<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Vi har modtaget meddelelse om endnu en terroristhandling beget i Spanien . En politibetjent blev drbt i Bilbao i gr .
Jeg vil p alles vegne udtrykke Europa-Parlamentets fordmmelse af denne handling og solidaritet med ofrets familiemedlemmer og hele det spanske folk .
Vor tanke gr til alle dem , der med livet som indsats kmper for det civile samfund , og vi vil handle i overensstemmelse med alle de beslutninger , vi har truffet vedrrende bekmpelsen af terrorismen i hvert enkelt tilflde af ulovligheder i Spanien eller et hvilket som helst andet land .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , p side 14 i protokollen : Sprgsml til sprgetiden .
Jeg har stillet et sprgsml om arbejdstid , som er specifikt henvendt til hr . Kinnock .
Det kommer langt nede som sprgsml nr . 100 , og ikke i den sektion , der er henvendt til hr .
Kinnock . Der kan vre en enkel forklaring , og det kan skyldes en lille fejltagelse i administrationen .
Men da hr .
Smith og fr . Oddy ogs har haft kontroversielle sprgsml om transport , der gik p transporten af atomaffald , og da de ogs er blevet anbragt i denne sektion , begynder jeg at f en mistanke om , at der er mrke magter , der manipulerer med dagsordenen .
Jeg anmoder om Deres forsikring om , at dette ikke er tilfldet , og om Deres hjlp til at f denne sag taget op p rette mde .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , jeg er ikke bekendt med eksistensen af mrke magter , der manipulerer med vort arbejde .
Jeg hber naturligvis , at sdanne ikke findes , og jeg hber at den fejl , De har ppeget , kan rettes .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , blot for at bekrfte , hvad hr . McMahon har sagt , s drejede mit sprgsml sig om transport af atomaffald .
Jeg ved ikke , om det falder ind under den paraply , der brer pskriften mrke magter , men jeg ville vre glad for en undersgelse af sagen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg kan svare Dem , at det ikke er os , der afgr , hvilken kommissr der skal besvare sprgsmlene . Det er Kommissionen , der bestemmer , men jeg gentager , at hvis der har vret tale om en fejltagelse , vil den sikkert blive rettet ved udarbejdelsen af teksten .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , de samme mrke magter har ikke vret p spil med hensyn til mit sprgsml .
Mit sprgsml om samme sag str faktisk i hr . Kinnocks sektion .
S der foregr noget mystisk ; er det mske sexisme ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , fru Ahern .
Jeg skal lade disse bemrkninger g videre til Kommissionen , sledes at forholdet kan blive afhjulpet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tale imod uopsttelig forhandling .
For det frste bruger Rdet mneder og forhandler uden hensyn til , hvad vi har besluttet . For det andet ndrer Rdet programmet efter eget forgodtbefindende , og for det tredje anmoder det s Den Juridiske Tjeneste om at f afklaret proceduresprgsml .
Den Juridiske Tjeneste har sagt til Rdet : Pas p , I m hellere forhandle med Parlamentet p ny , fordi I har foretaget s fundamentale ndringer .
Sdan gr det ikke !
Jeg mener , det m udvalget behandle grundigt en gang til .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at viderebringe flgende til mdetjenesten .
Oversigten over dagens mde - Dagens Debat - om bningen af mdeperioden i gr giver et helt forkert indtryk .
Det er helt forkert med hensyn til , hvad der skete i gr , med hensyn til anmodningen om at ndre afstemningstidspunktet for mistillidsdagsordenen angende BSE .
Der str , at Pauline Green fra London North , PSE , anmodede Parlamentet om at udstte afstemningen om beslutningsforslagene , som der skulle stemmes om onsdag kl .
12.00. Det er helt forkert .
Det gjorde jeg overhovedet ikke .
Det vildleder medierne og omverdenen .
P min gruppes vegne vil jeg bede Dem , om De straks kan f det trukket tilbage .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , fru Green .
De har ganske ret . Det har naturligvis intet at gre med protokollen , men vi tager Deres oplysning til efterretning .
<CHAPTER ID=3>
Sociale sikringsordninger
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0018 / 97 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , og forordning ( EF ) nr .
574 / 72 om regler til gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 ( KOM ( 95 ) 0734 - C4-0116 / 96-96 / 0004 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det forslag , Kommissionen stiller , tilsigter at stte folk , som ikke har arbejde , i stand til at sge arbejde i en anden medlemsstat i mere end den periode af tre mneder , som nu glder , uden at man mister retten til arbejdslshedsydelser .
Kommissionen stillede allerede i 1980 det forslag , som skulle sikre fri bevgelighed og optimering af chancerne for at finde beskftigelse .
Dengang led forslaget skibbrud . Nu har det efter min opfattelse en chance .
<P>
Hr. formand , forudstningerne for at tage en arbejdslshedsydelse med sig er meget strenge .
Man skal nre et strkt nske om det , det gr i hvert fald ikke bare at sge arbejde i et andet , dejligt land , hvor solen skinner .
Man m vre parat til at ofre noget for det , for det at sge arbejde i en anden medlemsstat betyder , at man vlger den laveste ydelse og ogs den korteste ydelsesvarighed .
Dermed forhindrer man brug i strid med formlet . Man hjlper kun de yderst motiverede arbejdssgende .
Forslagene vedrrende ydelsens strrelse og varighed og ogs forpligtelsen til at vre tilmeldt som arbejdssgende og til aktivt at sge arbejde kan regne med fuld sttte fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og fra mig som ordfrer .
<P>
Jeg har et par mindre problemer , som jeg har udmntet i ndringsforslag .
Hvad gr vi med n , som flger en uddannelse i en arbejdslshedssituation ?
Har den pgldende ogs de samme rettigheder , nr han er tilmeldt i en anden medlemsstat ?
Det har jeg stillet et ndringsforslag om .
<P>
Jeg kommer nu til grnsearbejderne .
For disse arbejdstagere er der nu ogs frit valg . Hvor man tidligere automatisk var underlagt den lovbundne ordning i boplslandet , kan man nu ogs vlge ordningen i det land , man er beskftiget i .
Glimrende . I betnkningen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse fra 1995 bad Europa-Parlamentet og jeg som ordfrer ogs allerede om den valgfrihed .
<P>
S er der noget mrkeligt .
I en bestemt medlemsstat , hvor der i vrigt arbejder usdvanlig mange grnsearbejdere - det er Luxembourg - eksisterer der ganske vist en valgmulighed , men den valgmulighed er p boplslandets , nemlig Belgiens , bekostning .
Det er efter min mening et forslag , som ganske vist tilfredsstiller grnsearbejderen selv , fordi han ikke mrker noget til det , men systemet er skrt , og jeg synes ikke , det er acceptabelt med et system , hvor der hele tiden gres undtagelser . Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender deler her ordfrerens holdning .
Derfor har jeg stillet et ndringsforslag , som i lyset af den kendsgerning , at de luxembourgske myndigheder fra det ene jeblik til det andet skal afholde meget store omkostninger , indebrer , at den overgangsordning , som nu er aftalt , hjst skal glde i fem r , og s siger jeg desuden til de luxembourgske kolleger : De m da ogs tnke p , at de , der som grnsearbejdere bliver arbejdslse i Deres land , ogs altid har betalt sociale bidrag i Deres land .
Derfor ndringsforslaget p det punkt .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til via hr . Flynn at sige , at Parlamentet , hvad hele den vanskelige sag i forbindelse med forordning 1408 / 71 angr , har sat og fortsat stter megen pris p samarbejdet med Deres medarbejdere og navnlig med de direkte involverede i sagen , og derfor vil jeg fra vor side endnu en gang sige tak til hr .
Rob Cornelissen og nske ham al mulig succes i sit nye job ; vi ved , at hr .
Verschuren , som nu sidder ved Deres anden side , jo vil gennemfre denne vanskelige sag med samme iver . Hvad det angr , vil jeg via kommissren ogs lige udtrykke min anerkendelse over for ham og hans medarbejdere .
<P>
Hr. formand , m jeg s til allersidst komme med endnu en bemrkning ?
Vi er i den seneste tid mere og mere blevet konfronteret med problemer i koordinationsforordning 1408 / 71 , fordi den ene medlemsstat efter den anden har travlt med via besparelser at flytte det , forordning 1408 / 71 koordinerer socialt , nemlig den sociale sikkerhed , over p det fiskale omrde , og netop det fiskale omrde koordineres ikke .
Jeg vil derfor gerne via hr . Flynn endnu en gang fremstte flgende anmodning : Vr opmrksom p den kendsgerning og , nr vi nu virkelig , ogs i forordning 1408 / 71 , koordinerer socialt og fiskalt for grnsearbejderne , vr s opmrksom p , at vi fr en valgmulighed .
Der er netop efter anmodning fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer udkommet en rapport fra Maastricht Universitet , som taler for den ene lsning . Lad os nu forsge at gre det hele lidt mere strmlinet dr .
Det beder jeg inderligt om , for jeg tror , at vi s i den kommende tid kan lse rigtig mange problemer for grnsearbejderne , som dagligt gr Europa til virkelighed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at nske ordfreren , fru Oomen-Ruitjen , til lykke med hendes strlende betnkning .
Ikke kun p grund af hendes vurdering af det forslag fra Kommissionen , vi skal diskutere i dag , men ogs - og mest af alt - p grund af hendes fremsynethed , for nogle af aspekterne , som f.eks. grnsearbejderes ret til arbejdslshedsydelse , blev allerede nvnt af ordfreren i hendes betnkning , der blev vedtaget i Socialudvalget den 15. maj 1995 .
<P>
For indtil nu har de arbejdstagere , der bliver fuldtidsarbejdslse i den medlemsstat , hvor de har beskftigelse , og som altid har boet i en anden medlemsstat , haft et problem ned at definere deres rettigheder .
Den lsning , man hidtil har valgt , har varieret alt efter hvilken type arbejdstager , der var tale om .
Mens grnsearbejdere automatisk blev underlagt lovgivningen i boplsstaten , havde andre typer arbejdstagere - navnlig ssonarbejdere - mulighed for at vlge , om de ville vre omfattet af ordningen i den ene eller den anden medlemsstat .
Dette var en betydelig diskrimination af de arbejdstagere , som hver morgen skulle passere en grnse - i mange tilflde blot en kunstig grnselinje - for at arbejde i nabobyen .
Dels stod disse arbejdstagere over for to forskellige landes regler , nemlig det land , de arbejdede i , og det land , de boede i .
Og dels er dette forhold en betydelig hindring for den effektive gennemfrelse af det indre marked og helt konkret for retten til fri bevgelighed for arbejdstagere .
<P>
Kommissionens forslag giver mulighed for at vlge mellem at modtage arbejdslshedsydelser i den stat , hvor man arbejder , eller i boplsstaten , hvilket ogs glder for grnsearbejdere .
Jeg vurderer forslaget som meget positivt , eftersom det er en klar forbedring af forholdene p dette omrde .
Det er rigtigt , at der stadig er nogle ting , der skal lses for disse arbejdstagere , som f.eks. aspekterne vedrrende ydelser til sundhedsudgifter til familiemedlemmer , for at n frem til den frie bevgelighed , der er den grundlggende sjle i det indre marked .
Men det er ogs rigtigt , at det er et fremskridt for mange arbejdstagere i Den Europiske Union , og , fru OomenRuijten , De har ren for at have vret igangstter og forkmper for disse .
<P>
Derudover omtaler betnkningen andre vigtige aspekter med hensyn til personer , der flytter og modtager arbejdslshedsydelse .
Man foreslr et system , iflge hvilket en arbejdsls , der modtager arbejdslshedsydelse , og som nsker at flytte for at finde arbejde - eller i nogle tilflde for at flge sin gteflle - bevarer retten til ydelser i de tre frste mneder i henhold til lovgivningen i den kompetente stat , dvs. den stat , hvor han senest har vret beskftiget .
Ydelsen udredes af institutionen i den medlemsstat , hvor den arbejdslse sger beskftigelse , til udgift for institutionen i den kompetente medlemsstat .
Ud over de tre mneder , hvis det trkker ud med at finde arbejde , vil den arbejdslse have mulighed for at blive i den stat , hvor han sger beskftigelse , samtidig med at han bevarer retten til understttelse med visse begrnsninger i varigheden og strrelsen af ydelsen .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at lyknske ordfreren og understrege , at denne betnkning er et vigtigt skridt fremad for arbejdstagernes rettigheder - som fremmer arbejdstagernes mobilitet i Den Europiske Union - og for gennemfrelsen af det indre marked .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler p vegne af fru Hermange , som det blev meddelt for lidt siden .
<P>
Den forordning , som vi i dag gennemgr , garanterer den reelle karakter af den frie bevgelighed for arbejdstagere i Den Europiske Union og sikrer kontinuiteten af de sociale ydelser og gennemfrelsen af de sociale sikringsordninger .
Men i dag er denne tekst utilstrkkelig , da arbejdslsheden er blevet en uafvendelig realitet .
<P>
Men det er mere end nogensinde ndvendigt at gre det muligt for dem , der nsker det , at sge et job i en anden medlemsstat og udvikle deres erfaring ved at give dem instrumenterne til en forenkling af procedurerne og en beskyttelse af livs- og arbejdsforholdene .
Prsident Chirac har gentagne gange erindret om betydningen af denne dynamik og opmuntret de unge til at udvide omrdet for deres arbejdssgning og udvise faglig og geografisk mobilitet .
<P>
S det er ogs ndvendigt at give dem midlerne til denne mobilitet og ikke gre dem modlse i deres vilje til at finde deres plads p det store europiske arbejdsmarked .
Derfor mener jeg , at ndringen af forordningen til fordel for de arbejdslse er blevet en ndvendighed . Det drejer sig om at give dem mulighed for at sge et job i en anden medlemsstat , uden at de af den grund mister deres dagpengerettigheder , i en periode , der for jeblikket er begrnset til tre mneder .
Den person , der sger et job i en anden medlemsstat , skal uden vanskelighed kunne f kontante sociale ydelser og frst og fremmest adgang til hjlp .
Vi vil sledes bde styrke den europiske socialmodel og konkurrencedygtigheden i den europiske konomi baseret p en motiveret og kompetent aktiv befolkning .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hendes forslag og p vegne af PPE-Gruppen sttter jeg fuldt ud denne betnkning .
<P>
Jeg vil gerne som ordfrer for udtalelsen om grnbogen med titlen  Forhindringerne for den transnationale mobilitet  og forelagt af kommissren , fru Cresson , tilfje , at som fru Hermange siger , mener jeg , at det haster med at udvide anvendelsesomrdet for denne betnkning til studerende , der forbereder Europas fremtid ved at studere i udlandet i en af medlemsstaterne .
Vi m give dem nglen til hbet ved at genoprette betingelserne for et blomstrende og mere humant Europa .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg synes , fru Oomen-Ruijten har givet et glimrende rids af den juridiske side af denne ordning og de dertil hrende anliggender , og jeg vil derfor i mit bidrag begrnse mig til en rkke anliggender , som jeg blandt andet ogs synes fortjener Kommissionens og navnlig ogs Rdets opmrksomhed .
For virkelig at gre disse direktivndringer til en succes , skal de nationale arbejdsformidlingskontorer og arbejdslshedskasser have et godt samarbejde .
Nu har jeg selv tidligere samlet erfaring med samarbejdet inden for arbejdsformidlingerne medlemsstaterne imellem . I dette tilflde mellem Nederlandene og Belgien .
Jeg kan forsikre Dem om , at det ikke er let at f disse organisationer til at samarbejde ordentligt , hvis vi eksempelvis blot ser p de manglende muligheder for udveksling af data , fordi computer- og registreringssystemerne for eksempel ikke er tilpasset hinanden .
Da nationalstaterne heller ikke tager i betragtning , at den slags samarbejde koster ekstra specielt i grnseomrder , og da det ofte er meget vanskeligt for de tjenestegrene at finde pengene , vil jeg bede Dem om at stte det p dagsordenen i Rdet , hr .
Flynn .
<P>
Dernst hber jeg , og i den forbindelse henviser jeg til betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , at denne ndring af direktivet ogs yder et bidrag til de sager , som stadig ikke er afklaret , for eksempel med hensyn til visse medlemsstaters manglende udbetaling af velopbyggede pensionsrettigheder , hvor hverken den ene eller den anden medlemsstat udbetaler , ogs en situation , der for eksempel glder mellem Belgien og Nederlandene .
Jeg sttter varmt fru Oomen-Ruijtens opfordring vedrrende det fiskale . Jeg vil endda g s vidt som til at sige , at national lovgivning skal udformes sdan , at man afprver virkningerne p forhnd , inden man vedtager en lov , som har relevans for grnsearbejdet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det synes at vre en teknisk betnkning , men den er i virkeligheden hjpolitisk , og jeg vil ogs gerne takke fru Oomen-Ruijten for , at De gr et skridt i den rigtige retning .
Hidtil har reglerne p grnseomrdet vret et enormt sort hul i vores sociale system ; Europa betyder her for det afhngige arbejdes vedkommende , at de hidtidige nationale sikringsordninger udhules .
Fru Oomen-Ruijten foreslr , og det sttter vi , at man herfra i det mindste nr frem til et princip om  den strste fllesnvner  . Det er ikke ingenting .
Men vi har den opfattelse , at man , for at det virkelig bliver rimeligt at forlange uindskrnket mobilitet p tvrs af grnserne , er ndt til at g ud over denne model og n frem til et princip om  den mindste fllesnvner  . Det vil sige , at det reelt er de gunstige ordninger p begge sider , der glder .
Det er til at finansiere , og det ville ganske enkelt gre det mere attraktivt at sge job p tvrs af grnserne .
Derfor har vi forelagt et ndringsforslag .
Vi mener , at netop grnserne - og dt skulle vre mit sprgsml til kommissr Flynn - skal ombygges til forbindelses- og overgangstrskler for arbejdstagerne .
Europa skal blive et omrde med mere social retfrdighed og sikret social solidaritet og m ikke blive ved med at vre et sort hul , som de eksisterende sociale sikringsordninger forsvinder ned i .
<SPEAKER ID=18 NAME="Flynn">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over Parlamentets positive holdning til dette forslag .
Parlamentet deler Kommissionens opfattelse , at arbejdslse br have mulighed for at tilbringe mere end de nuvrende tre mneder med at sge arbejde i en anden medlemsstat uden at miste retten til arbejdslshedsunderstttelse .
De har ogs tilsluttet Dem forslaget om at give arbejdslse grnsearbejdere ret til at vlge mellem sikringsordningerne i den medlemsstat , hvor de opholder sig , eller i den , hvor de sidst har vret beskftiget .
<P>
Fru Oomen-Ruijten har udarbejdet en udmrket betnkning ; den vil jeg gerne takke hende for .
Hun foreslr tre meget nyttige ndringer .
Den frste er p linje med Kommissionens grnbog om forhindringer for transnational mobilitet inden for uddannelse , oplring og forskning .
Hr . Pompidou har ogs fremhvet dette .
Den anden har til forml at slette en undtagelse for Belgien .
Det forekommer mig at vre rimeligt efter Domstolens meget snvre fortolkning , som den gav i forbindelse med Spataro-dommen i juni sidste r .
For det tredje kan den tirige overgangsperiode for refusionen til Luxembourg fra nabostaterne af visse arbejdslshedsydelser faktisk godt reduceres til fem r .
<P>
Der er stillet et ndringsforslag af hr .
Schrling og hr . Wolf , som vil pvirke balancen i Kommissionens forslag , og vi kan af denne grund ikke acceptere det .
S Kommissionen er parat til at fremlgge et modificeret forslag , der sttter de ndringsforslag , ordfreren , fru Oomen-Ruijten , har stillet .
Jeg vil ogs gerne takke hende oprigtigt for hendes venlige ord om mdetjenesten og personalet , og dette budskab vil jeg vre glad for at kunne overbringe dem .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Social beskyttelse
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0016 / 97 ) af Weiler for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens beretning om social beskyttelse i Europa ( 1995 ) og om Kommissionens meddelelse om fremtiden for social beskyttelse : Rammer for en europisk debat ( KOM ( 95 ) 0457 - C4-0518 og C4-0524 / 95 ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , det glder mig , at vi i dag kommer til et emne , som i lang tid burde have vret sat p dagsordenen igen i Europa , og det glder mig , at Kommissionen har forelagt os et meget nyttigt dokument til debat .
Vi har i udvalget haft en udfrlig debat om disse emner med eksperter , med NGO ' er , og det glder mig ogs , at det irske og nu ogs det hollandske formandskab har benyttet chancen til at arrangere fagkonferencer sammen med os .
<P>
Jeg takker ogs alle kolleger for det konstruktive medarbejde p min betnkning , og jeg beder om forstelse for , at jeg ikke har kunnet tage hensyn til alle ndringsforslag .
Nogle har jeg ikke kunnet tage hensyn til , fordi de ville have ndret den klare trd i min betnkning , til dels ogs , fordi de gik for meget i en retning , der ville have betydet en privatisering af det sociale system .
P den anden side har jeg godt nok meget stor sympati for forslag nr . 27 , 28 og 29 , men de har intet at gre med min betnkning og hrer egentlig hjemme i en anden kontekst .
<P>
Principielt har man det sidste halve r i hele debatten vret enig i , at den europiske socialmodel er en positiv placeringsfaktor for Europa , og at vi i fllesskab har brug for en reform af dette system , men ikke en reducering .
Reform betyder ikke harmonisering for at sige det helt klart .
Ogs i fremtiden vil de nationale parlamenter fortsat skulle bestemme udformningen af deres sociale sikringsordninger .
Men alligevel er det ndvendigt , at EuropaParlamentet og vores institutioner blander sig mere og engagerer sig kraftigere end hidtil .
<P>
Der er f.eks. brug for os i forbindelse med yderst tiltrngte retningslinjer , som sikrer arbejdstagernes frie bevgelighed .
Der er brug for os i forbindelse med en social udformning , i forbindelse med en ledsagelse for nye arbejdsorganisationer i Europa , f.eks. for de atypiske arbejdsforhold , ikke kun for deltid , men for det store spektrum af atypiske arbejdsforhold , der efterhnden eksisterer i Europa i rigt varieret form .
Der er ogs brug for os - og det er hovedpunktet - i forbindelse med bekmpelse af arbejdslsheden sammen med det regionale og nationale plan , fordi vi alle ved , at hovedrsagen til de finansielle problemer , som de sociale sikringsordninger er forbundet med , er arbejdslsheden .
Det er ogs grunden til , at vi har krvet et kapitel om  Beskftigelse  indsat i reformaftalen .
<P>
Det er et vigtigt krav fra udvalget at gre ordningerne mere beskftigelsesvenlige , dvs. aflaste faktoren arbejde og bne adgang til nye finansielle ressourcer .
Medlemsstaterne kunne , ja de br sgar gribe chancen for at gennemfre en kologisk nyorientering , en kologisk skattereform .
Det foreslr vi .
Medlemsstaterne vil afgre , om de nsker at indkalkulere denne nye ressource eller ej .
<P>
Vi har udarbejdet svar og lsningsforslag til problemer i Europa , der ligner hinanden i alle medlemsstater , i alle industrinationer .
Det vil f.eks. sige overvgten af ldre i Europa , kvindernes berettigede nske om erhvervsarbejde og som allerede nvnt de nye former for arbejdsorganisation og arbejdsfleksibilitet .
Denne diskussion vil vi fre med Kommissionen , Rdet , arbejdsmarkedets parter , NGO ' erne og de sociale institutioner i medlemsstaterne .
<P>
Kre kolleger , jeg har i min betnkning fremsat en lang rkke forslag til foranstaltninger .
Det ville glde mig , hvis De kunne stemme for den , hvis De kunne sttte , at vi er ndt til at arbejde videre med emnet , at vi nsker at arbejde videre med dette emne , at vi ogs har brug for en slags institutionelt organ , for at vi i fllesskab finder frem til lsninger og frer diskussionen .
Jeg beder Dem derfor sttte min betnkning .
<SPEAKER ID=22 NAME="Melkert">
Hr. formand , tak skal De have , ogs for lejligheden til at tale her i Parlamentet om det betydningsfulde tema , som er p dagsordenen i dag .
<P>
Jeg vil begynde med at lyknske fru Weiler og Kommissionen med den betnkning , der nu foreligger , fordi den indholdsmssigt er af strste betydning for Den Europiske Unions fremtidige udvikling og samtidig ogs kommer p et tidspunkt , hvor Unionen og dens medlemsstater skal forberede sig p det , der bliver en kvalitativt ny fase i Unionens sociale og konomiske udvikling , isr fra det jeblik , hvor MU starter .
S vil det vre yderst nskvrdigt ogs at give komplementariteten mellem den konomiske og monetre integration p den ene side og koordineringen af den sociale og konomiske politik medlemsstaterne imellem p den anden side ny form og nyt indhold . Det er kun i en dialog mellem regeringerne og Europa-Parlamentet , at den nye form og det nye indhold kan findes .
Fru Weilers betnkning giver en betydningsfuld ansats til det .
<P>
I traktatens mlstninger for Den Europiske Union er det allerede nu gjort klart , at bevarelsen af et hjt beskftigelses- og socialbeskyttelsesniveau hrer til Unionens centrale opgaver .
Samtidig m vi sammen konstatere , at ivrksttelsen af de centrale mlstninger i Unionen reelt stadig ikke har trdt sine barnesko .
P trods af det omfattende vigtige arbejde , der allerede er udfrt i de forlbne r , og hvor Kommissionen ogs har spillet en betydningsfuld rolle , str vi stadig kun p trskelen til den nye fase , og det er af strste betydning nu at komme videre med den .
<P>
Stadig hjaktuel i den videre udvikling af vore tanker p det punkt er Hvidbogen om Vkst , Konkurrenceevne og Beskftigelse , Delors-hvidbogen .
Ogs selv om den i mellemtiden allerede er blevet nogle r gammel , br vi ikke beg den fejl at lade den hvidbog ligge i skuffen i vort historiske arkiv , fordi vi egentlig stadig kun er i frd med at udvikle en rkke hovedtemaer fra den og ogs m se det som en opgave at give hvidbogens centrale temaer yderligere indhold .
Det er ogs grunden til , at det nederlandske formandskab har fundet det vigtigt i lbet af dette halvrs formandskab at fortstte drftelsen af enkelte temaer , som fremgr direkte af hvidbogen .
Vi gjorde det p en konference , som fandt sted i Amsterdam i slutningen af januar under titlen :  Socialpolitik og konomiske Prstationer  , hvor vi forsgte at se socialpolitik ikke blot som noget socialt nskeligt , men ogs som en produktionsfaktor , en produktionsfaktor til tilvejebringelse af vkst og beskftigelse og velfrd i Unionen , for dermed ogs at stte syntesen mellem socialpolitik og konomiske prstationer mere i relief .
<P>
Med et vrdifuldt bidrag fra hr . Flynns og hans generaldirektorats side p konferencen mener jeg at have lov til at sige , at vi har ydet et bidrag til den diskussion , som ogs er introduceret her via fru Weilers betnkning .
Vi nsker under vort formandskab at arbejde p at komme noget lngere med det ved til marts under det uformelle mde i Rdet ( socialministrene ) i Rotterdam at udarbejde specielt to temaer yderligere .
Det vedrrer i frste rkke indikatorerne for beskftigelsespolitikken , som i de kommende r skal stte medlemsstaterne i stand til ved hjlp af benchmarking -metoden at forsge at lre af de bedste erfaringer , der gres i de enkelte medlemsstater , og ud fra disse ogs at kunne etablere en katalysatorvirkning p koordineringen af politikken p unionsniveau .
Dermed vil det ogs vre muligt at fremskynde konvergensen mellem arbejdsmarkeds- og beskftigelsespolitikken som den konomiske og monetre integrations ndvendige komplement .
<P>
Som det andet tema i lbet af det uformelle rdsmde vil vi tage fat p den ndvendighed , man i s godt som alle medlemsstater ser af at reducere arbejdsomkostningerne og dermed gre det lettere at inddrage specielt de mere lavtkvalificerede arbejdssgende .
For Kommissionen konstaterer med rette i beretningen om Unionens konomiske situation , at substitueringen af arbejde med kapital og det tilbagestende investeringsniveau i Unionen er de to vsentligste grunde til den negative beskftigelsessituation , man er endt i i de forlbne r , og som i allerhjeste grad krver ndring .
Det er ved at flge disse to linjer , vi nsker at yde et bidrag , og jeg ser det som en parallel aktivitet til det , der er foreslet i Weiler-betnkningen med henblik p en betydelig styrkelse af kvaliteten af unionspolitikkens fokusering p forudstningerne for at skabe vkst og beskftigelse .
<P>
I forbindelse med forudstningerne for vkst og beskftigelse og forudstningerne for etablering af social samhrighed vil jeg kort anfre enkelte srlige punkter , som efter min mening br prioriteres i den videre udvikling af politikken og ogs i diskussionerne med Parlamentet .
<P>
I frste rkke vedrrer det forudstningen for mere fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Det er en kendsgerning , at usmidige arbejdsmarkeder kan hindre vksten i beskftigelsen , og at en tilpasning er pkrvet .
Men det er ogs en kendsgerning , at den tilpasning ikke m opfattes ensidigt , at det skal dreje sig om en tosidet tilpasning bde fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside .
Det er derfor , konceptet fleksibilitet og sikkerhed blev genstand for opmrksomhed under diskussionen p konferencen i Amsterdam .
Fleksibilitet , som kan krves af arbejdstagersiden med hensyn til faktisk at vre til disposition for arbejdsmarkedet p en mde , som kommer den konomiske vkst til gode , men p den anden side ogs erhvervelse af strre social sikkerhed , pensionssikkerhed , alts ogs et bidrag fra arbejdsgiverside til tilvejebringelse af arbejdsmotivation , som ogs er af betydning for at opfylde den anden forudstning , jeg gerne vil nvne , nemlig tilvejebringelse af et hjere arbejdsproduktivitetsniveau .
Arbejdsproduktiviteten vil i fremtiden i stigende grad understttes af uddannelse , strre mulighed for skoling og orlov , men ogs ved at srge for at engagere arbejdstagerne inden for rammerne af information og hring om virksomhedernes politik .
Det forholder sig for det sidste punkts vedkommende s heldigt , at jeg i lbet af formandskabet hber at kunne notere visse fremskridt med temaet  Hring og information af arbejdstagere  , ogs efter at have taget betnkningen herom fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til efterretning og forhbentlig ogs efter snart at have erfaret resultaterne af arbejdsgruppen under hr . Davignons ledelse , som af Kommissionen og Rdet er blevet bedt om at beskftige sig med det .
<P>
Den tredje forudstning for vkst og beskftigelse , jeg gerne vil nvne , vedrrer tilvejebringelse af mere social stabilitet , som ligeledes flger forskellige linjer , specielt forbedring af og respekt for harmoniske arbejdsforhold .
I den forbindelse er den sociale dialog , der skal fres med arbejdsgivere og arbejdstagere , af srlig betydning . P det punkt hber jeg i Rdet ( socialministrene ) at gre fremskridt med moderniseringen af den sociale dialog p unionsniveau .
Det er ndvendigt at f arbejdssgendes deltagelse bragt op p et langt hjere niveau for at udnytte alle talenter blandt de arbejdssgende , blandt folk af udenlandsk oprindelse og bestemt ogs blandt kvinderne p arbejdsmarkedet .
Det er ndvendigt at gre mere for at bekmpe fattigdommen for ogs at sikre den sociale deltagelse og den sociale stabilitet i vort samfund .
<P>
Disse forudstninger br skabes uanset velfrdsudviklingsniveauet i medlemsstaterne .
Alle medlemsstater str ansigt til ansigt med dette . Det er , hvad det angr , ogs en betydningsfuld opgave for Unionen at virke som katalysator for etablering af en koordinering , ogs for etablering af en plan for fordeling af arbejde og indkomst , som ikke udelukkende er baseret p eller dikteret af markedsforudstningerne .
<P>
Med henblik p en yderligere udarbejdelse af den strategi p mellemlangt sigt , en strategi p mellemlangt sigt , som Delors ' hvidbog ogs fordrede opmrksomhed p , vil vi lgge os i selen i Rdet , vil vi fortstte diskussionen i Rotterdam , vil vi ogs se p , hvilken rolle Kommissionen kan spille deri , Kommissionen , som jeg opfatter som drivkraft for en uddybning af temaet og for samling af medlemsstaternes erfaringer p sdan vis , at man ogs kan knytte flles konklusioner til dem , men formandskabet nrer ogs hb om det p basis af et punkt i traktaten vedrrende beskftigelsen , som drftes inden for rammerne af regeringskonferencen .
Dermed kan man etablere en koordineringsbasis , som i sidste ende skal danne grundlag for den komplementaritet , som ikke blot er nskvrdig , men som ogs er uomgngelig , nr Den Europiske Union senere nr fasen med konomisk og Monetr Union , hvorved ogs ndvendigheden af tilslutning til konomisk og monetr integration og af beskftigelsesresultater bliver aktuel p synlig og opnelig vis for borgerne , og det mske ogs slet og ret bliver klart , at etablering af en strk og internationalt konkurrerende , stabil flles valuta heller ikke kan blive til noget uden reel konomisk konvergens mellem arbejdsmarkederne p medlemsstaternes omrde .
<SPEAKER ID=23 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Weiler for hendes betnkning og hr . Melkert for hans oversigt over det nederlandske formandskabs holdning til de ting , der har med denne betnkning at gre .
Vi har alle et flles udgangspunkt i denne debat og en forstelse af , at social beskyttelse er hjrnestenen for den europiske sociale model .
Det er meget klart blevet udtrykt af fru Weiler .
<P>
Men den udfordring , vi str over for i dag , er , hvordan vi kan modernisere Europas sociale beskyttelsesordninger , og hvordan vi kan tilpasse dem til en ny situation i en verden under hastig forandring uden at opgive de centrale vrdier , solidaritet og samhrighed .
Det er ganske vanskeligt , og det bliver en kompliceret opgave , som der ikke er nogen hurtig eller mirakuls lsning p .
P grund af kompleksiteten og usikkerheden foreslog jeg ved afslutningen af 1995 ivrksttelse af et nyt initiativ om social beskyttelse , som jeg kaldte rammen om en europisk debat om fremtiden for den sociale beskyttelse .
<P>
Ideen var , at hver medlemsstat skulle finde sine egne lsninger for at tilfredsstille sine egne systemer .
Samtidig er evnen til at lre af hinanden og til at reagere hurtigt en afgrende faktor for succes .
Den Europiske Union har en vrdifuld rolle at spille ved at fungere som katalysator i denne proces og ved at lre at tilpasse sig , og jeg er taknemmelig over for Parlamentet for dets bidrag til denne debat .
Jeg er glad for , at De har reageret s positivt .
Drftelsen her i dag minder os om to ting : For det frste , at fremtiden for den sociale beskyttelse er et kompliceret sprgsml ; for det andet , at debatten er vsentlig , og at man ikke kan undvige den .
<P>
Inden for disse rammer om den europiske debat om fremtiden for den sociale beskyttelse , har meddelelsen fra Kommissionen analyseret en hel del af de flles udfordringer , vi str over for : Hvordan vi skal f gjort den sociale beskyttelse mere beskftigelsesvenlig ; hvordan vi skal forbedre finansieringen af de sociale beskyttelsessystemer , og hvordan vi skal klare det problem , at de europiske samfund bliver ldre , srlig for s vidt angr pensionister ; og hvordan vi bedre kan forvalte vore sundhedssystemer .
Der er en anden stor udfordring , som ogs har en klar europisk dimension : Hvordan vi skal forene en fuldstndig gennemfrelse af det indre marked med forskellene mellem de nationale systemer ; og hvordan vi bedre kan forene disse forskelle bde med fri bevgelighed for mennesker inden for Unionen og med friheden til at udbyde tjenesteydelser .
<P>
Jeg betragter en livlig debat som noget frugtbart , og jeg glder mig over en sdan debat , i srdeleshed fordi jeg kan se de mange forskellige erfaringer , kulturformer og meninger , der findes i Unionen , som en af de meget strke sider ved Unionen , der afspejles under denne debat .
Denne rigdom og denne forskelligartethed er i sidste instans kilden ikke til problemerne , men til de fornyende lsninger , der kan findes p dem .
S man m stille det sprgsml - og det har fru Weiler faktisk ogs gjort - hvor gr vi hen herfra ?
Lad os ikke glemme , at vi har klar opbakning fra medlemsstaterne hertil .
De er alle enige om , at et hjt udviklet socialt beskyttelsessystem er vigtigt , vrd at bevare og vrd at bygge p .
Men de erkender ogs , at hvis vi skal bevare systemerne , skal vi reformere dem , ikke mindst fordi s meget har ndret sig , siden de oprindelig blev indfrt .
<P>
I 1992 skitserede Rdet i en henstilling om social beskyttelse , hvad det s som det flles ml , der skulle vre afgrende for reformen af disse nationale systemer .
Det siges i del V af begrundelsen til Weiler-betnkningen , at mlet i dag m vre at fortstte debatten , og det er jeg enig i .
Men ikke bare fortstte .
Vi m erkende ndvendigheden af at g et gear op , at f debatten frt et skridt videre .
Det er derfor , jeg er s glad for at se hr . Melkert her i dag , hvor han har givet os en oversigt over , hvordan han forestiller sig , at denne debat skal fortstte under det nederlandske formandskab .
Han har helt ret , nr han siger , at p den konference , der blev organiseret af hr . Melkert p vegne af det nederlandske formandskab om socialpolitik og konomiske resultater i Amsterdam s sent som i sidste mned , meddelte jeg , at Kommissionen snart ville fremlgge en meddelelse om forbedring af de sociale beskyttelsesordninger i Unionen .
Den meddelelse vil forsge at kortlgge det nste stadium af denne proces .
<P>
Denne meddelelse vil tjene to forml : At angive den vej , som moderniseringen kan forlbe ad , og for det andet at fremlgge nogle prcise forslag om sttte fra europisk niveau .
Vi m se at finde nogle praktiske og gennemfrlige lsninger p alt dette .
<P>
Nr vi forelgger denne meddelelse , vil vi naturligvis forsge omhyggeligt at tage hensyn til Parlamentets bidrag til debatten indtil nu , sdan som det er formuleret i Weiler-betnkningen .
Dagens debat har vist , at dette er et sprgsml , som alle institutionerne , og i srdeleshed Parlamentet , lgger srlig vgt p .
Jeg vil gerne understrege , at jeg glder mig meget over den aktive interesse , der er blevet vist under denne debat , og at jeg hber , vi kan regne med Parlamentets fulde sttte , nr vi gr videre med processen .
Jeg mener , at dette er en af vor tids store debatter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Wim Van Velzen">
For det frste , hr. formand , vil jeg gerne byde den nederlandske minister velkommen her i Parlamentet , som han for lnge siden nr var blevet medlem af , men kandidatopstillingsudvalget fandt ham i sin tid for ung og syntes , han skulle samle mere erfaring p nationalt plan , og det har vi mrket os .
<P>
En af de dejligste ting ved konferencen om socialpolitik og konomiske prstationer var efter min mening , at socialpolitikken for frste gang i revis fremstod positivt , at alle talere dr ikke forsvarede sig mod angreb fra hjrefljen , men meget selvbevidst faktisk viste , hvor betydningsfuld socialpolitikken er i sig selv og ogs for konomien .
Mange undersgelser udfrt for Kommissionen gr klart , at et retfrdigt socialbeskyttelsessystem og gode konomiske prstationer ikke er hinandens modpoler , men netop sttter hinanden . At god social beskyttelse ikke er et lys , der sttes p en kage til pynt , men er en af de uundvrlige ingredienser i selve kagen .
Dermed rettes der faktisk jeblikkelig en kritisk kommentar mod den mde , Den Europiske Union hidtil har startet og gennemfrt store projekter p .
Om det nu er det indre marked , MU , informationssamfundet eller udvidelsen af Unionen , s trasker den sociale dimension altid bagefter .
Det kan derfor ikke undre , at der i medlemsstaterne og endelig ogs i Nederlandene fres en alvorlig debat om sprgsmlet , om det er klogt at fortstte med MU .
For en ordens skyld : Jeg er tilhnger af MU og ogs af en stabilitetspagt , men s m det fortsat st klart , at social fremgang og beskftigelse er mlet og den monetre politik midlet til at n det ml .
<P>
Det er betydningsfuldt , at vi i dag drfter den sociale beskyttelses fremtid i Europa ud fra Barbara Weilers glimrende betnkning . Men s m vi se i jnene , at der allerede nu skal arbejdes p at bygge den fremtid .
Det betyder reform af vore sociale beskyttelsesordninger , fordi de ellers ikke vil kunne betales i fremtiden . Og reform , fordi de i jeblikket ikke er tilstrkkeligt rettet mod beskftigelse , og det betyder ogs , at vi skal tilstrbe en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed .
Men det m ogs betyde en flles konomisk politik , som ikke primrt er rettet mod at opfylde MU-kriterierne , men ogs mod at skabe beskftigelse .
<P>
Det er ndvendigt med sociale ml og instrumenter p europisk plan for at skabe balance i den ensidige monetre politik . Det var n af konklusionerne fra konferencen i Amsterdam .
Derfor er det ndvendigt med beskftigelseskapitlet i traktaten . Derfor skal den sociale protokol forbedres og glde for alle Unionens medlemmer .
Mange af de ndvendige reformer af den sociale beskyttelse br fortsat vre et anliggende for nationale og lokale myndigheder . Men et integrerende Europa med et gennemfrt indre marked mindsker den rent nationale betydning .
Vi har alle fortsat interesse i den sociale samhrighed i andre medlemsstater .
En af de varme kartofler i forhandlingen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om betnkningen var konvergensen .
Der hersker blandt andet i England stor ophidselse over , om konvergenssprgsmlet , sgar som ord , m forekomme i teksterne . Den ophidselse er efter min mening yderst mrkvrdig .
Der str allerede klart og tydeligt i traktatens artikel 17 , som ogs er underskrevet af Det Forenede Kongerige , at det indre marked skal fremme harmoniseringen af de sociale systemer , og at det er ndvendigt at fremme den fri bevgelighed og ndvendigt at bekmpe konkurrenceforvridning .
Det samme siges ogs endnu en gang i en henstilling fra 1992 , en erklring hvori man plderer for gradvis konvergens med samme argumenter .
Det er yderst kynisk , at den erklring er vedtaget under det britiske formandskab og brer en af de mest euroskeptiske konservatives underskrift .
Jeg hber , at det under afstemningen i morgen bliver en grund for alle englndere til ikke lngere at gre ophvelser over et sdant tema .
<P>
Hr. formand , det synes jeg egentlig er nok .
En reform af de forskellige systemer er efter min mening uomtvistelig . Det vigtigste er forhandlingen om den mde , hvorp og det omfang i hvilket vi skaber og bevarer en accept af det blandt de europiske borgere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at alle her i denne sal nsker en hj social beskyttelse i hele Europa og med tiden ogs en harmonisering af de sociale sikringssystemer , s vidt dette er muligt .
Dette ville i vrigt ogs vre et krav , der harmonerede med ideerne bag det indre marked .
<P>
Imidlertid er der visse faktorer , som vi ikke m glemme :
<P>
Den frste faktor er , at der er store forskelle p medlemslandenes sociale sikringssystemer : forskelle i opbygningen af de sociale sikringsordninger , forskelle i finansieringen af de sociale sikringsordninger ( i Tyskland , Frankrig og Belgien f.eks. kommer indtgterne hovedsagelig fra arbejdsgiverne , mens skatterne er den vigtigste kilde i de skandinaviske lande ) og forskelle med hensyn til det sociale beskyttelsesniveau .
I de skandinaviske lande udgr de samlede udgifter til social beskyttelse over 30 % af bruttonationalproduktet , mens de i Portugal kun er p 18 % og i Grkenland 16 , 5 % af BNP.-Den anden faktor - som vi ikke m glemme , nr vi taler om social beskyttelse - er , at der er mange problemer med de sociale sikringsordninger , som disse fungerer i dag .
Problemer , der blandt andet bunder i den gede arbejdslshed , som krver flere bevillinger til de sociale sikringsordninger , den gede tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet , den hjere gennemsnitslevealder - som ogs giver problemer for sikringsordningerne , fordi frre arbejdstagere skal finansiere forholdsvis flere pensionister : i 1995 krvedes 4 , 5 personer i den arbejdsdygtige alder for hver pensionist , og om 30 r vil der vre under 3 personer til den samme opgave - og s er der naturligvis ogs i de seneste r dukket strukturelle problemer op inden for de sociale sikringsordninger.-Den tredje faktor er , at udgifterne til den sociale beskyttelse i 1970 belb sig til 19 % af BNP i hele EU , mens de var oppe p 28 % af BNP i 1993 . En generelt positiv udvikling , som imidlertid skal ses i sammenhng med virkningerne p konkurrencedygtigheden med den globaliserede konomi , vi har.S naturligvis skal vi have et hjt socialt beskyttelsesniveau , og naturligvis skal der arbejdes p en harmonisering , men vi m ikke glemme grundlggende sprgsml , som er forbundet med den sociale beskyttelse , sprgsml som :
<P>
For det frste konomiens konkurrenceevne , for uden en konkurrencedygtig europisk konomi vil det sociale sikringssystem bryde sammen p lngere sigt.-For det andet  korrelativitetsprincippet  , som br vre et af grundprincipperne i de sociale sikringsordninger.-For det tredje br vi ikke se for negativt p de private sikringers , dvs. de supplerende opsparingers rolle inden for de sociale sikringsordninger , uden dog at afskaffe den offentlige sikring .
Vi m undersge konsekvenserne med en udogmatisk holdning og ikke vre for hurtige til at fordmme den private sektors plads p omrdet . Samtidig m vi styrke de aktive beskftigelsespolitikker og fremme fleksible arbejdsformer , s vi kan f bugt med arbejdslshedsproblemet.Disse konklusioner danner ogs grundlag for de ndringsforslag , jeg har stillet p PPE-Gruppens vegne .
Fr . Weiler har arbejdet lnge p denne betnkning , som teknisk set er fremragende , men politisk set er der nogle ting , hvor vi er uenige , og som jeg netop har gjort rede for .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , vores sociale sikringsordninger str i dag over for mange udfordringer : Den demografiske udfordring p grund af , at befolkningens alder er blevet hjere , den konomiske udfordring p grund af arbejdslsheden og den sociale udfordring , der ikke er den mindste , da vi skal bevare begrebet solidaritet i Europa .
<P>
Over for disse udfordringer kan vores Europa ikke lngere njes med kun at indrette nutiden ved at udforme regler , der skal fjerne hindringer for den frie bevgelighed , men det skal ogs ptage sig sit ansvar .
De sprgsml , som fremtiden for den sociale beskyttelse fremkalder , er fundamentale for vores medborgere ; de er mrkbare for vores medborgere , der nsker et nrmere Europa , og det er gennem det sociale Europa , at de bedre vil kunne forst Europas problemer .
<P>
Det er sledes absolut ndvendigt p europisk niveau at starte debatten om fremtiden for den sociale beskyttelse ved at stte erfaringerne op mod hinanden og srge for , at udvekslingen af synspunkter for at udvikle overvejelserne muliggr , om ikke en konvergens til at begynde med , s i hvert fald en koordinering af bestemmelserne med respekt for de forskellige nationale kulturer .
<P>
Jeg mener dog , at reformerne af de sociale sikringsordninger absolut ikke m fastfryses ; de gr ndvendigvis gennem en tilpasning af vores sociale ordninger til de nye beskftigelsesbetingelser , isr hvad angr fleksibilitet og mobilitet , som et vist antal af vores kolleger har sagt det .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at dette solidaritetsbegreb er foreneligt med en mere personlig deltagelse , en ansvarliggrelse af borgerne .
For vrigt burde beskyttelsen af familierne p grund af sociologiske og konomiske forandringer styrkes .
Det er grunden til , at jeg sprger mig selv om ordfrerens forslag , der for at tage hjde for de ndringer , der er sket i familiestrukturen , anbefaler selvstndige ordninger for mnd og kvinder .
Jeg tror , at denne selvstndiggrelse af de sociale sikringsordninger faktisk ville vre skadelig for samhrigheden i vores samfund og for deres harmoniske udvikling .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , ogs jeg vil takke den nederlandske minister for sin tilstedevrelse her , og jeg vil straks benytte lejligheden til at tage et sprgsml op , som volder mig rigtig mange bekymringer . Det er sprgsmlet om det demokratiske underskud , nr det drejer sig om social sikkerhed og beskftigelse .
Ministeren sagde , at han nsker en dialog med Parlamentet , og jeg tror ham ogs p hans ord , og jeg synes ogs , at han med sine forslag om konvergens for det sociale arbejdsmarked og beskftigelsespolitikken og indikatorer for beskftigelsespolitikken stiller nogle ganske gode forslag .
Men hvilken garanti har Parlamentet for , at det hele ikke i sidste ende alligevel udvandes efter det nederlandske formandskab , og at Parlamentet knap nok fr et ord med i spillet .
Ind imellem tordner toget videre , og man skal , netop som det frste gang skete i Essen , tage de frste skridt til fornyelse og ndring af arbejdsmarkedet .
Jeg vil gerne henlede medlemmernes og Parlamentets opmrksomhed p , at hvis medlemsstaterne ikke opnr konvergens , og det har hr . Van Velzen allerede henvist til , skal de p en rkke omrder s som MU og Stabilitetspakten gre en gevaldig insats for at indhente det forsmte , og der kan s ske det , at den europiske bygning p grund af uro p arbejdsmarkedet i sidste instans viser sig meget mindre solid , end den forekommer i jeblikket .
Derfor vil jeg opfordre ministeren til at srge for , at den dialog mellem Parlamentet og Rdet holdes i gang under det nederlandske formandskab .
<P>
Kre kolleger , det drejer sig om , hvorvidt vi nsker at bevare eller forny , og jeg synes , der med Weiler-betnkningen er taget en rkke fornuftige skridt , men jeg mener ogs , at vi frem for alt skal turde forny .
Mine forslag , bde i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og de forslag , der stadig ligger fremme , drejer sig ikke s meget om sprgsmlet , om der er ting , vi skal skre ned p , men snarere om vi nsker at forny .
S tnker jeg ogs p pensioner , og her mener jeg , at vi ikke skal vre beklemte ved for eksempel kapitaldkningsordninger i stedet for statslige pensionsordninger . S drejer det sig om den slags sprgsml , og derfor vil jeg gerne opfordre fru Weiler til endnu en gang at kigge serist p vore ndringsforslag , s vor gruppe ogs kan sttte den betnkning , som indeholder en rkke gode ting .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , nr vi taler om fremtiden for den sociale beskyttelse i Europa , taler vi samtidigt om hele Europas fremtid .
I fru Barbara Weilers betnkning ppeges det efter min mening srdeles godt , hvor vigtigt det er for os at forny de sociale beskyttelsesordninger , for at de kan opfylde de skiftende krav p arbejdsmarkedet , og hvordan vi br finde frem til nye finansieringskilder til den sociale beskyttelse , for at vi ogs i fremtiden kan sikre dens hje niveau .
<P>
I fru Weilers betnkning opfordres der til , at der fastlgges flles mindstenormer for sociale beskyttelsesordninger .
I denne sag er jeg af helt samme overbevisning .
Det er imidlertid ikke et let sprgsml for os fra de nordiske lande af de rsager , som bl.a. hr . Hatzidakis omtalte her .
Vi er bange for , at minimumsnormer let kan blive til maksimumsnormer .
Det er derfor vigtigt at sikre sig , at de flles minimumsnormer altid kan overskrides efter afgrelse p nationalt plan .
Jeg tilslutter mig ogs tankegangen i betnkningen om , at der er brug for et strkere retsgrundlag for EU ' s socialpolitik .
Protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitik skal indfjes i traktaten , og afgrelserne p dette omrde br kunne trffes ved kvalificeret flertal .
<P>
Nr man taler om finansiering af den sociale beskyttelse , vil jeg ppege , at det ikke kun er et sprgsml om udgifter , som man let kan forledes til at tro .
Midlerne til social beskyttelse kommer tilbage mange gange .
Det glder bde samfundet og virksomhederne .
Arbejdstagere , som fler sig socialt sikrede , er bedre i stand til at anvende deres kreative evner i virksomheden .
Det er desuden mere menneskeligt og ogs mere konomisk rentabelt at sttte mennesker , nr de konfronteres med problemerne frem for at lade problemerne blive til social udstdelse eller kriminalitet .
P de omrder , hvor man sparer p den sociale beskyttelse , bliver man ndt til at betale betydeligt mere til driften af fngsler og gede politistyrker .
Hvis vi nsker at sikre de europiske borgers tryghed , findes lsningen frst og fremmest i forbedringen af den sociale sikring og de sociale tjenester frem for en effektivisering af politiindsatsen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , Kommissionen har anfrt , at den med det dokument om fremtiden for den sociale beskyttelse , der danner grundlag for fru Weilers betnkning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , har nsket at skabe en ramme for debatten og foresl udgangspunkter for en diskussion og en flles drftelse .
Jeg vil gerne komplimentere fru Weiler med det , efter min mening , meget klare budskab , hvormed hun har bidraget til denne diskussion .
Jeg fortolker det sdan , at et samfund , der ikke evner at fordele ressourcerne , sledes at der opns social tryghed og social solidaritet , men hvor klfterne i stedet uddybes , og der opstr social udstdelse , er slet fejl .
Social solidaritet er faktisk en grundlggende forudstning for et moderne , demokratisk opbygget samfund ; det br vi erindre i debatten .
<P>
Endvidere er jeg helt enig i konomiudvalgets udtalelse og den slutning , som det drager , hvorefter der er grund til at vre dybt bekymret over den sociale beskyttelse i fremtidens Europa .
I dag koncentreres nemlig en alt for stor del af Unionens indsats om at fremme markedskrfterne og konkurrencen .
Kraftige nedskringer i de offentlige udgifter , konvergenskriterierne i forbindelse med MU , stabilitetspagten og den store arbejdslshed skaber social uro og social udstdelse .
Det frer til en farlig situation , hvis den konomiske vkst og konkurrencen for enhver pris skal ges p bekostning af socialbeskyttelsesordningerne .
Derfor anser jeg vort ndringsforslag 9 , hvori vi peger p , at nedskringerne i arbejdslshedsunderstttelsen og de sociale ydelser har til forml at snke lnniveauet , for srlig vigtigt .
Disse ydelser m absolut ikke komme til at ligge under det nuvrende niveau for eksistensminimum .
Det samme glder ydelserne under socialbeskyttelsesordningerne .
<P>
Desuden mener jeg , at den sociale beskyttelse frst og fremmest skal ydes inden for rammerne af kollektive sociale beskyttelsesordninger , dvs. at der skal vre tale om en beskyttelse stillet til rdighed af staten og en ordning baseret p kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
Socialbeskyttelsesordningerne i EU er jo meget forskellige i struktur og niveau .
Derfor mener jeg , at en harmonisering hverken er mulig og eller nskelig .
Betnkningen indeholder en formulering om harmonisering , som iflge fru Weiler beror p en oversttelsesfejl .
Men jeg kan , efter at have undersgt det nrmere , ikke sttte punkt 19 , som slr til lyd for at inkorporere erklring nr . 23 i traktaten ; denne erklring henviser til artikel 117 , hvorefter man netop skal fremme en harmonisering af de sociale ordninger .
Derimod mener jeg , at der er behov for en samordning og en rkke mindsteniveauer for den sociale beskyttelse samt for aftaler mellem medlemsstaterne herom , sledes at man undgr social dumping og tilgodeser arbejdstagernes rettigheder og den frie bevgelighed for personer .
<P>
Betnkningens krav om regler for atypisk arbejde og vort ndringsforslag om de sociale ordningers finansiering er ogs vsentlige .
Det er i hj grad ndvendigt at se nrmere p sprgsmlet om en skatteomlgning , der ndrer beskatningen fra at vre arbejds- til at vre miljrelateret , eksempelvis i form af en kuldioxidafgift .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , Weiler-betnkningen er yderst betydningsfuld , og den kommer efter min mening i rette tid .
Nr vi taler med folk p gaden , s snakker man tit om en stadig strre dobbelthed . En splittethed mellem fri handel p den ene side og socialt ansvar p den anden .
Det indre marked uden grnser fjerner sig stadig mere fra den essentielle sociale opgave , siger man , og man kommer med en rkke eksempler .
Udflytningsfnomenet forekommer ogs hyppigere inden for Den Europiske Union , favorisering af teknologiske produktionsmetoder p bekostning af arbejdet , den diskriminerende situation for grnsearbejderne .
Ogs inden for medlemsstaterne selv eksisterer der mental uensartethed , som hele tiden ges , for eksempel klften mellem dem med og dem uden arbejde , mellem unge og pensionsberettigede .
Derfor er det bydende ndvendigt med en samfundsmssig udfyldning for atter at bygge bro mellem den sociale sikkerhed og konomiens gte , dens reelle rolle . Derfor kommer Weiler-betnkningen virkelig i rette tid .
<P>
Ordfreren foreslr med rette en social model , som er vrdifuld , og som anser de vrdifulde ting , der er opnet , for hovedhjrnestene i vort samfund .
Vi m naturligvis se en rkke kendsgerninger i jnene , som i de senere r har vist sig i de fleste medlemsstater .
Der opstod alvorlige finansieringsvanskeligheder , abnormiteter der fortsat bestr , og de fleste af vore sociale beskyttelsesordninger er stadig indrettet efter samfundsordninger , som i mellemtiden er forldet .
Dermed mener jeg , at det for 40-50 r siden nok var rimeligt , at den sociale sikkerhed hovedsagelig blev finansieret af bidrag fra arbejde . Det var en tid med meget hj beskftigelse .
Andre finansieringskilder var simpelthen utnkelige den gang .
Men samfundet har ndret sig , den store arbejdslshed , faldende fdselstal og nye familiesituationer gr , at der er stadig frre personer som sdan til at opretholde systemet , og p den anden side er arbejdsomkostningerne blevet urimeligt hje p grund af forpligtelsen til at finansiere den sociale beskyttelsesordning gennem skat p arbejde .
For eksempel er forskellen mellem det , en hndvrker i mit land tjener brutto , og det , han fr i hnden netto , virkelig ved at vre surrealistisk .
Den er urealistisk stor , og det er en tilstand , der kvler arbejdet , og det er starten p en djvelsk ond cirkel , som i sidste ende ogs delgger de sociale beskyttelsesordningers fundament .
Et af de centrale punkter i Weiler-betnkningen er punkt 9 om de alternative finansieringskilder , og i den forstand er forslaget meget rigtigt og meget nyttigt .
<P>
Hr. formand , i denne situation vil jeg gerne henvise til endnu en ting .
I hele ordningen vedrrende Den Monetre Union taler man kun om det fiskale og egentlig alt for lidt om det sociale .
Er det ikke p tide , at vi reelt begynder at tnke p det , og der er Weiler-betnkningen et typisk og glimrende eksempel .
<SPEAKER ID=31 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , da jeg lste Barbara Weilers betnkning , kom jeg til at tnke p en dansk sang , der lyder omtrent sdan :
<P>
( Taleren sang )  Pige trd varsomt , thi scenen er skr  .
<P>
Det gjorde jeg , fordi det at tage varsomme skridt netop p det socialpolitiske omrde er noget , der for mig som dansker er meget vigtigt at pointere .
Socialpolitikken er - som det ogs er blevet nvnt - et meget mtleligt omrde i de skandinaviske lande .
Jeg kan vre enig med hr . Hatzidakis i , at det er vigtigt , at vi har et hjt beskyttelsesniveau i Europa og i Den Europiske Union .
Men jeg er ganske uenig i , at man skal harmonisere de sociale lovgivninger .
Jeg mener , at det er vigtigt , at man er varsom , nr man i betnkningen bl.a. foreslr , at der skal ske en gradvis samordning af de sociale beskyttelsesordninger .
Jeg mener ogs , at man skal vre varsom med at udarbejde mindstenormer , for min finske kollega har i hj grad ret i , at der er al mulig grund til at frygte , at mindsteregler bliver til maksimumregler .
Det har vi bl.a. oplevet i Danmark p arbejdsmiljomrdet , hvor de ganske udmrkede danske arbejdsmiljregler , som vi havde tidligere , efterhnden er blevet meget drlige netop af hensyn til konkurrenceevnen .
Jeg mener , at der er al mulig grund til at frygte , at en samordning af hensyn til konkurrenceevnen vil forringe de sociale beskyttelsesordninger .
Jeg synes ogs , at det er en ualmindelig drlig id at indfre sociale sikringsordninger p fllesskabsplan ved hjlp af kvalificeret flertal .
<P>
I vrigt mener jeg , at man p en mde misbruger arbejdskraftens fri bevgelighed for at give Den Europiske Union strre lovgivningskompetence , end den har i jeblikket .
Jeg anser det for overdrevet at tro , at borgerne i Den Europiske Union nsker at flytte fra det ene medlemsland til det andet .
Med min baggrund som socialrdgiver oplever jeg faktisk , at det er meget svrt for den enkelte - og navnlig hvis man har familie - at hive teltplene op og flytte fra et land til et andet , hvor kulturen kan vre meget anderledes .
Jeg vil gerne opfordre til , at man tnker sig meget godt om , ikke mindst i forbindelse med regeringskonferencen , og trder varsomt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
De har en smuk stemme fru Jensen , men De har bragt visse tolke i vanskeligheder , som ikke synger lige s godt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Carl Lang">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke kan synge som vores kollega , nr jeg tager ordet , men jeg vil dog gerne sige et par ord .
<P>
Vi kan glde os over de gentagne bekrftelser fra Kommissionen og i fru Weilers betnkning om ndvendigheden af at bevare en europisk model for social beskyttelse , et redskab for den sociale fred .
<P>
Det forekommer mig imidlertid ndvendigt at advare Kommissionen mod ethvert forsg p at udjvne vores ordninger for social beskyttelse nedad under dkke af en pstet europisk harmonisering .
Da de sociale traditioner og den sociale historie for hver af vores medlemsstater er specifik , er det passende at forny de mest udviklede nationale ordninger ved at bevare dem og udvikle de andre .
<P>
Det er faktisk inden for den nationale ramme og gennem hver medlemsstats ansvar , at viljen skal vise sig tydeligt til at bevare og udvikle en ordning til social beskyttelse , der garanterer alle sygesikring , arbejdslshedsforsikring og pensionsforsikring , men ogs en ordning , der sikrer fremme og sttte af familierne .
<P>
Frivillighed og statsindgreb til sttte af familierne , navnlig gennem forldreln , burde vre en drivkraft til at f fdselstallet op , hvis vi ikke nsker , at vores pensionsordninger ved udligning eksploderer under tyngden af de mange ldre i vores befolkninger .
Ivrksttelse af en omfattende familiepolitik i Europas stater er en social hastesag og en vital ndvendighed .
<P>
Jeg vil tilfje , at enhver politik med national splittelse af organisationen af de sociale ordninger ville overlade borgerne til et markedssystem eller et strengt privat forsikringssystem , der er fuldstndig asociale .
Hver nationalstat skal vre garant og ansvarlig for den sociale beskyttelse og stadfste sin sociale holdning .
<P>
Jeg vil ogs godt sige til vores kolleger , at , hvis de nsker at fastholde effektive modeller til social beskyttelse , m Europa vende ryggen til sin ultraliberale og globale konomiske frihandelspolitik , der hovedsageligt skaber arbejdslshed .
<P>
bningen af vores grnser for den globale konkurrence er fuldstndig uforenelig med bevarelsen af vores sociale beskyttelsesordninger , udeladelsen af sociale klausuler i Verdenshandelsorganisationen er kriminel for vores konomier og for vores europiske socialordninger .
Det haster med at genindfre toldafgifter , der kan bruges til familie- og socialpolitikker , med at indfre en socialmoms p importprodukter for at reducere de konomiske uligheder , der er opstet p grund af de forskellige sociale omkostninger og at omdefinere handelsreglerne , som i dag er mere til skade end gavn for os ; ellers vil de gode viljer , de gode sociale flelser , der i dag er givet udtryk for fra flere sider , hr. formand , blive fejet vk af den globale konomiske konkurrences delggende virkninger .
<SPEAKER ID=34 NAME="Theonas">
Hr. formand , i lbet af de sidste r er de problemer , som de sociale sikringsordninger str overfor , blevet farligt akutte .
De politiske nedskringer af de offentlige udgifter , de mange virksomhedsflytninger ud af Den Europiske Union , anbringelsen af kapital i kortsigtede , ikke-produktive investeringer og spekulationer p brsmarkedet har frt til uhrt hje arbejdslshedstal i Den Europiske Union .
<P>
Udstdelses- og fattigdomsproblemerne er p vej til at ramme stadigt strre befolkningsgrupper , og fremtidsudsigterne tyder p endnu strkere tendenser i denne retning .
Vi br vre alvorligt bekymrede over udviklingen i de sociale sikringsordninger , ikke kun af sociale , men ogs af konomiske rsager .
Vkst br under ingen omstndigheder bygge p arbejdskraftens forarmelse og oplsningen af den sociale beskyttelse .
Vi er ndt til at bekymre os om det og regne med risikoen for et totalt sammenbrud af det sociale sikringssystem , hvis man gr forsget med at lade finansieringskilderne overg fra arbejdsmarkedet til alternative afgiftsmssige lsninger , hvilket hovedsagelig sker p grund af det strke finansielle pres , MU lgger p alle medlemslandene .
