<CHAPTER ID=1>
Tale af formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , for mindre end 50 r siden , da jeg for frste gang ankom til det Alsace , hvor vi nu befinder os , var Europa forbldt , delagt og opdelt efter et halvt rhundredes omvltninger og Anden Verdenskrig .
I st havde jerntppet snket sig for ti europiske stater ; i det sydvestlige Europa fandtes der fortsat i Spanien og Portugal diktatoriske styrer .
<P>
Imidlertid havde en hndfuld europere dengang det ndvendige mod og klarsyn til at afstikke kursen og erstatte konfrontation med forstelse , en dybtgende forstelse , som var mere vidtrkkende end lejlighedsvise alliancer eller blot almindeligt samarbejde , og hvis grundlag var forflgelse af flles interesser ved hjlp af demokratiske institutioner , som ogs skulle vre flles .
<P>
Den strkning , der er tilbagelagt med denne nye kurs , har vret meget lang , og resultaterne har oversteget alle forventninger .
De seks oprindelige medlemsstater er nu blevet til femten , som udgr det strste kendte velfrdsomrde . Takket vre Berlinmurens fald og Den Kolde Krigs afslutning har millioner af europere pny vundet deres frihed og trods alle de vanskeligheder , som vi kender , har de resolut kunnet sl ind p integrationens vej .
Vores model for et fllesskab efterlignes ogs i andre verdensdele .
<P>
Hvis den europiske integrationsproces imidlertid har vret en succes trods de utilstrkkeligheder og mangler , som karakteriserer ethvert menneskeskabt vrk , hvorfor er vore medborgere da bekymrede ?
Hvorfor tvivler de , savner interesse for projektet eller forkaster det benlyst netop p et tidspunkt , hvor medlemsstaternes regeringer og Unionens institutioner udarbejder ambitise planer for at inddrage borgerne og tage hensyn til deres bekymringer og interesser ?
<P>
Der er utvivlsomt tale om et velkendt fnomen ; efterhnden glemmes de vanskeligheder , som er ryddet af vejen , og de positive resultater fortaber sig i sammenligning med nutidens problemer .
Disse problemer er da bestemt heller ikke af mindre omfang : Med 18 millioner arbejdslse , en konomi , som har svrt ved at komme ud af stagnationen og et stigende antal socialt udstdte europere er der kun alt for mange grunde til , at vore medborgere sprger sig selv , hvor vi er p vej hen og hvorfor .
<P>
Jeg skal ikke i min tiltrdelsestale prve at besvare disse sprgsml udtmmende .
Mit sigte er mere begrnset : Jeg vil gerne minde om , at Den Europiske Union har en grundlggende mlstning , nemlig opretholdelse af freden ; for at n denne mlstning er det ndvendigt , at Unionen fortsat forbedres og styrkes .
<P>
Behovet for en europisk sammenslutning til opretholdelse af freden blev allerede formuleret i Schuman-erklringen af 9. maj 1950 og har ikke mistet sin gyldighed i de forlbne 46 r .
Der er mske nogle der mener , at faren for en verdenskrig ikke lngere bestr , men hverken krig eller vold er forsvundet fra den internationale scene .
Det minder begivenhederne i Bosnien , Rwanda , Burundi , Zaire , Somalia og mange andre tragiske hndelser os dagligt om .
<P>
Europerne kan i stadig mindre grad acceptere , at Unionen ikke er i stand til at gribe ind i disse konflikter for at standse dem eller for i det mindste at genoprette freden .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at man ikke kan gre mere , fordi man ikke har muligheder hertil .
Det m erkendes , at den samarbejdsordning , som indfrtes med Maastricht-traktaten p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , har vret en total fiasko , og at den snarest muligt m erstattes med en anden og mere effektiv ordning , dvs. en ordning som i hjere grad indgr i Fllesskabet og i mindre grad er mellemstatslig , som Parlamentet s ofte har krvet .
Hvorfor mere p fllesskabsplan og mindre p mellemstatsligt plan ?
Fordi Fllesskabet - det m vi gentage endnu en gang - er synonymt med effektivitet , nr det glder tilvejebringelsen af et forenet Europa , mens mellemstatsligt samarbejde er synonymt med forhaling , langsommelighed og i sidste ende med fiasko .
<P>
En sammenligning af p den ene side Det Europiske konomiske Fllesskabs og p den anden Den Europiske Frihandelssammenslutnings historie er et tilstrkkeligt vidnesbyrd herom .
Vanskelighederne ved at udvikle unionstraktatens 2. og 3. sjle har igen tydeligt demonstreret dette .
<P>
EU br ikke blot beskftige sig med freden i den omliggende verden .
Ogs indadtil forstyrres freden af fnomener som terrorisme , organiseret kriminalitet , hvid slavehandel med mindrerige og narkotikahandel .
Disse svber kan umuligt bekmpes effektivt af de enkelte lande hver for sig ; i mange tilflde ville et almindeligt samarbejde mellem domstole og politi end ikke vre tilstrkkeligt .
Over for forbrydelsens fllesmarked er der behov for et egentligt retligt og politimssigt europisk rum .
<P>
Tilsyneladende er det store flertal af medlemsstaternes regeringer er indstillet p serist at beskftige sig med dette sprgsml p regeringskonferencen .
Imidlertid er den gode vilje ikke tilstrkkelig , hvis Fllesskabets institutioner atter skubbes til side p grund af nogle enkeltes forbehold . Parlamentet har stillet velovervejede lsningsforslag for gradvist at kunne inddrage de aspekter af det retlige og indre samarbejde under Fllesskabet , som ikke kan lses ved et mellemstatsligt samarbejde .
Medlemsstaterne pdrager sig et meget stort ansvar , hvis de er ude af stand til at anvende deres nationale suvernitet i fllesskab med henblik p at lse problemer , som p afgrende mde berrer borgernes fred og sikkerhed .
<P>
Mine damer og herrer , i Unionen afhnger denne fred ogs af , at der opretholdes en bred samfundsmssig konsensus om , hvordan resultaterne af arbejdet og rigdommen skal fordeles .
En konsensus , som er resultatet af en lang kamp , der har medfrt store ofre for arbejderklassen , indtil konfrontationerne - som ofte var blodige - gav plads for en udbredt bevidsthed om , at dialog og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter var den bedste metode til at sikre stadig strre samfundsmssig retfrdighed . De kraftige impulser , som Fllesmarkedet indebar for medlemsstaternes konomier , har uden tvivl vret en vigtig faktor for tilvejebringelsen af velfrdsstaten , som i hj grad er en forudstning for den netop omtalte konsensus .
<P>
Ndvendigheden af p verdensplan at konkurrere med andre konomiske stormagter og de forandringer , som skyldes ivrksttelsen af det indre marked , ndvendiggr p nuvrende tidspunkt , at velfrdsstaten tilpasses de nye vilkr .
Dette skal muligvis ske ved i hjere grad at styrke arbejdsmarkedets parters rolle frem for de offentlige myndigheders , men under alle omstndigheder - og det vil jeg gerne understrege - skal systemets hovedtrk bevares i den europiske sociale model , som vi p ingen mde m prisgive .
<P>
Der er tale om en model , som bygger p en skrbelig ligevgt mellem de tre vrdier , som er flles for alle gte demokratiske samfund : frihed , lighed og broderskab eller solidaritet .
Ingen af disse kan opgives , uden at det gr ud over demokratiet , og samfundets stabilitet trues .
<P>
Mine damer og herrer , det er Parlamentets opgave at overvge , at disse vrdier holdes i hvd i forbindelse med den europiske integration og den mde , EU-institutionerne fungerer p , i frste rkke - naturligvis - vores egen institution . I den skrivelse , som jeg har tilladt mig at sende til Dem med anmodning om Deres stemme , har jeg fremsat en rkke forslag og overvejelser , navnlig i forbindelse med behovet for at lette kontakten til vlgerne , give medlemmerne strre mulighed for at ytre sig og at gre vore forhandlinger mere levende .
Samtidig m det vre en mlstning at n frem til en flles vedtgt , som opfylder det naturlige krav om en ensartet behandling af alle , som udver samme funktion . Manglen herp har voldt os betydelige kvaler .
<P>
Jeg skal ikke p nuvrende tidspunkt beskftige mig med detaljer om disse og andre sprgsml , som vedrrer Parlamentets forhold , men jeg vil indtrngende anmode om Deres sttte til at sikre strre gennemsigtighed og effektivitet i vores arbejde , idet jeg er bevidst om , at uden denne sttte vil enhver formands bedste hensigter vre dmt til skibbrud .

<P>
Det er absolut ndvendigt , at Parlamentets arbejde bliver stadig bedre , mere gennemskueligt og synligt og prget af deltagelse , hvis vi virkelig nsker , at vores arbejde skal vre relevant for de bekymringer , som borgerne i Unionen nrer . Det ville imidlertid vre en utilgivelig fejl kun at begrnse vores indsats til de ndringer , som er ndvendige for , at institutionen fungerer godt indadtil : Den egentlige mlstning m vre at gre Parlamentet mere borgernrt .
I denne forbindelse vil jeg gerne hilse de vigtige fremskridt velkommen , som blev opnet under min forgnger , Klaus Hnsch ' embedsperiode , som for mig vil vre et forbillede i mange forbindelser .
<P>
Af de bestrbelser , som vi i lbet af de kommende to et halvt r vil udfolde for at komme nrmere borgerne , af vores evne til at stte os ind i deres bekymringer og problemer afhnger det i vid udstrkning , at borgerne vil betragte Europavalgene i 1999 som en politisk vsentlig begivenhed , som kan f betydning for den europiske integrations fremtidige udformning .
<P>
Mine damer og herrer , vores opgave bestr i at reprsentere europerne , og europerne har behov for , at Unionen arbejder for at sikre et samfund , som i stadig hjere grad prges af frihed , lighed og solidaritet .
Dette kan kun opns , hvis det lykkes os at tage flgende tre udfordringer op :


<P>

Den frste er en ajourfring af EF-institutionerne i forbindelse med regeringskonferencen .


Jeg har tidligere omtalt en rkke grundlggende aspekter , men der kan ikke ses bort fra behovet for , at alle institutionerne skal tilpasses for bedre at kunne fungere gennemsigtigt , demokratisk og effektivt i en Union , som allerede nu har 15 medlemmer og snart vil f endnu flere .
Denne tilpasning vil ikke kunne gennemfres ved at fje nye organer eller interstatslige fremgangsmder til en allerede alt for kompliceret konstruktion .
<P>
Vores medborgere forstr ikke og kan ikke forst det komplicerede system med sjler , procedurer og retsgrundlag , som Unionen nu er prget af .
De er vant til et enkelt system : t eller to kamres , som lovgiver , en udvende magt , som regerer , en domstol , som afsiger domme og sikrer lovens overholdelse ; alt dette fastlagt i tekster holdt i et sprogbrug , som de kan forst .
Fjerner man sig fra denne formel , bringes den demokratiske legitimitet i fare , man fjerner sig fra retsstaten , fiaskoen truer . Europa er heldigvis ikke lngere kun en sag for minoritetsgrupper med specialviden ; der kan ikke opns fremskridt uden europernes sttte , og den kan man ikke sikre sig , hvis europerne ikke har nogle institutioner for je , som de kan forst , pvirke og kontrollere .
<P>
Den anden vanskelighed , som skal ryddes af vejen , er Den konomiske og Monetre Union .
Den er ikke blot monetr ; vi vil f en flles mnt , men ikke kun en mnt . Vi vil ogs f en flles konomisk politik , idet de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politik - bde de lande som er med , og dem , som venter p at deltage - faststtes af EU-institutionerne .
Parlamentet str i denne sammenhng over for en helt speciel udfordring , idet det skal drage omsorg for , at disse retningslinjer er i overensstemmelse med borgernes behov og interesser , og at de ofre , der skal ydes for at skabe balance i vore konomier , resultere i beskftigelse og afskaffelse af social udstdelse . Vi har p dette felt et omfattende samarbejdsomrde med de nationale parlamenter i bestrbelserne p at finde lsninger og udforme en politik , som gr det muligt at vende tendensen henimod et todelt samfund , som vi p ingen mde kan acceptere .
<P>
Mine damer og herrer , den tredje af de store udfordringer , som vi str overfor , er at bne Unionen for de vrige europere , de lande i vor verdensdel , som stadig ikke har kunnet tilslutte sig .
P nuvrende tidspunkt er den eneste virkeligt historiske mlstning for de europiske nationer skabelsen af et strkt og demokratisk Europa , som kan vre en fredsskabende faktor i verden .

<P>
Derfor m vi slutte os sammen i en Union , som skal vre et mnster for politisk , social og geografisk samhrighed , der skal ikke vre tale om en torveplads , et marked , som man begiver sig hen til udelukkende for at opn en konomisk fordel p de andres bekostning ; der er behov for et fllesskab baseret p et interessefllesskab , som styres af demokratiske institutioner ud fra en fast vilje til integration .
Der er her utvivlsomt tale om en anden afgrende udfordring for regeringskonferencen , som br tage sprgsml , der er s vedkommende for borgerne som kampen mod ledighed - det vil jeg gerne gentage - og social udstdelse , milj og EU-borgernes sundhed , srdeles alvorligt .
<P>
Det er op til os , mine damer og herrer , uden tven at fortstte denne kamp , at f den offentlige opinion med os og at bne fremtidens veje .
Jeg kan kun love Dem , at jeg ikke vil spare nogen anstrengelse , og at jeg altid vil vre opmrksom over for Deres initiativer og Deres retningslinjer .
Og det vil jeg gre med den tillid , som skyldes bevidstheden om , at Parlamentet som gode sfolk altid har forstet at udnytte de jeblikkelige vindforhold hvad enten der var tale om magsvejr eller modvind for at n frem til den havn , som man ikke engang kunne skimte .
<P>
Vore medborgere befinder sig i en tilstand af uvished .
Som europerne om bord p Christopher Columbus ' karaveller vender de sig urolige og tvivlende til os .
Det er os , der skal bekrfte , at kursen er den rigtige , vi skal resolut flge den og gre det klart for borgerne , at i nutidens skygger kan vi allerede skimte morgendagens komme .
<P>
Denne historiske mlstning kan kun opfyldes - og hermed vil jeg slutte - ved at styrke Parlamentets rolle .
Kant understregede med rette , at  kampen for parlamentet er kampen for friheden  .
I gr , i dag og i al fremtid vil der ogs blive kmpet for lighed og solidaritet , kmpet for en fremtid i fred .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollerne fra mderne fredag den 13. december 1996 , mandag den 13. januar og tirsdag den 14. januar 1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg dem som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , i protokollen af 13. januar str mit navn ikke p tilstedevrelseslisten , sikkert p grund af min egen forvirring .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Colom i Naval .
Det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , i protokollen af 13. januar hedder det , at jeg er blevet udpeget som medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg blev derimod valgt .
<P>
Selv nr et mandat i Europa-Parlamentet bliver ledigt midt i en valgperiode , tager vi i Det Forenede Kongerige ikke det nste medlem p en partiliste , men afholder et suppleringsvalg .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Corbett .
Jeg er sikker p , at Deres bemrkning vil blive taget i betragtning p regeringskonferencen , hvis man beslutter at tage det emne op , der er s vsentligt for os , nemlig en ensartet valgprocedure .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , p side 8 i protokollen hedder det , at hr . Falconer sagde , at der aldrig var blevet afholdt et valg .
Det br hedde  disse valg  , da jeg henviste til valgene af nstformnd .
<P>
For det andet er det ikke anfrt i protokollen , at jeg gjorde indsigelse mod den procedure , De foreslog , og at De derp ignorerede denne indsigelse .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Falconer .
Det vil blive noteret .
Det eneste , jeg sagde , var , at De ikke fremsatte indsigelsen i det jeblik , hvor jeg stillede sprgsmlet , selv om jeg senere s Deres indsigelse .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , protokollen fra mandag nvner ikke mit navn p tilstedevrelseslisten , men jeg var til stede .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det noterer vi os , hr . Herman .
Jeg antager for vrigt , at De har stemt , s det m figurere i protokollen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , m jeg minde Dem om , at et medlem af Parlamentet i december var blevet set - og vedkommende erkendte ogs over for Parlamentet , at han havde gjort det - stemme to gange under en af afstemningerne og havde brugt et andet parlamentsmedlems kort .
De vil vre bekendt med , at efter en diskussion om det i Parlamentet blev det pgldende sprgsml , som er en grov forstyrrelse , henvist til Parlamentets Prsidium .
Jeg beder Dem venligst informere os om , hvad Prsidiet besluttede at gre ved denne grove forstyrrelse i Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Udmrket , fru Green .
Jeg vil meget gerne til alles orientering oplse de to sidste afsnit i prsidieprotokollen , selv om alle ved , at prsidieprotokollen er et offentligt dokument , der fordeles til alle medlemmerne .
Jeg vil oplse disse to sidste afsnit :
<P>
 Prsidiet phrte et indlg af formanden , der ppegede , at Prsidiet i medfr af forretningsordenens artikel 22 , stk . 3 , havde befjelse til at trffe afgrelse i sprgsml vedrrende mdernes afvikling , og at fru Fontaines beslutning i plenum ikke gav mulighed for , p grundlag af artikel 110 , at vedtage en sanktion med tilbagevirkende kraft over for Pasty , hvorfor han agtede at tilsende denne en skrivelse , hvori han understregede alvoren af det pgldende forhold og beklagede dette anslag mod det parlamentariske demokratis elementre principper og mod Parlamentets omdmme og vrdighed ; for s vidt angik en eventuel offentliggrelse i plenum tilkom det mdeformanden at trffe afgrelse herom .
Prsidiet noterede sig , efter at have hrt fru Fontaine , mdeformand p det pgldende tidspunkt , og efter at have hrt de forskellige prsidiemedlemmers synspunkter , formandens afgrelse om at tilsende Pasty en skrivelse , hvori der gjordes opmrksom p den strenge ndvendighed af , at bestemmelserne i forretningsordenens artikel 117 og 110 blev respekteret .

<P>
Prsidiets beslutning , erindrer jeg om , siger sledes helt enkelt dette :  Prsidiet noterede sig , efter at have hrt fru Fontaine , mdeformand p det pgldende tidspunkt , og efter at have hrt de forskellige prsidiemedlemmers synspunkter , formandens afgrelse om at tilsende Pasty en skrivelse , hvori der gjordes opmrksom p den strenge ndvendighed af , at bestemmelserne i forretningsordenens artikel 117 og 110 blev respekteret .

<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Denne prsidiebeslutning rejser adskillige sprgsml .
For det frste mener jeg i lyset af Prsidiets fortolkning af disse aktiviteter , at det er klart , at mdeformanden p det pgldende tidspunkt fortolkede forretningsordenen forkert , da det , der skulle vre sket i forbindelse med en s grov forstyrrelse af mdet , var , at medlemmet burde have vret bortvist fra mdet med det samme .
Som flge af , at dette sprgsml blev henvist til Prsidiet , og at Prsidiet s siger , at det ikke kan gre noget med tilbagevirkende kraft , er det klart , at en bortvisning er umulig p grund af , at mdeformanden p det pgldende tidspunkt fortolkede forretningsordenen forkert .
Det giver anledning til srdeles stor beklagelse , og uanset hvor et medlem , som snyder p denne mde , sidder i Parlamentet - hvad enten det er til venstre eller til hjre - vil min gruppe fremover anmode om , at et medlem jeblikkeligt bortvises p det tidspunkt , hvor episoden finder sted .
Intet andet vil vi vre tilfredse med .
<P>
For det andet vil jeg gerne bede Dem om at bekrfte , at skrivelsen blev sendt til det pgldende medlem , og at lse denne skrivelse hjt for Parlamentet , s alle ved , hvad der njagtigt er blevet sagt p Parlamentets vegne til et medlem , som groft forstyrrede mdet i Parlamentet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at Parlamentets Prsidium naturligvis er kompetent i denne sag .
Gennem fru Greens initiativ har De bekendtgjort Prsidiets beslutninger .
Desuden har De over for denne Forsamling bekendtgjort indholdet af det brev , som Prsidiet har sendt til hr .
Pasty . Jeg tror , at lsning af dette brev , det vil sige af de to punkter , som jeg har hrt , betyder , at irettesttelse af det pgldende medlem offentliggres , og i sig selv er dette naturligvis en form for disciplinr forholdsregel .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , alle ved , at tolkningen af forretningsordenen er noget , der altid giver anledning til strre diskussioner .
Det sker ogs ofte i Prsidiet , og vi har haft en lang drftelse af dette sprgsml .
Jeg kan ikke acceptere Pauline Greens bemrkning ; hun ved , at jeg har stor respekt for hende , men i dette tilflde er jeg ikke enig med hende .
Efter min opfattelse kan der slet ikke vre tvivl om , at Nicole Fontaine fortolkede forretningsordenen korrekt .
Forretningsordenen gav hende muligheden for at skride til bortvisning , hvis hun sknnede det korrekt .
Iflge forretningsordenen kan hun gre dette .
Og jeg siger  kan  , fru Green , ikke  skal  .
Mdeformanden den pgldende dag , under et meget anstrengende mde , hvor vi alle var trtte , sknnede efter at have hrt Parlamentet , at sagen skulle overgives til Prsidiet .
Jeg mener ikke , at hun misfortolkede forretningsordenen , for hun var ikke forpligtet til at bortvise hr . Pasty , og jeg synes ikke , vi skal skabe det indtryk , at fr .
Fontaine handlede forkert . Hun traf den afgrelse , hun fandt rigtig , s vi kunne komme videre , og sprgsmlet blev jo ogs forelagt Prsidiet , hvor vi har set p det .
Jeg er ikke enig med Dem , fr . Green ; jeg tror , De tager fejl her .
Se blot i forretningsordenen : der str kan og ikke skal . Hvis De lser forretningsordenen igen , vil De blive overbevist ; vi har haft en langvarig drftelse , hr .
Kerr er p Deres side , vi drog nogle konklusioner , og formanden skrev det pgldende brev til hr . Pasty , fordi det var for sent at diskutere en anvendelse af bestemmelsen om bortvisning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Det er et prekrt og vanskeligt emne , som vedrrer et parlamentsmedlems omdmme og selve Parlamentets omdmme .
Jeg mener , vi br hre de fem personer , som har bedt om ordet .
Derefter har fru Green bedt mig om ordet igen .
Inden jeg giver hende ordet , vil jeg komme med formandens fortolkning af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg var til stede ved den lejlighed , der nu diskuteres , og det var frste gang , jeg hrte et medlem bent erkende og undskylde over for Parlamentet , at vedkommende havde stemt ukorrekt og stemt to gange .
Han undskyldte det formentlig ikke p passende mde , men det ser ud til , at han var angerfuld .
<P>
Jeg nsker ikke at fremstte gensidige beskyldninger .
Da det var en meget vanskelig afstemning om Zimmermannbetnkningen , og mange af afstemningsflertallene var srdeles knebne , hvor er s gyldigheden af den pgldende afstemning om betnkningen ?
Har vi ret til en ny afstemning om denne betnkning , da jeg ikke ved , hvordan fru Baldi ville have stemt , hvis hun havde vret til stede , og vi ved ikke , om hr . Pasty stemte , som fru Baldi ville have gjort .
Vi ved heller ikke , hvor mange gange dette fandt sted , da det frst blev erkendt , da hr . Tomlinson gjorde opmrksom p det .
Vi var mange , der s , hvad der foregik , men indrmmelsen kom frst , efter at mdeformanden var gjort opmrksom p det . Disse sprgsml br tages op .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Fru Malone , der er ting , der br ligge helt klart : Nr afstemningsresultatet frst er bekendtgjort af formanden , kan det ikke ndres .
Derudover har mdetjenesten i dette tilflde konstateret , at hvadenten denne stemme var afgivet ukorrekt eller ej , ville resultatet have vret det samme .
Det ville have ndret afstemningen med n stemme , men resultatet ville have vret det samme .
Derfor vil jeg anmode Dem om , at vi ikke debatterer dette emne yderligere .
Der blev truffet en beslutning i sin tid , og ingen rejste p det tidspunkt tvivl om afstemningens gyldighed .
Nr fru Fontaine derfor frst har bekendtgjort afstemningsresultatet , kan det ikke ndres .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det drejer sig om resultatet af denne afstemning . Jeg vil da gerne have , at De her over for plenarforsamlingen endnu en gang bekendtgr , hvad resultatet af denne afstemning var .
Hvis mine oplysninger er rigtige , var dette ndringsforslag meget omstridt og blev vedtaget med n stemmes flertal , alts med en stemme fra fru Baldi , som ikke var i salen , hvilket betyder , at hvis denne stemme ikke ville vre afgivet , ville dette ndringsforslag ikke vre vedtaget , fordi det ikke ville have opnet flertal .
Det gr det naturligvis s meget desto vrre .
Det var et meget omstridt ndringsforslag .
Jeg forstr absolut ikke , at der ikke ivrksttes flere sanktioner over for hr . Pasty for i fremtiden at undg den slags vildskud her i Forsamlingen .
Jeg vil gerne have , at De her endnu en gang hjt og tydeligt bekendtgr resultatet af afstemningen , sledes at vi alle ved , om De virkelig har ret .
Det var en afstemning ved navneoprb , det er sledes muligt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru van Dijk , jeg beder Dem vre opmrksom p , hvad formanden lige har sagt .
Jeg har for det frste mindet om , at mdetjenesten konstaterede , at den pgldende handling ikke havde nogen indflydelse p afstemningsresultatet .
Dernst har jeg mindet om bestemmelsen om , at nr frst afstemningsresultatet er blevet bekendtgjort , kan det ikke ndres .
Og jeg beder Dem ogs vre opmrksom p , at der i protokollen fra den flgende dag ikke var nogen indsigelse i forbindelse med denne afstemning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg tager helst ikke ordet i den slags forhandlinger , men det drejer sig her om en alvorlig sag , hvor Parlamentets omdmme str p spil .
Jeg var ikke personligt til stede ved den pgldende afstemning og nsker sledes heller ikke at udtale mig om , hvad der skete om torsdagen under sidste mdeperiode .
Jeg nsker at udtale mig om forretningsordenen .
Hverken artikel 117 eller artikel 110 nvner Prsidiets rolle .
Alle henvisninger under denne forhandling til Prsidiets rolle er sledes ikke i overensstemmelse med forretningsordenen .
Forretningsordenen taler kun om formandens rolle .
<P>
Mit sprgsml , hr. formand , er derfor et direkte sprgsml til Dem .
Forretningsordenens artikel 110 siger , at i tilflde som dette kan formanden , efter en formel advarsel , foresl Parlamentet at udtrykke sin misbilligelse af medlemmets opfrsel .
M jeg fortolke Deres ord sledes , hr. formand , at De netop har givet det pgldende medlem en formel advarsel i henhold til forretningsordenens artikel 110 , og at De sledes har ptaget Dem Deres ansvar i henhold til forretningsordenen .
Jeg vil gerne af Dem have en opklaring af dette punkt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til fru Fontaine , vil jeg svare p det sprgsml , som hr. de Vries har stillet mig direkte .
Jeg vil nvne artikel 110 , eftersom artikel 117 henviser til artikel 110 og indeholder en fortolkning , der netop siger , at en overtrdelse af artikel 117 behandles efter artikel 110 .
Artikel 110 siger :  Ved grov forstyrrelse af mdet kan formanden - kan , dvs. mdeformanden er berettiget til at gre det eller lade vre - efter frst at have givet en formel advarsel straks eller senest p det flgende mde - dvs. det skal vre samme dag eller dagen efter - foresl Parlamentet , at det pgldende medlem omgende bortvises fra mdesalen og udelukkes fra mderne i to til fem dage  .
<P>
Det str sledes klart , at mdeformanden gr brug af sine befjelser afhngig af sagens alvorlige karakter .
Og jeg husker - for jeg var til stede - at der i forsamlingen var et medlem , der mente , at sagen skulle henvises til Udvalget for Forretningsordenen , men der var ingen , der p det tidspunkt bad om udelukkelse af det pgldende medlem , idet man mente , det var rigtigt at forelgge det for Prsidiet .
Mske huskede medlemmerne ikke denne tidsmssige begrnsning , men jeg mener - og dette er en befjelse , formanden eller Udvalget for Forretningsordenen har - at nr disse to dage er get , er det umuligt at henholde sig til forretningsordenen og anvende sanktionen i artikel 110 .
Og min fortolkning stemmer overens med hr . Hnschs fortolkning , der fremgr af protokollen .
Der er derfor tale om to overensstemmende fortolkninger .
Men De kan vre sikre p , at jeg vil sende protokollen fra i dag til Udvalget for Forretningsordenen , for at den kan undersge denne fortolkning , hvis den finder det hensigtsmssigt .
Men i dag mener bde hr . Hnsch og jeg , at artikel 110 indeholder en helt klar tidsmssig begrnsning .
Derudover m jeg minde Dem om , at stk . 2 i artikel 110 siger :  Parlamentet tager stilling til denne disciplinre forholdsregel p det af formanden fastlagte tidspunkt enten under det mde , hvor de hndelser , der gav anledning hertil , fandt sted , eller under et af de tre flgende mder  .
Men den disciplinre forholdsregel skal naturligvis foresls den samme dag eller dagen efter .
<P>
Derfor kunne hverken Prsidiet eller hr . Hnsch i dette tilflde gre brug af deres befjelser og trffe beslutning om sanktion .
Jeg gentager , at hvis man mener , at dette skal ndres , br det ske ad den behrige vej , dvs. gennem Udvalget for Forretningsordenen .
Derfor vurderede Prsidiet - jeg henviser til min oplsning af prsidieprotokollen - at hr . Hnsch i udvelsen af sine befjelser til at srge for god orden under mderne var fuldt berettiget til at henvende sig til det pgldende medlem og sende ham et brev .
<P>
De beder mig oplse brevet . Jeg vil minde Dem om , at hvis jeg oplser brevet fra hr .
Hnsch , skal jeg ogs oplse svaret fra hr . Pasty af en meget indlysende grund : Fordi enhver , som beskyldes for noget , har ret til at blive hrt , og forretningsordenen giver naturligvis mulighed for et sdant forsvar .
<P>
Under disse omstndigheder og eftersom forretningsordenen ikke siger noget om , hvorvidt man br lse brevet op eller ej , vil jeg lade forsamlingen afgre , om brevene skal oplses .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg gjorde i begyndelsen klart opmrksom p , at jeg nskede at f ordet .
Jeg vil gerne fremstte to vigtige bemrkninger .
For s vidt angr artikel 110 , er det helt klart , hvordan situationen forholder sig .
Det er bestemmelser , som vi har drftet lnge , og sprgsmlet er egentlig Prsidiets fortolkning af , hvad  det flgende mde  er .
Det flgende mde er jo i dag - den frste lejlighed , hvor vi kan behandle sprgsmlet .
Det fremgr meget klart af forretningsordenen , at det er Parlamentet , der trffer afgrelse .
<P>
Vi ved alle , at den  lige og almindelige stemmeret  er af absolut central betydning for Parlamentets arbejde , og jeg m sige til Dem , hr. formand - og jeg hber , De lytter meget nje - at De er den femte formand i Europa-Parlamentet , som jeg har taget dette sprgsml op over for .
I tolv r har der vret en praksis i Parlamentet , som nogle spgende omtaler som  spil p alle tangenter  .
Dette er frste gang , formanden har gennemfrt en undersgelse , som har identificeret et medlem , som til sidst - modstrbende - erkendte sig skyldig .
<P>
Den anden vigtige bemrkning er , at Europa-Parlamentet med store offentlige udgifter sender reprsentanter som internationale observatrer ud i hele verden - til f.eks. Afrika og steuropa .
For s sent som en uge siden vendte jeg som Den Socialistiske Gruppes reprsentant og hr . Stasi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe og fru Andr-Lonard fra Den Liberale Gruppe tilbage fra de frste valg med flere partier i Tchad .
Vor vsentligste opgave som observatrer var at sikre , at der ikke foregik snyderi , og at ingen af dem , der deltog i disse valg , stemte mere end n gang .
Medmindre vi er i stand til at overholde vor egen forretningsorden , vil nogle af os i Europa-Parlamentet appellere til det internationale samfund , herunder Den Paritetiske Forsamling AVS / EU , om at undersge , hvilken demokratisk praksis der er gldende her i forsamlingen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McGowan .
Jeg vil nu sprge forsamlingen , om jeg skal lse de pgldende breve op .
<P>
( Det vedtoges at lse brevene op ) Jeg vil s lse brevene op .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det glder mig , at De vil lse brevet op .
Lad mig sige , at hvis De vil lse en brevveksling op , vil det vre fuldstndig upassende .
Vi anmoder Dem som formand for Parlamentet om at lse et brev op , som Parlamentets formand sendte til et medlem .
Hvis der er en brevveksling mellem Dem og medlemmet , er det noget helt andet .
Vi nsker at hre det brev , som formanden sendte p baggrund af en episode i denne plenarforsamling .
Prsidiet kan s tage stilling til konsekvenserne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Fru Green , jeg respekterer meget Deres meninger , men det er formanden , der bestemmer , hvad afstemningen drejer sig om , og formanden srger for , at de enkelte medlemmers interesser varetages .
Hvis et medlem forsvarer sig mod en beskyldning gennem et brev , er det mindste , vi som demokrater kan gre , at lytte til hans svar .
Derefter kan hver enkelt beslutte , som han eller hun har lyst , men jeg kan ikke og vil ikke p nogen mde ngte ordet til et af vores medlemmer , som forsvarer sig mod en beskyldning .
Jeg vil nu oplse de to breve .
<P>

<P>
( FR )  Hr. europarlamentsmedlem Jean Claude Pasty , Jeg er af mdeformanden , dvs . Nicole Fontaine , blevet gjort opmrksom p , at De under afstemningen om betnkning af Zimmermann om beskyttelse af mindrerige den 12. december 1996 havde foretaget , for nu at bruge de ord , De selv brugte , en dobbeltafstemning .
<P>
Denne handling er entydigt alvorlig for s vidt det i Parlamentets forretningsordens artikel 117 fastsls , at stemmeretten er personlig . Medlemmerne stemmer enkeltvist og personligt .
<P>
Efter at have hrt medlemmerne af Prsidiet , med nden i bestemmelserne i artikel 117 og 110 in mente og i henhold til formandens opgaver og pligter , som er plagt ham via forretningsordenens artikel 19 , beklager jeg at mtte meddele Dem , at Deres opfrsel under mdet torsdag den 12. december 1996 er en krnkelse af artikel 117 og m betragtes som en grov forstyrrelse af mdet .
<P>
Endvidere ser jeg mig ndsaget til formelt og indtrngende at minde Dem om , at misbrug af stemmeretten i vort Parlament er et angreb p de mest elementre principper for parlamentarisk demokrati og derfor kun kan undergrave vort Parlaments image og medlemmernes vrdighed .
<P>
Med venlig hilsen 
<P>
Jeg har modtaget et brev fra hr . Pasty med flgende ordlyd :
<P>
 Hr. formand ,
<P>
Deres forgnger , Klaus Hnsch , har pr .
9. januar 1997 med reference nr . 00090 , tilsendt en skrivelse vedrrende afstemningen af betnkning af Zimmermann om beskyttelse af mindrerige torsdag den 12. december 1996 , hvis indhold jeg ikke kan anerkende .
<P>
Formuleringen af dette brev skaber et alvorligt etisk problem , thi det lader det fremst sledes , at jeg med vilje stemte to gange , hvilket selvflgelig ville vre ekstremt alvorligt , nr jeg i virkeligheden blot begik en mindre teknisk fejl , som jeg helt og fuldt str til ansvar for , sledes som jeg ogs sagde under mdet .
<P>
( Uro ) Denne skrivelse , som underskrevet af formanden Hnsch , med sit underforstede indhold og suggestive retning udgr i mine jne en usdvanlig alvorlig reskrnkende handling fra Parlamentets formands side . Jeg tillader mig derfor at stille sprgsmlstegn ved de egentlige motiver , der ligger bag udarbejdelse af dette dokument og den brug , man nsker at gre af det .
<P>
( Uro ) Jeg beder Dem derfor undersge muligheden for at annullere dette dokument og lade det erstatte af et brev , hvis udformning er i overensstemmelse med de virkelige forhold .
<P>
Med venlig hilsen 
<P>
Det siger sig selv , at formanden ikke kan og ikke skal annullere et brev , der er afsendt .
Det er blevet afsendt , og det har modtaget et svar . Fra det jeblik er den eneste mulige beslutning at henvise sprgsmlet til Forretningsordensudvalget for at finde ud af , hvorledes Parlamentet , nr noget sdant sker , rent juridisk skal forholde sig .
<P>
Jeg har to anmodninger om at f ordet i den forbindelse .
Dernst fortstter vi med dagsordenen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg har overhovedet ikke til hensigt at forlnge denne forhandling , men da jeg havde den ubehagelige opgave at styre denne vanskelige situation som formand for det pgldende mde , synes jeg , at jeg skylder mine kolleger nogle forklaringer .
<P>
Jeg erindrer om , at det drejede sig om det sidste mde i december mned mde inden juleferien , hvor vi blev konfronteret med denne begivenhed .
Et antal af mine kolleger anmodede om at foretage en kontrol , hvilket jeg straks gjorde , og kontrollen afslrede det , De ved .
<P>
Som hr . Anastassapoulos har sagt , er fortolkningen af forretningsordenens artikel 10 yderst klar .
Formanden kan foretage en udelukkelse , verbet kunne har ingen anden betydning .
<P>
Af rsager , som absolut kan bestrides , har jeg ikke ment , at man skulle foretage udelukkelse p stedet af den pgldende kollega .
Og hr. de Vries , jeg erindrer Dem ganske enkelt om , at forretningsordenens artikel 22 , stk . 3 bestemmer , at  Prsidiet trffer afgrelse i sprgsml vedrrende mdernes afvikling  .
<P>
Det er derfor , at jeg mente , at man skulle imdekomme forslaget , som jeg for vrigt fik , hvis jeg husker rigtigt , og jeg tror , at protokollen vil bekrfte det , af hr .
Tomlinson , om at forelgge dette sprgsml for Prsidiet , et meget hensigtsmssigt forslag i en s mtlelig situation .
<P>
Jeg anmodede sledes om jeblikkelig forelggelse for Prsidiet .
Som De kan se , er det blevet imdekommet , eftersom det umiddelbart efterflgende prsidium , det seneste prsidium under forsde af hr . Klaus Hnsch , har undersgt sprgsmlet med de resultater , som De kender .
<P>
Jeg vil straks berolige fru van Dijk . Vi har naturligvis set p , om afstemningsresultatet om det ndringsforslag , der er draget i tvivl , ndringsforslag 13 i fru Zimmermanns betnkning , ville have vret anderledes .
Heldigvis ville det ikke det .
<P>
Det var , hvad jeg ville sige om dette sprgsml , kre kolleger .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne gre det helt klart , at jeg ikke anfgter fru Fontaines handling eller beslutning som mdeformand .
Jeg er mske uenig i hendes fortolkning , men jeg anfgter ikke , at hun handlede i henhold til forretningsordenen , og jeg erkender hr . Anastassopoulos ' heroiske forsvar for hans kollega i Prsidiet .
Jeg anfgter ikke fru Fontaine , selv om jeg mske er uenig i hendes fortolkning .
<P>
Men jeg er chokeret over hr . Pastys brev , som De lste op .
<P>
Lad os sl fast , at det , der skete i Parlamentet , blev set af mange parlamentsmedlemmer .
Det er ikke noget , som fandt sted i et privat vrelse , hvor der kunne vre forskellige fortolkninger af , hvad der skete .
Ingen kan stemme fra sin egen plads og fra et andet medlems plads og gre det ved en fejltagelse !
Dette er fuldstndig uacceptabelt , hr. formand .
<P>
Der er tale om et klart brud p forretningsordenen .
Hvis vi fra det pgldende medlem - som , hvilket De vil have bemrket , jeg ikke nvnte ved navn i mine indledende bemrkninger - havde fet en oprigtig undskyldning efter brevet fra hr . Hnsch , kunne vi have betragtet episoden som afsluttet .
Men jeg m sprge Dem nu , hvilke foranstaltninger De som formand for Parlamentet vil trffe mod et medlem , som har angrebet Parlamentets formand , og som er blevet set i frd med at snyde under en afstemning i Parlamentet .
Det er Deres integritet som formand og vor integritet som medlemmer , der str p spil .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Fru Green , jeg har foreslet forsamlingen - hvilket forsamlingen har accepteret - ogs at lse hr .
Pastys brev op , ligesom man ville oplse ethvert andet forsvar fra en person , hvilken ret p ingen mde kan indskrnkes .
Min oplsning af brevet er ikke en accept eller godkendelse af det , som et medlem siger til sit forsvar .
<P>
Jeg har meget klart givet udtryk for Prsidiets beslutninger , som helt klart sttter hr . Hnschs handling , og jeg behver derfor ikke gentage , hvad forsamlingens Prsidium i sin tid sagde .
<P>
Det er indlysende , at vi str over for et prekrt problem .
Nr mdeformanden i stedet for at trffe en beslutning foretrak at henvise sagen til Prsidiet , har det rejst sprgsmlet om , hvilken instans , der er den kompetente , og hvilken procedure , der er den rigtige til at finde en lsning i denne sag .
Den kompetente instans er Udvalget for Forretningsordenen .
Jeg vil henvise sagen til Udvalget for Forretningsordenen , sledes at udvalget p baggrund af denne sag , som er uden fortilflde , kan forbedre disse bestemmelser i forretningsordenen , hvis det finder det ndvendigt .
<P>
Der var alt for i dag , og jeg betragter forhandlingen om dette sprgsml afsluttet .
<P>
Hr . Martens , De fr ordet , men jeg beder Dem venligst om ikke at genbne denne debat .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Jeg vil gerne meget kort sige to ting : Jeg var til stede i salen under episoden .
Det er rigtigt , at hr . Tomlinson har foreslet , at sagen forelgges Prsidiet .
Fru Fontaine har gjort dette med Parlamentets tilslutning .
For det andet : Deres beslutning om nu at henvise sagen til Forretningsordensudvalget , forekommer mig at vre rigtig .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Martens .
<P>
Protokollerne er godkendt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg har nu i en halv time anmodet om ordet til forretningsordenen , men De har hele tiden givet det til fru Green , der har brugt en halv time p at tale om sine egne anliggender .
Nu nsker ogs jeg ordet til forretningsordenen , fordi ogs jeg er medlem af denne forsamling .
Ogs selvom vi sidder til hjre i salen , har vi ret til at tale !
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru Muscardini , dette emne er afsluttet .
Vi vil ikke genbne denne debat med et indlg .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg hentyder til den tjenestemand , som sidder p Deres hjre side , og som mske ikke har blik for denne del af salen , men som har set p mig fem eller seks gange .
Jeg nsker at kunne tale her i salen som alle andre , og hvis ikke kan vi blive her hele dagen !
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Fru Muscardini , i frste runde har jeg givet ordet til alle de talere , der har bedt om det .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg nsker ikke ordet til debatten , jeg nsker ordet til forretningsordenen , ikke til debatten !
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tjenestemndene informerer formanden , som p den mde , han finder mest hensigtsmssig , leder mdet .
Han forsger at komme igennem dagsordenen , men kan naturligvis lave fejltagelser .
<CHAPTER ID=3>
Valg af kvstorer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Resultatet af anden runde af valg til kvstorer er flgende :
<P>
Antal deltagere i afstemningen : 449 Blanke eller ugyldige stemmesedler : 13 Afgivne stemmer : 436 Absolut flertal : 219
<P>
Stemmefordeling :
<P>
Bardong : 225 Killilea : 182 Paasio : 216 Viola : 171
<P>
Hr .
Bardong har opnet det absolutte flertal af de afgivne stemmer . Jeg lyknsker ham med valget .
<P>
Der er stadig to ledige kvstorposter .
Det er derfor ndvendigt at afholde en tredje valgrunde .
Jeg minder de rede medlemmer om , at det i den tredje afstemning er tilstrkkeligt med relativt flertal til valg af de ledige pladser .
Stemmesedler og konvolutter er blevet omdelt .
Da der er to ledige pladser , kan de rede medlemmer kun skrive to navne .
I tilflde af stemmelighed , vil de ldste kandidater blive erklret for valgt .
<P>
( Afstemning foretoges ) Jeg beder stemmetllerne om at g til mdelokale 3 p anden sal for at foretage optlling af stemmerne .
<CHAPTER ID=4>
Det Europiske Rds mde i Dublin - Redegrelse om det irske formandskab og resultaterne fra Verdenshandelsorganisationens konference
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning fra Rdet og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde den 13. og 14. december 1996 i Dublin og-redegrelse fra formanden for Rdet om det irske formandskab , herunder resultaterne fra Verdenshandelsorganisationens konference i Singapore den 9.-13. december 1996.Rdsformanden , hr . Bruton , har ordet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bruton">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske Dem med valget og ogs yde min tribut til hr . Hnsch for hans fortrffelige arbejde , da han havde det embede , De nu har overtaget .
Det irske EUformandskab , som lige er afsluttet , var kendetegnet ved et meget nrt samarbejde med Parlamentet . Der var ca .
40 separate mder mellem irske ministre i deres egenskab af reprsentanter for formandskabet og forskellige udvalg i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at det er rimeligt at sige , at det irske formandskab blev en succes .
Hvis det er tilfldet , mener jeg , at det skyldes , at vi i formandskabet lyttede nje til , hvad Parlamentet sagde , og efter bedste evne forsgte at overfre det demokratiske mandat , som De reprsenterer , til konkrete handlinger p rdsplan .
<P>
Det var os ogs meget magtpliggende at sikre under vort formandskab , at de europiske borgere rent faktisk kunne forst det arbejde , vi udfrte , og ville identificere sig med det , at de selv ville sige : Dette betyder noget for os .
Det er derfor , at vi helt i begyndelsen af formandskabsperioden tog udgangspunkt i fire udtryk , som i et meget forsteligt sprog opsummerede det , vi forsgte at gre .
Disse var : sikre arbejdspladser i Europe , mere sikre gader i Europa , stabile penge i europernes lommer og punge samt fred til Europa , mellem Europa og dets naboer , og blandt dets naboer .
Det glder mig at sige , at vi i lbet af det halve r gjorde fremskridt i forbindelse med hvert af disse fire sprgsml , der er sprgsml , som alle i Europa kan forst betyder noget for dem og deres liv .
Under min redegrelse for Parlamentet i dag vil jeg referere til disse fire sprgsml .
<P>
Allerfrst vedrrende sprgsmlet om stabile penge er det rimeligt at sige , at vi gjorde betydelige fremskridt p topmdet i Dublin med hensyn til forberedelserne til Den konomiske og Monetre Union .
Navnlig var aftalen om stabilitets- og vkstpagten , aftalen om den nye valutakursmekanisme og om de retlige rammer for euroen , som blev indget i slutningen af det irske formandskab , et betydeligt fremskridt mod stabile penge i europernes lommer og punge .
Jeg vil navnlig gerne yde min tribut til min kollega , ministerprsident Jean-Claude Juncker fra Luxembourg , for hans bidrag til det , vi opnede p samlingen i Dublin .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om mere sikre gader i Europa nede vi srlig langt .
Her har vi at gre med et problem , som ligger europerne srdeles meget p sinde : Den sikkerhed , som de oplever , eller ikke oplever , nr de forlader hjemmet , eller endog i deres hjem , mod organiseret kriminalitet .
Vi ved alle , at der er en stigning i antallet af voldsforbrydelser .
Der er mske ikke en stigning i det absolutte antal anmeldte lovovertrdelser , men vi har oplevet en stigende vold i forbindelse med de lovovertrdelser , der begs .
Mange af disse voldsforbrydelser str i forbindelse med en stigende handel med ulovlige stoffer .
<P>
Det glder mig at sige , at under det irske formandskab gjorde vi betydelige fremskridt med hensyn til at gre gaderne , og ogs landdistrikterne , i Europa mere sikre for vore borgere .
Vi opnede enighed om en resolution om grove tilflde af narkotikahandel .
Vi opnede enighed om en flles aktion om indbyrdes tilnrmelse af lovgivning og politiets , toldmyndighedernes og retsinstansernes praksis med hensyn til bekmpelse af narkotikamisbrug og narkotikahandel .
Vi opnede enighed om et femrsprogram med henblik p at hjlpe personer , som for jeblikket er narkomaner , til at mindske deres afhngighed og forebygge udbredelsen af narkotikaafhngighed , og vi opnede enighed om et program med henblik p et tttere samarbejde mellem vore toldmyndigheder og erhvervslivet om bekmpelse af narkotika , sledes at det Europa uden grnser , vi har skabt , ikke vil vre noget , som let kan udnyttes at de kriminelle .
Endvidere traf vi en meget vigtig beslutning i Dublin , da vi opnede enighed om at f udarbejdet en vsentlig rapport om organiseret kriminalitet , som det nederlandske formandskab vil modtage i april i r .
<P>
Det andet vigtige ml er sikre arbejdspladser til europerne .
Egentlig er det den strste udfordring af alle .
Hvis personer er afhngige af stoffer og som flge af denne afhngighed skaber et marked for kriminelle , skyldes dette i mange tilflde , at de ikke har andre mder , hvorp de kan gre deres liv udholdeligt .
De har ingen beskftigelse , intet hb , ingen flelse af vrdighed , ingen flelse af , at deres liv har nogen betydning , og i et forsg p at lukke alt dette ude tyr de til narkotika .
Hvis man f.eks. ser p brugen af heroin i Dublin , den by , jeg kender bedst , er der en meget nje sammenhng mellem omfanget af langtidsledighed i et bestemt og nje identificerbart geografisk omrde og omfanget af heroinmisbrug .
Heroinmisbruget er begrnset til omrder med langtidsledighed .
Blde stoffer - andre stoffer - findes alle steder , men heroin str i nje forbindelse med langtidsledighed .
Det viser , at der er en forbindelse mellem arbejdslshedsproblemet og mange af de andre problemer , vi oplever som samfund .
<P>
Vi vedtog Dublin-erklringen om beskftigelse .
I denne erklring erkendes det , at i sidste instans ligger ansvaret for at skabe beskftigelse i frste rkke hos de nationale regeringer , men i praksis ogs hos markedskonomien .
Det ligger hos virksomheder og enkeltpersoner , som enten skal forbedre deres uddannelsesmssige kvalifikationer , s de lettere kan finde beskftigelse , eller hvis det drejer sig om virksomheder , skal udvide deres markeder , sledes at de har brug for flere ansatte .
<P>
Det er en illusion at foregive , at politiske institutioner kan lse beskftigelsesproblemet .
De kan de ikke , hverken nationale institutioner eller europiske institutioner .
Vi br ikke skabe forventninger , som ikke stemmer overens med virkeligheden .
Erklringer om beskftigelse er forbundet med en risiko .
Vi udstter os selv for et selvbedrag , hvis vi tror , at ved at vedtage erklringer eller endog anvende store belb vil vi som politikere lse arbejdslshedsproblemet .
Det vil vi ikke .
Vi kan mske forbedre rammerne , vi kan mske forbedre de omgivelser , hvori der trffes afgrelser , som vil skabe arbejdspladserne .
Men det er p folks egne skuldre , det strste ansvar ligger .
<P>
Efter min opfattelse er den vigtigste foranstaltning , vi kan trffe med hensyn til beskftigelse , p omrdet almen uddannelse og omskoling .
Jeg mener , at dette er den strste udfordring for Den Europiske Union .
Almen uddannelse er et omrde , hvor Den Europiske Union traditionelt har forholdt sig passiv og i frste rkke har anset det for at vre et nationalt anliggende .
Vi har p den anden side vret strkt involveret p erhvervsuddannelsesomrdet .
Men er der egentlig i verden af i dag en klar forskel mellem erhvervsuddannelse og almen uddannelse ?
Er al erhvervsuddannelse ikke almen uddannelse , og har al almen uddannelse ikke i en vis forstand en erhvervsuddannelsesmssig dimension ?
<P>
I en vis forstand er vi sikkert ndt til , hvis vi indgende skal tale om at gre det lettere for europerne at finde beskftigelse , at tale om at forbedre deres kvalifikationer , deres uddannelse og deres holdninger .
<P>
I verden af i dag , som er styret af informationsteknologi og den videnskabelige udvikling , er det i stigende grad ikke ns evne til at gre noget , som er bestemmende for , hvor let det er at finde beskftigelse - det er ns evne til at tnke , til at kommunikere , til at opstille facts i en bestemt sammenstning og til at bearbejde oplysninger .
Det er det , der er afgrende for , hvor let man kan finde beskftigelse .
Denne evne er ikke noget , som man trner mennesker til at f , det er noget , som man uddanner mennesker til at f - dvs. at man uddanner mennesker , om man vil , til at finde den styrke , som allerede findes i dem , at man uddanner dem til at erkende , at de fleste af os kun opnr 10 % af vort potentiale , og tilskynder dem til at opdage de resterende 90 % .
Det er udfordringen i forbindelse med beskftigelsen i Europa : at tilskynde europerne til at f mere tillid til deres egne evner .
Det er den egentlige udfordring med hensyn til beskftigelse .
<P>
Selv om jeg deler skuffelsen i Parlamentet over , at vi ikke har tilvejebragt midler til TEN , lad os s ikke foregive , at det er det centrale sprgsml , for s vidt angr beskftigelse : Det er det ikke !
Det er omrdet almen uddannelse og erhvervsuddannelse , at europernes beskftigelsesproblem - europernes evne til at finde beskftigelse - ind i det 21. rhundrede vil blive afgjort .
<P>
Jeg vil endelig gerne henvise til den fjerde prioritet , jeg nvnte , nemlig et fredeligt Europa og fred mellem Europa og dets naboer og omkring Europa .
Det er rimeligt at sige , at under det irske formandskab fik Europa en mere anerkendt rolle i fredsprocessen i Mellemsten som et resultat af det frste topmde i Dublin .
Det glder mig , at vi mske til dels som flge af Europas engagement nu omsider er kommet til det punkt , hvor der i formiddag forelbigt blev godkendt en aftale om Hebron mellem ministerprsident Netanyahu og prsident Arafat .
<P>
Vi har ogs oplevet en kvalitativ forbedring af vore forbindelser med De Forenede Stater under det irske formandskab .
De foranstaltninger , som De Forenede Staters prsident har truffet med hensyn til at stte afsnit 3 i Helms-Burtonloven ud af kraft , kan fres direkte tilbage til det vellykkede resultat af det topmde mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater , der fandt sted inden jul .
<P>
Vi videregiver formandskabet til Nederlandene , en af grundlggerne af Den Europiske Union .
Jeg er helt sikker p , at de vil udfre et fortrinligt arbejde - og gr det allerede .
Det er meget vigtigt , at vi gr alt for at sikre , at der opns enighed om traktaten i Amsterdam .
Hvis der ikke opns enighed om den i Amsterdam som planlagt , vil hele udvidelsesprocessen blive udsat , og alle de strategiske aspekter i den henseende vil ikke blive behandlet .
<P>
Alle er klar over , at tidspunktet for valg i forskellige lande har en indflydelse p beslutningstagningen .
Men hvis der skal trffes beslutninger - og det skal der gres - er det formentlig bedre at trffe dem p en mned , end det er at bruge fire mneder p at trffe dem .
Jeg mener ikke , at der er noget , der taler for at trkke pinen ud .
Vi ved , at nogle af de beslutninger , der skal trffes , vil vre ubehagelige for os alle - selvflgelig ikke de samme for hvert enkelt land .
Vi kan lige s godt f arbejdet gjort i Amsterdam som udskyde det , og jeg hber , at det er det , der sker .
<P>
Jeg vil gerne afslutte mine f bemrkninger her med at sige , at Europa efter min opfattelse i de seneste 3-4 r har set indad : Vi har set indad p projektet med den flles valuta , projektet med en ny traktat , projektet med det indre marked .
Vor tankegang er meget introspektiv - og det m den ndvendigvis vre - for hvis vi ikke fr tingene p plads internt , vil vi ikke vre i stand til at trffe foranstaltninger udadtil .
Men jeg hber , at den nste fase i Europas udvikling vil vre mere udadskuende , nr vi har fet dette arbejde ud af verden .
Verden str over for betydelige filosofiske , kulturelle og etiske udfordringer , hvor Europa kan og br spille en vsentlig rolle .
<P>
Hvis jeg skal nvne den vsentlige udfordring , som de europiske politikere for jeblikket str over for , er det ikke sprgsmlet om , hvilke instrumenter vi finder til at tackle problemerne med hensyn til den flles valuta , eller hvilket forhold der njagtigt er mellem Parlamentet og Kommissionen eller mellem Rdet og Parlamentet .
Sdanne sprgsml er vigtige for os alle her , men de er mske ikke srlig vigtige for vore borgere .
Det , der er vigtigt , er : Forstr vore borgere det filosofiske , etiske og kulturelle projekt , som vi er involveret i til det 21. rhundrede ?
Forstr vi det etiske sprgsml , vi stilles over for som flge af den kolossale befolkningstilvkst i Afrika , problemet med fattige mennesker , som omgiver denne i stigende grad lille privilegerede  , nemlig Europa ?
Forstr vi og har vi et middel til at tackle de etiske sprgsml , der rejser sig med hensyn til , at vi bruger s mange af ressourcerne i verden ?
Hvis vi udarbejder en demografisk prognose 50 r frem i tiden , ved vi , at vi ikke kan forstte med at gre det eller at lade andre lande gre det .
Der er , om man vil , en demografisk og en miljmssig tidsindstillet bombe , som vi er ndt til at desarmere , og vi er ndt til at have en vis forstelse , som gr os i stand til at gre det .
<P>
Gennem teknologien har vi skabt et globalt marked : Pengene kan nu inden for sekunder bevge sig fra n del af verden til en anden .
Men som vi alle ved , er markeder ikke kun baseret p regler , de er ogs baseret p en flles etik .
Medmindre der er en flles kulturel forstelse for , hvad der skal til for at drive forretning , vil det i det lange lb ikke vre muligt at drive forretning .
<P>
Har vi en global etik ?
Forstr vi den etiske side af det at drive forretning i en global sammenhng , eller vil det globale marked , som vi har skabt , blive et omrde uden etiske principper , hvor mennesker ganske enkelt udnytter hinanden uden hensyntagen til konsekvenserne ?
<P>
Forstr vi dette , nr vi uvgerligt jager mod endnu hjere indkomster til personer , som befinder sig allerverst p skalaen med hensyn til at kunne udnytte dette globale marked ?
Forstr vi , at dette betyder , at der stadig er et stort antal mennesker , som sejles fuldstndig agterud ?
Forholder det sig ikke sledes , at globaliseringen i en vis forstand ger den indkomstmssige ulighed i Europa ?
Og hvad gr det ved den solidaritet , der er s ndvendig , for at europerne kan have en flelse af identitet , en flelse af statsborgerskab ?
Har den grundlggende flelse af , hvilken situation vi befinder os i , den globale realitet ?
Vi har hver isr , hvis man gr os tilstrkkeligt hrdt p klingen , en flelse af , hvad vi er : irske patrioter , franske patrioter , britiske patrioter , skotske patrioter osv .
Er denne flelse af , hvad vi er - denne meget nationalt centrerede flelse af , hvad vi er - egentlig en relevant form for definition til en verden , som nu er global , hvor personer fra en etnisk gruppe kan bevge sig fysisk inden for 24 timer , og med hensyn til deres transaktioner inden for et millisekund , fra den ene kultur til den anden ?
Denne form for selvdefinition , denne kulturelle identitet , som vi fortsat har fra frkrigsrene , er rent faktisk ikke egnet til den verden , vi har skabt p det globale marked .
<P>
Nr regeringskonferencen er afsluttet og den flles valuta indfrt - ingen ubetydelig opgave indrmmer jeg - vil debatten i Europa bevge sig ind p det filosofiske , kulturelle og etiske omrde .
Hvis den bevger sig ind p dette omrde , vil offentligheden blive meget mere interesseret i Europa , end den er i dag .
Klften mellem borgerne og institutionerne vil blive mindsket , fordi vi s vil tale om ting , som optager borgerne , og vi vil definere Europa p en mde , som direkte berrer den form for filosofisk flelse , som borgerne har med hensyn til relevansen af deres eget liv .
Det er den udfordring , Europa str over for i de kommende r .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bruton , for Deres indlg og for deres venlige ord til formanden .
Hr . Santer har nu ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , at gre status over det irske formandskab er en behagelig opgave .
Endnu en gang har et lille land vist , at det kunne gennemfre et stort formandskab : Det irske formandskab har taget mange initiativer ; det har stillet sig selv nogle modent overvejede ml .
Jeg kan ikke nvne dem alle , s meget mere som jeg tror , at frdiggrelsen af dette arbejde afspejler sig i dagsordenen for Det Europiske Rd i Dublin , der gjorde denne tidsfrist til en vigtig begivenhed .
<P>
En mned efter skal vi bedmme den efter mlestokken for vores overordnede ml for Den Europiske Union .
Har den gjort det muligt at komme videre mod en union , der knytter Europas befolkninger stadig tttere sammen ?
Har den medvirket til at nrme sig europernes union ?
Har den til sidst lagt grunden til Fllesskabets fremtid med den nye udvidelse ?
<P>
Til disse tre sprgsml svarer jeg ja , men for derefter straks at tilfje , at Europa har brug for mere .
Man m g videre , hele tiden blive ved .
Det glder for den flles valuta , det glder for beskftigelsen , og det glder for samarbejdet i retlige og indre anliggender .
Det glder endelig for regeringskonferencen , der gr ind i sin sidste lige linje .
<P>
Hr. formand , jeg har altid sagt , at den flles valuta ville blive gennemfrt , og at den ville blive gennemfrt inden for de fastsatte frister .
Og Det Europiske Rd i Dublin har banet vejen , der frer os dertil .
Det er et meget positivt budskab : De to forordninger om euroens juridiske statut er blevet gennemfrt i deres princip og vil kunne frdiggres , idet den frste skal trde i kraft allerede i r , den anden allerede i 1998 , nr Rdet har truffet bestemmelse om hvilke medlemsstater , der deltager i  euro  -zonen .
<P>
Det Europiske Rd godkendte den nye omvekslingsmekansime med henblik p at sikre enheden i det indre marked mellem de lande , der deltager i euroen allerede fra den 1. januar 1999 og dem , der ikke deltager , mellem  in  -landene ,  pr-in  -landene eller  out  -landene .
Den enighed , der er opnet om stabilitets- og vkstpagten , har navnlig fjernet de sidste uvisheder . Den har styrket de rigtige perspektiver i den monetre union .
Vi har fundet det ndvendige kompromis , et godt kompromis .
Budgetpolitikkerne indgr fremover i en passende ramme . Det er beviset p , at den politiske vilje forbliver fast .
Den falder sammen med den budgetmssige indsats , som medlemsstaterne forflger hjemme , og ogs her vil jeg gentage min overbevisning fra begyndelsen : Vksten vender tilbage , og hvis medlemsstaterne ikke mindsker deres indsats , vil  euro  -zonen omfatte et strre antal deltagere allerede fra den 1. januar 1999 .
<P>
Enighed om stabilitets- og vkstpagten er sledes , hvad angr valutaen , det bedste tegn , som vi kan f fra dette Rd . Den opmuntrer os til optimisme .
Dette signal er for vrigt blevet hrt af alle de konomiske og finansielle aktrer i Europa og overalt i verden . Alle ved nu , at fra den 1. januar 1999 m man regne med euroen .
Prsentationen af udformningen af de fremtidige eurosedler under Det Europiske Rd i Dublin var netop et heldigt sammentrf .
Den gav den flles valuta et ansigt . Den viste den meget konkrete karakter ved vores projekt , der vedrrer alle europere , og som er et instrument i bekmpelsen af arbejdslsheden .
Jeg siger det helt klart : Den europiske valuta er for mig et instrument og ikke et ml , den er et af de vben , vi kan bruge i kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Hr. formand , vores bestrbelser for beskftigelsen m ikke forsmme nogen mulighed .
Det er betydningen af tillidspagten for beskftigelsen . Intet m forsmmes for at begunstige beskftigelsen .
Og jeg lyknsker det irske formandskab , der ikke har sparet p nogen anstrengelser . Erklringen i Dublin om beskftigelsen bekrfter det .
Kommissionens og formandskabets samarbejde har vret fremragende og frugtbart . Det er foreget rundt om mlene med tillidspagten for beskftigelsen .
Jeg har udfrdiget denne for netop at mobilisere alle europiske aktrer p alle niveauer .
Der er beviser for , at denne opfattelse er blevet konkret , og disse beviser er en meget stor opmuntring til at g endnu videre , frst hvad angr medlemsstaterne .
Det er dem , der skal udfre reformerne .
Hvis de desuden er enige , hvis de koordinerer deres indsats , vil der vre en mangedoblet europisk virkning .
<P>
Rdet har i overensstemmelse med konklusionerne fra Essen vedtaget den anden flles betnkning om beskftigelsen : Det er endnu et skridt i retning af flles mobilisering ligesom beslutningen om oprettelsen af Beskftigelses- og Arbejdsmarkedskomiteen , der skal spille en vigtig rolle som hjlp for Rdet i udarbejdelsen og gennemfrelsen af den europiske beskftigelsesstrategi .
Vi skal hele tiden g fremad sammen for at modernisere vores konomier .
Og i stedet for tungsindighed skal vi vrdstte dem , der tager initiativer , dem der bevger sig !
Ude i marken er folk aktive , det er derfor , at territorialpagterne har fet denne modtagelse i regionerne i Europa .
Det Europiske Rd besluttede at ivrkstte og finansiere omkring tres territorialpagter .
<P>
Arbejdsmarkedets parter mobiliserer sig ogs , og for frste gang i Fllesskabets historie har fagforeninger og arbejdsgivere fremlagt en flles erklring til Det Europiske Rd .
De forhandler for jeblikket p europisk niveau om organisationen af arbejdet og om fleksibilitet .
<P>
Blandt prioriteterne i tillidspagten for beskftigelsen er ogs det indre marked .
Jeg vil ikke komme med en oversigt over de fremskridt , der er gjort under det irske formandskab .
Vi skal ikke alene frdiggre det indre marked , men ogs udnytte potentialet i det .
Der findes betydelige vkst- og beskftigelsesreserver : Jeg forpligtede mig sledes til i juni mned for Det Europiske Rd i Amsterdam at fremlgge en handlingsplan og en prcis tidsplan , s at dette ml ns inden den 1. januar 1999 .
Min hensigt er at gre det indre marked dynamisk igen med prcise og prioriterede forslag , der skal udfylde alle de tilbagevrende huller .
<P>
Vi m ogs sikre os , at alle kriterierne for , at det indre marked fungerer godt , er opfyldt .
For at udnytte hele potentialet , m man for eksempel sikre sig , at virksomhederne er godt informeret om de nye muligheder , der viser sig .
Formandskabet har fet vedtaget det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
Jeg lyknsker det hermed , for de sm og mellemstore virksomheder spiller en afgrende rolle for beskftigelsen : De skal vide , at det indre marked ogs er deres handlingsomrde og ikke kun de store virksomheders .
<P>
Hr. formand , hvis der er et omrde , hvor det irske formandskab har ydet en eksemplarisk medvirken , er det omrdet for retlige og indre anliggender .
Selv om kampen mod narkotika er borgernes prioritet , var den ogs en irsk prioritet , og Dublin viste , at det var en europisk prioritet .
For at styrke samarbejdet inden for retlige og indre anliggender er der vedtaget fire programmer : GROTIUS , SHERLOCK , VOISIN og STOP .
Nr disse programmer har kunnet ivrksttes allerede i r , m det tilskrives Irlands aktive indsats .
<P>
Det samme glder i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet . Den kender ingen grnser , det ved vi .
Vores stater m fle sig solidariske og vise det .
Rdet har besluttet at nedstte en gruppe p hjt niveau . Den skal udarbejde et handlingsprogram i henhold til en stram tidsplan .
I den forbindelse konstaterer jeg en vis udvikling i opfattelserne .
Dette kunne vre et godt varsel for regeringskonferencen , og derfor skal denne udvikling nu udmnte sig i handlinger .
Jeg ved , at De er enig med mig heri . Hvis vi endelig giver os selv midlerne til at kmpe denne kamp , vil europerne blive klare over det .
<P>
Jeg kommer nu , hr. formand , til det , der vil bestemme Unionens institutionelle fremtid . Efter seks mneders intensivt arbejde har formandskabets tekst gjort det muligt at se det tydeligere .
