<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , jeg har en indsigelse til protokollen fra mdet i gr , og i den anledning vil jeg , hvis De tillader mig det , henvise til vor forretningsorden .
<P>
I forbindelse med de venlige tilkendegivelser over for hr . Hnsch i gr lyttede jeg opmrksomt til fru Greens erklring p Den Socialistiske Gruppes vegne .
Fru Green sagde bl.a. til os , at hun havde bemrket nogle radikale egenskaber hos hr . Hnsch , hvilket jeg personligt ikke kan andet end glde mig meget over , men hun sagde ogs noget andet , der vakte min opmrksomhed .
Hun nvnte nogle overvejelser i gruppen aftenen i forvejen med hensyn til hr . Hnsch ' efterflgers personlighed og stil .
<P>
Og det forbavsede mig meget .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at artikel 14 i vor forretningsorden fastslr , at det er Parlamentet , der vlger formanden , og at indsttelsen af vor fremtidige formand ikke er resultatet af en udnvnelse eller udpegelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning , hr . Hory .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , mine damer og herrer ! Jeg m gre de rede kolleger opmrksom p , at enhver politisk gruppe er i sin gode ret til at indbyde en formandskandidat og naturligvis ogs at tale med vedkommende om hans ider om hans fremtidige arbejde .
Mske kan det ogs lykkes ham at f et mde med hr . Gil Robles .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil i al fald ikke give afkald p at tale med mulige kandidater .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Fru formand , jeg lagde srligt mrke til den del af forhandlingerne .
Fru Green henviste til  en mulig efterflger  , ikke til formandskandidaten .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg henviser til side 16 i protokollen , for s vidt angr afstemningen om min betnkning i gr .
<P>
For det frste vil jeg gerne korrigere protokollen .
Det hedder deri , at afstemningsresultatet var 11 for og 184 imod .
Det er en lettere underdrivelse : det var 111 for og 184 imod .
Jeg ved , at vi tabte afstemningen , men det var ikke s slemt .
<P>
For det andet vil jeg gerne bede Dem , fru formand , og den fremtidige formand og det fremtidige Prsidium om at se nrmere p den situation , hvor en afstemning afbrydes som flge af et teknisk problem , nemlig at ikke alle sprogudgaver foreligger .
Dette er et alvorligt problem , som kunne f arbejdet i Parlamentet til at g i st , og Prsidiet og mske ogs Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet br undersge dette .
<P>
For det tredje vil jeg gerne anmode om , at Parlamentets tjenestegrene og Kommissionens tjenestegrene hurtigst muligt ptager sig at overstte det oprindelige direktiv til svensk og finsk , som var indholdet af klagen , sledes at vi snarest muligt kan behandle denne betnkning i Parlamentet og dette vigtige sprgsml om arbejdsretlige bestemmelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til fru Lindholm , som jeg sagde til hende efterflgende , at jeg selvflgelig respekter princippet om , at dokumenterne skal foreligge p alle sprog .
Jeg har fundet ud af , at hun ikke blot taler perfekt engelsk , men at hun rent faktisk underviser i engelsk .
Hun har lst betnkningen og sttter den selv fuldt ud og tog det kun op af principielle hensyn .
Jeg m sige , at det var uheldigt , at hun valgte at gre det i forbindelse med min betnkning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Vi tager alle disse erklringer til efterretning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at protokollen kun nvner - jeg siger dette henvendt til hr . Hory - at fru Green , formand for PSE-Gruppen , og de andre gruppeformnd frer ordet for at hylde den afgende formand og takke for det arbejde , som han har gjort .
Hr . Horys bemrkning vedrrte overhovedet ikke indholdet af protokollen fra i gr .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er sund fornuft .
Det vedrrte ikke protokollen , men vi har vnnet os til i tre-fire minutter at lytte til de forskellige medlemmers bemrkninger .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , med Deres medvirken vil jeg i srdeleshed gerne sige goddag og velkommen til fru Baldi og hendes stedfortrder .
<P>
( Munterhed og uro )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , jeg skal ikke forlnge denne passiar , men jeg nskede p ingen mde at sabotere afstemningen .
Det er rigtigt , at jeg taler rimeligt engelsk , og det er rigtigt , at jeg underviser i engelsk , men jeg er ikke jurist .
Det engelsk , som vi anvender i skolen , er anderledes end det , der anvendes i lovtekster - det var det , det drejede sig om .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en tilfjelse til afstemningen i gr .
Som det fremgr af protokollen , deltog jeg i gr i afstemningen om Collins-betnkningen . Jeg ser af protokollen , at lige netop i forbindelse med afstemningen ved navneoprb om det for os yderst vigtige ndringsforslag nr .
42 figurerer mit navn ikke . Jeg ved selvflgelig , at dette ikke har nogen indflydelse p resultatet af afstemningen , men jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg nskede at stemme for dette ndringsforslag , men muligvis som flge af grsdagens turbulente afstemning - formanden betegnede selv afstemningen som periodevis kaotisk - aktiverede afstemningsmekanismen for sent , eller mske forel der et teknisk problem .
Det samme glder for mine kolleger Hager , Raschhofer og Lukas .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , p side 26 i protokollen fra i gr vedrrende eftermiddagens afstemning str der  Valdivielso de Cu ...
stillede ligeledes sprgsmlstegn ved gyldigheden af en afstemning , nr en rkke versioner af betnkningen ikke forel  .
Jeg hentydede til Kerr-betnkningen , for jeg forstod , at der ville blive afholdt en ny afstemning .
Mit sprgsml var simpelthen , om det , man stemte om i gr , var gyldigt eller ej , og sfremt det ikke var gyldigt , hvilken artikel i forretningsordenen vi s skulle henholde os til for at erklre det ugyldigt , man allerede havde debatteret og stemt om .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=14 NAME="Arias Caete">
Fru formand , i betragtning af den omfattende dagsorden og at fru Bonino ikke er her , vil jeg under henvisning til artikel 99 i forretningsordenen foresl , at der stemmes om de tre betnkninger ( af Kofoed , Izquierdo Rojo og Souchet ) uden forhandling , og at Kommissionen afgiver en redegrelse i lbet af januar - torsdag formiddag - om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , Den Socialistiske Gruppe er enig i forslaget fra formanden for Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg har absolut intet at indvende mod forslaget fra formanden for Fiskeriudvalget .
Men jeg vil ppege , at jeg sammen med andre kolleger siden midt p eftermiddagen i gr har ventet p et dyrebart t minuts taletid i forbindelse med disse meget vigtige sprgsml .
Hvis Parlamentet ikke kan disponere sine egne anliggender , hvordan i alverden kan det s forvente , at det p nogen effektiv mde bliver hrt udenfor ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hvis der er nogen , der nsker at udtale sig imod dette forslag , vil denne f ordet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , p Gruppen De Grnnes vegne erklrer jeg mig uenig i denne indstilling , fordi jeg finder , at disse dokumenter er blandt de vigtigste for den fremtidige planlgning af fiskeriet i Europa , og at det p denne mde vil blive umuligt at give udtryk for de forskellige holdninger , som er fremkommet i udvalget , og som er fremsat her i salen .
<P>
Af disse grunde krver jeg , at forhandlingen og afstemningen udsttes til januar , eller at der p grundlag af artikel 131 i det mindste gives mulighed for at afholde en ny debat i januar for ogs gennem en beslutning af afklare de forskellige aspekter , som ikke mtte blive behandlet under den forhandling , der er aflyst i dag .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
En taler har udtalt sig for forslaget og en anden imod .
Jeg vil sledes henlede opmrksomheden p dette forslag fra formanden for Fiskeriudvalget , hr . Arias Caete , og jeg vil foresl Parlamentet at stemme .
<P>
Vi er allesammen kede af ikke at have net denne yderst vigtige forhandling i gr , eftersom den vedrrer hele fiskeripolitikken indtil r 2002 .
Jeg stter derfor hr . Arias Caetes forslag under afstemning .
Vi stemmer om hans betnkninger uden forhandling af den simple rsag , at vi ikke har tilstrkkelig tid til rdighed til at n denne forhandling om fiskeri .
<P>
S vi stemmer i dag om disse betnkninger , og vi vil se til , at der bliver opfrt en redegrelse fra Kommissionen efterfulgt af en forhandling p vor dagsorden for januar-mdeperioden , hvilket vil gre det muligt at fremstte et forslag til beslutning .
<P>
Vi stemmer om dette forslag .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , til forretningsordenen . Jeg fler , at jeg er ndt til her i formiddag at indtage et standpunkt p de mindre partiers vegne .
Jeg er hele formiddagen blevet overset i Parlamentet .
Er det , fordi jeg kommer fra et mindre gruppe ?
Er det , fordi jeg gerne vil reprsentere interesserne blandt fiskerne , som er blevet prioriteret meget lavt af Parlamentet ?
Derfor forlader jeg mdesalen i protest og til sttte for de fiskere , jeg reprsenterer !
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Gallagher er get , men jeg vil alligevel komme med en kommentar til ham , idet jeg hber , at et medlem af hans gruppe vil videregive den til ham .
<P>
Som kollega til ham i Fiskeriudvalget m jeg erkende , at hr . Gallagher er et meget aktivt medlem , og at han er yderst god til at forsvare sine fiskere .
Det m man bemrke sig .
Nu har jeg som formand mttet anvende vor forretningsorden , der siger , at nr der er en taler for forslaget og en imod , s kan afstemningen finde sted . Der har ikke over for hr .
Gallagher vret tale om et nske om at ville forhindre ham i at komme til orde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , vi skal vre opmrksom p denne episode med hr . Gallagher .
Jeg anbefaler alle de medlemmer , som skal med flyveren tidligt fredag formiddag , at pst , at de gr i protest p grund af en eller anden beslutning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , jeg vil hilse p hr . Wijsenbeek og hele forsamlingen for at gre opmrksom p , at jeg faktisk er til stede !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , p vegne af Den Socialistiske Gruppe vil jeg gerne henvise til episoden i gr , som der ikke kom nogen lsning p , og som var en af grundene til forsinkelsen af grsdagens arbejde .
Det drejer sig om overtrdelsen af artikel 117 om stemmeret , i overensstemmelse med hvilken medlemmerne stemmer enkeltvis og personligt .
Den omstndighed at der blev afgivet en stemme med fru Baldis stemmekort , uden at hun var til stede , giver anledning til anvendelse af artikel 110 , stk .
1. Parlamentet skal tage stilling p det af formanden fastlagte tidspunkt .
Jeg vil gerne vide , hvilke forholdsregler formanden har taget i denne henseende .
I gr var der ingen lsning p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hvad dette punkt angr , tror jeg , og jeg er endda sikker p det , at mdeformanden i en erklring har foreslet , at dette sprgsml sendes til behandling i Parlamentets Prsidium .
Sdan er det anfrt i protokollen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , i denne forbindelse vil jeg gerne anmode om , at sprgsmlet henvises til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg har artikel 162 liggende foran mig - Anvendelse af forretningsordenen .
Ingen steder i de otte stk. nvnes Prsidiet .
Det hedder kun , at sprgsml vedrrende anvendelsen af forretningsordenen behandles af Udvalget for Forretningsordenen .
<P>
Jeg vil gerne anmode om , at dette sprgsml henvises til Udvalget for Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Ford , det tilkommer ikke mig i dag under mit formandskab at ndre en beslutning , der er taget af Parlamentet .
Prsidiet vil sledes tage sprgsmlet under behandling , og jeg tror ikke , at det i sin visdom vil g imod vor forretningsorden , og jeg tror , at det vil se nrmere p det , tror De ikke ogs ?
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=28 NAME="Monti">
Fru formand , kommissren , fru Bonino , ville allerede i gr her i salen have sagt det , jeg nu bekrfter p hendes vegne .
I betragtning af , hvor langt det forslag , som srlig skal gennemgs p rdsmdet om fiskerianliggender den 20. december , er kommet , foretrkker Kommissionen for jeblikket ikke at udtale sig om denne foresprgsel .
<P>
Jeg kan bekrfte , at kommissr Bonino med stor glde vil deltage i en debat om emnet i januar , og hun har ligeledes anmodet mig om meget klart at sige , at hun hber , at debatten ikke vil komme til at foreg om natten .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , De kan forsikre fru Bonino om , at mdeformanden indestr for , at denne forhandling og kommissren vil blive behandlet bedst muligt i januar .
<SPEAKER ID=30 NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , som ordfrer vil jeg gerne sige , at jeg har lyttet til Kommissionens meddelelse , og jeg mener , at vi i grunden er enige .
Grunden til at vi har stemt nej og forkastet dette forslag er , at vi er imod den forhastede arbejdsmetode , som Rdet plagde os .
Jeg tror , at Kommissionens meddelelse stemmer overens med vores opfattelse , og vi vil derfor stille og roligt kunne diskutere dette eller andre forslag i januar mned .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Det mundtlige ndringsforslag , som jeg stiller , skulle vre en forklaring til begrebet  geografisk position  i artikel 3 , stk .
2. Teksten vil lyde sledes :  Af hensyn til oplysningernes fortrolighed defineres den  geografiske position  som det omrde eller underomrde , som fiskefartjet befinder sig i .
Skibets edb-system er med henblik herp udstyret med et program , der omdanner de geografiske oplysninger til omrdeeller underomrdeoplysninger , og denne oplysning videresendes  .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hr . Imaz San Migul , jeg vil bede Dem og hver enkelt kollega om en lille smule tlmodighed , for dette stemmer overhovedet ikke overens med mit materiale .
Vi vil forsge at gre vort bedste .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru formand , jeg forstr forslaget og hr .
Imaz ' bestrbelser for at forbedre forslaget til lovgivningsmssig beslutning , men i dette jeblik kan det ikke lade sig gre . P Den Socialistiske Gruppes vegne er jeg flgelig mod det mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at hr .
Malerba , der skulle have forelagt en betnkning her til formiddag , i sidst uge var ude for en ulykke , der heldigvis ikke var alvorlig , men som har gjort , at han er blevet hospitalsindlagt .
Han har oplyst administrationen herom .
Jeg s gerne , at vi sendte ham vore nsker om snarlig bedring .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr .
Pasty . Vi tilslutter os meget gerne disse nsker om snarlig bedring .
<SPEAKER ID=36 NAME="Adam">
Kommissionens forslag om en nedskring p 40 % af fiskeriindsatsen i forbindelse med srbare bestande har opnet det bemrkelsesvrdige resultat , at det har mdt fuldstndig modstand i fiskerisektoren og hos de nationale regeringer , og dertil kommer nu oppositionsgrupperne i Fiskeriudvalget .
<P>
Det , der er yderst foruroligende , er , at Kommissionen har handlet uden at sikre nogen forstelse fra fllesskabsfiskernes side .
Alligevel ved vi alle , at uden fiskernes sttte er det ganske enkelt ikke muligt at komme spndingerne i sektoren til livs .
Kommissionens forslag har ogs givet ammunition til euroskeptikerne , som ikke ved noget bedre end at rakke ned p Bruxelles .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen har udfoldet bestrbelser p en rkke seminarer , som medlemmer af EuropaParlamentet har kunnet deltage i .
Men hvad sker der ?
En mngde rapporter udarbejdes .
Kommissionen taler , men lytter den ?
Der er alt for mange generelle meningsudvekslinger og ikke en tilstrkkelig undersgelse af sprgsmlene et for et .
Det er den eneste mde , hvorp der kan gres fremskridt .
<P>
Vi fr jvnligt at vide , at 40 % af alle de fisk , der fanges , kastes tilbage i havet - dde !
Jeg vil stille Kommissionen to simple sprgsml .
Stiger eller falder dette antal ?
Hvilke  srbare bestande  er hrdest ramt af genudstninger ?
<P>
Vejen fremad fra denne forhandling skal vre baseret p en rkke klare punkter :
<P>
enighed om definitioner ; Hvad mener vi med kapacitet ? Hvad mener vi med srbare bestande ?
-accept af , at fiskeriindsatsen ikke kan adskilles fra tekniske foranstaltninger-lsning p striden om omgelse af kvoter-en massiv nedskring af mngden af genudstninger-en mere simpel kontrolmetode-en strkere ordning med hensyn til hring af fiskerne om rlige kvoter.Drftelsen af denne betnkning i udvalget var ikke let , og det er ikke resulteret i en enstemmig konklusion . Men jeg vil strkt fremfre , at betnkningen faktisk kommer ind p de punkter , jeg har opstillet .
<P>
Jeg har en slutbemrkning .
Unilever , en vsentlig fiskeforarbejdningsvirksomhed , sger sammen med Verdensnaturfonden at oprette et maritimt rd , som vil sge at diktere markedet , hvilke fisk der kan fanges og hvor . Jeg finder det uacceptabelt , at et s flsomt sprgsml hndteres p denne mde .
Kommissionen skal derfor reagere p denne forhandling ved at sikre , at der inden Bergen-konferencen , som efter planen skal finde sted i marts 1997 med deltagelse af fiskeri- og miljministre , forelgges nye forslag , som afspejler de bekymringer , der er givet udtryk for under denne forhandling .
<SPEAKER ID=37 NAME="Fraga Estvez">
P vegne af PPE-Gruppen vil jeg gerne understrege det store arbejde , hr . Kofoed har gjort , et arbejde der ikke har vret uden vanskeligheder , eftersom det er et meget kontroversielt emne , hvilket ses af de debatter , vi deltager i , ikke kun i Europa-Parlamentet , men ogs i Ministerrdet og naturligvis i selve sektoren .
<P>
Derfor udmrker det kompromis , man er net til i Fiskeriudvalget , sig ved at understrege de grundlggende principper , som den fjerde generation af flerrige udviklingsprogrammer for Fllesskabets fiskerflder br baseres p .
<P>
Vores gruppe har aldrig lagt skjul p sin store bekymring over den forringelse , nogle fiskebestande er genstand for inden for visse fiskerier i Fllesskabet , hvilket har gjort det ndvendigt at fre en seris og fast politik , der tilsigter en omstrukturering af fiskerflden , der skal fremme den biologiske genoprettelse af fiskearterne .
I denne forbindelse gr vi ind for en nedskring af fiskerikapaciteten , en nedskring der er berettiget ikke kun af biologiske grunde , men ogs som et element til forbedring af aktiviteternes gennemfrlighed , af den erhvervsmssige rentabilitet og endelig af sektorens konkurrenceevne .
<P>
Vi sttter ogs de alternative foranstaltninger , der er foreslet af Kommissionen , p grund af deres fleksibilitet , forudsat at disse foranstaltninger hovedsageligt er rettet mod de fiskeriflder , der har opfyldt nedskringsmlene i de tidligere flerrige udviklingsprogrammer .
<P>
Det br vre helt klart , at vi i fremtiden ikke kan fortstte den nuvrende politik ; denne politik har givet sig udslag i en storstilet og udtalt overtrdelse fra talrige medlemsstaters side .
Den sidste opgrelse fra Kommissionen er nedslende : Ud af i alt tretten medlemsstater opfylder kun fire de fastsatte ml , der er sat for justeringen af deres flder .
I de stater , som overholder reglerne , skaber dette en flelse af , at deres indsats og ofre for at n de flles ml er nyttelse .
Og som vi alle ved , viser disse spndinger sig i de igangvrende debatter i Rdet .
<P>
Det er ogs vigtigt at ppege , at en politik , der sigter mod en nedskring af kapaciteten , helt sikkert - det kan ikke ngtes - vil have negative flger for beskftigelsen .
Det er bagsiden af medaljen , som vi m tackle serist med sociokonomiske ledsageforanstaltninger , som indtil nu , fru kommissr , har glimret ved deres fravr . Dette har vret den store fejl ved Kommissionens forslag .
Derfor er vi ndt til igen at rejse dette sprgsml , som giver anledning til den strste bekymring i sektoren ; for ved at tackle det sociale problem serist kan man opn , at medlemsstaterne og sektoren er villige til at samarbejde om lsningen af den eksisterende overkapacitet .
<P>
Endelig er det vigtigt , at Kommissionen nuancerer artikel 5 i sit forslag i den retning Europa-Parlamentet har gjort det , eftersom politikken vedrrende forvaltning og bevaring af fiskeressourcer uden for fllesskabsfarvandene ikke hrer ind under EU ' s kompetence , og eftersom de flder , der fisker eksterne ressourcer , er underlagt andre faktorer ssom handelsmssige , konomiske og endog politiske interesser , som spiller en stor rolle for justeringen af kapaciteten for disse fartjskategorier .
<SPEAKER ID=38 NAME="Lindqvist">
Fisk er en udtmmelig naturressource .
Alt fiskeri m udves under hensyntagen til , at fiskeressourcerne skal bevares p lang sigt , sledes at fremtidige generationer ogs kan udve fiskeri .
<P>
Begrnsninger i fiskeriet og kompensatoriske foranstaltninger er ndvendige for at bevare naturressourcerne og bestandene .
Det er vigtigt , at alle overholder reglerne , og at der ikke trffes yderligere foranstaltninger over for fiskere , hvis fiskeri allerede er blevet begrnset .
Betnkningen gr i den rigtige retning , og jeg har derfor stemt for den .
<SPEAKER ID=39 NAME="Macartney">
Det er ndvendigt at modstte sig FUP-forslagene , for at man for det frste kan f tid til at lse de langsigtede virkninger for sektoren og for det andet f klaret de omtvistede sprgsml om omgelse af kvoter , bekvemmelighedsflag og strrelsen af Det Forenede Kongeriges skibsregion .
Derfor min stemme med henblik p en fuldstndig forkastelse af betnkningen .
<P>
Det var ligeledes ndvendigt , at Parlamentet kastede forslagene vedrrende tekniske foranstaltninger ( Izquierdo Rojo-betnkningen ) ud og af samme grunde som i forbindelse med Kofoed-betnkningen .
Izquierdo Rojobetnkningen og ndringsforslagene modtog Fiskeriudvalget frst i den ellevte time i oversat form .
Alligevel er dette et umdeligt teknisk sprgsml med direkte virkninger af hver enkel af de foreslede ndringer .
<P>
Det er derfor , jeg stillede ndringsforslaget om forkastelse , og det gldede mig , at Fiskeriudvalget vedtog det enstemmigt .
Det glder mig ogs meget , at Parlamentet har fulgt trop .
Vi fr vi mulighed for at f en ordentlig forhandling om de reviderede forslag i januar og ogs tid til hring af sektoren .
<SPEAKER ID=40 NAME="McCartin">
For s lang tid siden som i 1991 sknnede Kommissionen i en rapport til Parlamentet om fiskeressourcer , at EU ' s fangstpladser kunne give et yderligere udbytte til en vrdi af 2 , 5 mio pund rligt , hvis ressourcerne blev forvaltet korrekt .
Dette betyder , at udbyttet af fisk hvert eneste r kunne vre 50 % mere , end det rent faktisk er .
<P>
Med andre ord kunne vore fiskersamfund vre meget bedre stillet , end de er i dag , hvis det kan lykkes os at sammenstille acceptable forslag , som bevirker en effektiv forvaltning af ressourcerne og gr udbyttet strst muligt .
<P>
Kommissionen har nu foreslet at nedskre flden og forbedre kontrollen .
En reform er ndvendig , men Kommissionen er kun kommet med en dellsning .
Selv hvis Kommissionens forslag accepteres fuldt ud , og dette er usandsynligt , vil der vre nok kapacitet til rdighed til at fortstte overfiskeriet .
Vi har brug for samarbejde og en positiv holdning fra fiskerisektoren side , hvis nogen plan skal lykkes .
<P>
Jeg mener , vi skal have en tirsplan med en strre godtgrelse for en reduceret kapacitet bde til ejerne af sm fartjer og til dem , der vil miste deres arbejde .
<P>
PESCA-programmet er underfinansieret og br i hjere grad koncentreres om fiskersamfundene og om dem , der rent faktisk mister deres arbejde i fiskerisektoren .
<P>
Der er behov for et meget strre budget , hvis vi skal opn sttte fra sektoren .
Efter min opfattelse vil det vre ndvendigt med en forhjelse p 30 % for at ivrkstte et gennemfrligt program , der kan accepteres af fiskerisektoren .
<P>
Gennemfres en sdan strategi , vil man maksimere bestandene og bevare den kapacitet og de arbejdspladser , der er ndvendige til at fange og forarbejde en bredygtig fangst .
Sektoren vil s blive rentabel med en sikret fremtid og kunne fungere uden yderligere sttte .
<P>
Desvrre er vort nuvrende budget utilstrkkeligt til at n dette ml .
<SPEAKER ID=41 NAME="Novo">
Vi stemmer for hr . Kofoeds betnkning af flgende fire grunde :
<P>
1.Den afviser Kommissionens forslag , for s vidt angr en streng nedskring af kapaciteterne ( dvs. yderligere ophugning af fartjer og en mindskelse af fiskeriindsatsen , som berrte 40 % af sardinfiskeriet i Portugal ) .2.P den anden side understreges knapheden p ressourcer og ndvendigheden af permanent overvgning af udviklingen i situationen for fiskebestandene , upartisk og effektiv kontrol med fiskeriindsatsen , rationel forvaltning af aktiviteter og fiskeredskaber og teknikker , ndvendigheden af at beskytte det ikke-industrielle kystfiskeri og hensyntagen til de forskellige niveauer for gennemfrelse af FUP III.3.Det fastsls endvidere , at ndrede bestemmelser om forvaltningen af fiskeriaktiviteten forudstter en evaluering af de sociale virkninger og yderligere finansielle midler fra Fllesskabet og medlemsstaterne for at kompensere for det indkomsttab for fiskerne , som vil flge af omstillingen til nye metoder.4.Endelig fastsls det , at det er muligt at forvalte fiskeriet uden at nedlgge arbejdspladser eller bringe den sociale stabilitet i fare i visse lokalsamfund , og uden at det berrer produktionskapaciteten .
