<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg har et sprgsml og en bemrkning vedrrende protokollens side 7 .
Det drejer sig om hr . Pastys brev til hr .
Hnsch , som formanden lste op i gr , i srdeleshed flgende stning :  Jeg tillader mig derfor at stte sprgsmlstegn ved de egentlige motiver , der ligger bag udarbejdelse af dette dokument - det vil sige hr . Hnsch ' brev - og den brug , man nsker at gre af det  .
Vi har selvflgelig hrt denne tekst i gr , men mske har ikke alle ladet ordlyden trnge helt igennem .
Det er klart , at der her insinueres , at Parlamentets formands hderlighed kan drages i tvivl .
Min personlige reaktion er , at jeg finder , det er en skandals skrivelse , og jeg stiller mig selv og Prsidiet det sprgsml , om medlemmer sledes ustraffet kan drage parlamentsformandens hderlighed i tvivl .
Med andre ord , kan man gre det uden at blive straffet ?
Er det omgangsformer , Parlamentet kan acceptere eller ej ?
Efter min personlige opfattelse er dette absolut skandalst og uacceptabelt .
Jeg anmoder om , at De forelgger Prsidiet dette sprgsml med henblik p at afgre , om det er acceptabelt , at Parlamentets formands hderlighed p denne mde drages i tvivl .
Hvis det ikke er tilfldet , bliver Prsidiet ndt til at overveje konsekvenserne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Metten , det , De siger , har ikke noget at gre med protokollens ordlyd , det drejer sig om tolkningen af udtalelser og pstande fremsat under mdet i gr .
Jeg tager Deres bemrkning til efterretning .
Det siger sig selv , at vi mdeformnd ikke kan acceptere , at formandens eller en anden mdeformands hderlighed drages i tvivl , og dette er et synspunkt , som jeg deler med hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at der er en fejl i protokollen .
Jeg beklagede i gr under debatten med rdsformanden ikke , at han ikke besvarede de nederlandske medlemmers sprgsml , men at han ikke besvarede de sprgsml , jeg havde stillet , om Serbien .
Det er mere logisk .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
De har helt ret , fr .
Pack , og vi skal srge for , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Det , jeg nsker at sige , vedrrer forretningsordenens artikel 19 - formandens reprsentationsbefjelser - og navnlig artikel 19 , stk . 4 , hvor det hedder , at :  Formanden reprsenterer Parlamentet i internationale forbindelser , ved officielle lejligheder samt i administrative , retslige og finansielle anliggender .
Han kan uddelegere disse befjelser .

<P>
For to dage siden reprsenterede den juridiske tjeneste Parlamentet over for Domstolen i henhold til denne befjelse i forbindelse med en sag , som  Eurotunnel  har indgivet vedrrende det flsomme sprgsml om toldfrit salg .
<P>
Jeg vil gerne i min egenskab af en , der lnge har haft en interesse i dette politiske sprgsml , have frt til protokols , at jeg sprger om , hvorvidt jeg er berettiget til at modtage en kopi af de skriftlige og mundtlige indlg , der blev afgivet p Parlamentets vegne om et emne , som i hj grad bekymrer mange medlemmer .
<P>
For det andet vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg ud fra det , jeg har hrt om det mundtlige indlg , finder en rkke punkter temmelig foruroligende , for s vidt angr fortolkningen af Parlamentets holdning .
<P>
Derfor vil jeg gerne for det frste bede om kopier , hvilket jeg allerede har gjort , og for det andet at sprge om - jeg skal ikke ndvendigvis have svar nu , det kan De give mig skriftligt , nr De nsker det - hvilke opflgningsprocedurer medlemmerne kan betjene sig af .
Hvis det var Kommissionen eller Rdet , kunne jeg stille et sprgsml - jeg kunne stille e mundtlig foresprgsel med efterflgende forhandling .
Men da det nu er vor egen institution , vil jeg gerne vide , hvad Parlamentet kan gre i forbindelse med uddelegerede befjelser ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Cox , jeg tager Deres anmodning til efterretning .
De berrer her et emne , som det ville krve alt for lang tid at f opklaret p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil anbefale Dem at sende en skrivelse eller en foresprgsel , s De kan f et mere gennemarbejdet og serist svar .
Det er et alvorligt emne , som krver en grundig behandling .
<P>
Jeg bliver ndt til at minde om , at medlemmernes indlg ikke m overskride 1 minut .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Resultatet af Rdet ( fiskeri ) den 19.-20. december 1996
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om resultatet af Rdet ( fiskeri ) den 19.-20. december 1996 efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=9 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg sige Dem tak for denne lejlighed til at udtale mig i almindelighed og ogs om forskellige enkeltheder fra Rdet ( fiskeri ) , som jeg finder af betydning .
Som det frste emne vil jeg behandle det traditionelle rdsmde i december , som normalt beskftiger sig med forholdene vedrrende TAC og kvoterne , og for det andet vil jeg behandle tre emner , som Parlamentet allerede har stemt om i mdeperioden i november , men som det har udsat forhandlingen om til indevrende mdeperiode .
Jeg hentyder her til tre emner , som vedrrer henholdsvis satellitkontrollen , forslaget om tekniske foranstaltninger og forholdene i forbindelse med det fjerde flerrige handlingsprogram .
<P>
Frst og fremmest nogle oplysninger , ogs i enkeltheder , vedrrende resultaterne og forlbet af Rdets mde ( fiskeri ) den 19. december sidste r .
For s vidt angr TAC og kvoterne for 1997 vedtog Rdet disse med kvalificeret stemmeflerhed efter en lang debat - der varede hele natten - og som ogs var meget vanskelig , under hvilken man forsgte at finde et kompromis mellem ndvendigheden af bevaringen af bestandene og erhvervets behov .
Visse TAC blev nedsat i Fllesskabets farvande , dette glder f.eks. sild , torsk , kuller , rdsptte , sterslaks og stunge .
<P>
Vedrrende 1996 viser udsvingene i TAC p den ene side ndringerne i ressourcerne fra r til r og p den anden side ndvendigheden af at nedstte fangstkvoterne .
P den anden side har det uden at handle imod videnskabsmndenes henstillinger vret muligt ogs at faststte visse forhjelser , f.eks. for s vidt angr kulmule og bredflab .
<P>
I NAFO-zonen har vi haft en nedsttelse , srlig for s vidt angr torsk , af hensyn til bevaringen , og de til rdighed stende kvoter i tredjelandes farvande er blevet afstemt efter kyststaternes behov for fiskeri .
Desvrre blev der trods forslag herom fra Kommissionen ikke truffet nogen afgrelse vedrrende TAC for s vidt angr tun og svrdfisk , og det viste sig alene muligt at godkende visse nationale foranstaltninger , der kan bidrage til overholdelse af ICCAT ' s beslutninger .
Dette synes mig at vre et af de mindre tilfredsstillende forhold for s vidt angr forlbet af rdsmdet .
<P>
Hvad angr sardinen har Kommissionen foreslet Rdet en rkke foranstaltninger med henblik p at bevare denne bestand , men Rdet var ikke i stand til at trffe nogen afgrelse .
I betragtning af denne bestands store betydning , srlig for Spanien og Portugal vil Kommissionen ikke tve med at fremstte forslag til bevaring i 1997 , dersom de nationale foranstaltninger , hvortil vi har kendskab , ikke skulle gre det muligt at standse nedgangen i denne bestand , en nedgang , som allerede foregr nu , og som forekommer Kommissionen betnkelig .
<P>
Yderligere vedtog Rdet med enstemmighed alle de forslag , der for 1997 faststter en rkke foranstaltninger til bevaring og forvaltning af de ressourcer , der str til rdighed for fartjerne fra visse tredjelande - nemlig Norge , Grnland , Island , Estland , Letland , Litauen , Polen , fransk Guyana og Frerne - der deler fangstkvoterne mellem medlemsstaterne for de skibe , der fisker i deres farvande .
Tilsvarende foranstaltninger er blevet truffet for s vidt angr NAFO og NEAF .
<P>
Vi behandlede herefter Middelhavet , og jeg forelagde mundtligt Rdet konklusionerne fra den anden diplomatiske konference i Venezia i slutningen af november , hvortil Europa-Parlamentet havde indbudt en stor delegation , og formandskabet understregede ndvendigheden af at konkretisere de resultater , denne konference havde givet .
Og man vedtog Kommissionens forslag om at overlade det til en teknisk gruppe at fortstte undersgelserne af sprgsmlet om de mindstestrrelser , der skal glde i Middelhavet , et sprgsml , som Europa-Parlamentet har udtalt sig om med krav om tilbagetrkning .
Men Rdet udtalte sig ikke om forslagets indhold og krvede en yderligere undersgelse .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om laks krvede Det Forenede Kongerige stttet af Irland og Finland indfrelse af en minimumsimportpris .
Som De ved , har Kommissionen ikke kunnet imdekomme dette krav , frst og fremmest fordi erfaringerne fra fortiden ikke har gjort det muligt for os at opn de resultater , vi hbede p - nemlig en prisstigning - og dernst fordi priserne igen var steget i de sidste uger fr jul .
Yderligere har Kommissionen understreget , at man , da der foregik en antidumping-undersgelse , mtte foretrkke dels ikke at gribe ind i den lbende proces og dels at spare vore krfter til mere velafbalancerede og varige lsninger .
Jeg tror , at disse var alle de enkelte punkter , som blev behandlet af Rdet .
<P>
Jeg kommer nu til de tre betnkninger , som Europa-Parlamentet , selvom det allerede har beskftiget sig med den del , der angr afstemningen , har til hensigt at drfte , og jeg vil begynde med forslaget om satellitkontrol .
Frst og fremmest tror jeg , at de forskellige medlemsstater i dag gr sig helt klart , at kontrollen er ndvendig , og at den nuvrende gennemfrelse er langt fra tilfredsstillende , hvilket Europa-Parlamentet allerede har understreget , og hvilket jeg er enig i .
Jeg mener , at der fra et synspunkt om bevidstheden om kontrollens betydning er gjort fremskridt , ogs for nylig .
Jeg behver f.eks. blot at erindre om , at alene forslaget om indfrelse af satellitkontrol for ikke lnge siden ikke havde stor tilslutning fra medlemsstaterne .
<P>
Situationen har sledes ndret sig , og Kommissionen finder , at anvendelsen af nye teknologier er et af ngleelementerne til udfyldning af disse huller .
I denne henseende skal satellitteknologien spille en grundlggende rolle , ikke blot p grund af cost / benefit-forholdet - en satellitteknologi er givet mindre kostbar end en observatr eller en inspektr p hvert enkelt fartj - men ogs fordi den er langt mere gennemsigtig og objektiv i den forstand , at i det mindste fartjernes positioner , deres tilstedevrelse p havet og varigheden af denne tilstedevrelse observeret fra en satellit naturligvis er indiskutable .
Flgelig tror jeg , at det har vret disse to forhold , der har overbevist os om , at vi mtte fastholde dette forslag , der som sagt ikke var srlig vrdsat i begyndelsen .
<P>
Rdet traf som bekendt en beslutning med kvalificeret stemmeflerhed om netop indfrelse af satellitovervgning p grundlag af et kompromis , som i vrigt blev drftet vidt og bredt p rdsmdet i november . Som flge heraf vil satellitovervgningssystemet blive indfrt i to etaper , nemlig fra den 30. juni 1998 alene for visse former for aktivitet , men fra 1. januar 2000 for alle fiskerfartjer p over 20 meters lngde uafhngigt af , hvor de fisker .
Vi har accepteret eller rettere foreslet , at man undtager det lille kystfiskeri , fordi systemet virkelig syntes os at indebre for store omkostninger for de berrte fiskere , og derfor vil denne forordning ikke finde anvendelse p fartjer , der fisker i under 24 timer og opererer inden for 12-smilegrnsen .
Dette har vi fundet rigtigt p baggrund af , at det endelige forml med kontrollen netop skal vre bevaringen af ressourcerne .
<P>
Kommissionen har accepteret dette kompromis , fordi vi har fundet , at det , selvom det ikke indebar en fuldstndig accept af dens forslag , er et betydeligt skridt i den rigtige retning , selvom Kommissionen , sledes som alle her , havde foretrukket et hurtigere fremskridt .
<P>



For s vidt angr de konomiske aspekter af denne forordning str det Kommissionen klart , at der m ydes en srlig konomisk sttte til gennemfrelsen af overvgningssystemet , og den vil derfor i fuldt omfang benytte de finansielle instrumenter , hvorover den rder , og inden for rammerne af den eksisterende bevilling vil der derfor blive givet prioritet til investeringer i gennemfrelsen af satellitkontrollen .
<P>
Den anden sag , Parlamentet har behandlet , vedrrer de tekniske foranstaltninger . Jeg vil her frst og fremmest henlede Deres opmrksomhed p den store betydning , Kommissionen tillgger dette forslag , i betragtning af tilstanden inden for de bevarende foranstaltninger - som jeg vil kalde meget ringe - for strstedelen af fiskeressourcerne i Atlanterhavet .
Forslaget har to forml . Det tilsigter nemlig dels at afklare og forenkle den eksisterende fllesskabslovgivning p omrdet og dels og navnlig i betydeligt omfang at begrnse fangsten af fiskeyngel , der utvivlsomt giver anledning til et af de strste problemer med bevaringen inden for rammerne af den flles fiskeripolitik .
Rdet traf ikke nogen afgrelse vedrrende det pgldende forslag og plagde De Faste Reprsentanters Komit at fortstte undersgelsen af forslaget med henblik p en afgrelse i hvert fald fr den 30. juni 1997 . Jeg opfordrer derfor Europa-Parlamentet til at fortstte arbejdet med dette forslag , og jeg kan garantere Dem , at Kommissionen er rede til at samarbejde i videst muligt omfang i enhver drftelse , De mtte finde fornden .
<P>

Det sidste punkt vedrrer FUP IV .
I betnkningen fra Parlamentets Fiskeriudvalg er Kommissionens forslag vedrrende det fjerde handlingsprogram blevet betegnet som forbilledligt .
Den indgende og meget ofte lidenskabelige debat , der har lbet i ca. et r vedrrende Kommissionens forslag om FUP IV er , mener jeg , vidnesbyrd om ikke blot emnets store betydning , for s vidt omstruktureringen af Fllesskabets fiskerflde er absolut ndvendig , men tillige den opmrksomme deltagelse fra sektoren og institutionerne .

<P>
Det synes mig srlig vigtigt at understrege to forhold .
For det frste erkendes det nu almindeligt , at fiskeressourcerne udnyttes ud over de rimelige grnser , og at nedsttelsen af og omstruktureringen af fiskeriaktiviteterne nu er uundgelige og ptrngende ndvendige . Som flge heraf finder jeg efter at have undersgt sagen , at der hersker en vis konsensus .
Nogle bestrider dog , at overfiskeriet kan tilskrives eller tilregnes Fllesskabets fiskerfldes overkapacitet i forhold til de ressourcer , der er til rdighed . Der er flgelig enighed om resultatet , men der hersker forskellige opfattelser vedrrende lsningerne .
Men efter min opfattelse er det om lsningerne , at vi m koncentrere vor opmrksomhed under hensyntagen til grundene .
Kommissionen er fortsat overbevist om , at den hovedansvarlige for denne situation er den flles fiskerfldes overkapacitet , og flgelig om , at flden m reduceres . Da det ikke er muligt at fordoble fiskeressourcerne eller at hindre fiskerne i at st til ss i et jeblik , hvor de allerede har konomiske vanskeligheder , m man acceptere tanken om at tilpasse fldens strrelse efter ressourcerne .
Dette er , hvad der str p spil med FUP IV , sledes som de fleste , der er her til stede i vrigt klart har forstet .
<P>
Det er klart , at formlet kan opns - og det er forudsat i FUP IV - ved en nedsttelse af fiskeriaktiviteterne , men jeg vil gre ikke s meget Europa-Parlamentet , som meget vel har forstet dette , men Rdet , som kun modstrbende gr sig problemet klart , opmrksomt p , at nedsttelsen af fiskeriaktiviteterne er svr at kontrollere , ofte lidet gennemsigtig og naturligvis m bygge p et meget detaljeret kontrolsystem , som endnu ikke findes .
I alle tilflde er Kommissionen rede til sammen med nedsttelsen af kapaciteten at acceptere , at der ogs sker en nedsttelse af aktiviteten . Kommissionen er derimod ikke rede til alene at acceptere en nedsttelse af fiskeriaktiviteterne som middel til opnelse af mlet .
<P>
Jeg finder som De , at adgangsbegrnsningen svel som nedsttelsen af fangstkvoterne er uundgelige med henblik p at skabe en strre ligevgt , og at byrden ved omstruktureringen skal vurderes njagtigt og udlignes ved ivrksttelse af konomiske ledsageforanstaltninger af tilstrkkelig rkkevidde .
Jeg har ogs taget det synspunkt til efterretning , som er kommet til udtryk i hr .
Kofoeds betnkning om ndvendigheden af at suspendere sttten til vrftssektoren , hvilket forekommer mig rimeligt .
<P>
For s vidt angr det sidste rdsmde , m jeg beklage , at dette trods mange rdslagninger endnu en gang har udsat afgrelsen til senere , idet det dog har forpligtet sig til at n frem til en afgrelse inden det nste rdsmde , som er fastsat til medio april .
Mens Kommissionen som i vrigt ogs Europa-Parlamentet finder , at fldens overkapacitet er den vsentligste grund , har Rdet derimod ikke besluttet sig til i frste omgang at godkende foranstaltninger til nedsttelse af kapaciteten og accepterer for jeblikket kun brug af denne forpligtelse , nr alle andre former for nedsttelse er udtmt .
Kort sagt har Rdet foretrukket at udskyde afgrelsen til senere , men dog accepteret den  faste  dato den 30. april 1997 .
<P>
Jeg skal tilfje , at Kommissionen har erindret medlemsstaterne om , at fllesskabssttten til flderne vil vre suspenderet under afventningen af en rdsafgrelse , idet det er klart , at midlerne til et strukturprogram ikke kan bruges , nr man mangler selve programmet .
Af denne grund har medlemsstaterne fra 1. januar i en skrivelse fra Kommissionen fet besked om , at de ikke lngere er bemyndigede at trffe administrative afgrelser om samfinansiering af nogen foranstaltninger til fordel for fiskerflderne , fordi det i mangel af et strukturprogram er umuligt at anvende fondsmidlerne . Jeg tror , at Parlamentet vil erkende logikken i dette .
Under alle omstndigheder er der nu indledt en fase med uddybelse af det kompromis , der er indget af det irske formandskab , og Kommissionen er , sledes som De ved , fortsat yderst forbeholden over for dette kompromis , fordi det vel er positivt i sin almindelige holdning , men fortsat er utilstrkkeligt for s vidt angr kontrolforanstaltningerne og begrnsningen af fldens kapacitet .
<P>
Jeg skal til slut sige , at Kommissionen p ny over for Rdet har betonet , at dens ml er at sikre sektoren den strst mulige lnsomhed med henblik p en varig fremtid for den europiske fiskerisektor , og at alle disse initiativer har til forml ikke at delgge sektoren , men at forberede og sikre dens fremtid .
Som flge af konstateringen af de foruroligende forhold vedrrende ressoucernes tilstand tror jeg , at det vil vre muligt ved en simpel omfordeling af fiskeriaktiviteten at n frem til en sknsom nedsttelse til det niveau , som krves . Og jeg er desuden overbevist om , at alle , der har haft lejlighed til at vurdere situationen i al dens alvor , er af samme opfattelse .
<P>
Endelig vil jeg p ny fremhve , at jeg , Kommissionen og dens tjenestegrene er rede til at samarbejde med Parlamentet i overbevisningen om , at interessen i at sikre denne sektor en fremtid til syvende og sidst er en interesse , som i vidt omfang deles af samtlige de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , fru Bonino , for Deres udtmmende omtale af rdsmdet og af hele det komplicerede og meget flsomme fiskerisprgsml .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg har vrdsat de argumenter , De , fru Bonino , har fremlagt for Parlamentet .
Jeg m dog i lighed med andre kolleger sige , at jeg beklager , at der ikke i det foregende mde har fundet nogen debat sted om et s vigtigt emne som FUP IV , der p denne mde kunne have vret uddybet .
Naturligvis har vi som medlemmer af Europa-Parlamentet krvet mulighed for at kunne afholde en drftelse her i salen , idet forhandlingen ved den lejlighed om problemerne med arbejdets tilrettelggelse ikke har kunnet foreg normalt .
<P>
Naturligvis er Rdets resultater p visse punkter kontradiktoriske . P den ene side er der nogle positive trk , som f.eks. den principielle godkendelse af planen for de ndringer af nettene til fangst af svrdfisk , der vedrrer Italien - et vigtigt valg , der stiller omstillingen af denne flde , der har haft betydelige miljmssige virkninger for Middelhavet , en lsning i udsigt - og samtidig problemet med satellitkontrollen .
Fra dette synspunkt har De , fru kommissr , omtalt problemet med satellitkontrol , som er meget vigtig og mindre kostbar , ogs fra et teknologisk synspunkt .
Jeg vil tillige i denne forbindelse erindre om , at vi ogs har et svar p sikkerhedsproblemerne . Takket vre satellitkontrollen kan der vre betydelige muligheder med hensyn til sikkerheden og naturligvis kontrollen med fartjerne .
<P>
Jeg gr nu over til det mest mtlelige punkt . Vi har brug for resultaterne af FUP III , fru kommissr , idet disse naturligvis er af betydning med henblik p opflgningen af arbejdet og tilrettelggelsen af FUP IV .
Det er naturligvis en kompliceret og vanskelig opgave at forlige opretholdelsen af bestandene med kravet om opretholdelse af en strategisk position inden for fiskerisektoren .
Naturligvis mtte man ud fra dette synspunkt vurdere de socio-konomiske forhold , et omrde , som jeg finder , at Rdet br engagere sig mere i .
Parlamentet har allerede arbejdet i denne retning og vi socialdemokrater er overbevist om , at omstillingen skal tage hensyn til de socio-konomiske forhold .
Jeg tror derfor , at det er af betydning at arbejde her p ogs i fremtiden .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Jeg nsker prsidiet og fiskerikommissionen godt nytr !
Det var meget uheldigt at vi i december sidste r ikke fik en regelret debat med Dem , fru Bonino .
I dag er det vor opgave sammen med Dem og Deres fiskerikommission at overveje , hvorledes vi fremmer den flles fiskeripolitik , og det skal vre bret af den overbevisning , at fiskeriet er en vigtig industrigren i Den Europiske Union , og dt ganske srlig i Europas mange kystregioner , der er afhngige af arbejdspladserne .
<P>
Det er kedeligt , at der p Rdets samling i december som anfrt af Dem blev brugt vrdifuld tid p en diskussion om fordelingen af fisk , der muligvis ikke eksisterer mere , i stedet for at bruge denne tid p de sager , som Parlamentet allerede havde udtalt sig om .
Aftalen om overvgning fra satellit hilser vi naturligvis velkommen , selv om kun de strste skibe udstyres med den nye teknologi .
Denne flde , som ganske vist i antal er relativ lille , er vsentlig for EU-fiskeriet , og med den bringes de nye teknologier i det mindste i anvendelse .
<P>
Fru Bonino , De understregede , hvor ndvendigt det er at handle beslutsomt , hvis der p lngere sigt stadig skal vre en fiskeriindustri i EU .
Min gruppe i Europa-Parlamentet sttter Dem i det .
Jeg vil gerne opfordre Dem til , sledes som De ogs opfordrede os til , at arbejde tt sammen med os for at finde en lsning .
Ellers bliver der ingen ende p fiskerikrisen , men kun p fiskeriet .
<P>
Det optager mig en del , at det nuvrende Rds tekster ligger milevidt fra de tekster , som Parlamentet allerede er blevet hrt om .
Jeg opfordrer Kommissionen til at respektere Parlamentets ret til fornyet hring .
<P>
Vi er naturligvis ogs glade for forslaget om ikke kun at forenkle , men ogs forbedre de tekniske foranstaltninger til bestandsbevarelse : Net med strre masker , flere selektive net med bninger af kvadratiske masker dr , hvor det er praktisk , og princippet om ordningen med t net er der principielt brug for med henblik p at give ogs sm fisk en chance for at overleve .
<P>
Rdet pdrager sig et ansvar , hvis det ikke omgende reagerer positivt , men udvander forslagene yderligere .
Blot en overgangslsning krver allerede kostbar tid .
Og fiskerne har som de , der berres deraf , gjort det klart for os , at de nsker bevaringsforanstaltninger .
I dag ved vi nu , at Rdet ikke er til sinds at stemme for foranstaltningerne til en tilstrkkelig reduktion af udgifterne til fiskeriet og af fldens kapacitet .
Der er brug for begge dele for at genoprette balancen med de ressourcer , der er til rdighed , sledes som De sagde .
<P>
Faren er sledes stor og reel , hvis vi ikke bliver herrer over situationen .
Andre politiske krfter vil bestemme kursen og ptvinge fiskeriindustrien deres ideer . Deriblandt er der den at lukke fiskerisektoren .
De resterende mneder indtil konferencen om beskyttelse af Nordsen til forret vil bevise dette , og offentligheden vil blive sensibiliseret .
Til slut str fiskerne alene tilbage .
Det betyder alts , at det er p sin plads med en ny mde at tnke p .
<P>
I de fremragende hringer , som vor udmrkede hidtidige formand , hr . Arias Caete , foranstaltede , var der n ting , der hurtigt stod klart : Kaplbet om levnedsmidlet fisk vil blive fortsat uden nde , hvis vi ikke omsider lgger krisen bag os .
For lnge , alt for lnge , har vi kun hrt drlige nyheder om det bestende fiskerimanagement .
P hringerne blev der imidlertid ogs sagt positive ting .
Industrien er som sagt i vidt omfang rede til i sin produktion at tage hensyn til en bredygtig udnyttelse af ressourcerne og dermed standse det delggende kaplb .
New Zealand og Island er eksempler herp .
<P>
Jeg opfordrer Dem til at gre deres positive erfaringer til Deres egne og forelgge Europa-Parlamentet relevante forslag .
<P>
Vi er heldige med Carmen Fraga som ny formand for Fiskeriudvalget og som ordfrer for den flles europiske fiskeripolitik fra r 2000 .
<P>
Jeg tror fuldt og fast p , at fiskeriet , dersom vi alle samarbejder og har en realistisk vision , ogs har fremtidsudsigter .
<P>
Jeg er meget spndt p de kommende to og et halvt r i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis sige , at jeg bifalder denne lejlighed til her i formiddag at drfte forskellige aspekter af fiskeriindustrien her i Parlamentet .
Jeg kan huske situationen fra december mned sidste r , da vi ikke fik lejlighed til at drfte betnkninger som for eksempel Souchet- og Kofoed-betnkningerne og Escudero-betnkninger om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne , der jo ikke blev vedtaget .
Derfor er det vigtigt , at vi her kan understrege vigtigheden af fiskeriet og de problemer , fiskeriindustrien i hele Europa str overfor .
<P>
Jeg vil ikke bruge s megen tid p TAC og kvoter , men gerne takke Kommissionen , fordi den har givet os detaljerede oplysninger fra mdet den 19. og 20. december .
Det er vigtigt , at medlemmerne af Parlamentet , og navnlig medlemmerne af Fiskeriudvalget , p ethvert tidspunkt fr alle tilgngelige oplysninger om den igangvrende udvikling .
<P>
Jeg vil meget hurtigt henvise til satellitsystemet , som vi alle sttter i princippet .
Det glder mig , at den sunde fornuft vandt bde i Kommissionen og i Rdet , og at formandskabets kompromis til sidst blev vedtaget .
Fartjer p under 20 meters lngde bliver derfor ikke plagt nogen byrde .
Fartjer , der fisker i indre farvande , hvor de kun er til havs i 24 timer og derunder , bliver ikke plagt nogen byrde .
Det glder mig ogs , at der bliver konomisk sttte til dem , der finder det ndvendigt at installere dette udstyr i deres fartjer .
Det er da logisk , at satellitforordningen og -systemet gres gldende for disse fartjer .
Det meste af deres fiskeri sker uden for flagskibsfarvande .
<P>
Vi sttter alle princippet om tekniske bevarelsesforanstaltninger , der sigter mod at reducere fangsten af ungfisk for at sikre , at fiskeriindustrien overlever i vor og kommende generationer .
Vi m sikre , at vi begrnser fiskeriaktiviteten i bestemte omrder og bestemte ssoner , hvor mngden af ungfisk er stor .
Vi skal sttte sprgsmlet om lukkede omrder .
Vi skal sttte mindstefangster og bestemmelser om net med kvadratiske masker .
Men vi skal ogs sikre , at bestemmelserne er udformet p en enkel mde , og at de er lette at forst for fiskerne , og at eventuelle undersgelser gennemfres under kommercielle forhold .
Det glder mig , at vi fr flere lejligheder til at drfte tekniske bevarelsesforanstaltninger , fr der trffes en beslutning p et senere tidspunkt .
<P>
Og det bringer mig til det fjerde punkt i mit indlg .
Set ud fra en europisk mlestok har mit land en lille fiskerflde , bde i strrelse og antal .
Kapacitetsnedskringer er ikke en mulighed for Irland .
Tonnageloftet blev fastlagt , da industrien var i sin spde barndom , hovedsagelig en kystfiskerflde .
Som i alle lande sker vort fiskeri fra kystomrder , hvor der ikke findes alternative beskftigelsesmuligheder .
Den valgkreds , jeg reprsenterer , er en region under ml nr .
1. Det er noget , der skal tages i betragtning .
En bred indfaldsvinkel er hverken praktisk eller realistisk .
<P>
Til sidst vil jeg sige til kommissren , at der skal indfres ledsageforanstaltninger , men de skal ikke komme fra de eksisterende strukturfonde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , ogs jeg vil takke kommissren for hendes omfattende beskrivelse af Rdets samling , hvilket er meget vigtigt .
Det glder mig ogs , at hun ser s godt ud .
I den britiske presse har vi hrt meget om , at hun kun lige njagtigt overlevede mdets slutning .
Det glder os at se Dem her , aktiv som sdvanlig .
<P>
Vedrrende satellitterne , der er en mindre , men dog vigtig milepl , er det vigtigste , at store dele af industrien har vret imod dem .
De kan selvflgelig ikke lide  spionen fra oven  .
Jeg kommer fra fragtindustrien , hvor vi har haft fartskrivere i mange r .
Noget , jeg har lrt , er , at folk hurtigt finder ud af , hvordan man misbruger og snyder systemerne .
Det er altid et sprgsml om at vre et skridt foran .
S jeg vil gerne hre , hvad kommissren har til hensigt at gre for at sikre , at systemet gennemfres ensartet og korrekt p disse fartjer i hele Unionen .
Hun har store problemer p grund af de f inspektionsressourcer .
De skal bruges i processen , men der er altid sprgsmlet om misbrug .
<P>
Vedrrende TAC og kvoter vil jeg gerne igen nvne det strategiske problem med ministre , der drfter med videnskabsfolk gennem Kommissionen og kommer frem til et kompromis , som gr det muligt for alle ministrene at sige , at de har vundet , mens videnskabsfolkene samtidig forsger at beskrive den objektive situation for bestandene .
Det forekommer mig at vre en proces , der ikke fungerer , som ikke er rigtig .
Undertiden sprger jeg mig selv , om strstedelen af politikernes tid bliver brugt til at udforme pressemeddelelser om , at de alle har vundet slaget for deres egen industri .
Jeg synes helt rligt , at vi skal arbejde os i retning af en proces , hvor vi holder politikerne uden for processen ; hvor ministrene mske i sidste instans kan sige  ja  eller  nej  til en lsning , men ikke kan forhandle sig frem til den selv , for s fr vi bare en situation , hvor miljet bliver sat p vgeblus og vi bare kmper for politiske sejre .
<P>
Vedrrende FUP IV overrasker det mig ikke , at vi har mttet udskyde det igen til april .
Det er beklageligt , fordi industrien har brug for at vide , hvordan fremtiden ser ud .
Men jeg mener , at det til dels er et tegn p , at dette srprogram som tidligere programmer ikke vil komme til at fungere .
Det er interessant , at Kommissionen har indfrt en sanktion om , at der ikke kommer flere betalinger fra FIUF , fr der er opnet enighed .
Det er p sin vis den rette fremgangsmde , men jeg mener , at den eneste mde , der kan foretages rationaliseringer p , er , hvis industrien selv beslutter , hvordan det skal gres inden for nogle stringente miljpolitiske rammer , som disse rationaliseringer skal fungere indenfor .
<P>
Det vigtigste aspekt af investeringer i fartjer fremover er ikke , at EU skal yde penge til geninvesteringer .
Det er helt forkert .
Det drejer sig om , at industrien skal forst , hvordan dens fremtid bliver , og s kommer der private investeringer i industrien .
<P>
Til sidst var jeg meget ked af , at Kommissionen i mine jne led et klart nederlag i Middelhavsomrdet i forbindelse med svrdfisk - p det omrder solgte den helt ud .
<P>
Jeg vil sprge kommissren om , hvad hun vil gre i frste halvdel af 1997 for at fremme debatten om den flles fiskeripolitik efter r 2000 .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , efter min mening har den resolutte protest fra fiskere og skippere i flere medlemsstater mod Kommissionens forslag til det fjerde flerrige udviklingsprogram ( FUP IV ) haft stor indflydelse p den holdning , Parlamentet vedtog under den sidste mdeperiode , og jeg mener ogs , at denne reaktion havde betydning for den beslutning , der blev truffet p samlingen i Fiskerirdet den 19. og 20. december om at udarbejde nye forslag , der principielt skal vedtages i de frste mneder af 1997 .
<P>
For mit vedkommende hber jeg , at de endelige lsninger , der bliver vedtaget , svarer til sluterklringerne fra denne rdssamling , som generelt , om end med visse afvigelser , ser ud til at vre i overensstemmelse med hovedlinjerne i den debat , der nu i flere mneder har foreget her i Parlamentet .
<P>
Det er sledes afgrende , at der ikke i de nye forslag igen insisteres p uacceptable og uberettigede begrnsninger af fiskeriindsatsen eller p nye indskrnkninger , men at de faststter foranstaltninger til permanent og streng overvgning af udviklingen i fiskebestandene , effektive mekanismer , der gr det muligt at fre kontrol med fiskeriindsatsen og de forskellige fiskeriredskaber og -teknikker , yderligere finansielle midler til kompensation for indtgtstab , samt foranstaltninger til beskyttelse og fremme af det ikke-industrielle kystfiskeri , den sociale stabilitet i fiskersamfundene og den direkte og indirekte beskftigelse .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne stille Dem et andet sprgsml , som efter min mening hnger sammen med ovenstende .
Jeg tnker p den marokkanske regerings seneste udtalelser om en - ensidig - forlngelse med to-fire mneder af den biologiske hvileperiode , der er fastsat i den nuvrende fiskeriaftale , et krav , der hvis det bliver en realitet , kun vil glde for fllesskabsskibe , dvs. portugisiske og spanske fartjer , svel som p den erklrede hensigt om ikke at forny den eksisterende aftale , der jo blev indget for lidt over et r siden .
Disse udtalelser fra marokkansk side er efter min mening foruroligende og uacceptable .
<P>
Vi kan ikke acceptere , navnlig ikke over for opinionen i de iberiske lande , at man i dag dementerer , at fiskeriaftalen blev forhandlet i tt tilknytning til den handelsmssige associeringsaftale , der ligeledes i 1995 blev indget med Marokko , og at mange af de handelsindrmmelser , der hermed blev givet med hensyn til fiskekonserves og landbrugsprodukter , i vrigt med meget alvorlige konsekvenser i nogle af Unionens medlemsstater , blev anvendt som modydelse for at skabe betingelser for en fornyelse af fiskeriaftalen .
Den ttte sammenhng mellem forhandlingerne af de to aftaler kan ikke dementeres , og den er da ogs her i salen blevet anfrt som begrundelse for at godkende de respektive aftaler , navnlig i forbindelse med debatten om betingelserne for indgelse af handelsaftalen med Marokko .
Vi vil meget gerne hre , hvad kommissren mener om dette sprgsml , og hvorledes hun agter at gribe det an i forbindelse med de nye forslag , der skal forelgges i 1997 , for den marokkanske regerings holdning vil , hvis den udmntes i praksis , naturligvis skabe en helt ndret situation , som den portugisiske og den spanske flde ikke kunne forudse for en mned siden .
<P>
For vort vedkommende kan vi allerede nu sige , at vi anser enhver ndring af de i 1995 aftalte biologiske hvileperioder for at vre uacceptabel .
<P>
Vi vil meget gerne hre Deres mening om denne sag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , Rdets samlinger i de seneste par mneder har sandsynligvis haft de vigtigste dagsordener i mange r ; det har behandlet tre forhold inden for fiskeriforvaltning : for det frste strrelsen af EU ' s fiskerflde under FUP ; de nye forordninger om tekniske foranstaltninger foreslet af Kommissionen og tekniske transpondere , der er et vigtigt aspekt af det overordnede kontrol- og overvgningsprogram .
Desuden er det truffet beslutning om de rlige TAC .
Disse mder har vret en sjlden lejlighed til at gre noget aktivt for at rette op p den farlige situation i EU ' s fiskeri .
Desvrre var Rdet ikke modigt nok til at trffe de vanskelige beslutninger , der skal trffes .
<P>
Vedrrende FUP indrmmer alle , at EU ' s fiskerflde er for stor .
Selv fiskeriindustrien siger , at der er overkapacitet , og at reduktioner er ndvendige .
Men Rdet modstter sig fortsat tanken .
Det forsger benbart at gre FUP , der er et program , som sigter mod at reducere fiskerfldens kapacitet gennem oplgninger , skrotninger osv . , til et program , der begrnser fiskernes tilladte fiskeriaktiviteter .
Det er en grundlggende ndring af formlet med programmet , en ndring , der i vore jne ndvendigvis m blive en fiasko .
Det er der er mange grunde til , og her vil jeg blot nvne to .
<P>
For det frste er fiskerfartjer bygget til at fiske , s fiskerfartjernes ejere bliver ikke glade , nr deres fartjer bare ligger og taber penge .
De vil lgge pres p politikerne for at f tilladelse til at tage ud og fiske og sge at tjene nogen penge .
Omfanget af det pres , der kan lgges p politikere , er velkendt og kan ses af resultatet af det rlige Rdsmde , hvor der trffes beslutning om TAC .
S selv om Rdet i sin visdom kunne vedtage et program til begrnsning af fiskeriet , ville det ikke betyde en afslutning p det hele , for s vil der komme en lind strm af anmodninger fra industrien om tilladelse til yderligere fiskeri .
<P>
For det andet vil et sdant program blive yderst vanskeligt at overvge eller kontrollere .
Sidste r var jeg ordfrer for en betnkning om CFP-overvgningssystemet .
De husker sikkert , at fiskerikontrollen er medlemsstaternes ansvarsomrde , ikke Kommissionens .
Den grundlggende konklusion p Kommissionens undersgelse var , at kontrolprogrammerne i medlemsstaterne var fuldstndig utilstrkkelige og kraftigt behvede en forbedring .
Ingen lande havde et program , der var godt nok p alle omrder .
Det var interessant at se , at Kommissionen registrerede , at flere lande rent statistisk ikke opfyldte mlene for de nationale flders strrelse og kapacitet .
Der var tilflde , hvor fartjerne var strre i virkeligheden , end det , de var opfrt til i de nationale registre over fartjer .
<P>
Jeg stiller derfor flgende sprgsml : Hvordan kan vi have tillid til , at et program til kontrol i en stor , kraftig fldes fiskeri kan blive en succes ?
Vi har end ikke evnet at kontrollere fangsternes omfang , og det er endda meget lettere .
<P>
Der er indget en aftale om , hvor meget kapaciteten skal reduceres .
Et andet vigtigt aspekt er , hvilken kapacitet der skal fjernes .
Vi m sikre , at de fartjer , der fortsat er med i flden , er dem , der delgger havmiljet mindst .
Det fr p lngere sigt positive flger for bde fiskebestanden og fiskerne .
<P>
Det sidste er et forhold , der ikke er blevet viet srlig stor opmrksomhed , nemlig hvad der gres med fartjerne .
