<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , lige et par ord om protokollen .
P side 20 , punkt 16 om Fllesskabets politik i forbindelse med Algeriet , nvnes i beslutningsforslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe ogs mit navn .
Jeg sttter ikke dette forslag .
Jeg har endvidere meddelt tjenestegrenene , at jeg har trukket min underskrift tilbage .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil blive angivet i forbindelse med afstemningerne , hr . Sakellariou .
Protokollen vil blive rettet i overensstemmelse hermed .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at Parlamentets medlemmer erindrer , at jeg sammen med andre medlemmer flere gange har rejst sagen om fngslingen af Roisn McAliskey , som er gravid i syvende mned , i et fngsel i kategori A .
<P>
Den irske udenrigsminister har hos den britiske ambassadr i Irland og den tyske ambassadr i London forvisset sig om , at den tyske regering ikke har indvendinger imod , at hun bliver lsladt fra fngslet .
<P>
Hr. formand , jeg vil derefter opfordre Dem til at anmode den britiske regering om snarest muligt at lslade denne kvinde fra fngslet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil blot sige til min kre kollega , at vi i gr talte udfrligt om denne sag , og at det er lidt vanvittigt at vende tilbage til uopsttelige beslutningsforslag , som ikke er blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , fru Oomen-Ruijten .
Vi tager Deres bemrkning til efterretning .
<CHAPTER ID=2>
ONP-vilkr p teleomrdet
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0049 / 97 ) af Read for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ONP-vilkr for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser p teleomrdet under konkurrenceforhold ( erstatter Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 62 / EF ) ( KOM ( 96 ) 0419 - C4-0581 / 96-96 / 0226 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=8 NAME="Read">
Hr. formand , mine kolleger i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil vide , at dette er det tredje forsg med forslagene om taletelefonien , ogs inden sidste frist for liberaliseringen den 1. januar 1998 .
Jeg vil gerne have frt til protokol , at udvalget og hele Parlamentet har arbejdet temmelig hurtigt for at fremme disse forslag og f dem behandlet i de forskellige faser inden mdet i Rdet af telekommunikationsministre i begyndelsen af marts mned .
Det har ikke vret en ideel mde at arbejde p , men vi har efter min opfattelse gjort et bemrkelsesvrdigt godt stykke arbejde i betragtning af omstndighederne .
<P>
Dette er , som De jo ved , det af forslagene p telekommunikationsomrdet , som har de mest direkte konsekvenser for Den Europiske Unions borgere .
Det er derfor , udvalget har koncentreret sig om visse af disse forslags forbrugeraspekter .
Man frygter jo naturligvis , at operatrerne skal koncentrere sig om de mest lukrative dele af markedet , og det er jo sjldent den ganske almindelige forbruger p hjemmemarkedet .
Vi har stillet ndringsforslag om forsyningspligtydelser - hvilket er noget helt centralt for disse forslag - om forbrugerbeskyttelse , og en rkke af mine kolleger har stillet meget vrdifulde ndringsforslag med henblik p at styrke Kommissionens forslag , isr nr det glder forbrugerorganisationernes ret til at blive hrt i forbindelse med ndringer .
<P>
Der er ndringsforslag med henblik p at beskytte forbrugere med lave indkomster , og jeg glder mig over Kommissionens egne tanker om fleksible betalingsordninger .
Jeg har stillet ndringsforslag , som har fet udvalgets sttte , og jeg har p min gruppes vegne atter stillet ganske mange forslag om beskyttelse af handicappede forbrugere .
Det er ikke s tit , der bliver lagt s meget mrke til det , men en del af den teknologiske udvikling p telekommunikationsomrdet kan faktisk vre til ulempe for visse handicappede forbrugere .
For eksempel er teksttelefoner nrmest ubrugelige for blinde eller svagtseende forbrugere .
Vi har stillet ndringsforslag om servicekvalitet og beskyttelse af forbrugerne i landdistrikterne - isolerede omrder eller tyndt befolkede omrder .
<P>
Jeg er specielt interesseret i kommissr Bangemanns kommentarer til sprgsmlet om , i hvilken udstrkning disse forslag ogs br omfatte mobiltelefoner .
Jeg ved , at dette har vret kontroversielt og ikke ndvendigvis stttes af alle Europa-Parlamentets politiske grupper .
Jeg vil gerne opfordre til , at man lytter opmrksomt til det , kommissren har at sige , og mske herefter tager sin stemme op til overvejelse .
Det er korrekt , at mobiltelefonmarkedet udvikler sig i meget forskellige tempi i de forskellige medlemsstater .
Men det er efter min opfattelse ganske klart , at der fr eller siden bliver tale om t marked .
Det har forekommet mig , og udvalget har stttet mig i den opfattelse , at vi br tage visse skridt i denne retning allerede nu .
Det omrde , vi har valgt , ligger inden for forsyningspligtydelser og forbrugerbeskyttelse ; det er jo nogle ret beskedne , men ganske vsentlige skridt , og for mig er det det mest logiske og fornuftige sted at begynde .
<P>
Det er ganske interessant her i denne uge , hvor vi drfter denne betnkning om taletelefoni , at vi endelig har indget den enestende aftale i Verdenshandelsorganisationens regi .
Det var interessant , at svel Kommissionen som Verdenshandelsorganisationen selv tog ren for denne aftale - jeg er vis p , at begge parter fortjener denne re .
Det er blevet understreget , hvilken utrolig lukrativ og betydningsfuld industri , det drejer sig om - bde i sig selv og som sttte for s mange andre industrier .
Jeg mener , at vi kan glde os over aftalen og specielt anerkende , at denne aftale bliver en milepl - og hbe , at Den Europiske Union komme til at nrme sig de prisniveauer , som forbrugerne i USA nyder godt af .
Samtidig erkender vi , at der er tale om en industri , hvor der efter min mening er behov for at f de grundlggende forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger , som jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil sttte - og industrien har s sandelig har rd til det .
<P>
Det var alle de kommentarer , jeg har .
Jeg vil opfordre Dem til at stemme for forslaget , og jeg kan forsikre kommissren og Rdet om , at vi i Europa-Parlamentet vil gre alt , hvad vi kan for at sikre , at denne ordning bliver behandlet i rette tid , sledes at vi kan overholde skringsdatoen , den 1. januar 1998 .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forestende liberalisering af telekommunikationsmarkedet byder europisk konomi p en lang rkke muligheder og aktionsfelter med vigtige beskftigelsespolitiske virkninger .
Den udgr imidlertid ogs , s uanseelig og rent teknisk den end mtte forekomme , en betydelig samfundsmssig udfordring .
<P>
Under de givne konomiske og sociale forhold er den almene adgang til nettet , det vil i virkeligheden sige en overkommelig pris for tjenesterne , en conditio sine qua non for lige muligheder for og ikke-diskriminering af borgerne .
Derfor skal mden , hvorp og det omfang , hvori markedet liberaliseres p dette omrde , altid tage hensyn til forbrugernes interesser .
<P>
Liberaliseringen skal garantere svage grupper , ldre mennesker , handicappede og lavindkomstgrupper samt folk , der bor i geografiske randomrder , en allerede i dag konomisk og social livsndvendig minimumsservice til priser , de kan betale .
Det er det vigtigste .
Det er en regel i kommunikation , netop for de svage grupper , netop for den lille mand . Netop dt viser ogs , at taletelefoni er et betydningsfuldt instrument med henblik p integration i samfundet , samt at det , dersom det bruges skdeslst , i hj grad kan bidrage til desintegration .
<P>
I forbindelse med generelle kontrolforanstaltninger med henblik p fair konkurrence og den ndvendige prisgennemskuelighed , faststtelsen af forskellige diskontoskemaer til private og til storaftagere , undersgelser af markedsdominerende stillinger og tillige videreudviklingen af nye systemer samt andre reguleringsforanstaltninger skal forbrugerne og deres forbrugerbeskyttelsesorganisationer derfor obligatorisk inddrages i beslutningsprocesserne inden for rammerne af en fair social dialog .
Det vil s bringe vsentlig mere gennemskuelighed , og det er dt , vi har brug for .
<P>
Dette er kun en retfrdig og markedskonomisk samt demokratisk ndvendig integrerende del af liberaliseringen , sledes som jeg opfatter den .
Men netop dette direktiv str for mig under det motto , at forbrugeren i fuldt omfang skal nyde godt af det teknologiske fremskridt i taletelefonien .
For mig som forbrugerbeskytter str i den sammenhng fem vsentlige punkter verst .
Det drejer sig her om overkommelige priser , der er fair .
Det drejer sig her om hj kvalitet af de tjenester , der udbydes .
Det drejer sig her om gennemskuelighed af pris og ydelse , det drejer sig om adgang til domstolene og om hjlp i forbindelse med mgling og tvisteml og det drejer sig om at tage forbrugerne med p rd , nr der skal foretages tekniske ndringer .
<P>
Men hvis det hele ikke fungerer , bliver vi ndt til at overveje , hvad vi s skal gre .
Hvis den fri konkurrence og det ansvar , medlemskabet indebrer , ikke frer til , at der kommer en rimelig standard , bliver man allerede nu ndt til at tnke p minimumsstandarder p europisk plan og overveje , hvilke konsekvenser det skal f for udbyderne , dersom de ikke lever op til standarderne .
Dersom det alts summa summarum lykkes at supplere og berige direktivforslaget i praktisk retning med Read-betnkningen , kan der sikkert igen tales om et fremskridt i forbrugerpolitisk forstand , og jeg hber , at det ogs omsttes p den mde .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke fru Read mange gange for hendes usdvanlige bestrbelser .
Under stort tidspres har hun udarbejdet en betnkning p kvalitativt hjt niveau , og Rdet ( telekommunikation ) i begyndelsen af marts kan vre Parlamentet overordentlig taknemligt for den hurtige mde , hvorp der arbejdes i hvert fald i Parlamentet .
Nu er det op til Rdet ( telekommunikation ) at arbejde p samme ihrdige mde , for Parlamentet vil ikke st i vejen for liberaliseringen den 1. januar 1998 .
Forsyningspligtydelserne er naturligvis vigtige for det liberaliserede marked , og hensigten med dem er frem for alt forbrugerbeskyttelse .
I den forbindelse er der to vigtige politiske sprgsml . For det frste : Hvilket omfang har forsyningspligtydelserne , og for det andet : Hvem betaler det ?
For s vidt angr omfanget af forsyningspligtydelserne , betyder udviklingen af et liberaliseret marked , hvor europiske telekommunikationsvirksomheder m kunne udvikle sig som parter , som kan konkurrere fuldgyldigt p det internationale marked , p den ene side , at man skal passe overordentligt meget p med hensyn til at plgge disse virksomheder nye byrder .
P den anden side har man naturligvis sprgsmlet om forbrugernes interesse .
Derimellem er der spndinger , og der m foretages en afvejning .
Et andet aspekt , som er vigtigt , er den omstndighed , at hvad der teknisk set kan lade sig gre i t land , endnu ikke behver at kunne lade sig gre i et andet land .
Man m alts tage hensyn til den differentiering , som desvrre findes inden for Den Europiske Union .
Og endelig er det vigtigt at tage hensyn til konvergensen mellem de faste og de mobile telefonnet og ikke den kendsgerning , at der teknologisk set i de kommende r vil ske temmelig meget .
Det betyder , at beskrivelsen af forsyningspligtydelserne , som vi nu taler om , er tidsbundet og selvflgelig skal glde for hele Den Europiske Union .
En beskrivelse af forsyningspligtydelserne p EU-plan er af stor betydning for at fremme , at det kun er de ydelser , der er beskrevet p EU-plan , der behver blive betalt af telekommunikationsvirksomheder , og for at undg , at de bebyrdes med yderligere generel forsyningspligt , som plgges markedsdeltagerne .
Derfor er ndringsforslag nr . 10 af s stor betydning .
Min gruppe synes , at mobil telefoni endnu ikke p nuvrende tidspunkt m optages i forsyningspligtydelserne p grund af de store forskelle mellem EU-landene , men vi m dog holde denne dr ben , for der er med rette tale om konvergens .
Derfor har vi ogs ladet denne dr st ben i ndringsforslag nr . 7 .
<P>
Hr. formand , s kommer vi til det andet politiske sprgsml : Hvem betaler , hvem bidrager til forsyningspligtydelserne ?
Min gruppe synes , at det p nuvrende tidspunkt m vre tydeligt , at det kun er udbydere af taletelefonitjenester gennem det faste net , som kan bidrage til udgifterne . Alts ikke udbydere af tjenester gennem det mobile net , men vi m dog p lngere sigt se p , hvorvidt det er retfrdigt , at ogs de begynder at yde et bidrag .
Derfor har vi sledes stillet ndringsforslag nr .
15 , hvori dette foresls . Hvad vi absolut ikke vil have , er , at alle nye udbydere af tjenester nu forpligtes til at vre med til forsyningspligtydelserne .
Det forekommer os meget uheldigt , derved oprettes der ikke noget informationssamfund .
<P>
Hr. formand , s er der dilemmaet med de handicappede .
Der findes en tilbjelighed til at tilbyde s meget som muligt gratis .
Men det forekommer mig ikke nogen god id , for ikke alle handicappede er ens .
Nogle er konomisk meget selvstndige , og jeg tror , at de endog ville finde det meget fornrmende og anti-emancipatorisk at f srbehandling .
Alts , begynd ikke at trffe foranstaltninger herom p EU-plan , men gr det p et lavere plan .
Det samme glder for de socialt svagere stillede .
En fremgangsmde efter behov , dvs. decentralt , er det bedste .
Jeg gr selvflgelig ind for , at socialt svagere stillede hjlpes for at undg social udelukkelse , men man skal udtrykkeligt gre det p det laveste plan , nemlig i regionen , byen eller landet , og ikke p EU-plan .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , tiden gr hurtigt , den 1. januar 1998 nrmer sig , hvor det frie marked for teletjenester skal indfres .
Generelt kan jeg oplyse , at man i Skandinavien - Sverige og Finland - faktisk har haft et frit telemarked lige siden 1992 .
Vi har gode erfaringer med et frit marked ; de problemer , der er forekommet , f.eks. med hensyn til at n ud i tyndtbefolkede omrder , har vret ganske sm .
Efter vore erfaringer er en grundlggende lovgivning , der fastlgger rammerne for , hvordan markedet skal reguleres , den bedste mde at etablere et frit marked p .
Inden for disse rammer skal vi valgte reprsentanter overvge markedet .
Vi skal srge for , at der gribes ind over for uheldige fnomener og andet unsket .
Vi mener med andre ord , at et liberaliseret marked krver et lovgivningsmssigt beredskab , men at der kun skal vre de love og regler , der er ndvendige for , at markedet kan fungere .
Det er den erfaring , som vi har gjort i Skandinavien .
Det , som reglerne frst og fremmest skal sikre , er forbrugernes sikkerhed og beskyttelse , og at der er lige muligheder , nr det glder om at drage fordel af den nye teknologi i informationssamfundet .
Med hensyn til dette nsker vor gruppe ogs at understrege , at det er et sprgsml , som ikke udelukkende skal dreje sig om teknologi , men ogs , og i lige s hj grad , om demokrati , om ligeberettigelse af perifere og tyndtbefolkede omrder og om lige muligheder for alle - for gamle , unge , handicappede samt dem , som normalt ikke arbejder med denne form for kommunikation .
<P>
Fru Reads betnkning er i det vsentlige god .
Vor opgave som valgte reprsentanter er at overvge markedet og srge for , at almenhedens og borgernes interesse tilgodeses .
Samtlige udbydere skal have pligt til at stille finansiering til rdighed for forsyningspligtydelser .
Borgernes interesser br sikres reprsentation fra begyndelsen .
Vi mener for vor part ikke , at mobiltelefoni skal vre omfattet af betnkningen , og stemmer derfor imod forslagene herom ved afstemningen i Parlamentet .
Men vi kan i det store og hele tilslutte os udvalgets ndringsforslag og vil i overvejende grad stemme for dem .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at vi her , sledes som fru Read ogs gjorde , skal skabe referencen til aftalen inden for rammerne af WTO , som dog selv er endnu mere dobbelttydig end her nvnt .
Der er stadig det element i det , at i stedet for at gennemfre overgangen til en fremtidsorienteret udviklingsmodel skal de nuvrende vanskeligheder med kapitalakkumulation overvindes ved , at omrder , der indtil nu har vret organiseret offentligt , skal bnes for de private markeder , den private konkurrence , og dt er ikke problemfrit .
<P>
Det kan man efter min mening godt drfte ogs her i forbindelse med sprgsmlet om mobil taletelefoni , for der bliver virkelig , som fru Read nvnte , tale om et marked , og Kommissionens strategi og taktik gende ud p af tekniske grunde at adskille stadig mindre omrder og faststte forskellige bestemmelser for dem bliver stadig mindre overbevisende .
I den forbindelse vil jeg gerne udtrykkelig takke fru Read , fordi hun p hele dette omrde voice telephony igen og igen har etableret sammenhngen over for Kommissionens piecemeal -strategi eller salamitaktik og mske tillige fr Parlamentets anden flj , som ikke er til stede lige nu , til at indse , at fleksibilisering eller liberalisering kun kan vre skridt fremad , hvis vi virkelig tager vor reguleringsopgave alvorligt , og hvis vi virkelig nr frem til , at vi sikrer den ndvendige offentlige garanti for alle , navnlig for handicappede og for grupper og regioner , der har problemer .
Det skal den universelle tjeneste tage sig af , og det skal vre en universel tjeneste med dynamik i .
Her spiller sammenslutningen af forbrugere en ndvendig rolle .
Her skal der gives specifikke garantier til handicappede netop p dette omrde , og dt kan jeg kun understrege .
Kommunikation er et offentligt gode .
Man kan udbyde en del deraf privat .
Man kan bne det privat , men det skal integreres offentligt gennem regulering .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg vil gerne begynde med at sige tak til Imelda Read , fordi hun har arbejdet meget hurtigt og givet en s grundig og klar fremstilling af sin sag , som ogs jeg sttter .
Modsat hvad den foregende taler sagde , br mobiltelefonerne ogs vre omfattet her .
Der er tale om et marked i vkst .
Jeg ved godt , at det ikke vokser i samme takt i alle medlemsstaterne , men det er ikke desto mindre et marked i udvikling , som vel bliver stadig mere almindeligt i hele EU .
S mobiltelefonerne m ogs med .
<P>
Vi m ogs have forsyningspligt .
Jeg har en vis interesse i dette aspekt , idet jeg reprsenterer en af de mske mest afsidesliggende egne i Den Europiske Union - Highlands and Islands i Skotland - 90 er .
Befolkningen p mine er har ret til at forvente at f samme adgang , som alle andre har , hvad enten man nu stammer fra et meget tt befolket omrde som Nederlandene , eller man kommer fra en storby .
Jeg ser det som min opgave at vre med til at sikre , at der bliver forsyningspligt , og jeg vil gerne begynde med at sige , at det vil have afgrende betydning for min sttte til forslaget .
<P>
Vi har talt lidt om mennesker med srlige behov .
Det bedrvede mig at hre taleren fra Det Europiske Folkepartis Gruppe sige , at vi ville nedgre handicappede mennesker ved at tilbyde dem srpriser .
Det er slet ikke sdan , jeg ser p det .
Disse mennesker lever med et handicap , og de har ret til at forvente sttte fra os andre og br have srlige tariffer for en sdan tjenesteydelse .
Mobiltelefonselskaberne eller organisationerne er uhyre lukrative foretagender .
Det drejer sig om et meget indbringende segment af denne industri , og jeg kan ikke se , hvorfor vi skulle undlade , mens tid er , at plgge denne industrigren forsyningspligt og forpligte den til at yde mennesker med et handicap , herunder blinde mennesker , hjlp p srlige betingelser .
<P>
Folk med en mobiltelefon br have ret til at komme med i en telefonbog , hvis de nsker det , og have den samme ret til ikke at st i telefonbogen , hvis de ikke vil .
S jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte det princip om forsyningspligt , som Imelda Read har givet en s glimrende fremstilling af .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , et mere frit marked for telekommunikation resulterer i r 2005 i omkring 1 , 3 mio job . Det har et fransk undersgelsesbureau fundet ud af , ikke inden for telekommunikationssektoren , den vil blive indskrnket .
Men p grund af forbedrede telekommunikationsteknikker skulle beskftigelsen netop stige i andre sektorer .
Det er bemrkelsesvrdigt , at private telekommunikationsvirksomheder gr ind for liberalisering , og at statsvirksomheder netop modarbejder denne proces .
De har benbart megen skjult arbejdslshed at skjule .
Vi m derfor passe p med regler , som har en gunstig virkning p statsvirksomheder .
Europa-Parlamentet m ikke lade sig vildlede af kortsynede fagforeninger , som kun ser p flgerne for antallet af job i store statsvirksomheder .
<P>
Sprgsmlet om liberaliseringsprocessens forlb beskftiger vi os med under denne forhandling .
Kan vi n det inden den 1. januar 1998 ? Vi hber ikke , at det gr ligesom i postsagen , hvor Frankrig , Tyskland og sydlige medlemsstater vil have liberaliseringen udskudt til 2003 .
Kommissionen vil benbart medvirke hertil .
Men ved Kommissionen ikke , at jo lngere man venter , desto vrre kommer det til at se ud for postsektoren og ogs telekommunikationsindustrien i Europa .
Stilstand betyder faktisk her tilbagegang .
Eller risikerer Kommissionen mske en fremtidig parlamentarisk undersgelse af dens handlemde inden for telekommunikations- og postsagen .
<P>
Liberalisering er udmrket , men ikke for enhver pris .
Med henblik herp har vi udviklet planen om forsyningspligtydelserne .
Jeg tror , at denne plan er nem at gennemfre , hvis definitionen ikke udvides alt for meget , for s opretholder vi alligevel monopolstillinger , medens mlet er at liberalisere markedet .
Forsyningspligtydelserne tvinger virksomheder til at betjene hele markedet og ikke skumme flden .
Men jo mere detaljeret kravene for forsyningspligtydelserne bliver , desto hjere er omkostningerne ved basistjenesterne .
For mange regler er frst og fremmest en ulempe for svagere grupper , som vi netop vil beskytte .
Vi m her sge et optimum .
I denne forbindelse udtaler jeg min sttte til ndringsforslag nr . 10 til artikel 3 , men ndringsforslag nr .
19 til artikel 7 , stk . 1 er klart et tilflde af for mange regler .
De fleste hrehmmede vlger en privat teksttelefon . Denne tjeneste er inkluderet i forsyningspligtydelsen .
En offentlig variant er sledes overfldig .
<P>
Med hensyn til taksten mener jeg , at vi ikke m fastlgge mere end en overkommelig maksimumtakst .
Ved faststtelsen af en ensartet fast omkostningsgte pris fr konkurrencen ikke nogen chance , og s stiller vi forbrugerne ugunstigt .
Omkostninger er ikke nogen god mlestok , de kan nemlig i en bestemt medlemsstat vre meget hjere , fordi man der har at gre med en ineffektiv statsvirksomhed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , vi er principielt enige i ordfrerens forslag , herunder srlig de dele af dette , der vedrrer beskyttelsen af forbrugeren gennem tjenestens kvalitet , aftalerne om oplysning og bilggelsen af tvister , ligesom vi er gunstigt indstillet over for en srlig kategori af brugere , nemlig familierne .
<P>
Vi accepterer ordfrerens forslag om at udstrkke anvendelsesomrdet for reglerne vedrrende beskyttelsen af forbrugeren , herunder mobiltelefonabonnenter , selvom det er klart , at direktivet ikke skal glde mobiltelefoner , da markedet for fast installerede telefoner endnu er forskelligt fra mobiltelefonmarkedet .
<P>
Et andet aspekt , der omhandler forbrugerbeskyttelsen , er det sociale .
Indfrelsen af fleksible betalingssystemer for at undg opsigelser , nr de svageste brugere , herunder familier med lavindkomster og eller handicappede er i vanskeligheder , gr vi overbevist ind for .
<P>
For s vidt angr valgmulighederne vedrrende den internationale tjeneste sprger jeg mig selv , om Kommissionens forslag ikke p kort sigt er mere realistiske end Parlamentets .
I jeblikket indebrer en for vid definition af den internationale tjeneste uacceptable omkostninger , der ikke tillader konkurrencen at overleve .
P langt sigt p vi n frem til de lsninger , der er foreslet , men i jeblikket vil det vre hensigtsmssigt , at Kommissionen redegr for de fremtidige omkostninger p de forskellige niveauer af den internationale tjeneste .
<P>
Det ville desuden vre hensigtsmssigt , om Kommissionen ivrksatte en undersgelse af de interne forhold i medlemsstaterne for s vidt angr det frie marked og konkurrencen i denne sektor , overholdelsen af reglerne , eventuel ugrundet berigelse og ulovlig brug af kilderne .
Liberaliseringen af telekommunikationsmarkederne vil vre en begivenhed af stor betydning . For at den kan sl fuldt ud igennem , er det af stor betydning , at det foreliggende direktiv svel som de andre , der indgr i pakken , vedtages i rette tid .
<SPEAKER ID=16 NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr . Mange af os har konstateret , at det omrde , som vi i jeblikket drfter , udvikler sig hurtigt , og at det ogs m have muligheder herfor , hvis Europa skal have et konkurrencedygtigt marked og en konkurrencedygtig industri .
Vi ved , at det vil krve store investeringer , hvis der virkelig skal vre adgang til information i alle dele af Europa .
Fortiden taget i betragtning tror jeg , at det glder om ikke at faststte regler .
Jeg lidt bange for , at bde betnkningen og Kommissionens forslag tilsigter noget sdant .
Vi ved , hvilke tjenester der hidtil har vret , men det er svrere at forudse , hvilke nye tjenester der bliver brug for .
Man fr ikke noget gratis , og det , som vi nu satser p , er at sikre de gamle tjenester .
Vi risikerer at tage ressourcer fra den udvikling , som der er brug for af hensyn til fremtiden .
Det er en udvikling , som bl.a. kan give de handicappede fantastiske muligheder for at komme til at deltage i samfundet p en helt ny mde .
Som min kollega Lindqvist sagde , har liberaliseringen givet overordentligt gode resultater i de nordiske lande .
F.eks. er prisen for langdistancesamtaler i mit hjemland Finland faldet med 70 % , og antallet af telefonbokse er steget med en fjerdedel , siden liberaliseringen blev gennemfrt .
Forbrugerne har sledes haft gavn af liberaliseringen .
<P>
Den nuvrende situation er kendetegnet af en meget forskellig udvikling i medlemslandene .
De behver derfor frihed til selv at afgre , under hvilken form de vil sttte de handicappede , og efter hvilke regler en sdan sttte skal ydes ; sttten kan eksempelvis gives i form af en social ydelse .
<P>
I min udtalelse fra Retsudvalget udtrykker jeg en vis bekymring , som konomiudvalget imidlertid ikke har taget hensyn til .
Vi har nsket begrnsninger for , hvornr de nationale myndighedsorganer kan intervenere .
Vi er klar over , at de nationale myndighedsorganer muligvis ikke er helt frigjorte af monopolerne i enhver henseende .
Derfor er der fare for , at de intervenerer p en diskriminerende mde .
Endelig tilslutter jeg mig Lindqvists synspunkt , hvorefter mobiltelefonnettene ikke br vre omfattet , da det vil hindre den fremtidige udvikling , som der er behov for .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , med det , der sker p verdensplan , viser WTO-forhandlingerne , at Europa gjorde ret i at vre p forkant med begivenhederne .
Vi m derfor bifalde , hvad Kommissionen og Europa-Parlamentet har gjort , for uden dem ville vi aldrig have fet liberaliseret telefonmarkederne .
Vi m understrege , at det er mod medlemsstaterne og med hjlp af de instrumenter , Traktaten giver os , at vi er kommet frem til de relativt tilfredsstillende resultater , vi str over for i dag .
Vi m aldrig glemme , at hvis det ikke havde vret for Kommissionen , hvis det ikke havde vret for Parlamentet , ville vi i dag have stet over for femten fuldstndig lukkede telekommunikationsmarkeder med femten monopoler eller noget i den retning .
Sdan ser situationen ud , og det m vi ikke glemme .
<P>
Vi er enige om det centrale her i Parlamentet , og jeg vil gerne lyknske fru Read . Vi er enige om konkurrenceproblemerne , ndvendigheden af at f fastsat nogle fornuftige priser , og at der skal vre en universel tjeneste , som beskytter forbrugerne .
P hvilke punkter er vi da uenige ?
Uenighederne skal alt andet lige findes p det praktiske plan .
<P>
Mlet er det samme : Vi nsker , at flest mulige borgere har adgang til kvalitetsydelser til den laveste pris .
Men hvordan gr vi det ?
Det sprgsml , der i hj grad splitter os i dag , er , om vi allerede nu skal underlgge mobiltelefonen samme lovgivning som den for de faste telefoner gldende .
P dette punkt er der divergerende meninger .
Det er de , fordi vi mener , at den interessante udvikling for mobiltelefoner skyldes konkurrencen og vil n det ml , som jeg netop nvnede , p en meget mere effektiv mde end nogen anden .
Hvis vi allerede nu vil plgge operatrerne omkostningerne til den universelle tjeneste , vil det medfre en fatal prisstigning .
Fru Ewing og fru Read , De m vide , at der ikke findes nogen gratis tjenester .
De koster altid noget . Man skal have en vis mentalitet - jeg skal undlade at kalde den socialistisk - for at tro , at man kan sikre en nem distribution og vre meget gavmild p samfundets regning .
Men det koster altid noget , og hvis De i dag plgger operatrerne nye omkostninger , forsinker De produktets distribution ; de , der ikke har rd til en mobiltelefon i dag , fr det aldrig .
<P>
Se p erfaringerne fra Sverige , Finland og USA .
Fru Read sagde :  Jeg hber , at de europiske borgere meget hurtigt kan komme til at nyde godt af de samme tjenester til samme pris som de amerikanske borgere  .
Men hvis USA havde fulgt fru Reads politik , var det aldrig lykkedes .
Det er lykkedes , fordi de har fulgt den modsatte politik .
De plagde frst betingelser for en universel tjeneste , da den fri konkurrence havde banet vejen for den , da et stort flertal af befolkningen allerede havde adgang til kvalitetstjenester til meget lave priser .
<P>
Det er en fejl , vi ikke m beg .
Vi skal vente p , at mobiltelefonen har vundet en stor markedsandel p omkring 30-40 % , fr vi plgger den omkostningerne til en universel tjeneste .
Det sker hurtigt .
Det er lettere at plgge et direktiv end at skabe et net for ikke at nvne , at det er billigere .
<SPEAKER ID=18 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil tage det op , som min ven Fernand Herman netop sagde .
Men jeg mener , han gr fru Read uret , nr han synes , at hun i den betnkning , hun forelgger i dag , foreslr en politik , som skulle vre det stik modsatte af det , der er blevet gjort i USA .
Sledes opfatter jeg i hvert fald ikke hendes arbejde , selv om jeg er enig i Fernand Hermans principielle standpunkter .
<P>
Jeg vil alts frst takke fru Read .
Ogs fordi hun har mttet arbejde meget hurtigt , skylder vi hende og hele Parlamentet tak .
Jeg er ked af , at det er sdan , men De ved alle , at datoen 1. januar nste r lgger pres p os alle .
Desvrre m jeg sige Dem , at jeg ikke kan love Dem , at det er sidste gang , vi taler om ONP eller om alle de emner , vi har talt om i de forlbne r , for konvergensen - bde den teknologiske og den konomiske konvergens - vil medfre en sammenfring af alle disse markeder , der hidtil har vret adskilt , og det vil naturligvis tvinge os til nye tiltag .
<P>
Men det er ikke det , vi skal tale om i dag .
Vi skal i dag p den ene side , om man vil , tale om det principielle sprgsml om de forskellige politikker og p den anden side om de praktisk konklusioner .
Men da de praktiske konklusioner altid ogs afhnger lidt af , hvad man principielt anser for rigtigt , er det nyttigt , dersom vi p grundlag af det , fru Read , andre og tillige Fernand Herman sagde , endnu en gang sikrer os , at vort principielle udgangspunkt er rigtigt .
<P>
Frst vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p - det diskuteres slet ikke mere , heller ikke af gammelmarxister som hr . Wolf - at vi i mellemtiden har fet et liberaliseret marked .
Det opfattes som en bedre situation end et offentlig-retligt monopol .
Det er et meget betydeligt fremskridt , for jeg husker udmrket , at der , da denne debat indledtes , stadig var folk , som gik ind for det , som ogs fru Ewing endnu en gang fremsatte her : Kommunikation er et offentligt gode , og derfor har vi brug for en offentlig-retlig organisation og helst et monopol , s at alle kan blive betjent bedre .
<P>
Jeg husker begyndelsen p liberaliseringsdebatten .
Det er rigtigt , hvad hr . Fernand Herman sagde : Parlament og Kommission har ydet meget her , og vi er ikke net til slutningen , men - det viste WTO-forhandlingerne helt klart - vi har teknisk og politisk med det , vi har udviklet af planer , en frende position og behver derfor ikke at vre bange for WTO ' s udviklinger .
Men - da jeg har vret genstand for angreb og fordi det altid morer mig , husker jeg det udmrket - i de frste debatter drejede det sig om sprgsmlet : Kan vi overhovedet deregulere , kan vi overhovedet liberalisere , eller er det ikke et fantom , som foresvver disse ultraliberale ?
Og nu , i mellemtiden og heldigvis - jeg siger det ikke hovmodigt som den , der fik ret , men simpelthen fordi resultatet er godt - indser alle , at liberaliseringen , nr man gr samtlige resultater op , som slutresultat har strre fordele for forbrugeren , og dt er jeg srdeles tilfreds med .
For at vi nu kan arbejde med lavere takster bde for dataformidling og isr for telefonitjenester , er jo blevet klart .
Det br i frste omgang vre vort udgangspunkt .
<P>
Konkurrencen frer ogs her til , at priserne falder og kvaliteten ges .
Det betyder ikke - og det er Kommissionen heller aldrig get ind for - at vi nu kan overlade konkurrencen til sig selv , for naturligvis bliver man ndt til at regulere bestemte ting , som netop ikke flger af konkurrencen .
Det store sprgsml , vi igen og igen str overfor , lyder : Hvad flger af konkurrencen , og hvad skal man regulere ?
Og hvis man vil regulere det , da hvorledes ?
Det er meget vanskeligt at forudsige , fordi den tekniske udvikling jo her gr hnd i hnd med konkurrencen og mange ting er helt anderledes end normalt i erhvervslivet .
Det har jeg gjort opmrksom p .
<P>
Lad os endnu en gang se p sprgsmlet  den universelle tjeneste  .
Udbuddets art og arten af de omkostninger , der opstr her , tvinger alle udbydere til at lave et udbud , der er s bredt som muligt .
Den tese , man hrer igen og igen , at folk blot vil koncentrere sig om de lnsomme ting , dvs. enten om kraftcentre eller om de rige og de firmaer , som har rd til og er ndt til at have rd til at telefonere , er forkert .
Naturligvis vil det ogs forekomme .
Det er klart .
Der vil vre udbydere - de findes ogs i dag - som i frste omgang koncentrerer sig om store firmaer og for vrigt er ndt til at gre det , fordi de jo i frste omgang slet ikke har noget fast net .
<P>
Men at have et fast net er under alle omstndigheder mere lnsomt , for jo flere kunder de nr ud til , jo mere overbevisende bliver det tilbud , de kan fremstte .
S kan de ogs snke omkostningerne .
Der findes i dag firmaer - hvis jeg havde sagt det for nogle r siden , ville De sandsynligvis have leet ad mig - som uddeler f.eks. mobiltelefoner gratis , fordi de ikke er interesseret i apparatet og i fortjenesten p apparatet , men i tjenesteydelsen .
Godt , vil De s sige , ok , det er bare en anden mde at fordele omkostningerne p , de vil jo s bare krve hjere gebyrer .
Nej , ogs dr er der i mellemtiden kommet konkurrence - hr . Graefe zu Baringdorf ser ganske forbavset p mig , fordi han som landbrugsekspert slet ikke er vant til konkurrence , derfor er alt dette store nyheder for ham .
Der findes i dag firmaer , som tilbyder gratis telefonsamtaler , hvis brugeren er indforstet med , at han fra tid til anden afbrydes af reklamer .
Det er mske ikke rart , nej , bestemt ikke , srlig i forbindelse med bestemte personlige telefonsamtaler .
Hvis man pludselig afbrydes af reklamer , det ville helt bestemt genere fru Lulling og mig .
Men det er jo ikke det afgrende .
Det afgrende er : Hvis nogen vil , kan de telefonere gratis , de behver overhovedet ikke at betale noget .
<P>
Min tese er netop : Lad os da afvente , hvad konkurrencen frer til af universel adgang , som ikke for nogen - heller ikke handicappede - p nogen mde er et finansielt problem eller et andet problem .
Der er naturligvis bestemte former for handicap , der krver en teknisk lsning , det er rigtigt .
Men ogs der vil den tekniske udvikling efter min mening gre meget muligt , som vi i dag endnu anser for umuligt .
Det er det frste .
<P>
Det betyder alts , at De ikke skal behandle problemet den universelle adgang som et problem , der frst og fremmest skal lses ad socialpolitisk vej .
Det vil frst og fremmest blive lst ved hjlp af udviklingen i teknikken og p markedet .
Hvad er der tilbage , det er nu sprgsmlet , og hvorledes skal man lse det ?
<P>
Jeg er af den overbevisning , at vi isr i forbindelse med dominerende stilling p markedet absolut stadig har behov for regulering .
Og her dukker jo tillige sprgsmlet op , om ikke de , der udbyder mobile telefonitjenester skal behandles anderledes .
Skal man ikke g asymmetrisk frem , dvs. belaste den , der har et fast net , et faktisk monopol og aflaste dem , der udbyder mobile telefonitjenester , de nys tilkomne p markedet ?
Oprindelig ans vi ogs denne tese for at vre rigtig .
I mellemtiden overvejer vi , om man ikke kan indgrnse det .
F.eks. br man behandle begge parter ens i sprgsmlet om optagelse i abonnentfortegnelser .
Derfor vil vi ogs acceptere det ndringsforslag .
Og det ene eller det andet , som nok skal vre ens for begge parter , br vi ogs regulere sledes her i dag .
Det er imidlertid rigtigt , at den , der rder over et sdant fast net , for jeblikket naturligvis stadig har en uhyre konkurrencemssig fordel .
Vi prver jo p at regulere det , idet adgangen til nettet ogs reguleres af os .
Det er jo ikke sdan , at vi bare lader det vre ureguleret .
Og her vil der ogs for fremtiden - vi skal jo ogs behandle hr . Hoppenstedts betnkning - komme konkurrence mellem nettene .
<P>
Vi vil f.eks. med satellitbaseret personlig kommunikation ogs kunne overvinde den bottleneck , at nogle i dag stadig er ejere og brugere af faste net .
Nr der kommer konkurrence mellem nettene , ser situationen helt anderledes ud .
Det var nogle tanker .
Jeg hber , at det lykkes os her at finde frem til et st regler , som medtager berettigede interesser , men ikke frer til det , som hr. van Velzen med rette advarer imod : Vi kan ogs fra starten i den grad besvrliggre udviklingen af sdanne ting , at ikke en gang denne succes for konkurrencen og teknikken kommer i stand for disabled persons eller andre svage grupper i samfundet .
<P>
Hvis man slet ikke lader et sdant net udvikle sig , kan man heller ikke bagefter gre krav p fordelene af denne udnyttelse til sig selv .
Da lyder det store sprgsml , som gr langt ud over dette omrde : Hvem skal man plgge udgifterne til socialpolitik , hvem skal bre dem ?
Og jeg mener , at det enkle princip , som fru Ewing her fremfrte endnu en gang - de tjener s mange penge , de kan betale det - er forkert .
Sprg engang dem , der udbyder mobile telefonitjenester og som i begyndelsen skal foretage store investeringer og endnu ikke har samme indtgter som de gamle virksomheder , hvad de har vret ndt til at finansiere af indledende omkostninger og i hvor vanskelige situationer de for en dels vedkommende befinder sig .
Selv om de tjente rigtig mange penge , skulle man sprge sig selv , om det egentlig er et rigtigt princip .
<P>
Vi drfter arbejdslsheden i Den Europiske Union .
Denne arbejdslshed er foruroligende meget strre end i USA .
Hvorfor ?
Fordi vi til stadighed belaster faktoren arbejde .
Ingen skal da vre s naiv at tro , at en sdan belastning af en virksomhed med omkostninger ikke giver sig udslag andetsteds .
Virksomheden er naturligvis ndt til at lade det g videre til omkostningerne .
Men formidling af data generelt sagt er i dag blevet den allervigtigste produktionsfaktor .
Hvis vi oven i kbet belaster den med socialpolitik , vil vi i stigende grad jage arbejdspladser ud af Europa .
Derfor skal vi finansiere socialpolitikken af erhvervslivets udbytte .
<P>
Vi skal have mod til ikke bare at skubbe det , vi vil gre , over p finansieringen , vi skal tvrtimod bent finansiere det via budgettet .
Dr skal det komme fra , fra skatterne , og dernst kan man overveje , hvem man vil gre hvad for .
Det ville vre det rigtige system ogs med henblik p at skabe arbejdspladser .
<P>
Lige en sidste bemrkning om sprgsmlet WTO .
Det undervurderes i hj grad , at vi dermed har taget et meget stort skridt fremad .
Dette marked er i dag internationalt sekshundrede milliarder dollar stort - med tocifrede vkstrater !
Dvs. at hvis det lykkes os at holde den position , vi har i dag , p dette omrde og udbygge den , er det det eneste hb blandt nogle f andre , vi har om at skabe nye arbejdspladser .
Derfor var denne WTO-beslutning s uhyre vigtig for os , og det er godt , at ogs andre kunne tilslutte sig den , s at vi har fet en fornuftig regulering .
<P>
Jeg vil lige kort sige , hvilke ndringsforslag vi accepterer og hvilke ikke .
Men da det er frstebehandling , vil jeg give ordfreren en komplet beretning .
I frste omgang - hvilket jeg allerede har sagt - er vi meget bne og rede til at tage det udgangspunkt op , som fru Read med rette bygger p , at vi nemlig nu ogs en gang bliver ndt til at tnke p forbrugere og bestemte grupper af forbrugere .
Derfor accepterer vi ndringsforslag 2 , 3 , 10 , 13 , 14 og 41 .
Nogle ndringsforslag vil vi ikke acceptere af den grund , fru Thors meget klart redegjorde for : Der findes visse sociale rettigheder , som bedre kan gennemfres p regionalt og nationalt plan , fordi folk bedre ved , hvem der er hvad .
Derfor accepterer vi ikke ndringsforslag 11 , 15 , 21 , 34 , 36 , 44 , 46 og 49 .
Hvad integreringen af den mobile telefonitjeneste angr , et emne , som hr. van Velzen og andre var inde p , er vi rede til helt eller delvis at overtage ndringsforslag 5 , 7 , 9 , 16 , 23 , 26 og 42 .
<P>
Sledes str tingene i dag .
Endnu en gang , mine damer og herrer : Jeg kan ikke spare Dem for , at vi i de kommende r p ny og igen og igen bliver ndt til at vende tilbage til dette emne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Read">
Hr. formand , forretningsordenen vedrrende afstemningsrkkeflgen .
Men jeg kan ikke lade vre med at sige til hr . Bangemann , at operatrerne nsker at tilbyde visse abonnenter gratis taletid af samme grund , som somme tider fr bankerne til at tilbyde studerende gratis bankydelser : De ser det som en sektor , som med tiden bliver lukrativ og indbringende .
Vi kan her i denne industri se , hvordan det nste rtusinds generelle Klondike-guldfeber kommer til at ytre sig .
Det drejer sig virkelig om en uhyre indbringende industri .
<P>
Men , hr. formand , jeg vil gerne sprge Dem og tjenestegrenene , om De vil overveje afstemningsrkkeflgen kl . 12.00 ?
Det er jo frstebehandling , men det er en procedure med flles beslutningstagning med nogle komplicerede ndringsforslag og opdelte afstemninger , og der er mindst n vigtig , principafgrelse - nemlig hvorvidt mobiltelefonerne skal vre omfattet .
Det er utnkeligt , at vi ikke skulle n frem til dette kl .
12.00. Jeg vil bede Dem om at tage det tidligt i afstemningsrkkeflgen , sledes at vi fr mulighed for at behandle det ordentligt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru Read , jeg vil forelgge denne anmodning for de kompetente tjenestegrene , som vil orientere den pgldende mdeformand .
Denne vil s trffe beslutning herom .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Teletjenester - Satellitbaseret personkommunikation
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A4-0051 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ensartede principper for almene tilladelser og enkeltlicenser for teletjenester ( C4-0633 / 96-95 / 0282 ( COD ) ) ( Ordfrer : W.G. van Velzen ) ; -indstilling ved andenbehandling ( A4-0050 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en koordineret fremgangsmde for godkendelse inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester i Den Europiske Union ( C4-0634 / 96-95 / 0274 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hoppenstedt ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="W.G. Van Velzen">
Hr. formand , vi fejrer i dag en meget vigtig sejr - det er WTO ' s generaldirektrs , Renate Rugieros , ord efter indgelsen af en WTO-aftale om at bne telemarkederne p verdensplan .
Kommissren har allerede henvist til det .
Hvis Europa-Parlamentet i dag gr med til de ndringsforslag , som vi har stillet , fejrer vi ogs i dag en sejr , for endelig , efter mange rs rod med licensdirektiverne , vil Den Europiske Union s rde over rammer , som telekommunikationslicenser i vore medlemsstater skal respektere .
Den WTO-aftale , som nu er indget , faststter udtrykkeligt , at underskriverne skal oprette uafhngige instanser , der skal opstille regler , garantere fremfringsrettigheder til rimelige priser , men frem for alt garantere underskriverne af aftalen gennemsigtighed og ikke-diskriminering i licensbeslutninger .
Det EU-direktiv , som vi i dag behandler , vil derfor vre et vigtigt holdepunkt for Unionen selv og Unionens medlemsstater med henblik p at overholde deres internationale WTO-forpligtelser .
Hvor findes nu gennemsigtigheden i EU-licensbeslutningerne ?
Allerfrst m telekommunikationsvirksomheder i god tid kende de betingelser , som er knyttet til licenser , og den form , som disse licenser skal have , nemlig en enkeltlicens eller en almen tilladelse .
Naturligvis er systemet med almene licenser , der p forhnd er fastlagt i lovgivningen , at foretrkke frem for et bureaukratisk system med enkeltlicenser .
Det var netop dette punkt , som skabte s mange problemer i Rdet i dette direktivs forhistorie .
Det ndringsforslag , som jeg i dag foreslr her i Forsamlingen , vil derfor medvirke til , at hovedvgten i fremtiden mere vil ligge p disse almene licenser og mindre p enkeltlicenser .
<P>
For det andet m den pris , som krves for en licens , ikke vre usdvanlig hj .
Ogs her stder telekommunikationsvirksomheder i Den Europiske Union p problemer .
Nogle medlemsstater har planer om at krve hje priser for licenser og sledes give de eksisterende telekommunikationsvirksomheder en urlig fordel , fordi de aldrig har behvet betale for en licens .
Jeg er derfor ogs glad for , at dette direktiv tydeligt siger , at kun de administrative omkostninger , som er involveret i tildelingen af licenserne m opkrves .
For det tredje er det vigtigt for gennemsigtigheden , at licensbetingelserne i Unionen i store trk er ens , og at procedurerne for tildelingen ikke er for indviklede og er harmoniserede .
Forskellige licensprocedurer med uigennemskuelige krav hindrer i jeblikket Europas telekommunikationsindustri .
Derfor er harmonisering absolut nskvrdig .
For det fjerde skal et sdant licenssystem give muligheder for udbydere af teletjenester .
<P>
Men alligevel , efter alt dette positive kan der fremsttes kritiske bemrkninger om dette direktivs forlb .
Forinden m vi vre klar over , at Parlamentet str under et enormt tidspres i betragtning af , at vi vil have , at dette marked pr . 1. januar 1998 skal vre frit .
Efter os er der ogs de nationale parlamenter , som skal behandle denne lovgivning .
Alligevel m jeg sige , at samarbejdsproceduren med Rdet og Kommissionen har skuffet mig .
I maj sidste r stemte vi under frstebehandlingen af dette licensdirektiv i forventning om , at Rdet meget hurtigt ville fastlgge sine synspunkter med hensyn til dette direktiv .
Dette viste sig imidlertid at vre falsk hb , for frst i slutningen af december kunne vi f den flles holdning , og i Rdets ( telekommunikation ) mrkekammer er der indget mange kompromiser , og medlemsstater har foretaget skn over gennemfrligheden .
Denne proces foregik i stilhed , uden offentlig debat , uden demokratisk retfrdiggrelse bagefter , og uden at det er kendt , hvorfor medlemsstater indtog de holdninger , som de gjorde .
Desuden ndrede Kommissionen under forhandlingerne med Rdet sin oprindeligt positive holdning til nogle ndringsforslag fra Europa-Parlamentet under frstebehandlingen .
Det ville tjene til kommissrens re , hvis han her i Forsamlingen ville meddele sine motiver for denne holdningsndring , f.eks. hvorfor kommissren i sin tid afgav en positiv udtalelse om ndringsforslaget om gensidig anerkendelse , men senere trak den tilbage .
Hvis der stadig ikke er nogen njagtig harmonisering , er gensidig anerkendelse jo et godt instrument til at skabe et indre telemarked , og ogs i WTO er der indget aftaler om gensidig anerkendelse , medens Den Europiske Union selv ikke er i stand til at indg aftaler herom .
<P>
Europa-Parlamentet har indtaget en meget samarbejdsvillig holdning .
Det har foretrukket at begynde med et begrnset direktiv frem for at skabe forsinkelse eller lbe den risiko , at dette direktiv blokeres i Rdet under andenbehandlingen .
