<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , jeg henviser til side 5 i protokollen fra i gr .
Bde hr . Smith og jeg rejste sprgsmlet om listen til sprgetiden og den omstndighed , at de sprgsml , vi havde stillet til kommissr Kinnock med ansvar for transport , ikke var medtaget blandt de vrige sprgsml p transportomrdet .
Vi spurgte , om der var tale om en simpel administrativ fejl , eller om der var tale om en eller anden politisk manvre for at forhindre , at den britiske regering blev sat i forlegenhed .
Mdeformanden , hr . Imbeni , sagde , at han ville forelgge sprgsmlet for Kommissionen .
Har formanden fet nogen oplysninger fra Kommissionen om , hvad der skete med disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , sprgsmlet er opfrt , og Kommissionen beslutter , hvilken kommissr der skal besvare Deres sprgsml .
Det bliver i hvert fald drftet , og Kommissionen kan selv frit beslutte , hvilken af kommissrerne der besvarer det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , jeg var helt klar over , hvem kommissren skulle vre : Jeg stillede sprgsmlet vedrrende transport til kommissr Kinnock , som har ansvar for transportanliggender .
En eller anden i denne institution - eller i en af de to institutioner - besluttede s ikke at forelgge det for kommissr Kinnock .
Jeg vil gerne have at vide , om fejlen er opstet i Parlamentets eller i Kommissionens tjenestegrene , og jeg vil gerne have at vide , om det er en simpel administrativ fejl eller en politisk manvre !
Kun formanden kan finde ud af det !
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nej , hr . McMahon , hverken det ene eller det anden .
Jeg kan kun gentage det , jeg lige sagde .
Sprgsmlene forelgges Kommissionen som helhed , og Kommissionen beslutter s selv , hvem der skal besvare sprgsmlet .
Dvs. vi eller De kan i dette tilflde ikke beslutte , at hr . Kinnock skal besvare Deres sprgsml .
Vi vil viderebringe dette , og s bliver sprgsmlet besvaret .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , hvis De tillader , vil jeg gerne komme med to sm bemrkninger til protokollen .
<P>
Det drejer sig om side 22 i den spanske version , og jeg har konstateret , at det samme er sket i den italienske og franske version .
Under forhandlingen om BSE havde jeg den re at trde i stedet for fru Pery som formand , og under fru van Dijks indlg gav jeg ordet til Lord Plumb .
Det fremgr ikke prcist af protokollen , at jeg var stedfortrder .
For mig er det en re blive forvekslet med fru Pery , men da protokollen skal vre helt korrekt , br dette ndres .
<P>
Den anden bemrkning , fru formand , drejer sig om side 23 og vedrrer , s vidt jeg ved , kun den spanske version .
Jeg har kontrolleret den italienske og den franske , som er korrekte , men ved begyndelsen af sprgetiden til Rdet og til Kommissionen figurerer hr . Avgerinos , som var mdeformand , ikke i den spanske version .
<P>
Det er to sm ting , fru formand , men jeg mener , de af hensyn til stringensen i vores arbejde br ppeges .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , det bliver rettet .
Hvad angr forvekslingen , skulle der ikke vre nogen problemer med ogs at rette dette .
Jeg hrer netop , at de andre udgaver , som De ikke nvnte , ikke indeholder disse mangler eller fejl .
Men i de udgaver , De omtalte , bliver det rettet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , i Nordspanien har en rkke udenlandske lastbiler nu vret tilbageholdt i to uger .
P trods af den spanske regerings forsg p at finde en lsning er situationen visse steder srdeles faretruende .
Dk bliver skret op , ruder bliver slet ind , og der er sat ild til to lastbiler .
Jeg vil anmode Parlamentets formand , hr . Gil-Robles , om at benytte sig af sine gode kontakter med de spanske myndigheder med henblik p at overbringe Parlamentets foruroligelse over og fordmmelse af denne situation og over for den spanske regering eftertrykkeligt at understrege , at den har pligt til at sikre fri bevgelighed for personer og varer .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Cornelissen , det var ikke til protokollen .
Vi er ved at behandle indsigelserne mod protokollen .
Men vi vil viderebringe det . Jeg anmoder Dem om nu kun at fremstte Deres indsigelser mod protokollen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg mente , at hr . McMahon gjorde det meget godt og ikke behvede min hjlp , men jeg er virkelig forbavset over det svar , De gav ham .
Hvis det er tilfldet , at Kommissionen selv bestemmer , hvilke sprgsml der skal besvares , hvorfor bliver vi s bedt om at rette sprgsml til bestemte kommissrer ?
Hvorfor er en del af sprgetiden forbeholdt bestemte kommissrer ?
Vi rettede vore sprgsml til hr . Kinnock .
En eller anden besluttede ikke at lade hr . Kinnock behandle dem og placere dem s langt nede p listen , at de ikke vil blive net .
Hvem traf den beslutning ?
Vi mener , at der stod politiske krfter bag det , og kan De fortlle os , hvad der skete ?
Beskidt arbejde p skillevejen : Atomindustrien er helt p det rene med disse ting .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg mener , at De nu har misforstet noget .
Jeg sagde tidligere , at det er Kommissionen , der beslutter , hvilken kommissr der skal besvare sprgsmlet .
Jeg sagde ikke , at Kommissionen beslutter , hvilket sprgsml der skal besvares .
Her m der foreligge en misforstelse .
I vrigt hrer Kommissionen jo , hvad der siges her nu , og jeg tror , at der sikkert er mulighed for , at hr . McMahons sprgsml s ogs besvares af hr .
Kinnock .
Men vi kan ikke gennemtvinge det .
Jeg kan kun viderebringe det med en udtrykkelig anmodning om , at hr . Kinnock besvarer sprgsmlet , hvilket jeg ogs vil gre .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om indsigelser mod listen over emner til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , jf. forretningsordenens artikel 47 .
<P>
Punkt I - Menneskerettigheder :
<SPEAKER ID=13 NAME="d'Ancona">
Fru formand , i tilslutning til Deres bemrkning om menneskerettighederne har jeg to sprgsml .
For det frste er der rejst en indsigelse om at erstatte vor menneskerettighedsbeslutning om Vanunu med en beslutning om krigsforbryder Brunner .
Vi anmoder dem , der har rejst denne indsigelse , om at sanktionere , at Brunner opfres som et nyt underpunkt .
Det er min frste anmodning , og min anden anmodning er en indtrngende appel til De Grnne om at trkke punktet vedrrende den fngslede Roisn McAliskey tilbage ; hvorfor anmoder jeg De Grnne om det ?
Fordi der i jeblikket er forhandlinger i gang , der kan forpurres ved p nuvrende tidspunkt at opfre det p listen over uopsttelige emner .
Det er jo resultatet , der tller , og derfor anmoder jeg De Grnne om ikke at opfre dette punkt p listen i dag , men trkke det tilbage .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru D ' Ancona , den indsigelse , jeg har fet forelagt , blev indgivet af PPE-Gruppen , og fristen for at rejse indsigelse er egentlig udlbet .
Dvs. at jeg ikke kan efterkomme Deres anliggende - jeg har forstet , hvad De nsker - hvis PPE-Gruppen ikke erklrer sig indforstet med det .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , forslaget om , at vi skulle tage denne beslutning tilbage er fuldstndig malplaceret , da Parlamentet er ndt til at behandle krnkelser af menneskerettighederne i Unionen , og det er helt klart , at Parlamentet har lejlighed til at gre dette i dag .
Det vil vre for sent at gre det senere .
Der har vret forhandlinger , breve er sendt frem og tilbage , men der er rent faktisk ikke sket noget .
Parlamentet er ndt til at behandle krnkelser af menneskerettighederne i Unionen .
Vi behandler menneskerettighedssprgsml i hele verden , og vi kan ikke se igennem fingre med det , der sker i vore egne medlemsstater .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , fru McKenna .
<CHAPTER ID=3>
Oksekd - Veterinrkontrol - Registrering af kvg
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0037 / 97 af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter ( KOM ( 96 ) 0460 - C4-0546 / 96-96 / 0229 ( CNS ) ) ; -A4-0033 / 97 af Olsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om flgende forslag : I.Rdets direktiv om faststtelse af principperne for tilrettelggelse af veterinrkontrollen for tredjelandsprodukter , der fres ind i Fllesskabet ( KOM ( 96 ) 0170 - C4-0334 / 96-96 / 0109 ( CNS ) ) ; II.Rdets direktiv om ndring af direktiv 71 / 118 / EF , 72 / 462 / EF , 85 / 73 / EF , 91 / 67 / EF , 91 / 492 / EF , 91 / 493 / EF , 92 / 45 / EF og 92 / 118 / EF for s vidt angr tilrettelggelse af veterinrkontrollen for tredjelandsprodukter , der fres ind i Fllesskabet ( KOM ( 96 ) 0170- C4-0335 / 96-96 / 0110 ( CNS ) ) ; -A4-0022 / 97 af Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg ( KOM ( 96 ) 0460 - C4-0545 / 96-96 / 0228 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=18 NAME="Papayannakis">
Fru formand , mine damer og herrer , i gr havde vi en langvarig drftelse af undersgelsesudvalgets konklusioner med hensyn til BSE og Det Forenede Kongeriges , Rdets og Kommissionens ansvar .
Der er ingen , der undervurderer krisens omfang , og isr ikke den krise , der vedrrer borgernes tillid til Den Europiske Unions virke og forbrugernes tillid til kvgopdrtterne og deres produkter .
Denne krise er ufatteligt stor .
Den rammer markedet , betyder fald i forbruget og priserne og truer beskftigelsen og bedrifternes overlevelsesmuligheder .
I dag drfter vi et af Den Europiske Unions frste forsg p at imdeg denne tillidskrise . Et forslag til en forordning om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter .
Omfanget af denne intervention og af den infrastruktur , der krves , for at forordningen kan gennemfres og ligeledes den tilknyttede forordning , som vedrrer identifikation og registrering af kvg , viser , hvor alvorlig en krise , BSE har skabt .
Det vil dog ogs vre ndvendigt med andre interventioner og anden regulering for at genoprette forbrugernes tillid .
Det bliver en meget vanskelig opgave , eftersom denne tillid hele tiden risikerer at blive nedbrudt p grund af den teknologiske udvikling og profitjagten .
Udviklingen muliggr nye produkter , og profitjagten krver dem , mens forbrugerne fr mindre og mindre mulighed for at vide , hvad det er de spiser og drikker .
Tilliden vil frst rigtigt kunne genoprettes , nr vi fr en overbevisende politik , der har til forml at bremse BSE hos producenten .
Den forordning , vi drfter her , griber kun ind i handelsleddet og forsger at give forbrugeren mere omfattende og mere brugbar information med hensyn til kdets og produkternes oprindelse og produktionsforholdene i hb om , at det kan bringe ro p markedet .
Men da forordningen jo er blevet til i en ndsituation , har den huller og mangler , som vi forsger at rette op p med de ndringsforslag , vi har stillet .
Iflge forordningen kan kd og oksekdsprodukter fremover markedsfres med en mrkning , der indeholder oplysninger om produkternes oprindelse .
For at dette kan lade sig gre , m forordningen om identifikation og registrering af kvg frst trde i kraft med et datasystem , hvorefter mrkningen kan gennemfres .
Der er flgende problemer med denne forordning : for det frste er det mrkningssystem , der foresls , fakultativt .
Hvis vi gik med til det , ville vi f to markeder : et med mrkede produkter , som ville indgyde strre tillid og have hjere priser , og et med umrkede produkter , som ville vre lidt suspekte , og hvor eftersprgsel og priser ville vre lavere .
Denne lsning synes nem og ville hurtigt kunne trde i kraft , men den dur slet ikke .
Det er en kunstig beroligelse af forbrugerne ; men der er ingen garanti for , at vi ikke om kort tid vil have en gruppe af mindre oplyste og fattigere forbrugere , som ikke vil vre modtagelige over for information og vil ende med at kbe de antageligt farligere , men billigere produkter .
Jeg synes , det er en bedre lsning , selv om fordelen kun er midlertidig , hvis mrkningen bliver obligatorisk for alle oksekdsprodukter , ogs de industrielt forarbejdede .
Denne lsning har ganske vist ogs sine negative sider , idet den krver en omfattende administrativ og forvaltningsmssig intervention , regulering og kontrol samt hjere omkostninger .
Men den str bedre i forhold til omfanget af den tillidskrise , vi str i .
Det andet problem er , at mrkningen glder kd og kdprodukter .
Her mener Deres ordfrer , at vi skal have en mrkning , der omfatter alle oksekdsprodukter , ogs de forarbejdede .
Tredje problem : De oplysninger , som iflge forslaget til forordning skal angives p mrkningen , er ikke tilstrkkelige .
I mine ndringsforslag foreslr jeg , at mrkningen indeholder oplysninger om opfednings- og reproduktionsforholdene for de dyr , de pgldende produkter stammer fra , samt andre nyttige oplysninger .
Endelig foreslr jeg strengere regler for kontrol med ordningens gennemfrelse og sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af reglerne .
Det er et sprgsml , som Kommissionen har en tendens til at undervurdere , og den seneste BSE-krise burde have fet den til at ndre holdning .
Alt dette lser dog ikke hele problemet og vedrrer som sagt kun den afsluttende fase i den proces , der starter ved produktionen og ender hos forbrugeren .
Lad os hbe , at Kommissionens og Rdets nste forslag indeholder interventioner , der griber problemet om dets rod , tager fat om selve produktionsmodellen og indser ndvendigheden af at regulere denne med nye kriterier , som tager udgangspunkt i en bredygtig udvikling og beskyttelsen af forbrugerne og befolkningens sundhed .
Til sidst vil jeg tillade mig en kort bemrkning : i gr udtalte hr . Santer , at han gr ind for obligatorisk mrkning .
Jeg formoder , det betyder , at Kommissionen kan acceptere alle Miljudvalgets ndringsforslag .
Kommissionens svar vil vre afgrende for , hvilke konsekvenser vi vil tage af sttten til Miljudvalgets forslag .
Mange tak .
<SPEAKER ID=19 NAME="Olsson">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske Papayannakis med et godt stykke arbejde .
Det glder i den nuvrende situation om at genskabe forbrugernes tillid til levnedsmidlerne .
Levnedsmidler var i gamle dage noget , der blev fremstillet og forbrugt lokalt .
Dengang vidste man , hvor levnedsmidlerne kom fra , hvordan de blev fremstillet , hvordan de blev forarbejdet , og hvilke flger , dette havde .
Det var ogs sdan , at folk p deres egen egn blev mere tolerante over for de smitstoffer og andre problemer , der kunne forekomme .
I dag findes der ikke lngere lokale levnedsmiddelmarkeder .
Der findes heller ikke nationale levnedsmiddelmarkeder lngere .
I dag er der et europisk og for visse levnedsmidlers vedkommende endog et globalt marked .
Det er godt , at der i Den Europiske Union er en fri strm af varer og tjenesteydelser , og jeg er ogs positiv over for bestrbelserne for at ge den globale handel .
Det er imidlertid ikke godt , hvis denne frie strm frer til en yderligere spredning af smitstoffer og sygdomme - sygdomme , der kan ramme enten husdyr eller mennesker .
Det er derfor , det er s vigtigt at holde rede p , hvad vi spiser , og at informere forbrugerne om , hvor levnedsmidlerne kommer fra , og hvordan de er blevet fremstillet .
<P>
Hvad hr . Papayannakis ' betnkning angr , skal vi tage stilling til to hovedsprgsml : for det frste om mrkningsordningen skal vre frivillig eller obligatorisk , og for det andet om den kun skal glde for oksekd i hele stykker , eller om den ogs skal glde for oksekdsprodukter .
Jeg erkender fuldt ud , at en obligatorisk ordning har sine svagheder .
Jeg tror imidlertid , det ville vre et forkert signal , hvis Parlamentet gik med til en frivillig ordning .
P min partigruppes vegne skal jeg oplyse , at vi gr ind for en obligatorisk ordning .
Jeg erkender ogs fuldt ud , at forarbejdede produkter kan vre svre at mrke ; undertiden kan der jo vre tale om en hj grad af opblandning .
I sdanne tilflde kan der stille sig hindringer i vejen for en mrkning af de forarbejdede produkter .
Jeg mener imidlertid , at vi m finde ud af - og det m Kommissionen hjlpe til med - hvordan vi rent praktisk kan foretage en afgrnsning , sledes at den obligatoriske mrkning ogs kommer til at omfatte forarbejdede produkter .
<P>
Derefter , fru formand , gr jeg over til min egen betnkning , som reelt vedrrer det samme sprgsml , nemlig sikkerheden i forbindelse med levnedsmidler , men med fokus p levnedsmidler indfrt fra tredjelande .
Jeg vil i denne forbindelse gerne rette en stor tak til Kindermann og Landbrugsudvalget for deres meget vrdifulde synspunkter vedrrende en lang rkke enkeltheder , som vi i Miljudvalget ikke havde fuld adgang til .
Jeg vil ogs gerne takke Budgetudvalget , som har udtalt sig om betnkningen i form af en skrivelse .
<P>
Kommissionens forslag gr ud p , at der skal indfres harmoniserede regler for veterinrkontrol af alle produkter af animalsk oprindelse , der indfres i Fllesskabet , og at enhver sending skal underkastes en veterinr kontrol p en godkendt veterinrkontrolstation .
I denne forbindelse skal databasen ANIMO anvendes ved kommunikationen mellem de forskellige stationer .
Jeg er positiv over for forslaget og kan tilslutte mig alle vsentlige dele af det .
Det indebrer en rkke vrdifulde forenklinger .
Men indfrelsen af en flles ordning betyder ogs , at det er ndvendigt at intensivere bestrbelserne for at begrnse importsvig .
<P>
Der er t synspunkt , som jeg har en srlig interesse i at tilfre ; mske er der tale om en srlig svensk eller nordisk interesse , men det betyder mindre .
Direktivets artikel 2 vedrrer visse planteprodukter .
Det drejer sig i jeblikket om h og halm , som skal undersges for eventuelt indhold af mund- og klovsygesmitte .
I dag er der imidlertid ogs andre problemer .
Det glder bl.a. i forbindelse med indfrsel af sojamel , som ofte indeholder salmonella .
Det giver ikke mindst de af os , der er kommet langt med hensyn til at vre fri for salmonella , ssom Sverige og Finland , anledning til stor bekymring .
Direktivet indeholder dog ogs en passage , hvorefter der skal tages hensyn til lande , der stiller srlige krav .
Den er ogs relevant i denne forbindelse , og det er vrdifuldt , at en sdan bestemmelse indgr .
<P>
Jeg har et ndringsforslag vedrrende bden .
Det drejer sig faktisk kun om en detalje .
Vi nsker i overensstemmelse med det svenske retssystem , at den endelige afgrelse om plggelse af en bde ikke skal vre administrativ , men trffes af en domstol .
Endvidere foreslr vi rent faktisk - mske lidt overraskende - at udstte direktivets ikrafttrdelse til den 1. januar 1998 , fordi informationsssystemet endnu ikke er taget i brug .
Af samme grund kan ikrafttrdelsen ikke finde sted den 1. januar 1997 som angivet i Kommissionens forslag - dette tidspunkt har vi jo ogs passeret .
<P>
Fru formand , det var sdan omtrent , hvad jeg havde at sige om denne sag .
Vi har fra Miljudvalgets side givet vor tilslutning til svel Landbrugsudvalgets og dets ordfrer Kindermanns som Budgetudvalgets ndringsforslag , og jeg tror , at der vil kunne trffes afgrelse om denne betnkning i ret stor enighed .
<SPEAKER ID=20 NAME="Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er ndvendigt at drage konsekvenser af begivenhederne omkring BSE ; dette blev vel srlig klart i gr .
Helt konkret og med henblik p fremtiden skal identifikationen af kvg og ogs mrkningen af oksekd forbedres .
<P>
Forbrugernes tillid til oksekd er radikalt delagt .
Der er mange forskellige rsager hertil .
Bl.a er det vsentligt , at kd i overvejende grad slges som et anonymt masseprodukt , hvis oprindelse forbrugeren egentlig kun fr meget lidt , ja nsten intet at vide om .
Dette skal afhjlpes .
<P>
Som en forudstning for alle forbedringer p dette omrde behver vi naturligvis et gennemsigtigt produkt , men ogs en gennemsigtig markedsfring .
Kommissionen reagerede , og det vil jeg understrege , og forelagde i efterret et forordningsforslag om identifikation og registrering af kvg .
Den pkrvede sikkerhed for forbrugeren forudstter imidlertid p samme mde og med samme vgt identifikation af kvg og mrkning af oksekd .
Kun disse to bestanddele af en kvalitetssikring kan i sidste instans genskabe forbrugernes tillid .
Det er ikke til megen nytte at beklage den utilstrkkelige gennemfrelse af det eksisterende direktiv - der findes jo et .
Vi skal med forordningen hurtigere n mlet og s i sidste instans ogs gennemfre denne forordning som grundlag i alle medlemslande .
<P>
Ordningen for identifikation og registrering af kvg er nu baseret p fire elementer : remrker - og det i hvert re - databaser - meget vsentligt - dyrepas og individuelle lister p hver enkelt bedrift .
Disse elementer bliver obligatoriske , og de br og skal blive obligatoriske .
<P>
Rdet trffer s p grundlag af en rapport afgrelse om - og det vil jeg gerne gre opmrksom p - hvorvidt der efter en forsgsfase kan indfres elektronisk identifikation . Denne forsgsfase , det skaldte IDEA-program , er for jeblikket i gang med ca .
1 mio dyr .
<P>
Der hersker overhovedet ikke tvivl om , at de nuvrende muligheder for at spore kvgs oprindelse er utilstrkkelige .
Der skal tages hensyn til to principper : For det frste skal forslagene kunne gennemfres .
Vi m ikke letsindigt bringe foranstaltningerne p disse tre omrder i fare .
Ordningen skal fungere .
Frem for alt glder dette for forbindelsen mellem producenten og databasen .
For det andet m man ikke glemme , selv om det er ndvendigt at genvinde forbrugernes tillid , at der ogs skal srges for en s lille bureaukratisk belastning af producenterne som muligt , hvilket Europa-Parlamentet tidligere har krvet talrige gange .
<P>
Denne genskabelse af forbrugernes tillid krver anstrengelser .
Landbruget er rede til ogs at udfolde disse anstrengelser .
Jeg tror dog , at vi alligevel i hjere grad skal inddrage medlemsstaterne i ansvaret for at gennemfre ordningen og derfor br indrmme en vis frihed , navnlig i forbindelse med indfrelsen af databasen og dyrepassene .
<P>
Forudstningerne for at indfre databasen er meget forskellige .
De fungerer til dels , men i mange lande vil etableringen formentlig tage nogen tid .
Udgangspunktet for vore overvejelser , mine damer og herrer , br nu vre , at vi i realiteten sikrer en absolut plidelig dataregistrering .
Men de steder , hvor dette er sikret , br vi ikke krve mere end ndvendigt , dvs. netop heller ikke nogen dobbeltregistrering .
<P>
Et meget afgrende sprgsml - og dette er vel det springende punkt , hr. kommissr - med hensyn til foranstaltningernes trovrdighed vedrrer indfrslen fra tredjelande .
Dette henviste hr . Olsson jo specielt til .
For at sikre en korrekt identifikation i forbindelse med denne indfrsel , ved denne ankomst til Fllesskabet fra tredjelande , skal de indfrte dyr identificeres officielt allerede ved grnsen .
De pgldende data skal derp omgende videresendes til databasen , og udstedelsen af dyrepasset skal ligeledes ske straks .
Jeg mener ikke , at Kommissionens ideer er tilstrkkelige i denne henseende .
<P>
Her krves det , at ordningen er trovrdig .
Vi kan ikke tillade os at vre mindre strenge i forbindelse med indfrslen fra tredjelande end i forbindelse med de dyr , der bliver fdt i Fllesskabet .
Mine damer og herrer , dette anser jeg for at vre meget vsentligt !
Endvidere er den i jeblikket gldende frist p 30 dage for identifikationen fornuftig , og vi br holde fast ved den .
<P>
Nu vil der jo blive sagt , mine damer og herrer , at artikel 100 A br faststtes som retsgrundlag for mrkningen .
Og hvis artikel 100 A skal faststtes som retsgrundlag for mrkningen , br det samme vel ogs glde for identifikationen af dyr .
Efter Kommissionens udtalelser under forhandlingen om BSE i gr skal den flles beslutningstagning jo ogs udvides til at omfatte disse omrder , hvis der med lidt god vilje fra alle parter nsten ikke eller kun i uvsentlig grad vil indtrde en tidsforsinkelse , skal artikel 100 A glde som retsgrundlag , ogs specielt i forbindelse med dette punkt  identifikation af kvg  .
<P>
Jeg anmoder her mundtligt om , at der stemmes om dette , og gr opmrksom p , at dette ogs trods en smule tidsforsinkelse formelt betyder henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Men jeg mener , at med lidt god vilje kan man handle hurtigt her uden et srlig stort forbrug af tid .
<SPEAKER ID=21 NAME="Kindermann">
Fru formand , mine damer og herrer , det kommissionsforslag , der er forelagt i dag , har til forml at faststte flles principper for kontrollen af animalske produkter fra tredjelande .
Gennemfrelsen af det indre marked og den dermed forbundne afskaffelse af grnsekontrollen ndvendiggr , at indfrselsbetingelserne harmoniseres som forudstning for at ophve de bilaterale aftaler .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , p hvis vegne jeg udarbejdede udtalelsen , glder sig over Kommissionens forslag . Det forenkler de hidtidige bestemmelser og tilpasser dem til de nye forhold .
Det tilstrber at indfre strenge bestemmelser p visse omrder med henblik p at sikre sundhedsbeskyttelsen .
Bortfaldet af den hidtil separat gennemfrte identitetskontrol kan accepteres , da den jo skal finde sted som led i den fremtidige fysiske kontrol .
<P>
Bortset fra den mangelfulde og til dels vildledende oversttelse til tysk indeholder forslaget visse uklare formuleringer , som vi forsger at rette op p gennem vore ndringsforslag .
Vi hber , at Kommissionen accepterer disse foreslede ndringer .
<P>
Endvidere appellerer vi til Kommissionen om endnu en gang at tage sin holdning til det valgte retsgrundlag op til overvejelse .
Den anfrer selv i sit forslag , at den ensartede veterinrkontrolordning skal tage hjde for gennemfrelsen af det indre marked og harmoniseringen af sundhedsbeskyttelsen .
Netop p baggrund af den aktuelle diskussion om BSE i Parlamentet og blandt borgerne udenfor og Kommissionens rigtige beslutning om at fratage Generaldirektoratet for Landbrug ansvaret for at gennemfre veterinrkontrollen , burde den egentlig vre kommet til den erkendelse , at kontrollen med animalske produkter ikke i s hj grad har noget at gre med den flles landbrugspolitik , men snarere med sundheds- og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det eneste relevante retsgrundlag , som ogs flger af erkendelserne og erfaringerne i de seneste uger og mneder , er for Parlamentet derfor artikel 100 A i forbindelse med artikel 129 A .
Jeg tnker her ogs specielt p hr . Mayers bemrkninger , som jeg er 100 % enig i , nemlig at vi ogs br udvide det til at omfatte de andre to betnkninger , der er forelagt i dag .
<SPEAKER ID=22 NAME="McCartin">
Fru formand , i gr gav vi udtryk for bekymringerne blandt de europiske forbrugere og forbrugere uden for Unionen i forbindelse med hele sprgsmlet om oksekd .
I dag trffer vi behrige foranstaltninger for at imdekomme nogle af disse bekymringer .
Jeg glder mig over Kommissionens nye hurtige reaktion og aktivitet p dette omrde .
Jeg forkaster kritikken med hensyn til , at dette forslag plgger landmndene undvendige administrative omkostninger .
Det er absolut ndvendigt at gre dette for at konsolidere de markeder , som de europiske landmnd har til deres kdprodukter .
Det er ogs ndvendigt at berolige befolkningen i tredjelande , som kber vore produkter .
I den Europiske Union producerer vi 1 mio t oksekd , som skal slges i tredjelande .
Det er almindeligt kendt , at forbrugerne uden for Den Europiske Union i stigende grad er bevidste om de sund- og sikkerhedsmssige aspekter af de produkter , de kber af os .
<P>
Denne foranstaltning er derfor vigtig af alle disse grunde .
Jeg m give udtryk for Budgetkontroludvalgets bekymringer med hensyn til omkostningerne .
Vi har mske 70 mio kvg i Den Europiske Union .
Vi bruger 60 mia ECU rligt .
Omkring 70 % af disse udbetales i individuelle prmier .
Det er derfor yderst vigtigt ud fra et bogfringsmssigt synspunkt , at vi njagtigt ved , hvor disse dyr er , og hvordan vi korrekt kan beregne det belb , der skal anvendes og er blevet anvendt .
<P>
Budgetkontroludvalget er ogs bekymret over , at denne forordning ikke omfatter fr og geder .
Vi bruger nsten yderligere 2 mia ECU p dette omrde .
Vi mener , at eftersom fr og geder var omfattet af det oprindelige direktiv 102 , br de ogs omfattes af dette .
P Budgetkontroludvalgets vegne opfordrer jeg Kommissionen til at forelgge lovgivning med henblik p at give os yderligere forsikringer med hensyn til anvendelsen af disse midler .
<SPEAKER ID=23 NAME="Papayannakis">
Fru formand , frst vil jeg sige , at jeg generelt kan tilslutte mig hr . Mayers betnkning .
I vrigt er alt , hvad forordningen foreskriver , og de ndringsforslag , der skal forbedre denne , ndvendigt , for at vi kan f en mrkning af kdet .
Hvis vi ikke fr en identifikation og registrering af kdprodukter , kan vi ikke indfre en mrkning af kdet og de vrige oksekdsprodukter .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , hvor stort et arbejde det vil vre at registrere og kontrollere de 95 millioner dyr , som Den Europiske Unions kvgbestand bestr af , i databanker .
Dette var noget , som var utnkeligt for r tilbage , og i dag vil det ndvendigvis medfre vldige omkostninger , som vi kan takke EU-organernes slvhed for , for at sige det mildt .
Det er prisen , vi m betale for den fordel , andre har hstet af deres holdning under hele BSE-krisen .
<P>
Der er imidlertid et problem .
Flere lande er stort set parate til at tage dette system i anvendelse , mens andre medlemslande er meget lidt forberedte , hvis ikke helt uforberedte .
Hvis vi ikke vil bne helt op for sort konomi , smugling og andre ting , som i sidste instans ville skade befolkningens sundhed , er det efter min opfattelse ndvendigt at acceptere de ndringsforslag , som vi har vedtaget i Miljudvalget , og som faktisk opfordrer Kommissionen til at udarbejde og finansiere et srprogram med henblik p harmonisering af lovgivningen i alle medlemslandene og tilvejebringelse af de ndvendige elektroniske og andre infrastrukturer , s identifikations- og registreringssystemet trder i kraft hurtigst muligt i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , jeg finder de forslag , vi drfter her i dag , meget vigtige .
Jeg ser en strk forbindelse mellem det , der er emnet for drftelsen i dag , nemlig hr . Mayers betnkning , og det vi drftede i gr i forbindelse med BSE-krisen .
Jeg finder det meget vsentligt at indfre en effektiv , ldig og sikker ordning for identifikation og registrering af kvg .
Samtidig psknner jeg hjt drftelsen af mrkningen af oksekd , der , som det er blevet sagt i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg , skal vre obligatorisk og ikke blot fakultativ .
Efter min opfattelse er det meget vigtigt at give forbrugerne disse signaler , idet de i dag oplever en tillidskrise til oksekd og alle produkter af animalsk oprindelse , en krise der skyldes opdrtningsmetoden , de problemer , der af og til ppeges vedrrende dyretransporter , og vanskeligheder ved at f oplysning om oprindelsen af det produkt , der i forarbejdet stand kommer p vore borde .
<P>
Til alle disse vanskeligheder , der allerede var kroniske og strukturelle og tyngede oksekdsmarkedet i Europa , er senere kommet BSE-affren , der har gjort billedet srdeles kompliceret .
Jeg tror derfor , at passystemet for dyr , databanker , remrkningen og de individuelle lister , der skal fres p hver bedrift , og som efter vor gruppes opfattelse , absolut skal vre obligatoriske - uden undtagelse end ikke i overgangsperioder , som tvrtimod ville bevirke , at de blev fakultative - alle er meget vigtige forhold bde med henblik p sundheden og veterinrkontrollen og undgelse af svig ved administrationen af de prmier , der er omhandlet i den flles landbrugspolitik for oksekdssektoren .
<P>
Jeg finder , hr. kommissr , at det er ndvendigt hurtigt at n frem til opstilling af retningslinjerne for den flles markedsordning for oksekd , fordi dette er noget , der har vret bebudet flere gange , og jeg finder , at alle vore lande , og srlig producenterne i Den Europiske Union , har ret til at krve , at der hurtigt skrides fra ord til handling .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som led i problematikken omkring BSE og den dermed forbundne tillidskrise blandt forbrugerne er de tre forslag om registrering af kvg og mrkning af oksekd samt Olsson-betnkningen af strste betydning .
Det skal ganske enkelt lykkes os at genvinde forbrugernes tillid .
Et afgrende bidrag hertil er muligheden for at kunne spore kvgs og oksekds oprindelse .
<P>
Kommissionens strategi i forbindelse med registreringen af kvg , nemlig at faststte en obligatorisk indfrelse af svel en database som en ordning med dyrepas , er rigtig .
Vi br ikke blive usikre p grund af de angiveligt tekniske vanskeligheder .
De erfaringer , der er gjort i visse medlemsstater , viser , at meget er muligt .
Det er klart , at direktivet fra 1992 ikke er gennemfrt tilfredsstillende , men kunne mske slet ikke gennemfres tilfredsstillende .
Spekulationerne om de enkelte dyrs oprindelse varer ved .
<P>
Vi br vre klar over , at vi stadig mangler at udfre det egentlige arbejde med gennemfrelsen af den nye forordning .
Sledes skal det sikres i praksis , at udvekslingen mellem medlemsstaternes databaser ogs fungerer .
Hvad nytter det den franske landmand , hvis han i forbindelse med en okse fra Spanien ikke ved , hvor den stammer fra , hvis dataene herom kun er tilgngelige i den spanske database , og den ikke er tilgngelig for ham , eller omvendt ?
<P>
Det er imidlertid uforsteligt for mig , hvorfor Kommissionen nsker at faststte , at dyr fra tredjelande frst skal identificeres 14 dage efter indfrslen .
Netop i denne periode er der s mulighed for svig .
Jeg sttter udtrykkeligt Landbrugsudvalgets ndringsforslag om her straks at foretage en identifikation , sdan som det hedder i Mayerbetnkningen .
<P>
Hele ordningen er imidlertid kun til nogen nytte , hvis forbrugeren ogs kan f oplysninger om oprindelsen .
Derfor skal oksekdet mrkes lige til salgsleddet .
Vi er i Parlamentet enige om , at et frivilligt mrkningssystem , som Kommissionen har foreslet , er den forkerte vej med henblik p at genvinde forbrugernes tillid .
Det nytter efter min opfattelse ikke noget at henvise til markedskrfterne , som skal fre til et mrkningssystem .
S lnge der i Europa ikke findes nogen almindeligt udbredt mrkning p disse omrder , opretholdes forbrugerens mistillid .
Kun et obligatorisk mrkningssystem kan afhjlpe dette .
Kommissionen udtalte flgende i Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse : Hvis mrkningen er frivillig , kan man ogs lade kdprodukterne og de vrige produkter , som f.eks. indeholder gelatine , blive omfattet af dette direktiv .
Det resulterer i , at der mrkes i vidt omfang , det varer lnge , og mange ting bliver skjult .
Det er et taskenspillertrick , som De her forelgger os .
<P>
Efter disse forslag skulle der p f.eks. en dse creme st otte oplysninger om det dyr , som gelatinen var udvundet af : slagtedato , kn , udskringsmetode , for blot at nvne nogle .
Dette er urealistisk , og dette br vi holde fingrene fra .
Jeg forstr naturligvis bevggrundene blandt dem , der ogs her gr ind for en vidtgende og obligatorisk ordning .
Rent faktisk skal vi efter BSE give nye impulser og bevise , at det for os drejer sig om en ny begyndelse .
Der rejser sig dog det sprgsml , om det er muligt med krav , som nppe vil fungere i praksis .
Jeg kan kun advare mod , at man indlader sig p noget sdant .
Trods enhver forstelse for bevggrundene : Vi m sprge os selv , om vi ikke delgger meget mere tillid , hvis det viser sig , at en sdan mrkning ikke er mulig , at der som flge af den sledes eksisterende forpligtelse til at tage fat p sprgsmlet gres noget , som mske er uforsteligt , mske endog forkert - da disse forudstninger nemlig er til stede .
Hvad sker der , hvis der optrder sdanne tilflde ?
Hvordan vil vi s genvinde forbrugernes tillid ?
Jeg mener , at man kun skal mrke det , som ogs kan kontrolleres .
Intet medlemsland skal dog hindres i at trffe egne bestemmelser i denne henseende , men p europisk plan br vi ikke gennemfre dette .
<P>
Men det , der ikke skal forkastes , hr. kommissr , og jeg beder Dem indtrngende om ikke at gre det , er vore krav om , at betnkningerne skal behandles p grundlag af artikel 100 A .
Efter hr . Santers redegrelse i gr tror jeg , at det vil falde Dem let at sttte dette .
I Miljudvalget blev det stttet 100 % .
Retsudvalget har givet sin tilslutning til , at det er rigtigt at forhandle om det .
S er vi godt p vej .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil for mit vedkommende understrege den store omtanke hos den , der har placeret denne forhandling her til formiddag efter forhandlingen om BSE , men ogs hos den , der har placeret tre betnkninger , som faktisk er komplementre , nsten i sammenhng i en kde , der frer til et vigtigt resultat .
Der er tale om nye garantier for forbrugerne og tillige nye resultater for producenterne , mske under en endnu for beskeden involvering af udenforstende , men srdeles vigtige aktrer p denne scene . Jeg hentyder her til grossisterne og de handlende , som i det jeblik , hvor kdet bringes p markedet , spiller en vigtig rolle og fr et ansvar , navnlig p mrkningsomrdet .
<P>
Jeg vil standse et jeblik ved landbrugsverdenen og de problemer , som denne fornyelse kan tnkes at rejse .
Indtil nu er alle landbrugere - ogs de mindste - sluppet let om ved det med den gamle remrkning og registreringen af kvget .
Men det kan ikke ngtes , at disse nye regler nu medfrer , at der p bedrifterne indfres ret fremmede forhold , frst og fremmest med datamaten , som krver en anderledes erhvervsuddannelse , og nye folk i virksomheden .
Det er klart , at alt dette givetvis kan medfre konomiske byrder og andre erhvervsmssige forpligtelser , selvom alting klart peger imod en bedre kvalificering .
Jeg gr flgelig ind for fornyelsen , men frend men forrer en bil vk til nogen , tror jeg , at det vil vre opportunt at sikre sig , at han har et krekort , ellers ender han i grften .
<P>
Hr da mit forslag . Der skal ske en gradvis reform , srlig for s vidt angr indfrelsen af databankerne , hvis trovrdighed krver , at inputkanalen hele tiden passes af en betydelig procentdel af producenterne .
Forslaget om at indfre et  stdpuder  efter den 31. december 1997 forekommer mig fornuftigt .
Jeg tnker frst og fremmest p de sm bedrifter , bedrifterne i bjergegnene , hvori alle disse fornyelser - de f beboere taget i betragtning - kan vkke ngstelse og bekymring .
<P>
Nr databanken frst er oprettet , kan man tnke p dyrepasset , et afgjort meningsfyldt og ambitist forehavende , der skal ledsage dyrene ved flytning og flge dem i deres opvkst igennem hele livet , indtil den endelige attest , som vi kan kalde mrkningen , og som betegner afslutningen p en dokumentation , som skal bygge p klarhed og fuldstndighed af oplysningerne med henblik p at garantere produktets kvalitet , dvs. dets egenskaber , klare oplysninger om dets oprindelse , forarbejdningsmetoderne og eventuelle former for dyrlgekontrol .
<P>
Dette glder frst og fremmest for afledte produkter af kdet .
Jeg tnker med bekymring p de bermte hamburgere , som de unge , der lytter til os , stter s stor pris p , og for hvis vedkommende disse mrker er vigtigere end for al anden forarbejdning af kdet , de hamburgere , for hvis vedkommende det endnu er utopisk at tnke sig angivelse af oprindelse , indhold og navnlig kvalitet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg reprsenterer Somerset i North Devon , som er Det Forenede Kongeriges centrale kvgomrde , og hvad vi ikke ved om oksekd og oksekdsprodukter , er nppe vrd at vide .
Vi er blevet ramt alvorligt af den nylige tillidskrise i denne sektor .
Det er derfor , jeg glder mig over disse forordninger fra Kommissionen og ogs de ndringsforslag , hr . Papayannakis har foreslet , da jeg mener , at de er af afgrende betydning for at genskabe borgernes tillid til hele oksekdssektoren .
<P>
Min gruppe gr ind for en obligatorisk mrkningsordning .
Vi mener , at selv om den geografiske oprindelse er vigtig , er det absolut ikke den afgrende eller bestemmende faktor . Det , vi nsker at se , er ting som det , der krves i hr .
Papayannakis ' ndringsforslag nr . 4 om mindstenormer .
Vi nsker at f en mrkning , som ogs omfatter genmanipulationsteknikker og anvendelsen af stimulerende midler i oksekdsproduktionen , selv om vi her foretrkker hr . Taminos ndringsforslag nr .
29 frem for dem , ordfreren har stillet .
<P>
Jeg mener , at det er endnu mere vigtigt at mrke forarbejdede produkter , der indeholder oksekd og oksekdsprodukter , end at mrke selve kdet , selv om dette er vanskeligt .
Dette er omrdet , hvor offentlighedens tillid virkelig er lavest .
Det er vigtigt , at offentligheden er bekendt med - og dette er noget , som vi liberale har strbt efter i Europa-Parlamentet - hvad de levnedsmidler , de kber , njagtigt indeholder .
Jeg mener ogs , at strengere mrkningskrav vil hjlpe landmndene .
Landmndene har mistet kontrollen over deres sektor .
De har mistet kontrollen over sektoren i opadgende retning , for s vidt angr levnedsmiddelsproducenterne , og de har mistet kontrollen over sektoren i nedadgende retning , for s vidt angr de store levnedsmiddelkder .
Krav , som vil bidrage til at ge offentlighedens tillid , vil ogs hjlpe landmndene med at genvinde kontrollen over denne vigtige sektor .
De liberale i Parlamentet sttter derfor ideen om et dyrepas .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige til Kommissionen , at vi inden for den nrmeste fremtid har behov for at f revideret kravene i forbindelse med mrkning af levnedsmidler i Den Europiske Union .
Vi har en masse forordninger , og disse br samles i et enkelt dokument .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg finder , sledes som forhandlingen har vist det , at hele Parlamentet forstr det hensigtsmssige og ndvendige i disse tre retsakter og forhandlingen under t om disse , for det frste fordi det ikke ville give nogen mening at have en mrkning , som vi nsker skal vre obligatorisk , hvis vi ikke havde en sikker identifikation af dyrene , hvoraf flger ndvendigheden af remrkningen , databaserne , dyrepassene , listerne p de enkelte bedrifter og i fremtiden tillige en eventuel elektronisk identifikation .
Alle disse forhold er en afgrende forudstning , som skal skabes s hurtigt som muligt for at give garanti for resultaterne .
<P>
Formlet er at kunne garantere borgerne , dvs. forbrugerne , en sikker kontrol og flgelig en mrkning , som efter vor opfattelse ndvendigvis m vre obligatorisk for s vidt angr oksekd og fremtidig tillige for andre former for kd .
Mrkningen skal foruden at vre obligatorisk tillige vre gennemskuelig , ogs iflge de kommentarer , som allerede er vedtaget i Miljudvalget p grundlag af ndringsforslag , der ogs er stillet af De Grnne .
<P>
Vi finder naturligvis , at man noget tidligere kunne have bevget sig i denne retning , og at det ikke havde vret ndvendigt at afvente de dramatiske begivenheder , der er affdt af BSE , for at n frem til dette resultat .
Men i dag m vi , nr vi er net hertil , krve , at der i lbet af kort tid gennemfres det , som er blevet lovet af kommissionsformand Santer .
Vi forventer derfor , at Kommissionen i dag klart tilkendegiver , at mrkningen skal vre obligatorisk , og at man ser bort fra de ndringsforslag , der er stillet i denne henseende .
Vi forventer tillige en mrkning , der er srdeles gennemskuelig , hvorfor jeg hber p , at der ikke bliver tale om opposition , f.eks. vedrrende gensplejsede organismer .
Dette ville ogs vre forudstningen for , at der obligatorisk i mrkningen af levnedsmidler skulle optages en bemrkning om produkter , der er fremstillet p grundlag af gensplejset materiale .
<P>
Hjemmelen br som angivet i hr .
Papayannakis ' og hr .
Olssons betnkninger vre artikel 100 A , og vi forventer , at kommissr Fischler direkte vil sige dette . Der behves intet andet , og det er tilstrkkeligt at Kommissionen accepterer dette .
Der krves en omorganisering af GD XXIV , som reelt gr i retning af beskyttelse af forbrugernes sundhed , men som skal foreg sledes , at der tildeles dette generaldirektorat tilstrkkeligt personale og ressourcer .
Endelig afventer vi oprigtigt en reform af den flles landbrugspolitik , hvori miljproblemerne og sundhedsproblemerne fr fortrin frem for produktionens strrelse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , rede kolleger , kvgavlen udsttes for et hrdt pres , og det skyldes ikke kun kogalskaben ; der er en hel del andre ting .
Den 20. februar vil det lige netop vre to r siden , en veterinrinspektr i Flandern ndeslst blev myrdet . Dette mord lgges den vidtforgrenede hormonmafia til last .
Ulovlig anvendelse af vkstfremmere i forbindelse med opfedning af kvg er fortsat et meget alvorligt problem .
Af den grund er identifikation og mrkning af oksekd vigtige initiativer .
De er ogs komplementre .
Alt starter ved identifikation og registrering , mrkning er en logisk flge deraf .
Alligevel et par indvendinger .
<P>
Frst Mayer-betnkningens ndringsforslag 19 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der nsker , at producenterne tildeles et ekstra antal remrker og pas , for at de selv skal kunne erstatte bortkomne remrker og udfylde dem lseligt .
Det er efter min mening yderst risikabelt , idet det kan fre til en hel del fusk .
I mit land findes for eksempel en meget god identifikationsordning .
Alligevel er der kvgavlere , der i ond hensigt ofte benytter sig af falske remrker , og hos hormonmafiaen er det et alment kendt system .
Tildeling af ekstra eksemplarer af uudfyldte , blanke remrker eller pas sdan bare uden videre er i virkeligheden en direkte tilskyndelse til bedrag og svindel .
<P>
Min anden indvending vedrrer nsket om en frivillig mrkningsordning .
Jeg deler Papayannakis ' bekymring over , at en sdan ordning vil medfre et dobbelt , asocialt marked .
Resultatet bliver jo et dyrt marked med mrkede produkter p den ene side og p den anden side et billigt marked med ikke-mrkede produkter , og det er utilstedeligt .
Derfor er en generel obligatorisk mrkning det eneste , der kan accepteres .
<P>
Endelig flgende . En rkke bedrifter har indfrt et elektronisk system til identifikation af kvg .
Det gr ud p elektronisk genkendelse af chips , der implanteres i kvg .
P den mde registreres bevgelserne automatisk , hvilket ikke kun er til nytte for kvgavlerne , men ligeledes for slagteriernes tllesystemer og endda for de centrale databanker .
Mit sprgsml til Kommissionen er , har hr . Schleicher allerede studeret dette system ?
Kan det lade sig gennemfre , hvad er kostprisen , det vil jeg alts meget gerne have et svar p .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Fru formand , kommissr Fischler , hr . Papayannakis ' betnkning om mrkning af oksekd fortjener positive overvejelser , srlig fordi den fastslr , at mrkningen skal vre obligatorisk for at give forbrugerne njagtige oplysninger om selve kdet eller de produkter , der er fremstillet af oksekd .
<P>
Dersom dette var sket tidligere , havde vi givet haft en bedre beskyttelse mod risikoen mod bovin spongiform encefalopati .
I dag er denne mrkning fakultativ , hvorfor Europa-Parlamentet ved at vedtage denne betnkning vil forkaste Kommissionens forslag , hvorefter mrkningen skal vre fakultativ .
<P>
Der krves sund fornuft og mod . Enten forsger vi at generhverve forbrugernes tillid , eller ogs forsger vi at g nogle opdrtteres rinde , der sger at tilsnige sig fordele ved ikke at offentliggre , hvad der burde st i mrket , nemlig oprindelse , forarbejdning , udlbsdato og tilstningsstoffer til det produkt , som bringes p markedet .
Jeg tiltrder , hvad taleren siger , nr han nvner tanken om , at ogs importrerne af kd eller kdprodukter fra tredjelande br mrke produkterne .
<P>
Alleanza Nazionale er gunstigt over for mrkningen af oksekd og produkter heraf og fuldt ud opmrksom p , at visse af foranstaltningerne til kontrol af dyrene meget vel kan indebre betydelige vanskeligheder i praksis og krve en betydelig organisatorisk og konomisk indsats .
<P>
Jeg har i et tidligere indlg sagt , at den bovine spongiforme encefalopati krvede en streng lov , men en lov .
I dag siger jeg , at man ikke kan bde blse og have mel i munden , og flgelig skal drftelsen ikke blot ang forebyggelse , f.eks. identifikation og registrering af dyrene og edb-banker , men tillige i strste klarhed , nr produktet sendes p markedet . Vi siger derfor ja til mrkningen af kdet og rvarerne .
Det er ndvendigt , at vi kommer til en forstelse i det mindste vedrrende den obligatoriske karakter af oplysningerne vedrrende kdets oprindelse og forarbejdning .
Vi vil stemme for de ndringsforslag , der gr i denne retning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil gerne frst yde min tribut til det fortrffelige arbejde , som alle ordfrerne har gjort og navnlig hr . Papayannakis , bde i hans egen betnkning om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter og ogs med hensyn til udtalelsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om hr .
Mayers betnkning om identifikation af kvg .
<P>
Vi kender alle baggrunden for disse to betnkninger , og ogs hr . Olssons betnkning , som blev forbundet af Kommissionen .
Et af de centrale sprgsml , der fremkom i gr under vor meget lange forhandling om beretningen fra det srlige udvalg om BSE , var behovet for at kunne identificere og overvge kvg , hvis BSE skal udryddes .
Et af de store problemer med hensyn til at identificere , hvilket kvg der med rette skulle slagtes i Det Forenede Kongerige , var manglen p prcise registre .
<P>
Undertiden har bde landmndene og offentligheden i almindelighed oplevet , at BSE-frie bestninger er blevet slagtet frst , mens bestninger , hvor der havde vret tilflde af BSE , befandt sig i det uvisse , idet ejerne af dem vidste , at kvget kunne blive nedslagtet p et tidspunkt , men ikke vidste , om de skulle kbe ekstra vinterfoder eller ej .
Forslagene om en behrig registrering af bestningerne ved hjlp af remrker , individuelle dyrepas og databaser skal hilses velkommen .
Det er vigtigt , at oplysningerne om herkomst , bestning , fdselsdato og bedrift , hvor dyret har vret holdt , let kan kontrolleres .
<P>
I betragtning af den srlige situation i Europa for jeblikket har Miljudvalget stillet ndringsforslag med henblik p at tilfje oplysninger om foderplaner , hormoner og medicin .
Der er en stigende foruroligelse blandt forbrugerne over virkningerne p menneskenes sundhedstilstand , hvis de udsttes for alt for store mngder antibiotika .
Men hvis dyrene blev opdrttet mere ekstensivt , som det blev drftet i gr , vil der ikke vre den samme frygt for infektioner , som er resulteret i , at man rutinemssigt tilstter dyrefoder antibiotika .
<P>
Forbrugerne nsker at vide , at de ikke indtager store mngder antibiotikarester , nr de spiser kd .
Det er derfor , at mrkningsordningerne harmonerer med den registreringsordning , der skal indfres for at tilvejebringe de oplysninger , der er ndvendige til en prcis mrkning af oksekd .
Hr . Papayannakis foreslr med rette , at mrkningen br vre obligatorisk , og at oksekdsprodukter , ikke kun oksekd , br omfattes af bestemmelserne .
Dette er meget vigtigt , eftersom det hyppigere er forarbejdede oksekdsprodukter end oksekdet selv , der udgr en smitterisiko .
Dette skyldes , at de ofte fremstilles af maskinudbenet kd og kd fra dele af slagtekroppen , som ikke normalt slges i supermarkeder og hos slagtere .
<P>
Dette drejer sig ikke kun om BSE .
Flere mennesker er i den seneste tid dde af E.coli i Det Forenede Kongerige end af den nye art af Creutzfeldt-Jacobs sygdom som flge af , at de har spist inficerede oksekdsprodukter .
ldre mennesker og unge er srligt srbare over for en sdan smitte .
En god hygiejne under tilberedningen og gennemstegning og -kogning kan selvflgelig mindske risikoen , men nr producenterne ved , at disse produkter vil skulle mrkes med hensyn til kdets oprindelse , herunder hvad dyret blev opfordret med , vil det vre et stort incitament for dem at sikre , at disse kdprodukter kun fremstilles af sunde rmaterialer .
<P>
Med fremkomsten af BSE og den nye Creutzfeldt-Jacobs sygdom i mennesker har vi i Europa og navnlig i Det Forenede Kongerige fet en frygtelig advarsel om , at vi ikke m lbe risici hverken med hensyn til menneskenes eller dyrenes sundhed i bestrbelserne for at opn den strst mulige profit .
Vi skal se nrmere p landbrugets praksis , overvge mere nje , hvad vore levnedsmidler indeholder , og give vore forbrugere de oplysninger , der er ndvendige for at de kan f tillid til , at det , de kber og spiser , er sundt .
<P>
Miljudvalget - og absolut dets socialistiske medlemmer - stiller skrappe krav til Kommissionen med hensyn til de ndvendige oplysninger , behovet for , at mrkningsordningen er obligatorisk og omfatter bde oksekdsprodukter og oksekd , samt behovet for , at foranstaltningerne gennemfres hurtigt .
Den Socialistiske Gruppe fler , at vi har en forpligtelse til at fremme folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen i Europa .
Vore landmnd og oksekdssektoren kan kun p lang sigt f fordel af , at der genskabes en velfunderet tillid blandt forbrugerne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentets arbejde har i den seneste tid egentlig vret prget af BSE .
I undersgelsesudvalgets beretning har man forsgt at analysere fortiden , og jeg er overbevist om , at dette ikke vil blive uden konsekvenser .
Men nu skal vi efter min opfattelse g i gang med at faststte retningslinjerne for fremtiden .
Vi skal se den nuvrende katastrofe som en chance for at opn forbedringer .
Forbedringer betyder frem for alt ogs at genvinde forbrugernes tillid , som i de seneste r p dramatisk vis er get tabt .
Jeg behver i Parlamentet ikke endnu en gang at nvne , at utallige landbrugsbedrifter er kommet ud i en eksistenskrise som flge af BSE-krisen .
Nu skal det lykkes os ved hjlp af hurtige foranstaltninger at hjlpe disse landmnd , som uden skyld er kommet i disse vanskeligheder i hele Europa , og igen stimulere kdforbruget .
<P>
Identifikationen af kvg og mrkningen af oksekd og oksekdsprodukter er vel blevet uundgelig .
Mlet m vre at fratage kdet dets anonymitet .
Forbrugeren skal i supermarkedet ikke kun have en kvalitetsgaranti , men skal ogs njagtigt kunne se , hvor kdet kommer fra .
Derfor anser jeg det ogs for at vre ndvendigt , at identifikationen indfres s hurtigt og s forpligtende som muligt , og det for bde kvg og oksekd .
Jeg er ganske vist klar over , at dette er forbundet med store organisatoriske og finansielle omkostninger , men der er allerede anrettet for mange skader i kvgsektoren til , at man nu kan njes med halve lsninger .
Jeg mener , at den foreslede ordning for identifikation af kvg med remrker til identifikation af de enkelte dyr , databaser , dyrepas og individuelle lister p hver enkelt bedrift kan fungere godt , hvis man nsker det .
Foruden medlemsstaterne vil navnlig Kommissionen have til opgave at srge for den ndvendige tekniske infrastruktur ; navnlig for de mindre producenter m der ikke opst uforholdsmssigt hje omkostninger .
<P>
Jeg mener , at vi af BSE-katastrofen ogs kan lre , at det i fremtiden ikke kun er markedet og fortjenesten , der spiller en rolle , men at der ogs skal tages hensyn til forbruger- og sundhedsbeskyttelsen .
Det forekommer mig at vre meget vsentligt , at ogs importen fra tredjelande underkastes samme strenge kriterier og identifikationspligten .
Der m i Den Europiske Union inden for en overskuelig fremtid ikke lngere findes nogen schnitzel , hvis oprindelse man ikke entydigt kan spore .
Der findes etiske og moralske grnser .
Politikerne er forpligtet til at erkende dette og handle i overensstemmelse hermed .
De skal tage de europiske borgeres anliggender og behov meget alvorligt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , meddelelsen den 20. marts sidste r om en mulig overfrsel af BSE til mennesker gennem oksekdprodukter medfrte en dyb tillidskrise hos forbrugerne og dermed et konomisk tab uden fortilflde for kvgavlerne .
De europiske institutioner har forsgt at udrede situationen .
Der er allerede get 11 mneder , og man taler nu endelig serist om en ordning for registrering af kvg , om mrkning og om kontrol .
Det er aldrig for sent at gre noget .
Forbrugeren har stadig i dag god grund til at nre mistro , nr han eller hun erfarer , under hvilke omstndigheder visse kvgbestninger , der er bestemt til konsum , opdrttes , hvilket foder og hvilken medicin , der anvendes , og hvilke flger dette har for helbreddet .
Det er p tide at genvinde forbrugerens tillid ; det skylder vi de kvgavlere , nemlig hovedparten , der udfrer deres arbejde korrekt , men som ogs lider under tillidskrisen .
<P>
Det har vist sig med al tydelighed , at fllesskabets retsakter og gennemfrelsen af disse lader meget tilbage at nske ; f.eks. er 92-direktivet , der faststter rammerne for en ordning for identifikation af kvg utilstrkkeligt , og gennemfrelsen er helt katastrofal .
Visse lande begyndte sledes frst at ivrkstte direktivet i 1996 .
<P>
Mayer-betnkningen giver grnt lys for forslaget til forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg , men ogs for indfrelsen af en effektiv veterinrkontrol og forvaltningen af dyreprmieordningerne .
Det er tvingende ndvendigt jeblikkelig at oprette databanker .
Det er ligeledes ndvendigt at forenkle direktivet om kontrol med produkter fra tredjelande .
Det samme glder den jeblikkelige og obligatoriske mrkning af oksekd og biprodukter .
Dette er faktisk den vigtigste foranstaltning til genskabelse af forbrugernes tillid .
Og vi sttter den , ligesom vi sttter indfrelsen af sanktioner .
Tillid kan ikke pduttes , den skabes .
I dette tilflde skal den genskabes .
Derfor sttter vi indholdet af de tre betnkninger og lyknsker ordfrerne med arbejdet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , hr. kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfrerne for at have udarbejdet disse vigtige betnkninger .
Forbrugerne krver sikre produkter fra dyr , der ikke skaber problemer for sundheden , og vished om , at dyrenes opdrts- og transportforhold lever op til et godt dyrebeskyttelsesniveau .
Isr inden for dyretransporter i EU skal der ske en udvikling i Fllesskabet , nr man tnker p den megen negative offentlige omtale af dyretransporterne i EU .
<P>
I ELDR-Gruppen mener vi , at en obligatorisk identifikations- og registreringsordning for kvg svel som mrkning af oksekd og oksekdsprodukter er en ndvendig foranstaltning for at genskabe forbrugernes tillid til oksekd og oksekdsprodukter .
En obligatorisk mrkningsordning vil vre mere effektiv end en frivillig .
Parlamentet krver i sin udtalelse en specifikationsordning for dyr , der dkker hele Fllesskabet og computeriserede databaser , for at dyrets oprindelse , transporter , opdrtssteder og slagtning o.lign. kan flges fra start til slut .
I betnkningens begrundelse gres der helt korrekt opmrksom p , at ordningen ikke m blive for indviklet , bureaukratisk , omkostningskrvende eller delvist overlappende , hvilket vil vre tilfldet , hvis der eksempelvis indfres fire forskellige ordninger .
Jeg sprger derfor , om det ikke ville vre fornuftigt frst at tage dyrespecifikationerne i brug , nr dyrene transporteres fra et land til et andet .
<P>
Det br vre muligt under ordningens gennemfrelse at bruge den sunde fornuft i medlemsstaterne sledes , at de trufne foranstaltninger og afholdte omkostninger str i et rimeligt forhold til den opnede fordel .
Hvis det centrale dyreregister i medlemslandene fungerer s effektivt , at man kan f alle oplysninger , burde det vre tilstrkkeligt .
Produktionsstrukturen varierer jo fra land til land , og det br der ogs tages hjde for .
Genskabelse af forbrugernes tillid er en yderst vigtig sag , og derfor opfordrer jeg medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at tage fat p arbejdet , s ordningen kan trde i kraft ved rets udgang .
<P>
Kollega Olssons betnkning om fastlggelse af principperne for tilrettelggelse af veterinrkontrollen for tredjelandsprodukter , der indfres i Fllesskabet , omhandler et emne , der ogs er srdeles vigtigt for forbrugernes sundhedstilstand .
Det grundlggende princip skal ubetinget altid vre , at de indgede aftaler ikke m bringe forbrugernes eller dyrenes sundhed i fare .
Et tredjelands lovgivning skal frst anses for at vre tilsvarende , hvis sikkerhedsniveauet er mindst liges hjt som i EU ' s egen lovgivning .
Som finsk medlem advarer jeg EU ' s instanser om ikke at slkke p dette princip , da jeg nemlig ved , at EU isr med hensyn til en aftale med De Forenede Stater endog vil vre rede til at g p kompromis med sit nuvrende sikkerhedsniveau , hvis EU til gengld opnr flere eksportindtgter .
Jeg hber , at BSE-krisen i hvert fald har lrt Kommissionen , at etikken og moralen inden for erhvervsvirksomhed og handel skal vre hj og ubestikkelig .
Bestemmelserne om dyrebeskyttelse skal ogs indfjes i disse aftaler .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , vi br drage mindst to konklusioner af BSE-krisen : for det frste at to kontrolforanstaltninger er bedre end slet ingen , nr det glder animalsk produktion , og for det andet at man ikke lngere kan overlade det til medlemsstaterne alene at trffe forholdsregler og beslutninger i forbindelse med udstedelsen af fllesskabsgarantier for levnedsmidler af nogen som helst art .
Af hensyn til de europiske forbrugeres sikkerhed er det mere end nogensinde ndvendigt med en overordnet fllesskabskontrol .
Kommissionen nrer den illusion , at en geografisk oprindelsesbetegnelse er tilstrkkelig til at beskytte forbrugeren og foreslr en frivillig mrkning .
Hr . Papayannakis nsker med rette at forbedre dette strkt mangelfulde system gennem indfrelsen af yderligere oplysninger : dyrets fdested , race , kn samt den egn , hvor dyret er opdrttet og fedet , og reproduktionsmetode .
ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter falder i trd med ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - n gang er ingen gang - og sigter mod at gr mrkning obligatorisk for kd og biprodukter af kd .
Vi sttter naturligvis varmt disse ndringsforslag .
<P>
Efter BSE-affren , hvor Kommissionen ikke viste sig situationen voksen , krver den usikkerhed , der stadig rder , mere end nogensinde , at man tager sikkerhedsprincippet i anvendelse .
P den anden side br en sdan obligatorisk mrkning vre knyttet til det primre system med registrering af dyrene ved fdslen og lbende identifikation , som hr . Mayer har foreslet .
P baggrund af den aktuelle situation br vi gre det muligt at spore flytninger af kvg som en grundlggende garanti bde for kvgavlerne og for forbrugerne .
Men det er ndvendigt med et system , der er effektivt , uden at vre for belastende for kvgavlerne .
Der br gennem den nye forordning indfres en flles identifikation p europisk plan ; med mindre dette sker , kan man ikke sige , vi har lrt noget af BSE-krisen .
For at kvgavlerne kan anvende forordningen i det daglige arbejde , br forordningen vre enkel og samle de nuvrende administrative forpligtelser , forvaltningen af et dyreholdsregister og inberetningerne til den kompetente myndighed ( kriterier for og oplysninger i dyrepasset ) under n hat .
Dette kunne ske gennem forvaltningen af t enkelt register , hvoraf n kopi var forbeholdt den kompetente myndighed og en anden dyrepasset .
P baggrund af den aktuelle situation ville det endelig vre absurd og farligt ikke at indfre en ordning med en kontrol af bestningerne , hvor man checkede remrke og bestningens strrelse .
I den forbindelse sttter vi naturligvis Olsson-betnkningen .
<P>
Kre kolleger , jeg gr opmrksom p , at vi har tre betnkninger til behandling omkring et kildent emne , tre beviser p at Kommissionen fortsat kun vlger en halv lsning for ikke at skulle foretage indgreb i visse systemer , man nsker skal vre s liberale som muligt og dermed i hj grad bne for svig .
<SPEAKER ID=36 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , mine damer og herrer , det drejer sig efter BSE-debatten om et vigtigt omrde , nemlig identifikationen af dyr , men ogs mrkningen af oksekd .
Vi var i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enige om , at den obligatoriske mrkning ogs skal glde for oksekdsprodukter .
Jeg hber , at Kommissionen flger os her , da vi er af den opfattelse , at det ikke kun skal plgges landbrugsbedrifterne - det er rigtigt , og det sttter vi jo ogs - men ogs forarbejdningsindustrien .
Forarbejdningsindustriens tendens til at kbe s billigt og anonymt ind som muligt skal hre op , ogs ud fra hensynet til forbrugerne , men ogs ud fra hensynet til producenterne , da leverandrerne s i mindre grad vil kunne udskiftes .
