<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , i gr overvrede vi alle den vigtige ceremoni med overrkkelsen af Sakharov-prisen til Wei Jingsheng . Det var et bevgende jeblik , da hans sster tog imod prisen , fordi han selv fortsat sidder fngslet .
Dette fik mig til at tnke p , hvad vi oplevede sidste r med Leyla Zana , som ogs stadig sidder fngslet .
Jeg synes , Europa-Parlamentet br vise , at det ikke glemmer , og rette en henvendelse til hende personligt , samtidig med at det krver af de tyrkiske myndigheder , at Europa-Parlamentets standpunkt respekteres .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Papakyriazis , jeg kan godt forst Deres indlg , men det vedrrer ikke protokollen !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg glemte i gr at skrive mig p tilstedevrelseslisten , det undskylder jeg , men jeg deltog i forhandlingen , og jeg stemte ogs .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Martens , det kan vi alle bekrfte , og vi vil fremover bekrfte over for enhver tv-station , at De var til stede og gjorde Deres arbejde .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , vedrrende fjernsynsselskaberne , jeg har p det seneste tillagt mig den vane at underskrive to lister , bde den til hjre og den til venstre .
Jeg m herefter gre Parlamentet opmrksom p et srgeligt eksempel p diskrimination , idet jeg endnu aldrig er blevet filmet , og det er jeg da ked af .
Skyldes det , at producerne af disse film kun tager billeder af de medlemmer , der har udseendet med sig , og vrager dem , der ikke er fotogene ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer ! Jeg har p fornemmelsen , at det vil blive en munter formiddag , men jeg kan desvrre ikke tillade , at vi fortstter p denne mde , for vi har i dag en rkke vanskelige og langvarige afstemninger foran os .
Lad os nu g over til vort rigtige arbejde !
<P>
Fru Roth har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , i overensstemmelse med artikel 127 vil jeg gerne bede om ordet til forretningsordenen og p vegne af min politiske gruppe og mange kolleger her i Parlamentet give udtryk for vor vemod ; jeg har nemlig fet oplyst , at De frer forsdet i forsamlingen for sidste gang i dag her kl .
10.00. Jeg synes , at det er p sin plads at give udtryk for vor vemod og beklage , at vi m tage afsked , men ogs tilkendegive vor tak for det arbejde , som De har udfrt .
<P>
Vi har i de seneste dage beskftiget os lidt med  Mr . FUSP  .
Jeg har mine tvivl angende dette forslag , men jeg synes , at De virkelig er lykkedes Dem at give Europa-Parlamentet og formandsembedet et klogt og stridslystent image .
Jeg vil gerne p V-Gruppens og , tror jeg , p mange kollegers vegne her i Parlamentet takke Dem mange gange for dette .
<P>
( Vedvarende bifald )
<P>
( Fru Roth overrakte hr . Hnsch en buket blomster )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer ! Jeg er naturligvis rrt og takker mange gange for ordene .
Men jeg m gre opmrksom p , at jeg fortsat vil styre afstemningen en times tid , og at jeg stadig kan n at lave mange fejl .
Vent derfor hellere lidt !
<SPEAKER ID=10 NAME="Blak">
Hr. formand , i henhold til forretningsordenens artikel 108 nsker jeg at fremstte en personlig bemrkning .
Der har tidligere vret ydet en fantastisk service af byen Strasbourg her uden for en af bygningerne , hvor vi kunne leje cykler .
Nu er denne service blevet inddraget , fordi det hedder sig , at bussen skmmer omgivelserne .
Jeg synes virkelig , det er en skam , hvis parlamentarikerne ikke kan tle at se de henstillede cykler , s jeg vil opfordre Dem til at sikre , at vi igen fr mulighed for at leje cykler ude foran bygningen .
Det hber jeg virkelig , De vil gre som Deres sidste handling .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Blak , jeg skal gerne tage denne sag op og vil gre dette som en af mine sidste handlinger !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til protokollen .
Jeg har en rettelse , som vist vedrrer det punkt , De gerne ville tage , nemlig punkt 2 i protokollen for i gr - betnkning af Izquierdo Collado .
Jeg gr ud fra , at det drejer sig om betnkning af Izquierdo Rojo .
For det andet str der i den sidste stning i det samme punkt , at betnkningen skulle have vret behandlet fredag .
Det , jeg gerne ville foresl , er , at vi fjer taletiden for fredag til taletiden i dag i forbindelse med forhandlingen om fiskeriet .
Det er et utroligt vigtigt emne , og selvom medlemmerne er mere interesserede i festlighederne i anledning af julen , venter fiskerne p , at det skal blive den 1. januar .
Jeg vil gerne bede om sttte til , at vi forlnger forhandlingen om fiskeriet med en time , s vi kan f mulighed for at behandle dette yderst vsentlige emne ordentligt .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr .
Macartney , med hensyn til frste del af Deres bemrkning vil de ndvendige ndringer blive foretaget , men med hensyn til anden del vil dagsordenen blive overholdt , sdan som den er vedtaget !
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer !
P vegne af Europa-Parlamentet er det mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Den Russiske Fderations Duma og Forbundsrdet , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af Alexandre Shokhin , formand for Delegationen for Forbindelserne med Europa-Parlamentet .
<P>
Dette besg finder sted som led i det femte interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Dumaen .
Europa-Parlamentet tillgger forbindelserne med Rusland meget stor betydning , og vi hber , at vi fr et konstruktivt og frugtbart samarbejde .
P Europa-Parlamentets vegne byder jeg Dem endnu en gang velkommen og nsker Dem et godt , interessant og behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=15 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , efter mdet i Budgetudvalget forsgte man at finde en lsning p dette sprgsml , og jeg vil gerne have lov til at oplse det flgende mundtlige ndringsforslag , som skal gre det mere tydeligt , hvorfor denne post er berettiget :  Reserven kan frigres i lbet af budgetret , hvis agenturet over for budgetmyndigheden pviser , at de disponible midler er blevet gennemfrt fuldt ud i henhold til betingelserne for arbejdsprogrammet , og at det er ndvendigt med yderligere midler til driftsforml .
Agenturet kan ogs ansge om yderligere bevillinger i forbindelse med et tillgs- og ndringsbudget , for s vidt det findes berettiget , og midlerne er til rdighed . 
<P>
Jeg hber , at det dermed vil blive muligt for Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj , som har bedt om srskilt afstemning , at stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg m frst indhente Parlamentets samtykke til at acceptere denne ndring af ndringsforslaget , denne mundtlige formulering .
Er der indvendinger herimod ?
Da dette ikke er tilfldet , kan vi g videre , og jeg stter nu dette sledes ndrede ndringsforslag , som hr . Brinkhorst netop fremsatte , under afstemning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , dette er efter min opfattelse en uhyre vigtig afstemning .
Jeg hber , at verden omkring os vil vre opmrksom p , at der er nogle p Europa-Parlamentets hjreflj , der under intenst pres fra folk udefra , specielt visse dele af Kommissionen , ...
<P>
...
har vendt ryggen til de mennesker , der kmper for demokratiet og menneskerettighederne i Tyrkiet !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer ! Vi ved , at dette var en vigtig afstemning .
Det ved vi alle .
Vi ved ogs alle , at den var politisk kontroversiel .
Jeg gav fru Green ordet , derfor giver jeg nu ogs ordet til hr . Martens , men lad nu vre med at starte en debat nu .
Jeg giver herefter ikke flere tilladelse til at tage ordet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , sidste onsdag stillede jeg et meget prcist sprgsml til kommissionsformanden .
Jeg spurgte ham , om Kommissionen ville gennemfre det beslutningsforslag , som vi vedtog her den 19. september 1996 , bde med hensyn til nden og bogstavet .
Kommissionsformanden svarede bekrftende herp .
Dette er for os tilstrkkelig garanti for ikke at anbringe disse bevillinger i reserven .
Vi mener , at vi har al mulig interesse i at tro p , at Kommissionen gennemfrer vort beslutningsforslag af 19. september i god tro .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer ! Europa-Parlamentet har truffet en beslutning , som man kan beklage eller hilse velkommen .
Det tjener - og hr nu efter , hvad jeg siger - overhovedet ikke noget forml at starte en debat nu .
Hvad skal det gre godt for ?
Men hvis De har en bemrkning til forretningsordenen , fru Roth , s m jeg naturligvis give Dem ordet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , der er her ikke tale om en debat , men om lige ret for alle .
Det stod De som garant for .
Hvis De giver gruppeformanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe og hr . Martens lov til at kommentere denne afstemning , s m De ogs give de vrige gruppeformnd lov til dette .
Det har intet med debat at gre , men med demokrati .
Jeg vil ogs gerne have lov til at kommentere denne sag .
Det var en skidt afstemning , fordi et stort stykke af Parlamentets trovrdighed her blev stemt vk .
Vi gjorde det den 19. september med 30 stemmer imod klart , hvad vi krver her i Parlamentet .
Vi bekrftede denne afstemning endnu en gang i oktober .
At komme og sige nu , at vi har tillid til det , hr . Santer siger , det synes jeg er en drlig undskyldning .
Hvad hr . Santer siger , er n ting , og hvad kommissr van den Broek gr , er noget andet .
Og det ved De godt !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Som ventet er der nu ogs en rkke andre anmodninger om at f ordet .
Derfor foreslr jeg nu i et forsg p at ve retfrdighed i en vanskelig situation , at alle de , der nu har bedt om at f ordet , dvs. hr . FabreAubrespy , hr .
Cox , hr .
Pasty og hr .
Alavanos , hver fr t minuts taletid . Men s skal vi ogs videre med afstemningen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , med hensyn til det centrale indhold i denne afstemning vil jeg gerne p Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe have lov til at give udtryk for vor skuffelse over , at vi ikke fik givet Parlamentet mulighed for med stort flertal at levere det , som Parlamentet faktisk tror p .
<P>
Vi har vedtaget en adfrdskodeks med Kommissionen , og vi stoler p , at Kommissionen overholder denne adfrdskodeks ; men den har talt til Europa-Parlamentet med to tunger : Formanden har talt med fornuftens stemme , og vi har set kommissr van den Broek vre fast besluttet om , at man ikke skulle acceptere vore strke nsker vedrrende Tyrkiet .
Det er det , der er baggrunden for , at Europa-Parlamentet har vret ndsaget til at fjerne enhver skygge af tvivl om denne sag ved at stemme for reserven , og vi beklager denne beslutning i dag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg skal gre det ganske kort og blot minde om , at MEDA-bevillingerne ikke kun vedrrer Tyrkiet , men alle de Middelhavslande , som vi afholdt Barcelona-konferencen sammen med .
Det er fordi , vi ikke nskede , at MEDA-bevillingerne blev taget som gidsel - det er et problem , som udelukkende vedrrer forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet - at vi gik imod at blokere disse bevillinger .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe vil jeg beklage denne udvikling af sagen .
Det er min opfattelse , at gruppernes holdning er i modstrid med Europa-Parlamentets rettigheder , hvilket har betydning set i lyset af regeringskonferencen , og ligeledes i modstrid med hele vor indsats for menneskerettighederne , bde i Tyrkiet og i hele verden . Jeg vil derfor opfordre hr .