Liberalisering er jo af stor betydning .
Jeg vil derfor udtrykkeligt henvende mig til rdsformanden , fru Jorritsma . Hvis Europa-Parlamentet i dag vedtager denne betnkning , ptager hun sig det udtrykkelige ansvar at fremskynde denne lovgivning .
Og jeg forventer derfor , at rdsformandskabet slber dette direktiv gennem Rdet ( telekommunikation ) den 6. marts uden nogen problemer .
<P>
Der er naturligvis ogs andre punkter , der vkker bekymring i dette direktiv .
Jeg nvner en rkke af dem .
Medlemsstaterne har stadig et for stort spillerum til at opstille restriktive betingelser for licenser .
Vi ved stadig ikke , om  one-stop shopping  -proceduren vil fortstte .
Vi er nu blevet afhngige af en international klub af organer , der trffer bestemmelser vedrrende telekommunikation , CEP og ECTRA , og deri er Kommissionens stilling alt for begrnset .
Der er stadig for mange muligheder for , at de nationale lovgivende instanser kan trkke deres egne linjer op .
Det ville vre udmrket , hvis der endelig ville komme n stor komit .
Kommissionen ville i denne forbindelse gre sektoren en stor tjeneste , hvis den p kort sigt ville oprette en slags  helpdesk  for lovgivning om telekommunikation , hvor de nationale lovgivende instanser kan komme med deres sprgsml om europisk telekommunikationslovgivning , for p denne mde kunne man begynde at arbejde i sammenhng i retning af opbygningen af en europisk lovgivende instans .
<P>
Kommissionen har nu den vigtige opgave at kontrollere , at det , som er aftalt i direktivet , overholdes nje .
I den forbindelse skal den frst og fremmest vre opmrksom p de priser , som krves for licenserne , medlemsstaternes overholdelse af tidsbegrnsningen og de betingelser , der er knyttet til licenserne .
Jeg tror , at det vil dreje sig herom i den kommende tid .
<SPEAKER ID=23 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , forud for min egentlige betnkning vil jeg gerne indlede med nogle principielle bemrkninger for at gre betnkningens betydning klar .
Den kommercielle udnyttelse af rumbaserede satellitsystemer til den globale kommunikation , dt emne ville for nogle r siden vre blevet behandlet som episode i et science fiction-scenario .
I mellemtiden har tiderne ndret sig .
Det tekniske fremskridt , dereguleringen , og konvergensen mellem radio og telekommunikation bidrager for jeblikket til at opbygge en verdensomspndende satellitinfrastruktur , som s ogs muliggr nye kommercielle anvendelser .
<P>
De her foreliggende satellitbaserede personkommunikationssystemer ( S-PCS ) er kun et lille eksempel p de nye satellittjenester som helhed .
Skridtet fra rumfartsforskningsprojekter til kommerciel udnyttelse af satellitkommunikation er konomisk og politisk af den strste betydning for Europa .
Satellitkommunikationen giver den europiske industri nye markeder og skaber p den mde naturligvis ogs arbejdspladser for fremtiden .
Samtidig sttter de nye satellitsystemer navnlig takket vre deres geografiske rkkevidde den konomiske og sociale integration i Europa , men frst og fremmest tillige Europas integration i den vrige verden og dermed udviklingen af det verdensomspndende informationssamfund .
<P>
Men beklageligvis undervurderede europerne som helhed i lang tid det enorme konomiske og sociale potentiel , der ligger i satellitkommunikationen , og de formulerede derfor ikke nogen flles politik .
Undtagelser bekrfter reglen , nr jeg ser p hr. kommissr Bangemann og gr opmrksom p , at han meget tidligt tilskyndede dertil .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang nvne WTO-konferencen i Genve i november 1995 , hvor amerikanerne overrumplede europerne , hvad angr fordelingen og besttelsen af frekvenser til nye systemer .
P grund af manglende udsyn , risikovillighed og koordination i Europa har amerikanerne et stort forspring , hvad angr den kommercielle udnyttelse af de nye satellitsystemer .
Allerede nu sender amerikanske firmaer de frste satellitter op i rummet , dvs. forsgene mislykkedes p grund af lftesystemerne , men forsgene viderefres .
Jeg er mere end glad for , at Europa som helhed nu ser ud til at vre vgnet op .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen om rumfart fra december 1996 viser klart , hvor vigtigt det er at fremme udnyttelse og markeder inden for satellitkommunikation for at styrke Europas konkurrenceevne .
Jeg hilser derfor ogs den planlagte handlingsplan om satellitkommunikation velkommen ; ogs S-PCS falder sikkert inden for dens rammer , og jeg hber , at den vil tilskynde den europiske industri til at handel og investere .
<P>
Blandt de vigtigste forudstninger for fremtidige investeringer er retssikkerheden og samordnede procedurer for tildeling af frekvenser og licenser .
Det har vi allerede hrt i anden sammenhng .
Kun en samordnet europisk politik vedrrende tilladelser kan hindre opsplitning og muliggre hurtig indfrelse af satellittjenester .
<P>
Jeg vil nu g over til min betnkning .
For Parlamentet er det meget gldeligt , at Rdet i vidt omfang har taget det kompromis , der blev foreslet under frstebehandlingen , op .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har sledes p nr en mindre ndring af tidsplanen vedtaget den flles holdning enstemmigt .
Ud fra et institutionelt synspunkt har vi her et fremragende eksempel p Parlamentets konstruktive og pragmatiske arbejde med Rdet og Kommissionen .
Jeg kan i den forbindelse kun hbe , at dette eksempel danner skole , og jeg gr her naturligvis som ordfrer opmrksom p de mjsommelige procedurer hos Telekom .
Min ven Glante er jo ogs et af de mere udholdende medlemmer i Parlamentet , og han arbejder med i disse forsamlinger ; jeg m sige , at det ikke kan vre rigtigt , at det tager s lang tid , inden et sdant emne s omsider frer til mlet sammen med Rd og Kommission .
<P>
Som foreslet af Parlamentet tilstrbes der nu i stedet for en udvalgsprocedure p EU-niveau en harmonisering i forbindelse med CEPT ' s benyttelse af frekvenserne og betingelser for tilladelse til satellittjenester .
CEPT ' s mandat er imidlertid i den sammenhng forbundet med en klar tidsplan .
Skulle Kommissionen eller en medlemsstat n frem til den opfattelse , hvilket absolut kan tnkes , at arbejdet i CEPT gr for langsomt , kan Kommissionen trffe foranstaltninger p EU-niveau .
Vi m afvente , om CEPT kan opfylde sit mandat effektivt og leve op til den forlods tillid .
Den koordineringsprocedure , der her er foreslet , er en prveballon .
Stiger den ikke til vejrs , m vi sge andre veje .
<P>
WTO-konferencen er allerede blevet nvnt flere gange .
Jeg vil ikke gentage alt , heller ikke indholdet af drftelserne , men det forventes , at der i de kommende r vil blive sat ca . 1 700 satellitter i kredslb om jorden .
Tallet kan vre sat for hjt ; alligevel er der tale om et stort antal satellitter med det naturligt forudgende nettoudbytte af lftesystemerne og alle andre afledninger .
Ved hjlp af disse satellitter bringes informationssamfundet naturligvis ogs et stykke videre , ikke kun terrestrisk , alts med de net , vi har , men via satellit i Afrika , i staterne og i hele verden .
Hvilket nettoudbytte der kan forventes heraf , er ogs allerede blevet sagt .
Jeg vil lige nvne en strrelsesorden fra en avis , der konstaterer , at aftalen er en god efterretning for de firmaer og naturligvis ogs for de forbrugere , som i dag bruger flere penge p telekommunikation end p olie .
Det betyder alts : Her er tale om kmpesummer , og jeg tror , at vi ved hjlp af den regulering , vi foreslr her , gr Den Europiske Union en tjeneste p vejen til satellitkommunikation , til sammenkobling med satellitter og til integration med hele telekommunikationen og derved tager et stort skridt fremad .
Jeg takker , fordi De lyttede til mig , og er sikker p , at vi her p plenarforsamlingen vil trffe en enstemmig beslutning om dette emne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere mine kolleger , hr. van Velzen og hr . Hoppenstedt , som vi jo plejer ved lejligheder som denne .
Vi er en lille udsgt skare her , som er involveret p dette meget specialiserede omrde .
Jeg havde egentlig forestillet mig , at vi kunne lave en kmpemssig kalender bde til Parlamentet og til Kommissionen , hvor man s kunne rive et blad af for hver dag , vi kommer tttere p den dato , hvor liberaliseringen holder sit indtog .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik kommer vi mske ganske snart til at benytte lejligheden til at sprge Kommissionen , hvilke konsekvenser , det kommer til at f i disse forskellige sammenhnge , hvis vi ikke overholder denne skringsdato , som vi selv har fastsat .
<P>
Det er jo sandt nok , at disse to forslag har helt central betydning for muligheden for at overholde fristen , og jeg vil da gerne bekrfte , at de socialistiske medlemmer af Europa-Parlamentet vil sttte begge disse forslag .
Det er helt berettiget , at hr. van Velzen har ppeget den lange udvikling med forsg p at n frem til en lsning med hensyn til licenserne , og det glder mig meget , at et centralt punkt i bde hans og Kommissionens arbejde er , at der m vre formodning for , at der bliver tale om almene tilladelser snarere end individuelle licenser .
Vi ved alle , at tildelingen af licenser og de betingelser , som nogle medlemsstater har knyttet til denne tildeling , har vret prget af en utilbrligt restriktiv og protektionistisk holdning , og der verserer sager , som er blevet indbragt for Domstolen herom .
<P>
Hr. van Velzen har fuldstndig ret i , at vi m have skabt en klar og forudsigelig sammenhng i licenssystemet , og han har jo naturligvis ret , nr han siger , at der br vre klare tidsgrnser .
Hvis det nogensinde har vret sandt , at nr retfrdigheden sker fyldest for sent , er der ikke lngere tale om retfrdighed , s kan man sige , at det glder for de licenser og samkoblinger , som for tiden er under forligsbehandling .
Hvis de , som gerne vil ind p dette marked , ikke kan f deres licens p klare og retfrdige betingelser inden for en rimelig tidsfrist , s vil det vre en alvorlig hindring for at n frem til mlet .
S vi sttter uden tven bde hr. van Velzen og hr . Hoppenstedt .
<P>
Hr . Hoppenstedt sagde i sine kommentarer ganske med rette , at sprgsmlet om teknologisk konvergens og de uendelige muligheder , der ligger i teknologien , har vret en rettesnor under udarbejdelsen af hans betnkning .
Han har ganske ret .
Han talte ogs om store penge .
Der er mange , der ikke er vant til at have med storfinansernes verden at gre , som finder , at nr man begynder at stte nuller bagved og tumle med milliarderne , s bliver det meget svrt at f et overblik over , hvor utroligt altomfattende denne industri er .
Men det er sikkert og vist , at mange af vore forhbninger for eksempel med hensyn til beskftigelsen og livskvalitetsfremmende tekniske fremskridt er koncentreret omkring netop dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne sige mine kolleger tak .
De kan regne med vor sttte , nr vi skal til at stemme , og vi ser frem til at mdes med kommissren for at drfte svel mulighederne som de problemer , der vil opst , hvis det ikke skulle lykkes os at opfylde vort ml i fuldt omfang .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , to andre , indbyrdes forbundne forhold indgr i det store puslespil om liberaliseringen af telekommunikationsomrdet i direkte forbindelse med flgende to flles punkter : reglerne om tilladelser og licenser for teletjenester og samordningen af fremgangsmden inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester . Vi m sige kommissr Bangemann og Europa-Parlamentet reprsenteret ved ordfrerne , hr .
Hoppenstedt og hr .
Van Velzen , tak for det hurtige og pragmatiske arbejde , der er blevet afsluttet i lbet af kort tid og i det tempo , der har vret ndvendigt af hensyn til fristen den 1. januar 1998 .
<P>
I min udtalelse for Forskningsudvalget under frstebehandlingen af forslaget vedrrende satellitbaserede tjenester havde jeg fremsat en rkke ndringsforslag , som senere blev vedtaget , og som ordfreren , hr . Hoppenstedt har gjort til sine i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og som tilsigter en omformning af Kommissionens rolle , sledes at den i hjere grad skal rettes mod harmonisering og i mindre grad mod udvlgelsesprocedurerne , netop for at lgge hovedvgten p et hurtigt udbud af tjenester , som allerede er klar til igangsttelse med deltagelse fra europiske virksomheder i en mere struktureret og formel udvlgelsesprocedure i Kommissionen , en procedure , der uundgeligt ville vre blevet lngere og efter min opfattelse ufornden under hensyntagen til de srlige trk ved satellitkommunikation , som uundgeligt er forbeholdt en snver kreds af globale operatrer .
Jeg er tilfreds med , at vi gennem indstillingen fra konomiudvalget og Kommissionens accept hurtigt er net frem til en flles holdning .
<P>
Det er godt , at man har bestrbt sig for at forenkle og harmonisere procedurerne for tilslutninger , ogs for s vidt angr satellittjenesterne , at man som udgangspunkt har taget tanken om n udstedende myndighed i direktivet vedrrende tilladelserne , og at indgrebene er begrnset til kun at omfatte de segmenter , hvor den naturlige ressource , nemlig frekvensspektrene , er begrnset .
<P>
For s vidt angr administrationen af frekvensspektrene minder jeg om , at Federal Communication Commission i USA har indtaget en virkelig ultraliberalistisk holdning ved at holde offentlig udbud blandt de operatrer , som anmoder om deltagelse og tildele den hjstbydende frekvenserne og sledes indkasseret store belb - der forekommer mig at vre tale om 20 milliarder dollars , nsten det dobbelte af NASA ' s rlige budget , blot for at anskueliggre tallets strrelse - der herefter er til rdighed for yderligere investeringer . Mske m vi tage forbehold over for denne fremgangsmde , men den prioritet , der er givet markedskrfterne af vore strste konkurrenter p et omrde , hvor alting er i hurtig vkst , bde teknologisk og med hensyn til eftersprgslen af tjenester , forekommer mig interessant .
<P>
For s vidt angr indstillingen vedrrende tilladelser understreger jeg hr . Van Velzens henstilling om omgruppering af de forskellige nuvrende komiteer for Fllesskabets lovgivning om telekommunikation senest i r 2000 , og jeg er enig i , at der , som det underforstet synes at fremg af indstillingen , m indfres en europisk regulerende myndighed .
Jeg finder at Kommissionen br fremkomme med en meddelelse om , hvorledes dette kan ske , med henblik p bning af debatten med Parlamentet og Rdet .
<P>
Igangstningen af informationssamfundet synes sledes at rykke stadig nrmere og blive mere sandsynlig . Det arbejde , der er afsluttet af Verdenshandelsorganisationen vedrrende bning af telekommunikationstjenesterne pr .
1. januar 1998 og om fri bevgelighed for edb-produkter giver os i sandhed et indtryk af en global bevgelse , der tillige omfatter mange andre lande uden for den traditionelle kontekst USA-Europa , og som kaster os ud i denne store begivenhed i det 21. rhundrede . Det er vor opgave at give Unionen de regler , som er bedst tjenlige til at gre industrien for produkter og tjenesteydelser p telekommunikationsomrdet og radio- og tv-omrdet mere konkurrencedygtig og i vrigt skabe bedre indbyrdes forbindelser for vort civile samfund , at oplyse det bedre og , mener jeg , gre det mere sammenhngende og demokratisk .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne frst takke de to ordfrere hjerteligt for deres arbejde og gratulere med resultatet .
Det er jo et overordentlig politisk emne , som ogs er af principiel interesse , fordi det virkelig drejer sig om at skabe nye systemer , nye markeds-incentives her .
P den ene side skal vi leve op til behovene for benhed p markedet , og p den anden side ved vi , at der her er et helt srligt behov for regulering .
<P>
Jeg mener dog , at de fleste af disse sprgsml er blevet besvaret tilfredsstillende af Kommissionen .
Det er sledes , at adgangen til markedet kan udformes objektivt , ikke-diskriminerende og gennemskueligt .
Dt skal have hr. kommissr Bangemann have mange tak for .
<P>
Idet jeg gr ud fra , at det for tiden drejer sig om at lgge noget , der politisk kan lade sig gre , p bordet , vil jeg gerne udtrykkelig hilse Kommissionens forslag velkommen .
Jeg vil imidlertid tilfje , at det efter min mening ville have vret politisk og konomisk mere nskvrdigt at give Den Europiske Unions organer flere befjelser p dette omrde i almindelighed og med hensyn til proceduren for tilladelser og den internationale koordinering i srdeleshed for at muliggre et mere effektivt system p europisk og globalt niveau .
<P>
Jeg hber blot , at denne mangel ikke i for hj grad vil blive til ulempe for Europa i det globale kaplb om adgangen til satellitbaserede kommunikationstjenester .
Kommissionen skal under alle omstndigheder udfylde sin rolle som iagttager og koordinator effektivt .
<P>
I betragtning af den liberalisering p telekommunikationsomrdet , der forestr i januar 1998 , skal denne beslutning naturligvis trffes i strste hast .
Jeg er glad for , at det lykkedes at tage et vigtigt frste skridt i den rigtige retning selv under s strkt tidspres .
Men vigtigt vil det vre , at vi ikke taber den fortsatte teknologiske udvikling af syne , men hele tiden tilpasser rammebetingelserne i overensstemmelse med udviklingen p dette omrde .
<P>
Endnu en gang hjertelig tak for dette arbejde .
Jeg tror , at en positiv udvikling er blevet indledt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg vil gerne minde kommissr Bangemann om hans socialliberale dage og om , at der findes en socialpolitik , der forebygger , og ikke kun en socialpolitik , der efterbehandler .
konomi er ikke nogen naturproces .
Den skal konstitueres samfundspolitisk - den ikke srlig gammelmarxistiske Polanyi kaldte det embedding - ellers kan vi netop ikke p forhnd forhindre bestemte destruktive udviklinger .
<P>
Nu til betnkningerne .
Ogs vi sttter de to betnkninger og gratulerer kollegerne .
En harmonisering af licenserne p det indre marked er sikkert fornuftig . Den fastsatte frist p seks uger anser vi dog for at vre for kort .
Til hr . Hoppenstedt skal det naturligvis siges , at man engang skulle drfte rumfarten principielt .
Men det gr vi ikke her .
Vi bliver , tror jeg , ndt til endnu en gang at gre opmrksom p Parlamentets oprindelige position , for netop her har vi problemet med de internationale monopoler , som hr . Bangemann ogs allerede engang - jeg tror , det drejede sig om onlinetjenesterne - med rette kom ind p .
Det venter os nu .
<P>
Hvis Europa ikke fr en strkere rolle , hvis Kommissionen ikke fr flere muligheder for at handle her , s vil denne prveballon i form af koordineringsproceduren vise sig at vre en ret s lam and .
Det er jeg bange for .
Alligevel vil man blive ndt til at gre det p den mde p grund af det tidspres , vi er sat under .
Dt vil jeg ogs kritisere endnu en gang .
Vi kommer igen og igen i den situation , at vi skal faststte bestemmelser om detailsprgsml , uden at der virkelig er tid til en bred strategisk debat .
Det er rgerligt .
<P>
Vi skulle virkelig g frem sammen , og Kommissionens handlingsprogram indeholder benbart rammen .
Men det bliver vi ogs ndt til at henfre til detaildebatterne , til fagdebatterne .
Hvis det ikke lykkes for os , vil vi virkelig igen og igen komme i denne pressede situation , og det er ikke rart .
Alligevel vil vi nu stemme for .
Men jeg vil endnu en gang sige : Problemet med de internationale monopoler bliver vi ndt til at tage op .
Problemet med Den Europiske Unions aktive og udformende deltagelse i verdenshandelsorganisationen bliver vi ndt til at tage op , og med henblik herp er der sandsynligvis brug for mere vidtgende bestemmelser end dem , der er kommet i stand i dette farvelse kompromis .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre hr . Hoppenstedt , det er virkelig beroligende og nyttigt , nr man gensidigt klapper hinanden p skulderen , hvad angr consolidation TEN telecom .
Jeg synes , en del procedurer gr meget rask , meget hurtigt , som denne betnkning viser .
Nogle starter meget hurtigt , stter s tempoet ned .
TEN telecom consolidation startede noget tvende , men jeg hber , at vi inden lnge nr frem til et kompromis .
Jeg stter i den forbindelse ogs min lid til det nederlandske formandskab .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om Hoppenstedt-betnkningen .
Som ordfreren allerede helt rigtigt bemrker , er Europa bagud i sprgsml om satellitkommunikation i forhold til USA , der frer .
Det er s meget desto mere kedeligt , som denne satellitkommunikation p fornuftig vis supplerer de eksisterende hjhastighedsinfrastrukturer hhv. frst muliggr dem .
S meget desto mere kan det undre en , at medlemsstaterne reagerede s negativt p Kommissionens forslag og ikke kunne blive enige om en procedure , som skulle gennemfres af Kommissionen .
Denne reaktion undrer isr , da det jo er medlemsstaterne , som igen og igen krver , at der skal reageres globalt p globale udfordringer , hvortil satellitkommunikation uden tvivl hrer .
<P>
Det er forunderligt , at man i Europa kan blive enig om en flles monetr og konomisk politik og ogs vil gennemfre den , men at man ikke kan blive enig om at overlade f.eks. tildelingen af satellitfrekvenser til en europisk institution .
Det kompromis , ordfreren foreslr , stttes af os og er egnet til at lse det problem , vi str overfor .
Jeg hber , at koordinationen af udvalget af tjenesteudbydere og den harmoniserede udnyttelse af frekvenserne , som medlemsstaterne har forpligtet sig til , fungerer ogs i praksis og ikke ender i stadige langvarige forhandlinger , som kan f Europa til at sakke endnu mere agterud p dette omrde .
<P>
Hvor ros er p sin plads , skal rosen frem , ogs en ros til Rdet .
Hvad angr konformiteten i proceduren for tilladelser i forhold til ONP-teksten er Rdet og Parlamentet undtagelsesvis enige , hvilket skal hilses velkomment .
Til slut vil jeg gerne takke begge ordfrere og jeg hber , at kollegerne uden forbehold stemmer for dette kompromis ved afstemningen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Bangemann">
Hr. formand , fru Read er kommet med et godt forslag : kollegerne i Europa-Parlamentet - og jeg antager ogs jeg selv - som nu allerede s lnge har beskftiget os med dette sprgsml om oprettelse af et effektivt fungerende marked for telekommunikation , skal lave en slags julekalender , p hvilken man kan se , hvorledes de sidste etaper forlber frem til den 1. januar .
Det finder jeg fint .
Vi vil undersge , om vi ikke kan gre det universal accessible , s at vi kan finansiere det ved hjlp af gebyrer fra udbyderne af mobil telefoni .
<P>
Der er endnu et forslag : Vi laver en slags brtspil og kaster terninger ; den , der med sin brik kommer p et parlamentsfelt , m rykke to skridt frem , for Kommissionens vedkommende det samme .
Nr man kommer p et rdsfelt , skal man vente mindst tre mneder eller rykke to skridt baglns .
S er rollerne i hvert fald fordelt en smule .
<P>
Dermed er jeg net til hr. van Velzens betnkning , som jeg gerne vil sige ham tak for .
Vi er som Parlamentet af den mening , at vi har brug for flere bestemmelser , der glder hele Europa , og for institutioner , dt ved De , og De har stillet det sprgsml , hvorfor vi under Rdets forhandlinger har ndret dette standpunkt .
Det kan kun forklares med den holdning , Rdet indtil nu har indtaget .
Nr ikke et eneste medlemsland - ikke en gang fru Jorritsma , som sikkert hrer til de liberale medlemmer af Rdet ( telekommunikation ) og nu heldigvis ogs er formand - er rede til at oprette f.eks. et europisk organ - ikke i institutionel eller retsteknisk betydning - hvor der kunne sges om bestemte tilladelser , s at betingelserne , bredden af tilladelser og alle vrige sprgsml i sammenhng dermed reguleres nogenlunde ens eller ens , s er man stadig i en situation , som ikke er moden til en sdan regulering .
<P>
Vi har spurgt os selv , om vi fortsat skal vente p direktivet , hvilket ikke er muligt i betragtning af datoen og det retsgrundlag , vi etablerer for nationale reguleringer , eller om vi skal indg et kompromis .
Det er muligt , at kompromiset er farvelst eller drligt .
Jeg tror , hr . Frischenschlager syntes , det var farvelst - det kan jo godt vre .
Men for jeblikket er der vist ikke mulighed for mere .
Dog vil jeg se , hvorledes Rdet forholder sig til de seks ndringsforslag , De har stillet og som vi sttter alle seks .
<P>
Vi sttter de seks ndringsforslag uden undtagelse - for vrigt anmoder jeg Dem om at kreditere det p den konto , som De har bnet til Kommissionen indtil november .
Vi har sat punktum her , om end ikke direkte , hvad BSE angr , men vi vil overtage alle seks ndringsforslag .
Det betyder alts , at vi s endnu en gang kan teste , hvorledes Rdet forholder sig .
I grunden kan problemet nemt beskrives : Vi har med sikkerhed brug for flere reguleringer omfattende hele Europa .
Hvorledes de kan opns , er der i dag vidt forskellige meninger om .
Det skyldes til dels , at medlemslandene endnu ikke har overvundet deres mistillid til sdanne reguleringer omfattende hele Europa .
Men at de vil blive ndvendige ogs rent teknologisk set og ogs med henblik p den internationale konkurrence , som hr . Wolf denne gang s rigtigt konstaterede , det er helt klart .
Vi har her brug for sdan en slags tillidsskabende proces , og mske lykkes det jo at overtale Rdet til , at vi nedstter en slags uformel gruppe , et uformelt udvalg , som bestr af de enkelte nationale reguleringsmyndigheder , for at de nationale afgrelser s kan drftes dr , mske tillige deres negative virkninger , og p den mde opstr der s forhbentlig en slags gensidig tillid .
Vi s en lignende proces i forbindelse med det agentur i London , der skal godkende lgemidler til hele Europa .
Ogs dr er de nationale eksperter integreret i beslutningsprocessen , og i lbet af kort tid fik de tillid bde til serisiteten af agenturets afgrelser og til dets upartiskhed .
<P>
Vi hber - og jeg har allerede drftet denne tanke med fru Jorritsma - at det kunne lykkes for os at overtale Rdet til at indlede et sdant uformelt samarbejde , for at tilliden kan gro frem .
Der er endnu et sprgsml : Vil dette direktiv muliggre en opsplitning i 15 forskellige systemer for tilladelser ?
Vi hber , det ikke bliver tilfldet , for vi har jo skabt en rkke flles rammebetingelser , som alle procedurer i Europa med henblik p at give tilladelser skal leve op til .
Dette direktiv giver sledes udbyderne , hvor de end sger om en licens , garantier p omrder som f.eks. faststtelse af frister , ankeprocedurer , det er srlig vigtigt , faststtelse af principper for og begrnsninger af opkrvning af gebyrer - ogs dt er vigtigt .
Fru Read gjorde opmrksom p det ; forlanger man utilstedeligt hje gebyrer for sdanne tilladelser , er det naturligvis ogs ikke at lukke op for konkurrence , og vi har endog allerede nogle tilflde af den art , som vi undersger for jeblikket .
Ogs den samlede procedure , som direktivet faststter og som skal gre det lettere at f almene tilladelser og enkeltlicenser i flere medlemslande , og mekanismen med henblik p yderligere harmonisering af de almene tilladelser er sdanne tiltag til get fllesskab .
<P>
Jeg indrmmer , at vi har brug for mere , og vi har jo ogs her foreslet , at virkningerne af direktivet undersges senest i 1999 og at der fremsttes nye forslag .
Det er muligt , at vi slet ikke vil vente s lnge .
Hr . Wolf har lige fra starten , dvs. siden vi begyndte at drfte disse sprgsml , igen og igen gjort opmrksom p , at vi her anvender sdan en slags salamitaktik .
Han troede , Kommissionen gjorde det bevidst for s at sige at fre de involverede bag lyset .
Det har ikke vret vor hensigt , men vi har simpelthen vret ndt til at lse bestemte delproblemer , inden vi nr frem til datoen 1.1.1998 .
<P>
Han har ret , for s vidt som en almen rammelovgivning vil blive ndvendig af to grunde .
For det frste p grund af den allerede af mig nvnte konvergens .
Jeg kan kun lige som ved satellitterne - jeg gr nu over til hr . Hoppenstedts betnkning - igen og igen gre opmrksom p : Vi befinder os allerede i dag i den situation , at teknisk set kan alle hidtil forskelligt udarbejdede omrder inden for kommunikation og telekommunikation herunder medierne vokse sammen .
Det er teknisk muligt i dag .
Med den digitale metode kan man fjerne alle grnser , og det sprgsml , om man har brug for standarder dertil , har vi ogs besvaret p den mde , at det hele str til rdighed .
<P>
konomisk foregr det endnu ikke i dag , fordi det er et marked , som frst skal teste , hvad forbrugeren virkelig vil , hvad han er rede til at betale .
Derfor har vi kun f muligheder , som indtil nu har haft konomisk succes , for at udnytte denne konvergens , som er teknologisk mulig .
Men det vil ogs meget hurtigt ndre sig , fordi der vil komme en rkke konomiske muligheder , som udvides , simpelthen fordi de derigennem bliver billigere og tillige mere attraktive . Jeg tnker p f.eks. electronic commerce .
De ved , at vi i vort handlingsprogram har lagt hovedvgten p denne mulighed , og jeg er overbevist om , at det ikke kun vil blive anvendt til tilbud og accept af varer og tjenesteydelser over store afstande , men en sdan mulighed vil ogs blive brugt til andre ting .
<P>
Man vil mske i frste omgang kunne hre bestemte nyheder , og s dukker allerede det sprgsml op , er det fjernsyn eller ej ?
Delstaternes medieanstalter i Forbundsrepublikken skal ruste sig , og det skal de offentlig-retlige radio- og fjernsynsstationer ogs .
Jeg har ikke noget imod dem , det vil jeg gerne understrege endnu en gang her , for at ikke det indtryk skal opst , at jeg helt skulle have glemt min socialliberale fortid , hr .
Wolf , men n ting er helt klar : Den begrundelse , som forbundsforfatningsdomstolen lbende har givet for den srstilling , offentlig radio og offentligt fjernsyn indtager , nemlig knappe ressourcer og et krav p basisforsyning , det er faldet bort !
Med den digitale teknologi og med bredbndsnet og andre muligheder for transmission , herunder satellitter , kan der ikke mere tales om knappe ressourcer !
Hvad basisforsyning angr , kan De f alt , hvad De vil have , naturligvis ogs fra private udbydere , og det - hvis De ser de stationer , der sender nyheder , eller andre - i absolut samme kvalitet som den , der tilbydes af de offentlig-retlige stationer .
Dvs. at vi p ny bliver ndt til at drfte , hvad fjernsyn og radio er og i hvilken relation det str til de onlinetjenester , der udbydes , etc .
<P>
Det vil fre til , at vi bliver ndt til i en rammelov , som man mske kan kalde telekommunikationslov , men som egentlig omfatter langt mere , at klarlgge alle disse sprgsml .
Vi bliver i det mindste ndt til at fastlgge stedet , hvor vi s m lade detailbestemmelser flge .
Vi planlagde sledes oprindelig , at det her skal komme tydeligere frem , men jeg mener , at vi med revisonsklausulen fr en mulighed for snart at vende tilbage til disse sprgsml .
Det glder ogs udvalgene .
Det ville naturligvis vre bedre at have et eneste udvalg til alle disse sprgsml . Men s vidt er vi virkelig ikke endnu , og derfor br vi indledningsvis nrme os denne sag !
<P>
Nu til min ven Karsten Hoppenstedts betnkning .
Jeg tror , hr. formand , at jeg igen en gang kan benytte lejligheden til at tale , indtil der skal stemmes , medmindre De vil have en pause !
Det er jo en unfair fordel for Kommissionen , det erkender jeg . Jeg skal ikke overdrive det .
Hr . Hoppenstedt har ogs allerede sagt alt vigtigt .
I frste omgang var det virkelig vigtigt i almindelighed at henlede opmrksomheden p problemet .
Alle udviklinger p dette omrde er s ny , at de ofte simpelthen gr ud over horisonten hos dem , som beskftiger sig med dem og som tror , at det frst skal udvikle sig , og nr det s er der , kan man altid se p , hvad man s skal gre .
Og det er helt forkert !
For vrigt genkender man dr s udmrket et af den moderne industripolitiks principper .
Hvis politiske instanser ikke p et meget tidligt tidspunkt gr ind i sdanne processer som teknologisk udvikling og konomisk udnyttelse , ikke altid for at regulere , men for at bne op for sdanne muligheder , s mister denne proces noget af sin dynamik .
<P>
Det er helt klart , og det kan man ogs se af ITU ' s afgrelse , at europerne , dvs. vore medlemslande , simpelthen endnu ikke havde indset , hvilken betydning satellitbaseret personkommunikation ville f .
Rdet rynker panden - det er jo rart , at Rdet er reprsenteret her , og vi hilser da ogs Rdets tilstedevrelse velkommen !
Naturligvis kan De rynke panden , men det er ikke berettiget , Madame !
For da jeg for frste gang talte om dette problem i Rdet ( telekommunikation ) , var det ikke get op for alle ministre , at denne afgrelse var faldet .
<P>
Naturligvis kan man , skal man have en frekvens .
Vi kunne lige s godt have sgt om en frekvens til os selv , men s vidt var vi ikke , og for den europiske industri er den eneste udvej s at deltage i disse amerikanske virksomheder .
Det er jo alt sammen ret s udmrket !
Jeg er ikke protektionist , heller ikke chauvinist , og naturligvis skal amerikanske virksomheder have samme mulighed som alle andre for at deltage i konkurrencen .
Men nr europiske virksomheder slet ikke er til stede , hvis de bare mangler , burde det interessere dem , der drfter politik , og de burde gre noget .
Derfor hilser jeg den holdning velkommen , som hr .
Hoppenstedt har indtaget . Forhbentlig lykkes det os fortsat at overbevise Rdet , det er der de frste tegn p .
<P>
Vi havde en konference i Paris med deltagelse af medlemslandene og industrien og dr var vi vidne til en stor bning i drftelsen .
Det vil jeg gerne sl fast her med ros til Rdet og medlemslandene .
Noget har ndret sig , klimaet er blevet anderledes .
Vi skal nu handle hurtigt .
For det er rigtigt , hvad Karsten Hoppenstedt sagde : Hvis disse lfteraketter ikke havde svigtet , ville vi allerede have haft de frste satellitter .
Vi har for vrigt en enestende chance for ogs via tekniske udviklinger at srge for en kombination af stationre med de nye leos , noget , som igen ville give os et vist forspring .
Derfor br vi arbejde intensivt p det .
<P>
Jeg takker udtrykkelig Parlamentet ogs for den conciliation , vi hidtil har lavet .
Det er heldigvis lykkedes i dette sprgsml om TEN-telekom at udarbejde frste positioner , som netop ogs kan fremme den satellitbaserede kommunikation .
Jeg hber , at Rdet ogs kan overtage denne position , som nu er blevet udviklet sammen med Parlamentet , for s kunne vi ogs ved at stte ikke tilstrkkelige midler , men i det mindste midler , der virker incentive ind , begunstige og fremme gennemfrelsen og den videre forskning og udvikling i forbindelse med disse systemer .
<P>
Det er , hr. formand , hvad der er at sige om Hoppenstedt-betnkningen .
Jeg er naturligvis rede til at overtage det , han her har sagt , navnlig , at vi bestrber os p at arbejde fornuftigt sammen med de allerede eksisterende organisationer , alts med CEPT .
Det er ikke vor agt at underminere eksisterende organisationer , der arbejder fornuftigt , men faststtelsen af en frist giver ogs mening , for derigennem gr vi det klart , at vi om ndvendigt ogs godt kan handle p egen hnd .
<P>
Jeg kunne tale videre i yderligere tyve minutter , men jeg tror , det ville blive for meget .
En kop kaffe ville nok gre godt !
Mange tak !
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Bangemann .
Da vi har endnu nogle minutter til rdighed , kan jeg n at give ordet til de to ordfrere , dersom de nsker det .
<SPEAKER ID=31 NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , De forstr nok , at jeg er godt tilfreds med kommissrens svar .
Jeg har noteret , at der nu sendes seks luftpostbreve til hr . Bge , formanden for BSE-undersgelsesudvalget .
Jeg vil personligt gennem telekommunikationsnettet srge for , at det vil ske .
Det andet punkt , som jeg ville nvne , er flgende : Jeg er enig med kommissren i , at vejen i retning af en European Regulatory Authority er vanskelig .
Jeg glder mig over , at De begynder med en uformel arbejdsgruppe i Rdet .
Men jeg har ogs kraftigt opfordret til , at Kommissionen mske allerede nu kan begynde at udvikle sig til en slags  helpdesk  , hvormed der s kan opbygges et tillidsforhold med de nationale lovgivende instanser .
Jeg tror , at det i sig selv kunne vre en tillidsvkkende foranstaltning .
Endelig vil jeg sprge Dem om flgende : De har netop , s vidt vi har forstet , fet forelagt en meget udfrlig undersgelse af mervrdien af en European Regulatory Authority , og mit sprgsml lyder : Er De rede til ogs at sende denne til Parlamentet , i hvert fald til de mennesker , som ogs kommer til at st p Deres adventskort ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Tak , hr . Van Velzen .
nsker kommissr Bangemann at svare nu ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst tak for det , hr. van Velzen sagde om samarbejdet .
Naturligvis vil Kommissionen vre med i dette uformelle udvalg , dvs. vi vil spille en rolle dr sammen med formandskabet .
Egentlig tror jeg , at vi lige nu frst br forsge at stte denne tillidsskabende proces i gang .
Den konvolut , De taler om , ligger mske p mit bord - jeg har endnu ikke lst indholdet - men De kan nok f adgang dertil .
Vi har taget disse sager , som De flere gange har nvnt , op for at f lavet denne uafhngige undersgelse , som beskftiger sig med , om der skal oprettes en europisk reguleringsmyndighed p telekomomrdet .
<P>
Denne undersgelse er endnu ikke frdig . Den er ved at vre afsluttet .
Men den viser omfanget af interessen i en eventuel europisk reguleringsmyndighed og nvner endvidere , hvilke mulige opgaver for en sdan myndighed der af deltagerne p markedet anses for at vre de vigtigste . Det undersges endvidere , i hvilken juridisk ramme en sdan myndighed kan oprettes .
Dog kommer undersgelsen ikke ind p sprgsmlet om , hvorvidt der skal oprettes en myndighed eller ej , for det er naturligvis en politisk afgrelse . Men det foresls at gre undersgelsen tilgngelig i worldwide web .
Dvs. at man mske kan f det ogs via worldwide web , men vi vil ogs give Dem det in natura .
Vi agter i lbet af de nste to mneder at arrangere en workshop , hvor vi vil forelgge undersgelsen og hvor emnet kan drftes . Inden udgangen af februar skal arbejdet vre afsluttet , og De fr som sagt senest om to uger et resum af denne executive summary og s naturligvis tillige den fuldstndige beretning .
<SPEAKER ID=34 NAME="Hoppenstedt">
Jeg ville egentlig ikke fortstte debatten .
Men jeg er taknemmelig over , at kommissren har tilbudt at udbyde det via worldwide web -siderne .
Vi ved jo sandsynligvis , hvilke De tilbyder os ; ellers skulle jeg mske lige nvne de njagtige numre .
Men det kan sandsynligvis hentes ud uden problemer .
Jeg er meget taknemmelig over , at vi nu kan vlge den vej .
Mske skulle man en dag lave en test og kun udbyde det via worldwide web for at f konstateret , hvor mange parlamentsmedlemmer der egentlig er tilsluttet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.50 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , min henvisning til forretningsordenen er baseret p protokollen vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , der cirkulerer for tiden et flyveblad i Parlamentet , der opfordrer til at demonstrere mod en kongres , som mit parti , Front National , skal afholde her i Strasbourg i slutningen af marts . Jeg vil blot sige til vore kolleger , hr. formand , at vort parti er et lovligt parti , at de demonstrationer , det afholder , er fredelige demonstrationer ; at det har ret til at mdes og afholde sin kongres i henhold til fransk lovgivning , de demokratiske principper og den tillid , som dets millioner af vlgere , heraf 26 % i Alsace , viser det .
De 26 % vlgere , der har stemt p Front National , respekterer alle parlamentsmedlemmernes fri ret til at komme og g , ogs dem , der er fuldstndig uenige i deres meninger . Derfor er det ikke korrekt , hr. formand , at der her i salen opfordres til demonstrationer mod et mde i vort parti .
Alle kan s selv vurdere , p hvilken side man skal finde ret , frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , jeg ved ikke , hvorfor De skulle sige dette nu og i henhold til hvilken artikel i forretningsordenen ; men det er i hvert fald ikke noget , vi skal drfte .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , da dette her er en usdvanlig afstemningsprocedure , skal det gres helt klart , hvad det er , vi stemmer om .
Sprgsmlet er , om den mobile telefoni skal med i dette direktiv eller ej .
Det er et meget centralt anliggende , og der stemmes alts her om dette sprgsml med ja eller nej .
Jeg synes , at man er ndt til at gre afstemningsproceduren helt klar , s at alle virkelig ved , hvilket punkt der stemmes om her .
<SPEAKER ID=39 NAME="Read">
Hr. von Wogau , som er formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , har ret .
Dette ndringsforslag har afgrende betydning , og jeg hber , at vore kolleger her vil stemme for det .
Men for nu at gre det fuldstndigt klart , vil jeg sige , at der ikke opfordres til , at mobiltelefonerne skal vre omfattet med hensyn til samtlige af dette forslags aspekter , det glder kun p visse centrale punkter vedrrende finansieringen af forsyningspligtydelser og forbrugerbeskyttelse .
S kan folk da forst , hvad det er , de bliver bedt om at stemme om .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=40 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , denne afstemning var p dagsordenen i gr , men den blev udsat for at proceduren kunne blive afklaret .
Det drejer sig om maksimumsvrdier for restkoncentrater af veterinrlgemidler i animalske levnedsmidler .
Forslaget falder i to dele .
Den ene indebrer en ndring af tidsplanen , sledes at det oprindelige direktiv i stedet for at trde ud af kraft i 1996 , som tilfldet var , forbliver gldende meget lngere , fordi Kommissionen har brug for mere tid for at kunne vurdere stofferne .
<P>
Den anden del vedrrer selve stofferne , og hvis jeg skal vre helt rlig , m jeg sige , at Europa-Parlamentet ikke har mulighed for at vurdere denne del i den tid , vi har til rdighed .
Vi har bedt om behandling efter uopsttelighedsproceduren af n og kun n artikel .
Det har skabt visse vanskeligheder .
Siden i gr har jeg yderligere rdfrt mig med Parlamentets tjenestegrene .
Vi har kontaktet hr . Bangemanns kabinet og ogs Kommissionens juridiske rdgiver .
Vi er alle enige om , at den aktuelle uopsttelighedsprocedure efter Rdets anmodning den 11. februar kun glder for forlngelse af tidsfristen for indfrelse af maksimumsgrnser for restkoncentrater for visse gamle stoffer .
Vi erkender alle - hr . Bangemann og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - at denne tidsfrist m forlnges .
<P>
Vi er derfor ligeledes enige om , at s lnge Parlamentet alene stemmer om dette sprgsml , kan det ikke opfattes som en udtalelse om hele det oprindelige forslag .
Det sagde hr . Bangemann faktisk i gr .
Han sagde ogs i gr , at hvis Rdet tilfldigvis skulle prve at f vedtaget lovgivning p grundlag af det oprindelige forslag , s ville han ganske enkelt tage det tilbage .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis kommissren ville gentage dette til glde for de medlemmer , som ikke var til stede under forhandlingerne i gr , for der var temmelig mange mennesker , som var p vej ind i salen , mens hr . Bangemann holdt os tryllebundet med sin tale .
<P>
Han holdt et indlg p engelsk , fransk og tysk i gr .
Vi m komplimentere ham for hans lingvistiske formen .
Men det , vi har gjort , er flgende : Jeg har bedt Parlamentets tjenestegrene om at udarbejde et revideret forslag til lovgivningsmssig beslutning som en slags ad hoc-udvej i denne vanskelige situation .
Dette ad hocbeslutningsforslag er blevet diskuteret med de politiske grupper her til formiddag , og s vidt jeg er orienteret , har de alle accepteret det .
Den reviderede tekst er tilgngelig , men desvrre kun p engelsk p grund af den korte tid , der har vret til rdighed .
Det kan vre , De gerne vil have teksten lst op .
Det skal jeg med glde gre .
<P>
Til slut - alt efter om De nsker , at jeg skal lse teksten hjt eller ikke - vil jeg opfordre Parlamentet til for det frste alene at stemme om Miljudvalgets ndringsforslag til artikel 14 i Kommissionens forslag og om det reviderede forslag til lovgivningsmssig beslutning , hvor der slet ikke er stillet ndringsforslag .
Det relevante ndringsforslag er , hvis jeg husker rigtigt , ndringsforslag nr . 8 ; det blev oprindeligt stillet af fru Jensen , og der er enighed herom blandt samtlige partier .
Hvis Parlamentet vil vedtage dette , s kan det gre bde hr . Bangemann og mig selv meget glade p n gang .
Det er et sammenfald , man ikke er stdt p hver dag .
<SPEAKER ID=41 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det glder mig , at de bestrbelser , der blev gjort i gr , har frt til et resultat .
Det var sandsynligvis en misforstelse , som man kunne have undget . Men sdanne misforstelser vejer jo for det meste langt tungere end de misforstelser , man ikke kan undg .
<P>
Jeg kan her oplyse flgende til protokollen , for at det ligger helt klart : Rdet har kun anmodet om anvendelse af uopsttelighedsproceduren p artikel 14 , alts bestemmelsen om , at udlbsdatoen for vurdering af stoffer , der allerede er p markedet , skal udskydes , for at et juridisk tomrum , der er der lige nu , fyldes ud .
Parlamentets udtalelse kan derfor bde logisk og tillige juridisk helt korrekt kun dreje sig om artikel 14 .
Dvs. at hringen af Parlamentet om forslagets egentlige indhold endnu ikke har fundet sted , men kun om artikel 14 .
Rdet , dvs. formandskabet , har i en skrivelse til hr . Collins og til mig og til andre endnu en gang givet udtryk for , at Rdet ikke trffer afgrelse om det egentlige indhold , s lnge Parlamentet ikke har fremsat sin udtalelse derom .
Der kommer sledes ikke nogen definitiv afgrelse fra Rdet .
Det har Rdet bekrftet skriftligt .
Men da Parlamentet stadig nrer tvivl - jeg ved ikke , om mistillid er det rigtige ord - en vis tvivl er jo rettet ogs mod Rdet og denne gang ikke mod Kommissionen , fru Roth-Behrendt , De nrer jo blind tillid til Kommissionen ...
<P>
( Uro , tilrb ) ...
lad os s sige i hvert fald til visse medlemmer af Kommissionen , lad os begrnse det .
<P>
Jeg kan naturligvis ikke her og nu udtale mig p Rdets vegne ; selv nrer jeg efter brevet ingen tvivl , men dersom Rdet mod al forventning alligevel skulle trffe en samlet afgrelse eller har planer derom , vil Kommissionen trkke sit forslag tilbage , s at det ikke lngere er muligt .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
V-Gruppen har gjort opmrksom p , at udtrykket  sexuele geaardheid  i den nederlandske udgave af betnkningen br erstattes af  sexuele voorkeur  .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der forsges p en bestemt mde at ndre det almindelige nederlandske udtryk  seksuele geaardheid  til et udtryk ,  seksuele voorkeur  , der ikke er almindeligt i Nederlandene .
Oversttelsen af det engelske sexual orientation er  seksuele geaardheid  ; jeg gr ikke med til , at man p en listig mde forsger at foretage en indholdsmssig ndring i en nederlandsk tekst .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , den slags problemer er ikke s lette , det har bestemt at gre med skaldt politisk korrekthed , og det br vi jo ogs medvirke til her i Parlamentet ;  seksuele geaardheid  er et meget , endog overordentligt korrekt udtryk i det nederlandske samfund , og dette br derfor st i denne betnkning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg har kendt det nederlandske sprog i hele 53 r , og hr . Blokland har i hj grad ret .
<P>
Fr den endelige afstemning
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , fr vi gr over til den endelige afstemning vil jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 129 anmode om , at vi udtaler os om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil gerne erindre om , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har forkastet fru Lindholms betnkning , og at vi efter en lang drftelse enstemmigt vedtog at forelgge Kommissionens forslag for Parlamentet uden ndringer .
Nogle politiske grupper har stillet ndringsforslag .
De , der havde stillet andre ndringsforslag i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , har afholdt sig fra at stille dem igen . Det har de gjort for at flge nden i Udvalgets beslutning .
<P>
Jeg synes ikke , det er korrekt at have stillet og vedtaget ndringsforslag , og jeg synes , det ville vre at udvise respekt for udvalget at henvise dokumentet til fornyet behandling i lyset af plenarforsamlingens beslutninger , s det kan trffe en beslutning om teksten ud fra alle tilgngelige oplysninger .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , jeg er af grunde , som jeg ikke skal gentage her , enig i hr . Fabre-Aubrespys forslag , idet jeg kan tiltrde det af ham anfrte .
Ogs jeg finder , at det vil vre hensigtsmssigt at henvise denne tekst til fornyet behandling i Retsudvalget med henblik p senere genfremsttelse for Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Lindholm">
Hr. formand , det , som jeg ville sige , er faktisk allerede blevet sagt , nemlig at vi i udvalget blev enige om at benytte denne fremgangsmde .
Desuden kan Parlamentet - hvis jeg da ikke fuldstndig har misforstet forretningsordenen - fremstte sine forslag her i plenum .
