<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 17. januar 1997 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil venligt , men indtrngende gre Dem klart , at det ikke kan passe , at man , nr vi skal vre her kl . 15.00 , vover at blokere elevatorerne for at tage imod en besgergruppe .
Hvis disse besgergrupper vil op , s m de lige s vel som os komme rettidigt .
Det kan ikke passe , at vi skal g op ad trappen eller skal diskutere med tjenestemnd her i Parlamentet , som ngter os adgang til elevatorerne .
Det kan alts ikke passe .
Vil De vre s venlig at gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at Kvstorkollegiet klart angiver , at besgende ikke har lov til at benytte disse korridorer og elevatorer p mdedage .
Vil De bruge Deres myndighed til at sikre , at Kollegiets beslutning gennemfres ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr .
Balfe , med Deres indlg har De svaret p fru Oomen-Ruijtens berettigede protest , for s vidt som det fremgr , at kvstorerne har foregrebet det rede medlems anmodning og har truffet foranstaltninger til at f lst dette problem .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Hr. formand , jeg vil gerne byde Dem velkommen til Deres frste fuldstndige mdeperiode .
Siden sidste mdeperiode har en person ved navn Monsieur Goldsmith , der opholder sig i Frankrig , i min medlemsstat , Det Forenede Kongerige , gjort reklame for den pstand , at Bruxelles formulerer hundrede regler om ugen .
Vil Prsidiet se p , hvor njagtig denne udtalelse er , og rapportere tilbage til Parlamentet ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Fru Crawley , efter min mening kan det ikke for et erfarent medlem som Dem vre ndvendigt at f verificeret denne pstand , da det naturligvis ikke er muligt at producere hundrede eller for den sags skyld ti forordninger om ugen .
Det siger almindelig sund fornuft , alle medlemmerne ved det , og forhbentlig ved alle borgerne det ogs .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sttte fru Crawley .
Hun ppeger noget meget vigtigt , nemlig at det , der sker i Den Europiske Union , i utrolig hj grad fremstilles forkert i Storbritannien .
Det er i vid udstrkning et sprgsml om , at pressen ikke rapporterer ordentligt om , hvad der sker p dette sted og i andre af Fllesskabets institutioner .
Der rejser sig her et fundamentalt sprgsml om , hvorvidt vort arbejde bliver anerkendt efter fortjeneste .
S jeg hber , Hr. formand , at De ikke blot vil afvise , hvad fru Crawley har sagt , men vil tage hensyn til det og se hos Prsidiet , hvordan dette kan tackles .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , selv om jeg er enig i det vsentligste af det , fru Crawley har sagt , vil jeg gerne korrigere hende .
Hun beskrev hr . Goldsmith som fastboende i Frankrig .
Men det er han naturligvis ogs i Italien , Storbritannien , Mexico og et par steder til .
Det br vi gre helt klart .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Collins .
Jeg troede et jeblik , at vi skulle til at overvre en intern britisk underhusdebat , men jeg ser , at hr . Berthu ogs nsker at sige noget .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det glder mig , at min gruppeformands udtalelser er genstand for stor opmrksomhed .
Ud fra et strengt juridisk synspunkt , har De ret i at sige , at der i egentlig forstand ikke er tale om hundreder af  forordninger  .
Men hvis man tager alle direktiver , forordninger og alle fllesskabsretsretsakter , er det klart for alle og enhver , at der p rsbasis er tale om store mngder , om voluminse udgaver af De Europiske Fllesskabers Tidende .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har en omfattende dagsorden for i eftermiddag , og efter min mening er sprgsmlet efter de forskellige indlg nu tilstrkkeligt belyst .
Prsidiet vil trffe de ndvendige foranstaltninger til at undersge , hvor mange direktiver , forordninger , osv . , der offentliggres .
Jeg er sikker p , at det ved et samarbejde mellem kommissionsmedlem Oreja , der er ansvarlig for information , og en af Parlamentets nstformnd , hr . Anastassopoulos , vil vre muligt at f undersgt korrektheden af den omhandlede pstand .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det er blevet opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
Der er foretaget og foreslet flgende ndringer :
<P>
Onsdag : Betnkning af Danesin for Udvalget om Transport og Turisme om en ny sfartsstrategi er taget af dagsordenen , da den ikke er vedtaget i udvalget .
<P>
Torsdag : P anmodning af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender foreslr jeg , at forhandlingen om betnkning af Van Lancker om Schengen-samarbejdet nu og i fremtiden finder sted i morgen , torsdag , men at fristen for ndringsforslag forlnges til torsdag den 13. februar , og at afstemningen udsttes til nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mange tak for denne meddelelse , men p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder jeg Dem om at g frem p en anden mde .
Vi nsker , at fru van Lanckers betnkning ikke behandles i denne form i morgen , men at svel forhandlingen som afstemningen udsttes til nste mdeperiode .
Lad mig helt kort begrunde dette .
<P>
Til fru van Lanckers betnkning var der 88 ndringsforslag , som til dels var genstand for meget kontroversielle diskussioner i udvalget , med hrde afstemninger , og vi blev i udvalget efter behandlingen og afstemningen enige om , at ordfreren skulle have chance for sammen med andre grupper at forhandle sig frem til kompromisformuleringer , som skulle gre det muligt for denne vigtige betnkning om Schengen-samarbejdet nu og i fremtiden at opn sttte i Parlamentet p det bredest mulige grundlag .
Men tiden var ganske enkelt for kort til at klare dette inden i morgen .
Derudover har det intet forml at fre en forhandling , hvor man stadig mangler at f forhandlet sig frem til kompromisforslag , som s imidlertid overhovedet ikke kan behandles under forhandlingen .
Det giver ingen mening .
For s vidt er det meget mere logisk , at vi udstter svel forhandlingen som afstemningen til nste eller nstflgende mdeperiode i Strasbourg . Jeg anmoder Dem om at g frem p denne mde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste er jeg absolut imod , at vi adskiller forhandlingen fra den efterflgende afstemning .
Vi ville gre os selv en meget drlig tjeneste , hvis vi i morgen kun frer forhandlingen og ikke med det samme helt synligt for enhver trffer afgrelse p grundlag af denne forhandling .
Vi har ingen chance for , at medierne tager vore anliggender op , hvis vi frer en forhandling og frst stemmer p et senere tidspunkt , hvor man ikke lngere kan se sammenhngen med forhandlingen .
<P>
For det andet anmoder vi Dem om ikke at tage punktet af dagsordenen , men at flge dagsordenen som fastsat .
Vi har faktisk - i den henseende er jeg enig med hr . Schulz - forsgt at finde kompromismuligheder .
Men vi har ogs stillet tilstrkkeligt med ndringsforslag , som gr det muligt at opn enighed i sagen .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem om at opretholde punktet , som det er opfrt p dagsordenen , og at lade svel forhandling som afstemning finde sted .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nassauer .
Det er nok mest formlstjenligt , at Parlamentet udtaler sig om , hvorvidt forhandlingen og afstemningen skal forblive opfrt p dagsordenen uden at adskille de to ting . Jeg anmoder Parlamentet om at udtale sig om , hvorvidt Van Lancker-betnkningen skal opretholdes p dagsordenen .
<P>
Jeg stter hermed anmodningen om at tage betnkning af Van Lancker af dagsordenen under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Jeg minder om , at flgende to punkter , der er udskudt fra mdet den 16. januar , skal tilfjes afstemningstiden :
<P>
betnkning af Thomas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg minder om , at der krves kvalificeret flertal til dens vedtagelse.-syv beslutningsforslag i forlngelse af Kommissionens redegrelse om resultatet af Rdet ( fiskeri ) .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=16 NAME="Kenneth Collins">
Nr Kommissionen fremstter denne anmodning om uopsttelig forhandling , gr den to ting .
For det frste bekender den sin egen uansvarlighed .
For det andet har den givet Parlamentet en enorm kompliment .
Den er uansvarlig , for dette blev videresendt til Parlamentet den 10. januar i r .
Vi har nu den 29. januar , og uden at man har set nrmere p sagen , uden nogen overvejelse , vil Kommissionen simpelt hen have os til at vedtage dette .
Jeg er bange for , at de principper , det drejer sig om , er alt for vigtige til det .
Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse behver sammen med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter tid til at overveje sagen .
Vi arbejder s hurtigt , det kan lade sig gre , og vi vil kunne f det p dagsordenen i februar .
Derfor anbefaler jeg p udvalgets vegne at stemme nej .
<P>
Ved at stille dette forslag giver Kommissionen os alle en meget stor kompliment .
Det er en forordning , der skulle vre udlbet den 31. december , og hvis man antager , at Kommissionen var ved at forberede et nyt forslag , og at den bruger ca. et halvt r til at udarbejde det , mener den tydeligt nok , at Parlamentet groft sagt er syv til otte gange mere effektivt end Kommissionen , for den vil have os til at gre dt p tre uger , der har taget Kommissionen seks mneder .
S jeg mente , vi var en syv til otte gange mere effektive .
Men jeg er ked af at sige , at vi kun er seks gange mere effektive , for vi kan ikke gre det fr til februar .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Collins .
<P>
Hvis der ikke er flere indlg , stter jeg anmodningen om uopsttelig forhandling under afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om Regeringskonferencen lige nu : Styrket samarbejde .
<SPEAKER ID=19 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , sprgsmlet om fleksibelt samarbejde , som vi nu i mange mneder har drftet i Refleksionsgruppen , blev opfrt p regeringskonferencens dagsorden under det irske formandskab , det var p dagsordenen for det uofficielle mde i Amsterdam under det nederlandske formandskab den 13. januar 1997 og ogs p ministermdet inden for rammerne af regeringskonferencen , som afholdtes den 20. januar .
Og sprgsmlet om fleksibilitet vil , som det ikke vil vre Dem ubekendt , endnu i lang tid fremover indtage en central plads p regeringskonferencen .
Dels p grund af den indvirkning , som den ene eller den anden lsning kan f p den institutionelle struktur i Unionen og dennes funktionsmde , og dels fordi definitionen af dette begreb , som De ligeledes vil vide , forekommer i utallige varianter og sledes afspejler yderst forskelligartede koncepter .
<P>
Det ser dog ud til , at de forskellige forslag , der er forelagt p regeringskonferencen , i hvert fald hvad angr den frste sjle , fortolker fleksibelt samarbejde som en procedure til at overvinde eventuelle hindringer for Unionens funktionsdygtighed og til at videreudvikle integrationsprocessen .
Hindringer , som i de fleste tilflde skyldes kravet om enstemmighed .
Det drejer sig derfor om at skabe mulighed for et tttere samarbejde for hurtigere at opfylde traktatens ml .
Og i den forbindelse skal det understreges , at Parlamentet ved talrige lejligheder har anvendt begrebet  differentieret integration  .
Denne id er fremherskende i debatten om udvidelse , som i hjere grad drejer sig om effektive overgangsordninger for ansgerlandene end om fleksibilitet .
<P>
Drftelserne p regeringskonferencen er p det nuvrende stadium fyldt med sprgsml .
Er der behov for at indfje en fleksibilitetsbestemmelse i traktaten ?
Og i s fald hvorledes ?
Hvor skal fleksibilitet bringes i anvendelse ?
Skal den begrnses til den anden og tredje sjle ?
Eller vil den ogs vre mulig under den frste sjle ?
Kommissionen har isr koncentreret overvejelserne om den frste sjle , som , i hvert fald fra et juridisk synspunkt , er den , der rejser flest problemer .
Det er ganske givet lettere at forestille sig fleksibilitetsordninger under den anden og tredje sjle i betragtning af disses mellemstatslige karakter .
<P>
Kommissionen opretholder den holdning , som kommer udtryk i dens rapport af 28. februar 1996 .
Det er , som De vil vide , en ret restriktiv holdning , iflge hvilken fleksibelt samarbejde kun br finde anvendelse , hvis det er foreneligt med gennemfrelsen af traktatens ml , respekterer Unionens institutionelle rammer , ikke anfgter gldende fllesskabsret og de fire grundlggende frihedsrettigheder , det indre marked , de dertil knyttede politikker og de flles politikker , og hvis det er bent for alle medlemsstater , sledes at de p et hvilket som helst tidspunkt kan tilslutte sig det udvidede samarbejde .
<P>
Kommissionen er ikke tilhnger af at udarbejde positiv- eller negativlister over omrder , som kan eller ikke kan omfattes af et udvidet samarbejde .
En positivliste vil kunne forstrke differentieringstendenserne og mindske bestrbelserne p at finde flles lsninger .
En negativliste vil kunne resultere i , at nogle omrder uberettiget udelukkes .
<P>
Jeg vil opholde mig lidt ved Kommissionens forslag vedrrende udvikling af et udvidet samarbejde , iflge hvilket fremgangsmden ville vre flgende : Kommissionen tager initiativ til at foresl udvidet samarbejde efter forudgende anmodning fra medlemsstaterne ; Europa-Parlamentet deltager i beslutningsprocessen , og i princippet trffes der afgrelse med kvalificeret flertal .
Kommissionen understreger ndvendigheden af , at institutionerne , - Kommissionen , Parlamentet og Domstolen - , ogs i forbindelse med et udvidet samarbejde arbejder som en enhed i den forstand , at de ikke reprsenterer de enkelte medlemsstater , men har karakter af overnationale instanser .
<P>
Efter min mening br et udvidet samarbejde inden for rammerne af den frste sjle betragtes som en sidste lsningsmulighed , der kan bringes i anvendelse , nr en flles aktion er umuliggjort , navnlig p grund af manglende enstemmighed .
Og en sdan lsning br med parlamentsformandens ord vre  undtagelsen fra reglen  , det vil sige et middel , som tillader Unionen at gre fremskridt i visse tilflde og p nje definerede betingelser , selv om nogle medlemsstater ikke umiddelbart kan deltage i eller tilslutte sig en given flles aktion .
<P>
Vi skal imidlertid ikke f den opfattelse , at fleksibelt samarbejde er et alternativ til kvalificeret flertal .
Hvis udvidet samarbejde blev reglen , ville det kunne fre til en sprngning af fllesskabssystemet .
Man m ikke glemme , at flles beslutninger vedtaget med kvalificeret flertal rummer mulighed for med den ndvendige fleksibilitet at tage hjde for de srlige forhold i de enkelte medlemsstater .
<P>
Opretholdelse af enstemmighedsprincippet p bestemte omrder vil p den anden side utvivlsomt medfre , at der alt for ofte gribes til lsningen med udvidet samarbejde , og derfor er det ndvendigt at faststte strenge regler for dets anvendelse .
I modsat fald risikerer man , at regeringskonferencen vlger den mest bekvemme vej , nemlig at bibeholde enstemmighedskravet og strkt begrnse udvidelsen af omrderne for flertalsafstemning .
<P>
Mine damer og herrer , Den konomiske og Monetre Union br eventuelt gres til genstand for et srskilt kapitel .
Sfremt ikke alle medlemsstaterne deltager i Den Monetre Union fra starten , er det relevant at stille flgende sprgsml : er der behov for et udvidet samarbejde mellem de deltagende medlemsstater ?
Som bekendt er der divergerende meninger om dette sprgsml , som er genstand for intens debat .
Nogle mener , at de eksisterende bestemmelser er tilstrkkelige , for s vidt som der vil ske tilpasninger af de forskellige politikker i den enkelte medlemsstat under iagttagelse af gldende fllesskabsret .
Andre mener , at nogle politikomrder , som f.eks. social- og skattepolitikken , vil krve mere avancerede flles bestemmelser for de deltagende medlemsstater .
Uden at g nrmere ind p denne debat er det Kommissionens holdning , at ogs i dette tilflde m de grundlggende principper , den foreslr for anvendelsen af udvidet samarbejde , under alle omstndigheder overholdes .
<P>
Endelig skal det understreges , at generaliseret fleksibilitet under ingen omstndigheder m opfattes som en universallsning p alle Unionens problemer .
Det Europiske Rd i Dublin har bekrftet , at uanset hvad der vedtages - eller ikke vedtages - i denne henseende , vil det f vidtrkkende betydning for den fremtidige udvikling af Unionen .
<P>
Jeg vil derfor klart fastsl , at fleksibilitet ikke kan ikke vre den eneste ngle til Unionens fremtid .
Det helt afgrende er , at der er overensstemmelse mellem medlemsstaterne om Unionens ml .
Hvis muligheden for fleksibelt samarbejde ikke begrnses til enkeltaspekter inden for bestemte omrder og i stedet udvides til at omfatte selve Unionens ml , vil det fr eller siden fre til brud inden for Unionen .
Og denne risiko vil vre endnu strre , hvis den fremgangsmde , der anvendtes i forbindelse med protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , overfres til andre omrder , sledes at en eller flere medlemsstater kommer til at st uden for de flles aktioner i sprgsml af vsentlig betydning for den europiske integration .
<P>
I det flgende vil jeg kort kommentere sprgsmlet om fleksibilitet inden for rammerne af de vrige sjler , mere prcist vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Teknisk set forekommer fleksibilitet inden for omrdet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik at vre mere ukompliceret , da FUSP ikke krver retlige bestemmelser , som kan skabe varige forskelle , men primrt konkrete aktioner og beslutninger .
Desuden er der visse forskelle mellem de nye medlemsstater med hensyn til deres militre engagement p forsvarsomrdet .
<P>
Man kan derfor drligt forestille sig andet , end at Unionens udenrigspolitik kan gres til genstand for en vis grad af fleksibilitet .
Men det afgrende sprgsml , som vi m tage stilling til , er flgende : i hvilken udstrkning kan der differentieres mellem de aktioner , som definerer en udenrigspolitik , hvori et vist antal medlemsstater ikke deltager , uden at det skaber en omfattende krise i Unionen ?
Efter min mening er det absolut ndvendigt , at der eksisterer bred konsensus om de flles ml for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
For s vidt angr den tredje sjle , gr Kommissionen som bekendt ind for , at store omrder gres til et fllesskabsanliggende .
P regeringsreprsentanternes mde i gr behandlede vi specielt sprgsmlet om den tredje sjle , og det vil vi fortstte med den 10. og den 11. februar .
Hvad angr de resterende omrder under den tredje sjle , mener vi , at fleksibilitet absolut er en mulighed .
<P>
Til sidst vil jeg , hr. formand , mine damer og herrer , delagtiggre dem i to betragtninger .
Efter min mening br fleksibilitet ikke gres til hovedsprgsmlet p regeringskonferencen , og det er det da heller ikke blevet .
De lsninger , der hidtil er foreslet fra medlemsstaternes side , peger alle i nogenlunde samme retning .
Kommissionen vil i overensstemmelse med dens traktatfstede befjelser overvge , at fllesskabssystemet , gldende fllesskabsret og traktatens bestemmelser nje overholdes .
<P>
Det underliggende politiske problem , som vi str overfor , er imidlertid flgende : er vi europere rede til i fllesskab at videreudvikle integrationsprocessen under respekt for medlemsstaternes forskelligartethed ?
Og i modsat fald kan vi da ikke i en udvidet Union risikere , at nogle stater vlger at fortstte sammen uden for fllesskabssystemet ?
Det er min strste bekymring .
Efter min mening er det en forudstning for integrationsprocessens succes , at den er baseret p frihedsprincippet og er ben for alle , der nsker at deltage i Unionen , og vi br og kan fortstte ad samme vej med henblik p at virkeliggre de flles ml .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissr Oreja , hvad han njagtigt mener om , at der i traktaten indsttes en generalklausul vedrrende reglen om styrkelsen af samarbejdet efter nden i det fransk-tyske dokument , men dog ikke alene p grundlag af dette .
<P>
I bekrftende fald vil jeg gerne have oplyst , om kommissren ikke finder , at en sdan klausul kan komme til at danne grundlaget for en fleksibilitet , der vil berre selve strukturen i traktaten og muliggr en udvikling af denne i retning af en endels rkke af tillgsprotokoller og en afsvkkelse af traktatens bindende virkning for alle .
Hvorledes skal man undg dette , dersom samarbejdet bliver underkastet en generalklausul ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . De Giovanni , der er som bekendt allerede udarbejdet protokoller , og det har ikke kunnet undgs , at det er sket i den mest negative form som i tilfldet med protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Efter min mening er det et skridt i den rigtige retning at faststte de generelle linjer for et udvidet samarbejde inden for traktatens rammer , forudsat at det prcist angives , hvilke grundprincipper der skal glde for et sdant samarbejde .
Udvidet samarbejde kan ikke vre en mulighed i en hvilken som helst situation , men m vre underlagt en rkke principielle betingelser , som f.eks. forenelighed med Unionens ml , respekt for de institutionelle rammer og det indre marked , ledsagepolitikkerne hertil og de flles politikker , som det udvidede samarbejde forholder sig til .
Et udvidet samarbejde i alle retninger vil ikke kunne accepteres , det skal holdes inden for nogle nje definerede rammer .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissr , udfaldet af regeringskonferencen afhnger i vid udstrkning af de fremskridt , der vil blive gjort med hensyn til get integration , i betragtning af den negative holdning , visse stater i jeblikket indtager , og som meget minder om et veto .
<P>
Kommissionens holdning forekommer mig restriktiv , hvilket er ganske naturligt , eftersom det netop er Kommissionen , der afstikker de rammer , inden for hvilke den gede integration skal finde sted , men denne holdning forekommer mig ogs defensiv , hvad angr Kommissionens initiativret , hvilket er mindre heldigt .
<P>
I Udvalget om Institutionelle Sprgsml mindede De om , at Kommissionen er traktatens vogter , og De mindede ogs om , at den har til opgave at sikre hensynet til almenvellet .
Kunne De redegre nrmere for dette synspunkt , som mske afspejler en srligt raffineret strategi ?
<SPEAKER ID=23 NAME="Oreja Aguirre">
Fru Spaak , jeg skal ikke kunne sige , om initiativet kan siges at vre karakteriseret ved spidsfindighed , men jeg kan sige s meget , at sprgsmlet er blevet drftet i Kommissionen .
Jeg kan endog oplyse , at i den frste udgave af Kommissionens forslag var initiativet placeret hos Kommissionen .
I den anden udgave , som er den nuvrende , hvilket ikke er til hinder for , at vi arbejder videre med den , er holdningen imidlertid den , at netop fordi Kommissionen som sin vigtigste opgave har varetagelsen af den flles interesse , br initiativet ikke komme fra den .
<P>
Jeg vil i den forbindelse fastsl to ting . For det frste at beslutningen om at indlede et udvidet samarbejde trffes af medlemsstaterne , - krav med hensyn til antal vil blive fastsat senere - , og at Kommissionen dernst tager stilling til betimeligheden af at ivrkstte processen .
Man kan sledes sige , at Kommissionen har et initiativ ikke af frste , men af anden grad , men jeg er helt klar over , at det er et omstridt sprgsml .
For det andet kan initiativet p en anden mde siges at ligge hos Kommissionen , for s vidt som den kan afvise en beslutning , der er truffet af et endog meget stort antal medlemsstater .
Lad os forestille os , at 13 medlemsstater tager initiativ til et udvidet samarbejde og forelgger det for Kommissionen .
Hvis Kommissionen vurderer , at det ikke er i overensstemmelse med de omtalte grundprincipper , kan den afvise at g videre med det , hvilket er ensbetydende med , at den kan afvise at ivrkstte samarbejdsprocessen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. kommissr , hr. formand ! Et mindretal af stater kan ikke handle p Unionens vegne .
Hvor mange stater skal der mindst vre tale om , for at fleksibiliteten kan fungere ?
Hvis de administrative foranstaltninger skal finansieres over budgettet og driftsudgifterne af de deltagende stater , bliver det s ndvendigt derudover at operere med srskilte foranstaltninger , planer og udgifter for de stater , som ikke deltager ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Oreja Aguirre">
Hvad angr det frste sprgsml , har Kommissionen - eftersom det stadig drftes - ladet mulighederne st bne .
Der er imidlertid foreslet tre muligheder : simpelt flertal af medlemsstater , to tredjedeles flertal - det vil for indevrende sige ti medlemsstater - og simpelt flertal sammenkoblet med et befolkningskriterium .
Det er de tre muligheder , vi i jeblikket opererer med .
<P>
Under alle omstndigheder er Kommissionens generelle kriterium , at der skal vre tale om et bredt antal medlemsstater .
Det njagtige antal er endnu ikke fastsat , og der er heller ikke taget stilling til , om kriteriet om simpelt flertal eller kvalificeret flertal skal glde .
Men man m undg , at der bnes op for en uendelig rkke muligheder og tilbud , hvilket vil vre tilfldet , hvis et meget snvert antal medlemsstater kan foresl et udvidet samarbejde .
Noget sdant er efter Kommissionens mening i modstrid med traktatens principper .
Der skal et bredt antal stater til at stille forslag .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om finansiering , er det Kommissionens synspunkt , at de administrative omkostninger i forbindelse med et udvidet samarbejde skal afholdes over fllesskabsbudgettet .
Driftsomkostningerne br derimod afholdes i forhold til samarbejdet karakter og udformning .
Den id , der i jeblikket opereres med , er , at Kommissionen fra sag til sag tager stilling til , hvilke udgifter der skal afholdes over fllesskabsbudgettet , og hvilke der skal dkkes af de deltagende stater .
Dette sprgsml drftedes den anden dag i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , og vi m fortstte overvejelserne , men principielt mener Kommissionen , at der skal sondres mellem administrationsomkostninger og driftsomkostninger .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. kommissr , De talte p en meget sibyllinsk mde om Parlamentets deltagelse . P en mindre sibyllinsk mde hed det ganske enkelt hring af Parlamentet .
Ville det ikke netop i forbindelse med sprgsmlet om fleksibilitet vre ndvendigt med et afgrende skrift fremad , s man siger , at et fleksibelt initiativ fra visse medlemsstaters side kun er muligt , hvis et kvalificeret flertal i Parlamentet sttter det , for at en fllesskabsinstitution ogs kan kontrollere partielle interesser ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Oreja Aguirre">
Hr .
Cohn-Bendit , jeg er smigret over , at De betegner min mde at udtale mig p som sibyllinsk ; jeg var ikke selv klar over , at jeg besad denne egenskab , men jeg accepterer den gerne .
Jeg kan meddele Dem , at Kommissionens opfattelse af Parlamentets rolle er helt klar .
For det frste drejer det sig om et anliggende , hvor fllesskabsinsitutionerne ndvendigvis skal medvirke , og det glder bde Parlamentet , Domstolen og Kommissionen .
For det andet mener vi , at Parlamentets rolle afhnger af , hvilket emne det drejer sig om .
Det vil sige , at hvis det emne , der nskes gjort til genstand for udvidet samarbejde , hrer ind under omrdet for flles beslutningstagning og alts er et lovgivningsanliggende , s skal den flles beslutningsprocedure finde anvendelse .
Kort sagt er det Kommissionens opfattelse , at den form , hvorunder Parlamentet deltager , principielt afhnger af , hvilket emne der er p tale .
Hvis emnet hrer ind under omrdet for simpel hring , s skal Parlamentet hres .
Hvis det hrer ind under proceduren med flles beslutningstagning , s skal Parlamentet deltage i beslutningstagningen .
Men der kan under ingen omstndigheder herske tvivl om , at Parlamentet skal deltage i processen .
<P>
Jeg er derimod mere i tvivl med hensyn til Parlamentets initiativret i henhold til artikel 138 B .
Jeg er ikke i tvivl om , at det er muligt , at Parlamentet tager et initiativ , og at Kommissionen og medlemsstaterne dernst tager stilling til det .
Men jeg mener , at det egentlige initiativ skal udg fra medlemsstaterne og hverken fra Parlamentet eller Kommissionen .
<P>
Jeg mener imidlertid at kunne hre , at det sprgsml , der ligger Dem mest p sinde , er den frste del , og hvad dette angr , vil jeg sl fast , at den form , hvorunder Parlamentet deltager , afhnger af den konkrete sag : flles beslutningstagning , hvis sagen hrer ind under dette omrde , og simpel hring , hvis den hrer ind under dette omrde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. kommissr , ogs jeg er meget skuffet over Kommissionens noget vage indstilling samt dens erklringer , srlig i besvarelsen af visse kollegers sprgsml .
Jeg beder Dem derfor sige os , hvorfor Kommissionen er endt med i det dokument , den har stillet til rdighed for delegationerne vedrrende dette vigtige omrde , hvorp Kommissionen spiller en central rolle , at finde , at det ikke tilkommer den at vre en af foregangsmndene for et krav om et styrket samarbejde , sledes som det derimod fremgr af de forslag , der er fremsat af visse lande , som f.eks. Portugal og Italien , svel som af det oprindelige tyske og franske forslag .
<P>
Og hvordan forholder det sig med Parlamentets rolle , hr. kommissr ? Der nvnes intet i Kommissionens dokument om Parlamentets rolle , ikke efterflgende , men dets rolle i udviklingen , beslutningsprocessen og beslutningstagningerne inden for et styrket samarbejde .
<P>
Jeg beder Dem venligst besvare disse to sprgsml og redegre for dem , idet Kommissionen indtil nu ikke har fundet anledning til at besvare dem .
<SPEAKER ID=29 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Dell ' Alba , jeg kan forsikre Dem , at hvad jeg siger her - s meget mere i den hjtidelige anledning af et plenarmde - udtrykker Kommissionens holdning .
Kommissionen har udarbejdet en tekst , og jeg taler ud fra denne tekst .
Derfor kan De opfatte det , som jeg nu siger , som en skriftlig erklring .
Det skal st helt klart , at jeg med mine udtalelser her i plenarforsamlingen udtrykker Kommissionens holdning . Og derfor kan De regne med , at Parlamentets rolle er den , som jeg nu har redegjort for .
<P>
Jeg vil ogs sige noget andet , nemlig at vi ikke er frdige med vore overvejelser . Jeg hber heller ikke , at vi nogensinde bliver det .
Men under alle omstndigheder fortstter vi vore overvejelser i lyset af de synspunkter , der er fremkommet ikke alene fra regeringernes reprsentanter , men ogs fra Europa-Parlamentet .
Desuden gr jeg opmrksom p , at for s vidt angr sprgsmlet om Kommissionens rolle , har Parlamentets reprsentanter ikke medtaget den mulighed , at initiativet ligger hos Kommissionen , men kun den situation , hvor det er medlemsstaterne , der tager initiativet . Og det er netop ved at lytte til Parlamentets reprsentanter , at jeg er kommet til at tnke p , at initiativet nok ikke br komme fra Kommissionen .
Disse har slet ikke medtnkt den situation , hvor initiativet kommer fra Kommissionen , men alene fra medlemsstaterne .
Og de har overbevist mig .
Jeg vil ikke krybe i skjul bag nogen , men blot sige , at de har overbevist mig , og at det i hvert fald er en opfattelse , der skal tages i betragtning . Hvorfor ?
Fordi jeg mener , at Kommissionen alene skal tilgodese Fllesskabets samlede interesser og ikke en gruppe medlemsstaters . Men under alle omstndigheder er det et sprgsml , vi vil overveje nrmere , og det er muligt , at Kommissionen i lyset af andre synspunkter , der mtte komme frem - som f.eks. dem , jeg hrte den anden dag i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , der gik i den af Dem omtalte retning - vil ndre sine kriterier .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="David Martin">
Er kommissren ikke enig med mig i , at efterhnden som vi bevger os hen imod et fllesskab med over 20 medlemsstater , er fleksibilitet ikke bare nskvrdig , men uomgngelig ndvendig , hvis vi skal overleve .
Men der er tre kerneprincipper , som m fastholdes , hvis fleksibiliteten skal virke .
For det frste m fleksibiliteten under ingen omstndigheder pvirke fllesskabets nuvrende resultater .
For det andet passer det sig ikke med fleksibilitet , nr det glder de centrale politikker i Fllesskabet , i srdeleshed det indre marked og de dertil hrende politikker for miljet , socialpolitikken og forbrugerpolitikken .
For det tredje vil fleksibilitet ikke vre mulig uden de flles institutionelle rammer .
<P>
Vil Kommissionen garantere Parlamentet , at den vil slutte sig til os og insistere p flles institutionelle rammer for alle politiske initiativer , der gr i retning af fleksibilitet i fremtiden ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Martin , jeg kan forsikre Dem , at hvad dette angr , er Kommissionens holdning klar og utvetydig .
Der er nogle emner , som stadig er genstand for drftelse i Kommissionen , men dette sprgsml tog vi stilling til fr udarbejdelsen af rapporten af 28. februar , og siden da har vi utvetydigt fastholdt den i Deres indlg omtalte holdning .
Der er en rkke principper , som vi nrer en nrmest dogmatisk tro p , selv om jeg p intet felt bryder mig om dogmatisme og formodentlig heller ikke p dette .
Nogle ideer skal imidlertid st helt klart : for det frste skal et udvidet samarbejde vre foreneligt med Unionens ml og gldende fllesskabsret ; for det andet skal de institutionelle rammer respekteres , sledes som De selv udtrykker det ; det indre marked , de dertil knyttede politikker og de flles politikker skal opretholdes ; det udvidede samarbejde skal til stadighed vre bent for alle ikke-deltagere , hvis rettigheder skal vre fuldt garanterede ; udvidet samarbejde skal kun vre en lsning , der finder anvendelse som en sidste udvej - det har jeg ikke sagt fr , men nu vil jeg sl det fast .
Det vil sige , at vi m sge at undg , at der opstr situationer , hvor fleksibilitet er den eneste udvej , men vi kan ikke hindre , at der gres brug heraf .
Unionens harmoniske udvikling m ikke sttes p spil og give plads for konkurrenceforvridning , og endelig skal den institutionelle ligevgt og navnlig borgernes rettigheder sikres .
<SPEAKER ID=32 NAME="Schaffner">
Hr. formand , hr. kommissr , De har netop gjort rede for Deres stillingtagen til et get samarbejde , specielt inden for rammerne af den frste sjle , og selv om det ikke huer Dem , er jeg fuldt ud enig med visse kolleger , bl.a. fru Spaak , vedrrende Kommissionens valne holdning til dette sprgsml .
<P>
Men er det ikke sdan , at selve Maastricht-traktaten allerede har indfrt begrebet get samarbejde ved at indfre den flles valuta og bestemme , at kun visse stater kan deltage ?
Imidlertid lader det til , at alle parter gr ind for dette , og at vi ikke af den grund har bragt forstyrrelse i det indre marked .
<SPEAKER ID=33 NAME="Oreja Aguirre">
Det rede medlem henviser til en bestemt situation , som er omhandlet i traktaten .
Men vores debat her drejer sig om , hvorvidt der skal indfjes en generel bestemmelse i traktaten om udvidet samarbejde .
Jeg kan forsikre Dem , at der ikke fra min side er tale om en tilbageholdende og tvende holdning , men om at jeg tror p nogle ideer .
Jeg tror sledes , at det i jeblikket er hensigtsmssigt at indfje en generel bestemmelse , men et andet sprgsml er , om der desuden skal indfjes srlige bestemmelser for frste , anden og tredje sjle .
Kommissionen er ikke frdig med at behandle sprgsmlet om den anden og tredje sjle , hvor der forekommer at vre gode muligheder for udvidet samarbejde p en rkke omrder .
Problemet vedrrer den frste sjle .
Og her er der fastsat klare og utvetydige bestemmelser om indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union . Det er imidlertid ikke problemet .
Sprgsmlet er , om der skal vre en generel bestemmelse vedrrende den frste sjle , og som tidligere nvnt anlgger jeg et yderst restriktivt syn p muligheden for udvidet samarbejde under den frste sjle .
Jeg har redegjort for en rkke betingelser , og det er de betingelser , som Kommissionen har accepteret .
Vi m nu se , hvordan dialogen - ogs med Parlamentet - udvikler sig og finde ud af , hvilke tanker der gr sig gldende vedrrende mulighederne for et udvidet samarbejde .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hele fleksibilitetstemaet er naturligvis en fortsttelse af hele temaet vedrrende to hastigheder .
Det str efterhnden klart .
Det str ogs klart , at det er et tema fuld af faldgruber og ogs fuld af muligheder .
Lad mig skildre flgende case for kommissren .
Forestil Dem , at et kommissionsforslag forkastes i Rdet , fordi det ikke opnr kvalificeret flertal eller enstemmighed .
Hvad sker der s , hvis en gruppe ministre fastslr , at punktet alligevel kan omsttes til lovgivning inden for fleksibilitetens rammer , for det er naturligvis det , der er hensigten .
Hvis et eller andet ikke opnr enstemmighed eller kvalificeret flertal , er fleksibiliteten den tredje mulighed , der s kan vlges .
Det er efter min mening faktisk situationen .
Hvordan kan Kommissionen vrge sig mod , at en sdan situation opstr ?
<P>
Det andet sprgsml er : Hvordan vil De fortsat garantere den parlamentariske kontrol inden for den ramme ?
Man vil jo snart sige : Det er nu ikke lngere et sprgsml om fllesskabspolitik , det er i stedet blevet et anliggende regeringerne imellem , fordi det hverken opnede kvalificeret flertal eller enstemmighed .
Jeg synes , der i s henseende ligger en meget stor fare i det , der foresls , og ogs , at den holdning , at der ikke er tilknyttet nogen initiativret for Kommissionen , ikke kan gres gldende i the case , jeg lige har nvnt .
<SPEAKER ID=35 NAME="Oreja Aguirre">
Jeg vil gerne helt klart fastsl , hvad jeg mener , hvilket ikke er ensbetydende med , at jeg ikke kan komme til at mene noget andet i lyset af de synspunkter , der kommer frem her og p andre mder , som jeg mtte komme til at deltage i .
<P>
Vedrrende den frste del af fru Maij-Weggens sprgsml , der omhandler situationen , hvor et forslag forkastes med kvalificeret flertal , erindrer jeg om , at en sdan situation ikke vil opst , sfremt initiativet kommer fra medlemsstaterne .
Hvis initiativet kommer fra medlemsstaterne , og Kommissionen overtager det og forelgger det , er det p forhnd en flertalsbeslutning .
Derfor vil den hypotetiske situation , De nvner , ikke kunne opst i praksis .
Den ville vre mulig , sfremt det var Kommissionen , der tog initiativet , men ikke hvis det er medlemsstaterne .
<P>
Vedrrende udvelsen af parlamentarisk kontrol vil jeg sige noget , som jeg endnu ikke har sagt , nemlig at med hensyn til institutionernes deltagelse i forbindelse med et udvidet samarbejde , er det Kommissionens opfattelse , at for s vidt angr Rdet , skal reprsentanterne for de medlemsstater , der har truffet beslutning om det udvidede samarbejde , medvirke .
Hvorimod Kommissionen , Domstolen og Parlamentet br medvirke i deres egenskab af institutioner , uafhngigt af hvilke medlemsstater der deltager i samarbejdet .
Det er et kriterium , som Kommissionen finder helt logisk , selv om jeg medgiver , at det er et sprgsml , der skal tages op til nrmere drftelse .
Kommissionens holdning er imidlertid , at Parlamentet i sin helhed br deltage i sprgsml vedrrende udvidet samarbejde , ud fra den betragtning at Parlamentet er udeleligt .
Det samme glder Kommissionen og Domstolen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. kommissr , De kunne med Deres redegrelse absolut ikke bortvejre den skepsis , som jeg nrer med hensyn til fleksibilitet , men forstrkede den derimod .
Jeg sprger rlig talt mig selv : Taler vi ikke s meget om fleksibilitet for at forhindre , at et andet omrde af diskussionen gr over styr , nemlig demokratiseringen af den institutionelle struktur ?
Dette forekommer mig mere og mere , da vi taler mindre og mindre om , hvordan vi kan demokratisere vore institutioner .
Vi taler mere og mere om , hvordan vi kan bidrage til , at det hndteres fleksibelt , men hvordan Europa-Parlamentets stilling skal se ud i den forbindelse , er endnu ikke klart for mig , til trods for den redegrelse , De afgav .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem - sfremt fleksibilitet i undtagelsestilflde i det hele taget vedtages - hvordan det s skal sikres , at Europa-Parlamentets srlige rettigheder respekteres .
Jeg vil endvidere gerne sprge Dem : Hvordan ser De egentlig flgerne for den retlige struktur , hvis enkelte stater p mange fllesskabsomrder kan g hurtigere frem og Europa-Parlamentet og institutionerne under t ikke lngere kan flge med og netop den kontrol , som vi skal udve , dermed ikke lngere er mulig ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Oreja Aguirre">
Jeg vil gerne understrege , at fleksibilitetsordninger er en anomali i fllesskabssammenhng .
De siger , at der gr sig megen tvivl og tven gldende .
Selvflgelig gr der det , og jeg selv har ogs mange tvivlssprgsml .
Alt er enkelt og ukompliceret , nr alle medlemsstaterne handler i fllesskab .
Udvidet samarbejde m siges at vre en anormal situation .
Muligheden herfor er fastsat og institutionaliseret i traktaten , for s vidt angr deltagelsen i Den konomiske og Monetre Union .
Men i jeblikket breder tanken om udvidet samarbejde sig i alle retninger .
Og det er et vanskeligt sprgsml , hvor ingen har monopol p sandheden .
Vi m sammen finde ud af , hvordan man - som hr . David Martin sagde - kan sikre de institutionelle rammer og overholdelsen af gldende fllesskabsret .
<P>
Jeg vil imidlertid ppege , at det klart fremgr af regeringskonferencen , at udvidet samarbejde under alle omstndigheder bliver en realitet .
Hvis det ikke udvikles inden for traktaten , vil det ske uden for denne , og vi m tage stilling til , hvad vi foretrkker : at forsge at lse problemerne i forbindelse med et udvidet samarbejde inden for traktaten eller acceptere , at det udvikler sig uden for traktaten ?
For mit eget vedkommende foretrkker jeg indenfor , men det rede medlem er mske af en anden opfattelse .
Jeg foretrkker , at det foregr inden for traktatens rammer , og jeg foretrkker , at det foregr p nje definerede betingelser .
Og i den forbindelse har jeg peget p nogle efter min mening klare og utvetydige principper . Nemlig at et udvidet samarbejde skal vre foreneligt med Unionens ml og gldende fllesskabsret .
Det kan flgelig ikke vre en hvilken som helst form for udvidet samarbejde .
Jeg har tidligere nvnt , at de institutionelle rammer og alle de heraf afledte principper skal respekteres ; at en rkke regler skal opretholdes , f.eks. vedrrende det indre marked .
Det vil sige , at det udvidede samarbejde ikke kan finde anvendelse p omrder , der vedrrer det indre marked og de dertil knyttede politikker .
I dette sprgsml hersker der ingen tvivl .
<P>
Der er andre sprgsml , der skal tages op til nrmere overvejelse .
Et af disse drejer sig om Parlamentets deltagelse , og vi hber , at Parlamentet selv kan give os nogle ideer desangende .
Jeg har skitseret nogle holdepunkter , bl.a. at den form , hvorunder Parlamentet medvirker , afhnger af , hvilket emne der er tale om .
Hvis der er tale om et lovgivningsanliggende , da i form af flles beslutningstagning . I s fald vil Parlamentet sledes vre fuldt berettiget til at medvirke p lige fod med de medlemsstater , der deltager i det udvidede samarbejde .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , hr. kommissr ! Mit sprgsml drejer sig om , hvorvidt der ikke er fare for , at samarbejdet mellem de lande , som nsker at fremme udviklingen , og dem , som mener , at man gr for hurtigt frem , bryder sammen , og om det ikke kan skade det gode samarbejde , hvis man eksempelvis gennemfrer en fleksibel samarbejdsform , hvor vetoretten i princippet er ophrt .