Denne re skal det irske formandskab have : Det har forstet at vlge og anvende den bedst mulige metode i de seneste seks mneder .
Jeg har ogs vret opmrksom p engagementet for regeringskonferencen hos Deres reprsentanter , fru Guigou og hr .
Brok . Jeg glder mig for vrigt over , at Europa-Parlamentets og Kommissionens synspunkter er sammenfaldende p mange punkter .
Men man skal ikke foreggle sig noget : Vi er endnu langt fra i teksterne at have givet klare svar p borgernes forventninger og problemerne med udvidelsen .
Det vil vre det nederlandske formandskabs rolle , det vil vi sledes tale om i eftermiddag .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , De havde ogs nsket , at vi kunne diskutere resultaterne af Ministerkonferencen i Singapore .
De er samlet positive .
Den Europiske Union opnede faktisk her , at de forpligtelser , der blev indget i lbet af Uruguay-runden , blev bekrftet , som vi nskede det , men ikke udvidet , som navnlig de lande , der eksporterer tekstil- og landbrugsprodukter , havde nsket det .
Erklringen fra Singapore om multilateralisme og ikke-diskriminering p serviceomrdet er opmuntrende ligesom aftalen om informationsteknologiprodukterne og den politiske forpligtelse i forbindelse med telekommunikation .
<P>
Jeg kan ikke undlade at omtale det afsnit , som ministererklringen benytter til initiativet til fordel for de mindre avancerede lande , for det er Kommissionens aktion i Singapore , der har muliggjort , at initiativet ikke helt enkelt er blevet begravet .
Det er rigtigt , at hverken sprgsmlet om forholdene mellem milj og handel eller grundlggende sociale normer har fet det gennembrud , som Kommissionen nskede det .
Jeg er stadig overbevist om , at fremtiden vil gre det muligt for os at udvikle vores ideer , som vi for vrigt vil kunne gre det allerede nu med hensyn til de to andre nye emner , som Unionen er optaget af : Jeg taler om forholdene mellem handel og investeringer samt mellem handel og nationale konkurrenceregler .
<P>
Hr. formand , man siger ofte , for ofte , at europerne har mistillid til Europa .
Jeg er ikke enig i denne analyse : Min dybe fornemmelse er , at europerne stadig er positive over for Europa .
Nr det er rigtigt , at de i dag er afventende , er det , fordi man har prsenteret Europa for dem p en overdrevent ideologisk mde gennem rene .
Det er ikke min indfaldsvinkel : Lad os holde os til realiteterne , lad os bevise , at Unionen tjener europerne , og vi vil igen f deres sttte !
Det er min politiske holdning , som ogs har vret Irlands : Resultaterne er der !
Det nederlandske formandskab indlader sig p samme vej , det vil vi tale om i eftermiddag .
Europa har alt at vinde !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , p Den Socialistiske Gruppes vegne vil jeg gerne byde Irlands premierminister , John Bruton , velkommen her i dag , og jeg vil gerne benytte lejligheden til bde at takke og komplimentere ham for den irske regerings fortrffelige arbejde i det halve r , den havde formandskabet for Den Europiske Union .
<P>
Irland overtog formandskabet p et afgrende tidspunkt , hvor processen med regeringskonferencen var inde i en dd periode , hvor der var behov for en flles indsats i et forsg p igen at f gang i den .
Selv om min gruppe givetvis har mange ting at kritisere ved udkastet til traktat , som blev forelagt det andet topmde i Dublin - og mange af disse vil blive fremfrt af min gruppes specialister senere under denne forhandling - hersker der meget lidt tvivl om , at det irske engagement og succes med hensyn til at udarbejde et traktatudkast , som omfatter mange af de centrale omrder , der behandles , var en meget betydelig prstation , navnlig i betragtning af de meget reelle meningsforskelle , der er mellem EU-medlemsstaterne i forbindelse med flsomme sprgsml som f.eks. : fleksibilitet og afstemning med kvalificeret flertal , beskftigelse og den sociale dimension , den tredje sjle og bekmpelsen af narkotika , international kriminalitet og terrorisme , udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Unionens udvidelse og mange , mange flere ting .
<P>
Irland overtog ogs formandskabet p et tidspunkt , hvor tidsplanen for Den konomiske og Monetre Union krvede foranstaltninger , et tidspunkt , hvor ideen om MU blev angrebet i mange medlemsstater , og hvor det havde vre enklere og meget mere bekvemt blot at sagtne farten og vente p , at de efterflgende formandskaber kunne tage udfordringen op .
<P>
Jeg vil gerne yde min tribut til Ruairi Quinn , som har vret formand for kofin-Rdet under det irske formandskab , og som var fast besluttet p ikke at vlge den lette lsning , men derimod at f gennemfrt sin dagsorden , at opn enighed om stabilitetspagten , at f fastsat de retlige rammer for euroen og strukturen for den nye valutakursmekanisme , alt sammen p et tidspunkt , hvor det irske formandskab var optaget af mange rdssamlinger , med de omstridte sprgsml i forbindelse med Unionens budget for 1997 og samtidig deltog i en ambitis rkke mder med Parlamentet . Jeg yder min tribut til det arbejde , som hr .
Mitchell , der er til stede i formiddag , har udfrt i denne henseende .
Formandskabet mdtes ogs med udvalgene og de politiske grupper i Parlamentet samtidig med , at det selvflgelig regerede Irland og deltog i den indviklede proces med at sge reel fred og forsoning i Nordirland .
<P>
Det er mske Irland og dets optimistiske konomi , dets ekspanderende potentiale og dets blomstrende tillid , vi br rette blikket mod , nr vi sprger os selv , hvorfor en af Unionens mindste lande har gjort det s godt under formandskabet for Unionen .
I modstning til sin store nabo forstr den irske regering - og nr vi lytter til hr . Bruton i dag , forstr vi hvorfor - det europiske perspektiv .
Den har engageret sig i processerne i forbindelse med Den Europiske Union , ikke kun p en meget praktisk mde , men ogs p baggrund af en indsigtsfuld undersgelse af Irlands fremtidige muligheder og plads i verden .
Det fremgik klart af hr . Brutons bemrkninger .
<P>
Jeg vil gerne kort vende mig til Unionens udenrigspolitiske dagsorden i det seneste halve r .
Irland har ogs handlet velovervejet og gennemtnkt p disse yderst vanskelige omrder .
I Parlamentet har vi komplimenteret udenrigsminister Dick Spring for hans forstandige og indsigtsfulde hndtering af Europas rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Endnu en gang i modstning til nogle af stats- og regeringscheferne i Unionen udviste det irske formandskab en modenhed , som tjente Unionen til re , og det takker vi ogs premierministeren for .
<P>
Vi i denne side af Parlamentet mener , at Deres formandskab har vret en succes .
Dette betyder selvflgelig ikke , at vi er enige i enhver afgrelse eller enhver udtalelse , og det forventer hr . Bruton heller ikke af os .
Langtfra , men vi er i stand til at se , at det irske formandskab blev udvet effektivt og virkningsfuldt i et strkt forsvar for de europiske mlstninger og med integritet .
Det har lagt grunden til det nederlandske formandskab og vist , at Europa kan spille en rolle i international henseende .
En sdan rolle er af afgrende betydning for jeblikket .
Formanden vil erindre , at Den Europiske Union spillede en formidlende rolle i fredsprocessen i Mellemsten p Barcelona-konferencen , hvor Unionens Middelhavspolitik blev ivrksat .
Som jeg er sikker p , at vi alle gr , glder jeg mig over undertegnelsen af Hebron-aftalen i dag .
<P>
I betragtning af de nuvrende spndinger i det stlige Middelhavsomrde har Unionen nu mulighed for igen at vise sin formidlende rolle ved som led i Middelhavskonferencen at samle alle dem , der er inddraget i de nuvrende spndinger - Tyrkiet , Grkenland og Cypern , som alle er inddraget og engageret i Middelhavsprocessen .
<P>
Om kort tid vil udenrigsministrene , herunder ogs den irske , mdes som led i Middelhavskonferencen og behandle sikkerhedssprgsml .
Jeg opfordrer dem til , og jeg hber , at De som afgende formandskab , men som en del af Den Europiske Unions trojka , vil opfordre dem til at anvende deres omfattende diplomatiske og politiske indflydelse til at mindske svel spndingerne som det ddsens farlige rustningskaplb , som nu er accelereret i det stlige Middelhavsomrde .
Vi br forflge det sprgsml , som i de seneste to r har stet p dagsordenen , nemlig en demilitarisering af Cypern , med lige s stor styrke og kraft , som de nu viderefrer rustningskaplbet i det stlige Middelhavsomrde .
<P>
Afslutningsvis har det irske formandskab lagt et solidt fundament til de efterflgende formandskaber , for s vidt angr regeringskonferencen og MU , og vist , at et fintmrkende diplomati , som erkender , hvad Europa kan gre , og den rolle , det kan spille i verden af i dag , er noget , vi skal tilbyde .
Det takker vi formandskabet for .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , det europiske topmde i Dublin og det irske formandskab var en bemrkelsesvrdig succes .
Som kommissionsformanden netop sagde , er det endnu en gang bevist , at reprsentanter fra et mindre land kan vre store formnd for Det Europiske Rd .
Det var bestemt tilfldet med Taoiseach John Bruton og hans ministre , som p en effektiv mde og med en strk europisk overbevisning har udfrt deres opgave .
<P>
Eurovalutaen er nu sat i gang . Ikke blot fordi de syv europengesedler vil blive sat i omlb i mange lande fra 2002 , men ogs fordi der i Dublin blev truffet beslutning om  Stabilitetspagten  .
<P>
For os er denne stabilitetspagt ikke som en spndetrje for vore konomier .
Vi er tvrtimod overbevist om , at den vil f rentefdderne til at falde samt fremme konomisk vkst og beskftigelse .
Det er derfor p hje tid , at vi overbeviser vore medborgere om , at netop Den konomiske og Monetre Union er det bedste vben mod arbejdslshed , som p en s dramatisk mde fortstter med at underminere vort samfund , og jeg synes derfor , at den erklring om beskftigelsen , som De har aftvunget Det Europiske Rd i Dublin , hr. formand , er et virkeligt gennembrud .
Jeg kender miljet i Det Europiske Rd lidt , De har faktisk skabt et virkeligt gennembrud , og dette er en meget stor succes .
<P>
I Dublin blev det ogs besluttet , at finansministrene skal danne en slags flles konomisk regering over for Den Europiske Centralbank .
De skal faststte Europas eksterne forbindelser med de andre valutazoner , nrmere bestemt med dollarzonen .
Europerne vil sledes med den flles valuta p en drastisk mde kunne begrnse den monetre uro , som forstyrrer hele sektorer i vor konomi .
<P>
Det er ogs lykkedes det irske formandskab at f forhandlingerne om regeringskonferencen ind i en politisk fase .
Efter at regeringskonferencen i Amsterdam er lykkedes , m vi begynde med udvidelsen .
Den er af overordentlig stor betydning for vort kontinents stabilitet og ogs for dets sikkerhed .
Befolkningerne i Central- og steuropa har hje forventninger .
Men jeg m sige , at hvis det ikke lykkes topmdet i Amsterdam at organisere Den Europiske Union p en effektiv , hensigtsmssig og demokratisk mde , ville det ikke vre forsvarligt at indlede disse udvidelsesforhandlinger .
<P>
Derfor m der trffes bestemmelser om meget flsomme sprgsml ssom Kommissionens sammenstning , EuropaParlamentets befjelser , stemmeforholdene , flertalsbeslutningerne i Rdet og Domstolens befjelser .
Det europiske diplomati m blive et virkeligt instrument for samarbejde og flles sikkerhed .
Det europiske forsvar skal tilvejebringes .
<P>
Desvrre m jeg til trods for Deres formandskabs succeser med hensyn til udenrigspolitik alligevel konstatere , at de holdninger , som blev indtaget i Dublin , f.eks. med hensyn til forbindelserne med Rusland , konflikterne i omrdet omkring de store ser og situationen i det forhenvrende Jugoslavien , endnu ikke svarer til en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Med manglende politisk vilje og p grund af manglende flles indsigt i europernes vitale interesser p verdensplan er betingelserne endnu ikke opfyldt for at modellere Europa til en virkelig magt , som kan spille med p verdensscenen p lige fod med De Forenede Stater .
<P>
Ogs regional- og landbrugspolitikken og finansieringen af Unionen skal tilpasses .
Tilpasningen af denne finansiering er en ndvendighed , for at nogle medlemsstater ikke skulle f det indtryk , at de m afholde diskriminerende udgifter til udvidelsen .
<P>
Den bemrkelsesvrdige fremgang , som ogs accepteres i nogle nationale ministerier , til fordel for et virkeligt flles politi , en slags europisk FBI og et europisk juridisk omrde , er gode forvarsler om en flles kamp mod terrorismen , narkotikahandelen og den internationale kriminalitet .
Ogs for dette m det irske formandskab hyldes .
Ethvert initiativ med henblik p at gribe indre sikkerhed an p fllesskabsplan og underkaste den en demokratisk kontrol vil kunne regne med vor sttte .
Det er for de kommende mneder vsentligt , at De for frste gang med Deres dokument har bragt forhandlingerne ind i en politisk fase .
Jeg hber , at impulsen ikke glemmes , og at det nederlandske formandskab vil overtage roret i samme nd , men det vil vi drfte om lidt .
<P>
Jeg udtrykker over for Dem og ogs over for Kommissionen min glde over resultaterne af topmdet i Dublin .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske Dem tillykke med valget og nske Dem held og lykke under Deres embedsperiode .
Cuirimse cad mile filte roimh Taoiseach na h ' Eireann agus Aire Gnothai na h ' Eorpa ata anseo chun deire oifiguil a chuir le Uachtaranacht Eireann don Comhphobail .
<P>
Jeg hilser den afgende formand for Rdet og hans minister for europiske anliggender , Gay Mitchell , velkommen under deres formelle besg i Europa-Parlamentet med henblik p at afslutte Irlands formandskab for Unionen .
Vi glder os alle meget over det irske formandskabs succes .
Til premierministeren og hans kolleger i regeringen og de mange hundreder embedsmnd , som har vret involveret , siger vi meget oprigtigt tak , og vi er meget stolte over Dem for et veludfrt stykke arbejde .
<P>
Det glder mig ogs at sige , at topmdet i Dublin var et af de mere vellykkede topmder i de senere r .
Der blev opnet betydelige fremskridt i forbindelse med de fire vsentlige prioriteter , som det irske formandskab havde opstillet i begyndelsen af sin embedsperiode , og som Parlamentet havde godkendt , nemlig den flles valuta , bekmpelsen af kriminalitet og narkotika , regeringskonferencen og bekmpelsen af arbejdslshed .
Indfrelsen af en flles valuta om mindre en to r er nu p rette kurs , stabilitets- og vkstpagten sikrer , at de finansielle markeder , investorerne og offentligheden i almindelighed alle kan have tillid til , at euroen vil blive en stabil valuta og ikke vil blive udsat for svingninger som flge af , at en eller flere regeringer inden for den nye valutazone frer kortsigtede politikker .
<P>
Jeg glder mig over de fremskridt , der blev opnet i Dublin , med hensyn til at styrke samarbejdet mellem EU-landene om bekmpelsen af organiseret kriminalitet og international narkotikasmugling .
Den illegale narkotikahandel er ansvarlig for en hel del elendighed i alle vore lande , og forbrydelser mod personer og ejendom for at skaffe penge til narkotika betyder , at srdeles mange af vore borgere lever i konstant frygt for deres personlige sikkerhed .
De , der i sidste instans er ansvarlige for at levere de illegale stoffer , der nu er tilgngelige i samfundene i hele Unionen , har lnge opereret internationalt , og effektive foranstaltninger til at dmme op for deres aktiviteter krver ogs en koordineret international indsats .
<P>
Unionen br tildele midler fra sit rlige budget til at opfange smuglerne , nr stofferne bringes ind i Unionen , til at kontrollere distributionen af narkotika , der anvendes til produktionen af narkotika i Unionen , og til at undersge narkobaronernes hvidvaskning af penge .
Det udkast til revision af traktaterne , som regeringskonferencen forelagde topmdet i Dublin , udgr et solidt grundlag , hvorfra man kan g videre til den afsluttende og srdeles kontroversielle fase af forhandlingerne om en ny traktat .
<P>
Aftalen p topmdet i forbindelse med udkastet til revision af traktaterne var et vsentligt fremskridt , og en srlig tak skylder vi dem , der var inddraget , navnlig regeringsreprsentanten Noel Dorr , for den ledende rolle , han spillede i denne henseende .
Et af de sprgsml , der stadig skal trffes afgrelse om under disse forhandlinger , er antallet af kommissrer , som skal udnvnes i fremtiden .
Det er af afgrende betydning , at Kommissionens politiske legitimitet bevares i alle medlemsstater og i hver national vlgers jne .
I lngden vil dette kun vre muligt , hvis hvert land har et fuldstndigt sde i kommissrkollegiet .
<P>
Et andet institutionelt sprgsml , som der stadig skal trffes afgrelse om , vedrrer rdsformandskabets fremtidige funktion .
Det er blevet tilkendegivet , at de sm europiske lande mangler ressourcerne og evnen til at ptage sig den byrdefulde opgave , det er at lede Unionens arbejde , og at den nuvrende ordning , hvor formandskabet udves p skift for seks mneder ad gangen , br afskaffes .
Men resultaterne af det irske formandskab i de seneste seks mneder og navnlig under topmdet i Dublin viser klart , ligesom det tidligere irske formandskab , at mindre medlemsstater er i stand til at udve et effektivt og vellykket formandskab og i mange tilflde kan formidle aftaler , som strre medlemsstater ikke er i stand til at opn under deres formandskaber .
Erfaringerne i de seneste seks mneder viser , at der er meget , der taler for at bevare den nuvrende ordning , hvor rdsformandskabet udves p skift .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne indlede med at komplimentere Dem og ogs komplimentere premierministeren og hans regeringskolleger for den fortrffelige mde , hvorp de har varetaget Irlands halvrige formandskab for Unionen .
<P>
Det har vret en periode , der har vret prget af et strkt engagement , hrdt arbejde og en betydelig succes .
P den allermest effektive og bestemte mde har det modbevist udtalelserne fra dem , der mener , at formandskabet i fremtiden ikke lngere skal udves p skift af alle medlemsstater .
<P>
De har uden tvivl , hr. premierminister , vist - og i Irlands tilflde ikke frste gang - at mindre medlemsstater er i stand til at udve deres hverv med en god virkning , og dermed gjort mange af de kritikere p medlemsstatsplan til skamme , som argumenterer strkt for en ndring .
<P>
Jeg vil ogs gerne yde min tribut til Irlands embedsmnd , for hvem det er lykkedes , selv om de er relativt f , at tage udfordringen op og forberede og bestride formandskabet og i mange tilflde lede mange af de 2.000 eller flere mder , som ulseligt er knyttet til formandskabets arbejde .
<P>
I betragtning af den usikkerhed , der omgav sprgsmlet inden det andet topmde i Dublin , var det allervigtigste politiske resultat formentlig aftalen om stabilitetspagten som led i de ndvendige forberedelser til Den konomiske og Monetre Union .
Ud over at opn aftalen om de retlige rammer for euroen og de generelle principper for ERM 2 har det irske formandskab viderefrt og intensiveret processen mod en flles valuta .
Her blev mindre medlemsstaters evne til at optrde som redelige mglere , der fungerede som mellemled mellem strre stater , igen klart lagt for dagen og understreget af det irske formandskab med hjlp fra , som det er blevet erkendt her i dag , den luxembourgske ministerprsident .
<P>
Den Liberale Gruppe er imidlertid skuffet over den hidtidige trge og modstrbende proces i forbindelse med en rkke liberaliseringssprgsml , navnlig med hensyn til tele- og posttjenester .
Dette skyldes ikke direkte formandskabet , men snarere en manglende kollektiv vilje i Rdet selv .
Men mere foruroligende er det en manglende erkendelse af , hvilken konkurrencemssig dynamik en mere ben global konomi medfrer - som premierministeren talte s udfrligt om - et sprgsml , som p lang sigt , hvis det ikke tages op , snarere vil koste Europa arbejdspladser end beskytte europiske arbejdspladser , som mange af fortalerne for den nuvrende situation synes at mene .
<P>
Det er med hensyn til regeringskonferencen , at det irske formandskab har videregivet den strste arv .
Traktatudkastet er kendetegnet ved bde ambition og realisme , og ren tilkommer dets hovedforfatter , hr .
Noel Dorr . Men p institutionelt plan og med hensyn til sprgsmlet om fleksibilitet er vi skuffede over , at der ikke er gjort flere fremskridt .
Det ville vre uheldigt , hvis vi i sidste instans blev kastet ud i lsninger , der ikke var tilstrkkeligt gennemtnkte , uden en passende refleksion og debat , da dette vil vre af afgrende betydning , at vi effektivt kan gennemfren en udvidelse - endnu et sprgsml , som premierministeren med rette understregede som den nste betydelige udfordring efter regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , selv om der i jeblikket ikke er nogen irske medlemmer i min gruppe , bortset fra et associeret parti , som er med i den irske regering , vil jeg gerne p min gruppes vegne takke for det arbejde , det irske formandskab har udfrt .
<P>
Hr . Brutons indlg er dybtgende og fremragende , og hans minister for Europa har gjort et enestende arbejde i relation til Europa-Parlamentet .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg ogs give udtryk for min bekymring p gruppens vegne og en vis skuffelse over resultaterne fra topmdet , selv om jeg ved , at det nederlandske formandskab vil srge for , at vi vil synes endnu bedre om medlemmerne af det irske formandskab .
Hvorfor denne bekymring og skuffelse ?
Fordi der er en svaghed i forslagene til de institutionelle reformer med henblik p en bedre funktion af institutionerne og deres demokratisering og navnlig med henblik p udvidelsen .
<P>
Vi er meget tilfredse med det nye kapitel om beskftigelsen , men der er ingen omtale af beskyttelsen af de offentlige tjenester , og der er ikke sket en ivrksttelse af de beskftigelsesfremmende politikker .
Vi beklager , at der ikke er taget hjde for et reelt fremskridt i forbindelse med sprgsmlene om statsborgerskab , og vi har fornemmelsen af , at de vigtigste beslutninger i reformen vil blive truffet til sin tid , i sidste jeblik , uden gennemsigtighed og uden direkte information til borgerne og borgernes reprsentanter , s at de kan overveje sagerne p en ansvarlig mde .
<P>
Vi er ikke enige i nogle af de udtalelser , der er kommet om beskftigelsen og saneringspolitikkerne .
Vi kan ikke se , at den hrde budgetsaneringspolitik , som er forbundet med oprettelsen af euroen , automatisk vil medfre en stigning i produktionen og i beskftigelsen .
Det er vi uenige i .
Vi tror , at arbejdslsheden vil stige , og at den konomiske spekulation vil stige tilsvarende .
Det er ndvendigt , at man beskatter de konomiske transaktioner i Europa , der gr ud p spekulation .
<P>
Der er nye muligheder for beskftigelse p miljomrdet og p det sociale omrde , men de er ikke tilstrkkelige .
Vi mener , at man skal gre sig overvejelser om den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , man skal endnu en gang overveje , hvilke indvirkninger den vil have p de forskellige nationale konomier og samfund .
Og vi er strkt uenige i betydningen af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten vil i fremtiden vre bestemmende for finanspolitikken i medlemsstaterne , og for nogle lande vil den give anledning til alvorlige problemer .
<P>
Hvad angr borgernes Europa , sttter vi bekmpelsen af narkotikahandelen - der skal gres en strre indsats mod hvidvaskning af disse sorte penge , der kommer fra narkotikahandelen - og vi beklager , at man ikke har truffet beslutning om oprettelse af det europiske observationscenter for racistiske og xenofobiske fnomener .
<P>
For s vidt angr udenrigsanliggenderne , er vi meget enige i de forslag , der er fremkommet omkring Palstina , og vi beklager den overdrevne tolerance og forstelse over for den tyrkiske regering .
Den tyrkiske regering er ikke tilstrkkelig trovrdig til at blive behandlet p denne mde , hvad angr menneskerettighederne , for den overtrder mere og mere disse i relation til borgerne og navnlig til det kurdiske folk .
<P>
Vi s ogs gerne , at der i forbindelse med Cuba fandt mere beslutsomme aktioner sted med deraf flgende mulighed for samarbejde mellem Den Europiske Union og Cuba , med gensidige garantier , med henblik p en strre demokratisering .
<P>
Jeg har ikke tid til mere , hr . Bruton , men De skal vide , at vores kritik er meget loyal , og vi hber , at Deres udmrkede arbejde vil bre frugt p regeringskonferencen .
Uden nogen form for ironi vil jeg sige : Gud hjlpe os i denne vanskelige stund , for vi tror ikke alene p institutionerne .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede herrer fra Rdet og Kommissionen , lad os erindre december !
Hvor meget gldede vi os ikke , hr . Santer , til de gaver , som vi skulle f i Dublin !
S blev det meget hjtideligt - jeg s det jo ogs kun i fjernsynet - og gaveuddelingen kom .
De europiske julemnd bnede deres skke og pakkede dem s ud foran snurrende tv-kameraer .
<P>
Lad os erindre flgende : John Major var tilfreds , fordi han havde fet alt det , han nskede .
Hr . Chirac sagde , at Dublin havde givet os billedet af et nyt Europa .
Kansler Kohl talte helt i overensstemmelse med rstiden om karavanen , der drager videre . Hr .
John Bruton og hr . Jacques Santer tnkte prisvrdigt nok p dem , der er udelukket , og sagde , at arbejdslsheden er uacceptabel hj , og at den ikke respekterer nogen grnser .
Det m nsten f en til at studse , at alle var i et sdant julehumr og s tilfredse .
<P>
Jeg kom i denne forbindelse i tanke om en anden stning , en helt anden stning , en sand stning .
Men det er heller ikke en topmdereprsentant , der har sagt den , men en helt anden .
Denne stning lyder :  Politik kan man her definere som gennemfrelsen af konomiske forml ved hjlp af lovgivningen .
 Det var ingen regeringsreprsentant , men derimod Kurt Tucholsky , der i 1919 sagde denne stning , som om han havde siddet med ved bordet under det irske eftermiddagstopmde i 1996 .
Markant og meget prcist udtrykker denne stning , hvad der rent faktisk er kommet ud af det srdeles ndvendige og stort opslede reformprojekt .
Et projekt , som gr det endnu lettere for erhvervslivet at arbejde . Et projekt , hvor alles grundlggende rettigheder reduceres til rene nsker og - som John Bruton sagde - p en eller anden mde udskydes p ubestemt tid , og et projekt , hvor de steuropiske staters deltagelse i Europa begrnses til at best i at vre medhjlpende politibetjente i forbindelse med bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
<P>
Naturligvis drejede det sig i Dublin om vkst .
Jeg gr s afgjort ogs ind for vkst , men for en helt anden vkst !
Jeg gr ikke ind for mere profit og mere kologisk delggelse , men derimod for mere demokrati , for mere social retfrdighed , for mere kologisk fornuft , for mere Europa , dvs. for et flles Europa , og dette forbundet med hinanden og ikke efter hinanden .
<P>
Europa har et presserende behov for et demokratisk og retsstatsligt fundament til fordel for sine borgere .
Dette taler dokumentet til regeringskonferencen ogs om , men kun i titlen .
Teksten selv har kun srdeles lidt at gre med demokrati : ikke mere gennemsigtighed , ikke mere medbestemmelse , ikke flere rettigheder til deltagelse og ikke mere demokratisk kontrol .
<P>
Jeg sprger Dem , er det ikke tvetunget , nr regeringscheferne hjemme opfrer sig som europiske demokrater og i Dublin gouterer antidemokratiske intriger ?
Stabilitetspagten fra Dublin er i realiteten en slags virksomhedsforfatning , man kunne sige , for EU-aktieselskabet , og den adlyder jernhrde stabilitetslove , sdan helt efter mottoet : For det frste er EU-omrdet ukrnkeligt , at beskytte og fremme det er den verste forpligtelse .
For det andet garanteres den uforstyrrede udvelse af konomiske interesser .
Ingen m mod sin samvittighed tvinges til miljbeskyttelse , til beskyttelse af sociale og demokratiske rettigheder .
Alle vrige ting klarer Europol og euroen , helt som om euroen og Europol rent faktisk var nglen til , patentlsningen p alle problemer , og som om disse to landvindinger rent faktisk ville gavne borgerne .
<P>
Den , der virkelig nsker Europa , m ikke nske det p den mde !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , da Det Europiske Rd i Dublin endelig har sat den europiske valuta p skinner , vil jeg gerne her bare omtale arbejdet i regeringskonferencen .
<P>
Som vi allerede sagde i december mned i en resolution , er den store fordel ved traktatudkastet , som ndret af det irske formandskab - som skal lyknskes - at det giver en oversigt over situationen med regeringskonferencen , der karakteriseres ved en total blokering p omrdet for institutionelle reformer og af en reel mangel p vilje til at g videre hos et vist antal regeringer .
<P>
Min gruppe mener ikke , at der er nogen , der kan tillade sig den luksus at afvente , medmindre man vil risikere en sidste jebliks studehandel med usikre og uforudsigelige resultater og s meget desto mere at bringe ikke alene udvidelsen , hvilket allerede ville vre alvorligt , men ogs Unionens fremtid i fare generelt .
<P>
Vi er overbeviste om , at Parlamentet skal udtnke en strategi , ud over dets arbejde med forslag , som det klart m forflge .
Hvilken strategi skal Parlamentet have i de resterende seks mneder , ud over det bemrkelsesvrdige arbejde hos vores to observatrer og afstemningen om vores resolutioner ?
Et sprgsml , der er s meget mere relevant , som vi ikke har proceduren med samstemmende udtalelse om resultatet af forhandlingerne .
<P>
Jeg mener , at det er hensigtsmssigt at erindre , at Parlamentet allerede havde forpligtet sig ved den sidste udvidelse til ikke lngere at acceptere andre udvidelser uden en omfattende institutionel reform .
Dette medfrer bl.a. en reel flles beslutning af Europa-Parlamentet og Rdet , opgivelse af enstemmighed , Kommissionens forankring midt i Unionens institutionelle system og en klausul om styrket samarbejde for i fremtiden at undg enhver blokering eller lammelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremstte en hjtidelig opfordring til Dem , hr . Santer , om at Kommissionen tilslutter sig Parlamentet i dette slag .
Kommissionen er faktisk traktaternes vogter .
Den har et tungt ansvar , hvis den ikke advarer offentligheden og staterne om farerne ved en udvidelse , der ikke forud har en egentlig institutionel reform .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Dublin har endnu en gang vist modstningen mellem de stater , for hvem valutaen kun er et instrument til konomisk regulering og dem , der gr den til et centralt element i deres politik .
<P>
Ved at indrette sig efter de tyske teser , der foretrkker en reevaluering af aktiverne , helst en politik til genlancering af den globale eftersprgsel , begr visse franske ledere en strategisk fejl med alvorlige flger og en vsentlig konomisk misforstelse .
<P>
Hvilken interesse kan Frankrig , men ogs De Forenede Stater og Storbritannien , have til i Centraleuropa at opmuntre til oprettelsen af en stor blok under kontrol af et Tyskland , som en traditionel politik med ligevgt mellem magterne let ville gre det muligt at indeholde ?
Den europiske konstruktion har ndret art .
Jean Monnets utopi er blevet et omrde af forvirrede rivaliteter , et gigantisk pokerspil , hvis indsats er overherredmmet i Europa .
En ny strategi til et gammelt ml !
<P>
Stabilitetspagten , hvortil man har fjet udtrykket vkst , for sagens skyld , skal desuden gennemfre en konomisk model , der er ekstraordinr stram og begrnsende for medlemsstaterne .
Det er sledes ikke alene den monetre politik , der bliver dikteret til dem , men ogs deres budget- , skatte- og socialpolitik , kort sagt deres politik .
I virksomhedens verden eksisterer aktiverne kun , nr de er overskudsgivende .
<P>
General de Gaulle bekrftede , at Frankrigs politik ikke foregik p brsen .
De , der pstr , at man m henholde sig til markederne , udfrer i virkeligheden de andres politik .
Overfor denne indlysende sandhed har talerne i Dublin affundet sig med den blde vkst og forflytningerne , samtidig med at de kender de ulyksalige konsekvenser , som denne opgivelsespolitik mtte have p beskftigelsen og den sociale samhrighed .
<P>
Mine damer og herrer , De ved , at betingelserne for overgangen til den flles valuta langt fra vil vre opfyldt i 1997 , og at den egentlige beslutning ikke vil blive truffet inden det franske valg i 1998 .
Det franske folk kan , uanset hvilken beslutning , der trffes , til enhver tid hres ved en folkeafstemning om Europa .
Det kan De ikke ndre !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere premierministeren , vicepremierministeren , hr . De Rossa og ogs minister Mitchell og de irske embedsmnd for n gang for alle klart at vise , at en lille nation ikke kun er i stand til at ptage ansvaret for at udve EU-formandskabet , men at det kan udfre opgaven med stor succes .
<P>
I de seneste seks mneder har det irske formandskab fremskyndet processen mod en flles valuta , det har fastsat en integreret europisk beskftigelsesstrategi , som omfatter den makrokonomiske politik og strukturelle reformer , det har lagt grunden til vsentlige initiativer ved at sikre et effektivt europisk samarbejde mod organiseret kriminalitet i almindelighed og narkotikahandel i srdeleshed , og hvad der er lige s vigtigt , har det forelagt det bemrkelsesvrdigt enkle og let lselige udkast til traktattekst , som kortlgger de alternative valg , vi str over for .
<P>
Mens vi overvejer disse valg , har Kommissionen og medlemsstaterne kastet det seneste europiske slagord ind i debatten - nemlig fleksibilitet .
Er dette seneste begreb den ideelle jeblikkeligt virkende lsning , som kan hjlpe os med at klare vore vanskeligheder , eller er det en trojansk hest , som har til forml at underminere fremdriften mod en i sidste instans fderativ Union ?
Jeg er bange for , at sidstnvnte er tilfldet , navnlig hvis det giver mulighed for en ordning , som forger antallet af fravalg , og en potentiel splittelse i stedet for flles ml .
Unionens integritet krver af alle , som tror p den , at de gr videre ad samme vej og i samme retning , som grundlggerne klart fastsatte .
<P>
Denne centrale integritet er vigtigere end at massere vrangvillige medlemsstaters nationalistiske egoer , som har vret og fortsat vil vre en hindring for fremskridt .
Det vil ikke vre en acceptabel undskyldning , at vi standser udviklingen mod en Union ved at ofre vigtige principper for at fastholde den ene eller anden blokerende medlemsstat .
<P>
Vi br erindre erfaringerne i forbindelse med Maastricht .
Vi svkkede vor sttte til det sociale charter og den flles valuta for at opn enighed .
Men prisen for at g p kompromis med vor holdning var ikke enighed , det var fravalg og en svkket tekst .
<P>
Af disse grunde er jeg vagtsom over for John Majors definition af fleksibilitet tidligere p ugen .
I henhold hertil kan et flertal af medlemsstaterne i givet fald f lov til at foretage en tttere integration under forudstning af , at de har uenige medlemsstaters samtykke .
Det er ikke fleksibilitet , det er et mindretals diktatur i forhold til flertallet .
Dette centrale sprgsml skal behandles snarere fr end siden .
Unionens endelige ml , som et overvldende flertal af medlemsstaterne nsker , kan ikke holdes som gidsel p ubestemt tid .
De , som ikke deler vor vision , br n gang for alle have at vide , at vi ikke agter at udvikle strukturer til at muliggre adskillige fravalg .
I stedet vil vi udvikle strukturer , hvor de kan foretage et fuldstndigt fravalg , hvis de nsker det , og give resten af os mulighed for uhindret at viderefre vor flles vision om et forenet Europa .
Jeg hber , at det nederlandske formandskabs slogan vil blive  tilvalg eller fravalg  .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , hr. rdsformand , topmdet i Dublin vil sandsynligvis forblive en betydelig etape i gennemfrelsen til den fastsatte dato , dvs. den 1. januar 1999 , af Den konomiske og Monetre Union , der udgr et vsentligt politisk ml for Europa .
Det er sledes relevant at psknne det fremragende arbejde , der er gennemfrt under Deres myndighed , hr. formand , i de seks forlbne mneder under det irske formandskab .
<P>
Ud over de betydelige fremskridt , der er sket p det monetre omrde er det lykkedes for det irske formandskab i overensstemmelse med de prioriteter , det satte sig for , at pvise en bred konsensus om de retningslinjer , der skal flges i fremtiden med hensyn til beskftigelsespolitikken og om de aktioner , det vil vre hensigtsmssigt at koordinere i fremtiden til bekmpelse af narkotikahandelen , den organiserede kriminalitet , terrorisme og seksuel udnyttelse af brn .
Vi m sledes lyknske det irske formandskab med de fremragende resultater og takke det for den indsats , det har udvist for at n hertil .
<P>
Indgelsen af stabilitets- og vkstpagten , der betragtes som en afgrende etape i gennemfrelsen af den flles valuta , forbliver uden tvivl den mest markante begivenhed p dette topmde p grund af dens indvirkning p den europiske konstruktions fremtid .
<P>
En Gallup-undersgelse , der er udfrt i fire lande i Den Europiske Union - Tyskland , Det Forenede Kongerige , Frankrig og Italien - viser tydeligt , at vores medborgere ikke tager fejl med hensyn til betydningen af indsatsen , uanset om de tilslutter sig den , eller de imdeser den med ngstelse .
Faktisk er indsatsen ikke udelukkende teknisk eller konomisk , den er politisk i ordets strke betydning .
<P>
Gennemfrelsen af en flles valuta , euroen , ved indgangen til det 21. rhundrede udgr en afgrende prve , som vi ikke kan komme udenom .
Enten gennemfres processen ikke i tide , og den europiske konstruktion reduceres til det , den er blevet i dag , dvs. et stort marked , en toldunion , men som har en tendens til at oplses mere og mere til et meget stort , verdensomspndende frihandelsomrde .
Eller ogs lykkes processen , og Den Europiske Union , der er styrket af ny solidaritet og disciplin , som den monetre union skaber , bliver en reel konomisk magt p den internationale scene , idet den ogs inden for rammerne af fornyede institutioner bliver en politisk magt .
Det drejer sig ikke kun om en udvikling , men om en egentlig forandring i processen med den europiske konstruktion .
<P>
Hvis vi nsker , at denne forandring skal lykkes , er det ndvendigt , at processen med reform af de europiske institutioner parallelt hermed udvikles ; denne proces er for jeblikket indledt p regeringskonferencen , men den er endnu ikke rigtigt igangsat .
Det er op til det nederlandske formandskab at g videre og srge for , at topmdet i Amsterdam p institutionsplan bliver sidestykket til det , som topmdet i Dublin var p valutaplanet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne udtale min glde over for den irske regering for den fortrffelige mde , hvorp den har varetaget formandskabet .
Jeg vil gerne bruge mit ene minut p det institutionelle aspekt .
<P>
Som det fremgr af sluterklringen fra Dublin , er dette tema faktisk nppe taget op , og det behver ikke undre os , for det irske formandskab har kun fremsat f forslag herom , idet det er overbevist om , at de vigtigste , de mest mtlelige institutionelle sprgsml frst vil blive taget op under den sidste forhandlingsrunde .
Det betyder , at vi mske kan hbe meget , men at vi samtidig m frygte meget og i hvert fald m vre meget vagtsomme .
Et punkt , hvor vagtsomhed er pkrvet , er risikoen for , at sprgsmlene i den tredje sjle fjernes fra denne tredje sjle , men ikke flyttes helt over til den frste sjle og derved havner i et institutionelt grnseomrde , som intet parlament kan kontrollere .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , alle De Europiske Rd har deres egen historie , og nogle af dem vil selv skrive historie .
<P>
Ogs topmdet i Dublin har selvflgelig sin egen historie .
Navnlig forhistorie i form af det forudgende mde i Nremberg og Kohl / Chirac-brevet , som stillede det irske formandskabs dokument i skyggen - en anden forhistorie , som markerede afslutningen p et formandskab , der havde den fortjeneste , at det forsgte at opvurdere de sociale aspekter .
I forhistorien indgr ogs samlingen i Rdet af konomi- og Finansministre , som leverede et omfangsrigt materiale - af svel principiel som teknisk art - til politiske beslutninger , samt rkken af udtalelser fra de verste ansvarlige for medlemsstaternes regeringer , der , i hidtil uset grad har drftet og belyst valgmuligheder , nr de respektive topmder , hvor beslutningerne skulle trffes , nrmede sig .
<P>
Jeg skal ikke kunne sige , om Dublin med sine historier vil indskrive sig i topmdernes historie , men det ser i hvert fald ud til , at der er ryddet et stort stykke teknisk land , medens man afventer den rette lejlighed til at trffe politiske beslutninger , og der er fremsat mange anbefalinger med henblik p Det Europiske Rd i Holland til sommer .
<P>
Hvis Dublin skriver historie , vil stabilitetspagten og de styrkede konvergensbestrbelser vre de temaer , som historien vil huske , eftersom der blev fastsat principper for en stabilitets- ( og vkst- ) pagt , der , som fru Claudia Roth s rigtigt har sagt , snarere br betegnes som en recessionspagt , da den faststter , p hvilke betingelser recession kan undskylde et skaldt uforholdsmssigt stort underskud .
<P>
Alt , hvad der har at gre med udvidelsen og beskftigelsen , er blevet udsat , fordi udvidelsen ikke m bringe forstyrrelse i overgangen til den flles valuta , der anses for afgrende , som om de arbejdslse og den s ofte fastslede prioriteternes prioritet burde og kunne vente .

<P>
Endnu en gang undlod Det Europiske Rd at forholde sig til realkonomien og den sociale situation , som den opleves af almindelige mennesker , den sociale kamp , som ikke vil blive bragt til ophr med de trufne beslutninger , hvis gennemfrelse forberedes med forsg p at file kanterne af disse hindringer , som man gerne s var langt mindre .
Men det er de ikke , og de vil prge fremtiden for denne  konstruktion  og levere afgrende indlg til de fremtidige topmders historier og historie .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne byde vor premierminister , hr . Bruton , velkommen her og komplimentere det irske formandskab , herunder vore embedsmnd , for det hrde arbejde , de har udfrt .
Jeg er enig i , at formandskabet br udves p skift - dette br fortstte .
Men nr det er sagt , er jeg ikke enig i resultatet .
<P>
Jeg mener ikke , at noget af det , det irske formandskab gjorde , standsede bestrbelserne p at gre Den Europiske Union til en militr supermagt eller at mindske den stadig strre klft mellem rig og fattig , som er det sandsynlige resultat af MU .
 Tilpasning af Den Europiske Union til fordel for dens borgere  er den titel , man har givet dokumentet , som udstikker rammen for udkastet til ndringer af traktaten .
Denne er fuldstndig vildledende .
I nogle af ndringerne i dokumentets afsnit vedrrende sikkerhed foresls en strre militarisering af Den Europiske Union .
De eneste , der vil f fordel af dette , vil vre vbenproducenterne .
Det er en tragedie , at den irske regering ikke fik indfjet , og den forsgte det ikke engang , passende sikkerhedsforanstaltninger i udkastet til ndringer med henblik p at beskytte Irlands neutralitet , og den foreslog ikke , at mlstningen om nedrustning blev optaget i traktaten .
Med udkastet til ndringer vil Den Europiske Unions forbindelser med den atombevbnede Vesteuropiske Union blive uddybet og vejen banet for en endelig fusion mellem de to organer .
<P>
Stabilitetspagten i forbindelse med MU , som der blev opnet enighed om i Dublin , er ikke noget , man kan glde sig over , selv om en viderefrelse af kampen mod arbejdslshed var en mlstning , som det irske formandskab havde opstillet .
Den stod i skyggen af stormlbet for at opn enighed om euroen . Hr .
Quinn , finansministeren , har beskrevet MU som dybest set et politisk projekt , men han har ikke kortlagt , hvilke politiske fordele der vil opst p grundlag den , eller mindsket frygten for , at den ganske enkelt vil uddybe klften mellem rig og fattig .
Jeg mener ogs , at det vil vre tbeligt af Irland at tiltrde MU , hvis Storbritannien forbliver udenfor , hvilket synes mere og mere sandsynligt .
Mindre end en tredjedel af Irlands samhandel foregr med de lande , der formentlig vil vre med i MU fra starten , mens 70 % af den foregr med Storbritannien og resten af verden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde premierministeren velkommen og takke ham for hans fantastiske , spontane bemrkninger her i dag .
Han har vist allerede fet komplimenter .
De kan se , hr. premierminister , hvilken respekt medlemmerne her har for det , De og Deres kolleger har gjort under det irske formandskab .
Det m absolut give anledning til stor opmuntring for Dem .
Jeg er meget stolt over det , De har opnet , og De br med rette vre stolt over et meget veludfrt stykke arbejde .
Jeg mener , at dette topmde vil blive anset for at vre en overvldende succes p mange planer .
Jeg vil blot fremhve tre forskellige omrder .
<P>
For det frste fik det irske formandskab til opgave at udarbejde et udkast til traktat , der skal erstatte Maastricht .
Dette gjorde De ikke kun til tiden , som lovet , men De forelagde ogs et dokument p 140 sider , som i modstning til den nuvrende traktat er let at lse for de almindelige borgere , og de kan , hvad der er srdeles vigtigt , forst det ved en frste gennemlsning .
<P>
For det andet viser udkastet , at der p regeringskonferencen er gjort fremskridt i forbindelse med en rkke centrale institutionelle sprgsml .
Blandt disse er frst og fremmest erkendelsen af , at der er behov for at demokratisere beslutningstagningen yderligere .
<P>
Jeg glder mig navnlig over tilsagnet om at strmline den flles beslutningsprocedure og sledes stille den lovgivende magts to parter , Rdet , som reprsenterer medlemsstaterne , og os i Europa-Parlamentet , som reprsenterer befolkningen , p lige fod med hinanden .
<P>
Jeg glder mig ogs over tilsagnet om at udvide den flles beslutningsprocedures anvendelsesomrde .
Jeg erkender dog , at dette kun er tilsagn i princippet .
De vil skulle konkretiseres .
Jeg hber , at den ambition , som det irske formandskab har vist , og som er kulmineret i traktatudkastet , nu kan realiseres i rette tid inden topmdet i Amsterdam .
<P>
Det andet vsentlige succesomrde var uden tvivl MU .
Mange talere har omtalt dette .
Der blev gjort fremskridt i forbindelse med det nye europiske monetre system , de retlige rammer for euroen samt stabilitets- og vkstpagten .
Var man veget uden om disse afgrelser , var hele MU-projektet blevet undermineret .
Det er af afgrende betydning , at disse succeser nu ledsages af yderligere foranstaltninger , som styrker den demokratiske kontrol , beskytter forbrugernes rettigheder og fuldt ud informerer de almindelige borgere om overgangen til den flles valuta , sledes at dommedagsprofeterne ikke viser sig at f ret .
Hvis MU skal opn borgernes tillid , skal dette gres .
Oplysningerne skal vre tilgngelige , de skal vre klare , og de skal formidles gennem et beredvilligt medie .
<P>
Endelig glder jeg mig over Dublin-erklringen om beskftigelse .
Denne erklring er et af de mest betydningsfulde tegn p - som jeg som parlamentariker har set - at vore krav kan pvirke Rdets retning . Hr .
Santer kan fortlle Dem , at vi gang p gang p gang taler om beskftigelse her .
Nu ser vi handling i form af denne Dublin-erklring om beskftigelse .
<P>
Erklringen skal nu flges op at reelle foranstaltninger som fastsat i specifikke instrumenter , realistiske ml og effektive tidsplaner .
Den Europiske Union skal tilstrbe en strre koordinering af beskftigelsespolitikkerne og en vkstorienteret makrokonomisk politik .
Det nederlandske formandskab skal viderefre dette med specifikke foranstaltninger med henblik p at fremme den almene uddannelse , en mere relevant erhvervsuddannelse , fllesskabsbaserede beskftigelsesinitiativer samt prioritere ungdomsarbejdslshed og livslang uddannelse .
Hr. premierminister , De nvnte betydningen af erhvervsuddannelse og almen uddannelse og forbindelsen med narkomani i byer som f.eks. Dublin .
Jeg glder mig over , at De rent faktisk forstr kravene og behovene blandt almindelige mennesker .
<P>
Endnu en gang komplimenterer jeg Dem og nsker Dem held og lykke .
Det glder mig at se , at de irske medier er til stede i denne mned .
Jeg hber , at de vil rapportere herfra , sledes at den irske offentlighed fr kendskab til , hvor stor agtelse man har for vor ledelse .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bonde">
Hr. formand , der er et antal mrkesager , som man kan vurdere Dublin og dokumentet op til Dublin p baggrund af , og den frste er benhed .
Hvad har vi fet der ?
189 B om flles beslutningstagning i forbindelse med flles regler , men ingen reelle fremskridt .
P nrhedsomrdet er der en formulering om , at acquis communautaire skal udbygges .
Der er ikke n beslutning , der skal fres tilbage til medlemslandene , hvilket Santer ellers flere gange har sagt ville vre nskvrdigt .
Demokrati - der er flles beslutningstagning p et antal omrder , vi ikke kender endnu , men alt i alt mindre parlamentarisk demokrati , fordi flere befjelser overdrages til EU .
Beskftigelse - der foretages tilskyndelsesforanstaltninger , men der er ingen job til at erstatte dem , der gr tabt ved tilpasningen til Den konomiske og Monetre Unions tredje fase .
Udvidelse - her er der formentlig udsigt til , at nogle f rige st- og centraleuropiske lande eller de rigeste af dem kan komme med i r 2005 , men der er ikke tale om en fremskyndet udvidelse med deltagelse af alle .
Milj - der afgives pne erklringer , men der sker ingen reelle ndringer , bortset fra at fremgangsmden i Domstolen , der dmte miljgarantien ulovlig og gjorde den til en dispensationsordning , i forbindelse med hvilken Kommissionen skulle godkende enhver afvigelse i medlemslandene , nu reelt bliver bekrftet .
Der er alts tale om reelle tilbageskridt .
<P>
P de seks mrkeomrder eller de seks mrkesager Danmark havde , m man sige , at der sker der ingen fremskridt .
Til gengld fr vi alt det , vi ikke vil have : unionsborgerskab , politi , militr , flles valuta , magtmidlerne i en forbundsstat , og det kommer nppe bag p Dem , hr. formand , at jeg ikke kan tilslutte mig dette .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne nvne tre sprgsml i forbindelse med forhandlingen i dag .
Jeg mener ikke , at der er s megen grund til selvtilfredshed hos det irske formandskab .
Dets monetre politik , som det er meget stolt af , er ekstremt dyr for os , og beskftigelsespagten stder p markedskrfterne i forbindelse med det jerngreb , der plgges af den monetre union .
Det egentlige problem , der er den undervurderede dollar , er aldrig blevet behandlet .
<P>
Hvad angr sikkerhed , har man ogs her talt om succes .
Jeg konstaterer , at i 1950 var der i Frankrig 250.000 forbrydelser og lovovertrdelser p dets territorium .
I 1995 var der 4.500.000. Denne udvikling er den samme i de fleste lande i Europa , og man har ikke i r konstateret noget betydeligt fald .
Formanden sagde lige fr , at drlige levevilkr kunne forklare en vis kriminalitet og navnlig behovet for narkotika .
Men p dette omrde tror jeg , at drlige levevilkr snarere kommer fra denne civilisation af lys , koldt og frosset lys , der ignorerer behovene for menneskelig varme , der opfyldes af familieflelse , religis fornemmelse og fdrelandskrlighed , som man forsmmer alt for meget .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , formandskabet i de seneste seks mneder , hvor Dublin II var topmdet i ordets dobbelte betydning , har vret hos et lille land .
Som borger i Luxembourg glder jeg mig over succesen for det irske formandskab , der viser , hvis der skulle vre behov for det , at det politiske engagement til fordel for Europa hverken afhnger af et lands strrelse eller antal indbyggere .
Jeg glder mig ogs i parentes bemrket over , at hr . Bruton her har anerkendt den luxembourgske premierministers rolle i kompromiset om den monetre union i Dublin .
<P>
Den irske succes burde pvise , at systemet med skiftende formandskab stadig er gyldigt .
Det giver hver medlemsstat , stor eller lille , mulighed for at udvise sit europiske engagement og sin effektivitet , uanset strrelsen af dets administration .
Og jeg mener , at det er en lre , man kan drage for de institutionelle diskussioner i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , processen med den europiske konstruktion er langsom og krver tlmodighed .
Man m undg at skabe illusioner om kvalitative spring .
Topmdet i Dublin har for eksempel intet besluttet med hensyn til beskftigelsen . Hr .
Santers tillidspagt for beskftigelsen , som vi har hilst velkommen i Europa-Parlamentet , har ikke fet den ndvendige politiske pvirkning , for vrigt ikke mere end forslagene til de store transeuropiske net , som hr . Bruton erindrede om .
<P>
Vi socialister er stadig overbeviste om , at beskftigelsen er kernen i Europas udvikling .
Det er uden tvivl , som hr . Bruton sagde , et filosofisk sprgsml , et filosofisk valg .
Det er ikke fortjenesten , der vil frelse Europa , men investeringen og den faglige uddannelse , og jeg er enig i det , den irske premierminister sagde om betydningen af det .
Det er de kologiske og sociale normer , der vil frelse Europa .
Vores borgere forstr ikke , at kapitalismen , for at bruge dette store ord , har kunnet  civiliseres  i lbet af det 20. rhundrede i en national ramme , men at den ikke kan blive det i en europisk ramme .
Hr. formand , beskftigelse , sociale normer og konomisk og social samhrighed , alt dette udgr en uadskillelig helhed for os socialister .
<P>
Et sidste ord , hr. formand .
Jeg vil gerne her helt specielt psknne det irske formandskabs indsats med hensyn til den indre sikkerhed .
Som socialister nsker vi , at en stor del af det , vi kalder den tredje sjle indgr i Fllesskabets omrde , og vi vil sttte indsatsen herfor hos de kommende formandskaber , det nederlandske og derefter det luxembourgske .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne takke det irske rdsformandskab .
De , hr. premierminister , har personligt bidraget til formandskabets succes med en stor interesse og et stort initiativ . Men jeg vil ogs gerne personligt takke Gay Mitchell og Noel Dorr for det gode samarbejde , som netop for Europa-Parlamentet har ydet vigtige bidrag p deres arbejds- og regeringskonference .
<P>
Det irske rdsformandskab har banet vejen for det sidste halve r med forhandlinger p regeringskonferencen .
Enigheden om de sidste problemer , der manglede at blive lst med hensyn til Den Monetre Union , har nu frigjort krfter , sledes at man kan koncentrere sig om regeringskonferencen .
Den Monetre Union er den sidste milepl i den konomiske integration .
Nu skal der sls ind p en kurs mod mere politisk integration .
Jeg er af den opfattelse , at Den Monetre Union vil yde et bidrag til Europas konkurrenceevne , et bidrag til mere stabilitet og ogs et bidrag til skabelse af arbejdspladser , og jeg kan ikke se , hr. de Gaulle , at Den Monetre Union frer til et enkelt lands dominans , derimod fordeler den ansvaret mellem EU-medlemsstaterne p en hensigtsmssig mde og frer ikke til dominans .
<P>
Det irske rdsformandskab har efter Parlamentets opfattelse taget et vigtigt skridt i sit dokument til regeringskonferencen .
Det har nemlig forelagt en traktattekst , hvorefter den flles beslutningsprocedure skal vre den generelle regel i forbindelse med lovgivningsproceduren .
Vi vil hbe , at der under det nederlandske rdsformandskab forhandles herom p dette grundlag med hensyn til indhold og metode .
Det siges ogs i dokumentet , at der skal gres strre brug af afstemninger med kvalificeret flertal , som vi har brug for til at gre Unionen handledygtig , og for at den kan udvides .
Tyskland og Frankrig har foreslet i deres brev , at dette ogs skal vre den generelle regel , som der kan gres specielt anfrte undtagelser fra , dvs. at processen vendes om .
Hvis vi kunne fre disse to koncepter sammen , ville det vre gennembruddet for den institutionelle reform , som vi har et srdeles presserende behov for .
<P>
Jeg kan ikke komme ind p mange andre ting , heller ikke med hensyn til forrangen inden for den den tredje sjle , p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Lad mig p grund af den knappe tid kun nvne to sprgsml .
Vi skal srge for , at det ikke resulterer i en afparlamentarisering - her er Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i samme bd - og at der ikke kommer et nyt tredje kammer .
Frem for alt vil vi gerne fastsl , at vi kun kan tale om , at regeringskonferencen er en succes , hvis Europa-Parlamentet fr fuldstndige budgetbefjelser .
Det bliver for os et vsentligt punkt , nr vi skal se nrmere p resultaterne af denne regeringskonference .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , de seks mneder under det irske formandskab har vret en periode med intenst og frugtbart arbejde .
Det Europiske Rd i Dublin for en mned siden har positivt beseglet de fire vigtigste prioriterede forhold , som formandskabet havde ptaget sig at behandle ved sin tiltrdelse , og dette psknner vor gruppe og erindrer deltagerne her i forsamlingen om .
<P>
Jeg nvner nogle punkter fra denne periode , nemlig vedtagelsen af en betydelig rkke foranstaltninger p retsplejeomrdet og omrdet for indre anliggender , de fremskridt , der er gjort p Den konomiske og Monetre Unions omrde , som f.eks. vedtagelsen af strukturen for den nye valutakursmekanisme , aftalerne om de forordninger , der skal danne den retlige ramme om euroen , vedtagelsen af principperne for og de vigtigste enkeltheder i stabilitets- og vkstpagten , der skal sikre budgetdisciplinen i Den konomiske og Monetre Union , de betydelige resultater vedrrende strategien for vkst og beskftigelse , der har frt til vedtagelsen af en erklring om beskftigelsen , der er et flles program for pvisning af en lang rkke foranstaltninger , der skal ivrksttes p nationalt og fllesskabsniveau med henblik p ved hjlp af synergivirkningen at fremme og styrke de makrokonomiske politikker og strukturpolitikkerne i programmerne for beskftigelse og vkst i medlemsstaterne , fremlggelsen efter det krav , der var rejst p Det Europiske Rd i Firenze , af dokumentet vedrrende den almindelige ramme for et projekt for revision af traktaterne , og som drejede sig om tre hovedml , nemlig at nrme Unionen til borgerne , styrke og udvide den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik p at forge dens effektivitet , med henblik p dens udvidelse at sikre , at institutionerne bliver velfungerende og beslutningsprocessen bliver effektiv .
Der er tale om et dokument , der danner et godt grundlag for de fortsatte forhandlinger og sledes ved en klarere og mere gennemgribende sgen efter ligevgt og kompromis at gre det muligt at n de ml og de ambitioner , der indeholdes i prmisserne og derved overholde den frist , der er fastsat af regeringskonferencen - dvs. juni 1997 - med en ny og mere moderne unionstraktat , der gr det muligt at mde det 21. rhundredes udfordringer og frst og fremmest den fremtidige udvidelse .
<P>
Hr. formand , det irske formandskab har udrettet meget mere godt , som jeg ikke her skal komme ind p for ikke at trkke tiden ud .
Det irske formandskab har nu ladet stafetten g videre til Holland , og lad os st sammen for alle at bidrage frugtbart , klart og konsistent til disse seks nye mneder med opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , i mangel af tid vil jeg begrnse mig til en kort og sledes ufuldstndig politisk evaluering af ministerkonferencen i Singapore .
Generelt kan man sige , at denne konferences balance var positiv .
Verdenshandelsorganisationen er styrket efter denne konference .
En af de store fortjenester var bestemt opnelsen af en multilateral aftale om informationsteknologien . Den vigtigste sektor i dag og i fremtiden , hvor der allerede nu p verdensplan omsttes for 400 mia dollar .
<P>
Oprettelsen af en arbejdsgruppe om offentlige udbud er bestemt vigtig .
Dette muliggr , at yderligere forslag kan udarbejdes om konkurrence , investeringer og benhed omkring offentlige indkb .
Desvrre m vi ogs konstatere , at der ingen eller kun f fremskridt er gjort med hensyn til sager , som bl.a. hrte til vore prioriteter .
<P>
P miljomrdet kan vi konstatere , at der slet intet blev opnet .
Hvad der er endnu vrre , dette sprgsml blev praktisk taget ikke taget op .
Med hensyn til de sociale klausuler forholder det sig sdan , at der er opnet meget lidt , nr vi gr ud fra vore holdninger .
Men vore bestrbelser har alligevel ikke vret fuldstndigt forgves . Den kendsgerning , at den sociale klausul og i srdeleshed henvisningen til minimumsarbejdsnormerne blev optaget i sluterklringen , m godt betragtes som en sejr i betragtning af den meget strke opposition fra udviklingslandene .
<P>
Nu kommer jeg til det institutionelle omrde . Den kendsgerning , at Europa-Parlamentet for allerfrste gang siden oprettelsen af GATT kunne fremstte sine forslag p rette sted , styrker den rolle , som vi har i Unionens almindelige beslutningsproces .
Det er imidlertid stadig rigtigt , at Parlamentets stilling p en sdan konference ikke er tydelig .
Den gr det bl.a. ikke muligt at udve en ordentlig kontrol af Kommissionen .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , dette aspekt fortjener vor fulde opmrksomhed i fremtiden , fortrinsvis i lyset af revisionen af traktaterne og af Verdenshandelsorganisationens nste konference .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , topmdet i Dublin tog endnu et skridt henimod etableringen af fattigdommens og arbejdslshedens Europiske Union .
EU-landenes ledere har ignoreret de europiske borgeres strke skuffelse og forbitrelse og vedtaget den befolkningsfjendtlige stabilitetspagt , har vist sig ligeglade med de drastiske konsekvenser for produktionsapparatet , beskftigelsen og den sociale beskyttelse i alle landene , isr de fattige , og har insisteret p gennemfrelsen af de skaldte restitueringspolitikker , dvs. en strk , ensidig sparepolitik , fortsat deregulering af arbejdsmarkedet og en streng finansiel tilpasning , der kvler al vkst .
<P>
Topmdet i Dublin bidrager til militariseringen af Den Europiske Union , og dette ger de europiske befolkningers bekymringer , befolkninger , som kmper for at skabe fred og social velfrd og lse de resterende koldkrigsproblemer , ssom NATO og Den Vesteuropiske Union , befolkninger , som i bindende nationale folkeafstemninger krver at blive hrt og selv vre med til at bestemme Europas fremtid .
<P>
Med hensyn til udvidelsen vil jeg sige , at jeg er meget bekymret over de planer , formandskabet tilsyneladende har , om , at forhandlingerne om Cyperns optagelse i Den Europiske Union ikke udelukkende skal fres med Cyperns legitime regering , og mine bekymringer forstrkes af den vedvarende tavshed hos EU ' s institutionelle organer , hvad angr trusler fra tyrkiske regeringsrelaterede og militre instanser om militre handlinger p Cypern i forbindelse med styrkelsen af dets forsvar .
Her br Den Europiske Union utvetydigt fordmme Tyrkiets aggressive holdning og aktivitet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , alle ved , at WTO opfordres til at spille en yderst vigtig rolle for loyalt at regulere den internationale handel .
<P>
Afholdelsen af Konferencen i Singapore reprsenterer sledes et absolut fremskridt , der er relevant for at definere de aftaler , der skal medvirke til at udvikle menneskeheden i fremskridtets retning .
Men denne konference benbarede meget forskellige indfaldsvinkler og opfattelser helt specielt af sprgsmlet om de sociale normer .
At tro , at det er tilstrkkeligt at understrege dette problem i en sluterklring og at vre tilfreds med at have god samvittighed eller at mene , at det er tilstrkkeligt at henvise dette sprgsml til ILO , under pskud af at man ikke skal sammenblande international handel og sociale rettigheder , er mildest talt ikke srlig serist , nr man isr kender denne institutions grnser for at gribe ind .
<P>
Jeg sidestiller denne adfrd med en rivende udvikling , der navnlig antyder en politisk vilje hos visse regeringer i Unionen til at dmpe sprgsmlet om sociale normer i WTO .
Min dom er streng over for Unionen , der ikke har evnet at fremvise en flles front .
Det er ikke alle , der har spillet efter samme partitur p dette omrde , hvilket har lettet visse udviklingslandes manvrer .
Jeg er streng , fordi Unionen kunne og burde gre det bedre for at f nedsat en arbejdsgruppe om sociale normer i WTO .
<P>
Hr. formand , jeg forstr , at det ikke altid er let at finde de bedste kompromiser p mder , der er s vanskelige som i Singapore .
Men jeg finder det chokerende og endog srgeligt , at udviklede lande har kunnet tuske informationsteknologi , whisky og cognac mod udnyttelse , af og til helt til dde , af millioner af brn p arbejde , hvor tallene stadig stiger i henhold til ILO selv .
<P>
De vil forst min reaktion , der nsker , at mennesket regnes for mere end en konomisk gevinst . En reaktion , der ogs nsker at vre tro mod demokratiske , solidariske og humanistiske vrdier .
Jeg nsker meget , at Unionen tager nogle strke initiativer mod enhver manglende overholdelse af menneskerettighederne p arbejde , at den ikke tver med at trffe de ndvendige foranstaltninger , nr prcise kendsgerninger om overtrdelse af rettighederne er kendte som i Burma og andetsteds .
<P>
Vi har s to valg : Enten lykkes det os at indfre sociale normer i WTO , eller ogs vil vi f mange sociale kampe i de lande , der betragtes som politisk og socialt stabile .
Det , der foregr i Sydkorea i dag , m tages som en alvorlig advarsel .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , det irske forslag indeholder sprgsml af strste vigtighed .
Det er allerede blevet diskuteret udfrligt , og jeg vil gerne undg gentagelser .
Hvem skulle principielt ikke sttte de skitserede programmer , f.eks. med hensyn til sprgsmlet om grundlggende rettigheder , fri bevgelighed , styrkelse af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik og den intensiverede kriminalitetsbekmpelse ?
Ogs de borgere , der har givet os vort mandat - og for at komme en foresprgsel af hr . Brok i forkbet er det en tredjedel af de strigske vlgere - ogs disse borgere ved , at alle disse vrdier har betydning , og at der til stadighed skal arbejdes p at bevare og forbedre dem .
Men de ved ogs , at der blandt medlemsstaterne og deres reprsentanter hersker en vidtgende enighed om de grundlggende sprgsml , der er behandlet nrmere i dokumentet .
Det , de ikke ved , er , hvad regeringskonferencen i sidste instans vil gre ved traktaten , dvs. i hvilket omfang denne traktat s vil adskille sig fra den , som de har givet deres sttte .
<P>
Vi beklager derfor , at man , som vi har hrt mange gange , af taktiske grunde fortsat ikke har lst materielle , men frem for alt ogs instititutionelle sprgsml , der er vigtige for Europas fremtid , og har udsat behandlingen af dem .
Vi mener ikke , at vi modvirker borgernes bekymring for den fremtidige udvikling og opnr den propagerede gennemsigtighed , hvis vi lader dem forblive i uvished .
Deres bekymring over en stigende centralisme bliver snarere forstrket som flge heraf samt udtalelser som dem vor kommissr Fischler fremsatte i et strigsk dagblad , nemlig at han simpelthen er imod , at Europa-Parlamentet inddrages i beslutningen vedrrende hans budget .
<P>
Bekymringer i denne retning udlses imidlertid ogs af den planlagte udvidelse af brugen af flertalsafgrelser og den omstndighed , at formandskabet i sine konklusioner fra Dublin II foreslr , at de retlige rammer for anvendelsen af euroen baseres p EF-traktatens artikel 235 , som det i stigende grad kan registreres og ogs er pvist i en undersgelse af hr .
Bandet , og hvormed man dokumenterer Fllesskabets tendens til , uanset den formelle bekendelse til subsidiaritetsprincippet , p et tvivlsomt retsgrundlag at gre krav p en kompetence , som efter vor opfattelse ikke tilkommer det .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Morn Lpez">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske det irske formandskab med den opgave , det ptog sig p et vanskeligt tidspunkt i Unionens liv , som det har afsluttet godt , og som har gjort det muligt at faststte nogle retningslinjer , der i den sidste forhandlingsperiode kan blive det grundlag , regeringskonferencen vil sttte sig til , den regeringskonference , som jeg som formand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml i Parlamentet vil begrnse mig til .