<P>
Det er det , der for det frste er af interesse for en fornuftig prisdannelse for producenterne , men som ogs er i forbrugernes interesse , for at de kan spore , hvor kdet kommer fra .
For at sige det lidt banalt : Hvis jeg har kbt kdet af virksomheden Meier , og jeg som forbruger syntes godt om det - jeg gr ud fra , at de producerer godt oksekd - s vil man nste gang , hvor det iflge sedlen ikke kommer fra virksomheden Meier , sprge om , hvorfor i alverden denne forretningsforbindelse blev opgivet ?
Hvis det s svares , at man kunne kbe det billigere hos en anden virksomhed - det er nemlig som regel motivet , nr der skiftes leverandr - s er dette ikke noget kvalitativt argument , men er derimod en ren forretningsmssig handling , som forbrugerne mske ikke kan flge .
De siger : Jeg vil gerne holde fast ved den gode og velkendte leverandr , og dermed fr vi en strkere position .
<P>
Lad mig afslutningsvis fremkomme med endnu en overvejelse : Vi m i forbindelse med enhver registrering , hr .
Fischler , naturligvis ikke mene , at registrering er lig med bekmpelse af BSE .
Hvis vi fodrer registrerede dyr med inficeret kdmel , bliver de registreret som gale , for at dette ogs er klart .
Det er et hjlpemiddel og en henvisning til forbrugerne , men det er ikke noget middel mod BSE , for ogs endnu en gang at sige dette klart .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , i slutningen af 1980 ' erne vedtog Europa-Parlamentet Borgho-betnkningen om mrkning af kvalitetsfdevarer , der er garanteret gte efter oprindelsen .
Indtil dato er der ikke truffet foranstaltninger med henblik p at omstte iderne i denne betnkning i praksis .
Hr. kommissr , efter min opfattelse er det , vi anmoder Dem om gennem disse tre betnkninger , et kmpearbejde , men det er ndvendigt for at sikre de europiske borgeres og forbrugeres tillid til deres institutioner .
<P>
Mrkning , kvalitet , svig og sporingen af dyretransporter , alt dette hnger sammen , og man kan stadig i dag sprge sig selv , hvordan det har vret muligt at behandle denne kontrakt mellem myndigheder og forbrugere s lempfldigt .
Nr man i dag som forbruger kber produkter importeret fra Storbritannien , kan man i en vis forstand ikke vide , om de indeholder tyretalg eller ej .
Sdanne produkter er i omlb .
Jeg har ogs erfaret , at der er problemer i forbindelse med registreringen , nr dyrene transporteres fra et land til et andet , og den modtagende stat vil omregistrere dyrene under sit eget registreringssystem .
Alt dette skaber forsinkelser , som naturligvis giver mulighed for svig .
Ingen kan vide sig sikker , ingen kan garantere , at spillets regler overholdes til punkt og prikke . Det er vores rolle , det er Kommissionens rolle at sikre , at der indfres et system , der gr det muligt at spore flytninger af kvg .
<P>
Hr. kommissr , af hensyn til gennemskueligheden og samarbejdet mellem institutionerne vil jeg ogs anmode Dem om i forbindelse med identifikationen og sproringen af dyretransporter at anvende co-desisionsprocedurens artikel 101 , fordi man ikke kan sikre et systems sammenhng , med mindre man krver , at alle elementer undergives samme procedure , nemlig gennemskuelighed og samarbejde .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , hvis det , som pressen skriver , er rigtigt , havde landbrugsministrene i Bruxelles i forgrs en orienterende drftelse af dette emne .
En orienterende drftelse !
Denne kamp om den elektroniske knap i kvgets rer er efter min opfattelse et sikkert bidrag til at fremme utilfredsheden med Europa .
Der rejser sig dette sprgsml : Hvorfor har vi til indfrelsen brug for s megen tid ?
Foruden mrkningen af kd er der planer om at indfre en computerstttet identifikation af kvg i EU .
Det er omstridt , hvornr foranstaltningerne indfres , og om de ogs bliver obligatoriske .
Senest inden rtusindskiftet skal identifikationen og mrkningen efter min opfattelse vre obligatorisk for alle medlemslande .
I Tyskland vil man pbegynde denne ordning den 1. januar 1998 .
En dokumentation for kdets oprindelse bliver som program allerede nu med succes praktiseret i mange regioner .
Anvendelsen af en lagerchip vil dokumentere alle ndvendige oplysninger om oprindelse , race og ejer .
Dataene kan til enhver tid sges med en scanner .
Jeg nsker naturligvis ikke , hr. kommissr , at det frst er kunden , der ved middagsbordet skrer den elektroniske komponent ud af sndagsstegen - dvs. man br ganske givet noget tidligere snakke om , hvor chippen i praksis mest fornuftigt kan  parkeres  .
<P>
Men jeg m desvrre ogs konstatere , at de omstningsled , der befinder sig efter landbruget , ikke altid p samme mde er interesseret i et gennemsigtigt marked .
Udbuddet af garanteret oprindelsessikret oksekd i levnedsmiddelforretningerne lader stadig meget tilbage at nske .
Derfor stiller jeg sprgsmlet : Hvilke omkostninger resulterer dette forordningsforslag i ?
Ved gennemfrelsen vil det ganske givet medfre betydelige omkostninger i medlemsstaterne .
I den forbindelse skal det efter min opfattelse sikres , at det hrdt ramte europiske landbrug ikke bebyrdes med alt for hje omkostninger .
Hele foranstaltningen vil vre vsentligt billigere end det , som vi nu er blevet bebyrdet med i konomisk henseende i forbindelse med BSE .
Finansieringen af de nye ordninger skal efter min opfattelse reguleres bindende ved hjlp af EU- eller nationale midler .
Ogs den fastsatte identifikation af dyr , der indfres fra tredjelande , br allerede ved ankomsten til Fllesskabet foretages officielt .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , vi brugte i gr en hel dag p at drfte virkningen af BSE p folkesundheden og de alvorlige konsekvenser for vore landmnd , levnedsmiddelindustrien og beskftigelsen , og vi er selvflgelig ogs bevidste om konsekvenserne for vor konkurrencestilling i verdenshandelen .
<P>
Det er rigtigt og p sin plads , at vi indfrer den strengeste kontrol p hele omrdet levnedsmiddelproduktion , lige fra producent til forbruger .
I mit indlg under forhandlingen i gr understregede jeg , at der jeblikkeligt skal indfres et omfattende program til sporing af produkterne fra producent til forbruger .
Ved hjlp af den moderne teknologi og en behrig kodning af dyrene er denne procedure mulig , som vi ved nu , og den er allerede kommet meget langt i mit land , Irland , hvor vi har vret pioner for et program til sporing af produkterne i lammekdssektoren - det frst i Det Europiske Fllesskab .
Vi er ogs kommet meget langt , for s vidt angr den mest moderne teknologi til at identificere alle vore andre dyr .
<P>
Jeg kommer ogs fra et land , hvor kdproduktionen , og navnlig oksekdsproduktionen , er en vigtig konomisk sektor , da vi eksporterer 85 % af vor samlede produktion .
Det siger derfor sig selv , at BSE har vret en katastrofe for Irland .
Kvaliteten af irsk oksekd er bermt .
Det skal ogs fastsls , at fra det jeblik , hvor der var mistanke om det frste tilflde af BSE i mit land , gennemfrte vi et program , hvor hele bestningen blev nedslagtet .
Vore landmnd er nu de uskyldige ofre for omstndigheder , der er uden for deres kontrol , og Kommissionen skal i praksis medvirke til at afhjlpe deres konomiske situation .
<P>
Jeg m sige , at jeg er noget foruroliget over , at en udtalelse fra hr . Santer i gr synes at indebre , at BSE-krisen vil fre til en mere radikal reform af den flles landbrugspolitik , end det oprindeligt var forudset .
Dette tyder efter min mening p en panikreaktion , og vi m ikke undvendigt lade vor forstelige bekymring for folkesundheden - og det er p sin plads , at vi er bekymrede - underminere betydningen af den flles landbrugspolitik som en vsentlig forvaltningsmssig sttteforanstaltning til et bredygtigt europisk landbrug og navnlig dens betydning med hensyn til at srge for , at flest mulige landbofamilier forbliver ved landbruget i Europa , og ogs i en bredere sammenhng med hensyn til udviklingen af landdistrikterne , som jeg ved vor nuvrende kommissr Fischler er srdeles meget engageret i .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne igen fastsl , at jeg stter pris p kommissrens engagement i landbruget og udviklingen af landdistrikterne .
Jeg vil forsvare hans holdning alle steder , i enhver platform eller ethvert forum i Europa .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , BSE-epidemien er et alvorligt europisk problem .
Derfor br der gres alt , hvad der er muligt for at udrydde den og at udbedre de skader , som den har forrsaget .
Med de nuvrende og kommende foranstaltninger vil Kommissionens ressourcer blive styrket og kontrolmulighederne forbedret .
I Dublin etableres et tilsynsorgan for dyre- og planteepidemier , den srlige mrkning af kvg forbedres , og der oprettes databaser .
Mrkningen af oksekdets oprindelse prciseres , og indfrslen af kd kontrolleres bedre .
<P>
Der opstr s det sprgsml , om EU har for stor tillid til kontrol og administration ?
Eksempelvis svarer mrkningsordningen for kvg til et enormt folkeregister , idet den omfatter millioner af enheder , der tilmed udskiftes hurtigt .
I centrale arkiver fres oplysninger bl.a. om moderdyr , kn , alle opdrtssteder og slagtningstidspunktet .
Er det realistisk at forvente , at der kan fres tilsyn med kvget i EU p grundlag af det enkelte dyr ved hjlp af centraliserede databaser , eller skabes der et enormt bureaukrati ?
Er det p den anden side dette sted at stte kontrol ind ?
BSE-epidemien bredte sig , fordi producenterne troede p deres egne nationale veterinrmyndigheder og deres moral og p , at foderstofproducenterne anvendte lovligt og godkendt foder .
Br der ikke kanaliseres flere midler over i disse omrder ?
Muligheden for sporing af oksekdet er kun en efterflgende kontrol , og den retter ikke op p de allerede skete skader .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Fru formand , intet er s galt , at det ikke er godt for noget .
Der skulle en BSE-epidemi og dens drastiske flger for menneskers sund og kvgavlernes indtjening til , fr Den Europiske Union kunne beslutte sig til at styrke og samordne identifikationen og registreringen af kvg .
<P>
I den forbindelse mener vi , at Mayer-betnkningen , der gr videre end Kommissionens forslag , trkker i den rigtige retning , selv om man br undg at plgge staterne alt for mange forpligtelser .
Ved f.eks. at plgge den enkelte bedrift at gennemfre remrkning , at oprette og fre et dyreholdsregister og et dyrepas risikerer man ikke kun at ge bureaukratiet , men ogs at lgge op til svig som flge af manglende konomiske midler eller en uoverskuelig lovgivning .
<P>
Man har indtrykket af , at Kommissionen og Rdet gennem disse forslag forsger at undglde for 10 rs efterladenhed i forbindelse med import og identifikation af dyr , og at de nu overdriver i et forsg p at genvinde den mistede tillid .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , man vil med rette genskabe forbrugernes tillid til oksekdsprodukterne .
Og samtidig giver Kommissionen tilladelse til import af genetisk modificeret majs og mske i morgen - under amerikansk pres - til import af hormonbehandlet oksekd .
Er det ikke groft hykleri at trffe en rkke foranstaltninger , som afgjort er ndvendige , selv om nogle af dem oplapper hinanden , og samtidig at fjerne kontrollen ved grnserne og se bort fra det ansvar , der phviler den britiske regering , som er hovedansvarlig for kogalskabskrisen ?
<P>
Lad mig minde om , at BSE-krisen allerede kostede de europiske skatteydere over 23 milliarder francs alene i 1996 .
Kvgbranchen krver , at hvis dyret er fdt , er blevet opdrttet og slagtet i t og samme land , br kdet forsynes med en oplysning om oprindelsesland .
Hvis dyret stammer fra flere lande , krver branchen , at kdet mrkes med oplysning om et af landene og under alle omstndigheder det sted , hvor dyret er fdt og opdrttet .
Efter vores opfattelse burde man , fru formand , til disse oplysninger , der gr det muligt at spore dyretransporten , tilfje en garanti om , at dyret kun er blevet fodret med grs og korn .
<P>
Det er alene herigennem , man kan genskabe tillidsforholdet mellem producent og forbruger , og salget af oksekd igen kan komme op p niveauet fra fr krisen .
Tekniske foranstaltninger har aldrig kunnet erstatte den politiske vilje , som i hjeste grad mangler hos politikerne i forbindelse med den alvorlige BSE-krise samt p mange andre omrder .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas">
Fru formand , i gr behandlede Parlamentet beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE .
Beretningen viste klart betydningen af en effektiv ordning for identifikation af dyr i Den Europiske Union .
Der har vret fastsat europiske bestemmelser for identifikationen af dyr siden 1992 , men de er ikke blevet gennemfrt tilfredsstillende i alle medlemsstater .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at BSE-krisen havde vret meget mere alvorlig , hvis det ikke havde vret muligt at spore de dyr , som potentielt var smittebrere .
Den omstndighed , at man ikke var i stand til at spore de britiske bestninger fra 1989 og 1990 i Det Forenede Kongerige var en af de centrale faktorer , som forsinkede vedtagelsen af Det Forenede Kongeriges plan for udryddelse af BSE .
<P>
Selv om denne uge markerer afslutningen p det midlertidige udvalgs undersgelser , markerer den ikke afslutningen p krisen .
Der vil frst igen blive skabt normale forhold , nr de europiske borgere har tillid til , at en sdan krise aldrig vil blive gentaget .
Dette kan kun opns , hvis der vedtages en effektiv lovgivning og kontrol , som gr det muligt hurtigt at trffe foranstaltninger , hvis der nogen sinde skulle opst en risiko for folkesundheden .
<P>
En del af denne kontrolordning ndvendiggr en hurtig identifikation af dyr , som potentielt udgr en risiko .
Dette skal ikke blot beskytte forbrugerne , men ogs beskytte landmndene og skatteyderne mod en undvendig slagtning af raske dyr .
En sdan ordning skal dkke hele Europa , eftersom sdanne kriser sjldent er begrnset til en enkelt medlemsstat , som BSE-krisen og det aktuelle problem med svinepest har vist .
Af disse grunde glder jeg mig over Kommissionens forslag , og jeg er skuffet over forsget fra ordfreren , hr . Mayer , p at svkke den ordning , Kommissionen har foreslet .
<P>
I en uge , hvor nogle medlemmer af Europa-Parlamentet krver , at Kommissionen trder tilbage , fordi den ikke har gjort en tilstrkkelig indsats for at forhindre BSE-krisen , vil det vre temmelig selvmodsigende at stemme imod den form for forebyggende foranstaltninger , som kunne havde ndret landbrugshistoriens udvikling i de seneste ti r , hvis de var blevet vedtaget tidligere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , en gammel talemde lyder : I alt ondt er der noget godt , og det gode har vi i dag i disse tre betnkninger .
I den forbindelse vil jeg gerne komplimentere alle , der har vret med til at udarbejde dem .
Vi skal srge for , at vi identificerer unge dyr , som kommer fra tredjelande .
Dette er taget op .
Vi skal ubetinget g ind for denne obligatoriske identifikation .
Alt det , der krves af vore virksomheder , som er bosiddende i det indre marked , skal ogs glde i forbindelse med import , i modsat fald har vi at gre med en halv lsning .
<P>
Der br indfres elektronisk identifikation , og jeg har for nylig i et anset tysk dagblad p en meget fremtrdende plads lst en artikel om tre identifikationsmetoder .
Jeg m sige : Alle tre metoder er ganske givet en fornuftig lsning , blot bestr kunsten for jeblikket i at finde frem til den bedste .
Men vi vil absolut ikke lngere kunne klare os uden en sdan identifikation .
I den forbindelse kan det naturligvis bemrkes , at det vel for det meste kan vre billigere med sdanne elektroniske metoder .
<P>
Naturligvis koster identifikationen penge , men hvor enorme omkostninger har den manglende identifikation ikke forrsaget ?
Derfor br striden vel nppe fres i denne retning .
Sagen haster .
Naturligvis befinder vi os i en svikmlle , nr vi siger dette , og hr . Mayer p den anden side i et mundtlig forslag slr til lyd for , at alt behandles i henhold til artikel 100 A .
<P>
Hr. kommissr , for mig er det klart , at der dermed opstr en ren teoretisk forsinkelse .
Den kan maksimalt vare et r , men jeg henstiller til Dem : Mske kunne vi i Parlamentet for en gangs skyld give et eksempel p , hvor hurtigt en flles beslutningstagning efter artikel 100 A ogs kan forlbe , hr .
Graefe zu Baringdorf . Jeg antager , at De sikkert er enig med mig her .
Vi br her give et godt eksempel , hvor vi p rekordtid anvender artikel 100 A og mske ogs viser regeringskonferencen dette .
Regeringscheferne krer meget fast i det ; alt indebrer en meget lang periode .
<P>
Sagen er vi enige om , her er der ingen stridspunkter .
Jeg opfordrer Dem derfor til sammen med os ogs at behandle disse betnkninger , som de her forelgges , i en hasteprocedure p grundlag af artikel 100 A .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg er meget enig med hr . Goepel , nemlig at Kommissionen br gre gode miner til slet spil , for s vidt angr artikel 100 A .
Det sttter jeg .
Det er absolut gode miner , men er det slet spil ?
<P>
Det , vi nsker her , nr vi behandler disse tre betnkninger , er en erkendelse af , at verden har ndret sig fuldstndigt i klvandet p BSE-krisen .
Tingene er ikke , som de har vret .
Den gamle bekvemme holdning til reguleringen af landbruget er vk - den er og bliver vk , og det med rette .
<P>
Som nogle af mine kolleger har sagt , accepterer , bifalder og sttter Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse Olsson- og Papayannakis-betnkningerne , men det har problemer af den art , som der er henvist til tidligere , med Mayer-betnkningen .
Grunden hertil er ganske enkel , at vi ikke mener , at forslaget br udvandes p den mde , ordfreren har foreslet .
Vi gr absolut ikke ind for ndringsforslag , som konstant henviser til , at omkostningerne skal holdes nede .
<P>
Hvilke omkostninger er der her ?
Der er ikke kun omkostningerne for landmndene , nr de trffer de ndvendige forholdsregler .
Der er ogs omkostningerne for Fllesskabet , hvis disse forholdsregler ikke gennemfres .
Vi har en talemde i mit land : hvis man mener , at uddannelse er dyr , s prv med uvidenhed .
Det samme glder oplysninger .
Vi skal have oplysningerne p plads , og vi skal have det retsgrundlag , som i fremtiden giver mulighed for , at der tages passende hensyn til forbrugersprgsml .
Det er det , som en ndring af retsgrundlaget for disse betnkninger fra artikel 43 til artikel 100 A vil gre .
Det vil give Parlamentet ret til flles beslutningstagning , det vil vre p sin plads i forbindelse med forslag , som er af afgrende betydning for , at et indre marked , hvor der p behrig vis tages hensyn til forbrugernes prioriteter , fungerer gnidningslst .
Kun hvis vi opnr dette , vil vi udfre vort arbejde som Parlament og handle i den nd af anger og fortrydelse , som hr . Santer omtalte i sin tale i gr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr .
Olssons og hr . Mayers betnkninger er tt forbundne , eftersom begge tager sigte p beskyttelse af forbrugerne med hensyn til de produkter , de konsumerer , uanset om de hidrrer fra tredjelande eller fra Den Europiske Union .
<P>
I relation til Olsson-betnkningen vil jeg gerne sprge , hvorfor Kommissionen forelgger et direktivforslag og ikke et forslag til forordning ?
Hvis alle medlemsstaterne skal gennemfre de samme kontrolforanstaltninger , hvorfor s ikke give dem obligatorisk karakter via en rdsforordning ?
<P>
For s vidt angr Mayer-betnkningen , vil jeg fremstte et par betragtninger .
For det frste at jeg fuldt ud tilslutter mig ordfrerens udtalelse om , at det er meningslst at gre registreringen af kvg obligatorisk og ordningen for mrkning af kd frivillig .
Begge ordninger skal vre obligatoriske , da hele den ordning for identifikation af kvg , som ptnkes indfrt , ellers vil vre meningsls .
<P>
For det andet at mrkningen obligatorisk br prcisere ikke alene kdets oprindelse men ogs opfedningsmetoden .
Og derudover br den prcisere , hvilke kontrolforanstaltninger kvget har vret underlagt .
<P>
For det tredje skal det understreges , at Den Europiske Union ikke kan overveje at indfre en rkke foranstaltninger af denne type uden samtidig at ptage sig at samfinansiere udgifterne til de operationer , der skal gennemfres i medlemsstaterne .
Mange af de eksisterende problemer p dyre- og folkesundhedsomrdet skyldes , at disse omrder aldrig er blevet opfattet som en virkelig fllesskabspolitik .
<P>
Min fjerde og sidste betragtning drejer sig om at erindre om at selv om jeg fuldt ud tilslutter mig formlene med de omhandlede foranstaltninger mener jeg at en gradvis udvidelse af dem til at omfatte alle typer kvg - og endog produkter af vegetabilsk oprindelse - p lngere sigt vil krve et bureaukrati , som er meget vanskeligt at forvalte .
<P>
Derfor mener jeg at det serist m overvejes at oprette en institution af typen  Food and Drugs Administration  - som kommissionsformanden i dag henviste til - hvilket ville betyde , at intet produkt kan bringes p markedet uden autorisation .
For alt , hvad vi har vret vidne til i BSE-sagen og i forbindelse med andre kvgsygdomme , m , uden at det er til hinder for en kritisk analyse af Rdets , Kommissionens og medlemsstaternes handlinger , tilregnes manglen p en flles politik p dette omrde .
<P>
I den forstand har vi her at gre med omkostninger ved et ikke-Europa .
I forbindelse med debatten p regeringskonferencen med henblik p en traktatndring hber jeg derfor ikke , at vore politiske ledere lader denne lejlighed g fra sig til at analysere problemernes dybereliggende rsager .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg tnker tilbage p dette tidspunkt sidste r , og ville der mon , hvis vi havde haft denne forhandling i februar 1996 , have vret en sdan enighed om Kommissionens forslag og om Mayerbetnkningen ?
<P>
BSE-krisen ndrede alt .
Den ndrede den mde , mange tnkte p .
Da jeg talte med landmnd i min valgkreds , gav de udtryk for et nske om et enestende salgsargument , som kunne bevise , at deres bestninger var BSEfrie , at de var uden antibiotika eller alt muligt andet .
Havde dette vret tilfldet , kunne de s have solgt deres produkter meget mere overbevisende .
De forsgte efter bedste evne , men kendsgerningen er , at der ikke var nogen vedtagen anerkendelse fra de nationale myndigheder , lokale myndigheder eller forbrugere , som kunne bevise , at deres kd var i orden , at det var i orden at spise det - et godt kvalitetsprodukt .
<P>
Vi br , p det globale marked med globale medier , sikre , at vi kan beskytte disse dele af vor industri , som meget ofte udsttes for angreb , og det undertiden letfrdigt .
Vi har ikke rd til at have disse radikale delggelser af tilliden til vore levnedsmidler .
Jeg tror p denne kdmrkningsordning .
Jeg er enig med den sidste taler , jeg er foruroliget over den frivillighed , som Kommissionen foreslr i forbindelse med slutproduktet , men jeg mener , at disse kdregistrerings- og mrkningsordninger vil sikre , at hvis vi fr endnu en katastrofe inden for sektoren , kan vi sikre , at de dele , der ikke er berrt , ikke vil blive berrt .
Dette har min fulde sttte , og jeg hber , at vi kan gennemfre denne ordning hurtigst muligt .
<P>
En enkelt slutbemrkning : Landmndene vil have behov for midler til at sikre , at de kan gennemfre ordningerne , og jeg hber , at man gr sig nrmere tanker om dette .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , hr. kommissr , vi ved alle , at selv i en fderal stat er det ikke alle stater , der overholder den offentlige morals regler .
Jeg er derfor ikke helt enig med min ven , hr . Arlindo Cunha , nr han siger , at kun en unionspolitik vil kunne helbrede den umoral , som vi ser rundt om os .
<P>
Vi ved , at Arkansas ikke er s hderlig som New York .
Det er i hvert fald , hvad der str i aviserne !
Jeg mener , at kd og kdprodukter skal underkastes obligatorisk kontrol og obligatorisk mrkning .
Men jeg tillgger p den anden side Olsson-betnkningen umdelig betydning , da jeg mener at vide , at kd , der indfres fra steuropa , ikke i jeblikket er underlagt veterinrkontrol - det glder bl.a. Portugal .
For ikke s lnge siden protesterede portugisiske dyrlger over manglen p kontrol af kd , som indfres i landet .
I dette tilflde mener jeg , at Kommissionen i stedet for at benytte sig af den omert , som den anklages for , br udnytte den moralske autoritet , den har , i og med at den er udsprunget af regeringerne og staterne , til bent og klart at sige til disse , at de ikke handler korrekt .
Det er meningslst , at de fortstter med kun at forlange bedrageri erstattet med udsalgspriser , og at den slger ud af den offentlige moral .
I denne henseende phviler ansvaret Kommissionen , der som traktaternes vogter har befjelser til at overvge den offentlige moral og gennemfrelsen af kontrollen og til at drfte sprgsmlet om finansiering af de foranstaltninger , der skal trffes i de forskellige lande .
<SPEAKER ID=48 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , bestemmelserne for identifikation og registrering af dyr er , som de seneste eksempler jo netop viser , til dels utilstrkkelige , til dels mangelfulde og medfrer frem for alt problemer i samhandelen p tvrs af grnserne .
P den anden side forventer den kvalitetsbevidste forbruger i dag , at der finder en moderne mrkning af kd sted , som i det mindste angiver de betingelser , hvorp kdet er produceret , og hvorved man kan spore kdets oprindelse til den bedrift , hvor det pgldende dyr stammer fra .
<P>
Vi har nu fet forelagt forslag til to forordninger : det frste om en ordning for identifikation og registrering af kvg og det andet om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter .
Disse forordninger skal tjene til at spore kds og levende kvgs oprindelse fra bedrift til forbruger og sledes danne et solidt grundlag for fordlingen af oksekd og oksekdsprodukter , som forbrugerne ogs har den ndvendige tillid til .
<P>
Det drejer sig nu om at handle hurtigt og grundigt ; dette blev jo understreget flere gange her .
For det andet mener Kommissionen ogs , at der skal faststte en obligatorisk ordning for identifikationen og mrkningen .
Af praktiske grunde m jeg dog gre opmrksom p , at der med hensyn til den obligatoriske mrkning i hvert fald skal indrmmes en rimelig forberedelsestid .
Men i denne fase skal de , der allerede har alle forudstningerne dertil , kunne foretage en sdan mrkning p frivilligt grundlag .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , er Kommissionen rede til at acceptere artikel 100 A til disse to forslag og ogs til betnkningen om veterinrkontrol , hvilken s vil betyde , at denne forhandling i dag skal betragtes som en frstebehandling .
Jeg gr dog opmrksom p , at vi dermed mister tid og ikke i fuldt omfang kan tage hensyn til , at det er et presserende sprgsml .
Dette glder navnlig identifikationen og registreringen af dyr , som navnlig ogs er en forudstning for en obligatorisk labelling .
<P>
Nu , fru formand , mine damer og herrer , vedrrende betnkningen om identifikation og registrering . Frst vil jeg gerne takke ordfrerne , hr .
Mayer for Landbrugsudvalget og hr .
Papayannakis for Miljudvalget samt hr . McCartin fra Budgetkontroludvalget , for behandlingen af vore forslag .
<P>
Lad mig vedrrende ndringsforslagene bemrke flgende : Jeg kan acceptere ndringsforslag nr . 2 , 5 og 6 .
Beklageligvis er Kommissionen imidlertid ude af stand til at acceptere de vrige ndringsforslag i dag , og jeg vil gerne forklare grundene hertil nrmere over for Parlamentet . Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr .
3 , da dyreavlsindsatsen ikke er noget fllesskabsml , og heller ikke ndringsforslag nr . 4 , da det ud fra subsidiaritetsaspekter ikke er ndvendigt , at de tekniske infrastrukturer er identiske i alle medlemsstater .
<P>
ndringsforslag nr . 7 , 9 , 12 og 24 kan ikke accepteres , da det ubetinget er ndvendigt , at vor ordning er fllesskabsdkkende og konsekvent for at muliggre en effektiv dokumentation for kvgs og oksekds oprindelse .
I modsat fald ville en sdan ordning virke mod hensigten og underminere Europa-Parlamentets og Kommissionens flles bestrbelser p at genskabe forbrugernes tillid til oksekdsmarkedet .
<P>
Heller ikke ndringsforslag nr . 8 og 13 kan accepteres , da det allerede hedder i vort forslag , at  navnlig forbrugerorganisationer , der har en srlig af medlemsstaten anerkendt interesse heri  , skal have adgang til databasen .
Vort forslag gr her sledes lngere end ndringsforslaget .
<P>
Kommissionen kan ikke tilslutte sig ndringsforslag nr . 10 og 18 , da vi allerede har foreslet anvendelsen af en alfanumerisk kode , som bestr af to bogstaver for den medlemsstat , hvor dyret er fdt , og i vrigt af tal .
<P>
Med undtagelsen i ndringsforslag nr . 11 ville der efter vor opfattelse opst en gr zone , da en udvidelse af definitionen af begrebet  bruger  til at omfatte kvghandel ogs ville omfatte f.eks. telefoniske transaktioner .
Imod ndringsforslag nr . 14 og 18 kan det siges , at sdanne enkeltheder , som de foresls her , vel faststtes bedre i Kommissionens forordning .
<P>
ndringsforslag nr . 15 er ikke ndvendigt , da landmndene selv kan anbringe remrkerne .
Efter vor opfattelse er det mere praktisk at identificere dyrene p bestemmelsesstedet med et nyt remrke end ved ankomststedet .
Er bestemmelsesstedet nemlig et slagteri , er det vel ikke ndvendigt at anbringe et remrke , under forudstning af , at dyrene slagtes inden for en kort periode .
Det betyder s , at ndringsforslag nr . 16 , 17 og 26 ikke kan accepteres .
ndringsforslag nr . 19 kan ikke accepteres , da bestemmelsen om , at bedrifterne n gang om ret tildeles et antal remrker , ville blive betragtet som en forkastelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Kommissionen kan heller ikke sttte ndringsforslag nr . 20 , 23 , 30 og 34 , hvor det drejer sig om datoerne for de enkelte bestemmelsers ikrafttrden .
Som De ved , mener jeg , at vi snarest muligt br f truffet en afgrelse .
Vi har ogs fastsat datoerne i forslaget i overensstemmelse med dette .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 21 og 22 , da det ikke er ndvendigt , at bedrifternes identifikationsnummer i databasen bestr af 14 tegn .
12 tegn er her mere end tilstrkkeligt .
Desuden indeholder Kommissionens forslag allerede bestemmelser om registrering af alle bedrifter .
<P>
ndringsforslag nr . 25 og 29 er et problem for os , da 30 dage er en alt for lang frist til at meddele dataene til databasen .
Vi mener , at disse data br gres tilgngelige inden for kort tid .
<P>
Heller ikke ndringsforslag nr . 27 kan Kommissionen sttte , da jeg er af den opfattelse , at dyrepasset frst br udleveres efter meddelelse fra brugeren .
ndringsforslag nr . 31 er overfldigt , da der allerede i de gldende retsforskrifter findes sdanne bestemmelser .
Dette glder ogs for forslag nr .
32 . Hvad angr ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , vil jeg gerne gre opmrksom p , at de i et vist omfang allerede er indeholdt i Mayer-betnkningen .
I vrigt fremgr det klart af min frnvnte redegrelse , hvilken indstilling Kommissionen har til disse ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til Papayannakis-betnkningen , som vedrrer vort forslag om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter : Ogs her siger jeg hjertelig tak til alle dem , der har vret med til at udarbejde betnkningen , og som har engageret sig i udvalgene .
<P>
Vi er vist alle enige om , at denne rammeforordning for en flleseuropisk mrkningsordning hurtigst muligt br vedtages .
Det er i den forbindelse som sagt vort ml at f en obligatorisk ordning .
Derfor kan Kommissionen ikke i denne form acceptere ndringsforslag nr . 3 , 5 , 6 , 7 , 10 , 11 , 22 , 24 og 25 , som dybest set er mntet p at indfre en obligatorisk mrkningsordning , for hvis vi acceptere den obligatoriske ordning , skal disse ndringsforslag igen revideres .
<P>
Men vi skal fortsat holde os til kendsgerningerne .
Jeg mener ikke , og jeg har henvist til det , at det for jeblikket er muligt allerede nu at indfre en obligatorisk ordning i alle 15 medlemsstater .
Efter vor opfattelse kan det sagtens tage indtil tre r , inden vi i alle medlemsstater har fet etableret de ndvendige mrkningsforordninger og de faciliteter , der er ndvendige i henhold til denne forordning , f.eks. databaser osv .
<P>
En obligatorisk ordning kan imidlertid kun fungere generelt , nr mrkningen er fuldt ud funktionsdygtig i alle medlemsstater .
Men som sagt : For ikke at hindre de andre br vi i denne periode indfre en fakultativ ordning .
<P>
ndringsforslag nr . 34 kan Kommissionen heller ikke sttte .
Enkelthederne vedrrende forbindelsen mellem identifikationen af et kdstykke og det pgldende dyr er klart fastsat i forordningsforslagets artikel 3 , stk . 2 .
<P>
ndringsforslag nr . 12 , 16 , 31 og 32 vedrrer de oplysninger , som skal fremg af mrkningen i forbindelse med en obligatorisk ordning .
Her m man sledes ogs tage hjde for den tidligere nvnte logik .
Derimod kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 23 , 27 , 30 og 33 vedrrende forarbejdede produkter , men ikke ndringsforslag nr .
2 , 8 og 26 .
<P>
Men jeg vil gerne forsikre Dem om , at vi efter en overgangsperiode vil f mulighed for ogs at lade forarbejdede produkter blive omfattet af ordningen .
Med hensyn til ndringsforslag nr . 21 er Kommissionen enig i EuropaParlamentets principielle holdning , nemlig at denne forordning i betragtning af sin betydning br trde i kraft hurtigst muligt .
Jeg vil derfor ogs arbejde for dette i Rdet .
<P>
Principielt kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 18 , men bestemmelserne om sanktioner vil blive fastsat i gennemfrelsesbestemmelserne .
ndringsforslag nr . 19 : Her er Kommissionen af den opfattelse , at i stedet for , at der hvert r skal forelgges en beretning om gennemfrelsen af forordningen , vil en sdan beretning snarere vre p sin plads ved afslutningen af overgangsperioden .
<P>
Det skal s st medlemsstaterne frit , som det er fastsat i forslag nr . 4 , at fastlgge yderligere bestemmelser end de i forordningen indeholdte bestemmelser .
Dette anser Kommissionen for at vre en spire til en renationalisering af det flles marked .
ndringsforslag nr . 20 kan ikke stttes , da det stadig er for tidligt at faststte en frist for Kommissionens vedtagelse af gennemfrelsesbestemmelserne til disse forordninger .
Kommissionen kan dog acceptere ndringsforslag nr . 9 med hensyn til de uvildige kontrolorganer .
Disse organer skal opfylde kriterierne i EURONORM 45011 og vil skulle godkendes af den kompetente myndighed , som det foresls i ndringsforslaget .
<P>
Jeg har allerede vret inde p retsgrundlaget . Derfor kan jeg nu g videre til den sidste betnkning , og lad mig her give udtryk for min srlige tak til hr .
Olsson og hr .
Kindermann .
<P>
Med det indre markeds ikrafttrden i 1993 er en effektiv veterinrkontrolordning for produkter , der importeres fra tredjelande , blevet af afgrende betydning .
P dette punkt er Parlamentet og Kommissionen enige .
Tiden er nu inde til at forbedre de gldende kontrolbestemmelser p grundlag af de hstede erfaringer .
<P>
Lad mig vedrrende de stillede ndringsforslag sige flgende : Kommissionen er rede til at acceptere forslag nr . 2 , 3 , 5 , 6 , 7 , 17 og 18 .
De gr teksten mere gennemsigtig og giver bedre garantier p visse punkter som f.eks. informationsformidling og tilladelsen til modtagelse i frizoner .
ndringsforslag nr . 4 , 8 , 9 og 10 anser Kommissionen dog for ikke at vre berettigede i teknisk henseende .
De bestemmelser , som Parlamentet foreslr for klarerer , giver frre garantier end det oprindelige forslag .
Jeg foretrkker derfor Kommissionens tekst .
Derimod kan Kommissionen acceptere forslag nr . 11 , som giver medlemsstaterne en strre fleksibilitet .
<P>
ndringsforslag nr . 16 kan ikke stttes af Kommissionen , da den ikke er overbevist om , at det er ndvendigt med en overgangsperiode i dette tilflde .
I forbindelse med harmoniseringen af de veterinre bestemmelser for importen fra tredjelande blev der opnet store fremskridt , som skulle muliggre en ensartet kontrol i hele Fllesskabet .
Hvad angr ndringsforslag nr . 12 , 13 , 14 og 15 , er Parlamentet formentlig klar over Kommissionens generelle holdning .
Jeg beklager , at jeg ikke kan acceptere disse ndringsforslag , som vedrrer institutionelle sprgsml .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg formoder , at kommissren er vel vidende om den politiske betydning af hans indlg i dag , som kun ligger f timer fra kommissionsformandens .
<P>
Kommissren meddelte - og det er meget positivt - at han nskede at indfre artikel 100 A som nyt retsgrundlag , for straks derp - efter at have givet os guleroden - at komme med stokken og meddele , at han ikke kunne overtage ndringsforslagene om en obligatorisk mrkning .
<P>
Efter min mening er dette strkt selvmodsigende , og jeg ville gerne vide , om jeg ikke har ret i dette synspunkt .
Mske har jeg misforstet noget , men p den ene side giver Kommissionen sin tilslutning til artikel 100 A , og p den anden sttter Kommissionen ikke Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Hvad er der s vundet ?
I grunden er der intet vundet og intet tabt .
<SPEAKER ID=50 NAME="Mayer">
Det var jo klart , at kommissren naturligvis i sit svar p ndringsforslagene nskede at give mange negative signaler .
Men jeg mener , hr. kommissr , at det ledende princip m vre at genskabe forbrugernes tillid .
Og derfor skal vi gennemfre hensigtsmssige bestemmelser .
En obligatorisk ordning for identifikation af kvg og mrkning af oksekd skal hurtigt gennemfres .
Jeg mener , at man ogs med 100 A som retsgrundlag virkelig kan vise , som hr . Goepel sagde , at det ikke behver at vare elleve mneder , men at det ogs med dette retsgrundlag er muligt at vedtage de pgldende forordninger hurtigere .
S meget i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , p et tidspunkt under forhandlingen spurgte jeg kommissr Fischler , om han kunne g ind for en njere undersgelse af indfrelsen af et elektronisk chip-system , gende ud p at dyret i s fald ville kunne flges hele livet .
Mit sprgsml er , om han er rede til at undersge , om det kan lade sig gennemfre og hvad det koster .
<SPEAKER ID=52 NAME="Olsson">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige , at det er meget vsentligt , at kommissren gik med til at ndre retsgrundlaget til artikel 100 A .
Det er i overensstemmelse med , hvad hr . Santer sagde i gr , og det glder mig .
I vrigt giver min betnkning reelt ikke anledning til problemer - i hvert fald ikke til mange .
Kommissren accepterer hovedparten af ndringsforslagene , dog med undtagelse af dem , som vedrrer komitologien , og som ville have udvidet Kommissionens befjelser og bragt strre benhed i det forberedende arbejde .
Det havde uden tvivl vret vrdifuldt , om disse ogs havde kunnet godkendes .
<P>
Jeg m sige som en kommentar til Papayannakis ' betnkning , at en strengere holdning som den , som Parlamentet gr sig til talsmand for , og hvorefter kdmrkningsordningen skal vre obligatorisk , havde vret at foretrkke .
Jeg er praktisk nok anlagt til at forst , at det er vanskeligt .
Men jeg mener samtidig , at de signaler , som vi udsender , m vre strke , for ellers sker der ikke noget .
Der vil kunne g meget lang tid , fr der sker noget , hvis Kommissionen nu faststter en lang overgangsperiode .
Derfor glder det efter min mening om , at Parlamentet p mdet i dag udsender et klart signal .
<SPEAKER ID=53 NAME="Papayannakis">
Fru formand , hr. kommissr , tolkningen gik meget hurtigt , og derfor fik jeg ikke fat i det hele , s jeg vil bede Dem svare mig p tre helt simple sprgsml ; men frst vil jeg takke Dem , fordi De accepterer det ndrede retsgrundlag .
<P>
Det frste sprgsml drejer sig om listen over , hvilke oplysninger mrkningen skal indeholde .
De sagde , at vi ikke skulle drfte dette , eftersom mrkningen ikke er obligatorisk p nuvrende tidspunkt , den vil vre fakultativ i en periode .
Jeg mener - og her vil jeg gerne bede om Deres synspunkt - at selv om mrkningen er fakultativ i en periode , skal den indeholde konkrete informationer .
At mrkningen er fakultativ , betyder ikke , at man kan skrive , hvad man vil ; det ville ikke vre acceptabelt og ville undergrave ordningen .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer produkterne .
Der tales om mrkning af kdet .
Miljudvalget og dets ordfrer , undertegnede , insisterer p , at mrkningen ogs skal omfatte produkter fremstillet af oksekd og forarbejdede produkter med indhold af oksekd .
Jeg forstod ikke helt , hvad Deres holdning var til dette . Kan De acceptere det eller ikke ?
<P>
Mit tredje sprgsml drejer sig om det flles system , harmoniseringen af identifikations- og registreringssystemet .
Der er flere lande , som ikke har et sdant system , og som hurtigt skal have det , s det flles system ogs giver mening .
Jeg spurgte Dem , om De overvejer at udarbejde et srprogram med dette for je , dvs. et fllesskabsfinansieret program .
Dette svarede De ikke p , eller ogs forstod jeg ikke Deres svar .
<SPEAKER ID=54 NAME="Fischler">
Mine damer og herrer , mske gik det virkelig lidt hurtigt , men nr man p samme tid skal tage stilling til s mange punkter og ikke vil bruge mere tid , end det er rimeligt , er det nu engang ndvendigt .
<P>
Men for det frste endnu en gang helt klart : Kommissionen accepterer artikel 100 A ; jeg gjorde kun opmrksom p , at dette har visse konsekvenser .
For det andet : Kommissionen accepterer obligatoriske ordninger .
Der var overhovedet ikke tale om , at vi gr ordningen for identifikation af dyr frivillig - den skal i hvert fald vre obligatorisk - det drejer sig jo kun om sprgsmlet om , hvorvidt mrkningen skal vre frivillig eller ej .
Ogs her accepterer vi en obligatorisk mrkning .
<P>
Dog beder jeg om forstelse for , at vi har flgende situation : Nr vi siger obligatorisk - og dermed punktum - s betyder det , at vi skal give medlemsstaterne den ndvendige tid til det .
S har vi i denne overgangsperiode i realiteten ikke nogen ordning .
Derfor overvejer vi at sige , at der til denne overgangsperiode skal indfres en frivillig ordning , hvilket dog ikke betyder - for ogs endnu en gang at understrege dette klart - at enhver kan gre , hvad han vil i denne fase , derimod skal alle bestemmelser selvflgelig overholdes , f.eks. med hensyn til de oplysninger , der skal st p dette mrke .
<P>
Ogs dette er to srskilte sprgsml : Om jeg laver et mrke eller ej , det er frivilligt .
Vi skal selvflgelig ogs faststte klare bestemmelser om det , der skal st p mrket .
Kun p den mde kan det fornuftigvis fungere .
<P>
Med hensyn til forskellige ndringsforslag , som jeg forkastede , sagde jeg meget klart , at mange af disse forslag efter vor opfattelse ikke sigter mod ligefrem at forbedre ordningen .
I stedet kunne der f.eks. opst gr zoner ; vore forslag gr i vrigt til dels endog videre end Parlamentets .
Jeg mener dog , at det er Kommissionens ret at gre opmrksom p sdanne vanskeligheder og her under frstebehandlingen - hvis vi nu gr ud fra , at vi har artikel 100 A som retsgrundlag - ogs at forkaste sdanne forslag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finde sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg har hermed den glde at nske velkommen til en delegation fra Republikken Yemen under ledelse af Mohamed Abdo Sad , formand for Finansudvalget i Deputeretkammeret .
<P>
Delegationens besg finder sted i forbindelse med det andet interparlamentariske mde med EuropaParlamentets kompetente delegation .
<P>
Det er mig en glde at konstatere , at der eksisterer udmrkede forbindelser mellem Den Europiske Union og Yemen , og at de kontakter , vi har p det parlamentariske plan , afspejler den flles vilje til samarbejde .
<P>
Jeg nsker den yemenitiske delegation et godt udbytte af forhandlingerne og et behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=5>
Restkoncentrationer af veterinrlgemidler i animalske levnedsmidler
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0035 / 97 ) af Kenneth Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2377 / 90 om en flles fremgangsmde for faststtelse af maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer af veterinrlgemidler i animalske levnedsmidler ( KOM ( 96 ) 0584 - C4-0683 / 96-96 / 0279 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=58 NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , jeg vil gerne i begyndelsen sige , at den holdning , jeg giver udtryk for i formiddag , er den enstemmige holdning i Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg vil gerne gre det klart , at den er enstemmig .
<P>
Maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer er de tilladte mngder af kemikalier i animalske produkter , der anvendes til levnedsmidler bestemt til konsum .
De er omfattet af en rdsforordning , som blev vedtaget i 1990 og skulle udlbe i december 1996 .
Princippet er meget vigtigt : Hvilken mngde af hvert kemikalie kan mennesker risikofrit indtage ?
S enkelt er det , og det er derfor ikke kun et sprgsml om industripolitik eller veterinrpolitik , det er et sprgsml om folkesundheden .
<P>
Markedet blev delt i to i 1990 .
Der var  gamle  stoffer , hvoraf mere end 180 allerede var p markedet , som skulle evalueres gradvist , s der kunne fastlgges maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer for disse stoffer , og der var nye stoffer , som endnu ikke var kommet ind p markedet , og for disse skulle der faststtes maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer , fr de kunne markedsfres .
Alle de gamle stoffer skulle evalueres , og der skulle faststtes maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer for dem inden udgangen af 1996 .
Dette skete ikke , hvilket betyder , at alle stoffer , for hvilke der for jeblikket ikke er fastsat maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer , skal vre forbudt i Fllesskabet , medmindre der blev grebet ind .
<P>
Kommissionen var meget langsom til at udarbejde forslaget .
Den gamle forordning udlb i december 1996 , den nye blev frst sendt til Parlamentet den 10. januar 1997 .
Den nuvrende situation er derfor , at der er et juridisk tomrum .
Det foreliggende kommissionsforslag forsger at gre to ting : Det forsger at forlnge tidsfristen for evalueringen af kemikalier , og vi kan acceptere det , da det klart er ndvendigt ; men det forsger ogs at klassificere de stoffer , der anvendes p dyr under kliniske forsg .
Et prisvrdigt ml , men jeg er bange for , at 2-3 uger ikke er nok tid til , at Parlamentet kan behandle dette grundigt og tage fat p et meget vigtigt aspekt af folkesundheden .
Vi skal have tilsagn om , at faststtelsen af alle de vrige maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer vil blive foretaget inden for en given frist , hvis vi gr med til en forlngelse .
Udvalget er ikke i tvivl om , at en forlngelse er ndvendig , og vi er indstillet p at sttte en sdan .
Men resten er rlig talt ikke tilstrkkeligt , og efter vor opfattelse skal vi gre folkesundheden til vor frste prioritet .
<P>
Endvidere afspejler Kommissionens forslag ikke bekymringerne med hensyn til kliniske forsg .
Vi har erfaret , at virksomhederne ikke altid har tilvejebragt de rigtige oplysninger , undertiden endog fordi Kommissionen ikke altid har gjort det klart , hvad den nskede , og der er alt for mange stoffer , hvor der endnu ikke er pbegyndt forsg , eller de for den sags skyld er frdiggjort .
I denne henseende kan vi ikke tillade den risiko , som ikke-evaluerede kemikalier kunne udgre for folkesundheden .
Vi accepterer sledes det logiske i at forlnge fristen , men vi kan ikke acceptere resten af forslaget .
Vi har ikke fet tid nok , og vi mener ikke , at det i tilstrkkelig grad giver forbrugerne sikkerhed : Det er ikke fuldstndigt , og det lader forbrugerne svel som medicinalvirksomhederne svve i uvished .
<P>
Europa-Parlamentet har kun en enkelt behandling i denne forbindelse - det er et forslag i henhold til artikel 43 - og vi forstr , at Udvalget for Veterinrlgemidler om to uger formentlig vil forelgge Kommissionen en udtalelse , hvori der foresls ndringer af forsgssystemet .
Og alligevel bliver vi i dag bedt om at lade dette g igennem uden strre diskussion .
Det er ikke tilfredsstillende .
Forslaget , fristen og de vsentlig politiske foranstaltninger er alle meget forskellige .
Der er ingen bestemmelser i traktaten , som gr det muligt for os at opsplitte dette .
<P>
Og til trods for , at Kommissionen er blevet bedt om at pvise , hvad der er det juridiske argument , har den endnu ikke , her kl . 11.40 , gjort det .
Jeg har ikke hrt fra Kommissionen , hvad dens juridiske argument er p grundlag af traktaten , og det er ikke fordi , jeg ikke har spurgt .
Men lovede mig det for halvanden time siden , og jeg har stadig ikke fet det .
<P>
Det havde vret at foretrkke at udfylde det juridiske tomrum , men jeg er bange for , at hvis Kommissionen ikke er i stand til at afgive et klart tilsagn om , at den vil tage den del af forslaget tilbage , som vedrrer stofferne , og gr med til kun at g videre med en forlngelse af fristen , har jeg fet mandat fra udvalget til at sige helt klart , at vi vil henvise dette til fornyet udvalgsbehandling med henblik p yderligere ndringsforslag .
Dette er udvalgets enstemmige holdning .
<P>
Hr . Bangemann siger , at han er overrasket .
Jeg ved ikke , hvorfor han er det - hvis han rent faktisk er det - da det blev gjort klart i udvalgsfasen , at dette var den enstemmige holdning , og det blev gjort klart over for ham i et brev s sent som i gr .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen ser sig i stand til at tage det forslag tilbage , som vedrrer stofferne .
Jeg hber , at Kommissionen kan g med til kun at g videre med fristen .
Hvis den gr det , glder det mig meget at anbefale Parlamentet , at vi sttter ndringen af fristen , men udvalget holder stejlt p , at det ikke vil g med til resten .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Kommissr Bangemann beder om ordet .
Jeg ved ikke , om det er med henblik p et indlg til dagsordenen eller et personligt indlg , men jeg bemrkede , at han reagerede meget kraftigt .
Jeg vil derfor straks give ham ordet med tilladelse fra hr . Collins og de andre talere , som jeg vil give ordet bagefter .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bangemann">
Fru formand , jeg vil allerfrst gerne sige , hvorfor jeg anmoder om ordet nu : Ikke , fordi jeg er ophidset , men fordi vi alle i fllesskab lige br fastsl , hvad det drejer sig om .
Jeg forstod af hr . Collins ' bemrkninger , at der stadig er uklarheder .
Derfor vil jeg gerne sige nu , hvad vi mener om sagen , og hvordan problemerne efter vor mening kan lses .
<P>
For det frste : Vi forlanger absolut ikke , at Parlamentet i dag eller om to uger el.lign. udtaler sig om forslagenes substans .
Parlamentet kan f den tid , som det behver til nje at behandle disse forslag .
Man kan tage den seneste udvikling med i betragtning , og Rdet har - det ved hr . Collins ogs - i et brev til mig bekrftet , at det ikke vil trffe afgrelse om substansen , inden Parlamentet har vedtaget og formuleret sin holdning til det .
<P>
Brevet er ogs sendt til hr . Collins , som jeg netop erfarer .
Dvs. at det m vre fuldkommen klart , at ingen mennesker her , hverken Rdet eller Kommissionen , forlanger af Parlamentet , at det udtaler sig om substansen inden for f dage eller timer eller endog her .
Det er ikke vort nske , heller ikke Rdets nske .
<P>
Rdet har forpligtet sig .
Jeg mener ikke , at vi nu i den interinstitutionelle dialog br g ud fra , at den vil unddrage sig en sdan skriftligt formuleret forpligtelse .
Men jeg kan , for ogs at mindske Parlamentets bekymring i denne henseende , her sige : Sfremt Rdet skulle have til hensigt at trffe en afgrelse uden Parlamentets deltagelse , hvilket jeg absolut ikke tror , ville vi tage forslaget tilbage .
Det kan vi til enhver tid .
Vi ville forhindre Rdet i at trffe en afgrelse , uden at Parlamentet har udtalt sig om det .
Vi beder kun om - og hr . Collins sagde jo endog , at han ville sttte det - at man behandler artikel 14 nu , dvs. forlngelsen af denne frist , da vi i modsat fald vil befinde os i en umulig situation i forbindelse med de lgemidler , som allerede - og uden nogen risiko - har vret p markedet i mange r .
Det er problemet .
<P>
Det er rigtigt , at det har taget lang tid .
Det skyldes imidlertid ikke Kommissionen , men derimod , at f.eks. agenturet i London ikke har tilstrkkeligt med personale , at industrien , det sagde hr .
Collins ogs , til dels ikke har tilvejebragt oplysningerne . Den saglige berettigelse af at forlnge fristen med to r bestrides efter min opfattelse sledes ikke .
<P>
Fru formand , De ser , tror jeg , at det var ndvendigt , at jeg her endnu en gang gav udtryk for dette .
Det drejer sig ikke om substansen , hele forslaget .
Rdet vil ikke trffe en afgrelse , fr Parlamentet har udtalt sig om det .
Parlamentet har al den tid , det behver , og Kommissionen lover hermed : Sfremt Rdet alligevel - men det er en rent abstrakt tanke - ikke skulle overholde de forpligtelser , som det har givet udtryk for i brevet , tager vi forslaget tilbage , sledes at det s ikke lngere eksisterer .
<P>
Det eneste , vi nu anmoder om som led i en hasteprocedure , er anvendelsen af artikel 14 , og det er juridisk muligt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , beskyttelsen af den animalske produktion og af befolkningens sundhed prioriteres i dag hjt inden for Den Europiske Unions aktioner , navnlig efter de seneste begivenheder i forbindelse med BSE-epidemien .
Ligeledes m det indre marked tilpasses , s de produkter , der er p markedet eller kommer p markedet , ikke er sundhedsfarlige , samtidig med at de overholder reglerne i de internationale aftaler , der er indget .
Dette forslag fra Kommissionen vedrrer en ndring af den forordning , der faststter maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer af veterinrlgemidler i animalske levnedsmidler .
Med sit forslag forsger Kommissionen at justere forordningen ved at overlade til Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering at behandle ansgningerne om faststtelse , ndring og udvidelse af maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer samt fastlgge beslutningsproceduren med den centraliserede procedure .
Samtidig sknnes ndringen at vre ndvendig , fordi Fllesskabet skal overholde de forpligtelser , der flger af aftalen om gennemfrelse af sundhedsmssige og plantesundhedsmssige foranstaltninger som flge af de multilaterale forhandlinger inden for rammerne af Uruguay-Runden .
Mlet br ikke vre ndringen af forordningen i sig selv , men en reel beskyttelse af befolkningens sundhed , s flles maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer kan muliggre en fri handel med levnedsmidler og veterinrlgemidler og sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne p det flles marked .
Hovedsprgsmlet forbundet med ndringen af forordningen drejer sig om forlngelsen af fristen for evalueringsprocessen .
De vanskeligheder , der har vret med evalueringsprocessen p medlemsstatsniveau og hos det nydannede Agentur for Lgemiddelvurdering , som frst var driftsklar i 1995 , tvinger os til at forlnge fristen med yderligere to r , hvor agenturet skal afslutte evalueringen .
Her m vi understrege , at beskyttelsen af forbrugerne og befolkningens sundhed tvinger os til at stte en frist med hensyn til de farlige stoffer , s de er frdigevalueret inden december 1997 .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Fru formand , det foreliggende forslag tager sigte p at sikre , at indtagelsen af medicin hos dyr , der er beregnet til konsum , ikke udgr en fare for forbrugerne .
Veterinrmedicinske prparater efterlader nemlig et restindhold , der forbliver i dyret over et vist tidsrum , og som derfor vil kunne vre indeholdt i de produkter , der er bestemt for konsum : kd , slagteaffald , mlk og g .
Skadeligheden af dette restindhold afhnger hovedsagelig af dets koncentrationsgrad i de pgldende levnedsmidler kaldet den  maksimale koncentration af restindholdet af veterinrmedicinske prparater i levnedsmidler hidrrende fra dyr  .
Dette er en teknisk definition , men den siger , hvad der skal siges .
Denne maksimale koncentration - eller maksimalgrnsevrdi om man vil - er blevet fastsat ved en forordning fra januar 1992 .
Siden da er intet nyt stof blevet godkendt , uden at denne maksimumsgrnse er blevet fastsat .
400 medicinske prparater ventede p en sdan godkendelse , som burde vre givet inden den 1. januar 1977 .
Men desvrre har man kun kunnet evaluere 200 ud af de 400 .
De resterende 200 risikerer at blive taget tilbage fra markedet for behandling af dyr med jeblikkeligt varsel ; hvis det skete , ville det vre en katastrofe for landbrugsfdevareindustrien , uden at det p nogen mde ville gavne folkesundheden .
Vi anmoder derfor om en forlngelse af tidsfristen til den 1. januar 1999 .
<P>
Det ville derimod vre til skade for folkesundheden , hvis levnedsmidler , der hidrrer fra dyr , som har vret anvendt til kliniske forsg , forbruges , inden der er fastsat en endelig - og ikke kun midlertidig - maksimumsgrnse .
Det er derfor at strste betydning , at dyr , der har vret anvendt til kliniske forsg , ikke anvendes til konsum , fr der er fastsat en endelig maksimumsgrnse .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg kan tilslutte mig det indlg , hr . Collins afgav for et jeblik siden , men jeg ville gerne belyse punkt 2 i sagen lidt nrmere .
<P>
Men allerfrst hvad angr punkt 1 , m man konstatere , at vi str over for et alvorligt problem .
246 stoffer , der blev anvendt som veterinrmedicinske prparater inden vedtagelsen af 1990-direktivet , er stadig ikke blevet gjort til genstand for en nyevaluering !
Der er ikke fastsat en maksimumsgrnse for restindholdet , og det har i realiteten vret forbudt at anvende disse stoffer siden den 1. januar i r .
Det er derfor af afgrende betydning at forlnge tidsfristen for denne evaluering , sledes som Kommissionen foreslr .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse kan tilslutte sig dette p n betingelse : hvad angr de farligste stoffer , eller i hvert fald de stoffer , der mistnkes for at vre de farligste , br evalueringen vre gennemfrt inden den 1. januar 1998 .
<P>
Jeg vil nu g over til at behandle forslagets punkt 1 , som har langt alvorligere flger .
Kommissionen foreslr nemlig at ndre 1990-forordningen , sledes at medicinalindustrien fr mulighed for - med midlertidige maksimalgrnsevrdier - at anvende prparater , som stadig kun er p det kliniske forsgsstadium .
Hvilket rent konkret betyder , at forbrugerne bliver ufrivillige forsgsdyr for medicinalindustrien .
Det er da ogs medicinalindustrien , der har foreslet disse midlertidige grnsevrdier , som i jeblikket undersges af Agenturet for Lgemiddelvurdering og de kompetente udvalg .
<P>


Der er her tale om en ndring i forhold til 1990-forordningen , fordi denne foranstaltning p davrende tidspunkt blev betragtet som en undtagelsesforanstaltning .


<P>
Foranstaltningen bliver nu gjort generel .
Jeg tror , alle i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er enige om , at dette er uacceptabelt . Vi beder kommissren udtale sig klart p dette punkt .
Indvilliger han i at trkke dette punkt i forslaget tilbage , ja eller nej ? Jeg tror , det er her problemet ligger og ikke under punkt 1 , som vi kan tilslutte os .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs knytte en bemrkning til en udtalelse fra hr .
Santer , der i gr erklrede , at med hensyn til de sanitre og fytosanitre foranstaltninger agtede han at anvende artikel 100 A .
Her vil jeg gerne indrmme , at det haster , hvad angr punkt 1 , men vedrrende punkt 2 er det ikke tilfldet .
<P>
( Kommissren afbrd taleren ) S meget des bedre , hr .
Bangemann , kom med en klar bekrftelse !
I indlgget for lidt siden - mske skyldes det et problem med tolkningen - kom De ind p substansen . Jeg taler om punkt 2 af Deres forslag , som vedrrer systemet med midlertidige maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer for stoffer , der stadig er p det kliniske forsgsstadium .
<P>
Jeg anmoder om en klar stillingtagen , og om at De trkker dette forslag tilbage !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , endnu en gang drejer det sig om at vrne om forbrugerens sikkerhed ; i dette tilflde forbrugerens sikkerhed med hensyn til restkoncentrationer af veterinrmedicinske produkter i levnedsmidler hidrrende fra dyr .
<P>
Det frste vigtige punkt vedrrer tidsfristerne .
Med hensyn til de potentielt farligste stoffer er det uomgngelig ndvendigt , at de evalueres inden den 31. december i r , og at de i modsat fald forbydes fra og med den 1. januar 1998 .
Borset herfra vil det - p baggrund af Kommissionens langsomme behandling af sprgsmlet - vre naturligt at acceptere en forlngelse p tre r vedrrende de andre stoffer , som stadig venter p at blive evalueret af Agenturet for Lgemiddelvurdering .
En sdan forlngelse er ndvendig , ellers ville over 200 stoffer jeblikkelig blive trukket tilbage fra markedet , uanset om de er gode eller drlige , hvilket ikke ville vre retfrdigt .
<P>
Det andet vigtige punkt vedrrer de kliniske forsg .
Kommissionens tekst er uklar og uprcis p dette punkt .
Det drejer sig imidlertid om levnedsmidler , der hidrrer fra dyr , som har underget kliniske forsg , og hvis organisme indeholder restkoncentrationer af stoffer , hvoraf en rkke kan indebre en risiko for forbrugeren .
I lyset af den krise , vi oplever inden for sektoren - og her er jeg helt enig med hr . Lannoye - kan det ikke accepteres , at disse stoffer kommer ind i fdekden .
<SPEAKER ID=65 NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , jeg mener , at vi skal vre p det rene med dette .
Hvad angr hensigten , er jeg slet ikke uenig med hr . Bangemann .
Det vil jeg gerne gre helt klart .
<P>
Der hrer ligheden mellem mig og hr . Bangemann formentlig op .
Jeg tror ikke , at srlig mange under nogen omstndigheder har bemrket mange ligheder tidligere .
Vi accepterer fuldt ud - alle i salen , alle , som har talt , og de , der ikke har gjort det - at tidsfristen skal ndres .
Den kan stort set forlnges til udgangen af rhundredet .
Vi behver omkring tre r til at afslutte forsgene
<P>
Men det punkt , hvor vi er uenige med hr . Bangemann , er med hensyn til det , man gr i juridisk henseende med resten .
Selv om jeg respekterer , at hr . Bangemann har til hensigt at sige til Rdet :  I kan ikke trffe en afgrelse , da I ikke har modtaget Parlamentets udtalelse  , er kendsgerningen den , at der kun er forelagt et enkelt forslag .
Der er kun en enkelt behandling af det forelagte forslag , da det er fremsat i henhold til artikel 43 .
Parlamentet har overhovedet ingen mekanisme til at opdele det , og det har Kommissionen og Rdet heller ikke , s vidt jeg kan se .
<P>
Det , vi har , er en hensigtserklring med hensyn til , at de ikke vil g videre .
Jeg er bange for , at de breve , jeg har modtaget , ikke har nogen officiel status .
De afspejler overhovedet ikke noget i traktaten .
Der er , s vidt jeg ved , ikke nogen i traktaten - jeg hber , hr . Bangemann kan ndre min opfattelse af dette - som siger , at en sdan hensigtserklring udgr en juridisk forpligtelse .
<P>
Hvis der fandtes noget sdant , ville jeg mske kunne overtales til at ndre opfattelse , og udvalget ville mske ogs kunne overtales til at ndre opfattelse .
Men for jeblikket har vi ikke garanti for , at Parlamentet fr lov til at afgive udtalelse om noget , som det allerede har afgivet udtalelse om , da der kun er en enkelt behandling og en enkelt forordning .
Det er problemets kerne .
Hvis vi kan lse det , hvis hr . Bangemann kan vise os , hvad retsgrundlaget er for alt dette , ville vi mske vre i stand til at ndre opfattelse .
<P>
For jeblikket ser jeg overhovedet ikke nogen vej fremad , selv om jeg er enig i hans synspunkter , og han formentlig er enig i mine .
Vi har samme hensigt , men desvrre er det vor opfattelse i Parlamentet , at vi ikke kan have tilstrkkelig tillid til den procedure , der foresls , til at lade det ske .
Jeg tror heller ikke , at hr . Bangemann vil vre i en tilstrkkelig magtfuld position over for Rdet til at gennemtvinge det , da han ikke vil have noget retsgrundlag til at gre det .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Bangemann">
Fru formand , for at undg vanskeligheder med at forst mit uklare tysk vil jeg gerne frst sl over i mit udmrkede engelsk og derp over i fransk , sledes at alle , som har deltaget i forhandlingen , ikke er ndt til at forlade sig p vor ineffektive tolketjeneste .
<P>
For mig er tjenesten udmrket , jeg henviser til de indlg , der blev fremsat under diskussionen .
<P>
Tingene er blevet mere klare , fordi vi , som jeg sagde i begyndelsen , i dag kun behandler artikel 14 , vi behandler ikke nogen anden artikel .