<P>
Jeg finder det absolut ndvendigt , at Kommissionen gennemfrer en jeblikkelig undersgelse af udviklingen med hensyn til forholdet arbejdstagere - pensionister , som udvikler sig i en strkt negativ retning , der kan f uforudsete sociale flger ; ligeledes br der gennemfres en undersgelse af produktionsudviklingen , udviklingen i beskftigelsen og arbejdstiden og af de flger , som denne udvikling kan f for de sociale sikringsordninger ; konsekvenserne af MU og de nedskringspolitikker , der flger i klvandet , for det sociale beskyttelsesniveau og for finansieringen af de sociale sikringsordninger og sundheds- og uddannelsessektoren br pvises ; og s m vi indse , at hvis alt overlades til markedskrfterne , stter vi den sociale samhrighed alvorligt p spil , for markedet i sig selv har aldrig frt til fuld beskftigelse og heller ikke til social beskyttelse og sociale institutioner .



<P>
Det er p tide , at vi ser denne sandhed i jnene og begynder at bekymre os ; det vil vre i de europiske befolkningers interesse .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , det store bidrag til den skaldte  konservative revolution  , som i sin tid blev anfrt af Margaret Thatcher og Ronald Reagan , bestod i at forsge at afskaffe velfrdssamfundet .
Heldigvis vandt de ikke kampen , men jeg er ikke s naiv , at jeg tror , at disse forsg p at afskaffe alt , hvad der hedder offentlig social beskyttelse , tilhrer en glemt fortid .
Den liberalistiske tankegang som eneste model , der i dag lader til at vinde indpas og forurene overalt , insisterer p at reducere virkeligheden til markedet , til deregulering og til individualisme og frakender det offentlige , politikken og staten enhver betydning med hensyn til at forme samfundet .
Den liberalistiske tankegang har fjernet de mest grove elementer fra fortiden , men forsvarer fortsat ndvendigheden af at afskaffe alt , hvad der kendetegner velfrdsstaten , med en undskyldning om , at den ikke kan gennemfres i fremtiden .
Tilhngernes tese er uden tvivl , at det er dem , der skal administrere alt det , som i dag forvaltes af staten .
<P>
Men hvorfor kan individualismen og ikke solidariteten gennemfres ?
Hvorfor er det nemmere at gennemfre en privat pensionsfond end en offentlig socialsikring ?
For mange r siden , da vi i mit land , Spanien , stilede efter at vre med i dette flles projekt , den europiske opbygning , gjorde vi det , fordi Europa var lig med frihedsrettigheder , men ogs fordi Europa stod for et samfund , som havde overtaget velfrdsstatens principper , og fordi den europiske sociale model rettede op p vores samfund p et vanskeligt tidspunkt og institutionaliserede borgernes sociale rettigheder .
<P>
Statens finanskrise kan ikke resultere i , at man fjerner eller reducerer noget , der har bidraget til at rette op p vores samfund .
Det vil vre bedre at tale om reformer , korrigeringer , opdateringer med henblik p at tildele rettigheder til dem , som virkelig har brug for det .
At g ind for at reformere , korrigere og opdatere er den bedste mde at beskytte velfrdsstaten mod dens angribere .
Og den bedste mde , hvorp man undgr at vre konservativ , er ved at mde virkeligheden med dristighed .
<P>
Det flles Europa , som vi socialdemokrater forsvarer , har sine rdder i respekten for menneskerettighederne , i det pluralistiske demokrati og i den sociale beskyttelse .
Man kan ikke handle fejt eller defensivt over for de udfordringer , vi og denne betnkning ( en god betnkning ) er konfronteret med - den sociale beskyttelse , som i hj grad er knyttet til beskftigelsen .
Det er en forpligtelse at forsvare fleksibilitet og sikkerhed , ligesom det er en forpligtelse at gre fremskridt henimod den sociale konvergens og gre den samme indsats for denne , som vi gr for at opn den konomiske konvergens .
<P>
Gid denne betnkning - som jeg gentager er en god betnkning - og denne debat kan tjene til , at vi fortstter med at opbygge og gre fremskridt og ikke nedbryde , selv om dette betyder , at man skal fortstte med at tro p politik , p det offentlige , p statens rolle og p ideerne og vrdierne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg tror ikke , det er en overdrivelse at sige , at det eksisterende sociale beskyttelsesniveau i Den Europiske Union er langt det hjeste i verden . Vi br alle fle os stolte over at tilhre det mest solidariske samfund , der i jeblikket eksisterer .
Men for at bevare dette meget vrdsatte resultat skal vi naturligvis ge vores beskftigelsesniveau . Kun hvis vi er i stand til at skabe en strk , konkurrencedygtig og beskftigelsesfremmende europisk konomi , vil vi vre i stand til at opretholde vores sociale beskyttelsessystem .
Alt andet er tomme ord og ren og skr demagogi .
De seneste r har mange stemmer rejst sig og anklaget det europiske sociale beskyttelsessystem for at vre ansvarlig for tabet af den europiske industris konkurrenceevne . Det har handlet om at skabe en - for mig p alle mder ikke-eksisterende - dikotomi mellem den sociale beskyttelse og konomiernes konkurrenceevne .
Fortalerne for denne dikotomi har foretaget flgende rsonnement : Eftersom konomien bliver mere og mere ben og globaliseret , indebrer et produkt fremstillet i Europa en ekstraomkostning i forhold til et produkt fremstillet i Asien for eksempel . Derfor har asiaterne en konkurrencefordel i forhold til de europiske produkter .
Over for disse anklager kan man indtage to holdninger : Den frste vil vre at g ind for en afskaffelse af dette system , og den anden vil vre at finde lsninger for at sikre dets overlevelse p lang sigt .
Jeg gr helt klart ind for den sidste .
Det er rigtigt , at det med den eksisterende skat p arbejde i landene i Den Europiske Union er vanskeligt at opn en konkurrencedygtighed , der gr det muligt for os at opretholde vores markedsandel i konkurrencen med andre lande . Men vi ved alle , at der ud over prisen er andre konkurrencefaktorer : Kvalitet , design , innovation ...
<P>
Europa br finde andre konkurrenceparametre ud over prisen .
I mellemtiden , rede medlemmer , er der ikke andet for os at gre end at blive ved med at arbejde for at ge den europiske konomis konkurrenceevne , for at systemet kan opretholdes .
Vi skal gre fremskridt , hvad angr deregulering af markederne , p energiomrdet og p telekommunikationsomrdet .
Vi skal ge uddannelsen af vores arbejdsstyrke .
Vi skal investere mere i forskning og udvikling , og vi skal srge for , at den private sektor deltager mere i denne form for investeringer .
Derudover skal vi strbe efter en Monetr Union med det strst mulige antal lande , for at en strre del af den europiske konomi kan drage fordel af de frsteklasses makrokonomiske vilkr , som en sdan union vil frembyde .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med Kommissionens beretning , som vi debatterer her , idet jeg betragter den som et godt udgangspunkt for det , der br vre en dybtgende , seris og stringent debat om den fremtidige sociale beskyttelse .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min skuffelse over ikke at kunne sttte betnkningen fra Parlamentets Socialudvalg , for vi kan ikke p nuvrende tidspunkt acceptere en betnkning , som forsger at overdrage staternes finansieringsansvar til Den Europiske Union .
Dette vil vre det samme som at starte med taget , nr man skal bygge et hus .
Frst vil det vre ndvendigt at n meget videre med harmoniseringen , med overensstemmelsen mellem ydelser , navnlig som flge af den fri bevgelighed og den frie levering af tjenesteydelser .
<P>
Derudover - og med det vil jeg slutte , hr. formand - er der udstdte sektorer i samfundet med fysiske eller psykiske handicaps , som sger arbejde og ikke fr det .
Og de , som har arbejde , sger somme tider sociale ydelser for at flygte fra arbejdet , p bekostning af andres indsats , som det f.eks. sker med brugen og misbruget af visse invalideydelser .
Det bliver ndvendigt med en konstant bekmpelse af bedrageri , en forgelse af ressourcerne og en konstant udveksling af ideer , erfaringer og forslag mellem alle arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=37 NAME="Podest">
Hr. formand , de emner , der behandles i fru Weilers betnkning , er meget komplicerede , fordi den demografiske udvikling i Unionen er karakteriseret ved en almindelig aldring , et lavere fdselstal og - ikke at forglemme - de unges senere indtrden p arbejdsmarkedet .
<P>
Dette medfrer uundgeligt en krise for det bestende sociale beskyttelsessystem , der yderligere skrpes af markedernes stigende internationalisering og flgelig af ndvendigheden af , at virksomhederne og hele det europiske konomiske system og produktionssystem bliver mere konkurrencedygtigt .
Heraf br flge en strre fleksibilitet i reglerne vedrrende arbejdet , men givet ikke en strre forhjelse af skatter og afgifter .
Det er ikke solidaritetsprincippet , vi drfter - vi understreger tvrtimod srlig betydningen af beskyttelse af familierne - men det bestende sociale sikringssystem kan ikke lngere fortstte p denne mde . Det er for byrdefuldt og lidet effektivt .
<P>
Derfor finder det ndvendigt at tilskynde borgerne til at tegne private tillgsforsikringer i tilslutning til de offentlige sikringsordninger , sledes at de ogs p det sociale sikringsomrde fremmer konkurrencen mellem de offentlige og private sikringsordninger med henblik p opnelse af en strre almindelig effektivitet i systemerne , sledes at der i hjere grad tages hensyn til nye former for arbejde og former for atypisk arbejde . Rdet har i flere r blokeret dette anliggende , men vi finder , at man hurtigt skal n frem til konkrete resultater .
<P>
Denne betnkning er et godt udgangspunkt for videretnkning .
Da vi imidlertid ikke har vret tilfredse med visse punkter , som er af grundlggende betydning for os , finder vi ikke at kunne stemme for den , selv om den p visse punkter er af hj kvalitet .
<P>
Jeg vil til slut understrege et sidste punkt , der er indeholdt i ndringsforslag 29 , hvori det hedder , at det er ndvendigt i de multilaterale aftaler at optage klausuler vedrrende milj og sociale forhold efter mnstret for en international arbejdsorganisation .
Dette er et punkt , vi ikke sttter .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , et trygt socialt velfrdssystem er vsentligt for et demokrati ; det er frst og fremmest medlemsstaternes opgave .
EU kan bidrage med samordning og samarbejde .
Mindstenormer er n mde at gre dette p , men sdanne indebrer ogs risici - de kan blive til maksimumsnormer .
P det sociale omrde br EU fortrinsvis spille en samordnende rolle , og afgrelserne br efter min mening trffes enstemmigt for at imdeg faren for en forringelse af medlemslandenes socialbeskyttelsesordninger .
<P>
Vore dages samfund krver evne til forandring .
Der krves hele tiden ny viden .
Derfor m der indfres et system og tilvejebringes modeller , der gr videreuddannelse til en livslang proces , i stedet for at uddannelse , som nu , kun optager folk de frste 7-10 r .
Der er brug for en aktiv arbejdsmarkedspolitik , hvor videreuddannelse og uddannelse indgr som led i en konstant dygtiggrelse hele livet igennem .
Alle former for social dumping br imdegs .
<P>
Fru Weilers betnkning er i flere henseender meget positiv .
Man m undersge de forskellige socialbeskyttelsesordninger og forhindre niveauforskelle .
I samtlige medlemslande br der vre sikkerhed for en grundlggende pension , men denne br kunne suppleres gennem personlige forsikringsordninger .
Forslaget om at ndre socialbeskyttelsesordningernes finansiering gennem en skatteomlgning med lavere skat p arbejde og hjere skat p miljressourcer og energi er meget vsentligt .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , den af fru Weiler udarbejdede betnkning , som er et virkelig godt stykke arbejde , fortjener opmrksomhed og sttte .
<P>
Men kendsgerningen er , at man har s travlt med andre ting , andre planer , som siges at vre nationale , nr de i realiteten er tvrnationale , at der kun er liden opmrksomhed tilbage til sprgsml vedrrende den nuvrende sociale beskyttelse og dennes udvikling og fremtid i Den Europiske Union , hvilket burde fremkalde en europisk debat .
<P>
De to meddelelser fra Kommissionen , som er grundlag for denne betnkning , leverer materiale til en sdan debat , og det i fru Weilers betnkning indeholdte forslag til beslutning , som Europa-Parlamentet br vedtage , udnytter dem godt .
Ikke mindre vigtig er begrundelsen for forslaget , som giver stof til eftertanke og debat .
<P>
Enhver holdning , som er baseret p artikel 2 i Rom-traktaten , som ikke er blevet ndret med Maastricht-traktaten , og som faststter overordnede ml om snvrere forbindelser mellem medlemsstaterne , og artikel 117 , som det heller ikke lykkedes Maastricht-traktaten at f fjernet , og som klart faststter en politisk retningslinje , forekommer nsten underlig , men stadig mere ndvendig .
Princippet om indbyrdes tilnrmelse af leve- og arbejdsvilkr p et stadigt stigende niveau udgr eller burde udgre hjrnestenen og den filosofiske grundtanke i opbygningen af et Europa , der er en mosaik af forskellige nationale virkeligheder og produkt af samarbejde og solidaritet mellem og til fordel for folkene .
<P>
Det glder os , at Barbara Weiler understreger dette retsgrundlag og navnlig fremhver den progressive karakter af en udviklingsdynamik , som forekommer at vre lbet af sporet , for s vidt som der kun tales om teknisknominel harmonisering , medens der p det sociale plan kan registreres stadig strre divergenser eller negative konvergenser .
Indlysende nok er denne debat ikke udtmt med en betnkning , og det br den heller ikke vre .
Men det er i sig selv positivt at erindre om , hvor presserende ndvendigt det er at tage disse sprgsml op .
<P>
Da jeg af tidsmssige rsager kun kan komme ind p et enkelt konkret punkt , vil jeg benytte lejligheden til at henlede opmrksomheden p punkt 21 i forslaget , som henviser til en debat , der m holdes ben , nemlig om udviklingen i beskftigelsen , arbejdstiden og fritiden .
Denne problemstilling er hentet fra et punkt i udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som hr . Theonas er ordfrer for , og jeg bruger den til at understrege , at et kernepunkt i en hvilken som helst debat om sociale anliggender m vre sprgsmlet om tilrettelggelsen af menneskers levetid under hensyntagen til forholdet mellem arbejdstid og fritid , idet sidstnvnte ikke skal vre arbejdslshedstid , da ogs den kan og skal vre levetid .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , Europas originalitet i dag i forhold til De Forenede Stater , Japan eller andre lande er baseret p en socialmodel , der ikke findes tilsvarende i verden .
<P>
Hvad hjlper det , at arbejdslshedsprocenten i De Forenede Stater kun er p 6 % , hvis omkring 40 millioner amerikanere ikke har nogen social dkning ?
Vi m aldrig glemme , at den europiske socialmodel blev formet af historien , af lidelsen , af kampen , der siden den industrielle revolution i slutningen af det 18. rhundrede foregik i minerne , i vrkstederne , overalt , hvor mnd , kvinder og brn blev udnyttet .
Vi m ikke glemme den ofte ulige kamp , som fagforeningerne har mtte fre .
<P>
Og nu hrer man ofte her og der , at dette system er forldet , stvet , knust , for dyrt .
Det er skandalst !
Der er faktisk nogle , der endda gr s langt som at nske dets sammenbrud .
<P>
Lad os ikke bruge pskuddet med den europiske konstruktion og den sociale harmonisering til at anbefale en forfladigelse af resultaterne , med andre ord til at vre  den socialt lavestbydende  .
Det er uden tvivl for tidligt at sigte mod en total harmonisering p de sociale beskyttelsesomrder , omrderne for pensions- , familie- og sundhedspolitik .
Men det er helt sikkert ikke for tidligt at koordinere indsatsen hos alle og ivrkstte egentlige og virkelig progressive reformer .
<P>
En kodeks for god social adfrd er allerede nu nskelig .
Den eksisterer faktisk , men bliver ikke overholdt .
Den britiske regering forkaster det sociale charter ligesom den sociale protokol fra Maastricht : Hr . Major har faktisk bestrbt sig p at trkke en del direktiver nedad trods advarsler fra Domstolen i Luxembourg .
Hvad nytter det at vre femten om at bygge et hus , hvis en af arkitekterne afviser tegningen over fundamenterne ?
Jeg hber af hele mit hjerte , at der vil ske politiske ndringer i Storbritannien til afklaring af situationen i et land , hvor utrygheden bliver strre , hvor arbejdslshedstallene bevidst er undervurderet , som arbejdsministeren selv har indrmmet det .
Skulle lgnen blive ophjet til regeringsdoktrin i Storbritannien ?
<P>
Jeg ser tre strre udfordringer , nr det drejer sig om modernisering og harmonisering af vores sociale beskyttelsesordninger .
Den frste , og ikke den mindste , er arbejdslsheden : 20 millioner arbejdslse , 50 millioner udelukkede !
Vores sociale udgifter vil eksplodere .
Man m g til ondets rod , dvs. udarbejdelse af en egentlig europisk politik til genoprettelse og konomisk vkst for beskftigelsen .
Det samme glder for pensionsordningerne : Man konstaterer lyksaligt , at der ikke lngere vil vre nok unge til at finansiere pensionerne i r 2005 ; man opretter s pensionsfonde eller andre finansielle mekanismer uden nogensinde at overveje en europisk familiepolitik , der bryder med den omgivende individualisme .
<P>
Anden udfordring : Den flles valuta .
Nr vores stater fr euroen , dvs. nr de fr samme valutakurs og de samme rentesatser , vil de nu kun have to vben til at tiltrkke investeringer : Det skattemssige vben og det sociale vben .
I begge tilflde vil vi , hvis vi ikke passer p , g mod et lavere niveau .
<P>
Tredje udfordring : Finansieringen af vores sociale beskyttelsesordninger , der er baseret for meget p arbejdsindkomsterne .
Jeg mener , at indsatserne m deles , og at en finansieringsordning over kapitalskatten burde se dagens lys .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vil de sociale ordninger i de forskellige lande i Europa i fremtiden kunne bevare deres forskelligartethed .
Kommissionens betnkning om den sociale beskyttelse i 1995 tver med at svare tydeligt p dette sprgsml .
<P>
Enhver vil ganske vist vre enig i , at man m fremme debatten og udvekslingen af erfaringer p europisk niveau , hvilket spontant kan fre til en vis tilnrmelse af lovgivningerne .
Men det sprgsml , som Kommissionen stiller , er ikke njagtigt det .
Den sprger i virkeligheden indirekte , om der til en konomi , der forudsttes integreret , i morgen skal svare nogle sociale ordninger , der ogs er integrerede .
<P>
Vi mener , at det er fornuftigere at forudse fastholdelse af forskelligartetheden for at bevare retten for hvert land til at regeres s tt p sine borgeres behov som muligt .
Men denne forskelligartethed br naturligvis dels ligge inden for rammerne af en permanent udveksling af ideer og erfaringer p europisk niveau og dels bevare den fri bevgelighed af arbejdstagere gennem overfrselsordninger fra det ene land til det andet af akkumulerede sociale rettigheder .
<P>
Kommissionen forekommer imidlertid ikke helt tilfreds med denne type af svar , da den pberber sig andre argumenter .
Allerfrst , og jeg citerer ordret :  De transnationale virksomheder , som der er flere og flere af , vil f stigende vanskeligheder med at faststte lnningerne i forskellige lande og flytte personale fra et land til et andet  .
Vi mener , at dette argument afspejler en opfattelse af Europa , der ikke er vores .
Det er ikke afgrende og m ikke fre til systematisk at underordne de nationale forvaltningsfriheder .
<P>
For det andet er Kommissionen bekymret for de konkurrenceforvridninger , som de forskelligartede sociale ordninger kan medfre , da landene , hvor den sociale beskyttelse er god , risikerer , at deres virksomheder straffes .
Det er et godt sprgsml , men vi undrer os over , at Kommissionen stiller det p europisk niveau og ikke lngere rejser det der , hvor det er hundrede gange mere slende , nemlig med hensyn til de globale handelsforbindelser .
Det er p det omrde , at Kommissionen kunne vre mest nyttig .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kommissr Flynn , fru minister , opfordringen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til godkendelse af et forslag til beslutning om de to dokumenter , Kommissionen har fremlagt , nrmere betegnet meddelelsen om fremtidens sociale beskyttelse og beretningen om social beskyttelse i Europa , har engageret ordfreren , fru Weiler , som jeg siger tak for det arbejde hun har udfrt med henblik p afklaring af udtrykket  social beskyttelse  , der ikke alene skal forsts som social sikring , dvs. de kollektive sikringsordninger , men tillige som en social beskyttelse , der ydes af regeringerne samt ved de ordninger , der vedtages ved kollektive overenskomster og private aftaler .
<P>
Jeg finder to ting interessante .
For det frste m der ske en afklaring af Den Europiske Unions rolle p det sociale beskyttelsesomrde , som skal vre mere aktiv og omfatte aktioner , der tilrettelgges i samarbejde med medlemsstaterne , og fremme en gradvis konvergens af de sociale beskyttelsessystemer i disse stater ved udarbejdelse af en rkke flles minimumskriterier og undg , at konkurrencen gradvis udhuler den sociale beskyttelse .
For det andet , og jeg har svrt ved her i lbet af to minutter at uddybe dette nrmere , m der findes en aftale bde med Kommissionen og ordfreren om , at de sociale beskyttelsessystemer skal tilpasses arbejdsmarkedets nye krav .
Det er umagen vrd at gre opmrksom p tendensen til nedsttelse af arbejdsgivernes og arbejdstagernes bidrag , srlig for s vidt angr de lavest lnnede og flgelig dem , der har de mindste indtgter .
<P>
Styrkelsen af pensionssystemet ved tegning af tillgsforsikringer skal ges og gres mere differentieret , sledes at antallet af personer , der er ofre for social udstdelse nedsttes yderligere , og sledes at man kan sikre et passende leveniveau for alle borgere , der i det hele taget skal fle sig beskyttet og kunne se fremtiden trygt i mde .
<P>
De nationale parlamenter skal i hjere grad tale om social sikring idet beskftigelsesniveauet skal hves og holdes hjt .
Hvor der er arbejdslshed kan der som bekendt ikke vre social sikring .
Det siger de nsten 20 millioner arbejdslse i Europa os .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , det var mig en speciel glde at hre hr . Melkert sige , at han finder det yderst vsentligt , at vi ogs i Europa-Parlamentet tager fat p en drftelse af den sociale beskyttelse , for jeg m virkelig give udtryk for , at jeg gang p gang forblffes over de srligt allergiske reaktioner blandt visse kolleger , nr vi taler om flles handling p det omrde .
Jeg synes rigtignok , Wim Van Velzen ramte plet , da han henviste til anbefalingerne fra 1992 . Dengang gik det benbart stadig an at diskutere konvergens og finansiering p europisk plan .
Nu er ordet  konvergens  nrmest blevet tabu , sknt man absolut kan handle i fllesskab p europisk plan med fuld respekt for de historisk betingede forskelle mellem de forskellige socialsikringsordninger .
<P>
Jeg vil i disse tre minutter give mine kolleger et par tanker med p vejen .
Der hersker faktisk stigende enighed om , at skatterne p arbejde skal nedsttes , frem for alt i den nedre ende af arbejdsmarkedet , for de lavtkvalificerede jobs vedkommende .
Udmrket , glimrende .
Der hersker p europisk plan meget mindre enighed om , hvordan en omlgning af systemets finansiering skal foreg .
Tvrtimod taler man om  affedtning  af ordningerne , om selektivitet i ydelserne , om privatisering af visse risici .
Jeg vil gerne give tilhngerne af den slags modernisering flgende med p vejen : I Belgien har man publiceret en rigtig spndende undersgelse bestilt af OECD om forbindelsen mellem fattigdom , arbejdsmarked og social beskyttelse .
Jeg vil gerne citere to konklusioner derfra .
For det frste er der en srlig strk forbindelse mellem socialsikringsudgifternes omfang og fattigdommen .
Det vil alts sige , at mlrettet social sikring koster penge .
Selektiviteten har rigtignok meget klare grnser .
For det andet er der ingen direkte forbindelse mellem arbejdslshedens omfang og fattigdommens omfang .
Der er derimod en direkte forbindelse mellem lave ydelser , lave lnninger og fattigdom . Det vil dog ikke sige , at vi ikke skal stte folk i arbejde igen , tvrtimod , jeg er for aktivering af ydelser , men det vil sige , at vi nu endelig m smide den amerikanske model i papirkurven .
<P>
Jeg vil gerne pldere for en europisk konvergensstrategi , som fuldt ud tager hjde for nrhedsprincippet , og som i det mindste omfatter de flgende aktioner : For det frste hastende foranstaltninger til omlgning af finansieringen af den sociale sikring .
Jeg vil tilskynde det nederlandske formandskab til at fremskynde et gennembrud i den yderst betydningsfulde sag ; der foreligger forslag .
For det andet skal Europa gre noget ved de sociale rettigheder , og retten til en minimumsindkomst er n del af det .
Folk , som har mindre end 50 % af deres medborgeres gennemsnitsindkomst , er fattige . Det str os alts klart , hvor den nedre grnse ligger .
For det tredje bruger Unionen i gennemsnit 28 % af sit bruttonationalprodukt p social beskyttelse . Det skjuler store forskelle .
Hvorfor begynder vi ikke endelig at tnke p udvikling af en europisk socialslange , hvor vi tilskynder medlemsstaterne til at bruge en bestemt procentdel af deres velfrd p social beskyttelse .
<P>
Jeg hber , at denne forhandling om Kommissionen meddelelse endelig kan give anledning til mlrettet europisk handling .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , kre kolleger , meddelelsen fra Kommissionen om fremtiden for social beskyttelse og dens beretning om social beskyttelse i Europa , 1995 , er grundlaget for det beslutningsforslag , fru Weiler har udarbejdet .
Den sociale fred , mener jeg , er et vrdifuldt gode .
Det har Sydkorea bittert mttet erfare i de seneste uger .
Den br derfor ikke uden videre sttes p spil .
<P>
De problemer , der er opstet som flge af den stigende arbejdslshed og den voksende andel af ldre i de forskellige sociale ordninger i Europa , skal slet og ret lses . En diskussion p europisk plan er vigtig .
Men taler og diskussioner er for lidt .
Det er ndvendigt at handle .
Det er ndvendigt at gennemfre reformer .
Men de m ikke kun forsts som nedskringer og indsnit i det sociale net .
<P>
Forbedringen af beskftigelsesmulighederne , isr for kvinder , har trods alle proklamationer hidtil ikke vret srlig succesfuld i EU for at udtrykke det forsigtigt .
Udjvningen af leve- og arbejdsvilkr i henhold til traktatens artikel 117 fremmes p et stadigt stigende niveau .
Her er vi desvrre heller ikke kommet srlig langt endnu .
<P>
Der er mange problemer , der skal lses , som f.eks. de mange forskellige ordninger og den frie bevgelighed .
Fru Oomen-Ruijten har i dag afleveret en betnkning herom .
Rdet var desvrre endnu ikke til stede .
Hr. minister , mske kunne De ogs afgive en udtalelse om denne betnkning .
Det ville interessere os meget .
<P>
Og s er der nedsttelsen af de indirekte lnomkostninger : Forsikringsfremmede ydelser belaster de lnintensive sm og mellemstore virksomheder og naturligvis arbejdstagernes bidrag .
Her skal der ske noget !
<P>
Fleksibilisering af arbejdstiden , ja , men ikke sdan , at den kun falder ud til fordel for arbejdsgiverne og der sledes ikke tages hensyn til familierne og arbejdstagernes behov .
Hvis der skal indfres fleksibilisering , s skal det kun ske under hensyntagen til begge parters interesser .
<P>
En livlig kommunikation mellem arbejdsmarkedets parter , mener jeg , kan lse mange problemer .
Men det gr ikke , hvis arbejdsgiverne tnker p deres share-holder-value , hvis de kun tnker p deres profit og ikke p andet .
Det gr heller ikke , at fagforeningerne kun tnker p dem , der er i arbejde , og ikke p de arbejdslse .
For Den Europiske Union er fremtiden for social beskyttelse af stor betydning .
Socialprotokollen skal omsider optages i traktaten .
Det vil ikke vre let at koordinere de sociale beskyttelsesordninger p europisk plan .
<P>
Jeg mener koordinering , for harmonisering vil vel ikke kunne opns s hurtigt , fordi ordningerne jo er udviklet i lbet af mere end hundred r .
Globaliseringens pvirkninger vanskeliggr situationen yderligere .
Socialdumping ved hjlp af brne- og tvangsarbejde skal fremover udelukkes ved tilsvarende klausuler i handelsaftalerne og m ikke bare tolereres som noget normalt .
Singapore var et lille skridt i den rigtige retning , men desvrre kun et lille skridt .
<P>
Ordfreren har ydet et enormt stykke arbejde .
Om Det Europiske Folkepartis Gruppe bestemmer sig for at stemme for denne betnkning , afhnger af , om nogle ndringsforslag bliver vedtaget .
Sfremt det ikke er muligt at opn en tilnrmelse p disse punkter , ville vi desvrre vre tvunget til at forkaste betnkningen , hvad der ville gre mig meget ondt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , bag de uldne formuleringer i denne beslutning og frem for alt i kommissionsdokumenterne , som ligger til grund for den , gemmer der sig faktisk et s godt som bent nske om egentlig at lgge hele socialsikringssektoren ind under Europa . I vrigt i overensstemmelse med den tidligere kommissionsformands , hr .
Delors ' , vilde nsker . Nu kan jeg som flamlnder principielt og med kendskab til tingene sige , at det ville vre en drlig lsning .
I mit eget land str diskussionen om en opdeling af den sociale sikkerhed jo meget hjt p den politiske dagsorden i jeblikket .
Det vil konkret sige , at de to folkeslag , flamlndere og valloner , selv kan forvalte deres socialsikringsordninger bedre , end forbundsstaten kan .
Vi har alts i vort land i bund og grund kunnet konstatere , at flamlndere og valloner giver den organiserede solidaritet forskellig form og forskelligt indhold , lgger srlig vgt p forskellige ting og udviser en stor mentalitetsforskel , hvad brug og finansiering af den sociale sikkerhed angr .
De problemer , som allerede er dukket op i temmelig dramatisk form inden for den flles belgiske socialsikringsordning , som jo kun omfatter to folkeslag , endda med en endnu relativt sammenlignelig velfrdsgrad , den kan kun blive eksponentielt strre , sfremt den sociale sikkerhed mere og mere organiseres p europisk plan .
<P>
Kort sagt organiseres en gte socialordning med social sikkerhed bedst iflge nrhedsprincippet p de forskellige medlemsstaters og folkeslags eget niveau , og det har intet med egoisme at gre , og det udelukker overhovedet ikke andre former for solidaritet mellem folkeslagene .
<P>
I grunden m jeg ogs sige , at den reelle og vidtrkkende harmonisering af de forskellige socialsikringsordninger i Europa i de forlbne tir er sket uden europisk bureaukrati og uden europisk formynderi , ergo opfinder vi bestemt ikke den dybe tallerken i dag , i modstning til hvad visse personer benbart tror .
<P>
Til sidst m man turde sige , at den konomiske Maastricht-spndetrje , som vi tvinges i , i mange lande truer med at fre til social nedbrydning , og det er ogs en lre , vi m drage i dag .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke fru Weiler for en glimrende betnkning .
Den store udfordring bestr i at kombinere vkst med bevarelsen og helst en videreudvikling af de eksisterende sociale ordninger .
Undertiden stilles jo sprgsmlet : Findes der i det hele taget en europisk social model ?
Der er jo tre-fire forskellige sociale modeller i Europa .
Det er rigtigt , at der er forskelle , som hnger sammen med historiske traditioner , men der er ogs ligheder , betydelige ligheder .
Frem for alt bygger alle de sociale systemer p solidaritet - solidaritet med de syge , med dem , der er ramt af arbejdslshed eller arbejdsskader , og med de ldre og brnefamilierne .
<P>
Desuden findes der - og det er det , der gr denne debat interessant - et antal problemomrder eller udfordringer , der vedrrer fremtiden .
Den strste udfordring er naturligvis arbejdslsheden , som pvirker systemernes udgifter og indtgter .
Jeg mener , at der br skabes en social ordning , som modvirker social dumping , og som letter bevgeligheden i s stor udstrkning som muligt .
Jeg er ikke enig i den opfattelse , som nogle har fremfrt her under forhandlingen , at man skal undg mindstenormer .
Den strategi , der opererer med mindstenormer og samtidig tillader opretholdelse af en hjere social standard , er en ganske udmrket strategi p det sociale omrde .
Desuden mener jeg , der p store dele af dette omrde br trffes afgrelse med kvalificeret flertal .
Ndvendigheden heraf fremgr ikke mindst af den historiske udvikling ; der er t land , der konstant blokerer p det sociale omrde , og som forhindrer den sociale udvikling ogs i de vrige lande .
<P>
Den anden udfordring er den demografiske udvikling .
Den kan opfattes som et problem , men ogs som en mulighed .
Der bliver flere ldre i Europa , men det giver ogs mulighed for at skabe arbejdspladser .
<P>
Dette hnger i vrigt sammen med den tredje udfordring , nemlig kvindernes indtrden p arbejdsmarkedet og ndvendigheden af , at kvinder og mnd har mulighed for at kombinere arbejdsliv og forldreskab ; det medfrer behov for at udbygge ldreforsorgen og skaffe flere brnepasningsmuligheder .
<P>
En af de foregende talere sagde , at fru Weiler i sin betnkning slr til lyd for at harmonisere finansieringen .
Det er ikke rigtigt .
Fru Weiler peger derimod p en rkke forskellige finansieringsmuligheder .
Den vigtigste af disse har jeg allerede nvnt , nemlig at arbejdslsheden m nedbringes for at mindske udgifterne , og beskftigelsen ges for at opn strre indtgter , sledes at det bliver muligt at finansiere ordningerne .
Men det glder ogs om at nedstte arbejdstiden og gennemfre en skatteomlgning , som jeg er en ivrig tilhnger af .
<P>
Nogle hvder , at MU er en hindring for disse bestrbelser .
Det mener jeg ikke .
Selvflgelig kan jeg ikke fuldt ud g ind for den konomiske politik ; jeg mener , at den har indeholdt for mange besparelser og for f vkstfremmende foranstaltninger .
Men p lang sigt gavner balance p budgetterne ogs de sociale ordninger .
<P>
Endelig , hr. formand : dette er en vsentlig debat .
Jeg gr ikke ind for et socialt system , som enten yder en grundsikring eller en standardsikring , men et system , som bde omfatter en grundsikring og en standardsikring , og som i altovervejende grad finansieres solidarisk , sledes at behovet for private lsninger er minimeret .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at den store deltagelse af medlemmer viser , hvor vigtig og ndvendig denne debat er .
Det sker ikke tit , at s mange medlemmer er til stede i forbindelse med et emne , der bekymrer os , nemlig det sociale velfrds fremtid i Europa , hvor der - som andre medlemmer har givet udtryk for - er mange flles elementer , eftersom der i alle staterne normalt findes en kollektiv og offentlig social sikring og et minimum af understttelse til de borgere , som har mest behov for det .
<P>
Vi mener , at dette er i fare , for den hrde virkelighed siger , at tendensen gr mod privatisering af nogle elementer i det sociale velfrd , mod arbejdslshed , mod uholdbar beskftigelse , mod udbredelsen af familier med n forldrepart med et kvindeligt familieoverhovede samt - af hensyn til konkurrenceevnen - mod udflytning af virksomheder og en stadig udskiftning af kapital med mere spekulative end produktive forml .
<P>
Dette er den hrde virkelighed . En hrd virkelighed , som Den Europiske Union kommer til at st overfor .
<P>
Derfor deler vi de forskellige ordfreres bekymring over , at de konomiske kriterier og markedskriterierne prioriteres hjere end de sociale kriterier .
Vi mener , der skal ske en vending , og at den sociale samhrighed br vre vores strste bekymring .
<P>
Derfor mener vi , at der skal vre aktive beskftigelsespolitikker - beskftigelsen er grundlggende for at kunne imdeg udgifterne - der skal vre en minimumsindkomst for de personer , der har behov for det , det offentliges rolle i socialsikringen skal bevares , det er ndvendigt med et europisk overvgningscenter , der skal konstatere , om fattigdommen og den sociale udstdelse falder eller stiger , og vi mener , at det er ndvendigt med et samarbejde mellem staterne og med de ikke-statslige organisationer , som arbejder inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=48 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , de to meddelelser fra Kommissionen og fru Weilers betnkning giver mig anledning til eftertanke over to forhold , som jeg mener ligger til grund for vore overvejelser .
Det frste er den demografiske udvikling , der delvis skyldes de sociale landvindinger og disses succes , og det andet er de forandringer , der er sket i arbejdets struktur og den mde , hvorp det udfres , ikke mindst som flge af edbrevolutionen inden for produktionen og globaliseringsprocesserne .
<P>
Af disse grundlggende forhold flger efter min opfattelse velfrdsstatens krise og ndvendigheden af , at vi griber ind overalt over for denne .
Velfrdsstatens krise er ikke blot en krise for de offentlige budgetter , tvrtimod tror jeg , at nglen findes et andet sted i denne , nemlig i det hje beskftigelsesniveau , vi havde .
Arbejdslsheden er flgelig den vsentligste rsag til krisen .
Udvikling er givet et af svarene , men ikke det eneste svar herp . Den er ndvendig , men ikke tilstrkkelig , netop fordi den under de nuvrende forhold ikke automatisk sikrer get beskftigelse .
Her m staten flgelig gribe ind p bde nationalt og europisk niveau .
<P>
Den frste opgave , vi har , er realistisk at angribe de nye problemer og ikke lade os skrmme af vore egne tanker .
Jeg tnker p den frygtsomhed , jeg mrker her i salen og i Den Europiske Union ogs med hensyn til sprgsmlet om nedsttelse af arbejdstiden og ansttelsespolitikken , der kunne vre nyttige med henblik p at lsne snrende bnd og bevirke strre frihed og strre muligheder for personlige valg .
<P>
Vi m derfor indfre nye ord i vort ordforrd og fre disse ud i livet inden for rammerne af en positiv social ndring . Som jeg allerede har sagt er der tale om nedsttelse af arbejdstiden , ndring i ansttelsesforholdene og fleksibilitet .
Man skal gre sig klart , at fleksibilitet ikke er smerte- og omkostningsfri , og at velafstemte offentlige konomiske indgreb , der anvendes konsekvent med henblik p at fremme produktive omstillinger af de menneskelige ressourcer , fortsat er vsentlige .
Dersom vort udgangspunkt fortsat er social retfrdighed , lighed og demokrati , m vi omdefinere velfrdet for at gre det lettere for mnd og kvinder at g fra et beskftigelsesomrde til et andet og fra sted til sted og fra alder til alder .
Og her kommer Europa ind i billedet med sine funktioner , der ikke erstatter statens , men er dog af grundlggende karakter .
<P>
Tanken om , at budgetstramninger og monetr stabilitet er tilstrkkelige , tror jeg ikke har nogen mening i konomiens verden .
Den flles mnt og stabilitetspagten som vben uden en tilsvarende pagt om udviklingen kan ikke motivere Europa . Uden en pagt om udviklingen og uden velfrdsstaten Europa , bliver Europa ikke stende .
Blandt de ting , som derfor krver strre engagement , er netop den nye udformning af tanken om Europa med henblik p befstelse - givet gennem fornyelse - af dets sociale mnster og elementerne i dets sociale samhrighed , beskyttelse og omsorg for den enkelte og de menneskelige ressourcer , der kan skabe en ny og positiv europisk identitet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , det ser ud at blive politisk fashionabelt nu at sige , at vi ikke har rd til at opretholde den europiske model for social beskyttelse .
<P>
Barbara Weiler sagde helt klart , og efter min mening helt korrekt , at vi ikke har rd til ikke at opretholde dette system , og at vi ikke engang br nske ikke at gre det .
Det ville vre moralsk forkert at fjerne eller reducere den sttte , vi giver folk , nr de , hvad grunden s end kan vre , er i nd , hvad enten det skyldes alderdom , invaliditet , svigtende helbred eller arbejdslshed .
Den eneste mde , hvorp vi kan handle effektivt og humant , er ved at give denne sttte fra det offentlige og gennem offentlige institutioner .
At overfre det til den private sektor vil vre mindre effektivt , nr det glder at opfylde folks behov og ligeledes rent finansielt - det er nemlig dyrere .
<P>
Bortset fra at det er moralsk forkert at opgive den model for social beskyttelse , som vi har i Europa , vil det praktisk set vre en enorm fejltagelse .
Social solidaritet drejer sig ikke bare om altruisme ; det drejer sig om at sikre , at vort samfund kan fungere ordentligt og stadig g fremad .
<P>
Som ordfreren siger , s hjlper sociale beskyttelsessystemer med til at skabe social konsensus , hvilket er en vigtig forudstning for en bredygtig konomisk udvikling .
Jeg kan strkt tilslutte mig opfordringen i Weilerbetnkningen til Den Europiske Union om ikke blot at drfte dette sprgsml , men at gre noget for at sikre , at medlemsstaterne respekterer forpligtelsen til et hjt niveau for social beskyttelse og at hjlpe med konvergensen af de sociale beskyttelsessystemer for at forhindre , at en skadelig konkurrence p det indre marked eroderer de sociale beskyttelsesordninger .
Vi br tilstrbe at gre vore systemer mere beskftigelsesvenlige og sge at hindre barrierer for at flytte fra understttelse til arbejde .
<P>
Det vigtigste punkt i Weiler-betnkningen - og dette fokuserer p det reelle problem , den reelle grund til , at regningerne for social sikkerhed er s hje - er , at vi str over for et s stort antal arbejdslse , at den virkelige udfordring for alle os her i Den Europiske Union er at skabe et Europa med fuld beskftigelse .
Ordfreren ved helt klart dette og tillige , at man ikke straffer ofrene for samfundets mangler , bare fordi regningen til understttelse gr i vejret ; man tager fat p det reelle problem , som er at f folk i arbejde igen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg er fuldstndig enig i min veninde Barbara Weilers fremragende betnkning og i Kommissionens betnkning .
Jeg vil sledes stemme for dem .
<P>
Da jeg kun har lidt tid , vil jeg holde mig til et enkelt , meget afgrnset , meget prcist punkt , men som , jeg tror , er yderst vigtigt .
I pkt . 11 i fru Weilers betnkning str der :  Europa-Parlamentet advarer mod privatiseringen af de sociale risici , navnlig inden for sundhedsvsenet  .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed , hr. kommissr , p , at der faktisk er en stor risiko for hele vores sociale beskyttelse , for at vi ikke er opmrksomme p et sidespor , der under dkke af konomi , bedre administration , brugeransvar - alle pskud , der har en vrdi - fr et stadig strre antal af vores stater til at reducere  sundheds  -dkningen og overfre risici og obligatoriske ordninger til supplerende ordninger .
De supplerende ordninger kan sledes indtage stadig mere plads , i en grad s at de , som det er tilfldet p visse omrder - optikere og tandlger - og i visse lande , gr primrplejen afhngig heraf , s tung kan restbyrden vre .
<P>
Men de valgfrie supplerende ordninger , hr. kommissr , er i modstning til de obligatoriske ordninger ikke underlagt nogen regel ; det er markedsloven , loven for den indbringende handel , der anvendes her .
Vi er bange for at se organismer baseret p solidaritet , p ikke-udelukkelse , p gensidighed forsvinde fra denne sektor til fordel for handelsselskaber , der kun lokkes af et marked , der bliver strre , men som selv mtte sttte sig p udvlgelsen af risiciene , p udelukkelsen og p individualiseringen .
<P>
De erindrer vel , hr. kommissr , den tragiske erfaring med de amerikanske Blue Cross , der blomstrede for et halvt rhundrede siden , og som alle nu er dde .
Det giver os nglen til det , der er sket med det amerikanske sundhedssystem .
<P>
Jeg anmoder Dem indtrngende om , hr. kommissr - og jeg har forelagt det for myndighederne i Udvalget om Sociale Anliggender , sledes at vi gr i den retning - at sygesikringssektoren i sin helhed underlgges regler for solidaritet , ikke-udelukkelse og ikke udvlgelse af risici , og at operatrerne ikke kan tjene p sygdom .
Man m undg konflikten mellem forsikringstagere og aktionrer .
Sundhed , der er en sektor af almen interesse , m ikke betragtes som et lukrativt marked .
Det glder ogs for de supplerende ordninger .
<P>
Jeg anmoder Dem om , at Kommissionen behandler dette punkt og bner debatten om de obligatoriske og de supplerende ordninger i deres betnkninger med almen interesse .
<SPEAKER ID=51 NAME="Melkert">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lyttet til forhandlingen , som i hvert fald ogs viser , at grundlaget for accept af en yderligere uddybning af diskussionen om social beskyttelse i vore medlemsstater med koordinering p unionsniveau er blevet strkere .
Tillad mig at fremstte en enkelt kort bemrkning til det , som medlemmerne har fremfrt .
<P>
Jeg finder det pfaldende , at man i denne forhandling om grundlaget for accept af den sociale beskyttelse ofte suggererer modstninger , som egentlig ikke burde findes .
Det str fast - og det siger jeg hr . Van Velzen efter - at alle har en interesse i social samhrighed og i etablering af en hjere grad af social samhrighed , og at det i sig selv ikke behver at vre i modstrid med accept af bde nu og fremtidigt forekommende forskelligartethed ordningerne imellem .
Det er ikke ordningernes forskelligartethed , men den flles mlstning , der i de kommende r skal vre ledende ved udformningen af politikken .
<P>
Den suggererede modstning mellem konomisk selvstndighed og sttte til familier i deres specifikke situation behver heller ikke vre modstninger , hvis forgelse af mulighederne for individuel valgfrihed for mnd og kvinder p arbejdsmarkedet og med henblik p ansvaret for familien kommer i frste rkke ; at suggerere modstninger inden for det tema frer hurtigt til undig polarisering .
<P>
For det tredje behver den suggererede modstning mellem individuelle og solidariske socialsikrings- og pensionssikringsordninger ikke vre nogen modstning .
Det er sandt , som hr . Rocard ogs med rette har fremfrt , at i mangel af en af lovgiveren plagt pligt til ikke at udelukke nogen , kan introduktion af private forsikringsudbydere p markedet for social beskyttelse og pensioner fre til risici , risici , som i sidste ende ogs vil undergrave grundlaget for accept af den sociale beskyttelse .
Men man kan forestille sig en kombination , og i medlemsstaterne , ogs i mit eget land , afprver man kombinationer , hvor private og offentlige ordninger fungerer side om side .
Det er anstrengelserne vrd at foretage en yderligere udarbejdelse af mulighederne herfor p en rkke betingelser , som lovgiveren skal opstille .
<P>
Jeg vil gerne advare mod en modstning mellem det , der kaldes atypisk arbejde og de former for arbejde , vi er vant til , heltidsarbejde som grundlag for arbejdsmarkedets funktion .
Er det ikke sdan , at udtrykket  atypisk arbejde  egentlig i stigende grad gr stik imod det , der i lyset af de faktiske forhold p arbejdsmarkedet i dag i hjere og hjere grad accepteres og skal accepteres , for at man netop dr kan skabe grundlag for en mere rimelig fordeling af arbejdet mellem mnd og kvinder ?
Det atypiske arbejde af i dag er mske det typiske arbejde af i morgen .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen ogs var opmrksom p det i denne diskussions videre forlb .
<P>
Som afrunding vil jeg gerne sl fast , at vi , nr der nu tales om en europisk social model , i dag endnu ikke er i stand til at tegne de flles konturer af den , men nok ved , at vi skal arbejde hen imod den for i morgen , om fem eller ti r , at angive kernen i et system , hvor ligevgten str i centrum , ligevgt mellem arbejdsgiveres og arbejdstageres rettigheder og pligter , ligevgt mellem fleksibilitet og sikkerhed , institutionaliseret tillid til og mellem arbejdsmarkedets parter som et kendetegn p et europisk system , som ogs bliver det system , medlemsstaterne skal bygge p , fordi der jo uvgerligt kommer til at foreg en konvergensproces inden for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
I s henseende har fru Weilers betnkning ydet et ganske vsentligt bidrag til diskussionen , og det vil ogs vre af allerstrste betydning - hvis jeg m tage mig den frihed - at betnkningen kan regne med opbakning fra Parlamentet som helhed , fordi det netop er af strste betydning at sl bro over de suggererede modstninger med argumenter og ogs at afgive det politiske signal , som bde for Rdet og Kommissionen er af strste betydning .
Dermed vil man kunne gre Jacques Delors ' fremsynede arbejde i hvidbogen fra for et par r siden ret , som p glimrende vis viste vejen frem til mere samhrighed , mere tiltro til partnerskab som grundlaget for morgendagens Europa .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Tak , hr. minister .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at det af tekniske rsager ikke har vret muligt at overstte , trykke og omdele alle ndringsforslagene til denne betnkning p alle sprog .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Angivelse af priser p forbrugsvarer
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0015 / 97 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser p forbrugsvarer ( C4-0530 / 96-95 / 0148 ( COD ) ) ( Ordfrer : Oomen-Ruijten ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , mine damer og herrer , direktivforslaget om angivelse af priser p forbrugsvarer har en meget lang forhistorie .
I revis , allerede fra 1979 af , har man med forskellige direktiver forsgt at etablere en ordning for angivelse af priser p forbrugsvarer . Den ordning var indviklet og lod ikke til at virke .
Det var et system med obligatoriske og frivillige prisangivelser , fastlagt p europisk og nationalt plan . Der kunne s gres undtagelser fra systemet bde p europisk og nationalt plan .
Flgen var et virvar af forskellige angivelser , og forbrugeren kunne ikke sammenligne priserne , hvilket jo var det endelige ml .
<P>
Da Kommissionen i december 1994 , og det var knap seks mneder fr overgangsperiodens udlb , fremsatte en anmodning om forlngelse af ordningen , kunne vi som Parlamentet ikke finde os i det . Vi bad dengang Kommissionen komme med et nyt forslag .
Et forslag til et enkelt , klart system , som i princippet skulle glde for alle varer .
Et system , som letter en ordentlig prissammenligning for forbrugerne , nr de skal trffe deres valg .
<P>
I det nye forslag , som Kommissionen forelagde i april 1995 , fulgte man Parlamentets anbefalinger , tak for det .
Forslaget forudser en obligatorisk angivelse af salgsprisen og , hvis det er relevant , prisen pr. standardmleenhed .
Jeg siger , hvis det er relevant , for dr , hvor angivelse af pris pr. standardmleenhed p grund af varens art eller forml ingen betydning har , eller hvor denne angivelse ikke indeholder nogen klar oplysning til forbrugeren , gres der undtagelser fra denne forpligtelse .
<P>
Et andet punkt , jeg vil skabe klarhed over , er diskussionen om vin , whisky etc .
I betnkningen er der optaget et helt klart ndringsforslag vedrrende fastlggelsen af de definitioner , hvor der for mleenheder , som sdvanligvis anvendes i medlemsstaterne for bestemte varer , for eksempel en 3 / 4 liter flaske for vin , ikke derudover ogs skal angives en pris pr. liter .
Desuden er der herved slettet et par bestemmelser i Rdets tekst , fordi de er overfldige eller kan fre til forvirring .
<P>
I vrigt er en rkke sektorer helt undtaget fra den obligatoriske prisangivelse pr. mleenhed , og dr nskede jeg som ordfrer at g lngere end Rdet , og derfor er bl.a. hoteller , restauranter , cafer , hospitaler , salg uden fast forretningssted , automater , sportskantiner etc. ikke omfattet af direktivet .
<P>
Angivelse af priser har vret omgivet af en hel del tge .
Man har sagt , at betnkningen ikke tager hjde for de sm detailforretninger . Det m jeg absolut afvise .
Vi tager sandelig hjde for tante Maries butik om hjrnet . For disse forretninger er der nemlig - og det siger jeg ogs til mine britiske kolleger - for det frste planlagt en omstillingsperiode p seks r .
Og for s vidt det stadig ikke er gennemfrt , behver prisangivelsen ikke som i en stor forretning angives p hylden , nej , indehaveren af den lille detailforretning fr en liste hos sin grosserer , som han eller hun hnger op et eller andet sted i forretningen , og s kan kunden derefter se , hvad prisen er .
Jeg bebyrder alts ikke indehaveren af den lille detailforretning .
<P>
S er der et problem , navnlig for briterne , nemlig sprgsmlet om , hvad en lille detailforretning er ?
P det punkt har vi givet medlemsstaterne mulighed for via et ndringsforslag at fastlgge , hvem der er  lille  , og hvem der er  stor  og hvilke undtagelser , der skal gres .
Jeg vil gerne bede medlemmerne om endnu en gang at studere ndringsforslag 23 og 24 nje , for de gr det ikke vanskeligere , de gr det lettere for den lille detailforretning .
<P>
S herskede der ogs nogen bekymring om den flles mnt .
En rkke medlemmer sagde , at hvis man indfrer obligatorisk angivelse af priser , s fr man derefter en situation , hvor man skal angive prisen pr. standardmleenhed , varens salgspris , samt i overgangsperioden desuden to ekstra priser .
Eller , hvis der er reklametilbud eller srtilbud , to ekstra priser derudover .
Jeg har ogs p det punkt inkorporeret forslaget fra Det konomiske og Sociale Udvalg ved at sige : Der angives hjst tre priser , det er n ting . Hjst tre priser , det glder ogs for den store forretning .
For det andet siger jeg endnu en gang til medlemmerne : Ls det hele , og konstater s , at nr den flles mnt indfres , er det i hvert fald , fr overgangsperioden er omme .
Der er en overgangsperiode p seks r , direktivet skal desuden gennemfres i medlemsstaternes lovgivning , det tager mske to r , og s er jeg allerede kommet otte r frem i tiden , alts til r 2005 , og s har vi allerede haft den flles mnt lnge , det hber jeg s sandelig .
<P>
Alle de problemer , der findes , har man ogs en lsning p . Og folk kan selv finde svarene , nr de studerer direktivet nje .
Jeg har i betnkningen sammen med medlemmerne af udvalget fulgt , hvad Det konomiske og Sociale Udvalg har gjort , og de har fremsat en enstemmig udtalelse , og den bakker ogs op om den holdning , Parlamentet nu har nedfldet i ndringsforslagene ; der , hvor det var ndvendigt eller muligt at lempe lidt , har jeg ogs gjort det .
Alts hber jeg , at ndringsforslagene kan regne med sttte .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , endnu en gang har jeg den fornjelse at komplimentere fru Oomen-Ruijten for hendes energiske forflgelse af disse forbrugerinteresser og den omhu , hun har gjort sig med ndringsforslagene , som vi forelgger her ved andenbehandling .
<P>
Jeg vil gerne begynde med p min gruppes vegne at sige , at vi sttter alle de ndringsforslag , der blev stillet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Vi sttter efter moden overvejelse ogs ndringsforslag nr . 24 , som fru Oomen-Ruijten og hendes gruppe har stillet .
Jeg vil gerne forklare , hvorfor vi fler denne tillid p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det er ikke , fordi vi ikke har vore bange anelser angende lovforslagene , eller for den sags skyld angende den byrde , som det med tiden kan lgge p folk , af hvilke nogle vil vre srbare .
Fru Oomen-Ruijten har allerede nvnt situationen for sm handlende i Det Forenede Kongerige , og det vil jeg vende tilbage til .
Men det grundlggende princip for dette forslag med de ndringsforslag , som jeg hber Parlamentet vil vedtage , vil vre at give forbrugerne magt til hurtigt og let at sammenligne priser og ikke lade sig vildlede af emballagen , men vurdere hvad de fr for deres penge .
<P>
Det er af afgrende betydning , at de forstr dette .
Direktivet kan udvirke dette , og det hber jeg , at det vil .
Men det m kunne bevise sit vrd i en forstelse for de bekymringer , som er kommet til udtryk ikke bare i mit land , men ogs i andre medlemsstater .
<P>
En af disse ting har vret definitionen af , hvad prisen er p en enhed , og hvordan den kan angives ikke bare i kilo , liter og meter , eller hvad det nu er , men ogs i den regneenhed , som bruges vidt og bredt i de pgldende medlemsstater .
Jeg er glad for at kunne sige , at jeg tror , at det britiske brd og andre varer , som vrdsttes i mit land , kan beskrives godt nok i forbindelse med prisangivelse .
<P>
Parlamentet har ogs sagt , at visse produkter undtages , hvor det vil vre nonsens at insistere p en pris pr. enhed , ssom mbler osv .
Vi har et ndringsforslag her , som jeg er glad for at kunne sige ogs beskytter dem , der slger produkter , hvor den samlede pris ikke er en pris pr. enhed .
Det er , hvad forbrugeren har brug for at vide , srlig nr det glder hjemmesalg og dem , der gr fra dr til dr med varer , f.eks. slgere af kosmetik osv .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , drejer sig om forholdene for de sm butikker med hensyn til gennemfrelse .
Det er rigtigt , at vi her har bestemmelser om en seksrig udsttelse af gennemfrelsen , at vi ser grundigt p sagen igen , fr vi nrmer os denne frist , og at alle medlemsstaterne bruger de relevante erhvervsorganisationer for at sikre , at de sm detailslgere i god tid fr ordentlig besked om , hvordan bestemmelserne skal vre , i srdeleshed , nr det glder prismrkning p hylden af de pgldende produkter .
Der er mulighed for problemer her , men der er ogs mulighed for meget godt for kunden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , det interesserede mig meget at hre , hvad hr . Whitehead sagde om at sttte ndringsforslagene fra ordfreren , og det vil vi bestemt ikke lade ham glemme .
<P>
Det er et meget vanskeligt direktiv for Parlamentet at overveje .
Det ser bestemt ud , som om det rummer noget godt .
Tilsyneladende er ideen om at give flere oplysninger til forbrugerne god , men jeg vil hvde , at dette er drligt gennemtnkt af Kommissionen , og faktisk , som hr . Whitehead sagde , da han gav udtryk for disse bekymringer , med stor sandsynlighed vil komme til at betyde , at forbrugerne i sidste instans fr frre forretninger , hvor de kan kbe varer , da sm butikker kan blive ndt til at lukke som et resultat af , at dette direktiv bliver sat i kraft .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle af de ndringsforslag , jeg har vanskeligheder med .
Det er vanskeligheder , som jeg deler med de andre britiske medlemmer .
<P>
ndringsforslag nr . 5 er virkelig et meget underligt ndringsforslag .
Dette ndringsforslag betyder , at medlemsstaterne ikke vil vre i stand til at undtage salget af kunstvrker og antikviteter fra pligten til prisfaststtelse pr. enhed .
Jeg kan ikke se , hvordan man kan anvende prisfaststtelse pr. enhed p antikviteter .
Med den bedste vilje i verden , hvad betyder s dette ?
Betyder det , at hvis man slger Chippendalestole , s skal de noteres med en pris pr. ben , for eksempel ?
<P>
ndringsforslag nr . 7 er et afgrende forslag , hvor betnkningen sger at fjerne undtagelsen for sm virksomheder .
Jeg har noteret mig , hvad ordfreren har sagt om overgangsperioden p seks r , men jeg tror , at det simpelt hen bliver en periode p seks r , hvor visse sm butiksejere vil beslutte at kaste hndkldet i ringen og give sig til at arbejde for Honda - i min valgkreds - for det vil ikke vre umagen vrd at fortstte med at kmpe med den ekstra byrde af regler , som dette direktiv indebrer .
<P>
Jeg noterer mig , hvad ordfreren siger om ndringsforslag nr . 23 og 24 , der nvner muligheden af at opstille en liste over produkter og priser pr. enhed .
Jeg tror ikke , det vil virke , i betragtning af , at selv ganske sm butikker slger et meget stort antal forskellige ting .
<P>
ndringsforslag nr . 10 drejer sig om den etrige periode , inden for hvilken Kommissionen skal tage direktivet op til revurdering .
Det forekommer mig at vre ganske besynderligt at sige , at Kommissionen skal genoverveje dette direktiv , et r fr det trder i kraft .
Hvad sker der , hvis Kommissionen s synes , at der virkelig hviler en omkostningsbyrde p de sm forretninger ?
Den har allerede bestilt en undersgelse af dette .
Hvad sker der s ?
Det forekommer mig , at Kommissionens tekst er langt bedre end den , der foresls i betnkningen .
<P>
Jeg er enig i , at ndringsforslag nr .
13 indeholder gode og fornuftige undtagelser , men ndringsforslag nr . 18 er ogs nyttigt , for s vidt som det henleder opmrksomheden p mit problem med Chippendalestolene .
Hvis det er unyttigt og faktisk meningslst at anvende prisfaststtelse pr. enhed for visse former for varer , hvorfor s ikke give Kommissionen den oprindelige tekst , der dkkes af punkt 7 ?
<P>
For at opsummere , s er jeg bange for , at jeg ikke har megen sympati for dette direktiv .
Jeg gr altid ind for at give forbrugerne flere oplysninger , men , som jeg har sagt , er jeg bange for , at det mest sandsynlige er , at den ekstra byrde af regler , som dette vil medfre , simpelt hen vil betyde , at de sm butikker lukker , og at forbrugernes interesser bliver skadet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , dette direktiv og ordfreren for det , som vi siger tak for det store arbejde , hun har udfrt , har to store ml .
Det frste er beskyttelsen af forbrugerne , og det andet er den administrative forenkling af reglerne .
Beskyttelsen af forbrugerne rummer nemlig i dag ikke tilstrkkelige bestemmelser om gennemskuelig oplysning vedrrende priserne , srlig for s vidt angr angivelsen af salgsprisen pr. vareenhed for produkter , der slges frdigpakket , hvis pris forbrugeren ikke kan sammenligne med prisen p tilsvarende produkter .
Det andet store ml , som jeg vil sige yderligere et par ord om , er forenklingen af de nugldende regler .
<P>
For s vidt angr forenklingen indgr denne i subsidiaritetsprocessen , hvorfor det bliver op til de enkelte stater at definere , hvad der skal forsts ved  sm detailforretninger  .
Man kan tnke sig to systemer nemlig systemet med selvbetjening eller det traditionelle system med betjening .
Men en forretning p 100 kvadratmeter i Grkenland er naturligvis ikke det samme som en forretning p 100 kvadratmeter i Tyskland , og det er flgelig rigtigt , at de enkelte medlemsstater skal definere , hvad der skal forsts ved  sm detailforretninger 
<P>
Endelig er det sidste aspekt , jeg vil understrege med en vis bekymring , ndvendigheden af at hjlpe de almindelige detailforhandlere , for at de ikke skal blive tynget af tekniske omkostninger , der til slut vltes over p varernes endelige pris .
I disse dage har Kommissionen rigtigt ivrksat en offentlig indhentelse af forslag til et system til mrkning og mrkning med og lsning af stregkoder p varerne .
Vi hber , at dette aflsningssystem kommer til at ligge markedet s nr som muligt , netop for at undg , at en eller anden form for teknologisk finurlighed kommer til at skabe forvirring og ulighed mellem store og sm forhandlere og bevirke , at hele detailhandlen kan opfylde kravene p et marked under forandring .
<SPEAKER ID=58 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes arbejde med dette direktiv .
Jeg synes , det er vigtigt at understrege , at vi skal prve at forene to modsatte hensyn .
Det ene er hensynet til forbrugerne , og det andet er hensynet til virksomhederne .
Nogle af talerne fra de forskellige grupper har allerede ppeget dette problem .
Vi er i Den Liberale Gruppe meget opmrksomme p , at forbrugerne skal kunne udnytte det indre marked og skal kunne sammenligne priserne .
Derfor er vi enige i direktivet og sttter ogs udvalgets ndringsforslag .
Med hensyn til ndringsforslag 24 er vores gruppe positiv over for det .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p to sprgsml .
Det ene er , at der er nogle situationer , som ikke er nvnt i direktivet , men som jeg mener er vigtige .
Der er andre hensyn end forbrugerhensyn , bl.a. kriminalprventive hensyn .
Jeg tnker p , at det f.eks. for guld- og slvvarebutikker kan vre problematisk overhovedet at angive priser i vinduerne , fordi det kunne anspore nogle mennesker til at sl vinduet ind og rve de udstillede diamanter , guldvarer og delstene .
Hvis der s er angivet priser , vil man selvflgelig kun tage de dyreste .
Det er et vigtigt omrde , og jeg vil gerne hre Kommissionens mening om , hvordan vi kan prve at lse dette problem .
<P>
Det andet er sprgsmlet om , hvordan man angiver priserne , nemlig sprgsmlet om prismrkning eller prisangivelse .
Prismrkning er en teknologisk drlig lsning , hvis hver eneste vare skal prismrkes , hvorimod en prisangivelse kan ske ved en hyldekant eller andre steder .
Det er vigtigt , at vi srger for et system , som ikke lukker for teknologisk udvikling i detailhandelen .
Alle vi , der er her i salen , er get igennem lufthavnen i Bruxelles , hvor der findes en meget smart og oplysende mrkning p et display .
Vi skal sikre , at dette direktiv muliggr teknologisk udvikling i detailhandelen for svel store som for sm virksomheder .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ved frstebehandlingen vedtog Parlamentet en rkke ndringsforslag , som Kommissionen har overtaget et st af i sit ndrede forslag .