<P>
Parlamentet har taget klar stilling til emnet regeringskonferencen og institutionerne i to betnkninger , der er blevet til Parlamentets beslutning : Betnkningen af Bourlanges-Martin og betnkningen af Dury / Maij-Weggen .
Parlamentsmedlemmerne kender disse betnkninger , som jeg henviser til .
<P>
De vedtagne retningslinjer p topmdet i Dublin viser , hvilken vej man skal g i den sidste forhandlingsperiode .
Ud fra nsket om at samarbejde fra Parlamentets side omkring regeringskonferencens opgave , m vi ppege visse svagheder , visse tvetydigheder og visse mangler i dette dokument .
Der er svagheder , hvad angr definitionen af omfanget af den flles beslutningstagning .
Regeringskonferencen bevger sig i den rigtige retning , men det man har besluttet , det man har fastsat , er i virkeligheden meget lidt .
<P>
Man er ikke kommet ind p sprgsmlet om flertal i Rdet , som er et vsentligt emne bde i den aktuelle situation i Unionen og endnu mere , nr det handler om udvidelserne .
Der er heller ikke gjort vsentlige fremskridt med hensyn til at definere , hvordan man forbedrer beskftigelsen , som er den nuvrende civilisations og Unionens vsentligste skavank .
Derudover er der tale om mangler , tilbageholdenhed , tvetydigheder .
Man er tilbageholden med hensyn til at definere en udenrigspolitik og instrumenter til at gennemfre den , og Kommissionens rolle defineres ikke i denne forbindelse .
<P>
Der eksisterer heller ikke klare definitioner af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Og der er ingen vigtige definitioner - kun intuitioner - hvad angr sprgsmlene omkring statsborgerskab .
Der er tvetydigheder omkring det styrkede samarbejde og fleksibiliteten , som sandsynligvis vil vre de to begreber , der giver mulighed ikke kun for en Union med 15 , men en Union med et par og tyve .
Man m hbe , at der i det sidste halvr , det nederlandske halvr , vil ske en udvikling , og at man vil afklare og undg disse tvetydigheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at de nationale parlamenters relation til Europa-Parlamentet ikke afgres klart i disse overordnede retningslinjer fra det irske formandskab , som alt i alt udgr en ramme , som vi anser for meget vigtig , og som vi nsker det irske formandskab oprigtigt til lykke med .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne knytte et par bemrkninger til konferencen i Singapore .
Jeg konstaterer gang p gang med en vis overraskelse , hvordan det lykkes os i Europa-Parlamentet i forbindelse med et vigtigt topmde som Dublin og en vellykket konference som Singapore i mindre grad at psknne de opnede resultater end at forklejne dem gennem overdrevne krav .
Vi skal som Europa-Parlament ogs for en gangs skyld vre i stand til at psknne positive resultater , for at menneskene udenfor , nr de lytter til os , ser , at det gr fremad , i stedet for altid at anvende den meget negative skala .
Hvem gavner det , og nr de enkelte talere s senere konstaterer , hvem der takker dem for det , vil de ogs konstatere : hjst dem selv , og det ikke engang med rette .
<P>
Vi har i fllesskab oplevet en konference i Singapore , som man p forhnd nrede stor skepsis over for .
Det var en frste revisionskonference , hvor 150 lande traf beslutninger i enighed .
De 15 EU-lande , der var reprsenteret gennem Rdets og frem for alt Kommissionens stemme , kunne ikke udrette noget , hvis t land , hvad enten det var Albanien eller et andet , sagde : Nej , det nsker jeg ikke .
Under disse omstndigheder var denne konference en vsentlig positiv milepl med henblik p WTO ' s videre udvikling .
Dette vil jeg gerne sl fast her , og desuden vil jeg gerne sige til Rdet : Det glder mig , at det har fungeret , at vi optrdte med n stemme i Singapore .
Det var sir Leon Brittans fortjeneste , og ham vil jeg navnlig gerne takke mange gange for hans engagerede optrden i nr kontakt med immervk 15 forskellige ministre , som underordnede sig den kendsgerning , at de havde overladt stemmen til Kommissionen .
<P>
Jeg mener ogs , at vi som Parlament - s vidt det var muligt - var godt integreret dr .
Vi rejste dertil for at deltage , og dette br vi ogs fortstte med at gre i fremtiden .
Jeg er principielt taknemlig for det , ogs selv om parlamenter aldrig opnr alt det , de nsker .
<P>
Vi m ogs se med stor tilfredshed p resultaterne .
Indgelsen af en aftale om informationsteknikker med fastlggelse af fremtidige bestemmelser p telekommunikationsomrdet er et historisk resultat med hensyn til verdenshandelens videre udvikling .
Det vil bidrage til velstand , fremme den frie handel , og vi kan alle se det som noget srdeles positivt , men br ogs nvne det .
<P>
Afslutningsvis flgende : Naturligvis befinder de nye industrilande og udviklingslandene sig i en srdeles vanskelig situation .
Hver dag lser vi , hvilke uroligheder der forekommer i disse lande , hvordan den sociale fattigdom stiger dr , og det er forsteligt , at man dr er bekymret for , at vi gennem milj- og socialnormer nsker at mindske deres konkurrenceevne .
Der er behov for kunstigt ndedrt , et virkeligt dagligt forsg p at overbevise disse lande om , at det er i deres egen interesse , at vi i fllesskab gr fremskridt .
Singapore var en vellykket konference .
Vi kan som Europisk Union vre stolte over , at vi deltog , og jeg kan kun sige : Viderefr denne udvikling , s vil vi ogs p lang sigt n vor mlstning om en fri verdenshandel .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tale om Singapore , og jeg mener , at vi burde have haft en srskilt forhandling om dette vigtige sprgsml .
Jeg vil navnlig gerne komme ind p Kina og Taiwan .
<P>
Kina vil med rette klage , hvis man - efter tilfredsstillende konomiske forhandlinger - rejste politiske indsigelser mod landets indtrden .
Den samme logik m glde for Taiwan .
De konomiske forhandlinger om Taiwans indtrden i WTO kan let afsluttes - formentlig inden for nogle uger .
Det br de .
Og Taiwan , som er en vsentlig handelsmagt og et vigtigt demokrati , br have adgang .
<P>
Det er skadeligt for handelsordningerne i verden fortsat at udelukke Republikken Kina p grund af kravene fra Den Kinesiske Folkerepublik .
Forskellen i dette tilflde mellem en  republik  og en  folkerepublik  er den samme som forskellen mellem en trje og en spndetrje .
<P>
Vi skal selvflgelig ogs give Folkerepublikken adgang - s snart visse grundlggende betingelser er opfyldt .
Dette vil styrke WTO og fremme reformerne i Kina .
Med prsident Clintons nye Kina-politik er de amerikanske og europiske holdninger meget tttere p hinanden .
Vi i ELDR-Gruppen opfordrer vore forhandlere til at forstrke deres bestrbelser p at finde en lsning p disse problemer .
Og hvis de ikke blev behandlet i Singapore , vil vi gerne have at vide hvorfor .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , der har vret Dublin , og der har vret Singapore .
I Dublin har man vedtaget pagten om budgetmssig stramhed .
Efter et halvt rhundrede med Keynes ' filosofi har vi fet forklaret , at rigdommen kom fra myten om den budgetmssige ligevgt .
Jeg har undersgt alle statistiske kategorier i de amerikanske offentlige finanser i det 19. rhundrede eller europiske offentlige finanser , jeg har aldrig fundet den budgetmssige ligevgt .
Det er rigtigt , at man har vedtaget en stabilitetspagt med en budgetmssig strafferet , der gr det muligt at straffe befolkningerne i tilflde af krsel i budgetmssig beruset tilstand .
Der har ogs vret den flles valuta , som man lover os i 1999 , og den sociale klausul , der er skitseret , som om Adam Smith ' s land , der overalt skabte nationernes elendighed , kunne vende tilbage til det ultraliberale og p samme tid tale om det sociale .
<P>
Heldigvis har der vret Singapore .
Det er tydeligt , at i Singapore har man undget katastrofen , da man ville genbne landbrugssagen . Man genbnede den ikke .
Men , hr . Santer , lad os ikke igen begynde med Punta Del Este .
De Forenede Stater har vedtaget Fair Act .
I april 1996 frakoblede de produktionen af bistand , og de bringer sig i styrkeposition med henblik p genoptagelse af forhandlingerne i slutningen af r 2000 .
Lad os ikke komme bagud , hr . Santer .
<P>
Det er rigtigt , hr. rdsformand , at De har sagt til os , at man har skabt et filosofisk rum .
Det var det store tilskud til Dublin .
Jeg erindrer Dem alligevel om , at Descartes er fdt i Frankrig , at han udgav sine vrker i Nederlandene , og at han tog til Sverige og dde der .
Han havde ogs sammen med Spinosa opfundet det filosofiske rum inden Dublin .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere det irske formandskab og navnlig premierministeren og den irske finansminister for de fremskridt , der blev gjort i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg mener , at december 1996 vil blive opfattet som et vendepunkt for hele processen mod Den konomiske og Monetre Union .
Det var det afgrende punkt , hvor Den konomiske og Monetre Union fra blot at vre et nske i Den Europiske Union rent faktisk blev en realitet .
Det vil vre et vigtigt punkt i Europas historie .
<P>
Men jeg vil gerne vende mig til stabilitets- og vkstpagten .
Lad os ikke glemme , at den hedder en stabilitets- og vkstpagt .
Det er af afgrende betydning , at den aftale , der blev indget i Dublin , gennemfres , som den er skrevet .
Jeg hber , at alle de , der undertegnet denne aftale , stabilitets- og vkstpagten , vil opfylde den , som den er skrevet , og at der ikke kommer nogen tilbagetogsaktion fra hverken medlemmerne af Det Monetre Udvalg eller centralbankerne eller for den sags skyld fra nogen finansminister for en vsentlig medlemsstat i Den Europiske Union med henblik p rent faktisk at underminere det kompromis , der blev opnet i Dublin i forbindelse med pagten .
Hvis der p noget tidspunkt gres forsg p at ndre denne aftale eller lempe den , vil Parlamentet resolut fordmme det .
Det er af afgrende betydning , at den irske premierminister og det indtrdende nederlandske formandskab opfylder denne aftale .
<P>
For det andet vil jeg gerne vende mig til noget , som den irske premierminister , hr . Bruton , sagde om statens opgave med hensyn til at forsge at skabe arbejdspladser og stimulere konomien .
I betragtning af det fortrffelige partnerskab mellem den offentlige og den private sektor i Irland i forbindelse med skabelsen af de meget hje vkstrater i Irland i de seneste r var jeg temmelig skuffet over , at premierministeren sagde , at tiltag fra statens side ikke spiller nogen stor rolle i en markedskonomi .
De offentlige investeringers muliplikatoreffekt spiller en afgrende rolle med hensyn til at stimulere vksten og beskftigelsen .
Hvis De ser p den irske konomi , hr. minister , vil De se , at i Deres egen konomi har de offentlige investeringer spillet en absolut afgrende rolle med hensyn til at f de vkstrater , som De har haft i de seneste r .
Det er derfor , vi behver en flles aktion p europisk plan : En flles konomisk politik , navnlig p omrdet offentlige investeringer , sledes at vi kan stimulere vksten og tackle arbejdslshedsproblemet .
<P>
Den sidste bemrkning , jeg gerne vil fremstte , vedrrer den omstndighed , at vi nu har en centraliseret monetr politik , og hvad vi gr med hensyn til den konomiske politik .
Dette er rettet til hr . Santer og den irske premierminister .
I lbet af 1997 er det absolut af afgrende betydning , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet sger at etablere en mekanisme som en modvgt mod den centraliserede monetre myndighed i form af Den Europiske Centralbank , sledes at vi fr en form for konomisk ledelse i Den Europiske Union .
Det betyder et styrket konomisk og Finansielt Udvalg af finansministre , det betyder en strkere rolle til Kommissionen , det betyder en strkere tilsynsrolle til EuropaParlamentet .
Det m vre vort ml i 1997 .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil forelgge forslag i denne henseende .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , som s mange andre vil jeg gerne komplimentere det irske formandskab for dets embedsperiodes succes og sige , at fordi mindre lande har frre ressourcer , fortjener den succes , som de opnr , derfor strre ros . Jeg vil gerne komplimentere hr .
Bruton , premierministeren , hr .
Spring , vicepremierministeren , og hr . Mitchell , som alle arbejdede srdeles hrdt og i meget vidt omfang bidrog til denne succes .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige i dag , at det ikke kun var i den periode , hvor hr . Bruton var rdsformand , at han arbejdede engageret for det europiske ideal .
Gennem alle rene har han fremmet det europiske ideal og har vret en hrdt arbejdende og velorienteret fortaler for Den Europiske Union .
Det er navnlig vigtigt at sige dette p nuvrende tidspunkt .
I sin nytrstale , hvor hans talte til sit eget folk i sin egen stat , anfrte han som et af sine tre ml , at han ville arbejde p at f skabt et fderativt Europa .
Det er lettere for os i institutionerne at sl til lyd for disse ting - det forventes vi at gre .
<P>
I de nrmeste r har vi tre vigtige opgaver , vi skal fuldfre , nemlig regeringskonferencen , den flles valuta og udvidelsen .
Nogle af disse , navnlig udvidelsen , vil ikke blive opnet uden ofre for de mennesker , der for jeblikket er i Den Europiske Union .
Hvis vi skal opn succes p dette omrde , kan vi ikke gre det ved at indg aftaler mellem vore egne institutioner - Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
Vi skal vinde den nationale offentlige opinion for os .
De nationale og regionale parlamenter har en meget stor rolle at spille her .
Det er derfor , at jeg stte srdeles stor pris p , at Irlands nuvrende premierminister , hr . Bruton , i mange r har arbejdet for det europiske ideal i Irland , og i den forbindelse er han blevet stttet godt af hr .
Mitchell .
<P>
Jeg vil gerne kort henvise til fr . McKennas udtalelse om , at Den Europiske Monetre Union er noget drligt , og at Irland ikke br deltage .
Hun baserede dette p vore handelsstrmme med Det Forenede Kongerige og resten af Europa .
Hendes tal er forldede .
I dag eksporterer vi 40 % af vore varer til kernelandene i Den Europiske Union og 28 , 5 % til det britiske marked .
Jeg vil minde hende om , at i de 170 r med en monetr union med Storbritannien gjorde vi mindre fremskridt end i de 17 r med en monetr aftale med landene i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Hr. formand , jeg hber ikke , at De tager mig det ilde op , men resultaterne af det irske formandskab og af topmdet i Dublin vurderer jeg frem for alt p baggrund af den vrdi , de har som udgangspunkt for det nederlandske formandskab , frst og fremmest nr det drejer sig om beskftigelse .
<P>
Uden at jeg vil bebrejde det irske formandskab noget med hensyn hertil , vil jeg dog konstatere , at der hersker s megen uklarhed omkring disse sprgsml , at man ikke kan sige , at der nu er skabt s megen tydelighed , at det ikke lngere kan g galt med det nederlandske formandskab .
<P>
Vor hensigt med skabelsen af dette beskftigelseskapitel var , at der i hvert fald skulle komme en balance mellem p den ene side den monetre politik og p den anden side politikken med henblik p vkst , beskftigelse og samhrighed i Fllesskabet .
Nr vi ser p resultatet af Deres formandskab , s m man i hvert fald konstatere , at denne balance ikke findes i traktatudkastet .
<P>
Beskftigelsespolitik skal iflge dette forslag ligge p linje med de konomiske retningslinjer , det er det eneste , som der siges herom , men det omvendte skal ogs vre tilfldet .
Det er nu netop det punkt , som det drejer sig om .
Man kan ikke fortstte med udelukkende en konomisk og monetr politik , hvis der ikke samtidig tages hensyn til , hvilke virkninger det vil f for beskftigelsen . Og s skal det ikke udelukkende vre for de mennesker , som allerede har arbejde , men for de mange millioner , som str uden for arbejdsprocessen , og som til trods for de finansielle operationer i de forlbne r stadig ikke har fet noget job .
Jeg hber , at denne kendsgerning nu endelig trnger klart igennem til diskussionerne p hjeste plan .
<P>
Kort sagt , der er stadig temmelig meget arbejde , der skal gres , frem for alt fordi forslaget fra det nederlandske formandskab i virkeligheden lider af samme fejl .
Optagelsen af Essen-proceduren i Traktaten , hvilket vi nu synes at have til hensigt , er absolut ikke tilstrkkeligt .
Endvidere har vi brug for en tidsplan og konkrete ml og indikatorer .
Frst da er vi i stand til at kmpe mod erklringernes uforpligtende karakter .
<P>
Jeg vil til sidst lige fremstte en bemrkning i forbindelse med indlgget af hr . Bruton , som temmelig indtrngende opfordrede til mere undervisning og uddannelse .
For det frste er det en klog bemrkning , alene af den grund , at medlemsstaterne i de seneste r drastisk har nedbragt deres udgifter til undervisning og uddannelse .
Det hnger for vrigt i hj grad ogs sammen med MU ' en og nu med stabilitetspagten .
Men jeg vil tilslutte mig og citere en videnskabelig rapport , som i gr udkom i mit land , og som peger p , at der , hvor vigtig undervisning og uddannelse end er for den skaldte employability , ikke derigennem skabes noget som helst job .
Jeg citerer her fru Papandreou , en af de forrige kommissrer , som her i denne Forsamling sagde : Der er i jeblikket i Europa mennesker , som er uddannet og genuddannet seks til syv gange , og som stadig venter p et job .
Dette problem ignoreres hele tiden , man tror hele tiden , at undervisning og uddannelse , at konomisk stabilitet automatisk vil skabe beskftigelse .
Det er noget vrvl , nr der ikke er tale om en ledsagende politik med henblik p den konkrete jobskabelse .
Jeg kunne godt tnke mig , at hr . Santers stabilitetspagt frst og fremmest koncentrerede sig herom .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vender mig til den tredje sjle , de resultater , som Dublin hidtil har givet i denne henseende , og de forventninger , som vi har til regeringskonferencen .
Vort vigtigste forehavende p dette omrde er Europol .
I Maastricht-traktaten var det hele allerede aftalt , men blev s forhalet under langvarige forhandlinger om konventionen og er nu krt fast under ratifikationsprocedurerne i de nationale parlamenter .
Det er en skandale , at Europol endnu ikke arbejder .
<P>
De nationale parlamenter opfordres nu til at gre deres til , at Europol fr mulighed for at arbejde .
<P>
Andet punkt : Flere og flere er af den overbevisning , at Europol i det mindste p noget lngere sigt skal kunne handle selvstndigt .
Ikke for at afskaffe det nationale politi , men for at f optimale forhandlingsmuligheder ; ikke som et europisk FBI , men som en europisk politimyndighed , der har kompetence i forbindelse med visse grove forbrydelser , som har europiske dimensioner .
<P>
Denne vej - i vrigt allerede foreskrevet af Parlamentet - skal regeringskonferencen sl ind p .
<P>
Tredje punkt : Vi krver alle , at vsentlige dele af den tredje sjle gres til et fllesskabsanliggende .
I den forbindelse drejer det sig frem for alt om asyl og indvandring .
Dette er rigtigt . Nr grnserne i Europa bortfalder , vil vi kun have succes med en flles asylret .
Men hvis vi mener dette , skal vi nu gre os den ulejlighed at udarbejde en flles asylret .
En materielt flles asylret er sledes det tredje krav , der er en konsekvens af Dublin .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg deler ikke altid hr . Nassauers opfattelse , men i dag m jeg sttte ham fuldt ud .
For egentlig er det et af de mest beskmmende resultater af topmdet i Dublin - og det skyldtes efter min mening ikke det irske rdsformandskab , men derimod visse medlemsregeringers blokerende indstilling - at Europol ganske vist altid fremhves som den organisation , som snart kan bekmpe den organiserede kriminalitet i Europa effektivt .
Men rent faktisk forholder det sig sledes , at der ikke kommer andet ud af Europol end flotte ord .
<P>
Europol skulle vre universalmidlet til bekmpelse af narkokriminaliteten .
Bekmper Europol da narkokriminaliteten ?
Nej !
<P>
Europol skulle vre universalmidlet til bekmpelse af atomkriminaliteten , et sprgsml , som i vrigt fuldstndigt er forsvundet fra den offentlige debat .
Findes der egentlig ikke lngere nogen atomsmuglere i Europa ?
Sandsynligvis ikke , for forbundsdagsvalget i Tyskland er jo forbi .
<P>
Europa skulle vre et middel til at bekmpe seksuelle overgreb mod brn , blev der sagt p det sidste topmde i Dublin . Det ville i vrigt vre srdeles pkrvet , at der blev gjort noget her .
Men der gres ikke noget .
<P>
Vi har i temmelig lang tid vist i Parlamentet , at de nationale suvernitetsforbehold - det drejer det sig nemlig om i sidste instans - er vigtigere i medlemsstaterne end en effektiv europisk kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Vi har i vor gruppe intet hb om , at holdningen ndres i Rdet eller i medlemsregeringerne .
Vi stter vor lid til Dem , hr. kommissionsformand !
Det er op til Dem at tage initiativer , f.eks. ved at De opfordrer medlemsstaterne til at stille de operationelle midler til rdighed til Deres tjenestegrene i Kommissionen , som beskftiger sig med det tredje sjle , for at de i det mindste kan arbejde effektivt .
<P>
Jeg tnker p UCLAF , bedrageribekmpelsesafdelingen , som i meget hjere grad kunne indsttes mod den organiserede kriminalitet .
Hvis Kommissionen i stedet for altid kun at fejre det , der angiveligt vedtages p topmderne , men som i virkeligheden ikke er vedtaget , kunne beslutte sig til at stille krav til medlemsregeringerne og sige : G omsider i gang med at bekmpe den organiserede kriminalitet med handlinger og ikke med ord , s kunne De , hr .
Santer , vre sikker p vor sttte . Men den har De ikke , nr De altid fremstter erklringer , hvori De siger , hvad der er vedtaget , men s ikke gennemfres .
Hvis De har mere mod , er Parlamentet p Deres side .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , Republikken Irland hrer ikke blandt de strste medlemsstater i Den Europiske Union med hensyn til sit areal , men den hrer blandt de strste med hensyn til sine succeser .
Et stort engagement , evner og de mange vitale tiltag fra rdsformandskabets side under John Brutons regering er al respekt vrd .
De har fremmet forstelsen , krvet konkrete resultater i stedet for kun at afgive de sdvanlige ordrige , men indholdsfattige erklringer .
Har denne  doping  fra Dublins side ogs fundet sted p det omrde , som har hjeste prioritet , nemlig bekmpelsen af arbejdslsheden p over 18 mio ? Det er lykkedes at skrpe medlemsstaternes bevidsthed yderligere , at sammenstille foranstaltninger for at opn en virkning .
<P>
Heriblandt hrer : for det frste den srlige sttte til mlgrupperne langtidsledige , arbejdslse kvinder og unge , ogs gennem beskftigelsesinitiativer p lokalt og regionalt plan ; for det andet den tydelige hjnelse af kvaliteten af uddannelse og videreuddannelse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og vre meget mere fleksibel og mobil ; for det tredje gennemfrelsen af de aftalte programmer til de sm og mellemstore virksomheder , hvis sunde strukturer og innovationsevne vil skabe nye arbejdspladser .
<P>
Ganske vist str vi kun ved begyndelsen af den ndvendige afvikling af administrative og skattemssige forhindringer .
Og endnu n ting : Jacques Santers tillidspagt har vundet mere og mere sttte .
Medlemsstaternes tilnrmelse til hinanden , som med succes blev afprvet i Essen for to r siden og nu dokumenteres i Dublin-erklringen , er den bedste vej til en hjere grad af flles ansvar , koordinering og samarbejde p europisk plan .
Der er mindre og mindre , der str i vejen for , at der i traktaten i fremtiden optages et beskftigelseskapitel , som har substans .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , i mine to minutter vil jeg gerne kort koncentrere mig om t aspekt af resultatet af WTO-konferencen i Singapore : sprgsmlet om overholdelse af internationalt anerkendte grundlggende arbejdsstandarder i aftaler som led i verdenshandelssystemerne .
<P>
Nr jeg gr det , vil jeg gerne yde min tribut til minister Enda Kenny , den irske handelsminister , for hans energiske bestrbelser p at opn en positiv samstemmende EU-holdning i dette sprgsml i Singapore .
Det var ikke nogen let opgave i betragtning af den modvillige holdning fra nogle af vore egne medlemsstaters side , ikke mindst Det Forenede Kongerige , til nogen som helst omtale af grundlggende arbejdsstandarder i sluterklringen .
Nogle vil vre skuffet over det punkt vedrrende arbejdsstandarder , som var anfrt i sluterklringen , fordi det ikke gr meget andet end p ny at bekrfte en sttte til princippet om sdanne standarder , understrege ILO ' s rolle og notere behovet for fortsat samarbejde mellem ILO ' s og WTO ' s sekretariater i forbindelse med dette sprgsml .
Sprgsmlet er ikke gjort til et operationelt sprgsml som led i WTO , og jeg deler hr . Sainjons skuffelse i denne henseende .
<P>
Men efter at jeg har vret p konferencen i Singapore og vret vidne til den direkte uvilje mod enhver omtale af disse sprgsml fra en rkke industrialiserede landes svel som udviklingslandes side , er jeg , i stedet for at fle skuffelse , snarere enig i det synspunkt , som Willy De Clercq , lederen af vor delegation dr , har givet udtryk for , nemlig at den omstndighed , at dette sprgsml ikke blev udelukket fra forhandlingerne , i sig selv br regnes for en succes .
<P>
Der er holdt liv i flammen .
Det er ikke tilstrkkeligt .
Den Socialistiske Gruppe opfordrer bde Kommissionen og Rdet til som led i deres forberedende arbejde til den nste ministerkonference - og det br indledes nu - at bygge videre p den henvisning , vi har nu , for at sikre , at deres gres fremskridt i forbindelse med de grundlggende arbejdsstandarder svel som miljstandarderne , og sikre , at vi har en verdenshandel , der er svel fair som fri .
<P>
Jeg vil gerne oprigtigt takke det irske formandskab for dets vrdifulde arbejde i forbindelse med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Pimenta">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere det irske formandskab for det fortrffelige arbejde , det har udfrt i de seneste seks mneder , og for dets fortrffelige samarbejde med EuropaParlamentet , navnlig p miljomrdet og i forbindelse med det internationale samarbejde , som det var tilfldet i Singapore .
<P>
Hr. formand , desvrre skete der ikke noget p miljomrdet i Singapore .
Europa-Parlamentet har i de sidste to r skarpt kritiseret manglen p beslutninger om forbindelsen mellem miljpolitik og GATT-bestemmelserne .
<P>
I Singapore tilkendegav Europa-Parlamentets delegation under hr .
Willy Declercqs fremragende ledelse i alle fora , at det ikke kan accepteres , at Verdenshandelsorganisationen fortsat ignorerer tredive rs folkeret p miljomrdet og legitimiteten af de konventioner , som bekmper ulovlig handel med truede arter og turisme med giftigt affald , svel som de konventioner , der tager sigte p beskyttelse af ozonlaget og af det globale klima .
<P>
Vi kan ikke fortsat acceptere Verdenshandelsorganisationens hemmelighedskrmmeri og dens behandling af ikkestatslige organisationer .
Jeg vil gerne sige et par ord til Kommissionen vedrrende det vigtige aspekt af forbindelsen mellem handel og milj , som vedrrer leg-hold traps .
Det lykkedes Sir Leon Brittan at holde Kommissionen i uvidenhed om Ministerrdets og Parlamentets vilje , og Kommissionen frer fortsat en politik , som ikke respekterer den gldende fllesskabslov - forordning nr .
91 - og ignorerer svel Europa-Parlamentets afstemningsresultat som samlingen i Rdet af Miljministre i december .
Hr .
Santer , De kan vre forvisset om , at Parlamentet vil blive ved med at kritisere Kommissionens adfrd p omrdet handel og milj , navnlig for s vidt angr leg-hold traps .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , det irske formandskab har med rette fremhvet resultaterne i forbindelse med forberedelsen af Den Monetre Union .
Det er gldeligt .
Omsider kan vi ogs gre os klart , hvor stor Den Monetre Unions internationale dimension vil vre , for vi har brug for stabile monetre rammebetingelser , ogs p internationalt plan , da Bretton Woods-systemet jo er brudt sammen .
Vi kan ikke lade spekulationen tage kvlertag p vore nationalkonomier , lige s lidt som vi m overlade handel og konomi til markederne alene .
I denne henseende var konferencen i Singapore ganske givet en vellykket konference , hvad angr den yderligere bning af markederne og de yderligere liberaliseringsfremskridt .
<P>
Efter vor opfattelse er der dog srdeles meget , der stadig skal gres - ogs for Den Europiske Union - for intenst at arbejde for Europa-Parlamentets krav .
Dette er navnlig de yderligere fremskridt i forbindelse med virkeliggrelsen af en fair verdenshandel .
Vi har et alt for lidt markant regelst , ikke kun p det sociale omrde og miljomrdet , men ogs p omrdet internationale konkurrenceregler .
Vi kan ikke i Den Europiske Union faststte bestemmelser mod monopoler og karteller og samtidig muliggre disse karteller og monopoler p internationalt plan og stabilisere dem .
Derfor har vi brug for internationale konkurrenceregler , som bidrager til at virkeliggre en fair verdenshandel .
<P>
Dette glder ogs for det andet omrde .
Europa skal her , i modstning til i Singapore , tale med n stemme .
Et formandskab , en Kommission kan ikke stte noget igennem , hvis det bliver klart i Singapore , at Den Europiske Union er uenig i sprgsmlet om dette regelst .
Her skal der ske fremskridt .
Det m ikke vre sledes , at orienteringen gr i den retning , at den frie verdenshandel fortsat er s succesrig og bidrager til vkst i nationalkonomierne , fordi den er baseret p udbytning af mennesker og udplyndring af natur og ressourcer .
<P>
Men vi kan i dag ikke ganske enkelt affrdige beskftigelsestopmdet i Lyon .
Udtalelserne fra G7-landenes stats- og regeringschefer om , at vi br udnytte chancerne i forbindelse med globaliseringen , kan jeg kun betragte som kyniske , hvis menneskene og vor planet er ofrene for en sdan politik .
Derfor har vi brug for det , som GATT og WTO altid har nsket : en fair verdenshandel med et regelst , som vi som Europa-Parlament altid har krvet det .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bruton">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem alle for Deres venlige bemrkninger om det irske formandskab og navnlig for den velfortjente ros af viceminister Gay Mitchell , som stod for forbindelserne med Parlamentet p det irske formandskabs vegne .
<P>
Jeg nsker blot afslutningsvis at fremstte fire bemrkninger .
Dette er anden gang i mit liv , jeg har talt i EuropaParlamentet , frste gang var i september .
Under den forhandling var der en atmosfre prget af strk pessimisme og kritik af Europas indsats .
Atmosfren under denne forhandling er helt anderledes .
Det er en positiv forhandling , hvor det krves , at Europa gr mere , men i disse krav er der en tilgrundliggende flelse af , at man har tillid til , at Europa er i stand til at gre mere .
Denne ndrede atmosfre fra september til januar er Parlamentets ledelses store fortjeneste , og det er ogs et sundhedstegn i Europa .
<P>
For det andet er den traktat , som det irske formandskab forelagde et udkast til i Dublin , en traktat til befolkningen .
Det er en traktat til borgerne i Europa .
Det er ikke kun en traktat til en konomisk enhed .
Den indeholder bestemmelser om en strkere indsats mod kriminalitet og narkotika .
Den indeholder for frste gang bestemmelser med henblik p at garantere de individuelle menneskerettigheder .
Den indfrer for frste gang begrebet bredygtig udvikling i traktaten , et sprgsml af stor betydning for os alle , som er optaget af miljet .
Den styrker traktatbestemmelserne med hensyn til beskyttelsen af forbrugeren i modstning til beskyttelsen af producenten .
Den indfrer ogs for frste gang udtrykkeligt en bestemmelse om ligestilling mellem Europa-Parlamentet og Rdet med hensyn til den flles beslutningsprocedure .
Disse ting viser , at denne traktat bringer Europa tttere p dets borgere .
<P>
( Bifald ) Dette bringer mig til min tredje bemrkning .
Denne traktat skal ratificeres .
Den vil ikke blive ratificeret , medmindre borgerne forstr , at den indeholder noget vrdifuldt for dem .
Som det fremgik under forhandlingen , er dette ikke et sprgsml , som vi p nogen mde kan vre selvtilfredse med .
Under alle vore drftelser om traktaten er det meget vigtigt , at vi hele tiden husker , at vi skal overstte sproget i traktaten til noget , som rent faktisk vil f folk til at rejse sig fra tv-skrmen , det sted , hvor de spiser middag med familien , og mde op p et afstemningssted et eller andet sted i Europa og stemme  ja  .
Dette krver informationstiltag .
Vi skal ikke kun f det p plads , vi skal ogs forenkle det og gre det til noget , som indeholder et emotionelt budskab , som folk vil reagere positivt p .
Det er den politiske udfordring , vi str over for .
<P>
Endelig er jeg srdeles enig med alle de medlemmer , som navnlig med hensyn til Europol sagde , at det ikke er nok at vedtage en traktat eller en erklring , medmindre ratifikationen og gennemfrelsen i medlemsstaterne er lige s strk som den politiske vilje til at vedtage bestemmelsen i frste omgang .
I den henseende skal Parlamentet vre vagtsomt over for ethvert tilbagefald fra de enkelte medlemsstaters side .
Jeg accepterer alle de kritikpunkter , der er rettet mod medlemsstaterne p dette omrde , med hensyn til ikke at gennemfre erklringer .
Vor prstation er ikke strlende , og de , som slr strkest til lyd for , at der vedtages flles europiske positioner , er ofte de vrste med hensyn til at gennemfre dem i praksis , og hyppigt er de , der er mest kritiske og langsomme til at vedtage flles europiske positioner ofte de bedste til at gennemfre dem .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget ni beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Valg af kvstorer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Resultatet af tredje runde af valg til kvstorer er flgende :
<P>
Antal deltagere i afstemningen : 464 Blanke eller ugyldige stemmesedler : 9 Afgivne stemmer : 455
<P>
Stemmefordeling :
<P>
Killilea : 194 Paasio : 214 Viola : 169
<P>
Som resultat af den tredje valgrunde erklrer jeg hr .
Paasio og hr . Killilea for valgte kvstorer i Europa-Parlamentet , og jeg nsker dem hjerteligt til lykke med valget .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 16 , bestemmes kvstorernes rangflge af den rkkeflge , hvori de er valgt .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( antal og numerisk sammenstning af Parlamentsudvalg )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om beslutningsforslag ( B4-0028 / 97 ) om antal og numerisk sammenstning af parlamentsudvalg fremsat af otte politiske grupper .
<P>
ndringsforslag nr . 1 er taget tilbage .
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , med hensyn til ndringsforslag nr . 1 , som De lige har talt om , vil jeg gerne takke de kolleger , der indvilgede i at medunderskrive det sammen med mig samt ogs takke PPE-Gruppen , som ved at give afkald p en af sine pladser i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet gjorde det muligt for alle politiske grupper at vre reprsenteret i dette udvalg .
<P>
Det sprgsml , der blev rejst i ndringsforslaget , var reprsentationen af alle de politiske grupper i udvalgene .
Jeg tror , at De skulle forelgge Udvalget for Forretningsordenen den praksis , som i de sidste r er opstet med at neutralisere visse udvalg , og sledes vre i modstrid , mener jeg , med forretningsordenens artikel 137 . Denne sikrer faktisk en ligelig reprsentation af alle politiske grupper og lsgngere i udvalgene uden at skelne mellem de udvalg , som er blevet betegnet som neutraliserede , og dem , der ikke er det .
Det er ikke almindeligt , at Formandskonferencen kan stille et forslag til et hvilket som helst parlamentsudvalg , hvor en politisk gruppe ikke er reprsenteret og isr naturligvis til Forretningsordensudvalget .
Jeg tror , at dette punkt , fortjener at blive afklaret for at give artikel 135 en passende fortolkning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fabre-Aubrespy .
Jeg vil overveje Deres forslag .
Under alle omstndigheder ved De som stedfortrdende og aktivt medlem af Udvalget for Forretningsordenen lige s godt som jeg , at et hvilket som helst medlem eller politisk gruppe kan forelgge udvalget de sprgsml , man mtte nske .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om det samlede beslutningsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Det nederlandske formandskabs arbejdsprogram og situationen i Serbien
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra formanden for Rdet om det nederlandske formandskabs arbejdsprogram samt om situationen i Serbien .
<P>
Hr . Van Mierlo , formand for Rdet , har ordet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Van Mierlo">
Hr. formand , rede medlemmer ,  Europa er demokratiets vugge  , det siger vi gerne . Alligevel vil ingen bengte , at der mellem den europiske integrationsproces og dennes demokratiske legitimation stadig er nogen afstand .
Hvilken forklaring man end mtte have p denne mangel , udfordrer den os til hele tiden at holde ndvendigheden af en lsning for je .
<P>
I erkendelse heraf henvender jeg mig til denne Forsamling .
Det er mig en stor re i dag at vre i Deres midte , i srdeleshed fordi De i gr valgte en ny formand .
Lad mig nske Dem hjerteligt til lykke med Deres valg , hr. formand , og ligeledes vil jeg nske Dem megen styrke og klogskab i Deres nye embede .
<P>
Lad vort mde i dag lgge grundlaget for et frugtbart samarbejde mellem Rdet og Parlamentet i det kommende halve r .
<P>
Det nederlandske formandskabs arbejdsprogram er betegnet som sobert . Det er rigtigt , men det er ufuldstndigt .
For vi er sobre , fordi vi er ambitise .
Beskedenhed ikke i vore mlstninger , men til fordel for vore mlstninger .
Der er ingen muligheder for og ingen tid til et par nationalt bestemte prioriteter .
Der er en europisk dagsorden og kun denne , og jeg kan i jeblikket ikke finde p nogen strre ambition end med denne dagsorden at opn de resultater , som Europa har brug for .
<P>
I erkendelse heraf har Nederlandene i hvert fald udarbejdet sit formandskabs arbejdsprogram for det kommende halve r . Vore irske forgngeres ihrdige arbejde er i denne forbindelse en stor sttte .
Teksten til vort formandskabs arbejdsprogram har De allerede fet tilsendt . Mit mundtlige indlg vil begrnse sig til de vigtigste politiske udfordringer .
<P>
Vi er tilbjelige til at tilkende rhundredskifter en betydning , som langt overstiger den rene fremadskriden af en talrkke .
Under alle omstndigheder er det sikkert , at det kommende rtusindskifte mere eller mindre falder sammen med gennemgribende forandringer i Europa . Forandringer , som endelig kan hele fortvivlelsens sr fra dette rhundredes mrkeste perioder .
Det er ikke nogen naturlov , som uden videre gennemfres . Det er en historisk chance , som skal gribes og udformes .
Denne m vi ikke g glip af .
I revis er dilemmaet omkring forholdet mellem uddybelse og udvidelse diskuteret .
Hvad fortjener at blive prioriteret ?
Den seneste europiske historie har gjort en ende p denne debats intellektuelle uforpligtende karakter .
Ingen kan lngere gemme sig bag enten uddybelse eller udvidelse i den hemmelige forventning , at alternativet s fr mindre chance for at lykkes . Berlin-murens fald har givet os den historiske impuls til at udvide .
Samtidig har vi opdaget , at udvidelse ikke kan lade sig gre , hvis vi ikke ogs uddyber . Det er sledes blevet bde det ene og det andet .
<P>
Den strst mulige udvidelse af Den Europiske Union er forestende . Den udvidelse , som i sidste instans med rette kan skaffe Unionen betegnelsen  europisk  .
Samtidig arbejder vi p den strst mulige politiske uddybelse , som integrationen nogensinde vil underg ; jeg sigter til projektet med Den konomiske og Monetre Union .
Vi har spurgt os selv , p hvilket tidspunkt i den europiske integrations historie vi fr ansvaret for formandskabet . Det er alts lige fr det tidspunkt , hvor disse to forandringer i vor europiske udviklingsproces vil finde sted , udvidelsen og oprettelsen af Den Europiske Monetre Union .
Og Europa er ikke parat til det .
Derfor bestr Nederlandenes primre ambition af to dele : en traktat om seks mneder og en traktat af betydning ; en traktat , som stter os i stand til ogs at kunne klare disse to forandringer .
Derfor er vor frste bekymring ledelsen af regeringskonferencen , ledelsen af optakten til MU og til udvidelsen .
Desuden er der et par problemer med udenrigspolitik , som er af et s stort omfang og for Europa af s vital betydning , at vi uundgeligt konfronteres med dem , at de ikke er prioriteter , som vi har valgt , men ubetingede ndvendigheder .
<P>
Frst vil jeg sige noget om regeringskonferencen , MU og udvidelsen .
<P>
Regeringskonferencen str sledes i lyset af det 21. rhundrede ; i et rhundrede , som skal have et udelt Europa .
At arbejde p en regeringskonference , som kan afsluttes i tide og med et vsentligt resultat , er vor indsats .
Et godt grundlag herfor har vore irske forgngere lagt . Men ogs andre bidrag fra Frankrig , Tyskland , Portugal og Benelux giver en vigtig impuls hertil .
Europa-Parlamentet yder et aktivt bidrag , bde i form af dets beslutningsforslag om regeringskonferencetemaer og gennem sine medlemmer hr . Broks og fru Guigous konstruktive tilstedevrelse i forhandlingsgruppen .
<P>
Der skal stadig gres et stort stykke arbejde . Allerfrst p de flsomme omrder , hvor fremgangen stadig er ringe : ssom det brede omrde i forbindelse med de institutionelle reformer .
Jeg tnker p mere beslutningstagning med kvalificeret flertal , p forholdet mellem institutionerne , herunder Europa-Parlamentet .
Ogs diskussionen om et flsomt tema som fleksibilitet skal fra nu af blive mere konkret .
Fleksibilitet er ngleordet , som skal ophve den jensynlige modstning mellem udvidelse og uddybelse .
Evnen til at optrde fleksibelt skal skabe muligheder for disse to udgangspunkter . Uden fleksibilitet vil en meget strre Union blive usmidig .
Fleksibilitet er imidlertid ogs en medicin , som skal tildeles sparsomt og med omhu . En for stor dosis vil jo f Unionen til at blive splittet .
<P>
Intellektuelt vil det uden tvivl blive det vanskeligste problem for regeringskonferencen , sledes som institutionerne politisk vil vre det vanskeligste problem .
P begge omrder vil vi med det samme trffe foranstaltninger for at f de hvide pletter i den irske skitse udfyldt hurtigst muligt .
<P>
Vi m holde fast ved de allerede opnede fremskridt p andre omrder .
Sledes aftegner der sig til min glde en tendens til strre lovgivende befjelser til denne Forsamling . Vi vil kraftigt sttte denne .
Det glder ogs for styrkelsen af Deres rolle ved udnvnelsen af Kommissionen .
Skal underskuddet i det europiske demokrati ikke afhjlpes fra to sider ? S rejser sprgsmlet sig , om og hvordan nationale parlamenters europiske funktion kan styrkes , uden at dette sker p bekostning af Europa-Parlamentet .
<P>
Vi er enige om , at Unionens internationale optrden endelig skal have den effektivitet og sammenhng , som passer til dens vgt .
Denne enighed ndrer ikke det faktum , at en virkelig europisk udenrigspolitik kun kommer i gang med stort besvr .
Hvorfor er det egentlig sdan ?
Standardsvaret henviser til de store modstninger , som der er i nationale interesser . Men er disse s store , som det til stadighed antages ?
Ved nrmere eftertanke er der efter min opfattelse foruden nogle virkelig kraftige modstninger i nationale interesser ogs mange konstruerede modstninger i nationale interesser .
Tjener sidstnvnte ikke primrt til at sttte den nationale identitet ?
Hvis det forholder sig sdan , s sker det omvendte af , hvad vi foregiver : Det er ikke politikken , der udarbejdes til gavn for interessen , men interessen , der konstrueres til gavn for politikken .
Lad os i erkendelse heraf bekmpe den lammende enstemmighedskultur .
<P>
Ogs forbedringen af politikken vedrrende retlige og indre anliggender - dette afgrende omrde for vor interne sikkerhed - krver tidlig opfrelse p dagsordenen i regeringskonferencen .
Unionen m kunne optrde mere handlekraftigt over for voksende grnseoverskridende kriminalitet og illegal narkotikahandel . Med henblik herp er for vrigt ikke blot resultatet af regeringskonferencen afgrende .
Det Europiske Rd i Dublin har udviklet forskellige forslag om foranstaltninger , som vi gr i gang med og allerede er get i gang med . Muligheder for styrkelse af det praktiske samarbejde mellem nationale myndigheder p disse omrder er langtfra udtmt .
<P>
Udformningen af en ny traktat kommer nu ind i den afgrende fase .
Der kommer kun en ny traktat , hvis alle arbejder for det . Ikke p grund af sdan noget som  Amsterdams re  , selv om det er os en re at gre Amsterdam til en succes .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er uigenkaldeligt p vej mod den tredje fase .
En solid og stabil euro er i sigte p grund af en strk stabilitets- og vkstpagt . P grund af enighed om en ny valutakursordnings struktur og om de lovmssige rammer for euroen .
Dette formandskab vil gre alt for at opretholde processens dynamik og trovrdighed . For det frste gennem ordentlig frdiggrelse af den politiske beslutningsproces i Dublin p de omrder , som jeg netop nvnte .
<P>
Og lad mig frem for alt vre tydelig med hensyn til vore opfattelser vedrrende medlemskab .
Det er ganske enkelt : Ethvert land , som opfylder kriterierne , er velkommen . Og jo flere , jo bedre .
Udvidelsen af Unionen med central- og steuropiske lande samt Middelhavslande krver store bestrbelser fra disse lande , men ikke frre af os .
For mig str det fast , at en Union uden strke fundamenter ikke uantastet vil klare en yderligere betydelig udvidelse .
Kernen i vor egen forberedelse i Unionen ligger sledes i ndvendigheden af et vsentligt resultat af regeringskonferencen . Det er ogs kernen i vort formandskab .
Tiltrdelse af Unionen krver intensive forberedelser af ansgerlandene . Frem for alt for at kunne deltage effektivt i det indre marked .
<P>
Tiltrdelse krver ogs en s bred opbakning som muligt i de pgldende lande . Denne vokser ikke udelukkende ved hjlp af tekniske abstraktioner , men gennem en virkelig , intensiv dialog .
Sledes kommer gensidige opfattelser nrmere hinanden . Sledes undersges , om forventningerne er i overensstemmelse med realiteterne .
Ulempen ved den strukturerede dialog , som vi i jeblikket frer , er , at den ikke har nogen struktur og heller ikke er nogen dialog .
Derfor vil vi strbe efter at gre disse udvekslinger af synspunkter mere indholdsrige . Ved at begrnse os til et eller to problemer , hvorom der er frt gode indledende drftelser .
Det glder for integrationen i dens fulde bredde , fra det indre marked til sprgsml som retsstaten og god ledelse .
<P>
Nu vil jeg sige noget om udvidelsen .
<P>
Et fredeligt , demokratisk og blomstrende europisk kontinent i det nste rhundrede : Det er ikke lngere en vision , men en politisk opgave med henblik p at f den kommende udvidelse til at lykkes . Forhandlingsprocessen vil uden tvivl vre drj , besvrlig og lang .
Men i den forbindelse m udgangspunktet vre den problemstilling , som er dybt rodfstet i vor europiske civilisation . Det er : Hvordan kombinerer man princippet  lige muligheder  med virkelighedens ulige kapaciteter ?
<P>
Jeg er klar over , at udeblivelsen af en varig lsning af problematikken p Cypern kan lgge en ikke ringe belastning p udvidelsen som helhed .
I erkendelse heraf , men ogs med hensyn til selve Cyperns tiltrdelse vil vi fremme , at Unionen i jeblikket gr alt for at f en sdan lsning nrmere ved at fre intensive forhandlinger med alle involverede , selvflgelig ogs med Tyrkiet .
Disse forhandlinger har vi allerede indledt , ogs med De Forenede Stater og De Forenede Nationer .
Det er vigtigt , at vi samarbejder inden for n dagsorden , uden skjulte dagsordener fra de forskellige deltagere .
Jeg hber , at ogs De i lyset heraf vil lgge temmelig stor vgt p forbindelserne med dette land .
<P>
Det var , hvad jeg ville sige om regeringskonferencen , MU og udvidelsen , som vi betragter som en strategisk trekant .
Men det er ikke nok .
Verden omkring os venter ikke p sdan noget som afslutningen af en regeringskonference . Ej heller borgerne og konomien .
Derfor vil vi lgge meget stor vgt p den fortsatte politiske udvikling , lovgivningen samt forvaltningen og styringen af Unionen .
De har i vort arbejdsprogram lst , hvordan vi vil gre dette .
<P>
Der er og bliver store interne udfordringer : strre beskftigelse , arbejde under gode arbejdsforhold , personlig og offentlig sikkerhed samt beskyttelse af vort kostbare milj .
Forbud mod racisme krver i r ekstra bestrbelser .
<P>
Det konomiske fundament for integrationen - dens trofaste arbejdshest - er og bliver det indre marked . Den faktiske funktion af dette indre marked krver konstant vor omhu og indsats .
Vi m ikke isolere dette .
Det drejer sig ikke blot om mere marked i forbindelse med den kommende flles valuta . Ogs om sammenhngen mellem marked , milj og den menneskelige dimension .
<P>
Ekstern optrden krver vor konstante opmrksomhed .
Frst og fremmest fordi de mange blodige regionale konflikter ikke m lade os upvirkede . For det andet fordi de interesser , som Unionen som konomisk stormagt har , krver agtpgivenhed .
Endelig ogs fordi forholdet mellem politik og konomi er blevet meget mere kompliceret i de internationale forhold . At fortstte med aktivt at kmpe for menneskerettigheder og demokrati hrer ogs til kernen i vor eksterne optrden .
Disse vrdier udgr jo det centrale i , hvad der hedder europisk civilisation . Men ogs mere funktionelle grunde krver i stadig hjere grad en menneskerettighedspolitik p europisk plan .
Det er jo blevet vanskeligere for individuelle medlemsstater effektivt at fre en sdan politik udelukkende p bilateralt grundlag . Indsatsen for menneskerettigheder og demokrati br ogs vre en del af en bred og sammenhngende politik vedrrende forebyggelse og styring af konflikter .
<P>
Jeg nvner lige nogle vigtige regionale udfordringer .
<P>
Allerfrst fredsprocessen i Mellemsten , hvor der i dag for frste gang i lang tid meldes om mske ikke et gennembrud , men dog et tydeligt fremskridt .
Den i nat opnede aftale om Hebron er et vigtigt skridt p vej mod en retfrdig og stabil fred , et skridt , som kan skaffe fredsprocessen den livsvigtige nye impuls .
Det er gldeligt , at Den Europiske Union i optakten til denne aftale har vist , at den i nrt samarbejde med parterne og med De Forenede Stater kan yde et vsentligt bidrag til denne fredsproces . Dette bidrag behver ikke vre begrnset til den konomiske sttte af processen .
konomi og politik kan heller ikke her adskilles skarpt . Uden den europiske konomiske sttte ville forhandlingsprocessen klart bringes i fare .
P denne komplementaritet baserer Unionen retten og pligten til en aktiv politisk rolle i processen . Ikke i frste rkke som forhandler eller mgler ved bordet , men ikke mindre politisk af den grund .
Alle parters positive vurdering af vor srlige udsending hr .
Moratinos ' rolle understreger denne kendsgerning . Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtale formandskabets store anerkendelse af hans indsats og effektivitet .
<P>
I det tidligere Jugoslavien er Den Europiske Unions rolle meget mere udtrykkeligt politisk , fordi mange medlemsstaters militre engagement supplerer de diplomatiske og humanitre bestrbelser .
Hj prioritet og stor opfindsomhed er ndvendig for at holde gennemfrelsen af freden i gang .
Udgangspunkt i den forbindelse er de nylige beslutninger i London truffet af Peace Implementation Council .
<P>
Jeg er her i Deres Forsamling bedt om at sige noget om det foreliggende beslutningsforslag i Parlamentet om Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Selv om jeg naturligvis ikke vil foregribe afstemningen om dette beslutningsforslag , kan jeg forsikre Dem om , at formandskabet sttter indholdet af Deres beslutningsforslag .
Rdet har adskillige gange klart stttet konklusionerne i Gonzles-betnkningen og opfordret prsident Milosevic til at anerkende resultatet af valget den 17. november .
Jeg foretager for tiden en rundrejse til alle medlemsstater for at bringe formandskabets budskab og ogs for at hre , hvilke specifikke udgangspunkter de har .
Overalt kommer naturligvis situationen i Beograd p tale . Der er stor enighed i opfattelserne med hensyn til situationen der .
Jeg har ogs fra begyndelsen vret og er stadig rede til at rejse til Beograd , s snart vi har en fornemmelse af , at vi kan gre noget virkelig produktivt der .
Men dette tidspunkt vil jeg omhyggeligt vlge .
De beretninger , som vi for nylig modtog fra Beograd , synes at pege p , at Milosevic , om end skridt for skridt , lytter til disse opfordringer , frst og fremmest til opfordringerne fra demonstranterne .
Vejen til demokratisering i Forbundsrepublikken Jugoslavien er imidlertid stadig lang , og s lnge der endnu ikke er opnet noget tilfredsstillende resultat i Serbien , vil verden vre ndt til at opretholde sit pres p Milosevic og sin sttte til oppositionen og studenterbevgelsen .
<P>
Hensigten med den plan , som hedder post-Barcelonaprocessen , er god . Det vil sige lovende for EuroMiddelhavsstabiliteten i bred forstand .
Gennemfrelsen er imidlertid strkt afhngig af de nuvrende regionale konflikters forlb . Ikke mindst af fredsprocessen i Mellemsten .
Dette formandskab vil i hvert fald arbejde kraftigt for den yderligere udvikling af post-Barcelonaprocessen .
Vi accepterer ikke sdan noget som en rollefordeling , som jo truer med at udvikle sig i Rdet mellem nordlige og sydlige medlemsstater : de sydlige for Middelhavslandene og de nordlige for udvidelsen mod st .
Stabiliteten i Middelhavsomrdet vedkommer alle i Unionen !
Spaniens , Italiens og Grkenlands naboer er vore , de nordlige landes naboer .
<P>
Derfor er det et ekstra privilegium som nordligt land at kunne give udtryk for denne opfattelse ved at udfre medformandskabet i Barcelona-processen med stor opmrksomhed og intensitet .
<P>
Gode transatlantiske forbindelser er fortsat en hjrnesten i vor eksterne politik . Ogs her er igen et punkt , som man absolut ikke kan lgge mindre vgt p , fordi det ville vre mindre belejligt .
For disse forbindelser er ikke lngere nogen selvflge som under den kolde krig , da vi var fuldstndigt afhngige af kernevbnene og amerikanerne .
Den , som nu vil have disse forbindelser og vil bevare dem , m pleje og ernre dem samt investere i dem .
Vi m ikke forringe den transatlantiske dialog til udelukkende handel og konomi , fordi flles amerikansk og europisk optrden p verdensplan kan vre vsentlig p nogle tidspunkter .
Europa og Amerika har hrdt brug for hinanden i en verden med mange kilder til ustabilitet .
P s mange omrder - hvad enten det nu vedrrer verdenshandelssystemet , styringen af regionale kriser eller behandlingen af Rusland - er tt transatlantisk samarbejde den eneste ngle til succes .
Mangelfuldt samarbejde garanterer derimod fiaskoer .
Hvor kultur og interesser er i overensstemmelse med hinanden , m vi forene vore krfter . F.eks. for at beskytte vore flles vrdier ssom igen disse menneskerettigheder .
Hvor disse forskelle er der , m vi fortsat kunne tage dem op til diskussion og kunne styre dem .
Derfor m denne transatlantiske dialog og gennemfrelsen af handlingsplanen vedrrende Den Europiske Union og De Forenede Stater aktivt fremmes .
<P>
Den fortvivlende situation i det afrikanske omrde omkring de store ser krver selvflgelig europiske bestrbelser .
Foruden forlngelse af den humanitre hjlp skal Unionen i stigende grad koncentrere sig om forebyggelse og styring af konflikter .
Ogs herom har vi samtaler med amerikanerne allerede nu for at se , om vi kan n frem til en effektiv flles mde at gribe dette meget vanskelige problem an p .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at jeg hermed langt fra har nvnt alle eksterne omrder , som der skal lgges vgt p , men jeg vil alligevel g over til afslutningen og fremstte et par ideer om den europiske integrations karakter , som er ved at ndres .
<P>
Europisk integration gjaldt i manges jne i lang tid som en  teknisk abstraktion  . Temaet havde en overvejende underordnet plads i nationale politiske debatter .
Med kommunismens fald og med  Maastricht  er Europa havnet i kernen af den nationale politik i alle medlemsstater .
Traditionelt indenrigspolitiske temaer har fet en europisk dimension , hvad enten man vil have det eller ej . Denne udvikling har dramatisk ndret integrationens karakter .
 Europa  faldt mere eller mindre sammen med en teknisk dagsorden  der i Bruxelles  . Europa bliver nu i stadig hjere grad opsummeringen af nationale politisk flsomme omrder .
En overordentlig vanskelig , en uundgelig , men efter min opfattelse ikke udelukkende negativ udvikling !
Den er faktisk vanskelig , for interaktionen mellem europisk og national forvaltning , mellem demokrati p europisk og nationalt plan er blevet langt mere kompliceret .
Men er national forvaltning ikke ogs blevet stadig mere indviklet ?
Lad os ikke bilde hinanden noget ind p dette punkt !
<P>
Jeg tror ofte , at den krise , som vi har i Europa , og den afmagt , som vi fler i Europa , er summen af alle disse former for afmagt p nationalt plan , hvorved vi mangler byttepenge , nr vi begynder at forhandle i Bruxelles .
Vi har s f muligheder og spillerum derhjemme for at komme tilbage med et budskab , som ikke er behageligt for baglandet .
Det er vanskeligt og uundgeligt , men der er ogs et positivt aspekt ved det . Det henviser til , at integrationen er ved at blive voksen .
For hvad er formlet med europisk integration , hvis den ikke er rodfstet i vore europiske borgeres sind ? Hvis den ikke berrer sager , som ligger dem p hjerte ?
Borgere identificerer sig nu engang forelbigt nemmere med deres egen stat og deres eget omrde , men de er i stadig hjere grad klar over og mrker det dagligt p deres egen krop , at utallige udfordringer overstiger denne nationale stats formen .
Borgerne og Europa , disse to har i stadig hjere grad je for hinanden .
<P>
Prsident Vaclav Havel , som i 1994 holdt en imponerende tale her i Forsamlingen , havde ogs denne problematik i tankerne .
Da Havel lste Maastricht-Traktaten , overraskede det ham , at der var udarbejdet flles spilleregler for en gruppe lande , som er s indbyrdes forskellige .
Han var imponeret over denne geniale konstruktion . Men hans konklusion var : My reason has been spoken to , but not my heart .
Nu er der en forskel mellem Traktatens dde bogstaver og den europiske integrations levende realitet . Men det er stadig en kendsgerning , at denne Union er en konstruktion og ogs af mange fles som en konstruktion .
Om man nogen sinde kan krve sdan noget som lidenskab for Europa som konstruktion , det er for mig et sprgsml .
Har dette europiske rhundrede ikke lrt os temmelig meget om den ambivalente forbindelse mellem flelser , rvrdighed og krig ?
Og ligger ikke netop i denne lrestreg eksistensgrundlaget for den konstruktion , som hedder europisk integration ?
<P>
Det er ndvendigt , at europerne identificerer sig med myndighederne p europisk plan . Men s skal det vre i form af det , som jeg ville kalde de rimelige flelser .
Disse kan naturligvis ikke aftvinges . Ikke ved hjlp af  kattens leg med musen  mellem hovedstder indbyrdes og med  Bruxelles  eller ved hjlp af konkurrence inden for demokratiet mellem europisk og nationalt plan .
Og slet ikke ved hjlp af opskruede prtentioner . Disse frer kun til en ndvendig ufuldkommenhed og fremkalder sledes p forhnd ufred .
Men med den skaldte realpolitiks ambitionsniveau opnr vi det heller ikke .
<P>
Identificering med Europa kan kun ges , hvis denne europiske konstruktion overbevisende kan udfre sine opgaver . Og kun hvis den i bred forstand er demokratisk legitimeret .
Alts ogs ved at vre gennemsigtig og tilgngelig .
<P>
Identificering med Europa fremmes ogs gennem en rlig , ben og omhyggeligt frt debat mellem nationale politikere p tvrs af grnserne .
Den tiltagende europisering af , hvad jeg kaldte nationale flsomme omrder , krver det .
<P>
M vi ikke sammen udvikle en slags ny kultur p dette omrde ?
Traktaten behver nr alt kommer til alt efter min opfattelse ikke at tale til hjertet . Den m dog for mit vedkommende godt blive meget mere lselig .
<P>
Den Europiske Union er en konstruktion . En enestende interaktion mellem det overnationale plan og de nationale medlemsstater .
Ogs enestende i den forstand , at det nsten er nemmere at sige , hvad Den Europiske Union ikke er , end hvad den er .
Europa eksisterer ogs meget mere i omverdenens jne end i europernes bevidsthed .
At gre det tydeligt , hvad Unionen er , og frem for alt hvad den kan og alts skal vre , det er en opgave for alle deltagere i den europiske integration . Ikke blot inden for de europiske institutioner , men ogs i vore nationale regeringer og i vore nationale parlamenter .
<P>
Det er i hvert fald det nederlandske formandskabs indsats .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand , for Deres lyknskning og for den tale , De lige har holdt .
<P>
Hr . Van den Broek har ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , p vegne af formanden , hr . Santer , og hele Kommissionen vil jeg gerne fje et par ord til udenrigsminister Van Mierlos fngslende tale , som jeg vil give ham og hans medarbejdere en kompliment for .
De ved , at hr . Santer til sin beklagelse ikke kan vre iblandt os i eftermiddag , fordi han er anmodet om at vre til stede i Parlamentets BSE-undersgelsesudvalg .
<P>
Hr. formand , jeg kan vre kortfattet .
Den 7. januar i r besgte hele Kommissionen Haag for der at gennemdrfte det nederlandske formandskabs planer , og det var gldeligt at konstatere under disse intensive og meget frugtbare drftelser , at prioriteterne lber fuldstndig parallelt .
Det siger for vrigt sig selv , og det er da heller ikke nogen overraskelse .
Vi anerkender blot , at det nederlandske formandskab i de kommende seks mneder str over for en overordentlig vanskelig opgave i betragtning af , at man ikke kan tale om n enkelt prioritet : Der er flere prioriteter . Mske med ekstra vgt p den regeringskonference , som vi alle forventer s meget af , og hvorom jeg ogs her vil udtrykke min fulde tillid til , at den fr et heldigt forlb under det nederlandske formandskab .
For vrigt har nederlandske formandskaber nogen erfaring med regeringskonferencer , og jeg kan minde om , at ogs Maastricht s dagens lys i 1991 , ikke uden fdselsveer .
Uden tvivl vil ogs vejen til Amsterdam vre en ujvn vej , men det er umagen vrd .
Af udenrigsminister Van Mierlos ord har vi ogs alle sammen kunnet forst , at det nederlandske formandskabs motivering er stor , og at den overbevisning , at vi uden en vellykket afslutning i juni vil lade Europa foretage skridt tilbage i stedet for fremad , er trngt helt ind hos os .
I hvert fald nr det glder udvidelsen , lover ogs Kommissionen , at den forbereder sig p at have alle forberedende dokumenter med henblik p udvidelsesprocessen klar omkring midten af ret .
Det vedrrer udtalelserne om alle ti ansgninger om medlemskab fra central- og steuropiske lande , inklusive de baltiske lande , samt dokumentet om udvidelsens indvirkninger p vore forskellige europiske politiske omrder , specielt den europiske flles landbrugspolitik og regionalpolitikken .
Det betyder ogs , at et nyt finansielt rammeforslag vil blive udarbejdet for finansieringen af Unionen efter 1999 , og at der vil blive forelagt et bredt politisk dokument , hvori de politiske konsekvenser af udvidelsen og scenarierne med hensyn til selve udvidelsesprocessen og forhandlingerne - hvordan disse skal fres , hvordan overgangsperioder skal hndteres - vil blive forelagt .
Kort sagt , Kommissionen vil parallelt med formandskabets bestrbelser ogs yde sin andel .
Det glder naturligvis ligeledes for de andre store temaer ssom Den konomiske og Monetre Union og det bidrag , som Kommissionen vil yde til den videre debat , navnlig den institutionelle debat under regeringskonferencen , hvor der ogs hos os lgges srlig vgt p interessen for emnet  fleksibilitet  - og jeg tilslutter mig gerne de bemrkninger , som hr . Van Mierlo har fremsat derom .
De kan snart forvente et skriftligt bidrag herom fra Kommissionen .
<P>
Ordet beskftigelse er nvnt . Det er jeg glad for .
De ved , i hvor hj grad kommissionsformand Santer og Kommissionen fler sig forpligtet til i forbindelse med beskftigelse at blive ved at vende tilbage til den mervrdi , som opstr takket vre konvergensen af politikken p dette punkt , takket vre beskftigelsespolitikken .
Ogs herom vil der blive forelagt nrmere forslag fra Kommissionen i Amsterdam , bl.a. i form af en handlingsplan for at fre tilsyn med , at den frie bevgelighed i vort flles indre marked fuldendes yderligere .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken sttter vi de prioriteter , som er nvnt . Jeg er enig med hr .
Van Mierlo i , at der er mange flere , end tiden tillader at nvne her .
<P>
Jeg vil dog sige et par ord om situationen i Beograd i betragtning af det forslag til beslutning , som foreligger , og de sprgsml , som er stillet til Kommissionen herom .
Det siger sig selv - og ogs her er jeg hr . Van Mierlos ekko - at Unionen , inklusive Kommissionen , insisterer p , at prsident Milosevic fuldstndigt flger Gonzlez-komiteens henstillinger .
Ligesom det for Kommissionen er en selvflge , at der , frend dette er sket , og frend en rkke andre betingelser fra Dayton-processen er opfyldt , ikke kan vre tale om at indlede formelle forbindelser mellem Den Europiske Union og Beograd , indgelse af samarbejdsaftaler , ydelse af teknisk hjlp eller tildeling af handelsprferencer til Beograd , hvorom vi har forslag parate , men som i betragtning af den nuvrende politiske situation i Beograd ikke er aktuelle .
<P>
Jeg vil endnu en gang give hr . Van Mierlo en kompliment for hans tale og p vegne af kommissionsformanden , hr .
Santer , og hele Kommissionen love ham al mulig sttte . Vi ser frem til et intensivt samarbejde med formandskabet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , det er for mig en re , og det glder mig ogs p Den Socialistiske Gruppes vegne , at kunne fremstte et par bemrkninger som velkomst til det nederlandske formandskab .
Min gruppe har store forventninger til det , og jeg tror ogs , at den tale , som udenrigsminister Van Mierlo har holdt her , sttter disse forventninger , men ogs fordi vi ikke tvivler p den nederlandske regerings og i srdeleshed Deres , hr . Van Mierlo , europiske indstilling .
Men sdan gr det nu engang , en ven roser man ikke kun . Venskab tler ogs kritik , og jeg vil fremstte et par kritiske kommentarer .
<P>
For det frste er der behov for strre vgt - og det ved De ogs godt - p at bygge bro over klften mellem Europa og dets borgere .
Europa med bureaukrati , med Ministerrd , der afholdes midt om natten , med de uigennemsigtige og uforstelige handler , dette Europa fr ikke nederlndernes og europernes hjerte til at sl hurtigere .
Derfor forventer vi af det nederlandske formandskab strre offentlighed , strre og bedre mulighed for at flge beslutningsprocessen og flere drftelser ogs med Europa-Parlamentet .
Det er da egentlig vanvittigt , at vi somme tider skal til Stockholm for at f at vide , hvad der er sket i Rdet .