Martens til at vre konsekvent i sin holdning og ogs stemme imod Lalumire-betnkningen om menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , forud for afstemningen om udgiftsomrde 7 vil jeg gerne p grundlag af forretningsordenens artikel 125 bede Dem erklre et af ndringsforslagene til dette udgiftsomrde for uantageligt , nemlig ndringsforslag 253 .
Der er tale om at anbringe 100 millioner ecu under strukturfondene under overskriften  grnseoverskridende samarbejde p strukturomrdet  .
Budgetudvalget har foretaget et kunstgreb , idet det ikke var muligt at opfre disse bevillinger under udgiftsomrde 3 uden at overskride loftet i de finansielle overslag .
Disse bevillinger er anbragt under udgiftsomrde 4 .
<P>
Men her holder man sig ikke til retsgrundlaget .
Man pberber sig Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse af 23. juli 1996 , men denne afgrelse havde ikke til forml , og kan ikke anvendes til , at gennemfre en ndring af retsgrundlaget .
Hvis vi vedtager dette ndringsforslag , giver vi i praksis Kommissionen befjelse til at undlade at gennemfre det , vi vedtager .
Der er sledes udelukkende tale om et politisk kunstgreb .
Parlamentets flertal kan gennemfre mangt og meget , men det skal ske under overholdelse af de gldende regler .
<SPEAKER ID=27 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at sige ganske klart og tydeligt her , at den afstemning , vi tog herom , var omfattet af den interinstitutionelle aftale og var i fuld overensstemmelse med de finansielle overslag .
S jeg vil fuldstndig afvise hr .
Fabre-Aubrespys udtalelse , og jeg vil lade det vre op til Dem at beslutte , hvad der skal ske p dette punkt , men vi har absolut ingen grund til at antage , at der er sket noget som helst i sagen , som ikke er lovligt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer ! Jeg har undersgt dette .
I henhold til forretningsordenen trffer jeg den endelige afgrelse om , hvorvidt et ndringsforslag kan behandles eller ej .
Efter moden overvejelse har jeg besluttet , at disse ndringsforslag kan behandles .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , jeg beder Dem afgive redegrelse til Europa-Parlamentet om Rdets holdning til afstemningsresultatet vedrrende det almindelige budget for regnskabsret 1997 .
<SPEAKER ID=30 NAME="Coveney">
Parlamentet har netop vedtaget Fllesskabets budget for 1997 og har dermed afsluttet en budgetprocedure , som til tider har vist sig srdeles vanskelig .
Jeg tror nppe , det kunne have vret anderledes , da budgetforhandlingerne jo for tiden er prcis liges vanskelige i de fleste af vore medlemsstater .
<P>
Jeg er klar over , at denne budgetprocedure har givet Europa-Parlamentet betydelige problemer .
Jeg kan forsikre Dem om , at det har vret prcis liges svrt for Rdet .
Vi kan mske derfor betragte sagen sledes , at Fllesskabet er sluppet uskadt igennem en velse , som meget vel kunne have bragt budgetmyndighedens to parter i konflikt med hinanden , uden at det ville have vret til reel gavn for hverken den ene eller den anden part .
<P>
Jeg vil holde mig til det vsentlige , s jeg kan fatte mig i korthed .
Unionens budget opfylder de krav om budgetdisciplin , der glder for samtlige medlemsstater .
Samtidig er det lykkedes os at hjde for en rkke af de omrder , som budgetmyndighedens to parter prioriterer hjt , herunder specielt forskningen og fredsprocessen i Nordirland .
<P>
Taget under t kan dette budget i det nuvrende finansielle klima betragtes som tilfredsstillende , og jeg kan p Rdets vegne tilslutte mig den nye overgrnse for ikke-obligatoriske udgifter , der flger af dette budget .
Budgettet er vedtaget i fuld overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale og med loftet over posterne i det finansielle overslag .
Det skal jo naturligvis gennemfres p samme mde .
<P>
Deres beslutning giver udtryk for en vis desillusioneret holdning til dialogproceduren i r .
Jeg vil gerne have lov til at anlgge en lidt mindre pessimistisk vurdering .
Faktisk er der nogle af bestemmelserne i det budget , De netop har vedtaget , som i vsentlig grad direkte kan tilskrives de drftelser , som Rdet havde med Deres delegation , fr budgettet var til de to behandlinger .
<P>
Det lykkedes ogs at n til enighed om informationsproceduren for fiskeriet , hvilket ikke var nemt .
Det skal indrmmes , at det gamle problem med retsgrundlaget ikke er blevet lst , og det beklager jeg .
Men der er ingen tvivl om , at vore holdninger i dag ligger lidt tttere p hinanden , end det fr var tilfldet .
<P>
Vi m alle samarbejde for at forbedre dialogproceduren for budgettet , som iflge sagens natur fortsat vil vre liges vanskelig , som den er betydningsfuld .
Jeg har blot lige et par personlige kommentarer at knytte hertil .
<P>
Jeg mener ikke , at det vanskelige budget for 1997 er en enestende foreteelse .
Nr MU ' en , stabilitetspagten og den fremtidige udvidelse kommer , vil en streng budgetdisciplin og meget lave vkstbudgetter vre normen snarere end undtagelsen .
Under sdanne omstndigheder vil spndingerne mellem budgetmyndighedens tre parter uvgerligt ges , i srdeleshed spndingerne mellem Rdet og Parlamentet .
Jeg mener , at strukturerne og relationerne , som de ser ud i dag , mske ikke rummer mulighed for at overvinde disse spndinger .
Men det er der andre , der kommer til at tage sig af i fremtiden .
<P>
Jeg har kun tilbage at takke Dem og alle de mennesker i bde Parlamentet og Kommissionen , som har gjort deres yderste for at Unionens budgetprocedure kunne bringes til en lykkelig afslutning . Jeg vil gerne specielt komplimentere hr .
Brinkhorst , hr .
Samland og hr . Fabra Valls for deres formidable forhandlingsevner .
Parlamentet er godt reprsenteret med disse tre herrer .
<P>
Jeg vil ogs gerne have lov til at takke kommissren .
Hr . Liikanen har ydet en meget , meget stor indsats , og har svel i kraft af sin store erfaring som gennem den vrdifulde rdgivning , han har ydet , vret medvirkende til , at denne procedure har kunnet gennemfres med held under yderst vanskelige omstndigheder .
<P>
( Bifald ) S har jeg kun tilbage p trods af alle de vanskeligheder , vi har vret igennem , at nske Dem og Deres familier en rigtig gldelig jul og et godt nytr .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , jeg takker for Deres redegrelse og udredning og vil prve sagens forhold med henblik p mine befjelser i henhold til artikel 203 , stk .
7 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Samland">
Hr. formand ! Det ville have vret bedre , hvis reprsentanten for Rdet havde vret til stede i tirsdags under den politiske forhandling , for s havde han kunnet besvare disse sprgsml .
<P>
Derefter vil jeg p Budgetudvalgets vegne gerne fastholde , at artikel 203 giver Rdet ret til at afgre , om maksimalsatsen blev overholdt i budgetproceduren efter andenbehandlingen af budgettet i Europa-Parlamentet .
Formanden for Rdet har afgivet sin redegrelse i s henseende og bekrftede , at det samlede belb , som Parlamentet har vedtaget , accepteres af Rdet .
Men han erklrede ogs , at budgettet skal omsttes i henhold til den interinstitutionelle aftale .
Det har formanden for Rdet ikke ret til i denne redegrelse .
Jeg vil derfor p Parlamentets vegne fastholde , at budgettet vil blive omsat inden for rammerne af budgetproceduren i henhold til artikel 203 , sledes som dette er sket i de sidste nsten 40 r i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg havde bedt om ordet forud for denne afstemning .
<P>
Jeg er klar over , at Parlamentet har mange befjelser og kompetencer , og at vi nsker at udvide dem .
Jeg mener dog ikke , at vi har mulighed for at bevge os frem i tiden og foregribe beslutninger , som endnu ikke er truffet .
<P>
I punkt D nvnes resultaterne af KOFIN-mdet den 14. december , og her mener jeg , at man anvender en mildest talt overlegen fremgangsmde .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fr De gr videre til hr . Fabra Valles ' beslutningsforslag vil jeg gerne prcisere en ting i sammenhng med det , vi har vedtaget om Brinkhorst-betnkningen og budgettet .
Under bemrkningerne til budgettet har vi ligeledes vedtaget fordelingen af de 100 millioner under reserven for  forskning  .
Jeg vil gerne understrege , at der er tale om en vejledende fordeling .
Denne beslutning om genfinansiering hrer under proceduren med flles beslutningstagning , og det er s op til Parlamentet at fastlgge den endelige fordeling ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=35 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , ndringsforslag 2 fra hr . Killilea er fuldstndig overfldigt : Det er blot en gentagelse af betnkningen af hr .
Anastassopoulos , af hr . Mirandas arbejdsdokument om budgettet for 1996 og af den forelbige opgrelse for 1997 , som jeg har fremlagt .
Det eneste , vi mangler - eftersom viljen og beslutningen foreligger - er en rapport fra Generalsekretariatet , hvori man vurderer mulighederne for en sdan rotationsordning .
Derfor br man efter min mening stemme imod .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hermed har vi afsluttet afstemningen om budgettet .
Hr . Brinkhorst nsker i egenskab af ordfrer at tage ordet endnu en gang .
<SPEAKER ID=37 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , som Rdets formand sagde , vil ogs jeg efter et vanskeligt , men betydningsfuldt r , gerne have lov til at takke for det frste de kolleger i udvalgene , som jeg har haft lejlighed til at samarbejde med .
Vi har arbejdet meget tt sammen , og jeg vil gerne sige dem tak .
Det har til tider vret nogle meget vanskelige valg , de har skullet trffe .
Jeg vil gerne rette en speciel tak til budgetsekretariatet .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det var det !
Om nogle f minutter flyver jeg til det europiske topmde i Dublin .
Da De valgte mig til formand for Parlamentet for 2 1 / 2 r siden , viste De mig den strste re og overdrog mig samtidig den vanskeligste opgave , som Europa-Parlamentet kan tildele .
I dag lgger jeg ren og opgaven tilbage i Deres hnder .
Det blev mig som formand for Europa-Parlamentet forundt at gre mig uvurderlige erfaringer .
For det frste har vi et generalsekretariat med hjtkvalificerede embedsmnd og medarbejdere , der er rede til at bruge alle deres evner og deres fulde styrke til fordel for Parlamentet .
Dette beredskab , mine damer og herrer , er ofte meget strre , end vi aner , og det er vor egen skyld , hvis vi ikke gr bedre brug af det !
<P>
Jeg takker generalsekretr Vinci og alle hans medarbejdere i Parlamentets tjenester for deres store personlige loyalitet , for deres store engagement og for den overbevisning , som de lgger i arbejdet for den europiske sag .
<P>
Ved begyndelsen af min formandsperiode - det husker nogle sikkert - lovede jeg at reprsentere EuropaParlamentet ikke blot i Den Europiske Unions hovedstder , men ogs i regionerne .
Mens jeg opfyldte dette lfte - eller lad mig hellere sige , mens jeg forsgte at opfylde dette lfte - lrte jeg hele vor Unions mangfoldighed at kende .