Jeg tnker i den forbindelse frst og fremmest p udenrigs- og sikkerhedspolitikken . Men jeg tnker ogs p et omrde som skattepolitikken og p de nye omrder , der flger af MU , ssom finanspolitikken .
<P>
Mit andet sprgsml er : Vil disse planer , hr. formand , ikke kunne rejse mure mellem p den ene side sm lande , nye medlemmer og ansgerlande , som mske i lang tid ikke vil kunne tilhre den indre kerne , og p den anden de store , hidtidige medlemmer af Unionen ?
<P>
Endelig et tredje sprgsml , hvis det ellers er muligt at besvare det : hvem skal afgre , nr fleksibiliteten skal finde anvendelse ?
Skal det ogs afgres ved fleksible beslutninger ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Oreja Aguirre">
Selvflgelig er der en risiko for opdeling .
Men denne risiko er allerede en realitet .
Hvis sprgsmlet om fleksibilitet ikke lses inden for traktaten , kan De vre forvisset om , at den omhandlede fleksibilitet vil udvikle sig uden for traktatens rammer .
Og dette er rent faktisk ved at ske nu , hvor vi oplever , at forskellige former for fleksibilitet udvikles under den anden sjle og helt klart under den tredje .
<P>
Tnk f.eks. p Schengen-aftalen .
Schengen-aftalen er et typisk eksempel p fleksibilitet uden for traktatens omrde .
Hvorfor fungerer denne aftale uden for traktaten ? Fordi enstemmighedskravet er styrende inden for traktaten , og derfor kunne en enkelt stats blokering bevirke , at de medlemsstater , som nskede denne form for samarbejde , mtte realisere det uden for traktaten .
Det er efter min mening en drlig fremgangsmde .
Det m tilstrbes at f Schengen-aftalen indarbejdet i traktaten , og med henblik herp er det ndvendigt at faststte en rkke regler , der gr det muligt at sikre de grundlggende principper , som jeg tidligere har vret inde p .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kommissr Oreja har beskrevet fleksibilitet ud fra en prcis synsvinkel , alene som et middel til at ge integrationen .
Det er i og for sig korrekt , men fleksibilitet har ogs mange andre facetter .
Fleksibilitet kan bl.a. ogs vre en hjlp til at udvide EU imod st , hvilket netop er en af hovedmlstningerne for regeringskonferencen , som vi br gre en srlig indsats for at realisere .
<P>
Mit sprgsml er flgende : hvordan mener kommissr Oreja , man kunne udnytte fleksibiliteten , hvad angr udvidelsen mod st , og ville vi navnlig ikke kunne undg mange problemer , hvis man ikke altid i den forbindelse forsgte at ptvinge de nye ansgerlande samtlige EU ' s politikker p n gang ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Oreja Aguirre">
Muligheden for at faststte frister for nye medlemslandes tilpasning til fllesskabspolitikkerne er stadfstet i traktaten og i praksis .
Som bekendt kan der i forbindelse med forhandlingerne om et lands tiltrdelse af Fllesskabet indrmmes visse frister , som s indfjes i tiltrdelsestraktaten .
For nu at tage et eksempel fra det land , jeg har bedst kendskab til , kan jeg nvne , at Spanien fik 17 r til at tilpasse sig fiskeripolitikken , en frist , som efterflgende blev afkortet som flge af forhandlinger , der fandt sted , efter at Spanien havde tiltrdt Fllesskaberne .
Det samme glder for den frie bevgelighed for kapital .
Der er sledes intet nyt i , at et land fr en frist til at tilpasse sig fllesskabspolitikkerne .
<P>
Jeg vil imidlertid adskille sprgsmlet om fleksibilitet fra sprgsmlet om udvidelse .
Personligt mener jeg , det er uhensigtsmssigt at sammenblande de to omrder .
Efter min mening er muligheden for fleksibilitet forudset med henblik p en anden situation .
For s vidt angr udvidelsen , m vi henholde os til de i traktaten eksisterende kriterier og principper .
I parentes bemrket bryder jeg mig personligt ikke om udtrykket  fleksibilitet  .
Jeg foretrkker  udvidet samarbejde  og et andet udtryk , som jeg - da jeg var medlem af Parlamentet for fire r siden - hrte hr . Jean Louis Bourlanges anvende , nemlig  differentieret integration  , som efter min mening er det udtryk , der passer bedst til det , sagen drejer sig om .
Udvidet samarbejde skal sledes ses i et fremtidsperspektiv . Men jeg forstr godt dem , der nsker , at muligheden for differentieret integration ikke alene skal pege fremad men ogs bagud .
Personligt er jeg tilhnger af det fremtidsorienterede perspektiv .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , betyder et mere effektivt samarbejde og get fleksibilitet , at man nsker at give de store medlemslande mere magt , som det fremgr af nogle kommissionsmedlemmers indlg ?
Man har blandt andet foreslet en vetoret for Frankrig , Tyskland og Det Forenede Kongerige .
Finder dette forslag ogs i vidt omfang sttte i Kommissionen ?
<SPEAKER ID=43 NAME="Oreja Aguirre">
Det , De der omtaler , er et emne , som berrer det skaldte  beslutningssystem  , reglerne for stemmevgtning .
Jeg kan ikke se , der er behov for ndringer heri bortset fra den ndvendige tilpasning til en situation med et strre antal medlemsstater .
Kommissionens helt entydige synspunkt er , at enstemmighedsreglen skal afskaffes , og det er i dette lys , man skal se Kommissionens indlg p regeringskonferencen .
<P>
Et af de vigtigste og mest vidtrkkende resultater , der kunne komme ud af regeringskonferencen , ville vre , at enstemmighedskravet kun skal glde for forfatningsgivende eller kvasi-forfatningsgivende omrder , og at afgrelser med kvalificeret flertal udvides til at omfatte de vrige omrder .
Det m efter min mening vre her , et af de vigtigste slag skal st , og det er i hvert fald det slag , Kommissionen udkmper inden for rammerne af regeringskonferencen .
Jeg vil endog vove at pst , at hvad der vil ske p Det Europiske Rds samling i Amsterdam , afhnger af , hvorvidt omrdet for anvendelse af kvalificeret flertal er blevet udvidet .
Det vil betyde en strk begrnsning af de omrder , hvor der krves enstemmighed og dermed af muligheden for , at ikke alene de store , men ogs de sm stater kan nedlgge veto .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Vi vil gerne have , at Den Europiske Union skal vre effektiv og fri for bureaukrati .
Jeg har et meget praktisk sprgsml , som jeg hber , De vil tillade mig at stille .
I Den Europiske Union har vi et voksende antal asiatiske forretningsfolk , hvoraf mange har levet i Europa i lange perioder eller er fdt her .
Det , at de er fortrolige med kultur- og forretningsliv i bde Europa og i Indien , er vrdifuldt , nr det glder om at fremme handelen til gavn for os alle .
Men de nuvrende importprocedurer skaber vanskeligheder .
<P>
For nylig henvendte en indisk forretningsmand sig til mig i min valgkreds i Vestlondon ; han havde fet forbud mod at importere mode-nattj fra Indien .
I princippet har jeg ikke noget imod ideen om kvoter , men det klassifikationssystem , der bruges til importerede varer , og som er formuleret af Kommissionen og gennemfres af de nationale toldmyndigheder , er utilstrkkeligt og forldet .
Man ngtede min vlger en importlicens , fordi han fik at vide , at der ikke var nogen kategori for natskjorter , og hans varer mtte derfor beskrives som bluser , hvor kvoten var brugt op .
<P>
Jeg har et eksemplar her , og jeg vil gerne sprge kommissren og de kvindelige medlemmer , om de ville betragte det som en bluse og ville have lyst til at g med det p gaden eller her i Parlamentet ?
Vil Kommissionen g ind p straks at se p det klassifikationssystem , der bruges til importerede varer under kvoteordningen og ajourfre det ?
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Kommissren besvarer ikke dette sprgsml , da det ikke vedrrer de emner , der er p dagsordenen , og vi m ndvendigvis overholde en regel , som vi selv i fllesskab har fastsat .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg bemrkede , at kommissren i sit indledende bidrag gav udtryk for sin iver for at sikre , at han ikke kom til at give en liste over omrder under den frste sjle , hvor der skal vises fleksibilitet , selv om han faktisk i srlig grad talte om Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg ved ikke , om kommissrens bemrkning om fleksibilitet og MU er et signal om en opfattelse fra hele Kommissionens side om , hvorvidt en sdan udvikling er nskvrdig eller ej .
Jeg er klar over , at medlemsstaterne str delt i dette sprgsml .
Hvad mener Kommissionen angende nskvrdigheden eller det modsatte af et forget fleksibelt samarbejde inden for Den konomiske og Monetre Union for deltagerlande i tredje stadium med hensyn til skatte- og afgiftsmssige og socialpolitiske initiativer ?
<SPEAKER ID=47 NAME="Oreja Aguirre">
Jeg opfatter deres sprgsml som bestende af to dele .
Den frste del drejer sig om listesystemet , og som jeg tidligere har sagt , er Kommissionen ikke tilhnger af et listesystem ; i hvert fald ikke en positivliste .
Og i vrigt heller ikke en negativliste , selv om en sdan udelukker bestemte omrder , og derfor formodentlig vil blive mdt med strre forstelse .
Det er Kommissionens opfattelse , at et system baseret p de kriterier , som jeg har nvnt her , er at foretrkke .
Ethvert initiativ m tilpasses disse kriterier , og det betyder , at Kommissionen ikke vil kunne acceptere initiativer fra medlemsstaterne , som ikke opfylder disse principper .
<P>
Hvad angr sprgsmlets anden del , kan jeg ikke sige noget om kommissrkollegiets holdning , da en sdan endnu ikke er fastlagt .
Men det er et centralt sprgsml , som Kommissionen er i gang med at undersge .
Er et udvidet samarbejde p bestemte omrder muligt inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union ?
Et udvidet samarbejde i dette regi ville under alle omstndigheder ogs skulle overholde de grundlggende principper og rettigheder , som jeg tidligere har nvnt .
Hvis der f.eks. p skatteomrdet findes en vifte af muligheder mellem en maksimums- og en minimumslsning , vil der s vre noget til hinder for , at de lande , der deltager i et udvidet samarbejde , enes om at vlge minimumslsningen ?
Jeg kan ikke se noget problem heri .
Det ville ikke vre i strid med traktaten .
Problemet ville opst , hvis man gik uden for det fastsatte bnd .
Det er et af de sprgsml , der drftes i jeblikket , svel vedrrende skatteomrdet som det sociale omrde , og Kommissionen har endnu ikke afsluttet sine overvejelser herom .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Oreja .
Denne udveksling af synspunkter har vret yderst givtig .
<CHAPTER ID=5>
Kampen mod racismen
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den rlige forhandling om kampen mod racisme p grundlag af mundtlig foresprgsel B4-1229 / 96 til Rdet og mundtlig foresprgsel B4-1230 / 96 til Kommissionen af Ford og Oostlander for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , racisme og fremmedhad gr stik imod de principper , den europiske integration gr ud fra .
Vi vil forene folk og styrke harmonien i det europiske samfund p grundlag af gensidig tillid og solidaritet .
Vk med nationalismen var den logiske reaktion efter sejren over nationalsocialismen .
<P>
Den Europiske Union nrer da ogs en strkt funderet , om end i omfang begrnset ambition om at bekmpe de grnseoverskridende aspekter af racisme og fremmedhad og om at trffe de ndvendige europiske forholdsregler , som er ndvendige for en effektiv national , regional og lokal politik .
Det virkelige arbejde skal udfres blandt den brede befolkning .
Derfor lgger vi ogs vgt p optimal sttte til sociale og kirkelige organisationer over hele Europa , der virkelig nr de bredest mulige kredse , og som p deres vis kan underbygge bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
<P>
Den brede strategi er ndvendig .
Ondskab og vildledelse truer overalt .
Den gngse lokalisering til en bestemt lille kreds eller bestemte sm kredse her i Parlamentet eller til bestemte modbydelige smpartier rammer ved siden af sagens alvor .
Det er p sin plads med selvkritik inden for enhver bevgelse , og moralsk fordmmelse , der sprrer vejen for selvkritik , er sledes etisk meget betnkelig eller endda vrdils .
Lad os overdrage de modbydelige smpartier til retsforflgelse .
<P>
Selvkritikken glder ogs regeringerne og medlemsstaterne og for eksempel Rdet .
Det er da for skrt , at medlemsstater og Rd ogs i dette r mod racisme og fremmedhad skamlst accepterer en etnisk deling af Bosnien , det vil sige p realpolitisk grundlag , og giver afkald p arrestation af racistiske massemordere .
<P>
Kort sagt er dette europiske r ikke nogen god lejlighed for personer , partier eller myndigheder til at profilere sig pnt .
ret vil frst vre til nytte , nr man mrker , hvor ondt det gr , og nr man tager prioriteringen af racisme- og fremmedhadspolitikken alvorligt .
Aktionerne skal endvidere vre rettet mod fremtiden .
<P>
To punkter i den forbindelse .
For det frste undervisningen .
De ansvarlige dr skal vre i stand til at udvikle undervisningsmateriale og udveksle viden og erfaring p omrdet med kolleger andetsteds i Unionen .
For det andet m vi gre os klart , at langvarig forsmmelse af integrationspolitikken for immigranter fortsat frer til spndinger nu om dage .
Den lethed , hvormed man i medmennesker blot s konomisk anvendelige gstearbejdere , er foruroligende , nr man betragter det her bagefter .
Racisme og fremmedhad kan i de fleste tilflde undgs .
Det drejer sig om at gre dette europiske r til et r med aktiv integration , gensidig tilpasning og accept .
<P>
Den britiske regering har i dag nedlagt veto mod det flles grundlag for det af Kahn-Kommissionen foreslede overvgningscenter , som skulle sttte det eksisterende forskningsinstitutionsnet i dets observering af racismeog fremmedhadsfnomenet , og som skulle bist os ved en sammenligning af effektiviteten af politiske tiltag , som burde kunne hjlpe os .
Det veto er alvorligt , men ikke uoverstigeligt .
Jeg forestiller mig , at hvis den britiske regering ikke reviderer sin holdning eller ikke reviderer den p kort sigt , kan Kommissionens tjenestegrene bruges s kreativt , at det eksisterende forskningsinstitutionsnet alligevel stttes af Kommissionen inden for de nuvrende muligheder .
<P>
Af samme grund har hr . Ford og jeg da ogs i Kahn-Kommissionen , hvor det var muligt , talt for blandt andet at bruge Det Europiske Fllesskabs eksisterende projekter og at dreje dem i retning af racisme- og fremmedhadsbekmpelse , som vi ogs tit gr det ved projekter inden for undervisnings- , kultur- og medieomrdet , nr det drejer sig om ligestilling mellem mnd og kvinder .
P denne mde m vi , hvor Rdet muligvis lammes p visse punkter - jeg siger det provokerende - af vetoer , i endnu hjere grad forvente af Kommissionen , at den bruger alle sine disponible befjelser og ditto kreativitet p bedst mulig vis .
<SPEAKER ID=51 NAME="Dijkstal">
Hr. formand , jeg er Parlamentet meget taknemlig for , at jeg m komme her .
Det er for enhver minister eller statssekretr et karrieremssigt hjdepunkt .
Jeg vil gerne kort reagere p hr . Oostlanders bemrkninger .
<P>
For det frste vil jeg meget gerne tilslutte mig n af hans bemrkninger .
Den nok allervsentligste grund til , at Unionen , Rdet og Kommissionen og alle involverede skal beskftige sig med at bekmpe racisme , xenofobi , fremmedhad og antisemitisme , skal sges i Fllesskabets fdsel .
Det er de tragiske begivenheder i den frste halvdel af dette rhundrede , som selv i dag gr det ndvendigt her og andre steder inden for rammerne af Den Europiske Union at tale om dette meget vsentlige og af og til ogs meget bekymrende problem .
Jeg hber , De er overbevist om , at formandskabet ikke nrer nogen som helst tvivl om det .
<P>
S har man behandlet et par punkter , som jeg gerne vil reagere ganske kort p .
Lad mig begynde med det punkt , som blev nvnt mod slutningen af hr . Oostlander : Udviklingen p vej mod Det Europiske Overvgningscenter .
Jeg er en smule forbavset over den bestemthed , hvormed hr . Oostlander omtaler den britiske regerings veto .
Indtil for fem minutter siden havde jeg stadig ikke modtaget et signal om en sdan holdning .
Jeg har derimod taget avisartikler og andre udtalelser i medierne til efterretning , som jeg ikke er helt rolig ved , men der er , s vidt jeg ved , ikke tale om et veto .
Jeg gr ud fra , at ogs Det Forenede Kongerige er overbevist om nskvrdigheden og ndvendigheden af at gre noget ved det problem p unionsniveau , ogs inden for rammerne af et overvgningscenter .
Men det er stadig muligt at diskutere , hvordan det udformes bedst juridisk .
Jeg har selv forstet , at man ogs fra Det Forenede Kongeriges side er med til at overveje lsninger p den juridiske side af sagen .
Jeg er optimistisk og vil fra formandskabets side ogs gre alt for at forsge at holde Det Forenede Kongerige om bord p vej mod overvgningscentret .
<P>
Derudover har hr .
Oostlander nvnt to betydningsfulde temaer .
Punktet vedrrende undervisning , og dermed siger han implicit , at de nye generationer skal informeres godt om , hvad det alt sammen drejer sig om , nr man taler om racisme og diskrimination .
<P>
Derudover har hr . Oostlander nvnt to vigtige temaer .
Punktet vedrrende undervisning , og dermed siger han implicit , at de nye generationer skal informeres godt om , hvad det alt sammen drejer sig om , nr man taler om racisme og diskrimination .
For det andet betydningen af aktiv integration i medlemsstaterne i Fllesskabet som sdan . Jeg er helt enig i de to punkter .
For s vidt det er temaer , der ogs kan behandles p unionsniveau , skal vi bestemt gre det . For s vidt det ikke er det , synes jeg , at blandt andet de nationale udvalg , der nu er oprettet og skal til at fungere inden for rammerne af Det Europiske r , netop br rette opmrksomheden mod undervisningsomrdet og omrdet aktiv integration i deres egen medlemsstat .
<P>
I morgen finder bningskonferencen for Det Europiske r mod Racisme sted i Haag .
I morgen underskrives der ogs , det hber jeg i hvert fald , en hensigtserklring i Haag , hvori prcis samme nske , som hr .
Oostlander udtalte , ogs kommer til udtryk .
Lad mig sige , at jeg , hvad det angr , nrer hb om , at de nationale udvalg i medlemsstaterne vil tage den handske op , som hr .
Oostlander ogs har kastet her .
Jeg gr ogs ud fra , at vi ved rets slutning kan gre status over det , og s mske endelig med en vis stolthed kan konstatere , at der inden for Unionens rammer , inden for Rdets rammer , inden for formandskabets rammer faktisk reelt er kommet noget i stand .
<SPEAKER ID=52 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne give udtryk for min tak til hr . Oostlander og hr .
Dijkstal for deres sttte til vort r mod racisme .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet har lagt sin rlige debat ved begyndelsen af det europiske r .
Parlamentets interesse og engagement har naturligvis vret af afgrende betydning , og det er i vid udstrkning p grund af den konstante opmrksomhed , som Parlamentet har viet dette sprgsml i renes lb , at det blev besluttet at gre 1997 til Det Europiske r mod Racisme .
<P>
Deres sprgsml giver mig mulighed for at holde Dem informeret om den seneste udvikling og om , hvordan vi har reageret p de forskellige anmodninger og forslag , vi har modtaget .
<P>
Frst vil jeg gerne tale om regeringskonferencen og den mulige indfrelse af en bestemmelse i traktaten om Den Europiske Union , der forbyder diskrimination .
Kommissionen har fremsat en udtalelse om dette sprgsml og presset p for at f sdan en bestemmelse med .
De kan vre sikre p , at vi vil gre strkt opmrksom p vort synspunkt over for det hollandske formandskab , der nu har det vanskelige hverv at frdiggre forhandlingerne p en tilfredsstillende mde under regeringskonferencen .
Det glder mig meget at se hr . Dijkstal her i dag og at vide , at han allerede den 20. januar over for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender tilkendegav , at han ville flge det ml , det irske formandskab havde formuleret i sin tekst .
<P>
Som vi har hrt , er det i morgen begyndelsen p Det Europiske r mod Racisme .
Der bliver en bningskonference i Haag , hvor Parlamentets formand vil vre til stede sammen med hr . Santer og den hollandske premierminister .
Jeg ved , at mange af Parlamentets medlemmer vil vre til stede ved mdet og yde et betydningsfuldt bidrag .
<P>
Strstedelen af ansvaret for at tackle racismen phviler medlemsstaterne , men dette r er en anledning til at afprve partnerskabet , og derfor vil vi gre mere for at styrke vort forhold til afgrende partnere , ssom NGO ' erne .
<P>
n mde at arbejde p er ved at finansiere projekter .
Der vil meget snart blive indkaldt projekter , og denne indkaldelse vil blive offentliggjort i nyhedsbrevet fra det europiske r .
Det vil nvne de organisationer , der kan f sttte , kriterierne for projekterne , fristerne og det budget , der er til rdighed .
Blandt andre partnere finder man ad hoc-udvalg med reprsentanter fra regeringerne samt de NGO ' er , der arbejder med at bekmpe racismen .
Og s er der tnketanken af uafhngige eksperter , der giver os ideerne .
<P>
Vi har fet forslag fra begge disse grupper , og nogle af dem falder sammen med forslag , som De har fremsat i Deres beslutningsforslag .
En af de vigtigste ideer , der er kommet fra vor tnketank indtil nu , er at vi br forsge at korrigere den uretfrdige , negative opfattelse af etniske minoriteter og immigranter hos nogle mennesker .
Realiteten er naturligvis , at etniske minoriteter og immigranter yder et meget positivt bidrag til det europiske samfund , men det er man alt for lidt opmrksom p .
Vi m nu tale mere om det .
Jeg har bedt om , at der bliver udarbejdet en srlig rapport om dette emne , og den vil danne basis for en workshop ved bningskonferencen i ugens lb .
<P>
Hvis vi nu gr over til de andre aspekter af Deres beslutningsforslag , kan jeg sige , at der bliver en rundbordskonference om en rkke forskellige sprgsml og bestemt ogs en kampagne i medierne .
Vi vil srge for , at der bliver lavet en video , der kan stilles til rdighed for en rkke fjernsynsstationer , og ved bningskonferencen vil der vre to udstillinger : n af det positive bidrag , etniske minoriteter har ydet og fortsat yder til det britiske samfund , og n om billedet af etniske minoriteter i medierne og i annoncer .
En af de ideer , der kom frem bde fra ad hoc-udvalget og tnketanken , er at afholde et seminar om oplring af justitsmyndighederne .
Det ser vi nrmere p .
<P>
Med hensyn til Undersgelsesudvalget om Racisme og Fremmedhad , der er blevet nvnt under debatten , fremsatte Kommissionen et forslag til Rdets forordning den 27. november sidste r , og Det Europiske Rd i Dublin opfordrede til vedtagelse under det hollandske formandskab .
Hr . Dijkstal har sagt til Parlamentet , at han tror , det er et emne , som nu br behandles positivt .
Vi vil fortstte med at presse p for en hurtig vedtagelse af forslaget .
Jeg hber , at Parlamentet vil vre i stand til hurtigt at afgive sin udtalelse , men som De alle ved , er der stadig en medlemsstat , der stter sprgsmlstegn ved retsgrundlaget for dette vigtige forslag .
Indtil nu er sagen ikke endelig afgjort , og jeg er meget opmuntret af , hvad ministeren siger om , at briterne mske stadigvk vil vre med .
<P>
Afslutningsvis er jeg meget tilfreds med den mde , Det Europiske r mod Racisme udvikler sig p .
Kampagnen udgr en del af vore flles bestrbelser for at opbygge et sandt borgernes Europa : Medlemsstater , NGO ' er og de andre vigtigste aktrer og naturligvis Kommissionen er meget begejstrede og arbejder hrdt p at gre dette r til en rigtig succes og p at sikre , at det ogs fr vsentlig effekt , ikke bare i r , men ogs i de kommende r .
Jeg hber , at ret ikke bare vil tjene til at demonstrere den gede vrdi af handling p europisk plan , men ogs som et springbrt for yderligere aktioner i senere r .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet vil spille sin rolle med sine egne aktiviteter og arrangementer , og jeg vil gerne takke Dem , hr. formand , og medlemmerne af Parlamentet for den store sttte , de har givet os alle til dette r , og i alle sprgsml , der drejer sig om den trussel mod friheden , som racismen udgr .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , aktioner mod intolerance skaber opmrksomhed .
I dag frer vi her den rlige forhandling om kampen mod racisme og fremmedhad , mens Det Europiske r mod Racisme bnes officielt i Haag i morgen .
<P>
Det er opmuntrende at se , at der p mange fronter i Europa tages initiativ til at imdeg intolerance og racisme .
Skoler , som udveksler undervisningsmateriale om et multikulturelt samfund .
Fagforbund , som tager kampen op mod racisme p arbejdspladsen .
Internetgrupper , som er rvgne over for formidling af racistisk materiale via de nye medier .
Det er alt sammen illustrationer af den kendsgerning , at der i Europa findes borgere , der ikke nsker at affinde sig med eksistensen af racisme og fremmedhad .
<P>
P baggrund af det er det utilbrligt og ubegribeligt , at den engelske regering lgger den ene hindring efter den anden i vejen for oprettelsen af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
Utilbrligt over for alle de folk og grupperinger , som af al kraft bekmper racismens ondskab , og som forventer , at politikken yder et vedvarende bidrag til denne kamp .
Ubegribeligt , fordi John Major bde under topmdet i Dublin og i Firenze billigede etableringen af et overvgningscenter .
Ogs ubegribeligt , fordi den engelske regering i 1986 - og jeg var selv med dengang - underskrev den hjtidelige flles erklring fra Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet om at bekmpe racismen bde p nationalt og p europisk niveau .
Den husker De nok stadig , hr . Dijkstal , den hjtidelige erklring fra 1986 .
<P>
Fred , demokrati , kamp mod fascisme og racisme , aldrig mere Auschwitz , deri har , som De sagde , den europiske samling sine rdder .
Derfor kan man faktisk ikke forestille sig , at John Major vil hindre sine borgere i at hre det budskab .
Hvis han mod forventning gr det alligevel , gr vi ud fra , at en efterflgende regering umiddelbart vil gre den beslutning om .
<P>
I sidste uge mindedes man Auschwitz i forskellige medlemsstater .
I den forbindelse blev det foreslet at gre revisionisme strafbar . I Tyskland er die Auschwitz-Lge allerede strafbar .
Men i de fleste medlemsstater er det stadig ikke tilfldet .
Jeg vil gerne anmode det nederlandske formandskab om at fremstte forslag til europisk lovgivning p det omrde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , mine damer og herrer , forhandlingen om racisme og fremmedhad er uden tvivl en absolut ndvendig forhandling .
Jeg vil gerne benytte forhandlingen til navnlig at komme ind p sprgsmlet om fremmedhad .
Det er ikke tilstrkkeligt at fre en forhandling og vise , at dette fnomen findes .
Jeg mener , at vi i forget omfang skal g i gang med at udforske rsagerne til dette fremmedhad og hurtigt trffe modforanstaltninger , nr vi har fundet frem til rsagerne .
<P>
Vi kender rsagerne til fremmedhadet , som til dels ligger i , at vi har ulste problemer i de enkelte landes asyllovgivning , f.eks. for lange procedurer , og at vi oplever en for utilstrkkelig beredvillighed til at dele byrderne , nr det drejer sig om krigsflygtninge .
Jeg vil blot gerne minde om 1991-92 , hvor netop Tyskland og strig var srlig strkt ramt af det .
Jeg vil gerne minde om de manglende styringsmekanismer i forbindelse med arbejdsmigration , som s i sidste instans ogs kan give anledning til , at man bliver bange for at miste sit arbejde .
<P>
Jeg vil gerne minde om problemerne i forbindelse med integrationsforanstaltningerne , der uden tvivl er utilstrkkelige .
Jeg vil ogs gerne minde om , at man meget ofte kan iagttage en meget hurtig stigning i antallet af asylansgninger .
Alene tallene fra 1985 med 159.000 asylansgninger og 1992 med 674.000 viser her en dramatisk udvikling .
Jeg vil som en rsag ogs anfre importen af konfliktpotentialer som flge af en meget omfattende immigration , hvor netop konflikter , som ellers finder sted i hjemlandene , s finder sted i de lande , hvor indvandringen har fundet sted , og indvandringsstrmmene udnyttes ogs af organiserede forbrydere .
<P>
Vi har sledes kendskab til mange rsager .
Vi ved , at dette resulterer i frygt og i sidste instans fremmedhad .
Derfor er vi forpligtet til hurtigt at gre noget ved disse rsager .
Jeg vil gerne anfre nogle konsekvenser : For det frste br vi strbe efter flles bestemmelser inden for asylpolitikken og visumpolitikken .
For det andet br vi forsge at foretage en harmonisering i forbindelse med arbejdsmigrationen , ved at vi for det tredje forsger at fordele byrderne , hvis der ingen skulle komme strmme af krigsflygtninge .
<P>
Det fjerde punkt er den flles kontrol af de ydre grnser , og det femte punkt vedrrer foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet , fordi de forkerte mennesker her gang p gang fr skudt noget i skoene .
Det ville glde mig , hvis observatoriet netop kunne etableres som et overvgningscenter i Europa .
Hvis det lykkes os at erkende disse rsager og trffe de ndvendige foranstaltninger , har vi skabt forudstningerne for , at der i fremtiden er mindre eller overhovedet intet fremmedhad .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , kre kolleger , det arbejde , der er udfrt af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og den store opmrksomhed omkring dette emne - racisme og fremmedhad , der bliver stadig mere aktuelt , giver ikke spillerum for tvivl .
Kampen mod enhver form for racisme og fremmedhad skal vre beslutsom og strk , og Europa-Parlamentet svar herp kan kun vre ophjet og vrdigt .
Jeg frygter dog , at der bag erklringerne , de gode hensigter og principper er en risiko for , at vi ender i den sdvanlige snak .
Lad os frst og fremmest gre os n ting klar , nemlig at folkevandringerne i historiens lb altid har vret en kilde til noget godt og forandringer , og at vi i dag i stadig stigende grad er ved at skabe , hvad vi hber vil blive en smeltedigel for forskellige kulturer .
Naturligvis er immigrationssprgsmlet det vsentlige , der ligger til grund for al racisme og fremmedhad , og det er dette sprgsml , alle de europiske regeringers opmrksomhed br rettes mod .
Jeg tror dog ikke , at de principielle erklringer , der er fremsat i forbindelse med det europiske r mod racismen eller - desvrre , m jeg sige - det endnu uafklarede forml med iagttagelsescentret , der klart skaber en risiko for , at vi kommer til at give skatteydernes penge ud uden at have klare ml , kan blive lsningen p vort problem .
<P>
Jeg vil derfor helt klart , ogs hvad angr det arbejde , der er udfrt af hr .
Ford og hr . Oostlander i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , sige , at jeg er helt enig i den del , der rummer deres forslag , mens jeg er mindre enig i den del , der vedrrer kampen .
Det eneste rigtige svar p racismen og fremmedhadet er i dag , at alle disse kulturer er udtryk for civilisation , at de mange forskellige traditioner er en positiv faktor , der beriger Europa .
Bekmpelsen af demonstrationer for racisme og fremmedhad kan meget vel f den modsatte virkning , idet den tvrtimod kan fre til , at bevgelserne for racisme og fremmedhad gr under jorden .
Det er om denne side af sagen , at Europa-Parlamentet og alle , der nsker at forsvare friheden og demokratiet p vort kontinent og i hele verden , br rette deres opmrksomhed .
<P>
Endelig vil jeg sige , at ogs holdningen hos partierne p den yderste hjreflj eller hjrefljen i det hele taget er forfejlet , fordi Europa-Parlamentet skal bekmpe alle former for ekstreme holdninger og intolerance .
Ve os , hvis vi ikke gr dette !
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , da de allierede tropper bnede portene til Auschwitz , s verden , hvor racismens vanvid kunne fre os alle hen .
Det var en vanskelig og chokerende , men ogs uhyre vigtig erkendelse .
P grund af holocaust var antisemitisme og andre udslag af racisme , ligesom racistiske vittigheder og ytringer , i lang tid bandlyst blandt tnkende mennesker .
I rtier var det usdvanligt at stde p enhver form for udtryk for den type fnomener i skoler , i foreningslivet og ved sammenkomster af forskellig art .
Men i de senere r er der sket en ndring hvad dette angr .
I dag er det ikke lngere helt ualmindeligt , at elever - ofte karseklippede og i militrstvler - mder frem i skolen med nazistiske symboler og udtrykker klart racistiske og fremmedhadske anskuelser .
Mange lrere ved ikke , hvordan de skal reagere , hvad de skal sige , og hvad de skal gre i sdanne situationer .
Ogs blandt rektorer og i skolevsenerne kan der herske stor usikkerhed .
Det samme glder ledere i idrtsorganisationer , som bent konfronteres med hnleende racister .
<P>
Antisemitismen , racismen og fremmedhadet er ikke p tilbagetog i Europa .
Disse fnomener griber tvrtimod griber om sig .
Derfor , hr. formand , er det en meget vigtig opgave for Den Europiske Union at finde ud af , hvordan man bedst imdegr og gendriver disse stadig mere udbredte fnomener .
<P>
Parlamentet har drftet muligheden for at oprette et overvgningscenter for racisme , men det vil ikke vre tilstrkkeligt .
Det , der er behov for , er at skabe uddannelsesmuligheder mange forskellige steder i Den Europiske Union , hvor lrere , idrtsledere og andre kan f konkret besked om , hvad racisme indebrer , hvori den har sin rod , hvilke fnomener den bygger p , og hvad man kan gre for at imdeg dem , som bent tilkendegiver sympati for disse vranglrer .
Dette er et problem , som vi m tage fat p , bl.a. ved at udarbejde et program for hele Den Europiske Union , som kan fjerne disse modbydeligheder fra vort europiske samfund .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , jeg vil til en begyndelse udtrykke psknnelse af den foreliggende beslutning , der er udarbejdet som led i den rlige forhandling om kampen mod racisme og fremmedhad .
Forhandlingen og beslutningen kommer p et tidspunkt , hvor der inden for Den Europiske Union fremsttes yderst foruroligende udtalelser , som bidrager til at skabe en atmosfre af mistnksomhed over for asylansgere og indvandrere fra tredjelande .
Sammenknytningen af indvandringen og de europiske samfunds problemer samt forslagene om stramning af de nationale lovgivninger er to oplagte eksempler p den omtalte atmosfre af mistnksomhed .
<P>
Jeg vil dog vlge at vre positiv i dette indlg , fordi jeg mener , at udpegningen af 1997 til  Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad  er et skridt fremad - ganske vist et lille skridt , men dog et skridt i den rigtige retning .
I min gruppe er det opfattelsen , at dette initiativ m ledsages af en beslutning p regeringskonferencen om at lgge asylpolitikken og instrumenterne til forebyggelse af racisme og fremmedhad ind under fllesskabskompetencen med henblik p , at der snarest kan udarbejdes et antidiskrimineringsdirektiv med deltagelse af Rdet , Kommissionen og selvsagt Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke glde over Rdets afgrelse om at oprette et overvgningscenter for racisme og fremmedhad , som utvivlsomt med effektiviseringen af udvekslingen af oplysninger og erfaringer vil bidrage til en bedre analyse af racistiske og fremmedhadske fnomener og rsagerne hertil .
<P>
Endelig vil jeg ppege , at vores gruppe har arbejdet med tanken om i beslutningen at nvne , at racebegrebet savner ethvert juridisk , genetisk og antropologisk grundlag og kun frer til yderligere diskriminering og racisme .
Vi mener derfor ikke , udtrykket  race  br anvendes i officielle tekster , og vi har stillet et ndringsforslag herom , som jeg er overbevist om , at medlemmerne vil tilslutte sig .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , hr . Flynn , mine damer og herrer , Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad er vigtigt , eller rettere , kunne vre vigtigt , hvis det nemlig gres klart , at Den Europiske Union omsider virkelig ptager sig sit ansvar og ikke kun afgiver smukke erklringer , men derimod rent faktisk tager initiativer , politiske , retlige og finansielle , og hvis EU viser sig rede til storsindet at sttte de talrige eksisterende forslag og projekter fra ikke-statslige organisationer .
Men her stter tvivlen allerede ind hos mig .
Det forholder sig nemlig p ingen mde sledes , at Den Europiske Union til Det Europiske r mod Racisme stiller srlige , yderligere 4 , 7 mio ECU til rdighed .
Nej , der blev ogs trukket p de forhndenvrende ressourcer , s at sige p bekostning af det lbende arbejde .
Det andet problem er den manglende gennemsigtighed i forbindelse med sttten og tildelingen af midler og den viden , der kun er tilgngelig for de f , hvilket gr det meget , meget vanskeligt for mindre projekter at blive vellykkede .
<P>
Men meget mere graverende for mig er de politiske sprgsml .
Hvordan kan det da vre muligt , hr . Flynn , at de nationale koordineringsorganer i Forbundsrepublikken Tyskland , i Storbritannien , i Sverige , i Danmark ledes af lige netop de nationale indenrigsministre , dvs. de personer , som p rdsplan har gjort alt andet end at fremme en gte integrationspolitik , heller ikke som De nsker det , hr. kommissr , og som intet har gjort for at gennemfre en virkelig antidiskriminering for omsider at srge for , at det demokratiske princip om samme ret for alle respekteres , og som har gjort meget mere for at skrpe hierarkiseringen af mennesker i mennesker fra forskellige klasser !
En politik mod racisme forudstter , at kampagner mod flygtninge , mod indvandrere bringes til ophr !
En politik mod racisme vil sige , at man i stedet for at fre misbrugskampagner skal garantere anvendelsen af rettigheder , f.eks. retten til asyl , retten til familie , retten til fri bevgelighed , valgret .
Frst nr enhver form for institutionel diskriminering og institutionel racisme overvindes , frst da opstr der trovrdighed .
Det er s grundlaget mod racisme og vold i Unionen .
<P>
Blot ser virkeligheden helt anderledes ud : Som optakt til Det Europiske r har den tyske forbundsindenrigsminister eksempelvis indfrt visumpligt og en pligt til opnelse af opholdstilladelse for brn fra de lande , de traditionelt kommer fra .
Dette har ramt 800.000 brn , uledsagede flygtningebrn , men ogs brn af personer , som bor her hos os , som er indvandrere !
De bliver nu ofre for en integrationshmmende og uansvarlig politik . Dette skal vi gre modstand mod .
Vi sttter Dem , hr .
Flynn , men det , vi helt sikkert ikke sttter , er hr . Pirkers tese om , at dem , der egentlig er skyld i racismen , er ofrene , flygtningene , indvandrerne !
Hr . Pirker , racisme er vort problem , ikke problemet blandt dem , der overfaldes , hvis huse antndes !
Og hvem er skyld i racismen over for handicappede , bsser , lesbiske , gamle , sorte ?
Det er vort problem og ikke ofrenes problem !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det er vanskeligt at vre uenig i den tekst , der fremlgges her i dag , for s vidt som den er ladet med gode hensigter .
Man kan allerhjest kritisere den for at vre alt for politisk korrekt og spkket med principper , som nppe frer til noget .
Mine kolleger vil naturligvis gre alt , hvad de kan i lbet af dette r for at igangstte og fremme aktive foranstaltninger i kampen imod racisme og antisemitisme , imod den hadefulde stupiditet , som til tider ogs finder vej til denne forsamling .
Det str helt klart .
<P>
Men vi er knap s entusiastiske , hvad angr et srligt , men vigtigt punkt i beslutningsforslaget .
Det drejer sig om oprettelsen af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
De allerede oprettede overvgningscentre - jeg tnker specielt p Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon - har indtil nu ikke frembragt vsentlige resultater og synlige fremskridt p det pgldende omrde .
<P>
Alle og enhver er vidende om det store antal organer , sammenslutninger og offentlige og private komiter , som yder en indsats i kampen imod racisme p nationalt og internationalt plan , bl.a. Europardet , som sidste r gennemfrte en udmrket kampagne .
Man kan godt tilfje endnu et lag fldeskum til denne napoleonskage .
Men jeg er bestemt ikke sikker p , dette i vsentlig grad vil ndre holdningen i EU ' s befolkning , der forfalder til en stupid fjendtlighed over for jder , arabere , asiater eller fremmede i almindelighed .
<P>
Jeg er til en vis grad bange for , at der her er tale om en ny , kostbar struktur besat med flitterstads , simili og tjenestemnd , som nok kan give os ro i sindet , men hvis nytte kunne vise sig yderst tvivlsom .
I hvert fald er der mange i min gruppe , der stter et kraftigt sprgsmlstegn ved hensigtsmssigheden af en sdant initiativ .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , som den foregende taler nvnte , har de politisk korrekte i dag taget patent p kampen mod racismen .
Faren ved politisk korrekte ider er blot , at der er en tendens til , at de frer til overgreb p menings- og ytringsfriheden og til et veritabelt meningstyranni .
<P>
Det er nemlig sledes , at under foregivende af at bekmpe racisme , findes der elementer i de skaldte antiracistiske lobbyer , der forsger at undertrykke en rkke meninger og ytringer .
P den mde er det muligt at forbyde ethvert forsvar for den nationale identitet .
P samme mde bliver enhver kritisk udtalelse om indvandring kontroversiel og kan endog medfre sagsanlg ved domstolene .
Og p lignende vis kan denne politiske korrekthed , dette meningstyranni fre til retssag og domfldelse for den , der forsvarer det naturlige princip om en national og en fllesskabsprference .
<P>
Men her i Europa-Parlamentet glder vi os over , at dette meningstyranni i de seneste uger har lidt et nederlag med den debat , der er startet i Forbundsrepublikken Tyskland vedrrende indvandringssprgsmlet og sammenkdningen mellem indvandring og arbejdslshed .
Dette er hidtil blevet betragtet som politisk ukorrekt .
Men nu er der s startet en debat i et strre land vedrrende dette emne .
<P>
Jeg kunne tnke mig at lege nogle gttelege med det forml at belre forsamlingen .
Hvem har udtalt flgende :  Vi kan ikke lngere acceptere , at millioner af medborgere er uden arbejde , og at der samtidig hvert r tilbydes hundredtusindvis af arbejdstilladelser til udlndinge  ?
Udtalelsen stammer ikke fra Jean-Marie Le Pen , men fra lederen af CSU-gruppen i Forbundsdagen i Bonn .
<P>
Hvem har stillet forslag om at forbyde udlndinge , der ikke stammer fra et EU-land , at tage arbejde de frste fem r , de opholder sig i EU ?
Det er ikke en deputeret for Front National i den franske nationalforsamling , men to CDU-medlemmer af Forbundsdagen i Bonn .
<P>
Hvem har udtalt :  Vi str over for problemet med en meget hj arbejdslshed blandt vores egne borgere , og alligevel beskftiger vi mange udlndinge .
Det br vre i sin orden at overveje , hvorledes vi kan gre det muligt for vores egne borgere at udnytte de eksisterende jobtilbud  ?
Det er heller ikke i dette tilflde en deputeret eller fremtrdende skikkelse reprsenterende Front National eller en beslgtet bevgelse , men finansministeren i Forbundsrepublikken Tyskland , der har udtalt dette .