Nederlandene med dets bne og demokratiske tradition kan her udfre en opgave , og det glder ogs for den anden anstdssten , nemlig den drlige finansielle forvaltning af Unionens indtgter .
Parlamentet , Kommissionen og Rdet skal sammen srge for en sparsommelig og korrekt brug af disse indtgter .
Vi savner egentlig i de nederlandske planer konkrete forslag til forbedring af kontrollen . Jeg m sige Dem , at det ogs glder for medlemmerne af selve Parlamentet .
Der m komme en europisk statut for alle medlemmer af EuropaParlamentet .
Vi har i 10 r anmodet herom , og jeg synes , at Rdet m medvirke hertil .
Vi forventer af formandskabet endnu i r initiativer til at realisere en sdan statut .
<P>
Europa har brug for opbakning . Borgerne m igen begynde at tro p det europiske projekt .
Det kan ogs ske ved at srge for , at Unionen internt har sine ting i orden , og det kan ogs gres gennem en tydelig politik , gennem konkrete og synlige resultater .
Selvflgelig er vi glade for formandskabets indsats p beskftigelsesomrdet , for vi har brug for job i Europa .
I mange lande i Unionen ligger arbejdslsheden p over de 10 % , og naturligvis frer det til fagforeningsaktioner .
Slagordet  MU er lig med arbejdslshed  er ganske vist forkert , men at strbe blindt efter monetaristiske mlstninger er lige s forkert .
Mere investering i mennesker , fortsat arbejdstidsforkortelse , flere muligheder for kortere eller lngere perioder med orlov , til omsorg , efteruddannelse , genuddannelse og omskoling , planerne ligger og venter p at blive gennemfrt .
Europa har faktisk en opgave her , som supplering til , hvad medlemsstaterne gr .
Europa har ogs brug for en strkere kommunautr politik med hensyn til retlige og indre anliggender . Netop dette er et omrde , som borgere bekymrer sig om .
Det drejer sig om international kriminalitet , bekmpelse af narkotika og racisme samt politik vedrrende svig og asyl .
I Maastricht blev der udviklet planer om at anbringe den tredje sjle under den frste kommunautre sjle , men jeg har en fornemmelse af , at det omvendte skete , for vi ser nu netop en styrkelse af det mellemstatslige , og det kan alts ikke vre rigtigt .
<P>
Jeg har sledes kritik , men lad mig ogs sige et par positive ting .
Vi psknner i hj grad det , som der siges om miljpolitik . Vi har der en strk dagsorden , og det glder ogs for udviklingssamarbejdet .
Vi synes , at det er fantastisk , at man nr frem til en koordineret , integreret lsning , bde p miljomrdet og p udviklingssamarbejdsomrdet .
Jeg vil ikke sige noget om , hvad ministeren sagde her med hensyn til regeringskonferencen , for det sttter vi selvflgelig alle sammen helhjertet .
<P>
Vi synes , at Europa er ude af balance .
Al opmrksomhed er ndvendig for at skabe ligevgt igen . Ligevgt mellem nord og syd , ogs finansielt , ligevgt mellem europiske egne interesser og international solidaritet .
Indsats for MU , men ogs for arbejde , ogs for natur , ogs for lige muligheder .
Naturligvis er formandskabet ogs ndt til at balancere , sge ligevgt og ikke falde , det forstr vi udmrket .
Men nr balancekunstneren ikke tr og bliver stende stille , s falder han uvgerligt ned .
<P>
Hr . Van Mierlo , jeg nsker Dem mod og inspiration p den slappe line , og jeg hber , at jeg i juli efter formandskabet kan hilse p Dem med et varmt bifald p Den Socialistiske Gruppes vegne .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , til trods for den konstruktive europiske beretning , som jeg vil give hr . Van Mierlo en kompliment for , er det nederlandske formandskab ikke indledt under en alt for god stjerne .
Den undvendige og ukloge diskussion om et i sig selv moderat irsk dokument om en flles kamp mod den internationale narkotikakriminalitet , viste mangel p indsigt i andre medlemsstaters holdning og mangel p koordinering her i Parlamentet .
<P>
Jeg hber oprigtigt , at det gr bedre under resten af formandskabet , ogs fordi Nederlandene tidligere altid har ledet Den Europiske Union fortrffeligt .
Vi kan alts miste vort gode navn p dette punkt .
<P>
I 1991 lykkedes det den forrige nederlandske regering i sidste instans at f Maastricht-Traktaten og Traktaten om Den konomiske og Monetre Union realiseret .
Det var en flot prstation af forhenvrende premierminister Lubbers , forhenvrende udenrigsminister Van den Broek , som nu er til stede her , og forhenvrende finansminister Kok .
Og det er egentlig bemrkelsesvrdigt , at nederlaget Black Monday , som man for lngst er holdt op med at tale om i Bruxelles og Strasbourg , for vort land synes at veje s meget tungere end den dobbelte succes i december 1991 .
Er det masochisme , er det angst for ikke at sl til ?
Jeg hber ikke , at det er sidstnvnte , for det er egentlig et drligt tegn .
Det viser sig ogs , for der er ikke ret meget nyt , kreativt og foretagsomt i det nederlandske program .
Nederlandene passer butikken ordentligt , ser det ud til , og frdigbehandler den lbende dagsorden . Mod og inspiration synes at mangle lidt .
Den vigtigste opgave , som skal klares , er afslutningen af regeringskonferencen .
<P>
Hvilke kriterier er her de vigtigste for os kristelige demokrater ?
Ud fra hvilke kriterier vil vi bedmme resultatet ?
For det frste synes vi , at det i den nye traktat skal tydeliggres , hvad det europiske borgerskab indebrer . Og her nsker vi en vigtig supplering til traktaten .
Vi synes , at ingen som helst borger m diskrimineres p Unionens omrde .
Ikke p grund af race , ikke p grund af oprindelse , religion , kn , farve , tilbjeligheder og heller ikke p grund af handicap . Vi vil sledes gerne have artikel 1 fra den nederlandske grundlov optaget i den europiske Amsterdam-Traktat .
<P>
Vi vil ogs have , at de europiske institutioner tvinges til at tilpasse deres bureaukratiske og teknokratiske arbejdsmde og til at fungere bent , gennemsigtigt og demokratisk .
En almindelig ret til information for borgere , en lov om offentlighed i forvaltningen p europisk plan og normale befjelser til Europa-Parlamentet , for det er vanvittigt , at Parlamentet efter at vre blevet valgt direkte i 18 r stadig ikke rder over alle befjelser .
<P>
Den Europiske Union m endvidere stte en kraftig bremse for harmoniseringen af absurd lovgivning i detaljer . Den mrkelige malstrm , som vi her fr om grsslmaskiner , om bananers og jordbrs ml og om fedtprocenten i chokolade .
Hr .
Geelhoed havde i hj grad ret i Nederlandene : Vi m koncentrere os om de virkelige , vigtige problemer , om denne tids store internationale problemer , kampen mod arbejdslsheden , kampen mod miljforureningen , kampen mod den internationale kriminalitet , narkotikahandelen og vbenhandelen . Og derfor leder man i Europol efter stjlne biler og stadig ikke efter bortfrte brn .
Og ligeledes - jeg synes , at fru d ' Ancona har fuldstndig ret heri - m vi gre os ekstra bestrbelser for at f mere hnd i hanke med svindelen .
Hvorfor ikke bedre samarbejde mellem nationale revisionsretter og europiske revisionsretter ?
Vi m optrde mere handlekraftigt i udenrigspolitikken .
Det er nu egentlig sledes , at vi reagerer som en by med femten brandstationer , som holder endelse mder , inden man rykker ud for at slukke en brand , og s er det ikke s underligt , at De Forenede Stater overhaler os og ofte er til stede i et bestemt brandomrde , inden Europa overhovedet er frdig med diskussionen .
<P>
Hr. formand , det er den mde , vi vil tilpasse Europa p . Men jeg er meget bekymret over den nederlandske  lilla  regering , fordi man benbart ikke er enig p en rkke vsentlige punkter .
Hvordan str det til med beslutningsprocessen ? Forholder det sig sdan , at det nederlandske liberale parti  VVD  stadig fastholder vetoet p en rkke punkter , medens de andre partnere gr ind for kvalificeret flertal .
Forholder det sig sdan , at  VVD  egentlig stadig vender sig imod en beskftigelsespolitik , medens social- og arbejdsminister Melkert tager initiativer p dette omrde .
Hvordan str det til med Unionens demokratiske indhold , nr det drejer sig om den  lilla  regerings holdninger ?
Er det rigtigt , at  VVD  -ministrene i regeringen har modsat sig udvidelsen af budgetbefjelserne , sledes at vi snart kun fr udvidet de lovgivende befjelser og ikke befjelserne med hensyn til budgettet . Forholder det sig virkelig sdan , at halvdelen af det europiske budget fortsat vedtages udemokratisk , ogs i fremtiden ?
<P>
Og s er der udenrigspolitikken .
 VVD  vil ikke have nogen udvidelse af europiske befjelser her , medens de andre partnere godkender dette .
Hr. formand , disse problemer og meningsforskelle skaber en stor svaghed i det nederlandske formandskab .
Hvordan kan man opstille en god , kreativ og modig dagsorden , nr man er s splittet derhjemme ?
Der er jo ikke meget nyt , kreativt og foretagsomt i det nederlandske program .
<P>
PPE foretrkker fornyelse i Europa og solidaritet med landene i Central- og steuropa .
Vi foretrkker enhed i al vor forskelligartethed , et strkt , handlekraftigt og kommunautrt Europa .
Det har altid vret den kristelig-demokratiske holdning , og den vil vi ogs forsvare i den kommende tid .
<P>
Jeg fler mig  nederlandsk  i mit inderste hjerte , og det vil jeg ogs gerne vedblive at gre , men vor sikkerhed og vor velfrd er kun garanteret i et flles europisk hus . Jeg hber inderligt , at det nederlandske formandskab bliver vellykket .
Jeg vil meget hellere vre stolt over et godt resultat skabt af Nederlandene , end at jeg m vre forlegen over de drlige resultater , og p denne baggrund nsker jeg frem for alt , at den  lilla  regering i hjere grad bliver en enhed , og jeg nsker udenrigsminister Van Mierlo , hvis europiske indstilling jeg ikke tvivler et sekund p , held og lykke og megen styrke .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , mit fdrelands grundlgger - jeg tror oprigtigt p et nationernes Europa - er prinsen af Oranien fra Frankrig og samtidig greve af Nassau fra Tyskland .
Det frste eksempel p et fransk-tysk samarbejde , under hvis ledelse Nederlandene er oprettet .
Wilhelm af Oranien Nassau plejede under vanskelige omstndigheder at sige p fransk : Il n ' y a pas besoin d ' esprer pour entreprendre et ni de russir pour persvrer .
Man behver ikke hbe for at foretage sig noget , det behver heller ikke lykkes for n for at stte noget igennem .
Det vil jeg gerne sige til den nederlandske formand , selv om omstndighederne ikke er s udsigtslse som i 1548 .
Jeg takker hr . Van Mierlo for hans filosofisk konstruktive bidrag .
<P>
De er ganske vist for fjorten medlemsstater den frste blandt ligemnd , men i betragtning af den kendsgerning , at efterkrigstidens europiske idealisme er falmet , og at den europiske id risikerer at udvandes , kan De ikke lngere gemme Dem bag begreber som fleksibilitet og pragmatisme .
Det er De ogs klar over .
Efter Tysklands genforening str vi ved begyndelsen til udvidelsen , en historisk chance for at undg , at vi bliver hngende i en udvidet handelszone .
<P>
Hr. formand , hvordan hndterer De nu i praksis den tvetydige nederlandske narkotikapolitik for gennem denne tvetydige politik at n frem til en vellykket bekmpelse af kriminaliteten ?
Forslagene om uddybelse forbliver utydelige .
Er De nu rede til at acceptere en skiftende kommissr fra Benelux-landene eller ej ?
Hvordan kan De fortsat hvde , at De handler fornuftigt i fredsprocessen i Mellemsten , nr De ikke selv har gjort det i Europa og heller ikke gr det ?
Det er p ny De Forenede Stater , som aktivt sttter den serbiske opposition og tager brodden af den lille raketkrise p Cypern .
<P>
Hvor uligevgtigt er det dog at fortstte med at sttte dem , som krnker menneskerettighederne ssom Algeriet og Syrien , medens forbindelsen med Tyrkiet , som Unionen har forpligtelser over for og tjener temmelig mange penge p , risikerer at blive udvandet .
Hvad foretager De Dem egentlig i den formodede udenrigspolitik ?
Jeg kan ikke opdage nogen kurs i den .
<P>
S er der det demokratiske underskud .
Det findes ikke i Europa-Parlamentet , men hos Dem !
De er formand for den hemmelige lovgivning i Europa .
Alligevel lader vi tvivlen komme Dem til gode . Ved slutningen af formandskabet bedmmer vi Deres politik ud fra flgende kriterier .
Er lovgivningen fra den vigtigste europiske lovgiver , Ministerrdet , blevet lige s offentlig som Deres medlovgivende Europa-Parlament ?
Traktatndring er ikke ndvendig , en forretningsorden er tilstrkkelig .
Er Europas sociale ansigt bevaret gennem lovbestemt medbestemmelse for arbejdstagere ?
<P>
Menneskerettigheder . Deres kritik bliver hngende i Kina , men i Surinam har den mening .
Gr De det klart , om Bouterse havde den nederlandske nationalitet eller ej , da mordene fandt sted , og srger De for , at denne mystiske forsvundne sagsmappe om denne nationalitet fremlgges ?
Det hjlper menneskerettighederne , det bekmper den internationale narkotikahandel .
Holder De f.eks. fast ved den hrde euro ?
Hvad har De gjort for at gre det muligt at styre Den Europiske Union , inden man gr over til udvidelsen ?
Disse punkter bedmmer vi ved slutningen af formandskabet .
<P>
Hr. formand , jeg vil p vegne af den lille delegation inden for Gruppen Union for Europa nske det nederlandske formandskab held og lykke , for Europa har brug for det og fortjener det , og vi m alle sammen samarbejde om stabiliteten og sikkerheden .
Jeg nsker Dem held og lykke , hr . Van Mierlo .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg vil gerne begrnse mig til hovedsagen , nemlig den europiske politik , og gerne overlade den nederlandske indenrigspolitik til medlemmerne af andetkammeret , som fru Maij-Weggen tnker tilbage p med s megen nostalgi .
<P>
Den Europiske Union gr ind i den vigtigste fase i sin udvikling siden 1957 .
Unionen str ved en skillevej .
Enten er der i 2002 en flles valuta i Europa , i nord og i syd , eller ogs forspilder vi denne chance for en hel generation .
Enten integrerer Unionen demokratierne i steuropa , eller ogs svigter den sin vigtigste opgave .
Enten holder den sine enestende institutioners integritet intakt , eller ogs vil Tysklands geopolitiske vgt p ny vkke harme i resten af Europa .
<P>
I lyset af disse opgaver viger mange nationale ledere tilbage for at give Den Europiske Union den ndvendige ledelse . Alt for ofte foretrkker de at puste til nationalismens ild ved at handle eller undlade at handle .
For ofte giver de efter for fristelsen til at give Europa skylden for upopulre nationale beslutninger , medens de selv krver ren for , hvad Unionen har opnet .
Herved risikerer Unionen at blive brndpunktet for vore borgeres angst i stedet for fokus for deres hb . Dette er en farlig udvikling .
Den europiske integration er ikke uigenkaldelig .
Nationalisme er mere destruktiv , og Den Europiske Union er mere skrbelig , end mange tror .
<P>
I dette lys er de vigtigste opgaver for Unionen under det nederlandske formandskab tydelige .
Det er flgende : for det frste at srge for , at den flles valuta snart vil vre stabil og strk og for det andet at forberede Unionen p udvidelsen ved at gre den mere handlekraftig og mere demokratisk .
Elleve lande str i k for at tiltrde . Seks i Central- og steuropa , tre i det baltiske omrde og to i Middelhavsomrdet .
Jo strre forskelligartetheden i Unionen er , desto vanskeligere vil beslutninger blive .
En Union med 18 til 26 lande str sledes over for et fundamentalt valg : enten begrnse brugen af veto eller ogs se sig selv blive forringet til en mindre udgave af OSCE .
Men for vore borgere bliver en Union , som ikke lngere kan beslutte hurtigt eller handlekraftigt , snart irrelevant . En sdan Union mister definitivt sine borgeres sttte .
Intet skader Unionens trovrdighed mere end , at det hele tiden mislykkes for den at tale med n stemme i den internationale politik . Dette skyldes delvist den misbrug , som gres af vetoretten .
Portugal blokerede en EU-aftale med ASEAN , Spanien en aftale med Canada , Det Forenede Kongerige forhindrede en flles holdning med hensyn til kemiske vben , og Grkenland blokerede Unionens Middelhavspolitik .
Mulighederne for afpresning inden for Unionens handelspolitik og udenrigspolitik er i jeblikket simpelthen for store . Derfor er en traktatndring p dette punkt ndvendig .
Naturligvis er en traktatndring alene utilstrkkelig .
Medlemsstater m ogs vre rede til sammen at fordele flles interesser og principper .
Ingen steder er dette mere ndvendigt end i det tidligere Jugoslavien .
Hvornr vil Unionen endelig gribe ind med henblik p at lade Beograd og Zagreb udlevere mistnkte krigsforbrydere ?
Unionen fremstter ganske vist sympatiske bemrkninger om konklusionerne fra London . Men det er alt sammen ikke ret overbevisende og bestemt ikke effektivt .
Jeg opfordrer sledes det nederlandske formandskab for Unionen til at foresl en flles foranstaltning , hvorved al ikke-humanitr hjlp til det tidligere Jugoslavien gres konkret afhngig af udlevering af mistnkte til Haag .
<P>
Vore borgere har ogs presserende behov for en europisk reaktion p de hurtigt voksende problemer med grnseoverskridende kriminalitet og indvandring .
Jeg opfordrer til et frontalt angreb p svindelen . Til bedre kontrol med vore ydre grnser og til et rligt byrdefordelingssystem med hensyn til flygtningene .
Handlekraft p hvert af disse punkter krver , at medlemsstaterne begrnser vetoets lammende virkning .
Unionen m sttes i stand til at optrde der , hvor vore borgere vil have det , det vil sige ved presserende internationale problemer .
Det er p tide , at Unionen endelig opfylder de lfter , som den gav borgerne i Maastricht .
Nationale politikere m lade Den Europiske Union vre mere end opsummeringen af nationale egoismer .
Jeg hber , at det nederlandske formandskab bliver en succes i denne henseende .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at bne en parentes i denne debat , der indtil nu er blevet frt p nederlandsk , og supplere med nogle  pennestrg  i sydens farver .
Som det er blevet sagt , er der tre srligt vigtige emner p dagsordenen , hvoraf nogle aspekter er indbyrdes forbundne , og som uundgeligt indskriver sig blandt det nederlandske formandskabs prioriteter .
Jeg tnker p den afsluttende fase af regeringskonferencen , tredje fase af Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen .
Men ogs andre emner , som ligger de europiske borgere strkt p sinde , fortjener srlig opmrksomhed .
Blandt disse skal fremhves flgende : de stigende sociale problemer - og ganske srligt arbejdslshedens tunge svbe - borgernes deltagelse i Fllesskabets liv og beslutninger og virkeliggrelse - eller manglende virkeliggrelse - af det i traktaten nedfldede samhrigheds- og solidaritetsprincip .
<P>
Jeg skal indledningsvis fastsl , at jeg er overbevist om , - men ikke overrasket over - , at der ikke vil blive gjort fremskridt p de tre ovennvnte omrder med dette formandskab .
P det sociale plan - og navnlig hvad angr beskftigelsen - kan der ikke jnes de store , grundlggende ndringer i forhold til den fllesskabspolitik , der hidtil er blevet frt .
I betragtning af den besttelse , der breder sig med hensyn til gennemfrelsen af de nominelle konvergenskriterier , kan der forudses get fleksibilitet , deregulering , strre udbredelse af atypiske ansttelsesforhold , mere arbejdslshed .
Selvflgelig vrdstter vi nogle punkter i det nederlandske formandskabs arbejdsprogram , som f.eks. henvisningen til fremme af ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Men det m erkendes , at det i den aktuelle sociale situation ikke er tilstrkkeligt .
Nye retningslinjer - og efter vores mening gennemgribende ndringer - er uomgngelig ndvendige .
<P>
Det samme m siges om borgernes deltagelse ; der kan registreres stigende bekymring blandt borgerne og strre afstand til Fllesskabets liv og beslutninger .
Her fr afslutningen af regeringskonferencen og indledningen af den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , kunne man forvente en kraftig indsats for at inddrage de europiske borgere med henblik p en bred , pluralistisk og borgernr diskussion og hring af borgerne gennem folkeafstemninger om de forskellige sprgsml .
En ndvendighed , som i vrigt er blevet understreget af Europa-Parlamentet .
Det nederlandske formandskab gr imidlertid heller ikke fremskridt p dette omrde , men holder sig til de velkendte , begrnsede forventninger til resultaterne af regeringskonferencen og til hensigtserklringer , som vi naturligvis noterer os , men som vi finder alt for vage .
<P>
For s vidt angr samhrigheden , er tomrummet totalt , ikke et ord om dette sprgsml .
Hvilket m siges at vre symptomatisk og afslrende for en bestemt opfattelse af Fllesskabet .
<P>
Jeg vender nu tilbage til de tre vigtigste emner , som jeg var inde p i begyndelsen af mit indlg .
Under debatten i formiddags havde vi mulighed for at vurdere resultaterne af topmdet i Dublin i dets forskellige aspekter , og vi skal ikke gentage , hvad vi sagde ved den lejlighed , men i stedet koncentrere os om et aspekt , der efter min mening er srlig relevant og aktuelt , og som dels vedrrer Den konomiske og Monetre Union og dels har en direkte relation til det nuvrende formandskab .
Det drejer sig om den nederlandske finansministers udtalelse om , at en begrnset gruppe kernelande br deltage fra starten af MU ' s tredje fase , hvormed der gives prioritet til de pgldende landes udviklingsniveau og konomiske styrke , medens kriteriet om opfyldelse - eller manglende opfyldelse - af de nominelle konvergenskriterier henvises til en underordnet plads .
En sdan udtalelse kan ikke overraske nogen .
Vi forventede rent faktisk , at den p et hvilket som helst tidspunkt kunne blive fremsat fra den ene eller den anden side .
Ikke alene fordi vi altid har betragtet de nominelle kriterier som kunstige og vilkrlige , men ogs fordi der er indlysende vanskeligheder forbundet med at opfylde dem - selv for de konomisk set strkeste lande - og for det andet fordi den egentlige hensigt er at skabe en strk valuta , og endelig fordi vi altid har haft en fornemmelse af , at de endelige beslutninger p dette omrde ville blive truffet ud fra udprget politiske kriterier .
P denne baggrund - og hermed slutter jeg - er det ndvendigt , at det nuvrende formandskab prcist og objektivt redegr for , hvad det foreslr p dette omrde .
Og det er , hvad jeg her og nu anmoder det om .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , jeg fortstter her rkken af ikke-nederlndere , som tager ordet .
Det er en god sdvane , at man ved rets begyndelse nsker hinanden godt nytr , og jeg nsker det nederlandske formandskab frem for alt meget mod til at kunne knkke de hrde ndder , som det vil blive konfronteret med i de kommende mneder .
I det arbejdsprogram , som er forelagt , siges det , at Nederlandene priser sig lykkelig med skitsen til en ny traktat , som er udarbejdet af Irland . Alligevel vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at et stort flertal her i Parlamentet har peget p , at denne traktat , forslagene , som p det irske formandskabs vegne cirkulerer i forbindelse med den , ikke falder i s god jord her , navnlig p grund af et meget vigtigt punkt , nemlig at demokratiseringen her gr meget lidt fremad .
I srdeleshed , og hr . Brok sagde dette meget tydeligt i formiddag , at en reel risiko truer ved den videre udbygning af Unionen , at vi virkelig skal bekmpe en  afparlamentarisering  , og det ville vre det sidste .
For det er naturligvis vanvittigt p den ene side at starte kampagner for endelig at bringe Europa noget nrmere borgerne og p den anden side at stte selve disse borgeres reprsentanter ud i kulden .
Derfor vil jeg gerne pege p , at Parlamentets rolle netop skal styrkes , og jeg tror , at BSE-skandalen , som netop vort undersgelsesudvalg her har afslret i al sin tydelighed , p en overbevisende mde viser , at de valgtes rolle er uerstattelig , hvis man vil sikre befolkningens interesser , nemlig borgernes sundhed .
Erfaringen er , at Kommissionen og Rdet alt for let pvirkes af lobbyer eller af visse medlemsstaters regeringer .
Jeg tror sledes , at det glder om at levere beviser p , at Parlamentet netop m vre i stand til at sikre disse vsentlige interesser . Derfor krver vi , at der med hensyn til landbruget kommer medbestemmelsesret for Parlamentet , ellers kan det ikke lade sig gre .
<P>
For s vidt angr forslagene om det indre marked , synes jeg alligevel , at det lidt for ubegrundet hvdes , at det ville vre den bedste garanti for vkst og beskftigelse .
Hvilken slags vkst taler vi s om ?
En vkst med mere forurening og med mindre udsigt til beskftigelse ?
Det er indlysende , at det indre marked i de seneste r slet ikke har opnet s meget med hensyn til jobskabelse , og desuden vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi stadig oftere ser konflikter dukke op mellem gode miljnormer i medlemsstater og den skaldte frie konkurrence p dette indre marked .
Hvis Tyskland afgiftsmssigt vil fremme miljvenlig energi , afvises dette som konkurrenceforfalskende , medens der gribes ind over for lande , som gr sig bestrbelser for at internalisere miljudgifterne , og medens de , som eksternaliserer miljudgifterne , forvrider konkurrenceforholdene .
P den slags metoder , som netop breder sig p det indre marked , kan nu engang ikke bygges nogen bredygtig udvikling .
<P>
Absolut skuffende er de bebudede initiativer med henblik p beskftigelse .
Det er igen en rapport , hvori der henvises til KOFIN , som i de seneste r har bevist , at det er en blok om benet i stedet for en stimulans .
Vi har for vrigt agiteret herimod sammen med mange kolleger .
<P>
Endelig vil jeg slutte med den tese , at nr De siger , hr . Van Mierlo , at De stiller Dem selv sprgsmlet , om en europisk konstruktion kan ge begejstringen hos borgerne , er svaret herp , at dette i hvert fald kun kan ge begejstringen lidt , hvis Unionen markerer sig som et emancipatorisk politisk projekt med hensyn til et uhndgribeligt og ukontrolleret verdensmarked .
I stedet for dette ser vi netop , at Unionen ofte betragter sig selv som underordnet dette verdensmarked .
Jeg opfordrer det nederlandske formandskab til at vre meget aktiv med hensyn til menneskerettigheder i eksterne forbindelser .
Nederlandene har hvad det angr ikke det bedste omdmme , men overlad respekten for menneskerettighederne s hellere til europiske initiativer .
Nu sidder I i formandsstolen , gr s venligst denne gang noget ved det og st bl.a. Milosevic under pres med henblik p at anerkende alle valgresultater i hans land .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Mijnheer de Voorzitter , kre kolleger , ogs jeg vil efter hr . Miranda bruge et andet sprog i denne meget hollandske forhandling , der for en stor dels vedkommende foregr p hollandsk , for at udtrykke min store glde over , at vi i denne periode har et hollandsk formandskab .
Jeg kan som medlem af det radikale tvrnationale parti ikke glemme , at hollnderen Bos var formand for det forberedende udvalg , som inden for FN har gjort det muligt , at man i dette forum - ogs takket vre Den Europiske Unions hjlp og sttte - har fastsat 1998 som datoen for nedsttelsen af den internationale straffedomstol i en sag , der flgelig konkret kan vise , hvorledes man kan gre sm fremskridt , hvis der ligger en politisk vilje bag .
Dette er et hb og et nske , jeg nrer for , at der kan opns fremskridt som dette under det hollandske formandskab .
<P>
Naturligvis er de udfordringer , vi str overfor , og de udfordringer , der venter formandskabet , meget store , og , vil jeg sige , afgrende for Den Europiske Unions fremtid .
1997 er naturligvis et afgrende r for Den konomiske og Monetre Union , og jeg hber da , at det hollandske formandskab vil kunne benytte de overvejelser , der i stadig videre omfang kommer frem , sledes at der langs den ndvendige og svre vej , som skal fre os frem til den flles mnt , kan komme til at foreg politiske overvejelser over den ndvendige modvgt mod den konomiske styring , for at denne konvergens ikke blot skal blive monetr , men virkelig ved hjlp af den flles mnt kan fre til indfrelsen af den konomiske styring , der krvedes af Jacques Delors , og uden hvilken dagen for indfrelsen af den flles mnt vil oprinde , ogs for at blive den dag , hvor befolkningerne i Europa risikerer at tage stadig strre afstand fra Europa og Den Europiske Union , p hvilken vi tvrtimod m satse i alle henseender , ogs for s vidt angr de udfordringer , vi str overfor p verdensplan .
P regeringskonferencen , hvortil vi har det fremragende dokument fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som jeg hber , at Parlamentet vil vedtage i morgen , og som jeg hber , at det hollandske formandskab vil tage i betragtning som et yderligere vrdifuldt bidrag til at afslutte og gennemfre de arbejder , der er pbegyndt under det irske formandskab .
<P>
For s vidt angr de udfordringer , vi str overfor inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , m jeg desvrre konstatere , hvor mange begrnsninger , der kan blive tale om , men med en regerings beslutsomhed tror jeg ogs , at der kan udfres meget nyttigt , som f.eks. fremme af tanken om et moratorium vedrrende ddsstraffen eller vedrrende Kina , at De ikke vil give op , men kmpe , sledes som jeg hber , at De er ved at gre det , mod det veto , som Italien og Frankrig i jeblikket nedlgger for at forhindre Dem i at fremstte et forslag vedrrende Kina for Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Vel , g videre , og De vil have Parlamentet med Dem , og der vil blive tale om sm skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , den strste udfordring , som det nederlandske formandskab str over for , er uden tvivl afslutningen af regeringskonferencen .
Institutionelle reformer er ndvendige for at gre Unionen egnet for 25 eller flere medlemsstater .
Den irske generelle skitse for reformen af traktaterne indeholder p dette punkt kun en liste over problemerne . Der er sledes stadig en vanskelig vej at g .
<P>
I mellemtiden er det tydeligt , at revideringen frem for alt gr i retning af yderligere uddybelse af den europiske integration . Det vil sige strbe efter flere europiske befjelser og yderligere centralisering af beslutningsprocessen p europisk plan .
Ud fra en bestemt opfattelse af Unionens nskede fremtidige struktur er dette nrliggende .
Man m imidlertid ikke se bort fra de negative aspekter , som er forbundet dermed . Navnlig kan man tnke p den voksende klft mellem de europiske myndigheder og borgerne .
<P>
Jeg opfordrer derfor det nederlandske formandskab til med hensyn til dette foruroligende fnomen , som udgr bagsiden af yderligere centralisering , at lgge srlig vgt p to ting .
Det irske dokument indeholder positive holdepunkter med henblik herp .
<P>
For det frste uddybelse af det gode forslag om anvendelse af subsidiaritetsprincippet i en protokol , som skal vedlgges traktaten .
P topmdet i Edinburgh i slutningen af 1992 blev der fremsat klare udtalelser om dette princip som reaktion p den danske afvisning af Maastricht-Traktaten . Disse bestemmelser er desvrre ikke overtaget af Europa-Parlamentet og heller ikke i det irske dokument .
Anvendelse af udtalelserne fra Edinburgh kan imidlertid bidrage betydeligt til at formindske mngden af de europiske regler og gre disse mindre detaljerede . Det er ndvendigt for , at en Union med 25 eller flere medlemsstater med stadig strre indbyrdes forskelle fortsat skal kunne styres .
I den forbindelse m det nederlandske formandskab heller ikke vige tilbage for om ndvendigt at give visse sager , som er overfrt til Unionen , tilbage til medlemsstaterne .
<P>
Et andet vrdifuldt holdepunkt i det irske dokument er forslaget om at styrke de nationale parlamenters stilling i den europiske ledelse .
I diskussioner om den demokratiske kontrol med den europiske beslutningsproces tales der meget om det demokratiske underskud . Generelt sges lsningen af dette problem i udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Det m imidlertid ikke glemmes , at de nationale parlamenter udgr grundlaget for det parlamentariske demokrati i Europa , og at dette ogs opleves sdan af borgerne .
<P>
Vi sttter derfor de forslag , som gr ud p kraftigt at integrere de nationale parlamenter i den europiske beslutningsproces , bl.a. gennem tilsendelse i tide af europiske forslag til lovgivningsmssige beslutninger .
<P>
Fleksibilitet synes i de kommende mneder at blive den vigtigste hindring i forhandlingerne .
Ideen er fremsat for ikke at lade lande , som afviser yderligere suvernitetsafgivelse , vre en hindring for en frergruppe af lande , som er rede til det .
Vi er ikke srlig glade for disse ideer . Det vil fre til en splittelse af samarbejdet og vil gre Unionens beslutningsproces mere indviklet .
Det forekommer os bedre at begrnse samarbejdet i EU-sammenhng til de politiske omrder , som har forbindelse med det indre marked .
Lande , som vil samarbejde mere vidtgende p omrder som udenrigspolitik og retlige anliggender , kan indg aftaler derom uden om Traktaten .
<P>
Endelig hber vi , at det lykkes det nederlandske formandskab at afslutte regeringskonferencen med succes . Men vi anser et kvalitativt godt resultat for bedre end overholdelse af en tidsplan , som vi har plagt os selv .
Jeg nsker det nederlandske formandskab megen psykisk og fysisk ukuelighed .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. rdsformand , vi har lyttet til Deres tale , og i den fundet adskillige programmer og planer , som vi er enige i , og som er prisvrdige , men vi nsker dog ikke , sledes som det er hndt under andre formandskaber , at sagerne kommer til at st bne i evighed , og at man lader problemerne ligge , sledes at programmerne for de flgende formandskaber kommer til at svulme op .
<P>
Vi fra Alleanza Nazionale finder de kommende mneder af afgrende betydning , fordi regeringskonferencen skal afsluttes , og man med denne endelig kan f nglen til forstelsen af , hvilken form Den Europiske Union skal have i fremtiden , dvs. om den skal vre , hvad man plejer at kalde for en Europisk Union   la carte  , hvori hvert enkelt land kan finde det , der interesserer det mest , uden at fle sig bundet af de forpligtelser , som ikke behager det , eller et Europa med et enhedsmarked og en flles mnt , hvor de enkelte landes finans- og pengepolitikker afgres af Den Europiske Centralbank og inden for denne af en lille kreds af bankfolk , der tilhrer det skaldte  D-mark-omrde  eller en europisk union , der er udvidet med stlandene , og som flgelig  gr op i smmene  , dersom reglerne ikke bliver ndret og flgelig bliver egnet til at behandle enorme sociale og beskftigelsesmssige problemer , der vil komme til at begrnse Unionens opmrksomhed og ramme dens initiativer inden for andre sektorer , eller vi , som vi i Alleanza Nazionale hber , vil f et Europa , der foruden at st for konomisk og finansiel samhrighed endelig kan komme til at tale med n stemme i de sprgsml , der vedrrer udenrigs- og sikkerhedspolitikken , et Europa , der betragter problemerne i Middelhavsomrdet som vrende af vital betydning for dets interesser og selve dets eksistens , herunder ikke mindst den eksplosion i befolkningstilvksten , som vi dr str overfor p den nordafrikanske kyst , og den heraf flgende ulovlige indvandring af desperate mennesker , der sger arbejde og overlevelse .
<P>
Vedrrende disse og andre problemer kan det hollandske formandskab yde et betydeligt bidrag , ogs selvom visse erklringer , der er fremsat af dette og guvernren for Den Hollandske Centralbank , giver mig mistanke om , at opmrksomheden risikerer at blive koncentreret om gennemfrelsen af den flles mnt og overholdelsen af Maastrichtparametrene .
Til trods for , at mit parti er i opposition i Italien , tillader jeg mig ligeledes at henlede Deres opmrksomhed , hr. formand , p , at de bestrbelser , som den italienske regering udfolder for at opfylde de forpligtelser , den har ptaget sig Maastricht , og hvis kvalitet vi i Alleanza Nazionale forholder os meget kritiske til , fortjener alles respekt , og ingen kan tiltage sig ret til at bedmme dem i selvtilstrkkelighed eller overlegent .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , det nederlandske formandskab har et stort ansvar p sine skuldre .
Europa befinder sig p et kritisk tidspunkt af sin udvikling med to monumentale udfordringer , der toner frem p horisonten .
For det frste skal der selvflgelig gres en indsats med hensyn til den sidste fase af Den konomiske og Monetre Union , men der er ogs , hvilket er af lige s afgrende betydning , Den Europiske Unions udvidelse mod Middelhavsomrdet og i Central- og steuropa .
<P>
Som vi alle ved , vil tiltrdelsesforhandlingerne ikke begynde , fr regeringskonferencen er afsluttet og efter det nederlandske formandskab .
Men hvis de endelige forhandlinger skal blive vellykkede , skal det forberedende arbejde udfres i de kommende seks mneder .
I stedet for de tidligere noget indholdslse meningsudvekslinger skal man nu gre en reel indsats for at f etableret en konstruktiv dialog .
En rkke vigtige sprgsml skal tages op - sprgsml lige fra aspekter ved det indre marked til udviklingen i steuropa af et civilt samfund i alle dets kompleksiteter .
<P>
Lad os ogs i denne forbindelse koncentrere os om reformerne af Den Europiske Union , reformer , som vil vre ndvendige for at gennemfre en udvidelse .
I Parlamentet erkender vi alle behovet for institutionelle ndringer , men lad os ikke glemme , at vore budgetstrukturer , navnlig strukturfondene og den flles landbrugspolitik , skal ndres grundlggende .
Uden disse ndringer vil der ganske enkelt ikke ske en udvidelse .
<P>
Ved siden af MU skal udvidelsen af Unionen i de nste par r st allerverst p vor dagsorden .
Udvidelsen er ikke et sprgsml om hvis , men om hvornr og hvordan .
Udvidelsen er bde i Den Europiske Unions og ansgerlandenes interesse .
Den er i Unionens interesse , fordi den vil give os et strre marked og medvirke til at sikre fred og stabilitet .
Den er i ansgerlandenes interesse , fordi Unionen kan hjlpe dem med at opn konomisk fremgang og politiske fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi alle , i forening som europere , har et moralsk ansvar for at arbejde sammen med landene i Central- og steuropa , sledes at de kan overvinde deres arv fra det seneste nogle og fyrre r .
Miljforringelsen , den srdeles drlige konomiske forvaltning og undertrykkelsen af alle virkelig demokratiske impulser er alt sammen aspekter af denne arv .
I partnerskab med befolkningen i steuropa skal vi beslutsomt tage fat p disse aspekter .
Sammen skal vi opbygge et nyt og forenet Europa - et Europa , som omfatter st svel som Vest .
<P>
I vidt omfang vil den hastighed , hvormed udvidelsen vil finde sted , og det omfang , hvori de kolossale problemer vil blive lst , afhnge af det nederlandske formandskabs forberedende arbejde .
Jeg hber , at den vigtige forberedelse vil finde sted , og jeg er sikker p , at det vil vre tilfldet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg vil ogs gerne udtrykke mine bedste nsker for det nuvrende formandskab .
Det , man kan forvente af et godt formandskab , er efter min mening ikke , at det skal vre i stand til at ordne alle de problemer , Den Europiske Union str overfor i jeblikket - hvilket tidsmssigt ville vre fysisk umuligt - men at det ved at forene viljerne og skabe enighed skal vre i stand til at tilskynde til den europiske integrationsproces , som i jeblikket , fru formand , befinder sig p et afgrende punkt af tidsplanen .
Og netop fordi den befinder sig p et afgrende punkt af tidsplanen , mener jeg , at det nuvrende formandskab skal handle med en stor portion klogskab , med en stor portion dygtighed og en stor portion takt .
<P>
Tillad mig , hr. rdsformand , at sige til Dem , at man ikke har forstet de ukorrekte udtalelser , Deres kollega , formanden for KOFIN-Rdet , er kommet med om visse staters hysteri i forbindelse med tiltrdelsen af Den Monetre Union .
<P>
Fru formand , jeg mener ikke , det er formandskabets opgave at vurdere medlemsstaternes forskellige kapaciteter , og jeg mener , at det er forkert at afskrive diverse tilslutninger , navnlig i en sag , hvor den eneste dommer br vre traktaten .
Men i sandhedens interesse m man sige , at formanden har gjort tingene temmelig klare og skret tingene ud i pap i sit indlg her i eftermiddag .
<P>
Fru formand , jeg mener , at det , vi udtaler os om i dag , er formandskabets ml og prioriteter .
Og i den forbindelse vil jeg gerne , hr. formand , komme med to sprgsml .
Det frste drejer sig om , hvorvidt det hollandske formandskab i anledning af i KOFIN-Rdets halvofficielle mde i april mned har planlagt en indledende undersgelse af revisionen af de finansielle overslag med henblik p den fremtidige finansiering af Fllesskabet .
For det andet , hr. formand , vil jeg gerne sprge , om De har taget hjde for muligheden af at afslutte regeringskonferencens arbejde med reformen af traktaterne med en hypotese om 14 medlemmer , og om det hollandske formandskab p grundlag af de kontakter , det har haft med myndighederne i den nuvrende britiske regering , har et forslag til at komme ud af den blindgyde , en sdan situation vil give anledning til .
<P>
Fru formand , jeg vil afslutte mit indlg , som jeg begyndte , nemlig ved at gentage mine bedste nsker for det hollandske formandskab og minde formanden om , at formandskabets udfordring - som han s udmrket sagde i begyndelsen af sit indlg - der til en vis grad er den samme udfordring som den , den samlede europiske Union str overfor , bestr i med klogskab og mdehold at kombinere enheden og forskelligheden , i at gre medlemsstaternes legitime interesser , herunder formandskabets interesse , forenelige samt i at forme Den Europiske Union til et velafstemt orkester .
<P>
Til dette har vores gruppe , hr. formand , to metoder , som gr ud p lige s mange gange , det er ndvendigt , at lade ideerne tjene idealerne , samt at hver isr ser sin fordel i den flles fordel .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , hr. rdsformand , ogs jeg tilslutter mig de positive udtalelser vedrrende de planer og fremtidsudsigter , som De , hr. rdsformand , har omtalt vedrrende regeringskonferencen , Den Monetre Union , udvidelsen og styrkelsen , og navnlig dialogen .
Vel , netop inden for denne positive ramme finder jeg grund til at vre meget skuffet , og jeg beklager at mtte fremstte en negativ kommentar for s vidt angr et klart tilbageskridt , som Den Europiske Union risikerer at komme til at gre inden for sektorer , der omfatter det politiske , sociale og konomiske liv , srlig det indre marked , handelspolitikken og det pinlige problem vedrrende beskftigelsen , som vi kmper imod .
I Deres program , hr. rdsformand , nvner De ikke et ord om turismen , den turisme , som allerede findes her i Europa , men som er underlagt mange tilfldigheder , og som det er nsten umuligt at lgge programmer for .
Vel , denne turisme er nu dd , eller rettere blevet drbt af Rdet omkring midten af sidste mned .
Ddsbudskabet blev givet af Udvalget om Transport og Turisme , som nu , mener jeg , kun kan kaldes Transportudvalget , til stor bestyrtelse for alle , der i revis havde arbejdet p to projekter .
<P>
Det frste af disse var endnu i sin vorden og kaldtes  fllesskabsaktioner for turismen  og modnedes i 1994 . Der var tale om noget meget beskedent , der kun krvede en bevilling p 6 millioner ECU .
Nr man betnker , at min hjemegn i Alperne , der kun har 450.000 indbyggere , afstter en million ECU mere end hele Den Europiske Union havde gjort , kan De danne Dem et indtryk af , hvor vigtigt det tvrtimod er at beskftige sig med turismen .
Vel , men i forbindelse med denne aktion talte man om turismen efter r 2000 , og den nyfdte er sledes allerede afget ved dden !
Der er tale om en turisme , som er nvnt i unionstraktaten , hvori den betegnes som en sektor og en grundlggende aktivitet .
Og dette fremgr ogs af tallene , hr. rdsformand , ni og en halv millioner er beskftiget , og dette tal kan udstrkkes til at omfatte lige s mange familier , 65 % af arbejdspladserne er besat af kvinder , 296 millioner mennesker ankommer hvert r til turiststederne i Europa , indtgterne andrager 165 milliarder dollars , dvs. godt 5 % af det europiske bruttonationalprodukt .
Vel , alt dette har tilsyneladende ikke haft nogen betydning .
Turismen er , som jeg sagde , blevet drbt .
Men det drejer sig ikke om turismen i Venezia , Paris , Madrid og Amsterdam , der automatisk skaber sig selv .
<P>
Fru formand , det er turismen i de drligt stillede , periferiske omrder , hvor den betyder brd og smr og ofte er den eneste indkomstkilde .
Det er denne turisme , jeg vil g ind for , en turisme , der tillige opfylder store behov med henblik p skabelse af samhrighed - et ord , som vi ofte tager i munden - skaber muligheder for at mdes og stimulerer bevarelsen og udnyttelsen af de kulturelle , historiske og kunstneriske vrdier .
En turisme , som desuden stter liv i de vrige sektorer , nemlig transport- , handels- og landbrugssektorerne .
Og s sidder vi her og drfter , som det faktisk er sket , hvad der skal ske med ynglen i akvakulturerne for bars eller procentindholdet af kakao i chokolade .
Hr. minister , flg de 12 lande , der har sagt ja til turismen , og ikke de tre , der har sagt nej under brug af den absurde ordning med enstemmighed .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , hr. rdsformand , velkommen i vor midte .
En vellykket afslutning af regeringskonferencen er af stor betydning for Unionens fremtidige udvikling , det ved enhver .
Og ikke blot har Unionen brug for en mere handlekraftig demokratisk ledelse , ogs uddybelsen af Unionen er ndvendig for styrkelsen af vor rolle i verden , udvidelsen af Unionen og en legitim magt , som kan bre MU .
<P>
Jeg minder om den vanskelige ratificering og ikrafttrdelse af Maastricht-Traktaten for at gre formandskabet opmrksom p dets store ansvar , men mske er det overfldigt . For megen hemmeligholdelse og for lidt demokratisering var i sin tid nsten skbnesvangert for Maastricht-Traktaten .
<P>
benhed og demokrati er krav , som ikke blot stilles i Europa-Parlamentet , men som ogs vil afgre Unionens fremtidige legitimitet hos borgerne .
Ikke gennem en dyr informationskampagne , men gennem seris demokratisering kan vi sikre denne legitimitet .
<P>

Med rette lgger formandskabet stor vgt p effektiviteten , og denne krver afskaffelse af vetoretten og en beslutningsproces med kvalificeret flertal i Rdet . Men for et Europa for borgerne er der brug for mere .
Flertalsafgrelser krver ogs parlamentarisk kontrol . Denne kontrol kan naturligvis ikke lngere gennemfres effektivt p nationalt plan , fordi ministeren kan nedstemmes og alligevel er bundet af den trufne beslutning .
Derfor er kontrol foretaget af EuropaParlamentet ikke et nske fra kvrulanter , der vil have mere magt , men et simpelt krav om demokrati .
<P>
Demokrati betyder mere . Det krver ogs , at skaldte effektivitetsovervejelser ikke m fre til , at Rdet holder fast ved den mellemstatslige finansiering af landbrugspolitikken , og , sledes som det ser ud til , ogs af udenrigspolitikken og den retlige politik .
Det er enten det ene eller det andet , enten den kommunautre metode , men s skal der ogs vre parlamentarisk kontrol , eller ogs ineffektiv finansiering p grund af medlemsstater , som holder fast ved formel suvernitet .
Desuden m anvendelsen af europiske midler uden en ordentlig parlamentarisk kontrol bringes til ophr . Det m vi da ogs have lrt af alle svindelskandalerne .
<P>
Det nederlandske formandskabs frste politiske handling synes at tyde p , at man forventer , at fleksibilitet er en patentlsning .

For at gre det muligt at hindre blokader inden for den nuvrende eller senere udvidede Union , vil fleksibilitet vre uundgelig .

Vi m srge for , at de valgte institutionelle forpligtelser holder Unionen effektiv , demokratisk og let at styre p en gennemsigtig mde .
<P>
Jeg ved af personlig erfaring , det er ikke noget nyt , at demokratiet ligger denne minister , dette formandskab , p hjerte . Jeg har derfor fuld tillid til , at han vil gre sit yderste .
Men jeg opfordrer ogs formandskabet til at udvikle en aktiv udenrigspolitik . Instrumenterne dertil er til stede , hvor mangelfulde de end er .
Disse instrumenter er absolut ndvendige med hensyn til Cypern .
Unionen m ikke gemme sig bag De Forenede Nationers magt .
Det har ikke fungeret .
De ukloge cypriotiske vbenindkb viser kun , hvor ustabil status quo er . Vi m ikke glemme , at krisen og ustabiliteten er resultatet af den tyrkiske besttelse af det nordlige Cypern , som vi har accepteret i 23 r .
Unionens formandskab brer et srligt ansvar lige inden tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Hvori bestr Unionens vsentlige bidrag , som den nederlandske premierminister henviste til ?
Den tyrkiske overreaktion m ikke fre til , at lfterne til Cypern ikke opfyldes . Derfor sprger jeg mig selv , hvad jeg skal stille op med beretningerne i de nederlandske medier om , at den nederlandske regering ikke fuldstndigt udelukker leveringen af luftvrnsraketter til Tyrkiet ?
Det forekommer mig ikke direkte et godt eksempel p stille diplomati .
<P>
I vrigt nsker jeg naturligvis formandskabet megen klogskab og store ambitioner .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , til forskel fra min kollega og landsmand , Ignacio Salafranca , har jeg udmrket forstet den egentlige mening med erklringen fra formanden for KOFIN-Rdet og Hollands konomiminister , som landets statsminister meget logisk og meget diplomatisk har forsgt at dkke over .
<P>
Han har mindet os om , hvad Den konomiske og Monetre Union reelt betyder , og derudover hvordan den opfattes af de skaldte konomisk og finansielt strkeste lande i vores Union .
Han har fortalt os , at Den konomiske og Monetre Union vil betyde et Europa i to hastigheder , og at disse  strke  lande overvejer , om de  svage  lande vil vre bekvemme eller ej for dette Europa i to hastigheder .
<P>
Med andre ord har han sagt det , som direktren for Bundesbank og andre valuta- eller regeringsansvarlige i den hrde kernes Europa i virkeligheden tnker .
<P>
Jeg har derfor udmrket forstet beskeden .
Jeg tror , at mange spaniere , mange italienere , mange grkere , man europere udmrket har forstet den fremtid , der venter os i denne konomiske og Monetre Union .
I dette tilflde kan diplomatiet ikke gre meget for at dkke over det , der er blevet sagt , mens man har tnkt nej med hjertet , men ja med tegnebogen , og det er sagt af en , som helt bestemt ikke er enig i dette ulyksalige kapitel i Maastricht-traktaten om Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg har brugt det meste af tiden p at tale om et emne , som jeg ikke havde tnkt mig at komme ind p , og nu vil jeg ikke undlade at omtale to ting .
Vi debatterer ogs situationen i Serbien .
Jeg mener , at Parlamentet br bede formandskabet krve , at prsident Milosevic anerkender alle resultaterne af kommunalvalgene den 17. november .
Men vi m ikke glemme , at der er et andet land , som er opstet af det tidligere Jugoslavien , og som har haft vanskeligheder - ogs med at vre i Europardet - jeg tnker p Kroatien .
Man skal bruge n mlestok og ikke to : Den samme for alle .
<P>
Jeg vil slutte med ogs at gre opmrksom p , at jeg som spanier har flt en vis skuffelse over at se , at det hollandske formandskab har glemt udviklingen af forbindelserne med Cuba .
Jeg ved ikke , om det skyldes , at prsident Clinton for f dage siden sagde sine sidste ord om denne sag og takkede os for den holdning , vi indtog , mod at der skete en fastfrysning - ikke en ophvelse - af den uacceptable Helms-Burton-lov .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , hr .
Van Mierlo og hr . Patijn , Deres kollega Kok sagde i gr om MU ' en , at politikere hellere skulle tie om den .
Men jeg kan love Dem , at jeg ikke vil gre det . Det gr meget drligt med demokratiet i Europa , hvis vi ikke m tale om den , om et emne , som i stadig hjere grad foruroliger borgerne .
Og med rette , for MU ' en i sin nuvrende form frer til social nedbrydning .
Den giver ganske vist en budgetmssig spndetrje , men ingen foranstaltninger mod skatte- og afgiftskonkurrence .
Der er masser af tekster om beskftigelse , men ingen instrumenter dertil .
I vddelbet mod euroen lader medlemsstaterne 20 mio arbejdslse st ude i kulden .
En sdan flles valuta frer til splittelse .
De sydlige lande er bange for at komme for sent til MU-bden , og finansminister Zalm kaldte denne angst hysterisk , hvilket allerede er sagt her .
Han var dermed for benhjertig .
<P>
Kre sydeuropiske venner , De skulle bare vide , hvordan Nederlandene taler om Deres deltagelse i MU .
Man vil hellere af med Dem .
For en hrd euro m alt vige , om ndvendigt Amsterdam-Traktaten .
For det har premierminister Kok forstet rigtigt : MU-sknderier er faktisk i vejen for revideringen af traktaten , medens en yderligere politisk integration netop er en forudstning for monetr integration .
En valutaunion , som ikke er nogen social og kologisk union , som ikke skaber nogen job , risikerer at g til grunde p grund af splittelse mellem regeringer og borgeres mistillid , for efter min opfattelse m MU ' en lgges p hylden , indtil der er en bedre traktat , som gr Unionen mere demokratisk og handlekraftig , og det er vanskeligt nok .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , hvad kan man nske ved starten af dette nederlandske formandskab ?
I hvilken retning er det i betragtning af de yderst , og stadig mere , begrnsende aspekter i traktaterne muligt at orientere Europas fremtid ?
<P>
Allerfrst vil det nederlandske formandskab p det konomiske og finansielle plan skulle forhandle det europiske indre marked , og i den retning vil det helt sikkert vre beskftiget med en lang rkke monetre sprgsml , der styrer denne famse flles valutas fremtid .
<P>
Det , vi hber , er , at man ikke ofrer den europiske velstand , at man ikke ofrer beskftigelsen , at man ikke ofrer , hvad der er tilbage af frie virksomheder i Europa for det dogme , der kaldes monetr stabilitet , og at situationen i vores forskellige konomier ikke skal ligge under for nye monetre stramninger , der forhindrer de ndvendige tilpasninger .
<P>
Det nederlandske formandskab siger , at det ogs vil vre aktivt i fredsprocessen i Mellemsten .
Det , man m nske her - og det vil sandelig blive vanskeligt - er , at Europa taler med en stemme , der er forskellig fra De Forenede Staters .
Vores interesser er ikke de samme , og vi har en anden rolle at spille .
<P>
P omrdet for kriminalitet vil det helt sikkert vre ndvendigt at komme tilbage til visse uforsigtige dispositioner i forbindelse med bningen af grnserne svel inden for Unionen som udenfor .
<P>
Med hensyn til udvidelsen nsker vi , at det europiske formandskab tager de farer i betragtning , som udvidelsen til et land , der desvrre er delt i to for nylig af en uforklarlig krig , indebrer .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , det nederlandske formandskab redegr i sit arbejdsprogram i en klar og sammenfattende form , som det krves i henhold til traktaten , for de udfordringer , der venter os p vejen hen imod indfrelse af euroen .
<P>
Normalt er der kun f , der lser , hvad der str i formandskabernes arbejdsprogrammer , og hvis de gr det , da ikke med strre opmrksomhed .
Men i det foreliggende tilflde er det af strste betydning , hvad der kan lses ud af teksterne om det nederlandske formandskabs politiske og universelle ml , ogs fordi de modsiger de nylige udtalelser fra den nederlandske finansminister , hr . Gerrit Zalm , som med et pennestrg , uden den mindste moderation , dmte de sydlige lande til udelukkelse fra deltagelse i den flles valuta .
Af de ting , han sagde , var to udtalelser srligt alvorlige . For det frste at han ikke ans det for hensigtsmssigt , at de sydlige lande , hvor solen normalt skinner om vinteren , var med i den frergruppe , der deltager i den flles valuta fra begyndelsen ; for det andet at han ans de omhandlede landes bestrbelser p at opfylde konvergenskriterierne for et udslag af hysteri - formodentlig klimatisk betinget .
<P>
Formanden for Rdet af konomi- og Finansministre kan ikke tillade sig at sige sdanne tbeligheder .
For det frste fordi det kun p grundlag af traktatens bestemmelser og en streng opfyldelse af de kriterier , som fllesskabsloven plgger , kan faststtes , hvem der deltager , og hvem der ikke deltager i den omtalte frergruppe .
I disse anliggender er vi alle lige , og ingen medlemsstater er mere lige end andre .
Den nederlandske minister udtalte sig uden et objektivt eller lovmssigt grundlag om det yderst flsomme sprgsml om forbindelserne mellem staterne ud fra den forudstning , at der ikke findes fllesskabsregler .
For det andet var udtalelserne krnkende over for de regeringer , borgere og lande , som tror p det europiske projekt og gr alt , hvad de kan , for at opfylde de stramme kriterier , som er vedtaget af Fllesskabet som helhed .
<P>
Som enhver ansvarlig for europiske anliggender erkender , er disse stramme politikker et absolut ndvendigt bidrag til saneringen af de offentlige finanser , bekmpelsen af arbejdslsheden og trovrdiggrelsen af projektet med den flles valuta over for den amerikanske dollar og den japanske yen .
<P>
Jeg noterer mig med glde Deres udtalelser , hr. rdsformand , ved indledningen af denne forhandling i forbindelse med prsentationen af arbejdsprogrammet , svel som tilkendegivelsen fra premierministeren , hr . Wim Kok , som jeg nrer den strste respekt og agtelse for , om , at han betragtede disse udtalelser som en gaffe .
Hr . Gerrit Zalm har brug for mange mneder , ja r , meget lngere tid end en formandsperiode varer , til at erhverve det forndne kendskab til traktaten om Den Europiske Union , Maastricht-kriterierne og prognoserne fra uafhngige organer som OECD , for ikke igen at lade sig overraske af det faktum , at i hvert fald Portugal er p lige fod med Nederlandene med hensyn til opfyldelsen af strsteparten af Maastricht-kriterierne og ikke s lidt bedre stillet , hvad angr nedbringelsen af den offentlige gld .
<P>
P baggrund af ovenstende mener vi , at Nederlandene er i sin gode ret til , sfremt det opfylder kriterierne , ligesom Portugal , Spanien og Italien , at deltage i den flles valuta lige fra starten .
Det nske , jeg vil formulere over for det nederlandske formandskab , er , at det ved afslutningen af sin formandsperiode vil have gjort alt , hvad der er muligt , for at indfrelsen af den flles valuta i videst mulig udstrkning bliver et flles europisk projekt , baseret p strenge krav , men ogs p lighed mellem alle Unionens medlemsstater .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. rdsformand , jeg taler kun om Serbien .
Jeg glder mig over Rdets erklring af 9. januar , hvori det krver af den serbiske regering , at den fuldt ud respekterer resultatet af lokalvalget i Serbien , dvs. oppositionskoalitionen Zajednos sejr , forventer , at pressefriheden garanteres , og at pressionerne mod uafhngige medier hrer op , samt krver en dialog mellem alle politiske krfter i Serbien .
<P>
Efter at en udenrigsminister fra Den Europiske Union inden jul gennem sit undvendige visit , parret med ukloge udtalelser , p ny bragte Den Europiske Unions flles udenrigspolitik i miskredit i Beograd , var det med Rdets erklring af 9. januar i lommen srlig let for mig at besge i Beograd i sidste uge .
<P>
Oppositionskoalitionen Zajedno , de studerende og med dem hundrede tusinder serbiske borgere har nu demonstreret i flere uger .
Hvis vore udenrigsministre ligesom jeg natten mellem torsdag og fredag oplevede denne opbrudsstemning p tt hold , ville de sandsynligvis give udtryk for endnu mere sttte til denne demokratiske struktur og true med og ogs gennemfre strengere straffeforanstaltninger over for Milosevic og hans regering .
<P>
Alle de , der mener , at med Milosevic ved man jo , hvor man str , og at det ikke er tilfldet med oppositionen , br kort standse op og analysere denne tanke .
Er en person , som i 1991 blodigt nedkmpede en demokratisk demonstration i sit eget land , som befalede angrebet p Slovenien , krigen mod Kroatien med de frste massegrave ved Vukovar , som oprindeligt er ansvarlig for krigen i Bosnien med koncentrationslejre , massegrave , fordrevne , som i 1992 betegnede det amerikanske diplomati som Butcher of the Balkans , er den person mere trovrdig , er han bedre egnet til at indfre et demokrati i Serbien end lederne af den opposition , hvis valgsejr han ville berve den ?
Uanset hvor omskiftelig - jeg har allerede sagt det her - en politisk holdning de to mandlige ledere af oppositionskoalitionen end har haft i de seneste r , har de seneste uger vist , at de med fredelige midler og med civilbefolkningens sttte nsker at give Serbien et nyt demokratisk ansigt .
<P>
Jeg forventer , at de vestlige lande i det mindste viser dem den samme tillid som Milosevic og andre , da de har indget en koalition med fru Pesic , som er leder af  Civil Alliance  , og som fra begyndelsen har kmpet mod krigen i regionen .
Jeg forventer ogs , at Den Europiske Union tillgger det vrdi , at Milosevic og ogs andre , hvis de skulle komme i regeringen , omsider lser sprgsmlet om Kosovo , for der begyndte det , og der vil det vel ogs ende !
<P>
Mine damer og herrer , Milosevic er heller ikke lngere den eneste garant for gennemfrelsen af Dayton .
Ansvaret herfor ligger nu i Sarajevo , i Pale og i Banjaluka , og damerne og herrerne dr skal krves til ansvar , de skal anses som vore kontaktpersoner .
Og , mine damer og herrer , alt ville vre enklere , hvis Karadzic omsider var der , hvor han hrer til .
<P>
Jeg fornemmede i dagene og ntterne i Beograd , at menneskene omsider nsker at befri sig fra Milosevic-regimets undertrykkelse .
Jeg hber , rede hr. kommissr van den Broek , at De med Den Europiske Union hjlper med til at hjlpe netop de uafhngige medier og netop Radio 92 , som spiller en fremtrdende rolle , til at ledsage denne demokratiproces .
Det var p tidspunktet for det sidste nederlandske rdsformandskab og udenrigsminister van den Broek , at krigen i det tidligere Jugoslavien begyndte .
Gr det , der er muligt , rede hr. rdsformand , for at bane Serbiens vej til Europa og ogs virkelig skabe fredelige tilstande i Bosnien .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Fru formand , hr. rdsformand , det nederlandske formandskab begynder i en periode , der er afgrende for Den Europiske Union , og som er prget af den dobbelte udfordring med udvidelsen og fordybelsen .
<P>
I forbindelse med regeringskonferencen er det vigtigt ikke at slippe den mlstning af syne , som vi skal forflge : Ved siden af det monetre Europa skal vi gennemfre en menneskenes Europa , dvs. en Union , der lever op til befolkningernes interesser og forventninger .
Et menneskenes Europa , det er et Europa , der tager sig af de svageste , de mest trngende , de udelukkede , brnene og de unge .
<P>
Derfor er jeg meget opmrksom , hr. formand , p Deres forslag om beskftigelse og socialpolitik .
Sgning efter gunstige konomiske betingelser for udviklingen af beskftigelsesmarkedet skal vre en prioritet .
Tilsvarende er det absolut ndvendigt at beskytte og udvikle den europiske socialmodel , der skaber rigdomme for vores samfund og vores konomier .
<P>
I den forbindelse vil regeringskonferencen f et tungt ansvar med endelig at give Den Europiske Union ubestridelige kompetencer i sociale sager , der navnlig vil gre det muligt for den at handle mere effektivt i kampen mod social udelukkelse .
<P>
Det er ogs p grund af delggelser , som narkomisbruget hos vores unge forrsager i form af afhngighed , elendighed og drligt helbred , at jeg glder mig over at se , at det nederlandske formandskab har gjort kampen mod den internationale kriminalitet og narkohandelen til en af sine prioriteter .
Et praktisk samarbejde mellem politi , told og retsvsen i vores lande er absolut ndvendigt for aktivt at bekmpe narkotikahandelen . Men De ved det , hr. formand , det er ogs vsentligt at harmonisere de europiske lovgivninger om bekmpelse af handel med og brug af narkotika ; uden denne harmonisering kan der ikke blive nogen effektiv kamp og sikkerhed for alle vores medborgere og navnlig for vores unge .
<P>
Endelig er det stadig i samme nd , at jeg anmoder det nederlandske formandskab om ikke at negligere det alvorlige problem med brnene i Europa , der ikke er en aktuel bekymring , men en egentlig grundliggende indsats for den europiske konstruktion .
<P>
Jeg gentager i den anledning , hr. formand , mit forslag om oprettelse af et europisk center til forebyggelse og bekmpelse af vold mod mindrerige .
Dette center , som jeg forestiller mig efter modellen for de europiske agenturer , skulle vre en koordineringsinstans for aktionsmidlerne , men ogs et specielt sted til information og udveksling , hvis vsentligste meget konkrete opgave ville vre at sge efter forsvundne brn ved at organisere et net af de nationale efterforskningscentre og de foranstaltninger , der er ivrksat af foreningerne og familierne i vores forskellige lande .
<P>
Under afstemningen om budgettet for 1997 viste Parlamentet og Rdet deres sttte til ivrksttelse af aktioner til fordel for beskyttelse af brn .
Det haster med at konkretisere denne beslutning , og jeg appellerer til rdsformanden om , at han bibringer den ndvendige vilje til gennemfrelsen af dette projekt , sledes af de 80 millioner brn , der lever i Den Europiske Union , kan vokse op i et venligt Europa , der naturligvis er forberedt p en bedre fremtid .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil nske det nederlandske formandskab held og lykke med det nste halvr .
Nederlandene hrer ikke til de store lande , men det er et dynamisk land , som vil kunne spille en positiv rolle , helt anderledes og langt mere social end den , vi oplevede i forbindelse med Maastricht-traktaten , og langt mere acceptabel for de europiske borgere .
<P>
Vi har set det nederlandske formandskabs engagement i en rkke sprgsml med relation til borgernes rettigheder .
Men vi har ogs i flere sprgsml set en fuldkommen mangel p engagement , og vi har nu hrt det nederlandske formandskabs arbejdsprogram her i Strasbourg , i Strasbourg , hvor Europa-Parlamentets plenarforsamling adskillige gange har rejst alvorlige sprgsml vedrrende Tyrkiets krnkelse af menneskerettighederne , og hvor Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i lbet af de sidste mneder har truffet to afgrelser , der fordmmer Tyrkiet , bde i forbindelse med kurdernes menneskerettigheder og cyprioternes besiddelser i de tyrkisk besatte dele af Republikken Cypern .
<P>
Ud fra denne betragtning vil jeg gerne stille formanden flgende sprgsml : De er formand i Den Europiske Union i nogle f uger .
I gr , som kulmination p en rkke trusler , hrte vi Tyrkiets islamiske premierminister , hr . Erbakan , benlyst true et EU-land , Grkenland , og et EU-associeret land , Cypern , med krig og besttelse af territorium .
Erbakan sagde helt konkret :  I 1922 fik Grkenland en lrestreg , da grkerne blev fordrevet fra Lilleasien , og det samme var tilfldet i 1974 , da halvdelen af Cypern blev besat , og Tyrkiet er parat til at give det en ny lrestreg  .
Dette er en krigstrussel fremsat mod et medlemsland , et medlem af Den Europiske Union , og stillet over for denne krigstrussel hrer vi ikke en eneste protest fra formandskabet - ikke engang en seris stillingtagen .
Det eneste , vi hrer fra Dem , er diplomatisk snak uden mening , som blot skal bane vejen for en sammenkaldelse af Associeringsrdet Den Europiske Union - Tyrkiet .
