<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 30. januar 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Parlamentets sammenstning
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Bernard Tapie har i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser meddelt mig , at han med virkning fra den 4. februar 1997 er trdt tilbage som medlem af Parlamentet .
<P>
Parlamentet fastslr , jf. artikel 12 i akten om valg af medlemmer til Europa-Parlamentet ved almindelige direkte valg , at denne plads er ledig og underretter den berrte medlemsstat herom .
<P>
Hr . Hory har ordet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , tillad mig kort at komme med et indlg vedrrende Bernard Tapie , for det , der sker med vores kollega , er uden fortilflde , tror jeg , i Parlamentets historie , og jeg vil gerne tale med et minimum af alvor .
<P>
Bernard Tapie forpligtede sig personligt over for Dem , hr. formand , samt over for Forretningsordensudvalget , til at trde tilbage i tilflde af , at hans straffedom blev endelig .
Han nskede ikke at dkke sig ind under sin egenskab af parlamentsmedlem for at undg de tydeligt overdrevne flger af en dom , som vi er mange , der finder uretfrdig .
Det er det , han har gjort .
Han er trdt tilbage , men ingen hverken i Parlamentet eller i den franske offentlighed , lader sig narre af de rsager til politisk opportunitet , som har udlst den retslige forflgelse , som Bernard Tapie er offer for .
<P>
En af vores kolleger , der er mindst fordomsfuld over for ham - jeg taler om hr . Jean-Pierre Thierry - har endog erklret i fjernsynet , at det franske retsvsen af den politiske magt var blevet brugt til en virkelig menneskejagt .
Derfor vil jeg gerne i dag , hr. formand , for Parlamentet fortlle - og jeg inkluderer de franske medlemmer af min gruppe - om den stolthed , jeg har flt ved at deltage i den kamp , som Bernard Tapie har frt til fordel for Europa og ogs udtale mit hb om sammen med ham at udkmpe mange andre politiske slag .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Formanden">
Hr . Hory , Deres vidnesbyrd om solidaritet vil blive registreret i referatet , nr tiden kommer .
De vil forst , at jeg har ladet Dem tale , selv om De ikke har pberbt Dem nogen artikel i forretningsordenen , for jeg mente , at da vores tidligere kollega ikke var til stede og ikke kunne udtale sig , mtte en eller anden i det mindste sige det , han mente p hans vegne .
Jeg kan fortlle Dem , at Parlamentet igennem alle sine organer har handlet yderst korrekt over for vores kollega .
<P>
Hr . Kranidiotis er med virkning fra den 3. februar 1997 udnvnt til viceudenrigsminister i den grske regering .
Jeg nsker ham til lykke med udnvnelsen .
<P>
Parlamentet fastslr , jf. artikel 12 i akten om valg af medlemmer til Europa-Parlamentet ved almindelige direkte valg , at denne plads er ledig .
<P>
De grske myndigheder har meddelt mig , at fru Anna Karamanou med virkning fra den 6. februar 1997 er udnvnt til medlem af Parlamentet i stedet for hr . Kranidiotis .
<P>
Jeg nsker vores nye kollega velkommen og minder om , at i henhold til forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 , deltager ethvert medlem , hvis mandat endnu ikke er prvet , eller for hvem der ikke er truffet afgrelse om en indsigelse , i Parlamentets og dets organers mder med fulde rettigheder .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Det drejer sig om et menneskerettighedssprgsml , som jeg rejste i december sidste r , og jeg vil gerne drfte sagen i henhold til artikel 97 .
Det er et sprgsml om den fortsatte indesprring af Roisn McAliskey i et kategori A-fngsel i Storbritannien - nrmere betegnet , Holloway .
<P>
Der synes at foreligge en misforstelse mellem de britiske og de tyske myndigheder .
Som jeg ser det , har tyskerne ikke noget imod , at denne kvinde bliver lsladt mod kaution , indvendingen kommer fra den britiske regering - helt undvendigt , i betragtning af den behandling , som hun fr .
Roisn McAliskey holdes i et kategori A-fngsel uden tilstrkkelig lgehjlp .
Hun bliver kropsvisiteret ved enhver lejlighed .
Det er regulrt magtmisbrug .
<P>
Jeg beder om , at der bliver gjort noget ved det .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Dette sprgsml str ikke p dagsordenen .
Jeg kan ikke lade Dem drfte det yderligere .
Jeg har noteret , hvad De har sagt , og Parlamentet vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
Jeg kan ikke tillade en debat om sprgsmlet nu .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Forslaget til dagsorden , som det p mdet torsdag den 13. februar 1997 er blevet opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
P mdet den 13. december 1996 henviste Parlamentet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 59 , stk . 3 , betnkning af Izquierdo Rojo om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne ( A4-0409 / 96 ) til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
P mdet den 20.-21. januar 1997 udpegede Fiskeriudvalget en ny ordfrer , Adam , og besluttede at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 129 .
<P>
Jeg giver ordet til fru Fraga , der vil forelgge Fiskeriudvalgets anmodning .
<SPEAKER ID=8 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , blot for at bekrfte , at Fiskeriudvalget har besluttet at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg stter hermed Fiskeriudvalgets anmodning under afstemning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges ) )
<P>
Mandag og tirsdag :
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg har ikke modtaget forslag til ndring , men jeg minder om , at jeg den 13. februar meddelte , at jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 34 havde modtaget et mistillidsvotum til Kommissionen fra 71 medlemmer p grund af dens forvaltning af BSE-krisen ( B4-0056 / 97 / rev.2 ) .
Mistillidsvotummet er fremsendt til Kommissionen .
<P>
Som det fremgr af det endelige forslag til dagsorden , vil forhandlingen herom finde sted tirsdag kl . 15.000 .
<P>
Fru Green har ordet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , blot en meget lille anmodning .
I jeblikket er fristen for kompromistekster til beslutningsforslaget om beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE fastsat til kl .
16.00 i morgen . Det er fr debatten , og fr man rigtig har hrt Kommissionens reaktion .
S jeg anmoder Dem om at se , om De ikke kan udstte fristen i det mindste til kl . 20.30 i morgen aften .
<P>
Jeg ved , at det er en meget kort frist for Deres embedsmnd , og jeg beder Dem undskylde .
Men det er ikke rimeligt , at vi faststter fristen for beslutningsforslaget fr debatten , og fr Kommissionens formand har haft mulighed for at svare .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg foreslr at opretholde fristen for ndringsforslag og flles beslutningsforslag , men at eventuelle ndringer af det flles beslutningsforslag kan indgives indtil forhandlingens afslutning , dvs. indtil kl . 20.30 i morgen , tirsdag .
<P>
Hermed vil man opn den nskede fleksibilitet , sfremt der skulle vre ndringer som flge af forhandlingen , og det vil give tjenesterne tid til at arbejde med oversttelserne . Jeg foreslr sledes , at fristen til kl .
16.00 opretholdes , men at eventuelle ndringer af det flles beslutningsforslag som flge af forhandlingen kan indgives indtil kl . 20.30 .
<P>
Onsdag og torsdag :
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
ARE-Gruppen har anmodet om , at afstemningen om beslutningsforslagene til opflgning af de mundtlige foresprgsler om BSE udsttes til torsdag kl . 15.00 efter afstemningen om mistillidsvotummet .
<P>
Jeg giver ordet til fru Barthet-Mayer , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , tillad mig p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance at foresl en ndring af den dagsorden , som De lige har foreslet os .
<P>
Vi nsker , at afstemningen om de beslutningsforslag , der flger efter beretningen for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE , kommer efter afstemningen om forslaget til mistillidsvotum , der behrigt er indgivet om samme emne .
Vores nske er baseret p fire begrundelser .
<P>
For det frste forekommer forslaget til mistillidsvotum , som vi har fet forelagt , som en form for forudgende sprgsml , hvorom afstemning ndvendigvis m ske inden afstemningen om beslutningerne , for s vidt det skal behandles som de proceduremssige undtagelser i parlamentsretten .
<P>
For det andet er det om samme emne traditionel parlamentarisk teknik , at der frst og fremmest skal stemmes om den tekst , der er lngst fra originalteksten , eller den mest vidtgende tekst , i forhold til det behandlede emne .
<P>
For det tredje : Hvis afstemningen om beslutningsforslagene ville medfre et flertal til fordel for en mindre strk bebrejdelse af Kommissionens holdning end den , der er indbefattet af forslaget til mistillidsvotum , ville den senere afstemning om dette i sig selv vre bervet enhver politisk betydning .
<P>
Endelig ville det for det fjerde flge af denne situation , at visse parlamentsmedlemmers og visse gruppers initiativer ville blive behandlet uretfrdigt , da et mindretal af parlamentsmedlemmer i det nvnte tilflde af en flertalsvedtagelse af en mindre vidtgende beslutning end mistillidsvotummet som flge heraf ville vre frataget befjelsen til mistillidsvotum , der er et urokkeligt parlamentarisk privilegium .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Puerta , som vil tale for forslaget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , p Formandskonferencen gav jeg udtryk for samme synspunkt , som Gruppen Europisk Radikal Alliance i dag fremfrer .
<P>
Jeg er mig bevidst , at Parlamentet er suvernt og med flertal kan beslutte , hvad det finder betimeligt - og vi vil alle respektere det .
Men over for den europiske offentlighed og af hensyn til Parlamentets egen virksomhed er det meningslst at lade mistillidsvotummet til Kommissionen interferere med andre faktorer , da der m siges at vre tale om en dramatisk situation , hvor Parlamentet ser sig ndsaget til at udve sine befjelser .
Det ville ikke give nogen mening at indblande andre momenter i afstemningen om mistillidsvotummet p torsdag , og det ville svkke selve afstemningen .
Det kan tilmed siges at vre i strid med forretningsordenens artikel 136 og med hensynet til opflgningen af undersgelsesudvalgets beretning .
<P>
Undersgelsesudvalget har ikke truffet beslutning om , at der skal forelgges et forslag til beslutning .
Det har heller ikke truffet beslutning om at indgive et mistillidsvotum .
Men 70 medlemmer af Europa-Parlamentet har p baggrund af de alvorlige begivenheder , som har fundet sted , og som i allerhjeste grad vedrrer folkesundheden , gennemfrelsen af det indre marked og de europiske demokratiske institutioners virkemde , stillet et mistillidsvotum .
Og dette mistillidsvotum skal have prioritet .
<P>
Mistillidsvotummet kan ikke ndres af en forudgende forhandling og afstemning om nogle beslutningsforslag .
Efter min mening vil vi hverken leve op til vores ansvar som parlamentarikere eller til den europiske offentligheds forventninger til os , hvis vi opretholder den omtalte arbejdsgang .
<P>
P min gruppes vegne anmoder jeg derfor sammen med de 70 medlemmer , der har stillet mistillidsvotummet , og i overensstemmelse med Gruppen Europisk Radikal Alliance , om , at afstemningen om beslutningsforslagene finder sted efter afstemningen om mistillidsvotummet .
<P>
P denne mde kan de medlemmer , der har stillet mistillidsvotummet , sfremt dette ikke vedtages , tilslutte sig nogle af de forslag , som er indeholdt i Parlamentets politiske udtalelse .
Men det er uacceptabelt at blande et forslag om et betinget mistillidsvotum ind i billedet , nr vi betragter det som vort tunge ansvar her og nu at stille et mistillidsvotum til Kommissionen .
Det gr vi i bevidstheden om , at sfremt de europiske demokratiske institutioner og EuropaParlamentet selv fungerede p en anden mde , ville der kunne stilles et mistillidsvotum eller gives en nse til f.eks. landbrugskommissren .
Da denne mulighed ikke eksisterer , fastholder vi , at mistillidsvotummet skal gives prioritet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Martens har ordet for en udtalelse imod anmodningen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , i morgen fra kl .
15.00 til kl . 15.30 vil vi sledes have en forhandling under t om tre punkter p dagsordenen : Medina-betnkningen , de mundtlige foresprgsler med forhandling , med en diskussion om beslutningsforslagene , og en forhandling om mistillidsvotummet stillet af hr .
Happart m.fl. Et stort flertal i Formandskonferencen var af den opfattelse , at vi skulle flge den normale procedure hvad afstemningen angr , nemlig onsdag formiddag om de beslutningsforslag , som er fremsat .
Forslaget til dagsorden faststter for vrigt , at vi s stemmer om beslutningsforslagene i forbindelse med de betnkninger , hvorom forhandlingen er afsluttet .
I henhold til forretningsordenens artikel 34 , stk . 5 , sker afstemningen om mistillidsvotummet ved navneoprb , og denne finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse .
<P>
Hele sprgsmlet er , kre kolleger , om vor Forsamling med denne procedure kan g over til en fundamental politisk debat , og om alle efter deres samvittighed kan bedmme det onsdag eftermiddag ved afstemningen om beslutningsforslagene og torsdag kl . 15.00 om mistillidsvotummet .
Vi nsker en fuldstndig og udfrlig forhandling .
Man ville have , at de tre punkter behandles under t , bde Medina-betnkningen , de mundtlige foresprgsler med forslagene til beslutning og mistillidsvotummet .
Jeg tror ikke , at der p nogen mde gres forsg p , at hvert medlem af Forsamlingen vil kunne stemme i fuld frihed .
Og det er grunden til , at vi , og et stort flertal i Formandskonferencen , har foreslet at afholde denne forhandling under t , at der s er en betnkningstid , sledes som det er fastsat i vor procedure , med hensyn til at stemme om beslutningsforslagene , og at der s ogs med en sdan , men dog lngere betnkningstid , som er fastlagt i forretningsordenen , stemmes om mistillidsvotummet .
Det er grunden til , at vi er tilhngere af at beholde dagsordenen , som den er nu , den begrnser ikke vor diskussionsfrihed , den begrnser ikke vor handlingsfrihed , den begrnser heller ikke vor stemmefrihed , og derfor modstter jeg mig sledes forslaget om ndring af dagsordenen , og derfor anmoder jeg flertallet her i Forsamlingen om at godkende dagsordenen , sledes som den er fastlagt af Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
P PPE-Gruppens anmodning stter jeg ARE-Gruppens forslag under afstemning .
<P>
( Forslaget om ndring af dagsordenen forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
Energicharter
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0041 / 97 ) af Matikainen-Kallstrm for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om De Europiske Fllesskabers indgelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter ( KOM ( 95 ) 440-12046 / 96 - C4-0664 / 96-95 / 0237 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , kre kolleger , EU ' s afhngighed af energiindfrsel vil stige fra de nuvrende 50 % til omkring 75 % inden udgangen af 2015 .
I EU ansls markederne for installationer til energiproduktion kun at stige med 1-2 % om ret i lbet af de nste 15 r .
De miljbeskyttelsesforanstaltninger , som gennemfres i EU , har kun en begrnset virkning , medmindre de ikke gennemfres globalt .
Forureningen kender ingen grnser .
<P>
Energicharteret tog sin begyndelse allerede i 1990 efter et initiativ fra Nederlandenes ministerprsident til at igangstte og fremskynde den konomiske genrejsning i steuropa og i det davrende Sovjetunionen gennem et samarbejde i energisektoren .
De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater undertegnede energicharteret i 1991 i Haag .
I 1994 undertegnede i alt 50 kontraherende parter den europiske energichartertraktat og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter med henblik p at skabe en stabil og international juridisk ramme for de principper og ml , der er fastsat i charteret .
De fleste EU-lande har allerede ratificeret traktaten , og Finland vil ogs gre det i det indevrende r .
Man venter stadig p en bekrftelse fra Rusland .
USA har vret med til at udarbejde traktaten , men vil ikke i den nrmeste fremtid undertegne den , hvilket er en klar mangel .
<P>
Energieffektivitet og energibesparelse br forbedres i hele Europa .
Isr i de central- og steuropiske lande samt i SNG-landene kan der opns energibesparelser p endog mellem 30 og 40 % .
Vestlige selskaber kan vejlede og rdgive om anvendelse af nye teknologier , f.eks. gennem SYNERGY-programmet .
Den konomiske overgangsfase i de centralog steuropiske lande samt i Rusland kan lettes ved hjlp af PHARE-. og TACIS-programmerne , og p den mde kan energiforsyningen fungere som finansieringsmetode for overgangsfasen .
<P>
Energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter danner et godt grundlag for en mere krvende miljbeskyttelse , isr ved at fremme energieffektiviteten .
Det er derfor positivt og ndvendigt , at man ved hjlp af traktaten og protokollen sttter en politik for bredygtig udvikling ,  princippet om at forureneren betaler  og principperne om minimering af miljproblemerne .
Der er dog ikke truffet nogen bindende retlige afgrelser om miljbeskyttelse , hvilket ogs er en klar mangel .
Ved opfrelsen af nye kraftvrker kan man krve , at de steuropiske lande skal opfylde de samme standarder for svovldioxidudslip , kvlstoffer og partikler som i Vesten .
Man br njes med et lavere istandsttelsesniveau for de gamle kraftvrker .
Nye projekter og foranstaltninger , der gennemfres inden for rammerne af traktaten , br underkastes en obligatorisk forudgende vurdering af indvirkningerne p miljet .
<P>
Det er ogs vigtigt med samarbejde p omrdet nuklear sikkerhed .
De central- og steuropiske og SNG-staternes problemer med vedligeholdelse af kraftvrkerne og handelen med bde plutonium og andre radioaktive materialer er blevet forvrret .
Den Europiske Union br i lighed med De Forenede Stater bestrbe sig p til militrt brug at kbe plutonium , der har koncentration p mere end 90 procent .
Nr uranen reduceres til mindre beriget uran , fs der brndsel til atomkraftvrker , som har en koncentration p 3-4 % , og den kan ikke bruges til fremstilling af atombomber .
Kernevben bliver dog for jeblikket demonteret , men den koncentrerede uran bliver tilbage .
Tnk p , at kernekraften p denne mde kan bruges til fordel for freden i verden .
<P>
Da traktaten er af meget stor betydning , foreslr jeg , at Europa-Parlamentet giver sin samstemmende udtalelse om Rdets og Kommissionens afgrelse om De Europiske Fllesskabers indgelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , det europiske energicharter er et gldeligt initiativ .
Det er vigtigt at give principperne i det energipolitiske samarbejde , energieffektiviteten og de hermed forbundne miljaspekter et folkeretligt grundlag .
Alt for tit har vi gjort det alt for sent og har fortsat vanskeligt ved at finde en fllesnvner .
Energicharteret har fire vigtige ml : At skabe et bent marked for primre energikilder og energiprodukter , lette transit af energiprodukter , fremme teknologioverfrsel , hvilket i frste rkke er vigtigt for de steuropiske stater og SNGstaterne , og begrnse skadelige miljpvirkninger til et minimum og i den forbindelse tage rimeligt hensyn til sikkerheden .
Dette sidste aspekt vil jeg gerne beskftige mig med i dag .
<P>
Miljaspekter vinder indpas i energicharteret inden for rammerne af protokollen om energieffektivitet .