Jeg gr sledes ind for , at vi stemmer nu og undlader at henvise forslaget til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg sige , at vi , der har underskrevet denne anmodning , udtrykker psknnelse og taknemmelighed over for de kolleger , der har arbejdet - formodentlig en hel del - med dette forslag til beslutning om Algeriet , og samtidig vil jeg minde om , at dette land som bekendt befinder sig i en yderst dramatisk situation .
<P>
I december sidste r vedtog Parlamentet en beslutning om Algeriet .
I gr hrte vi en redegrelse fra rdsformanden , som forekom mig at vre yderst afbalanceret og velovervejet .
Jeg - svel som medunderskriverne af forslaget - at vi br overveje sagen yderligere , fr vi vedtager en beslutning , der indeholder udtalelser , som mange af os ikke er enige i .
<P>
Eftersom det ikke drejer sig om en hastesag , da Parlamentet har vedtaget en beslutning i december , og da sprgsmlet br overvejes nrmere , mener vi , at det vil vre bedre at udskyde behandlingen af forslaget i to mneder .
Desuden er hastvrk som bekendt lastvrk .
Jeg skal give et eksempel herp , hr. formand : jeg har foran forskellige sproglige versioner af det dokument , som vi skulle stemme om , og som indeholder t enkelt ndringsforslag nr .
1. I alle de tekster , jeg har foran mig , str der , at ndringsforslag nr . 1 drejer sig om tilfjelse af et nyt punkt 7 , situationen i Sarajevo og Mostar .
Som De kan se , har det meget lidt at gre med Algeriet .
Det er en regulr fejl , som imidlertid afspejler det hastvrk , hvormed vi undertiden behandler meget flsomme sager .
<P>
Derfor anmoder jeg om den nvnte udsttelse i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 131 .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Cohn-Bendit">
Hr .
Robles Piquer , trods den store respekt , jeg fler for Dem , m jeg sige , at jeg ikke er enig i det , De netop har sagt .
<P>
For det frste er det rigtigt , at Rdet er forsigtigt . I vort beslutningsforslag synes vi oven i kbet , at det er for forsigtigt , og at det ikke helt frer den politik , vi kunne nske .
Derfor fremstter vi dette beslutningsforslag .
<P>
For det andet har De , hr .
Robles Piquer , alle muligheder for at samle et flertal , og denne beslutning bliver s ikke vedtaget .
<P>
Jeg kan derfor ikke se , hvorfor Parlamentet , p et tidspunkt hvor Algeriet er ude i en ekstremt dramatisk situation , en situation , der berrer Europa p grund af de yderst ttte moralske og politiske bnd mellem Algeriet og Europa , udskyder en beslutning i det uvisse , som den br trffe i dag , i morgen eller i overmorgen .
Jeg har ikke noget som helst imod , at vi om to mneder p ny drfter Algeriet , hvis der er fremkommet nye elementer , men det er uacceptabelt , at vi ikke i dag vedtager en beslutning , der kraftigt fordmmer terrorismen mod den algeriske befolkning og angiver den politiske retning , som vi nsker , at Rdet skal g i , s dramaet kan blive afsluttet , og det algeriske folk endelig leve .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig med hr . Cohn-Bendit .
<P>
( Udsttelse af afstemningen forkastedes ) Flles beslutningsforslag for ELDR-Gruppen , PSE-Gruppen , ARE-Gruppen , V-Gruppen , GUE / NGLGruppen og PPE-Gruppen trdte i stedet for beslutningsforslag B4-0061 / 97 , B4-0067 / 97 , B4-0086 / 97 , B40097 / 97 , B4-0145 / 97 og B4-0146 / 97 om situationen i Algeriet
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg foreslr Parlamentet at forlnge mdet et par minutter , s vi kan stemme om Caccavalebetnkningen .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Jeg har stemt for van Velzen-betnkningen med visse forbehold .
Licenser til mobiltelefonnet br kunne skabe brugervenlige systemer .
<P>
Man br ikke tillade , at disse skaber monopolistiske ordninger for udbyderne af taletid .
Erfaringen viser , at man har udstedt  lste  kontrakter og har taget for hj en pris for sine tjenesteydelser .
<P>
Jeg s gerne en get , sand konkurrence , som kunne sikre realistiske priser og forbrugerservice af en hjere kvalitet .
<P>
Betnkning af Gebhardt ( A4-0003 / 97 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser og andre uddannelsesbeviser blev vedtaget i 1989 ( mellem 1991 og 1994 fik 11.000 personer anerkendt deres eksamensbevis ) .
Den blev i 1992 udbygget med hjere , 3-rige uddannelser .
Denne ordning muliggr imidlertid ikke at finde en lsning p alle situationer .
De fag , der har vret genstand for srdirektiver om gensidig anerkendelse ( seks fag inden for sundhedsomrdet og arkitektfaget ) , og handels- , industri- og hndvrkerfag er ikke omfattet af den generelle ordning .
<P>
I dag vedrrer Europa-Parlamentets og Rdets forslag alene erhverv , der henhrer under handel , industri og hndvrk .
<P>
Disse erhverv har i nogle r hrt ind under 35 direktiver , der kan deles op i to typer : Liberaliseringsdirektiver , der sigter mod at fjerne de forskellige hindringer ( nationalitetskrav ) for den fri ret til at nedstte sig og levere tjenesteydelser ; og overgangsdirektiver , der sikrer anerkendelse af erfaring i tilflde , hvor der ikke foreligger en anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Det drejer sig om at f vedtaget et direktiv , som bekrfter bestemmelserne i de 35 eksisterende direktiver , og som indfrer proceduregaranti for ansgerne med henblik p at forenkle fllesskabslovgivningen og ge gennemsigtigheden .
Det er meget vigtigt !
<P>
Medlemsstaterne er forpligtede til at efterkomme en anmodning om anerkendelse , nr ansgerens kvalifikationer svarer til kvalifikationerne hos en af landets statsborgere .
Hvis disse kvalifikationer ikke kan attesteres , skal ansgeren bevise ( med angivelse af hderlighed , konomisk kapacitet og bevis for eksistensen af en forsikring ) , at han er i besiddelse af de krvede kvalifikationer .
<P>
Statens beslutning skal s trffes inden for en kort frist ( fire mneder at regne fra modtagelse af anmodningen ) , og den skal vre motiveret .
Det styrker borgernes rettigheder og bidrager til mobiliteten og indfrelsen af den frie bevgelighed og dermed til at snke arbejdslsheden i Den Europiske Union .
<P>
Europa-Parlamentet nsker , at Kommissionen informerer det og Rdet om gennemfrelsen af direktivet i medlemsstaterne .
Det nsker ligeledes at forbeholde sig retten til at deltage i alle beslutninger om en ndring af direktivet .
<P>
Jeg kmper for et europisk borgerskab , for et borgernes Europa .
<P>
Forslaget og Gebhardt-betnkningen gr i den retning .
Derfor sttter jeg den og lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=55 NAME="Mezzaroma">
I artikel 52 og 57 hjemler EF-traktaten etableringsfrihed og fri ret til udfrelse af tjenesteydelser .
Disse artikler er umiddelbart anvendelige , sledes som det er fastslet i EF-Domstolens praksis .
Dette vil sige , at liberale erhvervsdrivende - lger , advokater , arkitekter , ingenirer osv. selv kan levere tjenesteydelser og virke i en anden medlemsstat .
<P>
De er dog i hvert enkelt tilflde forpligtede til at sge optagelse p de fortegnelser over liberale erhvervsdrivende i det land , hvor de nsker at udve virksomhed og overholde dettes etiske regler .
Vrtslandet er forpligtet til at anerkende det eksamensbevis , der er udstedt af myndighederne i oprindelseslandet .
Der har imidlertid vist sig problemer , for s vidt som de nationale kontrolmyndigheder har understreget store forskelle mellem uddannelseseller specialiseringskurserne eller mellem universitetskurserne indbyrdes .
Ved at gre dette har de ngtet eller umdelig vanskeliggjort anerkendelsen af eksamensbeviser .
<P>
For at undg disse problemer har EF udstedt en rkke harmoniseringsdirektiver for bestemte erhverv ( kaldet vertikale direktiver ) .
I 1989 blev der herefter udstedt direktiv 89 / 48 / EF , hvorved der indfrtes et nyt horisontalt system , der var gldende for alle eksamensbeviser .
Dette system er senere blevet udbygget ved direktiv 92 / 51 / EF om eksamensbeviser erhvervet efter kurser af kortere varighed end tre r .
<P>
Det almindelige system om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , der sledes er indfrt , bevirker , at enhver liberal erhvervsdrivende kan udve sin virksomhed i en hvilken som helst medlemsstat .
<P>
De krav , han skal opfylde , er flgende : - han skal vre i besiddelse af et gyldigt eksamensbevis , der giver ham adgang til erhvervet i en medlemsstat , - vre lovlig indehaver af sin titel og vre medlem af sin egen nationale sammenslutning , - lade sig optage p fortegnelsen over erhvervsdrivende p det sted , hvor han nsker at virke .
<P>
Medlemsstatens kontrolmyndigheder kan ikke undlade at anerkende gyldige eksamensbeviser .
De kan kun efter begrundet afgrelse krve kendskab til de etiske regler for erhvervet .
<P>
Fru Gebhardts betnkning angr et forslag til direktiv , hvorved de eksamensbeviser , der oprindelig har vret reguleret sektor for sektor , nu kommer til at indg i det almindelige system om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
Flgelig afrundes det almindelige system for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , hvorfor betnkningen modtages positivt af vor gruppe .
<SPEAKER ID=56 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg er srlig opsat p at sttte denne betnkning her i dag , da jeg som s mange af mine kolleger er blevet ganske vred over at erfare , at der er mange kvalificerede mennesker fra min egen valgkreds , som er blevet ngtet et job i andre medlemsstater .
<P>
Efter min mening kan der ikke vre nogen undskyldning for yderligere udsttelse fra de nationale regeringers side p dette felt .
En af de store fordele ved EU skulle for mange velkvalificerede mennesker vre , at de har mulighed for at gre karriere i andre dele af Europa , hvis de nsker det .
<P>
S jeg glder mig specielt over den ide , at i tilflde hvor myndighederne ngter at anerkende en persons kvalifikationer , s skal de vre forpligtede til at give den pgldende mulighed for at fremlgge beviser for sin viden eller erfaring .
<P>
Det er ogs vsentligt , at disse nye forslag fra Kommissionen giver mulighed for at indbringe sdanne sager for domstolene .
<P>
Lad dog endelig Kommissionen f mulighed for at melde tilbage om , i hvilket omfang regeringerne frer disse foranstaltninger ud i livet gennem de nste fem r - men jeg vil indtrngende opfordre alle mine kolleger , som har lignende sager , til at gre Kommissionen opmrksom p disse , sledes som jeg har gjort det i denne uge .
Fem r er for lang tid at bede vore vlgere om at vente , fr deres kvalifikationer bliver vrdsat i hele Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0049 / 97 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , om et par mneder gennemfres den endelige liberalisering af det europiske telekommunikationsmarked , og vi har allerede flere direktiver om dette emne .
De supplerer og overlapper undertiden hinanden , nogle gange er de endog i modstrid med hinanden , og i dag ndrer vi oven i kbet et direktiv , der endnu ikke er gennemfrt .
<P>
Jeg ved godt , at sagen er meget teknisk , og at der str meget p spil . Jeg beklager imidlertid , at procedurerne fungerer s tungt , og at teksterne er stadig vanskeligt lselige her ti mneder fr vi kommer ud i en veritabel konomisk og psykologisk omvltning .
Jeg har dog i dag fet mulighed for at bekrfte vor sttte til en universel telekommunikationstjeneste p et konkurrenceprget marked .
Dette begreb er temmelig nyt og er resultatet af et slag , som flertallet i Europa-Parlamentet har gennemfrt med stor udholdenhed .
Med dette begreb kan vi - omend stadig ikke fuldstndigt - indstte borgeren i centrum for vort arbejde , og det er i sig selv vigtigt .
<P>
Ganske vist fr liberaliseringen , som man kan forestille sig , positive flger for telekommunikationsmarkedet , men andre siger , at konkurrencen ogs fr positive flger for forbrugeren , og det kan man jo hbe .
Men vi m ogs sige , at markedet aldrig kan tage hensyn til egnsplanlgning , lige adgang for alle til tjenesten og social retfrdighed til fordel for de mindst gunstigt stillede miljer .
<P>
Som ordfreren bifalder jeg derfor Kommissionens arbejde med at sge at tage hensyn til disse elementer , men jeg mener , at vi skal kmpe for alt , der bidrager til den sociale samhrighed og indfrelsen af en gte universel tjeneste .
P dette tidspunkt i proceduren bryder jeg mig endvidere ikke om de ndringsforslag , som Kommissionen og isr Rdet vil stille til denne tekst .
Derfor mener jeg , at Parlamentet skal sende et meget strkt signal i den retning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Eriksson og Svensson">
Undertegnede har stemt for de punkter i betnkningen af Read , som vi opfatter som mest gavnlige for forbrugerne .
Samtidig er vi principielt imod kommercialisering og skaldt markedsstning af fundamentale infrastrukturer .
<P>
Denne proces har frt til delggelse og fragmentering af infrastrukturer og tab af systemfordele , mindre benhed og strre niveauforskelle mellem regioner og grupper af forbrugere .
Et samarbejde mellem nationale , statslige televirksomheder ville have frt til strre retfrdighed og fremmet den teknologiske udvikling og rationaliseringen .
Det er de svenske erfaringer fra fr  liberaliseringen  et godt eksempel p .
<SPEAKER ID=59 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om ONP-vilkr for taletelefonitjenesten og udbud af forsyningspligtydelser p teleomrdet .
De danske socialdemokrater er meget tilfredse med betnkningen og byder den velkommen i bestrbelserne p en generel liberalisering af telemarkedet .
<P>
De danske socialdemokrater er enige i , at forbrugerne i almindelighed skal tilbydes serviceydelser som f.eks. tilslutning og overkommelige priser , men vi mener ikke , at den eneste mulighed for at sikre denne service er en situation , hvor medlemsstaterne skal etablere ordninger til finansiering af forsyningspligten .
<P>
De danske socialdemokrater er enige i , at det fra offentlige betalingstelefoner skal vre muligt at foretage gratis alarmopkald , men p grund af udsigten til uforholdsmssigt store udgifter er vi ikke tilhngere af , at der skal forefindes offentligt tilgngelige betalingsskrivetelefoner i samme eller lignende omfang , som der forefindes offentligt tilgngelige betalingstelefoner .
<P>
De danske socialdemokrater er enige i , at telefonistekspederede tjenester m.v. skal tilbydes brugerne til en rimelig pris , helst gratis og ellers til en symbolsk pris , men vi mener ikke , medlemsstaterne skal dkke den eventuelle forskel , der mtte opst mellem den pris , tjenesten koster , og den rimelige pris , brugeren skal betale .
<P>
De danske socialdemokrater er enige i , at en abonnent skal vre sikret mod lukning af sin telefon i situationer , hvor der f.eks. er opstet tvist mellem abonnenten og hans telefonselskab om gyldigheden af en telefonregning , men vi vil p den anden side sl fast , at det i almindelighed er en rimelig aftaleretlig konsekvens , at en telefon lukkes , hvis den ikke bliver betalt .
<P>
Betnkning af Lindholm ( A4-0046 / 97 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , denne betnkning indeholder efter min mening en rkke helt uforsvarlige bestemmelser .
For det frste noget , der ser ud til at legitimere en positiv srbehandling af kvinder .
Den sondring , som ordfreren indfrer mellem formelle og reelle friheder minder mig i beklagelig grad om den sondring , som marxisterne indfrte i den retning , og vi ved alle , at hvor der ikke findes formelle friheder , er der heller ingen reelle friheder .
Jeg er fristet til at sige , at  hvor der ingen formel lighed er , er der heller ingen reel lighed  .
<P>
Det andet , jeg ikke kan acceptere , vedrrer den implicitte anerkendelse af det homoseksuelle gteskab .
Der er hverken op til mig eller andre her i Parlamentet at kaste mig op til dommer over , hvad voksne mennesker frivilligt gr med hinanden .
Problemet er , om samfundet skal anerkende gteskabsformer , der ikke sigter p at skabe liv .
Det er det , der er den eneste grund bag den sociale beskyttelse , som gteskabet nyder godt af , og det er grunden til , at jeg stadig mener , at det hverken i vort eller i andre samfund er nskeligt , at loven yder srbeskyttelse til andre gteskabsformer .
<SPEAKER ID=61 NAME="Caudron">
Princippet med lige muligheder og lige behandling for mnd og kvinder er en del af Europa-Parlamentets filosofiske grundlag .
Det er godt , at Fllesskabets institutioner sttter dette princip , og det forslag til forordning , som er forelagt os , gr i den rigtige retning .
Vor ordfrer tilfrer forordningen nogle forslag , som vi br sttte .
Det glder for eksempel oprettelsen af et ligestillingsudvalg i hver institution .
<P>
Inden for rammerne af de befjelser og rettigheder , som gifte tjenestemnd er underlagt , nsker ordfreren at udvide bestemmelserne til ogs at omfatte ugifte par , uanset om de er heteroseksuelle eller homoseksuelle .
Vort Parlament burde indfre ensartede bestemmelser for alle enkeltpersoner , uanset deres seksuelle tilbjeligheder eller holdning til gteskabet .
Det er ganske enkelt et sprgsml om retfrdighed .
<SPEAKER ID=62 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Det er med glde , vi konstaterer , at Parlamentet i dag har stemt for at afskaffe forskelsbehandlingen af homoseksuelle og for at ge ligestillingen mellem mnd og kvinder blandt EU-institutionernes personale ved at foresl konkrete ndringer i de omkring 50 r gamle tjenesteforskrifter .
Da ndringsforslagene ligger helt p linje med Kommissionens forslag og indebrer en konkretisering af dette , opfordrer vi Kommissionen til snarest muligt at flge Parlamentets beslutning op med handling .
<SPEAKER ID=63 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Europa-Parlamentets betnkning om Kommissionens forslag til at ndre vedtgten for tjenestemnd i EUinstitutionerne .
Den har p den ene side til forml at fremme ligebehandlingen mellem mnd og kvinder med hensyn til ansttelsesvilkrene .
P den anden side har den til forml at udvide forbuddet mod forskelsbehandling , sledes at det ogs omfatter seksuel orientering .
<P>
De danske socialdemokrater har en positiv holdning til at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Vi bakker derfor betnkningen op , da den samtidig giver mulighed for at fremme homoseksuelle mnds og kvinders rettigheder i EU-institutionerne og p lngere sigt danner et godt udgangspunkt for at fremme deres muligheder i medlemsstaterne .
<P>
Betnkning af Whitehead ( A4-0317 / 96 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , beskyttelse af forbrugerne , det vil sige af os allesammen , er en af hjrnestenene i opbygningen og udviklingen af det indre marked og Unionstraktaten .
<P>
Men Kommissionens tredje program for forbrugerpolitikken 1996-1998 ) mangler uforsteligt nok mange af de fordele og positive foranstaltninger , det tidligere program indeholdt .
Denne nye trers plan er grundlggende et katalog over gode hensigter , men mangler konkrete forslag til fremme af forbrugerpolitikken .
<P>
De  vigtigste emner for forbrugerpolitikken  , som faststtes i denne plan omfatter et bredt udvalg af politikker af interesse for forbrugerne , men som sagt vagt og uprcist som nsten alt , hvad Kommissionen i den seneste tid har forelagt os .
<P>
Endnu en gang skal det understreges , at Kommissionen , hvis vi skal kunne gre effektive og sammenhngende fremskridt , burde koncentrere sig om at frdigbehandle de udestende aktiviteter og konsolidere og evaluere det arbejde , der omfatter perioden 1993-1995 , for sledes ud fra kendskab til sagen at kunne fastlgge en ny plan .
Intet af dette er sket , og den foreliggende plan mangler desuden en sammenhngende strategi , herunder en tidsplan og en handlingsplan osv . , med henblik p at fremme forbrugerpolitikken p relevant vis .
<P>
De stillede ndringsforslag tager naturligvis sigte p at forbedre programmet , men hvis de alvorlige mangler ikke udbedres , vil Unionen vanskeligt kunne pst , at beskyttelsen af borgeren som forbruger er et af dets prioriterede ml .
<P>
Min stemmeafgivning skal ses p denne baggrund .
<SPEAKER ID=65 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen af Whitehead , da vi finder det absolut ndvendigt at styrke forbrugerbeskyttelsen i Unionen .
Der er i dag store mangler p dette omrde , og vi sttter strsteparten af forslagene i betnkningen .
Dog mener vi ikke , at hovedproblemet , nemlig at EU ' s retsforskrifter lgger strre vgt p varernes frie bevgelighed end p milj- og forbrugerhensyn , er blevet tilstrkkeligt belyst .
<P>
Desuden tager vi skarpt afstand fra beslutningsforslagets punkt 19 , hvori der udtales sttte til EU ' s propagandakampagne for en flles mnt .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lindqvist (ELDR), Gahrton, Holm og Lindholm (V)">
Det er positivt , at forbrugernes stilling i det indre marked styrkes gennem get forbrugeroplysning og mrkning af levnedsmidler med oplysning om ressource- og rvareforbrug mv . Disse dele af betnkningen er udmrkede .
Den langsigtede mlstning m vre , at milj- og forbrugerkrav til markedet fr strre vgt .
<P>
Vi kan imidlertid ikke tilslutte os den detailregulering fra EU ' s side , som der lgges op til , i form flles regler for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , betaling af morarenter til kreditorer , sanktioner for manglende betaling og harmonisering af de retslige foranstaltninger ved inddrivelse .
Desuden tager vi afstand fra beslutningsforslagets punkt 19 , hvori der udtales sttte til oplysningskampagnen i forbindelse med indfrelsen af euroen .
<P>
Betnkning af Marinucci ( A4-0048 / 97 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Det er en god id at styrke forbrugernes rettigheder og interesser , ogs nr det glder finansielle tjenesteydelser ssom bank- og forsikringsydelser .
Der er dog ikke nogen grund til at regulere alt dette p EU-plan og f.eks. indfre regler for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Caccavale har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg havde anmodet hr . Anastassopoulos om at finde mulighed for at stte min betnkning under afstemning her i formiddag .
Men der er uforudset blevet lavet om p dagsordenen vedrrende afstemningen her i formiddag , og jeg har ikke haft mulighed for at f sat min betnkning under afstemning .
<P>
Der er nu flgende to muligheder : at stte betnkningen under afstemning i eftermiddag efter det bebudede mistillidsvotum eller - og det anmoder jeg Dem om ogs p min gruppes vegne - at udstte det til mdeperioden i marts , fordi afstemningen i aften naturligvis ikke vil have samme betydning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , hr . Caccavale .
De vil have bemrket , med hvilken  entusiasme  man modtog forslaget om at stte Deres betnkning under afstemning efter afstemningen om mistillidsvotummet .
Det m nok foretrkkes svel af hensyn til Deres betnkning som til den gode afvikling af dagsordenen at udstte denne afstemning til marts .
Jeg takker Dem for at have peget p denne mulighed .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , jeg har en kommentar til den beslutning , De lige har truffet efter anmodning fra ordfreren om at udstte dette til marts mned .
Han kan vel ikke vre til stede her i eftermiddag .
Fr De trffer denne beslutning , vil De mske checke Rdets program for at konstatere , om sagen er eller ikke er sat p dagsordenen for et mde i Rdet .
Hvis det er tilfldet , s er det en helt uacceptabel beslutning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det vil blive undersgt , og jeg vil gre , hvad jeg kan , for at sikre , at Rdet er til stede ved afstemningen .
Mange tak for Deres pmindelse , hr . Collins .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg mener ikke , det vigtige er , hvorvidt Rdet br vre til stede her .
Hovedsagen er , at der stadig er en afstemning her i dag og i morgen tidlig .
Hvis ordfreren er her , skal vi s forst det sledes , at han ikke vil vre til stede under afstemningen ?
Han kunne vre til stede , og s ville der kunne stemmes om hans betnkning p samme mde , som der ville blive stemt om alle andres betnkninger , hvis det ikke kunne ske tidligere .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Fru Green , jeg har ikke p noget tidspunkt antydet , at udsttelsen af afstemningen har noget med ordfrerens personlige grunde at gre .
Derimod sagde jeg , at en afstemning umiddelbart efter mistillidsvotummet ville kunne bringe uorden i mdeplanen .
Og eftersom ordfreren foreslog to muligheder , valgte jeg nr. to , som ikke skaber problemer af nogen art - alts at udstte afstemningen til nste mdeperiode .
<P>
Jeg er overbevist om , at Rdet , hvis det finder det opportunt , vil vre til stede ved afstemningen - og jeg vil gre , hvad jeg kan , for at det bliver tilfldet - men da beslutningen nu er truffet , og det ikke ser ud til at skabe problemer , fastslr jeg hermed , at afstemningen finder sted i nste mned .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Det er mig en re p Europa-Parlamentets vegne at byde velkommen til en delegation fra De Forenede Staters Kongres under ledelse af Benjamin Gilman , formand for Udvalget for Internationale Forbindelser i Reprsentanternes Hus .
<P>
Denne delegation , den ldste af de delegationer , Parlamentet har forbindelse med i tredjelande , er i Strasbourg for at deltage i det 46. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og De Forenede Staters Kongres .
<P>
Vore transatlantiske forbindelser gr nu ind i en afgrende fase , hvor vi str over for talrige nye udfordringer rundt om i verden .
Jeg hber oprigtigt , at de kommende dages udveksling af synspunkter yderligere vil styrke vore i forvejen solide forbindelser .
<P>
Jeg nsker delegationen fra De Forenede Staters Kongres et behageligt ophold i Strasbourg .
<P>
<CHAPTER ID=6>
BSE ( Afstemning om mistillidsvotum )
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr . Happart har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , det er ikke en bemrkning til forretningsordenen , men et indlg til den .
Jeg vil gerne have at vide , hvad hr . Santer ptnker at gre for de menneskelige ofre og deres familier .
<P>
Hvad hr . Santer vil gre mod ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) som har forrdt den interinstitutionelle aftale ...
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Happart , De har ikke ordet lngere .
De bad om ordet til forretningsordenen , men er det jo ikke .
Vi drftede denne sag i lang tid forleden dag , og Kommissionen har givet alle de forklaringer , den finder relevante .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
<P>
( Forslaget til mistillidsvotum forkastedes )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , med fare for at forsinke forhandlingen vil jeg foretrkke at fremlgge min - eller rettere min gruppes - stemmeforklaring mundtligt , fordi formandskabet i gr ikke tillod mig at afslutte et indlg til forretningsordenen , hvor jeg forklarede flertalsholdningen i Gruppen Europisk Radikal Alliance .
<P>
Jeg vil alts her i dag prcisere vor gruppes holdning , og hvorfor flertallet af os stemte for forslaget til mistillidsvotum .
Men frst vil jeg gentage min beklagelse over den procedure , der er valgt for de forskellige afstemninger om BSE-krisen .
Med grsdagens beslutning om at stemme om undersgelsesudvalgets rapport og de mundtlige foresprgsler vedrrende denne tekst svkkede Parlamentet uomtvisteligt initiativet til et mistillidsvotum og bidrog sledes til at berve sig selv et af sine vigtigste privilegier .
Derfor deltog vor gruppe , Den Radikale Alliance , ikke i afstemningen den 19. februar .
<P>
For s vidt angr resten , m der ikke herske uklarhed : Ganske vist stemte vi for forslaget til mistillidsvotum , men vor beslutning var p ingen mde rettet mod Kommissionen som institution , tvrtimod .
De radikales holdning var motiveret ud fra deres opfattelse af de europiske institutioner .
Vi er fderalister , og derfor betragter vi Kommissionen som forlberen for , hvad der kan blive en fderal regering .
Og hvis vi ikke lngere nsker , at den offentlige mening skal betragte Kommissionen som et administrativt , teknisk , uigennemsigtigt og uansvarligt organ , skal vi tildele den et politisk ansvar , det vil sige et flles , permanent ansvar som kollegium .
Det var grundene til , at Den Radikale Alliance stemte for forslaget til mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , jeg stemte for forslaget til mistillidsvotum , for jeg vil ikke vre medansvarlig for Kommissionens opfrsel i denne alvorlige sag !
<P>
Jeg fratager ikke Delors-Kommissionen dens ansvar , men den nuvrende Kommission har sandelig ogs et stor ansvar , for i to r har hr . Santer og hans kolleger haft kendskab til sagen !
Fra det jeblik , de vidste , hvad der skete , burde de have advaret institutionerne , medlemsstaterne og den offentlige opinion .
Det gjorde de ikke , for det var hr . Major , der tog det initiativ i forret sidste r .
Fra det jeblik , de vidste , hvad der skete , burde de have stillet forslag om de ndvendige foranstaltninger for at beskytte den offentlige sundhed .
Det gjorde de ikke !
Fra det jeblik , de vidste , hvad der skete , burde de have samarbejdet loyalt med Parlamentets undersgelsesudvalg !
Det gjorde de ikke .
Og i dag ngter Kommissionen at forsvare Fllesskabets og borgernes moralske , materielle og konomiske interesser ved ikke at indlede de ndvendige procedurer mod en medlemsstat .
<P>
Kommissionen , der er sat under Parlamentets formynderskab , gr svkket og miskrediteret ud af denne krise .
Det beklager jeg , for det er hverken godt for institutionerne eller Europa .
Det havde vret bedre med et vedtaget mistillidsvotum , s der kunne blive dannet en ny Kommission , som kunne have get til arbejdet i et udrenset klima .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , kre kolleger , jeg stemte mod forslaget til mistillidsvotum .
P grund af BSEsagens exceptionelle alvor vil jeg gerne afgive mundtlig stemmeforklaring .
<P>
Undersgelsesudvalget har arbejdet fortrffeligt under hr . Bges rosvrdige formandskab .
<P>
Hr .
Santer og fru Bonino - og vi glder os over , at hun fremover har ansvaret for en vigtig del af den berrte afdeling i overensstemmelse med den strukturreform , vi havde nsket - har allerede i gr svaret positivt p nogle af vore sprgsml til de vigtigste punkter i hr . Medinas fortrinlige betnkning .
<P>
Vi har pligt til at vre p vagt , og det er i forbindelse med denne strategi , at vi er uenige .
<P>
Nogle mente , at vi skulle stemme for det umiddelbare mistillidsvotum , men flertallet af kollegerne mente , at truslen om et mistillidsvotum var et mere effektivt pres for at sikre , at vore henstillinger nu ogs flges , mere effektivt end at sende kommissrer hjem , for det har nsten ingen af dem fortjent !
<P>
Jeg var enig i denne holdning og bifaldt den flles beslutning , der stttede denne fremgangsmde i punkt 7 .
Den ene dag at indstte Kommissionen og den nste stemme for et umiddelbart mistillidsvotum forekommer mig fuldstndig inkonsekvent og umuligt at forklare for vore borgere .
Vi mtte trffe et valg .
Det har alle gjort i overensstemmelse med deres samvittighed .
Personligt ptager jeg ansvaret for mit valg , uden at det holder mig vgen om natten .
Jeg er helt overbevist om , at den strategi , Parlamentet med et meget stort flertal valgte i gr , i de kommende mneder viser sig at vre mere effektiv , s vi kan undg lignende dramaer .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg er en af de 71 , der har underskrevet forslaget til mistillidsvotum mod Kommissionen . Jeg er et af de 118 medlemmer , der har stemt for det .
<P>
Med dette mistillidsvotum , med denne afstemning , var der ikke tale om at fordmme en enkelt kommissr , men om at stemme om Kommissionen som helhed , Kommissionen som et kollegialt organ , betragtet i dens kontinuitet , fr som efter ndringen i 1995 .
<P>
Jeg skal undlade at g i detaljer om motiverne bag forslaget til mistillidsvotum .
Vi mtte sanktionere alvorlige mangler i Kommissionens virke , navnlig dem , som min kollega , Edouard des Places , s udmrket gjorde rede for i sit indlg tirsdag .
 Ansvarlig , men ikke skyldig  , det er en formulering , vi ikke kan acceptere , som jeg personligt ikke kan acceptere .
Hvis forslaget var blevet vedtaget , ville Kommissionen sandsynligvis vre blevet genudnvnt med det samme , men man ville ikke have kunne sige , at vi ikke har gjort noget .
<P>
Mistillidsvotummet fr alligevel en betydning .
Lige som ved indsttelsen af hr . Santer , lige som det , der sker i nste mned vedrrende den flles transitordning , har Parlamentet frst taget afstand , dernst fordmt og til sidst trukket sig .
<P>
Efter dette forkastede mistillidsvotum kommer der ikke flere .
Det er en af de positive flger af denne operation .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg stemte ikke for forslaget til mistillidsvotum til Kommissionen .
Det er ikke , fordi jeg ikke har flt mig fristet .
Jeg anbefalede endog i min egen gruppe i sidste uge , at vi skulle stemme for , og jeg beklager , at de strste grupper i Parlamentet og dermed ogs min egen har fortrukket ikke at sanktionere Kommissionen med en tydelig , massiv og umiddelbar vedtagelse .
<P>
En sdan afstemning ville have betydet en sanktion af en Kommission , som jeg bestemt indrmmer ikke er den eneste eller strste ansvarlige , men ogs have vret en kraftig opsang til institutionerne og medlemsstaterne her nogle mneder fr regeringskonferencen for at tilskynde dem til at stte sprgsmlstegn ved et beslutningstagningssystem , der har vist sine grundlggende mangler : Bureaukratisk mrke , udvanding af ansvaret , mangelfuldt og stift sanktionssystem , der ikke gr det muligt at n de ansvarlige , og som tvinger os til at sanktionere hele kollegiet p grund af en enkelt kommissrs fejl , hvilket p sin vis svarer til at sl hele bestanden ned , fordi en enkelt ko er syg .
<P>
Jeg mener ikke , at grupperne fulgte os , hverken min gruppe eller den socialistiske .
Vi havde derfor valget mellem to holdninger : En afstemning , hvor vi individuelt gav udtryk for vor afstandtagen , uden politisk betydning , eller at tilslutte os en strategi om et betinget mistillidsvotum , som har en reel brugsvrdi .
<P>
Fru Fontaine har klart gjort rede for det positive i den sidste mulighed .
Rent personligt har jeg truffet et valg mellem min overbevisning og mit ansvar , mellem en protest uden virkning og en indsats for at f Kommissionen til at gennemfre sin reform .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , i tirsdags gjorde jeg min holdning helt klar i en tale her i Europa-Parlamentet om BSE .
Jeg sagde , at man havde gjort Nordirland uret , og det gjaldt bde Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen og ligeledes Ministerrdet og Europa-Parlamentet .
<P>
I gr stemte jeg imod det flles forslag til beslutning om de ting , som dette srlige undersgelsesudvalg om BSE er net frem til , fordi jeg ikke mener , at nogen britisk minister efter loven er ansvarlig over for Europa-Parlamentet eller noget udvalg under Europa-Parlamentet .
Mandag aften stemte jeg som medlem af det britiske parlament for et mistillidsvotum til hr . Douglas Hogg .
Jeg gik ogs strkt imod det , som undersgelsesudvalget var net frem til , hvad angr kravet om , at den kompensation , der er udbetalt til britiske landbrugere , skal betales tilbage .
Som flge heraf kunne jeg i dag ikke stemme for det mistillidsvotum til Kommissionen , der var stillet forslag om af folk , der nsker , at der skal trffes nogle efter min mening totalt urimelige foranstaltninger over for mit land .
Det er baggrunden for , at jeg hverken stemte for eller imod .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , jeg afholdt mig fra at stemme .
Det er en vanskelig situation .
Jeg ved godt , at det skyldes , at jeg ikke stemte for forslaget til mistillidsvotum , men jeg ville ikke stemme imod , for jeg mener , at muligheden for at udskyde mistillidsvotummet er det rigtige .
Det er det rigtige , hvis vi ser p de kommende mneder som en slags udsttelse , som Kommissionen skal bruge til at gennemfre de ndvendige reformer i .
<P>
Jeg er i den henseende ikke sikker p , om Kommissionen er rede til at gre det , og den mde , hr .
Santer forlod salen p efter afstemningen , burde nre vor skepsis og bekymring .
Men der skal ikke herske tvivl om , at vi er mange - vi , der i dag ikke stemte for forslaget - der vil stemme ved rets slutning , hvis der ikke er sket betragtelige forbedringer .
<P>
Derfor gr Kommissionen fejl i at betragte dagens afstemning som en frifindelse .
Klarsynet br snarere f den til at se det som en klar advarsel , for dagens afstemning har vret en succes for dem , der tog initiativet til mistillidsvotummet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bonde">
Fru formand , det er blevet sagt , at man ikke kan straffe en ny Kommission for det , som er den gamles forsmmelse .
Det er jeg enig i .
Begge Kommissioner fortjener straf .
Den gamle Kommission har ved forsmmelser beget uagtsomt manddrab .
Den nye Kommission har imidlertid dkket over mord og ngtet at medvirke til den fulde opklaring .
Det er efter min opfattelse mere kritisabelt end den forudgende Kommissions handlinger , og det er min begrundelse for ikke at have stttet flertallets indstilling om udsttelse , men i stedet at have stemt for det umiddelbare mistillidsvotum i dag .
Jeg har ingen tillid til den Kommission .
En Kommission , som ikke engang vil udlevere en telefonbog over Kommissionens ansatte .
En sdan Kommissions mangel p respekt for almindelige demokratiske principper , almindelige principper om benhed , fortjener ikke tillid , men udskiftning .
<SPEAKER ID=88 NAME="Anttila, Ryynnen og Virrankoski">
Medlemmerne af Det Finske Centerparti i EuropaParlamentet mener , at Kommissionen har gjort sig skyldig i alvorlige forsmmelser under behandlingen af BSEkrisen .
<P>
Vi stttede Parlamentets beslutning , der vedtoges sidste tirsdag , selvom vi synes , at den p enkelte punkter er mangelfuld i sin ordlyd .
<P>
Vi stttede heller ikke mistillidsvotumet til Kommissionen , fordi de vrste forsmmelser fandt sted under den forrige Kommissions embedsperiode .
<P>
Vi stttede forslaget , hvori det krves , at Kommissionen snarest trffer effektive foranstaltninger til forebyggelse af BSE-epidemiens udbredelse .
Hvis Kommissionen undlader at gennemfre de foranstaltninger , som Parlamentet foreslr i sin beslutning , er vi klar til for alvor at overveje at stille et mistillidsvotum til Kommissionen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bbar">
Jeg har i min egenskab af medlem af Parlamentets BSE-undersgelsesudvalg gennem seks mneder haft lejlighed til at vurdere de forskellige dele af denne sag .
<P>
Jeg stemte for forslaget , fordi jeg er ganske overbevist om , at Storbritannien har et stort ansvar , og at Kommissionens mangler , fejl og fortielser er indlysende . Det glder naturligvis bde for hr .
Delors ' og for hr . Santers Kommission .
<P>
Kommissren for landbrug , hr . Fischlers ansvar er indiskutabelt for mig ; denne kommissr undervurderede i frste omgang sagens betydning , derefter maskerede han nogle dokumenter og blokerede andre .
For Kommissionens res skyld burde hr . Fischler tage sin afsked .
<P>
Den Europiske Union har gennem Storbritannien og Kommissionen undladt at opfylde sin grundlggende rolle , nemlig at beskytte borgernes sundhed .
Den offentlige mening i Unionens medlemsstater forstr ikke , at en s stor fejl ikke skal straffes .
<P>
Derfor stemte jeg for forslaget , ogs selvom jeg er klar over , at hr . Santer har gjort store fremskridt med de forslag , han har stillet til at rette op p fortidens synder - en slags erkendelse af Kommissionens ansvar og skyld .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bernard-Reymond">
Her str vi s over for et af de mest afgrende problemer , som et parlamentsmedlem kan stde p i udvelsen af sit ansvar .
<P>
Etiske krav , den opfattelse , vi har af et parlamentsmedlems opgaver , forsvar for vore borgeres mest dyrebare gode - deres helbred - analyse af de konstaterede mangler og hvordan disse udbedres , vilje til at sikre den europiske konstruktion p et godt , solidt grundlag , men ogs respekt for de berrte mennesker - vi er jo ikke nogen domstol - er altsammen principper i denne sag , som i sidste instans skal vre afgrende for vor afstemning .
<P>
Alt , der kan virke som resultatet af en enkelt episode i udviklingen af styrkeforholdet mellem Fllesskabets institutioner eller som et forsvar for rent nationale eller endog kommercielle interesser eller som et i alt vsentligt diplomatisk spil eller vrre endnu som politisk beskyttelse fortjener ikke at f nogen betydning i det moralske problem , vi str over for .
Nr disse principper er accepteret , mener jeg , at vi br stemme ja til forslaget til mistillidsvotum .
<P>
Ganske vist er den britiske regering og den foregende Kommission de hovedansvarlige , men rapporten fra undersgelsesudvalget har vist , at den nuvrende Kommission havde del i dette ansvar .
Og nu er det den , vi skal udtale os om .
Det forhold , at andre institutioner br fordmmes , kan ikke fritage Kommissionen for al skyld .
<P>
Jeg afgiver min stemme trods min agtelse for Kommissionen og dens formand og ogs for hjtstende embedsmnd i Kommissionen .
<P>
Jeg gr det ud fra min samvittighed , overbevist om , at det er p det niveau , at vore borgere forventer , at vi placerer denne debat .
Og i modstning til en udbredt holdning mener jeg , at jeg hermed deltager i genforeningen mellem den offentlige mening og den politiske klasse og bringe borgerne nrmere den opfattelse , de gerne vil have af den europiske konstruktion .
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
Det forslag til mistillidsvotum , som jeg er medstiller af , og som jeg har stemt for sammen med mine kolleger i Gruppen Nationernes Europa , sigter frst og fremmest mod Kommissionen p grund af dennes uansvarlige adfrd i kogalskabssagen .
Men det er ogs en anklage mod et europisk system , der p grund af sine mangler har gjort det muligt at manipulere informationer , at lamme forsvarsreaktionen i landene og at sprede sygdommen .
Det vsentligste i denne sag er de friske jne , man nu kan se p de europiske institutioners sande natur med .
<P>
Frst og fremmest Kommissionen , bde den tidligere og den nuvrende , der brer et tungt ansvar for udviklingen af dette drama .
Et ansvar , der ikke skyldes en enkeltstende eller tilfldig handling , men en konstant adfrd , der har kunnet iagttages over en lngere periode , og som helt klart ikke er i trd med de ml , som Kommissionen selv har sat sig .
<P>
Kommissionen har set det som sit vigtigste ml at indfre den fri bevgelighed , som den fejlagtigt mente skulle gennemfres ved at fjerne al grnsekontrol ; alle forslag fra medlemsstaterne om at genindfre nationale kontroller har den opfattet som farlige for det indre marked og det i en sdan grad , at den har truet med at indbringe sdanne sager for Domstolen , bde i 1990 og 1996 .
Men uanset den britiske regerings reelle fejltrin hverken forklarer eller undskylder de Kommissionens manglende handlekraft over for de forskellige risici , dens forkastelse af enhver forsigtighed , dens manglende hensyntagen til den offentlige sundhed , en holdning , den har fastholdt i dens yderste konsekvens , da den s sent som i juni 1996 med vold og magt opnede en betinget ophvelse af embargoen mod oksegelatine , -talg og -sd , alt sammen stadig ud fra nsket om at sikre den fri bevgelighed hurtigst muligt .
Man behver bare blade igennem de sider , som Parlamentets undersgelsesudvalg har udarbejdet i den forbindelse .
Deri kan man se fordmmelser af forskellige slags , blandt andet  det politiske pres  ,  ingen modstand mod industriens manipulationer  ,  manglende gennemsigtighed  ,  Kommissionens manglende trovrdighed  ,  nske om at udvande ansvaret  osv ...
<P>
Endelig er det den nuvrende Kommission og ikke den foregende , der den 18. december sidste r tillod , at der p det europiske marked indfres amerikansk gensplejset majs , stadigvk besat af nsket om at sikre den fri bevgelighed , fuldstndig dv over for advarslerne og blind over for de erfaringer , den burde have draget af kogalskaben .
Over for s stor stdighed er der ikke lngere tale om en enkeltstende fejltagelse , men et bevidst nske om for enhver pris at indfre en perverteret integration , uanset den pris , befolkningerne skal betale .
<P>
Man kan jo sprge sig selv om , hvordan det p mystisk vis har kunnet lade sige gre , at de lovgivningsmssige befjelser p det handelsmssige omrde , som medlemsstaterne har uddelegeret til Kommissionen for i princippet at sikre en bedre beskyttelse af Europas folk , har kunnet bruges mod disse folk for at delgge deres forsvar til fordel for uacceptable konomiske interesser .
Den , der er klar over denne magtfordrejning og endnu bedre analyserer mekanismerne bag , snderriver dette tppe af helgenpropaganda , som Kommissionen har skjult sig bag , og opdager dens sande natur .
<P>
Men ud over den institution , der er genstand for mistillidsvotummet , vil vi stte sprgsmlstegn ved dette europiske system , der opbygges mod folket .
Vi fordmmer en landbrugspolitik , der sigter mod en integration med verdensmarkedet gennem et produktivitetskaplb .
Vi fordmmer en politik , der hindrer enhver kontrol ved de indre grnser og dermed enhver mulighed for den enkelte medlemsstat for at beskytte befolkningens vitale interesser eller bare sin egen opfattelse af sundhed , sikkerhed og miljbeskyttelse .
Vi fordmmer den politiske opfattelse , der siger , at Europa for befolkningernes eget bedste br opbygges i det skjulte af alvidende teknokrater , der som de eneste vil kunne stte sig ud over srinteresser .
<P>
Vi mener tvrtimod , at Europas mlstning for landbruget skal vre kvalitetsproduktion , som ndvendigvis m beskyttes med en eller anden form for fllesskabsprference ; at det indre marked skal eksistere sammen med nationernes ret til at vre forskellige , til at forsvare sig , for det er efter vor mening ikke uforeneligt med frihandel ; og endelig at Den Europiske Union for at opfylde det demokratiske underskud skal sttes under direkte kontrol af medlemsstaterne , en opgave , som fra og med i dag burde vre regeringskonferencens prioritet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Brmond d'Ars">
Et slag i luften , det er den forventede virkning af dette prmature forslag til mistillidsvotum mod Kommissionen .
<P>
Det er det forventede resultat af en aktion , der ikke er gennemfrt for at skulle lykkes , men for at skabe en politisk operation med dmagogiske trk , som nogle naive politikere har tilsluttet sig .
<P>
Det er ikke nok at indgive et forslag til mistillidsvotum for at opn en vis mediedkning ; der skal gennemfres en strategi for at n mlet ; ellers er det et spil for galleriet , et spil , der ikke engang er srlig morsomt .
<P>
Men enhver ved , at brugen af en sdan procedure er forbudt .
Hvis det skal lykkes - det er bestemt beklageligt , men sdan er det - er det ndvendigt at forberede Parlamentet grundigt , hvis det skal overkomme sin berringsangst .
<P>
I stedet for et initiativ , der var dmt til at mislykkes , skulle man have gjort noget effektivt , og det er , hvad den beslutning , der blev vedtaget i gr , er , nemlig et forslag til betinget mistillidsvotum , som jeg sammen med andre medlemmer sttter .
<P>
Det er et dobbelt effektivt vben : Det stter Kommissionen under kontrol og burde f den til at ndre sin adfrd p det omrde , og ogs p andre ; det giver Parlamentet tid til at forberede sig p at tage skridtet fuldt ud og ptage sig sit ansvar .
<P>
Hastvrk og utlmodighed sikrer kun sjldent succes .
Dette forslag til mistillidsvotum er kommet alt for tidligt i dag .
I morgen har Kommissionen enten ndret sig , eller ogs bliver den ndret !
<SPEAKER ID=93 NAME="Carlotti">
Ved gennemlsningen af undersgelsesudvalgets fortrinlige rapport kan vi kun vre rystede over den konservative britiske regerings ansvar .
<P>
Ved at sttte liberaliseringen p bekostning af enhver sundhedsmssig overvejelse , ved at bengte enhver risiko for sygdom for mennesker og ved ikke at respektere forbuddet mod eksport af mel af animalsk oprindelse har den britiske regering handlet uoverlagt og endda uforsvarligt .
Europa-Kommissionen har p sin side beget en rkke tydelige fejl , som vi ikke kan lukke jnene for .
<P>
Hvordan kan vi nske at lade en institution g ustraffet , som har undervurderet en krise , der berrer den offentlige sundhed ?
Som har bremset vedtagelsen af enkle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bortskaffelsen af dette mel ?
Som har ophvet embargoen mod gelatine ?
Som med sin adfrd har opprioriteret markedet p bekostning af den offentlige sundhed ?
<P>
P den anden side har Kommissionens uigennemskuelige tjenestegrene under hele behandlingen af BSE-krisen udvist en illoyal adfrd over for den interinstitutionelle aftale .
<P>
Afstemningen om forslaget til mistillidsvotum til Kommissionen er en politisk reaktion p den manglende politiske ansvarsflelse , som denne institution har udvist .
<P>
Hvordan kan vi pst , at vi opbygger et solidarisk Europa , hvis det ikke kan beskytte sine borgere mod sygdomme , der kommer fra en af dets egne medlemsstater ?
<P>
Det er alts for Unionens borgere og ud fra et nske om etisk ansvarlighed , at vi skal fordmme Kommissionens handlinger .
<SPEAKER ID=94 NAME="Cars">
Kommissionens hndtering af kogalskaben fortjener kritik , men ikke en kritik s alvorlig , at det kan begrunde et mistillidsvotum .
Havde mistillidsvotummet kunne rettes imod den britiske regering eller den tidligere Kommission , ville jeg have stemt for .
Det undlod jeg nu .
<P>
Parlamentet stiller i sin beslutning krav om fortsat handling fra Kommissionens side .