Der er ingen , der nsker at isolere Tyrkiet .
Ingen nsker en mur mellem Tyrkiet og Europa .
Vi nsker blot , at Tyrkiet respekterer medlemslandene , respekterer Den Europiske Unions demokratiske grundlag , sdan som alle andre lande gr , og vi nsker , at Den Europiske Union og formandskabet viser det ndvendige mod til at opfylde alle forpligtelser og sledes sttter de medlemslande , der udsttes for krigstrusler som denne .
Jeg forventer et svar , hr. formand .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. rdsformand , man har i de seneste uger undertiden bebrejdet nederlnderne , at kravene til formandskabet er sat for lavt .
Men kan ogs sige , at de er meget , meget ambitise .
Hr. van den Broek har jo sagt , at arbejdet p uddybelsen og udvidelsen p samme tid krver srdeles mange overvejelser og anstrengelser .
<P>
Jeg sprger Dem , hr. rdsformand , om De netop i forbindelse med udvidelsen er klar over , hvad forudstningerne er .
De er til dels allerede nvnt . Jeg tnker p de institutionelle forudstninger .
Her vil jeg gerne sttte Dem som kommende fra et lille land i , at de sm lande naturligvis ogs i fremtiden med en strre Union skal vre tilsvarende strkt reprsenteret . Jeg tnker p regionalsttten .
Hvilke ideer vil Nederlandene her bringe ind i debatten , og vil de ogs forberede regionalsttten p en sdan mde , at den ogs er mulig i en udvidet Union ? Jeg tnker p landbrugssttten .
Er De rede til at sttte , at der sker en omstrukturering fra en direkte stttepolitik inden for landbruget i retning af en sttte til landdistrikterne , idet der tages srligt hensyn til de sociale aspekter ?
<P>
Noget , som sjldent nvnes , men hvor jeg netop af Nederlandene forventer den ndvendige sttte , er ganske givet ogs miljpolitikken og moderniseringen af atomkraftvrkerne i Europas stlige halvdel .
Jeg sttter Dem fuldt ud i Deres bestrbelser p her virkelig at finde en lsning , men jeg mener , at srdeles mange forudstninger er ndvendige .
<P>
Jeg nvner for det andet helt kort det , som er meget vigtigt i forbindelse med nedrustning og krig .
Vi str i begreb med det og kan forhbentlig med det nederlandske formandskabs sttte opn , at personelminerne omsider forbydes , dvs. produktion , handel , spredning , og at der ogs virkelig sker en tilintetgrelse af de nuvrende personelminer , for s vidt de findes .
Jeg beder Dem afslutningsvis om , at Den Europiske Union i forbindelse med denne vigtige aktivitet , som blev gennemfrt som led i FN , men hvor frem for alt Europa nu m angive retningen , frer en vellykket kamp mod personelminerne , og jeg hber , at De kan opn det under Deres formandskab .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , i de kommende mneder sttes Europa p en prve .
Vil Unionen vre i stand til at reformere sig selv s meget , at det 21. rhundrede kan imdeses med tillid ? Et nyt rhundrede med talrige udvidelser og alle dertil hrende integrationsproblemer .
Nogle af de reformer , som er ndvendige for at tilpasse ledelsesstrukturen og den demokratiske struktur til den nye situation , kan vre meget pinefulde for individuelle medlemsstater .
<P>
Nederlandene str foran den ikke ringe opgave at skabe overensstemmelse omkring dette meget vanskelige valg . Og Nederlandene er og var specialiseret i overensstemmelse .
Iflge nogles opfattelse er det nu netop kernen i  polderkonomiens  succes .
Netop den kendsgerning , at Nederlandene er vant til at strbe efter kompromiser og overensstemmelse , kan gre det nederlandske formandskab til et historisk formandskab .
Dertil passer ikke , og jeg tror , at hr . Salafranca sagde det p en overordentlig hflig mde , hvilket jeg takker ham for , en finansminister , som i formandskabets frste uge s uforbeholdent og s udiplomatisk fremlgger sin opfattelse , at det m frygtes , at man derefter skal lede lnge efter denne overensstemmelse og tillid .
Selv et barn kan tlle sig frem til , hvilke lande finansminister Zalm betragter som hysteriske .
Et land som Spanien , som f.eks. netop har fastfrosset sine embedsmandslnninger for at kunne opfylde MU-kriterierne , kan meget vanskeligt forsvare dette hjemme , hvis EUformanden samtidig i pressen erklrer , at denne regering handler hysterisk .
P min gruppes vegne m jeg derfor bede den nederlandske formand om en forklaring p denne opfrsel .
<P>
Ogs valutaen vil stadig krve megen opmrksomhed fra den nederlandske formand .
Reglerne omkring euroens lovmssige status , den sidste hnd p stabilitetspagten , et beslutningsforslag om et nyt Europisk Monetrt System , alle disse punkter krver tillid og enstemmighed .
Medens valutaen skaber stor tilslutning i Unionen , er der fortsat en rkke bekymringer . Mske er det nederlandske formandskab overordentligt egnet til at tackle dette problem .
Jeg sigter her til arbejdsmarkedspolitikken og arbejdslsheden i Unionen . Nederlandene kan lgge vgt p de ndvendige strukturtilpasninger i politikken vedrrende infleksible lnsystemer , tilpasninger af sociale ordninger og strre arbejdsmobilitet .
En kritik af det nederlandske formandskabs program er den manglende eksistens af et turistrd .
Efterhnden kan det forudsttes at vre almindeligt kendt , at turisme er den strste arbejdsgiver i hele Den Europiske Union .
Medens bde Unionen og den nederlandske regering betragter  arbejde , arbejde , arbejde  som vigtigt , er det s meget desto mere uforsteligt , at den nederlandske formand ignorerer turisme , som om den ikke eksisterer .
I vrigt nsker jeg helhjertet den nederlandske formand en borgervenlig Amsterdam-Traktat , som er lige s kreativ som selve byen .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , ligesom andre medlemmer vil jeg gerne nske det nederlandske formandskab held og lykke i et meget vigtigt r for Den Europiske Union .
Det arbejde , som det irske formandskab har udfrt , har allerede fastsat mange af de ml , vi br strbe efter .
At dmme efter det , der blev sagt i Parlamentet i formiddags som svar p den afgende rdsformand , premierminister John Bruton , kan man se , at vgten ligger p et Europa , som er tttere p borgerne , som kan tage hensyn til det , der optager borgerne , kan reagere hurtigt og dmpe frygten , men som samtidig kan vkke entusiasme og begejstring blandt borgerne .
<P>
S i stedet for at gentage det , som andre talere har sagt , vil jeg over for det nederlandske formandskab blot nvne to punkter , hvor jeg gerne vil se , at der gres noget .
Det ene er allerede nvnt i formandskabets dokument , som medlemmerne har fet : Det er bekmpelsen af international kriminalitet og illegal narkotikahandel .
Dette er et af de strste omrder , som giver anledning til bekymring blandt de almindelige borgere , som er personificeringen af Den Europiske Union .
I et tv-program i BBC World mandag aften blev det endnu en gang understreget , at 82 % af al kriminalitet i Storbritannien har forbindelse med narkotika .
I henhold til de seneste tal fra det irske politi str 76 % af al kriminalitet i Irland i forbindelse med narkotika .
Med Europols Narkotikaenhed i Nederlandene hber jeg , at det nederlandske formandskab vil viderefre det arbejde , som det irske formandskab pbegyndte , og fremme koordinerede og flles aktioner , flytte disse sprgsml fra den tredje til den frste sjle og f en strre og strre koordinering og et strre og strre samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med bekmpelsen af denne skadelige og skndige ulovlige aktivitet .
<P>
I forlngelse heraf er mit andet og sidste punkt , at hvis Den Europiske Union skal betyde noget , hvis den nye EUtraktat skal betyde noget , skal den beskytte dem , der er mest udsatte i vort samfund , nemlig vore brn .
Vi har den igangvrende sag i Belgien med pdofilnet .
Vi har de fortsatte hverdagsproblemer , som brn har , ikke kun med hensyn til seksuelle og flelsesmssige overgreb , men ogs fattigdom , manglende muligheder og beskyttelse .
Med den velvillige indstilling , der findes , skulle der nu vre mulighed for en specifik artikel i den nye traktat , som den nederlandske regering - forhbentlig - vil indfje under sit formandskab for at sikre , at brns rettigheder og frihedsrettigheder optages fuldt ud og srskilt deri .
Hvis vi ikke kan beskytte vor fremtid , som er vore brn , hvilken mening er der s i at beskytte nutiden ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , den forpligtelse , som er sat i vrk af tidligere topmder , senest topmdet i Dublin , nemlig forpligtelsen til at arbejde for fuldendelsen af regeringskonferencen , tredje fase af MU og udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande , hviler nu p det nederlandske formandskabs skuldre .
Et , man kan vide sig sikker p , er , at det nederlandske formandskab med sin indsats vil fje endnu en sten til opbygningen af fattigdommens og arbejdslshedens Europa .
De europiske befolkninger kan heller ikke forvente sig forbedringer af deres leve- og arbejdsvilkr som resultat af det arbejde , der vil blive gjort i det kommende halvr .
<P>
Med hensyn til situationen i Serbien vil jeg frst og fremmest fremhve den forsigtige mde , hvorp formanden for Rdet berrte dette emne i sin redegrelse .
P trods af de enorme vanskeligheder , den serbiske befolkning mder bde p det konomiske plan p grund af embargoen og p grund af de problemer , der flger i klvandet p de borgerkrigslignende tilstande i Balkan-omrdet , er den alligevel i stand til at sikre sig demokratiske procedurer og udvide sine demokratiske rettigheder , hvis blot den bliver fri for presset udefra og den internationale opportunisme .
<P>
Den serbiske regerings beslutning om at erklre folkeafstemningen ugyldig og den reaktion , beslutningen har fremkaldt , krver , at der findes en lsning p sprgsmlet inden for Serbiens lovrammer og trffes konkrete valg af landets politiske krfter , som kan fre til identifikation af den serbiske befolknings reelle problemer , kan bringe den ud af den isolering , den befinder sig i - som gder jorden for alle dem , der smeder rnker mod den serbiske befolknings og Serbiens rettigheder - og kan styrke befolkningens kamp for fred i omrdet , for demokrati og for social velfrd .
P denne baggrund str vi uforstende over for planerne om at indfre nye foranstaltninger og restriktioner mod Serbien under pskud af , at oppositionens demokratiske rettigheder skal anerkendes .
Nr man har s travlt med at gennemfre nye foranstaltninger , som i sidste instans blot vil forvrre situationen for den serbiske befolkning , m det give anledning til mistanke .
Hvor den serbiske befolkning , efter Dayton-aftalen , med rette forventede en ophvelse af sanktionerne , oplever den nu , ikke blot at dette lfte brydes , men at man tvrtimod benytter lejligheden til at bevare og udvide disse foranstaltninger , oven i kbet p et tidspunkt , hvor alle de informationer , der kommer frem i medierne , viser , at den serbiske regering allerede bevger sig i retning af en anerkendelse af oppositionens rettigheder og accept af resultaterne af den seneste folkeafstemning .
<P>
Det ser nu ud til , at valgresultaterne i de vigtigste byer , Beograd og Nis , er blevet anerkendt .
Efter min opfattelse kan Europa-Parlamentets insisteren p nye foranstaltninger sammenfattes i et enkelt ord : det kan kun karakteriseres som hykleri , for hvis ikke dette er ordet , der beskriver den tendens og den holdning , mister alle ord deres betydning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Fru formand , hr. minister , 1997 er et overordentlig vigtigt r for Europa , det er allerede med rette sagt gentagne gange her . Det er ogs et r , hvor Europa ledes af sm lande .
Trojkaen bestr faktisk af Irland , Nederlandene og Luxembourg .
Sm lande med handlekraft , som vil fortstte traditionen med sm landes gode formandskab . Irland udfrte bestemt et godt stykke arbejde .
Nederlandene str nu over for den meget specielle , mske historiske , opgave at frdiggre den sidste del eller forberede den sidste del af regeringskonferencen . Vi har med hensyn til det nederlandske formandskab kort sagt en agtpgivende tillid .
Tillid til den traditionelle , effektive og pragmatiske politik .
Agtpgivenhed ogs fordi vi somme tider i avisudklip , interviewer med nglepersoner i den  lilla  koalition i Nederlandene , ssom hr . Bolkestein , somme tider lser ting om Europa , som netop er det omvendte af inspiration af , hvad vi vil med Europa .
Jeg regner derfor med , hr .
Van Mierlo , hr. formand , hr .
Patijn , at De ikke vil bruge hr . Bolkesteins inspiration som vejviser under formandskabet for regeringskonferencen , men snarere Beneluxmemorandummet .
<P>
Hr .
Van Mierlo , jeg er glad for , at De opfordrede til mere kvalificeret flertal . Det er vsentligt for , at Europa er til at arbejde med .
Alligevel er jeg skuffet over , at enstemmigheden med hensyn til skatte- og afgiftspolitik allerede p det nederlandske formandskabs frste pressekonference udtrykkeligt blev understreget og bekrftet .
Medens netop det nederlandske formandskab lgger s megen vgt p forbindelsen mellem skatte- og afgiftspolitik og beskftigelse , medens netop det nederlandske formandskab lgger s megen vgt p CO2 -afgiften , medens vi netop har konstateret , at CO2 -afgiftens smertelige forlb , lidelseshistorie , netop er forrsaget af denne lammende enstemmighed .
<P>
M jeg for det tredje henvende mig specielt til hr . Patijn i hans egenskab af formand for Budgetrdet .
<P>
Hr . Patijn , De har vret vidne til den yderst vanskelige situation , som er opstet mellem Parlamentet og Rdet .
M jeg appellere til Dem om uformelt at forsge p kort sigt at ndre denne vanskelige situation .
Jeg tror , at vi har vore pligter , at vi har vor del af ansvaret for den vanskelige situation , men at denne fortrinsvis skyldes Rdet , som i de seneste r ikke har fungeret ordentligt p dette omrde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , hr. rdsformand , rede medlemmer , den 31. december sklede en gruppe medlemmer i dette Parlament for det hollandske formandskabs succes , begejstrede som vi var over det tidligere vellykkede hollandske formandskab , der kulminerede med underskrivelsen og ratificeringen af Maastrichttraktaten .
<P>
Den 6. januar , nrmere betegnet helligtrekongersdag , indledte Hollands konomiminister og formanden for KOFINRdet sit hverv med nogle udtalelser , hvori han gjorde sig til talsmand for en meget reduceret konomisk og Monetr Union for , som han ordret sagde , at sikre tilliden til euroen .
<P>
Og som om disse udtalelser ikke var uheldige nok , tilfjede han , at de lande i syd , som havde til hensigt at komme med i den tredje fase fra starten , var alt for hysteriske .
Og dernst - som en europisk udvlger - begrnsede han den tredje fase til Tyskland , Benelux-landene , Frankrig og mske med lidt held , sagde han , Irland og strig .
<P>
Hr. rdsformand , De har i Deres tale citeret Havel og spurgt , om man kan krve begejstring for Europa - Parlamentet har naturligvis denne begejstring - men det er ikke med sdanne taler , at man videregiver en begejstring for Europa eller fr begejstringen for Europa til at vokse i de europiske befolkninger .
<P>
konomiministerens udtalelser , som kligt blev berigtiget af Dem dagen efter , er ikke srlig flsomme , de er ubehjlpsomme , de er i modstrid med traktaten om Den Europiske Union og , hvad der er vrre , de afspejler en nd , der er lidet forenelig med erklringerne fra Parlamentet , som altid har sagt , at det nsker en stabil , solid , strk og trovrdig euro , men ogs at jo flere lande , der ville tilslutte sig den flles mnt , jo bedre for Europa , for p denne mde ville man undg undvendige brud mellem nord og syd , mellem fattige og rige , mellem de gr tages Europa og Middelhavets Europa .
<P>
I det klassiske vrk ,  Don Juan Tenorio  , som De mske kender , siges det , at anger er sjlens frelse .
Rdsformanden har her i Parlamentet anledning til at pege p det helt indlysende ved at sige , at den eneste lov for tilslutningen til den flles mnt er Maastricht-traktaten - hvad hans konomiminister s end mtte sige - og ved at komme med en lidt mere ambitis udtalelse om , at den hollandske regering nsker , at det strst mulige antal lande i Europa tilslutter sig den flles mnt . Eller endelig kunne han i et anfald af ekstase og europistisk begejstring komme med den erklring , man nsker : En fortolkning af traktaten , som giver flest mulige lande mulighed for at tilslutte sig den flles mnt .
Han kunne som en geners gestus bifalde indsatsen fra regeringer som min , der gr sig de strste anstrengelser for at deltage i frste rkke , fulde af entusiasme omkring den nye europiske opbygning , nemlig den tredje fase af Den Monetre Union .
Hvis dette sker , vil formanden sandsynligvis frelse sin sjl .
I modsat fald er jeg sikker p , at den vil vre fortabt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg vil gerne hylde den nederlandske udenrigsminister for hans udfrlige redegrelse om det nederlandske formandskab .
Jeg vil kun tale om n ting i mit indlg , og det er problemet med Serbien eller rettere sagt Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Det nederlandske formandskab kan efter Parlamentets opfattelse med det samme g i gang med det presserende udenrigspolitiske problem , som vi vil lgge srlig vgt p under denne forhandling .
I ugevis har vi i spnding fulgt udviklingerne i Forbundsrepublikken Jugoslavien . Uger med en imponerende og fredelig protest mod forfalskning af lokale valgresultater .
For serberne var og er det benbart drben , der har fet bgeret til at flyde over .
<P>
Lnge har Milosevic ' s regering internationalt vret beskyttet p grund af Dayton . Det gr ikke lngere .
Valgsvindel er valgsvindel , og det har OSCE-delegationen konstateret uden nogen tvivl .
<P>
Den serbiske regering skal fuldstndigt flge Gonzlez-delegationens henstillinger . Heller ikke det kan der vre nogen tvivl om .
Unionen kan ikke have at gre med en regering , som krnker de demokratiske regler s groft .
Den serbiske regering lukker med sin optrden vejen til Europa . Forbindelserne m fastfryses , s lnge prsident Milosevic ikke for 100 % har indrmmet .
Kommissr Van de Broek deler heldigvis denne opfattelse , det fremgik for lidt siden .
<P>
Unionen og medlemsstaterne skal bestrbe sig p , at IMF ikke gr indrmmelser til den nuvrende serbiske regering .
Det glder for os ikke kun om at rette valgresultatet . Dette sprgsml er et eksempel p det serbiske demokratis foruroligende indhold .
Det m forbedres . Unionen m gre det klart , men med viljen til at hjlpe til ved styrkelsen af demokratiet i landet .
Det er alle ansvarlige for . Milosevic vakler i jeblikket .
Hans indrmmelser har imidlertid indtil nu ikke gjort srlig stort indtryk p demonstranterne . Landets prsident har benbart stadig brug for et par skub .
Formandskabet kan hjlpe her ved at arrangere en srlig trojka-delegation og dermed udve det ndvendige pres p stedet .
<P>
Jeg var lidt skuffet over reaktionen fra udenrigsminister Van Mierlo , som sagde , at han tilslutter sig indholdet i det foreliggende beslutningsforslag , men at han p dette punkt endnu ikke sikkert ved , om han nu ogs skal handle sdan og rejse dertil med trojka-delegationen .
Jeg synes , at Den Europiske Union ikke m vente for lnge for ikke dermed igen at lbe en risiko for , at initiativet overlades til amerikanerne .
Det kan aldrig njagtigt faststtes , hvornr og med hvilket held man kan sende en sdan delegation .
Jeg tror , at befolkningen i Beograd har ret til Den Europiske Unions tydelige tilstedevrelse . Den Europiske Union , det gentager jeg , skal vre mere synligt til stede i Beograd .
Det er vigtigt for oppositionen nu , men samtidig en investering i de fremtidige forbindelser med et forhbentlig mere demokratisk land .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , andre medlemmer har kritiseret den hollandske konomiministers politiske fejltrin .
Jeg mener ikke , at dette emne br forplumre realiteten i det hollandske formandskabs program . Jeg vil gerne lyknske rdsformanden med , at han er den frste af formndene , som kommer med en fortolkning - tilpasset nden og indholdet i traktaterne - af det som er essensen af det roterende formandskab for Rdet , som er fjernt fra enhver form for voluntarisme og demagogi rettet mod indenrigspolitiske ml .
<P>
Jeg mener heller ikke , at vi her i Parlamentet skal nationalisere disse halvrlige debatter om formandskabet .
Nr dette er sagt , fru formand og hr. rdsformand , vil jeg i overensstemmelse med retningslinjerne i Deres eget program komme ind p nogle punkter i denne europiske realitet , som De omtaler , for at gre opmrksom p nogle af de elementer , vi her i Parlamentet anser for vsentlige .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at Deres formandskab srger for at rydde op i skufferne i Rdet , som er den institution , der er mest bagud med hensyn til udkast til direktiver og forordninger .
Det er hverken Kommissionen eller Parlamentet , der forsinker lovgivningsprocessen , det er Rdet .
Der er en opgave at g i gang med , og vi forventer os meget af formandskabets arbejde .
<P>
Derudover ville De gre en stor tjeneste , hvis De i Rdet kunne sttte nden i traktaterne og ikke den fordrejning , der sker i praksis .
Jeg hentyder til , at Rdet alt for ofte sger at n frem til enighed , selv i de tilflde , hvor traktaten giver mulighed for at trffe beslutninger med kvalificeret flertal .
Dette er ogs i modstrid med traktaterne og forsinker mange beslutninger undigt .
<P>
I denne nd br De , hr. formand , standse de lunefulde forsg p at renationalisere nogle politikker , som visse regeringer nsker at gennemfre .
Jeg hentyder helt konkret til miljpolitikken , og i denne sektor skal vi huske , at et af de forslag , De gr opmrksom p i Deres program , nemlig en definitiv ivrksttelse af aftalen om CO2 -energiafgiften , er noget vi har ventet p siden 1992 , hvor Miljtopmdet blev afholdt , og vi indgik en formel international aftale om , at denne lovgivningsforanstaltning omgende skulle trde i kraft i Den Europiske Union .
<P>
Og med hensyn til andre omrder som indenrigspolitikken , mener jeg , at den endelige vedtagelse af traktaten om konventionen om en flles europisk grnse haster , ligesom det er tilfldet med foranstaltningerne mod terrorismen og naturligvis , som det er blevet sagt af andre medlemmer , bekmpelsen af narkotika .
<P>
Hr. formand , jeg mener ikke , man i den kommende traktat skal fordreje de to adskilte kompetencer hos henholdsvis de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Enhver fordrejning eller sammenblanding af disse kompetencer ville vre meget negativ for vores fremtidige arbejde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at i det mindste p miljomrdet glder jeg mig over det nederlandske formandskabs ml .
Jeg finder dets program en underlig blanding af prisvrdige ambitioner og manglende realisme : Manglende realisme , fordi jeg mener , at der er problemer med Fllesskabets tidsplaner og maskineri , som ikke afspejles i det program , der er offentliggjort .
Denne realisme skal virkelig udvikles .
<P>
Jeg mener , at det er prisvrdigt , at formandskabet nsker at sikre , at milj- og sundhedspolitikken integreres behrigt med andre politikker , navnlig beskftigelsespolitikken .
Jeg mener , at det er meget godt .
Det glder mig meget , at dette tages serist .
Men jeg har et par specifikke bemrkninger , som jeg gerne vil fremstte .
<P>
Jeg hber , at det nederlandske formandskab i lbet af de nste seks mneder vil gre fremskridt i forbindelse med det femte handlingsprogram p miljomrdet ved frst og fremmest at sikre , at Rdets flles holdning fra december rent faktisk oversendes til Parlamentet , sledes at vi kan pbegynde arbejdet i forbindelse med andenbehandlingen .
Jeg hber , at det vil arbejde p at opn en aftale vedrrende bde drikke- og badevand .
Vi har allerede haft frstebehandlingen i Parlamentet , og jeg kan ikke se nogen grund til , at det ikke skulle gre fremskridt her .
Jeg hber meget , at det kan .
<P>
For det tredje er jeg enig med formandskabet i , at gennemfrelse og hndhvelse af miljpolitikken er overordentlig vigtige sprgsml , men jeg vil anmode det om ikke at indg en aftale p den frste samling i Miljrdet , men snarere vente til den anden , s der er mulighed for hring af og drftelser med Parlamentet om dette meget vigtige sprgsml .
<P>
For det fjerde hber jeg , at formandskabet vil forsge at behandle automobilolieprogrammet , og igen ikke p den frste samling i Miljrdet , men p den anden , da jeg mener , at vi kan hjlpe her .
<P>
Endelig hber jeg , at formandskabet vil erkende , at vi endnu ikke har rammeprogrammet for vand , og at det derfor vil tilskynde Kommissionen til at opn enighed herom , sledes at vi kan pbegynde arbejdet i fllesskab .
Jeg nsker det held og lykke i deres seks mneder til trods for visse medlemsstaters obstruktionspolitik i Rdet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , som reaktion p udenrigsminister Van Mierlos udfrlige tale ville jeg egentlig sige noget , som mske bringer den lille smule lidenskab , som han lnges s meget efter . Jeg ved , at han er ben over for det .
Jeg vil gerne minde ham om den kendsgerning , at den europiske integration har vret et overordentligt tappert vovestykke for forrige generationer , som dermed har forsgt at realisere en drm .
Det drejede sig om , at der ikke lngere ville blive talt s meget om svrd , som var rettet mod hinanden , men meget mere om den effektive betjening af plovskr .
Det er egentlig lykkedes . Man kan sledes egentlig sige , at vi i dag lever i et lille stykke realiseret utopi .
Giv alt dette i hnderne p den bureaukratiske pragmatik , og De har p lngere sigt kun en konstruktion tilbage , og det var begyndelsen af Deres tale .
<P>
Men jeg tror , at det er meget vigtigt , at navnlig den nederlandske regering srger for at give Unionens formandskab den ndvendige dynamik . Jeg formoder , at dette ogs er i gode hnder hos Dem .
<P>
S vil jeg sige noget om den tredje sjle , en del af denne konstruktion . At holde krampagtigt fast ved national suvernitet er i modstrid med borgernes sikkerhed .
Jeg tror , at man i stadig hjere grad er klar over dette .
Derfor er det nu af strste betydning , at det suvernt besluttes , at der gres noget ved kriminalitet p europisk plan . Det er srdeles farligt i denne meget klassiske sektor i retsstaten at fortstte letsindigt uden Domstolens ndvendige befjelser og den ndvendige parlamentariske kontrol p europisk plan .
<P>
Jeg minder om flgende : Derhjemme kender De Van Traas parlamentariske undersgelsesudvalg om politiets og retsvsenets adfrd .
Vi er ndt til at indse , hvor letsindigt det er virkeligt at fortstte i denne sektor uden en sdan mulighed p europisk plan .
Det er ikke vor hensigt , og det har det aldrig vret , at fjerne befjelser fra nationale parlamenter , men kun at skaffe disse befjelser , som er efterladt i Rdet , p en forkert adresse i Bruxelles , et sundt kommunautrt hjem .
<P>
Jeg synes , at De br vre noget mere ambitis , og med hensyn til asylpolitik har De fremsat en sjov bemrkning om den nederlandske politik p dette omrde .
De opfordrer egentlig til , mener jeg , at Kommissionen skal srge for et pas , der er modstandsdygtigt over for svindel .
Det ser det ud til . Er det ikke en for ensidig nederlandsk regeringsinteresse ?
Nr jeg tnker p forhistorien , synes jeg , at det er lidt komisk .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , det nederlandske formandskab fr det ikke let .
Risikoen for , at der ikke kan trffes nogen vigtig beslutning inden det britiske valg , er stor , og der vil stadig vre nogle uger tilbage inden topmdet i Amsterdam .
P nogle f uger at afslutte noget , som det ikke er lykkedes andre at gennemfre p adskillige mneder , er noget af en udfordring og s p et omrde , hvor borgerne venter meget af Unionen .
<P>
Disse nsker , at deres personlige sikkerhed garanteres , at der er en effektiv bekmpelse af den internationale kriminalitet , at forbrydelser beget mod brn , narkotikahandel , svig og korruption bekmpes effektivt .
Men hvad kan vi konstatere ?
P alle disse omrder har det mellemstatslige system vist sin ineffektivitet .
Hvad enten det drejer sig om retligt eller politimssigt samarbejde , er skemaet altid det samme : Den store kriminalitet har gennemfrt sit europiske omrde , mens de , der burde bekmpe denne store kriminalitet , trkker sig tilbage bag facaden af deres skaldte suverne interesser og gr af den grund kun lidt , hvis ikke intet .
At fortstte ad denne vej , hr. formand , det er afgjort at g imod fiasko .
Vi har derimod for at lse problemerne behov for fllesskabsstrukturer , ikke alene med hensyn til visa , asyl og immigration , men ogs og fremfor alt med hensyn til forebyggelse af forbrydelser og politimssige og retlige aktioner .
<P>
Der er sledes to konklusioner , der gr sig gldende : For det frste , at de , der klamrer sig til deres suvernitet , ved , at , hvis de ikke gr en del af denne suvernitet flles , risikerer de at miste den fuldstndigt .
Og for det andet , at det nederlandske formandskab , hvis det ikke lykkes for det i god tid at f afsluttet en effektiv pakke til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , m afholde sig fra at konkludere og overgive sagen til det flgende formandskab .
Det ville faktisk vre bedre at vente lidt lngere og have nogle gode tekster i stedet for at forhaste sig og i revis lide under flgerne af et system , der ikke fungerer .
<SPEAKER ID=121 NAME="Van Mierlo">
Hr. formand , jeg takker de rede medlemmer mange gange for deres bidrag , for deres ros naturligvis og for de anerkendende ord , som er udtalt , men bestemt ogs for de kritiske bemrkninger , som er fremsat .
For vi str ved processens begyndelse , og som formand har jeg naturligvis mine egne opfattelser om en masse sager , som vedrrer Europa , men jeg m alligevel som formand frem for alt lytte til alle de opfattelser , som der er , fordi de snart alle sammen spiller en rolle , nr vi skal forene dem til overensstemmende opfattelser .
Derfor er jeg taknemlig for nsten alle fremsatte kritiske bemrkninger , idet jeg lige ser bort fra de bemrkninger , som havde en strkt national islt .
Et parlamentsmedlem beskftigede sig udfrligt dermed og sagde derefter overfldigt , at hun fler sig nederlandsk fra top til t .
Det har hun da heller ikke p noget tidspunkt lagt skjul p .
Men jeg er ogs hende taknemlig for de kritiske bemrkninger , som hun har fremsat , og som jeg ogs kan bruge . Det glder egentlig for alle medlemmer .
Jeg kan mske ogs vre noget mere kortfattet , fordi temmelig mange af de fremsatte bemrkninger ligger p fagministrenes omrde . Dem vil De i vid udstrkning se her .
Jeg vil viderebringe Deres bemrkninger , som alle sammen er noteret , og som frem for alt ogs ligger p dette omrde - f.eks. nsten alle bemrkninger , som hr . Collins fremsatte - til vore fagministre i deres egenskab af rdsformnd .
De vil kunne fre en meget mere konkret dialog med Dem derom .
<P>
Mange har sagt det - hr . Oostlander har mske sagt det mest udtrykkeligt - vi befinder os i et afgrende r .
Konstruktionen af Europa er pbegyndt lidenskabeligt , men det er der ikke nogen modstning i .
Hvad jeg har sagt , er , at vi ikke med det samme m forsge hos alle borgere at vkke lidenskaben for denne konstruktion . Men vi , som beskftiger os dermed , m vre lidenskabelige med hensyn hertil , ellers kan det ikke lade sig gre .
Jeg har brug for en tydelig , effektiv lidenskab , og den opfordrer jeg til hos andre , for at de kan gre dette arbejde .
<P>
Det er umuligt at behandle alt i detaljer , sledes som jeg sagde . Men jeg nvner et par omrder , som nsten alle har talt om .
Beskftigelsen er blevet et punkt , som der efterhnden er talt om p forskellige mder i diskussionen . En havde store forventninger , en anden er skuffet .
En tredje er bange for , at miljet bliver offer .
Hele sprgsmlet om beskftigelse har allerede siden Essen fremstet som en opgave for formandskabet og for Unionen , som stadig tydeligere ligger foran os .
Uenigheden drejede sig frem for alt om sprgsmlet , hvad man br gre dermed i Traktaten .
Som det ser ud i jeblikket , nr jeg ser mig omkring , s er der stadig nogle lande , som er skeptiske med hensyn til sprgsmlet , om man nu ogs virkelig effektivt kan srge for beskftigelse i Unionen , men det er ikke en skepsis med hensyn til mlstninger eller ansvar , det er en skepsis med hensyn til sprgsmlet , om Unionen ogs effektivt kan mobilisere instrumentet . Det er det , det drejer sig om .
Men efterhnden har der ogs hos dem , som indtog en mere skeptisk holdning , alligevel udviklet sig en strre forstelse . Det ser derfor ud til , at der vil komme en tydelig artikel herom i Traktaten .
<P>
Jeg kommer nu til MU ' en , som mange har talt om , og ofte som om MU ' en er beskftigelsesmlstningens fjende .
Lad mig sige Dem , at det efter min opfattelse er en forkert opfattelse .
Hvert land , som bringer sin konomi i orden , mrker , at det p kort sigt kan have kortvarige negative virkninger p beskftigelsen . Men der opstr en situation , som derefter kan srge for meget mere beskftigelse .
Vi har selv oplevet det i Nederlandene , og nu nyder vi godt af resultaterne deraf .
Egentlig forholder det sig ligesdan med oprettelsen af MU .
MU ' en er ikke beskftigelsens fjende .
Den kan p grund af det adfrdsmnster , som den krver for at blive egnet til den , kortvarigt have den slags virkninger . I virkeligheden forventes den at have en gunstig indflydelse p evnen til at skabe beskftigelse .
<P>
Jeg tror , at dette er det rette sted til endnu en gang - egentlig er det overfldigt , for jeg sagde det s tydeligt i mit frste indlg , men mske har ikke alle kunnet hre det , s vidt jeg kan forst - p ny at sige , hvordan det hnger sammen med den nederlandske regerings holdning til adgangen til at deltage i MU .
Lad mig frst lige sige noget til forsvar for min kollega , finansministeren .
Jeg fik beretningerne fra forskellige udenlandske aviser - og det var sdan , jeg hrte derom , og da blev jeg forskrkket og tnkte : Du milde , har han sagt det , mente han det .
Jeg spurgte ham om det , og jeg fik et meget korrekt svar fra ham .
Ordet hysteri er faldet i sammenhng med en beskrivelse af lande , som ikke er parate med det samme det frste r , men et r eller to senere , men endnu inden euroen kommer .
Og det er lande , som regnes for at vre med i MU lige fra begyndelsen . I den forbindelse sagde han : Det ser jeg hellere , end at de p en hysterisk mde forsger at vre parate p t r .
Med andre ord , indholdsmssigt afholder jeg mig fra en bedmmelse , men det er i hvert fald ment meget menneskevenligt . De pgldende lande behver i hvert fald ikke fle sig fornrmet af den fremsatte bemrkning .
Nu kommer jeg til den holdning , som det drejer sig om , og som hele regeringen i Nederlandene i to r har indtaget som holdning , premierministerens holdning , inklusive udenrigsministerens og finansministerens holdning , det er den holdning , som jeg har givet udtryk for , og jeg kan ikke sige det mere konkret : Enhver , som opfylder kriterierne , er velkommen , og jo flere desto bedre . Det ligger der ikke nogen bagtanker bag , f.eks. ja , s tnker man mske alligevel ...
Nej , sdan forholder det sig . Sledes har vi altid sagt .
Det forholder sig dog sdan , at der i Nederlandene hersker den opfattelse , at man skal vre streng med hensyn til disse kriterier . At man ikke m benytte kunstgreb .
Men dette er holdningen . Jeg henvender mig sledes specielt til de lande , som har kunnet tillade sig den luksus at vre srede i en hel uge .
<P>
Lad mig gre et par bemrkninger om demokratiet .
Derunder henhrer alt , som borgerne forbinder med beslutningsprocessen . Det betyder sledes bde gennemsigtigheden og kontrollen med den parlamentariske kontrol .
Det spiller en af de vigtigste roller i diskussionerne p regeringskonferencen . Jeg forventer ogs , at der virkelig kan opns resultater p dette punkt .
Det nederlandske formandskab selv er meget inspireret af tanken om at gre det demokratiske underskud mindre . Der findes i vore forslag utallige befjelser med henblik p at ge Europa-Parlamentets muligheder for kontrol .
Vi str ikke alene her . Det forholder sig dog sledes , det ved enhver , at der er forskellige opfattelser heraf .
Det ene land lgger jo noget mere vgt herp end det andet . Det er nu engang sdan , og det glder for s mange ting .
Det er vor opgave at opn overensstemmelse derom .
Men De m ikke tvivle om den betydning , som vi tillgger dette . Det er jo det vigtigste , som jeg kan sige Dem her p nuvrende tidspunkt .
<P>
Lad mig sige noget om de bemrkninger , som er fremsat om menneskerettighederne . Jeg har lagt temmelig stor vgt herp .
Jeg har sagt , at jeg synes , at det i stadig hjere grad er en opgave for Europa . Dette er forklaret som : Nederlandene overlader hellere menneskerettighedspolitikken til Europa .
Lad mig sige n ting herom .
Det er ikke  overlade til  af magelighed . Jeg siger dette , fordi jeg mrker , at alle lande har store vanskeligheder med at fre en effektiv menneskerettighedspolitik helt alene .
Jeg tror , at vi derfor med hensyn til store lande , de store vkstkonomier ssom Kina og egentlig hele Sydstasien , Indonesien hrer lige s meget med dertil , fordi det er s vigtigt , m sge nye veje for at tale om det og for at srge for , at vi fr magt til at opretholde nogle af disse vrdier eller f dem tilbage der , hvor de er get tabt .
De m sledes kun fortolke dette i positiv forstand .
<P>
Der er fremsat en rkke bemrkninger om den tredje sjle .
Lad mig endnu en gang udtrykkeligt sige , hvor vigtig Nederlandene synes , den er , ikke blot for et syns skyld , ikke fordi der p dette punkt er opstet en flsom debat mellem Frankrig og Nederlandene om forskellige opfattelser af narkotikapolitikken .
Og , siger De , disse forskelle vil fortstte en tid endnu , selv om jeg m konstatere , at der jo efterhnden er stadig strre forstelse for en narkotikapolitik , som mske har en meget national udformning og er indrettet p en typisk nederlandsk mde , men som giver resultater , og som , hvis jeg skal sige det rligt , er uendelig meget bedre end i de omkringliggende lande .
Det er overordentlig vanskeligt .
Hvilket land kan f sine borgere til at tro , at det opgiver en politik , som har s mange positive resultater , blot fordi et andet land vil have det , eller fordi der ofte er s stor mangel p forstelse heraf .
Det ndrer ikke det faktum , at ogs Nederlandene har et stort ansvar der , hvor negative virkninger af vor nationale fremgangsmde breder sig over grnserne til andre lande .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg synes , at det er en udfordring , og at jeg er stolt over , at netop Nederlandene nu kan lede denne high level group , som skal bekmpe bde kriminaliteten og narkotikapolitikken sammen , og at vi ogs kan lede tilrettelggelsen af denne flles aktion , som der har vret s meget postyr om .
Jeg er overbevist om , at vi kan vise , at der kan opns et meget mere intenst og strre og mere effektivt samarbejde p disse punkter , uden at kernepunkterne i en national politik behver opgives .
<P>
Lad mig fremstte en bemrkning - hr . De Vries har sagt noget om det , men jeg tror , at alle fler det sdan - om Jugoslavien og krigsforbryderne .
Vi er opfordret til at trffe foranstaltninger p dette omrde .
Lad mig sige Dem flgende .
Jeg betragter selv den kendsgerning , at disse krigsforbrydere fortsat kan bevge sig frit omkring som en byld , der , hvis vi ikke kan f den fjernet , bliver den vigtigste hindring for at opn de mlstninger , som vi strber efter i BosnienHercegovina , nemlig en multi-etnisk stat , som ogs kan vre multi-etnisk , og som kan fungere .
Ikke blot det , ogs for krigsforbryderdomstolen , som i jeblikket er der og egentlig udstrler og symboliserer verdens samvittighed , men ikke har flere krigsforbrydere , s den kan fungere , er det s at sige en fornrmelse mod vore bestrbelser efter international retsorden og beskyttelse af vrdier .
Det er af denne grund , at vi ikke giver op .
Jeg erkender , at det er overordentlig vanskeligt med de nuvrende krfter i Jugoslavien at f disse mennesker arresteret .
Jeg vil ikke komme ind p detaljer . De kender dem for en del ogs selv .
Men den kendsgerning , at der indtil nu endnu ikke er gjort noget effektivt ved det , betyder absolut ikke , at landene i Den Europiske Union affinder sig med det .
Man kommer s ind p et omrde , hvor det er vanskeligt at tale offentligt , for man tnker s p andre slags foranstaltninger .
Det eneste , som jeg kan bede Dem om , er at tro p mig , nr jeg siger , at vi ikke affinder os med det , det kan vi ikke tillade os .
<P>
Om fleksibilitet er der fremsat en rkke bemrkninger . Jeg har allerede sagt , at intellektuelt bliver det det vanskeligste problem .
Man kan bedst sammenfatte det sledes : Vi har brug for den , og man br vre mistnksom over for den , for ellers truer den integrationsprocessen , inden vi ved af det .
Det er den holdning , hvormed vi vil forsge alligevel at udforme denne kapacitet , som er ndvendig for , sledes som jeg har nvnt , at bringe forsoningen i stand mellem tilskyndelsen til udvidelsen og tilskyndelsen til uddybelsen .
Forskellige hastigheder kan her danne bro , hvis det sker med omhu og varsomhed . Ogs her konstaterer jeg , at der er store modstninger .
Ikke desto mindre er jeg overbevist om , at vi kan n frem til acceptable afsnit om fleksibilitet i Traktaten , med stor tilbageholdenhed i Fllesskabet i al almindelighed med hensyn til fleksibilitet i den frste sjle . I den anden sjle forholder det sig anderledes , fordi vi der sger efter befrielse for vetoets tyranni .
Det er absolut ndvendigt .
Hr .
Bertens , men ogs mange andre ssom hr . De Vries , har gjort opmrksom herp .
Vi vil absolut n frem til en mere effektiv , virkningsfuld udenrigspolitik . Ikke fordi der stemmes s ofte , men selve eksistensen af vetoretten kaster allerede sine skygger fremad p hele beslutningsprocessen i Rdet .
Alt for ofte frer overensstemmelsen enten til , at der ikke trffes nogen beslutning , eller til , at der trffes en beslutning med den mindste fllesnvner som grundlag for selve beslutningen .
<P>
Et par ord om Cypern . Mange medlemmer har talt derom .
Jeg har allerede sagt , at hvis vi ikke finder en lsning p Cypern , s hindres vi i vor frihed , bde for s vidt angr NATO-udvidelsen og hvad angr udvidelsen af Den Europiske Union , i hvert fald foreligger der s en trussel .
Der m arbejdes med stor varsomhed .
Det er uden tvivl sledes , at vi nu i jeblikket har , hvad man kalder window of opportunity med henblik p at handle nu .
Der er valg p Cypern til nste r , og vi m egentlig nu lgge grundlaget for de forhandlinger , som snart skal indledes , et halvt r efter regeringskonferencens afslutning .
Der er en vis forbedring i situationen , men det er en midlertidig forbedring , der vedrrer de raketter , som er bestilt , men som forelbig , de kommende seksten mneder , ikke vil blive placeret der . Ogs med hensyn til tyrkiske og grske flys overflyvning .
Jeg har opfordret begge parter til at afholde sig fra alt , hvad der kan fre til en forgelse af denne spnding .
<P>
Lad mig lige give endnu t svar , specielt til hr . Bertens , selv om det egentlig ikke hrer hjemme her , det har jo ogs et europisk element , nemlig om den eventuelle levering af raketter til Tyrkiet .
Det er simpelthen sledes , at der her er tale om et NATO-land . Tyrkiet falder derved ind under kategorien eventuelle vbenleverancer .
Det bedmmes igen meget kritisk med hensyn til sprgsmlet , om disse vben kan anvendes mod kurderne . Under alle omstndigheder bedmmes hver officiel anmodning om en leverance ud fra sprgsmlet , om levering ger spndingen i et omrde .
Det er de kriterier , som normalt anvendes , og som ogs anvendes her , men der er i jeblikket ingen anmodning om en levering , med andre ord , at foregribe den slags beslutninger ger i sig selv ogs spndingen . Det er ikke ndvendigt , og det gr jeg sledes ikke .
<P>
Lige et par ord om Mellemsten .
Der er gjort en bemrkning om , at vi der har andre interesser end amerikanerne . Det er mske nok tilfldet med hensyn til detaljer .
Generelt er Mellemsten en trussel ikke blot mod freden der , men hvis der ikke skabes fred der , s er det en trussel for hele verden .
Jeg tror , at nr det glder de grundlggende interesser , har amerikanerne og europerne de samme interesser .
<P>
Jeg lader det blive ved dette , ikke i den overbevisning , at jeg har svaret alle tilfredsstillende , men i den overbevisning , at jeg stadig vil vre her mange gange og f lejlighed til at komme nrmere ind p alle fremsatte bemrkninger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. rdsformand , jeg beklager , at De egentlig kun har givet nederlandske kolleger et svar , selv om vi jo her er et meget europisk parlament .
Europisk betyder netop tysk , fransk , portugisisk osv .
! Jeg fremsatte en meget konkret kommentar vedrrende Serbien og ville gerne have et konkret svar fra Dem vedrrende Serbien og ikke kun fra hr. van den Broek , men fra rdsformanden .
<P>
Venligst , hr. rdsformand , nogle f stninger , men med indhold .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Medlemmerne m forst , at debatten har vret meget lang , og vi er i tidnd .
<SPEAKER ID=124 NAME="Van Mierlo">
Hr. formand , det er rigtigt , De har ret , det er i sig selv et meget vigtigt punkt , men der lgges ogs lidt pres p mig p grund af Deres egen dagsorden .
<P>
Ogs hr . Wiersma har med hensyn til Serbien udtalt sin skuffelse over , at jeg ikke straks sagde , at vi , dvs. trojkaen , med det samme rejser dertil .
<P>
Lad mig sige Dem , at Serbien drftes meget udfrligt overalt p min rejse langs hovedstderne . At flelserne er meget ens , og at vi alle sammen er rede til at spille den rolle , som er mest effektiv .
I det jeblik vi kan rejse dertil for virkelig at gre noget , rejser vi dertil .
Men man kan ikke uden videre kun for flelsens skyld rejse dertil , for det kan godt vre , at det , nr man har vret der og kommer tilbage med tomme hnder , fr en unsket politisk virkning , medens man tre dage senere mske godt kunne gre noget , og s kan man ikke lngere , for man har lige vret der .
Med andre ord m vi alligevel koncentrere os om , hvad der er effektivt , man lad mig sige Dem , at alle lande er glade og med overbevisning sttter dem , som har vist , at der ogs er et andet Beograd end Milosevic ' s Beograd .
Det behver De ikke tvivle p , jeg har ikke hrt nogen undtagelse herfra , og jeg forventer heller ikke at gre det under resten af min rejse .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig fr .
Packs bemrkning . Jeg synes ogs , han br svare andre end de nederlandske medlemmer .
Jeg stillede ministeren et sprgsml vedrrende den erklring , hr . Erbakan kom med i gr , og som kan lses i alle europiske aviser i dag , om , at Tyrkiet og den tyrkiske hr er parat til at gre mod Grkenland , hvad de gjorde mod Cypern i 1974 .
Formanden kan ikke bare ignorere en sdan trussel mod et medlemsland .
Jeg forventer en jeblikkelig tilkendegivelse fra formanden .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Jeg har t sprgsml , som tre grupper har stillet , og som egentlig ikke er besvaret , nemlig sprgsmlet , hvad det nederlandske formandskab mener om den i den grad nskede udvidelse af Parlamentets budgetbefjelser foruden de lovgivende befjelser , hvorom De jo siger : Det sttter vi .
Men med hensyn til disse budgetbefjelser er der opstet tvivl p grund af en rkke udtalelser , og det opfattes her som meget alvorligt .
Det vil vi sledes gerne have en reaktion p af udenrigsminister Van Mierlo .
Det anmoder ikke blot vor gruppe om , en ogs tre andre grupper .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg har begrnset mig til at stille to sprgsml , og sandheden er , at jeg ikke har fet svar p nogen af dem .
Det frste er meget enkelt : Det drejer sig om at f at vide , om det halvofficielle mde i KOFIN-Rdet i april har planlagt at foretage en indledende undersgelse af revisionen af de finansielle overslag med henblik p finansieringen af Den Europiske Union i r 2000 .
<P>
Det andet sprgsml er vigtigt , hr. formand , og drejer sig om at f at vide , om formandskabet efter forhandlingsrunden - og navnlig efter de kontakter , man har haft med den nuvrende britiske regering - i regeringskonferencens arbejde med reformen af traktaterne overvejer en lsning med 14 medlemmer .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Jeg vil gre det meget kort , hr. minister .
De sagde , at der ikke havde vret en eneste ikkesamstemmende stemme .
Jeg tror , at det er fem r siden , da man havde massakren i Vukovar , mens man endnu her stttede den rde jugoslaviske hr , at der faktisk var meget f ikke-samstemmende stemmer , miner venners og min .
I dag fjer vi spot til skade .
<SPEAKER ID=129 NAME="Van Mierlo">
Hr. formand , med hensyn til Tyrkiet har jeg besluttet at lade Associeringsrdet drfte forbindelserne med Tyrkiet .
Tyrkiet er en forbundsflle i NATO-regi . Der kan fremsttes megen kritik af Tyrkiet , men bde de positive og de negative sider skal man behandle , og derfor vil vi holde mde i Associeringsrdet EU-Tyrkiet s tidligt som muligt for at tage alle disse sprgsml op til diskussion .
Jeg appellerede i gr meget tydeligt til de pgldende , og i dette tilflde ogs til hr . Erbakan om at afholde sig fra udtalelser og aktioner , som ger spndingerne .
Men De m ikke undervurdere , at der i jeblikket p begge sider finder udvekslinger af synspunkter sted , som ger spndingerne .
Det m styres p begge sider , ellers nr vi ikke frem til det , som under alle omstndigheder m ske for at finde en lsning for f.eks. Cypern .
<P>
For s vidt angr indflydelsen p budgettet , njes jeg med denne bemrkning : Meningsudvekslingerne om forskellen mellem de obligatoriske og de ikke-obligatoriske udgifter p regeringskonferencen giver meget ringe udsigt til , og det er simpelthen reelt at se det i jnene , at denne forskel fjernes .
Det betyder ikke , at alle synes , at det skal forblive sledes , som det i jeblikket er , men jeg mener , at jeg p et tidligere stadium har svaret Dem , at nogle processer i integrationsprocessen nu engang pr. definition forlber trinvist .
P nuvrende tidspunkt forventer jeg ikke ret mange muligheder for at ndre p forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Med hensyn til et uformelt mde om de finansielle overslag br finansministrene i KOFIN frst og fremmest trffe beslutning .
Der str i det nederlandske formandskabs arbejdsprogram , at der kunne foretages en uformel , fuldstndigt uforpligtende , udveksling af synspunkter , men der har rejst sig s mange protester , at det er et sprgsml , om dette mde virkelig vil finde sted .
Jeg personligt tror , at nr t land minder om aftalen om at undlade dette og fastholder denne holdning , er det ikke muligt at ndre dagsordenen p dette punkt .
Men hvis mdet skulle finde sted , s vil det kun dreje sig om en rent uformel og uforpligtende udveksling af synspunkter .
<P>
Der er ogs stillet et sprgsml om situationen med hensyn til Det Forenede Kongerige .
Det er vanskeligt at svare derp p t minut uden at trde nogen over terne .
Jeg bryder mig ikke om , at de fjorten lande sammen forsger at n til konklusioner , og at man lader Det Forenede Kongerige befinde sig i en isoleret situation med alle disse sager .
Det forekommer mig at have den stik modsatte virkning . Man giver s anledning til politisering og polarisering i Det Forenede Kongeriges valgkampagne , og det har vi ikke ret megen interesse i .
<P>
Jeg vil sige Dem , at jeg ikke har noget som helst behov for at blande mig i Det Forenede Kongeriges valgkampagne .
Det er ikke vores opgave , det er deres demokrati , det er deres vrdier , som str p spil , og jeg har endnu mindre grund til at udtale mig om den mest nskede vinder .
Det eneste , jeg er berettiget til , og det er p temmelig mange menneskers vegne , det er at hbe , at det lykkes briterne at tale om Europa p en ikke alt for negativ mde under deres kampagne .
For hvis det er tilfldet , hvis der opstr en kampagne dr , hvori kandidaten med den mest anti-europiske indstilling kan trkke flest stemmer , jeg siger ikke , at det vil ske , men hvis det forholdt sig sdan , s vil vinderen , hvem det end mtte vre , f meget f muligheder for at n frem til forhandlinger kort derefter .
Og lad os vre rlige , vi har brug for briterne for at skabe Europa , og vi vil ogs beholde dem .
For at gre dette , m vi gre vort arbejde .
Vi m sledes s vidt muligt forsge at glemme , at dette problem findes .
Lad dem fre denne kampagne . Lad os ogs ligesom briterne forsge s konstruktivt som muligt at gennemg sagerne , og lad os undg , at vi fr situationer , hvori briterne str isoleret p alle vitale omrder i det sidste stadium inden valget .
Hvad det vrige angr gr vi klogt i ikke at tnke for meget p dette britiske valg .
Det er ogs en forkert fremstilling af tingene at mene , at Det Forenede Kongerige er det eneste land , som str i vejen for overensstemmelse p en rkke vsentlige punkter . Det er ikke rigtigt , og vi m ngte at opretholde dette billede .
Det er ikke i Storbritanniens interesse og heller ikke i Europas interesse .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Van Mierlo .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg tror , at vores daglige praktiske arbejde skal bruges til , at vi ndrer vores dagsorden og den mde , vi planlgger vores arbejde .
Hr. formand , jeg beder Dem forelgge Prsidiet , at forhandlinger som den , vi lige har afsluttet , br forberedes bedre , og nr formandskabet som i dette tilflde er villig til at svare bent og p traditionel parlamentarisk vis , skal det ogs have tilstrkkelig tid til at svare .
Disse forhandlinger skal ikke behandles som en almindelig debat , fordi for os er de meget vigtige .
Jeg gr ogs formandskabet opmrksom p , at i nste mdeperiode omfatter dagsordenen en forhandling med Europardet .
Jeg hber , at man meddeler Europardet , at det vil have tilstrkkelig tid til en ben diskussion i en ben og parlamentarisk dialog , sdan som dette Parlament altid anmoder om , og som er s ndvendigt for det .
Jeg beder Dem forelgge Prsidiet denne anmodning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Det er i orden . Jeg vil forelgge det for Prsidiet .
<CHAPTER ID=8>
Aftaler vedrrende fjernsalg
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0009 / 97 ) fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrrende fjernsalg ( C4-0666 / 96-00 / 0411 ( COD ) ) ( Ordfrer : Oomen-Ruijten ) .
<SPEAKER ID=134 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , forligsproceduren vedrrende fjernsalg har , synes jeg selv , haft et prima resultat . Vi har opnet temmelig meget under disse forhandlinger .
Egentlig mere , end Rdet syntes om , og det er frste gang , at Rdets holdning er ndret mellem den flles holdning efter andenbehandlingen og forligsproceduren . I denne henseende frste gang , at det , medens det i begyndelsen ikke opfyldte Parlamentets nsker , alligevel har vedtaget disse enstemmigt .
Efter alle Parlamentets ndringsforslag har de for frste gang vedtaget et sdant forslag med kvalificeret flertal .
<P>
Jeg har i delegationen mrket , at det giver resultat at vedblive at opfordre til en forklaring fra Rdets side , at forklare , hvorfor man gr noget , og at stille modsprgsml , og af de 31 ndringsforslag er derfor hele 26 helt eller i tilpasset form optaget i teksten .
<P>
Tre ndringsforslag var i den forbindelse blevet overfldige , hovedsagelig af tekniske grunde . To ndringsforslag har ordfreren af praktiske grunde trukket tilbage .
Et godt resultat , nr man tager i betragtning , at Rdet i frste instans egentlig ikke ville overtage noget som helst ndringsforslag .
<P>
Endelig foreligger der nu et direktiv , som dkker et presserende behov .
Et vigtigt stykke forbrugerbeskyttelse p et omrde , hvor der stadig overhovedet ikke glder nogen europiske regler , og hvor sdanne er ndvendige .
Det er vigtigt , i betragtning af den store stigning , som der er sket med hensyn til fjernsalg af varer og tjenesteydelser .
I stadig hjere grad bruges eksisterende , men ogs nye teknologier .
Vi begynder at kbe plader gennem fjernsynet , vi kber tj gennem Internet , og vi bestiller vores rejse pr. telefon .
Det benyttes stadig mere .
Ikke blot i vores eget land gr vi det , men ogs p tvrs af grnserne henvender vi os til leverandrer , og leverandrer henvender sig til os .
En selvbevidst forbruger m p det indre marked sttes i stand til ved de indkb , som vedkommende foretager , ogs at g velovervejet til vrks og foretage velovervejede valg .
Det er ikke kun i forbrugerens interesse , men det er ogs til fordel for dem , som leverer varer eller tjenesteydelser .
<P>
For at kunne foretage disse valg , m en rkke forudstninger vre opfyldt .
Et af hovedpunkterne er retten til ordentlig information .
I direktivet faststtes det , at forbrugerne for at indg en aftale bl.a. skal vide prisen , de vigtigste kendetegn , betalingsmde og i pkommende tilflde leveringsomkostningerne ved varerne eller tjenesteydelserne .
Parlamentet vil ogs have , at pengene tilbagebetales i tilflde af forudbetaling , nr der ydes en tjenesteydelse , der ikke svarer til den aftalte .
Vi har stillet en rkke betingelser i dette direktiv med hensyn til marketing .
Der er kommet et forbud mod brug af fax , den tilkoblede telefon , telefonopkald , og hvis telefonen bruges ved kolportage eller marketing , er der i hvert fald nu regler om , at man ikke lngere uden videre kan forstyrre alle under mltidet .
<P>
Hr. formand , noget meget vigtigt , som Rdet egentlig ikke ville have , og som tidligere kun var fastsat i en aftales sm typer , er levering af en erstatningsvare .
Det ville sledes betyde , at hvis jeg skal fre valgkampagne i mit eget land , og jeg har brug for grnne t-shirts , og de leverer mig rde t-shirts , s kan jeg godt komme af med dem hos socialisterne , men jeg ville da have haft grnne .
De rde t-shirts m sledes kunne sendes tilbage , og dem m jeg derfor kunne f penge tilbage for .
<P>
Den slags tilflde , som der normalt kun er fastsat regler for med sm typer , er nu ogs optaget i lovgivningen , og det har kostet temmelig meget besvr .
<P>
S er der sprgsmlet om de finansielle tjenesteydelser .
Et ndringsforslag , som vi havde stillet herom , er desvrre ikke vedtaget med et antal stemmer - jeg takker stadig en rkke liberale kolleger , D ' 66-kolleger og ligeledes et par kolleger p den anden side .
Hvad vi dog har opnet - det siger jeg ogs til hr . Fernand Herman - er , at der nu er kommet en forpligtelse for Rdet med hensyn til grnbogen om finansielle tjenesteydelser om , at der , hvor der er mangler , kommer der ogs nye muligheder for lovgivning .
<P>
Hvad der s br trffes bestemmelser om , og hvad der egentlig ogs er fuldstndig nyt , er sprgsmlet om appel .
Vi har i denne lovgivning fastsat , at ligeledes forbrugerorganisationer kan appellere ogs p et andet retsomrde .
Jeg tror , at det er fuldstndig nyt .
Jeg vil gerne lige pege p selvreguleringen , som jeg tror giver gode muligheder for at behandle alle klager . Jeg vil ogs pege p blomsterudbringning ; denne ville henhre under direktivet .
Det er ligeledes helt nyt , at der i en forligsprocedure , under flles forhandlinger mellem Rdet og Parlamentet , ogs er optaget en ordning med henblik herp .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , vi har i eftermiddag udfrligt behandlet vsentlige sprgsml , men det er passende , at en person , der er en pryd for nederlandsk politik , nu kommer med det frste indlg under det nederlandske formandskab i forbindelse med en sag , som hun i hj grad har gjort til sin egen i de seneste r .
Jeg vil gerne komplimentere hende for den tid , hun har brugt p at f dette direktiv ind i en srdeles tilfredsstillende forligsfase .
Jeg vil ogs gerne p forhnd undskylde over for hende og over for kommissr Bangemann , som jeg gerne vil stille et sprgsml , at jeg er ndt til at g nsten med det samme for at stille et andet sprgsml til hr . Santer i undersgelsesudvalget om BSE , som holder mde p samme tid som denne forhandling .
<P>
Jeg vil blot fremstte et par meget korte bemrkninger , da ordfreren allerede har sagt meget .
For det frste gr den enorme stigning i det direkte salg , at forbrugeren fr bde det bedste og det vrste i forbindelse med denne nye verden .
Det bedste , idet der er adgang til en lang rkke nye tjenesteydelser .
Det vrste , idet der ikke er nogen beskyttelse med hensyn til kendskab til de salgsteknikker , der anvendes .
Undertiden befinder forbrugeren i denne situation sig i det , vi p engelsk , med ln fra nederlandsk , kalder forlorn hope - forfngeligt hb .
P nederlandsk er det vist verloren hoop .
Den situation , hvor man ikke har tilstrkkeligt kendskab til , hvad der sker med og omkring n , er noget , som dette direktiv har forsgt at rette op p .
<P>
Det glder mig , at 26 af de forslag , som blev behandlet under forligsproceduren , er blevet accepteret , navnlig i betragtning af den temmelig beklagelige forhistorie og de to rs forsinkelse i det tidligere Parlament , hvor dette sprgsml var blokeret i Rdet .
Denne proces er nu ikke lngere blokeret , og jeg glder mig over de resultater , vi har net .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om de sprgsml , som ordfreren kom ind p .
Vi har fet en rkke vigtige tilfjelser til teksten .
Vi har nu givet forbrugerne syv arbejdsdage , hvor de kan ombestemme sig .
De vil f behrige oplysninger , nr de skal have tilsendt erstatningsvarer .
De har ret til tilbagebetaling , hvis de ombestemmer sig , og de har ret til fuld tilbagebetaling , hvis leverandren gr konkurs eller undlader at opfylde den pgldende aftale .
Dette er fantastiske aspekter , og sammen med beskyttelsen mod unskede reklameopringninger , et ndringsforslag , som jeg har beskftiget mig med tidligere , udgr de en reel beskyttelse .
<P>
Der er imidlertid fortsat problemet med finansielle tjenesteydelser .
Kommissr Bonino gav tilsagn om at forelgge en meddelelse om finansielle tjenesteydelser og i givet fald et direktiv .
Et r senere har vi kun fet en vag grnbog og ingen lovgivning .
P udvalgets vegne og personligt vil jeg gerne sprge kommissr Bangemann , hvor Kommissionen nu befinder sig i relation til dette forslag ?
Parlamentet beder indstndigt Kommissionen og GD XXIV ' s nye generaldirektr - nr vedkommende er udnvnt - at lgge den samme beslutsomhed for dagen i forbindelse med bestemmelserne vedrrende disse finansielle tjenesteydelser , som ordfreren har gjort .
<P>
Da jeg kommer fra et land , hvis regering stiller sig vrangvillig over for , at forbrugerorganisationer skal kunne indbringe kollektive sgsml for domstolene , glder jeg mig over den mulighed , der nu findes i alle medlemsstater .
Som fru Oomen-Ruijten helt rigtigt siger , er dette noget helt nyt og noget , som jeg hber man vil benytte sig af i alle lande , herunder mit .
Jeg vil indstndigt bede Det Forenede Kongerige om at give legitime forbrugerorganisationer , og ikke kun generaldirektren for loyal forretningspraksis , mulighed for at indbringe sdanne sager .
<P>
Som et resultat af det hrde arbejde , som alle , der har beskftiget sig med dette direktiv , har udfrt , men isr ordfreren , har forbrugerne ikke lngere et forlorn hope , men et fast tilsagn om , at de fr den rette beskyttelse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg nske Dem tillykke med genvalget og hbe , De fr en god arbejdsperiode !
<P>
For s vidt angr aftaler vedrrende fjernsalg genfremsttes der efter Europa-Parlamentets nske i det vsentlige tre ting i forslaget . Den frste er - som vi har hrt fra ordfreren - p klar og enkel mde at give forbrugerne alle de forndne oplysninger , fra retten til tilbagebetaling til adfrdskodeksen og de almindelige bestemmelser .
Den anden er harmoniseringen af reglerne vedrrende den endelige forbrugers udvelse af retten til at trde tilbage , og den tredje angr endelig indfrelsen af et effektivt system , der gr det muligt at lse grnseoverskridende tvister .
Af medlemsstaterne krves det yderligere , at de skal rette sig efter direktivet senest tre r efter dets ikrafttrdelse , mens vi anmoder Kommissionen om at udfrdige en beretning om gennemfrelsen af direktivet senest fire r efter dets ikrafttrdelse .
<P>
Vi psknner derfor meget det arbejde , der er udfrt , frst og fremmest af ordfreren , som vi siger tak , af hele Forligsudvalget og Kommissionen , som har vret tilstrkkelig lydhr over for ordlyden af det kompromis , hvori nsten alle Parlamentets ndringsforslag er indget . Vor gruppe vil derfor sttte det flles forslag med den tilfredsstillelse , at vi har bidraget til at give den endelige forbruger et ajourfrt redskab til forsvar for hans rettigheder .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , i modstning til ndringsforslag , som var stillet her under andenbehandlingen , drfter vi i dag et kompromis , som vidner om mere realisme , og som er acceptabelt for alle medlemmer af Forsamlingen .
Det glder mig srlig meget , at de finansielle tjenesteydelser er udelukket .
Ikke fordi jeg vil skne denne sektor , men grunden er , at det specifikke ved finansielle transaktioner er uforeneligt med dette direktivs almene karakter .
Nrmere undersgelse , bl.a. gennem grnbogen , m bringe eksisterende problemer frem i dagens lys .
Endvidere sttter jeg artikel 10 om anvendelsen af visse kommunikationsteknikker og det skaldte cold calling .
Desvrre risikerer det opnede kompromis at blive ddfdt i betragtning af , at der trffes bestemmelser om cold calling p en anden og mindre praktisk mde i ISDN-direktivet .
For at forhindre dette har jeg p min gruppes vegne stillet et ndringsforslag til Medina Ortega-betnkningen .
I hvert fald sttter min gruppe det opnede kompromis vedrrende direktivet om fjernsalg .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , som er kommet tilbage til os fra forligsproceduren med Rdet , har til hensigt juridisk at harmonisere ordningen med aftaler vedrrende fjernsalg , som medfrer nogen illoyal konkurrence .
<P>
Disse teknikker er i dag talrige : Tryksager , standardbreve , kataloger , telefon med eller uden menneskelig eller automatisk medvirken , radio , videofon , fax , telefonsalg gennem fjernsynet , som CD-ROM ' en og MODEM ' et vil mangedoble i fremtiden , idet de muliggr forbindelse mellem PC ' ere etc .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren , og jeg noterer mig , at direktivet opstiller en hel rkke instrumenter , der gr det muligt at gennemfre disse mlstninger : Frister for tilbagekaldelse , bevisbyrden kan vendes om under visse betingelser , sondring mellem det professionelle og det private , udelukkelse af visse aftaler navnlig dem , der vedrrer finansielle tjenesteydelser , specifikke informationer etc .
<P>
Mit eneste forbehold vedrrer det , at en information , der forekommer mig helt vsentlig , ikke figurerer i direktivudkastet og ikke er omtalt i fru Oomen-Ruitjens fremragende betnkning .
Det drejer sig om gldende ret for sdanne aftaler .
Drejer det sig om udgangspunktet for tilbuddet ? Drejer det sig om ankomstpunktet for tilbuddet ?
