<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , tak fordi De har givet mig denne mulighed for at rejse sprgsmlet over for Dem .
I dag er det 25-rs-dagen for , hvad der er kendt som Den Blodige Sndag i Londonderry i Irland .
Den kaldes sdan , fordi 30 uskyldige civile blev drbt af sikkerhedsstyrkerne .
Jeg har i hnden et beslutningsforslag om Den Blodige Sndag , som bliver forelagt i det britiske Underhus i dag .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , det gr mig ondt , men det sprgsml , De rejser har , dets vigtighed til trods , intet at gre med protokollen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg ville blot anmode Parlamentet om at sttte hr . Humes beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Godt , hr .
Andrews . De tilstedevrende har hrt Deres rd , og jeg regner med , at de vil flge det .
I alle tilflde - gentager jeg - har emnet , hvor vigtigt det end er , ikke meget at gre med protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Artikel K.9 i EU-traktaten
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0349 / 96 ) af Lambraki for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om eventuel anvendelse af artikel K.9 i traktaten om Den Europiske Union ( KOM ( 95 ) 0566 - C4-0560 / 95 ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Lambraki">
Hr. formand , Europa-Parlamentets strategi med hensyn til at gre Den Europiske Unions indsats p de omrder , der henhrer under tredje sjle , mere effektiv har hidtil bestet i at opfordre til anvendelse af overgangsbestemmelsen i artikel K.9. Det har ogs krvet en genforhandling af den tredje sjle .
<P>
Artikel K.9 i traktaten om Den Europiske Union bner med sin overgangsbestemmelse mulighed for at anvende EF-traktatens artikel 100 C p seks af de ni omrder , der er omhandlet i artikel K.1. Disse seks omrder er :
<P>
1.asylpolitik ; 2.regler for personers passage af medlemsstaternes ydre grnser og udvelse af kontrol heraf ; 3.indvandringspolitik og politik over for tredjelandsstatsborgere ; 4.bekmpelse af narkotikamisbrug ; 5.bekmpelse af svig p internationalt plan ; 6.civilretligt samarbejde.P disse seks omrder kan EF-traktatens artikel 100 C alts anvendes . Denne mulighed har kun vret behandlet n gang fr .
I erklring nr .
31 om asyl , der findes som bilag til slutakten i traktaten om Den Europiske Union , opfordres Rdet til at behandle sprgsml i forbindelse med medlemsstaternes asylpolitik med henblik p , at der inden begyndelsen af 1993 kan vedtages en flles aktion til harmonisering af forskellige aspekter af denne politik .
<P>
Efter dette frste initiativ har Kommissionen ikke foretaget en fornyet behandling af sprgsmlet og har heller ikke p trods af et stadigt pres fra Europa-Parlamentet taget andre initiativer . Den har sledes spildt kostbar tid , og der er ikke sket fremskridt med den tredje sjle .
Hvis Europa-Parlamentet i dag insisterer p jeblikkelig anvendelse af artikel K.9 , er det hjst sandsynligt - som Kommissionen ogs nvner - at vi forrsager komplikationer , nr visse sprgsml skal gres til fllesskabsanliggende , og kan komme til at give indtryk af , at vi finder den nuvrende mekanisme tilfredsstillende , selv om vi i virkeligheden alle er klar over de ulemper , der er ved anvendelsen af artikel K.9 .
<P>
Disse ulemper er :
<P>
a ) Omdannelsen til et fllesskabsanliggende p grundlag af proceduren i artikel 100 C har begrnsninger.b ) Overfrslen omfatter ikke alle omrder , der er nvnt i artikel K.1 , men kun seks af dem . Det strafferetlige samarbejde og toldsamarbejdet er udelukket.c ) Europa-Parlamentet har kun ret til en almindelig hring i medfr af artikel 100 C og kan sledes ikke behandle omrder , som vedrrer de borgere , det reprsenterer.d ) Den i artikel K.9 omhandlede procedure er umdelig tung .
Der krves enstemmighed i Rdet , for at der kan trffes afgrelser , og medlemsstaterne skal vedtage en sdan beslutning i overensstemmelse med deres forfatningsmssige procedurer .
Det indebrer f.eks. i Danmarks tilflde , at vedtagelsen skal ske enten med fem sjettedeles flertal i Folketinget eller med et flertal af Folketingets medlemmer og en efterflgende folkeafstemninge ) Der sikres ikke tilstrkkelig demokratisk kontrol.I dag er vi ndt til at koncentrere vore bestrbelser om at f den tredje sjle sat p regeringskonferencens dagsorden som et af hovedpunkterne .
Jeg tror , at samarbejdet p det retlige og udenrigspolitiske omrde kan bidrage vsentligt til den indsats , vi alle gr for at bringe den europiske borger og Den Europiske Union tttere sammen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , udarbejdelsen af fru Lambrakis betnkning om anvendelsen af artikel K.9 faldt i en interessant fase .
Behandlingen i udvalget forlb parallelt med regeringskonferencens drftelse af sprgsmlene : Hvad sker der med den tredje sjle ?
Hvad sker der med de sprgsml , der henhrer under den tredje sjle ?
Hvordan skal de fremover behandles i den reviderede traktat ?
Hvad skal overfres til den frste sjle , hvad under ingen omstndigheder ?
Hvis der foretages en overfrsel til den frste sjle , hvad skal struktureres demokratisk og hvordan ?
<P>
Derfor vil jeg ikke umiddelbart begynde med et emne i betnkningen , men derimod med et sprgsml .
Vi har i de seneste uger flere gange fet at vide - det ville vre meget interessant , hvis Parlamentets observatrer p regeringskonferencen ved lejlighed kunne tage stilling hertil - at det er planlagt at lade visse elementre omrder af fllesskabspolitikken , som fru Lambraki ogs har taget op , som f.eks. narkotikabekmpelse eller indvandringsog asylsprgsml , henhre under en ny sjle - 1 A s at sige - dvs. at foretage en overfrsel fra tredje sjle til den frste , men i en slags srlig struktur , dvs. den srlige struktur skal tjene til , at der ganske vist opstr fllesskabsret , men uden for Europa-Parlamentets kompetence .
<P>
Jeg gentager dette : Med en sdan struktur overfrer sjle 1 A , hvilket vi glder os over her , elementre , absolut ndvendige politikker til fllesskabsrettens omrde , til fllesskabspolitikken med udelukkelse af demokratisk kontrol .
Det forekommer mig i forbindelse med hele debatten ogs om artikel K.9 gang p gang at vre den ideologiske kontekst .
Det drejer sig om , at der afgives forslidte erklringer om , at vi naturligvis har brug for en flles asylstrategi .
Der er her nvnt kaplbet om at vre mest nrig ; det vil jeg ikke tage op , da det forekommer mig at vre lidt for hrdt .
Den vedvarende snkning af standarden for asyl til den mindste fllesnvner , som i sidste ende betyder , at vi lukker af for andre , er imidlertid en strategi , som er strkere udprget i nogle regeringer end i andre , men den findes immervk .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets indflydelse - det kan vi i hvert fald sige i udvalget bde vedrrende fru d ' Anconas betnkning om asylpolitik og vedrrende forhandlingen om fru Lambrakis betnkning - er Kommissionens og Rdets reaktion med hensyn til Parlamentets deltagelse lig nul .
<P>
Nu vil jeg for Kommissionens vedkommende dog undtage fru kommissr Gradin , som personligt har en helt anden opfattelse , og som behandler Parlamentet meget offensivt .
Fru kommissr , jeg understreger dette udtrykkeligt . Hvis man dadler hele Kommissionen , m man udtrykkeligt undtage de demokratisk indstillede kommissrer !
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om indvandring , for s vidt angr sprgsmlet om en politik til narkotikabekmpelse , har vi nsten den samme situation : Vi oplever en debat , der altid har samme tilsnit .
Vi har brug for flles aktioner , det er uomstridt .
Der findes fnomener , som nationalstaterne i Den Europiske Union ikke lngere kan tackle , det er uomstridt .
Den Europiske Union er det plan , den organisationsform , hvor man mest effektivt kan samarbejde og bedst kan f hold p problemerne .
Det er uomstridt .
Det fnomen , hvor de nationale parlamenter ved omdannelsen af disse politikker til et fllesskabsanliggende i stadig strre omfang udelukkes fra lovgivningsproceduren eller kontrolproceduren til de nye organisationer , som opstr p dette omrde , er den ene side , og den manglende overfrsel af demokratisk kontrol og lovgivningskompetencer til Europa-Parlamentet er den anden side .
Dermed opstr der et demokratisk hul i Den Europiske Union , som antager farlige dimensioner , hvis der ikke snart energisk sttes en stopper for det .
Nu m man beklageligvis sige , at vi er dem , der gerne ville gre det , blot har vi ikke magten til det .
<P>
Fru Lambrakis betnkning kommer sledes p et srdeles interessant tidspunkt .
Vi har nu at gre med en betnkning , som vi ved beskriver et instrument , artikel K.9 , som sammen med fllesskabstraktatens artikel 110 kunne fre til , at de nvnte politikker - asyl og indvandring , tredjelandsstatsborgere , bekmpelse af narkotika , bekmpelse af svig p internationalt plan - kunne overfres til den frste sjle .
Blot er det , som vi vedtager her i dag , muligvis p det tidspunkt , hvor vi gr det , allerede overhalet af andre overvejelser p regeringskonferencen og i Rdet .
Vi har mske svage anelser om det , men officielt ved vi overhovedet ikke noget , da denne omstndighed er det bedste bevis for , at sprgsmlet om den politiske organisation i forbindelse med disse emner egentlig kun kan betegnes som en stadig strre og mere farlig afdemokratisering af politikken i Den Europiske Union .
Fru Lambrakis betnkning gr opmrksom p disse fnomener , pviser , hvordan man eventuelt kunne ndre dette , men den kommer p et tidspunkt , hvor tingene muligvis allerede er lidt lngere fremme og lber en smule forbi Europa-Parlamentet .
Det er det egentlig beklagelige , man m konstatere i forbindelse med forhandlingen i dag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , artikel K.9 , den skaldte  gangbro  til artikel 100 C , tildeler kun Parlamentet en rdgivende rolle i lovgivningssprgsml .
Det er en utilfredsstillende situation set fra et demokratisk synspunkt , da hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter har mulighed for at udve kontrol .
Udformningen af artikel K.9 er et eksempel p det skaldte  demokratiske underskud  .
Dertil kommer , sdan som fru Lambraki allerede har beskrevet det s klart , de danske problemer , som var i fokus p topmdet i Edinburgh .
<P>
Artikel K.9 er kun blevet anvendt en eneste gang , nemlig i forbindelse med skolebrns rejse med deres skole ; det var ikke noget vsentligt sprgsml i betragtning af de store problemer , der gr sig gldende i Europa .
Anvendelse af artikel K.9 krver enstemmighed i Rdet , og en sdan er s godt som umulig at opn .
Hele konstruktionen falder sledes p grund af sin egen meningslshed .