EU ' s flder er allerede aktive i mange have rundt omkring i verden og forrsager ofte betragtelige skader .
I betragtning af strrelsen af andre flder i verden er der ikke srlige mange andre omrder , som disse flder kan fiske i uden at skabe problemer .
Oplgningsordningerne skal sikre , at FUP ikke bare overfrer problemet til andre dele af verden .
Europa skal ikke have lov til at eksportere sin overskudskapacitet .
<P>
Kort sagt mener De Grnne , at et stramt program for fldereduktion ledsaget af kompensation til fiskerne er en grundlggende forudstning for at lse den nuvrende krise .
De tekniske foranstaltninger handler alle om at gre EU ' s fiskeripraksis mere selektiv .
Det omfatter ikke alene ungfisk af kommercielt vigtige fiskemlgrupper , men ogs andre arter , som fiskerne ikke nsker .
Det forhold , at FAO anslr , at der p verdensplan smides omkring et ton fisk vk for hvert ton , der bevares , viser , at dette er et meget alvorligt problem .
Kommissionen har foreslet et antal gradvise ndringer i de nuvrende tekniske foranstaltninger , herunder net med kvadratiske masker , gede netstrrelser og trdnet til at frasortere blandt andet rejer .
Nok engang tver Rdet og arbejder med en kompromisudgave , som kommer til at svkke Kommissionens forslag .
<P>
Fiskeriindustrien holdes ansvarlig for de skader , den pfrer havsamfundet .
Kommissionens forslag er et stort skridt i retning af en mere ansvarlig tilgang til fiskeriaktiviteterne .
Rdet er desvrre benbart fast besluttet p at ignorere den brede offentlige mening i Europa og resten af verden , der nsker en mere forsigtig fiskeripolitik , og vlger at bje sig for presset fra fiskeriindustrien .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , til forskel fra Dem var jeg glad for , at fru Bonino fik tyve minutter til at tale til os i .
Jeg ville bare nske , at jeg ogs havde tyve minutter , for vi str her over mange meget vigtige emner .
Jeg vil ganske kort fremlgge nogle f punkter .
<P>
For det frste fik de nordirske fiskere kompensation fra den britiske regering under forhandlingerne .
Jeg vil gerne vide , hvor de fisk kom fra , som gik til Nordirland som del af den politiske handel , som den konservative regering mtte strikke sammen med Ulster Unionists .
For det andet er der et par problemer , som jeg godt vil nvne : Det frste er , at lakseimporten fra Norge er et problem , der ikke vil g vk af sig selv .
Det er bde den britiske regerings og Kommissionens skyld , fordi de ikke har indfrt en mindsteimportpris .
Hvis de havde nsket det noget tidligere , havde de fet det , men som kommissren siger , pgr der en undersgelse , og jeg forstr hendes holdning .
Men der er nu frygt for , at priserne tager et styrtdyk .
Jeg vil gerne forsikres om , at det bliver taget med i overvejelserne .
<P>
For det tredje problemet med strrelsen af den britiske fiskerflde .
Det er et stort problem , frst og fremmest p grund af bekvemmelighedsflag - et problem , Det Forenede Kongerige hidtil har behandlet forkert - og ogs p grund af Det Forenede Kongeriges manglende evne til at oplgge skibe .
Det er et stort problem , som jeg gerne vil understrege .
<P>
Jeg har endvidere et par positive kommentarer .
Det er vldig godt , at fru Bonino kommer her efter slaget i december og siger :  Lad os tale serist om bevarelsesforanstaltningerne , om FUP IV  .
De ting , vi vidste , ikke ville blive gennemfrt i december , kan vi nu drfte p en realistisk mde , og nu har vi tid til en konstruktiv dialog , hvor der tages hensyn til holdningerne i fiskerisektoren .
<P>
Det glder mig ogs , at den begrnsede kystfiskerisektor er undtaget fra satellitovervgningen .
Det er meget vigtigt , bde symbolsk og i praksis .
Det er sdan , vi skal handle fremover : Opprioritere denne sektor .
Endelig et par ord om lftet om , at der indfres kompensation i form af ledsageforanstaltninger for tab , der pfres fiskerisektoren .
Landbrugssektoren har lnge forventet dette som en ret , og s har fiskerisektoren bare skullet overleve p en eller anden mde .
Det glder mig at hre , at dette tages med i overvejelserne , og vi ser frem til yderligere oplysninger om dette emne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg glder mig over , at kommissren er til stede her i dag , og jeg tror , vil ville glde os endnu mere , hvis hun kom endnu oftere for at drfte fiskerianliggender , for de er ikke blevet drftet s meget i renes lb , som de fortjener , og i hvert tilflde ikke sidste r .
<P>
Vedrrende TAC og kvoter er situationen sdan lidt la-la .
Men jeg er utilfreds med situationen , som den s ud sidste r .
Kommissionens udtalelse om kraftige nedskringer i fiskeriindustrien over hele Europa skabte undig frygt blandt fiskerne .
I vore moderne tider m der da vre en bedre mde at gre sdan noget p ? !
<P>
Er det ikke p tide , at Kommissionen , Parlamentet , Rdet , fiskerne og videnskaben finder frem til noget positivt ?
Er det ikke p tide , at videnskaben og fiskerne stter sig ved samme bord i stedet for at fremstte modstridende oplysninger , som de gr nu ?
Fru kommissr , vi ved jo alle , at vi kommer til at g igennem den samme proces igen til august , september , oktober , november og december !
Der er ikke fundet nogen lsninger !
Vi kommer ganske enkelt bare til at gre det hele en gang til .
<P>
S jeg synes bestemt , vi skal finde en anden metode , og alle berrte br indtage en mere positiv holdning .
<P>
Jeg glder mig over beslutningen om at f indfrt satellitovervgning p strre bde og ikke p kystfiskerne - det var en meget klog beslutning at vedtage Rdets og Kommissionens kompromis .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige meget tydeligt til hr . Macartney - i det tilflde at han skulle vre bekymret - at der ikke blev strikket en lsning sammen mellem den britiske regering og Ulster Unionists fr Rdets samling !
Overhovedet ikke ! Det var bare nogle gode forhandlinger .
Hvis nogle af medlemmerne af hr . Macartneys parti havde samme forhandlingsevner som folkene i mit parti i Westminster , ville hans fiskere mske drage lige s stor fordel af det som mine fiskere gr i Nordirland .
Jeg vil gerne takke den britiske regering og lederen af mit parti for at have opnet det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , p deres mde i Bruxelles den 19. og 20. december nede fiskeriministrene frem til en aftale om satellitovervgning med hensyn til de samlede tilladte fangstmngder ( TAC ) og kvoterne .
De udskd beslutningen vedrrende planen om en reduktion af Fllesskabets fiskerflde , den skaldte POP 4 , til april 1997 .
<P>
Lad os se p de to punkter i aftalen .
Indfrelsen af et satellitsystem til overvgning af de europiske fartjer fr os uvilkrligt til at tnke p satellitkontrol med braklagt landbrugsjord eller antallet af ker pr. hektar .
Det er den mest avancerede teknik , som anvendes i det europiske bureaukratis tjeneste .
Man skjuler sig naturligvis bag betragtninger vedrrende teknik og sikkerhed : identificering og lokalisering af fiskerfartjerne og den hurtigst mulige hjlpeindsats i tilflde af havsnd eller forlis .
<P>
Disse foranstaltninger , som belber sig til 205 millioner ecu over fem r , ville vre mere virkningsfulde og trovrdige i forhold til de europiske fiskere , hvis de gjaldt alle de fartjer , som fisker i Fllesskabets territorialfarvande , for det er kun fartjer , der er udstyret med den famse bl kasse , der kan spores og dermed kontrolleres og eventuelt straffes .
<P>
Den anden aftale , som fiskeriministrene indgik , gr ud p at forhje TAC i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Ud af 116 TAC blev kun 30 ndret i forhold til sidste r .
Bag den tekniske diskussion om bevarelse af fiskeressourcerne og arternes reproduktion gemmer sig et politisk sprgsml , som kan sammenfattes p flgende mde : nsker vi at ofre den flles fiskeripolitik for den verdensomspndende frihandelstanke ?
<P>
Men i WTO ' s tidsalder og med internationaliseringen af handelssamkvemmet respekterer Den Europiske Union som den eneste bestemte arbejdsmarkedsmssige , tekniske og miljmssige standarder p fiskeriomrdet .
Det er ikke Fllesskabets fiskere , der skal betale prisen for de ensidige indrmmelser , Kommissionen har forhandlet sig frem til p deres vegne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , hvis vi lige trkker vejret et jeblik og ser p alle de drftelser , der har fundet sted i fiskerisektoren i de seneste mneder , er der en ting , der rber til himlen , og det er , at industrien fuldstndig har mistet tilliden til vurderingen af bestandene af de forskellige fisk - det er noget , der skinner igennem alt det , jeg har lst .
<P>
Jeg ved fra fiskerne i min egen valgkreds , at de overhovedet ikke har tillid til de oplysninger , de fr fra videnskaben om bestandene .
Jeg vil lige citere fra rsberetningen fra den engelsk-skotske fiskeproducentsammenslutning , hvor der ligeud str :  Vi skal fortsat stte sprgsmlstegn ved videnskabens oplysninger om fiskebestandene  Englnderne og skotterne trkker sig nu ud af den europiske sammenslutning af fiskeproducenter .
<P>
Der er ogs det forhold , at kvotesystemet ikke fungerer i overensstemmelse med markedets behov .
Fiskerne presses til at opfylde kvoterne af frygt for , at der sker nedskringer i det flgende rs kvotetildeling .
Et af resultaterne er , at der fanges flere sm fisk - inden for lovens grnser , men andelen af sm fisk stiger , og det glder ogs for mngden af fisk , der trkkes tilbage fra markedet .
Sidste rs tal for min region viste , at mngden af tilbagetrukket kuller steg med 50 % og af tilbagetrukket hvilling med 30 % .
Vi skal hurtigst muligt vk fra en  fang dem eller g glip af dem  -mentalitet .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at tage hensyn til , at vi skal finde nye mder at vurdere bestandene og fastlgge kvoterne p .
Medmindre vi har tillid til en sdan ny mde , kan vi ikke gre os hb om at indfre et effektivt regionalt forvaltningssystem .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke kommissren for hendes redegrelse om resultaterne af mdet i Rdet af Fiskeriministre og for hendes beredvillighed til at drfte dem her i Europa-Parlamentet .
Desvrre tror jeg ikke , at der , p trods af den betydning , der a priori m tillgges dette rdsmde , kan tales om egentlige resultater , da der bortset fra TAC og kvoter ikke er truffet beslutning om noget som helst .
Det var et skuffende Fiskerird , for s vidt som den fjerde generation af flerrige udviklingsprogrammer ( FUP IV ) er blevet udskudt til april , tidsplanen for forordningen om tekniske foranstaltninger er endnu mere ubestemt end fr , og forslaget vedrrende satellitbaseret overvgning - der efter min mening er blevet strkt forvansket - er heller ikke blevet endeligt vedtaget .
<P>
Det kan resultere i , at ivrksttelsen af tre instrumenter af fundamental betydning for fiskerisektorens forvaltning og udvikling udskydes endnu et r .
Det er en eklatant fiasko for Rdet , som klart viser manglen p fodslag med Kommissionen , og medens sidstnvnte kan kritiseres for at have forelagt lidet realistiske , konfuse forslag uden de ndvendige forudgende undersgelser , m Rdet anklages for manglende beslutningsevne og for i hjere grad at lade sig styre af medlemsstaternes srinteresser end af en reel vilje til at gre fremskridt med en sammenhngende , fremadrettet fiskerilovgivning .
<P>
Dette fremgr hvert r af de klart politiske resultater af TAC-fordelingen .
Men det er isr i sprgsmlet om de flerrige udviklingsprogrammer , at der er behov for afklaring og prcisering , for selv om det er hvet over enhver tvivl , at Rdet har lagt hrdt pres p Kommissionen , har ogs denne lst sin opgave drligt .
Selv om man accepterer - hvad jeg altid har gjort - , at en indskrnkning af fiskerflden er ndvendig , er Kommissionens forslag undvendigt maksimalistisk og videnskabeligt set diskutabelt .
<P>
Der var tale om et af rets stjernetemaer , som burde have vret behandlet med strre fleksibilitet og kompromisvillighed , og p dette omrde har Kommissionen udvist mangel p dialogevne og praktisk sans .
Det er - som Parlamentet har ppeget igen og igen - selvindlysende , at nr flden stilles over for krav om s store ofre som i dette forslag , skal det ledsages af serise og garanterede sociokonomiske foranstaltninger , da det ellers p forhnd er dmt til fiasko .
<P>
Parlamentet er stadig ikke helt p det rene med , om det fjerde flerrige udviklingsprogram generelt er baseret p en begrnsning af fiskeriindsatsen , om det str fast p nogle mindstekrav til kapacitetstilpasning , eller om det er et luftigt mix , hvor initiativet i princippet overlades til medlemsstaterne , og Kommissionen frst efterflgende trffer beslutning .
Fra Deres afdeling har vi hrt de mest forskelligartede fortolkninger , og under alle omstndigheder er situationen den , at flden ikke med sikkerhed ved , hvilken type foranstaltninger den vil blive plagt , og at ingen tilsyneladende er i stand til at give den en klar og tydelig redegrelse herfor .
<P>
P baggrund af den fastlste situation i Rdet gik Kommissionens umiddelbare lsningsforslag ud p at gre udbetalingen af strukturmidler til omstrukturering og modernisering betinget af godkendelsen af forslaget , hvilket - ud over juridisk set at vre en tvivlsom affre - , politisk set er en uspiselig lsning , der som nvnt m betegnes som en fejl .
Min kritik af Rdets holdning er utvetydig , fru kommissr .
Men nr Kommissionen ser sig ndsaget til at tage tilflugt til sdanne trusler , er det udtryk for en mangel p fodslag , som er for alvorlig til , at man kan se bort fra den , en situation , som ogs Kommissionen har et ansvar for .
<P>
Endvidere er beslutningen uacceptabel og uretfrdig over for de lande , som har efterlevet de forudgende flerrige udviklingsprogrammer , da det er dem , der vil vre mest indstillet p ogs at opfylde de efterflgende .
Hvordan kan man skre de gode og de drlige elever over n kam ?
Medens der aldrig er truffet serise foranstaltninger til afstraffelse af dem , der ikke har opfyldt kravene , og som derfor p forhnd ville vre udelukket fra at modtage strukturmidler , trffes der nu en foranstaltning , som vil g ud over de lande , der rent faktisk har taget fllesskabsforanstaltningerne alvorligt .
<P>
Den hermed skabte situation er kafkask , fru kommissr , og jeg vil bede Dem om at tage hensyn til anmodningen om , at i det mindste de lande , som har opfyldt de af Den Europiske Union stillede krav om kapacitetsbegrnsning , igen fr adgang til at modtage strukturmidler .
Jeg ville gerne have kommenteret de vrige emner , som Rdet drftede , men af tidsmssige rsager skal jeg undlade at kaste flere sprgsml ind i debatten .
<P>
Jeg takker Dem endnu en gang , fru kommissr , for Deres tilstedevrelse her og vil vre taknemmelig for enhver prcisering , De mtte vre i stand til at give os vedrrende disse sprgsml .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil gerne fremdrage to positive ting blandt beslutningerne fra Fiskeriministerrdet i december .
Frst og fremmest meddelelsen om , at der om et r vil blive indfrt strre fleksibilitet i forvaltningen af kvoteordningerne .
Det er et meget vigtigt , men ofte overset , aspekt af bevarelsen af fiskeressourcerne , at der ogs tages hensyn til udnyttelsesgraden af kvoterne .
Det er helt ndvendigt at tilstrbe den strst mulige fleksibilitet , ellers vil medlemsstater og fiskeriorganisationerne have tendens til at udnytte deres kvoter maksimalt for ikke at blive straffet p et senere tidspunkt , og det vil tilskynde til forskellige former for skadelig praksis , for eksempel handel med kvoter .
<P>
Et andet positivt punkt er strre prcision og rimelighed i kontrollen takket vre vedtagelsen af et satellitovervgningssystem , som naturligvis kun skal glde de strre fartjer .
<P>
Jeg glder mig over , at Rdet har medtaget adskillige ndringsforslag , som jeg stillede i Fiskeriudvalget , og som Parlamentet vedtog .
Derimod finder jeg Kommissionens holdning yderst farlig , idet den som afpresningsmiddel bruger trusler om suspendering af sttte til bygning og modernisering af fartjer for at prve at tvinge medlemsstaterne til at vedtage planer for en massiv reduktion af fiskerflden .
Medlemmer , der er valgt i kystomrderne , kender den usikre situation , som mange skibsvrfter befinder sig i i jeblikket .
En blokering fra Kommissionens side risikerer at bringe en rkke af dem i fare , hvor fremtiden i dag afhnger af ordrer med FIUFsttte .
Hvis disse skibsvrfter forsvandt , ville vore lande miste et stort antal arbejdspladser , og samtidig ville en meget vrdifuld europisk viden g tabt .
<P>
Med hensyn til de tekniske foranstaltninger skal disse vre omhyggeligt afprvet forud for enhver generel anvendelse , og det er vigtigt at der tages hensyn til alle faktorer , navnlig de forskellige fiskeredskabers selektivitet og energiforbrug .
<P>
Endelig m den flles fiskeripolitik ikke vre begrnset til kun at omfatte tre kategorier : kontrol , kapacitet , tekniske foranstaltninger .
Det er vigtigt , at man bestrber sig p at omdefinere begrebet fllesskabsprference for at n frem til en bedre styring af priserne .
Manglen p en fllesskabsprferenceordning sammen med en eftergivende politik med hensyn til importkontrol kan ikke andet end tilskynde til overfiskning .
Den bedste beskyttelse af ressourcerne er at sikre den korrekte pris p europiske fiskeriprodukter , hvilket ogs , hr. formand , vil vre den bedste garanti for et levende fiskeri fremover i vore lande .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg troede , jeg skulle have holdt mit indlg tidligere , men jeg kan se , at de mange overfrselspenge fra PPE til Goldsmith-Gruppen kom frst .
Rdets samling var en blandet fornjelse .
Der var visse positive trk , som ogs er blevet kommenteret af nogle af medlemmerne , isr indfrelsen af satellitovervgning og den fleksible ordning med , at fiskerne kan overfre kvoter fra et r til et andet .
Det bifalder industrien i hj grad .
<P>
P andre omrder var man benbart overbevist om , at det nok var bedre at holde lidt igen , og det blev besluttet at udskyde beslutninger , navnlig vedrrende FUP IV .
Det glder os ogs .
Erhvervslivets holdning var , at de forslag , som Kommissionen havde baseret deres oprindelige forslag p , var meget mangelfulde .
Det omrde , jeg er meget uenig med Kommissionen og ogs med Rdet p , er noget , som hr . Macartney ogs har nvnt , nemlig laks .
Det er et problem , der ikke gr vk af sig selv .
Nogle regioner i Unionen har krt med dumping-priser p laks i ti r , s det er ikke et nyt problem .
Vi har ofte haft forhandlinger og drftelser og vedtaget beslutninger ; Kommissionen indfrte tvende en mindsteimportpris for et par r siden , lod den s udg for et par r siden og har ikke indfrt en ny siden da .
Jeg vil gerne meddele kommissren , at hun tabte slaget om denne sag med sin kollega , Sir Leon Brittan , for vi har forstet , at han ikke er srlig begejstret for at forhandle med nordmndene og ikke nsker at indfre restriktioner .
Han er bange for , at det kan skabe problemer i henhold til ES-aftalen , men vi i Fiskeriudvalget og mange andre medlemmer af Parlamentet er ikke enige i dette synspunkt .
<P>
Hvis jeg ud over dette emne skulle give kommissren karakter for hendes indsats under Rdets mde , ville jeg give hende 6 ud af 10 .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , hvis De ser p de sproggrupper , der deltager i denne forhandling , kan De se , at der i Fllesskabets nordvestlige del er et stort pres p fiskeriindustrien og ogs dyb bekymring , hvilket fremgr af forhandlingen .
Jeg glder mig over kommissrens tilstedevrelse og vil gerne sige , at vi var stolte og lidt triste over , at hun arbejdede sig selv ned fr Jul p grund af fiskeriproblemer .
Det glder os , at hun er her her til formiddag og i detaljer har gjort rede for sine handlinger .
<P>
Tidligere var der , isr i Fllesskabets nordvestlige del , dyb mistillid i fiskeriindustrien til den mde , fiskeripolitikken blev frt , og ogs stor mistnksomhed .
Det er godt , at kommissren kommer her og i detaljer fortller om , hvad hun har gjort , og hun har ret til vor sttte til de langsigtede ml , hun har sat .
Det er kun , hvis vi fr den fulde forklaring , at vi kan give denne sttte .
Manglen p tillid i den skotske og irske fiskeriindustri - og det glder ogs i Spanien - kan vi kun beklage .
<P>
Vi er skuffede over , at vi ikke fik en eller anden form for mindsteimportpris for laks fr Jul .
Det er i den periode , at de skotske og irske fiskere slger mange af deres produkter , og priserne ved rets slutning er utrolig vigtige for dem .
Da der har vret fortilflde , troede vi , at det ville have vret muligt , men vi ser i det mindste frem til et tilfredsstillende resultat af denne undersgelse , som vil give en vis beskyttelse for producenterne denne sektor i Den Europiske Union , der er meget vigtig for de fattigere regioner .
<P>
Jeg bifalder beslutningen om satellitovervgning i fiskeriet .
Jeg har selv udarbejdet en betnkning om dette emne for et par r siden .
P det tidspunkt var tanken om en  spion fra oven  et flsomt emne .
Det blev brugt mod Den Europiske Union og nvnt som et forsg p at trnge ind p folks privatliv .
Det er noget forfrdeligt sludder .
Det er bare fornuftigt , at Fllesskabet bruger den moderne teknologi , s vi kan holde trit med , hvad der sker i andre sektorer .
Hvis bdene sejler hurtigere , og hvis nettene bliver strre og kraftigere , er det kun naturligt , at vi bruger den tilgngelige moderne teknologi .
Der er ogs et positivt aspekt ved denne sag , nemlig sikkerheden .
Mange bde er get ned p havet i tidligere tider , og hvis de havde haft denne facilitet om bord , kunne vi have reddet mange liv .
Vi er glade for , at de overdrevne administrative omkostninger ikke kommer til at glde for kystfiskere , men vi glder os alligevel over det , der er gjort hidtil .
<P>
Vedrrende fldereduktionerne er der en ting , jeg gerne vil sige .
Det er benbart altid drlige nyheder .
Fiskeriindustrien fr altid at vide , at den skal reducere flden .
Det bliver benbart aldrig forklaret , at der er et langsigtet ml , som alle kan komme til at nyde godt af .
Jeg lste for et stykke tid siden i en rapport , at vi kan ge fangsten fra europiske farvande med 50 % , hvis vi indfrer de ndvendige bevarelsesforanstaltninger .
I sidste instans har vi brug for et langsigtet program - over syv eller ti r - hvor vi kan f at vide , hvad vi kan forvente at n og ogs , hvilke investeringer der er ndvendige for at n disse ml .
Af sociale grunde skal vi foretage en investering , og det glder mig at hre , at man har talt om ledsageforanstaltninger .
Men jeg vil gerne finde ud af , om vi i sidste instans kan give hb til de mindst begunstigede regioner og fiskersamfundene .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes redegrelse , og jeg er enig i nsten alt , hvad hun sagde .
<P>
Vi m huske p , at FUP-politikkerne oprindelig blev indfrt for at skabe balance mellem flderne i Den Europiske Union og fiskerimulighederne i Den Europiske Unions farvande .
Fiskerflderne er helt klart for store , og der fiskes helt klart alt for meget - s vi har et stort problem !
<P>
Nr jeg kommer ind p det emne , jeg har tnkt mig at tale om , bliver jeg sikkert skudt , men nogle dele af Den Europiske Unions flagflde bidrager ikke til dette problem .
De fisker ikke i Unionens farvande ; de fisker alene uden for disse farvande i henhold til aftaler , vi har indget med forskellige lande i hele verden , og jeg hber , at disse aftaler overholdes og overvges .
<P>
Et eksempel , og her undskylder jeg p ingen mde , at jeg s tydeligt forsvarer lokale interesser , er , at den del af den britiske flde , der fisker p bent hav , fisker ud for Norges og Islands kyster og ogs andre steder i det nordlige Atlanterhav .
De kommer hovedsagelig fra min valgkreds , og de er underlagt meget streng kontrol .
Jeg ved godt , at der er eksempler i mange andre medlemsstater p dette fiskeri , der udelukkende finder sted uden for EU ' s farvande .
Er det muligt , at disse fiskerfartjer , der har sikkerhed for , at de kan fiske uden for medlemsstaternes omrder , helt skal udelukkes fra FUP-processen ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Tak for Deres redegrelse , fru kommissr .
Indledningsvis gr jeg opmrksom p , at jeg gr ind for den aftale om TAC og kvoter , som blev indget p Rdets samling i december .
Efter min mening er det en fornuftig aftale , som faststter afbalancerede ml i overensstemmelse med princippet om bevarelse af ressourcerne og rationel udnyttelse af dem .
Efter denne positive tilkendegivelse vil jeg anstille nogle betragtninger , som gr videre end til den konkrete fordeling af kvoterne for i r og tager sigte p en mere generel vurdering af det samlede fordelingssystem .
Fra et sdant synspunkt er der kontinuitet mellem Rdets beslutning og det anvendte system , for s vidt som det er baseret p princippet om relativ stabilitet , som tidligere har opfyldt en mission i forbindelse med faststtelsen af kriterier for en objektiv fordeling af ressourcerne , men som i dag efter vores mening lider under vsentlige mangler .
<P>
For det frste er der store problemer forbundet med dette system , for s vidt angr bevarelsen af ressourcerne .
Manglen p en TAC-ordning , der omfatter flere arter , resulterer i , at nogle fllesskabsflder ser sig ndsaget til at smide fangede arter af korrekt strrelse ud , fordi de ikke rder over en kvote for de pgldende arter .
Systemet er temmelig absurd , da det f.eks. medfrer , at nogle medlemsstatsflder , som anvender drivgarn og har forbud mod at fange bestemte arter , ser sig ndsaget til at smide disse fangster ud igen , uden at dette p nogen mde gavner bestanden .
Set fra et konomisk indtjeningssynspunkt er systemet klart uacceptabelt .
Og for s vidt angr bevarelsen af ressourcerne , frer vi os selv bag lyset , for s vidt som vi ikke bogfrer nogle kvoter , som reelt ger fiskemortaliteten .
<P>
For nogle fllesskabsflder frer princippet om relativ stabilitet til klart diskriminerende situationer .
Som eksempel kan nvnes , at den fllesskabsflde , der sejler under spansk flag , kun har adgang til at fiske 8 ud af de 22 kvoterede arter .
Og det er en af grundene til de omtalte udstninger , for hvad skal disse bde gre med den stunge eller den torsk de - ofte uforstligt - fr i nettene , nr de ikke rder over kvoter for disse arter ?
<P>
Endvidere er princippet om relativ stabilitet oprindelig fastsat og beregnet p grundlag af data og epoker , hvor fiskerimulighederne i fllesskabsfarvande for nogle flders vedkommende var blevet reduceret , blandt andet som flge af udvidelsen af fiskerizonerne til 200 smil i 1976 , hvilket ogs ndrede den historisk betingede adgang til fangststederne .
<P>
Endelig er der en tredje faktor , som rejser tvivl om gyldigheden af princippet om relativ stabilitet som et uforanderligt styrende princip for den flles fiskeripolitik , nemlig at markedet for fiskerivarer nu er fuldstndig liberaliseret , de indre grnser for markedsfring af fisk er fjernet , men alligevel gr de nationale barrierer sig meget strkt gldende , nr det drejer sig om adgang til fllesskabsressourcerne for fiskerflderne , som ogs burde betragtes som havende fllesskabskarakter .
<P>
Disse overvejelser m efter min mening ogs tages i betragtning ved udformningen af de reformer af den flles fiskeripolitik , der er ndvendige for at undg , at fordelingen af kvoter baseres p anakronistiske kriterier , uafhngigt af at det nugldende system opretholdes , og faststtelsen af TAC og kvoter sker p grundlag af dette .
I den forbindelse er der intet at bebrejde Fiskerirdet , og som sagt finder jeg den aftale , der blev indget p samlingen i december , positiv , men jeg hber , at Kommissionen vil arbejde videre med sagen og ptage sig rollen som dynamo for en gennemgribende reform p mellemlang sigt af den flles fiskeripolitik med henblik p at opn den nskvrdige ligevgt mellem en ansvarlig udnyttelse af ressourcerne og bevarelsen af disse med lige muligheder for alle de fiskerfartjer , der er en del af det , der burde vre en fllesskabsflde , dvs. en europisk flde .
<P>
Til sidst en kort kommentar til sprgsmlet om tekniske foranstaltninger .
Forslaget til forordning om tekniske foranstaltninger tager efter min mening udgangspunkt i en fejlagtig hypotese .
Det forudsttes nemlig , at fangsten af ungfisk skyldes den anvendte maskestrrelse , men vi ved alle , fru kommissr , at en stor del af fiskeriet af ungfisk skyldes ulovlige aktiviteter og mangelfuld kontrol , for s vidt som kontrollen er overladt til medlemsstaterne og dermed desvrre ikke altid udves korrekt .
Og hvis vi njes med at stille strengere krav om tekniske foranstaltninger , vil vi paradoksalt nok lade det g ud over dem , der rent faktisk respekterer kravene , og belnne dem , der fortstter med at fange ungfisk i strid med fiskeribestemmelserne , ved at gre dem mere konkurrencedygtige .
Vi m i stedet belnne lovlydigheden .
Vi m styrke og sikre kontrollen , hvormed det alvorlige problem med fiskeri af ungfisk vil blive vsentligt reduceret .
Det er i hvert fald under ingen omstndigheder acceptabelt at straffe dem , der overholder loven og opfylder de tekniske krav .
Det ville vre uretfrdigt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Pry">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne sige , at jeg er meget tilfreds med , at denne forhandling er anbragt p et udmrket sted p vores dagsorden , s vi kan f slettet det kedelige indtryk fra december , og jeg glder mig p deres vegne , fru kommissr , over valget af dette tidspunkt .
<P>
Jeg noterede tre ord i Deres indlg : gennemsigtighed , effektivitet og ligevgt .
Gennemsigtighed - er jo et meget vigtigt element ved en prcis vurdering af overkapacitet .
Jeg er derfor tilfreds med satellitkontrollen . Det har vi drftet i revis her i Parlamentet .
Vi ved , at der var behov for en god portion mod , at det ikke var populrt .
Nu har vi gennemfrt det , s meget desto bedre , selv om jeg udmrket forstr , at vi har beskyttet vores lille kystfiskerflde , der ikke belaster ressourcerne p samme mde .
<P>
Dernst talte De om effektivitet .
Og her m vi komme videre med de tekniske foranstaltninger , det er vi klar over : selektivitet , beskyttelse af ungfisk , hvilket jeg har sagt igen og igen i de seneste r .
Ogs her er der brug for mod .
Det hele kan sammenfattes i to enkle ord .
Vi m fiske mindre - det ved vi - men frem for alt m vi fiske bedre , og for at fiske bedre skal vi ikke blot begrnse kapaciteten , men frst og fremmest anvende en vis grad af fleksibilitet .
<P>
Det tredje ord var ligevgt . Den ndvendige ligevgt mellem ressourcerne og den menneskelige aktivitet .
Det er hele det sociokonomiske aspekt .
De kan sikkert let forst , at vi lgger stor vgt p dette .
De har selv vret medlem af Parlamentet , fru kommissr , og nr man vlges som medlem , er man talsmand for disse mnd og kvinder , som frer en vanskelig tilvrelse i vore kystomrder .
Vi kan ikke andet end tage hensyn til denne sociale og konomiske angst .
Det m vi gre noget ved , og det er grunden til , at jeg personlig langt foretrkker , at man gennemfrer den ndvendige reduktion af fiskerflden , en begrnsning af aktiviteterne p flere mder .
Jeg tror , at det vil vre fornuftigt , bde for at sikre en bedre forvaltning af ressourcerne , men ogs for at tage hensyn til den sociale og konomiske virkelighed i vore kystomrder .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg fru Bonino for den vilje til samarbejde med Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg , hun har udvist i de to et halvt r , jeg har vret formand for dette .
Denne periode har vret prget af ikke s f problemer , men alligevel har forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet vret de bedst tnkelige .
Og det takker jeg Dem for , fru Bonino .
<P>
Hvad angr den indholdsmssige side af debatten , m jeg sige , at efter resultatet af den sidste samling i Fiskerirdet og efter at have hrt kommissrens redegrelse , er min fremherskende flelse frustration og desorientering .
Frustration over den ringe rkkevidde af de vedtagne beslutninger og over udsttelsen af den vigtigste beslutning , desorientering over det efter min mening uforklarlige i nogle af beslutningerne .
Frustration fordi forslaget vedrrende FUP IV og tekniske foranstaltninger ikke blev vedtaget i Rdet .
Der har manglet analyse , realisme og omtanke i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens forslag .
<P>
Mener kommissren ikke ogs , at forslagene er udformet uden en prcis vurdering af deres konomiske og sociale konsekvenser og uden samtidige overvejelser over ndvendigheden af at ivrkstte stttemekanismer , som kunne gre dem mere acceptable ?
Desorientering , fru kommissr , over vedtagelsen af nogle TAC / kvoter , som efter min mening afviger fra den linje , Kommissionen indtil for nogle f dage siden har fulgt .
For hvordan kan man forklare selvmodsigelsen mellem en global - om end lille - forgelse af TAC og nogle vejledende planer , der , som nogle af de forudgende talere har sagt , foreslr drastiske nedskringer begrundet i ressourcernes drlige tilstand ?
Der er noget , der ikke gr op i denne ligning .
<P>
Frustration , fordi forslaget om satellitbaseret overvgning ligger temmelig langt fra de beslutninger , Parlamentet har vedtaget , selv om enkelte ndringsforslag er overtaget , og fordi der er indfrt s mange betingelser i det endelige forslag , at muligheden for en effektiv kontrol med flderne er yderst begrnset .
Desorientering , fru kommissr , over at Kommissionens skrivelse vedrrende indstilling af strukturbistanden indebrer en foranstaltning af generel karakter , som i lige hj grad berrer de medlemsstater , der , som fru Fraga ppeger , nje har efterlevet de i FUP fastsatte bestemmelser om nedskring , og dem , der har ladet hnt herom .
<P>
Efter min mening tjener det ikke noget forml at flge et eksemplarisk forlb , hvis pressionsforanstaltningerne ikke anvendes selektivt , s meget mindre nr den bistand , som foresls indstillet , er led i fllesskabssttterammer , som er vedtaget af Kommissionen , og som i princippet udgr et tilstrkkeligt retsgrundlag for tildelingen af de omhandlede strukturmidler .
<P>
Konkluderende mener jeg , fru kommissr , at resultatet af den seneste rdssamling udgr en alvorlig hindring i processen med at reformere den flles fiskeripolitik , men vi nrer tillid til Deres notoriske evne til igen at f sat gang i reformen af den flles fiskeripolitik og bidrage til , at Rdet hurtigst muligt vedtager de forordninger , der endnu ikke er vedtaget , fordi hensynet til ressourcernes tilstand og sikringen af en stabil fremtid for vore fiskere krver det , fru kommissr .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , til en indledning gr jeg opmrksom p , at jeg er uenig i den foregende formands bemrkninger om kommissrens udnyttelse af sin taletid .
Fru Bonino er karakteriseret ved stor prcision i sin sprogbrug .
Hun benytter sig aldrig af det , franskmndene , s vidt jeg har forstet , kalder  langue de bois  , og som p spansk ville vre  vender la moto  .
Kommissren forsger aldrig at  slge os sine synspunkter  .
Hun gr altid direkte til sagens kerne .
Og derfor : jo mere tid hun fr , jo bedre for os .
Jeg opfordrer kommissren til ikke at tage sig af den foregende formands bemrkninger , for jeg er overbevist om , at vi alle er strkt interesserede i at hre , hvad hun siger .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg med kommissrens tilladelse kritisere Kommissionen for den svaghed , den har udvist i sprgsmlet om biologiske hvileperioder , for s vidt angr blksprutter .
Da kommissren forhandlede aftalen i slutningen af 1995 , fik hun ros for sin faste holdning , og nu oplever vi s , at Kommissionen , som hr . Novo sagde , uden forklaringer eller oplysninger af nogen art , alene p grundlag af opbringningen af nogle fllesskabsbde accepterer en fordobling af den biologiske hvileperiode .
Jeg kan ikke give nogen forklaring herp .
Jeg kan ikke forklare mine fiskere , hvad der har bevirket , at den biologiske hvileperiode pludselig forlnges fra to til fire mneder .
<P>
Jeg finder endvidere de aftaler , der er indget i Det Blandede Udvalg om landingen af fisk i marokkanske havne , foruroligende .
Formodentlig drejer det sig om gennemfrelsen af fremtidige aftaler , men vi burde have flere oplysninger for at danne os et indtryk af konsekvenserne for vore fiskere .
<P>
Og endelig vil jeg gerne stille et sprgsml til Kommissionen vedrrende den af hr .
Novo refererede marokkanske udtalelse om ikke at forny fiskeriaftalen mellem EU og Marokko , hvilket kunne f katastrofale flger for vore fiskere . Jeg vil gerne have oplyst , hvilke konsekvenser et sdant trk ville f for de handelsmssige og finansielle indrmmelser , Den Europiske Union har tilstet Kongeriget Marokko inden for rammerne af EuroMiddelhavssamarbejdet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg har i dag hrt flere talere sige , at vi er frustrerede .
Jeg har hrt , at Rdet er frustreret .
Men det er da klart , at vi er frustrerede .
Der er ikke fisk nok , kre venner .
Det er det , der er sagens kerne .
Det er derfor , vi er samlet .
Det , vi taler om i dag , er konflikten mellem kapacitetstilpasning og aktivitetsbegrnsning .
Aktivitetsbegrnsning er et meget vanskeligt sprgsml i forbindelse med den flles fiskeripolitik .
Jeg taler af egen erfaring , nr vi drfter maskestrrelse .
Man kan kompensere ved at stte motorkraften op , sledes at maskestrrelsen ikke har s stor betydning .
Jeg kan en masse gode trick , da jeg mske er en af de f her i salen , der selv har fisket .
Vi har i de sidste 20 r fet en flde , der er s avanceret , at det samme antal skibe kan fange tre gange s meget .
S det er klart , at man m betragte problemet fra en anden synsvinkel .
<P>
Jeg gr strkt ind for bestandsbevarelse .
Men de to ting , p den ene side aktivitetstilpasning og p den anden side begrnsning og bestandsbevarelse , gr ikke altid hnd i hnd .
Derfor er vi ndt til at tilpasse kapaciteten og derfor reducere flden .
Men det skal gennemfres solidarisk i alle medlemslandene .
Det kan ikke vre rigtigt , at man frst tmmer sit eget fiskeriomrde og derp vil tmme naboens .
Man er ndt til at handle p en sammenhngende mde .
<P>
Ud fra et socio-konomisk aspekt vil jeg advare mod sttte , der ikke medvirker til strukturndringer , da vi ellers vil f det samme , som vi har p landbrugsomrdet , hvor vi ofte giver socialhjlp fremfor en egentlig landbrugssttte .
Vi har tidligere i dag hrt om de meget hje tilbagetrkningspriser og om mngden af tilbagetrukket fisk , der sidste r var meget stor .
Dette er sledes med til at beskytte og opretholde en ordning , der ikke er fremadrettet .
<P>
Jeg stter min lid til og sttter kommissren i hendes videre arbejde og tilslutter mig ogs den ros , der allerede er kommet til udtryk .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil blot kommentere to emner , nemlig FUP IV og Marokko .
For s vidt angr FUP IV , er det indlysende , at i en kriseramt sektor som fiskerisektoren , vil alle forslag om nedskringer af flden vre upopulre .
Jeg erkender imidlertid , at det i betragtning af fiskeressourcernes forringede tilstand er naturligt , at der ved processens start sttes nogle hje ml .