<P>
Hvem har udtalt :  Det er urimeligt , at der er s mange job , der er besat af udlndinge .
Denne situation kan ikke vare ved .
Vores egne borgere kan ikke forst , at der kan vre hundredtusindvis af udlndinge beskftiget , samtidig med at der hersker en stor arbejdslshed  .
Udtalelsen kommer ikke fra Jean-Marie Le Pen , men fra forbundskansler Kohl .
<P>
Jeg kunne nvne mange andre eksempler , ogs af en lidt anden type .
Hvem har udtalt :  Jeg mener , vi br gennemfre et kvotasystem inden for rammerne af en lov om indvandring for at mindske trykket p det indenlandske arbejdsmarked og foregribe en social eksplosion  ?
Det er heller ikke i dette tilflde en deputeret fra Front National , fra Vlaams Blok eller en anden beslgtet organisation ; udtalelsen kommer fra Klaus Zwickel , formanden for den store fagforening IG-Metall .
<P>
Mon ikke disse udtalelser giver stof til eftertanke ?
De viser , at indvandrings- og arbejdslshedsproblemet er srdeles aktuelt , at der er en forbindelse mellem de to elementer , og efter min opfattelse burde Kommissionen i stedet for at lytte til den antiracistiske snak arbejde p at indfre en national og en fllesskabsprference .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr vi gr videre med forhandlingen , skal jeg meddele , at jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har netop med et glimrende eksempel oplevet , hvordan hjreekstremister kan holde demagogiske taler .
Det er ganske givet rigtigt , at hr . Le Gallou i sin herre og mesters tilstedevrelse flittigt anfrte citater fra Forbundsrepublikken Tyskland .
Disse citater viser n ting : At sammenligne de personer , som De citerede , med sdan nogen som Dem , ville vre en fornrmelse mod de citerede .
Men p t punkt er det rigtigt : Racismen og fremmedhadet florerer ikke kun i samfundets hjreorienterede randgrupper .
Risikoen for , at disse fnomener florerer i samfundets midte , er meget stor .
De politiske aktrer , landenes politiske ledelse og ogs Den Europiske Unions politiske ledelse har derfor til opgave at udtrykke sig s klart i deres ordvalg og egen adfrd , at der ikke kan opst nogen tvivl .
De , der brer ansvaret for deres folk og for Den Europiske Union , skal i deres egen adfrd gre n ting klar : I min sprogbrug , i det , jeg gr , i mine handlinger , i hele min optrden hersker der ingen tvivl om t princip : Jeg gr ind for lighed mellem alle mennesker !
Jeg gr imod enhver , der er racist !
Jeg gr imod enhver med fremmedfjendske holdninger !
Jeg siger , at for mit vedkommende er der ingen antisemitisme .
<P>
Hvis man udtrykker sig p den mde , hvad enten man befinder sig til hjre eller venstre , s er det ogs klart for befolkningen , at vort folks ledere , de , der str i spidsen for vore stater , gr det , som de vedtager i smukke erklringer , og de efterlever ogs selv det , de krver og propaganderer for .
Det ville vre et vigtigt skridt , og undertiden bliver mennesker svage , som de citater , De lige anfrte , viser .
Der findes intet naturligt princip om national forrang .
Noget sdant vrvl skal ogs lige blotlgges !
Der findes et naturligt princip om lighed mellem alle mennesker og nationalstater , og den nationale forrang er en kunstig frembringelse fra det 19. rhundrede !
Et naturligt princip om national forrang er et kampbegreb , som skal placere mennesker p et bestemt niveau , nemlig de , der er af nationaliteten , og det niveau skal s vre hjere end det niveau , som alle de mennesker , der ikke er af nationaliteten , skal placeres p !
Det er begyndelsen p det undertrykkelsessamfund , som personer som De , hr . Le Gallou , nsker i hele Europa , men som vi ikke nsker , og som vi modstter os med et principprogram i ret mod racisme og fremmedhad !
Dette principprogram lyder : Europa har vanskeligheder af konomisk art , Europa nrer bekymringer for fremtiden , helt utvivlsomt , Europa lever under et indvandringspres og lider under problemer med at fordele sin egen rigdom , men Europa har en fremtid foran sig , hvis vi nsker det i Rdet , i Kommissionen og i Parlamentet , som indebrer , at vi vil lse disse problemer uden at gre andre uskyldige tredjepersoner til syndebukke for , at vi selv skal lse vore problemer !
Det m vre vort principprogram !
Hvis vi fr sat dette igennem , vil vi forvise typer som Dem fra Parlamentet !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , racisme og fremmedhad mder vi hver dag og i alle tnkelige former , og det ikke kun inden for visse ekstreme politiske grupperinger .
Kampen mod racisme skal derfor finde sted overalt , og den begynder allerede som led i den tidligste brneopdragelse .
Som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier vil jeg gerne sl til lyd for , at integrationsprogrammer i forget omfang optrder i vore skolers lseplaner og bliver et erklret ml i uddannelsesarbejdet .
Brn skal allerede tidligt lre at mde andre kulturer og traditioner med tolerance .
Vi skal oplyse dem om , at arrogance er malplaceret her .
Navnlig i betragtning af de yderliggende strmninger , som politiseres af visse stater , er det presserende ndvendigt , at brn lrer , at denne tnkemde ikke er flles for alle , og at fremmede kulturer kan tilbyde os noget meget berigende .
Naturligvis sker der i skolerne allerede visse ting i denne retning . Men jeg mener , at dette br sker i forget omfang , navnlig ogs ved hjlp af de nye teknologier , som giver fantastiske muligheder for at fremme en direkte udveksling og at stifte bekendtskab med andre tnkemder .
Ogs forldreuddannelse forekommer mig at vre udprget vigtig , da hele familien br have et ansvar her .
Et godt og opmuntrende initiativ er Det Europiske r mod Racisme , som startskuddet vil blive givet til i morgen .
Vi skal udnytte dette r aktivt og gre det klart , at hver dag skal vre en dag mod racisme .
<P>
Afslutningsvis vil jeg dog ogs gerne gre opmrksom p , at der desvrre endnu ikke findes nogen ansgningsformularer til projektforslag til Det Europiske r , og at jeg allerede har modtaget mange foresprgsler fra borgere fra Tyskland , som beklager sig over dette .
De fler sig med rette bremset , da de p grund af manglende organisation fra EU ' s side endnu ikke har kunnet forelgge deres ideer og projekter , selv om ret allerede er begyndt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , dette beslutningsforslag ppeger med rette , at det hrer til Unionens vigtigste raison d ' tre at forhindre racisme og fremmedhad .
Harmonien mellem racerne er for nedadgende , og fremmedhadet , der undertiden bliver stttet af forskellige regeringers politik og af institutionelle strukturer , er i vkst .
Det Europiske r mod Racisme kunne nppe vre kommet p et mere passende tidspunkt .
<P>
Erfaringer fra min egen medlemsstat viser , at regeringernes holdning er af afgrende betydning .
Hvis ansvaret for at overvge immigranterne udliciteres og overgr til luftfartsselskaber eller arbejdsgivere , s mister den flles politik sin kraft , politiovervgningen bliver uansvarlig , og et klima af mistnksomhed fremmes .
Hvis vi ikke opmuntrer til rekruttering af etniske minoriteter og kvinder , s vil et politikorps , der bestr af hvide mnd , fortsat vre modtageligt for den krft , som racefordomme udgr .
Hvis vi tolererer arbejdslshed og udelukkelse blandt de unge , skaber vi grundlag for intolerance .
Andre medlemmer af Parlamentet vil se lignende fnomener i deres egne lande .
<P>
Vi m benytte dette r til at udvikle en flleseuropisk opmrksomhed p og solidaritet mod racefordomme .
Medlemsstaterne m tage begejstret mod Det Europiske r mod Racisme og afstte tilstrkkelige ressourcer til det .
Vi m ogs kunne f anbragt det europiske overvgningscenter mod racisme og fremmedhad inden for Rom-traktatens demokratiske rammer .
Hvis andre regeringer i Ministerrdet bjer sig for kravet fra en stadig mere autoritr og antieuropisk britisk regering , s vil de gre Europas borgere en bjrnetjeneste . Jeg siger til hr .
Dijkstal , der er liberal som jeg selv , tillad ikke , at Unionen bliver trukket ned ad den farlige og udemokratiske vej , som den britiske regering er slet ind p .
<P>
I min valgkreds arbejder vi allerede hrdt p at gre dette r til en succes .
Jeg ved , at der befinder sig borgere overalt i Unionen , og mange af vore folk forstr nu , at vi ikke har rd til at udstte beslutsom handling .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , ( indledningen uden mikrofon ) og De selv har ikke monopol p usselhed .
Selv om en ussel id vandt folkelig tilslutning , ville den ikke af den grund blive mere legitim .
<P>
Derfor forekommer Det Europiske r mod Racisme , der indledes i morgen i Haag mere relevant end nogensinde .
Relevant fordi racismen fortstter sin fremmarch .
Det ofte ved vold , men ogs i det skjulte og snigende med en daglig pvirkning og en gradvis offentlig udbredelse af erklringer og en adfrd , der brer prg af racisme og fremmedhad .
<P>
Der er da ogs alt mulig grund til at gre opmrksom p hykleriet og dobbeltspillet hos de regeringer , der deltager i selve tilrettelggelsen af Det Europiske r mod Racisme , samtidig med at de trffer beslutninger , der er med til at give nring til racisme .
Der er desvrre mange eksempler : Rdets erklringer om fllesskabsprference p beskftigelsesomrdet , udtalelser fra ledende tyske politikere , der antyder en direkte forbindelse mellem indvandring og arbejdslshed for ikke at nvne den franske regerings skandalse lovforslag om indvandring , som indebrer en skrpelse af Pasqua-lovgivningen , og som tager sigte p at mistnkeliggre udlndinge .
<P>
Det er sdanne ord , der giver racisterne vben i hnde .
Racismen suger nring af kriser og arbejdslshed .
Det er derfor ndvendigt at sge ned til ondets rod og prioritere kampen mod arbejdslsheden .
Men der er ogs brug for en energisk og sammenhngende politik , isr i dagligdagssprgsml .
Det er i dagligdagen , der udves en symbolsk vold med tragiske flger for de tavse ofre .
<P>
Det er ndvendigt at ruste sig med nye , mere effektive vben for at bekmpe den almindelige racisme gennem en indsats p tre fronter : retsvsen , uddannelse , medier .
P det retlige omrde br man indfre eller skrpe straffeforanstaltningerne over for alle racistiske handlinger og udtalelser og over for forsg p bengtelse af holocaust .
Der br satses p en aktiv uddannelses- og ungdomspolitik , hvor der lgges vgt p respekten for nsten og p tolerance ; man kunne her som eksempel pege p St-Exupry , der skrev :  er du anderledes end mig , skader du mig ikke , men beriger mig  .
Vi br ogs ophre med at bruge termen  race  .
Men det gjorde min kollega udfrligt rede for for et jeblik siden .
<P>
Den tredje front , hvor der br sttes ind , er medierne .
Min gruppe , der gr ind for forslaget fra Det Europiske Invandrerforum om en adfrdskodeks for medierne , understreger i et ndringsforslag den vigtige rolle , medierne burde spille med hensyn til fordmmelse af racisme og fremme af tolerance , isr ved at henlede opmrksomheden p det positive bidrag , indvandrerne har ydet og yder til det europiske samfund .
<P>
Vi br i hverdagen forsvare de vrdier , der ligger i solidaritet og broderskab , samtidig med at vi tager flgende smukke ord fra forfatteren Carlos Fuentes til indtgt ; jeg citerer :  Vores kultur bygger ikke p isolation , men p kommunikation , konfrontation og afsmitning .
En kultur , der nsker at vre ren , og som lukker af for andre kulturer , er dmt til at g til grunde .
Man finder kun sig selv og sin egen identitet gennem kontakten med andre .
Vi er , det vi er , gennem vores viden om det , vi ikke er  .
<P>
Og jeg vil anmode Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om at tage stilling til de racistiske udtalelser fra grupper p den yderste hjreflj , der i denne forsamling - med en total mangel p konsekvens - tillader sig at fremme racistiske ider .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , kre kolleger , racisme er frst og fremmest en holdning , som kan fre til en livsform .
Man forenkler i for hj grad , hvis man alene henfrer den til den ene eller den anden part i det politiske spil .
Ogs dette er udtryk for en racistisk adfrd .
Lad mig give et eksempel : En af vore kolleger , hr . Bossi , blev for nogle dage siden dmt ved de italienske retter for at have kaldt dommer og forhenvrende minister Di Pietro en  slle syditaliener  .
Da hr . Bossi er medlem af Den Liberale Gruppe her i Europa-Parlamentet , skulle denne gruppe efter logikken i punkt 4 i betnkningen vre racistisk og flgelig befinde sig p hjrefljen .
<P>
Dette er de latterlige konklusioner af den tbelige form for logik , man kan drage af punkt 4 i dokumentet .
Jeg er helt klar over , at hr . Bossi udfolder en racistisk adfrd over for syditalienerne , og ikke blot dem , men jeg vogter mig vel for at betragte hele den liberale gruppe som racistisk efter den Mikkel Mus-logik , der siger , at hvis du er racist , hrer du til p hjrefljen , og allerede fordi du er p hjrefljen , er du racist .
<P>
Som katolik og p den italienske hjrefljs vegne vil jeg sige , at det ikke lngere kan tolereres , at vi slr os til tls med at stemme for det 117. dokument og bagefter lner os roligt tilbage og giver samtykke til , at vore regeringer underskriver aftalerne med Kina , der er i frd med at beg et kulturelt folkedrab ikke blot i Tibet , de regeringer , der ikke har kunnet gribe ind i det tidligere Jugoslavien , der tillader , at 500.000 civile i omrdet omkring De Store Ser fortsat lever uden bistand , og som tillader , at omrderne omkring de store byer stadig er formelige ghettoer for indvandrere og folk uden for Fllesskabet .
<P>
Problemet findes , og det er givet meget alvorligt .
Og lad os da s oprette et europisk iagttagelsescenter , men lad os se os godt for denne gang !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg finder , at der i dag er megen velvilje omkring ivrksttelsen af det europiske r mod racismen , som bl.a. Europa-Parlamentet har krvet i revis .
Det er nemlig frste gang , at der ivrksttes en konkret aktion af de europiske institutioner mod racismen i samarbejde med medlemsstaterne , og endelig kommer det europiske demokratis grundlggende principper til praktisk udfoldelse .
<P>
Desuden har dette europiske r - foruden at gre problemet mere synligt p europisk plan - til forml at fremme samarbejdet , partnerskabet , udviklingen og udvekslingen af erfaringer blandt alle de partnere , der virker p nationalt og regionalt niveau .
Der er derfor tale om et betydeligt bidrag til de bestrbelser , der udfoldes af alle dem - og de er mange - der allerede aktivt er engageret i denne kamp .
<P>
Nr dette er sagt , og nr det er sagt , at der er tale om et betydningsfuldt jeblik , m man p den anden side ogs erindre om , at det drejer sig om en lejlighed , der ikke m forspildes . Kampen mod racismen skal , jeg siger det ganske klart , fres i praksis og ikke prdikes .
Den er alt for ofte genstand for prdikener og ikke konkrete praktiske handlinger .
Visse kolleger har erindret om , at racisme og fremmedhad er affdt af frygt .
Ogs medlemsstaternes immigrations- og asylpolitik , der alene fres i den offentlige ordens navn , er affdt af frygt . Vi ved , at disse former for politik er ineffektive , vi ved at de er farlige p grundlag af de demokratiske rettigheder , men at de ogs skaber alibi for og legitimerer racismen , da de er affdt af frygt .
<P>
Og vi ved , hvor populistisk og demagogisk denne frygt udnyttes af uengagerede og fordomsfyldte politikere .
Jeg vil sige til vor kollega fra Alleanza Nazionale , at jeg ikke lngere vil i g i rette med hjrefljen , s snart jeg ser den ophre med demagogisk og populistisk at behandle problemerne i forbindelse med de sociale modstninger som en flge af immigrationen .
<P>
Men dette problem vedrrer os alle .
Racisterne er altid de andre , men det er ikke sandt .
Den store italienske forfatter Primo Levi , der var jde og blev deporteret til Auschwitz beskrev i sine vrker en  gr zone  som findes i os alle , nemlig en zone , der skaber en holdning vendt mod alt , hvad der er anderledes , og som for ofte tler de uligheder , som er ved at blive det virkelige problem for demokratierne i dag .
For at tage vinden ud af sejlene p racismen kan man vanskeligt forestille sig , at der kan opns praktiske resultater uden en sammenhngende aktion .
ret skal ogs blive et fremskridt i denne retning .
Alle skal vre med , det er ikke nok at fremstte erklringer ; der krves fortsat handling .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , denne rlige forhandling om kampen mod racisme og fremmedhad udgr som altid en milepl i Europa-Parlamentets virke .
Fordi der ikke er tale om en rutinehandling , fordi man ikke njes med at fordmme , men foreslr metoder til bekmpelse af racisme og fremmedhad og rent faktisk gr fremskridt i denne retning .
<P>
Vi takker hr .
Ford og hr . Oostlander for deres arbejde , som er et bevis p ovenstende .
Heri foresls oprettelse af retsinstrumenter , bl.a. et  antidiskrimineringsdirektiv  , og der flges op p Rdets afgrelse om at oprette et europisk overvgningscenter , om hvilket Kommissionen allerede har forelagt et forslag til forordning .
I beslutningen udtrykkes glde over virkeliggrelsen af Parlamentets forslag om at udpege indevrende r til  Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad  , og over understregningen af , at der skal tilstrbes sammenhng med de synspunkter , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for ved forskellige lejligheder .
<P>
Det er helt ndvendigt , at der gres noget for at vende den nuvrende udvikling .
Det skorter ikke p meningstilkendegivelser og udtalelser fra hjtstende ansvarlige , som kan fremme et  mistnksomhedens klima  over for udlndinge , navnlig over for asyl- og arbejdssgende .
Der er lige s stor overflod af paternalisme og ydmygende tolerance , som der er mangel p solidaritet og respekt for menneskerettighederne i forbindelse med processerne vedrrende legalisering af bosiddende tredjelandsborgere og vandrende arbejdstagere , som det er konstateret i nogle medlemsstater , bl.a. i mit land , Portugal .
<P>
Forslaget til beslutning har optaget nogle af de ndringsforslag , som vores gruppe har stillet , hvilket vi med tilfredshed noterer os , da hensigten med disse var at bidrage til at forbedre et i forvejen godt forslag .
<P>
I relation til et af ndringsforslagene vil jeg til sidst henlede opmrksomheden p en bog af den mozambiquiske forfatter Mia Couto med titlen  Hvert menneske er en race  .
Kampen mod racismen gr via afvisning af racebegrebet , der savner ethvert grundlag , og hele den terminologi , som refererer til den falske forestilling , at der findes fast definerede , hierarkisk opbyggede racer .
Samtidig med at jeg udtrykker nske om , at  Det Europiske r mod Racisme  m leve op til Parlamentets krav , gr jeg opmrksom p , at det bevilgede budget p 4 , 7 mio ECU er 20 % lavere , end det , vi opfrte i maj 1996 , 6 mio ECU , og at det derfor er vigtigt at undg , at denne budgetstramning gr ret til en indholdsls dgnflue .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , det er fuldstndig ubegribeligt og himmelrbende , hvis den britiske vgring ved at oprette et europisk overvgningscenter mod racisme og fremmedhad er sand .
Mske kan hr . Dijkstal sige noget om det om lidt .
Det Europiske Rd , alts ogs John Major , har i revis afgivet hjtidelige erklringer to gange om ret .
Den 6. december 1996 vedtog Rdet ( generelle anliggender ) , inklusive Storbritannien , enstemmigt beslutningen om at oprette det overvgningscenter .
Nu skulle vi alts f et  nej  .
Jeg sprger mig selv , om Major i sin nationale valgkamp mske vil tale til de laveste flelser i den britiske befolkning .
Eller om han er bange for at give europiske befjelser til Bruxelles p racismebekmpelsesomrdet , s britiske borgere ogs kan klage til Domstolen i Luxembourg .
<P>
Jeg hber inderligt , jeg tager fejl , og at det i morgen under den store konference mod racisme organiseret af det nederlandske formandskab bliver muligt for hr . Dijkstal hjtideligt at bekendtgre oprettelsen af overvgningscentret .
Det drejer sig om koordinering mellem eksisterende organisationer og undgelse af dobbeltarbejde .
Hvem i himlens navn kan vre bange for det ?
Jeg mener , det er det hundredeogsyttende eksempel p vetorettens lammende virkning .
Fjorten lande vil videre , og t kan forhindre det .
<P>
Endelig angiver vi i punkt 29 i beslutningen klart , at vi ogs nsker konkrete aktioner for borgerne .
Jeg hber , at formandskabet vil sttte vort forslag om en stor mediekampagne under medvirken af kendte sportsstjerner som Ruud Gullit .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , beslutningsforslaget af Ford og Oostlander vil FP-medlemmerne fra strig sttte p alle punkter .
Navnlig glder vi os over gennemfrelsen af aktiviteter og arrangementer omkring temaerne for Det Europiske r mod Racisme .
Det vil vre en opgave for os medlemmer af EuropaParlamentet aktivt at deltage i sdanne arrangementer i vore lande .
<P>
I indledningen til dette beslutningsforslag henviser Europa-Parlamentet ogs til et beslutningsforslag af 9. maj 1996 og henviser eftertrykkeligt til henstillingerne heri .
Det pgldende beslutningsforslag indeholder et punkt H , hvis indhold er en skamplet for Europa-Parlamentet .
Deri fler man det ndvendigt udtrykkeligt ogs at fordmme - jeg gentager , fordmme - et demokratisk valgt parti .
Dette strigske parti er her den anden strste strigske gruppe og opnede ved valget til Europa-Parlamentet sidste r 27 % af de afgivne stemmer .
Det har i alle ni strigske delstater et regeringsansvar .
Det er en fornrmelse mod strig , nr en million borgere , som stemmer p FP , i dette dokument fra Europa-Parlamentet affrdiges som racister og udsttes for fordmmelse .
<P>
Som vor stemmeafgivning og vor aktivitet i Europa-Parlamentet gang p gang beviser , er vi overbeviste modstandere af enhver form for racisme , fremmedhad og antisemitisme og fordmmer helt igennem denne forkerte udvikling af den menneskelige adfrd !
Hjreekstremisterne er nogle f kriminelle , og de er ikke organiseret i partier .
Jeg nsker ikke at skjule , at vi her og nu har modtaget et brev , hvori vi trues med terrorangreb og brevbomber .
<P>
Jeg beder Dem om , hr. formand , at tage dette til efterretning og forventer , at ordfreren i forbindelse med dette sprgsml fremover udtrykkeligt tager hensyn til sandheden og realiteten .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg nsker allerfrst at udtrykke min tilfredshed over , at Den Europiske Union tager fat p de store problemer omkring racisme og intolerance , som udgr en trussel mod den indre fred og Unionens fremtid .
Men jeg vil for mit vedkommende pege p den rolle , som indtages af dem , der har gjort racisme til deres levebrd , og som uophrligt puster til en ild , som bestandig truer med at blusse op .
<P>
Ved at skyde skylden for alle tidens ulykker over p udlndingene , indvandrerne , de andre , ogs selv om disse ligner n selv - jeg tnker her p antisemitismen - ender denne propaganda med at gre indtryk p folk , som lider under de vanskelige tider .
Syndebukkestrategien , der fungerede s godt i 30 ' erne , kommer til re og vrdighed igen .
De franske fortalere for denne ideologi plejer at sige , at de bekmper den antifranske racisme , som i deres jne er den mest agressive og s afgjort den farligste .
<P>
Jeg skal ikke bengte , at der findes en antinational racisme , i samme grad som der findes en antifremmed racisme , for s vidt som den ene giver nring til den anden .
Og hvad angr det at give nring til racisme , er det noget , den yderste hjreflj gennem lngere tid og meget systematisk har bestrbt sig p .
Nr Le Pen udbreder sig om raceforskelle , flger han en mangerig ideologisk linje .
Det er allerede flere r siden , at en af hans nuvrende medkandidater teoretiserede over disse raceforskelle og i den forbindelse hvdede , at slaver er en ndvendig forudstning for et nyt aristokrati , og at det er ndvendigt at indrette store kollektive opdragelses- og udvlgelsesanstalter .
Den samme kollega fik lidt senere et tilbagefald - uden tvivl for at man ikke skulle misforst hensigten - idet han talte om skoling p et racistisk grundlag .
<P>
Kre kolleger , jeg vil bede Dem om et kort jeblik at stte Dem i de personers sted , som med stor sandsynlighed i et sdant scenario snarere ville befinde sig blandt de nye slaver end blandt de nye aristokrater .
Hvad vil man ikke fle i en sdan situation ?
Man vil nok vre oprrt og strkt agressiv , og der er nok nogen , der i deres afstandtagen ikke vil kunne skelne mellem den , der er kommet med disse udtalelser , og de vrige fra samme gruppe .
<P>
Dette er mden , hvorp man p samme tid giver nring til den antifranske og den antinationale racisme .
Dette er mden , hvorp man hidser forskellige grupper af individer , der lever inden for de samme grnser , op imod hinanden .
Dette er mden , hvorp man leder et land ud p hadets og borgerkrigens skrplan .
<P>
Og lederen af Front National har endog sgt rd hos de bedste nationalistiske serbiske krfter , idet han netop har aflagt et venskabsbesg hos en rkke mestre i etnisk udrensning , hvis rette plads utvivlsomt snarere var anklagebnken ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag .
<P>
Sledes br vi - hr. formand - bestemt bekmpe racismen med alle krfter , men p en klarsynet og realistisk mde under anvendelse af de forndne midler og en klar placering af ansvaret .
Man skal ikke tro , man kan slukke racismens bl med et glas vand , samtidig med at der er andre , der vedligeholder ilden med flammekaster .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , racismen hrer til et af de mest destruktive samfundsfnomener .
Racisme , fremmedhad og intolerance er i foruroligende grad taget til overalt i Europa .
Racisme kender ingen grnser .
Derfor har ethvert menneske , isr vi politikere , men ogs alle medlemsstater en forpligtelse til at bekmpe racismen .
Det er vigtigt , at dette r er ret mod racisme , men det er ikke nok - man br altid udvise agtpgivenhed over for racismen ogs efter dette r .
<P>
Nr vi taler om racisme , tnker vi ofte p indvandrere , som racismen ofte netop er vendt imod .
Men jeg vil ogs erindre om , at der i Den Europiske Unions medlemslande ogs findes andre etniske mindretal , der dagligt udsttes for diskrimination og racisme .
I hele Europa er der omkring syv-otte millioner sigjnere , og i EU er der samlet omkring halvanden million til to millioner .
I mange lande har sigjnerne stadig ikke tilstrkkelige rettigheder , og jeg vil ogs erindre om , at i mange lande for jeblikket anerkendes ikke engang Roma-folkets , dvs. sigjnernes mindretalsstatus .
Jeg hber i denne sag , at eksempelvis EU og kommissr Flynn trffer foranstaltninger og ger samarbejdet med for eksempel Europardet . EU og Europardet kunne sledes samle deres ressourcer .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , forhandlingen i dag om Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad viser , at dette fnomen findes overalt . Mange kolleger har allerede sagt det tidligere .
Men ogs her i Parlamentet hrer vi jvnligt udtalelser , som ikke vidner om tolerance , realitet og benhed .
Det har vi jo ogs allerede oplevet nogle gang inden for den sidste time .
Ogs her skelner kolleger jvnligt mellem unionsborgere og dem , som lever her , men som egentlig ikke hrer til her , da de ikke har noget pas fra en af medlemsstaterne .
Derfor skal vi gre alt for , at diskrimineringen mellem unionsborgere og tredjelandsborgere , som ofte har levet hos os i meget lang tid - i Tyskland har vi mange , som har levet her i mere end 30 r - bliver ophvet , da denne diskriminering ofte medfrer en atmosfre af fremmedhad .
<P>
Nr vi opbygger et borgernes Europa , hvorfor kan alle borgere s ikke deltage i det ?
Findes der da rent faktisk frste- og andenklassesborgere ?
Hvorfor taler vi kun om integrationsprocesser , nr disse processer igen forhindres som flge af mange lovgivninger ?
Vi opbygger ogs forhindringer , s at disse borgere ikke kan integreres .
<P>
Lad os se nrmere p udlndingelovene i de enkelte lande !
Jeg har selv et srdeles godt kendskab her .
Som nederlnder i Tyskland ved jeg , at jeg ogs efter den tyske udlndingelov behandles anderledes end tyskere .
Hvad angr mulighederne for at have flere statsborgerskaber , taler vi ganske vist derom , men hvordan er det muligt ogs rent faktisk at virkeliggre det ?
<P>
Der er endnu et sprgsml , som jeg gerne vil tage op : Vi har i Den Europiske Union fire millioner europere med en mrk hudfarve , som er fdt her , som ogs har et pas herfra , men disse mennesker skal altid vise deres pas , for at man tror p , at de rent faktisk er europere .
Det er en skandale , at det ikke er muligt , at alle mennesker behandles lige !
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg hber , Det Europiske r mod Racisme ogs bliver et konkret r , isr som led i regeringskonferencen , og at man kan indfje princippet om ikke-diskrimination samt princippet om bekmpelse af racisme , antisemitisme og fremmedhad i traktaterne .
Vi har nemlig behov for juridiske instrumenter i kampen mod racisme .
<P>
For mig er kampen mod racisme ensbetydende med etableringen af det politiske Europa og demokratiet p europisk plan .
Det bekymrer mig , at seks lande endnu ikke har gennemfrt direktivet om fastlggelse af de nrmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere i national ret , herunder bl.a. Belgien .
Det bekymrer mig meget , nr man meddeler , at den belgiske indenrigsminister skulle afvise muligheden af et forlig vedrrende valgret og valgbarhed for unionsborgere ved kommunale valg .
Det bekymrer mig , men jeg hber ogs , jeg tager fejl .
Belgien har allerede anmodet om og opnet visse undtagelser .
Jeg hber , Belgien ikke vil stte sprgsmlstegn ved denne stemmeret , og endvidere at vi vil have mod til at udvide denne stemmeret for unionsborgere til borgere , der har vret bosat i et EU-land i mindst fem r .
Kampen mod racisme er ogs ensbetydende med at integrere alle i vores politiske system , i demokratiet .
<P>
Og til sidst vil jeg gerne sprge vores striske kollega , om han tror , vi er ndssvkkede .
For nr de har haft den succes , som det er tilfldet i strig , er det ikke ved at appellere til fornuften og gennem en fornuftig analyse , men i kraft af demagogiske metoder og ved at fremkalde fremmedfjendske flelser .
Jeg angriber ikke de striske vlgere ; jeg angriber de politiske partier , som meget bekvemt ofte siger det , vlgerne nsker at hre , og som spiller p fremmedfjendske og racistiske flelser hos vlgerne .
Det er partierne , der brer ansvaret for dette .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , der er blevet sagt meget i denne debat til fordmmelse af racismen , og det er jeg alt sammen enig i .
Der er ikke meget mere , man kan sige .
Men jeg vil gerne citere en asiatisk religis leder , som jeg hrte tale for nogen tid siden .
Han besgte De Forenede Stater , og de gav ham en formular , hvor der stod  angiv race  , s han skrev  menneske  .
De sagde :  Det kan De ikke skrive  , og han sagde :  Jamen , bengter De , at jeg er et menneske ?
 Det synes jeg er et udmrket svar .
<P>
Ud over det ptrngende behov for at bekmpe alle former for racediskrimination , fordomme , had , vold og chikane , m man ogs betone de positive fordele ved et multikulturelt , pluralistisk samfund .
Mange af vore lande har haft stor tilstrmning af folk udefra i rhundredernes lb .
Det har vi haft fordel af , og vore samfund er blevet beriget af deres tilstedevrelse .
De samfund , der har forsgt at vre eksklusive og at holde alle andre ude , har haft tendens til at stagnere og stivne .
Der er enorme fordele ved et multikulturelt samfund , og jeg er meget glad for at have det privilegium at reprsentere et sdant omrde her i Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg er forfrdet over den britiske regerings holdning , nr den blokerer for oprettelsen af et overvgningscenter mod racisme og fremmedhad .
Det har den gjort af hvad der skal formodes at vre tekniske grunde , men den har ikke vist noget tegn p at nske at f disse ting i orden og at give Fllesskabet den kompetence til at handle , som det s strkt behver .
Det er noget , regeringskonferencen m tage fat p , og det hber jeg , den vil .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , jeg er hverken racist eller fremmedfjendsk .
Igenne tredive r har jeg som lge bestrbt mig p at redde menneskeliv - mnd og kvinder fra alle samfundslag , af alle racer og alle nationaliteter - uden dermed at hste den mindste konomiske gevinst , hvorved jeg adskiller mig fra en rkke kolleger , der har skabt sig en formue inden for det humanitre hjlpearbejde , og hvoraf den mest kendte er medlem af denne forsamling .
<P>
Det arbejde , jeg har gjort , og som jeg stadig ptager mig , for at hjlpe de svage uanset race , giver mine ord en srlig vgt , nr jeg erklrer mig rystet over det beslutningsforslag , der er fremlagt , og iflge hvilket det under henvisning til racisme , fremmedhad og antisemitisme forbydes at anvende princippet om national prference - en fremgangsmde , man kun finder magen til i det tidligere verste Sovjet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , med hr . Frets indlg er talerrunden afsluttet .
Rdet og Kommissionen har anmodet om et indlg ved deres respektive reprsentanter . Men frst har hr .
Fassa og hr . Konrad bedt om ordet for en personlig bemrkning i henhold til forretningsordenens artikel 108 .
Hr . Fassa har ordet i hjst tre minutter .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , de ytringer , der faldt fra den kollega , efter hvis indlg jeg af personlige grunde har anmodet om ordet , er det klareste udtryk for , at man kan tale til gunst for tolerance og antiracisme med argumenter hentet i eksemplarisk intolerance .
Jeg finder ikke , at man med underldige udtalelser kan udnytte dette srdeles vigtige sprgsml blot for at hvde demagogiske standpunkter i en politisk kamp , som alene er et internt italiensk anliggende , nemlig problemer som antiracisme og fremmedhad .
<P>
Dette er efter min opfattelse ikke den bedste mde , hvorp man kan vise respekt for Europa-Parlamentet og de tusinder , der er dde for idealer , der i lighed med bekmpelsen af fascismen , racismen og fremmedhadet , i fuldt omfang indgr i denne liberale , demokratiske , reformvenlige og europiske tradition , som jeg som medlem af Europa-Parlamentet og det italienske parlament for Lega Nord har den re at tilhre .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , jeg tager til efterretning , at hr . Fassa ikke har givet udtryk for afstandtagen fra hr .
Bossis udtalelser . Jeg vil ikke her indlede en underldig debat , som angr det italienske parlament og de politiske krfter i Italien .
Men jeg vil - fordi der skal flge praktisk handling p ord - tilfje , at hr . Bossi blev stillet for retten , fordi han under et vlgermde havde sagt til de tilstedevrende , at man burde foretage en udrensning blandt samtlige Alleanza Nazionales vlgere i Norditalien .
<P>
Jeg mener , at denne adfrd br sanktioneres og ikke blot betragtes som folkloristisk .
Derfor har jeg , naturligvis med respekt , phrt hr . Fassas indlg , og jeg er overbevist om , at han inderst inde er uenig i udtalelser af racistisk karakter fra hans nationale partisekretr .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Dr .
Konrad , i henhold til forretningsordenen vil De f ordet ved afslutningen af forhandlingen , dvs. efter Rdets og Kommissionens reprsentanter .
<SPEAKER ID=81 NAME="Dijkstal">
Hr. formand , jeg har lyttet til de forskellige ordfreres indlg med allerstrste interesse .
Der er talt om mange sider af denne komplicerede sag .
Jeg er ikke i stand til at komme ind p alle aspekterne , heller ikke i lyset af tiden , ergo foretager jeg et ganske kort udvalg af , hvad jeg i det mindste selv anser for hovedpunkter .
<P>
Det er i frste rkke nok alle de bemrkninger - jeg tnker p fru d ' Ancona , fru Ojala , fru Roth , fru Heinisch og hr . Cars - som har at gre med det , man kunne kalde integrationspolitikken .
Man kan bekmpe racisme , antisemitisme og diskrimination med lovgivning , politimssigt og juridisk , men man kan ogs tilstrbe at bekmpe det ud fra indholdet i ens politik , og s er integrationspolitik mske i virkeligheden den mest effektive mde at g i krig med den slags fnomener p . Jeg er yderst enig i alt det , der er sagt om det p det omrde .
Mske specielt , og s henviser jeg ikke blot til det , fru d ' Ancona og hr .
Cars sagde , men ogs til det , hr . Watson sagde , nr det er rettet mod ungdommen og mod undervisningen .
Dr skal der gres meget mere , end vi har gjort hidtil , ogs med hensyn til at minde om , hvor det desvrre alt sammen begyndte .
Fru d ' Anconas henvisning til Auschwitz er efter min mening helt p sin plads , men ogs henvisningen til det potentiale , netop yngre mennesker har i forbindelse med den videre formgivning af deres eget liv og formgivningen af det samfund , de lever i .
<P>
Med hensyn til overvgningscentret har jeg kunnet konstatere , at der ogs er udbredt sttte til det her i Parlamentet .
At der hersker en vis bekymring for , at vi bliver forsinket , mens vi leder efter den korrekte juridiske form .
Det synes jeg virkelig , vi skal prve at forhindre .
Jeg glder mig ogs p det punkt til samarbejdet med hr . Flynn om at undersge , hvordan vi kan f det etableret p den mest effektive og hurtigste mde .
Forelbig , jeg henviser til det , jeg sagde i begyndelsen , tror jeg , at ogs Det Forenede Kongerige afgjort forbliver overbevist om ndvendigheden af det overvgningscenter og vil medvirke til at finde en passende lsning .
<P>
I sidste instans er mske det vigtigste , der er sagt her af en rkke personer , jeg vil lige kort nvne dem , fordi jeg lgger strk vgt p at henvise dertil , det er ud over fru d ' Ancona og hr . Schulz , fru Pailler , hr .
Bontempi , fru Lindeperg og fru Zimmermann , alt , hvad der har at gre med den mde , man personligt forholder sig p i forbindelse med det tema .
Den , der virkelig str for bekmpelse af racisme , skal altid vise det , skal vise det i gerning , skal vise det i ord , skal vise det i adfrd .
Alle de , der forsmmer det , brer et meget , meget stort ansvar .
Det har man lov at krve af os alle sammen som politikere , De som parlamentarikere , vi inden for det , man kunne kalde den udvende magt , men man m ogs have lov at krve det af os som individuelle borgere i Den Europiske Union .
Frst nr vi viser det , har vi virkelig lov til at opfordre de andre borgere i Europa til ogs at vise det .
Hvad det angr glder her , som vi siger det i Nederlandene : Lav verden om , men begynd med dig selv .
Det glder blandt andet p racisme- og diskriminationsbekmpelsens vigtige omrde .
<P>
Jeg vil slutte med dette og vil i lbet af formandskabet ogs forsge at holde Parlamentet lbende orienteret om , hvad vi gr , og hvad vi yderligere planlgger at tage fat p .
<SPEAKER ID=82 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle dem , der har deltaget i debatten .
Vi har hrt fremragende og vrdifulde bidrag under denne debat .
<P>
Jeg vil gerne i srdeleshed fremhve to ting .
Fru Heinisch stillede det sprgsml , hvad vi skulle gre for at sttte dem , der nskede at involvere sig i projekter .
Det enkle svar her er , at vi har 4 , 7 mio ECU , hvilket jeg indrmmer er beskedent , men det er dog ekstra penge .
I lbet af nste uge vil der blive udsendt ansgningsformularer til projekter til alle dem , der har kontaktet Kommissionens tjenester .
Alle vil kunne ansge samtidig , og vi ser frem til en fair og gennemskuelig afgrelse med hensyn til , hvem der vil blive stillet penge til rdighed for , og hvor mange , det kommer til at dreje sig om .
<P>
Jeg vil ogs gerne i srdeleshed referere til , hvad fru Roth sagde .
Det , hun sagde , indeholdt essensen af mange af de udmrkede svar og indlg , der har vret under denne debat .
Fru Roth fremhvede over for os alle , at vi br gre noget .
Jeg vil gerne sige til Parlamentet , at det er prcis hvad dette r mod racismen har til forml .
Fru Roth sagde , at vi har behov for politiske initiativer mod diskrimination .
Ja , det har vi , og det har vi p begge niveauer ; p nationalt niveau , for s vidt angr lovgivningen , og vi har brug for en paragraf i selve traktaten ; en paragraf mod diskrimination , der vil give os mulighed for at bruge de ndvendige fllesskabsinstrumenter til hndtering af den trussel , racismen udgr .
<P>
De fremhvede ogs , at vi har behov for en ordentlig integrationspolitik .
Efter meget nje at have set p alle problemerne , har vi besluttet os for de workshops , der finder sted i de nrmeste dage i Haag ved starten p vort seminar og vor konference .
Blandt disse workshops vil der vre nogle , der ser p forholdet mellem race og beskftigelse , og en workshop om de juridiske rammer omkring kampen mod racismen .
Vi vil ogs tale om mediernes rolle .
Endelig vil vi diskutere racismen i hverdagen , som l Dem mest p sinde .
<P>
Det vigtigste beskyttelsesinstrument , som de , der er truet af racisme , har , er naturligvis loven .
Det er i frste rkke de enkelte medlemsstaters ansvar .
Men det betyder ikke , at Fllesskabet ikke kan gre noget p europisk niveau .
Igennem hele Det Europiske r mod Racisme vil vi sttte projekter , der tager fat p lovgivningsmssige sprgsml .
I srdeleshed vil der vre projekter , der skrper opmrksomheden over for de eksisterende love mod diskrimination og tilskynder folk til fuldt ud at benytte de eksisterende love og at stte fokus p lakunerne i den eksisterende nationale lovgivning og forsge at gre noget ved dem .
<P>
Det er blevet sagt , at der er megen snak om dette emne , og det er jeg enig i .
Jeg vil sige til Parlamentet , at det er ndvendigt at holde mange taler mod racismen .
Der br holdes taler i hver eneste medlemsstat , s at folk kan erkende , at vi str mod racismen og erkender den trussel , som den udgr for samfundet .
<P>
Vi br i srdeleshed sttte vore NGO ' er , for dr er aktivisterne , de , der er engagerede i at gre noget for at beskytte det fundament , som Unionen blev grundlagt p , nemlig fred og harmoni .
De br f et signal her fra Parlamentet og fra ret mod racismen om , hvad vi str for , hvad Europa str for , for s vidt angr truslen fra racismen .
Det forstr jeg som fred og harmoni , vrdighed , gensidig respekt og fair play , der ikke er bestemt af race , tro , farve eller oprindelse .
Det er Unionens fundamentale ml , og vi br holde disse taler bde her og uden for denne bygning for at sige dette klart til Europas befolkning .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Jeg vil nu give ordet til hr . Konrad for en personlig bemrkning , og for at der ikke skal vre nogen tvivl , vil jeg henlede opmrksomheden p forretningsordenens artikel 108 , iflge hvilken ethvert medlem , som anmoder om at mtte fremstte en personlig bemrkning , hres ved afslutningen af forhandlingen eller ved godkendelsen af protokollen fra det mde , som anmodningen drejer sig om , dvs. ved kommende mde .