Jeg finder disse krav rimelige og sttter dem .
Men jeg sttter ikke Parlamentets sammenkdning af dem med en underforstet trussel om et mistillidsvotum , hvis de ikke opfyldes .
<P>
Parlamentet kan altid afstte Kommissionen . Derfor er der ikke nogen grund til , at det udtaler sig om , hvad det mtte gre i fremtiden .
<P>
Hvis Kommissionen har Parlamentets tillid , skal den behandles med respekt ; er en sdan tillid ikke til stede , skal Parlamentet afstte Kommissionen .
En mellemting br ikke forekomme .
Manglende klarhed hvad dette angr skader begge parter og mindsker derved styrken i det europiske samarbejde .
<SPEAKER ID=95 NAME="Caudron">
Et mistillidsvotum til Kommissionen er et alvorligt skridt , og vi m erkende , at det mske ikke er den bedste lsning p situationen .
<P>
Vi m ikke glemme , at den hovedansvarlige er den britiske regering , som lige fra begyndelsen af denne sag har indtaget en holdning , jeg har svrt ved at finde ord for .
Frst derefter er det de europiske kommissrers ansvar ; de har ikke gjort deres arbejde , og det er de to sidste Kommissioners ansvar .
<P>
I dag er situationen s alvorlig , det kollektive ansvar s stort , risikoen for fremtiden s omfattende , at vi ikke kan lade denne dag g forbi uden en kraftig politisk manifestation .
I gr fik vi naturligvis en meget strk beslutning , som stter den nuvrende Kommission stolen for dren .
Den accepterede jeg og stemte ogs for den .
<P>
Men her den 20. februar 1997 , hvor vi har fet forelagt et forslag til mistillidsvotum , kan vi ikke med god samvittighed forholde os passive og se p , at det blot bliver stttet med f stemmer .
Derfor vil jeg stemme for .
<P>
Jeg stemmer for , men ikke for at fordmme den ene eller den anden , men for at fordmme en beklagelig adfrd , en uacceptabel kollektiv ansvarslshed , en kriminel blindhed .
Jeg stemmer for i hbet om , at det s er muligt at standse , hvad der endnu kan standses , at udbedre det , der helt klart skal udbedres , og at tvinge morgendagens ansvarlige til at holde jnene bne , s vi kan undg nye dramaer .
<SPEAKER ID=96 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der er tale om et s alvorligt problem , at det er svrt at forst , at noget sdant har kunnet finde sted i Den Europiske Union .
<P>
Resultaterne af den undersgelse , der er foretaget af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE , lader ingen tvivl tilbage om , at Kommissionen er skyldig i fejl og forsmmelser i forbindelse med forebyggelse og beskyttelse af folkesundheden , ( hverken mere eller mindre ) , og at den klart fortjener et mistillidsvotum .
<P>
Nr Kommissionen fungerer som et kollegialt organ med kollegialt ansvar , og Europa-Parlamentet derfor ikke , som det nskede , ved Kommissionens indsttelse kunne stemme om de enkelte kommissrer , phviler ansvaret i denne sag iflge samme regel hele kollegiet .
Denne argumentation forekommer indlysende , s meget mere i denne oplagt kriminelle sag , hvor der ikke er kan vre tale om aflad : man hverken leger eller sjakrer med borgernes sundhed .
<P>
Min samvittighed byder mig at stemme som jeg har gjort , hvilket er i overensstemmelse med de ovenanfrte betragtninger .
<SPEAKER ID=97 NAME="Ferrer">
BSE-epidemien og hndteringen af den , navnlig fra den britiske regerings side , som har fet s dramatiske konsekvenser for forbrugernes sundhed krver , at Europa-Parlamentet ikke alene giver et klart og utvetydigt , men ogs et ansvarsbevidst svar , der kan bidrage til at sikre borgerne adkvat beskyttelse ogs p sundhedsomrdet .
Derfor m Parlamentet klart og utvetydigt fordmme den britiske regering , der er den hovedansvarlige for BSE-krisen ; og det m ogs fordmme Rdets medskyldige tavshed over for den britiske regerings manglende indsats og gennemskuelige hndtering af sagen .
<P>
Men det m ogs som ansvarlig institution krve , at Kommissionen efterkommer de henstillinger , som Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE har fremsat , og trffer de ndvendige lovgivningsmssige , forvaltningsmssige og personalemssige foranstaltninger , der krves heri . Foranstaltninger , der bl.a. skal sikre de videnskabelige komiters uafhngighed og vederhftighed og afhjlpe de eksisterende dysfunktioner i fllesskabsadministrationen .
Det br desuden krve , at Kommissionen p regeringskonferencen stiller forslag om de traktatndringer , der er ndvendige for at Parlamentet kan deltage fuldt ud i lovgivningsproceduren om landbrugspolitiske sprgsml , der vedrrer sundhedsbeskyttelse .
Af ovennvnte grund stemte jeg i gr for beslutningen om resultaterne af arbejdet i Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE .
Ud over at fordmme de hovedansvarlige krves det i beslutningen , at Kommissionen trffer foranstaltninger til i fremtiden at undg fremkomsten af epidemier , som kan true borgernes sundhed , og der faststtes en tidsfrist for gennemfrelsen af undersgelsesudvalgets henstillinger , og det understreges , at hvis henstillingerne ikke er blevet gennemfrt inden for denne frist , vil der blive indbragt et forslag om mistillidsvotum til Kommissionen .
<P>
Ansvarlighed er normalt det stik modsatte af store , indholdstomme armbevgelser .
At stille et mistillidsvotum til Kommissionen her og nu - i betragtning af at hovedansvaret frst og fremmest phviler den britiske regering og dernst Kommissionen under Jacques Delors ' ledelse - ville efter min mening vre uansvarligt og en tom gestus , som p ingen mde vil fjerne rsagerne til den yderst alvorlige BSE-krise .
Derfor har jeg stemt imod et mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=98 NAME="Grossette">
Efter Europa-Parlamentets undersgelsesudvalgs arbejde er EuropaKommissionen blevet kendt skyldig i fejl og alvorlige mangler .
Det er derfor helt logisk at drage de politiske konsekvenser deraf .
Kommissionen m som institution ptage sig ansvaret og straffes .
Derfor har jeg overhovedet ingen problemer med at stemme ja til forslaget til mistillidsvotum .
<P>
Den nuvrende Kommission har dkket over den tidligere Kommissions handlinger og har ikke udvist den gennemsigtighed , som undersgelsesudvalget har ret til at forvente . Ganske vist fremgr det klart , at de tidligere landbrugskommissrer , hr .
MacSherry og hr .
Steichen , har et stort ansvar , navnlig for perioden 1990-1994 , men den nuvrende kommissr , hr . Fischler , skal drages til ansvar for de tydelige fejl , han har beget ; han har endog skjult visse forhold , hvilket fremgr af eksistensen af referater , der ikke er blevet stillet til undersgelsesudvalgets rdighed .
Det er alvorligt .
<P>
Kommissionen er en kollegial institution .
I henhold til de nuvrende tekster er det alene institutionen som helhed , der kan sanktioneres .
Men intet hindrer vore regeringer i p ny at udnvne Jacques Santer og de kommissrer , der ikke har gjort noget galt .
Det logiske ville vre at udpege den p ny .
Det burde ikke tage srlig lang tid .
<P>
De europiske borgere ville ikke forst , hvorfor Europa-Parlamentet ikke gr noget .
<P>
Jeg mener , at et umiddelbart mistillidsvotum er den eneste rimelige sanktion til at f sat en stopper for disse fejl og forpligte den nye Kommission til hurtigt at trffe de ndvendige strukturelle og politiske beslutninger .
Effektivitet og moral br g hnd i hnd .
Hvis denne nye Kommission for vrigt ikke trffer sdanne foranstaltninger , vil jeg ikke tve med endnu en gang at stemme ja til et mistillidsvotum om et halvt r .
<SPEAKER ID=99 NAME="Jov Peres">
Kommissionens store ansvar for forvaltningen af BSE-krisen og de heraf flgende trusler mod folkesundheden fremgr klart af undersgelsesudvalgets beretning .
P baggrund af disse konstateringer og i betragtning af Kommissionens karakter af kollegialt organ , princippet om institutionernes kontinuitet og det ansvar , der m plgges det nuvrende kommissrkollegium , m Europa-Parlamentet udve sine kontrolbefjelser p vrdig vis .
<P>
Kommissionen har desuden anvendt den interinstitutionelle aftale illoyalt , den har skjult sandheden og forsgt uberettiget at lgge noget af ansvaret over p Parlamentet .
Denne krnkelse af den europiske institutionelle samhrighed er uacceptabel og m fordmmes .
<P>
Kun en ny Kommission kan vre bemyndiget til at gennemfre undersgelsesudvalgets henstillinger .
Styrkelsen af den europiske opbygning , varetagelsen af de funktioner , som henhrer under Parlamentet , og medlemmernes ansvar over for samfundet , forpligter Europa-Parlamentet til at drage Kommissionen til ansvar .
BSE-krisens konsekvenser for folkesundheden er frst lige begyndt at vise sig , og Parlamentet m fritages for ansvar .
Af ovennvnte grunde har Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe indgivet og stemt for et mistillidsvotum til Kommissionen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lindqvist">
Jeg stemte for den beslutning , som Rdet vedtog i gr ( onsdag den 19. februar 1997 ) .
Det gjorde jeg , fordi jeg finder det vsentligt , at Kommissionen gennemfrer de konkrete krav om forbedringer , som fremsttes i den , sledes at man kan undg andre sdanne kriser p folkesundhedsomrdet .
Det er ndvendigt for at styrke arbejdet p dette omrde og dermed tilliden til de folkevalgte reprsentanter i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg mener imidlertid , at beslutningen er for svag .
Derfor har jeg har besluttet ogs at stemme for forslaget om et mistillidsvotum til Kommissionen , selvom jeg erkender , at et sdant frst og fremmest burde rettes til den britiske regering og den tidligere Kommission .
Den nuvrende Kommission brer imidlertid ogs et ansvar , og undersgelsesudvalgets beretning pviser s alvorlige mangler med hensyn til benhed og viderebringelse af oplysninger , at et mistillidsvotum m anses for begrundet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Lucas Pires">
I kogalskabssagen har Kommissionen beget flere synder , ikke tilgivelige synder , men synder i form af mangel p kontrol , information og gennemsigtighed , som ville kunne straffes med et mistillidsvotum , ogs for at genoprette forbrugernes og borgernes tillid til de europiske institutioner .
EuropaParlamentets Undersgelsesudvalg har foretaget en kompetent undersgelse af Kommissionens fejl og forsmmelser og dermed pvist Parlamentets effektivitet som kontrolorgan .
<P>
Det forholder sig imidlertid sdan , at med hensyn til ansvarsfordeling ligger den nuvrende Kommission p en sidsteplads , efter Rdet , de veterinre komiteer , den britiske regering og den tidligere Kommission .
Fllesskabet har desuden ikke tilstrkkelige befjelser inden for folkesundhed til , at Kommissionen kan plgges et selvstndigt ansvar .
Det er til gengld presserende ndvendigt , at der p regeringskonferencen indfres sdanne befjelser .
I henhold til traktaterne kan kommissrerne ikke drages individuelt til ansvar .
Og i det aktuelle tilflde forekommer det at vre at skyde over mlet at tillgge Kommissionen som sdan et kollegialt ansvar .
<P>
Vedtagelsen af et mistillidsvotum ville indebre en magtovertagelse fra Parlamentets side inden for en institutionel ramme , som stadig er domineret af staterne , og som Unionen ikke er forberedt p .
Da Kommissionen ikke udnvnes af Europa-Parlamentet , vil der tilmed ikke vre noget til hinder for , at den kommende Kommission ikke bliver den samme som nu .
En ben krise vil desuden kunne f en negativ indvirkning p bestrbelserne i forbindelse med indfrelsen af den flles valuta , som institutioner og stater er flles om , og hvorefter der er strre sandsynlighed for en fuld demokratisering af Unionen .
<P>
Det er mere hensigtsmssigt at give den nuvrende Kommission en frist til at gennemfre de ndvendige reformer i kvgproduktionssektoren og de ndvendige garantier for genoprettelse af tilliden .
Hvis dette ikke sker , kan man g videre med et mistillidsvotum , og i s fald vil der vre strre sandsynlighed for at opn det meget brede flertal , der krves hertil .
Her og nu m kommissionsformand Santers bebudelse af en  grn revolution  og  obligatorisk mrkning  siges at vre positiv .
<SPEAKER ID=102 NAME="McCartin">
Jeg er imod et totalt mistillidsvotum til Kommissionen p dette stadium , fordi jeg mener , at det ville vre forkert at afskedige den nuvrende Kommission p grund af forgngernes fejl .
Jeg mener ikke under nogen omstndigheder , at selv den foregende Kommission var skyldig i kriminel , ansvarspdragende forsmmelighed , sknt den jo ikke erkendte den potentielle risiko og undlod at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Ministerrdet var ligeledes ansvarligt for disse fejl .
Nationale regeringer har ogs et ansvar for , at fdevarerne er sikre , og de undlod ligeledes at advare forbrugerne om den potentielle fare .
S hvorfor skulle vi vre s uretfrdige at gre den nuvrende Kommission til syndebuk og styrte Unionen ud i en politisk krise ?
Et sdant initiativ ville ikke lse noget problem og ville afbryde prcis det arbejde , der er ptrngende behov for at f gjort .
<P>
Det , vi nu skal gre , er at erkende den svaghed i vort administrative system , som har frt til , at vi ikke har slet til , og s se at f gennemfrt de ndvendige ndringer .
Vi m ogs basere alle vore kommende beslutninger p den mest kvalificerede videnskabelige viden , vi har adgang til .
Takket vre igangvrende forskning har vi adgang til langt mere viden i dag , end tilfldet var for otte r siden .
Vi er s heldigt stillet , at vi ved mere , end vore forgngere gjorde .
<P>
Jeg er klar over , at BSE-problemet sandelig er yderst alvorligt , og at man anslr , at 15 mennesker er dde af den sygdom , der har forbindelse hertil , nemlig Creutzfelt-Jacobs sygdom .
Ikke desto mindre er det et meget lille antal mennesker , der er blevet berrt , nr man sammenligner med de tusinder , der hvert r dr alene i EU p grund af , at fdevareindustrien ikke flger gode hygiejniske principper .
Der var for nylig i en medlemsstat 15 mennesker , der dde af fdevareforgiftning , fordi de havde spist inficeret mad fra en lille grossistvirksomhed .
Hvert r dr mennesker i hundredetusindtal i EU , fordi de ryger tobak og drikker alkohol , men vi sttter alligevel produktionen af disse ting , sknt vi har ubestridelige videnskabelige beviser for , at de er til fare for menneskers helbred .
<P>
Gennem nogle af de umdeholdne udtalelser her i Europa-Parlamentet og andre steder har vi skabt det indtryk , at oksekdsprodukter udgr en markant sundhedsrisiko .
Faktum er , at sundhedsrisikoen ved at spise oksekd er ganske insignifikant , uanset hvilken del af EU produktet stammer fra .
<SPEAKER ID=103 NAME="Papayannakis">
Jeg stemmer for forslaget om mistillidsvotum til Kommissionen med en meget simpel og logisk begrundelse : Vi har vedtaget undersgelsesudvalgets betnkning om ansvaret for EUorganernes og den britiske regerings hndtering af kogalskaben .
Betnkningen er helt klar , og dens konklusioner er overvldende og ubestridelige , og der er i vrigt heller ingen , der har forsgt at bestride dem .
Det , man som medlem af Europa-Parlamentet mtte og m sprge sig selv om , er , hvordan man overhovedet kan komme uden om et mistillidsvotum !
Ganske vist er det henvendt udelukkende til Kommissionen og til Kommissionen som helhed ; men vort lovgrundlag tillader ikke et mistillidsvotum til enkelte kommissrer og langt mindre til Rdet og enkelte regeringer .
Som reprsentanter for borgerne i Den Europiske Union og forsvarere af deres rettigheder , deres sundhed og deres sikkerhed i dagligdagen er det vor pligt inden for de givne rammer at reagere ved at placere ansvaret og skride til sanktioner , hvor dette er muligt .
Vi kan ikke sige , at de konomiske og politiske interesser er get forud for befolkningens sundhed i denne sag , uden at en af institutionerne tager konsekvensen heraf .
I s fald ville vi f en institutionel krise , i stedet for at Europa-Parlamentet vedtager et mistillidsvotum .
Som uforbeholden unionsforkmper er det min overbevisning , at Europa har brug for strke institutioner , og at disse prves og beviser deres vrd i kritiske situationer og ikke kun i det daglige arbejde .
<SPEAKER ID=104 NAME="Schlechter">
Iflge udtalelser fra en rkke medlemmer havde Europa-Parlamentet en stor dag i tirsdags .
<P>
Det tnkte nok ogs de mange grupper af besgende , som havde lejlighed til at flge debatten om resultaterne fra undersgelsesudvalget om bovin spongiform encefalopati eller som det hedder i folkemunde BSE .
<P>
Men hvad de helt sikkert ikke vidste , var , at fra den ene dag til den anden var ret normale medlemmer blevet store BSE-specialister , som drog ud for at finde den , der er skyld i de skader , BSE-krisen har pfrt mennesker og dyr .
<P>
Som s mange er ogs jeg af den opfattelse , at hovedmlet for en menneskelig politik skal best i at sikre bevarelsen af menneskers og dyrs sundhed .
En mlstning , som simpelthen er en stats primre omsorgspligt .
<P>
Derfor er jeg ogs indforstet med meget af det , der str i den flles beslutning .
Det kan og m ikke vre sledes , at Det Forenede Kongeriges regering slipper helskindet fra sin forkerte holdning og sit mismanagement i BSE-sagen .
<P>
Det kan og m ikke vre sledes , at de uigennemskuelige aktiviteter og manipulationer i udvalgene om veterinrmedicin og sundhedsanliggender fortstter som hidtil .
<P>
Det havde den tidligere Kommission under J . Delors allerede indset , men Kommissionen under J .
Santer har handlet .
<P>
Det kan endog vre rigtigt , at der i den forbindelse ikke blev gjort alt , hvad der var muligt , men der blev ivrksat meget og de frste resultater viser sig allerede nu .
<P>
Det var mske p sin plads at kritisere Kommissionens forvaltning , men opfordringen til formand J .
Santer om at g af var overdrevet .
<P>
Her m man endvidere konstatere , at kritikken af Kommissionen var meget voldsom , men at Rdet slap nsten uden kritik .
Det skyldes mske , at der ogs befinder sig adskillige tidligere ministre blandt parlamentsmedlemmerne .
<P>
Det samme glder for sprgsmlet om en skadeserstatning til de landmnd , der er ramt af BSE-krisen . Ogs her ville Parlamentet gre godt i p grundlag af de forfrdelige fejl i Storbritannien med langt strre ihrdighed at have krvet skadeserstatning til de europiske landmnd fra den britiske regering , fabrikanterne af benmel og eksportrerne .
<P>
Under debatten blev der nvnt nogle tal : 15 dde af Creutzfeldt-Jakob , 30 selvmord blandt landmnd truet af konkurs , 100 000 eller mske flere borgere , som mske er blevet smittet af BSE-oksekd , og mange hundredtusinder , som kan have lidt samme skbne .
<P>
Selv om de frste tal helt bestemt er rigtige , m man i forbindelse med de sidste konstatere , at de beror p rene skn og desvrre ikke vil bidrage til , at forbruget af oksekd vil tage et nyt opsving .
Panikken bredte sig bare .
<P>
Den , der havde ventet , at denne debat ville fre til en begrnsning af den skade , der er sket , m nu konstatere , at det var det stik modsatte , der blev opnet , og at forbrugeren nu er blevet endnu mere usikker . Det vil landmndene vide at sige tak for .
<P>
Som politiker , der ikke br lade nogen mulighed uprvet , sprger jeg mig selv , hvad der vil ske , hvis den af alle parter ventede videnskabelige rapport om overfrsel af smitte med BSE fra okse til menneske , der skal udarbejdes af en uafhngig professor i Schweiz , ikke kommer til at se sledes ud , som mange antager , dvs. at smitte til mennesker ikke kan konstateres .
<P>
Forhbentlig vil professor Weissman og de videnskabsmnd , der arbejder sammen med ham , ikke blive udskreget som charlataner , eller vil alle de , der s hjlydt har krvet J . Santers afgang , s p deres side drage konsekvenserne og g ?
<P>
Jeg vil afvente det , der kommer , og stemme imod det mistillidsvotum , der er stillet til Kommissionen under J .
Santer .
<SPEAKER ID=105 NAME="Souchet">
Jeg stemte sammen med mine kolleger i Gruppen Nationernes Europa ja til forslaget til mistillidsvotum .
Hvorfor ?
<P>
Fordi man ikke kan njes med at lgge Kommissionens katastrofale ansvar og efterladenhed for dagen - de skal sanktioneres .
Det er , hvad ofrenes familier og hele oksekdsbranchen forventer , og ogs alle de , som har valgt os , for at vi skal overvge Kommissionens handlinger .
Jeg stemte ja , fordi jeg ikke kan acceptere princippet med  ansvarlig , men ikke skyldig  .
<P>
S er der nogen , der siger , at det er hr . Delors ' Kommission , der er den ansvarlige , og De straffer hr .
Santers Kommission . S glemmer man det kontinuitetsprincip , der er karakteristisk for enhver administration .
Og man glemmer , at hr .
Delors ' Kommission ganske vist brer et tungt ansvar , men hr . Santers Kommission har dkket over dem og fulgt njagtig den samme uansvarlige politik med hensyn til gelatine eller gensplejsede produkter : Samme manglende ansvarlighed over for videnskabelige data og samme gennemtrngelighed i Kommissionens strukturer over for lobbyvirksomhed , samme ligegyldighed med den offentlige sundhed .
Samme uigennemskuelighed , samme hindringer : Parlamentets undersgelsesudvalg havde de strste vanskeligheder , navnlig hos landbrugskommissren , hr . Fischler , med at f adgang til den database , det havde brug for .
Ud over det menneskelige ansvar er det alts den institutionelle mekanisme , der str p spil , og som skal ndres grundlggende , hvis man vil genopbygge tilliden .
<P>
Jeg stemte for forslaget til mistillidsvotum , for at erfaringerne fra denne kogalskabskrise ikke skal g tabt , men f deres fulde virkning i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
BSE-krisen har vist , at nr den udpegede administration stter sig over de valgte politikeres ansvar , nr Kommissionen udver sit verste politiske ansvar p et omrde , yder den ikke en effektiv beskyttelse af de europiske folks grundlggende interesser , men varetager i stedet srinteresser .
Vi kan derfor ikke henholde os til et organ , der fungerer p den mde , og betro det at forvalte store dele af vor suvernitet .
<P>
Jeg stemte for forslaget , fordi hvis Europa-Parlamentet i s klar en sag ikke tager sit ansvar p sig over for Kommissionen og tvrtimod giver afkald p at kontrollere dens aktiviteter , har det ikke mere nogen berettigelse . Hvis Europa-Parlamentets opgave for det europiske socialistparti bliver at beskytte hr .
Delors , for det europiske folkeparti at beskytte hr . Santer , for et andet parti at beskytte denne eller hin kommissr , og hvis opgaven under alle omstndigheder ikke er at beskytte det europiske folks sundhed , s befinder vi os i et medlbersystem , ikke et system med demokratisk kontrol , i et oligarki og et ideologisk system , hvor Kommissionen er et tabuemne og hvet over censur , uanset hvad den gr .
I et sdant system kan der ske hvad som helst .
<P>
Jeg stemte for forslaget , fordi det , hr . Santer foreslr at lre af denne krise , er et nyt institutionelt trick : En generalisering af den flles beslutningstagning , herunder i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
Det er skandalst og uacceptabelt .
Det er p tide at stoppe op og overveje tingene - og det skal gres p regeringskonferencen - overveje denne forskruede mekanisme , som Rdet i sin svaghed har tilladt at udvikle sig , denne mekanisme , der bruges til at sikre , at hver krise , hver tven i de overnationale organer bruges som pskud til at tilegne sig nye befjelser og midler .
Har Kommissionen ikke gjort sit arbejde ?
Jamen , s skal den da have flere befjelser og tjenestemnd ... Det er p tide , at Rdet tager sig sammen og fuldt ud ptager sig sit politiske ansvar og sikrer , at et administrativt organ ikke trffer beslutninger i dets sted .
Vi skal ogs sikre , at subsidiaritetsprincippet bliver knsat . Enhver regering skal selv kunne beskytte den befolkning , der har valgt den , ved at fastlgge beskyttelsesnormer , der er hjere end dem , der faststtes af Unionen og indfre sine egne kontrolforanstaltninger p omrder , der er s vigtige som den offentlige sundhed .
Kun sdan kan de europiske institutioner genvinde deres trovrdighed , der er blevet svkket s kraftigt p grund af de rystende afslringer , som Europa-Parlamentets undersgelsesudvalg har fremlagt .
<P>
Det forhold , at forslaget til mistillidsvotum er indgivet af et stort antal medlemmer fra alle politiske retninger og nationaliteter viser , at der er ved at ske en bevidstgrelse til fordel for en radikal reform af de europiske institutioner .
For at redde Europa skal vi hurtigst muligt f sat den europiske maskine p rette spor og sat en stopper for udvandingen af ansvaret .
Kommissionen skal sttes p plads og Rdet fuldt ud ptage sig sit politiske ansvar ; det er nu op til regeringskonferencen at omstte det , vi har lrt af kogalskabskrisen , til praksis .
<SPEAKER ID=106 NAME="Soulier">
Den Europiske Union er det faste centrum for demokratiet i verden , og det forpligter os til at vise et godt eksempel .
<P>
Intet kan fritage os fra denne pligt , hverken den agtelse , vi generelt fler for medlemmerne af den nuvrende Kommission , eller nsket om ikke at blokere for denne eller hin medlemsstats ansgninger , der er ved at blive gennemget i Bruxelles .
<P>
Det sprgsml , vi str over for , vedrrer den mde , den demokratiske kontrol skal udves p i Unionen .
I dag er den offentlige mening skeptisk eller nrer forbehold over for perspektivet med at viderefre den europiske konstruktion .
Vore medborgere synes , at de for ofte er blevet fjernet fra de beslutninger , der - iflge hvad man siger - trffes i deres navn og til deres bedste .
<P>
De kan udmrket se Kommissionens dobbelte befjelse - til at stille forslag og gennemfre dem .
Men de har svrt ved at se , hvordan disse befjelser kontrolleres .
De modtager et bjerg af informationer om staternes fejl og mangler og de manvrer , som nogle - den britiske regering og europiske tjenestemnd - udfrer for at skjule sandheden eller forsinke , at den kommer for dagen og sledes beskytte nationale eller private interesser p et s vitalt omrde - ja , her er dette ord virkelig p sin plads - som menneskets sundhed .
<P>
Kommissionen har i mange r ikke fungeret godt , og vi kan ikke her njes med gode ord og lfter om bedre opfrsel .
Vi skal sende et kraftigt signal til alle dem , der flger sig misbrugt og fristet til at give afkald p de enorme forhbninger , der opstod p vort kontinent efter den forfrdelige anden verdenskrig .
<P>
Ved at stemme ja til forslaget til mistillidsvotum udsender vi en tillidserklring til de europiske institutioner og giver udtryk for vor bevidsthed om Parlamentets rolle i beskyttelsen af borgernes rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=107 NAME="Vaz da Silva">
Jeg afholdt mig fra at stemme om det mistillidsvotum , der er stillet til Kommissionen i forlngelse af beretningen om resultaterne af arbejdet i Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE . Det gjorde jeg af flgende grunde :
<P>
at stemme for et mistillidsvotum ville vre noget i retning af en uretfrdig handling , for s vidt som Kommissionen hermed ville blive gjort til syndebuk for en drlig forvaltning , som er en udlber af andre forhold , og som andre end Kommissionen er ansvarlige for , navnlig i Rdet ; -at stemme imod ville vre ensbetydende med at opvurdere en Kommission , som fortsat udviser tegn p en notorisk mangel p lederskab og global strategisk desorientering ( hvilket allerede var forudsigeligt , da den blev indsat ) men frst og fremmest p en alt for politisk opfattelse af anliggender af almen interesse for borgerne - som f.eks. folkesundhed - og den fortjener at blive straffet , hvis den ikke forbedrer sig.I realiteten forholder det sig sdan , at der er en klar mangel p Europa p det sundhedspolitiske omrde , hvilket i vrigt generelt glder for de omrder under den tredje sjle , som mest direkte vedrrer borgerne .
<P>
Kommissionen har , ganske vist med hderlige individuelle undtagelser , et ubetvivleligt ansvar for at have ladet en situation opst , som dernst udvikler sig i eksplosiv og p det nrmeste ukontrollabel retning .
<P>
Hvis mistillidsvotummet imidlertid bliver vedtaget , vil det vre et  rdt kort  til Kommissionen .
I den nuvrende situation op til regeringskonferencens afslutning foretrkker jeg et  gult kort  i form af den flles beslutning , som blev vedtaget i gr , og som jeg tilslutter mig .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv for slag til beslutning :
<P>
B4-0058 / 97 af Bertens m.fl. for Det europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i omrdet ved De Store Ser ; -B4-0076 / 97 af Saquillo Prez del Arco og Pons Grau for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om drabet p en ndhjlpsarbejder i Rwanda ; -B4-0092 / 97 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i det stlige Zaire ; -B4-0101 / 97 af Hory for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i det stlige Zaire ; -B4-0114 / 97 af Fernndez Martn og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i omrdet ved De Store Ser ; -B4-0116 / 97 af Carnero Gonzlez og Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i omrdet ved De Store Ser , isr i det stlige Zaire ; -B4-0129 / 97 af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om omrdet ved De Store Ser .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , i Zaire konfronteres vi med resultatet af en manglende sammenhngende og aktiv optrden fra Den Europiske Unions og andre internationale magters side .
Blodige kampe vil uden tvivl eskalere til krig .
Mangel p enighed og manglende vilje til at sende en international militr styrke destabiliserer det tredje land i omrdet omkring De Store Ser .
Hvornr har det nu vret nok ?
I Rdet ( generelle anliggender ) af 20. januar i r var det igen det samme : too little , too late .
Kommissr Boninos beretning var tydelig og m fre til , at Den Europiske Union enigt opfordrer til en international intervention .
I nste uge skal Rdet trffe beslutning om en flles indsats med henblik p at n frem til en international militr styrke .
Selv om de positive rster om fredsdrftelser under Mandelas ledelse er sande , m en international militr styrke udgre et vigtigt element med henblik p at opn en varig fred .
Lejesoldaterne skal stoppes .
For at gre en hurtig ende p det humanitre drama i Zaire skal den militre styrke skabe humanitre korridorer , sledes at de dende og flygtningene kan reddes .

<P>
Jeg forstr rdsformandens kritik af Det Internationale Tribunal i Arusha .
Inddragelse af sttten m imidlertid ikke overvejes .
Det m kun bruges som middel til at true .
Vi m bruge alle instrumenter til at ge tribunalets kvalitet .
Med henblik herp m vi ogs vre rede til at ge sttten , og naturligvis m medlemsstater s ndre deres interne lovgivning , sledes at de kan medvirke til dette tribunal .
Unionen har ingen tid at spilde med hensyn til at ge sammenhngen i dens politik .
Ellers mister Unionen ogs her sin trovrdighed .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , det er ikke frste gang , vi taler om den forfrdelige situation i Zaire , Rwanda og Burundi .
Atter er det volden , der regerer omrdet og udstter tusindvis af civile , flygtninge og hjemlse for en usikker skbne . I lighed med hr .
Bertens vil jeg i denne situation udtrykke Den Socialistiske Gruppes dybe bekymring , ogs selv om vi ikke har underskrevet den samme resolution som ham .
Og ogs sorgen over at se , at hverken Den Europiske Union eller stormagter som USA har taget fat om problemet og taget diplomatiske initiativer og sendt en multinational militrstyrke til omrdet , ikke for at skabe krig , men for at beskytte civilbefolkningen og sge at sttte fredsbestrbelserne .
I dag forvrres situationen , men vi kan ogs se , hvem der er de ansvarlige : Det er helt klart visse regeringer , men der er ogs europere , der gr ind i omrdet og bibringer deres  viden  og  teknikker  .
Jeg m sige , at jeg bestemt ikke er stolt over at se lejesoldater i dette omrde .
<P>
Hvad foreslr vi ?
Selvflgelig at gre alt for at opn en vbenhvile inden for rammerne af den regionale konference for fred , sikkerhed og stabilitet i omrdet , som afholdes under forsde af FN og Den Afrikanske Enhedsorganisation .
Men hvis man for at kunne afholde en sdan konference skal bruge andre midler end blot diplomatiet , mener jeg , det er en ndvendighed , som vi m ptage os ansvaret for .
Vi anmoder Rdet om at vedtage en flles aktion , som giver det midlerne til at gribe ind med andet end resolutioner .
Vi beder ikke blot ministrene i Den Europiske Union , men ogs FN om at sttte fru Boninos initiativ , s vi kan f fuldstndige forklaringer og finde ud af , hvordan vi skal lse denne krise med flygtningene i stzaire .
Vi s p fjernsynet , at fru Bonino gav udtryk for sin bevgelse og ogs sin vrede over at se brn , kvinder og gamle mennesker lide i denne situation .
Vi skal have menneskekorridorer til hjlpen , hvis det viser sig , at vi ad politisk vej ikke kan n frem til et andet resultat p nuvrende tidspunkt .
<P>
Endelig mener vi , at situationen i omrdet kun kan forbedres , hvis alle problemerne behandles p denne konference .
Problemet med ukrnkelige grnser , men ogs problemet med demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Demokrati i Zaire !
Mange troede , at prsident Mobuto , diktatoren Mobuto , kunne arbejde for stabilitet i omrdet .
Men nu kan vi konstatere , at det ikke har vret tilfldet .
Det eksisterende kaos er ogs hans ansvar , og vi hber ligeledes , at der kan gres alt for at bne vejen for demokratiet , der er den eneste mde at skabe fred p .
<P>
Og til sidst skal retfrdigheden ydes i Rwanda , for alle .
Jeg mener , at der skal gres en stor indsats for at skabe en forsoning , men nr man ved , at man opholder sig i en retsstat , at man kan vende hjem uden angst , er betingelserne for en sdan forsoning mske bedre end nu .
Det er det budskab , vi vil give til Kommissionen , der er til stede , og Rdet , der ikke er til stede .
Vi opfordrer inderligt til , at der trffes afgrende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , Afrikas hjerte ryster og bver af vold . Vold , som krver flere ofre , forskyder landegrnser og truer staterne med at falde fra hinanden .
En sdan stat er Zaire . Kernen p det afrikanske kontinent .
Gamle kolonibnd med Europa er for lngst ophrt med at vre nogen garanti .
Tvrtimod , det er netop disse vbenleverancer fra Europa , som har fremmet , at befolkningen i disse lande ikke har del i magten og derfor er med til at skabe dette kaos .
Endelig er der en klog afrikansk leder , som er klar over , at Afrikas oplsning vil trkke resten af kontinentet med i et ndeslst fald .
<P>
Fru formand , lad Unionen p alle mulige mder sttte denne forhandling , som denne kloge afrikanske leder opfordrer til , stoppe vbenleverancerne , trkke lejesoldaterne tilbage , for det ser ud , som om arbejdslsheden har flyttet sig til et lejesoldatfnomen i Afrika , for det er ikke blot Zaire , det er Angola , det er Tchad , det er overalt .
Kald lejesoldaterne tilbage , indfr humanitre korridorer med en militr garanti , og anmod FN , den nye generalsekretr Kofi Annan , om at beskytte flygtningene , for hvorfor har vi ellers FN .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , i min egenskab af forfatter til forslaget til beslutning om denne krise i omrdet omkring De Store Ser i Afrika , som Gruppen Europisk Radikal Alliance har indgivet , vil jeg gerne forklare , hvorfor jeg ikke har opfordret min gruppe til at sttte det kompromis , der er indget med de andre grupper .
Det havde jeg to motiver til .
Det frste er , at jeg ikke synes , at det er tilstrkkelig belyst , at der er tale om ndhjlp til Rwandas flygtninge i Zaire og hjemlse civile beboere fra Zaire , men det glder ogs for hjlpen til myndighederne i Rwanda til at modtage den million flygtninge , der er i frd med eller ptnker at vende hjem til deres fdreland .
Der er der virkelig tale om en uopsttelighed .
<P>
I forbindelse med vor uopsttelighedsprocedure kunne jeg heller ikke se interessen i at understrege vor sttte til Zaires territoriale integritet .
Der er uden tvivl et vigtigt sprgsml , men jeg mener ikke , at det fortjener at blive behandlet som en uopsttelighed , og jeg frygter , at dette skridt af dem , der nsker krisen , kan blive fortolket som en stillingtagen til fordel for Kinshasa-regimet , en stilling , som jeg ikke finder relevant .
Derfor er jeg ligeledes modstander af det ndringsforslag , som vore venner i Den Liberale Gruppe foreslr vedrrende en militrstyrke i omrdet , for jeg frygter , at enhver form for militrhjlp i lyset af den nuvrende situation i stzaire - ogs bare for at hjlpe ndhjlpen i at komme frem - vil blive opfattet som en territorial stillingtagen i en konflikt , der frst og fremmest vedkommer befolkningen i Zaire .
Jeg hber derfor , at det med Sikkerhedsrdets beslutning , navnlig forslaget om at afholde en regional konference , bliver muligt at finde en fredelig , varig lsning til fordel for hele omrdet omkring De Store Ser .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Fru formand , mine damer og herrer , sjldent eller aldrig har en forhandling i EuropaParlamentet fundet sted under s dramatiske omstndigheder , som det i dag er tilfldet .
Kommissr Bonino sagde ved sin tilbagevenden fra Zaire , at hun kom tilbage fra helvede , og at situationen i det stlige Zaire var en  utlelig skandale  .
For slet ikke at tale om henrettelserne i Burundi , som der ikke kommer nogen ende p .
Iflge de seneste oplysninger forsger flygtningene i Zaire ikke s meget at undslippe krigen , men at slippe bort fra en massenedslagtning , som bde den indfdte befolkning og flygtningene trues med , frst og fremmest kvinder og brn .
<P>
Den seneste tid i Centralafrika har vret frygtelig , men hvad der finder sted der i dag , er det ikke mindre . Hvad der desuden medvirker til begivenhedernes skandalse karakter er De Forenede Nationers ubegribelige holdning .
Skal jeg minde Dem om , at det i december sidste r blev besluttet at oprette en international interventionsstyrke , som blev oplst en uge senere , angiveligt fordi de rwandiske flygtninge var vendt hjem , medens det nu er tydeligt , at der stadig opholder sig nogle hundrede tusinder i Zaires skove .
Jeg mdte mennesker , som officielt ikke mere eksisterer , sagde Emma Bonino .
Og hvad med lejren , hvor der er mere end 5.000 forldrelse brn ?
De dr som fluer , hvem bekymrer sig om dem ?
De Forenede Nationers trovrdighed str faktisk p spil .
Hvorfor blev de oplysninger , som man troede , at De Forenede Stater havde , ikke givet ?
I massevis af moderne vben bruges i kampe mellem de skaldte oprrere og dem , der er tilbage af zairiske militrpersoner .
Hvor kommer disse vben fra ?
Hvorfor ikke gribe ind , nr der gr rygter ?
Hvorfor vre med til at udsprede disse rygter om , at de vestlige magter p en eller anden mde er inddraget i invasionen i Zaire ?
Hvorfor kan man nu lse tekster , hvori byttet , som kan erobres i Zaire , kaldes  enormt  ?
Ordret :  les richesses  se partager du Zare sont normes  , jeg citerer fra et dokument .
Og hvem forstr stadig noget af fru Ogatas holdning ?
Hrte vi ikke oprrslederen Kabila hvde , at der skal indkaldes til en ny konference i Berlin ?
Ved de , som sttter noget s kortsynet , at den , som behandler Afrika sledes , skaffer nationalismen i verden strke argumenter for at forlange grnsendringer eller oprettelse af stater p etnisk grundlag ?
<P>
Lige fra begyndelsen indtog Parlamentet enstemmigt den holdning , at alle militre operationer i Kivu skulle ophre .
Selvflgelig m flygtningene kunne vende hjem , hvis de nsker det , eller kunne f husly et andet sted , men uden noget pres .
Og en domstol , som er dette navn vrdig , m kunne udfre sin opgave .
De Forenede Nationer m indse , at den tvetydige politik i december mned skader deres autoritet .
Hvis vbnene skal holdes i ro , m den internationale konference for landene omkring De Store Ser kunne finde sted .
Eller vil man ogs her skjule sandheden ?
En europisk Afrikapolitik har ingen mening , hvis vi ikke kan arrangere en sdan konference .
Lad Parlamentet nu endelig hve stemmen , sledes at hele verden kan hre det .
Parlamentet fordmmer imperialisme , ogs i Afrika .
Det hvder , at det forsvarer fred , udvikling , tolerance og menneskerettigheder .
Nu m det vise sig , om vi mener det alvorligt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , der hersker nu en klar mangel p politisk og humanitr interesse for det , der sker i omrdet omkring De Store Ser .
Hundrede tusinder af flygtninge og fordrevne er nu overladt til deres skbne i de geopolitiske strategier , der flges i Washington og Paris , og som blokerer enhver form indgreb til lettelse af situationen i dette omrde .
USA sttter de militre tutsi-styrer , som fastholder og udvikler de stillinger , der indtages af deres monoetniske hre og de handelsinteresser , de kontrollerer .
Europa og Frankrig satser derimod p diktatoren Mobutu , som i realiteten selv str bag adskillige katastrofer i dette omrde .
<P>
I mellemtiden betaler millioner af uskyldige og udsultede afrikanere den utlelige pris for den udenrigspolitik , vi har udformet .
Det synes nsten , som om USA har valgt at anstifte til kaos og benytte de strke krfter i omrdet til at gennemtvinge sin politik i stedet for , sledes som det burde ske , at g ind for en multinational interventionsstyrke , der kunne gre det muligt for omrdet omkring De Store Ser at bevge sig i retning af en fremtidig demokratisk legitimering af disse styrer , den internationale konference til en lsning for omrdet og konomisk genopbygning og reformering af institutionerne i Rwanda , Burundi og Zaire .
<P>
Men alt dette sker ogs takket vre de utlelige meningsforskelle mellem Unionens medlemsstater , der hersker til skade for dens trovrdighed netop i denne krise .
Vi henviser til rdsmdet den 20. januar i r , hvor Rdet lakonisk og uden at foretage sig noget talte vidt og bredt om Europas manglende evne og vilje til virkelig at intervenere i dette omrde .
Et valg , som er uvrdigt for os , og mod hvilket vi vender os , et sort i hul i den tradition for europisk solidaritet , som betyder , at vi uden at lfte en finger bliver vidne til tusinder af menneskers dd hver uge .
<P>
Den beslutning , vi skal stemme for i dag , og som min gruppe sttter , udsender dette ndskrig og omhandler en rkke foranstaltninger , som vi hber vil blive vedtaget her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , den vedvarende krig i det stlige Zaire vil bringe befolkningen yderligere frygtelig nd .
Det er altid civilbefolkningen , som lider , kvinderne , de gamle og de unge .
De seneste efterretninger siger ikke kun , at Zaires regering har sat lejesoldater ind , men at kvinder og piger i stort omfang voldtages .
<P>
Vi br bidrage til at finde en politisk lsning .
Hvorledes kan den se ud ?
Vi skal sttte FN ' s initiativer .
Det seneste initiativ fra Nelson Mandela er fornuftigt ; han siger , at der findes en lsning i Afrika selv , som vi skal sttte teknisk og finansielt .
Der er behov for en handlingsplan for den humanitre bistand til det sydlige Afrika .
Lejetropperne skal trkkes ud .
Det frste bidrag , vi kan yde , er at se p situationen i vore egne lande .
Her i nabolaget findes der en fremmedlegion .
Det er jo f.eks. nogle af de lejetropper , der sendes til Afrika .
Vi skal n frem til , at noget sdant ikke mere eksisterer , at vi sttter krigsforbryderdomstolen vedrrende Rwanda og at det virker afskrkkende .
<P>
Vi br heller ikke opgive vor udviklingspolitik .
Hvis vi fr nedskringer p budgettet her , mangler der penge til en civil udvikling .
Og som det sidste : At der f.eks. kommer vben fra Tyskland og at politiudstyret til en diktator som Mobuto , efter hvad rygtet siger , fremskaffes gennem tyske politiske fonde , skal omgende bringes til ophr .
Det er et vigtigt bidrag til freden .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , jeg vil gerne lige gre op med det sidste punkt . Hr .
Telkmper sagde , at der gr rygter .
Vi burde holde os for gode til at kolportere rygter p plenarforsamlingen .
Nr der i et land , hvor det gr meget dramatisk til , gres forsg p at yde et bidrag til uddannelse af sikkerhedskrfter , sledes at de uddannes til civile politistyrker , uden at fondene har noget med bevbningen at gre , er ogs dt et bidrag til de krav , vi her opstiller .
<P>
Men nu til det , det drejer sig om i beslutningen i dag : Optllingen af katastrofer er jo i denne del af mdeperioden nsten et fast punkt .
Vi konstaterer ogs altid , at de foranstaltninger , der er blevet truffet , har vret uden virkning .
Derfor anser jeg det for meget pkrvet , at man finder frem til nye foranstaltninger .
Hvis sprgsmlet om de store flygtningelejre ikke kan lses , hvis det ikke er muligt at gennemfre det , fru Ogata krvede , nemlig at militserne i lejrene afvbnes , rejser sig jo det sprgsml , om vi ikke skal koncentrere bestrbelserne om , at disse lejre decentraliseres og der ikke mere er mulighed for , at der blandt 200 000 flygtninge skjuler sig s og s mange militssoldater og at banditter dr driver deres blomstrende vbenhandel .
<P>
Vi hrer igen og igen - ogs i dokumentet fra det nuvrende formandskab kom det til udtryk - ordene  foruroliget  ,  krver  og  fordmmer  .
Dermed er endnu aldrig noget problem blevet lst .
Ogs Europa bliver ndt til omsider at mande sig op til at sikre de humanitre rettigheder med en styrke , med en militr indsats . Og nr vi senere drfter hr .
Fassas betnkning , ser vi deri njagtig det samme krav ogs fra Udviklingsudvalget , og jeg hber , at vi ad den vej nr frem til , at vi ogs gennemfrer retten og ikke blot fordrer den .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , som jeg opfatter det har den europiske offentlighed i denne sammenhng reageret med harme og indignation p to katastrofer , dels situationen i omrdet ved De Store Ser og dels den politiske katastrofe , der kendetegner Den Europiske Union , som er ude af stand til at gribe ind og stte en stopper for de massakrer , der finder sted i dette omrde .
Nogle lande , som f.eks. Spanien , har endog med tre udsendinges liv betalt for civilsamfundets tilstedevrelse og Den Europiske Unions fravr i dette omrde af Afrika .
Harmen og indignationen glder svel selve begivenhederne som manglen p indgriben , og den bliver ikke mindre af , at rsagerne er velkendte , nemlig konfrontationer mellem degenererede strategier og den fortsatte sttte til diktaturer som Mobutu Sese Sekos .
<P>
Vi m hbe , at den nylige resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd vil bidrage til en politisk lsning p situationen , og at der omsider kan indkaldes til den i vores beslutning omhandlede konference ; i den forbindelse krves der desuden en flles aktion fra Den Europiske Unions side , som det ogs understreges i beslutningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="de Silguy">
Fru formand , Kommissionen deler den bevgelse , ja , jeg burde mske sige forfrdelse , som Parlamentet har givet udtryk for i forbindelse med situationen i omrdet omkring De Store Ser .
Den forstr Parlamentets nske om at bevidstgre det internationale samfund om sagen .
Og det er ogs ndvendigt .
Den stigende vold kan nemlig yderligere forvrre de politiske problemer i omrdet og dermed ge omfanget af den menneskelige krise .
<P>
P vegne af Den Europiske Union har formandskabet for Rdet netop udstedt en erklring om Zaire , hvor det opfordrer parterne til uden ophr at forhandle sig frem til en vbenhvile og gre det lettere for de humanitre organisationer at komme frem med ndhjlpen til den lidende befolkning .
P grund af den alvorlige situation i Zaire foretog fru Bonino fra den 30. januar til den 2. februar en rejse til omrdet for at gre det lettere for organisationerne at komme frem i den stlige del af landet .
Hvis jeg har forstet Deres indlg korrekt , var det netop en af Deres strste bekymringer .
Jeg vil gerne erindre om , at fru Boninos rejse blev brugt til at fremstte en appel , som jeg mener trods alt har vakt opsigt p internationalt plan .
<P>
Om det humanitre ndhjlpsarbejde beskrev fru Bonino , hvor mange sikkerhedsproblemer og administrative vanskeligheder , det bremses af .
Derfor insisterede min kollega , fru Bonino , over for regeringen p , at de internationale menneskerettighedsaftaler skal respekteres .
Beskyttelse af de humanitre hjlpeorganisationer i de lande , de arbejder , er et sprgsml , som Kommissionen er meget opmrksom p .
Jeg kan her nvne de mord , der for nylig fandt sted , isr i Rwanda , hvor man har myrdet reprsentanter for disse organisationer .
Disse mord er blevet mdt med en meget forstelig reaktion blandt de ansatte , hvilket betyder , at mange har reduceret deres program eller endog overvejer at trkke sig ud .
<P>
Det umiddelbare problem er i dag at finde en lsning p den forvrrede situation i Zaire og Burundi , og i den retning har De med rette understreget Deres bekymring over vbenhandlen og problemerne med at f indfrt humanitre korridorer , men det mest presserende er at finde en global lsning , og det m fortsat vre Den Europiske Unions endeml .
Det er op til det internationale samfund at f parterne til at forhandle og finde lsninger p denne krise .