Artikel 14 indeholder en forlngelse p to r for de stoffer , som allerede findes p markedet .
Ken Collins og Parlamentet er rede til at acceptere dette .
Det , der optager Dem , er :  Hvad skal vi gre med forslagets substans ?
 Jeg har allerede sagt , at der er to breve , et , som De ved , fra Rdet og et andet fra min kollega , Marcelino Oreja , som er ansvarlig for forbindelserne med Parlamentet , efter rd fra vor Juridiske Tjeneste .
De to positioner er srdeles klare med hensyn til den juridiske fortolkning : Dette er ikke behandlingen ; der er kun anmodet om hasteprocedure for artikel 14 - ikke om noget andet .
<P>
I dag behver vi ikke at behandle substansen .
Det er der ingen , der anmoder om .
Det kan gres , efter at Parlamentet har indtaget et standpunkt .
Det eneste sprgsml , det drejer sig om i dag , er , om Parlamentet kan acceptere en hasteprocedure for artikel 14 , og det er det , vi anmoder om .
<P>
Med hensyn til garantien siger vor Juridiske Tjeneste , at det er i orden .
Rdet har kun anmodet om hasteprocedure i forbindelse med artikel 14 , og formelt blev der ikke anmodet om hasteprocedure for noget andet .
Hvis der opstod et problem , vil Kommissionen endvidere vre rede til at tage hele forslaget tilbage for at gre det helt klart , at Parlamentet skal udtale sig om substansen .
<P>
( FR ) Jeg vil dernst fremstte nogle bemrkninger p fransk , fordi der fremkom nogle kommentarer p fransk til sprgsmlet vedrrende stoffer .
Hvis disse kommentarer er udtryk for Europa-Parlamentets holdning - hvilket stadig er uvist - vil Kommissionen som altid vre rede til at lade Europa-Parlamentets synspunkter indg i sine overvejelser , og Europa-Parlamentet har tid nok til at tage stilling til sprgsmlet .
Europa-Parlamentet har nemlig rig lejlighed til at behandle sprgsmlet om kliniske forsg og alle de vrige sprgsml , der trnger sig p , og tage stilling p et senere tidspunkt .
Sagen er klar , og derfor kan jeg ikke se , hvorfor man ikke skulle ndre artikel 14 , nr nu Europa-Parlamentet kan tilslutte sig dette .
Det er smnd alt , hvad jeg beder om .
<SPEAKER ID=67 NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , jeg er Dem taknemlig for at give mig taletid , og jeg er ogs hr . Bangemann taknemlig for hans redegrelse .
Jeg ved , at vi efter planen skal stemme om dette i lbet af den nste halve times tid .
Jeg vil gerne vide , om det mske var muligt , at vi i stedet foretog afstemningen i morgen .
S vil jeg have mulighed for personligt at se nrmere p dette sammen med hr . Bangemann og hans tjenestegrene , og vi kunne s f afklaret situationen til vor gensidige tilfredshed .
Hvis De gr med til dette , vil det vist vre den bedste lsning .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Efter min mening er det et ganske rimeligt forslag .
Jeg vil lade det vre op til forsamlingen at afgre dette , fordi vi iflge den oprindelige plan skulle have sat betnkningen under afstemning i dag kl .
12.00. Er der nogen indsigelser imod , at vi accepterer denne mindre ndring af dagsordenen , som gr ud p at udstte afstemningen vedrrende den pgldende betnkning til afstemningstiden i morgen kl . 12.00 ?
<P>
( Forslaget vedtoges ) Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hr . Whitehead har fremsat en anmodning , som jeg gerne ville kunne imdekomme .
Hr . Whitehead , der er til stede nu , vil ikke kunne vre til stede i eftermiddag , og han ville gerne forelgge sin betnkning .
Klokken er nu et minut over tolv . Jeg giver ham nu ordet , idet jeg beder ham nje overholde taletiden , for at vi dernst kan g over til afstemningen .
<CHAPTER ID=6>
De vigtigste emner for forbrugerpolitikken ( 1996-1998 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0317 / 96 ) af Whitehead for Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om de vigtigste emner for forbrugerpolitikken ( 1996-1998 ) ( KOM ( 95 ) 0519 - C4-0501 / 95 ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg takker Dem , ikke mindst p grund af de vanskeligheder , De kom ud for tidligere i dag .
Jeg har ingen illusioner om , at de medlemmer , der er til stede her , er kommet , fordi de interesser sig for det , jeg vil sige .
Men de er kommet for at lytte til og deltage i en afstemning om de prioriterede ml for forbrugerpolitikken i sprgsmlet om BSE og andre ting .
<P>
Jeg vil gerne bruge de fem minutter , jeg har fet tildelt , til at forelgge den betnkning , som har ventet p Parlamentets opmrksomhed i mere end to mdeperioder , og som vedrrer de vigtigste emner for forbrugerpolitikken , der er fastsat af hr . Prendergast , og som overlever ham , og som overlever hr .
Papas ' tid som generaldirektr i GD XXIV , og som nu behandles af hr .
Reichenbach . Den omstndighed , at det har varet s lnge , og den omstndighed , at vi stadig er ndt til at forsge at opn en vigtig sttte i relation til fru Bonino og hendes kabinet , understreger i tilstrkkelig grad det , vi forsger at sige i dag .
Det glder mig , at hr . Santer er til stede , hvad enten han lytter til det , jeg siger , eller ej .
<P>
Vi mener , at en ramme for de prioriterede ml for forbrugerpolitikken i Unionen i alt vsentligt ikke behver at vre en lang nskeseddel over ting , som kunne gres i en ideel verden , men en klar , kort og prcis liste over de ting , vi br gre , ting , som br st i forbindelse med den centrale rolle , som artikel 129 A br spille for os efter Maastricht .
Vi mener , at vi br have prioriterede ml , der er klart fastsat til hr . Reichenbach og hans stab .
<P>
Yderligere foranstaltninger til at sikre forbrugernes klagemuligheder svel ved som uden for domstolene i hele Unionen : konkrete lovgivningsforslag og -foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af forbrugernes konomiske interesser - og vi vil vende tilbage til dette under forhandlingen om fru Marinuccis betnkning i eftermiddag - bedre informationer , som gennem forbrugerinformation styrker forbrugernes stilling , en bredygtig levnedsmiddelpolitik af hensyn til forbrugerne , og her bemrker jeg de nye befjelser , som fru Bonino har .
Jeg hber , at vi i eftermiddag fr at vide , hvordan hun vil bruge dem , og jeg glder mig over det , hr . Santer sagde i gr , som var en historisk dag for denne forsamling og for dens forbindelser med Kommissionen med hensyn til den prioritet , vi giver levnedsmidler , sundhed og sikkerhed .
Endelig fastlggelsen af en enkelt , klar grunddefinition p begrebet universel tjeneste , som kan anvendes p et sektorgrundlag , efterhnden som vi bevger os mod en liberalisering af nglesektorer p markedet .
<P>
I den tid , jeg har til rdighed , nsker jeg ikke i enkeltheder at komme ind p nogen af disse .
Jeg vil blot sige , at jeg fler , at vi har vret forsmmelige med ikke at give disse omrder den prioritet , de fortjener .
Med hensyn til adgang til klagemuligheder er Kommissionen nu i det mindste ved at tage skridt til at offentliggre planer , men den skal g videre og sikre gensidig anerkendelse af betingelserne for at modtage retshjlp i hele Fllesskabet og gre det muligt for forbrugerorganisationer i lande som mit samt offentlige organer at indlede kollektive sgsml i tilflde af overtrdelser af fllesskabsretten .
<P>
Vi skal ogs have yderligere oplysninger fra GD XXIV og fru Bonino om , hvordan de njagtigt vil anvende det ekstra personale og de nye befjelser , de har til at overvge hele Fllesskabet , for s vidt angr sprgsmlet om sundhed og levnedsmiddelsikkerhed .
Den forskning , vi br gennemfre , og som Kommissionen br sttte og finansiere i denne henseende , skal undersge de beslgtede sprgsml om menneskers og dyrs sundhed , som altid er blevet prioriteret lavt , da forbrugernes interesser aldrig har indtaget en fremtrdende stilling .
Jeg hber , at vi her i sprgsml som undersgelsen af den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom ikke kun vil opleve et engagement i medlemsstaterne , herunder min , men ogs fra hele Kommissionens side med hensyn til at se nrmere p denne svbe , og hvordan den har udviklet sig .
<P>
Der er mange ting , som jeg kunne have sagt , og der bliver mske lejlighed til at tale med den nye generaldirektr og fru Bonino p et senere tidspunkt .
Jeg beklager , at denne forhandling er blevet placeret p en sdan mde , at den bde er blevet afkortet og delt af pausen .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Tak hr . Whitehead .
Jeg m beklage , at forsamlingen ikke har udvist den forndne opmrksomhed , fordi man har vret utlmodig med at komme i gang med afstemningen .
<P>
Forhandlingen om Whitehead-betnkningen vil blive genoptaget i eftermiddag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=7>
Velkomstord
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg har fornjelsen at byde velkommen til en delegation fra det Internationale Center for Fred i Mellemsten , som har taget plads i den officielle loge .
Denne delegation , der bestr af reprsentanter for Knesset og for Det Palstinensiske Lovgivende Rd , berer os med deres besg i anledning af deres mde med EuropaParlamentets kompetente delegationer .
<P>
Dette initiativ , som er det frste af sin art , er en enestende anledning til at diskutere de emner vedrrende fredsprocessen i Mellemsten , som vi alle har p meget tt hold .
<P>
Jeg benytter lejligheden til ogs at byde velkommen til Den Europiske Unions srlige udsending vedrrende fredsprocessen i Mellemsten , hans excellence ambassadr Moratinos .
<P>
Vores relationer med Knesset og Det Palstinensiske Lovgivende Rd er fremragende , og vores kontakter p parlamentarisk plan har vist , at der er et flles nske om at samarbejde p en lang rkke omrder .
<P>
Jeg hber , at dette mde markerer en ny etape i den ndvendige tilnrmelse mellem landene og de befolkninger , vi reprsenterer .
<P>
Jeg hber , at delegationen fra Det Internationale Center for Fred i Mellemsten m f nogle vrdifulde samtaler og et udbytterigt ophold i Strasbourg .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg tager kun ordet for at bede om en afklaring . Der har vret et benlyst modstningsforhold mellem det , kommissionsformand Santer har hvdet p side 8 i sin beretning , hvor han taler om en  obligatorisk og systematisk mrkning  som udtryk for Kommissionens valg , og den erklring , vi i dag har hrt fra kommissr Fischler , som har afvist alle de ndringsforslag , hvori der krvedes obligatorisk mrkning af oksekd .
<P>
Frend vi nu stemmer herom , vil vi gerne have oplyst , hvorledes Kommissionen virkelig er indstillet .
Er mrkningen obligatorisk eller ej ?
Er den systematisk eller ej ?
De erklringer , vi har hrt , er ikke get i denne retning .
At sige i al almindelighed , sledes som kommissr Fischler har gjort det , at Kommissionen  i almindelighed  er enig i , at mrkningen skal vre obligatorisk , men at der ikke straks skal vre tale herom og ikke faststtes nogen frist , er det samme som ikke at acceptere dette princip , som blev nvnt af kommissionsformand Santer i gr .
Fr afstemningen nsker vi klarhed omkring Kommissionens officielle holdning !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=75 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget taknemlig for at f ordet , da det rent faktisk giver mig mulighed for at afklare sprgsmlet .
Det rede medlem hrte benbart ikke efter i formiddags .
<P>
( Kraftig protest ) Jeg sagde i formiddags , at Kommissionen accepterer , at alle tre forslag , som blev behandlet her , kan f artikel 100 A som retsgrundlag .
Kommissionen sagde endvidere i formiddags , at vi klart gr ind for en obligatorisk ordning .
Jeg tillod mig dog at gre opmrksom p , at en vis fase vil vre ndvendig , inden vi i realiteten kan indfre denne obligatoriske ordning i alle medlemsstater , da vi i den forbindelse har brug for en identifikation af dyr og ogs en registrering , som skal vre computerstttet .
<P>
For ikke at forhindre , at de medlemsstater , som allerede i denne periode opfylder alle betingelser , allerede tidligere kan indfre en mrkning , anser vi det for at vre hensigtsmssigt at muliggre en frivillig mrkning i denne indledende fase , og det blev i vrigt - det indtryk fik jeg i det mindste - stttet af de fleste , der var til stede under forhandlingen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Det er ikke tidspunktet at debattere denne sag .
Nr vi nr til betnkningen , kan der stilles sprgsml .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Jeg vil gerne stille den rede kommissr Fischler et enkelt sprgsml : Hvor lang er overgangsperioden ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg har allerede sagt , at disse sprgsml skal stilles p det relevante tidspunkt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , til forretningsordenen . Jeg forsgte at rejse det for lidt tid siden , da Deres forgnger , fru Fontaine , frte forsdet .
Da min kollega , Philip Whitehead , talte , udviste et stort antal medlemmer af Parlamentet en udtalt mangel p hflighed over for ham : Man lyttede ikke til ham , folk kom ind og viste en fuldstndig mangel p respekt .
<P>
Hr. formand , De bd velkommen til de besgende i den officielle loge .
Jeg ved ikke , hvilket indtryk de havde fet for lidt tid siden - og det er muligvis lidt bedre nu - men jeg hber , at De er i stand til at bruge Deres hammer behrigt , sledes at roen opretholdes i salen , og man lytter til talerne med respekt , hvilket ikke var tilfldet med hr . Whitehead .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem mange gange for Deres indlg , hr .
Evans , for De har sikkert konstateret , at det ikke kun var hr . Whitehead , men ogs formanden , man ikke lyttede til , da jeg bad om stilhed ved begyndelsen af denne afstemning .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Jeg vil gerne stille den rede kommissr Fischler et enkelt sprgsml : Hvor lang er overgangsperioden ?
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg har sagt , at sdanne sprgsml skal stilles p det relevante tidspunkt .
Fru Fontaine har vret genstand for personlige udtalelser og beder mig om ordet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg mener , jeg plejer at kunne sikre disciplinen i forsamlingen . Men hr .
Whitehead var godt klar over situationen .
Det var en meget stor tjeneste , man gjorde ham .
Efter planen skulle vi ikke vre startet p hans betnkning .
Klokken var over tolv , og vi burde have pbegyndt afstemningen .
Hvis jeg tilmed havde kaldt forsamlingen til ro og orden , ville det have forlnget hr . Whiteheads indlg yderligere , og jeg tror , han havde en udmrket forstelse for situationen .
Der var tale om en ekstraordinr situation .
Hr. formand , det var alt , hvad jeg havde at sige .
<P>
<CHAPTER ID=8>
Afstemning
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , min henvisning til forretningsordenen er baseret p artikel 127 , 122 og 34 .
Selv om ARE-Gruppen har forsgt gennem sine ndringsforslag at forbedre kompromisforslaget , forbliver vi kritiske over for en procedure , der virker som en resignation fra Europa-Parlamentets side i en usdvanlig alvorlig sag .
<P>
Vi er sledes uenige med hensyn til substansen , men min indvending gr p det proceduresprgsml , som den forestende afstemning rejser .
I mandags understregede fru Barthet-Mayer og hr . Puerta de meget vgtige argumenter , vi havde for at udstte denne afstemning til efter afstemningen om mistillidsvotummet .
Men EuropaParlamentet har villet det anderledes , og har ikke lyttet til dette argument , som ellers var meget vgtigt og velunderbygget .
Jeg skal derfor undlade at gentage det .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr . Hory , dette sprgsml blev lst i mandags iflge den normale procedure .
Jeg kan derfor naturligvis ikke tillade , at sprgsmlet rejses igen i en form , som snarere ligner en stemmeforklaring , eftersom De henviser til artiklen vedrrende stemmeforklaring .
Jeg beklager .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=86 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tre ting :
<P>
For det frste vil jeg minde de rede medlemmer om , at hr .
Fischler meddelte , at Kommissionen accepterer det ndrede retsgrundlag og vedtagelsen af artikel 100 A , og dette er alts frstebehandlingen.-For det andet fremgr det af listen vedrrende afstemningen , at jeg har anbefalet Parlamentet at forkaste alle de ndringsforslag , som indebrer , at mrkningsordningen ikke skal vre obligatorisk : det er korrekt , at jeg mener , at alle disse ndringsforslag br forkastes , da ordningen br vre obligatorisk , og det samme glder alle ndringsforslag , der begrnser mrkningen til kd , hvor undertegnede og
<P>
Miljudvalget foreslr , at mrkningsordningen dkker alle produkter fremstillet af oksekd , ogs forarbejdede produkter og biprodukter .
<P>
For det tredje sagde hr . Fischler , at Kommissionen gr ind for obligatorisk mrkning , men at den nsker en overgangsperiode , og han udtalte , at det er rsagen til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslagene om obligatorisk mrkning .
Dette har vakt stor forbitrelse hos mange medlemmer .
Jeg vil derfor stille hr . Fischler flgende sprgsml : kan vi ikke vende det om , s Kommissionen accepterer alle ndringsforslag , der indfrer obligatorisk mrkning , samtidig med - og ikke i stedet for - at vi indfjer en artikel om en overgangsperiode , der giver medlemsstaterne mulighed for at tilpasse sig - ledsaget af en bn om , at overgangsperioden gres s kort som muligt ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=87 NAME="Fischler">
Hr. formand , som ordfreren rigtigt sagde , drejer det sig som flge af det ndrede retsgrundlag om frstebehandlingen .
Jeg mener derfor , at vi i forbindelse med andenbehandlingen endnu en gang kan vende tilbage til ordfrerens nske .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=88 NAME="Mayer">
Hr. formand , lad mig kun lige minde om , at jeg i formiddags mundtligt stillede forslag om at ndre retsgrundlaget fra artikel 43 til artikel 100 A , og at Kommissionen har stttet dette .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Som De ved , kan mundtlige ndringsforslag ikke sttes under afstemning .
Men vi vil notere dette , og det vil fremg af protokollen , sledes at Kommissionen fr mulighed for at godkende det .
<P>
Derudover skal Udvalget om Retlige Anliggender informere .
Det betyder , at vi vil overholde forretningsordenen og foretage afstemning uden dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
Jeg gr de rede opmrksom p , at der er en rettelse til den tyske version af betnkningen , og at ndringsforslag 1 og 28 ikke vedrrer alle sprogversioner , men at man til sin tid vil finde en passende sproglig lsning sammen med de pgldende parter .
<P>
Jeg gr ligeledes opmrksom p , at teksten til ndringsforslag 17 i betnkningen fra Landbrugsudvalget indgr i ndringsforslag 16 , der er forelagt til afstemning i plenum , og at ndringsforslag 35 er taget tilbage .
Vi undersger forslaget til forordning .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , inden vi gr over til afstemningen , vil jeg gerne have kommissr Fischlers tilsagn om det , hr . Mayer lige sagde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Fischler">
Hr. formand , det er interessant , at netop de , der taler mit sprog , benbart ikke umiddelbart forstr det , jeg siger .
Jeg erklrer derfor for tredje gang , at Kommissionen sttter det .
<P>
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
rede medlemmer , tillad mig at byde velkommen til hr . Wole Soyinka , modtager af Nobel-prisen i litteratur , som jeg har talt med her til formiddag for at f oplysninger om situationen i Nigeria , som Parlamentet nu er udmrket bekendt med .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er nppe overraskende , at en britisk konservativ gerne vil begrunde , hvorfor vi stemte imod Medina-betnkningen i dag .
Hvis jeg i gr havde vret en flue p vggen , kunne jeg sagtens have hrt nogen forsge at f os til at tro , at den britiske regering forsgte at fremme BSE i vort land .
<P>
Jeg m sige , at jeg dybt beklager den holdning , som Parlamentet har indtaget , da man ikke har fet fat p hovedessensen .
Vi kan ikke omskrive historien , og det er det , betnkningen forsger at gre .
Den forsger jo at fremstte sine egne forudfattede meninger , som ikke understttes af kendsgerningerne .
Udvalget havde virkelig brug for nogle videnskabelige instrumenter til at hjlpe det til at n frem til de rigtige konklusioner - mske et retrospektroskop , da det er det , det har brugt ved at forsge at se tilbage og ikke erkende , at dette var en ny sygdom og en ny situation , der var opstet .
<P>
Lad os alle gre det helt klart .
Jeg er sikker p , at Parlamentet og vi , som britiske konservative medlemmer , nsker at fremme sundheden og tilliden .
Det hersker der ingen tvivl om .
Vi br derfor se p situationen i Det Forenede Kongerige selv : Forbruget er praktisk talt igen oppe p det normale , oksekdsindustrien er praktisk talt igen ved det normale , og de foranstaltninger , som regeringen har truffet i Det Forenede Kongerige , har fungeret .
Man kan ikke sige dette om resten af Europa , og det er den manglende tillid , der har skabt problemerne .
<P>
Betnkningen kortlgger ikke rsagerne til sygdommen .
Den tjener som sagt kun til at fremme forudfattede meninger , som ikke understttes af kendsgerningerne .
Det er meget let at kritisere , det er meget let at kvrulere og altid beklage sig , men at gre noget positivt for at afhjlpe problemerne er noget helt andet .
<P>
Fremstillingen af animalsk protein synes at ligge til grund for problemet .
Vi har fulgt praksis i De Forenede Stater , og de ser ikke ud til at have et problem med BSE dr .
<P>
Der er mange sprgsml , som jeg gerne ville tage op , men lad mig sige flgende : Parlamentet synes at vre ambivalent med hensyn til , hvad det forsger at gre i forbindelse med hr .
Hogg , ministeren . Det siger p den ene side , at han var juridisk forpligtet til at give mde , og alligevel hedder det i den beslutning , der lige er vedtaget , at den institutionelle aftale br styrkes , sledes at vi kan krve , at han giver mde .
Men jeg vil pst , at der ikke for jeblikket er et retsgrundlag til at gennemfre dette krav .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , vi har stemt imod det flles beslutningsforslag , fordi en betinget kritik ikke er forsvarlig p det juridiske plan , hvilket Europa-Parlamentets tjenestegrene i vrigt har gjort opmrksom p .
En betinget kritik er heller ikke forsvarlig p det politiske plan .
I realiteten kan en betinget kritik betegnes som hyklerisk .
Vi har derfor stemt imod det flles beslutningsforslag .
<P>
Til gengld vil vi i morgen stemme for mistillidsvotummet , fordi kogalskabsproblemet ikke kun er en fodfejl , sledes som der er nogen , der gerne vil bilde os ind .
Det er heller ikke systemets fejl .
Fejlen ligger mere prcist hos de instanser , der er sat til at forvalte systemet .
Og disse instanser er - med al respekt for den foregende taler - dels den britiske regering , dels Kommissionen i Bruxelles .
<P>
Vi vil derfor stemme for mistillidsvotummet , og det vil have en vis effekt , i det mindste hvad angr de franske medlemmer af Europa-Parlamentet , for med stemmerne fra de elleve reprsentanter fra Front National vil der sandsynligvis vre et flertal blandt de franske europa-parlamentsmedlemmer , der sttter mistillidsvotummet i morgen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Berthu">
En af de ting ,  kogalskabssagen  har afslret , er det kaos , der hersker inden for sundhedskontrollen i Europa , et forhold , som har bidraget til spredningen af smitteholdigt kd- og benmel samt kdprodukter og dermed udbredelsen af selve sygdommen .
Man har overset dette aspekt af sagen , men det fortller meget om den mde , hvorp de europiske institutioner i dag fungerer .
<P>
Med henblik p indfrelsen af det indre marked , der indebar en fuldstndig afskaffelse af kontrollen med importen ved de indre grnser - og dermed naturligvis ogs sundhedskontrollen - vedtog man et direktiv 89 / 662 / EF om omlgning af systemet ; herefter phvilede den grundlggende sundhedskontrol ikke lngere importlandet ved grnserne , men oprindelseslandet - i det foreliggende tilflde Det Forenede Kongerige vedrrende kdeksporten .
<P>
Denne lsning indebrer imidlertid en rkke ulemper , idet ansvaret for kontrollen overdrages til den part , der har mindst interesse i at udfre arbejdet med den forndne grundighed .
For at lse dette problem burde man derfor indfre en  fderal  kontrolinstans , der havde til opgave at kontrollere eksportlandene ; men en sdan kompliceret opbygning er i modstrid med den nationale suvernitet og er desuden dyr , for det ville krve , at man ansatte et strre antal EU-tjenestemnd i Bruxelles .
Dette er kort fortalt - om ikke rsagerne til kogalskabsepidemien ( som skyldes en naturstridig landbrugspolitik ) - s i det mindste rsagerne til sygdommens udbredelse ; Den Europiske Union har afskaffet den nationale kontrol uden frst at indfre - ja ikke en gang opstille - andre velfungerende systemer , som kunne trde i stedet .
<P>
Hvad er da situationen i dag ?
Eftersom den faste toldkontrol er blevet afskaffet ved de indre grnser , og eftersom ledsagedokumenterne for varerne ogs er blevet afskaffet , er kontrolarbejdet blevet strkt vanskeliggjort .
Kontrollen udves p m og f ved stikprver uden et ordentligt check af papirerne , og det p et tidspunkt hvor varerne allerede er i omstning p markedet i importlandet .
Under disse omstndigheder har svindelen frit spil .
Der hersker et sandt kaos .
<P>
Som et skrmmende eksempel herp kan jeg nvne en betnkning udarbejdet af et undersgelsesudvalg under den franske Nationalforsamling vedrrende kogalskaben , og specielt kapitlet om toldkontrollen : ingen af de ansvarlige personer , der var blevet hrt - ministre , hjtstende embedsmnd i centraladministrationen og fagforeningsledere - kunne levere plidelige tal vedrrende den franske import i de nrmest forudgende r af kd- og benmel fra Det Forenede Kongerige .
<P>
Sledes str Den Europiske Union i dag uden en egentlig sundhedskontrol , hvilket ikke skyldes et tilflde , men en politik , jeg ikke vil tve med at kalde bevidst desorganisering , som iflge troldmandens lrlinge , der har udformet den , skulle hjlpe Unionen ud af kaosset .
Det er nrliggende , at sammenligne denne situation med det kaos , der hersker i forbindelse med opkrvningen af moms inden for fllesskabet efter afskaffelsen af de indre grnser .
<P>
Hvorledes lse problemet ?
Den naive vil straks tage imod de frdigpakkede lsninger , Kommissionen tilbyder , og som gr ud p at indfre endnu flere fllesskabsregler !
Flere fllesskabsagenturer !
Flere fllesskabskontrollanter !
<P>
Men der er ingen , der har forsgt at finde ud af , hvor meget indfrelsen af et sdant flles , centralt EU-system ville koste , eller om det kunne gennemfres inden for s kort et tidsrum .
Man kan godt gennemfre forsg i den retning , men det er ikke gennem en fderal kontrol af overholdelsen af bestemmelserne p sundhedsomrdet , vi lser den jeblikkelige krise og det nuvrende kaos .
<P>
Efter vores opfattelse forholder det sig derimod sledes , at det indre marked er blevet forplumret p grund af Kommissionens id om , at man absolut burde afskaffe al kontrol ved grnserne og alle ledsagedokumenter for varer .
Den frie bevgelighed indebrer sledes en uhindret overfrsel af smitsomme sygdomme .
For at lse problemet , er det ndvendigt at gre op med denne politik .
<SPEAKER ID=96 NAME="Cox">
Jeg ser med tilfredshed p den alvorlige udfordring , som Europa-Parlamentet har stillet Kommissionen over for med henblik p at f dens handlinger i forbindelse med BSE bragt i orden .
Som svar p Parlamentets undersgelse af BSE-krisen indrmmede Kommissionens formand , hr . Jacques Santer , i 11 andre kommissrers tilstedevrelse indirekte , at der var mange ting i vejen med systemet , som br ndres .
<P>
Europa-Parlamentets beretning , som angriber den britiske regerings rolle under hele BSE-skandalen , er ogs srdeles kritisk over for Kommissionen og den tidligere kommissr , Ray MacSharry , som af undersgelsesudvalget er blevet beskyldt for , om end ikke direkte involveret i en proces med desinformation og bagatellisering af skandalen , i det mindste at  lukke jnene for det  .
<P>
En bevidst nrsynethed fra Kommissionens side har ikke gjort Europas forbrugere nogen tjeneste og i sidste instans heller ikke EU ' s og Irlands oksekdsproducenter .
Jeg glder mig srdeles meget over , at ansvaret for levnedsmiddelpolitikken nu flyttes fra landbrugskommissrens regi .
Jeg sttter ogs ideen om en europisk kvivalent til FDA - Food and Drug Administration .
<P>
P vegne af Den Liberale Gruppe gr jeg ikke med til at stille et mistillidsvotum til Kommissionen nu , men at give den et par mneder til at rette op p de fejlagtige handlinger i fortiden ved hjlp af betydelige ndringer af levnedsmiddelpolitikken .
<SPEAKER ID=97 NAME="Crowley">
Hvis BSE-krisen ikke har gjort andet , har den i hvert fald sat skarpt fokus p det altoverskyggende behov for at koncentrere sig om forbrugerbeskyttelsen og at imdekomme forbrugernes berettigede frygt .
EU-institutionerne og medlemsstatsregeringerne skal nu arbejde sammen og beskytte forbrugernes interesser til enhver tid .
Som sdan har den strategi , som de britiske myndigheder har anlagt under alt dette , vret dybt beklagelig .
Storbritannien har indtaget en arrogant holdning og vret upvirket af , hvilke flger dens adfrd ville f for dens partnere i Europa .
<P>
Selv om jeg glder mig over , at Undersgelsesudvalget har vret opsat p at undersge BSE-krisen fuldt ud , er jeg forblffet over den fremgangsmde , det har benyttet i visse henseender .
Man indkaldte EU-kommissrer og -tjenestemnd , men indkaldte ikke den person , som havde det endelige politiske ansvar p det pgldende tidspunkt : den davrende formand for Kommissionen , Jacques Delors .
Den omstndighed , at man ikke indkaldte hr . Delors i udvalget , er en foruroligende undladelse og tjener kun til at stte sprgsmlstegn ved , om udvalget behandlede sprgsmlet upartisk .
Hvorfor blev hr . Delors ikke indkaldt ?
Har det noget at gre med den kendsgerning , at udvalget havde et indbygget socialistisk flertal ?
Hvorfor gav hr . Delors ikke mde for at beskytte og forsvare Kommissionen ?
<P>
Den bedste mde , hvorp man nu kan tage fat p BSE-krisen , er ikke at se tilbage i bagklogskabens klare lys , men at fastlgge en omfattende strategi , som vil beskytte og berolige de europiske forbrugere .
Dette betyder ndvendigvis , at de britiske myndigheder vil skulle indtage en mere samarbejdsvillig og ansvarlig holdning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Deprez">
Spredningen af BSE hos kvg har allerede gjort det af med hele bestninger og haft katastrofale flger for oksekdsindustrien i hele Europa , hvad der er meget alvorligt , og dog intet i forhold til truslen mod menneskers sundhed , hvis det viser sig , at smitten kan overfres til mennesker gennem indtagelse af oksekdsprodukter .
<P>
P den baggrund er det vigtigt at f fastlagt , hvilke fejl og mangler , der har bidraget til epidemien og til den manglende beskyttelse af forbrugerne , ikke kun for at placere ansvaret , men ogs og isr for at trffe gennemgribende foranstaltninger , som kan forhindre gentagelsen af en sdan skandale .
<P>
I Medina-betnkningen udpeges den britiske regering som den hovedansvarlige , fordi den deregulerede produktionen af kd- og benmel , hvilket medfrte , at melet blev tilfrt det sygdomsfremkaldende stof , som har udviklet BSE hos kvget , og som lngere nede af fdekden kunne udvikle Creutzfelt-Jakob ' s sygdom hos mennesket .
<P>
Den britiske regering kritiseres i samme grad for at have svkket effektiviteten af de foranstaltninger , der skulle bekmpe sygdommen og truslen om en epidemi , i et forgves forsg p at beskytte den britiske kvgindustri .
<P>
Hvad Rdet angr , har det frasagt sig sit institutionelle ansvar .
<P>
Kommissionen har helt klart bestrbt sig p at varetage markedets interesser og forbindelserne til den britiske regering frem for forbrugernes sundhed .
Desuden har Undersgelsesudvalget pvist en rkke alvorlige strukturelle svagheder i en beslutningsproces , der har vret domineret af srinteresser p bekostning af hensynet til almenvellet .
<P>
P den baggrund br det overvejes at fremstte et forslag om mistillidsvotum over for Kommissionen .
Imidlertid phviler hovedansvaret for den drlige styring af denne krise den foregende Kommission ; desuden har den nuvrende kommissionsformand forpligtet sig til at afhjlpe manglerne , idet han foreslr at forbedre systemet med indhentning af videnskabelig ekspertise , beslutningstagningsmekanismerne , kontrolforanstaltningerne og retsgrundlaget for fllesskabsbeslutningerne med henblik p at tillgge Fllesskabet gede befjelser med hensyn til sundhedskontrollen .
<P>
Frem for at fremkalde en langvarig institutionel krise forekommer det mere fornuftigt at give Kommissionen mulighed for at ivrkstte de ndvendige reformer s hurtigt som muligt under truslen om sanktioner , hvis den ikke fuldfrer opgaven inden for en rimelig frist .
<P>
Derfor vil vedtagelsen af et forslag om at plgge Kommissionen at efterkomme Europa-Parlamentets henstillinger under truslen om et eventuelt senere mistillidsvotum vre den bedste lsning .
Det glder frst og fremmest om , at Kommissionen i frste rkke tager hensyn til forbrugernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=99 NAME="Dury">
Jeg har stemt hverken for eller imod ved afstemningen om beslutningsforslaget om resultaterne af arbejdet i Undersgelsesudvalget om BSE .
Det er ikke fordi , jeg ikke kan tilslutte mig den glimrende Medina-betnkning , tvrtimod .
Jeg er af den opfattelse , at betnkningen giver en nje oversigt over det tunge ansvar , der frst og fremmest phviler den britiske regering , men ogs den tidligere og den nuvrende Kommission i kogalskabssagen .
Denne katastrofe , som ingen i dag kan overskue omfanget af , er blevet forvrret gennem de fejltagelser , som er blevet beget p alle beslutningsniveauer : forsmmelser , overbrenhed over for den britiske regering , hemmelighedskrmmeri over for Europa-Parlamentet og udvelsen af et utilbrligt pres p dette .
Og i gr fremturede Kommissionens formand tilmed ved at bengte , at Kommissionen skulle have truffet en beslutning om at hve importforbudet for tyretalg , selv om der foreligger belg for det modsatte .
En sdan adfrd krver en jeblikkelig politisk modforanstaltning : et mistillidsvotum , som jeg vil stemme for i morgen .
<P>
Nr der nu findes en artikel 144 i traktaten , vil offentligheden ikke kunne forst , at der ikke skrides ind over for Kommissionen p baggrund af de alvorlige anklager .
Hvis Europa-Parlamentet ikke vedtager det forslag om mistillidsvotum , jeg har fremsat sammen med hr . Happart , mener jeg , man br foresl regeringskonferencen at afskaffe artikel 144 , som igennem 50 r - til Kommissionens fordel - har gjort de muligt at opretholde et system , der tillader ansvarsforflygtigelse .
Det ville vre bedre at drage en lre og indfre en effektiv kontrol af den udvende magt i stil med med , den amerikanske Kongres udver .
<P>
Derimod finder jeg det uheldigt at stte Kommissionen under administration , sledes som det foresls i det beslutningsforslag , der netop er blevet vedtaget .
Dette svkker i hj grad en Kommission , hvis position allerede er strkt svkket af den nuvrende krise .
Det undergraver Kommissionens uafhngighed i forhold til EuropaParlamentet samt over for Rdet og medlemsstaterne .
Det lgger op til en svkkelse af Kommissionens befjelser og kompetence i forbindelse med den igangvrende revision af traktaten .
Jeg ved ikke , om det er det , der har vret mine kollegers hensigt med at vedtage dette beslutningsforslag ; men jeg er bange for , det bliver resultatet .
Det ville vre bedre med en utvetydig politisk sanktion , som ville gre det muligt at starte p en frisk og bevare hbet om en demokratisering af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ewing">
Jeg stemte for kompromiset med betnkeligheder .
Parlamentet br ikke true med at stille et mistillidsvotum til Kommissionen , nr de egentlige syndere forsat sidder i den britiske regering .
<P>
De skabte BSE-problemet og lod det udvikle sig og blive endemisk i mange sydlige omrder .
De undlod at dmme op for BSE og har opfrt sig afskyeligt med deres  ikke-samarbejdspolitik  og arrogante forkastelse af Europas tilbud om at finansiere et fornuftigt udryddelsesprogram .
<P>
Det er ikke s underligt , at europerne nu krver erstatning for de delggelser , der er anrettet som flge af den britiske inkompetence .
Desvrre kan vi skotter ikke sge erstatning for delggelsen af vore eksportmarkeder for oksekd , og vi er ikke s godt beskyttede mod Englands BSE som vore europiske medborgere .
<P>
En regnskabsmssig dumhed i min valgkreds har straffet mine landmnd urimeligt .
I mangel af fornuft i Westminster og for egen regning etablerede de skotske oksekdsproducenter deres egen  BSE-fri  kvalitetssikringsordning , som ministeren for Skotland nedrakkede og underminerede  ud fra hensynet til den britiske enhed  !
<P>
Mit parti forsgte i denne uge at f anfrt navnet p ministeren for Skotland i forslaget om mistillidsvotum til hr . Hogg i Westminster .
<P>
Michael Forsyth forbd anvendelsen af EU-flaget i Skotland .
Gid det britiske flag , der vejrer over hans Ministerium for Skotland , vil minde skotterne om Det Forenede Kongeriges svigt , og gid Europa-Parlamentet vil fordmme kynismen i Det Forenede Kongeriges  BSE  -politik , der kan betegnes som :  Giv en anden skylden !

<SPEAKER ID=101 NAME="Gallagher">
Hensynet til folkesundheden skal vre det altoverskyggende anliggende for alle , der er involveret i levnedsmiddelindustrien .
I denne henseende er landmndenes og producenternes rolle af afgrende betydning .
Lovgivernes rolle , p nationalt og europisk plan , er ogs at central betydning for en levnedsmiddelindustri , der ikke udgr nogen risiko .
Forbrugernes tillid er nu lavere end nogen sinde fr .
EUinstitutionernes og alle medlemsstatsregeringers primre ansvar er til enhver tid at beskytte forbrugernes interesser og derved genskabe tilliden til oksekd som et levnedsmiddel af hj kvalitet .
<P>
Undersgelsen i Europa-Parlamentets Undersgelsesudvalg om BSE er kun n undersgelse af hele BSE-krisen .
Selv om jeg sttter alle bestrbelser p at lse denne krise , er jeg ikke overbevist om , at udvalget var fuldstndig upartisk i sin holdning .
Dets kritik af den tidligere EU-kommissr , MacSharry , er uberettiget .
Ray MacSharry har allerede meget effektivt modbevist den kritik , som udvalget rejste af ham .
Men jeg til gerne tilfje , at det er let at vurdere tidligere hndelser i bagklogskabens klare lys .
Det ville vre mere prcist at vurdere disse omstndigheder i forbindelse med det pgldende tidspunkt .
Ray MacSharry var en af de kommissrer , der i de senere r har gennemfrt store reformer , og de irske landmnd str i stor taknemlighedsgld til ham .
Undersgelsesudvalget vil ikke p nogen mde kaste en skygge over han omdmme .
<P>
Det er vigtigt at huske p , at de egentlige syndere i forbindelse med hele BSE-sagaen er de britiske myndigheder , som har udvist stor arrogance og har vret fuldstndig upvirket af for flgerne af deres adfrd for de vrige EU-medlemsstater , ikke mindst Irland .
Enhver fremtidig strategi med henblik p at lse BSE-krisen skal omfatte en ansvarlig og samarbejdsvillig holdning fra de britiske myndigheders side .
<SPEAKER ID=102 NAME="Hory">
Hvad angr det flles beslutningsforslag , forholder Gruppen Europisk Radikal Alliance sig kritisk til mangelen p mod hos Europa-Parlamentet , som i en ekstremt alvorlig sag - hvilket blev understreget af alle talerne under debatten den 18. februar - har afstet fra at tage de politiske midler i anvendelse , som traktaten stiller til dets rdighed .
<P>
Vi er sledes grundlggende uenige med hensyn til indholdet af beslutningsforslaget , og vi vil derfor stemme imod dette .
<P>
Men vores modstand er hovedsagelig dikteret af det valg af procedure , forsamlingen foretog under mdet den 17. februar .
Ved den lejlighed understregede fru Barthet-Mayer og hr . Puerta de tvingende grunde , der var til at udstte denne afstemning til efter afstemningen om forslaget om et mistillidsvotum .
<P>
Men Europa-Parlamentet lyttede ikke til disse ellers velunderbyggede argumenter .
<P>
Der er derfor ikke grund til at rejse dette sprgsml igen ; jeg vil blot bemrke , at det flles beslutningsforslag fra de fem grupper har den indirekte virkning , at det tmmer mistillidsvotummet for en del af dets politiske betydning og krer de parlamentsmedlemmer , der sttter det , ud p et sidespor .
<P>
Derfor har et flertal af medlemmerne af Gruppen Europisk Radikal Alliance besluttet hverken at stemme for eller imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=103 NAME="Jov Peres">
Gruppen GUE / NGL har ikke underskrevet det flles beslutningsforslag og har afstet fra at stemme .
Der er to grunde til denne holdning .
<P>
Eftersom der i morgen skal stemmes om et forslag om mistillidsvotum til Kommissionen , er optagelsen p dagsordenen af en beslutning , der vedrrer et tillidsvotum , en indgriben .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har besluttet at sttte mistillidsvotummet og mener derfor , at det er ulogisk at stemme for en beslutning , som er en indgriben i et s vigtigt sprgsml .
<P>
Det flles beslutningsforslag indeholder forslag om et mistillidsvotum , der udsttes og er betinget af , at Kommissionen gennemfrer visse foranstaltninger , og dette er ogs en grund til , at vi afstr fra at stemme .
Et mistillidsvotum kan kun anvendes til at krve , at der placeres ansvar for ting , der er sket i fortiden og ikke i til at stille betingelser for handlinger i fremtiden .
Denne vsentlige grund forhindrer os i at udtale os om det flles beslutningsforslag .
<P>
I beretningen fra undersgelsesudvalget om BSE konstateres det , at Kommissionen har pdraget sig et definitivt ansvar .
Hvis der er tale om et ansvar , og det er definitivt , er der grundlag for at indgive et jeblikkeligt forslag om mistillidsvotum .
Udsttelsen af det jeblikkelige mistillidsvotum er blot at give afkald p Parlamentets kontrolfunktion , og det flles beslutningsforslag vil vre et forsg p at retfrdiggre dette afkald p kontrolfunktionen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Killilea">
Parlamentets bestrbelser p at afdkke omstndighederne omkring den rkke begivenheder , som fremkaldte BSE-krisen , burde vre resulteret i vrdifulde konklusioner til den fremtidige forvaltning af landbrugspolitikken og politikken for levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
I stedet undermineres det arbejde , som Undersgelsesudvalget har udfrt , af det forslag om mistillidsvotum , som er forelagt Parlamentet , og som vil resultere i , hvis det vedtages , at alle de nuvrende kommissrer fyres til trods for , at de fleste af de begivenheder , som i sidste instans resulterede i BSE-krisen , fandt sted , fr denne Kommission tiltrdte sit embede .
<P>
Dette forslag om mistillidsvotum er gldelige nyheder for den britiske regering , som til stadighed har forsgt at aflede den britiske offentligheds opmrksomhed fra dens egen regerings primre ansvar for hele denne krise ved at forsge at give Kommissionen skylden for de fejl , der er beget af dens egne ministre og embedsmnd , som har ansvar for politikken for levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
De , der er str bag dette forslag , br tage deres handling op til fornyet overvejelse og efter min mening koncentrere deres bestrbelser p at samarbejde med Kommissionen for at sikre , at enhver konklusion , der kan drages af de undersgelser , som Undersgelsesudvalget har gennemfrt , afspejles i den fremtidige forvaltning af landbrugspolitikken og politikken for levnedsmiddelsikkerhed p bde europisk og nationalt plan .
<P>
Undersgelsesudvalgets endelige beretning er alvorligt svkket som flge af , at udvalget ikke har indkaldt en rkke centrale vidner .
<P>
Hvorfor indkaldte udvalget f.eks. ikke den tidligere formand for Kommissionen og velkendte socialistiske politiker , Jacques Delors ?
<P>
Efter min opfattelse ville den tidligere formand , Delors , som havde det endelige politiske ansvar for Kommissionens handlinger , have bekrftet de omfattende modbeviser fra hans landbrugskommissrer mod pstandene i forbindelse med aktiviteterne i Kommissionens tjenestegrene i Delors-epoken .
<P>
Kritikken af Kommissionens handlinger i Delors-epoken kaster et drligt skr over den tidligere formand , Delors , og han burde have haft mulighed for at modbevise disse kritikpunkter .
<P>
Lige s forblffende var det , at man ikke indkaldte formndene for Den Videnskabelige Veterinrkomit i den pgldende periode .
Det havde ganske givet vret en hjlp for udvalgets undersgelser , hvis man havde fet oplysninger fra de specialister , som havde en central rolle at spille , efterhnden som dette problem udviklede sig til den betydelige krise , som det i sidste instans blev .
<P>
Et andet forblffende aspekt af udvalgets arbejde var beslutningen om at stille dokumenter , som indeholdt belastende beskyldninger , til rdighed for offentligheden , inden de pgldende personer havde s meget som haft lejlighed til at give mde i udvalget .
<P>
Den tidligere kommissr , MacSharry , var offer for denne form for tvivlsom praksis , og udvalget br anstndigvis bede om undskyldning for , at det offentliggjorde beskyldninger mod ham en mned inden , han s meget som havde lejlighed til at aflgge vidnesbyrd til imdegelse af disse beskyldninger .
Det er vrd at huske p , at da den tidligere kommissr gav mde i udvalget , modbeviste han disse beskyldninger p en detaljeret , ben , effektiv og alsidig mde .
<P>
Endelig er det en alvorlig mangel i Undersgelsesudvalgets beretning , at den britiske landbrugsminister ikke gav mde og aflagde vidnesbyrd i udvalget .
<P>
En af de konklusioner , der kan drages af hele denne sag , er klart , at undersgelsesudvalg skal have befjelse til lovligt at tvinge vidner til at give mde og aflgge vidnesbyrd .
I modsat vil den endelige beretning fra sdanne udvalg vre baseret p ufuldstndige undersgelser , og som i dette tilflde vil det fortrffelige arbejde , som kolleger i disse udvalg udfrer , blive forringet som flge af faktorer , der er uden for deres kontrol .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr . Santer udtrykte i gr stor forstelse for Parlamentets kritik af Kommissionen .
Han indrmmede , at Kommissionens arbejde i de forlbne r har vret yderst utilstrkkeligt , at der ikke er gjort noget , som - for at afvrge skaderne for Den Europiske Unions borgere - skulle have vret gjort .
<P>
Nr denne erkendelse s er der , kre hr . Santer , m den ogs have konsekvenser .
Under mderne i Parlamentets Undersgelsesudvalg blev det klart , at visse - ogs hjtstende - embedsmnd i Kommissionen benlyst ikke var rede til at samarbejde med Parlamentet . Embedsmnd som hr .
Legras eller hr . Mansito har ligefrem besvrliggjort Undersgelsesudvalgets arbejde , selv om de , i deres egenskab af henholdsvis generaldirektr og vicegeneraldirektr i DG VI , i frste rkke er ansvarlige for de afslrede mangler .
En sdan adfrd skal da have konsekvenser .
Nr der er pvist en sdan inkompetence , kan man ikke ganske enkelt lade sdanne embedsmnd forblive i deres stillinger .
I forbindelse med hr. von Moltke fra generaldirektoratet for turisme udvede Parlamentet jo for kort tid siden et vellykket pres .
Et sdant pres skal vi ogs organisere mod DG VI .
<P>
Men vi m naturligvis ikke skyde ls p embedsmndene efter mottoet : De sm hnger man , de store lader man lbe .
Kommissionen , og i frste rkke dens formand , skal bre det politiske ansvar for manglerne i sine tjenestegrene .
Eksistensen af BSE blev jo ikke frst kendt i gr .
Og Kommissionen under Santer tiltrdte jo ikke frst embedet i gr .
Indtil videre har der vret 16 ddsfald som flge af BSE i Europa .
Hvor mange yderligere ddsfald skulle der komme , inden Kommissionen p eget initiativ havde grebet ind ?
Det politiske ansvar for embedsmndenes ukorrekte adfrd skal altid bres af ministrene , eller i dette tilflde netop af kommissrerne , sdan er den gode europiske eller i det mindste britiske tradition .
Kommissr Fischler skulle tidligere have renset ud i sin augiasstald .
Og nu br han ikke lade som om , at det kun er hans forgngere , der har beget fejl .
Gruppen De Grnne har foreslet et  betinget mistillidsvotum  for at gre dette politiske ansvar klart .
Tilsyneladende var det ndvendigt med denne trussel om et mistillidsvotum , for at hr . Santer for frste gang offentligt indrmmer den nuvrende Kommissions og dens forgngers graverende fejl .
<P>
Naturligvis er der ogs andre instanser , der har svigtet .
Den britiske regerings adfrd kan man kun kalde ondsindet og uvidende .
En erstatningssag mod Storbritannien ( og den dervrende kdmels- og kdindustri ) ved Domstolen i Luxembourg er det eneste passende svar p dette . Men ogs hr .
Borchert og de vrige europiske landbrugsministre har svigtet .
De var i alt for lang tid passive og prioriterede de konomiske interesser hjere end deres borgeres liv .
<P>
Ansvaret for BSE-skandalen ligger naturligvis ogs i EU ' s strukturer .
Det indre marked har medfrt en snkning af forbrugerbeskyttelsesstandarderne .
Vi fra De Grnne har gang p gang advaret mod , at der gennemfres et indre marked uden tilstrkkelige kologiske og sociale beskyttelsesmekanismer .
Men for de konomisk liberale fra alle grupper , lige fra fru Thatcher til hr . Bangemann , har en deregulering af beskyttelsesbestemmelserne jo vret det verste ml .
Nu oplever vi s flgerne af den forfejlede form for europisk integration .
Effektive kontrolmekanismer til forbrugerbeskyttelsen har man indtil videre ikke haft , p landbrugsomrdet var Kommissionen sin egen kontrolinstans .
Det er alt for lidt nu kun at oprette et nyt generaldirektorat for forbrugerbeskyttelse i Kommissionen .
Vi skal omsider have et uafhngigt europisk organ p levnedsmiddelkontrolomrdet .
Og vi skal omsider have mere gennemsigtighed og flere rettigheder til Parlamentet .
Mderne i alle Kommissionens fagudvalg skal vre tilgngelige for offentligheden .
Det skal fremover vre muligt ogs at stille et mistillidsvotum til enkelte politisk ansvarlige kommissrer .
Og i alle landbrugspolitiske sprgsml skal Parlamentet fremover have ret til medbestemmelse .
<P>
Og naturligvis skal vi ogs have en helt anderledes europisk landbrugspolitik .
Fodringen af plantedere med kdmel skal principielt forbydes .
Kdmel m kun anvendes som foder , hvis - i modstning til Storbritanniens deregulerede landbrugsindustri - der overholdes hje sikkerhedsstandarder .
Der skal tilvejebringes konomiske incitamenter til et dyrevenligt opdrt og indfres afgifter og betingelser for industrielt dyrehold .
Vi Grnne har altid krvet et kologisk landbrug og et dyrevenligt opdrt og strkt kritiseret den europiske landbrugspolitik .
BSEskandalen har nu p tragisk vis givet os ret .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg var ikke medlem af Undersgelsesudvalget om BSE og havde heller inden taletid under forhandlingen i plenarforsamlingen .
Jeg tillgger det imidlertid betydning at sige klart , at jeg , hvis vi havde stemt om beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg , ikke havde kunnet afgive en positiv stemme , og det af flgende grunde :
<P>
Udtalelserne vedrrende Kommissionens politiske ansvar - den tidligere og den nuvrende , de tidligere og den nuvrende landbrugskommissr - med hensyn til forseelser og forsmmelser er alt for generelle og mangler enhver differentiering , og hviler i vidt omfang p forudfattede meninger uden hensyntagen til de konkrete omstndigheder i lbet af rene , sledes at en saglig iagttager af det , der er get for sig fra Delors til Santer og fra MacSharry til Fischler , ikke uden videre kan acceptere disse globale , unuancerede beskyldninger . Dette s meget mere , da Undersgelsesudvalget ikke engang havde mod til at indkalde hr .
Delors .
Det er ganske enkelt unfair at sl hr . Steichen i hartkorn med hr .
MacSharry , og det er ganske enkelt grotesk , at man vil sende SanterKommissionen ud i den kolde sne og ikke engang har indkaldt hr . Delors til hring .
<P>
Det er en skam , at Undersgelsesudvalget , som har udfrt meget godt arbejde , ikke har gjort sig selv nogen god tjeneste som flge af disse fuldkommen unuancerede beskyldninger .
<P>
Derimod glder jeg mig udtrykkeligt over Undersgelsesudvalgets henstillinger til fremtiden og er , efter hr . Santers modige udtalelser i gr , sikker p , at Kommissionen bag disse henstillinger stter de handlinger , som vi og borgerne i Fllesskabet med rette forventer , med henblik p at udrydde kogalskaben og at give hensynet til borgernes sundhed den prioritet , som den fortjener .
<SPEAKER ID=107 NAME="Philippe Martin">
Beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE har understreget de interne svagheder i Kommissionens virke .
Men man br naturligvis heller ikke glemme det ansvar , Det Forenede Kongerige , Rdet og de britiske kd- og benmelsproducenter brer .
<P>
I den mindretalsudtalelse , jeg reprsenterer , har jeg ppeget det nyttige i at oprette en uafhngig organisation , der kan trffe uvildige og uafhngige beslutninger .
Det er grunden til , at jeg har understreget , at agenturet br undergives den europiske standard EN 45004 .
<P>
Men ud over etableringen af et uafhngigt agentur er det ogs ndvendigt , at medlemsstaternes kontrolinstanser undergives de samme internationale regler for at sikre ensartet praksis .
<P>
Det var derfor med stor interesse , jeg lyttede til kommissionsformandens forslag om at reorganisere Kommissionen .
<P>
Men selv om de ptnkte foranstaltninger er interessante , kan de ikke skjule Kommissionens medansvar i forbindelse med behandlingen af kogalskabskrisen .
<P>
Derfor har jeg da ogs vret med til at fremstte forslaget om mistillidsvotum , som sttes under afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Mndez de Vigo">
Hvis det havde vret muligt at indgive et forslag om mistillidsvotum til et enkelt medlem i Kommissionen , er vi mange i denne forsamling , som havde indgivet det mod hr .
Fischler . Jeg mener , at landbrugskommissrens forvaltning har skadet den samlede Kommission betydeligt , og hans holdning over for undersgelsesudvalget har ladet meget tilbage at nske - under debatten i gr hrte han ikke engang indlggene fra betydningsfulde medlemmer som f.eks. fru Redondo Jimnez .
<P>
At stemme for et mistillidsvotum mod en Kommission for forhold , der har fundet sted inden dens tiltrdelse , savner ethvert logisk og politisk grundlag , hvorfor jeg i morgen vil stemme mod dette initiativ .
<P>
Men at stille betingelser til Kommissionen , som det anfres i afsnit 7 i kompromisbeslutningen , betyder efter min mening , at man svkker Kommissionens handlinger i forbindelse med de udfordringer , Unionen str overfor i de kommende mneder , bl.a. regeringskonferencen .
<P>
Jeg har altid ment , at Parlamentets interesse er en strk Kommission og ikke en Kommission , der er blevet plagt betingelser .
Derfor vil jeg - for en gangs skyld - g imod holdningen i min gruppe og stemme imod det betingede mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=109 NAME="Pry">
Europa-parlamentsmedlemmerne , der er valgt ved almindelige valg , br varetage de europiske borgeres interesser .
I frste rkke br de sikre borgernes sundhed , et omrde , hvor borgerne mener , politikerne har et ansvar .
Dette har vi kunnet iagttage i Frankrig i forbindelse med skandalen omkring det HIVsmittede donorblod .
<P>
Derfor tog vi initiativ til oprettelsen af et Undersgelsesudvalg , der fik til opgave at undersge  kogalskabssagen  til bunds .
<P>
Konklusionerne i udvalgets beretning er belastende .
Frst og fremmest vil jeg understrege det enorme ansvar , den britiske regering brer .
Inden for rammerne af dereguleringspolitikken p det fytosanitre omrde i 1980 ' erne tillod Margaret Thatcher , at man nedsatte temperaturen under produktionsprocessen ved fremstillingen af kdog benmel .
Ved sledes at nedbringe produktets kostpris gjorde den britiske regering og en rkke erhvervsfolk melet ddsensfarligt !
<P>
Dernst forbd den britiske regering salget af melet i Det Forenede Kongerige uden at kontrollere , at forbuddet blev hndhvet , uden at sikre at melet ikke blev eksporteret og uden at tillade europiske sundhedsorganer at foretage en kontrol .
<P>
Kommissionen brer ogs et ansvar .
Visse embedsmnd har helt klart med vilje bremset en rkke oplysninger og lagt hindringer i vejen for gennemsigtigheden i denne frygtelige sag .
<P>
De forskellige parter br nu erkende deres medansvar , og der br gennemfres sanktioner .
Derfor vil jeg stemme for det flles beslutningsforslag og pse , at alle henstillingerne fra Undersgelsesudvalget efterkommes , navnlig henstillingerne vedrrende den britiske regerings ansvar , idet den brer hovedansvaret .
<P>
Men jeg kan ikke acceptere , at de alvorlige fejl , den nuvrende Kommission har beget i forbindelse med forvaltningen af krisen , ikke ogs fr flger .
Derfor vil jeg ogs i morgen stemme for et mistillidsvotum her og nu .
<SPEAKER ID=110 NAME="Pimenta">
Af debatten i forbindelse med undersgelsen af kogalskabssagen fremgr det klart , at :
<P>
1 - Kommissionen fulgte lige fra begyndelsen en fejlagtig strategi ved at forsge at bagatellisere informationerne og debatten om sygdommen for at undg , at forbrugerne reagerede ud fra dels kendskab til bestemte fakta og dels de videnskabelige usikkerhedsmomenter .
De successive kommissrers handlemde var i allerhjeste grad forkastelig og bragte folkesundheden i fare .
<P>
2 - Kommissionens strategi havde en afgrende indflydelse p medlemsstaternes handlemde og forsinkede vedtagelsen af effektive foranstaltninger p dyresundhedsomrdet og forsinkede ligeledes den videnskabelige forskning i rsagerne til sygdommen og dens udbredelse .
<P>
3 - Det Forenede Kongeriges regering er klart ansvarlig for at have ladet sygdommen udvikle sig i det omhandlede omfang og navnlig for at have skjult tragediens virkelige omfang for de vrige medlemsstater .
<P>
4 - Processen afslrede mangel p effektivitet i de af Kommissionens landbrugsstrukturer , der er ansvarlige for kontrollen med dyresundheden og dens flger for folkesundheden , mangel p videnskabelig vederhftighed og gennemskuelighed .
Ogs Rdet og de veterinre komiter afslrede inkompetence og en tendens til at beskytte de kortsigtede interesser for visse lobbier med tilknytning til kvgproduktionssektoren , navnlig i Det Forenede Kongerige , hvilket havde en negativ virkning p udvelsen af deres mandat .
<P>
5 - Som det ppegedes i en tidligere beretning fra undersgelsesudvalget om kvalitetsproblemer inden for kdsektoren ( Pimenta-beretningen - 1989 ) udarbejdet i anledning af hormonkrisen , er det ndvendigt at ndre Den Europiske Unions forfatningsgivende traktater , sledes at Unionen fr virkelige befjelser p det sundhedspolitiske omrde , samt ufortvet at oprette et institut eller en enhed til beskyttelse af folkesundheden , uafhngigt af landbrugs- og industriinteresser .
<P>
Hele forlbet i forbindelse med kogalskabskrisen , som i vrigt er en gentagelse af forlbet i forbindelse med  hormonkrisen  , er et klart eksempel p omkostninger ved  ikke-Europa  p dette omrde .
<P>
Europa-Parlamentet har med den foreliggende beretning blotlagt ikke alene forkastelige handlemder , men frst og fremmest manglen p sammenhng og manglerne generelt ved ordningen for kontrol med fdevareprodukters kvalitet .
Derfor har vi stemt for beretningen og det mistillidsvotum , som denne debat indebrer .
<SPEAKER ID=111 NAME="Poisson">
Hr. formand , kre kolleger , en stemmeforklaring rkker ikke srlig langt , nr jeg skal udtrykke den harme , jeg har flt under Undersgelsesudvalgets arbejde .
<P>
Hr .
Delors , hr .
Santer , hvordan har I vovet i den grad at lade hnt om europernes sundhed ? Det er altid blevet indprentet mig :  Hvis du er i tvivl , s afst fra dit forehavende  .
Og hvad har I gjort ?
 P trods af tvivlen har I fremturet  .
<P>
I den hellige profits navn er producenterne af kdmel endog get s vidt som til at anvende kroppe fra syge dyr i fremstillingsprocessen .
Og politikerne og institutionerne har set igennem fingre med dette for ikke at forstyrre markedet og mske ogs for ikke at hmme ivrksttelsen af det indre marked .
<P>
Hvem har lidt under flgerne ? Kvgavlerne , fordi markedet brd sammen .
Forbrugerne , fordi de er blevet udsat for lidelser - i visse tilflde med ddelig udgang . Denne sygdom er et symptom , et tegn p , at der er noget galt med institutionerne og med samfundet .
<P>
Trods BSE-krisen fortstter man med at lege troldmandens lrling .
Hvad med de gensplejsede organismer ?
Det er mske et fremskridt , men er det ikke en smule prtentist at ville ndre ved det , naturen har brugt fem milliarder r p at udvikle ?
Hvilke virkninger fr det for den menneskelige sundhed om ti , tyve r ? Det er det umuligt at sige noget om i dag .
<P>
Europerne forventer et strkt Europa , der er i stand til at udstikke grundliggende rammer , hvad angr den offentlige sundhed og beskyttelsen af forbrugerne .
Efter at det komiske system i de sidste rtier har fokuseret p opfyldelsen af de umiddelbare behov , er tiden kommet , hvor der er behov for at stille de rigtige sprgsml .
Man m hbe , at de politikker , der bygger p kortsigtede interesser , ikke systematisk fr overhnd , og at vi i lyset af vores ulykkelige erfaringer vil kunne klare skrene i fremtiden !
<P>
Jeg vil i den forbindelse minde om general de Gaulle ' s tanker om  hensynet til staten  - som kunne omskrives til  hensynet til Den Europiske Union  - om almenvellet , ubestikkeligheden og isr evnen til at foregribe begivenhederne .
Europa-Parlamentet , der er valgt ved almindelige valg , og som str til ansvar over for borgerne , har i dag pligt til at vedtage sanktioner over for Kommissionen .
<P>
Jeg vil slutte med en sentens af Rabelais :  Videnskab uden ansvarlighed er drbende for sjlen  .
Hr . Santer , rede kommissrer , disse ord m give stof til eftertanke .
<SPEAKER ID=112 NAME="Souchet">
Skandalen med kogalskabsaffren og dens katastrofale flger har gjort , at vi har nedsat et Undersgelsesudvalg , det frste af sin slags , som har forelagt sine konklusioner for EuropaParlamentet .
Resultatet af denne frste undersgelse er trods diverse obstruktioner belastende for Kommissionen .
Hringerne og beretningen er som en veritabel rejse igennem lgnens , forstillelsens og misinformationens land .
Kommissionen fremstr som et kongerige , hvor lobbyerne regerer som fyrster hjt hvet over demokratiske hensyn og fjernt fra virkelighedens verden .
Kommissionen fremstr som et uigennemsigtigt univers , hvor alle skyder skylden over p de andre , hvor i realiteten ingen ptager sig et ansvar , hvor selv de videnskabelige informationer hemmeligholdes og manipuleres , og hvor hensynet til den offentlige sundhed systematisk m vige for markedsinteresser .
<P>
Ikke nok med at Kommissionen ikke har varetaget forbrugernes interesser , den har ogs hindret andre instanser heri , hvilket er endnu alvorligere .
Kommissionen har sledes hindret stater som Frankrig og Tyskland i at beskytte deres borgere imod import af smittebrende kd- og benmel .
<P>
De anklager , der rejses af Undersgelsesudvalget , er indlysende .
Selv om hr . Delors gennem et proceduremssigt kunstgreb har undget at skulle give mde , hersker der ingen tvivl om placeringen af ansvaret .
Ingen - hverken ofrene for den frygtelige sygdom , de ruinerede kvgavlere eller skatteyderne , der har skullet finansiere nedslagtningsprogrammerne - ingen , siger jeg , ville kunne forst , hvis Europa-Parlamentet efter at have afslret fejltagelserne og udpeget de ansvarlige ikke ogs foreslog sanktioner .
<P>
Det er dog det , Medina-betnkningen gr : p grundlag af de belastende konklusioner , den drager , fremkommer den med en rkke paradoksale forslag .
Kommissionen har beget fejl ?
Alts br dens befjelser udvides og styrkes .
Den har ikke interesseret sig for befolkningens sundhed ?
Alts br den tildeles det fulde ansvar for dette omrde .
Europa-Parlamentet har for sit vedkommende ikke vret srlig vgent ?
Alts br den flles beslutningsprocedure udvides til ogs at omfatte landbrugsomrdet med risiko for , at selve den flles landbrugspolitik sttes over styr .
<P>
Det er grunden til , at min gruppe har taget afstand fra Undersgelsesudvalgets konklusioner og er kommet med en mindretalsudtalelse , selv om gruppen har deltaget aktivt i nedsttelsen af udvalget og i dets arbejde .
Det er grunden til , at vi ikke kan acceptere det flles beslutningsforslag , og at vi har rundsendt vores eget beslutningsforslag .