Denne opfattelse er Kommissionen enig i .
Der er tale om en retstilstand , eller rettere om en manglende sdan , som er alvorlig henset til borgernes sikkerhed ; det er et forhold , som dag for dag fr stadig strre betydning , og som man br erindre spiller en stor rolle for , hvordan borgerne grundlggende stiller sig til  Europatanken  .
<P>
Artikel K.9 er simpelthen et af de mest tungtvejende vidnesbyrd om ndvendigheden af ikke alene at forenkle traktaten , men ogs af at lade afgrelser blive truffet med kvalificeret flertal .
Jo flere omrder , der underlgges EF-sjlen , desto frre problemer bliver der med tredje sjle .
Alle europiske krfter m derfor sge at fremme en sdan udvikling .
<P>
Betnkningen om artikel K.9 er desvrre blevet forelagt s sent , at den ikke giver anledning til nye , yderligere manvremuligheder , inden traktaten skal revideres p regeringskonferencen .
Det er imidlertid positivt , at kommissr Gradin nu - p trods af de nuvrende problemer med den - tager initiativ til flere gode forslag om asyl , den skaldte burden sharing , indvandring , korruption og syntetisk narkotika .
Mske kan vi ogs hbe p , at der kommer en meddelelse om organiseret kriminalitet .
Udviklingen vil efter al sandsynlighed klarlgge artikel K.9 ' s mangelfuldhed .
<P>
De problemstillinger , som en betnkning rejser , br der tages hensyn til under udvalgsbehandlingen .
ndringsforslag br frst gres til genstand for et kompromis og dernst for en afstemning i udvalget .
Frst derefter , dvs. hvis man ikke nr til enighed , kan der vre grund til at forelgge ndringsforslagene for plenarforsamlingen .
At benytte denne fremgangsmde for at tilfje punkter , som ikke indeholder noget nyt , mener jeg er forkasteligt .
Parlamentets arbejdsformer br gres mere serise ved at undlade opmuntre til en sdan adfrd .
Bl.a. derfor afviser vi alle ndringsforslag bortset fra nr . 5 , som vi i srlig grad opfordrer til at vedtage , da det peger p noget , som ikke omtales i betnkningen , og som der er grund til at sttte og understrege .
<P>
Regeringskonferencen burde betragte det som en af sine vigtigste opgaver at lse problemerne med hensyn til den indre sikkerhed i Europa og vedtage de forndne ndringer af artikel K.9. Ansvaret phviler nu medlemsstaternes regeringer , og Europa-Parlamentet br , notabene , overveje efter regeringskonferencen at foretage en meget grundig vurdering af K.9 og undlade at fremme et forslag , som er mangelfuldt i henseende til at give de europiske borgere tryghed , frihed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , op til topmdet i Dublin den 13. og 14. december 1996 sendte prsident Jacques Chirac og forbundskansler Kohl sammen et brev til det irske formandskab , hvori de anfrte , at de gldende bestemmelser og procedurer , som er fastlagt i tratkaten om Den Europiske Union vedrrende samarbejdet om retlige og indre anliggender , var mangelfulde .
<P>
Det lader til at Europa-Parlamentet og specielt ordfreren deler dette synspunkt .
Som det ppeges af fru Lambraki , underbygges dette synspunkt af de tekniske og juridiske problemer , som er forbundet med anvendelsen af traktatens artikel K.9 , der i jeblikket udgr det egentlige bindeled mellem to mulige fremgangsmder for sprgsml , der henhrer under den tredje sjle : omdannelse til fllesskabsanliggende eller behandling inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde .
<P>
Denne situation , som er prget af de store mangler ved artikel K.9 bekymrer alle de beslutningstagende institutioner i EU lige fra Europa-Parlamentet over Rdet til Kommissionen .
Men selv om vi er enige i den stillede diagnose for den organisatoriske sygdom , som plager den tredje sjle , er min gruppe ikke helt enig med hensyn til de midler , der br tages i brug for at kurere sygdommen .
Jeg vil forklare mig nrmere .
<P>
Den foreliggende betnkning lgger ikke skjul p , at det drejer sig om s hurtigt som muligt at gre den tredje sjle til et fllesskabsanliggende .
Min gruppe afviser en sdan rabiat lsning .
Vi foretrkker at anvende en pragmatisk metode , hvor medlemsstaterne ansvarliggres i medfr af subsidiaritetsprincippet .
Lad os overfre kompetence inden for visse omrder fra den tredje sjle til fllesskabssjlen , i det omfang det tjener til at forbedre sikkerheden for EU ' s befolkning .
P de omrder , hvor det mellemstatslige samarbejde har vret tilstrkkeligt , er der ingen grund til at gre proceduren tungere .
<P>
Det ud fra sdanne betragtninger , Det Europiske Rd i Dublin tog det konkrete skridt at nedstte en arbejdsgruppe for det retlige samarbejde med det forml at anlgge en praktisk synsvinkel p sprgsmlet og udarbejde et katalog over ad hoc-bestemmelser til bekmpelse af den grnseoverskridende kriminalitet , handelen med narkotika osv . Arbejdsgruppen vil fremlgge konklusionerne af dette arbejde i marts i r , og regeringskonferencen vil dermed kunne bruge materialet med henblik p at skabe en ny og mere effektiv tredje sjle .
Dette er af helt afgrende betydning , hvis man vil tilnrme Unionen til borgerne .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , jeg vil starte med at meddele , at vi sttter Lambraki-betnkningen .
Proceduren i henhold til Maastricht-traktaten - jeg tnker specielt p artikel K.9 - rejser en rkke problemer , som i allerhjeste grad br vkke bekymring hos os i vores egenskab af parlamentarikere .
Man har nemlig ladet det sikkerhedsmssige underskud for unionsborgerne , som EU har forpligtet sig til at fjerne inden for rammerne af unionstraktaten , aflse af et demokratisk underskud som flge af gennemfrelsen af de nugldende regler .
Der er allerede tidligere gjort opmrksom p den besvrlige procedure , unionstraktaten foreskriver , nr det drejer om at integrere blot et minimum af bestemmelser under tredje sjle i frste sjle .
<P>
Vi er enige med dem , der gr ind for at gre den tredje sjle til et fllesskabsanliggende og for at indfre en mere effektiv parlamentarisk kontrol og under alle omstndigheder en kontrol , der er betegnelsen vrdig .
Jeg har selv haft den glde at udfrdige en rapport om regeringskonferencen , som fokuserer p dette sprgsml , og haft den re at overrkke rapporten til Luxembourgs premierminister , som i vrigt lovede at videregive den til regeringskonferencen .
Rapporten beskftiger sig navnlig med de mder , hvorp de nationale parlamenter kan inddrages i den parlamentariske kontrol med EU-bestemmelserne , specielt med hensyn til indgelsen af konventioner inden for rammerne af den tredje sjle .
<P>
Problemet bestr i , at de nationale parlamenter gennem ratificeringen af EU-bestemmelserne bliver medlovgivere uden samtidig at udve nogen form for parlamentarisk kontrol .
For hvis denne parlamentariske kontrol , som tidligere blev udvet af de nationale parlamenter , ikke erstattes af en bestemmelse , der giver Europa-Parlamentet befjelser til at udve en sdan og til at ptage sig dobbeltrollen som politisk kontrollant og impulsgiver , vil det sikkerhedsmssige underskud , vi alle nsker at fjerne , blive aflst af et demokratisk underskud .
<P>
Hr. formand , jeg behver vist ikke nvne , at vi er modstandere af oprettelsen af en sjle 1A , som ville fratage Europa-Parlamentet dets rettigheder og prrogativer p kontrolomrdet .
Bestrbelserne br frst og fremmest sigte mod at overfre kompetence over omrderne under den tredje sjle til Den Europiske Union .
Den eneste mde , hvorp man kan efterkomme det nske , som i hj grad deles af Europa-Parlamentet , er endnu en gang at opfordre regeringskonferencen til at gre reelle fremskridt p dette omrde .
Hvis regeringskonferencen efterkommer dette nske , som et meget stort flertal i Europa-Parlamentet str bag , kunne vi meddele EU ' s befolkning , at det er lykkedes os bde at fjerne det demokratiske underskud og at sikre den parlamentariske kontrol , en kontrol , der br vre reglen i et parlamentarisk system .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke tid her og nu til at redegre for alle detaljer , men det punkt , jeg har haft lejlighed til at fremlgge , er i vores jne af stor vigtighed .
Specielt for ELDR-Gruppen er det meget vigtigt , at der sker fremskridt p dette felt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Mine damer og herrer , hr . Schulz , jeg har med glde hrt de forskellige indlg i dag .
Jeg mener , at vi her frer en operettedebat , og nrmere bestemt en operettedebat om noget , som overhovedet ikke lngere str p dagsordenen .
For enhver ved - hr . Schulz sagde det jo ogs - at sprgsmlet om K.9 ' s overfrsel til K.1 overhovedet ikke rejser sig , derimod rejser der sig det sprgsml , hvorvidt den tredje sjle i praksis overtages i den frste sjle eller ej .
Alle kolleger har sagt det , det vil , som det behandles og forhandles i jeblikket , kun blive gjort p den mde , at vi fr flere regeringsaftaler , interkontinentale aftaler og frre fllesskabsanliggender , dvs. frre europiske debatter , som kan kontrolleres af bde Europa-Parlamentet og Domstolen .
Dette er fatalt !
Dermed tages der afsked med ideen om en europisk institution , som ogs skal kontrollere suverne institutioner .
Derfor mener jeg , at vi skal gre mere , skal angribe regeringerne mere heftigt , nr det drejer sig om at udvikle Parlamentets rolle .
Men vi skal ogs resolut angribe filosofien bag denne debat .
<P>
Vi siger altid , at Europa betyder mere frihed for borgerne .
Men vi srger for en sikkerhedsfobi med en samtidig fjernelse af friheden .
Vi siger nemlig , mere sikkerhed og mindre og mindre frihed .
Det bedste eksempel er Schengen , diskussionen om den frie bevgelighed og gennemfrelsen af artikel 7 A .
Den frie bevgelighed har vi vedtaget .
Vi kan ikke gennemfre den , men indgr kun regeringsaftaler til sikring af sikkerheden .
Derfor mener jeg , at denne betnkning ganske enkelt kommer for sent .
Derfor kalder jeg det en operettedebat .
Det str ikke lngere p dagsordenen .
P dagsordenen str diskussionen om borgernes frihed , og jeg beder alle , som med rette ser sikkerhedsproblemer i Europa , om ikke at forveksle sikringen af borgerne med en afskaffelse af de ndvendige frihedsrettigheder .
Borgerne nsker at leve i sikkerhed . Men de nsker en get frihed , og det tilvejebringer vi for jeblikket kun i en begrnset mlestok og i et begrnset omfang .
Derfor vil vor gruppe hverken stemme for eller imod under afstemningen om denne betnkning , da denne betnkning intet forml har .
Den har ganske simpelt i dag ikke lngere noget forml !