Denne mangfoldighed er ikke vor svaghed , denne mangfoldighed er vor styrke i Europa !
<P>
( Bifald ) Jeg har foretaget over 40 regionsbesg og her lrt mange kolleger at kende i deres valgkredse og under arbejdet i deres regionale organisationer .
Jeg havde her lejlighed til at tale med mange , mange hundrede borgere .
Og her lrte jeg specielt n ting : Det hb , som folk forbinder med Europa og Europa-Parlamentet , er meget strre end den skepsis , som rettes mod Europa .
Det , folk forventer , er faste standpunkter og klare budskaber , og det m vi srge for at give dem .
<P>
( Bifald ) Og vi , Europa-Parlamentet , Kommissionens vagthund , Unionens medlovgivende magt , folkets forum , 370 millioner borgeres folkevalgte reprsentation , vi kan roligt have strre selvflelse .
Det handler ikke om at jamre og klage over manglende rettigheder , men om konsekvent og modigt at udnytte de eksisterende rettigheder fuldt ud og om utrtteligt at kmpe med fornuft og flelse for at styrke det parlamentariske demokrati i Unionen !
<P>
( Bifald ) Vi er ikke et nationalt parlament p europisk plan , vi er ikke en kopi af noget nationalt parlament , vi er anderledes !
Og det at vre anderledes betyder ikke , at man er drligere .
Vi skal vre anderledes !
Vi har vore egne styrker og vore egne svagheder .
Vi er noget srligt !
Lad os bevare denne sregenhed , den er vor styrke !
<P>
( Bifald ) De har i 2 1 / 2 r vist mig stor tillid . Det har De gentagne gange ladet mig mrke .
Det takker jeg Dem alle for . Deres tillid har bret mig .
Det har indgydt mig mod til ogs at trffe vanskelige , ubehagelige , upopulre beslutninger .
Skulle jeg p et tidspunkt have behandlet en og anden af Dem uretfrdigt eller barskt , beder jeg i dag om undskyldning herfor .
I det , jeg har gjort i de sidste 2 1 / 2 r , kan der bde vre rigtigt og forkert , men jeg gjorde det altid for at tjene samarbejdet mellem vore borgere i Den Europiske Union og Europa-Parlamentet .
Jeg takker Dem i dag af hele mit hjerte !
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Kre kolleger , efter Klaus Hnsch ' tale kan De sikkert forestille Dem , at det er en meget bevgende oplevelse for mig at overtage formandskabet her i salen .
Jeg vil give ordet til alle de gruppeformnd , der har bedt om det , idet jeg beder dem begrnse deres indlg til t minut .
Det var i vrigt ogs det , formanden foreslog for lidt siden , s vi ikke griber ind i afstemningstiden .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , t eneste minut er sandelig ikke nok til at give udtryk for den respekt og anseelse , som hr . Klaus Hnsch i min gruppe nyder som formand for Parlamentet .
Jeg vil for det frste gerne sige , at en af Deres glimrende forgngere , Enrique Baron , i gr aftes i Den Socialistiske Gruppe sagde under en diskussion med en af Deres potentielle efterflgere , at hvert formandskab har sin egen stil .
Hr. formand , De har haft Deres egen stil , og De har virkelig haft stil .
<P>
Den Socialistiske Gruppe , som nominerede Dem , hr. formand , er stolt af Dem .
De har gjort gruppen stor re , og vi vil om et par uger med bne arme hilse Dem velkommen igen som nstformand i vor gruppe .
Vi siger Dem mange tak for det store arbejde , De har gjort , og for alt det , De har stet for .
<P>
Jeg kan jo ikke gennemg alle de ting , der er sket i lbet af Deres formandsperiode , men De er aldrig veget tilbage fra at trffe beslutninger , hr. formand .
De har aldrig vret bange for at stille radikale forslag , nr blot De mente , at disse forslag var de bedste for vort Parlament og ville vre positive for Europa .
De har vret en strk , handlekraftig , radikal formand , og De har arbejdet engageret for at bringe vort Parlamentet tttere p borgerne .
Vi er klare over , at dette ikke altid gr Dem lige populr her i Parlamentet , men vi fler respekt for alle de resultater , De har opnet , nr det glder en tttere tilknytning mellem Parlamentet og borgerne .
<P>
Jeg gentager , at vi medlemmer af Den Socialistiske Gruppe , og med os sikkert alle Parlamentets medlemmer , er stolte af Dem .
Jeg vil gerne minde om en af de frste nye ting , der er blevet indfrt i lbet af Deres formandsperiode : Sprgetiden efter hr . Delors ' mnster , som vi nu alle er fortrolige med her i Parlamentet .
Til de tilhrere , som faktisk tror , at formanden har haft en hemmelig liste enten p bordet foran sig eller i hovedet , kan jeg sige , at det ikke har vret tilfldet , for hvis det havde , er jeg da sikker p , at formanden for den strste gruppe , og da isr nr det drejer sig om hans egen gruppe , ville have stet p den liste .
Men jeg kan forsikre Dem om , at der har vret mange gange , hvor jeg har lidt under ikke at st p den liste .
Jeg har ofte flt , nr jeg noterede mig formandens sklmske smil , mens han betragtede mig , hvor jeg sad og viftede med hnden i vejret , at jeg var udset til offer for dette nye system .
Jeg fler dog - og jeg tror , at mange kolleger deler denne fornemmelse - at det har skabt liv her i Parlamentet p en mde , som vi alle stter pris p .
Det skal De have tak for .
<P>
De mder , hvor vi behandlede godkendelsen af Kommissionens formand , og de offentlige hringer om kommissrerne pustede politisk liv i Europa-Parlamentet i en grad , som vi nppe har set fr , og det skabte en meget positiv prcedens for kommende godkendelser af Europa-Kommissionen .
<P>
Disse ord dkker slet ikke alle de ting , jeg gerne ville nvne , og jeg kommer s sandelig til at hylde vor formand , Klaus Hnsch , senere og p vor egen mde i gruppen , men jeg vil gerne slutte af med at sige , at der har vret nogle hjst mindevrdige stunder her i Parlamentet over de sidste to og et halvt r .
Jeg husker i srdeleshed Franois Mitterrands besg , hvor De var hans vrt for en tid i de sidste mneder af hans liv ; det meget bevgende jeblik , hvor han sagde , at han var en fransk patriot , og at Frankrig var hans land , men Europa var Frankrigs fremtid - og den mde hvorp De , hr. formand , virkelig forstod at lede dette mde , som var meget bevgende .
<P>
Jeg husker ogs de mange hyldesttaler og andre taler , De har holdt , specielt i de mere hjtidelige stunder , og lad mig her erindre Europa-Parlamentets medlemmer om et tilflde , der str som det mest slende eksempel for de fleste af os , hr. formand , nemlig det jeblik , hvor De stod foran os og talte til os til minde om bombningen af Dresden . Ved denne lejlighed , som virkelig var et bevgende jeblik her i Parlamentet , hvor De fortalte om Deres egne personlige erindringer fra den dag , da var der ikke mange af os , der kunne undg at f trer i jnene ; den dag fik jeg personligt en meget stor klump i halsen .
<P>
Det samme skete i gr , da De sagde til os her i Europa-Parlamentet - og lad os ogs minde folk derovre om det - at det , vi kmper for , og det , De har stet for og har forsvaret , var den rolle , Europa-Parlamentet her og Europa i det hele taget kan spille i forsvaret for menneskerettighederne , forsvaret for demokratiet , forsvaret for menneskeheden verden over .

<P>
Hr. formand , De har gjort et fremragende arbejde p dette felt .
Det er vi stolte af .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg vil gerne p vor gruppes vegne udtrykke min glde over den mde , hvorp De i to et halvt r har ptaget Dem formandskabet for Parlamentet med stor autoritet og ogs med temmelig megen stil .
Jeg var rrt i gr , da jeg hrte Deres tale , da Sakharov-prisen blev uddelt .
Fru Green mindede om andre taler , det var store taler , og De har med overordentlig stor stil vret formand for og reprsenteret Parlamentet .
De har ogs gennemfrt reformer med henblik p igen at gre Parlamentet , som er udsat for kraftige angreb , trovrdigt .
Disse reformer var ndvendige , de m fortsttes .
De har vret initiativtager .
Det takker jeg Dem mange gange for .
De reprsenterer Parlamentet med stor autoritet .
De tager om lidt til Det Europiske Rd .
Det er ikke noget nemt milj , hvilket jeg ved af erfaring , men De har ogs der reprsenteret Parlamentet p en udmrket mde .
De vil p ny gre det , i dag , i morgen og i overmorgen .
Jeg hber virkelig , at De fortsat vil vre aktiv her i Parlamentet .
Vi har brug for Dem .
De har aldrig bengtet Deres europiske overbevisning , De har forsvaret den i stor stil , sledes som De selv mindede om , ogs i regionerne , ogs i parlamentsmedlemmernes valgdistrikter .
Jeg synes , at De har vret en stor formand for Parlamentet .
Mange tak .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne have lov til at sige til Klaus Hnsch , her hvor hans to og et halvt r som formand er ved at vre udlbet , at han efter vor mening har ledet arbejdet her i Parlamentet med fast hnd , men p en meget retfrdig mde .
Vi synes , at han har reprsenteret Parlamentet p mder i Det Europiske Rd og i alle regioner af vor Union p myndig og udmrket vis .
<P>
Klaus , hvis jeg m have lov til at bruge fornavn , De har tilfrt Europa-Parlamentets formandskab noget vrdifuldt .
Vi vil gerne komplimentere Dem for en srdeles veludfrt gerning .
Lad mig ogs sige , at vi nsker Dem en gldelig jul , men ogs et meget fremgangsrigt og politisk aktivt nytr .
Tak for det store arbejde , De har gjort p vore vegne .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , kre hr. formand Hnsch , i vores gruppeformand Alonso Puertas fravr vil jeg takke Dem for Deres arbejde i lbet af disse to et halvt r .
Nogle af os mener , at man p trods af de politiske uoverensstemmelser br opretholde et godt personligt forhold .
P den mde undgr man undvendige konflikter .
Og vi mener , at vores gruppes forhold til Dem har vret venligt og hjerteligt .
Det vil vi ogs gerne takke Dem for .
Vi nsker Dem alt godt i fremtiden , og vi nsker ogs , at vi sammen med mange andre medlemmer i denne forsamling kan fortstte med at arbejde for et anderledes , solidarisk og retfrdigt Europa , der lever op til alle europernes ml .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , kre afgende formand , Europa-Parlamentet er ikke noget nemt parlament at styre .
De har gjort det p en retfrdig mde , og jeg taler p en lille gruppes vegne .
Vi har ganske vist ikke altid vret tilfredse , men forretningsordenen er ikke altid tilfredsstillende .
Inden for Deres manvremargen har De ikke desto mindre srget for , at vi blev hrt , og det takker jeg Dem for .
<P>
De har ogs vret en streng formand , nogle vil sige meget streng , mske endda for streng .
Selv mener jeg , at det er ndvendigt at vise strenghed her i salen , og for at kunne reprsentere Europa-Parlamentet p vrdig vis , m man vise stor autoritet uden for salen .