Drejer det sig om udgangspunktet for accepten eller det sted , hvor accepten blev modtaget ?
Dette sprgsml er helt fundamentalt navnlig i forbindelse med muligheden for , at aftalerne underlgges retten i en tredjestat , hvilket ville gre det muligt at omg den europiske lovgivning .
Jeg tror generelt for vrigt , at vi ville have interesse i at harmonisere de internationale privatretlige regler mere i stedet for de grundlggende regler .
<SPEAKER ID=139 NAME="Bangemann">
Hr. formand , fru Oomen-Ruijten var alt for beskeden .
Det er virkelig en fremragende succes , et resultat af hendes arbejde , som man med rette kan vre stolt af , og jeg komplimenterer hende mange gange for det !
<P>
Jeg vil meget kort komme ind p to sprgsml , som blev rejst . Hr .
Whitehead og andre henviste til de finansielle tjenesteydelser .
De ved , at vi i den forbindelse har forelagt en grnbog , som ogs stadig er til behandling i Parlamentets udvalg .
S snart denne behandling er afsluttet , vil vi selvflgelig forelgge forslag , som ogs medtager det , som Parlamentet kan bidrage med til denne debat . Med hensyn til det , hr .
Gollnisch sagde : Dette forslag ndrer ikke de almindelige bestemmelser .
Dvs. at med hensyn til sprgsmlet om , hvilke bestemmelser der finder anvendelse , glder de almindelige bestemmelser , som allerede findes i dag .
Vi behver ikke at behandle dem yderligere , da de er tilstrkkeligt klare .
Der findes en international konvention , og den finder naturligvis stadig anvendelse her .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0006 / 97 ) fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ( C4-0667 / 96-00 / 0426 ( COD ) ) ( Ordfrer : Roth-Behrendt ) .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere ordfreren for de glimrende forhandlinger , hun frte i Forligsudvalget .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , som muliggjorde den endelige aftale , da dens rolle og hjlp var srdeles acceptabel under denne forligsprocedure .
<P>
Ligesom fru Roth-Behrendt fler jeg , at dette er en aftale , som man egentlig ikke behver forsvare : Den taler for sig selv .
Var vi ikke kommet frem til den form for aftale , som vi rent faktisk nede frem til , kunne jeg ikke sige , som jeg gr nu , at der vil blive krvet mrkning , nr der har vret en ndring , som det er ndvendigt at angive p mrkningen .
Udeladelsen af ordet  vsentligt  og de indrmmelser , som Rdet har gjort ved at g med til , at dette ord udelades , var , undskyld jeg siger det , vsentligt .
<P>
Vi har en noget omstndelig sprogbrug som flge af det kompromis , der er indget .
Nu siger vi  hvis levnedsmidler ikke lngere svarer til eksisterende levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser .
 Denne ordlyd er ordet  vsentligt  blevet erstattet med .
Det beklager jeg : Den er kluntet , og det havde vret bedre blot at have ladet ordet  vsentligt  udg og ladet det blive ved det .
<P>
Jeg m sige til dem , der kritiserer os , at jeg fuldt ud accepterer det , fru Roth-Behrendt lige sagde .
Kan vi p nogen mde virkelig forvente , at de 15 medlemsstater pludselig koordinerer deres lovgivning og krver mrkning i hele Den Europiske Union ?
Det er jo Europa-Parlamentet , som ved at anvende den flles beslutningsprocedure p en positiv mde har insisteret p beskyttelsen af forbrugerne , som ellers ikke ville vre blevet opnet p baggrund af Kommissionens oprindelige forslag .
Hvis dette lyder selvtilfreds , s er i det orden , men vi er her for at reprsentere de almindelige europiske vlgere , og i den henseende har vi net vore ml .
Jeg er alle dem , der har deltaget i Forligsudvalget , meget taknemlig for det kompromis , vi i fllesskab har opnet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , i denne afsluttende fase af forhandlingen skal vi , som andre medlemmer har sagt , koncentrere os om den besked , vi giver offentligheden .
Det skal vre en besked om sikkerhed , fordi betingelserne for produkternes sikkerhed er blevet bedre , og betingelserne for information er ogs blevet bedre .
Derfor er det en positiv besked .
<P>
Det br ogs understreges , at denne forordning ogs ivrkstter en effektiv videnskabelig vurdering for at forhindre enhver risiko for miljet , sikrer forbrugerne , at man beskytter deres ret til sundhed , og naturligvis ogs faststter nogle supplerende specifikke krav til information af forbrugeren , hvor der er behov for det .
<P>
I forbindelse med mrkningen - et omrde hvor der er opstet stor politisk debat - er det vigtigt , at produktet er et kvalitetsprodukt , ligesom det i vejtrafikken er vigtigt at have sikre veje og ikke drlige veje fyldt med signaler om , at der er fare , og man skal passe p .
Og det er det , vi har forsgt her : At give forbrugeren den strste sikkerhed og derefter tilstrkkelig information .
<P>
Jeg mener , at det at man har fundet en balance har givet mulighed for at erklre , hvilke levnedsmidler , der betragtes som ikke-svarende til eksisterende levnedsmidler , samt for en prcis fortolkning af dette princip .
Jeg tror , at vi i denne henseende skal vre rolige , og at det er denne besked , vi skal give borgerne .
<P>
Med denne forordning afslutter Den Europiske Union desuden en debat , som har vret alt for lang , og det er godt , at Parlamentet har grebet ind p en meget aktiv mde .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til ordfreren for det arbejde , hun har udfrt , p trods af nogle uoverensstemmelser , vi havde i starten , og det er kun retfrdigt ogs at takke hr .
Bangemann , som i den indledende fase ogs har hjulpet os i vores forhandling med Rdet .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter fuldt ud den beslutning , vi er net frem til i dette udkast .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Vi kan da glde os over det opnede resultat , hr. formand , og i srdeleshed kan vi udtrykke vor glde over for ordfreren , fru Roth-Behrendt .
Det er naturligvis et kompromis , men nr vi tnker p , at der for et antal mneder siden i en lang rkke medlemsstater stadig var meget stor modstand mod den flles holdning , s kan jeg godt sige , at vi nu har opnet noget .
Naturligvis er det vsentligt for os , at produkter eller dele af produkter , som er modificerede , nu skal mrkes .
Det er overordentlig vigtigt for forbrugerne .
Vi liberale synes , at det er meget vigtigt , at forbrugerne kan vlge mellem en genetisk modificeret artikel og en ikke-modificeret artikel .
Naturligvis er det et kompromis , og jeg ser hen p vore grnne kolleger , men hvis De stemmer imod dette forslag , s er det et tilbageskridt .
Det er sledes noget eller intet .
Hvis vi har noget , kan vi ogs bedre kontrollere , og s har vi en bedre lovgivning .
Tnk f.eks. p beslutningen om genetisk modificeret majs .
Nu har vi noget , hvormed vi kan samarbejde med Kommissionen p et flles grundlag .
Jeg vil sige , lad os alle sammen stemme for dette forslag , s bliver vi ikke stende med tomme hnder .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Det foreliggende kompromis er en forordning om ikke-mrkning og en vildledning af forbrugerne !
Det garanterer ingen omfattende mrkning af genmodificerede produkter og er en snydepakke .
Forbrugerne famler fortsat i mrke .
Lige s lidt som sojaolien af genmanipuleret soja mrkes , mrkes mlken , som kommer fra ker , som er behandlet med genmanipulerede vksthormoner .
At tale om en omfattende mrkning her er ganske enkelt mrkningssvindel .
Novel food -forordningen er baseret p dette drlige kompromis .
Den er en hemmeligholdelsesforordning for mere end 80 % af de genmodificerede levnedsmidler .
<P>
Forbrugerne skal hemmeligt prakkes strsteparten af de genmanipulerede levnedsmidler p .
Det svarer til en tvangsernring .
Forordningen indeholder ikke en eneste stning om mrkningens indhold .
Men forbrugerne har ret til en klar og helt entydig mrkning .
Mrkningen overlades dog i vidt omfang til producenterne , og de vil udtrykke sig meget eufemistisk og uklart , f.eks.  fremstillet med moderne bioteknologi  eller  ernringsfysiologisk optimeret  , ja , jeg har endog allerede hrt fra industriens reprsentanter , at man skal mrke det som  miljvenligt produceret  .
En hn mod forbrugerbeskyttelsen og forbrugernes nske om en klar og omfattende mrkning !
Dermed bliver det ogs klart : Kompromiset skaber forvirring for forbrugerne og giver den genteknologiske industri frie hnder .
<P>
Kompromiset garanterer heller ikke en seris tilladelsesprocedure .
I forbindelse med de fleste genmodificerede produkter er det tilstrkkeligt med en simpel anmeldelse til Kommissionen , og det garanterer overhovedet ikke nogen beskyttelse af forbrugerne .
Hvor er de sundhedsmssige kontrolkriterier egentlig ?
Der er slet ikke nogen !
At tale om en beskyttelse af forbrugerne her er pure bedrag !
<P>
Risiciene for menneske og milj er forprogrammeret .
Genmodificerede levnedsmidler vil ogs fortsat vre russisk roulette for allergikere .
Der mangler et offentligt register og et omfattende ansvar .
Heller ikke dette bidrager til at skabe tillid hos forbrugerne .
Kompromiset er et slag mod forbrugerbeskyttelsen og lige s hullet som en schweizerost .
<P>
Pstanden om , at en drlig forordning er bedre end ingen forordning , er en politisk falliterklring , og den er forkert .
Forordningen forhindrer vidtgende mrkningsbestemmelser i medlemsstaterne .
Jeg anbefaler ordfreren at se nrmere p hendes indlg under frste- og andenbehandlingen .
<P>
Kompromiset er et forrderi mod forbrugerbeskyttelsen !
Det er en elendig , ussel retsakt og vil vedvarende rokke ved borgernes tillid til Den Europiske Union !
<P>
Sig nej til denne snydepakke og hemmeligholdelsesforordning ! Det opfordrer jeg Dem indstndigt til .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , i mit land nsker 85 % af befolkningen ikke at konsumere genetisk modificerede levnedsmidler .
Hvis forsamlingen nsker at respektere det demokratisk princip om forbrugernes frie valg , er vi ndt til at garantere gennemsigtigheden af , hvor ingredienserne i vort daglige brd stammer fra .
Det betyder , at forbrugeren skal have ret til at vide , hvordan den hvede og den soja , han spiser , er fremstillet .
Det kompromisdirektiv , vi behandler lige nu , giver ikke nogen garanti i denne henseende .
<P>
I praksis vil kriterierne for mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler frst blive fastsat , nr dette direktiv er blevet vedtaget , og vil blive udarbejdet af Kommissionen .
Det kalder vi  at kbe katten i skken  .
Helt serist mener jeg ikke , at vi br gre det .
P den anden side findes kriterierne for overholdelse af forordningerne vedrrende levnedsmiddelsikkerhed ikke endnu og skal ogs faststtes af Kommissionen alene .
Efter alt det , vi har set i forbindelse med kogalskaben , br Parlamentet ikke overgive dette ansvar til Kommissionen .
<P>
Skulle forsamlingen stemme for dette kompromis , vil registreringsproceduren vre den skaldte  forenklede procedure  .
Denne registrering vil ikke finde sted hos levnedsmiddelmyndighederne i medlemsstaterne , men hos Kommissionen selv .
Jeg tvivler p , om Kommissionen rent faktisk har nok personale til at oprette kontrolorganer med den ndvendige viden .
I praksis vil Kommissionen vre ndt til at stole p producenterne .
Det ville jeg ikke personligt gre .
<P>
Af disse grunde - den manglende gennemsigtighed og den manglende sikkerhed for forbrugerne - anbefaler jeg , at dette kompromis forkastes .
<SPEAKER ID=148 NAME="Sandbk">
Hr. formand , Forligsudvalget og srligt fru Roth-Behrendt fortjener stor ros for at have fjernet undtagelsen fra den obligatoriske mrkning af produkter , der indeholder eller bestr af GMO ' er , hvis genmodifikationen udelukkende er foretaget af landbrugsmssige rsager .
Vi ved , at de europiske forbrugere er meget skeptiske over for genmodificering .
De har ret til at trffe et kvalificeret valg , og dette opns i en vis grad igennem forligsteksten . Men desvrre ikke i s stor grad , at der nu er blevet tale om en ansvarlig forbrugerpolitik .
Mrkning er forbrugeroplysning og br vre obligatorisk .
Den br omfatte alle typer produkter og ogs gre opmrksom p fremstillingsprocessen .
F.eks. nsker jeg under ingen omstndigheder at kbe en vare , der er fremstillet af et produkt , som har fet tilsat et gen , der gr det resistent over for lad os sige round up .
Den dag , der findes s store koncentrationer af round up i drikkevandet , at man vil forbyde eller begrnse brugen af det , vil dette vre nsten konomisk umuligt alene af den grund , at man i s fald heller ikke lngere kan bruge de genmodificerede planter .
Det er ogs et stort problem , at produkterne ikke blot skal vre fremstillet af GMO ' er , men at de skal vre  novel  for at blive plagt en tilladelsesprocedure .
Dermed falder alle allerede markedsfrte genmodificerede produkter uden for forordningens rammer .
<P>
Sidst men ikke mindst er jeg principielt imod at udstede en blanco-check til Kommissionen og komiterne .
Dette er netop , hvad der er ved at ske med denne forligstekst .
Vsentlige og politiske beslutninger bringes uden for folkevalgte politikeres rkkevidde .
P lukkede komitmder skal det sledes afgres , hvornr et produkt fremstillet af GMO ' er adskiller sig i vsentlig grad fra det traditionelle produkt , og hvordan og hvorvidt produkterne skal mrkes .
P baggrund af kravet om oplysning og benhed i enhver procedure m den danske undergruppe til trods for Forligsudvalgets store indsats stemme imod forligsteksten .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for nsten njagtigt ti mneder siden stemte vi her under andenbehandlingen om Parlamentets ndringsforslag til novel food -forordningen .
Dengang blev alle de ndringer , som mange i Parlamentet nskede , absolut ikke vedtaget .
Alligevel m jeg i dag virkelig som det frste komplimentere fru Roth-Behrendt for den kreativitet og den klogskab , hvormed hun med udgangspunkt i det , der kom i Forligsudvalget , har opnet det bedst mulige til forbrugerne .
Jeg mener , at Parlamentet kan vre stolt af resultatet , nr vi tnker p , hvor lidt vi egentlig er get ud fra .
<P>
Jeg vil gerne her fremstte to bemrkninger vedrrende mrkningen .
For det frste skal alle genetisk modificerede organismer nu mrkes , nr de forekommer i et levnedsmiddel og stammer fra en landbrugsmssig eller anden ndring , hvilket str i stor kontrast til den flles holdning fra Rdet og Kommissionen .
For det andet bygger mrkningen af genetisk modificerede bestanddele - og jeg beder om , at man ogs lgger nje mrke til sprogbrugen , da jeg her taler om svel organismer som om bestanddelen - p dokumentationen af forskellighed .
Dette er et meget vigtigt aspekt , fordi man her netop p baggrund af , at man ikke har opfrt alle procedurer , hvormed denne dokumentation kan tilvejebringes , kan give udviklingen et stort spillerum , hvilket er srlig vigtigt for forbrugerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et sidste punkt .
Det er ogs lykkedes i artikel 14 at holde fast ved , at Kommissionen foretager en langtidsovervgning af virkningerne , svel virkningerne p det indre marked , p markedets udvikling , som virkningerne p forbrugerbeskyttelsen og udviklingen af folkesundheden , og jeg tror , at vi s ogs vil f meget mere at vide om , hvordan disse nye levnedsmidler indvirker p menneskene .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , lad mig begynde med at give fru Roth-Berendt en oprigtig kompliment .
Hvorfor ?
Jeg ved , hvordan det gik med fjernsalget .
De havde som ordfrer ikke det held at have en kommissr , som samarbejdede .
Nej , det var snarere hr . Bangemann , som modarbejdede Parlamentet .
M jeg derfor give Dem en kompliment for det opnede resultat .
Det var frste punkt .
<P>
For det andet var der i sin tid stillet seks ndringsforslag .
De var ikke glad for , at vi gjorde det i PPE-Gruppen .
Jeg tror alligevel , at De kan begrave denne stridskse , i den forstand at eftersom De fik den fulde sttte fra PPE-Gruppen til at realisere disse seks ndringsforslag , gjorde De det , men selv det var alt for vanskeligt .
Alts kompliment nr. to .
<P>
Jeg hrte netop fru Breyer og ogs hr . Weber , som lste en tekst op , og han giver det udseende af , at forbrugerne narres .
Jeg vil meget gerne invitere hr . Weber , som kommer fra et land , som ogs ligger i Benelux , til at komme til Nederlandene for at se , hvordan det fungerer .
Njagtig det , som forbrugerorganisationerne har gjort der , findes her i den lovgivning , som vi foreslr .
Alts ikke narre nogen forbrugere , nej , srge for , at der under alle omstndigheder sker noget godt .
<P>
Tre stikord .
For det frste sikkerhed .
Vi har i forbindelse med BSE-affren lrt meget .
Jeg tror derfor , at det er overordentlig vigtigt , at disse agronomiske kendetegn , som frst var undtaget , nu er medtaget .
<P>
Andet kendetegn er information .
Information er ndvendig , for at forbrugeren kan foretage et godt valg .
Denne information gives nu .
Der er ikke lngere mulighed for undtagelse , sledes at forbrugerne - og det viser Greenpeace-undersgelsen os - ved , hvad de spiser .
<P>
Og et tredje punkt , og det er jeg ogs bekymret over ligesom fru Roth-Behrendt , det er , hvad der nu vil ske med aromaerne og ekstrakterne .
Det er der endnu ikke truffet bestemmelser om , og det m tilpasses .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne slutte mig til de forskellige kolleger og takke fru Roth-Behrendt for den indsats , hun har udvist , selv om jeg overhovedet ikke kommer frem til den samme konklusion som hende .
Vi skal faktisk i morgen udtale os om den ndrede tekst til forslaget til forordning , som har underget mange forvandlinger , og personligt nsker jeg at fordrive enhver misforstelse blandt os : Man udtaler sig ikke om Europa-Parlamentets delegations arbejde i Forligsudvalget , hvis manvremargen var meget ringe , for ringe efter min mening , til at n til et resultat .
Man skal udtale sig om det frdige produkt , og dette frdige produkt er ikke acceptabelt for os .
<P>
Det er det ikke af flere grunde : Allerfrst er det klart , at visse stoffer , der indgr i fordlingen af fdevarer , isr enzymer , overhovedet ikke er dkket af lovgivningen .
Vi har heller ikke nogen juridisk garanti for den lovgivning , der vil blive anvendt p oplsningsmidler , tilstningsstoffer og farvestoffer .
Endelig ved vi , hvad angr vurderingen af risikoen , gennem den tekst , vi har fet forelagt , at mange fdevarer fremstillet ved genteknologi blot vil vre genstand for en enkel meddelelse til Kommissionen .
P det tidspunkt , hvor de markedsfres , vil der ikke vre nogen godkendelsesprocedure .
<P>
Allerede af den grund mener vi , at teksten er utilstrkkelig !
Men der er mere !
Heller ikke etiketteringen er faktisk tilstrkkelig : Der er en vis tydelig udvikling , men der er stadig mange usikkerheder i denne famse artikel 8 , som vi s lnge har kmpet om .
Disse usikkerheder vil klart betyde bne dre og give Kommissionen en betydelig manvremargen ; vi har al grund til at tro , at Kommissionen er meget mere optaget af det indre markeds funktion end af forbrugernes sikkerhed .
<P>
I sidste ende tror jeg , at alt er p plads til en banalisering af anvendelsen af gensplejsning i fdevareindustrien .
Jeg siger  banalisering  , dvs. progressiv svkkelse af en lovgivning , der skal give regler for anvendelse af gensplejsning .
Det forekommer mig uacceptabelt , nr vi ved , at der stadig er mange usikkerheder tilbage navnlig om virkningerne p lang sigt .
<P>
Jeg nsker , at man drager den egentlige lre af krisen med kogalskab , og jeg er alligevel lidt overrasket over at se den optimisme , der hersker her i Parlamentet i den anledning : Hvilke konklusioner skal der drages ?
Allerfrst at forsigtighedsprincippet ikke er anvendt , at gennemsigtighed , hvad angr eksperternes arbejde , har manglet totalt , og endelig at information af forbrugerne ogs har manglet .
Det var dog nogle elementre krav , der kunne have undget kogalskabskrisen .
<P>
Jeg beder om , at vi forsger ikke bevge os henimod en krise med  laksegalskab  .
Vi kan i hvert tilflde ikke acceptere at g i den retning .
Vi foretrkker , at der ikke er nogen lovgivning p kort sigt : Det er bedre med et midlertidigt juridisk tomrum og s en bedre lovgivning senere !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne anbefale Parlamentet dette kompromis , som man nede frem til i Forligsudvalget i forbindelse med nye levnedsmidler .
Kompromiset er i alt vsentligt et kompromis , hvori Parlamentet har erkendt de tekniske realiteter i forbindelse med dette direktiv om mrkning , og Rdet har accepteret borgernes ret til at vide , hvad der findes i de levnedsmidler , de spiser .
Udvikling af genetisk modifikation via teknologi har generelt ndvendiggjort dette direktiv , og selv om offentlighedens accept og den klare nytte af de positive virkninger af bioteknologien i andre sektorer , f.eks. lgevidenskab og medicinalvarer nu er klar , er dette ikke umiddelbart tilfldet , nr det drejer sig om bioteknologi i forbindelse med planter og dyr eller genmanipulerede levnedsmidler .
Nogle anfrer , at den kommercielle udnyttelse og udstning af genetisk modificerede fr kan vre skadelig for bde andre planter og menneskenes sundhed .
<P>
Sammen med de konomiske og sociale aspekter af bioteknologien , rejser disse bekymringer nye problemer for beslutningstagerne .
Af disse grunde har vi tilstrbt at opn et mrkningssystem , som sikrer , at forbrugerne ved , hvad de spiser , og er i stand til at trffe et frit forbrugervalg .
Vi har tilstrbt at sikre , at der er et s hjt informationsniveau som muligt samtidig med , at det er praktisk og gennemfrligt .
Det , som de personer , der sger at udnytte de nye bioteknologier , kan lre , er klart for mig .
Kun en ben dialog med forbrugeren og en kombineret indsats fra industriens og videnskabens side , som er s ben og rlig som mulig , vil skabe den atmosfre , hvori tilliden blandt forbrugerne lader disse produkter blive acceptable .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet dette forslag i den sikre forvisning om , at det er et fremskridt fra Europa-Parlamentets side mod at virkeliggre nskerne blandt forbrugerne p det europiske indre marked .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , denne forordning er ved at blive et skalkeskjul for industrien .
Herefter kan man sige , at forbrugerbeskyttelsen er i orden , og at vi ikke lngere behver at bekymre os ved spisebordet .
Men sdan forholder det sig jo slet ikke .
<P>
Hr . Bangemann , vil De venligst fortlle , hvorfor sikkerhedsundersgelserne af de nye levnedsmidler ikke er offentlige .
Det er efter min mening en grov undervurdering af forbrugerne .
<P>
Hr . Eisma , det er helt indlysende , at nogle medlemslande bliver ndt til at slkke p deres lovgivning .
Det er derfor forkert at sige , at De Grnne er uansvarlige , nr de ikke vil sttte vedtagelsen af denne forordning .
En stor del af de genmanipulerede levnedsmidler vil ikke blive mrket , og selv om der er mange mennesker , som ikke nsker at sttte produktionen af genmanipuleret mad med deres pengepung .
<P>
Heldigvis har de opmrksomme forbrugere stadig mulighed for at kbe produkter , som er mrket  ikke produceret ved hjlp af genmanipulation  .
Hr. formand , det strste mysterium er , hvem der i virkeligheden har brug for genmanipulerede levnedsmidler .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , det resultat fra Forligsudvalget , som vi behandler i dag , er en knaldende lussing for kommissr Bangemann .
Han ville forhindre en mrkning af genteknisk pvirkede eller modificerede produkter . Hr .
Bangemann burde lige kigge nrmere p en kondompakning .
Derp str der : Lngde over 170 mm , bredde ca . 33 mm , tykkelse ca .
0 , 07 mm . Jeg tror ikke , at et forelsket par interesserer sig for et prservativs lngde , bredde og tykkelse .
Men jeg er overbevist om , at alle har krav p et nje kendskab til deres levnedsmidlers oprindelse og egenskaber .
De nsker og br vide , hvad de kber .
Med det opnede kompromis om novel food forordningen har vi bekrftet borgernes myndighed og overladt dem det frie valg under deres indkb .
Det er godt .
Derfor br vi i morgen med stort flertal sttte den sledes ndrede forordning , for at vi omsider kan stte en fod i dren og arbejde videre p dette omrde .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den forhandling , som vi i dag frer , er , som vi ved , i mellemtiden sidste del af lange forhandlinger .
Der er stadig modstandere her i salen , heldigvis ikke s mange , som gerne fremstiller sagen , som om det her drejer sig om en modstning mellem det indre markeds og forbrugerbeskyttelsens interesser .
Det er ikke tilfldet .
Resultatet viser , at det var umagen vrd at forhandle .
Det er en succes for forbrugerne og ogs for Parlamentet , som har srget for , at mangler i anvendelsesomrdet og p mrkningsomrdet er afhjulpet .
<P>
Sagen har stillet os over for en rkke fundamentale valg .
For det frste om vi tillader eller forbyder de nye levnedsmidler .
Et generelt forbud findes ikke nogen steder i verden . Det er heller ikke nskvrdigt .
Det lukker vejen for positive videnskabelige anvendelser og udviklinger .
Der er sledes kun t alternativ : tillade dem , og s rejser sprgsmlet sig : I hvilken udstrkning skal vi dosere friheden .
<P>
Det er tydeligt , at den nuvrende situation , hvor den absolutte frihed glder , er en drlig lsning , ikke mindst for forbrugerne .
I dag kan forbrugerne frst gre sine rettigheder gldende bagefter gennem erstatningsregler .
Hvad det vrige angr , lades han egentlig lidt i stikken .
<P>
I forslagets flles tekst beskyttes forbrugerne dog p en dobbelt mde .
De produkter , som kommer p markedet , er underkastet strenge bevillingsbetingelser . For det andet imdekommes de vidtgende , men berettigede krav fra forbrugerne med hensyn til information .
<P>
Med denne ordning fr bioteknologien forsvarlige muligheder , uden at risiciene for folkesundheden undervurderes .
Forbrugerne informeres , og at vi har bidraget dertil , kan kun understrege vor rolle som forbrugernes beskyttere .
Jeg hber , at teksten i morgen vil blive vedtaget med et meget stort flertal .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg hber , at vi aldrig fr grund til at fortryde den blge af optimisme , hvormed denne foranstaltning formentlig vil g igennem Europa-Parlamentet .
Jeg anser dette for at vre en af de vigtigste EUlovgivninger , som vi vil behandle i r .
Den vil berre de levnedsmidler , vi spiser , og formentlig menneskehedens fremtid p jorden .
<P>
Jeg er en af optimisterne , som anser genteknologien for at give os hb , ikke kun om gede fdevareleverancer , men ogs en reduceret brug af pesticider og herbicider i levnedsmiddelproduktionen .
Men jeg har nogle bekymringer .
Jeg mener strkt , at som reprsentanter for borgerne i Europa er det vor opgave at forblive vagtsomme og at srge for , at denne lovgivning , som nogle steder er temmelig overfladisk - som jeg er sikker p , at ordfreren selv vil indrmme - rent faktisk fungerer , med alle de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger for de europiske borgeres sundhed p plads .
<P>
Der er for jeblikket , s vidt jeg forstr det , omkring otte genetisk modificerede produkter , som er forelagt Kommissionen til godkendelse .
Og der er for jeblikket ca . 40 genetisk modificerede produkter p markedet uden for Europa .
Jeg forestiller mig , at disse 40 produkter formentlig vil blive forelagt os i Europa til godkendelse inden srlig lnge .
<P>
Der er navnlig to ting , som parlamentsmedlemmerne vil skulle gre , nr denne lovgivning er vedtaget .
For det frste skal vi nje overvge , hvordan de genetisk modificerede levnedsmidler mrkes .
Dette m ikke vre s uigennemsigtigt , at bestemmelserne i artikel 8 er meningslse .
<P>
For det andet skal parlamentsmedlemmerne trnge ind i den hemmelige arbejdsmde i de to afgrende EU-komiteer : Den Stende Levnedsmiddelkomit og Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit .
De erfaringer , som Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har gjort med dem , er meget uheldige .
Det er aldrig lykkedes os at f nogen reel dialog med dem .
Men hvis man lser denne forordning , vil de spille en absolut central rolle med hensyn til at afgre , om disse levnedsmidler skal n ud til os eller ej .
<P>
Jeg hber derfor , at Parlamentet i fremtiden vil vre i stand til at f et meget tttere samarbejde med disse komiteer .
I rapporten fra undersgelsesudvalget om BSE ppeges allerede behovet for dette .
BSE og den omstndighed , at en sdan videnskabelig gde kunne fremkomme s hurtigt og forrsage s megen delggelse , br klart give anledning til eftertanke .
Vi ved ikke alt om konsekvenserne af det , vi gr .
Vi skal passe godt p de europiske borgeres sundhed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , min firsrige tante har forsikret mig om , at hun aldrig i sit liv vil kbe genetisk modificerede levnedsmidler .
Min unge dynamiske nev ser derimod i disse nye levnedsmidler det endegyldige gennembrud til en tid , hvor fejlslagen hst , mangel p levnedsmidler og hungersnd i hele verden vil f en ende .
At vi , Europas borgere , rent faktisk vil have magt til at bestemme , og ogs kan lade et levnedsmiddel forsvinde fra markedet , ved at vi ganske enkelt ikke kber det , det kan vi takke Parlamentet for , hvis det i morgen vedtager dette forslag .
<P>
Aldrig tidligere har forbrugerne haft en s stor magt , aldrig tidligere er de blevet informeret s klart og omfattende .
Intet omrde af genetisk modificerede levnedsmidler er indholdsmssigt udelukket fra forordningen .
Den , der siger noget andet , siger ikke sandheden !
Sikkerhed og kontrolkriterier er klart beskrevet i forordningen .
Den , der pstr noget andet , siger ikke sandheden !
<P>
I forordningen gres der udtrykkeligt opmrksom p , at producenter ogs kan reklamere med , at deres produkter er normale levnedsmidler .
Der vil komme en fascinerende konkurrence , en kamp om kbernes gunst .
Ingen skal vre bange for at spise genetisk modificerede levnedsmidler i fremtiden , hvis de ikke nsker det .
Den , der pstr noget andet , siger ikke sandheden !
<P>
Men den menneskelige forskningstrang kan ikke forbydes .
Vi mennesker accepterer ingen lukkede dre .
Ethvert fremskridt indebrer ogs risici .
Disse skal menneskene beskyttes imod .
Her kan der ikke gs p kompromis .
Det har altid vret de modige , der har vovet fremskridtet , og som s ogs har vundet det .
<P>
Genteknologien udgr en revolution p det medicinske omrde .
Mske hjlper den virkelig med til ogs p levnedsmiddelomrdet at nedbringe manglen eller hungersnden .
<P>
Det havde vret umenneskeligt at gre det , som Kommissionen og ogs Rdet var lige ved at gre , nemlig slet og ret at fratage borgeren valgmuligheden .
Afstemningen i morgen vil vre et stort jeblik i Parlamentet , Parlamentets sejr over Rdet og Kommissionen !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg er af den opfattelse , at dette kompromis er en succes for Europa-Parlamentet .
Man kan naturligvis strides om , hvorvidt det er en stor succes eller en tilfredsstillende succes .
Jeg mener , at vi har opnet det afgrende . Altid , nr der er tale om en ndring af et levnedsmiddel , skal det mrkes .
Dette giver forbrugeren og navnlig ogs allergikere mulighed for at udelukke enhver potentiel risiko , og ogs uanset hvor lille den mtte vre .
Der er ikke tale om russisk roulette , fru Breyer .
De lyver p dette punkt !
Ingen br i ramme alvor pst , at en forkastelse af kompromiset vil fre til et bedre resultat .
I tilflde af en forkastelse vil der kun ske det , som den amerikanske industri og ogs mange ansvarlige i Den Europiske Union har nsket i lang tid : Der ville nemlig s overhovedet ikke vre nogen mrkning .
Dette er sikkert ogs grunden til , at alle europiske forbrugerorganisationer presser p over for os for at f os til at sttte kompromiset .
<P>
Heller ikke den hyppigt citerede sammenligning med patenteringsdirektivet er til nogen som helst nytte , da vi for det frste dengang havde fet forelagt en drlig tekst til afgrelse , et drligt kompromis , og nu har vi fet forelagt et godt kompromis , og for det andet var alternativet dengang , at vi stadig i en vis periode , ca . 2-3 r , ville have den eksisterende nationale patentret , inden vi s ville f en bedre europisk patentret .
Her er kompromiset alternativet .
Det andet valg ville kun vre , at man overhovedet ikke fr nogen mrkning , for De Grnne tror vel heller ikke for alvor p , at alle femten nationale regeringer og parlamenter vil vedtage mrkningsbestemmelser med lynets hast .
Jeg har ofte forsvaret De Grnne og ogs Greenpeace mod uberettiget kritik .
Ikke alt det , De Grnne siger , og heller ikke alt det , Greenpeace siger , er noget vs .
Men afslutningsvis vil jeg gerne sige : Greenpeaces og De Grnnes kampagne mod dette kompromis er uansvarlig agitation !
Hvis de har heldet med sig i morgen , vil kun den nuvrende uacceptable situation blive befstet , nemlig at genmodificeret soja , genmodificeret majs og andre levnedsmidler str p reolerne uden mrkning , og s ville chancen vre forspildt .
Alts : sttte .
<SPEAKER ID=159 NAME="Bangemann">
Hr. formand , den afsluttende forhandling har endnu en gang vist , hvor vanskeligt det er at finde en ordning p dette omrde , som stiller alle tilfreds , da modstningerne - lige fra tvangsernring til en strlende sejr for Parlamentet - jo er temmelig store .
Det drejer sig heller ikke om , hvem der nu har vundet eller tabt her , derimod drejede det sig om at finde en ordning , som p den ene side tilgodeser forbrugernes berettigede krav , men p den anden side er en praktisk ordning , da en ordning , der ikke frer til noget , netop ikke tilgodeser forbrugerne .
Det har jeg sagt fra begyndelsen .
Jeg er meget glad for , at vi er net frem til et kompromis .
Det er en anden formulering , end vi har foreslet , i stedet for kriteriet  vsentligt  indfres der nu en kontrolprocedure , en dokumentationsprocedure , den ene erstattes med den anden , men det er absolut en lige s fornuftig ordning som det , vi oprindeligt foreslog .
<P>
Men det havde ikke vret fornuftigt uden en sdan begrnsning , praktisk talt en ubegrnset mrkning .
Vi har altid stttet en mrkning , vil jeg gerne sige til de parlamentsmedlemmer , som - i vrigt ikke med rette og i strid med sandheden - pstr , at vi ikke havde foreslet nogen mrkningspligt .
Men vi har altid sagt , at den skal vre gennemfrlig , dvs. den m i forbindelse med bioteknologiens videre udbredelse ikke medfre , at 80 % eller 90 % af alle levnedsmidler senere skal mrkes .
Det er virkelig ikke i forbrugernes interesse .
S ville ingen tage det alvorligt .
Det har vi nu opnet , p en anden mde , end vi foreslog , men vi har opnet det .
Derfor befinder jeg midt imellem dem , der siger , at det er et kmpeskridt , og dem , der som fru Breyer siger , at det overhovedet ikke er noget .
Jeg holder mig til ordfreren .
Det har jeg gjort under hele proceduren .
<P>
Punkt 24 i Deres konklusion beskriver helt njagtigt den situation , som Parlamentet vil befinde sig i i morgen , nemlig sprgsmlet : Skal man acceptere et kompromis , som ikke opfylder alle Parlamentets nsker , hvad enten de er berettigede eller ej , eller skal man slet ikke have noget ?
Skal man sledes tage et frste skridt , for det vil jeg ogs gerne sige .
Det , vi har liggende foran os her , er ikke enden p historien - og det vedrrer ikke alene enzymer eller andre stoffer , som der her endnu ikke er fastlagt bestemmelser for - men det vedrrer frem for alt ogs gennemfrelsen af bestemmelserne ; det er nemlig slet ikke s enkelt .
Det er jo ikke lovtekster , som helt klart indtil det sidste komma njagtigt fortller Kommissionen og de videnskabelige komiteer , hvad de vil skulle gre i de enkelte tilflde .
Det vil ikke vre helt enkelt , og derfor vil jeg gerne bede Dem om at acceptere det , og jeg vil ogs gerne udtrykke min tak over for ordfreren , for det er virkelig et meget betydeligt skridt i en rigtig retning .
Det br jo i sidste instans vre afgrende , ikke om man med 100 % njagtighed gennemfrer det , man forestiller sig , da demokrati netop ikke er baseret p , at en eller anden kan have 100 % ret , men p , at alle bliver enige om noget , som alle s bedre kan leve med end hidtil .
<SPEAKER ID=160 NAME="Roth-Behrendt">
Det har for mig i de 7  r , jeg har vret medlem af Parlamentet , aldrig tidligere vret ndvendigt at fremstte en personlig bemrkning .
Jeg forsger at udnytte sdanne midler mindst muligt .
I dag m jeg dog gre det .
Men p grund af det fremskredne tidspunkt vil jeg ikke komme ind p kollegernes bemrkninger og heller ikke kommissrens indlg .
Jeg takker udtrykkeligt de fleste kolleger for deres indlg .
Min personlige bemrkning vedrrer fru Breyers anklage om , at jeg , som sttter dette kompromis , bedrager menneskene , bedrageri med hensyn til forbrugernes sikkerhed .
Jeg protesterer mod denne anklage og beder Dem om at fre det til protokols .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremstte en personlig bemrkning .
Hr .
Liese beskyldte mig nemlig for at lyve , han pstod , at denne forordning ikke bliver en russisk roulette for forbrugere og for allergikere .
Det modsatte er sandt !
De ved , at der ikke findes nogen sundhedskriterier .
Men De ved ogs , at der ikke findes nogen dokumentationsmetode til p forhnd at kunne pvise disse genmanipulerede levnedsmidlers allergifremkaldende virkning .
<P>
De amerikanske sundhedsmyndigheder indrmmer jo dette faktum .
Nr jeg sledes ikke har nogen dokumentationsmetode til allerede p forhnd at kunne pvise levnedsmidlernes allergifremkaldende virkning , markedsfrer jeg dem , og testen foregr s p forbrugerne .
Det er et srligt stort problem for allergikere .
<P>
Nu til fru Roth-Behrendts anklage . Jeg har ikke beskyldt hende for at lyve .
Ogs fru Flemming anklagede her indirekte dem , som tvivler p denne forordning , og som har gjort det klart , at der ikke findes nogen mrkning for 100 % af de genmanipulerede levnedsmidler .
Jeg anfrte eksempler , f.eks. genteknisk fremstillet vksthormon .
Her ville endog hr . Bangemann indrmme , at man ikke kan pvise det , og at der ikke findes nogen dokumentationsmetode .
Alligevel er det et genmanipuleret produkt .
<P>
Jeg henholdt mig kun til udtalelsen fra fru Roth-Behrendt , ordfreren , som erklrede , at denne forordning giver en absolut beskyttelse .
Jeg mener , at andre talere har gjort det klart , at der ikke er tale om denne absolutte beskyttelse .
Vi har ikke nogen kriterier .
Jeg nsker ikke - nu lytter fru Roth-Behrendt ikke til mig - at angribe Dem personligt , det har jeg vist heller ikke gjort med et eneste ord .
Men det er min ret som medlem og som forbruger at gre det klart her : Sundhedskriterierne mangler .
Derfor kan der overhovedet ikke vre tale om , at vi her muliggr sundhedsbeskyttelsen .
Nvn venligst , fru Roth-Behrendt , hvis De vil , de pgldende sundhedskriterier .
Der str ikke nogen i forordningen !
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg vil gerne sprge kommissr Bangemann , om han accepterer , at artikel 8 nu som en resultat af forligsproceduren indeholder bestemmelser om en omfattende mrkning , men at Kommissionen , hvis der p grundlag af erfaringerne viser sig at vre mangler med hensyn til beskyttelsen af folkesundheden , i overensstemmelse med den udtalelse , der vedfjes forligsaftalen , vil sikre , at der altid er en omfattende mrkning ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg har endnu en gang stillet hr . Bangemann et sprgsml , men han svarede heller ikke denne gang .
Derfor m jeg gentage det : Hvad mener De , hr . Bangemann , om den omstndighed , at sikkerhedsundersgelserne af genmanipulerede levnedsmidler ikke er offentlige ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Jeg vil gerne gre det meget kort .
Hvis det er til nogen nytte , vil jeg gerne tage ordet lyve tilbage , som jeg anvendte over fru Breyer - det str heller ikke i mit talemanuskript .
Men jeg vil gerne holde fast ved , at det er forkert , at der her spilles russisk roulette med forbrugeren , og at det er uansvarlig agitation ogs at pst , at noget ville vre bedre , hvis vi forkaster den flles holdning .
<SPEAKER ID=165 NAME="Bangemann">
Hr. formand , allerfrst vedrrende fru Hautalas sprgsml : Jeg besvarede faktisk ikke hendes sprgsml , fordi jeg ikke mente , at vi i betragtning af den begrnsede tid nu er ndt til ogs at indlede en diskussion om selve sagen .
Den omstndighed , at disse anmeldelser ikke er offentlige , er helt normal .
Det gres ogs p samme mde i forbindelse med andre ansgninger , som vi skal behandle .
Men de gres s offentlige , da de jo sendes til medlemslandene , de sendes til de videnskabelige komiteer , og enhver kan s orientere sig .
Dvs. at vi ikke tvinger nogen ansger til at offentliggre sin anmeldelse i en eller anden offentlig tidende , men det , vi gr senere , bliver alt sammen offentliggjort .
<P>
Det , hr . White sagde , kan jeg kun endnu en gang bekrfte .
Jeg har jo allerede sagt det efter opfordring fra ordfreren , og det str i vrigt ogs i artikel 14 .
Vi vil jo nje flge alt det , der sker .
Der foregr en uafbrudt monitoring af alt det , der sker .
Hvis der viser sig mangler et eller andet sted , vil vi drage konsekvenser af det og forelgge nye forslag .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Grnseoverskridende pengeoverfrsler
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0004 / 97 ) af Peijs for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om grnseoverskridende pengeoverfrsler ( C4-0660 / 96-94 / 0242 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=168 NAME="Peijs">
Hr. formand , forligsudvalget , jeg som ordfrer havde den re at vre medlem af , har kunnet tilslutte sig det flles udkast til direktivet om grnseoverskridende pengeoverfrsler .
Hvis Europa-Parlamentet i indevrende uge vedtager dette direktiv , har vi s langt om lnge dette direktiv .
Der foreligger et resultat , Parlamentet kan vre tilfreds med .
Medlemsstaterne skal have gennemfrt direktivet inden den 1. januar 1999 , nr MU ' en trder i kraft .
Tyskland forventede at komme i tidnd ved gennemfrelsen og har i en srskilt erklring lovet at anspnde sig til det yderste for at overholde fristen .
Vi har forstelse for deres vanskeligheder .
<P>
Hvad tager direktivet egentlig sigte p ?
Det er i tidens lb blevet en smule uklart , og jeg vil gerne give Dem en kort forklaring .
Formlet med direktivet er at forbedre tjenesteydelserne i forbindelse med grnseoverskridende pengeoverfrsler ved at effektivisere dem .
Det er naturligvis yderst vigtigt som forberedelse p Den konomiske og Monetre Unions tredje fase .
Det indre marked og den forestende indfrelse af EURO ' en har frt til , at grnseoverskridende pengeoverfrsler tager til bde i antal og vrdi .
For at erhvervslivet og navnlig de sm og mellemstore virksomheder optimalt skal kunne udnytte det indre marked , er det af afgrende betydning , at man bde hurtigt , plideligt og billigt kan overfre penge mellem de enkelte dele af Fllesskabet .
S lnge dette ikke er garanteret , udgr det en stor hindring for fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser i Fllesskabet .
For borgeren gr direktivet en ende p en masse rgrelser i form af dobbelte og ofte hje omkostninger , lange overfrselsfrister og ingen ret til at klage i tilflde af , at overfrslen slet ikke blev gennemfrt .
<P>
Direktivet finder anvendelse p alle overfrsler under 50.000 ECU og fastlgger frem for alt en procedure , der gr omkostningerne mere gennemsigtige og fremmer overfrslens hurtighed og plidelighed .
Jeg vil mene , at bestemmelserne om information udgr direktivets hjerte .
Sledes skal et pengeinstitut svel forud for som efter overfrslen informere kunden fyldestgrende , og medlemsstaterne skal srge for passende og effektive klage- og ankeprocedurer til afgrelse af eventuelle tvister .
Det er efter min mening en overordentlig god ting for vore borgere , at de ved , hvor de kan henvende sig .
Beregning af dobbeltgebyr er fremover forbudt .
<P>
Skulle der alligevel g noget galt ved overfrslen , er opdragsgiverens pengeinstitut forpligtet til at kreditere opdragsgiveren , alts pengeinstituttets kunde , for et belb p maksimalt 12.500 ECU for den grnseoverskridende pengeoverfrsel , tilligemed rentegodtgrelse og afholdte omkostninger .
Alt dette inden for en frist p 14 bankdage , selvflgelig efter at den mellem opdragsgiver og bank aftalte frist er udlbet .
Det er en selvflge , at enhver opdragsgiver , enhver bankkunde alts , fortsat har ret til at indbringe sagen for en domstol i sin egen stat og krve restbelbet tilbagebetalt .
<P>
Dette direktiv fremmer alts svel gennemsigtighed som plidelighed og hurtighed ved grnseoverskridende pengeoverfrsler .
S snart der er opnet strre gennemsigtighed og klarhed , vil priserne falde .
Faktisk kan vi allerede nu se effekten af det forhold , at direktivet er forestende .
Mange banker - jeg ser det i Nederlandene , jeg ser det ogs i Tyskland - har allerede etableret en EURO-overfrsel , der opfylder bestemmelserne i direktivet .
Man kan alts roligt g ud fra , at det er et meget vigtigt direktiv , der kommer til at fremme den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser i Fllesskabet .
<P>
Det endelige resultat , der nu foreligger , er i sin helhed meget positivt .
Europa-Parlamentets og Rdets nsker l , da forligsproceduren blev indledt , temmelig langt fra hinanden .
Det har efter min mening vret udmrket , at begge parter har bjet sig , og at de strste stridspunkter er blevet lst .
Hvilke punkter drejede det sig om ?
Eksempelvis anvendelsesomrdet , nu 50.000 ECU , direktivet finder anvendelse p alle overfrsler p under 50.000 ECU , tilbagebetalingspligten p 12.500 ECU samt direktivets ikrafttrden .
Alts , den dag , MU ' en lber af stablen , den 1. januar 1999 , er ogs dette direktiv trdt i kraft .
Forhbentlig ogs i Tyskland , men mske varer det lidt lngere der .
Vi har nu et direktiv , der yder forbrugerne og erhvervslivet tilstrkkelig beskyttelse , og som vil fremme handlen inden for Fllesskabet med varer og tjenesteydelser .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet og af de borgere , vi reprsenterer , opfordrer jeg medlemsstaterne til hurtigst muligt at opfylde forpligtelserne i dette direktiv , der er til fordel for alle borgere og virksomheder i Europa .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , direktivet om grnseoverskridende pengeoverfrsler er en god nyhed for Europa , en god nyhed for dets borgere , en god nyhed for sm virksomheder og en god nyhed for Europa-Parlamentet .
Hvorfor ?
<P>
Allerfrst med hensyn til borgere og forbrugere : Vi har alle p et eller andet tidspunkt forsgt at sende penge over nationale grnser .
At bestige den nordlige side af Eiger kunne have vret lettere .
Husk p , hvordan minerne bliver alvorlige bag skranken , nr man gr ind i sin lokale bank og siger , som jeg engang gjorde , at man gerne vil sende penge fra England til Frankrig som betaling for et ferieophold .
Manglende entusiasme efterflges af manglende oplysninger om , hvordan en sdan transaktion kan gennemfres , hvad den koster , hvor lang tid overfrslen vil tage , og hvilke garantier man har for , at pengene ikke vil g tabt undervejs over Kanalen .
<P>
Husk Deres forbavselse over , at bde afsender- og modtagerbanken nsker deres andel af provisionen for at udfre denne elementre opgave i den elektroniske tidsalder .
Det er p tide , at denne dobbeltfakturering skres vk , og det bliver den via dette direktiv .
Vi i Den Socialistiske Gruppe vil navnlig vre interesseret i at beskytte forbrugeren ved at sikre en tilbagebetalingsgaranti p op til 12.500 ECU i forbindelse med enhver transaktion .
Det strste fremskridt for forbrugeren vil imidlertid ligge i kravet om gennemsigtighed med hensyn til bankomkostninger og betingelserne for overfrsler .
Oplysninger , der opsls bent , vil virkelig give kunden mulighed for at se sig om efter den billigste og bedste ydelse .
Konkurrencen vil kaste lys over storbankernes dunkle og stvede verden og eliminere de forsinkelser , der sdvanligvis forekommer i forbindelse med sdanne transaktioner .
Min vlger , fru Dorothy Evans fra Ellesmere Port , var s frustreret over at foretage pengeoverfrsler til Sverige for sine bladabonnementer , at hun tyede til at sende kronesedler pr. brev .
Hjlpen er lige ved hnden , Dorothy !
<P>
Ogs en god nyhed for SMV , hvis frygt for at sende penge til udlandet kan forhindre dem i at fungere fuldt ud og effektivt i Europas indre marked .
Hvorfor risikere fortjenester , nr en pengeoverfrsel til at kbe varer eller tjenesteydelser fjerner incitamentet til at handle p tvrs af grnserne ?
At spille sikkert spil betyder i realiteten :  slet ikke at spille med i det indre marked  .
<P>
En god nyhed for Europa-Parlamentet og komplimenter til fru Peijs for hendes vedholdenhed over for Rdet .
Ved at anmode om forligsproceduren og n frem til et fornuftigt kompromis med Rdet har vi vist Parlamentets evne og dygtighed til at udnytte sine nye forligsbefljelser .
Endnu en gang manifesterer Europa-Parlamentet sig som fra borgerne , af borgerne og for borgerne .
<P>
En sidste overvejelse : Den strre gennemsigtighed , der er indfrt med hensyn til at sende penge fra et land til et andet , vil selv blive s meget desto mere benbar , nr den flles valuta er indfrt .
Bankernes samlede gebyrer vil ikke lngere omfatte omvekslingsgebyrer .
Og hvad der er endnu bedre , vil de egentlige omkostninger ved den prsterede ydelse blive blotlagt .
Den sunde konkurrence vil virkelig sende en lyskegle ind i de europiske bankers mrke hvlvinger .
Dette direktiv vil ogs vre en god nyhed for bankerne , som vil blive mere konkurrencedygtige som led i Europas store foretagende , det europiske indre marked .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige Dem tillykke med genvalget og nske Dem en god arbejdsperiode .
<P>
Som bekendt andrager antallet af grnseoverskridende pengeoverfrsler i Den Europiske Union ca . 400 millioner om ret , og halvdelen af disse overstiger hver isr ikke 2.500 ECU .
Med de aktuelle vksttendenser ansls det , at det samlede antal grnseoverskridende pengeoverfrsler gennem bankerne med undtagelse af kontante betalinger vil overstige en milliard i begyndelsen af 2000-tallet .
Dette vil blive resultatet af vksten i de grnseoverskridende aktiviteter , en strre udveksling af varer , tjenesteydelser og penge mellem medlemsstaterne inden for enhedsmarkedet .
Det bliver derfor uomgngeligt ndvendigt at fremme aktioner for regulering , der sikrer borgerens forsvar i hans egenskab af bankkunde , enten han er en mindre eller strre erhvervsdrivende eller simpelthen sparer .
<P>
Dette ml ligger helt p linje med ivrksttelsen og udbredelsen af den flles mnt .
En banktransaktion mellem to forskellige byer i Fllesskabet skal kunne betragtes som en transaktion mellem to forskellige byer i den samme medlemsstat , uden at man lader pengeinstitutterne helt overtage styringen af denne transaktion , dvs. mulighed for selv at bestemme fremgangsmderne , valutaen og omkostningerne .
<P>
Vi er derfor enige i strstedelen af det flles forslag , der er vedtaget i Forligsudvalget , og vi vil sttte det .
Vi takker frst og fremmest ordfreren og - m det vre os tilladt - den franske regering , der prioriterede bl.a. dette anliggende under sin formandsperiode , den frste i 1995 , hvor det blev aftalt med regeringerne i nsten alle medlemslandene og EuropaParlamentet , der havde stttet det i den inderlige overbevisning om , at det ikke er et bankernes Europa , men et borgernes Europa , vi nsker .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , vor gruppe har i startfasen vret forholdsvis kritisk navnlig med hensyn til belbenes strrelse , og vi har vret kraftigt involveret i forsget p at justere de belb , direktivet skulle finde anvendelse p , opad .
Ikke desto mindre er jeg af den opfattelse , at det nu foreliggende resultat fortjener anerkendelse , og i lighed med mine kolleger vil jeg da ogs lyknske fru Peijs med det resultat , hun har opnet .
Det er magtpliggende for vor gruppe , at forbrugernes og de sm virksomheders rettigheder er fyldestgrende beskyttet , i hvert fald op til et vist belb .
Men jeg kan samtidig ikke lade vre med at sige , at bankerne i deres aftaler med kunderne mske alligevel kunne yde lidt mere inden for garantier og sikkerhed .
Hvis vi gr ind for t flles Europa med t flles marked , br det ogs indebre garantier med hensyn til pengeoverfrsler .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , under den forudgende forhandling havde jeg ved en fejltagelse ikke udnyttet en betydelig del af min taletid .
Jeg hber , at De derfor viser overbrenhed , hvis jeg nu mske bruger lidt mere tid .
<P>
Vedrrende sprgsmlet : Mere havde vret bedre .
Men jeg mener , at vi i Forligsudvalget har opnet visse ting til de mennesker , der har valgt os .
Trods alle forbedringer af det oprindelige forslag er der forsat et problem , som giver mig hovedbrud : Grnserne for tilbagebetalingspligten er sat for lavt .
Dermed bliver i sidste instans en finansiel risiko , som i givet fald kan vre eksistenstruende , vltet over p den konomisk svagere fra den konomisk strkere forretningspartner .
<P>
Heldigvis har lovbestemmelser ingen evighedsvrdi .
Men kan forbedre dem efter en passende periode .
Jeg hber ogs p , at vore forhandlingspartnere i Rdet holder ord .
De lovede i Forligsudvalget , at de 30 mneder til gennemfrelsen ikke udnyttes , for at direktivet s vidt muligt inden den 1. januar 1999 overalt er gennemfrt i national ret .
<P>
I hbet om en snarlig revision med mere forbrugerbeskyttelse br vi sttte forligsresultatet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Hr. formand , mine damer og herrer , Forbrugerudvalget , som kunne afgive en udtalelse , havde naturligvis strre forventninger til direktivet med hensyn til beskyttelsen af forbrugeren .
Alligevel sagde jeg ja i Forligsudvalget , og jeg beder ogs Parlamentet om at sige ja .
Vi har brug for et direktiv til de grnseoverskridende pengeoverfrsler , og jeg hber , at medlemsstaterne gennemfrer direktivet som lovet inden den 1. januar 1999 , dvs. tidspunktet for Den Monetre Unions indledning .
<P>
Parlamentet kunne f sat sit krav igennem om , at direktivet glder for alle overfrsler op til 50.000 ECU .
Dermed er strsteparten af overfrslerne til den private sektor og til SMV omfattet .
Strrelsen af bankernes tilbagebetalingspligt for overfrsler , som ganske vist debiteres overfrerens konto , men ikke indgr hos modtageren , nemlig 12.500 ECU , er et kompromis , som skal forbedres i forbindelse med revisionen af direktivet .
<P>
Under forligsproceduren havde man undertiden det indtryk , at Rdet tror , at vi stadig lever i postdiligencens tidsalder , og at de overfrte penge transporteres i kontanter .
En frivillig forhjelse fra bankernes side ville vre meget gldelig og nskelig .
<SPEAKER ID=174 NAME="Marn">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Parlamentet for dets indsats for , at forligsproceduren har givet de resultater , der giver os mulighed for i dag at n til denne flles konklusion mellem de tre institutioner .
Det har ogs tydeligt vist sig , at forligsproceduren ved visse lejligheder viser sig at vre positiv og er en metode , som gennem den interinstitutionelle dialog giver mulighed for denne form for gode nyheder .
Jeg tror , at fru Peijs er kommet med en beskrivelse in extenso af den enighed , der er opnet gennem forligsproceduren , og de fleste af parlamentsmedlemmerne , der har haft ordet i debatten , har givet udtryk for de fordele , forbrugere , privatpersoner og virksomheder vil f med vedtagelsen af dette direktiv .
Medlemmerne vil derfor tillade , at jeg ikke gentager , hvori resultaterne af denne forligsprocedure bestr .
<P>
Jeg mener , at fordelene er indlysende .
Det var et krav navnlig fra dem , der - som forskellige parlamentsmedlemmer har forklaret - bruger denne form for tjenesteydelser .
Situationen er meget mere klar nu .
Den er mere gennemsigtig for borgerne , og hvad der er endnu mere vigtigt - og med det vil jeg slutte - er , at det er en god foranstaltning med henblik p en fremadskridende styrkelse af det indre marked uden grnser .
<P>
Jeg vil sledes sige Dem tak , fru Peijs , for Deres ord , tak til alle medlemmerne og tak ogs til forligsproceduren , som har gjort det muligt i dag at trffe denne positive beslutning .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Partnerskabet EU - Latinamerika
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0416 / 96 ) af Bertens for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet :  Den Europiske Union - Latinamerika - Styrkelsen af partnerskabet nu og i fremtiden 1996-2000  ( KOM ( 95 ) 0495 - C40489 / 95 ) .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , frend vi indleder forhandlingen om hr .
Bertens ' betnkning , vil jeg henlede Deres opmrksomhed p et proceduresprgsml . Vi gr i gang med at drfte to betnkninger af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , uden at man har givet Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydamerika og Delegationen for Forbindelserne med Mellemamerika lejlighed til at udtale sig .
<P>
Det kan vre , at denne undladelse er berettiget , sledes som reglerne er udformet , men jeg mener , at det fra et materielt synspunkt , dvs. af hensyn til afviklingen af vort arbejde , er hensigtsmssigt i disse tilflde at indhente en udtalelse fra de delegationer , som har med stofomrdet at gre .
<P>
Hr. formand , dersom De finder min indvending berettiget , kunne De mske forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen , for at f oplyst , hvilken rolle de parlamentariske delegationer faktisk spiller for afviklingen af vore arbejder .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Medlemmerne af disse delegationer kan stille ndringsforslag frem til afstemningen i morgen , hvilket opfylder Deres krav .
Idet delegationernes medlemmer har denne mulighed , tror jeg desvrre ikke , den kan trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , jeg har ikke krvet nogen henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg har blot spurgt , om De finder det rigtigt at g videre i forhandlingen og forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen med henblik p en undersgelse af , hvilken rolle delegationerne fremtidig skal spille p disse omrder .
<P>
Det synes mig forkert i forbindelse med arbejdet i Parlamentet , at de delegationer , der har at gre med det latinamerikanske sprgsml , ikke bliver inddraget .
<P>
Hr. formand , der er kun tale om en bemrkning med henblik p fremtiden , og jeg havde absolut ikke til hensigt at krve henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Jeg skal forelgge Deres anmodning for formanden .
<SPEAKER ID=181 NAME="Bertens">
Hr. formand , m jeg i hvert fald personlig og ligeledes p min gruppes vegne gratulere med Deres genvalg som nstformand i Parlamentet .
Til min kollega Manzella hjertelig tak , fordi han har understreget vigtigheden af , at Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydamerika burde involveres i nrvrende betnkning .
Lad mig lige berolige ham , den har jeg vret medlem af i syv og et halvt r , s det skal nok g , og desuden har jeg i femten r af mit korte liv boet det sted , vi nu taler om .
Hvorom alting er , vi tales ved , jeg er nederlnder , og De er italiener , og s kan vi mske kommunikere med hinanden p anden vis .
<P>
Jeg siger tak til Kommissionen og frem for alt til kommissr Marn for meddelelsen om de fremtidige forbindelser med Latinamerika .
Denne verdensdel er i fuld bevgelse og Unionens sammenhngende syn herp , omfattende alle aspekter i forbindelserne , er af afgrende betydning .
<P>
Europere ser stadig alt for ofte p Latinamerika i et halvfjerdser- og firserperspektiv .
Latinamerika er ikke lngere kontinentet med diktatorerne , brud p menneskerettighederne , galopperende inflation , med de interessante , men til gengld meget hemmelige kontraer eller kontra-kontraer .
<P>
Det er blandt andet ogs Europas fortjeneste .
Siden begyndelsen af 80 ' erne har Unionens politik vret et vellykket eksempel p en flles europisk udenrigspolitik .
Hr . Marn ved det , om nogen , San Jos-dialogen .
Det har vor kollega Carnero , ogs en old hand i Latin- og Mellemamerika , skrevet en god betnkning om .
Han kommer navnlig ind p , hvordan den flles europiske udenrigspolitik , der ikke behver at blive institutionaliseret , fungerer .
Og det bygger vi nu videre p .
<P>
Siden hen har Europa dog stet stille , medens Latinamerika hurtigt har ndret sig .
En politik baseret p forsoning , demokratisering og respekt for menneskerettighederne har dannet grundlag for politisk og social stabilitet .
konomiske reformer og makrokonomisk stabilisering har muliggjort konomisk genopbygning .
Disse udviklinger gav en stor impuls til regionalt samarbejde , Andes-pagten , Mercosur og s videre .
<P>
Endnu en gang forsmte Europa at vokse med , og det undlod at benytte sig af de talrige muligheder , de nylige udviklinger frembd .
Samarbejdet bar fortsat ensidigt prg af at vre udviklingssamarbejde .
Lidt efter lidt tabte vi det latinamerikanske marked til De Forenede Stater , der med NAFTA og med The Enterprise for America ' s Initiative udfyldte det tomrum , Europa efterlod sig .
Med hensyn til investeringer i og handel med Latinamerika har USA i jeblikket fuldstndig overhalet Europa .
<P>
Nye strukturer i Latinamerika er stadig skrbelige .
35 % af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen .
Mulighederne for undervisning og uddannelse er utilstrkkelige .
Narko , korruption og straffrihed underminerer de politiske strukturer i Latinamerika .
Demokratiseringen fortjener fortsat vor opmrksomhed .
En ny fred i Guatemala er en gldelig begivenhed , men freden vil naturligvis fortsat vre meget ustabil , hvis ikke vi fortsat bidrager til det .
<P>
Europa br indg et modent partnerskab med Latinamerika .
Kommissionens meddelelse er et frste skridt i den retning .
Det m ikke vre sdan , at en s vigtig region med dens stadig skrbelige strukturer ignoreres af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
<P>
Kommissionens frste udspil til en ny Latinamerika-politik er dog for vage og for uforpligtende .
Jeg anmoder Kommissionen om at udarbejde et handlingsprogram , der foreslr konkrete initiativer med hensyn til en ny politik .
<P>
I min betnkning har jeg fremsat en rkke forslag med hensyn til sdanne konkrete initiativer .
Disse forslag omfatter udenrigspolitik , konomi , integration , udviklingssamarbejde , sikkerhed og forsvar .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken br Latinamerika betragtes som et prioriteret omrde .
Vi skal ikke til at omdanne vor transatlantiske dialog med De Forenede Stater og Canada til en transatlantisk dialog med Latinamerika .
Men Latinamerika br vre et fast punkt p dagsordenen .
<P>
Inden for konomi og integration br Unionen fortstte med at fremme en regional integration i Latinamerika og pleje kontakten med disse regioner .
<P>
Med hensyn til udviklingssamarbejde sttter jeg Kommissionens prioritering .
Som vigtigste donor m Unionen invitere alle andre lande til at gre en strre indsats .
Navnlig USA indtager en alt for beskeden holdning som donor .
<P>
Sikkerhed og forsvar ; under sikkerhed vil jeg dog ogs drfte narkotikasamarbejde .
Narkotikasamarbejdet skal udvides til ud over Andes-pagtlandene ogs at omfatte andre dele af Latinamerika .
<P>
Sikkerhed og forsvar br ogs sttes p dagsordenen for Euro-Latinamerika samarbejdet .
Virkelig modne forbindelser med Latinamerika forudstter ogs opmrksomhed p disse omrder .
Samarbejde med hensyn til forebyggende diplomati , fredsbevarelse og lignende er en global opgave .
Derfor er det meget nskeligt med kontakter mellem relevante organisationer .
<SPEAKER ID=182 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , i forbindelse med udtalelsen fra det udvalg , jeg er ordfrer for , vil jeg naturligt nok omtale de energi- , forskningsog udviklingsmssige aspekter .
<P>
rede medlemmer , nr det drejer sig om Latinamerika , taler vi om et marked p 450 millioner indbyggere .
Det vil sige 450 millioner forbrugere .
Hr . Bertens sagde , at Den Europiske Union har forsmt disse markeder .
Ikke p energiomrdet , hr . Bertens .
P energiomrdet har mange af Unionens medlemsstater foretaget store investeringer .
Jeg tror , at de har foretaget s vigtige investeringer , at de i de seneste r er hovedinvestorerne p dette omrde .
<P>
Men i dette vidtstrakte omrde er der en meget stor konomisk vkst , men de konomiske vkst befinder sig stadig p et lavt niveau , hvorfor man kan forvente en meget stor stigning i energiforbruget .
Derfor er vi i vores udvalg meget optaget af , at der sker et effektiv energiforbrug .
Kommissionens Generaldirektorat I har allerede ivrksat ALUREprogrammet (  Latinamerika - Optimal udnyttelse af energiressourcerne  ) til samarbejde mellem Latinamerika og Den Europiske Union , som er vigtigt men utilstrkkeligt .
Dette program har for f bevillinger .
Hr. kommissr , vi har brug for flere ressourcer til dette program , fordi vi mener , det er utrolig vigtigt .
<P>
Vi mener ogs , at der skal ske en udvikling af de vedvarende energier , navnlig hvad angr vandkraft , som har enorme udviklingsmuligheder i Latinamerika .
Det er en energi , som ikke forurener som andre energiformer .
Derudover er der regnskovene i Amazonlandet , som er rene aflbsrender for CO2 .
Alt dette br udnyttes i vores fremtidige samarbejde gennem de relevante aftaler .
<P>
Og med hensyn til den mere aktive rolle , vi br spille p forsknings- og udviklingsomrdet , har vi foreslet , at der afholdes seminarer for at drfte samarbejde , udveksling af forskere og programmer inden for omrdet fdevareteknologi , bioteknologi , energiteknologi og fremfor alt miljteknologi .
<SPEAKER ID=183 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , vi str over for en stor betnkning , sdan ser Udvalget for Udvikling og Samarbejdet det .
Det er p tide , at Den Europiske Union begynder at se p Latinamerika , som den ser p andre amerikanske nationer , ssom USA og Canada .
Det er godt , at ordfreren fremhver , at vores forbindelser ikke er s tvende som i starten og begynder at vre modne forbindelser mellem regioner , der fler sig kaldet til forstelse .
Kaldet til forstelse , fordi vi tilhrer kulturer , der har flles trk , og hvis tilnrmelse er stigende efter Portugals og Spaniens optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Selv om Spanien og Portugal har en traditionel forstelse for Latinamerika , ligesom det er tilfldet mellem Commonwealth og Storbritanien , har Fllesskabet mske ikke reageret p samme mde over for Latinamerika .
Denne sttte br udmnte sig i en styrkelse af de forskellige organer , som kan gre , at denne forstelse bliver noget naturligt .
Jeg hentyder til organer som Den Europiske Investeringsbank , Al-Invest og ECIP , som fr mig til at slutte , at Den Europiske Union ser positivt p den udviklingssttte , den giver - EU er den strste bidragyder med 54 % sammenlignet med f.eks. USA , som giver mindre end halvdelen .