Vi skal i stedet strides om den tredje sjle , hvis den bliver en sjle 1 A , hvordan den virkelig bliver gjort til et fllesskabsanliggende , for at der finder en europisk kontrol sted fra Parlamentets og Domstolens side .
I denne henseende er jeg enig i udtalelserne fra den tidligere taler , hr . Schulz .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i forbindelse med en teknisk diskussion om anvendelsen af artikel K.9 rettes der med Lambraki-betnkningen en indtrngende opfordring til regeringskonferencen om at gre en lang rkke sprgsml i forbindelse med befolkningens sikkerhed - bl.a. asylpolitikken , reglerne for passage af medlemsstaternes ydre grnser , indvandringssprgsml og mange andre omrder - til et fllesskabsanliggende .
<P>
Men i samme grad det forekommer os rigtigt at behandle disse omrder som sprgsml af flles interesse , dvs. sikre en bedre koordinering af vores indsats p europisk plan , i samme grad forekommer det os forkert at fratage de enkelte stater og de nationale parlamenter deres kompetence p disse omrder , for det er i realiteten det , kravet om , at de gres til et fllesskabsanliggende , indebrer .
<P>
Hvad Lambraki-betnkningen - og alle de vrige europa-parlamentsbetnkninger , som tidligere har beskftiget sig med emnet - krver , er at de enkelte stater ikke lngere har det sidste ord vedrrende disse sprgsml , som vil blive genstand for flertalsafgrelser i Rdet kombineret med den flles beslutningsprocedure og undergivet Kommissionens monopolistiske initiativret og EF-Domstolens myndighed .
<P>
Denne overfrsel af kompetence fra de nationale parlamenter er helt uacceptabel , for selv kombineret med den flles beslutningsprocedure betyder det en svkkelse af demokratiet , at beslutningscentret rykkes lngere vk fra befolkningen , og at alle disse flsomme sprgsml behandles for lempfldigt p EU-plan , hvilket ikke er et srligt opmuntrende perspektiv .
<P>
Samarbejde , ja ; svkkelse af de nationale demokratier , nej .
Det br vre opskriften .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , problemerne i forbindelse med asylsprgsml , indvandring , passage af de ydre grnser og narkotikasmugling er emner , der i hjeste grad optager befolkningen i de europiske lande .
Der er da ogs to grunde til ikke at omdanne disse sprgsml til et fllesskabsanliggende .
<P>
For det frste er situationen og traditionerne meget forskellige landene imellem .
For det andet br befolkningen - vlgerne - have lejlighed til at give deres mening til kende .
Men ved at gre disse sprgsml til et fllesskabsanliggende gr man det endnu vanskeligere for befolkningen at bevare indflydelsen p disse sprgsml .
Det er vel sagtens ogs det tilhngerne af en kompetenceoverfrsel sigter mod .
<P>
Efter vores opfattelse br man tvrimod gre det lettere for befolkningen - for vlgerne - i de enkelte lande at bevare indflydelsen p disse sprgsml ved p nationalt plan - som et supplement til de nationale parlamenter - at lade afholde folkeafstemninger - ogs p folkeligt initiativ - sledes som det er tilfldet i det eksemplariske schweiziske demokrati .
<P>
Det er ene og alene p disse betingelser , at man kan opretholde et levende demokrati og undg , at demokratiet monopoliseres af en teknokratisk , dekadent elite , sledes som det alt for ofte er tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg fuldt ud tilslutter mig indholdet af Lambrakibetnkningen .
Fru Lambrakis pragmatiske og kloge holdning er helt naturlig , eftersom ogs selve meddelelsen fra Kommissionen helt igennem er prget af sund fornuft .
<P>
Man br ikke p nuvrende tidspunkt indlede en tung og usikker procedure - og for at sige det lige ud - hjst sandsynlig dmt til at mislykkes , p et tidspunkt hvor man under forhandlingerne p regeringskonferencen drfter mulighederne for et forbedret EU-samarbejde , hvad angr de retlige og indre anliggender .
Hertil kommer , at anvendelsen af artikel K.9 langt fra ville kunne lse alle de problemer , som dette omrde rummer ; jeg tnker bl.a. p sprgsmlet om Europa-Parlamentets befjelser .
<P>
Vi br til gengld rette opmrksomheden mod arbejdet p regeringskonferencen , og hvordan det skrider frem .
Det irske formandskab har forsgt at stte skub i forhandlingerne ved at stte medlemsstaterne i gang med at arbejde p et konkret forslag , der forsger at imdekomme den megen kritik , funktionen af den tredje sjle hidtil har hstet .
<P>
Men hvad er da mlstningen , hvad enten det drejer sig om at anvende K.9 , gre den tredje sjle til et fllesskabsanliggende eller indfre passende bestemmelser under en sjle 1A ?
Det irske formandskab har givet svaret : det drejer sig om at sikre etableringen af en effektiv beslutningsproces , der i det mindste p sigt er baseret p anvendelsen af kvalificeret flertal samt en demokratisk og retslig kontrol .
<P>
Denne mlstning har i lang tid haft stor opbakning i Europa-Parlamentet , men mder desvrre strk modstand i visse medlemsstater eller nationale parlamenter ; jeg tnker her specielt p det franske parlament .
<P>
Og dog erkender alle p baggrund af udviklingen af det indre marked , at det , hvad angr den frie bevgelighed for personer - selv om denne kun er delvis og ikke henhrer under fllesskabsprocedurerne - er ndvendigt at harmonisere visse lovgivninger eller fremgangsmder , og at en sdan harmonisering i vrigt er undervejs .
Jeg tnker f.eks. p asyl- og indvandringspolitikken .
<P>
Denne faktiske europisering har ganske vist den ulempe , at den fratager de nationale parlamenter en del af deres prrogativer .
Det er beklageligt , og man kan forsge at rde bod p dette , men det er en kendsgerning .
Der er alts et demokratisk underskud p nationalt plan , som br opvejes gennem en strre demokratisk kontrol p europisk plan .
Og det burde vre Europa-Parlamentets rolle at srge for det .
<P>
Men man ved , hvordan situationen er i jeblikket .
Artikel K.6 er en narresut , idet den er et instrument i hnderne p formandskabet , som anvender det efter eget forgodtbefindende .
Endvidere er EF-Domstolen udtrykkeligt udelukket fra samarbejdet under den tredje sjle ; dette skaber et retsligt tomrum , hvilket er hjst paradoksalt p et s flsomt omrde , hvor unionsborgernes rettigheder , herunder frihedsrettigheder , str p spil .
<P>
Kan man p denne baggrund ngte Europa-Parlamentet og EF-Domstolen enhver befjelse - sledes som det sker i en nylig rapport , som blev fremlagt i det franske parlament - idet man udelukkende krver overfrsel af mere kompetence til de nationale parlamenter ?
Dette er afgjort et punkt , der br belyses nrmere , og jeg gr opmrksom p , at de fleste europa-parlamentsbeslutninger vedrrende den tredje sjle er positive over for iden om at give de nationale parlamenter gede befjelser .
Men det kan ikke vre tilstrkkeligt .
Hvorledes kan man erkende ndvendigheden af en europisk harmonisering og samtidig vre fortaler for en renationalisering af den demokratiske og retslige kontrol ?
<P>
Disse meningsforskelle hos dem , der skal tage stilling til regeringskonferencen , er ikke lovende .
Derfor gr fru Lambraki da ogs rigtigt i at opfordre Kommissionen til at vurdere resultaterne og eventuelle fremskridt p regeringskonferencen og til at tage et initiativ i henhold til artikel K.9 , sfremt disse resultater ikke lever op til forventningerne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Cohn-Bendit betegnede denne forhandling som operetteagtig .
Men operetter er som regel en smule overfladiske , men underholdende .
I sammenligning hermed var hr . Cohn-Bendits udtalelser i hvert fald ikke underholdende .
Jeg mener , at vi her frer en spgelsesdebat , ikke kun p grund af de f tilstedevrende i Parlamentet , men frem for alt , fordi artikel K.9 for lngst er overhalet . Den er i en vis forstand Maastricht-traktatens blindtarm .
Mske har den i tidligere tider haft en betydning . Men i mellemtiden er den for lngst blevet overhalet af udviklingen .
Derfor er det en spgelsesdebat .
<P>
Artikel K.9 er get til grunde som flge af sin egen utilstrkkelighed .
Undertiden er den blevet betegnet som en gangbro til den frste sjle . Men denne gangbro har fra begyndelsen vret et omrde , hvor der er udlagt miner .
Den krvede nemlig en enstemmig rdsafgrelse - De ved , hvor vanskelig det er at opn en sdan om omstridte anliggender - og for det andet ogs en ratificering af de pgldende aftaler efter de enkelte nationalstatslige forfatningsbestemmelser , en procedure , som kan vare i det uendelige .
K.9 har bevist , at den er fuldstndig utilstrkkelig , og er for jeblikket genstand for forhandlinger som led i drftelserne p regeringskonferencen .
Men selv hvis der p regeringskonferencen ikke fremkommer noget afgrende nyt for overfrslen af kompetencer fra den tredje sjle til den frste , selv da kan vi ikke bringe artikel K.9 i anvendelse , da den har bevist , at den er uhndterlig .
<P>
Der er noget andet , der er blevet klart , nemlig at der her findes en endnu ikke bearbejdet konflikt mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
I tredje sjle findes nemlig artikel K.6 , som giver Parlamentet ret til svel at blive underrettet , og det regelmssigt , som at blive hrt om de vigtigste aspekter af arbejdet - sdan lyder nu engang den noget omstndelige formulering i traktaten .
Disse bestemmelser er som regel systematisk ikke blevet anvendt og er blevet omget af Rdet .
Hvis denne traktatudformning ogs efter regeringskonferencen opretholdes i det vsentlige , er der ingen vej uden om enten en alvorlig konflikt med Rdet eller en interinstitutionel aftale , som klart faststter , hvornr Parlamentet skal informeres om anliggender under den tredje sjle , og hvornr vi frem for alt skal hres .
<P>
Parlamentet er nemlig endnu aldrig blevet hrt p behrig vis .
Hring vil sige , at Rdet forelgger os en afgrelse , som den gerne vil vedtage , inden det har vedtaget den , at det , hvis det har et forslag , der er klar til at blive vedtaget , giver Parlamentet mulighed for at tage stilling til det , og at Rdet tager hjde for det , som Parlamentet siger , meddeler sine grunde .
Naturligvis er Rdet ikke bundet af det , Parlamentet nsker , men det skal tage Parlamentets holdning til efterretning .
Det er endnu aldrig sket og er i forbindelse med alle vigtige aftaler i den seneste tid systematisk og uansvarligt blevet tilsidesat .
Her ligger den konflikt , som vi som Parlament skal gre noget ved , og som vi vil skulle tage fat p , s snart regeringskonferencen er afsluttet .
<P>
Det andet stridspunkt vedrrer proceduren .
Der er i Parlamentet en forblffende enighed om , at i det mindste dele af den tredje sjle skal gres til et fllesskabsanliggende , og som emner nvnes enstemmigt asyl , indvandring , visa , sikring af de ydre grnser .