Jeg har sledes ikke givet Dem ordet for sent , dr . Konrad .
Vi er nu net til afslutningen af forhandlingen .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , min bemrkning vedrrer indlg af hr . Schulz og hr .
Le Gallou under forhandlingen . Begge har p grundlag af citater og udtalelser skarpt angrebet og med uholdbare bebrejdelser krnket svel den tyske forbundskansler som den tyske finansminister .
Ogs CDU / CSU-Gruppens vegne tilbageviser jeg disse udtalelser . Lad mig i denne forbindelse gre opmrksom p , at jeg ogs gr det , da jeg fler mig personligt ramt som tysk medlem .
Tyskland yder en stor integrationsindsats i Europa .
Tyskland huser for jeblikket 400.000 krigsflygtninge .
I vort land er der gennem rtier gjort en stor integrationsindsats for mennesker fra steuropa !
I Tyskland lever der 2 mio tyrkere . Ogs dette er en integrationsindsats !
Derfor yder mit land og mine medborgere ogs et stort bidrag , netop i relation til den integration , vi har drftet her .
Lad mig her gre det helt klart , at Tyskland som et af de lande , der er mest velvilligt indstillet over for udlndinge , ikke har fortjent at blive angrebet p denne mde , og navnlig ikke fra den meget venstreorienterede og heller ikke fra den meget hjreorienterede side !
Jeg opfordrer begge herrer til under denne forhandling at undskylde disse udtalelser !
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Dr . Konrad , da De talte , blev jeg i tvivl , om det overhovedet var en personlig bemrkning .
Deres bemrkning var snarere politisk end personlig .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , jeg vil sige tak til den kollega , som jeg havde ordet efter for et jeblik siden , for at have taget til efterretning , at jeg - som sandt er - ikke p nogen mde er enig i krnkende eller injurierende udtalelser , hvem der end fremstter dem .
Heri er vi alle enige i Den Liberale Gruppe .
<P>
Jeg vil dog erindre om , at strafansvaret iflge alle demokratiske forfatninger er individuelt , sledes at ingen kan drages til ansvar for handlinger , der kan tilskrives andre .
Men jeg vil dog hertil sige , at der er et politisk problem . Jeg mener , at en af de strste mangler ved dagens politiske liv , ikke blot i Italien , er misbruget af domstolene .
Ogs dette kan meget vel blive et udtryk for intolerance , som imidlertid m udelukkes fuldstndig fra forhandlingerne her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg m sige noget vedrrende hr . Konrads indlg .
Jeg ved ikke , om De var til stede under forhandlingen her i salen , hr . Konrad .
Hvis De var til stede i salen under forhandlingen , er der to muligheder : De forstod mig ikke rigtigt eller hrte ikke rigtigt efter , hvad jeg sagde .
Jeg gjorde nemlig det modsatte af det , De anklager mig for .
Jeg forsvarede udtrykkeligt de citerede politikere fra Forbundsrepublikken Tyskland mod hr . Le Gallou , idet jeg sagde - lyt til mig , inden De rber op - at sammenligne forbundskansleren og finansministeren med folk fra Front National ville vre en krnkelse for disse personer .
Det er det frste .
Og for det andet sagde jeg , at vi alle - ledende og handlende politiske aktrer - opfordres til at formulere os p en sdan mde , at der ikke er mulighed for nogen som helst misforstelser .
Det er ingen kritik af forbundskansleren , ingen kritik af en eller anden CDU-politiker .
Der findes , i parentes bemrket , nok grunde til at kritisere ham , men De forstod det ikke rigtigt .
Se nu , om De igen kan f bragt det ud af verden , De lige gjorde , nemlig at stte mig i bs med de andre .
Det er frkheden !
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Hr .
Schulz , jeg m konstatere , at vi ikke kun har problemer med tolkningen , som sdvanligvis er fremragende ; men det sker ogs , at vi har problemer , selv om vi taler det samme sprog .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , jeg taler ikke samme sprog ; jeg taler fransk .
Men jeg kan berolige hr . Konrad og hele forsamlingen .
Jeg har ikke angrebet den tyske minister eller den tyske forbundskansler ; jeg har konstateret , at de er komme med en rkke udtalelser om de omkostninger , der er forbundet med indvandrere , og om forbindelsen mellem indvandring og arbejdslshed .
En anden af vores kolleger anvendte termen  byrde  i forbindelse med indvandrere og de mange flygtninge , og jeg mener , hr . Konrad ogs anvendte denne term .
<P>
Jeg konstaterer blot , at disse udtalelser er mulige i den offentlige debat i Forbundsrepublikken Tyskland , og det glder mig , fordi jeg er tilhnger af menings- og ytringsfrihed .
Nogle af vores tyske kolleger kan mene t , andre tyske kolleger noget andet ; i mine jne drejer det sig om friheden til at debattere , og det glder mig , at den eksisterer .
<P>
Jeg kan kun beklage , at det bliver bebrejdet os , nr vi her i forsamlingen kommer med lignende udtalelser om den nationale prference og de omkostninger , der er forbundet med indvandrerne , og at der i Frankrig rejses sag ved domstolene mod en rkke lokalpolitikere for udtalelser svarende til dem , Waigel og Kohl er kommet med .
Jeg fordmmer ikke Waigel og Kohls udtalelser , men jeg gr opmrksom p det forhold , at man ikke kan udtale sig lige s frit i Frankrig .
Det er udtryksfriheden , jeg forsvarer .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi kan ikke fortstte denne debat .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Kampen mod terrorismen
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0368 / 96 ) af Reding for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om kampen mod terrorismen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=92 NAME="Reding">
Hr. formand , tillad mig at give udtryk for min skuffelse .
Vi har fet nok , for hver gang der indtrffer en terrorhandling , strammer vores regeringer sig op , kommer med strke udtalelser og lover en storstilet indsats p europisk plan samt effektive politiske foranstaltninger .
Og hvad er resultatet nogle f uger , nogle f mneder senere : intet , nul .
De smukke ord er glemt , de politiske projekter er skrinlagt .
<P>
Europa-Parlamentet er trt af smukke ord .
Det nsker alle disse aktioner frt ud i livet , som er ndvendige for effektivt og p internationalt plan at bekmpe den grnseoverskridende kriminalitet og terrorismen .
I den forbindelse er det uomgngelig ndvendigt at afgive dele af den nationale suvernitet til en flles pulje .
Denne pulje vil ikke vre til skade , men tvrtimod til gavn for de nationale interesser .
<P>
For lad os ikke gre os illusioner ; det store europiske kriminelle marked eksisterer , men de , der er sat til at bekmpe forbryderne og beskytte borgerne , bliver hindret i arbejdet som flge af kunstige barrierer ved de nationale grnser .
Det er ineffektivt og latterligt .
Det er p hje tid , at de europiske regeringer indser , at hvis de ikke hurtigst muligt skaber et veritabelt  rettens Europa  , hvis de ikke stter ordensmagten i stand til at samarbejde aktivt og effektivt p tvrs af de nationale grnser , risikerer de i sidste ende at miste den suvernitet , de vrdstter s hjt , for det vil da ikke vre politikerne , der stter dagsordenen , men kriminelle af enhver afskygning .
<P>
Hvad der glder for kriminalitet i almindelighed , glder i endnu hjere grad for den ekstreme og srlige form for kriminalitet , som terrorisme udgr .
Lad mig allerfrst gre rede for , hvorledes vi definerer terrorisme .
Vi betegner som terrorhandling enhver handling , der begs af enkeltpersoner eller grupper under anvendelse af vold eller trusler herom mod et land , dets institutioner eller indbyggere , og hvormed der ud fra separatistiske , ideologiske , fanatisk-religise eller irrationelle og subjektive motiver tilstrbes at skabe en tilstand af frygt hos officielle instanser , bestemte enkeltpersoner eller grupper .
Det er definitionen p terrorisme .
<P>
Her flger s vores syn p hele sprgsmlet .
Eftersom Europa bygger p retsstater , der tillader den enkelte borger eller gruppe af borgere at anvende de demokratiske strukturer til at blive hrt og til at realisere sine ider , kan terrorhandlinger p ingen mde retfrdiggres ud fra nogen som helst ideologi eller af andre rsager .
Det er sledes indlysende for os , at terrorisme er en kriminel handling , som br forflges strafferetligt .
Der br alts ikke ivrksttes undtagelseslovgivning og undtagelsesprocedurer i kampen mod terrorisme , for at terrorismen ikke imod hensigten tillgges en srlig betydning og derved fr uforholdsmssig stor vgt .
<P>
Hvorledes kan man bekmpe terrorismen rent konkret ?
Der er for det frste forebyggelsesaspekterne .
Allerfrst den politiske forebyggelse .
Det glder om at fremme en demokratisk dialog for at bidrage til politiske lsninger p konflikter af politisk , etnisk , national , social og miljmssig karakter og forhindre , at disse konflikter tjener som alibi for terrorhandlinger og billiges i bestemte befolkningslag .
Dernst den tekniske forebyggelse bestende i kontrol i lufthavne , forbedring af systemerne til sporing af sprngstoffer , indfrelse af effektive og samordnede edb-systemer , hindring af misbrug af datanet og overvgning af produktion , oplagring , salg , transport samt ind- og udfrsel af vben og sprngstoffer .
<P>
Hvad angr politisamarbejdet og det retlige samarbejde kunne vi godt tnke os snart at se Europol realiseret , for ogs her lytter vi efter hvert topmde til en rkke smukke ord , der bedyrer , at vi har brug for Europol .
Og i praksis er konventionen ikke en gang ratificeret .
Og vores sprgsml er : hvornr vil det ske ?
Vi kan frst for alvor pbegynde arbejdet , nr konventionen er p plads .
<P>
Vi kunne ogs nske , at medlemsstaterne i deres respektive straffelovgivning kategoriserer terrorhandlinger som alvorlige forbrydelser , der kan fre til udlevering , og at de indleder strafferetlig forflgelse af enhver , der har vret involveret i forberedelsen eller udfrelsen af terrorhandlinger , og at de i deres lovgivning definerer forsvar for terrorisme som en lovovertrdelse .
<P>
Vi kunne ogs nske , at politisamarbejdet i kampen mod terrorismen blev intensiveret , at man muliggjorde informationsudveksling - ogs uden konkret henvisning til en strafferetlig procedure - at man fremmede den direkte udveksling af ider og erfaringer mellem de enkelte medlemsstaters kompetente tjenestemnd for bekmpelse af terrorisme , at man ratificerede konventionen om udlevering , der blev undertegnet den 27. september 1996 , og at man anmodede om , at der blev truffet de ndvendige foranstaltninger med henblik p , at en statsborger i en medlemsstat , der er tiltalt for en terrorhandling eller for samarbejde med en vbnet gruppe ikke kan opn politisk asyl eller status af flygtning i en anden medlemsstat .
<P>
Vi nsker naturligvis en harmonisering af lovgivningen p dette omrde , men s lnge dette ikke er sket , anmoder vi medlemsstaterne om at trffe konkrete beslutninger og at ivrkstte disse gennem konventioner .
Og vi kunne endvidere godt tnke os , at man ikke kun tnkte p ofrene for terrorisme , i det jeblik terrorhandlingen er indtruffet , men at man tilbd dem og deres familie en materiel og psykologisk hjlp , s lnge de lider under virkningerne af terrorhandlingen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er god skik , at man her i Parlamentet komplimenterer ordfreren for en betnkning .
Undertiden er det en floskel . I dag mener jeg det meget alvorligt med denne kompliment til Dem , fru Reding .
Lad mig p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe sige til Dem , at det i hele perioden med udarbejdelse af betnkning , behandling , forhandlinger om ndringsforslagene og indtil i dag har vret et fornjelse at arbejde sammen med Dem i forbindelse med et srdeles flsomt sprgsml .
De har i dette sprgsml som ordfrer vist Dem samarbejdsvillig p en mde , som kunne vre et forbillede for andre forhandlinger i Parlamentet .
Dette skal De som sagt ikke kun have vor kompliment , men ogs vor varme tak for !
<P>
De har i betnkningen meget klart taget skridt i retning af en prcis formulering eller et forsg p en prcis formulering af begrebet terrorisme , hvilket er meget vanskeligt , da terrorismedebatten i EU-medlemsstaterne stadig er en srdeles vanskelig debat , som bevger sindene , hvilket vi mrkede under vore drftelser indtil sidste dag - jeg vil om lidt vise , hvilket eksempel det drejer sig om .
<P>
Vi skal , og det fremstillede fru Reding virkelig srdeles godt , gre tre ting .
For det frste klart tilkendegive : I ingen demokratisk retsstat kan der vre nogen som helst accept af nogen som helst terroraktion , hverken i forbindelse med vold mod ejendom eller vold mod personer !
Der findes intet , som i en demokratisk retsorden kunne legitimere terror og vold .
Det skal p tvrs af alle politiske lejre gres klart over for terroristerne , at de ingen steder m regne med accept og sttte , heller ikke hvis deres motiver tilsyneladende er nok s politiske !
<P>
Heraf flger , at man skal definere : Hvad er terrorisme ?
Er det kun rettet mod ejendom eller rettet mod personer og ejendom , rettet mod institutioner , rettet mod en destabilisering af statsorganerne ?
Har terrorisme en eller anden legitimation , hvis der forud har vret en lang fase med uretfrdighed , hvad enten den er af etnisk eller konomisk art eller p grund af andre ting ?
Her har vi egentlig opnet enighed om en klar erkendelse .
<P>
Vi skal forpligte os selv til som led i de politiske handlinger fra regeringernes og staternes og deres organers side at srge for , at de risikomomenter , hvorfra der kan opst terrorisme , erkendes tidligt , at der gribes tidligt ind , at det tidligt forsges at tilgodese kilder til utilfredshed , ogs berettiget utilfredshed , ved at problemerne i demokratiet bent nvnes ved navn og diskuteres , ved at man forsger at nrme sig hinanden , ved at man indtil det sidste forsger at lse konflikter med fredelige midler .
<P>
Hvis vi gr det , opnr vi selv legitimation til konsekvent at sige nej til enhver anden form for konfliktlsning , og som flge heraf fr man som led i terrorismedebatten s ogs ret til at sige : Den , der anvender individuel terror , den , der anvender gruppeterror , den , der anvender terror mod enkelte personer eller enkelte grupper , kan ikke hbe p nogen forstelse i en demokratisk retsstruktur , hvad enten det er i de retsstater , der er medlem af Unionen , eller i Unionen selv .
Den pgldende skal frem for alt regne med , at vedkommende forflges strafferetligt , og det i den yderste konsekvens som en , der handler kriminelt , og jeg gentager , uden nogen form for hensyntagen til et tilsyneladende politisk motiv .
<P>
Det er derfor meget vigtigt at sige dette , da det indtil i dag gang p gang lykkes terroristiske organisationer i Den Europiske Union at give deres aktioner en tilsyneladende politisk legitimering .
Et klart nej til dette og ved hjlp af betnkningen at bidrage til , at vi p kvalificeret og effektiv mde i fllesskab bekmper denne krftsvulst , er det hb , som vor gruppe forbinder med denne betnkning !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
En bl sljfe , hr. formand , himlen over Den Europiske Union er i dag en umdelig stor bl sljfe , som hver sig over Den Europiske Union , lige fra La Palma til Malm og fra Rhodos til Dublin .
En bl sljfe , som er det tavse symbol p den daglige kamp , p samfundets fordmmelse af de terrorhandlinger , der begs i det spanske Baskerland , et omrde , der i srlig grad er hjemsgt af denne svbe .
Som ordfreren sagde , taler Europas borgere , som er reprsenteret i denne forsamling , i dag med n stemme og siger klart og beslutsomt :  Nu er det nok , vi str sammen om at bekmpe terrorismen  og trkker en skillelinje : p den ene side demokraterne ; p den anden side terroristerne , som er almindelige kriminelle .
<P>
Det er en vigtig afstemning , der forestr , mine damer og herrer .
Jeg nrer ingen tvivl om , at den foreliggende beslutning i morgen med overvldende flertal vil vinde tilslutning i Parlamentet , og det glder mig at kunne meddele , at Det Europiske Folkepartis Gruppe vil stemme for bde beslutningen og flere af ndringsforslagene , navnlig nr . 2 , 4 , 5 , 6 og 11 .
Jeg tilslutter mig hr . Schulz ' ord og takker ordfreren , fru Reding , for hendes prisvrdige indsats .
<P>
Det er en vigtig afstemning , der forestr , hr. formand .
For det frste er det en symbolsk ladet afstemning , idet det er hele Europa , som ubetinget afviser terrorhandlingerne og forpligter sig til at deltage i kampen mod terrorismen , ikke alene mod terrorismen som sdan men ogs mod dens bagland , talerrene , kollaboratrerne og medlberne .
<P>
Den Europiske Union bygger - som fru Reding har understreget , og som det her skal gentages - p retsstatsprincipperne og respekten for de grundlggende frihedsrettigheder , og derfor kan ingen form for sttte til eller forstelse for terrorgrupper og terrorhandlinger retfrdiggres .
Ethvert krav , ethvert ideologisk eller politisk problem kan behandles inden for legalitetens rammer , og de , der stiller sig uden for disse rammer , m betegnes som det , de er : farlige kriminelle , og de m gres til genstand for almindelig strafferetlig forflgelse .
Ogs p dette punkt tilslutter jeg mig fru Redings strke og stringente betragtninger .
<P>
Den foreliggende beslutning har desuden den fortjeneste , at den ikke holder sig til generelle erklringer , men stiger ned p det konkretes plan og krver , at der trffes en rkke efter de europiske borgeres mening presserende ndvendige foranstaltninger til at bekmpe denne samfundssvbe .
Fru Reding har opregnet dem en efter en , og jeg vil derfor begrnse mig til at insistere p nogle af de efter min mening mest signifikante og formlstjenlige .
<P>
Europas borgere anmoder regeringsinstanserne om at ge samarbejdet .
De anmoder om fremrykning af den dato , hvor Europols opgavesfre udvides til at omfatte strafbare handlinger , der begs som led i terrorhandlinger , om at terrorhandlinger i hele Den Europiske Union kategoriseres som kriminelle handlinger , og at ingen borger i Den Europiske Union kan opn asyl eller flygtningestatus i en anden medlemsstat , nr den pgldende har beget eller str anklaget for terrorhandlinger i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Og selvflgelig effektiv hjlp til terrorismens ofre .
<P>
Derudover skal denne beslutning frst og fremmest ses som udtryk for hb og opmuntring .
Hb om at Den Europiske Union i en konvulsivisk verden endnu en gang ptager sig rollen som bannerfrer for retfrdighed og respekt for menneskerettighederne .
<P>
I dag er dette banner den bl sljfe , som i fortvivlelse over den skamlse terrorisme men med blikket rettet mod en fremtid med social fred forener alle europiske borgere , et udtryk for respekt for og medflelse med terrorismens tidligere og nuvrende ofre , med de to spanske borgere - Jos Antonio Ortega Lara og Cosme Delclaux - som i dette jeblik i sig sammenfatter hele den rdsel og smerte , som terrorismen spreder , og med deres familie og prrende .
<P>
Og , hr. formand , mine damer og herrer , dette de grundlggende frihedsrettigheders banner , dette europiske banner har i dag form af en bl sljfe , som symbolsk hver sig over hele Den Europiske Union , fra La Palma til Malm og fra Rhodos til Dublin .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , til lykke med Deres genvalg , det er rart at se Dem i forsdet igen .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hendes grundige betnkning om kampen mod terrorismen i Den Europiske Union .
Dette sprgsml blev rejst ved topmdet for nylig i Dublin , hvor Det Europiske Rd uden forbehold fordmte alle terroraktioner og gav udtryk for sin hensigt om at vre mere opmrksom p truslen fra terrorismen bde indadtil og udadtil ; en klar udtalelse , som jeg fuldt ud tilslutter mig og glder mig over .
<P>
Som ordfreren siger , krnker terrorisme mange fundamentale rettigheder for individet , i srdeleshed retten til livet , til fysisk integritet og til personlig frihed .
Terrorisme har ofte p tragisk vis gjort ende p uskyldiges liv - mnd , kvinder og brn .
De , der har lidt overlast ved at vre p det forkerte sted p det forkerte tidspunkt , har permanente skader og er vidner til de ulykkelige konsekvenser af , at andre forsger at n deres ml ved terrorisme i stedet for med demokratiske metoder .
<P>
Ingen kan st over den demokratiske proces .
Demokratiet og loven om grundlggende frihedsrettigheder i vort samfund m hvdes p alle niveauer , og dette indbefatter statens justitsvsen og politi .
I denne forbindelse sger jeg her Deres sttte til vort ndringsforslag nr . 7 , der opfordrer regeringerne og de krfter , der virker for lov og orden , til at vise flles forstelse og respekt for menneskerettighederne og at holde sig inden for lovens rammer i den flles kamp mod terrorismen .
<P>
Det vil ikke overraske medlemmerne , hvis jeg benytter den lejlighed , som debatten i dag giver mig , til at rejse sprgsmlet om den situation , visse irske fanger i to britiske fngsler befinder sig i . Sidste mandag besgte jeg sammen med mine kolleger , hr .
Gallagher og hr . Crowley , Risn McAliskey , der er varetgtsfngslet i Holloway-kvindefngslet i London , og som str over for anklager , ikke i Storbritannien , men i Tyskland .
Man nsker hende udleveret i forbindelse med en terroristsag , og hun er ikke dmt for noget .
<P>
Risn br efter min mening ikke udsttes for den form for behandling .
Hun er ikke dmt for noget , og ikke desto mindre bliver hun anbragt i den hjeste kategori af sikkerhedsfngsel .
Hun er seks mneder inde i en graviditet .
Hun er meget skrbelig og har ikke konstant adgang til lgehjlp og behandling .
Hun bliver kropsvisiteret to gange om dagen og undertiden , under visse omstndigheder , op til seks gange om dagen .
Hun er indesprret i en celle , hvor hun konstant overvges af et tv-kamera og af srlige vogtere .
Hun har ingen kontakt med andre indsatte i fngslet .
<P>
Jeg m retfrdigvis sige , at fngselsdirektren for Holloway lyttede omhyggeligt til det , vi sagde , og sagde , at han ville forsge at forbedre hendes situation inden for fngslets reglement , for s vidt det stod i hans magt .
Alt , hvad vi sger , er en vrdig behandling af hende , og at hun m blive frt tilbage til Nordirland , mens hun afventer udleveringsproceduren .
<P>
Det forekommer mig , at behandlingen af hende minder en del om behandlingen af fanger i Whitemoor , hvor jeg tror , der er foreget en strre dkmanvre og sammensvrgelse mellem justitsmyndighederne og politikerne .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , det er virkelig af stor betydning , at vi her som Europa-Parlament , som befolkningens direkte valgte reprsentanter taler om terrorismen .
Det er uacceptabelt , at uskyldige mennesker bliver ofre for vold , ogs nr den er politisk motiveret .
Det gr ikke og m ikke finde sted .
Der er imidlertid et problem med terrorismen . For der findes ogs sdan noget som frihedskamp .
Jeg behver blot til eksempel nvne Mandelas kamp , nu Sydafrikas prsident .
Men det m ogs vre klart fra vor side , at der ikke kan herske nogen tvivl om , at i et demokrati med almindelig stemmeret m terrorisme , brugen af vold aldrig tillades .
Det er en grov forbrydelse .
<P>
Den foreliggende betnkning af fru Reding finder vi ogs i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe en god betnkning .
Vi kan i almindelighed udmrket forlige os med den .
Jeg mener , vi m udtrykke os klart og sige som forholdsregel , at terrorister , som er borgere i en medlemsstat i Den Europiske Union , virkelig ikke har ret til asyl .
Jeg tnker p Spanien , jeg tnker p Irland , det m ikke have lov at finde sted .
Det m vi sige klart .
Vi m afvise den slags .
<P>
Der er mere at sige om det .
Tredjelande , udlandet uden for Den Europiske Union , som sttter terroristiske bevgelser , skal der tages hrdt fat i .
Til sidst vil jeg sige , at vi skal vre omhyggelige i vores omgang med medierne .
Talefriheden skal bevares i den forbindelse .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi takker fru Reding for hendes betnkning , som udgr et vigtigt instrument til bekmpelse af terrorismen , og som understreger ndvendigheden af at opbygge et virkeligt europisk retsomrde , hvor medlemsstaternes beslutninger p retsomrdet gensidigt anerkendes og ligestilles .
<P>
Terrorhandlinger i Den Europiske Union kan ikke p nogen mde retfrdiggres under henvisning til ideologiske , religise , kulturelle eller nationale motiver .
Og selv om det drejer sig om politiske motiver , m de betragtes som kriminelle handlinger og forflges strafferetligt .
Terrorhandlinger krnker utallige af de grundlggende borgerlige frihedsrettigheder og navnlig retten til liv , fysisk integritet og personlig frihed , og de truer i mange tilflde den indre sikkerhed og den konomiske og sociale udvikling i en given region svel som de demokratiske institutioner .
<P>
Visse medlemsstater i Den Europiske Union konfronteres for tiden med grnseoverskridende tilrettelagte terrorhandlinger .
Derfor er det ndvendigt med en rkke sammenhngende foranstaltninger af europisk dimension med henblik p at koordinere indsatsen til forebyggelse og forflgelse af terrorhandlinger .
<P>
Vores gruppe sttter derfor beslutsomt det ndringsforslag , hvori Rdet anmodes om at trffe de ndvendige foranstaltninger til , at en statsborger fra et hvilket som helst medlemsland , der er anklaget for terroraktivitet eller samarbejde med en vbnet bande , ikke kan opn flygtningestatus i en anden medlemsstat .
Asylpolitikken kan kun finde anvendelse p statsborgere fra tredjelande , som ikke lever under demokratiske forhold .
Og fordi vi er demokrater og lever i et demokrati , ppeger vi , at foranstaltninger mod terrorismen altid skal holdes inden for rammerne af de lovfstede garantier og respektere terroristernes menneskerettigheder .
Det er netop demokratiets og retsstatens storhed , som vi alle her i salen forsvarer .
<P>
Nr vi sledes anmoder om ratificering af Europol-konventionen , tilkendegiver vi samtidig vort nske om , at der ikke etableres diskriminerende kriterier mod nogen gruppe , og at der sttes klare grnser for , hvilke informationer og kartoteker der vil blive anvendt i Europol .
<P>
Hr. formand , nr vi tnker p de terroranklagedes rettigheder , m vi s meget mere tnke p de lidelser og den angst , som terrorismens ofre , prrende , venner og medborgere udsttes for , disse ofre , som i Spanien kan vre medlemmer af de vbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne , statslige svel som autonome , reprsentanter for demokratiske institutioner eller borgere , der tilfldigt myrdes p offentlige steder .
P disse steder myrdes mnd , kvinder og brn , som kun fr medieomtale , nr de ikke lngere er i live .
<P>
Vi mindes med harme og bevgelse de omkring 1.000 ddsofre for terrorismen i Spanien , Enrique Casas , Gregorio Ordez , Fernando Mgica og Francisco Toms y Valiente , alle medlemmer af demokratiske institutioner , samt Madrids militrguvernr , Quintana Lacai , som spillede en afgrende rolle i forsvaret af det spanske demokrati mod forsget p statskup i 1981 .
Vi mindes ligeledes de talrige lemlstede som Irene Villa og ganske srligt de senest bortfrte , Jos Antonio Ortega Lara og Cosme Delclaux , som er underkastet grusom psykisk tortur .
<P>
Jeg slutter nu , hr. formand , men samtidig med at vi mindes torturhandlingernes ofre , ppeger jeg , at det er bydende ndvendigt , at der indfres en retlig forpligtelse til at yde effektiv materiel og psykologisk hjlp til terrorhandlingernes ofre og deres familie , og samtidig appellerer vi til Europa-Parlamentet og de vrige europiske institutioner om i fllesskab at ge indsatsen for at beskytte menneskerettighederne , demokratiet og retsstaten .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indledningsvis sige , at fru Redings fremragende arbejde er en kilde til kontroverser , men jeg tror , at dette skyldes , at hendes emne , nemlig terrorismen , i sig selv er kontroversielt .
Jeg vil fremstte to positive bemrkninger vedrrende betnkningen , nemlig for det frste at bningen af grnserne ikke ger faren for terroristaktioner , idet de traditionelle former for grnsekontrol - som fru Reding med rette fremhver - s godt som aldrig frer til anholdelse af terrorister , og for det andet at fru Reding med rette erindrer om , at mange terroristiske handlinger organiseres og finansieres af nogle stater .
<P>
Men jeg vil dog ogs give udtryk for en vis forvirring .
Jeg fordmmer p det strkeste enhver form for vold .
Nr dette er sagt , forstr jeg ikke hvorfor det i punkt A og punkt H hvdes , at der ikke i Unionens medlemsstater kan tales om terrorisme , men alene om kriminalitet , og at det konkluderes , at politisk asyl br begrnses til alene at omfatte borgere fra tredjelande .
Jeg mener , at der her er tale om en logisk brist .
Det er selvforklarende og overdrevet ideologisk ved den forestende ndring af traktaten ikke blot faktisk og med henblik p i dag , men ogs principielt og med henblik p fremtiden at udelukke , at der kan vre tale om s meget som et enkelt behov for politisk asyl ogs for politiske borgere i medlemsstaterne .
<P>
I denne sammenhng gr jeg de bekymringer , som nres af den italienske afdeling af Amnesty International , til mine , nemlig bekymringen for , at Europa som hjemsted for demokratiet , kan blive et friomrde med hensyn til den grundlggende asylret , uden hensyn til statsborgerforhold .
Dette er uacceptabelt , s lnge Europa , sledes som det faktisk gr , bestr af en rkke stater med egne domstole og politimyndigheder .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , for det frste vil jeg rette en tak til fru Reding for de bde intelligente og realistiske ting , hun lgger i sin tekst .
Man kan blot beklage , at der er tale om en initiativbetnkning , som ikke har en tvingende karakter , men lad os vre tilfreds med det , vi har .
<P>
Jeg har personligt oplevet en barndom , hvor man henrettede og deporterede folk , der kmpede imod de nazistiske undertrykkere , under det pskud at de var terrorister .
Himlen vre lovet har vores forldre srget for , at det i dag for Den Europiske Unions institutioner er retsstatsmodellen og demokratiet , der er gldende .
Den politiske vold , der sger at vlte disse institutioner , kan p ingen mde retfrdiggres , og br bekmpes af al magt p alle fronter .
<P>
Der er en rkke srdeles positive , modige og rigtige aspekter i teksten , der br understreges . For det frste at foranstaltningerne til bekmpelse af terrorismen p ingen mde br baseres p undtagelseslovgivning .
Jeg mener , der her er tale om et stort politisk mod , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
For det andet at bningen af grnserne ingenlunde har get risikoen for terrorhandlinger .
<P>
I den forbindelse - og jeg knytter her en trd til den foregende forhandling - br vi nok passe p , at det billede af terrorismen , som medierne giver , ikke er med til at befste de mest ndsvkkede - herunder visse medlemmer af denne forsamling - i deres forestillinger .
Terrorismen i Europa er ikke en mikrobe , der pfres os udefra .
Den er ikke en importeret vare , sledes som man gerne vil fremstille det .
Terrorismen kommer ikke kun fra Iran , Libyen , Algeriet , Afghanistan eller andre steder fra ; den fdes og vokser under udmrkede betingelser p europisk jord , idet den suger nring af foragten for de demokratiske institutioner , af intolerancen og af yderligtgende nationalistiske krav .
<P>
Men lad os ikke g fejl .
Dette er ingen naturlov .
Og her kan vores skotske kolleger og med dem en rkke katalanske kolleger bevise , at man sagtens kan nre nationale nsker og samtidig have en dyb respekt for de demokratiske institutioner .
Disse kolleger er efter min mening et mnsterbillede p en sdan indstilling .
<P>
Den tredje ting , jeg mener , det er vigtigt at understrege , er , at medlemsstaterne nu opfordres til at definere forsvar for terrorisme som en lovovertrdelse .
Dette er ndvendigt for at give ikke kun terrorismen , men ogs den politiske demagogi , der undertiden omgrder den , ddsstdet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det ogs er ndvendigt at appellere til borgerne om at vise mod til at bekmpe terrorismen og til ogs at deltage aktivt i arbejdet med at reintegrere dem , der et jeblik har ladet sig lokke til at beg terrorhandlinger , i det sociale , arbejdsmarkedsmssige og politiske milj .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst og fremmest glder jeg mig over betnkningen og vil gerne komplimentere ordfreren ; det er tydeligt , at hun har investeret megen tid og meget arbejde i udarbejdelsen af den .
<P>
Terrorismen er en af det moderne samfunds svber .
Den virker inden for forskellige omrder , den benytter forskellige metoder og taktikker , afhngig af , hvor den viser sit grimme fjs .
Der er altid et lille antal mennesker - og vi m erkende , at det normalt er et meget lille antal mennesker - der holder det store flertal i skak med skydevben eller truslen om bomber .
<P>
I Nordirland , hvor jeg kommer fra , har vi lidt under langvarig terrorisme .
Det har vret et pres p befolkningen i dette omrde og har skabt en meget dyb splittelse , der fortstter den dag i dag .
Terrorismen m ikke f lov til at f succes .
Vi m erkende , at vi m vre parate til at beskytte offentligheden , og at lov og orden altid m have forrang .
<P>
Med hensyn til udlevering har Den Europiske Union vist sig at have alvorlige svagheder .
Den har ikke hstet hder , for nogle lande har ikke vret parate til at ptage sig deres ansvar .
Der har vret mange tilflde , hvor en medlemsstat har unddraget sig sit ansvar og ikke gjort , hvad den burde .
Det tjener kun til opmuntring for terroristerne .
Terroristerne lever af den slags propaganda ; det er det , de behver for at overleve , det er noget , de kan bruge .
<P>
Der er ingen , der har ret til at tage andres liv , ingen overhovedet , og jeg vil aldrig forsvare nogen , der gr det .
Gemene forbrydere br behandles som gemene forbrydere , og det br ikke glemmes , at mange under terrorismens maske aktivt er involveret i narkotikahandel og opkrvning af beskyttelsespenge , og at de tjener enorme belb under dkke af visse bogstaver i alfabetet .
<P>
Jeg har haft personlig erfaring med terrorismen i Nordirland ; det er noget , jeg ikke ville nske noget menneske .
Jeg ser frem til den tid , hvor der ikke mere er terrorisme , og vi vil ikke p nogen mde gre det behageligt for dem .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kre kolleger , siden afslutningen af den kolde krig har vi vret vidne til en skrpelse af terrorismen , som frst og fremmest har haft forbindelse med opblussende regionale , religise og etniske konflikter .
Mange af disse fnomener fandtes allerede fr den kolde krig , selvom de , srlig i stlandene , kun ulmede under ruinerne af det kommunistiske regime .
<P>

Men terrorismen nr nu srlig foruroligende hjdepunkter i mange lande i den tredje verden og berrer ogs Europa , og der er her tale om en ideologisk terrorisme , der udfoldes for at ramme dissidenter , og som - efter min mening - kan opdeles i religis og fanatisk terrorisme , der lever p forskellene mellem de nationale lovgivninger , og som udvikler sig i de lande , der sikrer bevgelses- og forsamlingsfriheden .
<P>
Det europiske omrde er derfor det ideelle udklkningssted .
Med henblik p en effektiv kamp mod terrorismen , uanset dens karakter , br man - og her er jeg enig med ordfreren , fru Reding - bryde den onde cirkel , som vi er kommet til at skabe ved at hindre udbredelsen af de subkulturer , der giver nring til den , at afpolitisere - tillad mig at bruge dette ord - terroristhandlinger og alene betragte dem som almindelige kriminelle handlinger , at benytte tekniske midler i kampen mod terrorismen med infiltration og modoplysning og som led heri benytte hensigtsmssige midler og personer , at anvende forenklede udleveringsprocedurer og uddanne et korps af dommere og ordenshndhvere med srlig indsigt i den gldende lovgivning i de forskellige medlemsstater , at give Den Europiske Union fllesskabsbefjelser med hensyn til terrorisme , fordi et bent samfund skal indfre flles lovgivning til bekmpelse af dette hjst alvorlige problem , at styrke samarbejdet om den internationale efterforskning , herunder samarbejdet mellem domstolene samt endelig at harmonisere de strafferetlige regler i Den Europiske Union .
Alene p denne mde kan vi forsge at nedkmpe terrorismen . Dette er en af udfordringerne i vor tid .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , i mit land er der for f dage siden foreget bogbrndinger .
Vi har oplevet , hvordan man smadrede vinduet i en boghandel , som ogs under diktaturets sorte r var udsat for lignende handlinger .
Disse bogbrndinger fandt sted i Baskerlandet , og gerningsmndene hrer til i det , vi kalder  terrorismens bagland  , og som pberber sig  identitetsmssige  og / eller ideologiske motiver til at forsvare voldsanvendelse .
I disse motivers navn drber , bortfrer og torturerer de og tager - som hr . Alonso Puerta sagde for lidt siden - andre menneskers liv , sdan som det skete med politikeren Enrique Casas , Toms y Valiente og s mange andre medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og almindelige , helt tilfldige borgere , hvis liv er blevet delagt .
<P>
Den lidelse , som sdanne terrorhandlinger pfrer de mennesker , det gr ud over , er meget vanskelig at formidle og forklare .
I min egen politiske gruppe er det , nr jeg taler med mine gruppefller , undertiden svrt at undg at komme til at lyde demagogisk , men jeg m ogs erkende , at det er vanskeligt at forst det , nr man ikke selv lever midt i det .
<P>
Jeg , der , som Bernard Pradier sagde , er katalaner og bor i et omrde , hvor kampen for egen identitet har stet p i meget lang tid , har aldrig forstet voldens politik og har selvflgelig aldrig praktiseret den .
Men det radikale flelsesmssige omsving i mit syn p terrorismen skete den dag , da jeg i et arbejderkvarter i min by s , hvordan man fra et supermarked fjernede lig af mennesker , som ganske fredeligt havde vret p indkb fredag eftermiddag , og da jeg s borgernes reaktion af stille sorg og smerte .
<P>
Hr. formand , Den Europiske Union skabtes , for at der aldrig mere skulle ske bogbrndinger , aldrig mere begs drab i nogen sags navn eller begs flere voldshandlinger , uanset hvilke motiver , der pberbes for at retfrdiggre dem , for i stedet at lse konflikterne ad fredelig vej , gennem dialog , og i vore demokratier er dette fuldt ud muligt .
<P>
Med den foreliggende betnkning kommer Europa-Parlamentet tttere p borgerne , som tror p , at Den Europiske Union gr os mere fri , gr det muligt for os at leve i fred og beskytter os .
Jeg vil gerne have lov at takke ordfreren , der har gjort et godt stykke arbejde , og jeg hber og anmoder om , at Parlamentet vedtager denne betnkning med stort flertal .
Vore medborgere ville ikke kunne forst , at en politisk Union bestende af demokratiske lande ikke samarbejdede mere aktivt og gjorde alt , hvad den kunne for , ud fra demokratiske prmisser , beslutsomt at bekmpe terrorismen .
<P>
Jeg er overbevist om , at Parlamentet i morgen vil tage endnu et skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , til en start vil jeg takke fru Reding for hendes fremragende betnkning .
Vi havde helst set , at det ikke var ndvendigt at udarbejde denne betnkning , men desvrre er der stadig mennesker i Den Europiske Union , som ikke respekterer reglerne for sameksistens , menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Betnkningen behandler en lang rkke aspekter , som de foregende talere har vret inde p , f.eks. terrorisme , forebyggelse , samarbejde p rets- og politiomrdet , strafferetlig forflgelse , ndvendigheden af en snarlig ratificering af Europol-konventionen og frem for alt kategoriseringen af enhver terrorhandling som en kriminel handling , der br strafferetligt forflges .
<P>
Jeg vil imidlertid fremhve to efter min mening srligt vigtige aspekter i denne betnkning .
Dels opfordringen til at medlemsstaterne i deres lovgivning definerer forsvar for terrorisme som en kriminel handling og dels ndvendigheden af at yde effektiv hjlp til terrorismens ofre .
Hvad angr det frste punkt kan vi demokrater ikke tillade , at der straffrit udbredes artikler eller udtalelser , som retfrdiggr , forsvarer eller lovpriser terrorhandlinger .
Enhver handling eller tilkendegivelse af denne type bidrager blot til at ge forvirringen og desorienteringen i kampen mod terrorismen , og enhver form for opmuntring af og sttte til terroristfnomenet br ikke alene ikke vre tilladt , men strafferetligt forflges .
<P>
Voldsanvendelse kan aldrig retfrdiggres , og ethvert argument mister sin vrdi , nr det resulterer i dd og lidelse .
En sdan lidelse pfres terrorismens ofre og deres prrende , og derfor finder jeg det ndvendigt at understrege vigtigheden af , at Den Europiske Union opretter en solidaritetsfond for terrorismens ofre .
I et Europa , hvor vi taler om europisk borgerskab , demokrati , frihed og solidaritet , m vi vise solidaritet med de af vore medborgere , der er blevet ofre for en samfundssvbe som terrorismen , med ofrene for terror , intolerance og undertrykkelse .
<P>
Med henblik p en virkelig bekmpelse af terrorismen er det , hr. formand , mine damer og herrer , ndvendigt , at medlemsstaterne retsforflger ikke alene de fysiske ophavsmnd til terroraktionerne men ogs enhver enkeltperson , gruppe eller organisation , som har deltaget i tilrettelggelsen , forberedelsen eller udfrelsen .
Uden en sdan infrastruktur ville mange af terrorhandlingerne ikke kunne gennemfres , og derfor m ogs de , der samarbejder med terroristerne , retsforflges .
Nr der findes en demokratisk enhedsfront mod terrorismen , vil , som Parlament gentagne gange har ppeget , friheden , den fredelige sameksistens og demokratiet sejre .
Der er fremsat mange solidaritserklringer med terrorismens ofre , men en solidaritetstilkendegivelse fra EuropaParlamentet , som reprsenterer alle Den Europiske Unions borgere , er af vital betydning .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg udtrykke nske om snarlig lsladelse af de personer , der stadig holdes indesprret af frihedens undertrykkere .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , terrorisme er uacceptabel i et retssamfund .
Den m bekmpes p alle niveauer , men med lovlige midler .
Et demokratisk samfund , som er bent over for borgerne og omverdenen , er den bedste mde , hvorp man kan imdeg det , der kan danne grobund for terrorisme .
Endvidere kan der gres en betydningsfuld indsats gennem foranstaltninger til forebyggelse af etniske , nationale , sociale og konomiske konflikter .
Der kan gennemfres praktiske og tekniske forbedringer .
Kontrol i lufthavnene , af bagage og af data- og telekommunikationsnettene spiller ogs en vsentlig rolle og kan forbedres med henblik p at stoppe terrorhandlinger .
Efter min mening er det p ingen mde givet , at overstatslige afgrelser er ensbetydende med effektivitet .
Der kan gres meget inden for samarbejdets rammer .
<P>
Europol m samarbejde mere med Interpol og gre det ud fra , hvad de enkelte medlemsstater nsker .
Et synspunkt , som ikke er blevet fremfrt i denne debat , er , at hverken Europol , EU eller nogen anden institution m kunne give den frie presse mundkurv p .