Nu ligger der stadig et par ndringsforslag , som Kommissionen af den ene eller anden grund fortsat har indvendinger imod .
<P>
Vi ved alle sammen , hvor enormt flsomt det tema er for indehaverne af mindre forretninger . De skal i sidste instans alle sammen gennemfre det i deres forretninger .
Vi mener , at ordfreren fremstter en rkke gode og praktiske forslag vedrrende angivelse af priserne p forbrugsvarer . Blandt andet ndringsforslag 15 om angivelse af hjst tre priser p varen efter indfrelse af den flles mnt finder jeg praktisk .
Forbrugeren m ikke blive forvirret over angivelse af alt for mange priser p eller ved varen . Jeg forstr derfor ikke , hvorfor Kommissionen ikke har overtaget det ndringsforslag .
Mske den kan forklare det .
<P>
Desuden synes jeg , man klart skal skelne mellem levnedsmidler og ikke-levnedsmidler . Jeg ville personlig ikke finde det s katastrofalt , hvis ordningen kun kom til at glde for levnedsmidler .
Under de daglige indkb er prisen pr. enhed jo den nyttigste for forbrugeren . For ikke-levnedsmidler spiller alle mulige kvalitetsforskelle en rolle , hvorved sammenligning jo alligevel bliver vanskeligere .
For ikke-levnedsmidler frygter jeg , at Kommissionens system kommer til at medfre betydeligt administrativt besvr , og jeg sprger i den forbindelse mig selv , hvad der egentlig er tilbage af fordele for forbrugeren .
Den procedure , Kommissionen foreslr i sin nye artikel 6 , iflge hvilken medlemsstaterne skal til at opstille lister i henhold til den flles nomenklatur , finder jeg yderst omstndelig . Det drejer sig da om tusindvis af forskellige varer her .
Efter min opfattelse er lsningen her frivillighed .
Heldigvis giver artikel 7 stadig mulighed for at undg forpligtelsen for en rkke varers vedkommende .
I forbrugerbeskyttelsen kan vi ogs havne i den anden grft . S bliver fordelen til en ulempe .
<P>
I vrigt er jeg enig i betnkningen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere fru Oomen-Ruijten for hendes betnkning .
Det er en udmrket betnkning , og jeg sttter opfordringen til hr . Bonino om at ivrkstte en informationskampagne , der i srlig grad skal tage sig af vanskelighederne ved indfrelsen af euroen i forbrugernes lommer i r 2002 .
<P>
Det er meget vigtigt , at forbrugerne i god tid er opmrksomme p den faktiske fysiske valutandring og p den reelle vrdi af euroen sammenlignet med det irske pund .
Et af de sprgsml , der br rejses i forbrugerkampagnen , m , som ordfreren allerede har nvnt , dreje sig om indfrelsen af et dobbelt prissystem i vore butikker og supermarkeder i euro og irske pund .
Det er en anbefaling , som jeg har stttet som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Tidsrammen for Den konomiske og Monetre Union er blevet fastlagt , og , som vi alle ved , vil de lande , der bliver de frste til at tilslutte sig MU ' en , blive udvalgt i 1998 p basis af de konomiske statistikker for 1997 .
Det glder mig at kunne sige , at Irland ligger pnt placeret i frste rkke i den forbindelse .
Det blev naturligvis forberedt for nsten ti r siden af den tidligere kommissr , Ray MacSharry , som irsk finansminister .
Han blev i vrigt hjulpet af den nuvrende kommissr , Padraig Flynn , der var medlem af det irske kabinet p det tidspunkt .
Det har naturligvis anbragt Irland i den solide konomiske position , som det befinder sig i i dag , s det kan opfylde konvergenskriterierne for MU ' en .
Disse landes centralbanker vil s samles under Den Europiske Centralbanks auspicier i 1999 .
I r 2002 vil euromnterne og -pengesedlerne blive virkeliggjort og forhbentlig fylde godt i lommerne p Europas borgere .
<P>
Men vi m ikke beg samme fejl , som blev beget i forbindelse med indfrelsen af decimalsystemet i Irland i 1972 .
Mange mennesker , srlig ldre , blev forvirrede over vrdien af de nye irske mnter og sedler dengang og blev snydt af samvittighedslse handlende .
Vi m lre af vore fejl i forbindelse med indfrelsen af decimalsystemet og sikre , at de ikke gentager sig , nr den flleseuropiske valuta bliver indfrt .
<P>
Jeg er sikker p , at de irske og europiske forbrugerorganisationer vil sttte dette forslag , og at MU ' en vil blive virkeliggjort i nrmeste fremtid til trods for den frygt , som visse medlemmer af Unionen nrer .
Vi m alle se denne kendsgerning i jnene og lette processen s meget som muligt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg synes , jeg m rette endnu en bemrkning til Kommissionen og ogs til medlemmerne . Allerfrst flgende .
For det frste ville det efter min mening vre godt at trkke ndringsforslag 24 af undertegnede tilbage til fordel for hr . Garoscis ndringsforslag , artikel 23 , som for anden gang prciserer undtagelsen for sm forretninger .
<P>
For det andet vil jeg ogs meddele , at der i den nederlandske tekst er en fejl i ndringsforslag 15 ved den flles mnt . Der str skal flgende tre priser angives .
I betragtningen str der : kan angives . Jeg vil ogs i teksten til ndringsforslag 15 gerne skrive kan i stedet for skal .
<P>
For det tredje om prisen pr. mleenhed skal angives eller ej for ikke-levnedsmidler . Jeg er enig med de medlemmer , som har udtalt sig derom .
Jeg vil gerne henlede deres opmrksomhed p ndringsforslag 18 . I ndringsforslag 18 str der , at hvor det ikke er relevant at sammenligne enkelte varer med hinanden , for eksempel ved auktion , for eksempel sm og s videre , kan kravet om angivelse af prisen pr. mleenhed ogs fraviges dr .
<P>
S en bemrkning til slut . Jeg vil gerne opfordre fru Jackson til endnu en gang at se p hele direktivet og dets flger .
Hun piller nu en rkke dele ud af betragtningerne , som i vrigt er dkket ind i artiklerne .
Jeg har p fornemmelsen , at hvis hun gr det fr 12.30 , kan hun roligt stemme sammen med resten af gruppen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til fru Oomen-Ruijten .
Jeg forstod ikke helt , om ndringsforslag 24 blev trukket tilbage ?
Er det s ndringsforslag 23 , vi skal stemme om ?
Hvad menes der med - nu siger jeg det p engelsk , fordi jeg har den engelske udgave : Member States shall specify which small retail businesses shall be permitted to defer application of this Directive ?
Hvad er det for kriterier , vi skal vlge ?
Er det hver enkelt medlemsstat , der skal faststte kriterierne ? Jeg synes , at hr .
Garosci meget rigtigt ppegede , at 1000 m2 i Grkenland er n ting , og 1000 m2 i Tyskland er noget andet .
Hvordan sikrer vi lige konkurrence , og hvordan sikrer vi samtidig nrhedsprincippet ?
Det kunne jeg godt tnke mig at f et svar p .
<SPEAKER ID=63 NAME="Oomen-Ruijten">
Den mde , medlemsstaterne gr undtagelser fra reglen p , vil jeg faktisk gerne overlade til medlemsstaterne selv .
Faktisk har De nvnt et godt eksempel , fru Riis-Jrgensen .
I en by med mange sm forretninger i Grkenland er situationen ganske anderledes end for eksempel i Nederlandene .
Jeg vil gerne give medlemsstaterne mulighed for selv at finde ud af , hvad de anser for stor og lille .
<SPEAKER ID=64 NAME="Flynn">
Hr. formand , andenbehandlingen af forslaget til dette direktiv om angivelse af priser p forbrugsvarer giver mig mulighed for at sige , hvor glad jeg er for Parlamentets meget positive holdning til forbrugerbeskyttelse og -oplysning .
Det er i virkeligheden , hvad dette direktiv drejer sig om : At forbedre oplysningen til forbrugerne og forenkle de nuvrende mekanismer .
<P>
I srdeleshed vil jeg gerne takke ordfreren , fru Oomen-Ruijten , for det meget grundige arbejde , hun har gjort med alt dette .
<P>
Som ved frstebehandlingen sttter Kommissionen Parlamentets holdning .
Derfor er jeg glad for at kunne fortlle Dem , at Kommissionen er parat til at acceptere de fleste af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
De f ndringsforslag , vi ikke kan tilslutte os - nr . 9 , 15 og 16 - drejer sig om dobbelt prisangivelse i nationale valutaer og euro p det tidspunkt , hvor den flles valuta skal indfres .
Det betyder ikke , at Kommissionen har noget imod en dobbelt prisangivelse ; tvrtimod , jeg nsker at understrege , at prisgennemskueligheden er noget , som vi tillgger den strste betydning inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union .
Men det er p dette stadium for tidligt at fastlgge sdanne detaljerede regler , og desuden br ledsageforanstaltninger gres til genstand for en samlet forelggelse .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 23 , 24 og 25 .
ndringsforslag nr . 23 og 24 drejer sig om de nrmere detaljer i reglerne for anvendelse af prisangivelse p forbrugsvarer , og Kommissionen mener , at medlemsstaterne bedst kan faststte disse .
ndringsforslag nr .
25 kan vi ikke acceptere , fordi det strider mod ndringsforslag nr . 6 , som Kommissionen har accepteret .
<P>
For s vidt angr fru Jacksons bemrkning vedrrende ndringsforslag nr . 5 - det , der drejer sig om prisfaststtelse for enheder , nr det drejer sig om antikviteter - kan Kommissionen godt forst , hvad fru Jackson mener .
Men jeg vil gerne endnu en gang ppege , at dette ndringsforslag kun drejer sig om en betragtning , og at det , hun taler om , mere grundigt dkkes af ndringsforslag nr . 13 , som Kommissionen gerne vil acceptere .
Og det ndringsforslag vil afstedkomme den ndring , som fru Jackson nsker at inkorporere i artikel 2 - snarere end som en betragtning .
Naturligvis betyder det simpelt hen , at antikviteter bliver undtaget .
<P>
Jeg hber , at resten af lovgivningsproceduren vedrrende dette forslag til direktiv om angivelse af priser p forbrugsvarer nu takket vre de stillede ndringsforslag kan g videre hurtigt og uden forhindringer .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne takke ordfreren for hendes gode arbejde .
<SPEAKER ID=65 NAME="Oomen-Ruijten">
Hvis jeg m komme med en bemrkning til : Jeg har haft helt klare drftelser med Kommissionens tjenestemnd om ndringsforslag 9 , femtende betragtning og artiklen om den flles mnt .
Hensigten blandt Miljudvalgets medlemmer er , at der , nr den flles mnt indfres , ikke derefter kommer et system , hvor der angives to , fire eller seks priser , men hjst tre .
Jeg fik en tekst fra Kommissionen for at se , hvordan man mske kunne gre det maksimum af tre lidt mere lempeligt . Kommissionens forslag nu om ikke at gre noget har til flge , at vi nok fr seks priser derefter .
Det nsker jeg ikke .
Jeg beder Dem endnu en gang om at se nje p det sammen med Deres juridiske eksperter .
Jeg har set nje p det , og vi har samme opfattelse , men flgen af ikke at overtage det er noget andet end det , De og jeg nsker .
<P>
S ndringsforslag 25 .
Det gik jeg som ordfrer ikke ind for at sttte .
ndringsforslag 23 og 24 gr det lettere for sm forretninger at vre med i systemet . Derfor vil jeg endnu en gang bede Dem vre opmrksom p det .
<SPEAKER ID=66 NAME="Flynn">
Jeg har principielt ingen strre vanskeligheder med det , fru OomenRuijten siger .
Det , vi siger , er , at vi gerne vil se det i en bredere kontekst og lidt senere , sdan at vi behandler indholdet af og forudstningerne for hele sprgsmlet om de generelle rammer omkring processen .
Det er den eneste vanskelighed , vi har , og vi vil anmode Dem om at overveje , om det ikke er bedre at behandle det lidt senere .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat fem minutter i afventning af afstemningstiden )
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=68 NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil blot sige et par ord til kollegerne for at undg , at vi under afstemningen kommer til at gentage en misforstelse , som allerede tidligere har vist sig .
Vi stemmer i dag om tre ndringsforslag , der har vret genstand for forhandling og indgelse af et kompromis mellem ordfreren og Kommissionen - og jeg opfordrer til kun at stemme om disse .
Nogle kolleger har mske endnu de ti ndringsforslag , der gik forud for disse , i tanken , men disse er allerede vedtaget under den forrige mdeperiode .
<P>
Fru formand , jeg anmoder Dem derfor om alene at stte de sidste tre ndringsforslag under t til afstemning , ogs fordi de allerede er blevet vedtaget med stort flertal i Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Det er det , jeg havde til hensigt at gre .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne helt specielt lyknske fru Matikainen-Kallstrmm , fordi jeg tror , at det er hendes frste betnkning i Parlamentet .
Jeg vil nske Dem rigtig til lykke .
<SPEAKER ID=71 NAME="Podest">
Fru formand , ndringsforslaget vedrrende punkt f er ret enkelt . Der er alene tale om en ajourfring af oplysninger vedrrende arbejdslsheden , sledes at der nu indsttes de nyeste oplysninger , der er til rdighed .
I punkt f p side 4 skal der efter  arbejdslshedstallet  st :  der nr op p 21 , 3 % i Syditalien i forhold til 7 , 1 % i de nordlige regioner og 10 , 2 % i regionerne i Mellemitalien , med en nationalt gennemsnit p 12 , 2 % iflge ISTAT ' s tal for december 1996 i forhold til gennemsnittet i Fllesskabet p 10 , 8 % iflge EUROSTAT ' s oplysninger for september 1996  .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Som De har forstet , er det sledes p n gang temmelig enkelt og temmelig kompliceret .
Det drejer sig faktisk helt enkelt om at ajourfre arbejdslshedssatserne , men da der findes syv eller otte satser , kan det forekomme temmelig kompliceret .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Der er nogle problemer i oversttelserne , og derfor anmoder jeg om , at originalversionen reelt lgges til grund , og at det kontrolleres en gang til , isr i den tyske version .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hvis jeg har forstet Dem ret , gr De indsigelse mod det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Dette vedrrer den skriftlige udgave .
Ved afstemningen br det vre originaludgaven , der glder , da oversttelserne ikke altid er helt korrekte , srlig de tyske .
I originalen er det helt klart , men det er det ikke i den tyske udgave .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
For at sige det kort : Hvis Parlamentet , som jeg vil hre , ikke gr indsigelse mod , at dette mundtlige ndringsforslag tages i betragtning , nsker De , at tallene kontrolleres , idet den frste udgave er gldende , sledes at alt harmoniseres rigtigt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg mener , at det nok phviler Parlamentet at udarbejde aktuelle betnkninger , men jeg vil ogs insistere p , at statistikken bliver checket ikke bare nationalt og regionalt , men ogs med Eurostat , for at sikre , at vi fr de seneste og bedst ajourfrte tal , og ikke tal , som nogle medlemmer mske gerne vil indstte for at f deres situation til at se vrre ud i forhold til strukturfondene .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Fru MacCarthy , jeg kan straks berolige Dem , det er tallene fra Eurostat , der er behrigt citerede i dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges ) -Punkt 4
<SPEAKER ID=79 NAME="Podest">
Fru formand , jeg har kun anmodet om ordet for at sige , at der i de sidste linjer i punkt 4 var tale om kontrol af visse oplysninger , som kunne ske pr . 31 december 1996 .
Dette er sket , og flgelig gr forslaget ud p at slette flgende passage  for de svagtstillede omrder i Italien  .
Det sidste punktum i punkt 4 falder sledes bort .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr . Podest , De foreslr alts at udelade slutningen af punkt 4 fra det sted , hvor De har citeret teksten .
Jeg hrer Parlamentet .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges ) -ndringsforslag 7
<SPEAKER ID=81 NAME="Podest">
Fru formand , jeg havde anmodet hr . Dell ' Alba som underskriver om at trkke dette ndringsforslag tilbage med undtagelse af den sidste stning , nemlig :  opfordrer derfor regeringen til at vre mere opmrksom p dette sprgsml  .
Den sidstnvnte stning skal fjes til den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Med andre ord ville De have nsket , at ARE-Gruppen stillede et mundtligt ndringsforslag til sit ndringsforslag .
I dette tilflde vender jeg mig mod hr . Dell ' Alba .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , under hensyn til ordfrerens indlg vil jeg anmode Dem om at stte den frste del , som ordfreren klart er imod , under afstemning og dernst stte den sidste del af punktummet under afstemning .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , min gruppe har ikke noget eksemplar af dette ndringsforslag , og det findes heller ikke blandt de ndringsforslag , som er annonceret .
Derfor fler jeg ikke , at vi kan stemme om det .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Jeg er virkelig bange for , at alt dette er meget forvirrende .
<P>
Der er alts to lsninger . Enten accepterer hr .
Dell ' Alba et mundtligt ndringsforslag , dvs. at hans ndringsforslag begrnses til slutningen af den stning , som hr . Podest har foreslet , og s vil jeg se , om Parlamentet accepterer dette mundtlige ndringsforslag .
Eller han fastholder sit ndringsforslag , som det er , og jeg stter det til afstemning , som det er .
<P>
Hr . Dell ' Alba , hvad mener De herom ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Jeg accepterer det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Podest">
Fru formand , jeg ville blot tilkendegive , at hele den oprindelige tekst er undret , og at der alene skal tilfjes den passage , jeg lste op for et jeblik siden .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Teksten i den pgldende stning er sledes  opfordrer derfor regeringen til at vre mere opmrksom p dette sprgsml  .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil meget gerne have , at De gentager ordlyden af ndringsforslaget , fordi vi er ved at stemme om en tekst og m vre klar over , hvad vi godkender .
Vr derfor s venlig at gentage , til hvilket afsnit og efter hvilket ndringsforslag denne stning skal fjes .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Jeg har indtryk af , at situationen virkelig er meget forvirrende .
<P>
Jeg vil sledes stte ndringsforslaget til afstemning , sdan som det er blevet foreslet mig af ARE-Gruppen , og sdan som det er fastholdt .
Jeg tror , at det vil vre meget enklere , ellers vil vi ende med noget meget forvirrende .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , det vil vi protestere imod .
Faktisk er ndringsforslaget ikke blevet stillet , og det er ikke blevet rundsendt .
Det blev helt klart ikke stillet inden fristen , og jeg har endnu ikke fet nogen srlig klar forklaring .
P dette grundlag nsker vi derfor ikke , at det bliver stillet , og vi vil stemme imod det .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Fru MacCarthy , ndringsforslaget er blevet stillet .
Jeg har et ndringsforslag nr . 7 fra Gruppen Europisk Radikal Alliance , der er blevet behrigt stillet .
Hr . Podest havde anmodet denne gruppe om at trkke det tilbage .
Det har ikke vret tilfldet , men ndringsforslaget er blevet stillet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru ordfrer , ogs her er det ndvendigt at kontrollere oversttelserne .
P tysk er der til dels et helt andet resultat .
Derfor er det vigtigt at gennemg originalen en gang til ogs i ndringsforslaget , hvori det drejer sig om sttte til finansiering af ledsageudvalgenes uddannelse .
Da det er et srdeles vigtigt ndringsforslag , der er ndvendigt i betnkningen , anmoder jeg om , at det gennemgs en gang til og ogs fr Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Tak , fru Schroedter , fordi De meddelte os det .
Det er klart , at hvis der var misfortolkning af et s vigtigt ndringsforslag , af et hvilket som helst ndringsforslag for vrigt , ville det vre meget alvorligt , og vi m kontrollere det meget opmrksomt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=95 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , fru Oomen-Ruijtens betnkning rejser bl.a. problemet med grnsearbejderne , hvor jeg som valgt i Nordfrankrig , der er en grnseegn , kan fortlle , at situationen for dem er blevet forvrret i lbet af de seneste r .
<P>
Jo hurtigere den europiske integration skrider frem , jo mere forsvinder grnserne , teoretisk , og jo mere komplicerer og forvrrer de nationale , om ikke nationalistiske , afspejlinger livet for grnsearbejderne .
Det er utleligt !
Det er sledes ndvendigt , at Kommissionen griber ind over for staterne , og at Den Europiske Union foreslr regler , der er i overensstemmelse med vores principper og vores traktater .
<P>
Det er dog  temmelig ekstraordinrt  , at de  frste europere  , som grnsearbejderne var , ofte i dag fler den europiske konstruktion som en tilbagegang i forhold til deres situation .
I den forbindelse gr fru Oomen-Ruitjens betnkning i den rigtige retning , og jeg lyknsker hende dermed , men der er stadig meget arbejde at gre .
<SPEAKER ID=96 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Europa-Parlamentets betnkning om Kommissionens forslag om at forlnge den periode p tre mneder , hvori en arbejdsls , der rejser til et andet EU-medlemsland end sit hjemland , bevarer retten til arbejdslshedsunderstttelse .
<P>
De danske socialdemokrater har en positiv holdning til at forlnge den nuvrende tremnedersperiode , hvori den arbejdslse har ret til at sge arbejde i et andet medlemsland .
Der er imidlertid visse punkter i forslaget , som vi nsker yderligere afklaret , for at den arbejdslses situation ikke forringes efter udlbet af perioden p tre mneder .
Det drejer sig om administrationen og kontrollen af den arbejdslses dagpenge , hvor det i forslaget er den medlemsstat , hvor den arbejdslse sger arbejde , der er forpligtet til at kontrollere den arbejdslse .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Oomen-Ruijten ( A4-0015 / 97 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Dez de Rivera Icaza">
De to hovedlinjer i denne indstilling ved andenbehandling er : For det frste forbrugerbeskyttelse gennem passende forbrugeroplysning med hensyn til varerne pris og for det andet en forenkling af prisen gennem en angivelse dels af salgsprisen og dels af prisen pr. mleenhed .
Dette er den mest hensigtsmssige og enkle mde at oplyse forbrugerne , fordi de p denne mde kan sammenligne priserne p de varer , de nsker at kbe .
<P>
Angivelsen af prisen pr. mleenhed er nyttig for forbrugerne , for det giver dem mulighed for at vurdere varer , som slges i forskellige mngder .
<P>
Dette nye system , som ser bort fra det gamle system , hvor prisen vedhftes emballagen uden at nvne mleenheden , giver forbrugeren bedre oplysning og strre muligheder for at vlge og sammenligne varer .
<P>
Min stemme vil derfor vre positiv .
<SPEAKER ID=98 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har valgt at stemme for betnkningen , selvom vi som udgangspunkt ikke mener , at dette sprgsml henhrer under EU ; forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser p forbrugsvarer varetages efter vor opfattelse bedst p nationalt plan .
Vi har imidlertid valgt at sttte det , der er bedst set fra en forbrugersynsvinkel , og stemmer derfor for betnkningen .
<P>
De ndringsforslag , der har med den flles mnt at gre , kan vi ikke sttte , da vi ikke gr ind for iden om en flles valuta og heller ikke tror , at den bliver realiseret .
Vi tror heller ikke , det ville vre let for forbrugerne at holde rede p alle de forskellige priser , som ville skulle angives i s fald .
<P>
Betnkning af Santini ( A4-0337 / 96 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , vi afslutter denne fljeton om bananer , hber jeg , med hr . Santinis betnkning .
<P>
Jeg skal kort erindre om , at lidt over 800.000 tons bananer kommer til os fra Guadeloupe , Martinique , Madeira etc . , men ogs fra tidligere europiske besiddelser , om jeg tr sige det , i Afrika eller andetsteds , og to millioner tons kom til os fra Centralamerika .
<P>
De Forenede Stater - man ved ikke rigtig hvorfor , da de ikke selv producerer dem - har for at beskytte deres firma Chiquita besluttet , at 2 millioner tons bananer med kun 75 ECU pr. ton i toldafgift i stedet for 825 ECU pr. ton ikke er tilstrkkeligt for dem .
Vores tyske kolleger og mere prcist Tyskland har stttet Chiquitas stilling , sandsynligvis fordi alle de tyske politiske partier blev bestukket af det multinationale firma Chiquita .
Det er en offentlig hemmelighed .
<P>
Takket vre hr . Santini er vi til sidst net til - ikke en gang - en midterstilling , men en beskeden stilling .
Jeg tror , at denne sag er meget symptomatisk . Det er vores europiske konstruktions permanente indordning under De Forenede Staters nsker .
<SPEAKER ID=100 NAME="Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Det er absolut i de svenske forbrugeres interesse , at toldkvoten forhjes .
Vi nsker en friere handel med bananer p verdensmarkedet .
Vor ml er , at de svenske forbrugere har en valgmulighed , nr de kber bananer .
De skal kunne kbe bananer af bedste kvalitet til lavest mulige pris .
Vi hber naturligvis ogs , at de forbrugere , der nsker det , kan vlge de bananer , som er produceret p den bedste mde i kologisk og social henseende .
<P>
Der er al mulig grund til at protestere mod EU ' s nuvrende flles markedsordning for bananer .
<SPEAKER ID=101 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi er modstandere af EU ' s nuvrende handelspolitik for s vidt angr import af bananer .
Den nuvrende politik er bureaukratisk , stiller flere frst og fremmest latinamerikanske lande ugunstigt og resulterer i hjere forbrugerpriser .
Vi kan derfor ikke stemme for forslag , som ikke indebrer en reform af den eksisterende ordning .
<P>
Vi sttter de forslag , der tager sigte p at gavne importen af de skaldte fair trade -bananer , som dyrkes p fastlagte kologiske og sociale betingelser .
Vi mener imidlertid , at kompromisndringsforslaget ( nr . 16 ) yder en alt for svag sttte til importen af fair trade -bananer .
<P>
Derfor har vi valgt hverken at stemme for eller imod betnkningen af Santini .
<SPEAKER ID=102 NAME="Lindqvist">
Vi forbrugere skal kunne kbe de bananer , vi nsker , og vi kan ikke acceptere nogen som helst kvoter eller andre begrnsninger for , hvilke bananer der skal prioriteres .
<SPEAKER ID=103 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har gjort indsigelse mod vedtagelsen af ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , men har stttet forslaget til endelig beslutning , der er indeholdt i hr . Santinis betnkning .
<P>
Vores gruppe mener faktisk , at denne beslutning i al vsentlighed bevarer arkitekturen i den kommercielle prference , der er givet AVS-landene , der producerer bananer , mens ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder bestemmelser , der gr imod disse landes interesser .
<P>
Over for den barske globalisering af de kommercielle veje fortjener denne tekst , at vores samarbejdspolitik bevarer et vsentligt og effektivt instrument : Toldkontingenterne .
Der har faktisk i adskillige r udviklet sig et fremstd , der har til hensigt at oversvmme vores traditionelle partnere til fordel for de multinationale .
<P>
Det drejer sig ikke om at stte visse konomiske interesser op mod andre . Det drejer sig om at forsvare en udviklende samarbejdsform , der har vist sig at vre rigtig .
Det handler ogs om at beskytte producenterne , der har valgt at arbejde under overholdelse af nogle sociale normer , der er hjere end mange andre .
Jeg glder mig over , at visse eksemplariske producenters indsats understreges i hr . Santinis betnkning .
<P>
Vores gruppe er i princippet imod , at AVS-kvoter kan overfres til andre producenter . Vi er faktisk s meget imod det , at det , at definitionen af  ekstraordinre omstndigheder  delgger AVS-landenes forsyning af bananer til Europa , ikke forekommer os at kunne vre et sundt grundlag at basere et vedvarende samarbejdsforhold p .
<P>
Det handler tvrtimod om et strre afbrk i et prferencesystem , der er indfrt til fordel for konomier , der hrer til de fattigste i verden .
For at fungere effektivt skal dette system kunne hvile p forudselighed og tillid , ikke p permanent tvivl .
<P>
Betnkning af Matikainen-Kallstrm ( A4-0041 / 97 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Udgangspunktet for energichartertraktaten er godt , og betnkningen indeholder mange gode forslag og synspunkter , som vi sttter .
<P>
Desvrre fr strsteparten af det positive i betnkningen ingen betydning , da miljbestemmelserne er holdt uden for traktaten og kun indgr i en vedfjet protokol .
Ydermere er disse bestemmelser ikke bindende , hvorfor traktaten ikke kan blive nogen virkningsfuld faktor og hjlp , nr det glder om at lave energisystemet om til et system , der er bredygtigt i kologisk forstand .
Erfaringerne med ikke-bindende miljbestemmelser er desvrre , at beslutningerne ikke gennemfres .
Desuden er der i EU en lang rkke eksempler p lande , som ikke engang har fulgt de bindende miljafgrelser , som man har vedtaget .
Udgangspunktet er derfor ikke srlig godt ; vi havde foretrukket , at energichartertraktaten havde indeholdt bindende miljbestemmelser .
<P>
Betnkning af Podest ( A4-0405 / 96 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg nsker at afgive denne stemmeforklaring om hr . Podests betnkning for frst og fremmest at sige ham tak og nske ham tillykke med hans arbejde og for denne vigtige ajourfring fra Parlamentets side vedrrende problemet om forvaltningen af strukturfondene i Italien , men tillige for , at det ikke skal g upagtet hen , at vi folkevalgte europere kun kan vre skuffede over den mde , hvorp vort land forvalter strukturfondene .
Som bekendt fandt der den 22. januar her i r et vigtigt mde sted mellem minister Ciampi og kommissren , fru Wulf-Mathies , hvorunder det kom frem , at de forsinkelser , der nu har hobet sig op i Italien , vedrrer over 1 , 5 milliard ECU pr. udgangen af 1996 , og at belbet er ligeligt fordelt p de forskellige fonde .
<P>
I en situation med budgetstramninger , i en situation , hvor Italien og dets regering krver opofrelser af borgerne med henblik p indtrdelsen i Europa , er det absolut uacceptabelt , at et af de lande , der har grundlagt Fllesskabet , strukturelt har vanskeligt ved , for ikke at sige er ude af stand til , korrekt at forvalte disse fonde - hvorfor vi hele tiden m anmode om udsttelser og fristforlngelser , hvorefter de nationale administrative myndigheder er tvunget til at gribe ind for at rde bod p svigt i regionerne .
Jeg havde hbet , at EuropaParlamentet ville vre mere kritisk og yderligere stimulere den italienske regering , ikke p grund af dens drlige forvaltning af landets interner anliggende , men ganske enkelt for at udvirke en korrekt funktion i institutionerne .
<P>
Srlig finder vi , at Styringscentret er utilstrkkeligt som middel hertil , og at der krves en mere myndig institution med strre befjelser .
Kun p denne mde kan vi indhente forsinkelsen og n frem til en mere bevidst forvaltning af fondene med sammenhng mellem udgifterne og de ptagne forpligtelser .
I hbet herom har min gruppe stemt for beslutningen med denne opfordring til og ansporing af den italienske regering til at arbejde bedre med forvaltningen af strukturfondene .
<SPEAKER ID=106 NAME="Wibe">
Uden p nogen mde at drage ordfrerens objektivitet i tvivl finder jeg det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<P>
Betnkning af Botz ( A4-0002 / 97 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Wibe">
Uden p nogen mde at drage ordfrerens objektivitet i tvivl finder jeg det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
BSE
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning ( A4-0020 / 97 ) af Medina Ortega for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE om pstande om overtrdelser eller fejl og forsmmelser i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten vedrrende BSE ; -flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen : -B4-0004 / 97 af Villiers for Gruppen af Uafhngige / Nationernes Europa om BSE-undersgelsesudvalget - risiko for overfrelse af BSE ved brug af visse farmaceutiske produkter ; -B4-0006 / 97 af Martens og Bge for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE ' s beretning om pstande om overtrdelser eller fejl og forsmmelser i forbindelse med gennemfrelsen hhv. anvendelsen af fllesskabsretten i forbindelse med BSE ; -B4-0007 / 97 af Green for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE ; -B4-0008 / 97 af Barthet-Mayer og dell ' Alba for Gruppen Europisk Alliance om beretning fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE ; -B4-0009 / 97 af Graefe zu Baringdorf for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om beretningen fra Undersgelsesudvalget om BSE ; -B4-0010 / 97 af Santini , Rosado Fernandes , Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om henstillinger vedrrende BSE ; -B4-0011 / 97 af Kofoed for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om konklusionerne i beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE ; -forslag til mistillidsvotum ( B4-0056 / 97 ) til Kommissionen vedrrende dets holdning til sprgsmlet om BSE .
<SPEAKER ID=110 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , muligheden for at nedstte undersgelsesudvalg er medtaget i Maastricht-traktaten af 1992 og er senere blevet konkretiseret ved en interinstitutionel beslutning i 1995 .
Indtil nu har Europa-Parlamentet nedsat to undersgelsesudvalg : Et omkring bedrageri i forbindelse med trafikken inden for Fllesskabet og et omkring BSE-krisen .
P grund af tidsplanmssige omstndigheder har BSE-undersgelsesudvalget afsluttet sit arbejde fr det andet udvalg , og det er mig derfor en re at vre den frste ordfrer , som taler i dette Parlament p vegne af et undersgelsesudvalg .
<P>
Undersgelsesudvalget har arbejdet med tidsmssige begrnsninger , eftersom BSE-krisen har vret et emne , der har givet stor genlyd i den europiske offentlige mening og vret anledning til en bekymring i samfundet , som man har meddelt Parlamentet - hvilket man faktisk har gjort i et stykke tid - og som gjorde , at Europa-Parlamentet sidste sommer besluttede at nedstte dette undersgelsesudvalg .
<P>
Udvalget blev nedsat for en begrnset periode , som i princippet var tre mneder .
Denne indledende frist var utilstrkkelig , og efter at have opnet en forlngelse afsluttede udvalget sit arbejde endeligt den 6. februar i r efter et maratonmde , hvor vi behandlede 250 ndringsforslag .
Arbejdet har varet ca. fem mneder og som med alt tidsbegrnset arbejde har det sikkert sine svage punkter .
Jeg hber , at de rede medlemmer , efterhnden som de lser beretningerne , vil finde de eventuelle mangler , s disse kan blive konstateret og korrigeret , nr beretningerne skal offentliggres .
<P>
Som medlemmerne ved , bestr beretningen af del A , der indeholder udvalgets henstillinger eller specifikke beretning , med en rkke bilag indeholdende mindretalssynspunkter , hringer og nogle supplerende dokumenter .
Men i lbet af den periode , vi har arbejdet , har vi modtaget mange kilo dokumentation fra Kommissionen , fra Rdet , fra regeringsinstanser og fra nationale og internationale videnskabelige institutioner .
Derudover har vi i denne periode afholdt en rkke meget detaljerede hringer , vi har haft det privilegium at lytte til formanden for Rdet og til formanden for Kommissionen , vi har haft det privilegium at lytte til adskillige kommissrer i den nuvrende Kommission og den tidligere Kommission , og vi har navnlig haft det privilegium at modtage fremtrdende videnskabsmnd , som har gjort sig den ulejlighed at komme til Bruxelles for p uegennyttig mde at yde deres bedste bistand .
Jeg tror , at vores arbejde i hringsmderne , som ledes p effektiv vis af hr . Bge , er et vrdifuldt arbejde , som kan vre nyttigt for alle , der nsker at se det .
<P>
Undersgelsesudvalget fremlgger nu sin beretning for Parlamentet , dvs. del A af beretningen , som indeholder resultaterne af undersgelsen , henstillinger med henblik p fremtiden og mindretallets synspunkter .
<P>
Mindretallets synspunkter indeholder syv punkter , og jeg vil ikke komme nrmere ind p disse , eftersom de vil blive fremlagt af forfatterne , men jeg vil dog gre opmrksom p , at beretningen som sdan blev enstemmigt vedtaget af de medlemmer , der var til stede ved afstemningen den 6. februar .
Uanset hvilke mangler , der mtte vre tale om , anerkendes disse naturligvis af ordfreren , men i princippet har alle udvalgets medlemmer haft del i disse .
<P>
Problemet er , at undersgelsesudvalget som sdan havde et udvidet mandat , idet mandatet drejede sig om at undersge alle tilflde af fejl og forsmmelser - helt konkret pstande om overtrdelser eller fejl og forsmmelser i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten vedrrende BSE , men med en meget vigtig begrnsning , nemlig de nationale domstoles og fllesskabsdomstolenes jurisdiktion , dvs. at undersgelsesudvalget ikke kunne vre en retsinstans - hertil har vi fllesskabsretsinstanserne , og derudover kan vi ty til de nationale retsinstanser .

<P>
P dette grundlag var det undersgelsesudvalgets opgave at undersge institutionernes ansvar , og da vi gjorde dette , fandt vi , at p grund af Den Europiske Unions naturlige struktur , hvor der er tale om delt ansvar mellem staterne og fllesskabsinstitutionerne , mtte vi i frste omgang koncentrere os om det statslige ansvar , helt konkret den britiske regerings ansvar .
BSE-problemet stammer helt sikkert fra nogle handlinger foretaget af den britiske regering , der har forrsaget enorme skader , som sandsynligvis ikke har vret nsket , ikke har vret forventet , men som er sket .
<P>
Udgangspunktet er anvendelsen af en metode til fremstilling af kd- og benmel , den skaldte Carver-Greenfieldmetode .
Som nogle af videnskabsmndene forklarede , gav den britiske regering p et tidspunkt tilladelse til nogle mere fleksible metoder til fremstilling kd- og benmel , hvilket betd , at man ikke foretog en fuldstndig sterilisation .
Nogle af undersgelsesudvalgets medlemmer besgte Det Forenede Kongerige , hvor vi s de pgldende produktionsanlg , og det , der er sket , er , at dyreaffaldet , som i mange tilflde sandsynligvis var inficeret med en anden sygdom , blev brugt til fremstilling af dyrefoder og derefter indgik i fdevarekden uden nogen form for kontrol .
<P>
Der er en hel rkke problemer , som ikke er identificeret .
For eksempel var vi p grde , hvor der var skke med foder til dyrene uden nogen form for angivelse af produktets oprindelse .
Man kunne ikke vide , hvordan de var kommet dertil , og dette forhold forklarer njagtigt formen , forlbet og udviklingen af denne sygdom , som opstr i isolerede tilflde p grde , der ligger langt fra hinanden .
<P>
Dette problem kunne mske p et tidspunkt have vret hndteret ved fllesskabsinstitutionernes effektive medvirken , dvs. fra 1989 , hvor man i tyske og franske laboratorier - og navnlig i engelske laboratorier - allerede havde de frste videnskabelige beviser for , at det kan have konsekvenser for menneskers sundhed .
Hvis den britiske regering p det tidspunkt havde tilbudt fllesskabsinstitutionerne sin assistance , og disse havde handlet i overensstemmelse med den britiske regering , tror jeg , at man mellem 1989 og 1990 havde kunnet imdeg problemet , som p det tidspunkt muligvis var p vej til at blive lst .
<P>
Men her indtrffer det tidspunkt , hvor den britiske regering med alle midler sger at undg , at der undersges for BSE i England .
Helt konkret mellem 1990 og 1994 gennemfrte tjenestemnd fra Kommissionen 37 veterinrinspektioner i Det Forenede Kongerige , og under ingen af disse veterinrinspektioner undersger man forholdet omkring virkningen af BSE , hvilket fr os til at tro , at der var tale om et bevidst nske fra den britiske regerings side om ikke at gennemfre disse veterinrinspektioner samt en manglende vilje fra Kommissionens side .
Mrkeligt nok ser vi i nogle dokumenter fra denne periode f.eks. meget detaljerede inspektioner i Grkenland i forbindelse med mund- og klovsyge og lignende sygdomme , mens den store epidemi , som begyndte at bekymre os i England , BSE , ikke undersges ud fra et fllesskabssynspunkt .
<P>
Men jeg vil ikke g i detaljer , for jeg har ikke s meget tid , og jeg vil gerne omtale den anden ansvarlige blok , nemlig Rdet .
Rdet er en institution , som bestr af reprsentanter fra medlemsstaternes regeringer , som optrder som lovgivende magt , men som ogs optrder som udvende magt , og heri ligger det usdvanlige .
<P>
Et af principperne i vores grundlove er princippet om magtens deling .
<P>
For at vre medlem af Det Europiske Fllesskab m man respektere Det Europiske Fllesskabs princip , men Det Europiske Fllesskab respekterer ikke princippet om magtens deling , og man er kommet dertil , at man siger , at hvis Det Europiske Fllesskab ansgte om at blive medlem af Det Europiske Fllesskab , ville det ikke blive optaget , fordi det ikke respekterer princippet om magtens deling .
Og her str vi med et af de alvorlige problemer : Rdet , som er det lovgivende organ , overdrager visse udvende kompetencer til Kommissionen , men har den grundlggende magt .
Det er som om Rdet har lnt en kugle til Kommissionen , men kuglen er bundet fast til en snor , sledes at Kommissionen efter hvert skud skal levere kuglen tilbage til Rdet , og som flge heraf bliver de beslutninger , der vedtages i Rdet , og som er af udvende art , ophvet af arbejdet i nogle komiter , der bestr af reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , helt konkret Den Stende Veterinrkomit .
Og nr man skal stemme , afgiver man en vgtet stemme , dvs. at hver enkelt regerings vgt bestemmes ikke ud fra en videnskabelig begrundelse , men ud fra hver enkelt regerings politiske nske eller politiske vgt .
Det vil sige , at i tilflde af en sygdom har den britiske regering mere ret end den grske regering eller den portugisiske regering .
<P>
Jeg mener , dette er et fuldstndigt uacceptabelt system , det er et system , som er et overgreb mod de konstitutionelle principper i alle vores medlemsstater , og at det ville vre uacceptabelt , hvis disse udvende kompetencer som flge af regeringskonferencen blev forbeholdt Rdet .
<P>
Og s kommer vi til den tredje ansvarlige blok , nemlig Europa-Kommissionen .
Fra Parlamentets side anklager vi Kommissionen for at vre svag .
Det vil sige undersgelsesudvalget mener , at Kommissionen p et tidspunkt ikke traf de forholdsregler , som den burde have gjort .
Da nogle regeringer p et tidspunkt forsger at anvende artikel 36 for at begrnse importen af varer fra Det Forenede Kongerige , intervenerer Kommissionen og truer endog med at bringe staterne for Domstolen - hvilket vi anser for helt korrekt - men Kommissionen burde have skredet ind mod den pgldende regering og have plagt den at overholde reglerne .
<P>
P et tidspunkt spurgte jeg den davrende ansvarlige kommissr helt specifikt , om han havde udbedt sig udtalelser fra Kommissionens juridiske tjenester , og han svarede , at Kommissionen ikke p det tidspunkt havde tilstrkkelig magt til at stille sig op imod Rdet .
<P>
I politik , hr. formand , skal man handle og vre synlig .
Det er en noget mere vanskelig aktivitet , end det ser ud til , og nr der eksisterer en eller anden form for magt eller ret , mener jeg , at institutionen skal udve den .
P det pgldende tidspunkt og i nogen tid derefter udviste Kommissionen en utrolig svaghed .
<P>
Jeg vil ikke omtale alle aspekterne vedrrende Kommissionens ansvar , men jeg vil dog gre opmrksom p , at der i 1996 som flge af den britiske regerings trussel om at benytte vetoretten i hele den konstitutionelle udviklingsproces var tale om svaghed fra Rdets side - endnu en gang - samt fra Kommissionens side .
Endda s vidt at der eksisterer en beslutning - beslutningen om at hve embargoen p gelatiner - som benbart blev truffet p grundlag af en mangelfuld forelbig rapport , der blev tilbagevist af en senere rapport , hvor man ppegede , at gelatine faktisk udgjorde en mulig risiko , dvs. brugen af gelatine og ophvelsen af embargoen kunne udgre en risiko for menneskers sundhed .
<P>
Dels p grund af den britiske regerings afvisning af at acceptere Fllesskabets indgriben og dels p grund af magtkoncentrationen i Rdet og Kommissionens svaghed over for Rdet og regeringerne str vi over for en krise , som , s vidt vides , har kostet 165.000 syge ker - derudover er der tilsyneladende yderligere en halv million smittede ker i England - 23 landmnd , der har beget selvmord , tilsyneladende 15 personer smittet med en afart af Creutzfeldt-Jakob-sygdommen , som skyldes denne sygdom hos kerne , og et sammenbrud af oksekdsmarkedet .
Jeg mener , det er kommissr Fischler , der har sagt , at det er den strste katastrofe , Det Europiske Fllesskab har oplevet .
<P>
Undersgelsesudvalget kunne som sdan have begrnset sig til at konstatere , at der var sket overtrdelser eller fejl og forsmmelser , men ud fra vores erfaring forekom det os hensigtsmssigt at komme med en form for henstillinger .
<P>
Vores henstillinger er af meget forskellig art , men en af dem gr selvflgelig p en strre gennemsigtighed i hele denne sektor .
Fllesskabets borgere er i jeblikket skrmte over udviklingen inden for nogle mystiske institutioner , som mdes i Bruxelles , og hvor der muligvis optrder nogle pressionsgrupper , og de har ikke sikkerhed for , at der er en tilstrkkelig sundhedsmssig garanti for de fdevarer , de spiser , og de produkter , de indtager .
<P>
Derfor beder fllesskabsborgerne om gennemsigtighed , og de beder om indsigt .
Vi foreslr en rkke foranstaltninger , der gr ud p , at man fr en viden om , hvor man er i denne krise , og hvad der sker i fremtiden .
<P>
Undersgelsesudvalget foreslr ogs en rkke foranstaltninger , som har til forml at kontrollere alle disse sundhedssprgsml .
Selve strukturen i Kommissionen , strukturen i de videnskabelige komiter og andre former for komiter tager p nuvrende tidspunkt ikke hensyn til beskyttelsen af sundheden .
Sdan som Fllesskabet har udviklet sig med vgt p de grundlggende konomiske aspekter , har man glemt hovedformlet med den konomiske aktivitet , som er beskyttelsen af mennesket samt at mennesket skal kunne udvikle sine evner .
Hvis vi flger denne linje , hvor alt underkastes de konomiske interesser i bestemte erhvervssektorer , gr det i sidste ende ud over selve fllesmarkedet , dvs. man skader borgerne .
<P>
Undersgelsesudvalgets konklusioner gr derfor p nuvrende tidspunkt ud p , at der skal etableres et samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet - der ogs omfatter oprettelsen af et flles organ - hvor Parlamentet og Kommissionen de kommende mneder sammen kan undersge alle de foranstaltninger , der har til forml at styrke borgernes tillid , at beskytte borgernes sundhed og at srge for , at fllesskabsinstitutionerne fungerer bedre .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet hermed , hr. formand , yder et vsentligt bidrag til udviklingen af institutionerne og til unionsborgernes velfrd .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bge">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette undersgelsesudvalg har i seks mneder vret p sporet af vanviddet , i ordets egentlige forstand .
Som udvalgsformand vil jeg gerne frst rette en hjertelig tak til vores ordfrer , hr . Medina Ortega , for det store arbejde , han har lagt i denne beretning .
Jeg vil ogs gerne takke alle kolleger for det engagement , de har udvist , og i srdeleshed vores meget effektivt arbejdende udvalgssekretariat .
<P>
Kre kolleger , det har for os alle vret en ny erfaring , og det har helt klart ogs drejet sig om at teste nogle tgebanker i den interinstitutionelle aftale vedrrende undersgelsesudvalgsbefjelsen .
I henhold til det mandat , plenum har givet os , og p grundlag af denne aftale af 19.4.1995 , som alle institutioner har forpligtet sig til , har vi forsgt at finde frem til sandheden og definere ansvar for uagtsom og culps adfrd .
Trods en indskrnket undersgelsesudvalgsbefjelse findes der nu en lang rkke fakta og bevismidler , der viser to ting .
<P>
For det frste : Europa-Parlamentet er til enhver tid i stand til at bruge undersgelsesudvalgsbefjelsen som kontrolinstrument og ogs benytte den i andre tilflde .
Det er en tydelig advarsel til alle , og mske hjlper det alene os videre .
Europa-Parlamentet er forpligtet over for borgeren , og kun over for borgeren .
Kun ved at sikre komplet oplysning , ved at fastsl ansvar og ved at drage de ndvendige politiske konsekvenser kan det lykkes os at genoprette borgernes beskadigede tillid .
<P>
For det andet : Vi nsker at stte en stopper for dette BSE-vanvid n gang for alle og srge for , at noget sdant ikke sker igen .
Hertil hrer naturligvis , at vi koncentrerer vores bestrbelser om et landbrug baseret p bredygtighed og en s artsrigtig dyreproduktion som muligt .
Her har bde forbrugerne og landmndene en flles interesse .
Vi har ogs brug for en forpligtelse fra Kommissionens , Rdets og Parlamentets side til at trffe tilsvarende foranstaltninger ved tilsvarende initiativer og lovforslag , hvor ogs budgetpolitikken inddrages .
<P>
Detaljerne i denne forfrdende og mrkvrdige blanding af ignorering , mismanagement og fejlvurdering er i beretningen dokumenteret udmrket ved mange eksempler .
Naturligvis er det p den anden side klart , at man er ndt til at bedmme fejl og forsmmelser beget i fortiden , dvs. i rene 1989 / 90 , anderledes - ogs p baggrund af de nye videnskabelige resultater fra marts 1996 , som ikke forel den gang .
Men det fritager ikke politikken for ansvaret for , at forebyggende forbrugerbeskyttelse sttes i centrum for bestrbelserne .
Her har der vret mangler .
Der er beget alvorlige faglige fejl i forbindelse med bekmpelsen af BSE .
Mange af de foranstaltninger , der blev besluttet og omsat i 1996 , kom et par r for sent , og hndvrksmssige fejl i fortiden belaster os fortsat i arbejdet med at bekmpe BSE , og ikke kun i Det Forenede Kongerige .
Der var inkompetencen , der var manglende interesse i at stte forebyggende forbrugerbeskyttelse i centrum for det indre marked .
Jeg glder mig overordentligt over EF-Domstolens afgrelse af 12.7.1996 , hvori er defineret en ny kvalitet i det indre markeds retspraksis med henblik p sundheds- og forbrugerpolitik .
<P>
Der var et blandet ansvar , hvad angr forsmmelserne , primrt naturligvis i Det Forenede Kongerige , for det andet isr i den tidligere Kommission .
Men heller ikke Rdet har udmrket sig srligt ved aktiviteter i alle procedurens faser , selvom der hele tiden er taget initiativer fra enkelte medlemsstaters side .
Naturligvis ved vi , hr. formand Santer , at Kommissionen p mange omrder kun kan vre s god , som nogle medlemsstater tillader .
<P>
Hr. formand Santer , jeg sagde til Dem i juli-debatten :  Dk ikke over fortidens fejl !
 Jeg tror , den nuvrende Kommissions ansvar koncentrerer sig om to punkter : Jeg mener dermed for det frste fantomdebatten om gelatine .
Selvom der muligvis ikke er nogen , der har lidt tab ved denne afgrelse og dette tovtrkkeri , tror De s virkelig , at borgeren fuldt ud kan forst sdanne iscenesttelser og kan definere dem som trovrdig politik ?
<P>
For det andet : Efter min bedmmelse har det i vurderingen virket noget i Deres disfavr , at tidligere ansvarlige i tjenestegrenene s at sige ogs har haft til opgave at varetage og besvare foresprgslerne og aktiviteterne fra undersgelsesudvalget .
Det var en strategisk fejl .
<P>
( Bifald ) At prsentere dette usigelige pressedokument af 16. december ved slutningen af undersgelserne , som om dette undersgelsesudvalg slet ikke havde eksisteret , har jeg betragtet som en fornrmelse .
<P>
( Bifald ) Hertil hrer desvrre ogs , at ved slutningen af proceduren blev ikke alle de krvede dokumenter fra mdet i Undergruppen om BSE under Den Videnskabelige Veterinrkomit af 8. januar 1997 fremsendt til os rettidigt og inden for den aftalte tidsfrist , men kun selektivt .
Vi modtog s disse dokumenter sent fredag eftermiddag efter tilsagn fra hr. kommissr Fischler , men for frste gang i de 7  r , jeg har vret medlem af Parlamentet , ankom min kuffert ikke til Strasbourg .
Derfor har jeg ikke kunnet kontrollere det endnu .
<P>
Jeg tror , hr. kommissr Fischler og hr. formand Santer , p dette punkt er De blevet rdgivet drligt .
Borgeren er forvirret og konsterneret og siger til os derude : Hvis dt er Europa , s nrer jeg stor tvivl i betragtning af de udfordringer , vi alle str overfor .
Opfat derfor undersgelsesudvalgets henstillinger ogs som en chance for at vende tingene til det bedre .
Den , der erkender og indrmmer fejl og drager konsekvenser af det , er strk og handler ansvarligt , det glder ikke for den , der minimerer debatter og ikke tager hensyn til mindretallets vilje og mening .
<P>
P grundlag af denne henstilling fra undersgelsesudvalget kan Kommissionen og Parlamentet igen blive naturlige forbundsfller .
Herom har undersgelsesudvalget udtalt meget klare og strenge henstillinger : Sprgsmlet om omorganisering , sprgsmlet om ansvar inklusive de disciplinre foranstaltninger , sprgsmlet om en flles konference for at lse problemomrdet animalsk mel n gang for alle , ogs retsgrundlaget , hr. formand Santer .
P alle de omrder , hvor Kommissionen har et fortolkningsspillerum , br den allerede fr regeringskonferencen vre mere imdekommende over for Parlamentet end hidtil ved definitionen af retsgrundlaget .
<P>
( Bifald ) I vrigt har den kendsgerning , at den britiske landbrugsminister Hogg ikke er kommet , vret en fornrmelse ikke kun mod Parlamentet , men mod alle europiske borgere .
<P>
( Bifald ) Og det skal gres klart , at det strider imod den interinstitutionelle aftale , som alle har underskrevet .
<P>
En energisk aktion fra begyndelsen ville ogs have begrnset det nationalkonomiske tab og ville vre blevet meget billigere end den minimeringsdebat , der i sidste instans har vist sig at vre en fuser .
<P>
Der foreligger i mellemtiden en beslutningstekst , der stttes af et stort antal grupper .
Betragt ogs denne beslutningstekst , som vi skal stemme om i morgen , hr. formand Santer , som en opfordring , som en chance for at vende tingene til det bedre .
Parlamentet vil skulle kontrollere og overvge tingenes videre udvikling , og i det jeblik , det gr godt , har De ogs fortsat vores tillid .
Men hvis tingene ikke omsttes tilstrkkeligt og vi konstaterer alvorlige mangler , er der i lbet af de kommende mneder behov for en meget alvorlig drftelse og meget alvorlige initiativer , herunder sprgsmlet om anvendelse af traktatens artikel 144 .
Det skylder vi de europiske borgere som deres interessereprsentanter .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , mit indlg handler med Deres tilladelse om arbejdsplanen .
<P>
Er der en grund til , at Rdet ikke har nedladt sig til at overvre denne meget vigtige forhandling i dag ?
<P>
Rdet er p politisk niveau ikke til stede .
Kommissionen er temmelig strkt reprsenteret , og jeg takker for det .
Rdet forekommer ligeglad .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Alt , hvad jeg kan sige , er , at Rdet er blevet kontaktet af formandskabet , og at det har ment ikke at vre i stand til eller ikke fandt det hensigtsmssigt at vre til stede i dag .
<P>
Det er alt , hvad jeg ved , og det er alt , hvad jeg kan fortlle .
<P>
rede medlemmer , vi behandler et overordentligt vigtigt emne .
Det , der eventuelt skal siges til Rdet , vil blive sagt gennem de passende procedurer , og det kan hver enkelt gre .
Men vi vil ikke ndre linjen i denne debat for at behandle et sprgsml , som - hvor vigtigt det end mtte vre - er et bisprgsml i denne debat .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Happart , frste underskriver af mistillidsvotummet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , Churchill skulle inden krigen vre kommet med flgende erklring :  De har valget mellem vanre og krig  . Hr .
Santer , De har valget mellem vanre og at trde tilbage , og det er stadig ikke for sent , men det er p tide .
<P>
P vegne af den institution , som vi reprsenterer , p vegne af den id , som jeg som demokrat gr mig om det Europa , som vi er i frd med at opbygge , anmoder jeg Dem om at holde op med at ydmyge Dem selv ved at forsge at retfrdiggre det , der ikke kan retfrdiggres .
Er De klar over , at De opbygger et Europa uden borgeren , at De opbygger Europa for pengene mod borgeren ?
De drber vores brns Europa i kimen , og alt dette , fordi De ngter at ptage Dem Deres ansvar , det politiske ansvar , hvor alvorligt det end er , for BSE .
<P>
Med denne holdning svkker De borgerens tillid lidt mere endnu . De burde , hr .
Santer , vre spydspidsen til fremme af et Europa , der er opbygget for borgerne og for fremtiden .
Tvrtimod konstaterer De , som enhver anden , ved behandlingen af den gode betnkning - anklage , om jeg s m sige - af hr . Medina Ortega mod Kommissionens tjenester , Kommissionens forsmmelser og skiftende britiske regeringers forsmmelser , at ansvaret krver en jeblikkelig og vidtgende sanktion , nemlig Kommissionens tilbagetrdelse .
<P>
Man giver mig svar p tiltale , og det er jeg vant til , og siger , at det er ikke tidspunktet , at der er andre ting at gre , og at man m give Kommissionen en chance til at komme videre . Hr .
Santer , jeg gr indsigelse mod disse argumenter , for Kommissionens handlinger og alvorlige mangler i denne sag fortjener en sanktion .
Det er ndvendigt med et politisk ansvar !
Naturligvis er det ogs ndvendigt at trffe nogle administrative bestemmelser over for de embedsmnd , der under Deres ansvar , under hele Kommissionens ansvar , har foretaget nogle dispositioner , der har udsat hundredvis , for ikke at sige tusindvis af menneskeliv for alvorlig fare .
<P>
Vi lever i en tid - det ser ud til at vre i tidens stil - hvor man skal spare .
Man skal vre rentabel , man skal vre konkurrencedygtig , men i forhold til hvem og i forhold til hvad ?
Naturligvis i forhold til penge- og finansverdenens ukontrollerede profitter .
Ved at have gjort det muligt for nogle virksomheder , hovedsageligt britiske , at snyde og dermed nedstte omkostningerne ved produktionen af oksekd har man skabt en situation , der i dag ti r efter koster mange , alt for mange menneskeliv , og milliarder ECU for samfundet .
<P>
Hr . Santer , den mde , som Kommissionen , Deres Kommission , behandler Europa-Parlamentet p , er uanstndig .
Selv nr Undersgelsesudvalget - som er s hensigtsmssigt og oplysende , som hr . Medina Ortegas betnkning viser det - blev aktiveret , accepterede De faktisk import uden kontrol af gensplejset majs .
Kommissionen er i frd med at acceptere , at man producerer nye produkter og lgemidler , hvis uskadelighed p kort og mellemlangt sigt man overhovedet ikke er sikker p , og udsender dem p det europiske marked .
<P>
Hold op med at fortlle os , at man m vlge mellem teknologisk udvikling , vkst , modernitet og en ubevgelighed , der ville medfre tilbagegang for vores europiske samfund .
Hvad nytter det at vre moderne , at tjene penge , hvis det foregr til skade for den menneskelige sundhed eller fremtiden for vores milj , der skal vre vores brn og brnebrns ?
<P>
Hr . Santer , jeg ved ikke , om De er far eller bedstefar - det nsker jeg for Dem - men jeg vil bede Dem om at tnke p , ud over de rent merkantile interesser , hvilken planet vi er i frd med at give i arv til vores brn ?
Mener De ikke , at tiden er inde til at vre modig , at turde ndring retning , med 180  , sledes at der gives forrang til mennesket og dets fremtid frem for til nogle finansielle eller monetre interesser ?
<P>
Hvis der , hvad angr forskningen , trffes en beslutning , s at denne finansieres af samfundet og centreres om velfrdet fremfor om en forgelse af profitten , ville Europas og planetens borgere vre Dem evigt taknemmelig herfor .
<P>
Hr . Santer , jeg ved , at for Dem , endnu mere end for observatrerne eller andre partnere , er det valg , som jeg beder Dem om , nemlig at g af , vanskeligt .
<P>
Vores kolleger i Europa-Parlamentet vil i morgen vre ndsaget til at udtale sig om en beslutning som flge af undersgelsesudvalgets beretning .
Hvis denne beslutning er klar og fremtidsrettet , vil jeg stemme for den , fordi den vil udgre arbejdsbetingelserne og grundlaget for regeringserklringen for den Kommission , der vil flge efter Dem .
<P>
P torsdag vil jeg bede alle mine kolleger i Europa-Parlamentet forestille sig , uden hensyn til partipolitisk tilhrsforhold eller eventuelle interesser de mtte have , at i morgen , om et r , om fem r , om ti r mske , rammes deres sn eller datter af denne frygtelige atypiske Creutzfeldt-Jakob-sygdom .
Hvordan ville de stemme i dette tilflde ?
Jeg har foretaget valget .
Ved at indsamle underskrifter og indgive dette mistillidsvotum mener jeg at have spillet min rolle som parlamentsmedlem og gjort min pligt .
Der er mske nogen , der vil tale om demagogi .
Jeg er ikke demagog !
Jeg forsvarer bare vores medborgeres sundhed og fremtid .
I dag er det samvittigheden , der skal tale mere end en eller anden partipolitisk eller statslig rsag .
<P>
Hr . Santer , De har valget mellem vanre ved at blive eller re ved trde tilbage !
<P>
Jeg anmoder Dem om for Europas og dets borgeres skyld at trde tilbage .
G af , der er endnu tid !
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , De skal i denne mdeperiode udtale Dem om beretningen for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE .
Det er en meget alvorlig beretning for alle involverede aktrer , herunder Kommissionen ; beretningen krver et vist antal foranstaltninger til afhjlpning af benbare fejl og forsmmelser og udsker os med hensyn til fremtiden .
Jeg vil ikke over for Dem gentage forlbet i BSE-sagen og heller ikke detaljeret kommentere den beretning , som udvalget har udfrdiget under ledelse af hr . Bge og takket vre ordfreren , hr .
Medina Ortegas grundige arbejde .
<P>
Som formand for Kommissionen vil jeg her ptage mig kollegiets ansvar og fortlle Dem , hvordan jeg ser p tingene .
Jeg vil sledes koncentrere mig om Kommissionens rolle .
Det siger imidlertid sig selv , at Parlamentet ikke kan vre uvidende om den andel , som hver institution og navnlig hver stat har haft ; hver p sit kompetenceomrde har sin del af ansvaret .
Men jeg vil ikke indrmme andres skyld .
<P>
Det Midlertidige Undersgelsesudvalg har rejst et antal sprgsml , som jeg vil forsge at besvare .
Har Kommissionen foretrukket markedet til skade for sundheden ?
Hvis man bedmmer det ud fra det kendskab , man i dag har , kan den holdning , man indtog p det tidspunkt , give anledning til kritik .
Og man m ogs erkende , at sprgsmlet ikke kan stilles i s barske udtryk : Markedet eller sundheden .
Skulle man have givet mere opmrksomhed til visse isolerede advarsler , der gik imod flertallet af den naturvidenskabelige opinion , hvorefter en virkning p den menneskelige sundhed var meget lidt sandsynlig ?
P det tidspunkt , helt sikkert .
Men jeg m ogs konstatere , at der blev truffet et antal foranstaltninger fra 1989-1990 , svel nationale som fllesskabsforanstaltninger med henblik p at undg enhver sundhedsrisiko .
Jeg vil tilfje i denne sammenhng , at adskillige forslag fra Kommissionen , der skulle styrke sundhedssjlen i det indre marked , ikke er kommet igennem .
Medlemsstaterne har ikke nsket dem .
Med hensyn til Kommissionen konstaterer jeg , at den altid har net de naturvidenskabelige henstillinger .
Den er flere gange get videre med henblik p at undg enhver risiko for folkesundheden .
<P>
Det andet sprgsml : Har Kommissionen praktiseret en tilbageholdelse af information , mske misinformation ?
Jeg kan ikke fortolke visse erklringer , der er foretaget af nogle , men jeg konstaterer , at sprgsmlet om BSE har vret genstand for to store videnskabelige konferencer , hvor Kommissionen har spillet en frende rolle , og hvis resultater i vid udstrkning er blevet offentliggjort .
Den Stende Veterinrkomit , der omfatter reprsentanter fra medlemsstaterne , har behandlet problemet p omkring 60 mder .
<P>
Som Dem havde jeg nsket mere forskning og navnlig forskningsresultater .
Selv i dag kan videnskabsmndene over for hele den komplekse BSE-sygdom endnu ikke give os nogen visheder .
Men nr der har vret nogen fremskridt , nr vi i dag er bevidste om de farer for mennesket , som BSE kan udgre , er det ogs takket vre visse undersgelser , der er samfinansieret af Fllesskabet .
Det siger sig selv , at i lyset af det , vi ved i dag , m man give forskningsindsatsen en ny dimension .
Kommissionen har stillet nogle forslag i den retning .
Det er absolut ndvendigt , at forligsproceduren kan lykkes uden for det nste mde af Rdets  forskningsministre  .
Det er ndvendigt , at forskningsprogrammet om smitsom spongiform encephalopati kan rde over passende konomiske midler .