Jeg hrer det med forblffelse .
Flles asyllovgivning ville betyde , at der i Europa findes en flles asyllovgivning fra Finland over Tyskland og Frankrig til Portugal og Spanien .
Her sprger jeg s mig selv , hvordan skal en sdan asyllovgivning s se ud ?
Jeg hrer med stor forblffelse , at hr . Cohn-Bendit gr ind for en flles asyllovgivning .
Jeg har endnu aldrig fra De Grnne hrt noget asylretligt krav , som ogs kun havde den ringeste chance for at danne grundlag for en flles asyllovgivning , som glder p samme mde i Storbritannien som i Sverige og Grkenland .
Jeg er nemlig af den faste overbevisning , at f.eks. de europiske partnere ikke ubetinget vil tage den tyske mlestok som forbillede .
Det ville bl.a. ogs krve af os tyskere , at vi ser nrmere p vore positioner som led i asyllovgivningen med henblik p lighedspunkter med andre og ikke kun holder fast ved vore egne mlestokke .
Dette hrer alt sammen til kravet om f.eks. en flles asyllovgivning , og det er sikkert heller ikke let at opn lighedspunkter p andre omrder .
<P>

Derfor afhnger det efter min opfattelse af to ting , for det frste , at vi opnr enighed om procedurer , som accepteres i fllesskab , og hvor Parlamentets rolle i det mindste beskrives p den mde , som den allerede nu er udviklet i Maastricht-traktaten , og for det andet , at vi s ogs gr en indsats for den materielle ret , finder frem til lighedspunkter , og det vil ikke kunne ske p anden mde , end at alle giver og tager .
Det glder for tyskerne p samme mde som for briterne , franskmndene og alle andre .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , det punkt , som vi nu drfter , omfatter en lang rkke vigtige sprgsml , bl.a. indvandring , asyl og visum og bekmpelse af narkotikahandel , menneskehandel og international kriminalitet .
Disse sprgsml mener jeg , at vi m lse i fllesskab i Europa - det er det , det er det vsentlige .
Herefter drejer det sig om , hvordan de bedst lses .
Der er behov for et styrket internationalt og europisk samarbejde og for effektive foranstaltninger .
Det er dog efter min mening ikke ensbetydende med , at alt skal overfres fra tredje til frste sjle , og at der skal trffes afgrelse med kvalificeret flertal .
Det glder f.eks. narkotikapolitikken : I Sverige og i Norden fres der en restriktiv narkotikapolitik .
Det er p ingen mde sikkert , at resultatet bliver en ud fra vort synspunkt bedre og mere effektiv narkotikapolitik , hvis den overfres til et niveau , hvor der trffes afgrelse med kvalificeret flertal .
Det kan tvrtimod fre til en ringere politik med mere liberalisering og legalisering , hvilket er det stik modsatte af , hvad vi betragter som helt afgrende ndvendigt for at f bugt med narkotikaproblemet .
<P>
Endvidere er det velkendt , at mange europiske borgere i og uden for EU mener , at kriminalitetsbekmpelse og narkotikapolitik skal prioriteres hjt , hvilket de har ret i .
Vi m finde frem til foranstaltninger .
Men samtidig er mange skeptiske over for at overfre flere afgrelser fra det nationale til det overstatslige EU-plan .
Det glder derfor om at finde en model , som lser denne konflikt .
At overfre alle de omrder , som betnkningen nvner , fra tredje til frste sjle ville vre ensbetydende med en meget kraftig magtforskydning fra de nationale parlamenter til EU p omrder , som af mange borgere opfattes som typiske interne , nationale anliggender , f.eks. sprgsml vedrrende politi , toldvsen , civilret og strafferet .
De nationale parlamenter mister naturligvis ogs indflydelse , hvis afgrelserne vedrrende disse sprgsml bliver overfrt til EU .
<P>
Hr. formand , problemerne i forbindelse med indvandring , asyl , narkotika og kriminalitet skal lses .
Efter min mening lses de bedre gennem samlede aktioner , programmer og planer end gennem forfatningsndringer og overfrsel af beslutningskompetence fra det nationale til det overstatslige plan .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , det er med skuffelse , jeg lser denne betnkning og de forskellige udtalelser .
Alle pstr , at det mellemstatslige samarbejde , dvs. sjle 3 , ikke fungerer , at det ikke er tilstrkkelig effektivt , og at det derfor m afskaffes .
Hverken ordfreren eller udvalget analyserer , hvad det er , der ikke fungerer , eller definerer , hvad der skal forsts ved effektivitet .
Der sprges heller ikke , hvorfor det ikke fungerer , hvilket er det centrale .
Den nemmeste og mest overfladiske mde at reagere p er at skyde skylden p vetoretten og reglen om enstemmige afgrelser .
Ingen synes at sprge , hvorfor det er s svrt at opn enstemmige afgrelser .
Det naturlige svar er , at folk og ministre i medlemsstaterne ikke er parate , eller ikke har lov til , at overlade retsanliggenderne til EU og  Bruxelles  .
<P>
For de fleste borgere er det nationale , parlamentet underlagte , retssystem desuden et sprgsml om identitet og demokrati .
Mske er det endog et sprgsml af strre og mere central betydning end sprgsmlet om den nationale valuta .
Det , som man nu anbefaler , er i den hellige effektivitets navn at gre hele eller dele af sjle 3 til fllesskabsanliggender .
I klart sprog nsker man at give EU mandat , dvs. ret , til at tilsidestte enkelte medlemslande og folk blot for at ge effektiviteten .
Man pstr endog , at det vil fre til mere demokrati og bringe Europa og dets borgere nrmere til hinanden , hvilket er absurd .
Jeg vil hvde , at resultatet bliver det stik modsatte : afstanden mellem beslutningstagerne og Unionens borgere vil blive strre , i svel billedlig som geografisk forstand .
Kritikken af Unionen og  Bruxelles-styret  vil vokse . Den kunne til og med give nring til ekstremistiske nationalistpartier og organisationer og dermed bidrage til spndinger og uroligheder i Unionen .
<P>
Er det det , vi nsker ?
Nej , vi m bevare og udvikle det mellemstatslige samarbejde inden for sjle 3 .
Vi m lytte til borgerne .
Lad os ikke bidrage til strre politikerlede , og lad os respektere medlemsstaternes forfatninger !
<SPEAKER ID=19 NAME="Krarup">
Jeg kan p vsentlige punkter tilslutte mig det , som mine to svenske kolleger lige har sagt .
Der er jo her tale om et tema , sjle 3 , som udlser helt forudsigelige betingede reflekser , og det er der jo to hovedgrunde til .
For det frste er det centralt i den aldrig ophrte magtkamp mellem Parlamentet og Rdet , og for det andet er der jo tale om et integrationsanliggende , mske det mest centrale af alle integrationsanliggender .
Konklusionen af denne spgelsesdebat eller blindtarmsoperation , eller hvad man skal kalde det , er jo meget enkel , nemlig at denne artikel K.9 , som skulle bruges som en  passerelle  til at overfre sager fra sjle 3 til fllesskabsanliggenderne , aldrig er blevet brugt .
Den er uanvendelig .
Det er den bl.a. p grund af disse besvrlige danskere , som har modsat sig en vedtagelse om artikel K.9. S derfor er konklusionen , at den skal vk , og det skal vre et ubetinget fllesskabsanliggende .
Det er en appel til regeringskonferencen , der er tale om .
<P>
Jeg er enig med Georges Berthu , som tidligere har talt om dette anliggende .
Det drejer sig om sprgsml , der ligger i hjerteregionerne af den nationale selvbestemmelsesret .
Der kan ikke vre tale om , at de overfres til fllesskabsanliggenderne .
Det er mske den kraftigste underminering af en demokratisk bestemmelsesret , der hrer hjemme i de enkelte nationer .
Denne appel til regeringskonferencen om at gre det til fllesskabsanliggende kan vi ikke sttte p nogen mde .
Vi vil tvrtimod modarbejde den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes , at fr . Lambraki behandler et meget vanskeligt sprgsml om overfrsel af kompetence fra mellemstatslige anliggender til fllesskabsanliggender med serisitet og ansvarsflelse .
<P>
Jeg tror , vi kan vre enige i hendes konklusion , at disse aktioner inden for den tredje sjle befinder sig i en blindgyde .
Det mske mest typiske , seneste eksempel er Den Europiske Unions totale handlingslammelse med hensyn til de alvorlige afslringer af den rolle , hjtstende personer i Tyrkiet har spillet inden for narkotikahandel , hvor Den Europiske Union ikke er til stede - er helt usynlig .
Tyske domstole udtaler sig , det europiske observationsorgan vedrrende narkotikahandel udtaler sig , forskellige ansvarlige udtaler sig , men Den Europiske Union er usynlig .
P denne baggrund er vi ndt til at undersge de muligheder , vi ville f ved overfrslen af kompetence til fllesskabsrammen , naturligvis med stor varsomhed og opmrksomhed over for de ting , som de tidligere talere har vret inde p , ligesom vi skal passe p ikke at skabe et nyt demokratisk underskud ved at give Europa-Parlamentet og andre organer mulighed for at gribe ind og udve kontrol .
<SPEAKER ID=21 NAME="David Martin">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hendes betnkning , for hendes konklusioner ligger meget tt p dem , der er blevet draget i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Artikel K.9 eksisterer i Maastricht-traktaten som en gestus over for de medlemsstater , der modstter sig , at retsvsenet gres til et fllesskabsanliggende .
Det var en gestus over for dem , der tabte slaget om at overdrage retsvsen og indre anliggender til Fllesskabet .
<P>
I teorien tillader K.9 , som vi har hrt , at visse politiske omrder overfres fra sjle 3 til fllesskabssjlen .
I praksis er dette ingenlunde tilfldet , for der er dobbeltls p artikel K.9 .
<P>
For det frste m Rdet , som vi har hrt , handle enstemmigt for at overfre de befjelser , der opregnes i K1 , stk . 1 , til K1 , stk .
6 , og nr Rdet har accepteret denne overfrsel , m det s videresende sagen til alle 15 nationale parlamenter , s de kan ratificere beslutningen . Teoretisk kunne vi have andre afstemningssystemer , men i praksis har vi s enstemmighed for enhver sag , der er overfrt fra tredje sjle til fllesskabssjlen .
S det er usandsynligt , at det bliver brugt , og den kendsgerning , at det aldrig er blevet brugt , viser , hvor usandsynligt det er .
<P>
Hertil kommer , at selv om vi foretager overfrslen , vil retsgrundlaget vre 100 C , s Parlamentet vil kun blive spurgt til rds om sagen og vil ikke have nogen andre rettigheder end retten til at blive spurgt til rds .
Hertil kommer naturligvis , at det ikke dkker alle sager under tredje sjle .
Sprgsml som toldsamarbejde , Europol , juridisk samarbejde og kriminelle anliggender vil ikke vre dkket af en mulig overfrsel .
