<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , vi har haft nogle problemer med afstemningerne under denne mdeperiode .
I protokollen str der om punkt 39 i beslutningsforslaget om revisionen af traktaterne , at jeg stemte for dette punkt .
Jeg ved ikke , om det var mine fingre eller maskinen , der var noget galt med ; men det var min mening at stemme imod punktet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , De skal ikke vre bekymret , vi giver maskinen skylden for fejlen , og det vil komme til at st i protokollen , at De stemte , som De rent faktisk nskede at stemme .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg str ikke p tilstedevrelseslisten i protokollen fra i gr .
Jeg har mske glemt at underskrive tilstedevrelseslisten , men jeg var til stede , hvilket ogs bekrftes af min deltagelse i flere afstemninger ved navneoprb .
<P>
P forhnd tak , hvis De vil srge for , at protokollen ndres p dette punkt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr .
Hory , protokollen vil blive rettet i overensstemmelse hermed ; Deres ord str til troende , og protokollen vil blive rettet p grundlag heraf .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg er i samme situation som hr . Hory .
Jeg ved ikke om mine ord har samme vgt som hans , men ligesom han deltog jeg i flere afstemninger ved navneoprb , hvilket beviser min tilstedevrelse , men jeg glemte at skrive mig p .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr .
Bourlanges , med Deres brede kulturelle orientering kender De mske det spanske udtryk :  Tanto monta , monta tanto , Isabel como Fernando  , der udtrykker ligevrdighed , og Deres ord str da ogs til troende i lige s hj grad som hr . Horys .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil bede Dem sige dette videre til formanden for Parlamentet .
Vi har netop modtaget en indbydelse , afsendt i gr , hvori vi inviteres til at fejre valget af Parlamentets formand ved en musikaften sndag aften , hvor de fleste medlemmer imidlertid ikke vil vre i Bruxelles .
Vi ville alle gerne vre kommet , og i egenskab af formand for Foreningen af Musikkens Venner i Parlamentet vil jeg sige , at vi gerne ville have vret underrettet noget fr .
Vil De overbringe formanden min undskyldning og beklagelse p vegne af de medlemmer , der ikke kan deltage ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Kerr , De kan vre forvisset om , at jeg vil viderebringe Deres beklagelse til Parlamentets formand , og at jeg beklager situationen lige s meget som De , men desvrre m jeg ogs med beklagelse meddele , at jeg heller ikke selv kan deltage i den planlagte musikaften .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg har en kommentar til det samme emne .
P vores indbydelse str , at det er en  eksklusiv koncert  .
Der er ingen tvivl om , at den bliver eksklusiv , nr man har inviteret medlemmerne til et tidspunkt , hvor de ikke er til stede .
<P>
Mit sprgsml er imidlertid lidt mere principielt end hr . Kerrs .
Indbydelsen til at deltage i festlighederne i forbindelse med indsttelsen af den nye formand for Europa-Parlamentet er undertegnet af Luigi Mormino , formand for SELART-komiteen . Jeg ved , at hr .
Mormino har mange kvaliteter , men jeg har aldrig forbundet ham med noget srligt kunstnerisk talent .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om dette store ansvar som formand for SEL-ART-komiteen er blevet tildelt ham via en form for administrativt d ' Hondt-system gldende for embedsmndene .
<P>
I denne uge har vi skullet beslutte , hvordan vi fordeler de talenter , medlemmerne besidder .
Mske kunne vi f at vide , hvordan hr . Mormino har fet sit refulde hverv , og hvordan det bemyndiger ham til at lgge koncerten til re for formanden p et tidspunkt , hvor medlemmerne ikke kan vre til stede , og gre dette i samarbejde med et privat foretagende .
Det vil formanden mske gerne se lidt nrmere p .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Af parlamentarisk hflighed ville jeg ikke afbryde hverken hr .
Kerr eller hr .
Tomlinson , men jeg erindrer om , at vi endnu ikke er frdige med godkendelsen af protokollen . De rejste problemer m derfor behandles efter dette punkt .
Under alle omstndigheder har jeg nje noteret mig hr . Kerrs og hr .
Tomlinsons udtalelser . De ndvendige undersgelser vedrrende det musikalske talent hos den , der har fet plagt den omtalte opgave , vil blive foretaget .
Sfremt der ikke er flere sprgsml til protokollen , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=12 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der kan ikke herske tvivl om vigtigheden af at viderefre Fllesskabets aktioner til beskyttelse af skovene mod luftforurening og mod brande , hvilket jeg ogs ppegede under den debat , der frtes herom for nogle r siden .
I dag skal jeg blot understrege , at en af rsagerne til , at det er s vanskeligt at gre begrebet bredygtig udvikling gldende i landdistrikterne i den sydlige del af Unionen , er de alvorlige flger af de skovbrande , der hver sommer hrger dette omrde .
<P>
P denne baggrund er det , som det anfres i et af ndringsforslagene , absolut ndvendigt at ge bevillingerne til disse aktioner fra 70 til 100 mio ECU med henblik p en passende bevarelse og rehabilitering af Unionens skove .
Jeg vil derfor stemme for .
<P>
Jeg vil slutte med atter en gang at understrege ndvendigheden af at indfre en flles skovbrugspolitik for Unionen som helhed .
Hermed vil man desuden efterleve det femte handlingsprogram for miljet og Rioerklringen om samme emne .
<P>
Betnkning af Cornelissen ( A4-0381 / 96 )
<SPEAKER ID=13 NAME="Donnay">
Jeg vil gerne gratulere hr . Pam Cornelissen , ordfrer for betnkningen om  styring af lufttrafikken  , med den hje kvalitet , der kendetegner hans arbejde ; indholdet er meget tilfredsstillende .
Derfor stemte jeg naturligvis for .
<P>
Jeg vil gerne have lov til isr at fremhve to vigtige aspekter .
Det frste vedrrer den konomiske effektivitet af flykontrollen .
Hvis man skal optimere den p legitim vis , m man ikke undlade at tage hensyn til de krav , der hnger sammen med opretholdelsen af en offentlig tjeneste inden for flykontrollen , sledes at man sikrer tjenestens kvalitet p hele det dkkede omrde .
<P>
Det andet aspekt , som jeg vil understrege , vedrrer sikkerheden .
Man m i frste rkke arbejde i retning af en harmonisering af flyveledernes arbejdsmetoder , og her tnker jeg navnlig p den anvendte terminologi .
<P>
Disse to punkter har vret genstand for ndringsforslag , som blev vedtaget med stort flertal i Udvalget om Transport og Turisme .
De udgr et nyttigt supplement til en god betnkning , og det glder jeg mig over .
<SPEAKER ID=14 NAME="Lindqvist">
Der er behov for get sikkerhed og bedre operative systemer i takt med , at flytrafikken vokser og iflge beregningerne fordobles frem til r 2000 .
Det er ikke givet , at det er EU , der skal forhandle om og regulere disse sprgsml .
Det br medlemsstaterne klare inden for en international , mellemstatslig procedure , hvor s mange lande som muligt kan deltage .
En samordnet europisk  luftfartsmyndighed  br naturligvis omfatte alle Europas lande og skal derfor indfres p et bredere niveau end EU-niveau .
<SPEAKER ID=15 NAME="Titley">
Jeg har stemt for denne betnkning i dag , fordi jeg deler ordfrerens bekymring over , at der ikke gres nok ved den frustration og spild af tid , der skyldes forsinkelser af lufttrafikken .
<P>
De frustrationer , som de rejsende oplever p grund af sdanne forsinkelser , er helt uacceptable .
Folk med forretningsaftaler burde kunne stole p , at det europiske trafikkontrolsystem kan bringe dem frem i tide .
Det samme glder for de utallige turister , der mister noget af deres velfortjente ferie p grund af flyforsinkelser .
<P>
Manchester lufthavn ligger i nrheden af min valgkreds , og jeg ved derfor , at lufthavnen , flyselskaberne og personalet ville f gavn af al den tid og alle de penge , som et bedre trafikkontrolsystem kunne spare .
Jeg glder mig over grsdagens beslutning om en ny startbane til Manchester , men uden en bedre trafikkontrol kan fremtiden komme til at betyde kaos for de rejsende .
<P>
Sammen med branchen og de millioner af passagerer , der er berrt , forventer jeg af vore regeringer og af Kommissionen , at de forbedrer de europiske lufttrafiksystemer .
Nr det kommer til stykket er den fri bevgelighed i Europa af central betydning for vor konomiske fremtid .
<P>
Betnkning af Castricum ( A4-0419 / 96 )
<SPEAKER ID=16 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Denne betnkning er generelt set udmrket , og vi vil derfor flge Den Socialdemokratiske Gruppes linje og stemme for betnkningen .
I forbindelse med to punkter har vi dog store forbehold .
Det glder dels artikel 13 , hvor det hedder , at det bedste for den offentlige transport er , at den lgges ud i ( privat ) entreprise , dels artikel 24 , hvor det hedder , at driften af den offentlige transport  i videst muligt omfang br finansieres via billetprisen  .
<P>
Artikel 13 er direkte diskriminerende over for offentlige virksomheder .
Der eksisterer rent faktisk intet som helst bevis i det land vi kommer fra , Sverige , for , at offentlig kollektiv trafik er mindre effektiv end den private .
Med hensyn til artikel 24 foretages der en generalisering , som ikke altid glder .
Det kan undertiden ( mske endda ofte ) af samfundskonomiske grunde vre rigtigt med en kraftig subventionering af den offentlige transports driftsudgifter .
Ind imellem kan det endda vre rigtigt med nulskat .
For Sveriges vedkommende ville en dkning af omkostningerne ( til driften ) over billetindtgterne medfre , at den offentlige transport helt ville forsvinde fra s godt som alle tyndtbebyggede omrder .
Denne udvikling er helt uacceptabel .
<SPEAKER ID=17 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
For mange mennesker spiller den offentlige transport en afgrende rolle , hvis de skal kunne leve et normalt liv .
Ud fra et miljsynspunkt er den en vigtig del af et bredygtigt samfund .
<P>
Den offentlige transport skal naturligvis drives p en s omkostningseffektiv mde som muligt , men under hensyntagen til dens afgrende rolle og samfundets overordnede ansvar for at tilgodese alle borgeres behov kan omkostningseffektivitet ikke vre den eneste ledestjerne for driften af den offentlige transport .
<P>
For at den offentlige transport skal kunne fungere effektivt , m ansvaret ligge p lokalt , regionalt eller nationalt plan , og de samme myndigheder skal have mulighed for at beslutte , hvordan den konomiske sttte skal udbetales .
Derfor stemmer vi mod betnkningen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
I denne initiativbetnkning findes der mange punkter , som vi uden at tvivle sttter og arbejder hrdt for at give strre plads i medlemsstaterne , f.eks. at politikken har til forml at mindske brugen af biler og forbedre den offentlige transport , samt at den kollektive transport er miljvenlig .
Derfor mener vi ogs , at den offentlige transport skal stttes og opmuntres p flere forskellige mder .
<P>
Derimod har vi ingen forstelse for , at Europa-Parlamentet nsker , at sprgsmlet om offentlige tjenester skal drftes under regeringskonferencen .
Vi mener heller ikke , at Unionen skal blande sig i , hvordan medlemsstaterne yder sttte til den offentlige transport .