Forslaget om at opfordre pressen til at foreskrive , hvordan der skal orienteres om terrorhandlinger , finder jeg derfor uacceptabelt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning er helt klart fuld af gode intentioner og ogs af fornuftige foranstaltninger , vi alle kan vre enige om .
Vi adskiller os ikke p dette punkt .
Men det br imidlertid tilfjes , at den analyse af terrorismen , der gennemfres i betnkningen , trods alt er meget overfladisk .
Europa huser benbart ikke kun gale , men ogs hellige ker , som ordfreren naturligvis ikke har turdet angribe .
<P>
Ligesom det er tilfldet med vold i almindelighed , udspringer terrorisme ikke af en hvilken som helst social sammenhng , og dette er et emne , som ikke er blevet berrt .
En lang rkke antropologer eller sociologer , bl.a. Arnold Gehlen , har pvist , at mennesket har behov for at vre omgivet af strke traditioner og institutioner .
Ellers dukker dets voldelige natur igen op til overfladen , og det ekstremt hurtigt .
<P>
Sledes er rodlshed - hvad enten den er national eller social - en vsentlig rsag til vold , men ogs til terrorisme .
Og den massive indvandring fra den tredje verden samt marginaliseringen af et stigende antal sociale grupper som flge af globaliseringen af konomien , der er medvirkende rsag til en get arbejdslshed , er med til at skabe et nyt proletariat .
Dette proletariat vil kunne udgre en veritabel reservehr af fremtidige terrorister .
For at hindre dette , er det ndvendigt at bekmpe forskellige former for rodlshed , som netop er udsprunget af EU-politikken .
Der er behov for at bekmpe indvandringen og genskabe den konomiske vkst inden for rammerne af en loyal konkurrencepraksis i modstning til den nuvrende ultraliberalistiske model .
Endelig br vi styrke de familiemssige , nationale elle religise vrdier , som gr det muligt at reducere volden ved at kanalisere krfterne i den rigtige retning .
Men alt dette synes at vre et tabuemne .
<P>
Et andet tabu er naturligvis , at man ikke vil erkende , at kampen mod terrorismen ndvendigvis er en form for krig , og at det er umuligt at fre krig uden at genindfre ddsstraf .
Man foretrkker utvivlsomt - sledes som det er tilfldet i en vis forbundsstat og medlemsstat - at terroristerne begr selvmord i fngslet .
Dette kaster en skygge over det demokratiske retssystem .
<P>
Alt dette er strkt hyklerisk .
Efter min mening ville det vre mere retfrdigt , mere vrdigt og mere demokratisk at genindfre ddsstraffen for terrorhandlinger , nr disse koster menneskeliv .
<P>
Dette var vist en rkke tabuemner , som ogs fortjente at blive nvnt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , det er ikke frste gang , Parlamentet debatterer sprgsmlet om terrorismen , og det er let at forst , hvorfor det er sket s tit .
For det frste er det naturligvis fordi , det for et parlament , som har fet sit mandat gennem en demokratisk proces , er helt uacceptabelt , at nogen i et demokratisk samfund griber til vold som en arbejdsmetode til at gennemtvinge sine ml .
<P>
En anden grund er , at det for et parlament , som daglig drfter borgernes sikkerhed og tryghed , er en tragedie , nr almindelige borgere , som ikke har noget som helst at gre med terroristernes eventuelle krav , bliver ramt af terrorhandlinger .
Det er slet og ret meningslst , uretfrdigt og fuldstndig umenneskeligt .
<P>
For det tredje er terrorismen sammen med anden organiseret kriminalitet den strste hindring for , at de europiske borgere kan f glde af den frie bevgelighed inden for fllesmarkedet .
<P>
Hr. formand , helt enkelt kan man vel sige , at Unionens forml er at f alle gode krfter i Europa til at samarbejde til gavn for freden , miljet og borgernes sundhed og tryghed .
Dette kan vi naturligvis aldrig acceptere , at de onde krfter fr lov til at sabotere .
Bekmpelsen af den organiserede kriminalitet i alle dens former er derfor en af Unionens vigtigste flles opgaver .
Derfor er det mig fuldstndig ubegribeligt , at medlemsstaterne ikke af al deres kraft giver sig i kast med den og f.eks. ikke udnytter de muligheder , der ligger i et mere struktureret samarbejde p det retlige og politimssige omrde , men tvrtimod tver med at tage det frste vigtige skridt , nemlig at ratificere Europol-konventionen .
Jeg deler fru Redings oprrthed herover , og jeg er ogs enig i de vrige konklusioner i denne udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , mine damer og herrer , blot et par ord for at tilkendegive min egen og gruppens tilslutning til fru Redings betnkning om kampen mod terrorismen .
Det er en fremragende betnkning , som giver en mere end fyldestgrende gennemgang og vurdering af terrorismens rsager og praksis og af mulighederne for at bekmpe den .
Jeg vil isr fremhve fire punkter i betnkningen .
<P>
For det frste , at det ikke er ndvendigt - og heller ikke hensigtsmssigt - at basere foranstaltninger mod terrorismen p undtagelseslovgivning .
Terrorhandlinger br retsforflges p samme mde som alle andre kriminelle handlinger .
At betragte terrorhandlinger som en srlig form for kriminelle handlinger , der er omfattet af undtagelseslovgivning , er at tillgge disse handlinger alt for stor betydning og vgt , hvilket er helt p linje med terroristernes egne mlstninger .
Det vil i den forbindelse vre ndvendigt at harmonisere medlemsstaternes strafferet for at undg , at nogle stater fortsat anvender undtagelseslove .
<P>
For det andet er det et problem , at medierne generelt blser terrorattentater for stort op og dermed tillgger dem strre betydning , end de fortjener , hvilket netop er den effekt , terroristerne nsker .
Medierne m gennem selvdisciplin - jeg understreger selvdisciplin - hindre , at de kommer til at tjene som klangbund for sdanne aktiviteter .
<P>
For det tredje m vi alle bidrage til forebyggelsen og bekmpelsen af terrorismen p verdensplan .
Det aktive forsvar for menneskerettighederne , som Den Europiske Union er forkmper for , er det bedste bidrag , vi kan give .
Inden for denne ramme er det vores hovedforpligtelse at beskytte Den Europiske Union mod terrorhandlinger .
Der vil altid findes motiver , ogs motiver , der kan forekomme berettigede , til terrorhandlinger .
Det vil imidlertid ogs altid vre bedre at sge politiske lsninger p uoverensstemmelser , uanset hvor alvorlige de er , end at lse sig fast i radikale positioner , som altid fr eller siden ender med vold .
Men hvis volden ptvinges os , er det ndvendigt at rde over passende midler - ud over de forebyggende - til effektiv bekmpelse af terrorhandlingerne .
Med henblik herp m Parlamentet vedtage forslagene i nrvrende betnkning .
<P>
For det fjerde har vi , hr . Blot , det strkeste politiske system i hele verden med lige s strke institutioner .
Institutionerne er strke , endog meget strke , fordi de er frie , solidariske , retfrdige og demokratiske .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den fordmmelse , Europa-Parlamentet giver udtryk for , af terroristhandlinger , vold , fremmedhad og underfundige forsg fra regeringernes side p at kolonisere folk , undertrykke territoriale identiteter eller kvle deres berettigede nsker om opnelse af frihed , selvstyre og selvbestemmelsesret .
Hele Europa br stte sig i bevgelse for at hindre udbredelse af terrorisme , kriminalitet og vold p ethvert niveau og for , at demokratiet og frihedsrettighederne kommer til at danne grundlag for opbygningen af dette nye Europa .
Jeg henleder Parlamentets opmrksomhed p , at man ikke efter forgodtbefindende m sammenblande befolkningernes legitime krav om selvstyre , som i vrigt er fastslet p internationalt niveau ved Helsinki-aftalerne , med bevgelser , grupper eller ideologier , der intet har at gre med disse krav .
Det ville vre et alvorligt indgreb i traktaternes nd og bogstav , dersom Europa-Parlamentet hengav til tvivlsomme manvrer , der alene havde til forml at forhindre dannelsen af et regionernes Europa og folkenes Europa .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Reding for en betnkning , hvor hun har prvet at n en passende balance mellem den helt korrekte holdning at fordmme alle former for vold og terrorisme , men anerkende , at samtidig med , at vi gr det , m vi ikke tillade , at vore borgerrettigheder bliver undergravet , sledes at terroristerne faktisk nr deres ml .
<P>
Man siger undertiden , at den enes terrorist er den andens frihedskmper .
Vi kan alle komme med eksempler fra visse lande i vor egen levetid , hvor visse mennesker er blevet betragtet p n mde af n gruppe , og p en anden af en anden .
Men vi m skelne - som betnkningen gr - mellem hvad der kunne have vret tilfldet for 50 r siden , da man f.eks. kmpede mod nazismens rdsler eller modsatte sig brutale og undertrykkende regimer , og s brugen af terroristiske aktiviteter i bne og demokratiske samfund .
Som alle har sagt , findes der overhovedet ingen retfrdiggrelse for brugen af terrorisme i frie , bne og demokratiske samfund , og bestemt ikke terrorisme , der frer til lidelse for uskyldige , som det s ofte er tilfldet .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege behovet for at sikre , at vi , ligegyldig hvad vi gr , ikke begr den fejl at tillade terroristerne at n deres ml .
Terrorisme i Den Europiske Union bliver frst og fremmest drevet af et nske om at forstyrre det normale samfund .
Hvis vi indfrer sikkerhedsforanstaltninger , der er s indgribende , at et normalt demokratisk liv bliver undermineret , s spiller vi terroristernes spil og stter dem i stand til at n deres ml .
Det m vi for enhver pris undg .
Det er en vanskelig balance at holde , men jeg mener , at det stort set sker i denne betnkning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Reding for , at hun udmrket har sat sig ind i det vanskelige emne , som terrorismen er , og som p grund af sine mange former og generelle alvor krver , at der hurtigt ivrksttes et tttere samarbejde p europisk og globalt plan .
Jeg er tilfreds med , at Finland har udvist vilje og beredskab til at deltage et alsidigt samarbejde om denne sag under den tredje sjle .
Europol-samarbejdet p grundlag af konventionen , koordineringsarbejdet om asylpolitik p grundlag af konventionen og en udvidet anvendelse af hjteknologi til sikring af offentlige arealer og eksempelvis til sikring af den kollektive transport ssom fly- og togtransport og adgangen til informationer er vigtige for opretholdelsen af tryghedsflelsen hos borgerne i vores verdensdel .
<P>
Jeg vil gerne nvne fru Redings understregning af gennemfrelsen af en koordineret asylpolitik for statsborgere fra tredjelande .
Det er relevant at overveje , om det er fornuftigt at anvende uendeligt med ressourcer til asylansgninger i hvert enkelt land , uden at det undersges , om et andet medlemsland muligvis har afslet den samme asylansgning .
<P>
Da selve tanken bag Europas integration er skabelse af sikre levevilkr og sikring borgernes frie bevgelighed , er det ndvendigt , at Unionen p en trovrdig mde kan vise , at den har vilje og ressourcer til at sikre europernes ret til at nyde frugterne af disse principper uden truslen fra terrorismen .
Terrorisme er en meget stor trussel mod civilbefolkningens sikkerhed , og som desuden ger flelsen af usikkerhed i Europa , ofte meget mere end de traditionelle snvre , isr militre sikkerhedsproblemer .
Terroraktionerne i den sidste tid viser , at EU isr br koncentrere sig om at eliminere yderligtgende muslimers terror og om at anstte og uddanne eksperter .
<P>
Nr vi taler om terrorisme ved hjlp af computere , kan vi konstatere , at den problemfrie informationsudveksling er en enestende fordel for samfundets funktion , men at det ogs er dets akilleshl , da det er vanskeligt undg , at den anvendes til kriminelle forml .
Nr man sammenligner antallet af internet-forbindelser pr. indbygger , indtager Finland en frerposition i verden , og jeg tror , at vores land som et land med hjteknologisk kunnen har srdeles meget at tilbyde i form af knowhow om teknologiens udnyttelse i forbindelse med de flles europiske bestrbelser for at bekmpe terrorismen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Reding for hendes afbalancerede og omhyggelige formulering af terrorismens problem .
Punkt H i pramblet ppeger , at terrorisme p grund af den grad af demokrati , som vi har net i Den Europiske Union , ikke p nogen mde af nogen politiske eller ideologiske grunde kan retfrdiggres , og hvad end motivationen mtte vre , s er det stadig kriminalitet og m straffes som sdan .
Hun ppeger med rette , at straffeforanstaltningerne m vre i overensstemmelse med den europiske konvention om menneskerettighederne .
<P>
Jeg bor p grnsen til Nordirland , og dette punkt glder srlig for situationen i Nordirland , hvor motivationen i srdeleshed for nationalistisk vold er politisk .
Hvis de ansvarlige blot ville standse op og tnke sig om , ville de indse , at inden for rammerne af Den Europiske Union er de fleste af de problemer , der fremprovokerede volden for 25 r siden , blevet lst eller ved at blive lst .
Alle Europas borgere , hvor de end bor , har i dag frihedsrettigheder , som tidligere blev ngtet borgerne i mange medlemsstater .
<P>
IRA ' s vold , i srdeleshed i Nordirland , lser ikke nogen problemer og forhindrer faktisk samfundsgrupperne i Nordirland og de to dele af Irland i at udvikle og n den integration og fjernelse af grnser og barrierer , som Den Europiske Union har muliggjort .
I punkt 9 henledes opmrksomheden p , at konomisk , social og kulturel udelukkelse kan bidrage til volden .
<P>
En irsk historiker , Tim Pat Coogan , sttter denne tese i sin historie om det nordirske problem , og han ppeger , at de fleste af de unge , der har holdt voldskampagnen i live de sidste 25 r , er kommet fra et lille antal ghettoer , hvor folk er fattige og underprivilegerede , og det samme glder volden fra protestanternes side .
Den kommer fra mennesker , der er opdraget i arbejderkvarterer , der er overfyldte og fattige .
<P>
Hvad voldens kilder end er , s er det en grundlggende rettighed for borgerne i Unionen at vre beskyttet imod den , og det er Parlamentets pligt at sikre , at folk , der begr kriminelle handlinger , i srdeleshed mod personer , ikke finder tilflugt i nogen medlemsstat i Den Europiske Union .
P dette punkt af udviklingen af Unionen har vi da vel fet tilstrkkelig tiltro til hinanden til at harmonisere de juridiske bestemmelser , der er ndvendige , for at hamle op med de kriminelles stigende mobilitet og den teknologi , de har til rdighed .
Denne opgave m vi prioritere meget hjt .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Reding for hendes fremragende betnkning .
Terrorisme , voldshandlinger beget af organiserede grupper for at opn politiske , sociale eller andre ml , kan ikke p nogen mde retfrdiggres .
Svel fra et etisk som et politisk synspunkt er anvendelse af vold uacceptabel .
I et demokratisk samfund som det europiske er og br alle projekter vre legitime og acceptable , under forudstning af at de tilstrbes realiseret ad fredelig vej og med folkelig opbakning .
Derfor m afvisningen af voldsanvendelse , uanset hvilket ml den tjener , vre total .
<P>
Den Europiske Union har brug for instrumenter til at bekmpe organiserede terrorgrupper , s meget mere som der er etableret et flles omrde uden grnser , og der i stadig hjere grad bnes op for fri bevgelighed for personer .
Men netop af den grund er det ndvendigt , at Unionen rder over to komplementre redskaber til bekmpelse af terrorismen .
Dels m der oprettes et flles politi- og retsomrde med et intensiveret samarbejde mellem , som det hedder i beslutningen , de kompetente myndigheder , dvs. politimyndighederne p forskellige niveauer ; i Spanien er det baskiske politi , Ertzaintza , sledes kompetent inden for den autonome regions jurisdiktion .
Og dels m lovgivningerne tilnrmes , sledes at ophavsmndene til terrorhandlinger ikke kan opn beskyttelse og hjlp i andre medlemsstater .
<P>
S meget om ndvendigheden af at fremme politisamarbejdet .
Hertil skal fjes en streng overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekmpelsen af terror og terrorhandlinger for at bevare de demokratiske systemers legitimitet .
Og som det understreges i beslutningen , er en politimssig indsats ikke tilstrkkelig til at lse konflikterne i vore samfund .
Det er ndvendigt at fremme den demokratiske dialog , og derfor fremstter Europa-Parlamentet i nrvrende beslutning en opfordring til Den Europiske Unions medlemsstater om at fremme den demokratiske dialog for at bidrage til lsningen af politiske konflikter .
<P>
Der m gres en indsats p det politimssige omrde , men det er lige s vigtigt at skabe betingelser for en dialog , der ikke udelukker nogen , sledes at alle enkeltpersoner og grupper inder , at deres politiske ml kan omsttes i praksis inden for demokratiets rammer p n betingelse , nemlig at borgerne bakker op om de pgldende projekter , dvs. at der kan opns et demokratisk flertal for dem .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , vi hilser fru Redings betnkning velkommen , hvoraf det med al nskelig tydelighed fremgr , at vi i vort civiliserede Europa stadig lider under terrorens svbe .
Mange af EuropaParlamentets medlemmer ved af egen erfaring fra deres valgkredse , at terrorismefnomenet udgr den mest eklatante overtrdelse af menneskerettighederne , og nogle medlemmer har endog stiftet bekendtskab med fnomenet inden for deres nrmeste familie .
<P>
Hvilket forml tjener staternes suvernitet ?
Det er p tide , at vi indser , at beskyttelsen af retten til liv og personlig frihed m gres til et fllesskabsanliggende , og at Europol hurtigst muligt sttes i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med terroristiske aktiviteter , hvilket er en ubetinget ndvendighed i den tid , vi lever i .
I Spanien har to borgere nu i lngere vret holdt indesprret af terrorbanden ETA .
Hustruen til en af disse , tjenestemanden Ortega Lara , aflagde besg i Europa-Parlamentet i november og anmodede om solidaritet og sttte , hvilket hun fik tilsagn om fra Parlamentets formand og samtlige medlemmer .
<P>
Det er , som fru Reding sagde , p tide , at vi udskifter ord med handling og gr os klart , at terrorismen har grobund i et marked og et bagland , som m nedbrydes , og som vil blive nedbrudt med politiske og retslige argumenter som dem , der er indeholdt i nrvrende betnkning , som jeg hber Parlamentet vil vedtage i morgen .
<P>
Det er p tide , at vi stter handling bag vore ord og gr os klart , at det er ndvendigt at begynde at opbygge fremtidens Europa p grundlag af respekt for de mest grundlggende borgerlige frihdedsrettigheder , nemlig retten til liv og personlig frihed .
<P>
Tak for Deres betnkning , fru Reding , vi m hbe , at den i morgen bliver vedtaget med enstemmighed .
<SPEAKER ID=114 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede medlemmer ! Europa har i de seneste rtier oplevet en blge af terrorhandlinger .
Udverne har tilhrt svel indenlandske grupper som organisationer , der hrer hjemme uden for Europa .
Vi husker alle de mange flykapringer , bombeattentater , mord og kidnapninger .
Reaktionen herp var en jeblikkelig international mobilisering inden for terrorismebekmpelsen .
Som svensk minister var jeg i en del af denne periode ogs ansvarlig for sprgsml vedrrende terrorisme .
Jeg kunne derfor p nrt hold iagttage , hvordan der skete betydelige forbedringer i den generelle sikkerhedstnkning rundt omkring i Europa .
Flysikkerhed blev et begreb .
Ambassader og andre udsatte bygninger fik en vsentlig bedre beskyttelse .
Beslutningstagere og alle mulige mennesker i nglepositioner mtte finde sig i at leve med personbeskyttelse .
Vore politifolk blev uddannet , og myndighederne fik gede ressourcer og befjelser .
Vigtigst af alt var det meget intensive internationale samarbejde om bekmpelse af terrorisme , som hurtigt blev opbygget .
Jeg tnker ikke mindst p TREVI-samarbejdet , som jo i mange henseender har vret en forlber for det nuvrende politisamarbejde i Unionen .
Dette samarbejde har gjort det muligt at fngsle et antal terrorister og oplse deres organisationer .
Det er blevet betydeligt vanskeligere for nye grupper at etablere sig .
Bekmpelsen af terrorismen er mske et af de bedste eksempler p , hvor stor betydning et tt internationalt samarbejde kan have , og hvor succesrigt det kan vre , nr det glder om at bekmpe organiseret kriminalitet .
<P>
De senere rs positive politiske udvikling i Mellemsten , det tidligere Sovjetunionen og Central- og steuropa har naturligvis ogs spillet en stor rolle .
Jeg er helt enig med fru Reding , nr hun i sin betnkning peger p ndvendigheden af at finde politiske lsninger p de konflikter , som giver nring til terrorismen .
Vi m ogs gre noget ved dens grundlggende rsager .
<P>
Terrorismen giver imidlertid stadig anledning til meget stor bekymring svel i som uden for Europa .
Terrorhandlingernes antal er ganske vist faldet i det seneste tir , men antallet af ofre tenderer mod at ges .
Man kan sige , at udviklingen gr i retning af frre , men mere alvorlige internationale terrorhandlinger .
<P>
Inden for rammerne af EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender er terrorismen blevet taget op ved flere lejligheder .
Fru Reding nvner eksempelvis La Gomera-erklringen om terrorisme , der blev vedtaget af Rdet i oktober 1995 .
Denne erklring peger , ligesom fru Redings betnkning , p ndvendigheden af en flles indsats i terrorismebekmpelsen .
<P>
Det , der betyder mest lige i jeblikket , er , at terrorismen gres til en del af Europols ansvarsomrde efter ikrafttrdelsen af konventionen .
Derfor noterer jeg med tilfredshed , at fru Reding , ligesom mange af de vrige talere i forsamlingen , har opfordret medlemslandene til snarest muligt at ratificere Europol-konventionen .
Indtil nu er det kun Det Forenede Kongerige , der har gjort det .
Det irske formandskab opfordrede samtlige medlemslande til at ratificere konventionen i lbet af 1997 .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg anser det for srdeles ndvendigt , at man parallelt med denne ratifikation ogs tager fat p konventionen om udlevering ; den spiller nemlig ogs en vsentlig rolle for bekmpelsen af alt , som har med terrorisme at gre .
Fru Redings betnkning er sledes bde aktuel og vsentlig .
Bekmpelsen af terrorismen m ogs fremover vre et hjtprioriteret sprgsml i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Unionens fremskridt i 1995
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0396 / 96 ) af Valverde Lopez for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om rapporten fra Det Europiske Rd til Europa-Parlamentet om Unionens fremskridt i 1995 ( i medfr af artikel D i traktaten om Den Europiske Union ) ( C4-0409 / 96 ) .
<SPEAKER ID=117 NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , vi tager nu hul p den rlige forhandling om Den Europiske Unions fremskridt i medfr af artikel D i Maastricht-traktaten , hvori det er fastsat , at Det Europiske Rd har til opgave at give Unionen de ndvendige impulser til dennes udvikling og udstikke de generelle politiske retningslinjer .
Endvidere hedder det i traktaten , at Det Europiske Rd skal forelgge en rlig rapport om Unionens fremskridt , hvilket indebrer en forpligtelse til at etablere en dialog mellem Det Europiske Rd og Parlamentet .
For at denne politiske dialog kan blive effektiv , er det ndvendigt , at Det Europiske Rd forpligter sig til at afslutte rapporten p topmdet i december , og at Europa-Parlamentet udviser den forndne politiske flsomhed og afholder en generel debat herom p plenarmdet i februar eller marts hvert r .
<P>
P den anden side skal det ppeges , at Det Europiske Rds funktioner er forskellige fra EU-Rdets , og at dets rlige rapport ikke kan begrnse sig til en ren og skr formel opremsning af de retsakter , der er vedtaget i referenceperioden , men at den skal indeholde en politisk vurdering af aktiviteterne og en prsentation af de overordnede politiske ml og ideer .
Der skal finde en ben dialog sted mellem Parlamentet og Det Europiske Rd om de generelle politiske retningslinjer for det indevrende r .
En sdan dialog vil styrke Unionens politiske indsats og give den dobbelt legitimitet .
<P>
P dette afgrende tidspunkt i Den Europiske Unions konsolideringsproces er det af strste vigtighed , at borgerne modtager klare , prcise og beslutsomme budskaber om Unionens overordnede politiske ml .
Som i enhver virksomhed er det afgrende , at klart definerede perspektiver skaber den forndne sikkerhed og tryghed .
Det strste problem for den europiske integrationsproces , og navnlig i forhold til den offentlige opinion , er de nationalistiske og vildledende fortolkninger af de institutionelle aftaler , som nogle regeringschefer prsenterer deres vlgere for .
Fra Europa-Parlamentet skal der lyde et klart budskab om sttte til mange af de afgrelser , der er truffet p De Europiske Rd , samt en kritisk undsigelse af de regeringschefer , som ikke udviser behrig loyalitet over for de institutionelle aftaler og dermed skaber forvirring og usikkerhed i den offentlige opinion .
<P>
Endvidere er disse skve og partiske fortolkninger desvrre ofte mediernes yndlingsemne p grund af den drejning i retning af det skandalse og destabiliserende , som nogle af ideerne fr .
Fra sdanne debatter , som den vi i dag har om Unionens tilstand , skal borgerne modtage budskaber , som giver hb for fremtiden , budskaber , som understreger , at Det Europiske Rd og Europa-Parlamentet , selv om de kan have divergerende holdninger p bestemte punkter , er solidariske med hensyn til den politiske Unions overordnede ml .
<P>
Efter forhandlingen i dag br det klart fremg , hvorledes de to institutioner forholder sig til de ml , der er opstillet i det foreliggende forslag til beslutning , som er vedtaget i Udvalget om Institutionelle Sprgsml med en hj grad af konsensus mellem alle de politiske grupper , som jeg takker for deres bidrag og sttte .
I forslaget opsummeres Europa-Parlamentets holdning til de vsentligste udfordringer , som Unionen str overfor : Den konomiske og Monetre Union , beskftigelse , det indre marked , unionsborgerskab , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , retlige og indre anliggender , udvidelse og det omfattende emne regeringskonferencen .
<P>
For kort at karakterisere Parlamentets forslag kan det siges , at de er sammenfaldende med de ml , der blev fastsat p Det Europiske Rds samling i Madrid , og som er opstillet i den skaldte  Agenda 2000  , som efter vores mening br opfyldes p alle punkter tillige med de prciseringer , der er blevet tilfjet p topmderne i Firenze og Dublin .
<P>
Europa-Parlamentet finder det vigtigt over for den offentlige opinion at bekrfte , at det tilslutter sig de generelle ml , som Det Europiske Rd har opstillet , og at de fastsatte frister og betingelser skal opfyldes , sledes at de forskellige problemer lses inden for den fastsatte frist , og ethvert forsg fra stats- eller regeringschefers side p at ndre det aftalte eller sammenblande de forskellige allerede behandlede eller planlagte emner afvises .
<P>
Sammenfattende tilslutter Europa-Parlamentet sig indfrelsen af den flles valuta og udvidelsen - som det betragter som en enestende chance for at forene Europa politisk - , men det understreger ikke desto mindre , at man p regeringskonferencen br beslutte at udstyre Unionen med de ndvendige instrumenter til at gennemfre denne udvidelse med succes .
<P>
For s vidt angr udviklingen af politikken p omrdet retlige og indre anliggender , er det , som Parlamentet gentagne gange har ppeget , vigtigt , at den gres til et fllesskabsanliggende , og at der etableres et europisk retsomrde og en flles strategi til bekmpelse af terrorisme og ulovlig handel med narkotika , hvilket klart fremgik af den forudgende debat .
<P>
Ogs p omrdet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik m der gres fremskridt efter de linjer , der er udstukket i Maastricht-traktaten .
Det Europiske Rd m se i jnene , at de nuvrende samarbejdsmekanismer har vret en fiasko , og at det er ndvendigt beslutsomt at fremme integrationsprocessen .
<P>
Til sidst skal det ppeges , at borgerne m have sikkerhed for , at Det Europiske Rd er besluttet p at gre fremskridt med styrkelsen af de rettigheder , som definerer unionsborgerskabet , og vi vil en passant udtrykke psknnelse af Kommissionens initiativ til at gennemfre en informationskampagne .
Andre af gruppens medlemmer vil tage andre emner op til behandling , og jeg skal derfor ikke komme nrmere ind p disse .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdets skriftlige rapport er fastsat i EU-traktaten .
Den rlige behandling af den i Europa-Parlamentet m imidlertid ikke blive degeneret til et ritual .
Derfor vil jeg gerne benytte forhandlingen i dag til at tale om konkrete perspektiver i forbindelse med den flles europiske fremtid og i den forbindelse tage vigtige begivenheder i 1995 op .
<P>
For det frste : udvidelsen til 15 medlemsstater .
Dette resultat var samtidig et signal til den ndvendige omlgning af Fllesskabet og de ndrede politiske rammebetingelser .
Dette behandler regeringskonferencen som bekendt nu .
<P>
For det andet : Refleksionsgruppens aktiviteter under Carlos Westendorps ledelse med to medlemmer af EuropaParlamentet .
Her blev det tilkendegivet , at uden deltagelse af Den Europiske Unions borgere og deres demokratisk valgte reprsentanter er denne omlgning ikke gennemfrlig .
Derfor skal resultatet af regeringskonferencen ogs efterkomme Europa-Parlamentets krav .
<P>
For det tredje : det resolutte engagement p Det Europiske Rd i Madrid med hensyn til at gennemfre Den Monetre Union .
Vi flger meget opmrksomt , men ikke uden kritik , hvad Rdet nu udfrer af arbejde med henblik p gennemfrelse af disse beslutninger .
<P>
For det fjerde : faststtelsen af en politisk dagsorden for de kommende r , dvs. regeringskonference , Monetr Union , udvidelsesforhandlinger samt revisionen af de finansielle overslag og de egne indtgter .
Med henblik p denne dagsorden skal der p topmdet i Amsterdam i midten af juni tilvejebringes grundlggende reformer til Den Europiske Union .
<P>
1995 har dog ogs efterladt problemer , som stadig er fuldstndig ulste .
Det er for det frste Europas udenrigspolitiske svaghed , som i virkeligheden skyldes 15 regeringers manglende evne til at handle i fllesskab , jf . Jugoslavien .
Men det er frem for alt ogs den sociale katastrofe , nemlig arbejdslsheden .
Den var i 1995 svel som i 1996 et prioriteret sprgsml i Det Europiske Rd , uden at der kunne opns et hndgribeligt resultat .
Regeringskonferencen skal derfor tilvejebringe forbedringer med et nyt kapitel om beskftigelsespolitik og afvikling af Storbritanniens sociale opt-out .
Men det er ikke tilstrkkeligt. som led i en koordinering p fllesskabsplan skal medlemsstaterne overtage deres ansvar for en positiv udvikling p arbejdsmarkedsomrdet .
Politisk demokrati og velfrdsstat forbliver uadskillelige fundamenter for den videre europiske integration .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , jeg vil gerne navnlig takke ordfreren for , at han har udarbejdet en kritisk betnkning .
Jeg har intet at tilfje til hans kritik bortset fra , at jeg fuldt og helt sttter den .
Jeg vil dog fokusere p et sprgsml , nemlig punkt 34 i betnkningen , hvor Rdets mangel p vilje p regeringskonferencen beklages .
Jeg mener af denne mangel p vilje skyldes en grundlggende uklarhed , en manglende klarhed over det ml , som Den Europiske Union selv opstillede i Maastricht , nemlig overvindelsen af det europiske kontinents deling og at gre dette ved at tilvejebringe grundlagene for det fremtidige Europas udformning .
Maastricht-traktaten siger selv , hvad disse grundlag hviler p : De Forenede Nationers Pagt , principperne i Helsingfors-slutakten og Paris-charteret .
Det har tungtvejende konsekvenser , nr man baserer sig p disse grundlag , da disse grundlag ikke lngere kan gennemfres i form af en traditionel udenrigs- og sikkerhedspolitik , som det stadig vk forsges , men derimod alene i etableringen af en fredsordning , som netop endnu ikke findes , netop i skikkelse af det kun fremtidige Europa .
Jeg m desvrre sige - og jeg siger det ogs i Deres tilstedevrelse , hr. kommissr - at jeg i Rdets dokumenter til Dublin II ikke engang har kunnet finde spor af en bevidsthed om denne kolossale opgave !
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , rapporten om Unionens fremskridt i 1995 , som vi behandler i dag , analyserer EU-politikken ud fra en forkert indfaldsvinkel , som ses allerede i den frste betragtning , iflge hvilken Unionen p samme tid bygger p en demokratisk legitimitet i skikkelse af Europa-Parlamentet og p en statslig legitimitet i skikkelse af Det Europiske Rd .
<P>
Uanset hvor klassisk denne fremstilling er , dkker den det vsentlige .
Der findes en primr legitimitet , der gr forud for de to vrige , men som ikke omtales i tilstrkkelig grad , nemlig en legitimitet i skikkelse af de nationale parlamenter .
Dette er i dag , og s lnge man ikke kan tale om et europisk folk , den primre legitimitet , sledes som det med rette er nvnt i den tyske forfatningsdomstols afgrelse fra oktober 1993 vedrrende Maastricht-traktaten .
<P>
Denne primre legitimitet udver ikke kun en indirekte virkning p Unionen gennem de nationale regeringers befjelser , den udver ogs en direkte virkning , idet det er de nationale parlamenter og ofte selve befolkningen , der ratificerer traktaten , som Europa-Parlamentet er underlagt i lighed med de vrige EU-institutioner .
<P>
Det er ndvendigt at minde om denne underordnede rolle for at forklare , hvorfor det - i modstning til synspunktet i rapporten - er helt naturligt , at Europa-Parlamentet ikke sidder med ved forhandlingsbordet under regeringskonferencen .
Det er ogs ndvendigt endnu en gang at imdeg iden om at udvide anvendelsesomrdet for den flles beslutningsprocedure til at omfatte alle retsaktstyper , som ogs luftes i rapporten .
For selv om Europa-Parlamentet er baseret p almindelige valg , reprsenterer det forskellige nationer anskuet som en helhed og ikke individuelle borgere , mellem hvilke der er en fuldstndig lighed .
Endvidere nyder Europa-Parlamentet kun en sekundr legitimitet i forhold til de nationale parlamenter , og det kan p ingen mde trde i stedet for disse .
<P>
Man kunne rejse sprgsmlet , om det forhold , at man har fortrngt sandheden om denne primre legitimitet , ikke er en af hovedrsagerne til det demokratiske underskud i Unionen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , dette er et bevgende jeblik for mig , da det er min jomfrutale i EuropaParlamentet , frste gang jeg tager ordet i en debat .
Det er med stor glde , at jeg deltager i en debat om den fremtidige udvikling af Den Europiske Union .
Jeg er altid get strkt ind for udviklingen af Den Europiske Union .
Da jeg var studerende , var jeg en af dem , der koordinerede kampagnen for et ja til folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige og det fortsatte medlemskab af Den Europiske Union .
Jeg anfrte faktisk en delegation af studerende hele vejen til Rom i 1975 for at demonstrere uden for et mde i Det Europiske Rd for at f direkte valg til Parlamentet , hvilket var til overvejelse p det pgldende mde .
<P>
Senere talte jeg ved den store demonstration , der fandt sted uden for Europa-Parlamentet ved det frste mde nogen sinde i det direkte valgte Parlament i Strasbourg i 1979 , og endnu senere havde jeg den fornjelse at arbejde for Parlamentet for netop det udvalg - Udvalget om Institutionelle Sprgsml - der har udarbejdet den betnkning , vi har til overvejelse i aften .
Dengang udarbejdede hr . Spinelli betnkningen med udkastet til traktat om Den Europiske Union .
Det er ikke mange r siden , men vi er net langt siden da .
<P>
Denne betnkning ser p , hvor langt vi nede i et bestemt r - 1995 .
Hvis jeg har et forbehold angende deltagelse i denne debat , s skyldes det , at jeg ikke mener , at vi burde holde denne debat i denne form .
Vi drfter jo begivenheder i 1995 , og nu befinder vi os i begyndelsen af 1997 .
Desuden drfter vi en betnkning om en rapport .
Vi drfter en betnkning fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml om rapporten fra Det Europiske Rd om begivenhederne i 1995 , hvilket ligger et godt stykke tilbage i tiden .
Jeg tror ikke , at det er en srlig fornuftig procedure for Parlamentet .
Det ville vre langt mere fornuftigt simpelt hen at drfte rapporten fra Det Europiske Rd som sdan i plenarforsamlingen , nr vi fr den , mske forelagt af Rdet eller Det Europiske Rd til den tid , og s afslutte debatten med en beslutning om at afslutte debatten om dette emne p det tidspunkt og ikke udarbejde en betnkning om en rapport og drfte den et r senere , nr problemerne forlngst er glemt .
<P>
Hvis jeg ser p begyndelsen af denne betnkning , s henviser den til , at vi allerede har en rlig betnkning om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med et forslag til beslutning , en betnkning om retlige og indre anliggender med et forslag til beslutning , og ved hvert mde i Det Europiske Rd har vi haft en debat , der har tendens til at blive en generel debat om Unionens tilstand .
Vi har en rlig debat om Unionens tilstand som sdan .
Vi har en debat ved begyndelsen af hvert formandskab for Rdet , der i regelen drejer sig om , hvor vi nu befinder os , og hvor vi br bevge os hen , og vi har en debat om Kommissionens program ved begyndelsen af hvert r .
Det forekommer mig at vre et alt for stort antal generelle debatter om Unionens tilstand , og med yderligere n nu , om hvad der skete for nsten to r siden , s forekommer det mig trods det store arbejde , der er lagt i den - og jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for ordfreren for at gre dette hvert r , det er ikke nogen kritik af ordfrerens store arbejde - at vi br tage vor procedure op til overvejelse p dette punkt .
Jeg vil stille et ndringsforslag til forretningsordenen for at forsge at stramme op p vor procedure p dette punkt .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett , og til lykke med Deres jomfrutale .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere Richard Corbett for hans jomfrutale .
Det er mske overraskende , at jeg var enig i alt det vsentlige , han sagde , og jeg hber , at han vil have det p samme mde med mig .
Jeg er enig i en stor del af dette beslutningsforslag , men mske kan jeg g bort fra Parlamentets hflige konventioner ved at koncentrere mig om det , jeg er uenig i .
<P>
Jeg har ingen vanskeligheder med frste linje i beslutningsforslaget .
Problemet begynder i anden linje , der taler om Den Europiske Unions  fremskridt  , som om Unionen altid m g frem .
Vi m sprge :  Fremskridt hen imod hvad ?
 og  Hvem driver denne bevgelse ?
 Beslutningsforslaget gr simpelt hen ud fra , at Den Europiske Union fortsat vil gre mere og mere og gre det uden at have de strukturer p plads , der kan sikre en tilfredsstillende demokratisk kontrol og uden at have tilslutning fra befolkningen i Den Europiske Union .
<P>
Mange flere sager bliver allerede afgjort p europisk niveau end de fleste europere er klar over .
Integrationsprocessen bliver i overvldende grad drevet af en elite af politikere , herunder dem , der er reprsenteret i Ministerrdet .
Men til trods for al snakken i beslutningsforslaget om at styrke den demokratiske legitimitet , er det ikke klart , at dette integrationstempo har tilslutning fra det store flertal af EU ' s borgere .
<P>
Det forekommer mig i hvert fald bizart at sige i punkt F , at  det eneste passende svar  p nationalisme og konomisk og social uvished er  styrkelse af den europiske integration  .
Det forekommer mig at vre teologi og ikke politik , og at hvile p tro og ikke p fornuft .
Den slags snak gr de hyppige forsikringer fra europiske politikere fra alle institutioner siden Maastricht om , at EU ikke skal forsge at tiltage sig nye befjelser , men simpelt hen strbe efter at gre det , det gr nu , noget bedre , til det rene nonsens .
<P>
Vi ved , at tempoet i den europiske integration vil vokse en hel del med Den konomiske og Monetre Union , noget som man ukritisk glder sig over i beslutningsforslaget .
I 1995 forekommer de fiskale og politiske implikationer af MU ' en nppe at have vret taget op til overvejelse .
Vi hrte tidligere fra kommissr Oreja , at Kommissionen kun lige er ved at begynde at tnke p gennemfrelse af den .
MU ' en reprsenterer en gevaldig oppustning af Europas befjelser p alle omrder .
Vi ved , at Europas borgere har alvorlige forbehold over for MU ' en , men de gr i svne ind i den uden en ordentlig debat .
De fr simpelt hen at vide , at der ikke er brug for nogen debat , fordi beslutningen blev taget for flere r siden af nogle f politikere i Maastricht .
<P>
Jeg ved , at mine synspunkter er i mindretal i min gruppe og i Parlamentet , men de , der virkelig bekymrer sig om EU ' s succes - som jeg gr - br , nr vi ser p Rdets resultater i 1995 , eller nr vi nr til at se p dets resultater i 1997 umiddelbart fr nste rtusinde , meget klart sige , at Europa m stte tempoet ned .
Hvis euro-eliten uden at f Europas befolkning med fortstter med at galopere hen ad vejen mod  en stadig snvrere sammenslutning  , som uundgeligt m ende som en flleseuropisk stat , s er jeg meget bange for , at det hele vil ende med grd og tnders gnidsel .
<SPEAKER ID=124 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr .
Valverde , for hans fremragende betnkning , som er s meget mere fortjenstfuld , som der heri gives en politisk vurdering af de vigtigste udfordringer , som Den Europiske Unions institutioner i dag str overfor .
Dernst vil jeg benytte lejligheden til at sige , hvor stor en glde det var for mig at lytte til hr . Corbetts jomfrutale , da jeg tidligere i flere r har arbejdet sammen med ham her i Parlamentet , og det var mig en stor fornjelse at hre hans indlg , der er fyldt med politiske fremtidsplaner og relevante forslag til , hvad fremtidige rapporter af denne karakter skal indeholde .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr . Valverdes synspunkt vedrrende formlet med den rsrapport , som Det Europiske Rd i henhold til artikel D i traktaten om Den Europiske Union skal forelgge om Unionens fremskridt .
Der er rent faktisk ingen grund til at overlappe de fllesskabspublikationer , som i forvejen giver en oversigt over Unionens aktiviteter .
Jeg tnker p den almindelige beretning om Den Europiske Unions virksomhed , hvis 1996-udgave kan fs fra og med den 11. februar i r , samt den mnedlige EU-bulletin .
<P>
Det Europiske Rds rapport skal snarere , som ordfreren sagde , give en politisk vurdering af fremskridtene og vanskelighederne for Den Europiske Union i den omhandlede periode og p grundlag heraf udstikke de generelle politiske retningslinjer .
Denne problemstilling er der fyldestgrende redegjort for i hr . Valverdes betnkning , hvis synspunkter Kommissionen i alt vsentligt deler .
<P>
I lighed med Europa-Parlamentet mener ogs Kommissionen , at der i traktaten br indfjes et kapitel om beskftigelse , og at fremme af tjenesteydelser af almen interesse , et ngleelement i det , der kan kaldes  den europiske samfundsmodel  , br indfjes som mlstning i traktaten , og at Unionen br skaffe sig et egnet retsgrundlag til effektivt at bekmpe bedrageri og beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
At stte borgeren i centrum i Den Europiske Union er ligeledes et anliggende , som ligger Kommissionen strkt p sinde , som det fremgr af dens rapport af 28. februar 1996 om regeringskonferencen .