K.9 er helt klart ikke en patentlsning p de problemer , man mder ved gennemfrelsen af den tredje sjle .
<P>
Hvis vi her i Parlamentet fik et eksempel fra et tredjeverdensland , der tillod , at asylpolitik , grnsekontrol , rettigheder for borgere fra tredjelande , bekmpelse af terrorisme og af svig og bekmpelse af narkotikaafhngighed var uden for parlamentarisk eller juridisk kontrol , s ville vi vre skrkslagne .
Vi ville vre s skrkslagne , at vi mned efter mned ville vedtage hastedagsordener her i Parlamentet , som fordmte disse forhold .
Og alligevel lever vi dag til dag med det i denne institution .
Hvorfor ?
<P>
Det forekommer mig , at det , at en tredje sjle virker og eksisterer , utvetydigt viser , at af de fire grundlggende friheder , som Fllesskabet formodes at vre baseret p , er den frie bevgelighed for personer den mindst betydningsfulde , selv i en Union , der aldrig bliver trt af at fortlle os , at vi nu lever i et borgernes Europa .
<P>
Indtil vi flytter den tredje sjle ind i Fllesskabets struktur , vil det vre klart , at Europa fortsat i overvejende grad er et konomisk foretagende .
Hvis vi skal tale til Europas befolkning , s m befolkningens rettigheder dkkes af befolkningens Domstol og befolkningens Parlament .
<P>
K.9 kunne mske vise sig p Europa-kortet som en  passerelle  , en lille gangsti , men hvis det er en sdan , s er det en sti , der er overstret med klippeblokke og vanskeligheder , og vi vil gerne nedlgge den og flytte den inden for Fllesskabets struktur .
<SPEAKER ID=22 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Lambraki med den udmrkede betnkning om artikel K.9. Sprgsmlet om anvendelse af den skaldte  gangbro-bestemmelse  er kontroversielt .
Ordfreren har p en rosvrdig og afbalanceret mde analyseret denne komplicerede politiske problematik .
<P>
Kommissionen og Rdet har ved to forskellige lejligheder undersgt , om det ville vre hensigtsmssigt at anvende artikel K.9. Frste gang var kun et par mneder efter , at traktaten var trdt i kraft .
Bde Kommissionen og Rdet konkluderede dengang , at tiden nppe var moden til , at man kunne danne sig en velbegrundet opfattelse af sprgsmlet .
Anden gang var i november 1995 , hvor Kommissionen sendte Rdet og EuropaParlamentet en meddelelse , hvori vi henstillede , at man undlod at anvende artikel K.9. rsagen var , at det forberedende arbejde forud for regeringskonferencen allerede var blevet indledt , og at stadig flere havde erkendt ndvendigheden af en gennemgribende revision af hele samarbejdet om retlige og indre anliggender , dvs. hele sjle 3-samarbejdet .
Vi konkluderede derfor , at det i bedste fald ville vre meningslst og i vrste fald virke mod hensigten , hvis vi i den situation stillede forslag om anvendelse af artikel K.9. Der var ingen tvivl om , at ethvert forsg p at overfre sprgsml til sjle 1 ved at anvende denne artikel var dmt til at mislykkes .
Det er , som jeg tidligere har peget p , tilstrkkeligt at konstatere , at et sdant forslag i Danmark ville krve enten en afstemning i Folketinget eller en folkeafstemning .
Reelt er den eneste mde , hvorp der kan opns et mere effektivt samarbejde , n gang for alle at flytte en s stor del af sjle 3-samarbejdet som muligt til sjle 1 .
<P>
Da vi drftede sprgsmlet i Kommissionen , var det os magtpliggende , at vor beslutning ikke mtte give anledning til misforstelse i Europa-Parlamentet .
Jeg har derfor ved flere lejligheder redegjort for Kommissionens standpunkt i dette sprgsml .
Derfor er det ogs med stor tilfredshed , at jeg nu kan konstatere , at ordfreren i sin betnkning er net til den samme konklusion .
<P>
Regeringskonferencen gr nu ind i en afgrende fase .
Det glder navnlig drftelserne om retlige og indre anliggender .
Det udkast til traktattekst , som det irske formandskab forelagde p konferencen i Dublin i december , flger i en vis udstrkning de retningslinjer , som Kommissionen har foreslet .
P andre omrder er det langt fra ambitist nok .
Hvad dette angr betyder inddragelsen af kommissr Oreja i vrigt , at Kommissionen under de videre drftelser nu har yderligere muligheder for at fremme sit standpunkt .
Vi mener , at Europa-Parlamentet skal kunne gre sin holdning gldende vedrrende samtlige sprgsml under sjle 3 ; det glder ikke mindst med hensyn til de budgetmssige aspekter , hvor Parlamentet selv m medvirke fuldt ud .
<P>
De resterende mneder inden konferencens afslutning vil naturligvis blive prget af intensive forhandlinger .
I den forbindelse br vi koncentrere vore bestrbelser om at opn s godt et forhandlingsresultat som muligt .
Kun det vil gre det muligt for os at tage de udfordringer op , som samarbejdet om retlige og indre anliggender frembyder .
Dette glder selvflgelig ikke kun Kommissionen ; det er ogs meget vrdifuldt , at samtlige medlemmer af Parlamentet prver at pvirke regeringen i deres hjemland .
Det er jo trods alt dr , det nu glder om at udfolde store bestrbelser for overbevise den om , at der m ske en ndring af sjle 3-samarbejdet , sledes at det bliver effektivt og demokratisk , og sledes at det bliver muligt for os at ptage os alle de vigtige opgaver , som vore vlgere mener , at vi br beskftige os med .
<SPEAKER ID=23 NAME="Lambraki">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der har givet udtryk for deres overvejelser under denne forhandling .
Med denne betnkning om et vanskeligt juridisk og politisk sprgsml har jeg ikke s meget forsgt at udtnke lsninger som at nedbryde de illusioner , der eksisterer .
For artikel K.9 er en illusion , hvis vi tror , den kan lse problemet med den tredje sjle .
Og jeg synes , mit ml er lykkedes .
Nu har vi sluppet illusionerne .
<P>
Det , der nu skal gres - og her er jeg enig med fr .
Gradin - er , at alle , p alle niveauer , dvs. bde Kommissionen og parlamentsmedlemmer , ogs p nationalt plan , skal lgge pres p regeringerne .
For jeg tror ogs , det er for sent at gre andet , og her vil jeg tillade mig at sige til fr .
Gradin , at hvis Kommissionen havde hrt vort krav og givet udtryk for sine overvejelser p et tidligere tidspunkt , havde vi mske haft mere tid til at pvirke drftelserne i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg er nemlig delvist enig med hr . Cohn-Bendit i , at det i dag ser ud , som om begivenhederne er lbet fra os .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl .
10.00 og genoptaget kl .
11.00 )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , i dag mindes vi 25-ret for en skrkkelig begivenhed , hvor 13 mennesker blev drbt ved en march for borgerrettigheder i Londonderry i Nordirland .
I gr i det britiske Underhus stillede John Hume , vor kollega , et beslutningsforslag stttet af mange medlemmer fra de forskellige partier , som opfordrede til en undersgelse af disse tildragelser ved et nyt internationalt tribunal .
<P>
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at sttte min kollega , John Hume , nr han forsger at finde sandheden , sdan at retfrdigheden kan ske fyldest .
I betragtning af , at vi stemmer om Reding-betnkningen om terrorisme i dag , ville det vre passende , hvis Parlamentet mindedes ofrene for statsterrorismen svel som alle former for paramilitr terrorisme i vor kamp for at sikre , at folks liv og retten til liv bliver sikret for bestandig .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Selv om det ikke er tale om et indlg til forretningsordenen i egentlig forstand , tager jeg gerne Deres erklring til efterretning , hr . Crowley , en erklring , som i vrigt falder i trd med hr .
Andrews indlg her i formiddag . <CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=27 NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , blot for at meddele , at jeg i det flles beslutningsforslag , der er forelagt af syv politiske grupper , har fundet nogle vsentlige oversttelsesfejl i nogle af versionerne . Det glder sledes den spanske og den engelske version .
Fejlene vedrrer alene  betragtningerne  , ikke de enkelte punkter .
Jeg anmoder Dem om at indskrpe over for den ansvarlige tjenestegren , at alle versioner skal vre korrekt oversat p grundlag af den oprindelige version , som de syv politiske grupper har indgivet til administrationen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Fru Fraga Estvez , jeg lover , at denne gennemgang , bliver s grundig som mulig .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 3 :
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Der lader til at vre et problem vedrrende ndringsforslag nr .
3. Det er formuleret som flger :  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 1996 om Kommissionens meddelelse om indfrelsen af tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik  .
<P>
Man meddeler mig , at hr . Gallagher nsker denne formulering ndret til :  der henviser til betnkning af Gallagher vedtaget af Europa-Parlamentet om Kommissionens meddelelse  .
<P>
Jeg m rligt indrmme , at dette forekommer mig srdeles kompliceret , hvortil kommer , at hr . Gallagher ikke er til stede .
Jeg vil derfor stte ndringsforslag nr . 3 fra Gruppen Union for Europa under afstemning i dets oprindelige udgave .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg br undskylde for hr . Gallagher , der ikke er p sin plads i jeblikket .
Jeg har lige fet at vide , at hr . Gallaghers navn blev nvnt i den oprindelige tekst .
Det blev taget ud , og jeg siger kun dette for at f det sat tilbage i den oprindelige tekst .
Der synes at foreligge en misforstelse .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr .
Crowley , jeg takker Dem for undskyldningen over hr . Gallaghers fravr , men ordfrernes navne nvnes normalt ikke .
Man nvner beslutningen , og enhver ved naturligvis , at den bygger p en betnkning , som en af vores kolleger har stet for , men normalt nvner man ikke ordfrernes navne .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , der foreligger to ndringsforslag , der skal sttes under afstemning - ndringsforslag nr .
1 og nr . 11 - det ene er stillet af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , og det andet er undertegnet af Det Europiske Folkepartis Gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
Jeg vil foresl , at jeg nu overlader ordet til hr . Schulz for at se , om vi kan n til enighed om kun at stemme om det ene af de to ndringsforslag , som praktisk talt er identiske .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , ndringsforslag nr . 1 og ndringsforslag nr .
11 behandler samme problem , som jeg meget kort gerne vil knytte en bemrkning til . Der var under forhandlingen om denne betnkning en vis sindsbevgelse i forbindelse med sprgsmlet : Kan man njagtigt definere en terroristisk organisation ?
Kan man njagtigt definere , hvad det er .
Fru Reding har p srdeles strlende vis indladt sig p dette forehavende og indbygget en definition i sin betnkning , som gr n ting klart : I Den Europiske Unions retsstatsorienterede medlemsstater kan der ikke vre nogen form for juridisk beskyttelse for terrorhandlinger eller terroristiske organisationer , uanset art .
Jeg vil gerne gre dette helt klart her .
Organisationer som IRA eller ETA kan ikke p grundlag af nogen som helst ret forvente nogen beskyttelse i Den Europiske Union .