Jeg finder det godt og vigtigt , at der endelig findes sdan noget som charteret og kan kun sammen med mine kolleger fra Energiudvalget anbefale at stemme for den frste traktat om omsttelse af charteret .
Men det er hverken fugl eller fisk , hvad der her forelgges os .
Hvorfor reguleres omrderne energieffektivitet og milj i en protokol , nr vi nu ser bort fra den uforpligtende artikel 19 i traktaten ?
Ja , det er , fordi i tvivlstilflde prioriteres bestemmelserne i traktaten hjere end protokollen .
Protokollens formuleringer er prget af diplomatiske konstruktioner , som kun moderat dkker over substanslsheden .
Hvis man  efter bedste evne  udarbejder omkostningsgunstige og konomisk effektive energieffektivitetspolitikker og tager rimeligt hensyn til miljaspekterne , som der str i artikel 3 i protokollen , s lyder det allerede lidt for svagt .
Det overvejes ikke med t ord at indfre juridisk bindende normer for miljbeskyttelse og sikkerhed for energiproduktionsanlg i de steuropiske lande , i det mindste for sdanne anlg , som f.eks. leverer elektricitet til Den Europiske Union .
Det er en drlig spg , at strig p den ene side kmper imod Mochovce , men samtidig overvejer at importere strm fra Ukraine .
<P>
Indtil r 2005 br de stater , der har undertegnet Rio-konventionen , egentlig have nedsat deres energiforbrug til 1990niveauet .
Det er vi langt fra .
Der var s ideen om at spare p et andet sted , hvor det koster mindre , f.eks. i SNG-staterne eller de central- og steuropiske stater .
Ved at ttne lkager i gas-pipelines mellem Sibirien og steuropa kunne der effektivt dmmes op for drivhuseffekten .
Hvis bare 5 procent af metanen slipper ud , er disse 5 procents drivhuspotentiale lige s stort som potentialet i de resterende 95 procent , som efter forbrndingen foreligger som CO2 .
Alligevel forspildes chancen her for f.eks. bindende at faststte teknikkens stade for investeringer .
Mens konkurrencen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Jeg appellerer til mine kolleger om at holde jnene bne og gre offentligheden opmrksom p de svage punkter i charteret .
Vi stemmer for det , fordi det er bedre end ingenting , men heller ikke ret meget mere .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , mine damer og herrer , det europiske energicharter udgr den politiske ramme omkring samarbejdsaftalen mellem landene i st og Vest i energisektoren , og inden for de steuropiske lande indtager Den Russiske Fderation en ganske srlig plads .
Verdens store gasreserver findes i Rusland - p Jamalhalven , i Barentshavet og Sibirien - og Den Europiske Union har lanceret et omfattende program til fremme af anvendelsen af gas .
Forhbentlig fr Parlamentet snart forelagt det nye direktiv om liberalisering af gasmarkedet , og i den forbindelse er det af meget stor betydning for os , hvad der sker i Den Russiske Fderation .
<P>
Ligesom andre talere har givet udtryk for , vil ogs vi sttte den samstemmende udtalelse om energichartertraktaten og de hermed forbundne miljaspekter .
Efter vores mening er det en god traktat , selv om den , som hr . Stockmann sagde , mangler substans .
I landene i steuropa kan der opns energibesparelser p mellem 30 og 40 % , og det er meget .
Man m huske p , at 60 % af Den Russiske Fderations valuta stammer fra eksport af energiprodukter , og det kan blive meget mere , og ydermere vil de vestlige lande kunne nedstte deres energiforbrug med 20 % .
Det vil vre den bedst tnkelige miljforanstaltning , hr. formand .
Men vi snakker meget og gr for lidt .
<P>
For s vidt angr miljet , br alle foranstaltninger , der gennemfres inden for rammerne af energichartertraktaten , underkastes en obligatorisk forudgende miljindvirkningsvurdering , ligesom ko-hringer af allerede eksisterende installationer er ndvendige for at rette op p de mange miljskader , der som bekendt er et stort problem i de steuropiske lande , men ogs i vore vestlige lande .
<P>
Charteret bestr af tre dele : selve traktaten , sraftalerne i tre lande og de konkrete aktioner , der skal udvikles i henhold til sraftalerne .
P alle tre omrder br de ovennvnte foranstaltninger finde anvendelse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , kre kolleger , Det Europiske Energicharter og Energicharterprotokollen om Energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter har allerede vret ret lnge undervejs .
I dag skal vi drfte det forslag fra Rdet , hvorefter Unionen kan godkende traktaten , og fru Matikainen-Kallstrms betnkning for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , som vor gruppe godkender .
<P>
Formlene med chartret fra rammen for stabile energiforsyninger fra de steuropiske lande til energibesparelserne og respekten for miljet angiver mlene og en rkke retningslinjer , som har vundet bred tilslutning i Energiudvalget .
<P>
Jeg vil dog understrege to foruroligende forhold , som fortsat krver engagement fra Kommissionens side .
Chartret er ikke underskrevet af hverken USA eller Rusland , og uden disse partnere synes traktaten p sin vis ufuldkommen , srlig for s vidt angr aspekterne vedrrende den nukleare sikkerhed i steuropa , som chartret ikke desto mindre kan bidrage til at angribe inden for en sammenhngende ramme .
Dersom traktaten ikke omfatter Rusland med hensyn til principper og regler og navnlig USA i teknologisk henseende , kan den meget let vise sig at vre utilstrkkelig .
Det andet forhold vedrrer effektiviteten af vort virke for forbedring af den nukleare sikkerhed i de lande i Central- og steuropa , der tidligere har vret medlemmer af Sovjetunionen .
Reaktorparken omfatter visse anlg , som de vestlige eksperter betragter som usikre i sig selv , og andre , der har behov for teknologiske forbedringer for at n op p tilfredsstillende sikkerhedsstandarder .
<P>
Ved hjlp af regelsttet i Chartret br der aftales et begrnset antal pilotprojekter med henblik p anvendelse af de europiske standarder p de bedste anlg i landene i steuropa for at skabe en sikkerhedskultur og bevge sig i retning af endelig lukning af de mest usikre anlg .
Kun hvis problemet vedrrende den nukleare sikkerhed i disse lande i et vist omfang kommer under kontrol , vil Chartret i praksis give resultater , der er synlige for borgerne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , den europiske energichartertraktat og protokollen om energieffektivitet yder et vigtigt bidrag til en renere , mere effektiv anvendelse af energi ; det er godt for miljet , og Den Liberale Gruppe sttter derfor helhjertet dette .
<P>
Investeringer i energieffektivitet kan bedst ske der , hvor virkningen for miljet er strst , og det er i jeblikket i Centralog steuropa , hvor energibesparelser p 30-40 % kan opns p en simpel mde .
Det begynder allerede ved udvindingen og transporten af rstoffer .
Vestlige virksomheder kan hjlpe dermed gennem anbefalinger og teknologiske fornyelser .
Det har to fordele : lavere energiomkostninger og et bedre milj .
<P>
Det frer mig med det samme videre til mit andet punkt : Ukraine f.eks. er et af verdens mindst energieffektive lande .
Energianvendelsen pr. bruttonationalproduktenhed er der syv gange s hj som i Den Europiske Union .
Alligevel bygges der med et ln fra EBRD to nye atomkraftvrker , fordi Tjernobyl vil blive lukket , og dette sker p trods af en anbefaling fremsat af et uafhngigt ekspertpanel .
Mit sprgsml lyder derfor til Kommissionen og til fru Wulf-Mathies : M EBRD investere i nye atomkraftvrker i Ukraine , hvis dette ikke er den billigste lsning for energiproblemet der ?
Er et af kriterierne ved EBRD-ln ikke , at den konomisk bedste og sledes billigste lsning skal vlges ?
Tr De , fru kommissr , og Kommissionen endelig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , der har vret og er meget berettiget kritik af energicharteret .
For det frste af indholdsmssige grunde og naturligvis ogs af formelle grunde .
Parlamentet kan kun sige ja eller nej .
Nu m man selvflgelig indrmme , at Parlamentet heller ikke just har kmpet for indflydelse - det er beklageligt og ogs en smule beskmmende .
Men det m ogs indrmmes , at vi for frste gang overhovedet har folkeretlige , dog endnu ikke helt bindende bestemmelser om inddragelse i miljomkostningerne og princippet om , at  forureneren betaler  .
Det har de foregende talere ogs allerede berrt .
Det er da immervk et lille skridt , selvom det desvrre - netop hvad angr miljet - kun er fastlagt i protokollen .
Jeg mener , det er politikkens og naturligvis ogs Kommissionens opgave at srge for , at dette kommer noget nrmere til de hje nsker og ml .
<P>
P den anden side m man naturligvis ogs sige , at de tilstande , vi har for jeblikket , skal ndres , at ingen nemlig er ansvarlig for pipelines , at ingen bare reparerer dem og enhver siger , jeg fr kun fem , ti eller tyve procent , og at pengene fra indtgterne desvrre heller ikke p nogen mde havner hos dem , de tages fra , men at de , netop hvad angr steuropa , i reglen havner hos mafiaen .
<P>
Jeg mener , det nu frst og fremmest var vores opgave at tage os lidt af dette sprgsml og ikke bare lfte armen i morgen og sige ja ; for miljovervejelsen skal der ikke blot tages hensyn til ved forflgelse af energipolitikken , men den skal ogs st i centrum for overvejelserne .
Netop sdan skal energieffektiviteten forbedres , vedvarende energikilder skal gres tilgngelige og udnyttes ved bedre ressourceoverfrsel og rammeprogrammer .
Og netop her foregr vi jo som Fllesskab med det drligste eksempel .
Jeg vil gerne her blot lige minde om SAVE , THERMIE osv . Jeg hber , Kommissionen hrer godt efter nu .
Det , der str anfrt som hje nsker i energicharteret , omsttes da i det mindste nu som en spd begyndelse .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , afviklingen af energichartret har taget lngere tid , end han , som har udtnkt det , den forhenvrende nederlandske premierminister Lubbers , i 1990 havde forestillet sig , frem for alt p grund af de steuropiske landes gede selvbevidsthed .
<P>
Nr man ser tilbage , var det godt , at der gik noget lngere tid , fordi Traktaten ellers var blevet for fordelagtig for de vestlige lande .
Den nuvrende tekst er et godt kompromis mellem de rstofproducerende landes og aftagernes interesser .
<P>
Alligevel har jeg stadig ambivalente flelser med hensyn til dette charter .
Det er tydeligt , at steuroperne har gavn af at slge store mngder fossilt brndsel .
De har hrdt brug for valutaen for selv at kunne opbygge deres konomier .
Men dette charter kan p lngere sigt presse energipriserne p grund af stigningen i udbuddet af rolie og gas .
Efter min opfattelse udgr dette s meget mere en grund til hurtigst muligt at plgge energi afgifter , for lave priser for fossilt brndsel er ikke til gavn for indfrelsen af vedvarende energikilder !
P denne baggrund er energichartret i virkeligheden stadig gammeldags kortsigtet tnkning , hvor meget det modsatte end vil blive hvdet .
<P>
Det er positivt , at protokollen om energieffektivitet er tilfjet dette charter , sledes at det ikke behver blive tilfjet bagefter med stort besvr .
Det viser , at tanken om sparsommelig brug af energi i mellemtiden er blevet almindeligt accepteret .
Ligesom ordfreren har jeg mine tvivl , nr det glder den virkelige gennemfrelse af protokollen .
Der findes ingen steder tvang med hensyn til forbedring af udbyttet .
Jeg forstr udmrket , at man ikke kan gennemtvinge alt med en sdan multilateral traktat , men nu er der jo overladt temmelig meget til medlemsstaternes goodwill .
Miljforanstaltningerne str i alt for skarp kontrast til drivhuseffekten , som kun ges gennem denne traktat .
<P>
Til trods for dette godkender ogs vi traktaten .
Den giver i det mindste nogen struktur og retssikkerhed inden for olieog gashandelen .
Unionen skal i fremtiden gre alt for gennem programmer som SYNERGI og PHARE at medvirke til energibesparelsesforanstaltninger i steuropa , for det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg var til stede i Lissabon og reprsenterede Parlamentet , da traktaten om Det Europiske Energicharter blev underskrevet .
Det var klart p det pgldende tidspunkt , at medmindre disse protokoller blev taget meget alvorligt , kunne vi ende i en temmelig farlig situation .
Vi bliver mere og mere afhngige af importeret brndsel , og der er rigelige ressourcer i steuropa og ogs lngere borte ; dem kan vi lgge sammen , og s kan vi handle .
Men hvis vi bare gr det og glemmer at se p energieffektiviteten i forbindelse med miljbeskyttelse , ender vi i en situation , der er langt vrre end den nuvrende .
Lad mig sige , at vi under alle omstndigheder br gre strre brug af vore egne energiressourcer og ikke forlade os s meget p importeret brndsel .
<P>
Miljproblemerne er allerede blevet nvnt : Drivhusgasser - frem for alt CO2 , men ogs metan , som min kollega , hr . Stockmann s dygtigt har forklaret ; atomkraft , hvor der er problemer med driften og naturligvis problemer med at skille sig af med affaldet og med transporten af brndsel ; og efterforskning og produktion af olie , som ogs indebrer farer .
S vi m have en miljstrategi for hele jorden med en vurdering af virkningerne , for miljet findes p verdensplan .
<P>
Energieffektivitet er med rette blevet kaldt det femte brndstof .
Det er faktisk det bedste brndstof .
Nr man har mulighed for at spare 30 % -40 % , hvilket er tilfldet i nogle af disse lande , hvor absurd er det s ikke , at dette punkt ikke str verst p listen over mulige strategier ved enhver lejlighed , frem for at der bygges undvendige atomreaktorer .
<P>
Det er ndvendigt at stramme traktaten op .
Den er svag .
Frem for alt er det ndvendigt at overvge den .
Det er derfor , jeg anmoder Parlamentet om at ptage sig det som en pligt : At overvge den mde , denne traktat fungerer p .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , situationen p energiomrdet i landene i Mellem- og steuropa gr det ndvendigt at overveje , hvorledes der kan opns en mere effektiv udnyttelse af energiressourcerne , og hvilken vej der er mest hensigtsmssig .
<P>
Uanset de gode hensigter der forkyndes i den officielle propaganda , har de hrde realiteter vist ineffektiviteten og de negative virkninger for velfrden i et socialistisk system , hvor markedsmekanismerne er sat ud af funktion , og hvor borgerne p grund af manglende demokrati ikke kan gre deres rettigheder gldende .
<P>
Det er s igen vigtigt , at den vej der vlges , ikke fr unskede virkninger , hverken konomiske eller hvad angr en ligelig fordeling af byrder og fordele , nr der rent faktisk er mulighed for en optimal politik , som undgr sdanne unskede virkninger .
<P>
Dette er noget , der skal tages srligt hensyn til , nr Kommissionen foreslr at lgge skat p energi eller at forhje eksisterende afgifter , hvilket er en tvivlsom politik over for de nuvrende medlemslande og helt afgjort ukorrekt over for ansgerlandene .
<P>
Eftersom det betyder en forholdsvis strre belastning af de drligst stilles familiers budgetter , er det en regressiv og skv afgift ; og da der er flere energiudgifter forbundet med udstyr af ldre dato , er det til skade for konkurrenceevnen i de lande , som endnu ikke har haft mulighed for at gennemfre moderniseringer .
<P>
I disse lande er det vigtigste anliggende borgernes livskvalitet , idet den globale forurening i Europa ( CO2 -emissioner ) hovedsagelig skyldes de mest industrialiserede lande : Tyskland , Det Forenede Kongerige , Italien og Frankrig tegner sig sledes for 71 , 5 % af den samlede forurening i Den Europiske Union , en procentdel , der er hjere end deres andel af det samlede befolkningstal .
<P>
For ikke at belaste budgettet yderligere for de drligst stillede personer og blokere udviklingen i de mest tilbagestende lande br politikken i de mellem- og steuropiske lande snarere best i sidelbende med progressive lovgivningstiltag at fremme en modernisering af husholdningsudstyr og udstyr til erhvervsmssig brug .
<P>
Ved , som Den Europiske Union gr , at sttte en sdan omstrukturering , viser den utvetydigt , at den alene har som ml at bidrage til en korrekt lsning af det eksisterende problem .
Hvilket i vrigt er i overensstemmelse med tankegangen i artikel 130 R i traktaten , hvor det hedder , at Fllesskabets politik p miljomrdet skal tage hensyn til  de miljmssige forhold i de forskellige omrder i Fllesskabet  .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg mener , Parlamentet br give sin tilslutning til Det Europiske Energicharter , der blev underskrevet i Haag i december 1991 .
Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi gr ret i at tilskynde Kommissionen til at presse p for at f forhandlinger med henblik p at fjerne usikkerheden ved at give protokollen om atomar sikkerhed inden for dette charter bindende virkning .
Set i et irsk perspektiv er det , nr vi har Sellafield og Thorp-atomanlggene kun ca . 100 km fra vore kyster , helt uacceptabelt , at den britiske regering kan underskrive Det Europiske Energicharter , uden at dens egen atomindustri tvinges til at rette sig efter disse bestemmelser .
<P>
Det er naturligvis vigtigt med bedre beskyttelse af miljet , og Den Europiske Union har taget et frste initiativ i den rigtige retning i denne forbindelse ved at lge sidste hnd p SAVE III-programmet , der skal sttte foranstaltninger til reduktion af udledning i atmosfren af kuldioxid .
<P>
Noget andet , der giver anledning til bekymring , er faktisk liberaliseringen af elektricitets- og gasnettene .
De europiske og irske forbrugere svel som de individuelle producenter har ret til at vide , om get konkurrencedygtighed vil fre til hjere omkostninger til energi for forbrugerne , og naturligvis har de , der arbejder i denne sektor , ret til at vide , hvordan det vil pvirke deres arbejdsplads .
S charteret burde vre get mere ind p sprgsmlet om privatisering af energiressourcerne og have skitseret , hvilken beskyttelse , forbrugerne kan f , eftersom det er dem , der i sidste instans vil blive ramt af mulige ndringer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , der er alvorlige mangler ved Rdets forslag , for bestemmelserne om milj og energibesparelse er kun udtryk for en hensigt , og charteret vil ikke udgre et bindende juridisk instrument til hndtering af , hvad der allerede fra alle sider indrmmes at vre en virkelig alvorlig miljforringelse og forurening , eller ved de srdeles mangelfulde energisparenormer i de steuropiske stater , som de ikke viser tegn p at ville ndre .
Det kan vise sig at vre et charter om energispild , ikke energibesparelse , og jeg siger Dem , at det vil vre et meget alvorligt og farligt resultat .