Det skal vre op til de enkelte medlemsstater at afgre dette under hensyntagen til de forskellige forudstninger .
Medlemsstaterne er forskellige bl.a. hvad angr befolkningstthed .
Sdan ser det ud i Sverige , hvor den offentlige transport krver et strre offentligt engagement med tanke p den lave befolkningstthed i mange omrder , ikke mindst i landets nordlige del .
Det ville derfor vre nskvrdigt , at EU fastlgger retningslinjer og kriterier for , hvordan der kan ydes offentlig sttte til den offentlige transport .
<SPEAKER ID=19 NAME="Lindqvist">
Den offentlige transport er et nationalt og regionalt anliggende .
Der findes derfor ingen mulighed for at regulere den offentlige trafik i EU-traktaten .
De forskellige sttte- og finansieringsformer , som findes , er ligeledes henholdsvis nationale og regionale anliggender .
Ogs den fri konkurrence br undersges ud fra et nationalt perspektiv og ikke gennem EU-pbud .
<P>
Betnkning af Menrad ( A4-0411 / 96 )
<SPEAKER ID=20 NAME="Malone">
Det europiske erhvervsliv har mttet lide under , at man ikke har vret i stand til at n til enighed om statutten for det europiske selskab og de tilhrende foranstaltninger .
Det koster ekstra og pvirker derfor ogs beskftigelsen , nr man er ndt til at tage hensyn til 15 forskellige landes selskabslovgivning .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens forsg p at f disse foranstaltninger frt igennem ; men hvis de vedtages , br de ledsages af tilsvarende bestemmelser om arbejdstagernes medbestemmelsesret .
Hvis ikke , er der virksomheder , der vil ignorere nogle medlemsstaters gldende lovgivning om information og hring .
<P>
At arbejdstagere fr reel part i deres virksomheder kan kun vre en positiv udvikling bde for dem og for deres firma .
Den nationale konsensus , der har hersket i Irland de sidste 10 r , hvad angr lnninger og arbejdsforhold , har vret en medvirkende faktor til , at den irske konomi er s sund , som den er , og har derfor ogs opbakning fra arbejdsgiverforeningen , IBEC .
<P>
Jeg er ikke enig i , at det vil koste for meget at udvide informations- og hringsprocedurerne til flere virksomheder .
Derfor tilslutter jeg mig Kommissionens forsigtige tiltag , isr oprettelsen af en gruppe af hjtstende eksperter med reprsentanter for arbejdsmarkedets parter , der skal undersge dette emne til bunds , ligesom jeg bifalder den vgt , der lgges p respekten for de nationale modeller .
<CHAPTER ID=3>
EU-strategi for forbindelserne med de transkaukasiske republikker
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0279 / 96 ) af Carrre d ' Encausse for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse  Henimod en EU-strategi for forbindelserne med de transkaukasiske republikker  ( KOM ( 95 ) 0205 - C4-0242 / 96 ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , kre kolleger , Transkaukasien , som omfatter tre lande mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav - Georgien , Armenien og Aserbajdsjan - er et af de mest komplekse og tragiske omrder i verden , og Den Europiske Union kan ikke vre ligeglad med udviklingen her .
<P>
For det frste m man ikke glemme , at alle de store invasioner er get gennem Transkaukasien .
Tttere p os er de tre store lande , som tidligere var tre store kejserdmmer - Rusland , Iran og Tyrkiet - som stder op til Transkaukasien , stdt sammen her og gr det stadig , og deres ambitioner i omrdet er et permanent historisk faktum .
<P>
I denne region er mangfoldigheden et gennemgende trk . Mange forskellige etniske grupper - der er mere end hundrede .
Mange forskellige sprog , de er lige s talrige .
Mange forskellige religioner , for ud over de tre store monoteistiske religioner - kristendom , islam og jdedom - er mange heterodokse former af disse religioner reprsenteret her og komplicerer yderligere forholdet mellem menneskene , menneskenes forhold til magthaverne og nabostaterne . Aserbajdsjanerne er sledes overvejende chiiter og dermed tt p Iran , men deres sprog er af tyrkisk oprindelse , hvilket bringer dem nrmere Ankara , og de nrer en strk solidaritetsflelse over for deres brdre i det iranske Aserbajdsjan .
Man kan ligeledes nvne forbindelserne mellem de kristne ossetere i Georgien , de muslimske ossetere i Rusland , kurderne i Aserbajdsjan eller Armenien og kurderne i Tyrkiet og Irak osv . I den sammenhng betyder grnserne ingenting , og alligevel har de tre stater i omrdet en identitet og en stlsat vilje til uafhngighed .
<P>
I disse lande har konfrontationerne frt til tragedier , som fortsat varer ved . Freden vendte tilbage til Georgien efter en borgerkrig p tre r , men Abkhasien ngter fortsat at anerkende Tblisis autoritet .
I Aserbajdsjan tav vbnene i 1994 , men det kan ikke skjule problemets omfang .
I Nagorno-Karabakh , som er befolket af armenere , drmmer man om uafhngighed , og i mellemtiden har disse krigere erobret en stor del af Aserbajdsan og holder den fortsat besat .
<P>


Mere end en million azeri-flygtninge , mere end 400.000 armenske flygtninge , tusindvis af drbte , det er prisen for denne konflikt mellem Aserbajdsjan og de armenere , der lever p dette lands omrde .
<P>
S m man ogs nvne striden mellem Armenien , som er solidarisk med sine brdre i Karabakh , og Aserbajdsjan . Blokaden mod Armenien , som er s meget desto mere katastrofal , fordi landet ikke har adgang til havet , er en konsekvens af dette .
Disse konflikter er ofte produktet af det spirende sovjetiske imperiums politik , som skabte problemerne i 1922 for at hindre en transkaukasisk fderation , der var modstander af bolsjevikkernes indlemmelse af de unge , uafhngige stater i omrdet .
Mens sovjetmagten skjulte de blodige konfrontationer , har USSR ' s endeligt bragt dem for dagens lys gennem de sidste fem r .
<P>
Sandheden er , at det er to grundprincipper i folkeretten , der str over for hinanden her : folkenes nske om uafhngighed , armenierne i Karabakh , abkhaserne og osseterne i Georgien , og respekten for staternes territoriale integritet , Georgien og Aserbajdsjan . I en s kompleks region , hvor forvirringen af folkeslag p et begrnset omrde er absolut , hvordan kan man s trffe en afgrelse mellem disse to retmssige krav ?
Det er ganske vist let at sige , at flygtningene skal rejse hjem .
Det er let at sige , at de besatte omrder skal gives tilbage til Aserbajdsjan .
Det er let at sige , at blokaden , der lammer Armenien , skal hves . Men ikke desto mindre er det ikke let at lse modstningsforholdet mellem mindretallenes rettigheder og staternes ret til at bevare deres integritet .
<P>
Her kan Den Europiske Unions rolle mske vre afgrende , for Transkaukasien befinder sig p Europas drtrin , eftersom Europa , Iran , Tyrkiet og lngere vk Mellemsten mdes her ; for i Aserbajdsjans rige undergrund og lngere vk i Kasakhstan findes de olieressourcer , som Europa har brug for .
Europa er en aktiv deltager i denne region .
Sortehavet , hvor alle de tre transkaukasiske stater opfatter sig selv som privilegerede , knytter denne region sammen med Europa og viser , hvor tt interesserne hnger sammen .
<P>
Den Europiske Union har besluttet at engagere sig i Transkaukasien . Unionen kan bidrage til at genetablere freden og konsolidere de demokratiske forhbninger , men det vil kun ske , hvis der tages hensyn til regionens utrolige kompleksitet , og dette gres til et centralt element i strategien .

Med henblik herp br man kontakte hvert enkelt land , hjlpe det med at styrke dets truede uafhngighed , som er den naturlige ramme for den demokratiske proces . Samtidig br Unionen bist ved udviklingen af den flles regional ramme , det vil sige Transkaukasien .
<P>
Det er inden for disse flles rammer , hvor Unionen kan tjene som forbillede , at befolkningernes uafhngighedstendenser og de blodige etniske konfrontationer lidt efter lidt vil ebbe ud .
Udviklingen af dette tilhrsforhold til et regionalt fllesskab vil beskytte de transkaukasiske stater mod nabolandenes frieri .
Disse rammer vil vre de mest gunstige for konomiske fremskridt for alle folk i regionen og kan sikre , at demokratiet slr rod .
<P>
Udfordringen for Den Europiske Union er benlys . Vores ansvar er enormt .
Det er op til os at hjlpe disse folk , disse ldgamle civilisationer , som en strammende geografi og en tragisk historie har maltrakteret , med at genfinde deres plads blandt de demokratiske og udviklede nationer .
<SPEAKER ID=23 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , hr . Dimitrakopoulos , kan desvrre ikke selv fremstte den i dag , da han med kort varsel mtte tage til et vigtigt , uventet mde andetsteds .
Jeg vil derfor i hans sted takke fru Carrre d ' Encausse for hendes udmrkede og dybdeborende betnkning og endvidere gre opmrksom p , at hun har medtaget samtlige forslag fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i betnkningen , hvilket naturligvis glder os meget .
<P>
Ogs Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser sttter nsket om et get regionalt samarbejde mellem Armenien , Georgien og Aserbajdsjan , der gr som en rd trd gennem hele betnkningen .
Uden dette samarbejde er en udvikling af konomi og velstand nppe mulig i disse tre lande .
De bilaterale partnerskabsaftaler mellem EU og de tre transkaukasiske republikker bygger p denne ndvendighed .
Det drejer sig om hverken mere eller mindre end et globalt politisk tiltag , som samler de konomiske , politiske og finansielle aspekter og ogs omfatter den humanitre bistand .
Med henblik p en udvikling af disse landes konomiske ressourcer , skal infrastrukturen inden for energi- og transportsektoren moderniseres p tvrs af grnserne og forbedres afgrende .
Gennem et get samarbejde mellem Aserbajdsjan og Georgien , men tillige Armenien kan de umdelige olieressourcer i Det Kaspiske Hav - de er strre end Saudiarabiens - udnyttes til eksport til Europa og den vrige verden og tillige til forarbejdning p stedet .
Det regionale samarbejde kan samtidig bidrage til at fjerne de politiske spndinger i regionen .
<P>
Med denne strben efter tilslutning til de transeuropiske net og verdens vrige trafikstrmme bnes frst dren for et intensivt samarbejde med Europa .
Politisk drejer det sig om at stabilisere tre republikker , der er blevet uafhngige af den tidligere Sovjetunion , hvilket medfrer dybtgende omstillinger af konomien og i samfundet .
Europa kan som fredelig partner gre en del sammen med Tyrkiet og Rusland .
Vi skal derfor gennem en passende koordinering af ogs de bilaterale rapporter sikre , at de transkaukasiske partnere tager vort nske om samarbejde alvorligt ; flles endnu mere vidtgende forslag i de bilaterale rapporter om Aserbajdsjan , Armenien og Georgien kan tages med i de videre forhandlinger som impulser .
<P>
Som ordfrer for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil jeg gerne tage nogle perspektiver for Aserbajdsjan op , som mske er af betydning for forstelsen af problemerne i Transkaukasus .
Aserbajdsjan er et potentielt rigt land .
Dets olieforekomster i Det Kaspiske Hav er - som allerede nvnt - strre end Saudiarabiens .