<P>
Det tredje sprgsml : Har Kommissionen styret sagen godt eller drligt ?
Jeg m indrmme , at tjenesternes funktion har ladet noget tilbage at nske , herunder under den nuvrende Kommission , og jeg er enig med ordfreren , der beklager manglen p specifik kontrol over BSE mellem 1990 og 1994 , uanset rsagerne , der er nvnt hertil .
Jeg er overrasket over den mde , de videnskabelige komiteer administreres : Manglende gennemsigtighed , koordinering og stramhed .
Der er - har ordfreren afslret - et trngende behov for at gennemg svel organisationen og funktionen af tjenesterne som mere generelt systemet med at forberede og trffe beslutninger .
Deres arbejde giver os anledning til at g i dybden med det .
<P>
Det fjerde sprgsml : Har Kommissionen givet efter for politisk pres fra Det Forenede Kongerige ?
Jeg hrer et tydeligt svar p dette sprgsml , for denne Kommissions beslutning om at bestemme en betinget ophvelse af embargoen mod gelatine prsenteres under denne vinkel .
Her som i mange andre sager har der vret et politisk skridt fra en regering , og det er helt normalt .
Den britiske premierminister , der mener , at vores beslutning om embargo var uberettiget , har gjort alt for at bestride den , herunder over for Domstolen .
Den er ikke ophrt med at krve embargoen ophvet .
Mit svar var hfligt , som det skal vre , men bestemt , det var et nej .
Hele vores aktion var baseret p den indfaldsvinkel , som jeg altid har holdt mig til , nemlig at basere vores beslutninger p den bedste videnskabelige viden , der er til rdighed .
Netop denne indfaldsvinkel ligger for vrigt til grund for rammeaftalen i Firenze , der blev vedtaget med konsensus af stats- og regeringscheferne .
<P>
De kritiserer den mde , som den videnskabelige hring er foreget p .
Jeg accepterer denne kritik , som jeg har sagt tidligere .
Men noget andet er at sige , at vi har taget nogle risici med hensyn til borgernes sundhed for at behage hr . Major .
Det er forkert .
Hidtil er embargoen forblevet fuldstndig , og Kommissionen har ikke givet nogen tilladelse til at eksportere gelatine af britisk oprindelse .
Efter de oplysninger , vi har i dag , er den ikke parat til at gre det .
<P>
Sidste sprgsml : Har Kommissionen praktiseret en obstruktionspolitik over for Det Midlertidige Undersgelsesudvalgs arbejde ?
Hr. formand , jeg tager mig denne anklage meget nr , for jeg har aldrig efterladt den mindste tvivl om mit nske om at se kommissrerne og tjenesterne samarbejde fuldt ud og loyalt med Det Midlertidige Undersgelsesudvalg .
Hvordan kunne det vre anderledes i et demokrati ?
Vi har udleveret alle de dokumenter , der er anmodet om , tusindvis af sider .
Der er fremkommet visse notater i pressen , inden Det Midlertidige Undersgelsesudvalg havde kendskab til dem .
Det er beklageligt , det indrmmer jeg , men er der her egentlig nogen grund til at rette et overlagt angreb p Kommissionen ?
Vi har intet afvist .
Alt har vret tilgngeligt , endog visse meget fortrolige , interne dokumenter , som formanden for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg har kunnet se p stedet .
<P>
Jeg lser i Det Midlertidige Undersgelsesudvalgs beretning , at ved at henvise til artikel 3 , stk . 3 i den interinstitutionelle aftale har Kommissionen krnket nden i denne aftale .
Men jeg m konstatere , at artikel 3 , stk . 3 er en del af den interinstitutionelle aftale og er pkrvet i sig selv .
Det er denne artikel , der styrer embedsmndenes indkaldelse for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg .
Den bestemmer navnlig , at - og jeg citerer - :  de pgldende embedsmnd eller funktionrer udtaler sig p vegne og efter instruktion af deres regering eller institution  .
Men jeg kan forsikre Dem om , at der ikke er nogen embedsmnd , der har vret indkaldt , som har modtaget nogen instruktioner fra Kommissionen om de svar , der skulle gives .
Jeg har her et brev fra kommissr Franz Fischler , dateret den 30. september 1996 , sendt til generaldirektr Legras og til direktr Mansito , med flgende ordlyd :
<P>
Jeg forstr , at De er blevet indkaldt til at vidne for Undersgelsesudvalget om BSE i denne uge .
Som De ved , er det Kommissionens opfattelse - og det er min egen opfattelse - at vidnesbyrd fra Kommissionens embedsmnd om dette emne br vre benhjertige og fuldstndige og ikke skal underspille svagheder , som Kommissionen mtte have lidt under i den periode , der undersges , og rsagerne til dens handlinger .
<P>
( FR ) Hr. formand , inden jeg vender mig mod fremtiden , vil jeg gerne besvare et mundtligt sprgsml , der specifikt omhandler den farmaceutiske industris gennemfrelse af forebyggelsesforanstaltninger med hensyn til BSE . Industrien har siden 1991 anvendt meget strenge foranstaltninger .
Kommissionen selv undersger efter at have srget for at forbyde markedsfring i Unionen af kosmetiske produkter , der indeholder dyrevv , der udgr en hj infektionsrisiko , ogs muligheden for et sdant forbud for lgemidler . Det er klart , at resultaterne af mdet , der blev holdt af Det Europiske Lgemiddelagentur i London , vil blive offentliggjort .
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne nu koncentrere mig om den konkrete lre , som jeg drager af denne sag , og som , jeg hber , vil opfylde Deres forventninger til fremtiden .
De foranstaltninger , der skal trffes , m i borgernes og forbrugernes interesse , rette op p de svagheder , der er konstateret i beretningen . Disse svagheder findes p flgende omrder : Den administrative struktur , systemet med videnskabelig hring , beslutningstagningsmekanismerne , Fllesskabets kontrolmidler og juridiske grundlag .
Kommissionen vil handle p alle disse punkter , dels direkte dels gennem forslag til de kompetente instanser . Den har ogs til hensigt at stille mere fundamentale sprgsml om Den Europiske Unions politiske prioriteter og om den flles landbrugspolitiks beskaffenhed .
<P>
Kommissionen er allerede begyndt at handle ved i sidste uge at tage en frste rkke af foranstaltninger .
En gruppe kommissrer for fdevaresundhed , under min ledelse , vil fremover sikre det ndvendige politiske pres og koordinere alle Kommissionens aktioner p disse omrder .
Desuden har vi foretaget en omfattende reorganisation af de tjenester , der er berrt af folkesundheden ; dette sker efter tre principper .
For det frste adskillelse af det lovgivende ansvar og det ansvar , der berrer den videnskabelige hring ; for det andet adskillelse af det lovgivende ansvar og ansvaret for kontrollen ; for det tredje styrkelse af gennemsigtighed og udbredelse af information under hele beslutningsprocessen og kontrolaktionerne .
<P>
Fremover vil alle de kompetente videnskabelige komiteer henhre under det reformerede Generaldirektorat XXIV , der sledes ogs vil beskftige sig med forbrugernes sundhed .
De vil blive anfrt af en tvrfaglig videnskabelig komit , der vil fungere som direktionskomit .
Formuleringen af videnskabelige udtalelser og udarbejdelse af lovgivning vil tydeligt blive adskilt . En  celle til evaluering af risiciene for folkesundheden og til kontrol af levnedsmidler  , direkte tilknyttet den nye generaldirektr i GD XXIV vil gre det muligt for den ansvarlige kommissr , fru Bonino , at handle hurtigt .
<P>


Det siger sig selv , at hendes rolle ikke vil begrnse sig til at give hendes kolleger inden for landbrug og industri videnskabelige udtalelser ; hun skal ogs sammen med dem udarbejde lovgivningen baseret p disse videnskabelige udtalelser .
<P>
Jeg har anmodet fru Bonino om inden for de nrmeste uger at forelgge de reformer , der skal ivrksttes efter denne administrative reorganisation , der kun er et frste skridt .
Disse reformer vil vre inspireret af flgende principper : Streng udvlgelse af de bedste videnskabsmnd , der giver absolut ndvendige garantier for uafhngighed ; fjernelse af skel mellem arbejdet i de forskellige komiteer ; strre udbredelse af udtalelserne fra de videnskabelige komiteer , herunder ved oprettelse af en database , der er tilgngelig for offentligheden p Internettet ; hensyntagen til og udbredelse af mindretalsopfattelser fra videnskabsmnd .
<P>
Fru Bonino vil hurtigt tage kontakt med Europa-Parlamentet for at drfte alle disse sprgsml med Dem , inden disse forslag gres frdige .
<P>
Hvad angr kontrollen , har vi ogs her besluttet at adskille den fra de tjenester , der skal udarbejde lovgivningen .
Det er af den rsag , at Inspektionskontoret , der har hovedsde i Irland , vil blive tilknyttet GD XXIV . Jeg mener stadig , at et selvstndigt Agentur , som Kommissionen foreslr , er den bedste lsning , og jeg opfordrer Rdet til igen at overveje sin aktuelle negative stilling .
<P>
Under alle omstndigheder m jeg her insistere p et punkt .
Uanset hvilken fremtidig organisation , der vil komme , m Unionen have de ndvendige midler og det ndvendige personale til , at der kan udfres en rimelig kontrol .
Kommissionen vil gre det ndvendige , hvad den selv angr , men den vil ogs have brug for hjlp fra budgetmyndigheden , alts fra Dem , nr den skal foresl et tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Det er klart , mine damer og herrer , at den administrative reorganisation vil f en virkning p det berrte personale . Der vil vre en ny fordeling af opgaverne , der vil vre ndringer .
Kommissionen er i frd med at undersge de disponible ressourcer grundigt , og der vil blive rettet en srlig opmrksomhed mod kvaliteten af embedsmndene , der er tilknyttet GD XXIV . Jeg vil i den forbindelse tilfje , at hvis der skal ppeges adfrd , der berettiger til sanktioner , vil de procedurer , der er fastsat i statutten for embedsmndene , blive anvendt .
Jeg vil dog her citere en stning fra beretningen af det franske medlem af Nationalforsamlingen , hr . Mattei , det er en stning , der har slet mig meget :  Forsmmelserne kan mindre tilskrives menneskene end det tvetydige system , der ikke har draget alle konsekvenserne med hensyn til folkesundheden i det indre europiske marked .
<P>

Jeg tror , at vi skal tnke over denne stning og alle gre en grundig overvejelse over de mest vidtgende reformer og over en egentlig revolution i den mde , vi opfatter levnedsmidler og landbrug p .
En grundig overvejelse over fremtiden for den flles landbrugspolitik er helt klart pkrvet .
<P>
Kan man i virkeligheden med rimelighed hvde , at BSE er et naturens uheld ? Drejer det sig ikke snarere om konsekvensen af en landbrugsproduktionsmodel , der presser produktiviteten op for enhver pris ?
Vil konsekvensen med minimale omkostninger uden overholdelse af naturens grundlggende love ikke med tiden fre til meget strre omkostninger for samfundet ? Ville vi have vret ved det punkt , hvor vi for jeblikket befinder os , hvis man havde overholdt fornuftens regler , der bestemmer , at drvtyggere hverken er kddende eller menneskedende ?
<P>
( Bifald ) Dette frer mig for vrigt , mine damer og herrer , til at glde mig over ideen med en videnskabelig konference om benmel , der skal indkaldes til i fllesskab af Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Kommissionen arbejder allerede nu p en reform af den flles landbrugspolitik , som den vil forelgge efter afslutningen af regeringskonferencen i forbindelse med den fremtidige finanspakke og med henblik p udvidelsen .
Denne reform er baseret p , at vores landbrug skulle vre mere rettet mod kvalitet , milj , dyrevelfrd , tilbagevenden til mere naturlige produktioner og forenkling af fllesskabslovene .
<P>
Det siger ikke altid sig selv i de forskellige medlemsstater .
Vi vil alle have brug for mod og beslutsomhed , men vi kan ikke standse her , for svarene p de sprgsml , der er stillet , og som er egentlige samfundssprgsml , gr ud over landbrugsrammen .
Vi er , og vi vil vre stadig mere konfronteret med nogle vanskelige valg vedrrende nye produkter og ny teknologi , som for eksempel inden for det bioteknologiske omrde .
<P>
Jeg gr ind for en progressiv ivrksttelse af en egentlig levnedsmiddelpolitik , der giver en meget vsentlig opmrksomhed til beskyttelse af forbrugerne og deres sundhed .
I den forbindelse er jeg for en obligatorisk og systematisk mrkning , og jeg tror ogs , at man skal planlgge oprettelsen af et uafhngigt agentur , der opfylder Fllesskabets specifikke behov med inspiration fra de positive aspekter i det amerikanske Food and Drug Administration .
Overholdelse af subsidiaritetsprincippet , som vi alle holder fast ved , m ikke tages som pskud for at blokere mod et trovrdigt europisk system til sundhedsbeskyttelse , der er en naturlig flge af det indre marked .
<P>
P nuvrende tidspunkt konstaterer vi oftere og oftere , at vores beslutningsmekanismer ikke ndvendigvis er p hjde med den fantastiske videnskabelige udvikling .
Svarene p disse vanskelige sprgsml , der omfatter aspekter , der er bde etiske , videnskabelige , sociale og konomiske , m stamme fra alle bestanddele af samfundet .
Jeg foreslr i den forbindelse sammen med Europa-Parlamentet at organisere en stor tvrfaglig konference for levnedsmidler og sundhed .
<P>
Under samme synsvinkel er det ndvendigt straks at give Unionen de ndvendige aktionsmidler til at handle . Jeg ser to krav i den forbindelse .
Frst kravet om i meget hjere grad i fremtiden at involvere Parlamentet i beslutningstagningsprocessen .
I forbindelse med den nuvrende traktat og i overensstemmelse med ideerne , der har vret fremherskende ved den interne reorganisation af Kommissionen , vil vi i fremtiden foretrkke brug af den aktuelle artikel 100 A til forslag , der som hovedml har veterinre og fytosanitre sprgsml .
<P>
Men vi vil isr forsge at overbevise medlemsstaterne under regeringskonferencen om at flge vores forslag , der for vrigt tilslutter sig Deres , om at forelgge alle lovgivningsbeslutninger for flles beslutningstagning .
Og jeg forventer af dem , at de har mod til at anvende dette princip ogs p den flles landbrugspolitik .
<P>
( Bifald ) Hr. formand , det andet krav bestr i at overfre en egentlig sundhedskompetence til Fllesskabet . Kommissionen har i gr til regeringskonferencen indgivet det konkrete forslag til en vsentlig ndret artikel 129 .
Dette forslag forudser tre strre forbedringer : For det frste en forbedring af koordineringsprocessen for de politikker , der fres af medlemsstaterne ; for det andet muligheden for p fllesskabsniveau at foretage de ndvendige harmoniseringer p sundhedsomrdet ; og for det tredje den flles beslutningstagning , nr det drejer sig om sundhed .
<P>
Jeg tror , hr. formand , mine damer og herrer , at tiden er inde til at skabe sundhedens Europa .

<P>
Hr. formand , jeg vil gerne konkludere : BSE-krisen er en af de vanskeligste kriser , som jeg har mttet st over for i min lange politiske karriere . Jeg sagde under min hring for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg , at den i mange henseender for mig , og hber jeg , for nogle blandt Dem , er en lektie i beskedenhed og ydmyghed .
<P>
Jeg forstr den flelse , den fremkalder .
Der er blevet beget fejl , herunder af Kommissionen . Det m erkendes , men man m ogs bevare proportionssansen .
Det er isr ndvendigt , at vi alle drager lren af krisen og kommer med reformer , der vil gre Unionen mere demokratisk og mere sikker . Hele Kommissionen er besluttet p at yde sit bidrag i Europas interesse og i borgernes interesse .
<P>



( Bifald )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , Den Socialistiske Gruppe glder sig over og tilslutter sig beretningen og henstillingerne fra Undersgelsesudvalget om BSE .
Parlamentet viser i dag , at vi tager vor rolle som dem , der overvger og kontrollerer de ikke-valgte institutioner i Den Europiske Union meget alvorligt .
Dette er frste gang , at de befjelser , vi har fet i henhold til Maastricht-traktaten til at undersge pstede overtrdelser , fejl eller forsmmelser under et undersgelsesudvalgs auspicier , er blevet brugt .
Min gruppe vil gerne udtrykke sin anerkendelse over for de kolleger , der har arbejdet i dette undersgelsesudvalg .
De har arbejdet hrdt for at udpege og blotlgge de tragiske begivenheder , der har delagt oksekdssektoren i hele Europa og erhvervsmulighederne for mange landbrugere , landarbejdere og folk , der er beskftiget i den tilhrende fdevareindustri , og , hvad der er vrst , har frt til invaliderende sygdomme og dd for nogle af vore medborgere og bragt s mange andre i fare .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at for min gruppe har det altoverskyggende hele tiden vret sundhedstilstanden for befolkningen i Den Europiske Union .
<P>
Det arbejde , undersgelsesudvalget har gjort , har utvetydigt vist , at det helt og holdent er den nuvrende britiske regering , der m dadles for BSE-krisen .
<P>
Det var dens ensporede , blinde , ideologiske tro p afregulering , der frte til alle de katastrofale beslutninger , som var baggrunden for BSE-problemets opsten .
<P>
( Bifald ) Min gruppe har lnge ment , at simpel tro p regelsanering er lige s forldet og farlig en ide som en generel tro p regler .
Det , vi trnger til , er en passende mngde regler : Regler for at beskytte folkesundheden og for at sikre forbrugerne er efter vor opfattelse ndvendig i et flles marked .
<P>
BSE-tragedien er et srgeligt og dramatisk eksempel p , hvad der kan ske , nr folkesundheden og forbrugernes sikkerhed bliver ofret til fordel for erhvervslivets bekvemmelighed og strre profitter .
<P>
( Bifald ) Den britiske regering m dadles ikke bare p grund af virkningerne i Storbritannien , men fordi den med sin elendige hndtering af denne krise i stedet for at holde BSE inden for Storbritannien har tilladt , at de forurenede animalske foderstoffer og smittede kalve fortsat har kunnet komme ind p markedet og i fdekderne i resten af Europa .
Det er virkelig den vrste form for forsmmelighed .
Jeg er sikker p , at alle anstndige briter ved , at hvis enhver anden regering i Den Europiske Union havde spillet hasard med deres helbred og sikkerhed p denne mde , s ville de ikke tilgive det .
Det ville den britiske frokostpresse gre vel i at tnke over , fr den svlger i mere fremmedhad i dette sprgsml .
<P>
( Bifald ) Synet i aftes af den britiske landbrugsminister , hr . Douglas Hogg , der blev reddet fra en mistillidsdagsorden i Underhuset for sin elendige hndtering af BSE-krisen af en misliebig politisk studehandel med de nordirske unionister , er virkelige fantastisk !
Hvis oksekd fra Nordirland og andre afgrnsede omrder i Storbritannien ikke er blevet inficeret p samme mde som andet oksekd i Storbritannien , sdan som man fortller os , hvorfor blev det s ikke erkendt for flere mneder siden , s nordirske landbrugere kunne vre blevet forsknet for de katastrofale finansielle flger af de seneste mneders udvikling ?
Hvordan kan det vre , at den britiske regering kun gr ind p at sge skaldt srlige foranstaltninger , nr den str over for en mistillidsdagsorden i Underhuset ?
Det er denne form for kynisk opportunistisk holdning , der delgger tilliden i Storbritannien og i resten af Europa og viser , at den britiske regering ikke stter sundhed og sikkerhed for forbrugerne verst p dagsordenen - for slet ikke at tale om konomisk sund fornuft .
<P>
Hr . Douglas Hogg , den uheldige landbrugsminister , ngtede at komme og vidne i vort undersgelsesudvalg , til trods for , at alle regeringer i Unionen - herunder ogs den britiske regering - havde lovet , at de ville sttte det parlamentariske undersgelsesudvalgs arbejde .
I aftes sagde hr . Hogg i Underhuset , at det ville vre at give afkald p britisk suvernitet , hvis han vidnede for os her .
Han er en af dem , der argumenterer for , at suverniteten i et demokrati hviler p parlamentet .
Jeg er en af dem , der mener , at suverniteten beror hos folket .
<P>
( Bifald ) Men Rdet kan ikke unddrage sig kritik i denne sag .
Det gav efter for pres fra den britiske regering ; det udvandede Kommissionens forslag i Rdet ( landbrug ) og har generelt benyttet den elitre klub , Rdet , til at beskytte nationale interesser i stedet for de interesser , Unionens befolkning har .
Det forstrker den opfattelse , som min gruppe har , at Rdet , nr det handler under t , skjuler sig bag medlemmernes individuelle demokratiske legitimitet og sammen arbejder p en hemmelighedsfuld og uacceptabel mde .
<P>
Jeg vil gerne nu sige til formanden for Kommissionen , at det var en katastrofe , som man mtte vente ville indtrffe .
Kommissionen har skyld ; man kan ikke sige , at Kommissionen ikke var blevet advaret om , at dens strukturer og beslutningstagning med hensyn til fdevaresikkerhed og folkesundhed var behftet med alvorlige fejl .
Allerede i 1989 sagde Parlamentet i Raftery-betnkningen , at hvis vi nsker et gte flles marked for fdevarer , s m vi etablere et gte , uafhngigt , strkt og bent regulerende organ , som ses at stte forbrugernes interesser over producenternes , forarbejdernes , distributrernes og restauratrernes .
<P>
Og igen i marts 1992 i min betnkning om reformen af Den Videnskabelige Komit for Fdevarer sagde Parlamentet , at det at n et tilfredsstillende videnskabeligt grundlag for sprgsml vedrrende fdevaresikkerhed vil blive bedmt af Europas forbrugere , alt efter om det er tilstrkkelig uafhngigt , gennemskueligt og effektivt .
I den betnkning forlangte Parlamentet , at en enkelt enhed i Kommissionen under tjenesten for forbrugerpolitik skulle tage sig af fdevarer , og krvede en flles fdevarepolitik , et uafhngigt videnskabeligt udvalg for fdevarer , ordentlig reprsentation for forbrugerne i dette udvalg , gennemskuelighed i udvlgelsen af medlemmer til udvalget , og en passende hensyntagen til offentlighedens interesser , nr det gjaldt fdevarer og forbrugersikkerhed .
Hvor meget mere kunne Parlamentet have gjort for at demonstrere , at Fllesskabets beslutningstagning var det rene rod , nr det gjaldt fdevaresikkerhed ?
Det lange katalog af elendige beslutninger , mangelen p ansvarlighed og de undvigelser , som Kommissionen og dens embedsmnd har udvist under hele BSE-historien , har efterladt Kommissionen svkket og srbar .
S det har desvrre vret ndvendigt med en krise af denne strrelse for at skabe baggrund for forandringer .
<P>
Hvis man skal kunne tro p Kommissionens formand , s fr vi faktisk forandringer , og vi glder os over hans udtalelse .
Men vi er ikke tilfredse med lfter .
Det er derfor , vi i vort beslutningsforslag om at afslutte denne debat forpligter os til meget nje at overvge , prcis hvad Kommissionen gr for at opfylde de lfter , som den her har givet i dag ved sin formand .
Hvis reformerne ikke er gte , passende eller hurtige nok til at tage hjde for det , undersgelsesudvalget har henstillet , s vil min gruppe sammen med andre stille en mistillidsdagsorden til Kommissionen p et passende tidspunkt fr eller i november i r .
<P>
Endelig vil min gruppe ikke sttte den mistillidsdagsorden til Kommissionen , som Parlamentet har fet forelagt i dag .
Vi mener ikke , at det er en effektiv politisk strategi at udtrykke mistillid til Kommissionen , fr den har haft mulighed for at bringe orden i sit eget hus .
Vi er interesserede i et alvorligt forsg p reformer af hensyn til folkesundheden .
Desuden er vi overbevist om , at hvis en mistillidsdagsorden bliver vedtaget p dette tidspunkt , vil det simpelt hen fre til en institutionel krise , der vil vare i mnedsvis og ikke gre noget som helst for at styrke folkesundheden eller forbrugerbeskyttelsen p europisk niveau .
<P>
( Bifald ) Der er dem , der mener , at den offentlige opmrksomhed og det kaos , der ville ledsage en afskedigelse af Kommissionen , p en mde ville rense systemet .
Det mener min gruppe ikke .
At Kommissionens formand er kommet her i dag for at forelgge Parlamentet en pakke med reformer , som , hvis de bliver gennemfrt , vil gre en hel del for virkelig at rense systemet , er et udtryk for anerkendelse af dem , der har arbejdet s hrdt i undersgelsesudvalget , og er et udtryk for den effekt , som Parlamentet kan opn , hvis det tager sine befjelser alvorligt .
<P>
Undersgelsesudvalget har fundet fejlene og peget p de reformer , der er ndvendige for at gre ende p disse fejl .
Det er nu Parlamentets politiske ansvar at srge for , at disse reformer bliver gennemfrt fuldt ud , og det agter vi at gre .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Jeg vil frst og fremmest hylde formanden for undersgelsesudvalget , hr . Bge , ordfreren , hr .
Medina , og alle dette undersgelsesudvalgs medlemmer . Min gruppe vil stemme for beretningens konklusioner .
Beretningens beskrivelse af den drlige forvaltning under BSE-krisens hjdepunkt gr et strkt indtryk . Det var i perioden 1990-1994 .
I 1990 var det videnskabeligt bevist , at den smittebrende agens kan overfres fra en dyreart til en anden . Det burde have frt til en fremskyndelse af den videnskabelige forskning .
Fra ' 90 af mtte forskningens resultater ganske enkelt siges at vre elendige .
Mellem 1990 og ' 94 blev de veterinre BSE-inspektioner i Det Forenede Kongerige afbrudt .
I Medina-beretningen str der , at den davrende Kommissionen forsgte at skjule sandheden og at skyde Parlamentet afbrydelsen i skoene , mens det var en beslutning fra Kommissionens egen side , som gav efter for britisk pres .
I denne periode l den flles lovgivning om BSE fuldstndig stille , med n undtagelse : Forordningen vedrrende embryoer .
<P>
Mellem 1990 , formodentlig det ekstraordinre mde i Rdet den 6. og 7. juni 1990 om den frste BSE-krise , og 1994 , alts gennem fire r , fandt der ikke en eneste forhandling sted om BSE i Rdet . P trods af det konstaterede man i den periode 75 % af BSE-tilfldene i Det Forenede Kongerige .
Frankrig og Tyskland overvejede midt i ' 90 at bebude handelsmssige begrnsninger for britisk oksekd , men kommissren , hr . MacSharry , truede med at indklage dem for Domstolen .
I Medina-beretningen str der ogs , at der findes skriftlige beviser for , at den davrende Kommissionen stod i spidsen for en misinformationspolitik , ikke blot i forhold til den offentlige opinion , men at misinformationen ogs rakte helt ind i fllesskabsinstitutioners inderste . For hvis informationsstrmmen afbrydes , og Kommissionen ikke lngere udfrer sine opgaver og ikke foreslr lovgivning , sttes Rdet ogs ud af spillet .
Medina-beretningen peger p Det Forenede Kongeriges regering som den hovedansvarlige for BSE-krisen . I beretningen fastsls det seks gange , at efterflgende regeringer har overtrdt traktatens artikel 5 og har ngtet at holde sig til reglerne om loyalt og transparent samarbejde .
De ved , at traktatens artikel 5 omfatter princippet om gensidig loyalitet .
Men Rdet er ogs medansvarlig for passiviteten og forsinkelserne i bekmpelsen af epidemien i Det Forenede Kongerige , de fejlagtige beslutninger og den drlige koordinering af beskyttelsen af folkesundheden og misinformation af offentligheden .
<P>
Det er iflge undersgelsesudvalgets beretning ubestrideligt , at den tidligere Kommission i perioden 1990-94 med dens drlige forvaltning p BSE-krisens hjdepunkt ogs begik alvorlige fejl og forsmmelser , og at det politiske ansvar ligger hos kommissrerne , hr . MacSharry og hr .
Steichen .
<P>
Vi mener , at hr . Fischler m g ind i denne forhandling for at give svar p de to fejl , som Medina-beretningen tillgger ham .
Men som undersgelsesudvalget har besluttet , ligger de politiske konsekvenser i ndvendigheden af strukturelle , politiske og personalemssige beslutninger for at rette op p fortidens grove fejl og forsmmelser .
Kommissionens politiske ansvar ligger nu i gennemfrelsen af disse grundlggende reformer , for iflge Medina-beretningen tjener det undersgelsesudvalgets bestrbelser bedre end en ny kommissionssammenstning .
Vores gruppe bekrfter sledes sin tillid til , at Kommissionen kan gennemfre disse reformer .
Det haster for den at genoprette Den Europiske Unions trovrdighed ved at prioritere folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen frem for rent konomiske interesser .
<P>
Hvilken Doktor Faust havde nogensinde kunnet forestille sig stik imod en rhundredegammel tradition at fodre drvtyggere med kd- og benmel .
Hvordan har man nogensinde turdet tage risici med spdbrns kost .
Det er klart ppeget , at Kommissionen rder over et utvetydigt retsgrundlag for udvelse af sine befjelser inden for folkesundheden , artikel 129 , og forbrugerbeskyttelsen , artikel 129A .
Her ligger der en betydningsfuld opgave for regeringskonferencen .
Kommissionen skal p meget kort sigt fremstte forslag om etablering af en uafhngig enhed til  beskyttelse af folkesundheden  .
Man m g ind for indfrelse af den flles beslutningsprocedure i landbrugssprgsml .
Der m indfres et generelt forbud mod at fodre drvtyggere med kd- og benmel og mod at fodre dyr med slagteaffald fra syge dyr .
<P>
Hr. kommissionsformand , der skal trffes personrettede og disciplinre foranstaltninger i tilflde af , at tjenestemnd ikke optrder rigtigt .
De ansvarlige skal dmmes for deres fejl .
Vore medborgere vil ikke have forstelse for , at der ikke trffes strafferetlige foranstaltninger .
Vores politiske konklusion er alts : Vi er modstandere af mistillidsvotumet . Vi bekrfter vores tillid til , at Kommissionen gennemfrer disse reformer , men hvis reformerne ikke er gennemfrt inden for en rimelig tidsfrist og i hvert fald hen imod november i r , s vil vi blive tvunget til at opsige vores tillid til Kommissionen .
<P>
Hr. kommissionsformand , vi har sammen frt Maastricht-forhandlingerne om en ny traktat om Den Europiske Union . Allerede dengang konstaterede vi ufuldkommenhed .
Vi mtte acceptere et forlig , som vi nskede at forbedre p den kommende regeringskonference .
Vi har nu net et stade , hvor mange af vore medborgere ikke lngere nrer tillid til det , vi gr p europisk plan .
Den samfundsmssige nd , den nd , borgerne fler , nr de plages af arbejdslshed og ikke lngere ser nogen fremtid for deres brn ; den nd , de fler , nr de plages af internationalt organiseret kriminalitet , mafiaen , narkotika ; den nd , de flte , da hele deres sundhed stod p spil , m bibringe alle dem , som har et ansvar i Den Europiske Union , og som forbereder en ny traktat , en bevidsthed om , at ikke blot beslutningsprocedurerne , hvor vigtige de end er , skal ndres , men at der ogs skal gres et forsg p at trnge helt ind til problemernes kerne , de samfundsmssige problemer , som millioner af medborgere konfronteres med , den angst , de fler , og at der skal gives et svar p sprgsmlet om , hvad vi gr ved det .
Jeg hber , at denne BSE-tragedie har bibragt alle dem , som skal tage ansvaret for p ny at give Den Europiske Union et fortrstningsfuldt og menneskeligt ansigt , den bevidsthed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=118 NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne p vegne af Gruppen Union for Europa udtrykke min hjertelige lyknskning til ordfreren for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE , hr .
Medina Ortega , til dets formand , hr . Bge og til alle medlemmerne af dette udvalg for den ekstraordinre kvalitet af deres arbejde til trods for talrige og uacceptable hindringer , der er lagt , for gennemfrelsen af deres opgave .
<P>
Den beretning , som vi i dag har fet forelagt , er dokumenteret , prcis og objektiv og njes ikke med at konstatere de europiske institutioners alvorlige forsmmelser , men den bestrber sig meget ansvarligt p at foresl lsninger for at afhjlpe dem og sledes undg , at utlelige fejltagelser ikke varer ved .
Jeg vil endda sige , at medlemmerne af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg har gjort mere .
Efter at have hrt formanden , hr . Santer , har jeg en fornemmelse af , at de har udfrt et mirakel : Kommissionen var ramt af blindhed , og pludselig ser den klart det , der foregr i dens tjenester .
<P>
Det str alligevel fast , at den konstatering , som Det Midlertidige Undersgelsesudvalg er kommet med , er knusende for de europiske institutioners funktion i deres helhed .
Afslringen af sdanne forsmmelser berettiger til mistet tillid , som man konstaterer i dag hos vores medborgere over for de europiske institutioner .
Den totale og overvejede mangel p gennemsigtighed i behandlingen af de europiske sager gr det ikke lngere muligt for de demokratiske kontrolorganer , som parlamentsinstitutionen eller pressen udgr , at udve deres daglige arbejde .
<P>
Uklarheden , der er konsekvensen af denne manglende gennemsigtighed , gr det derimod muligt , at nationale eller private interesser fr overvgt over den generelle interesse og fllesskabsinteressen .
Disse interesser har faktisk bogstavelig talt koloniseret visse tjenester i Kommissionen eller endog disse ekstraordinre rdgivende videnskabelige komiteer med variabel geometri afhngigt af de srlige interesser , der her forsvares .
<P>
Endnu alvorligere viser den konstatering , der er gjort af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg , en faktisk frasigelse af deres ansvar hos de politiske organer , som Kommissionen og i et vist omfang Rdet . For Rdet handler det om uddelegeringer af befjelser , der faktisk er givet til forvaltningskomiteerne , der ikke har nogen politisk legitimitet , og for Kommissionen om dens manglende evne til at modst politisk pres fra visse medlemsstater .
<P>
Der er sledes ikke udfrt nogen veterinrkontrol af Kommissionen mellem 1990 og 1994 af de foranstaltninger , der er truffet af Det Forenede Kongerige til bekmpelse af BSE-epizootien , udelukkende med den begrundelse at det ville irritere myndighederne i dette land .
<P>
Endelig viser konstateringen , at der i ivrksttelsen af fllesskabspolitikkerne findes grzoner , hvor kompetencen til at handle er defineret drligt .
Det frer i sidste ende til , at hver institution sender ansvaret for at handle til en anden institution eller til medlemsstaterne , og det endelige resultat er en total passiv holdning i institutionerne .
<P>
Hvis vi vil genskabe de europiske borgeres tillid til Unionens institutioner , haster det med at reagere .
Skal det gres ved politisk med et jeblikkeligt mistillidsvotum at straffe den nuvrende Kommission - der helt sikkert brer sin del af ansvaret for de konstaterede forsmmelser , men meget mindre end de britiske myndigheder - eller den tidligere Kommission , hvis formand , man gerne ville have , var blevet hrt af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg .
<P>
Jeg mener selv , at hvis vi vil vre effektive , m vi krve af den nuvrende Kommission , at den meget hurtigt trffer de foranstaltninger , som Det Midlertidige Undersgelsesudvalg , der henhrer under den , har foreslet .
Det drejer sig frst og fremmest om at genetablere gennemsigtighed i udarbejdelsen af beslutningerne , hvilket er selve grundlaget for enhver demokratisk aktion .
Hvis Kommissionen ikke gr det inden for en rimelig frist , s m vi - og uden svaghed - irettestte den .
Vi m overveje forslagene om reorganisation af tjenesterne og hringsog inspektionsprocedurerne , der er forelagt af formanden , hr . Santer , som et tegn p god vilje , der br bekrftes .
<P>
Men derudover mener jeg , at Det Midlertidige Undersgelsesudvalgs beretning burde sendes til regeringskonferencen , sledes at medlemsstaternes reprsentanter drager alle konsekvenserne ud fra synspunktet om de europiske institutioners struktur og funktion .
<P>
Ville det ikke vre passende p omrder , der er s flsomme , som folkesundheden og - i morgen - personers sikkerhed , om det blev besluttet at gre den tredje sjle til et fllesskabsanliggende , at prcisere uden mindste tvetydighed , hvem , der gr hvad , for at fjerne de grzoner , der bruges som alibi til ikke at handle , nr det er ndvendigt ?
<P>
Er det fornuftigt at overfre kompetencer uden at sikre sig i forvejen , at de , der fr disse kompetencer , er i stand til at ptage sig dem .
Kan man garantere , at en Kommission sammensat af tredive medlemmer i perspektivet om fremtidige udvidelser vil vre i stand til at fungere i henhold til principperne om kollegialitet og uafhngighed over for de medlemsstater , der har underskrevet traktaten .
<P>
Det er p svarene p disse sprgsml , at man vil bedmme regeringerne i de medlemsstater , der snart str over for nationale valg , og de europiske parlamentsmedlemmer , der er kandidater til nste valg i 1999 .
<P>
Lad os , kre kolleger , f noget godt ud af de kommende mneder for at svare positivt p vores medborgeres bekymringer , hvor BSE-krisen har vist sig ekstraordinrt afslrende .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=119 NAME="Kofoed">
Fru formand , undersgelsesudvalgets beretning er nu forelagt , og dermed skal vi se , hvilke konsekvenser beretningen vil f .
Vi har allerede hrt reaktionen fra formanden for Kommissionen , hr . Santer , og det vil jeg vende tilbage til .
<P>
I 1986 var BSE-sygdommen helt ukendt .
Ingen vidste meget om den , men man mente , at den nok var af samme karakter som scrapie hos fr , og at sygdommen derfor ikke var smitsom og ikke kunne overfres til mennesker .
Det var udgangspunktet .
Men den 20. marts 1996 indrmmede den britiske regering , at det ikke kunne udelukkes , at den kunne overfres til mennesker .
Samtidig var der opstet en ny art af Creutzfeldt Jakob-sygdommen , som isr ramte unge mennesker .
Disse meddelelser skabte panik hos forbrugerne , og oksekdsmarkedet brd sammen .
Det er klart , at forbrugerne blev nervse , eftersom sygdommen - hvis den kunne overfres - frst viste sig efter 3-7 r .
Kommissionens hndtering var meget famlende , og Parlamentet var ikke tilfreds .
Derfor valgte man som forelbig lsning at nedstte dette undersgelsesudvalg for at prve , om dette nye udvalg med hjemmel i traktaten kunne bruges til virkelig at f klarlagt de problemer i Kommissionen , som man mente var ulste .
<P>
P Den Liberale Gruppes vegne kan jeg sige , at opgaven er lst af udvalget .
Den har medfrt meget strk , men berettiget , kritik af Kommissionen , som man kan lse yderligere om i beretningen .
Der er ogs en strk kritik af den britiske regering .
Det er isr uforsteligt , at den britiske regering , som i frste omgang traf de rigtige beslutninger , lod 5 r g , fr den implementerede dem .
Det er rsagen til , at BSE-sygdommen fik det omfang , den fik , og blev overfrt til Frankrig , Schweiz og Portugal .
Men det er ikke os , der skal vlte den britiske regering , det m andre gre .
<P>
Tilbage str sprgsmlet om , hvordan vi beskytter forbrugerne .
Jeg kan sige , at vore forslag om at adskille forbrugerbeskyttelsen og veterinrkontrollen er en rigtig lsning .
Jeg vil dog advare om , at den ikke er s let at gennemfre , fordi vi nemt kommer ind p subsidiaritetsprincippet , og det plejer nationalstaten at vrne kraftigt om .
Men jeg er tilhnger af , at man fr et overstatsligt organ , der kan kontrollere de nationale myndigheder og orientere dem om , hvad problemerne er .
<P>
Endelig kommer vi til sprgsmlet om tillid og ikke-tillid .
Parlamentet har vist , at det er den opgave voksen at kunne kontrollere Kommissionen .
Det har ogs magt til at afstte Kommissionen , hvis det mener , at den ikke gr det rigtigt .
Udvalgets arbejde viser , at vi har stillet Kommissionen nogle forslag , som vi gr ud fra , at den vil se p og lse ud fra de principper , som vi har foreslet .
Jeg kan nu konstatere , at Kommissionen er parat til at g langt og lngere , end jeg havde troet .
Nu vil det vise sig inden efterret , hvor langt den i praksis kan komme .
Ellers har vi det vben i artikel 144 , at vi kan stille et mistillidsvotum nr som helst efter sommerferien , hvis Kommissionen ikke lever op til , hvad den selv har sagt , og til de nsker , som vi har formuleret .
S jeg konstaterer , at Parlamentet har fet en vsentlig magt , og den bruges , men den skal bruges fornuftigt .
Man skal ikke misbruge en stor magt , man har fet .
Man skal bruge den med omhu , og det tror jeg , at man vil gre til efterret , hvis Kommissionen ikke lever op til sine egne formuleringer .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , medlemmerne i vores gruppe har underskrevet mistillidsvotummet efter at vre blevet bekendt med undersgelsesudvalgets konklusioner .
Men jeg kan forsikre Dem , fru formand - og jeg kan forsikre Europa-Kommissionen - at der har ikke vret noget a priori i forbindelse med dette mistillidsvotum . Hr .
Medinas beretning tydeliggr det alvorlige politiske og administrative ansvar , som frst og fremmest den britiske regering med Rdets eftergivenhed , men ogs Europa-Kommissionen , har pdraget sig svel i Delors-perioden som under hr . Santers nuvrende formandskab .
<P>
Beretningen giver ikke mulighed for tvivl .
Der har vret tale om en katastrofal forvaltning fra Kommissionens side af det alvorlige problem med kogalskaben , som har udviklet sig til en krise med uoverskuelige sundhedsmssige , sociale og konomiske konsekvenser .
Man gr Kommissionen ansvarlig for at have tillagt de konomiske og politiske interesser strre vgt end beskyttelsen af menneskers sundhed og deres beskyttelse som forbrugere .
Den tidligere Kommission garanterede ikke veterinrkontrollen , og det er en kendt sag , at den ikke gennemfrte de ndvendige inspektioner i Det Forenede Kongerige fra maj 1990 til juni 1994 .
<P>
Hvad angr den nuvrende Kommission , drejer det sig om en uacceptabel ophvelse af embargoen p gelatiner og Kommissionens nske om at skjule sandheden eller at overdrage sit ansvar til Europa-Parlamentet , da man besluttede at gennemfre undersgelsen .
Det er srligt alvorligt , at Europa-Kommissionens fejl og forsmmelser har indvirket p menneskers sundhed , p kvgavlen og p Fllesskabets budget , som i vidt omfang ikke kan afhjlpes .
<P>
Af disse grunde opfylder vi den meget pinefulde forpligtelse , det er at indgive dette forslag om mistillidsvotum .
Europa-Parlamentet br gre sin pligt og udve sine kontrolbefjelser i henhold til traktaten .
Den britiske regering kontrolleres af Underhuset .
Europa-Kommissionen skal vre ansvarlig over for Parlamentet , sledes - som vi har bedt om utallige gange - at dets kompetencer kan ges , selv om vi ikke en gang har opnet at udve de kompetencer , vi allerede har .
<P>
Det fremgr af undersgelsesudvalgets konklusioner , hvor bydende ndvendigt det er med et mistillidsvotum , som krver , at man drages til ansvar for det , der ikke er blevet gennemfrt , og det , der er blevet drligt gennemfrt i lbet af syv rs forvaltning , i henhold til Europa-Kommissionens principper om kontinuitet og kollegialitet , selv om der er tale om specifikke og mere alvorlige handlinger fra de efterflgende landbrugskommissrers side .
<P>
P nuvrende tidspunkt br vi politisk fordmme de ting , der er sket i fortiden , den umiddelbare fortid , inden vi kommer med henstillinger til fremtiden eller tager s positivt imod hr . Santers tale , som snarere forekom at vre en optimistisk indsttelsestale .
<P>
Vi respekterer de gode hensigter hos dem , der blander fortid og fremtid sammen i deres beslutninger og annoncerer eventuelle mistillidsvota inden for et par mneder - man har sagt , det bliver til november - men vi er strkt uenige i deres fremgangsmde , som ikke lever op til Parlamentets grundlggende kontrolfunktion og til prioriteringen af et mistillidsvotum uden betingelser og uden indgriben .
<P>
I demokratiet bestemmer flertallet , men mindretallet kan have ret .
Vores ret baseres ikke kun p korrekte parlamentariske procedurer eller Parlamentets ufravigelige forpligtelser .
Vi nsker , at vores ret skal hve sig over konjunkturbestemte begrundelser og partidiscipliner og basere sig p det , at vi er parlamentsmedlemmer eller , hvilket er det samme , reprsentanter og forkmpere for sundheden og interesserne hos de europiske borgere , der har valgt os .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en klassisk stning :  Venner af Platon , men strre venner af sandheden  .
EuropaParlamentet br vre en ven af Kommissionen , men en strre ven af sandheden og af de europiske borgere .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , undersgelsesudvalget har gjort sit arbejde .
Jeg vil gerne rette en udtrykkelig tak til formanden , hr . Reimer Bge , og til ordfreren , hr .
Medina , for det gode arbejde , de har prsteret . Vi har haft et godt klima i undersgelsesudvalget .
Alle krfter har vret sat ind p at f sandheden frem i lyset , og den beretning , vi har forelagt , giver ogs udtryk herfor .
<P>
Da vi tog fat p arbejdet , var vi nsten mllse i betragtning af , hvad der her mdte os .
Hr . Santer , De siger , man kunne den gang endnu ikke vide , hvor farlig denne BSE-sygdom var .
Hvis man endnu ikke vidste det den gang , s havde man ikke skullet trffe nogen forholdsregler , s skulle man have sagt : Vi ved det ikke eller vi vurderer det anderledes .
Men det gjorde man jo ikke .
Man traf forholdsregler , man gennemfrte bare ikke disse forholdsregler .
Man ignorerede forbuddet mod anvendelse af animalsk mel som foder .
<P>
Hvad skete der ?
Indtil 1995 er animalsk mel blevet anvendt som foder .
Man m g ud fra , at alle syge ker er get igennem kredslbet animalsk mel og anvendelse som foder en gang til . Af BSE-truede dyr er der kommet 700.000 , en million , halvanden million i den menneskelige ernring - man ved ikke hvor mange .
Man har sagt til os : Vi har ikke haft nogen ressourcer til at foretage inspektioner .
<P>
Endelig har det vist sig , at mellem 1990 og 1994 er der foretaget 37 inspektioner i Storbritannien ; kun BSE var strget af checklisten , dvs. i Storbritannien blev der undersgt for kdkvalitet , men ikke lngere for BSE .
Man har jensynligt i Kommissionen bevidst forlagt en undersgelsesrapport fra 1990 , der giver oplysninger om skandalse forhold i Storbritanniens slagtehuse ; den er ikke net frem til den politiske ledelse .
Vi har indtil dato ikke kunnet klarlgge , hvor i systemet den er blevet hngende .
<P>
Man har forsgt at bringe forskere i miskredit , man har latterliggjort mindretalsvota , man har instrumentaliseret WTO .
Jeg behver ikke opremse det i detaljer .
De kender undersgelsesberetningen - det er i hvert fald utroligt .
Og alt det begrunder et forslag om mistillidsvotum til Kommissionen .
<P>
Nr vi nu siger , vi ikke nsker at trkke dette forslag om mistillidsvotum igennem nu , s har det ogs noget at gre med , hr . Santer , at vi ved : De er mester i at afgive meddelelser !
De har holdt en strlende tale i dag , og det er lidt vanskeligt at sende Dem ud i den kolde sne efter denne tale .
Budskabet hrer vi ganske vist , men vi mangler troen .
Vi nsker ikke ord , men derimod handlinger .
Derfor har diskussionen i undersgelsesudvalget om dette forslag til mistillidsvotum vret temmelig lang og temmelig intensiv . Og jeg stillede s forslag om et betinget forslag om mistillidsvotum .
<P>
Vi gik ud fra , at De i dag siger : Det interesserer os ikke .
S ville vi have indgivet forslag om mistillidsvotum nu ; stemmerne foreligger , og vi har indsamlet underskrifter fra den ndvendige tiendedel af Parlamentets medlemmer .
Det stod os klart , at De ville give en masse lfter ; alts giver vi Dem et rs prvetid , og s vil vi se , hvad der bliver indfriet af disse krav .
De har behandlet dem grundigt i dag , og jeg m sige , jeg er forbavset over den medgrlighed , men ogs den bestemthed , hvormed De bebuder reformer .
Hvis de gennemfres , s vil der ikke blive indgivet forslag om mistillidsvotum i december , det er temmelig klart .
Hvis de ikke gennemfres , s vil vi stille forslag om dette mistillidsvotum .
<P>
Hr .
Santer , tag ikke fejl ! De kan ikke som tidligere njes med at udsge Dem de lkre sager her fra Parlamentet , gre , hvad der passer Dem , og det , der ikke passer Dem , bliver lagt ad acta .
Europa-Parlamentet har som flge af dette undersgelsesudvalg fet en ny selvbevidsthed .
Efter BSE er der i Europa ikke lngere noget , der er , som det var .
Vi vil tale med i sundhedssprgsml , vi vil tale med i ernringssprgsml og ogs i landbrugssprgsml .
Vi vil ikke mere tillade , at en arrogance i administrationen , der endnu eksisterer , og som De politisk endnu er formand for , nemlig denne Kommission , mener , at den ikke behver at tage hensyn til EuropaParlamentets forslag og initiativer .
Hvis Europa-Parlamentets forslag var blevet gennemfrt , ville vi have haft flles beslutningsprocedure i den periode , hvor disse syge ker havde hjkonjunktur , s havde vi ikke haft denne BSE-krise i det nuvrende omfang .
Vi ville hjst sandsynligt ikke have vret ndt til i en sdan grad at analyse de flger , der muligvis forestr os .
<P>
Derfor siger jeg : Det glder afgjort om , at vi udnytter denne krise til at komme fremad , til at give EuropaParlamentet de befjelser , det har brug for til at gennemfre en lovgivningsmssig kontrol af administrationen , til at drive Kommissionen p rette vej .
Hr . Santer , jeg er srlig taknemmelig over , at De har sagt , vi skal principielt give os i kast med en ndring af landbrugspolitikken .
Det har altid vret vores krav .
Hvis vi gr fremad ad denne vej , s vil vi ikke opleve den nste krise , men derimod gre noget godt for Europas befolkning og lse p vores lektie og ptage os vores politiske ansvar !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , hr. kommissionsformand , da Parlamentet trods strk modstand nedsatte et Midlertidigt Undersgelsesudvalg om denne sag , troede jeg ikke , at de afslrede kendsgerninger ville vre s alvorlige .
Den endelige beretning , der er et fremragende arbejde , er knusende .
Og jeg bemrker , at de taler , der er blevet holdt siden eftermiddagens start , har alle vret yderst strenge .
<P>
Hvad skal der gres ?
Vil handlingerne g hnd i hnd med ordene ?
Hvad kan Parlamentet beslutte under disse omstndigheder , der vedrrer den menneskelige sundhed , og som viser til hvilke vildfarelser et konomisk system kan n , der foretrkker profit til skade for enhver anden betragtning ?
Jeg reagerer mske strkere end andre , for , da jeg var forbrugerminister i mit land mellem 1981 og 1984 , var jeg mrket af tragedier , der var mindre alvorlige , men lignede dem i dag .
<P>
Vi nsker at straffe de hovedansvarlige , der er - det viser beretningen - Rdet og visse regeringer , og isr den britiske regering .
Men traktaten giver os desvrre ikke noget middel til at straffe en medlemsstats regering .
Vi har ikke mere kompetence til at anlgge civile sager eller straffesager mod personer , der formodes skyldige .
Det er kun ofrene eller deres familie , der kan gre det .
<P>
Men vi har et politisk middel , at give Kommissionen et mistillidsvotum , s snart beretningen viser , at den ogs har beget alvorlige fejl .
Dette opsigtsvkkende strke vben skaber frygt .
S vender man sig mod et betinget mistillidsvotum eller et mistillidsvotum med udsttelse .
Det er rigtigt , at jeg godkender de henstillinger , som Parlamentet bestrber sig p at formulere for at forbedre Kommissionens funktion .
<P>
Men tillad mig at sige , at formlen med det betingede mistillidsvotum p en gang gr for langt og ikke langt nok .
For langt i den betydning , at Europa-Parlamentet vil presse sine henstillinger , indtil de trnger ind i Kommissionens kompetencer ved at lade den konstante trussel om mistillidsvotum hnge tungt .
Ikke langt nok , for man kan frygte , at mange tilhngere af denne formel i virkeligheden aldrig vil stemme for mistillidsvotummet .
<P>
Desuden vedrrer det betingede mistillidsvotum kun Kommissionens fremtidige adfrd og ikke de begivenheder , der er sket .
Men beretningen viser hvilke fejl , der er beget , herunder en ubestridelig drlig organisation af tjenesterne .
For vrigt viser de reformer , som De selv , hr. kommissionsformand , har sat i gang , og som gr i den rigtige retning til fordel for forbrugerkommissren , derimod hvor drligt organiserede kontrollerne var .
<P>
Beretningen viser ogs de skader , der er sket i Kommissionen ved denne kultur , ved disse produktorienterede ideer udelukkende centreret omkring markedet , og som stiller beskyttelsen af forbrugernes sundhed i baggrunden .
<P>
Til slut , hr. kommissionsformand , fordi vi nsker nogle strke europiske institutioner , nsker vi ogs , at disse institutioner er politisk ansvarlige .
De to ting hnger sammen .
<P>
Hr. formand , Deres tilstelser , Deres lfter om reformer , Deres forpligtelser kan ikke vre tilstrkkelige .
Der skal en strkere politisk bevgelse til for at fordrive tidligere fejl .
For os er Kommissionen ikke et s skrbeligt organ , at det risikerer at g i stykker i en politisk krise .
Vi ved derimod , at myndigheden , trovrdigheden i offentligheden og tilliden er meget strre , nr institutionen erkender sine fejl og ptager sig sit ansvar fuldt ud , herunder ansvaret for den periode , der gik forud for det nye holds overtagelse af funktionerne .
Det er helt klart , at denne ndvendighed med at ptage sig sit ansvar ogs glder Parlamentet , der i denne sag burde stemme for et mistillidsvotum , ellers ser det ud til at modsige sig selv .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg har aldrig nogen sinde troet , at vi behvede et undersgelsesudvalg .
Det , jeg har hrt i dag , har desvrre vist mig , at det er korrekt .
Jeg har hrt p debatten , og mine vrste anelser er desvrre blevet bekrftet .
<P>
Der er ingen , der har nogen re af det nuvrende problem , ikke Det Forenede Kongeriges regering og bestemt ikke hr . Hogg - jeg ville ikke et jeblik forsvare dem - ej heller Kommissionen og Rdet .
Ja , det er sandt , at der blev beget fejl .
Vi m lre af dem og sikre , at de aldrig sker igen .
Vi hjlper ingen - og bestemt ikke forbrugerne eller landbrugerne - ved at spidse situationen yderligere til og fremstte fantastiske udtalelser , der ikke kan bevises og som simpelt hen sigter mod at komme i avisernes overskrifter .
<P>
Bagklogskab er den hjeste form for visdom .
Vi kan alle sidde her i dag og vre eksperter og ikke beg nogen fejl .
Jeg er enig med udvalgets formand , nr han siger , at vi n gang for alle m gre ende p BSE .
BSE m udslettes , men det vil tage tid .
Vi har for nylig set andre udbrud i andre lande .
<P>
Jeg vil gerne henvende n bemrkning til hr . Santer , fordi han her i dag sagde - og jeg mener , at det er vigtigt , at han fremsatte denne udtalelse - at han nskede et bedre milj og hjere standarder for kontrol med fdevarer .
Det er jeg alt sammen enig i , men vil han sikre , at de fdevarer , der bliver importeret til Den Europiske Union , bliver af samme hje standard ?
Vil han ogs sikre , at landbrugerne i Den Europiske Union ikke fr hnderne bundet p ryggen , mens andre rundt om i verden fr lov til at producere det , vi ikke m producere p samme mde ?
Hvis man nsker hje normer , s m man sikre , at de er universelle , og dt over hele linjen .
<P>
Det er ogs uheldigt i dag , at fru Green har besluttet at gre denne meget vigtige debat til noget partipolitisk .
Jeg glder mig over hendes anerkendelse af den hje standard i Nordirland .
Jeg glder mig over , at hun har sagt , at vore landbrugere er blevet behandlet uretfrdigt , for der burde aldrig have vret noget forbud mod deres produkter .
Jeg nrer ingen tvivl om , at hr . Fischler vil lgge sig dette meget p sinde .
Jeg vil ikke drive sognepolitik i dag , men jeg er sikker p , at fru Green ikke ville ngte noget lille politisk parti nogetsteds retten til at n det bedst mulige for sine egne , vel , fru Green ?
<P>
M jeg yderligere sige til fru Green , at hun br se p tallene igen , for de tal , jeg s her til morgen , viste , at hr . Blair tabte med 13 stemmer .
Der er ni medlemmer af de nordirske unionister i Underhuset , og mske skulle hr . Blair have mobiliseret alle sine Labour-medlemmer , hvis han gerne ville vinde .
<P>
M jeg ogs afslutningsvis sige til fru Green , at nogle af hendes tidligere partiledere ogs har vret meget generse over for mit parti , da de havde drftelser med dem .
Og jeg nrer ingen tvivl om , at de kommer tilbage engang i fremtiden , hvis situationen skulle opst .
Mange tak , fru formand , for Deres tlmodighed , og jeg vil gerne gre det helt klart , at jeg ikke p nogen mde vil sttte nogen mistillidsdagsorden rettet mod Kommissionen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , efter 167.000 oksers dd - et virkeligt blodbad - smitte af 800.000 okser gennem fdekderne , over tyve selvmord hos producenterne , dd , delagt hjerne hos omkring tyve unge mennesker , efter seks mneders undersgelse og to timers forhandling er det , der fremgr , selvretfrdighed , der siver ud overalt .
Og forklaringen , mske den eneste , er den messiaslre , der er bag alt dette .
<P>
Hvad konstaterer man ?
Frst en selvretfrdighed , almindeligt hykleri !
Hykleri frst og fremmest om det civilretlige ansvar , for der er i sidste ende nogen , der har fremstillet dette benmel !
Det er ikke faldet ned fra himlen , som reprsentanten for den britiske regering fortalte os .
Og denne nogen er brdrene Mulder i Storbritannien .
Man taler ikke om det , undtagen mske hr . Medina Ortega , der siger et eller andet sted , at der er nogen tvivl .
Der er nogen , der har importeret dette benmel i Frankrig eller nogle !
Ogs her kunne man gennem tolddokumenterne have fundet dem .
Man kender navnene : Caillot , Glon , men man taler ikke om det .
<P>
Den britiske regering har ladet st til . Den har ladet ting passere .
Den har ladet folk eksportere . Den har ladet folk forgifte !
Og man vil give erstatning p grundlag af solidaritet aldrig p grundlag af ansvar ; de uskyldshvide briter vil ikke betale , ikke engang for deres internationale ansvar .
De har ikke engang rene hnder .
<P>
Selvretfrdighed med hensyn til det politiske ansvar .
Jeg er enig med Dem , hr . Santer , De er ikke helt alene .
Gud vre lovet , har De nogle medskyldige , fordi , hvis De ikke havde gjort noget , havde Ministerrdet heller ikke gjort noget !
Og Europa-Parlamentet , hvad har det gjort ?
Hr . Happart advarede det i nogle sprgsml til Parlamentet !
Den 11. september 1990 sagde jeg selv til hr . MacSharry , at der var risiko for zoonose , at smittekilden ville forlade Storbritannien og n til Europa , at det var ndvendigt at tage nogle forebyggende foranstaltninger !
Parlamentet vidste det . Hr .
Vasco Garcia havde udarbejdet en betnkning , og Parlamentet sagde intet , gjorde intet !
P den anden side er mediemagten ikke skredet til handling i seks r .
Notatet af Castille , som avisen Libration offentliggjorde i 1996 , blev allerede publiceret i 1990 i forbrugermagasinet Que choisir ( Hvad skal man vlge ) .
Men hvorfor skulle de i sidste ende alle tie ?
Hvad skjulte De ?
Hvorfor , fru Bonino , som man ville sige i Italien , hvorfor l ' omerta ?
<P>
Ja , forklaringen er messiaslren !
I den europiske oplysningsfjendske sekt , i de religise eurofderalisters sekt er det lige som hos Jehovas vidner .
De unge dr af den atypiske Creutzfeldt-Jakob-sygdom , men man tier !
Man tav fra 1990 til 1994 , fordi Messias , det indre marked , Maastricht-traktaten ville komme .
Men hvis den franske offentlighed i 1992 havde vidst , at kerne spiste fr , og at de spiste smittede ker , ville den franske prsident have klynket forgves over sin prostata , Maastricht-traktaten ville aldrig vre kommet igennem ved folkeafstemningen den 20. september 1992 !
<P>
Det er det , man har beskyttet .
Og hvad beskytter man i dag ? Hr .
Martens , jeg har lyttet til Dem , De har et umdeligt talent , men til hvilken nytte ?
De sagde til os , at man endnu engang skulle tie , fordi det er den flles valuta , der str p spil .
Man har ladet forgifte i det indre markeds navn , i Maastricht-traktatens navn , og man fortstter nu i den flles valutas navn !
<P>
Hr . Santer tog en vadmelsdragt p med et blte af britisk oksekd .
Han kom , mens han trk p benet .
Han sagde til os , at han var ydmyg , at han bad om undskyldning , ja , men der er ogs den gensplejsede majs .
Der glemte De at tage vadmelsdragten p .
Ulykken har ikke nyttet .
Man fortstter med de samme fejltagelser .
Mistillidsvotummet ville vre det mindste , man kunne gre .
<P>
Kre kolleger , det , der str p spil nu , er Europa-Parlamentets trovrdighed og legitimitet .
Hvis De ikke vil forst det , laver De Deres egen ulykke lige som alle de religise .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , hr. kommissionsformand , den 16. juli 1996 blev hr . Santer efter anmodning fra Europa-Parlamentet ndsaget til at fremstte en erklring p Kommissionens vegne om BSE-sagen .
Han forsgte at berolige , mens vi stod over for det samme udtryk for en fundamental vilje til misinformation og uklarhed hos Kommissionens tjenester , uanset om det var hos de tidligere kommissrer eller den nuvrende kommissr .
<P>
Man m ganske vist medgive hr . Santer , at han s beslutsomt erklrede , at den menneskelige sundhed var et absolut krav .
Man mtte i virkeligheden vente p Parlamentets minutise undersgelse for at tvinge Kommissionen til at handle .
Hr . Santer erklrede s , som han erklrer det nu , at han personligt vil involvere sig i denne sag .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at det m lykkes for ham , men man skal ikke skjule den dybe mistillid , der har bredt sig i Parlamentet svel som i offentligheden med hensyn til Kommissionens evne til at sl bak .
<P>
Den omhandlede beretning afslrer en virkelig bestyrtende administration hos hovedaktrerne i det indre marked : Den britiske regering , Kommissionen , men ogs Rdet .
Lsning af den m anbefales i vid udstrkning som en borgerinstruktionsmanual for fremtidige europiske borgere .
Den illustrerer faktisk fremragende , at det store indre marked , som man har lovprist , kan give anledning til de vrste sidespor , hvis markedet er den eneste reguleringsmekanisme , og hvis der ikke anvendes regler , der vedrrer forbrugerens sundhed eller beskyttelsen .
<P>
Lad mig af denne beretning og denne undersgelse drage fire konklusioner .
For det frste er selve eksistensen af dette dokument en uafvendelig kendsgerning svel for Kommissionen som for Rdet og for regeringen i Det Forenede Kongerige .
Offentligheden skal have at vide , igen og igen , at Europa-Parlamentets undersgelsesret og den mde , som den er blevet udvet p , er et fremskridt for det europiske demokrati .
Det er beviset p , at gennemsigtighed kan trnge igennem over for det europiske og nationale bureaukratis uigennemsigtighed .
Det er beviset p , at det europiske folks valgte reprsentanter kan gennemtrumfe sandheden over for aflukkede og arrogante systemer .
<P>
Anden konklusion : Man m ikke skjule den frygtelige sandhed , som fremgr af denne beretning .
Ja , profit og konomisk logik har vret fremherskende p bekostning af forbrugernes sundhed , fordi de politiske aktrer , den britiske regering , kommissrerne og Ministerrdet har nsket det sdan .
At omvlte denne logik vil blive frygtelig svrt .
Der skal stort mod , megen energi til , hr . Santer , for at n hertil .
De skal navnlig sttte Dem til de europiske politiske krfter , der ikke kun har ordene  profit  ,  deregulering  eller  liberalisering  i munden , men dem , der nsker et fremgangsrigt Europa med respekt for menneskets og naturens vrdier .
<P>
For det tredje ser jeg her et antal parlamentsmedlemmer , der benytter sig af BSE-krisen til at ville delgge Maastrichts Europa .
Fra det yderste venstre til det yderste hjre er der mange , der nsker at drage fordel af denne sag for at skubbe Europa ud i en krise , der vil svkke det varigt og endeligt , og som vil give anledning til , at nationalismen igen kommer til magten , standsning af den konomiske og politiske integration , derefter med tiden nye modstninger mellem de europiske nationer og den endelige svkkelse af Europa .