Det er grunden til , at vi har spillet en afgrende rolle ved fremsttelsen af forslaget om et mistillidsvotum , som alene str ml med den skandale , Kommissionens mangelfulde embedsfrelse har afstedkommet .
Hvis vi virkelig nsker det , vi giver udtryk for , nemlig at en skandale som den , vi har afslret , ikke gentages , er jeblikket ikke inde til at afst fra at gre sin pligt under forskellige pskud .
Vores medborgere forventer , at dette frygtelige drama fr andre flger end afholdelsen af en tvrfaglig konference om sundhed og ernring ...
<P>
Der er p ingen mde tale om at vlte en pseudo-regering , for det er Kommissionen ikke .
Der er tale om at afvise den opfordring til ideologisk sammensvrgelse mellem supranationale institutioner rettet imod Rdet , der reprsenterer staterne , som kommissionsformanden p ny udsender for at dkke over sit ansvar .
Der er tale om at udfylde den eneste rolle , der kan retfrdigre Europa-Parlamentets eksistens , som bestr i at holde et vgent je med Kommissionens embedsmnd og ikke optrde som disses hndlangere .
For at kunne gre dette helt neutralt , br vi i denne triste sag samvittighedsfuldt trffe en afgrelse uden at lytte til partiparoler og uden at tage hensyn til opfordringer fra ministre og pres fra kommissrer for klart og fast at skride ind over for en lemfldig , mangelfuld og uansvarlig embedsfrelse .
<SPEAKER ID=113 NAME="Theorin og Wibe">
Der kan naturligvis godt rejses anklager mod Kommissionen , og ogs mod den britiske regering , for forsmmelser i forbindelse med hndteringen af BSE .
Men Parlamentet overdriver , hvis det vedtager et mistillidsvotum til Kommissionen , navnlig i betragtning af at de fejl , der er beget , frst og fremmest er beget af tidligere kommissrer .
Under de omstndigheder er et mistillidsvotum ren demonstrationspolitik .
<SPEAKER ID=114 NAME="Valverde Lpez">
Resultaterne af arbejdet i Undersgelsesudvalget om BSE skal fortolkes i henhold til nden og indholdet af traktaterne og den afledte ret samt subsidiaritetsprincippet .
Ud fra denne betragtning str det helt klart , at hovedansvaret ligger hos den britiske regering , som skal overvge beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed , eftersom der er konstateret grov forsmmelse p dette omrde .
Beretningen ppeger sledes , at  den britiske regering m bre den strste del af ansvaret  .
Kommissionen har pvist  Det Forenede Kongeriges forsmmelige adfrd  .
Der har vret mange negative aspekter i Det Forenede Kongeriges optrden , bl.a. at det ikke garanterede ivrksttelsen af forbuddet mod at fodre drvtyggere med kd- og benmel , at det tilsidesatte de nationale forbud mod import af mel fra Det Forenede Kongerige samt udvede pression over for Europa-Kommissionen , for at den ikke skulle foretage inspektioner .
Det Forenede Kongerige anvendte eller gennemfrte heller ikke p korrekt vis de aftaler , der blev indget i Ministerrdet i 1990 , og endelig kritiserer Europa-Parlamentet skarpt Det Forenede Kongerige for dets blokering af fllesskabsinstitutionerne .
<P>
De virksomheder , der har eksporteret dyr , som er brere af BSE , samt oksekd og oksekdsprodukter , er ogs ansvarlige .
De vil til sin tid blive stvnet for domstolene med erstatningskrav p grundlag af civilretligt og strafferetligt ansvar .
<P>
Europa-Kommissionens ansvar befinder sig p et andet niveau .
Kommissionens kompetencer er en inspektion p overordnet plan , dvs. den skal kontrollere de nationale inspektionstjenester og krve , at Kommissionens lovgivning overholdes .
Derfor placerer Parlamentets undersgelsesudvalg et ansvar hos Europa-Kommissionen for at have prioriteret markedsforvaltningens interesser og for dens manglende evne til at forhindre risici for menneskers sundhed og udbredelsen af sygdommen til andre lande .
Europa-Parlamentet kritiserer ogs EuropaKommissionen med dens formand , hr . Delors , for ikke have gennemfrt inspektioner i perioden 1990-1994 .
<P>
Hvad angr den nuvrende landbrugskommissr , hr . Fischlers ansvar , br han drages til ansvar for diverse forsmmelser og navnlig for Kommissionens beslutning om at ophve forbuddet mod eksport af gelatine , talg og sd .
<P>
Her skal Kommissionen kollegialt ptage sig sit ansvar for at have handlet imod de videnskabelige komiters holdning .
Det samme kan siges om gruppen af medlemsstater , som i EU ' s Ministerrd stttede dette .
<P>
Med henblik p EU ' s fremtid er det vigtigt at drage nogle institutionelle konsekvenser .
EU har behov for reelle udvende befjelser , for s vidt angr bde direkte inspektion og inspektion p overordnet plan , samt for befjelse til automatisk at trkke produkter tilbage fra markedet og forbyde salget af disse bde inden for og uden for EU .
EU skal ligeledes have befjelser til at krve , at medlemsstaterne nje overholder fllesskabslovgivningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Tamino ( A4-0011 / 97 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Donnay">
Det foreliggende emne er vigtigt , fordi det i realiteten handler om de intermodale transporttjenester .
Man kan i dag klart konstatere , at der overalt i Europa er en meget ulige fordeling af infrastrukturomkostningerne p de enkelte transportformer og af internaliseringen af de sociale bidrag i transportprisen .
Denne ulige fordeling er helt klart til skade for de transportformer , der ikke anvender vejene , og dermed for den kombinerede transport .
P den baggrund kan jeg kun glde mig over Kommissionens forslag til forordning og det af to grunde .
<P>
For det frste foreslr Kommissionen at forlnge den nuvrende ordning vedrrende konomisk sttte til de intermodale tjenester , idet Kommissionen overlader til medlemsstaterne nrmere at afgre , hvorledes de vil anvende denne sttte .
For det andet indebrer Kommissionens forslag en smidiggrelse af arbejdsgangen , navnlig derved at den nuvrende forudgende kontrol afslses af en efterflgende kontrol .
<P>
Efter min mening udgr den pgldende sttte et srdeles vigtigt udligningsinstrument til gavn for udviklingen af de intermodale transporttjenester , idet de sejlbare vandveje opprioriteres .
Jeg har da ogs stemt for Rdets flles holdning , som Udvalget om Transport og Turisme vedtog for nylig .
<P>
Men denne sttte er vedblivende alt for beskeden i forhold til det reelle behov .
Det er da ogs ndvendigt p mellemlang sigt at supplere udligningsmekanismerne med en transportpolitik , der gennemgende er baseret p de intermodale tjenester .
<P>
I den forbindelse er der behov for en veritabel harmonisering af konkurrencebetingelserne p europisk plan .
Der er endvidere behov for regler , der tilskynder til internalisering af de faktiske omkostninger i forbindelse med prisstningen inden for de forskellige transportformer .
I den forbindelse har Kommissionen i en nylig udkommet grnbog belyst mulighederne for at internalisere de eksterne omkostninger ved transport inden for Den Europiske Union .
<P>
Dette er et srdeles vigtigt bidrag til den debat , der foregr i Europa-Parlamentet omkring intermodal transport , og det er i den retning vi br vende blikket , sledes at vi fremmer udviklingen af de intermodale transporttjenester .
<P>
Betnkning af Weiler ( A4-0016 / 97 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Berthu">
Det fremgr af de rapporter , Kommissionen har forelagt os , at omkostningerne i forbindelse med de sociale beskyttelsesordninger i EU-landene er steget meget kraftigt i de senere r ( fra 24 % af BNP i 1980 til 30 % i dag ) , og at denne uheldige udvikling i alle lande hovedsagelig skyldes de stigende udgifter til arbejdslshedsunderstttelse .
Det er derfor ndvendigt at mindske arbejdslsheden , hvis vi vil redde de sociale beskyttelsesordninger , og det krver , at vi finder rsagen til den stigende arbejdslshed .
Men her tager Kommissionen gruelig fejl , nr den antager , at rsagen frst og fremmest er at finde i nedgangskonjunkturerne .
<P>
Det er nemlig desvrre ikke tilfldet .
Den nuvrende recession ligger i forlngelse af en gradvis aftagende vkst i Europa i den sidste snes r .
Dette skyldes to forskellige , men nrt relaterede forhold : den uforsigtige bning af grnserne og de relativt hje lnninger og sociale udgifter .
I en ben konomi er de hje arbejdskraftomkostninger i Europa med til at ge arbejdslsheden , hvilket igen ger omkostningerne i forbindelse med social beskyttelse , hvilket p sin side hmmer vksten og bevirker en yderligere forvrring af arbejdslsheden .
<P>
Dette er en ond cirkel , vi er fanget i , og medmindre vi reagerer , frer det direkte til en stigning i de obligatoriske afgifter , mske til oplsningen af de sociale beskyttelsesordninger og til et samfund , hvor enhver hytter sit eget skind , med det resultat at en del af befolkningen henvises til et liv i strste armod .
Det paradoksale er , at alle meget prisvrdigt er enige om at forkaste et samfund af denne type , men at kun meget f gr i gang med at bekmpe rsagerne , herunder i frste rkke bureaukratiseringen af visse sociale beskyttelsesordninger , mangelen p en fllesskabsprference p arbejdsmarkedet og en lssluppen og unnuanceret global frihandel , som er en afart af den egentlige form for frihandel .
<P>
De nationale beskyttelsesordningers overlevelse sikres naturligvis gennem en reform af de regler , der styrer dem : nemlig ved at gre sttten mere mlrettet og ved at erstatte de passive sttteforanstaltninger med aktive foranstaltninger , som opmuntrer de arbejdslse til at komme i arbejde igen , sledes som Kommissionen foreslr .
Men man br ogs indfre regler , der sikrer en konomisk mere effektiv og mere konkurrencedygtig styring af de sociale beskyttelsesordninger , samtidig med at man bevarer det solidariske aspekt og hensynet til samfundet .
Man br endelig rejse sprgsmlet om en fllesskabsprference p arbejdsmarkedet og sprgmlet , om man fortsat skal udbetale tidsubegrnsede sociale mimimumsydelser til langtidsledige fra tredjelande .
<P>
Men disse reformer ville ikke vre tilstrkkelige til at fjerne arbejdslsheden , hvis de ikke ogs samtidig tog fat p det vanskelige problem med fair relationer i udenrigshandelen i en global konomi .
Det afgrende sprgsml er i den forbindelse flgende : hvorledes vil et land eller en gruppe af lande i en helt ben og ubeskyttet konomi i morgen kunne beslutte at indfre en socialpolitik , som er mere vidtgende end nabolandenes uden at ge udgifterne og dermed automatisk forringe egen konkurrenceevne ?
<P>
Underligt nok - som jeg understregede under debatten i formiddag - er Kommissionen komplet tavs omkring dette vsentlige sprgsml , nr der er tale om forbindelserne med resten af verden , medens den giver en udmrket analyse af problemet , nr det glder forbindelserne mellem EU-landene indbyrdes .
Problemet er imidlertid langt alvorligere i det frste tilflde , og det er det , der udgr den strste fremtidige trussel imod vores sociale beskyttelsesordninger p grund af en get arbejdslshed .
<P>
Jeg forstr godt , at hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet efter at have accepteret resultatet af Uruguay-runden ikke har lyst til at hre sandheden .
De bliver imidlertid ndt til at se sandheden i jnene , hvis de vil rette op p situationen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Boogerd-Quaak">
ELDR-gruppen hilser med glde initiativet med hensyn til en debat om fremtiden for social beskyttelse i Europa , men giver ikke Weiler-betnkningen sin sttte .
Hovedbegrundelsen er , at den indeholder en rkke konserverende forslag , der er ude af trit med de ndvendige nye udviklinger p europisk plan .
Gruppen hilser med glde det mere progressive indlg fra den nederlandske arbejds- og socialminister Melkert og udtrykker hb om , at Kommissionen vil g videre ad fornyelsens vej .
<SPEAKER ID=118 NAME="Carlotti og Rocard">
Krisen inden for de offentlige finanser , problemerne i forbindelse med massearbejdslsheden og udviklingen i alderspyramiden har medfrt , at Den Europiske Union med stor energi har taget hul p debatten om fremtiden for de sociale beskyttelsesordninger i Europa .
I den sammenhng er Weiler-betnkningen et skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi nsker imidlertid at henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p punkt 11 i betnkningen :  ...
advarer imod privatisering af de sociale risici , navnlig inden for sundhedsvsenet  .
<P>
Vi er af den opfattelse , at dette punkt burde vre behandlet mere grundigt , fordi der er tale om et af de centrale sprgsml i debatten .
Vi mener nemlig , der er en stor risiko for , at hele det sociale system ikke er opmrksomt p en uheldig udvikling , som fr flere og flere stater til - under pskud af besparelser , en pstet bedre forvaltning og ansvarliggrelse af brugerne - at overfre risici fra de obligatoriske solidariske systemer til supplerende ordninger .
Imidlertid er disse supplerende ordninger ikke undergivet nogen regler , hvis det da ikke netop er markedslovene .
<P>
Faren i dag bestr i , at vores sundhedssystem udvikler sig i retning af den amerikanske model ( risikovalg , udelukkelse , individualisering ) .
Og dog kan sundhed ikke betragtes som et indbringende marked .
<P>
Vi anmoder derfor om , at Kommissionen straks tager sig af dette sprgsml og starter en debat om  de obligatoriske og de supplerende sundhedssystemer og samfundet  .
<SPEAKER ID=119 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen fremlgger med regelmssige mellemrum en oversigt over den sociale beskyttelse i alle medlemsstaterne til brug for de politiske beslutningstagere , sledes at disse kan gennemfre den bedst mulige socialpolitik .
Dette er en ndvendighed , men ikke nr nok tilstrkkeligt !
<P>
Fru Weiler forsger at belyse selve begrebet  social beskyttelse  nrmere og opfordrer Den Europiske Union til at at spille en strre , mere aktiv rolle p dette omrdet .
Hvad der bestemt er behov for !
<P>
Den Europiske Union bygger historisk set delvis p mlstningen om at sikre og strbe efter en hj levestandard , som krver en hj grad af social sikring .
Vi er mange , der mener , at samfundet lider under manglende solidaritet .
Og det er i dag noget af det samme , der undergraver denne mlstning , og som i samme grad skader selve den europiske id .
<P>
Unionen har sledes al mulig grund til at investere i social beskyttelse og ikke at betragte denne som en belastning for konomien , men som udtryk for en samfundsmodel , ja som et drivhjul for produktivitet og flgelig for vkst .
<P>
EU er i frd med at realisere den konomiske union , idet alle medlemsstater opfordres til at overholde konvergenskriterierne i henhold til Maastricht-traktaten .
Dette er en ndvendig etape .
Er det utopisk at hbe p , at Rdet i juni mned i Amsterdam vil fastlgge kriterierne for social konvergens med henblik p at sikre alle unionsborgere det hjest mulige sociale beskyttelsesniveau , samtidig med at man bevarer og fornyer de sociale sikkerhedsordninger ?
Man kan ogs frygte det , og derfor br vi indtil da arbejde p dette , for det er af afgrende betydning for de europiske idealer !
<P>
Weiler-betnkningen peger i denne retning , i retning af et socialt integreret Europa , et samspil mellem alle positive krfter og skabelsen af et samfundsideal , der bygger p social tryghed og solidaritet .
Der bliver intet Europa uden et socialt Europa !
<SPEAKER ID=120 NAME="Elmalan">
Alle undersgelser viser , at de europiske borgere er urolige over de flger , den flles valuta vil f for den sociale beskyttelse .
Og det med god grund !
Regeringerne anvender betingelserne i forbindelse med Maastricht-kriterierne som pskud til at nedbringe lnomkostningerne og gennemfre nedskringer i de sociale budgetter .
<P>
Som Kommissionen udtrykker det i sin meddelelse om fremtiden for social beskyttelse :  Globaliseringen af verdenskonomien og hensynet til konkurrencevnen vil muligvis ndvendiggre en fortsat begrnsning af vksten i lnomkostningerne .
Det bliver p denne baggrund vanskeligere at ge virksomhedernes sociale bidrag og byrder  .
<P>
Af hensyn til kravet om virksomhedernes finansielle rentabilitet p kort sigt glder det om dels at nedbringe deres bidrag til fordelingen af den producerede rigdom , dels at omdanne sundheds- og sikkerhedsbehovet til et stort bent marked , hvor de store finansieringsinstitutioner frit kan boltre sig .
Den menneskelige sundhed og den sociale beskyttelse ville da blive betragtet som en simpel vare , samtidig med at befolkningens adgang til pleje blev besvrliggjort .
I alle medlemsstater lever de gamle ider om individualisering og privatisering af risiciene i bedste velgende , herunder ogs iden om kapitalisering som en lsning af fordelingsproblematikken .
I sin meddelelse slutter Kommissionen sig til denne offensiv med iden om at ville skabe samklang mellem social beskyttelse og europisk konkurrenceevne .
Kommissionen agter sledes at indfre visse markedsvilkr inden for sektoren for social beskyttelse , for ikke at tale om konkurrence mellem sundhedssystemerne i de femten medlemsstater .
<P>
I betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender korrigeres denne holdning .
Det krves bl.a. , at det sociale sikkerhedssystem fortsat hviler p solidaritetsprincippet , og det anbefales , at en del af arbejdskraftomkostningerne bres af andre sektorer .
Vores gruppe er af den opfattelse , at en beskatning af kapitalbevgelser og bidrag herfra til social beskyttelse ville gre det muligt at mindske arbejdskraftomkostningerne .
<P>
Vores gruppe afviser en strengt konomisk indfaldsvinkel til social beskyttelse , som frer til en kommercialisering og en tingsliggrelse af den enkelte borgers legitime nske om sikkerhed .
<P>
Vi krver , at man fastholder solidaritetsprincippet og udbreder det i forbindelse med befolkningens behov for sikkerhed , for beskyttelse og for at sikre sig kollektivt imod sociale risici .
<P>
Det er kun sociale beskyttelses- og sikkerhedssystemer , som bygger p solidaritet , der muliggr social beskyttelse og sociale tjenester p et hjt niveau for alle med et ordentligt forhold mellem bidrag og effektivitet .
Disse systemer gr det muligt at nedstte risikoen for , at der dannes sociale skel , eller at en del af befolkningen havner i armod .
Fastholdelsen af et hjt socialt beskyttelsesniveau er knyttet til vrdier ssom solidaritet , respekt for individet og demokrati , vrdier , der trdes under fode , hvis man anvender regler baseret p konkurrenceprincippet .
<SPEAKER ID=121 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Det ligger os meget p sinde at modarbejde social dumping , men vi mener ikke , at en ensretning af socialbeskyttelsesordningerne og de nationale arbejdsmarkedspolitikker er den rigtige metode .
Derfor undlader vi at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Vi mener , at hver enkelt EU-borger skal have ret til en rimelig , grundlggende social beskyttelse .
Fru Weilers betnkning indeholder en rkke meget fornuftige krav om bl.a. beskftigelsesfremmende foranstaltninger og en bredygtig konomisk udvikling .
Det er ogs vigtigt at modvirke social dumping .
<P>
Det fremgik imidlertid med al nskelig tydelighed af forhandlingen , sdan som det ogs fremgr af betnkningen , at dette betegner et frste skridt hen imod en harmonisering af den sociale velfrd .
Det betyder , at vi ikke kan stemme for betnkningen .
<P>
Vi mener , at hvert enkelt land selv skal kunne afgre , hvilken social lovgivning det finder ndvendig og rimelig .
Det er et nationalt anliggende - ikke noget , der skal overfres til EU .
<SPEAKER ID=123 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Weiler .
Betnkningen udtrykker enighed med Kommissionen i , at medlemsstaterne skal overholde forpligtelsen til at fremme et hjt socialt beskyttelsesniveau og bist med den gradvise samordning af medlemsstaternes sociale beskyttelsesordninger ved at udarbejde mindstenormer .
<P>
Betnkningen har generelt fornuftige betragtninger og lgger op til en interessant debat for fremtiden .
De danske socialdemokrater er dog interesserede i at f belyst visse punkter yderligere , f.eks. grnsearbejdernes situation .
Endvidere er det vores holdning , at fordelingen og finansieringen af sociale ydelser skal forblive et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=124 NAME="Skinner">
Weiler-betnkningen baner vejen for en tilbundsgende debat om , hvordan man kan skabe en reel fri bevgelighed for Europas borgere .
Betnkningen afspejler synspunkterne i alle dele af Parlamentet .
<P>
Ud fra et britisk perspektiv er det interessant at bemrke , at betnkningen afspejler en henstilling fra Rdet , som blev undertegnet under det britiske formandskab i juli 1992 .
Norman Lamont , den davrende formand for KOFIN , undertegnede henstillingen om overensstemmelse mellem mlene og politikken for social tryghed i hele Europa .
 Lamont  -henstillingen fra 1992 understtter meget af det , der siges i denne betnkning og er blevet vedtaget i Parlamentet i dag .
<P>
Det glder mig og de engelske Labour-medlemmer at opleve en s strk sttte til denne betnkning .
Men vi kunne ikke g med til at sttte de ndringsforslag , som krvede en ny afgift p kulbrndstof og get anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal i forbindelse med den sociale protokol .
<SPEAKER ID=125 NAME="Souchet">
I Kommissionens meddelelse om social beskyttelse i Europa i 1995 , som vores kollega fru Weiler har gennemget , foresls nogle generelle rammer , som er noget diskutable ; ikke desto mindre indeholder meddelelsen en rkke ganske fornuftige ider , navnlig vedrrende afbrydelse eller nedsttelse af erhvervsaktiviteten med henblik p pasning af syge .
<P>
Kommissionen gr opmrksom p , at den skaldte familiepleje vil kunne bidrage til at mindske omkostningerne ved de sociale beskyttelsesordninger , samtidig med at det sikrer handicappede , mindre brn og ldre bedre omsorg , navnlig fordi den gteflle , der yder denne assistance , hele tiden er til stede .
<P>
I Kommissionens meddelelse understreges i den forbindelse betydningen af de uformelle tjenester , der erlgges af familien , nr et familiemedlem ikke ptager sig et lnnet arbejde netop med henblik p at kunne passe de mindre brn , handicappede eller svagelige ldre .
<P>
Men Kommissionen understreger ogs , at de ydelser , der i dag flger med disse tjenester , er helt utilstrkkelige i forhold til tjenesternes omfang , navnlig i de tilflde hvor den pgldende afbryder sin karriere .
De srlige ydelser , der er indfrt i visse lande ( tilskud til dagpleje , handicapydelser m.v. ) er meget beskedne , og den gteflle , der har afbrudt en lnaktivitet for at kunne yde en tjeneste af denne type taber i sidste ende p det : lavere ydelser fra den sociale forsikringsordning og lavere arbejdslshedsunderstttelse , nedsat alderspension , fortabelse af retten til tillgspension osv .
<P>
Disse uformelle tjenester , som erlgges af familien er srdeles vigtige for samfundet som helhed , det s meget mere i dag hvor der bliver flere og flere ldre i de europiske lande .
Da vores samfund endvidere er prget af et stigende antal udearbejdende kvinder , er det vanskeligt for mange af disse at erlgge disse uformelle tjenester gratis .
<P>
Desvrre lader Kommissionen det blive ved denne analyse og disse konklusioner i sin meddelelse , idet den undlader at komme med nyskabende forslag til , hvorledes man kunne fastholde og udvikle disse uformelle tjenester , samtidig med at den erkender , at det kunne vre med til at reducere udgifterne til de sociale beskyttelsesordninger ganske kraftigt .
Det ville sledes vre srdeles gavnligt , hvis Kommissionen ville fortstte arbejdet , navnlig ved at undersge i hvilken udstrkning f.eks. indfrelsen af en forldreln i stedet for de eksisterende srlige ydelser ville kunne fremme udviklingen af de uformelle familietjenester , som vores samfund i dets nuvrende form har stor brug for og ville have stor gavn af .
<SPEAKER ID=126 NAME="Wolf">
Den sociale beskyttelses fremtid i EU er slet og ret et centralt punkt i Europas fremtid : Den hidtidige udvikling , hvor lnmodtagerne i medlemsstaterne gang p gang mtte gre den erfaring , at  Europa  faktisk udnyttes som rambuk til at nedbryde de nationale socialsikringsordninger , kan der omsider sttes en stopper for som flge af en kursndring : en kursndring til en tvrnational strategi med social sikring og beskyttelse , som ogs p tvrs af grnserne organiserer effektive former for solidaritet og samhrighed .
Fru Weilers betnkning fremviser her forsigtigt visse fremtidsperspektiver .
Dette kan stttes , netop i betragtning af de igangvrende forberedelser til en monetr union , som desvrre gr i den modsatte retning .
<P>
Det skal her ogs endnu en gang siges klart , at Europa vil forpasse fremtiden , hvis det ikke engang virkelig tager disse frste forsigtige skridt - for slet ikke at tale om de ndvendige skridt p parallelle omrder , lige fra en tilbagevenden til fuld beskftigelse til den grnseoverskridende strejkeret .
<P>
Betnkning af Papayannakis ( A4-0037 / 97 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Dez de Rivera Icaza">
I en kort periode har man konstateret en stigende og berettiget mistillid hos forbrugerne over for oksekd og oksekdsprodukter , hvilket er en logisk konsekvens af skandalen omkring BSE , dvs. den skaldte kogalskab .
<P>
Denne dramatiske situation har givet anledning til forbrugernes harme over , at kdet fortstter med at blive markedsfrt som  anonyme  produkter , dvs. uden oprindelsesbetegnelse .
<P>
Hele denne pinlige situation viser tydeligt , at det er ndvendigt at faststte en mere kontrolleret produktion , hvor det vigtigste krav skal vre en moderne og forbrugerorienteret fremstilling af kdprodukter .
<P>
Dette krver som den vigtigste forholdsregel en tydelig mrkning for at oplyse og berolige forbrugerne omkring disse produkters kvalitet og reelle oprindelse .
<P>
Derfor er en fuldstndig mrkning af disse produkter med en effektiv ordning for identifikation og registrering af kvg helt ndvendig svel i produktionen som i den senere markedsfring .
<P>
Under disse omstndigheder vil min stemme vre positiv .
<SPEAKER ID=128 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har valgt at stemme for betnkningen om forslag til Rdets forordning om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter , selvom vi mener , at det p dette omrde er bedst , at der foretages kontrol og trffes afgrelser p nationalt plan .
Vi understreger kraftigt , at den enkelte medlemsstat efter vor opfattelse selv skal kunne foreskrive en tydeligere mrkning , hvis den nsker det .
Alligevel stemmer for betnkningen , da vi anser Kommissionens forslag for at vre ringere .
Navnlig sttter vi forslaget i betnkningen om , at kdet skal mrkes med oplysning om eventuelle fostermodifikationer eller dyrets transgenetiske oprindelse og de antibiotika og stimulerende midler , som det mtte have fet .
<P>
Betnkning af Mayer ( A4-0022 / 97 )
<SPEAKER ID=129 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har stemt imod betnkningen af Mayer , da vi mener , at det er EU ' s landbrugspolitik som sdan , der er den egentlige fejl .
BSE-krisen kan derfor ses som en frste advarsel , en opfordring til at gennemfre en reform af landbrugspolitikken .
Der er en tydelig sammenhng mellem dette forslag om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og EU ' s generelle politik med hensyn til at afvikle grnsekontrollen .
Problemerne vedrrende salmonella er et klart udtryk for flgerne af denne .
Vi mener , at denne absurde identifikation og registrering af kvg er den forkerte mde at angribe BSE p , og at man i stedet f.eks. burde have stilet efter et totalt forbud mod at anvende dde dyr som foder .
<SPEAKER ID=130 NAME="Theorin og Wibe">
Det er beklageligt , at det er ndvendigt at opbygge et s stort apparat for at kunne kontrollere kvgets sundhed i Den Europiske Union .
Men nr man nu mener , at det er ndvendigt i den nuvrende situation , s m det accepteres .
Vi nsker dog dette store kontrolapparat nedskret og evalueret , nr BSE-sygdommen er helt udryddet , hvis det da overhovedet har en eksistensberettigelse til den tid .
<P>
Sverige er ikke blevet ramt af BSE og har kunnet bekmpe kvgsygdomme uden at have mttet opbygge det gigantiske kontrolapparat , som der nu stilles forslag om .
Gennem en begrnset grnsekontrol har vi bl.a. undget BSE , salmonella og rabies .
<P>
Hertil kan fjes flgende konstatering : fortalerne for det frie marked hvder , at deregulering giver store gevinster , i og med at de udgifter , der er forbundet med regler og sttteordninger , forsvinder .
Men her kan vi imidlertid se , at det frie marked giver anledning til nye regler og sttteordninger .
Man kan med god grund sprge , om det frie marked - i dette tilflde for handelen med landbrugsvarer - overhovedet har givet nogen gevinster i konomisk eller sundhedsmssig forstand .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.21 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=9>
De vigtigste emner for forbrugerpolitikken ( 1996-1998 ) ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0317 / 96 ) af Whitehead for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om de vigtigste emner for forbrugerpolitik ( 1996-1998 ) ( KOM ( 95 ) 0519 - C4-0501 / 95 ) .
<SPEAKER ID=132 NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , fru kommissr , i traktatens artikel 129 A , stk . 1 , henvises der til artikel 100 A som det mest hensigtsmssige instrument i forbindelse med de love , forordninger og administrative bestemmelser , som medlemsstaterne vedtager med henblik p gennemfrelsen af det indre marked .
Traktaten bner endvidere mulighed for andre aktioner , der supplerer den politik , medlemsstaterne frer med henblik p at beskytte forbrugernes sundhed .
<P>
Det virkelige indre marked kan kun opns , hvis beskyttelsen af forbrugere ogs omfatter grnseoverskridende tvister .
Og dette vil krve en rkke juridiske , konomiske , sociale og oplysningsmssige foranstaltninger .
<P>
P det juridiske omrde , som er mit udvalgs omrde , mener jeg , det er ndvendigt at understrege , at forbrugernes rettigheder som part i en grnseoverskridende tvist kun kan varetages effektivt , hvis man koordinerer flgende aktioner : P det internationale plan skal vi opfordre medlemsstaterne til at anvende Bruxelles-konventionen af 1968 , Rom-konventionen af 1980 om lovgivningen vedrrende kontraktlige forpligtelser og Haag-konventionerne af 1965 og 1970 om henholdsvis ensretning og tilvejebringelse af beviser fra udlandet .
<P>
Derudover skal man fremme gennemfrelsen af en undersgelse af grundene til de fortsatte vanskeligheder , p trods af eksistensen af Bruxelles-konventionen , for s vidt angr fuldbyrdelse i en medlemsstat af en retsafgrelse i en borgerlig sag truffet af en retsinstans i en anden medlemsstat .
Man skal ogs undersge mulighederne for at udvide Rom-konventionens anvendelsesomrde inden for erhvervslovgivningen .
<P>
Det ville vre godt at skabe et fllesskabsinstrument , som overtager principperne i Wien-konventionen vedrrende internationale kbekontrakter samt at fremme et initiativ inden for den tredje sjle med det forml at etablere et eksekutionsgrundlag for inddrivelse af ubetalte fordringer .
<P>
Vi har talt om det internationale plan , og nu vil vi tale om fllesskabsplanet . Vi vil gerne foresl flgende foranstaltning : At fremme lsningen af tvister ad udenretslig vej , hvilket er enklere , hurtigere og billigere , forudsat at man respekterer muligheden for at g til domstolene .
Derfor mener vi , at det er ndvendigt s hurtigt som muligt at ivrkstte den handlingsplan til fremme af udenretslige former for sagsbehandling , som Kommissionen foreslr .
<P>
Parlamentets og Rdets direktiv om sgsml i forbindelse med kompetencemangel er et enestende instrument til at fremme anerkendelsen af organisationernes , arbejdsgivernes og forbrugernes aktive sagskompetence , til at give dommeren kompetence i henhold til de eksisterende konventioner , sledes at han kan trffe afgrelse p grundlag af den ret , der er gldende for tvistens realitet , ogs selv om overtrdelsen kun fr virkning p et ikke-nationalt marked .
Parlamentets beslutning vedrrende betalingsfrister indeholder interessante forslag , som br omtales .
Iflge denne beslutning br man anerkende bde automatiske morarenter og erstatning for omkostningerne i forbindelse med inddrivelse af glden ud fra satser , som fastlgges af de kompetente offentlige myndigheder .
Man br ogs harmonisere de retslige procedurer til inddrivelse af forfaldne betalinger og dermed forbundne udgifter .
<P>
Til sidst , hr. formand , fru kommissr , kre medlemmer , mener jeg , det er vigtigt at sttte den kritik , der fremfres i Whitehead-betnkningen , fordi Kommissionen ikke kommer med en detaljeret tidsplan i  de vigtigste emner for forbrugerpolitikken 1996-1998  .
Denne manglende tidsplan kan gre disse vigtigste emner til en samling gode intentioner , der ikke p nogen mde gr Unionens forbrugerpolitik trovrdig .
<P>
Nr alt kommer til alt , drejer det sig om at bruge de instrumenter , vi har ved hnden , svel de internationale instrumenter som fllesskabsinstrumenterne , for at opn en reel forbrugerbeskyttelse p alle niveauer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Hr. formand , fru kommissr Bonino , jeg hrer ikke blandt de medlemmer , der meget storstilet takker ordfrere . For det frste fordi det koster taletid , og for det andet fordi jeg er overbevist om , at alle ordfrere forelgger gode betnkninger .
I dag vil jeg gerne , om end vedkommende ikke er til stede , gre en undtagelse og p min gruppes vegne takke hr . Whitehead mange gange for hans arbejde .
Vi takker ham for , at han ikke kun analyserer og kritiserer de af Kommissionen foreslede prioriterede ml for forbrugerpolitikken i 1996-1998 og kommer med forslag til forbedringer , men ogs foretager en evaluering af de prioriterede ml for 1993-1995 . Frst derved bliver det klart , hvilke ml vi havde , og hvor vi har net eller ikke net mlet .
<P>
En del af de prioriterede ml mtte overfres til programmet for 1996-1998 .
S sent som i 1996 drftede vi , hvilke foranstaltninger der skal trffes som et resultat af behandlingen af grnbogen om forbrugernes klagemuligheder .
Under frstebehandling har vi vedtaget direktivet om grnseoverskridende sgsml som forebyggende kollektiv beskyttelse af forbrugerne .
Jeg hber , at vi snart modtager den flles holdning fra Rdet .
Vi har ogs behandlet Kommissionens handlingsplan , som har til forml at fremme udenretslig bilggelse af tvister .
Denne foranstaltning er meget positiv , hvis medlemsstaterne er rede til at oprette neutrale organer til alle produkter og ogs tjenesteydelser .
Vi kan vedtage en nok s god forbrugerlovgivning p europisk plan - hvilket er ndvendigt - men den er ikke til nogen hjlp for den forbruger , som virkelig nsker at udnytte det indre marked , hvis vedkommende ikke p sin eget sprog billigt og hurtigt har klagemulighed uden for eller ved domstolene .
<P>
De prioriterede ml for perioden 1996-1998 ligner , som hr . Whitehead sagde i formiddags , en nskeseddel fra en forbruger .
For mig er den ganske enkelt ikke konkret .
Det er for os vigtigt , at Kommissionen omsider forelgger flles bestemmelser , som endnu ikke findes , hvilket besvrliggr det indre marked for forbrugere .
Grnbogen om levnedsmiddellovgivningen var bebudet til 1996 .
Vi venter p den .
Den er , hvis vi lader diskussionen om BSE i denne uge passere revy , blevet endnu mere presserende .
Hvad gr Kommissionen ?
Den bebuder , at den vil anlgge sag ved Domstolen mod Tyskland og i givet fald to andre medlemsstater , fordi der blev fastsat alt for strenge nationale pesticidvrdier for babymad .
Tror Kommissionen virkelig , at forldre har forstelse for en sdan foranstaltning ?
Parlamentet har altid krvet , at babymad skal vre uden pesticider .
<P>
Vi behandler i dag ogs betnkningerne om forbrugerkredit og om grnbogen om finansielle tjenesteydelser .
Begge betnkninger viser , hvor der er et presserende behov for lovgivning .
Ikke s nervse , kre kommissrer !
Vi som Parlament str bag Kommissionen i forbrugerbeskyttelsessprgsml !
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Ohmen-Ruijten">
Hr. formand , frst og fremmest nsker jeg at takke Phillip Whitehead for det kolossale arbejde , han har lagt i nrvrende betnkning .
Og hvorfor gr jeg specielt det ?
Fordi den foreliggende meddelelse fra Kommissionen om de vigtigste emner for forbrugerpolitikken , og det er faktisk noget , ogs kommissren burde lade sig pvirke af , efter min mening er alt , alt for generel .
Jeg mener virkelig , at prioriteringerne 96-98 lader en del tilbage at nske .
Og jeg er alts taknemmelig for , at det alligevel er lykkedes for hr . Whitehead at opn et ordentligt resultat .
Jeg er nemlig helt enig med ordfreren i , at meddelelsen burde have vret et meget mere detaljeret , et meget mere elaboreret program med oplysninger om , hvor , hvordan og under hvilken form Kommissionen p et antal punkter agter at n de fastsatte ml , som jeg i og for sig ikke har svrt ved at acceptere .
Det er min fornemmelse , at prioriteringen burde have vret meget klarere .
<P>
M jeg pege p et par problematiske punkter ?
Frst og fremmest adgangen til domstolene .
Det er godt og vel tre r siden , der udkom en grnbog .
I sammenhng med den lovgivning , jeg var ordfrer for , har vi lige sagt , at der i hvert fald br srges for , at retten til at indlede kollektive sgsml realiseres ligegyldigt under hvilken form , og jeg ved , at en rkke lande havde temmelig svrt ved at acceptere det ved vedtagelsen af fjernsalget .
Men hvorom alting er , mit sprgsml er , hvordan De nu agter at udforme det , og hvilke forslag De fremstter ?
Jeg mener , at de grnbger , De har udarbejdet for tre r siden , jo under en eller anden form burde vre blevet udmntet i et handlingspunkt .
<P>
Endvidere nsker jeg ogs at bede om opmrksomhed for udenretslige afgrelser .
Mske vil De synes , at det er en af mine kpheste , hvilket det ogs er , men jeg mener , at vi ofte kan hjlpe forbrugeren bde hurtigere , billigere og mere effektivt , hvis vi gr meget mere for at fremme udenretslig bilggelse af tvisteml , end tilfldet er .
Jeg har interesser , ikke finansielle , men mske nok flelsesmssige interesser , i udenretslige afgrelser , idet jeg selv er formand for den nederlandske forening af forbrugerklagenvn , som p.t. omfatter cirka femogtyve nvn , i hvilke forbrugere og reprsentanter for brancheorganisationerne afgr stridigheder ved voldgift , hvilket fungerer perfekt .
Jeg mener , at vi p dette punkt burde ge indsatsen og , mske ogs fordi jeg er stolt over det , vi i s henseende har opnet med de nederlandske forbrugerorganisationer , give nogle flere end tilfldet er i jeblikket en chance for at tage ved lre af dette .
<P>
Dernst et sprgsml , der ogs er blevet drftet i gr ; jeg husker eksempelvis , at fru Behrendt har sagt noget om det .
Det vedrrer grnbogen om levnedsmidler .
Jeg aner ikke , hvad der nu sker med den .
Er det sdan , at denne grnbog nu som et led i alle de nye aftaler og alle de nye politikker , vi er i gang med at aftale , skal justeres ?
Kan vi mske f et svar p det ?
For at gre noget ved den europiske forbrugers foruroligelse er det efter min mening navnlig afgrende , at der handles hurtigt , og at vi for det andet ved , hvilke frister vi kan regne med , og hvor der vil komme ndringer .
<P>
Finansielle tjenesteydelser vil blive berrt her til eftermiddag , s det siger jeg ikke noget om nu .
<P>
M jeg til slut bemrke flgende . Det , jeg savner en smule i forslagene , er en redegrelse for , hvordan EuropaKommissionen muligvis sammen med de europiske forbrugerorganisationer og erhvervslivet vil bre sig ad med via selvregulering at forsge at indfre visse ordninger de steder , hvor der endnu ikke foreligger retsforskrifter , og hvor der mske heller ikke er brug for retsforskrifter ?
Det kan vre , vi p et tidspunkt fr en liste over planlagte aktioner at se ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe kan kun udtrykke meget stor tilfredshed med Whiteheads betnkning og dens forsg p at f nogle prioriteringer p plads .
Fra Den Liberale Gruppes side er vi meget interesserede i , at vi ikke kun fr et virksomhedernes Europa , men ogs et borgernes Europa og ikke mindst et forbrugernes Europa .
Vi har to vigtige emner , som vi lgger vgt p .
Det ene er det frie forbrugervalg , og det andet er adgang for forbrugerne til domstolene .
Det sidste emne vil jeg undlade at komme ind p , for det har de tre foregende talere gjort meget ved .
<P>
Men sprgsmlet om forbrugernes frie valg synes vi er meget , meget vigtigt .
Den Liberale Gruppe er en stor fortaler for det indre marked , men spejlbilledet af det indre marked er jo valget , det frie valg for forbrugerne .
Vi kan s - for at bruge et engelsk udtryk - sige , at vi er the internal market freak og samtidig free choice freak .
Forudstningen for , at vi har det frie valg , er , at vi fr information som forbrugere , og derfor vil jeg gerne sprge kommissren om mrkningsreglerne .
Vi hrte i gr , at hr . Santer tog skridtet fuldt ud og lovede , at alt skulle mrkes , at alle genmodificerede varer skulle mrkes .
Det er en stor tillidserklring fra Kommissionens side .
Jeg hber s ogs , at Kommissionen er klar over , at det ikke er en mirakelkur alene at mrke .
Det krver nogle klare mrkninger , og det krver ikke mindst information om , hvad mrkerne gr ud p .
S jeg hber meget , at en af prioriteringerne ved gennemfrelsen af mrkningsreglerne er , at Kommissionen vil srge for at informere om , hvad baggrunden for genmodificerede fdevarer er , og informere om , hvilke kriterier der ligger til grund for mrkerne , for at sikre , at vi har det frie valg og ikke fr en skov af mrker , som vi ikke kan gennemskue .
<P>
Tak , og jeg ser frem til kommissrens svar .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg ved , at De m vre tlmodige , fordi de tilstedevrende medlemmer mske gentager hinanden , men det er rigtigt , at vi deltager med stor interesse i hr .
Whiteheads betnkning . Og denne betnkning , som blev enstemmigt vedtaget , siger mere eller mindre det , vi alle siger .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne i de minutter , jeg har til rdighed , fremhve to-tre vigtige sprgsml .
For det frste , at ordfreren , hr . Whitehead , hilser Kommissionens ti vigtigste emner velkommen , nemlig forbrugeroplysning , lettere adgang til domstolene , levnedsmiddelsikkerhed - som er meget p mode i denne uge i Parlamentet - og andre sprgsml , der har direkte relation til forbrugernes rettigheder .
<P>
Vi deler imidlertid alle kritikken af den manglende evaluering af den foregende periode op til 1995 og mske ogs af den manglende konkretisering af problemerne i perioden indtil 1998 .
<P>
Hr . Whitehead kommer med en meget konkret strategi til identificering af problemerne , som bestr i at se , hvilke ml forbrugerpolitikken har , at fastlgge en strategi for at n disse ml og derefter en tidsplan for dens ivrksttelse .
<P>
Jeg mener , at denne kritik er meget vsentlig .
For det er rigtigt , at der er blevet gjort ting tidligere , og det er rigtigt , at man forsger at gre ting p nuvrende tidspunkt . Men det er ogs rigtigt , at hvad angr f.eks. levnedsmiddelsikkerheden , er der en mangel p tillid til fllesskabsinstitutionerne p grund af kogalskabssagen , p grund af sagen med det inficerede blod , p grund af vksthormonsagen , og vi vil stille et sprgsml om genmodificeret majs og genmodificeret soja .
Hvorfor ?
Fordi dette emne er genstand for stor bekymring i Spanien . Der har vret en undersgelse , som viser , at i et meget stort antal lande er mellem 60 % og 80 % af befolkningen mod indtagelse af produkter , der er fremstillet ved hjlp af genteknologi p grund af ngstelsen for , at det kan vre skadeligt for menneskers helbred .
Mske derfor er et af de vigtigste emner i dag levnedsmiddelsikkerheden og etableringen af et uafhngigt kontor , der kan overvge denne levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Vi er kort og godt enige i alle punkterne .
Vi vil stemme for hr . Whiteheads betnkning - vi kender kommissrens indstilling til dette .
Og vi har naturligvis pligt til at vre talerr for den europiske befolknings ngstelse i dag , hvad angr levnedsmiddelsikkerheden og befolkningens helbred .
Og vi fler os forpligtet til gentage det , selv om jeg forstr , at det er trttende for Dem at hre det s mange gange her i eftermiddag .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg takker hr . Whitehead for et meget konstruktivt samarbejde , isr i forbindelse med mrkning i hans betnkning .
Jeg nsker ogs kommissr Bonino held og lykke med arbejdet , nr hun gr i gang med at koordinere sprgsmlet om levnedsmidlers sikkerhed i Kommissionen .
Jeg tror , at hun er den rette person til dette .
<P>
Jeg vil gerne henlede kollegernes og kommissrens opmrksomhed p en enkelt detalje i betnkningen .
I punkt 19 tales der om Kommissionens og Parlamentets informationskampagne for MU ' en .
Min gruppe kan desvrre ikke stemme for punkt 19 og hilser ikke disse kampagner velkommen .
Det har nemlig vist sig , at Kommissionen fra uvildige eksperter forlanger et skriftligt tilsagn om , at nr Kommissionen sender dem ud for at tale om MU ' en ved forskellige arrangementer , der er arrangeret af borgerne kun at udtale sig i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier .
Jeg synes , at dette er meget farligt .
Nr vi tnker p BSE-debatten i dag , fru kommissr , hvordan kan vi da stadig stole p Kommissionens udsendte eksperter , hvis noget sdant noget finder sted ?
Jeg har stillet en foresprgsel om det , og jeg vil gerne vide , i hvilke andre sammenhnge Kommissionen forlanger sdanne loyalitetstilsagn fra uvildige eksperter .
<SPEAKER ID=138 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg vil ogs meget gerne lyknske hr . Whitehead med en fremragende betnkning , for det mest positive , man kan sige om Kommissionens meddelelse om forbrugerpolitikken , er vel i virkeligheden , at den er fremsat , eftersom den er holdt i s alt for vage og overordnede vendinger .
Som forbrugere har vi krav p noget bedre .
Med GD XXIV ' s yderligere tilfjede ansvarsomrder inden for forbrugersikkerhed er jeg fuldstndig enig med hr . Whitehead i , at det er presserende ndvendigt at fastlgge et st af prioriteter og erstatte Kommissionens generelle vendinger med konkrete tids- og handlingsplaner .
Ligeledes er der behov for at fremme milj- og energimrkning samt for at etablere en forbrugerlovgivning i alle medlemslande .
<P>
Man kan grundlggende opdele tankerne omkring en europisk forbrugerpolitik i to retninger .
Man kan enten , som hr . Whitehead gr det , argumentere for at skabe en europisk forbrugeroplysning med kampagner , pjecer og informationscentre eller - og det er s det argument , som jeg tilslutter mig - man kan argumentere for , at de allerede etablerede nationale forbrugerorganisationer br samarbejde om en hensigtsmssig tilpasning , konkret gennem en styrkelse af BEUC , og at de herefter skal agere samlet i forhold til de politiske instanser .
Jeg tror , at vi m erkende , at det er for vanskeligt og for dyrt at lave en ny og helt enslydende forbrugerpolitik og forbrugeroplysning , fordi behovene simpelthen er for forskellige .
Men trods denne uenighed vil vi selvflgelig stemme for hr . Whiteheads betnkning .
<P>
Det er kun en proaktiv forbrugerpolitik , som kan give EU ' s indre marked sin legitimitet og effektivitet .
Og derfor br man ogs frst og fremmest stte ind p regeringskonferencen .
Dr m og skal forbrugerpolitikken styrkes .
Allerede i pramblen til traktaten br det fremg , at man i EU skal tage srlige forbrugerpolitiske hensyn p samme mde , som man skal tage et srligt hensyn til en bredygtig udvikling .
Traktaten m strammes op p en rkke andre omrder , sledes at det bliver et selvstndigt ml ogs at fremme forbrugerpolitiske hensyn og forbrugernes interesser .
Artikel 129 A mangler fortsat en rkke prciseringer og forbedringer .
Kun herved kommer forbrugerpolitikken til at f den vigtige placering , som den fortjener .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vort arbejde her i salen og her i disse bygninger ville ikke have nogen mening , dersom vi ikke satte forbrugeren i centrum for alle vore aktiviteter .
En forbrugerpolitik er ikke et sektorielt anliggende .
Et sdant anliggende kan vre en krise i maskinindustrien , p bananmarkedet eller andet af samme art , mens forbrugeren derimod skal vre suvern i forbindelse med alle ml , vi stter os , enhver aktivitet og enhver retningslinje vi faststter .
<P>
Der er hver dag tusinder af virksomheder - sm , mellemstore og store - der arbejder , producerer , antager arbejdskraft og skaber arbejdspladser , udvikler og investerer med det hovedforml at tilfredsstille forbrugeren .
<P>
P denne baggrund siger vi kommissren tak for det vigtige dokument , hun har udarbejdet , og vi er enige med ordfreren og fru Oomen-Ruijten i , hvad de har sagt , fordi prioriteringerne inden for vort virke srlig skal stttes i dette jeblik . Der er dog tale om en vurdering , der navnlig vedrrer de fem aspekter , som ordfreren har angivet , og som jeg hurtigt vil erindre om .
Vi skal lette forbrugernes adgang til domstolene , bestandig formidle oplysninger til forbrugerne , fremme en bredygtig levnedsmiddelpolitik i forbrugernes interesse og sikre forbrugerne adgang til en global tjeneste .
<P>
Der er et sidste aspekt , hvis vigtighed vi srlig vil fremhve i dette jeblik , nemlig indfrelsen af euroen . Med indfrelsen af denne vil den europiske borger endelig erkende sig selv som sdan , dvs. at han kan frdes i de 15 medlemslande og give penge ud og foretage indkb i forretningerne og supermarkederne og kbe rejser i et rejsebureau ved brug af n valuta og vil mske endelig ved disse lejligheder erkende , at han er borger i Europa .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , fru kommissr , forbrugerpolitikken krver i stadig hjere grad en europisk anskuelse af problemerne i forbindelse med former for politisk adfrd , der har en tendens til at gre Europa ansvarligt og afmgtigt .
Europa skal flgelig ikke opleves af forbrugerne som et ideologisk valg , men som en konstant bekrftelse af de enkelte medlemsstaters interesser inden for en europisk dimension .
<P>
Nr dette er sagt , er det velkendt , at opmrksomheden over for forbrugernes rettigheder i visse medlemsstater har udviklet sig noget sent i europisk sammenhng .
Blandt disse er givet Italien , hvor udviklingen af bevidstheden om forbrugernes rettigheder givet kan fres tilbage til virket og initiativerne i de sammenslutninger , som har mttet arbejde uden sttte fra regeringen i Rom .
<P>
Vi krver , at Kommissionen skal gribe kraftigt ind over for Italien , der skandalst endnu ikke har vedtaget en national rammelov om forbrugernes varetagelse af deres rettigheder .
Vi har nemlig i revis overvret et spil pingpong om ansvaret mellem regeringen og Parlamentet , men modstanden synes at vre meget stor , srlig fordi sammenslutningerne taler for et krav , der ikke er kontrolleret af de politiske partier .
<P>
Jeg siger ordfreren , hr . Whitehead , tak for det detaljerede forslag til beslutning om programmet for 1996-1998 , som vi er enige i fra alle synspunkter - retlige , konomiske og sociale - og vi fra Alleanza Nazionale vil opfordre Kommissionen til at forstrke sin sttte til bevgelsen i de sydlige lande i Europa , hvor antallet af organiserede forbrugere endnu er meget lavt i forhold til de i alt fire millioner , der findes i Europa , srlig i de nordlige lande .
<P>
At sikre en udvikling p kort og mellemlangt sigt af forbrugerbevgelsen betyder nemlig , at man ikke lader Maastricht-traktaten g op i ord , nr den dels tillgger forbrugerne en ny rolle i uddannelsen og inden for andre vigtige sektorer , og dels skaber nye omrder , som meget vel kan blive utilgngelige for de svageste forbrugerbevgelser .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren for den fortrffelige betnkning , han har udarbejdet .
Jeg ved , at forbrugerorganisationer i hele Europa , herunder BEUC i Bruxelles , har sat stor pris p hans arbejde , og jeg sttter fuldt og helt hans konklusioner .
Dette , det tredje forbrugerprogram , indeholder en utilstrkkelig analyse af den tidligere indsats , meget lidt kontinuitet fra tidligere programmer og ingen sammenhngende strategi til fremtiden .
<P>
I betragtning af det indre markeds oprettelse og den flles valutas snarlige indfrelse skal forbrugerpolitikken snarere gennemfres p et flleseuropisk grundlag end af medlemsstaterne hver for sig .
Der skal ogs ske en fuld gennemfrelse af den eksisterende lovgivning samt vre mere enkle og mere effektive klagemuligheder for almindelige borgere .
Den vigtigste og mest aktuelle udfordring , som forbrugerpolitikken str over for , er klart BSE-krisen .
<P>
Siden Whitehead-betnkningen blev vedtaget i Miljudvalget er der fundet en rkke vigtige begivenheder sted , hvoraf den vigtigste er overfrslen af ansvaret for levnedsmiddelsikkerhed til GD XXIV .
<P>
GD XXIV ' s nye opgaver p dette omrde fik et yderligere skub i gr , hvor Kommissionen over for Parlamentet redegjorde for dens reaktion p beretningen om BSE . Jeg er enig med hr .
Santers pstand om , at Det Europiske Veterinrkontor , der har sde i County Meath i Irland , kan spille en afgrende rolle med hensyn til at genskabe forbrugernes tillid til procedurerne i forbindelse med levnedsmiddelsikkerheden .
Jeg opfordrer ogs Rdet til at tage sin holdning til dette kontor op til fornyet overvejelse .
Jeg glder mig ogs over beslutningerne om at lade alle relevante videnskabelige komiteer henhre under GD XXIV ' s myndighed og ogs under GD XXIV at oprette en ny enhed for vurdering af risiciene for folkesundheden samt for kontrol med levnedsmidler .
<P>
Jeg er imidlertid bekymret for , at Kommissionen eventuelt vil gentage de fejl , der allerede er pvist klart i beretningen om BSE .
Veterinrkontorets og de nye levnedsmiddelsikkerhedsenheders opgaver skal faststtes klart helt fra begyndelsen .
I modsat fald vil de europiske forbrugere fortsat vre yderst skeptiske over for levnedsmiddelsikkerheden i Europa .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , det , jeg vil sige i mine f bemrkninger , falder meget fint i grd med det , fru Malone lige sagde .
Jeg vil gerne understtte hendes anmodninger til Kommissionen .
Ligesom hun og ligesom andre talere anser jeg dette for at vre et absolut hblst dokument , som det virkelig ikke var vrd at udarbejde .
Jeg ved ikke , om forfatteren befinder sig blandt os eller ej , men jeg hber det ikke .
Jeg hber ikke , at hun eller han stadig er hos Kommissionen , forhbentlig ikke i GD XXIV .
Hvis dette er det eneste , Kommissionen kan forelgge vedrrende forbrugerbeskyttelse , er det egentlig ikke ulejligheden vrd at optage det i traktaten , og jeg forestiller mig , at fru Bonino i alt vsentligt ngter at vedkende sig det .
<P>
Der er nogle meget vigtige omrder , hvor forbrugerbeskyttelsen kan fungere p fllesskabsplan , og jeg siger dette som britisk konservativ .
De tre omrder , som jeg navnlig gerne vil koncentrere mig om , er sikkerhed , information og hjlp til forbrugerne .
Jeg mener , at Kommissionen br undersge , p hvilken mde forbrugerne behver disse tre elementer som flge af Fllesskabets aktiviteter , navnlig med hensyn til samhandelen p tvrs af grnserne .
Med hensyn til sikkerheden skal vi sprge os selv , hvad GD XXIV gjorde i forbindelse med BSE , da dette blev udarbejdet .
Der henvises ikke dertil nogen steder .
Her er en krise ved at tilspidse sig p kanten af Europa , p kanten af vor bevidsthed , som behandles af GD VI , nr man antager , at GD XXIV ikke sagde noget om det .
Men det er historie .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne nu opfordre kommissren til at benytte denne forhandling til at fortlle os - og fru Malone tog dette op - hvad der vil ske med levnedsmiddelsikkerheden .
Hvis GD XXIV , direktoratet for forbrugerbeskyttelse , som udarbejdede dette dokument , nu skal have ansvaret for levnedsmiddelsikkerheden , hvem vil s rent faktisk blive inddraget ?
Vil det vre det samme personale , eller vil folk blive udvalgt fra GD III og GD VI ?
Eller vil det blive overladt til forfatterne af dette dokument ?
Hvis det er tilfldet , s Gud hjlpe os .
<P>
For det andet vil jeg gerne med hensyn til sprgsmlet om information henlede kommissrens opmrksomhed p et aspekt , som jeg tog op over for kommissr Bangemann i gr med hensyn til mrkning af levnedsmidler .
I afsnit 6 i dette dokument hedder det , at det ikke er klart , at alle de oplysninger , der gives p mrker p levnedsmidler , virkelig er en hjlp for forbrugerne .
Det siges s videre , at man ikke vil gre noget ved det .
Jeg har stillet en ndringsforslag , som jeg hber Kommissionen vil acceptere , og hvori det hedder , at Kommissionen br leve op til sin forpligtelse til at udarbejde mere information til forbrugerne om E-numrene p levnedsmiddelmrker .
Dette er af afgrende betydning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sttte det , ordfreren siger med hensyn til retshjlp .
Hvis der er n ting , som mine vlgere nsker at f ud af en forbrugerbeskyttelsespolitik , er det mere information og en strre vished om , at de ved , hvad der kommer til at ske , hvis de stder p vanskeligheder i en anden medlemsstat , navnlig i forbindelse med kb af f.eks. fast ejendom : Hvor meget hjlp kan den europiske lovgivning give dem her ?
For jeblikket meget lidt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det kan godt vre , det er tilfldigt , at nsten alle talerne om dette emne har vret kvinder .
Jeg ved ikke , om det viser noget .
Heldigvis er De her , og ligeledes ordfreren , der har udarbejdet en fremragende betnkning .
<P>
I den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne gre opmrksom p den store afstand , der er mellem de generelle principper - man kunne kalde dem kommissrens rlige og  supergode  intentioner - dvs. mellem lovgivningen og den reelle situation i medlemslandene , hvad angr forbrugerbeskyttelse .
Og her taler jeg ikke kun om BSE , men ogs om en rkke andre sprgsml .
<P>
Isr i mit eget land , Grkenland , skal man ikke have bent for en tv-kanal srlig lnge , fr man har set samtlige Den Europiske Unions principper og retningslinjer blive overtrdt .
Og her m jeg sige , at det chokerer mig , nr vi ser Kommissionens fornuftige aktiviteter og initiativer , samtidig med at vi oplever Kommissionens tjenestegrene skride ind og tilsidestte forbrugernes interesser og beskyttelse til fordel for visse indflydelsesrige faktorer inden for erhvervslivet , sdan som det var tilfldet med indklagelsen af Sverige og Grkenland for EF-Domstolen p grund af restriktioner og forbud mod reklamer for legetj .
<P>
Og nu vi taler om fjernsyn , vil jeg lige nvne , at der findes regler om beskyttelse af forbrugeren , f.eks. forbrugeren / seeren af kabel-tv , og som drejer sig om , hvornr man m sende reklamerne osv . , og disse regler bliver overhovedet ikke respekteret i mit land .
Ogs nr det glder reklamer for lgemidler , behver man bare bne for fjernsynet for at se det ene lgemiddel efter det andet passere revy i reklamer henvendt til gamle , unge , brn ...
<P>
Derfor tror jeg , at vi har meget lang vej endnu med hensyn til medlemslandenes gennemfrelse af de grundlggende regler og retningslinjer for forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det sker ikke s tit , at Parlamentet opfordrer Kommissionen til at tage den med ro .
For det meste er det omvendt . Ordfreren for Miljudvalget , hr .
Whitehead , maner Kommissionen til at udvise tilbageholdenhed med hensyn til opremsningen af fromme nsker inden for forbrugerbeskyttelse , hvilket jeg sttter fuldt ud .
Betnkningen er prget af en realitetssans , som efter min mening er p sin plads i forbrugerpolitikken .
Jeg kan alts i hj grad bifalde de anbefalinger , der er fremsat i hr . Whiteheads betnkning .
<P>
Forbrugerpolitikken er et relativt ungt sagsomrde med en rkke iboende begrnsninger .
For det frste er det et omrde , der primrt bevger sig p det privatretlige felt .
Jeg fristes nsten til at sige , at nr alt gr , som det skal , har myndighederne mindst muligt med forbrugeren at gre .
<P>
For det andet afhnger utrolig meget af erhvervslivets samarbejdsvilje .
Nr der er strke forbrugerorganisationer , der formr at prsentere deres synspunkter klart over for producenterne af varer og tjenester , er forbrugerbeskyttelsen allerede halvvejs klaret .
<P>
For det tredje har fllesskabspolitikken sine egne begrnsninger .
Netop fordi det ofte handler om privatretlige anliggender , er Kommissionens muligheder p det lovgivningsmssige omrde begrnsede , medmindre de kan sttte sig til eksisterende EU-direktiver .
<P>
Derfor kan jeg give min fulde tilslutning til betnkningens henstillinger vedrrende styrkelse af forbrugernes stilling gennem forbrugerinformation ( punkt 20-26 ) .
Bevidste forbrugere er meget mere vrd end alskens pragtfulde lovbestemmelser , som jo kun en brkdel af de i forvejen bevidste forbrugere vil benytte sig af .
Det er en kendt sag , at forbrugerbevidstheden endnu ikke er s veludviklet og organiseret i Det Europiske Fllesskabs sydlige medlemsstater .
Det er faktisk der , det br starte , og ikke ved alverdens lovbestemmelser .
Af samme grund gr jeg ind for , at Kommissionen frst offentliggr strsteparten af sine ideer i grnbger i stedet for straks at fremstte uovervejede lovforslag , som Rdet i sidste ende alligevel ikke kan n til enighed om .
<P>
Jeg er derfor meget glad for ordfrerens opfordring til konsolidering af resultaterne fra det foregende prioriteringsprogram for forbrugerpolitikken , og jeg vil p det hjerteligste gratulere ham med hans fremragende betnkning .
Europa-Kommissionen vil drage fordel af den .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke ordfreren , hr . Whitehead , for den fremragende betnkning , han har udarbejdet , og ligeledes for hans utrttelige samarbejde med den tvrpolitiske forbrugergruppe .
Hvis Rdet og Kommissionen havde lyttet til ham og den tvrpolitiske gruppe noget tidligere , ville problemet med de gale ker - og andre problemer - formodentlig ikke vre opstet .
<P>
Fru kommissr , jeg vil nu stille Dem et konkret forslag , nemlig at De trkker dokumentet tilbage , fordi det ikke dur , det er et drligt dokument , fru kommissr .
Det er udarbejdet af staben under en tidligere generaldirektr , som sidenhen blev aflst af hr .
Papas , som henvendte sig til Miljudvalget og sagde , at dokumentet ikke duede , og at han ikke kunne tilslutte sig dette dokument . Men nu har hr .
Papas imidlertid forladt posten og er blevet aflst af en ny generaldirektr .
Dette dokument er ikke en lovgivningstekst , og det indeholder ikke forslag til ndring af lovgivningen . Det er en politisk retningslinje , som faststter prioriteter .
Jeg vil s stille kommissren flgende sprgsml : hvis den politiske retningslinje er drlig og uigennemfrlig , hvilket forml tjener den da ?
Jeg mener , det bedste vil vre , at dokumentet trkkes tilbage - og jeg tror , at ordfreren er enig i det , jeg nu siger , da jeg har haft lejlighed til at drfte det med ham - og at Kommissionen forelgger et mere koncentreret dokument med frre prioriteter , som kan blive til et virkeligt handlingsprogram .
I s fald lover jeg Dem , at vi alle i de forskellige politiske grupper hele spektret rundt , vil sttte en beretning med fire-fem prioriterede handlingsmlstninger for forbrugerpolitikken for de kommende r .
Det er , hvad der er behov for .
<P>
Ordfreren peger i vrigt p fem prioriterede ml , som jeg tilslutter mig : lettelse af adgangen til retsvsenet , svel til domstolene som til voldgiftsinstanser , varetagelse af forbrugernes finansielle interesser , styrkelse af forbrugernes stilling gennem forbrugerinformation , fremme af en anden fdevare- og menneske- og dyresundhedspolitik end den hidtil frte og en klar og enkel definition p begrebet universel tjeneste , og hvorledes den skal fungere .
<P>
Til sidst to afsluttende bemrkninger , fru kommissr .
Dels en opfordring til i strre omfang at anvende artikel 129 A , som er et vben , De har i hnde , men som hidtil ikke er blevet anvendt .
Vi mener , at det kan bruges i flere tilflde end nu . Dels vedrrende en ndring af politikken for tildeling af sttte til forbrugerorganisationer , sledes at der isr ydes sttte til de lande , der har strst behov for det , ssom Irland og de sydlige medlemslande , og til de mindste organisationer .
<P>
Den nuvrende politik har derimod isr stttet de store europiske organisationer og har glemt , at sttten er mest ndvendig i de lande , der har de mindste og svageste forbrugerorganisationer .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg m sige , at jeg er noget overrasket og forvirret over denne debat .
<P>
For det frste skal jeg minde om , at Kommissionens meddelelse blev fremsendt til Europa-Parlamentet den 3. november 1995 .
I m have studeret den grundigt , eftersom I forelgger mig en betnkning om de vigtigste emner i februar 1997 !