Disse to ndringsforslag er stillet med henblik p at prcisere dette . Derfor kunne jeg tage mit ndringsforslag nr .
1 tilbage , da det nsten har samme indhold som ndringsforslag nr . 11 , hvis vi kunne blive enige om , at vi i ndringsforslag nr .
11 efter ordene  ... samarbejdet med vbnede bander ...
 tilfjer  i den i denne beslutning anvendte betydning  .
<P>
Dermed er det helt klart , at det , jeg netop har givet udtryk for , omfattes af denne betnkning . S kan jeg tage nr .
1 tilbage , og vi kunne s i fllesskab stemme om nr . 11 .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne sl fast , at vi ikke starter forhandlingen p ny .
Fru Reding , jeg vil gerne vide , om De accepterer forslaget fra hr . Schulz .
<SPEAKER ID=35 NAME="Reding">
Ja , fru formand , det er et godt forslag , og jeg vil opfordre kollegerne til at stemme massivt for ndringsforlag nr . 11 .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Jeg vil foregribe begivenhederne lidt og sprge kollegerne , om der er nogen indsigelser . For at hr .
Schulz trkker sit ndringsforslag nr . 1 tilbage , forudstter det som nvnt , at han opnr forsamlingens tilsagn om , at det godtager det mundlige ndringsforslag til nr .
1. Idet jeg sledes foregriber begivenhederne en smule , sprger jeg forsamlingen , om den har noget at indvende imod det mundtlige ndringsforslag til nr . 11 .
<P>
( Der var ingen indvendinger imod forslaget )
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Alts , hr . Schulz , De trkker s Deres ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , hr . Schulz , der er kun n ting , jeg gerne vil forst .
De sagde : Hverken ETA eller IRA eller alle mulige andre vil vre beskyttet .
Men der findes p retsomrdet det princip , at enhver anklaget har retsbeskyttelse , indtil han er dmt .
La prsomption d ' innocence kalder man det p fransk , for lige at udtrykke det europisk . Derfor er det jo ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Jeg kan ikke bne en debat .
ndringsforslag nr . 1 er alts trukket tilbage .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , med hensyn til det mundtlige ndringsforslag stillet af hr . Schulz .
Har jeg forstet det rigtigt , at det er hr . Schulz ' hensigt , at man skal ngte juridisk beskyttelse til personer , der anklages for terrorisme ?
Det var sdan , det ld i tolkningen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi stemmer ikke om hr . Schulz ' intentioner .
Hr .
Schulz har foreslet at trkke sit ndringsforslag tilbage p to betingelser : at PPE-Gruppen godtager et mundligt ndringsforslag til nr . 11 , og hr .
Schulz har redegjort for det mundtlige ndringsforslag . Ordfreren , fru Reding , har givet sit samtykke , naturligvis under forudstning af at der ikke gres indsigelse imod , at det mundlige ndringsforslag sttes under afstemning .
Det vil derfor blive sat under afstemning samtidig med ndringsforslag nr .
11 . Det ligger nu fast .
Forhandlingen vedrrende substansen er nu afsluttet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg har forstelse for , at kollegerne nsker at komme videre .
Men fordi netop den debat , som vi nu frer her , har givet anledning til megen rre i visse EU-medlemslande , vil jeg gentage n stning : Man behver ikke her at prcisere det specielt , at en retsstat ogs skal overholde sine retsstatslige grundlag i retsplejen , uanset hvem det er over for .
Det ved hr . Cohn-Bendit ogs , i denne henseende var hans indlg p skrmt .
Men det er vigtigt , at vi slr fast her : Ingen terrorist og ingen terroristisk organisation kan opn politisk legitimation p grundlag af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg skal minde om , at der er noget , der hedder stemmeforklaring , som man kan gre brug af efter behov .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , vi har naturligvis stemt imod denne betnkning , som sigter mod at indfre et meningstyranni og hjernevask , bl.a. gennem medierne .
<P>
Men vi er lidt overrasket , bde over dette og over et ndringsforslag , som er blevet vedtaget , isr fordi der var s mange  ja  -stemmer og s f  nej  -stemmer og  stemmer ikke  .
Det krves nemlig i det vedtagne ndringsforslag nr . 5 , som dermed indgr i beslutningen i dens endelige form -  at indvandrere fra tredjelande ligebehandles med hensyn til konomiske og sociale rettigheder , anerkendelse af de borgerlige , kulturelle og politiske rettigheder , isr stemmeret ved lokalvalg for dem , der har boet mere end fem r i en medlemsstat  .
<P>
Det ville vre interessant at vide , hvordan kollegerne fra Den Kristelig-Demokratiske Gruppe og Gruppen Union for Europa , der har undladt at stemme eller har stemt  ja  til betnkningen , vil forklare deres vlgere , at de dermed har stemt for at give borgere fra tredjelande stemmeret ved lokalvalg .
Jeg tror , deres vlgere vil blive noget overrasket , nr de erfarer dette .
<SPEAKER ID=45 NAME="Berthu">
Det rlige beslutningsforslag om racisme , sledes som det blev indgivet af EuropaParlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , og i den form det blev forelagt i formiddag , syntes at have underget visse forbedringer i forhold til de tekster , der er blevet vedtaget tidligere r .
Man havde nemlig for en gangs skyld omhyggeligt undget at sammenblande  racisme  og  indvandringskontrol  .
Desvrre holdt de gode intentioner ikke stand synderligt lnge over for de ndringsforslag , der blev vedtaget i plenum .
<P>
Det fremgr heraf , at Europa-Parlamentet nsker at  vise det positive bidrag , som indvandrerne yder til det europiske samfund  ( ndringsforslag nr . 8 ) , at det  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres indvandringspolitik i nr tilknytning til en fyldestgrende integrationspolitik  ( ndringsforslag nr .
2 ) , en integrationspolitik , der er nrmere defineret i ndringsforslag nr . 5 , hvor Europa-Parlamentet  krver , at indvandrere fra tredjelande ligebehandles med hensyn til konomiske og sociale rettigheder , anerkendelse af de borgerlige , kulturelle og politiske rettigheder , isr stemmeret ved lokalvalg for dem , der har boet mere end fem r i en medlemsstat ...
 .
<P>
Denne holdning forekommer os helt uacceptabel .
For det frste er den blind for selve karakteren af den form for indvandring , der foregr i dag , som hovedsagelig skyldes den konomiske selvdestruktion , visse tredjelande udver , og som snarere er en tung byrde end en chance for EU-landene .
For det andet br de indvandrere , der grundet disse srlige omstndigheder sger til EU-landene , ikke automatisk betragtes som kandidater til en permanent opholdstilladelse .
Endelig kan det ikke accepteres , at man fjerner forskellene mellem EU-landenes statsborgere og udlndinge med ophold i disse lande ved gradvis at lade sidstnvnte f del i frstnvntes rettigheder .
En nations borgere har et skbnefllesskab .
Man kan ikke krve at nyde visse rettigheder uden samtidig at ptage sig visse forpligtelser .
Og forudstningen herfor br vre , at man har opnet naturalisation , som det str enhver frit for at ansge om .
<P>
Det kan endvidere konstateres , at der i den vedtagne beslutning anmodes om , at bekmpelsen af racisme gres til et fllesskabsanliggende , og at der tilkendegives en sttte til oprettelsen af et  europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad  , hvad der efter vores opfattelse ikke kommer noget som helt konkret ud af ud over en get administration og gede udgifter .
<P>
Dette er baggrunden for , at vi har stemt imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=46 NAME="Caudron">
Med regelmssige mellemrum i forbindelse med en lang rkke betnkninger og aktuelle debatter udtaler Europa-Parlamentet sig imod enhver form for racisme eller fremmedhad , og det utvetydigt og ofte med et stort flertal .
<P>
I r sker dette p en helt speciel baggrund , idet 1997 den 31. januar i Haag officielt blev udpeget som Det Europiske r mod Racisme .
<P>
Jeg vil her bekrfte mit strke engagement i kampen mod den racistiske og fascistiske virus , der spreder sig over hele Europa under mange forkellige og altid farlige former .
Vi br da ogs sttte det symbolske initiativ , Den Europiske Union har taget ved at udpege 1997 som Europisk r mod Racisme .
Det er demokratiets overlevelse , der str p spil .
<P>
I den forbindelse beklager jeg og tager afstand fra holdningen hos den britiske regering , som har modsat sig oprettelsen af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad , et element , som kunne have medvirket afgrende til et positivt udfald af indsatsen i r .
Vi har ikke desto mindre pligt til - ud over en symbolsk indsats og en indgriben , hver gang der udves uvrdige racistiske overgreb - ogs at ve en daglig indsats for at bekmpe dette uretfrdige , ja uanstndige fnomen .
<P>
Racisme er en snigende sygdom , der trives , overalt hvor der hersker utilfredshed , og den giver sig udslag i jagten p syndebukke .
Det er derfor med rette , at Europa-Parlamentet regelmssigt tager afstand fra racisme ; det br imidlertid gre alt , hvad det kan for at ve en indsats , der kan mrkes i unionsborgernes hverdag , i kampen for menneskeliv vrdighed , frihed og demokrati .
<P>
Europa-Parlamentet - vi selv - br derfor tage afstand fra fascistiske udtalelser og handlinger - hvad enten de kan betegnes som neofascistiske eller ej - men ogs og isr fra fascisternes kumpaner , som man meget ofte finder inden for  langt pnere  politiske grupperinger , ja selv inden for regeringskredse .
Den daglige racisme , racismen i hverdagen er indbegrebet af den racisme , vi tager afstand fra i vores beslutninger .
Den br jages ud af alle sine skjulesteder , herunder de talrige sder i denne forsamling .
<SPEAKER ID=47 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Det er af strste vigtighed , at Unionen udnvner 1997 til  Det Europiske r mod Racisme  .
Det vil tilskynde til ivrksttelse af aktioner inden for en europisk ramme og sledes bidrage til en bedre koordineret og mere effektiv bekmpelse af racismen , fremmedhadet og antisemitismen .
<P>
Det vil ligeledes forpligte regeringskonferencen til i forbindelse med traktatndringen at indfje en klar , koncis og utvetydig bestemmelse om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme , hvilket er absolut pkrvet p baggrund af den stadig strre udbredelse af fanatiske og fascistoide ideologier .
Fundamentalistiske ideologier , som giver sig udslag i skrmmende voldshandlinger , som leder tanken hen p holocausts rdsler .
<P>
Medskyldig tavshed , den  vi vidste ikke-holdning  , som s mange borgere nu som fr retfrdiggr sig med , forpligter os til at gre noget og igen og igen at fastsl , at det 20. rhundredes europiske kultur i vid udstrkning er en raceblandingens kultur , og at det netop er dette , der gr den s righoldig .
<SPEAKER ID=48 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Racisme m bekmpes p alle planer og i alle sammenhnge .
Vi har derfor stemt for beslutningsforslaget , p trods af at det indeholder en rkke punkter , som vi har en helt anden opfattelse af .