<P>
Det var srlig bemrkelsesvrdigt under udvekslingen af synspunkter med ambassadr Rutten og generalsekretr Schutterle fra Den Europiske Energicharterkonference , at de i stedet for at forsvare de vanskeligheder , som Unionen kunne have med at gennemfre bestemmelserne om milj og energibesparelser i Energicharteret , ligeud sagde , at visse medlemsstater ikke nskede bindende bestemmelser om hndteringen af miljet i charteret , men var af den opfattelse , at dette skulle ordnes under en srlig aftale .
Det finder jeg totalt uacceptabelt som politik for Den Europiske Union og dens medlemsstater .
<P>
Det siges i betnkningen , at energicharterprotokollen om energieffektivitet og de dermed forbundne miljaspekter giver et godt grundlag for bedre beskyttelse af miljet , srlig ved at fremme energieffektivitet , men disse ord er meningslse .
Der str , at vi skal opmuntre til samarbejde om at n miljmlene og srlig tnke p at forbedre energieffektiviteten .
Jeg mener , at dette er et helt meningslst dokument i lyset af de vanskeligheder , vi har haft med at f de steuropiske stater til at forst betydningen af energieffektivitet .
<P>
Ordfreren har nvnt et bizart forslag om at importere plutonium af vbenkvalitet fra Rusland til brug i civile atomanlg ud fra det grundlag , at det vil fremme freden .
Det synes jeg er et forblffende forslag .
Selv om forslaget henleder opmrksomheden p , at vi har en skandals plutoniumkonomi , og at vi ikke br fremstille plutonium , hber jeg , at vi kan f en seris debat og drftelse af det ved en kommende lejlighed .
<SPEAKER ID=32 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af hr . Papoutsis , der for jeblikket er i Moskva , vil jeg gerne endnu en gang belyse Kommissionens holdning for Dem til denne vigtige henstilling .
Lad mig frst understrege , at Kommissionen giver ratificeringen af energichartertraktaten og protokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter frsteprioritet .
Denne traktat vil frst trde i kraft , nr den er ratificeret af mindst 30 stater .
For jeblikket anvendes den derfor provisorisk s vidt muligt .
<P>
Som De sikkert er bekendt med , er det europiske energicharter - en ikke juridisk bindende politisk hensigtserklring - blevet undertegnet af 51 stater og Det Europiske Fllesskab .
Ordfreren , fru Matikainen-Kallstrm , har redegjort for historien , og jeg er hende meget taknemmelig for hendes henstilling .
Jeg nsker derfor ikke at gentage hende , men understrege , at hidtil har 49 stater og Den Europiske Union undertegnet traktaten , som da er udformet p basis af den politiske hensigtserklring .
<P>
Denne energichartertraktat er den frste konomiske konvention , der er blevet undertegnet af alle republikker i det tidligere Sovjetunionen , de central- og steuropiske lande , Det Europiske Fllesskab og dets 15 medlemsstater samt andre OECD-medlemsstater .
Traktatens hovedforml er at skabe en juridisk ramme for et langsigtet samarbejde p energiomrdet p grundlag af gensidighed og gensidig udnyttelse .
Traktaten indeholder bestemmelser om nyttiggrelse , produktion , transit og fri handel med primre energikilder og energiprodukter samt beskyttelse af investeringer og fri kapitalomstning .
Traktat og protokol indeholder ogs generelle erklringer om miljaspekter og forgelse af energieffektiviteten .
Ved forhandlingerne var det ikke muligt at gennemfre mere end det , De med rette her har kritiseret i relation til , at bestemmelserne ikke er bindende .
<P>
Alligevel er det et vigtigt frste skridt , at disse principper i det mindste er blevet underskrevet af s mange stater .
Naturligvis vil Kommissionen ved omsttelsen af charteret og traktaten ogs skulle orientere sig efter de standpunkter , Europa-Parlamentet her har givet udtryk for .
I november forelagde Kommissionen meddelelse og forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om De Europiske Fllesskabers indgelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljaspekter .
Dette forslag foreskriver ud over indgelse af selve traktaten , at Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater samtidig deponerer ratificeringsdokumenterne , og at der indfres en forenklet procedure for fastlggelse af Det Europiske Fllesskabs holdning p energicharterkonferencen .
<P>
I december sidste r enedes Rdet om at give afgrelsen en konsolideret ordlyd .
Denne afgrelse er nu blevet forelagt for Europa-Parlamentet til godkendelse .
Sknt Kommissionen er sig den kendsgerning bevidst , at den ordlyd , Rdet er enedes om , adskiller sig vsentligt fra dens oprindelige forslag , kan den for at vise sin kompromisvilje tilslutte sig denne ordlyd , hvis den ogs kan godkendes af Europa-Parlamentet , som de forskellige indlg jo synes at tyde p .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren , fru Matikainen-Kallstrm , fordi hendes henstilling netop peger i denne retning .
Kommissionen har den opfattelse , at det er af stor politisk betydning , at Det Europiske Fllesskab hurtigst muligt ratificerer energichartertraktaten for at sikre rettidig afslutning sammen med medlemsstaternes ratificering .
Ni medlemsstater har allerede afsluttet deres ratificeringsprocedure , og i de fleste vrige medlemsstater er det nrt forestende .
<P>
Afslutningen af ratificeringsproceduren fra Den Europiske Unions og dens medlemsstaters side kan vre et positivt signal for Rusland , som ganske vist har underskrevet , men hvor ratificeringsproceduren krer for jeblikket .
Jeg tror , man ogs kan g ud fra , at de andre uafhngige stater og landene i Central- og steuropa vil reagere p dette signal .
<P>
Kommissionen har den opfattelse , at Unionen har stor interesse i traktatens indgelse , og at en hurtig ratificering er srlig vigtig for uindskrnket at opretholde de andre kontraherende staters og energibranchens interesse .
Energichartertraktaten vil uden enhver tvivl vre af nytte for samarbejdet mellem st og Vest , som i sidste ende er i vores alles interesse .
<P>
Jeg vil derfor gerne endnu en gang anmode Dem om at stemme for dette forslag til afgrelse .
Desuden vil jeg gerne knytte en kort kommentar til sprgsmlet fra fru Plooij-van Gorsel : Bde en EIB-kredit og G7-kreditter overvejes til projekterne i Ukraine ; hidtil er der imidlertid ikke truffet nogen afgrelse , og de erklringer , De her har beskrevet , spiller ogs en rolle i forbindelse med overvejelserne .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg har endnu et sprgsml til kommissren .
Det fremgr , at der er offentliggjort en rapport fra et ekspertpanel .
Kunne Parlamentet mske f denne rapport , for det er af strste betydning i dette tilflde , ogs i forbindelse med mit sprgsml .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wulf-Mathies">
Jeg beder om forstelse for , at jeg ikke kender denne rapport , fordi jeg i dag blot reprsenterer hr . Papoutsis .
Jeg vil imidlertid videregive Deres nske til ham .
Vi vil s besvare Deres sprgsml skriftligt , s De kan f oplyst , om der findes en sdan rapport , og hvordan vi kan behandle den .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Udviklingsproblemer i Italien
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0405 / 96 ) af Podest for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Italien ( C4-0050 / 96 , C4-0051 / 96 og C4-0052 / 96 ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Podest">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske politik for konomisk og social samhrighed og samarbejde og solidaritet mellem regionerne er et af de primre ml inden for Unionens politik .
I denne sammenhng er strukturfondene et srlig vigtigt instrument i forsget p at mindske de alvorlige uligheder , der bestr mellem de forskellige regioner i Europa .
Italien er et af de mest interessante tilflde , fordi landet - som det tredje land efter Spanien og Tyskland , der nyder godt af strukturfondene - har strukturmssige vanskeligheder ved at bruge disse ressourcer .
Under det arbejde , der har frt til udarbejdelsen af denne betnkning , og under hvilket jeg har modtaget betydelig sttte fra mine kolleger - som jeg siger dem tak for - har vi sgt at ppege de vsentligste grunde til disse vanskeligheder samt ppege , hvorledes det vil vre muligt at indhente den forsinkelse , der er opstet i de seneste r .
<P>
Der er tale om forskellige faktorer , og jeg vil kun nvne de vsentligste , nemlig naturligvis frst og fremmest den manglende politiske stabilitet i landet her i de seneste r ; man behver blot at betnke , at vi har haft over 50 regeringer i lbet af de 50 r efter krigen . De administrative strukturer er skrbelige bde p centralt og regionalt plan , og der hersker en vis mangel p evne inden for programlgning og ivrksttelse af selve programmerne .
Vi har en lang rkke beslutningscentre , ogs i betragtning af , at indfrelsen af regionerne i Italien ikke grundlggende har omfordelt kompetenceomrderne , men medfrt indfrelse af over- og underordnede kompetenceomrder .
Vi har en lovgivning , som er overordentlig svulmende , og til tider indbyrdes modsigende , med lange og meget indviklede bureaukratiske procedurer . Vi mangler samordning af Fllesskabets og vore egne strukturer p centralt og regionalt plan , hvilket har frt til betydelige forsinkelser i formidlingen af oplysninger og , m jeg sige , mange gange tillige gjort selve oplysningerne uklare .
Og endelig er vi bagud med hensyn til udnyttelsen af ressourcerne for perioden 1989-93 .
I denne henseende br jeg erindre om den mulighed , der ligger i den overenskomst , som kommissren , fru Wulf-Mathies har indget med davrende minister Masera om indtil udgangen af 1997 at udnytte de midler , der var afsat inden udlbet af 1996 .
Alt dette har imidlertid uundgeligt frt til udsttelse af benyttelsen af midlerne for den flgende periode , dvs. indtil 1999 .
<P>
Vel , hvorfor er denne situation fortsat vanskelig at hndtere i Italien ? I praksis har vi to fuldstndig forskellige situationer i Italien .
Regionerne i Syditalien - der alle med undtagelse af Abruzzo er ml nr .
1-omrder , idet Abruzzo frst nu gr ud af ml nr . 1 , fordi omrdet har forbedret sin situation vsentligt , og her understreger jeg et ndringsforslag , der skal under afstemning i morgen , angende ndvendigheden af ogs i fremtiden at skabe blde overgange - har en vkstrate , der er langt lavere end i regionerne i Mellem- og Norditalien , og har langt strre arbejdslshedstal .
Vi vil bl.a. i morgen via et ndringsforslag indfre en ajourfring af oplysningerne vedrrende ledigheden , som desvrre viser , at situationen i vort land er blevet endnu vanskeligere .
P den anden side finder vi trst i nogle oplysninger , som desvrre endnu ikke er officielle , og som vi flgelig ikke kan medtage i denne betnkning - men som i et vist omfang er opmuntrende og vedrrer den brug , som i de sidste mneder ikke mindst takket vre de bestrbelser , der er udfoldet af Centret for National og Regional Styring , er begyndt at forbedre en situation , men som dog endnu , det vre sagt , ikke er tilfredsstillende .
<P>
Vel , situationen i vort land er ikke enestende i Europa , men den er udtryk for , at man m bestrbe sig - og dette er meningen med betnkningen - for at afkorte procedurerne for meddelelse af tilladelser og forbedre samarbejdet mellem Fllesskabets myndigheder og de nationale og regionale myndigheder med henblik p at udvirke , at der ikke spildes ressourcer , s meget mere som de mske under Maastricht-traktaten er de eneste , der str til rdighed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg finder hr . Podests betnkning overordentlig positiv og rammende .
Dette er naturligvis hans fortjeneste , men skyldes tillige et samlet arbejde og en metode , der er blevet indarbejdet i Udvalget om Regionalpolitik , en metode med drftelse og uddybelse af samtlige de strukturinterventioner , der er foreget i samtlige lande , og naturligvis ikke blot Italien .
Vi har haft en indgende drftelse med Kommissionen .
I hvert enkelt tilflde er der ligeledes blevet arrangeret en hring af de ansvarlige personer i den berrte medlemsstat , nemlig reprsentanter for regeringen , parlamentet , de kommunale myndigheder , regionerne og samfundsgrupperne , og dette er ogs sket for s vidt angr Italien .
Dette er grunden til , at vi i dag kan foretage nogle almindelige bedmmelser .
<P>
Det er nemlig sandt , at Italien hvad angr benyttelsen af strukturfondene har oparbejdet en forsinkelse , der er foruroligende , ogs i andre henseender , og som bliver endnu mere alvorlig , fordi den unddrager skrbelige omrder krfter og investeringer .
Man m - sledes som det sker i betnkningen , og som jeg er enig i - rose den italienske konomiminister for et alvorligt engagement i at indhente disse forsinkelser .
Ogs for nylig har han i Bruxelles haft et mde med de ansvarlige kommissrer , p hvilket han har forpligtet sig til at indhente disse forsinkelser i indevrende r .
Det er et ambitist og vanskeligt , men opneligt ml , hvis lignende bestrbelser udfoldes af samtlige ministre og frst og fremmest alle regionerne og de berrte lokale myndigheder .
<P>
Det er srlig velkendt , at en stor del af strukturfondsmidlerne belbsmssigt i Italien koncentreres om ml nr . 1omrderne , dvs. den sydlige del af landet , sledes som det allerede har vret nvnt .
De alvorligste forsinkelser findes i nogle , men ikke alle disse regioner , navnlig de strste , nemlig Sicilien , Campania og Puglia .
Dersom man opnr resultater i disse regioner , vil hele billedet blive betydeligt ndret .
<P>
Der krves flgelig ekstraordinre foranstaltninger , men tillige et engagement fra alles side samt en meget strk og udbredt politisk fornemmelse .
Der m rettes en appel til de europiske og nationale parlamentarikere , der er valgt i disse omrder om et srligt engagement i denne henseende .
<P>
De ekstraordinre foranstaltninger er : omformulering af mlene , fremskyndelse af de regionale forsamlingers afholdelse af udgifter i forbindelse med en ndring og om forndent styrkelse af de administrative strukturer og overvejelse af den mulighed , der er omhandlet i betnkningen , for i tilflde af en alvorlig rkke fejlslagne projekter at udskifte visse offentlige personer , der er ansvarlige for gennemfrelsen af programmerne .
Det er et drastisk og meget mtleligt middel , der giver anledning til konflikt med de pgldende .
Vi m dog sprge os selv , om der ikke i dag indledes en konflikt , og om ineffektiviteten ikke blot fortstter blandt de befolkninger , som ikke udnytter disse finansieringsmuligheder og risikerer at tabe dem .
Og hvad skal s have fortrin ?
<P>
Endelig vil jeg understrege , at sprgsmlet om manglende udnyttelse og drlig udnyttelse af strukturfondsmidlerne i vrigt ogs vedrrer andre lande .
Derfor opstr problemet om en gennemgribende revision af reglerne for strukturfondene og en forenkling med henblik p at undg forsinkelser og bureaukratiske former for praksis inden for rammerne af den ndring af reglerne , der skal ske i 1999 .
Jeg finder , at Udvalget om Regionalpolitik og Kommissionen br arbejde meget her i r med disse regler og begynde at se p revisionen af dem .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , kre kolleger , inden for rammerne af strukturpolitikkerne er de italienske regioner prget af en rkke tydelige modstninger , sledes som hr . Podest netop har nvnt det - som bevirker , at billedet af interventionerne bliver meget forskelligartet .
Derfor indgr Syditalien i fuldt omfang i ml nr . 1-omrderne , mens hele Nord- og Mellemitalien srlig hrer under ml nr .
2- , 5a- og 5b-omrderne .
<P>
Inden for dette brogede billede er det eneste flles trk at dmme efter oplysningerne om udnyttelsen af midlerne indtil udgangen af 1996 den enorme vanskelighed ved at udnytte disse midler .
Denne mangel er ikke noget nyt , fordi den ogs fandtes under gennemfrelsen af rammeprogrammet for sttte for 1989-93 .
<P>
Frend jeg beskftiger mig med grundene hertil i Italien , vil jeg gentage , hvad hr .
Speciale netop har sagt , nemlig at en af de vsentligste grunde givet er den indviklede karakter af strukturfondenes regler , som i de sidste fem r ogs har hindret andre lande i fuldt ud at udnytte midlerne . Men de italienske problemer fjer hertil de vanskeligheder , som opstr som flge af skrbeligheden af landets egne regionale administrative strukturer , der i kraft af subsidiaritetsprincippet burde flge vejen for programlgning og udnyttelse af midlerne , men som i realiteten ofte stder p alvorlige vanskeligheder med administrationen af de regionale udviklingsplaner , der aftales med Kommissionen .
<P>
Man br derfor sprge sig selv , om ikke den fleksibilitet , hvorom man taler i forbindelse med regeringskonferencen , kan benyttes ogs inden for samhrighedspolitikken . Der er nemlig visse lande , der er srlig rustet til at fre en regional dialog , som er vant til altid at krve , at regioner , departementer , delstater og amter viser administrativ ansvarlighed .
<P>
I Italien har subsidiaritetsprincippet , selvom der i landet findes en regional struktur og i visse tilflde har fandtes et regionalt selvstyre i mange r , i flere tilflde spillet bedrveligt fallit .
Det ville derfor vre hensigtsmssigt at bestemme , at nr de enkelte regioner virkelig er i stand til at gennemfre fondsprojekterne , skal de have det fulde ansvar p omrdet , men at det pgldende land , dersom forvaltningen viser sig vanskelig , skal kunne vedtage alternative foranstaltninger og udpege supplerende instanser med henblik herp .
<P>
Indfrelsen i Italien af Styringscentret er givet et positivt signal . Et yderligere signal kan , og jeg er her enig med hr .
Speciale , vre indfrelse af et system for udskiftning af dem , der r efter r viser sig ude af stand til at udnytte fllesskabsmidlerne . Et andet positivt trk er de mange aftaler mellem forskellige omrder , der viser en begyndende bevidsthed om en ny og rigtig metode til angreb p udviklingsproblemerne .
<P>
Jeg mener , at manglen p oplysninger har vret en af de vsentligste hindringer for fuld udnyttelse af midlerne .
Ogs af denne grund m man hbe , at de italienske regioner manifesterer sig over for Unionen ved oprettelse af reprsentative instanser , der bliver formidlere af oplysninger til bde borgere og myndigheder , der nsker at udnytte disse midler .
Med henblik herp har jeg fremsat et ndringsforslag , der skal drftes i morgen .
<P>
Italien udfolder i jeblikket store bestrbelser for at indhente den forsinkelse , der er opstet .
Det er dog ndvendigt , at princippet om supplering srlig overholdes i regionerne i Syditalien , som i dag , stillet over for dels en betydelig nedsttelse af statens konomiske sttte og dels en underudnyttelse af midlerne fra strukturfondene , meget vel kan blive skadet p to fronter .
Jeg hber derfor , at Kommissionen opmrksomt vil pse , at princippet om , at medlemsstaterne selv skal bidrage , der er et grundlggende princip for den europiske samhrighedspolitik , overholdes .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , det er ganske vanskeligt p dette tidspunkt efter alt det , der er sagt af ordfreren , hr .
Podest , og af hr .
Speciale og hr .