<SPEAKER ID=42 NAME="Pry">
Hvilken fiskerflde har vi i morgen ?
Det er temaet for denne 4. omstruktureringsplan kaldet FUP IV .
Denne plan foreslr med sttte i videnskabelige undersgelser , at man reducerer fiskeriindsatsen med gennemsnitlig 40 % fra nu af og til r 2002 for at muliggre en genoprettelse af fiskebestanden .
<P>
Kan dette ml ns ved en tilsvarende reduktion af vore fiskerflder ?
Vi ved alle , at dette er utnkeligt p grund af de konomiske og sociale konsekvenser , dette ville have for vore havfiskere og for hele fiskebranchen .
<P>
At fiske mindre engang imellem , men ogs at fiske bedre , med korrekte markedspriser for kvalitetsprodukter : det er den tillidskontrakt , som vi vil kunne foresl vore fiskere , hvis vi giver os selv midlerne dertil .
<P>
Prisernes fald fra r til r er uforeneligt med nsket om at reducere fangstniveauet .
Faldende fiskemngder og faldende priser , det er for meget at krve af fiskerne .
De kender min mening om dette .
<P>
At fiske bedre for en bredygtig forvaltning af havets ressourcer : at krve satellitovervgning , selektive arbejdsredskaber , beskyttelse af ungfisk , og at der holdes styr p fisketiden p havet , for at vi kan bevare en europisk fiskerflde samt at bevare beskftigelsen i centrum for vore politiske bestrbelser , det er de prioriterede principper , der br styre os .
<P>
Med dette for je tilslutter jeg mig Deres forslag om at bevare den lille hndvrksflde , der bestr af fiskefartjer , som har en lngde p under 7 m , fru kommissr , medens Parlamentet krver , at man bevarer flden af fartjer , som har en lngde p under 12 m .
<P>
Denne omstruktureringsplan br tage hensyn til nationale og regionale sregenheder , f.eks. fiskeriets polyvalens i mit land .
Det , der er godt for Nordsen , er det ikke ndvendigvis for Den Biscaiske Bugt .
<P>
Den 4. omstruktureringsplan krver betydelige budgetmssige midler for at kunne finansiere sociale og strukturelle solidaritetsforanstaltninger .
Vi kan foresl fiskerisektoren denne kontrakt indtil 1999 .
S er det op til den at ptage sig og dele dette ansvar .
<SPEAKER ID=43 NAME="Sandbk">
Fllesskabets fiskerflde er ikke , som det fremgr af Kommissionens indledning i forslaget til rdsbeslutning om omstrukturering af Fllesskabets fiskerisektor , ansvarlig for en overfiskning af ressourcerne , men det er derimod Fllesskabets fiskeripolitik .
<P>
Der eksisterer i srdeleshed et behov for at bringe fldestrrelsen i de enkelte havomrder og for de enkelte fartjskategorier ned p niveauer , der kan sikre bredygtige fiskeriaktiviteter .
I forhold til Fllesskabets relationer til tredjelande er det imidlertid relevant at sikre , at der ikke er en sammenhng mellem den ptnkte begrnsning af fartjskategorierne og de fartjskategorier , hvis muligheder nu sges fremmet i den rkke forhandlinger med udviklingslande om nye fiskeriaftaler , som EU-Kommissionen enten er i gang med eller p vej til at gennemfre .
Eller sagt p en anden mde er det ndvendigt at sikre , at EU ikke reelt blot er i gang med at eksportere EU-kutternes overfiskeri til tredjelandes farvande .
Det er ndvendigt at sikre en bredygtig fiskeaktivitet i EU-farvande , men dette glder ogs og i srdeleshed for de kystnre smfiskere i mange udviklingslande .
<P>
Jeg har valgt at undlade at stemme for Kofoeds betnkning , idet en bredygtig fiskebestand br sikres s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Souchet">
Inden de tekniske foranstaltninger , som Fiskeriudvalget under de foreliggende omstndigheder har anset for uacceptable , foreslr Kommissionen os nu en liges uacceptabel omstruktureringsplan , der faststter en reduktion af den europiske fiskerflde p 40 % over fem r .
Hvilket erhverv ville kunne acceptere en s destruktiv , s kold og s teknokratisk indfaldsvinkel ?
Man leger ikke p den mde - ikke en gang i taktisk jemed - med en hel erhvervsbranches fremtid .
<P>
Fiskeriudvalget har vedtaget 42 ndringsforslag .
Med andre ord har det fuldstndig endevendt indholdet i den tekst , som Kommissionen havde forelagt os .
Jeg vil gerne her takke vor ordfrer svel som formand Arias Caete , der har gjort det muligt at foretage srligt omfattende forbedringer i det oprindelige forslag .
<P>
Fire hovedpunkter blev indfjet i betnkningen igennem de ndringsforslag , som jeg havde fremsat :
<P>
en indskrnkning af programmet til den 31. december 1999 i stedet for 2002 ; -en hensyntagen til de vanskeligheder , der er forbundet med flerartsfiskeri og den blandede fartjsflde ; -afskaffelse af forskelsbehandling mellem fartjer med faststende redskaber og fartjer med slberedskaber ; -hensyntagen til planens sociale indvirkning bde p arbejdspladserne til ss og p land.ndringsforslag 43 og 44 , der tager hensyn til , i hvor hj grad den enkelte medlemsstat anvender kvoterne , og som genoptager de ndringsforslag , som jeg havde fremsat i udvalget , forekommer mig fuldstndig liges vsentlige .
Hvis man tager hensyn til denne parameter , vil man rent faktisk kunne undg enhver spekulation i opkb af fiskerfartjer , der udver deres aktiviteter mellem medlemsstater med det forml at opn overfrsler af ikke-officielle kvoter .
Jeg beklager , at disse ndringsforslag ikke er blevet vedtaget .
<P>
Men Kommissionens forslag er sledes , selv med de mange ndringer , stadig uacceptabelt .
Derfor er jeg og min gruppe imod det ndrede forslag og forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
Den flles fiskeripolitik br ikke mere fungere som et lindringsmiddel eller middel til ddshjlp .
Den br tvrtimod sigte p at garantere den varige besten af et erhverv og en branche , der er vsentlige for vore landes og vore samfunds fremtid .
<SPEAKER ID=45 NAME="Tamino">
P gruppen De Grnnes vegne vil jeg sttte det forslag , der er udarbejdet af Kommissionen om ml og detaljerede regler for en omstrukturering af Fllesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2002 ( FUP IV ) .
FUP III-programmet har nemlig ikke net de ml , der var sat , fordi det kompromis , man i sin tid var net til , allerede fra begyndelsen begrnsede dets omfang , og fordi forskellige medlemsstater ikke har overholdt de deri omhandlede forpligtelser .
<P>
De nedsttelser , der foresls af Kommissionen under FUP IV er det minimum , som er helt ndvendigt for at genopbygge fiskebestandene . Uden at man gennemfrer disse anvisninger , er den dramatiske situation for fiskerne i mange egne p langt sigt dmt til at blive forvrret .
Lige nu er det derimod hensigtsmssigt at faststte passende kompensationer for fiskerne i anledning af de foreslede nedsttelser .
<P>
De Grnne modstter sig derfor de forslag , der er fremsat af Fiskeriudvalget og foreslr forkastelse af hr . Kofoeds betnkning .
<P>
Ligeledes er vi uenige i Fiskeriudvalgets forkastelse af forslaget til lovgivningsmssig beslutning i forbindelse med forordningen om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne ( fru Izquierdo Rojos betnkning ) .
<P>
Endelig skal jeg sige , at vi vil stemme for fru Souchets betnkning , idet vi finder det hensigtsmssigt konstant at overvge fiskerfartjerne via satellit , men vi nrer tillige de betnkeligheder , der er udtrykt af ordfreren med hensyn til forordningens ikrafttrdelsesdato og de konomiske sider af denne beslutning .
<SPEAKER ID=46 NAME="Theorin">
Den flles fiskeripolitik m frst og fremmest skulle lse den opgave at forvalte fiskeressourcerne p en ansvarlig mde .
Derfor glder det om , at foranstaltningerne til begrnsning af den europiske fiskerflde virkelig sttes ind dr , hvor det er kologisk ndvendigt .
Nr nedskringerne , som i Kommissionens forslag , baseres p nogle alt for generelle kategorier , gr det imidlertid uforholdsmssigt hrdt ud over den fleksible svenske fiskerflde .
En forholdsvis stor del af den svenske flde vil nemlig vre omfattet af den gruppe , som iflge forslaget skal begrnses mest , selvom der ikke er nogen kologisk begrundelse for det , eftersom den ogs driver fiskeri p andre bestande .
<P>
Endvidere er det af strste betydning , at nedskringerne sker p en sdan mde , at der tages hensyn til de begrnsninger , som medlemslandene allerede har gennemfrt , og at man sledes ikke behandler de lande , som har levet op til deres tidligere indgede forpligtelser , uretfrdigt .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at midlerne til den kompensation , som foresls for at mindske de sociale og konomiske effekter af den ndvendige omstrukturering af fiskerisektoren , naturligvis m tilvejebringes gennem en omfordeling inden for de eksisterende budgetrammer .
<SPEAKER ID=47 NAME="Van der Waal">
For at undg overfiskning er europiske styringsforanstaltninger ndvendige .
Udgangspunktet i den forbindelse er faststtelse af mngden af fisk , som m fanges .
Ved hjlp af flerrige udviklingsprogrammer ( FUP ) stimuleres fiskerne til at afpasse deres kapacitet efter disse kvoter .
De flerrige udviklingsprogrammer er sledes ikke noget ml i sig selv , men kun et middel til at stte flden i stand til at tilpasse sig fangstmulighederne .
<P>
Det betyder , at de forskellige flders rentabilitet skal st centralt ved udarbejdelsen af de flerrige udviklingsprogrammer .
For nogle flder er reduktion af antallet af skibe den eneste mulighed for at opretholde rentabiliteten .
Andre flder er konomisk i stand til gennem en formindskelse af fiskeriaktiviteten at overholde fangstbegrnsningerne .
Den nederlandske ordning med  havdage  er et godt eksempel derp .
Det er positivt , at Kommissionen i sine forslag om det fjerde flerrige udviklingsprogram bner mulighed for sdanne ordninger .
Det er imidlertid ubegribeligt , at kommissren forelbig ikke er rede til ved bedmmelsen af det tredje flerrige udviklingsprogram at tage hensyn til den succes , som Nederlandene har haft med sit eget forvaltningssystem .
<P>
Endvidere beklager jeg , at Kommissionen ved faststtelsen af procentsatserne for reduktion for de kommende seks r hovedsagelig har ladet sig lede af biologernes tal .
Ogs de konomiske og sociale flger skal kortlgges ordentligt .
Jeg sttter derfor ordfrerens forslag om at afvente udtalelsen fra Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri , frend en definitiv beslutning trffes om procentsatsen for reduktion .
<P>
Jeg har ogs indvendinger imod Kommissionens forslag om at fritage smfiskeriet for reduktionerne .
Vi m ikke glemme , at disse fiskere for det meste fisker i havets brnevrelser .
Disse ynglezoner br netop beskyttes ekstra .
Nr maksimumslngden for skibe , som ikke behver vre med i saneringen , tilmed ges fra 7 til 12 meter , sledes som ordfreren foreslr , kommer reduktionsforpligtelserne til at hvile uforholdsmssigt tungt p de strre skibes skuldre .
<P>
Endelig er jeg enig med ordfreren i , at subsidieringen af bygning af nye skibe hurtigst muligt m bringes til ophr .
Ogs de eksisterende programmer for perioden til og med 1999 m justeres p dette punkt .
Hvad der p den ene side nedbrydes med subsidier , bygges op igen p den anden side med penge fra den samme europiske pengekasse .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Betnkning af Souchet ( A4-0366 / 96 )
<SPEAKER ID=48 NAME="Souchet">
Vort Parlament har fet forelagt et forslag til Rdets beslutning , der sigter p at etablere et satellitsystem til bestemmelse af EF-fiskerfartjernes position inden for rammerne af en kontrolordning gldende for den flles fiskeripolitik svel som et forslag til en tidsplan vedrrende faserne for gennemfrelse af den nye ordning .
<P>
Fiskeriudvalget indledte sine drftelser med at konstatere , at den fulgte metode denne gang havde vret den rette , fordi den , inden der blev truffet nogen beslutning af generel betydning , havde inddraget fiskerne direkte i faststtelsen af de detaljerede regler for forvaltningen af den nye ordning .
Pilotprojekter , der har vret af tilstrkkelig lang varighed , og som har modtaget fllesskabsfinansiering , har gjort det muligt for 350 fartjer at gre forsg med de forskellige systemer og teste deres plidelighed .
<P>
Eftersom positionsbestemmelsessystemerne ARGOS , IMMARSAT og EUTELSAT efter brugernes , og i srdeleshed fiskernes , mening fungerer optimalt , finder vort udvalg det derfor muligt at udbrede systemet men naturligvis p den betingelse , at en lang rkke absolut ndvendige sikkerhedsforanstaltninger overholdes .
De ndringsforslag , der er blevet enstemmigt vedtaget af vort udvalg , omhandler disse sikkerhedsforanstaltninger :
<P>
1 ) For Fiskeriudvalget er det vsentligt , at det nye system for fiskeriets fagfolk fremstr som det , det virkelig er .
Der er tale om et teknisk fremskridt , der bde vil gre det muligt at udve en plidelig , uanfgtelig og sledes retfrdig kontrol af fiskeriindsatsen , der vil lempe de administrative byrder , der i dag hviler p fiskerne , og som vil bidrage til at forbedre sikkerheden til ss .
Til gengld er der p ingen mde tale om en ny tvangsforanstaltning eller en yderligere kontrol , der vil komme og fje sig til den allerede meget lange liste af tvangs- og kontrolforanstaltninger , der hviler tungt p fiskerne .
<P>
Vort udvalg nsker sledes , at indfrelsen af det nye system ledsages parallelt af en effektiv afskaffelse af alle de nuvrende administrative procedurer , som det med fordel kan erstatte , isr hvad angr melding om til- og frasejling af fiskeriomrdet .






Vi m vre meget opmrksomme p at dmme op for det bureaukratiske sidespor , der naturligt fr kontrolorganerne til vellystigt at mangedoble de formlslse vidtlftigheder .


<P>
2 ) Forslaget til forordning er i vrigt tavst omkring sprgsmlet om finansiering af det nye kontrolsystem , som det foreslr .
Vi har fundet det unormalt , at dette vigtige sprgsml forblev uafklaret .
Derfor har det vret vort udvalg magtpliggende at anbefale , at der afsttes penge p fllesskabsbudgettet til at dkke den omkostning , der er forbundet med investeringen og dens fornyelse .
Denne foranstaltning forekommer normal i betragtning af den nye forpligtelse , der er blevet plagt fiskerne og medlemsstaterne ved oprettelsen af fiskeriovervgningscentrene .
Det er vigtigt , at fiskerne , der allerede er strkt berrt af markedsbegrnsninger , som den flles fiskeripolitik kun hjlper dem meget lidt med at gre front imod , ikke opfatter indfrelsen af den nye ordning som en forget finansiel byrde ; denne br alts vre konomisk neutral for dem .
<P>
3 ) Vort udvalg har ligeledes fundet det uomgngeligt ndvendigt at hve trsklen igen for anvendelsen af den nye ordning , for at denne skal blive rigtigt nyttig ved at undlade at lade den glde for sm fartjer , der driver kystfiskeri , og hvis udsejlinger er meget kortvarige , med henblik p ligeledes at harmonisere de regler , der glder for fiskeriindsatsen i alle fllesskabsforordningerne .
Derfor har vi fastholdt trsklen p 20 meter ( 20 meter mellem lodlinierne eller 18 meter overalt ) i stedet for 15 , som det var fastsat i Kommissionens forslag .
<P>
4 ) Det har ligeledes forekommet os nyttigt fortrinsvis at rette satellitovervgningen af fiskeriindsatsen mod de fiskearter , der er erklret srbare , og som ofte er overfiskede , hvilket er tilfldet med kulmule i visse omrder og sledes lade de fartjer , der fisker srbare arter , omfatte af den frste fase af gennemfrelsen af det nye system .
Disse srbare arter kan variere i tid .
Derfor foreslr vort udvalg , at forvaltningskomiteen regelmssigt udfrdiger listen over disse i henhold til proceduren i artikel 36 .
<P>
5 ) Det nye systems succes er naturligvis betinget af garantien for dataenes fortrolighed .
Fiskerne er visselig med rette interesseret i en streng overholdelse af fortroligheden omkring deres fiskeriposition , der er vsentlig for deres fag .
Og det er naturligvis ndvendigt for Kommissionen at have adgang til alle data indsamlet af de forskellige fiskeriovervgningscentre , men det er liges vsentligt , at bde fllesskabsreglerne og de nationale regler om databeskyttelse bliver overholdt s ufravigeligt som overhovedet muligt , og at de , der overtrder disse regler , kan blive stillet til ansvar for en sdan overtrdelse .
<P>
6 ) Endelig m man garantere en lige og retfrdig behandling af fllesskabsfiskere og fiskere fra tredjelande inden for det nye system .
Vore fiskere vil ikke kunne forst , at der glder forskellige regler for fiskere fra medlemsstaterne og for fiskere fra tredjelande , der opererer i Fllesskabets vande .
Derfor har vi foreslet en ufravigelig gensidighed i de gldende regler for tredjelande .
I samme nd har vi foreslet , at man undgr enhver forskelsbehandling mellem fartjer , der opererer i de samme fiskeriomrder .
<P>
7 ) Hvad angr fristen for gennemfrelsen af den nye forordning , har vort udvalg foreslet at udstte den til den 1. januar 1999 for de fem fartjskategorier , der er nvnt i artikel 1 i forslaget til lovgivningsmssig beslutning og til den 1. januar 2000 for de andre EF-fiskerfartjer , der er over 20 meter lange ( 18 meter overalt ) .
Denne udsttelse forklares ved forpligtelsen til bde at tage hensyn til de budgetmssige og de tekniske foranstaltninger , der er forbundet med den industrielle udvikling af et pilotprojekt .
<P>
Dette er de forskellige ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har fundet uomgngeligt ndvendige for at sikre , at det nye satellitsystem bliver anvendt bedst muligt , s det gr det muligt bde at lette fiskerne i udvelsen af deres erhverv og forbedre kontrollen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Theorin">
Kommissionen har forelagt et bekosteligt forslag om et satellitovervgningssystem .
Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentet har valgt ikke at prve at f Kommissionen til tage imod fornuft .
Tvrtimod vil man ge Unionens udgifter yderligere .
<P>
Jeg kan godt indse , at det foreslede system indebrer store fordele , men jeg tvivler strkt p , at de kan opveje de gigantiske udgifter , som det vil give anledning til .
I stedet for at g i gang med dette storstilede projekt burde man begynde med et forsg af begrnset omfang .
Derefter ville man efter en evaluering kunne beslutte , om man skulle g videre .
Af ovenstende grunde har jeg valgt ikke at stemme for forslaget .
<P>
Betnkning af Banotti ( A4-0391 / 96 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Chanterie">
Uden at ville underkende betydningen af andre rettigheder vil jeg gerne i forbindelse med denne betnkning fortrinsvis komme ind p retten til arbejde , navnlig for vore handicappede medborgere .
<P>
Nr arbejde yder et vsentligt bidrag til menneskers velfrd og velvre , s glder dette bestemt ogs for handicappede .
Ikke blot fordi arbejde udgr en vigtig kilde til indkomster , men frem for alt fordi arbejde giver mening .
Arbejde giver et skub i talrige henseender .
<P>
Ved at arbejde placerer mennesker sig i tid og rum.-Ved at arbejde definerer man sig i forhold til andre.-Arbejde giver muligheder for at vedligeholde og udvide frdigheder .
Alt sammen muligheder , som ogs kommer handicappede til gode.Med hensyn til handicappedes rolle p arbejdsmarkedet findes der imidlertid en dobbelt vanskelighed . Ikke de pgldendes handicap , men arbejdsmarkedets handicap , som viser sig ikke at vre i stand til at lade mennesker med begrnsede eller andre frdigheder end normalt spille en rolle inden for landbrug , industri , handel eller servicefag .
P den ene side er der den direkte medvirken i produktionsprocessen , gennem passende beskftigelse p det normale arbejdsmarked .
Desvrre kommer kun en del af de handicappede i betragtning til det  normale  erhvervsliv eller en  normal  stilling i det offentlige .
Men selv denne gruppe oplever alvorlige problemer .
<P>
Udgifterne med henblik p at gre jobbet tilgngeligt anses for at vre for hje , og dette kunne pvirke virksomhedens fortjeneste.-De pgldendes produktivitet anses for at vre for lav , og virksomheden m opfylde sine konkurrencemssige normer og helst forbedre sin konkurrencestilling endnu mere.-Og frem for alt , ligesom den ikke-handicappede arbejdstager , rammes den handicappede arbejdstager af arbejdslsheden.Virksomhedslukninger , virksomhedsflytninger , afskedigelser som flge af reorganisering , gradvise afskedigelser p grund af automatisering .
Blot det at beholde sit arbejde er ikke nemt . At sge og finde arbejde som handicappet bliver bestemt et pinligt sprgsml .
Arbejdslsheden ligger for vrigt p 11 % . Mellem halvdelen og to tredjedele af de handicappede er arbejdslse .
Og den handicappede arbejdstager har mindst tre gange s stor chance for arbejdslshed .
<P>

Hvis  handicappet  bliver synonym med  arbejdsls  , s er der tale om ikke blot en utilladelig diskriminering , men om en social uret .
For at undg dette , br der allerfrst arbejdes p et arbejdsmarked , som er tilgngeligt for handicappede .
Punkt 6 , 8 , 17 og 27 i beslutningsforslaget imdekommer klart denne bekymring .
<P>
P den anden side er der den indirekte deltagelse i produktionsprocessen gennem tilpasset beskftigelse i den srlige sektor eller ud fra de initiativer , der er rettet mod handicappede inden for den sociale konomi .
Ogs i dette tilflde erfarer og oplever man indflydelsen af lav vkst , mindre kbekraft , utilstrkkelige ordrer og hj arbejdslshed .
Dertil kommer , at der blandt de underprivilegerede grupper begynder at udvikle sig en slags konkurrence .
<P>
Beskyttede vrksteder fr at gre med konkurrence fra lavtlnslande , som kommer med lavere priser p grund af lavere arbejdsomkostninger . Arbejdstagere p beskyttede vrksteder ser deres ln komme i fare og p lngere sigt endda deres beskftigelse .
Netop fordi det drejer sig om beskyttede arbejdspladser , br arbejdstagerne imidlertid beskyttes effektivt , ikke blot mod det frie markeds love inden for Den Europiske Union , men ogs mod trusler fra lande uden for Den Europiske Union , ssom social dumping .
For vrigt m og kan resultater , rentabilitet , produktivitet og konkurrencedygtighed ikke vre de vigtigste og bestemt ikke de eneste mlestokke til bedmmelse af de pgldende arbejdspladsers nytte .
<P>


For ikke at lade det blive ved ord , men ogs omstte handicappedes ret til arbejde til handlinger kan vi desvrre ikke lngere benytte HELIOS-II og ikke lngere anvende HELIOS-III , men vi kan dog tilskynde Kommissionen til , enten fra HORIZON eller p grundlag af forskellige eksperimentelle projekter at fremme arbejdsmarkedets tilgngelighed for handicappede , bde i den almindelige sektor og p det alternative arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=51 NAME="Barros Moura">
Jeg hilser Udvalget for Andragenders initiativ og fru Banottis betnkning velkommen svel som det fremragende samarbejde mellem medlemmerne af Den Tvrpolitiske Gruppe om Handicappede , som vi begge deltog i , og som har forbedret den foreliggende betnkning vsentligt .
<P>
Punkt A og punkt 4 og 8 er p min opfordring foreslet af portugisiske ikke-statslige organisationer , der sledes har deltaget i udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg vil isr fremhve det vigtige punkt om , at traktaten skal stadfste et forbud mod forskelsbehandling p grund af handicap og beklager visse regeringers afvisning af at acceptere , at denne klausul fr konkrete flger - af konomisk-finansiel karakter - p EU-plan .
<P>
Jeg foreslr , at vi fortstter udviklingen med at inddrage ikke-statslige organisationer p handicapomrdet i fastlggelsen af de fllesskabspolitikker , der indvirker p deres tilvrelse .
Det er et krav , der drejer sig om lige muligheder , borgerrettigheder og demokrati .
<SPEAKER ID=52 NAME="Santini">
Den kendsgerning , at der i Den Europiske Unions lande er 37 millioner handicappede , dvs .