Ogs dets industri , dets landbrug og dets tertire sektor frembyder gode muligheder for udvikling .
Men lige nu er det et fattigt land , der har hrdt brug for konomisk udvikling .
Den byrde , som den tabte krig mod Armenien er , tynger hrdt .
Det ligger lige uden for Den Europiske Unions dr , nr Unionen udvides mod st , og vil om nogle r mske kun vre adskilt fra den af Sortehavet og Kaukasus .
Europiske investorer er srdeles velkomne i landet , de eftersprges isr i olieindustrien og det dertil hrende udstyr , p transportomrdet og i byggeindustrien , der er under opbygning .
Landet giver dem allerede nu de ndvendige rammebetingelser for investeringer .
De afgrende forudstninger for , at den konomiske krise overvindes , er planlgning og udbygning af transportvejene via Georgien for olie og deraf afledte produkter .
Alle mulige veje og net br i den forbindelse undersges med henblik p rentabilitet og miljvenlighed og indg i vore fremtidige overvejelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne gratulere fru Carrre d ' Encausse med hendes betnkning .
Betnkningen er efter vor mening endnu et virkelig vigtigt bidrag til at finde den strategi , Den Europiske Union skal flge i sine forbindelser med de transkaukasiske republikker .
Betnkningen bestrber sig navnlig ogs p at tage hensyn til de enkelte transkaukasiske republikkers uafhngighed og sttte dem i deres udvikling .
<P>
Europa har brug for en flles politik over for Transkaukasus .
En flles politik , som omfattende og fuldstndigt tager hensyn til disse landes vanskelige politiske situation .
Vi ved naturligvis , at det ikke er nogen nem opgave , navnlig p grund af nedarvede problemer , som i dag stadig er en trussel for deres grnser og deres demokratiske udvikling .
<P>
Vi er endvidere bekymrede over de krnkelser af menneskerettighederne , der stadig finder sted .
Det samme glder for det fortsat ulste flygtningeproblem i denne region .
Et get engagement fra Den Europiske Unions side vil imidlertid bidrage til at gre demokratiseringsprocessens lange og vanskelige vej nemmere .
De krigeriske opgr , som truer de transkaukasiske republikkers grnser og har bragt frygtelige lidelser over civilbefolkningen , kan kun lses i overensstemmelse med de internationale aftaler og ved hjlp af internationale bestrbelser .
Alle involverede krfter opfordres til at yde deres bidrag .
I den sammenhng hilser vi den ansvarsbevidste del af OSCE velkommen .
<P>


Kre kolleger , siden den 22.april 1996 har vi nu haft partnerskabsaftalerne med Georgien , Aserbajdsjan og Armenien , og vi hber , at disse aftaler snart kan trde i kraft , for de er yderligere et vigtigt skridt hen imod en uddybning af vore forbindelser med disse lande .
<P>

Men aftalerne alene er ikke nok .

Vi har snarere brug for et multilateralt samarbejde , som indebrer en samlet strategi og som ud over et forbedret samarbejde mellem Den Europiske Union og de tre republikker frst og fremmest forbedrer forholdet mellem disse republikker indbyrdes .
Vi skal gre alt , hvad der str i vor magt for at fremme , at forcere det interregionale samarbejde mellem disse lande .

<P>
Derudover skal vi ikke kun fortsat sttte en miljvenlig energipolitik , men ogs krve en sdan .
En kologisk katastrofe i Transkaukasus ville ogs ramme os .
Vi bliver derfor ndt til i vor samlede strategi at tillgge udviklingen og udbygningen af miljvenlige energiformer srlig betydning .
Atomkraftvrket Medzamor skal lukkes .
Endvidere krver vi udtrykkeligt , at eksisterende konomiske blokader ophves og at varer og tjenesteydelser fr fri bevgelighed gennem og i Transkaukasus . Med udviklingen af en samlet strategi for Transkaukasus bidrager Den Europiske Union aktivt til at hjlpe landene i denne region og sttte dem i stabiliseringen af deres politiske strukturer .
Den Europiske Union skal sende et klart signal om , hvor vigtig denne region er ogs for os .
Men p samme mde skal de transkaukasiske republikker aktivt g ind for yderligere fremskridt i forbindelse med opbygningen af demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne .
Kun i fllesskab kan vi komme videre her .
<P>
I den henseende sttter min gruppe fru Carrre d ' Encausses betnkning og beslutningsforslag samt ndringsforslag 2 og 3 .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , rede kolleger , i et kort indlg nsker jeg at fremstte fem punkter .
For det frste nsker jeg at hylde ordfreren , fru Carrre d ' Encausse .
Ikke nok med , at hendes betnkning er teknisk fremragende ; ved lsning fler man , at hun med hele sin personlighed str bag de forslag , hun forsvarer i denne betnkning .
Det nsker jeg at gratulere hende med .
<P>
For det andet har hun med rette udtalt , at det er et tragisk omrde .
Nuvel , jeg nsker at ppege , at man , nr man stter sig ind i disse tre unge republikkers historie , bliver klar over , at disse tre lande er af uvurderlig geopolitisk og geostrategisk betydning , og at Europas opgave med hensyn til disse lande alts frst og fremmest er en politisk opgave .
Disse lande var uafhngige i 1917 , de blev efterflgende indlemmet i Sovjetunionen og er nu atter uafhngige .
Vi kan bidrage meget til en endelig konsolidering af disse staters uafhngighed , til en udbyggelse af det endnu meget spde demokrati , til tilvejebringelse af en retsstat , til respekt for menneskerettighederne og til muliggrelse af et civilt samfund .
<P>
For det tredje nsker jeg at udtale mig om hver af de tre republikker , der alle tre sls med store problemer .
Frst Georgien , hvor vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at freden hndhves der , for at der tilvejebringes en varig lsning p spndingerne i dette land .
<P>
Med hensyn til Armenien og til konflikten i Karabakh m vi gre alt , hvad der str i vores magt for at de forhandlinger , der har fundet sted med den skaldte Minsk-gruppe , krones med held .
Den 16. december har Sikkerhedsrdet udtalt , at de to formnd i Minsk-gruppen m fortstte deres forsg , deres forhandlinger for at f en aftale i hus .
Lad os derfor i dag ikke indtage en negativ , men en positiv holdning over for disse forhandlinger og gre , hvad der str i vores magt , for at disse drftelser krones med held .
Med hensyn til Aserbajdsjan m vi gre alt , hvad der str i vores magt for at Det Kaspiske Hav endelig fr en alment anerkendt juridisk statut , da oliesprgsmlet i denne region ellers i fremtiden vil blive en alvorlig kilde til spndinger .
<P>
For det fjerde nsker jeg ved denne lejlighed alligevel at ppege , at vor opgave dernede kan vre stor og storslet .
Hr . Schwaiger har allerede vret inde p de konomiske aspekter .
Jeg vil gerne bringe i erindring , at transport og trafik er overordentlig vigtige med hensyn til at gre disse omrder tilgngelige .
Det europiske vejnet burde tilsluttes den mulige udvikling der .
Som sdan kan de g ind i Fllesskabets konomi .
Olien og pipelines er overordentlig vigtige , og lad os hbe , at dette sprgsml lses p en konomisk logisk mde .
Et moderne bankvsen med velfungerende centralbanker kan fremme de konomiske forbindelser vsentligt .
<P>
Mit femte punkt , hr. formand , er , at Europa-Parlamentet skal vedtage fru Carrres forslag med stort flertal .
De er fremragende , og vi kan p denne mde bidrage til at bne for denne vej mellem Asien , Mellemsten og Europa .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr jeg har bedt om ordet , er det ikke for at kommentere fr . Carrre d ' Encausses betnkning , men for at rose hende for det fremragende arbejde , hun har gjort .
Det transkaukasiske omrde er et omrde med mange problemer ; politiske , konomiske , sociale og miljmssige problemer , og frem for alt er der problemer med stabilitet , fred og demokrati i omrdet .
<P>
Fr . Carrre d ' Encausses betnkning behandler alle disse problemer med stor forstelse , med politisk flsomhed , men ogs med realisme .
Den giver svar og foreslr lsninger , som Den Europiske Union som helhed - frst Europa-Parlamentet , dernst Kommissionen og Rdet - m vedtage , men isr ogs gennemfre , og hvor man bl.a. m udnytte , at et EU-land - Grkenland - spiller en vigtig og meget nyttig rolle i omrdet .
<P>
Den Europiske Union br sammen med Rusland og Tyrkiet forsge at hjlpe de tre lande i omrdet p forskellige mder .
Men landene selv br ogs samarbejde med Den Europiske Union og selv foresl lsninger , navnlig vedrrende demokrati internt i landene og menneskerettigheder .
Den Europiske Union m dog under ingen omstndigheder tve .
Den br omstte alle de smukke ting , som indgr i betnkningen , og som alle talere i dag har vret inde p , i praksis - og om ndvendigt gre det alene , hvis Rusland og Tyrkiet ngter at samarbejde med os om at yde egentlig bistand til de tre lande i omrdet .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang rose fr . Carrre d ' Encausse for hendes fremragende arbejde , hvis kvalitet sandsynligvis ikke kommer bag p nogen , eftersom det rede medlem er en kvinde med stor erfaring og viden , nr det glder dette konkrete omrde .
Og jeg tror , De deler mit hb om , at de smukke ord og nsker , der er kommet til udtryk her i salen i dag , ikke forbliver ord og nsker , men omsttes i praksis , s vi fr reelle resultater i form af en egentlig bistand til befolkningerne i de tre transkaukasiske lande .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , endnu en gang kan vi nyde godt af Hlne Carrre d ' Encausses sagkundskab .
Bde i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og i Europa-Parlamentets plenarforsamling har vi hver gang med fornjelse kunnet nyde godt af hendes sagkundskab inden for det tidligere Sovjetunionens omrde .
<P>
Transkaukasus er en krudtnde , der fortjener , og ogs fr , Europas opmrksomhed .
Vi hilser med glde Europa-Kommissionens initiativ gennem en meddelelse om at udvikle mulighederne for en flles europisk politik og den betnkning , vi drfter nu , er en vrdig reaktion fra Parlamentet p det .
Jeg hber , at Kommissionen fremover udsender en meddelelse om de fremtidige forbindelser med en region , forud for at der indledes forhandlinger om nye aftaler .
Sledes vil forhandlingsmandatet til indgelse af aftaler med tredjelande kunne afstemmes med de pgldende landes behov og med den enighed , der er opnet mellem institutionerne med hensyn til , hvilken kurs der skal anlgges over for det pgldende tredjeland .
Det ger mulighederne for at fre en sammenhngende politik .
<P>
For regionen Transkaukasus var Sovjetunionens sammenbrud starten p en vanskelig periode .
Hidtil skjulte spndinger kom op til overfladen , hvilket anskueliggres af blandt andet problemerne omkring NagornoKarabakh , Abkhazien , Ossetien , nabolandenes blokade af Armenien .
Den rolle , der spilles af nabolandene , der synker ned i rhundredgamle magtpolitiske reflekser , bidrager selvsagt ikke til stabiliteten .
Unionen har en stor interesse i stabiliteten i SNG .
Sydflanken , der ligger s tt ved Mellemsten , skal i den sammenhng vgtes hjt .
<P>
Unionens politik br omfatte mere end TACIS-bistand .