Viola , at tage ordet for at gentage opfattelser , der deles af alle , srlig dem , som i Udvalget om Regionalpolitik har haft lejlighed til fra starten at vurdere den betnkning , der brer navnet Podestbetnkningen , fordi den er udarbejdet af hr . Podest i enighed med og med samstemmende bidrag fra alle Udvalgets medlemmer .
Dette samarbejde er netop blevet understreget af hr . Speciale , som er Udvalgets fremragende formand , og jeg har den re offentligt at sige dette , netop fordi han har gjort det muligt for alle at sge at n frem til et realistisk og objektivt syn p situationen - emneomrde for emneomrde .
Italien er p grund af sin struktur et land , der giver de vrige medlemsstater et yderst fremragende udvalg af problemerne .
<P>
Men hvor er det engagement , som jeg vil tillade mig at efterlyse i betragtning af , at kommissren , fru Wulf-Mathies , er til stede ?
Det drejer sig om ndvendigheden af den forenkling , som man s ofte har kunnet se efterlyst mellem linjerne fra Kommissionen , nr vi mdte kommissren i Udvalget om Regionalpolitik , og tillige mellem linjerne i hr .
Podests betnkning og meget tydeligt i vore kollegers indlg , nemlig forenklingen af visse procedurer og ndvendigheden af at rationalisere og bringe de forskellige aktiviteter i Kommissionen , medlemsstaterne og regionerne mere p linje .
Jeg finder ikke , at det vsentligste problem ligger i blot at fjerne strukturelle og kulturelle fnomener , jeg finder at der frst og fremmest m srges for fjernelse af fysiske kulturer , som findes ikke blot i medlemsstaten og p lokalt niveau , men tillige i visse vigtige afdelinger i selve Kommissionen .
<P>
Der skal vre tale om kulturel sammenhng med kommissrens retningslinjer , og der skal vre et flles ml , nemlig det der foresls , og som ogs er centrum i hr . Podests betnkning , som jeg i alle henseender psknner .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , i 1957 blev Rom-Traktaten underskrevet , og i dag efter 40 rs opbygning af Europa m vi konstatere , at strstedelen af fejlene i forvaltningen af strukturfondene iflge Revisionsretten rsberetning kan tilskrives medlemsstaterne .
Der er tale om forskellige vsentlige og formelle fejl i udfyldningen af ansgningen om sttte , men den strste og tbeligste fejl er den , der begs af medlemsstaterne ved at lgge hindringer i vejen for regionernes og amternes nske om politisk og administrativ decentralisering .
Alt for ofte kvler man systematisk de territoriale enheders modenhed og evne til at styre sig selv og underlgger dem en central hang til at styre hos de stater , de hrer under , sledes som det fremgr ikke blot af Revisionsrettens rsberetning , men ogs af forbindelserne mellem regionerne og Europa-Parlamentet og den europiske borgers tillid til staten .
<P>
Den italienske regerings bestrbelser for at reformere de offentlige tjenester og forenkle procedurerne for tildeling af de ndvendige bevillinger til teknisk assistance til forvaltning af strukturfondsmidlerne er ikke tilstrkkelige .
Jo mere demokratisk og fderal en stat er , i jo hjere grad viser provinser , delstater og regioner effektivitet og evne til at st p egne ben med henblik p opbygningen af det nye Europa .
Der er i Europa mange territoriale enheder , der er tilstrkkeligt modne og i stand til at opretholde direkte forbindelser med de europiske forvaltningsmyndigheder , men som hindres heri af den centralistiske opbygning af den stat , de tilhrer .
<P>
I Italien er der 50 r gamle regioner , som forstligt er blevet umyndiggjort , mens andre , der er lige s gamle , men helt klart er voksne , er bervet enhver form for uafhngigt , demokratisk og frit initiativ .
Hvad er det for et Europa , vi vil opbygge , dersom det med sin centralistiske karakter giver udtryk for manglende evne hos medlemsstaterne til at forvalte deres ressourcer ?
<P>
Lad os alle engagere os i at udstrkke strukturfondenes omfang til at omfatte de kulturelle aktiviteter i de omrder , der hrer under ml nr . 5b , srlig bjergomrderne , men lad og frst og fremmest bestrbe os for , at dette Europa bliver stadig mere demokratisk og fderalt , sammensat af fderale stater , og for at de territoriale enheder kan komme til at handle frit ogs i forvaltningen af strukturfondene og vise , at de er bedre hertil end de stater , de tilhrer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , ogs jeg psknner hr . Podests betnkning for den klarhed og uddybelse der er sket vedrrende tildelingen af strukturfondsmidler , ikke blot i Italien , men tillige i andre lande .
Som alle mine italienske kolleger ved , er det sandt , at Fllesskabets strukturfonde fortsat er en uundvrlig finansieringskilde for Italien , srlig for udviklingen af dets sydlige omrder , hvor arbejdslsheden nu er p nsten 20 % , sledes som det rigtigt ppeges i betnkningen .
<P>
Strukturfondene hvder sig derfor som et uundvrligt instrument i den europiske solidaritet , og netop solidariteten skal blive grundlaget for den europiske identitet . Uden denne vil ingen europisk integration vre mulig .
<P>
Man m dog vre opmrksom p de forkastelige forsinkelser , mit land hidtil har vist ved udnyttelsen af strukturfondene .
Mit land og flgelig dets regeringer , er - som ogs nvnt af hr . Moretti - p grund af en utrolig regional og bureaukratisk ineffektivitet ofte get glip af millioner af ECU , som vore regioner har haft hrdt brug for i bde nord og syd , fordi adgangen til disse fonde er blevet begrnset i begge dele af landet .
<P>
Der er flgelig opstet den absurde situation , at Italien som et af de lande , der har hrdest brug for midlerne , er et at dem , der udnytter dem mindst .
Jeg hber , at mit land svel som de vrige lande , ogs p grundlag af det bidrag , hr . Podests betnkning har ydet og stadig yder til denne forhandling , kan overvinde de grnser , der hidtil har vist sig .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , kre kolleger , to betragtninger vedrrende hr . Podests fuldstndige og tilbundsgende betnkning , nemlig en vedrrende hvis og en vedrrende hvorledes i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i Italien .
<P>
Hvad angr hvis , dvs. vedrrende en strre effektivitet og hurtighed i udnyttelsen , henleder jeg opmrksomheden p punkt 6 i beslutningsforslaget for at sige , at de , der alternativt skal spille hovedrollen i det lokale partnerskab om f.eks. de territoriale aftaler om beskftigelse , som vinder stadig strre udbredelse , og som er effektive udviklingsinstrumenter i ml nr . 1-omrderne , er de lokale partnere , dersom regionalrdene volder forsinkelser .
<P>
Hvad angr hvorledes , dvs. med henblik p en bedre kvalitet i planlgningen , omhandler et ndringsforslag , der er fremsat af De Grnne og underskrevet af mig , ndvendigheden af overensstemmelse mellem planerne for regional udvikling p grundlag af principperne for en bredygtig udvikling , bde i de igangsttende og de efterflgende faser , og i forslaget hvdes tillige ndvendigheden af involvering af miljministeriet og NGO ' erne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige hr .
Podest tillykke med det fremragende arbejde , han har udfrt . Det var ikke nogen let opgave , men resultatet er fremragende .
<P>
I samklang med betnkningen vil jeg her understrege nogle betragtninger .
En af de alvorligste forskelle mellem situationen i Italien og hos dets vigtigste partnere er det store antal regioner og de forskelle , der fortsat bestr imellem disse .
En hjere grad af koncentration og effektivitet i strukturfondene , kommissr Wulf-Mathies , en bedre vurdering og en mere effektiv overvgning af resultaterne og de midler , der er til rdighed , br muliggres for at sikre , at vksten i de underudviklede regioner giver sig udslag i skabelse af arbejdspladser og sttte af processen i retning af konvergens .
<P>
Med henblik p at ge konkurrenceevnen br der afsttes flere midler til forskning , udvikling og fornyelse .
Som middel til at tilskynde virksomhederne til at benytte fornyende teknologi og udvikle nye produkter br Den Europiske Union undersge en bedre kombination af foranstaltningerne til sttte af investeringer og virksomheder til overfrsel af teknologisk viden og til initiativer til pbegyndelse og fortsttelse af uddannelse og oplring .
<P>
De vanskeligheder ved udnyttelsen af strukturfondene , der har vist sig i de forlbne r , har vret og er fortsat en kilde til stor bekymring for os italienere og Fllesskabets institutioner .
Med henblik p at overvinde disse vanskeligheder har man for nylig forsgt at indfre nogle nyheder i vores retsorden , nemlig Styringscentret og omrdeoverenskomsterne . Sidstnvnte kunne komme til at blive et betydningsfuldt udtryk for princippet om socialt partnerskab , som udmrker sig ved deltagelse fra arbejdsmarkedets parter , som giver sig til kende bde i det jeblik , hvor initiativet tages , og senere nr det gennemfres i henhold til bindende aftaler .
<P>
Der er med andre ord tale om grundlggende aftaler , hvorved de lokale erhvervsdrivende , reprsentanter for arbejdstagerne , virksomhederne og de offentlige myndigheder forpligter sig til at gennemfre bestemte investeringsprojekter .
Fremme af den lokale udvikling , bde ved handlinger , der tilsigter udvikling af initiativer af begrnset rkkevidde p omrdet , og som vedrrer bde produktionsmidler og infrastrukturer , bde med sttte og tjenesteydelser til de sm og mellemstore virksomheder , bliver af stadig strre betydning inden for rammerne af en regional og rigtigt mlrettet udviklingspolitik .
Denne kan nemlig i strst muligt omfang fremme skabelsen af arbejdspladser ved udnyttelse af en rkke initiativer , som hver isr kun skaber f arbejdspladser , men som tilsammen kan give betydelige resultater for et strre eller mindre beskftigelsesomrde .
<P>
De lokale udviklingsforanstaltninger bestr frst og fremmest , men ikke udelukkende , i fremme af , hvad man kunne kalde mobilisering af initiativer , evner og kvalificerede menneskelige ressourcer , der gr det muligt at skabe produktive systemer , der er rettet mod fornyelse og internationalisering .
Den lokale udvikling har i realiteten til forml at ndre mentaliteten hos dem , der kan skabe udvikling .
Man m i hjeste grad udnytte de eksisterende strukturer for bestemte erhvervsmssige muligheder , som f.eks. BIC , der er blevet oprettet for at fremme den lokale konomi i omrder , som har muligheder for industriel udvikling .
<P>
Endelig mener jeg , at der br vises strre opmrksomhed over for tre ml , nemlig bekmpelsen af arbejdslsheden , lige muligheder for mnd og kvinder og styrkelse af miljbeskyttelsesforanstaltningerne - miljet og den bredygtige udvikling undervurderes ofte i de strukturmssigt svage omrder - alt i forbindelse med den ptrngende ndvendige forenkling af procedurerne og de nye informationsmoduler og -modeller .

<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , ogs jeg har meget psknnet hr .
Podests betnkning og er enig i de bemrkninger , han har fremsat vedrrende ml nr . 2 , nemlig mlet vedrrende industriel genopbygning , som jeg vil standse ved et jeblik .
<P>
Ogs her viser forsinkelserne efter min mening , at problemet ligger i selve grundlaget , i hele den mekanisme eller mske i den mde , hvorp den moderne planlgningstanke har udviklet sig i vort land i de seneste r .
Men den omstndighed , at vi p disse omrder str over for mere koncentrerede og mindre kostbare indgreb og alt i alt et forhold - nemlig genopbygningen af industrien - der gr hnd i hnd med et allerede eksisterende konomisk , produktivt og administrativt mnster , br give os forhbninger om et hjere tempo i genopbygningen .
<P>
Nr dette er sagt , giver disse erfaringer med ml nr . 2-omrdet , som er meget vigtigt som et virkeligt arbejdsfelt - ikke blot i Italien - der har bragt den offentlige og den private sektor sammen og genopvakt tanker om langtidsprogrammering , elementer , som vi med kritisk sans br overfre til reformen af fondene .
<P>
Herudover vil jeg nu kort gre opmrksom p to prioriteter , der er understreget i betnkningen .
Frst og fremmest for s vidt angr de lokale initiativer - som visse talere har dvlet ved - vil jeg erindre om , at der til udvikling af disse krves en anden kultur , en kultur for styring og fremskridt , og ikke en kultur med streng kontrol , der krver indhentelse af tilladelser , og for det andet finder jeg for s vidt angr de kulturelle aktioner som drivkraft i den konomiske udvikling , at man ogs her - ikke blot forbigende - br fremme et engagement i genopbygningen af det konomiske og sociale netvrk .
<P>
Endelig til slut to punkter , nemlig virket i byerne og politikken for bjergomrderne .
Under ml nr . 2 har vi ofte set aktionerne standse ved grnsen til et kvarter .
Det har vret ndvendigt at gre dette , men jeg finder , at alt dette erindrer om ndvendigheden af en sammenhngende byudviklingspolitik , svel som - og et eksempel herp findes i betnkningen - en politik for bjergomrderne .
Ml nr . 5 viser mske , at vi i stedet for at ivrkstte blandede indgreb i fremtiden br koncentrere os om et mindre , men betydeligt virke for bjergomrderne i Europa og tillige i Italien .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne nske hr . Podest til lykke med hans fremragende arbejde om et srdeles mtleligt emne for ham , det ville det for vrigt vre for enhver af os , hvis vi skulle bedmme virkningen af strukturinterventionerne i vores eget land .
<P>
Den Europiske Unions strukturfonde er blevet skabt for at begunstige en vedvarende social og konomisk udvikling .
Status over ivrksttelse af dem har vret genstand for megen kritik , navnlig p grund af hindringer og forsinkelser i brugen af sttten .
Men det mest slende element i Italien er , at dette land stadig karakteriseres af yderst rodfstede regionale uligheder .
Jeg mener sledes , at det er absolut ndvendigt ikke at mindske indsatsen fra Den Europiske Union for at sikre en afbalanceret udvikling i Italien .
Den ufuldstndige udnyttelse af midlerne betyder ikke , at der ikke er behov , men mere generelt , at betingelserne for at opn og bruge de midler , der er til rdighed , ikke er tilpassede .
<P>
Jeg mener , at det er utilstedeligt , at der ikke hidtil har vret udtnkt et system for de regioner , der er ndsaget til at miste deres mulighed for et af mlene i strukturfondene .
Som det foregende tilflde viser , der herefter udgr Abbruzessagen , er der ikke ptnkt nogen udligningsforanstaltning for at gre den brutale standsning af struktursttten mindre barsk , hvis det ikke var for udsttelsen af visse frister , der skal muliggre frdiggrelsen af de igangvrende programmer .
I en nr fremtid risikerer andre regioner at komme i denne situation .
Vil de s blive truet og se den indsats , der har gjort det muligt at indlede deres konomiske genoprettelse , reduceret til ingenting ?
Uden at ville fastholde de konomisk svage regioner under konomisk sttte for evigt mener jeg , at det ville vre uansvarligt ikke at oprette en overgangsordning for sttte til disse regioner .
I mangel heraf m man hurtigt vnne sig til den tanke , at de strukturaktioner , der udfres i dag , udelukkende sker med tab , eftersom den mindste konomiske uro i en region risikerer at medfre , at den fratages struktursttte , s snart programmeringsperioden er forbi .
<P>
Eksemplet med Abbruzes m f os til en hurtig overvejelse over de midler , der skal ivrksttes for at udfylde det juridiske tomrum , der omgiver den brutale afslutning p en regions mulighed for strukturfonde .
Der m sledes absolut findes en lsning inden 1999 i forbindelse med den nste revision af strukturfondene .
Man behver ikke lngere at pvise det .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke ordfreren , hr . Podest , for hans udmrkede behandling af problemerne i forbindelse med strukturinterventioner .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p de konkrete problemer , som de tidligere talere har behandlet tilstrkkelig grundigt .
Jeg vil begrnse mig til nogle af de generelle aspekter , som jeg finder af strst interesse . Dels det af hr .
Podest rejste sprgsml om strukturfondenes fremtid og dels ndvendigheden af at Den Europiske Union i forbindelse med strukturfondsreformen i 1999 tager stilling til , hvorledes strukturfondene skal fungere i fremtiden .
<P>
Det er foruroligende , at forskellene mellem de mest og de mindst udviklede omrder i Den Europiske Union i stedet for at mindskes tvrtimod bliver strre .
Sprgsmlet om anvendelsen af strukturfondene vil derfor ogs fremover vre vigtigt .
<P>
Et andet problem , der giver anledning til bekymring , er tabet af fllesskabsmidler p grund af en mangelfuld anvendelse af strukturmidlerne .
Det m derfor efter min mening vre et prioriteret ml at tilpasse strukturfondsbestemmelserne med henblik p en mere effektiv udnyttelse af midlerne .
<P>
Endelig vil jeg fremhve ndvendigheden af at tilpasse strukturfondene og koordinere dem med andre foranstaltninger , som f.eks. MEDA-programmerne , med de programmer , der specifikt er rettet mod det sydlige Middelhavsomrde .
<SPEAKER ID=48 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , hr . Podest , og de involverede udvalg for deres omfattende og grundige analyse .
Kommissionen deler ikke blot deres bekymring over den manglende udnyttelse af strukturfondene , men er ogs i stor udstrkning enig i de foranstaltninger , de foreslr for at forge virkningen .
<P>
Kommissionen har , som De ved , i juli 1995 forhandlet sig frem til en omfattende foranstaltningspakke med den italienske regering for at forbedre forvaltningen af strukturfondsprogrammerne .
Denne pakke indeholder bl.a. bestemmelser om etablering af nye strukturer inden for forvaltningen samt en stramning af procedurerne , faglig sttte til og kvalificering af programforvalterne , mere effektive procedurer for overvgning , kontrol og evaluering af programmerne samt lettere ressourceoverfrsel til de kompetente organisationer .
<P>
Det br her ogs fremhves endnu en gang , at denne foranstaltningspakke ogs er blevet godkendt af alle italienske regioner i september 1995 , hvor jeg belyste det endnu en gang for alle .
Med dette program og disse forslag er vi i vrigt get lige til grnsen af de eksisterende forenklingsmuligheder , men kontrol og korrekt finansforvaltning kan ikke fraviges , og jeg mener , vi m have en flles interesse i , at vi her ikke skaffer os problemer p halsen bagefter .
<P>
At gre regnskab og evaluere de hidtil opnede resultater stod i centrum for drftelserne ved mit seneste mde med den italienske finansminister Ciampi den 20. januar .
Ved programgennemfrelsen har situationen i ml 1-regionerne forbedret sig , set i forhold til de i betnkningen nvnte tal fra maj sidste r .
Betalingerne til de endelige stttemodtagere udgr nu over 14 % af det samlede belb , i forhold til 7 , 7 % i maj 1996 .
Det har alts vret muligt at forge dem betydeligt .