Og det var , hvad Kommissionen gjorde ; den startede med at stte nogle hje ml med basis i FUP IV .
Jeg skal ikke her diskutere det angivne grundlags videnskabelige trovrdighed . Jeg gr ud fra , at der var et videnskabeligt grundlag for forslagene .
Men fra det jeblik , hvor forslagene kommer p bordet , indledes der en kompromisproces , og fra dette jeblik kan der ske to ting : enten lykkes det Kommissionen og Rdet at finde en kompromislsning , eller ogs vil uoverensstemmelserne mellem Kommissionen og Rdet blive accentueret .
<P>
Som jeg tidligere har sagt i Fiskeriudvalget , kan jeg p den anden side ikke acceptere , at medlemsstater , som har opfyldt de i FUP III fastsatte ml , straffes med nedskringer af deres fiskerflder under den form , som hr . Fraga Estvez og hr .
Miguel Arias Caete har redegjort for , og som jeg ogs har kritiseret i Fiskeriudvalget . Der findes en fllesskabssttteramme , der findes en FIUF-forordning , der findes en grundforordning , og jeg kan ikke forst , hvorfor Kommissionen s benytter denne form for afpresning .
<P>
Endelig kommer vi til Marokko .
Fiskeriaftalerne med Marokko i deres nuvrende form vil blive bragt til ophr .
Og fremtiden vil selvflgelig vre oprettelse af blandede virksomheder .
Hvad jeg i den forbindelse vil sprge kommissren om - og gerne have et klart svar p - er , om Kommissionen reelt agter at inddrage medlemsstaterne , navnlig Spanien og Portugal , i forberedelserne af tiden efter 1999 , da vi ellers blot vil udskyde problemet ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , selv om jeg overskred min taletid , indhentede jeg den tid , vi ikke fik i december til at forberede Rdets oplg .
Vores forhandling er sledes det dobbelte produkt af Rdets arbejde og de betnkninger , De har vedtaget .
I vrigt gr omfanget og dybden af den forhandling , der netop har fundet sted , og ligeledes antallet af talere , det ndvendigt at gruppere mine svar under flere omrder , som mange af Dem har vret inde p .
Jeg undskylder , hvis jeg glemmer nogen , men jeg har forsgt at tage alle de ndvendige noter .
<P>
Lad os frst tage det aktuelle .
Jeg vil frem for alt komme ind p Marokko .
Mine damer og herrer , De husker sikkert , at aftalen med Marokko indeholder en bestemmelse om , at ud over de to mneders biologisk begrundede fangststop , og nu tnker jeg p blksprutterne , kunne man indfre enhver anden bevarelsesforanstaltning efter aftale mellem de to parter .
Men i november mned gav de marokkanske myndigheder og den marokkanske fiskerisektor udtryk for deres betnkeligheder med hensyn til ressourcerne .
<P>
Efter langvarige forhandlinger nede vi frem til en flles beslutning om at lade mnederne marts og april indg i fangststoppet for blksprutter for alle fartjer under alle mulige flag i hele omrdet . Der er alts tale om et fangststop for en bestemt art .
Jeg mener , at det fremgr ret klart af Den Blandede Kommissions sluterklring . Der er alts ikke tale om nogen diskriminerende holdning .
Der skal naturligvis gennemfres kontrol , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at denne foranstaltning var planlagt , og at den blev indfrt efter flles aftale .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke har for vane at give efter for pres , isr ikke nr man griber til ulovlige opbringninger af skibe .
Man kan altid forsge at udve pres . Man m vide , om de andre giver sig .
<P>
Hvad angr aftalens fornyelse tror jeg ikke , at man kan ptvinge et suvernt tredjeland hvad som helst .
Det er ndvendigt med en dynamisk proces .
Jeg mener for eksempel , at partnerskabsmdet om fiskeri , der finder sted i maj mned i Casablanca er endnu et skridt i Kommissionens bestrbelser for at forbindelserne , ogs de handelsmssige , med Marokko bliver mere og mere partnerskabsbetonede og mindre anspndte , sledes at vi ud over de politiske tilkendegivelser fra begge sider - og De er politikere nok til at vide , hvad jeg mener , nr jeg siger politiske tilkendegivelser - kan n frem til en roligere situation , der kan genforhandles .
Jeg kan ikke garantere noget , men er alts den linje og de aktiviteter , som Kommissionen er i gang med .
<P>
Nu vil jeg g over til andre emner , som De har gjort opmrksom p , og jeg vender tilbage til TAC og kvoterne .
<P>
Hr . Teverson , jeg er helt enig med Dem .
For over to r siden foreslog Kommissionen i vrigt , at man tager en generel politisk diskussion om TAC og kvoterne , men at detailsprgsmlene senere lses ved natlige diskussioner om de tekniske detaljer , sledes at hele sagen ikke bliver liggende p det hjere politiske plan , og sledes at alle kan trkke sig ud som vindere . Det kommer faktisk til at minde om en Napoleonsnat .
Jeg mener i vrigt , at det ville vre en god id , hvis vi bestrber os p at afdramatisere TAC- og kvotesprgsmlet og fjerne det fra mediernes sgelys .
Det er et emne , som fr megen omtale i medierne .
Man forhandler hele natten , man udveksler fisk , som ikke findes , og i sidste ende har alle vundet .
Jeg ved ikke hvad , men alle har vundet !
<P>
Jeg var tidligere inde p de politiske tilkendegivelser .
Der er ikke tale om noget , som kun foregr i tredjelande , og det kan De i vrigt godt forst .
Men hvis vi i fllesskab kan tage flere initiativer for at afdramatisere sagen og fjerne mediernes sgelys fra den , samtidig med at vi gr opmrksom p , at den virkelige udfordring for den flles fiskeripolitik ligger andetsteds , kunne det mske hjlpe os .
<P>
Det frer mig videre til en bemrkning om fremtiden og om , hvordan jeg har i sinde at gribe diskussionen om den flles fiskeripolitik an .
Jeg har til hensigt at nedstte en slags task force inden for GD XIV , som ikke er tilknyttet den daglige forvaltning af fiskeripolitikken , men som fra nu af , alts fra 1997 , uden forudfattede holdninger og tabuer gr i gang med nye generelle overvejelser , som vil fre os frem til 2002 .
Jeg tror i vrigt , at det vil vre en god id at g i gang med hringerne af de berrte parlamentariske sektorer for at bruge den tid , det krver , og her mener jeg , at det er en god id med en task force af begrnset omfang , som fr til opgave at tage sig af denne opgave p fuld tid uden at skulle beskftige sig med den daglige forvaltning .
<P>
Selv om hr . Nicholson ikke lngere er til stede , er jeg sikker p , at han vil lse forhandlingsreferatet , og jeg vil fortlle ham , at det er indlysende .
Kommissionen har i vrigt i samarbejde med Parlamentet og formanden Arias Caete afholdt mange seminarer og diskussioner mellem de parlamentariske sektorer , som mange blandt Dem har deltaget i .
Det er klart , at hverken formanden eller Kommissionen kan tvinge folk til at deltage , men faciliteterne og mulighederne har vret til stede , og jeg hber , at disse muligheder for en ben debat , nrmest uden for referat , vil blive stadig mere accepterede .
<P>
Jeg vil vende tilbage til FUP IV , men blot for at prcisere en enkelt ting .
Nr vi suspenderer sttten til fiskerflden - ikke al sttte til hele fiskerisektoren - er der ikke tale om afpresning .
Det er en automatisk juridisk konsekvens af en mangel i et FUP . S der er alts ikke tale om afpresning .
Jeg hber derimod , at det kan hjlpe de af os , der finder det ndvendigt at have et FUP , til at presse de mennesker , der ikke nsker et FUP , til at tage ansvaret for deres beslutninger .
Jeg vil i vrigt prcisere , som det ogs specificeres i aftalen , at hvis der indgs aftale om et FUP inden april mned , vil sttten til fiskerflden naturligvis blive udbetalt med tilbagevirkende kraft .
<P>
Hvis vi nr frem til en afgrelse , er der ikke noget tabt , hvis dette opns , men suspenderingen af omstruktureringsttten sker automatisk , hvis ikke der findes nogen omstruktureringsplan .
<P>
Der er allerede blevet sagt meget om de generelle retningslinjer for FUP .
Det vil jeg ikke vende tilbage til .
Hr . Crampton , jeg tror ikke p Deres forslag om at trkke flden til hjsfiskeri i tredjelandes territorialfarvand ud af FUP IV .
De fremsatte mske dette forslag som en provokation for at mane til eftertanke , men tillad mig at sige , at bestandene ikke kun er i fare i vore farvande , men ogs p verdensplan og endda i tredjelandes farvande .
Vi m passe p , at vi ikke havner i en vanskelig situation .
Jeg har alts noteret Deres id , men jeg tror ikke , at den kan gennemfres umiddelbart .
<P>
Hr . Baldarelli spurgte mig om situationen med hensyn til FUP III .
Jeg mener , at det er en vigtig forudstning .
Evalueringen af FUP III , som afsluttedes den 31. december , finder i overensstemmelse med forordningen sted i april mned , sledes at vi kan tage udgangspunkt i oplysningerne fra medlemsstaterne .
Hvis De kan hjlpe os med at f medlemsstaterne til hurtigt at indsende homogene data , vil det vre en stor hjlp , nr vi skal til at danne os et overblik .
<P>
Endnu en bemrkning som svar til en gruppe medlemmer , navnlig hr . McCartney , hr .
McMahon og hr . McMartin , som rejste sprgsmlet om laks .
Frst vil jeg gentage , at vi ikke m glemme , at de strste producenter inden for laksesektoren har haft en produktivitetsstigning p mellem 5 og 6 % .
Det har nogle benlyse konsekvenser .
Hertil kommer , at prisen p ny er p vej ned efter juletiden , hvilket ogs kunne forudses .
I de kommende uger vil vi se , hvad der sker , men De ved ogs , at mindstepriser ikke er nogen srlig effektiv foranstaltning .
Det er snarere et politisk signal .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at den egentlige lsning p problemet findes i resultaterne af arbejdet i Undersgelsesudvalget om Antidumping .
Jeg nsker sledes , at vi arbejder sammen om at finde nogle varige lsninger , samtidig med at vi naturligvis skal holde je med , hvad der foregr .
<P>
Jeg hber , at jeg mere eller mindre har grupperet svarene p de sprgsml , jeg har fet stillet .
Hvis jeg har glemt nogen , vil jeg sende dem et skriftligt svar .
<P>
Tak , hr. formand , tak , mine damer og herrer , tak , hr . Arias Caete .
Jeg tror , at en af Deres kolleger skal til at overtage forsdet , men jeg glder mig over Deres samarbejde , ogs over for Kommissionen .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
EU ' s skovbrugspolitik
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0414 / 96 ) af Thomas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Den Europiske Unions skovbrugsstrategi .
<SPEAKER ID=35 NAME="Thomas">
Hr. formand , det er mig en stor glde i dag at kunne forelgge min betnkning om Den Europiske Unions skovbrugsstrategi p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Frst vil jeg gerne ppege denne betnknings proceduremssige betydning , for den er et vigtigt historisk skridt for Europa-Parlamentet .
I henhold til artikel 138 B i Traktaten om Den Europiske Union har Parlamentet ret til at tage initiativ til retsakter .
Selv om denne ret ganske vist er blevet brugt tidligere til specifikke foranstaltninger , er det frste gang , den bruges til retsakter , der dkker en hel sektor , som er af stor betydning for alle medlemsstater og fr indvirkning p beskftigelse , konomiske udsigter og fremtiden for millioner af Unionens borgere .
Jeg er stolt over at vre knyttet til dette skridt , og jeg er meget interesseret i at hre fra kommissren , der er til stede her i dag , om Kommissionen har til hensigt at svare positivt p denne anmodning fra Parlamentet .
<P>
Skovbrug er yderst vigtig for Den Europiske Union , selv om dens betydning naturligvis varierer fra en medlemsstat til en anden .
Da jeg for nylig var i Finland , sagde en skovejer til mig , at skovbrug er lige s vigtig for Finland som bilindustrien er for Tyskland .
<P>
Den beslutning , som Landbrugsudvalget enstemmigt har vedtaget , omhandler flgende punkter : Den understreger betydningen af skovbrugssektoren som kilde til beskftigelse og velstand og ppeger , at kommerciel udnyttelse af skovbrug br vre en prioritet .
Men man m erkende , at Europas skove er forskellige , for s vidt angr deres multifunktionelle art og behovet for kologisk , konomisk og social bredygtighed .
Det betyder , at skovbrugsstrategi skal baseres p subsidiaritetsprincippet .
Vi skal sigte mod at n frem til en tydelig definition af den nationale politik med opstilling af mlstninger p nationalt og internationalt plan , hvor vi skaber en sammenhng mellem skovbrugsstrategi og andre politikker ssom milj- og landbrugspolitik .
Den Europiske Union og dens medlemsstater skal naturligvis respektere de resolutioner , den tilsluttede sig under Rio-erklringen og Helsinki-resolutionerne .
<P>
Beslutningen er koncentreret om tre forskellige aspekter : skovenes beskyttelse , udnyttelse og udvikling og udvidelse .
Vedrrende beskyttelse vil jeg understrege et meget stort problem , nemlig beskyttelse mod skovbrande .
Hvert r delgges en halv million hektar skovjord af brande .
Det er et massivt ressourcespild , som br afhjlpes gennem et koordineret program p medlems- , regions- og skovejerplan og ogs gennem handling p fllesskabsplan .
Vi skal tilskynde til udnyttelse af skovene , ikke kun p grund af tret som sdan , men p grund af skovenes miljmssige og rekreative vrdier .
Der er ikke tale om omrder , der gensidigt udelukker hinanden .
Der er ingen grund til , at der ikke tilskyndes til brug af tr , isr gennem en sammenhngende kvalitetspolitik , samtidig med at skovene bliver en endnu mere vrdifuld ressource i form af rekreativt omrde for vore borgere og p grund af deres miljmssige vrdi .
<P>
Vi skal ogs udvide og ge skovressourcerne i respekt for den biologiske mangfoldighed og det traditionelle landskab samt hjlpe med til at hindre erosion og rkendannelse .
I nogle dele af EU er der er fornuft i at fremme en bredygtig forvaltning af landbrugs-skovbrugssystemer .
Vi br ogs gre noget specifikt for at forbedre Europas skovbrugsregistre , tilskynde til forskning i ko-systemer , udvikle uddannelse og fremme udviklingen af skovenes konomiske og sociale interesse .
<P>
Udvalget har ogs stillet forslag om at udvide Den Stende Skobrugskomits rolle , sledes at den bliver det vigtigste instrument til samordning af skovbrugsanliggender ; p internationalt plan br man koordinere ideerne p skovbrugsomrdet , s der tages hensyn til dem i Unionens generelle handelspolitik .
<P>
Kommissionen br forelgge en effektiv handlingsplan til bekmpelse af kologisk og social dumping i forbindelse med import af tr til EU .
Kommissionen og medlemsstaterne br endvidere fremstte forslag om en fortsat aktiv indsats for en international konvention om beskyttelse og bredygtig forvaltning af skovene .
<P>
Der er ogs det vanskelige sprgsml om at n til enighed om et internationalt certificeringssystem for en bredygtig forvaltning af skovene .
Certificeringen skal opfylde den mlstning , der er opstillet for den , om at fremme en konomisk , socialt og kologisk bredygtig udnyttelse af skovene .
<P>
Jeg hber , at jeg har dkket de vigtigste aspekter af udvalgets forslag .
Udvalget vedtog denne betnkning enstemmigt , og jeg hber , at den vil mde stor sttte i Parlamentet , s vi kan sikre , at vi bliver hrt i Kommissionen .
Jeg vil gerne hre , om kommissren har til hensigt at stille forslag , der stemmer overens med betnkningens tanker .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne minde medlemmerne om , at mit rinde har vret at sikre , at den hje grad af konsensus , der blev opnet i Landbrugsudvalget , bevares .
Jeg er ikke rede til at acceptere ndringsforslag , der forstyrrer denne balance .
Jeg er dog villig til at acceptere nogle af medlemmernes tanker , fordi de er nyttige supplementer .
Og det vil jeg gerne understrege - nyttige supplementer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige ordfreren , hr . Thomas , oprigtigt tak , fordi jeg finder , at han i lang tid har arbejdet ganske effektivt p en meget vigtig betnkning , der giver udtryk for Parlamentets syn p en sektor , der er af vital betydning for Den Europiske Unions fremtid .
Hvis vi benytter Parlamentets lovgivningskompetence , skal dette ske ved meget betydelige og fremtrdende lejligheder , og der er ikke tvivl om , at lejligheden i dag er en af disse .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om p grundlag af traktatens bestemmelser senest om to r at fremlgge et lovforslag om den europiske skovbrugsstrategi under anerkendelse af de europiske skoves miljmssige og kologiske rolle i henseende til forskelligartetheden inden for planteverdenen og deres rolle i kampen mod erosion og dannelse af rkenomrder og som den betydeligste kilde til vedvarende energi , som Europa i dag rder over .
Og lad os p samme mde tale om den konomiske skovbrugsmssige og handelsmssige udnyttelse af skovene under hensyn til deres forskelligartethed , deres mange forskellige funktioner i naturen og de mange forskellige oplevelser , som de srlig efter udvidelsen af Den Europiske Union i dag viser sig i vort liv .
<P>
Jeg finder , at betnkningen er koncentreret om tre afgrende punkter , nemlig beskyttelsen , udnyttelsen og udviklingen af skovene samt styrkelsen af disse omrder .
Jeg er overbevist om , at alle disse tre elementer med fuld ret kan indg i denne nye politik for udviklingen af landdistrikterne , som efter den konference i Cork , der var indkaldt af Kommissionen , har bnet en omfattende debat om hele den flles landbrugspolitik .
Der har vret dem , der har betegnet kommissr Fischlers udtalelser p konferencen i Cork som ren poesi og fremtidsutopier .
Jeg er derimod overbevist om , at man blot behver at tnke p emne som skovene for at blive klar over , at der ikke er tale om utopier , men om en virkelighed , der rummer meget store muligheder .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi mske kunne g videre i Europa-Parlamentet . Der har vret dem , som under drftelserne i Landbrugsudvalget har omtalt betimeligheden af at tale om en egentlig flles skovbrugspolitik .
Jeg tror ikke at det er realistisk i dag at tnke p en flles politik p skovbrugsomrdet , der rder over alle de midler som str til rdighed for de mere traditionelle former for flles politik , som f.eks. den flles landbrugspolitik .
Man br i stedet udtnke en strategi , der gr brug af subsidiaritetsprincippet uden at vre pskud for , at man intet foretager sig , men i stedet som en mulighed for at udfre tingene p en mere intelligent og mlrettet mde .
<P>
Flgelig vil det virkelige problem ikke best i at give mere ud , men bedre at koordinere de allerede eksisterende ressourcer og aktioner , der findes p nationalt og europisk niveau - og som lykkeligvis allerede i dag er talrige - med henblik p at udnytte de skove , Den Europiske Union har fet i arv .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , det er rigtigt , nr vi siger , at den foreliggende betnkning om en flles skovbrugsstrategi var en vanskelig fdsel .
Hvorfor nu det ?
Jeg vil forsge at komme med en positiv forklaring .
Skovbruget udgr for en del lande et ligefrem livsndvendigt konomisk og tillige kulturelt grundlag .
Derudover er skovbruget uden tvivl en sektor med fremtid i .
Skov og andet trdkket terrn udgr i Den Europiske Union 41 , 5 % af arealet og er opdelt mellem mere end 10 mio ejere , og 2 , 8 mio mennesker er direkte eller indirekte afhngige af skovbruget .
Det er ogs forklaringen p , at netop skoven har vakt mange flelser til live under debatten .
Men resultatet kan vi virkelig vre bekendt .
Jeg vil derfor gerne sige hjertelig tak til alle involverede , som har medvirket til at udarbejde dette acceptable kompromis .
Jeg mener , at den enstemmige vedtagelse i Landbrugsudvalget ogs er et udtryk herfor .
<P>
Jeg vil gerne understrege yderligere et positivt aspekt .
Parlamentet skred i dette tilflde selv til handling .
Kun gennem sdanne initiativer vil det efter min mening ogs for fremtiden lykkes at styrke Europa-Parlamentets rolle i tidlige faser af drftelsen .
Netop som medlemmer af Europa-Parlamentet br vi vre srdeles interesserede heri .
<P>
Nogle punkter i den foreliggende betnkning forekommer mig meget vsentlige . Navnlig ogs ud fra strigs synsvinkel , som naturligvis i hj grad falder sammen med mine anskuelser .
strig har et skovareal p 3 , 87 mio ha , hvoraf de 86 % er regulrt skovbrug .
Ca . 250 000 mennesker er direkte eller indirekte afhngige af skovbruget eller beskftiget ved det .
<P>
Skovens vsentligste funktion defineres som kommerciel udnyttelse af skovene samt brugen af dem i miljmssigt og rekreativt jemed .
Det er vigtigt for mig , at disse funktioner ikke betragtes hver for sig .
Det er forkert at stte lighedstegn mellem kommerciel udnyttelse og udbytning af naturen .
Kun gennem en mlrettet og navnlig bredygtig drift kan den kologiske balance i skoven sikres p lang sigt .
Og til sikring af den kologiske balance er der ogs behov for en ansvarsbevidst jagt .
<P>
Skovbruget spiller navnlig en meget stor rolle i bjergomrder , der som bekendt er ugunstigt stillet , nr det glder andre former for landbrug .
<P>
Tr er blevet et vsentligt element som byggemateriale , rstof og tillige som energikilde .
Med en forhbentlig get udnyttelse af biomasse vil behovet for tr bestemt stige ogs i energisektoren .
Jeg behver vist ikke at komme ind p de mangfoldige andre muligheder for udnyttelse af tr .
En ting er imidlertid klar : Tr som vedvarende rstof er et produkt , som der virkelig skal lgges strre vgt p .
<P>
Sprgsmlet om en udvidelse af skovarealerne rejser sig naturligvis med det samme .
I den forbindelse skal der imidlertid helt klart skelnes imellem , hvor skovplantning er fornuftig eller ndvendig , og hvor skovplantning kun kan anses for at vre den sidste udvej for at holde gang i landdistrikter .
At plante skov dr , hvor det glder om at forebygge erosioner eller at rejse beskyttende skove , er naturligvis en selvflge .
Men dr , hvor naturlige landskaber ndres , br man fare med lempe .
<P>
Hovedvgten skal ogs fremover lgges p pasningen af skovarealerne og ikke p beplantning .
Overalt i EU undtagen i Grkenland overstiger - som bekendt -nyplantningen af skov hugsten .
Jeg synes , at der i betnkningen ogs tages rimeligt hensyn til beskyttelse mod brande , bekmpelsen af skadedyr og skovens biologiske ressourcer .
<P>
Kre kolleger , jeg hber , at De stemmer for dette kompromis om en flles skovbrugsstrategi i EU .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , det var ikke let at vove sig ind i de europiske skove uden at lbe risikoen for at forvilde sig .
Min frste ros gr derfor til ordfreren , som efter et mjsommeligt arbejde med at skabe kompromiser i en skov af ndringsforslag , er kommet heldigt ud af skoven med nogle grundlggende forslag , som vi kan arbejde videre med i fremtiden .
<P>
Der var tale om en vanskelig betnkning , fordi emnet havde mange facetter p samme mde som der mange og forskelligartede skove i Europa . De strkker sig fra birkeskovene i Finland til eucalyptusskovene i Portugal og palmerne p De Kanariske er .
Der har flgelig vret almindelige principper , som der skulle tages hensyn , som f.eks. det frste stykke i punkt A , hvori der tales om forvaltning , der gennemfres helt ned til det laveste trin , subsidiaritetsprincippet i interventionerne ned til personlig ansvarliggrelse skovejeren direkte for overholdelsen af reglerne om beskyttelsen og benyttelsen af hans skov .
I samme punkt er der imidlertid i andet stykke tale om en selvmodsigelse , nr man foreslr almene kriterier for den konomiske udnyttelse , som imidlertid bliver diversificeret .
<P>
Der kan ikke vre tale om samme form for engagement i skovene i Mellem- og Nordeuropa som i de alpine skove eller i makien i Middelhavsomrdet , hvor menneskets tilstedevrelse ud over udnyttelsen af tret medfrer en udnyttelse til turist- og fritidsforml , der skaber andre problemer , som starter med den hydrogeologiske beskyttelse af omrdet .
<P>
Et princip , som skal overholdes , er ejendomsretten til skovene for dem , der er indehavere af den , men tillige almenhedens ret til at gribe ind i tilflde , hvori der p grund af manglende midler eller en ikke srlig udviklet kultur viser sig tegn p nedbrydning som flge af manglende pasning .
I visse tilflde er det hensigtsmssigt at yde konkret sttte med henblik herp .
<P>
Ligeledes m man fremme alle former for koordinering og sammenslutninger af skovejere , sledes som det siges i punkt 12 , hvor man taler om en styrkelse .
Det er rimeligt at fremme enhver udveksling af oplysninger og erfaringer mellem europiske skovejere samt former for instruktion og rdgivning af dem , der forvalter skovene og er beskftiget i disse , men frst og fremmest for de landbrugere , der lever i berring med skove og br gres til tilsynsfrende med og indirekte vogtere af disse .
<P>
I denne henseende kan ogs Den Stende Komite for Skovbrug spille en fundamental rolle og vi m have fuld tillid til dette samt til , at det struktureres som en virkelig dynamisk task force og gres meget operativt .
<P>
Vi m derfor modigt betragte det sidste kapitel i betnkningen , nemlig det , der taler om konomiske bevillinger .
Vi m foretage en grundig undersgelse af interventionsmetoderne , men p grundlag af et skema med klare prioriteringer , nemlig for det frste bevarelse af skovene og de genetiske ressourcer , for det andet en matrikulering af de europiske skove , diversificering for kriterierne for udnyttelsen , klare regler , teknisk vurdering og beskyttelse mod farer .
Moralen er , at skoven ikke m blive hverken sde for trindustrien eller en naturpark , der er lukket for mennesket , der derimod skal vre den , der plejer skoven men samtidig frst og fremmest vre ansvarlig for livet i den .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen ; den vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemningstiden .
<CHAPTER ID=4>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Fr vi pbegynder afstemningen , vil jeg gerne p Europa-Parlamentets vegne udtrykke glde over , at Hebron-aftalen er underskrevet af den israelske regeringschef , hr . Benjamin Netanyahu , og prsidenten for Den Palstinenske Myndighed , hr .
Yassir Arafat .
<P>
Denne aftale , der er godkendt af den israelske regering og Den Palstinensiske Myndighed , er et vigtigt skridt hen imod fred , og den gengiver os hbet om en genoptagelse af fredsprocessen i henhold til Oslo-aftalen , en ndvendighed , som Europa-Parlamentet har understreget gentagne gange .
Der er grund til at glde sig , for i hvert fald iflge oplysninger fra nyhedsbureauerne har Den Europiske Unions medvirken gennem den udpegede mgler i hj grad bidraget til det gode resultat af drftelserne mellem de involverede parter .
Jeg er sikker p , at jeg hermed fortolker alle medlemmernes opfattelse .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , min gruppe anser den tid , som siden mandag har vret til rdighed til drftelse af dette vigtige beslutningsforslag , for at vre for kort .
Derfor vil vi hverken stemme for eller imod , men det betyder ikke , at vi ikke gr ind for denne beslutning og dens indhold , for s vidt angr grundtrkkene og mlstningen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hnsch .
Jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p , at den mest passende fremgangsmde , som De selv vil vide , ville have vret en efterflgende stemmeforklaring i stedet for en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg er ked af at vre sdan en lyseslukker , men jeg vil gerne have en formandsafgrelse .
Der sidder en kvinde til hjre for hr . Hnsch , som , s vidt jeg ved , ikke er medlem af Europa-Parlamentet , men som er til stede under afstemningen .
Mener De , at det kun er Parlamentets medlemmer , der m vre til stede under afstemningerne ?
Hvis ikke , er det mske en mde , vi kan bruge til at fylde op p pladserne hos Gruppen Nationernes Europa - eller mske har Den Socialistiske Gruppe ogs brug for hjlp - men jeg mener ikke , hun br vre her .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Fru Jackson , det er praksis her i Parlamentet , at en tjenestemand pr. politisk gruppe under afstemningerne har ret til at sidde blandt medlemmerne for at bist dem .
<P>
Jeg mener derfor , at medmindre der foretages en ndring af forretningsordenen - som ikke siger noget herom - br denne praksis opretholdes , da den fremmer afviklingen af afstemningerne til gavn for alle .
Andre personer kan naturligvis ikke opholde sig her under afstemningerne .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi har fet at vide , at topmdet i Dublin betd en vigtig sejr , en aftale om de vigtigste elementer i stabilitetspagten , som skal knytte de lande , der deltager i den flles mnt , sammen .
Men nr man ser det hele nrmere efter i smmene , virker denne store sejr meget tvetydig .
<P>
Lad os lse den endelige pressemeddelelse fra Det Europiske Rd .
Efter at have gldet sig over den skaldte aftale henvises gennemfrelsesteksterne til KOFIN-Rdet , ikke til underskrivelse , men , til nrmere gennemgang , hvilket i klartekst betyder , at Det Europiske Rd har store tvivl p nogle punkter .
Endvidere opfordres finansministrene til med henblik p Det Europiske Rds mde i Amsterdam i juni 1997 at udarbejde et udkast til resolution , som forpligter medlemsstaterne , Kommissionen og Rdet til at anvende stabilitetspagten til punkt og prikke .
<P>
Hvis man piller lidt i pressemeddelelsen , opdager man sledes , at bag de store erklringer , er der i realiteten ikke indget nogen forpligtelser , der er ikke underskrevet nogen overordnede forpligtelser .
Og det er der to gode grunde til .
For det frste , eftersom stabilitetspagten ikke udtrykkelig er omtalt i Maastricht-traktaten , har juristerne store problemer med at f en s ambitis konstruktion med under de ret magre bestemmelser , der eksisterer p nuvrende tidspunkt .
Hvis det ikke lykkes dem , hvilket er sandsynligt , mener jeg , at sprgsmlet m ud til folkeafstemning , sledes at der kan ske en traktatndring og mske endda en forfatningsndring , navnlig i Tyskland og Frankrig .
<P>
I vrigt er der endnu ikke truffet nogen afgrelse mellem to modsatrettede opfattelser af stabilitetspagten .
Skal pagten blot vre en aftale om , hvordan den flles valuta skal fungere i lande , der ligger ret tt p hinanden , eller sigter den mod en tvungen konvergens mellem vidt forskellige lande , som ikke ligefrem udgr nogen optimal monetr zone .
Sagt p en anden mde , er det bedst med et todelt Europa , eller t Europa , der er underlagt en obligatorisk og bureaukratisk konvergens .
Det er det dilemma , som den flles valuta i dag har sat os i .
<SPEAKER ID=46 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget , da det i flere henseende strider mod vores egen og navnlig vore vlgeres opfattelse med hensyn til EU ' s fremtidige struktur .
Vi tror ikke , at gennemfrelsen af MU vil skabe get vkst eller strre beskftigelse .
Vi anser det heller ikke for nskvrdigt med gede EU-befjelser i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sprgsml .
Vi mener , at EU ' s enkelte medlemsstater skal have en fri og uafhngig stemme i det internationale samarbejde .
<P>
Den vigtigste opgave for EU lige nu er at skabe afklaring med hensyn til udvidelsen mod st .
Problemerne med landbrugs- og regionalpolitikken inden for EU m sledes lses snarest muligt for at skabe plads til nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=47 NAME="Caudron">
Man har allerede skrevet og talt meget om det irske formandskab , dets kvaliteter , topmdet i Dublin , de positive resultater for euroen , men begrnsede resultater for institutionerne ...
uden at nvne arbejdslsheden .
<P>
Det vil jeg ikke komme nrmere ind p , men kun lyknske den irske regering og tilskynde det kommende nederlandske formandskab ...
<P>
Samtidig med , at jeg ogs bemrker  historiens bizarre sammentrf  , som efter at have knyttet Nederlandene tt sammen med Maastricht-traktaten , i dag gr dette land  ansvarlig  for en betydningsfuld monetr og institutionel fase for denne traktat , vil jeg ogs fremhve kvaliteten af det arbejde , de sm lande udfrer i den europiske sammenhng ...
<P>
Selv om jeg personligt er tilhnger af en institutionel reform , hvor man afskaffer formandsskiftet hver sjette mned , hvilket jo hindrer landene i at have formandskabet i en periode , der er lang nok til at kunne regere ( hvad ville man i dag sige om et land , som skiftede regering hvert halve r ?
) , behver det ikke betyde , at de nye og lngerevarende formandskaber ndvendigvis skal vre forbeholdt de strre lande .
<P>
Erfaringen fra de seneste r , blandt andet med Irland , som jeg endnu en gang vil gratulere , viser det engagement og den serisitet , de mindre lande lgger i det europiske arbejde sammenlignet med de strre ...
som ofte ,  stadig tror , at de er verdens navle  , hvis de da ikke stadig opfatter sig selv som  stormagter  ...
Der er naturligvis undtagelser , men som franskmand ved jeg , hvad jeg taler om .
<SPEAKER ID=48 NAME="Kreissl-Drfler">
Vi har en hel rkke indvendinger imod den forelagte beslutning , specielt hvad angr afsnittene om WTO-konferencen .
<P>
WTO-konferencen i Singapore var ikke nogen stor succes , sledes som Kommissionen til stadighed hvder i sine officielle udtalelser .
Kommissionen fremhver igen og igen for at bevise sin pstand om en  huge international success  ( sledes Sir Leon Brittan i den afsluttende erklring til pressen den 13.12.1996 ) aftalen om informationsteknologier ( OTA ) , de fremskridt , der blev gjort i forhandlingen om telekommunikation , og enigheden i en del af quad-gruppen om toldlettelser for spiritus og andre alkoholholdige drikke .
Bortset fra , at sidstnvnte kun indirekte havde noget med WTO-konferencen at gre , og bortset fra , at prissnkninger p whisky , rom , cognac og gin nok vil f negative virkninger for folkesundheden , sprger jeg mig selv , om fremskridtene i forhandlingerne om informationsteknologier og telekommunikation nu virkelig vil medfre fordele for de europiske borgere , for de europiske forbrugere .
Det er da mere end tvivlsomt , om der nu vil komme yderligere vsentlige prisfald p computertilbehr o.lign .
<P>
Netop som Parlamentets ordfrer for omrdet  handel og milj  m jeg desvrre fastsl , at konferencen i Singapore var en klar fiasko .
Parlamentets beslutninger forud for WTO-konferencen blev ladt helt ude af betragtning , nppe et punkt af vore krav genfindes i sluterklringen .
Singapore har overhovedet ikke bragt fremskridt for miljet !
Jeg er enig med min kollega Carlos Pimenta i , at man kan tale om , at konferencen mislykkedes og at WTO-komiteen for handel og milj ( CTE ) svigtede totalt .
CTE har vist sig at vre ude af stand til at n frem til nogen form for konkrete resultater i de to r , den har arbejdet .
Trods - eller man kunne mske formode : netop p grund af - denne manglende evne til at forankre miljet mere solidt i verdenshandelen blev CTE ' s mandat forlnget med yderligere to r .
<P>
Hvad angr  socialnormer  var Singapore ligeledes en fiasko .
Heller ikke her var der nogen konkret institutionel videreudvikling .
Sir Leon er ikke netop kendt for at vre begejstret for fagforeningsanliggender , men her l problemet frst og fremmest i Rdet .
Netop regeringerne i London og Bonn har her allerede forud for konferencen spillet en kedelig rolle som bremser , og nr man hrte erklringerne fra den tyske forbundskonomiminister Rexrodt i Singapore , ved man , at s lnge der sidder sdanne folk i de nationale regeringer , vil selv et minimum af socialt fremskridt i verdenshandelen ikke vre muligt .
Det er beskmmende , at EU ikke protesterede energisk , da generaldirektren for ILO , Michel Hansenne , efter pres fra nogle stater fik sin taletid annulleret , s at han ikke kunne holde en tale til deltagerne i WTO-konferencen .
<P>
Ogs hvad angr gennemskuelighed og NGO-deltagelse , har konferencen i Singapore vist sig at vre en fiasko .
Demonstrationer var forbudt , medens WTO-konferencen fandt sted i Singapore .
Der var ingen officielle kanaler , ad hvilke NGO ' erne kunne give forhandlingsdelegationerne adgang til deres sager og ekspertise .
Vigtige mder fandt sted i den allersnvreste kreds , selv ministre fra en del stater i den tredje verden blev ngtet adgang til disse mdelokaler .
NGO ' erne protesterede energisk mod disse hindringer for deres arbejde i Singapore og gav Sir Leon er protestresolution i hnden .
Nr man nu hrer ham tale , kan man med sikkerhed sige , at han aldrig har lst den .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) I modstning til flertallet i Parlamentet mener vi , at det irske formandskabs rammeudkast til en traktatndring gr i den helt forkerte retning .
<P>
Til trods for , at vigtige institutionelle sprgsml - for eksempel omfanget af flertalsafgrelser , reglerne for fleksibilitet , ndring af stemmevgtningen i Rdet , Kommissionens rolle og sammenstning - endnu ikke er afklaret i detaljer , er det irske formandskabs bestrbelser tydelige .
Man sigter efter en strre grad af overstatslig beslutningstagning og en styrkelse af EU ' s fderalt fungerende organ p medlemsstaternes bekostning .
Dette frer til et betydeligt tab af demokrati .
Inden for en overskuelig fremtid kan man isr p det nationale niveau garantere den demokratiske legitimitet , som borgerne finder acceptabel .
<P>
Rammeudkastets skrpede formuleringer i overstatslig retning med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt forslaget om at overflytte vigtige aspekter af samarbejdet om retlige og indre anliggender til frste sjle er ligeledes skridt i den gale retning .
Det svkker og ophver i visse tilflde det interparlamentariske og mellemstatslige samarbejde helt .
<P>
Som nordiske unionsmodstandere kan vi ogs konstatere , at de nordiske landes skaldte hjertesager om benhed og milj hidtil kun har haft minimal succes .
Vi er ogs skuffede over den svaghed , som har prget regeringskonferencen , idet man ikke har turdet koble beskftigelsessprgsmlene sammen med MU-projektets arbejdslshedsskabende virkninger .
Den tilsyneladende skarpe kritik af regeringskonferencen , som fremfres i beslutningsforslaget , er frst og fremmest udtryk for Europa-Parlamentets desperate behov for at tiltage sig yderligere befjelser for egen vindings skyld samt for at forstrke kravet om opbyggelse af en centralistisk stormagt i Europa .
<P>
Vi har sledes mange og gode grunde til at afvise beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=49 NAME="Van der Waal">
En vigtig begivenhed under det irske formandskab var den frste WTO-ministerkonference i Singapore i december .
Selvom forventningerne forud for konferencens start ikke var srlig hje , kan resultatet med rette betegnes som overraskende .
At der i sidste ende var 128 lande , der bakkede op om n erklring , er en stor prstation .
Det vigtigste resultat af Singapore er givetvis styrkelsen af WTO ' s position .
En stabil og effektiv multilateral samhandelsordning er yderst vigtig med hensyn til at bilgge handelskonflikter og som ramme med regler p det sociale og kologiske omrde for international samhandel .
<P>
Selvom der ikke er gjort store fremskridt i Singapore med hensyn til liberaliseringen af samhandelen , str det klart , at fordelene knyttet til fri international handel vil tiltage i de kommende rtier .
Den aftale , der er indget vedrrende ophvelsen af afgifter p handelen med informationsteknologiprodukter i r 2000 , er et vigtigt skridt .
Handelen med informationsteknologisk udstyr , omfattende computere , telekommunikation og elektronik er en af de hurtigst voksende sektorer p verdensmarkedet .
Inden for offentlige udbud og handelen med tjenesteydelser er de resultater , der er opnet , dog knap s ambitise og her kommer liberaliseringen til at forlbe mere mjsommeligt .
<P>
Om Singapore-konferencens resultater vil indebre s mange fordele for udviklingslandene er usikkert .