Det vil g op for medlemsstaterne , at stabilitet p lngere sigt er til strre gavn end handel eller olieleverancer p kort sigt .
Derfor br Unionen udarbejde en global og sammenhngende strategi , der omfatter handel og konomi , udenrigspolitik og bistand .
Denne strategi br vre baseret p anerkendelse af diversiteten inden for regionen .
<P>
I udenrigspolitisk sammenhng skal Unionen optrde i fllesskab med de specialiserede instanser som Europardet og OSCE for at opn varig fred i regionen .
I denne sammenhng lyknsker jeg ogs OSCE for dens indsats med hensyn til Nagorno-Karabakh , og jeg vil da ogs hbe , at Georgiens territoriale integritet kan genoprettes .
<P>
I vrigt ville oprettelse af fllesskabsambassader for unionslandene yderligere kunne fremme effektiviteten af europiske fllesaktioner .
<P>
P det konomiske omrde skal vi bidrage til at styrke den konomiske infrastruktur og fremme et indbyrdes konomisk samarbejde .
Det krver selvflgelig , at den blokade , som Tyrkiet og Aserbajdsjan har pfrt Armenien , jeblikkelig ophves .
Europa-Parlamentet vil se velvilligt p partnerskabsaftaler .
Denne velvilje fra Europa-Parlamentets side forudstter dog selvflgelig , at de pgldende landes har deres opmrksomhed rettet mod demokrati , civil society og respekt for menneskerettighederne .
Uanset hvor vanskelig situationen i jeblikket er i de pgldende lande , vil grove krnkelser af disse principper aldrig bringe stabilitet og fred nrmere .
<P>
Inden for bistand og samarbejde fremstter ordfreren gode og frugtbare ideer .
<P>
I det store og hele konkluderer Den Liberale Gruppe , at en europisk strategi for forbindelserne med Transkaukasus er nskelig , og at ordfrerens ideer fortjener Parlamentets fulde sttte .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , som det frste kan jeg konstatere , at ordfreren i et omfangsrigt arbejde har resumeret Den Europiske Unions ideer om en samarbejdsstrategi for denne region .
Hendes betnkning afviger sledes kun lidt fra Kommissionens meddelelse .
Transkaukasus er af betydning i flere henseender , det ved vi .
Det er en geopolitisk drejeskive , men ogs mangfoldigheden af nationer og den omskiftelige historie og traditionen , der er bestemt af de mange konflikter , prger fortsat Kaukasus , og det kunne i og for sig overvindes i en moderne tid .
P den anden side er det i besiddelse af uvurderlige rstofkilder som olieforekomsterne i Det Kaspiske Hav .
<P>
Det glder om ikke i konkurrence med Rusland , men i fllesskab i en strategi inden for OSCE ' s rammer at finde en form , som bringer fred til regionen .
Men i forbindelse med de mange egne interesser savner jeg Den Europiske Unions ansvar for disse regioner .
Fra Europa udgr der sledes frst og fremmest konomiske interesser , og de skjter hen over problemer som varig fred og udvikling af et demokrati under overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Hverken i Armenien eller i Aserbajdsjan er demokratiet fast forankret endnu .
Ganske vist nrer begge lande et nske om en hurtig tilknytning til Europa , og formelt gr man sig ogs sine bestrbelser , men kravet og virkeligheden ligger langt fra hinanden .
I ingen af de to lande er der nogen reel pressefrihed , og den politiske opposition befinder sig et sted mellem formynderi og forbud .
Derudover er det politiske liv i Aserbajdsjan stadig prget af klanstrukturer .
Det bedste eksempel er , at nglestillinger i stat og erhvervsliv besttes af prsident Alievs fortrolige .
Bde i Armenien og i Aserbajdsjan forekommer arrestation af ikke-implicerede slgtninge stadig .
I alle befolkningslag spores nationalistiske tendenser , og der trffes ingen foranstaltninger til at fjerne de traditionelle fjendebilleder .
<P>
I Georgien bestrber man sig p via den nye forfatning at opbygge en demokratisk struktur , men manglen falder i jnene : en status til de to konfliktregioner Sydossetien og Abkhasien holdes udenfor .
Flgerne af borgerkrigen er langtfra overvundet i lovgivningen .
Ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne br af disse grunde knyttes til en rkke krav om overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper , navnlig viljen til en tilnrmelse til Europardets konvention .
<P>
I partnerskabs- og samarbejdsaftalerne str endvidere kapitel 17 om illegal indvandring til disposition .
Jeg mener , det tager fejl af den virkelige situation i disse lande .
Vi har i disse lande , som gennem den automatiske undertegnelse erklres at vre sikre tredjestater , fortsat krigslignende tilstande .
Der er fortsat krig mellem Aserbajdsjan og Armenien .
Det , vi har , er ikke andet end en vbenstilstand .
Der er slet ingen tvivl om , at der i denne tid , hvor tortur stadig forekommer jvnligt , naturligvis vil vre flygtninge og at denne klausul om tredjestater s er en katastrofe .
Statsborgerrettighederne for millioner af flygtninge er stadig ikke klarlagt , og man kan ikke p nogen mde sige , at den standard , der krves i kraft af disse bestemmelser om tredjestater , kan opfyldes sledes , som foreskrevet i aftalerne .
<P>
Fredsforhandlingerne kommer ikke ud af stedet , det s vi p det sidste topmde i OSCE .
Om OSCE ' s mission fr succes p lngere sigt , afhnger af , hvorledes den bakkes op internationalt ; ganske vist er mglernes anseelse stor p stedet , men tillige afhngig af denne opbakning .
P stedet er en opbakning fra Den Europiske Unions side ikke til at f je p .
Der mangler en kohrent strategi i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Derfor br vi knytte ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne til en fredslsning .
Blokadeproblemet ville s lse sig af sig selv , for blokaden er direkte knyttet til krigstilstanden og den ville kunne ophves med en fredslsning .
Derimod betyder de konfliktramte parters forsg p at bevare status quo for millioner af flygtninge , at de i revis skal bo i lejre . Hele generationer vokser op i lejre , og efter min mening er en hjlp , en forbedring , en gylden bro mellem ECHO og et TACIS-program allerede mulig dr , hvor fredsforhandlingerne nu er net til .
<P>
P grund af tekniske problemer er frste del af vort ndringsforslag meget konfus .
Vi har omdelt en redaktionel ndring , og jeg anmoder om , at der stemmes om denne redaktionelle ndring .
Den bygger i sin formulering i hovedsagen p udtalelsen fra chairman in office p OSCE-topmdet i Lissabon .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Schroedter .
Nr tiden er inde - dvs. i forbindelse med afstemningstiden - vil vi behandle sprgsmlet vedrrende Deres ndringsforslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , i fru Carrre d ' Encausses betnkning bifalder hun med rette den politik , som Kommissionen er i frd med at udvikle over for de tre transkaukasiske republikker fra det tidligere Sovjetunionen .
Ingen kunne bedre end ordfreren , som er specialist i denne del af verden , forklare begrundelsen for denne politik p en tydeligere mde .
<P>
De tre lande ligger ganske vist fjernt fra Den Europiske Union , men deres historie drager dem nrmere til os .
Ydermere giver deres geografiske placering mellem Rusland , Tyrkiet og Iran dem stor geostrategisk betydning , som vi ikke m se bort fra .
<P>
P det konomiske omrde br disse lande udvikle sig og lidt efter lidt blive ikke ubetydelige handelspartnere for os , navnlig hvad angr olieforsyning .
<P>
I betnkningen glder jeg mig isr over , at der lgges vgt p ndvendigheden af en egentlig europisk strategi , hvor de frste elementer er ved at falde p plads i form af partnerskabsaftaler .
Det betyder p den ene side , at Den Europiske Union ikke m lade de enkelte medlemsstaters indgriben udvikle sig separat og uden sammenhng .
En virkelig flles strategi for Den Europiske Union ville gre det muligt at undg overbudspolitik mellem medlemsstaterne , hvilket kunne vise sig at vre farligt i denne ultra-flsomme region .
Udviklingen i Nagorno-Karabakh er et trist eksempel p dette , som forhbentlig er p vej imod en lsning i jeblikket .
<P>
P den anden side betyder en egentlig europisk strategi , at man bde tager hensyn til de flles punkter for disse tre lande , men ogs deres srkender .
Disse tre lande har rent faktisk nogle meget strke srtrk , og konflikterne mellem landene har vret nsten permanente . Den Europiske Union br gennem sin konstante tilstedevrelse , sine hjlpeprogrammer og en politisk dialog , som kan udvikle sig til et egentligt politisk samarbejde , spille en gunstig rolle for den konomiske , demokratiske og politiske udvikling i denne region .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , fru Carrre d ' Encausses betnkning er meget righoldig , spndende , jeg vil endda sige virtuos !
Den tager udgangspunkt i en detaljeret historisk analyse , hvor jeg er enig i hovedlinjerne .
<P>
Ja , Transkaukasien er en region af strategisk betydning , der har nre og langvarige forbindelser til Europa , hvilket for eksempel ogs kan ses af en stor befolkningsgruppe af armensk oprindelse i mange europiske lande , navnlig Frankrig .
Landene i Transkaukasien har en rig historie og kultur , en strk national identitet .
Europa br udvikle en aktiv tilstedevrelse der .
<P>
Hvis vores indsats skal vre vellykket , krver det imidlertid , at tre betingelser er opfyldt .
Den frste er , at vi skal respektere de nationer , vi henvender os til .
Hvis Europa skal vre en model for landene i Transkaukasien , skal det helt sikkert vre nationernes Europa , bestemt ikke et fderalt Europa .
Vi skal respektere de principielle valg , som disse lande har truffet , for eksempel at Armenien har valgt atomenergi , nu hvor sikkerheden p Mezzamorvrket er i orden ; de medlemmer af Transkaukasien-delegationen , der var p stedet , kunne konstatere dette .
<P>
Den anden betingelse er , at Europa str ved sit ansvar over for disse lande . Ved at erkende folkemordet i Armenien : denne erkendelse vil gre det muligt for dette lands befolkning at leve med sin egen historie .
Ved at yde den strkest mulige sttte - for det forventer de pgldende lande - lsningen af konflikten i NagornoKarabakh . Det er klart , at som flge af de forhold , hvorunder Stalin dengang foretog grnsedragningen , br princippet om grnsernes urrlighed vige for folkenes ret til at rde selv .
Der er tale om at sikre den armenske befolknings sikkerhed i Nagorno-Karabakh , at bringe Tyrkiets og Aserbajdsjans blokade af Armenien til ophr .
Som det er blevet understreget , m vi her overvge de fremskridt , der gres p menneskerettighedsomrdet , navnlig i Aserbajdsjan .
<P>
Den tredje betingelse , hr. formand , er , at vi undgr fejltrin og blindgyder .
Man kan ikke tale om Fllesskabets ambassader .
Der findes delegationer , og deres rolle m prciseres : de kan ikke trde i stedet for medlemsstaternes ambassader .
I Tblisi kalder Fllesskabets  ambassadr  sig virkelig for ambassadr .
Han latterliggr sig selv ved at kre rundt i pansret bil med livvagt og krver at komme foran medlemsstaters reprsentanter i protokollen .
P den mde bidrager han ikke det gode forhold mellem Europa og Transkaukasien .