<P>
Formlet med den humanitre bistand er ikke at finde en lsning p konflikten .
Nr den desvrre er ndvendig , er det , fordi der netop ikke er fundet en lsning .
Derfor glder Kommissionen sig over den nylige resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd af 18. februar , hvor det understreger ndvendigheden af at beskytte flygtninge og hjemlse og lette adgangen for ndhjlpen til ofrene .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke vil spare p bestrbelserne p at sikre , at denne resolution flges op .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , jeg henviser til artikel 108 i forretningsordenen .
Da fru Gnther har reageret p mit indlg , vil jeg endnu en gang udtrykkelig fremhve , at jeg ikke har sat uddannelsen af diktator Mobutos politi eller sttte til samme politis vben i forbindelse med Hans Seidel-fonden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Hr . Telkmper , det var snarere en personlig bemrkning end en bemrkning til forretningsordenen !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0082 / 97 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om krisen i Albanien ; -B4-0089 / 97 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i Albanien ; -B4-0093 / 97 af Dupuis og Hory for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i Albanien ; -B4-0105 / 97 af Roubatis m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Albanien ; -B4-0113 / 97 af Pack m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Albanien ; -B4-0126 / 97 af Alavanos m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Albanien ; -B4-0138 / 97 af Aelvolet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Albanien .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , hr. kommissr , situationen i Albanien er yderst eksplosiv .
En stor del af befolkningens drmme , drmme om fortjeneste , er delagt , og den hrde virkelighed i Albanien i dag gr menneskene overordentligt bitre .
Det er naturligvis ikke Unionens opgave at sttte de albanske borgere finansielt ved et eller andet uheld i deres mde at spille hasard p .
Vi m dog gre den albanske regering opmrksom p dens mde at hndtere denne sag p .
At undertrykke , ve vold mod og arrestere oppositionen og at give mundkurv til pressen er ikke den rette mde at bringe uroen til ophr p .
Det virker som en rd klud p en tyr .
<P>
Kommissionen og Rdet br kraftigt opfordre hr . Berishas regering til at ophre med repression og til at gre en fair , rimelig og forsvarlig gestus over for den narrede befolkning .
I en dialog med oppositionen m regeringen se at finde en lsning p den nuvrende konomiske og politiske krise .
<P>
Yderligere demokratisering og liberalisering er ndvendig for at hente Albanien ud af moradset .
Unionen m vre rede til at yde hjlp dertil .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er yderst bekymret for den situation , der er opstet i Albanien , men jeg er endnu mere bekymret for de konsekvenser , den kan f og reaktionen i Den Europiske Unions svar i dette jeblik med store vanskeligheder , der kan medfre alvorlige flger ogs for landets fremtidige konomiske udvikling .
Jeg nsker ikke , at nogen skal drage fordel heraf for at forvrre den allerede vanskelige og mtlelige situation , dette land nu befinder sig i .
<P>
Som Europisk Union er vi moralsk og retligt forpligtet til at yde Albanien al mulig sttte for at undg en fuldstndig destabilisering i landet og omrdet .
Vi m g til vrks med den opmrksomhed og korrekthed , vi tidligere har udvist , og jeg erindrer her om udsendelsen af observatrer til det sidste valg i 1996 , der gjorde det muligt for os at forvisse os om , at valghandlingerne foregik lovligt .
<P>
Kommissionen br inden for rammerne af sine programmer yde teknisk bistand til reformen af finans- og banksektoren idet Albanien som flge af sammenbruddet af pyramide-investeringsplanerne nu str over for en alvorlig finansiel og konomisk krise .
Dette er utvivlsomt et meget alvorligt problem for en stor del af den albanske befolkning .
<P>
Endelig m man sttte prsident Berisha i hans opfordringer til genoprettelse af ro og orden under beklagelse og fordmmelse af den repressive vold , som har krvet fire ddsofre og hundreder af srede , og insistere over for de albanske myndigheder p , at der snarest muligt indledes en undersgelse med henblik p pgribelse og domfldelse af de ansvarlige for de ugerninger , som har medfrt , at tusinder af smsparere er blevet ruineret .
Endelig m vi sttte de ansvarlige albanske politikere , enten de tilhrer flertallet eller oppositionen i deres forsg p igen at skabe ro i befolkningen , som i dag oplever str i en alvorlig situation .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , der er tre millioner indbyggere i Albanien , hvilket svarer til en af de mindre regioner i Unionen .
Ogs her har man kunnet konstatere , at vor Union og Kommissionen , men ogs medlemsstaterne og heriblandt navnlig Italien har haft mange projekter , men kun f er blevet til noget .
<P>
Der er som sdvanlig brugt mange penge , men man har ikke vret srlig opmrksom p noget , der er af afgrende betydning for spillereglerne , nemlig indfrelsen af et vist antal garantier , systemer , der gr det muligt at hindre den form for begivenheder , der finder sted nu .
Vi kender sledes allerede pyramidespillene fra Rumnien .
<P>
Kommissr Van den Broek har fortalt os , at Kommissionen i nogle mneder har haft kendskab til disse spil , og trods de store summer , der i de sidste fem-seks r er blevet brugt p Albanien , har man ikke kunnet standse dette fnomen , fr det hele eksploderede . Det er utroligt .
Der er fuldstndig forkasteligt !
<P>
Jeg mener virkelig , at det er p hje tid , at Den Europiske Union lgger sig fast p en reel udenrigspolitik , for ellers fortstter vi med at spilde penge , det kommer til at koste os dyrt , og vi fr ikke engang et mindsteml af resultater , et mindsteml af udvikling i disse lande .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , for nogle r siden var jeg p besg i Albanien , lige efter at landet var blevet uafhngigt .
Det var mit livs mest deprimerende oplevelse .
Det skyldtes ikke fattigdommen - jeg havde vret i langt fattigere lande i min tid - men derimod det chok og den hblshed , der stod at lse i mange lokale borgeres ansigt .
<P>
Nr man rejser til fattige lande , mder man jo ofte en udbredt konomisk aktivitet i lille mlestok .
I Albanien foregik der ikke noget af den art .
Folk var helt bedvede , og de havde ingen ideer om , hvordan de skulle reagere p forandringerne .
Det var ved den lejlighed , jeg blev klar over , hvilken kolossal klft der er mellem vor tankegang og deres tankegang .
<P>
Vi taler s smukt om demokrati og markedskonomi uden at gre os klart , at begge disse krver en stor indsats og faktisk ligger indbygget i vor opdragelse .
Det er meget vanskeligt at indfre disse tanker i et omrde , hvor man aldrig har kendt demokratiet og aldrig virkelig har kendt til markedskonomi .
<P>
Det har altid vret tydeligt , at Albanien ville mde alvorlige problemer , og det er jo prcis det , der nu er sket .
Vi br ikke vre alt for overraskede over pyramideselskaberne , for det drejer sig frst og fremmest om en mulighed for at blive rig .
Et af de signaler , vi har afsendt til disse lande , er , at hvis man gr over til kapitalismen , s bliver man rig i en kmpefart .
Men kapitalismens virkelighed er jo , at langt flere mennesker bliver fattige meget hurtigt , og de fleste af os tumler med inde p midten og m slide meget hrdt i det for at holde hovedet oven vande .
Det er en vigtig lektie , som m lres .
En anden vigtig lektie , som m lres , er , at demokrati ikke blot handler om at g hen i valglokalet for at vlge en regering , som s optrder ligesom enhver anden tidligere regering ville have gjort .
Demokratiet gr ud p , at der skal vre et ordentligt samspil mellem de forskellige krfter i hvert enkelt samfund .
<P>
S i dette beslutningsforslag om Albanien har vi sgt at fordmme - sledes som vi ogs br gre det - de mennesker , der har prvet at manipulere med tingene til egen fordel i den aktuelle situation .
Vi er bekymrede over at erfare , at den internationale forbryderverden og internationale gangstere skulle vre p spil i sammenhng med disse bliv-rig-i-en-fart-ordninger , og vi har naturligvis fordmt regeringens indsats .
<P>
Nr vi har givet udtryk for vor fordmmelse , s er det nste , vi skal tage fat p , at undersge hvordan vi kan forbedre situationen .
Det , vi har forsgt med dette beslutningsforslag , er at gre opmrksom p behovet for , at EU skal yde specialistbistand , specielt over for pengeinstitutterne og i forbindelse med opbygningen af sdanne pengeinstitutter .
Lad os ikke glemme , at kapitalismens historie i Det Forenede Kongerige er overset med bliv-rigi-en-fart-ordninger , som er kollapset , og med banker , som er kollapset - det er ikke noget nyt .
<P>
Vi skal udnytte vor erfaring og indg i et tt samarbejde med det albanske folk og dets regering for at forsge at f opbygget nogle ordentlige pengeinstitutter , som kan bne deres konomi og generere velstand .
P den ene side br vi vre fordmmende , men lad os p den anden side se p , hvordan vi kan hjlpe dem p en mere effektiv mde .
Man har sagt , at Albanien har afgrende betydning for denne region , hvis vi mister kontrollen med Albanien , s mister vi kontrollen med hele regionen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , jeg takker hr . Titley for hans meget kloge indlg , og det glder mig , at De i dag sagde det p den mde , for jeg ser p det som De .
Vor beslutning er desvrre ikke helt s afbalanceret som det , De sagde , og det , jeg vil sige , men sdan er det desvrre med beslutningerne .
<P>
Et meget stort antal albanske borgere har overladt deres sparepenge til rottefngere , fordi de lovede dem ufattelige gevinster .
Grebet af guldfeber var folk ude af stand til at tro p tidlige advarsler . Den formentlige udsigt til eventyrlige afkast omtgede deres sanser .
De var et let bytte , netop fordi de slet ingen erfaringer havde med sdanne hslige kapitalistiske abnormiteter .
I dag efter den barske opvgning sger de naturligvis ikke skylden hos sig selv , men hos regeringen .
Det er muligt , at regeringen ikke advarede tidligt nok , men uden holdbare beviser og p baggrund af investorernes eufori var det mske ogs vanskeligt for den .
<P>
Da den s gjorde det via fjernsynet i september 1996 , troede man den ikke .
Folks ulykke og de deraf flgende problemer er imidlertid for store til , at man kan lade hnt om dem .
Desvrre misbruger oppositionen urolighederne p uforsvarlig vis til partipolitiske forml .
Der skal sttes en stopper for de ballademagere , som angriber offentlige bygninger og politiet og dermed varigt skader den offentlige orden .
At det ikke altid og overalt skete med den ndvendige sans for proportioner , er meget beklageligt .
At det kostede ddsofre , er forfrdeligt .
De skyldige skal naturligvis drages til ansvar .
<P>
Hvem af vore kolleger fulgte med i , med hvilken klgt og demokratisk modenhed det albanske parlament frte debatten om den foreslede undtagelsestilstand og s til slut forkastede den ?
Alle var dr mere eller mindre forblndede , oppositionspolitikerne ikke mindre end mange regeringsmedlemmer .
Blot br alle nu forsge at klinke skrene s hurtigt som muligt og undlade beskyldninger og mistnkeliggrelser uden hold i .
Regeringen vil fortstte den pbegyndte tilbagebetaling af de f penge , der er reddet .
Undersgelsesudvalget skal pvise baggrundene og Kommissionen br bist med at reformere finans- og banksektoren og sttte regeringen i at f opbygget solide og trovrdige markedskonomiske strukturer .
<P>
Vi m i dag ikke forveksle rsag og virkning og ikke lade os blive til et partipolitisk instrument .
Vi skal rette vor opmrksomhed mod den nd , borgerne befinder sig i , og der er behov for opklaring .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , i det ene minut , jeg har , kan jeg kun n at stille kommissren to sprgsml .
Jeg vil ikke bede Dem tage stilling til den politiske situation , menneskerettighederne , retsstaten og alle disse primitive sprgsml i Albanien .
Men kan De fortlle mig , hvor stor en skade de skaldte pyramidespil iflge Kommissionens beregninger har anrettet ?
Jeg har hrt tallet 2 milliarder dollars blive nvnt , hvilket er langt hjere end landets bruttonationalprodukt .
Skadernes omfang viser , at der ikke kun er tale om et uheld , som flere medlemmer taler om , og heller ikke en lille parentes .
Det er et system , der er tale om .
Der er 8 officielle pyramidespilsbanker , og 4 af dem har erklret sig konkurs . De andre vil sikkert ogs gre det .
Der er ved at opst en ny konomisk situation .
Og det andet sprgsml lyder : hvordan ser Kommissionens samarbejde med Albanien ud , og hvilke perspektiver indeholder det ?
Hvilke rd fr albanerne ?
Hvilke fremtidsudsigter giver man dem ?
Der er nemlig nogen , der har blandet tingene sammen og har blandet kapitalisme sammen med kortspil og bedrag , intet andet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , ogs jeg vil kort give udtryk for stor bekymring i anledning af den forvrrelse af den politiske situation , der er foreget i Albanien efter sammenbruddet af planerne for pyramide-investeringerne , men tillige stor bekymring for den overdrevne reaktion fra den albanske regerings og det albanske politis side .
De begivenheder , der har fundet sted , burde p en eller anden mde forhindres , og man burde navnlig sge at undg , at der opstr situationer , der krver ddsofre .
<P>
Den albanske regering har i det hele taget vist sig ude af stand til at imdeg anklagen om indblanding i de virksomheder , der har opsamlet investeringsmidlerne .
Jeg vil sige , at Berisha og hans regering ikke kan have vret uvidende om , hvad der foregik , nemlig et enormt bedrag af det albanske folk .
<P>
Af disse grunde tror jeg , at man , nr man erindrer om faren ved internationale forbryderorganisationers tilstedevrelse , tillige br erindre om , at den albanske regering skal gribe med en fuldstndig og gennemsigtig undersgelse og samtidig ivrkstte en dialog med alle oppositionspartierne , fordi det ikke er muligt uden en dialog at skabe den ndvendige politiske stabilitet i dette jeblik .
<P>
Den Europiske Union skal yde den albanske regering fornden bistand til omstrukturering af det nuvrende opsparingssystem og vedtage lovgivningsmssige foranstaltninger , der er egnede til at imdeg denne ndsituation .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , nr situationen i et lille , hrdt plaget land som Albanien bliver dramatisk , nr det pgldende land ligger i et generelt let antndeligt omrde , nr mange tusinde smspareres situation truer med at vlte det nydannede demokrati , og nr der er alvorlig mistanke om mafia-aktivitet , mener jeg , at vor reaktion br vre jeblikkelig og realistisk . Vi har ikke brug for bnneskrifter og klagesange .
Heller ikke ideologisk farvede forslag . Det , der er mest brug for , er teknisk bistand , der kan rette op p det nedbrudte banksystem .
Men for at dette kan lade sig gre , m bistanden ledsages af rigelig konomisk sttte .
I en tid , hvor alle taler om konomiens globalisering , er det tragisk , at et lille land i et flsomt omrde i Europa fr lov til at bryde konomisk og politisk sammen p grund af skruppellse profitmagere og inkompetente regeringer .
<SPEAKER ID=131 NAME="de Silguy">
Fru formand , Kommissionen er naturligvis lige som Parlamentet meget bekymret over de store sociale problemer , som er opstet i Albanien i klvandet p sammenbruddet af pyramideinvesteringsordningerne .
Hr . Papayannakis spurgte mig om , hvor omfattende problemet er .
I henhold til Den Internationale Valutafonds undersgelser er det stort .
Der tales om 30 % af bruttonationalproduktet , om 1 mia. dollars .
Der er alts virkelig tale om en meget omfattende krise , og det er derfor , vi er bekymrede , men vi er ogs bekymrede over volden i de sociale bevgelser , som denne protest er mundet ud i , hr . Tamino .
<P>
Fru Baldi og hr . Dupuis spurgte , hvad Den Europiske Union gr , hvorfor den ikke har gjort noget .
Problemet er , at Albanien p grund af landets historiske fortid ikke har lovgivningsmssige rammer , der er tilstrkkeligt udbyggede til det konomiske system , banksystemet .
Derfor er der over PHARE-programmet siden 1992 ydet stor hjlp til Albanien , en hjlp , der netop sigter mod banksystemet og navnlig privatisering af en rkke statsbanker .
<P>
Situationen er efterflgende blevet bedre , og Albanien har haft stor succes p det konomiske plan , navnlig fordi den respekterede IMF ' s begreber .
Problemet er , at der i 1996 skete en hurtig , omfattende forringelse , en forringelse , der fik Kommissionen til i slutningen af oktober 1996 at foresl Albanien teknisk bistand til at lse de juridiske problemer , der var og stadig er forbundet med kontrollen med disse skaldte pyramideinvesteringer .
Men de albanske myndigheder afslog Kommissionens tilbud .
<P>
Hr .
Titley og hr . Lambrias , vi nsker at hjlpe albanerne .
Derfor foretog Kommissionen den 5. og 6. februar en tjenesterejse til Tirana - alts for ganske nylig - for at forberede det operationelle PHARE-program for 1997 .
Ved den lejlighed vurderede vi krisens omfang og stillede nye forslag om hjlp .
Men p nuvrende tidspunkt kan jeg med beklagelse konstatere , at de albanske myndigheder stadig foretrkker selv at lse problemerne med disse opsparingsordninger .
<P>
Kommissionen beklager , at den albanske regering har afslet tilbuddet .
Dette afslag er foruroligende , det m man have i tankerne , fordi der stadig findes tre-fire skaldte pyramidevirksomheder , hvis fremtid er srdeles usikker .
Jeg kan konstatere , at tilbuddene om hjlp fra IMF og USA ligeledes er blevet afslet af den albanske regering .
<P>
Af disse grunde og p grund af situationens alvor , som vi nu risikerer en yderligere forvrring af , har Kommissionen anmodet Rdet ( almindelige sprgsml ) om at behandle sprgsmlet p sit mde den 24. februar .
Kommissionen foreslr Unionen at opfordre partnerne til at udvise ro og undg vold .
Kommissionen mener endvidere , at man br gre de albanske myndigheder klart , at udemokratiske lsninger kan f vidtrkkende konsekvenser for forholdet mellem Unionen og Albanien og navnlig for forhandlingerne af en ny aftale mellem de to parter .
Med andre ord br vi i denne sag p en gang udvise medmenneskelighed og fasthed , hvis vort forehavende skal lykkes .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 23 forslag til beslutning :
<P>
53. samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission-B4-0063 / 97 af Bertens og Larive for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Kina og FN ' s Menneskerettighedskommission ; -B4-0077 / 97 af Barros Moura m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om den 53. samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission ; -B4-0091 / 97 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om den 53. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission ; -B4-0094 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for Gruppen Europisk Radikal Alliance om en resolution om Kina / Tibet , som skal vedtages af FN ' s Menneskerettighedskommission , og om EU-landenes holdning ; -B4-0111 / 97 af Lenz m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den 53. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission ; -B4-0123 / 97 af Carnero Gonzlez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettigheder - Genve ; -B4-0142 / 97 af Mller m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om den 53. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission ; -B4-0062 / 97 af Cars m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om afskaffelse af ddsstraf ; -B4-0095 / 97 af Dupuis m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om den gede anvendelse af ddsstraf i adskillige lande i verden ; -B4-0124 / 97 af Carnero Gonzlez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om FN ' s Menneskerettighedskommission og afskaffelse af ddsstraffen ; -B4-0134 / 97 af Aglietta m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om ddsstraf ; B4-0098 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for Gruppen Europisk Radikal Alliance om de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i stturkistan ( Xinjiang ) ;
<P>
Iran -B4-0059 / 97 af Cars for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Iran ; -B4-0075 / 97 af Garca Arias m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Iran ; -B4-0108 / 97 af Lenz m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den iranske skribent og udgiver Sarkouhi ; -B4-0119 / 97 af Vinci og Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Iran ; -B4-0143 / 97 af Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om den iranske udgiver Faraj Sarkouhis , hans bror , Ismail Sarkouhis , og dennes assistents , Parvin Ardalans , forsvinden ;
<P>
Mordechai Vanunu -B4-0070 / 97 af Crampton m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Mordechai Vanunus fortsatte fngselsophold i enecelle ; -B4-0144 / 97 af Telkmper m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Mordechai Vanunus fortsatte fngselsophold i enecelle ;
<P>
Tchad -B4-0057 / 97 af Andr-Lonard m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om krnkelserne af menneskerettighederne i Tchad ; -B4-0118 / 97 af Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om krnkelserne af menneskerettighederne i Tchad ;
<P>
Indfdte folk i Indonesien -B4-0065 / 97 af Pollack for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om krnkelse af de oprindelige folks rettigheder og delggelse af tropiske skove p en Yamdena ( Indonesien ) ; -B4-0130 / 97 af Hautala og McKenna for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelse af de oprindelige folks rettigheder og delggelse af tropiske skove p en Yamdena ( Indonesien ) .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg vil sige noget om det kommende mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve . Unionen m kraftigt lade sin stemme hre der .
En god forberedelse med henblik p at opn et flles standpunkt i FN ' s Menneskerettighedskommission er vsentlig .
Forberedelsen synes noget bedre end sidste r , men den kan stadig forbedres .
Sidste r blev der koordineret i Genve og nu tre uger tidligere i Bruxelles .
Men jeg synes alligevel , at det er rgerligt , at der ikke er brugt mere tid p det .
Det ville ge chancen for succes med hensyn til at pvirke FN-Kommissionen .
<P>
Parlamentet m i dag gre det klart over for Rdet , at Kina , Tyrkiet , Burma og sttimor skal vre en del af prioritetslisten .
Rdsmdet i nste uge vil trffe beslutningen .
Jeg hber , at rdsformanden vil udtale sig klart om f.eks. det universelle ved menneskerettighederne , som ogs anvendes for Kina .
De nye , men mske ogs de gamle kinesiske ledere m om ndvendigt i FN-regi ufortvet fordmmes for forvrringen af menneskerettighedssituationen i deres land , som er tydelig overalt .
Rdet m i Genve kraftigt sttte en international koalition uden at tnke p mulig konomisk gengld fra Kinas side .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil forsge p 60 sekunder at sige noget fornuftigt om denne Menneskerettighedskommission og dens 53. samling . At sige noget vrvl , hr .
Ferber , er ogs en menneskeret , derfor kan vi bre over med Deres tilrb .
<P>
Det er vanskeligt at vlge blandt de mange emner , nr vi drfter denne 53. samling .
Som Europa-Parlamentets ordfrer for emnet seksuelt misbrug og udnyttelse af brn vil jeg anmode de reprsentanter for Rdet og medlemsstaterne og ogs Europa-Parlamentet , som tager til denne konference i Genve , om ud over de traditionelle politiske debatter , der vil blive frt dr , at bringe dette sprgsml i centrum af debatten : Hvad foregr der i et samfund , hvor der forekommer en sdan grad af forrelse , som det kommer til udtryk i det , vi ved om seksuelt misbrug og udnyttelse af brn ?
Navnlig de europiske stater anmoder jeg om at betnke , at vi bliver ndt til srlig omhyggeligt at tage os af dette fnomen hos os selv og at vi skal fjerne rsagerne til og virkningerne af dette fnomen , hvis vi p en sdan samling p lang sigt trovrdigt vil lfte pegefingeren p grund af de krnkelser af menneskerettighederne , der finder sted uden for Europa !
Jeg anmoder derfor dem , der tager derhen , om at lgge srlig vgt p dette emne !
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , beslutningsforslaget nvner ti lande , men for mig skal Kina prioriteres hjest .
Det strste land , den strste befolkning , et voksende marked , fristende for vestlige investorer , ingen pviselig ndring med hensyn til menneskerettighederne .
Jeg nvner nu besttelsen af Tibet , situationen i Turkestan og Det Indre Mongoliet , de lange fngselsstraffe for dissidenter , herunder Wei Jingsheng .
Kina for at overbevise den afdde leder Deng Xiaopings efterflger om , at den universelle menneskerettighedserklring glder for hele denne planet .
<P>
Kina skal prioriteres hjest , fordi Hongkong snart falder ind under Pekings styre , og fordi de frste undertrykkelsesmekanismer derfra allerede er synlige .
Kina , fordi oppositionen der hber p en langsom , men sikker forgelse af tolerancegraden og benheden .
Kina , p menneskerettighedskonferencen i Genve . En enestende lejlighed til sammen med vore kolleger fra den amerikanske kongres , som s sent som for lidt siden sad p tilhrerpladserne , at benytte vor transatlantiske forbindelse til at overholde denne universelle menneskerettighedserklring , som enhver dissident p denne planet pberber sig , og det er de vrdier , som vi gerne vil have realiseret .
Kina m ikke gemme sig bag skaldte asiatiske vrdier , for disse kan ikke anvendes p denne planet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg er helt enig med fru van Bladel .
Jeg synes , at der er mange ting , der berettiger , at vi lgger vgt p Kina , ikke p grund af den skaldte store arkitekts bortfald , der jo havde glemt den femte og vigtigste modernisering , som Wei Jingsheng sagde : Demokratiet .
<P>
Kina har 1.200.000.000 indbyggere , der lever uden demokrati , og her tnker jeg navnlig p befolkningerne i Tibet , Det Indre Mongoli og stturkestan .
Det glder mig meget , at man for frste gang her i Parlamentet begynder at tale om det .
For mennesker , der lever uden demokrati og frihed , er det vigtigt og presserende , at Den Europiske Union str fast i denne situation og ikke gr det samme som sidste r , hvor vi brugte flere uger p at vedtage udvandede foranstaltninger , som i sidste instans mundede ud i en holdning , som vi ikke forsvarede , og som vi ikke sgte at n til enighed om med de vrige medlemmer af Menneskerettighedskommissionen .
<P>
I r er der brug for en fast holdning .
I den retning har jeg set flere positive tegn .
Fru Albright har fortalt os , at USA er rede til at sttte den samme resolution som Den Europiske Union .
Vi skal derfor hurtigt g i den retning og lgge pres p de to regeringer i Den Europiske Union , der stadig yder passiv modstand .
Og jeg vil gerne nvne disse to lande : Det ene er Deres land , hr. de Silguy , Frankrig , det andet er Italien .
Vi er ndt til at have en enstemmig , klar holdning i Unionen .
Det et kun p den mde , vi endelig kan komme ud af den resignation , som har hersket over for den store model , som de kinesiske ledere har prsenteret os for , nemlig udvikling uden demokrati .
Hvis Europa ikke begynder at sls , vil denne model vinde mere og mere indpas , ikke alene i Kina , men ogs i mange andre lande i verden .
Jeg mener , det er p hje tid , at vi hjt og klart siger vor mening og handler i overensstemmelse dermed .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hvert eneste r , kunne man sige , kommer FN ' s samlinger og konferencen om menneskerettigheder i Genve .
Men jeg tror , at netop vi br tage dem meget alvorligt som en mulig mlestok for overholdelsen af menneskerettighederne i verden .
Da her diplomater gennemgr menneskerettighedssituationen i verden under stor hensyntagen til deres egne landes interesser , vejer denne gennemgang nemlig tungt i staternes jne .
Europa-Parlamentet handler i hjere grad af demokratipolitiske grunde , derfor er der ogs lejlighedsvis forskelle her .
<P>
Med Kommissionens hjlp - og her bliver jeg ndt til at imdeg hr . Dupuis - optrder Rdet dr som medlemsstaternes koordinator og viste sidste r en for vore medlemsstater forbavsende kohsion .
Derfor vil vi ogs til Kommissionen og Rdet fremsende de krav , vi har erkendt som ndvendige p grundlag af de sidste rs arbejde .
De lande , der bekymrer os , er stadig de samme .
Det er en hel liste .
I eftermiddag vil nogle af dem ogs blive behandlet her .
Heller ikke den kinesiske reformpolitiker Dengs dd skal hindre os i at gre opmrksom p de stadige krnkelser af menneskerettighederne i dette land , sledes som kollegerne ogs har gjort , og dette punkt skal ikke tages af dagsordenen i Genve .
<P>
Beslutningen krver naturligvis endnu mere , og flgende punkter vil vi virkelig lgge Menneskerettighedskommissionen p sinde : udarbejdelse af normer eller konventioner mod straffrihed eller den sag , der anlgges i forbindelse med politisk betingede forbrydelser .
Det er et sprgsml , som spiller en vigtig rolle i stadig flere lande i verden , nr de gr fra diktatur til demokrati .
<P>
Hvad angr beskyttelse af brn mod seksuelt misbrug og udnyttelse : hr . Schulz , nr vi i vore lande har lavet noget godt , m vi ogs godt sige det til tredjelande .
Derfor ville jeg vende det om . Der er overvejende enighed i EuropaParlamentet om afskaffelse af ddsstraffen , og det br vi altid fremhve tydeligt .
Ogs sprgsmlene om de oprindelige folk har fet stor betydning .
Vi opfordrer derfor Den Europiske Union og medlemsstaterne til virkelig at opfatte disse menneskerettigheder som en stor udfordring til udformningen af udenrigspolitikken og forholdet mellem befolkningerne .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , jeg tillader mig at henlede kommissrens opmrksomhed p et srligt punkt , der vedrrer menneskerettighederne , nemlig ddsstraffen .
Det synes ejendommeligt , at vi skal tale om den her i salen p trskelen til r 2000 , men det str fast , at dette problem vedrrende menneskerettighederne findes i en stor del af de lande , med hvilke vi opretholder forbindelser .
<P>
Vel , som kommissren udmrket ved , har Europa i disse rhundreder udviklet en stor humanistisk kultur , og jeg sprger mig selv , hvorfor der ikke udrettes tilstrkkeligt for at overbevise vore partnere og tredjelande om , at de i deres lovgivning fuldstndigt skal afskaffe ddsstraffen eller i det mindste indfre et moratorium , som jeg hber kan blive afgrende .
<P>
Jeg tror , at denne Genve-konference , kan blive lejligheden til at n i det mindste dette vigtige ml , og jeg tror , at det er rigtigt og af stor betydning , at Den Europiske Union samler medlemsstaterne om dette og netop p Genve-konferencen udver pression med henblik p det moratorium , jeg hber p .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Jeg vil gerne endnu en gang henlede opmrksomheden p tre sager , som isr ligger Gruppen De Grnne p sinde .
I alle disse sager foreligger der beslutninger om de pgldende emner fra EuropaParlamentet , og jeg vil indstndigt anmode Rdet om at lgge vgt p disse beslutninger i Genve .
<P>
For det frste : Colombia .
Efter Parlamentets beslutning fra oktober 1996 , som bl.a. frte til , at Colombias ambassadr i Bruxelles , hr . Marulanda , trdte tilbage , har mordene p jordlse bnder og overgrebene mod menneskerettighedsbevgelsen snarere grebet om sig .
Her bliver De Forenede Nationer ndt til omsider at gribe ind .
<P>
For det andet : Nigeria .
Wole Soyinka , den nigerianske nobelprismodtager , har jo indtil i gr vret p besg i Parlamentet .
Han opfordrede indtrngende til konomisk boykot , navnlig ogs et olieboykot mod general Abachas militrregime .
Dette krav skal tages op af FN ' s forsamlinger , for kun FN kan udstede et sdant internationalt boykot .
<P>
For det tredje : Tyrkiet .
Den tyrkiske regering har hidtil , bl.a. med sttte fra europerne , kunnet undg at blive fordmt af FN ' s Menneskerettighedskommission .
Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er imidlertid ikke blevet spor bedre .
EU bliver ndt til omsider at opgive alle forkerte diplomatiske hensyn og gre sagen om fordmmelse af krnkelserne af menneskerettighederne uden for sin dr , navnlig over for kurderne , til sin egen .
Det anmoder vi Rdet om og opfordrer det indtrngende til .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , vi kan desvrre ikke fuldstndig forhindre , at nogle af vore medborgere begr forbrydelser , endog s grove forbrydelser som mord .
Men af staterne krver vi med rette , at de ikke legitimerer sdanne forbrydelser ved selv at sl ihjel , dvs. ved at henrette deres borgere .
Det forhold , at samtlige medlemsstater har afskaffet ddsstraffen , er for mig det vigtigste udtryk for , at Den Europiske Union bygger p humanitet og respekt for livet .
<P>
Fru formand , Europa-Parlamentet har da ogs grund til at tro , at samtlige medlemsstaters regeringer noterer sig det nske , som Parlamentet udtrykker i denne beslutning , nemlig at regeringerne p samlingen i FN ' s Menneskerettighedskommission fremstter krav om et universelt moratorium for henrettelser , som omfatter alle lande .
Parlamentet br anmode Rdets formand om at underrette medlemsstaternes reprsentanter herom .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr De nu for en gangs skyld ikke er begravet i sager om den flles valuta , men derimod beskftiger Dem med menneskerettigheder , vil jeg gerne isr henvende mig til Dem , som mine kolleger ogs har gjort det , og understrege sprgsmlet om ddsstraf og det moratorium , som vi anmoder medlemsstaterne om , og som vi nsker at se Kommissionen sttte under den kommende konference i Menneskerettighedskommissionen , der finder sted i Genve .
<P>
Det er et meget vigtigt emne .
Her fr det tredje rtusind er det uacceptabelt , at ddsstraffen er nedfldet i straffelovgivningen i de fleste af det internationale samfunds medlemslande .
Unionen har i FN ' s Generalforsamling taget initiativ til et umiddelbart moratorium , hvilket i hj grad vil bidrage til at fremme menneskerettighederne .
Det er en tanke , der interesserer mange medlemsstater og isr Deres , hr. kommissr , hvis jeg ikke tager fejl .
Jeg hber , at ogs Kommissionen vil tnke over disse forhold .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , jeg er enig i meget af det , som fru van Bladel , hr . Dupuis og fru Lenz sagde om Kina .
Det , der er sket i Kina i nat , kan jo i bedste fald markere begyndelsen til en ny ra i dette land .
Den gamle revolutionsgeneration , som under barske forhold mtte kmpe mod udenlandsk indflydelse , for Kinas selvbestemmelsesret og mod forsg p at isolere verdens strste land , er nu borte .
Den nye generation vil i bedste fald - jeg ved , at mange har mere pessimistiske forventninger - erkende , at intet land kan spille en vsentlig rolle i det nste rtusindes globaliserede verden , hvis det ikke fuldt ud respekterer menneskerettighederne .
<P>
I min egenskab af formand for Delegationen for Forbindelserne med Kina har jeg fet stadig flere kontakter med kinesere fra svel regerings- som oppositionssiden .
Mange kinesere tror , at vi her i Europa-Parlamentet frer en srlig kampagne mod Kina .
Man har regnet ud , hvor mange beslutninger vi har vedtaget , der indeholder kritik af Kina .
Jeg tror , vi br understrege over for Kina , at vi ikke frer kampagne imod dette land , men at vi frer en kampagne for menneskerettighederne .
Der er ikke ret mange lande p jorden , som vi ikke p et eller andet tidspunkt har kritiseret ; ogs lande , der er medlemmer af Den Europiske Union , bliver kritiseret .
Der er sledes tale om en kampagne for menneskerettighederne , og den er naturligvis rettet imod alle , der forbryder sig mod disse .
<P>
Endvidere tror mange kinesere , at vi ikke forstr , at der findes , og at vi ikke accepterer , andre traditioner .
De mener , at vi nsker at pdutte dem en eller form for europiske traditioner og vrdier .
Det er for mig helt uforsteligt .
Menneskerettigheder er ikke en srlig europisk opfindelse .
Ud fra en historisk betragtning har europerne ikke srlig meget at prale med , nr det glder menneskerettigheder .
Menneskerettigheder er universelle vrdier .
Europiske reprsentanter m ogs understrege , at vi ikke prver at pdutte andre nationer europiske menneskerettigheder , men at vi forsger at f alle til at forst , at universelle menneskerettigheder er en del af det moderne samfund .
<P>
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Kina har jeg naturligvis i dag diplomatisk beklaget hr . Dengs bortgang , da ethvert menneskes bortgang er et tab for nogen .
Men p samme mde m jeg beklage , at der stadig sidder menneskerettighedsforkmpere i kinesiske fngsler , udelukkende fordi de ville fje en femte modernisering til hr . Dengs fire moderniseringer .
Det er lige s selvflgeligt , at meningsforskelle er en del af den moderne tid , som at arbejdslejre og ddsstraf tilhrer en svunden tid .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil gerne gre Parlamentet specielt opmrksom p punkt 8 , hvor der opfordres til vedtagelse af FN ' s udkast til erklring om oprindelige folks rettigheder p FN ' s Menneskerettighedskommissionsniveau som vedtaget af alle berrte parter , herunder oprindelige folk .
<P>
Det er en yderst vsentlig erklring , man beder os om at sttte .
Europa-Parlamentet har en glorvrdig fortid , nr det glder sttte til de oprindelige folks rettigheder ; disse folk kan kun alt for nemt blive glemt , fordi de ikke har stater , der kan beskytte dem .
Ofte bliver selv retten til den jord , de lever p , anfgtet af de stater , de er omgivet af .
<P>
I 1994 vedtog vi som Parlament et beslutningsforslag , hvori der opfordredes til oprettelse af en delegation i forbindelse med oprindelige folk .
Dette arbejde vil blive viderefrt i indevrende r .
Det har uvurderlig betydning .
Det vil tjene til opmuntring for mennesker , hvis overlevelse er truet .
Nr vi taler om truede dyrearter , s br vi jo sandelig hjlpe dem .
Men der er mange folk , sprog og kulturgrupper , som ogs str over for alvorlige farer .
Jeg vil derfor indtrngende opfordre Dem til at stemme for hele betnkningen og i srdeleshed til at udtrykke Deres entydige opbakning med hensyn til punkt 8 .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at overbringe sagen med vor sttte til De Forenede Nationer .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , den iranske forfatter Faraj Sarkouhi er blevet udsat for grove overgreb fra de ansvarlige iranske myndigheders side .
Det er endog ogs get ud over hans medarbejder Parvin Ardalan .
Det er afskyvkkende , hvad der er sket , og det nsker vi fra Europa-Parlamentets side at give udtryk for .
<P>
Vi undrer os stadig mere over den skaldte kritiske dialog , som vore medlemsstaters regeringer siger , at de frer med Iran .
Vi medlemmer af Parlamentet har svrt ved at se , at den har frt til konkrete , positive resultater .
Hvis Iran ikke udviser noget som helst tegn p strre respekt for menneskerettighederne og tager sin holdning til tortur , henrettelser og anslag mod ikke-iranske borgeres liv op til revision , m den kritiske dialog over for dette land revurderes og erstattes med en anden Iran-politik , der benytter andre politiske midler .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , p trods af gentagne fordmmelser af klare overtrdelser af menneskerettighederne i Iran fra mange organisationers side og ligeledes fra Europa-Parlamentets , og p trods af den iranske regerings reprsentanters forsg p at overbevise os om , at situationen er blevet bedre , s er det desvrre ikke sandt , sledes som det fremgr af en lang rkke begivenheder .
<P>
Iflge Amnesty International er antallet af henrettelser mindst blevet fordoblet i 1996 , og man oplever fortsat , at alle , der ikke flger den slagne vej , bliver arresteret , det glder her senest de strejkende oliearbejdere , og de religise mindretal bliver stadig forfulgt .
Endvidere er der forlydender om , at regimet fortsat sttter de fundamentalistiske islamiske grupper , der er involveret i terrorisme i andre lande , som for eksempel Algeriet , og der er omkring 30 af regimets modstandere , der er blevet drbt i udlandet .
<P>
De tyske myndigheder anklager stadig iranske myndighedsreprsentanter for at vre ansvarlige for mordet p kurdiske ledere i Berlin i 1992 , og man har hrt det antydet , at der skulle finde vbenimport sted selv til Belgien , muligvis med henblik p rdselsgerninger der .
Vrst af alt er det , at en iransk fond har forhjet den dusr , der er udsat for udfrelsen af en ulovlig ddstrussel mod Salman Rushdie , som ikke er og aldrig har vret iransk statsborger .
Vi m under disse omstndigheder gentage og forny vor fordmmelse af de fortsatte grove overtrdelser af menneskerettighederne i Iran bde p hjemmefronten og andre steder , og vi m ge presset p de iranske myndigheder i sammenhng med alle disse sprgsml .
<P>
Diskriminationen mod kvinderne er ogs helt akut i Iran , og vi m fortsat kritisere dette og tage afstand herfra .
P trods af al snak om , hvor moderat Rafsandjani er , og hvor meget regimet er blevet bldt op , er det ikke lykkedes at ndre den iranske regerings politik gennem vor politik med den kritiske dialog .
Vi m derfor anlgge en hrd linje over for Iran .
Vi skal ikke blot vedtage denne beslutning , vi skal ogs fortsat lgge pres p regeringen overalt , hvor det kan lade sig gre , med henblik p en reel anerkendelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , der gr ikke en uge uden meldinger om nye krnkelser af menneskerettighederne i Iran .
To af dem har netop i den sidste tid givet anledning til store overskrifter .
Pressen talte om fngslingen af forfatteren Sarkouhi , som udgiver et af de f tidsskrifter i Iran , der stadig ver kritik .
S kom meldingen om , at den private fond i Iran har forhjet dusren for Salman Rushdie .
Bahai , fagforeningsfolk og kvinder trues af fundamentalisterne .
Staten foretager arrestationer .
<P>
Hvor er da her adskillelsen mellem statsmagt og religis fanatisme ?
Hvorledes forestiller den iranske regering , som angiveligt bestrber sig p bedre forbindelser med Europa , sig egentlig , at disse skal komme og p hvilket grundlag ?
Vi nsker for det iranske folk , at overholdelsen af internationale menneskerettighedsprincipper omsider bringer befolkningerne i kontakt med hinanden igen .
Det Europiske Rd udtalte p rsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie klare ord .
Han burde imidlertid vide , nr han kritiserer EU , at kun et internationalt samfund som Den Europiske Union kan srge for et tilflugtssted .
Ogs mange andre i Iran lider under det iranske regimes foranstaltninger ; mordtrusler og attentater uden for landet kan ikke udelukkes . Hr .
Newens har netop gjort opmrksom p det tyske tilflde .
<P>
I Europa-Parlamentet gr vi ind for menneskerettigheder , religions- og ytringsfrihed , retsstat og demokrati , og det vil vi igen og igen lade Iran vide .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , ogs vedrrende dette punkt vil jeg henvende mig til kommissren , fordi vi i dag kraftigt fordmmer den statsterrorisme , der udves af de iranske myndigheder , men det er ikke frste gang , vi gr dette , og jeg sprger derfor mig selv , hvad det i virkeligheden skal tjene til fortsat at fordmme , og derefter s godt som intet foretage sig overhovedet .
<P>
Der er nu af de srlige iranske sikkerhedsstyrker i disse r blevet beget for mange drab verden over .
Det er ogs sket i mit land , i Italien .
Disse sikkerhedsstyrker truer fortsat iranske borgere , der bor i medlemsstaterne , og som lovligt udfolder deres politiske virke mod regimet i deres land .
<P>
Jeg mener , at den politik , der fres af Europa over for Iran , er for eftergivende , og at det derimod er ndvendigt fra vor side , men srlig fra de europiske institutioners side at ivrkstte en streng politik , fordi der i Teheran i dag hersker apartheid i forhold til kvinderne og demokratiet daglig trampes under fode , og der regelmssigt sker fysisk undertrykkelse af medlemmer af oppositionen .
Jeg finder denne situation srdeles alvorlig , s alvorlig at den gr et ekstraordinrt indgreb ndvendigt , som desvrre efter min opfattelse endnu ikke har fundet sted .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , som mine kolleger allerede har sagt , er situationen i Iran , hvad menneskerettigheder angr , virkelig vrre end nogensinde .
Kvinder , religise mindretal og intellektuelle , der giver udtryk for blot den ringeste kritik af den aktuelle politik , er genstand for ben repression og brutal forflgelse .
Et tydeligt tegn p den stadige forvrring er , at alene det officielle antal af henrettelser i 1996 fordobledes til 110 .
Vi ved , at det kun er toppen af isbjerget og at det ukendte antal af dem , der fres bort uden nogen form for retsstatslig proces og p den mest grusomme mde tortureres og drbes , er langt hjere .
De seneste eksempler p terroren er , at udgiveren Sarkouhi , som allerede i november blev tilbageholdt af den iranske regering i 47 dage og mishandlet , p ny er forsvundet , og - fru Lenz og andre har omtalt det - den fornyede forhjelse af dusren for Salman Rushdie .
Med de to ting forsger den iranske regering at lgge pres p udfaldet af Mykonos-processen i Berlin , som jo nu har givet entydige beviser p , at det er mullaherne , der str bag mordene p oppositionspolitikere i udlandet .
<P>
Igen og igen har de utlelige tilstande i Iran og mullah-regimets og dets hemmelige tjenestes politik gende ud p at eksportere terroren givet anledning til i Europa-Parlamentet klart at give udtryk for kritik .
En kritik , som imidlertid ikke kun er rettet imod magthaverne i Iran , men som ogs er rettet imod regeringerne i Den Europiske Union , for vrigt frst og fremmest imod Forbundsrepublikken Tyskland .
<P>
Denne kritik er rettet imod den betingelseslse fortsttelse af den politik , der gr ud p en skaldt kritisk dialog .
Det skal omsider sls fast , at denne skaldte kritiske dialog er mislykkedes .
Den har udnyttet de konomiske forbindelser , og den har gentagne gange bekrftet over for magthaverne i Teheran , at deres politik ikke fr konsekvenser .
Denne skaldte kritiske dialog har ikke ndret noget ved menneskerettighederne , og det drejer sig da frst og fremmest om at bevare og overholde menneskerettighederne !
<P>
Mordechai Vanunu
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , den israelske regering har siddet tre tidligere beslutninger , som er vedtaget her i Europa-Parlamentet siden 1990 , overhrig .
Der har ogs vret mange foresprgsler .
Jeg har stillet sprgsml til begge de tidligere israelske premierministre og har fet det svar , at hele sagen henhrte under det israelske retssystem .
Det er ikke rigtigt , og det har aldrig vret rigtigt .
Det er en sag , der vedkommer os .
Vanunu afslrede over for den britiske presse , at Israel havde atomvben .
Han blev ogs kidnappet fra et EU-land , Italien , hvilket var en overtrdelse af international lov .
<P>
Det hrer dog fortiden til .
Det , der ikke gr det , er , at Vanunu i mere end ti r er blevet holdt i isolation i et skaldt civiliseret land , under betingelser som Amnesty International beskriver som grusomme , umenneskelige og ydmygende .
Han bliver afgjort behandlet langt vrre end bde de amerikanske og de britiske spioner , som er blevet dmt for at slge deres hemmeligheder til Sovjetunionen .
<P>
Dette beslutningsforslag er i virkeligheden en appel om at vise barmhjertighed .
Vanunu kan ikke skade Israels sikkerhed .
Jeg vil anmode den israelske regering om at bringe isolationen til ophr og srge for en snarlig lsladelse af denne fange , som har siddet s lnge i fngsel .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi efter mange forsg og lang tid igen kan behandle Mordechai Vanunu-sagen i Europa-Parlamentet . Hr .
Crampton har netop sagt det : Tre gange har vi vedtaget en beslutning , men intet har ndret sig .
Jeg mener , at Den Europiske Union og tillige Italien har pligt til at g ind for dette menneske .
<P>
Vi skal anmode Israel om at vise nde ved at lslade ham fr tid .
Hvad har Mordechai Vanunu gjort ?
Han berettede til Sunday Times - hvad alle ved i dag - hvorledes Israels atomvbenpotential var .
Nr vi rejser til Israel , kan vi dr ogs tale om atomvbenkapaciteten og vi kan tale om hans fngsling - det drages ikke i tvivl .
Den kendsgerning , at han blev bortfrt , at det er nu er et stykke historie , at han blev idmt 18 rs fngsel under vilkr , som ikke er en retsstat vrdig , og at der nu er get ti r , m imidlertid f os alle til at forsge alt , hvad der str i vor magt , for at dette menneske kommer ud af sin enecelle .
<P>
Jeg mener , at vi br beskftige os dermed i Underudvalget om Menneskerettigheder , vi br opfordre vore regeringer til at tage et initiativ i denne sag , fordi det er en grusomhed at lade nogen sidde i enecelle .
Han har ingen kontakt med offentligheden , undtagen med sin bror , og det er noget , vi klager over i alle stater , hvor noget sdant forekommer .
Det mindste , Israel kan gre , er at indfre humane fngselsvilkr , srge for , at de prrende kan besge ham og at han kan bevge sig .
Men jeg mener , at efter ti r og fordi der ingen bebrejdelser kommer mere - hemmelige tjenester arbejder med midler , som er langt grusommere , langt mere forfrdelige , og det , der foreligger af viden om atomvben , er jo os alle bekendt - er der ret beset ikke mere nogen grund til at holde ham fngslet .
Derfor anmoder Europa-Parlamentet om , at Israel viser nde !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , ti r alene i en celle er en gru , men det skal rligt siges , at hr . Vanunu i den forlbne tid regelmssigt har fet tilbudt ekstra privilegier , som han har afvist .
Jeg mener ogs , at hans situation skal forbedres , men det beslutningsforslag , som nu foreligger her , kan min gruppe ikke sttte .
Jeg havde derfor meget hellere set , at Parlamentet ville anvende sin energi p en sag i samme omrde , som absolut ogs er vigtig med hensyn til menneskerettighederne .
<P>
I lang tid har Tyskland , Frankrig og Grkenland bedt om udlevering af den forhenvrende SS-officer og krigsforbryder , Alos Brunner .
Denne mand er inden lnge dd , og han befinder sig i Syrien .
Hvornr kan der ves retfrdighed mod ofrene i Frankrig og Grkenland .
Hvis Syrien er velvilligt indstillet og gerne vil have associeringsaftaler med EU , s lad det udlevere hr . Brunner .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , i Mellemsten arbejdes der gradvist p freden .
Hebron-aftalen er endelig kommet .
En blandet israelsk-palstinensisk parlamentarisk delegations besg i denne uge her i Strasbourg er et tegn p , at der i jeblikket kan gres forretninger med bde palstinenserne og israelerne .