Og hr . Schfer henleder med rette opmrksomheden p Westendorp-Gruppens arbejde , eftersom dette rent faktisk var udgangspunktet , og denne gruppe netop opholdt sig ved ndvendigheden af i hjere grad at inddrage borgerne .
<P>
At fjerne hindringerne for den frie bevgelighed for personer er af afgrende betydning , ligesom det er vigtigt , at en stor del af samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender lgges ind under fllesskabskompetencen , og at muligheden for flles aktioner p de vrige omrder under den tredje sjle styrkes .
<P>
Kommissionen mener ogs , at det er ndvendigt at forenkle og demokratisere beslutningsprocessen og gre den mere gennemskuelig og forstelig for borgerne .
Og i den forbindelse har den i sin rapport fra juli 1996 slet til lyd for at udvide den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde til samtlige lovgivningsaktiviteter . Til hr .
Berthu , der rejste sprgsmlet om legitimitet , vil jeg sige , at der efter min mening rent faktisk er tale om dobbelt legitimitet : staternes og befolkningernes .
Og p grundlag af denne dobbelte legitimitet spiller svel de nationale parlamenter som Europa-Parlamentet en vigtig rolle .
<P>
Styrkelsen af Unionens identitet udadtil er et andet flles ml for Europa-Parlamentet og Kommissionen , hvilket hr . Ullmann var inde p i sit indlg .
Med dette ml for je m der , selv om det ikke er let , faststtes nogle flles ml for forhandlingerne .
Ligeledes med dette ml for je er det ndvendigt at skabe strre sammenhng i Unionens eksterne aktion .
Det er ndvendigt at styrke Unionens aktionsmidler , navnlig p det handelspolitiske omrde .
Det er endvidere ndvendigt at videreudvikle den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at oprette et analysecenter og samtidig udvide de omrder , hvor der kan trffes afgrelse med kvalificeret flertal .
Og endelig er det ndvendigt gradvis at styrke Unionens identitet p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
<P>
Konkluderende , hr. formand , tilslutter Kommissionen sig helt og fuldt ordfrerens synspunkt , at Den Europiske Unions fremtid , herunder Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen , primrt afhnger af , at der opns gode resultater p regeringskonferencen .
At gennemfre en seris reform er ikke en luksus til glde for nogle institutioner , som nsker at hvde deres egen funktion .
Det er den eneste mde , hvorp man kan give Unionen de ndvendige ressourcer til at beskytte sine interesser udadtil , til at imdekomme borgernes nsker og modtage de lande , der sger om tiltrdelse .
<P>
Det glder mig at konstatere , hr . Valverde , at De i betnkningen udtrykker sttte til Kommissionens indsats p regeringskonferencen og opmuntrer den til at fortstte bestrbelserne p at opfylde disse ml .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , eftersom vi drfter en rapport fra Rdet , br vi s ikke have et svar fra Rdet ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nej .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Traditionelt svarer de ikke under denne debat .
Jeg ved ikke , hvorfor vi har denne tradition , men det har vi .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kulturelle aspekter i EU ' s virksomhed
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0410 / 96 ) af Escudero for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Europa-Kommissionens 1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europiske Fllesskabs virksomhed ( KOM ( 96 ) 0160 - C4-0249 / 96 ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Escudero">
Hr. formand , jeg skal kort prsentere hovedlinjerne i den foreliggende betnkning , der som udgangspunkt har den indbyrdes afhngighed mellem den kulturelle og den politiske virksomhed i Den Europiske Union .
Som bekendt var integrationsprocessen i sin indledende fase knyttet til konomiske interesser , men fra og med Maastricht-traktaten har integrationsprojekterne fet en vsentlig anderledes dimension og har nu til forml at skabe et unionsborgerskab , idet den mest grundlggende og ambitise mlstning er at virkeliggre det europiske borgerskab .
<P>
I Vestens politiske historie har opnelsen af borgerskab altid vret forbundet med eksistensen af et ideologisk og kulturelt fllesskab .
Det kulturelle er ikke en lrd term eller et adjektiv til udsmykning af teksten , men selve kernen i og eksistensberettigelsen for det europiske borgerskab , som man nsker .
Hvis der ikke findes kulturelle og ideologiske rammer og systemer , findes der ikke noget politisk fllesskab . Og hvis der ikke er noget politisk fllesskab , findes der intet europisk borgerskab .
<P>
I traktaten om Den Europiske Union findes henvisningerne til kulturomrdet i artikel 3 , artikel 92 og ikke mindst i den vigtige artikel 128 , som udgr et nyt afsnit - IX - om kultur .
I sidstnvnte artikel hedder det , at Fllesskabet bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og ved sin indsats fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at sttte og udbygge medlemsstaternes indsats p en rkke omrder og ligeledes ved at fremme samarbejdet om disse emner med tredjelande .
<P>
I henhold til artikel 3 B i traktaten handler Fllesskabet p de omrder , som ikke hrer ind under dets enekompetence - hvilket naturligvis glder for det kulturelle omrde - i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , kun hvis og i det omfang mlene for den ptnkte handling ikke i tilstrkkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne .
Dette indebrer , at Fllesskabets virksomhed er afhngig af subsidiaritetsprincippet , og eftersom dette princip ikke grunder sig p empiriske data , men p et abstrakt begreb , er Fllesskabets virksomhed afhngig af , hvordan dette subsidiaritetsprincip fortolkes .
Efter vores mening br der opretholdes en fleksibel fortolkning , eftersom en radikal og stiv fortolkning i praksis ville umuliggre Unionens deltagelse , som under alle omstndigheder br holdes inden for de i artikel 128 anfrte grnser .
<P>
Behandlingen af Fllesskabets kulturelle virksomhed br g lngere end til bestemte programmer for direkte aktioner - KALEJDOSKOP- , ARIANE- OG RAPHAEL-programmerne - , som under alle omstndigheder er prisvrdige og vrd at sttte , og analysere alle administrative og finansielle handlinger , der kan have nogen indvirkning p kulturomrdet .
<P>
Man br under hensyntagen til medlemsstaternes initiativ og folkeslagenes historiske og sproglige personlighed fremme en vedvarende indsats i Fllesskabet til fordel for Europas kulturer .
Det giver sledes mening - sdan som det foresls i denne betnkning - at indfre en klausul om forenelighed med de kulturelle mlstninger for alle de fllesskabsforanstaltninger , der kan f indflydelse p kulturen , samt at Fllesskabet etablerer en institutionel dialog med alle de enheder - universiteter , akademier , stiftelser , osv. der beskftiger sig med kultur .
P denne mde vil man kunne undg historiske uoverensstemmelser og misforstelser og skabe et socialt klima af harmoni , frihed , tolerance og respekt , der kan tjene som grundlag for konsolidering af de demokratiske vrdier i det politiske samliv og i civilsamfundet .
<P>
Jeg nrmer mig nu slutningen , hr. formand . Under behandlingen i udvalget af nrvrende betnkning er der indarbejdet mange forslag , kommentarer og ndringsforslag fra de forskellige politiske grupper , og betnkningen blev da ogs vedtaget med bred tilslutning .
Efterflgende er der med henblik p forelggelsen i plenarforsamlingen stillet tre ndringsforslag : et af fru Pack , der genindfrer et afsnit , som figurerede i min oprindelige tekst , men som midlertidigt udgik , vedrrende ndvendigheden af at udvikle en kulturpolitik , der primrt tager sigte p fuldstndigt at afskaffe analfabetisme og udbrede bger gennem en hensigtsmssig bogpolitik .
Jeg kan naturligvis fuldt ud tilslutte mig dette ndringsforslag , som genetablerer min oprindelige tekst .
Jeg kan ligeledes tilslutte mig hr . Perrys ndringsforslag til forslaget om , at eksperter p Kommissionens anmodning udarbejder en skolebog om Europas historie , idet det i ndringsforslaget understreges , at en sdan skolebog br anbefales til undervisningsbrug i alle medlemsstater , men ikke gres obligatorisk .
Derimod kan jeg ikke tilslutte mig hr . Perrys ndringsforslag til punkt 18 - som omhandler investering af EU-midler i opfrelse af et kunstvrk til udsmykning af offentlige arbejder , der samfinansieres af Den Europiske Union - en formulering , der er et resultat af et intelligent ndringsforslag fra hr .
Aparicio , som er mere ambitist og samtidig opneligt inden for rammerne af denne opgave , som vi har sat os for , nemlig at hvde kulturens rolle i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , mange europiske borgere , herunder mange af EuropaParlamentets medlemmer , mener , at der afgjort findes en europisk kultur .
Det europiske omrde , der er ndelig arvtager efter Aristoteles og grkerne , som successivt er blevet pvirket af den romerske kultur , kristendommen , Renssancen , Oplysningstiden , Romantikken , den videnskabelige livsanskuelse , det 18. rhundredes frihedsideer og det 19. rhundredes lighedstanker , har andet og mere til flles end geografi og handel .
Vi er mange , der mener , at der rent faktisk findes en europisk kultur , og vi skammer os ikke over at sige det hjt .
De , der tror p en europisk kultur , er i defensiven , hr. formand .
Man vil aldrig hre tale om en europisk kultur , uden at den , der har dristet sig hertil , straks tilfjer ,  baseret p respekt for pluralismen og kulturernes mangfoldighed  .
Men hvilken kultur ville fortjene denne betegnelse , hvis den ikke respekterede kulturernes mangfoldighed ?
Efter vores mening er det oplagt , at der findes en europisk kultur , noget flles for de europiske lande , der som sagt er andet og mere end geografi og handel .
<P>
Hvorfor er man i defensiven , nr man siger noget sdant ?
Fordi der i kulturens , uniformitetens og autoritarismens navn er beget frygtelige grusomheder i dette rhundrede .
Den Europiske Union er selvsagt det diametralt modsatte af en sdan situation .
I den forbindelse mener jeg , at erkendelses- , livsanskuelses- og tankesystemerne og ogs moralbegreberne , historien , skikkene , det som tilsammen udgr kulturen , forener europerne , og vi ville aldrig vre net hertil , nr man tnker p det blodbesudlede og delte Europa , som det s ud i slutningen af 40 ' erne , hvis der ikke fandtes en sdan europisk kultur .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke psknnelse af hr .
Escuderos betnkning , der er karakteriseret ved intellektuel stringens og dannelse , hvilket efter min mening gr den til et typeeksempel p europisk tnkning , som det ogs demonstreredes i ordfrerens prsentation for lidt siden .
Man kan vanskeligt forestille sig , at en betnkning af denne type ikke skulle opn en s hj grad af konsensus , som hr . Escuderos har opnet .
Jeg er isr glad for punkt 18 og ikke mindst punkt 23 i forslaget til beslutning , hvori der opfordres til , at der udarbejdes en skolebog om Europas historie , som anbefales til undervisningsbrug i alle medlemsstater .
<P>
Hvornr tndes den flamme , som vil gre Den Europiske Unions integrationsproces irreversibel ?
Nr et barn holder op med at opfatte Europa som  en organisation , som mit land er medlem af  og i stedet tnker p Europa som  mit land  .
Nr et dansk barn tnker p Mozart som et geni fra  mit  land , nr en spanier opfatter Goethe som en tnker fra  mit  land , og nr en grker tnker p Picasso , og en englnder tnker p Pasteur som  personligheder fra mit land - Europa  .
Dette ml ns gennem undervisning , bl.a. gennem udarbejdelsen af den ovennvnte europiske historiebog , der som supplement til de nationale historiebger anbefales indarbejdet i studieplanerne .
Hele betnkningen er efter min mening fremragende .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , Maastricht-traktaten gav for frste gang Den Europiske Union kompetence i kulturelle sprgsml , og vi er nok alle enige om , at europisk kultur ikke bare fortjener , men behver vor sttte .
Europisk kultur er belejret af de transatlantiske vrdier .
Vi kan beundre Amerika og amerikanske forhold , men det er stadig af vital betydning at beskytte og fremme vor egen kultur her i Europa .
Det slog mig meget , da den tidligere franske kulturminister , hr . Toubon , talte til Europa-Parlamentet i 1995 og sagde , at vi stod i fare for at opdrage en Nintendo-generation .
Han havde ret , og jeg deler hans bekymring .
<P>
Vi br ogs benytte denne lejlighed til at give udtryk for vor psknnelse af hr . Oreja og den tidligere generaldirektr for GDXX , fr .
Flesch , for det arbejde , de har gjort med at beskytte og fremme Europas kultur . Jeg kan stort set tilslutte mig hr .
Escuderos betnkning , men jeg har visse mindre forbehold . For eksempel er jeg ikke overbevist om , at kulturpolitikken br benytte sig af flertalsafstemninger i Rdet .
Det er vore individuelle nationale kulturer , der danner det brogede mnster , som udgr Europas kultur .
Nationale interesser br have ret til at beskytte deres egne kulturer , som de finder det passende .
Det karakteristiske trk ved europisk kultur er de mange nationale forskelle .
<P>
Jeg tror heller ikke , at en skolebog om Europas historie br gres til obligatorisk stof i alle medlemsstaterne .
Jeg erkender , at det kunne vre nyttigt f.eks. for engelske elever omsider at hre om , hvordan vi , til trods for at vi vandt alle de afgrende slag i Hundrederskrigen , ssom Azincourt og Crcy , alligevel tabte krigen .
Men det br ikke gres til obligatorisk stof og formuleres af Kommissionen .
Jeg har forstelse for de bemrkninger , som hr . Escudero kom med , og jeg tror , at han accepterede ndringsforslaget .
<P>
Betnkningen opfordrer ogs til , at 1 % af EU ' s udgifter til offentlige arbejder skal g til kunstvrker til at udsmykke de nvnte offentlige arbejder .
Jeg siger ikke , at vi aldrig br have kunstvrker p offentlige steder og p offentlighedens bekostning , men jeg tror ikke , at det altid er passende , og jeg har stillet et ndringsforslag , der vil begrnse det til kun de steder , hvor det er passende .
Der hvor jeg er helt enig med min kollega - og det siger jeg som budgetordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier - er , at det er ndvendigt , at vi forger de samlede midler , der str til rdighed for kultursektoren .
<P>
Europas kulturarv ikke alene behver og fortjener flere penge i sig selv , men ogs fordi kultursektoren derudover er en vigtig motor for konomisk vkst og beskftigelse p hele vort kontinent .
Det er et budskab , som m hres ikke bare af Kommissionen , men af Rdet og - m jeg desvrre sige - ogs af Parlamentet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Jeg m meddele , at jeg vil give ordet til kommissren , efter at vi har hrt gruppernes reprsentanter , og han bliver sidste taler fr pausen .
Forhandlingen fortstter efter pausen .
Jeg undskylder i srdeleshed over for hr . Evans , der bliver den frste taler , som rammes af dette .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , p linje med mine kolleger , vil jeg lyknske hr . Escudero med hans arbejde , som UPE-Gruppen fuldt ud kan tilslutte sig .
Vi kan nemlig kun glde os over , at der i samtlige europiske politikker tages hensyn til den kulturelle dimension og til opstillingen af stadig mere prcise europiske kulturelle mlstninger .
<P>
Men der er lang vej igen , og selv om vi allerede kan fremvise positive resultater med hensyn til den historiske og kunstneriske kulturarv , beskyttelsen af forfattere , den frie bevgelighed for kunstvrker , udbredelsen af litteratur og en lang rkke andre elementer , br vi vre opmrksomme og stadig mere udfarende .
Det at have adgang til kultur og et kulturelt ststed er en ndvendig forudstning for at borgerne kan deltage fuldt ud i samfundslivet .
<P>
Men vi br vre agtpgivne , idet den meget hurtige udvikling i retning af informationssamfundet krver en get opmrksomhed fra Fllesskabets side med hensyn til at fremme den europiske kulturelle identitet gennem de net og tjenester , informationssamfundet tilbyder .
Personligt glder jeg mig over , at man endelig er begyndt at f jnene op for den indvirkning , EU ' s indsats p kulturomrdet har p konomien , herunder navnlig beskftigelsen .
<P>
Ligesom miljdimensionen indgr i alle europiske politiske sammenhnge , br vi indfre den kulturelle dimension , i det omfang dette er muligt , og vi br regelmssigt vurdere denne dimensions indvirkning .
Lad os vrne om de europiske sprog , lad os eksportere vores litterre , musikalske og audiovisuelle vrker .
Lad os arbejde for at fremme kulturelle aktiviteter , der bygger p europisk tradition .
Lad os sammen med ansgerlandene opstille en rkke flles kulturelle mlstninger .
Lad os vre stolte over at udbrede europisk kultur , som er selve grundlaget for vores civilisation .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , kre kolleger , hvis EU ikke kan effektivisere sin kulturpolitik inden for rammerne af Maastricht-traktaten og i overensstemmelse med artiklen om kultur , bliver Unionens bedste mlstninger og vrdier ikke gennemfrt .
Vi har brug for forskningsresultater fra den konomiske videnskab for at overbevise tvivlerne om den ttte sammenhng mellem kultur og konomi samt kulturens stimulerende virkning p konomien .
Kulturen fr mest sttte fra strukturfondene via regionale udviklingsprogrammer .
Hvis beslutningstagerne p regionalt plan har et klart samlet overblik over udviklingsbetingelserne , vil de gre kulturog uddannelsesprojekterne til en vsentlig del af udviklingsprogrammerne .
P denne mde kan der skabes nye arbejdspladser , livskvaliteten og miljet kan forbedres , og udstdelsen forebygges .
<P>
Grundlaget for EU ' s kulturpolitik skal stadig vre bevarelse og styrkelse af den kulturelle og sproglige mangfoldighed .
Den store mangfoldighed er kernen i den europiske identitet .
Vi har ikke brug for nogen flles eurokultur .
Derimod har vi brug for en strre forstelse for kulturen , kendskab til hinanden og erkendelse af forskelligartetheden .
Overholdelsen af nrhedsprincippet i EU ' s kultur- og uddannelsespolitik betyder , at vi arbejder for flles ml ud fra vores eget kulturidentiske grundlag og inden for rammerne af vores egne strukturer .
Derfor kan forslaget om en skolebog om Europas historie som obligatorisk og alment pensum i forslaget til beslutning ikke accepteres .
Den bagvedliggende tanke om , at undervisning i Europas historie har betydning for en get gensidig forstelse og tolerance , er derimod god .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg er en varm tilhnger af kulturelle tiltag og international kulturudveksling .
Jeg er derfor meget positiv over for mange punkter i denne betnkning .
Men der er ogs punkter i den , som jeg absolut m tage afstand fra .
<P>
Der er mange kulturer i Europa .
Derimod findes der ikke nogen europisk kultur eller nogen europisk kulturel identitet , sdan som det hvdes i betnkningen .
Den id , at EU ' s grnse ogs udgr en naturlig kulturgrnse , savner ganske enkelt grundlag .
Hvorfor skulle vi have mindre til flles med en ungarer , eller for den sags skyld med en argentiner , end med en , der kommer fra et EU-land ?
Formlet med at fremfre iden om en srlig europisk kultur er mske at skabe et kunstigt grundlag for en  euronationalisme  og en europisk stat .
Sdanne forsg tror jeg er dmt til at mislykkes .
<P>
Kulturen i et bent , demokratisk samfund skabes ikke pr. dekret .
Derfor er jeg s forbavset over , og m tage s skarpt afstand fra , betnkningens id om , at man kan skabe en europisk kulturel dimension gennem flertalsafgrelser i Rdet .
Det mener jeg er et absurd rsonnement .
Lige s absurde er planerne om en flles og obligatorisk skolebog om Europas historie .
Europas folk har ikke i et eneste tilflde en flles historie .
Desuden henhrer det ikke under EU ' s , men under medlemsstaters kompetence at udarbejde lremidler .
Den id , at EU ' s Ministerrd i detaljer skal sidde og bestemme , hvad hver enkelt elev skal lse i skolen , er for mig uforenelig med den mangfoldighed og benhed og det demokrati , som er Europas bedste trk .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , vi har gentagne gange udtrykt nske om , at Den Europiske Unions befjelser blev styrket p det kulturelle omrde .
Dette nske , som er blevet fremsat af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og indfjet af Europa-Parlamentet i beslutningen vedrrende regeringskonferencen , synes ikke at vre blevet efterkommet af medlemsstaternes forhandlere .
<P>
Alligevel gr iden sig mere og mere gldende , og denne frste rapport fra Kommissionen om hensynet til de kulturelle aspekter kan give os lov til at hbe , at kulturen en sknne dag vil vinde status som et brende element i den europiske konstruktion .
Og selv som vi endnu ikke er net s vidt , br vi ikke desto mindre lyknske Kommissionen med dette initiativ .
Jeg henvender mig specielt til Dem , hr. kommissr , men jeg vil ogs samtidig lyknske ordfreren , hr . Escudero , for en udmrket indsats .
<P>
Det glder alts om at rette opmrksomheden mod traktatens artikel 128 , som udgr et srskilt retsgrundlag for kulturelle aktiviteter .
Det er dog med beklagelse , at vi m konstatere , at den foreliggende rapport ikke beskftiger sig med hele artikel 128 , men alene med stk .
4 . Der er sledes ikke tale om at vurdere foranstaltningerne under alle de srlige kulturprogrammer , men at undersge i hvilket omfang Fllesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten .
<P>
Med udgangspunkt i en evolutionistisk kulturopfattelse redegr Kommissionen prcist , men kun delvis , for de kulturelle aktiviteters indflydelse p alle EU ' s indsatsomrder .
Blandt de vigtigste kunne nvnes de grundlggende frihedsrettigheder , skattepolitikken , konkurrencepolitikken og den frie bevgelighed for varer .
Dertil kommer naturligvis hensynet til de kulturelle aspekter p strukturfondsomrdet , hvilket er et vigtigt element .
Vi har da ogs med glde konstateret , at de fleste fllesskabspolitikker har en kulturel dimension .
Dog kan jeg tilslutte mig en rkke kritiske punkter i rapporten .
<P>
Br vi nu lade det blive ved disse flotte tilkendegivelser og det ofte citerede princip om at tage hensyn til kohrencen og kompatibiliteten i de interne politikker ?
Jeg er enig med ordfreren i , at artikel 128 br betragtes i sin helhed , og at man br krve en bedre ivrksttelse af artiklens bestemmelser , specielt ved at Rdet bemyndiges til at trffe afgrelser med kvalificeret flertal p dette omrde .
Endvidere tages der ikke altid tilstrkkeligt hensyn til det kulturelle aspekt , og artikel 128 burde tjene som retsgrundlag for alle retsakter med et kulturelt sigte .
<P>
Til sidst vil jeg komme med en mere personlig bemrkning .
Som sagt er jeg fuld af anerkendelse for Kommissionens prisvrdige anstrengelser for at skabe respekt omkring kulturen , europisk kultur .
Jeg mener imidlertid , man grundlggende br tnke over , hvad man forstr ved  kultur  .
Jeg er bange for , at man ved at anlgge en kulturel synsvinkel p alt gradvis tmmer ordet  kultur  for sit indhold .
Som det er i dag , er alt  kulturelt  , og  kultur  karakteriserer al menneskelig aktivitet , fordi  kultur  str i modstning til  natur  .
Jeg tror , virkeligheden byder os at vre lidt mere beskedne .
Der er som bekendt et ordsprog , der siger , at man skal ikke gabe hjere , end man kan bide .
<P>
Jeg kunne nske mig , at vores indsats hovedsagelig sigtede mod den egentlige , skabende kunst.Vi br afgjort vrne om kulturarven .
Men vi br ogs fremme den skabende kunst i Europa .
I denne flygtige , virtuelle verden , hvor produktionen af begivenheder gr forud for frembringelsen af vrker , var det mske p tide , at vi ogs lyttede til de skabende krfter , at vi fremmede den skabende kunst .
Nr man ved , hvor mange , der er afskret fra denne mulighed .
Vi kunne ogs sl bro mellem kultur og uddannelse , den kulturelle og den sociale dimension , kultur og konomi og arbejde effektivt p udbredelsen af europisk kultur .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Der er ikke mange , om nogen , her i Parlamentet , der har strre respekt for Dem end jeg , men mske br De gre dette klart for mig .
Medmindre kommissren har psykiske evner eller er telepatisk , hvordan kan han s svare p debatten , fr han har hrt alle talerne og alle de hrdtslende argumenter , som vil blive fremsat efter at han har haft ordet ?
Det kan vre , at jeg har misforstet situationen , men jeg er sikker p , at De kan forklare mig det .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Det er en meget rimelig kommentar .
Jeg er sikker p , at kommissren vil lse indlggene fra dem , der taler , efter at han har svaret , og hvis der er noget , han vil reagere p , er jeg sikker p , at han vil gre det skriftlig .
Desvrre er det den eneste mulige fremgangsmde for os .
Det er altid utilfredsstillende at splitte en debat op , men i betragtning af tidspunktet har vi intet andet valg end at gre dette .
Vi kan ikke holde tolkene og det vrige personale her i ubegrnset tid , og debatten ville fortstte i endnu 20 minutter , hvis vi lod alle de , der havde meldt sig , f ordet .
Jeg beklager .
<SPEAKER ID=140 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis takker jeg ordfreren for den fremragende betnkning og for den klare , koncise og udtmmende prsentation , som vil vre Kommissionen til stor hjlp i det videre arbejde .
Jeg er enig i , at denne forhandling er af stor betydning , for s vidt som den markerer en vigtig fase i fastlggelsen af Det Europiske Fllesskabs kulturpolitik .
Jeg takker endvidere for den udtrykte psknnelse af Kommissionens arbejde .
Kommissionen har i nogen tid arbejdet med udformningen af rapporten vedrrende artikel 128 , stk . 4 , og i realiteten er den foreliggende rapport kun et frste forsg p at vurdere betydningen af den kulturelle dimension i Fllesskabets virksomhed .
<P>
Kommissionens ml var at indlede en debat om anvendelsesomrdet for artikel 128 i traktaten og efterflgende at drage konklusionerne heraf i forbindelse med udvelsen af sin initiativret .
Vi glder os svel over Parlamentets forslag til beslutning som over den afgrelse , der for nylig er truffet i Ministerrdet .
<P>
Jeg kan meddele hr .
Escudero , at Kommissionen kan tilslutte sig strstedelen af de synspunkter , der kommer til udtryk i hans betnkning . Frst og fremmest forpligtelsen til fremover at tage hensyn til de kulturelle aspekter i Det Europiske Fllesskabs virksomhed .
Det er indlysende , at subsidiaritetsprincippet skal respekteres , men ikke m virke som en bremse p Unionens virksomhed p kulturomrdet .
Kulturen br ogs spille en vigtig rolle i den europiske integration .
Man kan ikke p den ene side sige , at borgeren skal vre i centrum for det europiske projekt og p den anden side ignorere kulturen og alle de vrdier - humanisme , demokrati , menneskerettigheder , tolerance - som den europiske samfundsmodel er baseret p .
<P>
Kulturen kan bidrage til strre social samhrighed , forbedring af beskftigelsesmulighederne og afhjlpning af social marginalisering , som hr . Perry sagde i sit indlg , hvor han understregede kulturens betydning for beskftigelsen .
Jeg har da ogs anmodet mine tjenestegrene om at udarbejde en grnbog om sammenhngen mellem kultur og beskftigelse , som jeg hber at kunne forelgge ved rets udgang .
<P>
Kommissionen noterer sig med strste interesse ordfrerens forslag vedrrende anvendelsen af artikel 128 , stk . 4 , og jeg kan forsikre Dem , at jeg vil tage det strste hensyn hertil i forbindelse med udvelsen af initiativretten og gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne .
Det er Kommissionens opfattelse , at enhver aktion med indvirkning p kulturomrdet ud over sine egne mlstninger br tage hensyn til Fllesskabets kulturpolitiske mlstninger .
En foranstaltning under strukturfondene med indvirkning p kulturen br f.eks. bidrage positivt til regionaludviklingen , tage hensyn til de kulturelle aspekter i uddannelserne , og den br endvidere have europisk synlighed og rkkevidde .
<P>
Fllesskabets kulturelle virksomhed br bidrage til at bevidstgre europerne om deres flles rdder og om den store rolle , som udveksling p mange omrder har spillet i udformningen af vores kulturarv , som hr . Aparicio understregede i sin storslede forsvarstale for den europiske kultur .
Endvidere br den , som ordfreren ppeger , fremme etableringen af kulturelle netvrk med henblik p udmntning af kulturpolitikkerne .
<P>
Parlamentet nvner med rette universiteternes rolle for realiseringen af den europiske kulturdimension .
Tanken om at oprette Jean-Monnet-lrestole i europisk sammenlignende kulturhistorie er et initiativ , der m fres ud i livet .
Endvidere fortjener forslaget om at ndre de fremtidige kulturprogrammer til integrerede programmer , dvs. programmer , som afstemmer de kulturelle foranstaltninger med foranstaltninger ivrksat inden for rammerne af samhrigheds- , uddannelses- og forskningspolitikkerne , fuld opmrksomhed .
<P>
Kommissionen noterer sig Parlamentets og Rdets opfordring til at etablere interne mekanismer , som kan sikre gennemfrelsen af artikel 128 , stk .
4 , gennem en klausul om forenelighed med de kulturelle mlstninger for alle de fllesskabsforanstaltninger , der kan f indflydelse p kulturen , og dermed bidrage til en bedre integrering af kulturen i Fllesskabets virksomhed .
Jeg vil i nrmeste fremtid foresl Kommissionen en mekanisme af denne type , som vil vre inspireret af de mekanismer , der er etableret p miljomrdet .
<P>
Endelig noterer Kommissionen sig Parlamentets og Rdets nske om , at Kommissionen udarbejder en rlig beretning om , hvordan den har taget hensyn til de kulturelle aspekter ved de fllesskabsaktioner , der er blevet ivrksat i henhold til andre bestemmelser i traktaten .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke hr . Escudero for hans fremragende betnkning og understrege , at Kommissionen med sin rapport og Rdet og Parlamentet med deres beslutninger har taget et vigtigt skridt hen imod anerkendelse og stadfstelse af kulturens rolle i den europiske opbygning i overensstemmelse med ordfrerens nske .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.10 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil gerne byde Dem velkommen til debatten .
Jeg er ked af , at De gik glip af frste del af den , og ligeledes , at ordfreren ikke er her for at hre fortsttelsen .
Ikke desto mindre vil jeg gerne udtale mig til sttte for Escudero-betnkningen .
<P>
Mens mange mener , at Den Europiske Union kun drejer sig om konomi , om at tjene penge og om international handel , s er vi mange , der mener , at der str mere p spil .
Helt sikkert i Det Forenede Kongerige , men ogs i andre lande , er der alvorlig tvivl i jeblikket og uro over hele ideen om Den Europiske Union .
Det er ganske vist altid politikerne og industrifolkene , der tror , at de trffer afgrelserne , men det er folket , der trffer de virkelige afgrelser , og hvis vi skal have Europas borgere med os , m vi involvere dem og f dem til at fle sig som en del af Den Europiske Union .
Det gr vi ikke ved at stte fokus p forskellene imellem os .
<P>
Naturligvis accepterer og respekterer jeg disse forskelle - vore forskellige sprog , vor individuelle historie , de forskellige religioner i Europa og vore srskilte kulturer .
Men vi m fremhve og bygge p lighederne .
Europa har som kontinent en flles historie skabt af romerne , de gamle grkere , moderne krige osv . , men vi er ogs flles om vor kulturhistorie , og det m vi erkende .
De fleste europiske sprog er flles om ord , fraser , grammatik , og der er andre ligheder .
Det er lighederne , der binder os sammen og i sidste instans vil vre nglen til Europas succes .
<P>
Da prverne p sedlerne til den flles valuta blev offentliggjort sidste r , var der mange , der var kede af det .
Det gr ikke s meget , at designet p de enkelte sedler er irrelevant for den virkelige debat om Den Europiske Union , kunstnerne havde erkendt vor flleseuropiske arkitektoniske arv , noget vi alle forsger at bevare og beskytte .
<P>
Derfor tror jeg , som denne betnkning gr det , at det er vigtigt , at vi forger og forener vore bestrbelser p dette omrde .
Det er det , der opfordres til i betnkningen .
Vi m lre vore brn og unge om andre sprog og andre kulturer .
Derved kan vi modvirke de meget strke og negative krfter , der findes .
Disse krfter vil , hvis der ikke dmmes op for dem , fre til en yderligere vkst i racisme , fascisme og fremmedhad .
Det blev helt klart for nylig i den britiske presse i nogle af de uvidende og skadelige kommentarer til punkt 23 i Escuderobetnkningen .
<P>
Min gruppe vil sttte ndringsforslag nr . 3 for at rydde op her og fjerne flertydighederne , men princippet er stadig strkt .
Det er vigtigt i en Union med 15 lande , at vi lrer vore brn om vor flles historie og arv .
Undertiden , men ikke altid , vil det betyde at se p argumenterne fra begge sider .
Det betyder ogs , at vi m lre noget om andre folkeslags historie og kampe .
<P>
Min gruppe vil ogs sttte ndringsforslag nr . 1 , hvor der opfordres til en nulmomssats p bger og aviser - et strkt princip .
Et land eller samfund , der lgger skat p det trykte ord , bevger sig i en farlig retning , som man m stte sprgsmlstegn ved .
Det er en grundig og strk betnkning , og Den Socialistiske Gruppe er glad for at sttte den , som jeg hber , at hele Parlamentet vil .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , selv om jeg ikke p forhnd havde nogen parlamentarisk erfaring , stillede jeg op til valget til Europa-Parlamentet , fordi jeg tror p den europiske vision .
Jeg nskede at komme tttere p kilden , den kilde , hvorfra de beslutninger udspringer , som p godt og ondt bidrager til at forme vort liv .
<P>
Efter min mening er den foreliggende betnkning en af de vigtigste , der behandles i Parlamentet i r .
Hvor mange vil vre enige med mig ?
Jeg selv er ikke i tvivl om , at det forholder sig sdan .
I denne afgrende fase for den europiske integrationsproces vil styrkelsen af den kulturelle dimension kunne f en positiv indvirkning - som kun kan opns via en sdan styrkelse - p s flsomme omrder som den konomiske og sociale samhrighed og unionsborgerskabet .
<P>
Der har i den seneste tid kunnet ses flere og flere tegn p , at de tre institutioner nsker at give kulturen en central placering i det europiske projekt .
Det er den store udfordring , vi nu m tage op .
Parlamentet indfjede i Dury / Maij-Weggen-dokumentet om regeringskonferencen en rkke nyskabende punkter , som Kommissionens 1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europiske Fllesskabs virksomhed supplerer og prciserer .
<P>
Jeg henleder opmrksomheden p betydningen af den afgrelse , som p foranledning af det irske formandskab blev vedtaget p samlingen i Kulturrdet i december , hvori der for frste gang er opnet konsensus mellem medlemsstaterne om en ny holdning til kulturens dynamiserende rolle i Den Europiske Union , som baner vej for et lnge ventet styrket interinstitutionelt samarbejde .
<P>
Den foreliggende betnkning af hr . Escudero - som jeg takker for at have medtaget s godt som alle mine forslag - udstikker klart den retning , der skal flges .
Det er ndvendigt , at der indfres ndringer i artikel 128 , som udvider dens anvendelsesomrde , sledes at den kan udgre retsgrundlaget for alle de foranstaltninger , der har en kulturel dimension .
Det er ndvendigt , at der fremover udarbejdes integrerede kulturprogrammer , dvs. at de kulturelle foranstaltninger afstemmes med de andre fllesskabsinstrumenter , uden at der dog skabes en enkelt fond for Fllesskabets kulturpolitik , hvilket ville vre et tilbageskridt i forhold til de nye perspektiver , der forfgtes i betnkningen .
Navnlig er det ndvendigt , at der faststtes en forpligtelse til at indfre en kulturel dimension i de foranstaltninger p andre omrder , som finansieres under strukturfondene .
Endelig m der krves en undersgelse af ptnkte projekters indvirkning p kulturen , ikke alene i negativ betydning , - eventuelle skadevirkninger for kulturarven - men navnlig i positiv betydning , en vurdering af , hvorledes kulturen kan bidrage til regionaludvikling , byfornyelse , turisme og beskftigelse .
Hr. formand , sdan m det blive fr eller senere .
Helst fr .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , selv om der tages hensyn til de kulturelle aspekter i direktiverne , i strukturfondsbevillingerne og gennem direkte sttte , er der tale om spredt fgtning .
<P>
Den udmrkede Escudero-betnkning peger helt rigtigt p det grundlggende problem , nemlig sprgsmlet om at stte Unionen i stand til under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at trffe supplerende , samordnede og globale foranstaltninger p kulturomrdet , idet man afskaffer reglen om enstemmighed , som blokerer for en rkke programmer , hvilket kritiseres af et stigende antal erhvervsudvende inden for kultursektoren .
<P>
Hvis man satte Den Europiske Union i stand til at ivrkstte en kulturpolitik under hensyntagen til medlemsstaternes nationale og regionale mangfoldighed , samtidig med at man lagde vgt p den flles kulturarv og tillod Rdet at trffe afgrelser med kvalificeret flertal under samtidig opretholdelse af den flles beslutningsprocedure i sprgsml , der vedrrte kultursektoren , ville der afgrende blive taget hensyn til de kulturelle aspekter i Fllesskabets virksomhed .
<P>
Revisionen af traktatens artikel 128 ville - for at omskrive et historisk indlg - vre et lille skridt , hvad tekstndringen angr , men et stort skridt til sikring af den skabende kunsts fremtid .
<P>
Jeg vil i den forbindelse runde af med at sige , at jeg er ked af , at kommissren , som gr glip af afslutningen p debatten , ikke klart har tilkendegivet , om han er for eller imod en ndring af artikel 128 , en ndring jeg selv sttter fuldt ud .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , det forhold , at to talere ikke er til stede ved slutningen af debatten , viser blot det uheldige og utilfredsstillende ved at opdele den .
Kommissren svarede p visse ting , og derefter fortsatte debatten .
Det er uheldigt og urimeligt .
Mske kunne den pgldende tjenestegren se p dette i fremtiden .
Det er ikke en tilfredsstillende mde at arbejde p .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Hr .
Evans , Deres protest er frt til protokols , men De forstr selvflgelig grunden til , at denne situation er opstet . Som der er redegjort for tidligere , har det af organisationstekniske grunde som flge af den tilstedevrende kommissrs forskellige forpligtelser vret ndvendigt at flge denne fremgangsmde .
Under alle omstndigheder er Deres indsigelse yderst relevant , og vi m arbejde p at ndre forholdene , sledes at denne situation ikke gentager sig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Prisstning p transportomrdet
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0012 / 97 ) af Schmidbauer for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens grnbog med titlen  Mod fair og effektiv prisstning p transportomrdet - Politiske muligheder for at internalisere de eksterne omkostninger ved transport inden for Den Europiske Union  ( KOM ( 95 ) 0691 - C4-0249 / 96 ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Schmidbauer">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , vi parlamentarikere har jo ventet lnge p et initiativ fra Kommissionens side med henblik p en mere retfrdig fordeling af omkostningerne p transportomrdet .
Jeg vil gerne over for hr. kommissr Kinnock udtrykke min anerkendelse af , at han straks i begyndelsen af sin embedsperiode tog fat p denne srdeles vanskelige opgave og har forelagt os grnbogen om internalisering af de eksterne omkostninger ved transport .
Det er et skridt i den rigtige retning med henblik p at lse transportproblematikken og udvikle en p lang sigt bredygtig mobilitet , der tager hensyn til miljet .
Den stigende mobilitet ger til stadighed trafikproblemerne .
<P>
I de seneste tyve r er det antal kilometer , som den enkelte trafikant krer pr. dag , i gennemsnit blevet fordoblet , og det samme glder antallet af kretjer .
I vort nuvrende afgifts- og skattesystem , som er meget forskelligt i de enkelte medlemsstater , tilsidesttes de reelle omkostninger , og de lgges i stedet over p tredjemand .
Der opstr en illusion om , at det er relativt billigt at kre bil , men at det kun er alle transportbrugere , der subventionerer de andres transport , men det er jo alle , ogs mennesker uden bil , der betaler for de eksterne omkostninger , dvs. for infrastrukturer , trafikophobning , ulykker og miljforurening .
<P>
Grnbogen er et diskussionsoplg . Det er ikke nogen frdig lov .
Det m jeg gang p gang understrege , da kritikere af konceptet lader som om , at alt allerede er lovfstet med denne grnbog .
I princippet finder grnbogen anvendelse p alle transportsektorer , dvs. vej , jernbane , indre vandveje og luft .
Rent faktisk er den koncentreret om vejtransporten og her om de omkostninger , som tunge lastvogne forrsager .
Men det betyder ikke , at de foranstaltninger , der er foreslet i grnbogen , sigter mod at fjerne godstransporten fra vejnettet . Det psts gang p gang fra interesseret hold .
Jeg kan ikke finde noget sted i grnbogen , som kunne underbygge denne pstand .
Vejgodstransporten er og bliver en ndvendig bestanddel af enhver erhvervsmssig aktivitet . Men den skal vurderes efter det skaldte forureneren-betaler-princip .
<P>
Iflge en anden , ikke holdbar argumentation skal ikke kun de eksterne omkostninger plgges , de eksterne fordele skal ogs godskrives .
Vejgodstransporten giver ganske givet de fleste mennesker fordele .
Der er imidlertid ikke tale om en ekstern fordel , da leverandrerne af disse transporttjenester jo ikke udbyder dem gratis .
Brugerne betaler allerede for dem .
Dette er sledes allerede godtgjort ved beregningen af omkostningerne .
<P>
( Protest fra Jarzembowski ) Af denne grund , hr . Jarzembowski , er jeg ogs imod ndringsforslag nr .
2 fra PPE-Gruppen . Grnbogen opfinder heller ingen yderligere omkostninger , som gr transporten dyrere .
Den afdkker kun de hidtil skjulte omkostninger og foreslr en mere effektiv og fair fordeling af disse omkostninger .
Internaliseringen skal fre til en omkostningssnkning , sledes at virksomheder og borgere skal bruge frre penge til transportomkostninger , og frem for alt : Disse omkostninger skal kunne kalkuleres plideligt .
<P>
For p retfrdig mde at plgge de eksterne omkostninger efter forureneren-betaler-princippet skal der udvikles principper , som giver sikkerhed for , at betalingen af omkostningerne knyttes s nrt som muligt til den faktiske brug .
Gebyrerne m sledes ikke misbruges som en supplerende afgiftskilde .
Jeg vil blot gerne minde om den nuvrende diskussion i Forbundsrepublikken Tyskland , hvor det drejer sig om en eventuel forhjelse af mineralolieafgiften for at udfylde hullerne p finansministerens budget .
Det m ikke ske .
Hvis internaliseringen gennemfres efter den faktiske brug , skal der med hjere gebyrer for enkelte transporter ogs opns en samlet nedbringelse af transportomkostningerne .
<P>
Nu vedrrende de enkelte eksterne omkostningsformer eller -arter : infrastrukturomkostninger .
Brugen af vejnettet frer til beskadigelse af dette .
Her er kretjernes akselvgt en central faktor , og jo tungere et kretj er , desto strre er beskadigelsen af vejbanen .
Heller ikke i forbindelse med de vejbenyttelsesgebyrer , som opkrves i visse medlemsstater , betaler de enkelte brugere af vejnettet dog sjldent for de skader , de pfrer det ; tvrtimod bliver de tunge lastvogne som regel subventioneret af personbilerne .