Vi m ikke tilskynde til den slags udskejelser .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning er meget interessant , men titlen afslrer mske , at man bevidst anlgger en lidt for global synsvinkel .
Historien viser , at alle kunstige forsg p at gre Transkaukasien til en politisk og kulturel enhed er dmt til fiasko .
I det mindste har Aserbajdsjan ikke samme kulturelle identitet som Armenien og Georgien .
De nationale politikker kan derfor ikke erstattes p dette omrde , idet de er langt mere nuancerede end en flles europisk politik .
Man m for eksempel ikke glemme de srlige forbindelser mellem Frankrig og Armenien .
<P>
En anden globalisering , en anden fejlagtig sammensmeltning , findes i punkt 12 , som er undvendigt uforpligtende bde for Rusland og Tyrkiet .
Under alle omstndigheder er det Tyrkiet og ikke Rusland , der har indfrt en blokade af Armenien .
Det m man erkende . I punkt 17 erkender man da ogs dette faktum , idet man med rette krver , at blokaden mod Armenien ophves .
<P>
P trods af disse forbehold er det udmrket , at Den Europiske Union har et godt forhold til disse tre meget forskellige nationer , der har indlysende flles interesser med Europa .
Derfor stemmer vi for denne betnkning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , for ti r siden arbejdede jeg p en avisredaktion , og ingen havde p davrende tidspunkt hrt om Nagorno-Karabakh , Ingusjetien eller Daghestan .
I indevrende uge , s mange r senere , omtaler den franske avis Le Figaro Aserbajdsjan som Kaukasus ' Kuwait .
Tiderne kan skifte .
Hvorfor skulle jeg som nederlandsk parlamentsmedlem interessere mig for dette omrde ?
Fordi jeg er klar over , at der under jordoverfladen i Kaukasus ligger et produkt , hele verden er involveret i , et produkt , der er vigtigt for stabiliteten .
<P>
At lse fru Carrre d ' Encausses betnkning er som at lse en historisk roman .
n ting fremgr klart .
Problemerne er srdeles omfattende , og sdan vil lsningerne ogs vre .
Europa kan spille en stor rolle heri ved allerfrst at kortlgge de konomiske behov i denne region og frem for alt ved gennem sin aktive tilstedevrelse at forsge at st som politisk garant for disse staters uafhngighed , demokratiets fremme og mindretallenes rettigheder .
Det kan eksempelvis OSCE spille en meget vigtig rolle i .
<P>
Der er etableret et konomisk Samarbejdsomrde ved Sortehavet .
Det er en interessant indfaldsvej til dette omrde , der via Donau og Rhinen ender i Nordsen .
Grkenland er medlem af Det konomiske Samarbejdsomrde , og strig og Italien har observatrstatus .
Det er meget vigtigt , at disse lande inddrages i den aktive tilstedevrelse i denne region .
<P>
Fru Carrre d ' Encausse har afstukket rammerne .
Nu kan Kommissionen og Rdet g i gang .
Jeg gr helhjertet ind for denne betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Feret">
Hr. formand , frst vil jeg gerne fremhve den hje kvalitet af den magisterforelsning , som fru Carrre d ' Encausse endnu en gang har givet os .
<P>
Jeg er i vrigt helt overbevist af argumenterne til fordel for et tt samarbejde mellem Den Europiske Union og de tre transkaukasiske republikker .
Olierigdommen i Aserbajdsjans undergrund er naturligvis et vgtigt argument .
<P>
Sprgsmlet er , om ndvendigheden af , at Europa ikke overlader banen til amerikanske selskaber , som allerede er til stede i Baku , skal veje tungere end risikoen for at drille den russiske bjrn lige ved dens egen grnse .
Jeg vil svare ja p det sprgsml .
Derimod mener jeg ikke , at vi skal imdekomme de transkaukasiske befolkningers nske om at blive integreret i de europiske strukturer .
De transkaukasiske republikker er ikke mere europiske end Tyrkiet , Marokko eller Sydkorea .
Argumentet om en tilbagevenden til Europa , en af deres kulturs kilder , er ikke relevant , med mindre vi accepterer ogs at integrere det gamle Mesopotamien , Iran og Irak i Den Europiske Union , og hvorfor s ikke gre Bagdad til hovedstad i det nye Stor-Europa .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige mange tak til ordfreren , fru Carrre d ' Encausse , for hendes udfrlige og udmrkede betnkning om strategien for de transkaukasiske republikker .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne fremstte en srlig tak for det historiske tilbageblik , som hun her har udarbejdet ; det er efter min mening meget vrdifuldt , fordi det er et udmrket eksempel p , at man kun kan forst mange problemer fra mange omrder og dermed ogs kun finde forslag til lsninger , nr man ser dem i deres historiske kontekst og tillige i deres religise kontekst .
<P>
Dog vil jeg lige bemrke , at jeg fornemmer en vis politisk farvning i dette historiske tilbageblik , isr nr jeg lser beskrivelsen af den russiske marionet Sjevardnadze , som efter min mening igen og igen stilles i et for positivt lys .
<P>
Men jeg vil gerne benytte min korte taletid til at endnu en gang gre opmrksom p betydningen af Transkaukasus - navnlig i forholdet til dets naboer , specielt Tyrkiet - samt for s vidt angr vor energiforsyning fremover .
Vi skal stte alt ind p i den transkaukasiske befolknings interesse , men ogs i vor egen europiske interesse at srge for stabilitet i denne region .
<SPEAKER ID=36 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg beklager dybt , at vi p grund af den ubnhrlige tidsbegrnsning ikke har kunnet f en endnu lngere prsentation af fru Carrre d ' Encausses betnkning .
Hun er ubestrideligt en autoritet p dette omrde , og jeg vil gerne takke hende for den perspektivrige og udtmmende betnkning , hvori hun understreger de transkaukasiske staters strategiske betydning og Den Europiske Unions interesse i en aktiv tilstedevrelse i dette omrde .
Vores primre interesse er at hjlpe disse lande . At hjlpe dem med at udvikle sig hen imod uafhngige demokratier , etablere tttere forbindelser til Europa og bringe de eksisterende konflikter til ophr .
<P>
Selv om det nu er lnge siden , at Kommissionen udarbejdede sin meddelelse om en mulig EU-strategi for forbindelserne med de transkaukasiske republikker , er der desvrre ikke sket vsentlige ndringer i omrdet .
Og der kan da heller ikke opns et varigt resultat , hvis de tre omhandlede lande ikke finder frem til en modus vivendi med hinanden indbyrdes og med nabolandene , og i s fald vil hele den investering , vi har foretaget i form af humanitr bistand og fdevarehjlp , teknisk bistand og ln , som belber sig til 800 mio ECU siden uafhngigheden , vre frugtesls .
Kommissionen hber p at kunne udnytte situationen som strste donor i regionen til at sttte de internationale bestrbelser p at lse konflikterne , navnlig i Nagorno-Karabakh .
<P>
Selv om Rdet ikke er net frem til at fastlgge en flles holdning som foreslet af Kommissionen , har det dog vedtaget nogle konklusioner , som har gjort det muligt at fremme det regionale samarbejde i Kaukasus , svel gennem samarbejds- og partnerskabsaftalerne som gennem TACIS-programmet , navnlig p energi- og transportomrdet .
Vi kan sledes ogs fremover regne med midler til at fortstte det konomiske samarbejde med den enkelte republik i forhold til vore politiske ml .
Det giver os desuden de forndne rammer til at udbygge Europas konomiske tilstedevrelse og p denne mde afbalancere de sikkerhedsproblemer , som dominerer politikken , isr i Armenien og Aserbajdsjan .
<P>
Af alle disse rsager finder jeg det afgrende med en snarlig ratificering af de tre aftaler , der er udformet p en mde , s de ligner hinanden mest muligt .
Hvis Den Europiske Union satser p at ge sin rolle i omrdet , m der rettes srlig opmrksomhed mod vore forbindelser med hvert af de tre lande , og i jeblikket opfattes Kommissionen ikke alene som en stor donor , men respekteres ogs for sin upartiskhed - som det er blevet understreget i nogle af indlggene i dag .
Det er vigtigt , at vi fortsat viser forstelse for de forskellige parters problemer .
Og nr der i betnkningen tales om ndvendigheden af at bne grnserne mellem Tyrkiet , Aserbajdsjan og Armenien , m vi huske p , at Armeniens problem er blokaden , medens Aserbajdsjans strste problem er at f besttelsen af dets territorier bragt til ophr , herunder ogs dem , der ligger uden for NagornoKarabakh , samt en million flygtninges tilbagevenden med garantier .
<P>
Med hensyn til den demokratiske udvikling i omrdet vil Kommissionen nje flge situationen og lgge pres p myndighederne med henblik p yderligere fremskridt .
Og OSCE ' s rapport om prsidentvalget i Armenien viser , at det ikke kun er Aserbajdsjan , der har problemer med demokratiet .
Det vigtigste er , at de to lande forstr , at der m ske forbedringer , og til det forml kan vore programmer tekniske bistandsprogrammer anvendes som stttemiddel , og det skal understreges , at jo strkere vore bilaterale forbindelser er , jo flere muligheder vil vi have for at bidrage til virkelige fremskridt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , jeg bliver desvrre ndt til endnu en gang at henlede Deres opmrksomhed p Gruppen De Grnnes holdning .
Vi kunne ikke stemme for betnkningen , sledes som den nu er kommet igennem med ndringsforslagene , fordi den tegner et billede af en meget ensidig strategi , som frst og fremmest er prget af de enkelte europiske staters vilje til relativt hurtigt at n frem til olieforekomsterne i Det Kaspiske Hav og ikke lade de andre konkurrenter f forspring .
Den , der har vret der og set disse strkt forurenede oliefelter , kan se , at der findes et helt andet ansvar for denne region end det at n frem til olieforekomsterne s hurtigt som muligt .
Der findes et ansvar for at skabe fred i regionen .
Her kan jeg ikke f je p nogen virkelig effektiv strategi .
Med en hurtig vedtagelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , som ikke er bundet til en fredslsning , og et generelt krav om ophvelse af blokaden bliver det klart , at der for det frste i Europa er manglende forstelse for denne region og for det andet at netop dt ikke fremmer en lsning af konflikten .
<P>
Nr partnerskabs- og samarbejdsaftalerne vedtages og er trdt i kraft , betyder det , at en stor del af befolkningen , som slet ikke har hjemme dr mere - og det er flere millioner - slet ikke kommer til at nyde godt af sttten .
Det betyder , at Nagorno-Karabakh ikke kan deltage .
Eller vil De mske sttte Nagorno-Karabakh via Latchinkorridoren , hvilket ville vre i modstrid med folkeretten ?
Det gr ikke at stte partnerskabs- og samarbejdsaftalerne i kraft , uden at de er tilknyttet en fredslsning .
Det betyder jo ikke , at vi ikke stter alle vore penge og krfter ind p at hjlpe dr , hvor det er ndvendigt .
Men intet flytter sig i Den Europiske Union .
Intet flytter sig , nr det drejer sig om at udvide ECHO-mandatet for dr at bygge den gyldne bro .
Intet flytter sig , nr det drejer sig om at ndre TACIS for at tage fat p sagen med sociale foranstaltninger , og intet flytter sig i den reelle sttte til en fredslsning .
Der er mange gode ord , men der er ingen forstelse for regionens virkelige problemer .