De har vist , at De er i besiddelse af disse egenskaber .
Det er grunden til , at jeg p gruppens vegne vil udtrykke vores respekt og vores tak .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Kre hr .
Hnsch , De fik blomsterne allerede fr afstemningen . Trods alle irritationsmomenter ville jeg ogs have givet Dem blomsterne nu , men to gange ville vre at overdrive .
Det er lykkedes Dem at politisere forhandlingerne her i Parlamentet . Det synes jeg , er det allervigtigste .
Derfor vil jeg heller ikke holde en stor afskedstale nu . De er der jo stadig , og jeg kan bebude , at vi fortsat vil give Dem modspil , om det nu er her eller i Nordrhein-Westfalen , hvor modspillet jo er absolut ndvendigt .
<P>
Det , jeg virkelig synes , var s specielt godt ved Dem , hvis jeg m sige det , var , at De her har holdt store og vigtige taler . Men De har ogs ved tilsyneladende sm anledninger holdt store taler , kloge taler .
De har bestrbt Dem p ogs at give sm anledninger en stor politisk betydning , som f.eks. i denne uge ved en bning af en udstilling her i Parlamentet .
Det drejede sig om en udstilling af billeder fra koncentrationslejren i Auschwitz , som unge har lavet .
En lille anledning , som ved Deres tilstedevrelse og ved Deres tale blev et vigtigt jeblik .
Det takker jeg Dem for .
<P>
Nu skal jeg ikke koge suppe p det lngere .
Jeg kan bare ikke forst , hvorfor Parlamentet ikke kan flge det princip , der jo ellers altid er s rigtigt : Never change a winning team ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , jeg vil ikke vre skyld i , at hr . Hnsch ikke nr sit fly eller spilde tiden for vore kolleger , der endnu har arbejde at gre .
<P>
P UPE-gruppens vegne siger jeg derfor blot : Tak .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak for dette klare og prcise budskab .
<P>
Kre kolleger , alle har forstet , at omstndighederne er helt usdvanlige .
Vi vil nu g videre med nste punkt p dagsordenen , nemlig afstemningen .
Der er nok at tage fat p .
Vi vil afbryde afstemningen omkring kl . 12.15 for at behandle fru Lindepergs betnkning .
I aften efter afstemningen om de aktuelle og uopsttelige sprgsml , der som sdvanlig finder sted mellem kl . 17.30 og 18.00 , vil vi fortstte afstemningen om de betnkninger , som vi ikke nr her til formiddag .
Jeg hber , at alle har forstet dette .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg glder mig til forhandlingen om min kollega Michle Lindepergs betnkning , som finder sted kl .
12.15. Jeg mener blot , at der muligvis er tale om en fejl , og at afstemningen m prioriteres hjere .
Endvidere undrer jeg mig over , at afstemningen om de betnkninger , der var opfrt under afstemningstiden i gr , blev udsat , og at fire af dem blev prioriteret , uden at dette blev besluttet med kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Fru Bers , jeg kan fortlle Dem to ting . Den frste er , at der er tale om lovgivningsprocedurer , og derfor anvender vi denne fremgangsmde .
For det andet er klokken 12.15. Jeg gr opmrksom p , at fru Lindepergs betnkning vil tage omkring 40 minutter , og hvis vi begynder ca. kl . 12.40 , kan vi afslutte forhandlingen kl .
13.15. Det giver os mulighed for at stemme frem til kl . 12.40. Vi har sledes en god halv time foran os , og vi vil forsge at g lidt hurtigere frem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Carlo Casini">
Fru formand , p dagsordenen str ogs fru Zimmermanns betnkning om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige i Den Europiske Union samt min betnkning om adoption .
Situationen synes at vre den , at det ikke er muligt at foretage afstemningen her til formiddag , fordi disse betnkninger er den sidste og den nstsidste i rkken , men p den anden side finder jeg , at der er tale om vigtige betnkninger , og de var bl.a. udarbejdet netop med henblik p 50-ret for oprettelsen af UNICEF .
Jeg anmoder derfor om , at afstemningen udsttes til den nste mdeperiode , nemlig til januar , sledes at samtlige kolleger kan vre til stede , og forhandlingen fr den vgt og betydning , der br have .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , jeg synes , at det er meget kedeligt , hvis vi nu ikke fr stemt om denne betnkning .
Det var jo vor hensigt , bde Udvalgets og Parlamentets , at Europa-Parlamentet skulle stemme om disse to betnkninger netop p UNICEF ' s 50-rs-dag .
Det var faktisk grunden til , at de nu str p dagsordenen .
Det er meget kedeligt , hvis vi nu hele tiden udskyder dem p grund af andre vigtige punkter .
Det var bestemt vigtigt , at vi her i formiddags tog afsked med hr . Hnsch , men det gr , at betnkninger , der egentlig er et meget vigtigt input i politikken for borgerne i Europa , isr for dem , der ikke selv har nogen stemme , bliver skubbet lngere bagud i rkken .
<P>
Jeg m rligt indrmme , at det vil pine mig , hvis vi frst foretager afstemningen i januar , fordi vi s er kommet endnu lngere vk fra 50-rs-dagen og s vil have endnu vanskeligere ved at skabe interesse for det i offentligheden .
Vi nsker ogs at inddrage offentligheden i det , som vi stemmer om . Derfor ville jeg foretrkke at foretage afstemningen i lbet af indevrende uge .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har indtryk af , at vi spilder vores tid .
Jeg er ikke sikker p , at hr . Casini har hrt , at jeg her i formiddags prciserede , at alle betnkningerne skulle til afstemning i dag og ikke i morgen formiddag .
De betnkninger , som vi ikke nr at stemme om nu , kommer til afstemning i aften kl . 18.00. Jeg vil derfor foresl , at vi fortstter som aftalt og gr videre med afstemningen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Fru formand , det synes , som om samtlige de politiske grupper er enige om at anse fru Zimmermanns og hr . Casinis betnkninger for yderst vigtige i dette jeblik .
Dersom forsamlingen er enig med mig heri , foreslr jeg disse betnkninger sat frst p dagsordenen i dag .
Det forekommer mig yderst vigtigt , og vi kan ikke tillader os at drfte brn og adoption her kl . 18.00 om aftenen , hvor der ikke vil vre et passende antal medlemmer til stede til drftelse af et s vigtigt emne .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Fru Todini , jeg vil gerne p forhnd takke alle de kolleger , der kommer til stede i aften for at stemme om disse meget vigtige betnkninger .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Jeg forsgte at f ordet , inden vi begyndte at stemme om denne betnkning , men jeg fik det ikke .
Det forholder sig nemlig sdan , at Kerrs betnkning ikke foreligger p svensk ; kun ca . 30 % af teksten er p svensk .
Det samme er tilfldet med ndringsforslagene .
Kommissionens dokument foreligger heller ikke p svensk , og derfor kan jeg ikke deltage i afstemningen om dette .
Faktisk mener jeg , at vi overhovedet ikke br stemme om betnkningen i dag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg kan oplyse , at jeg har betnkningen her p svensk !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Der er alts tale om et distributionsproblem og ikke et oversttelsesproblem , idet teksten findes p svensk .
Jeg er naturligvis klar over , at det er en vanskelig situation .
Jeg har netop gennemfrt afstemningen om to betnkninger , som var udarbejdet p tysk .
Hvis der virkelig ikke findes nogen svensk oversttelse , ville jeg have spurgt Dem , om De nsker afstemningen udsat .
Men eftersom det ikke er tilfldet , tror jeg , at vi kan fortstte afstemningen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Sagen er den , at kun en del af teksten er p svensk ; strsteparten er ikke p svensk .
Da der er tale om en lovtekst , br hele teksten faktisk foreligge p svensk .
Jeg forstr p min partiflle Hautala , at samme problem gr sig gldende med den finske udgave .
Men Andersson har den mske ogs p finsk ?
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , jeg m bede fru Lindholm om undskyldning .
Hun har ret , en del af teksten er p engelsk .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg tror faktisk ikke , at det er muligt .
Man kan ikke stemme om en tekst , som man ikke forstr fuldt ud .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , problemet skyldes , at betnkningen blev udarbejdet , fr Finland og Sverige blev medlemmer af Den Europiske Union .
Den oprindelige betnkning er fra 1994 .
Jeg er klar over , at der ikke findes en fuldstndig finske version , men vi er dog klar ...
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg henvender mig nu til Parlamentet . Kan De acceptere , at afstemningen udsttes , indtil alle oversttelserne foreligger ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Kerr">
Fru formand , jeg m sige , at det rede medlem har ganske ret .
Denne tekst er skrevet i september 1994 , hvor Sverige ikke var medlem af Unionen .
Det er uheldigt , at den ikke foreligger p svensk .
Jeg m dog sige , at det har taget dem to r at opdage det , og de burde ikke have opdaget det p dette tidspunkt i forhandlingerne .
Det drejer sig om en yderst vsentlig drftelse , som vedrrer det sociale Europas fremtid , og vi br g videre med afstemningen nu .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Jeg vil nu flge Parlamentets beslutning .
Hvem gr ind for , at vi fortstter med denne afstemning p trods af de vanskeligheder , som vi desvrre frst lige er blevet gjort opmrksom p ?
<P>
( Udsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Afstemningen er sledes udsat , indtil vi har alle oversttelserne .
Kre kolleger , jeg mener , at det er tegn p respekt for Parlamentets sproglige pluralisme .
Personligt mener jeg , at vi har valgt den bedste lsning , idet jeg dog beklager , at man ikke har gjort opmrksom p disse problemer tidligere .
Hvis dette skulle gentage sig , br man gre sekretariatet opmrksom p det fr afstemningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , det glder mig , at Europa-Parlamentet traf denne beslutning , men De risikerer at komme til at skabe en temmelig uheldig prcedens , for hvis Parlamentet havde stemt for at fortstte med betnkningen , s ville det have overtrdt sine egne regler .
Dokumentet skal foreligge p de tilstedevrende medlemmers sprog .
Det er farlig grund , vi bevger os ud p , nr De bruger flertallet til at overtrumfe et mindretals synspunkter .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har set , at der er tale om en helt speciel situation .
Betnkningen blev udarbejdet p et tidspunkt , hvor vore svenske venner endnu ikke var medlemmer at Unionen , og der er opstet et teknisk problem .
Jeg beklager naturligvis , at vore kolleger ikke har gjort sekretariatet opmrksom p det forud for afstemningen , s vi kunne have sparet noget tid .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , det er et meget interessant princip , De tager op .
De siger , at Parlamentet aldrig br stemme om noget , det ikke forstr .
Det er et fascinerende princip .
De skulle mske henvise det til hr . Fayot som formand for Udvalget for Forretningsordenen for at se , om han mske kan gre noget ved det .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Fru formand , det sprgsml , som jeg vil stille Dem , er : Hvad sker der med de afstemninger , som har fundet sted om denne betnkning .
Efter min mening har disse afstemninger fundet sted , og alts bliver resultatet ved med at glde , og nste gang fortstter vi der , hvor vi nu er stoppet , men det er sprgsmlet nu .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Kre kolleger , De m tro mig , nr jeg siger , at jeg beklager dybt , at vi ikke fik det at vide forud for afstemningen .