Og alligevel er situationen den , at de europiske investeringer i disse lande ikke alene ikke stiger , men falder .
USA tegner sig for 43 % af samhandelen og 75 % af de direkte udenlandske investeringer .
Hvorfor er der denne ubalance i situationen , og hvorfor er vi ikke p lige fod med USA ?
Jeg bifalder betnkningen og sttten fra Udvalget for Udvikling og Samarbejde til , at forbindelserne med Latinamerika styrkes og normaliseres .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har med interesse lst betnkningen udarbejdet af hr . Bertens og udtalelserne fra de forskellige udvalg , som har vret med til at give betnkningen form .
Det er efter min mening brugbare og interessante tekster , som forsger at bidrage med ideer om , hvordan man styrker forbindelserne mellem Den Europiske Union og Latinamerika .
<P>
Virkeligheden i Latinamerika i dag er , som hr . Bertens selv sagde for et jeblik siden , ikke den samme som de sidste rtier .
Man mder en verden , der er meget mere kompleks , meget mere aktiv , med lyse og mrke sider , men med enorme muligheder .
En verden med mange ligheder , men man br ikke forsge at reducere Latinamerika til et ukarakteristisk ensartet omrde og glemme forskellene .
Latinamerika er det opdukkende Chile , Nicaragua med meget alvorlig fattigdom , Guatemala , der har fet en fredsaftale , og Costa Rica , der er et eksempel p demokratisk stabilitet .
Det er ogs rigtigt , at Latinamerika er Colombia med volden , der er knyttet til narkotikahandelen , og Peru , hvor vi ser en forkastelig brug af vold og kidnapning som politiske instrumenter .
Men det er ogs Mercosur , et ambitist projekt , og frihandelsaftalen mellem Mexico , Canada og USA .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union skal sge at betragte sine forbindelser med Latinamerika under en global synsvinkel og vrdstte pluraliteten i dette kontinent .
Vi har instrumenter i form af den politiske dialog .
San Josdialogen , som kommissr Marn ogs har redegjort for , er et eksempel , men mske er det ikke tilstrkkeligt .
Vi kan ikke acceptere den risiko , at Latinamerika vedbliver med at prioritere USA med Den Europiske Union som sin trofaste ledsager .
<P>
Det er meget nyttigt at kende udviklingen af investeringer og handelsstrmme mellem Den Europiske Union og Latinamerika for at kunne analysere , i hvilken retning tendensen gr .
Der er lang vej igen , indtil vi har opdaget alle potentialerne i den parlamentariske dialog f.eks. , for selv om Den Europiske Unions politiske samarbejde med Latinamerika er betydeligt , er den i mange tilflde reduceret til en dialog p ministerielt plan eller regeringsplan .
<P>
Latinamerika og Den Europiske Union har brug for hinanden , og p et ligevrdigt plan og i et klima prget af samarbejde har de brug for at udvikle instrumenterne til politisk og handelsmssigt samarbejde .
Enhver , der har set eller studeret samarbejdet mellem Den Europiske Union og Latinamerika , vil have opdaget , at der eksisterer et udbredt samarbejde , og alligevel er det - det ved Kommissionen ogs - ofte svrt at f je p for den borger , som nsker at konstatere omfanget af dette samarbejde .
<P>
Et andet problem , der hviler p de fleste latinamerikanske lande , er gldsbyrden .
Den Europiske Union burde vre en aktiv partner , som var i stand til at udarbejde eller fremlgge koordinerede og innovative forslag , der kunne lette vgten af den byrde , udlandsglden udgr for de latinamerikanske lande .
For det drejer sig i de fleste tilflde om lande med meget dobbelte samfund , som har brug for sttte til deres konomiske reformer , der skal kunne korrigere arbejdslshedstallene og fattigdomstallene og srge for at konsolidere eller i nogle tilflde skabe kollektive solidaritetspolitikker svarende til det , vi i Europa kender som  velfrdsstaten  .
<P>
Nogle lande i Latinamerika har meget alvorlige problemer med narkotikahandelen og korruptionen , men vi kan ikke lfte en hyklerisk anklagende pegefinger , s lnge vi ikke handler med fasthed i dette anliggende , for kokaplanten bliver ikke til narkotika , hvis der ikke er forbrugere .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte med at sige , at i dag er epoken med militrdiktaturer nsten overstet , men der kan vre en risiko for , at der opstr en anden form for populistiske regimer , som ikke lser Latinamerikas strukturelle problemer .
Alle de steder , hvor der er mulighed for samarbejde , br Den Europiske Union og Latinamerika finde sammen .
Kommissionens forslag gr i denne retning , og det samme glder hr . Bertens bidrag .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , nr der tales om Europas forbindelser med Latinamerika , ved man aldrig helt njagtigt , hvilken familiehistorie mellem fortid og nutid man blander sig i .
Konflikt , dialog , handel , kritik aflser hinanden .
Der er sstre og brdre , ftre og kusiner , fadderskabsforbindelser gennem rhundrede og rtier , tilflugtssteder og foretagsomme ind- og udvandrere .
Men i dag beskftiger vi os med fremtiden , nemlig udformningen af EU-staternes forbindelser med Latinamerika , med hvem der efter konfliktfyldte r mellem diktatur og demokrati , kampen om menneskerettigheder og opbygningen af fllesmarkeder i Latinamerika for begge parter igen skal genoplives et partnerskab ud over r 2000 .
Det er vigtigt for svel den flles udenrigspolitik som for vor udenrigshandelspolitik .
De er begge berrt .
De skal fra vor side og efter Europa-Parlamentets nske , som det kommer til udtryk i hr . Bertens srdeles gode betnkning , begge udnyttes af EU med henblik p at etablere en ny transatlantisk dialog , som ogs De Forenede Stater skal inddrages i .
<P>
Europa-Parlamentet har i mange r siden det frste direkte valg sgt at etablere denne dialog .
I Maastricht-traktatens artikel J.1 krves det , at der udvikles en aktiv politik over for Latinamerika .
Det har manglet lnge .
<P>
Udviklingen i Europa har mindsket interessen for de politiske processer i Latinamerika .
Latinamerika selv har trods sit ubestridte konomiske og demokratiske opsving i 1990 ' erne lagt sig i slipstrmmen af verdenspolitikken .
Med sin meddelelse  Den Europiske Union - Latinamerika - Styrkelse af partnerskabet nu og i fremtiden 1996 / 2000  har Kommissionen vist en vej til genoplivelse af disse forbindelser .
De involverede udvalgs udtalelser , det konsekvente arbejde i delegationerne for Syd- og Mellemamerika , den interparlamentariske dialog som led i de interparlamentariske konferencer mellem Europa-Parlamentet og det latinamerikanske parlament understreger den betydning , som vi tillgger konklusionerne i beslutningen .
<P>
Vi har i hj grad arbejdet for udbygningen af MERCOSUR , oprettelsen af regionale parlamenter i Latinamerika , Andesparlamentet , det mellemamerikanske parlament .
Men vi m ikke lade de vanskelige sprgsml ligge .
Narkotika , grnseoverskridende kriminalitet og korruption , udbygningen af handelen inden for flsomme sektorer , kampen for styrkelsen af menneskerettigheder og demokrati m vi ikke lade ligge .
<P>
Hringen sidste r i Underudvalget om Menneskerettigheder i forbindelse med sprgsmlet om straffrihed for de menneskerettighedsforbrydelser , der er beget i diktaturer mod politiske modstandere , men ogs mange borgere , som ufrivilligt kom mellem fronterne , viste , hvor mangeartede og flsomme sdanne efterflgende problemer er .
Der er en tt sammenhng mellem demokrati og uafhngig domsmyndighed .
<P>
Det demokratiske Europa har pligt til at sttte demokratiets stabilisering for at styrke andelen af demokratiske stater i verdensorganisationerne og udvikle flles ideer vedrrende sikkerheds- og forsvarspolitik og dermed konfliktprvention .
<P>
Dette er vor opgave , og det har vi i Europa-Parlamentet ogs altid arbejdet for i relation til Kommissionen og Rdet .
Vi nsker betnkningen held og lykke .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , udviklingen i Latinamerika er en af de lykkeligste begivenheder her i slutningen af dette rhundrede .
Dette omrde har lnge vret set som en krudttnde , hvor der blev stadig flere guerillaer og oprrere . Men i dag hersker der fred og demokrati , og Den Europiske Union br sttte og deltage i styrkelsen af denne proces .
Ligesom hr . Bertens , som jeg lyknsker med hans fremragende betnkning , hilser jeg initiativet fra Kommissionen velkomment og retningen af dens meddelelse , der skal genetablere Unionens forbindelser med Latinamerika .
<P>
I den meget korte tid , som jeg har , kan jeg ikke , selv om jeg godkender dem , gengive de tre prioriterede akser , som Kommissionen foreslr at rette Unionens samarbejde imod .
Jeg vil sledes njes med at sige det , som jeg betragter som den absolut ndvendige forudstning for enhver reform , dvs. den sttte , som Europa kan og skal yde til konsolideringen af de demokratiske processer .
<P>
Man bebrejder ofte Den Europiske Union , at den fremfor alt er konomisk og har merkantile interesser .
Det er en bedmmelse , der ignorerer dens medvirken til udvikling af demokratiet i verden , takket vre de samarbejds- eller associeringsaftaler , der er indget med lande , hvor demokratiet var eller havde vret truet .
Det er tilfldet med det latinamerikanske subkontinent , hvor visse demokratiske regimer stadig er skrbelige , og hvor Unionen p afgrende mde kan medvirke til at konsolidere den igangvrende proces .
Kommissionens forslag om at indfre et politisk og kommercielt partnerskab mellem Unionen og disse lande imdekommer en sdan interesse .
Men p to punkter i betnkningen vil jeg gerne udtrykke nogen tvivl .
<P>
For det frste foreslr hr . Bertens at g uden for den ministerielle ramme , hvor denne type dialog foregr , og nsker , at Europa-Parlamentet og dets latinamerikanske modstykke ud over de interparlamentariske mder , der mtte blive arrangeret , deltager i de ministerielle mder .
Dette kan vre en uhensigtsmssig institutionel forvirring p et tidspunkt , hvor der igen knyttes forbindelser , der hidtil har vret lidt spndte .
<P>
For det andet bekmpelsen af narkotikahandelen .
I sin begrundelse foreslr hr . Bertens , at problemet med narkotikahandelen er et sprgsml om udbud og eftersprgsel , og at der fremfor alt m skabes betingelser for andre udviklingsformer uden at indlade sig i en egentlig krig mod narkotikaen , for bekmpelsen , siger han , har aldrig vret effektiv .
Denne fremlggelse af problemet foruroliger mig , for selv om det er sandt , at der skal skabes andre udviklingsformer i de omrder , hvor disse produkter dyrkes , m man ogs bremse handelen med narkotika med alle midler uden at udelukke nogen .
Den Europiske Unions opgave er ogs at hjlpe disse lande med at frigre sig fra en svbe , der aldrig medvirker til udvikling af den demokratiske bevidsthed .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , hr. kommissr , de sidste r har vret prget af en tilnrmelse mellem Den Europiske Union og Latinamerika , som frst og fremmest skyldes Spaniens og Portugals tiltrdelse , hvilket har betydet , at der er blevet sat fokus p de to kontinenters flles kulturelle trk .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne give udtryk for vores enighed med nden i hr .
Bertens ' betnkning og understrege , at den vigtigste mlstning er at udvide og styrke de forskellige aktioner til fremme af udviklingen og konsolideringen af demokratiet i de latinamerikanske lande , sledes som det ogs er anfrt i Kommissionens meddelelse .
<P>
Derfor mener vi , at det er ndvendigt , at der gres en strre indsats fra europisk side for at videreudvikle de konomiske reformer i de latinamerikanske lande for at sikre , at den igangvrende strukturreform bliver vellykket , ved at fremme udviklingen og fremskridtet i de forskellige latinamerikanske regioner og ved at vre srlig opmrksom p de store sociale og konomiske uligheder , der eksisterer i omrdet .
<P>
For at opn dette , br Den Europiske Union gennemfre mere energiske og ambitise aktioner , sledes at forbindelserne med Latinamerika bliver det vsentligste ml i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi br huske , at Latinamerikas traditionelle handelsoverskud over for Den Europiske Union efter en tredobling i 80 ' erne faldt i begyndelsen af 90 ' erne og nsten forsvandt i 1993 .
<P>
De sidste tre r er der registreret et underskud , som nu er oppe p 1500 millioner dollar .
Samtidig er Den Europiske Union ophrt med at vre den strste investor i Latinamerika , hvilket viser , at de nuvrende aktioner rettet mod en styrkelse af partnerskabet med Latinamerika er utilstrkkelige og mangler de ndvendige ambitioner og dynamisme .
<P>
Kort sagt , hr. formand , mener vi , at det er ndvendigt , at Kommissionen udarbejder et handlingsprogram for Latinamerika , der - som det er blevet sagt - indeholder konkrete og flles forslag , der p den ene side sttter den konomiske udvikling og p den anden side sttter freden , demokratiet og den strengeste respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Bertens ' betnkning behandler en meddelelse fra Kommissionen om Den Europiske Unions forbindelser med Latinamerika , der naturligvis skal betragtes i sig selv , men ogs som en del af en helhed , der ogs bestr af meddelelser om forbindelserne med Canada , De Forenede Stater og Centralamerika .
<P>
Denne samling af sammenhngende tekster afspejler Den Europiske Unions legitime interesse i at omdefinere sine forbindelser med hele Amerika , Syd- , Mellem- og Nordamerika , i forbindelse med tiden efter den kolde krig og udfre en balanceakt ved fremkomsten af en mgtig konomisk og kommerciel udviklingspol centreret om Stillehavet .
<P>
Jeg glder mig over de hensigter , der er vist , med hensyn til kampen for udvikling og mod narkotika , forsvaret af den sociale retfrdighed og miljet og den tttere tilknytning af de kulturelle bnd .
Men jeg er bekymret , nr vores AVSpartnere advarer os om den permanente udhuling af Lom-aftalerne ved ydelse af kommercielle prferencer i alle retninger og isr om de delggende virkninger af GSP i forbindelse med narkotika .
<P>
Man kender i dag de forfrdelige flger af dette system udtnkt med de bedste hensigter .
Ikke alene har det ikke medvirket til at udslette produktionen af narkotika betydeligt , men det har til gengld delagt hele sektorer af europisk havebrug og fiskeri .
Jeg er ogs foruroliget , nr udviklingen i vores handelsforbindelser fremlgges p en sdan mde , at den ndvendigvis m ende med et interkontinentalt frihandelsomrde , selv om dette perspektiv p dette stade endnu er formuleret temmelig vagt .
<P>
Hvis Kommissionens egentlige hensigt er at ivrkstte en samling handels- og toldaftaler , der udgr en transatlantisk frihandelsramme , der vil fordoble de multilaterale toldafviklinger , der er givet i forbindelse med GATT-aftalerne , vil vi gerne have , at den prciserer rsagerne , fordelene , ulemperne , omkostningerne og fortjenesterne herved .
Hvilke konsekvenser fr det p beskftigelsen i Europa ?
Hvilket modstykke krver vi til gengld af vores partnere ?
Kan man specielt mle flgerne af sdanne aftaler p landbrugsomrdet , nr man kender produktiviteten i den sydamerikanske landbrugssektor , dens arbejdskraftsomkostninger og dens sociale og miljmssige standarder ?
<P>
Det er af alle disse rsager , hr. formand , at Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , der anerkender kvaliteten af det arbejde , som hr . Bertens har udfrt , vil vre meget agtpgivende over for de konkrete forslag , som Kommissionen vil uddrage heraf .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , den sparsomme opmrksomhed , Den Europiske Union i de seneste r har vist de latinamerikanske lande , giver p ny anledning til problemet om manglen p en samlet europisk udenrigsstrategi , i det mindste p politisk , handelsmssigt og sikkerhedsmssigt plan .
Kommissionens meddelelse til Parlamentet har i det mindste det gode trk , at den efter rs uundskyldelig tavshed , har rejst kravet om , at der p ny sttes gang i forbindelserne mellem Den Europiske Union og Latinamerika , og ordfreren , hr . Bertens , skal have tak for det mod , han har vist ved at fokusere p og blotlgge den manglende eller begrnsede kommunikation fra Kommissionens side og for have fremsat serise og konkrete forslag .
<P>
Man tager alvorligt fejl , hvis man betragter Latinamerika - sledes som det hidtil er blevet betragtet - som en af de mange oversiske samtalepartnere , med hvem man kan opretholde ikke klargjorte forbindelser med ofte vagt formulerede og lidet fornyende programmer .
Det er alene det politiske snversyn , der kan hindre Den Europiske Union - og dens medlemsstater i at betragte Latinamerika som et geografisk omrde af strste betydning , i hvert fald p politisk og kulturelt plan .
<P>
Til disse strategiske grunde vil jeg - med forsamlingens tilladelse - tilfje de flles historiske , kulturelle og sproglige trk , der gr dette subkontinent til det mest europiserede omrde mellem de to verdenshave . Millioner af italienere , spaniere og portugisere - for nu at blot fremfre nogle eksempler - har i generationer levet i disse lande .
Der er tale om millioner af europiske immigranter , der sammen med den lokale befolkning kmper imod fattigdom og social marginalisering .
<P>
Og mens Europa fortsat svigter sin rolle som privilegeret partner , opfyldes dette tomrum hurtigt af USA , der nu har 43 % af handelen og 75 % af de direkte udenlandske investeringer i Latinamerika .
<P>
Vi m flgelig indvinde den tabte tid .
Kommissionen og Rdet skal udarbejde et globalt handlingsprogram vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med Latinamerika , og det skal ikke lngere vre abstrakt og holdt i almindelige vendinger , samt en konomisk samarbejdspolitik for de kommende fire r med tilstrkkelige konomiske midler i forhold til de nuvrende 1 , 34 milliarder ECU , et flles program for bekmpelsen af narkotikahandlen og til fordel for humanitre , sociale og kulturelle aktiviteter .
I alle tilflde skal Europa kunne indlgge sig fortjeneste ved at deltage som foregangsmand i udviklingsprocessen p det latinamerikanske kontinent .
Vi vil i de kommende mneder se , om betingelserne for og den politiske vilje til at gre dette er til stede .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg takker hr . Bertens for hans betnkning .
Betnkningen opfylder lige som Kommissionens dokument en vigtig funktion .
Det samarbejde , som indledtes i midten af 80 ' erne inden for rammerne af San Jos-dialogen , skal udvikles og fornys .
Det eksisterende politiske og konomiske instrument skal bruges og ajourfres , hvis Unionen skal kunne yde sttte til den igangsatte udvikling i retning af demokrati og respekt for menneskerettighederne i denne region .
Det er ndvendigt at tage nye skridt , hvis vore to kontinenters synspunkter og normer i disse sprgsml skal kunne tilnrmes .
<P>
I dag er EU den strste konomiske bidragyder til Latinamerika . Politisk set har regionen imidlertid mistet betydning for Europa til trods for , at vi kulturelt og idmssigt har nrmet os hinanden i de seneste r .
Vigtige aspekter af Unionens forbindelse med disse lande , f.eks. fremme af demokrati , strre respekt for minoritetsgrupper , miljbeskyttelse , bekmpelse af narkohandel og international kriminalitet , udvider og uddyber samhrigheden mellem de to kontinenter .
I den sammenhng er der , prcis som ordfreren ppeger , brug for at vrne om og fortsat sttte denne positive udvikling .
<P>
Jeg stiller mig dog tvivlende over for visse aspekter af samarbejdet , som tages op i betnkningen .
Nr man i denne sammenhng taler om , at man inden for den politiske dialog med disse lande skal tage EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik med i samarbejdet , mener jeg , at man gr i den forkerte retning .
At EU skal sttte de internationale fredsbestrbelser samt forebyggelse af konflikter og styrkelse af demokratiet finder jeg selvflgeligt .
Den bedste mde at gre dette p , hvilket ordfreren ogs selv er inde p , er at udvikle en global strategi for konomisk og politisk samarbejde med disse lande .
Jeg mener derfor , at det er ulogisk og forfejlet , nr EU ptager sig FN ' s rolle p dette globale omrde . Disse aspekter m og skal lses p internationalt plan af et organ , som besidder den ndvendige legitimitet .
<P>
I betnkningen kommer man ogs ind p sprgsmlet om kontrol med vbeneksport .
Det er meget vigtigt at begrnse denne eksport .
Inden for FN har man oprettet et frivilligt register til registrering af tunge vben .
EU br arbejde for , at dette register videreudvikles , at registreringen gres obligatorisk og at registret kommer til at omfatte alle vben , tunge svel som lette .
Dette skal ses som et frste skridt i retning af en global begrnsning af vbenhandel .
Forsvarsaspekter hrer ikke ind under EU ' s kompetence og skal derfor forvaltes p mellemstatsligt plan .
Jeg kan umuligt sttte tendenser , der gr i retning af , at EU ved at pvirke sikkerheds- og forsvarsaspekter i regionen ptager sig en rolle som verdens politibetjent .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Bertens med hans betnkning , for det er et af de f tilflde i dette Parlament , hvor man understreger behovet ikke kun for at styrke forbindelserne med de latinamerikanske lande , men ogs for at overveje disse forbindelser .
<P>
Latinamerika , hr. formand , er den fattige slgtning i Den Europiske Unions eksterne forbindelser .
Som jeg nsten altid plejer at sige , er det ikke gaver , men muligheder , Latinamerika har brug for , og af de tre aktionslinjer , som Den Europiske Union skal bevge sig ad i de kommende r - den politiske dialog , samarbejdet og handelsforbindelserne - mener jeg , det er den politiske dialog med den parlamentariske dimension , som andre medlemmer har omtalt , som vil vre retningsgivende for disse forbindelser .
<P>
For det var politiske og ikke konomiske motiver , der l til grund for indledningen af San Jos-dialogen , og det var politiske og ikke konomiske motiver , der l til grund for konsolideringen af dialogen med Rio-gruppen , og det er politiske og ikke konomiske motiver , der skal vre retningsgivende for en politisk overgang til demokrati p Cuba med fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , sdan som Parlamentet har krvet .
<P>
Men selv om den politiske dialog er meget vigtig , hr. formand , vil den vre reduceret til ingenting og blive kvalt , hvis den ikke ledsages og stttes af samarbejdsaktioner .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at hr . Bertens er til stede her , for han var ogs til stede under forhandlingen med det hollandske formandskab , hvor prioriteringen af Latinamerika slet ikke blev nvnt .
Nr vi skal stemme om budgettet , mener jeg , det er vigtigt , at vi alle gr det ndvendige , for at de fremsatte ndringsforslag kan vedtages - og jeg minder hr . Bertens om , at den generelle ordfrer var et medlem af hans gruppe .
<P>
Med hensyn til de handelsmssige aspekter , mener jeg , hr. formand , at de oplysninger om den europiske eksport i 1995 , der er fremkommet i begyndelsen af januar , er meget tilfredsstillende .
Men vi stimulerer ikke produktionen i de latinamerikanske lande , fordi de er konkurrencedygtige for en lang rkke produkters vedkommende , og i mange tilflde lukker vi vores markeder for dem .
<P>
Jeg mener , vi kan vre tilfredse med det , der er gjort .
Der er stadig meget , der skal gres , og jeg nsker endnu en gang hr .
Bertens til lykke med hans betnkning .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , denne forhandling har bekrftet , at Latinamerika stadig ligger i et frontomrde i verden i den forstand , at der ikke findes nogen institutionel , konomisk , social og kunstnerisk kultur , der ikke her og nu skal regne med det , som indtil for nogle f r siden betragtedes som det forsvundne kontinent .
Den gensidige afhngighed i verden er ogs et af de mange politiske sprgsml , som Latinamerika stiller sig selv .
Det stiller disse sprgsml med de 200 millioner fattige , der bliver stadig fattigere , i kontrast til en stadig strkere udvikling , der omfatter stadig strre omrder p dette kontinent .
Det stiller disse sprgsml , mens der fortsat findes en rkke forskellige former for nationalisme , der ofte er kilden til alvorlige indgreb i retsstaten i modstning til de forsg p regionalisering , som ogs er under gennemfrelse dr , og kontinentet stiller i mange tilflde disse sprgsml under en forsinket opbygning af en retsorden i dette ords fulde betydning i modstning til et samfund , hvor den enkelte i vidt omfang kan gre , som han vil .
<P>
Disse modstninger m vi som Europisk Union tage os fuldt og helt af i bevidstheden om , at verden er blevet lille , og at disse modstningsforhold i et vist omfang ogs vedrrer os .
Derfor er jeg enig med hr .
Bertens p tre grundlggende punkter , nemlig for det frste at den transatlantiske europiske dialog skal foreg bde med nord og syd , for det andet at vor politik i Latinamerika skal vre en global politik , der er planlagt efter Fllesskabets metode med hensyn til mlstning , tidsplaner og midler , og for det tredje , at den ministerielle ramme skal vre ledsaget af en interparlamentarisk ramme , dvs. den srlige ramme , hvori borgerne i samfundet skal kunne ytre sig og finde lydhrhed , samt tillige den ramme , hvori de amerikanske regionale modeller , som f.eks. MERCOSUR , der er ved at dannes , skal kunne mdes med og finde sttte i vor parlamentariske regionale model .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg glder mig over svel betnkningen som Kommissionens meddelelse .
Jeg anser det for at vre vigtigt fortsat at udbygge forbindelserne mellem Den Europiske Union og det latinamerikanske kontinent , for at vi ikke risikerer , at vi bliver fortrngt fra dette kontinent af De Forenede Stater .
Derudover er jeg enig med ordfreren i , at der p mange omrder mangler konkrete forslag i Kommissionens meddelelse .
En handlingsplan vil i den kommende tid vre ptrngende ndvendig her .
Sledes mangler der f.eks. forslag til bekmpelse af narkotikaproblemet , som er meget akut i disse lande .
Hertil skal de generelle sociokonomiske strukturer forbedres .
Men der skal ogs udarbejdes et specifikt program , som navnlig gennem en mlrettet landbrugsudviklingspolitik sigter mod en substituering af narkotikaproduktionen .
<P>
Jeg glder mig over tiltaget , der er baseret p , at en uddybelse af kendskabet til det andet kontinent og gensidig forstelse er vigtige med henblik p at konsolidere retsstaten og inddrage det civile samfund i udviklingen af en virkelig menneskerettighedsstruktur .
<P>
Mine erfaringer i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og i delegationen vedrrende Sydamerika har vist , hvor vigtigt det er navnlig at fremme udvekslingen mellem unge .
Derfor vil jeg gerne tilskyde til , navnlig for universiteternes vedkommende , at udbygge de eksisterende programmer p omrdet videnskabeligt og teknologisk samarbejde yderligere for netop at give unge mennesker og vordende videnskabsfolk mulighed for aktivt at deltage i det nye partnerskab og drage nytte af de gensidige erfaringer .
<P>
Alt i alt er det i forbindelse med Latinamerika-studierne ndvendigt at finde frem til et forskningstiltag , hvor man forsger at foretage en sammenlignende undersgelse af den europisk-latinamerikanske udviklingshistorie med henblik p at registrere svel de to kulturers samhrighed som forskellene mellem dem og medtage denne viden i alle yderligere foranstaltninger .
Kun p den mde kan vi sikre , at den latinamerikanske kultur accepteres og behandles som en selvstndig kultur .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tage endnu et sprgsml op , som jeg mener kan gres bedre : Det meget kritiserede europiske bureaukrati vanskeliggr ogs her ofte gennemfrelsen af gode ideer .
Det er vigtigt , at betingelserne i forbindelse med projektansgninger forenkles , og at forskningsprogrammerne forvaltes bedre .
Kun p den mde kan man sikre en hurtig bearbejdelse af ansgningerne og en hurtig godkendelse af projekterne .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr . Bertens og takke ham for at indfje ndringsforslag , som jeg stillede som led i udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til denne betnkning .
ndringsforslag , som skal sikre , at principperne om udvikling ligger til grund for vore forbindelser med alle latinamerikanske lande , og som understreger den meget alvorlige sociale virkning af strukturtilpasningspolitikker , og som sttter en meget strre inddragelse af det civile samfund i vor dialog og vore aftaler svel som det flsomme sprgsml om fair handelsadgang for produkter efter landenes eget valg , ikke vort .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg er meget enig i ordfrerens bemrkninger med hensyn til betydningen af en alternativ udvikling som led i bekmpelsen af narkotikaproblemet , og vi br hbe p et godt udfald af det af Europa finansierede alternative udviklingsprogram i Bolivia , som blev offentliggjort sidste r - det hidtil mest betydningsfulde program af denne art .
<P>
Men jeg beklager , at man i beslutningen i aften ikke har prioriteret at indfje to andre af mine ndringsforslag med henblik p at sttte specifikke programmer til kvinder , herunder rettigheder med hensyn til reproduktion , og at bekrfte vor tilslutning til ILO-konvention nr . 169 og at bekmpe den benlyse krnkelse af de oprindelige folks rettigheder , hvilket fortsat finder sted i nsten hvert land i regionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte ordfreren , nr han sprger Kommissionen om , i hvilket omfang der konkret vil blive anvendt vage koncepter .
I punkt C sprger vi , hvad formlet er med demokratiske og sociale klausuler i vore aftaler , nr der synes at blive gjort meget lidt for at overvge og hndhve sdanne klausuler ?
I punkt I krver vi beskyttelse af miljet , og alligevel sttter Europa stadig kolossale vandkraftprojekter i udviklingens navn , hvoraf et - iflge lokalsamfund og NGO ' er - vil delgge et af de strste og mest vrdifulde miljer i regionen .
<P>
Der er 200 mio mennesker i regionen , som lever i fattigdom .
I hvilket omfang er dette foreneligt med kommissr Marins egen udtalelse i Udviklingsudvalget den 29. oktober 1996 om , at MERCOSUR-lande er blevet slettet af listen over modtagere af udviklingsbistand for at koncentrere indsatsen om fattigere lande som Bolivia og Peru ?
Et tilsyneladende velstende land som Brasilien har flere fattige end noget andet land i verden , og Europa kan ikke forholde sig tavs om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=195 NAME="Marn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke hr . Bertens for hans betnkning , hvori han giver udtryk for noget , som man fra Kommissionens side intet har imod at acceptere .
<P>
Alt hvad der styrker forbindelserne med Latinamerika , giver dem mere indhold , ger den europiske tilstedevrelse , garanterer kvaliteten og kvantiteten i vores politiske , konomiske , finansielle , handelsmssige og kulturelle relationer , skal vre en naturlig tendens i Den Europiske Union , samtidig med at man skal vre opmrksom p , at nogle lande har en historisk og kulturel tilknytning , mens andre lande har en konomisk og handelsmssig tilknytning til Latinamerika .
<P>
I virkeligheden er Kommissionens meddelelse om den mde , hvorp vi skal gennemfre vores forbindelser med Latinamerika i rhundredets sidste femr , kun en praktisk vejledning , der forsger at ppege hvad der bliver alfa og omega i vores aktiviteter . Snarere end at komme med nye ideer p nuvrende tidspunkt med hensyn til Latinamerika , vil Kommissionen tilstrbe at konsolidere det enorme arbejde , der er gjort navnlig i de to sidste r , hvor vi har srget for en komplet fornyelse lige fra San Jos-dialogen til de forskellige regionale integrationer .
<P>
Hvilket forml ville det have p nuvrende tidspunkt at lancere nye initiativer , nr fornyelsen af San Jos-dialogen fandt sted p Ministerrdets mde i Firenze i sidste halvdel af forrige r ?
Hvilket forml ville nye ideer have , nr vi stadig befinder os p undersgelsesstadiet for den endelige lancering af forhandlingerne med MERCOSUR , med Chile , som er den nye mulighed , der har bnet sig for Andespagtlandene , og vi i jeblikket forsger at finde en forhandlingsmodel for den sidste aftale , der mangler , nemlig den , der vedrrer Mexico ?
<P>
Jeg ville foretrkke de nste 3-4 r at konsolidere det arbejde , der er gjort , og som har vret meget vigtigt , for nr alt kommer til alt , er det ikke mere end 2-3 r siden , at Den Europiske Union skitserede en meget mere specifik strategi for det latinamerikanske kontinent .
Som hr . Cabezn sagde , er Latinamerika ikke en homogen strrelse .
Latinamerika er mange ting .
Derfor var det vigtigt med et meget mere fleksibelt arbejde , hvormed Den Europiske Union - udelukkende med Rio-gruppens horisontale niveau som forum for en srlig politisk dialog - fra det nordlige til det sydlige Latinamerika kunne tilbyde en samarbejdsplatform ud fra de regionale , territoriale og politiske behov og ud fra de enkelte landes konomiske udviklingstrin .
Vi begyndte sledes at skitsere et skema til subregional integration , som vi efterhnden har bygget videre p , idet vi mener , vi har ivrksat et pionerarbejde .
<P>
Der er ikke tale om antagonisme mellem USA ' s og Den Europiske Unions holdning til f.eks. emnet NAFTA .
Hvad angr NAFTA , hr . Bertens , er vi helt rolige .
I 3 r er NAFTA ikke blevet udvidet med noget andet land i Latinamerika .
I de sidste 3 r har Den Europiske Union underskrevet aftalen med MERCOSUR , med Chile , fornyelsen af San Josaftalen , aftalen med Mexico og en ny GSP for landbruget .
Vi skal revidere tallene , men iflge OECD ' s tal tegner Den Europiske Union sig de sidste 3 r for 61 , 5 % af udviklingssamarbejdet .
Derefter kommer Japan med 19 , 5 % og som nummer tre USA med 14 % .
<P>
Det vil vre vanskeligt at bebrejde Den Europiske Union for ikke at have taget sig tilstrkkeligt af det latinamerikanske kontinent , nr vi med OECD ' s tal fra sidste r tegner os for 62 % , og endnu mindre kan man bebrejde os , at vi forsger at efterligne USA , som tegnede sig for knap 14 % og oven i kbet blev overget af Japan sidste r .
Det kan man ikke bebrejde Den Europiske Union , for dens indsats har vret meget bemrkelsesvrdig og meget betydelig .
<P>
Hr . Bertens , jeg er enig med Dem i , at det faktum , at vi er den strste bidragyder til udviklingssamarbejde med 62 % , ikke er kendt , eller er meget lidt kendt .
Det giver jeg Dem ret i .
Men hvori bestr synligheden i den verden , vi lever i ?
For at vre synlig og til stede i den internationale kommunikation er der ud over den gode vilje brug for penge , penge og penge .
Og det er ikke sandsynligt , at Den Europiske Union bliver synlig med hensyn til det , den foretager sig , hvis kommunikationsinstrumenterne - som er fundamentale i det nuvrende mediesamfund - simpelthen er svage .
<P>
Uafhngigt af dette har De i forbindelse med vores aktion over for udlandet i Deres betnkning foreslet 22 foranstaltninger vedrrende FUSP og den politiske dialog .
Jeg beder til , at dette sprgsml vil blive lst i Amsterdamtraktaten , for det er ikke netop i FUSP-kapitlet , at Den Europiske Union nyder den strste trovrdighed .
<P>
Dernst kan jeg heller ikke acceptere , som det er blevet sagt , at de konomiske og handelsmssige forbindelser er blevet mindre , for jeg gentager , dette svarer ikke til OECD ' s oplysninger .
Med hensyn til Latinamerika er Den Europiske Union i jeblikket den vigtigste handelspartner i ni lande og den nstvigtigste i otte lande .
Blandt disse ni lande finder vi de vigtigste i konomisk henseende , dvs . MERCOSUR , Chile osv. osv .
<P>
Handelsstrmmene mellem de to kontinenter er de sidste tre r get med 40 % , hvilket er imponerende .
Og stigningen i de europiske direkte investeringer i produktionssektorer har de sidste r vret opsigtvkkende .
Nogle lande i Den Europiske Union har endog kunnet gange deres direkte produktionsinvesteringer med 3 , og jeg behver ikke komme med eksempler , som str i medierne hver dag .
<P>
Jeg vil endnu en gang komme ind p emnet om vores politik i forhold til USA ' s politik .
I r , hr . Bertens , har USA overget os , hvad angr investeringer , men De ved , at der er direkte produktionsinvesteringer , og der investeringsfonde .
Og Den Europiske Union er stadig den vigtigste partner i Latinamerika , og kvaliteten af vores samarbejde ligger i de direkte produktionsinvesteringer , dvs. kapital der investeres , der skaber rigdom , der skaber arbejdspladser og udvikling .
<P>
Man skal derfor passe p , nr man analyserer OECD ' s statistikker vedrrende finansielle strmme , for de finansielle strmme er ikke altid lig med udviklingsprocesser , eftersom det drejer sig om flygtig kapital , der kommer og gr , alt efter om renten er hj eller lav .
<P>
Jeg mener , der helt sikkert stadig er meget at gre , men vi skal ikke bebrejde os selv noget midt i et spring , som jeg vil betegne som imponerende i nogle sektorer .
konomisk set er tingene get godt , og nu skal vi udvikle det , vi har pbegyndt de seneste r .
<P>
Der er en ting , der er blevet talt meget lidt om , men som forekommer mig vsentlig i forbindelse med Latinamerika .
Dette kontinents resultater er i jeblikket bestemt positive i forhold til resten af verden , og Latinamerika er hverken et kontinent med galoperende inflation , militrjuntaer eller handelsgld .
Der er politisk stabilitet , der er sket store fremskridt , vi har vret vidne til fredsprocesser , handelsglden er betalt .
Latinamerikas problem i det nste rhundrede - noget der er meget vigtigt og som jeg tror , vi bliver ndt til at tale om i fremtiden - er den sociale gld .
<P>
Latinamerika har ikke betalt sin sociale gld .
Der er stor fattigdom , der er stor social udstdelse .
Stigningstakten i forgelsen af rigdomme er enorm , somme tider 7 % eller 8 % i gennemsnit for hele kontinentet , hvilket ligner den asiatiske model .
Men jeg er bange for , at denne rigdom stadig ikke fordeles korrekt .
<P>
Dette er virkelig en opgave , det latinamerikanske kontinent m lse i det nste rhundrede .
Man har justeret konomisk , man har justeret finansielt , man er ved at justere  politisk  , for at vi kan blive enige .
I fremtiden vil man skulle srge for kontinentets interne stabilitet , hvilket betyder bekmpelse af fattigdom , uden hvilken det bliver svrt at opretholde de konomiske og politiske landvindinger , der er opnet de seneste r .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
San Jos-dialogen
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0418 / 96 ) af Carnero Gonzlez for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om fornyelsen af San Jos-dialogen mellem Den Europiske Union og Mellemamerika ( KOM ( 95 ) 0600 - C4-0102 / 96 ) .
<SPEAKER ID=198 NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , et hurtigt blik er nok til at konstatere , at der er langt fra Mellemamerika i begyndelsen af 80 ' erne til Mellemamerika i midten af 90 ' erne .
Faktisk er man get fra en landtange plaget af militrregimer , bne vbnede konflikter og konstante overtrdelser af menneskerettighederne til en region , hvor man ser begyndende pluralistiske politiske systemer , der er baseret p almindelig valgret , hvor man mere og mere respekterer menneskerettighederne , og hvor man har indget aftaler , der har bragt vbnene til stilstand og har gjort den nationale forsoning til princip og til ml .
<P>
Afslutningen p den kolde krig og naturligvis de mellemamerikanske landes egne bestrbelser ligger til grund for disse ndringer til det bedre , fra mrke til hb .
Men Den Europiske Unions aktion har ogs bidraget i mere end ti r inden for rammerne af den skaldte San Jos-proces .
Denne proces er en af Unionens udenrigspolitiske aktioner , som har haft strst succes .
Navnlig nr man tager i betragtning , at starten af processen og derefter dens fortsttelse fandt sted og har fundet sted under de vanskelige forhold , som var en flge af USA ' s aggressive politik i den skaldte Reagan-ra .
<P>
Men succesen kan ikke forhindre os i at konstatere , at der i Mellemamerika stadig er meget at gre , bde p det politiske og det sociokonomiske omrde , for at n frem til en acceptabel situation .
Det er ndvendigt at konsolidere demokratiet ved at styrke retsstaten og opn fuld respekt for de individuelle og kollektive menneskerettigheder , hvilket bl.a. krver , at man opbygger et uafhngigt retsvsen , hvorfra man effektivt kan bekmpe det afskyelige fnomen  straffrihed  .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt , at Den Europiske Union bidrager til overholdelsen og gennemfrelsen af fredsaftalerne , hvoraf den sidste blev underskrevet den 29. december 1996 mellem Guatemalas regering og guerillabevgelsen URNG , hvilket helt bestemt har vret en fantastisk nyhed .
<P>
Det vil navnlig vre ndvendigt at gre noget ved de enorme konomiske og sociale mangler , der er en flge af den fortsatte underudvikling , og som forrsager en stigning i ulighederne , fattigdommen , den sociale udstdelse og udelukkelse .
Vi skal ikke kun forny San Jos-dialogen , vi skal ogs styrke og udvide den s meget som muligt , understrege dens grundlggende mlstninger og stille alle de instrumenter til rdighed , der er ndvendige for at n disse mlstninger .
Mlstningerne br ud over de fr omtalte p de politiske og sociale omrder ogs omfatte flgende to : Den korrekte og acceptable integrering af Mellemamerika i den internationale konomi , ikke gennem tilpasnings- og reguleringspolitikker , men gennem strategier , der tilgodeser kologisk bredygtige modeller for udvikling af menneskelige vrdier , samt sttten til den egentlige regionale integration .
<P>
I alle disse retninger gr de forskellige forslag i den betnkning , som jeg fremlgger p vegne af Udenrigsudvalget , men jeg vil gerne understrege noget andet .
<P>
Udarbejdelsen af et globalt handlingsprogram for FUSP for Mellemamerika med tilstrkkelige budgetbevillinger br ligesom samarbejdsrammeaftalen ledsages af en finansieringsprotokol , der omfatter en vsentlig forhjelse af de midler , der afsttes til samarbejde med Mellemamerika .
Dette program br indeholde foranstaltninger til en modernisering og konsolidering af retsstaten , som f.eks. retter sig mod bekmpelsen af straffrihed , fremme af menneskerettighederne , sttte til flygtninge og hjemvendte , demokratisk kontrol med de vbnede styrker og en reduktion af de militre udgifter samt beskyttelse af indianerbefolkninger og omrder som kvindeomrdet ; udvidelse af den nye generelle prferenceordning for Andespagtlandene til at omfatte Mellemamerika ; en i det mindste delvis eftergivelse af de mellemamerikanske landes udlandsgld ; den ndvendige sttte til bekmpelse af narkotikahandelen og kort og godt alle de foranstaltninger , som gr det muligt at hve livskvaliteten og gre fremskridt , hvad angr lige muligheder for alle og , som jeg sagde fr , bekmpe fattigdommen og den sociale udelukkelse og udstdelse .
<P>
Nr vi gr ind for en intensivering af den politiske dialog mellem Den Europiske Union og Mellemamerika , br vi ogs foresl , at der er en strre deltagelse i denne dialog fra Europa-Parlamentet og PARLACEN ' s side , som er de eneste direkte valgte overnationale parlamenter i verden , samt at der etableres et rdgivende forum for det civile samfund , hvor initiativer som ICIC eller organer som CIFCA kan optages eller deltage .
<P>
Vi br heller ikke glemme vores nske om , at Europa-Kommissionen p dette omrde fr bevilget de ndvendige menneskelige og materielle ressourcer til at gennemfre sit arbejde bedst muligt .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at i fortsttelse af det positive arbejde , der gjort indtil nu , er det i dag ndvendigt at fremme , fortstte og optimere et arbejde , som ikke br dmpes , for Mellemamerika og Europa har stadig et stort stykke arbejde , der skal udrettes .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , det bidrag , som Den Europiske Union gennem San Jos-dialogen ydede til at bringe de rdselsvkkende borgerkrige i Nicaragua , El Salvador og senest Guatemala til ophr , er meget betydeligt og viser helt klart den positive rolle , som Den Europiske Union kan spille p den internationale arena .
<P>
Men ironisk nok betyder fredens komme , at den opmrksomhed , der gives omrdet , sandsynligvis vil falde ret brat til trods for , at mange af de tilgrundliggende problemer p ingen mde er lst .
Denne betnkning er vigtig , fordi den kortlgger de grundlggende behov i regionen og klart faststter de politikker , som Den Europiske Union nu br forflge .
<P>
San Jos-processen br fortsat give mulighed for en meningsudveksling og diskussion , ikke kun via konferencerne - og jeg har haft lejlighed til at tale p Parlamentets vegne p to af dem - men ogs gennem en strre inddragelse af det civile samfund i regionen .
Det er af afgrende betydning , at der tages ethvert muligt skridt til at arbejde for forebyggelsen af nye menneskerettighedskrnkelser og gre modstand mod , at der dkkes over disse , hvilket forekom tidligere ved hjlp af generelle amnestier og lignende .
<P>
Indsatsen skal ogs koncentreres om sociale sprgsml .
Et srdeles stort antal personer - navnlig de oprindelige folk - er hrdt ramt af fattigdom .
Fattigdomsbekmpelse , sundhedsvsen og uddannelsesreformer er af afgrende betydning og kan ikke opns gennem neoliberale lsninger , der pndes udefra .
<P>
Det er klart , at en regional integration er i befolkningens almindelige interesse , men ikke medmindre der trffes srlige foranstaltninger til at forsvare interesserne blandt alle dem , der er srbare .
Gldsproblemet og behovet for at beskytte miljet er andre sprgsml , som ikke m overses eller glemmes .
<P>
Denne betnkning angiver den retning , som politikkerne br udvikles i .
Den Europiske Union kan og br spille en omfattende rolle i denne region .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , meget af det , der blev sagt vedrrende hr . Bertens betnkning , glder naturligvis ogs i forbindelse med hr .
Carnero Gonzlez ' gode betnkning . Jeg vil derfor begrnse mig til nogle bemrkninger til det specifikke problem i denne region .
Endnu mere end Sydamerika har Mellemamerika i mange r i Parlamentet vret genstand for heftige diskussioner mellem de europiske parter og deres mellemamerikanske partnere om den rigtige vej .
I dag hersker der demokrati og fred i de fleste lande .
En demokratisk valgt prsident har netop overtaget det andet frit valgte prsidentskab i Nicaragua , EU har undertegnet en aftale med Nicaragua , som skal fremme mlstningen om at forbedre uddannelsessystemet og retsvsenet .
<P>
Den dialog , der blev indledt som led i San Jos-dialogen mellem Latinamerika og EU , og resultaterne deraf siden 1984 har vel vret nogle af de f virkelig vellykkede eksempler p en flles udenrigspolitik .
Rammeaftalen mellem partnerlandene som led i den almindelige traktat om konomisk integration i Mellemamerika fra 1993 er en vigtig milepl i samarbejdet .
Den skal ajourfres og moderniseres .
Men det , vi mangler , er en institutionaliseret parlamentarisk dialog , som vi ogs som Europa-Parlament nsker p dette plan .
Men hvor der er lys , i det mindste hvor der er blevet lysere , findes der ogs skygger : Stor gld , drlige konomiske betingelser , sociale modstninger , integration af de tilbagevendende flygtninge , arbejdslshed , en ikke altid fungerende integration samt omskolingen af de tidligere militrpersoner p den ene side , men ogs modstandskmperne p den anden side , truer de endnu ikke stabile demokratier .
Der finder stadig menneskerettighedskrnkelser sted .
Vi har gentagne gange i Europa-Parlamentet behandlet disse sprgsml , f.eks. ogs gadebrnene i Guatemala .
Men netop Guatemala har nu indledt en fredsproces , som vi her ogs gerne endnu en gang vil komplimentere forhandlingsparterne for .
Vi glder os over og sttter denne proces .
Den strste opgave er imidlertid forbundet med gennemfrelsen af den .
Efter mange r med militre aktioner , terrorisme , utallige dde og mistillid skal man sl ind p en flles kurs , som ikke vil vre let .
Her krves det af Den Europiske Union , at den med sit Blandede Udvalg ogs bliver til et ndvendigt samordningsinstrument .
Vi m ikke mindske samarbejdet med regering og partier , fagforeninger og samfundsorganisationer .
Vi skal udvikle initiativer til fremme af retsstaten og en uafhngig retsmyndighed , af menneskerettigheder og anvendelsen af dem fra politiets og militrets side .
<P>
Udviklingen af et borgerligt samfund , som virkelig ogs er indstillet p selv at ptage sig politiske opgaver og ansvar , at lse konomiske og sociale opgaver , er ubetinget ndvendig .
Her skal vi bidrage med programmer til udvikling af lokalstyret , til decentralisering , jordreform , kvindernes deltagelse p lige vilkr , som ikke kun m vre kriselsere .
Det m virkelig vre vort program , for hvis vi ikke giver dette civile samfund et ansvar , hvis vi , EU , ikke hjlper , s hjlper de smukke ord her i Parlamentet heller ikke noget . Derfor beder vi Kommissionen om virkelig ogs at sttte det .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , somme tider er det muligt i denne verden med glde at fastsl , at det gr godt , og det er tilfldet i Mellemamerika .
For ti r siden var jeg stadig korrespondent i Nicaragua og El Salvador for at rapportere om fjendtlighederne , og nu er der endda kommet fred i Guatemala .
<P>
Nu , hvor der er fred , er det ogs vigtigt , at retsstaten og demokratiet konsolideres .
Dialogen mellem EU og Mellemamerika har allerede bret frugt .
Der kan opns endnu mere , sfremt Kommissionen vil g ind p det forslag , som hr . Carnero har fremsat i sin fortrffelige betnkning , til isr at udarbejde et detaljeret flerrigt program for Mellemamerika .
I s fald , mener jeg , at vi i srdeleshed m srge for , at s mange krfter i samfundet som muligt kan inddrages i udfrelsen , fagbevgelsen eksempelvis .
For de fleste regeringer i denne region indser slet ikke vigtigheden heraf .
I Guatemala for eksempel er s sent som sidste r en fagorganisation for embedsmnd blevet fuldstndig forbudt .
Det ville nemlig vre umdelig rgerligt , og i den henseende tilslutter jeg mig kommissrens ord i anledning af hr . Bertens betnkning , om der i Mellemamerika kommer til at ske det samme som i Latinamerika , nemlig ganske vist vkst , men uden forholdsmssig fordeling .
S vil folk fortsat have det drligt .
Kommissr Marn har med disse ord slet hovedet p smmet , det er ikke sdan , vi skal gribe tingene an .
Det er alts mit hb , at Kommissionen holder grundigt je med , om denne sociale dialog gr i gang , om fagorganisationen , men ogs om arbejdsgiverne er inddraget i det .
Det vil givetvis undre Dem , men ogs blandt arbejdsgiverne i Latinamerika er organisationsgraden lig nul .
En social dialog mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne , som vi kender det i Europa , ville alts vre det bedste .
<P>
Til min glde ser jeg , at ud over kommissren , latinamerikaeksperten , er ogs Parlamentets nye nstformand , der kommer fra min gruppe , til stede .
Det er mit hb , at hr . Carneros betnkning vil blive godt modtaget i Kommissionen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , det lykkedes ved processen i San Jos at skabe et mnster for integreret politik med Den Europiske Union . Det ville flgelig vre en alvorlig fejl for os og de latinamerikanske lande at nedvurdere den og kalde den for et rent samarbejdseksperiment .
Nr Latinamerika i dag er et centralt omrde for de store strmninger inden for fremskridtet i verden , er disse lande helt i centrum . De er det mest pvirkelige og skrbelige , men ogs det afgrende led i vor politik , som flgelig i dette tilflde skal forsts i sit fulde omfang , alts som den flles udenrigsog sikkerhedspolitik i vor terminologi og ikke blot samarbejde .
Hvis vi gr i denne retning , hr. kommissr , vil der blive tale om fuld sttte fra Europa-Parlamentet .
<P>
Dette betyder , at vi for Mellemamerikas vedkommende skal have grundlggende tanker og en plan , hvis konomiske og institutionelle ml skal vre sammenhngende og g frem side om side .
Der skal vre tre sjler i denne plan , nemlig for det frste en impuls til regionalisering som den eneste hensigtsmssige form til udnyttelse af de positive virkninger af globaliseringen og dmpe dens negative virkninger , for det andet en impuls til skabelse af en region med et parlamentssystem , der er det mest moderne til at fre en politik for beskyttelse af menneskerettighederne og de politiske rettigheder i disse lande og danne rum for den sociale dialog , og i denne henseende er det rent ud sagt beklageligt , at der i dokumentet fra Firenze ikke blev talt om PARLACEN , samt endelig sttte frst og fremmest til kommunerne og lokalsamfundene under en indforstet og gennemgribende kontrol fra Kommissionens og EuropaParlamentets side inden for deres kompetenceomrder for at forhindre , at hjlpen nr frem til de forkerte og sledes kan skabe nye spndinger i lande , som f.eks. Guatemala , der netop har overstet en borgerkrig .
<SPEAKER ID=203 NAME="Marn">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Carnero Gonzlez , for hans betnkning .
Kommissionen er ikke blot enig i betnkningens generelle linjer , men ogs i de specifikke aspekter , for det , hr . Carneros betnkning giver udtryk for , er frst og fremmest - og jeg henviser til det , jeg sagde fr , om Latinamerika - ndvendigheden af at forny og rehabilitere San Josdialogen , som - for at bruge et parlamentsmedlems udtryk - mske i al beskedenhed er en af de mest solide og overbevisende udenrigspolitiske aktioner , Den Europiske Union har foretaget inden for omrdet eksterne forbindelser .
Hvis man ser p , hvor San Jos-dialogen befandt sig , da man ivrksatte Esquipulas-gruppen , og hvad der er sket i Mellemamerika , og s p hvor vi politisk befinder os i jeblikket , m man sige , at der virkelig er sket et enormt spring med hensyn til politisk stabilisering p den mellemamerikanske landtange .
Det er rigtigt , at afslutningen p den kolde krig har hjulpet , og det er rigtigt , at man med freden i Guatemala i princippet har lst den sidste borgerkrigskonflikt , der eksisterede i landene p landtangen .
<P>
Hvordan har man gjort dette ?
San Jos-dialogen indledtes allerede for ti r siden og blev opretholdt under den kolde krig p et grundlag , hvor hovedpunkterne bestod i at afslutte borgerkrigene , at indfre demokratiske systemer og at udarbejde en plan for den konomiske udvikling .
<P>
Mellemamerika har ndret sig meget de sidste fem r .
Der har endog vret meget vanskelige og komplicerede situationer p det politiske plan , som er blevet lst ad demokratisk vej , man har gjort en ende p borgerkrige .
Og vi str over for tilfldet med Guatemala : Nste uge , den 20. og 21. januar vil det rdgivende donorudvalg holde et mde i Bruxelles , der er organiseret og stttet af Europa-Kommissionen , hvilket tydeligt viser vores strre og strre deltagelse - og ikke hovedrolle - i delikate processer som fredsprocessen .
Derfor skal alt dette have en ny dimension .
Og derfor Firenze-erklringen , der sigter mod en ny vision for vores forbindelser med Mellemamerika .
<P>
Hr . Carnero , det der virkelig mangler i Mellemamerika er ideen om en stat .
Derfor er vores primre mlstning , for at sige det meget kort , at fremme det decentraliserede samarbejde med det civile samfund .
Det er ogs min id hen ad vejen at inddrage NGO ' erne , fortrinsvis de lokale .
Mikroprojekterne - vi laver nsten 400 om ret i Bruxelles - koster os mange penge , meget arbejde , og det er naturligvis vanskeligt at kontrollere dem fra Bruxelles .
Vi har ideer , vi har tilstrkkelige midler , men vi mangler embedsmnd .
Derfor nsker jeg , at vi skal lede mange sm projekter hen til de lokale NGO ' er , at vi skal koncentrere os om retsstaten , primrt parlamenterne - vi skal samarbejde omkring reformen af adskillige parlamenter , idet vi flger modellen fra Paraguay - om reformen af statsadministrationen , retsvsenet , skatteforvaltningen og den konomiske forvaltning .
Dette vil grundlggende vre det centrale element i samarbejdet i de nste fem r , sledes at man efterhnden bliver klar over , at en demokratisk stat fremfor alt m baseres p en stat , der begynder at gre alle fredsprocesser og politiske processer i omrdet trovrdige .
<P>
Det svar , vi har fet fra den anden side af Atlanterhavet , har vret helt ekstraordinrt , og beviset er , at det ikke var ndvendigt at gre noget for , at de guatemalanske myndigheder samme dag som underskrivelsen foreslog os , med de nye San Jos-parametre , at organisere det rdgivende donorudvalgs mde i Bruxelles , hvilket betyder , at Den Europiske Union endnu en gang kan styre denne velse - og det kan vi , fordi det drejer sig om relativt beskedne udgifter , og fordi vi har medarbejdere til dette .
<P>
Problemet i Mellemamerika , som er endnu mere alvorligt end i andre lande i Latinamerika , er igen den sociale udstdelse og fattigdommen .
Og i denne sag er jeg kommet til den overbevisning , at , sfremt der i det latinamerikanske kontinent ikke skabes strke , demokratiske og effektive stater , er det tvivlsomt , om udviklingssttten vil fungere .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0415 / 96 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren , navnlig det tjenesteintegrerede digitalnet ( ISDN ) og digitale mobilnet ( C4-0470 / 96-00 / 0288 ( COD ) ) ( Ordfrer : Medina Ortega ) .
<SPEAKER ID=206 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at hvis vi skal finde et uigennemsigtigt navn , noget som strider mod gennemskueligheden , s findes der ikke et mere morsomt navn end det , som dette direktiv eller udkast til indstilling om direktiv har , for p spansk hedder det i hvert fald - jeg ved ikke , hvordan det lyder for kommissren p hans sprog - direktiv om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred inden for telesektoren , navnlig det tjenesteintegrerede digitalnet ( ISDN ) og offentlige digitale mobilnet .
Det virker som noget meget mystisk og specialiseret .
<P>
Det , det i virkeligheden drejer sig om , er et direktiv for at garantere beskyttelsen af personer inden for telesektoren .
Jeg vil benytte mig af kommissrens tilstedevrelse og sige , at for at sikre princippet om gennemsigtighed og kendskab til fllesskabsretten , forekommer det mig logisk , hvis kommissren fandt ndringen p titlen acceptabel , sledes som anfrt i ndringsforslag 2 , som taler om direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren .
Jeg mener , at ndringsforslag 2 vil hjlpe EU-borgerne til at forst , hvad vi taler om .
<P>
Dette direktiv er et supplement til et andet direktiv , som vi vedtog for ikke s lnge siden , nemlig direktivet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred generelt , og her anvender vi det s inden for telesektoren .
<P>
Et andet forenklende ndringsforslag , som jeg ikke tror kommissren har foran sig , eftersom det kun drejer sig om den spanske version , er ndringsforslag 1 , som erstatter udtrykket  servicios pblicos de telecomunicacin  med  servicios pblicos de telecomunicacin accesibles . 
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg sige , at det arbejde , der er udfrt i forbindelse med dette direktiv , er godt , vi har taget os tid til det , hvilket jeg tror var godt , fordi forvirringen efterhnden er forsvundet .
Det frste forslag til Kommissionens meddelelse er fra 1990 og kom sammen med det generelle direktiv om beskyttelse af oplysninger .
Parlamentet tog sig tid til dette arbejde og afsluttede sin betnkning i 1992 .
Derefter gik direktivet om beskyttelse af oplysninger sin egen vej , og direktivet om beskyttelse af oplysninger inden for telesektoren var adskilt fra dette .
Helt konkret er Kommissionens ndrede forslag til Parlamentet og Rdet fra 1994 , dvs. der er fire r mellem det frste forslag og det ndrede forslag .
Og endelig er Rdets flles holdning fra 1996 og fremsendes til Parlamentet , da tingene er helt klare .
<P>
I Udvalget om Retlige Anliggender diskuterede vi dette i den nd , der er karakteristisk for vores udvalg , som er prget af temmelig stor enighed p trods af de politiske modstningsforhold , og med opmrksomheden rettet mod at sikre privatlivets fred for borgerne .
Den vigtigste nyhed i dette direktiv er sandsynligvis , at det ikke kun finder anvendelse p beskyttelsen af fysiske personer , men ogs juridiske personer .
<P>
Der er ingen mening i - og jeg tror , at kommissren vil vre enig med mig - at tale om subsidiaritet p dette omrde .
Det er absurd , at man i tilflde af en telefonopringning fra Paris til London anvender n lov i det ene land og en anden lov i det andet , for hvis vi forsger at beskytte privatlivets fred , vil det vre naturligt at anvende den samme lov .
<P>
Der er ingen mening i at tale om subsidiaritet her .
Jeg vil pst , at grunden til , at nogle engelske politikere er s glade for dette ord , er , at det er et meget svrt ord at udtale p engelsk , og at ingen ved , hvad  subsidiarity  betyder .
<P>
Hvis der er en telefonopringning fra Paris til London , er der ingen mening i at anvende en lov i Paris og en anden i London .
Derfor er subsidiariteten malplaceret , og dette er hensigten med ndringsforslag 7 .
Der er ingen grund til subsidiaritet .
Dette direktiv adskiller sig fra det andet direktiv ved , at det ikke kun finder anvendelse p fysiske personer , men ogs p beskyttelse af juridiske personer , og Udvalget for Retlige Anliggender anser denne udvidede beskyttelse for god .
Men der er ingen mening i , at juridiske personer kan vre beskyttet i nogle lande og ikke i andre , for s er vi tilbage i det samme problem .
Dvs. hvis et multinationalt selskab ringer fra Paris til London , kan kommunikationen vre beskyttet i Paris , men mske ikke i London .
Det er absurd , og derfor er hensigten med nogle af ndringsforslagene at forhindre dette .
Selv om jeg som ordfrer skal anbefale alle ndringsforslagene , vil jeg p forhnd sige , at en politisk gruppe , helt konkret den , jeg tilhrer , vil forsge at fjerne enhver lovgivende befjelse hos staten , som f.eks. giver mulighed for at faststte en sondring mellem nationale kompetencer .
<P>

Alt i alt mener vi , at der er gjort et godt stykke arbejde , jeg mener , at det , der er tilbage , er smting , og vi foreslr forskellige ndringer , som forenkler reglerne , og som gr dem lidt fornuftige : Der skal ikke vre subsidiaritet , og der skal ikke vre forskellige lovgivninger .
<SPEAKER ID=207 NAME="Blak">
Hr. formand , allerede i dag er informationssamfundet kendetegnet af telekommunikation og dataoverfrsler , der tilsammen giver et nrmest ubegrnset antal kommunikationsmuligheder .
Mulighederne er lige s uforudsigelige , som de er talrige , og det er derfor vigtigt , at den enkelte sikres mod misbrug , og at vi srger for , at der kan fres en demokratisk kontrol .
Med landvindingerne inden for udviklingen p telekommunikationsomrdet er det blevet muligt at indhente og distribuere personlige oplysninger , f.eks. om folks interesser for bestemte hjemmesider , deres seksualitet osv .
Ogs p Internettet m der opstilles regler om privatlivets ukrnkelighed , og det skal ikke vre sdan , at nogle indirekte formenes adgang til informationer , fordi det automatisk medfrer , at alle interesserede kan indhente oplysninger , der angr privatlivet .
Det skal dog ikke afholde os fra at fre en fornuftig demokratisk kontrol af udbuddet p Internettet , en kontrol , som skal sikre mod ulovligt udbud af informationer .
I dag er det muligt at finde alt p nettet lige fra bombeopskrifter og torturmetoder til trusler mod ansatte og brnepornografi , altsammen noget der kan distribueres , fordi der ikke findes nogen afsenderadresse .
Hvis vi f.eks. vil brnepornografien til livs , er det ndvendigt , at der ved udbud af materiale p Internettet altid afleveres en adresse , en personlig kode eller lignende , sledes at det er den udbydende , der har ansvaret .
Princippet om frihed under ansvar m ogs vre gldende p Internettet .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr.formand , det er ikke kun titlen , som det blev sagt udmrket af ordfreren - der har udfrt et prisvrdigt arbejde med denne betnkning , og den flles holdning , vi i dag beskftiger os med , afspejler helt bestemt en stor indsats for at n til enighed - men hele teksten er forvirret og tvetydig , og det er vanskeligt at genkende det oprindelige forslag , som Parlamentet afgav en udtalelse om ved frstebehandlingen .
<P>
Nr dette er sagt , er det ndvendigt at gentage , at dette direktiv skal imdeg en kompleks og prekr situation , som det haster med at finde en lsning p .
Der er tale om et meget uens juridisk omrde med forskellige nationale reguleringer , hvor direktivet er rettet mod denne sande teknologiske og konomiske slagmark , som telesektoren udgr .
Og hertil kommer ndringerne af direktivet .
<P>
Mellem frste- og andenbehandlingen er det generelle direktiv om beskyttelse af personoplysninger trdt i kraft , hvorved dette direktiv bliver et direktiv for et bestemt omrde , der mere sigter mod forvaltningen af disse oplysninger inden for den specifikke telesektor end mod den reelle beskyttelse , hvor man konstant refererer - anderledes kan det ikke vre - til det generelle direktiv .
<P>
Som ordfreren har ppeget , dkker dette direktiv i forhold til det oprindelige forslag ogs juridiske personer , og der er ogs sket en udvidelse til visse tjenesteydelser , som ikke var med i den oprindelige udgave , f.eks. video on demand og andre tjenesteydelser af denne type .
Over for dette vil Det Europiske Folkepartis Gruppe i morgen stemme for ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender med den udelukkende tekniske ndring i ndringsforslag 12 , som gruppen har fremsat i plenum .
Nogle af ndringsforslagene har til forml at forbedre teksten , dvs. at tilgodese den juridiske sikkerhed , og i denne forbindelse vil jeg gerne understrege ndringsforslaget vedrrende titlen , for hvis indholdet er ndret , vil det vre rigtigt at lade titlen afspejle denne ndring .
Andre ndringsforslag refererer , som ordfreren har ppeget , til den korrekte anvendelse af subsidiaritetsbegrebet .
Og endelig tjener de vrige ndringsforslag til at beskytte forbrugernes og brugervirksomhedernes legitime interesser .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil ogs stemme for ophvelsen af stk . 3 i artikel 12 og den tilsvarende bestemmelse i betragtning 20 , eftersom vi ikke mener , at sondringen mellem fysiske personer og juridiske personer med hensyn til behandlingen og beskyttelsen af deres legitime interesser har nogen berettigelse her .
<P>
Og til sidst , hr. formand og hr. kommissr , vil vi stemme for ndringsforslag 11 , der er fremsat af Den Liberale Gruppe , og som vi anser for ndvendig , ikke kun ud fra en streng overholdelse af kravene for det indre marked , som passer drligt til denne dobbelte mulighed , som denne tekst har bnet op for , men ogs fordi det forekommer os at vre et mere rimeligt kompromis mellem virksomhedernes legitime interesser og de legitime interesser , hvad angr beskyttelsen af personoplysninger , personer og brugere .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , som vi har hrt tidligere , finder der spndende forandringer sted p telekommunikationsomrdet .
Desvrre m jeg nok sige , at det p mig undertiden virker , som om vi gr baglns ind i fremtiden . Ind imellem stiller vi helt forldede krav .
Vi har skabt begrebet  offentlig tjeneste  eller  alment tjenesteudbud  .
Vi nsker , at alle kan f adgang til det , der er rimeligt , dvs. til en lav pris .
Men der er ingen  gratis frokoster  .
Vi kan huske , hvad der skete i steuropa , hvor man troede , at der fandtes  gratis frokoster  .
Der betaler de kommende generationer for dette misbrug .
<P>
Direktivet , som vi behandler i dag , tager denne problemstilling op i mindre udstrkning , men den behandles delvis , f.eks. i artikel 8 .
Den beskrivelse , som findes i denne sammenhng , og som findes i mange andre direktiver , svarer slet ikke til situationen i de medlemsstater , som er kommet lngst i bestrbelserne p at liberalisere telemarkederne , f.eks. i de skandinaviske lande .
Eftersom situationen er meget forskellig fra land til land , er det i hjeste grad p sin plads at anvende subsidiaritetsprincippet .