Lad os derfor opfre os serist , kre venner !
Hr . Pimenta , denne meddelelse er fremsendt i mit navn , og jeg hber , generaldirektren ikke har forrdt mig .
Hvis I mener , det er tilfldet , hvorfor har I s ikke gjort mig opmrksom p det tidligere ?
Det ville kunne give anledning til en disciplinr sanktion .
Og EuropaParlamentet er jo en varm tilhnger af disciplinre sanktioner .
Det ville have vret at foretrkke , om I havde meddelt det p et tidligere tidspunkt til Kommissionen i stedet for at forkynde det offentligt her i dag .
<P>
Jeg husker udmrket , at Europa-Parlamentet inden fremsendelsen af dette dokument til Rdet og EuropaParlamentet , havde anmodet mig om ikke at forelgge en detaljeret handlingsplan , men de brede politiske retningslinjer for en insats .
Og hvis I lser dette dokument , vil I kunne se , at Kommissionen som nye prioriteringsomrder har valgt de offentlige tjenester , de finansielle tjenesteydelser og informationssamfundet og ikke lngere produktomrdet , hvilket aldrig er sket fr .
I m have tnkt grundigt over denne prioritering !
For hvis jeg havde skullet vente p Jeres mening , inden jeg var startet p noget som helst - siden november 1995 - ville jeg intet have kunnet udrettet indtil dato .
Der er derfor behov for at placere denne debat i dens rette sammenhng .
<P>
Medens Kommissionen ventede p , at I fik tnkt jer om - siden den 3. november 1995 !
- har den p grundlag af opfordringen om at forelgge en politisk plan og ikke en handlingsplan - som den i vrigt har udarbejdet siden hen - forelagt Europa-Parlamentet i alt tolv direktivforslag vedrrende samtlige politikker .
Af disse tolv vedrrer tre - dvs. en fjerdedel - forbrugerpolitikken og mere njagtig adgangen til retsvsenet , forbrugsvaregarantier og forbrugerkredit , som er genstand for forhandling i eftermiddag .
Endvidere har Kommissionen forelagt grnbogen om finansielle tjenesteydelser , som er det nste punkt p dagsordenen .
Endvidere har Europa-Parlamentet forkastet forslaget om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg , som Kommissionen vil fremstte p ny .
Vi br sledes alle opfre os ansvarligt , for jeg har rligt talt vanskeligt ved at acceptere , at der rettes anklager imod Kommissionen uden hensyn til alt det , den har udrettet i 1996 .
<P>
Fru Jackson , hvis De ikke mener , at dokumentet har nogen vrdi , fordi det ikke nvner BSE , kunne Deres regering og Deres parti have vret en stor hjlp for denne institution og Kommissionen , hvis den havde oplyst os om , hvad der foregik .
Jeg vil minde Dem om , at Kommissionen i 1996 nedsatte fllesgruppen .
Vi forelagde tre memoranda og en forbrugerhndbog , og dokumentet - og dette er mske en detalje , De ikke har lagt mrke til - blev forelagt i november 1995 , og krisen brd ud i marts .
<P>
( FR ) Vores indbyrdes relationer har nemlig altid vre bne og redelige .
Nr dette er sagt , vil jeg ikke gennemg alt , hvad Kommissionen har udrettet , f.eks. med hensyn til lovgivningsforanstaltninger , prismrkning , sammenlignende reklame osv . , men jeg finder alligevel de bemrkninger , der er kommet fra forsamlingen uretfrdige , ikke srlig imdekommende og forholdsvis uprcise .
<P>
Jeg skal i vrigt gre opmrksom p , at det kun er njagtig en uge siden , jeg fik overdraget sundhedskontrolomrdet .
Jeg vil anmode de rede parlamentsmedlemmer om at sl koldt vand i blodet , for vi br i fllesskab finde ud af , hvad der br gres .
Jeg har ingen mirakelkur , jeg kan hive ud af rmet , hr . Whitehead , og jeg har allerede sagt , jeg ville komme og lytte til Dem i midten af marts for at hre , hvad De har at foresl .
Jeg finder f.eks. , at det i betragtning af mine nye befjelser ville vre passende , om jeg foretog en fornyet gennemgang af grnbogen om levnedsmiddlelovgivningen , som nsten l klar , i lyset af de politiske ndringer og de nye prioriteringer , der netop er gennemfrt .
<P>
Vi har taget et stort skridt fremad til gavn for forbrugeren , men der er nu behov for , at vi tager fat p arbejdet , uden at vi bliver alt for demagogiske .
Der ligger heri en opgave , som vi br lfte i fllesskab .
Jeg finder det lidt besynderligt , at man i dag sprger mig , hvad mine beslutninger , programmer og ider er , eller - hvad der er vrre - hvad Kommissionens beslutninger , programmer og ider er med hensyn til sundhed , kontrol eller det videnskabelige udvalg .
Jeg overtog mine nye befjelser for kun en uge siden !
Jeg tnker ikke s meget p Dem , men p de andre indlg , vi har lyttet til i dag .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg dog besvare nogle mere prcise bemrkninger , som er blevet fremsat .
Hvad angr grnbogen , var den godkendt af Kommissionens forskellige tjenester , men jeg mener , at det er min pligt at gennemg den p ny p baggrund af den nye situation og se , om det er muligt foretage nogle forbedringer .
<P>
Fru Kuhn , hvad angr levnedsmidler for spdbrn , kan man altid drmme om en revolution .
Men der er nogle begrnsninger med den nuvrende lovgivning .
S lnge traktaten ikke er revideret , er Kommissionen forpligtet til at ivrkstte den , som den er , og hr . Bangemann har lagt sag an imod Tyskland for hindringer imod den frie bevgelighed .
Vi br overholde spillereglerne , hvad enten vi bryder os om dem eller ej , indtil det lykkes os at ndre dem .
<P>
Hvad instruktionerne angr , hber jeg der er tale om et enkeltstende tilflde , men jeg vil gerne vide mere , for jeg kendte ikke til sagen .
Jeg vil ikke kaste mig ud i et svar vedrrende et emne , jeg ikke kender , men jeg vil gerne vide mere , s jeg kan afgre , om der er tale om en almindelig praksis eller om et srtilflde .
Hvad angr sttten til organisationerne - det drejer sig om den sidste bemrkning fra hr . Pimenta og om bemrkninger fra anden side - har man bebrejdet Kommissionen , at den uddeler penge uden rigtigt at vide hvorfor ; i den forbindelse har vi etableret en procedure , iflge hvilken vi opfordrer forbrugerorganisationerne til at samarbejde omkring fllesskabsprojekter , og vi har forsgt ikke lngere at yde sttte til organisationernes drift , men alene til prcise projekter .
Jeg mener , vi nu str for at kunne offentliggre resultatet af dette arbejde , som ikke har vret helt s ligetil , i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<P>
Med hensyn til de sydeuropiske lande , som har det strste behov , har jeg selv sendt en srlig rdgiver til de fire lande med den opgave at mdes med forbrugerorganisationerne , som nu er i stand til at fremstte forslag over for mig .
Jeg foretrak , at det var forbrugerorganisationerne , der kom med et udspil , frem for at jeg fortalte dem , hvad de skulle gre .
Efter et rs arbejde er vi nu i stand til at starte projekter , der dkker de fire Middelhavslande - Italien , Portugal , Grkenland og Spanien - med det sigte at styrke en forbrugerkultur , der ikke er srlig udviklet i Sydeuropa .
<P>
Hvad angr artikel 129 A , har seks medlemsstater som bekendt forelagt en ndring for regeringskonferencen ; vi har selv forelagt en ndring til artikel 129 .
Vi hber ad denne vej at fremme en styrkelse af forbruger- og sundhedspolitikken .
<P>
Jeg er nu kommet til mrkning af levnedsmidler .
Jeg kan p nuvrende tidspunkt kun bekrfte det , kommissionsformanden i gr meddelte i sin tale , nemlig :  Jeg gr ind for en gradvis indfrelse af en egentlig fdevarepolitik , og i den forbindelse sttter jeg en obligatorisk og systematisk mrkning  .
GD-XXIV har allerede spurgt forbrugerorganisationerne til rds med henblik p i fllesskab at fastlgge klare , vigtige og relevante informationer , sledes at forbrugerne ikke drukner i en regn af informationer og ender med at blive forvirrede .
Synspunkterne str i jeblikket forholdsvis skarpt imod hinanden , og det bliver ndvendigt p et tidspunkt at skre igennem p det politiske plan , men Kommissionen har i det mindste villet kende forbrugerorganisationernes holdning .
<P>
Jeg ved ikke , om jeg har svaret p alle sprgsml .
Jeg havde en kommentar til hr . Garosci vedrrende euroen , som er et af de sprgsml , vi forsger at afklare med den pgldende kommissr .
Jeg hber , jeg har besvaret alle sprgsml .
De finansielle tjenesteydelser str som nste punkt p dagsordenen .
Og jeg vil i den forbindelse komme nrmere ind p dette emne sammen med min kollega , hr . Monti .
Hvad angr de nye sundhedskontrolforanstaltninger , er de p Europa-Parlamentets dagsorden midt i marts , hvor jeg vil mde op .
<SPEAKER ID=147 NAME="Whitehead">
Hr. formand , da jeg var ndt til at tale i formiddags , hrte kommissren mig mske ikke , og jeg vil derfor gerne tage to specifikke sprgsml op over for hende .
Er fru Bonino for det frste enig eller uenig i det , hendes generaldirektr sagde i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om debatoplgget ?
I betragtning af det , jeg sagde i formiddags , hvornr vil hun for det andet kunne forlgge grnbogen om levnedsmidler ?
Jeg nsker hende ikke noget ondt .
Jeg nsker at se hende strk og magtfuld .
Vi ved , hvilket pres hun skal kmpe imod i Kommissionen .
Det eneste , vi nsker nu , er en vis benhed omkring sprgsmlet under denne forhandling .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Fru Bonino , kun en enkelt bemrkning .
De har praktisk talt anklaget vort udvalg for at have brugt for lang tid .
Men for det frste varer det nogle mneder , inden udvalget modtager dokumenterne .
De sagde , at vi i mellemtiden ogs har modtaget direktivforslaget vedrrende forbrugsvaregarantier .
Jeg ville forelgge det i udvalget i marts , blot har Kommissionen , efter at jeg havde haft dokumentet i fire uger , bestilt en costbenefitanalyse .
Men s br man ikke p noget tidspunkt beskylde mig for , at jeg ikke arbejder .
<P>
En enkelt bemrkning vedrrende babymad : Jeg vil anbefale Dem at undersge , om der uden for direktivet for babymad findes et bilag med nogen grnsevrdier for pesticider .
Hvis jeg husker rigtigt , er det endnu ikke tilfldet .
Vi har ingen europiske vrdier .
<SPEAKER ID=149 NAME="Bonino">
Hr. formand , for at f det helt p det rene : Jeg kan ikke kommentere en udtalelse fra min generaldirektrs side , da jeg ikke er blevet informeret .
Hvis De derfor giver mig nogle oplysninger - og hvis De eventuelt havde givet mig nogle oplysninger - ville det vre meget mere hensigtsmssigt .
Hvis De under alle omstndigheder giver mig dokumenterne , vil jeg absolut tage stilling .
<P>
Vedrrende grnbogen om levnedsmidler l den , som jeg fortalte Dem , klar i Kommissionens tjenestegrene , sledes at den kunne forelgges kollegiet .
Som flge af det nye ansvar og den nye betydning , vi har som forbrugere , er jeg ndt til at benytte denne lejlighed til at revidere grnbogen , og jeg vil gre det i lyset af forbrugernes styrkede stilling .
Jeg kan derfor ikke sige , at den vil vre klar i morgen eller nste uge , jeg siger blot , at den var klar , men at der nu er mulighed for at styrke den .
Men om 1-2 mneder kan vi absolut forelgge den for Dem igen .
<P>
Vedrrende pesticider : Igen stiller De mig sprgsml , som jeg lige har modtaget , og vi skal drfte dette i fllesskab .
Jeg kritiserer ikke Parlamentet for forsinkelsen , jeg siger blot , at jeg har handlet i lbet af et r , fru Jackson .
Dette er ikke et vrdilst dokument .
Parlamentet anmodede mig om et dokument med politiske retningslinjer og ikke om en handlingsplan , men det fik ogs en handlingsplan .
De er derfor ganske enkelt ndt til , nr De anmoder om et dokument , at bestemme Dem for , hvad De egentlig nsker .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Grnbogen om finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0048 / 97 ) af Marinucci for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens grnbog om finansielle tjenesteydelser : opfyldelse af forbrugernes forventninger ( KOM ( 96 ) 0209 - C4-0339 / 96 ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="Marinucci">
Hr. formand , de finansielle tjenesteydelser er kommet til at spille en stadig vigtigere rolle for familierne og forbrugerne .
Udbuddet af finansielle tjenesteydelser er ligesom den brug , der gres af det , blevet mere varieret , men p grund af manglende oplysninger eller regulering eller som flge af undladelser eller svig fra skruppellse erhvervsdrivende har mange borgere lidt tab , og andre har vret udsat for drlig behandling .
<P>
Det indre marked giver ogs i denne sektor forbrugerne gede muligheder , men kan tillige skabe get ubehag og flere ulemper .
Selvom konkurrencen og muligheden for at vlge imellem tjenesteydelser p dette omrde , ogs uden for ens eget land giver forbrugerne strre frihed , kan de indbyrdes forskellige lovgivninger vre en kilde til nye problemer .
Det er ikke nogen tilfldighed , at brugen af grnseoverskridende tjenesteydelser stadig er begrnset .
Forbrugerne giver mske afkald p mere fordelagtige eller billigere tjenesteydelser p grund af manglende oplysninger og tillige manglende sikkerhed .
Der krves derfor et lovgivningsinitiativ fra Fllesskabet , som bliver endnu mere ptrngende med udsigten til gennemfrelsen af Mntunionen .
<P>
I december 1995 forpligtede kommissren , fru Bonino , sig i det plenarmde , hvorp det vedtoges at udelukke finansielle tjenesteydelser fra direktivforslaget om fjernsalg , til at fremstte en meddelelse , der - med hendes egne ord - skulle indeholde et handlingsprogram eller om forndent et direktiv .
<P>
Parlamentet har meget vrdsat , at dette lfte er blevet fulgt op i lbet af meget kort tid i form af den Grnbog , vi drfter i dag .
Jeg er imidlertid ikke enig med Kommissionen , nr den hvder , at gennemfrelsen af det indre marked p dette omrde i fuldt omfang er net ved ca . 50 direktiver .
<P>
Ligeledes analyseres i den anden del af Grnbogen de problemer , som endnu findes , som f.eks. mulig forskelsbehandling af ikke-bosiddende , manglende eller drlige oplysninger , mangelen p regler om formidlervirksomhed og den manglende harmonisering af skatter og afgifter . Men dette er ikke alt .
For blot at nvne et eksempel , som vedrrer forsikringsomrdet , er der alene for s vidt angr livsforsikring fastsat en fortrydelsesperiode , men dette glder ikke f.eks. brand- og tyveriforsikringer .
<P>
For s vidt angr formidlerne , stadig p forsikringsomrdet , findes der en henstilling fra 1991 , men der er ikke tale om en bindende retsakt . Der findes ingen beskyttelse mod svigagtig brug af kreditkort .
Ogs i dette tilflde har henstilling 595 af 1988 ikke vret tilstrkkelig strk til at tilskynde medlemsstaterne til at tage konkrete initiativer i forbrugernes interesse .
<P>
For s vidt angr forbrugerkredit omfatter direktiv 102 af 1987 ikke nye tjenesteydelser , der ikke fandtes p tidspunktet for dets vedtagelse .
Begrebet almene hensyn skal derfor fastlgges bedre .
Definitionen i bankdirektiverne , srlig det andet af disse , bner mulighed for alvorlig retsusikkerhed .
Og sdan kunne jeg blive ved .
<P>
Endelig er problemet vedrrende fjernsalg , der behandles i tredje del af Grnbogen , ikke dkket af den gldende lovgivning .
De kompetente lovgivningsudvalg har drftet Grnbogen opmrksomt og kompetent , og har med stort flertal koncentreret deres forslag om kravet om et sammenhngende og fuldstndigt fllesskabsretligt regelst , der horisontalt griber ind over for de stadig tilbagevendende problemer i mere end en sektor , og vertikalt over for srlige problemer som f.eks. fjernsalg .
<P>
I afventning af Kommissionens svar anbefaler jeg de kolleger - som i jeblikket ikke er til stede i salen , men som vi hber vil vre det i morgen - at stemme for de ndringsforslag , der med nsten fuldt flertal er vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=153 NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , i den udtalelse om nrvrende grnbog , jeg har formuleret p vegne af Det konomiske Udvalg , er jeg i det store og hele net til de samme konklusioner angende de stadigt aktuelle problemer med hensyn til forbrugernes stilling over for finansielle tjenesteydelser .
Det konomiske Udvalg har konstateret fem .
For det frste fungerer det indre marked ikke ordentligt .
Medlemsstater pberber sig almene hensyn som begrundelse for hndhvelsen af nationale bestemmelser , som snarere beskytter landets marked frem for forbrugerne .
Det er p tide , at der til Domstolen indgives klage over den lovbestemte bonus- og strafprmieskala , den obligatoriske selvrisiko , forbuddet mod rentebrende sigtkonti med mere .
For at undg yderligere hindringer er det ogs ndvendigt at definere begrebet  almene hensyn  .
For det andet er den manglende harmonisering p det fiskale omrde en alvorlig hindring for den frie bevgelighed for finansielle tjenesteydelser .
I visse medlemsstater er livsforsikringer stadig ikke skattemssigt fradragsberettigede , nr de er tegnet i en anden medlemsstat .
Det er uacceptabelt .
For det tredje kaster uautoriserede finansielle mellemmnd , der ofte opererer med fjernsalg , i kraft af deres uhderlige aktiviteter en skygge over hele sektoren .
Fllesskabsregler for adgang til og udvelse af hvervet br fremover sikre , at forbrugeren kan skille klinten fra hveden og kan stole p udbyderne af finansielle tjenesteydelser .
For det fjerde br forbrugeren gennem effektiv og hensigtsmssig oplysning sttes i stand til at nyde godt af det indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Forbrugeren br have tilstrkkeligt kendskab til fordelene og vide , hvilke rettigheder han kan gre gldende i dette marked .
Gennem frivillige adfrdskodekser skal udbyderne af finansielle tjenesteydelser arbejde hen imod en kvalitetsoptimering af oplysningerne til forbrugerne .
Endelig advokerer jeg for en videre udbygning af de uvildige voldgifts- og forligsinstanser for bank- og forsikringssektoren .
De br aflgge rapport om deres aktiviteter , sledes at de involverede parter kan tage ved lre , og de br fremover ogs inddrages i forberedelse , udarbejdelse og evaluering af lovgivning inden for finans- og forsikringssektoren .
<P>
S vidt Det konomiske Udvalgs problemprioritering .
P t punkt er jeg uenig med ordfreren for det korresponderende udvalg .
Jeg anser et direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser for grundlst .
Sondringen mellem fjernsalgs- og ikke-fjernsalgsbaserede transaktioner er meget mindre relevant ved finansielle tjenesteydelser end ved kb via fjernsalg af et simpelt salgsprodukt som en bog eller en trje .
Finansielle tjenesteydelser har en anden karakter .
De er hverken synlige eller hndgribelige og flgelig ofte genstand for tillid , uanset om de kbes via fjernsalg eller ej .
Derfor anser Den Liberale Gruppe regler til fremme af udbyderens hderlighed for vigtigere .
<P>
Kre kolleger , selvom min gruppe i henseende til problemstillingen langt hen ad vejen kan identificere sig med fru Marinuccis betnkning , er det ikke vort nske , at lovgivning altid skal vre det frste og det bedste instrument til lsning af disse problemer .
Der er allerede 50 direktiver til regulering af bank- og forsikringssektorens og investeringsbranchens gren og laden , og ikke desto mindre er det stadig umuligt for forbrugeren fuldt ud at nyde godt af det indre marked .
Min gruppe foreslr , at der for visse problemers vedkommende tilstrbes en lsning via frivillige adfrdskodekser , og at der kun suppleres med lovgivning , hvor det er ndvendigt .
For lovgivning indebrer for det meste ogs hjere omkostninger , som i de fleste tilflde vltes over p forbrugeren .
Desuden br vi ikke arbejde hen imod mere , men imod mindre og velfunderet lovgivning .
Jeg hrer gerne Kommissionens holdning desangende .
<SPEAKER ID=154 NAME="Florio">
Fru formand , Udvalget om Retlige anliggender har psknnet det arbejde , der er udfrt af ordfreren , og har over for det kompetente udvalg fremsat nogle betragtninger , som jeg kort vil erindre om her .
Vi har srlig understreget , at fllesskabslovgivningen skal have til forml at sikre en bedre konkurrence p udbudssiden , en effektiv fri bevgelighed for udbud og eftersprgsel , en tilstrkkelig , reel og effektiv oplysning af den enkelte forbruger , der alt i alt synes mindre beskyttet af lovgivningen i dag , og strre gennemsigtighed o g sikkerhed i de grnseoverskridende aftaleforhold .
<P>
Vi har desuden villet understrege , at fllesskabslovgivningen skal medvirke til at begrnse omkostningerne ved grnseoverskridende aftaler , fremme brugen af den potentielle kundes sprog , lette en kontrahents sgning og indhentelse af oplysninger om hans medkontrahent under overholdelse af regler , som glder vedrrende personlige oplysninger , med henblik p udvelse af en kontrahents rettigheder i medkontrahentens medlemsstat , fremme oplysning og uddannelse af forbrugeren , sikre overholdelse af princippet om gensidig anerkendelse samt sikre , at overholdelsen af reglerne i kundens vrtsmedlemsstat eller boplsmedlemsstat ikke griber ind i en effektiv og fri bevgelighed for og konkurrence mellem de finansielle produkter .
<P>
Disse er nogle af de emner , vi har villet understrege .
Det forekommer os , at der i dag er et stort arbejde at udrette for virkelig at beskytte forbrugerens stilling inden for denne sektor .
Vi er overbevist om , at Kommissionen i alle tilflde har til hensigt at fortstte i den rigtige retning og herunder udfylde visse huller , som der forekommer os at vre i Grnbogen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , kommissr Bonino har forladt salen , men det er vrd at huske p , at denne grnbog er resultatet af et lfte , hun gav os under forhandlingen om fjernsalg .
Eftersom hun i dag beskyldte Parlamentet for sendrgtighed , er det ogs vrd at huske p , at den hverken blev forelagt inden for den frist eller i den form , det var lovet .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere fru Marinucci for det , hun sagde om disse sprgsml p udvalgets vegne og ogs p Parlamentets vegne .
Hun har udfrt et beundringsvrdigt arbejde .
Nr man ser p grnbogen , er overskriften mske det mest imponerende ved den .
Derefter fr vi mange flere opsummeringer af det , der hidtil er vedtaget med hensyn til finansielle tjenesteydelser , end vi fr af fremtidige udfordringer .
Det , jeg gerne vil sige , er , at der skal stilles flere sprgsml end denne form for symbolsk opfrelse af en plagt opgave .
Ordfreren siger med rette , at det , vi har brug for , er klart defineret rammebestemmelser , som dkker de sprgsml , der er flles for samtlige finansielle tjenesteydelser , og som suppleres af vertikale foranstaltninger , der omfatter sprgsml ssom fjernsalg af finansielle produkter og kreditmarkedet .
Jo mere det indre marked udvikles og jo mere omfanget af grnseoverskridende transaktioner udvikles , desto mere vil behovet for forbrugerbeskyttelse ogs ges .
<P>
Hvis Kommissionen erkender dette p et meget enkelt plan , er det overraskende , at den ikke vil se p de sprgsml , der er involveret , efterhnden som de finansielle tjenesteydelser selv udvikles med muligheden for , at forbrugerne bedrages i denne forbindelse .
<P>
Marinucci-betnkningen begynder og slutter med en henstilling om , at vi begynder at bevge os mod et direktiv , som specifikt beskytter forbrugerne p dette omrde .
Det er det , vi har krvet - til stadighed .
Det er det , vi sagde var ndvendigt , da vi for et r siden behandlede fjernsalg i Parlamentet .
Vi sttter det indre marked .
Vi nsker , at det fungerer , men det skal hele tiden srge for en forbrugerbeskyttelse , som er p hjde med de avancerede metoder blandt dem , som kunne plyndre forbrugerne .
<P>
Kommissr Bonino og hendes nyeste generaldirektr vil gre klogt i at overveje , hvordan de anvender deres udvidede befjelse .
Jeg hber , at hendes kollega vil viderebringe , hvor meget dette sprgsml ligger Parlamentet p sinde .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg minder endnu en gang om , at hele forhandlingen om finansielle tjenesteydelser i virkeligheden er kommet i gang , efter at Europa-Kommissionen i direktivet om fjernsalg i frste omfang havde bragt de finansielle tjenesteydelser ind under fjernsalg , at Parlamentet var helt enig i denne disposition , at Ministerrdet strg det , og at der dernst under andenbehandlingen opstod en diskussion .
Ved frstebehandlingen - og det siger jeg specielt henvendt til fru Kestelijn , som ihrdigt sad og rystede p hovedet - var det stadig helt p sin plads , og intet medlem af Den Liberale Gruppe stillede p davrende tidspunkt ndringsforslag for at fjerne det .
Ved andenbehandlingen , da Rdet havde fjernet det , er det vitterlig lykkedes Dem at fjerne det med cirka fire stemmer .
S kom forhandlingen .
Efterflgende har fru Bonino givet tilsagn om en grnbog om finansielle tjenesteydelser , idet ogs en del af Europa-Kommissionen og navnlig fru Bonino kunne se , at der skulle ske et eller andet .
Nu er grnbogen udarbejdet ; det er kortlagt , hvad der findes af lovgivning med hensyn til banker , forsikringer , vrdipapirhandelen , og der er udpeget en rkke problemomrder .
Jeg synes dog , det er synd , at der ikke er fremsat konkrete forslag .
Det er noget , jeg havde hbet p .
<P>
Jeg har stillet en rkke ndringsforslag til fru Marinuccis betnkning , navnlig for at lgge pres p Kommissionen for at f en ordning vedrrende finansielle mellemmnd .
Dernst br der efter min fornemmelse ogs udarbejdes lovgivning med hensyn til elektroniske betalinger samt kredit- og betalingskort .
Det vil vi ndigt undvre , siger jeg til hr . Monti .
<P>
Endvidere er der kreditregistreringen , som egentlig ikke omtales nogen steder .
Vi ved , at der findes frivillig kreditregistrering i de fleste medlemsstater , og vi ved ligeledes , at en rkke af disse frivillige kreditregistreringer har indbyrdes kontakt , hvilket jeg mener , Den Europiske Union br fremme .
Det betyder ikke , at vi skal ptage os det , men at vi skal fremme det , s det samarbejde kan tage form .
Nr man ansger om et ln ved fjernsalg , og nr det ikke er kendt , i hvilket omfang man allerede har fet kredit , har indget forpligtelser , kan det fre til problemer for svel lntageren som lngiveren .
S jeg mener , at det frivillige samarbejde med hensyn til kreditregistrering , som findes i en rkke lande , i hvert fald br stttes noget .
<P>
Fru formand , det konkrete sprgsml , jeg nsker at stille hr . Monti , er , om han nu virkelig har planer om inden for et r at udarbejde en srlovgivning med hensyn til fjernsalg .
Jeg siger , og jeg kigger endnu en gang bagud til fru Kestelijn , at jeg ikke fatter , at man skal have absolutte garantier ved drsalg af en forsikring eller et sparehypotek eller hvad det end mtte vre , medens udbyderen af en ting med mere vidtrkkende konsekvenser , man en sen aften fra sin sofa bestiller gennem fjernsynet , ikke behver at opfylde nogen forpligtelse overhovedet .
Det er ikke afdkket .
<P>
Fru formand , p det punkt hber jeg , at Kommissionen endelig indser , at der skal ske noget i dette jeblik , at de beslutninger , der i sin tid blev taget , skal gres om , og at der hurtigt skal indledes forhandlinger med henblik p at tilvejebringe lovgivning .
Det er virkelig hrdt tiltrngt .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg er enig i , at nr man lser grnbogens titel :  finansielle tjenesteydelser : opfyldelse af forbrugernes forventninger  , vil man sige , at dette er noget meget nyttigt og meget ndvendigt , som navnlig i sydlige lande som Grkenland vil vre et vigtigt bidrag til opfyldelsen af forbrugernes behov og isr de forbrugere , som ikke lser Financial Times , som ikke taler flere fremmedsprog , ikke lser , hvad der str med smt , og ikke har en sagfrer .
I s fald ville et sdant direktiv have en vigtig og positiv social dimension .
Men nr man ser nrmere p det , opdager man , at det ligger langt fra de ideer , der ligger i titlen , og at det hovedsagelig er begrnset til fjernsalg og de nye elektroniske betalingssystemer , som hr . Marinucci ganske korrekt understreger i beslutningsforslagets punkt 5 , hvorimod et bredt omrde omfattende bank , forsikring og vrdipapirer ligger uden for direktivet .
Dette tror jeg indebrer , at grnbogen leverer et meget begrnset bidrag til lsningen af de problemer , den skulle imdekomme , og snarere understreger det store tomrum , som man er ndt til at f dkket , for den teknologiske udvikling og det gede antal smsparere gr de problemer , der skal lses , meget alvorlige og umulige for den enkelte forbruger at hndtere .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning og komplimenterer fru Marinucci for hendes prsentation af den , og jeg vil gerne navnlig komme ind p sprgsmlene om behovet for at beskytte forbrugernes rettigheder som led i den kommende lovgivning om finansielle tjenesteydelser .
<P>
De to ndringsforslag , som jeg stillede i Miljudvalget - og jeg takker mine kolleger for at sttte dem - omhandler navnlig sprgsml , som berrer srbare personer , som lever i vore samfund , og som er blevet bytte for skrupellse bedragere , der opererer i den finansielle sektor , og disse srbare personer har tabt srdeles meget .
<P>
Eksemplet i Storbritannien og i min valgkreds er de skaldte boligindkomstordninger .
Dette er en form for omprioriteringsordning , som stillede pensionister i udsigt , at de kunne omprioritere deres ejendom og opn en indkomst , som de ikke ville have noget tab p i resten af deres liv .
28 personer i min valgkreds , Essex South , 700 personer i hele Det Forenede Kongerige faldt for dette falske lfte og har mistet tusinder af pund i tidens lb .
Mange af disse , der er i slutningen af halvfjerdserne og i begyndelsen af firserne , oplever , at de bliver sat ud af deres boliger .
<P>
Som reaktion p dette indgav hr . James Fielding m.fl. fra min valgkreds et andragende til Parlamentet .
Udvalget for Andragender gav dem medhold i sagen og anmodede om , at nr der fremover blev udarbejdet lovgivning om finansielle tjenesteydelser , skulle disse srbare personers stilling beskyttes - ikke kun i Storbritannien , men ogs i hele Europa .
Det er det , vi krver under denne forhandling i dag .
Vi kan klart nok ikke komme nrmere ind p den konkrete sag , jeg har nvnt , men vort indlg under denne forhandling i dag skulle tilkendegive , at vi er fast besluttet p at sikre , at rettighederne blandt srbare personer under disse omstndigheder beskyttes .
<P>
Disse personer blev stillet i udsigt , at de ville f en livstidsindkomst .
De erkendte ikke , hvilke risici der var forbundet med deres investeringer , og de har lidt denne skade p et tidspunkt i deres liv , hvor de egentlig ikke kan stille noget op i den forbindelse .
Vi nsker gode oplysninger , som er forstelige og klare , s ingen kan blive vildledt .
Vi nsker klare klagemuligheder i tilflde af , at folk er blevet vildledt , og vi nsker en erstatning til dem .
Det er det , denne lovgivning br tage fat p .
<SPEAKER ID=159 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og srlig ordfreren , fru Marinucci , for dets sttte af Kommissionens initiativ , som er kommet til udtryk i den betnkning , som i dag er forelagt Parlamentet .
<P>
Betnkningen er tillige resultatet af arbejdet i to tilknyttede udvalg , nemlig Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvis ordfrere , fru Kestelijn-Sierens og hr . Florio , jeg ogs siger oprigtigt tak .
<P>
Allerede ved afstemningen under andenbehandlingen af det direktiv , der nu er vedtaget , om beskyttelsen af forbrugerne ved aftaler om fjernsalg , tilkendegav Kommissionen , at den accepterede udelukkelsen af de finansielle tjenesteydelser , men forpligtede sig til at vurdere forbrugernes krav om beskyttelse for s vidt angr fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , eller mere generelt i hele den finansielle sektor .
<P>
Det er det , vi har gjort .
Den betnkning , der i dag ligger for os , sttter Kommissionens bestrbelser for at styrke forbrugernes beskyttelse som fysiske personer .
Samtidig har jeg under hensyn til den store interesse , forbrugerne har p omrdet for de finansielle tjenesteydelser , sammen med kommissr Bonino forpligtet mig til snarest muligt at fremkomme med en meddelelse .
Denne vil indeholde Kommissionens officielle svar p den rkke hringer , der ivrksttes med Grnbogen og fastlgge prioriteter og frister for de foranstaltninger , vi agter at trffe .
I meddelelsen vil der naturligvis blive taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Jeg vil nu kort behandle de enkelte forslag , der har vret genstand for nje og samstemmende overvejelser mellem fru Bonino og mig selv .
I det vsentlige kan vi acceptere forskellige af de forslag , der er fremsat , og jeg hentyder her srlig til punkt 5 .
I betnkningen fremhves det med rette , at mangelen p en klar definition af begrebet almene hensyn kan fre til , at det anvendes sledes , at der skabes hindringer for den frie bevgelighed for tjenesteydelser .
<P>
For s vidt angr banktjenesteydelser har Kommissionen allerede offentliggjort et udkast til meddelelse om udvelsen af den frie ret til at foretage tjenesteydelser og begrebet almene hensyn , der figurerer i det andet bankdirektiv .
Jeg agter snarest muligt at lgge sidste hnd p denne meddelelse og ivrkstte lignende overvejelser for s vidt angr tjenesteydelser p forsikringsomrdet .
<P>
I punkt 13 i betnkningen anmodes Kommissionen om at ivrkstte en dialog med foreningerne og erhvervssammenslutningerne for om muligt at finde frem til flles lsninger p tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende .
Vi har til hensigt at fremme dialogen mellem parterne p europisk plan , sledes som det ofte allerede sker p nationalt plan med henblik p udarbejdelse af adfrdskodekser , srlig med hensyn til forbrugeroplysningen .
Jeg agter derfor opmrksomt at flge udviklingen p dette punkt , og dersom skulle vise sig utilfredsstillende , vil jeg udarbejde bindende retsakter .
Dialogen er sat i gang og vil blive forstrket .
<P>
Hvad angr de vigtige punkter 14 og 15 i betnkningen anmodes der her om forskellige forslag .
Selvom vi er enige i de ml , der ligger til grund herfor , undersger vi endnu , om en horisontal regulering vil vre den mest effektive lsning eller ej .
Hvad srlig angr forbrugeroplysningen har vi til hensigt at opfordre parterne til en dialog med det forml at n frem til udarbejdelse af adfrdskodekser inden udgangen af 1997 .
Efter forlbet af en passende periode til gennemfrelse af disse vil Kommissionen undersge resultaterne , og dersom denne metode ikke viser sig frugtbar , forpligter Kommissionen sig til at foresl mere retligt bindende regler , hvis gennemfrlighed samtidig vil blive undersgt .
<P>
Derimod finder jeg det vanskeligt at gennemfre et initiativ vedrrende kvaliteten og sikkerheden af finansielle produkter .
Det ville ogs blive vanskeligt at fastlgge indholdet af og formlet med disse begreber p passende mde .
<P>
Hvad angr finansielle formidleres kompetence og integritet er vi overbevist om det nyttige i at faststte lovregler om formidlere , der ikke er underlagt nogen regulering , inden for sektoren for forsikring og banktjenesteydelser , og disse foranstaltninger vil om kort tid blive foreslet af Kommissionen .
<P>
Hvad angr problemet om adgang til grundlggende tjenesteydelser viser en omhyggelig analyse af situationen store forskelligheder i forholdene og disse lokale srprg .
Kommissionen agter opmrksomt at flge de erfaringer , man er ved at gre i medlemsstaterne .
<P>
Lignende betragtninger glder overdrevet gldstning , med hensyn til hvilken jeg ville foretrkke initiativer , der srlig angr oplysning og uddannelse af forbrugerne .
<P>
Jeg kommer nu til de vertikale foranstaltninger , fru formand .
Vi vil i lbet af kort tid forelgge Kommissionen et forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , der med udgangspunkt i det allerede vedtagne almindelige direktiv kommer til at tage hensyn til de finansielle tjenesteydelsers srlige karakter .
Dette vil fre os til at beskytte forbrugeren , idet vi f.eks. vil tillgge ham fortrydelsesret , hvor dette er ndvendigt , og ret til oplysninger , der yderligere vil gre det muligt for erhvervet at hste frugterne af et marked uden grnser , som ellers ville blive skadet af indbyrdes afvigende nationale love .
<P>
Hvad angr kreditkort , mntkort og hjemmebankservice er vi ved at undersge , om det vil vre hensigtsmssigt at foresl lovgivningsforanstaltninger p nuvrende stadium , da markedet er under meget hurtig udvikling , hvorfor der m tages stilling hensigtsmssigheden af sdanne foranstaltninger p nuvrende tidspunkt .
En alternativ lsning kunne vre en omfattende revision af henstillingen fra 1988 , sledes at denne blev udstrakt til at omfatte de nye betalingsmidler og eventuelt blev fulgt op af mere retligt bindende foranstaltninger p et senere stadium .
<P>
For s vidt angr de vrige teknologiske aspekter , som krver et srligt tiltag , er vi vel enige i det hensigtsmssige i forslaget , men forbeholder os at udvikle disse sektor for sektor .
<P>
For s vidt angr realkreditten er vi enige i behovet for en mere tilbundsgende undersgelse - srlig hvad angr gennemskueligheden frend vi foretager yderligere indgreb .
Kommissionen har for nylig ivrksat en undersgelse , hvis resultater vil vre til rdighed senest i sommeren 1997 .
Vi forbeholder os derfor at underrette Europa-Parlamentet om resultaterne af denne undersgelse og i denne sammenhng om forndent de forndne initiativer .
<P>
I denne sammenhng m man ogs holde sig for je , at alle de vertikale foranstaltninger medfrer en vis standardisering af de finansielle tjenesteydelser , hvilket naturligvis ville fre til strre gennemskuelighed p markederne , men samtidig ville lette prisaftaler mellem de erhvervsdrivende til skade for forbrugerne .
<P>
Endelig vil jeg i besvarelse af Europa-Parlamentets anmodning om initiativer p forsikringsomrdet nvne , at Kommissionen senest her i sommer vil fremstte forslag til et direktiv om ofre for ulykker , der er sket i andre lande end deres boplsland .
<P>
Jeg vil slutte af med nogle meget hurtige bemrkninger om indlg , der er fremkommet under forhandlingerne .
For s vidt angr sprgsmlet om bonus- og strafprmieordninger har Kommissionen allerede indledt en traktatsbrudsprocedure . Hvad angr harmoniseringen p det fiskale omrde er jeg helt enig i det , som er anfrt i fru Marinuccis betnkning , og jeg har , som De mske ved , som kommissr med ansvaret for det fiskale omrde indledt intense bestrbelser for at udvide virket p omrdet for samordning af beskatningen , hvilket givet ogs vedrrer de finansielle institutioner .
Vi har til hensigt at udbygge enhedsmarkedet , og denne udbygning skal ske beslutsomt og med henblik p dem , det endeligt er bestemt for , det vil netop sige forbrugerne .
Kommissionen har forpligtet sig til p Det Europiske Rd i Amsterdam at fremlgge en handlingsplan for udbygningen af enhedsmarkedet .
Der vil her blive lagt srlig vgt p tjenesteydelsessektoren , herunder sektoren for finansielle tjenesteydelser , og vi mener , at alt dette vil blive til forbrugerens fordel .
Som De vil erindre , tver Kommissionen ikke med at foresl lovgivningsmssige foranstaltninger , nr den finder dette hensigtsmssigt og til fordel for forbrugerne . De seneste tilflde har vret garantien for bankindskud , garantien for investeringer , som der efterhnden heldigvis er opnet enighed om , og det direktiv , der er vedtaget om grnseoverskridende betalinger , samt de nye initiativer , som vi i dag har bebudet her i salen .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , for det frste , er det rigtigt forstet , at der inden lnge kommer lovgivning med hensyn til finansielle tjenesteydelser og fjernsalg ?
Kan De bekrfte det ?
Hvad er inden lnge ?
For det andet , betalingskort . Jeg ved , at de parlamentsmedlemmer , der allerede i firserne har beskftiget sig med det , sammen med erhvervslivet over for os har slet kraftigt til lyd for , at der lovgives p dette punkt .
Jeg synes , at kommissren p dette punkt svarer lidt undvigende .
Kan han komme det nrmere ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Marinucci">
Fru formand , jeg vil sige kommissren tak for hans meget klare redegrelse for Kommissionens forpligtelser .
Jeg er i vidt omfang enig med ham i hans synspunkter , men jeg sprger , hvorfor man udskyder behandlingen af kreditkort til et senere tidspunkt , idet de i dag er blevet helt almindelige i brug .
Vi ved , at endnu en henstilling ville f mere eller mindre det samme resultat som den foregende .
Jeg ved ikke , om det p dette tidspunkt er ndvendigt at foretage yderligere vurderinger .
Jeg forstr dette p andre punkter , som det mske er ndvendigt at tnke over senere , men p dette punkt forstr jeg det ikke .
<P>
Ogs for s vidt angr begrebet almene hensyn sprger jeg , om det er tilstrkkeligt at fremstte en meddelelse og derefter vente i endnu et stykke tid .
Ogs dette synes mig i dag at vre et emne , der er modent til behandling .
Jeg siger mange tak for de oplysninger , vi har fet vedrrende det kommende direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , og jeg hber , at dette faktisk vil ske i lbet af kort tid .
<SPEAKER ID=162 NAME="Monti">
Jeg siger de to rede parlamentsmedlemmer tak for disse foresprgsler , der giver mig lejlighed til nogle mere konkrete redegrelser .
<P>
For s vidt angr lovgivningen om fjernsalg af tjenesteydelser har jeg allerede sagt , at vi er overbevist om nytten heraf , og jeg kan sige , at vi sigter p at fremlgge den senest i september 1997 .
<P>
For s vidt angr de nye betalingsmidler har vi til hensigt at handle .
Vi er i jeblikket ved - under behrig hensyntagen til , at der er tale om s nye fnomener - at vurdere , p hvilken mde det vil vre bedst at gre det .
Jeg vil blot her sige , at dette emne er genstand for srlig opmrksomhed ogs hos banktilsynsmyndighederne .
Nye betalingsmidler kan indebre problemer vedrrende stabilitet og sikkerhed , der kan stde sammen med det modsatrettede hensyn til konkurrencen .
Ogs fra forbrugerens synspunkt - som jeg mener klart at have sagt , at vi giver stor prioritet , giver den bedste lsning i visse tilflde ikke sig selv , fordi forbrugeren givet vel bde har interesse i former for markeder med stor konkurrence , men ogs i en hj grad af sikkerhed og stabilitet i forbindelse med de finansielle instrumenter og betalingsmidlerne .
Vi er ved at overveje , hvorledes man bedst kan afbalancere disse indbyrdes modstridende interesser .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Unionens politik over for Algeriet
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om Unionens politik i forbindelse med Algeriet efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=165 NAME="Patijn">
Fru formand , jeg er Europa-Parlamentet meget taknemmelig for , at jeg fr lejlighed til at gre rede for Rdets holdning i forbindelse med krisen i Algeriet , idet Rdet fuldt ud deler EuropaParlamentets bekymring med hensyn til situationen i Algeriet , og Rdet flger udviklingen nje .
S sent som i forgrs aftes blev 33 indbyggere i en landsby syd for Algier myrdet .
Iflge beretningerne i pressen var der blandt ofrene otte kvinder og to firerige brn .
Den strkt optrappede politiske vold volder os stor bekymring .
Begge sider udkmper den politiske kamp med inddt harme , og det har stet p i revis .
Siden rets begyndelse er allerede over 350 personer omkommet , der intet havde at gre med den politiske konflikt .
Blandt dem mange kvinder og brn .
De er blevet myrdet uden rettergang .
Det lser vi nsten dagligt om i avisen .
<P>
Det , at uskyldige borgere bliver massakreret p m og f som intimidering eller politisk gengldelse , har gentagne gange rystet Rdet og vil ogs gre det i fremtiden .
Attentaterne er meningslse ud over at vre amoralske .
De har ikke pviseligt fremmet sttten til islamisk ekstremisme , snarere tvrtimod .
Rdet har fortsat tillid til det nuvrende algeriske lederskabs bestrbelser p at overvinde krisen og til , at de fortstter ad den valgte vej mod demokratiet .
I sine kontakter med de algeriske myndigheder undlader Rdet ikke gentagne gange at give udtryk for sin bekymring over situationen .
Rdet fremhver ligeledes , at det isr fra et land , som man forbereder en ny associeringsaftale med , br kunne ventes , at det bekmper en krise som den nuvrende med visdom og tilbageholdenhed .
<P>
Internationale menneskerettighedsorganisationer har gjort opmrksom p krnkelser af menneskerettighederne i Algeriet , ogs fra myndighedernes side .
Ligeledes har Europa-Parlamentet kritiseret den mde , Algeriet tackler den islamiske ekstremisme p .
Det er Rdet udmrket klar over , og det gr ikke af vejen for over for den algeriske regering at sl til lyd for , at den skal g varsomt frem ved tackling af krisen .
I den sammenhng m menneskerettighedernes grnser ikke , jeg gentager , ikke overskrides .
<P>
At indgelse af en associeringsaftale med Algeriet er nrt forestende kan vre en politisk gunstig faktor i landets bestrbelser p genoprettelse af lov og orden og demokrati .
Derfor er det Rdets hb , at Kommissionen inden for en overskuelig tid vil kunne fre de netop pbegyndte forhandlinger til en god afslutning .
Ved denne associeringsaftale fr Den Europiske Union jo lejlighed til at indlede en struktureret politisk dialog med Algeriet , og som et led i denne aftale kan den indlede drftelser med den algeriske regering vedrrende dens politik med hensyn til menneskerettigheder .
<P>
Den eneste vej ud af krisen synes at vre , at Algeriet holder fast i sin politik , som gr ud p en tilbagevenden til en demokratisk legitimeret statsmagt .
Det algeriske regime har allerede taget en rkke vigtige skridt i denne retning .
Man kunne nvne prsidentvalget i 1995 og de konstitutionelle ndringer i 1996 .
Rdet tilskynder eftertrykkeligt Algeriet til i 1997 at st fast ved den nste etape i denne vsentlige rkke p vej til demokratisk legitimering nemlig afholdelse af almindelige valg .
<P>
Sluttelig , fru formand , i Rdets jne fortjener Algeriet fortsat international tillid og sttte i srdeleshed fra Den Europiske Union i dets forsg p at overvinde denne alvorlige og dybtgende krise .
At denne europiske sttte fortsat er til rdighed , skyldes ikke kun gensidige konomiske interesser .
Det harmonerer ogs med den nd af politisk partnerskab , der br vre kendetegnende for vort samarbejde med Algeriet .
Denne nd trder frem i Unionens bestrbelser for en associeringsaftale med Algeriet .
Det fremgr af alles bestrbelser for Middelhavssamarbejdet som et led i den skaldte  Barcelona-proces  .
I denne dialogens nd er der ikke tale om kritikls sttte .
Tvrtimod , vi skaffer os selv instrumenter , der stter os i stand til at vre bde kritiske og konstruktive .
<P>
Jeg er da ogs overbevist om , at Rdet gr klogt i at fastholde sin aktuelle kurs , s lnge krisen i Algeriet varer .
Denne kurs indeholder i al vsentlighed to elementer .
For det frste fortsat europisk tillid og europisk sttte til Algeriet og den algeriske regering p vej til en strkere demokratisk legitimering af statsmagten .
For det andet fortsat insisteren p denne demokratisering og p en bedre overholdelse af menneskerettighederne .
Det er Rdets opfattelse , at det kun er p denne mde , Den Europiske Union kan bidrage til en bredygtig lsning af krisen i Algeriet .
Rdets holdning er sledes stadig rettet mod perspektivet p lngere sigt .
Dette perspektiv er , at algerierne selv lser krisen ved , at landet vender tilbage til en demokratisk styreform og ved en fortsat reform af de konomiske strukturer .
Som et led heri har Den Europiske Union stillet 125 millioner ECU til rdighed for Algeriet .
<P>
Europa-Kommissionen har for nylig udnvnt en ny forhandler over for Algeriet .
Forhandlingerne om associeringen er i fuld gang .
Der er regelmssige politiske kontakter p hjt plan .
Europerne str fortsat ved algeriernes side .
Samarbejdet fortstter .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , i dag taler vi om Algeriet , og det med rette , mener min gruppe , idet Algeriet er et skrkindgydende eksempel p en meget dybtgende samfundskonflikt , som vi ogs andre steder kan blive konfronteret med , den verdslige stat , der stder sammen med voldelige fundamentalistiske grupperinger .
Situationen gr os modlse og synes udsigtsls .
Ogs de sidste par dage har snesevis af mennesker mistet livet .
Den nuvrende regering har endnu ikke vret i stand til at forhindre volden , og en politisk lsning synes ikke at vre nrt forestende .
Algeriet truer med at blive en slags Nordafrikas Jugoslavien .
Moderate grupper fr ikke en chance p grund af det slag , der str mellem regeringen og de bevbnede islamiske grupper .
Vi fordmmer selvsagt skarpt attentaterne , men vi har samtidig svrt ved at give den algeriske regering vor fulde sttte .
Denne har stadig et trovrdighedsproblem .
Ingen kritikls sttte , som formanden med rette sagde lige fr .
<P>
Det er vigtigt med en fuldstndig isolering af terroristerne .
Det kan vi hurtigt blive enige om , men det magter den algeriske regering ikke alene .
For at n dette ml er det ndvendigt med en national dialog med rderum for alle og med valg , alle fredelige partier kan deltage i .
Regeringen har get et stykke af vejen og br fortstte i denne retning , stttet deri af Unionen .
Borgerne i Algeriet br atter f en chance for at ytre sig .
Det skal vre frie og sikre valg .
Hvilke skridt tager den algeriske regering eksempelvis i den sammenhng for alligevel at overbevise de partier , der ikke nsker at vre med ?
Om valget bliver vellykket , er et af de strste sprgsmlstegn .
<P>
Den Europiske Union kan i det mindste forsge at fremme denne proces med dialog og valg og efter min mening burde den algeriske regering hilse det velkommen , fremme den nationale dialog , krve rderum til det civile samfund , holde fast i rlige valg med maksimal deltagelse og gode betingelser for alle , og skulle der opst problemer , skal Unionen ikke tve med at tilbyde mgling .
Den algeriske regering synes ikke altid i stand til at sl bro mellem sig og vigtige dele af samfundet .
S lnge den bro ikke er der , er det umuligt fuldt ud at isolere attentatmndene og at finde vejen tilbage til et fredeligere samfund .
<P>
En flles optrden fra Unionens side burde i henhold til det foreliggende flles beslutningsforslag gennemfres i form af en flles aktion , som en gestus der viser , at Den Europiske Union tager forbindelserne med regionerne alvorligt og ikke flygter fra alvorlige problemer .
Det er ndvendigt , at Unionen optrder samlet , hvilket en sdan flles aktion er et fremragende grundlag for .
Sprgsmlet er , om Unionen , om det nederlandske formandskab tr .
Forhbentlig tr de , idet regionen aldrig vil vre virkelig sikker , hvis Unionen undgr denne slags problemer , som vi kan kalde hvepsereder ; samtidig sttes Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens forsg p at integrere denne menneskerettighedspolitik i strategien med hensyn til Middelhavsomrdet p en alvorlig prve .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg lyttede til Deres redegrelse med temmelig stor forbavselse .
De talte om tillid til den algeriske regering , men overser det , hr . Zeroual sagde for kort tid siden , nemlig udrydde .
Hvis det er en grund til tillid , er jeg meget forbavset .
<P>
De sagde desuden , at der er gennemfrt reformer .
Jeg er absolut af den opfattelse , at der praktisk talt endnu ikke er gennemfrt nogen reformer .
Der er noget , De ikke br glemme , hr. rdsformand : Til at skabe fred hrer der altid to , men krig kan en enkelt udlse .
I dette tilflde m man heller ikke selv vlge sin forhandlingspartner , som hr . Zeroual gr , men skal derimod tale med alle .
Det vil sledes sige , at man skal vre ben og velvilligt indstillet .
At man dr blander religionen ind i det , er til dels forkert .
Man m ikke glemme , at meget skyldes den fortvivlelse , som er opstet ved , at demokratiske valg ganske enkelt blev afbrudt , fordi de ikke forlb , som det behagede magthaverne , som desuden er kendt for deres korruption .
Det m ganske enkelt ikke glemmes , hr. rdsformand .
<P>
Derfor skal vi ogs vre p det rene med endnu en ting .
Terrorismen er en flge af mange synder , som er beget .
Efter at franskmndene ikke lngere er i Algeriet , har der vret det ene diktatur efter det andet .
Der har ikke vret noget demokrati , og det , man i dag kalder demokrati , ser sledes ud : Men udvlger sig partierne , som man erklrer for demokratiske , og man tillader ikke det algeriske folk at prsentere dem , som det synes om .
Vi skal derfor se situationen , som den virkelig er , og vre helt p det rene med , at man her omsider br se nrmere p de grundlggende principper for freden .
Vi anser freden og forsoningen i Algeriet for at vre livsvigtig .
Det gav vi udtryk for i Barcelona .
Det giver vi gang p gang udtryk for .
Men det vil det aldrig resulterer i , hvis man kun sttter den ene part , ganske vist kritiserer den mildt , men ikke krver det , som er grundlaget for demokrati , nemlig at alle partier kan deltage i valgene med samme rettigheder og samme muligheder .
Vi skal sledes her flge en klar politik .
<P>
Et andet aspekt , hr. rdsformand : Vi vil ikke gre det alene .
Den Europiske Union er alt for svag til virkelig at handle for jeblikket .
Lad os ikke glemme , at vi i Bosnien og andre steder allerede har delagt vort omdmme .
Vi er jo nu engang for mange en papirtiger .
Vi br derfor strbe efter , at ogs andre krfter deltager i skabelsen af fred i Algeriet .
Det kunne vre Den Arabiske Liga , som vi taler om i vor beslutning .
Det kan vre Organisationen for Afrikansk Enhed .
Det vil ikke lykkes os alene ; hvis vi sledes nsker at gre noget serist , skal vi gennemfre det sammen med andre .
<P>
Glem ikke : Der findes sdan noget som de tapres fred .
Man s det i forbindelse med general de Gaulle .
Det lykkedes ham .
Han var rede til at tale med sine modstandere , og det frte s til den lsning , som uden tvivl ogs har givet Frankrig visse fordele , om end det var nok s smerteligt for franskmndene .
Jeg har ofte vret i Algeriet , jeg ved , hvad det har betydet for franskmndene , ogs for de franskmnd , der har boet i Algeriet , men vi er ansvarlige for dette land .
Vi befinder os i et fllesskab med Middelhavsomrdet , og hr. rdsformand , den vej , De beskrev her , frer bestemt ikke til fred .
Vi skal tage helt andre principper i anvendelse , og det er formlet med vor beslutning !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , hr. rdsformand , det er med oprevet sind , jeg tager ordet i dag i denne forsamling for endnu en gang at fordmme den genopblussen af blind terror , der har fundet sted i Algeriet i de seneste timer .
Jeg vil sende en solidarisk hilsen til alle dem , der med fare for deres liv kmper imod terroren for indfrelsen af demokratiske rettigheder og respekten for mennesket .
Mine tanker gr isr til kvinder og brn .
<P>
Alle de vestlige demokratier er bekymrede over situationen i Algeriet og sger en positiv dialog , hvor kulturforskellene respekteres .
Den Europiske Union nsker en associeringsaftale med Algeriet og er besat af viljen til at indlede en strukturet politisk dialog .
I december 1996 vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag vedrrende Algeriet , som UPE-Gruppen hverken undertegnede eller stttede ved afstemningen .
Beslutningen har naturligvis skabt irritation hos prsident Zeroual og besvrliggjort forstelsen mellem Europa-Parlamentet og Algeriet .
<P>
Hvorfor s i dag vende tilbage med en ny beslutning ?
Hvad nyt er der sket , som ikke allerede er blevet nvnt i denne forsamling ?
Det nye , som begrunder en ny beslutning , er , at der er udskrevet valg ; den prcise valgdato er ikke fastsat endnu , men valget skulle finde sted en gang i slutningen af maj-begyndelsen af juni .
Der er indledt samtaler med alle partier undtagen FFS .
Samtlige partier har meddelt , at de vil deltage i valget .
<P>
Hvordan kan Europa-Parlamentet bidrage med noget positivt i denne situation ?
Helt afgjort ikke ved at sttte det ene eller det andet parti .
Endnu mindre ved at optrde som kritiker gennem beslutninger , der risikerer at reducere dialogen mellem europa-parlamentsmedlemmerne og Algeriet til udsendelsen af den ene beslutning efter den anden med efterflgende negative reaktioner .
<P>
Dette er ikke noget , UPE-Gruppen nsker ; vores gruppe respekterer derimod de ansvarlige erklringer fra de politiske autoriteter i Italien , Spanien , Frankrig og USA , som afstr fra politisk indblanding forkldt som mgling .
<P>
At vi som parlamentarikere er bekymrede over situationen er kun naturligt .
Men lad os holde os inden for rammerne af vores mandat .
Lad os uden omsvb fordmme terrorisme og vold .
Lad os sttte en korrekt afvikling af valget , sledes at gennemsigtigheden sikres .
Lad os deltage i observatropgaverne i den forbindelse , for at valgresultatet ikke kan anfgtes af nogen , og for at der endelig indfres demokrati i Algeriet , som er i stand til at genetablere freden .
<P>
Vi har i dag taget imod indbydelsen fra Rdet , som nskede en debat om Algeriet .
Br ogs dette initiativ udmunde i en resolution , eller foretrkker vi at invitere den algeriske udenrigsminister , som frer bilaterale samtaler med vores lande , til at komme og tale til Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg og besvare sprgsml fra europa-parlamentsmedlemmerne ?
Det er ikke ved at vedtage beslutningsforslag som det foreliggende , at vi fremmer en atmosfre af forstelse og dialog .
Derfor vil min gruppe ikke stemme for dette beslutningsforslag .
Ligesom Rdet siger vi : Algeriet fortjener vores tillid og kritiske sttte .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , ramadanen i r har vret en af de blodigste i Algeriets historie .
<P>
Mere en 300 algeriere - mnd , kvinder og brn - er blevet myrdet .
GIA havde varslet en rdselsperiode ...
og organisationen har holdt ord .
Imidlertid lader det ikke til , at de algeriske myndigheder er srlig bekymrede ved terroren , som de betegner som  marginal  .
Den beskidte krig fortstter derfor med de mange dde , hvoraf de fleste er civile .
<P>
Det , at magthaverne har oprettet vbnede militser , lader til at fremkalde en infernalsk hvnblge og peger ubnhrligt frem imod en borgerkrig .
Den voldsspiral , Algeriet oplever , gr det muligt for magthaverne at retfrdiggre og befste den undtagelseslovgivning , der er indfrt .
<P>
Siden afslutningen p ramadanen er 200 personer blevet myrdet iflge de seneste dages pressemeddelelser .
De vbnede gruppers metoder bliver mere og mere brutale ; hele landsbyer nedbrndes , og indbyggerne udsttes for det mest infame barbari , man kan forestille sig .
Befolkningen lever i konstant angst for bomber i de strre byer og for massakrer i landsbyerne .
<P>
Det beslutningsforslag , Europa-Parlamentet vedtog i december 1996 , er blevet hrdt fordmt af de algeriske myndigheder .
Det beklager jeg personligt , og det samme glder min gruppe , for vi har blot ppeget de grusomheder , der begs imod det algeriske folk , et folk , der afviser vold , og som nsker at leve et frit og vrdigt liv , et folk , der mere end noget andet higer efter fred , frihed og demokrati .
<P>
For at genetablere freden og standse den terror , der hrger Algeriet , br regeringen indlede en dialog med hele den demokratiske opposition .
Rdet br leve op til sit ansvar og deltage i de forhandlinger , der vil gre det muligt at gennemfre et virkeligt demokratisk valg i juni mned .
<P>
Det bl stempel , kommissr Marn har givet de algeriske magthavere , forekommer temmelig naivt p baggrund af den aktuelle politiske og sociale situation .
Og det ikke uden grund : den nye lov , der blev vedtaget s sent som i gr af Det Nationale Overgangsrd , tager sigte p at skrpe betingelserne for stiftelse af politiske partier ; enhver henvisning til religion , sprog eller region forbydes .
Den sociale og arbejdsmarkedsmssige situation undergr en konstant forvrring , mere end en fjerdedel af befolkningen str uden arbejde , og det er naturligvis de unge , der er hrdest ramt .
Hele familier sulter p grund af svigtende indtgt .
<P>
Af alle disse grunde br Rdet og Kommissionen vre srdeles ppasselige ved bevillingen af bistand .
EuroMiddelhavsaftalen br sigte mod udviklingsprojekter og projekter , der anerkender kvindernes vigtige rolle .
Den Europiske Union br strbe mod at sttte en konomisk omstilling af det algeriske samfund , for at dette kan skifte fra en statskonomi , der er afhngig af olieindtgterne , til en mere alsidig konomi , som i hjere grad hviler p den private sektor .
Denne bistand br kdes sammen med betingelser , hvad angr overholdelsen af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Hvis det er rigtigt , at det ikke er muligt at opbygge en demokratisk stat uden ytringsfrihed - sledes som prsident Zeroual i vrigt selv har udtrykt det - br Rdet udve pres med henblik p at f ophvet pressecensuren i sikkerhedssprgsml .
Det nye lovforslag om pressen , som regeringen forbereder , tager sigte p at give pressen mundkurv p .
Det er uacceptabelt , at de grundlggende menneskerettigheder - som udtryksfriheden og dermed pressefriheden er en uadskillelig del af - trdes under fode .
<P>
Selv om jeg forstr de vanskeligheder , den algeriske regering sls med , kan jeg ikke acceptere , at civile dagligt m lade livet under den vold , der desvrre hrger Algeriet .
Vi br bist den algeriske regering og det algeriske folk med at genetablere en velfortjent fred .
Det er i den forbindelse ogs vores egen trovrdighed , der str p spil .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , den terror , der hrger Algeriet , bliver stadig grusommere .
<P>
Det civiliserede samfunds sande vrdier trdes under fode ; mord , voldtgt og massakrer breder sig ; barbariet viser sit ansigt .
Gennem forbrydelser af den vrste art forsger fanatiske grupper at bane vejen for et oplysningsfjendsk system , der kngter enhver form for frihed og straffer dem , der ikke underkaster sig , med dden .
Ikke at skulle bre slr , det er det , det handler om .
<P>
Og jeg vil her udtrykke min gruppes fulde solidaritet med det algeriske folk og specielt med de algeriske kvinder , der gennemlever et sandt martyrium og ngter at underkaste sig det uacceptable .
<P>
Vi br komme det algeriske folk til undstning uden at optrde som kritikere .
Det er enhver demokrats , enhver humanists pligt .
Det er desvrre ikke i den retning , Europa-Parlamentet nsker at g med det flles beslutningsforslag , som vi helt klart er modstandere af .
<P>
For det frste br fordmmelsen af terroren vre total og ikke kun glde gerningsmndene til forbrydelserne , men ogs dem , der str bag , og som retfrdiggr dem .
At skre alle parterne i konflikten over n kam , sledes som det gres under punkt 8 , svarer til at betragte morderne som politiske samtalepartnere .
Dette er uacceptabelt , ligesom den benlyse tilstedevrelse af disse bagmnd og disses aktivitet i medlemsstaterne .
Disse netvrk br optrevles .
<P>
Vi kan ogs hjlpe det algeriske folk ved at fremme den dialog , der i jeblikket er i gang med de politiske og sociale krfter , der fordmmer terroren , sledes at parlamentsvalget kan afholdes og bidrage til overgangsprocessen .
<P>
Medlemsstaterne og Den Europiske Union burde yde en aktiv sttte til Algeriets konomiske genrejsning .
Indledningen af forhandlinger om en associeringsaftale kan bidrage hertil , forudsat de ikke belastes af den frihandelscentrerede tankegang , der alt for ofte prger Den Europiske Unions relationer til tredjelande .
<P>
Man br sledes fjerne de strukturelle hindringer for udviklingen , som udgres af den gld og de alt for stramme finansielle betingelser , de internationale finansielle institutioner har ptvunget Algeriet .
Disse sprgsml kan ikke fortstte med at blive anset for tabu af de enkelte medlemsstater og Unionen .
<P>
Under alle omstndigheder er det algeriske folks ret til at bestemme sin egen fremtid uden indblanding udefra ikke kun et urrligt princip , men ogs en garanti for en effektiv lsning .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , nr rdslen nr en vis hjde , kan fornuften ofte ikke flge med .
Her optrder man , som om det ikke er vores pligt at kritisere .
Vi har med rette kritiseret Sydafrika .
Vi har med rette kritiseret Tyrkiet .
Og hvis vi har lyst til at kritisere Algeriet , jamen s kritiserer vi da ogs Algeriet .
Stands den indbyrdes lgn .
<P>
Hr. rdsformand , lg denne naivitet til side , som er den samme naivitet , man finder i den franske udenrigspolitik , hvor man siger :  Alt gr godt i Algeriet - det gr i den rigtige retning  .
<P>
Der er netop udkommet en bog skrevet af Graham Fuller , tidligere leder af CIA ' s afdeling for Mellemsten , hvori han forklarer , at den amerikanske politik gr ud p at hjlpe FIS til sejr .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad de vestlige og demokratiske lande vil i Algeriet .