Omkostninger i forbindelse med trafikophobning bliver ogs nu allerede til dels dkket af trafikanterne , men netop kun til dels .
P den ene side forrsager hver eneste trafikant for alle de andre trafikanter samme forsinkelse som for sig selv , og ved absolut at ville kre i myldretiden kommer han til at betale prisen i form af lngerevarende krsel .
I denne mde at betragte sagen p tages der dog overhovedet ikke hensyn til hver enkelt transports konomiske vrdi .
Indfrelsen af differentierede vejbenyttelsesgebyrer , som er afhngige af tid og sted samt de skader , kretjerne forvolder , skal mindske antallet af undige krsler og derved give en bedre afvikling af trafikken .
<P>
Ulykkesomkostningerne dkkes langtfra af de meget forskellige forsikringssystemer i Unionen .
Skatteyderne kommer til at betale resten , og ikke alle skatteydere er bilister .
Der sondres ogs mellem sikre kretjer eller sikre bilister og usikre bilister .
I overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet ville det imidlertid vre en konsekvent fremgangsmde , hvis bilisterne skulle betale i forhold til den risiko , de afstedkommer .
Den beregningsmetode , der nu er foreslet i grnbogen , finder jeg dog ikke helt overbevisende .
<P>
Transportens forurening af miljet er uomstridt .
Vejtransporten tegner sig for 62 % af kulilteemissionerne , 50 % af nitrogenoxid- , 33 % af kulbrinte- og 17 % af kuldioxidemissionerne .
Iflge en undersgelse , som blev gennemfrt for nylig , er over 20 % af EU ' s befolkning udsat for transportstj , som ligger over de for mennesker acceptable vrdier .
I grnbogen savner jeg ogs et udsagn eller en undersgelse i forbindelse med CO2 emissionerne .
En del af miljforureningen kunne allerede i dag nedbringes , hvis medlemsstaterne frte en bedre kontrol med overholdelsen af de allerede eksisterende europiske regler og krav .
For at kunne gennemfre internaliseringen af de eksterne omkostninger foreslr Kommissionen et elektronisk system til opkrvning af vejbenyttelsesgebyrer , dvs. et prisstningssystem for vejtransporten .
Jeg finder det principielt egnet , dog skal der i den forbindelse udvikles regler , som sikrer databeskyttelsen , og det hele m ikke medfre fordrejninger i social henseende .
Men inden den telematiske opkrvning af vejbenyttelsesgebyrer kan realiseres , vil der g en vis tid .
I mellemtiden br man som et frste skridt harmonisere motorkretjsafgifter , mineralolieafgifter , registreringsafgifter samt vejbenyttelsesgebyrer p europisk plan og senere helt eller delvist erstatte dem med prisstningssystemet for vejtransporten .
<P>
Jeg understreger endnu en gang udtrykkeligt : Forslaget i grnbogen sigter ikke mod at gre transporten dyrere , men kun at fordele omkostningerne mere retfrdigt .
<P>
Der er i grnbogen ogs visse endnu ikke helt afklarede punkter , og Kommissionen opremser dem da ogs selv .
Den anfrer , hvilke undersgelser der er ndvendige , da visse udsagn skal udvides eller uddybes yderligere .
Men alt i alt tilvejebringer grnbogen et grundlag for at g nye veje inden for transportpolitikken .
Disse nye veje kan bidrage til at lse transportproblemerne , som bliver vanskeligere og vanskeligere , og jeg hber , at vi i fllesskab trods alle forskellige opfattelser lader klokken lyde for denne nye transportpolitik og videreudvikler den .
<SPEAKER ID=148 NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , som det fremgr af udtalelsen fra konomiudvalget , som jeg er ordfrer for , er indholdet i Kommissionens grnbog om internalisering af de eksterne omkostninger ved transport inden for Den Europiske Union blot indledende betragtninger over dette sprgsml , bl.a. fordi Kommissionen kun foreslr , at der til en start gres noget ved landevejstransporten , specielt transporten af tunge varer , hvilket formodentlig vil f negative indvirkninger i form af yderligere konkurrenceforvridning .
<P>
For at gennemfre en internalisering af de eksterne omkostninger ved transport er det ndvendigt :
<P>



For det frste at rde over omfattende information om de eksterne virkninger af de enkelte transportformer og om disses fremtidige udvikling .
<P>
For det andet at have kvantificeret og vurderet de omhandlede eksterne omkostninger under anvendelse af de samme beregningskriterier for de forskellige transportformer .
<P>
For det tredje at der samtidig med analysen , kvantificeringen og vurderingen af de eksterne omkostninger ved transport foretages en lignende analyse af de positive eksterne virkninger med henblik p at undg at give et skvt billede af situationen .
<P>
For det fjerde at beregningen af de eksterne omkostninger foretages for de forskellige transportformers vedkommende i forhold til , hvad hver enkelt producerer og under hensyntagen til de positive eksterne virkninger .
<P>
Set i dette lys vil de rede medlemmer vre enige med mig i , at de procedurer , der foresls i Kommissionens grnbog , rejser alvorlig tvivl om , at de er i stand til at lse et s komplekst problem som internaliseringen af de eksterne omkostninger ved transport , eftersom man i jeblikket kun rder over f og lidet trovrdige oplysninger .
Kommissionen indrmmer selv , at den er i tvivl med hensyn til beregningen af de eksterne virkninger .
Grnbogen ppeger sledes f.eks. , at der for s vidt angr de eksterne virkninger ved andre transportformer , som f.eks. jernbanetransport og transport ad svejen , findes betydelige problemer med hensyn til evaluering og beregning .
Det er ogs svrt at forst , hvorfor Kommissionens insisterer p at koncentrere sig om varetransport , nr de to vigtigste rsager til eksterne omkostninger ved landevejstransport - trafikophobning og ulykker - for den frstnvntes vedkommende s godt som udelukkende skyldes turisttrafikken .
Det samme glder trafikulykkerne , hvor procentdelen af ofre er langt hjere i forbindelse med turisttrafik .
<P>
Der kunne nvnes mange andre svage punkter ved grnbogen , men min taletid tillader det ikke .
Derfor vil jeg blot opfordre Kommissionen til at fortstte bestrbelserne p at udforme prcise og globale forslag , som med succes kan lse problematikken vedrrende internalisering af de eksterne omkostninger .
<SPEAKER ID=149 NAME="Rbig">
Hr. formand , effektive priser p transportomrdet - det er en meget interessant grnbog .
Jeg kan kun komplimentere Kommissionen for , at man gr sig tanker om , hvordan transporten fortsat skal fungere i det nste rtusinde .
Mobilitet er et behov , som vi gang p gang har hver eneste dag , og menneskene retter sig ikke altid efter politisk fastsatte mlstninger , men gr det , som giver dem mulighed for mest fordelagtigt og bedst at kunne bevge sig fremad .
<P>
Jeg synes godt om den grove inddeling i tre vsentlige omrder , der er foretaget i grnbogen , nemlig det frste ,  forureneren-betaler  -princippet , det andet , anvendelsen af markedskonomiske virkemidler og det tredje , skatte- og afgiftsomlgning , men ingen forhjelse , men tvrtimod , hvis mlene ns , at opn et billigere transport- og mobilitetssystem .
<P>
Helt kort vedrrende det frste ,  forureneren-betaler  -princippet .
Princippet om , at der skal betales for de reelle omkostninger for den tilbagelagte strkning , er et meget godt princip .
Jeg tror , at trafikanterne dermed rent faktisk kan erkende omkostningerne og ogs forholde sig mere fleksibelt til dem .
Et andet vsentligt princip er ligebehandlingen af alle transport- og mobilitetsbrugere .
I forbindelse med de markedskonomiske virkemidler kan det siges , at det drejer sig om at sikre kosociale , fair og effektive markedspriser med det hovedml at nedbringe transportomkostningerne for alle gennem en forbedret infrastruktur med henblik p at opn de ml , der er anfrt i grnbogen .
<P>
Hvis der indfres et elektronisk system , er det af afgrende betydning , at det indfres i hele Europa , og at det ogs tillader forskellige systemer , dvs. ikke et enkelt system , som har monopolstilling og ikke tillader nogen konkurrence , derimod skal man med tiden finde frem til det bedste system .
Derfor skal indfrelsen af et elektronisk system vre afhngig af de forvoldte beskadigelser af infrastrukturen , give mulighed for tidsbestemte gebyrer i flsomme og overbelastede omrder , indfre differentierede mineralolieafgifter efter deres miljmssige egenskaber , men en skatte- og afgiftsmssig ligebehandling af alle brndstoffer samt stjklasser , dvs. en inddeling af transportmidlerne efter stjklasser , sledes at mindre stjende transportmidler kan ydes en omkostningsgodtgrelse .
Endvidere skal der indfres sikkerhedsklasser for sikre kretjer , klasser af skadelige stoffer , klasser for funktionsevnen p lang sigt og ganske enkelt ogs skrotningsprmier , sledes at man opnr en fordel , hvis man har kasseret en bil .
Endvidere er der ogs muligheder p omrdet kresikkerhed : f sekunders svn bag rattet , mangelfuldt syn , manglende reaktionstid , manglende velse og teori medfrer en masse omkostninger .
Derfor br et sdant virkemiddel ogs indeholde bonuspoint for videreuddannelse .
<P>
Til sidst skatte- og afgiftsomlgningen : Alle skatter og afgifter br kanaliseres tilbage til transportsektoren med henblik p at lse problemerne .
Der m ikke finde nogen krydssubventionering sted mellem de forskellige transportformer .
Man br finde regionale lsninger og forsge at sikre finansieringen af forskning og udvikling , telematiksikringssystemer og miljinformationssystemer samt uddannelse og videreuddannelse .
<SPEAKER ID=150 NAME="Sindal">
Hr. formand , ud over at takke Dem vil jeg takke kommissren og Kommissionen for grnbogen .
Jeg vil ogs takke fru Schmidbauer for betnkningen .
Det er et godt bidrag til debatten , og det er et frste skridt p vejen .
Transportpolitikkens ttte forbindelser til mange andre politikomrder gr , at det er en svr strrelse at hndtere .
Derfor m vi nok g mere pragmatisk til vrks , ellers kan vi risikere at miste det hele .
Vi har her at gre med konkurrence , milj , indre marked , nationale kulturforskelle eller forskelligheder i al almindelighed , og det er jo mange ting at tage hensyn til , nr man udarbejder en betnkning .
Derfor er betnkningen et kompromis , men af hj kvalitet .
Den er faktisk en del af det politiske Europa og et udtryk for , at vi har hjre , og at vi har venstre , og at vi har specielle interesser i transportsektoren .
Det vigtigste er , at debatten fr lov at kre , at vi har meningsudveksling p et hjt kvalificeret niveau .
Det modsatte vil vre , at politikken ellers ligger stille , og dermed at transporten ikke udvikler sig , og at transporten ogs ligger stille .
Vi er alle sammen imod unfair konkurrence p afgifter , energiforbrug , forurening , arbejdstid osv . Nu taler man om eurovignetten .
Vi diskuterer problemerne i Alperne .
Lad os tage dem frst .
Men lad os vre enige om , at forureningen er stigende , og det er dokumenteret , at transportens andel af denne forurening ogs er stigende .
<P>
Nr Kommissionen til efterret tager fat p problematikken omkring internalisering af de eksterne omkostninger , som det hedder , s er det vsentligt , at Kommissionen og kommissren fremkommer med en kreplan for , hvordan man kommer videre i Europa .
Det skal ikke blot vre snak .
Og man kunne i mellemtiden ogs inddrage de nationale parlamenter i processen , beskftige sig med problematikken og tage aktivt del i sagen .
Og det ville vre godt , hvis vi for en gangs skyld kunne f skabt basis for samarbejde i stedet for konfrontation , sledes at vi har en Kommission , der kan prsentere et produkt for et Ministerrd , der arbejder i samme retning .
Jeg sttter udviklingen , jeg sttter udviklingen i retning af , at det ikke blot skal vre en konkurrence mellem transportudbydere , men ogs en konkurrence mellem transportformer .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , vi har en flles opgave .
Nr vi i morgen stemmer , s er det ikke om en lovgivning , men om frste del af en lovgivning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne ligesom den tidligere taler takke fru Schmidbauer mange gange , for det frste for forelggelsen af hendes betnkning og for det andet for hendes vilje til under lange drftelser af formulere fornuftige kompromiser , hvorved hele Parlamentet i fllesskab kan slutte op om denne grnbog .
Det er meget vigtigt , at der i forbindelse med et s vigtigt sprgsml som fair eller effektive priser ikke forekommer noget smligt mundhuggeri mellem parlamentarikerne i Parlamentet , men at Parlamentet indtager en flles linje over for Rdet , men ogs over for Kommissionen , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Vi kristelige demokrater sttter grnbogen som et frste forsg p at analysere de eksterne omkostninger , som transportsektoren forrsager , og som ogs skal bres af transportsektoren .
Dog finder jeg helt rligt , hr. kommissr , at analysen er meget ufuldkommen .
Sledes anfres de eksterne omkostninger for jernbane , indlandsskibsfart og lufttransport ikke , som De har gjort det meget detaljeret for lastvognene , og der forelgges heller ikke forslag til , hvordan de eksterne omkostninger kan plgges disse transportformer .
Lad mig som eksempel nvnte , at ikke engang de effektive omkostninger p Rhinen bres af indlandsskibsfarten .
I den henseende mangler De stadig at gre en del af Deres hjemmearbejde .
<P>
Parlamentet skal holde fast ved , at der skabes de samme konkurrencevilkr for alle transportformer .
Derfor m vi p nuvrende tidspunkt forkaste en ensidig belastning af lastvognstrafikken med eksterne omkostninger og opfordre Dem til , at de eksterne omkostninger samtidig plgges alle transportformer for ikke at skabe nye konkurrencefordrejninger mellem de forskellige transportformer .
<P>
Den principielt rigtige ide om , hr. kommissr , at plgge transportformerne de eksterne omkostninger m , som fru Schmidbauer ogs med rette sagde - imidlertid ikke fre til slet og ret at gre transporten dyrere og fylde finansministrenes kasser .
Det kan ikke vre vor opgave !
Disse midler skal mlrettet anvendes til at udligne de skader , der forvoldes af transporten .
Det skal sledes sikres i medlemsstaterne , at omkostningerne for lastvognene eller andre transportformer ikke forhjes under henvisning til generelle skatteprincipper og disse midler s anvendes til den bildende kunst i medlemsstaterne .
Det har ikke vret Deres grnbogs og Deres forslags opgave , og det m vi sikre !
<P>
Endelig vedrrende godsfjerntrafikken . Her kan vi uden en finansiel belastning ogs nu trffe effektive foranstaltninger med henblik p miljbeskyttelse , trafiksikkerhed og konkurrencesituationen .
Jeg nvner kun tre : Vi kan omsider harmonisere motorkretjs- eller mineralolieafgifterne i Unionen for at f lige konkurrencevilkr mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater .
Vi kan ogs ved faststtelsen af motorkretjsafgiftssatserne tage hensyn til emissionen af skadelige stoffer , stjfrembringelsen og belastningen af vejnettet for p den mde via en klassificering af motorkretjsafgifterne at tilskynde til en mindre belastning af miljet .
<P>
Noget andet har mine kolleger ogs allerede sagt : Hvis medlemsstaterne - og jeg er bange for , hr. kommissr , at De vil vre ndt til at formane medlemsstaterne til at gre det - ville srge for , at kre- og hviletidsbestemmelserne overholdes , at lastvogne , som overskrider grnserne for emissionen af skadelige stoffer og stj , tages ud af drift , hvis de ville gennemfre helt praktiske kontrolforanstaltninger , kunne vi allerede i dag gre srdeles meget til fordel for stj- og miljbeskyttelsen samt trafiksikkerheden , og jeg er meget interesseret i at hre fra Dem , om De ogs vil tage fat p disse praktiske foranstaltninger .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om vejbenyttelsesgebyrer vil jeg ikke sige noget i dag , da jeg vil tillade mit at forelgge en srskilt betnkning herom .
Tillad mig endnu to korte bemrkninger .
Fru Schmidbauer og hr . Rbig , jeg har overhovedet ikke tiltro til programmer til skrotning af ldre kretjer .
Det belaster kun statsbudgetterne , er kun en kortvarig succes , men har ingen vedvarende effekt , og ogs indfrelsen af produktansvar for motorers langsigtede ydeevne er noget vs !
<P>
Afslutningsvis , hr. kommissr , stiller jeg Dem endnu et sprgsml : Er De rede til , som Udvalget i stor enighed krver , at lade udarbejde en omfattende undersgelse , hvori de eksterne omkostninger i forbindelse med alle transportformer sammenstilles , analyseres og dokumenteres , for at vi kan vre helt sikre p , at de eksterne omkostninger , nr vi trffer foranstaltninger , ogs plgges alle transportformer , og at dette sker p et plideligt grundlag ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. kommissr , den 27. marts sidste r erindrede De i et indlg om det rigtige forhold mellem driftsomkostninger og tariffer for motorvejene om tilfldet med motorvejen over Brenner , der opkrver s hje afgifter p strkningen fra Brenner til Innsbruck , at de overstiger vedligeholdelsesomkostningerne tre gange , hvilket skulle tjene til reference , selvom der er tale om en overtrdelse af traktaterne og tiltrdelsesaftalerne .
<P>
Den bagved liggende grund er i det strigske tilflde forsget p at dmpe transittrafikken med tunge kretjer , srlig i nattetimerne , ved opkrvning af en virkelig hj afgift .
For 35 km betales der 90 ECU i dagtimerne og det dobbelte fra 22.00 til 5.00 om morgenen . Hensigten hermed , lad os forst hinanden ret , nemlig at beskytte miljet , kan jeg vre enig i , men det synes ikke objektivt rigtigt , at s godt som alle vognmnd skal betale denne pris , ligesom det ikke synes rimeligt , at dette kun sker p n vejstrkning , p en enkelt medlemsstats initiativ , uden at der er blevet gjort noget forsg p koordinering med den tilgrnsende medlemsstat , p hvis omrde man har de samme problemer .
<P>
I denne forbindelse ser jeg en stor fare i ordfrerens forslag i punkt 18 , stk . 4 , hvori det foresls at tillade  vsentligt hjere  - sdan str der - vejafgifter p de strkninger , som er mest berrt af miljpvirkningen , som gr det muligt at finansiere alternative lsninger .
I det pgldende tilflde skulle der vre tale om at finansiere basistunnellen ved Brenner og hele strkningen fra Mnchen til Verona , som efter et overslag fra 1992 skulle komme til at koste 13.000 MECU , dvs . 25.000 milliarder lire .
Jeg sprger mig selv , hvor stor en del af dette belb der med sandsynlighed vil kunne komme ind i form af vejafgifter .
Lad os derfor vogte os for at tillade lette undskyldninger for vilkrligt store stigninger i vejafgifterne .
Ogs denne omkostning vil komme til at yde en fatal indflydelse p de samlede transportomkostninger og bidrage til at skabe foruroligende former for uligevgt , ikke blot fra omrde til omrde og fra stat til stat , men ogs mellem virksomheder inden for samme stat .
<P>
Den 5. december sidste r arrangerede jeg her i Bruxelles et seminar under titlen  Harmonisering af transportomkostningerne p Den Europiske Unions omrde  .
Heri deltog reprsentanter for vognmandsorganisationerne i fem lande , og det frste , der viste sig , var stor lyst hos alle til at drfte dette emne .
<P>
Der krves flgelig en flles regulering , der tager hensyn til vejstrkningen , de tekniske og eksterne omkostninger , og tillige til lnomkostningerne . Vedrrende sidstnvnte emne vil der i vrigt i den nrmeste fremtid foreligge en srlig betnkning .
En tendens , der m undgs , er at overvlte alle de eksterne omkostninger p transportvirksomhederne .
Og dernst m man ikke glemme et fremherskende krav i hele Europa , nemlig ikke blot beskyttelse af de eksisterende arbejdspladser , men ogs skabelse af ny beskftigelse . Overdrevet store omkostninger og nye afgiftsbyrder kan nemlig betyde dden for de sm vognmandsvirksomheder , der udgr 85 % af sektoren i Europa .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vi sttter grnbogens mlstninger : Reduktion af de skadelige flger , objektiv beregning for alle transportformer .
Det vil alts sige , hr. kommissr , at det , der str i grnbogen , indlandsskibsfart nul procent , det kan ganske enkelt ikke lade sig gre , og vi er for bredygtig mobilitet .
Er der alternativer til vejtransporten ?
I de fleste tilflde egentlig ikke .
Det vil sige , at vi i hvert fald ikke nsker obligatoriske bestemmelser for transportvalget .
<P>
Vi mener , at ny teknologi skal stimuleres .
Det skal ske med pull and push foranstaltninger .
Ergo mener vi ogs , at den nyeste teknologiske udvikling skal belnnes snarere end straffes , og at der sledes skal indfres en nulsats for de mindst skadelige transportmidler .
<P>
Vi skal afgjort passe p , og det har ordfreren allerede sagt , vore komplimenter til hende , at en strukturelt svag erhvervssektor ikke plgges endnu flere byrder .
Men vi er enige i , at vi skal have en overgang fra faste til variable omkostninger .
Vi sttter da ogs i s henseende punkterne 7 , 8 , 11 , 12 og 15 , og de gr samlet betnkningen som helhed acceptabel .
<P>
Jeg har nu to specifikke sprgsml til kommissren .
En undersgelse bestilt af trafikministeren , nu formand for Rdet , og gennemfrt af firmaet Tebodin , har ppeget , at man inden for godstransporten brer mere end 100 % af omkostningerne .
Deler kommissren den opfattelse , og vil han lade den rapport indg i sine videre overvejelser ?
<P>
For det andet , nr vi gr over fra lastvogne p 40 til 44 ton med 5 aksler , kan vi opn en besparelse p 214 , 3 millioner liter og 18 , 4 millioner kilo giftige stoffer .
Vil kommissren , som vi som Parlament har tilrdet det i betnkningen om ml og vgt , tage det op til overvejelse med henblik p at spare miljet ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det er godt , at grnbogen foreligger , og at fru Schmidbauers betnkning ogs foreligger , for man har nu talt alt for lnge om internalisering af de eksterne omkostninger ved transport , mens der hidtil kun er sket uhyggeligt , jeg gentager uhyggeligt lidt konkret i sagen .
Jeg m konstatere , at nr man ser nrmere p fru Schmidbauers betnkning og lgger den ved siden af Kommissionens grnbog , som har sdan en fantastisk titel : Mod fair og effektiv prisstning p transportomrdet - politiske muligheder for at internalisere de eksterne omkostninger ved transport inden for Den Europiske Union , s m jeg desvrre blot konstatere , at fru Schmidbauers betnkning egentlig er endnu mindre interessant end grnbogen selv .
Egentlig m jeg sige , at modet benbart har svigtet Transportudvalget lidt .
<P>
Betnkningen konkluderer , at internalisering ikke har til forml at gre transporten dyrere .
Men fortl mig lige , hvordan man i himlens navn s skal f bremset op for den miljskadelige transport , hvis transporten ikke m gres dyrere .
I betnkningen str , at det ikke er hensigten at fjerne godstransporten fra vejnettet .
Det er nu min hensigt , for s vidt det er muligt .
For godset kan jo transporteres meget mere miljvenligt med jernbanen og ad vandvejen .
<P>
Hr . Wijsenbeek , jeg syntes , det ld s pnt , da De for et jeblik siden sagde , at der ved anvendelse af moderne teknologi burde glde en nulsats for de mindst miljskadelige transportformer .
S har hr . Kinnock ret , nr han lader en nulsats glde for indlandsskibsfarten selv uden den moderne teknologi .
For det er hvet over enhver tvivl , at transport ad vandvejen er den mest miljvenlige form for motoriseret transport .
Men der er , som De ved , andre ikkemotoriserede transportmidler , som er endnu bedre , men de er ikke p dagsordenen , for vi taler om Europa .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at opn bredygtig mobilitet , er jeg bange for , at betnkningen ikke er tilstrkkelig streng ved de forskellige transportformer , og det fremgr s meget mere af den kendsgerning , at lufttransporten p trods af ordfrerens store velvillighed ikke berres .
Miljministrene konkluderede i december 1994 , at der ikke lngere var nogen som helst grund til at fritage flybrndstof for afgifter .
Kommissionen nvner det ikke i sin grnbog .
Af skrk for dermed at bne en diskussion , som kunne volde problemer .
Men lufttransporten er den mest miljskadelige transportform .
Derfor er det absolut ndvendigt , at der hurtigst muligt opkrves normale afgiftssatser p flybrndstof .
Det er alt for nemt , nr alle mine kolleger i deres eget land siger : Naturligvis nsker vi det , men det skal ske internationalt .
S kommer vi her i Europa-Parlamentet , i Den Europiske Union , og s siger vi : Nej , det vil vi ikke , for det skader vores konkurrencemssige stilling .
Ethvert forsg i den retning afvises her .
Det er ikke specielt ordfreren , men hjrefljen her i Parlamentet , som er ansvarlig for denne betnknings middelmdige kvalitet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i grnbogen om internalisering af de eksterne omkostninger ved transport gres der opmrksom p den skaldte  ubetalte regning  for transportens vedkommende .
Man kan strides om regningens strrelse og sammenstning , men vi m vre os bevidst , at transport af mennesker og gods belaster miljet og medfrer omkostninger for samfundet .
Disse omkostninger kommer i jeblikket ikke tilstrkkeligt til udtryk i prisen p transport .
Jeg mener derfor , at grnbogen er en god ansats til en yderligere diskussion p basis af princippet om , at brugeren betaler , og forureneren betaler .
<P>
P en rkke punkter har grnbogen ikke overbevist mig .
I modstning til det , der hvdes , kan omkostningerne ved trafikophobning , som skyldes utilstrkkelig infrastruktur , ikke internaliseres p transportudbydernes bekostning .
De lider allerede selv mest herunder .
Til bekmpelse af trafikophobning og med henblik p en bedre udnyttelse af den knappe infrastruktur er det bedre at give den konomisk vigtige trafik forret med et road pricing system .
I den forbindelse beklager jeg , at mit ndringsforslag , hvori personbilen ppegedes som den hovedskyldige i kdannelse i byomrderne , blev forkastet .
Heldigvis genfinder jeg denne udtalelse i Miljudvalgets betnkning .
<P>
Desuden er jeg forblffet over , at hr . Kinnock i et indlg sagde , at internalisering af de eksterne omkostninger ikke tilsigter at ndre the modal shift , men i s fald sprger jeg mig selv , hvorfor de s udelukkende internaliseres for vejtransportens vedkommende .
Mener kommissren ikke , at de eksterne omkostninger i lngden skal internaliseres for alle transportformers vedkommende ?
Og har han allerede en vis indsigt i , hvad det betyder for de indbyrdes konkurrenceforhold ?
Jeg frygter blandt andet , at jernbanernes situation s forvrres yderligere i forhold til vejnettet .
Det vil jeg gerne hre kommissrens kommentar til .
Men frem for alt vil jeg hre , om han er tilhnger af a modal-shift , og hvilke foranstaltninger han har i baghnden for at n det ml . Nu bliver blot vejgodstransporten dyrere .
<P>
Dernst er jeg skuffet over Kommissionen holdning med hensyn til en begrnset forhjelse af brndstofpriserne .
En afgiftsforhjelse er ganske vist en generisk foranstaltning , som kun skelner lidt i henhold til tid og sted , men en afgiftsforhjelse kan gennemfres hurtigt og enkelt .
Desuden passer det ind i diversificeringspolitikken og stimulerer til konomisk brug og udvikling af brndstofbesparende og rene motorer .
Det er i modstning til prisforhjelse af den stive eurovignet , som ikke ligefrem ansporer til mindre mobilitet .
<P>
Endelig vil jeg gerne rose ordfreren for hendes arbejde .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , til forskel fra visse kolleger har jeg fundet ordfrerens og Udvalgets arbejde prcist , srlig i henseende til oplysningerne om bde de 250 milliarder ECU , som udgr de eksterne udgifter , hvoraf 120 skyldes trafikpropper p grund af ulykker , der tegner sig for 1 , 5 % af omkostningerne . Over 50.000 personer er rsag til ulykker , og her tales om ca .
166 milliarder ECU . Man burde givet tnke p en anden form for udvikling og yderligere p en fremgangsmde for genskabelse af ligevgten i transportforholdene , der er forenelig med miljet og lgge megen vgt p en bredygtig mobilitet .
<P>
Fra dette synspunkt har der foreligget mange markedsrapporter , som har get fleksibiliteten og taget kunderne fra den offentlige transportsektor , hvilket i visse henseender har givet debatten en negativ drejning .
<P>
Jeg vil give nogle oplysninger vedrrende CO2 .
Hvis vi regner med transport af 2.000 tons over 1.000 km , frembringes der syv tons CO2 ved stransport , 11 tons ved jernbanetransport , men 60 tons ved vejtransport .
<P>
Disse forhold giver os anledning til stor bekymring , hvilket naturligvis ogs glder den modale fordeling inden for udviklingen i disse r , som har ramt jernbanetransporten meget hrdt . Man behver blot at tnke p , at vejtransporten i 1970 udgjorde 48 , 6 % , mens den i dag udgr 71 , 7 % .
I 1970 udgjorde jernbanetransporten 31 , 7 % , mens den i dag beklageligvis alene udgr 14 , 9 % . Transporten ad indre vandveje er faldet fra 12 , 3 % til 7 , 7 % .
<P>
Som det ses , er aspekterne af intermodaliteten betydelige .
Den modale fordeling fremmes ogs ved en njagtig beregning af de eksterne omkostninger . Fra dette synspunkt , hr. kommissr , finder jeg , at der br tages et langt mere konkret skridt .
Jeg finder det vigtigt hurtigst muligt at ivrkstte en lovgivningsindsats - og flgelig ikke blot lade det forblive ved undersgelser - og gribe ind over for tungt belastede vejstrkninger . Jeg finder det nrmere betegnet p sin plads at overveje synspunkter , der tjener til p europisk niveau at harmonisere de gldende retningslinjer inden for transportpolitikken for s vidt angr vgtafgifterne , afgifterne p mineralolie og registreringsafgiften svel som de forskellige motorvejsafgifter .
Der er her efter min opfattelse tale om konkrete forhold , som der br arbejdes med med henblik p konkretiseringen af dette virke , og som tillige fremmer en anden transportkultur .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag om en fair og effektiv prisstning som et middel til at tilvejebringe mere fair konkurrence mellem forskellige transportformer .
Jeg vil gerne komplimentere kommissren og hans embedsmnd for dette dokument og ligeledes vor ordfrer for det udmrkede arbejde , hun har gjort .
<P>
Vort forml under dette arbejde er at prisstte de eksterne omkostninger ved anvendelsen af transport .
Det hvdes , at de , der bruger transport - i srdeleshed de , der bruger vejene - ikke betaler de omkostninger , som deres rejseplaner medfrer , og at dette frer til manglende harmoni mellem den pris , som brugerne betaler , og de tilgrundliggende omkostninger for samfundet under t .
Det er et rosvrdigt ml .
Hvis vi s direkte som muligt forbinder transportpolitikken med de omkostninger , man pdrager sig ved at foretage en rejse , s vil det vre godt for miljet og give en mere rimelig og effektiv brug af transporten .
<P>
S vidt s godt .
Men de eksterne omkostninger m vurderes - forurening , stj , trafikpropper osv .
Mit frste sprgsml til kommissren her til aften er flgende : Hvordan fr vi konstateret , hvad disse omkostninger er ?
Hvordan kan Kommissionen vurdere dem ?
Hvordan sender man dem s videre til de individuelle brugere ?
Hvilken rolle skal teknikken spille , og hvordan forestiller Kommissionen sig anvendelsen af telematik , satellitter og anden moderne teknologi ?
Vi har brug for gode data og empirisk materiale angende disse omkostninger , ikke sandt ?
Mit budskab til Kommissionen her til aften er , at dokumentet er meget kortfattet , nr det glder sdanne empiriske data .
<P>
Det vil nppe overraske kommissren , at Det Forenede Kongerige allerede lgger get vgt p ndvendigheden af at prisstte strukturerne inden for transportsektoren , s de afspejler de fulde omkostninger , herunder de miljmssige omkostninger .
Hvor sikre kan vi vre p de eksterne omkostninger af miljmssig art , og p hvordan vi kan prisstte dem og s overfre dette til prisforanstaltninger ?
Bde Kommissionens grnbog og ordfrerens betnkning lgger strk vgt p fiskale foranstaltninger .
Det , jeg vil sige til bde kommissren og ordfreren , er meget klart og positivt .
Vi m ikke se bort fra princippet om subsidiaritet .
Kan kommissren her i aften pvise en altoverskyggende ndvendighed af handling p fllesskabsplan ?
Ellers vil jeg mene , at det er bedst at overlade det til medlemsstaterne at trffe afgrelse om skatteforanstaltningerne .
<P>
Der er en ting , vi alle kan enes om , og det er , at det er et kompliceret sprgsml , som krver yderligere undersgelser og debat .
n sidste tanke til kommissren og ordfreren : Det kan og br vre den offentlige transport , der fr mest gavn af en fair og rimelig prisstning inden for transporten .
Men den offentlige transport i dag tegner sig kun for mellem 10 % og 15 % af hele transportmarkedet .
Jeg vil gerne anmode kommissren om at love de andre kommissrers og sin egen sttte til at skaffe midler til forsknings- og udviklingsprogrammer , i srdeleshed gennem det fjerde og femte rammeprogram , for offentlig transport er en del af en generel transportpolitik .
<P>
Jeg hber ogs , at vi kan anmode Kommissionen om at sttte forskning og udvikling for telematik gennem fjerde og femte rammeprogram .
Jeg ser frem til kommissrens svar og til ordfrerens tanker om disse ting .
Uanset disse forbehold anbefaler jeg bde Kommissionens dokument og ordfrerens tekst til Parlamentet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg troede , at det her var en debat om Schmidbauers betnkning .
De mange sprgsml , som Anne McIntosh netop har stillet Kommissionen , vedrrer et helt andet emne , og jeg mener ikke , at Kommissionen skal svare p dem i aften .
De har intet med Schmidbauers betnkning at gre .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Hr . Sindal , det var ikke til forretningsordenen .
De m have mig undskyldt , men jeg kan ikke lgge hindringer i vejen for en fri debat .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke fru Schmidbauer for det udmrkede arbejde , som hun har lagt i denne betnkning .
Jeg mener , at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet har pligt til at prve at finde mder , hvorp man kan fremme det indre marked .
Jeg har den vision , at alle lande , i praksis uanset hvor langt , de ligger fra Europas centrum , skal have nogenlunde lige muligheder i konkurrencen .
Transportomrdet er et af de vigtigste i bestrbelserne herp .
Det er ogs et af de omrder , som vor vision om et frit indre marked bedst lader sig finde anvendelse p .
Der findes en rkke eksempler p , hvordan der kan gres fremskridt .
De europiske netvrk , som dette punkt drejer sig om , vil , nr det er lykkedes at realisere dem , ogs vre et udmrket sdant ; afstandene bliver kortere og transporten derfor mere effektiv .
<P>
Som svensker m jeg erkende , at de meget lange afstande mellem Sverige og de store markeder p kontinentet er et betydeligt handicap i konkurrencen .
Stort set hver gang noget skal slges et eller andet sted , har vi p grund af afstanden et eksporthandicap p mellem 70 og 100 millioner .
Dette glder naturligvis ikke alene for Sverige , men ogs for lande som Finland , Grkenland , Spanien og Portugal .
Det rammer med andre ord alle lande i det , som man kunne benvne  periferien  , dvs. alle de lande , som ligger langt fra de store europiske markeder .
Derfor m der ogs tages hensyn til sdanne faktorer , nr der tales om at internalisere de eksterne transportomkostninger .
<P>
Jeg siger ikke dette for at vre negativ over for det fremsatte forslag .
Jeg mener tvrtimod , at der er srdeles meget positivt i betnkningen .
Men man m i den fortsatte proces p dette omrde ogs tage hensyn til de faktorer , som jeg her peger p .
<P>
Det samme glder i forbindelse med diskussionen om harmonisering af afgifter .
Jeg mener ikke , vi br tilstrbe et flleseuropisk afgiftssystem , men p netop dette omrde kan en afbalanceret harmonisering af EUlandenes afgifter vre en forudstning for lige konkurrencevilkr .
I samme forbindelse tror jeg , at man er p rette vej , hvis man lader afgiftssatserne tage hensyn til miljbelastningerne .
Europa har store miljproblemer , og dem bidrager transportsektoren ogs i hj grad til .
Det er ndvendigt at f bugt med disse problemer p en eller anden mde , men sledes at det ikke truer de grundlggende principper for det indre marked .
<P>
Jeg mener , at fru Schmidbauers betnkning om internalisering af de eksterne transportomkostninger i Den Europiske Union i alt vsentligt er god .
Forslagene er prget af vilje til at gre fremskridt , nr det glder en harmonisering - en harmonisering , som jeg opfatter som velafbalanceret i forhold til de potentielle problemer .
Jeg havde dog gerne set , at den ogs indeholdt noget om den afstandsproblematik , som jeg har vret inde p .
Den br vi i hvert fald have i tankerne , nr de fremsatte forlag skal gennemfres .
Vi fremstter jo ikke disse forslag til foranstaltninger udelukkende for miljets skyld , men ogs for at styrke det indre marked og vrne om den frie konkurrence i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at stille kommissr Kinnock flgende sprgsml : Er Kommissionen villig til i sit fortsatte arbejde p omrdet at tage hensyn til den nvnte afstandsproblematik ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte min ret i henhold til forretningsordenen til at fremstte en personlig udtalelse . Jeg undskylder over for hr .
Kinnock , at hr . Sindal har vret ualmindelig gnaven her til aften .
Hvis jeg havde talt dansk , ville han mske bedre have kunnet flge tendensen i mine kommentarer .
Jeg er i min gode ret til at stille sprgsml til kommissren og han i sin til at svare .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , De er i Deres gode ret til at fremstte Deres bemrkning efter kommissrens indlg .
<SPEAKER ID=163 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg hader at blande mig i , hvad der tydelig nok er et familiesknderi , men jeg er sikker p , at hr . Sindal ikke var spor gnaven .
Det er en karakteristik , som jeg slet ikke kan stte i forbindelse med ham .
Under den frie meningsudveksling i denne demokratiske forsamling er jeg sikker p , at alle forstr relevansen af hans bemrkninger og ligeledes det rigtige i fr . McIntoshs svar .
Det viser blot , hvor meget jeg har distanceret mig selv fra rigtig politik nu til dags .
<P>
Som Parlamentet vil vide , har der i det r , der er get , siden jeg forelagde Kommissionens grnbog om fair og effektiv prisstning p transportomrdet , vret i livlig debat i Rdet , sdan som vi har set det igen i aften , og debatten har vret klog og vidtrkkende .
Jeg har haft mulighed for at drfte sprgsmlet i alle sine former og implikationer med en meget bred kreds af personer og organisationer , herunder dem , der var til stede ved vor konference om emnet her i byen i november .
Kvaliteten af den vedholdende interesse understreger sprgsmlets betydning , og beslutningsforslaget her i Parlamentet om grnbogen fjer yderligere noget hertil .
<P>
Jeg vil derfor gerne komplimentere fru Schmidbauer for den grundighed , hvormed hun er get frem , og for de resultater , hun har skabt i hvad der helt klart er et meget kompliceret sprgsml .
I srdeleshed glder jeg mig over den overbevisning , som hun igen klart har givet udtryk for her i aften om to centrale sager .
For det frste , at prisstningen br udgre en integrerende del af en generel transportpolitik for alle transportformer .
<P>
Jeg vil ppege over for hr . Jarzembowski blandt andre , hvad jeg er sikker p , han forstr , at der i grnbogen kun tales s meget om vejtransport , fordi den tegner sig for 90 % af de eksterne omkostninger ved transport .
Men enhver , der ser nrmere p grnbogen , vil klart kunne se , at der refereres meget til alle former .
Ikke alene refereres der i passiv form , men der er prcise forslag , som nu er ved at blive gennemfrt , om yderligere undersgelser og studier af de forskellige transportformer .
Det er noget , som fru Schmidbauer og mange andre kolleger klart og med rette anerkender .
<P>
For det andet er de synspunkter , der er kommet til udtryk her i Parlamentet , klare angende et andet sprgsml .
Mlet med at sammenholde afgifter med omkostninger er at sikre lige konkurrencevilkr , sdan som fr . McIntosh ppegede , at forge brugernes opmrksomhed og derved bidrage til en get samlet effektivitet og bredygtighed af det europiske transportsystem .
Nr vi er get gennem disse indledende velser med at udpege de skjulte omkostninger , som affdes af transportaktiviteter , m vi nu g over til at udvikle begreberne og til den praktiske opgave at udarbejde forslag til fllesskabspolitikker , der kan virke og vre produktive samt , hvor det er passende , til lovgivning .
<P>
Jeg vil ppege over for et par af dem , der har bidraget til debatten i aften , at fllesskabsaktion er passende , simpelt hen fordi vi har et fllesskab , fordi vi har et flles marked , fordi transport i alle sine former er nje sammenhngende og integreret og af hensyn til billighed , fair konkurrencebetingelser og ndvendigheden af overalt at beskytte miljet , er der virkelig meget , der taler for aktivitet fra Fllesskabets side udelukkende baseret p villighed hos demokratisk valgte regeringer i medlemsstaterne til at tilslutte sig eller modificere forslag , der kommer fra Kommissionen og fra Parlamentet .
<P>
Den frste klare bevgelse i retning af udvikling af politikker , der kan virke , er , som Parlamentet allerede ved , indeholdt i Kommissionens forslag til revision af direktivet om vejtransport for tunge kretjer .
At dmme efter diskussionen og konklusionerne om grnbogen hber jeg , at jeg har ret , nr jeg mener , at Parlamentet igen vil give sin vrdifulde sttte til dette initiativ .
Men jeg vil gerne kommentere den bemrkning i den betnkning , som Parlamentet har fet forelagt , at nr man harmoniserer afgifterne p motorkretjer , skal der tages hensyn til de materialer , et kretj er fremstillet af .
<P>
Selv om jeg kan se det fornuftige i denne id , br jeg ikke desto mindre understrege , at den og lige s gode ideer mere effektivt kan behandles inden for rammerne af andre fllesskabspolitikker , i dette tilflde dem , der har at gre med industrielle materialer og processer .
En lignende opfattelse fik os til at begrnse diskussionen i grnbogen om at dmpe kuldioxidemissionen , siden det har vret og stadig bliver betragtet som et sprgsml , der hrer hjemme i flere sektorer samtidig .
Som Parlamentet mske ved , er Kommissionen i jeblikket ved at lgge sidste hnd p et forslag om at opdatere Fllesskabets minimumstold p energiprodukter , hvorved vi vil sikre , at der tages hensyn til udledningen af kuldioxid i alle dens former og i alle relevante sektorer , herunder transport .
<P>
Jeg vil nu gerne kort gennemg et par punkter , hvor jeg fler , at yderligere opklaring eller underretning om Kommissionens opfattelse eller aktiviteter kan ge forstelsen mellem os i vore forskellige institutioner og styrke det konstruktive samarbejde imellem os .
Det , der frst falder mig ind , er vor flles holdning angende ndvendigheden af at sikre udviklingen af et velafbalanceret transportsystem , hvor alle transportformer kan realisere deres fulde potentiale .