<P>
Tiden er derfor inde til et andet gennembrud .
Hr . Vanunu har i mere end ti r siddet indesprret ensomt i en lille celle p grund af den formodede sikkerhedsrisiko , som han stadig skulle udgre ti r senere .
I overensstemmelse med de ndrede omstndigheder gr min gruppe ind for bendning og for , at der lgges vgt p menneskerettighedsaspekterne i dette triste tilflde .
Men Parlamentet m dog vre reelt .
Jeg vil rligt sige Dem , at anmodningen af alle involverede om at fremlgge alle beviser p , hvordan hr . Vanunu i sin tid blev pgrebet , er latterlig .
Hvis punkt 4 ikke fjernes - vi vil stille et ndringsforslag med henblik herp - s m Den Liberale Gruppe desvrre alligevel stemme imod dette beslutningsforslag .
<P>
Tchad
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , fra den 3. til den 6. januar befandt jeg mig som observatr i Tchad for at overvre afviklingen af de frste demokratiske valg i dette land .
<P>
Den frste valgrunde forlb korrekt , men jeg kan desvrre ikke sige det samme om menneskerettighedssituationen .
Jeg overvrede den vold , som ordensmagten bruger over for Tchads indbyggere , uanset om det var mnd , kvinder eller brn .
Omgende fysisk eliminering , uden dom , synes at vre gldende praksis .
<P>
Jeg er klar over , at de politisk ansvarlige i Tchad str over for store vanskeligheder , blandt andet nogle borgeres indsamling af vben efter 30 rs borgerkrig , plyndringer og angreb , men jeg kan naturligvis ikke acceptere , at de skyldige eller angiveligt skyldige udsttes for vold og uvrdige handlinger i et land , hvor den demokratiske proces er sat i gang , hvilket jeg glder mig over .
<P>
Jeg opfordrer derfor prsident Dby og den kommende regering til at stte en stopper for denne praksis og sikre , at et retfrdigt retsvsen kan handle i alles interesse og med respekt for alle .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg er dybt bekymret over situationen i Tchad .
De ting , man antyder i dette beslutningsforslag , er meget , meget alvorlige .
Jeg var ogs i Tchad under den frste del af parlamentsvalgene , og jeg skal til Tchad igen i weekenden til anden runde , som Deres reprsentant og efter invitation fra Tchads regering .
<P>
Tchads premierminister er i dag kommet til Strasbourg lige op til dette valg .
Jeg har haft et mde med ham .
Premierministeren har tilbudt mulighed for at aflgge besg i et fngsel ud over en rkke mder i Tchad her i weekenden , hvilket jeg har sagt ja til .
Premierministeren er klar over , hvilke bekymringer Europa-Parlamentet gr sig .
<P>
Jeg vil hilse premierministeren velkommen her i Europa-Parlamentet , og jeg vil sige til ham , at vi kender Tchads historie i nyere tid , og at der er sket visse fremskridt , nr det glder menneskerettighederne ; men vi er ikke p nogen mde tilfredse .
<P>
Bde Tchads regering og Europa-Parlamentet har et ansvar for at samarbejde om at sikre en radikal og hurtig forbedring med hensyn til de grundlggende menneskerettigheder , for at sikre at de medlemmer af EuropaParlamentet , som er i Tchad her i weekenden , fr mulighed for at indsamle yderligere frstehndsinformationer , og for at f udsat afstemningen til marts mned , sledes at der kan ske markante fremskridt .
Jeg vil gerne anmode samtlige partier om at give os denne mulighed , lade os faststte en tidsplan og behandle hele sagen mere alvorligt end ved blot at stemme for beslutningsforslaget , sledes at vi kan sikre fremskridt i Tchad , og lad os s om ndvendigt stemme om det til marts .
<P>
De indfdte folk i Indonesien
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , Yamdena er en  i det stlige Indonesien , og den indonesiske regering har tildelt srdeles omfattende skovningstilladelser til enkelte skovbrugsvirksomheder .
Vores bekymring er , at disse skovninger gennemfres , uden at der tages hensyn til de oprindelige folks rettigheder .
Omrdet er desuden ud fra en kologisk synsvinkel overordentligt mangfoldigt og rigt .
<P>
Jeg vil sprge , om Kommissionen allerede har sendt en undersgelsesdelegation til omrdet .
Dette blev lovet over for en rkke af Parlamentets medlemmer under uofficielle drftelser i november .
Jeg vil ogs gerne sprge , hvordan Kommissionen forholder sig til denne sag .
Kommissionen har jo stttet mange projekter for skovbeskyttelse i Indonesien , og nu er grundlaget for denne skovbeskyttelse ved at komme i fare .
Er Kommissionen rede til at gre en get indsats for at beskytte skovene i Indonesien og i Yamdena-omrdet ?
<SPEAKER ID=157 NAME="de Silguy">
Jeg vil svare p sprgsmlene i kronologisk rkkeflge .
<P>
Vedrrende den 53. konference i FN ' s Menneskerettighedskommission vil jeg sige til hr . Dell ' Alba , at det er rigtigt , at jeg ikke er s vant til at behandle menneskettighedsanliggender midt i sagerne om euro ' en , men jeg skal gre mit bedste for i dag at besvare de stillede sprgsml .
Som De ved , flger Kommissionen meget opmrksomt forberedelserne til det nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Som hr . Schulz mener jeg , at det er meget vanskeligt at vlge mellem de mange emner .
Overtrdelser af menneskerettighederne er desvrre et udbredt fnomen p denne jord , hr . Kreissl-Drfler , og under alle omstndigheder fordmmes de p det kraftigste af Den Europiske Union , og det for vrigt med en vis effekt , idet jeg erindrer Dem om de fleste af vore aftaler , der omfatter bestemmelser om  menneskerettigheder  .
Den Europiske Union er srligt aktiv inden for FN ' s rammer , og den bruger enhver lejlighed til at gre opmrksom p dette forhold .
<P>
Vedrrende Kina kan jeg sige , at Unionen vil gre anvendelse af de mest hensigtsmssige midler samtidig med , at den vil bevare muligheden for at genoptage den bilaterale dialog .
Vi skal vre effektive . Men vi skal ikke vre latterlige eller miste trovrdigheden .
Jeg mener , at det er resultatet , der tller .
Sprgsmlet om en resolution om menneskerttighedssituationen vil blive drftet p Udenrigsministerrdsmdet p mandag i Bruxelles , hr . Dupuis , og jeg kan sige , at vi ptnker en flles aktion med USA .
Der finder samtidig bilaterale kontakter sted med de kinesiske myndigheder .
<P>
Vedrrende de vrige emner , som bekymrer Dem , kan jeg sige , at Den Europiske Union opprioriterer brns og kvinders rettigheder . Hr .
Dell ' Alba , hr .
Cars og Hr . Pettinari har nvnt problemet med ddsstraffen .
Jeg mener ikke , at Kommissionen er kompetent i denne sag .
Jeg vil derfor overbringe Deres nske til det nederlandske formandskab .
Jeg kan for mit eget vedkommende dog forsikre Dem om , at jeg er fuldstndig enig i Deres analyse og deler Deres bekymring , og jeg tror ikke , at der er nogen stater i Europa , der stadig anvender ddsstraffen .
Jeg mener , vi alle br kmpe for at f den afskaffet p internationalt niveau .
Men jeg kan desvrre ikke forpligte mig til gre noget aktivt i den retning .
<P>
Den Europiske Union har ligeledes fremlagt et forslag til resolution om barnets rettigheder , der vedrrer tvangsarbejde , seksuel udnyttelse af brn , brn i konflikter og gadebrn .
Jeg tror , at forslaget stttes af alle Unionens medlemsstater .
<P>
Det andet emne , menneskerettighedssituationen i Iran , herunder tilfldet med hr .
Sarkouhi . Kommissionen er i lighed med Parlamentet bekendt med menneskerettighedssituationen i Iran , hvor undertrykkelsen er blevet vrre i de seneste to r .
Men det er min pligt at meddele Dem , at de iranske myndigheder har henvendt sig til FN ' s reprsentant i Iran med en anmodning om teknisk bistand p omrder som en reform af straffesystemet , uddannelse af dommere og hjlp til NGO ' er for kvinder .
<P>
Vi skal ganske rigtigt fordmme overtrdelser , hr . Pettinari .
At forbig uacceptable handlinger i tavshed kan efter min mening kun tilskynde til at fortstte dem , hvilket er uacceptabelt .
Den Europiske Union fordmmer derfor kraftigt de tydelige overtrdelser af de grundlggende rettigheder i Iran .
Jeg erindrer om , at Iran har undertegnet den universelle menneskerettighedserklring og skal alene derfor respektere sine forpligtelser .
<P>
Som hr . Newens beklager Kommissionen kraftigt , at en privat organisation har sat dusren op til den person , der drber Salman Rushdie .
Nr vi taler om en kritisk dialog - nej , fru Roth , denne dialog har ikke lidt nederlag - forsger Unionen at f den iranske regering til at forsikre , at hr . Rushdie ikke er i fare .
Derfor opfordrer Kommissionen den iranske regering til entydigt at fordmme denne foranstaltning og tilskynde den pgldende organisation til at trkke sin dusr tilbage .
<P>
Endelig er Kommissionen som fru Lenz meget bekymret over den iranske forfatter hr . Sarkouhis skbne .
I henhold til vore oplysninger eller i hvert fald oplysninger , som er kommet os i hnde , er hr . Sarkouhi blevet arresteret og torteret flere gange i lbet af de sidste to mneder .
Kommissionen opfordrer den iranske regering til at afgive alle oplysninger , den mtte ligge inde med , om hr . Sarkouhis situation , og den vil endvidere med hjlp fra medlemsstaterne lgge pres p Iran , s han hurtigst sttes fri .
<P>
Det tredje tilflde er hr . Mordechai Vanunu .
Kommissionen er meget opmrksom p , at hr . Vanunu tilbageholdes i isolationscelle , og som svar til hr .
Telkmper og hr .
Crampton kan jeg sige , at vi er meget foruroligede over de forhold , han lever under . Kommissionen er ligeledes meget opmrksom p respekten for menneskerettighederne i Israel , p Vestbredden og i Gasa , og disse sprgsml er jvnligt p dagsordenen for de bilaterale drftelser med de israelske myndigheder .
Euro-Middelhavsaftalen , der for nylig er indget mellem Unionen og Israel , skal snart ratificeres .
Inden for rammerne af den politiske dialog med Israel , der indfres med denne aftale , kan Den Europiske Union i hjere grad f en positiv indflydelse p sprgsmlet om menneskerettighederne og herunder om fngslingen af hr .
Vanunu . Jeg vil minde om , at Unionen og isr Kommissionen kan basere sig p bestemmelsen om , at menneskerettighederne er et vigtigt element i denne aftale ; hvis denne bestemmelse ikke overholdes , bortfalder aftalen .
<P>
Vedrrende Tchad mener Kommissionen , at overgangen til et pluralistisk styre i dette land ledsages af en betydelig forbedring i overholdelsen af de politiske rettigheder .
Men situationen er fortsat bekymringsvkkende .
Ordensmagtens overgreb , som De har nvnt , udgr en fare for indfrelsen af demokratiet .
At skyde p fanger er en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne , som er en vigtig del af den 4 . Lom-konvention , der forbinder Tchad og Den Europiske Union .
<P>
Fru Andr-Lonard og hr . McGowan , jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen allerede har anmodet regeringen i Tchad om , at der gives ordre til ordensmagten til , at den skal overholde menneskerettighederne .
Desuden har Kommissionen bedt regeringen om at trffe alle foranstaltninger for at sikre , at der gres fremskridt i retning af overholdelsen af menneskerettighederne og indfrelsen af en retsstat .
<P>
Endelig vedrrende de tropiske skove p den indonesiske  Yamdena . Kommissionen er , som De ved , altid meget opmrksom p dette sprgsml og ogs sprgsmlet om skovning og flgerne heraf for befolkningen og miljet .
Kommissionen har ikke sendt reprsentanter til stedet , fru Hautala , men den deltager konomisk i en pgende undersgelse , for bredygtig skovforvaltning er et af nglebegreberne i samarbejdsprogrammet for udvikling i Indonesien , som Kommissionen forvalter .
Mere end 71 mio . ECU er viet til projekter i dette omrde .
Kommissionen er ligeledes i frd med at overveje prioriteterne i udviklingprogrammet med Indonesien .
Inden for disse rammer undersger man mulighederne for at gennemfre mikroprojekter , navnlig om vand og uddannelse .
Jeg vil dog understrege , at Kommissionens mulighed for at pvirke situationen p en alt i alt er begrnsede .
Procedurerne for evaluering og godkendelse af udviklingsprojekter tager normalt 20-30 mneder , og med sdan en frist kan vi desvrre ikke altid tage hensyn til skader , som kan vre forrsaget p miljet .
Jeg mener derfor , at hjlp til de lokale NGO ' er , der arbejder med forsvaret for befolkningernes rettigheder , fortjener at blive overvejet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0087 / 97 af Cars m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0090 / 97 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om situationen i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0099 / 97 af Vandemeulebroucke m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om den politiske situation i Serbien ; -B4-0104 / 97 af Wiersma m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Mostar og det stlige Slavonien ; -B4-0127 / 97 af Carnero Gonzlez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0139 / 97 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Bosnien-Hercegovina og det stlige Slavonien ; -B4-0156 / 97 af Pack m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , Carl Bildt , EU ' s hjtstende reprsentant i det tidligere Jugoslavien , siger ofte , at der vil g vil lang tid , og at man ikke m tabe modet .
FN ' s reprsentant for menneskerettigheder ppeger ogs ofte , at det vil tage lang tid at lse problemerne i det tidligere Jugoslavien .
I lighed med dem vil ogs jeg gerne understrege , at det naturligvis forholder sig netop sdan .
Men samtidig br vi p forskellig mde give udtryk for , at det forhold , at tiden gr og gr , og alligevel ikke bringer de hurtige fremskridt , som vi nsker , ikke betyder , at vi mister interessen for og ophrer med at vre engageret i tilvejebringelsen af en endelig lsning i det tidligere Jugoslavien , som indebrer , at menneskerettighederne respekteres , og at folk frit kan bostte sig , hvor de selv nsker .
<P>
Jeg tror , at det beslutningsforslag , som vi behandler i dag , og den drftelse , som vi nu frer , frst og fremmest er et udtryk for , at Parlamentet opretholder sit krav om , og fortsat presser p for at sikre , fortsatte aktioner og aktiviteter vedrrende det tidligere Jugoslavien .
Derfor vil jeg gerne p Den Liberale Gruppes vegne udtryk bekymring over , hvad der er sket i Mostar - over at voldshandlingerne har gjort det endnu vanskeligere at finde frem til endelige lsninger , og at den internationale politistyrke helt klart ikke har vret tilstrkkeligt udrustet til at lse situationen .
<P>
Endvidere beklager vi , at det ikke er lykkedes at finde frem til en endelig lsning af Brcko-sprgsmlet , men hber , at det , ogs hvad dette angr , vil vre muligt p et senere tidspunkt at n frem til et bedre resultat .
I den forbindelse vil vi dog gerne understrege , at man br tage den vilje til samarbejde og forstelse i betragtning , som i Brcko udvises over for FN og Europa , og at der ogs br tages hensyn hertil ved den endelige afgrelse om Brckos fremtid .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne gre den foregende talers ord til mine egne .
Det , vi her str overfor , er vanskeligheden ved at afbalancere de rettigheder , der tilkommer de forskellige samfund , der fr var dele af Jugoslavien , efter hinanden .
<P>
I Mostar har vi den kroatiske og den muslimske side , og det forekommer mig , at den eneste mulighed for at finde en form for lsning , er ved at indfre en slags de facto-fderation i Mostar mellem de to sider af Neretva-floden .
P samme mde tror jeg , at der kan findes en lsning p den vanskelige situation i Brcko gennem et lignende kompromis .
Her har vi i det mindste Dayton-lsningen at lade situationen vre , som den er , i mindst t r under serbisk kontrol .
P indevrende stadium m vi i begge tilflde udvise tlmodighed og bede de lokale folk om at vre tlmodige og lade situationen falde lidt til ro , og efter et rs forlb kan vi s tage sagen op igen .
<P>
Den aktuelle situation i Kosovo er p samme mde potentielt farlig .
Vi m krve fuld respekt for de albansktalendes rettigheder i dette omrde , sledes at vi ikke skaber et nyt urocenter , netop hvor tingene er ved at falde til ro andre steder .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , som hr . Macartney netop sagde , er der en rkke problemer i det tidligere Jugoslavien , som bekymrer os her for tiden ; men det mest symbolladede er mske situationen i Mostar .
<P>
Mostar var jo EU-administrationens by , og Mostar viser de strke og svage sider ved EU-initiativerne i det tidligere Jugoslavien ; strke sider - for der er ingen tvivl om , at vi i Mostar har oplevet en kolossal teknisk bistand , som har vret en hjlp til genopbygningen ; svage sider , fordi Mostar jo har vret en demonstration af Ministerrdets manglende politiske vilje til at slutte op om nogle af sine knne ord .
<P>
Vi husker naturligvis alle den rdselsfulde dag , hvor hr . Koschnick var lige ved at d .
Han kun fik meget ringe sttte fra Ministerrdet .
Det , vi str med i Jugoslavien , er ikke fred , det er kun fravr af krig , og vi hber nu , at de forskellige samfund i krigens fravr vil begynde at leve sammen igen .
Men det er langt snarere et hb end noget andet .
<P>
Det fremgr klart af de senere begivenheder , tydeligst i Mostar , at tingene ikke gr s godt , som vi nsker os .
Vi har set de svagheder , der var indbygget i Dayton-aftalen : Manglende evne til at reagere effektivt p de facto etnisk udrensning , det indtryk , som Dayton efterlod , at det mske var muligt at skabe en form for kroatisk fderation inden for den bosniske fderation , og det er jo i virkeligheden det , der ligger bag meget af det , der foregr for tiden .
Den manglende evne til at reagere i forhold til de store stater , mest tydeligt for Kroatiens vedkommende og prsident Tudjmans aktiviteter , specielt med hensyn til det kroatiske samfund i Mostar , og endvidere manglende evne til at reagere over for de mennesker , som jeg mistnker for at vre de virkelige skurke bag situationen i Mostar , nemlig de gangstere p Vestbredden , der tydeligvis har udset sig byen som deres eget bytte og ikke nsker en genskabelse af normale , fredelige forhold .
Vi m gre det klart , at det har afgrende betydning , at det internationale samfund ikke tillader , at Mostar med den symbolvrdi , byen har , kommer ud af kontrol .
Vi har brug for , at bde den internationale politistyrke og sandelig ogs stabiliseringsstyrken optrder mere hndfast for at holde de forskellige samfund fra hinanden ; for at standse de feje angreb , vi har oplevet i Mostar i den seneste tid ; for at efterforske disse angreb og krve de ansvarlige til regnskab .
<P>
Helt rligt tror jeg , at hvis vi fler , at den internationale politistyrke ikke har tilstrkkelig magt , s br vi undersge , hvorledes vi kan ge dens befjelser , s styrken ikke skal blive tvunget til blot at se hjlpelst til , mens folk bliver angrebet , lemlstet eller drbt .
Vi br ogs udsende et ganske klart signal om , at der er gjort en stor indsats i Mostar .
Det internationale samfund har brugt store belb ; hvis der bliver sat en stopper for dette arbejde , hvis disse projekter bliver delagt igen , s m folk p stedet ganske klart forst , at det internationale samfund ikke vil vre parat til at finde pengene n gang til .
Dette er sidste chance for Mostar .
Vi m ikke lade byen blive delagt , og vi br faktisk ikke give yderligere sttte til Vestbredden , fr man der er rede til at samarbejde med det vrige Mostar om at bygge et fredeligt samfund op .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , det synes beklageligvis , som om der er tale om en genopblussen af konflikten p det tidligere Jugoslaviens omrde .
Spndingerne i Mostar viser skrbeligheden af den kolde fred , der hersker i disse republikker , og at det er umuligt for den internationale mglingskommission at give et endeligt svar p sprgsmlet om stillingen for strre byer i omrdet , hvilket er et symptom p de tidligere jugoslaviske myndigheders manglende forberedelse p at skulle bygge deres landes fremtid op p interetnisk sameksistens og forsoning .
<P>
I mange dele af det tidligere Jugoslavien ses en benlys mangel p politisk vilje til gennem en dialog og ad politisk vej at fjerne rsagerne til spndingen .
Som flge heraf skal Kommissionen og Rdet efter min opfattelse strkt gentage , at den europiske bistand til genopbygning er betinget af en politik for sameksistens , den frie og sikrede samtlige flygtninges tilbagevenden - uafhngigt af deres etniske oprindelse - til deres hjembyer og overholdelse af og respekten for de nye institutioner , der er affdt af Dayton-aftalen .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om ikke at se passivt til , mens den politiske spnding ges , og opfordrer Rdet til at tage sit ansvar og krve , at samtlige underskrivere af Dayton-aftalen respekterer denne i fuldt omfang .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , som allerede forklaret af de kolleger , der har talt fr mig , viser den situation , som er ved at opst i det tidligere Jugoslavien , Dayton-aftalens begrnsninger , som vi allerede mange gange har gjort opmrksom p .
Disse begrnsninger har ikke frt til en situation med fred , men hjst til , at der nu ikke lngere er krig .
Problemet er imidlertid ikke blot at g videre end Dayton-aftalen , men gennemfre denne .
Nu befinder vi os derimod over for en situation , hvori der , mens Dayton-aftalen endnu ikke er fuldt gennemfrt , ikke foretages noget for at g i denne retning , for at afhjlpe ndstilstanden og komme ud af en situation , hvor der vel ikke er krig , men ej heller fred .
<P>
Af disse grunde er vi meget bekymrede over , hvad der er foreget i de forskellige omrder i det tidligere Jugoslavien , navnlig - fordi dette er symbolsk - i Mostar og i Brcko .
Srlig vil jeg sige , at det er ndvendigt at styrke den internationale politistyrkes mandat og ge dens kapacitet , idet dens virke er af afgrende betydning for en fredelig udvikling i Bosnien og Herzegovina .
For s vidt angr Brcko m man gre sig klart , at flygtningenes tilbagevenden skal sikres , og at den hje reprsentant skal have tildelt de forndne midler til at udfre sit hverv .
<P>
I denne forbindelse vil jeg understrege , at det ikke uden flygtningenes tilbagevenden og garanti for , at det udvalg , der blev nedsat ved Dayton-aftalen vedrrende tilbagelevering af fast ejendom , sttes i stand til at fungere , vil vre muligt at opn en virkelig fred .
Ud over disse forudstninger m man naturligvis sikre den dialog , som vi Grnne i lngere tid har nsket .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil som det frst fordmme de bosniske kroaters voldshandlinger p det skarpeste .
Jeg forventer for det andet , at alle , der kan ve indflydelse p de personer , der handler eller mishandler , omgende gr det .
For det tredje forventer jeg , at gerningsmndene bliver straffet og fjernet fra deres poster .
<P>
Jeg gr imidlertid ogs opmrksom p , at det , der nu foregr i Mostar , skyldes fejl i Dayton-aftalen , nemlig anerkendelsen af den skaldte Republika Srpska , hvoraf serberne i dag udleder , at de ikke har noget med Bosnien-Hercegovina at gre .
Og dt har gjort det vanskeligt for de bosniske kroater at give afkald p BosnienHercegovina .
<P>
For det andet gr jeg opmrksom p , at Sarajevo mere og mere bliver en muslimsk by , som gr det vanskeligt for de andre at deltage p lige fod .
De to forhold skal vi ligeledes vre opmrksom p , og vi skal pse , at det ikke vedvarende frer til nye protestaktioner i Mostar .
<P>
Jeg vil for det tredje sige , at den vege holdning i Den Europiske Unions kontaktgruppe , hvad angr bevarelsen af det i Dayton-aftalen fastsatte Bosnien-Hercegovina som en multietnisk helhed , skal fordmmes .
Den medfrer , at andre , der har undertegnet Dayton-aftalen , nemlig Kroatien og Serbien , heller ikke uden forbehold stter alt ind p at gennemfre Dayton-aftalen s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil for det fjerde gre opmrksom p , at de , der p stedet retter sig efter Dayton-aftalen , dvs. de , der vil lade flygtningene vende tilbage og ogs gr det , skal stttes s hurtigt som muligt og srdeles synligt .
De skal kunne regne med , at deres gode gerninger i overensstemmelse med Dayton-aftalen virkelig giver resultater og at det kan ses , at de belnnes .
Kun p den mde kan vi overtale andre til omsider at gre det , de ret beset har lovet med deres underskrift , nemlig at overholde bestemmelserne i Dayton-aftalen .
<P>
Mine damer og herrer , s lnge det ikke flere steder i Brcko , i Mostar , i Republika Srpska og heller ikke i den muslimsk-kroatiske fderation er muligt reelt at lade flygtningene komme tilbage , s lnge vi ikke stter en frist , inden for hvilken flygtningene skal vre vendt tilbage , s lnge vil vi have vanskeligheder .
Vi har gode erfaringer i Den Europiske Union med frister , med deadlines .
Vi har jo for jeblikket en i forbindelse med euroen .
<P>
Jeg mener , at vi ogs i forbindelse med Dayton-aftalen skal forsge at faststte en frist , inden for hvilken flygtningene skal vre vendt tilbage , for kun med flygtningenes tilbagevenden kan ogs hjlpen til genopbygning vise resultater og vi kan skabe fred .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne frst i et og alt tilslutte mig det , fru Pack netop har sagt om , i hvor hj grad Dayton-aftalen m anses for at vre kilden til mange af de problemer , vi ser i det tidligere Jugoslavien og som i dag antager en meget alvorlig karakter netop i Mostar og Brcko .
I forbindelse med det foreliggende beslutningsforslag forbavses jeg ganske vist p nogle punkter over , hvorledes der igen og igen mles med to alen .
Da vi hrte meldingerne af 14. februar om byen Brcko , fik vi jo frst at vide , at denne by skulle under serbisk kontrol .
Frst da der med rette rejste sig en massiv protest i den anledning fra muslimsk og kroatisk side , blev udsttelsen af afgrelsen med et r offentliggjort .
Hvorledes afgrelsen vil se ud om et r , kan vi ganske vist allerede nu tnke os til .
Man vil bje sig for den mest hjlydte og formodentlig strkeste prtendent , alts serberne , selv om muslimerne ind til fordrivelsen var langt den strste etniske gruppe i Brcko , kroaterne den nststrste og serberne blot den tredjestrste .
<P>
Alle grupper i verden , der gennemfrer etniske udrensninger , ser for jeblikket tryllebundne p Brcko , da de i givet fald forventer dr at se deres farlige og menneskeuvrdige handlemde bekrftet med en international voldgiftskendelse .
Dr ligger efter min mening en af de strste farer .
<P>
Lige s lidt m vi efter de sidste mneders erfaringer med den serbiske del af Bosnien og den alvorlige laden hnt om mange af Dayton-aftalens bestemmelser hengive os til den illusion , at Brcko , nr stedet er kommet under serbisk kontrol , for fremtiden vil fungere som skringspunkt , hvorigennem den historiske og for muslimer og kroater livsvigtige forbindelsesvej mod nord kan g .
I samme jeblik den internationale kontrol ophrer , vil denne dr blive slet i .
<P>
Vi skal bestemt lre af historien : Hvor der end er blevet skabt en ulovlig korridor , har den frt til den nste krig .
Man behver blot at tnke p , hvilken ulykke den polske korridor bragte os .
<P>
Lige et par ord om beslutningsforslaget om Mostar .
Det ville vre rart , om vi i det mindste enkelte steder ville holde os til det juridiske princip audiatur et altera pars i stedet for , som man igen og igen hrer hos os , blot at skyde hele skylden p kroaterne .
<SPEAKER ID=167 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen er meget opmrksom p de sprgsml , der er blevet rejst her i Parlamentet i forbindelse med situationen i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Frst vil jeg sige , at vedrrende gennemfrelsen af de civile aspekter af Dayton- og Paris-aftalen er den nuvrende tid en konsolideringsperiode .
P Peace Implementation Conference blev det sagt helt tydeligt under det sidste ministermde i London , hvilke resultater vi skal opn i denne periode .
Trods fremskridtet er der stadig mange problemer , der skal lses .
<P>
Nogle medlemmer understregede for lidt siden , at nsket om at samarbejde med den internationale straffedomstol stadig ikke er blevet fuldt ud opfyldt .
Dette samarbejde er en af de vigtigste politiske betingelser for hjlp til genopbygningsarbejdet .
Europa-Kommissionen kan derfor kun i Republka Srpska sttte projekter , der sigter mod at udvikle samarbejdet mellem de to bosniske enheder .
<P>
Overdragelse af krigsforbrydere til retssystemet er en sine qua non-betingelse for , at dette land kan gennemfre den forsoning , det har s hrdt brug for .
I den sammenhng m man heller ikke glemme , at en stor del af flygtningene kommer fra omrder , der i dag ligger i Republika Srpska , og at tilstedevrelsen af krigsforbrydere i dette omrde hindrer dem i at vende tilbage .
<P>
P den anden side fungerer centralregeringen i Bosnien-Herzegovina , men den skal stadig trffe nogle meget vigtige beslutninger , isr konomiske , om s vigtige sprgsml som Centralbankens funktion eller indfrelsen af en flles valuta for alle bosniske enheder .
Sdanne foranstaltninger er ndvendige for en konomisk stabilitet i landet og en forudstning for donorernes mobilisering .
<P>
P det politiske plan lader samarbejdet i fderationen stadig meget tilbage at nske , og til hr . Titley vil jeg sige , at begivenhederne i Mostar vejer tungt p forholdet mellem muslimer og kroater .
<P>
Kommissionen har gjort alle parter opmrksomme p , at situationen i Mostar er afgrende for , at fderationen hnger sammen .
Kommissionen har understreget ndvendigheden af at gre alt for at hindre situationen i at forvrres .
Jeg vil dog minde Dem om , at Den Europiske Union har mobiliseret store ressourcer i mennesker og materiel for at genforene befolkningen i Mostar .
Vi m hindre , at enkelte elementer , der er vanskelige at kontrollere , delgger denne indsats .
<P>
Vedrrende Kosovo , der er et andet problem i forholdet til det tidligere Jugoslavien , vil jeg sige , at der desvrre stadig ikke er udsigt til en lsning .
Myndighederne i Beograd skal forst , at denne passivitet hindrer enhver udvikling i forholdet til Unionen .
Kommissionen beklager , at Unionens tilstedevrelse ikke kan accepteres i Kosovo , og at Beograd endog ngter at udstede visum til hr . Vanderstoel , OSCE ' s hjkommissr for minoriteter .
<P>
Endelig er der vedtaget en forelbig afgrelse vedrrende Brejko .
Det internationale samfund har nu ptaget sig i det nste r at skabe de politiske og konomiske forhold , der gr det muligt at gre denne beslutning endelig .
Kommissionen bidrager til genopbygningsproces med projekter , der kan medvirke til at forbedre situationen .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0069 / 97 af Ford m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om racisme , fremmedhad og antisemitisme ; -B4-0100 / 97 af Hory m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om hjreekstremismens fremmarch i Den Europiske Union , og i srdeleshed i Frankrig ; -B4-0117 / 97 af Pailler for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om truslerne mod ytringsfriheden og skaberetten ; -B4-0131 / 97 af Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om genopblussen af racisme og neofascisme i Europa ; -B4-0136 / 97 af Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om indfrelse i Forbundsrepublikken Tyskland af visumpligt for immigranters mindrerige familiemedlemmer ( brnevisum ) .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , m jeg have lov til at tage ordet for at sttte det flles beslutningsforslag og de to ndringsforslag , som er stillet i nogle franske kollegers navn om racisme , fremmedhad og den yderste hjreflj .
<P>
Der opfordres i beslutningsforslaget til , at det ene land , som endnu ikke har gjort det , nemlig Det Forenede Kongerige , straks skal give sit tilsagn til oprettelse af et europisk overvgningscenter for racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Man har allerede samtykket i , at artikel 235 anvendes som retsgrundlag for oprettelse af svel et narkotikaovervgningscenter som det europiske overvgningscenter for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , og vi kan ikke se nogen grund til , at der skulle vre noget som helst problem her p dette omrde .
Hvis man er i tvivl om , hvorvidt der er behov for at samarbejde p europisk plan , s behver man blot at se tilbage p det , der skete for nogle uger siden , hvor danske nynazister gik sammen med sttter fra det britiske National Party for via Sverige at sende brevbomber til gtepar af forskellige racer i Det Forenede Kongerige .
Hvis det ikke er et eksempel p , at der er behov for samarbejde p europisk plan , s ved jeg ikke , hvordan sdan et eksempel ser ud .
<P>
For det andet tager man i beslutningsforslaget fat p aktiviteterne i nogle af partierne p den yderste hjreflj i Den Europiske Union , specifikt Front National i Toulon , Orange og Marignane .
Vi hrte her i dag hr . Gollnisch komme med en passioneret fortale for tolerance og talefrihed p grund af den Front National-demonstration , der skal finde sted her i Strasbourg i marts mned .
Jeg m tilst , at det er meget lnge siden , jeg har hrt sdan en gang hykleri !
Vi kan se , hvad der sker i Orange , hvor bibliotekerne bliver censureret , tilskud bliver fjernet , og folk ikke engang kan f lov til at blive gift , hvis de nsker at gifte sig med en udlnding .
Sidste gang jeg var i Marseille til en pressekonference om racisme , var det ndvendigt , at det franske uropoliti blev sat ind med skjolde og tregas , fr jeg kunne f lov til at holde min pressekonference - p grund af en demonstration fra samme Front National , som hr . Gollnisch er medlem af .
<P>
Til slut vil jeg sige , at det glder mig meget at hre her i dag , at Europardet agter at stille salen til rdighed anden pskedag , sledes at folk i Strasbourg , som nsker at protestere mod Front Nationals aktiviteter , har et forum , hvor de kan give udtryk for deres tolerance og deres afvisning af den ondsindede politik , som folk derovre str for .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , hvis De tillader det , vil jeg sige , at for en gangs skyld fortjener vor procedure for uopsttelige beslutninger virkelig sit navn , for vi str her over for en uopsttelighed p verdensplan , nemlig bekmpelsen af racisme , fremmedhad , antisemitisme og det yderste hjre i Europa , alt sammen noget , hvis eksistens vi ser tusindvis af beviser for .
For min del vil jeg nvne fire .
<P>
For det frste stiger antallet af forbrydelser og lovovertrdelser med racistiske undertoner i hele Europa .
Sdan er dagligdagen desvrre , vil De sikkert sige , men disse kriminelle handlinger beviser , at det vrste kan dukke op nr som helst .
<P>
For det andet har vi i Frankrig vret ude for noget ganske enestende : Sejr for en liste fra det yderste hjre med absolut flertal i et kommunalvalg i Vitrolles , hvilket viser , at det vrste kan blive acceptabelt for en del af vore medborgere .
<P>
For det tredje fordobler det hjreekstremistiske byrd i en anden stor fransk by , Toulon , sine angreb mod ytringsfriheden og den kunstneriske frihed , hvilket viser , at det drlige trods sinde forkldninger altid ender med at ligne det vrste .
<P>
For det fjerde det hastende i situationen .
Behovet for hurtig handling skyldes efter min mening , at flere konservative regeringer i Europa og isr den franske mener at kunne dmme op for fascismen ved at tage den i ed .
Sledes har det traditionelle hjre i Frankrig legitimeret den problemstilling , som det yderste hjre har opstillet , ved at lade forst , at der er en forbindelse mellem indvandring , ja endog det symbolske billede af en fremmed , p den ene side , og de konomiske problemer , arbejdslsheden og usikkerheden p den anden .
Det er forkasteligt og desuden ineffektivt .
<P>
Al repressiv lovgivning om indvandring , der er vedtaget i Frankrig for at mindske omfanget af det yderste hjre , har kun opmuntret det .
Det er brndemrkningen af indvandringen der nrer det yderste hjre med denne direkte rsagsforbindelse .
<P>
Ved at vedtage det forslag til beslutning , vi i dag har foran os , som er indgivet af fem grupper , og vore ndringsforslag nr . 1 og 2 kan Europa-Parlamentet hjlpe os med at f den franske regering til at trkke forslaget tilbage ; den nsker nu at vedtage en lov mod udlndinge , en uvenlig , ugstfri lov , der er affdt af situationen , men som i realiteten er en gammel , meget gammel syndebukslov .
Nogle vil hjlpe os med at undg , at deres venner begr en alvorlig politisk fejl .
Men flertallet i Parlamentet vil sandsynligvis bare ved denne lejlighed vise , at den europiske konstruktion har et humanistisk ansigt , at Europa er bygget p vrdier som tolerance og frihed , p et princip om universalitet : Oplysningstidens Europa mod mrkets Europa .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , formlet med denne resolution er ved hjlp af en optegnelse , der desvrre bliver lngere og lngere at vise , at racismen i dag er en realitet i hele Europa
<P>
Selv om racismen manifesteres p forskellig mde i det enkelte land , er dens grundlag overalt det samme , nemlig frst og fremmest en total forkastelse af mennesker , der har en anden hudfarve eller kultur , eller en dyb , langvarig social krise , der beskrives som en given ting af de forskellige regeringer , som ngter at bruge midlerne til at afskaffe denne krise .
<P>
I Frankrig kan vi se disse to grundlag for racismen omsat til politisk virkelighed , hvis man kan sige det p den mde , nemlig Front Nationals valgresultater .
<P>
Den franske regering , der ganske vist under protest accepterer angreb p ytringsfriheden og den kunstneriske frihed og accepterer kulturel censur i Toulon og nogle andre byer , underminerer demokratiet .
Et hykleri , der drligt skjuler de ultraliberale idealer , som forvrrer fattigdom og ulykke .
Men hvad kan man forvente af en magt , der indfrer love som Pasqua- og Debr-lovene ? Som ved at legitimere den yderste hjrefljs racistiske teser udnytter den og stter lighedstegn mellem udlndinge og ulovlige indvandrere , mellem den ulovlige indvandrer og en forbryder ?
Rap , hip-hop , generelt nutidens nyskabelser , alle de kunstneriske bevgelser , der enten er forbudt eller trues med forbud , beriges gennem mangfoldigheden , de mange forskellige kulturer i verden , og opfordrer os til at bne vore hjerter og vore sind og modtage de fremmede ; det var ogs det , Jacques Prvert mente , da han talte om de mrkelige fremmede , der alligevel hrer hjemme i hans by og er en del af dens liv .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , overalt fejres Det Europiske r mod Racisme p hjtidelig vis .
Men jubelfester er ikke nok , og n ting m de helt bestemt ikke : de m ikke dkke over virkeligheden .
Og virkeligheden i Den Europiske Union er prget af daglig racistisk vold , af et voksende fremmedhad og get antisemitisme .
Status over volden er foruroligende .
Alene den 7. og 8. februar blev i Tyskland en vietnameser , en libanesisk asylansger og to polske borgere overfaldet og kom alvorligt til skade , og i Magdeburg blev en 17-rig punker offer for racistisk vold .
<P>
Men virkeligheden er ogs det dobbeltbundede i den politik , der p den ene side taler om antiracisme og samtidig ger institutionel racisme og institutionel diskriminering .
Frste eksempel : Frankrig .
Den , der havde ordet fr mig , var allerede inde p det .
Debr-lovforslaget styrker jo endog massivt de bermte eller berygtede Pasqua-love og gr angiveri til en pligt og til lov , nr nemlig enhver , der har en udlnding boende , fr pligt til at udlevere dennes personlige data .
Det er grobund for fremmedhad , for nye klfter i samfundet , for desintegration og for vold .
Det kan sledes ikke undre , at Front National , modellen til en sdan afskyelig politik , fr fremgang .
<P>
Andet eksempel : Tyskland .
Her lader forbundsindenrigsminister Kanther sig udpege til national koordinator af Det Europiske r mod Racisme , og hvad foretager han sig som allerfrste handling ?
Han indfrer visumpligt og pligt til at have opholdstilladelse for brn af i Tyskland bosiddende indvandrere fra de lande , hvorfra der traditionelt hverves arbejdskraft , frst og fremmest Tyrkiet .
800 000 brn er ramt af denne anordning .
Er det den tyske model for integration , at tyrkiske brn degraderes til andenklasses brn og marginaliseres , at retten til familie benbart kun skal glde for tyske familier og at disse brn siges at vre en trussel mod orden og sikkerhed ?
<P>
Menneskerettigheder er udelelige , ogs hos os .
Forbundsregeringens anordning er et eklatant brud p menneskerettighederne og m ikke blive europisk model !
Denne anordning bryder love , den bryder FN ' s brnekonvention .
Forvrringen af tyrkiske arbejdstageres sociale situation er en diskriminering af disse medborgere og overtrder bestemmelserne i associeringsaftalen .
Jeg ville gerne have at vide , hvad Kommissionen som traktaternes vogter og tillige som vogter af gennemfrelsen af associeringsaftalen agter at foretage sig imod det .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg erkender , at det mske ikke er til forretningsordenen , men jeg kan huske , at det var den socialistiske regering i Frankrig , der opfandt de boligattester , som udlndinge skal have .
Og hvis jeg tager fejl , vil jeg gerne have det at vide !
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , man kan altid regne med , at fru Fontaines bemrkninger er fuldstndig relevante og njagtige .
<P>
Men denne boligattest har ikke mere samme betydning .
Vi indfrte den i 1992 som instrument for politiets overbevisning om , at en sigtet udlnding levede under stabiliserede kr , og at man derfor kunne give ham et bevis p , at han opholdt sig lovligt i landet .
<P>
Nr man drejer dette instrument , s det fra at vre det , Robert Badinter og Pierre Brgovoy med min fulde accept skabte , til noget , der ligner et instrument til en politiklapjagt , er der tale om en fuldstndig kovending .
Og jeg er bange for , at det er fru Roth , der har ret i sin fortolkning , kre Nicole .
Men derudover har De rettet historien korrekt .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rocard .
Sdanne indlg , der ligger i udkanten af arbejdsplanen , er yderst interessante , en mundfuld frisk luft i den monotoni , der karakteriserer nogle af forhandlingerne , og formanden kan endog have en vis sympati for dem , men han m under alle omstndigheder opfylde sin forpligtelse .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , fascismen kommer ikke fra den ene dag til den anden .
Derfor skal vi vre meget opmrksomme p dens forlbere .
Den markerer frst sit omrde , sniger sig lidt efter lidt ind i folks sind , og p det tidspunkt spiller kulturen en stor rolle .
<P>
For dem , der sttter en totalitr ideologi , kan kultur kun accepteres som noget , der er lagt i faste rammer , renset , officielt , og kunstnerne er pr. definition uromagere , kosmopolitter , gavmilde og meget p vagt over deres frihed .
Kunst opfattes som noget undergravende , og forfattere er mistnkelige , naturligvis ud over dem , der allerede er vundet for sagen .
I de byer i Frankrig , hvor den lokale magt er i hnderne p det yderste hjre , er denne proces sat i gang .
Det er rigtigt , at man ikke brnder bger , den rensende flamme lyser p en mere intelligent mde .
Man fyrer forstyrrende kunstnere , man censurerer forfattere , hvis navn lyder forkert .
Kort sagt er indoktrineringsmaskinen sat i gang .
<P>
For at kmpe mod , at disse ideer vinder indpas , har nogle ment , at de skulle bekmpes med de samme midler , det har mine kolleger allerede nvnt .
Men i det lille spil taber man p alle fronter , og man er hele tiden ndt til at sl hrdere og hrdere .
Men trsklen for det acceptable overskrides hurtigt , og det har den store protestbevgelse i Frankrig netop gjort klart for regeringen .
<P>
Vil vi da endelig her angribe de bagvedliggende problemer , som er grobunden for det yderste hjre , angribe arbejdslsheden , den overhndtagende liberalismes fejlgreb , dens katastrofale flger for den sociale samhrighed ?
Kommissionen forholder sig bestemt ikke passivt , men over for Rdets passivitet , hvad vejer da hr . Santers smukke ord om kampen mod arbejdslsheden ?
Tlmodighed er ikke ndvendigvis en dyd .
Vi skal undertiden rbe op , bryde med de blde dyners politik , s vi langt om lnge kan give vore borgere et svar p deres problemer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr . Hory , jeg er bange for , at jeg ikke er fuldstndig enig i Deres forslag til beslutning , for det forekommer mig , at det er alt for udvandet .
Ved at samle de forskellige begivenheder , der indtrffer i flere europiske lande , laver vi en presseoversigt , en vinduesudstilling , men ikke et godt emne for en beslutning .
<P>
Det er dr , det grundlggende uenighed ligger : vi er ikke uenige om den ulovlige indvandring .
Den ulovlige indvandring , der skader de lovlige indvandrere , som mdes med mistanke og mishag .
Denne ulovlige indvandring fremmer udstdelsen af samfundet .
Og hvordan kan man leve udstdt af samfundet , fru Pailler , uden desvrre at foretage noget , der kan fre til forbrydelser ?
<P>
Vi har alle stillet diagnosen , men hvad med behandlingen ?
Nogle midler har allerede vist deres vrd , men situationen forvrres , og vi skal udbedre behandlingen og ndre p doseringen .
Vi er alle , eller nsten alle , enige her i Parlamentet om at bekmpe racisme , fremmedhad og det yderste hjre .
Men vi er til gengld ikke enige om midlerne .
Jeg er ikke overbevist om , at bnskrifter i aviserne , end ikke hvis deres omfang vokser dag for dag , fordi visse af de franske aviser den ene dag skriver efternavnet og dagen efter tilfjer fornavnet og bruger andre ikke srlig elegante tricks , er nok til at skabe en holdningsndring og skabe en folkebevgelse .
Befolkninger , som for vrigt ikke lader sig narre - 59 % af alle franskmnd er mod Debr-lovene - for de str over for smkriminalitet , overbefolkede lejligheder og generelt de forhold , som ulovlige indvandrere lever under .
Kan man for vrigt overhovedet kalde dem alle for ulovlige ?
Skal vi bare forbig i tavshed , at disse ulovlige indvandreres arbejdskraft udnyttes af deres immigrerede medborgere ?
<P>
Alle lande i Europa har deres eget system .
De er ikke alle perfekte , men de kan alle gres bedre .
At kontrollere den ulovlige indvandring er den eneste mde , vi kan sikre , at Schengen-aftalerne anvendes tilfredsstillende .
Min gruppe er overrasket over , at underskriverne af disse aftaler , der er s mme over parlamentsmedlemmernes rettigheder , og som alle krver retten til at stille ndringsforslag til de tekster , der forelgges os , lige s fast ngter at give de franske parlamentsmedlemmer mulighed for at udve samme ret .
<P>
Debr-lovforslaget skal snart behandles anden gang i Parlamentet .
Vore franske kolleger er ansvarlige .
De ved , hvad vlgerne nsker .
De har fet et mandat til at reprsentere dem .
Mener De ikke , de kan gre det ?
Kan De acceptere , at et nationalt parlament giver Dem ordrer ?
For s ville hele denne sag da kun have tjent et forml : At f os til at glemme den larmende tavshed hos den franske opposition , da lovteksten blev behandlet for frste gang .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , ingen perspektiver for mange arbejdslse , frygten for den truende arbejdslshed og flelsen af udelukkelse og marginalisering er grobunden for det yderste hjre , som ser ud til at have medvind i de fleste lande i Den Europiske Union .
Frygt , usikkerhed og ligegyldighed udnyttes af disse bevgelser til tvivlsomme ml , men det kan vel ikke undre .
<P>
Den politiske klasses holdning til denne situation br ikke vre hverken enkel eller forenklet .
Den mindst hensigtsmssige holdning , og her vil jeg ogs tilfje den farligste , er i sin politik at lade sig inspirere af de metoder , der frer til valgsejr for det yderste hjre af den simple grund , at vlgerne fr eller senere ender med at foretrkke originalen frem for kopien .
<P>
Nej , handling mod racisme , fremmedhed og antisemitisme skal fres ud fra mange forskellige vinkler , der appellerer til aktrer fra alle mulige forskellige miljer , isr fra foreninger ; det er dem , der str tilbage , nr de andre har vist deres manglende evne til at lse problemerne .
<P>
Den Europiske Union burde fordoble indsatsen for at supplere de aktioner og kampagner , der allerede er i gang .
Her tnker jeg navnlig p flles , supplerende indsats mellem Europardet og Den Europiske Union .
Udviklingen .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , atter en gang er racisme og fremmedhad genstand for debat i Europa-Parlamentet .
For knap en mned siden gldede Europa-Parlamentet sig over bningen af Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad , og i dag ser vi os ndsaget til p ny at tage dette emne op som et punkt under den aktuelle og uopsttelige debat .
Det skyldes ikke alene , er der er sket foruroligende ting i den seneste tid , men at denne udvikling i Frankrig ledsages af en debat om Debr-lovforslaget , som vil styrke de teser , der ligger til grund for hjreekstremismens fremgang , en hjreekstremisme , som nres af social utilfredshed , og som p forenklet og tendentis vis sammenknytter indvandring og kriminalitet .
Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer str over for den udfordring , der bestr i , som man siger i Spanien ,  at tage tyren ved hornene  og lgge hykleri og dobbeltmoral p hylden . Sidelbende med fordmmelserne af disse trusler mod retten til fri bevgelighed er det ndvendigt at g til problemets rod og skabe det ndvendige fundament for at fjerne rsagerne til den stigende intolerance .
<P>
Jobskabelse og fremme af kollektive strukturer , som gr det muligt for den enkelte at udvikle sig i samvr og solidaritet med andre , kan vre et eksempel herp .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det forslag til beslutning , der er forelagt os , som angiveligt handler om racisme , tager udgangspunkt i en i dette Parlament alt for ofte hrt sammenblanding af fremmedhad og de europiske folks legitime nske om at styre indvandringen til deres omrde .
<P>
Isr kan man ikke uden bekymring konstatere , at man i forslaget som den hovedskyldige nvner den tekst , der er forelagt til drftelse i det franske parlament .