Det har jeg allerede sagt .
Vi har ogs spildt tid .
Det bringer os desuden i en yderst ubehagelig situation .
Nr det suverne parlament med et meget stort flertal har besluttet , at afstemningen skal udsttes , foreslr jeg , at vi lader det glde for hele betnkningen .
Det ville ikke vre fornuftigt at genoptage en afbrudt afstemning .
Jeg mener , at i henhold til det , Parlamentet netop har vedtaget , nsker man at udstte afstemningen om hele betnkningen , og afstemningen vil s finde sted , nr alle oversttelserne foreligger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Jeg anmoder om , at vi stemmer om fru Zimmermanns og hr . Casinis betnkninger med det samme .
For lidt siden afviste vi at udstte dem til januar . Jeg anmoder nu om jeblikkelig afstemning om disse to betnkninger .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Alan John Donnelly">
Hr. formand , jeg vil rette en appel til Europa-Parlamentet i forbindelse med de Brmond d ' Ars-betnkningen , for dette er en sag , hvor vi virkelig er uenige med Europa-Kommissionen .
Hvis vi gennemfrer afstemningen her i aften , fr vi mske ikke noget effektivt resultat .
Der er mske ikke tilstrkkeligt mange medlemmer til stede til , at der kan trffes en egentlig beslutning om sprgsmlet , og vi skal have givet Kommissionen en klar udtalelse .
Jeg vil bede Dem om at tage en afstemning om , hvorvidt vi skal stemme om de Brmond d ' Ars-betnkningen , for det er et vigtigt sprgsml , som berrer postarbejderne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg m sige , at Deres indlg gr mig lidt forvirret , fordi man nsten kan f indtryk af , at mdeperioden slutter torsdag kl .
13.00. Hvis De beslutter Dem for dette , m de hver isr tage ansvaret .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , det er ikke sdan , at medlemmerne nsker at afslutte mdeperioden kl .
13.00 om torsdagen . Vi nsker - og dette er pointen - at den franske regering etablerer forbindelser mellem medlemsstaterne og Strasbourg , fordi der lber en tvist herom .
Det er derfor ikke rigtigt , at betnkninger af stor betydning skal sttes p dagsordenen p tidspunkter , der har mindre betydning mlt efter tilstedevrelsen i salen , mens andre , der er af stor eller meget strre betydning , drftes , nr salen er fuld .
Dette er en politisk manvre !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , det kommer jeg netop til .
Vi skal behandle denne betnkning , som er en institutionel betnkning : der er tale om en rlig forhandling i overensstemmelse med artikel K.6. Rdets formandskab er til stede ; det er blevet indbudt til at overvre forhandlingen om dette punkt p dagsordenen .
Der opstod allerede en episode sidste r , fordi vi ikke fulgte vores dagsorden .
Jeg nsker blot , at vi i r holder os til dagsordenen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Alavanos">
Sammen med hele min gruppe vil jeg stemme imod budgettet for 1997 og beslutningsforslaget herom fordi :
<P>
Der for det frste er sket en tilbagegang fra frstebehandlingen med hensyn til MEDA-sttten til Tyrkiet , idet der gives grnt lys til sttten uanset krnkelserne af menneskerettighederne , det kurdiske sprgsml , det cypriotiske sprgsml og den aggressive adfrd over for Grkenland.-Der for det andet er tale om den flles valutas budget , et budget med ensidige finansielle lsninger , som p besynderlig vis har fet Europa-Parlamentet til at g ind for nedskringer af bevillinger , som Kommissionen selv har foreslet.-Det for det tredje frer nedskringspolitik med hensyn til strukturfondene.-Det for det fjerde signalerer opgivelse af de transeuropiske net og den udviklingstankegang , som de var udtryk for .
<SPEAKER ID=77 NAME="Deprez">
Hr . Brinkhorsts betnkning om udkastet til budget indeholder nogle principielle retningslinjer , som jeg gerne udtrykkelig vil tilslutte mig .
Princippet om nulvkst p budgettet forekommer bde hensigtsmssigt og klogt .
<P>
Hensigtsmssigt , fordi det udtrykker Europa-Parlamentets nske om , at man ogs i Unionen anvender principperne om budgetdisciplin , som i henhold til Maastricht-traktaten skal glde for medlemsstaterne med henblik p gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Klogt , fordi en realistisk gennemgang af de faktiske udgifter viser store muligheder for justering .
<P>
For det andet mener jeg , at Europa-Parlamentet gr ret i at genindfre visse ndringer i budgettet , som sigter mod at styrke den indre sammenhng i Unionen : initiativer til fordel for unge arbejdslse ; en styrkelse af ligestillingen mellem mnd og kvinder ; sttte til overholdelsen af menneskerettighederne ; hjlp til flygtninge og fordrevne osv .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af MEDA-programmet i Tyrkiet stemte jeg for ndringsforslag 279 fra Budgetudvalget .
Svaret fra Kommissionens formand gav mig ikke garanti for , at Kommissionen har til hensigt fuldt ud at overholde nden og bogstavet i Europa-Parlamentets beslutning , som blev vedtaget den 19. september 1996 .
<P>
Endelig glder jeg mig over , at Parlamentet vedtog ndringsforslag 45 vedrrende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Beskyttelsen af brn og svage grupper skal vre en prioritet for Unionen , hvis den skal leve op til sit kald som et civilisationens arnested .
<SPEAKER ID=78 NAME="Van Lancker">
Hjrefljen i Parlamentet har givet efter for det politiske pres fra bl.a. Kommissionen , som med hensyn til Tyrkiet hele tiden har talt til os med to tunger .
Flertallet her i Parlamentet ville understrege sit engagement med hensyn til demokratiet og respekten for menneskerettighederne i Tyrkiet ; derfor har ogs jeg vret fortaler for , at de finansielle midler til Tyrkiet i MEDA anbringes i reserven .
<P>
De fleste PPE-medlemmers ( heldigvis er der ogs dr kloge parlamentsmedlemmer ) og UPE-medlemmers holdning er fuldstndig ubegribelig og snversynet i betragtning af , at bde formand Santer og kommissr Van den Broek har vist , at de forbeholder sig ret til at indtage en anden holdning end Parlamentet med hensyn til projekter i Tyrkiet .
nden og bogstavet i beslutningsforslaget af 19. september 1996 er derfor p ingen mde garanteret .
<P>
Hjrefljen i Parlamentet har sat Parlamentets trovrdighed over styr og samtidig slet vor strke strategi for menneskerettighederne i Tyrkiet i stumper og stykker .
<SPEAKER ID=79 NAME="Willockx">
Ved afstemningen om budgettet for 1997 under andenbehandlingen kommer jeg til den konklusion , at der udelukkende kan vre tale om en effektiv og tilfredsstillende budgetprocedure , hvis to betingelser opfyldes , nemlig : - for det frste et konstruktivt samarbejde eller en dialog med Rdet .
Under denne budgetprocedure har de to dele af budgetmyndigheden fra begyndelsen arbejdet ved siden af hinanden , og hver dialog blev reduceret til et sterilt og bureaukratisk sprgsml uden nogen politisk vrdi. for det andet politisk handlekraft fra alle gruppers side her i Europa-Parlamentet og viljen til at overholde tidligere indgede aftaler .
Takket vre den nststrste gruppe er det ikke lykkedes Europa-Parlamentet at gennemtvinge dets politiske prioriteter p tvrs af gruppegrnserne .
Under alle omstndigheder er ingen som helst af de to nvnte betingelser i jeblikket opfyldt . Resultatet heraf er i dag , at : - det udelukkende lykkes os at redde den mindste fllesnvner ; - vi giver offentligheden et eksempel p fuldstndig uigennemsigtighed ; - vi i forholdet med Rdet lider et totalt nederlag .
<P>
Betnkning af Fabra Valls ( A4-0403 / 96 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi hilser den gennemgang af parlamentsmedlemmernes godtgrelser , som nu er pbegyndt i den srlige arbejdsgruppe , som EuropaParlamentet har nedsat , velkommen .
Vi har tidligere indgivet forslag til Parlamentets prsidium om , at der indfres et rejsekort for medlemmer .
Dette forslag danner nu , sammen med de ider , som Klaus Hnsch tidligere har forelagt , grundlag for arbejdsgruppens gennemgang .
<P>
Vi prver nu inden for systemet at finde frem til reelle og dkkende lsninger .
Vi foretrkker konstruktive lsninger , som har mulighed for at vinde gehr hos et flertal i Parlamentet , frem for lsrevne , ikke gennemarbejdede forslag .
<P>
Betnkning af Eisma
<SPEAKER ID=81 NAME="Dez de Rivera Icaza">
For det frste vil jeg lyknske hr . Eisma med hans arbejde og Kommissionen med opdateringen af direktiv 76 / 160 i overensstemmelse med bestemmelserne i det femte handlingsprogram p miljomrdet .
<P>
Havene , serne , floderne og turismen gr p tvrs af landegrnserne , selv om Rdet og Kommissionen ikke altid husker dette , navnlig nr det drejer sig om turisme og badevandskvalitet , som har frste prioritet p dette omrde .
<P>
Jeg vil navnlig koncentrere mig om de ndringsforslag , der vedrrer vurderingen af forureningen og risikoen ved visse vandsportsgrene , for der hvor jeg kommer fra , risikerer man i turistssonen at miste et ben , en hnd eller en fod , hvis man kommer i nrheden af disse frygtelige vandscootere eller vandskilberne , som p ingen mde respekterer reglerne om afstanden fra kysten , for ikke at tale om de bde , som ikke kontrollerer kvaliteten af deres brndstof eller af deres fkale udslip .
Alt sammen p bekostning af helbredet hos de stakkels badende og den lokale befolkning , som resten af ret passer p de steder , som falder ind under det omdiskuterede direktiv .
<P>
Stj , helbredsrisiko , svineri , olieudslip , plastik , affald og lugt , idet mange turister desvrre glemmer deres bekymring for miljet i deres egne lande , nr de er p ferie .
<P>
Derfor glder jeg mig over ndringsforslagene , med undtagelse af dem , der vedrrer det bl flag , som ikke hrer til her .
Med denne undtagelse vil jeg stemme for .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ford">
Jeg stemmer for Eisma-betnkningen om forslag til Rdets direktiv om kvaliteten af badevand .
Denne betnkning indebrer tre ting .
For det frste udvides definitionen p badevand til at omfatte alt vand , der anvendes til rekreative forml .
For det andet knytter man reglerne direkte sammen med sundhedsrisikoen , og sikkerheden ses derfor i direkte sammenhng med forureningsgraden .
For det tredje vil man opn en ny ressource i form af sikkert vand til turistindustrien i hele Europa , hvilket indebrer , at de potentielle konomiske fordele i hj grad kommer til at overstige gennemfrelsesomkostningerne , selv p grundlag af OFWAT ' s fantasifulde tal .
Denne betnkning giver en investeringsmulighed - ikke en konomisk byrde , der skal findes dkning for .