<P>
Sammenlignet med de andre medlemsstater er Italien dog fortsat klart bagud , for EU-gennemsnittet ligger p rundt regnet 35 % .
Ogs det skal her siges tydeligt endnu en gang . Det kan alts ikke kun ligge i , at procedurerne i Kommissionen er komplicerede .
P grund af de mangelfulde fremskridt p stedet har 1 , 6 milliarder ecu fortsat ikke kunnet bindes , og vi er p grundlag af diskussionen ogs alle enige om , at det ikke kan fortstte sdan .
<P>
Kommissionen har derfor endnu en gang aftalt med de italienske myndigheder , at der faststtes nye udgiftsml .
Uudnyttede bevillinger fra programmer , der ikke opnr disse udgiftsml , fratrkkes og prioriteres til finansiering af mere succesfulde programmer .
I den forbindelse udelukker jeg ikke - og jeg siger det her meget tydeligt endnu en gang - at vi , nr alt kommer til alt , ogs vil overfre bevillinger til andre regioner , sfremt der i visse regioner , selv efter at man har forholdt sig afventende i lngere tid , ikke kan anes nogen forbedringer .
Det br motivere alle til nu at gre noget reelt for , at de mennesker , programmerne er tiltnkt , omsider kan profitere af dem .
<P>
Kommissionen har med denne procedure ogs indledt de skridt , De har anbefalet , med henblik p at forhindre yderligere tab af fllesskabsmidler .
Kommissionen hber p , at disse foranstaltninger vil f en positiv indvirkning allerede i indevrende r , og vil i budgetret 1998 gennemfre den tilsvarende evaluering , De krver , allerede p grundlag af disse foranstaltninger .
Derudover har jeg aftalt med minister Ciampi at kontrollere den praktiske omsttelse regelmssigt af aftalen fra juli bde p teknisk og p politisk plan .
Det glder bde for den praktiske opfyldelse af reformtilsagnene og for overvgningen af overholdelsen af de finansielle ml .
Og jeg har en hjertelig bn : Lad os nu ikke skabe nye strukturer , men lad disse nye forslag og cabina di regia langt om lnge f virkning p alle niveauer .
<P>
Det er vores problem : Vi har nu i teorien og p papiret absolut en fornuftig ordning , men vi har brug for de mennesker , der anvender den , og som ogs gr den til deres egen sag .
Ved de nye ml 2-programmer har vi sammen med den italienske regering allerede foretaget grundige korrektioner , og jeg hber , at det ogs vil hjlpe i fremtiden .
Vi har ogs opnet fremskridt i forbindelse med integrering af erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter , bde inden for rammerne af aftalen fra 1995 og ved de nye ml 2-programmer .
Jeg hber , at dette ogs hjlper med til videreudviklingen .
<P>
Deres krav , hr . Podest , om at udnytte det konomiske potentiale i kultursektoren kraftigere i fremtiden , har vi ligeledes taget op og ogs integreret i samarbejdet med de italienske myndigheder , for det er helt klart , at Italien er srlig begunstiget med henblik p at udnytte dette konomiske potentiale .
<P>
P vejen til Den konomiske og Monetre Union giver strukturfondene Italien en enestende chance for at fremme budgetkonsolideringen uden at mtte nedprioritere fremtidsinvesteringer .
Jeg kan kun appellere til alle ansvarlige om at gribe denne chance .
Kommissionen vil i hvert fald fortsat insistere energisk p , at bevillingerne omsider ankommer dr , hvor der er mest behov for dem , og vi hber fortsat p Deres handlekraftige sttte .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Udviklingsproblemer i Tyskland
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0002 / 97 ) af Botz for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Tyskland i perioden 1994-1999 ( C4-0047 / 96 , C4-0048 / 96 , C4-0049 / 96 , C4-0673 / 96 , C4-0674 / 96 ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Botz">
Hr. formand , kre fru kommissr , nr man lser titlerne p de betnkninger , der behandles i dag , kunne man fristes til at tro , at der her er tale om rutineanliggender .
At det imidlertid i Tysklands tilflde drejer sig om alt andet end et rutineanliggende , vil jeg gerne forudskikke og begrunde her i en kort indledende bemrkning .
Den tyske enhed , som ogs kun har vret mulig med samtykke fra medlemsstaterne i det davrende Europiske Fllesskab , har givet os som tyskere chancen for , at dt igen vokser sammen , som hrer sammen , sdan som et tidligere medlem af Europa-Parlamentet , Willy Brandt , fastslog i 1989 .
<P>
I frste rkke er det naturligvis en tysk opgave , men det er ogs en europisk , i det mindste for s vidt , at med det tidligere DDR - og det vil jeg gerne her gre udtrykkeligt opmrksom p endnu en gang - er og bliver den frste region fra den forhenvrende plankonomi i Central- og steuropa integreret med meget kort varsel i vores flles indre marked .
Dermed opstr der en fuldkommen ny situation for en af de mest velhavende medlemsstater i Den Europiske Union - Tyskland .
Mens det indtil 1990 var sdan , at de strste strukturelle forskelle mellem regioner i dette indre marked l uden for Tysklands grnser , er det i dag sdan , at vi har de mest graverende forskelle inden for de tyske grnser med hensyn til hhv. bruttovrdiskabelse og velstand .
Ved at Tyskland tager denne udfordring op med henblik p at skabe samhrighed inden for sine grnser , ptager det sig ogs et europisk ansvar .
<P>
Den koncentrerede anvendelse af europiske strukturfonde i de nye tyske delstater var , er og bliver derfor ved med at vre ndvendig og modtages meget taknemmeligt af den pgldende befolkning .
Det drejer sig her i alt - jeg nvner det kun ganske kort - om 13 , 64 milliarder ecu i perioden 1994 til 1999 .
Lige s ndvendige og flgerigtige er Den Europiske Unions interventioner i de skaldte gamle tyske delstater , den tidligere Forbundsrepublik Tysklands territorium , hvor der ydes ml 2- og 5b-sttte .
Hertil afsttes i den pgldende periode i alt ca .
2 , 82 milliarder ecu .
<P>
Jeg vil nu relativt kort opremse og omtale nogle vsentlige udviklingsproblemer , der glder for alle mlomrder , vel at mrke alle tyske mlomrder , og dt naturligvis kun i punktform .
Det er ndvendigt at fremskynde forvaltningsforlbene mellem Kommission , forbundsstat og delstat .
Man hrer , hvis jeg her m tillade mig den personlige bemrkning , p dette omrde tit gensidige bebrejdelser fra de berrte forvaltningers side , og mske for f konkrete lsningsforslag .
<P>
I betragtning af den foruroligende udvikling p det tyske arbejdsmarked - tallene behver jeg ikke nvne her for Dem - er man ndt til at forsge at foretage en som flge af forordningen principielt allerede mulig tilpasning af de eksisterende stttekoncepter s ukompliceret som muligt .
I denne forbindelse m det tilstrbes , at erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter p regionalt plan i hjere grad inddrages i ledsageudvalgenes arbejde .
I nogle delstater sker det forbilledligt .
Der findes ogs andre delstater , frst og fremmest blandt de nye delstater , hvor dette arbejde br styrkes yderligere .
<P>
Lokale beskftigelses- og udviklingsselskabers rolle br ubetinget opprioriteres for at reducere den p.t. voksende massearbejdslshed .
Transparensen i procedurerne for tildeling af bevillinger skal klart forbedres , dette som en presserende pmindelse til de tyske myndigheder , frst og fremmest delstatsmyndighederne .
Den mellemfinansiering , der desuden tit er ndvendig i regionerne , br undgs i fremtiden .
I betragtning af den generelt kendte budgetsituation er der her ligeledes behov for handling .
<P>
Tillad mig kort at omtale et vsentligt problem i de tyske ml 1-omrder , hvor ogs jeg er beskftiget personligt .
Jeg vil her gerne udtrykkeligt gre opmrksom p , at vi har at gre med flger af strukturomvltninger , der viser sig ved , at nsten alt har ndret sig for nsten alle borgere p nsten alle livets omrder .
Det frer ogs til en vis psykologisk belastning , som man ikke m glemme .
Jeg skal til at slutte mit indlg og vil gerne gre opmrksom p , at strukturfondene i Den Europiske Union er et uundvrligt middel til at opbygge de nye tyske delstater og skal blive ved med at vre det i lang tid endnu .
De skal med udsigt til , at situationen i erhvervslivet og samfundet bliver mere kompliceret , s vidt muligt udformes og hndteres endnu mere fleksibelt ogs for Tysklands vedkommende .
Alle berrte parter i forbundsstaten , delstaterne og Kommissionen , men ogs her i Parlamentet , opfordres til at yde deres bidrag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , kre fru kommissr , Tyskland er blandt de europiske stater det nststrkeste land , dvs. den nststrste modtager af bevillinger fra de europiske strukturfonde .
Og dette til trods for , at Tyskland jo hhv. siges at vre og ogs er et af de strkeste lande i Den Europiske Union .
Det kan forklares ved , at Den Europiske Union interesserer sig for situationen i Tyskland og - som den foregende taler og ordfreren hr . Gerhard Botz allerede har sagt - yder massiv sttte til de nye tyske delstater .
Men Den Europiske Union ptager sig ogs ansvar for de svagere regioner i de gamle delstater .
Det er vigtigt at se , for vi nsker jo som europere at se regionerne , de regionale forskelle .
I Tyskland sttter Den Europiske Union sledes de vaklende kmper i ml 2-omrder .
Det er industriregionerne , der skal overvinde problemer , der har brug for vores sttte , fordi de sidder fast i strukturndringsforanstaltninger , men som igennem mange rtier har vret lokomotiv for Europa og derfor har krav p sttte .
<P>
For det andet sttter Den Europiske Union ogs regionerne i landdistrikterne , som er fuldstndig anderledes end industriregionerne , fordi de m arbejde med andre problemer , nemlig med , at der mangler infrastruktur , og blandt andet ogs med , at den europiske landbrugspolitik giver dem problemer .
<P>
Med hensyn til udnyttelse af strukturfondsbevillingerne hrer Tyskland desvrre ikke til mnstereleverne .
I 1995 blev kun udbetalt 21 % af de afsatte bevillinger til ml 2-omrder .
Ved ml 5b-omrder var det kun 51 % af bevillingerne .
Her blev chancer forspildt , chancer for at fremme udviklingen , men ogs chancer for at bringe borgerne nr til Europa , ved at man tydeligt siger : Her srger Europa ogs for jer .
Vi vil i den kommende tid i udvalget og ved enhver lejlighed ledsage udbetalingen af bevillinger mere konkret , mere kritisk og mere tidsnrt for reelt at fremme udnyttelsen af bevillingerne ogs i Tyskland .
Vi ved , at ansgningsprocedurerne skal forbedres , og med hensyn til videreudviklingen af strukturfondene br vi se meget serist p , hvad de regionale reprsentationer ogs har sagt til os inden for rammerne af behandlingen af hr . Botz ' betnkning .
Ved videreudviklingen af strukturfondene burde vi forsge at bidrage til , at strukturfondene forenkles , at der finder en koncentration sted , at partnerskabet styrkes og dobbeltsttte undgs , men frst og fremmest , at der finder transparens sted , at borgerne oplever , hvad der sker med europiske midler hjemme hos dem .
Det m ikke lngere vre sdan , at midler bliver indkasseret , uden at det gres klart : Den Europiske Union ptager sig ansvar for alle her i Europa , der bor i regioner , der har brug for hjlp .
<P>
Den europiske sttte i Tyskland kan man vre stolt af .
Vi sttter den massivt .
Vi vil naturligvis ogs fortsat stte fingeren p problemomrderne og forsge at hidfre forbedringer , hvor det er ndvendigt .
Vi sttter fuldt og helt den fremragende betnkning af min ven Gerhard Botz .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst p min gruppes vegne udtrykkeligt anerkende og psknne Tysklands og Den Europiske Unions flles bestrbelser p konomisk opbygning af de nye tyske delstater samt strukturfondenes positive bidrag til forbedring af situationen i tyske ml 2- og 5b-omrder , sdan som ogs ordfreren har gjort det s udmrket i sin betnkning .
<P>
Vi ser i strukturfondene ogs fremover et uundvrligt udtryk for europisk solidaritet med de omrder i Tyskland , der har et udviklingsefterslb .
Denne betnkning gr forelbig status vedrrende udviklingsproblematik og strukturfondsforanstaltninger .
Det er Parlamentets og Kommissionens opgave at drage konklusioner heraf med henblik p nste planlgningsperiode .
Lad mig nvne nogle sdanne konklusioner og erfaringsvrdier fra den lbende praksis .
Den nu praktiserede procedure for udarbejdelse af flles stttekoncepter og operationelle programmer samt for omsttelse af programmerne lever slet ikke op til de muligheder for forenkling , forordningen giver .
Sledes tillod Kommissionen i 1994 ikke udarbejdelse af et flles plandokument .
Den insisterede derimod p udarbejdelse af skaldte multifondprogrammer , der undvendigt forgede de administrative omkostninger til omsttelse af de operationelle programmer .
Parallelt hermed steg de statistisk ndvendige administrationsomkostninger kraftigt som flge af konstant udvidede og ndrede krav til evaluering , rapportering osv .
Kommissionen fortolker - sdan er det i det mindste i praksis blevet bekrftet den ene gang efter den anden - den pgldende forordning meget ekstensivt .
Af stor betydning er de retlige usikkerheder med forskellige fortolkninger i forskellige stttesprgsml til flge , f.eks. endelig stttemodtager , stttedygtige omkostninger osv. samt ordningen med hensyn til de faktiske omkostninger , der som flge af den ndvendige forfinansiering af omkostningerne medfrer en vsentlig og undvendig belastning af virksomheder og kommuner .
Det er virkelig et springende punkt .
Her er det ndvendigt at trffe transparente , entydige og talmssigt snvert begrnsede ordninger , der i srdeleshed sigter mod at tage hensyn til den pgldende medlemsstats budgetret og udtrykkeligt giver mulighed for forskudsbetalinger .
De nye strukturfondsforordninger , fru kommissr , skal begrnse arten af de ndvendige indikatorer til de respektive sttteml .
De skal ved forvaltningen af EU-midlerne udvide medlemsstaternes rettigheder og ansvarligheder , og de skal udvide ledsageudvalgenes kompetencer og gre deres afgrelser uafhngige af en yderligere bekrftelse fra Kommissionen .
Ved at gennemfre disse foreslede foranstaltninger ville de konomiske virkninger af sttten og deres accept i erhvervsliv og region uden meromkostninger kunne ges mlbart og i vsentligt omfang .
<P>
Jeg mener , hr . Botz ' betnkning er et godt udgangspunkt herfor .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru formand , fru kommissr , hr . Botz , det er efter min mening en fremragende betnkning , De har udarbejdet om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Tyskland , en problemstilling , der , som De s rigtigt sagde , forpligter bde Tyskland og Europa .
<P>
Strukturfondene skal i de nye delstater anvendes til at lse srlige problemer , for s vidt angr infrastrukturer , beskyttelse og forbedring af miljet og navnlig jobskabelse , hvilket indebrer en betydelig sttte til de sm og mellemstore virksomheder , som er mest velegnede til at skabe beskftigelse i disse omrder .
<P>
De peger i Deres betnkning p to vsentlige aspekter , som ogs vil kunne finde anvendelse p andre stater .
For det frste vigtigheden af at arbejdsmarkedets parter deltager i planlgningen , gennemfrelsen og overvgningen af strukturinterventionerne .
Det andet ikke mindre vigtige aspekt drejer sig om delstatsmyndighedernes medvirken , idet disse er de nrmeste til , i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , at fremme en mere effektiv anvendelse af strukturfondene .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , siden Delors ' hvidbog er noget blevet ndret i den mde , struktursttten sker p .  Bredygtig udvikling  er her blevet et cementeret begreb .
Delors har ogs gjort det klart , at regional udvikling i det vsentlige skal forsts mere omfattende .
Sledes fik miljbeskyttelsen afgrende mere betydning bde som ml for strukturel forandring og som felt for ny beskftigelse .
I Tyskland har man sovet fra denne udvikling .
Her pakkes EU-midlerne ned i en pose og gives videre til delstaterne via sttteinstrumentet fllesopgave i overensstemmelse med idealerne i en konomisk politik fra 50 ' erne .
Ja , kre kolleger , De har forstet det korrekt .
I Tyskland kan strukturfondene ikke udnyttes i det brede stttespektrum , sdan som det har vret almindeligt i Europa siden 1994 .
Det er isr de fem nye delstater , der har lidt under det , og de er i frste rkke uden finansreserver henvist til det , de sammenkoblet med forbundsregeringen kan sttte .
Men de sm og mellemstore virksomheder har ogs lidt under det , og derfor findes der ikke nogen middelstand frst og fremmest i de nye delstater , selvom der allerede er ydet sttte i lang tid .
<P>
Vi kan ikke blive ved med at lade det ske uden at gribe ind , og vi br nu pvirke sledes , at der her sker en afgrende ndring .
Jeg anmoder Dem om , at De sttter ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru kommissr , kre kolleger , frst siger hr . Botz med rette i sin gode betnkning , at den stigende arbejdslshed udgr det strste sociale problem for det genforenede Tyskland .
Den reelle arbejdslshed er frst og fremmest i de nye tyske delstater langt strre , end statistikken viser .
Til forbedring af situationen har Den Europiske Union og Forbundsrepublikken Tyskland med absolut succes indsat midlerne fra de europiske strukturfonde til ml 1-omrderne i de nye delstater og til ml 2- og 5b-regionerne i de gamle delstater , hvor der desvrre for de sidstnvntes vedkommende har vret vsentlige forsinkelser , fru kommissr .
Sdanne forsinkelser skal ubetinget forhindres fremover !
<P>
Mlene med henblik p at skabe og bevare arbejdspladser er det ikke let at opn i de nye delstater , sknt der er afsat 13 , 64 milliarder ecu fra 1994 til 1999 .
I ml 2-regionerne skal der samtidig stilles 1 , 59 milliarder ecu til rdighed for den konomiske og sociale omstilling af omrder med nedadgende industriel udvikling .
Lvens part p 1 , 13 milliarder ecu tilfalder Nordrhein-Westfalen og Berlin .
Fladestater tildeles kun uvsentlige belb , sledes f.eks. Bayern ca .
32 millioner ecu .
De modtager derimod bevillinger inden for rammerne af 5b-sttten p 1 , 23 milliarder ecu .
Denne sttte er meget vigtig for landdistrikterne i fladestaterne , isr Bayern og Niedersachsen , f.eks. for bning af adgang til nye indkomstkilder i landbruget , skabelse af nye arbejdspladser samt uddannelse og videreuddannelse .
Her , fru kommissr , vil jeg gerne komme ind p Deres planer om at koncentrere strukturfondene og forbedre deres effektivitet efter 1999 .