Den socialistiske gruppe giver ikke efter for dette spil .
Den accepterer ikke mistillidsvotummet , fordi det er selve ngtelsen af viljen til reform .
Vi nsker at give hr . Santer og Kommissionen samt Rdet lejlighed til at gennemse deres kopi .
Om nogle mneder vil man kunne vurdere , hvad de har sat i gang .
<P>
Fjerde konklusion : Offentligheden har uden tvivl ret til at sprge sig selv , hvordan Europa-Parlamentet vil omstte Det Midlertidige Undersgelsesudvalgs forsg .
Med andre ord ; Hvilke pressionsmidler har den parlamentariske institution over for de hovedansvarlige ?
Det er naturligvis allerfrst ndvendigt , at det over for de nationale regeringer er de nationale parlamenter , der ptager sig deres ansvar .
Men ogs medlemsstaterne skal for eksempel ophre med at beskytte deres hjtstende europiske embedsmnd , der kommer fra deres nationale administration .
Hvis lederen af Kommissionen ikke i sidste ende kan handle efter sit eget hoved over for disse embedsmnd for at tjene Fllesskabets interesser , vil det aldrig vre muligt at gennemtvinge en anden logik .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg har selv tillid til , at det vil lykkes for Dem .
Jeg ved ikke , om det er tilstrkkeligt , at De engagerer Dem selv med hele Deres vgt .
De m finde nogle solide allierede i Kommissionen .
Man kan kun nske , at formanden for Kommissionen fr succes hermed ; i modsat fald vil Kommissionen miste anseelse og svkkes og f frre befjelser .
Det er der ingen , der har interesse i .
S fortst , hr . Santer !
Tv ikke med at sl hrdt denne gang !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Fru formand , kre kolleger , kre kolleger , det , vi drfter i dag , er ikke et af de mange politiske eller tekniske problemer af strre eller mindre betydning , som vi normalt beskftiger os med , men et forhold , som nsten med sikkerhed hidtil har kostet 16 personer livet , og har ligget til grund for den frste store krise p det interne marked siden dets indfrelse .
<P>
Heroverfor nytter det ikke med taktiske politiske overvejelser eller forsvar af ens eget parti . Der er alene tale om , at vi m gre alt for at f sandheden frem og for at undg , at disse forhold kan gentage sig , og alene handle efter vor egen samvittighed .
Dette har vret det princip , der har inspireret undersgelsesudvalgets arbejde , og de resultater , der forelgges Parlamentet i dag , brer vidnesbyrd herom .
<P>
Den grundlggende betragtning , jeg finder at burde at anlgge p baggrund af disse resultater , er , at bde Det Forenede Kongerige og Kommissionen og Rdet som de hovedansvarlige for det , der er sket , i det vsentlige har givet handelsmssige interesser fortrin frem for dyrs og srlig menneskers sundhed .
<P>
Det , vi har set , gr det klart , at der m ske en radikal ndring i behandlingen af disse kriser .
I Det Forenede Kongerige er denne ndring frst begyndt at tegne sig positivt her p det sidste , og nu er det Den Europiske Unions tur .
Der m ivrksttes en ndring af organisationsstrukturerne inden for de kompetente generaldirektorater . Vi er derfor positivt indstillet over for hensigten til at oprette n enhed for beskyttelsen af den offentlige sundhed , der skal udfre funktioner , som tidligere var henlagt til forskellige ansvarlige administrative instanser , som p ingen mde arbejdede sammen .
<P>
Samtidig skal der jeblikkelig ske en styrkelse af veterinrtjenesten ved at tillgge den noget , den ikke har haft fr , nemlig en konstant funktionsdygtighed og en tilstrkkelig uafhngighed .
P samme mde skal der ske en styrkelse af den videnskabelige forskning i BSE og varianten Creutzfeldt-Jakobs sygdom , hvortil Den Europiske Union hidtil kun har ydet et meget lille bidrag .
<P>
Jeg hber desuden , at der straks vil blive foretaget en fuldstndig revision af komitologien om forndent med involvering af regeringskonferencen .
Dette vil for fremtiden sikre en mere gennemsigtig og effektiv forvaltning , som er ndvendig for , at Europas borgere kan genvinde tilliden til deres institutioner .
<P>
Endelig m der for p ny at stte gang i oksekdsmarkedet og konkret berolige forbrugerne straks foretages det ndvendige med henblik p indfrelsen af en obligatorisk mrkning , der gr det muligt for alle at konstatere oprindelsen og kvaliteten af det oksekd , de kber .
<P>
Alle de initiativer , jeg hidtil har nsket , er genstand for de reformer , der i dag er lovet af formanden for Kommissionen , og dette giver os anledning til forhbninger .
Men nr jeg nu kommer nrmere ind p indholdet af beretningen vedrrende Kommissionens ansvar , str det klart , at denne ikke har vret i stand til , eller vrre , ikke har villet gribe ind over for denne krise i tide .
<P>
Ganske vist kan vi ikke tilbagekalde tilliden til den siddende Kommission , fordi den alene delvis brer et ansvar , der for strstedelen falder p de foregende Kommissioner , men det str lige s fast , at vi ved faststtelse af en bestemt tidsfrist kan plgge den at sl ind p en reformpolitik og en politik til afhjlpning , dersom ikke ogs denne nsker at gre sig skyldig i de samme forhold som de foregende og mange andre med Det Forenede Kongerige i spidsen , der har behandlet denne krise uforsvarligt .
<P>
Med kravet til Kommissionen om at flge de henstillinger , der er givet af Undersgelsesudvalget og med truslen om politiske reaktioner , dersom den ikke retter sig efter disse henstillinger , nsker vi ikke at svkke tilliden til fllesskabssystemet , men tvrtimod at styrke den .
En mere gennemsigtig Kommission og et mere gennemsigtigt Rd , der er mere lydhr over for borgernes krav og varetagelsen af beskyttelsen af dem , og som er mere frigjort fra pression udvet af lobbyer og nationale regeringer samt et Parlament , der demokratisk overvger de vrige institutioners virke , kan kun vre det solide fundament for det Europa , vi nsker .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , den , der tager ordet efter to timers forhandlinger , har et problem med klart at sige noget nyt .
Jeg vil forsge p at gre dette ved at give udtryk for skuffelse , formentlig ikke blot personlig , men ogs hos mange andre kolleger i Undersgelsesudvalget over , at vi ikke har hrt den , der mske kunne vre det vigtigste vidne om og ansvarlige for begivenhederne i den nre og fjernere fortid .
Jeg hentyder herved til den tidligere formand for Kommissionen , Jacques Delors , som nogle af os meget gerne ville have hrt .
Sprgsmlet om hans indkaldelse blev sat under afstemning , og vi tabte denne som forslagsstillere med kun syv stemmer mod seks .
Jeg mener , at mange af de afklaringer , vi nsker i dag og krver af den nuvrende Kommission kunne vre opnet ved at hre denne fremtrdende personlighed , som man mske af overdrevet respekt ikke har villet inddrage .
<P>
Nr ansvaret er klarlagt og begivenhedsforlbet fastlagt , har jeg ved at tage ordet s sent mulighed for direkte at pege mod fremtiden og fremstte nogle konkrete forslag .
Hr. kommissionsformand , jeg krver derfor frst og fremmest , at De bringer traktatens artikel 169 i anvendelse , hvorefter den Kommission , De er formand for , i form af en passende bde kan krve , at Det Forenede Kongerige erstatter den skade , der er forvoldt de vrige medlemsstater , en form for erstatning , som jeg hber ikke blot bliver symbolsk , og som skal gives Europas borgere .
Jeg anmoder Dem om at gre disse bekendt med indholdet af traktatens artikel 215 , der viser borgerne , hvorledes de kan anlgge sag mod Kommissionen og de vrige institutioner med pstand om erstatning af de skader , de mener at have lidt p grund af de europiske institutioners mangelfulde funktion .
<P>
Jeg tror , at denne tilkendegivelse fra Kommissionen vil kunne gre det forsteligt for borgerne , at man vil rde bod p skaden .
Jeg finder endelig , at selvom nogle krver blod her og nu , interesserer det i hjere grad mange at blive bekendt med de foreliggende forslag om at forsge at rde bod p disse .
<P>
Man ville sledes n til en mere passende og moderat anvendelse af artikel 175 , i henhold til hvilken EuropaParlamentet i tilflde af forsmmelighed kan anlgge sag mod Kommissionen og endda kan gre dette , fordi Kommissionen ikke har krvet artikel 169 bragt i anvendelse .
<P>
Dette indebrer klart og udelukker ikke - jeg har udtrykkeligt spurgt juridisk tjeneste - en eventuel anvendelse af artikel 144 .
Vi er i UPE-Gruppen gunstigt indstillet over for en udskydelse af mistillidsvotumet ogs af praktiske grunde .
At sende Kommissionen hjem ville , sledes som det er sagt flere gange her i salen , ogs vre en mde , hvorp man kunne hindre den i straks og konkret at ivrkstte beslutningsfasen i hr . Ortegas beretning .
Vi nsker omgende indgriben , og vi sprger os selv , hvorledes dette kunne ske uden en funktionsdygtig Kommission .
<P>
Nu ser jeg kommissren , fru Bonino , direkte i jnene .
Det er Dem , der skal varetage den offentlige sundhed , og jeg misunder Dem ikke denne opgave !
<P>
Jeg anmoder de europiske institutioner om at vise mod til beslutsomt og med alle videnskabelige oplysninger , der er til rdighed , at tage fat p emnet beskyttelsen af den offentlige sundhed .
Man m frst og fremmest forsge p at besvare et grundlggende sprgsml , nemlig hvilken rsagssammenhng findes der mellem BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom i dens gamle og nye form ?
<P>
I begyndelsen af undersgelsen , for ca. seks mneder siden , syntes videnskabsmndenes svar at vre et makabert slogan formuleret af Pontius Pilatus , nemlig  Der findes ikke sikre beviser for , at sygdommen kan overfres til mennesker , men der findes heller ikke beviser for det modsatte  .
Godt , eller rettere skidt !
Efter seks mneders arbejde gr vidnesbyrdene fra nogle f modige videnskabsmnd det muligt for os at korrigere denne dom , s nogenlunde som flger :  Der findes ikke sikre beviser for , at den gamle form for Creutzfeldt-Jakobs sygdom stammer fra EBS-epidemien , men mistanken vokser efter eksperimenter med vertikal og horisontal overfrsel mellem dyrearterne  .
Denne mistanke vokser srlig over for den nye form af sygdommen , som i lbet af f mneder har krvet 15 menneskeliv , nemlig 14 i Det Forenede Kongerige og t i Frankrig .
Er der alene tale om statistiske tilfldigheder ?
Det tror vi ikke p !
Og dette s meget mere som denne mistanke vokser , nr vi ser p de ldre statistikker .
I de sidste fem r er der i Den Europiske Union sket godt 302 ddsfald som flge af denne sygdom i  den gamle form  alene i Det Forenede Kongerige imod et gennemsnit p 30-50 tilflde p fllesskabsplan .
Er der her tale om endnu en tilfldighed ?
Ej her heller tror jeg , at det blot er statistikken , der tager fejl .
<P>
Denne forskning skal sledes sttes i gang omgende , og vi vil i morgen stemme herfor .
Vi vil stemme for en bld mistillidserklring , eller i overmorgen , torsdag , for en mistillidserklring med krav om jeblikkelig afgang .
<P>
Jeg tillader mig at erindre om , at vi , hvilken beslutning vi end trffer , m vre bevidste om , at de europiske borgeres valg vil afhnge af denne i mindst 15 r .
Fru formand , dette er nemlig den frygteligt lange inkubationstid , som videnskabsmndene har angivet , frend man kan pvise virkningerne af en eventuel smitte med BSE i form af Creutzfeldt-Jakobs sygdom af tusinder og atter tusinder af europiske borgere , og ikke blot britiske !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Fru formand , jeg er helt sikker p , at en mistillidsafstemning nu mod den siddende Kommission vil vre helt forkert .
Det ville vre forgves , i og med at de skyldige befinder sig andre steder og gr lngere tilbage i tiden .
Nr det er sagt , og nr vi har hrt den tale , Kommissionens formand har holdt i dag , s m vi sige , at hvis det er udelukket , s br dommen over denne Kommission udsttes til en anden gang , hvis de krav , der er blevet stillet i beretningen , bliver opfyldt .
Hvis Parlamentet beslutter sig for denne blde lsning , m vi flge det op , hvis de ml , vi stter , ikke bliver opfyldt .
<P>
En af de ting , der srlig har slet mig under denne hring , er situationen mellem 1990 og 1994 , da BSE-krisen var p sit hjeste .
Det Forenede Kongeriges regering vedtog den rigtige lovgivning i god tro , men forsmte s at sikre sig , at den blev ordentlig gennemfrt .
Herudover forsmte Kommissionen at undersge , om disse regler blev gennemfrt .
Det er virkelig ironisk , at mens der fandt inspektion sted i lande uden for Den Europiske Union for at sikre , at de importerede produkter var i orden , havde vi et strre problem og en strre sundhedsrisiko med vore egne dyr her i Den Europiske Union .
<P>
En af de andre ting , det srlig er get ud over , er regeringens trovrdighed .
I Det Forenede Kongerige har vi i mange , mange r fet forsikringer fra videnskabsmndene om , at der ikke var nogen risiko for menneskers sundhed , og s blev der meget pludselig vendt op og ned p det .
Der skulle heller ikke vre nogen risiko for overfrsel til kalve , men ogs det blev ndret , og hvad vi har nu , er mangel p tillid hos forbrugerne og befolkningen i almindelighed til , hvad regeringen fortller os og til det videnskabelige materiale , der bliver fremlagt for offentligheden .
<P>
Det bekymrer mig srlig , at Douglas Hogg ikke kom til udvalget for at fremlgge sin opfattelse .
Det var et tegn , der af mine egne vlgere blev fortolket som fejhed .
Man kunne ikke se , han reprsenterede den britiske regerings synspunkter tilstrkkeligt , og det s ud som om , han indirekte sagde :  Jeg er skyldig  .
<P>
Jeg er bekymret over , at der stadig rapporteres alt for lidt fra andre steder i Den Europiske Union , og vi m sikre os , at dette ses som et europisk problem og ikke bare et britisk .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne lyknske Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , hr .
Medina , beretningens ordfrer , hr . Bge , formand for undersgelsesudvalget , og alle de kolleger , med hvem jeg har haft fornjelsen at dele anstrengelser og mange arbejdstimer i undersgelsesudvalget om BSE .
<P>
Hr . Santer , Europa-Kommissionens alvorlige ansvar i forvaltningen af BSE og de risici , denne har udgjort for folkesundheden , str helt klart i undersgelsesudvalgets beretning .
Europa-Kommissionen gav afkald p sine lovgivende befjelser og sin kontrolfunktion i en stor del af den periode , hvor BSE udviklede sig , og lod politiske og konomiske interesser g forud for beskyttelsen af folkesundheden med alvorlige menneskelige , sociale og konomiske konsekvenser .
Derudover har Europa-Kommissionen , nr den har stet frem for undersgelsesudvalget , somme tider optrdt illoyalt ved at skjule oplysninger og ved flere lejligheder forhindre , at undersgelsesudvalget kunne gennemfre sit arbejde mere effektivt .
<P>
Det er yderst alvorligt , at Europa-Kommissionen oven i kbet har forsgt at give Europa-Parlamentet ansvaret .
Hr . Santer vil huske , da han stod frem for undersgelsesudvalget om BSE , og hele den debat , vi havde med ham i forbindelse med Parlamentets nej til bevillinger til forskning .
<P>
Europa-Kommissionen er en institution , og princippet om institutionernes kontinuitet gr den ansvarlig for alle sine handlinger , uanset sammenstningen af kommissrkollegiet .
Det hvdes , at ikke alle kommissrer har samme grad af ansvarlighed , men Europa-Kommissionens kollegiale beskaffenhed giver dens ansvar en kollektiv karakter .
<P>
Europa-Parlamentet br inden for det institutionelle spil krve ansvarlighed , og rede medlemmer , hvis De lser undersgelsesudvalgets beretning opmrksomt , kan De efter min mening ikke betnke Dem p at krve den strste politiske ansvarlighed af Kommissionen .
Omfanget af undersgelsesudvalgets henstillinger har vret en ndvendig flge af det ansvar , som Europa-Kommissionen , Rdet og naturligvis den britiske regering har pdraget sig .
<P>
Jeg mener kun , at en del af hr . Santers indlg har drejet sig om undersgelsesudvalgets henstillinger .
Men under alle omstndigheder vil jeg foran de rede medlemmer stille flgende sprgsml : Hr . Santer , hvorfor nu , hvorfor i sidste jeblik disse ndringer , disse foranstaltninger , administrative ndringer , vilje til gennemsigtighed og til at forbedre tingene ?
Hvorfor nu , hr . Santer , i betragtning af BSE-sagens alvor ?
Jeg er ikke i tvivl om , at undersgelsesudvalgets resultat samt pressionen i forbindelse med et eventuelt mistillidsvotum har haft indflydelse p , at Europa-Kommissionen nu kommer med disse forslag .
<P>
Jeg forsger ikke at bedmme den gode vilje hos flertallet i denne forsamling , som agter at indgive et nyt forslag om et uafgjort og betinget mistillidsvotum .
Jeg vil dog gerne - og min gruppe tilbyder forsamlingen sin assistance med henblik p en uddybning af undersgelsesudvalgets henstillinger og kravet om , at de flges - gre opmrksom p visse betingelser , der er forbundet med selve arten af mistillidsvotummet .
<P>
Man kan indgive forslag om et mistillidsvotum for at krve , at man drages til ansvar for ting , der er sket i fortiden .
Virkningerne af den fejlagtige forvaltning af BSE er uafvendelige , og konstateringen og alvoren af EuropaKommissionens ansvar i forvaltningen af BSE og de risici , dette har givet anledning til for folkesundheden , str helt klart i undersgelsesudvalgets beretning .
<P>
Jeg mener derfor , rede medlemmer , at dette er det grundlggende sprgsml .
Jeg tror , at ethvert andet valg , som denne forsamling trffer , vil fjerne problemet med at krve , at man drages til ansvar for det , der er sket i forbindelse med BSE .
Europa-Kommissionen br opfylde sin forpligtelse , ikke gennem pression om et mistillidsvotum eller andre tvangsmidler .
Derudover mener jeg ikke , det er Parlamentets opgave at etablere denne form for pression .
I denne sag br Parlamentet ikke komme med betragtninger om politisk hensigtsmssighed .
Hvis vi falder i den grft , rede medlemmer , vil vi gre os skyldige i den samme optrden , som EuropaKommissionen kritiseres for .
Over for s alvorligt et ansvar er Parlamentets eneste kontrolinstrument efter min mening et mistillidsvotum .
Derfor sttter min gruppe , at der indgives forslag om mistillidsvotum .
<P>
Hr . Santer , i slutningen af Deres indlg begik De et fejltrin ved at sige , at nu var det tid til at opbygge et sundhedens Europa .
Jeg mener , at dette fejltrin , hr . Santer , i al sin barskhed og med al tydelighed udtrykker det dilemma , vi debatterer : Der burde aldrig have vret tvivl om , at det grundlggende princip i den europiske opbygning var folkesundheden og varetagelsen af borgernes interesser .
Og derfor , hr . Santer , mener jeg , at der i dag skal foretages en velse , der gr ud p at gre det europiske politiske liv vrdigt ved at indgive en afskedsbegring .
Hvis De indgiver en afskedsbegring , og Rdet i morgen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg synes , at Parlamentet skal vide , at den britiske premierminister , John Major , for blot nogle f minutter siden i Underhuset som svar p et sprgsml om beretningen fra undersgelsesudvalget , som vi drfter her til eftermiddag , omtalte den som en masse  tosh  .
For dem , der ikke kender ordet , betyder dette fuldstndigt og totalt sludder .
S den britiske premierminister anser den beretning , som vi drfter her til eftermiddag , for at vre en masse sludder .
Nr hr . Nicholson anklager mig for at gre dette til partipolitik , s kan alle nu mske forst hvorfor .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Tillad mig at bruge et udtryk fra landbruget , navnlig da dette ord mg falder i betragtning af de prcise resultater : Det er i virkeligheden ogs den europiske offentligheds forventning , at vi fremmer de store ml i den europiske integration , men p samme mde tager mggreben frem og muger ud , hvor det er ndvendigt .
Det er ogs lige akkurat , hvad det drejer sig om i detaljer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , i betragtning af det sidste citat kan man kun hbe , at premierministerens politiske karriere en dag bliver begravet under denne mgbunke .
<P>
Hr. formand Santer , De har sagt her i dag : Hvor ville vi vre , hvis fornuften havde rdet i fortiden ?
Helt klart ville vi s leve i et mere demokratisk , i et mere socialt og i et mere kologisk Europa i stedet for i et tjleslst marked under et teknokratis regering .
<P>
Det er imidlertid ikke Europa-Parlamentets opgave at tage vemodig afsked med fornuften , men derimod gre den gldende ad rettens vej og straffe , hvis den tilsidesttes .
Hr. formand , har De virkelig behvet 16 dde , 23 selvmord blandt ruinerede landmnd i England ?
Har De virkelig behvet den ndvendige , men ikke desto mindre barbariske udryddelse af over en million kvg ?
Har De virkelig behvet et tab p 10 milliarder ecu til at konstatere en mangel p fornuft i EU ' s politik , til at opdage ndvendigheden af , at politikken tmmer konomiske interesser , til at tilgodese menneskets vrdighed ?
<P>
Men fornuften er ikke slet og ret holdt op med at rde i Europa , men det er mennesker p ansvarlige poster , der er holdt op med at vre fornuftige .
Ogs Kommissionen har prioriteret konomiske interesser og politiske hensyn hjere end fornuften .
Hvem , hr. formand , har da tvunget Kommissionen til imod al fornuft - og jeg citerer blot beretningen - at bagatellisere problemet BSE lige fra begyndelsen , til at prioritere oksekdsmarkedet hjere end den menneskelige sundhed , til at fre en misinformationspolitik , som , nr alt kommer til alt , har begrnset Fllesskabets evne til at lovgive , til at ignorere advarende stemmer fra forskere , til at tro blindt p industriens lobbyister ?
Hvem har tvunget Kommissionen til ineffektivitet , politisk svaghed , tilslringspolitik og obstruktion over for Parlamentet ?
Mske den kendsgerning , at ogs Kommissionen inderst inde har bekendt og forpligtet sig til en aggressiv neoliberalistisk ideologi ?
<P>
Dette diktatur fra konomiske interessers side over fornuften og over menneskets vrdighed , hersker det ikke over hele landbrugsomrdet ?
M vi ikke konstatere den samme holdning i den brutale gennemfrelse af konvergenskriterierne for Den Monetre Union , der tager eksploderende arbejdslshedstal , stigende fattigdom og sociale kriser med i kbet ?
M vi ikke konstatere den samme holdning i forbindelse med Kommissionens beslutning om at frigive gensplejset majs , med den samme ignorering af advarende rster , den samme slaveagtige lydighed over for industrien ?
M vi ikke konstatere den samme holdning i forbindelse med Kommissionens rolle p regeringskonferencen , hvor det netop ikke er kommet til energiske forslag om en omfattende demokratisering af EU , udvikling af et socialt omrde i Europa og en kologisk alliance ?
<P>
Tag ikke fejl , hr. formand : Nr De Grnne i dag foreslr et betinget mistillidsvotum , s er det ikke , fordi denne Kommission ikke havde fortjent mistilliden , men fordi der ikke var nogen udsigt til det ndvendige flertal , fordi en forkastelse af et sdant forslag om mistillidsvotum var blevet udlagt af Dem som en frifindelse , og fordi vi i et betinget forslag om mistillidsvotum ser en lille chance for at bne dren for fornuften , s den kan vende tilbage fra sit eksil til Den Europiske Unions politik .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , det er knusende for Det Forenede Kongerige og ogs for Rdet ; denne beretning giver ogs bevis for , at Kommissionen ved sin manglende handling og forsmmelighed er get det ultraliberale systems rinde , som ligger til grund for krisen , uden hensyn til dyresundheden og folkesundheden .
Der har vret dde mennesker i denne sag , og vi vil ikke umiddelbart vove at bruge vores retmssige befjelse til et mistillidsvotum !
Hvor mange dyr skal der sls ned ? Hvor mange ddsfald skal der endnu til , for at en umiddelbar indgivelse af et forslag til mistillidsvotum ikke lngere betragtes som gestikuleren med en uacceptabel foragt fra visse af vores kollegers side ?
<P>
Lad os ikke blande fortid og fremtid sammen .
Der er ikke noget at betnke sig p med et forslag til mistillidsvotum med forsinkelse .
Det , der er gjort , er gjort .
Vi m vre til stede p torsdag for klart at give Kommissionen et mistillidsvotum i dens institutionelle fortsttelse trods det pres , som nogle udsttes for .
Vi m ikke skuffe de europiske borgere , som vi reprsenterer i vores lande , i vores regioner , i vores valgkredse .
De forventer , at vi med mod og beslutsomhed forsvarer dem .
Vi m endnu ikke give dem anledning til at tvivle p den politiske klasse .
De skal kunne have tillid til os for stadig at tro p Europa .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Des Places">
Fru formand , hr. kommissionsformand , min klumme i dag med reference til det , De konstaterede i juli mned , vil nogle timer fra afstemningen om mistillidsvotummet , vre en elskvrdig klumme .
Hr. formand , prv at huske .
Den 16. juli truede Phillipe de Villiers efter gennemsyn af de elementer , han allerede sad inde med , Dem med indgivelse af et forslag til mistillidsvotum , hvis der ikke var et undersgelsesudvalg .
Samme dag blev Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om forvaltningen af BSE-krisen nedsat trods mange forbehold fra visse af vores kolleger .
Hvad kan vi i dag , hvor arbejdet er frdigt , konkludere ?
<P>
Hr. formand , ja , Kommissionen har beget alvorlige fejl i forvaltningen af BSE-sagen .
Den har altid prioriteret det indre marked .
Den har altid forsmt forbrugernes sundhed .
Desuden har den talt nedsttende om producenterne , der med rette var stolte af deres udvlgelser , og dmt de europiske skatteydere til at betale betydelige belb , der havde vret mere hensigtsmssige i andre beskftigelsesskabende sektorer .
Nr jeg siger , at Kommissionen har beget alvorlige fejl , tnker jeg naturligvis p de to Kommissioner : Den Kommission , der var under Jacques Delors ' ledelse og ogs Deres .
<P>
Det er rigtigt , at konklusionerne i vores kollega , hr . Medina Ortegas beretning er knusende for DelorsKommissionen , men jeg vil ogs gerne erindre om , at De selv i begyndelsen af juni 1996 gav tilladelse til at hve embargoen mod gelatine .
Da jeg personligt stillede Dem sprgsmlet , hr. formand , svarede De :  Beslutningen af 10. juni om ophvelse af embargoen mod gelatine blev truffet p visse betingelser  for derefter at prcisere , stadig iflge Deres eget udtryk :  Vi har sledes udvist stor forsigtighed i denne sag  .
<P>
Hr. formand , hvorfor har man skjult for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg , at ophvelsen af embargoen mod gelatine havde gjort det muligt at hve embargoen mod levnedsmidler , kosmetiske og farmaceutiske produkter fra Det Forenede Kongerige , der indeholder gelatine ?
Hvorfor , hr. formand , var det ndvendigt , at jeg skulle afvente pressens afslringer for at kende referatet af kommissrernes mde den 8. maj ?
Hvorfor , hr. formand , har Kommissionens tjenester udvist bevidst manglende gennemsigtighed over for Dette Midlertidige Undersgelsesudvalg ved at fralgge sig ansvaret , som det passede dem under hringerne .
S man skulle tro , at der ikke var nogen leder , der var tilstrkkelig frygtls til at gennemtvinge afskedigelse af dem , der ikke opfylder deres opgave .
<P>
Til slut , hr. formand , er De for fremtiden i stand til at hvde , at Det Europiske Agentur til vurdering af lgemidler , hvis hovedsde ligger i London , har evalueret risiciene for smitte af Creutzfeldt-Jakob-sygdommen gennem farmaceutiske produkter som vacciner , og at referatet af disse arbejder vil blive offentliggjort ?
Kan De sige os , om Kommissionen ptnker at ivrkstte foranstaltninger , der medfrer destruktion af risikoprodukter eller smittede produkter .
<P>
Med hensyn til undersgelsesudvalgets konklusioner nsker jeg at advare mine kolleger mod visse personers forsg p at drage fordel af denne institutionelle krise til at bringe den flles landbrugspolitik i ulykke .
Der er allerede nogle , der anmoder om Kommissionens sttte til at opn flles beslutningstagning i forbindelse med regeringskonferencen .
Til slut har De vedrrende forslaget til mistillidsvotum kunnet konstatere , hr. formand , at vores gruppe med et meget stort flertal har mod til at underskrive det .
Det siger sig selv , at vi vil stemme for det , hvilket , indtil det modsatte er bevist , er det samme som at udvise stort politisk ansvar .
Jeg vover at hbe , at vores og Deres ansvar vil forenes .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Fru formand , kre kolleger , delegationen fra Alleanza Nazionale godkender fuldt ud de konklusioner , vort Undersgelsesudvalg er net frem til .
Det er nemlig hvet over enhver tvivl , at Kommissionen har undervurderet epidemiens alvor og foretrukket markedsinteresserne frem for beskyttelsen af den offentlige sundhed , ikke har givet fortrin for den almene europiske interesse i forhold til den srlige britiske interesse og har behandlet konklusionerne af ekspertundersgelserne og de videnskabelige undersgelser ukorrekt ved ikke at omstte dem i de naturlige politiske afgrelser , der burde have vret truffet p grundlag af dem .
<P>
Vi erindrer om , at Kommissionen til trods for de alarmsignaler og de foresprgsler , der er fremkommet - og jeg husker en fra fru Muscardini i 1994 - ikke har villet eller kunnet give detaljerede oplysninger om markedet for benmel p selve det tidspunkt , hvor benmel blev ppeget som den agens , der fremkaldte BSE , og ikke har villet eller kunnet stte de oplysninger og de alarmsignaler , der ogs fremkom fra den europiske presse , i mulig forbindelse med den sygdom , der ramte kvget , og dennes overfrelse til mennesket , og har behandlet forbindelsen med de engelske politiske myndigheder og sundhedsmyndigheder p en i det mindste mistnkelig og mske mafia-agtig mde og vist sig utilladeligt srbar over for pression fra benmelsfabrikanter og oksekdsindustrien .
<P>
Men dette vedrrer Kommissionens tidligere adfrd og kun de store professorer fra Maastricht kunne have handlet vrre end denne Kommission .
Det alvorlige forhold er , at denne laden st til til trods for , at de nye kommissrer i ord havde givet udtryk for , at de stod fuldt til rdighed , i det mindste i visse henseender har handlet p samme mde som tjenestemnd og tjenestegrene i Kommissionen , der kun delvis har fremlagt krvede dokumenter og aflagt forklaringer , der i hjere grad tilsigtede at beskytte deres kollegers personlige stilling end at bringe sandheden for dagen .
<P>
Kre kolleger , i denne vanskelige situation stter vi vor trovrdighed p spil , trovrdigheden hos et europisk parlament , hvis befjelser , magt og reprsentative karakter enten er ukendte eller ikke agtes i fuldt omfang af Europas borgere .
Dersom den siddende Kommission - som naturligvis ikke har noget politisk ansvar for de handlinger , der kan tilskrives de tidligere kommissrer - ikke beslutsomt afstraffer de tjenestemnd , som ikke blot har gjort sig skyldige i uundskyldelige fejl og forstlige undertrykkelser i fortiden , men som indtil i dag har fremturet i en sammensvrgelse og dadelvrdig holdning , vil der blive rettet et meget hrdt politisk slag mod Europa-Parlamentet i den offentlige mening i Europa .
<P>
Delegationen fra Alleanza Nazionale fordmmer derfor den tidligere Kommissions adfrd og finder det uhensigtsmssigt og overdrevet at fremstte et mistillidsvotum til den siddende Kommission , men foreslr , at Europa-Parlamentet , dersom Kommissionen lader hnt om indholdet af hr . Medina Ortegas beretning , skal ivrkstte en rkke foranstaltninger , endog af obstruerende karakter , med henblik p at blokere og omforme Kommissionens befjelser p lovgivningsomrdet i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , medierne har ofte omtalt dagens emne som  affren om de gale ker  .
Dersom der er tale om en affre , vil jeg betegne denne som en stor og grim affre .
Jeg finder , at det i hj grad vil phvile Dem , kommissionsformand Santer , allerede i dag at lade os forst , om denne grimme affre skal blive en god begivenhed for Kommissionens fremtid .
Mere end s mange andre forhandlinger , der hyppigt foregr blandt og ofte alene er forstelige for de involverede parter , om sjlerne eller konvergensforholdene , er forhandlingen i dag lakmusprven p vor vilje til at give udtryk for de europiske borgeres bekymringer .
Jeg mener , at det afhnger af Dem , hr. kommissionsformand .
<P>
Jeg ved godt , at det strste ansvar phviler den tidligere Kommission , men De reprsenterer dog en institution , som fortstter dennes virke , og som i dag frst og fremmest med den alvor , der prger sdanne jeblikke , skal foretage en oprigtig selvransagelse i forbindelse med den adfrd , der er udvist p BSE-omrdet .
Jeg tager til efterretning , at De i dag for frste gang har talt om  fejl  ogs i forbindelse med Kommissionens adfrd .
Dette er i vrigt den ndvendige betingelse for trovrdigheden af de forslag for fremtiden , de nye forpligtelser , De har ptaget Dem , til at sende det klare budskab , som den offentlige mening i Europa forventer .
<P>
Jeg hrer til blandt dem , der vrdstter visse af Deres beslutninger vedrrende fremtiden .
De kan vre de indledende skridt , men tillad mig dog at give udtryk for alvorlig tvivl p to punkter .
Det frste er , at overgangen af kontrollen og komiteerne til GD XXIV ikke lser alle problemer , fordi forberedelsen af retsakterne stadig ligger i GD VI og GD III .
Der kan derfor meget vel vise sig alene at blive tale om en delvis justering og ikke om det radikale valg , som der burde vre tale om , og som allerede havde vret logisk pkrvet for nogle r siden p grundlag af sdvanlige principper for rigtig forvaltning .
Pointen er i det vsentlige at f at vide , ikke blot hvem der styrer udtalelserne , men hvem der anmoder om dem og bruger dem at have opnet dem .
Det andet forhold er , at tanken om grupper af kommissrer for den menneskelige sundhed og indfrelse af overkommissrer , hvor vrdsatte de end er , kun bruger den tid , de kan finde .
Vi har brug for en strk politisk styring af Kommissionen som helhed .
<P>
Kommissionsformand Santer , denne opgave phviler Dem og udelukkende Dem !
Derfor har De frie hnder til at handle , som De finder bedst .
Det , der betyder noget , er , at De er politisk ansvarlig for lsningen af denne opgave .
Det er Kommissionens bestandige uvildighed , der skal sikres .
Hndteringen af BSE har ogs under Deres ledelse , i det mindste for s vidt angr tilbagekaldelsen af embargoen p gelatine , vist , hvor skrbelig den upartiskhed , som er fastlagt i traktaten , er , og i hvor hj grad man har givet efter for den konservative britiske regerings pression under navnet Realpolitik i magtforholdet , selvom denne burde vre totalt bandlyst under Deres mder i Breydel .
<P>
De , der trkker forslaget til mistillidsvotum tilbage , har ret , nr de frygter risikoen for , at man ved at rette et slag mod Kommissionen , der er symbolet p det overnationale , giver for meget spillerum til regeringerne , der er ude af stand til at samarbejde .
Det ved vi noget om , vi , der har vret medlemmer af Undersgelsesudvalget , som en britisk minister ikke har villet nedvrdige sig til at mde for .
Men dette rsonnement str fast , dersom Kommissionen hver dag viser , at den er overnational , srlig i grundlggende sprgsml , hvor den ikke giver indrmmelser .
I modsat fald bliver vi skeptiske ved Europa .
Hvorfor opretholde hele dette apparat , dersom teknokratiet i Fllesskabet bjer sig , nr dette er hensigtsmssigt for at leve roligt ?
<P>
Hr . Ortegas fremragende beretning har vist , at det alvorligste ansvar phviler den britiske regering .
John Major har for nylig villet give vort gamle Europa en lektion ved over for det at ppege den overlegne karakter af hans lands samfundsmodel .
Det var tilstrkkeligt at erindre ham om denne grimme BSE-affre for at f ham til at forst , hvor meget hans samfundsmodel koster .
Der har ikke vret om en tilfldig begivenhed , men om en vild deregulation , der enormt har udhulet de offentlige veterinre tjenester og sundhedstjenester .
<P>
Men ogs Kommissionen har svigtet sin rolle , og dette er alvorligt , hr. kommissionsformand .
Jeg ser ikke nogen srlig formildende omstndighed vedrrende Kommissionens adfrd over for den britiske frkhed .
Det er derfor , jeg finder viljen til p den ene side i overdrevet omfang at forsvare kvaliteten af det virke , der er udfoldet af Deres kolleger i gr og i dag , uforenelig med viljen til at indfre trovrdige udviklinger og ndringer .
Vi kan ikke forvente , at der alene er tale om BSE .
Der er ogs tale om hele problematikken i forbindelse med gensplejsede planter , soja og majs .
At en af Deres kommissrer , hr. kommissionsformand , fordmmer forhastede beslutninger , kan ikke berolige de europiske forbrugere .
<P>
Og desuden er der hele problematikken i forbindelse med den flles landbrugspolitik , og endvidere problemet om Parlamentets medbestemmelsesret . Men problem nr .
1 er det , der vedrrer  beslutningstagningen  .
Der har vret bebudet for mange tilkendegivelser fra kommissr Fischler og for f afgrelser er blevet truffet ved flles beslutningstagning i overensstemmelse med disse bebudelser .
Vi har smukke dokumenter fra Madrid og Cork , men endnu er disse ikke ivrksat .
Tvrtimod har jeg faktisk en flelse af , at vi allerede s smt har begyndt tilbagetoget .
Vi m derfor fatte os klart .
Hvis vi ikke ofrer frre krfter p markedspolitikken , vil vi f vanskeligt ved at koncentrere os om andre prioriteter , som f.eks. miljet og beskyttelsen af forbrugernes sundhed .
Dette kan ikke erstattes af subsidiaritet .
Hvis vi kunstigt vil holde alt i live , risikerer vi , at volde skade ved at afskaffe det gamle uden at stte noget nyt i stedet .
<P>
Jeg vil sige min ven og kollega , Medina Ortega , tak for hans beretning .
Den er et dokument , der tjener som bevis for , at Europa-Parlamentet har kunnet forene demokratisk reprsentation og effektivitet i sit virke .
Det er nu det samlede Parlament , der skal srge for , at Undersgelsesudvalgets arbejde takket vre brugen af vore legitime kontrolbefjelser ikke bliver et blot smukt , men spildt vidnesbyrd !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Plumb">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Bge for den meget kompetente mde , han har ledet udvalgets mange mder p .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Medina Ortega for i sin beretning at have givet udtryk for de mange synspunkter , der blev fremfrt af udvalgets medlemmer , synspunkter , som vi for manges vedkommende har hrt gentaget i det uendelige i dagens lb .
Jeg m erklre mig uenig i mange af de ting , der er blevet fremfrt .
<P>
Desvrre var jeg af personlige grunde ikke til stede ved den sidste afstemning .
Formanden forstod min holdning .
Jeg ville have stemt imod beretningen , hvis jeg havde vret der .
Jeg har fremlagt en mindretalsudtalelse , som i kronologisk orden opregner de ting , der er gjort i Det Forenede Kongerige siden 1986 .
At gre dette efter at have vret medlem af udvalget ville normalt ikke vre min stil .
Mange medlemmer vil give mig ret i , at jeg prvede at overbevise inden for udvalget med argumenter og ndringsforslag .
Men i sidste instans blev jeg stillet over for en tekst , der var s snversynet i sin holdning , s fejlagtig i sine pstande , og , m man sige , s unfair i sin kritik af de bestrbelser , mit land har gjort sig p alle niveauer for at bekmpe BSE , at jeg flte , at jeg mtte rette alle disse misforstelser .
Jeg kan ikke opsummere den betnkning nu , for der er ikke tid nok , men der er et par ting , jeg gerne vil fremfre .
<P>
Lad mig fra begyndelsen erklre en personlig interesse i sagen .
Jeg er landmand , og mit kvg har lidt af BSE .
Jeg har derfor personlig set det handlingsprogram og den ildhu , hvormed videnskabsmnd og dyrlger har forsgt at vinde fuld forstelse for dette problem , og de foranstaltninger , der er blevet truffet for at bringe det under kontrol .
Man anerkender naturligvis den altafgrende faktor , sundhedstilstanden hos mennesker .
Fra 1989 til 1990 var formlet med de foranstaltninger , der blev truffet i mit land , at beskytte sundhedstilstanden hos mennesker .
Det br igen og igen understreges , at ingen videnskabsmand endnu har vret i stand til at fremfre et afgrende bevis for forbindelsen mellem BSE og den nye variant af Creutzfeld-Jakob-sygdommen .
<P>
Beretningen anerkender de pengebelb , der er brugt p forskning .
Hr . Medina har nvnt dette .
Der er ogs den dermed forbundne forskning og de belb , der er blevet stillet til rdighed for kdhygiejnetjenesten .
Som hr . Santer selv har erkendt , m der gres mere inden for hele forskningsomrdet .
Men den pstand , at man lagde hindringer i vejen for videnskabsmndene , stttes bestemt ikke af de vidnesbyrd , jeg har hrt , og at antyde , at der ikke blev gjort noget , eller at der blev gjort alt for lidt for at eliminere problemet fra vore landbrug , er en fornrmelse mod vore landbrugere .
Det er smuds , man kaster p den professionelle integritet hos alle dem , der deltager i udryddelsesprogrammet .
S den opfattelse , at der har vret en slags britisk sammensvrgelse inden for Kommissionen , er ren fantasi og uvrdig for en beretning fra Parlamentet .
<P>
Aldrig i landbrugets historie - og jeg har vret med temmelig lnge - er s mange sunde dyr blevet slet ned og p s kort tid .
Som vi ved , er der en yderligere udtynding p vej , og det bereder vejen for de fem ting , vi enedes om i Firenze .
Offentligheden kunne forvente at f fastslet kendsgerningerne p baggrund af udvalgets arbejde og en anerkendelse af effektiviteten af de trufne foranstaltninger .
Kritik af begede fejl er bestemt vigtig .
Det kan vi alle drage nytte af , og i den udstrkning anerkender vi dens betydning .
Men jeg beklager , at ikke flere medlemmer af udvalget flte sig i stand til at besge Storbritannien for at se omfanget af de fremskridt , der er sket , og de resultater , der er net , i de sidste ti mneder .
De , der kom , blev positivt pvirket af de foranstaltninger , de s i gang .
I dag glder jeg mig over det forslag , der er blevet stillet af Kommissionens formand , om at afholde en tvrdisciplinr konference , s at forbrugerne med tryghed kan se frem til de kvalitetsnormer , vi alle nsker at n , og til et Europa , der stter sundheden i hjsdet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , omsorg for folkesundheden m vre det altoverskyggende hensyn for alle , der har med fdevareindustrien at gre .
I denne forbindelse er grdejernes og forarbejdernes rolle afgrende .
Lovgivernes rolle og deres vedtagelse og gennemfrelse af lovgivning om fdevarer og folkesundhed er ogs centrale for en sikker fdevareindustri .
BSE-krisen er en katastrofe bde for forbrugerne og producenterne .
Tilliden hos forbrugerne til oksekd er den laveste nogen sinde , og forbrugerne forventer og fortjener noget bedre af os .
Undersgelsesudvalget har ydet et vigtigt bidrag til debatten , og i denne forbindelse m vi komplimentere ordfreren , formanden og udvalgets medlemmer .
<P>
Kollegerne fra min gruppe fra Irland vil ikke stemme for mistillid til Kommissionen .
Men sknt jeg er enig i den generelle tendens i kompromis-beslutningsforslaget , vil jeg gerne give udtryk for forbehold med hensyn til punkt 4 og 5 .
Jeg ville bestemt foretrkke , at hentydningerne til manipulation og skyld blev ndret .
Forbindelsen mellem kd og benmel og BSE er klart fastslet .
Gennemfrelsen af forbuddet er central for udryddelsen af BSE .
Hvad der er vigtigere , gennemfrelsen af et effektivt sporingsprogram for vejen fra producent til forbruger er af afgrende betydning for den generelle succes for vor kampagne for at genoprette forbrugernes tillid .
<P>
Det rejser sprgsmlet om sikker bortskaffelse af slagteriaffald fra kdforarbejdningssektoren .
Det har enorme miljmssige og omkostningsmssige konsekvenser .
I begyndelsen af debatten gik jeg ind for , at man straks gik i gang med et forskningsprogram angende sikker brug af dette materiale .
Jeg vil nu gentage denne opfordring .
<P>
Det glder mig at hre hr . Santer erkende , at Kommissionen har beget fejl .
Naturligvis blev der beget fejl .
Og der blev ogs beget fejl af Parlamentet .
Vi er alle mennesker , og vi hrer hjemme i menneskelige institutioner .
Det er min opfattelse , at ingen kommissr fra MacSharry til den nuvrende kommissr , hr . Fischler - og jeg inkluderer ogs Kommissionens embedsmnd - med forst ville sl ind p en kampagne for at bringe folkesundheden i fare .
Jeg har ikke hrt noget under denne debat , der fr mig til at skifte mening .
En bedmmelse af det , Kommissionen har gjort , m baseres p de omstndigheder , der hersker p ethvert givet tidspunkt .
Det er let at st p sidelinjen .
Det er let at vre bagklog .
Jeg mener , at alle vi , der gerne vil lse dette problem , nu har et stort ansvar for at arbejde sammen om at tilgodese forbrugernes og producenternes interesser .
Det er helt i orden , at vi har brugt tid p at se p baggrunden for denne krise .
Nu er det p tide at formulere en sammenhngende strategi for at tackle situationen med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs nske undersgelsesudvalget tillykke , men jeg vil ogs gerne udstrkke lyknskningerne til de nationale parlamenter , inklusive det britiske underhus , for alle de nationale parlamenter har ratificeret Maastricht-traktaten , som har muliggjort dette undersgelsesudvalg .
Jeg mener , vi kan konstatere , at intet nationalt undersgelsesudvalg havde kunnet opn , hvad dette europiske undersgelsesudvalg har opnet , ergo mener jeg , at det har vret en klar udvidelse af Parlamentets ndvendige befjelser .
Naturligvis sttter jeg ogs den opfattelse , at folkesundheden altid m komme fr markedets interesser .
Det er allerede sagt af alle : Der er beget mange fejl ; jeg mener ikke , det er rigtigt allerede nu at udtale et mistillidsvotum .
Det kan ske senere p ret , hvis det virkelig er ndvendigt .
<P>
Jeg er enig i det , Kommissionen har sagt om , at ansvaret altid skal vre klart adskilt mellem dem , der skaber politikken , og dem , der kontrollerer politikken .
Jeg byder hr . Santers planer velkommen , og vi imdeser de rigtige planer med stor interesse .
Jeg mener ogs , der skal forskes mere p europisk plan .
Tidligere - i tilfldet med BSE er det sket i for hj grad - foregik det udelukkende i Det Forenede Kongerige , og det risikerer at kaste et skr af ensidighed over tingene ved fortolkningen af resultaterne .
Jeg gr ogs ind for at fre en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter . Jeg hber blot , at den ekstra pris herfor ogs kommer landmndene til gode , for det er langtfra altid tilfldet .
<P>
Min sidste bemrkning er , at vi har set , at den lukkede beslutningsproces i Kommissionen , mellem Rdet og Kommissionen , i forvaltningskomiter og s videre ikke har vret tilstrkkelig til at undg den enorme krise inden for oksekdssektoren i Europa .
Den eneste opskrift er benhed , og det vil sige flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , konklusionerne fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg er knusende og ansvaret tydeligt pvist . Allerfrst ansvaret hos den britiske regering - med al respekt for Lord Plumb - der er get s langt som til kynisme og har eksporteret smittet benmel , der er forbudt p dets eget territorium .
Fabrikanternes ansvar , men ogs regeringernes .
For vrigt er Rdet ikke til stede i dag . Beretningen er et egentligt anklageskrift mod Kommissionen : Skdeslshed , forsmmelser , misinformation og navnlig klare og kyniske valg .
<P>
Hr . Santer , under hringen af Dem trak De Dem tilbage bag videnskabsmndene for at retfrdiggre Deres valg .
Som videnskabsmnd beslutter de ikke , og jeg citerer hr . Guy Debord :  For s vidt de deltager i beslutningsprocesserne , kan de kun pvirke dem ved at tilslutte sig en af klanerne eller ved at vinde tillid hos en af de politisk-bureaukratiske kliker , der skndes om magten og bruger videnskabelige og tekniske indsatser som emblemer og flag eller meget hyppigere har brug for  eksperter  for videnskabeligt at pynte p de valg , der allerede er truffet og ellers motiveret  .
<P>
Motiveringen af disse valg har Kommissionen tilstet . Jeg siger netop tilstet , for det drejer sig om en forbrydelse og mske en forbrydelse mod menneskeheden , hvis der skulle udbryde en epidemi om nogle r .
Denne motivering er indfrelsen af det indre marked .
Det har vret Kommissionens prioritering siden 1989 .
Dogmet med den fri bevgelighed af varer er blevet omdannet til den fri smitte af ker og mennesker .
<P>
Folkesundheden ? En bekymring , siger hr .
Santer til os. under sin hring . En foruroligelse for Kommissionen .
Nej , hr . Santer !
Folkesundheden er et ansvar , en pligt og som filosoffen Emmanuel Levinas sagde , ansvaret er svnlst , det udhuler de karakteristiske trk .
<P>
Derfor brugte vores gruppe de proceduremidler , den havde til rdighed og forelagde sammen med parlamentsmedlemmer fra andre grupper et forslag til mistillidsvotum .
Det er ndvendigt at indlede en revision af den flles landbrugspolitik ved at f den ud af den finansielle logik , der frer til overintensiv dyrkning , der er skadeligt for miljet og kvaliteten af produkterne .
Der m sttes en stopper for alle foranstaltningerne til liberalisering og deregulering i de offentlige tjenester p omrderne for sundhed og dyresundhed , og der m fastlgges en finansiering til at give ofrene erstatning og navnlig fortstte forskningen .
For den eneste mde , man kan give de syge erstatning , hr . Santer , er at kunne behandle dem en dag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr . Fischler , jeg har t minut tilbage , det vil jeg nu gerne tilegne Dem .
Det drejer sig om , at der skal indledes en anden landbrugspolitik , der styrker landbrugsmetoderne .
Sdan str der i undersgelsesberetningen , og hr . Santer har bekrftet det .
Nu vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at vi har nogle beslutninger i Parlamentet , f.eks. klvergrsbeslutningen vedrrende jordudtagning .
De ved , at babymad kun skal fremstilles af biologisk dyrkede produkter .
De ved , at Parlamentet ikke nsker genteknologi p omrdet biologiske levnedsmidler .
De kender Parlamentets holdning til gensplejset majs .
De ved , at vi desuden har diskussioner i forbindelse med ssdomstningsloven .
Alt i alt sttter De de social-kologiske tiltag for landbrugsomrdet ; derfor mener jeg , vi er ndt til at tage Parlamentets beslutninger alvorligt , og vi er ndt til at n frem til et samarbejde , ikke mindst i forbindelse med mlken .
Hvis vi gennem en reform igen kan klare at f kerne ud p marken , s gr tyren igen Lady Europa drgtig , det er jeg overbevist om !
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kogalskaben er en ti r lang kde af total sorglshed , af kriminel slaphed til fordel for stadig strre profit .
Den hovedskyldige er naturligvis Det Forenede Kongerige , som lod kd- og benmel producere under yderst betnkelige forhold .
Der blev truffet beslutninger p basis af partiske rd , p basis af undersgelser , som var bestilt af kdindustrien selv , som blev betalt af kdindustrien selv .
I sig selv ufatteligt , og Rdet s til .
Kommissionen tillod ogs i revis , at veterinre tilsyn med BSE slet ikke blev gennemfrt , men den nuvrende Kommission er ogs medansvarlig .
<P>
Ledende tjenestemnd erklrede , at der blev givet efter for politisk pres .
Undersgelsesudvalget blev sgar modarbejdet , og sandheden om gelatine blev ganske enkelt skjult .
<P>
De ansvarlige for den slags bommerter bliver i ethvert normalt demokrati sendt hjem .
Derfor skriver vi under p mistillidsvotumet , men den mest vidtgende tekst bliver der i frste omgang ikke stemt om p grund af diktatet fra de store grupper , og derfor er det ogs en parlamentarisk flugt . Jeg vil slutte med at sige , at hr .
Santer nu har aflagt offentligt skrifteml . Jeg hber blot , at dette offentlige skrifteml endelig bliver til virkelighed .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i undersgelsesudvalgets beretning rettes der alvorlige bebrejdelser mod den britiske regering og Kommissionen vedrrende BSE-politikken .
Stor opmrksomhed fra Kommissionens side p markedet , utilstrkkelig opmrksomhed p folkesundheden , manglende indhentning af uafhngige videnskabelige rd , lang tids bagatellisering af problemet og s videre .
Disse kendsgerninger m ganske vist frem for alt tillgges den foregende Kommission , men den nuvrende Kommission gr heller ikke fri .
Mens videnskabsmndene manede til forsigtighed , ophvede Kommissionen eksportforbuddet for gelatine , talg og sd fra britisk kvg .
Et mistillidsvotum er imidlertid ikke aktuelt efter vor mening . Det er let at fordmme bagefter .
<P>
Det afgrende er , om Kommissionen nu opfylder sit ansvar med hensyn til de rapporterede mangler .
Den bebudede reorganisering med indsttelse af et nyt koordinerende direktorat for forbrugerpolitik og folkesundhed er et skridt i den rigtige retning . Men ogs med hensyn til politikkens gennemsigtighed , forskningen og kontrollen i samarbejde med de nationale instanser skal der stadig ske store forbedringer .
<P>
Henstillingerne i Medina-beretningen er en glimrende ramme at afprve det i .
Men det er ikke alt , der str deri , som nyder vores sttte .
Plaidoyeren om at anvende den flles beslutningsprocedure p den flles landbrugspolitik vil udvide Parlamentets befjelser , men har intet med BSE-problematikken at gre .
Anbefalingen af at omstrukturere den flles landbrugspolitik ved at fremme ekstensive dyrkningsmetoder hrer heller ikke hjemme i oksekdssektoren .
En diskussion herom skal fres i en bredere ramme , hvor levnedsmiddelforsyningen , landbrugernes indkomst og miljbeskyttelsen ogs behandles .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , BSE-affren har kostet talrige menneskeliv og truet eller sgar delagt talrige kvgopdrtteres eksistens .
BSE-affren har opskrmt forbrugerne i hele Europa , og BSEaffren har kostet den europiske skatteyder milliarder af ecu .
BSE-undersgelsesudvalget , hvis fortrffelige arbejde jeg i denne forbindelse gerne vil udtale min store anerkendelse for , har i sin beretning pvist Storbritanniens forseelser over for Rdet og Kommissionen .
Undersgelsesberetningen dokumenterer dette med talrige eksempler .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke fortabe mig i detaljer fra undersgelsesberetningen . Den viser frst og fremmest de store mangler i Europas eksisterende koncept .
For mig drejer det sig alts om at pvise , at de konstaterede mangler er et symptom p en systemimmanent sygdom .
Det drejer sig om , at BSE-undersgelsesberetningen viser , at institutionsopbygningen , sdan som den er i dag , ikke kan fungere .
Det drejer sig om , at kontrolmekanismerme ikke fungerer , hvis der da overhovedet findes nogen .
<P>
Det drejer sig for mig om den kendsgerning , at Kommissionen de facto har ptaget sig den lovgivningsmssige kompetence uden nogen sinde at vre blevet legitimeret demokratisk af den europiske borger .
Det drejer sig for mig om , at kommissrerne og tjenestemndene i EU handler uden transparens , at de videregiver informationer vilkrligt eller slet ikke .
Og det drejer sig for mig om den kompetence , der flyder rundt som i en labyrint , sledes at ingen er kompetent , nr det kommer til stykket .
Det drejer sig endelig om det sprgsml , om der trods det forhold , at en undersgelsesberetning har konstateret alle disse fejl , er en realistisk mulighed for at drage Kommissionen og alle andre aktrer til politisk ansvar .
<P>
Jeg beklager dybt , at forslaget om mistillidsvotum til Kommissionen efter den nuvrende retsstilling ogs rammer kommissrer , der ikke er ansvarlige i sagen .
BSE-undersgelsesudvalgets resultater krver imidlertid konsekvenser .
Kun sdan kan Europa-Parlamentet leve op til sin krvede selvforstelse .
Af denne grund vil vi sttte forslaget om mistillidsvotum fra Jos Happart .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand !
Hr . Santer , De er blevet rost af en kollega , jeg stter pris p , for en modig tale .
Jeg m indrmme , jeg har bildt mig selv ind , at han har fet en tekst til sin tale fra Dem , som De ikke har givet mig .
Jeg har ogs lyttet omhyggeligt til , hvad De har sagt .
P baggrund af , at der fra i morgen i form af et mistillidsvotum forhbentlig hnger et damoklessvrd over Dem og Deres Kommission , fandt jeg , at det , De sagde , kun var ord .
Og De har heller ikke p noget sted sagt noget konkret . Det vil jeg gerne bevise for Dem ved hjlp af nogle eksempler :
<P>
De sagde f.eks. , at Kommissionens tjenester bliver omorganiseret , at personalet bliver opdelt p en anden mde , at der vil ske stillingsskift .
De sagde f.eks. : Der vil ogs ske rokeringer p ansvarlige poster i GD VI ( landbrug ) , nemlig af personer , som allerede var ansvarlige tidligere og har vret beskftiget indtil dato .
Har De lovet det ?
De har sagt , at budgetbevillingerne vil blive gennemget , for at fru Bonino ogs kan gre det arbejde , som hun sikkert vil gre p fremragende vis .
Hvad betyder gennemget ?
Hvordan skal hun gre det , nr De ikke her forsikrer os om , at : Budgetbevillingerne bliver stillet til rdighed !
<P>
De har et andet sted sagt - Undskyld , jeg har nu grebet ind i de kompetencer , formanden for Budgetudvalget har , og derfor trkker jeg denne stning tilbage med min udtrykkelige beklagelse , men De og hr . Samland ved , hvad jeg mener med den - vi har ikke brug for uforpligtende udtalelser , ud over en anden opgavefordeling har vi ogs brug for an anden fordeling af penge - cash !
- for at sige det tydeligt .
<P>
De har et andet sted sagt , at fru Bonino skal inddrages i lovgivningen .
Det finder jeg fremragende ! For ingenting fr De mere sttte hos mig !
Men har De f.eks. sagt , hvordan De har tnkt Dem at lse noget s banalt som konflikten om papiret med den fremtidige levnedsmiddelpolitik , som Kommissionen har bebudet for over et r siden , og som vi stadig venter p ? Og hvorfor venter vi p det ?
Fordi Deres forsamling ikke kan bestemme sig mellem hr . Bangemann , hr .
Fischler og fru Bonino . Jeg fortller Dem , hvordan De bestemmer Dem : Det kan De erklre her i dag , hr .
Santer .
Det hrer ind under fru Bonino ! Hun tager sig af forbrugerpolitik , hun reprsenterer forbrugernes interesser , mere end hr .
Fischler - undskyld , hr .
Fischler - hidtil har gjort , og i hvert fald mere , end hr . Bangemann gr .
Sdan , sig noget konkret om disse emner , hr . Santer !
<P>
De har sagt , det overvejes at oprette et levnedsmiddelagentur , et FDA .
Det har De allerede sagt flere gange .
De er et andet sted kommet med en lignende formulering : Det skal overvejes !
Jeg lytter jo temmelig opmrksomt til Dem , hr . Santer .
Det er ganske vist ikke altid en ren fornjelse , men jeg gr det alligevel .
De har allerede sagt det n gang et andet sted .
Gr det dog !
Gr det dog og sig s : Vi vil etablere et FDA , et Food and Drug Agency , eller et Food Agency !
S gr det dog !
Det har vi allerede krvet i lang tid her i Parlamentet .
De ved jo , at vi her i Parlamentet for det meste er lysr forud for Kommissionen . Sdan er det ogs i dette tilflde .
<P>
De har sagt et andet sted , at De p regeringskonferencen vil gre Deres indflydelse gldende for , at retsgrundlagene for landbrugsomrdet ndres , vk fra artikel 43 og hen til artikel 100 A , og De har sagt , at De vil gre Deres indflydelse gldende for , at der findes et selvstndigt retsgrundlag for sundhedspolitikken .
Jeg ved , at De kun kan f det igennem hos regeringscheferne med sttte ogs fra Deres forsamling og med sttte fra os .
De bedes frst overbevise Deres egen forsamling ! Overbevis hr .
Fischler om , at artikel 43 ikke er det rigtige retsgrundlag , og overbevis i vrigt ogs hr . Bangemann .
Frst og fremmest bedes De overbevise hr . Flynn om , at vi har brug for et selvstndigt retsgrundlag for sundhedspolitik .
For ved godkendelsen af Kommissionen svarede han i det relevante udvalg nej p mit sprgsml om , hvorvidt det er ndvendigt med et selvstndigt retsgrundlag .
Gr det , hr . Santer , og sig ogs helt konkret , hvad planer De har p disse punkter .
<P>
Sig ogs til mig , hr . Santer : Hvordan ptnker De at ndre den flles landbrugspolitik ?
Sig her p dette sted , at De vil gre Deres indflydelse gldende for , at subventioner principielt kun ydes for kvalitet og ikke lngere for kvantitet , at fra 1998 vil budgettet sammen med os og sammen med Rdet vre et andet .
Sig det !
Det er alt sammen konkrete ting , som De kunne sige .
Hvis De af hele denne liste bare havde sagt to ting , ville jeg vre beskeden og taknemmelig .
Men det har De ikke gjort .
Gr mig en tjeneste , hr . Santer : De har vret meget lavmlt her i plenum ; forsg dog at f en rigtig storm sat i gang , som virkelig fr klaret begreberne hos alle kommissrer i Deres hus , men ogs hos Ministerrdet .
Det er nemlig ndvendigt !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kommissrer , rede medlemmer . Frst og fremmest vil jeg lyknske formanden for vores udvalg , hr .
Bge , for det udfrte arbejde , og ordfreren , hr .
Medina , for at have fet en strlende beretning sikkert i havn .
<P>
Vi har i dag en lang politisk debat , som jeg anser for meget betydningsfuld , og hvor jeg vil forsge ikke at gentage hvad der allerede er blevet sagt i denne forsamling .
Den er betydningsfuld p grund af det vigtige emne , BSE , som man nsten ikke ved noget om , ligesom man heller ikke ved noget om den patogene agens eller om , hvordan denne overfres .
Den er betydningsfuld , fordi den er s usdvanlig her i Parlamentet , eftersom den nr ud til alle hjrner af Den Europiske Union , i og med den vedrrer menneskers sundhed , og dette er meget alvorligt .
Den er betydningsfuld p grund af dens udvikling lige fra nedsttelsen af undersgelsesudvalget til indgivelsen af det frste forslag om mistillidsvotum til Kommissionen p baggrund af de alvorlige kendsgerninger , der blev konstateret i undersgelsen .
Det er det frste forslag om mistillidsvotum , der er indgivet i dette Parlament , rede medlemmer , det er ikke for sjov .
<P>
Dette problem har tre tider : Fortid , nutid og fremtid , som jeg vil omtale .
Problemet har en fortid , hvor kendsgerningerne og de enkelte aktrers ansvar har stet helt klart . Det Forenede Kongerige som ophavsmand til problemet , Rdet med sin stiltiende sttte i Ministerrdene og Kommissionen som institution , der ikke kun overlod tingene til andre , men ogs undlod at gre , hvad det burde have gjort .
<P>
Problemet har en nr nutid , og her vil jeg tillade mig at vre mere konkret .
Vi leger med et emne , som vi nu ved , berrer menneskers sundhed , og her , rede medlemmer , hjlper det ikke med stiltiende sttte eller at undlade at handle eller vende blikket til den anden side , ej heller politiske slgtskaber .
Her br forpligtelsen til at sikre beskyttelsen af borgernes sundhed have frste prioritet .
Og de europiske institutioner , frst og fremmest Parlamentet , ville vre et drligt eksempel , og hvad der er vrre , vi ville gre drligt brug af det demokratiske mandat , vi har fet af vores vlgere , hvis vi ikke fordmmer hvad der er sket .
P dette punkt , de herrer kommissrer , hr. formand for Kommissionen , kan man krve meget af Kommissionen .
<P>
F.eks. i sagen omkring gelatiner - spgelsesdebatten , som hr . Bge kalder den - ser man endnu en gang , hvordan der trffes politiske beslutninger , som tilsidestter de videnskabelige komiter af grunde , der i bedste fald udelukkende er af konomisk art .