10 % af befolkningen , br tilskynde os til en grundig refleksion over de problemer , der rejser sig i srdeleshed nr det glder om at gre en hurtig og effektiv indsats for at afskaffe enhver form for forulempelser , som de er udsat for fra borgere som os .
<P>
Rent faktisk hverken kan eller br handicap flges af forskelsbehandling eller forngtelse af grundlggende rettigheder .
Lad os i den forbindelse understrege , at det ikke er nok med smukke erklringer , konventioner og andre retsakter , der uden tvivl er vigtige p det principielle plan , hvis man skal lse disse personers konkrete og daglige problemer .
<P>
Banotti-betnkningen har dog den fortjeneste at henlede opmrksomheden p den mde , hvorp man skaber rammerne , faststter en rkke principper og foreslr foranstaltninger , der kan bidrage til at afhjlpe denne svbe .
At vre handicappet er en lidelse nok i sig selv .
Hvis man dertil fjer hindringer for den frie bevgelighed , manglende adgang til information , goder , tjenesteydelser og fritidsaktiviteter , vanskelige adgangsmuligheder til bygninger og transportmidler , manglende adgang til den politiske proces , beskftigelse og uddannelse , problemer forbundet med vold og drlig behandling , kort sagt forskelsbehandling , s bliver det en svbe .
<P>
Det er disse sprgsml , vi br hellige os . Det er p denne baggrund , at vor gruppe , der er bekymret for principperne , men bevidst om indsatsens betydning , har fremsat to ndringsforslag , der afspejler dens bekymring .
<P>
At behandle handicappedes rettigheder som borgerrettighedsanliggender er en god mde at give ikkediskriminerende foranstaltninger et indhold p , og jeg er overbevist om , at Den Europiske Union ogs vil bane vejen p dette omrde .
<P>
Hvad de konkrete aktioner angr , vil jeg tillade mig at henlede opmrksomheden p , at det inden for rammerne af direktivet om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer er lykkedes for Parlamentet at f vedtaget et ndringsforslag , der garanterer handicappede adgang til elevatorkabiner , hvilket fortjener at blive fremhvet , idet der aldrig fr har vret inkorporeret standarder af denne art for handicappede i lovgivningen om et industriprodukt .
<P>
Nr jeg giver dette eksempel , der er taget fra et ndringsforslag fremsat til den betnkning , der er til behandling , er det ogs for at illustrere , at det er med konkrete og nyttige foranstaltninger som denne , at man kan n frem til at forbedre og lette livet for de af vore medborgere , der er mindre gunstigt stillede , og som vi skylder at hjlpe , for at medlidenhedsflelsen kan lade sig anvende .
<P>
Jeg hylder ordfreren for hans fortrffelige arbejde . Jeg gr det ikke af hflighed men af overbevisning , det kan jeg forsikre Dem om , og jeg roser ogs Rdet for den nylige aftale vedrrende resolutionen om lige muligheder for handicappede .
<P>
Det er menneskerettighederne , der er p tale .
Og det er en sag , som vi aldrig kan bestrbe os nok p at tjene . <CHAPTER ID=4>
Punktafgiftspligtige varer
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0408 / 96 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 12 / EF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer , om oplgning og omstning heraf samt kontrol hermed ( KOM ( 96 ) 0548 - C4-0619 / 96-96 / 0266 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="von Wogau">
Fru formand ! Frst vil jeg kort komme ind p afgiftsfritagelserne i persontrafikken med de skandinaviske lande og i den forbindelse specielt p de mngdemssige begrnsninger for alkohol .
Her vil jeg gerne frst sl fast , at vi i dette sprgsml blev hrt overordentligt sent .
Jeg ved , at det var ndvendigt med vanskelige forhandlinger medlemslandene imellem , men jeg konstaterer ogs , at det i den senere tid ikke er den eneste gang , hvor Parlamentet er blevet hrt overordentligt sent .
Jeg vil gerne sl fast , at det kun er , fordi det drejer sig om et virkelig vigtigt sprgsml , og fordi der ellers ville opst et juridisk tomrum , at vi vedtager uopsttelig forhandling , men at vi forventer , at Parlamentets rettigheder nste r vil blive tilgodeset bedre .
<P>
Jeg vil gerne tage et andet aspekt af dette forslag op , som vi synes er vigtigt , nemlig sprgsmlet om afviklingen af kontrolinstanser inden for Den Europiske Union .
Vi har i denne uge truffet en rkke vigtige beslutninger om forbedring af kontrollen ved Den Europiske Unions ydre grnser , og vi holder fast ved , at grnsekontrollen helt skal afskaffes inden for Den Europiske Union .
Dette aspekt af forslaget finder vi er srlig vigtigt .
<P>
For det tredje vil jeg imidlertid gerne gre opmrksom p , at det ogs her er et sprgsml om regionale sregenheder .
Vanerne med hensyn til forbruget af alkohol er nu engang overordentlig forskellige i landene i Den Europiske Union .
En finsk kollega gjorde os dette meget tydeligt klart under udvalgsdrftelserne .
Han sagde , at han selv havde erfaring med skovarbejde , og der er finnerne nu engang vant til , at de spiser flsk og derefter drikker vodka .
Han sagde , at de efterhnden var ved at blive klar over , at salat og vin egentlig er sundere , men at denne omstilling gr lidt trgt .
Her i Parlamentet har vi altid vret af den opfattelse , at vi - og det mener jeg alvorligt - vil tage hensyn til de regionale sregenheder i de forskellige lande i Unionen .
Derfor mener jeg , at det br vi ogs gre i dette tilflde , og foreslr derfor at stemme for Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg gentager de bemrkninger , som formanden for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hr. von Wogau , fremsatte vedrrende proceduren i forbindelse med dette sprgsml .
Det er yderst utilfredsstillende for Parlamentet , at det er s sent p ret , og vi har s lidt tid til at behandle sprgsmlet og kastes ud i en situation , som i realiteten udgr et fait accompli .
Jeg vil absolut indtrngende anmode Kommissionen om at sikre , at Parlamentet p en eller anden mde inddrages nrmere , nr vi kan forvente ndringer som denne uden selvflgelig at g ind p Kommissionens omrde , for s vidt angr udvende beslutninger og forhandlinger med de forskellige medlemsstater om enkelthederne i forslagene .
<P>
For det andet ved vi allerede , at den afstemning , som vi vil foretage til fordel for Kommissionens forslag , egentlig allerede er blevet omget p baggrund af en politisk forstelse i kofin .
I realiteten stemmer vi om noget , som faktisk ikke bliver bestemmelserne , efter at kofin har foretaget sine ndringer .
<P>
Jeg vil gerne have denne appel frt til protokols : Selv om dette kun er en udtalelse , kunne kofin-Rdet udvise en vis velvilje over for Parlamentet ved at mdes med os , sledes at vi ogs over for det kan tilkendegive vor interesse i , at vi hres p passende vis .
<P>
Endelig glder det mig meget , at hr. von Wogau som formand har vist , hvor meget han lytter til personer , som har arbejdet i de finske skove og vret ndt til at drikke vodka osv .
Jeg er sikker p , at nr jeg fortller , hvad der optager Irland og min valgkreds , kan jeg stte min lid til , at han fremviser sin fortrffelige lytteevne og udviser samme velvillige indstilling .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Det Finske Centerpartis medlemmer er tilfredse med , at der er opnet enighed mellem Finland og Unionen om fortsttelse af de nuvrende begrnsninger for indfrsel af alkoholholdige drikkevarer til udgangen af 2003 .
Jeg hber , at der i forhandlingerne med Sverige i 2000 ns frem til en undtagelsesordning , som bde rkker lngere , og som sammen med den nu indgede aftale ogs vil vre til gavn for Finland og Danmark .
<P>
Jeg har vret og er stadig af den overbevisning , at skatte- og alkoholpolitikken hrer ind under medlemslandenes befjelser og ikke Unionens .
Nr der nu imidlertid er udsigt til en situation , hvor begrnsningerne for indfrsel af alkoholholdige drikkevarer til de nordiske lande lempes , bliver vi ndt til at indlede en debat om beskatning af alkoholholdige drikkevarer i EU ' s medlemslande .
<P>
Den nordiske model er efter min mening god .
Vi har en forholdsvis hj beskatning af alkoholholdige drikkevarer , der giver betydelige indtgter til staten , og som samtidig begrnser et for stort alkoholforbrug .
Hvis vi bliver ndt til at afst fra disse indtgter , vil det vre umuligt for os at finde frem til nye skatteindtgter , fordi vi befinder os i en situation , hvor mange andre afgifter tvrtimod skal nedbringes .
Indtgtsnedgangen vil derfor fre til nye nedskringer i udgifterne , der vil ramme bl.a. den sociale sikring og sundhedsvsenet , og som uundgeligt vil fre til get arbejdslshed .
<P>
Jeg foreslr derfor , at der p unionsplan trffes foranstaltninger til indfrelse af betydeligt hjere alkoholafgifter .
Det vil give landene med lave afgifter p alkohol flere indtgter , der kan bruges til bl.a. nedbringelse af andre afgifter .
Desuden kan man begrnse generne som flge af alkohol og de dermed de forbundne udgifter til sundheds- og socialvsenet i hele Unionen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil for det frste takke Parlamentet for at have fulgt vor anmodning om at behandle dette sprgsml som uopstteligt , og srlig takker jeg Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og dets formand , hr. von Wogau .
<P>
Jeg er bekendt med de vanskeligheder , der er nvnt af hr . Cox , og som Parlamentet har mttet overvinde for at udtrykke sig p s kort tid .
<P>
Kommissionens nske om at fremlgge et forslag p dette omrde var allerede bebudet i programmet for 1996 .
Frend Kommissionen fremsatte sit forslag , havde den haft forhandlinger med de nordiske lande med henblik p en forlngelse inden for de strengt ndvendige grnser .
<P>
Kommissionen har sgt at fremlgge et forslag , der ikke stdte p modstand hos de berrte medlemsstater , men det er frst her p det allerseneste , at det er lykkedes for den at n frem til en velafbalanceret lsning med de to pgldende medlemsstater .
Dette hjlper til at forst baggrunden for de - i vrigt objektive - vanskeligheder , hvori Parlamentet har befundet sig , og jeg siger p ny Parlamentet tak for at have overvundet dem .
<P>
Iflge Kommissionen er forslaget et godt kompromis . Hr .
Vyrynen har i vrigt i sit indlg gjort opmrksom p de pgldende medlemsstaters srlige forhold og vanskeligheder .
Forslaget er et godt kompromis mellem borgernes forventninger efter indfrelsen af enhedsmarkedet og Danmarks , Sveriges og Finlands behov for en strre tidsmssig margin for at kunne indrette sig efter de almindelige bestemmelser i fllesskabsretten .
<P>
Begrundelsen for den undtagelse , der blev givet i begyndelsen , er velkendt , og det synes mig ikke ndvendigt at gentage dem her .
Da der er tale om undtagelser fra en grundlggende ret for de europiske borgere , er disse bestemmelser blevet begrnset i tidsmssig henseende , selvom ordlyden af artikel 26 ikke er klart affattet , og der er uoverensstemmelse vedrrende den rigtige fortolkning af den fastsatte frist .
<P>
Uafhngigt af den njagtige formulering af artikel 26 har de nordiske lande dog behov for en lngere periode for at kunne indrette sig efter Fllesskabets bestemmelser . Dette understreges tillige af , at der ikke er tale om en programmeret forhjelse af minimumsafgiftssatserne , sledes som det var forudsat p det tidspunkt , hvor undtagelserne blev fastsat .
Som flge heraf har vi foreslet en forlngelse af fristen efter den 31. december 1996 i forbindelse med - og dette er meget vigtigt - en gradvis liberalisering , en gradvis phasing out af de nuvrende begrnsninger .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i dag vil stemme for forslaget , sledes at omrdet kan blive reguleret inden rets udgang , og sledes at vi undgr ethvert retligt problem .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Sttte til oksekdssektoren
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0407 / 96 ) af Funk for Landbrugsudvalget om forslag til Rdets forordning om supplerende foranstaltninger til direkte indkomststtte til producenter eller i oksekdssektoren ( KOM ( 96 ) 0606 - C4-0650 / 96-96 / 0286 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Goepel">
Fru formand , BSE-krisen har haft gennemgribende konsekvenser for oksekdsmarkedet .
Tilbagegangen i forbruget og de faldende priser betyder en voldsom trussel for mange oksekdsproducenters konomiske eksistens .
Kommissionen og Rdet har derfor indledt en rkke foranstaltninger for at beskytte forbrugerne , genoprette tilliden til oksekdet og sttte markedet .
<P>
P samlingen den 28.-30. oktober 1996 vedtog Rdet supplerende foranstaltninger til direkte indkomststtte til producenter eller direkte sttte til oksekdssektoren til et belb p 500 mio ecu , som skal fordeles mellem medlemsstaterne efter en p forhnd aftalt fordelingsngle .
Kommissionen blev anmodet om at finde disse 500 mio ecu p landbrugsbudgettet .
Med det foreliggende forordningsforslag imdekommer Kommissionen anmodningen fra Rdet om at stille en sdan stttepakke til rdighed .
Jeg glder sig over Rdets og Kommissionens beredvillighed til at yde de skadelidte hurtig hjlp som led i hasteforanstaltninger .
Her er det af srlig betydning , at medlemsstaterne kan vlge at udbetale denne supplerende sttte enten som indkomststtte til producenterne eller til oksekdssektoren som sdan .
Medlemsstaterne har bedt om selv at kunne trffe beslutninger og yde sttte der , hvor tabene er strst , for at undg , at pengene fordeles i lige store eller sm smportioner .
<P>
Jeg slr til lyd for at godkende Kommissionens forslag uden ndringer .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at alle medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stemte for dette forslag med undtagelse af et .
Desuden vil jeg gerne minde om , at Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stadig behandler Kommissionens forslag om finansiering af oksekdssektorens stabilisering i rene 1997 og 1998 .
Udvalget har imidlertid anmodet Kommissionen om at tage de hidtidige forslag tilbage og s hurtigt som muligt erstatte dem med et forslag , der kun omfatter finansieringen i 1997 .
Baggrunden for denne anmodning er , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ikke er villig til gennem en udtalelse om kommissionsforslagene populrt sagt at udstede en blankocheck til Rdet ogs for afgrelserne om finansieringen i 1998 .
Disse afgrelser br tvrtimod trffes under fuldgyldig inddragelse af Europa-Parlamentet som led i 1998-budgetbehandlingen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , p PSE ' s vegne vil jeg gerne takke hr . Funk for , at han har arbejdet meget hurtigt og effektivt med henblik p at f udarbejdet begge sine betnkninger om forslagene til sikring af landmndenes indkomster , der er bragt i fare p grund af forbrugernes modstand mod at spise okse- og kalvekd efter offentliggrelsen af , at der er en mulig sammenhng mellem BSE hos ker og Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker .
Dette vil blive modtaget med glde af de landmnd , hvis udkomme har vret meget usikker i de seneste 8-9 mneder .
<P>
Af endnu strre betydning p lngere sigt er det at f BSE udryddet fuldstndigt .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min glde over forlydenderne om - som jeg hber viser sig at vre sande - at den britiske regering str i begreb med at gennemfre en yderligere nedslagtning og virkelig tage behovet for en fuldstndig udryddelse af BSE alvorligt .
Kun i s fald vil okse- og kalvekdsmarkedet blive genoprettet fuldstndigt , og vore landmnd vil igen have en sikret indkomst .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand ! Vor gruppe stemmer for Funk-betnkningen , og jeg tilslutter mig hr .
Goepels ord . Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod noget andet , nemlig at Landbrugsudvalget er blevet lidt mere selvsikkert , det er i al fald mit indtryk .
Mske har det ogs noget at gre med undersgelsesudvalget . Det ngtede nemlig at behandle Kommissionens forslag , hvor der foresls at sikre finansieringen ved at skre ned p andre omrder .
Hvis vi havde fulgt hr . Funks forslag om at forkaste Kommissionens forslag , s havde Rdet alligevel kunnet vedtage det , da vi i henhold til artikel 43 kun er hringsinstans .
Derfor har vi ikke behandlet det , og dermed kan Rdet heller ikke stte disse forslag i kraft eller trffe en anden beslutning .
Vi vil deltage i denne procedure .
Kommissionen vil komme med et nyt forslag , og s vil vi drfte , hvordan den flles landbrugspolitik skal videreudvikles .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , for at kompensere kvgavlerne for en del af de tab , de har lidt som flge af kogalskabskrisen , havde Rdet og Kommissionen foreslet ndringsforslag til tre forordninger .
<P>
Den frste vedrrte  oksekds  foranstaltningerne , den anden finansiering og den tredje strukturelle foranstaltninger til fordel for unge kvgavlere .
<P>
Rdet havde anmodet om uopsttelig debat , sledes at foranstaltningerne kunne komme til at glde hurtigt .
Parlamentet havde udelukkende godkendt  oksekds  foranstaltningerne uden at udtale sig om deres finansiering .
Europa-Parlamentets budgetudvalg havde dog i sin tid med rette erklret , at det var uansvarligt at stemme for  oksekds  foranstaltningerne og afvise de nrmere regler for finansieringen .
<P>
Vi for vor del er imod ideen om , at finansieringen af  oksekds  foranstaltningerne ubeskret skal udlignes af kornsektoren .
For kogalskabsproblemet er rent faktisk ikke forbundet med landmndenes ansvar men kan derimod tilskrives andre konomiske aktrer i visse medlemsstater svel som visse funktionsforstyrrelser fra Kommissionens side .
<P>
Jeg glder mig sledes over det forslag , som vi har fremsat i dag .
Det viser , at det endelig har vret muligt at finde 500 millioner p budgettet uden at lade andre landmnd lide for det .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , kre kolleger , vi fortstter alts med romanen om kogalskaben , med  gal nr . 2  ligesom der har vret en Rambo 1 og en Rambo 2 .
Det er det samme med  Hr . Gal  .
<P>
Efter frste bind , der blev skrevet af englnderne under titlen  Jeg forgifter  , er andet bind nu  Jeg godtgr tab  . I  Gal nr .
1  godtgjorde man tab ved at lade de uskyldige betale , man reducerede erstatningsgodtgrelserne til kornavlerne og til de landmnd , der dyrkede olieplanter , og man nedsatte jordoplgningssttten .
Undervejs stillede man i vrigt ogs sprgsmlstegn ved aftalen om den flles landbrugspolitik , men alt dette var ikke srlig vigtigt , hvis jeg tr udtrykke mig p den mde .
<P>
Men nu har man med  Gal nr . 2  fundet 500 millioner ECU p kistebunden .
Der vil i vrigt vre 117 millioner ECU til Frankrig .
S meget desto bedre , man glder sig over det , vi er ikke imod .
<P>
Det eneste problem , hvis De tillader mig dette udtryk , er , at man gr uden om , om ikke sagen s i det mindste koen og ansvaret som katten om den varme grd .
Det er et politisk problem og ikke et budgetteknisk problem .
Det er et problem , der gr p at drage de ansvarlige til ansvar .
Den frste ansvarlige er kd- og benmelsproducenterne .
Jeg har sagt det fr , og jeg siger det igen her . Man kender manden , som forgiftede Europa .
Det drejer sig om brdrene Demulder i Duncaster i Yorkshire .
I vrigt er en lille delegation fra undersgelsesudvalget taget afsted for at trffe brdrene Demulder .
Disse mennesker burde deltage i erstatningen af de tab , de har forvoldt .
<P>
Den anden ansvarlige er den britiske regering , der har ladet st til , der intet har sagt , der har njedes med at forbyde dette mel i 1988 p sit eget omrde , men som har ladet det eksportere , sledes at det kunne forgifte de andre !
<P>
Og endelig er der de britiske parlamentsmedlemmer .
I gr s man her de britiske parlamentsmedlemmer , som havde et fantastisk skarpt syn , de var i stand til p 40 meters afstand at se , om en kollega stemte en gang , to gange , tre gange .
Man kan undre sig over , hvordan de med det samme syn ikke har kunnet se , at der var 160.000 stykker kvg , der var i frd med at d !
Med denne samme skarphed har hr . Ford og de andre ikke kunnet se dette bjerg af ddt kvg , der var blevet forgiftet af deres eget mel !
Her har vi endnu en gang allegorien med skven og bjlken .
<P>
Vi er naturligvis , fru formand , kre kolleger , for disse yderligere 500 millioner , men vi m , takket isr vre det undersgelsesudvalg , der har afvist at hre hr . Delors , hvilket i vrigt er et helt program , vi m endelig n frem til at f mod til at rejse det centrale sprgsml : hvem er ansvarlig ?
Og forgifterne br vre dem , der betaler !
<SPEAKER ID=65 NAME="Fischler">
rede fru formand , mine rede damer og herrer ! Som De sikkert ved , og det er jo ogs allerede blevet sagt , vedtog Rdet p samlingen den 28.-30. oktober i Luxembourg en pakke med hasteforanstaltninger til oksekdssektoren .
I lyset af de vedvarende vanskeligheder blev der inden for rammerne af denne pakke ogs vedtaget en supplerende direkte indkomststtte til producenterne eller oksekdsmarkedet til et belb p 500 mio ecu .
Med den foreliggende forordning imdekommer Kommissionen sin pligt til at skabe retsgrundlaget for at n ovennvnte ml .
Forslaget omfatter derfor en supplerende stttepakke p 500 mio ecu til oksekdssektoren .
<P>
Hver medlemsstat vil f sin andel af pakken p 500 millioner p grundlag af en fordelingsngle , der ogs p forhnd er fastlagt politisk i Luxembourg .
Det str medlemsstaterne frit at anvende deres del af sttten enten som indkomststtte til producenterne eller mere koncentreret som sttte til oksekdssektoren i almindelighed .
Vi hber , at den konomiske sttte p denne mde nr dem , der er hrdest ramt af krisen .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke Parlamentet for , at det behandler dette forslag i henhold til uopsttelighedsproceduren , sledes at dets udtalelse er klar fr landbrugsministrenes nste rdsmde p mandag og tirsdag i nste uge .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Den flles markedsordning for bananer
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0337 / 96 ) af Santini for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 96 ) 0082 - C4-0233 / 96-96 / 0080 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Aldo">
Fru formand , kre kolleger , bag de tekniske og konomiske rsager , der danner grundlaget for den ndvendige reform af forordning 404 / 93 benbarer der sig i hr . Santinis betnkning en rkke betragtninger , der er hvet over enhver mistanke , og som bidrager til komplekse problemstillinger , der blander social- og beskftigelsespolitik , udenrigspolitik og endog episoder , der henhrer under smnyt eller borgerkrig .
<P>
Dette skyldes isr bananens konomiske betydning , idet den udgr den vsentligste frugt- og grnsagsproduktion p verdensplan .
<P>
Tre forsyningskilder gr det muligt at indkredse unionsmarkedets profil : fllesskabsproduktionen , AVSproduktionen og produktionen fra dollarzonelande .
Markedets fremtid og adskillige producerende regioners skbne afhnger af balancen mellem disse tre kilder , men denne balance mangler .
<P>
I dag oplever bananmarkedet en dyb krise .
Fllesskabsmarkedets overforsyning af bananer fra dollarzonen har foranlediget et voldsomt kursfald , som fllesskabs- og AVS-bananerne betaler prisen for som flge af to hovedfaktorer : hjere produktionsomkostninger og en svagere handelsorganisation .
Man er alts nu vidne til en ulige kamp mellem koalitionen af to store multinationale selskaber , der sigter p at monopolisere verdensmarkedet , som de allerede kontrollerer 80 % af efter at have monopoliseret det amerikanske marked og koloniseret det europiske marked med op til 70 % .
Alts en ulige kamp , der stter disse to kolosser op mod de europiske producenter og deres historiske allierede .
<P>
En markedsordning kan ikke tildele pengeinteresserne privilegier , nr ml af en sdan betydning er p spil .
For at gennemfre denne beskyttelse er flgende foranstaltninger pkrvede : for det frste br vi forkaste enhver forgelse af kontingentet til over 2.300.000 tons ; for det andet m vi bevare et toldkontingent , der kan garantere en mindstepris ; og for det tredje m vi bevare den nuvrende fordeling , der tildeler fllesskabs- og AVSbananaktrerne 30 % af kontingentet , dollarzoneaktrerne 66 , 5 % og de nyankomne latinamerikanske aktrer 3 , 5 % .
<P>
At acceptere en forgelse af kontingentet - man har endog foreslet at forge det til 3 millioner tons - eller at ndre den nuvrende fordeling ville vre ensbetydende med at forre de amerikanske multinationale selskaber det europiske marked og sledes besegle fllesskabsproduktionens ddsdom .
<P>
I et nske om klarhed og retfrdighed br man ligeledes atter se p indfrelsen af en bestemmelse , der fastslr , at de to foregende r skal anvendes som sammenligningsgrundlag ved tildelingen af kontingenter , nr ekstraordinre begivenheder belaster rets produktion alvorligt .
Det er uacceptabelt , at man i dette tilflde stadig anvender politikken med to vgtlodder , to ml .
Vurderingen af en katastrofes ekstraordinre karakter er overladt til Kommissionens velbefindende , og den anerkender for jeblikket kun skader frembragt af cykloner som vrende af ekstraordinr karakter .