Vi kan ikke stemme for en sdan strategi , der ganske vist er velment , men tager helt fejl af kendsgerningerne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare grunden til , at jeg i modstning til det , jeg sagde lige fr , stemte mod betnkningen , der blev prsenteret for os i sin endelige udgave , hvilket i vrigt gjorde mig til det eneste medlem , der stemte imod .
<P>
Jeg er enig i betnkningens indhold p nr et ord , som er et ord af principiel betydning for mig , nr det hedder , at vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at oprette fllesskabsambassader .
Fllesskabet kan ikke have nogen ambassade i et land .
At ville lave det , og det p trods af realiteterne , er at gre Den Europiske Union en bjrnetjeneste .
<P>
I modstning til det , talerne sagde for et jeblik siden , findes der i jeblikket ambassader i forskellige lande .
Der findes fire eller fem i hver af de tre transkaukasiske stater .
I modstning til det , der er blevet sagt , sker der en egentlig koordinering mellem ambassadrerne ; der er endda tale om et formandskab , som varetages af ambassadrerne , selv om det land , der har unionsformandskabet , ikke er et af de lande , der er reprsenteret med en ambassade .
Fllesskabets delegation skal derimod vre en delegation og ikke en ambassade .
Jeg har kunnet konstatere p stedet i Georgien , hvor farligt det kan vre at kalde noget for en ambassade , nr det skal forblive en delegation .
Det er grunden til , at jeg har stemt imod betnkningen , men jeg vil gerne prcisere , at jeg i alt vsentligt er enig i dens indhold .
<SPEAKER ID=40 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi har stemt for betnkningen , vi mener , at det er vigtigt , at EU ' s medlemsstater udvikler relationer , bistand , handel og samarbejde med de transkaukasiske republikker .
Eftersom vi modstter os EU ' s bestrbelser p at udvikle en flles udenrigspolitik , vender vi os mod betnkningens fremhvelse af FUSP , navnlig tankerne om at oprette srlige EU-ambassader .
<SPEAKER ID=41 NAME="Lindqvist">
EU br efter min opfattelse ikke oprette egne ambassader , men opretholde relationer med omverdenen p andre mder .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wibe">
Jeg er fuldstndig enig i betnkningens formuleringer om , at det er vigtigt at hjlpe de transkaukasiske republikker .
Jeg har dog forbehold med hensyn til punkt 1 og 36 , hvor der tales om Unionens behov for at oprette srlige , flles ambassader .
Jeg mener ikke , at EU er en juridisk person , som kan oprette ambassader .
Dette br vre forbeholdt de enkelte lande .
<CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0412 / 96 ) af Fantuzzi for Udvalget om Landbrug og udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2081 / 92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler ( KOM ( 96 ) 0266 - C4-0439 / 96-96 / 0159 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg ved ikke , om alle mine kolleger har lst begrundelsen for denne betnkning .
Jeg finder , at den giver udtryk for en vis betnkelighed og tillige en smule bitterhed over , hvorledes man forvalter forordning nr . 2081 / 92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler .
Og vi kan sige , at ogs dagens forslag indgr i en strid mellem EuropaParlamentet , Kommissionen og Rdet om en efter min mening meget mtlelig sag .
<P>
Forhistorien er velkendt . P grundlag af beslutningen om fetaosten , der er blevet registreret som et typisk produkt af europisk oprindelse fra juni 1996 , har Kommissionen fremsat dagens forslag , dvs. forslaget om at faststte den overgangsperiode , i hvilken man kan godkende et produkt , der tilegner sig , minder om eller efterligner et registreret produkts virkelige oprindelse - som nu er p fem r fra datoen for offentliggrelsen af forordningen og glder alle - til fem r regnet fra registreringsdatoen for det enkelte produkt , det vil i praksis sige fra i dag og fremefter .
<P>
Man kunne sige , at der er tale om en enkel og mindre ndring af teknisk karakter , der simpelt hen er begrundet i den objektive forsinkelse , der har vret med hensyn til gennemfrelsen af forordningen .
Det mener jeg ikke , og derfor giver jeg udtryk for betnkelighed .
Og ogs Parlamentets Landbrugsudvalg erkender vi - lad os forst hinanden ret - at der har vret tale om en forsinkelse . Dette har vi klaget over mange gange , idet vi har sagt , at der ogs har vret tale om efterladenhed .
Jeg husker , at der den 26. oktober 1995 blev rejst en mundtlig foresprgsel her i salen , og at Kommissionen blev opfordret til at bringe forsinkelsen til ophr , idet denne medfrte alvorlige konsekvenser for producenterne og forbrugerne .
<P>
Jeg finder , at man har undervurderet dette sprgsml og tillige get ind for en uretmssig brug af den forenklede procedure .
Jeg m sige , at vi frst i midten af 1996 fik de to frste pakker om registrerede produkter .
Dersom forsinkelsen flgelig er den virkelige og objektive grund til disse ndringer af teknisk karakter , finder jeg , at Kommissionen og Rdet ville gre vel i at acceptere de ideer , der indeholdes i min betnkning , dvs. at forlnge det tidsrum p fem r , der er omhandlet i forordning nr . 2081 / 92 , og som regnes fra datoen for forordningens offentliggrelse , til syv r og faststte en yderligere mulighed for forlngelse for s vidt angr bestemte produkter efter den procedure , der er omhandlet artikel 15 , dog stadig i overensstemmelse med nden i og tankegangen bag forordning nr .
2081 / 92 .
<P>
Jeg frygter derimod , at dette forslag , sledes som det er udformet , snarere end af den virkelige grund udspringer af forsinkelsen for at skabe et alibi for denne og opmuntre modstanderne af denne , og vi ved , hvor mange der har vret og stadig er .
Ved helt at nulstille overgangsperioden finder jeg , at man giver et godt politisk signal , ogs fordi en af fordelene ved den nye Verdenshandelsorganisation er trips-aftalen om den intellektuelle ejendomsret , hvis artikel 22 netop omhandler muligheden for p verdensmarkederne at beskytte produkter fremstillet af landbrugsvarer med geografisk oprindelsesbetegnelse .
Og hvordan skal vi med disse ndringer kunne fremst som trovrdige over for vore partnere uden for Europa , nr vi krver denne respekt fra deres side ?
<P>
Jeg finder , at vi herefter giver afkald p at udnytte en rkke etablerede kvalitetsprodukter .
Nr vi efter krisen om de gale ker har erkendt , at der er bristet et bnd , som uden videre bestod mellem forbrugernes tillid og landbrugsvarers gode kvalitet , s lad os dog beholde de trde , som endnu bestr .
Og jeg mener , at denne tanke om typiske produkter er en tanke , som endnu har objektiv gennemslagskraft over for forbrugerne .
<P>
Jeg mener ikke , at de typiske produkter skal vre et stempel , der alene skal benyttes i overenskomster , men at de skal betegne en stor fond af erfaringer og professionalitet inden for hele det europiske landbrug .
At opgive dette er efter min mening det samme som at give amerikanerne en stor gave .
<P>
Endelig mener jeg , at Kommissionen br sige os , hvornr den vil f frdiggjort de lister , der er omtalt i forbindelse med gennemfrelsen af de nye pakker , der - hber jeg - endeligt fuldt vil udvikle den forenklede procedure , der er omhandlet i artikel 17 i forordning nr .
2081 / 92 . Dette svar er efter min mening af stor betydning , fordi vi skal igennem en ny gennemfrelsesfase for forordningerne , dvs. ivrkstte den almindelige procedure , der skal gre en ende p denne forvaltning , som har givet anledning til mange problemer og forsinkelser , og som snart skal ophre .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , dette drejer sig om forslaget til Rdets forordning om ndring af en forordning .
Der er altid en god grund til at tillade undtagelser , sdan som vi har set det i den oprindelige forordning ; men vi br ikke tillade , at undtagelserne gres til reglen .
Det br kun ske under helt ekstraordinre omstndigheder .
<P>
Det , der skiller os ad , er to r .
Kommissionen gr ind for 1996 plus fem r .
Ordfreren foreslr det oprindelige tidspunkt 1992 plus syv r .
Vi siger 1999 , de siger 2001 .
Beskyttelse af geografiske betegnelser er en god ide .
Det kan ge vrdien af produkter fra fattigere landomrder .
Det kan sikre kvalitet .
Det kan bruges af sm virksomheder som modvgt til de magtfulde internationale virksomhedsinteresser .
Men hvis vi slkker p fristerne , hvis vi ikke holder os til dagsordenen , hvis vi er for trge , vil man tro , at vi enten ikke er serise eller ikke er effektive .
Kommissionen gr ret i at ville forbedre situationen ; men hr .
Fantuzzis ndringer er bedre , og jeg vil opfordre til , at man sttter hans forslag .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , kre kolleger , landbruget er uden tvivl inde i en omstillingsfase .
Liberaliseringen gennem WTO , stadig nye og forbedrede produktionsmetoder og til slut ogs den internationale konkurrence har i de sidste r frt til store forandringer .
Det er klart , at man ikke kritiklst skal skre alt over n kam , men jeg tror nu , at BSE p en eller anden mde passer ind i dette billede .
Vi skal passe p , at landbruget ikke udvikler sig i en unsket menneskefjern retning .
De kommende r vil jo nok bringe en del reformer .
Der skal i den forbindelse lgges srlig vgt p forbrugernes nsker .
Det er vel ogs klart , at forbrugerne i stort antal nsker naturlige og sunde produkter og at grundlaget for landdistrikterne styrkes gennem en produktionsmetode , der er i pagt med naturen , og gennem et landbrug baseret p bnder .
<P>
Et af de vigtigste aspekter i denne omstilling skal nok vre , at landbrugsproduktets oprindelse og indhold kan fastsls entydigt .
Med i denne samlede plan hrer oprindelsesbetegnelserne , som det fremgr af forordning 2081 / 92 , som vi drfter her , og mrkningen af okser og oksekd , der omsider skal indfres som en flge af BSEkatastrofen .
Kun sledes kan forbrugeren omsider igen f tillid til produkterne , og kun sledes kan en fair konkurrence mellem producenten og det frie marked foreg .
I den forbindelse skal der naturligvis tages passende hensyn til de europiske regioners traditioner og kulturelle forskelle .
<P>
Jeg mener at kunne hvde , at alle regioner i Den Europiske Union har deres helt specifikke sregenheder og - dt er jeg sikker p - tillige fordele .
Enhver situation , sagde en klog mand hos os engang , er en gunstig situation .
Det glder blot om at vide for hvad .
S har ogs vi mulighed for , at vore produkter nyder godt af det gode omdmme og beskyttes mod unsket efterligning .
Men det er ogs klart , at de naturlige grnser er flydende i dette sprgsml .
<P>
Mange produkter , som oprindelig kommer fra en ganske bestemt egn , er ofte i rtier som en selvflge blevet produceret i andre regioner .
Derfor vil jeg gerne opfordre til , at de negative konsekvenser mildnes for de berrte producenter med passende overgangsfrister .
Netop set ud fra mit hjemland strigs synsvinkel anmoder jeg her virkelig om passende hensyntagen , da vi har en meget stor produktion inden for omrder , hvor der kan opst problemer .
<P>
Fantuzzi-betnkningen lever med muligheden for en forlngelse af overgangsfristen ogs op til dette krav .