Mens vi er i gang med at etablere en sdan balance , er det imidlertid klart , at ligesom vi respekterer det princip , at alle former skal betale de reelle omkostninger , s m visse former alligevel stttes p den ene eller den anden mde .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne nvne f.eks. vort forslag om at forlnge pilotprojekterne til kombineret transport - PACT-programmet - i fem r med et get budget og et bredere sigte .
Herudover forventes Kommissionens hvidbog om en jernbanestrategi , der har til forml at lette adgangen til jernbanefragtmarkederne , at gre denne form mere attraktiv og supplere vor prispolitik .
<P>
Endelig vil jeg i forlngelse af konferencen i november og som reaktion p et forslag stillet af erhvervets reprsentanter ivrkstte et trepartsinitiativ om en god mde at hndtere miljproblemerne p , og jeg vil opfordre erhvervets transportfirmaer og miljorganisationer til at tage del .
Der kommer naturligvis invitationer til Parlamentets medlemmer .
Jeg tror , at det yderligere vil fremme ideen om differentierede miljafgifter og fre til gennemfrelse af praktiske foranstaltninger .
Jeg vil ogs starte en workshop om gode lokale lsninger p transportproblemer i byerne , hvor man vil drfte forskning i telematik , borgernes netvrk og fair og effektiv prisstning under t , sdan som det br ske .
<P>
I Kommissionen vil vi fortstte vort arbejde med de forskellige sprgsml , der er rejst i grnbogen , via specifikke undersgelser og forskning , sdan som nogle har efterlyst under debatten her i aften , og vi vil i vore overvejelser medtage det afgrende problem om kompatibilitet af prissystemer for vejtransport .
Vi vil helt klart udvikle arbejdet gennem foranstaltninger til forbedring af transportinfrastrukturen og via retsregler for bde lovgivningsmssige og fiskale instrumenter .
<P>
Den mest praktiske mde at n det bedste samlede resultat p er ved at mobilisere alle krfter , s de handler i relation til mange forskellige aspekter af det komplicerede problem , det er at forbedre vort transportsystem p en mde , der kan forenes med miljhensyn .
Jeg mener , at Parlamentet er blandt de mest gennemslagskraftige i denne debat , og det er netop en af grundene til , at jeg glder mig over den positive holdning til vor grnbog om fair og rimelig prisstning og anbefaler fru Schmidbauers glimrende betnkning til Parlamentet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min beklagelse af , at jeg p grund af tidsmssige begrnsninger ikke kan svare p alle sprgsml p dette tidspunkt .
Vi vil utvivlsomt vende tilbage til dette sprgsml i Udvalget om Transport og Turisme .
Det ser jeg meget ivrigt frem til .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kinnock , for Deres svar og for Deres humor , som p dette sene tidspunkt altid er krkommen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forskning og bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0382 / 96 ) af Marset Campos for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om en fllesskabspolitik for forskning og bredygtig udvikling .
<P>
Ordfreren , hr . Marset Campos , har bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=166 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg anmoder p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om , at betnkningen bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling i henhold til forretningsordenens artikel 129 , stk . 1 , hvilket er i overensstemmelse med den beslutning , der blev truffet i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi den 21. januar , ud fra den betragtning , at det var ndvendigt dels med en mere grundig behandling af betnkningen , og dels at alle de politiske grupper fik tid til at stille ndringsforslag og dermed forbedre betnkningen .
Af den grund anmoder jeg om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Hr . Marset Campos , Deres anmodning er fremsat p vegne af en politisk gruppe og er i fuld overensstemmelse med artikel 129 i forretningsordenen .
Vi vil derfor flge den sdvanlige fremgangsmde og give ordet til en taler for og en taler imod anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , og dernst vil anmodningen blive sat under afstemning .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Marset Campos ' anmodning om , at sagen sendes tilbage til Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Det er meget vigtigt , at vi gr dette rigtigt ; det er en af forudstningerne for vor drftelse af det femte forskningsrammeprogram , og det vil strkt pvirke vore drftelser af dette program .
Det er derfor af afgrende betydning , i betragtning af de nye dokumenter , der kommer fra Kommissionen , at vi fr dette tilbage i Udvalget , s vi kan justere det under hensyntagen til , hvad vi behver ved vore kommende drftelser af det femte rammeprogram .
S jeg vil gerne sttte , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om ikke at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Vi havde en hring .
Vi havde lngere drftelser i Forskningsudvalget . Vi foretog afstemning i Forskningsudvalget .
PSE og PPE forelagde forslag i den forbindelse . Vi behandlede disse forslag i lang tid og ville med vore ndringsforslag give denne vigtige betnkning om bredygtig udvikling mulighed for at blive vedtaget s hurtigt som muligt .
Derfor anmoder jeg om , at vi behandler denne betnkning i dag - som planlagt .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<CHAPTER ID=11>
Udvikling af statistikker inden for F & U
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0383 / 96 ) af Izquierdo Collado for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forelbig rapport fra Europa-Kommissionen i henhold til artikel 8 i Rdets beslutning ( 94 / 78 / EF , Euratom ) om et flerrigt program for udvikling af fllesskabsstatistikker over forskning , udvikling og innovation ( KOM ( 96 ) 0042 - C4-0247 / 96 ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , indledningsvis skal jeg understrege , at Forskningsudvalget tilslutter sig denne forelbige rapport fra Kommissionen om det flerrige program .
Der er i sagens natur ikke tale om et endegyldigt arbejde men om en midtvejsrapport .
<P>
Vores vurdering af Kommissionens indsats er positiv .
De fastsatte frister overholdes tilfredsstillende , og vi hber , at bestrbelserne vil resultere i en ny og bedre situation p omrdet europisk videnskabelig statistik .
Vi afventer derfor med spnding det frdige resultat og opfordrer Kommissionen til at viderefre sine bestrbelser . Og det er en stor og krvende opgave at ndre dybt forankrede sdvaner i de enkelte medlemsstater med henblik p at give dem den nskede fllesskabskarakter .
<P>
Man skal ikke af ovenstende udlede , at vores holdning er ubetinget ukritisk .
Der er stadig meget tilbage at gre og mske forestr den vanskeligste del , den del , som vil give Kommissionens arbejde en kvalitativ vrdi .
Men det skal dog understreges , at man efter vores mening er p rette vej , og at mlet vil vre net , nr Kommissionen forelgger den endelige rapport .
Forhbentlig vil vores vurdering til den tid vre den samme som nu , da det vil betyde , at der er sket afgrende fremskridt p et omrde af virkelig stor betydning for Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , Europa er en gigant p grundforskningens omrde , men absolut ikke inden for teknologisk udvikling og innovation .
rsagerne til dette misforhold m analyseres .
Hvordan kan det vre , at Europa har s stor investeringskapacitet og indtager en frende stilling inden for grundforskning men ikke inden for anvendt forskning og teknologisk innovation , som selvflgelig er den faktor , der kan omstte grundforskningen til markedsrelevante resultater , hvilket er ndvendigt for at gre forskningen rentabel ?
Der er klart nok mange rsager hertil .
Jeg mener dog , at mangelfulde statistikker i hvert fald er en del af rsagen til , at den europiske forskning ikke er p det niveau , den br vre .
<P>
Der m udvikles et europisk system for statistikker p omrdet forskning , teknologisk udvikling og innovation . For uden sdanne kvalificerede statistikker vil vi ikke rde over alle de ndvendige data til at fastlgge den for Unionen s vigtige forsknings- og udviklingspolitik .
Denne opgave skal lses gennem inddragelse af borgerne og hensyntagen til deres meninger , uden  oplyst enevlde  i bevidstheden om , at de kan bidrage med mange elementer .
<P>
Hr. formand , det er - som det ppeges i denne betnkning - ndvendigt , at der fastlgges et retsgrundlag for regelmssige undersgelser inden for forskning , teknologi og innovation i Den Europiske Union .
Den nuvrende situation er ikke tilfredsstillende .
Medlemsstaterne samarbejder , som de bedst kan , p et frivilligt grundlag , men uden dette moment af forpligtelse , som er ndvendigt , for at alle medlemsstaterne samordner og harmoniserer deres statistikker , og det er sledes pkrvet , at Den Europiske Union fr et retsgrundlag for at krve og ikke blot opfordre til samarbejde .
<P>
Efter vores mening skal databaserne ud over de kvantitative oplysninger indeholde kvalitative indikatorer , eftersom disse er fundamentale for en klar udformning af en statistisk diagnosticering .
Det er uomgngelig ndvendigt , at der oprettes sdanne europiske baser , en europisk  bibliometri  , hvis vi ikke skal ende som filialer af navnlig USA , men satser p at opbygge en europisk personlighed .
<P>
Vi nsker en regionalisering af statistikkerne .
Det er ndvendigt at regionalisere de videnskabelige infrastrukturer , og det er ogs ndvendigt , at der gennem opinionsundersgelser p regionalt plan skabes et grundlag for at trffe beslutning om og gennemfre regionalpolitiske foranstaltninger , det er alts ndvendigt med indikatorer p lokalt og regionalt grundlag .
<P>
Til sidst skal jeg understrege , at det nye informationssamfund medtnkes i alle aspekterne vedrrende indsamling af data og opstilling af videnskabelige statistikker , da vi ikke kan holde os p afstand af den nye samfundsmodel , som informationssamfundet vil udforme p det videnskabelige omrde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvor vigtige statistikker er , vil vi til overflod opleve i r .
Diskussionen om deltagelsen i Den Monetre Union drejer sig jo nsten kun om overholdelsen af gldskriterierne , og her drejer det sig i princippet om intet andet end om data , som indsamles ved hjlp af statistiske teknikker .
Dette eksempel viser i vrigt ogs , hvor vanskeligt det ofte er at indsamle sammenlignelige data .
<P>
Vi taler i dag imidlertid ikke om konomi , men om Kommissionens forelbige rapport om programmet for udvikling af fllesskabsstatistikker p omrdet forskning og innovation .
Det er et generelt problem i Europa , at femten systemer p ti sprog her skal forbindes med hinanden .
Derfor er vi ofte ndt til at finde andre lsninger end f.eks. USA eller Japan , vore strste konkurrenter p F & U-omrdet .
For at optimere resultaterne i forbindelse med den flles forskningspolitik er det ndvendigt at skabe de optimale forudstninger , og her gr fllesskabsstatistikkerne sig gldende .
Det er srdeles ndvendigt at have aktuelle data , der er indsamlet p samme grundlag , til rdighed fra alle medlemsstater , nr man planlgger forskningsprogrammer .
Desuden skal de data , som beslutningstagerne inden for videnskab , forskning , konomi og politik har brug for til deres beslutninger , foreligge i en forstelig form .
<P>
Derfor glder jeg mig over Kommissionens handlingsplan med henblik p at afhjlpe mangler , udjvne metodiske forskelle og gre dataene i databaser offentligt tilgngelige .
Det er desuden vigtigt at undg dobbeltarbejde for at forhindre , at der indsamles data fra forskellige niveauer .
I forbindelse med statistisk tillgges subsidiaritet stor betydning . Vi nsker at bebyrde de adspurgte s lidt som muligt og samtidig opn den strst mulige komfort til brugerne af dataene .
<P>
Jeg kan kun sttte hr .
Juan Izquierdos betnkning . Dette trre sprgsml vil ikke bringe ham p avisernes forside , og han har alligevel behandlet det omhyggeligt .
Mange tak for det !
<P>
Min taletid er for kort til at komme ind p alt det , Juan allerede har beskrevet rammende .
Derfor vil jeg begrnse mig til et sprgsml , som efter min opfattelse mangler .
Det er srdeles ndvendigt , at vi allerede nu begynder at stille vor viden til rdighed for de central- og steuropiske stater med henblik p udarbejdelsen af statistikker .
Dermed sikres det for det frste , at vi fr plidelige data over disse staters kapaciteter , og desuden hjlper vi dem med at blive konkurrencedygtige .
Jeg kan stadig huske , hvor vanskeligt det var efter omvltningen i det tidligere DDR at f plidelige data , og det hvad enten det var over chokoladeforbruget eller over bestanden af rntgenudstyr .
For erhvervsliv og innovation var det en utilstedelig og uacceptabel situation . Vi skal srge for , at noget sdant ikke gentager sig .
Derfor vil jeg gerne her gre opmrksom p , at det er vigtigt at inddrage de associerede stater i handlingsplanen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , m jeg frst give udtryk for min glde over , at hr . Kinnock er til stede her , og at han deler vor interesse for statistik .
<P>
M jeg komplimentere hr . Izquierdo Collado for hans betnkning , der behandler et emne , der ikke ligefrem er ophidsende .
Hans betnkning har ydet emnet mere end fuld retfrdighed .
Jeg kan ikke modst fristelsen til at nvne det gamle politikerordsprog om lgne , forbandede lgne , og statistik ; jeg bliver faktisk mindet om den historie , at statistisk er det , som gentlemen bruger nsten p samme mde som en fuld mand bruger en gadelampe , dvs. mere til at sttte sig til end til oplysning .
<P>
Det vigtige her er ndvendigheden af at formidle forskningsresultaterne i Den Europiske Union , og uden statistik er det meget vanskeligt at formidle resultater .
Vi m dele resultaterne af forskningen og udbrede dem s vidt som muligt for at stimulere og sttte mere forskning .
Vi m notere os betydningen af netvrk inden for forskningen og hj deltagelse fra forskellige sider i forskningen under fjerde rammeprogram .
Igen er det uden en redegrelse for det arbejde , der er blevet gjort , yderst vanskeligt at interessere nye deltagere .
<P>
Hr . Izquierdo Collado nvner i sin betnkning debatten mellem anvendt forskning og grundforskning .
M jeg tilst min forkrlighed for anvendt forskning , for vi har brug for forskning , der ligger tttere p kunden , tttere p markedet .
M jeg blot give udtryk for min anerkendelse af det bidrag , som Det Forenede Kongerige yder som den vist nok strste partner i det strste antal forskningsprojekter i Den Europiske Union .
Det er et bidrag af vital betydning , et positivt bidrag , som vi yder .
I dagens situation er det helt rart at kunne notere , at Det Forenede Kongerige faktisk yder et positivt bidrag .
<P>
M jeg slutte med en bemrkning rettet til min valgkreds ved at rose deltagerne fra universiteterne i Exeter og Plymouth og de sm og mellemstore virksomheder i min valgkreds i Devon for deres deltagelse i Den Europiske Unions forskningsarbejde .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning om et flerrigt program for udvikling af fllesskabsstatistikker over forskning , udvikling og innovation , vi i dag har foran os , giver os en glimrende lejlighed til at tale for harmoniseringen af de grundlggende strukturer for de statistiske oplysninger i Den Europiske Union .
Oprettelsen af et europisk statistisk system inden for forskningen er et uundvrligt instrument ved vurderingen og mlingen af udviklingen af forskningsprogrammerne og flgelig med henblik p tilrettelggelse af retningslinjerne og beslutningerne om investeringer inden for den flles forskningspolitik p et mere sikkert grundlag .
<P>
Jeg kan tiltrde dette initiativ fra Kommissionens side , og jeg er enig med ordfreren i , at det er ndvendigt tillige at overveje borgernes indstilling .
Nr jeg er noget bekymret over og i vildrede med dette initiativ , skyldes det , at statistikprogrammet naturligvis vil blive anvendt af Kommissionen p den flles forskning , som alt i alt mske allerede er godt koordineret ?
<P>
Det vil tillige blive benyttet af et vist antal frende organisationer p det europiske omrde , men jeg sprger mig selv med en vis skepsis , om indfrelsen af disse nye statistiske metoder i programmerne for aktiviteterne , forskningen og udviklingen i medlemsstaterne alene vil kunne tilvejebringe orden og kaste lys over en myriade af forskellige aktiviteter , som af og til er samordnet af ministerier og forskellige organisationer - jeg taler her om forholdene i Italien , som jeg kender lidt bedre - som ofte ikke en gang gr det muligt at undg gennemfrelse af ens programmer , for ikke at tale om forskningsprogrammerne inden for industrien , der kun er lidet interesseret i at underrette omverdenen om sine aktiviteter .
<P>
Og endelig m vi ikke glemme , at det er netop den forskning , der udfres af medlemsstaterne , der lgger beslag p strstedelen af investeringerne i forskning i Europa .
Jeg er derfor glad for Kommissionens initiativ og hber p , at det hurtigt vil fre til konkrete resultater , selvom jeg ikke er alt for optimistisk .
<SPEAKER ID=175 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for den velkomst , jeg har fet fra hr . Chichester under denne debat .
Mske var han ikke klar over , hvor fascineret jeg er af statistik , men jeg ved , det er en interesse , jeg deler med ganske mange mennesker her i Parlamentet , og det er nok derfor , at de strmmer til debatten her i aften .
<P>
Parlamentet er sikkert klar over , at formuleringen , overvgningen og vurderingen af en politik for forskning , udvikling og fornyelse , alle ndvendiggr harmoniserede statistiske oplysninger af hj kvalitet .
Det er ligeledes klart , at det kun er muligt at indfre et sdant informationssystem , hvis man har flles standarder og synkronisering af dataindsamlingen og -videregivelsen .
<P>
Da Rdet i 1994 vedtog sin beslutning om at etablere et flerrigt program for at n disse ml , anmodede det derfor om en interimsbetnkning .
Den betnkning , der kom sidste r , giver en oversigt over situationen og nvner ogs , at det arbejde , der omtales i punkt 4 i beslutningsforslaget , er langt fremskredet .
<P>
Det glder Kommissionen , at betnkningen er blevet hilst velkommen af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , og vi takker ordfreren , hr . Izquierdo Collado , for hans meget detaljerede studie af Kommissionens tekst og for den interesse , han og hans kolleger har vist for disse forslag .
<P>
Som det meget fornuftigt noteres i den betnkning , Parlamentet har fet forelagt , ndvendiggr ndringer af organisatorisk art og den voksende betydning af videnssektoren tilpasning til de traditionelle statistiske rammer .
Der foretages nu undersgelser , der skal gre det muligt at bestemme de forandringer , der skal foretages af vore statistiske systemer , og at foresl nye indikatorer .
Der vil derfor i r blive udarbejdet en ny oversigt for Fllesskabet af fornyelse i de enkelte medlemsstater , og den br indbefatte nogle af disse aspekter .
Sledes beskftiger Kommissionens tjenestegrene sig i jeblikket ogs med en detaljeret analyse af de forskellige data , sektor for sektor , opdelt efter geografisk niveau og efter forskningstype .
Sknt man erkender behovet for grundige informationer , er det en generel fornemmelse , at vi ikke br krve for meget af de svar , der gives af dem , der tager del i de statistiske undersgelser .
I mellemtiden vil Kommissionen se nje p den foreslede udvidelse af harmoniseringen af samarbejdet med landene i Middelhavsomrdet .
<P>
Kommissionen har allerede udvidet den eksisterende mngde af videnskabelige og teknologiske indikatorer ved at udvide det geografiske omrde , der dkkes , ved at mobilisere informationskilder , ssom databaser over patenter og bibliometri , og ved at medtage statistik om offentlighedens kendskab til videnskab og teknologi .
Vi vil fortstte i denne retning med det arbejde , der allerede er i gang med at samle informationer om menneskelige ressourcer , videnskab og teknologi og om mobilitet for videnskabsmnd og studerende .
<P>
For at n disse ml p en mere effektiv mde , er det Kommissionens plan at fremme den rolle , statistikken skal spille inden for det femte rammeforsknings- og rammeudviklingsprogram og at medtage det i statistiske initiativer .
Man er , som Parlamentet mske ved , ved at se p etableringen af en juridisk ramme om en regelmssig indsamling af informationer om forskning og udvikling samt innovation .
<P>
Men jeg m sige til Parlamentet , at visse medlemsstater har givet udtryk for strke forbehold over for dette forslag .
Efter deres opfattelse gr de nuvrende budgetmssige vanskeligheder og ndvendigheden af at undg at overbebyrde de firmaer , der tager del i statistiske undersgelser , et sdant initiativ mindre attraktivt .
Men der er andre medlemsstater , der mener , at en juridisk ramme vil vre nskelig for at sikre , at der er statistik af hj kvalitet til rdighed p europisk niveau .
Man m naturligvis tage hensyn til disse forskellige opfattelser og til enhver forandring , der under regeringskonferencen mtte blive foretaget af den traktatartikel , der drejer sig om statistik .
<P>
Kommissionen er Parlamentet taknemmelig for dets sttte til udviklingen af et system til harmoniseret statistisk information om videnskab og teknologi .
Et sdant system tilvejebringer helt klart et instrument til offentlig overvgning og derfor til en mere effektiv formulering af politiske initiativer og politisk adfrd .
Vi psknner Parlamentets rolle under udviklingen af dette system , og Kommissionen takker dem , der har vret direkte involverede , som ordfreren her i aften .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Gennemfrelse af fllesskabsretten
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0001 / 97 ) af Schaffner for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om den trettende beretning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten ( 1995 ) ( KOM ( 96 ) 0600 - C4-0363 / 96 ) .
<SPEAKER ID=178 NAME="Schaffner">
Hr. formand , denne trettende rsberetning fra Kommissionen om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten , tjener - sledes som det er blevet fast praksis - to hovedforml , nemlig at fastlgge i hvilken udstrkning medlemsstaterne har gennemfrt direktiverne og belyse , hvordan Kommissionen har anvendt sin sknsbefjelse til at indlede overtrdelsesprocedurer over for de enkelte stater .
<P>
Men ud over denne kontrol , som er blevet gennemfrt meget systematisk , gres der ogs i denne trettende rsberetning rede for , hvorledes man kan udbrede kendskabet til fllesskabsretten , og til hvorledes denne fungerer i det daglige ; alt i alt har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder draget flgende konklusioner p grundlag af en gennemgang af rsberetningen .
<P>
For det frste - og det er et princip , Retsudvalget ved talrige lejligheder har gjort alle EU-institutionerne opmrksom p - br det , der glder for den ene EU-institution ogs glde for den anden .
Det er sledes ndvendigt , at Kommissionen i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten sikrer strre gennemskuelighed , nr den udnytter sin sknsbefjelse til at ivrkstte en overtrdelsesprocedure , specielt i den indledende fase , jf. traktatens artikel 169 .
Det ville vre mere interessant at vide , hvorfor Kommissionen har grebet ind , og navnlig hvorfor den ikke har grebet ind , end hvor mange gange den har ivrksat en overtrdelsesprocedure .
<P>
Kommissionen har taget et skridt i retning af strre gennemskuelighed , idet den i en pressemeddelelse har redegjort for kriterierne for anvendelse af traktatens artikel 171 og for den beregningsmetode , den vil anvende til faststtelse af det belb eller den tvangsbde , den pgldende medlemsstat i givet fald skal betale .
Der er blot det ene ankepunkt , at meddelelsen ikke ogs blev stilet til Europa-Parlamentet .
<P>
Endvidere br svel Kommissionen som medlovgiverne bestrbe sig p at udarbejde klare og prcise direktiver og vre opmrksomme p subsidiaritetsprincippet .
Dette er helt afgrende betingelser , for at gennemfrelsen af direktiverne i national ret kan ske s effektivt som muligt .
For samtidig med at den gennemsnitlige sats for gennemfrelsen af direktiverne ligger p 90 % med en specielt hj sats i de tre senest intrdte medlemsstater , m det bemrkes , at det er inden for s vsentlige omrder som landbrug , transport og milj , at de fleste problemer med gennemfrelsen optrder .
<P>
Ud over det ansvar , der phviler de enkelte stater som flge af de indbyrdes forskelle og den undertiden komplekse struktur , som karakteriserer den interne organisatoriske opbygning i de enkelte stater , kunne det vre formlstjenligt , om der mellem Kommissionen og de nationale lovgivere blev etableret en permanent dialog p flere niveauer med henblik p at skabe et veritabelt retsfllesskab .
Kommissionen kunne endda opfordre medlemsstaterne til at sge teknisk bistand hos denne med det vigtige forml for je at sikre en korrekt gennemfrelse af fllesskabsretten .
<P>
Selv om der allerede p nuvrende tidspunkt foregr et vsentligt samarbejde med de nationale myndigheder , br man ikke overse den rolle , borgerne og de nationale domstole spiller i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Det er borgerne , der rejser erstatningssgsml , og det er domstolene , der behandler sgsml i forbindelse med en drlig gennemfrelse af et direktiv , ja selv i sager vedrrende ikke-gennemfrelse .
Erstatningssgsmlene er i frste rkke knyttet til national ret , hvad angr de formelle og materielle betingelser .
Det er derfor af allerstrste betydning , at de nationale parlamenter , som udformer de nationale retsforskrifter , er opmrksom p , at de - henset til risikoen for erstatningssgsml - har en ganske srlig forpligtelse i den forbindelse .
<P>
Det forhold , at de materielle betingelser kan variere fra n medlemsstat til en anden , strider imod det grundlggende retsprincip om lighed for loven .
En effektiv og ensartet gennemfrelse af fllesskabsretten krver sledes , at man styrker informationsinsatsen over for svel srligt interesserede dele af offentligheden som de juridiske aktrer .
Bde Grotius- og Schumanprogrammet henvender sig til offentligheden som helhed i kraft af initiativet  Borgernes Europa  .
<P>
Rdet og Kommissionen br roses for , at de allerede har truffet foranstaltninger , som imdekommer tidligere opfordringer i denne retning fra Europa-Parlamentets side .
Retsudvalget vil blot kraftigt anbefale , at disse foranstaltninger ledsages af de forndne finansielle midler .
<P>
Endvidere vil Retsudvalget anbefale , at de nationale domstole sikres adgang til Celex-systemet , idet systemet samtidig gres mere brugervenligt , og at Fllesskabet bidrager til finansieringen heraf ; at de jurastuderende i EU erhverver tilstrkkeligt kendskab til fllesskabsretten , ogs selv om de ikke stiler mod en advokat- eller dommerkarriere , men f.eks. en stilling i forvaltningen , som journalist m.v. , og at advokater og dommere gennemgr undervisning i fllesskabsret , inden de pbegynder udvelsen af deres erhverv .
<P>
Disse forslag er i alles interesse - medlemsstaternes , Unionens og borgernes .
Sledes ville en enkel , alment kendt , gennemskuelig fllesskabsret , som lever op til borgernes forventninger , vre det bedste middel til at imdeg den tvivl , befolkningen i jeblikket nrer i forhold til Unionen .
<P>
Europa-Parlamentets opgave i dets egenskab af reprsentant for EU ' s befolkning er at vre opmrksom p dette manglende engagement , og Europa-Parlamentets opgave som institution er at bidrage til at afhjlpe dette problem .
<SPEAKER ID=179 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , kre - tilstedevrende - kolleger , - m man sige , da der p dette sene tidspunkt kun er en lille , men eksklusiv tilhrerskare til stede - , jeg vil til en start takke fru Schaffner for den betnkning , hun har udarbejdet for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
De heri indeholdte synspunkter og kritikpunkter er i alt vsentligt sammenfaldende med dem , der gres gldende i udtalelsen fra Udvalget for Andragender .
Forskellen mellem de to udvalg bestr i , at arbejdet i Udvalget for Andragender er baseret p direkte kontakt med hundredvis af enkeltpersoner og grupper af borgere , hvilket forpligter os til at skrpe nogle af det korresponderende udvalgs kritikpunkter .
Demoraliseringen af borgerne og deres afmagt over for den langsommelige sagsbehandling tjener hverken til at fremme den europiske integrationsproces eller tanken om et europisk borgerskab , hvilket ellers burde vre en naturlig flgevirkning af den fantastiske oplevelse , det er at vre borger i et s stort , righoldigt og pluralistisk flles omrde .
<P>
Udvalget for Andragender er en nglebrik i det institutionelle netvrk .
De indgivne andragender har afslret utallige mangler i omstningen og gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Samarbejdet med Kommissionen har vret udmrket , og det vil det fortsat vre .
Dog undrer det os , at Kommissionen i sin beretning er s tilbageholdende med at give oplysninger om antallet af overtrdelser , der er opdaget i kraft af den parlamentariske institution .
<P>
For det andet understreger vi - ganske vist uden det store hb , da vi har insisteret p dette de sidste syv r - ndvendigheden af at fremskynde proceduren i henhold til artikel 169 .
Det er ligeledes ndvendigt at insistere p en stringent anvendelse af artikel 171 , da det er skandalst , at et s stort antal domme tilsidesttes af netop de instanser - regeringerne - som deltager i faststtelsen af retsbestemmelserne .
<P>
Vedrrende  pakkemderne  mener vi , at de er positive , men de m ikke anvendes til at lave underhndsaftaler om lngere frister til at gennemfre fllesskabsretsakter , som ikke er blevet korrekt gennemfrt inden for de fastsatte frister .
<P>
Kommissionen er traktatens vogter , men det phviler regeringerne at gennemfre lovgivningen og srge for , at den overholdes .
Lighedsprincippet m altid gres gldende , og det samme glder princippet om gennemsigtighed , som er en absolut ndvendig forudstning for systemets trovrdighed .
Kommissionens bestrbelser p at ge benheden er yderst positive , og vi glder os over dem , for man m aldrig glemme , at borgerne er det grundlggende element i den europiske konstruktion , og manglende gennemsigtighed vil kun vre til gavn for skeptikerne og give yderligere nring til antieuropiske holdninger .
<P>
Sammenfattende , hr. formand : stringent anvendelse af artikel 169 . Ingen tven eller uregelmssigheder med hensyn til anvendelsen af artikel 171 og strre gennemskuelighed i udformningen af Kommissionens rsberetning .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , p PPE-Gruppens vegne vil ogs jeg lyknske fr .
Schaffner med resultatet af den vanskelige opgave , hun har ptaget sig vedrrende et meget vigtigt sprgsml , og jeg vil gerne beklage , at forhandlingen finder sted p et tidspunkt som dette , da det alt for tydeligt viser , hvor lidt forstelse der er for betydningen af det pgldende sprgsml .
<P>
I r m vi endnu en gang - i anledning af fr . Schaffners betnkning , der bygger p Kommissionens beretning om gennemfrelsen af fllesskabsretten - gentage nogle af de ting , vi har konstateret og formuleret i en rrkke .
Jeg er ked af , at det er sdan ; men n ting trster mig i al fald : Vi kan konstatere , at vi efter at have peget p svaghederne og problemerne s mange gange i renes lb nu er net s vidt , at vi er i stand til at imdeg nogle af disse problemer - ganske vist for sent og for mangelfuldt og uden ubetinget succes - men dog med resultater .
<P>
Som sagt er der nu er get endnu et r , og EU-borgerne finder stadig fllesskabsretten yderst kompliceret og uforstelig , og det er derfor ndvendigt at understrege behovet for en kodificering af fllesskabslovgivningen , s den bliver mere fleksibel og effektiv .
<P>
Kommissionen er ndt til at srge for de ndvendige menneskelige ressourcer , s vi kan g langt hurtigere frem p dette omrde .
Og alle er ndt til at forst , at dette ogs vil bidrage til en bedre gennemfrelse af fllesskabsreglerne og gre fllesskabsretten mere tilgngelig og forstelig for borgerne i Den Europiske Union .
Hvis det indre marked skal kunne fungere rigtigt , krver det naturligvis , at de regler , det bygger p , er lige s velkendte og forstelige og anvendes p samme mde som de nationale retsregler .
<P>
Med hensyn til overfrslen af fllesskabsret til national lovgivning vil jeg gerne bemrke , som fr .
Schaffner i vrigt ogs nvnte , at situationen efter mange anstrengelser tilsyneladende har forbedret sig p de fleste omrder ; men der er stadig vsentlige huller inden for omrder som transport , milj , energi og landbrug , navnlig hvad angr direktiver vedtaget p grundlag af hvidbogen .
Derfor mener jeg ogs , at de direktiver , der vedtages , br vre klare , kortfattede og respektere subsidiaritetsprincippet , s man undgr alle former for komplikationer ved overfrslen til den nationale lovgivning .
<P>
Derfor vil jeg tilslutte mig de to foregende taleres understregning af ndvendigheden af at anvende bde artikel 171 og artikel 169 og faststte sanktioner , hvis vi vil have bedre resultater .
<P>
P den anden side vil jeg dog med tilfredshed fremhve de fremskridt , der faktisk er sket :
<P>
For det frste med programmerne Karolus og Matthaeus vedrrende udveksling af nationale tjenestemnd , og jeg tror ogs , at der generelt er sket en fremgang med hensyn til samarbejdet og den gensidige udveksling af informationer mellem Kommissionen og de nationale myndigheder , bde i fr-lovgivningsfasen og under gennemfrelsen af EF-retsakterne .
<P>
Jeg vil gerne nvne Grotius-programmet og sige , at jeg hber , at Kommissionens initiativ vil fre til , at Rdet trffer en beslutning om en flles aktion med henblik p vedtagelsen af et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for aktrerne inden for retsvsenet .
<P>
Her m vi dog endnu en gang over for medlemsstaterne understrege ndvendigheden af at srge for , at jurister undervises i fllesskabsret i lbet af universitetsuddannelsen .
<P>
En anden ting , som jeg gerne vil nvne , er Kommissionens forslag vedrrende Robert Schuman-aktionen .
Det er srdeles positivt , at den aktion , der foresls , er udarbejdet for at tilbyde ekstra konomisk sttte til initiativer inden for de instanser , der i medlemsstaterne er ansvarlige for uddannelse og oplysning af landenes dommere og advokater .
Formlet er ved hjlp af flere midler at gre EU ' s ca . 100.000 dommere og 450.000 advokater bedre til at udfre deres opgave .
<P>
Jeg vil heller ikke undlade en begejstret omtale af Kommissionens og Europa-Parlamentets flles lancering af initiativet  Borgere i Europa - Citizens first  , som indledtes i november 1996 .
Formlet med dette initiativ er at informere borgerne om deres rettigheder og imdekomme et krav , som jeg bl.a. stillede som ordfrer for Retsudvalgets sidste rlige betnkning om Kommissionens beretning om gennemfrelsen af fllesskabsretten .
<P>
Et retssamfund som det europiske br aldrig se stort p kvaliteten af gennemfrelsen af de regler , det vedtager .
Derfor br det ogs fortstte med at sikre en korrekt og effektiv gennemfrelse af disse flles regler .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg synes , fr . Schaffners betnkning med sine bemrkninger og understregninger og krav bidrager til den store indsats , som Parlamentet sammen med Kommissionen har gjort i revis for at opn bedre resultater .
I det sidste r har vi set fremskridt - det vil jeg gerne fremhve for at vise , at vi ogs kan andet end beklage os og kvrulere .
Der er sket flere ting , men vi m g endnu lngere , endnu hurtigere og mere effektivt frem , s vi kan komme nrmere det ml , vi har sat .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , ogs jeg hilser fru Schaffners betnkning velkommen , og jeg byder samtidig hr . Kinnock velkommen her .
For det , jeg nu vil sige , angr ham direkte efter min mening .
Vi har lige modtaget rsberetningen for 1991 / 1992 , og som vi har fet lovning p for et halvt r siden , kommer beretningen for 1993 / 1994 snart .
Det , der nu fremgr , er , at der for en rkke medlemsstaters vedkommende simpelthen ikke er data til rdighed for alle de nvnte r , og at Kommissionen simpelthen ikke flger det op og siger : Ja , dem har vi ikke , og de gennemfrer ikke lovgivningen .
Det er nemlig det , beretningen drejer sig om .
<P>
Hvis der findes medlemsstater , som fllesskabslovgivningen ganske enkelt rager en fjer , s betyder det , at summa ius samtidig ogs bliver summa iniuria .
Det skaber p sin side ulighed mellem vore borgere , som Kommissionen ikke m lade blive siddende p sig .
<P>
Jeg vil nvne et andet punkt .
Artikel 177 , anmodning om en prjudiciel afgrelse .
Jeg og en kollega , som for nylig gik over fra Det Europiske Folkepartis Gruppe til fru Schaffners gruppe , indbragte sammen en sag for domstolen i Rotterdam , hvorp statsadvokaten p stedet sagde : Hr . Wijsenbeek , De ved da , at der udelukkende kan anmodes om en prjudiciel afgrelse via landets hjeste domstol .
En ijnefaldende fejl i gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Hvad der ogs fremgr : Man kan i alle Fllesskabets medlemsstater blive dommer eller statsadvokat uden at vide noget som helst om fllesskabsretten .
Jeg selv og andre har i mindst fem r presset p for gre EF-ret til en obligatorisk del af studiet ved alle juridiske fakulteter i Europa .
Det vil vi gerne endelig se gennemfrt .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil allerfrst gerne takke ordfreren for , at hun har forelagt os en lang rkke praktiske forslag vedrrende studie- og udvekslingsprogrammer , uddannelse i fllesskabsretten , som det netop blev understreget , vedrrende overtrdelsesprocedurer og meget mere .
Jeg mener , at dette alt sammen er praktiske og indlysende forslag , som Parlamentet br sttte og vel ogs vil sttte .
Som srligt vigtigt anser jeg initiativet  Borgernes Europa  i punkt 16 i betnkningen , en vejledning om borgernes rettigheder og pligter i forbindelse med fllesskabsrettens anvendelse .
Det forekommer mig isr at vre vigtigt , nr jeg lser denne passus i betnkningen i lyset af udtalelsen fra Udvalget for Andragender .
<P>
Men der er ogs noget andet , der er fremtrdende .
Borgernes rettigheder betragtes her med hensyn til omrder , hvor det indre marked fungerer drligt , en klar henvisning til unionsborgerskabets indholdsmssige svaghed .
Endnu mere mrkvrdigt forekommer det mig dog , at vi p den ene side taler om unionsborgerskab , men p den anden side om fllesskabsret .
Er unionsborgerne mske i virkeligheden kun fllesskabsborgere , eller vil det omsider lykkes os at udforme fllesskabsretten til unionsret og mske ogs bringe noget fra spgelsestimen ind i det grelle dagslys i hverdagen i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke fru Schaffner for den udmrkede betnkning , hun har udarbejdet om Kommissionens trettende rsberetning om overvgning af gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Grundigheden af denne analyse , kvaliteten af kritikken og relevansen af de forslag , hun har stillet , fortjener i srdeleshed ros .
<P>
Som Parlamentet vil vide , drejer rsberetningen om overvgning af gennemfrelsen af fllesskabsretten , der frst blev udarbejdet i 1983 p Parlamentets initiativ , sig om den frste af de opgaver , der phviler Kommissionen i henhold til artikel 155 i traktaten , nemlig at drage omsorg for , og jeg citerer traktaten :  gennemfrelsen af de i denne Traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser , som med hjemmel i denne trffes af institutionerne  .
<P>
Kommissionens betnkning er i hj grad resultatet af en produktiv meningsudveksling mellem Parlamentet og Kommissionen .
Som medlemmerne udmrket ved , refererer Kommissionen naturligvis omhyggeligt til Parlamentets beslutninger og henstillinger angende det foregende r , nr den udarbejder en ny rapport , og som vi har hrt under debatten her i aften fra hr . Anastassopoulos , er der altid plads til yderligere forbedringer .
Dette instrument skylder allerede Parlamentets omhyggelige overvgning meget .
<P>
Det frste ml for rsberetningen er , at Kommissionen kan redegre for sine egne aktiviteter , og i den trettende beretning noterede man en forbedring af hndteringen af overtrdelsesproceduren , sdan at man er begyndt at reducere tidsforbruget til dem .
Denne tendens fortsatte i 1996 , hvor Kommissionen strkt understregede ndvendigheden af at stte fart p overvejelserne af overtrdelser og rationalisere sine interne procedurer .
I juli sidste r blev der vedtaget et antal foranstaltninger , der allerede har haft en gunstig virkning .
For eksempel blev det besluttet , at man for fremtiden strengt skulle overholde den etrige grnse mellem indgivelse af en klage og Kommissionens afgrelse angende substansen , s at man enten afsluttede en sag eller sendte et brev i henhold til artikel 169 .
Det er sket derefter .
<P>
Der er tre ting , der isr giver anledning til bekymring , og som er tydelige i hele fru Schaffners betnkning .
For det frste mangelen p gennemskuelighed i Kommissionens afgrelser om overtrdelser .
For det andet det alt for store antal domme ved Domstolen , som man ikke har rettet sig efter .
For det tredje den utilstrkkelige udbredelse af Fllesskabets lovgivning .
<P>
Jeg rapporterer til Parlamentet med en vis tilfredshed , men uden nogen selvtilfredshed , at Kommissionen i 1996 har vret srlig aktiv p alle disse tre omrder .
Frst med hensyn til gennemskuelighed , har regelen siden juli 1996 vret at offentliggre pressemeddelelser om Kommissionens afgrelser om at udsende begrundede udtalelser og at henvise sagerne til Domstolen .
Parlamentet vil erindre , at indtil da gjaldt den modsatte regel .
Der kunne ikke frigives oplysninger til pressen , medmindre Kommissionen udtrykkeligt besluttede , at der kunne .
Kommissionen har allerede bevget sig i den retning , Parlamentet anmodede om .
I stedet for fortrolighed , der undertiden kunne vre en kilde til fejl og misforstelser , er Kommissionen get ind for benhed , nr det glder offentliggrelse af dens afgrelser .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at efter hvad jeg husker om drftelserne i Kommissionen , s blev dette enstemmigt og begejstret modtaget .
Ligeledes forsger Kommissionen altid som svar p de bemrkninger , ombudsmanden har fremsat , at sikre sig klagerens mening , fr man slutter en sag .
<P>
For det andet , vedrrende bder for ikke at rette sig efter Domstolens afgrelser .
Kommissionen har , som den er blevet plagt af Parlamentet , taget alle ndvendige skridt til at anvende andet underpunkt i artikel 171 og derfor foresl straf for medlemsstater , der ikke retter sig efter Domstolens kendelser .
Efter offentliggrelsen i august sidste r af en meddelelse om anvendelsen af denne artikel , har Kommissionen i den senere tid indfrt en metode til beregning af bdebelbene .
Proceduren kan derfor nu betragtes som vrende i drift .
Det br sikre en forbedret gennemfrelse af fllesskabsretten .
Som ordfreren korrekt ppeger , giver Domstolens nye afgrelse , der gr det muligt for enkeltpersoner at sge erstatning fra medlemsstater , der overtrder Fllesskabets lovgivning , ofte borgerne en ny regresmulighed .
<P>
Fru Schaffner har ogs helt ret , nr hun ser dette som et vsentligt fremskridt , og man er allerede begyndt at anvende denne afgrelse i medlemsstaterne .
Naturligvis er det stadig for tidligt at forsge at analysere virkningen , men Kommissionen interesserer sig naturligvis nje for udviklingen .
<P>
Endelig angende problemet med udbredelse af fllesskabsretten .
I hele 1996 har Kommissionen fortsat sine bestrbelser p at forbedre gennemfrelsen af Fllesskabets retsregler i medlemsstaterne ved at udvikle et antal programmer , i srdeleshed for jurister , programmer , der allerede er blevet omtalt under denne debat .
Selv om udbredelsen af Fllesskabets lovgivning klart er noget , der frst og fremmest henhrer under medlemsstaterne , sger Kommissionen naturligvis at give den ndvendige tilskyndelse inden for sit kompetenceomrde .
Jeg hber , at disse bemrkninger viser , at Kommissionen betragter overvgningen af gennemfrelsen af fllesskabsretten som meget vigtig og nyttig , og mine kolleger og jeg glder os meget over den sttte hertil , som Parlamentet yder .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