Sfremt 5b-sttten rent faktisk bortfalder , er det ubetinget ndvendigt fortsat at udvikle og sttte landdistrikterne ; ellers er der risiko for , at flugten fra landet bliver strre og de tt befolkede omrder vokser , hvad der m betegnes som en usund udvikling .
<P>
P den anden side fremmer De ogs miljbeskyttelsen , som s skades af sdanne udviklinger .
Alts , kre kolleger i Europa-Parlamentet samt i Kommissionen og i Rdet , glem ikke sttten til landdistrikterne og de mennesker , der bor dr , nr strukturfondene skal videreudvikles !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , udviklingsproblemerne og strukturinterventionerne i Tyskland i perioden 1994 til 1999 fremstilles objektivt og belyses kritisk i Botz-betnkningen - og det siger jeg ogs .
Fru kommissr , jeg mener , det er godt at forelgge denne betnkning midt i den fastsatte periode , da vi sledes m g ud fra , at de pviste problemer kan lses som led i den fremtidige hndtering af strukturfondene , og at den resterende tid kan udnyttes effektivt til Tysklands strukturelle udvikling .
<P>
Hvor ligger de springende punkter i Botz-betnkningen ?
Vi er ndt til at gre vores indflydelse gldende for en bedre koordinering mellem de enkelte fonde .
Det betyder , at rdgivnings- og servicekapaciteter skal udvides for at lette adgangen til de eksisterende stttemuligheder .
For det andet betyder det imidlertid efter min mening ogs , at vi fremover skal koncentrere os om frre , men effektive programmer og fremme dem .
Ansgningsproceduren skal forenkles .
Og her , fru kommissr , er vi fuldt og helt d ' accord med vores italienske kolleger .
Det kan nu engang ikke vre rigtigt , at vi i lngden har brug for rdgivningsbureauer , for at vi kan finde rundt i Europas ansgningsbureaukrati .
<P>
I vores egen interesse skal regionerne integreres mere i beslutningsprocesserne .
Det glder isr for pilotprojekterne , hvortil der kun stilles 1 % af strukturfondsmidlerne til rdighed , men som stter en stor og bekostelig ansgningsproces i gang og , nr det kommer til stykket , alligevel ikke bliver godkendt p grund af for f bevillinger .
<P>
Vi skal gre Europa mere hndgribeligt , mere begribeligt .
Strukturfondene yder et storartet bidrag til tilpasning af regionerne i Europa .
Ogs i Tyskland er der store forskelle mellem de enkelte regioner .
<P>
Jeg nsker mig , ja , jeg forlanger , at der klart og med trre tal skal oplyses om alle europiske bevillinger , der strmmer ud i regionerne .
Efter mottoet  Gr noget godt og tal om det  ville Den Europiske Union sledes vinde i anseelse og vgt i regionerne .
<SPEAKER ID=58 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen hilser den omfattende og afbalancerede betnkning af hr . Botz velkommen , og jeg hber , at vi ogs kan omstte mange af konklusionerne i praksis .
Chokket p arbejdsmarkedet i Tyskland , men ogs de kmpemssige konomiske omvltninger i sttyskland gr det p helt srlig vis klart , hvorfor Forbundsrepublikken med hensyn til den samlede sttte fra strukturfondene ligger p andenpladsen efter Spanien og fr Italien .
Dette faktum er selv i Tyskland , og det har flere af Dem henvist til , desvrre meget lidt kendt , og jeg kan derfor kun sttte Deres bestrbelser .
I vrigt er der da heller ikke bare tale om venlige gestus , men ogs om , at forbundsregeringen og de pgldende delstater har en offentliggrelsespligt .
<P>
Mellem 1991 og 1993 er der i sttyskland blevet skabt mere end 220.000 nye arbejdspladser med hjlp fra strukturfondene , og jeg hber , at det ikke kun for sttyskland , men i hele Tyskland vil vre vsentlig mere i den nuvrende sttteperiode .
Jeg gr ogs opmrksom p , at de midler , der strmmer fra Europa til Tyskland , ikke kun er en kontinuerlig og beregnelig finanskilde , men frst og fremmest ogs et hndgribeligt udtryk for europisk solidaritet .
Vi hilser det derfor velkommen , at i betnkningen vurderes dette bidrag fra de europiske strukturfonde udtrykkelig positivt bde for ml 1 og til forbedring af situationen i de tyske ml 2- og 5b-omrder .
<P>
Kommissionen kan alt i alt stort set tilslutte sig konklusionerne i betnkningen om udviklingsproblemerne og bekrfter de prioriteringer , den sammen med medlemsstaterne har sat indtil 1999 , nemlig bekmpelse af arbejdslsheden , milj og bredygtig udvikling , styrkelse af konkurrenceevnen - isr for sm og mellemstore virksomheder - og lige muligheder .
De er prciseret i Kommissionens retningslinjer for den nye programfase 1997 til 1999 for ml 2-omrderne , og disse mlstninger har svaret til forventningerne , som den nye tyske programplanlgning beviser : Seks ud af ni programmer er siden slutningen af januar allerede blevet vedtaget af Kommissionen i princippet .
<P>
Jeg vil dermed ogs tydeliggre , at vi denne gang beslutter programmerne i begyndelsen af 1997 og her netop har bekmpet dt effektivt , som kritikken betegner som forsinkelse .
Vi agter i vrigt at forelgge lignende retningslinjer for midtvejsevalueringen af ml 1-omrderne .
Jeg mener , at dette nu forestende mid term review br udnyttes til kritisk at gre status , for den dramatiske nedgang i vksten i ml 1-omrderne , alts i sttyskland , og stigningen i arbejdslsheden br vre anledning til at gennemfre en omhyggelig undersgelse af alle planlagte foranstaltninger endnu en gang med hensyn til deres effektivitet og , hvor det er ndvendigt , ogs at foretage de tilsvarende programtilpasninger .
<P>
I Deres betnkning , hr . Botz , kommer De ind p en meget udbredt bekymring i de nye delstater , nr De konstaterer , at de frste positive meldinger om en regionalt begrnset konomisk sanering i  forhbningsfulde zoner  ikke m bringes i fare ved en for tidlig tilbagevenden til de oprindelige stttesatser .
Lad mig derfor i vrigt ikke kun konstatere for omrderne i sttyskland , at for det frste skal solidariteten med de fattigere delstater og regioner ogs garanteres i fremtiden , og for det andet skal abrupte omvltninger undgs selv ved opnelse af mlene for bruttonationalproduktet , hvad der vel desvrre ikke vil vre tilfldet i sttyskland p kort sigt .
Eksemplet Abruzzi , der tidligere er omtalt , er egentlig snarere et godt eksempel p langsom reduktion end det modsatte .
Jeg tror , det br man nu engang se konkret p .
Jeg nsker ogs her at tydeliggre , at heller ikke landdistrikterne bliver glemt i forbindelse med evalueringen af strukturfondene .
<P>
En af de vigtigste opgaver for den nye programgeneration er , det har De rigtigt gjort opmrksom p , hr . Botz , at forenkle procedurerne for omsttelse og finansiering .
Her er der meget , der kan forbedres .
Jeg vil imidlertid ogs gre opmrksom p , og jeg har jo i den senere tid rejst en del rundt i de forskellige regioner , at de sttyske delstater i mellemtiden vurderer EU-instrumenterne som mere fleksible og mere mlrettede end den tyske fllesopgave .
Heraf br vi mske lre , at det ikke kun er i Kommissionen , alt br ndres , men der er bestemt ogs noget , der taler for , at vi i et samarbejde og partnerskab br n frem til flles forbedringer under hensyn til subsidiaritetsprincippet .
Jeg hber , at proceduren i forbindelse med SEM 2000 , som jo ogs vedrrer sttteevne , i vrigt allerede vil betyde lettelser p kort sigt .
<P>
Hvad angr emnet evaluering , s ved jeg , det altid bliver nvnt .
Jeg henviser nu simpelthen til det tyske forbundsrevisorat , Bundesrechnungshof , der har kritiseret , at der i de tyske sttteinstrumenter er fastlagt s godt som ingen mlprojektion , ingen kvantificerede ml og ingen fornuftige evalueringer , og jeg mener , at dette ogs tydeliggr , hvorfor tyskerne stnner sdan over for europiske krav .
Men jeg tror , at hvis der i Tyskland blev taget mere hensyn til revisoratet og dets betnkeligheder , s ville vi ogs have det lettere ved evalueringen .
<P>
I vrigt henviser jeg til , at medlemsstaternes budgetret er meget mere kompliceret og mindre fleksibel end den europiske budgetret .
Der findes f.eks. , som De ved , heller ikke nogen bevillingsoverfrsler , som findes i europisk ret , og som jo kommer netop de regioner til gode , der er bagud .
Og nr De tnker p , at den store masse af bevillinger beror p forskudsbetalinger og kun de sidste 20 % s krver en tilsvarende forelggelse af foranstaltningen , s mener jeg , at dette er en meget geners ordning .
Jeg hber , De har opmrksomheden henledt p , at de renter , der i mellemtiden opsamles i Bonn , ogs kommer regionerne til gode .
Jeg vil gerne endnu en gang ppege , at vi naturligvis ikke p den ene side kan sige , at vi nsker strenge kontroller , vi nsker en ordnet finansforvaltning , og p den anden side s altid kun yder forskudsbetalinger og i grunden ikke overbeviser os om , at foranstaltningerne ogs er blevet gennemfrt og afviklet omhyggeligt .
Jeg mener , proceduren giver mulighed for stor fleksibilitet , og jeg ville nske mig , at den ogs altid blev fremstillet s transparent , som den faktisk er .
<P>
Lad mig slutte med to gode oplysninger .
For det frste : Ved udgangen af 1996 kunne betalingsrestancen i de nye delstater i stor udstrkning reduceres , der er fortsat restancer ved ml 2- og 5-programmer .
Det er ogs blevet nvnt helt korrekt , men ogs her har vi gode chancer for at indhente det forsmte .
Det glder frst og fremmest for ml 2 .
<P>
For det andet : I forbindelse med udviklingen af partnerskabsprincippet har vi gjort vsentlige fremskridt , som forhbentlig vil bidrage til en strre programvirkning og til en strkere identificering af regionerne med deres EU-programmer .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Samhrighedspolitik og milj
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0360 / 96 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens meddelelse om samhrighedspolitikken og miljet ( KOM ( 95 ) 0509 - C4-0141 / 96 ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Hatzidakis">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den betnkning , vi behandler her i dag , og som jeg har den re at vre ordfrer for , vedrrer  samhrighedspolitikken og miljet  .
Den bygger p Kommissionens efter min opfattelse udmrkede meddelelse af samme navn og undersger , hvilken virkning EUpolitikkerne har eller kan have p mulighederne for at opn konomisk og social samhrighed p miljomrdet i de stttemodtagende medlemslande og regioner .
<P>
Miljkvaliteten har en direkte indvirkning p vor livskvalitet , hvorfor den br have vor ubrudte interesse .
Imidlertid er det en kendsgerning , at den forringes , og det indebrer mange farer .
Som jeg ogs konstaterer i min betnkning , kan Unionens samhrighedspolitikker i visse tilflde vre belastende for miljet .
Derfor br der trffes alle ndvendige foranstaltninger for at hindre dette og for at harmonisere samhrighedspolitikkerne , s miljet kan bevares .
Mlet er at finde den gyldne mellemvej , som vil gre det muligt for samhrighedspolitikkerne at bidrage til at fremme en bredygtig udvikling .
<P>
Man br heller ikke overse den kendsgerning , at de to ml , udvikling og miljbeskyttelse , ikke ndvendigvis er modstridende , som man tidligere har troet og mange endnu mener , men at de kan og br supplere hinanden .
Et godt milj er ofte en grundlggende forudstning for udvikling .
Et omrde med gode miljforhold er givetvis mere tiltrkkende for investeringer end et omrde med forringede miljforhold .
S nr vi f.eks. renser kystomrderne eller bygger biologiske rensningsanlg i et turistomrde , navnlig i de sydlige omrder af EU , som ogs er de omrder , EU ' s samhrighedspolitikker er rettet mod , beskytter vi ikke kun miljet , men gr dem samtidig mere tiltrkkende for turister og fremmer herved udviklingen i omrderne .
<P>
For at n disse ml m der ske nogle ndringer og reformer af samhrighedspolitikkerne .
Disse er angivet i konklusionerne i min betnkning , og jeg skal ganske kort komme ind p nogle af dem :
<P>
For det frste er det ndvendigt med en styrkelse af den miljmssige dimension p alle niveauer af planlgningen og gennemfrelsen af Unionens samhrighedspolitikker .
Denne styrkelse vil kunne opns med en forgelse af de midler , der afsttes til miljet , en forbedring af kvaliteten af miljprojekterne og ved ivrksttelsen af rene EU-miljinitiativer i fremtiden .
<P>
For det andet , hvad angr Samhrighedsfonden , der som bekendt finansierer projekter inden for transport og milj , m kriteriet om 50 % til hver kategori overholdes konsekvent , hvilket ikke sker fuldt ud i dag , selv om der er sket klare forbedringer i forhold til tidligere .
P transportomrdet br der lgges vgt p de mest miljvenlige projekter som f.eks. jernbaner i stedet for motorveje , der prioriteres hjest i dag .
Ogs p miljomrdet br de mest rene miljaktioner stttes , ssom skovtilplantning , bekmpelse af rkendannelse i Middelhavsomrdet m.m .
<P>
For det tredje finder jeg det meget vigtigt at revidere miljindvirkningsundersgelserne , der ganske vist foretages , men ikke giver ret mange resultater .
De br altid foretages fr gennemfrelsen af et projekt og af forskere , der er uafhngige af entreprenrerne , og resultaterne af undersgelsen br vre forpligtende .
<P>
For det fjerde ville det vre godt , hvis Kommissionen gennemfrte en undersgelse med henblik p at finde en generelt acceptabel metode til mling af konsekvenserne for miljet af et projekt eller et initiativ .
<P>
For det femte er det ogs ndvendigt med en forbedring af overvgningsudvalgenes funktion , hvilket br ske i snvert samarbejde med medlemsstaterne , s subsidiaritetsprincippet ikke berres .
I vrigt synes jeg , det ville vre en god id at oprette et miljkontrolorgan p fllesskabsplan eller nationalt plan .
Formlet med miljkontrolorganet skulle vre lbende at kontrollere , om miljbeskyttelsesreglerne overholdes , og om ndvendigt faststte sanktioner i form af bder i overensstemmelse med princippet om  forureneren betaler  .
<P>
Ogs de kologiske virksomheder ,  eco-business  , kan spille en vigtig rolle .
Der er tale om et bredt spektrum af overvejende sm og mellemstore virksomheder , som arbejder inden for omrder som forureningskontrol og fremstilling af ny teknologi med henblik p energibesparelser , eller servicevirksomheder , der yder rdgivning inden for affaldsforvaltning og -begrnsning m.m. Vi har her et typisk eksempel p en forening af det behagelige og det nyttige , idet vi bde bidrager til beskyttelsen af miljet og fremmer udviklingen ved at sttte de sm og mellemstore virksomheder og skabe faste arbejdspladser .
Ogs miljvenlige aktiviteter som kologisk turisme har brug for sttte .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle , som med nyttige kommentarer , forslag og ndringsforslag har bidraget til udformningen af denne betnkning .
Den endelige form , som plenarforsamlingen skal tage stilling til , er efter min opfattelse nsten perfekt .
Jeg har kun stillet to ndringsforslag ; det ene af rent teknisk karakter og det andet for at gre formuleringen af et enkelt punkt mere tydelig .
<P>
Jeg vil slutte min redegrelse med at udtrykke hbet om , at konklusionerne i denne betnkning vil blive taget med i Kommissionens overvejelser og indg i en dialog i forbindelse med reformen af strukturfondene .
Vi m fremover have endnu mere miljvenlige EU-samhrighedspolitikker , for som sagt er det ndvendigt , at alle bliver klar over , at milj og udvikling ikke er modsatte begreber , men mlstninger , som kan og br supplere hinanden og i fllesskab bidrage til at fremme en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=62 NAME="Papayannakis">
Fru formand , Miljudvalget har udarbejdet en udtalelse , og jeg skal undlade at opremse alle punkterne heri , men blot fremhve nogle af dem .
For det frste mener jeg , at vi mere konsekvent br anvende en politik , hvor der foretages en seris og ansvarlig vurdering af de naturlige ressourcer , som ofte spildes .
Jeg tnker her isr p vand og energi .
Her kunne de grnne afgifter bidrage ; men desvrre lader de , s vidt jeg ved , vente p sig .
Det andet punkt , som vi fremhver , og som jeg ganske kort vil nvne , er en mere modig integration af mlene vedrrende bredygtig udvikling i den flles landbrugspolitik .
Det tredje punkt , vi vil fremhve , er , at det br undgs , at de nationale miljprogrammer fordrejes af pression , som bunder i politiske eller valgmssige rsager .
Her er det ndvendigt med strre kontrol fra Kommissionens side , og vi er ogs ndt til af og til at skride til sanktioner .
Vi kan f.eks. ikke g ind i storslede projekter med afledning af floder osv. i stedet for at fremme vandbesparende foranstaltninger og sm projekter , der er mere nyttige .
Et andet punkt er naturbeskyttelse .
Vi mener , at det kapitel , der vedrrer naturbeskyttelse og -bevarelse har vret lidt for undervurderet .
Ogs her finder vi sre , skadelige dispositioner . F.eks. miljinvesteringer som biologiske rensningsanlg o.lign. , der fr sttte fra Samhrighedsfonden , men som delgger naturen , anlg , der placeres i skove , s trer bliver fldet , ved srligt smukke kyster eller mske i flsomme biotoper .
Jeg har eksempler bde fra Grkenland og andre steder .
Vi mener derfor , at hvis disse punkter styrkes , vil den meget interessante betnkning , som udvalget har fremlagt sammen med hr . Hatzidakis ' kommentarer , som vi sttter , bidrage til at fremme en bredygtig udvikling og forbedre den politik , der fres til daglig .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har som en del af budgetmyndigheden med det skaldte greening of the budget klarlagt , hvor stor en betydning det tillgger miljpolitikken inden for Unionens udgiftspolitik .
Det glder naturligvis isr ogs for struktur- og samhrighedspolitikken , specielt under det synspunkt , at talrige medborgere nrer frygt for , at deres skattepenge i Unionen frst og fremmest anvendes til en ensidig industrialisering for derefter at reparere og fjerne de hermed forbundne miljsynder igen ved hjlp af skatteydernes penge .
<P>
Heller ikke hr . Hatzidakis ' gode betnkning , som vi har fet forelagt , kan udrydde mistanken om , at Kommissionen fortsat ikke altid tager denne frygt hos skatteyderne tilstrkkelig alvorligt .
De manglende oplysende og frem for alt sammenlignelige opstillinger over de procentuelle andele af miljudgifter kan ikke tolkes anderledes .