Der er alts tale om en tekst , som sigter mod at f mennesker , der huser udlndinge , til at angive deres afrejse til kommunen .
Hvorfor denne bestemmelse ?
<P>
Da grnsekontrollen ved de indre grnser i vid udstrkning er afskaffet i dag , har det vist sig vanskeligt at lave opgrelser over udlndinge fra tredjelande , der rejser ved udlbet af deres opholdstilladelse , og dem , der bliver .
Denne forkastelige situation bruges naturligvis af dem , der udnytter de ulovlige indvandrere , dem , man i dag kalder  de nye slavehandlere  .
<P>
For at lse dette problem er tanken med Debr-loven , at de mennesker , der huser visse udlndinge , forpligtes til at oplyse , nr de rejser .
Man kan tnke , hvad man vil om en sdan foranstaltnings effektivitet eller relevans , men det er sikkert , at den er direkte affdt af ophvelsen af grnsekontrollen .
Vi kommer alts til den logiske konklusion , at der skal trffes et valg : Enten erklring om afrejse til kommunen eller prfekturet - som mange opfatter som en irriterende , politistatsagtig formalitet - eller den samme erklring , nr udlndingen tager over grnsen for at rejse .
Denne anden lsning virker enklere , men den forudstter , at der ved grnsen er et minimum af politi til stede .
<P>
Man kan drage en mere generel konklusion af denne sag .
Grnsekontrol virker som den mest liberale metode , den mindst belastende for de offentlige friheder , til at styre indvandringen .
Hvis man fjerner disse grnsekontroller , er man rent logisk tvunget til at ge antallet af politikontroller p hele omrdet .
<P>
Det er det , vi frygter , og derfor har min gruppe altid kmpet mod den europiske politik med at fjerne de indre grnser , for vi mener , at denne kontrol i sidste instans er en god garanti for friheden .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , et af de oprindelige foreliggende beslutningsforslag havde titlen  Om truslerne mod ytringsfriheden og den skabende kunst  - hvad jeg kun kan tolke som en temmelig lavkomisk form for humor , som frsteklasses absurd teater , i betragtning af , at det blev forelagt af det franske kommunistiske parti , som med hensyn til truslen mod ytringsfriheden i allerhjeste grad har tjent sine sporer .
<P>
Hvorom alting er , jeg for mit vedkommende er for lngst holdt op med at bekymre mig om et af de utallige beslutningsforslag om den skaldte kamp mod den skaldte racisme og den skaldte xenofobi .
Det er fnomener , som kun blusser op , som kun er i fremmarch i et par intolerante menneskers vilde fantasi , mennesker , som vil stemple enhver form for beskyttelse af den nationale identitet med disse skldsord .
<P>
For det frste konstaterer jeg , at forsvarerne af den nationale identitet fr stadig strre opbakning .
Det viser vor kollega Bruno Mgrets srdeles demokratiske valgtriumf i Vitrolles .
Men ogs f.eks. den tyske forbundskanslers sprgsml , om et land med millioner af arbejdslse stadig kan tillade sig at have millioner af ikke-europiske gstearbejdere .
<P>
For det andet m jeg jo ogs sige , at dette tomme Parlaments forargelse p papiret ikke tages alvorligt af noget fornuftigt menneske i Europa .
Et eksempel : Efter afstemningen den 30. januar om Det Europiske r mod Racisme erklrede de flamske kristelige demokratiske parlamentsmedlemmer over for deres egne vlgere , at de ganske vist havde stemt for beslutningsforslaget , men at de egentlig var imod det .
<P>
Nr selv de kristelige demokrater p Parlamentets bekostning kan tillade sig en sdan glimrende spg og vittighed , vil De da ikke bede mig om stadig at tage dette cirkus alvorligt ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , det gr mig godt , at jeg efter at have vret ndt til at hre p hr . Vanhecke kan sige , hvad der for mig er Parlamentets allervigtigste aspekt , nemlig at det danner en stdpude , en stdpude mod racisme , xenofobi , neofascisme og nynazisme .
Det er for mig det allervigtigste ved Parlamentet . Det viste sig for mere end 10 r siden , hr .
Vanhecke , da hr . Le Pen her for frste gang trdte ind i Parlamentet , og da vi kom med en flles og hjtidelig erklring , som blev undertegnet af Rdet , Kommissionen og Parlamentet , og det viste sig ogs i forbindelse med den opgave , som Kahn-Kommissionen fik , og ved vore rlige beslutningsforslag her i Parlamentet , her i Forsamlingen , og ligeledes ved indfrelsen af Det Europiske r mod Racisme .
<P>
Men hvor tillidvkkende Parlamentets store flertal end er , det er stadig kun papir , som ofte str i skarp kontrast til , hvad der sker i vore medlemsstater .
Og jeg taler ikke om  Front National  og heller ikke om  Vlaamse Blok  eller andre hjreekstremistiske partier , for deres modbydelige udtalelser er forudsigelige .
Nej , hr. formand , s taler jeg netop om  ordentlige  partier , s taler jeg om demokratisk valgte parlamenter , som har en tilbjelighed til en skrmmende nationalisme , og som er stolte over den kendsgerning , at de giver s f asylsgere som muligt adgang , og som optrder stadig mere umenneskeligt over for illegale , som de selv skaber p grund af deres smlige adgangspolitik .
Eksemplerne i beslutningsforslaget , jeg vil ikke gentage dem , de taler for sig selv , men jeg synes dog , at Frankrig med Debr-lovforslaget nr toppunktet .
Det fr mig til at tnke p den sorteste periode i vor historie , i vor europiske historie .
En historie , som vi dag ud og dag ind m fortstte med at huske , og som i virkeligheden er oprindelsen til den europiske integration .
Lad os derfor her sttte alle de franskmnd , som gr modstand imod det .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , noget af det mest interessante , vi kan lre af undersgelsesudvalget om racisme og fremmedhad , som jeg havde den re at vre formand for under det foregende mandat , er , at kampen mod racismen og fremmedhadet forudstter kamp mod ulovligt arbejde og den dermed forbundne indvandring .
<P>
Det er , hvad den franske regering med stort mod er begyndt at omstte til praksis .
Det er det , der er hensigten med Debr-loven eller rettere Debr-lovforslaget .
Og jeg opfordrer dem , der bekmper dette forslag uden tydeligvis at have lst teksten , til at besge ulovlige vrksteder og ulovlige boliger , hvor disse ulykkelige mennesker lever hengemt under umenneskelige kr .
Det er sandheden bag denne diskussion , kre kolleger .
<P>
I modstning til dem , der med fremkomsten af Front National har jnet en historisk chance for at blive ved magten eller komme tilbage til den ved hjlp af de flelser , som dette parti skaber , sttter jeg den franske regerings initiativ ; den har med mod og ikke uden en vis flothed indledt kampen med de samme midler ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , forslaget til flles beslutning handler om farerne ved , at der p ny opstr en holdning med racisme og fremmedhad i visse af Fllesskabets lande , nrmere betegnet Frankrig og Tyskland .
<P>
Dersom Alleanza Nazionale var en bevgelse , der ville holde sig skjult og forholde sig tavs om dette emne , ville bevgelsen efter et taktisk valg have undladt at tage ordet vedrrende denne beslutning .
Men netop for at vise vor fuldstndige loyalitet og at vi helt og fuldt gr imod racisme og fremmedhad , hvder vi , at denne beslutning er et elendigt politisk dokument , navnlig af to grunde .
Den frste er , at venstreoppositionen i visse medlemsstater nsker at drage fordel af en eventuel vedtagelse her i Europa-Parlamentet for at gre brug af den over for de forskellige centrum-hjrepartier .
Det er nemlig ikke nogen tilfldighed , at man ikke nvner de forslag , den italienske regering har fremsat for nylig , og hvori den med hensyn til udvisninger og afvisninger af folk , der ikke er borgere i landet , holder sig til - og endda gr videre end - de franske og tyske regler .
Den anden grund til , at vi modstter os forslaget , er at man forsger at stte lighedstegn mellem  hjre  og  racistisk  , alts at man tager det for givet , at den , der str til hjre , er racist , og at den , der er racist , ikke kan vre p hjrefljen .
<P>
Dette er en verbal strategi , som er opfundet i centrene for det tidligere kommunistiske univers , der havde speciale i brug af misinformation .
For kommunisterne var enhver , der stod til hjre for dem en social fascist , og at betegne sine modstandere som socialdemokrater var det samme som at fornrme dem og betegne dem negativt .
<P>
Vi siger nej til denne manipulerende strategi , fordi vi bde i historien og i nutiden bemrker , at holdninger med racisme og fremmedhad anlgges af utallige stater og regeringer , som sagde , at de stod , og som str til venstre .
Jeg erindrer om og skal kun anfre nogle f eksempler , om hvordan kommunisten Ceaucescu behandlede de ungarske mindretal , hvordan det tibetanske mindretal undertrykkes af det kommunistiske Kina , og hvordan alle de etniske mindretal i Sovjetunionen blev udslettet , deporteret og opslugt af en totalitr , venstreorienteret ideologi .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Nordmann sagde lige , at man kun kan bekmpe racisme og fremmedhad ved at fjerne den illegale indvandring .
Sjldent har jeg hrt sdan noget vrvl !
Jeg kommer fra et land , hvor Hitler i 1933 fik 43 % af stemmerne ; dengang var der ingen illegal indvandring i Tyskland !
Men der var dengang i Tyskland en umdelig konomisk uligevgt og en umdelig forkert fordeling af de konomiske ressourcer .
Og noget sdant eksisterer i dag inde i Den Europiske Union blandt befolkningsgrupperne og de sociale klasser , og det eksisterer f.eks. i Unionens forhold til den sydlige halvkugle og til steuropa .
Det er rsagerne til , at der er et indvandrerpres mod Den Europiske Union , som udnyttes intensivt af Dem , mine damer og herrer p hjrefljen , til dens afskyelige hensigter .
<P>
Jeg vil lige sige noget til hr . Vanhecke : At De ikke hidser Dem op over noget mere , har vi vidst lnge .
Og at De glder Dem over Bruno Mgrets valgsejr - som De siger - det tror vi endog p . Men hr .
Mgret har slet ikke vundet nogen valgsejr , hr . Mgret mtte nemlig slet ikke stille op , hr .
Mgret er nemlig en lovovertrder , som ikke mtte stille op !
Det var hans kone , der vandt . Derovre sidder der altid nogle , der her lader , som om de har rent mel i posen .
De har mere p samvittigheden end hele Europa-Parlamentet tilsammen !
Det skal De lige have at vide endnu en gang .
<P>
Og , hr . Berthu , i Deres rkker sidder et stort antal mennesker , som tidligere har vret straffet og som her spiller op , som om de var crme de la crme af europisk politik .
Hr .
Berthu , lige en ting til : Det bedste ved hr . Vanhecke er , at han bent vedgr , at han er fascist og racist .
De udtalelser , De kommer med her , kan kun give anledning til at sige t : Le Pen , det er en bog . De er en billigbog !
Andet kan jeg ikke sige .
<P>
Kre kolleger , hr. formand , da jeg indledningsvis talte s hurtigt , vil jeg lige fje ti sekunder til . Der er et vigtigt punkt , som vi endnu ikke har gjort opmrksom p i dag : Det er den kendsgerning , at hele den debat , vi frer her og som til dels er blevet os ptvunget af den yderste hjreflj , ser helt bort fra n ting .
Der er ofre for racismen i Den Europiske Union - fru Roth henledte opmrksomheden derp - ofre hver dag , og jeg sprger mig selv , hvor hos folk som hr . Nordmann ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ganske kort vil jeg bede hr . Schulz om at ophre med sin konstante brug af stalinistiske metoder .
Den bedste mde at fremme racismen p er frst og fremmest at vre efterladende over for indvandringen og derefter blande racister sammen med dem , der rligt forsger at forsvare de befolkninger , som det er vor pligt at forsvare .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg beder om ordet for en kort personlig bemrkning .
Hr . Schulz mener , at han ud fra min redegrelse kan slutte , at jeg skulle have hvdet , at jeg indrmmer , at jeg er racist og fascist .
Jeg er hverken det ene eller det andet , og hvis hr . Schulz hrer sdanne stemmer fra det tomme rum , s skulle han mske hellere engang lade sig undersge af en god psykiater .
<SPEAKER ID=189 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg tror ikke , at mit indlg vil blive mdt med s strke flelsesmssige reaktioner .
<P>
Kommissionen er bekendt med de negative flger for den offentlige mening af den ulovlige indvandring og isr for racistisk og fremmedfjendtlig adfrd .
Den mener derfor , at vi skal flge en politik , der bde er baseret p kampen mod ulovlig indvandring og handel med mennesker , p integration af de indvandrere , der opholder sig lovligt i det pgldende land , og kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme .
<P>
Vedrrende kampen mod den ulovlige indvandring kan jeg meddele , at Rdet i september 1996 vedtog en henstilling angende kampen mod ulovlig beskftigelse af borgere fra tredjelande .
I denne henstilling prciseres det , at indsmugling af arbejdskraft skal betragtes som en lovovertrdelse og straffes .
Endvidere er det ndvendigt med et samarbejde mellem medlemsstaterne for at f identificeret oprindelsen af denne menneskehandel og defineret den bedste mde at bekmpe den p .
I den sammenhng har Rdet nedsat en arbejdsgruppe til udveksling af information .
<P>
Angende politisamarbejde falder kampen mod menneskehandel ind under Europols narkotikaenhed .
<P>
Endelig er Kommissionen i overensstemmelse med sin mellemsigtede sociale handlingsplan for 1995-1997 i frd med at udarbejde en grnbog om ulovlig beskftigelse .
Denne grnbog kommer til at indeholde en omfattende hring om Unionens bestrbelser , hvis forml er at fjerne enhver praksis , der udgr en fare for arbejdstagernes velfrd , eller som hindrer arbejdsmarkedet i at fungere korrekt .
<P>
Vedrrende borgere fra tredjelande og deres ophold p medlemsstaternes omrde har Rdet vedtaget fire resolutioner gldende for henholdsvis arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende , studerende og familiesammenfringer .
Kommissionen ptnker at indgive et forslag om en konvention om indrejse i EU .
Mlet med et sdant initiativ er at tilnrme medlemsstaternes lovgivning og praksis .
P lngere sigt er mlet at f skabt en statut for udlndinge , der i lngere perioder opholder sig p medlemsstaternes omrde .
<P>
Den Europiske Union kan ikke begrnse sine initiativer til kun at omfatte immigrationskontrol .
Den skal ligeledes sge at lse problemerne med de fremmedfjendske flelser i vore samfund .
Som De ved , er der allerede taget mange initiativer p Det Europiske Rds initiativ .
<P>
Det Europiske r mod Racisme er det frste eksempel p en aftale mellem Fllesskabets institutioner og medlemsstaterne , der sigter mod at gennemfre konkrete aktioner mod racisme .
P den mde kan vi udvikle bevidstheden om den fare , som racismen udgr , og lgge vgt p positive foranstaltninger til at bekmpe den .
Oprettelsen af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad , som Kommissionen foreslog i november 1996 , vil ligeledes bidrage til at konkretisere Unionens aktiviteter i bekmpelsen af den stigende racisme .
Desvrre m Kommissionen beklage , at en medlemsstat stadig blokerer denne oprettelse .
<P>
P det strafferetlige plan vedtog Rdet i 1996 en flles aktion , der sigter mod at forbedre det retlige samarbejde om racistiske forbrydelser .
<P>
Endelig har Kommissionen ligeledes presset p for at f medtaget en bestemmelse i Traktaten , der forbyder enhver form for racediskrimination . Det skal ske under regeringskonferencen .
<P>
Alle disse initiativer har til forml at sikre en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder i Unionen .
<P>
Det Europiske r mod Racisme er en god lejlighed til at mobilisere befolkningen , men aktionen skal fortsttes efter dette r , og det er op til samtlige implicerede parter , nemlig de europiske institutioner , medlemsstaterne , arbejdsmarkedets parter , ikke-statslige organisationer , medierne og ogs borgerne at sikre , at dette arbejde mod racisme , fremmedhad og antisemitisme viderefres .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
De skal ikke vre bange , hr. formand , jeg agter ikke at genoptage debatten .
Men jeg stillede kommissren et sprgsml , jeg spurgte hfligt , og derfor anmoder jeg om et svar .
Hvad agter Kommissionen som traktaternes vogter , dvs. ogs som vogter af Den Europiske Unions associeringsaftale med Tyrkiet , at gre i anledning af indfrelsen af visumpligt for brn og pligt til at have opholdstilladelse for brn af indvandrere , det drejer sig om ca . 600 000 brn ?
Det er efter min mening ikke foreneligt med bestemmelserne i associeringsaftalen .
Det var , hvad jeg spurgte om , og jeg ville gerne have et svar .
<SPEAKER ID=191 NAME="de Silguy">
Jeg kan sige Dem , at Kommissionen er traktaternes vagthund , og den skal derfor sikre , at traktaterne overholdes i overensstemmelse med denne opgave .
<P>
Med hensyn til det konkrete sprgsml , jeg har fet stillet , m jeg med beklagelse sige , at jeg ikke ved nok om sagen , men jeg har noteret mig det og vil videregive sprgsmlet til fru Gradin , s vil hun give Dem et direkte , skriftligt svar .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg tager ordet i henhold til artikel 108 , s det er alts for en personlig bemrkning , at jeg nsker at tage ordet under denne forhandling .
<P>
Hr . Schulz har anklaget alle medlemmerne i min gruppe gennem sit nylige angreb p hr .
Berthu . Iflge den oversttelse , jeg hrte , gjorde han det ved at pberbe sig tidligere skaldte retlige mellemvrender for medlemmerne af min gruppe .
Jeg vil bede ham tilbagekalde disse ord .
Vi i min gruppe kan ikke anklages for at .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , det er klart for alle tilstedevrende , at jeg ikke har kritiseret hr . FabreAubrespys gruppe .
Jeg konstaterede blot , at Le Pen var en bog og hr . Berthu en billigbog set ud fra den intellektuelle kapacitet .
Hvis det srer hele gruppen , beder jeg om overbrenhed !
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Forhandlingen er hermed afsluttet .
<P>
Vi gr herefter over til afstemningen .
<P>
Fr afstemningen om beslutningsforslagene om Tchad :
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Jeg vil gerne sprge , om ophavsmndene til disse beslutningsforslag agter at fastholde dem .
Jeg har modtaget forvirrende oplysninger her .
Det skyldes Tchads premierministers besg i Strasbourg , han har tilbudt nogle specifikke ting til den europiske delegation , som tager til Tchad her i weekenden .
Holder ophavsmndene fast ved beslutningsforslaget , eller vil man flge mit rd , som jeg har forklaret i detaljer , om at lade dette vente en mned ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Jeg har hrt rygter , men jeg har ikke modtaget noget officielt .
<CHAPTER ID=8>
Arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 1996
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0019 / 97 ) af Baldi for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om resultaterne af arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 1996 .
<SPEAKER ID=198 NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s rolle i den drftelse , der er ivrksat i de ml og de udfordringer for Unionen og dens partnere , der flger af fornyelsen af samarbejdsrammen , er af grundlggende betydning .
Meget hurtigt vil forberedelserne til forhandlingerne om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-staterne efter r 2000 begynde .
Jeg understreger i denne forbindelse Den Paritetiske Forsamlings rolle og vsentlige bidrag til de overvejelser , der blev ivrksat i 1996 vedrrende mlene og udfordringerne som flge af fornyelsen af samarbejdsrammen , der efter r 2000 fortsat i en verden , der er under store forandringer , skal inspirere de privilegerede forbindelser , der har forenet dem allerede fra begyndelsen af opbygningen af Europa .
<P>
Fremtiden for disse forbindelser , der omfatter 85 stater , er af strste betydning for Parlamentet , fordi denne gruppe lande reprsenterer flertallet af ulande og omfatter tre fjerdedele af de fattigste lande .
Unionens samlede udviklingspolitik vil komme p prvebnken , nr der er tale om fastlggelsen af en ny konvention .
Vi finder , at emnet  udviklingspolitik  meget vel kan blive marginaliseret , fordi man ikke erkender de globale problemer , som f.eks. flygtninge , milj , narkotika , kriminalitet og destabilisering , som flger heraf , og ej heller sikkerhedsproblemerne , og Parlamentet br lgge hele sin politiske vgt bag fortsttelsen af disse forbindelser p et tilstrkkeligt hjt niveau og med egnede instrumenter .
Srlig ville det vre hensigtsmssigt at foresl , at regeringskonferencen inden for rammerne af Traktaten om Den Europiske Union skal give Unionens udviklingspolitik den selvstndige stilling , der tilkommer den .
<P>
Begge drftelserne af emnet i Windhoek og i Luxembourg har vist , at medlemmerne af Den Paritetiske Forsamling er fuldt bevidste om betydningen af sprgsmlet om placeringen af forbindelserne mellem AVS-landene og Den Europiske Union og er rede til at engagere sig i en fortsttelse af udviklingsbistanden .
Debatten om dette forhold er blevet fortsat med offentliggrelsen af Kommissionens Grnbog og omfatter de almindelige , men ndvendige sider af Den Europiske Unions udviklingspolitik samt samordningen med den bilaterale udviklingssttte , der ydes af medlemsstaterne .
<P>
Som afslutning p arbejdet i den kompetente stende arbejdsgruppe vedrrende flygtningenes stilling i AVSstaterne inden for rammerne af politikken for humanitr bistand vedtog Forsamlingen det pgldende beslutningsforslag herom den 20. marts 1996 .
Massetilstrmningen og den store forgelse af antallet af flygtninge , navnlig p grund af begivenhederne i omrdet omkring De Store Ser , er en udfordring til det internationale samfund og viser ndvendigheden af at forbedre flygtningenes og de fordrevnes retlige status og flgelig opfylde deres materielle og mentale behov gennem foranstaltninger til genopbygning , hjemvenden og personlig beskyttelse .
<P>
I betragtning af de sm -staters alvorlige problemer som flge af klimatiske ndringer - deres konomiske og endda fysiske eksistens for nogle af disses vedkommende er i fare - blev der i Luxembourg afholdt en hring af eksperter vedrrende disse problemer , og det blev besluttet at nedstte en ny arbejdsgruppe , der skal udarbejde en betnkning herom .
<P>
I betragtning af dels den betydelige konomiske nyttevrdi og dels de store vanskeligheder ved gennemfrelsen har Forsamlingen i den betnkning , der blev vedtaget i Namibia vedrrende industrialiseringen i AVS-landene ppeget muligheder og metoder for anvendelsen af de menneskelige og naturlige ressourcer i AVS-landene med henblik p i produktionen af industrivarer at tilfre disse en mervrdi , som skal komme befolkningerne direkte til gode , ved skabelse af arbejdspladser , get kbekraft og styrkelse af udbud og eftersprgsel .
<P>
Forsamlingen har for sit vedkommende truffet klare beslutninger vedrrende interne konflikter og grove krnkelser af menneskerettighederne i visse AVS-omrder .
Det er vigtigt at fortstte i denne retning i erindring om , at udvikling , respekten for menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten er indbyrdes snvert forbundet .
<P>
De talrige konflikter , der endnu str p , og sprgsmlet om flygtningene og de fordrevne bringer mig p ny tilbage til omrdet omkring De Store Ser , hvor situationen er srlig vanskelig - hvilket jeg har haft lejlighed til personlig at konstatere - m tilskynde os til fortsat beslutsomt at overveje retten til humanitr indgriben og den udviklingsbistand , som det internationale samfund er forpligtet til at yde ved jeblikkelige mlrettede og samordnede aktioner i sand solidaritet med alle mennesker med henblik p at sikre dem en vrdig tilvrelse .
<P>
Vi m klart og beslutsomt sttte alle initiativer til fordmmelse og fjerne de antipersonelminer , der daglig truer befolkningens liv og helbred og udviklingen i de lande , der burde stttes med genoptrnings- og minerydningsaktiviteter .
<P>
Jeg vil desuden udtrykke min tilfredshed med den konstante styrkelse af den parlamentariske reprsentation i Forsamlingen , der p denne mde styrker dens autoritet og legitimitet og bekrfter AVS-staternes voksende engagement i demokratiseringen .
Jeg er endvidere glad over de forpligtelser , der er indget inden for rammerne af artikel 32 i Den Fjerde Lom-Konvention vedrrende denne institutions demokratiske legitimitet , og jeg hber endelig , at Den Paritetiske Forsamling vil kunne f en udstrakt selvstndighed i forbindelse med tilrettelggelsen af sine aktiviteter , srlig valget af mdesteder og rejser til indhentelse af oplysninger og knytning af forbindelser inden for rammerne af det budget , der er til rdighed .
Samtidig m der i Europa-Parlamentets mdekalender tages hensyn til datoerne for forsamlingens , der bekendtgres lang tid i forvejen .
<P>
Jeg vil slutte af med nsket om , at det hollandske formandskab i sin funktionsperiode vil kunne udvirke , at Unionens medlemsstater fremskynder ratificeringsproceduren , sledes som det blev bestemt p Mauritiuserne , netop for at underskrive Lom-Konventionen og flgelig den omtalte aftale om revision .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan naturligvis kun udtrykke psknnelse af fru Baldis glimrende betnkning og bekrfte , at vi , som vi gav udtryk for i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , fuldt ud tilslutter os den .
Det er vrd at understrege , at udviklingskonceptet i betnkningen er integreret i udenrigspolitikken - noget der i videnskabens verden skete for nogle r siden , da bogstavet  U  for udvikling blev tilfjet ; noget i samme stil er nu ved at ske for udenrigspolitikkens vedkommende .

<P>
Man kan ikke i europisk sammenhng forestille sig en udenrigspolitik , og heller ikke en sikkerhedspolitik , som ikke ledsages af en intens indsats til fremme af udviklingen i de mest tilbagestende lande .
Ikke for ingenting er Fllesskabet den strste yder af udviklingssttte i verden .
Derfor er fru Baldis forslag om at opfre Den Europiske Udviklingsfond p De Europiske Fllesskabers budget ikke spor ufornuftigt , men tvrtimod udtryk for sund fornuft .
Og det samme m siges om opfordringen til en strre koordinering af EU ' s og medlemsstaternes udviklingspolitik , idet disse politikker ofte flger , om ikke modsatrettede baner , s dog parallelle og ikkekonvergerende retninger .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at bemrke nogle aspekter , som fru Baldi har understreget i sin betnkning : den indsats , der gres af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU til fremme af freden - en indsats , vi m gre i fllesskab og ikke , som det undertiden er sket , hver for sig ( hvilket er absolut kritisabelt ) .
Delegationsrejserne br programsttes for indevrende r p en mere rationel mde , hvilket vi agter at foresl fra den europiske side i Den Paritetiske Forsamling .
En halvrsplan - og tilmed en rsplan - for flles rejser - naturligvis under hensyntagen til srlige forhold , der mtte opst - ville vre en fornuftig mde at gre vores tilstedevrelse gldende i lande , hvor der er , eller hvor der kan forudses at ville opst en konflikt .
<P>
Det er desuden gldeligt , at der , som ordfreren nvner , er gjort fremskridt med hensyn til styrkelsen af reprsentativiteten fra AVS-landenes side , og at der er ved at blive truffet foranstaltninger til sikring af en sdan reprsentativitet - som udvikler sig sidelbende med den demokratiseringsproces , der er i gang i en stor del af AVS-landene .
Ikke uden afbrydelser og tilbageskridt - og her kan man ikke undlade at nvne dramatiske situationer , som dem vi har behandlet i eftermiddag - i Omrdet omkring De Store Ser - og det drama , der udspiller sig i Nigeria , som vi for nogle f timer siden her i Europa-Parlamentet hrte en bermt nigeriansk Nobelprismodtager , Wole Soyinka , berette om .
<P>
Endvidere er der i betnkningen en interessant henvisning til AVS-Ministerrdets resolution , der tager sigte p at forberede , tilrettelgge og indkalde til et topmde .
Jeg gad vide , om det ikke ville vre nskeligt , at et sdant topmde ikke alene omfattede AVS-landene , men ogs Den Europiske Union : det europiske bidrag til og interesse for udviklingshjlp er som tidligere nvnt stort - som det f.eks. kommer til udtryk i ECHO ' s aktioner til sttte for flygtninge og i udarbejdelsen af den kommende grnbog , som vi afventer med stor interesse - , at det afgjort ville vre vrd at give det en endnu hjere prioritet .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne p vegne af Den Liberale Gruppe lyknske fru Baldi med hendes fine betnkning .
Den er meget interessant , fordi den p forbilledlig vis viser udviklingen i Den Paritetiske Forsamling , isr hvis man forsger at huske , hvad Den Paritetiske Forsamling og isr Unionens politik var for bare et par r siden .
<P>
Mellem linjerne i fru Baldis betnkning kan vi lse om en politik under forandring , en politik i udvikling , der gradvist antager nye former , fordi den tager hensyn til de forandringer , der er sket i verden siden 1980 ' erne .
<P>
Det er derfor vigtigt , som fru Baldi ogs gr , at understrege betydningen af , at Den Europiske Union forpligter sig til en udviklingspolitik , som nogle nsker at nedprioritere i forhold til andre politikker , isr efter den politiske bning mod st .
Differentiering - som er det andet aspekt af denne udviklingspolitik - understreges ogs meget kraftigt .
Ndvendigheden af at sikre en bedre tilpasning af vore aktioner til den lokale situation og niveauforskelle mellem de forskellige partnere understreges kraftigt , isr med nsket om en politik , der i hjere grad skal vre centreret om de mindst gunstigt stillede befolkningers behov .
<P>
Vor gruppe er ligeledes enig i den vgt , ordfreren lgger p ndvendigheden af at beholde prferenceordningerne , som AVS-landene drager fordel af for et bestemt antal produkter , navnlig bananer , sukker og kakao ; disse ordninger sttter udviklingen og den kologiske balance .
Vi har i Udviklingsudvalget under drftelsen om forskellige projekter , blandt andet vedrrende kakao , hrt nogle meget interessante erklringer fra medlemsstaternes reprsentanter .
<P>
Den vgt , der lgges p reprsentativitet og stigende hensyn til krav om demokratisering fra Unionens side , viser , at Unionens politik er ved at komme ud af ddvandet over for den tredje verdens lande og langt om lnge blive et gte samarbejde .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , ogs jeg er enig i fru Baldis betnkning , fordi jeg ligesom hun finder , at AVS-forsamlingen fortsat er en srdeles vigtig parlamentarisk institution mellem Nord og Syd .
Ingen anden institution ligestiller p alle niveauer reprsentanterne for s mange lande og bringer dem sammen med henblik p at drfte udvikling , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Der er derfor tale om en institution , der skal beskyttes og styrkes , sledes som det ogs fremgr af de betydelige initiativer , der blev taget af Forsamlingen i 1996 .
I forbindelse hermed vil jeg bl.a. fremhve vrdien af den mission , som i dagene fr mdet i AVS-forsamlingen besgte netop Angola og gjorde det muligt for os indefra at forst dette lands problemer og den tragiske blokering af fredsprocessen .
<P>
Uanset den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem AVS-landene og Den Europiske Union , som vi nu drfter p grundlag af den bermte Grnbog , der flere gange har vret nvnt under denne forhandling , skal AVSforsamlingen efter min opfattelse betragtes som noget srdeles vrdifuldt , der yderligere skal udbygges .
Det ville flgelig ikke vre acceptabelt at afslutte en dialog mellem Nord og Syd , som oprigtigt talt er en de f virkelig positive ting , som den europiske udviklingspolitik har frembragt i de seneste rtier .
Jeg er ogs enig i og understreger dette under henvisning til den status , der er gjort i fru Baldis betnkning .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , fru Baldi har fremlagt en meget udfrlig betnkning , som genspejler det , der er foreget p de to forsamlinger .
Det skal hun have tak for .
Jeg er glad for , at hun behandler de enkelte punkter udfrligt , f.eks. at det var vigtigt , at NGO ' erne p AVS-siden er get ind i en dialog med os , eller at vi indtog en entydig holdning til Nigeria , at det var rigtigt at vedtage sanktioner her .
Det har besget i denne uge af Wole Soyinka , som har modtaget Nobels fredspris , ogs vist .
<P>
Jeg mener , det er ndvendigt at fremhve , at AVS-forsamlingen har indtaget en entydig holdning til landminer , et forbud : produktion og eksport af landminer skal bandlyses .
Ja , jeg mener , vi br ptage os den forpligtelse at srge for , at der rent faktisk ikke mere finder produktion af landminer sted i vore medlemsstater .
Men ogs den anden side , den udviklingspolitiske side , er vigtig .
Rehabilitering og forsrgelse af ofrene er en forpligtelse , og jeg synes egentlig , at man skal plgge de producenter , der fremstiller disse miner , denne pligt .
<P>
Et andet aspekt , der nvnes , er frihandelzonen med det sydlige Afrika , artikel 39 .
Jeg tror , at en flge af AVSforsamlingerne vil blive , at vi nr frem til et godt resultat i forhandlingerne med Sydafrika .
Det vsentlige punkt er naturligvis perspektivet med AVS-EU-forsamlingen , tanken om paritet , tanken om samarbejde som en ny form for den fremtidige udenrigspolitik og tillige udformningen af Den Europiske Unions udenrigspolitik ud over grnbogen .
<P>
Det ville glde mig , om tilskyndelserne fra denne forsamling og den nye grnbog med dens ideer og tilskyndelser kunne bidrage til , at vi med henblik p Maastricht II og den fremtidige udenrigspolitik fr en selvstndig sjle eller en selvstndig del , hvori det hedder , at vi nsker en civil udenrigspolitik .
For jeblikket har vi faktisk den situation , at der skres ned p belbene til udviklingsbistand .
Vi har ikke medindflydelse p AVS ' budget .
Det er rigtigt af fru Baldi at gre opmrksom p det .
<P>
Medlemsstaterne m indse - og det er et gammelt krav fra vor side - at dette budget skal opfres p De Europiske Fllesskabers budget .
Jeg mener , det hele skal sammenfattes til en civil del .
Alene det skaber ogs et perspektiv for de lande .
De skriver - og det er rigtigt - at to tredjedele af de fattigste lande er blandt AVSstaterne , og jeg kender ingen anden forsamling , som fremmer denne tanke om paritet og dialog og dermed tillige udformer et stykke udenrigspolitik .
Det br vi bevare .
<P>
Vi skal i henhold til grnbogen n frem til en ny form for samarbejde med AVS-landene .
Det kan man efter min mening udvide til ogs at omfatte nogle andre fattige lande , og det hrer hjemme i den civile del af Den Europiske Unions udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Baldi-betnkningen afspejler til fulde de hb og den frygt , som viste sig under arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS / EU i 1996 .
Den er et tydeligt signal om , at Europa-Parlamentet tilslutter sig nden i Lom-konventionen .
Men den understreger mske ikke i tilstrkkelig hj grad de temmelig modstridende politikker , som Den Europiske Union har frt p omrder som handel og udvikling , og som i hj grad bekymrer vore partnere .
<P>
Man kan sprge , om ikke den handelsmssige prference , som er selve rygraden i Lom-systemet , trues af Europa-Kommissionens konomiske udenrigspolitik ?
Hvorfor nsker vi at bevare en flles udviklingspolitik ?
Fordi det forekommer os vigtigt , at den fortsatte udvikling i Afrika accepteres som en af Den Europiske Unions prioriterede interesser .
Selvflgelig skal vi konstant sge at forny Lom-processen ved at opprioritere sttte til aktrer i det civile samfund eller for eksempel decentraliseret samarbejde , men vi skal bevare den nd , der bygger p tillid og forudseenhed .
<P>
Vi skal ligeledes vre p vagt over for alle forsgene p at overdrive Lom-processen og gradvist tmme den for sit indhold ; det kan ske i form af stadig strre koncessioner til bananproducenter fra ikke-AVS-lande ; skabe tvivl om kakaoens status i Europa , som visse fdevareindustrier har sgt at gre og de negative flgevirkninger af handelsprferencer , som ydes af strategiske grunde til omrder , der producerer narkotika .
Vi ved i dag , at der svver mere end blot en svag tvivl over den reelle oprindelse af visse produkter , isr fiskeriprodukter , fra disse lande .
Vi m trffe et valg .
<P>
Vil vi tillade , at en handelspolitik over for tredjeverdenslande , der gr ud p en udifferentieret , systematisk bning af markedet , feje alt vk p sin vej , eller vil vi bekrfte , at et af Unionens grundlggende politiske ml , isr over for Afrika , er et privilegeret samarbejde , der er tegn p solidaritet og sikkerhed ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Baldi for hendes fremragende betnkning , som ikke begrnser sig til en interessant og stringent prsentation og vurdering af arbejdet i Den Paritetiske Forsamling i 1996 , men som ogs indeholder bredere overvejelser over styrkelsen af Forsamlingens rolle og forbedringen af dens funktionsmde samt generelt uddybningen og styrkelsen af forbindelserne mellem Den Europiske Union og AVS-landene , hvor Den Paritetiske Forsamling udgr en vsentlig drivkraft .
<P>
Det glder mig at kunne sige , hr. formand , mine damer og herrer , at Den Paritetiske Forsamling AVS-EU gradvis kan registrere strre interesse og strre indvirkning .
Dette skyldes for en stor del den impuls , den har fet tilfrt af navnlig af Lord Plumb , som befinder sig her i blandt os , men ogs p grund af de fremragende betnkninger , vi har fet forelagt i Den Paritetiske Forsamling .
F.eks. har fru Baldi og fru Waij-Weggen forelagt yderst interessante betnkninger om problemet med landminer og om transport i AVS-landene , betnkninger , som for Kommissionen og de deltagende lande viste sig at vre af stor vigtighed .
<P>
Det er sdanne betnkninger og vores indsats her i Europa-Parlamentet , som kan bidrage til en yderligere forbedring af samarbejdet mellem EU og AVS-landene i Den Paritetiske Forsamling .
Personligt er det mig en stor glde at deltage i denne forsamling .
Og for mange af AVS-landene er det et forum , hvor der hersker demokrati og demokratiske arbejdsgange .
Og undertiden kan et godt eksempel vre bedre end ti bger eller retoriske udfoldelser .
<P>
Hr. formand , efter min mening har fru Baldi i sin betnkning givet en udtmmende behandling af emnet , og derfor vil alt , hvad jeg kunne tilfje , vre overfldigt .
Jeg vil derfor njes med at takke Europa-Parlamentet for dets interesse og engagement i denne institutions funktionsmde , hvilket har vret afgrende for den stadig forbedring , der kan konstateres .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted klokken 9.00 i morgen .
<CHAPTER ID=9>
Udviklingssamarbejde
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0028 / 97 ) af McGowan for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om komplementaritet mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik vedrrende udviklingssamarbejde ( KOM ( 95 ) 0160 - C4-0178 / 95 ) .
<SPEAKER ID=207 NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige tak til mine kolleger i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , for denne betnkning er i vid udstrkning et resultat af et stort stykke arbejde , som de har gjort .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette en specielt tak til Europa-Parlamentets formand , som har vret under et vist pres fra Parlamentets professionelle tjenestegrene i forbindelse med et vigtigt punkt i beslutningsforslaget i betnkningen - punkt 21 - hvori er anfrt samtlige de initiativer , som Udviklingsudvalget agter at tage .
Jeg er blevet bedt om at slette dem , men formanden har stttet mig , sknt han har ppeget , at Udviklingsudvalget faktisk ville kunne tage disse initiativer uden at forelgge dem for Parlamentet .
Men man fler , at udviklingspolitikken , komplementariteten , samordningen og hele udviklingssamarbejdets fremtid er s vsentlige faktorer , at det br forelgges for Parlamentet .
Det vil jeg gerne takke vor nye formand for .
<P>
Betnkningen taler for sig selv , men er selvflgelig udarbejdet p baggrund af , at det nu er obligatorisk i henhold til traktaten , at der skal vre komplementaritet mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
Vi har et ansvar her , og det er ogs noget , som traktatens vogter - Kommissionen - specifikt har ansvar for - og jeg m mske have lov til at sige , at den har vret uhyre hjlpsom med sine rd .
<P>
Den manglende komplementaritet og samordning mellem Unionen og medlemsstaterne br ikke overraske nogen af os her , nr vi ser p den mangel p komplementaritet og samordning og desvrre ogs sammenhng i tingene , der gr sig gldende inden for selve Den Europiske Union .
Det sker kun alt for ofte , at udviklingssamarbejdspolitik , handelspolitik , udenrigsanliggender , milj og landbrug - hvis jeg tr vove at sige navnet - halser afsted i hver sin retning , s faktum er , at vi ikke er srlig gode til at sikre samordning , komplementaritet og sammenhng her i Unionen .
<P>
Dette giver en rkke af medlemsstaterne en mulighed for at komme med nogle knne fraser om , hvor vigtigt det er at samordne indsatsen .
De siger alle i princippet , at de sttter samordning , men tilbage str , at man kun mder en ringe grad af samordning p sin vej , og jeg satser p , at det nederlandske formandskab vil tage dette mere alvorligt , end det har vret tilfldet fr i tiden .
<P>
Hr . Pronk , Rdets formand , er en af de dygtigste og mest erfarne udviklingsministre i Den Europiske Unions historie .
Men jeg er ndt til at indrmme , at jeg end ikke er overbevist om , at hr . Pronk gr helt og fuldt ind for , at der skal fres samordnet politik inden for Den Europiske Union , og jeg hber kun , at vi p baggrund af hans dygtighed og indflydelse kan forvente , at bde han og Ministerrdet kommer til at opfre sig bedre .
<P>
Medlemsstaterne bruger s ofte udviklingspolitikken til andre forml : Som en gren af udenrigspolitikken , en gren af snvre nationale interesser , en gren af vbenindustrien , en gren , der kan sttte olieindustrien .
Det afspejler i almindelighed den lave prioritering , man giver udviklingssamarbejdet .
Der bliver flere og flere af verdens fattigste mennesker , og de bliver stadig fattigere p grund af arbejdslshed og andre problemer .
Vi siger s tit her i Den Europiske Union , at vi faktisk ikke rigtig har rd til at bevare vore egne velfrdsstater og sociale sikringsordninger .
P njagtig samme mde er der nogle medlemsstater , der siger , at vi ikke fortsat kan passe vore forpligtelser i resten af verden .
Debatten om racisme bringer dette frem i lyset .
Men vi har ikke rd til alene af egoistiske rsager at undlade at samarbejde med folk i hvert eneste land , og det glder specielt udviklingslandenes befolkninger .
<P>
Det er p tide , at vi tager fat p nogle af de store sprgsml .
Gennem Udviklingsudvalget har vi taget sprgsmlet om landminerne op .
Vi ved , at alle beklager , at landminerne eksisterer , men de bliver jo stadig fremstillet og stadig lagt ud i mange verdensdele .
<P>
Det er p tide , at vi nu tager fat p hele vbenindustrien og vbenhandelen , for seks af de permanente medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsrd , herunder Storbritannien og Frankrig , tegner sig for 85 % af verdens vbenhandel .
<P>
Det er p tide , at vi tager fat p de multinationale koncerner .
Jeg vil gerne komplimentere hr . Howitt , min kollega her , for det stykke arbejde , han gr i Colombia .
Jeg hber , at Kommissionen viser sig endnu mere handlekraftig og hjlper os med at tage fat p nogle af de store olieselskaber .
Dette handler i virkeligheden om velse i selvhjlp for Europa-Parlamentet .
Det er noget , vi anbefaler i udviklingslandene .
<P>
Vi har brug for en ny verdensorden p grundlag af , at man gr sig klart , at vi er indbyrdes afhngige af hinanden , men det indebrer , at man fr mobiliseret grsrodssttte fra offentligheden .
<P>
Jeg fler , at vore medlemsstater undervurderer den bekymring , der er hos nogle af de mennesker , vi reprsenterer , nogle af de fattigste mennesker , vi reprsenterer , nogle af de yngste mennesker , vi reprsenterer - nogle af dem er til stede her i dag .
Hvis vi gr en strre indsats i vore egne samfund og samarbejder mere med de valgte medlemmer i medlemsstaterne , s kan vi udrette ikke s lidt sammen .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , lad mig begynde med klart og tydeligt at sige , at denne forhandling her i dag drejer sig om et af de omrder , hvor EU ' s udviklingspolitik virkelig er slet fejl .
Samordningen fungerer bare ikke .
Traktatens artikel 130 X bliver ikke overholdt .
Hr . McGowan har fuldstndig ret i sin betnkning , nr han siger , at alt , hvad vi hrer sagt om samordning , kun er retoriske udfoldelser og at samordningsprincippet ikke bliver fulgt i praksis .
Jeg mener , at vi her i dag har en tungtvejende pligt til ved disse forhandlinger at sikre , at vi ikke blot bidrager til disse retoriske udfoldelser , men fr identificeret de reelle barrierer og de reelle rsager til , at samordningen bare ikke eksisterer .
I den tid , jeg har til rdighed her , vil jeg blot komme ind p tre af disse .
<P>
For det frste m vi have sat fokus p , i hvilket omfang prioriteringslisterne for udviklingsbistanden stadig lgges fast i medlemsstaterne ud fra historiske , kommercielle og politiske interesser .
Her i de sidste r i dette rhundrede taler vi stadig om bundet hjlp .
For medlemsstaterne er sprgsmlet ikke , hvordan bistanden bedst kan samordnes , det drejer sig om et konkurrenceforhold mellem donorerne : I hvilket omfang kan det lykkes dem at kbe sig indflydelse ved at vre de strste donorer i bestemte situationer .
I en tid , hvor der er et stigende pres p den offentlige pengepung i s mange af vore lande , er der for mange officielle reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , der ser det , som om det drejer sig om en konkurrence mellem budgetterne for udviklingsbistand i Den Europiske Union og de midler , de selv kan anvende i medlemsstaterne .
<P>
Den anden barriere vedrrer frygten i medlemsstaterne for at afgive magt til Europa-Kommissionen .
Det ser vi gennem de absurde komitologiudvalg , som arbejder i Bruxelles .
Vi kritiserer dem ofte for at vre for dyre , bureaukratiske og hemmelighedsfulde .
Men hvis der findes en begrundelse for , at disse udvalg eksisterer , s er det da vist , for at vi kan fre en tovejsdialog om samordningen af bistanden .
Men det fungerer ikke .
Det er en nvejsdialog , der fres .
Kommissionen kommer med sine oplysninger .
Medlemsstaterne gr det ikke .
Vi ser det ogs med de individuelle delegationer og missioner , hvor vi mder mistnksomhed og fjendtlighed mellem ambassader og delegationer fra Europa-Kommissionen .
<P>
Endelig er Kommissionens bemanding en barriere .
Der er kun to mennesker i GD VIII , som er ansvarlige for operationel samordning , og der er kun n ansat i GD I B , og vi oplever et fald i personaletallet i delegationerne til de enkelte lande .
<P>
Medmindre vi er parate til at gre en indsats for at overvinde disse barrierer , s bliver der ingen samordning .
Vi fr ikke i tilstrkkelig grad koncentreret krfterne om bistandens kvalitet , om inddragelse af udviklingslandene selv .
<P>
Lad os nu hre , hvilket forslag der kommer her i dag som opflgning p pilotprojekterne .
Kommer de bare til at st alene , eller kommer der faktisk til at ske noget ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , for det frste vil jeg give hr . McGowan en stor kompliment for hans udmrkede betnkning .
Jeg vil ogs understrege , at denne betnkning kommer p et godt tidspunkt , fordi Rdet ( udviklingssamarbejde ) p sit uformelle mde , som afholdes den 28. februar og den 1. marts i Amsterdam , netop vil gre dette til et af sine vigtigste temaer .
Det er sledes godt , at vi nu drfter denne betnkning , det ville vre endnu bedre , hvis min gode ven Jan Pronk ogs ville vre til stede her .
Det er anden gang , at vi i denne uge savner en nederlandsk minister her .
Jeg holder virkelig ikke af at kritisere Jan Pronk , for jeg ved , at han er en udmrket minister for udviklingssamarbejde , og jeg har i fem r siddet ved siden af ham i det nederlandske ministerrd .
Det er sledes ogs en grund til ikke at kritisere ham alt for voldsomt , men han skulle alligevel hellere have vret her , om det s blot var for at lytte til det , som hr . McGowan sagde .
Jeg hber , at han alligevel vil f kendskab til det , som vil blive sagt her under denne forhandling .
<P>
Til trods for den kendsgerning , at udviklingssamarbejdet ofte har frt til udmrkede ting , m vi konstatere , at der ogs er temmelig mange klager over udviklingssamarbejdets resultater .
Somme tider skyldes det drlig forvaltning i selve landene , somme tider skyldes det krige og naturkatastrofer , ting udefra , men somme tider skyldes det ogs simpelthen den drlige samordning af bidragydernes udviklingshjlp .
Og nr det er tilfldet , s m vi tage det alvorligt , og s m vi ogs tage ved lre af det .
Lad mig lige nvne tre eksempler p en mrkelig samordning , som jeg selv er stdt p i praksis under mine rundrejser .
Zambia har indtil 1980 ' erne fet vldig megen udviklingshjlp , fordi det var et s sympatisk land . Endda s meget , at mere end halvdelen af det nationale budget bestod af donorpenge .
Enhver ved , at det er uheldigt for et land .
Det lgger en dmper p dets egen dynamik , og egentlig gr landets eget ansvar tabt , og alligevel var man ikke i stand til sammen at formindske det .
Og det er et tegn p drlig samordning .
I Mauretanien og Senegal oplevede jeg en gang , at et nederlandsk landbrugsprojekt , det var p grnsen mellem Mauretanien og Senegal , skulle overdrages til den lokale befolkning .
Det ville man egentlig ikke have , og man gik til Danmark og spurgte , om Danmark ville overtage dette projekt .
Og benbart var Den Europiske Union heller ikke i stand til at sammenkalde disse to lande og egentlig srge for , at det ikke ville ske .