Et sammenstd mellem rige og fattige lande kunne heldigvis undgs ved beslutningen om , at ILO er den eneste organisation , som kan danne ramme om behandling af de sociale normer , og at handelssanktioner ikke er det egnede middel til at gennemtvinge disse normer .
Med hensyn til de allerfattigste lande havde vi nsket vedtagelsen af det nederlandske forslag gende ud p at afskaffe toldsatserne for disse lande .
Ideen om at udarbejde en handlingsplan for de mindst udviklede lande , som dette tiltag indgr i , har desvrre en meget mere uforpligtende karakter .
Navnlig fordi lande kan deltage i gennemfrelsen af forslaget p frivillig basis .
<P>
Det er beklageligt , at samhandel og milj stort set ikke er blevet drftet i Singapore , og at slutkommuniket ikke indeholder tydelige aftaler vedrrende samspillet mellem disse to omrder .
Der br inden for WTO p basis af bred enighed vedtages regler til beskyttelse af miljet .
WTO-komiten for handel og milj m p kort sigt fremstte klare anbefalinger p dette punkt .
I modsat fald er der stor risiko for , at integreringen af miljpolitikken i WTO udsttes p ubestemt tid .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at det m betragtes som positivt , at Singapore-konferencen har styrket WTO ' s myndighed .
Med hensyn til at faststte rammer for den fremadskridende liberalisering i form af politikker inden for milj , sociale normer og udviklingspolitik er der lang vej endnu .
Vi kan da ogs bifalde punkterne vedrrende resultaterne af konferencen i Singapore i det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Wolf">
Jeg vil gerne over for Europa-Parlamentet citere Paul Billings , som er formand for  Irish National Organization of the Unemployed  . Han sagde i december p et mde i  European Network of the Unemployed  i Ennis :
<P>
 Europas arbejdslse var imod Maastricht-traktaten , fordi den ikke indeholder en forpligtelse til at lse de arbejdslses problemer .
Efter indgelsen af Maastricht-traktaten er antallet af arbejdslse steget med foruroligende hast i hele Unionen .
Vi har vret vidner til en massiv forgelse af klften mellem rige og fattige .
Og nu skres der ned p velfrdet og socialbudgetterne i takt med , at regeringerne forsger at opfylde konvergenskriterinerne til Den Monetre Union .
Europas arbejdslse er ikke lngere villige til at blive ofret p  en mere udviklet unions  alter .
Vi krver , at fuld beskftigelse gres til et centralt ml i den nye traktat .
Den irske regering er i dens egenskab af formand for EU i den bedste position til at sikre , at dette krav opfyldes .
<P>
Uden en sdan forpligtelse vil der fortsat vre uacceptabelt hje arbejdslshedstal i Europa , hvilket vil medfre get kriminalitet , narkomisbrug , drligere sundhedstilstande , racisme og social uro .
Vi ved , at de lande , der har lav arbejdslshed , har to ting til flles : en generel forpligtelse til fuld beskftigelse og institutioner , der kan omstte denne forpligtelse til praksis . 
<P>
Jeg vil dog gerne tilfje en anden , mere specifik overvejelse , som kommer fra en kollega fra en af de store grupper , der ikke tr sige sin mening i dette forum .
<P>
( DE ) Fleksibilitet er fastsat som en tilbagefaldsposition for valutapositionen .
Men fleksibilitet m ikke blive et af integrationens principper .
Den m hjst vre en undtagelse .
Den m kun lse nogle f overgangsproblemer , som tidsmssigt og sagligt er obligatorisk begrnsede .
Og den skal samtidig indeholde bistand til medlemsstater , som er rede til at vre med , men endnu ikke er i stand til det .
Den skal stte disse lande i stand til at vre med .
<P>
( EN ) Denne mand har fuldstndig ret .
Det gr mig bekymret over den mde , vort Parlament fungerer p , at denne kollega har fundet det ndvendigt at bruge denne kommunikationskanal til at give udtryk for sin uenighed.- Revision af traktaterne ( B4-0040 / 97 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi tager kraftigt afstand fra tankerne om get brug af kvalificeret flertal p omrderne under tredje sjle .
Dette og Europols operationelle muligheder er ikke det samarbejde mellem uafhngige stater , som vi gik med i den 1. januar 1995 .
Vi tror ikke , at man skaber get effektivitet ved at flytte disse omrder op p overstatsligt niveau .
<P>
Inden for omrdet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , FUSP , mener vi , at de enkelte medlemsstater skal beholde deres vetoret .
Derfor kan vi ikke stemme for beslutningsforslagets formuleringer i denne sag .
At integrere Vestunionen i EU strider mod Sveriges neutralitetspolitik og er uacceptabelt .
Sverige og andre neutrale stater er ikke medlemmer af WEU , og dette gr en integration af de to uafhngige organisationer uigennemfrlig i praksis .
<P>
Vort udgangspunkt , at EU er et samarbejde mellem uafhngige stater , str her i skarp kontrast til dette beslutningsforslag og medfrer , at vi umuligt kan stemme for .
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten ( A4-0009 / 97 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Jackson">
Det glder mig meget , at den sunde fornuft har vundet i dette direktiv .
Det har jeg bidraget til gennem mine ndringsforslag til Parlamentet , og det glder mig at se , at nden i disse forslag er afspejlet i den endelige tekst .
Jeg hber , at Parlamentet sttter den uden at stille ndringsforslag .
<P>
Jeg mener , at det giver den europiske forbruger en effektiv beskyttelse uden samtidig at indfre bestemmelser for fjernsalg , der vil gre det s dyrt , at forbrugerne finder det vanskeligt at foretage sdanne fjernkb .
<P>
Jeg bifalder navnlig , at direktivets bestemmelser om forudgende information og ret til at aflyse kbet ikke kan finde anvendelse p bestilling af taxa , hotelvrelser , teaterbilletter osv . Hvis direktivets bestemmelser havde vret gldende p disse omrder , ville Den Europiske Union have gjort sig selv latterlig uden at gavne forbrugerne .
<P>
Det glder mig ligeledes , at direktivet er blevet ndret , s blomsterleveringsfirmaer som Interflora og andre gaveleveringsvirksomheder fortsat kan yde samme tjenester med levering samme dag .
<P>
Det generer mig ikke , at direktivet ikke omhandler konomiske ydelser .
Det ville have vret hblst kompliceret at sge at hfte konomiske ydelser p et direktiv , der ikke oprindelig var udformet med dette for je .
Der skal bestemt stadig gres meget for at sikre , at de europiske forbrugere virkelig har en effektiv beskyttelse ( ud over deres egen sunde fornuft ) , for s vidt angr konomiske ydelser , gennem fjernsalg , og det glder mig , at Kommissionen nu undersger sagen .
<P>
Betnkning af Roth-Behrendt ( A4-0006 / 97 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi svenske socialdemokrater vil gerne give udtryk for vores tvivl med hensyn til det kompromisforslag , som vi skal tage stilling til .
For os er det indlysende , at forbrugeren skal kunne trffe sit eget valg p basis af et velfungerende mrkningssystem .
Med det system , som foresls i kompromiset , kan en forbruger ikke trffe sit valg p et fuldt informeret grundlag .
<P>
Det forhold , at mrkning skal finde sted , hvis de nye levnedsmidler adskiller sig fra det naturlige p en mde , som kan konstateres ad videnskabelig vej , betyder , at producenten fr et mindre ansvar .
At ansvaret i stedet ensidigt placeres hos de europiske institutioner er efter vores mening en fejl .
Systemet vil endvidere fre til udbredelsen af godkendte genmodificerede levnedsmidler , som ikke er mrkede .
<P>
Systemet burde vre baseret p det skaldte forsigtighedsprincip , hvilket betyder , at de nye levnedsmidler ikke bliver godkendt , hvis de indebrer en risiko .
Nr vi derudover ikke fr nogen generel mrkning , mener vi , at forbrugeren sttes uden for reel indflydelse p sit eget forbrug af genmodificerede levnedsmidler .
<P>
P trods af vore tvivl stemmer vi for kompromisforslaget , eftersom alternativet er et ureguleret marked .
Denne mulighed ville vre yderst alvorlig set fra et forbrugersynspunkt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Efter en langvarig procedure , som skyldes uoverensstemmelser mellem EuropaParlamentet og Kommissionen og Rdet , hvilket ndvendiggjorde indkaldelse af Forligsudvalget , har EuropaParlamentet godkendt udkastet om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser .
<P>
De nye levnedsmidler ( som ikke svarer til de eksisterende produkter ) , og de  genetisk modificerede  skal  mrkes  for at give Den Europiske Unions forbrugere s prcis en vejledning som muligt .
<P>
Denne nye lovgivning er ndvendig for at st imod internationaliseringen af konomien : det er ndvendigt , at medlemsstaterne anvender samme mrkningsregler for at undg forvirring inden for Den Europiske Union navnlig om produkter fra medlemsstater , hvor man allerede er langt fremme med genmodificering p levnedsmiddelomrdet .
<P>
Den nye obligatoriske EF-lovgivning om markedsfring af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser er meget positiv .
Den muliggr en strre sikkerhed med hensyn til genetisk modificerede produkter .
<P>
BEUC ( kontoret for de europiske forbrugerorganisationer ) har gratuleret Europa-Parlamentet , som har stillet langt strre krav med hensyn til mrkning end Rdet , og jeg vil ogs gerne takke og lyknske fru Roth-Behrendt med hendes arbejde .
<P>
BEUC glder sig ogs over Kommissionens forpligtelse til at overvge forordningens indvirkning p forbrugernes sundhed , beskyttelse og oplysning .
<P>
Men lovgivning skal suppleres af en forpligtelse til at mrke genetisk modificeret ssd og rvarer .
<P>
Endnu en gang har Europa-Parlamentet demonstreret sit vrdifulde bidrag til indfrelse af europisk lovgivning af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer imod Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser .
<P>
Det flles udkast rummer alvorlige mangler med hensyn til mrkning af produkter bestende af genetisk modificeret soja , majs og sukkerroer samt tilstningsstoffer , der er produceret ved hjlp af genetisk modificerede organismer .
Udkastet indeholder ikke krav om mrkning af disse levnedsmidler .
Vi mener , at man som forbruger har en ukrnkelig ret til at vide og tage ansvaret for , hvad man spiser , isr fordi langtidsvirkningerne af genetisk modificerede levnedsmidler er svre at forudse .
<P>
Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , som skal bist Kommissionen i forbindelse med beslutninger om levnedsmidler , besidder ikke den ndvendige viden til at kunne vurdere den miljrisiko , det vil indebre at slippe nye levnedsmidler helt fri p markederne .
Beslutningerne trffes endvidere , uden at forbruger- og miljorganisationer fr indblik og kan deltage .
Ordfreren mener imidlertid , at forslaget til forordning er bedre end at st uden juridiske bestemmelser p omrdet .
Det er givet , at vi nsker tydelige regler , men de skal i hjere grad tage udgangspunkt i menneskelige og miljmssige behov , end det er tilfldet i forslaget , og derfor stemmer vi imod det flles udkast .
<SPEAKER ID=56 NAME="Fayot">
Jeg vil stemme for resultatet af forligsproceduren vedrrende de nye levnedsmidler ( novel food ) .
Jeg vil stemme for dette direktiv , fordi de genetisk modificerede levnedsmidler p denne mde fremover vil skulle forsynes med en srlig mrkning .
Langt strstedelen af pressen og forbrugerorganisationerne har i vrigt betegnet det resultat , som Europa-Parlamentet har opnet i Forligsudvalget , som en stor succes .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne g imod Greenpeace-kampagnen , som overhovedet ikke svarer p de prcise argumenter , som jeg har fremfrt sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet , men derimod fortsat betegner det kompromis , som Europa-Parlamentet har opnet , som utilstrkkeligt .
Greenpeaces argumenter er til dels fejlagtige , og der tages ikke hensyn til de europiske forbrugeres interesser .
Derfor har jeg sendt bde Greenpeace og alle medierne et prcist og detaljeret svar p fem sider som reaktion p de argumenter , miljorganisationen har fremfrt .
<P>
Man pstr sledes , at  kompromiset om de nye levnedsmidler udgr en hindring for enhver strammere lovgivning p nationalt plan  .
Men i denne indsigelse tager man overhovedet ikke hensyn til , at inden for det indre marked garanterer princippet om fri bevgelighed den fri markedsfring af produkter .
Ingen national lovgivning ( selv om den skulle findes i de femten medlemsstater , hvilket er usandsynligt ) kan vre bedre end EU-lovgivningen p grund af dette kompromis .
<P>
Generelt arbejder de luxembourgske socialister , som i vrigt vrdstter Greenpeaces holdninger , ved at stemme for kompromiset for en retssituation med henblik p at beskytte forbrugerne , mens vi , hvis kompromiset var blevet afvist , ville befinde os i et juridisk tomrum p europisk plan samt i flere medlemsstater , hvilket ville skadeligt for forbrugernes sundhed og forbrugerbeskyttelsen .
Ganske vist er kompromiset ikke perfekt .
Men det er bedre at g i gang med at lave en lovgivning og s forbedre den hen ad vejen i stedet for at afvise den og s skulle starte helt forfra !
<P>
I modstning til , hvad Greenpeace pstr , handler vi sledes ikke i strid med de luxembourgske forbrugeres nsker og heller ikke med beslutningen , der blev vedtaget i december , og som gik imod genetisk modificeret soja .
Vi er derimod fuldt ud klar over vores pligt til at beskytte forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=57 NAME="Heinisch">
Med vedtagelsen af det kompromis , Parlamentet og Rdet har fundet frem til , afsluttes en lovgivningsprocedure , som har varet i mere end seks r , som fik et omskifteligt forlb og som blev fulgt af de direkte involverede , af erhvervslivet , forbrugerorganisationer og offentlighed samt pressen p en srdeles engageret og kontrovers mde .
Blandt de givne politiske og samfundsmssige forudstninger er der fundet et godt kompromis .
Navnlig levnedsmiddelindustrien fr hurtigt brug for disse bestemmelser , ikke s meget af reelle , videnskabeligt verificerbare grunde som af politiske grunde .
Den har brug for et sikkert retsgrundlag i drftelsen med politik , forvaltning , forbrugere og offentlighed .
Var de europiske bestemmelser ikke kommet , kunne man have frygtet en renationalisering med alvorlige konkurrencebegrnsninger for levnedsmiddelindustrien .
<P>
Det eneste virkelig gensplejsede levnedsmiddel , som er p markedet ( USA ) , er i dag stadig  FlavrSavr-tomaten  .
En tomatpur fremstillet af en lignende tomat og forsynet med mrkning herom er i dette forr med succes blevet indfrt til England .
<P>
For landbrugets nytteplanter spiller genteknikken en stadig strre rolle , selv om det hovedsagelig drejer sig om ndring af agronomiske kvaliteter og mindre om ndring af selve produkterne .
Med de gensplejsede sojaarter , som i r dyrkes til levnedsmiddelindustrien i USA , er nu for frste gang ogs gensplejsede planter , der skal bruges som rvarer , kommet til Europa .
I de kommende r vil yderligere ca . 40 gensplejsede planter flge efter .
Alene med majssorter gennemfres der for tiden nsten 1 000 forskellige forsg p friland ; gensplejset majs blev allerede i december godkendt i EU .
<P>
Men det er ikke med indfrelsen af den nye sojabnne , genteknikken holder sit indtog i fremstillingen af levnedsmidler , det skete for lnge siden , om end det i frste omgang ikke havde nogen indflydelse overhovedet p selve produkterne .
<P>
De omrder , hvor der anvendes genteknik , som er vigtigst for levnedsmidler , skal findes inden for planteavl .
Det er allerede lykkedes at fjerne allergener fra ris og der arbejdes p ernringsfysiologisk mere vrdifulde indholdsstoffer , som f.eks. i forbindelse med indholdet af fedtsyrer , samt p indholdsstoffer , der i forarbejdningsmssig henseende er mere velegnede , som f.eks. sammenstningen af stivelse .
Der noteres stadig flere positive resultater p disse omrder .
Der findes allerede kartoffel- og rapssorter , hvis sammenstning er ndret i overensstemmelse hermed ; de vil inden lnge komme p markedet ogs i Europa .
<P>
Fru Roth-Berendt skriver i sin betnkning , at der ikke kan vre tvivl om , at de nye levnedsmidler bner en rkke interessante perspektiver , men at de alligevel fremkalder ngstelse hos forbrugerne og endog kan vre skadelige for den menneskelige sundhed og for miljet .
Netop derfor anser jeg vedtagelsen af denne forordning , hvor bde godkendelsen og mrkningen af de nye nringsmidler fastlgges , for meget vigtig .
Som farmaceut finder jeg det ganske vist pfaldende , at vi nu for frste gang str i den situation , at nringsmidler skal godkendes lige som medicin , en sdan pligt til godkendelse har hidtil ikke eksisteret .
Alle levnedsmidler , som er nye p markedet , dvs. ogs de , som ikke er gensplejsede eller fremstillet ved hjlp af gensplejsede organismer , falder nu ind under forordningen og skal godkendes .
Hvis der f.eks. endnu ikke fandtes kiwier i Europa , skulle de underkastes disse bestemmelser og specielt godkendes i lighed med medicin , fr de kom p markedet .
Hvor gr grnsen for behovet for bestemmelser ?
Vil vi for fremtiden kun kunne f levnedsmidler med indlgsseddel ?
<P>
Levnedsmidler , som indeholder gensplejsede organismer eller bestr af sdanne , skal mrkes .
Endvidere skal i henhold til den nye forordning alle nringsmidler mrkes , som med hensyn til deres sammenstning , deres ernringsegenskaber eller deres anvendelsesforml ikke er lige s vrdifulde som traditionelle produkter , og for hvilke der af etiske eller sundhedsmssige grunde krves en mrkning .
Det ikke at vre lige s vrdifuld skal fremg af en videnskabelig vurdering , hvori der ikke tages hensyn til ndringer , der holder sig inden for rammerne af naturlige udsving .
Med denne differentiering lever forordningen op til kravet om , at den skal kunne omsttes i praksis af udbyderen og af levnedsmiddelkontrollen , og ogs forbrugeren er tilstrkkelig beskyttet og informeret .
Tilkendegivelsen af et bestemt forhold kan kun ske , hvis dette forhold rent faktisk kan pvises i det endelige produkt .
Med de bestemmelser , der nu foreligger , efterkommes pbuddet om sandhed og klarhed .
<P>
Kompromiset skal naturligvis gennemgs nje med henblik p rkkevidden af det , for at det kan anvendes p de aktuelle og fremtidige tilflde i overensstemmelse med den europiske lovgivers vilje .
<P>
Mrkningen af produkterne vil imidlertid ikke give forbrugerne mere end en oplysning om , at genteknikken har vret anvendt ved fremstillingen af produktet samt om , hvilke ndringer denne anvendelse har bevirket .
Vi skal og vil derudover informere forbrugerne om baggrunden for og betydningen af de anvendte metoder for i sidste instans at give ham sikkerhed .
Kun gennem velfunderet oplysning kan vi undg hysteri og bane vejen for de nye levnedsmidler p det europiske marked .
<SPEAKER ID=58 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Iversen og Sindal">
Forbrugerne vender sig i hobetal mod gensplejsede fdevarer .
Ikke desto mindre er gensplejsede fdevarer p vej fra USA til Europa .
Ingen politisk magt vil forhindre den mulighed .
Derfor glder den politiske kamp milj- og sundhedsvurdering samt mrkningsregler .
Hjrefljen vil generelt ikke  lgge hindringer i vejen  for industrien , mens socialdemokrater instinktivt og holdningsmssigt tager forbrugernes holdning som udgangspunkt .
Vi vil have vidtgende mrkningsregler for de produkter , der slipper gennem milj- og sundhedsvurderingerne .
<P>
Fru Roth-Behrendt skal have ros for det imponerende resultat , hun er kommet til gennem forligsproceduren .
Hun har virkelig fet mest muligt ud af det grundlag , vi gik ind i forhandlingerne med .
Der m ikke best nogen fare for forbrugerne , de m ikke vildledes , og nye levnedsmidler m ikke have en ringere nringsvrdi .
Parlamentet har gennemtrumfet , at alle ndrede fdevarer skal mrkes , og forhindret en undtagelse for planter med resistens over for kemiske sprjtemidler .
Bulkladninger , som kan indeholde gensplejsede organismer , skal mrkes .
S kan foderstofkompagnier , bnder , slagterier og detailhandlen vlge .
<P>
Endnu kan man ikke ved at sende postejen til kontrol p et laboratorium forvisse sig om , hvorvidt den gris , leverpostejen er produceret af , spiste gensplejsede sojabnner .
Men forbrugerne vil vide det .
Forordningen siger ganske vist , at gensplejsningen skal kunne konstateres , og detektionsmetoderne udvikles hele tiden .
Men detailhandlen skal passe p , at dens kunder ikke kommer til at fle sig snydt , hvis den vil forblive p markedet .
<P>
Da vi vedtog regler mod bestrling af fdevarer , var detektionsteknikken ikke udviklet .
Det er den siden blevet , og vi har samme forhbninger i forbindelse med  Novel Food  .
Jeg har hrt landmnd , der piber over , at det skal mrkes p foderet , om det er gensplejset , men landmnd kber vel ikke foder uden at kende nringsvrdien ?
De skal vel kende en produktionsmetode , der kan f indflydelse p afstningen ?
Novel Food-forordningen er uomgngelig , fordi den er den eneste mulighed i jeblikket .
Forordningen er et absolut gode i modstning til et indre marked uden regler .
Det er for naivt at tro , at mangelen p EU-regler frer til 15 geniale nationale regelst .
<SPEAKER ID=59 NAME="Lindholm, Holm, Aelvoet, Roth, Schrling, Gahrton, Breyer og Kreissl-Drfler">
Efter 13 formuleringer fra Kommissionen og tre behandlinger i Parlamentet str vi stadig over for en forordning om  Novel Foods  , der er behftet med alvorlige fejl og mangler .
Sknt den fremstilles som en beskyttelse af forbrugerne , indeholder den for mange smuthuller , undtagelser og restriktioner til at kunne vre en acceptabel mde at regulere de nye gensplejsede fdevarer p , i takt med at de kommer p markedet .
<P>
Mange kategorier af fdevarer , der fremstilles ved hjlp af genteknologi , bliver underlagt anden lovgivning eller slet ingen .
Andre krver blot , at producenterne underretter Kommissionen i forbindelse med , at varen kommer p markedet , uden nogen uafhngig sikkerheds- eller miljvurderinger .
Kun i tilflde , hvor fdevaren indeholder en levende , gensplejset organisme , finder forordningen fuld anvendelse .
Denne kategori omfatter frisk frugt og grnsager , visse mlkeprodukter ssom yoghurt og visse ltyper , men ikke meget andet .
Og selv for disse produkter kommer der ikke nogen langsigtede uafhngige vurderinger af risikoen for sundhed og sikkerhed .
<P>
Forbrugerne har ret til klare , sammenhngende informationer , s de kan trffe kvalificerede valg .
Det vrste ved forordningen er , at ingen forlods kan sige , hvilke produkter der vil blive mrket .
Et sammenhngende system betyder ganske enkelt , at alle produkter , der er fremstillet med genteknologi , mrkes .
Den procedure , der er fastsat i loven , betyder , at Kommissionen fr eneret til at beslutte tilflde for tilflde , om forbrugerne skal informeres , og hvad der skal st p etiketten .
<P>
Der kommer ikke et offentligt register over godkendte gensplejsede fdevarer , s den gennemsigtighed , vi har med de nuvrende bestemmelser i direktiv 90 / 220 , forsvinder .
<P>
Bulkladninger med en blanding af konventionelle og gensplejsede afgrder ssom soja og majs accepteres i forordningen , hvilket yderligere svkker muligheden for , at ansvarlige supermarkeder kan give deres forbrugere et valg .
I tilflde , hvor de skal mrkes , er det et nsten meningslst udsagn , at produktet kan indeholde gensplejsede organismer .
<P>
strig , Danmark , Nederlandene og Det Forenede Kongerige har alle en strammere lovgivning , den er p bedding , eller der findes frivillige ordninger .
Da der her er tale om EU-lovgivning , som skal gennemfres direkte i medlemsstaterne , fr de ingen mulighed for at indfre strammere bestemmelser .
<P>
Der er ingen bestemmelser i loven om eksport af gensplejsede fdevarer fra EU , hvilket betyder , at de kan eksporteres uden for EU ' s omrde uden tilladelse eller mrkning .
<P>
Af ovennvnte grunde stemte vi imod den flles tekst .
<SPEAKER ID=60 NAME="Lindqvist">
Betnkningen er utilstrkkelig .
Den indeholder alt for mange faldgruber , undtagelser og begrnsninger til at vre acceptabel til regulering af  den nye mad  .
Kun hvis maden indeholder en levende genmodificeret organisme , er reglerne tilfredsstillende .
<P>
Forbrugerne skal kunne trffe deres eget , frie valg med hensyn til , hvilke levnedsmidler de nsker at kbe og bruge .
Det krver , at de ved prcis , hvad de kber , og at dette fremgr gennem tydelig mrkning af produktet .
<P>
Der stilles heller ikke forslag om et samlet register over godkendte genmodificerede levnedsmidler .
Mange medlemsstater ssom Danmark , Sverige , strig og Det Forenede Kongerige har allerede eller har planer om at indfre en strengere lovgivning eller frivillige overenskomster .
Eftersom dette direktiv , hvis det vedtages , vil trde i kraft umiddelbart og g forud for den nationale lovgivning , vil det betyde en lavere standard og mindre sikkerhed og dermed en forringet forbrugerbeskyttelse i flere medlemsstater .
<P>
Der er heller ikke forslag om forbud , regulering eller kontrol med hensyn til , hvilke genetisk modificerede levnedsmidler , som eksporteres fra EU til andre lande .
Af disse grunde har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=61 NAME="McKenna">
Efter 13 formuleringer fra Kommissionen og tre behandlinger i Parlamentet str vi stadig over for en forordning om  Novel Foods  , der er behftet med alvorlige fejl og mangler .
Sknt den fremstilles som en beskyttelse af forbrugerne , indeholder den for mange smuthuller , undtagelser og restriktioner til at kunne vre en acceptabel mde at regulere de nye gensplejsede fdevarer p , i takt med at de kommer p markedet .
<P>
Mange kategorier af fdevarer , der fremstilles ved hjlp af genteknologi , bliver underlagt anden lovgivning eller slet ingen .
Andre krver blot , at producenterne underretter Kommissionen i forbindelse med , at varen kommer p markedet , uden nogen uafhngig sikkerheds- eller miljvurderinger .
Kun i tilflde , hvor fdevaren indeholder en levende , gensplejset organisme , finder forordningen fuld anvendelse .
Denne kategori omfatter frisk frugt og grnsager , visse mlkeprodukter ssom yoghurt og visse ltyper , men ikke meget andet .
Og selv for disse produkter kommer der ikke nogen langsigtede uafhngige vurderinger af risikoen for sundhed og sikkerhed .
<P>
Forbrugerne har ret til klare , sammenhngende informationer , s de kan trffe kvalificerede valg .
Det vrste ved forordningen er , at ingen forlods kan sige , hvilke produkter der vil blive mrket .
Et sammenhngende system betyder ganske enkelt , at alle produkter , der er fremstillet med genteknologi , mrkes .
Den procedure , der er fastsat i loven , betyder , at Kommissionen fr eneret til at beslutte tilflde for tilflde , om forbrugerne skal informeres , og hvad der skal st p etiketten .
<P>
Der kommer ikke et offentligt register over godkendte gensplejsede fdevarer , s den gennemsigtighed , vi har med de nuvrende bestemmelser i direktiv 90 / 220 , forsvinder .
<P>
Bulkladninger med en blanding af konventionelle og gensplejsede afgrder ssom soja og majs accepteres i forordningen , hvilket yderligere svkker muligheden for , at ansvarlige supermarkeder kan give deres forbrugere et valg .
I tilflde , hvor de skal mrkes , er det et nsten meningslst udsagn , at produktet kan indeholde gensplejsede organismer .
<P>
strig , Danmark , Nederlandene og Det Forenede Kongerige har alle en strammere lovgivning , den er p bedding , eller der findes frivillige ordninger .
Da der her er tale om EU-lovgivning , som skal gennemfres direkte i medlemsstaterne , fr de ingen mulighed for at indfre strammere bestemmelser .
<P>
Der er ingen bestemmelser i loven om eksport af gensplejsede fdevarer fra EU , hvilket betyder , at de kan eksporteres uden for EU ' s omrde uden tilladelse eller mrkning .
<P>
Af ovennvnte grunde stemte vi imod den flles tekst .
<SPEAKER ID=62 NAME="Martinez">
Den kompromisforordning , som vi er blevet prsenteret for om nye levnedsmidler eller mere generelt om genetisk modificerede organismer , bringer ikke problemet til ophr .
<P>
Naturligvis sker der fremskridt .
Genetisk modificeret majs , som er modificeret ved hjlp af bakterien bacillus thurigensis , hos Ciba Geigy , producerer en insektdrbende biotoksin mod halvml .
Andre planter modificeres ligeledes , lige fra soja og raps til tomater og kartofler .
<P>
Selv om fordelene ved besparelser p herbicider og pesticider er indlysende , vkker udviklingen ogs uro .
Udgr cornflakes til morgenmad eller sojamlk , som produceres med disse bioteknologier , en risiko for den menneskelige sundhed , kan de for eksempel forrsage allergiske reaktioner , nr man ved at parandder og deres allergener bruges i soja til at forhje indholdet af aminosyrer ?
<P>
Vil de genetisk modificerede planter , nr de dyrkes p ben mark , ikke frigre og overfre deres gener til ukrudt og fremkalde resistens med en deraf flgende stigende brug af herbicider ?
<P>
Nu er mrkningspligten jo indfrt .
Men mrkning af hvad ?
Og hvem skal kontrollere det ?
Med hvilke betegnelser ?
Og hvad med effektiviteten , nr ladningerne af amerikansk soja bde indeholder naturlige produkter og modificerede produkter ?
<P>
Man forstr den europiske fdevareindustris legitime nske om ikke at overlade det bioteknologiske monopol til Ciba Geigy , Monsanto eller Cargill .
Men frygten for BSE ligger der !
<P>
Det ville vre en god id allerede nu at forhandle sig frem til et internationalt moratorium for gennem en strk administration , som er uafhngig af Kommissionens rodebutik , at skabe sikkerhed med hensyn til anvendelse af genetisk modificerede organismer p ben mark p den ene side og menneskers forbrug af de nye levnedsmidler fra genetisk modificerede organismer p den anden . Overholdelsen af denne embargo vil gre det muligt at sikre sig , at fejlene med det smitstofholdige kd- og benmel og gelatine ikke gentages .
<SPEAKER ID=63 NAME="Thyssen">
Vi har lige vedtaget forordningen om nye levnedsmidler .
Dermed er vi kommet et skridt videre inden for forebyggende beskyttelse af folkesundheden og forbrugeren .
For sprgsml , der har indflydelse p folkesundheden , er vi henvist til Den Videnskabelige Veterinrkomit .
<P>
Vi har ingen grund til at tvivle p Komitens professionalisme eller dens objektivitet .
Men konklusionerne i det midlertidige undersgelsesudvalg om BSE maner os til forsigtighed .
Svel Den Videnskabelige Komits sammenstning som dens udtalelsers offentlighed og mden , Kommissionen omgs dem , er livsvigtige .
<P>
I grsdagens undersgelsesudvalg noterede vi med glde Kommissionens formand , hr . Santers , hensigter med hensyn til de videnskabelige komiter .
Vi regner med , at disse hensigter omsttes effektivt til beslutninger ogs med henblik p at anvende denne forordning .
<P>
Betnkning af Peijs ( A4-0004 / 97 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi stiller os meget positivt over for dette direktivforslag , da det forbedrer kvaliteten af betalinger p tvrs af grnserne og er en forudstning for et velfungerende indre marked .
Vi mener dog , at direktivet ville have vret endnu mere tilfredsstillende , hvis der slet ikke havde vret nogen grnse for de belb , som er tilbagebetalingspligtige til ordregiver ved ikke gennemfrte kreditoverfrsler .
<P>
Vi mener ogs , at den tidsfrist , som anfres for direktivets gennemfrelse , ikke burde overstige 12 mneder .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Mine damer og herrer , pengeoverfrsler fra et medlemsland i Den Europiske Union til et andet er i dag stadig en dyr og langvarig affre .
For de europiske borgere og isr for sm og mellemstore virksomheder er de dermed forbundne vanskeligheder ikke kun til rgrelse , de kan ogs medfre betydelige omkostninger .
Det europiske hjemmemarked er heller ikke p dette omrde gennemfrt endnu .
<P>
Men i mellemtiden har nogle banker i grnseomrdet indfrt billige muligheder for pengeoverfrsler .
For jeblikket er tilsvarende girosystemer , som skal muliggre hurtigere og billigere pengeoverfrsler inden for Den Europiske Union under opbygning .
Jeg tror p , at en fair konkurrence mellem de grnseoverskridende overfrselssystemer frer til et bedre og billigere udbud .
<P>
Det foreliggende forslag til et direktiv om grnseoverskridende pengeoverfrsler fr helt konkrete indvirkninger p de europiske borgeres hverdag .
Grnseoverskridende pengeoverfrsler skal vre hurtigere , billigere og mere plidelige , det var vort ml .
<P>
Det glder mig , at vi med det foreliggende flles forslag har fundet en fremragende lsning .
Fra frstebehandlingen i maj 1995 til i dag har vi under intensive drftelser og forhandlinger klart reprsenteret Parlamentets standpunkt og - efter min mening - klart forbedret det oprindelige forslag i borgernes interesse .
<P>
Det glder f.eks. for direktivets anvendelsesomrde , hvor vor vre grnse p 50 000 ecu i stedet for de oprindelig fastsatte 30 000 ecu til slut blev accepteret .
Det anser jeg for srlig vigtigt , da en rkke af de sm og mellemstore virksomheders transaktioner nu ogs falder ind under dette direktiv .
<P>
Et andet vigtigt ndringsforslag beskftigede sig med , at ordregiveren skal krediteres for overfrselsbelb , dersom de af en eller anden grund ikke nr frem til modtageren .
Op til 10 000 ecu skulle iflge Rdets flles holdning krediteres ordregiveren igen .
Til sidst opnede vi , at dette belb blev get til 12 500 ecu .
Selv om dette klart er mindre end det , Parlamentet oprindelig krvede , mener jeg alligevel , at vi i betragtning af , hvad vi ellers har opnet , kan leve med det .
<P>
Grnseoverskridende pengeoverfrsler er for mig et tydeligt eksempel p den flles beslutningsprocedures betydning og succes .
Det har her vist sig , at vi kan opn meget , nr vi gr ind i forhandlingerne med klare forestillinger om , hvad vi vil opn .
<P>
Ganske vist vil jeg ogs gre opmrksom p , at med indfrelsen af den flles valuta vil emnets betydning - med undtagelse af forskellige juridiske sprgsml - iflge sagens natur blive mindre .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige tak til alle involverede for deres engagement , som til slut frte til denne enighed , som vel er tilfredsstillende for alle parter .
Jeg tror , at vi hermed har taget endnu et skridt og overvundet endnu en hurdle p vejen mod det europiske hjemmemarked .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Medina Ortega ( A4-0415 / 96 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Cot">
P de franske socialdemokraters vegne vil jeg gerne lyknske ordfreren Manuel Medina Ortega med hans fremragende arbejde .
Hr . Medina har bret denne vigtige betnkning frem .
Alt i alt mener jeg , at han har fundet frem til nogle hensigtsmssige formuleringer om beskyttelsen af personlige oplysninger inden for telekommunikationssektoren .
<P>
Vi har haft nogle problemer med ndringsforslagene ved andenbehandlingen .
I Frankrig har vi et system med rde lister , som yder de abonnenter , der nsker det , effektiv beskyttelse mod betaling af en beskeden afgift .
I den sammenhng frygter vi , at gratisprincippet vil svkke beskyttelsen af abonnenterne .
Erfaringen fra nogle medlemsstater , som anvender dette system , er ikke srlig opmuntrende .
<P>
Vi er ogs bekymrede over problemet med identifikation af indkommende opkald .
I visse tilflde ( AIDS-linjer eller tjenester for voldsramte kvinder for eksempel ) er det af vital betydning at sikre opkalderens anonymitet .
Vi mener ikke , at de foreslede foranstaltninger er tilstrkkelige .
<P>
Disse problemer kunne vre lst inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet .
I ndringsforslagene fjerner man sig fra anvendelsen af dette princip af grunde , som jeg ikke er enig i .
Af disse grunde har vi ikke kunnet stemme for visse af ndringsforslagene ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Sierra Gonzlez">
Som det vil vre alle bekendt , er formlet med dette forslag til direktiv at sikre den frie bevgelighed for data og tjenester inden for telekommunikation , og muligheden for at opfylde dette ml er forbedret med de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede ved frstebehandlingen , og som der er blevet taget hensyn til , men det ville vre nskeligt at begrnse den manvremargen , staterne kan have i henhold til nrhedsprincippet , eftersom telekommunikationssektoren er kendetegnet ved at vre tvrnational .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at det sikres , at beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred inden for telesektoren er gebyrfrit for abonnenterne .
<P>
I den sammenhng sttter vi de ndringsforslag , som understreger , at en harmonisering inden for telekommunikation ikke giver anledning til anvendelse af nrhedsprincippet , fordi telekommunikationsnet og - tjenester er kendetegnet ved at vre tvrnationale , og at en sdan harmonisering under alle omstndigheder skal tjene til at sikre , at der ikke lgges hindringer i vejen for fremme og udvikling af nye teletjenester og -net mellem medlemsstater .
<P>
Vi gr ligeledes ind for udbygning af samarbejdet mellem medlemsstaterne , leverandrerne og de berrte brugere samt de kompetente organer p fllesskabsplan om skabelse og udvikling af de teknologier , som mtte vre ndvendige for hndhvelsen af de garantier , der er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv .
<P>
Af stor betydning er de ndringsforslag , der gr ud p at sikre , at beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred inden for telesektoren ikke koster abonnenterne noget .
Det br ikke tillades , at operatrerne kan krve betaling af abonnenterne for at sikre beskyttelsen af privatlivets fred .
Vi er enige i , at beskyttelsen af privatlivets fred skal vre gratis .
<P>
Sammenfattende kan vores gruppe g ind for strstedelen af de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til Rdets flles holdning , da de tager sigte p fra starten at regulere sprgsmlet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred inden for telesektoren uden at overlade det til private virksomheders vilkrlighed .
<P>
Endvidere sttter vi de konkrete , positive aspekter i dette forslag , ssom den foreslede fortolkning af nrhedsprincippet , der begrnser medlemsstaternes manvremargen i telesektoren , da denne er kendetegnet ved at vre tvrnational , samt princippet om , at beskyttelsen af privatlivets fred skal vre gratis .
<P>
Betnkning af Kerr ( A4-0367 / 96 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater sttter ordfrerens afvisning af ndring af definitionen af begrebet  overfrsel  .
<P>
En ndring af definitionen ville medfre risiko for en vsentlig forringelse af arbejdstagernes rettigheder .
Det er vi naturligvis imod .
Det kan ikke vre rigtigt , at arbejdstagerne skal betale , fordi en virksomhed flyttes over p andres hnder .
<SPEAKER ID=69 NAME="Wolf">
Vi er meget tilfredse med , at denne betnkning nu omsider har kunnet vedtages .
Det var vanskeligt at n s vidt , og i den forbindelse er den manglende oversttelse til svensk ligesom blot prikken over i ' et .
Hr .
Kerr har her ydet godt diplomatisk arbejde : Bde hvad angr de bne juridiske sprgsml og begrebet overgang samt hvad angr den praksis med  outsourcing  , der griber mere og mere om sig , er det lykkedes ordfreren at f gennemfrt relevante prciseringer og forbedringer i forhold til Kommissionens oplg . Navnlig blev forsgene p helt eller i vidt omfang at udelade fremmed overfrsel af tjenesteydelser af det nye direktiv forpurret .
Det er godt .
Dog str den opgave tilbage ved hjlp af egnede reguleringsinstrumenter igen generelt at styrke arbejdstagernes muligheder for indflydelse , for s vidt angr virksomhedsorganisationen og - arbejdet .