Man finder her de samme politiske rammer som i Afghanistan , hvor amerikanerne spillede fundamentalister ; som velbekendt med srgelige flger .
<P>
P den anden side er det klart , at vi er solidariske med ofrene og det algeriske folk .
Det er klart , at vi fordmmer den religise fundamentalistiske terror .
Men det er ogs klart , at Zerouals regering ikke vil kunne bringe Algeriet ud af den blindgyde , den er havnet i .
Dette er vores problem .
Lad os holde op med at lyve for hinanden .
Nr vi i dag siger , vi nsker en lsning gennem dialog , br vi naturligvis anmode de organisationer , der kalder sig islamiske , om ikke alene at fordmme brugen af terror politisk , men ogs moralsk .
Men det br ogs nvnes , at den islamiske familielov blev indfrt af FLN , at Zerouals regering bevarer denne lov , og at Zerouals regering er en regering , der ogs nsker en islamisk stat .
Det er grobund for den islamiske terror .
<P>
Hvorfor nvner jeg dette ?
Fordi jeg rent faktisk mener , vi br opmuntre alle parter til at bevge sig i retning af et verdsligt samfund .
Vi br opmuntre alle parter til at bevge sig i en bestemt retning , og det krver en dialog mellem mordere .
For en del - jeg siger ikke hele regeringen - men en del af den algeriske stats institutioner huser mordere , ligesom der findes mordere i den anden lejr .
<P>
I denne dramatiske og vanskelige situation findes der ingen lette lsninger .
Br FIS deltage i valget ?
Jeg ved det ikke .
Br man udelukke FIS ?
Jeg er ikke sikker .
Men hvis vi ikke bevger os i retning af en demokratisk dialog med en srlig udsending fra Europa , vil vores anstrengelser vre spildte .
Vi br give dem , der drmmer om et samfund , som ikke forefindes i Algeriet , en politisk lektion .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , i Algeriet er der i lbet af nogle mneder blevet drbt yderligere et par tusinde personer enten af mordere , der pberber sig Islam , eller af militrfolk , man har omdannet til bdler .
<P>
Flere r med sdanne tilstande har bragt det algeriske folk i en fortvivlet situation ; derfor m det ogs vre p tide at minde den algeriske regering om de tekster , den undertegnede i Barcelona i 1995 vedrrende udvelsen af de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder .
<P>
Indgelsen af en associeringsaftale mellem Den Europiske Union og Algeriet str p dagsordenen .
EuropaParlamentet br gre sin holdning nje betinget af de garantier , de algeriske myndigheder giver med hensyn til overholdelsen af de lfter , de har givet .
Jeg er ikke sikker p , at man br uddele kritik !
Under alle omstndigheder ville mit land , hvor flere byer allerede er overtaget af racister og fremmedfjendske elementer , bestemt ikke vre egnet til at g i spidsen for en sdan kritik .
<P>
Lad os i stedet for glde os over udsigterne til et valg i de kommende mneder .
Men erindringen om annulleringen af et tidligere valg er til en vis grad med til at dmpe forventningerne .
I hvert fald br man undg at begrnse opstillingen af kandidater .
Alle de politiske krfter , der er modstandere af volden , som ngter at acceptere , undskylde eller  forst  den , br have adgang til at deltage i den politiske kamp .
Hvad angr konferencen med deltagelse af alle de involverede parter , er det muligvis for tidligt at afholde den , og massakrene standses sandsynligvis bedre gennem forhandlinger , som fres uden for offentlighedens rampelys .
<P>
Hvad angr forslaget om et mglingsforsg , som kunne hjlpe algerierne ud af den ulykkelige situation , de befinder sig i , vkker det megen opstandelse , isr hos dem , der betragter et sdant forslag som imperialistisk , kolonialistisk , hvad ved jeg ?
<P>
Det br s gres klart for alle antikolonialister og antiimperialister - jeg er selv n af dem - at , hvis vi holder os tilbage p grund af skyldflelse eller drlig samvittighed , m vi ogs acceptere - i lighed med hvad der skete i Bosnien og i Mellemsten - at en srlig udsending fra USA ' s prsident indtager den plads , vi ikke har haft det forndne mod til at udfylde .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , Algeriet frembyder fremdeles nedslende eksempler p dagligt barbari .
Det voksende antal vbnede grupper udgr en trussel imod den nationale enhed .
Sammenstdene mellem regeringstro militser og vbnede fundamentalistiske grupper skaber i byerne som p landet et klima af permanent vold , der delgger og hmmer udviklingsbestrbelserne .
Et land , der har alt det , der skal til for at skabe udvikling som i de asiatiske lande , forspilder sledes sin chance .
<P>
Hvad kan Europa i dag gre for at bidrage til genrejsningen af den algeriske nation ?
For det frste meget klart bekrfte sit nske om , at Algeriet overlever som stat .
Der vil intet positivt kunne komme ud af en oplsning af den algeriske enhedsstat .
En strk stat er i den arabiske verden den bedste modvgt overfor udbredelsen af en destabiliserende islamisk fundamentalisme .
<P>
Ingen har interesse i , at Algeriet kastes ud i en indre  hundredrskrig  , og at der skabes en permanent ustabil zone p Europas sydlige flanke .
Tvrtimod har vi alle interesse i , at Algeriet fr bugt med kaosset , om det s sker gradvis , og at Algeriet bliver en stabil magtfaktor , som tilrettelgger sin udvikling i samarbejde med os .
Der er ingen tvivl om , at der er en nje sammenhng mellem udviklingen af det algierske samfund og en bedre styring af migrationsstrmmene .
<P>
For det andet br man undg alt , hvad der kan give nring til borgerkrig .
Isr undg uansvarlig indblanding , partipolitiske tilkendegivelser eller meningslse europa-parlamentsbeslutninger , som den ene eller den anden algeriske fraktion straks forsger at udnytte til egen fordel .
At give indtryk af at vi stttede en af parterne , ville vre den drligst tnkelige tjeneste , vi kunne gre Algeriet .
Vi br overlade det til algerierne selv at afgre deres egen skbne .
Hvad , vi kan gre , er eventuelt at bidrage til , at det kommende valg s vidt muligt foregr efter reglerne , sledes at den vbnede kamp kan aflses af den politiske .
<P>
Vi br endvidere foresl et samarbejde , der inden for rammerne af associeringsaftalen fokuserer p genetableringen af Algeriets samfundsinstitutioner , sledes at der en dag kan skabes de mellemled og mglende instanser , som er ndvendige for , at demokratiet kan fungere .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , atter en gang forsger forsamlingen at tage stilling til borgerkrigen i Algeriet .
Og hvad frer det til ?
Intet .
Vil antallet af dde falde i Algeriet , fordi Europa-Parlamentet har fordmt volden , terroren - den blinde naturligvis , som om terroren ikke altid var blind !
- fordmt overgrebene p menneskerettighederne , opfordret til demokratiske valg og til en dialog mellem alle parter og givet udtryk for sin sttte til de demokratiske fora ?
<P>
Det er der ingen , der tror p , og da navnlig ikke dem , der har sat deres navn under denne tekst , eller Dem hr . Cohn-Bendit og hr .
Kouchner eller de selvudrbte intellektuelle , der samles i Mutualit i solidaritet med det algeriske folk .
I ved udmrket , at appeller udsendt fra Boulevard Saint-Germain i Paris eller fra denne forsamling ikke redder et eneste liv i Algeriet . Til gengld er det vores medborgere , der risikerer at betale med livet for udtalelser , hvis eneste virkning er at forstrke de algeriske terroristers raseri - svel inden for den islamiske opposition som inden for militret - som allerede er aktive i vores byer .
Men bomberne er dem uvedkommende , der aldrig benytter metroen .
<P>
Men der er dem , der nsker at rense deres samvittighed ved at skaffe sit et image i medierne .
Det er ofte de samme , som i 1980 stttede De Rde Khmerer i Cambodja og Vietcong i Vietnam , og maoister , der blev omvendt til den skaldte Nouvelle Philosophie , som arbejdede inden for pressen , showbusiness og reklameverdenen , og som samlede underskrifter ind til sttte for bdflygtningene , der var ofre for deres egen ideologi .
De brer et lige s tungt ansvar for ulykkerne i Algeriet , som ikke kun stammer tilbage til 1992 , men s langt som til 1962 .
<P>
Nogle af vores kolleger - ikke sandt hr . Rocard ?
- viede deres ungdom til sttten til FLN-terroristerne !
Gav de i 1962 udtryk for medflelse med de 3.000 pieds-noirs , der blev deporteret til FLN ' s ddslejre eller med de 150.000 militssoldater , som blev skoldet levende , begravet levende , kastreret og snderlemmet af deres venner !
Gav de dengang udtryk for blot en brkdel af den medflelse , de i dag udviser over for nomenklatura fellaga ?
Jeg husker Melouza , jeg husker alle disse forbrydelser imod menneskeheden ...
men hvem dmmer alle disse forbrydelser ?
Ganske vist var ofrene franskmnd , og ganske vist er franskmndene undermennesker , som hverken har krav p retfrdighed eller p at blive stillet for historiens domstol .
Til forsvar for dem , der svigtede , kan man sige , at de var ikke alene .
Samtlige regeringer under den femte republik har - efter at have overgivet Fransk-Algeriet til FLN - til stadighed stttet de algeriske diktatorer lige fra Ben Bella til Zeroual .
Denne sttte har kostet dyrt .
<P>
I 1962 bildte man franskmndene ind , at de ville slippe for en masse problemer , hvis de trak sig ud af Algeriet .
Det viste sig at vre en lgn !
Problemerne har antaget et kolossalt omfang .
Millioner af algeriere flygter fra fattigdommen i Algeriet .
Hvert r betaler vi milliarder af francs til Zerouals nomenklatura , og hvad fr vi igen : foragt og et forbud imod undervisning i fransk i de algeriske skoler .
<P>
I januar 1992 blandede vores ledende politiske krfter sig i den algeriske borgerkrig ved at sttte det militre statskup , der annullerede de frste frie valg .
Frankrig er gradvis blevet inddraget i konflikten .
P davrende tidspunkt var vi de eneste i denne forsamling , der gjorde opmrksom p faren ved denne adfrd .
<P>
Hvad er der nu at stille op i dag ?
I frste rkke beskytte borgerne i vores lande .
P kort sigt br vores regeringer - og navnlig Frankrig - ophre med at sttte den part , der i dag er ved magten , forhindre indvandringen fra Algeriet og genoprette ro og orden i de kvarterer , hvor terroristerne har etableret deres netvrk .
Hvad det vrige angr , ved I ikke , hvad I skal stille op ; i vrigt er der ikke noget , I kan stille op .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , ingen med den mindste interesse for menneskerettigheder kan vre andet end forfrdet over de barbariske mord og overvldende grusomheder , der er beget i Algeriet i de seneste fem r .
Lad os i det mindste vre enige om dette .
<P>
Hver dag forekommer der nye massakrer som f.eks. de 33 landsbybeboere , der blev halshugget , som hr . Patijn omtalte .
Skolepiger er blevet myrdet , fordi de ngtede at bre slr .
Fagforeningsfolk er blevet drbt , f.eks. lederen af specialarbejderforbundet .
Uskyldige mennesker rammes .
I Parlamentet vil vi helt sikkert jeblikkeligt fordmme dette og fordmme alle dem , der sttter det .
<P>
Det siges , at nogle af disse personer modtager midler fra Iran og andre fundamentalistiske centre i Mellemsten , og at der er folk i Europa , der sttter dem .
Vi skal udfolde enhver mulig bestrbelse p at gre modstand mod terrorisme af denne art .
Den algeriske regering skal selvflgelig erkende , at den ikke kan undervurdere den kolossale betydning af at opretholde de demokratiske vrdier og menneskerettighederne , hvis den ikke skal stde de personer fra sig , som er imod fundamentalisme , men tror p frihed og demokrati .
<P>
Vi glder os over forslaget om at afholde valg senere p ret .
Det er af afgrende betydning , at der under de vanskelige omstndigheder , der er fremherskende , gres alt , hvad der er muligt , for at lade alle virkelig demokratiske krfter deltage .
Det er endnu ikke situationen .
<P>
Men i det lange lb skal vi i Den Europiske Union og ogs andre steder erkende , at mennesker i udviklingslandene i hele verden drives til at sttte intolerante og voldelige bevgelser som flge af , at de oplever stigende fattigdom og afsavn .
En nyliberalistisk konomi , som resulterer i mere arbejdslshed og hblshed , vil afstedkomme nye tilhngere af fundamentalismen og andre intolerante trosretninger og f terrorisme og vold til at flamme op .
<P>
Kun ved at opn bedre levestandarder til alle kan vi skabe betingelserne for at fremme demokrati og menneskerettigheder , som vi alle sttter , og jeg hber , at Rdet ogs i hj grad vil tnke p dette .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , i efterhnden ret lang tid har de europiske borgere set med rdsel - og det er et ord , der er blevet sagt mange gange under denne debat - p hvad der sker i et land , der ligger tt p landene i Sydeuropa , og som spanier er jeg srlig opmrksom p dette .
GIA-terroristerne drber nsten dagligt hundreder af uskyldige borgere , heriblandt kvinder , brn og journalister , sledes som formanden for Rdet har fortalt .
<P>
Ikke kun ud fra et politisk synspunkt , men som mennesker kan vi heller ikke vre tavse over for disse grusomheder .
Men det krver ogs en stor portion klighed og objektivitet , fornuft og klogskab , som formanden har sagt , at overskue dette komplekse problem .
<P>
Algeriet er et Magreb-land , der som alle Magreb-landene har nogle sregenheder i deres politiske , konomiske , sociale og kulturelle udvikling , og det m vi ikke glemme .
Lande som Spanien , Italien eller Frankrig er p grund af den ttte geografiske beliggenhed og deres konomiske og sociale relationer med Algeriet meget flsomme over for de omskiftelser , der finder sted i landet og derfor meget direkte berrer den samlede Europiske Unions interesser .
<P>
Euro-Middelhavskonferencen er et godt forum til at gre en seris indsats for at finde lsninger , der bidrager til stabiliteten i et omrde , som vedrrer os alle .
At bidrage til den konomiske og sociale udvikling i disse lande er en intelligent og korrekt politik , for fanatismen og volden bunder i konomiske problemer , underudvikling , stor fattigdom og sult .
<P>
Alle former for samarbejde i forbindelse med landets politiske udvikling svel i form af teknisk valgbistand og overvgning af valgprocessen som i form af en dialog med regeringen , der br gre noget ved terrorismen , vil uden tvivl bidrage til , at landet nrmer sig den demokratiske kultur og respekten for menneskerettighederne , der hersker i de vestlige lande .
<P>
Den Europiske Union kan ikke vende ryggen til det , der sker i jeblikket i Algeriet .
Der str meget p spil .
Rdet br gre en indsats nu for at foresl initiativer , der fremmer forstelsen og dialogen mellem de politiske og demokratiske krfter i landet , og for at yde et samarbejde i kampen mod terrorismen , der beklageligvis overfres til europisk jord .
<P>
Den Europiske Union br kort sagt spille en hovedrolle for ikke at gre den samme triste figur som i andre konflikter , der er meget tt p os i tid og rum .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , Algeriet vil frst genvinde freden og sameksistensen mellem sine borgere , nr de kriminelle terroristaktioner ophrer , og man har genoptaget den demokratiske overgangsproces .
Dette krver en dialog mellem de reprsentative politiske krfter , p basis af hvilken man skal isolere voldsmndene og afholde lovbestemte frie valg med et flerpartisystem .
<P>
P grundlag af dette og ikke p grundlag af beslutningsforslaget , skal Den Europiske Union basere sin handling - og Parlamentet sin udtalelse - idet man skal arbejde for underskrivelsen af en aftale med Algeriet , som er til gavn for begge parter , som bidrager til en lsning af de sociokonomiske problemer i landet , f.eks. den enorme ungdomsledighed , og som fremmer den fulde respekt for menneskerettighederne bde over for mnd og kvinder .
<P>
Det er absolut ndvendigt at gre en ende p det algierske drama for at sikre stabiliteten i Magreb og i Middelhavsomrdet , hvilket er det vigtigste ml for europerne og i endnu hjere grad for kystlande som Spanien .
For , fru formand , det ville vre en enorm fejltagelse at gre den europiske indsats i Algeriet til et udelukkende fransk anliggende .
Frankrig har politiske forpligtelser , men den frste rkke af indlg under dette mde har vist , at vi andre har ret og navnlig pligt til at intervenere .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Fru formand , det , der str p spil i Algeriet , er menneskers sikkerhed ; det er respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og det er stabiliteten i Middelhavsomrdet og fremtiden for Euro-Middelhavspolitikken .
Den Europiske Union kan derfor ikke forholde sig tavs , afmgtig og passiv over for de dramatiske begivenheder , der udspiller sig i Algeriet .
<P>
Vi br i frste rkke fordmme den blinde vold , som begs af de islamiske terrorister , de daglige massakrer , bilbomberne , den systematiske massakre p journalister , intellektuelle og alle dem , der begr den brde at ville tnke frit , men vi br ogs med samme styrke fordmme den vold og de overgreb p menneskerettighederne , der begs af sikkerhedsstyrkerne .
Den legitimitet , magthaverne er i besiddelse af efter prsidentvalget , giver dem ikke ret til at anvende ethvert middel .
Man br aldrig besvare vold med vold .
Nr dette er sagt , skal det ogs siges , at det ville vre farligt at sidestille magthavernes skandalse magtmisbrug , som br fordmmes , og fundamentalisternes kriminelle fanatisme .
<P>
Den til tider skandalse adfrd , magthaverne udviser , br ikke f os til at vise mere overbrenhed over for de islamiske terrorister .
<P>
Vi br ogs sttte demokraterne .
Man glemmer alt for ofte , at der faktisk findes demokrater i Algeriet .
Og jeg er sikker p , de reprsenterer flertallet af den algeriske befolkning .
Disse demokrater er desvrre splittede , hvad der er en svaghedsfaktor , men de kmper alle den samme modige kamp imod magthaverne med risiko for deres liv , og ogs imod de islamiske grupper .
Vi br derfor vise dem vores solidaritet og sttte dem .
Vi br indtrngende anmode den algeriske regering om endelig at indlede en dialog uden bagtanker med alle demokrater i Algeriet og med alle politiske ledere og alle grupperinger , som accepterer at afst fra vold .
<P>
Endelig br vi give udtryk for vores tillid til det algeriske folk .
Mange algeriere ser i dag ingen fremtid for deres land .
De jner ingen fremtid for enden af smertens og lidelsens vej .
Vi br hjlpe algerierne til at tro p Algeriet , f jnene op for Algeriets strke sider , for Algeriet har sine strke sider ; i frste rkke de menneskelige kvaliteter - isr hos kvinderne - som ofte kmper med et beundringsvrdigt mod .
<P>
I maj 1992 havde jeg en lang samtale med prsident Boudiaf .
Han fortalte mig om den drm , han havde , om at gre Algeriet til det frste muslimske land , som uden at forngte sine rdder - alle sine rdder - samtidig var et demokratisk og et verdsligt land .
Nogle f dage senere blev prsident Boudiaf myrdet .
<P>
Jeg tror , vi br hjlpe algerierne med at overtage prsident Boudiafs drm , og med at virkeliggre den .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , p trods af den parlamentariske respekt , jeg br udvise , og den store pris , jeg stter p de gode parlamentstaler - bemrkelsesvrdige , flelsesbetonede og gribende taler - som vi har hrt under denne debat , mener jeg , det nu handler om noget andet i Algeriet .
Det handler om politisk effektivitet , hverken mere eller mindre .
Det handler om , at vi vil hjlpe .
Og vi skal vide , hvordan vi hjlper i den rigtige retning .
<P>
Det er rigtigt , at den sidste Ramadan har betydet en stigning i volden og terroren .
Vi skal fordmme denne massakre - hvilket vi ogs gr - og vi skal bekmpe den med de til rdighed stende midler .
Hr. formand for Rdet , de nste almindelige valg br vre et skridt henimod demokrati og fred .
Og for at opn dette , vil jeg gerne pege p to veje fremad .
<P>
Den frste er den politiske rolle , som de algierske kvinder skal spille i fremtiden .
Der skal ske en konkret indsats p dette omrde .
Det er muligt , og det vil vre effektivt .
De algierske kvinder skal st i spidsen for det civile , politiske samfund i landet .
Og den algierske befolkning vil vre enig i dette .
<P>
Den anden vej fremad er , at Den Europiske Union og Algeriet forener deres krfter for at garantere de kommende valg et minimum af sikkerhed og frihed .
<P>
Det er sdan , vi nsker , der skal handles .
Hr. formand for Rdet , det forslag til beslutning , Europa-Parlamentet skal vedtage , peger ogs p positive aspekter , som vi skal tage med i betragtning .
Siden den 11. februar har prsident Zeroual og reprsentanterne for de forskellige politiske enheder arbejdet i denne ndvendige dialog , som vi har bedt om , hvilket er et positivt signal .
<P>
Dernst er udsendelsen af observatrer til de kommende almindelige valg ogs et positivt signal .
Jeg gentager , at vi skal handle effektivt .
Lad os gre det .
<SPEAKER ID=180 NAME="Patijn">
Fru formand , jeg takker alle talere for deres uindskrnkede og betingelseslse fordmmelse af terror og blind vold .
Jeg er i vrigt af den opfattelse , at det store flertal af talerne ogs har slet til lyd for en fortsttelse af samarbejdet med Algeriet , hvilket jeg hermed nsker at understrege .
Den Europiske Unions og Algeriets folk er nu en gang dmt til samarbejde .
Af geografiske grunde , af historiske grunde og af sociale og menneskelige grunde .
Og det gr vi fra Europa med ubetinget respekt for vore nordafrikanske medmenneskers kulturelle og religise traditioner og med ubetinget forkastelse af fundamentalistisk misbrug deraf .
Rdet er fortsat rede til et samarbejde med den nuvrende algeriske regering , s lnge vi er overbeviste om , at denne regering arbejder hen imod en genoprettelse af de demokratiske forhold og en bedre sikring af menneskerettighederne .
Derfor retter vi en appel til regeringen om at holde fast ved valget i 1997 , og om at lade det vre et bent og frit valg .
Fra vor side gentager jeg , at Den Europiske Union som et led i sin Middelhavspolitik , som et led i en bilateral samarbejdsaftale er rede til at yde et strukturelt , bredygtigt bidrag til det algeriske folks sociale og konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0001 / 97 ) . Vi behandler sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 1 af Wayne David ( H-1026 / 96 ) :
<P>
Om : Politiets behandling af Sonia Esmeralda Gmez Guevara og Carmen Velsquez
<P>
Har Rdet kendskab til rapporterne fra Amnesty International om de to guatemalanske piger , Sonia Esmeralda Gmez Guevara og Carmen Velsquez ?
<P>
Det forlyder , at de to piger blev holdt tilbage i 18. gade i Guatemala City af tre uniformerede mnd , som beskyldte dem for at vre gadebrn .
Mndene truede tilsyneladende pigerne med , at de ville blive anholdt for besiddelse af marihuana , hvis de ikke fulgte med dem p politistationen .
P vejen blev pigerne trukket ind i en gyde , hvor Sonia angiveligt blev voldtaget af to af de tre mnd .
<P>
Jeg har til dato hverken modtaget svar p min korrespondance med den guatemalanske prsident eller med Den Guatemalanske Ambassade .
Kan Rdet oplyse Europa-Parlamentet om , hvorvidt det agter at lgge pres p den guatemalanske regering i sprgsmlet om gadebrn og isr om menneskerettighederne generelt ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Patijn">
Med hensyn til hr . Wayne Davids sprgsml vedrrende politiets behandling af Sonia Esmeralda Gmez Guevara og Carmen Velsquez nsker jeg at bemrke flgende .
Rdet har ikke drftet den af det rede parlamentsmedlem rejste sag .
Som han ved , tillgger Unionen menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder stor betydning .
P baggrund af fornyelsen af San Jos-dialogen , som Guatemala er part i , betragtes menneskerettighedernes fremme herunder sprgsmlet om gadebrn , som et hovedml , der br have frsteprioritet ved Den Europiske Unions forbindelser med de mellemamerikanske lande .
Dette fremgr ligeledes af det forhold , at Den Europiske Unions og dens medlemsstaters udviklingssamarbejdsprogrammer i Guatemala i srdeleshed tager sigte p menneskerettighedernes fremme samt informationsvirksomhed og trning med hensyn til menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Jeg takker rdsformanden mange gange for dette opmuntrende svar .
Men kan jeg eventuelt g ham lidt mere p klingen og sprge , om han udtrykkeligt vil sige , at medmindre menneskerettighedssituationen forbedres generelt , vil Den Europiske Union overveje at tilbageholde midler til udviklingsbistand ?
<P>
Er Rdet for det andet rede til p nogen mde at protestere i forbindelse med den sag , jeg omtalte i mit sprgsml ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg sprger mig selv , om det er oplagt , at Den Europiske Union i lyset af de seneste politiske udviklinger i Guatemala skal tage den politiske situation op til debat .
Jeg kan huske , at der for ganske nylig er blevet tilvejebragt en vigtig politisk udsoningsproces , hvilket er en absolut betingelse for fuldstndig genoprettelse af de demokratiske forhold samt en korrekt overholdelse af menneskerettighederne , herunder gadebrns rettigheder , og i den sammenhng er der i jeblikket nrmest ingen grund til at stte noget srligt i vrk p Den Europiske Unions vegne .
Vi fr selvsagt lejlighed til p behrig vis at tage problemet op til debat inden for rammerne af San Jos-dialogen , der p ny finder sted om et par uger .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-1029 / 96 ) :
<P>
Om : Flersprogede edb-tjenester
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet til hensigt at ivrkstte for at fremme den sproglige mangfoldighed i forbindelse med udviklingen af de flersprogede edb-tjenester ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Patijn">
Rdet har den 21. november 1996 vedtaget et flerrigt program til fremme af den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet i Den Europiske Union , der til punkt og prikke imdekommer det rede parlamentsmedlems interesser .
Dette program , der allerede er startet og til hvis gennemfrelse et belb p 15 millioner ECU fordelt over tre r str til rdighed , har navnlig flgende ml : For det frste fremme af anvendelse af teknologier , hjlpemidler og metoder , der nedbringer omkostninger forbundet med overfrsel af information sprogene imellem og med etablering af flersprogede tjenester .
Andet ml er at fremme sprogindustriernes vkst .
Tredje ml er tilskyndelse til udvikling af flersprogede tjenester .
Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemfrelse og for dets samordning med andre fllesskabsprogrammer .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Det glder mig at konstatere , at Rdet har besluttet at stimulere alle de aktiviteter , der fremmer brugen af samtlige sprog i den elektroniske kommunikation , selv om det er ndvendigt at gre Dem opmrksom p , hr. rdsformand , at der er tale om en hastesag , som om muligt gerne skulle vre afsluttet inden de tre r , De nvner .
For det er ikke rimeligt at fortstte i den nuvrende situation , hvor hovedparten eller alle telekommunikationstjenesterne udelukkende tilbydes p engelsk . For dermed retter man et anslag mod den sproglige mangfoldighed i Unionen og lgger hindringer i vejen for de pgldende sprogindustrier , som er s vigtige .
Rdet fortller os i dag , at man har bevilget et budget p 15 millioner ecu til fremme af et program for sproglig mangfoldighed i Unionen .
Det er ikke meget , hr. rdsformand , men det er da en begyndelse .
<P>
De nvner konkret en rkke vigtige mlstninger , heriblandt naturligvis beskftigelsen .
Men jeg vil gerne gre opmrksom p , at man ogs skal tnke p , at det er vigtigt at lette de sm og mellemstore virksomheders adgang til denne form for faciliteter og reducere omstillingsomkostningerne .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at alt dette er ndvendigt , fordi mlet med et flles sprog desvrre ikke er s tt p som mlet med en flles mnt .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg siger tak til det rede parlamentsmedlem for hans opfordring .
Da jeg stammer fra et sprogomrde med 22 millioner mennesker , hvilket er noget mindre end Deres sprogomrde , forstr jeg udmrket , hvad De tager sigte p , og jeg vil overbringe Deres bemrkning til Rdet og Kommissionen , sledes at vi kan undersge , om vi under udformningen af programmet kan prcisere disse ting nrmere .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Mihail Papayannakis ( H-1030 / 96 ) :
<P>
Om : Konvergenskriterier og rustningsudgifter
<P>
De seneste drftelser og erklringer om traktatens kriterier vedrrende medlemsstaternes tiltrdelse af MU er yderst interessante .
Fra mange mere eller mindre officielle sider hentydes der til en  politisk fortolkning  af , hvorvidt de enkelte lande opfylder kriterierne , selv om defineringen af begrebet  politisk fortolkning  divergerer alt efter omstndighederne .
Rdet har allerede forsgt at fastlgge en s ensartet definition som muligt .
Ville det f.eks. vre muligt i en  politisk  fortolkning og drftelse af denne art at medtage et lands uforholdsmssige store rustningsudgifter ( udgifter , der ikke afholdes for at lse konomiske problemer ) , hvis disse udgifters andel af BNP ligger over gennemsnittet i de vrige medlemsstater , sledes at man i hvert fald ikke tager hensyn til denne overskridelse ved den  politiske  vurdering af , hvorvidt dette land er rede til at deltage i MU ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Patijn">
Det rede parlamentsmedlem Papayannakis ' sprgsml nsker jeg at besvare som flger .
Med hensyn til den mulighed , det rede parlamentsmedlem nvner i sit sprgsml , m jeg erindre om , at konvergenskriterierne i de gldende MU-spilleregler intet - og jeg gentager intet - lader tilbage at nske med hensyn til tydelighed .
Forsvarsudgifter tller i lighed med andre offentlige udgifter ganske enkelt med ved beregningen af det maksimale underskud p 3 % af bruttonationalproduktet i hver medlemsstat ; ved overskridelse kan landet ngtes adgang til MU ' ens tredje fase .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er ikke sikker p , at jeg forstod formandens svar .
Naturligvis er militrudgifter offentlige udgifter .
Det er der ingen tvivl om .
Men drftede man i Dublin flgende sprgsml : at det kan tages op til behandling , hvis de 3 % overskrides , og om dette kan tillades , nr der er ekstraordinre grunde , der taler herfor , som ligger uden for det pgldende medlemslands egen vilje .
Man m erkende , at der er tilflde , hvor store militre udgifter kan vre bde ekstraordinre og ufrivillige , navnlig nr de skyldes - i vrigt internationalt uacceptable - trusler om voldsanvendelse .
Mit sprgsml drejede sig om , hvorvidt udgifter af denne art vil kunne betragtes som rsag til overskridelse af de 3 % .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg synes , hele det rede medlems problemstilling er noget hypotetisk .
Grundlggende vil jeg mene , at det med hensyn til en rigtig anvendelse af Den konomiske og Monetre Unions konvergenskriterier nrmest ikke kan lade sig gre at sondre mellem udgiftskategorier : En udgift er en udgift .
Eksterne srlige omstndigheder er relateret til srlige konomiske omstndigheder snarere end til trusler udefra .
Jeg vil drage en sammenligning med mit eget land .
Cirka halvdelen af mit land ligger under havets overflade .
Jeg pberber mig jo heller ikke de srdeles hje omkostninger til udpumpning af alt det ekstra vand med henblik p at f srbehandling med hensyn til konvergenskriterierne .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Anne McIntosh ( H-1033 / 96 ) :
<P>
Om : EU-foranstaltninger til bekmpelse af pdofili
<P>
Vil Rdet redegre for de foranstaltninger , det agter at trffe for at sikre en flles EU-tilgang til tacklingen af seksuel udnyttelse af brn , og oplyse , om disse foranstaltninger vil omfatte sikringen af et retligt samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde ?
<P>
Kan Rdet p baggrund af sin beslutning om at tilslutte sig tanken om en flles indsats til bekmpelse af pdofili forelgge nrmere oplysninger om det flerrige program ( 1996-2000 ) for uddannelse og udveksling af personer , der beskftiger sig med bekmpelsen af dette problem ?
Hvorledes forestiller Rdet sig , at dets budget vil blive brugt ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Patijn">
Fru McIntosh har stillet et vigtigt sprgsml , som jeg p Rdets vegne vil besvare som flger .
Det Europiske Rd i Dublin har givet udtryk for sin afsky for seksuel udnyttelse af brn og menneskehandel og har forpligtet sig til at ivrkstte de forndne aktioner imod dette .
Det Europiske Rd har anmodet Rdet og Kommissionen om ufortvet at implementere de foranstaltninger , Rdet er blevet enigt om under det irske formandskab , og om at overveje , hvilke yderligere skridt , der skal tages .
Som Rdet i tidligere svar til de rede parlamentsmedlemmer allerede har oplyst , tilsigter disse foranstaltninger , der endnu ikke alle er formelt vedtaget , en forbedring af det politimssige og retlige samarbejde , og de vedrrer desuden uddannelse .
Det drejer sig navnlig om flgende foranstaltninger .
For det frste et forslag fra det irske formandskab gende ud p at menneskehandel henhrer under Europol Drugs Units mandat .
For det andet et belgisk forslag til udarbejdelse af et program til fremme af udveksling og uddannelse af de personer , der er ansvarlige for bekmpelse af menneskehandel .
Det er det skaldte STOP-program , som skulle f et budget p 6 , 5 millioner ECU .
For det tredje et forslag fra blandt andet den belgiske delegation om , at der med hensyn til bekmpelsen af blandt andet menneskehandel udarbejdes en liste over sagkyndige personer og specialiserede institutter .
Derved kan samarbejdet mellem polititjenester styrkes . For det fjerde et belgisk forslag med hensyn til en flleseuropisk definition af seksuel udnyttelse af brn og menneskehandel samt foranstaltninger til fremme af medlemsstaternes indbyrdes samarbejde .
Rdet lgger stor vgt p en hurtig og hensigtsmssig behandling af disse emner , og det nederlandske formandskab vil da ogs prioritere dette hjt .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Det , der optager mig , er , at vi nu i 1997 er halvvejs igennem det flerrige program .
Det ville vre lettere for os i Europa-Parlamentet at overvge dette , hvis vi vidste lidt mere om , hvad disse foranstaltninger er , efterhnden som de vedtages .
<P>
Rdsformanden henviste til det afgende irske formandskabs arbejde .
Vil han informere os om sine prioriteter under sin embedsperiode ?
F.eks. var den irske rdsformand meget engageret i at skabe sikre gader og foreslog foranstaltninger med henblik p at gre dem sikre for brn svel som voksne .
Jeg glder mig navnlig over det samarbejde , vi vil se mellem politi og domstole , med fokus p uddannelse .
Det optager mig navnlig , at Internettet misbruges til bde pornografi og af pdofile .
Hvis der f.eks. i en medlemsstat nogen sinde kommer et nationalt register over personer , der er kendt som pdofile , vil der ogs blive adgang til dette for de vrige medlemsstaters myndigheder ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil gerne supplere det rede medlems udsagn lidt .
Det irske formandskabs motto var ikke kun safe streets , men ogs sound money .
Jeg har taget dette udsagn til efterretning .
Jeg hber ikke , De tager mig det ilde op , at jeg ikke her og nu kan komme med et prcist svar , men jeg vil bede Rdet ( retlige og indre anliggender ) om p et senere tidspunkt at orientere Dem om arbejdsprogrammets videre forlb , det vre sig skriftligt eller mundtligt i et mde med Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om Internet .
Jeg er sikker p , at ministeren er enig med mig i , at Internettet p nuvrende tidspunkt stadig befinder sig p begynderstadiet .
Vi ved , at pdofile bruger Internettet .
Mener rdsformanden ikke , at dette er det ideelle tidspunkt at opstille en EUog ogs en international adfrdskodeks med en forpligtelse til at standse kilder , som giver mulighed for adgang til pdofilt materiale via Internettet ?
Dette er en mulighed , som vi virkelig br udnytte , og jeg hber , at ministeren kan give os nogle konkrete tilsagn i denne henseende .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg understreger den betydning , parlamentsmedlemmet tillgger en hensigtsmssig tackling af misbrug af Internet , navnlig med hensyn til seksuel udnyttelse af brn og pdofili .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) , men ogs telekommunikationsministrene arbejder p.t. p sagen .
Det handler i srdeleshed om at bekmpe misbruget gennem hensigtsmssige nationale og internationale aftaler og foranstaltninger , men samtidig om at forhindre , at Internettets kolossale konomiske potentiale smuldrer og fordamper p grund af mangfoldige ukoordinerede nationale forskrifter .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Irini Lambraki ( H-1036 / 96 ) :
<P>
Om : Fllesskabsaktion med henblik p imdegelse af usdvanlige omstndigheder
<P>
Det er bekendt , at landbrugsproduktionen afhnger direkte af forholdene om sommeren samt af en rkke andre uforudsigelige faktorer .
<P>
En effektiv imdegelse af de problemer , som undertiden dukker op enten som flge af naturkatastrofer eller af andre grunde som f.eks. BSE-epidemien for nylig , bliver imidlertid mange gange hindret af , at de ndvendige midler ikke er forudset p budgettet .
<P>
Rdet bedes oplyse , om den mener , at man br skabe en mekanisme til imdegelse af sdanne usdvanlige situationer , samt hvorledes den ser p faststtelse af en fllesskabsaktion med oprettelse af en konkret linje p budgettet ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Patijn">
Med hensyn til fru Lambrakis sprgsml vil jeg for det frste ppege , at Det Europiske Fllesskabs budget indeholder en rkke poster til ydelse af hjlp til katastrofeofre .
Det handler blandt andet om budgetpost B 4 / 3400 , ndhjlp til katastroferamte befolkninger i Fllesskabet .
Det handler ogs om alle poster under titel B 5.2 til finansiering af rentesubsidier til ln i forbindelse med naturkatastrofer i Fllesskabet , og via den konto er blandt andet ydet hjlp til ofrene for jordsklvene i Italien i november 1980 og i Grkenland i marts 1988 og i september 1986 , samt for cyklonen p Madeira i 1993 .
Endvidere har vi titel B 7.2 , remrket til fdevarehjlp og humanitr hjlp til befolkningsgrupper i udviklingslande , der udsttes for naturkatastrofer eller alvorlige kriser .
<P>
Generelt er det sdan , at det i henhold til traktaten phviler Kommissionen ved opstillingen af budgettet at foresl den budgetpost , der kommer de forventede behov nrmest .
<P>
For det andet har den nylige BSE-krise pvist , at Fllesskabet helt afgjort er i stand til p fleksibel vis at tilvejebringe de ndvendige midler til imdegelse af dramatiske og uforudsete situationer , der ikke tilhrer kategorien naturkatastrofer .
Det viser sig alts , at det gr fint med at imdeg kriser som BSE-krisen p grundlag af de nuvrende bestemmelser og nuvrende praksis .
Det er alts mit skn , at det ikke er ndvendigt permanent at have store reserver stende med hensyn til eventuelle uforudsigelige ndsituationer .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , jeg ville have vret enig med ministeren , hvis ikke jeg havde undersgt de budgetposter , han taler om .
<P>
Konto B4 indeholder ikke en eneste ecu , hr. minister .
B5 , som De nvnte , vedrrer konkrete naturkatastrofer som f.eks. jordsklv , som er hndt tidligere .
Den glder ikke i dag .
B7 indeholder EU-bistand , dog ikke til Den Europiske Unions medlemmer , men til tredjelande .
De tre poster , De nvnte , dkker alts ikke mit sprgsml .
<P>
De sagde imidlertid ogs , at vi under BSE-krisen faktisk havde fundet mulighed for at imdeg de store konomiske problemer , der fulgte i klvandet p kogalskaben .
Men de penge tog vi fra andre konti , s landmnd fra andre EU-lande mtte lide afsavn for at dkke de britiske kvgavleres tab .
Selvflgelig skulle de britiske kvgavlere dkkes ind , men den hjlp , de fik , burde ikke tages fra andre kvgavlere og landmnd i EUlandene .
Derfor mener jeg , at den milliard ecu i reserven - for det er en reserve i dag , som skal dkke behov inden for landbruget , det har vi vedtaget - at den kan bruges til inden for rammerne af EUGFL at oprette en fond , som ikke skal forvaltes af Kommissionen , men af Rdet , og skal anvendes i tilflde som BSE og andre situationer af katastrofal betydning for landbruget i alle EU-lande .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan ganske vist godt flge det Frede parlamentsmedlems tankegang , men jeg hber , hun er enig med mig i , at der er en rkke udgangspunkter , vi skal tage hensyn til .
For det frste er det sdan , at vi i Rdet ved udarbejdelsen af budgettet , og det kan De vre enig i eller ej , holder os meget nje til de aftalte finansielle perspektiver og budgetlofter .
Nr De slr til lyd for , at der afsttes et stort belb til en generel reserve for uforudsete udgifter , indebrer det , at det allerede ved udarbejdelsen af budgettet uvgerligt vil g fra legitime , forudsigelige budgetudgifter .
Besparelserne bliver konteret fra starten .
Det viser sig dog , at man p et budget p hen ved 70 milliarder ECU i rets lb kan se , at visse midler ikke vil blive udnyttet fuldt ud , og disse kan man s i praksis bruge som stdpude til srlige , uforudsete ndsituationer som eksempelvis BSE-krisen .
Det vidner ikke ligefrem om sofistikeret budgetpolitik , nr man fra starten budgetterer meget store uforudsete belb direkte p bekostning af prioriterede , forudsigelige udgifter .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
6 .
<P>
Sprgsml nr . 7 af Jonas Sjstedt ( H-0057 / 97 ) :
<P>
Om : Flgerne for Norge og Island af Schengen-aftalens integrering i Fllesskabsretten
<P>
P regeringskonferencen drftes en integrering af Schengen-aftalen i fllesskabsretten .
Samtidig er der forhandlinger i gang om , at Island og Norge skal associeres Schengen-aftalen .
<P>
Hvordan vil Schengen-aftalens integrering i traktaten pvirke aftalen med Island og Norge ?
Vil en sdan integrering indebre , at EF-retten p dette omrde uden indskrnkninger skal tillempes af de to lande ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Patijn">
P hr . Sjstedts sprgsml vil jeg gerne svare , at det er rigtigt , at regeringskonferencen , nr den tager get samarbejde inden for rammerne af sjle tre op til behandling , bliver ndt til at beskftige sig med integreringen af det p.t. eksisterende samarbejde mellem de stater , som har tiltrdt Schengen-aftalen og dens gennemfrelse .
Jeg kan bekrfte , at situationen for Norge og Island , der gennem den aftale , der er underskrevet den 19. december 1996 , men endnu ikke er trdt i kraft , har indget en samarbejdsaftale med Schengen-staterne , som et led i denne undersgelse vil blive og er blevet tildelt srlig opmrksomhed ; det er dog for tidligt til med sikkerhed at kunne udtale sig om , p hvilken mde det prcist vil blive udmntet i regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har tre opflgende sprgsml til Rdets svar , som jeg takker for .
Det frste gr ud p , om det bliver ndvendigt at indg en ny aftale med Norge og Island , hvis Schengen-aftalen integreres i EUretten , eller om man kan ivrkstte den allerede foreliggende aftale , som landenes reprsentanter har undertegnet .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om Domstolens rolle : Hvis EU-Domstolen efter ndringen af traktaten kommer til at pdmme sager , der har med Schengen-aftalen at gre , betyder det da , at Island og Norge direkte underlgges EU-Domstolens dommere ?
<P>
Mit tredje sprgsml er : Hvordan vil man i fremtiden bre sig ad med at adskille , hvad der var omfattet af Schengen-aftalen , hvis denne integreres i traktaten , og hvad der hrer under eksempelvis Europol eller andre dele af den nuvrende sjle 3 ?
Bliver det ikke i praksis umuligt at adskille disse sprgsml , nr man skal afgre , hvilke regler der skal finde anvendelse i samarbejdslandene ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det er efter min mening for tidligt allerede nu at udtale sig , om der er behov for en ny aftale med Norge og Island i forlngelse af en eventuel ndring af aftaleforholdet mellem Den Europiske Union og Schengen-samarbejdet .
Det er muligt , og i s fald har Schengen-medlemsstaterne til hensigt i hvert fald i tide at indlede drftelser med Norge og Island .
Vi vil vge over , at vi p det punkt aldrig stiller Norge og Island over for en overraskelse eller en fuldbyrdet kendsgerning .
<P>
Deres andet sprgsml , De Europiske Fllesskabers Domstols retspraksis .
Hvis De Europiske Fllesskabers Domstol fr tildelt kompetence med hensyn til dele af hele Schengen-samarbejdet , hvis det nogensinde skulle komme til en fuldstndig integrering af Schengen i Den Europiske Union , bliver vi ndt til nrmere at regulere Norges og Islands position .
I vrigt er der i den Domstols-retspraksis , Norge og Island har med at gre , intet nyt , idet der inden for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde ogs foreligger srlige relationer til Europa-Domstolens retspraksis .
Sprgsmlet er , om det , sfremt integreringen af Schengen i sjle tre gennemfres , fortsat vil vre muligt at sondre .
Ja , helt bestemt , det er ganske enkelt et sprgsml om en prcis notering og en ordentlig gennemfrelse af aftalerne , sledes at der ikke p grund af en enkelt underskrift med hensyn til integreringen af Schengen opstr stor forvirring omkring , hvad Norge og Island nu prcis skulle eller ikke skulle vre bundet til ; det er ganske enkelt et sprgsml om klare aftaler , og det er efter min mening set i lyset af hele det koncept , der hedder fleksibelt samarbejde inden for rammerne af sjle tre , i det hele taget ikke noget srligt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg reprsenterer her Bayern , og jeg vil gerne for det frste sprge Dem om , hvorvidet tidsplanen for strigs og Italiens tiltrdelse af Schengen-aftalen str fast , og hvad De kan sige vedrrende den aktuelle tidsplan for tiltrdelsen .
For det andet vil jeg gerne sprge Dem om sikkerheden ved Den Europiske Unions grnser mod st .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Som formand for Rdet hverken kan eller m jeg besvare sprgsmlet om tidsplanen for strigs tiltrdelse af Schengen-aftalen og om , p hvilken mde det vil foreg .
Jeg hber , De forstr , og med hensyn til Deres supplerende sprgsml vedrrende sikkerheden ved Unionens grnse mod st vil jeg frst og fremmet foresl , at De som et led i subsidiaritetens rette anvendelse retter dette sprgsml til den kompetente myndighed i Bonn .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg vil gerne tage trden op fra det sprgsml , som Sjstedt stillede lige fr om den forvirring , der kan opst , hvis regeringskonferencen foreslr , at Schengen-aftalen integreres i EU-retten .
Mit sprgsml er : Ville det ikke vre klogere at vente med dette , indtil de eksisterende aftaler har kunnet drftes i de respektive parlamenter i Sverige , Norge og Island ?
Det kan jo give anledning til stor forvirring , hvis Schengenaftalen skal integreres i EU-retten , fr de respektive parlamenter har ratificeret disse aftaler .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Nu stiller De et sprgsml ikke til formanden for Rdet , men til et medlem af regeringskonferencen ; det vil jeg lige skelne imellem .
For det frste vil jeg sige , at der ikke afholdes en regeringskonference hvert r , s at vente er lig med at vente sine die , og jeg mener , at det er srdeles vigtigt at ophve denne usikkerhed , der nu en gang er opstet , fordi der p den ene side foregr en retsudvikling inden for rammerne af Den Europiske Unions frste og tredje sjle og p den anden side en retsudvikling og en retspraksis inden for rammerne af Schengen-aftalen , som er drligt koordinerede indbyrdes .
Jeg indrmmer det rligt , det er en institutionel svaghed inden for et samarbejdsomrde , der i vrigt af alle medlemsstater , der samarbejder i bde Den Europiske Union og Schengen-aftalen , anses for et hjt prioriteret omrde .
<P>
Det sprgsml , De bringer p bane , om hvordan prcist forholdet mellem Norge og Island bliver i det jeblik , den fri bevgelighed for personer pludselig reguleres inden for Den Europiske Union , er et sprgsml , der ogs br tages i betragtning ved anvendelse af unionstraktatens artikel 7A .
Eksistensen af fri bevgelighed for personer inden for rammerne af Den Europiske Union ved siden af eksistensen af Den Nordiske Pasunion skal reguleres p ordentlig vis enten inden for rammerne af Schengen eller af Den Europiske Union ; at det , som nogen antyder , skulle fre til stor forvirring eller uoverkommelige problemer , tror jeg overhovedet ikke p .
I min egenskab af nederlandsk statssekretr har jeg selv haft ren af at lede vore forhandlinger med Norge og Island om integrering af Norge og Island i Schengen-samarbejdet , og jeg synes , at det forlb yderst glat .
Med hensyn til de nordiske landes og i srdeleshed Norges og Islands approach venter jeg , at de gr ind for pragmatiske indfaldsvinkler og lsninger , der lader disse to landes suvernitet vederfares fuld retfrdighed ; det er et udgangspunkt , der aldrig har vret omstridt .
Jeg venter overhovedet ingen problemer i den sammenhng , og derfor mener jeg , at Deres antydning af , at vi skaber forvirring , og at vi br udstte det hele , er ensbetydende med at flygte fra de problemer , det haster med at f lst nu .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 .
<P>
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 9 af Manuel Medina Ortega ( H-1045 / 96 ) :
<P>
Om : Udformningen af euro-sedler
<P>
Mener Rdet , at udformningen af den nye euro-seddel , p hvis bagside der findes et Europakort , som ikke medtager Kreta og andre grske er , de franske oversiske departementer , de portugisiske grupper Aorerne og Madeira samt de spanske grupper og byer Baleaerne , De Kanariske er , Ceuta og Melilla , er den mest hensigtsmssige til at afspejle den europiske identitet ?
og sprgsml nr . 10 af Ulf Holm ( H-0085 / 97 ) :
<P>
Om : Euro-mnterne
<P>
I forbindelse med udformningen af den nye euro-valuta er det i de svenske medier blevet oplyst , at euro-mnterne vil komme til at indeholde nikkel . Af hensyn til forbrugerne vil det vre meget uheldigt , hvis mnterne indeholder nikkel .
Nikkelallergi er i dag den mest almindelige form for kontaktallergi : mere end hver tiende kvinde er ramt af den .
<P>
Er Rdet klar over dette problem ?
<P>
Agter Rdet at gre euro-mnterne helt nikkelfri ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Patijn">
Bde hr .
Medina Ortegas og hr . Holms sprgsml vedrrer udformningen af de nye EURO-sedler og EURO-mnter .
For det frste er det med hensyn til sedlerne sdan , at Den Europiske Centralbank i henhold til traktaten har eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler .
Det Europiske Monetre Institut overvger den tekniske forberedelse af EURO-sedlerne .
Det Europiske Monetre Institut har i sin pressemeddelelse af den 13. december 1996 i anledning af prsentationen af den udformning , hr . Medina Ortega sigter til , understreget , at det for det frste sammen med formgiverne fortsat vil arbejde p en forbedring af pengesedlerne og for det andet , at Den Europiske Centralbank i 1998 vil tage en beslutning om den definitive udformning og starten p produktionen af pengesedlerne .
<P>
Med hensyn til EURO-mnterne og hr . Holms sprgsml tror jeg nok , jeg kan oplyse Dem om , at mntdirektrgruppen i jeblikket er beskftiget med mnternes tekniske specifikationer .
EURO-mntens udformning og materialevalget har vret genstand for indledende drftelser p et mde i Unionens Finansministerrd den 27. januar i r .
Og ved den lejlighed , og det meddeler jeg eftertrykkeligt , har ogs mnternes nikkelindhold eller indgelsen af nikkel i mntens sammenstning vret drftet .
Rdet ( finansministrene ) har anmodet mntdirektrgruppen om at gennemfre en nrmere undersgelse og om at fremstte forskellige lsningsforslag .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand for Rdet , frst og fremmest skal jeg sige til Dem , at Deres ord beroliger mig , fordi vi frst skal komme med den endelige udformning 1 1998 .
<P>
Jeg vil simpelthen bede om , at man gennem Rdets formandskab orienterer Den Europiske Centralbank om , at millioner af europiske borgere p De Kanariske er , p Azorerne , p Madeira , p de grske er , i Ceuta , i Mellila , dvs. en rkke meget vigtige omrder , er bekymrede over , at man p dette kort - hvor der lader til at vre lighedstegn mellem kortet og gyldigheden af mnten - ikke har medtaget deres omrder , fordi man kunne f mistanke om , at mnten ikke var gyldig i disse regioner .
<P>
Selv om dette problem mske forekommer dem ubetydeligt , giver det anledning til stor bekymring for indbyggerne i disse regioner , og jeg vil gerne have sikkerhed for , at man gennem Rdets formandskab orienterer Den Europiske Centralbank om denne bekymring hos de parlamentsmedlemmer , som i et vist omfang reprsenterer disse omrder .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil gerne give tilsagn om , at jeg vil overbringe hr . Medina Ortegas bemrkninger til Det Europiske Monetre Institut .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Jeg takker den ansvarlige minister for svaret .
Det glder mig at hre , at De ikke har taget endelig stilling til sprgsmlet om mnternes eventuelle nikkelindhold .
Der kan jo fremstilles mnter helt uden nikkel .
I Sverige har vi eksempelvis bde nikkelfrie tikroner og femkroner .
De nvnte , at procentandelen af nikkel i de nye mnter skulle reduceres .
Svenske enkroner , for eksempel , indeholder hjst 25 % nikkel .
Det ville interessant at f at vide , hvilke procentsatser der drftes .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr . Holm vil forst , at han i dette jeblik sprger formanden for Rdet om mere , end denne kan svare p .
Jeg vil foresl , at han afventer mntdirektrernes rapport til finansministrene og navnlig ogs afventer de konklusioner , finansministrene knytter til mntdirektrernes rapport .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Nikitas Kaklamanis ( H-1046 / 96 ) :
<P>
Om : illers trusler mod en medlemsstat
<P>
Iflge telegrammer fra samtlige pressebureauer i Ankara afgav den tyrkiske udenrigsminister , Tansu iller , da hun vendte tilbage fra Det Europiske Rds mde i Dublin , flgende erklring i den tyrkiske hovedstads lufthavn :
<P>
 Hvis Europa ikke modtager vor udstrakte hnd , og hvis Tyrkiet forbliver uden for EU , s har Grkenland sandelig noget at frygte  .
<P>
Hvorledes har Rdet til hensigt at reagere p denne direkte trussel mod n af EU ' s medlemsstater , hvilket er i benbar modstrid med nden i de 15 ' s erklring af juli 1996 ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Patijn">
Rdet tillgger den videre udvikling af Den Europiske Unions forbindelser med Tyrkiet stor betydning , svel p det konomiske som p det politiske omrde .
Der er dog stadig en rkke anliggender vedrrende forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , der venter p at blive lst .
I tilslutning til den redegrelse , Rdet har afgivet den 15. juli 1996 , fortstter formandskabet sine bestrbelser p en videreudvikling af dialogen og samarbejdet med Tyrkiet med henblik p at yde et bidrag til tilvejebringelsen af lsninger af endnu uafgjorte sprgsml .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg takker formanden for svaret , som jeg imidlertid vil knytte flgende kommentar til : Jeg hrer til dem , der sttter Tyrkiets europiske drejning .
Ja , jeg vil g s vidt som til at sige , at jeg gr ind for Tyrkiets fulde medlemskab af Den Europiske Union , men p en betingelse : at Tyrkiet accepterer Den Europiske Unions principper med hensyn til demokrati , menneskerettigheder , menneskelig vrdighed samt de konomiske betingelser , som Den Europiske Union krver opfyldt af alle lande , der nsker at blive optaget i den europiske familie .
<P>
Jeg fik imidlertid ikke noget svar p mit egentlige sprgsml .
Jeg vil derfor sprge Rdet : glder De Femtens erklring af juli 1996 ?
Hvis den glder , hvor lnge vil De vente p et svar fra fr . Ciller , om hun accepterer den eller ikke ?
Og hvis hun ikke svarer , for der er trods alt get 8 mneder , hvordan agter Rdet s at reagere ? Og til sidst et sprgsml med relation til fr .
Cillers udtalelser : hvordan forholder Rdet sig til fr . Cillers udtalelser om , at hvis Den Europiske Union ikke indleder forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU , vil det aldrig tillade , at Cypern bliver medlem af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Redegrelsen af den 15. juli 1996 vedrrte for s vidt ikke Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union , men ikrafttrdelse af toldunionen med Tyrkiet , og det er det , der er p tale .
Endnu er efter min mening ikke alle betingelser opfyldt til punkt og prikke , og jeg mener , det er bydende ndvendigt , at Rdet fortstter sin dialog med Tyrkiet med henblik p at opn fuld overensstemmelse med hensyn til de betingelser , der er indeholdt i denne redegrelse fra 1996 , sledes at toldunionen for Rdets vedkommende kan trde i kraft hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 12 .
<P>
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 13 af Thomas Megahy ( H-0005 / 97 ) :
<P>
Om : Aldersgrnser i forbindelse med rekruttering til EU-institutionerne - Annoncering i Irland
<P>
Hvilke foranstaltninger er Rdet i frd med at trffe med hensyn til annoncering af sine udvlgelsesprver i Irland efter vedtagelsen af Employment Equality Bill 1996 ( lov om lige beskftigelsesmuligheder ) , som forbyder aldersdiskriminering i offentliggjorte jobannoncer ? og sprgsml nr .
14 af Brian Crowley ( H-0097 / 97 ) :
<P>
Om : Diskriminerende aldersgrnser
<P>
Er Rdet enig i , at lave aldersgrnser for ansgere til stillinger i EU-institutionerne er en diskrimination mod en stor del af arbejdsstyrken , og vil Rdet endvidere jeblikkeligt trffe foranstaltninger til , at aldersgrnsen p 35 r for ansgere til administrative stillinger i EU-institutionerne ophves ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Patijn">
Besvarelse af sprgsmlene fra de rede parlamentsmedlemmer Megahy og Crowley . Tillad mig at besvare dem under t , som De allerede har antydet .
For ansttelsesproceduren for tjenestemnd i Den EuropFiske Union gFlder vedtFgten for tjenestemFnd i De Europiske Fllesskaber og alts udelukkende fllesskabsret .
Dette sikrer ensartet behandling i alle medlemsstater .
Ansttelsesproceduren , som er baseret p udvlgelsesprver , findes forklaret i vedtgtens artikel 29 og bilag III .
I henhold til bilag III ' s artikel 1 , litra g specificerer meddelelsen om udvlgelsesprven om ndvendigt en aldersgrnse , der kan tillempes af hensyn til srlige situationer .
Sledes bliver aldersgrnsen i praksis i visse tilflde forhjet , eksempelvis med fem r , idet man tager hensyn til opdragelse af endnu ikke skolepligtige brn , eller en forhjelse i tilflde af militrtjeneste eller et handicap .
Sledes kan aldersgrnsen ogs tilpasses arbejdsmarkedssituationen i visse sektorer .
For to r siden besluttede fllesskabsorganerne , herunder Rdet , at rationalisere deres ansttelsesmetoder og forpligtigede sig til at rekruttere embedsmnd via stillingsannoncer , der vedrrer flere institutioner , medmindre en bestemt institution har specifikke behov .
Ligeledes har de af budgetmssige rsager og af rsager , der hnger sammen med bestemte oplyste kvalitetskrav , i hvilken sammenhng jeg henviser til vedtgtens artikel 27 , besluttet generelt at hndtere en aldersgrnse p 35 r for adgang til udvlgelsesprverne til begyndelseslnklasserne .
Og begyndelseslnklasserne er D4 , D3 , C5 , B5 , A8 og A7 .
De budgetmssige rsager hnger i srdeleshed sammen med det forhold , at bidragsperioden til pensionsordningen er p 35 pensionsgivende tjenester .
Jeg henviser til vedtgtens artikel 77 , andet afsnit .
Med hensyn til kvalitetskravene , som formuleret i vedtgtens artikel 27 , er det blevet konstateret , at der p grund af aldersgrnsen p 35 r kan ansttes embedsmnd , der , som vedtgten krver , opfylder de hjeste krav til kvalifikationer og indsats .
Med hensyn til adgangen til mellemlnklasserne , og her menes mere specifikt lnklasserne D1 , C3 , C1 , B3 , B1 og A5 , er den generelle aldersgrnse 50 Dr .
Endelig vil jeg understrege , at der i henhold til vedtgtens artikel 27 , andet afsnit ved udvlgelsen af embedsmnd ikke tages hensyn til race , tro eller kn .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Jeg takker rdsformanden for hans meget udfrlige svar p de generelle sprgsml .
<P>
Lad mig sige , at jeg slet ikke er overbevist om , at han p nogen mde har argumenteret godt for at diskriminere mod ldre mennesker ved at begrnse deres alder til 35 r .
Jeg hber , at nr regeringskonferencen afsluttes - og det nederlandske formandskab vil spille en stor rolle i denne henseende - vil der vre en bestemmelse om ikke-forskelsbehandling , som gr dette umuligt i fremtiden .
<P>
Mit specifikke sprgsml vedrrte den situation , der nu synes at opst i en af medlemsstaterne - og jeg komplimenterer Irland for at tage dette skridt - som har forbudt stillingsannoncer , som indeholder en aldersdiskriminering .
Det , jeg gerne vil have at vide , er flgende : Hvis Rdet rekrutterer personale i Irland - og den br vre i stand til at rekruttere personale i Irland til stillinger i EU-institutionerne - har det s overvejet , hvordan dette kan gres , hvis den irske regering siger , at den ikke vil tillade aldersdiskriminering i stillingsannoncerne i sine aviser ?
Hvordan vil Rdet s rekruttere personer fra Irland til disse stillinger ?
<P>
Mener rdsformanden ikke , at det ville vre bedre at lgge det irske eksempel til grund og anvende det i hele Fllesskabet , da der s ikke ville vre noget problem ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det er efter min mening for tidligt at udtale sig om sprgsmlet om , prcis hvad regeringskonferencen vil bringe med hensyn til et forbud mod diskriminering .
Jeg er klar over Deres problemstilling med hensyn til irsk ret og til den irske ansttelsespraksis .
Jeg kan kun sige Dem , at vi her drfter fllesskabsret , der i generel forstand finder anvendelse , og at irsk ret finder anvendelse p irsk statsomrde .
Irsk ret finder ikke specifikt anvendelse p ansttelse af Den Europiske Unions embedsmnd .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil ogs gerne takke rdsformanden for hans meget omfattende svar og ogs for hans meget omfattende manglende svar , for selv om hr . Megahy og jeg stillede to forskellige sprgsml fra mske to forskellige vinkler , er det resultat , vi nsker at se , det samme .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at jeg er enig med rdsformanden , nr han siger , at det er for tidligt at tale om , hvad resultatet af regeringskonferencen vil blive , da Parlamentet allerede har forelagt adskillige forslag med hensyn til , at der i den nye traktat skal optages en bestemmelse om ikke-forskelsbehandling .
I det traktatudkast , som det irske formandskab udarbejdede under sin embedsperiode sidste r , var der ogs en specifik artikel , som vedrrte ikke-forskelsbehandling , og som specifikt nvnte alder .
<P>
Har rdsformanden mon kendskab til den demografiske undersgelse , som Kommissionen har gennemfrt i Den Europiske Union , og som viser , at befolkningen bliver ldre , og at hvis vi nsker at bestte stillinger i EUinstitutionerne , er der behov for en ndring af aldersgrnsen .
<P>
Det glder mig at se , at for de hjere stillinger er aldersgrnsen 50 r , men mske burde man til alle stillinger kunne rekruttere personale med den samme grnse , og vi br jeblikkeligt se nrmere p dette .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg takker det rede parlamentsmedlem for hans iagttagelse vedrrende regeringskonferenceforslaget fra det irske formandskab , men jeg holder fast i mit svar , at det er for tidligt at spekulere over sprgsmlet om , hvad regeringskonferencen vil bringe med hensyn til anti-diskriminationsemner .
Jeg ser Deres demografiske argumenter , men jeg kan til gengld fremfre , at regulering p EU-plan ikke er mejslet i sten for evigt , og nr arbejdsmarkedet og den demografiske situation giver anledning til det , kan vi tage det op til fornyet overvejelse .
I jeblikket ser jeg ingen grund til at anmode Unionens institutioner om at fre en anden ansttelsespolitik end den , der er vedtaget .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for dette omfattende svar .
Jeg er enig med hr . Megahy i , at det er lidt vanskeligt at flge den logiske begrundelse for dette .
Af budgetmssige rsager sagde han , og det vedrrer pensionsrettigheder .
Man kan vel tnke sig den situation , at en person , der er over 35 r , medtager en pension , og ville den ikke ogs tlle med ?
De siger ganske givet ikke , at der ikke er nogen over 35 , som kan vre tilstrkkeligt kompetent til at bestte en stilling i en af EU-institutionerne ?
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han ikke er rede til at tage situationen op til fornyet overvejelse i lyset af de demografiske udviklingstendenser , som hr . Crowley omtalte .
Han er mske rede til at tage det op til fornyet overvejelse i betragtning af , at den logiske begrundelse for det , hverken med hensyn til pensioner eller kompetence , ikke er tilstrkkelig , og at det br tages op til fornyet overvejelse ene og alene p baggrund af , at det er diskriminerende .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Fllesskabsinstitutionernes personalepolitik er rlig indrmmet ikke helt mit speciale .
Jeg er ikke bekendt med , at det nuvrende udgangspunkt for ansttelse i de forlbne r skulle have voldt fllesskabsinstitutionerne t eneste problem med hensyn til at holde personalebestanden p et hjt kvalitativt niveau .
S ud fra den synsvinkel ser jeg ingen grund overhovedet til nu at udfolde initiativer med henblik p at ndre praksis eller reglerne p dette punkt .
For en fuldstndigheds skyld skal jeg oplyse , at dette er et sprgsml , hvor Europa-Kommissionen har initiativretten , og sfremt Europa-Kommissionen enten fornemmer , at arbejdsmarkedet ikke lngere er i overensstemmelse med gldende forskrifter , eller at der foreligger alvorlige spndinger med hensyn til principperne om ikke-diskriminering , er jeg overbevist om , at Europa-Kommissionen ufortvet vil gre sin initiativret gldende .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Seal">
Det glder mig overordentlig meget at hre , at disse bestemmelser ikke er hugget i sten og kan ndres .