Og i Nepal har jeg engang oplevet en klage fra to ikke-statslige organisationer , som klagede over den kendsgerning , at man var ved at byde over hinanden i forbindelse med et tiltrkkende spedalskhedsprojekt , endda i en sdan grad , at de regionale myndigheder begyndte at krve bestikkelse .
S er man naturligvis ogs selv ude om det .
Det er blot nogle eksempler p drlig samordning .
<P>
Fru formand , hvilke flaskehalse er strst ?
Den vigtigste har ogs hr . McGowan allerede nvnt : Unionen har siden 1994 haft en integreret udenrigspolitik .
Vor kommissr for udviklingssamarbejde , hr . Pinheiro , er p de omrder , som han forvalter , ogs ansvarlig for udenrigspolitik og ligeledes for handel og for menneskerettigheder , og det fungerer godt .
Men sdan forholder det sig ikke i medlemsstaterne , der er det hele stadig adskilt .
Og nr jeg s ser p forskellene i bistandens omfang , forskellene i strategi , forskellene i de steder , hvor bistanden ydes , nr man frem til de samme konklusioner .
Der er fire lande , som nr OECD ' s 0 , 7 % -norm .
De andre er langt under denne .
Og for s vidt angr strategien , det sagde vor socialistiske kollega ogs for lidt siden , er der store forskelle mellem de forskellige medlemsstater .
Nogle ser udviklingshjlpen som noget , som virkelig er beregnet til fattige lande , og hvormed man skal hjlpe dem .
Andre ser det som en forlngelse af den eksterne handel , og andre igen ser det frem for alt som et mnster , hvormed alle magtsforhold kan fastholdes .
Og vi ved alle sammen , hvilke lande der str bag dette .
<P>
S ser man ogs en tredje flaskehals , nemlig at nr det drejer sig om samarbejde med multilaterale organisationer , IMF , Verdensbanken , eller nr det drejer sig om samarbejde med de ikke-statslige organisationer , s gr man ogs i helt forskellige retninger . Nogle lande arbejder temmelig meget med de ikke-statslige organisationer , andre gr det nsten ikke .
Nogle lande arbejder meget med multilaterale organisationer , andre gr det nsten ikke .
Kommissionen har forsgt at n frem til en samordning i en rkke lande .
Det er mske klogt , at Kommissionen ikke med det samme har forsgt at f alle medlemsstater til at indtage samme holdning .
Nej , man har indledt en rkke pilotprojekter i Bangladesh , Elfenbenskysten , Etiopien , Costa Rica og Peru , og man har sagt : Lad os nu forsge at n frem til samarbejde i selve landet .
Lad ambassadrerne mdes og f samordnet tingene ordentligt .
Det hjlper , indtil man m konstatere , at de budskaber , som kommer fra medlemsstaterne , er helt andre budskaber end dem , som skal samordnes omkring dette bord .
<P>
Fru formand , tiden er sledes virkelig inde til at stte sig omkring bordet med medlemsstaterne for at se , om man kan n frem til en bedre samordning .
Dette er absolut ndvendigt .
Vigtigst er det egentlig , at hjlpen derved kan blive mere effektiv , og Den Europiske Union er verdens strste bidragyder for s vidt angr udviklingshjlp .
I de fleste udviklingslande kommer mere end halvdelen af pengene fra os .
I Afrika er det endog 65 % .
Jeg hber helhjertet , at ministeren for udviklingssamarbejde Pronk , selv om han ikke er her , har mulighed for p Rdets uformelle mde alligevel at opn en rkke gennembrud p dette omrde , og jeg hber helhjertet , at hr . Pinheiro vil forklare ham , hvad vi her har sagt om denne sag .
Hvis det lykkes , s har Det Europiske Rd , tror jeg , gjort noget positivt for Unionen og for medlemsstaterne , men frem for alt for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne hylde hr . McGowan overordentlig meget for denne betnkning ; jeg er glad for , at den foregende taler , vor kollega og veninde , allerede har sagt , hvad jeg ville have sagt .
For hvad enten man tilhrer oppositionen eller ej , udviklingssamarbejde drejer sig om noget helt andet .
<P>
McGowan-betnkningen har sat fingeren p temmelig mange mme punkter .
Medlemsstaterne viser nppe beredvillighed til at tilpasse deres udviklingssamarbejdspolitikker til hinanden og til Unionens udviklingssamarbejdspolitik .
Ogs jeg kan tilrettelgge et helaftensprogram med lysbilleder om min erfaring fra 27 r i udviklingslande , om den rystende forskel mellem Unionens , som dengang blev kaldt Fllesskabet , udviklingssamarbejde og forskellige europiske medlemsstaters bilaterale interesser .
<P>
Medlemsstaterne vil have - det har jeg allerede sagt - at deres udviklingssamarbejdspolitik skal vre effektiv og hensigtsmssig .
Nu opns den strste grad af effektivitet jo gennem samordning - De har udtrykt det udmrket i Deres betnkning .
Medlemsstaterne viser sig ikke at vre rede til det .
Konklusionen m s vre , at de vil ofre kvaliteten af hjlpen til fordel for deres egen profil i verden , at de vil sikre deres skaldte suvernitet og ligestille udenrigspolitikken med udenlandske interesser og udenlandske forbindelser .
<P>
Jeg synes , at det er en overordentlig foruroligende sag .
Nedsat effektivitet formindsker chancerne for udvikling i disse lande og underminerer opbakningen fra befolkningen i vore egne lande , hvorved de fattige lande i fremtiden endnu en gang bliver ofre .
<P>
For anden gang : Der m komme en ende p det - det har vi rbt i 30 r .
Unionens eksterne optrden krver af medlemsstaterne , at de indtager en loyal holdning med hensyn til de forskellige former for europisk politik .
Jeg hber , at disse forskellige former for europisk politik kan skitseres her i Parlamentet .
<P>
Unionen har stort behov for kohrens i sin udenrigspolitik , det fremgr nu igen af det image , som vi har med hensyn til omrdet omkring De Store Ser , fiskeripolitikken , landbrugspolitikken , men ogs f.eks. vbeneksportkontrollen .
McGowan har sagt noget om det .
<P>
Jeg hber , at det nederlandske formandskab , som har lovet at gre noget ved denne politiske kohrens , virkelig vil stte dette hjt p dagsordenen .
Jeg er enig med fru Maij-Weggen i , at jeg faktisk savner ministeren for udviklingssamarbejde Pronk under disse drftelser om hr . McGowans udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , kre kolleger , jeg synes , at hr . McGowan har fremlagt en vigtig og vsentlig betnkning om udviklingspolitikken , som kunne danne udgangspunkt for en drftelse af den fremtidige strategi og det fremtidige perspektiv .
Jeg er af den mening , at vi ikke skal lave sknmaleri .
<P>
Indledningsvis vil jeg konstatere to ting : I vore samfund er udviklingspolitik megaout .
Fru Maij-Weggen har netop sagt , at kun fire lande nr det ml , vi selv har sat os , p 0 , 7 % af bruttonationalindkomsten .
P det sidste fllesskabsbudget havde vi reelt en nedgang , og ogs i flere medlemslande har der vret en nedgang .
<P>
For det andet : Der foregr ikke nogen europisk udviklingspolitik .
Vi har 15 enkeltpolitikker plus en ekstra politik fra Fllesskabets side .
Det er den virkelige situation .
Den samordning , der blev krvet i Maastricht-traktaten , har ikke vret til at f je p i de sidste r .
Det er den heller ikke i Maastricht II . Maastricht II skal holde je med samordningen , det str i artikel 130 .
Men hvad konstaterer vi ?
Det str end ikke p dagsordenen .
Hr . Pinheiro , kan De n at f det med p dagsordenen ?
Vore regeringer har benbart ingen interesse deri .
<P>
Og nr jeg s ser p budgettet : I de sidste r har vi konstateret , at milj og udvikling , kvinder og udvikling har haft en tendens til at nrme sig nul .
NGO ' erne skal have mere .
Selv om vi er rede til at anstte mere personale i Kommissionen , spares der p grundlag af budgetsituationen .
Nogle af de store vil bruge de fleste af pengene .
<P>
S fr vi derudover en intern strukturel omlgning .
Megaprogrammet er vedtaget af regeringerne , uden at de har stillet penge til rdighed , og disse penge tages s fra udviklingspolitikken .
Ja , s er det , at jeg sprger mig selv , hvad er strategien da egentlig ?
<P>
Fru Maij-Weggen siger , at Den Europiske Union er langt den strste bidragyder i verden ; ja , nettoafgangen af kapital fra disse lande er ofte langt strre end det , de fr , og vi kan konstatere , at sulten ges , nden bliver vrre og antallet af dde stiger .
Jo , vi har brug for en civil udenrigspolitik .
Mit sidste krav er en institutionel reform med Maastricht II ; hr . Pinheiro , vi har brug for en strk minister , en strk kommissr for denne civile udviklingspolitik som supplement til den udenrigspolitik p det militre og sikkerhedsmssige omrde , vi har med FUSP .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance accepterer fuldt ud ordlyden af Kommissionens meddelelse samt hr . McGowans betnkning .
<P>
For os er en ting givet : Alt , der begrebsmssigt , beslutningsmssigt , konomisk , handlingsmssigt og evalueringsmssigt gr det muligt at styrke komplementariteten mellem Unionens og medlemsstaternes udviklingspolitikker , forekommer os positivt .
<P>
I forlngelse af vor kollegas , hr . Bertens , ord , vil jeg gerne benytte lejligheden med denne betnkning til at drmme om en situation , hvor problemet ikke mere findes , fordi staterne har uddelegeret deres kompetence og midler til udviklingssamarbejde til Den Europiske Union .
<P>
Jeg reprsenterer et land , Frankrig , hvor man i hjere grad end andre steder er tilhnger af bilaterale aftaler ; det har mske historiske rsager , men det skyldes ogs konomisk og diplomatisk indflydelse .
Jeg har hrt , at det er i Frankrigs interesse at bevare og styrke dette bilaterale samarbejde .
Jeg ved ikke helt , hvis interesse der er tale om , og i hvilket rhundrede vi lever .
<P>
Og det sprger jeg ofte mig selv om , nr jeg overvrer vore forhandlinger og afstemninger .
Her kan jeg hre , at man fordmmer Frankrig - det skete lige for en time siden - p grund af den rolle , landets militr angiveligt spiller i forbindelse med bekmpelse af forbrydelser , men ogs den politiske opposition i Tchad .
Jeg hrer her i salen , at Frankrig anklages for at gribe ind i de indre anliggender i et land som Den Centralafrikanske Republik .
Jeg har forstet , at Frankrig og ogs Belgien har spillet en ikke ringe rolle i krisens udbrud og forvrring i Rwanda og Zaire , og jeg kan notere mig , at den franske udviklingshjlp , der har vret en betingelsesls sttte til diktaturer , bruges til at nre alle former for bedrageri og korruption .
Og alle kan sammen med mig konstatere , at Frankrig under pskud af srlige bilaterale forbindelser meget ofte befinder sig i en nykolonistisk situation , hvor det ikke kan forsvare sig mod denne ofte velunderbyggede anklage .
<P>
S hvilken interesse har Frankrig i det ?
Min overbevisning er , at vi virkelig har interesse i at stille vore midler til rdighed for en europisk udviklingspolitik , som pludselig ville ndre omfang og ambitionsniveau .
Ud over aspektet med komplementaritet forekommer det mig at vre fremtiden for vore nationale samarbejdspolitikker , og jeg tror , at Kommissionen ville vinde ved at stille et forslag om gradvist at gre de nationale udviklingspolitikker og midler til et fllesskabsanliggende .
<P>
Jeg vil tilfje til vore overvejelser for lidt siden om racisme , at hvis Frankrig virkelig p grund af en flles historie og kultur havde srlige grunde til at opretholde et bilateralt samarbejde med de afrikanske lande , jamen s ville landet vel modtage indvandrerne fra disse lande noget bedre .
<SPEAKER ID=213 NAME="Pinheiro">
Fru formand , indledningsvis vil jeg rette en oprigtig tak til hr . McGowan for hans fremragende betnkning om det vigtige sprgsml om komplementaritet mellem Fllesskabet og medlemsstaternes politik vedrrende udviklingssamarbejde og ikke mindst sprgsmlet om samordning og sammenhng .
<P>
Kommissionen deler i vid udstrkning hr . McGowans analyse af situationen , for s vidt angr manglen p reelle fremskridt med hensyn til at gennemfre komplementaritet mellem Fllesskabet og medlemsstaternes politik , som det er fastsat i traktaten om Den Europiske Union .
Uanset Rdets vedtagelse i 1992 af forskellige afgrelser og konklusioner om komplementaritet , samordning og sammenhng i Fllesskabet og medlemsstaternes udviklingspolitik er de hidtil opnede hndgribelige resultater klart utilfredsstillende .
<P>
Kommissionen er ligeledes enig med ordfreren i , at en af hovedrsagerne til manglen p fremskridt er visse medlemsstaters manglende interesse i at styrke samordningen .
Det bilaterale udviklingssamarbejde flger en helt anden logik end Fllesskabets .
Fllesskabet er i hjere grad orienteret mod programmer , mod en integrering af udviklingssttten i den strategiske udvikling i landene , i samarbejde med Verdensbanken , Valutafonden og FN , dvs . Fllesskabet flger en strategisk logik , medens den bilaterale bistand nsten altid er orienteret mod projekter og ikke programmer eller sektorer .
Derfor br ord som komplementaritet , synergi , samordning interessere begge sider .
Desvrre udviser visse regeringer stadig et vist snversyn - af rsager , som nogle af medlemmerne har vret inde p - , idet de ikke indser , at synergi og samordning bde er til fordel for de pgldende lande og styrker deres egen indsats .
<P>
I forbindelse med Nederlandenes forberedelser til at overtage formandskabet identificerede minister Jan Pronk og jeg selv dette emne som et af de vigtigste , hvor det var ndvendigt at gre fremskridt , uanset de vanskeligheder , vi ved , vi vil stde p ; og derfor har vi fet den id , at det vil vre nyttigt at tackle dette problem ved at give konkrete eksempler p resultaterne af manglende samordning , manglende sammenhng eller manglende komplementaritet .
P det nste uformelle mde mellem ministrene med ansvar for udviklingssamarbejde , som finder sted ved udgangen af denne mned , vil vi netop som et centralt punkt have de sprgsml , som hr . McGowan identificerer i sin betnkning .
<P>
Endelig vil jeg sige , at der selvflgelig findes nogle legitime grunde til , at Den Europiske Udviklingsfond ikke er opfrt p fllesskabsbudgettet .
Det m der vre .
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen fortsat mener , at de fordele , der kunne opns hermed , bde med hensyn til fastlggelsen af udviklingspolitikkerne , evalueringen og gennemfrelsen af dem , i vid udstrkning vil rde bod p de sm ulemper , som der for nogle medlemsstaters vedkommende kan vre forbundet med at opfre EUF p fllesskabsbudgettet .
<P>
Jeg vil sledes gre , hvad jeg kan , for at en sdan ndring indfres i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg er overbevist om , at den dag , hvor Europa-Parlamentet spille en hovedrolle i debatten om EUF ' s budget , vil nogle af de pklagede aspekter vedrrende samordningen af politikkerne f en fremtrdende plads , ikke alene i betnkninger fra nogle af de mest interesserede medlemmer , men i Parlamentet som helhed .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at jeg hber , at dette tema hyppigt vil komme p dagsordenen , for den eneste mde , hvorp man kan f begge parter til at danse med , er ved igen og igen at lgge politisk pres p den genstridige part .
Jeg vil gerne endnu en gang p Kommissionens vegne takke Parlamentet for den interesse , det engagement og den sttte , som det har givet os i dette forsg p at forbedre samordningen af Kommissionens og medlemsstaternes indsats .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Ndhjlp , rehabilitering og udvikling
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0021 / 97 ) af Fassa for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet ( KOM ( 96 ) 0153 - C4-0265 / 96 ) om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling ( LRRD ) .
<SPEAKER ID=216 NAME="Fassa">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , den traditionelle adskillelse mellem humanitr bistand , genopbygning og udvikling betragtes i stadig stigende omfang som kunstig , og den indbyrdes forbindelse mellem dem er genstand for stadig strre opmrksomhed .
<P>
Det er disse to emner , der er omhandlet i denne betnkning med det udvidede forslag til beslutning , som jeg her kort skal resumere .
Den frste del omhandler Den Europiske Unions humanitre bistand , og navnlig den rolle , ECHO spiller inden for denne .
Vi kan ikke lukke jnene for , at Fllesskabets humanitre bistand er vokset strkt i de seneste r .
Den har forskellige sider , hvoraf jeg vil begrnse mig til at nvne fire , nemlig for det frste ndvendigheden af samordning .
Et frste aspekt af samordningen er af politisk og organisatorisk art .
Som det ogs var forudset i den oprindelige formulering af beslutningsforslaget - og jeg fremstter p min gruppes vegne et ndringsforslag i denne forbindelse - m det anses for ndvendigt at oprette et enkelt kommissariat for disse problemer .
Det andet aspekt af samordningen er den skaldt operative samordning , dvs. samordningen af samarbejdet mellem NGO ' erne og Kommissionens delegationer .
I denne henseende ved vi , at aftalerne er blevet standardiseret , og dette er positivt i den forstand , at de sikrer stabile forbindelser p grundlag af klare og p forhnd kendte regler .
Men med et s stort antal underskrivere og de betydelige forskelle , der findes mellem dem , br man overveje muligheden for at fje bilag til aftalerne .
P denne mde kunne man give aftalerne med NGO ' erne en strre elasticitet .
<P>
En anden side er sprgsmlet om synlighed , og i betnkningen stilles sprgsmlet om den store betydning , denne br have , srlig hvor der krves synlighed i bde vore lande og modtagerlandene af de vrige donatorer , og hvad man vil opn hermed .
<P>
En tredje side er den skaldte fund raising .
Med henblik herp tillader vi os at foresl et initiativ til direkte indsamling af penge blandt befolkningerne .
Dette initiativ vil komme til at spille en betydelig rolle inden for strategien for synlighed , for s vidt som det vil skabe strre bevidsthed i befolkningerne om de humanitre problemer uden at skade NGO ' erne som selv kunne involveres aktivt i selve indsamlingen .
Ogs herom fremsttes et ndringsforslag .
<P>
Den fjerde side er oprettelsen af en frivillig europisk hjlpetjeneste inden for den humanitre bistand .
Som ordfrer finder jeg , at de initiativer , der allerede er taget af Den Europiske Union med henblik p opbygningen af en civil europisk hjlpetjeneste , kan integreres med vgten lagt p udviklingsarbejder .
<P>
Jeg kommer nu til den anden del af betnkningen , der vedrrer forbindelsen mellem bistand , genopbygning og udvikling .
I april 1996 fremlagde Kommissionen et dokument , der er opdelt i fire afsnit , hvoraf det frste handler om den mde , hvorp hjlpeaktionerne kan tilrettelgges under strre hensyntagen til udviklingens ml og krav .
I denne forbindelse gr vi srlig opmrksom p den betydning , der i dokumentet tillgges udfrelsen af vurderinger af indvirkningen p hvert enkelt land , frend selve aktionerne ivrksttes .
<P>
En anden side vedrrer genopbygningen og bistanden efter krisen , for hvis vedkommende det synes vsentligt at g et skridt videre end i Kommissionens i vrigt fremragende dokument ved at involvere det lokale civile samfund .
<P>
En tredje side vedrrer udviklingsaktionerne og risikoen ved ndsituationer .
Kommissionens stillingtagen , der er koncentreret om begreberne risiko og srbarhed , er ganske rosvrdig , men for at vre sikker p , at der tages hensyn til alle aspekter af betydning m man vre opmrksom p , at dette kun er n side af medaljen .
At tillgge den enkeltes evner og frdigheder den samme betydning og sledes lade dem deltage , som forsger at hjlpe , er den eneste metode til sikring af , at initiativerne virkelig bliver en succes .
<P>
Det fjerde og sidste punkt vedrrer menneskeskabte ndsituationer .
Forebyggelse af konflikter burde vre et element , der er indbygget i politikken p dette omrde .
<P>
Et problem , der ikke drftes i Kommissionens Grnbog , er den humanitre bistands politiske aspekter .
Man kan nemlig ikke se bort fra , at de humanitre aktioner , ogs selvom de skal vre neutrale , dog af og til har politiske konsekvenser .
Kommissionen br derfor vurdere konsekvenserne fra sag til sag og om muligt sge at sikre , at aktionerne tjener videregende forml vedrrende forberedelsen til at imdeg konflikter .
<SPEAKER ID=217 NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg lyknske min kollega og ven , Raimondo Fassa , for hans fortrffelige betnkning og ogs takke kollegerne i Udenrigsudvalget , som har modtaget alle dette udvalgs forslag meget positivt .
<P>
Forslagene vedrrer hovedsagelig to aspekter : For det frste en styrkelse af det forebyggende arbejde , navnlig ved at sttte oprettelsen af en international krigsforbryderdomstol , og for det andet Unionens mulighed for at analysere og afdkke konfliktsituationer .
<P>
Vedrrende Unionens aktionskapacitet - og det synes jeg er meget vigtigt - gr betnkningen sig til talsmand for en reform af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og muligheden for at viderefre de diplomatiske , men ogs de militre og civile bestrbelser .
Jeg vil gerne understrege over for hr. kommissr Pinheiro , at Kommissionen i betnkningen anmodes om at undersge muligheden af at oprette et europisk korps bestende af militrpersoner og civile , som kan gennemfre fredsbevarende og -skabende operationer .
<P>
P et tidspunkt hvor vi kapitulerer over at have betroet en europer NATO ' s sydkommando , hvor drftelserne om oprettelsen af en europisk sjle i NATO bliver mere og mere vanskelige , hvor blgerne i diskussionerne om integrationen af WEU i Den Europiske Unions institutioner gr hjt , hvor vi husker den katastrofale operation rkenstorm , hvor Unionen i de sidste fire mneder har vist sig ude af stand til at beslutte at gribe ind i omrdet omkring De Store Ser , hvor der ikke er et konkret forslag til reformen af Unionens sikkerheds- og forsvarssjle , ja , da er det ikke urealistisk at tro , at Unionen kunne udvise et minimum af skaberevne og oprette et europisk korps , der skal bruges til fredsskabende og -bevarende aktioner .
Dette korps skulle best af militrpersoner og civile , der var srligt uddannede til den slags situationer ; militrpersoner , lger og folk , der kan opbygge og lede en flygtningelejr ; alts et militrkorps , som ikke skulle vre summen af de nationale enheder , men best af europiske militrpersoner under et europisk flag .
<P>
Et sdant forslag , der rent konomisk falder inden for rammerne af Den Europiske Unions formen , kunne hurtigt blive gennemfrt .
Man skulle bare g til arbejdet med det samme , g i gang med de ndvendige undersgelser , og man kunne , hvis den politiske vilje var til stede , allerede vedtage det nu i forbindelse med reformen af traktaterne til juni i Amsterdam .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Fru formand , hr. kommissr , p egne vegne og p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne takke hr . Fassa for hans betnkning .
Af den fremgr det klart , at den traditionelle opdeling mellem ndhjlp , rehabilitering og udvikling bliver stadig mere kunstig , og at det er ndvendigt at styrke sammenkoblingen mellem disse tre typer aktioner .
<P>
Rent faktisk gedes Fllesskabets udgifter til humanitr bistand kraftigt i perioden 1990-1995 , desvrre som flge af det stigende antal kriser , der er opstet i de senere r .
Men vi m tage hensyn til den trthed , som begynder at gre sig gldende hos donatorerne , og de konomiske problemer , som mange medlemsstater str overfor .
Hvis udgifterne til humanitr bistand fortstter med at lgge beslag p en stor procentdel af budgettet , kan det komme til at g ud over udviklingsprogrammerne i de kommende r , hvilket m give anledning til srlig bekymring .
<P>
Det er flgelig ndvendigt med en snver samordning mellem medlemsstaterne og Kommissionen for at ge effektiviteten af Fllesskabets humanitre bistand , og det er absolut ndvendigt , at der fastlgges en sammenhngende verdensomspndende strategi - sdan som ordfreren slr til lyd for - for anvendelsen af denne bistand .
Fllesskabet br samordne sin indsats med den indsats , som ydes af tredjelande og internationale organer og organisationer med speciale i humanitr bistand , og arbejde tt sammen med ikke-statslige organisationer .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , p baggrund af den stagnerende eller endog nedadgende tendens , der kan registreres for de samlede bistandsprogrammer , er det vigtigt , at Kommissionen skaber de ndvendige finansielle betingelser , sledes at man omsider begynder at give prioritet til forebyggelsen af konflikter .
Der er behov for at bevidstgre den europiske offentlighed om den mellemsigtede udviklingsbistands rolle , og dette kan ske ved at pvise rsagssammenhngen mellem fattigdom og humanitre kriser .
<P>
Oprettelse af en frivillig europisk tjeneste p fllesskabsplan kunne blive en vrdifuld sttte for Fllesskabets udviklingsarbejde og humanitre indsats .
Der br endvidere vises stadig strre opmrksomhed - som ordfreren foreslr - over for sammenkoblingen af den kortsigtede , mellemsigtede og langsigtede bistand inden for rammerne af en sammenhngende strategi .
<P>
Man m ikke glemme - selv om Rdet desvrre gr det - at der ikke findes noget bedre langsigtet middel til at afhjlpe menneskelige lidelser end konfliktforebyggelse , og der m , s snart situationen i et land ndvendiggr det , indledes aktioner af forebyggende art , - diplomatiske , konomiske , mediemssige , osv .
<P>
Jeg sttter fuldt ud de foranstaltninger , der foresls af ordfreren , hr . Fassa , som allesammen er led i opfyldelsen af disse ml , og jeg hber oprigtigt , at de ogs vil vinde tilslutning hos kommissren og i Kommissionen som sdan .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har nu igen lejlighed til at behandle en fremragende betnkning , lige s fremragende som de betnkninger , vi har behandlet tidligere p dagen , og som desuden er baseret p hr .
Fassas grundige arbejde og p to gode udtalelser fra henholdsvis Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser med hr . Smith som ordfrer , og Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender med hr .
Dupuis som ordfrer .
<P>
P denne baggrund ville det - som vore nederlandske kolleger ppegede - vre rimeligt , om ministeren , hr . Pronk , havde vret til stede ; han er ganske givet en yderst kompetent person , men mske kunne han have lrt noget om , hvilke flelser der rrer sig i Europa-Parlamentets medlemmer , som er strkt interesserede i disse problemer .
<P>
Den foreliggende betnkning tager - som ordfreren lige sagde - udgangspunkt i et srdeles godt dokument fra Kommissionen - hvilket det glder mig at kunne sige - om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , idet rehabilitering opfattes som en central fase , for at bistanden reelt tjener et udviklingsforml .
Jeg finder det relevant at gentage , hvad ordfreren ppeger , nemlig at er en stadig mere kunstig opdeling , selv om Kommissionens struktur med en opdeling mellem GD I , GD VIII og ECHO under tre forskellige kommissrer opretholdes af grunde , som det ikke er let at finde en lsning p .
<P>
Vi br imidlertid ikke forfalde til pessimisme p grund af dette bureaukrati .
Den Europiske Unions humanitre bistand forgedes strkt i perioden 1992-1995 - og i srlig grad i 1994 - hvor bistanden stort set fordobledes .
Og selv om det har vret ndvendigt samtidig - da europerne er store bidragydere til OECD ' s fonde - i stigende grad at yde ndhjlp , erindres der om , at denne ndhjlp er reduceret fra 500 mio Dollars i 1988 til 3.500 mio dollars i 1993 .
Ndsituationer , der f.eks. skyldes flygtningestrmme , hvoraf , som det ogs fremhves i betnkningen , et flertal er kvinder . Og det er godt , at tre punkter - 15 , 16 og 17 - i betnkningen er viet problemet med kvinder og brn .
Der gres ogs opmrksom p , at det er bedre at forebygge end at helbrede , og det er rigtigt , at Parlamentets Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser mere end n gang har opnet sttte fra plenarforsamlingen til at krve , at Rdet foretager seris undersgelse af mulighederne for konfliktforebyggelse .
Vi er altid sent p den , men i nogle tilflde kunne vi vre kommet i tide .
<P>
Det er ligeledes en god id , som det foresls i svel betnkningen som i Kommissionens meddelelse , at oprette frivillige tjenester .
Jeg m erindre om , at der i historiens lb har vret mange frivillige .
Jeg tnker isr p de kristne missionrer , som ikke alene har bidraget til en intellektuel og moralsk udvikling , men som ogs hyppigt har bidraget til at afhjlpe befolkningernes elendighed , og som ofte har givet deres liv for sagen .
Nutidens frivillige , der har en anden livsstil og verdslige motiver , udfrer ogs et beundringsvrdigt arbejde .
<P>
Selvflgelig er det ndvendigt med stor opbakning fra staterne , ligesom det er ndvendigt at kombinere ndhjlp og udviklingsbistand , som det anbefales i fru Baldis og hr . McGowans betnkninger .
Jeg tror imidlertid , at der under alt dette ligger et socialt pres , og det er en god ting . Et socialt pres fra de europiske folk , som nrer et virkeligt nske om at hjlpe .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , vi taler alle i disse dage om en betydningsfuld leders dd , og det uanset om vi er enig i hans ideer eller ej , nemlig Deng Xiaoping .
Jeg vil slutte med at erindre om , at der tilkommer denne leder en stor del af ren for at have frt verdens mest folkerige land ud af underudviklingen , og at et af hans yndlingsudtryk var flgende :  om katten er hvid eller sort er ligegyldigt , det vigtigste er , at den jager mus  . Vi m alle lre fra os , hvad vi kan , for at andre kan blive i stand til at jage mus og skaffe sig det daglige brd .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissr , jeg finder ikke , at styrkelsen af den humanitre bistands rolle br ske til skade for virket for udviklingen p langt sigt .
Vi har nemlig i lngere tid vret vidne til en overfrsel af betydelige midler fra samarbejdsomrdet til den humanitre bistand i bde medlemsstaterne og Den Europiske Union .
<P>
Dette forekommer mig rent ud sagt at vre en uacceptabel holdning , der for den rige verdens vedkommende betyder et alvorligt tab af politisk ansvarlighed , som m imdegs .
Den humanitre bistand er nemlig mere indbydende eller synes i det mindste at vre det , i den offentlige menings jne , den er mere tiltrkkende , den bevger vore befolkninger mere og finder i det hele taget mere plads i aviserne og massemedierne .
Jeg mener , at man i stedet burde ansvarliggre den offentlige mening i Europa og overbevise folk om , at den eneste vej til fremme af international stabilitet og vkst i de fattige lande gr via politikken for udviklingssamarbejde og afstning af betydelige konomiske midler hertil , hvilket srlig skal rde bod p det underskud i henseende til konomisk og politisk demokrati , der kendetegner forbindelserne mellem Nord og Syd .
<P>
Jeg er derfor enig med hr . Fassa , nr han i sin betnkning foreslr en mere effektiv forbindelse mellem humanitr bistand og bistand til udvikling , genopbygning og konomisk sanering .
I betnkningen gives der udtryk for en overbevist sttte til NGO ' ernes solidariske virke , idet disse ofte er de frste , der personlig bder for et modigt virke i konfliktramte omrder .
<P>
Jeg vrdstter ogs de erfaringer , der er gjort med ECHO . Princippet for dets virke viser , at man kun under en virkelig effektiv og overbevist samordning af de europiske humanitre aktioner kan n de fastsatte ml .
Jeg finder at ECHO i visse henseender er juvelen i de fattige landes nrvr udadtil , og at der skal sikres det den sikkerhed for ressourcer , det fortjener , ved at fjerne den herskende usikkerhed , der skabes af praksis i henseende til budgetforbehold , som ikke burde findes p det humanitre omrde for former for politik , der sger at hjlpe dem , der virkelig er i vanskeligheder .
<P>
En hrd kritik m derimod efter min mening rettes mod den sabotage , som Rdet og medlemsstaterne har rettet mod samordningen af politikken for udviklingssamarbejde p det europiske omrde , som Kommissionen s modigt havde foreslet .
I dag er vi vidne til en form for gennationalisering af det europiske samarbejde , og vi er sledes ved at gre et tilbageskridt .
Alt dette er udtryk for et bestemt politisk valg truffet af medlemsstaternes regeringer som led i en neokolonistisk politik , der ikke lngere burde findes , og som har den latterlige virkning , at medlemsstaterne ligefrem konkurrerer om bistanden i de fattige lande og sledes svkker deres bestrbelser betydeligt .
<P>
Til gennemfrelse af alle de ovennvnte forslag krves der en politisk vilje , som Europa-Parlamentet bestandig skal st bag , og jeg finder , at den vedtagelse af hr . Fassas betnkning , som jeg hber p og selv vil bidrage til , vil blive et lille skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=221 NAME="Sandbk">
Fru formand , det er p hje tid , at vi begynder at benytte den enorme viden og erfaring , der allerede findes , i stedet for hele tiden at opbygge nye instanser med nye folk , der igen begynder fra Adam og Eva .
Jeg tnker bl.a. p iden om en frivillig europisk tjeneste for udviklingsarbejde .
NGO ' erne har en lang erfaring for , at man netop br undg at sende ukvalificeret arbejdskraft til ulandene .
Man br i stedet for inddrage lokalsamfundene .
Det kan ikke vre meningen , at ulandene , og isr i katastrofesituationer , skal ptvinges unge ukvalificerede europere for at afhjlpe arbejdslsheden i Europa .
<P>
Ligeledes har NGO ' erne nogle erfaringer omkring landespecifikke virkningsanalyser via deres lokale kendskab og samarbejde med de lokale NGO ' er .
S hvorfor ikke bede NGO ' erne og ECHO om at indg i et tt samarbejde om at udarbejde disse landespecifikke virkningsanalyser ?
Jeg husker bl.a. , at Oxfam et helt r fr katastrofen i Rwanda gang p gang ppegede , hvad der var ved at ske .
Der burde vre grebet ind , sagde Oxfam , men ingen lyttede til dem .
Jeg begriber heller ikke , at det er ndvendigt , at ECHO og Kommissionen gr reklame for sig selv , oven i kbet drlig reklame , og jeg vil gerne vide , hvor mange af EU ' s penge eller af ECHO ' s penge der bliver brugt til en sdan reklame .
<P>
Jeg m tage afstand fra afsnittet om reformen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og synes i vrigt , at punkt 11 og 12 er noget rod .
Men det glder mig , at ndringsforslagene om kvindens rolle og aktive medvirken er inddraget i betnkningen .
Desvrre har jeg p halvandet minut ikke tid til at rose hr . Fassa for alt det , der var at rose ham for .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , kre ordfrer , en ndring af opfattelsen af forbindelsen mellem ndhjlpsaktioner , rehabiliteringsfasen og udviklingsprocesserne med henblik p at gre det europiske virke mere effektivt er essensen i den meddelelse , vi her drfter .
<P>
Efter vor opfattelse m denne forbindelse mellem ndsituationer , rehabilitering og udvikling ndvendigvis g via en strategisk planlgning , der omfatter de politiske , sociale og tekniske tankegange bag udviklingen i disses egen interesse og fremme harmoniseringen af Unionens , medlemsstaternes og FN ' s indgreb .
<P>
Derfor synes en styrkelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik grundlggende ndvendig , og det samme glder samlingen af de kompetente tjenester under n og samme myndighed , der skal sikre samordningen af og den rettidige indgriben hvilket synes at vre signalet til overgang fra ord til praktisk handling .
<P>
Da vi i dag er vidner til kriser , som vi uden videre kan kalde for kroniske og ganske givet alvorlige , og som , netop fordi de trkker ud , kan muliggre en optimal planlgning af indgrebene , der gr det muligt at omforme disse fra i begyndelsen at vre ndhjlp til en senere mere detaljeret form for bistand .
<P>
Vi mener , at Kommissionens indgreb skal tage hensyn til behovet hos de svageste dele af befolkningen , som f.eks. kvinderne , de ldre og brnene , og de skal udformes sledes , at de fremmer de lokale markeder ved at styrke de lokale forsyningsmuligheder .
<P>
Vi gr flgelig ind for oprettelse af en europisk organisation , der omfatter civile og militre enheder , der skal samarbejde med Den Vesteuropiske Union for at bidrage til lsning af kriserne og genoprettelse af freden , ligesom vi er overbevist om ndvendigheden af nedsttelsen af en fast international domstol til bekmpelse af forbrydelser og afstraffelse af gerningsmndene og ndvendigheden af en strengere kontrol med vbeneksport , og at det absolut haster med f ivrksat en politik til forebyggelse af naturkatastrofer og lsning af de vbnede konflikter .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , m jeg begynde med at give udtryk for min sttte til den generelle holdning i denne glimrende betnkning og til den holdning , som ordfreren lgger for dagen .
I mit indlg her vil jeg blot gerne stte fokus p hovedpunkterne i REX-Udvalgets udtalelse .
For det frste erkender vi , at Kommissionen foretager en vrdifuld og vsentlig sondring mellem de forskellige katastrofetyper - fra de rene naturkatastrofer , som ikke desto mindre kan vre strukturelt betingede eller kan vre af lokal art , til begrnsede naturkatastrofer som oversvmmelser , jordsklv med mere , og s de menneskeskabte katastrofer i forbindelse med voldelige konflikter .
I de sidstnvnte tilflde er de institutionelle og administrative rammer for udviklingen ofte brudt sammen , mens de grundlggende institutionelle og administrative strukturer fortsat i store trk bestr i de frstnvnte tilflde , selv om de mske kan vre afbrudt eller midlertidigt kan vre fuldstndig overbelastede som flge af katastrofesituationen .
Det er jo helt klart en yderst kompleks situation , men ikke desto mindre krver den en fleksibel reaktion .
Derefter er der selvflgelig behovet for , som den seneste taler nvnte , at sttte og fremme lokale markeder som handelsstrukturer , og det er et vigtigt aspekt i sammenhng med rehabiliteringssttten .
Faktisk vil det i mange tilflde vre selve grundlaget for rehabiliteringen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt det er , at de parter , som deltager i planlgningen af ndhjlps- , rehabiliterings- og udviklingsprogrammer , beslutter at sttte strategier , som er med til at fremme eller genetablere lokale markeder og nationale eller regionale handelsstrukturer .
<P>
Man kan ikke tnke sig en tilbundsgende diskussion af denne art , hvor man ikke i en eller anden form kommer ind p den rolle , vbenhandelen spiller , og nr vi taler om store humanitre katastrofer , bliver vbenhandelen meget ofte nvnt ; vi mener i REX-Udvalget , at det er ganske afgrende , at Den Europiske Union tager initiativ til at f fastsat en adfrdskodeks for vbenhandelen i regioner af lande , hvor der er klare spndinger , og hvor konflikten lurer lige under overfladen eller er nrt forestende .
<P>
Endelig vil jeg om sammenhngen mellem dokumentet her og Den Europiske Unions aktuelle praksis sige , at Kommissionens holdning til sammenhngen mellem ndhjlp , rehabilitering og udvikling forekommer at vre af en noget teoretisk art og bygge p en rkke grundlggende antagelser om Den Europiske Unions evne til at implementere denne ganske ambitise holdning .
Jeg har haft en rkke meget positive udvekslinger med de implicerede i Kommissionen og ophavsmndene til dette dokument , og jeg har fortalt dem , at det glder mig meget at se det her , og at jeg synes vldig godt om dokumentet , som efter min mening i vid udstrkning lever op til Europa-Parlamentets forslag gennem rene .
Men jeg er alligevel stadig mest interesseret i at se , om der bliver fulgt effektivt op p dette dokument i den daglige implementering af Den Europiske Unions ndhjlp , rehabiliteringssttte og udviklingsbistand , og mske skal der ogs lgges strre vgt p den mde , hvorp tingene fungerer i jeblikket , fr man gr videre til forslag , der skal glde fremover .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst en hjertelig tak til ordfreren , hr . Fassa , for det arbejde , han her har udrettet .
Jeg vil nu ganske kort komme ind p et par punkter .
Jeg hilser det isr velkomment i denne betnkning , at han har taget sprgsmlet om militr beskyttelse af humanitre aktioner op .
Det er jo et problem , vi konfronteres med gang p gang , og netop i den sidste tid er humanitre hjlpeorganisationer meget ofte blevet ofre for voldelige overfald .
Desuden mener jeg , at vi i Unionen kan realisere et lille stykke flles udenrigspolitik p det punkt , og derfor er jeg ogs glad for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , hvad angr et europisk fredskorps .
<P>
Jeg er enig med den , der havde ordet fr mig , hvad angr det problematiske i eksport af vben .
Men selv om vi i en rkke europiske lande har meget strenge forholdsregler , hvad leverancer af vben til konfliktomrder angr , findes der jo altid kriminelle elementer , som finder midler og veje til at f fat i vben og s til at levere disse vben til kriseomrder .
Det er ikke gjort med pne forhandlinger alene .
<P>
Et andet punkt i forbindelse med ndhjlp og bredygtig udvikling er i mine jne , at vi ikke i forbindelse med ndhjlp i den grad kan tage hensyn til krnkelser af menneskerettighederne , her kommer ofrene for katastrofen i frste rkke .
Men i forbindelse med et vedvarende og langvarigt opbygningsarbejde - udviklingsbistand - bliver vi ndt til at stille sprgsmlet om menneskerettighederne , og jeg m desvrre modsige min rede kollega Robles Piquer p et punkt : Heller ikke en vis velstand i et land eller bedre levevilkr kan begrunde , at menneskerettighederne trdes under fode , og jeg kan ikke re en statsmand , der har gjort det , selv om man ikke m tale ondt om de dde .
<SPEAKER ID=225 NAME="Pinheiro">
Fru formand , Kommissionen nsker at komplimentere ordfreren , hr . Fassa , for hans betnkning , og den er generelt yderst positivt indstillet over for konklusionerne og henstillingerne i betnkningen .
Denne betnkning er et meget positivt skridt for formaliseringen af en holdning , der har gennem hele sin udvikling er blevet prget af konstant rdfring med en lang rkke implicerede parter .
<P>
Kommissionen vil gerne fokusere specielt p visse af de punkter , ordfreren har fremhvet , idet Kommissionen har en rkke specifikke kommentarer , og den nsker ligeledes at give medlemmerne en ajourfring med hensyn til gennemfrelsen af princippet om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , samt kommentere nogle vsentlige aspekter i forbindelse med den humanitre bistand og ECHO .
<P>
Jeg er overbevist om , at bistandsarbejdet kun kan blive mere effektivt og hensigtsmssigt ved , at man rigtigt gr sig klart , hvorledes man kan styrke sammenkoblingen mellem de forskellige faser i ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
En anden vsentlig ting , som ogs er fremhvet i hr . Fassas betnkning , er behovet for at samordne Fllesskabets og medlemsstaternes initiativer og derudover sikre , at der eksisterer en god samordning mellem Kommissionen og de andre strre internationale organisationer og organer .
Det er kun sledes , vi kan skabe sammenhng og fremme effektiviteten .
Et andet afgrende punkt er behovet for en bedre mlretning af bistanden til de ndstedte .
Det kan vre meget vanskeligt at opn , specielt nr det glder humanitre kriser , hvor der opstr massive flygtningestrmme og hersker omfattende usikkerhed , men det har ikke desto mindre afgrende betydning , bde for at man kan udnytte midlerne bedst muligt og p lngere sigt for at sikre en fortsat offentlig sttte til at der ydes livsvigtig bistand .
<P>
Endvidere har der mttet ydes megen humanitr bistand i konfliktomrder , hvor den civile befolkning i stigende grad er blevet berrt eller ligefrem har vret det direkte ml for vold .
Under sdanne omstndigheder str det humanitre samfund over for mange basale , men yderst vanskelige sprgsml med hensyn til bistandens neutralitet og upartiskhed .
Der sprges med rette , hvordan man kan forebygge manipulation og plyndring fra kmpende fraktioners side , hvilke modtrk man srger for ved overtrdelser af menneskerettighederne , hvorledes man beskytter bistandsarbejderne og s videre .
Der ligger mange af disse legitime betragtninger bag de punkter , der bliver taget op i den foreliggende betnkning .
Kommissionen erkender helt klart , hvilke alvorlige vanskeligheder der er ved at yde humanitr bistand i disse situationer .
Erkendelse af de dermed forbundne risici og en konstant analyse af situationer , der kan udvikle sig til kriser , hvad enten det skyldes politiske eller konomiske forhold , er en vsentlig del af dette arbejde .
Det er dog ndvendigt at gre sig klart , at de problemer , man mder , er meget forskellige fra den ene krisesituation til den anden .
Kommissionen gr en stor indsats for at samordne med partnere som for eksempel ikke-statslige organisationer og Rde Kors og FN-organisationer med henblik p at tilpasse indsatsen efter den foreliggende situation .
<P>
Betnkningen bringer sprgsmlet om forebyggelse af konflikter op , og det glder naturligvis Kommissionen .
Man kan ikke overvurdere betydningen af forebyggende arbejde ; forebyggelse af konflikter og fremme af et vist ml af strukturel stabilitet er helt centrale begreber for sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , og som De jo ved , har Kommissionen udarbejdet en meddelelse om dette , som for tiden er under drftelse i Rdet .
<P>
Det glder ogs Kommissionen at se , at ordfreren kommer specifikt ind p knsaspektet , og at dette ogs er i fokus i den udtalelse , som Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har afgivet .
Der blev lagt stor vgt p knsaspektet i meddelelsen om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling og i ECHO ' s arbejde i 1996 , og det vil der fortsat blive , idet det er en vsentlig faktor for at sikre , at vor humanitre bistand er rimelig og effektiv .
Kvinder og mnd er srbare p forskellig vis i krisesituationer , og de reagerer ofte p kriser p forskellig mde .
Generelt har mnd flere valgmuligheder , end kvinder har , da de i almindelighed har mere kontrol med ressourcerne , er mere mobile og har strre magt til at trffe beslutninger .
Vi skal derfor finde frem til , hvordan man kan tage hjde herfor ved planlgning og gennemfrelse af humanitre operationer og sikre , at det faktisk bliver efterlevet p det operative plan .
<P>
Her er der ogs en sammenhng med de punkter , der tages op i hr . Fassas betnkning vedrrende de lokale og regionale muligheder .
Det er kun alt for let at komme til at delgge nogle skrbelige markeder , der er i opbygningsfasen , med programmer , der er drligt gennemtnkte eller ikke er ordentligt mlrettede .
Hvis man involverer lokalt personale og styrker lokale institutioner i arbejdet med katastroferne , kan man forebygge mange af de negative virkninger af ndhjlpen , som man har oplevet , hvor udstationeret personale og importerede ressourcer i mange tilflde har lbet den lokale indsats fuldstndig over ende og skubbet den ud p sidelinjen .
Det er et omrde , vi er ganske srligt opmrksomme p i Kommissionen .
Ja , det er jo vort ml at fremme den private sektor , som vi ser som det kraftcenter , som skal styrke vksten i AVS-landene .
Det er i denne nd , vi mener , at bedre udvikling formindsker behovet for ndhjlp , at bedre ndhjlp bidrager til bedre udvikling , og at bedre rehabilitering letter overgangen mellem de to .
<P>
Der har vret en rkke mileple i vore fremskridt med hensyn til implementeringen af en sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
Ja , da sammenkoblingen af ndhjlp , rehabilitering og udvikling i hj grad er blevet betragtet som en holdning , man kan anlgge bredt i en rkke forskellige situationer , har dette synspunkt haft stor gennemslagskraft og er hurtigt vundet frem .
De , der har ansvaret for programmernes planlgning og gennemfrelse , har fet en teknik til rdighed , som knytter sig til eksisterende programmer , for det eneste , der krves , er , at programmet skal udvikles med sammenkoblingen i tankerne og vre baseret p samordning p svel internt som eksternt plan .
Blot det , at man p de tidligste stadier overvejer de fremtidige konsekvenser af initiativer , der tages i dag , er med til at sikre , at der fokuseres p en hjnelse af bistandens effektivitet .
<P>
Task forces er formentlig en af de mest hndgribelige og pragmatiske mder , hvorp man kan demonstrere samarbejde og samordning i praksis inden for Kommissionen .
De er indfrt i de regioner , hvor denne holdning er lngst fremme .
De to bedste eksempler til dato er nok de task forces , der nu i nogen tid har eksisteret for Haiti og omrdet omkring de store ser .
Der er andre , der har vret p plads gennem lngere tid , som for eksempel i Liberia .
Helt uformelt og takket vre tiltrkningskraften ved og behovet for denne nye holdning , fungerer samordning og samarbejde mellem de forskellige tjenestegrene bedre end nogensinde fr , og der er den ekstra fordel , at det nu bakkes op i Kommissionens meddelelse og den frugtbare debat , den har skabt .
Den er internt i Kommissionen blevet omformuleret til en flles instruktion , som er underskrevet af generaldirektrerne for samtlige eksterne generaldirektorater og direktren for ECHO og udsendt til alle eksterne tjenestegrene og delegationer .
<P>
Sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling er ikke bare relevant for Kommissionen .
Medlemsstaterne er blevet opfordret til at tage deres fulde del i samarbejdet , og det glder Kommissionen , at Rdet har accepteret et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om fastlggelse af nogle globale politiske rammer for visse lande og regioner .
<P>
Der sttes i denne betnkning fokus p mange vsentlige humanitre bistandssprgml , og betnkningen er et vrdifuldt bidrag til sammenkoblingen af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , hvor Europa-Parlamentet ogs altid har vret en sttte .
<P>
Fru formand , jeg er ked af , at jeg har talt s lnge , men dette er en betnkning og et emne , hvor en stor del af substansen i vor daglige indsats med hensyn til mange af de allervanskeligste omrder er berrt .
Jeg har derfor ment , at der var grundlag for en lidt lngere besvarelse for at kunne give udtryk for nogle af vore bekymringer .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Mdet er hvet .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