Det bliver en af de centrale opgaver i de kommende forhbentlig postneoliberale r !
<P>
Betnkning af Bertens ( A4-0416 / 96 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi hilser Kommissionens og udvalgets initiativ til et get samarbejde mellem EU og landene i Latinamerika velkommen .
<P>
Man br udarbejde en global strategi for konomisk samarbejde og ligeledes et intensiveret politisk samarbejde med henblik p at fremme fred , demokrati og respekten for menneskerettighederne i Latinamerika .
<P>
De forsvarsaspekter mellem Unionen og disse lande , som diskuteres her , mener vi ikke hrer ind under denne betnknings rammer .
<SPEAKER ID=71 NAME="Linser">
Punkt 25 i denne betnkning indeholder en yderligere forgelse af de finansielle midler , der allerede er stillet til Latinamerikas rdighed .
<P>
Efter vor mening er Den Europiske Union allerede i forvejen en af de vigtigste bidragydere i denne region .
<P>
Generelt gr vi ind for , at demokratiseringsprocessen i denne region og opbygningen af landet fremmes .
Det er navnlig vigtigt for os , at effektiviteten af de lbende projekter kan pvises , for kun p den mde sikres en fornuftig anvendelse af pengene .
<P>
S lnge der ikke foreligger konkrete tal om disse projekter , nsker vi ikke at udtale os om det konkrete punkt 25 .
<P>
Da der stemmes en bloc om punkterne 21-34 og alle disse punkter med undtagelse af punkt 25 entydigt fr vort samtykke , mens vi ikke har nogen mulighed for at udtale os srskilt , giver vi vort samtykke til denne en bloc afstemning , idet vi endnu en gang siger hverken ja eller nej til punkt 25 .
<P>
Betnkning af Carnero Gonzlez ( A4-0418 / 96 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Linser">
Punkt 16 og 18 i denne betnkning indeholder en yderligere forgelse af de finansielle midler , der allerede er stillet til Mellemamerikas rdighed , hhv. en delvis eftergivelse af de mellemamerikanske landes udlandsgld .
<P>
Generelt gr vi ind for , at demokratiseringsprocessen i denne region og opbygningen af landet fremmes .
Det er navnlig vigtigt for os , at effektiviteten af de lbende projekter kan pvises , for kun p den mde sikres en fornuftig anvendelse af pengene .
S lnge der ikke foreligger konkrete tal om disse projekter , nsker vi ikke at udtale os om de konkrete punkter 16 og 18 .
<P>
Da der stemmes en bloc om punkterne 11-25 og alle disse punkter med undtagelse af punkt 16 og 18 fr vort samtykke , mens vi ikke har nogen mulighed for at udtale os srskilt , giver vi vort samtykke til denne en bloc afstemning , idet vi endnu en gang siger hverken ja eller nej til punkt 16 og 18 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
EU ' s skovbrugspolitik ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0414 / 96 ) af Thomas om Den Europiske Unions skovbrugsstrategi .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , Europa-Parlamentets forslag til EU ' s fremtidige skovbrugsstrategi er blevet vsentligt ndret i lbet af den halvanden r lange udvalgsbehandling .
Linjen i skovbrugsstrategien er et kompromis , der er enstemmigt vedtaget i udvalget .
Selvom et kompromis aldrig kan vre helt tilfredsstillende , er jeg som reprsentant for Finland , der er det land i Europa , som er mest afhngigt af skovbruget , tilfreds med det endelige resultat - s meget er det blevet forbedret i forhold til det oprindelige udgangspunkt .
<P>
I stedet for den flles skovbrugspolitik behandler vi nu den flles skovbrugsstrategi .
Hovedudgangspunktet er en erkendelse af , at medlemslandenes skove er forskellige bde med hensyn til de naturlige forhold og deres betydning .
Anvendelse og beskyttelse af skovene er iflge denne strategi stadig anliggender , som skal afgres p nationalt plan .
Men de flles ml br forflges i fllesskab .
Iflge strategien skal der ske en koordinering af det nuvrende spredte indsats med det forml : at bevare skovenes mangfoldighed og kologi og sikre en bredygtig konomisk og social udnyttelse af skovene .
<P>
Skovbrugsstrategien fremhver skovenes betydning som en vedvarende naturressource .
Hvis de udnyttes korrekt , vil skovene kunne fungere som en reserve for en bredygtig konomisk udvikling , hvilket er ensbetydende med beskftigelse og velstand for borgerne .
Skovbruget hrer ind under den frie konkurrence i EU , og det skal fungere uden regulering eller sttte , der virker konkurrencefordrejende .
Skovene er forudstning for livet i landdistrikterne , for en rkke forskellige erhverv og for mange sm virksomheder , der skaber mange arbejdspladser .
<P>
Iflge skovbrugsstrategien kan bevarelsen af skovenes biologiske mangfoldighed og de rekreative muligheder kombineres med den skaldte konomiske udnyttelse .
Det finske skovbrug er med sin allemandsret og voksende trmngde et enestende eksempel p dette .
Strategien vil give EU muligheder for at fremme en miljvenlig udnyttelse af skovene ogs p andre mder end inden for rammerne af regionaludviklingsmidlerne .
EU br aktivt medvirke til indfrelsen af et internationalt certificeringsystem , der tager hjde for hvert lands srlige forhold .
Et effektivt miljcertificeringssystem og information om bredygtigt skovbrug kan fremme en alsidig udnyttelse af tr , idet tr er et betydeligt mere miljvenligt materiale end ikke-vedvarende naturressourcer .
Energiudnyttelse af tr og biobrndsel ved hjlp moderne teknologi kan skabe nye muligheder for skabelsen af et grnnere Europa .
Skovbrugsstrategien styrker miljaspektet inden for skovbruget .
Den fremhver de principper , som blev aftalt p FN ' s konference om milj og udvikling i Rio , og konklusionerne fra ministerkonferencen i Helsinki om bredygtig forvaltning af skovene og bevarelse af deres biologiske mangfoldighed , som EU ' s medlemslande har ogs forpligtet sig til at overholde .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for betnkningen og mine kolleger for samarbejdet om udarbejdelsen af skovbrugsstrategien , og jeg hber , at vi i fllesskab kan godkende det kompromis , som er det endelige resultat af dette arbejde .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det slidsomme arbejde med Thomas-betnkningen har i hvert fald vist , at skovbrugsproblemerne er meget forskellige rundt omkring i Unionen .
Sandheden er , at Kommissionen ikke har nogen grund til at fremskynde et krvende lovgivningsprogram , der i virkeligheden vil overdrage mange befjelser inden for skovbrug fra medlemsstaterne til Unionen .
I betnkningen er der visse paralleller til den trojanske hest : P den ene side understreges medlemslandenes stilling med omtalen af nrhedsprincippet , p den anden side anmodes Kommissionen om et lovgivningsprogram inden for to r isr med henvisning til artikel 235 i traktaten om Den Europiske Union .
Som I ved , er denne artikel en form for gummiparagraf , som EU bruger til at overtage befjelser fra medlemslandene .
<P>
De Grnne ppeger i sine forslag , at skovbruget skal behandles afbalanceret , hvad angr en bredygtig forvaltning , den samfundsmssige nytte og miljbeskyttelse .
Vi hber , at Kommissionen vil indlede et samarbejde for eksempel med skovforvaltningsrdet FSC ( Forest Stewardship Council ) om indfrelse af et internationalt anerkendt certificeringssystem .
P denne mde kan Kommissionen ogs bidrage til , at systemet tilpasses europiske forhold .
<P>
Hvis man nsker get finansiering til skovbrugssektoren , foreslr vi , at pengene anvendes til at sikre skovenes mangfoldighed .
Efter vores mening br habitatdirektivet tages alvorligt , og der br findes midler til det i direktivet omtalte net af beskyttelsesomrder for skovene .
Sledes kan man mske ogs finde penge til at bevare de sidste gamle skove i Skandinavien .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , i Helsinki-resolutionerne fr vi en fortrinlig definition p , hvad bredygtighed betyder i forhold til skovbrug .
I definitionen tages der ikke alene hensyn til skovbrugets kvantitative bredygtighed , men ogs til den kologiske bredygtighed .
<P>
Indtil Helsinki-resolutionerne var den almindelige praksis blandt forstmnd , at de bare holdt sig til reglen om , at man ikke kan flde mere tr , end der plantes .
De mere kologisk orienterede blandt os forstmnd bad dengang om , at der skulle tages hensyn til bde trmngde , skovenes beskyttende funktion og produktion af de vrdier i skovene , der ikke er knyttet til tr som sdan .
<P>
Ministerkonferencen i Helsinki , der fandt sted for omtrent 3  r siden , tog hensyn til disse forhold .
Derfor glder det mig , at der i det forslag til beslutning , som vi har udarbejdet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , henvises direkte til de forpligtelser , Den Europiske Union indgik i Helsinki , og ogs til vore forpligtelser i henhold til Rio-erklringen .
Naturligvis er forslaget til beslutning et kompromis .
Jeg kan godt sige , at det har krvet meget arbejde i kulisserne at n frem til det .
Nu vil jeg fortlle , hvad jeg ikke kan lide ved det .
<P>
Hvis man p den ene side krver , at skovforvaltningen skal respektere skovenes multifunktionelle karakter , er der p den anden - her henviser vi til Rio- og Helsinki-erklringerne - ingen mening i at sige , at kommerciel udnyttelse af skovene skal prioriteres i EU ' strategi .
Det er fra et kologisk synspunkt positivt , at vi lgger vgt p skovenes beskyttende funktion ; at vi nsker at beskytte og ge vore skoves biologiske og konomiske vrdi , isr i truede omrder som bjergegnene ; at vi nsker , at der tages hensyn til CO2 -optagelsen , navnlig ved at tilskynde til produktion af varige skovprodukter .
<P>
Der er nogen , der undrer sig over , hvorfor vi ikke foreslr en flles skovpolitik i lighed med den flles landbrugspolitik , men bare en strategi .
Jeg har fuld forstelse for de skandinaviske lande og ogs strig , der ikke nske den samme fiasko , som vi har haft med den flles landbrugspolitik , fr de kom ind i Fllesskabet , og ikke nsker at gentage den i skovbrugssektoren .
Men jeg personligt mener dog , at det er fornuftigt at indfre et system med interventionspriser for genbrugspapir for at fremme genbrug .
Trfiberprodukter er en meget dyrebar naturressource og spiller en stor rolle i CO2-optagelsescyklussen .
Jo oftere de genbruges , jo bedre opfylder de denne rolle .
<P>
Og s lidt om certificering .
Forbrugerne har ret til at vide , hvor produkterne , lige fra vinduesrammer til papirprodukter , kommer fra .
Der skal vre gennemsigtighed med hensyn til oprindelse .
Forbrugerne har ret til at vide , om trprodukterne kommer fra skove , der forvaltes ud fra et princip om kologisk bredygtighed eller destruktiv drift .
Jeg synes , vi skal fokusere p certificeringsordninger som for eksempel skovforvaltningsrdet ( FSC ) , men jeg vil ogs advare mod systemer som det , der er foreslet af den canadiske standardiseringssammenslutning .
Dette system sikrer bestemt ikke gennemsigtighed med hensyn til oprindelse , men tjener alene interesserne i en industri , der ikke nsker at ndre sig .
<P>
Et serist certificeringssystem kan ikke alene vre en fordel for bevarelsen af vore skove , men ogs for de skovejere , der forvalter deres skove med fornuft .
I mit land , Luxembourg , der for en stor dels vedkommende er dkket af skov-kosystemer , som forvaltes i pagt med naturen , vil et certificeringssystem bestemt vre en stor fordel , nr vi skal slge vort tr p markedet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg vil gerne takke betnkningens ordfrer , David Thomas , for det arbejde , som han har gjort for at opn et kompromis , der kan vinde bred tilslutning her i Parlamentet .
Jeg ved , at dette arbejde ikke altid har vret let .
<P>
Som hr . Thomas konstaterede , kan anvendelsen , forvaltningen og beskyttelsen af de europiske skove ikke reguleres ved hjlp af ensartede bestemmelser , da skovene er meget forskellige rundt omkring i Den Europiske Union .
I betnkningen er der ogs taget udgangspunkt i dette forhold .
Der br dog vre en rkke flles principper , for at vi kan sikre en bredygtig udnyttelse af skovene .
Der er brug for en flles strategi , der kan koordinere og tage hensyn til de forskellige udnyttelsemetoder og -behov i skovene .
<P>
Den flles skovbrugsstrategi skal omfatte skovenes mangfoldige opgaver : Der er brug for skove til bekmpelse af drivhuseffekten , bevarelse af den biologiske mangfoldighed og skabelse af rekreative muligheder og naturvrdier .
Men skovene er ogs en vrdifuld og vigtig vedvarende energikilde og en rstof- og energikilde i mange industrisektorer .
Den flles skovbrugsstrategi , den industrielle udnyttelse af tret og produktionen skal derfor bygge p de markedskonomiske principper og ikke p sttteordninger eller konkurrencefordrejende regulering .
<P>
EU ' s skovbrugsstrategi skal ogs tage udgangspunkt i koordineringen af de nationale politikker p grundlag af flles principper .
P europisk plan br man bl.a. organisere flles forskning i skovenes udvikling og tilstand .
I Unionens budget er der til skovbrugssektoren afsat en forholdsvis stor sum , ca . 400 mio ecu .
Der er brug for en flles strategi for en fornuftig fordeling af pengene , sledes at de eksempelvis ikke gr til konkurrencefordrejende forml .
Vi skal vide , hvad pengene bruges til , og hvad der er vores prioriteter .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren med en interessant og indholdsrig betnkning .
<P>
For mit land , Sverige , er skovsektoren af afgrende betydning .
Skovbruget eksporterer for 70 milliarder kroner netto , hvilket svarer til 8 milliarder ecu .
Halvdelen af den svenske nettoeksport udgres rent faktisk af produkter , der stammer fra skovbrug .
I Sverige har vi for ganske nylig gennemfrt lovgivning p skovbrugsomrdet .
Vi er get fra en detaljeret produktionslovgivning , hvor den enkelte skovejer var underlagt kraftig styring med hensyn til produktionsmetoder , til en mere generel lovgivning , hvor produktionsml og miljml ligestilles , og hvor pligten til genrejsning efter skovning udtrykkelig sls fast , alt sammen i henhold til erklringerne og principperne fra Riokonferencen og Agenda 21 .
<P>
Under udarbejdelsen af denne betnkning har vi vret urolige for , at forslagene skulle g i retning af en flles skovbrugspolitik med strk styring fra oven .
Jeg kan konstatere , at vi har undget denne fare .
Det ville efter min mening have frt til get bureaukrati og til , at man fjerner sig fra de markedskonomiske principper .
En sdan udvikling ville have gjort os alle til tabere .
Dette forslag indeholder nu en rkke forskellige ideer om samarbejde p omrder , hvor det virkelig gr nytte .
Her tnker jeg p forskning , registrering af genrejsning af skove , foranstaltninger til hindring af skader p Europas skove som flge af luftforurening , flles foranstaltninger over for skovbrande som et supplement til nationale og individuelle foranstaltninger .
Det m ogs vre af flles interesse at kunne vise , at Europas skovbrug drives p bredygtig vis med stor hensyntagen til den biologiske mangfoldighed .
En certificering , som skaber tillid og respekt , br ogs med fordel kunne gennemfres p flles og frivillig basis .
<P>
I de omrder , hvor skoven er blevet delagt , m det ogs vre i vores flles interesse at kunne genskabe denne vigtige ressource .
Det kan ske inden for rammerne af regionalpolitiske programmer med sttte fra EU .
Europas skove spiller en vigtig rolle , ogs nr det glder drivhuseffekten .
I det omfang , at tilvksten overstiger fldningen , betyder det , at der oplagres kul i vore skove , og dermed bidrager man til at mindske det overskud af kuldioxid , som opstr ved forbrnding af fossilt brndsel .
Egentlig ville det vre endnu bedre , hvis vi brugte en del af vores flles overskud som biobrndsel .
Jeg mener endda , at med betnkningens nuvrende udformning kan det europiske skovbrug p lngere sigt fremst som et rigtig godt forbillede p verdensplan .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , kre kolleger , det var ndvendigt for Den Europiske Union at definere en strategi p skovbrugsomrdet for at forbedre anvendelsen og forvaltningen af skovenes ressourcer .
I Europa er alle typer af skove reprsenteret lige fra taigaen til tropeskovene i Guyana , og vi m sikre deres overlevelse ved at bevare biodiversiteten i disse meget skrbelige kosystemer .
<P>
Skoven indtager en privilegeret stilling i det moderne samfund .
I de senere r har vi endvidere vret vidne til megen planlgning og opstilling af udstyr i skovomrderne .
Hvad angr beskyttelsen m man kmpe mod erosion ved at undg visse fldningsmnstre i skovene som for eksempel fuldstndig rydning .
Midlerne til beskyttelse af de genetiske ressourcer skal styrkes gennem mere mlrettet udvlgelse og forbedring af frene .
En biologisk fytosanitr bekmpelsesindsats er fortsat en prioritet i skovene .
Man m ligeledes lgge strre vgt p forebyggelse af skovbrande gennem forskellige foranstaltninger og overvgning .
<P>
Med hensyn til udnyttelse og anvendelse ville det vre nskvrdigt , hvis man favoriserede sammenslutninger af mindre producenter , rdgav ejerne om forvaltning og udnyttelse og bistod ved mekanisering af virksomhederne .
Kommissionen br tilskynde til udvikling af trindustrien .
Tr er en vedvarende energikilde .
Kommissionen br ogs sttte oplysning af borgerne og navnlig de unge .
<P>
Hvad angr finansieringen er sammenhngen mellem skov og penge ikke s enkel .
I en konomi , der fungerer med et kort perspektiv med meget prcist afmlte strmme , er det vanskeligt at investere i en produktion , der har en tidshorisont p flere rhundreder .
I vores strategi p skovbrugsomrdet br vi derfor lgge vgt p en strk udvikling under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
Europa br udvikle en bevidst politik p grundlag af lbende investeringer i svel beskyttelse af skovene som trproduktion ; det giver garanti for en bredygtig udvikling i landdistrikterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at selv om skovene kun dkker en lille del af jordens overflade , br Den Europiske Unions skovbrugsstrategi gres til et eksempel p verdensplan for forvaltning af ressourcer og sorter .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , skovbrugspolitikken br frst og fremmest vre et nationalt anliggende .
De flles strategier br kun vedrre sprgsml af overordnet interesse .
De enkelte lande skal have mulighed for at udforme deres egen skovbrugspolitik .
De svenske skove , rygraden i svensk konomi , forvaltes kologisk og under hensyntagen til miljet .
Det grundlggende valg for en flles strategi for skovbruget m vre , at kommercielt skovbrug skal drives p markedsvilkr uden tilskud , som forvrider konkurrencen .
Sttteforanstaltninger risikerer kun at have den virkning , at ineffektive strukturer bevares , og at rentabiliteten forvrres p bde kortere og lngere sigt .
Skovcertificering br bruges som vrktj til kommunikation mellem producenter og forbrugere .
Den br lige s lidt som kvalitetsmrkning blive en del af Fllesskabets politik .
Velbegrundet konomisk sttte , f.eks. til forskellige miljforanstaltninger og til bekmpelse af skovbrande , er en mulighed , men ogs i disse tilflde br hovedansvaret ligge hos medlemsstaterne .
Det er ogs vigtigt , at frisk tr ikke nedprioriteres som flge af politiske beslutninger .
<P>
Der foresls en europisk kampagne for at fremme anvendelsen af tr og trvarer .
Hvis en sdan kampagne bliver til noget , br den ogs omfatte papir .
Ligesom trvarer er ogs papirsprodukter udsat for pres fra erstatningsprodukter af plast , glas og metaller .
Skovbrugssprgsmlene br snarere behandles i sammenhng med de skovindustrielle sprgsml end med landbrugspolitikken .
<P>
Til alle eventuelle tilhngere af en gennemreguleret flles skovbrugspolitik vil jeg som reprsentant for et af Europas mest skovrige lande sige flgende : For den , som mske nsker det ilde for Europas skoverhverv , er det ikke nok at nske sig flere skovbrande .
Det ville vre endnu vrre med en skovbrugspolitik af samme type som EF ' s flles landbrugspolitik .
Hr. formand , derfor er det gldeligt , at det kompromisforslag , som vi her skal tage stilling til , overhovedet ikke gr i retning af en sdan udvikling .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , Thomas-betnkningen er meget ambitis , men man m imidlertid stille sig strkt tvivlende over for , hvorvidt man overhovedet kan formulere en flles politik for alle Unionens medlemsstater p et s kompliceret omrde .
Forholdene er jo utrolig forskellige i de forskellige omrder og i de forskellige lande inden for Unionen .
I mange lande er skoven s trngt og forfalden , at der er behov for et omfattende program til genopretning af skovene , medens det stik modsatte er tilfldet i for eksempel i Norden .
Der nsker man at undg en yderligere udvidelse af skoven , fordi man er ppasselig med at vrne om det bne landskab og den biologiske variation , som det str for .
<P>
Denne betnkning er derfor s generel og s udvandet , at der knap nok findes nogen vejledning i den .
Man risikerer egentlig bare at gre situationen mere kompliceret for den nationale og mere konkret og praktisk anlagte skovbrugspolitik .
I betnkningen er der ogs benlyse problemer med at forene forskellige synspunkter og modstridende interesser .
P den ene side fremhves beskyttelsesaspektet , men p den anden side betoner man , og i en vis udstrkning prioriterer man endda , en bedre kommerciel udnyttelse .
Hvordan skal man tolke dette ?
Skal prisen vre flere biologiske monokulturer eller beplantning med trsorter , som ikke hrer naturligt hjemme i den nationale flora , eller som er strkt vandforbrugende og derfor risikerer at udtrre de omkringliggende omrder ?
<P>
Jeg mener egentlig ikke , at Den Europiske Union burde ptage sig flere nye , vanskelige og omfattende opgaver .
Den har faktisk allerede arbejde nok med at klare de nuvrende opgaver .
<P>
I betnkningen forfalder man ogs til det , som desvrre er blevet en vane i mange sammenhnge i Unionen , nemlig at foresl nye sttteordninger , som nppe kan vre srlig velgennemtnkte i den nuvrende budgetsituation .
Man burde i s fald henvise til alternative muligheder for besparelser , for eksempel den overdrevne arealsttte til de store landbrug , der dyrker korn og olieplanter .
Jeg opfatter nok nrmest betnkningen som udtryk for et nske om for enhver pris at udvide Den Europiske Unions magt i stedet for , at Unionen , hvilket jeg anser for det rigtige , koncentrerer sig om at finde mere hensigtsmssige lsninger p de opgaver , den allerede har ptaget sig ansvaret for .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , ordfreren og andre , som har vret med til at udforme betnkningen , har fortalt os , at dette ikke skal bane vejen for en flles skovbrugspolitik .
Ikke desto mindre tror jeg , at nogle af dem , der har deltaget i dette arbejde , alligevel har tnkt sig , at dette skal vre et skridt i den retning .
<P>
Som skovejer i det nordlige Sverige mener jeg ikke , at vi har brug for en sdan flles skovbrugspolitik .
Naturligvis rummer betnkningen nogle gode tanker , bl.a. med hensyn til milj og certificering , men sprgsmlet er , hvor stor en plads disse tanker ville f i en flles skovbrugspolitik .
Tonen i betnkningen sls allerede an i det frste punkt . Der str nemlig , at den kommercielle udnyttelse af skoven skal prioriteres i EU ' s skovbrugspolitik .
Det viser klart og tydeligt , hvad formlet med betnkningen er .
Hvis det ikke er nok , kan jeg citere et andet punkt , nemlig punkt 9 , hvor det hedder , at  Kommissionen opfordres til at foresl tilpasninger af de relevante mlstninger og foranstaltninger , navnlig forordning 1610 / 89 , til det faktiske behov for sttte til forvaltning og drift af skovene , herunder sttte til skovrejsning p landbrugsjord .
 Det drejer sig alts om  drift  , og i den engelske originaltekst str der faktisk  exploitation  , alts udnyttelse .
I klartekst betyder det , at EU-sttte skal bruges til udnyttelse af skoven .
Efter min mening er det noget aldeles horribelt .
<P>
De mere miljvenlige formuleringer trkkes tilbage i nste ndedrag med formuleringer om , at man br erkende skovens rolle og vrdi inden for turisme og rekreation osv. uden undvendige begrnsninger af den konomiske udnyttelse af skoven .
Alt dette , hr. formand , betyder , at vi efter min mening br stemme nej til betnkningen , isr hvis man sammenligner med den svenske skovforvaltningslov , som er meget , meget bedre , men alligevel omdiskuteret i Sverige .
Hvis dette gennemfres , vil vi vre tvunget til at omskrive denne lov , s den ville blive fuldstndig udvandet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Det oprindelige forml med denne initiativbetnkning fra Parlamentet var at fremstte generelle overvejelser om grundlaget for en flles politik p skovomrdet og en anmodning til Kommissionen om at foresl hensigtsmssige lovgivningsmssige foranstaltninger med henblik p at n disse ml p det grundlag og ud fra de retningslinjer , vi har fastlagt her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at fra syd til nord dkker skovene i al deres mangfoldighed en tredjedel af Den Europiske Unions omrde .
Skovene udgr en vigtig udfordring for den fremtidige udvikling i landdistrikterne i lige linje fra det europiske charter for landdistrikterne , som vi har behandlet og vedtaget her i Parlamentet .
<P>
Hvilke problemer er der da med skovene ?
Det manglende retsgrundlag i traktaten om Den Europiske Union og det forhold , at tr , som stammer fra levende planter , udelukkende betragtes som et industriprodukt , udgr en hindring for indfrelsen af en europisk skovbrugsstrategi .
Vi nsker , at der tages hensyn til disse juridiske og tekniske punkter p regeringskonferencen , sledes at disse ndringer kan komme med i den kommende unionstraktat .
<P>
Endelig har de tre nye skovlande strig , Sverige og Finlands indtrden fet det gennemsnitlige skovareal i Unionen til at stige fra 21 % til 34 % .
Disse nye medlemsstater gr temmelig kraftigt imod enhver flles skovbrugspolitik , som kunne minde om en ny flles landbrugspolitik , navnlig hvad angr forvaltning og udnyttelse af skovene og i endnu hjere grad med hensyn til tmmer og papirmasse .
<P>
Den frste udgave af Thomas-betnkningen var ufuldstndig , men i den endelige kompromisudgave indeholder den en rkke ndringsforslag , navnlig dem , jeg har stillet sammen med medlemmerne af intergruppen om skove .
Selv om den nye udgave er tilfredsstillende , mangler visse punkter stadig at blive afklaret . Jeg har derfor vret ndt til at stille nogle yderligere ndringsforslag .
<P>
For det frste insisterer vi p en ndvendig henvisning til artikel 130 i unionstraktaten , hvilket indebrer proceduren med flles beslutningstagning og konomisk sttte fra Samhrighedsfonden .
For det andet minder vi i det andet ndringsforslag om , at koordineringen af strategien p skovbrugsomrdet sammen med de vrige politikker for milj og udvikling af landdistrikter , skal fremg udtrykkelig .
For det tredje minder vi om den multifunktionelle , socio-konomiske , miljmssige og rekreative rolle , der skal danne grundlag for en bredygtig udvikling af skovene .
Endelig opfordrer vi i det sidste ndringsforslag Kommissionen til at foresl foranstaltninger for at sikre den konomiske udvikling af skove , der hrer under landbrugsbedrifter .
<P>
Jeg beder Dem derfor stemme for disse ndringsforslag og vre meget opmrksomme p de kommende lovgivningsforslag fra Kommissionen , som vi vil gennemg grundigt , med henblik p at indfre en egentlig europisk skovbrugsstrategi , der lige som p fdevareomrdet kan gre os selvforsynende med skovens produkter og tr .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , jeg vil begynde med at komplimentere min kollega , hr . Thomas , med det arbejde , han har gjort .
Forhandlingen i dag viser , hvor vanskeligt det har vret at finde en balance og forene modstridende holdninger til dette emne .
<P>
Jeg vil nvne to praktiske forhold over for Kommissionen .
I lyset af skovbrugets relativt store betydning for vore ofte temmelig srbare landbrugskonomier vil jeg for det frste gerne bede Kommissionen tage hensyn til den rolle , det kan spille for udviklingen af landdistrikterne , og i den sammenhng er det vigtigt , at vi forsger at bevare s meget som muligt af trprodukternes mervrdi i lokalsamfundene .
Jeg vil bede Kommissionen om at tilskynde til praksis og projekter , der sger at n dette ml .
<P>
I takt med at skovene bliver ldre og teknologien bliver mere avanceret , kan det undertiden vre et problem at f adgang til at flde trerne .
Det glder for eksempel i min del af verden - veje og broer skal styrkes og vedligeholdes - og det skal alt sammen ses p baggrund af stramme budgetter , hvilket i hvert tilflde glder for de lokale myndigheders budget .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om den er rede til at sttte , at midler under ml nr . 5b anvendes til denne form for infrastruktur .
<P>
Generelt glder jeg mig over , at ordfreren erkender , at skovene betyder meget mere end blot udnyttelse af deres konomiske potentiale , og at meget af skovenes vrdi ikke bare kan omsttes til kolde tal .
Vi skal dog ikke undervurdere det bidrag , som skovene kan yde til samfundet som helhed , og vi skal fortsat udvikle samarbejde og bredygtig forvaltning p internationalt plan .
<P>
Det bedste , Kommissionen kan gre p europisk plan , er mske at sikre , at der er information og ekspertbistand til rdighed for og om hele Unionen , s vi kan bygge p den eksisterende mngde af viden og praksis .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , Thomas-betnkningen er kendetegnet ved at vre et afbalanceret kompromis , der tager hensyn til de europiske skoves forskellige funktioner .
Resultatet er derfor selvflgelig ikke helt den tekst , som nogle af os havde nsket , men efter min mening er den som helhed betragtet acceptabel efter de ndringer , den er underget under Parlamentets sagsbehandling .
<P>
Jeg vil gerne understrege de vigtigste aspekter , der efter min mening br indg i en europisk skovbrugspolitik .
Vi kan alle blive enige om , at miljfunktionen er vigtig , men jeg vil ppege , at det ogs er vigtigt , at skovenes konomiske funktion bent anerkendes , eftersom vi dagligt erfarer , at man ikke beskytter noget , som ingen vrdi har .
Beskyttelsen af skovene er en ndvendighed , som bedst sikres , hvis det drejer sig om et rentabelt gode .
Det er vigtigt at styrke dette sociokonomiske aspekt .
Og ligeledes br nrhedsprincippet anerkendes og styrkes maksimalt , bl.a. p grund af de europiske skoves mangesidede funktioner og mangfoldighed , og fordi svel de sociale og konomiske aktrers situation som skovenes karakter varierer overordentlig meget .
Som eksempel kan nvnes , at 80 % af de atlantiske skove , der er yderst produktive , er privat ejendom , fordelt p to millioner ejere .
Som flge heraf har de stor social og selvsagt beskftigelsesmssig betydning .
Men de har helt andre karakteristika end de nordiske og mellemeuropiske skove og middelhavsskovene .
Derfor br nrhedsprincippet respekteres og udvides til at omfatte det regionale plan .
Ofte tnkes der i forbindelse med nrhedsprincippet kun p det statslige niveau , men f.eks. i Spanien findes der ikke nogen statslig skovbrugspolitik .
Befjelserne p skovbrugsomrdet henhrer i s godt som alle tilflde under regionerne , som forvalter egentlige skovbrugsplaner , som klart nok er bemyndiget af de respektive parlamenter , og det er disse kompetente regioner , som p skovbrugsomrdet br have bemyndigelse til at indg i direkte forbindelser med Den Europiske Union .
<P>
Nr skovenes konomiske og miljmssige funktion er anerkendt , m det under hensyntagen til nrhedsprincippet vre muligt p europisk plan at skabe et egnet scenario til fremme af investeringen i skovbrug rettet mod den store gruppe skovejere , og med henblik herp vil det vre ndvendigt at skabe et klima , som kan give et incitament hertil gennem fremme af kendskabet til tr som et vedvarende naturmateriale og til de forskellige anvendelsesmuligheder . Hvordan ?
Af tidsmssige rsager kan jeg ikke give en detaljeret redegrelse herfor , men m njes med at ridse nogle linjer op :
<P>
Ved at tilskynde medlemsstaterne til at indfre skattemssige incitamenter , ge grundforskningen og den anvendte forskning i mulighederne for anvendelse af tr , gre EU-bistanden p skovbrugsomrdet betinget af , at de lokale myndigheder trffer foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande , og af de rejste skovomrders fremtidige rentabilitet , og - vil jeg mene - ved at fremme oprettelsen af organisationer af skovbrugere og give dem mulighed for at deltage i de flles rdgivende organer .
Der kan selvflgelig gres mange flere ting , men disse retningslinjer vil kunne bidrage til at skabe strre ligevgt mellem de europiske skoves miljmssige , sociokonomiske og rekreative funktion .
<P>
En sidste betragtning , hr. formand .
Vi m ogs rette opmrksomheden mod de tropiske skove , der er s vigtige for den globale kologiske balance . Vi m huske p , at det bedste , vi kan gre for at bevare de tropiske skove , er at srge for , at Europa en dag bliver selvforsynende med skovressourcer .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , p dette fremskredne tidspunkt i debatten vil jeg begrnse mig til at fremhve nogle af de efter vores mening mest relevante aspekter , da de mere overordnede problemstillinger er blevet behandlet i de foregende indlg .
<P>
Den foreliggende betnkning af hr . Thomas har den fortjeneste at beskftige sig med en sektor , der , som det anfres i betnkningen , ikke alene har kommerciel , men navnlig miljmssig og landskabsmssig vrdi med meget forskellig betydning i de forskellige omrder af Den Europiske Union .
P denne baggrund vil jeg specielt henlede opmrksomheden p , at det er ndvendigt ved anvendelsen af de i betnkningen indeholdte forslag at anlgge forskellige synsvinkler p de to store grupper af skove , de mellem- og nordeuropiske p den ene side og middelhavsskovene p den anden side .
Disse to store grupper har forskellige karakteristika og forskellig samfundsmssig betydning , og desuden spiller skovene i Syd , ud over deres miljmssige funktion , en stor rolle som bolvrk mod erosion og rkendannelse .
Derfor er det uomgngelig ndvendigt at tage hensyn til skovenes forskellige funktion og betydning afhngigt af geografiske omrder .
<P>
Set fra et operativt synspunkt er kompetencen p skovbrugsomrdet i jeblikket fordelt p ni forskellige enheder i Europa-Kommissionen , og det er indlysende , at hvis Europa-Parlamentets forslag vinder tilslutning , m der oprettes mere rationelle administrative rammer .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , Thomas-betnkningen har gennemget en noget ejendommelig udvikling .
Efter at den var blevet forelagt i Landbrugsudvalget , forel der , s vidt jeg ved , en ca . 200 til 220 ndringsforslag .
Derp kom der et kompromis gende ud p at sammenfatte disse ndringsforslag eller for en dels vedkommende annullere dem .
Det , der s kom ud af det , betyder ikke nogen srlig forbedring .
Vi opfatter det som en sammenstykning i en sdan grad , at vi har besluttet os til at stille nogle ndringsforslag for isr , hvad den kommercielle udnyttelse angr , at fremhve , at der skal vre tale om en naturlig og bredygtig udvikling i skovbruget , og fordi vi vil sikre , at der ikke kommer nogen flles markedsordning i form af en flles landbrugsordning for tr .
Inden for landbruget har det bidraget betydeligt til den drlige udvikling .
Vi nsker i stedet , at EU koncentrerer sig om og indskrnker sig til at sikre et marked , der ikke dumpes udefra .
Vi har brug for en certificering , hvor kologiske kriterier fastlgges i internationale rammer og dernst ogs anerkendes af EU , for at der kan udvikle sig handel med tr i EU , hvor vrdien af tr ogs reelt sikres konomisk .
<P>
Hidtil har udviklingen inden for tromrdet betydet s katastrofalt lave priser , at nyplantning af skov ikke har vret mulig for de penge og EU her gentagne gange har givet tilskud til skovplantning , tilskud , som imidlertid naturligvis ikke kunne ydes i andre lande .
Vi kan ikke eksportere en katastrofal prispolitik fra EU til tredjelande , fordi det , som det allerede er blevet nvnt , ogs ville pvirke skovene , navnlig regnskovene .
Vi har brug for skoven som helhed for at overleve .
Og derfor er det ndvendigt , at EU beskftiger sig med emnet i international mlestok uden nu at stte et regelst i kraft i EU .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , de svenske socialdemokrater har meget svrt ved at sttte Thomasbetnkningen .
Det skal ikke opfattes som nogen kritik af selve betnkningen , men som udtryk for vores skepsis over for en flles skovbrugsstrategi for Unionen .
Vi mener , at nrhedsprincippet br vre gldende p dette omrde .
Inden for Unionen har vi problemer nok med at tilpasse vores jordbrugs- og regionalpolitik til udvidelsen mod st .
Der er derfor ingen grund til , at Unionen ptager sig ansvaret for endnu et omrde .
<P>
Som mange talere har ppeget , er der stor forskel p problemerne mellen Unionens medlemsstater .
I de sydlige lande er der for lidt skov , mens der i de nordlige lande snarere er for meget .
I de sydlige lande er der problemer med skovbrande , og i de nordlige lande har vi problemer med kulde .
Det forholder sig ogs sledes , at landene ikke mangler skovpolitikker , tvrtimod .
De enkelte lande har skovforvaltningslove og myndigheder , som forvalter disse love .
<P>
Det skorter heller ikke p internationalt samarbejde .
Alle europiske skovmyndigheder samarbejder inden for ECE ' s tmmerkommission .
P verdensplan samarbejder man inden for rammerne af FAO .
Handelsmssige problemer lses inden for rammerne af WTO osv .
Der findes ogs et internationalt samarbejde med henblik p at klarlgge skader p skovene .
Hvert r publiceres meget detaljerede statistikker p omrdet .
<P>
Med hensyn til miljcertificeringen er dette sprgsml af meget tvivlsom vrdi for de nordiske lande .
Vi har allerede en sdan certificering , og det er en kendt sag , at visse konkurrerende lande p den anden side af Atlanten har udvet pres for at f Unionen til at indfre en certificering p et lavere niveau end den , vi har i Norden .
En flles certificering ville derfor medfre , at miljkravene til det svenske skovbrug ville blive snket .
<P>
Endelig , hr. formand , anser jeg det for undvendigt , at Unionen gennem dette dokument anbefaler nye store udgifter .
Vores budget er allerede tilstrkkelig anstrengt .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , den seneste udvidelse har bibragt debatten om skovbrug i Fllesskabet en dybere interesse , ja , endog lidenskab .
Det er interessant at se den geografiske interesse og f jnene op for den mangfoldighed , som udvidelsen har bibragt meninger om og holdninger til Unionens skove .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Thomas for hans betnkning .
I nogle af de udtalelser , der er vedlagt betnkningen , er der beskrivelser af industrien p europisk plan , som er fuldstndig forskellige fra hans .
Jeg opfatter det sdan , at hans er den rigtige , at vi er blevet nsten selvforsynende , siden de nordlige lande er kommet med .
I en anden betnkning str der , at vi kun er 50 % selvforsynende , s det er en skam , at studerende eller endog planlggere , som ser p dokumenter som dette , bliver udsat for s store meningsforskelle med blot f siders mellemrum .
Det er naturligvis ikke ordfrerens fejl .
<P>
Vi br ikke bliver fanget af de forskellige ideologier , nr vi skal se p hele sprgsmlet om , hvorvidt vi skal have en flles politik eller ikke .
Vi har en flles industri- og handelspolitik , og vi kan f en flles skovbrugspolitik p samme mde .
Vi vil ikke have en , der ligner den flles landbrugspolitik .
Jeg nsker ikke at g s vidt som hr .
Graefe zu Baringdorf . Vi nsker naturligvis ikke sikrede interventionspriser og eksporttilskud .
Men hvis vi har en flles interesse i miljet , en flles interesse i Den Europiske Unions konomiske velfrd , en flles turismepolitik osv . , er det realistisk at mene , at vi ogs br have en flles skovbrugspolitik .