Det drejer sig bl.a. om harmonisering af asyl- og indvandringspolitikken , overfrsel til sjle 1 af foranstaltninger mod racisme og styrkelse af de retlige instrumenter .
<P>
Viljen til og nsket om at bidrage aktivt til kampen mod racismen er vi dog enige om , og beslutningsforslaget indeholder mange gode og vsentlige punkter .
<SPEAKER ID=49 NAME="Linser">
strigs FP-medlemmer sttter indholdsmssigt fuldt ud - med den begrnsning , der var indeholdt i hr .
Lukas ' indlg - hr .
Fords og hr .
Oostlanders beslutningsforslag , hvorefter den opremsning , der er indeholdt i sjette led , kan forsts som en enumerativ gengivelse af de hidtidige beslutninger vedrrende det konkrete emne , men ikke som en indholdsmssig bekrftelse af beslutningen af 9. maj 1996 med hensyn til fordmmelsen af FP og dets formand , dr . Jrg Haider .
<P>
Rdets mde ( fiskeri )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Med hensyn til den netop gennemfrte afstemning om resultatet af samlingen i Rdet ( fiskeri ) glder min gruppe sig over vedtagelsen af ndringsforslag nr . 5 fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , og personligt beklager jeg , at samme gruppes ndringsforslag nr .
7 ikke er blevet vedtaget . Begge ndringsforslag omhandler fiskeriaftalen med Marokko , som er den vigtigste af Fllesskabets fiskeriaftaler , og hvor jeg mener , at Kommissionen har undladt at leve op til sit ansvar med accepten af en udvidelse af den biologiske hvileperiode fra to til fire mneder uden tilstrkkelige garantier og navnlig uden garanti for , at ogs Marokko vil efterleve forbuddet mod at fiske i den pgldende periode .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil ofre dette sprgsml mere opmrksomhed , og at den fremover med strre omhu vil analysere ptnkte indrmmelser under hensyntagen til , at Marokko i jeblikket modtager store stttemidler fra Det Europiske Fllesskab .
Den europiske fiskerisektor fortjener beskyttelse , og man kan ikke lgge vore fiskeres skbne i hnderne p den marokkanske regering , hvis beslutninger kan vre pvirket af motiver , der intet har med sagen at gre .
<P>
Betnkning af Thomas ( A4-0414 / 96 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Ahlqvist, Andersson, Theorin og Wibe">
Vi mener ikke , det p nuvrende tidspunkt er ndvendigt at fastlgge en flles skovbrugsstrategi .
Tilpasningen af landbrugs- og regionalpolitikken i forbindelse med studvidelsen stiller i dag Unionen over for store problemer .
Under de omstndigheder er det uhensigtsmssigt at indfre en flles strategi for yderligere et omrde , navnlig i betragtning af at de enkelte lande allerede har en effektiv skovbrugspolitik .
Hvert enkelt land har en skovbeskyttelseslovgivning og en myndighed for skovsektoren .
<P>
Desuden foregr der et omfattende internationalt samarbejde p det skovpolitiske omrde , bl.a. inden for rammerne af FAO og ECE . Der finder ogs et velfungerende internationalt samarbejde sted om kortlgning af skaderne p de europiske skove .
<P>
En flles skovpolitik vil vre af tvivlsom vrdi , da problemerne er s forskellige i unionslandene .
Afgrsning er f.eks. et stort problem i Middelhavsomrdet , mens man i de nordiske lande bevilger penge til at forhindre , at bne vnger og grsmarker vokser til igen .
Skovbrande er heller ikke noget stort problem i de nordiske lande .
Desuden findes der i Norden en velfungerende miljcertificering , og de konkurrerende lande , bl.a. Canada og USA , vides at have vet pres for at f gennemfrt en flles certificering p et lavere niveau end det nordiske .
Der er sledes stor fare for , at en flles certificering vil snke de miljkrav , som eksempelvis det svenske skovbrug skal opfylde .
<P>
Endelig finder vi det undvendigt , at Unionen i og med dette dokument ptager sig nye udgifter .
Hvis alle forslagene gr igennem , vil det medfre en rlig forgelse af Unionens udgifter p ca .
350 millioner ecu . Hovedparten af dette belb vedrrer to bevillinger , hvoraf den ene skal g til bekmpelse af skovbrande ( hvilket indebrer , at sttten for strstepartens vedkommende tilfalder Middelhavslandene ) og den anden til AVS-landene , dvs. i alt vsentligt de tidligere kolonier .
Det mener vi er forkert .
Hvis Parlamentet nsker at ge sttten til bekmpelse af skovbrande , findes der allerede en budgetpost til dette forml , og hvis det nsker at sttte skovbruget i udviklingslandene , kan dette bedst ske over den ordinre bevilling til udviklingshjlp .
<SPEAKER ID=52 NAME="Lindqvist">
Der er ikke behov for en flles skovpolitik i EU .
Der er heller ikke behov for en flles  skovbrugsstrategi  , som det hedder i betnkningen ; dette er en omskrivning for en fremtidig skovpolitik .
De bevillinger , som den flles  skovstrategi  ville krve , ville ikke komme Norden til gavn , men frst og fremmest Middelhavslandene og deres tidligere kolonier .
<P>
Den betnkning , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udarbejdet , er langt bedre end Kommissionens forslag .
Det bedste , man kan gre for at stte en stopper for nye fremstd fra Kommissionen vedrrende dette og lignende sprgsml , hvorved EU underlgger sig flere og flere nye omrder , er at sige nej .
Derfor har jeg ogs stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Titley">
Jeg er glad for at stemme for denne udmrkede betnkning af min kollega fra det britiske Labour , David Thomas .
<P>
Selv om jeg ville blive kaldt en bybo i Storbritannien , og selv om jeg reprsenterer en valgkreds , der mest bestr af byomrder , har jeg god grund til at sttte en fremtid for skovbruget .
Redrose Forest i min valgkreds er et pragtfuldt eksempel p , hvordan skovbrug kan hjlpe med at imdekomme mange forskellige vigtige behov .
Det skaber arbejdspladser i et omrde , der har lidt under industriel tilbagegang .
Det skaber milj for lokalbefolkningen og giver den en  grn lunge  og renere luft at indnde .
Det skaber et meget velkomment nyt sted for bde turister og lokalbefolkning at besge og glde sig over .
<P>
S jeg glder mig over ideerne i denne betnkning om oplysnings- og opmrksomhedskampagner for at sikre , at alle erkender , at skovbruget har en positiv indvirkning p deres tilvrelse - og p hele planetens .
Folk , der er bekymrede over delggelsen af skovene , vil sttte opfordringen til , at EU skal arbejde for en international konvention om beskyttelse af skove .
Vi br hjlpe udviklingslandene med at afveje deres behov for konomisk vkst over for vort flles behov for at nde !
<P>
Betnkning af Reding ( A4-0368 / 96 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg har to grunde til at afholde mig ved sidste afstemning om denne betnkning .
For det frste er der det forhold , at ndringsforslag nr . 7 , som eksplicit ville have respekteret menneskerettigheder for alle , blev forkastet .
For det andet er der ndringsforslag nr . 11 , der blev ndret mundtligt , og som er i modstrid med alles ret til at blive anset for uskyldige , indtil deres skyld er bevist .
<P>
Jeg vil lige s lidt som andre medlemmer af Parlamentet bre over med terrorisme , hvad enten den kommer fra institutioner eller paramilitre styrker .
Men vi m ikke tillade , at vor modstand mod vold fr os til at glemme respekten for og beskyttelsen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=55 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi har stemt imod Reding-betnkningen .
<P>
Vi tager skarpt afstand fra terrorisme og alle former for terrorhandlinger .
Vi kan ikke under nogen omstndigheder forestille os at sttte en bevgelse , der anvender terror .
<P>
Der gr sig imidlertid det problem gldende vedrrende den foreliggende betnkning , at retssikkerheden risikeres at blive sat ud af spillet , fordi den p visse punkter ikke er tilstrkkelig klar .
<P>
Terrorisme m defineres klarere .
Desuden m det gres klart , hvem der skal definere , hvilke bevgelser der skal anses for at vre terroristiske , og hvilke  stttekredse  for terrorisme der sigtes til i betnkningen .
<P>
Betnkningen tilsigter endvidere ikke blot at gennemfre , men ogs at styrke Europols befjelser .
Vi modstter os en sdan udvikling .
Vi mener i stedet , at man med henblik p bekmpelsen af den internationale terrorisme kan anvende og effektivisere det allerede fungerende Interpolsamarbejde .
<P>
Bekmpelsen af terrorismen er vsentlig , men den m ikke anvendes som begrundelse for at svkke retssikkerheden i samfundet .
<SPEAKER ID=56 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemmer for Redings betnkning , men mod anmodningen om harmoniseringen af strafferammerne for alvorlig grnseoverskridende kriminalitet .
Vi deler ordfrerens bekymring over den terrorisme , der finder sted i de europiske demokratier , og hilser en koordineret indsats til bekmpelse af denne velkommen .
Vi er imidlertid ndsaget til at sige fra over for en harmonisering af medlemslandenes strafferammer - ogs selv om der er tale om alvorlige grnseoverskridende forbrydelser som terrorisme .
De europiske befolkninger har forskellige opfattelser af , hvordan deres samfund skal indrettes rent strafferetsligt .
Vi ser ingen grund til at krnke disse opfattelser ved en harmonisering - nr der i vrigt ikke er noget som helst , der forhindrer os i at samarbejde om terrorismebekmpelse uden flles straffelovgivning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Lindqvist">
Terrorisme er uacceptabel i et retssamfund .
Der er behov for kraftige foranstaltninger imod terrorismen .
Den m bekmpes med lovlige midler p alle niveauer .
Et demokratisk , bent samfund er den bedste mde at modvirke terrorismens nringskilder p .
Et problem i betnkningen er , at den ikke definerer terrorisme ; det vil kunne stte retssikkerheden ud af spillet .
<P>
Der m ske en forbedring af de praktiske og tekniske foranstaltninger i lufthavnene , f.eks. i forbindelse med bagagebehandlingen , og i edb- og telekommunikationssystemerne .
Samarbejdet mellem Interpol og Europol m udbygges .
Det er en misforstelse at tro , at det er ensbetydende med effektivitet at gre bekmpelsen af terrorismen til en overstatslig opgave .
<P>
Efter min opfattelse br Europols arbejdsomrde ikke udvides til ogs at omfatte terrorismebekmpelse .
Det er et anliggende , som henhrer under de enkelte medlemsstater .
Europol m ikke blive til et  EU-FBI  .
Dette er baggrunden for , at jeg har stemt imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Valverde Lpez ( A4-0396 / 96 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Der er to tungtvejende grunde til at stemme imod denne betnkning .
Den ene er , at den gr kraftigt ind for at styrke det fderalistiske element i EU , f.eks. i punkt 28 , som klager over , at krav om enstemmighed  vanskeliggr beslutningstagningen  , punkt 32 , hvorefter  ansgerlandene br vre klar over  , at EU  indebrer en proces hen imod politisk , konomisk og monetr enhed mellem medlemsstaterne  , og punkt 30 , som beklager , at visse lande kan afst , nr det glder EU-Domstolens kompetence .