<P>
Hvad Somalia angr , kan man indvende , at dette land , som stadig betragtes som et traditionelt AVS-land , ikke har ratificeret den fjerde Lom-konvention .
Men hvem kunne underskrive den , nr landet var hjemsgt af en borgerkrig , som man herefterdags kan betegne som en endemisk katastrofe ?
Af de 60.000 tons , som det havde fet tildelt , har Somalia kun kunnet levere knapt en tredjedel og under katastrofale vilkr for det konomiske udbytte .
<P>
Inden etableringen af den flles markedsordning for bananer den 1. juli 1993 var De Tolvs marked opsplittet .
Denne situation var uforenelig med etableringen af enhedsmarkedet .
For at etablere en spilleregel og harmonisere markedet skabte Den Europiske Union alts den pgldende flles markedsordning .
Denne forordning er , mine damer og herrer , resultatet af et kompromis , der respekterede balancen mellem de forskellige forsyningskilders interesser , alt imens den tog hensyn til Unionens tidligere forpligtelser , nemlig fllesskabsprferencen , AVS-bananernes fortrinsadgang og GATT-reglerne over for tredjelande .
<P>
Tiltrdelsen af de tre nye medlemsstater , der alle importerer bananer fra dollarzonen , har resulteret i en forgelse af kontingentet med 350.000 tons med henblik p at tage hensyn til disse landes forbrug i en foranstaltning , der er i dag er anerkendt som vrende overdreven .
<P>
Uden ndring af Rdets forordning om den flles markedsordning for bananer har Kommissionen i lbet af 1995 anset det for rigtigt at lade toldkontingentet for dollarbananer stige til 2.553.000 tons .
I dag beder Kommissionen os s , kre kolleger , ud over de andre punkter i teksten , der er mindre vsentlige , om til en vis grad at godkende to hovedelementer , der karakteriserer selve eksistensen af den flles markedsordning for bananer , nemlig toldkontingentet for dollarzonen og fordelingen af importlicenserne .
<P>
Ved en analyse af denne flles markedsordnings mde at fungere p efter disse forelbige ndringer , m vi med beklagelse konstatere flgende : den mngde , som Kommissionen har foreslet siden 1995 , er overdrevent stor i forhold til forbrugsbehovet i Den Europiske Union , der er vurderet til 4 millioner tons .
Hvis Kommissionens forslag blev vedtaget , ville den grundlggende forordning rent faktisk tillade afstning af 4.264.700 tons eller ca . 265.000 tons mere , end Den Europiske Unions kan indtage .
<P>
Ved en gennemgang af de statistikker , der er blevet udarbejdet siden andet halvr af 1995 , da produktionen p Antillerne som flge af naturkatastrofer var 270.000 tons under den tilladte mngde , ser man , at det europiske marked allerede , kre kolleger , er hjemsgt af en krise uden fortilflde , der udelukkende er forbundet med en overforsyning , der fastholder den markedspris , der anvendes p vort marked , p et historisk lavt niveau .
Denne situation kan ikke vare ved , for den bringer alvorlige forstyrrelser i den konomiske stabilitet i de europiske regioner af de franske Antiller svel som i flere AVS-lande , hvis sociale stabilitet frst og fremmest afhnger af bananaktiviteten .
<P>
Den krise , jeg peger p , kre kolleger , er meget reel dr , hvor jeg kommer fra , p Guadeloupe .
I dette jeblik , hvor jeg str og taler til Dem , har plantageejerne p Guadeloupe forladt deres marker for at bestte havnen i Pointe--Pitre , der er ens kernepunkt for brndstofsforsyning , og andre strategiske punkter med en nsten konomisk lammelse af regionen til flge .
De vil sledes pege p de vanskeligheder , som de oplever p et tidspunkt , hvor situationen bare bliver vrre , eftersom salgsprisen for bananer fra Antillerne er under 2 francs pr. kg mod en produktionsudgift , der nrmer sig 6 francs , og eftersom det indkomsttab , der ikke udlignes af den flles markedsordning , iflge branchen belber sig til 1 , 96 francs pr. kg .
<P>
Producenterne p Antillerne er ikke mere i stand til at passe deres bedrift .
Nogle kan end ikke mere hste , da de ikke kan betale deres arbejdere og kbe emballage .
Fllesskabsproducenterne forventer en betydelig politisk manifestation fra os i dag , kre kolleger .
De hber , at de titusinder af arbejdspladser , der findes i bananproduktionen , og som er strkt truede , vil blive taget i betragtning gennem vor handling .
De forventer ogs en bevarelse af importlicenserne i kategori B p 30 % , sledes at de kan bevare deres tilstedevrelse p hele fllesskabsmarkedet , og de hber , at det toldkontingent , der tildeles tredjelande , vil bidrage til at skabe en fornyet balance p markedet .
<P>
Anvendelsen af den flles markedsordning , der udgr en interessant ramme , har givet sig udtryk i en forvrring af situationen for producenterne .
Kre kolleger , det er i modstrid med nden og ordlyden i den flles landbrugspolitik og den flles markedsordning .
Vor produktion er i vanskeligheder i forhold til dollarbananen p hele det europiske marked .
Det er ligeledes i modstrid med selve princippet i flleskabsprferencen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , efter 14 mneder debatterer vi nu igen et forslag til ndring af den flles markedsordning for bananer .
I realiteten er de argumenter , der blev fremlagt i oktober 1995 , stadig gyldige . Derfor sttter vi hr .
Santinis betnkning , navnlig p de punkter , som blev omtalt af hr . Aldo for lidt siden , og hvor den er i trd med den betnkning , der blev vedtaget af Landbrugsudvalget , som falder sammen med udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som jeg var ordfrer for .
<P>
Der er indtruffet nye omstndigheder i lbet af 1996 .
Som nvnt af hr . Aldo har der vret en overforsyning af bananer p det europiske marked , som gav anledning til prisfald i nogle medlemsstater med store tab for visse europiske regioner , helt konkret de oversiske franske departementer og nogle af AVS-landene .
Dette br ikke overraske os , eftersom Kommissionen blev advaret om dette netop i dette forum .
<P>
Desuden har Ecuador og andre lande , bl.a. De Forenede Stater , indgivet en klage for Verdenshandelsorganisationen .
Jeg minder om , at De Forenede Stater ikke er bananproducenter og har givet mde i sagen for at varetage de uden tvivl legitime interesser i de multinationale amerikanske selskaber , der markedsfrer dollar-bananer .
Man har imidlertid ikke givet AVS-landene mulighed for at mde i sagen som berrt tredjepart , hvorfor de er ringere stillet med hensyn til at forsvare deres legitime interesser .
Dette er en situation , som bryder ekspertudvalgets neutralitet , og en sag , som jeg br gre klart opmrksom p .
<P>
Jeg beder derfor de rede medlemmer stemme for betnkningen , der er vedtaget i Landbrugsudvalget , ud fra den betragtning , at vi p denne mde bedre varetager fllesskabsretten og AVS-landenes og den europiske bananproduktions interesser .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , Det Europiske Fllesskab , som vi tilhrer , er lidt mere kompleks , end det kunne se ud ved frste jekast .
Vi har f.eks. netop vedtaget et st regler , der giver mulighed for at hjlpe de kontinentale producenter i Fllesskabet , som er berrt af BSE-krisen .
Men selv om strstedelen af den europiske befolkning befinder sig i det , man kunne kalde Centraleuropa og den europiske kerne , inkluderer Den Europiske Union ogs visse regioner , som ligger lidt lngere vk , nemlig regionerne i randomrderne , og jeg mener ogs , at man ud fra en fllesskabssolidaritet br sttte disse regioner .
Det drejer sig om flere millioner indbyggere i Det Europiske Fllesskab , der bor i disse omrder , og som i jeblikket har en forordning for banansektoren , som beskytter producenterne i denne sektor .
<P>
Forordningen for bananer foreskriver en beskyttelse af visse lande i Afrika , Vestindien og Stillehavet , som vi har haft handelsrelationer med , og som i vsentligt omfang er afhngige af vores beskyttelse .
Derfor er forordningen om den flles markedsordning for bananer ikke nogen tilfldig forordning , men en forordning , der sger at opn en balance mellem producenterne i randomrderne og resten af fllesskabsproducenterne .
<P>
En hvilken som helst ndring af den forordning , der er opnet , kan udgre en stor risiko for producenterne i Fllesskabet og de producenter i AVS-landene , vi har forbindelser med .
Derfor mener , jeg , vi skal vre meget varsomme med at gennemfre denne slags ndringer .
En forgelse af kontingenterne , hver gang der sker en udvidelse af Fllesskabet , kan fre til , at den nuvrende beskyttelse af sektoren ophves , og til at det nuvrende system helt forsvinder .
<P>
I lighed med talerne fr mig sttter Den Socialistiske Gruppe Landbrugsudvalgets betnkning og modstter sig forgelsen af kontingenter og en hvilken som helst anden ndring , som kan bringe det nuvrende system omkring reguleringen af banansektoren i fare .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine rede damer og herrer ! Jeg har ved flere lejligheder talt her i Parlamentet om markedsordningen for bananer og mske nogle gange gjort min holdning kendt p en lidt resolut mde .
Jeg tror , at vi alle m erkende , at man i dette sprgsml kun kan komme videre med et kompromis , og at vi m afholde os fra ekstreme holdninger , hvis vi skal blive enige om noget .
Det glder mig , at jeg i dag for frste gang kan tale p vegne af min politiske gruppe , Det Europiske Folkepartis Gruppe , og kan prsentere et forslag til et kompromis , der nu straks skal st sin prve her under afstemningen .
<P>
Nu er det ikke sdan , at de gode bananer bliver produceret i AVS-landene og i Den Europiske Union , mens de onde bananer kommer fra Latinamerika .
Intet er sort-hvidt her .
Ogs i Latinamerika er der smproducenter , der rammes hrdt af markedsordningen , fordi de ikke som multinationale koncerner kan gribe til licenser .
Disse smproducenter m vi ogs vre opmrksomme p .
Derfor anmoder jeg om , at De stemmer for ndringsforslag nr . 12 , som jeg har stillet sammen med nogle kolleger fra mange forskellige lande .
<P>
Vedrrende toldkontingentet : Her er der jo to ekstreme holdninger , for det frste den holdning , der gives udtryk for i ndringsforslag nr . 10 og 11 , som fastlgger en drastisk forhjelse af toldkontingentet , der gr langt ud over Kommissionens forslag .
Denne holdning er slet ikke s forkert , den indtages ogs af nogle af de nationale delegationer i Rdet .
Den anden ekstreme holdning gives der udtryk for i ndringsforslag nr . 6 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , nemlig en bevarelse af toldkontingentet .
Her er der imidlertid opstet en ny situation , fordi de tre nye medlemslande hidtil kun har importeret dollarbananer . Det drejer sig derfor om to ekstremer .
PPE-Gruppen vil stemme imod ndringsforslag nr .
6 , og de kolleger , der sammen med mig har stillet ndringsforslag nr . 10 og 11 , vil tage disse to ndringsforslag tilbage .
I kompromisets nd beder jeg derfor hele Parlamentet om ogs at stemme imod ndringsforslag nr . 6 , sledes at vi for en gangs skyld virkelig opnr enighed om dette vanskelige sprgsml .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , der er ikke noget nyt i , at et forslag om ndring af den flles markedsordning for bananer afspejler en systematisk hensyntagen til amerikanske multinationale selskaber og , skal det tilfjes , til nogle store EU-importrer , navnlig Tyskland .
<P>
P ny sger man sledes at delgge den eksisterende ligevgt i fordelingen af det rlige toldkontingent , der insisteres atter p at medtage visse kunstige produktionstyper , og der foresls en lbende og uproportional forgelse af toldkontingentet .
Frst gedes kontingentet til 2 , 2 mio tons fra 2 mio ; nu foresls det i Santinibetnkningen , at toldkontingentet forges til 2.300.000 tons i stedet for Kommissionens foreslede 2.533.000 tons ( vi vil i vrigt stemme for betnkningen af samme grund , selv om vi ikke finder den helt tilfredsstillende , da den , om end for mindre mngder , accepterer princippet om en forgelse af toldkontingentet ) .
Vi kan imidlertid ikke se noget svar p det gede interne forbrug i form af en virkelig politik til fremme af den interne produktion , og der foresls heller intet med henblik p at ge fllesskabsproducenternes indkomst , og de er jo ogs fattige og srdeles vanskeligt stillede , s meget mere som disse fllesskabsproducenter for hovedpartens vedkommende er hjemmehrende i omrder i Fllesskabets yderste periferi , navnlig de franske oversiske departementer , De Kanariske er og Madeira .
<P>
Kommissionens forslag til ndring vil f negative virkninger for EF- og AVS-producenterne , og det glemmer helt princippet om fllesskabsprference .
Santini-betnkningens ndringsforslag tilstrber at undg sdanne skadevirkninger , men opnr efter vores mening ikke helt at forsvare fllesskabsproducenternes interesser .
Vi vil flgelig stemme for betnkningen , medmindre ndringsforslag nr . 10 og 11 vedtages , hvori der foresls en enorm og uacceptabel forhjelse af det rlige toldkontingent .
Vi er forvisset om , at Parlamentet ikke vil beg en sdan tbelighed , og at det vil afvise disse to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand !
Hr . Lieses forslag om ogs at tnke p de sm bananproducenter i Latinamerika er fornuftigt .
Vi har stillet et lignende ndringsforslag .
Om det nu er det ene eller det andet , der bliver vedtaget , er ikke s afgrende .
Men i sprgsmlet om kontingentet er vi af en anden opfattelse .
3 millioner ton er fuldstndigt hen i vejret .
Jeg gr ud fra , at Udvalgets forslag bliver vedtaget .
Hvad der er vigtigere , er imidlertid , at inddelingen af den nye mngde ikke ndres .
I Kommissionens forslag fr de skaldte dollarbananer 70 % , fr var det 66 % , og bananer fra den anden kategori 26 % , fr var det 30 % .
Her er det vigtigt , at vi , uanset hvordan kontingentet bliver , bibeholder en inddeling i den hidtidige form .
Jeg vil gerne sige flgende til formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter : Hr . Jacob , det er vigtigt , at De , nr dette forslag er get igennem med den gamle inddeling , i egenskab af Deres hverv som formand sprger Kommissionen , om den godkender dette forslag , sledes at vi , hvis den ikke godkender det , evt. kan krve henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , hvorved vi kan tvinge Kommissionen til at forhandle denne inddeling .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil gerne p egne vegne naturligvis , men ligeledes p vegne af vor kollega , professor Castagnde , der er den fremmeste specialist , nr det glder bananmarkedet , udtrykke vor mest eftertrykkelige afvisning af de forslag , som Kommissionen har fremsat for os , og vores liges eftertrykkelige sttte til de forslag , som vor ordfrer har fremsat .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p de grundlggende principper for den flles markedsordning for bananer .
Det er for det frste fllesskabsprferencen .
Og det er for det andet AVS-landenes fortrinsadgang til markedet .
Og frst derefter kommer s GATT- og i dag WTOreglerne , der glder for produktionen fra tredjelande .
I de kvoter , der er gldende i dag , sprger jeg endda mig selv , om disse principper bliver respekteret , nemlig 850.000 tons for den europiske produktion , 850.000 tons for AVS-landene og 2.200.000 for kontingentet med reducerede toldsatser .
<P>
Og man foreslr os nu at forvrre denne situation .
Kommissionens forslag sigter p at bringe kontingentet med reducerede toldsatser op p ca . 2.550.000 tons og inden for dette kontingent at ndre fordelingen mellem Fllesskabs / AVS-producenterne p den ene side og tredjelandene p den anden side .
En gennemfrelse af sdanne forslag - nr Fllesskabets behov , som hr . Aldo s fortrffeligt udtrykte det for lidt siden , kan ansls til omkring 4.000.000 tons - ville medfre en voldsom og varig prisnedgang til skade for Unionens producenter og deres AVS-partnere .
<P>
Jeg tror , at man br afvise disse forslag kategorisk , idet man m have for je , at debatten gr p to anskuelser af vor Europiske Union .
Vi for vor del prioriterer landmndene , der hvder deres stilling imod de importrer , der arbejder med pengestrmme ; vi prioriterer producenterne , der skaber arbejdspladser imod handelsfolkene , der lever af at benytte sig af de uacceptable sociale vilkr , der hersker i tredjelandene .
Uden for selve markedet gr denne debat alts p frihandelsideologien over for en udvikling , der har mennesket som dimension og endeml .
Derfor vil vi absolut sttte den stilling , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har indtaget i denne sag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , nr Fllesskabets institutioner str over for drftelser af emner vedrrende udviklingssamarbejde , synes der altid at herske en flles vilje til at fremme sttte og vkst i de mindre udviklede lande .
<P>
Nr det kommer til drftelser af konkrete handelsmssige emner , fr man derimod det klare indtryk , at det er andre interesser , der har fortrin , i benbar modstrid med de krav , der stilles af udviklingssamarbejdet .
Tilfldet med den flles markedsordning for bananer er mske et typisk eksempel herp .
<P>
Kommissionens forslag er meget negative og kan meget vel endnu en gang kun komme til at fremme de store multinationale selskabers interesser , der kontrollerer det europiske marked for bananer , der hidrrer fra  dollaromrdet  , og som ofte driver dumpingpolitik .
<P>
Forsget p at ge importkvoterne fra tredjelande uforholdsmssigt og sledes trykke markedet og gre det definitivt ukonomisk at producere bananer i Fllesskabet og AVS-landene er uacceptabelt .
<P>
Men ogs for s vidt angr de fattigste tredjelande og AVS-landene m man huske p , at Kommissionen ofte indtager diskriminerende holdninger .
Kommissionen har nemlig aldrig villet anerkende begrebet  force majeure  i forbindelse med den krise for bananproduktionen i Somalia , der er skabt af de velkendte begivenheder i dette land , mens andre traditionelle producenter i AVS-landene har fet en gunstigere behandling .
<P>
Vi sttter derfor overbevist de ndringsforslag , der er fremsat af Landbrugsudvalget , og som faststter en mere velafbalanceret organisation af det flles marked og giver produktionen i AVS-landene konomisk vrdi .
<P>
Man m herefter sikre producenterne og operatrerne p bananmarkedet i AVS-landene ved fuldstndig at integrere deres kvoter og tillade indkb i andre lande , indtil disse som i tilfldet med Somalia p ny opnr normale produktionsforhold .
<P>
Endelig er det af betydning at tillade og fremme import til Unionen af et kontingent bananer , der er produceret , og som bringes p markedet inden for rammerne af en rimelig og solidarisk handel , og vi sttter derfor de to ndringsforslag , der er fremsat herom .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , desvrre m jeg meddele , at min kollega , hr . Nlio Mendona fra Madeira , som i dag skulle have taget ordet i stedet for mig , ikke er til stede p grund af sygdom .
Jeg nsker ham snarlig god bedring , sledes at han igen kan vre iblandt os .
<P>
Den eksisterende flles markedsordning for bananer kom i stand efter en af de vanskeligste forhandlinger i Unionens historie .
Det gik s vidt , at et land anlagde sag ved Domstolen , som i vrigt ikke gav det medhold .
<P>
Den nuvrende flles markedsordning tog sigte p at skabe ligevgt p 3 niveauer :
<P>
at sikre adgangen til rimelige priser til Unionens marked for traditionelle leverandrlande under fastholdelse af en reserve for ikke-traditionelle leverandrlande ; -at sikre privilegeret adgang for AVS-producentlande i overensstemmelse med nden og bogstavet i Lomkonventionerne ; -at sikre fllesskabsproducenterne en indkomststtte , der kunne kompensere for de hjere produktionsomkostninger og hjlpe dem med at tilpasse sig en mere konkurrencedygtig struktur.Efter s mange vanskeligheder , kontroverser og politiske kompromislsninger kommer Kommissionen nu med et uacceptabelt forslag , der vil delgge denne ligevgt ved at ge kontingentet for dollar-bananer med 4 % og reducere AVS-kontingentet tilsvarende .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union med tre nye stater retfrdiggr ikke p nogen mde en forhjelse af kontingentet med 16 % og br heller ikke tjene som retfrdiggrelse for en ndring af fordelingsnglen for dette kontingent .
<P>
De ndringsforslag , der er vedtaget i Landbrugsudvalget , tager netop sigte p at genetablere ligevgten .
Derfor opfordrer jeg medlemmerne til at sttte hr . Santinis fremragende betnkning svel som Landbrugsudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , som hjemmehrende i et bananproducerende EF-omrde , Den Autonome Region Madeira , kan jeg ikke tilslutte mig Kommissionens forslag til forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer , for s vidt som dette forslag ikke tager hensyn til de bananproducerende EF- og AVS-landes interesser , som lnge har mttet kmpe med vedvarende overskudsproduktion p grund af det rlige toldkontingents hje niveau .
<P>
Det foreliggende forslag fra Kommissionen , som i hovedsagen tager sigte p at ge det rlige toldkontingent og ndre fordelingen mellem de tre producentomrder , vil , da det delgger den eksisterende ligevgt , skabe strre arbejdslshed med heraf flgende social og politisk utilfredshed og med srligt negative virkninger i AVSlandene .
<P>
Vi ville kunne tilslutte os forslaget , hvis Kommissionen havde taget hensyn til princippet om fllesskabsprference , og hvis den havde opfyldt de indgede forpligtelser over for AVS-landene inden for rammerne af Lom IV-konventionen .
<P>
Vi ville kunne tilslutte os forslaget , hvis det prioriterede de miljmssige og kologiske aspekter i tilknytning til lokale produktioner , navnlig aspekter vedrrende landskabspleje og miljbeskyttelse , for s vidt som turistindustrien er afhngig af disse to faktorer , og denne industri er den vigtigste i Den Autonome Region Madeira .
<P>
Vi kunne endvidere tilslutte os forslaget , hvis Kommissionen sigtede mod at ndre kompensationsordningen og gre udligningssttten mere fleksibel og baseret p en srlig beregningsform , som tog hensyn til produktionen i hver enkelt region .
<P>
Men da disse hensyn ikke er tilgodeset , ser vi os ndsaget til at stemme imod Kommissionens forslag , ogs fordi vi mener , det er for tidligt ude , da man endnu ikke kender resultaterne af arbejdet i  bananpanelet  , som vil kunne give et godt bidrag til den fremtidige flles markedsordning for bananer .
<SPEAKER ID=78 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Frst vil jeg ogs gerne p Kommissionens vegne takke hr . Santini , selv om han ikke er til stede i dag , og udvalgene , der igen har behandlet den flles markedsordning for bananer .
<P>
Det er faktisk tredje gang i lbet af 18 mneder , at Parlamentet anmodes om at afgive udtalelse om en ndring af den flles markedsordning for bananer .
Dette forslag , som ligger foran Dem i dag , skal ses som en ndring af 1995-forslaget .
Parlamentet stemte med flere anmrkninger og ndringsforslag dengang alt i alt for ndringerne .
Forslaget til forordning indeholder af tekniske grunde flere punkter , som allerede blev foreslet i 1995 .
Herunder hrer blandt andet den udvidelse af toldkontingentet som flge af de nye medlemslandes tiltrden , som Parlamentet vedtog i juni 1995 .
Kontingentet for de 12 var fr dette 2 , 2 mio ton .
En udvidelse med kun 100 000 ton ville helt sikkert ikke tilgodese det gede behov som flge af udvidelsen med tre nye medlemslande og ville heller ikke dkke de traditionelle handelsstrmme , som vurderes til at ligge p 353 000 ton .
Et kontingent p 2 , 3 mio ton er derfor hverken tilstrkkeligt eller berettiget , da det ikke svarer til den traditionelle handel , hvorfor ndringsforslag nr .
6 ikke kan accepteres af Kommissionen .
<P>
Omvendt ville der ved et toldkontingent p 3 mio ton , som det krves i ndringsforslag nr . 10 og 11 , straks indtrde et generelt prisfald .
Det ville ramme bananer fra alle oprindelseslande , hvilket ville have srlig alvorlige flger for de svagere producenter . ndringsforslag nr .
10 og 11 er derfor lige s lidt acceptable som ndringsforslag nr . 6 .
<P>
Kommissionen foreslr ud over udvidelsen af toldkontingentet ogs , at inddelingen i henhold til kategorier af erhvervsdrivende ndres .
Denne tilpasning tager hensyn til forsyningsstrukturen i de tre nye medlemslande , der tidligere hverken importerede bananer fra Fllesskabet eller fra AVS-lande .
Det ville derfor vre ulogisk , hvis mngderne for B-licenserne blev forhjet med toldkontingentet .
Reduktionen af toldkontingentandelen for erhvervsdrivende , der importerer bananer fra Fllesskabet og AVS-lande , fra 30 % til 26 % er en ren regneoperation og betyder , at det absolutte antal licenser til kategori B bibeholdes . Jeg synes derfor ikke , at der er nogen begrundelse for ndringsforslag nr .
7 , og heller ikke det dermed sammenhngende ndringsforslag nr . 1 kan jeg acceptere .
<P>
ndringsforslag nr . 2 , 4 , 5 , 8 og 9 indeholder srbestemmelser for de tilflde , hvor importrer p grund af krisesituationer i de eksporterende AVS-stater lider tab .
Disse ndringsforslag er problematisk af flere grunde .