Men hvad der er endnu mere alvorligt , srlig alvorligt , er den uigennemsigtighed og mangel p samarbejde fra kommissrkollegiet og fra en af kommissrerne , som i dag , p dagen for afstemningen , stadig ikke har fremlagt al den dokumentation , hr . Bge har udbedt sig .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , dette er ikke den tidligere Kommissions ansvar .
Det er den nuvrende Kommissions ansvar og Deres ansvar .
Vi ved alle , hvordan kommissrkollegiet fungerer . Og hvis kollegiet ikke har overholdt den institutionelle aftale - og det har det ikke - som forpligter det til at fremlgge disse dokumenter , har det vret en tilfldighed eller p grund af andre ting .
Hvad enten det har vret tilfldigt eller ej , s er det uacceptabelt .
Nr kommissrkollegiet har handlet p denne mde i denne sag , hvad vil de rede medlemmer og unionsborgerne s ikke mene om den manglende koordination , manglende information , manglende kontrol og uigennemsigtighed , som hersker i DG VI , samt om demotivationen hos tjenestemndene , der ser ansvaret blive flyttet oppefra og ned og nedefra og op .
<P>
Kommissionen burde have gjort en gestus , burde have vret et eksempel p storhed , genersitet , opofrelse ved at ptage sig det politiske ansvar , individuelle ansvar , og lade institutionens interesser g forud for individuelle interesser .
For somme tider , hr. formand , skal man tabe en kamp for at vinde krigen .
Og krigen er i dette tilflde tilliden til de europiske institutioner , navnlig til Kommissionen , som med denne triste episode mister al den opsamlede tillid og legaliserer kritikerne af det europiske integrationsprojekt , som netop er vokset i antal p grund af Kommissionens manglende lydhrhed i nogle af de politikker , den har fremlagt .
<P>
Lav en konkret plan for fremtiden , der er trovrdig og mulig , der ikke er overfladisk : En virkelig omstrukturering .
<P>
At skifte generaldirektorat er ikke tilstrkkeligt .
Lad vre med at forge bureaukratiet .
Debatr planen med alle parter og forvent ikke mirakler eller individuelle redningsmnd .
Fr den ud i livet og krv , at andre gr det samme .
Dette er Deres udfordring , hr . Santer , og Deres ansvar .
Under alle omstndigheder vil Parlamentet gre god brug af Deres evner og af Deres ansvar , og det frste vil vre at krve , at forbrugernes sundhed er garanteret .
Det er det , alle unionsborgerne p nuvrende tidspunkt krver af Dem .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Tak , fru Redondo .
Jeg er som formand helt klar over , hvilken stor betydning denne debat har , og hvor vanskeligt det er at sammenfatte vores synspunkter p den korte tid , vi har til rdighed . Men jeg m bede Dem , med behrig parlamentarisk respekt , om s vidt muligt at holde Dem inden for den afsatte tid , for ellers vil det g ud over de andre indlg .
Jeg skal ikke vurdere vigtigheden af det , som bliver sagt af hvert enkelt medlem . Men jeg ser mig ndsaget til at bede Dem om at administrere Deres tid , og nr De hrer hammeren , ved De , at ansvaret ikke mere er formandens , men Deres .
<P>
Nr dette er sagt - og det er ikke specielt mntet p Dem , hr .
Rosado Fernandes - vil jeg give Dem ordet i 3 minutter .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. kommissr , hvis jeg ikke havde underskrevet det papir , som resulterede i et mistillidsvotum , kunne jeg nsten fristes til at bede Dem om undskyldning for de tonsvis af ord , som vi bombarderer Dem med .
Parlamentet er rent faktisk en ordfabrik !
Og heller ikke Kommissionen kan altid siges at vre et handlingens sted .
I den henseende minder dette sandhedens jeblik mig en del om , hvad man kan opleve i Spanien eller Portugal , der hnger en lugt af adrenalin i denne mdesal , hvor alle er bange for alle .
<P>
Jeg mener klart nok , at Kommissionen burde straffes , fordi den som et organ , der udgr fra regeringerne samtidig fungerer som Kommission-regering .
Den er selvflgelig ikke et folkevalgt organ .
Den burde vre traktaternes vogter og gre sit arbejde ordentligt .
Men der er allerede stillet for mange mistillidsvotummer .
Og der kunne ogs stilles et til Parlamentet , som har erstattet et grusomt system , som sigtede mod at drbe p lngere sigt med et mindre grusomt system , hvor der stilles et umiddelbart mistillidsvotum .
<P>
Der har hersket frygt i Parlamentet .
Man har pberbt sig argumenter : at der var et ledelsestomrum i Europa , at markedet prioriteredes frem for folkesundheden , og vi er alle klar over , at Kommissionen kunne have beskyttet markedet og den offentlige sundhed p samme tid .
Der er intet til hinder for at gre begge dele p samme tid .
<P>
Sandheden er , at der rent faktisk var tale om straffrihed , og det er der ogs i dag i hele Det Europiske Fllesskab , for jeg kan f.eks. ikke acceptere , at man har villet gre Det Forenede Kongerige til den eneste syndebuk .
Sandheden er , at de andre lande kunne have reageret !
Sandheden er , at Kommissionen kunne have reageret !
Sandheden er , at nr kommissionsmedlem MacSharry - som nu er under anklage - forhindrede landene i at indfre en blokade , kunne landene selv have gjort det .
Politisk fejhed eksisterer , og mod den er der intet at stille op .
Det er derfor , man mrker denne gennemtrngende lugt af adrenalin .
Det er , som om vi befinder os i en labyrint .
Jeg indrmmer , at jeg ikke selv ser nogen labyrint uden for min dr og ikke fler behov for en Ariane- trd til at lede mig ud , og naturligvis stemte jeg for et mistillidsvotum .
<P>
Efter min mening er det p tide , at Parlamentet lgger angsten p hylden og med den lugten af adrenalin .
Jeg ved , det er svrt .
For mit eget vedkommende er det mindre svrt , selv om jeg har megen sympati for mange af kommissionsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , et mistillidsvotum til Kommissionen er uhensigtsmssigt for jeblikket .
<P>
Dette forslag til mistillidsvotum er bde beklageligt og drligt for vores image , for Parlamentet ser sig sledes anbragt i en kmpes position over for Kommissionen , mens man allerede ved , at den ender med at skrumpe ind .
Desuden tager det fejl af hovedmlet .
<P>
Skurken i historien er egentlig ikke Kommissionen og bestemt ikke den nuvrende Kommission .
Beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg er for vrigt formel i den henseende .
<P>
Jeg har bestemt ikke til hensigt at minimere de alvorlige forsmmelser i Kommissionens tjenester i den periode , hvor den var under ledelse af Jacques Delors .
Men skurken i historien , det ved alle , er frst og fremmest en medlemsstats regering , som vi ikke har magt over .
Denne regering , der er ude i valgkamp , m glde sig over , at det er Kommissionen , der er p anklagebnken , og at dens misgerninger , der for vrigt er tydeligt dokumenterede , gr i glemmebogen .
I den retning er instrumentet med mistillidsvotum upassende , umdeholdent og overdrevet .
<P>
Kommissionen har for vrigt rdet bod p sin tidligere administration og ivrksat en hel rkke interne reformer , der i fremtiden skulle undg gentagelse af de fejl , der blev beget i administrationen og vurderingen af krisens alvor .
<P>
En institutions trovrdighed koster s meget , og jeg synes , at det er lykkedes for Parlamentet med dets kontrolopgave at f tingene til at bevge sig og stte dem p plads igen .
Jeg hber , hr. formand , at kravene om sundhed fremover under lignende omstndigheder vil vinde over enhver anden betragtning .
<P>
Denne erindring om rkkeflgen , hvad angr de prioriteter , der skal overholdes under alle omstndigheder , er en smuk sejr for Parlamentet , der har sejret over det essentielle .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , d ' herrer kommissrer , kre kolleger , ganske kort vil jeg sige , at indgivelse og vedtagelse af et mistillidsvotum til Kommissionen er den eneste logiske politiske konsekvens af Medina Ortegaberetningen .
<P>
Et mistillidsvotum er begrundet i bl.a. flgende forhold :
<P>
for det frste : konklusionerne og de fakta , der redegres for i undersgelsesudvalgets beretning , viser klart og uafviseligt Kommissionens politiske og administrative ansvar ;
<P>
for det andet : et mistillidsvotum er det eneste instrument , Parlamentet rder over til at krve Kommissionen til ansvar og til at gre dets befjelser til at kontrollere dennes virke trovrdige ;
<P>
for det tredje : da der phviler nogle af medlemsstaternes regeringer et klart politisk ansvar , navnlig den britiske , har kun deres institutioner befjelser til at handle ;
<P>
for det fjerde : det er uacceptabelt at straffe EU-tjenestemnd , der funktionelt og administrativt er ansvarlige for BSE-krisen uden samtidig at straffe den instans , der udstak retningslinjerne og gav dem ordrer ;
<P>
for det femte : da Kommissionen er et kollegialt organ , er det ikke muligt at stille et individuelt mistillidsvotum ;
<P>
for det sjette : ogs det nuvrende kommissrkollegiums ansvar er klart blevet pvist ;
<P>
for det syvende : indgivelsen og vedtagelsen af et mistillidsvotum kan demonstrere Europa-Parlamentets politiske uafhngighed i forhold til Kommissionen , regeringerne og nationale valgstrategier , og det kan bidrage til at ge Europa-Parlamentets politiske og offentlige trovrdighed og medlemmernes trovrdighed i deres respektive vlgeres jne .
<P>
Et mistillidsvotum er sledes den eneste politisk korrekte form , hvorunder man kan tilgodese ofrenes familier .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , der cirkulerer en temmelig grum vittighed i Westminster , der gr ud p , at den britiske regering forstr bogstaverne BSE som  blame someone else  ( kast skylden p de andre ) .
Hvordan kan nogen nre nogen som helst tillid til den nuvrende britiske regering ?
Frst og fremmest har vi hr . Hogg , der har boykottet det undersgelsesudvalg , Parlamentet har nedsat .
Han fr selskab af Michael Forsyth , minister for Skotland , der har boykottet Bruxelles i mange mneder .
Hans eneste bidrag var at forsge at nedlgge forbud mod anvendelsen af det europiske flag i Skotland p dagen for  Fred i Europa  .
Det er de mennesker , der beder os om at kaste skylden p Kommissionen og ikke p dem .
<P>
I gr sagde hr . Hogg , og jeg citerer :  Der er meget , der taler for Nordirland .
Vi har en srdeles god sag , og det vil jeg sige til Kommissionen  .
Samme dag sagde hans viceminister , Lord Lindsay , i Bruxelles :  Jeg bengter kategorisk , at der er truffet nogen srlig aftale for Nordirland  .
I dag hrer vi rygtevis , at der bliver brugt  9 , 4 mio i Nordirland .
Jeg vil gerne have disse detaljer bekrftet , hvis Kommissionen kender til dem .
<P>
For fem mneder siden havde samme Lord Lindsay den frkhed at fortlle de skotske landbrugere , at Skotland kan fre Det Forenede Kongerige ud af forbuddet mod oksekd .
En sdan uansvarlighed og s megen selvmodsigelse m man virkelig fre til protokols her i Parlamentet .
Det , jeg er mest optaget af , er , hvem der skal betale prisen for denne inkompetence ?
Det er naturligvis de oksekdseksporterende landbrugere , jeg reprsenterer i Aberdeenshire og Angus , og ogs de nordirske landbrugere .
De bliver gjort til syndebukke , og det er p tide , at vi dadler dem , der fortjener det .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , da hr . Paisley er fravrende , som det kan konstateres , vil jeg gerne sige , at dette er en vigtig dag for Parlamentet og for de institutioner , vi er ved at bygge op .
Bde udvalgets formand og ordfrere har levet op til begivenhedernes betydningsfuldhed .
Denne beretning er i dag i det britiske Underhus blevet beskrevet som  tosh  ( sludder ) af vor premierminister .
Jeg ville forst  tosh  som et infantilt ukvemsord , der ikke har nogen plads i vore overvejelser af denne beretning .
Det er op til os at f Kommissionen til at bringe orden i eget hus og at sige til Ministerrdet , at en katastrofe som BSE m tackles med almindelige foranstaltninger , ikke ved at man griber til national pression , hvor strke de pgldende lande end mtte vre , eller giver efter for nationalistiske fordomme , hvor ekstreme de end er .
Vi nsker heller ikke heksejagt eller medieskabt sensationalisme , nr vi skal placere skylden .
<P>
BSE har delagt mit land , og nr jeg skal fordele ansvaret for dette , viger jeg ikke uden om Det Forenede Kongeriges ansvar .
Jeg er det eneste britiske medlem af udvalget , der er parat til at sige , ikke med fuldstndig bagklogskab , men p basis af en sober bedmmelse , hvad vi skulle have gjort efter Southwood-rapporten i 1989 ; med hensyn til det smittefarlige foder , skulle vi have fjernet det fra dyrenes fdekde , vi skulle ikke have tilladt fortsat eksport af det med den arrogance , hvormed vi s p de videnskabelige rd , hvis de kom fra uafhngige kilder , og - frem for alt - nr vi forsmte at se p den mulige forbindelse mellem BSE og Creutzfeld-Jakob-sygdommen , noget , der blev beskrevet som utnkeligt af en britisk minister , kun seks mneder fr han mtte indrmme sandsynligheden af det ; s Det Forenede Kongerige har helt klart en del af skylden .
Vi kan ikke bare protestere vildt over de forgangne ti r .
Tingene har ndret sig siden april 1996 , og dt med rette .
Men det , at ministeren ngtede at give mde i udvalget , ligesom den skaldte oksekdskrig , der blev frt mod Den Europiske Union , har forspildt megen goodwill uden nogen fornuftig grund .
<P>
Nr det er sagt , s har vi ikke fundet noget som helst , der tyder p en skummel sammensvrgelse mellem britiske embedsmnd og deres landsmnd i Kommissionen .
Hvad vi fandt i Kommissionen , var en forfrdelig trghed - alle disse noter om ikke flere mder om BSE osv .
Det m Kommissionens formand tage med i betragtning i det , han gr .
Vi br holde Kommissionen fast p et program for reformer af institutionen , der skiller producentinteresser fra forbrugerinteresser .
Jeg vil stemme imod et jeblikkeligt mistillidsvotum , men hr . Santer ved , at juryen er ved at overveje det reformprogram , han har skitseret i dag .
Vi vil gerne have , at vore fdevareinteresser og sundhedsinteresser i hele Europa bliver lagt i hnderne p dem , der ikke selv skylder de store producentlobbyer for meget , hvor legitime de i vrigt mtte vre i sig selv .
Det er p grund af dette , at jeg vil tage afstand fra dem , der siger , enten at man jeblikkelig br stille mistillidsvotum til Kommissionen , eller at man skal sge erstatning fra Det Forenede Kongerige uden mindste hensyntagen til legaliteten eller den praktiske gennemfrlighed af en sdan foranstaltning .
<P>
Det , vi prver at gre , er at finde en europisk lsning p , hvad der , hvad enten man kan lide det eller ej , er et europisk problem .
Der er brug for et strkt forbrugerdirektorat og fru Boninos personlige engagement i overvgningen af sundhed for mennesker og dyr , stttet af ndringer af den flles landbrugspolitik for at tilvejebringe en fdevaresektor , der bliver ledet p en human og effektiv mde .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig min kollega , fru Roth-Behrendt , nr jeg siger , at den virkelige prve er , hvor megen styrke , Kommissionens formand er parat til at lgge bag forbrugerdirektoratet .
Nr vi ser den forfrdelige ubeslutsomhed om grnbogen om fdevarepolitik i de seneste r , s m vi ikke bare sige :  Hvad siger han ?
 , men  Hvad gr han  .
Jeg siger til ham i dag , at den grnne retorik ikke er nok , det er ogs ndvendigt , at nogen ser rdt og gr noget .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Santer , fru kommissr , hr. kommissr , mit indlg vil hovedsageligt have form af et brev - jeg tr ikke sige pamflet - til hr . Santer og hans hold , men jeg vil gerne frst henvende mig til Parlamentets formand .
<P>
Jeg mener ikke , at parlamentsmedlemmerne og de politisk ansvarlige her i Parlamentet i dag er vokset ved valget af tidspunktet og datoen for diskussionen af forslaget til mistillidsvotum .
At fastlgge denne diskussion p en torsdag eftermiddag forekommer mig faktisk virkelig som en provokation , nr man ved , at flertallet af parlamentsmedlemmerne forlader Strasbourg efter afstemningen torsdag middag .
Jeg tror endnu en gang , at vi vil fremst som beregnende for ikke at sige politiske intrigemagere .
<P>
Hr . Santer , De er en stor europer , en optimist , en overbevist europer , og desuden ved jeg , at De kan lide vine fra Bordeaux .
Derfor kan jeg godt lide Dem , og derfor vil jeg gerne stille mig til Deres tjeneste .
Jeg vil sledes anmode mine kolleger i Parlamentet om at stemme for mistillidsvotummet mod Dem og Kommissionen .
Hvorfor det ?
Jo , selv om Storbritanniens ansvar er enormt , selv om ansvaret hos Kommissionen under hr . Delors er klart , har Deres Kommission ogs sin del af ansvaret .
<P>
Landbrugskommissren , hr . Fischler sidder ved siden af Dem .
Han har bevidst dysset sagen ned i mindst to r .
Det er seks mneder siden , han begyndte at smile , s holdt han op , og af og til har han skjult nogle vigtige elementer , og De ved det .
<P>
Hr . Fischler , De er af samme politiske overbevisning som jeg .
De er en hdersmand .
Hvis De , som jeg tror , er en borger , der tror p Europa , vil De trde tilbage .
De vil gre os en tjeneste , og De vil gre det Europa , som De tror p , en tjeneste .
<P>
Hr . Santer , jeg mener , at beretningen er knusende .
Jeg tror , at Den Europiske Union har svigtet beskyttelsen af folkesundheden og af dens borgere .
Hele Europa ved det .
Derfor ville de europiske borgere ikke forst de manglende sanktioner , der skyldes en sdan fejl .
<P>
Det er grunden til , at jeg vil stemme for mistillidsvotummet .
De gr af sammen med Deres kommissrer , og p det tidspunkt vil de europiske borgere have tillid til en s modig og gennemsigtig union , og ved Deres afgang har De gjort det muligt for det Europa , som De tror p , at komme videre .
Og De kan vre rolig : Meget hurtigt , om nogle uger , fordi regeringerne nsker , at De kommer tilbage ( De er en god administrator og en  god politiker  ) , vender De tilbage med strstedelen af Deres kommissrer , med fru Bonino for eksempel , der udfrer sit job fremragende , og endog med hr. de Silguy og Sir Leon Brittan .
De vil naturligvis give afkald p nogle af dem : Navnlig hr . Fischler og mske ogs nogle andre , fordi de er  p grnsen  , og fordi det er ndvendigt med ndringer .
P det tidspunkt vil Den Europiske Union starte igen og f et bedre image takket vre Dem .
Derfor vil jeg for at gre Dem en tjeneste , hr . Santer , stemme for mistillidsvotummet .
<P>
Hr. formand , mske er det en drm .
Srg for , at det i hvert tilflde ikke bliver et mareridt .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bbar .
Hr .
Bbar , lad mig give Dem et forelbigt svar p den del af Deres brev , der er rettet til Parlamentets formandskab , og minde Dem om , at i henhold til artikel 34 , stk . 5 , i forretningsordenen finder afstemningen om et forslag til mistillidsvotum tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse .
Jeg mener , at tidsplanen var rigeligt stram .
Og dernst - det siger jeg , hr . Bbar , med en vis ydmyghed - kan jeg ikke se bort fra , at torsdag og fredag er liges vigtige arbejdsdage i plenum som resten af ugen .
<P>
Og nu , rede medlemmer , har hr . Brinkhorst ordet i halvandet minut .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , denne forhandling kan f historisk betydning . Det vil nemlig vre tilfldet , hvis , som kommissionsformanden , hr .
Santer , siger , jernringen om landbrugspolitikken , der har eksisteret i fyrre r , endelig brydes .
Det kan blive tilfldet , men det kan man endnu ikke konkludere ud fra denne forhandling .
Endelig har denne Kommission begrebet , at magten og kontrollen med magten er to forskellige ting . Forbrugerne har vret ude i kulden for lnge .
Af den grund er der mange i Parlamentet , der siger : Ikke ord , men handling .
Men skal vi virkelig vente p det til november ? Det er hverken i Kommissionens eller i Parlamentets interesse at vente ni mneder , fr de konkrete udslag kommer .
Nr de konkrete handlinger er udfrt , vil denne Kommission atter nyde tillid . Det har fru Roth-Berendt allerede sagt .
Hvor mange ansatte fr det ?
Hvor stort bliver budgettet ?
Hvem skal reelt kontrollere det ?
Skepsisen i befolkningen forsvinder ikke , fr De har truffet de foranstaltninger , og jeg hber alts , vi i fllesskab kan beslutte , at det bliver til september og ikke til november . Jeg kan se det nederlandske formandskabs reprsentant .
Som nederlandsk medlem rgrer det mig meget , at det nederlandske formandskab ikke selv er til stede her . Det vkker dermed det indtryk , at det dkker over den britiske regerings obstruktionspolitik og blokadepolitik .
Rdets fravr her er magtarrogance . Jeg havde forventet noget andet af min regering .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , mange har del i ansvaret for BSE-katastrofen , men dens dybereliggende rsag er den flles landbrugspolitik , og for den er samtlige EU-institutioner ansvarlige , ogs Parlamentet .
Den har frt til ekstreme , pressede og kunstige produktionsforhold .
Den har fjernet national grnsekontrol og gjort det lettere for smitte at spredes gennem dyr og levnedsmidler .
Den har opmuntret til uafbalanceret lokalisering af slagteriindustri med urimelige dyretransporter til flge .
Den er kort sagt blevet opbygget ud fra den tro , at planter , dyr og jord kan behandles som ddt materiale .
<P>
BSE er den frste store advarsel imod dem , som i rtier har frt denne politik .
Det grnselse landbrugsmarked er en forldet id ; der m brydes radikalt med den , fr vi udsttes for endnu strre katastrofer .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , i dag er alle enige om at fordmme en alvorlig forsmmelse i fllesskabsinstitutionerne , men for at vre objektiv skal det erindres , at Kommissionen i 1989 allerede foreslog forbud mod eksport af benmel p medlemsstaternes markeder .
Rdet forkastede dengang dette forslag .
Der var dog en risiko , og man vidste det .
Kommissionen skulle have indtaget en anden , mere forsigtig , indfaldsvinkel , men derfra og til at pfre den strstedelen af skylden i denne sag , er der et langt skridt , som det forekommer mig absurd , for ikke at sige urligt , at tage .
<P>
Hovedskyldneren er Det Forenede Kongerige .
Det er klart , at , hvis det allerede i 1988 havde truffet de ndvendige foranstaltninger til nedslagtning og forbud mod markedsfring af benmel p grundlag af animalske proteiner , ville epizootien have vret holdt nede .
<P>
Kogalskabskrisen er frst og fremmest opstet p grund af den kriminelle uansvarlighed hos Det Forenede Kongerige , for hvem Europa ikke eksisterer , undtagen nr det handler om at pleje sine egne interesser .
Kogalskabskrisen er dernst en medskyldig tavshed hos visse medlemsstater , der har givet instruktioner til deres eksperter i Den Stende Europiske Veterinrkomit om ikke at udbasunere sagen .
Af disse grunde er et umiddelbart mistillidsvotum til Kommissionen en urimelighed .
Til gengld viser det betingede mistillidsvotum sig mere egnet .
Men hvem skal man straffe , og hvordan skal man straffe ?
<P>
Man skal straffe Det Forenede Kongerige , der er skyldig i alvorligt at have overtrdt reglerne for det indre marked og organiseret en konomisk forbrydelse i stor mlestok , og som burde bringes for Den Europiske Unions Domstol .
Man skal ogs straffe de medlemsstater , der har gjort sig skyldige i handel med britisk benmel , navnlig Belgien , der har vret knudepunkt for denne trafik , som det afslres i rapporten af Matti , der er forelagt for den franske nationalforsamling .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at komme til bunds i tingene , at finde de egentlige skyldige og straffe dem .
Det glder Europa-Parlamentets trovrdighed og Europas trovrdighed over for de borgere , der i sidste ende bedmmer os .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , som vi alle ved , overlevede den britiske landbrugsminister , Douglas Hogg , med nd og nppe en mistillidsafstemning i aftes i Underhuset .
S meget mere grund er der derfor til , at vi her i dag i et europisk perspektiv forklarer den britiske regerings grove inkompetence i hndteringen af BSE-krisen .
<P>
Der kan ikke vre nogen tvivl om , at Medina-beretningen er en sviende fordmmelse af den britiske regering og en strk blotlggelse af Kommissionens fejl .
<P>
Ligesom hr . Whitehead har jeg forbehold over for dele af henstillingerne i betnkningen , men jeg erkender krystalklart , at den viser , at den britiske regering reagerede langsomt p den krise , der var under optrk .
Rapporterne viser , hvorledes foranstaltningerne blev gennemfrt halvhjertet og understreger , hvor fantastisk inkompetent Douglas Hoggs usikre administration har vret .
<P>
I sidste uge foretog den britiske regering et meget emotionelt angreb p Medina-beretningen .
Men det , der var karakteristisk , var , at der ikke blev gjort noget forsg p at modsige et af de centrale budskaber i denne beretning : At det var den britiske regering , der bar hovedansvaret for BSE p grund af afreguleringen af sektoren for forarbejdning af affaldsprodukter i begyndelsen af 1980 ' erne .
<P>
Ligeledes m jeg sige , at jeg endnu ikke har hrt nogen fornuftig forklaring p , hvorfor Douglas Hogg ikke kunne komme til mdet i undersgelsesudvalget . I betragtning af , at departementschefen , hr .
Packer , der kom i stedet for hr . Hogg , fortalte os , at BSE var en skbnens tilskikkelse , br vi mske vre taknemmelige for , at hr .
Hogg ikke kom til stede .
Nr hr .
Packer gav skbnen skylden , s er det ikke godt at vide , hvem hr . Hogg ville have kastet skylden p !
<P>
Denne beretning viser , at det er den britiske regering , der i sidste instans er skyldig .
Som det blev sagt i Financial Times i gr , s fortsatte regeringen gennem 11 lange r med at sige , at britisk oksekd var helt sikkert til trods for alle de vidnesbyrd om det modsatte , der dukkede op .
<P>
Resultatet har vret , at 15 mennesker desvrre er dde af Creutzfeld-Jakob-sygdommen . Landbrugere og landarbejdere har vret udsat for vanskeligheder uden fortilflde ; de britiske skatteydere har mttet betale  3 , 3 mia , og over 1 million ker er blevet destrueret .
<P>
Den britiske regerings politik om ikke at samarbejde var , som vi alle ved , en farce .
Douglas Hoggs charmeoffensiv i Europa var en katastrofe , og det , at den britiske regering frst erklrede , at Firenze-aftalen var god , og s drlig , og s god igen , tjente kun til at skabe forvirring og fortvivlelse .
<P>
Til trods for alt dette er der til den dag i dag forbud mod britisk oksekd .
Det , det britiske folk m lre , er da bestemt , at hvis man skal have hvet forbuddet mod oksekd , s m den konservative regering fjernes .
Lad os hbe , at det vil ske i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , en af Europa-Parlamentets vigtigste roller er at kontrollere Kommissionens handlinger .
Europa-Parlamentets undersgelsesudvalg har udfrt en grundig kontrol af diverse aspekter af sprgsmlet vedrrende sygdommen bovin spongiform encefalopati , som vedrrer bde Det Forenede Kongerige , Rdet og Kommissionen , og dette selv om tiden var knap og samarbejdet med visse faktorer inden for Kommissionen ikke altid var lige konstruktivt , navnlig hvad angr tilvejebringelsen af vigtige dokumenter , hvoraf nogle endnu ikke er skaffet til veje .
Undersgelsesudvalgets kontrol er gennemfrt uden fordomme , og resultaterne af undersgelsen gengives klart i dets beretning , som fremlgger kendsgerningerne , placerer ansvaret , hvor det hrer til , og kommer med henstillinger om ikke at gentage disse begivenheder og uregelmssigheder i Kommissionens arbejde .
Her kunne jeg tnke mig at minde Dem om et af Herakles ' arbejder , som var at muge ud i Augias ' stald .
Jeg synes , udvalgets formand , ordfreren og de vrige medlemmer har udfrt en lignende bedrift .
<P>
Mine damer og herrer , vi er ndt til at se p Den Europiske Unions prioriteter og tnke p , hvordan vi bedst tjener de europiske borgere , som vi er ansvarlige overfor , isr i en vigtig tid for Unionen , nu hvor regeringskonferencen er under afvikling .
Vore handlinger m vre prget af den strste retfrdighed , s borgernes retsflelse ikke krnkes , og vi er ndt til at hjlpe Kommissionen ind p en ny kurs , der tager udgangspunkt i en omstrukturering af dens tjenestegrene og - isr - i nye grundprincipper .
Af disse rsager er det retfrdigste , vi kan gre , der kombinerer sanktioner med en ny kurs , at formulere et betinget mistillidsvotum .
I vrigt er en accept af BSE-undersgelsesudvalgets beretning samtidig ogs udtryk for Europa-Parlamentets placering af ansvaret hos Det Forenede Kongerige , Rdet , Kommissionen , kommissrer og hjtstende embedsmnd .
Jeg mener derfor , at Europa-Parlamentet er ndt til at indtage en streng og dmmende holdning , som samtidig ogs er konstruktiv , fordi den plgger Kommissionen : for det frste at bringe orden i sit eget hus og ivrkstte de ndvendige foranstaltninger over for personer , der er ansvarlige for uheldige dispositioner , uanset hvor hjt placeret disse personer er .
For det andet at stille forslag til regeringskonferencen om flles beslutningstagning inden for den flles landbrugspolitik .
For det tredje at foretage en jeblikkelig , komplet reorganisering af de videnskabelige udvalg og disses arbejde ud fra rent videnskabelige kriterier .
For det fjerde at reorganisere generaldirektoraterne i samarbejde med Europa-Parlamentet , s vi fr en struktur , der kan yde en effektiv beskyttelse af befolkningens sundhed og af miljet .
Vi m have indfrt et princip om , at sundheden altid prioriteres hjest og gr forud for det flles markeds konomiske ml .
<P>
Vi tror , at dette er en grundlggende forudstning for , at de europiske borgere kan genvinde den fulde tillid til Kommissionens handlinger og stole p , at Kommissionen ikke kun er traktaternes vogter , men ogs beskytter af sundhed og milj .
Hvis Kommissionen ikke handler hurtigt og i overensstemmelse med undersgelsesudvalgets henstillinger , kan kommissionsformanden vre sikker p , at december bliver den sidste mned for hans Kommission .
Tro ikke , at De kan overbevise os med halve foranstaltninger .
Vi krver fuld efterlevelse af undersgelsesudvalgets henstilling og jeblikkelig tilbagetrkning af Deres tilladelse til ophvelse af forbuddet mod gelatine , som stadig er i kraft .
Denne beslutning br jeblikkeligt trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne koncentrere mig om tre punkter .
For det frste er der naturligvis slet skr i tillidsforholdet mellem mange parlamentsmedlemmer og Kommissionen .
Men det vigtigste m vre , at der virkelig drages politiske konsekvenser af hele denne skandale , at der igangsttes reformer .
I den forbindelse vil jeg gerne henvende mig helt personligt til landbrugskommissr Fischler .
Jeg har en gang imellem indtryk af , at De befinder Dem i en lidt beskyttet position , fordi der ikke kan afgives mistillidsvotum mod enkelte medlemmer af Kommissionen .
Men netop De vil blive mlt efter , om De nu opfylder to ting .
Det er mit andet og tredje punkt .
<P>
Det er ikke forsvarligt , at et land , en regering forrsager et kmpetab og ikke skal betale for det .
Der er brugt mange penge p at udbedre tab .
De skal - om ndvendigt ogs ved at indbringe sagen for EF-Domstolen - hentes tilbage .
Det er helt vigtigt .
Der er et andet punkt , De br koncentrere Dem om - formand Santer har ogs sagt det i sin tale : Hovedfejlen i denne udvikling har vret en forkert landbrugspolitik .
Og De , hr . Fischler , er ansvarlig for , at der her sker en vending , vk fra den industrielle landbrugspolitik og hen til en kologisk politik .
Det vil De blive mlt efter , det vil vi knytte tillidssprgsmlet sammen med !
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , hr . Santer , trods uskarpe formuleringer i Deres indlg vil de fleste medlemmer vel vedlgge Deres tale som bilag til den beslutning , vi forhbentlig vil trffe i morgen med stort flertal , fordi vi s om f mneder kan krydse af , hvad der er blevet af disse lfter .
<P>
Jeg har indtryk af , at der her i huset er stor enighed ogs med Kommissionen om , at der ikke m gives nogen rabat i sprgsmlet om beskyttelse af borgernes sundhed .
Det har altid vret sdan , blot er dette princip ikke blevet overholdt .
Politikken har ikke orienteret sig efter det .
Den britiske regering str helt foran i kausalkden af svigt , og Kommissionen har ligeledes svigtet .
Ministerrdet har ikke ligefrem optrdt genialt , og vi br ogs ve noget selvkritik : Trods tidlige advarsler fra udvalgene har vi her f.eks. ikke kunnet f flertal for en grundlggende ndring af landbrugspolitikken .
<P>
Var BSE da et tilflde ?
Var det et uheld ?
Det var det ikke .
En af rsagerne var dereguleringen , der blev opfattet helt forkert af den britiske regering , og ogs undertiden den forkerte opfattelse af deregulering , som reprsenteres af Kommissionen og dele af Parlamentet .
Den forkerte landbrugspolitik var en anden rsag .
Jeg lgger her ikke et godt ord ind for et eller andet yndigt og vidunderligt smlandbrug .
Vi har store enheder ; nr vi har store bestninger , hrer der et stort areal til .
Ogs det kan vre kologisk fornuftigt , men begge dele har vi ikke !
<P>
Hr. kollega Fischler , jeg er sikker p , De har brug for en ny generaldirektr !
Hvis en person nemlig er ansvarlig for forebyggende brandbeskyttelse , s kan man , hvis han ikke har gjort sit job godt nok , bagefter ikke bruge ham til brandbekmpelse !
Det gr ikke , tro mig !
<P>
Jeg siger endnu en gang med al tydelighed : Heller ikke vi som Parlament kan kun krve .
Vi er ogs selv ndt til at yde vores bidrag til de forestende reformer , og jeg vil ikke forsmme at appellere tilsvarende til mange kolleger .
Nr vi giver os i kast med en reform af landbrugspolitikken , og dt ikke kun i Europa , vil jeg minde om de ord , som De her har udtalt i forbindelse med BSE .
BSE var ikke noget tilflde !
Unionen skal yde sit bidrag .
Vi skal i frste omgang hos os selv , i vores europiske hus , ndre det , som ikke lngere er acceptabelt , f.eks. den mde , vi producerer kd p .
Vi spiser kd !
Vi er nu engang altdende !
O.k. , men s er vi ndt til at iagttage noget med hensyn til dyrene og med hensyn til menneskers sundhed .
Det skal vi ogs gre p globalt plan .
Hvis EU med sit strke marked og sin generelle styrke heller ikke ved internationale aftaler gr forsg p at ndre denne mde at producere landbrugsvarer p , s var BSE ikke kun en smertelig og slem advarsel , men s vil der ske vrre ting , for hvis vi bliver ved med at forholde os som hidtil , er vrre katastrofer forprogrammeret !
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , som medlem af undersgelsesudvalget stemte jeg for og sttter fuldt ud udvalgets resultater og henstillinger .
Den britiske regering blev fundet ansvarlig for starten p denne sygdom , for at have truffet utilstrkkelige foranstaltninger til at forhindre , at den hurtigt udbredte sig , og , indtil for ganske nylig , utilstrkkelige foranstaltninger til at udrydde den .
Jeg hber , at det nu har ndret sig .
<P>
Man fandt i srdeleshed , at den britiske beslutning om at ndre den fremstillingsproces , der nedsatte normerne for sterilisation af kd og benmel , der blev anvendt i sammensatte foderstoffer til kvg , var det , der muliggjorde , at denne sygdom kunne bryde ud .
Hvad man end sparede p brndsel , s har denne ansvarslse ndring af normerne nu kostet forbrugerne , skatteyderne og i srdeleshed landbrugerne adskillige millioner gange mere end nogen mulig besparelse .
Efter at den britiske regering endelig havde forbudt brugen af kd og benmel , undlod den s fuldstndig at gennemfre dette forbud .
Hvad der var vrre , den tillod forurenet kd og benmel at blive eksporteret uden begrnsninger og smittede derved kvg i nabolande fra EU .
<P>
Jeg glder mig over hr . Santers udtalelse i dag , men siden 1989 har Kommissionen vret langsom til at erkende alvoren af denne sygdom , og den har ikke overvget den britiske reaktion .
Den tillod , at forurenet kd og benmel blev forhandlet frit i hele Europa .
Desuden foretog Kommissionen nsten ikke nogen veterinr inspektion i Storbritannien p et tidspunkt , hvor titusinder af dyr hvert r blev smittet i dette land .
<P>
Kommissionens mangel p aktivitet siden 1989 med hensyn til BSE m regnes for en af de strste fiaskoer for offentlig administration i nyere tids historie .
Det meste af , men ikke hele , skylden phviler tidligere kommissioner , sdan som det klart bliver fastslet i beretningen .
<P>
Beretningen fra undersgelsesudvalget medtager et antal ndringsforslag , som jeg har stillet , fordi det er min opfattelse , at BSE hovedsagelig er blevet udbredt uden for Storbritannien via eksport af forurenet kd og benmel .
Jeg har derfor i denne beretning medtaget en opfordring til lovgivning , der kan sikre , at kd og benmel aldrig igen bliver brugt i foderstoffer til drvtyggere , og at foderstoffer til drvtyggere ikke kan produceres p noget sted , hvor der er kd og benmel til stede .
Udvalget har ogs accepteret mit forslag om , at kd og benmel kun m slges med srlig licens , og endvidere at der p alle sammensatte foderstoffer offentliggres en udtmmende liste over ingredienserne .
Det er klart , at disse regler skal gennemfres i alle medlemsstater og stttes af strk lovgivning .
<P>
Hvis vi nu ser p fremtiden , s m vi for fremtiden fordoble vore bestrbelser p at udrydde de sidste rester af denne sygdom og genskabe offentlighedens tillid i lyset af kvaliteten af vore fdevarer .
Vi m arbejde utrtteligt p at overbevise vore egne forbrugere og kunder p eksportmarkederne om , at vort oksekd er sikkert og sundt .
Kommissionen m gennemfre alle henstillingerne i vor betnkning , og dette m gres effektivt og straks .
<P>
Jeg vil sttte det betingede mistillidsvotum , hvis Kommissionen ikke opfylder vore krav .
Vor holdning er meget klar .
Vi krver forstrket overvgning og en styrkelse af de igangvrende udryddelsesforanstaltninger .
Vi krver en omorganisering af Kommissionens personale og et nyt fokus for dens politik .
Vi krver omgende fremskridt med hensyn til at etablere et veterinragentur i Irland til prcist at overvge dette arbejde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , undersgelsesudvalgets beretning giver et godt billede af de problemer , som BSE-krisen har skabt , og af de begivenheder , som har frt til problemet , og deres rsager .
Det vil jeg gerne takke udvalget for .
<P>
BSE-krisen har forsteligt nok rystet forbrugernes tillid til oksekd .
Genskabelse af tilliden er Kommissionens vigtigste opgave i det videre arbejde med BSE-krisen .
Iflge beretningen har den forrige Kommission bagatelliseret BSE-problemet og skjult problemets alvor .
Kommissionen har tilsidesat overvgningen af overholdelsen af bestemmelserne for veterinrkontrol i det indre marked .
I henhold til traktaten om Den Europiske Union har Kommissionen ansvaret for , at fllesskabsretten overholdes i medlemsstaterne .
Det er Kommissionens ansvar at tage initiativ til retlige foranstaltninger mod et medlemsland , der har overtrdt fllesskabsretten .
Jeg sprger derfor , hvordan Kommissionen vil leve op til sit ansvar .
BSE-krisen har allerede nu medfrt udgifter for over to millioner ecu for hele Unionens fdevareproduktion .
Regningen skal betales af de landmnd , der er uden skyld i krisen , og hvis sttte allerede er blevet beskret og ogs vil blive det i fremtiden .
Hvad er ansvaret for skadeserstatning hos dem , der har beget fejlene ?
<P>
Jeg er tilhnger af et betinget forslag til mistillidsvotum til Kommissionen , for at man kan f Kommissionen til at trffe de beslutninger , som er ndvendige , for at den kan overvge , at medlemsstaterne overholder fllesskabsretten .
Det handler om funktionen af det indre marked .
Det er isr vigtigt , nr det drejer sig om sikre levnedsmidlernes og borgernes sundhed .
I pkommende tilflde br Kommissionen gre brug af hrde tvangsbder for overtrdelse af fllesskabsretten , nr borgernes sundhed bringes i fare .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Guigou">
Hr. formand , kogalskab er en yderst alvorlig sag uden fortilflde med konsekvenser , der i dag er uberegnelige for folkesundheden .
Denne epidemi har kun kunnet tage dette omfang , fordi alle de foranstaltninger , der var pkrvede , ikke blev truffet .
Kan man forestille sig en epidemi af svinepest uden resolut handling til udryddelse fra sundhedsmyndighedernes side ?
En sdan handling skulle have vret igangsat fra starten for at udrydde kogalskaben .
<P>
Den fremragende beretning for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg af vores kollega , hr .
Manuel Medina , fortjener dobbelt ros . Frst pviser den tydeligt ansvaret hos krisens aktrer ; dernst foreslr den en samling lsninger for at undg , at en sdan krise opstr igen .
<P>
Ansvaret phviler frst og fremmest p tyngende vis de konservative regeringer i Det Forenede Kongerige under fru Thatcher og hr .
Major . Disse regeringer har foretrukket deregulering p bekostning af hensynet til folkesundheden .
Nr sygdommen oprindeligt udviklede sig , er det , fordi de britiske myndigheder har gjort reglerne for betingelserne for fremstilling af kdmel mere lempelige for at nedstte omkostningerne .
Sygdommens fremkomst foruroligede hverken myndighederne eller landbrugs- og fdevareindustrierne , der regelmssigt forkastede enhver tanke om krise og navnlig enhver fare for mennesker .
<P>
Derefter foretog Det Forenede Kongerige ikke de ndvendige kontroller til ivrksttelse af foranstaltninger til udryddelse .
Endelig har Det Forenede Kongeriges regering , da kdmelet var blevet forbudt , ikke forsgt at undg eksport af det til andre lande i Den Europiske Union .
Der var til sidst dette utlelige pres fra regeringen p Kommissionen , for at denne skulle afst fra enhver kontrol , og selv da BSE-krisen i forret 1996 ndredes til en krise om folkesundheden , udviste den konservative britiske regering en utrolig uvillighed til at anvende foranstaltninger til udryddelse af sygdommen .
<P>
Kommissionen er ogs ansvarlig , selv om det er i en mindre grad .
Det Midlertidige Undersgelsesudvalg har pvist alvorlige fejl , der er beget af kommissrerne MacSharry og Steichen og visse medlemmer af deres tjenester , men den nuvrende Kommission er heller ikke fritaget for ansvar , specielt ikke hr .
Fischler . Kommissionen gjorde i begyndelsen indsigelse mod embargoen mod engelsk kd og kdmel .
Den bremsede derefter vedtagelsen af simple forebyggelsesprocedurer til inaktivering af kdmelet .
Endelig hvede den embargoen mod gelatine .
Jeg hrte Dem lige fr , hr . Santer .
Beslutningen blev truffet , og nr den blev udsat , er det , fordi industrien besluttede , at man skulle fastholde embargoen .
Jeg tror , at der alligevel her er en ting , som skaber problemet med Kommissionens politiske ansvar .
Lad os endelig ikke glemme , at Ministerrdet ogs har sin andel af ansvaret .
<P>
Efter en sdan konstatering udarbejdet af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg m der foretages nogle sanktioner .
Man kan ikke standse her .
Sanktioner mod Det Forenede Kongeriges konservative regering , i form af skadeserstatning , men ogs mod dem , der har gjort sig skyldige i fejl inden for Kommissionen .
Det er ikke kun de tidligere fejltagelser , der skal sanktioneres ; man skal ogs undg , at en sdan skandale sker i fremtiden .
<P>
Hr. formand , i Deres tale , for lidt siden talte De om reformer .
At anbringe sikkerheden for sundhed under fru Boninos myndighed er fint !
Indfrelse af reformer i regeringskonferencen , hvilket er i tilslutning til det , som jeg selv havde anmodet om for tre uger siden , fint !
Men jeg tror ikke , at det er tilstrkkeligt .
Det er ogs ndvendigt , at de observerede forsmmelser sanktioneres og frst og fremmest , at den britiske regerings konomiske ansvar inddrages , som beretningen for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg krver det .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , nr vores Parlament takket vret Maastricht har tilkmpet sig ret til et kollektivt mistillidsvotum som et parlamentarisk vben , br ethvert medlem af denne verste europiske folkereprsentation omgs denne ret p en ansvarsfuld mde .
I afstemningen om Medina-beretningen stemte 16 medlemmer af undersgelsesudvalget imod et slapt forslag fra den socialistiske gruppe , dvs. den beretning , der foreligger i dag , er uden foreskreven indstilling vedtaget til et betinget mistillidsvotum .
Pressen var som bekendt fuld af det .
Nu indhenter vi det med tilsvarende beslutninger , som vi vil stemme om i morgen .
<P>
Denne - vel at mrke ogs min - afvisende holdning var ikke noget kneb , heller ikke udtryk for manglende mod , tvrtimod !
Det omtalte forslag gik ud p et endnu mere afsvkket , ikke tidsmssigt defineret mistillidsvotum , hvori datoen , nemlig december 1997 , skulle streges ud .
Og den , der lige fra begyndelsen af undersgelsesarbejdet , mine damer og herrer , truer med et mistillidsvotum , uanset af hvilken art , og nr det s kommer til stykket , s alligevel kun afgiver slappe formuleringer , skader ikke kun sig selv , men hele Parlamentet , for enhver mrker grunden til den nvnte halvhjertethed ! Flertallet af de kommissrer , der burde g , kommer fra den socialdemokratiske gruppes rkker .
<P>
I vrigt , hr. formand , drejer det sig jo frst og fremmest ikke om at bevise den siddende Kommissions skyld eller uskyld .
Hvad det m dreje sig om for os folkevalgte reprsentanter , er da snarere vores forpligtelse til at give den tryghed tilbage til de europiske forbrugere , som de forlanger og ogs fortjener .
Med andre ord , vi Europaparlamentarikere gr bedst i sammen med Kommissionen - og ikke imod den - at danne en modvgt til Rdet , og dt i frste rkke p baggrund af de forhandlinger , der for tiden finder sted som led i regeringskonferencen .
Det udelukker ikke , at man siger sin mening usminket og bent . Det er lige prcis , hvad det i dag drejer sig om her i Parlamentet .
<P>
Hvad skal der gres ?
P grundlag af Medina-beretningens henstilling og Parlamentets beslutning br Kommissionen nu indhente det forsmte hurtigst muligt og rette op p de uheldige forhold , undersgelsesudvalget har pvist .
Formand Santers udtalelser tyder p , at Kommissionen er villig til det .
Skulle dette imod forventning ikke vre gennemfrt inden for en rimelig tid , alts inden udgangen af indevrende r , s br vi ganske vist ikke bare lfte pegefingeren og true , sdan som det var tilfldet i undersgelsesudvalgets afstemning , men vi ville ligefrem vre forpligtet til at indlede et mistillidsvotum i henhold til EF-traktatens artikel 144 !
<SPEAKER ID=167 NAME="Kirsten Jensen">
Man kan sige mange positive ting om kogalskab .
Uden kogalskab ville det have vret svrere at f dyrevelfrd ind som et ledende princip i den nye EU-traktat .
Hensyn til dyrenes velfrd ville have kunnet forhindre EU ' s og Storbritanniens accept af en epidemi med hundredtusinder af syge dyr .
Uden kogalskab ville det have vret svrere at stadfste , at dyr kun skal have foder , de kan tle , dvs. at man ikke skal gre plantedere til kannibaler , som man gjorde det , da vognene med kd- og benmel blev sendt fra fabrikkerne ud til kvgavlerne .
Uden kogalskab ville der ikke have vret fokus p det faktum , at Storbritannien har smlet utilgiveligt med sin kontrol af kd- og benmelsvirksomheder og ikke har sikret sig , at eksportforbuddet blev overholdt , og har modsat sig , at EU-inspektrer undersgte for kogalskab p deres besg i Storbritannien .
Uden kogalskab ville der ikke have vret s megen fokus p det besynderlige komitsystem , som er bestemmende for meget af landbrugspolitikken , og p , at videnskabelige eksperter i virkeligheden betragtes som myndighedernes forlngede arm .
Uden kogalskab ville der ikke have vret s megen fokus p , at EU beslutter landbrugspolitik p en meget mere lukket mde end anden politik , endsknt landbrugspolitikken er et af de allerldste samarbejdsomrder og stadig vk betjener sig af halvdelen af EU ' s budget .
Landbrugsgeneraldirektoratet trnger ganske givet til en ordentlig udluftning .
Tiden er lbet fra artikel 43 , som Europa-Parlamentet ikke har indflydelse p .
Vidnerne fra Kommissionen har hele tiden talt om hensynet til det indre marked , men de har fremlagt forslag p baggrund af artikel 43 .
Det hnger ikke sammen .
<P>
Uden kogalskab ville der ikke vre kommet dette gyldne jeblik , der skal udnyttes til fordel for benhed og demokrati .
Vi ville ikke have haft undersgelsesudvalget , der har kunnet fremskaffe mngder af papir , som vi burde have fet automatisk .
EU skal have offentlighed i forvaltningen , og kogalskaben hjlper til at illustrere behovet .
Uden kogalskab ville der ikke have vret den samme drive til fordel for en reel forbrugerpolitik .
Forstelsen for , at mrkningsreglerne skal vre i orden , er vokset .
<P>
Hovedsagen for os nu er en reform , hvor de landbrugsansvarlige rent faktisk tager hensyn til folkesundhed , forbrugernes rettigheder og dyrevelfrd og ikke fr en undskyldning for at skubbe ansvaret fra sig .
De landbrugsansvarlige skal gres medansvarlige for en fdevarepolitik .
At skaffe fdevarer er trods alt hovedsigtet med landbrugspolitikken , og derfor skal man ikke kunne unddrage sig ansvaret for , at fdevarerne er sunde .
Nr folkesundheden og forbrugernes rettigheder er hovedsagen , s kan ethvert fornuftigt menneske forst , at vi skal have den ndvendige tid for Kommissionen og Rdet til at ndre deres rutiner og for regeringskonferencen til at ndre retsgrundlaget .
Et mistillidsvotum nu vil fjerne fokus fra den ndvendige reform af EU til fordel for en overfladisk debat om syndebukke , og det ville vre hul i hovedet .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , vi har som medlemmer af undersgelsesudvalget afleveret vort arbejde med oprejst pande , vi har samlet kendsgerninger , vi har afslret kedelige forhold , ppeget ansvar og formuleret anbefalinger .
Nu , hvor vi i plenum skal tage beslutning om den videre politiske retning , hber jeg , at den sunde fornuft fortsat m herske .
<P>
Et umiddelbart mistillidsvotum til Kommissionens politik stimulerer naturligvis enkeltes fantasi alene af den grund , at de hber at score p det i medierne , men desvrre er det destruktivt p et tidspunkt , hvor vi p konstruktiv vis m give borgerne grund til tillid .
Desuden kan den nuvrende Kommission ikke lastes for de fejl , som har fet problemet til at eskalere , men derimod Det Forenede Kongerige , de tidligere Kommissioner og Rdet , hvis formandskab glimrer ved sit fravr her .
Endelig forlnger et umiddelbart mistillidsvotum vejen til en anden strategi , som ikke tler opsttelse .
<P>
Det , det kommer an p , er ikke at srge for brd og skuespil for folket , men at bevise , at vi er i stand til at bruge vore magtinstrumenter til det , de tjener til , til at srge for en politik , som giver den strst mulige garanti for kvalitetslevnedsmidler .
Det , det krver , har allerede vret behandlet udtmmende her .
Nr alle igen forstr , at landmndenes og forbrugernes interesser p langt sigt ligger i forlngelse af hinanden og ogs handler ud fra det , s er vi igen p rette spor .
<P>
Det er ogs p tide at lade etikken komme til re og vrdighed igen .
Etiske overvejelser gr livet lettere , for de udelukker allerede p forhnd en rkke muligheder .
Det er ikke en filosofisk betragtning , som er vldet frem i mig selv , men en overvejelse , formanden i den foregende Kommission gav folk med p vejen p en bio-etisk konference i slutningen af firserne .
Jeg overlader det til Dem at dmme om forskellen mellem ord og gerning .
<P>
Hr. kommissionsformand , rede kommissionsmedlemmer , forelbig stiller vi os tilfreds med Deres hensigtserklringer , men vi forventer ogs handling fra Deres side .
Omfanget af Deres succes er afgrende for genetablering af omsorgen for almenvellet .
Derfor m vi flge Deres adfrd mistroisk , men lad os hbe , at det lykkes for Dem at konkretisere de bebudede reformer og Europa-Parlamentets anbefalinger ; vores tillid ved rets slutning afhnger heraf .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , det var rystende at lse Manuel Medinas udmrkede beretning .
Den afslrede det enorme spind , som alle aktrer p den ene eller den anden mde var viklet ind i .
Bag alt dette anes imidlertid en medlemsstats strke nske om altid at bagatellisere BSE-problemet ved endog at lgge presp de andre institutioner .
Det er srgeligt , at i hvert fald den forrige Kommissions embedsmnd og Rdet bl.a. derfor i mange tilflde direkte dkkede over den opstede mistanke og dermed forhindrede , at der blev truffet rettidige foranstaltninger til en lsning af problemet .
De videnskabelige organer , som er oprettet for at vejlede og fre tilsyn med Kommissionen , senere har vist sig at vre meget ensidige , og der er ogs af Parlamentets undersgelsesudvalg blevet sat sprgsmlstegn ved deres videnskabelige kompetence .
Det strste ansvar for BSE-krisen hviler p den britiske regering , men den forrige Kommission brer ogs et stort ansvar for hemmelighedskrmmeriet og sagernes skdeslse behandling .
<P>
Det er nu ndvendigt hurtigt at trffe de foranstaltninger , som Parlamentets undersgelsesudvalg har foreslet .
Den nuvrende Kommission br frem for alt bedmmes ud fra , hvor alvorligt den tager det ansvar , som den nu fr plagt , og hvor hurtigt den tager fat p undersgelsesudvalgets forslag om forbedring af administrationen og kontrollen .
Det vigtigste er europernes sundhed .
Vi m udrydde kogalskaben og samtidigt sikre , at der ikke sker noget tilsvarende i fremtiden .
<P>
Et mistillidsvotum til Kommissionen p nuvrende tidspunkt fremmer ikke opfyldelsen af disse mlstninger .
De flles afgrelser og den flles lovgivning om menneskers og dyrs sundhed br i fremtiden bygge p s solide og uvildige videnskabelige oplysninger , som det objektivt er muligt .
Der br holdes fast ved de afgrelser , som allerede er blevet truffet , og overholdelsen af afgrelserne br kunne kontrolleres tilstrkkeligt .
Nrhedsprincippet m ikke betyde , at et enkelt medlemsland har ret til at svigte de andre ved ikke at interesse sig for fllesskabsbestemmelserne om menneskers sundhed , men samtidig forlange , at andre lande skal vre solidariske i forbindelse med budgettet sledes , at de andre skal betale regningen .
<P>
Dette er en alvorlig pmindelse til regeringskonferencen om de sagsomrder , hvor der under ingen omstndigheder br tillades fleksibilitet .
Det er adskillige gange her blevet ppeget , hvad det egentlig handler om , nemlig landbrugspolitikken , hvor man endog tror , at man kan ndre naturen ved at gre drvtyggere til kddere .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Kre hr. kommissionsformand , mine kre kolleger , jeg vil gerne begynde med Karl Valentin :  Der er ganske vist allerede sagt alt , bare ikke af enhver !

<P>
Et forslag om mistillidsvotum til den nuvrende Kommission uden forbehold er ikke noget egnet politisk middel til at tilgodese de resultater , som undersgelsesudvalget har udarbejdet .
Det Midlertidige Undersgelsesudvalg har ganske vist konstateret alvorlige krnkelser af forbrugerbeskyttelsen , men samtidig er det blevet klart , at der er ivrksat for f bestrbelser p at forhindre epidemien i at brede sig med dens katastrofale flger .
Eksistensgrundlaget for mange landmnd i Europa er derfor blevet alvorligt forringet , nogle er helt blevet ruineret !
Det er i dag endnu ikke blevet sagt .
Kdforarbejdende virksomheder er get fallit , fordi forretningerne med oksekd i perioder har ligget helt stille .
Derudover kan der konstateres en foruroligelse hos forbrugerne , som man aldrig fr har oplevet i samme omfang .
<P>
Det drejer sig her om et samlet ansvar .
I spidsen str et medlemsland , som har en stor medskyld i den nuvrende misere .
Men ogs Kommissionen og Ministerrdet med de videnskabelige komiteer , hr. kommissionsformand , har groft forsmt deres pligt til at udvise agtpgivenhed .
<P>
Undersgelsesudvalget har klart dokumenteret de respektive myndigheders manglende evne til at gennemfre effektive foranstaltninger til bekmpelse af epidemien .
Med vores beslutningsforslag nsker vi at begynde p en frisk for at undg sdanne katastrofer i fremtiden .
Sknt Parlamentet med hr . Bge , med mig og mange andre kolleger allerede i 1989 / 90 forelagde prcise forslag for Kommissionen og Rdet , er der aldrig blevet taget hensyn til dem .
Europa-Parlamentet krver derfor fuldstndig medbestemmelsesret p alle omrder inden for landbrugspolitikken , for til en effektiv epidemibekmpelse hrer dyremrkning , klare retningslinjer og udnyttelsesdokumentationer i foderstofproduktionen samt strenge kontroller .
<P>
Det indre marked kan kun fungere med tilsvarende lovgrundlag .
Med vores beslutning fr Kommissionen lejlighed til at indlede en forbedret strategi for epidemibekmpelse , for beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed .
Denne chance har De nu , hr. kommissionsformand , nemlig at gre lige prcis dt sammen med Parlamentet .
<P>
Til slut glder min tak hr . Medina Ortega og vores kollega , hr .
Bge . De har prsteret et forbilledligt og udmrket arbejde , og vi har gerne bidraget til det .
Nu er det Deres tur til at gre noget fornuftigt sammen med os !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , vi m , som andre talere har givet udtryk for , lyknske bde hr . Bge som formand for undersgelsesudvalget og hr .
Medina med deres arbejde i udvalget .
<P>
Jeg tror , at mlet om at undersge pstande om overtrdelser eller fejl og forsmmelser i forbindelse med gennemfrelsen og anvendelsen af fllesskabsretten i forbindelse med BSE er net fuldt ud , og jeg tror , at lsningen af del A af denne beretning giver det bedste svar .
Man kan heller ikke se bort fra en tidligere betragtning , der er indeholdt i beretningen , og som omhandler den obstruktion , der er udvet af Kommissionen og af den britiske landbrugsminister , som sikkert havde kunnet yde et strre bidrag til opklaringen af nogle punkter .
<P>
Jeg mener , man skal fremhve tre ting fra ordfrerens arbejde .
For det frste de britiske myndigheders ansvar , bde hvad angr de strenge forholdsregler omkring svel dyrs som menneskers sundhed , deres absolut manglende kontrol i forbindelse med fremstilling af kd- og benmel , deres skdeslshed i forbindelse med forholdene omkring eksporten og det pres , der blev udvet over for Kommissionen og andre medlemmer af Rdet - og min regering har netop vret genstand for et sdant pres - for at hve og lempe embargoen p kd og senere p gelatine , talg og sd .
<P>
Som ordfreren s udmrket fastslr , drejer det sig ikke s meget om manglen p regler eller lovgivningsmssige foranstaltninger , men om at man ngter at overholde nogle spilleregler om loyalt samarbejde og gennemsigtighed , som skal regulere forholdet mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
For det andet vil jeg fremhve Rdets ansvar .
For det tredje Kommissionens ansvar , hovedsageligt p grund af undervurderingen af BSE-krisen - som er tt forbundet med kommissr McSharry - hvor man prioriterede situationen p oksekdsmarkedet hjere end menneskers sundhed og frte en misinformations- og minimalpolitik .
En generel mangel p koordinering mellem de kompetente tjenester , uden at man understregede vigtigheden af beskyttelsen af sundheden i Fllesskabet og i Den Europiske Union .
En manglende gennemfrelse af inspektioner .
<P>
Kommissionens forvaltning af BSE-krisen har ladet meget tilbage at nske , og der er beget mange fejl og forsmmelser .
<P>
Vi underskriver derfor alle ordfrerens henstillinger med henblik p fremtiden , men vi finder det vigtigt at fremhve i hvert fald to af dem .
Den frste er ndvendigheden af at Kommissionen og Parlamentet i fllesskab opretter et organ , som overvger og kontrollerer gennemfrelsen af de ndvendige foranstaltninger , herunder dem , som hr .
Santer har fremlagt under dette parlamentsmde . Den anden er at sikre gennemsigtigheden i drftelserne i de rdgivende videnskabelige komiter , og generelt ndre reglerne for disse komiters virksomhed , som skal sikre deres uafhngighed og rdgivende funktion .
<P>
Kun hvis vi drager konklusioner fra den mde , krisen er blevet hndteret p , vil vi i fremtiden kunne undg en gentagelse af de begede fejl .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand . Som ordfreren har sagt , har ingen debat siden oprettelsen af Fllesskabet haft s stor betydning for folks dagligliv .
Vi er forpligtet til at afhjlpe den skade , BSE-krisen har gjort p ideen om Europa i den samlede europiske offentlige mening .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , massedyrehold , massekonsum , masseudryddelse , denne vej ned i afgrunden skal forhindres .
Der er ingen tvivl om , at der er sket alvorlige svigt i forbindelse med krisehndteringen af BSE . I frste omgang hos den britiske regering og , som vores gruppeformand Martens har sagt , hos Kommissionen i rene 1990 til 1994 .
Vi kan derfor ikke komme udenom at srge for , at Kommissionen som institution udfrer sine forpligtelser , og dt i overensstemmelse med PPE ' s og PSE ' s flles beslutning .
Her tales der ikke om skyld , der appelleres derimod udtrykkeligt til Europa-Kommissionens ansvar for at omstte undersgelsesudvalgets henstillinger .
Desuden skal der trffes personalemssige og disciplinre foranstaltninger inden for tjenestemndenes rkker .
At kommissionsformand Santer , at De selv har indrmmet fejl , bestyrker os i den antagelse , at denne Kommission har vilje og ogs evne til at gre alt for at undg en gentagelse af fortidens fejl , for at retfrdiggre den tillid , som vores gruppeformand Martens har udtalt over for Kommissionen p vegne af de femten delegerede fra PPE .
Bekendelsen til fortrinsret for forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik i EU er et vigtigt signal , ogs for de strigske borgere .
<P>
I srdeleshed vil jeg fremhve , at Kommissionen har til hensigt fremover kun at benytte forskere , hvis uafhngighed skal vre garanteret .
Ogs kontrollen mellem adskillelse og lovgivning er et gldeligt reformskridt .
At Europa-Parlamentet som borgernes reprsentant fr forget medbestemmelse inden for sundheds- og forbrugerbeskyttelse samt i landbrugssprgsml , noterer vi med tilfredshed , ligeledes at p regeringskonferencen vil artikel 129 blive ndret sledes , at borgernes sundhed skal prioriteres hjere end alle andre interesser .
Muligvis er vi i dag blevet vidne til et skift i forholdet mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen .
Muligvis kan dette forhold nu placeres p et nyt grundlag efter det gavnlige chok , BSE-krisen udlste .
<P>
Ligesom socialdemokraternes gruppeformand , fru Green , er vi ogs villige til i frste omgang at indrmme denne Kommission vores tillid , men vi vil vre p vagt i borgernes tjeneste .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , Den Europiske Unions udvikling afhnger af , om borgerne bekender sig til en europisk enhed , fordi de fler sig reprsenteret i deres interesser .
En politik , der prioriterer erhvervsinteresser hjere end borgernes , som stter markedets funktion over folkesundheden , skuffer de europiske borgere og stter dermed til syvende og sidst sprgsmlstegn ved det , de mente at sttte .
<P>
Hr. formand Santer , De har i dag talt om en sundhedsunion og proklameret mange ndringer .
Men disse ndringer , i det mindste en del af dem , hr. formand Santer , kunne allerede have vret indfrt den gang , Deres Kommission tiltrdte .