Jeg mener , at den vej , der er valgt , er den rigtige .
<SPEAKER ID=47 NAME="Santini">
Hr. formand , dette forslag til forordning har flgelig en vis karakter af lapperi , et noget sent svar p et problem af vital betydning for tillidsforholdet mellem producent og forbruger .
<P>
Hvad man i dag kan hbe , efter at s meget tid er get tabt , er , at bureaukratiet vil stte farten op og gre procedurerne fuldkomne p kortere tid end den , det har taget at n frem til den forberedende fase .
<P>
I artikel 13 tales der om en overgangsperiode p hjst fem r fra datoen for forordningens offentliggrelse for at gre det muligt for medlemsstaterne at opretholde nationale regler , der tillader brug af de betegnelser , der figurerer i stk . 1 , litra b ) , men kun p bestemte betingelser , nemlig at produkterne lovligt er blevet bragt i omstning under disse betegnelser mindst fem r fr datoen for forordningens offentliggrelse , og for det andet at produkternes virkelige oprindelse fremgr af etiketterne .
<P>
Jeg kan tiltrde ordfrerens forslag om at faststte overgangsperioden til syv r med mulighed for at krve en yderligere forlngelse i tilflde af bevislige vanskeligheder .
Men syv r fra 1992 , alts datoen for denne forordnings tilblivelse vil - nr vi regner efter - fre os frem til 1999 , hvilket Kommissionen ikke nsker at foresl .
Fem r , men fra hvornr ?
Fra datoen for forordningens offentliggrelse , og flgelig fra i r - hber vi da i det mindste - og dette vil fre os frem til r 2002 med den bestende besvrlige situation .
Dette vil betyde , at danskerne vil fortstte med at fremstille den bermte grske  feta  - og sledes forvirre forbrugerne - og at ogs d ' herrer tyskere fortsat vil fremstille den typiske italienske  grana  under et tysk mrke .
<P>
Dette , hr. formand , er ikke et udslag af frihed , men af en vulgr kommerciel plagiering .
Sdan er Europa ikke !
Jeg har i gr lst et interview med en sociolog , der sagde :  Jeg tager afstand fra tanken om en europisk integration , der bygger p en identitetsudjvning , jeg forkaster tanken om l , der er det samme fra Hamburg til Palermo og tanken om en vin med samme organoleptiske egenskaber fra Grkenland til Bretagne  .
Jeg tror ikke , at dette er et problem , der vedrrer Europas enhed , der er blot tale om en forvirring inden for produktionen .
<P>
Vel , de geografiske angivelser og betegnelser , der beskyttes , kan vre et trovrdigt bevis for bevaringen af produkternes identitet , uden at man bringer de frie varebevgelser i fare p et marked , der - naturligvis - skal bevare sit europiske srprg .
Ogs for landbrugs- og industrivarer er godkendelsen flgelig alene politisk , sledes som det glder for borgernes vedkommende , at de fdes som og fortsat vil vre tyskere , portugisere og italienere , men leve som europiske borgere .
Dette skal ogs ske med hensyn til jordens frembringelser .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , Europa er jo egentlig en fantastisk verdensdel , og EU er ogs et fantastisk omrde med sin mangesprogethed og sin mangfoldige kultur .
Man kan endda sige , at vi er  polygastronomiske  ; vi har mange madkulturer i Unionens forskellige egne .
Det betyder ogs , at vi ofte har forskellige betegnelser for den samme ting , hvilket er naturligt , eftersom vi bruger forskellige sprog .
P den anden side sker det ogs ind imellem , at vi kalder forskellige ting det samme , hvilket derimod ikke er helt rigtigt .
<P>
Alt dette er en meget kompliceret situation , som det er vigtigt , at vi forsger at rede ud .
Samtidig er det vigtigt at bemrke , at det , der er ved at ske i den europiske integration og i erhvervslivet , er , at vi i stadig hjere grad koncentrer virksomheder til store , centrale enheder .
Det er ikke selvindlysende , at fdevareforbrugerne betragter dette som noget specielt godt .
Mske forholder det sig sdan , at fdevareforbrugerne nsker at f det lokale srprg , mske vil fdevareforbrugerne have en fornemmelse af at vide , hvordan og hvor en bestemt fdevare er blevet produceret .
I den forbindelse er bde oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser vigtige , s lnge de ikke misbruges .
<P>
Jeg har erfaringer fra de svenske forhandlinger om medlemskab og ved , at dette sprgsml var genstand for omfattende diskussion .
Man kan sige , at de navne og benvnelser , som vi bruger for produkter , mske var uhensigtsmssige i EU-sammenhng , men vi nskede alligevel at beholde dem .
Derfor tror jeg , at det er vigtigt at f skabt orden her , s vi ikke str med vildledende oplysninger p lngere sigt .
Samtidig m der vre fleksibilitet , s vi kan acceptere , at et land fr lov til at beholde en bestemt , traditionel benvnelse inden for landets grnser indtil videre , eller indtil sprgsmlet er blevet lst p anden vis .
Derfor lgger jeg vgt p at der findes en vis tidsfrist , og jeg mener , at Kommissionens tidsfrist i bund og grund er at foretrkke .
Jeg ville ogs gerne have , at der blev mulighed for at forlnge tidsfristen i tilflde af problemer med et bestemt produkt .
Jeg vil gerne undg indskrnkninger af denne mulighed for forlngelse .
<P>
Hr. formand , dermed tror jeg , at vi kan g videre til afstemningen om denne betnkning , og jeg hber , at vi i store trk kan blive enige .
Jeg er i det store hele enig med hr . Fantuzzi , bare vi erkender , at der findes en del problemer , mske isr i de nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , lokale og regionale kvalitetslandbrugsprodukter krver et strkt europisk beskyttelsessystem inden for rammerne af det indre marked .
Oprettelsen af BGB og DOP gr i samme retning .
Kommissionen har ikke vret lydhr over for visse medlemsstaters nske om en nationale beskyttelsesordning i overgangsperioden , indtil den endelige fllesskabsregistrering af disse nye betegnelser er p plads .
<P>
Oprindelig gav forordningen mulighed for , at medlemsstaterne kunne bevare deres nationale betegnelser i fem r efter forordningens offentliggrelse , alts frem til 1997 .
Kommissionen har foreslet en ndring af overgangsperiodens ikrafttrdelsesdato ved at erstatte datoen for forordningens ikrafttrdelse med registreringsdatoen for de enkelte produkter .
De kan hurtigt forestille Dem , at dette bliver vanskeligt at kontrollere .
<P>
Vores kollega hr . Fantuzzi mener med rette , at Kommissionens sagsbehandling har vret for langsom , hvorved de lokale producenter og fordlingsvirksomheder straffes , idet de helt legitimt siden det indre markeds indfrelse har ventet p at f beskyttet deres betegnelser p hele Fllesskabets omrde .
Ordfrerens forslag er meget enkelt : at forlnge overgangsperioden til syv r regnet fra datoen for forordningens ikrafttrden .
Det er et udmrket forslag , som har den fordel , at det letter kontrollen .
<P>
Mere generelt skal der stadig gres store fremskridt inden for omrdet beskyttelse og markedsfring af landbrugsprodukter og lokale produkter inden for Fllesskabet , inden vi fr det Europa , vi nsker .
Jeg drftede for nylig problemet med producenter fra Alsace . Hver eneste dag stder landbrugere eller vinbnder samt fordlingsvirksomheder p hndvrksbasis p juridiske , skatte- og afgiftsmssige og administrative forhindringer i visse medlemsstater , hvilket den dag i dag er en skjult form for protektionisme , hverken mere eller mindre .
Hvad angr de lokale produkter ser det sledes ud til , at det store flles marked ikke har bidraget med noget som helst nyt .
<P>
Kre kolleger , vore udvalg m undersge disse fejl og mangler , sledes at vore fremragende kvalitetsprodukter endelig kan cirkulere frit i hele Unionen med flles regler til gavn for gennemsigtigheden og til tilfredshed for forbrugerne og de europiske borgere .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg er enig i ordfrerens forslag , fordi det er i overensstemmelse med en opfattelse , der nu er grundfstet hos landbrugets producenter og srlig angr de muligheder , der i jeblikket findes markedet .
<P>
Fra mere end en side tilskynder man os til at tnke p markedet som et grundlggende referencepunkt for tilrettelggelsen af produktionen svel som en sikker indkomstkilde .
Man skal vide , at oprindelsesbetegnelser for produkter og ligeledes geografiske oprindelsesbetegnelser kan vre et vigtigt middel til opretholdelse af indkomster med henblik p at motivere landbruget og ligeledes komme en subsidiepolitik til livs , der indtil i dag ogs er blevet opretholdt p grund af de benlyse vanskeligheder ved at skabe indkomster i mange landbosamfund i Den Europiske Union .
<P>
Fra dette synspunkt m vi flgelig srge for , at Kommissionens virke bliver mere mlrettet og mere prcist , og yderligere undtagelse kan ikke accepteres .
Naturligvis skal dette reguleringsmssige referencepunkt ikke vre det eneste , idet markedet tillige kan styres ved et prcist og mlrettet virke fra producentorganisationernes side og tillige gennem sammenslutningerne for kvalitetsbeskyttelse , der ligeledes har foregrebet den retlige regulering og har fet Den Europiske Union til at tage til efterretning , at der findes et virke p markedet og en rolle for produktet , som skal beskyttes .
<P>
Fra dette synspunkt finder vi flgelig , at dette virke i producentorganisationerne br stimuleres yderlige , og at det naturligvis er ndvendigt tillige at forebygge den lange , alt for indviklede og bureaukratiske sagsbehandling , der i jeblikket tynger producenterne ved registreringen af BOB og BGB .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , jeg er i det store og hele selvflgelig indforstet med Fantuzzi-betnkningen , selv om jeg naturligvis m sige , at vi har brug for overgangsfristerne , for i virksomhederne drejer det sig jo ogs om arbejdspladser .
Det bliver man ndt ogs at tage hensyn til .
Nr en virksomhed skal omstruktureres , bliver man ndt til at indse , at der her kan forekomme srlig vanskelige tilflde , og dem br man kunne mildne .
Generelt gr jeg ind for , at vi i langt hjere grad rykker vore europiske specialiteter i forgrunden .
Hvor jeg end kommer , i alle lande findes der allerede McDonald ' s , Burger King og Coca Cola , ogs nr man rejser uden for Europa .
Det er ret beset en falliterklring for vor levnedsmiddelindustri , at det ikke er lykkedes for os at opbygge lignende distributionscentraler med masseekspedtion ; vi er her get glip af store markedsandele .
Derfor br vi i Europa pleje vore egne specialiteter , som har en lang tradition og som befolkningen godt kan lide , bedre og g videre ad den vej .
<P>
Under undersgelsen er jeg ganske vist stdt p de mrkvrdigste ting .
Vi har nu i lang tid beskftiget os med BSE , og alle har sagt , at de ville have en mrkning for at kunne vre sikre p ikke at blive syge .
Dernst mtte schweizerne overholde et eksportforbud , og vi konstaterede pludselig , at schweizerne fremstiller deres verdensbermte Bndner-kd af argentisk kd .
Dette kd stammer slet ikke fra den schweiziske ko !