For det frste er det ikke let at afgrnse krisesituationer prcist .
I sdanne tilflde er det bedre at sttte sig til begrebet force majeure , som der ogs er retspraksis for .
<P>
For det andet har Kommissionen foreslet forholdsregler for tilflde , hvor importen af AVS-bananer hindres p grund af force majeure for bde at sikre en passende markedsforsyning og holde de pgldende erhvervsdrivende skadeslse .
<P>
For det tredje kan man ved hindringer , der ikke skyldes force majeure - hvis en AVS-stat f.eks. ikke er i stand til at eksportere hele den traditionelle mngde - , foretage en midlertidig omfordeling .
Med henblik p den srlige situation i Somalia vil jeg gerne minde om , at en midlertidig omfordeling af de ikke-importerede traditionelle mngder ville vre mulig .
<P>
ndringsforslagene nr . 2 , 4 , 5 , 8 og 9 overlapper eksisterende forslag .
Af ovennvnte grunde ser jeg mig tvunget til at afvise dem .
<P>
S kommer jeg til ndringsforslag nr . 3 og nr .
12 , som angr produktion p kologisk og socialt forsvarlige betingelser . Af formelle grunde hrer den i ndringsforslag nr .
3 anfrte betragtning ikke hjemme i dette forslag til forordning .
Det ville ikke vre rigtigt at tage det med her . Imidlertid anerkender Kommissionen indholdet , nemlig at denne produktionsform fortjener at blive stttet .
At bne et srkontingent for skaldte fair trade -bananer er dog ikke muligt , da det ville vre i modstrid med reglerne i WTO .
Derfor kan ndringsforslag nr . 12 og nr .
13 ikke accepteres . En mere egnet fremme ville imidlertid vre at tilskynde til reklamekampagner for fair trade -bananer med europiske forbrugere for je .
De forskellige muligheder p dette omrde skal undersges omhyggeligt , og jeg hber , at de snart vil resultere i konkrete tiltag .
Jeg ved , at dette sprgsml er vigtigt for Parlamentet , og vil derfor holde Dem orienteret om det videre forlb .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen af afsluttet .
<P>
Inden vi gr over til afstemningen , har hr . Graefe zu Baringdorf bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne varsle , at jeg fr den endelige afstemning om den lovgivningsmssige beslutning vil anmode om henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , eftersom jeg regner med , at ndringsforslag nr . 7 bliver vedtaget , og eftersom Kommissionen har erklret , at den ikke vil overtage ndringsforslag nr .
7. Hvis Kommissionen efter afstemningen , nr forslaget er vedtaget , erklrer , at den alligevel vil overtage den , har vi selvflgelig en anden situation .
Dette bare i tilflde af , at det pludselig gr s hurtigt , at jeg ikke kommer igennem . Derfor varsler jeg det allerede nu .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte forslaget om henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling i betragtning af , at kommissren ikke vil acceptere ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg takker hr .
Medina og hr . Graefe zu Baringdorf for p forhnd at meddele mig , hvad de vil gre , men De br gre p det rigtige tidspunkt .
Vi gr derfor over til afstemningen om ndringsforslagene .
<P>
Efter godkendelsen af Kommissionens forslag
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i henhold til artikel 129 i forretningsordenen og p vegne af min gruppe anmoder jeg om henvise betnkningen til fornyet behandling i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil bekrfte , hvad jeg sagde fr , og sttte hr . Graefe zu Baringdorfs forslag .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr . Fernndez Martn har ordet for at tale for anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , vi str over for den samme situation , som fandt sted i oktober 1995 , da Parlamentet stemte , som det gjorde , og kommissren forkastede de ndringsforslag , Parlamentet havde vedtaget ved flertalsbeslutning .
Derfor vil vi i lighed med holdningen dengang sttte henvisningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Liese har ordet for at tale imod anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg er ked af , at jeg her m tale mod min gruppeflle Fernndez Martn , men beslutningssituationen i vor gruppe var jo netop sledes , at vi ville forkaste det besvrlige ndringsforslag nr .
6. Derfor kan vi nu naturligvis ikke vre for en henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , bare fordi Kommissionen ikke vil acceptere dette ndringsforslag .
Det er fornuftigt , at forslaget ikke overtages af hr . Fischler .
Derfor stemmer vi imod en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=89 NAME="Sandbk">
Jeg undlader at stemme om ndring af den flles markedsordning for bananer , idet jeg mener , at hele diskussionen , som flge af eksistensen af det europiske bananregime , tager et forkert udgangspunkt .
<P>
A ) EU ' s indre marked for bananer er ikke et frit marked , hvor det er forbrugerne , der bestemmer , at det kun er billige bananer , der eftersprges .
<P>
B ) Hvert r dr 250.000 landarbejdere i udviklingslandene i forbindelse med brug af sprjtemidler ( Det oplyser WHO ) .
<P>
C ) Produktionen af bananer er en af de sektorer , hvor pesticid-anvendelsen er meget intensiv , og producenterne har intet incitament til at mindske forbruget .
<P>
Med det europiske bananregime som grundlag hindres muligheden for en bredygtig udvikling og rimelige arbejdsvilkr for bananarbejderne .
<SPEAKER ID=90 NAME="Souchet">
Fllesskabsforordningen om den flles markedsordning for bananer tager hensyn til de forpligtelser , som Den Europiske Union har indget forud for dens vedtagelse ( fllesskabsprferencen , AVS-bananernes fortrinsadgang , GATT-regler med hensyn til tredjelande ) .
<P>
Den flles markedsordning omfatter sledes to strenge :
<P>
en intern streng , der for fllesskabets egne producenter faststter en ordning med udligningssttte , der skal opveje de nettotab , der er resultatet af fjernelsen af skillevggene p markedet .
Denne sttte frer til en begrnsning af de mngder , som fllesskabets producenter , herunder bl.a. producenterne i Frankrigs oversiske departementer kan slge , til 854.000 tons ; -en ekstern streng , der faststter tildelingen af en mngde p 857.700 toldfrie tons til de traditionelle AVS-lande og et toldkontingent p 2 , 2 millioner tons med reduceret told ( isr dollar-bananer ) .Jeg har derfor stemt for ndringsforslag 3 og 7 .
Jeg har naturligvis stemt imod ndringsforslag 10 , 11 , 12 og 13 , der kun har til forml at fremme importen af dollar-bananer til skade for den europiske og AVS-landenes bananproduktion , som vi - og det vil jeg gerne tillade mig at gre opmrksom p - har forpligtelser overfor , der er forbundet med vor historie og vore traditionelle og foretrukne handelsrelationer .
Er  acquis communautaire  princippet allerede blevet til et   la carte  -princip , og er det ikke mere vrd , nr der er tale om vore kontraktlige forpligtelser over for vore partnere i Lom-konventionen ?
<SPEAKER ID=91 NAME="Theorin">
En forgelse af toldkontingentet er absolut i de svenske forbrugeres interesse .
Vi gr ind for en friere handel med bananer p verdensmarkedet .
Jeg s gerne , at de svenske forbrugere havde en valgmulighed , nr de skulle kbe bananer .
De skal kunne kbe bananer af bedste kvalitet til lavest mulige pris .
Jeg hber naturligvis ogs , at de forbrugere , der nsker det , kan kbe bananer , som er produceret p den bedste mde i kologisk og social henseende .
<P>
Der er al mulig grund til at protestere imod EU ' s nuvrende flles markedsordning for bananer .
Det er urimeligt , at bananprisen i Sverige er steget med 20 % , siden Sverige blev medlem af EU .
<SPEAKER ID=92 NAME="Vieira">
Forordningen om den flles markedsordning for bananer , som nu foresls ndret p nogle f omrder , har ydet EF-producenterne en vrdifuld og rimelig sttte , som giver dem hb om at kunne bevare og forbedre produktionen med et acceptabelt indtjeningsniveau .
I den sammenhng kommer solidariteten og den konomiske og sociale samhrighed til udtryk gennem anvendelsen af princippet om fllesskabsprference , som vi gerne s yderligere generaliseret , navnlig i forhold til alle kvalitetsproduktioner inden for landbrugssektoren og andre sektorer i de fjernest liggende regioner i Den Europiske Union .
<P>
I det omrde , jeg kommer fra , som er et lille omrde med subtropiske klimaforhold i en del af landbrugsomrdet , har banandyrkning en srlig stor betydning , ikke alene fordi der findes 8.000 producenter og en rlig hst p over flere 10.000 tons , som svarer til 20 % af bruttolandbrugsproduktet , men ogs p grund af de smukke bananplantagers landskabsmssige vrdi , som ger omrdets betydning som turistml .
<P>
Producenterne p Madeira , som efter tiltrdelsen af Unionen var glade for den flles markedsordning for bananer , er i dag bekymrede over udsigten til en forgelse af toldkontingentet , som klart nok vil skabe et alt for stort udbud p flllesskabsmarkedet med negative virkninger for deres interesser , og de har anmodet om forhjelse af udligningssttten for at forbedre deres knappe indkomst .
Vi sttter dem heri , og derfor har vi redegjort for deres synspunkt og vil fortsat kmpe for deres rettigheder .
<P>
Vi sttter ligeledes hr . Santinis betnkning , som tilgodeser EF- og AVS-producenternes interesser , og hber , at Kommissionen ikke ger toldkontingentet for tredjelande ud over 2.300.000 tons , en forhjelse , som er begrundet i de tre nye medlemsstaters tiltrden .
<P>
Endelig finder vi det rimeligt i modstning til , hvad Kommissionen nu foreslr , at fordelingen af toldkontingentet for tredjelande sker efter de principper , som er fastsat i forordning ( EF ) nr . 404 / 93 , med 30 % til erhvervsdrivende , der har markedsfrt EF-bananer og / eller traditionelle AVS-bananer ( erhvervsdrivende i kategori B ) , da der ikke er nogen rimelig grund til , at disses andel skulle reduceres .
<CHAPTER ID=7>
Strukturinterventioner i regioner under ml nr . 1
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0284 / 96 ) af Gerard Collins for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Kommissionens afgrelse om etableringen af en fllesskabssttteramme for strukturinterventioner i regioner under ml nr . 1 i Irland - i omrderne som helhed ( C4-0037 / 96 ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min taknemlig over for medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik for deres samarbejde under udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg til gerne takke alle dem , der deltog i den fortrffelige hring , vi havde om dette emne den 7. maj .
Navnlig takker jeg den irske finansminister for hans bidrag .
Det gldede mig isr at bemrke , at da ministeren for nylig talte p et europisk seminar i Irland , var han enig i alle de vsentlige konklusioner i min betnkning .
<P>
Bde den frste og den anden fllesskabssttteramme styrker p hinanden flgende irske regeringers politik .
Begge FSR styrker den indsats , der er gjort for at fremme den konomiske og sociale udvikling med henblik p at n fllesskabsgennemsnittet og opfylde betingelserne for landets deltagelse i MU .
Jeg sttter fuldt ud de fire prioriterede omrder under den anden fllesskabssttteramme i perioden 1994-1999 .
Det skal siges , at bde den frste og den nuvrende FSR har vret en succeshistorie for Irland .
I den pgldende periode har de fleste , hvis ikke alle , konomiske indikatorer vist srlige forbedringer .
Den konomiske vkst i Irland er i gennemsnit steget til 5 % af BNP , hvilket er det bedste resultat sammenlignet med EU ' s vrige medlemsstater .
Beskftigelsen er steget med nsten 2 % pr. r , og betalingsbalancen er forbedret fra et mindre underskud i 1989 til et overskud p 8 % af BNP i 1995 .
Budgetunderskuddet er vedvarende blevet reduceret til under 2 % i lighed med den offentlige gld .
<P>
Selv om Irlands konomi ungtelig har en rkke positive aspekter , som f.eks. en ung og erhvervsaktiv befolkning , et stort potentiel inden for turistsektoren og en vedvarende effektiv og sammenhngende konomisk politik , m vi ikke glemme , at den konomiske og sociale udvikling i Irland hmmes af forskellige problemer , som navnlig skyldes ens afsides beliggenhed og den ringe befolkningstthed , landbrugssektorens betydning , landets afhngighed af udenlandske virksomheder og den svage nationale industri .
<P>
Jeg m understrege , at den faktiske forekomst af langtidsarbejdslshed er meget hjere i Irland , end det fremgr af de statistiske data .
Jeg kan ikke understrege nok , at det er tvingende ndvendigt svel p nationalt plan som p fllesskabsplan at ivrkstte de ndvendige foranstaltninger i den pgldende periode for mere effektivt at bekmpe arbejdslsheden , isr langtidsarbejdslsheden .
De irske myndigheder skal anvende midtvejsevalueringen til at foretage de ndvendige justeringer .
De skal tage fat p arbejdslshedsproblemet med krum hals .
Midtvejsevalueringen m ikke vre endnu en forspildt lejlighed .
<P>
Vi skal styrke interventionerne fra bde Den Europiske Regionalfond og Den Europiske Socialfond .
Vi skal forbedre dem p en sdan mde , at uddannelses- og kvalificeringsforanstaltningerne kan koordineres mere effektivt med investeringer til skabelse af arbejdspladser .
Jeg kan ikke nok understrege behovet for at styrke strukturerne for den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen og det i vsentlig grad med henblik p at forbedre de kvalifikationer , som de unge opnr .
Jeg er kun alt for bevidst om , at kun de bedre kvalificerede arbejdstagere fuldt ud kan udnytte de nye beskftigelsesmuligheder , der er opstet ved hjlp af EFRU-sttte .
<P>
Det store antal af elever , der gr ud af skolen fr tiden , og af unge uden erhvervsuddannelse i Irland er noget , der navnlig optager mig .
Jeg opfordrer derfor de irske myndigheder til i betydeligt omfang at ge antallet af uddannelsespladser til disse unge .
Uden en velfunderet skole- og erhvervsmssig grunduddannelse vil faren for at glide ud i langtidsarbejdslshed vokse enormt .
Vi kan og m ikke lade dette ske .
<P>
Jeg nsker en meget strre konomisk sttte til sociale infrastrukturer for dermed at give kvinder , isr drligt stillede kvinder , nye muligheder for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og beskftigelse .
P baggrund af de udenlandske interessers strke fodfste i Irland skal vi fremme det nationale markeds kapacitet .
I denne forbindelse er de sm og mellemstore virksomheders udvikling og konkurrenceevne af helt central betydning .
<P>
I min betnkning understreges det ogs , at det er af afgrende betydning for Irlands konomiske og sociale fremtid at udvikle og sprede landets landbrugssektor , hvorfor LEADER II-programmet er vigtigt , at modernisere sektoren for fiskeri og akvakultur for at fremme deres udviklingsmuligheder , at skabe grundlag for en mangfoldig og kvalitativ helrsturisme , som bner nye perspektiver for vkst , samt at anvende princippet om varig og miljvenlig udvikling .
<P>
Jeg understreger , at det p baggrund af Irlands -status er absolut ndvendigt vedvarende at arbejde p at f anlagt de ndvendige infrastrukturer i form af veje , jernbaner , havne og lufthavne .
Vi ved , at konomisk og social samhrighed er en forudstning for gennemfrelsen af MU .
Jeg er ikke i tvivl om , at der ved slutningen af den nuvrende FSR i 1999 vil vre mange regioner i Irland , som stadig vil have behov for en betydelig sttte .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen og de irske myndigheder til at garantere , at enhver region i landet , som stadig har behov for sttte , efter 1999 sikres alle de midler , der er ndvendige for at styrke deres konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Fremover har vi brug for en ny definition af valgbarhedskriterierne i Unionen i dens nuvrende sammenstning af femten medlemsstater .
Det er noget , som alle berrte parter jeblikkeligt br undersge .
For mit vedkommende er der ingen tvivl om , at arbejdslsheden skal vre et af de prioriterede kriterier .
Endelig giver min betnkning lejlighed til p ny at bekrfte vor sttte til gennemfrelsen af programmet PEACE i Irland .
Jeg understreger betydningen af det grnseoverskridende samarbejde mellem Republikken Irland og Nordirland svel p konomisk som p politisk plan , og jeg tvivler ikke p Deres sttte i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=95 NAME="Jns">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Jeg vil gerne begrnse mig til brugen af socialfondmidlerne .
Hvis der er et sted , hvor midlerne fra Socialfonden garanteret bruges fornuftigt , s er det - det viser denne betnkning - i Irland .
Det skal lige fremhves en gang til .
<P>
F.eks. har midlerne fra Socialfonden gjort det muligt for Irland at give isr unge mennesker en fornuftig skolegang og erhvervsuddannelse .
De har desuden ogs givet arbejdslse og socialt udstdte personer en chance , idet de fik tilbudt videreuddannelses- og omskolingstiltag med europisk sttte .
Men det er ikke sdan , at man ikke kan gre noget endnu bedre .
En arbejdslshed p 15 % i Irland taler jo for sig selv .
Vi ved jo alle , at en god skolegang og erhvervsuddannelse er den bedste livsforsikring .
Derfor synes jeg , at den vej , den irske regering her har valgt , er rigtig , og jeg vil gerne opmuntre den irske regering til at fortstte ad denne vej , specielt p baggrund af , at over 20 % af de unge i Irland gr ud af skolen fr tiden og s senere som regel hverken kan f arbejde eller uddannelse .
<P>
Disse unge udgr senere den store mngde langtidsarbejdslse .
Derfor er det dobbelt vigtigt at gre endnu mere .
Vi m ogs , som ordfreren ogs sagde , ubetinget gre mere for at fremme lige muligheder for kvinder .
Kun 32 % af alle kvinder er erhvervsaktive . Det er godt 10 % mindre end gennemsnittet i EU .
Kvinders andel i erhvervsmssig grunduddannelse vil jeg slet ikke tale om .
Den ligger ved lrlingeuddannelsen p under 2 % , og rligt talt er det jo til grin , at kun knap 0 , 4 % af midlerne fra Socialfonden gr til srlige foranstaltninger til fremme af kvinders muligheder .
<P>
I 1994 indfrte man begrebet  mainstreaming  til fremme af kvinders muligheder i strukturfondene , hvilket er vigtigt , men ikke tilstrkkeligt her .
Det er ubetinget ndvendigt med srlige programmer til fremme af kvinders muligheder .
Med forlov , nr vi nu har mulighed for at drive en prventiv arbejdsmarkedspolitik , s br denne chance ogs udnyttes .
Netop arbejdstagernes tilpasning til nye kvalifikationsprofiler og produktionsprocesser forhindrer jo , at vi bagefter igen skal finansiere arbejdslshed i stedet for arbejde .
Det er ikke uden grund , at 20 % af de midler fra Socialfonden , der str til rdighed horisontalt , skal bruges til forebyggende arbejdsmarkedspolitik , og det ml er man trods alt stadig langt fra at opfylde i Irland .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr . Collins og fru Jns for deres fremragende arbejde i forbindelse med strukturfondene til Irland .
Irland er som bekendt en succeshistorie i denne henseende med en konomi , der klarer sig godt .
Vort BNP pr. indbygger er steget fra 64 % af EU-gennemsnittet i 1983 til 87 % sidste r .
Arbejdsstyrken stiger stdt , og arbejdslsheden er omsider begyndt at falde , fra nsten 16 % i 1993 til godt 11 % i r .
Der hersker lidt forvirring omkring tallene i betnkningerne , men de statistiske data er kommet fra forskellige omrder - og 11 % er det , jeg nu har fet at vide .
<P>
De tre faktorer , som jeg vil tilskrive denne succes , er : for det frste den forsvarlige samstemmende politik , som regeringerne har frt i de seneste r , men navnlig siden 1993 , for det andet oprettelsen af det indre marked , som de irske eksportrer og det irske erhvervsliv har vret i stand til at udnytte , og for det tredje anvendelsen af strukturfondene siden slutningen af 1980 ' erne .
Dette resultat modbeviser den overforenklede og i alt vsentligt antieuropiske myte om , at forberedelserne til MU ndvendigvis indebrer en hjere arbejdslshed og drastiske nedskringer i de offentlige udgifter .
Eksemplet fra Irland viser , at dette klart ikke er tilfldet .
<P>
Som hr .
Collins siger , har Irland anvendt strukturfondene fuldt ud og korrekt , og det i den grad , at hvis fondene blev fordelt i 1996 efter de nuvrende kriterier , dvs . BNP pr. indbygger p under 75 % af EU-gennemsnittet , ville vi ikke opfylde betingelserne for tilskud .
<P>
Strukturfondene i Irland vil imidlertid ikke pludselig blive standset i slutningen af 1999 .
Kriterierne for den tredje fase af strukturfondene , herunder den regionale fordeling , vil ikke blive afgjort fr i begyndelsen af 1998 .
Men hvis man ser p begrundelsen , er der et lille problem deri , idet hr . Collins synes at foresl , at Irland opdeles i separate regioner efter 1999 .
Dette kunne indebre , at Dublin afskres fra at modtage tilskud .
Men der er kolossale omrder med fattigdom i Dublin , fattigdomser , som jeg ofte har talt om her - jeg tror , at alle har kendskab til min bekymring for Dublin .
Jeg nsker ikke , at Dublin bliver sat ud af spillet .
Der skal stadig tages hensyn til vore betydelige udviklingsmssige behov efter 1999 .
Vi skal strbe efter at sikre , at strukturfondene fortsat spiller en vigtig rolle med hensyn til at opn den konomiske og sociale samhrighed , som understreges i traktaten .
Det m i denne forbindelse vre vort ml at gre Irlands andel af strukturfondene strst mulig .
<P>
Tak , hr. formand , og gldelig jul !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Collins for at forelgge en fortrinlig betnkning .
I denne betnkning fremhves ikke blot de omrder , hvor der er betydelige vanskeligheder , men der gres ogs opmrksom p behovet for ndvendige ndringer i fremtiden .
<P>
Selv i den nuvrende situation , hvor Irland behandles som en enkelt region , er der nogle dele af landet , som klarer sig langt bedre og er meget mere konkurrencedygtige end andre .
Jeg fremhver - og undskylder ikke denne fremhvning - at Donegal , Cavan , Monaghan , Sligo , Leitrim , Roscommon , Mayo og Galway - som alle er i min valgkreds til Europa-Parlamentet - stadig er blandt de drligst stillede .
Det er derfor af afgrende betydning , at Fllesskabets strukturfondssttte viderefres i disse regioner efter 1999 , nr det nuvrende program ophrer .
<P>
Efter 1999 br valgkredsen Connacht / Ulster vre en region under ml nr . 1 .
konomisk og social samhrighed m ikke forblive rene og skre ord : De skal ogs blive en realitet for den vestlige og nordvestlige del af mit land .
<P>
Og hvis midlet til at gre dette vil vre at opdele landet i underregioner , s er det i orden !
Den konomiske overlevelse i mange dele af min valgkreds vil afhnge af en sdan underopdeling .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr . Collins for en fortrffelig betnkning og oversigt over den hidtidige udvikling i Irland som led i fllesskabssttterammerne .
<P>
Jeg vil gerne i dag benytte lejligheden til at gre kommissren opmrksom p - og eftersom Kommissionen er et kollegium , ved jeg , at det er helt p sin plads at gre dette via kommissr Monti - den meget hje andel i forhold til andre stater , som disse strukturfonde har udgjort som en kapitalindstrmning fra Unionen til den irske konomi .
Som kommissren er klar over , er det vigtigt i processen mod Den konomiske og Monetre Union med konvergensprogrammer p mellemlang sigt , stabilitetsprogrammer osv . , at Kommissionen som et kollegium , nr den behandler udviklingen af den fremtidige regionalpolitik og samhrighedspolitik , s tidligt som muligt og uden af afvente alle enkelthederne omkring de finansielle overslag og budgettets omfang fra og med r 2000 , i det mindste tilkendegive de overordnede forestillinger tids nok til , at stater som Irland med en betydelig nettoindstrmning kan integrere dette i hele konvergensprocessen .
Blev indstrmningen af midler pludselig standset , ville dette vre en katastrofe for den makrokonomiske politiks fortlbende udvikling i den forbindelse .
<P>
Det er klart , som andre kolleger har bemrket , at i henhold til de almindelige bestemmelser vil Irland i nste runde ikke lngere opfylde betingelserne som n stat , n region under ml nr . 1 .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissren , som hr . Collins ppegede , at den irske konomi strukturelt set er meget afhngig af udenlandske virksomheder : over halvdelen af industriens nettoproduktion tegner denne sektor sig for , men kun en femtedel af beskftigelsen .
Det forvrider drastisk vore BNP / BNI-tal .
I de fleste EU-lande er forskellen mellem BNI og BNP i gennemsnit 1-2 % , i Irland er den 10-11 % p grund af de multinationale virksomheders brug af interne afregningspriser osv .
For Irlands vedkommende vil det i konomisk henseende sikkert vre hensigtsmssigt at anvende BNI i stedet for BNP som mleindeks .
Det vil efter min opfattelse dog ikke lse problemet med n stat , n region , men det ville dog vre et mere realistisk vurderingsgrundlag , og objektivt set ville det vre holdbart i forhold til andre stater .
<P>
For s vidt angr midtvejsevalueringen , er der fortsat en usdvanlig hj langtidsarbejdslshed i Republikken Irland sammen med en hj grad af social udstdelse .