<P>
Var det virkelig en epidemi som BSE , der skulle til for at f Dem til at gennemfre reformer og skride til handling ?
<P>
Undersgelsesudvalgets beretning , for hvis udarbejdelse jeg gerne vil rette en hjertelig tak til hr . Medina , har redegjort for forsmmelser , fejl og mangler og - hvad der er lige s vigtigt - forslag med henblik p fremtiden .
Reformer , der er ndvendige for at beskytte folkesundheden , genoprette borgernes tillid og muliggre en demokratisk kontrol . Men det er ensbetydende med at give kompetencen i levnedsmiddelsprgsml til det for forbrugerbeskyttelse ansvarlige kommissionsmedlem med alle ndvendige ressourcer !
Men det er ensbetydende med at stille artikel 100 A til disposition som retsgrundlag for al levnedsmiddellovgivning !
Det er ensbetydende med offentlig adgang til beslutningsgrundlag , transparens i forbindelse med videnskabelige komiteer og rdgivende organer , transparens ved undersgelsestildeling og organisation af seminarer .
Det er ensbetydende med oprettelse af en europisk parallel til det amerikanske Food and Drug Agency med enhver ndvendig uafhngighed .
<P>
Jeg forventer mig derfor , at grnbogen om levnedsmidlernes fremtid , som jo allerede har vret bebudet i et r , som nogle af mine kolleger allerede har talt om , allerede indeholder disse ndvendige reformer , for ellers giver det slet ingen mening at diskutere herom .
Jeg forventer mig nu , at der handles hurtigt , og at regeringskonferencen udnyttes til at tale med medlemsstaterne om de ndvendige reformer af institutionerne .
Af den grund er jeg imod et forslag til mistillidsvotum p nuvrende tidspunkt .
Hvis der ruller hoveder , er det ikke ensbetydende med , at der reelt kan komme reformer , men uden disse reformer , der er bebudet og forhbentlig ikke bare er et tomt lfte - og Parlamentet vil flge det meget nje - kan Den Europiske Union ikke videreudvikle sig .
Men det er da til syvende og sidst det , vi alle nsker .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , kort fr debatten afsluttes , vil jeg gerne fastholde , at vi alt i alt har haft en diskussion , der absolut har taget hjde for krisens alvor og ogs undersgelsesudvalgets resultater .
Hvis koen er syg i hovedet , hr. formand Santer , kan De ikke forklare nogen , at kdet kan vre godt , selvom det var sdan .
<P>
Man har slet og ret undervurderet , at de europiske borgere reagerer meget , meget flsomt i ernringssprgsml - og dem beskftiger de sig med hver dag - undertiden ogs hyperflsomt , at de reagerer langt kraftigere end p mange andre omrder , hvor sundhedstrusler muligvis kunne vre strre .
<P>
De har , hr. formand Santer , og det hilser jeg udtrykkeligt velkommen , allerede en gang besluttet en rkke absolut ndvendige reformer og for det andet bebudet vigtige foranstaltninger .
Det vurderer jeg som overordentlig positivt .
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p , at efter et langt tovtrkkeri er der sket en bevgelse i Kommissionen , bde i sprgsmlet om forbud mod Avoparcin og ved vurdering af grnsevrdier i babymad .
Det er s at sige sekundre flger af undersgelsesarbejderne vedrrende BSE , som vi tager positivt til efterretning .
Men p samme mde m jeg konstatere , hr. formand Santer , at der naturligvis findes en vis diskrepans med hensyn til anerkendelse af fejl , vi har fundet frem til , og de mange bebudede foranstaltninger .
<P>
Jeg siger det meget tydeligt : Vi kunne have sparet os to mneders undersgelsesudvalgsarbejde , hvis vi allerede i september ved de frste svar vedrrende gelatine havde fet hele sandheden i denne fantomdebat .
Og netop sdan kunne vi have udfrt arbejder mere flgerigtigt , hvis man ikke havde givet os et slret svar med hensyn til manglende kontroller i rene 1990 / 94 .
Dr kunne vi have sparet meget tid .
Og dette berettiger fortsat til kritikken vedrrende omgangen med nogle resultater , som vi har fundet frem til .
<P>
Men derfor er det s vigtigt - og jeg kommer nu til slutningen , hr. formand - at vi som Parlament ikke fritager os selv for forpligtelsen til nu efter dette flles anliggende ogs at fremme tingene i fllesskab og for det andet ikke fritager Kommissionen for den srlige varetagelse i henhold til punkt 7 i den flles beslutning .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , mens jeg lyttede til hr . Santers udtalelse , s jeg klart flgende billede for mig : Et voldsomt uvejr bryder ls , og et skib er i fare for at blive knust mod klipperne , men i stedet for at sl alarm og forsge at redde skibet , sidder kaptajnen i sin kahyt og noterer i logbogen , hvilke forsyninger han skal have om bord i nste havn , hvis han nr frem .
<P>
De argumenter , som hr . Santer fremfrte her om den nuvrende Kommissions politiske ansvar i forbindelse med gelatine , er blot en gentagelse af , hvad han sagde under den sidste hring fr jul ; men det er ikke lykkedes ham at overbevise nogen af medlemmerne af undersgelsesudvalget , som enstemmigt har kendt Kommissionen ansvarlig .
Jeg forstr ikke , hvorfor han i dag ikke foreslr en af de foranstaltninger , der er nvnt , nemlig ophvelse af beslutningen om gelatine .
Nr beslutningen ikke er blevet efterprvet , skyldes det ikke Kommissionen , men at Det Forenede Kongeriges regering ikke har anmodet om tilladelse til eksport . Dette siger jeg for at prcisere , hvad det er vi taler om .
<P>
Vi hrte Kommissionen tale om ndringer i sin arbejdsgang , men ikke noget om uenigheder p grund af kommissrer , som ikke vil acceptere sdanne ndringer , og heller ikke noget om , hvilke ndringer der skal ske med Generaldirektorat VI .
Vi er enige i , at der skal bevilges penge til forskning i de nye sygdomme og ikke kun BSE , da det er tydeligt , at vi har gjort vold p naturen i den konomiske udviklings navn , og derfor fr vi hele tiden nye problemer og nye sygdomme , s vi m forske i bekmpelse af disse .
<P>
Under disse undersgelser var der ogs en anden ting , der overraskede mig : iflge traktaten er de 15 medlemslande lige , men vi har mttet konstatere , at nogle lande er mere lige end andre , f.eks. Storbritannien , som modsatte sig EU-kontrollen , hvor Kommissionen accepterede situationen .
Alt imens BSE udslettede kvgbestandene i Storbritannien , befandt 34 af de 40 kontrollrer - og her m jeg minde Dem om Kommissionens pstand om , at den ikke har kontrollrer nok - sig i Grkenland gennem lngere tid , og hvad foretog de sig der ?
De foretog undersgelser , men det , de undersgte , var svinepest .
S mange behvede de imidlertid ikke vre om at undersge svinepest , for det er en kendt sygdom bde i Grkenland og i Tyskland , og der var straks indfrt forbud mod eksport af kd fra alle omrder .
<P>
I sidste mned mdte vi i Strasbourg moderen til en ung brite , der var dd 19 r gammel af Creutzfeldt Jakobsygdommen .
Denne kvinde udtalte med stor vrdighed :  det eneste , jeg nsker af Parlamentet , for jeg kan ikke opn retfrdighed via den britiske regering , er , at De siger mig , hvem der har skylden  .
<P>
Jeg synes , at fr . Medinas betnkning , en fremragende betnkning , giver svaret .
Det materiale , vi har indsamlet med s stort besvr og under kyndig ledelse af udvalgsformanden , hr . Bge , er efter min opfattelse et materiale , som alle med interesse i sagen kan bruge til at placere et strafferetligt eller civilretligt ansvar , da vi jo ikke har denne befjelse .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg vil gerne have frt til protokols , at der er n del af Det Forenede Kongerige , der har lidt alvorlig uret under det forfrdelige rod , som vi befinder os i , og det er Nordirland .
<P>
Ingen del af Fllesskabet har et sporingssystem som dt i Nordirland .
Ingen del af Fllesskabet har bedre sundhedsstatistik , og ingen del af Fllesskabet har som Nordirland gjort alt , hvad det kunne , for at rette sig efter , hvad Kommissionen har sagt .
Alligevel ser vi , at ikke alene den britiske regering , men ogs Fllesskabet synder mod denne del af Det Forenede Kongerige .
Jeg hber , at Fllesskabet vil mrke sig , hvad jeg har sagt .
<P>
Jeg har sagt til kommissren - og kommissren var enig med hr . John Hume og mig og hr .
Nicholson - at vi var langt foran andre dele af Fllesskabet , for s vidt angr sundhed blandt dyrene . Jeg hber , at man vil rde bod p den store uret , som er blevet gjort imod Nordirland .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Tak , hr . Paisley .
rede medlemmer , med hr . Paisleys indlg har vi afsluttet talerunden , og jeg er blevet underrettet om , at Kommissionen nsker at komme med indlg .
Frst vil kommissr Fischler komme med et indlg , dernst kommissr Bonino og til sidst skal vi hre formanden , hr . Santer .
<P>
Jeg har derfor den re at give ordet til hr . Fischler .
<SPEAKER ID=178 NAME="Fischler">
Mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , vi er nu net frem til afslutningen p vores debat , der for mig har udmrket sig ved fire ting : Det har vret en meget klar debat , en i vid udstrkning meget konstruktiv debat , en - ja , jeg ville sige , den mest hjtstende debat , jeg har oplevet i al den tid , jeg er kommet her i Parlamentet - og en uhyre spndende debat .
<P>
Mine damer og herrer , formand Santer har klart redegjort for Kommissionens politik , og det behver jeg ikke gentage nu alt sammen .
Denne vores politik er samtidig ogs svaret p de fleste sprgsml , der her er stillet .
Jeg vil ogs bestrbe mig p at tage stilling til nogle punkter ganske kort og lige s klart .
<P>
Hr .
Martens har stillet mig to sprgsml : Det er for det frste gelatine-beslutningen .
Hr . Bge har selv sagt i sit indlg , at der her er tale om en fantomdebat .
Det kan jeg kun vre enig i , for intet gram britisk gelatine har forladt og vil forlade Det Forenede Kongerige , s lnge enhver sikkerhed ikke er garanteret .
Gelatine-beslutningen er - og det har jeg ogs allerede erklret her i Parlamentet - indefrosset .
Kommissionen har ved sin beslutning stttet sig til udtalelsen fra Den Videnskabelige Veterinrkomit , som har udvidet de forskningsresultater , der forel den gang .
Disse resultater har ganske vist ndret sig i mellemtiden .
Derfor opretholdes ogs de factoeksportforbuddet , indtil alle nye sprgsml er afklaret .
<P>
Det andet sprgsml : Undersgelsesudvalgets information .
Mine damer og herrer , hvilke instruktioner jeg har givet , det har formand Santer citeret her .
Jeg tror ikke , jeg fra min side behver at tilfje mere i den forbindelse .
Men hr . Bge har ogs gjort opmrksom p , hvad der er sagens kerne i dag , nemlig at vi drager en lre af denne debat med henblik p fremtiden , og det glder os alle !
Det er jeg indholdsmssigt fuldstndig enig i , og jeg vil sgar gerne understrege , at det i dag drejer sig om langt mere end blot sprgsmlet om BSE .
<P>
Jeg har i nogle r - ogs allerede i mit tidligere virke - fulgt et nyt koncept og et nyt udgangspunkt for landbrugspolitikken , hvad der - og det skal ogs siges - ikke altid stder p udelt tilslutning .
Men lad mig komme ind p nogle principper , jeg anser for fundamentale for fremtiden .
For det frste : Jeg bygger i min politik p koalitionen mellem forbrugeren og landmanden .
For det andet : Jeg mener , og det m vre klart for os alle , at kvalitet er vigtigere end kvantitet !
For det tredje : Miljbeskyttelse og sundhedsbeskyttelse skal gres gennemgende .
Hvad mener jeg med det ?
Forbrugeren har i dag ret til , at der garanteres en gennemgende kontrol og en gennemgende kvalitetssikring lige fra stalden eller marken til forbrugerens kkkenbord .
Derudover drejer det sig om , at landbruget bekender sig til princippet om bredygtighed , og det indebrer ogs et artsrigtigt dyrehold og dyrebeskyttelse .
<P>
Mine damer og herrer , det er ikke kun konstateringer og lfter .
For jeg har ogs allerede gennemfrt en rkke skridt i praksis .
Jeg vil gerne minde Dem om hormonkonferencen , jeg vil gerne minde Dem om konferencen i Cork , jeg vil gerne minde Dem om udvidelsen af forordningen for det organiske landbrug til de animalske produkter , jeg vil gerne minde Dem om mit initiativ til forenkling af hele veterinrlovgivningen eller ogs om forbuddet mod tremmekalve .
Det glder mig , at adskillige af disse forslag ligeledes er blevet modtaget positivt af Parlamentet , og jeg stter her ogs min lid til et videre fremtidigt samarbejde , som ogs er blevet efterlyst .
<P>
I denne forbindelse ogs lige et par ord om BSE .
Jeg vil gerne fastholde , at der her ogs er taget nogle vigtige initiativer af Kommissionen .
Jeg skal minde Dem om : Allerede fr man i marts sidste r talte om krisen , blev den skaldte Weissmann-gruppe nedsat af mig med henblik p udarbejdelse af et nyt forskningskoncept til hele denne sektor .
Jeg skal minde Dem om , at det var Kommissionen , der indfrte eksportforbuddet i marts .
Det var ogs Kommissionen , der foreslog foranstaltningspakker , som Det Forenede Kongerige skal omstte , og der ligger ogs her i huset et forslag p bordet om en forbedret dyremrkning og forbedret mrkning af kdprodukterne .
Men n ting er jeg fuldstndig enig i : Vi har brug for meget , meget mere gennemsigtighed .
Jeg tror , ogs her har vores model , sdan som vi f.eks. har organiseret denne hormonkonference , alligevel givet et diskussionsgrundlag for , hvordan man fremover br omgs sdanne sprgsml i offentligheden .
<P>
En reform af de rdgivende komiteer for landbruget er umiddelbart forestende , og ogs en kontrol p sundhedsomrdet er bragt p bane , sdan som formand Santer allerede har nvnt .
<P>
Jeg mener , Kommissionen og Parlamentet skal sammen g disse nye veje i landbrugspolitikken .
n ting skal st klart : Vi har til det forml brug for et tillidsforskud , som De har givet os i dag , og jeg vil , i det mindste hvad angr mig selv , gre alt , hvad der str i min magt for at leve op til det .
<SPEAKER ID=179 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gre det temmelig kort ved afslutningen af denne forhandling , for i dag vil jeg frst og fremmest dele min sindstilstand med Dem : Der er ingen mirakellsning , og det er ndvendigt , at alle er bevidste om det .
Men der er fra Kommissionens side et fast politisk engagement , et nske om gennemsigtighed og god vilje .
<P>
Den udfordring , som Kommissionen og Parlamentet skal tage op , er enorm : Vi skal opfinde en europisk kontrolmodel for folkesundheden .
Det er en udfordring , netop fordi der ikke er nogen helt frdig model .
Nu skal vi vise opfinder- og ansvarsnd .
<P>
Efter det , jeg begynder at forst i denne sag , har vi kun en inspektions- og kontrolkapacitet , der nsten er i sin vorden .
Jeg sprger for eksempel mig selv , om det er ndvendigt at gennemg mandatet for inspektionerne .
Jeg sprger ogs mig selv om den lovgivningsmssige proces , da det bagefter er ndvendigt med en global sammenhng : Det er ikke tilstrkkeligt at overfre tjenester fra GD VI til GD XXIV .
<P>
De problemer , der skal lses , er sledes meget omfattende .
Mayonnaisen m ikke skille : Vi har ingredienserne , lad os frst se , om vi har nok , og lad os derefter omdanne dem til politik , hvilket ikke er en ubetydelig sag .
Jeg mener for vrigt , at man har taget et frste skridt p det administrative plan .
Formanden sagde det : Netop et frste administrativt skridt .
<P>
For vrigt har vi opridset de store linjer ; s m vi bare udarbejde dem og f procedurerne til at anvende dem , hvilket er en anden udfordring .
En intern undersgelse er ivrksat , der skal bestemme omfanget af de krvede ressourcer .
Jeg vil meddele Dem , at jeg er helt parat til at have et frste mde med Dem midt i marts , dvs. s snart undersgelsen er afsluttet .
Jeg gr mig ingen illusioner : Om tre uger vil mine ideer ikke vre fuldstndig klare , snarere tvrtimod .
Det er derfor , at jeg anmoder Dem , som parlamentsmedlemmer , om at fortlle , hvilken kontrolpolitik , vi skal ivrkstte .
Derefter tnker jeg p at vende tilbage for Parlamentet i april mned inden forelggelse af den officielle meddelelse , som formanden har talt om , for at vi sammen kan sge at definere en model , der kan bringe os p hjde med udfordringerne .
<P>
Det er for vrigt ikke kun BSE , det drejer sig om ; der findes mange andre sager , som De har henvist til , og som vi er opmrksomme p , for ikke at sige bekymrede om .
Der er et lovgivningsmssigt problem . Man kan g fra grnbogen til product liability , jeg vil ikke opremse alt .
De kender sagens kompleksitet .
Vi m bruge al vores energi , vores opfinderkapacitet og vores ansvarsflelse .
Der er allerede flere her , der har erfaring p dette omrde .
Jeg mener , at det er min pligt at drage en lre af alle erfaringerne , om det er p forbrugersammenslutningsniveau eller ministerniveau , som De allerede har kunnet konstatere .
Da jeg var til hring for Parlamentet for to r siden blev jeg for vrigt spurgt om andre kompetencer , men dem havde jeg ikke .
Derfor ville det vre fornuftigt , at vi blev enige om en kontrolmodel for vores medborgere .
<P>
Der er ingen mirakellsning , som jeg sagde i begyndelsen . Miraklet sker ikke i morgen tidlig , det m man vide .
Vi har brug for ressourcer , og hvis vi vil udforme en politik , m vi have midlerne til det .
Og jeg regner med Deres sttte , fordi der , som hr .
Bge har sagt det , er naturlige alliancer .
S m man f dem til at give resultat til slut . Tak og p gensyn , hvis jeg har forstet det ret .
<SPEAKER ID=180 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har med stor opmrksomhed lyttet til de mange indlg i denne vigtige forhandling .
Kommissr Fischler og kommissr Bonino har besvaret visse bemrkninger og ogs meddelt deres sindstilstand p dette stade .
<P>
Jeg vil ikke starte denne forhandling igen , som jeg har fundet konstruktiv , men ogs tung .
Jeg vil allerfrst gerne sige , at De , parlamentsmedlemmerne , har udfrt Deres arbejde og forelagt beretningen for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg og ogs haft en forhandling om denne beretning .
Kommissionen , mener jeg at kunne sige , skal gre den til sin og vil gre det og fortstte med det i vores borgeres interesse .
<P>
Jeg havde ogs ligesom Dem nsket , at Rdet , der er lige s berrt som institution , kunne udtrykke sig her i dag .
Udover forskellene i politisk fornemmelse er Parlamentet i sin helhed interesseret i , at aspekterne i forbindelse med sundheden fremover bliver taget mere i betragtning i udarbejdelsen af fllesskabspolitikkerne .
Jeg er enig i dette hensyn .
Det sagde jeg for lidt siden , og jeg anviste nogle konkrete spor , der kunne flges , i min tale .
<P>
Kommissionen vil selv , for vrigt i lyset af Deres arbejde , gre alt , hvad , den mener , er ndvendigt i medfr af dens institutionelle privilegier og i den forstand i generel europisk interesse .
Og jeg hber , at andre , EuropaParlamentet , vil have mod til at bryde visse tabuer , nr vi taler om fdevarepolitik og ogs om fremtiden for den flles landbrugspolitik .
<P>
Hr. formand , jeg sagde i min tale , at jeg vil ptage mig Kommissionens ansvar , og det er ikke tomme ord for mig .
Jeg vil sige Dem , at med min sjl og min samvittighed har jeg gjort det i to r i spidsen for Kommissionen .
Alle de aktioner , som vi har ivrksat siden meddelelsen til det britiske parlament om nye videnskabelige data i marts mned , kommer ind under denne sindstilstand .
Der var den umiddelbare beslutning om en total embargo trods voldsomme protester fra London , en embargo , der stadig er i kraft .
Der var principbeslutningen om en betinget ophvelse af embargoen mod visse biprodukter p grundlag af de videnskabelige data , som Kommissionen rdede over p tidspunktet .
Jeg vil for vrigt prcisere , at denne beslutning ikke konkret er blevet gennemfrt af de rsager , som Franz Fischler nvnte for lidt siden .
Endelig var der forslaget til en rammeaftale vedtaget med konsensus af Det Europiske Rd i Firenze , en aftale , der faststter yderst strenge regler for enhver eventuel undersgelse af en ansgning om en delvis ophvelse eller andet af embargoen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , som ogs fru Bonino lige har sagt , Kommissionens beslutsomhed med hensyn til at samarbejde med Dem med overholdelse af de respektive kompetencer .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at hilse tilbuddet om samarbejde , der er givet , velkommen .
Det er sdan , at jeg forstr beretningen , der er forelagt , og som er blevet diskuteret hele eftermiddagen .
Som fru Bonino har sagt , erklrer Kommissionen sig parat til regelmssigt at informere Europa-Parlamentet , om hvordan arbejdet skrider frem .
<P>
Mtte der komme noget godt ud af det onde , og Europa blive et bedre sted for sine borgere , det er , mine damer og herrer , mit strste nske .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
rede medlemmer , med hr . Santers indlg erklrer jeg forhandlingen under t om BSE-krisen for afsluttet .
Afstemningen om beretningen af Medina Ortega og de otte beslutningsforslag finder sted onsdag kl .
12.00. Afstemningen om mistillidsvotummet finder sted torsdag kl . 15.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0001 / 97 ) .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Gary Titley ( H-0014 / 97 ) :
<P>
Om : Medlemsstaternes manglende anerkendelse af akademiske og faglige kvalifikationer fra andre medlemsstater
<P>
En af mine britiske vlgere , der er en meget kvalificeret sproglrer og gift med en franskmand , har fundet ud af , at hendes kvalifikationer ikke anerkendes af de franske myndigheder .
Hun har derfor ikke vret i stand til at finde passende arbejde som sproglrer p franske skoler .
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationer i sprogundervisning ?
Hvad mener kommissren om de franske myndigheders holdning ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Monti">
Kommissionen er opmrksom p det sprgsml , der er rejst af det rede parlamentsmedlem .
Kommissionens tjenestegrene har modtaget adskillige klager over de vanskeligheder , der mder lrere fra andre medlemsstater i Frankrig .
<P>
For s vidt angr lrere glder direktiv 89 / 48 / EF om indfrelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregende uddannelser af mindst tre rs varighed .
Det grundlggende princip i dette direktiv er , at vrtslandet skal tillade en borger fra Fllesskabet at udve erhverv p dens omrde , ogs selvom vedkommende ikke er i besiddelse af det nationale eksamensbevis , der er foreskrevet med henblik herp , dog p betingelse af , at han er i besiddelse af det eksamensbevis , der er foreskrevet i en anden medlemsstat for at pbegynde eller udve dette erhverv .
<P>
Anerkendelsen giver den vandrende arbejdstager ret til at pbegynde eller udve det pgldende erhverv p samme betingelser som indehavere af det nationale eksamensbevis .
Nr antagelsen af lrere sker ved udvlgelsesprve - sledes som det er tilfldet i Frankrig inden for den offentlige undervisningssektor - giver anerkendelsen vandrende arbejdstagere ret til deltagelse i udvlgelsesprven , uden at dette dog er nogen garanti for , at han bestr den .
De franske myndigheder kan desuden krve , at gstelrere gennemgr en prvetid efter de samme regler som franskmnd .
De kan dog ikke krve , at borgere i medlemsstaterne , som allerede er lrere i en anden medlemsstat , flger den franske uddannelse , der krves for opnelse af det i Frankrig foreskrevne eksamensbevis .
<P>
Dette er realiteten og konklusionen vedrrende denne , og under de givne forhold har Kommissionen i medfr af traktatens artikel 169 ivrksat en traktatbrudsprocedure over for Frankrig i anledning af den manglende gennemfrelse i forhold til lrere af Fllesskabets regler om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg er meget glad for at hre , at Kommissionen gr noget i denne sag , for den vlger , som jeg nvnte , har en engelsk universitetsuddannelse med fransk og tysk p hjt niveau , hun er en fuldt kvalificeret lrer i Det Forenede Kongerige , og hun er MA i tysk .
Hendes fejl var at gifte sig med en franskmand og at flytte til Frankrig for at bo dr , hvor man har ngtet hende beskftigelse som lrer , til trods for , at hun har betydelig undervisningserfaring .
Faktisk er den eneste form for beskftigelse , hun kan f , i franske privatskoler som  animatrice  ( legetante ) , hvilket er en meget lavt placeret form for arbejde .
<P>
Situationen er blevet s alvorlig , at damen nu overvejer at tage tilbage med sit lille barn til Det Forenede Kongerige for at finde arbejde og lade sin mand blive tilbage i Frankrig , s hun kun vil besge ham i skoleferierne .
Fyrre rs integration er endt med en splittet familie til trods for alle de smukke ord om gensidig anerkendelse af kvalifikationer .
<P>
Jeg kan derfor kun tilskynde Kommissionen til at gre noget effektivt og gre det hurtigt .
Fyrre r efter Romtraktaten er det for drligt , at vi splitter familier p denne mde .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg vil gerne endnu en gang efter parlamentsmedlemmets bemrkninger understrege , at Kommissionen gr brug af de foranstaltninger , som der er hjemmel til i traktaten .
Der er i jeblikket to overtrdelsesprocedurer under traktatens artikel 169 , og om ndvendigt vil Kommissionen ikke tve med at bringe sagen for Domstolen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg var ogs meget tilfreds med kommissrens svar .
Hvis man ser lidt bredere p det , vil jeg gerne vide , om han kan sige , hvilke fremskridt , om nogen , man har gjort med at bringe professionelle organisationer inden for andre omrder sammen og overtale dem til at anerkende kvalifikationer i alle medlemsstater .
<P>
I srdeleshed forekommer der at vre et problem med universitetsuddannelser .
Professionelle organisationer , f.eks. i Det Forenede Kongerige , anerkender , at en grad i jura fra et britisk universitet i en vis udstrkning opfylder de professionelle kvalifikationer for en sagfrer , men det glder ikke ndvendigvis en grad i jura fra et fransk universitet .
Mske er jura ikke det bedste eksempel p grund af de forskellige juridiske systemer .
Men det kan vre det samme i arkitektur eller andre professioner .
Det er klart , at hvis den samme ret til at blive akkrediteret ikke findes i hele Den Europiske Union , s udgr det en begrnsning af arbejdskraftens bevgelighed og skader det indre marked .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Ja , det er et meget generelt og vigtigt sprgsml .
Jeg vil give et generelt svar ved at sige , at dette virkelig er et afgrende aspekt af den frie bevgelighed for personer og for effektiv borgerret i Unionen .
Vi ser p den slags problemer ved at kombinere tre handlingsstrategier : oplysning , gennemfrelse og det at finde ud af , om der er behov for yderligere lovgivning .
Med hensyn til oplysning , kender De alle til det program , der vil stte  Borgerne Frst  , hvorigennem vi giver effektiv oplysning til vore borgere om , hvordan de kan arbejde i en anden medlemsstat i Den Europiske Union .
Det er nyttigt , for det giver borgerne disse oplysninger , og giver nyttig feedback om de forhindringer , de faktisk kommer ud for .
<P>
Med hensyn til overtrdelser har jeg lige nvnt et tilflde over for en medlemsstat .
<P>
Endelig gr det tredje aspekt af vor aktion ud p at finde ud af , om der er behov for yderligere lovgivningsinitiativer .
M jeg minde Parlamentets medlemmer om , at den frie bevgelighed for personer falder inden for den gruppe p hjt niveau , som fru Simone Veil er formand for .
Med hendes og hendes kollegers hjlp er vi ved at finde ud af , om der kan vre behov for yderligere lovgivningsinitiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Per Stenmarck ( H-0044 / 97 ) :
<P>
Om : Afgiftsfrit salg i EU
<P>
I min skriftlige foresprgsel E-3061 / 96 fremfrte jeg det synspunkt , at der burde gennemfres en konsekvensanalyse , fr man afskaffede det afgiftsfrie salg om bord p frgerne i trafikken mellem EU ' s medlemsstater .
Jeg spurgte Kommissionen , om den var parat til at gennemfre en analyse fra forskellige synsvinkler .
<P>
Af svaret fra kommissr Mario Monti af 20. januar 1997 fremgr det , at det afgiftsfrie salg skal afskaffes den 30. juni 1999 .
Der vil ikke blive gennemfrt undersgelser af , hvilke konsekvenser dette vil f for beskftigelse , eksportindustri , godspriser og turisme .
<P>
Som beslutningstager m man , fr en afgrelse trffes , i s vidt omfang som muligt sge at finde ud af , hvilke konsekvenser den vil f .
<P>
Hvilke konsekvenser vil afskaffelsen af det afgiftsfrie salg fra og med den 30. juni 1999 f for ovennvnte omrder ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Monti">
Dette er et tilbagevendende emne af stor betydning , hvorom Kommissionen kun kan bekrfte sit svar p det rede parlamentsmedlems skriftlige foresprgsel E-3061 / 96 .
Kommissionen skal henholde sig til den rdsafgrelse , hvorefter der - fra den 30. juni 1999 - sker afskaffelse af det afgiftsfrie salg inden for Unionen .
<P>
Kommissionen ser ingen anledning til at udfre nogen undersgelse p omrdet .
Kommissionen undrer sig dog over , at den berrte erhvervssektor ikke har benyttet sig af den lange frist , der str til dens rdighed , for at udarbejde en tilpasningsstrategi til ophvelsen af de afgiftsmssige fordele , der flger af dette salg , selvom der allerede er get fem r siden vedtagelsen af denne afgrelse .
<P>
Jeg kan tilfje , at Kommissionen er overbevist om , at blot bebudelsen af en undersgelse , der ikke er ndvendig , ville give et forkert og uhensigtsmssigt signal til den berrte branche , der mske yderligere ville udskyde de tilpasninger , der er ndvendige med henblik p at efterkomme den for nu mange r siden vedtagne afgrelse , der skal trde i kraft den 30. juni 1999 .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. kommissr , jeg har stillet dette og en rkke andre sprgsml inden for samme omrde i et forsg p at finde ud af , om vi lever op til det , vi siger , og om vi er rede til at drage de logiske konsekvenser af det , som vi i enhver forbindelse siger br gres .
En afskaffelse af det afgiftsfrie salg vil have konsekvenser - det kan man ikke lukke jnene for .
Alligevel har man truffet afgrelse i sagen uden frst at have gennemfrt en ordentlig analyse af konsekvenserne .
Det er en sdan , som jeg nu anmoder om bliver foretaget , inden denne afgrelse trder i kraft , og med opsttende virkning p ikrafttrdelsen .
Det er jo kun rimeligt , at man ved , hvad man gr .
<P>
En rkke EU-medlemslande har foretaget deres egne analyser af de mulige konsekvenser .
Sammenlagt kan der blive tale om en omstningsnedgang p op til 4 milliarder ecu og et tab af arbejdspladser i EU i strrelsesordenen 100.000. Ogs selvom dette tal er for hjt sat , vil selv halvdelen vre en katastrofe , navnlig i betragtning af at vi forsger at mindske , ikke at ge arbejdslsheden .
Sprgsmlet er : Er vi rede til at acceptere disse konsekvenser , nr vi samtidig i andre forbindelser pstr , at vi gr alt for at mindske arbejdslsheden ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg skal over for det rede parlamentsmedlem ppege , at den afgrelse , vi her taler om , er en bindende afgrelse , at alle forndne oplysninger med henblik p at trffe en afgrelse med fuldt kendskab til forholdene , blev taget i betragtning , at det principielt er fundet uforeneligt med et enhedsmarked , at der eksisterer afgiftsfri omrder inden for Fllesskabet , og at der , sledes som det ofte sker i konomiske forhold , hvis der er fordele for nogle ved eksistensen af det afgiftsfrie system , bliver tale om meget betydelige ulemper for andre . F.eks. lider den almindelige handel givet tab ved , at der findes afgiftsfrit salg p bestemte steder .
Systemet med afgiftsfrit salg griber f.eks. forstyrrende ind i konkurrencen mellem transportmidlerne osv .
Alle disse betragtninger indgik i sin tid med fornden vgt i de trufne afgrelser .
Hvad man kan mrke sig , er , at der blev givet en endog srdeles lang tilpasningsperiode , som passende kan tilbringes med ikke igen og igen at foretage undersgelser af en velkendt situation , men kan anvendes af de pgldende erhvervsdrivende til de tilpasninger og justeringer , som den nye , for lngst bebudede situation vil krve .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg har et sprgsml om samme emne lngere fremme . Derfor slutter jeg mig til Stenmarcks sprgsml .
Jeg er enig med Kommissionen i , at dette drejer sig om principperne for det indre marked .
Skal man flge disse , er det rigtigt , at afgiftsfrit salg m afskaffes og ikke forekomme i det indre marked .
Men undertiden er der konflikt mellem virkeligheden og principperne .
S er sprgsmlet , om man skal insistere p at flge principperne , eller om man skal tilpasse sig den faktisk eksisterende virkelighed .
<P>
I dette tilflde har det svenske sfartsforbund ladet udarbejde en rapport , som jeg har i hnden .
Det fremgr af den , at der i Sverige vil forsvinde et stort antal arbejdspladser de steder , hvor man er afhngig af sfart .
Jeg , der selv kommer fra en havneby , som kmper for beskftigelsen i Europa , og som siger , at Den Europiske Union har noget at tilbyde p dette omrde , hvad skal jeg sige til dem , der er beskftiget inden for sfarten , hvis vi nu afskaffer det afgiftsfrie salg ?
De vil ikke tro mig , nr jeg siger , at jeg nsker at bekmpe arbejdslsheden .
Jeg mener , at principperne i dette tilflde m vige for virkeligheden , eftersom hensynet til beskftigelsen er , hvad der i jeblikket m veje tungest i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Som De ved , har de store bestrbelser for at opbygge et enhedsmarked et hovedforml , nemlig at gre den europiske konomi mere konkurrencedygtig og dermed fremme beskftigelsen .
Den virkelighed , De minder mig om , er en virkelighed , hvori der i dag givet skaffes arbejdspladser inden for bestemte sektorer som flge af afgiftsfriheden .
Men vi m ikke glemme , at der over for disse arbejdspladser gr arbejdspladser i andre sektorer , p andre transportomrder og inden for handelen i almindelighed , dvs. detailhandlen , uden for det afgiftsfrie omrde .
Flgelig er det netop kravet om at skabe et europisk enhedsmarked , der bevirker , at vi fjerner disse fordrejninger , der gr enhedsmarkedet mindre funktionsdygtigt , heriblandt naturligvis den fordrejning , der skyldes det afgiftsfrie salg .
<P>
Jeg vil desuden gre opmrksom p , at der p ingen mde i dette tilflde , f.eks. i lufthavnene , vil ske afskaffelse af det afgiftsfrie salg p ruter uden for Fllesskabet , og jeg nsker tillige at understrege en af fordelene ved butikkerne og salgsstederne i lufthavnene , som rkker langt ud over den afgiftsmssige fordel , bestr i , at man kan henvende sig til et publikum , som har tid til overs , mens de venter p flyene , og som givetvis ogs ville kbe uden hensyn til afskaffelsen af den afgiftsmssige fordel .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne frst sige , at jeg ikke er nogen stor tilhnger af afgiftsfrit salg som sdan , men jeg er temmelig bekymret over de mulige flger af en afskaffelse af det .
<P>
Jeg vil gerne give et meget konkret eksempel : stersen krydses af en lang rkke forskellige frgeruter .
Samtlige rederier har problemer med lnsomheden , og afgiftsfrit salg reprsenterer en stor del af disse rederiers indtgter .
Mellem Sverige og Finland er der nord for Stockholmsomrdet kun n frgerute , nemlig mellem Ume og Vasa .
Det er meget tvivlsomt , om denne rute overhovedet ville kunne overleve , hvis man afskaffede det afgiftsfrie salg .
Det ville betyde en afbrydelse af det ttte samarbejde mellem disse regioner , som i vrigt modtager EU-sttte via Interreg , bl.a. med henblik p samarbejde netop via kommunikationsforbindelserne .
Det ville ogs betyde , at lastbiltrafikken mtte tilbagelgge en afstand der var flere hundrede , mske flere tusind kilometer lngere .
<P>
Vil Kommissionen gre noget for , at srligt vigtige kommunikationsforbindelser , som EU i forvejen sttter p forskellig vis , kan overlevelse afskaffelsen af det afgiftsfrie salg , nr specielle grunde taler for det ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Man fremkommer ofte med dette argument , at det afgiftsfrie salg udgr en kilde til finansiering af transportinfrastrukturerne eller visse former for transport , navnlig gennem ofte hje afgifter , som operatrerne af salgsstederne skal betale for at udve deres aktiviteter inden for disse infrastrukturer , navnlig i lufthavnene , men ogs i andre infrastrukturer .
<P>
Hvad angr det afgiftsfrie salg om bord p frgerne for eksempel , er det ubestrideligt , at det udgr en ikke ringe del af rederiernes indkomst og giver dem mulighed for at f balance i deres driftsomkostninger , mske endda bevare underskudsgivende linjer .
Det afgiftsfrie salg kan s give anledning til at virke som en sttte til driften p transportomrdet .
<P>
Kommissionen mener , at , hvis der skal gives en sttte p fllesskabsplan p dette omrde , vil det vre hensigtsmssigt at sge specifikke lsninger , der er uafhngige af mekanismerne i den indirekte beskatning .
Vi gr alle ind for gennemsigtighed , tror jeg .
Hvis man mener , at statssttte er ndvendig , skal der sges om den , og den skal vurderes og eventuelt godkendes som statssttte og ikke p en skjult mde gennem beskatning i strid med principperne for det indre marked .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Selv om forretningsordenen ikke tillader to talere , vil jeg undtagelsesvis give ordet til hr . Watts .
Jeg gr Dem opmrksom p , hr . Watts , at iflge forretningsordenen har kun et eller to medlemmer foruden sprgeren ret til at stille sprgsml .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Kommissren nvnte ulemperne ved det toldfrie og angav et antal omrder , hvor han mente , at der var en negativ indvirkning f.eks. p detailsektoren og transportsektoren .
<P>
Vil kommissren stille de undersgelser , der sttter disse pstande , til rdighed for Parlamentet ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg fremsatte et antal pstande , der er baseret p et antal elementer fra adskillige kilder , der er samlet sammen i tidens lb .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen ikke har nogen hensigt om at foretage yderligere undersgelser .
Dette var p den anden side ogs den holdning , der blev resultatet af en overvejelse af dette sprgsml for nylig i KOFIN-Rdet .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
46 af Kirsten Jensen vil ikke blive behandlet , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode . Det vil blive behandlet p fredag .
<P>
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 46 , 47 og 48 .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml vedrrende forretningsordenen .
Kan man overtage et sprgsml stillet af et andet medlem .
Ikke ?
<P>
Det er i orden .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Mark Watts ( H-1041 / 96 ) :
<P>
Om : Sikkerhed i tunnelen under Kanalen
<P>
Kommissionen har uden tvivl kendskab til den alvorlige brand den 19. november 1996 i tunnelen under Kanalen .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet med hensyn til tunnelen under Kanalen , jf. traktatens artikel 75 , stk . 1 , litra c ) ,  foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden  ?
<P>
Hvilke henstillinger har Kommissionen rettet til de britiske og franske myndigheder vedrrende sikkerhed i tunnelen under Kanalen , og er der henvist til indretning af godsvognene ?
<P>
Er Kommissionen foruroliget over , at den britiske regering ngter at offentliggre sikkerhedsrapporter om tunnelen under Kanalen , og agter Kommissionen at give henstillinger vedrrende offentliggrelse af disse oplysninger ?
<P>
Vil Kommissionen give en redegrelse vedrrende branden i tunnelen under Kanalen ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Neil Kinnock">
Som det rede medlem mske erindrer , sagde jeg under mdet i Udvalget om Transport og Turisme den 18. december , at Kommissionen tillgger det den strste betydning at opretholde et meget hjt sikkerhedsniveau , som det sdvanligvis er tilfldet for jernbanetransport .
Det er klart , at sikkerheden er et vsentligt ml for den flles transportpolitik , og det er af afgrende betydning , at alle former for jernbanetransport , herunder Kanaltunnellen , er mindst lige s sikre som konventionel jernbanetransport .
<P>
I jeblikket er Kommissionen ikke opmrksom p noget , der kunne antyde , at der skulle vre blevet stillet sprgsmlstegn ved relevant fllesskabslovgivning p grund af ulykken i tunnellen .
Nr resultatet af forskellige undersgelser bliver tilgngeligt , kan det blive ndvendigt at overveje sprgsmlet om initiativer fra Fllesskabets side .
<P>
Undersgelser af ulykker i forbindelse med jernbanetransport ligger , som det rede medlem sikkert ved , helt inden for medlemsstaternes juridiske kompetence .
Men jeg kan underrette Parlamentet om , at det direktiv om jernbaneforsendelser af farligt gods , der er blevet vedtaget for nylig , specifikt krver hjere sikkerhedsstandarder end normalt i Kanaltunnellen .
Men design af godsvogne er ikke noget , der henhrer under Kommissionen .
<P>
Endelig mener Kommissionen ikke at vide , at Det Forenede Kongerige har ngtet at stille oplysninger til rdighed , sdan som det rede medlem antyder .
Jeg er opmrksom p det rede medlems levende og meget aktive interesse for alle sprgsml , der har at gre med Kanaltunnellen , og jeg vil bestemt holde ham underrettet om alle udviklinger , der mtte vre relevante for ham .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans grundige svar .
Jeg forstr , at han har gjort sit yderste inden for sin kompetence som kommissr for grundigt at se p denne sag , der hvor den falder ind under hans ansvar .
Men jeg er sikker p , at han kan forst min bekymring , nr han siger , at han vil kommentere , nr der fremkommer rapporter .
Vi er f.eks. alvorligt bekymrede for , at den franske undersgelsesrapport ikke vil blive offentliggjort eller stillet til rdighed for offentligheden , og det er faktisk heller ikke sikkert , at de overvejelser , sikkerhedsmyndighederne for Kanaltunnellen har gjort sig , vil blive gjort fuldt ud tilgngelige , i srdeleshed ikke alle baggrundspapirerne , der havde at gre med godkendelsen af de halvbne vogne , som spillede en afgrende rolle for ildens opsten og spredning .
<P>
Kan kommissren ikke tilslutte sig mit nske om at gre forestillinger over for den britiske regering om , at den skal give adgang til papirerne i denne sag og tillade offentligheden selv at bedmme , om Kanaltunnellen er sikker eller ej ?
Det indebrer offentliggrelse af alle de dokumenter , der har at gre med Kanaltunnellens sikkerhedsmyndigheder .
Uden dem mener jeg ikke , at vi kan bedmme , om tunnellen er sikker eller ej .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg er det rede medlem taknemmelig .
Jeg mener , at historien om undersgelsesrapporter om strre ulykker af den art , der fandt sted i Kanaltunnellen , viser , at alle myndigheder , svel som offentligheden og driftsselskaberne , har den strst mulige interesse i den strst mulige benhed .
Det er det eneste middel , der kan garantere , ikke blot at lektien bliver lrt , men ogs at det kan ses , at lektien bliver lrt .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 45 .
<P>
Sprgsml nr . 51 af Nuala Ahern ( H-0023 / 97 ) :
<P>
Om : Kystsamfunds sikkerhed i forbindelse med radioaktive sendinger
<P>
Ved den frste afskibning af yderst radioaktivt sintret nukleart affald fra Frankrig til Japan i 1995 fandt afskibningen sted , uden at der blev givet oplysninger om den planlagte rute .
Ved ankomsten blev det afslret , at en af dunkene var korroderet , og at der sivede strling ud .
<P>
Med hensyn til den nuvrende sending af yderst radioaktivt sintret nukleart affald , som forlod Frankrig i januar 1997 , hvilket ansvar har en medlemsstat ( f.eks. Frankrig ) da til at underrette Kommissionen om den rute , der flges , og har Frankrig underrettet Kommissionen herom , og hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at informere og beskytte de kystsamfund , der ligger p ruten , i tilflde af en ndsituation om bord p skibet ,  Pacific Teal  ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Neil Kinnock">
Inden for Den Europiske Union er oplysning til medlemsstaterne og Kommissionen om udskibning af radioaktivt affald sikret gennem flgende to bestemmelser : For det frste Rdets direktiv 92 / 3 , der har at gre med overvgning og kontrol af udskibning af radioaktive stoffer mellem medlemsstater og ind og ud af Fllesskabet .
Den fastlgger en procedure til sikring af , at sendinger af radioaktivt affald kun finder sted , efter at alle de involverede stater frst har givet deres samtykke p basis af de forndne informationer .
Standardformularer og dokumenter vedrrende anvendelse af dette direktiv blev fastlagt ved Kommissionens afgrelse i oktober 1993 .
Oplysninger til Kommissionen sikres via rapporter om gennemfrelsen af direktivet , der hvert andet r skal forelgges af medlemsstaterne .
<P>
For det andet er information om transport over havet af radioaktive stoffer , herunder radioaktivt affald , ogs dkket af direktiv 93 / 75 .
Dette direktiv krver , at redere og kaptajner p skibe , der medfrer farligt eller forurenende gods , giver de kompetente myndigheder i ankomst- eller udskibningsmedlemsstaten detaljerede oplysninger om den rute , skibet med sin ladning agter at flge .
Kommissionen fr ikke direkte oplysninger om individuelle skibsforsendelser af radioaktive stoffer , og det phviler heller ikke Kommissionen at informere kyststater i tilflde af , at der opstr en ndsituation om bord .
Det phviler imidlertid i henhold til direktivet den pgldende medlemsstat at give sdanne oplysninger .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Tak for Deres helt eksplicitte svar , hr. kommissr .
Jeg forstr , at den australske regering er blevet underrettet om denne ladning .
Kan De bekrfte eller bengte dette ?
Hvis det forholder sig sledes - og Deres svar synes at antyde , at stater , der er medlemmer af Den Europiske Union ville f tidligere underretning og give samtykke til skibsladninger , der blev transporteret ad strre eller mindre ruter langs deres kyster - kan De s bekrfte , at alle medlemsstater i tilflde af forsendelse via Kanalen , Biscayabugten , Det Irske Hav , Nordsen og Den Europiske Unions kyst ud mod Atlanterhavet ville vre blevet underrettet om sdanne skibsforsendelser og ville have givet deres samtykke til dem ?
Kan De eksplicit bekrfte dette ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg er det rede medlem taknemmelig .
Hvis hun har srlige oplysninger om Australien , ville jeg vre glad , hvis hun ville skrive mere udfrligt til mig om dem .
Det er klart , at vi ikke har nogen kompetence p dette omrde , men vi har bestemt en interesse i det .
Det vil blive suppleret af enhver oplysning , hun kan give .
<P>
Med hensyn til hele sprgsmlet om transitskibstransport , s blev der i december 1993 af Kommissionen vedtaget et forslag til Rdets direktiv , som etablerede et europisk skibsrapporteringssystem - det skaldte Eurorep .
Det har til forml at udstrkke kravet om underretning i direktiv 93 / 75 til alle fartjer , der medfrer farligt eller forurenende gods , og som befinder sig i transit ud for den europiske kyst p vej mod et land uden for Den Europiske Union .
Men da der ikke er nogen politisk enighed i Rdet om Kommissionens tekst , ligger Eurorep stadig p Rdets bord .
En nrt forestende ratifikation fra Fllesskabets side af FN ' s konvention om sret giver et strkere retsgrundlag for vort forslag med hensyn til international lov , og det vil forhbentlig tillade genbning af drftelserne inden for Fllesskabet af dette forslag .
Jeg ser frem til at hre yderligere fra det rede medlem .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil bare sige til hr . Kinnock , at jeg bestemt vil skrive til ham , i srdeleshed om oplysningerne om Australien .
Men kan han sige , om medlemsstaterne langs ruten faktisk har givet tilladelse til denne transit ?
Hans svar tyder p , at de har .
Har de faktisk gjort det ?
Kan han fortlle os det ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil undersge dette sprgsml og give det rede medlem et prcist svar .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 52 af Florus Wijsenbeek ( H-0030 / 97 ) :
<P>
Om : Sttte til en vallonsk transportvirksomhed
<P>
Anser Kommissionen det p baggrund af mlstningerne for bde kombineret transport og ensartede konkurrencevilkr for passende , at den vallonske regering har ydet transportvirksomheden TTS ( Bierset ) en sttte p 200 mio BEF til kb af transportmateriel , der overstiger de maksimalt tilladte dimensioner , og som skal anvendes til transport af autodele fra Tyskland ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Neil Kinnock">
Kommissionens embedsmnd anmoder frst de pgldende medlemsstater om inden for 15 arbejdsdage at give udtmmende oplysninger om sttte .
Hvis der ikke kommer noget svar , eller hvis svaret er ufuldstndigt , bliver medlemsstaten s igen bedt om at give detaljerede oplysninger inden for endnu 15 arbejdsdage og bliver p dette tidspunkt af Kommissionen advaret om , at Kommissionen har befjelser til at udstede et pbud .
<P>
P basis af de fuldstndige oplysninger , som gives i svaret , kan Kommissionen beslutte ikke at rejse indvendinger mod sttten eller at anlgge sag efter bestemmelserne i artikel 93 , stk . 2 , p grund af tvivl eller p grund af manglende oplysninger .
Hvis medlemsstaten har ignoreret anmodningen om oplysninger , kan Kommissionen udstede et pbud om at f disse oplysninger .
Dette pbud kan ogs have form en af ordre til medlemsstaten om at hre op med at udbetale sttten , indtil resultatet af undersgelsen foreligger , eller det kan krves , at medlemsstaten stiller de oplysninger , Kommissionen har brug for , til rdighed , s den kan trffe en afgrelse i sagen .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Det var det bedste ikke-svar , jeg nogen sinde har fet af Kommissionen .
Procedurerne er mig velbekendte .
Jeg rejste dette sprgsml over for Kommissionen med henblik p dette specielle tilflde og gav de ndvendige oplysninger om , hvad der er sket , fordi jeg gerne ville se Kommissionen indtage en holdning og fortlle os som medlemmer af Parlamentet , om den kan tilslutte sig denne form for statssubsidier eller ikke .
Hvis den ikke kan , br den trffe jeblikkelige foranstaltninger .
S jeg vil gerne have kommissrens opfattelse af , hvorvidt han anser denne form for sttte for lovlig eller ej .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Kommissionen har ikke vret opmrksom p , at der fandtes en sdan form for finansiering , men den har sendt en anmodning om oplysninger til de belgiske myndigheder for at f fastslet , om der finder en statslig sttte sted , som der ikke er givet meddelelse om .
Det er vanskeligt at acceptere , at Kommissionen bliver anklaget for at give ikke-svar , nr den giver et fuldstndigt og faktuelt svar angende proceduren om statslig sttte .
Njagtig og sandfrdig information er njagtig og sandfrdig information .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Sren Wibe ( H-0043 / 97 ) :
<P>
Om : Anlg af Bothnia-banen i Nordsverige
<P>
Den svenske regering besluttede for nylig at anlgge en ny jernbanestrkning . Frste etape skal strkke sig fra Sundsvall til Ume .
Banen skal gre Nordsverige mere tilgngeligt , og det er meningen , at den senere skal skabe forbindelse mellem Nordsverige og Nordfinland .
P lngere sigt er der planer om en tilslutningsforbindelse helt ud til Murmanskomrdet .
<P>
Er der mulighed for , at Sverige kan f EU-sttte til anlg af denne bane , og under hvilken post p EU-budgettet skal denne sttte i s fald sges ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Neil Kinnock">
Den botniske bane er ikke med i det transeuropiske transportnetvrk , og hverken Parlamentet eller Rdet har anmodet om , at den skulle medtages under vedtagelsen af retningslinjerne for det transeuropiske netvrk .
Da den ikke betragtes som et projekt af flles interesse i den forstand , det er nvnt i den pgldende lovgivning , kan den ikke f finansiel sttte under budgettet for de transeuropiske netvrk .
De regionale midler , der dkker dette omrde , kan heller ikke anvendes til at medfinansiere projektet , fordi de ikke indeholder noget om transportinfrastruktur og ikke str i noget rimeligt forhold til de sandsynlige omkostninger ved projektet .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker Kommissionen for svaret , ogs selvom det var temmelig negativt .
Det drejer sig jo om en bane , som ligger uhyre langt , mske op mod 2.000 kilometer herfra .
Men den betyder srdeles meget for den pgldende region , isr for godstransporten .
Jeg forstr ikke kommissren , nr han siger , at dette ikke har noget med vor flles transport at gre .
Det er jo en bane , som helt klart vil blive brugt til at knytte ikke alene det nordlige Sverige og det nordlige Finland sammen , men i forlngelse heraf ogs til at forbinde det nordvestlige Rusland med det vrige europiske jernbanenet .
At banen ikke indgr i de nuvrende planer , skyldes udelukkende , at beslutningen om at bygge den frst blev truffet for ganske nylig .
<P>
Mit naturlige opflgende sprgsml til hr . Kinnock er , om det er fuldstndig udelukket , at man ex post facto medtager denne overordentligt vigtige bane i det transeuropiske jernbanenet .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg er det rede medlem taknemmelig .
For det frste er ideen om at medtage den botniske bane i det transeuropiske netvrk ikke - for at bruge hr . Wibes udtryk - udelukket , simpelt hen fordi der skal foretages en revision af retningslinjerne i 1999 .
Jeg vil ogs ppege over for ham , at for at et projekt kan overvejes til medtagelse i det transeuropiske netvrk , og dermed opn en vis sandsynlighed for sttte fra budgettet , skal det stttes eller nomineres af en medlemsstats regering .
<P>
Hvis den botniske bane ikke er med i det foreslede transeuropiske netvrk , er det for det frste fordi den ikke er blevet nomineret af en medlemsstat , for det andet fordi den ikke var med , da sagen blev drftet i Parlamentet , og for det tredje fordi Rdet ved nrmere overvejelse ikke tog den med .
Hvis der foreligger et forslag fra den svenske regering , og hvis man flger de foreskrevne procedurer , er det muligt , at den kan medtages .
Men det er helt afhngigt af et initiativ fra den pgldende medlemsstat .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Hans Lindqvist ( H-0047 / 97 ) :
<P>
Om : Scandinavian Express Loop
<P>
I Sverige og Norge diskuterer man for jeblikket mulighederne for at forbinde en rkke svenske og norske byer med en jernbane .
Jernbaneprojektet har fet navnet Scandinavian Express Loop , og det er planen , at jernbanen skal danne en ring mellem byerne Stockholm-stersund-Trondheim-Oslo-Stockholm .
Heri indgr ogs den tidligere diskuterede Atlanterhavsbane .
Jernbanerne eksisterer allerede , men skal udstyres til lyntogstrafik .
Kan Kommissionen oplyse , hvilke muligheder der er for at opn EU-sttte til projektet ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Neil Kinnock">
Atlantbanen er medtaget i bilag I til beslutningen om fllesskabsretningslinjer for udviklingen af det transeuropiske transportnetvrk som et projekt af flles interesse .
Den sydlige del af denne linje er , som det rede medlem vil vide , ogs med i den nordiske triangel , som er et af de 14 prioriterede projekter , man tilsluttede sig ved Det Europiske Rd i Essen og i det forslag til lovgivning , der er blevet forelagt for og accepteret af Parlamentet .
<P>
Linjen er en del af det ambitise projekt , der kaldes Scandinavian Express Loop .
Som et projekt af flles interesse br den svenske del af denne linje kunne f tilskud fra Fllesskabets finansielle sttte under TENbudgetkontoen , men endnu har de pgldende nationale myndigheder ikke anmodet om et bidrag fra Fllesskabet .
<P>
P basis af de foreliggende oplysninger ser det ikke ud til , at andre fllesskabsmidler kan anvendes til at finansiere dette projekt .
Det ser faktisk ud til , at den svenske del af denne bane vil blive helt finansieret af den nationale jernbaneinfrastrukturmyndighed , Banverket .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret - det var jo ikke s drligt endda .
Det betyder jo , at den planlgning , som allerede finder sted mellem Norge og Sverige , kan fortsttes , men det var den nok blevet under alle omstndigheder .
Hvordan det end forholder sig , er det positivt , at banen indgr i de planer , der kan udlse penge .
Der er som sagt tale om en bane , der skal g i en ring , frst fra Stockholm til stersund og derefter i retning mod Norge , hvor den passerer Trondheim og Oslo , inden den kommer tilbage til Stockholm .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren dette opflgende sprgsml : Hvad skal den svenske regering gre for at skaffe tilstrkkelige midler til denne bane ?
Har Norge mulighed for at fremme projektet ud over at deltage i Interregsamarbejdet mellem de to lande , som bl.a. omfatter denne bane ?
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg beklager at mtte sige , at som et resultat af den beslutning , det norske folk har truffet , er dette land ikke medlem af Den Europiske Union .
Derfor kan vi ikke fremstte nogen anmodninger over for Norge , for s vidt angr en supplerende udvikling af infrastruktur , selv om jeg ved , at det gode forhold mellem Norge og andre lande betyder , at der findes flles politiske holdninger , for s vidt angr infrastrukturen .
Men som flge af resultatet af folkeafstemningen er det desvrre ikke en af Kommissionens funktioner at give positive budskaber til dette land .
<P>
For s vidt angr sttte fra midlerne fra det transeuropiske netvrk , s er det , som jeg ppegede i et tidligere svar , ndvendigt , at den svenske regering indgiver en ansgning .
Den vil s blive overvejet p behrig vis .
Men eftersom dette projekt erkendes at vre af flles interesse , s vil chancerne for , at projektet kan f finansiel sttte fra Fllesskabet , nr det er modent til det , vre mindst lige s gode som for sammenlignelige projekter .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Er der nogen mulighed for at medtage projekter af transnational betydning af denne slags i de transeuropiske netvrk ?
Hvis der er , hvordan br de to berrte regeringer s handle ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Som jeg er sikker p , at hr . Wijsenbeek ved , br de nok handle positivt og kollektivt p grund af detaljerne i de bestemmelser , der findes i den nuvrende lovgivning , p grund af ndvendigheden af en revision i 1999 , og p grund af , at disse projekter pr. definition har lange planlgnings- og udviklingsperioder .
Jeg hber , at vi i fremtiden overalt kan f flere projekter af virkelig transeuropisk vrdi end i jeblikket .
Derfor hber jeg , at medlemsstaternes regeringer vil huske p deres ansvar for at fremstte de frste forslag og gre det inden for rammerne af den eksisterende lovgivning og af bestemmelserne om de hjst prioriterede projekter inden for de transeuropiske netvrk , og faktisk p basis af hele filosofien bag netvrksordningen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 55 af Svensson , sprgsml nr .
56 af Holm og sprgsml nr .
57 af Billingham .
<P>
Sprgsml nr . 58 af Birgitta Ahlqvist ( H-0032 / 97 ) :
<P>
Om :  At lre i informationssamfundet , handlingsplan for et europisk initiativ p uddannelsesomrdet 
<P>
Samtidig med at man br lyknske Kommissionen med det initiativ , den har taget med denne handlingsplan , KOM ( 96 ) 0471 , br man imidlertid understrege , at visse vigtige betragtninger helt er udeladt .
Der er f.eks. intet , der tager sigte p handicappede , som man imidlertid kan medtage blandt dem , der vil f strst fordel af informationssamfundet , da de nye informationsteknologier muliggr en mindskelse , ja endog ophvelse af visse handicaps .
<P>
Med HELIOS-programmets ophr forpligtede Kommissionen sig til at integrere de mlstninger , som dette program tilstrbte , i alle dens politikker .
Ville det ikke vre muligt at indfre denne dimension i den foreliggende handlingsplan tillige med en passende opfrelse p budgettet ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Cresson">
Handlingsplanen for et europisk initiativ i uddannelsen sigter mod den primre og sekundre uddannelse .
Den omfatter sledes som mlgruppe alle de elever , der gr i skole p disse niveauer herunder de handicappede brn .
Det er klart , at de nye informations- og kommunikationsteknologier tilpasset uddannelsen kan give en effektiv sttte til de handicappede elevers lreproces , isr dem , for hvem det er fysisk vanskeligt at g i skole , men ogs dem , der har erkendelsesvanskeligheder .
Handlingsplanens gennemfrelse er baseret p anvendelse af eksisterende programmer som Esprit , Tlmatique , Leonardo da Vinci og frst og fremmest Socrates i forbindelse med tilhrende beslutninger , procedurer og budgetter .
<P>
Hvad angr Socrates , er der i Rdets og Europa-Parlamentets beslutning om vedtagelse af programmet en bestemmelse om en inddragelse af de handicappede personers specifikke behov i disse kapitler .
I overensstemmelse med den nye fllesskabsstrategi med hensyn til handicappede , vedtaget af Kommissionen i dens meddelelse af 30. juli 1996 og isr dens mainstreaming -koncept , og i betragtning af Rdets beslutning af 20. december 1996 om lige muligheder for handicappede personer , skal ivrksttelsen af handlingsplanen for et europisk initiativ i uddannelsen srge for at integrere de handicappede personers behov .
Der vil ogs blive taget hjde for dette aspekt i opflgningen af grnbogen om de sociale aspekter i informationssamfundet .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Jeg er meget taknemlig over at mtte tage imod svaret .
Fru Ahlqvist ligger med hj feber over 2.000 kilometer herfra .
Hun er meget ked af ikke at kunne vre her .
<P>
Det , som hun har villet give udtryk for gennem dette sprgsml , er , at hun i en i vrigt god handlingsplan for et europisk uddannelsesinitiativ savner foranstaltninger for handicappede .
Jeg er taknemlig for svaret p sprgsmlet .
Jeg synes , kommissr Cresson klart tilkendegiver , at Kommissionen er villig til ogs at lade de muligheder , som den nye teknologi giver de handicappede , indg i handlingsplanen .
Den nye teknologi kan forbedre fysisk handicappedes muligheder og mobilitet p arbejdsmarkedet og tillade mentalt handicappede og udviklingshmmede at f kontakt med omverdenen p en helt anden mde .
<P>
Nu hber jeg , man under udbudsproceduren for denne handlingsplan virkelig udnytter det faktum , at den nye teknologi for en meget beskeden udgift ogs kan tilpasses til og udnyttes af handicappede , hvis man p et tidligt tidspunkt lader tager disse aspekter indg i udbuddet .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Ja , det er rigtigt , for vrigt opfordrer vi til alle de fremskridt , der kan gres p dette omrde .
Der findes for eksempel nogle computersystemer for blinde , der gr det muligt at udtrykke sig i blindskrift .
Der findes et vist antal systemer , ogs for mennesker der ikke kan bevge sig , og det er stadig mere avancerede kommunikationssystemer .
<P>
Jeg er sledes helt overbevist , som De sagde , om at vi i forbindelse med Kommissionens procedurer og de overordnede retningslinjer , der allerede er fastlagt i de tekster , som jeg fortalte om for lidt siden , vil kunne g videre p en meget betydningsfuld og tilfredsstillende mde , hvad angr handicappedes stadig strre deltagelse i det generelle informationssystem og vidennetvrk .
<P>
Der er naturligvis altid fremskridt , der kan gres , og ogs i vores forskningssektor , skal vi stte projekter i gang .
I forbindelse med uddannelsesmssige EDB-programmer for eksempel , hvor vi har en lille celle , der er get i gang med dette arbejde , kan vi effektivt give helt specielle svar for disse kategorier af personer , fordi der ikke kun er t handicap .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Joan Vallv ( H-0034 / 97 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af Socrates-programmet
<P>
I februar 1996 rettede jeg henvendelse til Kommissionen vedrrende omtale af betragtning 11 i afgrelsen om uddannelsesprogrammet Socrates - i forbindelse med muligheden for at medtage sprog , der uden at vre officielle sprog i EU har national status som officielle sprog og anvendes i betydeligt omfang p universiteter , som f.eks. catalansk - i ansgervejledningen for 1996 , hvortil Kommissionen svarede , at der kunne medtages en udtrykkelig henvisning hertil i den planlagte ansgervejledning for 1997 .
<P>
Har Kommissionen truffet de ndvendige foranstaltninger til at gre dette i betragtning af , at det ville vre en bedre anvendelse af bestemmelserne i afgrelsen om programmet og i betnkning af Reding vedtaget af Parlamentet i december 1990 om situationen for sprogene i De Europiske Fllesskaber og catalansk ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Cresson">
Med hensyn til gennemfrelsen af Socrates-programmet nsker Kommissionen , at ansgervejledningerne til fllesskabsprogrammerne skal vre enkle og konkrete .
Den nuvrende tekst i Socrates-vejledningen for 1997 henviser til deltagerlandenes undervisningssprog uden at specificere sprogene .