Jeg m rlig tilst , at hvis vi laver disse betegnelser s njagtige , som hr . Baldarelli sagde , m vi konstatere , at der i Italien , som jeg konstaterede under mit besg , med stor succes fremstilles parmesanost af mlk fra Bayern og BadenWrttemberg .
Vi br ikke skyde hinanden noget i skoene , som i grunden slet ikke er sledes , for osten smager udmrket ; den kommer for vrigt bagefter tilbage til Tyskland igen .
Jeg kan ogs godt lide parmesanost , kan jeg ved denne lejlighed betro Dem , og dertil drikker jeg vin fra Wrttemberg .
Det er slet ikke drligt , for den er nemlig ogs god .
<P>
Vi br derfor prioritere beskyttelsen hjt , men jeg er enig i kommissionsforslaget om , at vi fra datoen for offentliggrelsen lgger fem r oveni , s at vi har tid nok til at gennemfre omstruktureringen .
Bortset fra det er jeg enig med Dem i det , De sagde .
Vi br bestrbe os p at rykke vore europiske specialiteter mere i forgrunden og dermed give forbrugerne en kvalitetsbevidsthed , som de kan stole p .
Vi har jo nu p grund af ulovlig anvendelse af hormoner , BSE etc. for kds vedkommende mistet s meget af vort image , at vi med disse specialiteter absolut br benytte chancen til igen at forbedre tillidsforholdet .
Til det forml har vi brug for en vis overgangstid .
Stemmes der for den , er vi helt og fuldt indforstet med Fantuzzi-betnkningen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , der findes i hvert enkelt europisk land en historisk realitet , som br beskyttes .
Det er hvet over enhver tvivl , at der m sttes en stopper for den fremherskende tendens til at ensartetgre og globalisere alle nuvrende og efterflgende Duponts i Europas historie .
Der m i det mindste vre noget , som ikke er Dupont .
Og det , som ikke er Dupont , er naturligvis det oprindelige produkt , den geografiske oprindelsesbetegnelse , det er den  Porto  , som rent faktisk er en  Porto  , den  Madeira  , som har sin oprindelse p Madeira og ikke er fremstillet i hverken Californien eller Australien .
<P>
Hvis Europa reelt nsker at beskytte en del af sin historie , noget af sin individualitet og ikke blive ligesom hele resten af verden - ikke fordi vi er de andre overlegne , vi er blot forskellige fra dem - m det beskytte sine produkter , det m beskytte sine oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser .
Og i den forbindelse er det ndvendigt , at Kommissionen opgiver sit fodslbende tempo og ikke sidder og venter p , at der bliver indgivet nye ansgninger om beskyttelse af nye produkter i stedet for at beskytte dem , der allerede er registreret .
Det er ndvendigt , at den respekterer de etablerede vrdier , hvilket den ikke har gjort i dette tilflde , og det er det , jeg kritiserer .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren , hr . Fantuzzi , for den store indsats , han har gjort med denne betnkning , der analyserer og reviderer lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler .
<P>
Dette er et meget vigtigt sprgsml af betydning for bde producenter og forbrugere .
De , der producerer regionale specialiteter af hj kvalitet , m have garanti for , at deres produkter ikke kopieres og derefter markedsfres enten til overpris eller til nedsat pris som den gte vare .
Og forbrugerne m vide njagtigt , hvad det er , de kber , om det er gte champagne og Wensleydale ost eller efterligninger , som mske er lige s gode , men stammer fra et andet omrde .
<P>
Som hr . Fantuzzi har gjort opmrksom p , var Kommissionen bekymret for , at den femrige overgangsperiode ikke var lang nok til at registrere alle de produkter , der sger om beskyttelse af geografiske betegnelser for levnedsmidler .
Den har foreslet en ny femrig overgangsperiode fra 1996 for de produkter , der endnu ikke er registreret , hvor perioden starter fra ansgningstidspunktet i stedet for den oprindeligt aftalte dato .
<P>
Som ordfreren ogs gr opmrksom p , kan vi risikere , at hele processen trkker ud i mange r , hvorved situationen bliver kaotisk og lovgivningen undermineres og bliver ineffektiv .
Hans forslag om at udvide overgangsperioden med et fast tidsrum , nemlig fra fire til syv r - otte under ganske srlige omstndigheder - fra den oprindelige referencedato , br kunne give bde producenterne mulighed for at koncentrere sig om at lave ansgninger og embedsmndene mulighed for at behandle disse ansgninger , s fristerne kan overholdes .
<P>
Han foreslr ogs , at man giver nationale foranstaltninger mulighed for at beskytte disse produkter , indtil en EUbeslutning er truffet .
Dette er helt fornuftige forslag fra hr . Fantuzzis side , der skal give strre gennemsigtighed og klarhed i implementeringen af de forordninger , som vil vre til gavn for bde producent og forbruger .
Jeg opfordrer Dem til at sttte disse .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg er helt enig i det af ordfreren , hr . Fantuzzi , anfrte og i de argumenter , hr .
Santini har fremfrt , hvorfor jeg ikke skal gentage dem her . Jeg vil benytte den tid , jeg har til rdighed , til at vende tilbage til og understrege betydningen af forhandlingen i dag , som kan synes speciel , men som erindrer os om nogle tanker om og holdninger til det europiske landbrugs problemer .
<P>
Men frend jeg gr dette , vil jeg forsikre min kollega og kre ven , hr . Funk , at den parmesanske reggiano -  grana parmigiano reggiano  - umuligt kan fremstilles af mlk fra Bayern , og at de kriterier , der glder for kontrollen af parmigiano reggiano , kan tjene til eksempel netop for kvaliteten af andre produkter .
Jeg er sn af mlkeproducenter , der altid har fremstillet reggiano parmigiano , og jeg ved , hvad vi taler om .
<P>
Jeg har netop nvnt forskellige tanker .
Vi taler alle om kvalitet , men - tilgiv mig den skematiske form - der findes to holdninger til kvalitet , som altid kommer frem , og de har efter min opfattelse vist sig under forhandlingen her i formiddag .
Der er dem blandt os , der , nr der tales om kvalitet , tnker p de sm og mellemstore producenter og behovet for at belnne dem , nr de fremstiller kvalitetsprodukter , men der ogs dem , der samtidig tnker p forbrugeren , som har ret til njagtige oplysninger om , hvad han kber , og hvad han fortrer , og endelig er der folk , der vel taler om forbrugerne , men altid i tankerne har de store virksomheder , der producerer ekstensivt inden for landbruget og industrien , dvs. de store multinationale distributionsselskaber , og som benytter kvalitetsbegrebet i et forsg p at bje og strkke det efter interesser , der ikke har noget at gre med de sm og mellemstore producenters og forbrugernes interesser .
<P>
Vel , der m bringes en vis klarhed ind i dette .
Jeg finder , at vi skal trffe foranstaltninger , der gr det muligt at overvinde de begrnsninger , som endnu findes inden for reglerne , som for deres vedkommende skal vre klare og endelige regler og tjene til gennemfrelsen af forordning nr . 2081 / 92 , og ikke en ndring af denne .
Vi m have mindre bureaukrati og strre gennemsigtighed i kompetencefordelingen mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
<P>
For at opn disse resultater finder jeg , at ndringsforslagene 4 , 9 , 10 , 11 og 12 br forkastes .
Jeg opfordrer derfor samtlige kolleger her i Parlamentet til forkaste disse ndringsforslag , nemlig 4 , 9 , 10 , 11 og 12 - idet vi ellers blot snakker godt , men roder slemt i det .
<SPEAKER ID=55 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil til en indledning takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og dets ordfrer , hr . Fantuzzi , for den konstruktive hndtering af dette sprgsml , der var genstand for en animeret debat i Europa-Parlamentet i oktober sidste r .
<P>
Forordning nr . 2081 / 92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser forbyder anvendelsen - ud over den i forordningen fastsatte overgangsperiode - af registrerede og beskyttede betegnelser , ogs selv om der anvendes mere indirekte udtryk vedrrende oprindelsen .
Formlet med Kommissionens forslag er at gre det muligt for de producenter , som ikke lngere kan anvende de registrerede navne , at tilpasse sig denne retssituation .
Derfor m overgangsperioden vre tilstrkkelig lang , sledes at producenterne kan trffe de ndvendige foranstaltninger vedrrende markedsfring , etikettering , osv .
<P>
I betragtning af at det frste forslag om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser , der fremsattes i overensstemmelse med den forenklede procedure , frst blev forelagt i marts 1996 , og at den nugldende overgangsperiode udlber den 25. juli 1997 , m der trffes foranstaltninger til , at dennes gyldighedsperiode forlnges , sledes at den regnes fra den dato , hvorp betegnelserne for de enkelte berrte produkter registreredes , og ikke fra datoen for forordningens ikrafttrden .
<P>
Derfor er formlet med forslaget til ndring af artikel 13 , stk .
2 , i forordning nr . 2081 / 92 flgende : at udgangspunktet for beregningen af ovennvnte overgangsperiode ndres , sledes at de fem r regnes fra den dato , hvorp betegnelserne for de enkelte berrte produkter registreredes .
Dette vedrrer dog kun de betegnelser , der er registreret i henhold til den forenklede procedure i artikel 17 , og ikke de nye , der er registreret i henhold til den normale procedure i artikel 5 , 6 og 7 .
<P>
For det andet foresls det , at overgangsperioden skal glde bde litra a ) og litra b ) i stk . 1 i artikel 13 .
Formlet med denne bestemmelse er at gre det muligt , at f.eks. udtrykket  feta  kan anvendes som sdant i overgangsperioden , medens det iflge de eksisterende regler - i en overgangsperiode - kun er tilladt at anvende udtryk som  fetastil  ,  fetatype  ,  fetametode  , osv .
<P>
For det tredje : eftersom de eksisterende beskyttede betegnelser , der alts anvendes i medlemsstaterne , er de betegnelser , der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 17 - den forenklede procedure - , br overgangsperioden kun glde for de betegnelser , der er registreret i medfr af denne bestemmelse , for at undg at skade producenterne ved at lade en sdan tilpasningsperiode glde for de nye betegnelser .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 1 og 5 , da disse forslag efter Kommissionens mening ikke er tilstrkkelige til at gre det muligt for de berrte producenter at tilpasse sig den nye retssituation , dvs. forbuddet mod at anvende de registrerede betegnelser .
ndringsforslag nr .
2 og 8 kan ikke accepteres , fordi Kommissionen i henhold til artikel 17 , stk . 3 , skal trffe en positiv eller negativ afgrelse vedrrende hver enkelt betegnelse , der indgives til registrering .
Dog kan forslaget i ndringsforslag nr .
4 og ndringsforslag nr . 11 , frste del , vre nyttige , og de vil blive nrmere undersgt .
<P>
Kommissionen satser p at finde den mest egnede formulering p dette omrde . ndringsforslag nr .
7 forekommer overfldigt , eftersom Kommissionens forslag omhandler en 5-rig periode , og formlet med ndringsforslag nr . 6 allerede er udtrykt i teksten , hvorfor Kommissionen ikke finder ndringsforslag nr .
7 ndvendigt .
<P>
ndringsforslag nr . 11 , anden del , kan ikke accepteres , fordi en medlemsstat ikke kan faststte en overgangsperiode .
Og ndringsforslag nr . 12 er ikke hensigtsmssigt , da det er mere restriktivt end Kommissionens forslag .
Derimod kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 3 og nr .
9 .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.20 )