Det er vigtigt at vende tilbage til EU-borgernes lngere levetid .
I betragtning af , at menneskene lever lngere og skal arbejde lngere , samt det benlyse behov for flere erfarne personer og den fortrffelige beslutning , som den irske regering har taget , kunne Rdet s ikke nu , uden at vente p regeringskonferencen , undersge situationen og forelgge forslag med henblik p at afskaffe aldersdiskrimineringen i hele Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil viderebringe det rede parlamentsmedlems bekymringer til Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Ioannis Theonas ( H-0007 / 97 ) :
<P>
Om : Tyrkiske trusler i forbindelse med opstilling af missiler p Cypern
<P>
23 r efter den tyrkiske hrs invasion af Cypern og dens fortsatte besttelse af 40 % af ens territorium har USA og visse af EU ' s medlemsstater , idet de overser Tyrkiets indlysende militre overlegenhed , forbudt Republikken Cypern at kbe russiske forsvarsmissiler , med den pstand at dette vil gribe forstyrrende ind i magtbalancen i et af verdens mest militariserede omrder .
<P>
Mener Rdet ikke , at Republikken Cypern er i sin fulde ret til at ge sin forsvarskapacitet ? Hvilke foranstaltninger vil Rdet ivrkstte med henblik p at imdeg de tyrkiske forsg p at afskrkke Cypern fra at opstille dette luftvrnsforsvarssystem ?
Har Rdet overvejet at stille forslag om afmilitarisering af en under international kontrol - dvs. tilbagetrkning af de tyrkiske besttelsestropper og bosttere - inden for rammerne af en retfrdig og bredygtig lsning p det tyrkisk-cypriotiske problem p grundlag af FN ' s beslutninger ?
Vil disse ml vre en del af de initiativer , EU vil tage i omrdet ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Patijn">
Hr . Theonas rejser et vigtigt sprgsml .
Rdet opfordrer alle involverede parter til at udvise tilbageholdenhed og til ikke at ivrkstte aktioner , der ville kunne hindre eller vanskeliggre samtalerne senere p ret , der vil foreg under det internationale samfunds auspicier .
De hndelser , der for nylig har fundet sted p Cypern viser endnu en gang , at det er presserende ndvendigt inden for rammerne af De Forenede Nationer og i overensstemmelse med FN-Sikkerhedsrdets resolutioner at ivrkstte initiativer til tilvejebringelse af en altomfattende politisk lsning for Cypern p grundlag af en fderation af to zoner med to samfund .
Inden for denne kontekst gr Rdet ind for en afmilitarisering af en .
Rdet bekrfter sin fulde sttte til De Forenede Nationers generalsekretr og dennes srlige reprsentant for Cypern .
<P>
Den 25. februar i r afholdes mde i Associeringsrdet for Cypern .
Ved denne lejlighed vil der blandt andet blive udvekslet synspunkter om situationen i den stlige del af Middelhavsbkkenet og selvsagt ogs p Cypern .
Endvidere har Den Europiske Union ved flere lejligheder opfordret Tyrkiet til at yde et bidrag til en lsning for Cypern i henhold til resolutioner fra FN-sikkerhedsrdet .
<P>
Ambassadr Heaslip , som er formandskabets reprsentant for Cypern , vil indg et tt samarbejde med alle involverede parter og ogs selv tage en del initiativer i denne sag .
<P>
Med hensyn til fremme af sikkerheden inden for rammerne af EU-initiativer til fordel for regionen peger Rdet p Euro-Middelhavsprocessen , inden for hvis rammer der i jeblikket som del i vort partnerskab udarbejdes tillidvkkende foranstaltninger p det politiske og sikkerhedsmssige omrde .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for hans svar .
Men jeg vil ogs udtrykke min dybe bekymring over , at Den Europiske Union indtil nu har undladt at fordmme de tyrkiske trusler mod Cypern .
<P>
Naturligvis gr jeg ind for en politisk lsning p det cypriotiske problem .
Jeg nsker p ingen mde en militr lsning p problemet ; men jeg mener , at et land er forpligtet til at vedligeholde og styrke sit forsvar , og naturligvis vil en forstrkning af forsvaret bekymre den , der planlgger et angreb .
Med mindre det forholder sig sdan , at de pgldende missiler ikke er forsvarsmissiler .
Men s vidt jeg har hrt og ved , er der tale om forsvarssystemer , hvorimod Cypern ustandseligt udsttes for trusler fra Tyrkiet . Truslerne er ogs rettet mod dets ret til at blive optaget i Den Europiske Union - en ting , som jeg ikke synes , formanden for Rdet svarede p - trusler om , at Tyrkiet vil hindre Cyperns optagelse , hvis det ikke fr opfyldt sine egne krav .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg har forstelse for det rede parlamentsmedlems bekymring .
Rdet vil i sine regulre kontakter med alle involverede , herunder den tyrkiske og den cypriotiske regering , anspnde sig til det yderste for at arbejde hen imod en nedtrapning af den politiske spnding .
Selvom jeg i revis har arbejdet for Forsvarsministeriet , vil jeg foresl , at der ikke indledes en debat vedrrende den absolutte ndvendighed af anskaffelse af raketter med en rkkevidde p 150 km som legitimt forsvar mod trusler p Cypern .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Alfred Lomas ( H-0008 / 97 ) :
<P>
Om : Gidsler i Kashmir
<P>
Vil Rdet som flge af den meget hrde vinter i Kashmir lgge pres p den indiske regering for at f den til at gre et nyt forsg p at sikre frigivelsen af gidslerne ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Lomas ' sprgsml kan jeg sige flgende .
Siden starten p denne gidseltagningsaffre i Kashmir har Den Europiske Union rettet flere henvendelser til de indiske og pakistanske myndigheder med anmodning om ikke at spare noget middel for at fre denne krise til en lykkelig afslutning .
Desvrre er der ikke gjort fremskridt p dette punkt , og de nyheder , der er net frem i de forlbne mneder , har vret f og modstridende .
Formandskabet vil anstrenge sig til det yderste for at lette gidslernes dramatiske situation og vil fortsat rejse sprgsmlet over for de kompetente myndigheder i de involverede lande .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Jeg takker Rdet for dette svar og for den indsats , det har gjort tidligere .
Men der synes virkelig at vre blevet noget stille omkring det hele i den senere tid , selv om befolkningen i Kashmir selv er srdeles foruroliget og har arbejdet for - navnlig JKLF - at f dem frigivet .
Det er virkelig den indiske regerings problem .
Det er jo den , der kontrollerer Kashmir .
Det er derfor , jeg i mit sprgsml anmoder om , at der lgges pres p den indiske regering .
<P>
Mener Rdet endvidere ikke , at den egentlige lsning med henblik p at standse disse former for handlinger - og der har vret tale om mange tab af menneskeliv i Kashmir gennem rene - vil vre at give befolkningen selvbestemmelse ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
For nu at starte med det sidste sprgsml , vil jeg mene , at lsningen p Kashmir-sprgsmlet m findes i direkte forhandlinger mellem de berrte regeringer .
Om det udmunder i self-determination eller noget andet , er Den Europiske Union ikke den frste til at give en bedmmelse af .
Jeg har taget det rede parlamentsmedlems bekymringer med hensyn til gidseltagningsaffren til efterretning .
Jeg vil overveje , om det kan vre anledning til at give den en tand mere .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar til hr . Lomas .
Til trods for de foranstaltninger , Rdet har truffet tidligere , vil jeg gerne have oplyst , hvilke yderligere foranstaltninger Rdet agter at trffe i de kommende uger i forbindelse med gidselsituationen , som nu har trukket ud i temmelig lang tid , og som forrsager en del lidelser for de pgldende familier . Hvilke politiske foranstaltninger vil den endvidere trffe med henblik p at f en lsning p situationen i Kashmir , som br baseres p princippet om selvbestemmelse .
Det er det , befolkningen selv nsker , for slet ikke at tale om de involverede regeringer .
<P>
Dette er et sprgsml , som optager millioner af vlgere i Storbritannien og absolut ogs tusinder af mine egne vlgere , som har forbindelser til Kashmir .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg siger tak til det rede parlamentsmedlem for den meget trffende mde , han har formidlet sine bekymringer p .
Jeg nsker eftertrykkeligt at fjerne den misforstelse , at Kashmir inden for rammerne af Rdet ikke skulle f tildelt opmrksomhed .
Der finder regelmssige drftelser sted , navnlig inden for De Politiske Direktrers Komit , blandt andet om Kashmir-sprgsmlet .
Vi prver meget omhyggeligt at finde gode udgangspunkter med henblik p enten ved diplomatiske skridt eller givetvis fremover ved udsending af en trojkamission ikke kun at vre velorienteret om situationen i Kashmir , men ogs med henblik p meget indtrngende drftelser med de indiske og de lokale myndigheder om emner som den gidseltagningsaktion , sprgsmlsstillerne sigter til .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Sir Jack Stewart-Clark ( H-0015 / 97 ) :
<P>
Om : Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og det nederlandske formandskabs arbejdsprogram
<P>
I sit arbejdsprogram henstiller det nederlandske formandskab , at der vedtages et flerrigt program for medlemsstaternes udveksling af viden vedrrende forskningsmetoder , offentlige oplysningskampagner og faciliteter for specifikke mlgrupper .
Det tilfjes , at det i denne forbindelse er vigtigt med et nrt samarbejde mellem fagfolk p sundhedsomrdet , de retlige myndigheder og politiet .
<P>
Det er forbavsende , at Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug som sdant ikke nvnes i denne forbindelse .
<P>
Kan Rdet bekrfte , at centret i videst muligt omfang vil blive brugt for at sikre en behrig koordinering mellem de forskellige organer ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Patijn">
I anledning af Sir Jack Stewart-Clarks sprgsml kan jeg sige flgende .
Det Europiske Rd i Dublin har fet forelagt en fremskridtsberetning vedrrende narkotikabekmpelse , indeholdende en rkke punkter , hvor man burde stte ind i 1997 .
t af disse punkter er , at forskning skal spille en strre rolle ved narkotikabekmpelsen .
I det nyligt vedtagne fllesskabshandlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed spiller forskning en vigtig rolle .
Programmets forml er blandt andet at fremme viden om narkotika , narkotikamisbrug og dets flger og endvidere viden om midler og metoder til forebyggelse .
Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug EONN fr tildelt en vigtig rolle heri .
Kommissionen vil ved godkendelsen af handlinger inden for rammerne af fllesskabshandlingsprogrammet tage hensyn til EONN ' s aktiviteter , sledes at der ikke opstr undvendige overlapninger .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Jeg lytter til det , De siger , men vi har i dyre domme oprettet dette overvgningscenter i Lissabon .
Det er absolut af afgrende betydning .
Der er i hver af nationalstaterne en rkke centre , som kaldes narkotikaafvnningscentre , og som str i forbindelse med narkotikaovervgningscentret .
Det er absolut af afgrende betydning , at dette overvgningscenter stttes af Rdet og de nationale regeringer .
<P>
Grunden til , at jeg stillede dette sprgsml , hr. rdsformand , var , at De talte om udvekslingen af oplysninger om forskellige sprgsml i forbindelse med narkotika .
Overvgningscentret blev rent faktisk slet ikke nvnt .
<P>
Mit sprgsml er derfor : for det frste - og De besvarede til dels dette - sttter Rdet fuldt ud overvgningscentret , og for det andet , vil Rdet sikre , at narkotikaafvnningscentrene i nationalstaterne stttes fuldt ud , og at kvaliteten af de oplysninger , der kommer fra dem , er s gode , som de p nogen mde kan vre ?
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan besvare det rede parlamentsmedlems frste rammende sprgsml med et uforbeholdent ja .
Vi er af den overbevisning , at Overvgningscentret fortjener al vor sttte , taget i betragtning omfanget og arten af den problematik , vi har med at gre i Vesteuropa med hensyn til narkotikamisbrug og narkotikahandel .
Der er ogs en anden grund , og det er noget , der ogs spiller en vis rolle for den nederlandske approach til narkosprgsmlet .
Vi er af den mening , at den voksende opmrksomhed om forebyggelse og forhindring af , at mennesker kommer i kontakt med narkomiljet og misbrugsmiljet ved siden af bekmpelse af kriminalitet og ved siden af straf , er t af de vigtigste instrumenter til at f strre kontrol over dette vederstyggelige problem , der i revis har vret og ogs i rene fremover vil vre en trussel .
Jeg deler det rede parlamentsmedlems bagvedliggende tanke , der gr ud p , at man for at f et komplekst problem under kontrol er ndt til at vide , ndt til at mle , og at man frem for alt br rde over plidelige og enslydende data med hensyn til , hvordan problemet manifesterer sig , og hvordan det tager sig ud i de forskellige medlemsstater .
Jeg gr alts absolut ind for den indfaldsvinkel , det rede parlamentsmedlem har valgt .
Jeg vil ganske bestemt gre den nederlandske sundhedsminister , der i vrigt er ekspert med hensyn til narkotikaforebyggelse , opmrksom p det .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 18 af Niels Sindal ( H-0018 / 97 ) :
<P>
Om : Ratificering af Europaaftaler
<P>
Der er get to r , siden Europaaftalerne med Estland , Letland og Litauen blev undertegnet .
Dette til trods har en rkke lande ( Belgien , Grkenland , Frankrig , Italien , Portugal og Det Forenede Kongerige ) stadig ikke ratificeret aftalerne .
Hvad vil Rdsformandsskabet gre for at sikre , at disse lande ratificerer aftalerne ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Patijn">
I anledning af hr .
Sindals sprgsml vil jeg sige flgende . Europaaftalerne om associering med Estland , Letland og Litauen blev undertegnet den 12. juni 1995 , alts for lidt over halvandet r siden .
Siden da er ratifikationsproceduren sat i vrk , og i nuvrende stade er procedurerne afsluttet i ni medlemsstater .
Som det rede parlamentsmedlem er klar over , har hvert parlament sine procedurer og fremgangsmder .
Det tilkommer det ikke mig at g nrmere ind p eller at kommentere .
I vrigt br man ikke vkke det indtryk , at ratifikationsprocedurerne med hensyn til Europaaftalerne med de tre baltiske stater ikke skrider tilstrkkeligt frem .
Ratificeringen af Europaaftalerne med andre lande i Central- og steuropa har ogs taget sin tid , nemlig to r .
Med hensyn til andre vigtige aftaler som den med Rusland og Ukraine , som blev undertegnet i juni 1994 , er procedurerne stadig ikke afsluttet .
Jeg vil dog fremhve , at formandskabet benytter enhver lejlighed til at henlede medlemsstaternes opmrksomhed p , at de ikke-frdigbehandlede ratifikationsprocedurer med hensyn til de forskellige aftaler , herunder aftalen med de baltiske stater , skal fremskyndes .
Af den grund har formandskabet fuld tillid til , at de medlemsstater , der endnu ikke har afsluttet ratifikationsproceduren med hensyn til aftalerne med de baltiske stater , vil tage de ndvendige skridt til at gre det hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=249 NAME="Sindal">
Tak for svaret .
Det glder mig , at Rdet ikke ser nogen problemer , men Rdet m forst , at ansgerlandene Estland , Letland og Litauen har vret bekymrede over , at man ikke flte den samme entusiasme , som Unionen har udvist over for andre ansgerlande , f.eks. Polen , Ungarn og Tjekkiet .
Vi har besluttet , at alle er lige for ansgning .
Mit sprgsml er derfor : Kan Rdet bekrfte , at Kommissionen ikke har favoritter i sin forberedelse af optagelse af nye lande ?
Jeg skal sige Dem , at det er den opfattelse , jeg er blevet mdt med som afget formand for Delegationen for Forbindelserne med Estland , Letland og Litauen .
Jeg hber , De kan svare p det .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet ikke har nogen favoritter blandt de elleve lande , der har ansgt om medlemskab af Den Europiske Union .
Medlemskabet br mest muligt vre baseret p en objektiv anvendelse af de under Det Europiske Rd i Kbenhavn formulerede kriterier .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Det , der gr , at det haster med at f gennemfrt disse ratifikationer , er den situation , som vi i forskellige henseender befinder os i .
Jeg tnker p , at regeringsforhandlingerne er i gang , og at optagelsesforhandlingerne med bl.a. de baltiske lande jo skal pbegyndes et halvt r efter , at de er afsluttet .
Det kan naturligvis give anledning til bekymring for , at ratifikationerne ikke fremmes i tilstrkkelig grad .
De sagde , hr. minister , at De ville blive ved at tage sprgsmlet op .
Jeg regner med , at De vil gre dette i Rdet , og at De vil opfordre deres ministerkolleger fra de lande , som endnu ikke har ratificeret , til at anmode deres parlamenter om snarest muligt at tage fat p denne sag .
I s fald er der efter min opfattelse ingen grund til bekymring , hverken i Baltikum og eller i denne forsamling .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det er ikke min fornemmelse , at der er grund til uro i de baltiske stater , heller ikke med hensyn til processen med en nrmere udformning af hele tiltrdelsesstrategien , der starter senere p ret , efter at Kommissionen har afgivet udtalelse om den mde , hvorp forhandlingerne skal foreg .
Sfremt De i Deres egenskab af medlemmer af Europa-Parlamentet er bekymrede over de langsommelige ratifikationsprocedurer , der hndteres i visse nationale parlamenter , vil jeg opfordre alle , der har kendskab til nationale parlamentsmedlemmer , der ikke tilendebringer disse procedurer p behrig vis , til at kontakte dem og at vre grundigt p nakken af dem .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 19 af Jan Andersson ( H-0020 / 97 ) :
<P>
Om : Initiativer til bekmpelse af eftersprgslen efter narkotika
<P>
Narkotikamisbruget i Europa er stort .
Handlen med og brugen af syntetiske stoffer er stigende .
Selv om landene i EU ikke er enige om , hvorledes narkotikabekmpelsen skal foreg , er det p hje tid , at EU udformer en strategi for at dmme op for det gede misbrug . Denne strategi skal bde glde udbuddet af og eftersprgslen efter narkotika .
Det nederlandske formandskabs program indeholder en rkke generelle synspunkter om narkotikabekmpelse . Der skal gres en indsats mod handlen med narkotika og udveksles erfaringer opnet ved forskellige forebyggende programmer .
Dette kan jeg tilslutte mig . Derimod savner jeg foranstaltninger til begrnsning af eftersprgslen .
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger vil det nederlandske formandskab trffe for at mindske eftersprgslen efter narkotika ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Patijn">
Jeg nsker at henlede det rede medlems opmrksomhed p vedtagelsen den 16. december 1996 af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et fllesskabshandlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed .
Dette program indeholder en hel rkke foranstaltninger til fremme af og sttte for virkeliggrelsen af dette ml .
Programmet fokuserer primrt p de flgende to indsatsomrder .
For det frste indsatsen i forbindelse med oplysningerne og evalueringen , idet formlet er at fremme viden om narkotika , narkotikamisbrug og dets flger samt om midler og metoder til forebyggelse af narkotikamisbrug og de dertil knyttede risici .
Dette foregr mere specifikt ved at udnytte oplysningerne fra Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og , som vi lige var inde p fr , de muligheder , der ligger i de eksisterende fllesskabsprograminstrumenter .
<P>
Det andet indsatsomrde vedrrer indsatsen inden for oplysning , undervisning og uddannelse , der tager sigte p at yde et bidrag til forbedring af oplysningen , undervisningen og uddannelsen med henblik p at forebygge narkotikamisbrug og dertil knyttede risici .
Navnlig inden for unge i deres egne omgivelser , hjem , skole , universitet , fritidsbeskftigelse og srligt udsatte grupper herunder tidligere narkotikamisbrugere .
Kommissionen vil tage sig af den nrmere udformning af handlingsplanen .
<P>
Som det rede parlamentsmedlem med rette anfrer , vil det nederlandske formandskab forsat koncentrere sine bestrbelser om udveksling af erfaringer med forebyggelse af narkotikamisbrug .
Endvidere vil det blive undersgt , hvilke elementer i den flles aktion - narkotika - som vedtaget af Rdet i december 1996 , der fortjener at blive implementeret som et led i forebyggelse af narkotikamisbrug .
Jeg nsker nu for god ordens skyld at gre de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p , ikke kun hr . Andersson , men ogs andre , der i lighed med mig er strkt optaget af dette sprgsml , at hele dette kompleks af forskning og forebyggelse af narkotikasprgsmlet samt narkotikasprgsmlets straffemssige og retslige aspekt hrer til de omrder , det nederlandske formandskab prioriterer meget hjt .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker Rdet for svaret .
Grunden til mit sprgsml er , at der jo generelt er to mder at bekmpe narkotikamisbruget p : enten koncentrerer man sig om udbuddet , eller ogs fokuserer man p eftersprgslen .
Men man er ndt til at gre begge dele .
Nr det glder udbuddet , dvs. handelen med og fremstillingen af syntetisk narkotika mv . , er vi helt enige .
Men samtidig ved vi jo , at der , uanset hvor mange fabrikker og strre handlere , man rammer , altid vil vre et narkotikamisbrug , s lnge der er en eftersprgsel .
Derfor tror jeg , at det er eftersprgslen , der betyder mest , og at det , der betyder allermest , er , at unge aldrig nogensinde begynder at bruge narkotika .
<P>
Jeg har to sprgsml , det ene i forlngelse af dette og det andet i tilknytning til svaret til Stewart-Clark .
For det frste : Er De ikke enig i , at den reelt vigtigste indsats , der kan gres p narkotikaomrdet , er at forhindre , at unge overhovedet prver narkotika ?
For det andet : I steuropa fremstilles der nu amfetamin og andre syntetiske narkotika .
Br EU s ikke med henblik p sine kontakter med de steuropiske lande frst  feje for sin egen dr  ?
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er enig med hr . Andersson i hans grundlggende analyse , hvor han foretager en udmrket sondring mellem udbuds- og eftersprgselssiden .
Jeg vil mene , at der inden for Den Europiske Union i hj grad hersker enighed om opfattelserne af og den politiske strategi med hensyn til at bekmpe udbudssiden .
Det er i srdeleshed det strafferetlige aspekt , bekmpelsen af internationalt organiseret kriminalitet , og p dette punkt henleder hr . Andersson med rette opmrksomheden p forbindelserne med tredjelande .
Vi ved , at der i medfr af de hurtige samfundsmssige ndringsprocesser i visse steuropiske lande tages srlige risici med hensyn til transit og produktion af hrd narkotika , og jeg kan forsikre Dem , at dette fr opmrksomhed som et led i Rdets aktiviteter .
Jeg anfrer i denne sammenhng , at Det Europiske Rd i Dublin har truffet beslutning om at nedstte en hjtstende ekspertgruppe , der snarest skal fremstte forslag til bekmpelse af organiseret kriminalitet , navnlig den store og mellemstore narkotikahandel , og at der i denne sammenhng fokuseres p tredjelande som et af hovedpunkterne .
<P>
Med hensyn til at mindske eftersprgselen mener jeg , at vi i lyset af de store kulturelle forskelle landene imellem og den skiftende approach i stadig hjere grad har behov for at lre hinandens erfaringer bedre at kende , hvilket jeg har strejfet i anledning af Sir Jack Stewart-Clarks sprgsml .
Med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaterne , mellem medlemsstaternes eksperter , koordineret af Observationscentret , er der stadig store muligheder for en intensivering af samarbejdet .
Forebyggelse har efter vort skn i Nederlandene spillet en nglerolle navnlig med hensyn til en skarp analyse af og kontrol med de samfundsmssige konsekvenser og konsekvenserne for hele ungdommen , og jeg kan forsikre Dem om , at formandskabets opmrksomhed herp ikke vil aftage .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 20 af Nuala Ahern ( H-0022 / 97 ) :
<P>
Om : Forudgende meddelelse vedrrende radioaktive sendinger til lande , der ligger p den planlagte rute
<P>
P baggrund af , at den franske regering med sin undertegnelse af Barcelona-konventionen klart har forpligtet sig til i forbindelse med sendinger af radioaktive og toksiske stoffer fra franske havne at give forudgende meddelelse til lande , der ligger p den planlagte rute , mener Rdet da , at Frankrig og Det Forenede Kongerige har det samme ansvar for at underrette lande , der ligger p den planlagte rute , om nukleare ladninger , der sendes ad svejen fra deres oparbejdningsanlg i henholdsvis La Hague og Sellafield ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Patijn">
I anledning af fru Aherns sprgsml vedrrende overfrsel af radioaktivt affald findes en rkke relevante ordninger .
Jeg nvner i rkkeflge Rdets direktiv 92 / 3 / Euratom af 3. februar 1992 om overvgning af og kontrol med overfrsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fllesskabet .
For det andet nvner jeg forskrifterne med hensyn til transport af nukleare stoffer , udarbejdet af Den Internationale Atomenergi-Organisation og for det tredje kodeksen for stransport , den skaldte IMO-kode for stransport af farligt gods .
<P>
Denne samling love og administrative bestemmelser finder ogs anvendelse p overfrslen af radioaktivt affald fra de oparbejdningsanlg , det rede parlamentsmedlem henviser til , nemlig i La Hague og Sellafield .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af Barcelona-konventionen , som det rede parlamentsmedlem refererer til i sit sprgsml , m jeg bemrke , at henvisningen i nrvrende tilflde er ubegrundet .
Denne konvention vedrrer nemlig transporter gennem Middelhavet , medens transporter med det oparbejdede affald fra La Hague vlger en helt anden rute , idet de har Japan som bestemmelsessted , og transporten ikke foregr via Middelhavet .
Samtidig nsker jeg at gre det rede parlamentsmedlem opmrksom p , at det ikke tilkommer Rdet at garantere overholdelse af de internationale aftaler , medlemsstater har indget i andet regi end Den Europiske Unions .
Det er medlemsstaternes individuelle ansvar , i det mindste for s vidt det ikke vedrrer fllesskabslovgivning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
For jeblikket er der en nuklear ladning fra La Hague i Frankrig , som bevger sig rundt om jordkloden mellem Frankrig og Japan .
Kan Rdet bekrfte , at der er givet meddelelse til lande , der ligger p ruten ?
De siger , at det ikke Rdets opgave at overvge det , men hvem overvger det ?
Er det Euratom ?
Er medlemsstaten selv ansvarlig for at give meddelelse til de vrige stater ?
Har man givet meddelelse til de vrige stater ?
Hvem har givet meddelelse til hvem , og hvem vil gerne have meddelelse ?
Og har de stater , der ligger p ruten , givet forudgende tilsagn ?
<P>
Jeg ved , at den australske regering har fet meddelelse .
Den har officielt bekrftet det , men vi er ikke alt for sikre p , hvad der rent faktisk sker i Unionen og i omrdet mellem de europiske og de australske farvande .
Har de stater , der ligger p ruten , ogs ret til at f meddelelse og af hvem ?
Hvem str for at give disse meddelelser bortset fra Frankrig og Det Forenede Kongerige ?
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg har forstelse for de bekymringer , fru Ahern gr sig vedrrende disse mtlelige sprgsml , men jeg vil gerne ppege , at nrvrende diskussion er en diskussion mellem Rdet for Den Europiske Union og Den Europiske Unions Parlament , og derfor kan jeg kun udtale mig om forpligtelser i medfr af Den Europiske Unions lovgivning , hvilket i nrvrende tilflde er fllesskabslovgivningen Euratom , som dog indeholder visse specifikke bestemmelser , der ogs overvges af Europa-Kommissionen .
De henviser navnlig til , at tredjelande skal underrettes , men disse henhrer ikke under fllesskabets lovbestemmelser ; Den Europiske Unions organer spiller alts ingen rolle her , og nr De sprger , hvilke forpligtelser der glder med hensyn til denne slags transporter , m jeg henvise Dem til forpligtelserne inden for rammerne af Den Internationale Atomenergi-Organisation og IMCO , sfartens samarbejdsorganisation , hvor individuelle stater har forpligtelse til - jeg kan i jeblikket ikke huske bestemmelsen udenad , hvilket jeg hber , De ikke tager mig ilde op - at opfylde deres egne traktatmssige forpligtelse p dette punkt over for tredjelande .
Det er ikke henhrende under Den Europiske Unions ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Fru Ahern , i henhold til forretningsordenen kan De ikke fremstte et nyt indlg .
Jeg ville gerne kunne give Dem ordet , men det er ikke muligt .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi er kommet til afslutningen af sprgetiden , og jeg vil gerne protestere mod rdsformandens traktatstridige svar , da han nemlig over for mig pberbte sig subsidiaritetsprincippet og henviste mig til Bonn , da jeg spurgte om kontrollen og sikkerheden ved EU ' s ydre grnser .
Han fortalte mig imidlertid ikke , hvordan det kan forenes med den tredje sjle i Maastricht , med Europa uden indre grnser , og han fortalte mig ikke , hvordan Bonn skal kontrollere EU ' s grnse mod st fra Finland til Grkenland .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , som De ved , er vi endnu ikke frdig med sprgetiden , og derfor er Deres indlg ikke i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 21 .
<P>
Sprgsml nr . 22 af Alex Smith ( H-0028 / 97 ) :
<P>
Om : Oparbejdningsanlg for atombrndsel og leukmi
<P>
Den 11. januar 1997 offentliggjordes der i det britiske lgetidsskrift British Medical Journal ( nr .
314 , s . 101-106 ) en detaljeret artikel om optllingen af leukmi-tilflde hos unge mennesker , som bor i nrheden af det oparbejdningsanlg for atombrndsel , som COGENA driver i La Hague p Corentin-halven i Normandiet .
<P>
Vil Rdet p baggrund af tidligere undersgelser af krfttilflde omkring Sellafield-oparbejdningsanlgget i Cumbrien , som blev udfrt af professor Gardner , og det store antal tilflde af leukmi i nrheden af Dunreay-atomanlgget i Skotland nu vre rede til at undersge de sundheds- og miljmssige konsekvenser for Europas borgere af den fortsatte drift af disse oparbejdningsanlg i Den Europiske Union ( og tage de gldende bestemmelser op til fornyet overvejelse ) ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Patijn">
Det rede parlamentsmedlem Smith stiller et sprgsml vedrrende oparbejdningsanlg .
Idet jeg trder i min forgngers fodspor , da han besvarede et sprgsml fra det rede parlamentsmedlem , vil jeg endnu en gang understrege , at Rdet lgger stor vgt p garantier for et hjt sikkerheds- og sundhedsniveau ved nukleare aktiviteter i Den Europiske Union .
I denne sammenhng gr jeg opmrksom p , at Rdet for nylig har vedtaget direktiv 96 / 29 / Euratom , hvori de grundlggende normer til beskyttelse af folkesundheden og ligeledes af de berrte arbejdstageres sundhed mod ioniserende strling fastlgges .
Dette direktiv indebrer en skrpelse af de eksisterende normer under hensyntagen til det aktuelle videnskabelige og teknologiske stade .
<P>
Hvis Kommissionen finder det pkrvet med en eventuel justering af fllesskabslovgivningen i henhold til nye internationalt anerkendte videnskabelige oplysninger for je p et tidspunkt at fremstte nye forslag , vil Rdet helt sikkert tage dem under behandling .
Det er Kommissionens opgave at flge situationens udvikling p dette omrde og at kontrollere , om den undersgelse , det rede parlamentsmedlem henviser til , har et universelt anerkendt og videnskabeligt grundlag .
I den sammenhng vil jeg selvsagt ikke p forhnd undervurdere , at denne undersgelse , s vidt jeg ved , er foretaget af fremragende specialister .
Det phviler Kommissionen at foretage yderligere i denne sag .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg takker rdsformanden , som jeg endnu en gang sttter , for hans svar .
<P>
I denne uge har vi behandlet en beretning fra et midlertidigt undersgelsesudvalg , som ikke kun kritiserede Kommissionen , men ogs Rdet for ikke at gribe tilstrkkelig hurtigt ind i forbindelse med et sprgsml om folkesundheden .
Her har vi en anden potentiel risiko for folkesundheden , og lad mig i betragtning af det svar , rdsformanden lige gav , sige , at tingene br tages mere serist .
Jeg vil sprge ham , om han vil forpligte sig til at anmode Kommissionen om at se nrmere p trovrdigheden af den undersgelse , som blev gennemfrt p Kanalerne , og undersge , om det er berettiget at foretage en yderligere undersgelse eller en justering af de forordninger , som dkker det for jeblikket , navnlig p baggrund af hensynet til folkesundheden ?
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Foranlediget af hr . Smiths gentagne opfordring vil jeg direkte henlede Europa-Kommissionens opmrksomhed p frnvnte undersgelse .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke Dem for Deres forskellige svar i aften .
De henviste nogle gange til Euratomforordningerne og -direktiverne , men Euratom-traktaten kunne lige s godt befinde sig p planeten Zorg med al den demokratiske kontrol , vi har i forbindelse med den i Unionen .
Den skulle for lngst have vret revideret nu og indfjet i Maastricht-traktaten , eller vi skulle fuldstndig have skilt os af med den .
<P>
Vil De bekrfte , at det nederlandske formandskab har ndringer af Euratom-traktaten liggende p bordet for jeblikket , som led i regeringskonferencen , og at det vil se nrmere p disse ndringer og / eller ivrkstte en revision af selve Euratom-traktaten under forhandlingerne som led i regeringskonferencen ?
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er ikke helt sikker p , om jeg forstr jest en i det rede parlamentsmedlems sprgsml .
Sfremt det indeholder en antydning af , at de ansvarlige for gennemfrelsen af Euratom-traktaten sover i timen , vil jeg bengte det .
For det andet vil jeg fremfre , at der i jeblikket ikke foreligger forslag i regeringskonferencen til ndring af Euratom-traktaten .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand .
<P>
Sprgsml nr . 23-43 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=13>
Forbrugerkredit
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0345 / 96 af Mosiek-Urbahn for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 87 / 102 / EF , som ndret ved direktiv 90 / 88 / EF , om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit ( KOM ( 96 ) 0079 - C4-0243 / 96-96 / 0055 ( COD ) ) ; -A4-0010 / 97 af Caccavale for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens beretning om gennemfrelsen af direktiv 87 / 102 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit ( KOM ( 95 ) 0117 - C4-0185 / 95 ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , direktivforslaget om ndring af forbrugerkreditdirektivet udgr et lille , men vigtigt skridt i retning af mere forbrugerbeskyttelse .
Det centrale punkt i ndringerne er den for alle EU-medlemsstater bindende fastlggelse af en ensartet metode til beregning af de rlige omkostninger i procent .
Dette vil navnlig vre fordelagtigt for forbrugerne , da de nu p tvrs af grnserne fr mulighed for bedre at kunne sammenligne de forskellige produkter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser .
<P>
Endvidere foretages der i kommissionsforslaget en harmonisering af beregningsgrundlagene , idet de rlige omkostninger i procent skal beregnes p grundlag af et r p 365 / 366 dage .
I min betnkning foreslr jeg dog , at der alene foretages en standardiseret beregning p grundlag af et r p 365 dage .
Dette forslag har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder stttet med min gruppes stemmer .
<P>
Denne prcisering er ndvendigt , fordi Kommissionens tekst kan misforsts og ligeledes giver mulighed for en dag-for-dag-beregning .
En dag-for-dag-beregning ville dog medfre ulemper for forbrugerne .
Man ville altid skulle lgge den konkrete vrdi og den konkrete periode til grund med det resultat , at vi netop f.eks. i februar kun har 28 dage , i januar derimod 31 dage .
Dette ville betyde , at de rlige omkostninger i procent i forbindelse med mneder af forskellig lngde ville ndre sig trods den samme nominelle rentesats .
Det ville s vre vanskeligere at foretage en sammenligning .
<P>
Da der med dette direktivforslag ikke foretages en fuldstndig harmonisering af beregningsgrundlagene , gr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ogs imod Kommissionens forslag om , at angivelsen af de rlige omkostninger i procent ledsages af et symbol .
Kommissionen nsker med dette symbol at gre det klart , at de angivne rlige omkostninger i procent er beregnet p grundlag af forbrugerkreditdirektivet og kan sammenlignes med de rlige omkostninger i procent i de vrige medlemsstater .
Men da de omkostningselementer , der indgr i beregningen , stadig er meget forskellige fra land til land - f.eks. underkursen , som medtages i det ene land , men ikke i det andet - er det ikke muligt at foretage en reel sammenligning af de rlige omkostninger i procent .
Derfor kunne et sdant symbol misbruges til at vildlede forbrugerne og vre i strid med formlet med forslaget .
<P>
Vedrrende Caccavale-betnkningen vil jeg gerne sige flgende : Selvflgelig er Europas borgere i frste rkke forbrugere .
Derfor er Kommissionens beretninger om gennemfrelsen og anvendelsen af forbrugerbestemmelser i medlemsstaterne srlig vigtige .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har i sin betnkning ikke kun foretaget en kritisk vurdering af Kommissionens beretning , derimod har det ogs forsgt at finde konkrete lsninger p de sprgsml , Kommissionen har rejst .
<P>
Jeg vil frem for alt gerne tage to sprgsml op .
For det frste : Kommissionen nsker at udvide forbrugerkreditdirektivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte ln til renoverings- og moderniseringsarbejder , der ikke er sikret ved pant i fast ejendom .
I sin betnkning gr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder imod en sdan udvidelse , efter min opfattelse med rette , da det , hvis de omfattes af forbrugerkreditdirektivets anvendelsesomrde , ville betyde en ulempe for forbrugerne .
Disse formlsbestemte ln ville nemlig ikke lngere kunne tilbydes til de fordelagtige rentesatser for hypotekkredit , men kun til de hjere rentesatser for forbrugerkredit , hvilket er til ulempe for forbrugerne .
<P>
For det andet : Kommissionen har rejst sprgsmlet om , hvorvidt det er hensigtsmssigt med et europisk direktiv om hypotekkredit .
Udvalget og min gruppe er af den opfattelse , at et sdant europisk direktiv ikke kan stttes p nuvrende tidspunkt .
Hypotekkreditten er ulseligt forbundet med medlemsstaternes vidt forskellige sikrings- og realisationsmekanismer .
Derfor ville europiske bestemmelser vedrrende hypotekkredit krve en samtidig tilnrmelse af sikrings- og realisationsbestemmelserne og i sidste instans harmonisering af de nationale civilretlige bestemmelser p europisk plan .
Det vil dog ikke vre foreneligt med subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=273 NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forbrugerkreditmarkedet er underget en meget hurtig udvikling i de sidste r og vil brede sig som ringe i vandet i de kommende r .
Men det er givet , at vi i dag har en situation , hvori den ene af parterne i aftalen faktisk privilegeres i forhold til den anden .
Dette skyldes ikke blot grunde , der alene er forbundet med lovgivningen , eller rettere , at lovgivningen har en vis indflydelse , men det er klart , at vi i dag har et slgers marked .
De finansielle institutioner er nemlig i stand til at gennemtrumfe deres egne betingelser , deres egne produkter , deres egne aftaler - ikke mindst med svrt forstelige betingelser - fordi udbuddet meget ofte er begrnset og stift .
<P>
Det er derfor , vi finder at tanken om et regelst af europisk karakter , der p sin vis udstrkker direktivet af 1987 , ndvendigt i medfr af artikel 100 A , stk . 3 , svel som artikel 129 A , stk .
1 , hvorefter Fllesskabet bidrager til virkeliggrelsen af et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Men for at beskytte forbrugerne krves der ikke alene et beskyttende regelst . Vi tror ikke , at et sdant regelst er ndvendigt .
Som kommissren , fru Bonino , ofte siger , er forbrugeren ikke en uddende art . Men vi m fremme en udvikling , der sttter hans aktive rolle , der sttter retten til at sge og modtage informationer , der anses for nyttige , der beskytter respekten for de rettigheder , de interesser og den vilje , der frit udves og kommer til udtryk .
<P>
Vi tnker flgelig p et regelst , der regulerer omrdet horisontalt og sidelbende , og at der ikke skal vre nogen struktur oven p medlemsstaternes regelst , der er i stand til at regulere forbrugernes og brugernes rettigheder og forholdet mellem deres organisationer og det offentlige , og ej heller tale om en domstolsbeskyttelse gennem forenklede former for sagsbehandling eller den beskyttelse i form af mgling , som er ndvendig i dag , netop for at sikre den ensartethed p fllesskabsplan , som er let , men stabil og ndvendig for det interne markeds rette funktion .
<P>
Vi mener , at man for at beskytte forbrugerne i det vsentlige m anvende principperne for den frie konkurrence , hvilket betyder at virkeliggre forbrugerens valgmuligheder og tillgge ham retten til at vlge mellem forskellige produkter , og retten til at skifte uden retlige flger .
Vi tnker derfor p forbrugeren som en velunderrettet og bevgelig aktr efter klare regler og i overensstemmelse med ptagne forpligtelser .
Vi tnker p en effektiv valgmulighed for forbrugeren , der kan og skal tjene til stimulering og vejledning ogs for producenten , der bliver ndt til ogs konomisk at bestrbe sig for at forny og forny sig .
Et strre udbud og en strkere konkurrence , kan give brugeren en effektiv valgfrihed mellem flere produkter og flgelig mulighed for at ve indflydelse p udbuddet og markedets udvikling .
<P>
Det er i dag klart , at borgere , der kommer i kontakt med bankerne og finansieringsselskaberne har vanskeligt ved at vurdere de karakteristiske trk ved de tjenesteydelser , der tilbydes .
Derfor m forbrugeren indhente og opn alle oplysninger , han m lre at kbe , vlge , undg overdrevet store forpligtelser og tage stilling til , hvilke forpligtelser han vil ptage sig .
Gennemskuelighed i forpligtelserne og offentliggrelse af betingelserne er i sidste instans ndvendige for at sikre bde beskyttelse af den svageste forbruger og srlig markedets effektivitet .
<P>
Derfor gr vi srlig opmrksom p nogle vsentlige punkter i vor betnkning .
Der er f.eks. tale om et nyt forbrugerbegreb , der er udvidet i forhold til begrebet efter de almindelige europiske retsregler , og som kan omfatte alle dem - ogs de mindre erhvervsdrivende - der befinder sig i en ufordelagtig stilling i forhold til de finansielle institutter , alts i den samme ufordelagtige stilling , hvori den almindelige forbruger befinder sig over for de finansielle institutioner .
<P>
Vi vil naturligvis ikke lave helt om p forbrugerbegrebet som sdant , men vi finder , at dette er et vigtigt og betydningsfuldt begreb , som kan placeres inden for den srlige sektor for forbrugerkredit .
Det er derfor , vi p ny har fremsat et ndringsforslag , som vi anmoder forsamlingen om at sttte , sledes at dette nye forbrugerbegreb kan fremme bningen af markedet og differentieringen af de udbudte ydelser samt skabe strre konkurrenceevne og ge konkurrencen .
<P>
Vi finder ogs , at den mest benlyse mangel , der flger af den manglende bning af forbrugerkreditmarkedet , er ger og henvisningen til det sorte marked af en rkke mulige og potentielle forbrugere , som ikke i bankerne og de finansielle institutter finder den forndne benhed og variation af udbuddet .
<P>
Vi mener ogs , at der skal ske en vurdering - f.eks. p realkreditmarkedet .
Vi er ikke imod tanken om udvide direktivet af 1987 til at omfatte realkreditmarkedet .
Vi har fremsat et ndringsforslag herom , der lader sprgsmlet st bent , og vi anmoder kollegerne fra de andre grupper om sttte af dette forslag .
Vi anmoder dem om at sttte Kommissionens tanke .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med et par vsentlige punkter .
Jeg anmoder om sttte til forslaget om standardisering af aftalerne inden for rammerne af en frivilligt vedtaget adfrdskodeks , jeg anmoder om sttte af det udvidede forbrugerbegreb samt muligheden for omhyggelig overvejelse af tanken om realkreditten , og jeg anmoder om sttte af den nye tanke om at bne bde markedet og konkurrencen .
<SPEAKER ID=274 NAME="Kuhn">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om Caccavale-betnkningen , ikke Mosiek-Urbahn-betnkningen .
Den tidsplan , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder havde , tvang os til allerede at afgive udtalelse i slutningen af april sidste r .
Vi som udvalg opfordrer Kommissionen til at ajourfre direktivet fra 1986 .
Hvorfor skal en kredit til startfinansiering af en erhvervsmssig aktivitet ikke omfattes af direktivet ?
Hvorfor skal der i forbindelse med reklame for forbrugerkreditter ikke faststtes minimumsbestemmelser , som er informative , forstelige og sandfrdige for den potentielle lner ?
Hvorfor skal nye kreditformer , f.eks. via kreditkort , ikke omfattes af et ajourfrt eller et selvstndigt direktiv ?
Hvorfor skal der ikke i alle medlemslande vre en fortrydelsesfrist i forbindelse med kreditaftaler ?
Hvordan kan vi begrnse ger og en overdreven gldstning blandt flere og flere borgere i Den Europiske Union ?
<P>
Skyldes dette mske ogs , at mange kreditformidlere ikke har den ndvendige uddannelse og serisitet ?
Er der ikke her behov for en europisk bestemmelse ?
Vort udvalg mener ja .
Direktivet fra 1986 havde til forml at harmonisere de nationale bestemmelser .
Det blev vedtaget inden fllesaktens ikrafttrden .
I Rdet krvedes der enstemmighed , hvilket betd , at man opnede enighed om den mindste fllesnvner .
Den nationale gennemfrelse er faldet ret forskellig ud .
Til dels blev der indfrt vsentligt bedre beskyttelsesforanstaltninger , intet spor af en harmonisering , et problem for grnseoverskridende aktiviteter .
<P>
En bemrkning til hr .
Caccavale : I beslutningens punkt 16 lser vi : ingen fllesskabsbestemmelse for hypotekkredit .
I begrundelsen hedder det : Fllesskabsbestemmelser er hensigtsmssige .
Det er i hvert fald en selvmodsigelse .
Vort udvalg krver et direktiv .
Netop her i grnseomrdet findes der tilstrkkeligt med negative eksempler p tyske bankers behandling af franske borgere .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne takke hr . Caccavale for den mde , han har udfrt sin betnkning p , for jeg m sige , at debatten i forbindelse med behandlingen af de mange ndringsforslag til betnkningen i hans iver for at finde en konsensuslsning mere lignede en diplomatisk forhandling end en parlamentarisk debat .
<P>
Vi befinder os i en vsentlig etape , hvad angr det indre marked , og efter de gyldne tider i 1992 er vi midt i gennemfrelsesfasen , hvis endelige ml er at bringe Europa nrmere borgernes daglige liv .
Borgerne vil vre mere bevidste om Unionens vrdi , nr de uden for deres eget territorium effektivt kan benytte instrumenter til beskyttelse af deres rettigheder , eller nr de kan foretage finansielle transaktioner med forbruget som det eneste og endelige ml .
<P>
Kompleksiteten i forbrugerbeskyttelsen p europisk plan ges , nr det drejer sig om kredit , bl.a. p grund af det frie spil i udbud og eftersprgsel og den nrt forestende pbegyndelse af den tredje fase af Den Monetre Union , som giver et vsentligt juridisk problem omkring kontrakternes kontinuitet .
<P>
Som det er anfrt i punkt K og L , henhrer kreditreglerne under medlemsstaternes kompetence , idet disse dog er forpligtede til at overholde fllesskabsretten .
Mske , hr. formand , fru kommissr , oplever vi en dag , at forbrugerkreditten vil henhre under Fllesskabets og ikke medlemsstaternes kompetence ?
Ville det ikke vre en vigtig og imponerende landvinding ?
Som vi sagde i eftermiddag i forbindelse med Whitehead-betnkningen , er en af de store vanskeligheder ved kreditterne bilggelsen af tvister .
Jeg vil ikke insistere p dette , eftersom vi , som jeg sagde i eftermiddag , skal prioritere enkelheden , da der er tale om grnseoverskridende forretninger , og kreditten ikke skal fordyres s meget , at den bliver umulig eller kun mulig p papiret .
<P>
Hr .
Caccavales betnkning indeholder en rkke grundlggende principper fra civilretslren , som jeg som jurist er meget tilfreds med . Den gensidige forpligtelse til at give en korrekt og komplet information ( princippet om god tro ) , parternes frie vilje , enigheden i kontraktens vsentlige elementer , baggrunden , genstanden og formlet .
<P>
Der er et eneste punkt , hvor jeg gerne vil udtrykke min uenighed , og det er punkt 10 i betnkningen , som fastslr en udelukkende unilateral opsigelse .
Er dette ikke i modstrid med princippet om kontraktens kontinuitet ?
Kontraktens gennemfrelse br , som den ldgamle civilretslre siger , aldrig overlades til en af de kontraherende parters forgodtbefindende .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand . Til sidst vil jeg sige , at retten , lovgivningen , reprsenterer og br reprsentere det retfrdige middel .
Derfor har jeg med entusiasme stttet betnkningen , navnlig punktet vedrrende ger .
Men retsreglerne br hverken vre interventionistiske eller dirigerende .
Det er tilstrkkeligt , at de skaber rimelige og afbalancerede rammer .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand ! Hr. kommissr , hele forsamlingen har beundret Deres prstation bde i dag og i gr .
Mosiek-Urbahn-betnkningen hilses ogs velkommen af forbrugerne i mit hjemland , Finland , som er et af de lande , der vil blive berrt af ndringen .
Forslaget hilses velkommen af forbrugerne ; man opnr en mere effektiv renteberegning og et ensartet system inden for EU .
S meget om betnkningen af Mosiek-Urbahn .
<P>
I Caccavale-betnkningen peges der i mange punkter p ndvendigheden af yderligere undersgelser .
Der bliver brug for sdanne , nr der virkelig kommer et ensartet kapitalmarked som led i tredje fase af MU .
Erfaringerne fra den frigrelse p kapitalmarkedet , som allerede nu er sket , har imidlertid gjort det klart , at der er store forskelle mellem medlemslandene .
I dag er der i de nordiske lande et overudbud af kapital , som absolut har forbedret borgernes vilkr .
Dem , der efter min mening har de strste problemer , er de marginaliserede grupper , som slet ikke har adgang til kredit , som har en drlig betalingsevne , som er opfrt i kreditregistrene , og som satte sig i for stor gld , da konomierne var overophedede .
Fremover vil der vre brug for bestemmelser , der sikrer disse gruppers retmssige interesser .
Jeg tror , at de problemer , som vi drfter i dag , primrt er middelklassens problemer - noget , der er ganske typisk for vore dages politiske debat .
<P>
Desuden pviser hr . Caccavales betnkning bent , hvilke vanskeligheder man stder p , nr man prver at harmonisere reglerne for kapitalmarkederne .
n begrnsning , der gr sig gldende , er , at det er vanskeligt at harmonisere civilretlige bestemmelser .
Hvad der forsts ved kreditforeningsln i n del af Europa , er noget helt andet end det , der forsts ved samme udtryk i en anden del .
Den holdning , som Caccavale giver udtryk for , nemlig at man br angribe sprgsmlet ud fra en ben indstilling , tror jeg , min gruppe er parat til at sttte .
Den er ndvendig , hvis vi virkelig nsker flles regler for bde konkurs og kredit .
<P>
Endelig hilser jeg beslutningsforslagets punkt 9 om strengere bestemmelser for reklame velkommen .
Der er helt anden nd i punkt 9 i Caccavale-betnkningen end i det forslag om erhvervsmssig kommunikation , som vi senere skal drfte .
Jeg hber , at man vil mrke sig punkt 9 , og at vi vender tilbage til det , nr vi skal drfte erhvervsmssig kommunikation .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , i betnkningen svel som i forslaget om ndring af direktiv 87 / 102 har vi at gre med et centralt sprgsml i forbindelse med de finansielle tjenesteydelser i Den Europiske Union , og dette i en situation , hvor alle overvejelser i denne henseende er prget af forberedelsen til de afgrende skridt til Den Monetre Union .
Jeg vil gerne over for alle involverede i Kommissionen og over for ordfreren tilkendegive min respekt og min taknemlighed for den beviste omtanke og de mange detaljer .
<P>
I betragtning af sprgsmlets betydning vil jeg navnlig gerne takke hr . Caccavale for , at han har taget sprgsmlet om en udvidet definition af begrebet forbruger op , nemlig forbrugeren som fri borger .
I den henseende fremhver jeg i srlig grad ndringsforslag nr . 1-5 og sttter dem .
Men desvrre , hr .
Caccavale , kan jeg ikke sige det samme om ndringsforslag nr . 6 ; her mener jeg , at Deres oprindelige tekst er mere prcis end det , De efterflgende har foreslet .
<P>
Jeg kan ikke skjule , at jeg har det indtryk , at en endegyldig horisontal regulering af dette vanskelige emne forudstter Den Monetre Unions ivrksttelse .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere begge ordfrere , hr . Caccavale og fru MosiekUrbahn , for deres betnkninger .
Men jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege de vanskeligheder , som personer med en lav eller ingen erhvervsindkomst har i Den Europiske Union , og den omstndighed , at kredit ikke m blive en kilde til konomisk sttte kun til de velstillede .
<P>
Personer uden sikkerhed eller vrdier har store problemer med at opn kredit .
I Storbritannien er mange henvist til postordrekataloger , da det er den bedste mde , hvorp personer med en lav eller ingen erhvervsindkomst kan opn kredit .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p sprgsmlet om personer , som er meget mobile , og deres kreditvrdighed .
Af grunde , som jeg ikke rigtig selv forstr , forholder det sig sledes i Storbritannien , at personer , som flytter temmelig hyppigt , ikke har s god en kreditvrdighed som personer , der er meget stationre .
Dette tages som mlestok for , om en person br kunne opn kredit .
Jeg mener ogs , at det er urimeligt - og dette er for nylig blevet fremhvet som et problem - at personer , som bor p den samme adresse som n , der har en drlig kreditvrdighed , ogs har problemer med at opn kredit .
Og hvis man tnker sig , at man gik ind i adskillige forretninger og ansgte om kontokort den samme dag , kan dette reducere ens kreditvrdighed .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen skal se nrmere p den mde , hvorp organisationerne mler kreditvrdigheden og forbrugernes mulighed for at ndre ikke blot deres egen kreditvrdighed , men mske ogs deres familiemedlemmers .
Jeg mener ogs , at Kommissionen br gre alt for at fremme lneforeningerne , da disse er meget nyttige for personer med lave indkomster og tilskynder til selvhjlp .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p den ' micro credit ' -konference , der blev afholdt i Washington den 1.-4. februar , og hvor man forsgte at fremhve det hensigtsmssige i at yde ' micro credit ' til personer , som ikke traditionelt kan opn kredit fra normale kreditorganisationer .
Dette kan ogs anvendes i industrialiserede lande .
Jeg vil gerne , at Kommissionen overvejer det meget serist .
<SPEAKER ID=279 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dagen i dag er sandelig meget intens med forhandlinger , forslag og initiativer vedrrende de finansielle tjenesteydelser .
Jeg siger Parlamentet tak , fordi jeg for kun to r siden , da jeg overtog mit hverv , mente , at sektoren for finansielle tjenesteydelser og forbrugerne var et omrde , som jeg ikke vil kalde et tabu , men meget flsomt og egnet til at gre begge parter srlig nervse .
<P>
Dette viser ogs , at den vej , vi er slet ind p - og som syntes at vre den lngste - hvor vi har udarbejdet Grnbogen om finansielle ydelser og sledes opfordret alle til en dialog og fremkomme med forslag , til syvende og sidst mske er den mest effektive .
Jeg mener faktisk i dag , at yderne af finansielle tjenesteydelser i betragtning af svarene i Grnbogen ikke lngere kan hvde , at problemerne ikke eksisterer , fordi de nu faktisk er blevet dokumenteret .
Men jeg mener , at forsamlingen har drftet alt dette her i eftermiddag med min kollega Monti p grundlag af fru Marinuccis betnkning .
<P>
For nu at g nrmere ind p de to forslag , der foreligger , nrmere betegnet det , der vedrrer den frste betnkning , og forsamlingens kommentarer til forslaget om n og kun n matematisk formel , behver jeg ikke at erindre Parlamentet om , at dette er en meget gammel sag , som er blevet drftet adskillige steder p mange forskellige tidspunkter .
Det forekommer mig derfor af betydning , at vi er net til vejs ende .
Fra dette synspunkt vil jeg afklare tre bestemte ting .
For s vidt angr logoet tager Kommissionen Parlamentets stilling til efterretning .
Jeg skal blot sige , at logoet var blevet indfrt og stttet af netop visse medlemsstater , men nr man herefter skifter mening , kan Kommissionen kun tage dette til efterretning .
<P>
For s vidt angr den periode , der er lagt til grund for beregningen , dvs. om der er tale om aftaleret eller kalenderret , er der to mulige kriterier , som naturligvis hver for sig er logiske .
Kommissionen insisterer alene p at sige , at kalenderrskriteriet er mere njagtigt i forhold til aftalerskriteriet - som De foreslr - der mske ville vre lettere , men ganske enkelt mindre njagtigt for udregningen , set fra forbrugerens synspunkt .
<P>
Yderligere forekommer den af Europa-Parlamentet foreslede afrunding af resultatet af beregningen mig at have den modsatte virkning i den forstand , at den vel kan vre en forenklet form , men det forekommer mig at angivelsen af den effektive rlige rente med strst mulig njagtighed er et vigtigt element til oplysning af forbrugeren .
<P>
Endelig kan Kommissionen , da den ofte har nsket fristen for gennemfrelsen af direktiverne fastsat til et r , kun med tilfredshed konstatere , at der i Parlamentets ndringsforslag anfres en frist , der ligger denne temmelig nr , ogs selvom den er lidt lngere i forhold til Kommissionens , men vi gr alt i alt i samme retning .
<P>
En sidste kommentar vedrrende den liste , som vi kan kalde positivlisten eller negativlisten over de strrelser , der skal indg i eller holdes ude fra beregningen .
Som forsamlingen ved indeholdt Kommissionens oprindelige forslag tanken om positivlisten , der imidlertid , sledes som De vil erindre , i sin tid blev afvist .
Vi har flgelig foran os en negativliste over de elementer , der skal ses bort fra i denne beregning .
Jeg m dog sige , at der efter de undersgelser , Kommissionen har foretaget med henblik p forberedelsen af dette direktiv , faktisk ikke er strre forskel p det endelige resultat , enten man bruger den ene eller den anden metode , og Kommissionen har fremsat det negative resultat , fordi den frste metode var blevet forkastet .
<P>
I alle tilflde er Kommissionen naturligvis rede til med Parlamentet at drfte nrmere regler om en videregende harmonisering med samtidig opfordring til medlemmerne til at forelgge oplysninger , der godtgr eksistensen af disse problemer .
Jeg kan meddele Parlamentet , at denne betnkelighed ikke har kunnet konstateres i det materiale , Kommissionen har modtaget fra den medlemsstat , der havde skabt de strste problemer vedrrende negativlisten , nemlig Frankrig .
<P>
Som konklusion forekommer det mig , at vi alle med tilfredshed br konstatere , at dette direktiv nu er ved at blive frdigt , og at vedtagelsen af n og kun n matematisk formel for beregningen af den effektive rlige rente for forbrugeren , til trods for visse begrnsninger betegner et stort fremskridt i forhold til de regler , der gjaldt for 10 r siden .
<P>
For s vidt angr betnkningen om forbrugerkredit , vil jeg kun gre nogle f bemrkninger , mske for at gre op med nogle misforstelser , der kan vre opstet , og som det er mig magtpliggende at afklare .
<P>
Det er klart , at Kommissionen i de sidste 10 r har vret enig med Parlamentet i den opfattelse , at der i denne periode er sket en meget hurtig ekspansion af kreditmarkedet .
Det er tilstrkkeligt at tnke p , at der p tidspunktet for faststtelsen af det nugldende direktiv 87 / 102 i det vsentlige endnu alene var tale om n form for transaktion .
I dag , hvor vi har kreditkort og andre ordninger , har forholdene ndret sig meget , og de vil ndre sig endnu mere som flge af internationaliseringen ved indfrelsen af den flles mnt og euroen .
<P>
Af alle disse grunde agter Kommissionen - som jeg tror , at kommissr Monti har bebudet i dag - ogs p baggrund af Grnbogen om finansielle tjenesteydelser , at fremlgge et forslag til direktiv om ndring af det tidligere direktiv om forbrugerkredit og tillige tage en rkke initiativer - p grundlag af hvilke den vil fremstte et forslag til lovgivning - om formidlere alts ikke blot forsikringsmglere , men ogs formidlere i kreditforhold , netop for at imdeg og lse en rkke af de problemer , forsamlingen har understreget .
<P>
Til oplysning skal jeg give forsamlingen nogle punkter fra det ndrede direktiv . Frst og fremmest sker der en forhjelse det nuvrende loft p 20.000 ECU og en udvidelse af anvendelsesomrdet , hvorunder kan inddrages ln , der ikke er sikret ved pant i fast ejendom , til ombygning af ejendomme , hvortil jeg skal vende tilbage , fordi der endnu synes at herske visse misforstelser om f.eks. udstrkkelsen til at omfatte salgsfremmende foranstaltninger med vildledende indhold og forbuddet mod veksler og en rkke andre forhold , som De allerede har understreget .
Der vil kort sagt blive tale om et virkeligt tilbundsgende revideret direktiv .
<P>
Jeg holder mig nu for at undg misforstelser alene til punkt 4 , hvori Parlamentet forkaster Kommissionens forslag om under direktivets anvendelsesomrde at medtage ln , der ikke er sikret ved pant i fast ejendom , til ombygnings- og restaureringsarbejder .
Denne forkastelse forekommer mig at bygge p en misforstelse , fordi den eventuelle udstrkkelse af direktivets anvendelsesomrde til ln , der ikke er sikre ved pant i fast ejendom , til ombygning og modernisering efter vor opfattelse ikke synes at gribe ind p realkreditmarkedet for ln til ombygning , idet der naturligvis tages hensyn til de srlige trk ved sidstnvnte form for ln .
Jeg finder derfor , at en vis klarhed p dette punkt mske kan hjlpe os til bedre at forst hinanden .
<P>
For s vidt angr punkt 16 , hvorved man afviser tanken om fllesskabsregler til harmonisering af realkreditmarkedet , er der her ogs tale om en misforstelse , fordi Kommissionen ikke har til hensigt at harmonisere de gldende nationale lovgivninger eller civilretlige bestemmelser - det ville faktisk vre umuligt - men alene at ivrkstte overvejelser over muligheden af og den mde , hvorp man kan udstrkke reglerne om oplysning , gennemskuelighed og beskyttelse , der er omhandlet i det nuvrende direktiv , til at omfatte ogs denne form for ln .
<P>
Punkt tre . For s vidt angr punkt 10 , der begrnser retten til indfrielse fr forfaldsdagen til alene at omfatte forbrugsvarer , som Kommissionen derimod foreslr som et alment princip , der skal glde alle former for kredit , synes Parlamentets holdning mig i almindelighed at vre for restriktiv .
Efter min opfattelse kan man indtage en mere fleksibel holdning og ikke begrnse sig til den , der er kommet til udtryk i betnkningen .
<P>
Endelig synes ogs punkt 12 Kommissionen at vre undigt restriktiv .
Vor holdning er den , at der skal faststtes en betnkningstid af samme varighed , men af mere almindeligt omfang end den , der er omhandlet i ndringsforslaget , der uden nogen begrundelse , jeg finder forstelig , tilsigter at begrnse denne mulighed til alene at omfatte forbrugsvarer .
Efter min opfattelse er Kommissionens forslag mere omfattende og gunstigere for forbrugeren , og jeg vil opfordre Parlamentet til at tnke nrmere over dette i lyset af mine bemrkninger ovenfor .
<P>
Endelig skal jeg sige , at jeg er noget i vildrede for s vidt angr den sidestilling , der uden videre finder sted , af forbrugeren og de sm og mellemstore virksomheder .
Naturligvis er jeg enig i holdningerne fra et politisk synspunkt , men jeg er , gentager jeg , noget i vildrede med den nuvrende situation omkring forbrugerpolitikken , kompetenceomrderne og selve traktaten .
Da jeg imidlertid finder , at den institutionelle dialog er indstiftet netop af denne grund og for institutioner , der giver impulser til nye betragtningsmder , ogs fra et kulturelt synspunkt , og nye former for modtagelse , selvom jeg i dag som reprsentant for en institution ikke kan acceptere disse punkter , finder jeg dog , at de reprsenterer et betydeligt skridt i retning af bning af en debat , som i jeblikket i hjere grad er kulturel end institutionel og angr holdninger og i det hele hviler p vor filosofi vedrrende forbrugeren og borgeren , herunder naturligvis ogs borgeren som leder af en lille eller mellemstor virksomhed .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Anerkendelse af eksamensbeviser
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0003 / 97 ) af Gebhardt for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed , der er omfattet af direktiverne om liberalisering og overgangsforanstaltninger , og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser ( KOM ( 96 ) 0022 - C4-0123 / 96-96 / 0031 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=282 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg m indrmme , at der ikke er srlig mange til stede i plenarforsamlingen p dette tidspunkt , men alligevel br vi tage denne forhandling serist .
Grupperne i Parlamentet har efter en seris forberedelse i forbindelse med forenklingen af anerkendelsen af erhvervskvalifikationer i Den Europiske Union visse ting at sige .
Her drejer det sig jo ikke om peanuts , her drejer det sig om elementre borgerrettigheder , som i sammenligning med de konomiske interesser p det indre marked gang p gang lider skibbrud .
I dag drejer det sig om anerkendelse af tilsvarende frdigheder inden for handel , hndvrk og industri , som borgerne i de 15 medlemsstater kan forst , og som gr det lettere for dem at leve sammen i Fllesskabet .
<P>
Ved en umiddelbar betragtning kunne man tro , at en eller anden med dette anerkendelsesdirektiv i lovteknisk henseende have grebet fat i kosten og fejet krummerne af 35 srbestemmelser sammen .
Nej , s enkelt er det ikke .
Dette direktiv har en anden dimension .
Det skaber klarhed over de erhvervsmssige udfoldelsesmuligheder i Den Europiske Union , og det tilstrber den lighed , som er en elementr borgerrettighed .
Jeg kunne ikke deltage i den franske revolution , men hvor ville vi egentlig vre i Europa uden mlstningen om galit ?
<P>
Overfrt til vor tid betyder galit lige muligheder .
I Europa betyder det , at tilsvarende kvalifikationer skal glde alle steder .