<P>
En af de centrale rsager til , at denne betnkning vil vinde overvldende tilslutning , er den indsats , som organisationer som Surfers Against Sewage har gjort ; denne organisation har meget klart pvist , at det aktuelle direktiv og den lemfldige gennemfrelse heraf , som den britiske regering har stet for , har kostet Det Forenede Kongerige hundreder af millioner pund p sundhedsomrdet , p det sociale omrde og i form af mistet produktion .
Jeg siger organisationen tak for denne indsats .
<P>
Betnkning af Kenneth D . Collins ( A4-0394 / 96 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Apolinrio">
De portugisiske medlemmer af PSE-Gruppen har stemt for ndringsforslag nr . 13 om tilfjelse af et nyt ml 7 til strukturfondene med henblik p at yde bistand til afholdelse af omkostningerne i forbindelse med udskiftning af rrledninger , stikledninger og ledninger i bygninger , hvilket er en ndvendighed for at reducere indholdet af bly i drikkevandet , omkostninger , der vil vre meget hje : svarende til et rs fllesskabsbudget p fllesskabsplan , 200 mia escudos for Portugals vedkommende .
<P>
Dette ndringsforslag blev forkastet med 189 stemmer imod og 179 for med PPE-Gruppens enstemmige stemme imod , et faktum , der skal understreges .
<P>
I forbindelse med det videre arbejde i Kommissionen og debatten om direktivet i Rdet hber vi , at denne mangel p logik vil blive udbedret .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bernardini">
Hr. formand , det er nu seksten r siden vedtagelsen af det seneste direktiv om drikkevandets kvalitet .
<P>
I det direktivforslag , vi har fet forelagt , tages der hensyn til de ndringer , der er sket , bde af teknisk og videnskabelig art .
<P>
Derfor er jeg oprrt over en trist konstatering , som Det Europiske Miljagentur har gjort : det stigende nitratindhold i 60 % af floderne , delggelsen af grundvandet , den stigende mngde pesticider i vandet osv .
<P>
Betyder det , at det frste direktiv var ineffektivt ?
Et let svar , hvis man ser p medlemsstaternes omstning af direktivet .
<P>
Endelig slutter jeg min stemme til mine kolleger blandt de franske socialdemokrater vedrrende vandrr af bly , hvor der behov for en overgangsperiode .
<SPEAKER ID=85 NAME="Darras og Carlotti">
I direktiv 80 / 778 / EF om kvaliteten af drikkevand fastsattes for frste gang en rkke kvalitetskrav vedrrende af drikkevandskvaliteten i hele Fllesskabet .
I lyset af de teknologiske og videnskabelige fremskridt , der er sket siden da , og i henhold til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Bruxelles i december 1993 , var det p tide at revidere dette direktiv , hvorfor vi har denne forhandling og afstemning i dag .
<P>
Selv om vi fuldt ud tilslutter os ordfrerens mlstning om at garantere et hjt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og med udgangspunkt i en drikkevandsforsyning af hj kvalitet , kan vi ikke acceptere nogle af ndringsforslagene fra hr .
Collins og Miljudvalget . Der er tale om ndringsforslag 46 og 47 , bilag I , Del B , note 3 ) .
<P>
Hvis det viser sig ndvendigt at indordne sig under WHO ' s anbefalinger vedrrende vandkvaliteten og dermed tilstrbe en maksimal tilladt blykoncentration p 25 g / l i drikkevand , er det uacceptabelt at ville forkorte fristerne for tilpasningen navnlig under hensyntagen til de konomiske udgifter , dette vil medfre .
( De 15 r , Kommissionen har foreslet , er passende ) .
<P>
Kommissionen har erklret , at den eneste mde , hvorp man kan komme ned p 10 g bly pr. liter er at fjerne blyet fra vandforsyningsnettene og de sanitre installationer i boligerne .
Mellem 75 % og 95 % af udgifterne i denne forbindelse vil vedrre udskiftningen af vandrr i boliger og vil derfor phvile ejerne .
Resten vil skulle afholdes af de offentlige myndigheder og vandforsyningsselskaberne , dermed i sidste ende af forbrugerne .
Det er klart , at hvis disse bestemmelser gennemfres , ville de uundgeligt fre til en forhjelse af vandprisen , en forhjelse , som i Frankrig naturligvis ville vre skadeligt for de lokale myndigheder , som allerede str umiddelbart over for den konomiske kvlningsdd .
<P>
P den anden side findes der i jeblikket intet bevis for , at de nye materialer , som foresls som erstatning for blyrr ( PVC ) er tilstrkkeligt holdbare .
Der er behov for meget grundige videnskabelige undersgelser , hvis vi skal undg at skulle udskifte hele systemet igen om ti r , hvilket ogs skal betales af de europiske skatteydere og deres sundhed .
<SPEAKER ID=86 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Det er skandalst , at intet medlemsland er kommet med de oplysninger , man har krvet om overtrdelserne af det direktiv , der blev diskuteret i gr aftes , i betragtning af , at det ogs vedrrer drikkevandet .
<P>
Det er helt sikkert ikke let at bedmme drikkevandets kvalitet i Unionen , selv om det er en vsentlig opgave for de omtalte stater at levere sundt drikkevand til borgerne , som der ingen undskyldning er for ikke at udfre .
<P>
I forbindelse med den tidligere lovgivning kom jeg med et ndringsforslag - som blev vedtaget - til erstatning af blyrr gennem finansieringsinstrumentet  LIFE  , hvorfor jeg sttter ndringsforslag 13 , som gr ud p , at der tilfjes et nyt ml 7 til strukturfondene i betragtning af de enorme omkostninger , der er forbundet med denne situation .
<P>
Endelig er det absolut ndvendigt at vedtage passende foranstaltninger for at sikre , at drikkevandet ikke indeholder pesticider .
<P>
Jeg vil ligesom under debatten i parlamentsudvalget afslutte med at sige : Vand er ikke en  handelsvare  , det er meget mere end det .
Lad os i hvert fald kalde det en ressource , hvis vi ikke som i det klassiske Grkenland nsker at omtale vandet som et af elementerne i livets oprindelse .
Jeg har af indlysende grunde stemt for .
<SPEAKER ID=87 NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg beklager dybt , at betnkningen om direktivforslaget vedrrende kvaliteten af drikkevand er blevet vedtaget under disse omstndigheder .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle punkter af principiel betydning .
For det frste vedrrende bly og kobber . Alle ved , at situationen er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat , og jeg vil gerne understrege , at det er ndvendigt at tage hensyn til disse forskelle .
<P>
Endvidere er det endda meget selvmodsigende af Kommissionen at foresl en tekst , hvori man p den ene side foreslr en meget lav parametervrdi og samtidig en meget lang frist for tilpasning .
Den foreslede vrdi er alarmerende lav , og fristen for gennemfrelse er yderst lempelig .
Et sdant budskab er ikke serist i folkesundhedsmssig sammenhng .
<P>
Endvidere beklager jeg , at man ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til de konomiske konsekvenser af dette forslag .
For at kunne overholde Kommissionens forslag til grnsevrdi , skal medlemsstater , der har et forsyningsnet med vandledninger af bly , yde en utrolig stor konomisk indsats , mens man p nuvrende tidspunkt ikke ved , hvilket erstatningsmateriale der p lngere sigt vil vre det bedste for sundheden .
De plastiktyper , der normalt bruges , rejser alvorlige sprgsml , navnlig med hensyn til endokrine lidelser .
<P>
Af alle disse grunde virker det mest fornuftigt at g frem skridt for skridt .
Jeg beklager sledes dybt , at ndringsforslaget om en overgangsperiode p fem r , inden for hvilken medlemsstaterne skulle n ned p en parametervrdi for bly i drikkevand p 25 g / l , ikke blev vedtaget .
<P>
Kommissionen br i overensstemmelse med denne logik ivrkstte de videnskabelige og navnlig toksikologiske undersgelser , der mangler , for at gre det muligt at revidere den valgte parametervrdi ved udgangen af denne femrige periode .
<SPEAKER ID=88 NAME="Valverde Lpez">
Jeg vil hovedsageligt omtale betnkningen om drikkevandskvaliteten .
Frst og fremmest vil jeg lyknske hr . Collins for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Men jeg er ndt til at komme med en kritik af arbejdet i vores Parlament .
Det er ikke rimeligt , at der kommer 50 ndringsforslag fra et specialistudvalg , og at der derefter under plenarmdet kommer 100 ndringsforslag .
Det medfrer et vanskeligt arbejde for plenum og en risiko for det endelige resultat af afstemningen .
Man burde have koncentreret sig om nogle enkelte vsentlige ndringsforslag , som afspejler en klar politisk linje i Parlamentet .
<P>



Man m heller ikke glemme , at det kun er en revision af det eksisterende direktiv .






<P>
Kommissionens forslag burde have vret meget mere prcise og dokumenterede ud fra et teknisk og juridisk synspunkt .
Man har haft r til at udarbejde en god tekst i samarbejde med de mange arbejdsgrupper .
Sdan har det ikke vret .
Man m sprge sig selv , hvilken intern kontrol med evalueringen af arbejdet , Kommissionen har etableret.-Dette har medfrt , at medlemmerne af Europa-Parlamentet forsger at finde hundrede af mder , hvorp man kan kompensere for disse uklarheder naturligvis med en meget drlig koordinering til flge .
Vi har heller ikke vret srlig disciplinerede , og vi har pralet af vores store fantasi og vilje.-Man skal signalere til borgerne , at Den Europiske Union vil beskytte deres helbred.-Med hensyn til de materialer , der bruges i vandledningerne , er der ingen grund til nogen form for opskrmthed .
Der eksisterer ikke nogen nul-risiko .
Livet er en konstant risiko .
Vi har pligt til hen ad vejen at indfre forbedrende foranstaltninger .
Det er det , vi gr , med de forslag , som PPE-Gruppen fremlgger i forbindelse med bly- og kobberparametret .
Nye videnskabelige arbejder har pvist , at kobber ikke frembyder risici for helbredet , og at man lokalt blot skal kontrollere den generelle brug , nr vandkvaliteten ikke er god med hensyn til pH-vrdien og et hjt indhold af salte.-Med hensyn til badevandet er det meget vigtigt at garantere vores borgere og de millioner af turister , som besger vores lande , at vandet ved strandene og andre badevande i Europa er af strlende kvalitet , og dette sikres gennem en streng , effektiv lovgivning , som gennemfres samvittighedsfuldt i alle vores mindre og store byer.- Betnkning af Wurtz ( A4-0387 / 96 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Giro Pereira">
Strstedelen af de AVS-lande , der har undertegnet Lom-konventionen , er lande , hvor Europa har vret til stede i rtier eller rhundreder .
Konventionen har fungeret som et instrument til tilnrmelse mellem de pgldende omrder og Europa .
Nu da dette instruments gyldighedsperiode er ved at udlbe , br vi indlede en omfattende debat om samarbejdet efter r 2000 .
<P>
Det ville vre uacceptabelt , om Europa af hensyn til umiddelbare konomiske interesser privilegerer forbindelserne med de store markeder i stasien eller Latinamerika og glemmer landene i Afrika og de sm nationer i Stillehavet , hvor levevilkrene flere steder forringes r for r .
<P>
Lom-konventionen br viderefres , sledes at der fortsat findes en platform for dialog mellem Nord og Syd , mellem de rige og de fattige lande .