I s godt som hvert eneste punkt understreges betydningen af en styrkelse af det overstatslige element i EU .
<P>
Den anden grund er , at den generelle politiske holdning i betnkningen er klart  hjredrejet  .
Det glder eksempelvis punkt 9 , hvorefter de nationale myndigheder br hjlpe de erhvervsdrivende ved at  fjerne det dyre bureaukrati  , som gr det vanskeligt for dem at skabe arbejdspladser .
En sdan antydning af , at arbejdslsheden i EU skyldes drlige betingelser for de erhvervsdrivende , er en analyse , som bygger p en nyliberal teori , og som vi ikke kan tilslutte os .
<SPEAKER ID=59 NAME="Lindqvist">
Betnkningen fremhver de fremskridt , der er gjort med hensyn til at muliggre indfrelsen af den flles mnt .
Den peger ogs p de problemer , som den mener gr sig gldende i forbindelse med MU , herunder ndvendigheden af at kombinere MU med strke mekanismer , der muliggr et get samarbejde p det konomiske , sociale og skattemssige omrde .
Den slr endvidere fast , at det er ndvendigt at afskaffe reglen om enstemmige afgrelser i Rdet .
<P>
Da betnkningen er udtryk for en stivbenet fderalistisk opfattelse af , hvad der gavner det europiske samarbejde , har jeg stemt imod den .
<P>
Betnkning af Escudero ( A4-0410 / 96 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi ser os ndsaget til hverken at stemme for eller imod denne betnkning .
Den rummer mange gode iagttagelser , men visse punkter kan vi umuligt tilslutte os .
<P>
Punkt K omtaler de fire symboler p  den europiske kulturelle identitet  , nemlig jdedommen , kristendommen , hellenismen og romertiden .
Her glemmer man bl.a. hele arven fra den muslimske kultur , for ikke at tale om den nordisk-germanske mytologi og retsopfattelse .
<P>
Iflge punkt 1 br Rdet give afkald p enstemmighedsreglen til fordel for den fderalistiske regel om kvalificeret flertal .
Vi mener , at enstemmighed er en vigtig garanti for den kulturelle mangfoldighed i Europa .
<P>
I punkt 23 gr ordfreren sig til talsmand for , at Kommissionen skal udarbejde en skolebog om Europas historie , som  br indg som alment obligatorisk pensum i medlemsstaternes undervisningsprogrammer  .
Vi tror ikke p , at man opnr noget positivt gennem denne form for foranstaltninger af propagandistisk art .
Uddannelsessystemet br fortsat henhre under hvert enkelt lands suvernitet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Lindqvist">
Der er ingen grund til at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med kulturelle sprgsml .
I det omfang der findes en europisk kulturel identitet , kan den ikke fremtvinges gennem flertalsafgrelser ; sdanne vil blot have den modsatte virkning .
<P>
Tilrettelggelsen af undervisningen i grundskolen og valget af lremidler er sprgsml , som bedst afgres p nationalt eller lokalt plan .
Skoleundervisningen og dens indhold er ikke noget , som EU skal beskftige sig med .
Derfor stemmer jeg imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Schmidbauer ( A4-0012 / 96 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Bernardini">
Kommissionens grnbog har den fortjeneste , at den stter gang i debatten om situationen p transportomrdet , og at den tager hul p problemet med de eksterne omkostninger ( ulykker , trafikophobning , forurening m.v. ) .
<P>
Jeg vil lyknske ordfreren med det udmrkede arbejde .
Hun har forstet at anlgge en global synsvinkel p problemet , samtidig med at hun foreslr en retfrdig lsning , nemlig at de forskellige transportformer hver isr brer de eksterne omkostninger , de medfrer .
For mit eget vedkommende vil jeg ligeledes understrege , at den kombinerede transport br prioriteres hjt , idet den er miljvenlig , bidrager til lsning af problemet vedrrende trafikophobning og er en konkurrencedygtig model .
<P>
Endelig er der et punkt , der vil udlse en kraftig reaktion , nemlig harmoniseringen af afgifter og gebyrer p unionsplan .
P dette punkt br Kommissionen vel i at vlge en pragmatisk fremgangsmde .
Jeg er ked af , at den ikke har vejet stemningen i befolkningen .
F.eks. vil en forhjelse af bompengene vre ensbetydende med at afskre familier med sm indkomster fra at anvende de strre frdselsveje og dermed fra adgangen til at udve en grundlggende frihedsrettighed , nemlig bevgelsesfriheden .
P dette punkt br Kommissionen komme med nye forslag .
<SPEAKER ID=63 NAME="Caudron">
Schmidbauer-betnkningen understreger betydningen og ndvendigheden af at tage hensyn til de negative eksterne transportomkostninger , specielt p vejtransportomrdet .
Den pris , der betales for en bestemt transport , dkker nemlig ofte kun delvis de reelle omkostninger , som er forbundet med forurening , ulykker og trafikophobning .
Strrelsen af de eksterne omkostninger for hele Den Europiske Union ( 250 mia ECU rligt ) viser , hvor vigtig debatten er , og hvor store konsekvenserne er for Europa som helhed .
Vi br derfor stemme for betnkningen .
<P>
Lad os frst se p de konomiske konsekvenser .
Indfrelsen af en mere fair prisstning p transportomrdet er et incitament , der vil kunne ndre producenternes og forbrugernes indstilling .
Dette kan f.eks. fre til en mindsket trafikbelastning p visse vejstrkninger og dermed til en bedre trafikafvikling og derved ogs til en forbedret konkurrenceevne for de europiske virksomheder , som derved opnr tidsbesparelser .
<P>
Ved at internalisere de faktiske transportomkostninger giver man ogs de forskellige transportformer mere lige betingelser , idet man giver dem optimale konkurrencemuligheder p EU-plan .
Det forhold br indg i overvejelserne , specielt med udsigten til en liberalisering og bning af transportmarkederne .
<P>
Endelig hvad angr den konomiske og sociale samhrighed , vil foranstaltninger vedrrende en internalisering af de faktiske omkostninger uundgeligt medfre , at virksomhederne omlgger deres investeringer , hvilket vil indebre en diversificering af transportformerne og en infrastrukturudvikling , der vil gre det muligt at samordne og sikre ligevgten i de transeuropiske net .
<P>
Endelig tror jeg , at en rkke af de foranstaltninger , der foresls i grnbogen , ssom afgiftsdifferentiering med udgangspunkt i brndstofkvaliteten , bompenge i tt trafikerede eller flsomme omrder osv . , opfylder EU ' s befolknings krav om miljhensyn .
<P>
Der br indledes en debat i EU vedrrende problemet med de faktiske omkostninger p transportomrdet .
Schmidbauer-betnkningen kan bidrage hertil , hvilket er en ekstra grund til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater byder Kommissionens grnbog og Barbara Schmidbauers betnkning velkommen i debatten om transportomrdet .
Bde grnbogen og betnkningen er gode bidrag til debatten .
<P>
I EU skal 15 lande n til enighed i de politiske sprgsml , der hver dag opstr .
Transportpolitikken har forbindelse til en lang rkke andre politikomrder .
Derfor er det svrt at blive enig om transportpolitikken , og der vil altid vre nogle sider af en sag , som et eller flere lande ikke kan blive enige om .
Denne betnkning er sledes et kompromis .
Indholdet er af hj kvalitet , men der er detaljer , som ndvendigvis m belyses yderligere .
Sledes er der da ogs dele af betnkningen , som vi ikke umiddelbart kan g ind for fra dansk side .
Men er det ndvendigt at gre opmrksom p , at der er tale om ikke-lovgivningsmssige tiltag , og vi er - for at f alle aspekter med - ndt til at give debatten frie tjler .
Alternativet er , at politikken ligger stille , og sektorer som godstransport ikke kommer videre : Flaskehalse og unfair konkurrence p afgifter , energiforbrug , forurening , kreog hviletid etc .
<P>
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om fair og effektiv prisstning p transportomrdet , fordi det er en god betnkning , og fordi vi kraftigt sttter udviklingen af konkurrenceparametre henimod en fair konkurrence .
Ikke blot mellem transportudbyderne , men ogs mellem transportformerne .
<SPEAKER ID=65 NAME="Linser">
Principielt sttter vi afstemning 3-21 , men m med hensyn til punkt 15 , 16 og 18 , hvor det hovedsagelig drejer sig om en afgiftsharmonisering , som skal anvendes til finansiering af vejnet , fra strigsk side give udtryk for betnkeligheder , da anlg og vedligeholdelse af veje og motorveje som flge af de alpine strukturer forrsager flere omkostninger for os end gennemsnittet for Europa .
Derfor kan vi kun sttte en flleseuropisk harmonisering - frem for alt med hensyn til punkt 15 , 16 og 18 - hvis det sikres , at der tages hensyn til denne gede belastning i strig .
<P>
Betnkning af Schaffner ( A4-0001 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Eriksson og Svensson">
Undertegnede har stemt imod betnkningen af Schaffner af flgende grunde :
<P>
1.Den usikkerhed om fllesskabsretten , som unionstraktatens mange uklare afsnit giver anledning til , giver i praksis Domstolen en mulighed for at foretage vilkrlige fortolkninger af bestemmelserne , som ville vre uacceptabel i et virkeligt parlamentarisk demokrati.2.Ved at overskride deres befjelser i henhold til direktiverne og ved uden at have grundlag for det at blive ved at ge deres magt over den nationale retshndhvelse har EU-institutionerne gang p gang udvist mangel p respekt for den nationale suvernitet.- Betnkning af Lambraki ( A4-0349 / 96 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi kan ikke tilslutte os , at rdsafgrelser om indvandring , asyl , narkotikapolitik , bedragerier , civilretligt samarbejde samt visse former for politisamarbejde skal trffes med kvalificeret flertal .
Vi mener , at enstemmighedsreglen skal bevares .
<SPEAKER ID=68 NAME="Lindqvist">
Reglen om , at flles holdninger vedrrende lsningen af de i artikel K.1 omhandlede sprgsml skal opns gennem mellemstatslige aftaler , er p lngere sigt bedre end den , hvorefter afgrelserne herom skal trffes med kvalificeret flertal .
Der br finde en bedre samordning sted af indvandrings- , asyl- og visumpolitikken .
Det br ske ved enstemmig afgrelse , ikke ved flertalsafgrelse .
Politi- og toldsamarbejdet skal naturligvis vre mellemstatsligt .
At overfre narkotikapolitikken til EU kan resultere i en forringelse , i og med at den restriktive svenske / nordiske narkotikapolitik erstattes af en mere liberal legaliseringspolitik .
Hvis betnkningen blev til EU ' s politik , ville det betyde en omfattende overfrsel af beslutningskompetence fra medlemsstaterne til EU .
Derfor stemmer jeg imod den .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.30 )