Dette ndvendiggr , at der fokuseres p enhver uhensigtsmssig finansiering , der som led i en midtvejsevaluering kortlgges i den eksisterende FSR eller en eventuel ny finansiering .
<P>
I forbindelse med MU er sektoren for sm og mellemstore virksomheder i Irland , som alle andre steder , arbejdskraftintensiv pr. produktionsenhed .
Den er i Irland srbar over for n vsentlig faktor : Hvis Irland tilslutter sig MU , og Storbritannien bliver udenfor , er det den srbare sektor , fordi dens handel kulturelt , socialt og sprogligt frst og fremmest foregr i det britiske og irske omrde .
Der skal gres en srlig indsats her , navnlig via strukturfondene , som en vsentlig bestanddel i fremtiden .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg vil frst sige noget om Irland .
Det er rigtigt - og jeg synes , at det godt , at hr . Cox nvnte det - , at Den konomiske og Monetre Union vil vre modstykket til strukturfondene , og Irland bliver jo altid prsenteret for os som mnsterlandet med hensyn til udviklingen i retning af Den konomiske og Monetre Union .
Men hvis vi ser , hvad bagsiden af medaljen er med 20 % arbejdslshed , 30 % ungdomsarbejdslshed og heraf 49 % langtidsarbejdslse , s m man sprge sig selv , hvilken udvikling det egentlig er .
P den anden side har Irland jo ogs mod til at fremlgge en national plan for en regional bredygtig udvikling , der udgr et meget vigtigt grundlag for brugen af strukturfondene og giver mulighed for , at strukturfondene kan sttes ind , hvor det virkelig batter noget .
Men det er rigtigt , at bekmpelsen af arbejdslshed prioriteres her .
Det burde ogs st i denne betnkning .
<P>
Vi ved , at Irland har stor erfaring , at Irland allerede har 15 rs erfaring inden for lokale beskftigelsesinitiativer , og det ville vre godt , hvis der skete yderligere fremskridt her .
Alligevel m man gre anmrkninger om ndvendige forbedringer ; f.eks. er tilgangen af kvinder stadig et stort problem , og de etniske mindretal bliver stadig ikke tilgodeset i tilstrkkelig grad .
Isr med hensyn til sprgsmlet monitoring br NGO ' erne inddrages i meget strre grad . Det svarer ogs til det , der str i hvidbogen og grnbogen om socialpolitik .
<SPEAKER ID=100 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen takker for hr . Collins ' meget udtmmende betnkning , som jeg er meget tilfreds med , ligesom jeg takker fru Jns .
<P>
I de seneste r har Irland oplevet en hurtigere konomisk vkst end nogen af de andre medlemsstater , og bruttonationalproduktet per capita er steget fra 64 % i 1983 til 90 % af gennemsnittet for Fllesskabet i 1995 .
<P>
Jeg er enig i konklusionerne i betnkningen , hvorefter disse virkelig betydelige resultater er opnet p grundlag af tre hovedfaktorer , nemlig frst og fremmest forflgelsen af meget sammenhngende nationale politikker p det konomiske og beskatningsmssige omrde , for det andet et egentligt socialt partnerskab , sledes som det srlig er understreget af fru Malone - samt endelig et solidt bidrag til vkstraten , nemlig ca . 1 % , fra Fllesskabets fonde .
<P>
Det er opmuntrende at iagttage , at den positive udvikling ogs har givet sig udslag i en betydelig nedsttelse af den hje arbejdslshedsprocent .
<P>
Kommissionen er derfor i almindelighed tilfreds med Strukturfondenes bevillinger til Irland og ikke blot udgifternes samlede strrelse .
<P>
Hr .
Collins ' betnkning pviser med rette de fremskridt , der er opnet i henseende til de indikatorer , der mler indvirkningen p de forskellige konomiske sektorer , selvom der mske endnu er strukturproblemer at lse i bestemte egne , sledes som det er understreget af hr . Gallagher .
<P>
Jeg vil sige de irske myndigheder tak for deres samarbejde med Kommissionen med henblik p at sikre en konstant vurdering af , hvorledes de europiske skatteyderes penge gives ud .
<P>
Vurderingen er nu get ind i den midtvejsundersgelsesfase , som er obligatorisk i forbindelse med Strukturfondenes interventioner .
<P>
Samtlige de operative programmer og selve Fllesskabets sttteramme er genstand for uafhngige evalueringer , der foretages af eksterne eksperter .
Disse evalueringer vil blive drftet i de enkelte overvgningsudvalg , hvori der sidder reprsentanter for arbejdsmarkedets parter og de forskellige sektorer .
<P>
Kommissionen stter meget stor pris p denne ligefremhed og denne gennemsigtighed og glder sig over det betydelige bidrag , der er ydet af de regionale myndigheder , som fra nu af vil blive reprsenteret i overvgningsudvalgene for de operative programmer .
<P>
Hr . Collins ' betnkning kommer i rette tid under midtvejsvurderingen og vil uden tvivl yde et betydeligt bidrag til denne .
Jeg vil ikke , ogs fordi tiden hertil ikke er inde , fremstte detaljerede bemrkninger vedrrende alle de punkter , der er omhandlet i betnkningen , som er absolut udtmmende .
<P>
Jeg vil dog understrege visse aspekter , nemlig frst og fremmest ndvendigheden af at angribe problemet om langtidsledigheden i Irland og tilskynde til en get beskftigelse af kvinderne p arbejdsmarkedet - sledes som det blevet understreget af fru Schroedter .
<P>
Kommissionen vrdstter tillige , at man anerkender ndvendigheden af fortsat at investere i veje , jernbaner , havne og lufthavne i Irland og gr fuldt ud ind for det engagement , der er kommet til udtryk i beretningen vedrrende gennemfrelsen af PEACE-programmet for Nordirland og de tilgrnsende amter i Irland .
<P>
Kommissionen har bemrket henstillingerne i betnkningen vedrrende den forestende faststtelse af kriterierne for berettigelse til sttte for regionerne under ml nr . 1 , men bemrker dog , at dette problem frst vil blive taget op ved afslutningen af den lbende programperiode i 1999 .
<P>
Endelig har fru Jns nvnt problemet vedrrende det store antal unge , der forlader studierne .
Kommissionen bestrber sig for i samarbejde med de irske myndigheder at finde lsninger med henblik p forgelse af antallet af uddannelsespladser for unge , der ikke har nogen uddannelse .
Sprgsmlet blev drftet under det sidste mde med Overvgningsudvalget for programmet  Menneskelige ressourcer  i oktober , og vi hber , at det vil blive muligt at opn fremskridt i den nrmeste fremtid .
<P>
Endelig har jeg hvad angr hr . Cox ' indlg bemrket hans forskellige betragtninger og srlig den af ham understregede mulighed for , at der med tiden udvikles almindelige retningslinjer for at undg bratte afbrydelser - sharp discontinuities - i Strukturfondene .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen p baggrund af revisionen af de konomiske fremtidsudsigter og med henblik p udvidelsen for lngst har ivrksat dybtgende overvejelser herover .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om Collins-betnkningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=8>
Grnseoverskridende samarbejde EF / CEL
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0359 / 96 ) af Schrder for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens beretning om det grnseoverskridende samarbejde mellem Fllesskabet og de central- og steuropiske lande ( KOM ( 95 ) 0662 - C4-0142 / 96 ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Schrder">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Dette program , nemlig programmet om det grnseoverskridende samarbejde i 1994 mellem Fllesskabet og de central- og steuropiske lande , blev iflge Kommissionens beretning gennemfrt med godt resultat .
Til dette program var bevilliget 150 mio ecu , og ved hjlp af samfinansiering stod der i alt 350 mio ecu til rdighed , som blev givet godt ud .
Bag samfinansieringen stod frst og fremmest Den Europiske Investeringsbank , Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling og den private sektor .
<P>
Hvad handlede programmet om grnseoverskridende samarbejde om ?
For det frste om at stabilisere grnseegnene , at genopbygge grnseegnene og fjerne uligheder , og for det andet - og dette aspekt er mindst lige s vigtigt - handlede det om at lette de central- og steuropiske landes integrationsproces ; for vi m ikke glemme , at det ikke bare er de central- og steuropiske lande , der har brug for os , vi har lige s meget brug for dem .
<P>
P sprgsmlet , om der er noget , man kan gre bedre her , mener jeg , at der altid er noget , man kan gre bedre , og her drejer det sig isr om , at foranstaltningerne skal have strre spredning .
Hidtil er det frst og fremmest transportinfrastrukturen , miljet og energisektoren , der har fet sttte .
Jeg kunne tnke mig , at mulighederne p disse omrder fortsat udtmmes .
Desuden nsker jeg en flerrig planlgning og flere midler til initiativerne ECOS , OUVERTURE og INTERREG II .
<P>
Det er meget let at sige , at der skal bruges flere midler uden samtidig at angive , hvor midlerne skal komme fra .
Jeg vil derfor komme med to forslag , som jeg dog kun lige vil berre .
Jeg er overbevist om , at en betnkning fra Udvalget om Regionalpolitik i det kommende r vil uddybe dette problem .
Jeg gjorde allerede under forhandlingen om Christodoulou-betnkningen opmrksom p dette .
Tillad mig kort at opridse de to muligheder , der er for at spare penge inden for strukturpolitik og at bruge disse penge til det grnseoverskridende samarbejde , og m jeg sige , ikke kun til det grnseoverskridende samarbejde .
<P>
For det frste vil det fremover ikke lngere vre nok bare at vre et underudviklet omrde for at vre sttteberettiget . Det skal vre et objektivt drligt stillet omrde .
Dette m man fremover definere nje .
Jeg vil her anfre tre aspekter : For det frste geografiske ulemper - Madeira eller de grske er vil ogs efter en udvidelse ligge i udkanten af Europa - , klimatiske faktorer - Nordfinland og Nordsverige vil altid vre kolde steder og lide under kulde - samt historiske faktorer .
Jeg tnker her specielt p de nye tyske delstater , for flgerne af 40 rs reelt eksisterende socialisme var delggende , og vi har i dag stort besvr med at genopbygge dem .
<P>
Det var den ene mulighed , nemlig at anvende kriteriet objektivt drligt stillede regioner .
Den anden mulighed , jeg gerne vil gre opmrksom p , er , at vi helt skulle give afkald p fordelingsprincippet om sm , ligelige portioner og hellere anvende midlerne mlrettet , dvs. hellere ordinere mlrettede finansielle indsprjtninger .
Man kan derfor fremover efter min mening ikke lngere yde sttte til hele stater , hele storregioner , som sdanne , men det br vre sdan , at sttten gives mlrettet helt ned til bydelsniveau - s fintmasket m man , tror jeg , g til vrks - for s at have midler til det grnseoverskridende samarbejde mellem Den Europiske Union og de central- og steuropiske lande - og jeg gentager endnu en gang - ikke blot til det grnseoverskridende samarbejde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke Kommissionen for det gode arbejde , og jeg vil gerne sige til kommissren , at vi imdeser den tilsvarende beretning fra Kommissionen for 1995 med stor interesse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , af udtalelsen fra REX-Udvalget om programmet for det grnseoverskridende samarbejde i 1994 , som vi beskftiger os med , fremgr det , at dette samarbejde har vret et vsentligt redskab i strategien forud for de central- og steuropiske landes tiltrdelse .
<P>
Det grnseoverskridende samarbejde mellem disse lande og Den Europiske Union har p det politiske plan vret med til at styrke kontakten mellem grnseomrderne og ge graden af tillid og det gode naboforhold mellem disse , og samtidig udvikle stabile samarbejdsvaner , gre de central- og steuropiske lande fortrolige med den mde , Unionen forvaltes , og navnlig fremme de associerede landes flelse af , at de tilhrer et flles omrde og sledes fremskynde tilpasningsprocessen inden deres tiltrdelse .
<P>
Globalt set kan vi derfor sige , at programmet har vret overvejende positivt .
Netop derfor mener REX-Udvalget , at man burde ge budgetbevillingen til aktioner til fremme af samarbejdet , ikke kun det grnseoverskridende , men ogs det mellemregionale samarbejde navnlig mellem regionerne i de central- og steuropiske lande og regionerne i Den Europiske Union .
<P>
Man br ogs tnke p , at med henblik p en strre effektivitet i fremtiden br programmerne vre flerrige , ligesom man br intensivere de aktioner , der sigter p at fremme samarbejdet omkring uddannelse , navnlig inden for virksomhedsudvikling , teknologioverfrsel og markedsfring for sm og mellemstore virksomheder , eftersom disse udgr en uundvrlig faktor for den konomiske udvikling af disse lande .
<P>
Samtidig mener REX-Udvalget , at det er af afgrende betydning , at der oprettes ordninger til koordinering af Den Europiske Unions forskellige programmer og PHARE-programmet , hvis vi nsker at optimere udbyttet af Unionens ressourcer og sledes ge effektiviteten og virkningen af aktioner , Unionen finansierer .
<P>
Dette er et ml , som REX-Udvalget sttter fuldt ud .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Habsburg-Lothringen .
Jeg kan forsikre Dem , at fru Ferrer ikke kunne have gjort det meget bedre end Deres strlende spanske .
Men De skal ikke fle Dem overdrevent smigret , for fru Ferrer og jeg taler normalt katalansk , og vores spanske er ikke overvldende perfekt .
Men under alle omstndigheder mange tak .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Schrder for denne betnkning , som danner et godt grundlag for en generel drftelse om det tvrregionale samarbejde og i denne sammenhng isr om det grnseoverskridende samarbejde .
Det grnseoverskridende samarbejde har jo givet ganske gode resultater i EU ' s arbejde , men det kan dog udvikles til at give endnu bedre resultater eksempelvis i forbindelse med den fremtidige udvidelse .
<P>
Jeg vil ppege , at det ogs er muligt at kombinere det grnseoverskridende samarbejde med det tvrregionale samarbejde .
Efter min mening giver det de nuvrende og fremtidige EU-lande og deres regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer mange muligheder for at udvikle et konkret tvrregionalt samarbejde , en tvrregional forvaltning og demokratiske strukturer .
P denne mde kan der ivrksttes et tt og konkret samarbejde .
<P>
For at der kan opns reelle resultater med grnsesamarbejdet og det grnseoverskridende samarbejde , br de nuvrende programmers effektivitet flges njere .
Problemet er at finde velegnede metoder .
P den ene side er der brug for flere kontrolbestemmelser , men p den anden side skal nrhedsprincippet respekteres .
<P>
Jeg synes , at der i EU ' s programsamarbejde m kunne opns bedre mlbare resultater , ogs med tredjelandene .
Kommissionen og de ansvarlige for programmernes gennemfrelse br sammen blive enige om prioriteringerne , mlstningerne og metoderne til evaluering af programmerne .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne indlede med at lyknske min kollega og gode ven , hr . Schrder , ikke kun for hans udmrkede betnkning om gennemfrelsen af programmerne for samarbejde mellem Den Europiske Union og de central- og steuropiske lande , men ogs for hans konstante bekymring for problemerne i forbindelse med udvidelsen af Unionen mod Central- og steuropa , og navnlig for hans globale forstelse for de virkninger , udvidelsen har for Unionens mindre udviklede omrder , sledes som betnkningen giver udtryk for .
<P>
Parlamentet er meget opmrksom p dette sprgsml , som har hjeste prioritet i Unionen . Dette ses ogs - for at nvne nogle eksempler , der ikke er medtaget i hr .
Schrders punkter i begrundelsen - i nogle af ideerne i rapporten Europa 2000 Plus om planlgningen af det europiske omrde , som jeg er ordfrer for , og i hr . Speciales betnkning i anledning af debatten om den finansielle ramme for programmerne for fllesskabsinitiativer for de kommende r .
<P>
Anmodningen om at fortstte INTERREG-programmet gennem et nyt INTERREG III er med det grnseoverskridende samarbejde et vigtigt led i selve pr-tiltrdelsesstrategien for de central- og steuropiske lande .
De gode resultater fra PHARE- og INTERREG II-programmerne er , som hr . Schrder siger i sin betnkning , et incitament til at ge bestrbelserne i denne retning .
<P>
Naturligvis br en stigning i udgifterne som flge af nye fonde og programmer til finansieringen af udvidelsen ikke bringe den stabilitetspagt i fare , som er ndvendig for at sikre Den konomiske og Monetre Unions succes .
Det krver bde fantasi og solidaritet at gre begge ting mulige .
En videreudvikling og en udvidelse af Unionen er ikke ml , der udelukker hinanden - br ikke vre det - selv om ingen har sagt , at udfordringen er nem .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , vi har haft en noget kaotisk , streng uge , men alligevel kan vi sige , at vi i denne uge har drftet et par historisk-strategiske ting , som , lige fr regeringskonferencen , har at gre med udvidelsen , navnlig betnkningerne af Christodoulou og Rehder , og denne betnkning af hr . Schrder er absolut et praktisk supplement til , hvad Unionen vil gre i fremtiden med Central- og steuropa .
<P>
Det er godt at formindske de konomiske og sociale modstninger i grnseregionerne .
Det forhindrer affolkning , men det fremmer ogs stabiliteten i dette omrde .
Behovet for penge hertil er benbart s stort , at de penge , som blev givet n gang , allerede er fuldstndigt brugt .
Det beroliger , og det stimulerer .
Hvad skal vi nu gre i fremtiden ?
Forhindre , at der finder overlapning sted , gre aktionerne mere forskellige , alts ikke blot infrastruktur og milj , og frem for alt garantere sammenhng .
<P>
Jeg forventer af Kommissionen , at den ligesom tidligere vedbliver at orientere os og frem for alt vedbliver at give os indsigt i , hvordan der kan komme flere midler , flere finansielle midler .
Det er vigtigt .
Grnseoverskridende samarbejde giver borgerne i Europa tillid .
Det har vi brug for inden for Unionen og ogs uden for Unionen , for det drejer sig i sidste instans om stabilitet i Europa .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne frst henvende mig til hr . Schrder , som jeg i vrigt kender som en sympatisk reprsentant for sit land i Parlamentet , og takke for den korte og konkrete betnkning .
Elleve central- og steuropiske lande har jo ansgt om medlemskab af EU .
Uanset hvor langt tid det vil tage for dem at blive medlemmer , og uanset om det ender med medlemskab eller en anden samarbejdsform , er det meget vigtigt at styrke det grnseoverskridende samarbejde med landene i Central- og steuropa .
<P>
Man br ikke alene fortstte med som i 1994 at prioritere energi , infrastruktur og milj , men ogs begynde at lgge vgt p andre omrder , ssom erhvervsliv , uddannelse og udveksling af teknologi ; desuden br der ske en vsentlig styrkelse af det sociale og politiske samarbejde gennem en udvidelse af PHARE og andre programmer .
Den Liberale Gruppe sttter ikke blot dette program , som den nsker fortsat og styrket , men ogs en udvidelse af det indbyrdes samarbejde mellem de central- og steuropiske lande og af samarbejdet mellem disse lande og Rusland og de vrige OECD-lande .
Hr. formand , et uddybet samarbejde mellem EU og Centralog steuropa er p lang sigt noget af det , der betyder mest for freden og stabiliteten i vor del af verden .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , i modstning til det grnseoverskridende samarbejde inden for EU er det stadig ikke muligt at fremme flles projekter ved grnsen til central- og steuropiske stater .
Under mine besg i euroregionerne konstaterede jeg , at programmerne ganske vist hilses velkommen s sdanne , men nr de skal omsttes i praksis , er det et kmpeproblem at f sttte til flles projekter .
Jeg vil gerne nvne to eksempler . Der skal etableres en frgeforbindelse over Oder ; man bygger den ene grnsestation , man bygger den anden grnsestation , den ene kan f sttte gennem INTERREG , den anden gennem PHARE , men frgen , der skal g mellem de to grnsestationer , er ikke sttteberettiget , og derfor dr projektet .
<P>
Et andet eksempel : I en dal skal der bygges et rensningsanlg , og af geografiske rsager er dette kun muligt p den tjekkiske side .
Det er alt sammen frdigt , der mangler kun rret fra den tyske til den tjekkiske side .
Fordi det gr p grnsen , er det ikke sttteberettiget , og s dr projektet .
Sdanne problemer m vi lse hurtigst muligt .
Det kan ikke vre rigtigt , at det grnseoverskridende samarbejde igen bare bliver foranstaltninger for randomrderne .
Derfor har jeg i et ndringsforslag foreslet , at vi i det mindste skal forsge at kombinere EFRU10-forordningen med mikroprogrammet i PHARE i modelprojekter , og her er det ndvendigt meget hurtigt at trffe en beslutning .
Jeg er glad for , at der ogs fra ordfrerens side nu er tegn p , at han mener , at vi m tage dette med .
Jeg synes , at denne betnkning i al fald vinder kvalitetsmssigt herved .
<P>
Det er ogs ndvendigt at optage det andet ndringsforslag , fordi euroregionerne indtager en ngleposition i udvidelsessprgsmlet .
Og vi nsker jo , at udvidelsen sker hurtigt , ikke ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , vores gruppe sttter enstemmigt alle de konklusioner , der er indeholdt i hr . Schrders betnkning om det grnseoverskridende og mellemregionale samarbejde med de central- og steuropiske lande .
Gennem forbindelser og et gensidigt kendskab til hinanden fremmer vi disse landes integration og bidrager til den konomiske udvikling af deres regioner .
<P>
Men p baggrund af betnkningen og Kommissionens konklusioner str det klart , at vi br ge den konomiske sttte til foranstaltningerne til det mellemregionale samarbejde mellem de central- og steuropiske lande og regionerne i EU .
Vi br naturligvis ogs forbedre gennemfrelsesproceduren for at ge effektiviteten af udviklingsplanerne for de europiske regioner p s vsentlige omrder som transportinfrastruktur , miljbeskyttelse og energiforsyning samt gre en srlig indsats for at styrke foranstaltningerne til samarbejde omkring uddannelse og virksomhedsudvikling for basissektoren - sdan opfatter vi den - i den fremtidige konomi i denne integration , nemlig de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Herigennem vil vi udforme en autentisk og effektiv strategi for disse landes tiltrdelse til det flles europiske projekt , sledes at processen vil blive mindre traumatisk og mere naturlig for dem , og ogs for at medlemsstaterne kan se , at de store politiske , konomiske og sociale forskelle , som der er tale om i nogle tilflde , bliver mindre .
<P>
Hr. formand , vi br styrke de programmer , der gr i denne retning , som INTERREG , PHARE , og navnlig ECOS / OUVERTURE .
P den mde vil vi styrke de grnseoverskridende forbindelser mellem regionerne i Den Europiske Union og regionerne i de central- og steuropiske lande .
Men vi skal ogs vre krvende over for os selv og nje kontrollere resultaterne af disse foranstaltninger for at undg de alvorlige fejl , der er beget i visse tilflde , og naturligvis forsg p bedrageri .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte nu .
Konklusionerne fra 1994 kan som helhed vurderes positivt , men vi br vente p konklusionerne fra 1995 for at konstatere , at der er tale om en gunstig udvikling i gennemfrelsen og udviklingen af disse programmer for grnseoverskridende og mellemregionalt samarbejde med de central- og steuropiske lande .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , rede medlemmer , det er meget betegnende , at vi i dette sidste plenarmde i ret udtaler os om tre betnkninger , som vedrrer Unionens fremtidige udvidelse med de centralog steuropiske lande : Christodoulou-betnkningen om finansieringen af udvidelsen , Rehder-betnkningen om de landbrugsmssige relationer til de central- og steuropiske lande og Schrder-betnkningen om det grnseoverskridende samarbejde mellem Fllesskabet og de central- og steuropiske lande .
Alle tre betnkninger forsger at forberede fremtiden for en Union , der er udvidet til det dobbelte antal lande , gennem udformningen af stringente og hensigtsmssige pr-tiltrdelsesstrategier .
<P>
Schrder-betnkningen analyserer det grnseoverskridende samarbejde i 1994 , som var et overgangsr .
Resultatet er positivt , eftersom der af de 150 millioner ecu , der var afsat til finansieringen af strukturaktioner , blev indget forpligtelser for nsten alle midlerne .
Dette gav de associerede lande mulighed for at etablere grnseoverskridende netvrk og projekter rettet mod isolerede befolkninger inden for deres egne nationale konomier .
Dette samarbejde fremmede dialogen og kontakten mellem lande og personer samt mellem institutioner .
<P>
Men jeg er enig med ordfreren i , at det p trods af de gode resultater er ndvendigt at forbedre dem ved at sprede aktionerne , s de ikke kun dkker infrastruktur , men at man ogs overvejer blde omrder som uddannelse og socialt velfrd , og udformer en strategi for en samlet grnseoverskridende udvikling gennem et flerrigt program , der supplerer det , der er gennemfrt p den anden side af grnsen .
<P>
Jeg er ligesom hr . Schrder bekymret over , at der i disse lande kan blive tale om en udbredt ulige udvikling , som p ingen mde ville bidrage til den konomiske og sociale kohrens , hverken i de associerede lande eller i den udvidede Union .
<P>
Derfor anser jeg det ligesom hr .
Schrder for ndvendigt , at der sker en udvidelse af det udelukkende grnseoverskridende samarbejde til det videst mulige mellemregionale samarbejde .
Til lykke med Deres betnkning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand !
Jeg lyknsker hr . Schrder med hans fremragende betnkning , for han lgger srlig vgt p euroregionerne .
Jeg mener , at disse i lyset af , at debatten om udvidelsen mod st nu s at sige gr fra at vre hensigtserklringer og lyrik til at vre konkret hjemmearbejde , fr en stadig strre rolle .
Vi har ikke blot brug for dette samarbejde for at f konomien til at blomstre op p begge sider af grnserne , der jo i rtier har vret drligt stillet , og igen muliggre samkvemmet , men vi har ogs brug for samarbejdet for at hele historiske sr .
<P>
Historiske sr kan man nppe hele bedre end ved at samarbejde i euroregionerne . Hr .
Pirker kender samarbejdet mellem folk fra Krnten og Slovenien , mellem folk fra Steiermark og Slovenien , der er der problemet med det delte Radkersburg .
Vi havde i forhandlingen om Slovenien diskussionen om det delte Grz mellem Italien og Slovenien , vi har et samarbejde i det bayrisk-bhmiske og saksisk-bhmiske grnseomrde - jeg var selv en af medstifterne af euroregionen Neie mellem Polen , Bhmen og Sachsen - og i alle disse omrder glder det ogs om at fremme det kulturelle samarbejde .
Vi br mske fremover gre mere for at fremme medierne grnseoverskridende .
Journalisten Priaoda i Nordbhmen laver en tjekkisk-tysk-polsk avis ; vi br sttte mindretalssprogene p begge sider af grnserne , det tyske mindretal i Tjekkiet , det sorbiske mindretal i Sachsen .
Der er en bred vifte af samarbejdsmuligheder , f.eks. ogs inden for miljbeskyttelse , dvs. vi str ikke ved slutningen , men ved begyndelsen af en udvikling .
<P>
De , der mener , at vi egentlig godt kan holde op med dette - og det hrer man jo gang p gang - , fordi de ansgerlande , der str i frste rkke , jo allerede er s veludviklede , at de ikke lngere har brug for dette , tager fejl , for netop der er der et enormt efterslb , fordi et ekstremt fattigt omrde i rtier grnsede op til et relativt rigt omrde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , vi behandler hr . Schrders betnkning , som jeg vil vove at betegne som fremragende .
Og hvis det ikke var for hans store nske om at vre stringent og hans insisteren p , at udvidelsen ikke behver at betyde en stigning i udgifterne for Den Europiske Union , ville jeg vove at sige , at den er storslet .
Der er sledes denne lille uoverensstemmelse , og jeg hber , at vi i den fremtidige dialog kan overbevise hr . Schrder om , at det er ndvendigt med en supplerende konomisk indsats , hvis vi skal tale realistisk om udvidelsen .
<P>
Det er tydeligt , at hr . Schrders betnkning gr langt ud over det oprindelige ml - hvilket er endnu en af dens kvaliteter - i og med at den analyserer resultaterne fra 1994 .
<P>
Her lyder det allerede som en udvidelse .
Vi taler helt klart om pr-tiltrdelsessituationen .
INTERREG slr ikke til , et hvilket som helst konkret projekt slr ikke til , og vi nsker at tale definitivt og globalt om disse lande , som forventer sig s meget af Den Europiske Union , og hvis tiltrdelse vi helt klart sttter .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Schrder , at hvis vi ikke skal fortstte ad lyrikkens vej - som den forrige taler sagde - skal vi p basis af Deres betnkning nu g mere i dybden om fremtiden i retning af Parlamentets klare forslag om at udforme et finansielt instrument til de lande , der befinder sig i pr-tiltrdelsesfasen , et specifikt instrument , som omfatter PHARE , INTERREG og andre programmer .
Det er vigtigt at se p dette globale samarbejde , som er ndvendigt for de lande , der i jeblikket er p vej til at blive integreret , og som vi forhbentligt snart kan byde velkommen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil sige ordfreren , hr . Schrder , og alle , der har taget ordet under denne forhandling , som jeg har fundet af hj kvalitet .
<P>
Til trods for de vanskelige omstndigheder er PHARE-programmet for grnseoverskridende samarbejde , som nu er ved at g over i sit fjerde r , blevet lanceret med succes , omend forelbigt , i begyndelsen af 1994 .
I de frste seks mneder af indevrende r har man frst og fremmest forsgt at informere og overbevise myndighederne i de centraleuropiske lande om betydningen og nytten af dette nye program , der har muliggjort forskellige former for samarbejde ved Den Europiske Unions ydre grnser , med henblik p den fremtidige tiltrdelse .
<P>
I den indledende periode er der blevet oprettet kompetente myndigheder i de berrte lande , der er indfrt rdslagningsmekanismer bde p internt niveau og med de tilgrnsende medlemsstater , der er udarbejdet et retsgrundlag , og der er fastlagt en frste rkke projekter .
<P>
Jeg vil tillige understrege , at der forekommer mig at vre stor synergieffekt mellem programmet for det grnseoverskridende samarbejde og hele det almindelige arbejde - som jeg flger p nrt hold som kommissr for enhedsmarkedet - i henseende til gennemfrelsen af Hvidbogen med henblik p strukturelt at forberede landene i Central- og steuropa til den fremtidige tiltrdelse .
<P>
Efter denne indledende periode er programmet for det grnseoverskridende samarbejde underget en betydelig udvikling .
De vigtigste ndringer vedrrer indfrelse af flerrige planer og strategier , hvoraf er udsprunget en vejledende planlgning for hver enkelt grnse , der er tilrettelagt i nr sammenhng med de operative INTERREG II-programmer for perioden 1995-99 .
<P>
Som De kan se , hr. formand , hr . Habsburg , gr det netop i den retning , som hr .
Habsburg angav i sit indlg .
<P>
( IT ) Og endvidere en grnseoverskridende plan for stersomrdet , konsolidering af de flles strukturer for udvlgelse og overvgning af projekterne , diversificering af foranstaltningerne og projekterne spndende fra den  hrde  type , dvs. infrastrukturer i transport- og miljsektoren , til den  blde  type , dvs. konomisk udvikling , sttte til sm og mellemstore virksomheder og socio-kulturelt samarbejde , en geografisk udvidelse efter udvidelsen af Den Europiske Union den 1. januar 1995 , som har berrt nye lande , der kan sge om optagelse - Ungarn og Slovakiet - og nye regioner , samt endelige som noget nyt en strre involvering af talsmndene for regionerne og lokalomrderne .
I de sammenhnge jeg har beskrevet , vil Kommissionens interventioner for andet halvr principielt tage sigte p at forbedre og fremskynde gennemfrelsen af programmerne og projekterne , srlig ved en yderligere decentralisering af ansvaret inden for de grnser , der er fastlagt i PHARE-forordningen , i hjere grad at inddrage de lokale samtalepartnere i programlgningen , gennemfrelsen og kontrollen , f.eks. ved udvidelse af LACEnettet , ved at fremme initiativer med henblik p skabelse af netvrk af begrnset strrelse for de lokale myndigheder , ECOS / OUVERTURE som instrument for de sm projekter i stersomrdet osv . , ivrksttelse af nye initiativer til supplering af programmet PHARE / INTERREG vedrrende grnseoverskridende samarbejde ved grnserne mellem de central- og steuropiske lande eller mellem de centraleuropiske lande og Sammenslutningen af Uafhngige Stater med henblik p at undg , at der opstr regionale skvheder .
Disse initiativer vil blive operative i 1996 .
<P>
PHARE-programmet for grnseoverskridende samarbejde har udviklet sig i de sidste tre r og get fra at vre et instrument , som i begyndelsen frst og fremmest gjorde det muligt for de centrale myndigheder i de centraleuropiske lande at trffe foranstaltninger til styrkelse af infrastrukturerne ved grnserne til Den Europiske Unions medlemsstater og gre dem til et virkeligt instrument for den regionale udvikling efter et mnster , som svarer til den Europiske Unions strukturfonds .
<P>
Kommissionen agter fortsat at sttte de initiativer , der er taget af landene i Central- og steuropa i denne retning , og jeg vil til slut sige , hr . Schrder , at De i Deres mundtlige indlg har fremsat tanker og forslag , som jeg personlig finder interessante , og som jeg finder gr i samme retning som Kommissionens .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti , ogs hans spanske er virkelig godt ..
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr . Schrder for hans betnkning .
Jeg er get strkt ind for et grnseoverskridende samarbejde p grund af behovet for at udvikle disse forfaldne omrder , som i kraft af tidligere fjendtligheder altid har haft en meget ringe konomisk aktivitet , og fordi et grnseoverskridende samarbejde frembyder et meget praktisk eksempel p betydningen af , at befolkningerne samarbejder .
Jo flere eksempler vi har , jo lettere er det at sikre en langsigtet fredelig lsning p grnseproblemer .
<P>
Jeg har flere bemrkninger , jeg gerne vil fremstte .
For det frste glder jeg mig over punkt 6 og hr . Montis bemrkninger om , at vi br bevge os vk fra en hard infrastruktur mod en soft infrastruktur .
Det er nste fase , og dette br vi fremme .
Jeg sttter ordfrerens vrige bemrkninger om flerrige programmer og behovet for en strre koordinering .
Den utilstrkkelige koordinering p dette omrde giver stadig anledning til bekymring .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige - og det er ikke nvnt i betnkningen - at nogle af de berrte lande er lande , hvor de finansielle systemer ikke er s strke , som de burde vre - mere vil jeg ikke sige .
Vi skal srge for , at disse midler ikke p nogen mde bliver genstand for svig , da dette vil vre undergravende for legitimiteten af det , Den Europiske Union forsger at opn .
<CHAPTER ID=9>
Sttte til producenter af visse afgrder
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0378 / 96 ) af Hallam for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 96 ) 0175 - C4-0389 / 96-96 / 0167 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Hallam">
Hr. formand , jordudtagning er en meget upopulr ordning .
Den er upopulr blandt landmndene og i offentligheden , men det er lykkedes den srdeles godt at nedbringe overskudsproduktionen , hvorfor vi i mange r vil have en eller anden form for jordudtagning .
<P>
Dette forslag sigter mod at gre situationen mere fleksibel .
Det hjlper de producenter , som har vret udsat for klimatiske katastrofer , ved at indrmme hel eller delvis fritagelse i det pgldende r og i det pgldende basisareal .
Det giver medlemsstater , som vlger at behandle hele deres omrde som et enkelt basisareal , mulighed for at underopdele det og s koncentrere bestemmelserne vedrrende overskridelse om srlige regioner og et srligt delbasisareal .
Det er et forslag , som vil gre det muligt for vore medlemsstater at anvende jordudtagningsbestemmelserne meget mere fleksibelt .
<P>
Jeg vil gerne henvise til de to ndringsforslag , der er stillet i dag .
Det ene af hr. des Places blev forkastet af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Det ville gre det hele meget mere kompliceret , og jeg opfordrer derfor Parlamentet til at forkaste dette ndringsforslag igen .
<P>
Jeg er bekymret over fru Redondo Jimnez ' ndringsforslag , som forsger at forlnge de srlige bestemmelser , der er indeholdt i denne betnkning med henblik p at hjlpe de spanske landmnd , i endnu et r .
Jeg beklager , at dette ikke blev drftet i Landbrugsudvalget , men s vidt jeg forstr , vil dette indebre en fordobling af de udgifter , man allerede har haft p dette omrde .
S desvrre - da jeg ikke bryder mig om at afvise ndringsforslag - er jeg ndt til at bede Dem om at forkaste dette ndringsforslag .
<P>
Det er som bekendt jul , og vi nrmer os rets slutning .
For mig begyndte dette r ikke den 1. januar : For mig begyndte dette r egentlig den 20. marts - kommissren ler ad dette , da jeg tror , at ogs hans r begyndte den 20. marts .
Frste juledag vil jeg spise en kologisk kalkun , som er opdrttet og har vokset sig stor i min valgkreds - den pgldende kalkun vil faktisk her i eftermiddag mde sin skaber .
Men anden juledag vil vi i familiens skd nyde et dejligt stykke britisk oksekd .
<P>
Jeg ser frem til , at eksportforbuddet ophves p et tidspunkt nste r , og jeg hber , at nste r , nste gang det bliver anden juledag , vil De , borgerne i Den Europiske Union , vre i stand til at gre det samme som jeg , nemlig at nyde en god britisk oksesteg .
<P>
Jeg takker kommissren for alt hans arbejde i lbet af ret med henblik p at tackle denne krise , og lad os hbe , at der er bedre tider forude for vor landbrugssektor .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Hallam .
Efter at have lyttet til Deres indlg , hvori De forudser store mltider til Dem selv , kan vi kun sige  velbekomme , hr . Hallam  .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , de manglende strukturelle justeringer , der er konstateret i systemerne for basisarealet og regionaliseringsplanerne i de forskellige medlemsstater , gjorde , at man p Landbrugsministerrdets mde i november i 1995 godkendte en aftale , hvorved man overdrog Kommissionen i 1996 at udarbejde og fremlgge et forslag til ndring af Rdets forordning 1765 / 92 , som skulle gre sanktionssystemet mere fleksibelt .
Der blev for det frste skabt mulighed for , at Kommissionen kan indrmme hel eller delvis fritagelse for sanktioner i tilflde af overskridelse af basisarealet , hvis usdvanlige klimatiske forhold vsentligt har reduceret udbyttet af afgrderne .
For det andet blev der skabt mulighed for i hver enkelt medlemsstat at definere nationale og regionale basisarealer , hvilket giver mulighed for en mere retfrdig anvendelse af sanktionerne ved at begrnse dem til netop de regioner , hvor overskridelsen finder sted .
<P>
Af bureaukratiske grunde er gennemfrelsen af denne forordning blevet forsinket , og derfor har de spanske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe fremsat et ndringsforslag , sledes at forordningens bestemmelser kan anvendes for 1996-1997 ssonen .
Medlemmerne af Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter ikke ndringsforslag 2 og 4 , der er fremsat til betnkningen , eftersom vi mener , at teksten foreslet af Kommissionen er mere teknisk stringent .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at rose hr . Hallam for hans betnkning .
<P>
Sammen med mine kolleger , Jacob og des Places , har jeg fremsat flere ndringsforslag , hvoriblandt det ene forekommer mig srlig vigtigt , nemlig ndringsforslag 4 .
Mlene med dette ndringsforslag er ganske enkle .
For det frste indfrer det en strre smidighed i relation til princippet om obligatorisk jordudtagning .
Alle br vide , at landbrug intet har med matematik at gre .
Landmndene er udsat for forskellige former for tvang , som de kun kan magte i meget ringe grad . Jeg taler her om klimatisk tvang , topografisk tvang og tvang , der er forbundet med jordlodderne og jordens agronomiske kvalitet .
<P>
Det er sledes vigtigt at kunne foretage interne forskydninger i de regionale eller nationale referencestrrelser .
Dette ndringsforslag sigter ogs p et etablere en vis billighed mellem de medlemsstater , der har valgt nationale referencestrrelser .
Det m erindres , at billighed er det grundlggende princip for enhver konomisk ordning .
<P>
Og endelig , og det vil jeg meget gerne understrege , har dette ndringsforslag ingen indvirkning p Den Europiske Unions budget .
Der er sledes ingen budgetmssige argumenter , der kan bruges imod det .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at jeg hber , at dette ndringsforslag 4 bliver vedtaget af vort Parlament - i den europiske landbrugspolitiks interesse men i srdeleshed i landmndenes interesse .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , min gruppe kan tilslutte sig Hallam-betnkningen , og jeg synes , der br trffes sdanne foranstaltninger til fordel for de spanske producenter , der er ramt af trke , og at det er et fornuftigt generelt princip , at medlemsstaterne fritages for finansielle sanktioner i tilflde af overskridelse , hvis der er tale om srlige klimatiske omstndigheder .
<P>
Jeg har ogs et sprgsml til kommissr Fischler , som drejer sig om en anden gruppe producenter , der i september blev ramt af srlige klimatiske omstndigheder , klimatiske katastrofer - jeg tnker her p de grske bomuldsproducenter .
Som hr . Fischler ved , er den grske konomi get helt i oplsning i de sidste 2 uger , hele det grske vejnet er sprret , og som han ogs ved , bestr kernen i disse aktioner af landmnd fra omrder i Karditsa og Trikala , hvor en omfattende katastrofe delagde 80-90 % af bomuldsproduktionen .
Samtidig skal de betale medansvarsafgift , og dette har gjort dem desperate .
<P>
Alle ved , at hvis man bner Euronews i denne tid , handler den frste artikel , man ser , om det drama , der foregr i Grkenland p grund af landmndenes desperate mobiliseringer , og kernen i disse demonstrationer bestr af bomuldsproducenter fra Karditsa og Trikala , der fik store dele af deres afgrder delagt .
<P>
Hvad forordningen angr , finder jeg dette princip meget fornuftigt : medlemsstaterne fritages for finansielle sanktioner i tilflde af overskridelse , nr der er tale om srlige klimatiske omstndigheder .
For korn og andre markafgrder har vi jordudtagningssystemet , for bomuld har vi medansvarsafgiften .
<P>
Jeg vil gerne sprge hr .
Fischler , og sammen med alle landmndene forventer jeg et svar , samtidig med at jeg tror , at hr . Fischlers synspunkt kan blive af betydning for udgangen p begivenhederne i Grkenland , hvor vi forventer os meget af Kommissionen og navnlig af hr .
Fischler personligt :
<P>
for det frste vil jeg gerne vide , som den grske regering har rettet nogen henvendelse med anmodning om foranstaltninger vedrrende ovennvnte gruppe af producenter , der udgr kernen i denne demonstration , -og for det andet - uanset om dette er tilfldet eller ikke - hvordan hr . Fischler ser p muligheden af en form for intervention fra Kommissionens side for at imdeg problemet med disse omrder , der er i en desperat situation .
Accepterer han dette generelle princip , der - naturligvis efter Kommissionens , Europa-Parlamentets og Rdets behandling , og jeg ved , hvor besvrligt det er - betyder , at der kan trffes srlige foranstaltninger med hensyn til sanktioner , nr der er tale om srlige klimatiske omstndigheder , dvs. at dette princip kan gres gldende for de grske bomuldsproducenter i de nvnte omrder .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil ligeledes fremhve betydningen af ndringsforslag 4 , som vi har fremsat sammen med hr . Martens , hr .
Jacob og hr. des Places . I medlemsstater , der opererer med nationale basisarealer , lser Kommissionens forslag rent faktisk ikke nogen problemer .
Der er ingen grund til at udve forskelsbehandling mellem medlemsstater og muliggre godtgrelser mellem basisarealer , hvad enten de er regionale eller nationale .
<P>
Satsningen er liges meget at drage fordel af eventuelle overskridelser som at n frem til n eneste procentsats for den ekstraordinre jordudtagning pr. bedrift .
Rent faktisk risikerer overskridelsen af flere nationale basisarealer at resultere i , at der kommer til at findes flere procentsatser for den ekstraordinre jordudtagning for n og samme bedrift , en sats for kunstvandet majs , en sats for tr majs , en sats for de andre trre konsorter og en sats for de andre kunstvandede kornsorter .
For at lse disse vanskeligheder foreslr vi , at man beregner omfanget af den  volumenmssige  overskridelse ved at afbalancere arealerne med udbyttet af basisarealerne .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p , at vort ndringsforslag ikke har nogen som helst finansiel konsekvens for Den Europiske Unions budget , for s vidt som det sigter p at undg at udligne en hektar af et basisareal med stort udbytte mod en hektar af et basisareal med beskedent udbytte .
<P>
Som konklusion gr dette ndringsforslag det muligt at undg en forskelsbehandling mellem medlemsstater , mellem de medlemsstater , der har valgt regionale basisarealer og de medlemsstater , der har valgt nationale basisarealer .
<P>
Dette ndringsforslag udgr ligeledes en forenklende foranstaltning , for det gr det muligt for talrige producenter kun at have en ekstraordinr jordudtagningsprocent pr. bedrift .
<SPEAKER ID=125 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine rede damer og herrer ! Frst vil jeg gerne takke hr .
Hallam for hans betnkning om vort kommissionsforslag . Det foreliggende forslag svarer til en anmodning , som Kommissionen fik af Rdet .
Det gr indholdsmssigt ikke ud over denne anmodning , fordi man ellers ville have svkket principperne i reformen af 1992 , isr med henblik p sikringen af kontrollen med produktionen .
<P>
At afskaffe den ekstraordinre jordudtagning ville betyde at give afkald p et specifikt instrument inden for produktionskontrollen og mske fremover at ge den rate for obligatorisk jordudtagning , der skal anvendes i hele Unionen .
Dette er i modstrid med den hensigt , der gives udtryk for i det foreliggende forslag , nemlig at styrke producenternes ansvarsbevidsthed .
Desuden kunne en sdan ndring af WTO-partnerne ses som en mulighed til at angribe Unionens hndtering af blue box .
Det er heller ikke nskvrdigt at afskaffe den ekstraordinre jordudtagning , specielt ikke nr det efter de gldende bestemmelser er muligt at udstte , at den tages i anvendelse , hvis dette p grundlag af analyser af markedssituationen sknnes ndvendigt .
Dette var f.eks. tilfldet i indevrende hstr .
<P>
Det andet ndringsforslag i betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har til hensigt at lade det supplerende areal p 150 000 ha , som de nye tyske delstater , der stod over for omstruktureringsproblemer , midlertidigt fik tildelt , glde for hele Forbundsrepublikken .
Kommissionen finder ikke dette berettiget og mener , at en sdan ndring i Tyskland ville skabe uberettiget prcedens .
<P>
ndringsforslag nr . 3 kan jeg ikke tilslutte mig , fordi jeg ikke synes , det er egnet til at lse det spanske problem .
Det De i virkeligheden nsker med dette forslag , er at muliggre en overskridelse af basisarealet i forbindelse med overrislede afgrder .
I s fald overskrider kompensationerne nemlig den budgetandel , der tilfalder Spanien , hvorved kompensationsbetalingerne til alle spanske producenter reduceres i forbindelse med hsten 1997 .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 4 kan jeg blot understrege , at dette ville begunstige de intensive afgrder som majs og overrislede afgrder , hvilket ville resultere i , at produktionen blev udvidet i stedet for at blive holdt under kontrol .
Desuden ville det foreslede system medfre yderligere komplikationer for en allerede meget kompleks ordning .
Dette mente ikke mindst ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som ogs forkastede dette ndringsforslag .
<P>
Hr . Alavanos , angende det , De sagde i forbindelse med bomuld , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at bomuldsproduktion og -dyrkning ikke hrer ind under markafgrdearealerne og markafgrder , men at bomuld er en specialafgrde og derfor ikke kan behandles inden for disse rammer .
Med hensyn til Deres sprgsml , om den grske regering har stillet et forslag , gr jeg ud fra , at den grske reprsentant vil omtale dette sprgsml p mandag p landbrugsministrenes rdsmde .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke afslutte uden frst at give udtryk for min tak for , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forkastede nogle ndringsforslag , som blot ville have kompliceret denne i forvejen komplekse ordning yderligere .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , dette ved jeg , og jeg spurgte ikke kommissren , om bomuld er en markafgrde .
Det ved jeg , den ikke er , og den er ikke omfattet af denne forordning .
Det sprgsml , jeg beder kommissren svare mig p , er , om Kommissionen kunne drfte muligheden af at overfre den tankegang , at vi undlader sanktioner , nr der er tale om srlige klimatiske forhold , til bomuld , som er uden for forordningen , og indfre foranstaltninger for de omrder , der er srligt ramt og som str bag den demonstration og det drama , Grkenland oplever i disse dage .
<SPEAKER ID=127 NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg beklager , at vi ikke vil godkende hele vor betnkning .
Men jeg vil gerne anmode Parlamentet om fuldt ud at sttte henstillingen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og stemme for ndringsforslag nr . 1 og 2 .
Jeg vil over for Kommissionen give udtryk for vort hb om , at den selv p dette sene tidspunkt vil acceptere vore synspunkter .
<SPEAKER ID=128 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr .
Alavanos ! Jeg kan blot endnu en gang gentage det , jeg sagde fr , nemlig at jeg gr ud fra , at hvis den grske regering har sdanne nsker , s vil den fremfre disse for Kommissionen .
Naturligvis vil vi s behandle denne anmodning omhyggeligt .
Men jeg kan ikke p forhnd uden overhovedet at have set en anmodning stille en afgrelse om en sdan endnu ikke fremsat anmodning i udsigt .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=10>
EF-sttteordninger (  det integrerede system  )
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0286 / 96 ) af Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 3508 / 92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-sttteordninger (  det integrerede system  ) ( KOM ( 96 ) 0174 - C4-0313 / 96-96 / 0122 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for den bekymring , De udviser .
<P>
Vi afslutter i dag forhandlingerne om en betnkning , hvis udarbejdelse har vret besvrlig .
Indledningsvis vil jeg sige , at denne betnkning er Europa-Parlamentets holdning til et forslag til forordning , som ndrer de medfinansieringskriterier , der hjlper medlemsstaterne med at ivrkstte det integrerede system for forvaltning og kontrol med visse EF-sttteordninger .
<P>
Parlamentet blev anmodet om at udstte fristen for medfinansiering .