<P>
Det er efter min mening en mde at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne i verden .
<P>
Betnkning af Christodoulou ( A4-0353 / 96 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Det er yderst vigtigt , at de lande i Europa , der nsker at blive medlem af Den Europiske Union , ogs fr mulighed for det , hvis de trffer en demokratisk afgrelse om det .
Efter min mening br der ogs skabes plads i EU til Rusland , Belarus , Ukraine og Moldavien , hvis de nsker at blive medlemmer .
<P>
Samtidig skal de europiske lande , som vlger at st uden for EU , ikke behandles stedmoderligt eller fjendtligt i det fortsatte europiske samarbejde .
<P>
For at EU ' s studvidelse kan lykkes , m der kunne udvises strre fleksibilitet over for de nye medlemslande og tilsts dem lange omstillingsperioder .
Bl.a. m der indrmmes dem undtagelser fra reglerne om fri bevgelighed i det indre marked .
De lande , der ansger om medlemskab , br snarest muligt blive formelle medlemmer .
De praktiske problemer i forbindelse med udvidelsen m lses p lngere sigt .
Men for at undg en todeling af Europa br intet ansgerland afvises .
<P>
Desuden vil vi gerne understrege , at der snarest muligt br gennemfres en hurtig reform af landbrugspolitikken og en ndring af den regionale strukturfondspolitik .
Vi mener ( som sdvanlig ) frst og fremmest , at den flles landbrugspolitik og regionalpolitikken skal fres tilbage til det nationale plan .
<SPEAKER ID=91 NAME="Bers">
Landene i Central- og steuropa nsker at komme med i Den Europiske Union hurtigst muligt .
P nuvrende tidspunkt medfrer en udelukkende budgetmssig procedure , at man ser bort fra forudstningerne . De er ikke desto mindre vigtige .
Den Europiske Union skal vre i stand til at modtage de nye lande , hvis den ikke blot skal forvandles til et frihandelsomrde , et simpelt marked , hvor det i vrste fald er finansmanden og i bedste fald konomen , der hersker , hvilket vil vre til skade for den europiske politiske og sociale model .
<P>
Man skal nske udvidelsen for at styrke gruppens sammenhng omkring flles demokratiske vrdier , ikke kun for at strbe efter en stadig strre og stadig mere liberal konomisk union .
Udvidelsen skal udelukkende vre fokuseret p at lette ansgerlandenes overgang til markedskonomi .
<P>
En anden forudstning er uddybelsen af de europiske institutioner , da de central- og steuropiske landes integration i EU ikke kun afhnger af den vellykkede gennemfrelse af reformerne i disse lande , men ogs , og mske i srdeleshed , af De 15 ' s evne til at reformere institutionerne under regeringskonferencen .
De signaler , som vi modtager forud for Det Europiske Rds mde i Dublin , er ikke srlig opmuntrende .
Nogle medlemsstater synes at glemme , at udvidelsen efter deres eget nske flger en fast tidsplan .
Men i dag udskydes de institutionelle sprgsml til slutningen af forhandlingerne .
Hvad kan vi s bruge regeringskonferencen til under disse omstndigheder ?
Er det den rette metode ?
<P>
Endelig viser erfaringerne med udvidelser , at hvis de skal lykkes , skal de om ndvendigt ledsages af en lang overgangsperiode p det konomiske plan .
Disse forholdsregler er s meget desto mere ndvendige , fordi  acquis communautaire  er langt tungere nu end forud for de foregende udvidelser .
<P>
I dag kan Den Europiske Union ikke sige ja til ansgerlandene , og det er desvrre ikke udelukkende af rent budgetmssige grunde .
Det haster med at tage fat p forudstningerne .
Det er et historisk ansvar .
<SPEAKER ID=92 NAME="Cushnahan">
Som entusiastisk tilhnger af EU ' s udvidelse mod st finder jeg det uanstndigt , at debatten frst og fremmest gr p de dermed forbundne omkostninger .
Hvis det havde vret det , man havde hftet sig ved fr i tiden , ville lande som Irland , Grkenland , Spanien og Portugal mske ikke vre blevet medlemmer .
<P>
Disse lande har haft et net udbytte af deres medlemskab af EU .
De har i forbindelse med forbedringer af deres konomier og deres infrastrukturer haft stor gavn af de midler , de har modtaget .
Det br samtidig nvnes , at de til gengld har ydet meget til EU .
De har alle ydet ofre og vsentlige bidrag til sttte for den europiske integrationsproces .
Men udvidelsesforhandlinger br ikke kun handle om konomi .
De m omfatte hele filosofien , ansvarligheden og frst og fremmest en vision om den form , den europiske arkitektur i sidste ende skal have .
<P>
Landene i Mellem- og steuropa er nybagte demokratier .
Vi har et ansvar for at hjlpe dem , s overgangen til demokratiet bliver gennemfrt helt og fuldt .
Endelig kan man , hvis den europiske vision handler om at skabe fred og forsoning i Europa , stille det sprgsml , om der findes en bedre metode til at opn dette resultat end en udvidelse mod st , som ville udviske minderne fra den kolde krig og skabe et strre Europa i fred med sig selv og vre et bidrag til en fredelig verdensorden .
<SPEAKER ID=93 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Betnkningen af Christodoulou klarlgger , hvor realistiske mulighederne for en udvidelse mod st er - det er noget , som man indtil nu har savnet i debatten om udvidelsens konsekvenser .
Udvidelsen kan ikke lade sig gre , medmindre EU gennemfrer en reform af sin landbrugs- og strukturfondspolitik .
Der er ogs andre rsager til , at det er umuligt at fortstte i de gamle spor : dels uviljen mod at forhje medlemsbidraget , dels de foranstaltninger , som er og vil blive truffet under WTO-forhandlingerne .
<P>
Svagheden i betnkningen er dens rigoristiske krav om kapitalistisk og nyliberal tilpasning .
Unionen br ikke stille krav om en ensidig tilpasning af ansgerlandenes konomiske politik og socialpolitik .
Unionen har ogs pligt til at acceptere landenes ret til selv at vlge samfundsmodel .
Hvad den derimod skal gre helt klart , er , at ansgerlandene skal respektere de demokratiske friheder og rettigheder .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lindqvist">
Betnkningen beskriver , hvilke problemer udvidelsen rejser .
Kravene om tilpasning til MU og om privatisering er alt for generelle .
Analysen af , hvilke finansielle og andre problemer der vil opst i forbindelse med den flles landbrugspolitik og strukturfondene , er derimod god .
Betnkningen konstaterer , at man ikke vil vre i stand til at finansiere udvidelsen , medmindre man begrnser den landbrugsog regionalpolitiske sttte , som Sverige og andre EU-lande i dag modtager .
Denne vsentlige oplysning til bde ansgerlandene og de nuvrende medlemmer har spillet en alt for ringe rolle i udvidelsesdebatten .
Dette har fet mig til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Schroedter">
Lad mig straks indlede med at sige , at der i vor gruppe herskede stor tvivl om , hvorvidt vi skulle stemme for denne betnkning .
Betnkningen er prget af en bekymring i de sydlige lande , som i udvidelsen mod st ser en trussel mod opretholdelsen af den sociale og konomiske samhrighed i EU .
<P>
Desvrre giver de betingelser , som udvidelsen mod st skal ske under , et berettiget grundlag for sdanne bekymringer .
Den konomiske og Monetre Unions forrang og alle politiske opgaver og mls underordnede stilling i forhold til de skaldte konomiske ndvendigheder undergraver imidlertid ikke frst nu og ikke blot p grund af EU ' s udvidelse mod st en af de vigtigste politiske mlstninger i EU , nemlig princippet om konomisk og social samhrighed .
<P>
Ordfreren er her i tallenes , balancernes og budgetternes band og taber denne enestende , historiske og fredspolitiske chance for en udvidelse mod st af sigte .
Bag dette skjuler sig ganske vist ogs viljen til at sinke denne udvidelse og imdekommer dermed ogs de regeringer i medlemslandene , der ikke er rede til at begrnse og tage medansvar for de sociale flger af at udvide det indre marked .
<P>
Jeg mener , at det med en grundlggende reform af strukturfondene i retning af strre fleksibilitet og effektivitet stadig kan ns at sikre ogs de nye medlemslande deltagelse i princippet om social og konomisk samhrighed og dermed lade de politiske fordele ved en flleseuropisk union komme til fuld udfoldelse .
<SPEAKER ID=96 NAME="Wolf">
Oprettelsen af en flleseuropisk ordning , som garanterer fred og varig udvikling for alle mennesker i denne verdensdel , er den centrale udfordring , som den europiske politik ikke frst str over for efter sammenbruddet af de  realsocialistiske  systemer i Central- og steuropa .
Forliset af perestroika , som europisk politik har et medansvar for , m ogs give anledning til selvkritiske overvejelser , p samme mde som det , at de neoliberale illusioner om nybrud , som l til grund for Bonn-erklringen om CSCE af april 1990 , bristede , gr det .
delggelse af eksisterende strukturer i konomien , bning af markeder og udenlandske kapitalindsprjtninger har netop vist sig ikke at vre den ideelle vej til produktivitet , velstand og fremtidstro .
De Forenede Nationers konomiske Kommission for Europa advarede for nylig mod tilsvarende illusioner med hensyn til udvidelsen mod st .
I denne situation gr hr . Christodoulous appel om ngternhed imidlertid i den forkerte retning eller ikke langt nok : Det centrale problem er ikke flgerne i den nuvrende Union , men flgerne i ansgerlandene ( og de indirekte flger for forbindelserne med andre nabolande , som ikke sger om optagelse i EU ) .
Det glder bde stover og sydover .
Hvis Christodoulou-betnkningen her er en begyndelse til fornyet eftertanke , er det godt .
Men det er ikke godt , hvis dette er begyndelsen til , at EU trkker sig tilbage i sig selv .
<CHAPTER ID=6>
Samarbejdet om retlige og indre anliggender
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den rlige forhandling p grundlag af mundtlige foresprgsler af Lindeperg for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til Rdet ( B4-1227 / 96-0-0217 / 96 ) og Kommissionen ( B4-1228 / 96-0-218 / 96 ) om fremskridtene med hensyn til gennemfrelsen af samarbejdet inden for omrderne retlige og indre anliggender ( afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Lindeperg">
Fru formand , fru rdsformand , fru kommissr , kre kolleger , dette tredje rlige mde , hvor vi drfter situationen under den tredje sjle , er srlig vigtig , og derfor mener jeg , at det er en skam , at forhandlingen finder sted under disse omstndigheder , men det var kun en randbemrkning .
<P>
Den tredje sjle er nu blevet organiseret , og fejlfunktionerne kan ikke lngere tilskrives , at der er tale om en sonderingsperiode .
P den anden side kommer diskussionen i dag nogle f dage forud for en skelsttende dato for regeringskonferencen .
I r kan vi gre en mere positiv status med hensyn til de beslutninger , der er blevet truffet , og de anvendte juridiske instrumenter .
De vigtige sager er blevet afsluttet , selv om det ikke altid er sket i den form , vi kunne have nsket .