Den behver ikke ndvendigvis medfre en strre budgetmssig byrde for Den Europiske Unions budget .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor vi har det laveste antal skove i Unionen .
Finnerne flder omtrent 50 mio. m3 rligt .
Skovene dkker et omrde p strrelse med England og Skotland .
I Irland har vi omkring 800.000 hektar eller omtrent 16 % af vor landbrugsjord og ogs den braklagte jord .
S der er store forskelle .
Selvflgelig bliver skovbrug meget vigtigt for Irland rent kommercielt , men der er ud fra et socialt synspunkt modstand mod at nedlgge sm grde , hvis landbrugsjord er drlig , og beplante jorden med trer .
<P>
Den europiske politik , der har til forml at hjlpe os med at udvikle skovene , er bestemt ikke populr i Irland , og alligevel mener jeg , at det i det lange lb er det klogeste .
Vi tilplanter for jeblikket 25.000 hektar rligt .
Det kan give Irland en get indkomst p omtrent  300 mio. i dagspriser , og det er tre gange s meget som hele det belb , vore freavlere for jeblikket kan tjene ved Irlands samlede freproduktion .
S for os er det ikke alene vigtigt for miljet , men konomisk kan vi udvikle vore skove til noget meget vigtigt .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">


Hr. formand , fru kommissr , mange landmnd har en historisk fornemmelse af , at den jord , hvor de nu driver landbrug , tidligere var dkket med skov .
<P>
I de sydlige lande har vi ikke engang en id om , hvad en skov er for noget .
Begrebet skov med sine legender og historier er et nordisk fnomen .
Men alligevel er skovene i Portugal af allerstrste betydning ; vi har skove af korkeg , eukalyptus , strandfyr , kastanjer , og engang havde vi ogs egeskove , men det har vi desvrre ikke lngere .
<P>
Jeg er enig med hr .
McCartin i , at alt taler for en flles skovbrugspolitik .
Men jeg forstr ogs godt , at de lande , der som de nordiske har en anden tradition p omrdet , ikke nsker en sdan flles politik , da de forbinder noget helt andet med begrebet skov , end vi gr . For dem har skovbrug altid udgjort et srskilt omrde i forhold til landbrugssektoren .
For mig derimod er en skov ensbetydende med en indtgtskilde for landmanden - i den tradition er jeg opdraget .
<P>
Skovrejsning er en af ledsageforanstaltningerne til den flles landbrugspolitik med alle de problemer , denne indebrer i form af maksimale garantiarealer , maksimale garantimngder , hele denne kastration af det europiske landbrug , men hvis ikke skovbrugspolitikken tages alvorligt , vil Europa forblive afhngigt af import , og i Portugal oplever vi nu , at virksomheder flytter til Brasilien , hvor der findes tr i mngdevis .
<P>
Det er selvflgelig godt at n til enighed her i Parlamentet , men det er ikke det rette tidspunkt at promovere det i betnkningen indeholdte beslutningsforslag , og vi har da ogs med vore ndringsforslag tilkendegivet vores mening om Thomas-betnkningen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg beundrer ordfreren hr . Thomas for den tlmodighed og konstruktivitet , han har demonstreret ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Europa har et meget varieret skovbrug med store sortsforskelle landene imellem .
Det glder ligeledes synet p skovbrugspolitikken .
Det er grunden til , at vi i lbet af forhandlingen har hrt s forskellige forslag .
Fra Centraleuropa har man presset p med kravene om bevarelse , fra Sydeuropa har man presset p med kravene om sttteordninger .
Disse vidtgende krav er nu ikke lngere med .
Det finder jeg udmrket , da de kunne medfre problemer bde for miljet og for produktionen i vore skove .
<P>
Allerede tidligere i debatten har det vret nvnt , at den svenske skovbrugspolitik betyder , at vi kan skabe et bredygtigt og strkt skovbrug , som kan udnyttes i balance mellem milj- og produktionsinteresser .
Denne politik indebrer alts , at det vedvarende rvaregrundlag udnyttes , samtidig med at den biologiske mangfoldighed bevares .
Det er vigtigt at fortlle andre dele af Europa , at det nordiske skovbrug er en ressource , som kan udnyttes p en rentabel mde inden for kologiens rammer uden nogen form for statssttte .
Det er disse forskelle mellem Nord og Syd , st og Vest , som gr , at en flles skovbrugspolitik overhovedet ikke er hensigtsmssig og slet ikke br indfres inden for Den Europiske Union .
<P>
Det dokument , som vi nu behandler , er et kompromis , som vi er net frem til i Landbrugsudvalget .
Jeg mener derfor principielt , at vi br vedtage det i dets nuvrende form uden de fremsatte ndringsforslag .
Naturligvis mangler der vigtige afsnit bde inden for milj- og produktionsomrderne , men kompromiset er acceptabelt ; vi kan godt leve med det fra svensk side .
Jeg mener derfor , at vi vil kunne stemme for det her i Parlamentet , nr det bliver aktuelt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , til en start vil jeg sige til lykke til den nye nstformand , hr . Luis Marinho , og nske ham succes med varetagelsen af det hverv , han er blevet valgt til .
<P>
Hr . Thomas ' betnkning har den store fortjeneste at have sat gang i debatten om skovbrugsstrategien i Den Europiske Union .
Denne debat viser desvrre , at der langt fra er enighed om , hvilken plads skovbrugsomrdet skal have inden for rammerne af fllesskabspolitikkerne .
Den foreliggende betnkning begrnser sig til at foresl en flles skovbrugspolitik baseret p strre koordinering af de nationale politikker og styrkelse af foranstaltningerne til beskyttelse , uddannelse og information .
Denne strategi var det eneste grundlag for et kompromis , der kunne opns i Europa-Parlamentet ( i Landbrugsudvalget ) , og hr . Thomas fortjener stor psknnelse for de udfoldede bestrbelser p at skabe strre tilnrmelse .
<P>
Efter min opfattelse vil det kun give mening at faststte en flles skovbrugsstrategi p indevrende tidspunkt , hvis den gradvis frer til en egentlig flles skovbrugspolitik med udtrykkelige mlstninger , gennemfrelsesinstrumenter og passende finansielle midler .
Kun ad denne vej vil det vre muligt at lse sdanne problemer som forgelse af skovbrugsproduktionen og nedbringelse af skovbrugsunderskuddet , alternativ anvendelse af jordene til non food-rstoffer og til energiforml , jobskabelse i landdistrikterne , beskyttelse mod luftforurening og brande , en mere miljvenlig forvaltning og ogs en bedre konomisk udnyttelse af skovressourcerne , da det er helt sikkert , at befolkningerne ikke vil fle sig tilskyndet til at beskytte skovene , hvis de ikke ser en konomisk interesse heri .
<P>
De af ordfreren foreslede aktioner - som er et stort fremskridt i forhold til den nuvrende tilstand - vil koste Den Europiske Union omkring 353 mio ECU om ret , hvilket svarer til 0 , 8 % af landbrugsbudgettet .
Det krver ikke megen hovedregning at finde ud af , at det er et forsvindende lille belb i forhold til Den Europiske Unions samlede udgifter .
Navnlig er det forsvindende lille sammenlignet med denne sektors strategiske betydning for vort samfunds fremtid .
For eksempel er det meningslst for Portugals vedkommende , hvor de 3 mio hektar skovomrder udgr en tredjedel af territoriet , og 80 % af disse er landbrugsskov , at behandle landbrug og skovbrug forskelligt .
<P>
For det frste fordi landbrugs- og skovbrugsjorde efter landbrugsreformen i 1992 i stigende grad kan erstatte hinanden afhngigt af markedskonjunkturerne .
For det andet fordi landbrugerne ser skovbrugsaktivitet som et supplement til indtgterne fra landbruget .
<P>
At pberbe sig en sdan sondring er ikke acceptabelt .
Jeg vil stemme for denne betnkning , men jeg hber , at Kommissionen vil udvise strre dristighed med sine forslag end Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har gjort .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Thomas for udarbejdelsen af en betnkning om et emne , som er meget vigtigt for os finnere .
Alle unionslandene har flles interesser i skovenes tilstand og anvendelse , idet skovene optager kuldioxid , forebygger erosion og anvendes rekreativt .
Man m heller ikke glemme de ndelige vrdier , som skovene tilbyder .
<P>
Finland er som det eneste land i verden konomisk strkt afhngigt af skovene .
Finlands nationale velstand er skabt ved hjlp af skovbrugsproduktionen i lbet af de sidste 150 r .
Den rlige vkst i de finske skove er strre end nogensinde , da den er p over 80 mio kubikmeter .
Selv efter en omfattende udnyttelse af skovene og naturlig skovdd stiger de finske skovressourcer med over 10 mio kubikmeter rligt .
Det er efter min mening et konkret bevis p , at det for os finnere altid har vret og stadig er livsvigtigt at srge godt for vores nationale aktiv , skovene .
Som et eksempel p finneres ansvarlighed i skovsprgsml vil jeg nvne de store beskyttelsesomrder , som er blevet etableret inden for de sidste rtier forskellige steder i Finland .
Vi forsger p denne mde at sikre den finske natur og skovenes biologiske mangfoldighed .
<P>
P disse punkter lever betnkningen ikke helt op til mine forventninger .
I betnkningen fokuseres der p sttte og regulering , men jeg mener tvrtimod , at markedskonomien skal lse de pgldende problemer .
I betnkningen tages der heller ikke hjde for , at eksempelvis hos os i Finland ejes skovene hovedsageligt af sm private ejere .
I betnkningen foresls oprettelse af en europisk skovbrugsskole .
Jeg kan ikke tilslutte mig dette , da der efter min mening allerede findes skovbrugsuddannelser p et tilstrkkeligt hjt niveau i Unionen- endda helt op til universitetsniveau .
Jeg kan heller ikke tilslutte mig betnkningens betragtning om ndvendigheden af at oprette en skovbrugskommission p unionsplan .
<P>
Selv om den seneste forbedrede version af betnkningen heller ikke tager hensyn til de nordiske aspekter , er den dog betydelig bedre end den oprindelige version , og jeg mener derfor , at den er acceptabel .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bonino">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , m det frst vre Kommissionen tilladt at takke alle medlemmerne af Landbrugsudvalget og srlig dets ordfrer , hr . Thomas , for kvaliteten af den betnkning , som ligger for os , samt den interesse , som parlamentsmedlemmerne har vist for beskyttelsen og udviklingen af Unionens skove , en interesse som p ny har vist sig her i salen ogs ved det store antal indlg og disses kvalitet .
<P>
Sprgsmlet om skovene har utvivlsomt i de sidste r vret genstand for voksende opmrksomhed , ogs p internationalt plan . Mange af de parlamentsmedlemmer , der har talt her , har allerede nvnt FN ' s konference om milj og udvikling , der blev holdt i Rio , og ministerkonferencen for beskyttelse af skovene i Europa , der blev afholdt i Helsinki i juni 1993 .
<P>
Det synes mig srlig , at det grnseoverskridende aspekt af skovene er blevet fremhvet ved omtalen af fnomener som f.eks. luftforureningen eller videre i debatterne om klimandringerne og beskyttelsen af forskelligartetheden af floraen og faunaen , og disse forhold har alle vundet gehr i dagens drftelse her i Parlamentet .
<P>
Ogs inden for Unionen har situationen ndret sig med tiltrdelsen af lande med fremstilling af skovbrugsprodukter , som f.eks. Finland eller Sverige samt i mindre omfang strig . Da Unionens skovareal er blevet fordoblet , er skovsektorens konomiske og politiske betydning blevet betydelig forget i Fllesskabet .
Netop nogle her i forsamlingen har under denne debat givet udtryk for , at de nye landes tiltrdelse ogs har tilfrt vor debat kulturelle forskelligartetheder med strre vgt p bestemte emner .
<P>
P den anden side tillgger samfundet i dag skovene stadig mere forskelligartede funktioner , som krver fornuftige og sknsomme valg .
Det forekommer Kommissionen , at alene en forvaltning med mange funktioner af skovene vil kunne sikre sameksistensen af det hjest mulige antal af disse funktioner inden for samme omrde .
Kommissionen finder imidlertid , at der m udvises en vis forsigtighed , idet en alt for omfattende drftelse af skovene kan give anledning til vildfarelser .
Det , der gr godt p et sted , kan vise sig fuldstndig forfejlet andetsteds , og i socio-konomiske og kologiske situationer , der er under store forandringer , m man naturligvis stille forskellige diagnoser og anvise lsninger , der skal vre objektivt tilpassede .
Kort sagt kan skovene i Middelhavsomrdet ikke behandles p samme mde som de svenske skove . Med risiko for mske at sige noget provokerende m det vre mig at tilladt at sige , at den europiske skov i ental sledes faktisk ikke eksisterer , der findes forskellige variationer over det samme tema .
<P>
Alle disse forhold og mange andre , som jeg ikke har tid til at opregne , krver efter Kommissionens skn store overvejelser i Unionen og dens medlemsstater for at tage hensyn til udviklingen og de konomiske og sociale forandringer i de seneste r i bevidstheden om , at disse overvejelser ikke har foreget p unionsplan efter 1988 , dvs. efter udarbejdelsen af skovaktionsprogrammet .
<P>
I denne henseende er Parlamentets initiativ givet et betydeligt fremskridt med henblik p genoplivelse af debatten om retningslinjerne for skovene p unionsplan , og Kommissionen finder , at de principper og de ml , der er opregnet i Parlamentets betnkning , danner en konkret ramme , der er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Kommissionen vil omhyggeligt undersge de aktioner , der er foreslet i betnkningen gennem en flles dialog med medlemsstaterne i Den Stende Komite for Skovbrug og har til hensigt i lbet af de kommende to r at fremlgge et rammedokument , der viser sektorens fremtrdende karakteristiske trk , og hvori der foresls en rkke strategiske valg , der skal udspringe af denne analyse .
Ikke desto mindre m Parlamentet vre lige s bevidst om , at udarbejdelsen af en ny skovstrategi vil stde p mange vanskeligheder - hvilket jeg mener , at kollegerne her i Parlamentet allerede er helt bekendt med - og at den skal overvinde mange hindringer . Jeg nvner kun to af disse : for det frste de betydelige forskelligheder og den heterogene karakter af skovenes struktur p bde kologisk og konomisk plan .
Disse forskelligheder skaber utvivlsomt en situation , der har en tendens til at skabe meningsforskelle vedrrende de grundlggende vurderinger , som findes fra medlemsstat til medlemsstat , hvilket betyder , at s modstningsfyldte situationer krver ikke blot forstelse , men ogs stor smidighed i medlemsstaterne p det tekniske og politiske plan .
<P>
Endelig findes der endnu en betydelig hindring , nemlig Unionens konomiske situation . Jeg har aldrig troet p , at man kan tale om politik uden tilstrkkelige konomiske midler .
Man kan diskutere , hvorledes de skal anvendes , og om man skal anvende dem eller lade vre , men en politik uden budget har jeg aldrig set gennemfrt .
Der kan ganske vist stadig ske mirakler , men jeg har ikke set mange af dem ! Det br ligeledes erindres her i Parlamentet , at Unionens konomiske situation er en meget srprget situation , som ikke forekommer mig at gre det muligt i dag at stille strre ressourcer til rdighed med henblik p investering i skovsektoren .
<P>
Da sagerne str sdan , vil jeg til slut sige , at Kommissionen skal ptage sig en meget vanskelig opgave , nemlig samtidig at vre p hjde med situationen og tage hensyn til alle de eksisterende former for begrnsninger - af retlig , politisk og konomisk karakter - for at kunne faststte nye retningslinjer p skovomrdet .
Kvaliteten af de forslag , der indeholdes i Parlamentets betnkning , vil utvivlsomt hjlpe os med at overvinde alle disse vanskeligheder , men jeg tror , at det er nyttigt , at Kommissionen her i Parlamentet erindrer om , at vi praktisk taget str ved begyndelsen af en revisionsproces , og at det gensidige samarbejde er vsentligt for , at denne politik og dette initiativ kan blive en succes .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om denne betnkning finder sted den 30. januar i Bruxelles .
<CHAPTER ID=7>
Aftaler mellem EF og Israel om offentlige indkb og teleoperatrers indkb
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0357 / 96 ) af de Clercq for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af to aftaler mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel om offentlige indkb og teleoperatrers indkb ( KOM ( 96 ) 0148 - C4-0323 / 96-96 / 0104 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , de to aftaler , vi skal drfte i dag , vedrrer begge srlige markeder .
For at vre prcis , den frste af de to aftaler vedrrer offentlige indkb i henhold til Aftalen om Offentlige Indkb , GPA som man siger , som blev indget i 1996 som et led i WTO ' s Uruguay-runde .
Den anden aftale vedrrer indkb af produkter og tjenesteydelser , som leveres af teleoperatrer , det drejer sig med andre ord om telekommunikationsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at Den Europiske Union og Israel med denne aftale nummer to , alts aftalen om telekommunikationsmarkeder , foregriber Uruguay-rundens resultater .
GPA finder jo ikke anvendelse p teleoperatrers indkb , derfor denne sraftale mellem os og Israel .
I kombination garanterer aftalerne en god balance mellem de to parters interesser .
Aftalen om telekommunikationsmarkeder imdekommer i hjere grad de israelske interesser , nemlig adgang til Unionens markeder for israelsk fremstillede hjteknologiske produkter .
Det er selvsagt til gavn for Israel .
Omvendt har Unionen ved frste jekast strre interesse i den frste aftale om offentlige indkb i henhold til den globale GPA-aftale .
<P>
Det handler alts om en omhyggeligt afvejet pakke , som indebrer fordele for alle parter , jeg tr endda sige for alle medlemsstater i Den Europiske Union .
Disse to aftaler er alts et afbalanceret hele , som kommer begge parter til gode , og som der ikke er ret meget at indvende imod fra et konomisk synspunkt .
Naturligvis er vi godt klar over , at vore forbindelser med Israel altid vil vre af en srlig karakter og ofte er genstand for en masse overvejelser af mere politisk karakter .
Min personlige overbevisning er , fru formand , kre kolleger , at liberaliseringen af samhandelen og ligeledes af offentlige indkb p lngere sigt kun kan have gunstige virkninger .
Om forndent burde man sigte p en udvidelse af disse gunstige virkninger ogs til andre lande i denne vanskelige region til fremme af en vis form for regional konomisk integrering .
En regional konomisk integrering , der forhbentlig vil fre til politisk afspnding .
Det er for mig at se meget klogere end at forsinke , endsige forhindre en gensidig liberalisering mellem Unionen og Israel .
<P>
Endelig nogle bemrkninger med hensyn til proceduren . Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har besluttet at rette sig efter udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og med andre ord ikke foresl en ndring af retsgrundlaget for aftalerne .
Dette med henblik p , at Parlamentet skal afgive en samstemmende udtalelse , ikke blot en udtalelse , men en samstemmende udtalelse i denne sag . Som et led i revisionen af traktaterne nsker jeg atter at understrege ndvendigheden af , at kriterierne for at anvende proceduren med samstemmende udtalelse prciseres i lyset af den store forvirring , der i dag hersker p dette punkt .
<P>
En sidste bemrkning vedrrende manglen p gennemskuelighed i denne procedure . Det er yderst vanskeligt for virksomheder og for offentligheden i almindelighed at vre tilstrkkeligt klar over disse aftalers virkning og at vre velinformeret med hensyn til alle forhndenvrende muligheder , navnlig fordi bilagene , de tilfjede lister og de generelle kommentarer til Aftalen om Offentlige Indkb hidtil ikke er blevet offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<P>
Jeg slutter , fru formand , kre kolleger , idet jeg p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , hvis formand jeg har haft ren af at vre i 7 1 / 2 r , anbefaler at afgive en positiv udtalelse om indgelse af disse to vigtige aftaler .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , kre kolleger , eftermiddagens forhandling om vores kollega Willy De Clercqs betnkning og om indgelsen af aftaler mellem EF og Israel om offentlige indkb og teleoperatrers indkb giver mig anledning til at komme med fire bemrkninger .
<P>
For det frste vil jeg som formand for Delegationen for Forbindelserne med Israel udtrykke min tilfredshed med Willy De Clercqs arbejde . Han har i de seneste mneder arbejdet hrdt p at forbedre og videreudvikle forholdet mellem Europa og Israel .
<P>
Dernst vil jeg bemrke , at disse aftaler kommer som en naturlig flge af de aftaler , der trdte i kraft for et r siden , inden for rammerne af associeringsaftalen EF-Israel , som vi vedtog med stort flertal i Parlamentet .
<P>
For det tredje vil jeg fremhve disse sidste aftalers store betydning , idet de vil give Europa mulighed for at udnytte den israelske hjteknologi og Israel , som nsker at anskaffe ny , offentlig infrastruktur ( der tales om en metro ) mulighed for at trkke p den europiske know-how .
Det er sledes meget positivt for begge parter , og man m erkende , at det ikke altid forholder sig sdan med associeringsaftalerne .
Jeg understreger betydningen af disse aftaler i forbindelse med perspektiverne for en konomisk integration p regionalt plan mellem Israel og dets nabolande , forhbentlig i nrmeste fremtid .
Israel vil da blive en privilegeret mellemmand for Den Europiske Union .
<P>
Endelig en sag , der hnger direkte sammen med det sidste punkt , hvor jeg vil udtrykke europernes glde og tilfredshed med Hebron-aftalen fra tirsdag aften og genoptagelsen af fredsprocessen .
De ved , at jeg hele tiden har haft tillid til udfaldet , men jeg kan godt forst , at nogle tvivler og stiller sprgsml .
Jeg vil derfor gratulere de israelske og palstinensiske forhandlere med deres mod og sunde fornuft .
Europa har spillet en diskret , men effektiv rolle , navnlig i kraft af sin srlige udsending , hvilket vi kun kan glde os over .
<P>
Afslutningsvis vil jeg igen understrege , at udviklingen af vore konomiske og videnskabelige forbindelser med Israel er en af de frste forudstninger for fred , og samtidig er det en af de frste konsekvenser .
Jeg glder mig derfor over , at vi her har bidraget med vores del i lbet af de seneste vanskelige mneder .
Fremtiden bliver ikke mindre vanskelig , og vi m sledes hele tiden forsge at holde hovedet koldt , bevare vores sunde fornuft og vurdere tingene rigtigt .
<P>
Afstemningen om betnkningen af vores kollega Willy De Clercq er sledes meget vigtig , bde som symbol p en positiv og effektiv proces og navnlig med hensyn til de konkrete og umiddelbare konsekvenser for de konomiske og teknologiske forbindelser mellem Europa og Israel .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , disse to indgede aftaler er et yderligere skridt p vejen til at n Den Europiske Unions ml , en yderligere bning af markederne for offentlige indkb , hvilket , vil jeg mene , er et yderst vigtigt og rigtigt forml .
Derudover yder disse to aftaler et konkret bidrag til tidligere indgede aftaler mellem Den Europiske Union og Israel vedrrende get politisk og konomisk samarbejde , som jeg personlig og som hele min gruppe hilser med begejstring .
<P>
Jeg nsker ogs at fremstte en bemrkning til proceduren .
Det er jo skammeligt , at det altid er forbundet med problemer med hensyn til proceduren , nr Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser skal behandle en sag , og at dette udvalg s ofte m sls for en rigtig behandling .
I nrvrende tilflde har udvalget accepteret udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender .
Efter min mening en klog beslutning , om ikke andet s med henblik p at bevare Europa-Parlamentets enhed i denne procedure .
<P>
Jeg har ikke ret meget at tilfje til de kloge ord , hr . De Clercq har fremsat , men jeg nsker alligevel at bemrke , at de internationale aftaler , der er blevet drftet i Europa-Parlamentet og Den Europiske Union i de forlbne syv og et halvt r , som dem , vi drfter i dag - og meget vigtigere endnu , GATT-aftalen - hos Udvalget for Eksterne konomiske Forbindelser har vret i meget gode hnder takket vre det faktum , at hr .
De Clercq var dets formand .
Jeg m rligt indrmme , at det falder mig meget svrt at vnne mig til tanken om , at Udvalget for Eksterne konomiske Forbindelser i lbet af et par timer vil have fet en anden formand , og at hr . De Clercq vil gre sig nyttig for Unionen p anden vis .
Hr . De Clercq har personlig ydet et stort bidrag til at frigre den internationale samhandel , hvilket er af stor konomisk interesse for Den Europiske Union og ligeledes til fremme af beskftigelsen , og for mig har det vret en re og en meget stor fornjelse at have fet lov til at have sde i hans udvalg i de sidste to og et halvt r .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , tillad mig , at jeg frst gratulerer Dem med Deres nye hverv , og at jeg gratulerer hr . De Clercq med hans betnkning , som jo er en pragtfuld krone p hans syvrige formandskab .
<P>
Der har i Europa-Parlamentet vret langvarige og hrde forhandlinger om Den Europiske Unions Associeringsaftale med Israel .
Nrvrende to aftaler om offentlige indkb og teleoperatrers indkb er en udbygning heraf . Hr .
De Clercq har anlagt en noget teknisk synsvinkel , hvor jeg snarere betragter det ud fra en udenrigspolitisk synsvinkel , Barcelona-initiativet .
Det er et skridt p vej mod gensidig liberalisering , men det er samtidig et skridt p vej mod stabilitet i regionen .
Desuden kan bde Unionens og Israels interesser varetages p en afbalanceret mde .
Israel er god til high-tech , og det har vi brug for i Europa .
<P>
Europa har et stort forspring inden for offentlig transport .
Israel har store planer p det omrde , nemlig anlggelse af en undergrundsbane , hvilket ville vre en kmpe udfordring for hvert enkelt land i Unionen .
Selvflgelig har Unionen ikke samme konomiske kapacitet som Israel , men vi oplever lykkelige tider .
<P>
Takket vre Jordans kong Hussein er fredsprocessen kommet et skridt nrmere og , hvis jeg ser det ret , vokser hbet om et strre konomisk engagement fra Den Europiske Union i Israel og i hele regionen , og det er udsigterne i dag : Liberalisering er en smuk sag , det er en konomisk sag , men det handler selvflgelig om stabilitet i regionen .
<P>
Min gruppe , Union for Europa , giver sin helhjertede sttte til denne , hr . De Clercqs betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Bonino">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen konstaterer med glde , at Parlamentet i dag er i stand til at afgive udtalelse om forslagene til aftale mellem EF og Israel om offentlige indkb .
<P>
Selvom de to aftaler nrmest er af teknisk karakter , for s vidt som det ene - som allerede nvnt her , srlig af ordfreren - vedrrer offentlige indkb i almindelighed og det andet srlig offentlige indkb inden for telekommunikationssektoren , er det klart , at de udgr et betydeligt fremskridt inden for bningen af markederne for offentlige indkb p internationalt plan .
Der er sledes tale om en strre dimension , der rkker ud over det rent tekniske , i disse to aftaler .
<P>
Kommissionen vil understrege nogle fremtrdende dele af aftalerne .
For s vidt angr den frste udvider og udbygger Israel de forpligtelser , det har ptaget sig med aftalen om de offentlige indkb , det medtager sektoren for bytransport , hvori Det Europiske Fllesskab er srlig konkurrencedygtigt , og ophver nogle undtagelser , der tidligere har vret forhandlet inden for rammerne af Government Procurement Agreement .
Yderligere bner landet de offentlige indkb for virksomheder i Fllesskabet inden for andre sektorer end dem , der hidtil har vret tale om .
<P>
For s vidt angr den anden aftale , der vedrrer offentlige indkb inden for telekommunikationssektoren , ophver Israel straks en prisprference p 15 % og afvikler gradvis den bestemmelse om kompensationskb , som landet havde opnet , netop gennem Government Procurement Agreement .
<P>
Begge aftaler udspringer af de mere nre politiske og konomiske forbindelser , der er etableret ved udkastet til en associeringsaftale mellem Israel og Europa , og i denne henseende er allerede nvnt forholdene efter Barcelona-konferencen , hvori dette initiativ indgr , og for det andet yder aftalerne et konkret bidrag til den konomiske udvikling og flgelig den politiske stabilisering i omrdet .
For det tredje sikrer de Det Europiske Fllesskab en mere gunstig behandling end den , Israel hidtil har givet andre tredjelande , fordi aftalerne giver de europiske leverandrer gede muligheder .
For det fjerde synes de os at give et positivt signal og flgelig at danne et vrdifuldt forbillede for andre tredjelande med hensyn til gensidig bning af markederne , og dette er et fornyende element , der kommer til .
<P>
Af disse grunde glder det Kommissionen , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser enstemmigt har vedtaget det forslag til beslutning , som skal godkende de to aftaler , efter at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder havde sagt god for det retsgrundlag , der var foreslet af Kommissionen .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at takke disse Udvalg for deres arbejde og deres sttte , og Kommissionen nsker srlig at takke fru Sierra Gonzlez i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for hendes bidrag samt naturligvis hr. de Clercq for udarbejdelsen af denne s klare og velafbalancerede betnkning , der nu er under forhandling her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Hring af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0411 / 96 ) af Menrad for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om meddelelse fra Kommissionen vedrrende information og hring af arbejdstagerne ( KOM ( 95 ) 0547 - C4-0538 / 95 ) .
<SPEAKER ID=104 NAME="Menrad">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil lige gre opmrksom p , at jeg ud over de fem minutter som ordfrer har fet yderligere tre minutter af min gruppe .
<P>
I mere end tyve r har Kommissionen og Parlamentet bestrbt sig p at harmonisere eller koordinere selskabsretten .
I den sidste tid er navnlig debatten om det europiske selskabs retsform blusset op igen .
Den skaldte Ciampi-rapport ppeger , at der opstr betydelige udgifter for det europiske erhvervsliv , fordi der ikke findes nogen statut for det europiske selskab .
Under henvisning til denne undersgelse foretaget af den gruppe , der skal puste nyt liv i den europiske konkurrenceevne , arbejder Kommissionen intenst p en hurtig vedtagelse af statutten om muligt endnu i 1997 .
<P>
For fem r siden fremlagde Kommissionen tillige forslag til et europisk andelsselskab , et europisk gensidigt selskab og en europisk forening , dvs. ikke kun til det europiske selskab .
<P>
Vedtagelsen af dertil svarende forordninger om sdanne selskabsformer inden for europisk ret er hidtil blevet blokeret i Rdet , fordi det isr ikke kan n til enighed om de bestemmelser om information og hring af arbejdstagerne og disses medbestemmelse , som indgr i forslagene .
Det mest omstridte punkt var tanken om at give arbejdstagerne en srlig reprsentation i virksomhedsorganerne , hvilket vi f.eks. har i forbindelse med nogle bestyrelser : deltagelse hhv. medbestemmelse er en del af demokratiseringen af selskaberne .
De betyder samtidig konomisk produktivitet .
Kun den informerede , kvalificerede , engagerede og motiverede arbejdstager , der har mulighed for at deltage , kan udvikle organisationsformer og teknologier og omgs med dem p en sdan mde , at alle muligheder for en bredygtig udvikling udnyttes fuldtud .
<P>
Hovedformlet med den meddelelse , vi drfter i dag , er at hente forslagene til europiske selskabsformer ud af den europiske lovgivnings dybfryser .
Kommissionens overvejelser er koncentreret om , hvorvidt og hvorledes direktivet om europiske samarbejdsudvalg kunne hjlpe i den sammenhng .
Kommissionens meddelelse indeholder tre lsningsmodeller : Den frste vil opretholde status quo , den anden og den tredje lsningsmodel er tt forbundne .
De bygger begge p , at stridssprgsmlet om organers medbestemmelse i bestyrelse eller reprsentantskab ikke flges yderligere op og de specifikke direktivforslag for de enkelte selskabsformer trkkes tilbage .
Den 2. lsningsmodel foreslr som supplement til direktivet om europiske samarbejdsudvalg et fllesskabsinstrument til indfrelse af mindstenormer for information og hring p nationalt niveau .
Jeg anser bl.a. et sdant skridt for vigtigt , for at det europiske samarbejdsudvalg kan fungere bedre .
Men et bidrag til konomisk medbestemmelse er dette forslag ikke .
<P>
Beslutningsforslaget fra Socialudvalget krver , at der for det frste ikke kan oprettes et europisk selskab eller anden form for selskab , uden at direktivet om europiske samarbejdsudvalg omsttes .
Udvalget skelner til forskel fra Kommissionens meddelelse mellem blot og bar ret til information og hring som indeholdt i direktivet om europiske samarbejdsudvalg og de konomiske medbestemmelsesmuligheder , sledes som arbejdstagere har i bestyrelser i Tyskland eller Nederlandene eller f.eks. i de skandinaviske stater Finland og Sverige i kraft af rettigheder nedfldet i de kollektive overenskomster i forbindelse med beslutninger i virksomheden .
<P>
I den henseende krver min betnkning for det andet konomiske medbestemmelsesmuligheder for arbejdstagerne .
P baggrund af det store antal modeller i Den Europiske Union er der to farer , der skal undgs .
Det kan ikke vre meningen at overfre en bestemt medbestemmelsesmodel , som anvendes i nogle f medlemsstater , til de vrige af Fllesskabets medlemsstater , dvs. ingen eksport af den meget vidtgende tyske model .
Men arbejdstagernes medbestemmelsesret m heller ikke omgs ved hjlp af en europisk retsakt .
Den ofte omtalte flugt fra medbestemmelse m ikke indtrffe .
Der skal derimod faststtes mindstenormer i de europiske selskaber .
<P>
Et fllesskabsinitiativ forudstter , at de allerede eksisterende bestemmelser er kendt .
Derfor er vi glade for , at der er nedsat en gruppe af hjtstende eksperter fra arbejdsmarkedet og fra videnskabelige kredse , som ved hjlp af en sammenlignende undersgelse skal klarlgge den juridiske og faktiske situation i EU-staterne , for s vidt angr information og hring af arbejdstagerne og disses deltagelse og medbestemmelse .
Det br endvidere undersge det europiske samarbejdsudvalgs rolle i et samlet koncept for medbestemmelse .
Vi hber , at denne gruppe , som jo allerede har indledt sit arbejde , giver sig tid til at udarbejde et endeligt forslag .
<P>
Resultaterne af undersgelsen skal stilles til rdighed for  Den Sociale Dialog  i Den Europiske Union , som dernst vil kunne vedtage rammeaftaler om medbestemmelse .
Tilsvarende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er ligeledes mulige p branche- og koncernniveau .
Med henblik p medbestemmelse i alle europiske selskaber har vi i hvert fald brug for en standardmodel , som tager hensyn til virksomhedens eller koncernens forskellige strukturer .
<P>
I meddelelsen drftes det , hvorfor direktivet om europiske samarbejdsudvalg i den grad blev en succes .
Hvorledes man end vender og drejer det , ligger det pgldende direktivs succes i bestemte proceduremssige principper .
De kunne ogs spille en vigtig rolle ved udarbejdelsen af medbestemmelsesmodellen for europiske selskaber .
Fleksibilitet , forhandlingslsninger og mindstenormer burde for det tilfldes skyld , at der inden for en given frist ikke opns enighed mellem arbejdsmarkedets parter , faststtes i et europisk direktiv .
<P>
Det i betragtningerne nvnte forslag om at gre det europiske selskabs statut mere attraktiv for de sm og mellemstore virksomheder betyder ikke , at der her skal opst omrder uden medbestemmelse , hvis antallet af ansatte ikke er srlig stort .
Det nsker udvalget ikke , men det vil alligevel gerne sttte de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil kort resumere Socialudvalgets holdninger endnu en gang : For det frste skal arbejdsmarkedets parter spille en passende rolle ved udformningen af reglerne om medbestemmelse ; for det andet skal deltagelse i forbindelse med det europiske selskab vre mere end de europiske samarbejdsudvalgs ret til information og hring , der m under ingen omstndigheder opst et rent europisk selskab uden arbejdstagernes konomiske medbestemmelse .
Den europiske model hedder social markedskonomi , og blandt de principper , der former den , er arbejdstagernes deltagelse og partnerskab .
Deltagelse og medbestemmelse er positive faktorer for valg af hjemsted .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve denne sidste passus i mit indlg , og jeg takker alle medlemmer af Socialudvalget for deres sttte , og ligeledes medlemmerne af konomi- og Retsudvalget , hvis udtalelser vi er helt enige i .
<SPEAKER ID=105 NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne takke min kollega , hr . Menrad , som jeg har arbejdet sammen med i mange r om dette emne , og ogs mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvis holdning jeg reprsenterer her i dag .
<P>
Jeg har arbejdet tt sammen med bde hr .
Rothley og hr . Janssen van Raay om dette emne - information og hring af arbejdstagerne i statutten for det europiske selskab .
Konklusionerne i Udvalget om Retlige Anliggender ligner i hj grad hr . Menrads .
Vi havde en enstemmig afstemning i udvalget , hvilket viser , i hvor hj grad det er overbevist om , at det er af afgrende betydning for det indre marked at sikre information og hring af arbejdstagerne p en eller anden mde .
<P>
Statutten for det europiske selskab er en vigtig forudstning for det indre marked , og det er afgrende , at Kommissionen srger for at f oplst blokeringen af dette forslag .
Vi skal have en statut for det europiske selskab med fuld deltagelse af arbejdskraften .
Det er helt uacceptabelt at g videre med en selskabsstatut , hvis de britiske arbejdstagere ikke er fuldt inddraget .
I Storbritannien har jeg fra mange virksomheder hrt , at de nsker en europisk statut .
Det er en frivillig ordning ; det er ikke obligatorisk .
Alle britiske selskaber , der beslutter at etablere sig som et europisk selskab , br kunne gre det med deltagelse af britiske arbejdstagere , s vi nsker ikke en statut for det europiske selskab , hvor Storbritannien igen bliver en slags andenrangsborgere .
<P>
Vedrrende de europiske samarbejdsudvalg er de heller ikke uden betydning .
Men hvis vi ser p Kommissionens rdgivende dokument , roder det rundt i mulighederne for information , hring og deltagelse .
Vi skal bygge p de bedste traditioner fra erhvervsretten i hele Unionen .
Tyskland har en fin tradition med at have arbejdstagere med i bestyrelserne , og i Frankrig og andre lande er der ogs gode mder at gre det p .
Vi skal have et fleksibelt system , der er godt for alle Europas arbejdstagere .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , m jeg frst og fremmest fremstte mine bedste og mest beslutsomme nsker for et socialt r 1997 med en god udgang p regeringskonferencen .
P vor gruppes vegne nsker jeg oprigtigt at gratulere hr . Menrad med hans betnkning .
Det er blevet en god betnkning , kre kolleger , og den indeholder for resten et meget strkt nytrsbudskab , hr. kommissr , til Europa-Kommissionen .
Dette signal er for min gruppe som flger .
<P>
Selvom vi , som fru Oddy var inde p lige fr , er helt enige i , at der br gres fremskridt med hensyn til de enkelte europiske selskabsformer , som har vret blokeret i revis , m n ting vre ganske klart .
Heller ikke vi er villige til at gre sociale indrmmelser til det indre marked .
Det betyder , hr. kommissr , at hvis Rdet og Kommissionen vil skride hurtigt til handling med hensyn til de europiske selskaber - jeg erfarer , at det allerede vil vre tilfldet i 1997 - kan det for os kun lade sig gre , sfremt der kommer til at foreligge en vandtt ordning , ikke kun med hensyn til information og hring , men ogs til arbejdstagernes medbestemmelse .
<P>
Europa-Parlamentet vil , mener jeg , givetvis have en meget vigtig ngle i hnden , nr disse forslag ligger p bordet , i srdeleshed hvis disse forslag skulle blive fremsat inden for rammerne af artikel 100 A , og vi vil alts nu advisere Kommissionen om , at vi i Europa-Parlamentet str urokkelig fast i sprgsmlet om arbejdstagernes medbestemmelse .
<P>
Allerede under forhandlingen om det sociale handlingsprogram 1995 / 1997 har Parlamentet i Hughesbetnkningen opfordret indtrngende til deblokering af alle blokerede direktiver vedrrende arbejdstagernes medbestemmelse .
Vi var meget glade for , at det var Kommissionens agt at forelgge den sociale dialog en meddelelse .
Nuvel , hr. kommissr , desvrre m jeg i dag p min gruppes vegne sige , at meddelelsen skuffer os noget .