Jeg mener , at det her for os parlamentarikere frst og fremmest m dreje sig om at f redegjort for udgifterne tilsvarende transparent og ogs kunne kontrollere dem tilsvarende .
<P>
Desuden skal fremhves det faktum , ordfreren allerede har nvnt , at der stadigvk er en uligevgt mellem transportinfrastrukturprojekter og miljbeskyttelsesprojekter .
Vi forventer os af Kommissionen , at den tilsvarende vil understrege sine i og for sig rigtige planer p omrdet miljudgifter i samhrighedspolitikken ved snarlige , konkrete handlinger .
Vi ved , at der her naturligvis vil vre et tilsvarende behov for handling ogs p mellemlangt sigt efter 1999 .
Socialdemokraterne her i huset sttter betnkningen og lyknsker endnu en gang ordfreren med hans omfattende , gode arbejde .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Kommissionen anlgger i sin meddelelse om samhrighedspolitik og milj et nuanceret og oplyst syn p de ndvendige faktorer til at opn komplementaritet mellem samhrighedspolitikken og miljpolitikken ; for at n dette ml krves det , at udviklingen belaster miljet mindst muligt , og at de to politikker kan forenes p harmonisk vis .
<P>
Jeg vil til en start takke ordfreren for hans betnkning , hvori det undersges , hvilke midler der er ndvendige for at opn en sdan harmonisk udvikling .
Som hr . Hatzidakis med rette ppeger , er det strategiske ml en bredygtig udvikling .
For s vidt hvad angr virkeliggrelsen af samhrighedsprincippet , er der dog stadig et godt stykke vej at tilbagelgge , fr der kan blive tale om en virkelig bredygtig udvikling , om end der er gjort betydelige fremskridt .
<P>
Kommissionen koncentrerer rent faktisk under anvendelsen af programmerne primrt indsatsen til fordel for miljet under respekt for de ved lov eller administrativt fastsatte forpligtelser .
Men som det fastsls i den foreliggende betnkning , er det ndvendigt at gre en strre indsats med hensyn til evaluering og overvgning af programmerne , svel fr som efter gennemfrelsen af disse .
Det samme erkendte Kommissionen i den syvende rsberetning om strukturfondene i 1995 , hvori det understreges , at det fortsat er ndvendigt at forbedre svel miljvurderingen som overvgningen af programmernes indvirkning p miljet .
<P>
Vedrrende samhrighedsfondsprojekterne fremgr det af den ovennvnte beretning , at de fleste foranstaltninger fokuserer p vandforvaltning , men de br ogs fokuseres p andre projekttyper , som kan fremme beskyttelsen af miljet , da man eller risikerer at tilsidestte s vigtige aspekter som naturbevarelse og -beskyttelse .
<P>
Ligeledes hvad angr samhrighedslandene tilslutter vi os den tese , som hr . Hatzidakis fremstter i sin betnkning , at overfrslen af ressourcer og teknisk knowhow fra de mere udviklede til de mindre udviklede regioner i Unionen gennem strukturfondene og Samhrighedsfonden kan have en positiv igangsttende virkning p miljet i sidstnvnte regioner .
<P>
Endelig skal det understreges , at de lokale og regionale myndigheder br spille en central rolle , og at de i hjere grad skal deltage i beslutningsprocessen og forvaltningen af programmerne med henblik p at opn strre effektivitet , eftersom det er p det lokale og regionale plan , at miljindvirkningen er mest tydelig , og hvor der mest direkte kan arbejdes p at fremme en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg m sige , at Hatzidakis-betnkningen er en udmrket betnkning , men jeg ser ogs hen p kommissren , og jeg siger : For to r siden drftede vi nsten det samme i Parlamentet , og der er stadig sket s frygtelig f forbedringer siden da .
Vi m erkende , at et godt milj gr en region mere tiltrkkende som hjemsted for virksomheder .
Investeringer ved hjlp af europiske midler med henblik p et bedre milj er derfor ofte konomisk rentable - det m egentlig vre grundlaget for samhrighedspolitikken .
<P>
Vi mrker i hr . Hatzidakis ' betnkning , men ogs i Miljudvalgets udtalelse , at denne samhrighedspolitik i Den Europiske Union stadig anretter mange miljskader ; det er uacceptabelt og ogs i strid med Traktaten .
Vi m forbedre vurderingerne af indvirkningen p miljet og gre dem mere tilgngelige for de pgldende .
Det vil sige , at ogs programmerne skal underkastes en vurdering af indvirkningen p miljet .
Jeg vil gerne henvise til navnlig punkt 12 i beslutningsforslaget .
P denne mde kan forsigtighedsprincippet endelig anvendes .
<P>
Endelig , fru formand , m der i samhrighedspolitikken lgges strre vgt p beskyttelse af naturen .
For mange penge til miljprojekter gr stadig til den skaldte vandinfrastruktur .
Og det sker netop p bekostning af naturen .
Vi forventer nu handling fra Kommissionens side for ikke hele tiden at behve bede Kommissionen om det samme .
Kommission , vil jeg sige , g i gang med det og srg for , at vi ikke behver sige det samme til nste r .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Hatzidakis-betnkningen indeholder en rkke vigtige henstillinger med henblik p Kommissionens fremtidige strukturpolitik .
Den regionale sttte har en temmelig lang historie i Europa .
Dens mlstning har hele tiden udelukkende vret konomisk orienteret .
Det vil sige , at det drejede sig om fremme af vkst , konomisk omstrukturering og formindskelse af velfrdsmodstningerne i Fllesskabet .
Alt sammen udmrkede mlstninger , dog med t alvorligt handicap : Der var nsten ikke je for pvirkningen af naturvrdier eller miljet .
Hvis blot der skabtes vkst , s var det i orden .
<P>
Det er nu ved at ndre sig , selv om det ikke er ret meget .
Det er godt , at GD XVI er kommet med meddelelsen om at gre forbindelsen mellem samhrighed og milj mere tydelig .
Hatzidakis-betnkningen viser imidlertid , at meddelelsen har n vigtig mangel : Den bliver ikke tilstrkkelig konkret .
<P>
Hvad gr Kommissionen prcist for nu ogs at skabe den konomiske sammenhng p en bredygtig mde ?
Det er det store sprgsml .
<P>
Jeg tnker her frem for alt p flgende punkter : anmodningen om et srskilt fllesskabsinitiativ med henblik p bevarelse eller forbedring af miljet og reserveringen af en bestemt procentdel af pengene i strukturfondene til kompensationsforanstaltninger .
<P>
Kompensationsprincippet br blive en normal del af planlgningsproceduren .
I nogle af Unionens lande er det allerede sledes , men bestemt ikke i de lande , hvor strstedelen af strukturfondene anvendes .
Det er blevet tydeligt for mig , at nogle stadig ikke engang kender dette princip .
<P>
Hvad skal vi s tnke p ?
Ved store infrastrukturarbejder f.eks. p anlgget af skaldte vildtviadukter .
Med forholdsvis ringe omkostninger kan sjldne dyrearters habitater sledes bevares .
Ofte taler man hjst om nogle procenter af de samlede anlgsudgifter til en vej eller jernbane .
Jeg ville gerne hre kommissrens mening om disse kompensationsforanstaltninger .
Ser hun nogle muligheder for at optage en bestemmelse om strukturfondene i forordningerne ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Klironomos">
Fru formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil komplimentere ordfreren for hans betnkning , som er endnu et eksempel p en grundig og seris arbejdsindsats .
Efter at have hrt p de vrige medlemmers standpunkter og indlg har jeg ikke meget at tilfje , men det er min opfattelse , at det ikke altid er overfldigt og formlslst at gentage nogle af punkterne .
<P>
Der er ingen tvivl om - og jeg tror , det er almindeligt anerkendt - at miljet er et af de mest kritiske sprgsml , som Den Europiske Union og andre instanser beskftiger sig med .
Den tid er forbi , hvor milj var noget , ftallet bekymrede sig om , og som befandt sig i den politiske margen .
I dag er det nsten globalt accepteret , at vi er ndt til at tilpasse vore konomiske og sociale aktiviteter og valg til de miljmssige muligheder .
<P>
Den Europiske Unions samhrighedspolitikker m gennemfres med en vsentlig styrkelse af miljdimensionen i disse politikker .
Via samhrighedspolitikkerne er der i de seneste r sket en vsentlig udvikling og fremgang ; men vi kommer ikke udenom , at udviklingen ofte betyder en strre belastning af miljet .
Det er derfor ndvendigt , at de konomiske politikker udvikles p en mde , s vi fr en bredygtig udvikling .
Beskyttelsen og bevarelsen af miljet er i dag en grundlggende prioritet , og en tilsidesttelse heraf vil ikke kun f katastrofale resultater for den nuvrende generation , men ogs vre en alvorlig negativ pant i fremtiden .
<P>
Den grnseoverskridende og ofte globale dimension af visse miljproblemer krver et lokalt , regionalt , mellemstatsligt og internationalt samarbejde .
Den Europiske Union br udnytte sin position som moralsk , konomisk og politisk myndighed af stor autoritet og rkkevidde mere effektivt , s der kan udvikles internationale bestrbelser p at lse globale problemer og fremme en bredygtig udvikling .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at miljet er afhngigt af vore flles aktiviteter . Fremtidens milj afhnger af den mde , vi handler p i dag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , velfrd for mennesker er utnkelig uden beskyttelse af kosystemerne , hvis forringelse kan fre til en ikke-bredygtig vkst .
<P>
Miljbeskyttelsen m derfor vre et uomgngeligt ml regionalpolitikken .
Samhrighedspolitik og milj er derfor og br stigende grad vre to grundlggende ml for Den Europiske Unions indsats .
De to politikkers horisontale karakter , dvs. kravet om at de indgr i alle fllesskabspolitikkerne , er fastsat i traktatens artikel 130 A og 130 E .
<P>
Kommissionen gr i den rigtige retning med sin meddelelse , selv om det m krves , at den gr en endnu strre indsats med hensyn til de to politikkers komplementaritet .
De tilbagestende regioner har brug for sttte til at beskytte miljet , deres milj , som ogs er vores milj .
Der m gres fremskridt i retning af reel konvergens , ogs hvad angr livskvalitet .
At opretholde og styrke Samhrighedsfonds- og strukturfondsindsatsen samt de fllesskabsinitiativer , der tager sigte p miljet , og isr , vil jeg tillade mig at sige , at sensibilisere og bevidstgre , ikke alene de nationale administrationer , men ogs de regionale og lokale myndigheder og borgerne i almindelighed , er en ndvendig forudstning for at beskytte miljet i Europas perifert beliggende og tilbagestende landomrder , hvilket er en investering i fremtiden , som bidrager til jobskabelse og en afbalanceret og bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med at takke hr . Hatzidakis for hans betnkning og for p intelligent vis at have indarbejdet Miljudvalgets og Budgetudvalgets vrdifulde forslag og ideer .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer , fru kommissr , Parlamentet vil ganske givet atter en gang tilkendegive tilslutning til principper , som tager sigte p at sikre integrering af miljdimensionen i udarbejdelsen og gennemfrelsen p alle niveauer af Unionens samhrighedspolitikker .
<P>
Det er uafhndelige principper og retningslinjer , som vi altid har forfgtet og krvet gennemfrt , og som vi ogs i dag finder uomgngelig ndvendige for at bevare muligheden for en bredygtig udvikling .
<P>
Indfrelse og iagttagelse af nye og bedre regler p miljomrdet er i sagens natur positivt ; overholdelsen af dem og styrkelsen af kontrollen og overvgningen af gennemfrelsen er selvsagt et nskvrdigt ml ; sttte til kologiske produkter og overfrsel af miljteknologier er et relevant og naturligt perspektiv for en Union , der nsker strre samhrighed .
Gode ideer , gode eksempler og gode retningslinjer er legio og ville i sig selv kunne fylde hele dette indlg , og de er i rigt ml indeholdt i hr . Hatzidakis ' s fremragende betnkning .
<P>
Der er dog altid et  men  .
Et eller flere .
Ogs i denne debat er der sdanne  men ' er  , og jeg vil i det flgende pege p nogle af dem .
<P>
Vi s sledes gerne , at gennemfrelsen af de omhandlede regler og retningslinjer bliver anvendt med lige stor konsekvens og effektivitet i alle aspekter af fllesskabspolitikkerne , lige fra landbrugspolitikken til agroindustrien og industrien i almindelighed , navnlig den del af den , der i Unionens mest udviklede lande og regioner er ansvarlig for strstedelen af de yderst sundhedsskadelige toksiske emissioner , der udgr en trussel mod menneskets fremtid .
<P>
Endvidere har vi svrt ved at forst , at det enorme relative underskud p - for ikke at sige den nrmest totale mangel p - basale infrastrukturer , som kan understtte den konomiske aktivitet i samhrighedslandene , det vre sig transportinfrastrukturer eller infrastrukturer til tilvejebringelse og udnyttelse af vand - som det er tilfldet i Portugal med Alqueva-dmningen - bliver underkastet en i nogle tilflde uforsteligt streng miljvurdering .
<P>
nsket om at underlgge samhrighedspolitikkerne hensynet til miljet kan absolut forsvares , men vi tvivler p de reelle hensigter hos nogle af dem , som forfgter denne tankegang nrmest som en tvangstanke .
<P>
Vi frygter sledes , at der bag ubestrideligt gode ideer og retningslinjer gennem sig strategier , som tager sigte p at lgge hindringer i vejen for afhjlpningen af skvheder og udviklingen af en reel konomisk konkurrenceevne i de pgldende lande , ligesom vi tvivler p , at der er tale om en reel interesse i at forsvare og fremme samhrigheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , p vejen til Strasbourg lste jeg i dag en artikel i et spansk dagblad , som drejede sig om det internationale videnskabelige samfunds bekymring for miljet .
Forslaget til lsning var det ambitise at rette hele det videnskabelige maskineri mod miljets rhundrede - det kommende - og forsyne beslutningstagerne med alle de disponible oplysninger .
<P>
Den af hr . Hatzidakis udarbejdede betnkning om Kommissionens meddelelse om samhrighedspolitikken og miljet omhandler netop den store bekymring , som dette sprgsml ogs vkker i vore rkker .
Den understreger ndvendigheden af , at Fllesskabets strukturinterventioner undgr at skade miljet , en mere rationel anvendelse af miljindvirkningsvurderingerne , en fordeling af Samhrighedsfondens midler med 50 % til infrastrukturprojekter og 50 % til miljprojekter , overvgningsudvalgenes bedre funktion , indfrelse af et srligt fllesskabsinitiativ p miljomrdet ; alt dette , mine damer og herrer , m ikke forblive en samling gode nsker , men omdannes til hndgribelige realiteter .
Udvikling og milj m , - som det anfres i betnkningen - ikke betragtes som modsatrettede men som komplementre begreber .
<P>
Systematisk dialog med lokale og regionale myndigheder , fremme af uddannelsesinitiativer rettet mod nationale og regionale embedsmnd samt konomiske og sociale aktrer med ansvar for planlgning , gennemfrelse og overvgning af EU ' s regionalpolitiske foranstaltninger - hvoraf 80 % er drligt kvalificeret - strre opmrksomhed mod forebyggende foranstaltninger , forbedring af Kommissionens tekniske bistand og stadfstelsen af princippet om , at de foranstaltninger , der udvlges blandt de mulige foranstaltninger altid skal vre de mest miljvenlige , eller i hvert fald de mindst miljskadelige er - som hr . Hatzidakis siger - grundlggende elementer for at gre fremskridt i retning af en stadig mere miljvenlig regionalpolitik og det nu veletablerede princip om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , fru kommissr , for at undg at gentage hvad der allerede er blevet sagt , vil jeg blot rette sgelyset mod bestemte sprgsml :
<P>
For det frste vil jeg fastsl , at resultaterne af samhrighedspolitikkerne , for s vidt angr regionaludvikling , generelt er positive :
<P>
For det andet at dette er godt , ikke alene for de mindst udviklede , men ogs for de rige regioner - hvilket er i overensstemmelse med principperne for det indre marked .
I betragtning af , at der i stigende grad rettes kritik mod regionaludviklingspolitikkerne , br Kommissionen foretage en evaluering af de gunstige virkninger af disse for Unionens rigeste regioner .
Visse data vedrrende overfrsel af rigdom og kapital mellem de mere og de mindre udviklede lande og regioner vil formodentlig komme som en overraskelse for kritikerne .
<P>
For det tredje er jeg enig med ordfreren i , at nden og bogstavet i Samhrighedsfondens bestemmelser ikke altid opfyldes .
Kommissionen br overvge , at 40 % af fondsmidlerne anvendes til miljpolitikker .
<P>
For det fjerde - og sidste - m en miljindvirkningsvurdering have en mere bindende , og ikke alene formel , vrdi .
Der m endvidere fres tilsyn med gennemfrelsen af projekterne , og disse skal efterflgende evalueres med hensyn til miljomkostningerne med henblik p at virkeliggre begrebet bredygtig udvikling .
<P>
Til sidst takker jeg hr . Hatzidakis for hans udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , i det store og hele synes jeg , det er en glimrende betnkning , vi har foran os .
Den stter fokus p flere svage punkter i miljpolitikken .
Det er jo afgrende , at hensynet til miljet slr igennem i alle dele af Unionens politik .
Men det forudstter et permanent retsgrundlag .
Derfor finder jeg betnkningens punkt 13 om direktivet om miljvirkningsvurderinger srlig vigtigt .
Det er helt klart , at dette direktiv i dag p vsentlige punkter er for svagt og uprcist , og at det m forbedres .
<P>
Det vil jeg gerne give et konkret eksempel p .
Det drejer sig om byggeriet af resundsbroen , en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark , som fr betydelige flger for miljet .
Det er hjst tvivlsomt , om direktivet reelt er blevet fulgt i forbindelse med beslutningen om at bygge denne bro .
Samtidig med at man har pbegyndt byggeriet , foregr der en retssag i Danmark om , hvorvidt EU-direktivet rent faktisk er blevet overholdt .
Det er helt tydeligt , at hensynet til miljet undertiden m vige , nr det kommer i konflikt med de store konomiske interesser .
Netop derfor er der behov for et mere permanent retsgrundlag , sledes at man kan gribe ind og forhindre , at et projekt gennemfres , fr man har sikret , at direktiverne er blevet overholdt fuldt ud for s vidt angr miljkonsekvenserne .
<P>
Endvidere vil jeg gerne udtale min sttte til ndringsforslag nr . 2 fra de grnne om at give konomisk sttte til miljorganisationer , der deltager i miljovervgningsudvalg .
Det tror jeg er et vsentligt punkt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg takke ordfreren , hr .
Hatzidakis , som har udarbejdet en srdeles god betnkning , som henleder vores opmrksomhed p et aktuelt problem , som ogs fremover vil vre et nglesprgsml .