P den mde gennemfrer vi borgernes frie bevgelighed .
Det er ikke nogen stor opfindelse .
Vi tilvejebringer kun en normal tilstand .
I tidligere tider anvendte navnlig hndvrkere nogle r p at vandre , inden de slog sig ned et eller andet sted .
<P>
Men tilbage til kvalifikationer som forudstning for erhvervsvirksomhed eller etablering inden for handel , hndvrk eller industri .
Det betyder ikke , at de skal erhverves i samme form alle steder i Den Europiske Union .
Det betyder , at vi gensidigt skal anerkende kvivalente kundskaber , uden meget bureaukrati .
Jeg vil give Dem et eksempel i denne forbindelse : Det var temmelig latterligt , at den tyske delstat Bayern efter murens fald ikke ville anerkende en studentereksamen fra DDR .
I sttyskland tog man studentereksamen efter 12 r , i Bayern skal brnene bruge 13 r p det .
Det er ikke kendt , at der kommer flere betydningsfulde videnskabsfolk fra Bayern end fra det stlige Tyskland .
<P>
Sdan er det p hele arbejdsmarkedet i Europa .
Den , der kan sit hndvrk , den , der behersker sit job , er lige s god i Rovaniemi ved polarkredsen som i Paris , Athen eller en lille by i Sydtyskland .
Det nsker direktivet at understrege , og det skaber mere klarhed end de hidtidige lovbestemmelser .
Derfor ser vi med stor tilfredshed p Kommissionens forslag .
Men ud fra borgernes synspunkt indeholder det stadig for mange forbehold .
Vi kan som Parlament ikke s let eliminere dette , men vi kan forbedre forslaget .
Med henblik herp er der en rkke ndvendige ndringsforslag .
Disse vil vi behandle og trffe afgrelse om , og vi forventer , at Kommissionen sttter Parlamentet .
Men det er ikke s let .
Det , som Kommissionen har forelagt os , er forberedt uden den store entusiasme , nppe til at gre forstelig for borgerne og mangelfuldt .
Dette kan let aflses af antallet af ndringsforslag .
<P>
Disse ndringsforslag vidner om , at Europa-Parlamentet endnu en gang er ndt til at overtage forvaltningens opgaver .
Dette er vi ikke valgt til .
Vi er valgt til p grundlag af politiske afgrelser at sikre 370 mio mennesker en god sameksistens i nutiden og i fremtiden .
Hvad har vi liggende foran os ?
Et dokument , som burde forenkle og gre de erhvervsmssige udfoldelsesmuligheder i Europa mere gennemsigtige .
Desvrre har Kommissionen ikke kun vltet sit arbejde over p Europa-Parlamentet , den gr ogs arbejdet vanskeligt for os , ved at vi ikke fr tilstrkkelige oplysninger .
<P>
En endnu strre enkelhed , endnu mere klarhed havde vret nskeligt . Men uden de ndvendige oplysninger gr det ikke .
Derfor opfordrer jeg - og sammen med mig Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder - Kommissionen til hurtigst muligt at forelgge disse oplysninger for Parlamentet , for at vi hurtigt kan forbedre dette halvhjertede direktiv og med henblik p virkelig at give menneskene inden for handel , hndvrk og industri fri bevgelighed og etableringsret i medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Vi tager nu et beklageligt lille skridt i retning af dette ml , men vi er som Parlament forpligtet over for borgerne til ogs at tage de sm skridt .
Kommissionen br fremover ikke forhindre os i at tage strre skridt .
<P>
Mske m jeg ogs tilfje flgende : Det havde vret dejligt , hvis vi havde kunnet gennemfre disse forenklinger i artikel 4 , hvilket ikke var muligt , fordi der slet og ret ikke forel nogen beretninger om de indhstede erfaringer i forbindelse med de tidligere 35 srdirektiver .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ud fra PPE-Gruppens synspunkt og som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier glder jeg mig over Kommissionens initiativ til omsider at konsolidere de 35 nationale direktiver om anerkendelse af eksamensbeviser til en enkelt europisk ordning og sledes reducere omkostningerne og i vsentlig grad forbedre anerkendelsesprocedurernes gennemsigtighed .
Direktivforslaget hrer blandt Kommissionens dereguleringsforanstaltninger og er et udtryk for bestrbelsen p at udforme eksisterende fllesskabsbestemmelser s tt som muligt p borgerne , at prcisere og forenkle dem .
<P>
Gebhardt-betnkningen glder vi os meget over .
Det et srdeles hensigtsmssigt og gldeligt , at anerkendelsesproceduren forbedres og gres lettere i visse henseender , men at man indholdsmssigt bibeholder det , der i praksis i de seneste 30 r , nemlig siden liberaliserings- og overgangsdirektiverne fra 1964 , har svaret til forventningerne .
Denne ordning sammenfrer noget , der allerede findes og har stet sin prve , og tilvejebringer sledes en strre gennemsigtighed .
Derudover tager den hensyn til og bekrfter Domstolens retspraksis p dette omrde .
Betnkningen sigter mod retssikkerhed og gennemsigtighed .
<P>
Specielt ud fra et tysk perspektiv glder jeg mig naturligvis over , at betnkningen ikke tenderer mod en generel anerkendelse , men at der kun faststtes bestemmelser for procedure og frist til sammenligning af enkelttilflde .
Begrebet anerkendelse i titlen er derfor egentlig noget misvisende .
<P>
Som De ved , har vi i Tyskland et vekseluddannelsessystem , dvs. en parallel uddannelse i virksomhed og p erhvervsskole . Dette har gennem mange r vist sig hensigtsmssigt , og vekseluddannelsens betydning m under ingen omstndigheder trues af en generel europisk ordning .
Dette ville vre tilfldet , hvis der som led i en generel vurdering med henblik p en klassificering kun blev taget hensyn til det antal timer , man havde haft p skolen , men ikke den praktiske erhvervserfaring .
Ogs jeg er af den opfattelse , som det gives udtryk for i betnkningen , at EURES-nettet br udvikles . Her ligger der en god ide , som dog desvrre for jeblikket stadig kun i ringe grad fres ud i livet .
Kun ca .
500 stillinger bliver rligt udbudt via EURES , og det resulterer nppe i egentlige formidlinger .
<P>
Jeg anser det navnlig ogs p baggrund af de nye teknologiers hastige udvikling for at vre hensigtsmssigt og en hjlp for alle deltagere p arbejdsmarkedet , at der oprettes en almindelig udbredt europisk database , hvor de ledige stillinger udbydes , og hvor de interesserede arbejdstagere ogs kan lade sig registrere .
Hovedopgaven ligger nemlig efter min mening ikke lngere i at regulere anerkendelsen af kvalifikationer .
De reglementerede erhverv er i mellemtiden nsten alle omfattet af direktiverne , og inden for de fleste erhverv er arbejdsmarkedstilgangen jo i forvejen fri .
<P>
Nej , det vigtigste er nu at ge gennemsigtigheden , for s vidt angr uddannelsessystemerne og eksaminerne i de forskellige europiske lande . For at opn dette skal vi srge for , at s mange oplysninger som muligt er tilgngelige for alle interesserede via en central database , f.eks. via EURES-nettet og de nationale referenceorganer .
Denne gennemsigtighed betinger naturligvis ogs , at eksamensbeviserne foreligger p flere sprog . Kun i s fald bliver de forstelige for arbejdsgiveren i et andet land , og kun i s fald kan der i det enkelte tilflde foretages en sammenligning .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at dette dokument , dette bevis frst og fremmest skal anvendes i ens eget land , og at man derfor skal tage hensyn til bevisets udformning .
<P>
Kommissionens direktivforslag viser klart en vilje til at fremme mobiliteten inden for Den Europiske Union og fjerne hindringer .

Denne bestrbelse er en vsentlig del af arbejdet p at fremme den europiske integration , da muligheden for og praktiseringen af mobilitet p tvrs af grnserne p omrdet almen erhvervsuddannelse og ogs erhvervsudvelse er af grundlggende betydning for , at der opstr en europisk bevidsthed og et Borgernes Europa , og ikke mindst ogs for fremgang i det europiske erhvervsliv .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg er ikke medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , men beskftiger mig som medlem af Europa-Parlamentet dog med borgernes rettigheder .
Af den grund er jeg srdeles glad for fru Gebhardts betnkning , fordi jeg nu langt om lnge kan fortlle unge besgende her i Strasbourg og Bruxelles noget positivt , og jeg er srdeles glad , idet vi nu i r 1997 , det r hvor Maastricht-traktaten revideres , rder over et instrument imod den tiltagende euroskepsis hos borgeren .
Det er naturligvis en teknisk-teoretisk sag , der heldigvis skaber forenkling og klarhed med hensyn til fllesskabsretten , og som p det praktiske felt i srdeleshed tilvejebringer en udvidelse af erhvervsudvelsen , men samtidig fremmer erhvervsmobiliteten .
Og dette er vigtigt , idet vi her i Parlamentet nsten dagligt taler om beskftigelsen , som jo kan ges som flge heraf .
Fru Gebhardt har udtalt , at der nu er strre chancelighed mellem Nordpolen og Sydtyskland .
Jeg tror , at eksempelvis nederlandske lger nu ogs kan f langt strre chancer i et naboland som eksempelvis Tyskland .
Det er fantastisk .
Hun synes , at det er et for lille skridt .
Jeg ville sige , hellere dette lille skridt end slet ikke noget skridt .
Det er for mig at se en fremragende cement til det europiske hus , vi er ved at opfre , og min gruppe er da ogs meget positivt indstillet med hensyn til den foreliggende betnkning .
Fru Gebhardt , jeg tror , at vi i morgen vil stemme til fordel for denne betnkning , og jeg gratulerer Dem allerede nu .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , udvikling af en ordning for anerkendelse eksamensbeviser hrer frem for alt til realisering af borgernes grundlggende rettigheder , herunder den frie bevgelighed og den frie erhvervsudvelse samt ligevrdig behandling .
Direktivet har til forml at forenkle fllesskabslovgivningen og gre den mere ben for borgerne .
Desvrre har man ikke gjort tilstrkkelige fremskridt .
Der er stadig behov for udvikling i de kommende r .
<P>
I slutningen af 1980 ' erne gennemfrtes en vigtig principiel ndring , da man afstod fra at n frem til de skaldte eurouddannelser , dvs. en harmonisering af uddannelserne , men i stedet gik over til at anerkende eksamensbeviser og andre beviser for kvalifikationer .
Det br vre muligt at f skabt mere benhed omkring ordningens funktion , og uden at nogen diskrimineres .
Strmmen af klager viser , at der i medlemsstaterne stadig skal gres meget for at fjerne hindringerne .
<P>
For borgerne er det vigtigt , at den skaldte proceduregaranti altid fungerer i praksis p alle niveauer .
Medlemsstaterne skal sammenligne ansgerens kvalifikationer med de kvalifikationer , der krves i vrtslandet , og hvis kvalifikationerne stemmer overens , skal ansgningen om anerkendelse imdekommes .
Ansgeren skal ogs altid have mulighed for at godtgre , at vedkommende har erhvervet de manglende kvalifikationer p anden vis , hvis der ikke foreligger noget eksamensbevis for dem .
Dette er efter min mening en meget vigtig ndring af hensyn til fleksibiliteten .
<P>
I lighed med ordfreren undrer jeg mig over , at der inden for et omrde , som i s stor grad berrer borgernes rettigheder , ikke findes nogen aktuelle statistiske oplysninger .
Det er p hje tid at plgge medlemsstaterne at sende Kommissionen oplysninger om navnlig de problemer , som borgerne stadig udsttes for , nr de nsker at udve deres erhverv i et andet medlemsland .
Kun ud fra dette grundlag er det muligt at fastlgge behovet for ndringer og gennemfre de ndvendige tilpasninger .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over Kommissionens forslag om anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed , der er omfattet af direktiverne om liberalisering og overgangsforstaltninger .
Men rlig talt sprger jeg mig selv , hvordan denne lange titel kan vre forstelig for alle borgere , der er berrt af det ; vi taler her ofte et sprog , som mange borgere overhovedet ikke kan forst , og ofte ved borgerne heller ikke , at de rent faktisk har fordele af sdanne forslag .
<P>
Alligevel sttter jeg dette forehavende og frem for alt ogs de bemrkninger , som mine kolleger har fremsat fr mig .
Der er stadig to mnd til stede her , men de har indtil videre ikke sagt noget om det .
Man har en flelse af , at det sledes rent faktisk kun er et sprgsml , der vedkommer kvinder . Men det er ikke tilfldet .
<P>
Jeg mener , at netop i et Borgernes Europa , hvor den frie bevgelighed spiller en meget stor rolle , i det mindste p papiret og ogs i vore tanker , er det ubetinget ndvendigt , at vi fjerner de hindringer , som str i vejen for denne frie bevgelighed .
De forskellige kvalifikationskrav med hensyn til adgang til uddannelsessystemerne og den ofte vanskelige gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervserfaringer hindrer nemlig erhvervsaktive i at udve deres erhverv og etablere sig i et andet europisk land .
Derfor br det foreliggende direktiv om anerkendelse af eksamensbeviser bidrage til lettelser og til en fremskyndelse .
<P>
P grundlag af samtaler med berrte personer - og jeg beskftiger mig srdeles meget med dette i min region - ved jeg , at mange , som nu er arbejdslse , ogs ville vre rede til at arbejde i en anden region , men de ved ikke , hvordan de rent faktisk kan gre dette . De skal nemlig overvinde srdeles mange hindringer for rent faktisk at kunne arbejde i en anden region .
<SPEAKER ID=287 NAME="Monti">
Hr. formand , denne betnkning er tilsyneladende teknisk , men af overordentlig stor politisk betydning , fordi den vedrrer borgerne .
Jeg siger p Kommissionens vegne ordfreren , fru Gebhardt , tak for denne klare og rammende betnkning fra Retsudvalget .
<P>
Det var givet en sej opgave , da direktivforslaget er meget indviklet , fordi der er tale om kodifikation af 35 direktiver og indfrelse af en mekanisme for anerkendelse af eksamensbeviser for talrige og forskelligartede erhverv .
Lykkeligvis har Retsudvalget vedtaget denne betnkning og undget lange diskussioner om forslagets indviklede tekniske karakter .
P denne mde har Udvalget stttet Kommissionens virke for en forenkling af fllesskabsretten og bekrftet den vurdering af dette direktivforslag , som er anlagt af Udvalget om Sociale Anliggender , der har betragtet forslaget som et bidrag til kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen principielt kan acceptere alle de ndringsforslag , der er fremsat af Retsudvalget .
Nr jeg siger dette , m jeg strkt tage afstand fra fru Gebhardt , nr hun bruger vendingen  uden begejstring  .
Jeg ser meget gerne , at Parlamentet - ogs selvom salen i dette jeblik mske ikke er srlig fyldt - tilslutter sig det , som vi er ved at gre med dets sttte , med Deres sttte for opbygningen af borgernes Europa .
<P>
Kommissionens linje er at give borgeren prioritet .
Borgeren er noget , der er mere omfattende end forbrugeren , som min kollega , fru Bonino , netop har talt s godt om , borgeren er noget mere end spareren og arbejdstageren , borgeren er den person , vi alle arbejder for .
<P>
Vor Kommissions linje er at arbejde for borgerens Europa , men dog fra det synspunkt , der kan forekomme at vre det mest konomisk prgede , nemlig enhedsmarkedet .
Og dette forslag , hvorom vi her i aften har fru Gebhardts fremragende beretning , er netop udtryk for Kommissionens linje , alts fortrin for borgeren , forenkling , gennemskuelighed og oplysning .
Det er noget andet end  ikke at vre begejstret  !
Vi nrer stor begejstring for dette enhedsmarked for borgeren , dette Europa for borgeren , ogs takket vre Parlamentets sttte til opbygningen af dette .
<P>
Jeg vil nu erindre om de initiativer , der er taget p det seneste for at konkretisere det , der i modsat fald kunne blive en retorisk opbygning af borgernes Europa : Simone Weils gruppe til undersgelse af de konkrete problemer i forbindelse med den frie bevgelighed , den forslagspakke , som jeg har fremsat vedrrende afskaffelsen af kontrollen ved grnserne under bevarelse af sikkerheden , og de overtrdelser , som vi i stadig stigende antal ptaler over for medlemsstaterne , srlig i forbindelse med direktiver , der vedrrer borgernes frie bevgelighed og anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Men desuden er det , som fru Zimmermann rigtigt har bemrket , ikke tilstrkkeligt at opbygge Europa for borgerne . Vi m srge for oplysning af dem , de skal holdes lbende underrettet om de muligheder , som Europa er ved at skabe for dem .
I denne forbindelse har vi frst med begejstring fra Kommissionens og dernst Parlamentets side ivrksat aktionen Citizens First - Burger Europas , der netop har til forml ogs p dette arbejdsfelt i udlandet at give njagtige oplysninger , der endelig vil gre det muligt for borgerne at forst , hvad Europa i jeblikket gr for dem , og gre det muligt ved en udstrakt feed-back pr. telefon , via internet osv. at f oplysning om , hvilke faktiske hindringer borgerne mder under udvelsen af de rettigheder , der er tilknyttet det europiske borgerskab .
<P>
Vel , jeg er sikker p , at fru Gebhardt i dette jeblik vil vre enig med mig i , at vi udfolder dette virke med begejstring , og ikke uden begejstring , og vi ved , at Europa-Parlamentet sttter os i dette vanskelige , men srdeles betydningsfulde virke .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber ( Ligebehandling af mnd og kvinder )
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0046 / 97 ) af Lindholm for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om ndret forslag til Rdets forordning ( Euratom , EKSF , EF ) om ndring af vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber samt af ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i Fllesskaberne for s vidt angr ligebehandling af mnd og kvinder ( KOM ( 96 ) 0077 - C4-0565 / 96-00 / 0904 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=290 NAME="Lindholm">
Hr. formand , kre kolleger . Denne betnkning , som har en mrkelig og spndende forhistorie , drejer sig om ndring af vedtgten for tjenestemnd og vrige ansatte for s vidt angr ligebehandling og ikke-diskriminering .
I udvalget blev betnkningen nedstemt med det mindst mulige flertal .
Stemmerne stod lige , 8-8 , selvom langt strsteparten af ndringsforslagene var blevet vedtaget .
Vi vender nu tilbage med ndringsforslagene i nsten undret form .
Bag nogle af dem str der fire politiske grupper og bag andre str der fem .
Vi ved , hber og tror , at der ogs i de vrige politiske grupper vil vre stor sttte til arbejdet for ligestilling mellem mnd og kvinder og mod forskelsbehandling .
<P>
Hvad er det da for nogle , efter en moderne mlestok , revolutionerende forslag , som vi har fremsat ?
Ja , faktisk slet ingen .
Vi krver f.eks. , at institutionerne fremmer lige muligheder for mnd og kvinder .
Vi krver , at de tilstrber en afbalanceret reprsentation af mnd og kvinder i forbindelse med ansttelser , uddannelse og forfremmelser .
Vi nsker den diskriminerende og hblst forldede aldersgrnse p 35 r afskaffet .
Vi nsker registreret partnerskab ligestillet med gteskab for s vidt angr socialsikringsydelser , og vi gr ind for , at der nedsttes ligestillingsudvalg .
<P>
Kre kolleger ! Om tre r skriver vi r 2000 .
Vi trder ind i et nyt rtusinde , en ny tid og mske en ny verden .
De tjenesteforskrifter , som vi nu nsker at ndre , modernisere og opdatere , er fra halvtredserne .
Nu m det virkelig vre p tide , at ogs vort , dvs . EU ' s , personales vilkr bliver tilpasset nutiden .
<P>
Hvilke argumenter har betnkningens modstandere fremfrt ?
Hvad er det for nogle solide og fantastiske argumenter , der fr nogle til at mene , at det er i orden , at EU her i 1997 fortstter en reelt diskriminerende personalepolitik , samtidig med at man i tide og utide forarges over enhver form for forskelsbehandling uden for Unionen ?
Her er nogle eksempler : Aldersgrnsen p hjst 35 r gavner kvinder og er positiv , siger man .
Vi ved , at det forholder stik modsat ; det kan bekrftes af en lang rkke kvindeorganisationer i Unionen .
Sledes taler man undertiden mod bedre vidende .
Desuden er sdanne aldersgrnser forbudt ved lov i to af medlemsstaterne , Irland og Finland .
Hvordan skal EU-institutionerne forholde sig , nr de skal annoncere i disse lande ?
Skal de overtrde den nationale lovgivning , eller skal der vre forskellige regler for forskellige medlemsstater ?
Et andet argument for at bevare aldersgrnsen gr ud p , at der kunne opst problemer , hvor der var unge chefer og ldre underordnede kolleger !
Kast et blik p virkeligheden uden for institutionerne .
Europa og verden er fuld af virksomheder og organisationer , ikke mindst inden for EDB- og IT-branchen , hvor dette er almindeligt og ikke giver anledning til problemer .
Hvorfor skulle det gre det i EU-institutionerne ?
Endvidere henviser man i argumentationen for at ikke at afskaffe aldersgrnsen til budgetmssige grunde .
Det ville f pensionsudgifterne til at stige , siger man .
Jeg underviser faktisk i matematik og mente , at jeg var nogenlunde hjemme i faget .
Men dette rsonnement kan jeg ikke flge med i ; jeg forstr det ikke rent matematisk .
Men selv om det skulle vre rigtigt , er det mig ubegribeligt , at nogen kan anbefale fortsat diskriminering af konomiske grunde .
Ville EU godtage et sdant argument fra nogen anden side ?
Det gjorde EU ikke , nr det f.eks. gjaldt apartheid i Sydafrika .
Kort sagt : der kan hverken efter min eller de fleste andre borgeres opfattelse fremfres noget trovrdigt argument for at opretholde denne forskelsbehandling .
<P>
Argumentet for ikke at give registreret partnerskab samme status som gteskab har vret , at EU skal vrne om familien .
Man hvordan skulle en anerkendelse af registreret partnerskab kunne undergrave familiens stilling ?
Det ville jo ikke anfgte den p nogen mde . Man burde i en sand kristen nd vre positiv over for ethvert forslag , der gik ud p at tillgge alle mennesker lige vrd uanset kn eller seksuel orientering .
Jeg kommer uvilkrligt til at tnke p historien i Bibelen om arbejderne i vingrden ; den kunne vi sikkert lre en hel del af .
konomien er blevet fremfrt som et andet argument mod registreret partnerskab ; det hvdes at blive for dyrt .
Endnu en gang anvender man sledes penge som argument for at opretholde en faktisk forskelsbehandling i EU-institutionerne . Det finder jeg uacceptabelt og uvrdigt af en institution , som hvder , at den modarbejder enhver form for diskrimination .
<P>
I et stort antal betnkninger , bl.a. af fru Vayssade og fru Roth , og i en lang rkke beslutninger har EU erklret sin modstand mod enhver form for forskelsbehandling .
Udtalelserne har vret rettet mod medlemslande , men frst og fremmest mod lande uden for EU .
EU og Europa-Parlamentet har nu en mulighed for at vise , at man mener det alvorligt , og at der ikke kun er tale om tomme ord .
Parlamentet kan her og nu omstte alle de smukke ord i konkret handling .
Det lykkedes ikke for udvalget , som forkastede forslaget .
Men nu giver vi Parlamentet som helhed muligheden for at vise , af EU som arbejdsgiver er parat til at g i spidsen mod forskelsbehandling og for ligestilling .
<SPEAKER ID=291 NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne lyknske fru Lindholm med hendes betnkning , for hvilken jeg blev udpeget som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Med de fremsatte og vedtagne ndringsforslag til den endelige betnkning er vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber en god model med hensyn til ligebehandling af mnd og kvinder .
At have en progressiv legal model p dette omrde er af strste betydning bl.a. af flgende to grunde :
<P>
Den frste grund er , at den klart og bredt fra administrativ side forklarer princippet om ligebehandling , hvis praktiske gennemfrelse i lovmssig forstand er s vanskelig og problematisk .
<P>
Den anden grund er dens vilje til - i modstning til , hvad der plejer at vre tilfldet - i de lovmssige registreringer at tilpasse sig den nuvrende sociale situation ved at anerkende eksistensen og stigningen i antallet af partnerskaber - svel heteroseksuelle som homoseksuelle - i vores samfund og sidestille dem retsligt med de vrige .
<P>
Behovet for at trffe disse korrigerende foranstaltninger har hj prioritet , for de er afgrende for , at man kan vende tendensen til at diskriminere kvinder , som betyder , at nr kvindelige og mandlige ansgere har ens kvalifikationer og evner , er det mndene , der ansttes i en hjere tjenestekategori .
Ud over at forsge at korrigere denne tendens , er foranstaltningerne og ndringsforslagene positive , fordi det handler om overgangsforanstaltninger , der ikke skader det formelle lighedsprincip , eftersom de begrnser sig til at modvirke forskelsbehandling i forbindelse med ansttelse , forfremmelse og karrieremuligheder , og fortrinsretten kun har midlertidig karakter .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at princippet om ligebehandling af kvinder - som vi har arbejdet s meget og s lnge for - og princippet om ligebehandling af homoseksuelle - som er medtaget i en beslutning truffet af Parlamentet i februar 1994 - er principper , der almindeligvis ikke overholdes , og at kampen for deres gennemfrelse ud over at finde sted dag efter dag br medtages i forordninger som i denne , som jeg gr ud fra , vi vil vedtage .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , i aften taler vi om tjenestemandsvedtgten og ansttelsen af tjenestemnd i Det Europiske Fllesskabs institutioner .
Jeg mener , at netop Det Europiske Fllesskab skal give et eksempel p , at det gennemfrer det , som vi her altid siger i forbindelse med ligebehandling af mnd og kvinder p alle omrder af vort samfund .
Uanset om det er p beskftigelsesomrdet eller p andre omrder , det vigtige er , at netop vi fremstr som et godt forbillede og er dem , der viser , hvad vi nsker i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil p min gruppes vegne her endnu en gang komme nrmere ind p visse sprgsml .
Fru Lindholm sagde det lige meget klart : Mennesker , som lever i et parforhold , m ikke lngere diskrimineres , ved at man behandler dem ulige .
Det kan ikke vre rigtigt , at jeg kun oplever ligebehandling , hvis jeg har erhvervet en bestemt status , idet jeg er indtrdt i den hellige gtestand .
Jeg indgik selv for knap 20 r siden et gteskab , da jeg nemlig vidste , at jeg derved ville blive beskattet p en anden mde og ville opn fordele .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi kun at denne grund skaffer os dette papir , og jeg mener , at det ogs skal vre muligt at opn samme rettigheder , uden at man s at sige skal hente dette papir hos staten .
Der er mange mennesker , som i revis lever i et parforhold , og som egentlig kun forfordeles , fordi de ikke er get p vielseskontoret .
<P>
Det er ikke kun tilfldet i forbindelse med lnnen , men ogs i forbindelse med socialforsikringen , i tilflde af sygdom og p mange andre omrder .
Jeg mener , at vi nu skal stte en stopper for dette i vort liberale samfund .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil tage op , er aldersgrnsen .
Jeg vil gerne tilfje noget til fru Lindholms bemrkninger .
Det drejer sig ikke kun om , at kvinder p grund af barselsorlov har en anden biografi , da de frst senere vender tilbage til jobbet .
Sidste r havde vi det skaldte r for livslang uddannelse , hvor vi talte om , at man via voksenuddannelse kan f en ny chance eller et andet erhverv .
Er det ikke muligt , at dette bremses som flge af aldersgrnsen ?
Mange mennesker tager frst studentereksamen i en alder af 30 r , pbegynder derp en uddannelse eller gr p universitetet , og disse har s overhovedet ingen chance , nr der findes en aldersbegrnsning .
Aldersgrnsen skal ophves .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="IT" NAME="Carlo Casini">
Hr. formand , jeg vil redegre for fem ting .
For det frste erklrer den gruppe , jeg reprsenterer , sig fuldt enig i betnkningen for s vidt angr ligebehandling mellem mnd og kvinder .
Vi betragter endog denne ligebehandling som et historisk fremskridt , nsten som kronen p vrket efter den i det mindste teoretiske frigivelse af slaverne , de sorte , brnene , udlndingene og mennesker af forskellige racer .
Denne fuldstndig nye og gennemgribende opfattelse af lighedsbegrebet , ogs mellem mnd og kvinder , hilser vi velkommen .
<P>
Derimod m vi som det andet punkt tage forbehold over for ndringsforslagene 3 , 8 , 10 og 11 , som vi vil stemme imod , fordi de formentlig ubevidst indfrer et diskriminerende forhold gennem ligestillingen af en familie , der bygger p gteskab mellem heteroseksuelle par , samlevende og homoseksuelle .
Men jeg mener , at der er en gennemskuelig og synlig forskel mellem at faststte et offentligt og bestemt ansvar over for staten og samfundet for at knstte det , vore internationale pagter og vore forfatninger kalder  krnen i samfundet og staten  , der som sdan , og jeg gengiver efter hukommelsen artikel 15 i Verdenserklringen om Menneskerettighederne , skal anerkendes og beskyttes af staten og omvendt , og ikke antage den offentlige form for ansvar , der giver retssikkerhed , og som for s vidt angr homoseksuelle par ikke kan vre bundet til denne mulighed for brnefdsler , som senere bevirker , at familien bliver kernen , fordi det er i samfundets og statens interesse , at der fdes brn , der senere opdrages i en familie .
Og ikke blot dette : den der gifter sig , underkaster sig en rkke offentlige regler , der netop udspringer af den offentlige ret , fordi de er af en offentlig interesse , der ikke findes i de andre tilflde .
Man behver blot at tnke p omstdelsessager , skilsmissesager og betingelserne for indgelse af gteskab og skilsmisse .
<P>
For det tredje vil jeg med klar rst ogs for s vidt angr personer med andre seksuelle tilbjeligheder , srlig homoseksuelle af alle typer , sige , at vi m fastsl lighedsprincippet .
Dette vre sagt med styrke og tillige med en styrke , der udspringer af en kristelig demokratisk opfattelse .
Alle mennesker er lige , og dette skal siges klart .
Men dette betyder ikke , at ligevrdighed er det samme som sidestilling af institutioner , der er indbyrdes forskellige .
<P>
Og nu kommer jeg til punkt 4 .
Hvorfor kaldes familien i vore internationale pagter , herunder Den Europiske Konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder , for  kernen  ?
Er den et offentligt gode eller et privat gode , der skal beskyttes ?
Den er et offentligt gode , sledes som jeg allerede har sagt , den skaber muligheden for , at der fdes brn , for i modsat fald glder det frihedsprincip , der siger , at enhver kan gre , som han vil , og staten skal alene sikre friheden , men m hverken fremme eller beskytte denne .
Man kan sige , at ogs samlivet eller samvret er et gode , som skal beskyttes p en eller anden mde .
Jeg er rede til at g ind p denne tanke , men s skal det gres til bunds og ikke blot for s vidt angr det seksuelle samliv .
Ogs et samliv , der hviler p et kulturelt , psykologisk , videnskabeligt , venskabeligt grundlag eller bygger p fjernt slgtskab kan fortjene beskyttelse , hvorfor ikke ?
<P>
Endelig et sidste punkt . Jeg ngter ikke , at der findes srlige situationer .
Jeg er lydhr over for den , der siger : men nr der er brn ? Men hvad , nr nogen har levet hele livet sammen og ydet hinanden gensidig bistand ?
Jeg er lydhr !
Men jeg mener , at der m gres en rkke overvejelser og skelnes mellem en rkke forskellige tilflde .
Vel ikke i almindelighed , men i srlige tilflde .
En ting er at tilskynde til noget , en anden er at tage situationer til efterretning .
<P>
Alt i alt finder jeg , at der krves overvejelser , men at disse ikke skal foreg i det skjulte , men i dagens lys p et bredt diskussionsgrundlag om netop emnet samliv og parforhold .
Man m ikke forsge ad bagvejen at indfre et sprgsml , som er af stor vgt og af stor betydning , men som ikke kan behandles inden for rammerne af en forordning som denne .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr . Jeg m sige , at udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag fra den ihrdige og udmrkede ordfrer var et srgmuntert skuespil , som forfrdede et relativt nyt medlem fra de nordiske lande .
<P>
Dog er jeg glad for , at vi p tvrs af mange gruppeskel har kunnet enes om at prve at rette op p den situation , som ordfreren beskrev - den ublide medfart , som betnkningen kom ud for - og at vi nu har fremsat ndringsforslag , som jeg tror har gode muligheder for at blive vedtaget .
Jeg skal ikke vidne om min nordiske rettroenhed , men jeg vil alligevel understrege , at man vil lgge mrke til , hvad vi gr , og hvordan vi stemmer i morgen ; Unionens trovrdighed som en kvindernes og ligestillingens forsvarer str og falder i nogen grad med den afstemning , der skal finde sted i morgen .
Derfor hber , jeg at gruppernes flles forslag bliver vedtaget .
<P>
Endvidere er jeg glad for , at vi med de fremsatte forslag kan gennemfre et mlbevidst stykke ligestillingsarbejde , og at der nu etableres et retligt stttepunkt for de intentioner , som bde den siddende Kommission og den tilstedevrende kommissr har givet udtryk for , nemlig at man tilstrber en mere ligelig reprsentation af de to kn i Unionens institutioner .
Man m konstant have dette i erindring , ellers er der skjulte mekanismer , som arbejder i en anden retning , og der krves en plan , hvis det skal lykkes .
<P>
Aldersdiskrimineringen er ogs blevet bragt p bane .
Jeg sttter de forslag , som vi har fremsat .
Jeg kan ikke indse , at det skulle kunne true gteskabet eller familieformen i noget medlemsland at ligestille forskellige former for krlighed .
Der er snarere tale om en mulighed .
De fremsatte forslag om anerkendelse af registrerede partnerskaber af forskellig art , som ikke er traditionelle gteskaber , gr ikke indgreb i noget lands lovgivning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , af de ndringsforslag , der blev vedtaget i Parlamentets plenum i november 1993 , har Kommissionen kun overtaget det , som vedrrer det udtrykkelige forbud mod enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling p grund af seksuel tilbjelighed .
<P>
Det at Kommissionen har overtaget dette ndringsforslag er helt klart et skridt fremad , som br vrdsttes .
Men der er andre ndringsforslag , der gr ud p at ivrkstte instrumenter , for at forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling udmnter sig i praktiske foranstaltninger , som f.eks. nedsttelsen af et udvalg , hvis opgave er at fremme og overvge gennemfrelsen af princippet om ligebehandling af kvinder og mnd og at foresl tilsvarende positive handlingsprogrammer , samt forslaget om et system til forfremmelse af tjenestemnd baseret p en prioritetsklausul - ndringsforslag som Kommissionen ikke har vret lydhr overfor .
<P>
Kommissionens manglende lydhrhed dkker over et grundlggende problem : Institutionernes begrnsede uafhngighed i videreudviklingen og generaliseringen af princippet om ligebehandling af kvinder og mnd , hvilket skyldes , at overgangen fra det formelle juridiske princip til kendsgerningerne indebrer nogle sprgsml , der berrer forskellige ordninger i samfundet , lige fra regeringens forvaltning af sociale tjenesteydelser og socialsikringen til ndringen af individernes rolle i familien og i hjemmet .
Og ingen af disse sprgsml kan afgres af n institution alene , i betragtning af at de overskrider de politisk-administrative omrder og bevger sig ind p omrdet for skik og brug i det civile samfund .
<P>
Men hvad angr rettigheder - navnlig de subjektive rettigheder - har man forsgt og somme tider opnet , at den europiske lovgivning skulle tjene som model og udgre ikke kun en juridisk , men ogs en moralsk referencemodel .
Og dette er en anledning til , at lovgiverne ptager sig dette ansvar .
Det drejer sig ikke kun om at lovgive om en vedtgt for tjenestemnd i Fllesskabet . Det drejer sig om at udforme en model for de konomiske og sociale rettigheder , for forfremmelsessystemer , som i sig selv er udtryk for ligebehandling og afslutningen p alle former for juridisk forskelsbehandling p grund af seksuel tilbjelighed .
<P>
Derfor er det ndvendigt at vedtage ndringsforslagene , hvis man nsker , at Den Europiske Union skal blive en model for fremme af ligebehandlingen .
Der vil vre nogle , der siger , at hensigten med denne vedtgt var mere begrnset , at dens mlstning var mere end opfyldt ved at man i al almindelighed regulerede princippet om ligebehandling i den ordning , der gjaldt for tjenestemnd , uden at g i detaljer .
Men afskaffelsen af forskelsbehandling p grund af seksuel tilbjelighed forpligter til at g i detaljer : De lovmssige garantier , som sikrer ligebehandlingen , kan ikke g let hen over detaljer som underreprsentationen af kvinder , den vertikale fravlgelse af kvinder i ledende stillinger , kvindernes horisontale koncentration i visse erhverv og - i tilfldet af de europiske kvindelige tjenestemnd - i visse tjenestekategorier .
<P>
Hvis man - i modstrid med hensigten med disse ndringsforslag , som jeg p vegne af min gruppe sttter - ikke gr ind p disse sprgsml , vil princippet om ligebehandling blive indholdslst .
Herudover br man ikke glemme , at ligebehandlingen som instrument til videreudvikling af demokratiet arbejdsretligt , civilretligt , kontraktretligt og erhvervsretligt skal n ud til alle Fllesskabets borgere uanset deres seksuelle tilbjelighed og de samlivsformer , de har valgt .
I modsat fald vil man straffe visse former for adfrd og begrnse personernes frie valgmuligheder .
Derfor er det ndvendigt at anerkende partnerskabernes ret - svel heteroseksuelle som homoseksuelle - til at f indrmmet alle former for sociale ydelser .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis man ptager sig disse forpligtelser , er det et skridt fremad ikke kun mod et mere demokratisk , men ogs et mere frit samfund .
Jeg mener , det er Kommissionens pligt at forflge dette ml .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i det foreliggende tilflde drejer det sig ikke kun om ligestilling mellem mnd og kvinder i De Europiske Fllesskabers tjenestemandsvedtgt , men derimod , som hr . Casini lige sagde meget rammende , ogs om udelukkelsen af enhver form for forskelsbehandling p baggrund af seksuel , religis eller filosofisk orientering , dvs. njagtigt som det hedder i ndringsforslag nr .
3 , 8 og 11 .
<P>
Europa-Parlamentet har her en dobbelt pligt .
Det m ikke have lavere standarder end dem , der anvendes af andre tvrnationale institutioner som De Forenede Nationer , Verdensbanken eller Det Europiske Monetre Institut , og det m heller ikke glemme den beslutning om ligebehandling af parforhold mellem personer af samme kn , som Parlamentet vedtog i februar 1994 . Der findes hverken retlige eller teologiske argumenter imod en sdan afgrelse .
Ingen teologiske , fordi der hverken i den gammel- eller den nytestamentlige tradition er fastsat noget , der taler til fordel for en bestemt familiestruktur . Ingen retlige , fordi udvelsen af de personlige frihedsrettigheder ikke m begrnses til en bestemt religis , seksuel eller filosofisk orientering , frem for alt ikke i bestemmelser for den offentlige administration .
<P>
Det ville vre i strid med Den Europiske Unions liberale grundprincipper , hvis der her i tjenestemandsvedtgten fortsat var nogen former for begrnsninger .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance kan fuldt ud tilslutte sig mlstningerne i det forslag til forordning , vi har fet forelagt .
<P>
Det er nemlig sledes , at hvis de europiske institutioner fortsat nsker at spille en fremtrdende rolle i kampen mod knsdiskriminationen , br de foreg med et godt eksempel ved behandlingen af deres egne tjenestemnd og vrige ansatte .
<P>
Derfor har min gruppe ogs kunnet tilslutte sig grundholdningen i Lindholm-betnkningen ; og vi har sledes stttet hovedparten af de ndringsforslag , som tog udgangspunkt i denne grundholdning med henblik p at forbedre Kommissionens forslag .
<P>
Idet jeg p dette punkt udtrykker min personlige holdning , m jeg - vel vidende at jeg her gr imod den nuvrende tendens - dog sige , at det ikke forekommer mig muligt at sttte ndringsforslag 5 , 12 , 13 og 14 , som rejser et principielt sprgsml , fordi de indfrer en forskelsbehandling ved ansttelsen og forfremmelsen af Fllesskabernes tjenestemnd .
<P>
Her drejer det sig ikke kun om ligebehandling af knnene , men om et andet samfundssyn .
Idhistorien har allerede lnge beskftiget sig med disse problemer .
P den ene side er der de ideologier , som jeg - hvis jeg skal udtrykke mig kort - vil betegne som  kollektivistiske  , og som bygger p  ligestilling  med de velbekendte flger for individets frihed og ansvar .
P den anden side er der de liberale tankesystemer , der baserer sig p det , jeg vil kalde  velgrendhedsprincippet  , dvs. man overlader det til det individuelle initiativ at korrigere de uligheder , der mtte opst .
<P>
Jeg selv er radikal , idet jeg hylder retfrdighedsprincippet , iflge hvilket man br fordmme diskrimination baseret p objektive kriterier ( race , kn , sprog eller oprindelse ) og sikre lige rettigheder og lige muligheder .
Nr det glder mand / kvinde-problematikken , foretrkker jeg derfor den kvalitative lighed frem for den kvantitative .
Sledes tror jeg mere generelt , at man ikke kan fjerne en faktisk ulighed ved at indfre en juridisk ulighed , med mindre man bevger sig i retning af  idealsamfundet  , hvor den enkelte - mand og kvinde - indtager den plads , de har fet tildelt i kraft af matematiske beregninger .
For mit vedkommende nsker jeg ikke et sdant samfund .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vores gruppe kan tilslutte sig forslaget til Rdets forordning , som vi har fet forelagt , men jeg vil i den forbindelse fremstte to bemrkninger , den ene vedrrende proceduren , den anden vedrrende substansen .
<P>
Hvad proceduren angr , blev den frste betnkning af Lindholm den 27. januar forkastet efter drftelse af ndringsforslagene i Retsudvalget .
Hvad skete der egentlig ?
ndringsforslagene , som ikke havde kunnet samle konsensus , blev med nd og nppe vedtaget , i mange tilflde med en enkelt stemmes flertal , sledes som det fremgr af den foreliggende betnkning .
Ved den endelige afstemning ndrede et af medlemmerne af udvalget holdning og stemte hverken for eller imod , hvor vedkommende oprindelig havde stemt for , hvilket bevirkede , at stemmerne stod lige , og at betnkningen blev forkastet .
Efterflgende led forslaget til lovgivningsmssig beslutning , som var blevet sat under afstemning lidt for tidlig , den samme skbne .
<P>
Jeg vil sige , at det glder mig , at Retsudvalget har taget positivt imod et forslag , jeg fremsatte den 6. februar i henhold til forretningsordenens bogstav og procedurens nd , hvori jeg opfordrede udvalget til at tage stilling til Kommissionens oprindelige forslag .
Den sledes vedtagne tekst gr det muligt at gennemfre debatten her i aften .
Det hindrer os ikke i at diskutere forslaget og stille ndringsforslag under plenarmdet .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg fremkomme med en bemrkning vedrrende substansen .
Forskelsbehandlingen mellem mnd og kvinder har frt til vedtagelsen af foranstaltninger , som rejser en rkke alvorlige juridiske problemer , der truer selve grundlaget for vores demokratiske samfund .
For at sige det kort har man bevget sig fra et system med besttelse af stillinger i henhold til kvotaordninger til et system , hvor man forbeholder en bestemt gruppe en rkke stillinger p grundlag af det famse princip om positiv srbehandling .
Jeg er enig med min kollega , hr . Hory , i de synspunkter , han fremlagde for et jeblik siden .
Han kunne ogs have citeret de bermte ord , som tilskrives en kommunistisk minister for offentligt ansatte :  I et samfund , der bygger p forskelsbehandling , m man gre brug af forskelsbehandling for at indfre ligebehandling  .
<P>
Dette rejser rent faktisk to problemer .
Det frste er af juridisk art .
Forfatningsdomstolene i Frankrig , Italien og Tyskland samt EF-Domstolen - sidstnvnte i Kalanke-dommen - har forkastet de foranstaltninger , der automatisk sikrer , at en stilling i henhold til det famse ligestillingsprincip tildeles en kvinde i situationer , hvor den mandlige og kvindelige ansger har lige gode forudstninger .
Men dette rejser ogs et principielt problem , der skyldes karakteren af den positive srbehandling , og det forhold at dennne rokker ved selve grundlaget for vores demokratier , fordi det er selve borgerbegrebet , der anfgtes .
Hvad kan man gre ?
Man br naturligvis indfre foranstaltninger , der bidrager til ligestilling .
Man br ogs indfre incitamenter , sledes som det undertiden sker inden for de politiske partier .
Men man br ikke blande tingene sammen .
Jeg er ikke sikker p , at ndringsforslagene - der er ti , og de otte er stillet af de samme personer - bidrager til strre ligestilling .
<P>
Ved at stille s kontroversielle ndringsforslag , som jeg allerede har nvnt , eller ndringsforslag nr .
3 eller nr .
10 vedrrende samliv uden for gteskab eller ndringforslag nr .
11 vedrrende registreret partnerskab som lovgivningsmssigt ligestillet med gteskab fordrejer man debatten .
Dermed risikerer man , at Kommissionens forslag forkastes .
<P>
Af de udmrkede grunde , hr . Casini fremlagde for et jeblik siden , vil vi ikke stemme for disse ndringsforslag .
Sfremt ndringsforslagene vedtages , og Kommissionens forslag forkastes , vil kvindernes stilling i sidste instans ikke vre blevet forbedret .
Det er grunden til , vi nsker at holde os til Kommissionens tekst .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg glder mig over ordfrerens betnkning .
Den bidrager i vidt omfang til at modvirke den ulighed , der ikke kun findes for kvinder , men ogs for mnd og andre kvinder , som oplever forskelsbehandling p grund af deres seksuelle orientering .
De ndringsforslag , som fru Zimmermann m.fl. har stillet , bidrager ogs i vidt omfang til at forsge at modvirke denne form for forskelsbehandling .
<P>
Som svar til den sidste taler og ogs hr . Hory vil jeg sige , at man ikke kan skille sig af med rhundreders ulighed ved blot at vende 180 grader og sige , at vi stter vor lid til , at de samme mnd behandler kvinder retfrdigt .
Det vil ganske enkelt ikke ske .
Gudskelov er kvinderne ved at indhente dette .
I de seneste 50 r har vi set kvinder kmpe og trnge sig fremad med henblik p at f disse uligheder fjernet . I begyndelsen , da hr .
Hory talte , troede jeg , at han i betragtning af de storsindede bemrkninger til fru Lindholm ville sl kraftigt til lyd for , at disse diskriminerende hindringer fjernes , og at kvinder i en vis grad opnr lige reprsentation .
Men han vendte 180 grader og angreb det centrale i betnkningen , idet han sagde , at han ikke kunne sttte ndringsforslag nr . 5 , 12 og 14 .
ndringsforslag nr . 5 , 12 og 14 er de ndringsforslag , som rent faktisk siger til Kommissionen :  I sikrer , at der er en reel ligestilling inden for Kommissionen , nr I anstter personale  .
<P>
Det , der optager mig i srlig grad i forbindelse med denne betnkning , er indeholdt i ndringsforslag nr .
18 . Jeg mener , at man er ndt til at g videre end domstolene for at modvirke uligheder .
Jeg er ogs enig i , at vi er ndt til at kmpe p arbejdspladserne .
Derfor er det vigtigt , at vi rent faktisk giver tillidsmndene og arbejdstagernes reprsentanter disse redskaber til at lse problemerne , inden de kommer for domstolen .
Det er derfor , jeg mener , at ndringsforslag nr . 18 , som jeg stillede p Den Socialistiske Gruppes vegne , br stttes af hele Parlamentet .
Det vil give de pgldende arbejdstagerreprsentanter mulighed for at f akter over forskellige tjenestemnd med henblik p at sammenligne dem med akterne over andre , som sger stillinger .
Jeg m understrege , at det , vi taler om her , er arbejdserfaring .
<P>
Jeg ser p den tyske oversttelse , og det hedder heri ' Laufbahnen ' .
Jeg forstr p mine tyske kolleger , at dette vedrrer curriculum vitae .
Den korrekte oversttelse , som jeg forstr det , er ' Arbeitserfahrung ' , hvilket er arbejdserfaring .
Kan vi sikre , hr. formand , at De og andre , herunder personalesekretariatet , kontrollerer de ndringsforslag , der er stillet , for at sikre , at de afspejler nskerne blandt de medlemmer , der stillede dem ?
Dette ndringsforslag er stillet forkert .
Oversttelsen er forkert .
Jeg har min tillid til og hber , at Parlamentet vil rette det .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg taler p vegne af den nederlandske del , et mindretal i Den KristeligDemokratiske Gruppe , der hber p at f lidt forstrkning i morgen .
I to og et halvt r har jeg beskftiget mig med andragender fra de europiske embedsmnd , der krvede og krver ligebehandling ; det var navnlig homoseksuelle par .
Desvrre opnede jeg ikke noget resultat .
Jeg var ndt til gang p gang at fiske sagens akter frem fra stvet hos Europa-Kommissionen .
Jeg takker ordfreren og stillerne af ndringsforslagene , fordi de i dag giver sagen en ny chance .
<P>
Arbejdsgivere , i hvert fald de gode , er klar over , at en god hjemmefront er godt for arbejdet .
Det er godt for arbejdet , nr der er nogen hjemme , der tager sig af arbejdstageren .
Det glder ikke for de europiske institutioner .
Jan gifter sig med Marie , der flages , og ingen gr sig bekymringer om de finansielle konsekvenser .
Nr Jan tyve r senere dr , srger man uden nogen problemer for Marie til graven .
Helt anderledes arter det sig for Robert og Arthur , for slet ikke at nvne Franoise og Nicolette , idet de som kvinder behandles ekstra drligt .
<P>
Denne forskel , hr. formand , kaldes forskelsbehandling .
Det er et udtryk , man afskyr her i Parlamentet , medmindre det da handler om homoseksuelle par .
Arbejdsgivere i Nederlandene med en sdan vedtgt ville i Nederlandene ende i fngsel .
Ikke her .
Her sidder arbejdsgiveren bag ved bordet og taler med os om forskelsbehandling verden over , men ikke hos sit eget personale .
<P>
Jeg vil stille kommissren to klare sprgsml .
Hvis Parlamentet i morgen vedtager beslutningen og ndringsforslagene , hvad stiller Europa-Kommissionen s op med vedtgten ?
Hvor lang tid skal der g , frend der reelt bliver sat en stopper for denne forskelsbehandling ?
Hvorfor er der ingen respekt for love og grundlove i de medlemsstater , der vitterlig har ordnede forhold p det punkt ?
Hvorfor har Europa-Kommissionen ikke mod til over for den belgiske regering at gre sin indflydelse gldende til fordel for mennesker som Arthur , der ngtes opholdstilladelse i Belgien , sledes at disse mennesker ikke behver at flygte til Nederlandene for derfra at kunne udfre deres arbejde i Bruxelles ?
Europa-Kommissionen gr intet ved det .
Politikere med respekt for sig selv gr ind for et samfund , der blandt andet bres af omsorg for nsten .
Det phviler en arbejdsgiver at bidrage dertil .
To mennesker , der tager sig af hinanden , er meget bedre stillet i samfundet end hver for sig .
Det anerkendes af alle , men ikke af arbejdsgiveren , de europiske institutioner , med hensyn til de embedsmnd , der ikke kan eller vil indg gteskab .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at oplyse alle de tilstedevrende i Parlamentet om , at jeg er stockholmer .
I Stockholm bestr strsteparten af  familierne  af n person .
Med hensyn til det princip , at der skal forekomme brn , for at der kan vre tale om en familie , mener jeg , at man ogs burde tillade homoseksuelle at adoptere brn - hvis det er det , der mangler - s er dt problem lst .
<P>
Jeg hilser fru Lindholm arbejde for at f EU-institutionerne til at tage Europa-Parlamentets beslutninger alvorligt velkommen - Parlamentet har i disse beslutninger udtalt sig om ligestilling og ikke-diskriminering ; de er blevet gentaget mange gange , og de er blevet vedtaget i meget stor enighed .
<P>
At anvende aldersgrnser for ansttelse og at ngte homoseksuelle , der lever i parforhold eller bofllesskab , deres rettigheder - sdanne rettigheder , som deres heteroseksuelle kolleger nyder - er ikke kun at betragte som aktiv forskelsbehandling af en gruppe borgere , men ogs som en tilsidesttelse af en rkke nationale lovgivninger , bl.a. den svenske .
<P>
I Europa-Parlamentet er vi gode til at udtale os med stor vrdighed og med meget store ord .
Vi har nu muligheden for ved den kommende afstemning om fru Lindholms betnkning aktivt at give disse store , smukke ord et konkret indhold ved at stemme for de fremsatte ndringsforslag .
Det hber jeg , at ikke kun et flertal , men samtlige medlemmer vil gre - ogs selvom udvalgsbehandlingen kan give anledning til at tro , at det modsatte vil ske .
Det hber jeg , sledes at ord som kompetence , ligestilling og lige muligheder for alle uanset alder , kn og seksuel orientering fr substans og trovrdighed .
At stemme imod disse ndringsforslag er efter min mening ikke alene det samme som at bidrage aktivt til forskelsbehandling , men ogs som aktivt at modsige sig selv .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange mnds arrogance er heller ikke til at overhre her - mange , ikke alle , det vil jeg gerne tilfje .
At pst , at ligestilling er mulig , hvis vi blot i juridisk henseende srger for en meget prcis ligestilling , er virkelig s arrogant , at man nppe kan flge det .
Disse livsforlb , disse arbejdsstrukturer , arbejdsverdenen , alle ansttelses- og forfremmelsesvilkr er jo baseret p mndenes livsverdener , p mndenes livserfaringer .
Og De siger i fuld alvor til os :  Ja , I kvinder , bliv dog blot ligesom vi mnd , og s har I ogs de samme muligheder !
 Tror De i ramme alvor , at vi nsker det , at vi ikke nsker at forblive os selv ?
Det er da ikke rigtigt !
Det kan da virkelig ikke vre rigtigt !
<P>
Familien er noget vrdifuldt . Det er rigtigt .
Men den er ikke alt . Man m ikke tage fejl af , at familien netop ikke er det almengyldige eller den almengyldige livsform i vort samfund .
Den er det i mindre og mindre grad .
Og familie betyder ikke at have en vielsesattest .
Familie betyder mennesker med brn . Hvad har vielsesattesten egentlig at gre med dette ?
Det drejer sig om det at leve sammen , det at vre sammen , og det skal der tages hensyn til , uanset om de mennesker , der lever sammen , er af forskelligt kn eller af samme kn .
Der er ingen grund til , at disse mennesker skal forfordeles , blot fordi de bent siger , jeg lever , som jeg er , og jeg nsker at have og f de samme chancer og de samme muligheder , som de andre ogs har .
Der er ingen grund til , at vi skulle afvige fra de principper , som vi allerede har vedtaget i Europa-Parlamentet .
Disse vedtog vi jo - det har fru Ullmann jo ogs allerede sagt - i februar 1994 .
<SPEAKER ID=303 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det forslag fra Kommissionen , der nu er til hring i Parlamentet , har allerede en lang historie bag sig .
Kommissionen forelagde forslaget til behandling i Parlamentet frste gang for fire r siden i marts 1993 .
Forslaget har to forml , for det frste at indfje ligestillingsprincippet i vedtgten for tjenestemnd og for det andet at muliggre anvendelse af positive srforanstaltninger til forbedring af kvindernes stilling , sfremt forholdene er diskriminerende for kvinderne .
<P>
Parlamentet forelagde sin frste betnkning i november 1993 .
Kommissionen ndrede p grundlag af denne sit forslag og indfjede forbuddet mod forskelsbehandling p grundlag af seksuel orientering .
Jeg kunne frst sende Kommissionens ndrede forslag til Rdet i marts 1996 , da ndringerne af vedtgterne krver omfattende hringer af isr personalereprsentanter .
Da der var get ret lang tid siden Kommissionens forelggelse og ndring af forslaget , bad Parlamentet Rdet om at blive hrt igen , og denne anmodning blev godkendt i oktober 1996 .
Nu har udvalget indgivet talrige ndringsforslag .
De vedrrer svel ligebehandling af mnd og kvinder som forskelsbehandling p grundlag af seksuel orientering .
Jeg nsker at ppege , at det nrvrende forslag fra Kommissionen kun er en lille delreform og ikke nogen fuldstndig reform af forvaltningen .
Mlet er nu efter fire r at f denne lille delreform til at trde i kraft , for at vi kan koncentrere os om behovene for strre ndringer .
<P>
Der har i debatten isr vret to sprgsml , som jeg vil kommentere .
Den ene vedrrer aldersgrnsen og det andet papirlse parforholds stilling .
I forslaget foresls en afskaffelse af aldersgrnser ved udvlgelsesprver til Fllesskabets institutioner .
Sagen har vret drftet i meget lang tid , og argumenterne for og imod er kendte .
Jeg vil understrege , at vedtgten for tjenestemnd bner for anvendelse af aldersgrnser , men den forpligter ikke til det .
Anvendelsen af aldersgrnser er alts ikke obligatorisk iflge det nuvrende regelst .
Det br overvejes , hvornr det er rimeligt at anvende aldersgrnser , og hvornr det ikke er og tage stilling fra sag til sag .
<P>
Et praktisk problem , som jeg gerne vil tale mere med udvalget om , er afholdelsen af udvlgelsesprver .
Sidst da der i 1993 blev afholdt udvlgelsesprver for unge tjenestemnd i kategori A i tolv medlemslande , var der 50.000 ansgere fra tolv medlemslande p ni sprog .
Der blev til sidst optaget 600 p reservelisten , dvs. lidt over en procent .
Det var et enormt administrativt arbejde .
Hvis der nu skal afholdes en tilsvarende udvlgelsesprve , som man snart skal til , vil ansgerantallet fra alle femten medlemslande bestemt stige betydeligt , men samtidig er antallet af nye stillinger klart mindre , da budgettet begrnser mulighederne for nye stillinger .
Aldersgrnsen har vret en mde til at regulere antallet af ansgere p .
Dens berettigelse kan diskuteres .
<P>
Derimod vil jeg dog understrege , at aldersgrnsen ikke altid er blevet brugt som et krav ved ansttelsen .
De fleste midlertidigt ansatte tjenestemnd er blevet ansat i Kommissionen uden brug af aldersgrnser , og mange af dem er efter udvlgelsesprver blevet fastansat .
Kommissionen har p det seneste p mit initiativ vedtaget en ny politik for midlertidigt ansatte tjenestemnd , der har flgende indhold : I fremtiden afholdes to slags udvlgelsesprver , en for unge tjenestemnd og en for ldre tjenestemnd , der allerede har erhvervserfaring .
Hensigten er , at alle udvlgelsesprver skal vre bne og offentlige bde for de unge og ldre , men at man af de ldre krver strre ekspertise .
Denne fremgangsmde er allerede blevet anvendt ved rekrutteringen fra de nye medlemslande .
Til de lavere karrieretrin i kategori A , er der blevet ansat unge uden eller med begrnset erhvervserfaring .
Derimod er der blevet arrangeret udvlgelsesprver for ldre tjenestemnd , dvs. tjenestemnd i kategorierne A4 og A5 . De har derefter varetaget mere krvende opgaver .
<P>
Jeg har netop sammenlignet resultaterne fra disse udvlgelsesprver , efter at rekrutteringen har fundet sted .
Ved udvlgelsesprverne for unge tjenestemnd i kategori A fra de nye medlemslande udgjorde kvinderne 51 % af dem , som blev optaget p reservelisten .
For de ldre tjenestemnds vedkommende var kvindernes andel lidt over 30 % .
Dette afspejler sikkert udviklingen i samfundet .
De unge kvinders stilling er allerede i dag klart bedre end for omkring 10-20 r siden .
Sprgsmlet br overvejes i de enkelte tilflde .
Jeg er ikke sikker p , at det er ndvendigt at afskaffe enhver aldersgrnse .
Hvert tilflde kan vurderes for sig .
Men som sagt , er Kommissionen ved at arrangere udvlgelsesprver , ogs for ldre tjenestemnd .
<P>
I forbindelse med det andet sprgsml , nemlig forbuddet mod forskelsbehandling begrundet i seksuel orientering er Kommissionen klar over problemerne med papirlse forhold og den forskelsbehandling , de er udsat for , og har forsgt at finde en lsning p problemerne .
Sidste sommer vedtog Kommissionen en administrativ reform , der sikrer alle homo- og heteroseksuelle parforhold alle de rettigheder , som kan sikres , uden ndring af vedtgten , dvs. p grundlag af den nuvrende forordning .
Jeg har hrt , at Europa-Parlamentet og Rdet er ved at udarbejde tilsvarende reformer .
Jeg opfordrer parlamentarikerne til at flge denne sag .
<P>
Nu foreslr Parlamentet , at vedtgten for tjenestemnd skal ndres sledes , at alle papirlse par har er berettiget til at f de samme sociale ydelser som gtepar .
Det er rimeligt ud fra ligestillingssynspunkt .
Inden Kommissionen udarbejder et forslag om dette , bliver vi ndt til at foretage flgende politiske vurdering : Rdet har mildt sagt indtaget en fjendtlig holdning til tjenestemndenes rettigheder og har p mange omrder foreslet betydelige indskrnkninger .
Hvis vi udarbejder et forslag om at udvide gteparrenes rettigheder til at omfatte papirlse forhold er der fare for , at Rdet vil reagere ved ogs at fratage gteparrene disse rettigheder , som ikke findes i mange lande .
Man br nje overveje , om man vil lbe denne risiko , eftersom vi ogs bliver ndt til at drfte dette med personalets reprsentanter .
Jeg har ikke personligt noget imod det .
Jeg er absolut af den overbevisning , at behandlingen af gtepar og papirlse parforhold skal vre ens .
Der er virkelig risiko for , at Rdets mener , at ligebehandlingen gennemfres ved at fjerne gteparrenes srlige rettigheder , og at de papirlse parforhold dermed sidestilles med gteparrene .
<P>
Alt i alt vil jeg om Parlamentets ndringsforslag fastsl , at jeg p mange punkter er af samme overbevisning .
Nu br man imidlertid overveje , om man skal gennemfre denne delreform , der har vret undervejs i fire r , eller om man skal bne for debatten og behandlingen p ny .
Et andet alternativ er , at denne lille reform vedtages , og at man derefter gr i gang med at forberede en samlet reform af vedtgten , der p mange punkter er ndvendig inden udvidelsen .
Desvrre er behandlingen af disse sager utrolig langvarig .
Denne sag har taget fire r , og hvor lang tid vil der mon g , inden vi begynder at overveje en samlet reform ?
Det er mske en god ide at drfte dette med udvalget .
Allerede de interne forhandlinger og hringer af personaleorganisationerne er srdeles langvarige .
Procedurerne tager tid .
Hvis der skal gres , skal det gres sledes , at det ogs vil vre afsluttet i det nuvrende Parlamentets og Kommissionens valgperiode .
Jeg takker udvalget for den opmrksomhed , som det har vist sagen , og jeg vil med glde fortstte drftelserne om sagen p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg har stillet kommissren tre klare sprgsml og jeg har ikke fet svar .
Jeg mener , at jeg efter to og et halvt r har ret til et svar .
Kommissren siger , at han er enig i ndringsforslagene , men foretager sig ikke yderligere .
Kommissionen har initiativret .
S lad da kommissren gre noget nu , og lad ham da i det mindste besvare mine sprgsml .
<P>
Lad mig gentage sprgsmlene : For det frste , hvad gr Kommissionen , hvis Parlamentet i morgen vedtager ndringsforslagene ; for det andet , hvor lnge vil der i s fald g , fr vedtgterne ndres og for det tredje , hvorfor respekterer Europa-Kommissionen ikke lovene og grundlovene i de lande , hvor der er ligestilling ?
Jeg anmoder Dem , hr. formand , om at srge for , at Europa-Parlamentet fr svar p disse tre indtrngende sprgsml .
<SPEAKER ID=305 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg har lige ppeget , at vi bliver ndt til at overveje , om vi skal vedtage denne delreform eller ej .
Hvis man nsker dette , skal det vedtages i sin nuvrende udformning .
Hvis vi nsker at tage sagen op p ny , str vi sandsynligvis over for en behandlingsprocedure , der tager yderligere et par r .
Af hensyn til samarbejdet med personalet bliver vi ndt til at indlede nye hringer om dette i sin helhed .
Det br Kommissionen overveje .
Jeg vil selv vre tilbjelig - men det m Kommissionen derefter tage stilling til - til i dag at trffe en afgrelse , hvor denne lille delreform vedtages , og at der tages hensyn til Parlamentets betragtninger , nr den samlede vedtgt skal behandles .
<P>
Et andet problematisk juridisk sprgsml er , om personer kan behandles forskelligt i henhold til vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber .
De juridiske eksperter har hidtil sagt , at alle tjenestemnd skal behandles ens iflge vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber .
Den giver os ikke juridiske muligheder for at skelne mellem tjenestemnds rettigheder p grundlag af nationalitet .
Det er alts eksperternes holdning , og det er en juridisk fortolkning , som det er vanskeligt for Kommissionen at se bort fra .
I det omfang medlemsstaternes holdning ndrer sig - i et par lande er papirlse parforholds og isr homoseksuelle pars rettigheder og registrering nu blevet anerkendt - forbedres mulighederne selvflgelig for at f ndringerne igennem i Rdet .
Det ville glde mig meget , hvis medlemsstaternes holdninger udviklede sig sledes , at sagerne ogs i denne sammenhng blev bragt i orden .
<P>
Det tredje punkt , som jeg gjorde opmrksom p , er den politiske vurdering , som er ndvendig , hvis vi skal komme med et forslag om at indfre samme forhold for papirlse parforhold og gtepar .
Er Kommissionen rede til at lbe risikoen for , at de nuvrende rettigheder , isr de konomiske rettigheder , for gtepar fjernes , og at der derigennem opns ligebehandling ?
Det kan efter manges mening vre en enkel sag , men jeg kan oplyse , at det er et meget flsomt sprgsml for personaleorganisationerne .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.00 )