<P>
For det frste beklager vi ikke kun , at man ikke p forhnd har hrt arbejdsmarkedets parter , og at man ikke har ivrksat en njere undersgelse af de forskellige udgaver af arbejdstagernes medbestemmelse , der allerede forefindes i de enkelte medlemsstater .
Desuden er de konkrete lsningsmodeller , der foresls i denne meddelelse , ikke tilfredsstillende for os .
Det er rigtigt , at vi mener , at det europiske samarbejdsudvalg er en succes .
Vi glder os for resten over , at sgar lande , der ikke deltager i denne ordning , alligevel deltager i det europiske samarbejdsudvalg .
Men vi slr samtidig fast , at arbejdstagernes medbestemmelse for os ikke standser ved det europiske samarbejdsudvalg .
Ogs i mindre virksomheder m der vre mulighed for information , hring og medbestemmelse under en eller anden form .
Unionen br srge for , at den sociale dialog er og forbliver en integreret del af den europiske sociale model .
<P>
For det andet bliver medbestemmelessprgsmlet hverken reguleret i det europiske samarbejdsudvalg eller i direktiverne om kollektive afskedigelser eller overfrsel af virksomheder .
Det er da ellers et tema , der har ligget p bordet siden Vredeling-direktivet .
Derfor er vi af den mening , at der ud over det europiske samarbejdsudvalg br tilvejebringes en ordning , der desuden forhindrer , at virksomheder via country shopping stter fagforeningsdeltagelse i deres virksomheder p porten .
<P>
Med andre ord , hr. kommissr , det er for os uacceptabelt , at der skulle komme et aktieselskab p fllesskabsplan i et land , der ikke engang tolerer et samarbejdsudvalg .
Det Forenede Kongerige kan alts indtil videre ikke vre med .
Men for det andet kan vi heller ikke acceptere , at der skulle komme et europisk aktieselskab uden en vidtgende ordning med hensyn til medbestemmelse .
<P>
Derfor vil jeg anmode Kommissionen og desuden ogs Davignon-arbejdsgruppen , om i r kreativt at overveje en ordning , der for det frste respekterer de traditionelle forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne .
For det andet om at udarbejde en rammeordning p fllesskabsplan med hensyn til information-hring og medbestemmelse ogs i mindre virksomheder , ikke for at slippe for forhandlingerne , men tvrtimod for at muliggre forhandlinger ogs i disse SMV ' er .
Derfor har jeg ikke noget imod p min gruppes vegne at sttte PPE-gruppens ndringsforslag nr .
2. Og at det for det tredje overlader konkret udformning til arbejdsmarkedets parter .
For det fjerde , udarbejder minimumsregler , der er almengyldige .
S har vi , mener jeg , en god ordning , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , frst og fremmest nsker jeg at lyknske Dem med det faktum , at De kan lede indevrende forhandling , og det er mske nok ogs passende , at det er netop en person fra Tyskland , der leder denne forhandling , idet ogs hr . Menrad har ydet en usdvanlig indsats for at kunne bringe nrvrende betnkning p bordet .
Det er nemlig ikke noget enkelt , vi har med at gre , vi har at gre med medbestemmelsens hjerte i de enkelte europiske lande og sledes med hjertet af den europiske sociale ordning .
<P>
Anledningen er jo naturligvis alligevel det europiske aktieselskab , og Kommissionen prver nu alligevel at tilvejebringe dette europiske aktieselskab , der af to grunde - for det frste p grund af medbestemmelsen , for det andet p grund af skatterne - endnu ikke er kommet op at st .
Det er vi store tilhngere af .
Men det er uacceptabelt , at medbestemmelsen ikke reguleres p passende vis .
Vi har at gre med en rkke forskellige systemer , og hvordan kan man samle disse systemer p en sdan mde , at man alligevel kan opn et sdant europisk aktieselskab ?
Det er ikke nogen enkel opgave .
Det er ikke enkelt set fra et land som eksempelvis Tyskland , heller ikke fra et land som Nederlandene , for slet ikke at tale om et land som Italien .
Det srlige ved denne udtalelse er , at det hele alligevel er samlet .
At vi er startet et sted , at vi vil lse dette problem , og at vi mske kan f dette europiske aktieselskab ud af ddvandet .
Det , tror jeg , er et meget vigtigt punkt .
Men lande uden europisk samarbejdsudvalg , uden europisk virksomhedsrd kan ikke rigtig vre med .
Det er t aspekt .
Det andet aspekt er , at vi m tage hjde for de to store systemer , der findes i Europa , nr det glder virksomheder , nemlig det monistiske og det dualistiske system , og at vi br finde passende former for disse .
Det vil sige fleksible , men ikke desto mindre ligevrdige former .
Former , der er lige , og som alts ikke frer til , at medbestemmelsen siver bort , men som tvrtimod yder et bidrag til den europiske model .
Det europiske virksomhedsrd har alts , hr. kommissr , ydet et vsentligt bidrag til en videre lsning af dette problem .
Men det er ogs vigtigt , at vi , og ogs det anmodes der om i udtalelsen , fortsat beskftiger os med medbestemmelse i al almindelighed .
Det er en langsommelig proces , men det er p tide at tage fat p den .
Nr man lgger alle disse ting sammen , ender man egentlig ved det , hr . Menrad foreslr .
<P>
Hr . Menrad lgger med rette ogs stor vgt p et ekspertudvalg under hr .
Davignons ledelse . Nr det kommer til stykket , er jeg glad for , at vi fremstter denne udtalelse inden dette udvalg gr i gang .
Jeg vil mene , at dette udvalg kan bruge denne udtalelse til noget fornuftigt .
<P>
Det Europiske Folkeparti tillgger tilvejebringelse af det europiske aktieselskab afgrende betydning .
Det er vanvittigt , at der i det europiske marked endnu ikke findes et europisk aktieselskab .
Dette aktieselskab br vre frivilligt , men det m samtidig danne grundlag for medbestemmelse , og det m under ingen omstndigheder vre et tilbageskridt for lande , der allerede har dette system , men det m p den anden side heller ikke vre til hinder for de lande , der ikke er kommet s langt ad denne vej .
Jeg synes , at hr . Menrad har samlet det hele godt sammen .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til alle anbefalinger , idet hver enkelt anbefaling er vigtig i sig selv .
S lykkes det mske at bryde ddvandet , men frst nr der er kommet en passende reaktion fra Det Europiske Rd og fra Europa-Kommissionen p hr . Menrads gode forslag .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , som bekendt er hovedformlet med betnkningen om hring af arbejdstagerne at finde en passende , ajourfrt og altomfattende regel til regulering af sektoren .
Lad os i frste omgang se bort fra den frste af de tre valgmuligheder , der foresls af Kommissionen , fordi man med den faktisk foreslr opretholdelse af status quo uden at ndre noget .
Lad os i stedet beskftige os med de to andre .
<P>
Vi vurderer som gruppe den tredje mulighed positivt p betingelse af , at den ikke er underordnet gennemfrelsen af den anden valgmulighed .
Flgelig m man lsrive den tredje fra den anden , fordi denne foresls som en samlet tilnrmelse gennem fastlggelsen af de generelle rammer .
Derimod synes den tredje valgmulighed nrmere at imdekomme kravene fra alle de berrte parter ved at henvise til forbindelsen med gennemfrelsen af direktivet om samarbejdsudvalg i virksomheder .
<P>
Vi gr nemlig ud fra konstateringen af , at der i alle medlemsstaterne findes former for underretning af og rdslagning med arbejdstagerne , der hver isr bygger p de typiske krav i og karakteristiske trk ved den enkelte stat .
Faststtelsen af et flles regelst af almen karakter kan derfor p visse omrder ndre ved en ligevgt , som mjsommeligt er tilvejebragt over lang tid .
<P>
Den tredje valgmulighed forekommer os derfor at bygge p realistiske krav , der svarer til veldefinerede behov .
Der er nemlig ingen grund til at plgge virksomheder , der vlger den nye retlige europiske selskabsform , at overholde regler i forhold til arbejdstagerne , der afviger fra de regler , som krves overholdt i medfr af direktiv 94 / 45 i de vrige virksomheder af fllesskabsdimension .
<P>
Vi har mulighed for at sl ind p en vej , hvor arbejdstagerne og virksomhederne kan mdes .
Vi har pligt til at flge denne .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , i virkeligheden er det jo helt forrykt , at en sag , der er pbegyndt for tyve r siden , stadig er blokeret , og jeg skal p min gruppes vegne meddele , at vi med megen fornjelse har diskuteret hr .
Menrads betnkning , og at vi deri har observeret en hel del gode punkter , som vi nsker at udtrykke vor psknnelse af .
Ikke desto mindre er det overordentlig vigtigt , at vi nu giver denne sag et skub , med den begrundelse , at det i jeblikket koster erhvervslivet alt for mange penge ikke at have en statut .
Nogle siger 70 milliarder gylden om ret , cirka 30 milliarder ECU alts , og det er meget skidt for os , og det er i srdeleshed skidt for den fortsatte konkurrence med De Forenede Stater og Japan .
<P>
Det er egentlig underligt , at vi ikke har formet at tilvejebringe en sdan statut , og her vil jeg rejse et sprgsml .
Jeg stiller mig selv sprgsmlet , om det i virkeligheden er sprgsmlet om arbejdstagernes medbestemmelse , sagen strander p , eller om der alligevel i de nationale regeringer er krfter i gang , der egentlig nsker at bibeholde konkurrencen mellem de nationale politikker p dette punkt , og som navnlig frygter de skattemssige konsekvenser .
Hr .

Pronk har ppeget , at der ogs er skattemssige aspekter , der spiller ind , og det ville ikke undre mig , om netop denne del af sagen skulle kunne mnstre lige s mange grunde som sprgsmlet om arbejdstagernes hring og medbestemmelse .

<P>
Jeg vil gerne ppege , at vi allerede nu er vidne til , at store virksomheder shopper mellem medlemsstaterne og for resten ogs uden for dem , men det vil jeg i jeblikket lade ud af betragtning , med henblik p at finde de mest gunstige etableringsbetingelser inden for rammerne af konkurrencen mellem de nationale politikker , og det er min gruppes og frem for alt ogs min opfattelse , at denne form for shopping i sidste ende frer til en nedadgende spiral med hensyn til arbejdstagernes vilkr og rettigheder i virksomhederne .
Som jeg har sagt s ofte fr , er arbejdstagernes medbestemmelse i moderne virksomheder netop en ufravigelig betingelse for , at Europa skal kunne klare konkurrencen med resten af verden .
Jeg synes , at der her ligger en stor opgave for Kommissionen , men ikke for Kommissionen alene , ogs for os , kre kolleger , og det vil jeg personlig interessere mig for .
I jeblikket har Nederlandene rdsformandskabet , og jeg synes , at vi som parlamentsmedlemmer i r er forpligtet til at srge for , at i hvert fald vore ministre arbejder p sagen , men det kommer nok til at vare lngere end det indevrende rdsformandskab , og jeg synes , at alle parlamentsmedlemmer burde ptage sig at tage kontakt med deres ministre i Rdet for at f sat lidt mere skub i denne sag .
Derfor retter jeg en appel til Dem , kre kolleger , for at vi skal ptage os dette commitment .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , jeg har bedt om ordet for at oplse en tekst , som er forfattet af min kollega , hr . Srgio Ribeiro , som desvrre er forhindret i selv at vre til stede .
<P>
Sprgsmlet om arbejdstagernes deltagelse i et system af sociale relationer , hvori nogle ser en form for udbytning af arbejdskraften og andre en ikke social kombination af produktionsfaktorer , er yderst interessant .
Svel i den ideologiske debat som i de praktiske og politiske tiltag , denne debat kan udmnte sig i .
<P>
Sprgsmlet vil selvflgelig ikke vre interessant for dem , der mener at sidde inde med den endelige sandhed , eller som sidder i en magtposition , som de kun tnker p at udnytte .
Men for disse har mske intet interesse , hverken p tnkningens eller handlingens plan .
<P>
Hr . Menrads betnkning vedrrende information og hring af arbejdstagerne afspejler efter min mening kompleksiteten i dette sprgsml .
<P>
Det er ikke et harmlst sprgsml , og det vil vre farligt at identificere information og hring med deltagelse .
Betnkningen foretager ikke klart en sdan sondring og undgr da heller ikke de hermed forbundne risici .
Information og hring kan komme til at fungere som modgift mod en virkelig deltagelse eller som et alibi for at undg reel deltagelse .
<P>
Stadfstelsen af retten til information og hring m efter min mening ikke fre til medansvarliggrelse af arbejdstagerne i lavkonjunkturperioder , medens information og hring ikke anses for ndvendig for forretningsfrelsen i hjkonjunkturperioder .
<P>
Jeg tilslutter mig princippet om information og hring af arbejdstagerne og finder Menrad-betnkningen positiv , navnlig i forhold til multi- og transnationale virksomheder , men jeg skal ikke undlade at understrege faren for , at information og hring identificeres med arbejdstagernes deltagelse og medbestemmelse , og i endnu hjere grad , at information og hring bruges som lokkemad for i lavkonjunkturperioder at f arbejdstagerne til at acceptere tiltag , der slr sociale ordninger i stykker og afskaffer tilkmpede sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , hr .
Pronk talte her om den europiske sociale model og om det europiske system .
Jeg mener , vi skal se mere dynamisk p det .
Det gr ikke , at vi blot indskrnker os til at forsvare det , der var engang .
Der er ingen ombygning uden forsvar , det er rigtigt , forsvar mod det neoliberale projekts forsg p at erobre land .
Men angreb er som bekendt det bedste forsvar .
<P>
Vi har muligheden for at tilstrbe den europiske grundlov som et af de allerfrste niveauer til koordinering af europisering og demokratisering af erhvervslivet .
Det kan lyde formasteligt , nogle vil finde det for aggressivt , andre for optimistisk .
Men den faktiske situation er jo den , at den neoliberale offensiv netop p EU-niveau i vidt omfang er en trussel mod den effektive eksistens af arbejdstagernes muligheder for medbestemmelse og er begyndt at f den til at vige .
Det gr i hvert fald for vidt .
<P>
Vi br her i fllesskab i det mindste stte os for at vende den nuvrende negative dynamik i denne proces , og hr . Menrads betnkning er et allerfrste skridt i den retning .
Men nr s en gang den omvendte dynamik er godt i gang , har vi ikke nogen som helst grund til at standse den igen netop dr , hvor den standsede i den sidste struktureringsfase i vore hidtidige fdrelandshistorier .
Vi skal se til , at vi s virkelig tager ekstra skridt til fordel for en demokratisering af erhvervslivet .
Og hvis de folk , som med deres neoliberale fremstd satte denne dynamik i gang , s beklager sig , har de selv vret uden om det .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med det arbejde , han har udfrt , og ogs bede ham undskylde , nr jeg betror ham , at jeg finder nogle passager i betnkningen lidt uklare .
Der har uden tvivl ogs vret nogle oversttelsesproblemer .
Jeg jonglerer uden tvivl ogs mindre godt med arbejdsmarkedsbegreberne end han .
Jeg tror imidlertid , for nu at tale semantikkens sprog , at nogle af de anvendte udtryk anvendes lige s bredt , som forstelsen af dem er uprcis .
Ud over denne bemrkning er det ndvendigt klart at definere , hvad ordfreren mener med  medbestemmelse  .
Jeg er bange for , at dette udtryk ikke dkker den samme virkelighed i Frankrig og Tyskland .
<P>
Lad os nu g over til et vsentlig punkt .
Ordfreren tildeler fagforeningerne en fremtrdende rolle i virksomhedernes liv .
Som De ved , er fagbevgelsens historie i vid udstrkning historien om en kamp mellem to opfattelser , som tager udgangspunkt i forskellige doktriner .
P den ene side doktrinen om en enhedsfagbevgelse , som var fremherskende i alle de socialistiske regimer - uanset om de var kommunistiske , fascistiske eller nazistiske - og p den anden side den faglige pluralisme , som giver arbejdstagerne mulighed for at danne de fagforeninger , de nsker , og tilslutte sig en organisation efter eget valg .
<P>
I mit eget land , Frankrig , gr systemets hykleri det muligt at opretholde illusionen om fagbevgelsens pluralisme , samtidig med at man i praksis bevarer de eksisterende organisationers privilegier , som de ogs selv holder godt fast ved .
Det er lidt som her i Europa-Parlamentet , hvor systemet i realiteten bestr af et enhedsparti med to mrkater , som svrger til to konomiske doktriner , der er en lille smule forskellige .
<P>
I Frankrig forbyder en lov om  faglig reprsentativitet  lnmodtagerne at opstille frit ved frste runde af tillidsmandsvalg og valg til virksomhedsrdet , og det er kun i tilflde af manglende afgrelse ved frste runde , at lnmodtageren kan stemme p eller opstille for en endnu ikke godkendt organisation efter eget valg .
<P>
Blandt reprsentativitetskriterierne finder vi stadig kriteriet om en patriotisk indstilling i besttelsesrene i Frankrig .
Det er svrt at forst , hvordan organisationer , hvis grundlggere endnu ikke har net pensionsalderen , kan opfylde dette kriterium .
Og s har jeg endda ikke sagt noget om de kommunistiske ledere , der styrede det franske CGT med jernhnd i henhold til det niende og trettende direktiv i Moskvas 21 betingelser , og som bifaldt pagten mellem Hitler og Stalin , og ligeledes forrderen Thorez , der simpelthen deserterede fra den franske hr for ikke at skulle kmpe mod den tyske hr .
<P>
Men i dag i krigen uden re , uden skrupler og uden loyalitet , som fres i Frankrig mod den nationale bevgelse og de patriotiske krfter , der kmper for uafhngighed , suvernitet og fdrelandets friheder , nsker man at forbyde de nye faglige organisationer , som sges af de arbejdstagere , der ikke lngere har tillid til den gamle fagforeningsnomenklatura , til de apparatjiks , som er ude af stand til at udtrykke arbejdernes nsker , frst og fremmest de nationale , nsket om sikkerhed , men ogs selvstndig styring af lnnen , indfrelse af moderne socialsikrings- og pensionssystemer , som er hensigtsmssige , bedre forvaltede og bedre kontrollerede .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , det europiske selskab kan mske vre til nytte og gavn for gennemfrelsen af det indre marked , nr man ser p de europiske virksomheders konomiske integration , der bliver tttere og tttere .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har ogs i en eksperthring beskftiget sig indgende med kommissionsforslaget , og jeg takker udtrykkelig ordfreren , fordi han netop ikke imdekom det pres , at vedtagelsen skulle ske i en hast , men modsatte sig det .
For det skal virkelig overvejes , hvilke konsekvenser et lille europisk selskabs statut har for arbejdsforholdene mellem ejere , mellem aktionrer , ledelse , de ansatte , samarbejdsudvalg og fagforeninger .
Netop fordi vi ikke var under pres , kunne vi naturligvis ogs have udvist mere mod , mod til get medbestemmelse og ikke til reduceret deltagelse .
Visionen om et demokratisk erhvervsliv , som ogs netop er blevet nvnt , ville netop nu i en tid med konomiske omvltninger og angst hos arbejdstagerne over for globaliseringen have vret vigtig netop som et signal til arbejdstagerne om , at i Europa tller ikke kun shareholder value .
<P>
Hr . Menrad , jeg kan , som De ser , ikke lade vre med at pvise nogle modsigelser .
I punkt 12 krver De s rigtigt ingen flugt fra medbestemmelse .
Men - og det bliver jeg som tysker ndt til at sige her - har den tyske forbundsregering i de sidste r jo vedtaget to afgrende forringelser af arbejdstagernes rettigheder , den ene af dem var f.eks. loven om det lille aktieselskab , hvor det drejer sig om retten til medbestemmelse i virksomheder med frre end 500 ansatte .
Derfor ser jeg med en vis mistro p punkt 15 i Deres betnkning , hvor De ogs anstiller specielle overvejelser om dette emne .
<P>
Vi ved alle , at i disse virksomheder , i de sm og mellemstore virksomheder , er flertallet af arbejdstagerne i Europa beskftiget , og jeg mener , at netop de har krav p srlig beskyttelse .
Desuden har Tyskland , som De ved , ligeledes forringet samarbejdsudvalgsrettighederne for helt sm virksomheder med frre end ti ansatte .
<P>
Vi hilser principielt den undersgelse , De nvnte og krvede , velkommen .
Vi forventer dog , at resultaterne ikke kun forelgges reprsentanter for  Den Sociale Dialog  , men naturligvis ogs Europa-Parlamentet .
Jeg synes , at vi alle intensivt og uden tidspres skal drfte , hvorledes vi for fremtiden forestiller os et europisk direktiv og ogs statutten for det europiske selskab .
<P>
Jeg gr ind for at sikre de nationale traditioner , men samtidig videreudvikle og udvide demokratiet i arbejdsverdenen p europisk niveau .
Men p trskelen til det nste rhundrede er vi desvrre stadig langt fra dette ml .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige mange tak til ordfreren , hr .
Menrad . Han har p grundlag af sin store erfaring udarbejdet denne betnkning med megen sagkundskab , indsigt og omhu .
<P>
Jeg vil endvidere sige tak til Kommissionen for det indledende arbejde , den har ydet , selv om meddelelsen om information og hring af arbejdstagerne set i bakspejlet ikke fremstr som en succeshistorie , men det er ikke Kommissionens skyld .
Bortset fra de forskellige direktiver om kollektive afskedigelser , virksomhedsoverfrsler og europiske samarbejdsudvalg som punkter , der lyser op , er alle andre forslag fortsat blokeret i Rdet .
Det glder isr medbestemmelsesmodellen .
Her har Rdet ikke just udmrket sig ved iver efter at trffe en afgrelse , og det er p tide , at det bliver gennemskueligt og at befolkningen , borgerne fr at vide , hvor det egentlig er , der blokeres p europisk niveau : det er ikke i Europa-Parlamentet og ikke i Kommissionen , men i Rdet .
<P>
Kommissionens fire principper for en lsning af dette sprgsml ser rimelige ud : nemlig forenkling , sammenhng , en pragmatisk og afbalanceret fremgangsmde samt almengyldighed .
Men om de tre lsningsmodeller - opretholdelse af status quo , global indfaldsvinkel , forslag til statut for det europiske fllesskab , den europiske forening , det europiske andelsselskab og det europiske gensidige selskab - frer til et godt resultat , hr. kommissr , er for mig at se tvivlsomt .
Jeg er endvidere bange for , at vi fr brug for endnu nogen tid , inden vi nr frem til en lsning p dette sprgsml , inden alle de udtalelser , der krves , foreligger og inden Kommissionen s lgger et definitivt oplg p bordet .
<P>
Hringen af eksperter om dette emne i Socialudvalget var en forsmag p de vanskeligheder , der kan ventes i forbindelse med lsningen af problemet vedrrende information og hring af arbejdstagerne .
Kommissionens ekspertgruppe bestr desvrre , hr. kommissr , det har jeg allerede sagt til Dem , af teoretikere og af for f praktikere .
Endvidere forekommer de frister , der er opstillet for ekspertgrupperne , mig meget korte p baggrund af det komplekse emne .
Her er jeg enig med hr . Menrad .
<P>
Indholdet af de konklusioner , ordfreren allerede har fremsat , sttter jeg helt og fuldt .
Jeg vil gerne lige tage en stning ud , hvor han skriver , at mske kan lsningsmodel 3 a ) bruges som udgangspunkt i forbindelse med lsningsmodel 2 , men at det ikke m komme dertil , at konomiske medbestemmelsesmuligheder erstattes af rene informations- og hringsrettigheder , sledes som de er nedfldet i direktivet om europiske samarbejdsudvalg eller bliver det i en kommende europisk retsakt om information og hring p nationalt plan .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , et socialt velfungerende arbejdsliv med gode relationer mellem ejere og arbejdsgivere p den ene side og ansatte og fagforeninger p den anden er et fremskridt for alle .
Kommissionen foreslr tre forskellige alternativer p EU-plan : at bevare den nuvrende situation , at oprette en rammeordning eller at gribe direkte ind med forslag om en lovgivning for europiske selskaber .
<P>
Udvalget sttter oprettelsen af en rammeordning , hvilket virker som en klog og realistisk foranstaltning ligesom forslaget om at foresl et direktiv om minimumstandarder for information til og samrd med arbejdstagerne .
I denne sammenhng er det imidlertid meget vigtigt , at der virkelig bliver tale om minimumstandarder og ikke harmonisering af lovgivning .
De enkelte medlemsstater skal kunne bibeholde og udforme deres egne regler , som gr lngere end rammeordninger og minimumkrav .
<P>
Der er ogs store forskelle medlemsstaterne imellem .
I Sverige eksisterer der allerede et velafprvet system med medindflydelse gennem kollektivaftaler , som har vist sig at fungere udmrket .
I frste omgang br sprgsml af denne art lses og hndteres af arbejdsmarkedet og dets parter .
Alle lovforslag og direktiver br derfor udformes i tt samarbejde mellem netop arbejdsmarkedets parter .
Dette forslag , hr. formand , skal ses som et frste skridt i retning af strre arbejdstagerindflydelse ogs p EU-plan .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil starte med at gre opmrksom p det paradoksale i , at arbejdsmarkedets parter ikke er blevet hrt i forbindelse med udarbejdelsen af en meddelelse om information og hring af arbejdstagerne .
Det er efter min mening et reelt paradoks .
<P>
For det andet henleder jeg opmrksomheden p blokeringen i Rdet af forslagene vedrrende statutterne for det europiske selskab , det europiske andelsselskab , det europiske gensidige selskab og den europiske forening , idet det ikke er lykkedes at n til enighed om de bestemmelser om information og hring af arbejdstagerne og disses medbestemmelse , som indgr i forslagene .
Jeg tror , Kommissionens meddelelse tager sigte p at ophve denne blokering , der efter min mening viser to ting : for det frste at der skal anvendes beslutningstagning med kvalificeret flertal , og ikke enstemmighed , i sager , der har med arbejdstagernes deltagelse at gre ; for det andet at Rdet har let ved at trffe konomiske og konomistiske beslutninger vedrrende den europiske opbygning - jvnfr den seneste stabilitetspagt - medens det har store problemer med alle de aspekter , der har at gre med arbejdstager- og borgerrettigheder .
<P>
Vi mener ikke , at Kommissionens tre forslag er globalt acceptable , hvis der ikke foretages visse ndringer , og vi er enige med ordfreren i , at der m nedsttes en ekspertgruppe med deltagelse af fagforeninger , SMV , videnskabsfolk , Parlamentet og Kommissionen , som kan udarbejde et forslag til direktiv , der n gang for alle sikrer information og hring af arbejdstagerne og disses deltagelse og medbestemmelse .
For det skal endnu en gang understreges , at Europa ikke vil blive det , som nogle af os nsker , hvis borgernes og arbejdstagernes deltagelse ikke bliver en realitet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis lyknske hr . Menrad med hans fortrinlige betnkning .
Det er fint at have en tysk konservativ , jeg kan vre enig med , ogs selv om jeg ikke er enig med mine britiske konservative kolleger .
Det er rart , at en som han er inddraget i det sociale omrde , s der virkelig kan ske fremskridt her i Parlamentet .
Desvrre sker der ikke den slags fremskridt i Ministerrdet , og jeg ved udmrket godt , hvorfor det er sdan .
<P>
For det frste er det kun ret og rimeligt , at man , nr man har en statut for det europiske selskab , ogs aktivt fremmer hringsprocesser og arbejdstagernes deltagelse i virksomheden .
Det er ogs rimeligt , at det sls fast i denne betnkning , at vi positivt og oprigtigt skal fremme denne proces .
Direktivet om de europiske samarbejdsudvalg begrnser jo trods alt fremskridtet .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Van Lancker , at den sociale debat i Storbritannien ikke er helt dd .
Jeg udgav en brochure i 80 ' erne , der handlede om de tvreuropiske aftaler , der var ved at blive indget i forbindelse med demokrati p arbejdspladsen .
Det gldede mig meget , at virksomhederne i Det Forenede Kongerige gik forrest i den retning .
Men desvrre styres Det Forenede Kongerige , som De ved , af noget , vi kan kalde de politiske zombier .
Jeg hber , at vi en dag kan klare os uden dem .
Men vi m huske p , at folk i Det Forenede Kongerige har mistet arbejde og hjem , og de har ikke rd til ogs at miste hbet i den sammenhng , og jeg ved , at De sammen med mig er rede til at gre noget ved det .
<P>
Det fremgr klart af betnkningen , at vi kan undg konflikter i virksomhederne .
Hvis der er noget , der kan bevise dette og dets relevans for vort samfund , og for hele verden , s er det i Seoul i Korea , hvor vi kan se , hvordan fagforeningsrettighederne er blevet fjernet fra arbejdstagerne , og vi kan se reaktionen , nemlig den forfrdende vold , der kan ses i gaderne der .
Det er helt klart et bevis p , at vi gr det rigtige .
<P>
Det er let at bifalde denne betnkning , for den ser ogs p de forskellige virksomhedsformer - gensidige selskaber , kooperativer , de sm og mellemstore virksomheder osv. og det er vigtigt , hvis vi skal kunne skabe den succes , som vi ved er relevant for , at denne betnkning kan skabe et fremskridt .
<P>
Til sidst vil jeg derfor blot sige , hvor taknemmelig jeg er over for vor kollega , hr . Menrad , for alt det arbejde , han har gjort , og jeg hber , at vi kan f sagen gennem Kommissionen og Rdet s hurtigt som muligt , s det kan blive til lov .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg kommer fra et land , Grkenland , som hverken har traditioner eller er net srlig langt med hensyn til information og hring af arbejdstagerne og arbejdstagernes medbestemmelse , og derfor flger vi med srlig interesse - men fra vor helt egen synsvinkel , kan man sige - udviklingen p europisk plan .
Her er der grund til at udtrykke flere bekymringer , som jeg ogs synes er blevet bekrftet af nogle af de medlemmer , vi har hrt i dag .
<P>
Den frste bekymring er , at der desvrre findes to hastigheder inden for Den Europiske Union , n hastighed for valutasprgsml og en anden hastighed , nr det drejer sig om arbejdstagernes rettigheder , og derfor har vi denne stilstand med hensyn til information , deltagelse og hring .
<P>
Den anden bekymring er risikoen for , at vi i stedet for at give de lande , som ikke er net s langt , mulighed for at n videre , kommer til at trkke de andre EU-lande , og de resultater , de har opnet , tilbage og nedad .
<P>
Den tredje bekymring er , at vi risikerer at f en s indviklet , opsplittet og teknisk lovgivning , at arbejdstagerne i virkeligheden holdes udenfor .
Og jeg er bange for , at dette bekrftes af antallet af forordninger og af den kendsgerning , at disse forhandlinger i hj grad foregr , s fagbevgelsen ikke har mulighed for at flge dem .
<P>
P denne baggrund vil jeg sige , at ogs jeg synes , hr . Menrad har gjort et prisvrdigt stykke arbejde , og finder forslagene om det europiske selskab , om ekspertgruppen og om et direktiv , hvor fleksibilitet og en fllesnvner p hjt plan er vigtige elementer , meget vsentlige .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , den foreliggende betnkning understreger ndvendigheden af i sagen om information og hring af arbejdstagerne at fremme udarbejdelsen af en model for medindflydelse , en model for deltagelse i forbindelse med medbestemmelsesprocessen .
P baggrund af de eksisterende meget forskellige europiske ordninger vil i den forbindelse en vis fleksibilitet , pragmatiske forhandlingslsninger og indfrelsen af ndvendige mindstenormer naturligvis spille en vsentlig rolle .
P et tidspunkt , hvor sprgsml om bning af markederne og globaliseringen benbarer de mest forskelligartede rammebetingelser , som belaster arbejdstagerne stadig mere , er acceptable rammebestemmelser mere ndvendige end nogensinde .
Status over den internationale konomi i dag viser sknselslst , hvorledes kapitalen bevger sig og koncentreres , hvorledes den flygter , hvad den udnytter og hvem der er blevet kastebold for denne nye bevgelighed .
<P>
Det strste problem i den sammenhng er , at under disse internationale processer , disse internationale mekanismer omgs og krnkes grundlggende menneske- og fagforeningsrettigheder .
Man bliver i denne sammenhng ndt til ogs at tnke videre end til Europa .
Det bliver man ndt til for at se klarere .
Jeg ved godt , at der ikke kan opstilles regler for alt og at det heller ikke skal gres .
Men en konfliktfri sameksistens i samfund krver , nr det drejer sig om en enkelt arbejdstagers eksistentielle substans , demokratisk forhandling og modeller for deltagelse , for deraf afhnger i sidste instans ogs vort samfunds pluralitet og opbygningen af vort demokratiske system .
<P>
Den omstndighed , at der ikke findes nogen europisk selskabsret , som f.eks. faststter eller kan faststte get indflydelse til arbejdstagerne , indebrer , at der tres p ressourcerne p begge sider og det medfrer naturligvis ogs betydelige omkostninger p erhvervssiden .
Ogs dt skal der gre opmrksom p igen og igen .
Netop i denne sammenhng er det ndvendigt at nvne endnu en gang , at den omstndighed , at der ikke findes nogen statut for det europiske selskab , ogs m anses for forsmmelse , fordi en sdan statut efter min mening entydigt kunne tilskynde til investeringer og dermed til beskftigelse .
<P>
Kommissionens ekspertgruppe , som frem til april skal udarbejde henstillinger til deltagelsesmodeller , m ikke bare forblive en diskussionsplatform , men skal i ndvendigt omfang tilskynde til handling .
Det er i den forbindelse vigtigt , at den europiske lsning , der findes frem til , ikke giver mulighed for , at virksomhederne flygter fra de lande , hvor bestemmelserne er strengest .
Ellers behver vi bare at tale om deregulering nedad , og dt kan jo ikke vre grundstningen for vor mde at handle p .
<P>
Som resum : Menrad-betnkningen indeholder for mig brugelige forslag til , hvorledes man kan n mlet medbestemmelse , og den pviser tillige risiciene ved passivitet i dette sprgsml .
Ikke at have medbestemmelse er den dyreste fejlinvestering for erhvervslivet .
Det br vi holde os for je .
<SPEAKER ID=120 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem og Deres kolleger her i EuropaParlamentet for den fortrinlige mde , De har behandlet Kommissionens meddelelse af 14. november om information og hring af arbejdstagerne .
Det forslag til beslutning , vi drfter , og som De skal stemme om , og ogs begrundelsen , viser klart , hvor stor opmrksomhed , De alle har viet dette meget vigtige emne .
<P>
Det glder navnlig for hr . Menrad , der har ydet et afgrende bidrag til at f lst nogle af de tidligere sager ssom de europiske samarbejdsudvalg .
Det vil vi alle gerne takke for .
Isr vil jeg takke Dem for den store indsats , De igen har gjort med denne fortrinlige initiativbetnkning , hvor De har sgt at hjlpe de europiske institutioner i denne vigtige sag .
<P>
Som hr . Menrad understreger i sin betnkning , omhandler Kommissionens meddelelse to hovedemner .
Det frst er behovet for at skabe nogle rammer p europisk plan for information og hring i nationale virksomheder .
Det andet vedrrer forsget p at komme ud af ddvandet for statutten for det europiske selskab og en rkke dermed forbundne forslag , som alle ligger og venter og er vigtige for den fuldstndige gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Vedrrende det frste emne glder jeg mig overordentlig meget over Deres positive forslag .
I lyset af de hringer , der er fulgt efter Kommissionens meddelelse , vil jeg i de kommende mneder forelgge Kommissionen et forslag for at tage hul p hringsproceduren med arbejdsmarkedets partnere p europisk plan .
Jeg hber meget , at de vil vre rede til og kunne identificere indholdet af de bestemmelser , der br vre gldende her og n frem til en aftale om , hvordan de skal indfres .
<P>
Det andet emne i meddelelsen er meget kompleks , hvilket ogs vises af det forhold , at Kommissionen sger at komme ud af det ddvande , der har eksisteret i mere end et kvart rhundrede .
Dette ddvande betyder , at europisk erhvervsliv ikke har fet et meget vrdifuldt instrument - statutten for det europiske selskab - som vil vre yderst nyttigt for det , nr det skal tilpasse sig det indre markeds forhold og blive konkurrencedygtigt p verdensplan .
<P>
Den kommende tredje fase af Den konomiske og Monetre Union understreger det presserende behov for at f indfrt dette instrument .
Det Europiske Rd er klar over behovet for at gre fremskridt i denne sag og har bekrftet sin forpligtelse til at gre noget s sent som i juni p samlingen i Firenze . Hvis hr .
Menrads betnkning , som jeg hber , vedtages her i Parlamentet , yder De et vigtigt bidrag til at f fundet de konstruktive lsninger , vi har brug for , og det glder mig meget , at De er enig med Kommissionen om , at det er en forudstning for det fremskridt , der skal gres i denne sag , at der indfres et hensigtsmssigt st regler for det europiske selskab , som bevarer de nationale systemer og samtidig hindrer , at landene ptvinges fremmede modeller for arbejdstagernes deltagelse i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det er mig en glde i dag at kunne sige , at Kommissionen og Parlamentet her har et flles grundlag , men De har ikke begrnset Dem til blot at sl denne grundlggende holdning fast .
Hr . Menrads dokument gr meget lngere og analyserer i detaljer en rkke mder , dette forslag kan gennemfres p .
De har fremfrt mange nyskabende ideer , som bliver os til stor hjlp , nr vi skal sge at finde en lsning p de eksisterende problemer .
Og det er mange problemer , som ogs flere talere har ppeget i dag .
<P>
Som det vil vre Dem bekendt , har Kommissionen for nylig nedsat en gruppe af uafhngige eksperter p hjt plan under hr . Davignons forsde .
Denne ekspertgruppe er et supplerende forum for overvejelser og bliver endnu en kilde til inspiration i denne sag .
Jeg har forstet , at en delegation fra Europa-Parlamentet , blandt andet med hr . Menrad , skal mdes med medlemmerne af denne gruppe i en nr fremtid .
Jeg vil bede Dem om at drfte ideerne i betnkningen med ekspertgruppen .
Jeg er sikker p , at det bliver et meget nyttigt og vigtigt input til gruppens arbejde .
<P>
P grundlag af alle de reaktioner p meddelelsen , som Kommissionen har modtaget , og ogs af rapporten fra ekspertgruppen , glder jeg mig til at komme tilbage til Dem og de vrige fllesskabsinstitutioner p vegne af Kommissionen .
Mit ml er at n frem til konkrete lsninger , der kan samle sttte , s vi kan f afsluttet denne gamle debat .
<P>
Fru Oddy sagde med rette , at Europa har brug for det europiske selskab .
Det er meget vigtigt , hvis det indre marked skal gennemfres fuldt ud .
Det er jeg enig i .
Hr . Pronk gjorde opmrksom p , at der findes mange forskellige systemer i Fllesskabet , og det bliver ikke let at samle dem .
Jeg hber , vi kan f et system , som er bde brugbart og fleksibelt , s alle , der nsker det , kan bruge det , som bde erhverv og handel har tillid til , og som samtidig respekterer , at arbejdstagerne inddrages p den rigtige mde .
<P>
Det europiske selskab har altid vret ndvendigt for det indre marked .
Med MU ' en og den flles valuta er det ikke blot ndvendigt , det er direkte afgrende .
Jeg vil sige til fru Van Lancker og fru Gonzalez Alvarez vedrrende hringer , at Kommissionens meddelelse var et hringsdokument , og jeg syntes , det var en meget bedre id frst at fremlgge vore tanker i stedet for at hre folk , fr vi havde udarbejdet et hringsdokument .
Vi vil gennemfre mange hringer nu i henhold til vore hidtidige aktiviteter .
<P>
Endelig har vi forsgt at gre dette i 26 r .
Det blev frste gang bragt frem i dagens lys i 1970 , men jeg erindrer Parlamentet om , at selv fr dette talte Robert Schuman om det dette instruments vigtighed for indfrelsen af det indre marked .
Efter alle disse r er vi nu ved at n frem til en lsning , som Unionen ikke har kunnet finde i s mange r .
Andre sager er der fundet lsning p , blandt andet hjulpet p vej af Parlamentet , isr det europiske samarbejdsudvalg , s nu kan vi se frem til at finde en lsning ogs her .