Parlamentet modtog anmodningen i april mned , fire mneder efter det tidspunkt , hvor dette system i princippet burde vre operationelt i alle medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen stillede sledes Parlamentet over for fuldbyrdede kendsgerninger , hvilket ikke er srlig tilrdeligt , rede medlemmer , nr vi taler om et system , der skal fre kontrol med halvdelen af EUGFL ' s landbrugsudgifter , dvs. ca .
18.000 millioner ecu om ret .
<P>
Parlamentet havde allerede i 1994 bedt Kommissionen om - inden for et r - at udarbejde en rapport om det integrerede systems funktion .
Beretningen er ikke kommet .
Og for i dag at undg omkostningerne til de finansielle justeringer , som forordningen omfatter , i tilflde af , at der mtte vre medlemsstater , som ikke har ivrksat systemet inden for fristen , stiller Kommissionen Parlamentet over for valget mellem at forkaste forlngelsen af fristen for medfinansiering - og stter dermed Kommissionen og medlemsstaterne i en vanskelig situation - eller at tolerere denne adfrd og acceptere anmodningen - sknt ndret - om forlngelse .
<P>
Budgetkontroludvalget og jeg selv som ordfrer accepterede de lfter , kommissr Fischler gav i brevform , om at den 31. december , dvs. et r senere end det teoretisk set burde have vret , ville alle medlemsstaterne p nr tre nye have ivrksat systemet fuldt ud .
<P>
Men da denne betnkning ankom til plenarmdet i november for at blive vedtaget , konstaterede Revisionsretten i sin rsberetning , at systemet vanskeligt ville kunne vre operationelt i de femten medlemslande i lbet af 1997 .
Italien og Grkenland havde srlige problemer .
<P>
Jo strre tal fra EUGFL , der skal kontrolleres p grund af eventuelle uregelmssigheder , herunder svig , jo alvorligere er disse forsinkelser , som under alle omstndigheder er til skade for den europiske skatteyder .
<P>
Derfor gr et af ndringsforslagene , ndringsforslag 2 , ud p , at der fra den 1. januar 1997 indfres faste reduktioner i de mnedlige forskud til de medlemsstater , hvor det integrerede system ikke fungerer .
Rdet har i sin afgrelse af 31. oktober 1994 behandlet og garanteret denne foranstaltning .
Men derudover har Revisionsretten alvorligt kritiseret medlemsstaterne og Kommissionen og ppeget , at hverken Kommissionen eller Rdet er kommet med en garanti om en effektiv opflgning af erklringerne vedrrende omkostningerne til disse medfinansieringsordninger .
Jeg gr forsamlingen opmrksom p , at vi taler om et belb p 16 , 6 millioner ecu , som Revisionsretten har sat sprgsmlstegn ved .
Der foregr ikke en effektiv kontrol med de penge , der afsttes til at forbedre selve kontrollen .
<P>
Som altid , nr man beder Kommissionen om ansvarlighed og forklaring , har denne forsikret Parlamentet , at den vil foretage en effektiv opflgning fra nu af .
Derfor , og kun derfor , giver Budgetkontroludvalget sin positive forhndstilkendegivelse om Kommissionens forslag og anmoder Europa-Parlamentet om at vedtage de ndringsforslag , vi fremstter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne hre kommissr Fischler , som jeg i vrigt takker for hans tilstedevrelse , forklare for denne store tomme , men opmrksomme forsamling grundene til , at hans reprsentant gav os garantier i Budgetkontroludvalget for , at opflgningen fra nu af ville vre meget mere effektiv .
Hvis kommissren reelt for denne forsamling ville kunne garantere en seris opflgning af denne kontrol , vil vi efter vores mening have haft en meget nyttig mdeperiode .
<SPEAKER ID=132 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine rede damer og herrer !
Frst vil jeg gerne takke Dem , hr .
Garriga Polledo , for Deres arbejde og Deres betnkning samt de rdgivende udvalg for deres konstruktive indspil . Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne bemrke flgende , frst vedrrende ndringsforslag nr .
1 og 4 om medfinansieringen . Her deler Kommissionen Parlamentets opfattelse , nemlig at ikke-udnyttede midler ikke skal udbetales , og den vil i Rdet gre gldende , at bevillinger , der ikke bruges , kan tildeles andre medlemslande .
Med hensyn til ndringsforslag nr . 2 og 5 : Efter Kommissionens opfattelse br den manglende ivrksttelse af visse dele af det integrerede system prves inden for rammerne af den gldende budgetdisciplin og forskrifterne for regnskabsafslutning .
Derfor finder Kommissionen ikke disse ndringsforslag hensigtsmssige .
Med hensyn til ndringsforslag nr . 3 kan jeg bekrfte , at Kommissionen har udarbejdet et forslag til indfrelse af et identifikations- og registreringssystem for kvg .
Den foreslede forordning ville erstatte bestemmelserne i direktiv 92 / 102 / EF .
Dette overfldiggr ganske vist ndringsforslag nr . 3 , men jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at den foreslede forordning indholdsmssigt ligger meget tt op ad de fremsatte anbefalinger .
<P>
Kommissionens forslag faststter ogs , at der inden 1. januar 1998 skal oprettes en database i hver medlemsstat , hvor der sammen med dyrenes identifikationsnummer registreres oplysninger om alder , kn og fdselsdato samt alle flytninger .
Desuden planlgges det at indfre dyrepas og udstede forskrifter om remrkning .
<P>
Angende ndringsforslag nr . 6 er Kommissionen glad for Parlamentets nske om , at medlemslandene holder det informeret om , hvor effektiv ivrksttelsen af det integrerede system er .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at der i rsberetningen fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond allerede siden 1993 har vret et separat afsnit herom .
Derfor er ndringsforslaget efter Kommissionens opfattelse ikke ndvendigt .
<P>
Under alle omstndigheder ville det imidlertid vre for tidligt at udarbejde en rapport om systemets endelige ivrksttelse fr udgangen af det frste halvr i 1997 , da evt. mangler i de tre nye medlemslande tidligst kan bedmmes ved udgangen af 1997 eller 1998 .
<SPEAKER ID=133 NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg vil blot gentage , at ordfreren holder fast ved alle sine ndringsforslag , navnlig forkastelsen af ndringsforslag 2 .
<P>
Til kommissren vil jeg blot sige , at jeg ikke kan se , hvordan han vil undg finansielle justeringer for medlemsstaterne i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL .
Det er ikke et sprgsml , man skal svare p nu , men det er et punkt , hvor der vil vre uenighed i Budgetkontroludvalget , hvis opgave det er at undersge EUGFL ' s regnskabsafslutning .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Garriga Polledo .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=11>
Administratorens regnskaber og EU ' s administration af Mostar
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0386 / 96 ) af Mller for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 96 om administratorens regnskaber og Den Europiske Unions administration af Mostar med Kommissionens og Mostars administrators svar ( C4-0513 / 96 ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr ! Lad mig begynde med et tal , som mske bedre end alt andet karakteriserer situationen i dag i Mostar .
Over 70 mennesker er siden rets begyndelse blevet fordrevet fra deres huse og lejligheder i Mostars vestlige del .
Fordrivelse finder stadig alt for ofte sted for jnene af et politi , der passivt ser til .
Det er i den seneste tid oven i kbet taget til igen .
De fordrevnes boliger bliver bortsjakret af en pengegrisk kroatisk mafia mod hrde D-mark .
Kun i seks tilflde lykkedes det de retmssige ejere eller lejere at f deres bolig tilbage .
<P>
Denne kedelige statistik viser , at Den Europiske Union i Mostar ikke har opnet sit politiske ml .
Den faktiske genforening af byen , en velfungerende flles administration og flles politi , fuld bevgelsesfrihed for og tilbagevenden af fordrevne , alt dette forbliver indtil videre en uopfyldt nskedrm .
Mange frygter en forvrring af situationen , nr Sir Martin Garrod kort fr jul afslutter sit hverv som EU ' s srlige udsending i byen .
Alligevel er det den rigtige beslutning at stte punktum efter 2 1 / 2 r .
<P>
I lbet af disse 2 1 / 2 r har Den Europiske Union brugt nsten 150 mio ecu i Mostar .
Takket vre denne hjlp har byen et forspring . Genopbygningen er kommet vsentlig lngere end andre steder i Bosnien-Hercegovina , der blev allerede i sommer afholdt gyldige kommunalvalg .
Det er nu i stor udstrkning op til de politisk ansvarlige p begge sider i Mostar , om de i flles interesse vil udbygge dette forspring eller stte det over styr igen .
Protesterne og demonstrationerne i disse dage i Beograd er ogs opmuntrende , de viser da , at der absolut er grund til at hbe p en ndring til det bedre .
<P>
Hvilken lre skal vi drage af denne frste store flles aktion som led i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Forsoning efter en grusom borgerkrig , det var det , vi satte os som ml i Mostar .
Det var bestemt ikke forkert , at vi hermed forsgte det p kort sigt nsten umulige .
Men vi m kritisere , at der ikke blev gjort det yderste for at komme dette ml s nrt som muligt .
Isr forsmtes det at forsyne administratoren med udfrende fuldmagter .
P hringen i Budgetkontroludvalget sagde hr . Koschnick :  Jeg kunne beslutte det hele , men intet hndhve .

<P>
Listen over mangler og forsmmelser , som Revisionsretten har fastholdt i sin srberetning , er lang .
De afgrende fejl skete imidlertid ikke i Mostar , hvor Hans Koschnick og hans efterflgere med deres medarbejdere arbejdede med stort personligt engagement og under stor personlig risiko , de graverende fejl skete i Bruxelles og i medlemslandenes udenrigsministerier .
I det afgrende jeblik , efter at Hans Koschnick for jnene af et passivt politi nsten var blevet lynchet , kom det ndvendige pres p de ansvarlige kroatiske politikere ikke .
For et rddent kompromis med disse politikere tog udenrigsministrene Koschnicks tilbagetrden med i kbet .
<P>
Men Koschnick og hans kampfller blev i Mostar ogs ofre for de helt urimelige beslutnings- og administrationsprocedurer i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , et vandrecirkus i politisk ansvar : Hver sjette mned skiftede de i takt med de skiftende formandskaber kontaktpersoner .
En rdgivningsgruppe , der skulle have stttet formandskabet , udsatte beslutningerne fra mde til mde .
En absurd kompliceret procedure til frigivelse og bevilling af midler medfrte , at EU-administrationen i mnedsvis kun kunne betale sine regninger med stor forsinkelse .
 P den ene side ubestridelig god vilje hos alle parter inden for EU , p den anden side ufattelig handlingslammelse  , med disse ord gjorde Hans Koschnick status over sine erfaringer .
<P>
Har vi i det mindste lrt noget af det ?
Det m man betvivle .
Det er beklageligt , at Rdet afslog den kontradiktoriske procedure og under drftelserne i Budgetkontroludvalget glimrede ved sit fravr .
Nu fremlgger det som led i regeringskonferencen forslag , som - jeg kan ikke kalde det andet - er et angreb p Parlamentets rettigheder .
De ikke-obligatoriske udgifter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vre obligatoriske , hvilket ville tilintetgre den eneste virkelige medbestemmelse og kontrol , som Parlamentet har inden for udenrigspolitik .
Det er en hn , nr Rdet taler om mere benhed og nrhed og samtidig falder tilbage til den absolutte enevldes positur , nr det glder den i den grad vigtige udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , der er en vis ironi i , at dette er den sidste forhandling i Parlamentet i 1996 , da EU-administrationen i Mostar ogs ophrer i slutningen af 1996 , og jeg har en vis formodning om , at vi sikkert er ndt til igen at behandle Mostar i det nye r .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hendes fortrffelige og vidtfavnende betnkning .
Der kan udledes mange konklusioner af EU-administrationen i Mostar .
De fleste af dem er politiske konklusioner .
Hovedformlet med denne betnkning var at se nrmere p de budgetmssige og finansielle sprgsml .
Men politikken udstikker de rammer , som den finansielle forvaltning kan operere inden for , og det , som denne betnkning viser om EU-administrationen i Mostar , er , at der manglede klarhed , sammenhng , kontinuitet og klart definerede mlstninger .
Dette viser mig , hvor vigtigt det er , at der p regeringskonferencen opns enighed om at f en enhed , der er ansvarlig for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og som har til opgave at kortlgge de langsigtede problemer , som Den Europiske Union str over for , og strategier til lsning af disse problemer og ogs personale , der kan tage sig af disse problemer .
Som fru Mller ppegede , var et af problemerne , at medlemsstaterne sendte personer til Mostar uden at tage hensyn til , om de kunne udfre det arbejde , der var behov for .
Det var et af de problemer , som administrationen havde .
<P>
Der manglede ogs tydeligvis en klart defineret kommandovej i Mostar .
Som fru Mller ogs peger p , s forholdt det sig sdan , at hver gang formandskabet skiftede , blev de personer , som var ansvarlige for Mostar i Rdet , ogs udskiftet .
Det , vi derfor har brug for , er en eller anden , der er ansvarlig for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , og som vil vre denne samme person , uanset hvem der har formandskabet .
Det vil gre det muligt for os at f en mere klar kommandovej .
Men hvad der er vigtigst , s understreges det i punkt 9 i beslutningen , at Maastrichttraktatens sjlestruktur har efterladt kolossale huller og omrder , hvor der hersker tvivl om afgrnsning , om ansvar og om koordinering .
Vi er virkelig ndt til i forbindelse med EU ' s udenrigspolitik at f afklaret , hvem der gr hvad , hvornr og hvordan , og hvem de er ansvarlige over for .
I modsat fald vil vi gentage fejlene fra Mostar .
<P>
Vi br ogs henlede opmrksomheden p artikel J.3 i Maastricht-traktaten , hvori det hedder , at nr en flles aktion er blevet vedtaget enstemmigt af Rdet , er det muligt at trffe afgrelse med kvalificeret flertal med henblik p at gennemfre den pgldende flles aktion .
Et af problemerne i Mostar var , at det p et tidspunkt s ud til , at enhver afgrelse , ned til knapperne p politiuniformen , skulle sendes tilbage til Rdet med henblik p en enstemmig afgrelse .
Man kan ikke f denne form for administration til at fungere p et sdant grundlag .
<P>
Fru Mller henviste ogs til finansieringen .
Man kan ikke finansiere en aktion ved at lade hatten g rundt mellem medlemsstaterne i hbet om , at de vil komme med penge , og hvad der er vigtigere , at de vil komme med pengene , nr de siger , de vil gre det .
Alt for ofte dukkede pengene ikke op .
Aktioner af denne art skal finansieres over EU-budgettet , hvilket s vil give Europa-Parlamentet dets behrige rolle som den myndighed , man skal st til ansvar over for .
<P>
Der er ingen tvivl om , at aktionen i Mostar var vellykket med hensyn til fysisk genopbygning .
Jeg har vret der , og jeg har set de omfattende fremskridt , der blev gjort , men den var ikke vellykket med hensyn til politisk genopbygning .
Vi skal udlede de konklusioner , der klart fremgr af fru Mllers betnkning .
Jeg nrer personligt en srdeles stor beundring for det arbejde , som folk p stedet har udfrt .
Denne beundring glder ikke for de personer , de var ansvarlige over for .
<P>
Jeg vil afslutte med at henvise til en bermt bog p spansk , som De vil vre bekendt med , og som er skrevet af en , som er ret nrt forbundet med den mand , som mske bliver Europa-Parlamentets nste formand .
Det hedder heri , at fred ikke var mulig .
Jeg vil sige , at med hensyn til Mostar var den politiske genopbygning ikke mulig , og den vil ikke blive mulig , fr vi meget klar faststter , hvem der skal gre hvad , hvornr det skal gres , og hvordan det skal gres .
Lad os hbe , at vi uddrager denne lre .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige mange tak for Deres ord om mit indlg p spansk , og jeg lover , at nste gang , jeg forbereder et indlg med fru Ferrer , vil jeg forsge at gre det p katalansk for at sttte dette vigtige sprog i den europiske kultur .
<P>
Jeg vil dog gerne have lov til at fortstte p tysk og for det frste at sige til hr . Titley , at det egentlig glder mig , at denne diskussion om Mostar i dag finder sted som rets sidste forhandling , da jeg strkt hber , at dette ogs skal vre et tegn for fremtiden om , hvilke opgaver og hvilke ml vi ogs i de kommende r fortsat skal opfylde i det tidligere Jugoslavien .
Jeg glder mig principielt meget over denne betnkning , at den blev fremlagt , og det glder mig ogs , at den er formuleret s skarpt .
Jeg er sandsynligvis ikke enig med fru Mller i hvert eneste punkt , men det glder mig alligevel , at den foreligger i s klar en form .
<P>
Men jeg vil gerne isr betone , at det efter min mening er utrolig vigtigt , at Den Europiske Union overhovedet viste flaget i Mostar , isr nr det jo ofte ikke var der og ikke hjalp , nr man havde ventet det .
<P>
Jeg er ogs af den overbevisning , at EU-administratoren , den tidligere borgmester i Bremen , Hans Koschnick , har gjort et fantastisk stykke arbejde . Jeg har et par gange haft lejlighed til at besge ham .
Jeg kunne se det fremskridt , som hr . Titley ogs beskrev det , dernede .
Nr man talte med hr . Koschnick , var det meget interessant at kunne konstatere , at han gentagne gange understregede , hvor meget han havde lrt af at studere historie , specielt af at studere det mhriske forlig i 1906 , som jo var det frste eksempel i Europa p , hvordan man kan sikre et retsgrundlag for fredelig , ligeberettiget sameksistens mellem folkeslag og nationale mindretal .
<P>
Men jeg vil ogs gerne anmrke , at hr . Koschnicks hverv og hans opgave egentlig forliste i det jeblik , hvor han netop ikke lngere holdt sig til grundlaget for dette mhriske forlig .
<P>
Mostar er for mig imidlertid ogs et klart eksempel p , at meget af det , der blev besluttet i Dayton-aftalen , simpelthen ikke kunne udfres , fordi mange af de berrte personer ikke var villige til at bakke beslutningerne op og arbejde for dem med tilsvarende engagement .
<P>
Tillad mig , at jeg ved denne lejlighed lige kort nvner to eksempler , to menneskerettighedseksempler , som br nvnes i denne sammenhng .
Det ene er eksemplet med den katolske prst Matanovic , der i dag stadig holdes som fange sammen med sine forldre af den bosnisk-serbiske hr , og biskop Komarica fra Banjaluka gr igen og igen opmrksom p dette og angiver ogs , hvor denne mand opholder sig .
Der gres intet for i praksis at hjlpe ham ud og dermed fuldbyrde Dayton-aftalen .
<P>
Den anden sag er tilfldet med oberst Peresyn , som blev skudt ned ved Vestslavonijas befrielse , landede p serbisk territorium og den dag i dag frister tilvrelsen i fngsel .
Selv om man ved prcist , hvor han er , gres der intet .
<P>
Jeg synes , at det alt sammen er tegn p , at vi ogs som kollegium har til opgave i de kommende r i strre grad at koncentrere os om , at vi har forpligtelser i vore nabolande , at vi har europiske forpligtelser , at vi ogs m engagere os i dette tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Habsburg-Lothringen .
Jeg mener , at dette har vret Deres to frste indlg i denne forsamling .
Derfor vil jeg byde Deres deltagelse velkommen og sige til Dem , at jeg er sikker p , at Deres meninger vil vre et vrdifuldt bidrag i vores forhandlinger .
<SPEAKER ID=140 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , som en slags opvejning vil jeg gerne tale p engelsk nu .
<P>
Kommissionen stter stor pris p , at bde Europa-Parlamentet , navnlig Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , og Revisionsretten hurtigt og aktivt har udvist interesse for og , vil jeg tilfje , stttet Den Europiske Unions frste vsentlige flles aktion som led i FUSP .
Kommissionen svel som EUadministrationen har i deres flles officielle svar p Revisionsrettens beretning givet udtryk for , at de grundlggende er enige i resultaterne og henstillingerne deri .
Fru Mllers betnkning sttter i det store og hele disse resultater ved at g i detaljer med de i hovedsagen institutionelle konklusioner , der br udledes af denne enestende erfaring .
<P>
Vi er enig i konklusionen i beslutningsforslaget om , at denne flles aktion var berettiget og umagen vrd , selv om ikke alle mlene med den er net , og at man kan uddrage en vrdifuld lre deraf til fremtiden .
Dette er ikke stedet i enkeltheder at komme ind p alle de sprgsml , der fremhves i beslutningen , hvoraf mange faktisk er opfrt p dagsordenen for regeringskonferencen , og alle br undersges nje .
De politiske og administrative procedurer br absolut strmlines fremover .
Den finansielle ansvarlighed skal afklares .
En passende forberedelse , opflgning og overvgning fra en varig strukturs side kunne i vidt omfang forbedre effektiviteten .
Det samme glder , hvis finansieringen kun finder sted over fllesskabsbudgettet .
<P>
I punkt 14 opfordres Kommissionen til at udarbejde forslag til nye flles aktioner i det tidligere Jugoslavien , f.eks. vedrrende flygtninges tilbagevenden og understttelse af uafhngige medier .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at med undtagelse af sttten til den hjtstende reprsentant har den tilstrkkelige instrumenter og budgetmidler under den frste sjle til at imdekomme klare behov .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Jeg synes , at det er meget trist , at den sidste forhandling skal dreje sig om en mislykket EU-politik , hvori s mange mennesker har stoppet deres energi , og hvor hr . Koschnick personligt har udsat sig for s store risici .
Dette frste projekt skulle blive et ideelt eksempel p den flles udenrigspolitik .
Okay , genopbygningen er i nogen grad lykkedes for os , men i politisk henseende er det absolut ikke lykkedes for os .
Bl.a. p grund af de uklare befjelser , navnlig ved tildelingen af midlerne p afgrende tidspunkter , og rds- og kommissionsbeslutninger , som modarbejder hinanden .
Jeg kommer ikke ind p detaljer .
Revisionsretten og fru Mller har gjort et udmrket stykke arbejde .
Men det er tydeligt : Unionen kmper med sin udenrigspolitik .
Denne redegrelse fra Revisionsretten har derfor stor politisk betydning , og vi kan derfor som Parlament heller ikke i fremtiden tillade , at dette sker .
Dette kan ikke lydlst forbig den kommende regeringskonference .
S ville vi jo egentlig vre til grin her i Parlamentet .
Dette m f konsekvenser .
God jul og godt nytr .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Mange tak , fru van Bladel .
<CHAPTER ID=12>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
rede medlemmer , jeg gr ud fra , at De alle er klar over , at jeg er en heldig nstformand .
Forretningsordenen giver mig i dag mulighed for at sige det sidste ord i dette rs session og se ud mod fremtiden , men jeg har ogs lejlighed til at sige det sidste ord i frste halvdel af valgperioden , dvs. det sidste ord fra det nstformandskab , som jeg tilhrer .
<P>
Lad mig derfor frst og fremmest komme med de bedste nsker for julen og det nye r .
For ca. et r siden havde jeg ogs det held at afslutte forrige rs session , hvilket jeg gjorde efter aftale med Dem ved at bruge nogle ord fra den kristne kultur , der forenede troende og ikke troende , idet jeg sagde :  Fred p jorden for mennesker , der har god vilje  .
Desvrre har vi ikke i r haft denne fred .
Der har vret og er stadig mange konflikter , og jeg ved , at nr jeg nsker Dem en god jul , vil der vre en sky , som vil minde os om , at der stadig er mange konflikter , blandt disse den blodige og smertefulde konflikt i et af Afrikas omrder .
<P>
Men , rede medlemmer , nskerne om en god jul til alle medarbejderne og alle medlemmerne br ledsages af en tak her ved afslutningen af frste halvdel af valgperioden :
<P>
Tillad mig derfor , rede medlemmer , frst og fremmest at rette en tak til forsamlingens betjente , som med s stor diskretion udfrer deres opgaver .
<P>
En tak ogs til de tjenestemnd , som bag kulisserne , dag efter dag , udarbejder  Info memoen  og  Regnbuen  ; frstnvnte med deres misundelsesvrdige evne til at resumere , og sidstnvnte som de dygtige  sminkrer  , der srger for , at vores indlg gr gennem deres hnder , nsten uden at vi lgger mrke til det .
<P>
Tak ogs til tolkekabinerne , som vi , rede medlemmer , konstant udstter for et pres , fordi indlggene skal g s hurtigt for at f flere sekunder til rdighed , hvilket tvinger dem til at arbejde , s de bliver helt forpustede .
Men de skal ogs - undskyld at jeg siger det - meget ofte , eller i hvert fald somme tider , gre indlg forstelige , som ikke er det p originalsproget .
<P>
rede medlemmer , min tak skal ogs glde formandskabets tjenester .
Nr et mandat ophrer , har man en vis tendens til at vre meget oprigtig .
Jeg vil sige til Dem , at nr noget fungerer drligt i denne forsamling , er det fordi vi formnd delgger det gode arbejde , som formandskabets tjenestemnd yder .
<P>
Til sidst , rede medlemmer , vil jeg rette en tak til Dem alle .
Jeg mener ikke , der er gode formnd og drlige formnd .
Der er gode og drlige mder .
Jeg har haft det store held altid at have haft gode mder .
Og da man altid udtaler de ting , der er oprigtigt ment , med beskedenhed , vil jeg sige tak , mange tak .
<P>
<P>
( Mdet hvet kl . 13.05 )