Kommissionens tjenester er i frd med at foretage det ndvendige , sledes at vejledningen for 1998 udtrykkeligt ud over de elleve officielle sprog i Den Europiske Union omtaler andre sprog som katalansk , galicisk eller baskisk for udvikling af samarbejdet mellem universiteterne .
<P>
Under alle omstndigheder har manglen p denne udtrykkelige omtale hidtil ikke forhindret universiteterne i Katalonien i at vre meget aktive i de forskellige aktiviteter i Socrates-programmet , og hvis De nsker et eksempel , kan jeg fortlle , at de har sendt 3000 studerende ud og har modtaget det samme antal studerende fra universiteter i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Vallv">
Jeg er meget tilfreds med det svar , De har givet .
Jeg taler p fransk for at kunne gre mig forstelig direkte .
Under alle omstndigheder nsker jeg , at Deres lfte , hvorefter der i vejledningen for 1998 henvises til det , der er fastlagt i punkt 11 i Socrates-programmet , fr en bedre mulighed for at blive konkretiseret end det svar , som De gav mig for omkring et r siden i februar 1996 , hvor De ogs lovede mig , at denne henvisning ville blive lavet i vejledningen for 1997 , men den er der ikke .
Jeg hber , at man denne gang tager tingene alvorligt , og at ansgervejledningen i 1998 vil indeholde en konkret henvisning til det katalanske sprog , hvilket vil vre i overensstemmelse med fru Redings beslutning , som vi godkendte i 1990 .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Ja , hr . Vallv , jeg kan fuldstndig forpligte mig til , at de forskellige sprog , som jeg har omtalt , og ogs andre , men navnlig katalansk , faktisk bliver omtalt i den nste vejledning .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har to korte tillgssprgsml til fru kommissr .
For det frste : Ville det vre muligt engang at f en oversigt over alle programmer under hendes ansvar , hvori der er taget hensyn til de af Parlamentet berrte anliggender vedrrende mindretalssprog ?
For der findes immervk en meget stor befolkningsgruppe i Den Europiske Union , der er berrt af det .
Katalansk er egentlig slet ikke noget mindretalssprog , men et af de strre sprog .
<P>
For det andet : Vi har jo her besluttet tillgsprotokollerne til associeringsaftalerne for at udvide programmer som SOKRATES og andre til de central- og steuropiske stater .
Jeg var ordfrer , og jeg vil gerne sprge Dem , hvorvidt det allerede er sket , og hvorvidt det er slet an .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Det , jeg kan fortlle Dem , er , at det er vanskeligt for mig i dag at give en liste over de steder eller omstndigheder , hvor minoritetssprogene tages i betragtning .
Men hvis De nsker det , kan jeg sende Dem denne liste .
<P>
Hvad angr Socrates i forbindelse med de central- og steuropiske lande , er denne aktion kun i sin begyndelse , den udvikler sig , og tingene gr temmelig tilfredsstillende naturligvis i en passende rytme .
Der er mange studerende fra de central- og steuropiske lande , der kommer til vores universiteter .
Omvendt tager et vist antal studerende fra Den Europiske Union til universiteterne i de central- og steuropiske lande .
Men vi er stadig helt i begyndelsen af disse aktioner , der i et vist omfang kan f gavn af et vist antal programmer i hvert tilflde i forbindelse med Phare .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 60 af Hubert Pirker ( H-0036 / 97 ) :
<P>
Om : LEONARDO-programmet
<P>
Hvilke forholdsregler vil Kommissionen trffe for at nedbryde barriererne for den udveksling af lrlinge og uddannelsespersonale ( lrere og instruktrer i virksomheder ) , der er planlagt i EU inden for rammerne af LEONARDO-programmet til fremme af uddannelse og mobilitet ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Cresson">
Hvad angr Leonardo-programmet , er der mange hindringer , eftersom det er Deres sprgsml , der vedrrer de unges og lrernes mobilitet over grnserne .
Derfor offentliggjorde Kommissionen i 1996 en grnbog om hindringerne for den transnationale mobilitet i uddannelsen og forskningen med henblik p at fremkalde en bred offentlig debat og udvikle handlingsveje til at fjerne disse hindringer .
<P>
Stort set kan man identificere to kategorier af hindringer , der modvirker flytninger og udvekslinger i Leonardoprogrammet .
Frst lrlingenes juridiske status og sprgsmlet om gennemsigtighed og anerkendelse af faglige kvalifikationer .
At opholdsretten for Unionens borgere i et andet land uden opholdstilladelse for jeblikket er begrnset til tre mneder udgr en hindring for mobiliteten i det omfang , hvor der burde foretrkkes lngerevarende praktikophold , der sledes er mere kvalificerende og naturligvis mere gavnlige for de pgldende unge .
I den retning vil Kommissionen stille forslag med henblik p at forbedre forholdene vedrrende ret til ophold , social sikring og beskatning .
<P>
Til fremme af en anerkendelse af de faglige kvalifikationer over hele Fllesskabet - gennemfrelse af Rdets beslutning af 1985 om sammenlignelighed af de faglige kvalifikationer - er manglen p virkelig udvikling p dette omrde efter min mening yderst foruroligende , og jeg er helt enig med Dem i Deres bekymringer .
Leonardoprogrammet medvirker til at forbedre betingelserne for en bedre gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationerne , idet flytningerne og de transnationale udvekslinger , der er organiseret i forbindelse med programmet skal ledsages af handlinger med bekrftelse og godkendelse .
Leonardo spiller sledes fuldt ud sin rolle som innovationslaboratorium , der giver os mulighed for at meddele et konkret forslag om formen for den europiske lrlingestatut .
<P>
Men jeg lgger ikke skjul p , at dette problem er yderst kompliceret , at det er meget vanskeligere at lade unge bevge sig rundt i Den Europiske Union end varer og kapital , selv om det dog er for borgerne , at Europa er bygget .
Og antallet af problemer , som vi p dette omrde med Leonardo og lrlingene stder p , men ogs med hensyn til de studerende og de unge arbejdslse for eksempel , der ikke lngere fr dagpengeydelser , hvis de forlader deres land , hindringerne i at modtage en lille ydelse , problemet for de unge , der vil flge et praktikophold i et andet land og ogs problemet for de unge forskere , er meget generelle problemer .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet faktisk burde give hele sin sttte til , at borgernes mobilitet , isr de unges mobilitet , er et absolut ndvendigt element for at blive bevidst om det europiske statsborgerskab .
Man mder ogs mange hindringer , fordi disse problemer er vandrette problemer og vedrrer flere ministerier i en regering : Arbejdsministeriet , socialministeriet nogle gange indenrigsministeriet og undervisningsministeriet .
Det er sledes meget vanskeligt at f medlemsstaterne til at trffe bestemmelser , der er tilfredsstillende .
<P>
Hvis vi vil gre lrlingestatutten til noget levedygtigt , hvis vi nsker , at lrlingetiden med rotation bliver en slags Erasmus for lrlinge , som det er vores ml , er det klart , at vi alle m mobilisere os , og jeg regner meget med Parlamentet til denne aktion , der er egentlig afgrende med hensyn til europernes uddannelsespolitik .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Madame Cresson , hr. formand , jeg takker for Deres redegrelser .
Jeg ser ogs i praksis , hvor store problemer der er forbundet med at realisere dette storartede LEONARDO-program .
Jeg anser det alligevel for umdelig vigtigt at stte alt det i bevgelse , der overhovedet er mulighed for , for at fremme innovationsoverfrsel , mobilitet , videreuddannelse , uddannelse p lrlingeomrdet , fordi det ogs er en prventiv foranstaltning mod eventuel arbejdslshed , som vi sdan sls med .
Derfor glder jeg mig over engagementet og over , at De ogs ser , hvor problemerne ligger .
<P>
Jeg ser nogle yderligere problemer , for i praksis er det nu engang vanskeligt overhovedet at realisere en informationsudveksling mellem virksomheder , der er villige til at deltage i disse mobilitetsprogrammer , er villige til at udveksle lrlinge , er villige til at udveksle uddannelsespersonale fra et land til et andet .
Og jeg ser ogs i praksis ret store problemer i forbindelse med , om denne udvekslingstid skal fratrkkes i ferie eller i selve uddannelsestiden .
Kan De se nogen muligheder for ogs at nedbryde disse barrierer ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Jeg tror , at det problem , De opstiller , er virksomhedernes anerkendelse - hvis jeg har forstet det rigtigt - af den tids- og arbejdsperiode , der er udfrt af lrlingen i et anden land i Unionen .
<P>
Det er klart , at problemet med akkreditering af kompetencerne er et meget aktuelt problem , og det handler ikke kun om lrlingeforhold .
Det handler om at vide , hvordan man mler kvivalenserne mellem de faglige niveauer inden for et og samme fag mellem de forskellige lande .
<P>
Vi er i frd med arbejde p det .
Hvis De har mulighed for at lse hvidbogen om uddannelse og om det kognitive samfund , har De kunne se , at vi sger at etablere systemer til akkreditering af kompetencer med de forskellige fagbrancher .
Vi arbejder for eksempel med Den Europiske Bankunion eller med et antal faglige sammenslutninger for at gre det muligt at anerkende kundskaber , ikke alene for lrlinge i begyndelsen af deres lretid , men ogs gennem hele livet , for en lnmodtager eller en ansat , der nsker at arbejde i et andet land i unionen , sledes at det er muligt korrekt at indkredse dennes kompetenceniveau , selv nr han har afsluttet sin uddannelse for flere r siden .
Det er sledes en hel problematik , der sttes i gang , som vedrrer lrlingeforhold , men ogs lnmodtagere i hele deres livsforlb .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0037 / 97 ) :
<P>
Om : Betydningen af klinisk forskning p europisk plan med sigte p fastlggelse af en terapeutisk strategi
<P>
Udfrelse af uafhngig klinisk forskning p europisk plan med sigte p fastlggelse af en terapeutisk strategi bidrager i vsentlig grad til optimering af behandlingen af krft og andre sygdomme , der krver behandling p flere omrder .
<P>
Overvejer Kommissionen at lade denne forskning indg i det femte rammeprogram for forskning og udvikling ?
Er Kommissionen rede til at tilskynde medlemsstaterne til at forenkle de nationale - ofte meget forskellige - lovmssige bestemmelser vedrrende denne kliniske forskning og at tilpasse dem mere efter hinanden med sigte p at opn terapeutiske fremskridt ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Cresson">
Hvad angr de europiske kliniske forsg , kan krftforskning - svel som forskning i mange andre sygdomme - der krver en tvrfaglig indfaldsvinkel , have speciel gavn af forskning , der udfres ved hjlp af kliniske forsg p mange centre p europisk plan .
Der har sledes altid vret givet en betydelig plads til denne type af forsg i Unionens programmer for medicinsk forskning .
<P>
De kliniske forsg i mange centre burde fortsat reprsentere et vigtigt aspekt i de aktiviteter , der udfres i medicinsk forskning i det femte rammeprogram .
Man burde inden for den dobbelte ramme af ngleaktionen  At f bugt med virus- og infektionssygdommene  og forskningsarbejdet til sttte for bekmpelsen af degenerationssygdommene , der er fastlagt i programmet  Find ressourcerne hos mennesket og i kosystemet  , finde et af de seks store programmer , som det femte rammeprogram skulle best af , sledes som det er beskrevet i den meddelelse , der blev vedtaget af Kommissionen den 12. februar .
<P>
Problemet med harmonisering af reglerne for klinisk forskning i medlemsstaterne er forskelligt for lgemiddelforsg og forsg med andre terapeutiske teknikker som kirurgi , strlebehandling eller de forskellige kombinationsskemaer af disse midler , der i vid udstrkning bruges i bekmpelse af krft .
Bestemmelserne om lgemiddelforsg er harmoniseret p fllesskabsplan inden for reglerne om markedsfring af lgemidler , som Fllesskabet formelt er kompetent til .
<P>
Det er ikke tilfldet med kliniske forsg af andre typer , hvor reglerne henhrer under medlemsstaternes ansvar .
Da Kommissionen ikke kan gribe direkte ind , kan den i dette tilflde kun opmuntre medlemsstaterne til at tilnrme deres respektive lovbestemmelser i forbindelse med forskningssamarbejde om krft og andre alvorlige sygdomme ; det er et arbejde , som Kommissionen sttter i omfattende grad gennem rammeprogrammet .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Jeg takker kommissionsmedlemmet , fru Cresson , for hendes svar .
Jeg har stillet dette sprgsml p vegne af en institution , nemlig den europiske krftforsknings- og krftbehandlingsorganisation . Det er en europisk institution , som arbejder i Bruxelles , og som udfrer klinisk krftforskning .
Klinisk forskning er afgrende for fastlggelse af den mest effektive og mest up to date behandling af krft , og det kommer ikke blot patienterne til gode , men skaber ogs udsigt til omkostningseffektiv behandling af krft .
Klinisk forskning er sledes en betydningsfuld og vrdifuld metode , bde p det medicinske plan , og hvad folkesundheden angr . Jeg mener alts , og jeg takker kommissren for hendes erkendelse heraf , at en del af den forskning hrer hjemme i det faktiske rammeprogram for forskning og udvikling .
Hvad aspekterne vedrrende medlemsstaternes forskellige lovgivninger angr , er jeg enig i , at Kommissionen kun kan gribe ind ved at anspore medlemsstaterne . Jeg regner da ogs med , at Kommissionen vil gre det p effektiv vis .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Ja , det er rigtigt .
Jeg kender for vrigt den organisation , De lige har talt om , den har en meget intens og meget interessant aktivitet .
<P>
Den etiske evaluering af de kliniske forsg styres i hvert land af forskellige lovgivninger eller forordninger , og det er rigtigt , at det drejer sig om et omrde med national kompetence .
<P>
Det , jeg kan meddele Dem , for at prve at udvikle overvejelserne p dette omrde , er , at der afholdes en international konference om kliniske forsg og etik den 9. og 10. september 1997 i Bruxelles .
Den vil navnlig behandle problemerne i forbindelse med den etiske evaluering af forskningsprotokollerne for kliniske forsg .
<P>
I forbindelse med rammeprogrammet om biomedicin og sundhed , og mere specielt hvad angr de etiske , sociale og juridiske aspekter i den medicinske forskning , er forskerne desuden blevet opfordret til at forelgge forskningsprojekter om dette sprgsml .
<P>
Jeg mener , at en international konference af denne type , der helt sikkert vil f mange tilhrere , kan , hvis den fr succes , gre det muligt for organisationer , som den De taler om , der er meget aktiv , hos medlemsstaternes regeringer at udbrede ideen om , at det er absolut ndvendigt at n frem til en harmonisering , der virkelig giver mulighed for at udveksle informationer i et tilstrkkeligt omfang .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanen">
Sprgsml nr .
62 af Bernd Posselt , sprgsml nr .
63 af Maria Izquirdo Rojo og sprgsml nr . 64 af Hugh Kerr vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml nr . 65 af Ioannis Theonas ( H-0909 / 96 ) :
<P>
Om : Vedvarende nedgang inden for den grske metalindustri og navnlig aktieselskabet Chalivourgiki
<P>
Den konomiske krise har isr ramt den grske metalindustri , hvor svel produktionen som antallet af beskftigede konstant falder . Efter Grkenlands tiltrdelse af EKSF nedlagde man driften af de to eneste grske hjovne , som tilhrte aktieselskabet Chalivourgiki .
Senere lukkedes virksomhedens elektriske ovne , og i jernproduktionsafdelingen arbejder man periodisk . Nu skal jernbetonproduktionen ogs indstilles , hvilket indebrer , at over 2.500 arbejdspladser bliver nedlagt .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om den har til hensigt at ivrkstte srlige foranstaltninger til bevarelse og udvikling af metalsektoren i Grkenland og navnlig stlproduktionen , som er i fare for at udd , og vil den trffe beskftigelsesbevarende foranstaltninger ? Har Kommissionen til hensigt at undersge , om arbejdsgiverne , der siges at have lignende virksomheder i Wales og Schweiz , eventuelt har beget ulovlige handlinger ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Bangemann">
Hr. formand , omstruktureringen af stlindustrien er en proces , der krver en lbende tilpasning af industrien til teknologier og markeder , og Kommissionen har allerede ledsaget denne proces i lang tid , som naturligvis i frste rkke er industriens opgave .
Men selvflgelig har vi brug for en rkke ledsageforanstaltninger , herunder frst og fremmest ogs sociale foranstaltninger , udenrigshandelspolitiske overvejelser og , om ndvendigt , ogs programmer for skabelse af nye arbejdspladser .
<P>
Vi har sammen med industrien fastslet for to r siden , at vi har en overkapacitet p ca . 19 millioner tons varmvalsede produkter .
De er i mellemtiden blevet reduceret med ca . 11 millioner tons , af denne kapacitet er der yderligere 5 millioner tons , der vil falde bort .
Det vil sige , vi har ganske vist ikke opnet den strrelse , vi og industrien har anslet , men som stlmarkedet beviser i dag , har afskaffelsen af denne overkapacitet vret gunstig for den industri , der er tilbage .
Der er ikke faldet yderligere arbejdspladser vk , og industrien arbejder i dag i det store og hele p et tilfredsstillende pris- og mngdeniveau .
<P>
Det behver ikke at holde stik for hver enkelt virksomheds vedkommende , og hvad isr angr den grske stlindustri , s kan det godt vre , der findes virksomheder , der har strre problemer end virksomheder i andre medlemsstater .
Naturligvis vil vi yde hjlp i disse tilflde , og omstillingen gennem programmet RESIDER II til andre muligheder har vi allerede vret opmrksomme p .
Vi har ogs p den grske regerings begring og med en enstemmig beslutning i det sidste industrird bnet mulighed for inden for rammerne af den nye stlstttekodeks at fortstte den regionale sttte til den grske stlindustri p 50 millioner ecu indtil r 2000 , altid naturligvis p betingelse af , at produktionskapaciteten hermed ikke forges .
<P>
Hvad angr de illegale metoder , der berres i sprgsmlet , s ville det vre en fordel , hvis man ville prcisere denne pstand lidt for os .
For tit er der i forbindelse med sdanne illegale metoder ikke tale om andet end en mere konkurrencedygtig industri i en anden medlemsstat eller - set ud fra min synsvinkel - ogs i et tredjeland som Schweiz .
Det er ikke altid , der er tale om illegale metoder ; tit drejer det sig om , at en konkurrent er bedre end virksomheden i ens eget land , og i det tilflde er det naturligvis vanskeligt for Kommissionen at hjlpe .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , frst vil jeg takke kommissren for hans svar .
Jeg synes , jeg fr bekrftet , hvad der ogs l i mit oprindelige sprgsml , nemlig at virksomheder som Chalivourgiki i Grkenland har fet kolossale problemer p grund af Den Europiske Unions politik - frst var det EF-politik , derefter EUpolitik .
En politik , der begrnser produktionen i Den Europiske Union med srdeles negative konsekvenser for mit land , idet den eneste virksomhed p omrdet har fet problemer , der har medfrt gradvis lukning og tab af flere tusinde arbejdspladser .
<P>
Men i dag sker der det , at virksomheden hastigt omdannes fra en produktionsvirksomhed til en handelsvirksomhed , selv om der i mit land udfres mange store projekter , der i hvert fald krver anvendelse af jern , som importeres fra Tyrkiet .
Derfor vil jeg gerne have Kommissionen til at se p flgerne af denne politik , hvor virksomheden pstr at have problemer med konkurrenceevnen , men ikke desto mindre flytter produktionen til andre lande , Schweiz , Wales og USA , hvor den opretter fabrikker .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Tillgssprgsmlet har ikke givet noget nyt aspekt .
Jeg har jo allerede sagt : Vi har forelbig sammen med industrien , og hertil hrer ogs den grske industri , konstateret , at vi har en overkapacitet p 19 millioner tons .
Denne overkapacitet giver anledning til problemer .
Den presser priserne .
Selv meget konkurrencedygtige virksomheder har haft underskud .
For fire r siden var der praktisk taget ikke lngere nogen , der tjente penge nok til at dkke omkostningerne .
Alts bestod hovedproblemet i at afvikle denne overkapacitet .
Hvor denne overkapacitet skulle afvikles , har vi ikke taget stilling til .
Kommissionen har ikke formastet sig til at sige : I Grkenland , i Frankrig eller i Tyskland skal denne eller hin kapacitet nedlgges .
Det har industrien selv besluttet , p grundlag af dens konkurrenceevne .
<P>
Det gr mig ondt , hvis det lige prcis var i Grkenland , stlindustrien p dette omrde ikke havde den konkurrenceevne , der var ndvendig til at hvde sig i konkurrencen fra andre lande , men Kommissionen , nr den nu skal srge for lige vilkr i Unionen , kan naturligvis ikke gre forskel .
Vi kan ikke tillade nogen statssttte i Grkenland , fordi stlindustrien i Grkenland nsker at bevare arbejdspladser .
S ville arbejdspladser falde bort i Storbritannien , i Frankrig eller i Tyskland .
Vi har et samlet ansvar .
Dette samlede ansvar varetager vi , og enhver skal srge for at vre konkurrencedygtig .
Det kan jeg heller ikke forskne en grsk virksomhed for .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 66 af Caroline Jackson ( H-1039 / 96 ) :
<P>
Om : Tilstningsstoffer i levnedsmidler og information af offentligheden
<P>
Det faststtes i artikel 8 i direktiv 94 / 36 / EF , at Kommissionen indleder en kampagne for at give forbrugerne oplysning , sledes at betydningen af de oftest anvendte E-numre - med angivelse af tilstedevrelsen af srlige tilstningsstoffer - bliver bedre kendt .
Bangemann udtalte i juli 1996 , at en undersgelse herom var blevet afsluttet .
Hvad er der sket med denne undersgelse , og hvad agter Kommissionen dernst at foretage sig i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Bangemann">
Jeg ved , at fru Jackson har ret - hun har for vrigt altid ret .
Og naturligvis foresprger hun med rette , hvorfor vi endnu ikke har indledt dette program for forbrugeroplysning .
I henhold til teksten i det direktiv , vi har vedtaget , burde vi allerede have pbegyndt dette arbejde sidste r .
Problemet er - og jeg beder virkelig fru Jackson om forstelse herfor - at det er vanvittig kompliceret at gennemfre en sdan kampagne for forbrugeroplysning p dette omrde .
<P>
For ikke at beg nogen fejl har vi givet et bureau i opdrag at fortlle os ved hjlp af en undersgelse , hvordan vi kan gre det , og hvor vi skal begynde .
Denne undersgelse - jeg ved ikke , om fru Jackson har den , og jeg er gerne villig til at give hende undersgelsen - kommer til det resultat , som vi ogs havde frygtet : Vi ved ikke , hvordan vi skal fremlgge oplysningerne for forbrugerne .
Der findes forskellige tilstningsstoffer .
Forbrugerne har forstelse for visse tilstningsstoffer , andre har de overhovedet ingen forstelse for .
<P>
Lad os f.eks. tage sprgsmlet om farvestoffer .
Farvestoffer , som er tilladt i et vist omfang - ogs ved beslutning truffet af Parlamentet - anser forbrugerne generelt som helt undvendige .
De siger : Hvad er formlet med at farve et levnedsmiddel ?
Eller lad os se p sprgsmlet om holdbarhed .
Sprgsmlet om holdbarhed kan mske nok forklares for forbrugerne , men de siger : O.k. , hvis et produkt ikke er holdbart , s skal det oplyses .
Vi nsker ikke nogen tilstningsstoffer for holdbarhed .
<P>
Det betyder , vi str over for det problem , at det , som vi i fllesskab har besluttet , og som vi i fllesskab anser for fornuftigt , i praksis ikke kan forklares for forbrugerne .
Ja , det er nu engang sdan , og man kan ikke gre det anderledes .
Naturligvis kunne man nu sige : N , s lad os da stryge det hele , vi tillader ikke lngere nogen farvestoffer , vi tillader ikke lngere nogen tilstningsstoffer for holdbarhed og lignende .
Det ville fre til en vsentlig forgelse af prisniveauet , f.eks. hvad angr holdbarheden .
Forbrugerne skulle betale vsentlig mere . Det ville de sikkert heller ikke vre indforstet med .
<P>
Med andre ord : P grundlag af den undersgelse , vi har indhentet , har vi ikke fet nogen fornuftige retningslinjer for , hvilken strategi vi kan benytte i kampagnen .
Det er , Caroline , slet og ret the problem .
I hope you can advise me .
I do not know what to do .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Det lyder som om , jeg kunne f to lnninger her - n som kommissr og n som medlem af Parlamentet .
<P>
Er kommissren teknisk set ikke enig i , at Kommissionen har overtrdt loven ?
I artikel 8 i direktiv 94 / 36 hedder det helt klart , at Kommissionen vil ptage sig et offentligt informationsprogram .
Kommissrens svar lyder , at det er alt for vanskeligt .
Jeg vil gerne sprge ham , om han vil forelgge en plan for dette inden udgangen af 1997 ?
Vil han give os et lfte om , at han vil fremlgge et forslag til en offentlig informationskampagne inden udgangen af 1997 , og vil han i denne forbindelse ptage sig at rdsprge forbrugerorganisationerne med hensyn til at medtage oplysninger om de hyppigst anvendte tilstningsstoffer til fdevarer i en sdan kampagne for bedre oplysning til forbrugerne ?
<P>
Kommissren synes at vre helt forvirret efter at have modtaget en rapport fra agenturet , som Kommissionen selv har bestilt .
Det er virkelig for drligt , at kommissren simpelt hen giver mig dette sprgsml igen og siger , at han ikke ved , hvad han skal gre , det er alt for vanskeligt .
Kommissionen er juridisk forpligtet til at gre noget .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Jeg ngter ikke , at der foreligger en juridisk forpligtelse .
I vrigt str der i artikel 8 , at Kommissionen skal ivrkstte en kampagne sammen med forbrugerorganisationerne , Parlamentet , medlemsstaterne og fdevare- og detailorganisationerne for at oplyse forbrugerne om vurderingen og godkendelsesprocedurerne for tilstningsstoffer i fdevarer .
Det prver vi at gre .
Da vi ikke vidste , hvordan vi skulle tackle problemet , har vi bedt om bistand fra professionelle , og de har anfrt ting , som medlemsstaterne har gjort , og det har vret det helt store kaos .
<P>
Jeg vil ikke starte et program p en mde , som er spild af skatteydernes penge , selv om det phviler mig at gre det , og jeg ngter ikke , at det er tilfldet .
Det er grunden til , at vi har bedt om rd .
Naturligvis kan jeg stte det i gang i morgen .
Det er muligt , men jeg er ikke sikker p , at det s bliver en succes .
Derfor har Kommissionen tilbudt alle de her nvnte parter - medlemsstaterne , fdevare- og detailorganisationerne og i srdeleshed forbrugerorganisationerne - at drfte resultaterne fra denne undersgelse og at forsge at finde en mde at lse problemet p .
<P>
Jeg kan love Dem , at vi er parat til at begynde nr som helst , men jeg vil begynde med noget , der er fornuftigt .
Det er let at vre aktivist .
Det er ikke let at vre rationel og at forsge at n noget .
I begyndelsen af min politiske karriere var jeg aktivist , fordi det gav bonus , men ved afslutningen af en politisk karriere fler man , at man br gre tingene p en mere velovervejet mde .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 67 af Alan Donnelly ( H-1043 / 96 ) :
<P>
Om : Organisationer for Internet-tjenesteudbydere
<P>
Kommissionen har p det seneste forelagt en rkke forslag til retsakter vedrrende Internettet . Er Kommissionen p baggrund heraf ikke af den opfattelse , at det er vigtigt at sttte selve industrien gennem hjlp til at samle de organisationer , der reprsenterer Internet-tjenesteudbydere i EU ' s medlemsstater og i det vrige Europa ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er fuldkommen korrekt , hvad Alan Donnelly siger : Vi vil kun f succes , ikke kun i forbindelse med Internettet , men ogs i forbindelse med andre infrastrukturer , hvis udbyderne af content , i frste rkke ogs tjenesteudbyderne , ptager sig den rolle , de er ndt til at spille .
Problemet med at komme i kontakt med denne industri er flgende : Den er endnu ikke sammensluttet s homogent som f.eks. hardware producers eller operators .
De har vret organiseret i lang tid .
De ved , hvad de vil , og de har ogs established relationships med Kommissionen .
Det glder endnu ikke for tjenesteudbyderne .
De er ganske vist i frd med at organisere sig .
Frst i sidste uge afholdt jeg i to dage en konference med de vigtigste tjenesteudbydere for at konstatere , hvordan de vilkr ser ud , der skal skabes , for at sdanne tjenester kan tilbydes .
Det var imidlertid kun en frste , uformel kontakt , og vi har brug for flere formelle kontakter .
<P>
Vi har nedsat en arbejdsgruppe , der er sammensat af reprsentanter for medlemsstaterne , netoperatrerne , installatrerne , softwareudbyderne , ogs Internet-tjenesteudbyderne og andre indholdsudbydere .
Denne beretning fra arbejdsgruppen er blevet positivt omtalt i Rdets resolution af 28. november .
Dermed vil vi kunne faststte de frste linjer , og vi vil snart indkalde denne arbejdsgruppe p ny .
<P>
Mere kan jeg ikke sige i jeblikket . Men hr .
Donnelly har fuldkommen ret , nr han siger , vi her har brug for flere formelle kontakter , i srdeleshed ogs med Europa-Parlamentet .
Nr vi kan forelgge den beretning , vi udarbejder om illegale og skadende indhold , fr Parlamentet forhbentlig lejlighed til at sige mere om disse sprgsml , isr om selvkontrol , ansvar , filterteknik , evalueringssystemer osv . Den tyske regering har ogs erklret sig villig til at afholde en konference til sommer om disse sprgsml .
Kommissionen samarbejder med den tyske regering for ogs at udnytte denne konference med henblik p ideer , der kan lse dette problem .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Jeg er kommissren taknemmelig for hans svar og for , at der i de seneste uger er blevet gjort fremskridt med hensyn til uformelle kontakter til udbydere af tjenesteydelser .
Men jeg vil gerne henlede hans opmrksomhed p tre ting .
For det frste har vi altid ment , at jobskabelsesomrdet i informationssamfundet m vre hos udbyderne af tjenesteydelser .
For det andet accepterer vi , at nr vi forsger at have at gre med sm og mellemstore virksomheder i den traditionelle sektor , s siger vi altid , at det er meget vanskeligt at kontakte dem .
Det frer mig til punkt tre .
Siden det er et marked i udvikling , br vi da nu forsge at finde nationale netvrk for udbydere af tjenesteydelser , s vi faktisk kan f en dialog med dem .
<P>
Det Forenede Kongerige har et meget effektivt netvrk af udbydere af tjenesteydelser .
Det har tilbudt at stille sig i centrum .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om vi med Parlamentets hjlp mske fr sommerferien kunne forsge at organisere endnu et mde med disse mennesker og bruge Det Forenede Kongerige som det samlende centrum .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Jeg nrer ingen betnkelighed ved at organisere en sdan arbejdskonference sammen med Parlamentet for at se p erfaringerne fra Storbritannien .
Jeg ved ogs af egen erfaring , takket vre indbydelserne fra aktive medlemmer af Parlamentet - jeg sagde ikke Labour-medlemmer af Parlamentet , jeg sagde aktive medlemmer af Parlamentet - at der i Storbritannien er megen positiv aktivitet p dette omrde .
S jeg er mere end parat til at gre dette , selv fr det britiske valg .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Hermed er prgetiden afsluttet .
<P>
Hr. kommissr , tak fordi De ville komme og besvare vores sprgsml .
<CHAPTER ID=9> Sttte til transporter med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0011 / 97 ) af Gianni Tamino for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1107 / 70 om sttte , som ydes inden for sektoren for transporter med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje ( C4-0584 / 96-95 / 0204 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil kort erindre om , at der er tale om et dokument , som Kommissionen havde udarbejdet allerede i juli 1995 , og som havde til forml at forlnge forordning nr . 1107 af 1970 om sttte , som ydes inden for sektoren for transporter med jernbaner , ad landeveje og sejlbare vandveje for rene 1996 og 1997 .
<P>
Af dette dokument fremgik det , at det var ptrngende ndvendigt for en kort tid at vedtage denne forlngelse , og der blev redegjort for grunden til , at disse former for sttte fortsat skulle ydes .
Jeg vil yderligere erindre om , at det i dette dokument hed , at transportpriserne giver sig udslag i sociale omkostninger , hvilket faktisk var til skade for den kombinerede transport i forhold til vejtransporten , og at det flgelig var ptrngende ndvendigt at forlnge mekanismen for sttte til de intermodale tjenester .
I dokumentet pvistes sledes ndvendigheden af denne sttte .
<P>
Nu har Parlamentet , frst i Transportudvalget og bagefter i plenum faktisk fundet , at det hastede med at f vedtaget dette forslag til forordning , og i 1995 vedtog Transportudvalget et forslag med forskellige ndringer , der blev vedtaget i februar 1996 af det samlede Europa-Parlament .
<P>
De ndringsforslag , der blev indsat ved denne lejlighed , angik navnlig visse aspekter , nemlig ndvendigheden af at fremme mere miljvenlige transportsystemer og pvise , at der endnu ikke var opnet konomisk ligevgt mellem de forskellige transportsystemer .
<P>
Disse to ndringsforslag blev vedtaget i det flles forslag , men i virkeligheden forkastedes andre ndringsforslag , som jeg ogs havde fremsat som ordfrer og fandt af stor vigtighed , srlig et ndringsforslag , hvori jeg sgte at ppege de forskellige aspekter vedrrende transportforhold i bjergegne , som f.eks. i Alperne , og som i vrigt er velkendte .
Dette ndringsforslag blev ikke vedtaget i det flles forslag , og navnlig bortfaldt ogs de ndringsforslag , der vedrrte problemet om ophvelse eller opretholdelse af artikel 4 i forordning nr . 1107 af 1970 .
<P>
Frend jeg taler om denne artikel 4 , vil jeg gre en indledende bemrkning .
P trods af , at sagen virkelig hastede , og at Europa-Parlamentet havde truffet en beslutning i god tid , har vi p ny mttet drfte denne retsakt et r efter - dvs. i begyndelsen af 1997 - hvor formlet var at forlnge fristerne til 1996 og 1997 .
Dette , m jeg sige , giver anledning til en hvis forvirring , og jeg sprger i dag mig selv , hvilken mening det har kun at forlnge for 1997 .
Er vi sikre p , at man ikke i stedet burde forlnge gyldighedstiden ud over 1997 ?
Fra dette synspunkt opstr problemet om opretholdelse eller ophvelse af artikel 4 .
Selvom det som hvdes er rigtigt , at artikel 4 faktisk er uden betydning efter direktiv 91 / 440 , glder det tillige , at artikel 4 vedrrer forhold , der gr det muligt at yde denne sttte til de kombinerede transportformer .
En ophvelse af artikel 4 i forordning nr . 1107 af 1970 - uden at den bliver erstattet af en anden regel - gr det faktisk vanskeligt eller umuligt at opretholde sttten i den nrmeste fremtid .
<P>
Desuden er det Kommissionen selv , der har pvist , at der endnu ikke er opnet konomisk ligevgt , hvorfor det er ndvendigt at favorisere de mest miljvenlige systemer .
Det sprgsml , jeg stiller mig selv , er , om det ikke er ndvendigt , at Kommissionen viser en vej , der gr det muligt for os at n dette ml .
<P>
Under disse omstndigheder har Transportudvalget ikke fundet det hensigtsmssigt at vedtage de ndringsforslag , jeg havde fremsat , og som flge heraf mder vi i plenum med det forslag , som er foreslet af Kommissionen .
Jeg er gunstigt indstillet over for dette , men jeg har fundet det hensigtsmssigt netop for at fremskynde et svar ogs fra Kommissionen , p ny at fremstte visse ndringsforslag , srlig for at f oplyst , hvorledes man har tnkt sig at handle for s vidt angr sttten til det kombinerede system i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , min gruppe vil gerne imdekomme Kommissionens indtrngende anmodning om at vedtage den flles holdning .
Forlngelsen af denne ordning skal faktisk ske hurtigt , ellers er den tilsigtede funktionsperiode 1996 og 1997 helt omme .
Den standhaftighed , ordfreren lgger for dagen vedrrende enkelte ndringsforslag , det talte han lige om , og som vi i princippet er enige i , hvad vi ogs demonstrerede under frstebehandlingen , vil vi ikke honorere ved denne lejlighed .
<P>
Den kombinerede transport skal i bogstaveligste forstand videre , og overvejelserne desangende er alle bekendt og allerede omtalt gentagne gange i forskellige varianter .
Ordfreren og vi kan glde os over den kendsgerning , at Kommissionen og forhbentlig ogs Rdet er helt enige .
Den , som lser Kommissionens meddelelse om et handlingsprogram til gavn for kombineret transport , jeg sammenfatter det lige som Pagt 2 , og den , som stadig husker hvidbogens indhold om jernbaner , kan ikke gre andet end varmt at sttte ndvendigheden af en aktiv politik p det omrde .
Sprgsmlet er i vrigt , om man ikke er alt for tilbjelig til at tale om vej / jernbane , nr vi taler om kombineret transport , og om man ikke i for hj grad ignorerer sejlads ad de indre vandveje i den forbindelse .
Det kan ikke understreges tilstrkkeligt , at en kvalitativt frsteklasses og effektivt arbejdende flde p de indre vandveje uden overdrevne omkostninger eller investeringer kan bidrage endnu mere til miljvenlig transport , end det er tilfldet nu .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sprge kommissren , hvornr vi kan forvente en fuldstndig revision af forordning 1107 / 70 . Det er et sprgsml , som knytter lidt an til bemrkninger , som ogs er fremsat af ordfreren .
Det er egentlig slset at forlnge eksisterende foranstaltninger med tilbagevirkende kraft , og det br vi i videst mulig udstrkning undg i fremtiden .
Man kan i vrigt sprge sig selv , om det , ogs i lyset af Kommissionens meddelelse om Pagt 2 , ikke ville vre mere overskueligt at anbringe alle former for sttte til kombineret transport i n ordning , og det kan revisionen af 1107 / 70 mske ogs blive starten til .
Gennemsigtighed kan nok gennemfres betydeligt lettere , end vi alle regner med .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
P Det Europiske Folkepartis vegne vil jeg gerne hilse Kommissionens forslag og kommissren velkommen her til aften og komplimentere ordfreren , hr . Tamino , for hans behandling af dette forslag .
<P>
Forordning 1107 / 70 , med ndringer fra 1992 , formulerer mekanismen for sttte til kombineret transport for sidste r og i r , og det er faktisk p tide , at vi her i februar mned endelig ser p denne udvidelse af forordningen .
<P>
Det er vigtigt at erkende , at andre transportformer end landevejstransport er handicappede , ikke mindst p grund af den ulige fordeling af infrastrukturafgifter i forhold til transportform og type af anvendelse .
Kombineret transport er srlig hrdt ramt her , og det forstr vi i Det Europiske Folkeparti .
Det er vigtigt at se p den nuvrende stttemekanisme til intermodal transport igen .
Man m tage hensyn til den forskellige situation i forskellige lande .
<P>
Kommissionens forslag vil fortsat tillade medlemsstaterne under subsidiaritetsprincippet at udvlge de sttteformer , der er mest passende og som svarer til deres nationale prioritering .
Forslagene muliggr derfor national sttte til kombineret transportinfrastruktur til overfrselsfaciliteter mellem forskellige former og specialiseret udstyr til intermodal transport .
<P>
Mens bevillinger af sttte til kombineret transport vil vre undtaget fra den strenge autorisationsprocedure i henhold til artikel 93 , stk . 3 i traktaten , vil man krve , at medlemsstaterne underretter Kommissionen om sttte i form af et rligt overslag ved begyndelsen af hvert r og en derp flgende rapport ved afslutning af finansret .
<P>
Det tiltrkkende ved den nye forordning er , at den reducerer det bureaukrati , der krves bde af medlemsstaterne og Kommissionen .
Det er en krkommen forandring .
Under dette forslag vil det vre op til hver enkelt medlemsstat at bestemme , hvilken form sttten skal antage , om nogen .
Den Europiske Union lgger vgt p kombineret transport , men jeg hber , at bde kombineret transport og konventionel godstransport vil blive stttet af denne foranstaltning .
<P>
Min gruppe tilslutter sig Kommissionens forslag , der formulerer de former for sttte , der er legitime , med henblik p at overvinde de srlige handicap , som udviklingen af intermodal eller kombineret transport frembyder .
Der er enighed om , at denne sttte skal glde p kort sigt og vil have en positiv og gunstig virkning p udviklingen af kombineret transport .
<P>
Forslaget om at udvide forordning 1107 / 70 fortjener Parlamentets sttte , eftersom det netop er denne type af sttte til kombineret transport , som vi mener ligger p linje med Den Europiske Unions kommende transportpolitik .
Det er ogs et middel til at styrke jernbanernes og de indre vandvejes stilling p det europiske transportmarked .
I det mindste er denne sttte et beskedent bidrag til at give kompensation af hensyn til en bredygtig transportpolitik , indtil konkurrenceniveauet mellem de forskellige transportformer afspejles i de reelle tilskud og foreslede harmoniseringsbetingelser .
<P>
Afslutningsvis vil vi komplimentere ordfreren for denne betnkning .
Det glder mig meget , at Rdet ved at vedtage den flles holdning har medtaget to afgrende ndringsforslag fra Parlamentet , og p basis af det br vi nu vedtage den flles holdning , og det er mig derfor en stor glde at anbefale den til Parlamentet .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Ogs min gruppe sttter naturligvis , som vi alle gr det , de nuvrende forslag , som de nu foreligger , og nsker ordfreren tillykke med dem .
Vi er ikke principielt imod de af ham stillede ndringsforslag , men ligesom hr . Castricum lige meddelte , er jeblikket ikke gunstigt , bestemt ikke nu , hvor kommissren , og mske kommissren lige vil komme ind p det , har fet til opgave af Rdet at g ind i yderligere forhandlinger med Schweiz om den transalpine transport .
Min gruppe noterer ogs med en vis tilfredshed , at der i the common position str , at det overvejes at standse yderligere sttte efter 1997 .
<P>
Hvorfor ?
For det frste , fordi vi har set , at en ren fortsttelse af sttten til kombineret transport egentlig er rkesls gerning .
Gang p gang viser det sig , at kombineret transport snarere mister end vinder transportandel . Det ser sledes ganske enkelt ud til , at transportbrugerens frie valg af transportform faktisk tager overhnd .
Det er noget , vores gruppe opfatter som yderst positivt , og som vi sledes ogs gerne vil se mere af , dette frie transportvalg . Det udelukker ikke , at min gruppe naturligvis ogs gerne s , at de miljvenlige transportformer fik en strre andel .
Det sker blot ikke , dels fordi liberaliseringen af jernbanerne stadig ikke kommer videre , dels fordi omkostningerne ved omladning er hje , og dels , hr. kommissr , og det vil jeg ogs gerne hre Deres reaktion p , fordi det p jernbanetransportens bestemmelsessted er umuligt for transportvirksomhederne selv at f lov til at omlade og lsse af p eget ansvar .
Det vil vi ligesom hr . Castricum ogs gerne se nrmere lovgivning om i fremtiden .
<SPEAKER ID=262 NAME="Sindal">
Hr. formand , kombinerede transportformer eller rettere et system med hver transportform til sin tid er ikke kun et europisk transportprojekt i forhold til kapacitet og priser for transportkberne .
Det er ogs et miljprojekt .
Det er et projekt , der modvirker flaskehalse , og som kan gres konomisk forsvarligt .
Jeg sttter ligesom kollega Castricum Kommissionens initiativer og hber , at Rdet flger op , men jeg efterlyser ogs en udvidelse af disse initiativer .
<P>
Medlemslandene m i hjere grad indg i aktiviteterne , bringes til at forst , at dette er et flleseuropisk projekt , ikke lokale projekter .
Strategien har hidtil vret , at medlemslandene selv deltager i udpegelsen af indsatsomrder , ikke p europisk plan , men p lokalt plan .
Det br ndres i fremtiden .
Der mangler fortsat forstelse for , at dr , hvor hav , jernbane og landevej mdes , er der ofte gode trafikknudepunkter .
Overskriften mangler - det , der hedder short sea shipping .
Det er en vigtig del af udviklingen af kombinerede transportformer i Europa , og jeg hber , at vi kan blive enige om en forlngelse af programmet , sledes at det viderefres efter dette r og nste r .
For det er jo en gang sdan , at trafik opstr , og s forsger vi bagefter at regulere den .
Det kunne vre sjovt , hvis vi p flleseuropisk plan kunne forsge at regulere trafikken , inden den opstr , og give nogle nye tilbud .
Markedskrfterne ordner jo ikke dette problem af sig selv .
Vi kan holde alle de skltaler , vi vil , om dette kombinerede transportprojekt .
Men der sker ikke noget , fr vi kan blive enige p europisk plan .
<P>
Derfor er det ikke blot et sprgsml om liberalisering , eller privatisering , eller hvad vi ellers kan finde p .
Det er et sprgsml om , hvorvidt vi har mod til at regulere for at skabe disse transportformer , vi nsker .
Jeg nsker kommissren held og lykke i Rdet med at overbevise de forskellige ministre om , at disse projekter er vrd at satse p .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre hr. kommissr , kre kommissrmedarbejdere , kre kolleger , der endnu er tilbage i salen , emnet er i sig selv absolut vigtigt nok til at blive drftet serist .
Jeg er enig i det meste af det , mine kolleger har sagt .
Vi kristelige demokrater sttter den flles holdning og hber , at kommissren snart forelgger den forlngede regulering , s vi ikke i 1999 skal tale om den forlngede regulering for 1998 .
<P>
Tillad mig isr at fremhve to punkter .
Jeg mener , at forlngelsen af sttteordningen til fremme af den kombinerede transportform er yderst vigtig , for vi har jo alle den mlstning at forskyde godstransport over lange strkninger mere og mere til jernbane , indre vandveje - og jeg er enig i , hvad den foregende taler har sagt - frge og kystskibsfart , for at vi kan ge transportsikkerheden p vores landeveje i Fllesskabet og bedre skne miljet .
Vi deler ogs den anden tanke i den flles holdning og Kommissionens forslag om at forenkle stttekontrollen for dette omrde .
Men , hr. kommissr , her nrer vi fortsat nogle betnkeligheder .
Betnkelighederne gr ud p , at vi skal sikre to ting , og jeg sprger Dem , om De kan garantere dem , hr. kommissr , hvis De da ville tage disse to nye tanker op i Deres svar .
Det frste sprgsml lyder : Hvordan vil De sikre , hvis de individuelle godkendelser kan undvres for disse sttteprocedurer , at Kommissionen alligevel udver stttekontrollen med samme omhu ?
Fritagelse for individuel godkendelse m ikke vre fritagelse for stttekontrol , og her ville jeg gerne have garanti fra Dem for , at De vil srge for det i Deres tjenestegrene .
<P>
Det andet sprgsml lyder : Hvis man opgiver den individuelle godkendelse , hvordan kan man s garantere , at der ved at sttte den ene ikke er en anden virksomhed , en anden by eller en anden region , der belastes , uden at kunne vrge sig mod det ? For det er praksis ; konkurrenterne siger : Jeg fr jo slet ikke oplyst , hvilke stttebelb der ansges om .
Det offentliggres ingen steder . Hvordan skal jeg give udtryk for mine betnkeligheder ved det , nr jeg frst fr det at vide et r senere ?
Derfor , hr. kommissr , er vi efter min mening ogs i forbindelse med den forenklede procedure ndt til at overveje en metode for , hvordan konkurrenter kan blive orienteret og ogs fremstte indsigelse , og det er i konkurrenceevnens interesse i stedet for ny konkurrencefordrejning .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Tamino for en velskrevet betnkning .
Grundlggende er det min politiske overbevisning , at fri handel og fri konkurrence skaber de bedste forudstninger , ogs nr det drejer sig om at lse Europas forskellige transportproblemer .
Derfor er jeg fundamentalt skeptisk over for konomisk sttte og tilskud .
<P>
Nu , hvor vi er kommet til andenbehandlingen af denne sag , og der foreligger en flles holdning fra Rdet , tror jeg , man kan sige , at alle forudstninger er til stede for , at dette kan blive en god afgrelse .
Taminos betnkning drejer sig om at styrke den kombinerede transport .
Det er indiskutabelt , at denne er af stor betydning ; derfor er der al mulig grund til at fremme den .
Men det er ikke ligegyldigt , hvordan det gres .
Indsatsen p den kombinerede transports omrde kan ikke finansieres over stadig hjere skatter og endnu hjere og mere ujvnt fordelte fragtpriser .
I forvejen er der i dag alt for stor forskel p disse fra det ene EU-medlemsland til det andet og det alt for ofte til ugunst for lande , hvor transportafstandene i forvejen er lange og fragtpriserne hje .
Denne store og stadigt voksende forskel m ikke blive endnu strre .
Den kombinerede transport br derfor primrt opmuntres p anden mde end gennem direkte konomisk sttte .
I stedet br man i hjere grad benytte en fremgangsmde som den , der bl.a. omtales i den hvidbog om at indgyde Europas jernbaner nyt liv , som er blevet forelagt Parlamentet .
<P>
Det er et stort problem , at godstransporten p de europiske jernbanenet hele tiden taber markedsandele .
Men dette br i mindre grad modvirkes gennem sttte af rent konomisk art end gennem andre former for stimuli .
De vigtigste af disse er en forenkling af godstransporten p tvrs af de nationale grnser i EU og en friere konkurrence end den , som vi i dag oplever .
Nr det glder om at fremme svel jernbanerne som den kombinerede transport , er de vigtigste beslutninger p dette omrde derfor ikke dem , som vi trffer her i dag , men dem , som vi har foran os .
<SPEAKER ID=265 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , m jeg frst takke Parlamentet og ordfreren , hr . Tamino , for hans meget nyttige arbejde med ndringsforslagene til forordning 1107 / 70 om statssttte til transport over land .
Resultatet af disse bestrbelser er igen at understrege Parlamentets strke vilje til at fremme kombineret transport , og det er som altid velkomment .
<P>
Ved at vedtage den flles holdning sikrer Parlamentet , at bestemmelserne i forordning 1107 / 70 om sttte til kombineret transport forbliver i kraft i r .
Men eftersom disse regler udlber den 31. december , m vi naturligvis forberede strukturen for en ny ordning , der kan mde fremtidens krav .
<P>
Med dette forml for je arbejder mine embedsmnd i jeblikket p en rapport om den nuvrende sttte fra medlemsstaterne p basis af svar , som de har givet p et sprgeskema fra Kommissionen .
Resultatet af dette arbejde vil naturligvis give et bedre grundlag for revisionen af forordning 1107 / 70 p njagtig den mde , hr . Castricum nskede .
Naturligvis vil det glde mig , nr tiden er inde , at f en detaljeret meningsudveksling med Parlamentet om , hvorledes vi kan etablere en juridisk ramme , der vil tillade fortsat og passende fremme af kombineret transport .
P dette tidspunkt vil det vre relevant at diskutere hr . Castricums ide i forbindelse med kombineret transport .
<P>
PACT-programmet vil blive udvidet til ogs at omfatte skibstransport i kystnre farvande , og jeg hber , at hr . Sindal vil se det som et vidnesbyrd om vor fortsatte vilje i Kommissionen til at udvikle dette vigtige aspekt af kombineret transport .
I mellemtiden vil jeg sige til hr . Jarzembowski , at jeg er enig med ham , nr han understreger ndvendigheden af en effektiv overvgning og rimelige betingelser , og han kan vre helt sikker p , at Kommissionen ikke bare vil fortstte sine nuvrende bestrbelser , men hele tiden se p mere effektive og energiske mder at n de resultater , han nsker , p .
<P>
Med hensyn til den betnkning , Parlamentet har fet forelagt , noterer jeg , at hr . Tamino , som han sagde , har genfremsat to ndringsforslag , som bde Kommissionen og Rdet har forkastet ved frstebehandling .
Jeg m underrette det rede medlem om , at efter Kommissionens opfattelse er begge ndringsforslag fortsat uhensigtsmssige .
Jeg hber derfor , at han ikke vil fastholde dem , men vil tilslutte sig anbefalingen fra Udvalget om Transport og Turisme om at vedtage den flles holdning uden ndringer , sdan som hr . Wijsenbeek har argumenteret for .
<P>
Jeg udtrykker min taknemmelighed for den fortsatte konstruktive holdning hos de rede medlemmer med hensyn til at sttte udviklingen af kombineret transport , og jeg ser meget frem til nste stadium af forberedelsen af fremtiden .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg har stillet to prcise sprgsml til kommissren angende losning og angende Schweiz .
Jeg hber , at jeg fr et mere detaljeret svar senere .
<SPEAKER ID=267 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil tale detaljeret om Schweiz i udvalget , hvor jeg ved , at det rede medlem vil vre til stede i nste uge .
Jeg tnkte , at jeg kunne gemme det til ham som en sen valentins- , men tidlig pskegave .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Investorgarantiordninger
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0047 / 97 ) af Janssen van Raay for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om investorgarantiordninger ( C4-0058 / 97-00 / 0471 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=270 NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg konstaterer med glde , at kommissren , hr . Monti , har indfundet sig ved siden af hr .
Kinnock ; salen synes tom , min kre ven , men jeg kan forsikre Dem om , jeg er nemlig lige get gennem Parlamentet , at 300 medlemmer fascineret flger vores forhandling foran tv-skrmen p deres kontor , hr . Monti .
Det er det ene punkt . Vi nyder sledes fuld opmrksomhed fra Parlamentets side .
<P>
For det andet vedrrer den vsentligste bemrkning , jeg vil fremstte , Maastricht-forligsprocedurens store succes . Jeg fstner mig ved , at vi under det irske formandskab - det var den sidste forligsprocedure via hr .
Montis egen og den irske ministers personlige indgriben - opnede et succesrigt kompromis . Jeg har her i eftermiddag fulgt forhandlingen om kogalskaben fuld af betagelse , fordi Nederlandene plages af svinepesten .
Jeg tnkte ved mig selv , at hvis Amsterdam I eller Maastricht II kunne fre til , at denne forligsprocedure i Maastricht I indfres p alle vore samarbejdsomrder , vil vi have gjort store fremskridt . For det , den nederlandske minister , hr .
Van Aartsen , sagde , er naturligvis ulogisk : Han kan ikke frst hilse foranstaltninger over for England velkommen for s derefter at begynde at brokke sig over Kommissionen , hr . Monti , som efter min oprigtige nederlandske overbevisning med fuld ret har truffet foranstaltninger over for mit land , hvor det drejer sig om folkesundheden og forbrugernes interesser .
Det eneste , hr . Van Aartsen skulle have gjort , var at srge for , at alle svineavlere holdes fuldstndig skadeslse .
Men Kommissionen fortjener et kompliment fra Dem selv , fra hr . Santer , i modstning til den tidligere Kommission .
Det , jeg vil sige , er : Blot vi ogs dr havde haft en forligsprocedure , hvor Kommissionen havde arbejdet direkte med i forhold til Rdet , ville det have vret meget lettere at f det lst .
<P>
Lad mig sige til alle : Vi er yderst tilfredse .
Vi forhandlede til allersidste jeblik , det ved De , for at forsge at f Parlamentets vision igennem .
Rdet overtog takket vre Dem en lang rkke af Parlamentets ndringsforslag .
Det vsentlige for mig i enhver situation er , at vi s at sige er The House of Representatives og Rdet Senatet , og at Kommissionen udfylder en utroligt betydningsfuld rolle derimellem .
Vi skal os to imellem srge for , at der vedtages europisk lovgivning , og at den er acceptabel for alle .
<P>
Elementerne i Delors-pakken forekommer ikke s vsentlige punkt for punkt . Investorgarantiordningen forekommer heller ikke s vsentlig ved frste jekast .
Men som den store lovgivningspakkes hovedhjrnesten har vi at gre med et yderst betydningsfuldt stykke lovgivning for forbrugerne , for investorerne .
Naturligvis er det efter vor mening en skam , at eksportforbuddet , om man s m sige , ikke er afskaffet .
Vi havde meget hellere set , at landene med den hjeste beskyttelse af investorerne kunne konkurrere end lande , som ikke har det .
De ved , hr . Monti , at vi til sidste jeblik sagde : Indfr den ndring .
Men da generaladvokaten i Tysklands sag mod Kommissionen og Rdet havde konkluderet over for os , at der ikke kunne blive tale om det , sagde vi : S opgiver vi kampen .
Vi regner med , og det er egentlig mit vsentligste punkt , at Kommissionen i investorernes interesse hurtigst muligt srger for , og det er et af de ndringsforslag , som er overtaget i kompromiset med det irske formandskab , at der i alle Den Europiske Unions lande , i dette tilflde blandt andet ogs i Grkenland , indfres den hjst mulige beskyttelse .
Vi regner inderligt med Deres medvirken . I hvert fald takker jeg hr .
Monti inderligt for den personlige rolle , han ogs har spillet for at opn kompromiset med det irske formandskab .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fordi han s dygtigt har styret denne lovgivning igennem tre behandlinger her i Parlamentet og gennem forligsproceduren .
Trods det ringe antal medlemmer , der er til stede i aften , er dette et meget vigtigt stykke lovgivning .
Det beskytter sm sparere og deres opsparing .
<P>
Sm sparere er rygraden i banksektoren .
Sm sparere spinker og sparer .
Der er stor frygt i den europiske konomi i jeblikket , frygt for tab af arbejdspladser , frygt for , hvad der vil ske i alderdommen , frygt for , hvad der vil ske , hvis folk har perioder med sygdom , frygt for , hvad der vil ske med brnene .
Opsparing foretages med henblik p alderdommen , til sikring i sygeperioder , til at hjlpe brn gennem deres studier og til at hjlpe brnebrnene .
Masser af opsparing kan udvikle sig til en personlig tragedie for de pgldende familier .
Denne lovgivning beskytter disse sm sparere .
Uden opsparing har vi ingen investeringer .
S denne lovgivning er af helt afgrende betydning , bde for Europas velstand som helhed og for de enkelte familiers velstand .
<P>
Jeg takker ordfreren og Kommissionen for at have forelagt dette beskyttelsesdirektiv for de europiske forbrugere , der sparer op .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi alle ved , hvilke problemer de sociale sikringsordninger for tiden m kmpe med i hele Europa .
Det ngstelige sprgsml , om vores pension er sikker fremover , beskftiger i dag ikke kun tyskere , men flere og flere borgere i Unionen .
Staternes appel om mere privat pension er ikke til at overhre .
Her er det nrliggende , at en og anden bestemmer sig for lovende investeringer i vrdipapirer , en lige s flsom som risikofyldt finanssektor .
<P>
P denne baggrund fr direktivet om investorgarantiordninger aktuelt mere betydning .
Det drejer sig frst og fremmest om beskyttelse af sminvestorer .
Derfor m det hilses velkommen , at der nu efter en sej kamp mellem Rdet og Europa-Parlamentet er fundet et kompromis , der bner vejen for , at direktivet kan trde i kraft .
n gang mere har den flles beslutningsprocedure med indkaldelse af Forligsudvalget stet sin prve .
<P>
Sminvestorer skal lige s tillidsfuldt som i deres hjemland kunne kbe vrdipapirtjenesteydelser hos filialer af vrdipapirfirmaer i Fllesskabet eller inden for rammerne af den grnseoverskridende tjenesteydelsestrafik .
Derfor skal der i alle medlemsstater eksistere investorgarantiordninger , der i det mindste for sminvestorer sikrer en harmoniseret mindstebeskyttelse i tilflde af , at et vrdipapirfirma ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for investorkunderne .
<P>
For kreditinstitutter har vi for lngst fastsat en sdan beskyttelse ved lov - selvom ordningerne er helt anderledes .
Den harmoniserede mindstegaranti p 20.000 ecu pr. investor er rimelig til at beskytte sminvestorernes interesser .
Det er ogs rimeligt at tillade medlemsstaterne at foreskrive , at investor skal bre en del af de eventuelle tab .
Men til det indre marked hrer konkurrence , og hermed kommer jeg til direktivets hovedkritikpunkt .
Ordfreren er allerede udfrligt kommet ind p det .
<P>
Efter Rdets opfattelse br dkningsbelb og -omfang , der tilbydes af de forskellige garantiordninger , ikke gres til et instrument i konkurrencen .
Rdet frygter forstyrrelser p markedet , hvis filialer af vrdipapirfirmaer tilbyder en hjere dkning end det vrdipapirfirma , der er godkendt i etableringsstaten .
I den ordning , Rdet har foreslet , ser Europa-Parlamentet i klart sprog et eksportforbud for tjenesteydelser for vrdipapirfirmaerne i de lande , hvis ordninger tilbyder en hjere dkning end i etableringsstaten .
Alene den omstndighed , at denne ordning , nemlig eksportforbuddet , er begrnset indtil 31. december 1999 , har fet Europa-Parlamentet til at sl ind p en vej , der frer til et kompromis p dette punkt .
<P>
Det skal fremhves , at Europa-Parlamentet inden for rammerne af Forligsudvalget har opnet , at der ydes kompensation p grundlag af vrdipapirernes respektive markedsvrdi , og at afviklingen af kompensationen skal ske hurtigst muligt .
Dermed tager det kompromis , der er fundet frem til , hensyn til aspekterne om at beskytte investorerne og bevare tilliden til de finansielle ordninger .
Det er et vigtigt bidrag til fuldbyrdelse af det indre marked , og min gruppe anbefaler derfor at stemme for dette kompromis .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
P t minut kan jeg naturligvis ikke g i detaljer med indholdet i det af ordfreren s mesterligt udvirkede kompromis . Tillykke .
<P>
John Kenneth Galbraith bebudede engang i en hring i det amerikanske senat , at de dengang herskende hje brskurser ikke kunne vare ved . I samme jeblik raslede kurserne ned .
Jeg gr ud fra , at jeg ikke vil ve samme indflydelse , men med de nuvrende hje kurser kan vi imidlertid antage , at de ikke vil vare ved , og at de en af dagene tager sig et ordentligt dyk .
Nu , hvor investorerne har fundet vej til brsen i denne situation , gr vejen dertil ofte gennem investeringsselskaber .
Det er derfor ganske udmrket , og det siger jeg endnu en gang ordfreren , men ogs kommissren , hjertelig tak for , at formuedannelse og risikotagning ogs udbredes til dem , som ikke deltog heri tidligere .
Det har jeg som liberal sandelig lov at glde mig over , og jeg er glad for , er der nu er indfrt en vis garanti for sminvestorer .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , kre hr. kommissr , frst vil jeg gerne rette en tak til Parlamentets delegation og frst og fremmest ordfreren .
Hvad der er forelagt som resultat af forligsproceduren , er et fornuftigt kompromis .
Grundene er jo indlysende .
Det var obligatorisk at udstede et direktiv i overensstemmelse med den frie bevgelighed for kapital i henhold til artikel 7 A , stk . 2 , i EF-traktaten , og der skulle etableres en kompatibilitet med direktivet om indskudsgarantiordninger .
<P>
Indvendingerne mod ndvendigheden af direktivet under pberbelse af subsidiaritetsprincippet og sprgsmlet om eksportforbuddet udgjorde kerneproblemet .
Netop striden om sidstnvnte er efter min bedmmelse det bedste argument for direktivet .
<P>
Det var ndvendigt at modvirke mulige markedsfordrejninger .
Med forslaget om en begrnsning af eksportforbuddet til 1999 er der ogs her fundet et acceptabelt kompromis .
Det passende svar p dette afbalancerede forslag kan kun vre Parlamentets vedtagelse .
<SPEAKER ID=275 NAME="Monti">
Hr. formand , mske er salen som bemrket af hr .
Janssen van Raay ikke srlig fyldt i aften , men jeg finder , at de indlg , der er fremkommet , virkelig har kastet lys over alle sider af dette s vigtige og godt lste problem . I denne anledning vil jeg p Kommissionens vegne og personlig sige tillykke .
P Kommissionens vegne , fordi vi har haft et godt eksempel p en god forligsprocedure , og p egne vegne takke ordfreren , hr . Janssen van Raay og samtlige medlemmer af hans delegation for det arbejde , de har udfrt med henblik p at n frem til en aftale med Rdet i december 1996 om et regelst af s stor betydning .
<P>
Betydningen af dette direktiv ligger i , at det sammen med direktivet om tjenesteydelser p investeringsomrdet og direktivet om bankers og investeringsselskabers soliditet - som allerede er gldende - vil blive en af de vigtigste sjler p enhedsmarkedet for vrdipapirsektoren . Jeg finder , at fru Oddys , fru Mosiek-Urbahns , hr .
Wijsenbeeks og hr . Ullmanns indlg virkelig har fremhvet de forskellige dimensioner af det enhedsmarked , som vi er ved at opbygge for borgeren , et marked der flgelig takket vre et direktiv som dette kan give borgerne , sparerne , ogs de sm , strre spillerum p vrdipapirmarkederne .
Desuden styrker det forbindelsen mellem opsparing og investering og bevirker sledes vkst inden for den europiske konomi til gavn for fremtidens generationer , ligesom det skaber en mekanisme for tillid .
Der er sledes tale om en tilsyneladende teknisk og tilsyneladende gr retsakt , men den forekommer mig at vre af stor konomisk og social betydning .
Jeg siger derfor p ny Parlamentet tak for den afgrende rolle , det har spillet for opnelsen af dette resultat .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.20 )