Der findes eksempler p , at det forhold , at vi er kommet lngst i de skandinaviske lande , og har fri konkurrence , skaber mulighed for at forbedre serviceniveauet og fremme udligningen mellem regionerne ; priserne p mellembys og internationale samtaler er faldet betydeligt , og udviklingen er get hurtigt .
Jeg kan fortlle , at der i fjor solgtes 600.000 mobiltelefoner i Finland , som har en befolkning p 5 millioner , det er alts ikke kun de finske medlemmer af Europa-Parlamentet , der et sdant apparat .
<P>
Hvad kan vi s lre af det ?
Jo , inden for disse sektorer , hvor udviklingen gr hurtigt , m vi ikke opstille forldede krav , som frer til misbrug af ressourcer , og som forringer Europas konkurrenceevne .
Derfor hber jeg , at vi husker p dette under forhandlingen .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , telekommunikationssektoren vokser , og derfor er det vigtigt at forebygge misbrug af personoplysninger , som findes p digitale net .
Det er imidlertid ogs vigtigt , at borgere , som nsker det , fr adgang til de oplysninger , som findes i de forskellige teleregistre .
Efter min opfattelse skal hovedprincippet i denne sammenhng vre offentlighed , dvs. at alt , hvad der str i telefonbger ssom telefonnumre og adresser , skal vre offentligt , med mindre det modsatte besluttes .
Man skal derfor prcist anfre , hvad der ikke er offentligt tilgngeligt , og princippet om beskyttelse af individet m ikke fortrnge offentlighedsprincippet og den almindelige ret til at f adgang til oplysninger .
<P>
Der findes klare regler for dette i det svenske offentlighedsprincip , og databeskyttelsesloven har fungeret godt .
Som jeg ser det , m harmoniseringsreglerne ikke vre mere vidtrkkende , end at det er muligt at bevare offentlighedsprincippet .
Der skal naturligvis vre forbud mod aflytning , og abonnenter skal have ret til at have hemmeligt telefonnummer .
Efter min opfattelse skal udformningen af de detaljerede bestemmelser finde sted p nationalt plan .
<SPEAKER ID=211 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , som det vil vre Parlamentet bekendt , stammer det oprindelige forslag til dette direktiv , som hr . Medina Ortega sagde , fra 1990 , og det reviderede forslag blev forelagt i 1994 .
Fastlggelsen af en flles holdning har - mildest talt - taget noget lngere end sdvanligt , og det har forsteligt nok vret til nogen gene for Parlamentet .
I betragtning heraf er Kommissionen Parlamentet s meget desto mere taknemlig for den konstruktive holdning , der er lagt for dagen bde under frste- og andenbehandlingen , og vi er navnlig ordfreren , hr . Medina Ortega , taknemlig , som ogs var ordfrer for det generelle direktiv om databeskyttelse , for hans srlige tlmodighed og for den indsigtsfulde og produktive mde , hvorp han har behandlet det foreslede direktiv under andenbehandlingen .
<P>
Vi vil gre svel de erhvervsdrivende som forbrugerne en tjeneste ved at vedtage dette direktiv .
Det er klart af afgrende betydning , at den hurtigt voksende telekommunikationssektor bevarer tilliden blandt brugerne , og det er lige s klart , at disse brugere skal vre sikre p , at den gede informationsmngde , de betror nettene , behandles med fuld integritet og ikke vil blive anvendt til noget forml , som de ikke har til hensigt eller ikke nsker .
<P>
Endvidere er offentlighedens bevidsthed om privatlivets fred og databeskyttelse stigende , og medlemsstaterne er ndt til at gre noget effektivt ved de berettigede bekymringer .
For at undg store forskelle mellem de nationale bestemmelser , som kunne hindre en fri levering af tjenesteydelser p det indre marked , er det af afgrende betydning , at vi sikrer , at der er enighed om en rkke grundlggende principper , som i praksis kan respekteres i hele Fllesskabet .
Vi skal kort sagt sikre , at informationssamfundet giver lige muligheder og gensidige fordele til alle .
Som led i denne proces skal brugernes grundlggende rettigheder fastlgges p fyldestgrende mde , og der skal garanteres retfrdige konkurrencevilkr for alle operatrer .
Det er hovedformlene med dette direktiv , og p baggrund heraf vil jeg nu komme med Kommissionens reaktioner p de stillede ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag nr . 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 10 og 12 anser Kommissionen som en hensigtsmssig prcisering og forbedring af teksten , og de kan derfor uden besvr accepteres af Kommissionen .
ndringsforslag nr . 9 fjerner operatrernes mulighed for at krve betaling af abonnenter , hvis de ikke nsker at f optaget srlige oplysninger i den offentligt tilgngelige abonnentfortegnelse .
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at den enkelte abonnent ikke br vre ndt til at betale for retten til privatlivets fred , og vi kan derfor sttte dette ndringsforslag .
<P>
Men jeg m meddele Parlamentet , at de resterende ndringsforslag ikke kan accepteres af grunde , som Parlamentets forhbentlig vil erkende er rationelle , og som det efterhnden vil vre enig i .
For det frste m jeg med hensyn til ndringsforslag nr . 5 minde Parlamentet om , at direktivforslaget giver medlemsstaterne mulighed for at begrnse anvendelsen af artikel 11 om abonnentfortegnelser til fysiske personer , dvs. private borgere .
Grunden hertil er klart , at juridiske personers , kommercielle virksomheders og andres mulighed for at bestemme , hvorvidt de optages i den offentligt tilgngelige abonnentfortegnelse eller ej , ikke er en grundlggende menneskerettighed , men snarere en retmssig interesse .
Som flge heraf mente man ikke , at bestemmelserne vedrrende juridiske personers retmssige interesser ikke behvede at vre s prskriptive som dem , der garanterer retten til privatlivets fred .
<P>
Endvidere vil argumentet for at tilbyde udvidede valgmuligheder med hensyn til den offentligt tilgngelige abonnentfortegnelse gebyrfrit vre mindre overbevisende i forbindelse med juridiske personer , end det klart er i forbindelse med private borgere .
Det forelagte ndringsforslag indfrer et nyt element , nemlig brugerens ret til information , hvilket p ingen mde er omfattet af direktivets substans , og som synes at lade formode , hvis det fortolkes a contrario , at medlemsstaterne rent faktisk kan tvinge juridiske personer til at vre anfrt i den offentligt tilgngelige abonnentfortegnelse .
Dette er ikke hensigten , og det forvirrer absolut sprgsmlet .
Af disse rsager kan Kommissionen derfor ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 8 - simpelthen fordi det indeholder en formuleringsmssig fejl .
Men ndringsforslaget er erstattet af ndringsforslag nr . 12 , som Kommissionen kan sttte .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr .
11 . ndringsforslaget vil fratage medlemsstaterne muligheden for at give de enkelte abonnenter en strre beskyttelse mod uopfordrede opkald .
Den flles holdning giver medlemsstaterne mulighed for at vlge en tilvalgs- eller fravalgsordning for uopfordrede opkald i forbindelse med direkte markedsfring .
Dette betyder , at regeringerne enten kan forbyde sdanne opkald generelt , medmindre abonnenterne har tilkendegivet , at de ikke har noget imod at modtage disse opkald , eller tillade disse opkald generelt samtidig med , at abonnenterne har mulighed for at anfre i en offentligt tilgngelig abonnentfortegnelse , at de ikke nsker at modtage uopfordrede opkald i forbindelse med direkte markedsfring .
<P>
Parlamentet kan mske huske , at denne fremgangsmde ogs blev valgt i forbindelse med det samme sprgsml i direktivet om fjernsalg , som blev behandlet her tidligere i dag .
Kommissionen kan ikke sttte dette ndringsforslag , da det vil fjerne valgmuligheden med hensyn til en strre beskyttelse , og det vil ske uden nogen tvingende grund , som str i forbindelse med det indre markeds funktion .
<P>
Med hensyn til forslaget om at lade artikel 11 , stk . 3 , udg kan Kommissionen ikke sttte dette , da der er gyldige grunde til ikke at anvende detaljerede bestemmelser med hensyn til fysiske personers mulighed for privatlivets fred p njagtigt samme mde , som de vil blive anvendt p juridiske personer , som jeg sagde som svar i forbindelse med et andet ndringsforslag .
For juridiske personer er det ikke retten til privatlivets fred , det drejer sig om , men en retmssig interesse i at bestemme , hvordan de opfres i offentligt tilgngelige abonnentfortegnelser .
De vil ikke ndvendigvis have behov for de samme valgmuligheder som private borgere , og tilbudet om alle valgmuligheder gebyrfrit kan formentlig ikke altid garanteres .
Der foretages derfor en differentiering i artikel 11 i det foreslede direktiv .
Kommissionen vil vre i stand til at sttte en prcisering af artikel 11 , stk . 3 , med henblik p at angive , at der i alle tilflde skal tages hensyn til juridiske personers retmssige interesser , men ikke ndvendigvis p samme mse som fysiske personers ret til privatlivets fred .
En sdan tilfjelse til artikel 11 , stk . 3 , kunne lyde : I dette tilflde skal medlemsstaterne sikre , at der foreligger tilstrkkelige valgmuligheder , som tager hensyn til de retmssige interesser blandt abonnenter , der ikke er fysiske personer , med hensyn til deres optagelse i offentligt tilgngelige abonnentfortegnelser  .
<P>
En sidste bemrkning med hensyn til ndringsforslagene : Kommissionen kan ikke sttte , at artikel 12 , stk .
3 , udgr , igen fordi der er gyldige grunde til ikke at anvende njagtigt de samme bestemmelser p juridiske personer som p fysiske personer . For kort at prcisere stridssprgsmlene vil det efter Kommissionens opfattelse vre acceptabelt at tilfje en stning til artikel 12 , stk .
3 , sledes at det fr flgende ordlyd :  Medlemsstaterne kan begrnse anvendelsen af stk .
1 og stk . 2 til abonnenter , der er fysiske personer , i det omfang , at de retmssige interesser blandt abonnenter , der ikke er fysiske personer , og navnlig blandt sm og mellemstore virksomheder , forbliver tilstrkkeligt beskyttet  .
<P>
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne efter nrmere overvejelse vil acceptere Kommissionens rsonnement i forbindelse med det mindretal af ndringsforslag , som ikke kan accepteres .
Jeg hber endvidere , at det vil vre muligt at udnytte , at Kommissionens og Parlamentets synspunkter grundlggende nrmer sig hinanden , og at sikre vedtagelse af direktivet meget tidligt i indevrende r .
<P>
Jeg takker ordfreren og hans kolleger for det arbejde , de har udfrt med hensyn til at forbedre dette foreslede direktiv .
<SPEAKER ID=212 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , kommissren er netop kommet med en mundtlig ndring til et af ndringsforslagene .
Jeg hber , at jeg fr det skriftligt , s jeg kan n at formulere vores holdning inden afstemningen .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Regulering af flytrafikken
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0381 / 96 ) af Cornelissen for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens Hvidbog om styring af lufttrafikken ( ATM ) - bedre udnyttelse af luftrummet over Europa ( KOM ( 96 ) 0057 - C4-0191 / 96 ) .
<SPEAKER ID=215 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , i indevrende uge har jeg modtaget de seneste tal om flyforsinkelserne .
I november sidse r havde over 20 % af de europiske rutefly en forsinkelse p et kvarter eller derover .
Jeg er bange for , at forsinkelserne er i kraftig tiltagende , efter at det gik bedre i ' 93 og ' 94 .
Det er til stor gene for passagererne , og det koster masser af penge .
Iflge de beregninger , eksperter har lavet , ligger her en potentiel besparelse p 2 , 5 milliarder ECU .
Der gr med andre ord 50 millioner ECU til spilde om ugen .
Forsinkelser fremmer selvsagt heller ikke sikkerheden , som er alles frsteprioritet .
Efter visse skn er der for det meste 60 til 70 fly ekstra i luften , fordi luftrummet er overfyldt .
Mtningen af luftrummet frer ogs til strre luftforurening og stjgener .
Grunden til denne mtning er ikke mangel p luftrum , men en ufattelig ineffektiv forvaltning af det europiske luftrum .
I Europa er styring af lufttrafikken stadig et nationalt foretagende .
Vi er kommet et godt stykke vej med hensyn til at afskaffe grnserne p jorden , men i luften har nationalismen stadig kronede dage .
Sledes er der i Europa 49 ATC-centre , 31 nationale systemer , 18 leverandrer af materiel , 22 driftsystemer og 30 programmeringssprog .
Jeg skal ikke bengte , at der er opnet betragtelige resultater , siden ECAC-ministrene i 1988 besluttede at indlede et tttere samarbejde .
Vi skal helt sikkert fortstte dette samarbejde , men det er ikke nok .
Alt tyder p , at luftfarten vil vokse eksplosivt . Eksperter spr en fordobling i lbet af det kommende rti .
En undret politik med fremadskridende opsplitning af det europiske luftrum vil f katastrofale flger .
Det fremgr med al tydelig klarhed af Kommissionens hvidbog .
Det er bydende ndvendigt med en gennemfrt approach p europisk plan .
Kun et integreret ATM-system kan vre en bredygtig lsning .
Det europiske luftrum skal bruges som en kollektiv enhed uden nationale grnser , og forskelle mellem civilt og militrt luftrum br ophves .
Jeg har forstet , at ECAC-ministrene den 14. februar vil tage en beslutning om det europiske ATM-systems fremtidige institutionelle struktur .
<P>
Under henvisning til Den Europiske Unions kompetence p dette omrde nsker jeg at stille kommissren en rkke sprgsml , eksempelvis hvordan han agter at sikre Fllesskabets interesser ?
Jeg nvner den pkrvede adskillelse af den regeludstedende og den operationelle funktion .
Hvordan sikres , at planlgning og inddeling af luftrummet falder inden for myndighedens kompetence ?
Hvordan undgs , at den ene medlemsstat gennem veto forhindrer gennemfrelsen i en anden medlemsstat ?
Hvordan sikres demokratisk kontrol p fllesskabsplan ?
Burde vi i vrigt ikke stile efter en Eurocontrol-konvention , der kan revideres hurtigere , sledes at den kan indrette sig p teknologiske , politiske eller konomiske ndringer ?
Er kommissren villig til at underrette Parlamentet om udviklingerne og til at konsultere os p ny om tiltrdelse , nr det er kendt , hvordan den nye konvention ser ud ?
<P>
Benelux-landene og Tyskland har for nylig udviklet et koncept for et integreret ATC-center , som muliggr free route airspace over 30.000 fod .
Er Kommissionen villig til at fremme denne form for regionale udviklinger , der frer til kapacitetsforbedringer p kort sigt ?
Det er bydende ndvendigt , ogs i sikkerhedens interesse .
1996 har vret det drligste r overhovedet med hensyn til flysikkerhed .
57 ulykker med over 1.800 dde og s lader jeg ulykker , der involverede sabotage ude af betragtning .
Ogs i sikkerhedens interesse er en regulering af lufttrafikken p europisk plan med klar kompetencefordeling et absolut must .
Efter s mange r med diskussioner hber jeg , at medlemsstaternes regeringer udviser det politiske mod til langt om lnge at prioritere deres borgeres interesser .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Hr. formand , mine damer og herrer , den grnselse himmel , som Pam Cornelissen kom ind p flere gange , bliver desvrre alt for ofte til et begrnset helvede .
Sidste r fremsatte min gruppekollega Brian Simpson og jeg et beslutningsforslag , som var foranlediget af ulykken i Caribien , hvor alle 189 passagerer i et fly fra Birgen Air mistede livet .
Vi nskede dermed at gre det klart , at sikkerhed i luftrummet ikke kun er en opgave for Air Traffic Control , men at der her ogs skal tages hensyn til andre elementer som en grundlggende forudstning , f.eks. tekniske sikkerhedsstandarder , men ogs kvalificeret uddannelse af piloter og alle dem , der arbejder med fly .
<P>
En del af det , vi har opstillet som krav , er blevet gennemfrt .
Visse medlemslande har taget skridt til indfrelse af en sort liste .
Lad mig i denne forbindelse ogs som noget positivt nvne den tyske trafikminister , hr . Wissmann , som har srget for , at der i forbindelse med visse mangler , som konstateres som flge af en skrpet kontrol , ogs udstedes start- og landingsforbud .
<P>
Men dette er alt sammen kun frste skridt .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at gre noget her og navnlig ogs tage initiativ til et direktiv , som tvinger rejsebureauerne til at offentliggre de pgldende luftfartsselskaber i katalogerne .
I visse medlemslande sker dette .
Vi havde med vort beslutningsforslag til hensigt , at dette blev udvidet til hele Den Europiske Unions omrde .
<P>
I forbindelse med alt det , der kan ske p disse omrder , br der frst og fremmest etableres et flles lufttrafikstyringssystem , Air Traffic Management .
Vi har i mange r som Parlament krvet en get effektivitet , kompatibilitet og en forbedret produktivitet .
Det skylder vi efter min mening forbrugerne , men ogs luftfartsselskaberne , som jo ogs har en forpligtelse .
Vi ved , at de europiske flyselskaber befinder sig i en meget skarp konkurrence , og de omkostningsbelastninger , som hr . Cornelissen kom ind p , taler egentlig for sig selv .
<P>
Som et frste skridt skal der foretages en forbedret koordinering for at undg en yderligere udvikling i den forkerte retning .
Men jeg mener , at det her snart skal resultere i , at Kommissionen fr en central kompetence , og i overensstemmelse med det mandat , som Kommissionen har fet til forhandlingerne med tredjelande , skal der ogs gives mandat til at lade disse elementer indg .
<P>
Jeg mener , at de flles luftrum med landene i Central- og steuropa og med hele Middelhavsomrdet skal virkeliggres .
Det er egentlig ogs vigtigt for os at sikre en flles teknologi , for at tingene virkelig gres kompatible .
Jeg forbinder det i grunden ogs med hbet om , at der her kan anvendes europisk teknologi .
Hvorfor skal vi i betragtning af vor ydeevne inden for denne teknologi kbe ind hos andre  udefra  ?
Jeg mener ikke , det er ndvendigt .
<P>
Helt banale eksempler : Min sn er ruteflyver .
Han fortller gang p gang om ubetnksomheder ogs i flyvelederes adfrd , at flyveledere ved overflyvning af visse lande , navnlig ogs Italien og Frankrig , giver instruktioner p deres modersml .
Terminologisk br det vre klart , at det flles sprog skal vre engelsk .
Alt dette skal omfattes af denne rkke foranstaltninger , der kan indledes .
Jeg har meget lidt forstelse for , at man uden videre accepterer en sdan risiko .
Jeg anser det for at vre uansvarligt .
Vort ml er en centralisering i en europisk , muligvis en flles europisk luftfartsmyndighed .
Det er vort flles ml .
Indtil da skal der tages visse forelbige skridt , men jeg tror , at vi er enige i denne mlstning .
<P>
Kre Pam Cornelissen , hjertelig tak for det arbejde , som er investeret i denne betnkning .
Jeg vil her i plenum gerne benytte lejligheden til at sige rigtig hjertelig tak for de 2 1 / 2 rs hrdt arbejde som udvalgsformand .
Vor ven Pam Cornelissen er trdt ud af denne funktion .
Hjertelig tak og anerkendelse for arbejdet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Cornelissen , med hans betnkning om et s komplekst og vanskeligt emne som hvidbogen om styring af lufttrafikken .
Man m erkende , at den undersgelse , Kommissionen foretager i hvidbogen , er en meget komplet og usdvanlig stringent undersgelse .
Men i sandhedens interesse kan jeg kun vre enig i ordfrerens holdning , nr han siger , at de lsninger , hvidbogen foreslr , ikke er p hjde med den strlende analyse , Kommissionen gennemfrer .
Man kan ikke som en af lsningerne p dette problem henstille , at Unionen bliver medlem af EUROCONTROL .
Alle ved - hvilket ogs stod helt klart under den hring , vi havde i Udvalget om Transport og Turisme - at EUROCONTROL ikke kunne udfre sin opgave med at garantere et harmoniseret system til styring af lufttrafikken i Europa , fordi mange af medlemsstaterne trak de overnationale befjelser tilbage , som de i sin tid gav til organisationen .
<P>
Hr. formand , jeg har altid sagt , at vi str over for et alvorligt og presserende problem .
Alvorligt fordi det berrer driftsomkostningerne i vores selskaber , som betaler dyrt for udeblivelsen af et harmoniseret system til styring af lufttrafikken i Europa , og presserende fordi hver gang , der opstr en forstyrrelse , betyder det ikke alene tab for vores selskaber , men ogs utrolig store gener for vores borgere .
Og jeg tror , hr. formand , at vi skal tage dette sprgsml meget , meget alvorligt .
<P>
S lnge der ikke er en klar afgrnsning af kompetencer , og s lnge man ikke nr til en eller anden form for institutionelle , politiske , administrative , videnskabelige og tekniske lsninger , kan vi ikke gre noget .
Jeg siger altid , hr. kommissr , at det er Den Europiske Union , der har kompetencerne , som den beslutsomt skal ptage sig , at EUROCONTROL har midlerne , men ikke kompetencerne , og at den europiske transportministerkonference hverken har midlerne eller kompetencerne , men mange ideer .
Hr. kommissr , jeg opfordrer Dem til at komme med beslutsomme forslag om at bevare fllesskabskompetencerne og at forsge at komme med lsninger p et problem , der berrer omkostningerne i vores selskaber og vores borgeres tlmodighed .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , ogs jeg vil lgge ud med at komplimentere hr . Cornelissen og takke ham for de to og et halvt r , han med meget stort engagement har varetaget formandsposten i vort udvalg .
<P>
Det kommer faktisk ogs til udtryk i nrvrende betnkning , selvom det er et emne , hr . Cornelissen har beskftiget sig med allerede for r tilbage , ogs i det nationale parlament , og med megen iver har han fortsat sine bestrbelser for en forbedring af lufttrafikkontrollen .
Det er stadig bedrvende at mtte konstatere , at det ikke rigtigt er blevet til noget , og at Eurocontrol-organisationen , som vi oprindelig havde ventet os meget af , faktisk , og i det her tilflde burde man nsten sige bogstaveligt , ikke er lettet fra jorden .
<P>
P det punkt vil jeg gerne stille et uddybende sprgsml svel til ordfreren som til kommissren , ogs i forbindelse med det nederlandske formandskabs program , som vi har fet prsenteret i eftermiddags .
Iflge programmet er det nemlig en af rdsformandskabets mlstninger , at Den Europiske Union som sdan skal vre medlem af Eurocontrol , medens punkt 17 i ordfrerens betnkning jo egentlig indeholder noget andet .
Ogs ordfreren siger , at vi br tiltrde som sdan , men , fortstter han i betnkningen , vi burde egentlig fje noget andet til eller oprette en ny organisation inden for EU .
Det nsker jeg at f klaring p , idet en bedre ordning og mindre beskyttelse i sidste ende er en forudstning for effektivitet og passagerernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , nogle bemrkninger i telegramstil .
Den opsplitning , der bunder i den nuvrende forvaltning af luftrummet er et tyngende problem .
Det virker fordyrende p kontrollen med lufttrafikken og medfrer kostbare forsinkelser .
Men for objektivitetens skyld br nvnes , at problemerne i lufthavnene og den strkt voksende flytrafik ogs spiller ind .
Ikke desto mindre m der ikke herske nogen tvivl om , at der br arbejdes p et mere effektivt system til regulering af flytrafikken .
Vi mener , at Kommissionens forslag , som gr ud p at de regeludstedende og operationelle aktiviteter under lufttrafikkontrollen br adskilles , yder et godt bidrag dertil .
Jeg anser det desuden for at vre en fornuftig politik , at Kommissionen udelukkende nsker at f den regeludstedende funktion op p overnationalt plan .
Parlamentets bestrbelser p ogs at f den operationelle regulering af flytrafikken underlagt n organisation p fllesskabsplan er givetvis den mest konomiske lsning , men de nationale myndigheder nsker fortsat selv at forvalte deres luftrum .
Ikke desto mindre er dette forslag et skridt fremad .
Det krver dog , at landene i Central- og steuropa inddrages .
<P>
Endelig , hr. formand , ville det ikke , hvis det virkelig forholder sig sdan , at flytrafikken ventes fordoblet i r 2010 , vre p tide at starte en diskussion om , hvad dette indebrer for infrastrukturen og miljbelastningen ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kre kolleger , kommissr Kinnock , enhedsmarkedet inden for lufttransportsektoren har udviklet sig eksponentielt med henblik p flytrafikken med en konstant stigning i antallet af linjer og luftfartsselskaber .
Man forudser , at denne stigning vil blive fordoblet i de frste 10 r af 2000-tallet .
<P>
Den fortsatte stigning i antallet af transportvirksomheder og ibrugtagningen af nye lufthavne vil komme til at ve et betydeligt pres p det europiske luftfartstrafiksystem , og det velkendt , at trafikpropperne i lufthavnene allerede i dag udgr en hindring for de frie vare- og personbevgelser .
<P>
Dette scenario tvinger os til eftertanke og fremsttelse af de forndne forslag , og efter min opfattelse er effektiviteten i lufttrafikken et grundlggende forhold for dennes regulering .
<P>
Indtil i dag har lufttrafikken vret og er fortsat reguleret af nationale operative systemer .
Men disse strukturer har allerede i lngere tid vret utilstrkkelige til at opfylde kravet fra den voksende trafik , og i vrigt er denne opdeling stadig den vsentligste grund til ikke blot ulemper i form af forsinkelser for passagerne , men tillige negative konomiske flger og omkostninger for bde luftfartsselskaberne og de vrige virksomheder , der virker inden for sektoren .
Yderligere er denne opdeling af trafikkontrollen til skade for flyvesikkerheden , navnlig nr man betragter det store antal sammenstd , der med nd og nppe er blevet undget , og de begivenheder , der har fundet sted p det seneste . Vi m derfor se tilstrkkelig langt frem og anlgge et globalt syn p , hvorledes lufttransportsektoren vil udvikle sig i den nrmeste fremtid .
Som flge heraf melder kravet om en samlet regulering af luftrummet over Europa sig stadig strkere med henblik p at optimere brugen gennem de samme regler og operative systemer for kontrol .
<P>
Herigennem kunne man fastlgge strenge fllesregler med henblik p at opretholde det hjst mulige sikkerhedsniveau , og man kunne harmonisere arbejdsmetoderne og fremgangsmderne og stte tal p tildelingen af luftruter p grundlag af trafikeftersprgslen .
Andre vigtige punkter er anvendelse af og kontrol med nye avancerede former for teknologi , som f.eks. de digitale og satellitbaserede systemer , der frembyder enormt effektive muligheder for reguleringen af flytrafikken , samt flles forskrifter for uddannelsen af flyveledere .
<P>
Kommissionen begrnser sig for sit vedkommende til at foretage en analyse af de jeblikkelige mangler ved systemet og ppege ndvendigheden af at udskille opgaverne med faststtelse af regler fra de operative opgaver inden for reguleringen af flytrafikken , og at hele Fllesskabet tilslutter sig et eurokontrolsystem .
Vi havde sandt at sige forventet os mere , nemlig at Kommissionen ptog sig en vsentlig rolle . Men der mangler i Hvidbogen en virkelig strategi p mellemlangt og langt sigt for gennemfrelsen af et flles kontrolsystem .
<P>
P grundlag af disse betragtninger er jeg derfor enig med ordfreren , hr .
Cornelissen , i det af ham anfrte og psknner betnkningen og det arbejde , han i de sidste to og et halvt r har udfrt som formand for Transportudvalget .
<SPEAKER ID=221 NAME="Sindal">
Hr. formand , betnkningen er egentlig udvalgets kompromis , for der er altid mange afstemninger .
Jeg er ikke tilfreds med Kommissionens tre forslag til lsning .
Jeg mener imidlertid , at Kommissionens ene forslag kan bruges som udgangspunkt .
Betnkningen kommer ogs vidt omkring svel teknisk som politisk og er meget omfattende .
Ikke desto mindre er vi alle enige om , at det str mejslet i granit : der er problemer .
<P>
Der er tre ting , jeg vil nvne .
For det frste at det overordnede er en politisk beslutning om , hvorvidt vi skal fortstte i den retning .
Vi kan ikke diskutere teknik . Vi skal anspore til , at Rdet trffer en politisk beslutning .
Der kan vre forskel i teknikken eller uvilje , men ikke desto mindre skal vi videre .
Det skal Parlamentet stimulere og sttte Kommissionen i , og det skal vi arbejde videre med .
Det andet er , at det ikke er nok med EU .
P det punkt er jeg uenig med ordfreren .
Vi skal ikke have et demokratisk organ , der kun koncentrerer sig om de femten medlemslande .
Det er det hele europiske kontinent , vi taler om .
Fordi jeg befinder mig i 30.000 fods hjde og nrmer mig den polske grnse , s er sikkerhedsproblemet trods alt det samme .
Derfor kan vi ikke kun koncentrere os om Fllesskabet .
Det tredje er luftfartsselskaberne , der i konkurrencens hellige navn faktisk er med til at forvrre situationen .
Der er for lidt materiel og for f ansatte , men man ptager sig flere operationer , og samtidig kan man ikke overholde sine slot -tider .
Nr vi taler om trafikpropper i luften , hr . Cornelissen , s er det ofte noget , der opstr , fordi man ikke kan komme ud af lufthavnen p grund af utilstrkkeligt materiel .
Man forsger at spare her og der og kan sledes ikke overholde sine slot tider .
De selskaber , der har materiel og folk nok , kan godt komme i luften til tiden .
Vi m have sammenhng i det fra check in til check out .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi kan sende folk til bde mnen og rumstationen MIR , nr vi ikke kan sikre dem i vort eget tttrafikerede luftrum .
<P>
Jeg vil nske kommissren held og lykke i forsget p at presse Rdet til at finde en fornuftig lsning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Cornelissen som ordfrer .
Jeg hber ikke , at dette bliver den sidste betnkning , han vil udarbejde for udvalget .
Jeg byder ogs kommissren velkommen her i aften og takker Kommissionen for dens forslag .
Men der burde vre mere enighed mellem Kommissionen og EuropaParlamentet i vore forslag .
Hr . Lttge kom ind p et flles sprog .
Jeg til gerne tilfje hertil , at der br vre en meget strre kompatibilitet mellem de computere og de forskellige systemer , som de nationale flyveledere anvender .
<P>
Jeg accepterer ECAC ' s forslag om , at der br vre en flles prstationsmodel med forskellige systemer .
Jeg hber ikke , at kommissren bevidst - ikke at jeg p nogen mde siger , at det er tilfldet - misforstr det , vi foreslr i EuropaParlamentet : dvs. ikke en monolitisk struktur , men ganske enkelt et flles system med adskillige leverandrer .
Der br vre mere i Europa af det , vi ser i De Forenede Stater : Et flles lufttrafikstyringssystem , som overlader det til hver enkelt stat at tilrettelgge og forvalte sine egne tjenester , men hvor retningslinjer og budgetter faststtes i fllesskab .
<P>
Men det centrale for alle os , som rejser - ikke mindst erhvervsfolk og ferierejsende - er , at de investeringer , der krves af medlemsstaterne , er presserende .
Stigningen i lufttrafikken og antallet af dem , der anvender vort system , som i forvejen er overbelastet , kan ikke vente p , at disse budgetter faststtes .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet forslagene i hr . Cornelissens betnkning og hber , at den opnr omfattende sttte .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , den , der som vi medlemmer er ndt til at flyve 2-4 gange pr. uge , bliver flsom over for problemerne i forbindelse med den europiske lufttrafikstyring og flysikkerheden .
Forsinkelser hrer til vore daglige erfaringer .
Hvert femte fly i Europa er ramt af det .
Forsinkelser , yderligere flyvestrkninger og en dermed forbunden yderligere belastning af luftrummet samt et stigende antal ulykker og hndelser belaster det europiske erhvervsliv , flyselskaberne og ikke mindst os forbrugere .
Skylden ligger hos de forldede lufttrafikstyrings- og flyvekontrolsystemer , hvis nationale karakter i mellemtiden er anakronistisk .
Alt dette har vret kendt i lang tid , og det samme glder den forventede fordobling af operationer i de kommende femten r .
Og Parlamentet har allerede tit krvet en kursndring .
Uden et kvalitativt spring i forbindelse med ATC / ATM-systemerne vil de nvnte problemer stige eksponentielt i de kommende r .
Selv hvis man straks traf afgrelse om en flles fremgangsmde i forbindelse med indfrelsen af de nyeste teknologier , ville det krve ca . 10 r at f dem gennemfrt .
<P>
Den lsning , som vi sger efter i dag , skal sledes vre tilstrkkelig til de kommende tredive r .
Derfor er et kvalitativt spring ogs pkrvet i forbindelse med den ndring af EUROCONTROL ' s institutionelle ramme , som behandles i hvidbogen .
Vi har brug for en flles lsning i hele Europa , og det snart .
De tekniske lsningsmuligheder lige fra satellitstyret navigation til telematikanvendelserne p styringsomrdet eksisterer allerede .
Heller ikke de finansielle problemer i forbindelse med gennemfrelsen af dem behver at vre en alvorlig forhindring .
Jeg kunne f.eks. forestille mig en minimal kerosinafgift , som ville vre remrket til realiseringen af et sdant ATC / ATM-system .
De besparelser , der ville fremkomme gennem et sdant system , ville udligne flyselsskabernes yderligere belastning .
<P>
Hovedproblemet er fortsat det institutionelle problem og kan sledes i princippet lses politisk , hvis vi blot nsker det .
Det krver dog , at ikke kun vi trafikpolitikere indser , at det luftrum , som vi strkker vore hoveder op i , ikke lngere skal forsts nationalt .
Stillet over for rtusindskiftet ville en europisk vind eller endog en storm vre godt for os alle , for s vidt angr lsningen af de foreliggende problemer med luftrummet .
Ogs mange tak til ordfreren for den fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Cornelissen med det strlende arbejde , han - som i alle sine andre betnkninger - har prsteret i udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg tror , vi alt for godt kender Europa-Parlamentets holdning til det sprgsml , vi debatterer .
Denne forsamling har allerede ved flere lejligheder udtalt sig positivt om oprettelsen i Europa af et enhedssystem til styring af lufttrafikken for at undg den nuvrende opsplitning i kontrolcentre , i nationale systemer , i leverandrer af EDB-support , i operative systemer og i programmeringssprog .
<P>
Denne form for opsplitning eksisterer ogs i valget af teknologi og standarder samt i ansvarsfordelingen mellem forskellige internationale organisationer og individuelle stater , nr der skal trffes politiske beslutninger af globalt omfang om styring af lufttrafikken .
<P>
Man br undg dette opsplittede system , eftersom det har en negativ indflydelse p lufttrafikkens sikkerhed , p kvaliteten i servicen over for passagererne og p omkostningerne .
Det har ogs en negativ indflydelse p miljet som flge af de flaskehalse , der opstr i lufttrafikken .
Og hvis der ikke ivrksttes betydelige ndringer af den nuvrende situation , vil man ikke kunne imdekomme stigningen i lufttrafikken , som forventes at vre fordoblet i r 2010 .
<P>
Vi skal desuden vre klar over , at det vil tage ca . 10 r at planlgge og gennemfre de ndvendige foranstaltninger for at f en ensartet styring af lufttrafikken i Europa , eftersom der er mange , vanskelige hindringer , der skal overvindes , svel af juridisk , institutionel og politisk art som af teknisk og konomisk art .
<P>
Derfor mener jeg , rede medlemmer , at det er bydende ndvendigt at fremlgge en strategisk plan med det forml at opn en ensartet styring af lufttrafikken , og at denne styring integreres i det transeuropiske transportnet , da det er umuligt at n disse ml ud fra indholdet i hvidbogen , fordi hvidbogen , som ordfreren siger , hverken fremlgger nogen konkret foranstaltning eller noget handlingsprogram .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , det er en yderst kompliceret sag at ville forbedre afviklingen af lufttrafikken i Europa .
Lufttrafikken skaber store problemer , hvoraf de strste er stj- og miljproblemer .
Lsningerne skal findes bde p nationalt plan og i det europiske samarbejde .
Dette er srdeles vigtigt for os finnere , eftersom vi geografisk set er i en meget udsat position , nr lufttrafikken overbelastes .
Under lange flyrejser ophobes forsinkelserne , og det bliver vanskeligt at n flgeforbindelserne .
<P>
Hr . Cornelissens forslag om at lse problemerne gennem et samarbejde om et flles europisk reguleringssystem for lufttrafikken br stttes .
Situationen kan ogs lettes ved at gre ruterne mere direkte og ved at udvikle ordningerne for den civile luftfart i de steuropiske lande .
Ud fra en finsk synsvinkel vil det vre srdeles positivt med en tttere tilknytning af isr de baltiske lande til det europiske flyvekontrolsamarbejde .
Man br ogs overveje , hvad der kan gres for at modernisere flyflden og forbedre luftfartssikkerheden navnlig i republikkerne i det tidligere Sovjetunionen , bl.a. skal engelskkundskaberne , der er sproget inden for flyvekontrol , forbedres blandt piloterne .
Det er en tikkende bombe , som Unionen snarest m afsatte midler til at demontere over TACIS- og PHARE-programmerne .
<P>
Situationen br ogs undersges p nationalt plan .
Der kan ikke stilles sprgsmlstegn ved koordineringsfordelene ved EUROCONTROL- og ATM-samarbejdet , som ogs Finland i en vis udstrkning deltager i .
Dette samarbejde har dog ikke vret i stand til at koordinere flyvekontrolsystemerne og forbedre sikkerheden i medlemslandene .
Finland har indtil videre som det eneste EU-medlemsland holdt sig uden for EUROCONTROL-samarbejdet .
Det skyldes en frygt for bl.a. stigende udgifter til indenrigsruterne , kontrol af det militre luftrum og vanskeliggrelse af sttte til lufthavne med begrnset trafik .
For Finland , EU ' s nordligste og stligste land , der forholdsvis stort , men tyndtbefolket , er det livsvigtigt at opretholde et tt og velfungerende nationalt luftfartsnet .
<P>
Til trods for centraliseringen hviler det strste ansvar p hvert enkelt land .
Hvert land skal selv ptage sig et ansvar og investere f.eks. de opkrvede ruteafgifter i udviklingen af et effektivt system i deres eget lufttrum .
Lsningen ligger ikke kun i et europisk samarbejdsforum , men tt p de mennesker , der lider under de forurenings- og stjproblemer , som et overbelastet luftrum forrsager .
<SPEAKER ID=226 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til de medlemmer , som under denne forhandling har ydet deres tribut til hr . Pam Cornelissen for den mde , hvorp han har udvet sin funktion som formand for Udvalget om Transport og Turisme i de seneste 2 1 / 2 r , og i mit tilflde den mde , hvorp han har gjort det i de seneste to r .
Inden jeg mdte hr . Cornelissen , var jeg kendt for at anvende det udtryk , som vi undertiden anvender p engelsk , nemlig  double Dutch  , og at anvende det p en temmelig nedsttende mde til at betegne , at noget er volapyk .
Efter at have mdt hr . Cornelissen og haft den glde at arbejde sammen med ham i to r , kan jeg sige , at  double Dutch  fra nu af for mig ogs vil betyde dobbelt s klar og dobbelt s klog som nogen anden udtalelse - eller i hvert fald nsten hele tiden .
Jeg forbeholder mig ret til at gre en udtagelse fra min egen regel i visse tilflde .
<P>
Jeg m med det samme sige , at selvflgelig glder min holdning til  double Dutch  ogs hr . Florus Wijsenbeek .
Hvordan kunne det vre anderledes ?
<P>
Jeg stter pris p hr . Cornelissens og hans kollegers vurdering af dette sprgsml svel som af andre , og det glder mig derfor srlig meget , at den betnkning , de har udarbejdet , giver en strk og bred sttte til Kommissionens hvidbog om styring af lufttrafikken , som vi kaldte  Bedre udnyttelse af luftrummet over Europa  .
Som jeg ikke behver at fortlle Parlamentet , er udviklingen og moderniseringen af styringen af lufttrafikken et afgrende sprgsml for de millioner af rejsende i Den Europiske Union og ogs andre steder fra , som anvender vort luftrum - for flyselskaber , for lufthavne og ogs for enhver , der er tilknyttet industrien .
Jeg hber derfor , at vi kan se frem til betydelige og hurtige fremskridt med de ndvendige forbedringer af alle de grunde , som er blevet skitseret meget klart af de medlemmer , der har bidraget til forhandlingen i aften .
<P>
Eftersom den civile luftfart i Unionen er steget , stiger og vil stige med stor styrke i de kommende 10-15 r , er det af afgrende betydning , at luftrumsstyringen vedvarende forbedres med henblik p at bekmpe overbelastning , at opretholde og ogs ge sikkerheden inden for den civile luftfart og nedbringe de miljmssige og konomiske omkostninger , som er meget betydelige , og som hidrrer fra , som adskillige medlemmer har sagt , forsinkelser bde p landjorden og ogs i luften over Den Europiske Union .
<P>
Medlemmerne vil erindre sig , at bestrbelserne i de senere r har tilvejebragt visse prisvrdige ndringer siden kriserne i slutningen af 1980 ' erne .
Kendsgerningen er , som hr . Cornelissen helt rigtigt mindede os om i aften , at antallet af forsinkelser er steget igen i det seneste r , og alle m derfor vre p vagt over for selvtilfredshed , og det m ogs anspore alle ansvarlige myndigheder , herunder medlemsstatsregeringerne , til at arbejde for vedvarende forbedringer af styringen af det europiske luftrum .
<P>
Som led i bestrbelsen p at opn en sdan forbedring har Kommissionen i adskillige r argumenteret for , at Det Europiske Fllesskab br vre mere direkte inddraget i sprgsml om styring af lufttrafikken , og dette argument er til alle tider blevet fremfrt - for Kommissionens vedkommende og for Parlamentets vedkommende - ikke p grund af en strben efter magt eller noget s snversynet , men ganske enkelt for at finde praktiske lsninger p kroniske problemer .
Denne strategi fremgr klart af tonen og indholdet i den hvidbog , vi udarbejdede i marts sidste r , og den fremgr ogs klart af den betnkning , vi behandler i aften .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at den hvidbog , vi udarbejdede , skitserede forskellige almindeligt erkendte mangler i lufttrafikstyringssystemerne p europisk plan . Den s nrmere p mange forskellige mulige lsninger , og den kom til den pragmatiske konklusion , at EUROCONTROL - det organisationsorgan , som for jeblikket primrt tilvejebringer lufttrafikstyringstjenester - br gives betydelige , nye , yderligere lovgivningsmssige og regeludstedende ansvarsomrder .
Det blev ogs understreget i hvidbogen , at eftersom mange af disse nye ansvarsomrder vil omfatte omrder med en etableret fllesskabskompetence , br Fllesskabet selv blive medlem af det nye EUROCONTROL .
<P>
Parlamentsmedlemmerne vil vre bekendt med , at Kommissionens initiativ vedrrende styring af lufttrafikken har udviklet sig p samme tid , som INSTAR-undersgelsen er blevet gennemfrt af Den Europiske Konference for Civil Luftfart , som Kommissionen har vret nje inddraget i , og som vi faktisk har ydet vsentlige finansielle bidrag til .
Det er nu generelt accepteret , at begge initiativer vil f en vigtig indflydelse p de fremtidige ATM-systemer med hensyn til at forbedre EUROCONTROL ' s ansvarsomrder , befjelser og strukturer , og jeg er rimelig sikker p , at Kommissionens holdning til de fremtidige europiske institutionelle ordninger i forbindelse med ATM p europisk plan kan forenes med ECAC , srligt med henblik p en forbedring af EUROCONTROL , flertalsafgrelser for at sikre en effektiv beslutningstagning , get koordinering og forbedrede oplysninger - alt sammen sprgsml , som er blevet rejst under forhandlingen i aften af hr . Cornelissen og andre - og selvflgelig Fllesskabets deltagelse .
<P>
Det vsentlige sprgsml om Fllesskabets medlemskab af det nye EUROCONTROL , som i sig selv rejser kompetencemssige sprgsml , er selvflgelig endnu ikke blevet lst - som nogle rede medlemmer bemrkede .
Men denne drftelse vil forhbentlig blive fremmet yderligere i Transportrdet under det nuvrende nederlandske formandskab , og Kommissionen har for nylig udarbejdet forslag til forhandlingsdirektiver , som vil lade de to vsentligste henstillinger i hvidbogen , som jeg nvnte tidligere i mit indlg , trde i kraft .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet , ligesom mange andre , fortsat vil vre meget opmrksom p Rdets afgrelser i sagen , og jeg er derfor s meget desto mere taknemlig for den grundige og nyttige betnkning , som hr . Cornelissen og hans kolleger har udarbejdet p baggrund af Kommissionens forslag .
Det mindste , jeg vil gre som gengldelse , er , som hr . Cornelissen har anmodet om , at holde Parlamentet og Transportudvalget fuldt ud informeret om enhver udvikling , der finder sted , idet vi ved , at vi har Parlamentets sttte til vore bestrbelser p at sikre de betydningsfulde og presserende forbedringer , der er ndvendige i forbindelse med styringen af lufttrafikken over Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg stillede et meget klart sprgsml : Det nederlandske formandskab nsker tilsyneladende , at EU bliver medlem af EUROCONTROL som sdan , mens der i punkt 17 i betnkningen henvises til en ny organisation .
Hvad er Kommissionens holdning ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Neil Kinnock">
Som hr . Wijsenbeek vil vide p baggrund af sin lsning af vor hvidbog , kom vi til den pragmatiske konklusion , at det vil vre i alles interesse , at Fllesskabet deltager i det , vi kalder  et nyt EUROCONTROL  .
Det nederlandske formandskab erkender og forstr klart , hvilket er anerkendelsesvrdigt , at det er et nyt EUROCONTROL , vi taler om , og som er genstand for drftelser mellem medlemsstaterne .
Vi ser frem til fortsat at have sttte fra den nederlandske regering og navnlig trafikministeren , fru Jorritsma , til vore bestrbelser p at sikre konvergens mellem de drftelser , der finder sted i ECAC , og de - efter min opfattelse fornuftige og produktive - forsalg , der er fremsat i vor hvidbog .
Vi glder os over at have Parlamentets sttte til disse forehavender .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Offentlig transport og statssttte
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0419 / 96 ) af Castricum for Udvalget om Transport og Turisme om offentlig transport og statssttte .
<SPEAKER ID=231 NAME="Castricum">
Hr. formand , mange borgere har fornemmelsen af , at Europa mere og mere bliver et anliggende , hvor det er marked og mnt , der str i fokus .
Forstelsen for denne udvikling er i aftagende .
Der , hvor tidligere fordelene i forbindelse med den fri bevgelighed for personer , varer og tjenesteydelser snarere blev betragtet som en selvflge , synes ulemperne at blive stadig mere ijnefaldende .
Liberaliseringen af markedet og konsekvenserne af bestrbelserne for den flles mnt har frt til usikkerhed og tvivl , der gnaver i Unionens rdder .
P den baggrund er ogs de offentlige tjenester sat under diskussion , herunder ikke mindst offentlig transport .
Den initiativbetnkning , vi drfter nu , er enstemmigt vedtaget af Udvalget om Transport og Turisme .
Givetvis kan grundlaget ges yderligere ved at vedtage det eneste ndringsforslag , hr . Wijsenbeeks , hvilket jeg foreslr , vi gr .
<P>
I den foreliggende betnkning har jeg prvet p tvrs af de ideologiske skillelinier p mere harmonisk vis at forene det offentliges forrang og markedsmekanismernes virkningsmuligheder .
Jeg hber , at det i det vsentlige er lykkedes .
I talrige dokumenter , for nylig i betnkningen om et citizen ' s network har Parlamentet fremhvet den offentlige transports samfundsmssige betydning .
Et strre engagement fra Den Europiske Union synes derfor nrliggende , er s at sige en logisk flge af fuldbyrdelsen af det indre marked og den kraftigt tiltagende , navnlig ogs grnseoverskridende mobilitet .
Set fra et konomisk , et kologisk og et socialt synspunkt er det absolut ndvendigt , at den offentlige transport kommer til at spille en strre rolle .
Samtidig br vi dog gre os klart , at retten til mobilitet ikke kan vre en absolut ret .
I betnkningen siges kort og godt , at myndighederne fortsat br bre det politiske ansvar for offentlige tjenesteydelser , at et liberaliseret offentligt transportmarked ikke rummer nogen garanti for virkningen af integrerede net , og at arbejdstagerne i den offentlige transportsektors interesser i tilflde af , at omstndighederne ndres , br spille en central rolle i disse ndringer .
Dokumentets kerne er den tanke , at offentlig transport i bredeste forstand ikke kan fungere uden offentlig sttte , men at det er tilrdeligt ved fornuftig politik at stte en prop i det bundlse kar , hvis dette stadig skulle eksistere .
Borgeren har krav p offentlige tjenester , herunder offentlig transport .
Den selv samme borger har dog ogs krav p , at man stter alt ind p at organisere og drive disse tjenester p ansvarlig vis .
Finansiel sttte br vre prstationsbetinget .
Ndvendige saneringer br gennemfres p socialt ansvarlig vis .
Der skal desuden tages hensyn til , at undersgelser endnu en gang har vist , at der i Unionens medlemsstater eksisterer meget divergerende former for sttte til offentlig transport .
Det ville vre en god id , om der blev taget initiativ til at indsamle sammenlignelige data for dernst at undersge , om der kan skabes en linie i det , der nu ofte er usammenlignelige strrelser .
Langsomt , men sikkert kunne man sledes arbejde hen imod en situation , hvor marked og mnt har hver deres plads , men hvor borgerens interesse og det offentliges ansvar alligevel str i centrum .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne takke Transportudvalget for den konstruktive mde , det har behandlet mit udkast til betnkning p , samt alle , der har leveret materiale til dens indhold for deres medvirken og kreativitet .
Jeg for min person tilslutter mig gerne de ord , der er blevet udtalt tidligere med adresse til hr . Cornelissen vedrrende den mde , han i valgperiodens frste 2 1 / 2 r har ledet Transportudvalget .
<SPEAKER ID=232 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg mener , at Castricums betnkning yder et godt bidrag til debatten om offentlig transport .
I Parlamentet drfter vi jvnligt sprgsmlene omkring offentlige tjenesteydelser og offentlig transport .
Dette er i en rkke betnkninger blevet stadfstet som vrende en del af borgernes netvrk .
Betnkningen handler sledes ikke om , hvorvidt der kan ydes sttte , men i hjere grad om hvordan den skal ydes , nr det er blevet besluttet at yde sttte til offentlig transport .
<P>
Generelt kan man sige , at statssttte , der gives automatisk , gang p gang har vret skyld i monopoldannelse eller - bevarelse , og derfor principielt skal undgs .
Som vi alle ved , er vi ogs p vej i den retning .
Men det er vigtigt at fastsl , at offentlig transport ikke altid er en overskudsforretning .
Store dele af transportmarkedet er liberaliseret .
Det betyder , at navnlig i de tyndt befolkede omrder er transport mange steder et problem .
Ikke overalt i EU har man fundet en model til lsning af dette .
Med vedtagelsen af denne betnkning fastslr Parlamentet , at man , hvis man nsker det , skal kunne sikre offentlig transport , hvis man nsker at bibeholde denne service .
Kravet br dog vre , at det offentliges engagement er gennemskueligt , og at det ikke er konkurrenceforvridende .
<P>
Det er min opfattelse , at vi er kommet over den hurdle , der hed , at det hele skulle privatiseres og hvile p markedsvilkr .
Nu bekender vi os til en offentlig tjenesteydelse , en offentlig forpligtelse , og det er jeg meget glad for .
Jeg lyknsker endnu engang Castricum med betnkningen .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne p vor gruppes vegne takke hr . Castricum mange gange for betnkningen .
Jeg mener , at det er en glimrende betnkning , hvormed Europa-Parlamentet formulerer sin principielle opfattelse af den transporttjeneste , som byer , regioner og medlemsstater skal srge for i borgernes interesse , og af den statssttte , som i givet fald er ndvendig til at levere disse offentlige transporttjenester .
<P>
Vi kristelige demokrater er enige med de andre grupper i Parlamentet om , at byerne , regionerne og medlemsstaterne er forpligtet til at definere opgaverne i forbindelse med den offentlige lokaltrafik eller den offentlige regional trafik ud fra hensynet til offentligheden og at srge for , at de gennemfres .
Gudskelov er socialdemokraterne omsider begyndt at acceptere , at disse offentlige transporttjenester p ingen mde ubetinget skal leveres af statslige virksomheder .
Tvrtimod br byerne og regionerne udlicitere transporttjenesterne og overdrage dem til den virksomhed - hvad enten den er statslig eller privat - som tilbyder de mest effektive , mest brugervenlige og billigste tjenesteydelser og ogs rent faktisk leverer dem .
<P>
Nr vi i Parlamentet er enige om disse principper , og jeg hber , hr. kommissr , at Kommissionen heller ikke bestrider disse principper , kan vi som kristelige demokrater , i modstning til socialdemokraterne , dog ikke se ndvendigheden af , at regeringskonferencen formulerer og som supplement optager en srlig artikel i Maastricht-traktaten , som helt generelt skal definere den offentlige tjeneste .
<P>
Endvidere kan vi heller ikke se nogen offentlig interesse i , at Kommissionen faststter nye bestemmelser .
Jeg er meget spndt p , om kommissren er af den opfattelse , at vi som Kommission og Europisk Fllesskab ubetinget er ndt til at faststte nye bestemmelser .
Jeg mener , at subsidiaritetsprincippet netop taler mod nye europiske traktatartikler og bestemmelser .
Vi er p den anden side som kristelige demokrater enige med de andre grupper i Parlamentet om , at driften af den offentlige transport i vidt omfang skal finansieres via billetprisen , og at denne , sfremt offentlig sttte dog er ndvendig til dkning af underskud , skal vre prstationsbetinget og st ben for enhver leverandr , hvad enten det er en statslig eller et privat transportvirksomhed .
<P>
For s vidt som der skal etableres en srlig infrastruktur til den offentlige lokaltrafik , kan denne absolut opbygges og tilvejebringes af offentlige ordregivere , for hvis udnyttelse - og her er vi fuldt ud enige med hr . Castricum - transportvirksomheden s skal betale et passende belb .
<P>
Jeg mener , at vi i Parlamentet i det vsentlige er enige om principperne .
Derfor venter vi p kommissrens redegrelse for at f at vide , om ogs Kommissionen er indforstet med hr . Castricums fortrffelige forslag .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , det er rigtigt , at denne betnkning har fet Udvalget om Transport og Turismes brede og endda enstemmige sttte .
Egentlig har vi ogs betragtet den som et komplement , og p en mde er der jo alligevel ogs en vis overlapning af betnkningen  Citizens Network  , som jeg selv havde lejlighed til at prsentere i novembers mdeperiode .
<P>
P trods af at hr . Castricum vil sttte mit ndringsforslag , hvilket jeg er ham meget taknemmelig for , tror jeg , at der alligevel er en nuanceforskel i vores approach .
For det frste , skal vi strbe efter en - jeg havde nr sagt - systematisk subsidiering , eller ej ?
For det andet , hvor langt gr - jeg havde nr sagt - forpligtelsen til at yde offentlige tjenester og offentlig transport ?
Jeg vil mene , at vi ogs i grnbogen  Citizens Network  har konstateret , at vi i visse tilflde egentlig ville vre bedre stillet , hvis der i visse omrder ikke fandtes offentlig transport , men snarere privattransport , der kan sttes ind efter behov , og at man muligvis sgar i det tilflde kunne regne med en vis sttte fra det offentlige .
Vi er i hvert fald , tror jeg , enige med hinanden om bestemte omrder og om sprgsmlet om , hvilket omfang et netvrk skal have for at kunne vre sttteberettiget , og hvad et netvrk er .
Det er naturligvis et meget elastisk begreb , og man kan vre af den opfattelse , at et netvrk er en medlemsstats hele netvrk , eller at det kun er en bestemt forbindelse inden for denne medlemsstat , der er ndvendig for at opretholde netvrket .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , sttten til enhver aktion , som giver mulighed for en universel offentlig transport , der er tilgngelig for alle borgerne , og som opfylder mlet om social funktion , br vre et af de vigtigste mlstninger , som br tages med i betragtning i fllesskabsaktionerne p transportomrdet .
Denne offentlige tjeneste , hvadenten den ydes gennem en offentlig eller privat virksomhed , br reguleres af regler fastsat og garanteret af staterne , der giver mulighed for oprettelse og udvikling af et effektivt og sikkert integreret transportsystem og fremmer brugen heraf gennem aktioner , der forbedrer forholdet mellem kvalitet og pris , sledes at borgerne kan blive bevidste og overbeviste om de mulige reelle fordele , der er ved at benytte det offentlige transportnet .
<P>
Det er vigtigt at minde om , at unionstraktaten explicit omhandler virksomhedernes forpligtelse til at yde en tjeneste , der har generel konomisk interesse .
I den forbindelse ville det mske vre hensigtsmssigt , om denne forpligtelse i den forestende revision af unionstraktaten , som finder sted i lbet af indevrende r , mere explicit refererede til den offentlige tjeneste .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne understrege den betydning , som sikringen af den offentlige transport har for de perifere omrder og landdistrikterne , som i sig selv er mindre udviklet og srlig svage med hensyn til offentlige transportnet .
I trd hermed br den offentlige tjeneste overveje og tilrettelgge mere omfattende transportnet , som inkluderer perifere omrder og landdistrikter , der mske er mindre opsigtsvkkende , men af vital betydning for deres borgere .
<P>
Til dette forml - og hermed vil jeg slutte - er det absolut ndvendigt , at Kommissionen foretager en konstant opflgning og med beslutsomhed undersger , hvilken sttte de enkelte stater modtager i transportsektoren , for i rimeligt omfang at kunne bedmme en sdan stttes virkning .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der hersker s megen enighed om denne absolut meget udmrkede betnkning af hr . Castricum , at jeg ikke nsker at opholde Dem lnge .
Denne betnkning viser ogs den videre udvikling , som ikke kun foreligger p det transportpolitiske omrde , men ogs i forbindelse med vurderingen af statslige ydelser eller private ydelser generelt .
For f r siden var alternativet  marked mod stat  eller  marked eller stat  .
I dag , og det viser denne betnkning helt klart , drejer det sig om at kombinere marked og stat optimalt for at opn optimale ydelser .
<P>
Ligesom det er klart , at tjenesteydelser skal orientere sig mod et marked , er det ligeledes klart , at vi ikke kan klare os helt uden statssttte og helt uden offentlige aftaler .
Det glder i srlig grad p transportomrdet , hvad enten det er p byomrdet , p det regionale omrde eller p oplandsomrdet .
<P>
Endnu et par bemrkninger i den forbindelse : Ogs offentlige virksomheder skal gre sig klart , at de skal producere til et marked .
Det har ofte ikke vret tilfldet .
Offentlige virksomheder skal reformeres .
Kun i s fald kan de forvente , at borgeren accepterer dem .
De skal gre visse ting i en forbindelse .
Nr jeg tnker p jernbanevirksomsomheder netop ogs i mit eget hjemland : De skal ogs realisere den faste ejendom , de har .
De kan ikke blive siddende p den og forvente , at det offentlige , dvs. borgerne , samtidig giver dem penge , s de kan stikke statssttte i lommen .
Og det offentlige , det er det andet , skal overholde princippet om , at deres ydelser skal vre p en sdan mde , at de indeholder incentives , at ydelsen snarere nedskres , at de offentlige virksomheder ikke betragter det som en selvflge , at de hvert r modtager et bestemt belb og s vidt muligt et strre belb i det efterflgende r .
<P>
I denne henseende viser betnkningen principielt en god vej , som man begrundet og indholdsmssigt defineret ogs kan fastlgge i en artikel , men af mere central betydning end princippielle artikler er praksis .
Hvis Europa retter sig efter denne praksis , vil det blive en meget god vej .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , som de foregende talere vil jeg gerne begynde med at takke ordfreren hr . Castricum for det arbejde , han har lagt i denne betnkning .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre ting som srlig vigtige i diskussionen om kollektiv transport .
Den frste kan mske lyde lidt triviel , men man kan faktisk konstatere , at det er overordentlig vigtigt med kollektiv transport .
Den kan bruges til at afhjlpe pladsproblemer og miljproblemer , men det krver imidlertid , at en rkke forudstninger er til stede , f.eks. at de offentlige transportmidler er lettilgngelige .
De skal vre der , nr man har brug for dem , ellers bliver de aldrig et alternativ til privatbilismen .
De skal ogs vre billige eller i det mindste have en konkurrencedygtig pris .
Ellers vil de rejsende heller ikke vlge denne transportform .
<P>
Den anden ting , som er vigtigt for den kollektive transport , er , at der er konkurrence .
Den offentlige transport har alt for sjldent vret udsat for konkurrence fra andre operatrer inden for den kollektive trafik .
Det er ogs noget , som man m tilskynde til .
<P>
For det tredje er det vigtigt , at vi lrer af hinanden .
Der er stor forskel p medlemsstaterne hvad angr sttte til den kollektive trafik , hvilket mske beror p , at tjenesterne indkbes p vidt forskellig mde .
Gennemsnitsomkostningen p for eksempel rutebilstrafik er Sverige er 46 procent .
Det er der ingen grund til at acceptere , nr der er konomiske krisetider i hele EU .
<P>
Hvis vi kan opfylde disse krav , er jeg overbevist om , at den kollektive trafik kan komme til at spille en strre og langt mere aktiv rolle i fremtiden .
Det er sledes vrd at understrege , at vi kun kan n disse ml ved at gre den kollektive trafik bedre og mere effektiv og ikke ved at straffe bilisterne med skatter og afgifter .
<SPEAKER ID=238 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at udtrykke min glde over Parlamentets initiativ med hensyn til at forelgge en betnkning af hr . Castricum - og det er en fremragende betnkning - som indeholder en omfattende og belejlig vurdering af det vigtige sprgsml om finansiering af den offentlige transport i Unionen .
Det str klart for alle , at for at n den flles transportpolitiks ml er en offentlig transport af hj kvalitet , som er et reelt alternativ til afhngigheden af privatbiler , af absolut afgrende betydning , og det er lige s klart , at forbedringer af den offentlige transports effektivitet og gennemsigtigheden af den offentlige transports finansiering derfor er i hele Fllesskabets konomiske , sociale og miljmssige interesse .
<P>
Som Parlamentet vil vre bekendt med - og hr .
Castricum og ogs hr . Wijsenbeek mindede os herom - har vi sgt at give udtryk for dette i Kommissionens grnbog om borgernes transportnet , som blev udarbejdet omkring dette tidspunkt sidste r , og hvori der skitseres en samlet strategi med henblik p at realisere den offentlige transports potentiale og bl.a. tage fat p behovet for at revidere nogle eksisterende bestemmelser , herunder bestemmelser vedrrende finansiering .
En hvidbog om en strategi for fornyelse af jernbanerne indeholdt ogs en analyse af de forbedringer , der er ndvendige med hensyn til den mde , de fleste af Unionens jernbaner er finansieret p , som led i de bestrbelser , vi mener der er behov for til at gre jernbanen i stand til med et godt resultat at ge sin rolle i vort offentlige transportsystem .
<P>
Som et yderligere eksempel p flles ml og flles overvejelser mellem Kommissionen og Parlamentet var transportomrdet i Kommissionens nylige meddelelse om tjenesteydelser af almindelig interesse anfrt som et eksempel p en sektor , hvor Fllesskabet havde anlagt en specifik strategi , som skulle tage hensyn til behovet for offentlige tjenester .
<P>
P grund af den begrnsede tid vil jeg gerne meget kort redegre for , hvordan Kommissionen ser det generelle sprgsml om finansiering af den offentlige transport , inden jeg knytter et par specifikke bemrkninger til den betnkning , vi har fet forelagt i aften .
For det frste br vi ikke , som hr . Castriums betnkning gr klart , glemme , at mange fortrffelige privat eller offentligt ejede offentlige transporttjenester tilvejebringes uden nogen finansiel sttte fra offentlige ressourcer .
Tjenester , der er velorganiserede og veldrevne , og som er overkommelige for de rejsende , vil klart med strre sandsynlighed tiltrkke betalende passagerer i det omfang , der er ndvendigt for at dkke omkostningerne .
Vi tilkendegiver dette grundlggende , men vsentlige aspekt i grnbogen om borgernes transportnet .
<P>
Der er imidlertid andre tilflde , hvor de offentlige myndigheder med rette er af den opfattelse , at der er i offentligheden er behov for en tjenesteydelse , som ikke ndvendigvis er rentabel i rent kommerciel henseende i byomrder og , som adskillige medlemmer sagde under forhandlingen , ogs i landdistrikter .
I sdanne tilflde er det klart p sin plads og ndvendigt , at de offentlige myndigheder finansierer nogle af de tjenester , som leveres af transportvirksomheder , der str for offentlig transport , og det er vrd at understrege , at en sdan finansiering strengt taget ikke er statssttte .
<P>
Afgrelsen om , hvorvidt disse tjenester skal finansieres eller ej , kan af alle de oplagte grunde bedst trffes af kompetente og ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne .
Men Kommissionen har ogs klare ansvarsomrder .
For det frste skal den forsge at etablere en retlig ramme , som er hensigtsmssig for omstndighederne i forbindelse med den offentlige transport i hele Unionen .
For det andet skal den faststte de bestemmelser , som er ndvendige for at sikre , at betalingerne til den offentlige tjeneste ikke anvendes som en skjult og slret metode til at dkke over tab , som skyldes ineffektivitet , og at en sdan sttte er afbalanceret , og at  gennemsigtige  midler til vsentlige specificerede tjenester tilvejebringes til samfundet i almindelighed .
<P>
Ligeledes er det ofte hensigtsmssigt , at de offentlige myndigheder bidrager til omkostningerne i forbindelse med projekter vedrrende den offentlige transportinfrastruktur , da det er klart , at selv om brugerne p forskellige direkte og indirekte mder betaler for den transportinfrastruktur , de anvender , er sdanne betalinger ikke altid tilstrkkeligt til at dkke alle omkostninger .
For s vidt angr finansiering fra medlemsstaternes side , br statssttten bidrage til at udvikle den offentlige transport i flles interesse , og Kommissionen er enig i overvejelsen i beslutningsforslaget med hensyn til at ge gennemsigtigheden af finansieringen af den offentlige transport , navnlig ved at forbedre de oplysninger , der gives i den rlige beretning om konkurrencepolitikken og i rapporter om statssttte .
<P>
Tiden hindrer mig i at komme ind p hr . Castricums betnkning i detaljer , men jeg vil gerne besvare forslaget om i traktaten at optage en artikel , som specifikt omhandler de offentlige tjenester - et sprgsml , som hr .
Castricum og ogs hr .
Jarzembowski igen tog op i aften . Jeg m fortlle Parlamentet , at Kommissionen ikke er enig i , at et nyt retsgrundlag af den foreslede art er ndvendigt .
I vor meddelelse om tjenesteydelser af almindelig interesse slog vi til lyd for , at der i artikel 3 i den nuvrende traktat indfjes en henvisning til , at en srlig aktivitet fra Fllesskabets side br vre et bidrag til at fremme tjenester af almindelig interesse .
Denne fremgangsmde glder absolut i forbindelse med transport , hvor den rigtige balance mellem liberalisering og almindelig interesse ikke kun tilvejebringes af artikel 90 i den nuvrende traktat , men ogs af den sektorbestemte artikel 77 .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet ved nrmere overvejelse vil vre enig i , at dette er den mest praktiske fremgangsmde til at n det ml , der er givet udtryk for i beslutningen , et ml , som jeg m sige , at jeg stort set er enig i .
Mere generelt kan jeg forsikre udvalget om , at Kommissionen til stadighed arbejder p at forbedre og forsge at fuldstndiggre de eksisterende bestemmelser vedrrende offentlig transport .
Selv om vi fuldt ud respekterer subsidiaritetsprincippet , tager vi selvflgelig ogs hensyn til de problemer , der kan opst i grnseregioner og andre regioner med specifikke transportbehov .
<P>
Ligesom mange andre , der deltager i denne forhandling , mener mine kolleger og jeg , at den offentlige transport skal spille en afgrende rolle med hensyn til at tackle problemerne med tt trafik , forurening og transportsikkerhed , og at f bestemmelserne p plads er helt klart et vigtigt skridt til at opn dette .
Det er endnu en grund til at glde sig over hr . Castricums betnkning , og derfor anbefaler jeg den varmt til Parlamentet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.15 )