Efter alle disse r er jeg stadig optimist .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Beskyttelse af skovene
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0417 / 96 ) af Kenneth Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om :
<P>
I.ndring af forordning ( EF ) nr .
3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ( KOM ( 96 ) 0341 - C4-0476 / 96-96 / 0185 ( CNS ) ) ; II.ndring af forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( KOM ( 96 ) 0341 - C4-0477 / 96-96 / 0186 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=123 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , jeg troede , at kommissren ville komme med et langt indlg .
Det kan man jo normalt regne med , men netop denne ene gang , hvor jeg nskede , at han ville gre det , var det kort .
Det er jo forfrdeligt !
I fremtiden vil jeg sende en meddelelse :  Tag den bare med ro , hold en lang tale  .
Undskyld mit fravr , men Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse var netop ved at blive konstitueret .
Nu da det er sket , kan jeg fortlle Dem om denne betnkning .
<P>
Den er faktisk ganske ukontroversiel .
Udvalget har set p Kommissionens to forslag : Det ene om beskyttelse af skovene mod luftforurening , det andet om skovbrande .
Vi har set p dem og synes , de er prisvrdige .
De bidrager til at skabe et bredygtigt skovbrug .
De bygger p eksisterende programmer og ajourfrer dem .
De udvider programmernes varighed og omfatter de ndvendige budgetmssige ndringer .
<P>
Vi havde dog et problem med Kommissionen , nemlig den mde , den beskriver de budgetmssige bestemmelser .
Kommissionen nskede at medtage budgetforhold i forslagene .
Det er i strid med den interinstitutionelle aftale af 1995 , og Budgetudvalget stillede derfor nogle ndringsforslag efter at have gennemget forslagene .
Det er Miljudvalgets holdning , at Budgetudvalgets forslag br accepteres . De indstter rdgivende udvalg i stedet for forvaltningskomiter og gr dermed det hele mere bent og om ikke mere rligt , s i det mindste gennemsigtigt .
Budgetudvalget har ogs gjort opmrksom p , at vi skal have en midtvejsevaluering af forholdet mellem omkostninger og effektivitet samt af den kvalitative gennemfrelse .
Ogs det synes Miljudvalget er et klogt forslag .
Vi anbefaler derfor Budgetudvalgets ndringsforslag .
Da vi stemte , anbefalede jeg , at disse ndringsforslag medtages , og udvalget har fulgt mit rd .
<P>
Vi mener som udvalg , at disse betnkninger kommer til at gre en stor forskel for Den Europiske Unions skovbrugspolitik , og de viderefrer eksisterende vellykkede programmer .
De stttes p tvrs af parti- og udvalgsskel .
Jeg behver derfor ikke , i lighed med kommissren at holde en lang tale .
Jeg kan slutte nu , for der er jo ingen , der har sendt mig en meddelelse om , at jeg skal holde et langt indlg !
Jeg anbefaler Parlamentet disse betnkninger .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , vi str over for et af de forslag , vi kun kan godkende , ogs fordi der i dette genoptages principper , som allerede blev formuleret i 1986 og derefter genfremsat i 1992 , og som vi nu aktualiserer efter endnu fem r .
<P>
Det vil derfor vre hensigtsmssigt i det jeblik , hvor vi foreslr en ny konomisk og organisatorisk indsats i Den Europiske Union , at sprge , hvilke resultater der er opnet i disse 10 r med forsg , indhentning af erfaringer og bestrbelser .
For s vidt angr det frste problem , nemlig forureningen , fastsls det i en rapport udarbejdet af fagkyndige , at de europiske skove fra 1988 til i dag er underget bestandige og fremadskridende forringelser som flge af luftforureningens nedbrydende virkninger . Trerne taber deres blade , og de misfarves , og de svageste plantearter forsvinder , hvilket opfordrer os til yderligere bestrbelser i retning af videnskabelig forskning , snarere end at vi engagerer os i et iagttagelses- og katalogiseringsarbejde , som vi efter 10 rs forlb tr regne med har fundet sin endelige form .
<P>
Beskyttelsen mod skovbrande antager en anden og ogs mere indviklet karakter .
Undersgelsen viser , at der i nsten halvdelen af de europiske skove er risiko for brand . Der er officielt konstateret 400.000 brande fra 1985 til 1995 , men det er tnkeligt , at tallet er meget hjere .
rsagerne kan alle p den ene eller den anden mde tilskrives mennesket .
Den frste er skdeslshed hos folk , der frdes i skoven som arbejdere , jgere eller turister . Den anden er uforsigtighed hos folk , der dyrker landbrugsjord i naboomrderne og flgelig p enge , der ikke mejes og bliver ddsens farlige omrder med h , der meget let antndes .
Den tredje - og mske vrste - grund er ildspsttelse . Nr man ser bort fra brande forvoldt af sindsforvirrede , findes der fortsat i Europa formelige forbryderorganisationer , der pstter brande for derefter at drage fordel af de foranstaltninger , der ivrksttes til slukning eller gentilplantning med skov .
<P>
I medfr af subsidiaritetsprincippet , hr. formand , hr. kommissr , mener jeg , at man burde ivrkstte studier og undersgelser netop herom , frend man godtager projekter , dvs. tage initiativer , der er egnede til at udvlge de virkelig objektive planer .
<P>
Endelig er der kun f midler til rdighed , nemlig 40 MECU til bekmpelse af forureningen og 70 MECU til bekmpelse af brande .
Det er ikke meget , dersom vi virkelig nsker at g en smule videre i vore bestrbelser p dette omrde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , i hr . Thomas ' betnkning , som vi behandlede tidligere p dagen , ppeges det , at for 3 , 8 % af skovarealet er sundhedstilstanden ringere end sidste r .
Dvs. at hvis 27 % af de europiske trer sidste r befandt sig i en drlig sundhedstilstand , er denne procentdel i r get med 3 , 8 % .
Dette viser klart ndvendigheden af at vedtage de omhandlede forordninger og de midler , der er ndvendige til at omstte dem i praksis .
Som Miljudvalgets formand sagde , har der ikke vret de store problemer med at vedtage Thomas-betnkningen i Miljudvalget .
Men af debatten i eftermiddags fremgik det , at der er vsentligste forskelle i medlemsstaternes holdning til sprgsmlet om en fllesskabspolitik til beskyttelse af skovbrugssektoren , et ml , som Miljudvalget gentagne gange har slet til lyd for .
<P>
Der er ganske vist vanskeligheder forbundet med en flles politik p grund af skovenes mangesidede funktioner og de forskellige landes skovbrugspolitik , men hvis Den Europiske Union nsker at efterleve de forskellige konventioner , den har undertegnet - Rio-konferencen , Helsinki-konferencen og ogs det femte handlingsprogram for miljet - er det absolut ndvendigt ikke alene at omstte de relevante forordninger i praksis , men ogs gennem en debat mellem de forskellige lande og Den Europiske Union at etablere en flles politik til beskyttelse af vore skove .
I modsat fald vil habitat-direktivet umuligt kunne vre omsat i behrig form ved rtusindskiftet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , luftforurening er nrmest ligeglad med landegrnser , det str klart .
Det er skovproblemerne i de skandinaviske lande et meget tydeligt eksempel p .
Derfor er det min opfattelse , at europisk medfinansiering af undersgelsen af skovenes sundhedstilstand er en god sag .
Den foreliggende forordning har allerede krt et par r , og undersgelsernes resultater trder efterhnden frem .
<P>
Jeg har bladret lidt i de resultater , der blev offentliggjort i synteserapporten for 1996 .
<P>
n af de ting , jeg hftede mig ved , er , at materialet viser , at det er trken snarere end luftforureningen , der anretter skade p skovene .
Der er her desuden tale om en bestemt region , Middelhavsomrdet .
<P>
Det er et bemrkelsesvrdigt resultat .
Det vil for resten ikke sige , at luftforureningen ikke skulle spille nogen rolle .
Ved en fjerdedel af trerne blev der konstateret alvorlige tab af nle eller lv .
<P>
Undersgelsen har alts allerede givet en del resultater , og dens forlngelse er nyttig .
Allerede p nuvrende tidspunkt anvendes strstedelen af bevillingerne ikke lngere p overvgning via det systematiske net , men p pilot- og demonstrationsprojekter .
<P>
Jeg kan ganske vist godt acceptere denne forskydning , selvom jeg mener , at vi ved denne ny femrsperiodes udgang br undersge , om den europiske sttte ikke kan afvikles .
Ydelse af sttte indebrer altid det faremoment , at den hver gang stiltiende forlnges , hvor vi jo burde sprge os selv , om undersgelses ml ikke er net .
<P>
Det ser ud til , at undersgelsen om fem r vil rde over tilstrkkeligt materiale , til at der kan drages konklusioner .
Jeg vil anse det for logisk p det tidspunkt p grundlag af undersgelsesresultaterne at lede pengestrmmen hen til den direkte beskyttelse af skovene , hvilket vil sige bekmpelse af luftforurening og dens flger for skovbunden samt bekmpelse af udtrringen .
<P>
Selvflgelig skal vi vurdere det til den tid , men min pointe er , at det ved denne form for projekter alt for ofte sker , at man hele tiden opfinder nye undersgelsesml , fordi pengestrmmen alligevel nok fortstter .
<P>
Det glder for mit vedkommende i endnu hjere grad for forordningen om skovbrandene .
<P>
Sluttelig , hr. formand , med hensyn til ndringsforslagene kan jeg g ind for de fleste af dem .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg understrege , at Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter Kommissionens forslag om at viderefre de to programmer til beskyttelse af skovene mod luftforurening og mod brande .
<P>
Globalt kan man vre enig i , at disse programmer har vret effektive , og at der ogs fremover er behov for fllesskabskoordinering og -vurdering p de to omhandlede omrder .
Men det er ogs ndvendigt at stille Kommissionen nogle sprgsml og fremstte et enkelt forslag eller to .
<P>
Det anfres ofte , at programmet til beskyttelse mod luftforurening fungerer effektivt , for s vidt som der er oprettet et net af permanente omrder for generel overvgning af skovene - som nu dkker hele Den Europiske Unions territorium , og som iflge Kommissionens beretninger er fuldt operativt - og et net til intensiv overvgning af skovkosystemer .
Kommissionen oplyser , at der er udviklet , vedtaget og finansieret over 200 pilot- og demonstrationsprojekter .
Men for s vidt angr disse projekter , der er blevet gennemfrt over de sidste 10 r , oplyses der stort set intet om det endelige ml og om vurderingen af dem , men en af Europa-Kommissionens opgaver er netop at foretage en endelig vurdering af alle disse forskningsprogrammer , som drejer sig om at fastsl , i hvilken udstrkning luftforureningen er rsag til de skader , der kan observeres i skovene .
<P>
Efter 10 rs forskningsaktiviteter og med samarbejde fra nationale forskningskredse og internationale programmer , er det temmelig forbavsende , at der endnu ikke foreligger vurderingsdata , der kan sige noget om rsag-virkning-forholdet og danne grundlag for ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af skovenes og jordbundens sundhedstilstand .
<P>
Kommissionen m anmodes om at foretage en grundig vurdering af forskningsresultaterne , og hvis den har brug for nye forskningsprojekter , m den selvflgelig ivrkstte dem .
Men vi kan ikke fortstte med blot at observere forringelsen af skovene og indsamle statistiske data uden at trffe praktiske modforanstaltninger .
<P>
Hvad angr programmet om beskyttelse af skovene mod brande , m det siges at have vret positivt med den impuls , det har givet , og de gennemfrte vurderinger af beskyttelsesforanstaltninger i alle Den Europiske Unions lande , navnlig i de mest berrte som Spanien , Portugal , Italien og Frankrig og ogs til dels i Tyskland .
Men ogs her er der behov for en get indsats og get samarbejde mellem medlemsstaterne , for selv om det afbrndte areal er blevet mindre , er antallet af skovbrande fordoblet siden 1986 , og p nogle dage - hvilket burde st p avisernes forside - opstr der to skovbrande i Europa inden for t minut .
<P>
Dette er meningslst , og der er ikke tale om overnaturlige rsager .
Der er klart tale om kriminelle fnomener og skdeslshed fra myndighedernes side , for s vidt som rsagen til brandene i 50 % af tilfldene er uopklaret .
Det m over for medlemsstaterne pointeres , at hvis de fortsat nsker at modtage fllesskabssttte , m de intensivere overvgningen og navnlig forskningen .
<P>
I de sydlige medlemsstater m lokalsamfundene og kommunerne plgges et strre ansvar for beskyttelsen af skovene i deres respektive omrder .
En sdan foranstaltning vil efter min mening bidrage vsentligt til at forbedre beskyttelsen og effektiviteten .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg kan ogs sttte denne udvidelse af programmerne vedrrende beskyttelse af skovene mod luftforurening og brande .
Det er et positivt initiativ fra Kommissionens side , og jeg er helt enig med hr . Collins .
<P>
Vi m dog vre klar over , at delggelsen af skovene , isr i Sydeuropa p grund af brande , er fortsat i de seneste r og har antaget et helt ukontrolleret omfang , og ansvaret for dette kan administrationerne i medlemsstaterne aldrig fritages for .
<P>
Jeg mener dog - og det s vi ogs i morges i forbindelse med Thomas-betnkningen - at der er meget langt til det indgreb , som Den Europiske Union kunne foretage , bde med hensyn til beskyttelse og hvad angr styrkelse af infrastruktur og af samarbejdet mellem medlemslandene p teknologiomrdet , uddannelse af personale samt oprettelsen af en task force for hele Den Europiske Union , som kunne hjlpe med bekmpelse af brandene .
<P>
Jeg mener ikke , at dette sprgsml er frdigbehandlet ; men vi har her en lejlighed til at gre opmrksom p - mens det stadig er vinter og ikke sommer - at det er et bent sprgsml , som krver langt strre vilje til intervention og strre aktivitet fra Den Europiske Unions side .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="de Brmond d'Ars">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi trods alt - for det var p tale , at den ikke skulle finde sted - fr en forhandling om disse vigtige sprgsml .
<P>
Imidlertid er de belb , der er afsat til femrsprogrammerne af yderst beskeden strrelse , det m man erkende .
Det er positivt , at det foreslede belb p forureningsomrdet er sat op i forhold til den foregende periode , men det er overraskende , at bevillingen til forebyggelse af skovbrande ikke er get .
Der er tendens til , at antallet af skovbrande stiger kraftigt i Europa .
Dette burde i sig selv retfrdiggre en forhjelse af denne beskedne bevilling p 70 millioner ecu over fem r , det vil sige 14 millioner ecu om ret , s meget desto mere fordi der er tale om forebyggende foranstaltninger .
<P>
Men man kan konstatere , at selv om antallet af skovbrande stiger , er deres omfang betydelig mindre de steder , hvor man har gennemfrt forebyggelse . De berrte arealer er derfor langt mindre .
Nr man finansierer forebyggelse , begrnser man ligeledes de betydelige udgifter til genrejsning .
P den mde har man opnet betydelige stordriftsfordele .
Derfor har jeg p PPE-Gruppens vegne stillet ndringsforslag 20 , som i vrigt er identisk med hr . Webers , om at bevillingen vedrrende skovbrande ges fra 70 millioner ecu til 100 millioner ecu , hvilket er helt fornuftigt , for det over fem r giver 20 millioner ecu om ret .
<P>
Derfor beder jeg Dem , hr. ordfrer , p min gruppes vegne , om at acceptere dette ndringsforslag .
Jeg anmoder Parlamentet om at vedtage det og Kommissionen om at indarbejde det .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , i dag har vi her i Parlamentet beskftiget os serist med vore skoves problemer , skovene , der dkker 41 , 5 % af medlemsstaternes landbrugsareal , og hvoraf 2 / 3 heldigvis er i privat eje .
<P>
Jeg prdiker her for de klippede fr , og jeg vil gentage det , der i vrigt ogs med rette blev fremhvet i forhandlingen om Thomas-betnkningen om de europiske skoves mangeartede rolle inden for milj , sundhed , fritid , men ogs p det konomiske og sociale omrde .
<P>
Ved en god skovbrugspolitik i Den Europiske Union m man ikke overse subsidiaritetsprincippet , det vil sige mindst mulig fllesskabslovgivning , man skal begrnse sig til det strengt ndvendige .
<P>
At udvikle EF ' s midler til beskyttelse af skovene mod forurening fra atmosfren , som ikke tager hensyn til grnser , og at beskytte Fllesskabets skove mod skovbrande er fllesskabsforanstaltninger , som fortjener at blive styrket og forlnget .
Derfor er det vigtigt , at vi giver os selv midlerne til at gennemfre denne politik , navnlig med hensyn til beskyttelse af skovene mod skovbrande .
Jeg insisterer derfor p , at man br vedtage vores gruppes ndringsforslag , som er stillet af min kollega de Brmond d ' Ars , og som har til forml at forhje Fllesskabets bevilling til gennemfrelse af disse foranstaltninger fra 70 til 100 millioner ecu .
<P>
I mit eget land og p fllesskabsplan har jeg kunnet se den rolle , som skovbrugerne og deres organisationer spiller for en korrekt forvaltning af skovene og kampen mod skovbrande , og derfor vil jeg isr understrege , at det er vigtigt , at de deltager aktivt i Fllesskabets foranstaltninger med henblik p beskyttelsen af skovene , og jeg hber , at Kommissionen kan berolige os p dette punkt .
<P>
Som nstformand i Parlamentets Tvrpolitiske Gruppe om Jagt , Milj og Skove vil jeg her ogs insistere p jgernes og jagtorganisationernes fremtrdende rolle med hensyn til beskyttelsen af skovene og den vilde faunas levesteder ; deres rolle underkendes alt for ofte fra visse sider her i Parlamentet .
Jagtorganisationerne skal ogs vre fuldgyldige partnere i gennemfrelsen af fllesskabsforanstaltninger , der sigter p beskyttelsen af vore skove .
Glem dem nu ikke , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , selvom vi i vort samfund er absolut bevidste om ndvendigheden af at ivrkstte strenge foranstaltninger og effektive regler for bekmpelsen af luftforureningen , ses der sig dog store begrnsninger og en klart selvmorderisk holdning .
End ikke Kommissionen har kunnet anvise vejen til vending af denne tendens , til en virkelig bevidstgrelse om beskyttelse af miljet og borgernes sundhed og vist sine begrnsninger ved , at det ikke er lykkedes den at foresl en tilstrkkelig konomisk sttte .
Dette er absolut utilfredsstillende i forbindelse med problemet om bevarelsen af skovene og beskyttelsen mod de skovbrande , som spiller en s stor rolle i delggelsen af skovene .
<P>
De skader , som er forvoldt p skovene , kan i det vsentlige henfres til den luftforurening , som forrsages af de store industrianlg , de ndrede vejrforhold som flge af biologiske forstyrrelser , der har delggende flger , fordi de fremkalder nedbrydningsprocesser , som f.eks. at trerne mister lvet , eller at dette bliver misfarvet , samt skovbrande , enten de skyldes naturlige rsager eller flger af menneskers galskab .
<P>
Fllesskabets virke m derfor for det frste sge at harmonisere medlemsstaternes bestrbelser p forebyggelse af problemet , der frst og fremmest vedrrer Unionens sydlige medlemsstater , hvor brande har forrsaget delggelse af over 500.000 hektar skov .
Nr vi herefter betragter de bevillinger , der er givet til de to programmer om bevaringen af skovene i de frste fem r efter ivrksttelsen , og bemrker , at de disponible midler praktisk taget er opbrugt , str det helt klart for os , at disse er utilstrkkelige .
<P>
Derfor krver vi , at Kommissionen skal pvise de omrder , der er srligt udsat for risici , for at kunne koncentrere strstedelen af fllesskabssttten om dem , og dels at medlemsstaterne skal fremlgge samlede planer for beskyttelse mod skovbrande , der imidlertid ikke m tage form af almindeligt holdte og flgelig lidet detaljerede planer , men prcise og i videst muligt omfang pviselige planer .
<P>
Vi er absolut overbevist om den store betydning , det kunne have at oprette et overvgnings- og underretningssystem p dette omrde i hele Fllesskabet , og vi sttter det krav , der er fremsat af Miljudvalget , hvorefter den oprindelig indfrte forvaltningskomit skal erstattes af rdgivende udvalg , som i hvert fald skulle tjene til at begrnse Rdets indflydelse og styrke Europa-Parlamentets rolle .
<SPEAKER ID=132 NAME="Flynn">
Frst vil jeg udtrykke Kommissionens tak til ordfreren , hr . Collins , og til medlemmerne af hans udvalg for kvaliteten af deres arbejde .
Jeg vil ogs understrege betydningen af analyserne i betnkningerne fra Budgetudvalget og Landbrugsudvalget og deres respektive ordfrere .
De har alle indtaget en meget positiv holdning til beskyttelsen af Unionens skovbrugsressourcer og viderefrelsen af Fllesskabets foranstaltninger i denne sektor .
Det fremgr klart af hr . Thomas ' betnkning , bde i formiddags og nu , at beskyttelse og vedligeholdelse af skovene er et utroligt vigtigt emne .
Det drftes bredt i hele verden , isr p grund af skovenes vigtige rolle i bekmpelsen af rkendannelse , klimandringer og bevarelse af den biologiske mangfoldighed .
<P>
Med undertegnelsen af Rio-erklringen ptog Unionen sig formelt at hjlpe med til at bevare , udvikle og sikre en bredygtig forvaltning af skovene , bde i og uden for Unionen .
Komiten for Bredygtig Udvikling ( CSD ) er sammen med dets regeringspanel om skove og ministerkonferencen i Helsinki om beskyttelse af skovene i Europa resultatet af dette lfte .
<P>
De to foranstaltninger til beskyttelse af skovene , som hr . Collins nvnte , som vi nu foreslr at udvide , er vigtige elementer for bevarelsen af Europas skove .
Deres betydning understreges af , at en fjerdedel af vore skove har fet nedsat levedygtigheden , og en halv million hektar delgges hvert r af skovbrande .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Valverde Lpez , at der dog har vret mange vellykkede aktioner op til i dag , nr man ser p statistikken om , at der p ti r kun har vret 10 dage uden en skovbrand , men at 95 % af alle skovbrande er under kontrol inden 10 minutter efter deres udbrud .
Der er gjort et meget stort stykke arbejde .
Det m vi erkende .
<P>
De har alle givet udtryk for bred enighed i at udvide og styrke disse to vigtige foranstaltninger .
Det takker jeg for .
Jeg forstr ogs , at De har foreslet en rkke ndringer .
Mange af dem er flles for de to forordninger .
<P>
Vedrrende retsgrundlaget - ndringsforslag nr . 1 og 9 - kan jeg forst , at De er bekymret over , at de to foranstaltninger har forskelligt retsgrundlag , som det hidtil har vret tilfldet .
Men Kommissionen mener dog , at artikel 43 er bde hensigtsmssig og tilstrkkelig og er ikke rede til at ndre retsgrundlaget p nuvrende tidspunkt .
<P>
De har ogs med rette bemrket , at der er indfrt en ny mde at ansl de belb , der skal anfres i de to forslag til forordninger , det vil sige ndringsforslag nr . 2 , 3 , 4 , 7 , 10 , 12 , 13 og 16 .
Det var det , navnlig hr . Collins talte om .
Det er en ndring , vi fejlagtigt ikke har taget med i vore beregninger .
Denne udeladelse har Rdets arbejdsgrupper ogs nvnt .
Ordlyden af de to forordninger er blevet omskrevet ud fra den njagtige ordlyd af den interinstitutionelle aftale fra marts 1995 mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som ordfreren nvnte .
<P>
De ndringsforslag , der vedrrer udvalgsprocedurer - nr . 5 , 6 , 14 og 15 - henviser hovedsagelig til offentliggrelsen af udvalgenes drftelser .
Som De ved , er dette forhold blevet afgjort ved en aftale mellem Parlamentet og Kommissionen , og det er derfor ikke lngere ndvendigt at omformulere lovteksterne .
<P>
S har De bedt om , at Den Stende Skovbrugskomit gres til et rdgivende udvalg .
Men i praksis fungerer den i de fleste tilflde allerede nu som sdant .
S jeg synes ikke , at en sdan ndring skal med i den enkle forlngelse , som vi behandler i dag .
<P>
Til ndringsforslagene om midtvejsevaluring , nemlig ndringsforslag nr . 8 og 17 vil jeg sige , at der regelmssigt offentliggres evalueringsrapporter om foranstaltningerne , isr angende skovenes sundhedstilstand og detaljer om skovbrande .
Kommissionen vil sikre , at disse rapporter stilles til rdighed for medlemmerne gennem en mere hensigtsmssig informationsproces .
<P>
Der henvises til luftforurening i fire ndringsforslag , nr . 22 , 25 , 26 og 28 .
De er srligt interessante .
Men vi m huske p , at der her alene er tale om en forlngelse af en aktion , hvis systemer allerede er etableret p nationalt , fllesskabs- og internationalt plan .
S det er derfor vanskeligt for Kommissionen at acceptere disse forslag for indevrende .
<P>
Vedrrende beskyttelse mod skovbrande , anmodes der i flere ndringsforslag , nemlig nr . 18 , 19 og 23 om , at finansiering af forebyggende foranstaltninger skal betinges af , at omrdet tilplantes umiddelbart efter branden , og at der ogs stilles finansiering til rdighed for forsikring af denne tilplantning .
Disse foranstaltninger , som ikke er direkte forbundet med aktionen , vil blive meget omstndelige , tror jeg .
Desuden har nogle eksperter udtalt , at de ikke altid er nskelige , endsige teknisk gennemfrlige .
<P>
Kommissionen har med stor interesse noteret sig , at der i nogle ndringsforslag anmodes om at ge det belb , der er afsat til aktionen , det vil sige ndringsforslag nr . 20 , 24 og 27 , som isr hr. de Brmond d ' Ars nvnte .
Det nsker vi ogs .
Desvrre er jeg bange for , at en sdan forgelse ikke er realistisk i den nuvrende budgetsituation .
<P>
Til sidst sttter Kommissionen ndringsforslagene om landbobefolkningens vigtige rolle i forebyggelsen af skovbrande .
Det vedrrer mske det , fru Lulling sagde , nemlig ndringsforslag nr . 11 og 21 .
Det er et forhold , vi tager meget alvorligt .
I Det Stende Skovbrugsudvalg samarbejder vi tt med faglige land- og skovbrugsorganisationer om at undersge grundene til brandenes opsten og generelt forbedre beskyttelsesforanstaltningerne .
<P>
Jeg vil gerne gentage min tak til ordfrerne .
Tak til hr . Collins og medlemmerne af Deres udvalg for Deres store indsats og fortsatte interesse for at beskytte denne store ressourcer i Europa og skovressourcer generelt , som vi giver videre til de kommende generationer .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0303 / 96 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om ndring af retsgrundlaget for forslag til Rdets forordning ( EF ) om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik p at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne ( KOM ( 93 ) 0350 og KOM ( 94 ) 34-4324 / 95 - C4-0212 / 95-00 / 0450 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , forslaget til forordning om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder p told- og landbrugsomrdet har allerede en lang og besvrlig vej bag sig .
Der er desvrre ikke udsigt til en snarlig lsning .
Konflikten med Rdet om , hvilket retsgrundlag der skal anvendes , fortstter .
Jeg minder kort om den hidtidige historie .
I december 1993 vedtog Europa-Parlamentet i henhold til den flles beslutningsprocedure i EF-traktatens artikel 189 B en lovgivningsmssig beslutning om forslag til forordning om gensidig bistand og indfrelsen af et toldinformationssystem - forkortet TIS .
Derp forelagde Kommissionen et ndret forslag , hvori de fleste af Parlamentets ndringer var medtaget .
I stedet for en flles holdning nede Rdet i december 1994 frem til en politisk holdning , hvori det afviste det af Kommissionen foreslede retsgrundlag artikel 100 A og i stedet indsatte artikel 235 sammen med artikel 43 .
Derved ndredes den flles beslutningsprocedure gennem en ensidig afgrelse fra Rdets side til en almindelig hringsprocedure .
Denne ensidighed kan vi ikke acceptere .
<P>
Parlamentet skal nu formelt tage stilling til to sprgsml .
For det frste : Er anvendelsen af artikel 235 velbegrundet ?
For det andet : Er retsgrundlaget kun af betydning for det proceduremssige plan eller er det ogs af betydning for selve indholdet ?
Ad sprgsml 1 : Rdets argument er , at det af forordningsforslaget omfattede toldinformationssystem ville udgre en selvstndig fllesskabsenhed , som i henhold til artikel 100 A ikke har noget at gre med harmoniseringen af de nationale bestemmelser om det indre marked .
Hvorfor , sprger jeg , er det ikke faldet hverken Kommissionen eller Rdet ind at tage TIS ud af det vrige forslag for s uden at s tvivl at behandle det i henhold til artikel 235 ?
Der har vret frt uformelle samtaler med ordfreren herom .
De egentlige bestemmelser om indledning og udformning af den gensidige bistand , som jeg i sin tid redegjorde for over for Europa-Parlamentet og ikke behver at gentage i dag , tilvejebringer rammebestemmelser , s den gensidige bistand kan ivrksttes og fungere i forholdet mellem medlemsstaterne og til Kommissionen .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder bekrfter det entydigt i sin udmrkede udtalelse .
Jeg er ordfreren for udtalelsen , fru Palacio , meget taknemmelig , dersom hun endnu en gang fremhver dette i sin kommende redegrelse .
<P>
Da frst og fremmest bde nationale og EF-normer er berrt , betyder det her harmonisering og dermed artikel 100 A .
Men nu kan en domfldelse i henhold til en dom fra Den Europiske Domstol ikke bygge p flere retsgrundlag , som foreskriver forskellige procedurer : Artikel 235 - hring og enstemmighed i Rdet ; artikel 43 - hring af Parlamentet og kvalificeret flertal i Rdet ; artikel 100 A - flles beslutningstagning og kvalificeret flertal i Rdet .
Derudover siger dommen , at den procedure skal anvendes , der muliggr en styrkelse af EuropaParlamentets deltagelse i lovgivningsprocessen .
Vi str igen ved artikel 100 A .
For vrigt bekrfter ikke kun Kommissionens , men ogs Rdets juridiske tjeneste , at artikel 100 A er den rigtige i dette tilflde .
<P>
Nu til sprgsml to om retsgrundlagets betydning for selve indholdet .
Fem af Parlamentets ndringsforslag har Rdet overtaget i sin politiske holdning enten helt eller i alt vsentligt .
Andre vsentlige ndringer , som Kommissionen tog hensyn til i sit ndrede forslag , forekommer imidlertid ikke hos Rdet .
I stedet siger Rdet , at meddelelse af oplysninger fra n administrativ myndighed til en anden kun kan gennemfres med forudgende tilladelse i hvert enkelt tilflde fra den retslige myndighed .
Det kan betyde forsinkelse , ja endog forhindring .
<P>
Derudover er der fjernet en rkke vsentlige oplysninger fra TIS .
Det er isr af betydning for transitproceduren , som vi behandler i undersgelsesudvalget ; resultaterne foreligger inden lnge .
Rdet vil , at forordningen ikke skal glde , nr den kan tnkes at vre til skade ikke blot for den offentlige orden , men ogs for andre vsentlige interesser i medlemsstaten .
Det er , undskyld udtrykket , en gummiparagraf .
<P>
Rdet har foretaget en rkke ndringer af Kommissionens tekst .
Det drager sledes i tvivl , om beviset skal have samme vrdi , nr pvisningerne er foretaget af myndighederne i en anden medlemsstat .
I artikel 43 ndres et rdgivende udvalg til et procedure III-forskriftsudvalg , variant b .
Hvilken mangel p sammenhng hos Rdet !
P den ene side skal der opst en fuldstndig EF-enhed i henhold til artikel 235 , p den anden side underlgges den en tung national procedure .
<P>
Fire lande , nemlig Danmark , Irland , Det Forenede Kongerige og Sverige , vil undtages fra anvendelsen af bestemmelsen om ikke-automatiseret dataudveksling .
Det ville vre  la carte .
<P>
Jeg konkluderer , at ogs for s vidt angr indholdet , krver forordningsforslaget flles beslutningstagning , navnlig efter de ndringer af teksten , Rdet har foretaget .
<P>
Jeg opfordrer udtrykkelig Kommissionen til - og jeg ved , fru kommissr Bonino , at De nu vil tage stilling dertil - i dag over for os at redegre for den erklring , som De - dvs . Kommissionen - har opfrt i Rdets protokol , og hvori den beklager ndringen af retsgrundlaget og forbeholder sig ret til at tage de relevante retlige kanaler - jeg sprger : hvilke ?
- i brug .
<P>
Jeg siger Dem tak og anmoder Parlamentet om at stemme for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , det glder mig , at i det mindste Rdet er til stede .
Bag det juridiske slr er drftelserne om artikel 235 og 100 et hjpolitisk anliggende .
Det er et tydeligt tegn p manglende politisk vilje i Ministerrdet til at f selve hjertet i Fllesskabets struktur til at fungere ordentligt .
<P>
Vi skal netop til at vedtage en betnkning fra undersgelsesudvalget om Fllesskabets forsendelsessystem .
Undersgelsesudvalget kom til den konklusion , at det , der er det centrale i vor flles , interne tarif , er meget udsat for svindel og fejl .
Der er stor mangel p statistikker og klarhed i anvendelsen af den flles toldtarif .
Denne fllesskabsstruktur er en skandale .
<P>
Hvad er Rdets svar herp ?
Rdets svar er at pberbe sig lgnagtige juridiske argumenter for at bevare et skin af national suvernitet i stedet for at f et strkt indre marked , der er struktureret til at anvende systemet .
For det er grundlggende det , vi nsker - vi nsker et godt samarbejde mellem medlemsstaterne , s den flles toldtarif kan fungere .
Hvad er Rdets svar ?
Det har fru Theato slet fast med stor klarhed : Det er at underminere systemets effektivitet ved at ndre Kommissionens forslag , s de bliver mindre effektive og mere bureaukratiske og dermed at bidrage til at oplse det indre marked .
Jeg holder Rdet ansvarligt for manglende politisk vilje til at f systemet til at fungere ordentligt .
Der er det , der ligger bag dette emne .
<P>
Fru Theato sagde meget tydeligt , at der naturligvis ogs er sprgsmlet om den institutionelle balance mellem Parlamentet og Rdet .
Hvordan kan man i fuldt alvor sige , at der er behov for mere demokrati og gennemsigtighed , nr Rdet p njagtig samme tidspunkt nsker at underminere Parlamentets medbestemmelsesret .
Sagen om titaniumdioxyd gr det fuldstndig klart , at Parlamentet har visse rettigheder .
Det er sagens politiske kerne .
<P>
Mit eneste sprgsml til Kommissionen er , om den vil st fast , ja , endog g i retten for at gre Rdet ansvarligt for , at det indre marked ikke fungerer i dets nuvrende form ?
<SPEAKER ID=137 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg beklager , at min kollega , hr . Tomlinson , ikke kan vre til stede , men som alle ved , er der konstituerende mder i de forskellige udvalg , og det er jo svrt at vre flere steder p n gang .
Nr vi ser ud over salen , bliver vi klar over , at betnkningen ikke er den helt store bestseller , selv om den behandler et af de vigtigste omrder , og mske er en af de bedste betnkninger , fru Theato nogensinde har lavet .
<P>
Men lad mig sl en ting fast : vi skal rydde op blandt svindlerne i EU !
Der er flere rsager til , at den europiske offentlige mening ikke altid er i Unionens favr .
En af dem er historierne om , hvor nemt det er at svindle med Unionens penge .
Sagt med andre ord kan det europiske samarbejde bl.a. retfrdiggres af en konstant bekmpelse af svindelen .
En anden rsag til den begrnsede folkelige opbakning af EU er selvflgelig iden om de lukkede dre og de selvtilstrkkelige talende jakkest .
Sagt med andre ord retfrdiggres det europiske samarbejde bl.a. ogs af get demokrati og benhed i Unionens beslutningsproces .
Det burde vre indlysende , at disse forhold tages i betragtning og respekteres , f.eks. i forbindelse med fastlggelsen af retsgrundlaget i en konkret sag .
<P>
Men lad mig sl en anden ting fast .
De har igen sovet i timen i Rdet !
Vi skal jo anvende artikel 235 s lidt som overhovedet muligt .
For det frste fordi en saglig argumentation i en konkret sag br medfre anvendelsen af artikel 100 A og ikke artikel 235 .
For det andet nsker vi demokrati , og vi nsker benhed i beslutningsprocesserne .
For det tredje fordi befolkningen opfatter artikel 235 som en glidebane , hvor EU med lovgivningstiltag p nye omrder bevger sig lngere og lngere vk fra benhed og nrhedsprincippet .
Det kan godt vre , at det ikke forholder sig sledes med artikel 235 , men det er nu engang sdan , befolkningen opfatter det , og det er vi ndt til at tage hensyn til .
<P>
Jeg kan s kun sttte og anbefale ordfrerens vrdifulde stykke arbejde .
Det skyldes ogs , at vi har et godt udvalg , der er enigt i disse sager , og jeg hber virkelig , at Rdet lytter og mske begynder at vise strre interesse for det , der foregr i Budgetkontroludvalget .
Jeg forventer , at vi ikke bare ved festlige lejligheder oplever , at Rdet en enkelt gang ved en fejltagelse begiver sig ind og ser , hvad der foregr i udvalget .
Det hollandske formandskab br hre efter og tage dette til efterretning .
S kan det vre , det begynder at f forstelse for , hvad det drejer sig om , og mske vi kan gre en indsats for den europiske sag blandt de menige medlemmer i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=138 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , lige som Parlamentet har ogs Kommissionen blandede flelser over for den situation , der vil opst som flge af den ndring af retsgrundlaget , som Rdet ptnker .
P den ene side kan man ikke bengte , at kampen mod svig krver , at dette forslag til forordning trder i kraft hurtigst mulig .
De avancerede metoder til toldsamarbejde , som den indebrer , samt den juridiske mulighed for endelig at oprette databasen over toldvsenernes informationssystemer , opfylder et tvingende behov .
<P>
P den anden side udgr ndringen af retsgrundlaget , som indebrer hring af Parlamentet i stedet for flles beslutningstagning og medlemsstaternes godkendelse med enstemmighed i stedet for kvalificeret flertal , et alvorligt institutionelt problem for Kommissionen .
Som De ved , har Kommissionen ved vedtagelsen af den flles indstilling insisteret p at f opfrt en erklring i Rdets protokol , hvor man beklager denne udvikling og forbeholder sig retten til at tage de relevante retlige kanaler i brug .
<P>
Rdet har ganske vist ret til gennem en enstemmig afgrelse at ndre Kommissionens forslag .
Det er ikke det , sagen drejer sig om .
Men Kommissionen deler Parlamentets opfattelse af , at navnlig denne ndring savner et juridisk grundlag , og at Rdet ved at fjerne forslaget fra anvendelsesomrdet for proceduren med flles beslutningstagning rent faktisk anfgter Parlamentets befjelser .
<P>
Derfor afventer Kommissionen med stor interesse Rdets reaktion p den udtalelse , som Parlamentet vil afgive i denne sag .
Afhngig af Rdets beslutning vil Kommissionen beslutte , om man mener , at fllesskabslovgivningen er blevet overholdt .
Rent konkret forbeholder Kommissionen sig ret til at indbringe sprgsmlet om retsgrundlaget for Domstolen .
<P>
Det var en kort gennemgang , jeg hber , at den var prcis og klar , af Kommissionens holdning i den sag , som Parlamentet er i frd med at behandle .
Kommissionen vil i vrigt gratulere ordfreren , fru Theato , og afventer utlmodigt Deres beslutning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Theato">
Mange tak , hr. formand , fordi De gav mig ordet endnu en gang .
Jeg vil gerne sige mange tak til fru kommissr Bonino for de srdeles klare ord .
Jeg tror , at der ogs fra Rdets pladser udgr et tilsvarende signal om at bringe denne konflikt til ophr .
Det er i begge parters interesse , og tro endelig ikke , at det her er en snver kreds .
Vi er skam i offentligheden .
Selv om der p grund af srlige omstndigheder kun er f til stede i plenarforsamlingen lige nu , betyder det ikke , at det er blevet drftet uden om offentligheden .
Jeg mener , hr . Blak sagde det meget klart , og det siger jeg ham tak for .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.25 )