Det var ganske givet ndvendigt at gre strukturfondene til genstand for en sdan - ganske radikal - refleksion , og det ville klart nok vre et meget stort fremskridt , hvis virkeligheden tilpassede sig de i betnkningen indeholdte forslag .
<P>
Nr man taler om strukturfonde og beskftigelse , skal man vre opmrksom p den kendsgerning , at strukturfondene ikke er udformet med henblik p umiddelbar jobskabelse . Nr man taler om strukturfonde og milj , m vi ogs medtnke dette aspekt .
Hvad kan vi krve af strukturfondene ? For det frste at de ikke bidrager til at forringe miljet , sdan som det rent faktisk er sket , at de korrigerer allerede begede alvorlige fejl , og for det andet at Unionens samhrighedspolitik bidrager til at beskytte , forbedre og styrke miljet i Europa .
<P>
Det er efter min mening betnkningens objektive ramme .
Vi m ikke afkrve denne betnkning noget , som den hverken br eller kan give .
Vi m holde os til , hvad der rent faktisk er dens ml , nemlig at sikre , at samhrighedspolitikken ogs er miljpolitik .
<P>
Betnkningen indeholder desuden ogs en pmindelse - og hermed slutter jeg , fru formand - nemlig at samhrighedskarakteren af Den Europiske Unions politik p miljomrdet endnu ikke er sikret .
Rent faktisk er miljpolitikken en af de politikker , som ville kunne anklages for at modarbejde samhrigheden .
Som det formuleres i betnkningen , br miljpolitikken ikke gres til alibi for kommercielle interesser i at vinde indpas p markedet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , indledningsvis vil jeg takke ordfreren , hr . Hatzidakis , for hans fremragende betnkning , og jeg vil desuden rejse en problemstilling .
Miljaspektet er lnge blevet betragtet som en bremse for udviklingen , som en forhindring , hovedsagelig i de sydeuropiske lande , hvor behovet for udvikling var mest presserende .
<P>
Nrvrende betnkning opstiller imidlertid et andet scenario , hvori miljet og integreringen af miljhensyn i samhrighedspolitikkerne betragtes som en udviklingsfaktor i sig selv .
For det frste fordi beskyttelsen af miljet bidrager til at skabe behagelige omgivelser , som p sin side kan tiltrkke produktive investeringer svel i industri- som servicesektoren .
Og for det andet fordi miljet i sig selv er en produktiv sektor , der yder et vigtigt bidrag til skabelse af arbejdspladser med hjere vkstindeks end de traditionelle sektorer .
<P>
Herudover vil jeg understrege , at betnkningen opfordrer til , at regionale og lokale myndigheder deltager i planlgningen , overvgningen og evalueringen af strukturfondene og Samhrighedsfonden , og hertil vil jeg fje gennemfrelsen i de tilflde , hvor regionerne har befjelser hertil .
<P>
Jeg formoder , at De , fru kommissr , er lydhr over for de europiske nationer og regioner , som ikke udgr en stat , men som i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bringer beslutningstagningen tttere p de naturgivne realiteter og borgerne .
<P>
De vil derfor let kunne forst mit budskab , nr jeg opfordrer Dem til srligt at lgge mrke til punkt 16 i beslutningen .
Ligesom kongerne i Middelalderen allierede sig med byerne over for feudalherrerne for at fremme den politiske og sociale udvikling , m Kommissionen og regionerne sttte hinanden for at fremme den regionale samhrighed og det europiske projekt hen over hovedet p staterne , der ikke viser tegn p udvikling p dette omrde .
<P>
Derfor er jeg overbevist om , at strre regional deltagelse i planlgningen , overvgningen , gennemfrelsen og evalueringen af strukturfondene vil bidrage til at forbedre og optimere anvendelsen af disse , hvilket indebrer en uddybning af samhrighedspolitikkernes miljaspekt .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , som det allerede er blevet konstateret her mange gange , og som ordfreren ogs s udmrket har ppeget det i sin betnkning , kan samhrighedspolitikken ikke holdes adskilt fra miljpolitikken .
Der br absolut tages hensyn til den miljmssige dimension og den bredygtige udvikling ved alle foranstaltninger under strukturfondene og Samhrighedsfonden .
Jeg bryder mig derfor ikke srlig meget om tanken om , at der endnu en gang oprettes en ny fond for miljforanstaltninger , eftersom miljet netop br indg i strukturfondenes foranstaltninger .
Man br ikke tillade noget som helst , der kan skade miljet .
<P>
Jeg sttter ogs , at de direkte miljbeskyttelsesforanstaltninger finansieres bde via EU ' s budget og strukturfondene og Samhrigshedsfonden , da beskftigelsen og miljet ofte opstilles som modstninger , men sdan forholder tingene sig jo ikke .
En bredygtig regional udvikling kan kun opns via en bredygtig udvikling p miljomrdet , f.eks. for turismen , hvor der forventes srdeles mange nye arbejdspladser i fremtiden .
Det er ikke fornuftigt at udvikle tjenester inden for turisme , hvis man ikke samtidigt srger for , at vi har rent vand , rene strande og oprindelig natur .
<P>
Regionaludvikling eller regionsplanlgning er et nyt omrde inden for Unionens politikker .
Den skal bruges til at tage hensyn til miljaspekter p europisk plan .
I denne sammenhng vil jeg kun fremhve , at hvis INTERREG II Cinitiativet skal gennemfres fuldt ud i de omrder , hvor det viderefres , br man bestemt srge for , at bde EU ' s medlemslande og tredjelandene , der er knyttet til programmet , kan deltage fuldt ud .
P nuvrende tidspunkt fr kun medlemsstaterne sttte via INTERREG II C-programmet , og det kan medfre , at disse tredjelande ikke er tilstrkkelig motiverede til at deltage i dette samarbejde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Fru formand , milj og samhrighed , to prioriterede omrder , som ganske vist er anerkendt p papiret men ikke i Unionens politiske praksis .
Hvorfor ?
Fordi , fru kommissr , mine damer og herrer , de rrer ved en essentiel problemstilling .
En stringent anvendelse af begrebet bredygtig udvikling er uden tvivl fremtidens lsning , men det skaber problemer for dem , der sger umiddelbare resultater .
<P>
Hvis Europa nsker at blive en fremtidig stormagt , men frst og fremmest en stormagt med fremtid , kan det kun basere sig p disse to essentielle vrdier : miljbeskyttelse og samhrighed , ikke kun konomisk samhrighed , men ogs samhrighed p det sociale og uddannelsesmssige omrde .
Det er polerne i den akse , der definerer et bredygtigt Europa .
Samhrighedsfonden og strukturfondene har aldrig vret og er heller ikke nu udtryk for ren og skr genersitet fra Unionens side .
De har altid vret og er ogs nu udtryk for klarsynethed , fordi styrkelsen af samhrigheden er lige s vigtig for de strke som for de svage i dette bne og konkurrenceorienterede samfund .
<P>
Vi m ikke snke debattens niveau ved at tillgge et sdant synspunkt nationale motiver .
Jeg forsvarer her Europas interesser ud fra den overbevisning , at nr jeg slr til lyd for at forbedre Unionen , forsvarer jeg samtidig mit lands interesser .
<P>
Hr . Hatzidakis ' usdvanligt gode betnkning , som optager mange punkter fra de ligeledes fremragende udtalelser , der er fremsat til den , sammenfatter de vsentligste sprgsml i punkt 1 , 2 og 3 .
Jeg skal ikke gentage dem , men blot understrege deres politiske betydning .
Desuden foresls der i punkt 6 , 8 , 12 , 15 , 19 og 21 lsninger , som fortjener Kommissionens fulde opmrksomhed .
Men endnu bedre end betnkningens forslag om en 50 / 50 % fordeling mellem transport og milj ville det efter min mening vre , om Samhrighedsfonden bidrager til at fremme integrerede transportog miljpolitikker .
Jeg vil vre den frste til at opfordre mit land til noget sdant .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil indledningsvis takke hr . Hatzidakis , der i sin betnkning fastslr , at et hovedml for samhrighedspolitikkerne er at fremme en bredygtig udvikling , som ikke delgger miljet .
For at opn dette m de forskellige programmer og foranstaltninger under samhrighedspolitikkerne tage sigte p ikke alene regionaludvikling men ogs forbedring af miljbeskyttelsen .
Kommissionen m sledes selv fuldt ud overholde reglen om finansiering af 50 % af sttteforanstaltningerne p transport- og miljomrdet under Samhrighedsfonden .
<P>
Man m glde sig over den stigende bevidstgrelse svel p fllesskabsplan som p regionalt og statsligt plan om ndvendigheden af at fremme en bredygtig udvikling , hvor konomisk udvikling og miljbeskyttelse ikke betragtes som modsatrettede principper , men som forenelige og endog komplementre principper .
Som eksempel kan nvnes den tvrgende behandling , som miljet gres til genstand for i rsberetningen om strukturfondene 1995 , som jeg er i gang med at udarbejde en betnkning om for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Det er ndvendigt at styrke de forskellige instrumenter , som Den Europiske Union rder over , og at give miljindvirkningsvurderinger bindende karakter .
<P>
Overvgningsudvalgene , der kontrollerer gennemfrelsen af projekterne , m tillgges strre befjelser , og Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne og NGO ' erne m forbedres .
Fllesskabsinitiativer og aktioner under artikel 10 i EFRU br mere gennemgribende berre miljbeskyttelse og -forbedring , og der br indfres sttteordninger for de berrte SMV og for sektorer som kologisk turisme , landboturisme og landbruget selv .
En bred og lbende dialog med de regionale og lokale myndigheder er vigtig , for s vidt som det er de direkte modtagere og medansvarlige for gennemfrelsen af samhrighedspolitikkerne .
<P>
Desvrre respekterer Kommissionens politik ikke altid den nd , hvori strukturfondene og Samhrighedsfonden er skabt , men kommer til at lgge hindringer i vejen for en samhrighedspolitik , idet Kommissionen ved udarbejdelsen af forslag p miljomrdet ikke altid tager hensyn til de eksisterende forskelle mellem Unionens medlemslande og dermed heller ikke til de heraf flgende udgifter til bevarelse af deres naturrigdom .
<P>
Miljproblemerne er ikke de samme i de nordeuropiske lande som i de sydeuropiske , og flgelig vil ogs de konomiske og finansielle lsninger vre forskellige .
Det er derfor presserende ndvendigt , at Kommissionen ndrer politik og udarbejder de forskellige forslag under hensyntagen til de srlige forhold , der gr sig gldende i de forskellige medlemsstater med hensyn til miljproblemer og finansielle forpligtelser .
<P>
Jeg vil slutte med at understrege , at Den Europiske Union br stille alle de midler til rdighed , der er ndvendige til finansiering af den nye politik , der er afledt af fllesakten , en flles politik p miljomrdet , med henblik p at lfte den enorme opgave , det er for Middelhavslandene , bl.a. Spanien , at gennemfre visse fllesskabsbestemmelser , for s vidt som de besidder en strre naturrigdom .
<SPEAKER ID=78 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , jeg beder om forstelse , nr jeg nu m opholde Dem endnu en stund , men jeg mener , at netop hr . Hatzidakis ' omhyggelige betnkning og diskussionen her gr det tvingende ndvendigt , at jeg fremhver det ene eller det andet endnu tydeligere .
<P>
Frst vil jeg gerne gre det klart - og nr De betragter hr . Hatzidakis ' betnkning og Kommissionens meddelelse , vil De ogs konstatere det - at vi i stor udstrkning er enige i principperne .
Ganske vist havde jeg nsket mig , at der i Deres udtalelse var blevet taget endnu mere hensyn til den skriftlige information af 3. juli sidste r til Miljudvalget , der i mellemtiden har fundet sted .
Desuden beder jeg Dem venligst tage hensyn til i Deres konklusioner , at vi skal holde os til den gldende fllesskabsret og iagttage subsidiaritetsprincippet , dvs. selvom vi er enige i Deres krav , kan vi ikke bare overtrde de hidtil gldende regler .
Endelig m vi ikke glemme , at miljinvesteringer allerede i dag fremmes i vsentligt omfang af strukturfondene , f.eks. i ml 1-regionerne med et volumen p rundt regnet 16 milliarder ecu , og jeg mener , dette er i virkeligheden et stykke samhrighed i miljpolitikken .
<P>
Alligevel er vi meget engagerede i gang med ogs at omstte de aktioner i praksis , som er bebudet med meddelelsen af 22. november 1996 om samhrighed og milj og brevet af 8. december , den skaldte hensigtserklring .
Vi tilstrber for Samhrighedsfonden for hele planlgningsperioden 93-99 opdelingen p 50 % til milj- og 50 % til transportprojekter .
De nyeste tal beviser for vrigt , takket vre forbedringen ' 96 og det meget kraftige pres fra Kommissionen ogs i de kommende r , at vi ogs kunne opn dette , hvis vi forholder os konsekvent .
<P>
Jeg vil i vrigt gre opmrksom p , at intet storprojekt bliver godkendt uden en tilsvarende vurdering af indvirkningen p miljet , og at der ikke blot forlanges kompensationsforanstaltninger , men at de ogs medfinansieres fra strukturfondene .
Men for det frste er der af en taler her gjort opmrksom p , at direktivet om vurderingen af indvirkningen p miljet ikke er s vandtt , som De og vi i fllesskab nsker os , og for det andet havde jeg ganske gerne set , at ministrene og regeringerne , som jeg har haft meget heftige konflikter med om emnet hensyn til miljbeskyttelse og bredygtighed i forbindelse med deres investeringer , nu ville hre denne diskussion , for af dem bliver jeg undertiden betragtet nrmest som en miljfantast , og ikke s meget som en , der nsker at gennemfre Europa-Parlamentets flles ml .
I vrigt inddrager vi naturligvis ogs lokale og regionale organisationer , men heller ikke de er desvrre altid p den side , som De har kmpet for her i dag , men ogs der er der mangfoldige konflikter , som vi kun i fllesskab forhbentlig kan reducere ved strkere sensibilisering .
<P>
For programplanlgningsniveauet vil vi fremover styrke prventive foranstaltninger og fremme en nyorientering hen imod en bredygtig udvikling .
Men jeg beder Dem tage hensyn til , at alle store programmer for 94-99 allerede var godkendt , fr denne Kommission tiltrdte , og at dette er et retsgrundlag , vi skal arbejde p .
En konkret mulighed har vi haft , og vi har ogs udnyttet den , nemlig til ml 2 ' s anden programfase for 97-99 .
Vi har i april 1996 fastsat orienteringer for de nye ml 2-programmer , hvor milj var en af de fire prioriteringer , som vi i srdeleshed har fremhvet .
Med succes , som det viser sig i dag , for nye programmer godkendes kun , hvis de ogs indeholder et tyngdepunkt omkring milj og de ndvendige miljinformationer i form af skaldte miljprofiler .
Der kan ogs noteres fremskridt i forbindelse med inddragelse af miljmyndigheder .
Den midtvejsevaluering , der skal finde sted i indevrende r , for ml 1- og ml 6programmer giver ligeledes Kommissionen lejlighed til ikke bare at inddrage rent konomiske aspekter i evalueringen , men ogs sprgsml om bredygtig udvikling .
Ganske vist skal jeg gre opmrksom p , at Samhrighedsfonden og strukturfondene ikke er miljfonde , men fonde for regionaludvikling , og at vi skal forsge at etablere en s fornuftig ligevgt som muligt mellem til dels meget forskellige interesser .
<P>
Til brug for de omtalte ml 1- og ml 6-midterm reviews udvikler Kommissionen en ny matrix for kvalitative miljindikatorer , og vi hber , at vi hermed ligeledes kommer et stykke videre .
I vrigt er fllesskabsinitiativet INTERREG 2c jo ogs et initiativ med vgt p sprgsml om miljbeskyttelse , ressourcebesparelse og vandforvaltning .
Allerede de nuvrende programmer indeholder nogle - godt nok for f - kvalificerede informationer om miljml og indikatorer . Fru Bjerregaard , hr .
Fischler og jeg har derfor nedsat en arbejdsgruppe , der i samarbejde med miljeksperter skal udarbejde nogle ngleindikatorer , som kan identificeres og s ogs omsttes i praksis forholdsvis let .
Da fondene administreres decentralt og de nationale og regionale myndigheder i medlemsstaterne alene er ansvarlige for udvlgelse af enkelte projekter , skal vi frst og fremmest begynde ved medlemsstaterne , og jeg skal endnu en gang gre opmrksom p , at der ikke er nogen anmeldelsespligt for mindre projekter .
Vi kan derfor kun sensibilisere .
Derfor organiserer vi miljseminarer for fondsforvaltere og medlemmer af ledsageudvalgene i medlemsstaterne .
Det frste pilotarrangement fandt sted i november 1996 i Irland , og i frste halvr af indevrende r flger seminarer i Portugal og Grkenland .
Desuden gennemfrer Kommissionen videreuddannelseskurser for sit eget personale , i frste rkke for strategisk evaluering af miljeffekter og for vurderinger af indvirkning p miljet , og i mine tjenestegrene blev der sidste r efter kurserne udnvnt miljansvarlige i nsten alle afdelinger .
<P>
Lad mig knytte flgende kommentarer til kravet om nye strukturer : Vi har efter min vurdering brug for frre nye strukturer og en bedre integrering af miljbeskyttelsen i alle regionalsttteforanstaltninger , og lige prcis det vil vi bestrbe os intensivt p .
Den syvende rsberetning om strukturfondene 1995 , en af talerne har ogs lige omtalt det , lgger srlig stor vgt p miljdimensionen .
Det vil Samhrighedsfondens og strukturfondenes rsberetninger ligeledes gre i fremtiden , og vi vil hermed opfylde vores pligt til at aflgge beretning .
I henhold til skrivelsen af 8. december 1995 bekrfter Kommissionen i forbindelse med nye storprojekter med en vrdi p over 50 millioner ecu i en bemrkning om indvirkning p miljet , at der ikke udgr nogen skadelige miljpvirkninger fra det respektive projekt , eller at de ophves inden for rammerne af projektets gennemfrelse .
Mine tjenestegrene har i samarbejde med GD XI nu udviklet en forbedret kontrolinstruks .
Jeg vil forelgge de nye bemrkninger om indvirkning p miljet for Parlamentet , s snart disse lbende analysearbejder er afsluttet .
Projektlisterne bliver desuden offentliggjort i Official Journal og vil ogs fremg af de rlige beretninger for Samhrigheds- og Regionalfonden .
<P>
Kommissionen har ikke mindst fortsat sin konstruktive dialog med de reprsentative miljorganisationer og ikkestatslige organisationer for at fremme gennemsigtigheden for strukturpolitiske projekter .
Men jeg er mig bevidst , fordi jeg hele tiden og nsten dagligt frer sdanne forhandlinger , at der endnu er lang vej igen , og at vi netop i medlemsstaterne har brug for megen sttte for at opn vores ml .
Jeg er derfor ogs fremover henvist til deres sttte .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.10 )