<P>
Jeg vil isr nvne Domstolens kompetence inden for tre konventioner , herunder Europol : konventionen om udvisning , den flles aktion mod racisme og fremmedhad samt aktionerne til bekmpelse af narkotikasmugling og menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Denne konstatering beviser tydeligt , at afsnit VI rummede muligheder , som ikke alle var blevet udnyttet - hvilket vi har ppeget i de foregende r - og at nr den politiske vilje er til stede , kan man inden for de nuvrende institutionelle strukturer finde ressourcer , der kan udnyttes , og at de pgldende formandslande havde den politiske vilje .
<P>
Jeg har fet til opgave at flge disse problemer , og jeg kan fortlle , at mine anmodninger om mder og oplysninger altid er blevet vel modtaget , og jeg vil isr takke det italienske formandskab for hurtigt at have sendt mig alle de dokumenter , jeg har haft brug for til mit arbejde .
Men denne positive holdning styrker min pessimisme med hensyn til den overordnede situation med hensyn til afsnit VI , idet der ikke kan herske tvivl om formandskabernes gode vilje .
Det betyder , at de problemer , som vi fortsat ptaler , hnger sammen med selve den tredje sjles struktur .
<P>
Jeg skal erindre om de vigtigste problemer .
For det frste manglen p klare politiske mlstninger .
Disse kan ikke erstattes af arbejdsprogrammet , for denne liste , der er udarbejdet uden samrd med Parlamentet , indeholder ikke nogen prioriteter .
Det spanske formandskabs interessante prioritet sidste r om at g i retning af et europisk juridisk omrde trak noget i langdrag .
<P>
For det andet har afstemningerne med enstemmighed endnu en gang skabt ravage i r , idet Det Forenede Kongerige , af grunde , der ligger uden for tredje sjle , blokerede Rdets beslutninger i juni .
Selv om beslutningerne blev vedtaget i sidste ende , er det en usund og uacceptabel mulighed for afpresning , som medlemsstaterne har , og selv nr den kommer til udtryk p en mindre brutal vis , har den delggende konsekvenser .
<P>
Efter at have vret igennem mllen med medlemsstaternes krav og afvisninger blev afgrelserne endelig vedtaget p det lavest mulige niveau , og de minder ofte mere om en status over flles praksis og flles foranstaltninger end dynamiske og positive fremskridt hen imod et flles lovkorpus med respekt for menneskerettighederne .
<P>
For det tredje er konventionerne i henhold til artikel K.3 skrkkelig tunge .
Man kan sprge sig selv , hvornr konventionen om  udvisning  , som blev vedtaget i r , vil trde i kraft , nr man kan se , at Dublin-konventionen endnu ikke anvendes .
<P>
For det fjerde , den diskutable og tvetydige kompetencefordeling mellem frste og tredje sjle blev endnu en gang illustreret i r med formandskabets initiativ om at foresl en flles aktion med hensyn til fri bevgelighed , samtidig med at Parlamentet behandlede de tre skaldte Monti-forslag under frste sjle .
<P>
For det femte er det demokratiske underskud , som man har beklaget meget i de foregende r , stadig til stede : mangel p gennemsigtighed , selv om der er sket fremskridt med hensyn til offentliggrelsen af dokumenter vedrrende asyl og immigration , udkast , som blev udarbejdet i al hemmelighed af arbejdsgrupper bestende af nationale embedsmnd , uden af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter havde ret til at f indblik i arbejdet .
Ingen hring af Europa-Parlamentet om emner , der trods alt er vsentlige , og generelt en meget restriktiv fortolkning af artikel K.6. I den forbindelse kan man kun beklage , at formanden for K.4-udvalget ngtede at imdekomme indbydelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder efter Dublin-topmdet .
<P>
Endelig er den sidste bemrkning rettet til Kommissionen , men den hnger sammen med den tredje sjles funktion .
Kommissionen har kun initiativret , og slet ikke enekompetence , inden for helt bestemte omrder .
Dette juridiske problem og problemet med personalemangel er uden tvivl en del af forklaringen p Kommissionens forsvindende rolle .
Fru Gradins vigtigste annonceringer fra sidste r har endnu ikke set dagens lys , hverken initiativet med en samling af teksterne vedrrende immigration , asyl eller midlertidig beskyttelse .
Det er sledes selve den institutionelle struktur under tredje sjle , der skal ndres ved regeringskonferencen .
<P>
Vi minder om Parlamentets nsker i den forbindelse fra marts mned 1996 .
Vi glder os over det irske formandskabs arbejde samt dets vilje til at gre en del af tredje sjle til et fllesskabsanliggende .
Men p trods af disse bestrbelser synes oplgget til Det Europiske Rds mde at indeholde kimen til afvisninger p en rkke omrder .
Problemet med den demokratiske kontrol behandles kun i forbifarten , og visse medlemsstaters forbehold lover drligt for resultaterne .
Disse forbehold , der fremsttes som forsvar for en illusorisk national suvernitet , vil endnu en gang udlse enstemmighedsmekanismen for at tvinge bjerget til at fde en mus , nr afgrelsens time er inde .
<P>
Hvis det gr sdan , fru formand , risikerer vi , at vore kommende rlige mder om retlige og indre anliggender bliver til beklagelsesritualer uden konkrete gevinster for de europiske borgeres dagligdag p et omrde , som ikke desto mindre er dem meget vedkommende .
<SPEAKER ID=99 NAME="Owen">
Fru formand , det glder mig , at jeg ligesom to af mine forgngere er blevet inviteret til Europa-Parlamentets rlige forhandling under artikel K.6 i traktaten om Den Europiske Union om fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af samarbejdet om retlige og indre anliggender .
<P>
Ligesom det foregende italienske formandskab har det irske formandskab lagt og lgger fortsat stor vgt p forbindelserne med Europa-Parlamentet , og det glder sig over , at man i det beslutningsforslag , som fru Lindeperg har stillet p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , anerkender , at formandskabet har samarbejdet med Parlamentet i lbet af 1996 , samt at det bliver bemrket , at EuropaParlamentet i flere tilflde er blevet hrt .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Europa-Parlamentet bemrker , at der er sket fremskridt i 1996 i henseende til de beslutningsprocesser , der er omhandlet i artikel K.3 , og at der er gjort fremskridt i samarbejde med De Forenede Stater , med landene i st- og Mellemeuropa , med Middelhavslandene og med Rusland .

Jeg noterer mig dog ogs , at Europa-Parlamentet ligesom i tidligere r i sit forslag til beslutning er kritisk p en rkke omrder i sammenhng med den tredje sjle .
<P>
Denne kritik skyldes til dels traktatens bestemmelser om den tredje sjles funktion . Kritikken glder reglerne om beslutningstagning ved enstemmighed , strukturerne og andre aspekter .
De , som hvder , at den tredje sjle ikke fungerer , tager ikke hjde for hverken de reelle resultater , der allerede er opnet , eller det forhold , at den tredje sjle kun har vret i funktion i tre r - den kontekst , den tredje sjle indgr i .
Jeg mener , at kritikerne af den tredje sjle har en urealistisk opfattelse af , hvad der kan opns , og hvor hurtigt det kan ske . Det er forkert at sammenligne den tredje sjle med den frste sjle .
Der kan i bund og grund sondres mellem de retlige og indre anliggender og mange af de sager , som behandles inden for den frste sjle . Sprgsml , der falder ind under den tredje sjle , er s flsomme , at det er helt berettiget , at der anlgges en noget anden holdning .
<P>
Nr vi behandler det politimssige og retlige samarbejde , kommer vi ogs tt ind p selve kernen i den statslige suvernitet .
Regeringerne nsker grundlggende , at disse sager skal behandles p en mde , som stemmer overens med deres konstitutionelle vrdier og retlige traditioner .
Det udelukker ikke et meget intenst samarbejde , som absolut m finde sted mellem Den Europiske Unions medlemsstater , specielt p omrder i forbindelse med de centrale sprgsml , der kommer tt p borgerne .
<P>
Jeg tnker her i srdeleshed p kampen mod narkotika og organiseret kriminalitet , samt p politisamarbejde og retligt samarbejde i almindelighed .
Her har borgerne en legitim interesse og kan forvente , at deres regeringer skal trffe effektive foranstaltninger for at beskytte dem mod kriminalitetens svbe , og vi har som politikere et ansvar for at leve op til disse krav .
P disse felter har Unionen gjort vsentlige fremskridt under det italienske og det irske formandskab , og jeg vil gerne have lov til at udtrykke min anerkendelse af det kolossale arbejde , min forgnger gjorde i det frste halvr af 1996 .
<P>
P sit mde i Madrid den 15. og 16. december 1995 udtrykte Det Europiske Rd det nske , at kommende aktiviteter p omrdet retlige og indre anliggender skulle have fokus rettet mod et program med srligt hjt prioriterede omrder .
Den 14. oktober 1996 vedtog Rdet en beslutning , hvori man fastlagde , hvilke omrder der skulle prioriteres hjest i samarbejdet i perioden fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1998 .
Det arbejde , der er gennemfrt i lbet af 1996 , har vret organiseret efter disse principper .
<P>
1996 har vret prget af , at der er fundet en lsning p en rkke fundamentale , institutionelle sprgsml , som for eksempel hvilke befjelser Domstolen for De Europiske Fllesskaber br have med hensyn til gennemfrelse og fortolkning af tre konventioner og indfrelse af flerrige finansieringsprogrammer med en specifik beslutningsproces .
I nsket om at sikre gennemskueligheden i sin arbejdsgang besluttede Rdet ligeledes at offentliggre en rkke retsakter og andre vedtagne tekster om asyl- og indvandringsanliggender i EFT .
<P>
Der skal nye fremskridt til p dette felt .
Jeg erkender , at Rdet har indfrt nogle retlige instrumenter , som ikke er specifikt omtalt i artikel K . , for eksempel visse beslutninger eller henstillinger .
Ikke desto mindre har Rdet i rets lb vedtaget adskillige konventioner , som har vital betydning for borgerne og Unionen , og en rkke flles aktioner vedrrende sprgsml af betydning for bekmpelsen af alvorlige forbrydelser som narkotikahandel , menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn samt andre former for organiseret kriminalitet .
<P>
I lbet af det sidste r har man sikret den formelle vedtagelse af 23 retlige instrumenter , herunder fem konventioner , elleve flles aktioner , to afgrelser , to flles holdninger og tre resolutioner .
Blandt de vsentligste resultater tller den formelle godkendelse af konventionen mellem Den Europiske Unions medlemsstater om udlevering , protokollen om prjudiciel fortolkning af De Europiske Fllesskabers Domstol af konventionen om oprettelse af et europisk politikontor , samt protokollen til konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser og konventionen om anvendelse af informationsteknologi til toldforml .
<P>
Uden at dvle ved alle de resultater , der er opnet i 1996 inden for omrdet retlige og indre anliggender , vil jeg gerne nvne nogle f .
Narkotika : I 1996 har en stor del af aktiviteterne under afsnit VI vret helliget aktioner i forbindelse med kampen mod narkotika .
Dette indgik i en integreret holdning til samtlige tre sjler .
Den strre vgt herp afspejler det voksende problem i hele Fllesskabet og den almindelige forstelse for narkotikaproblemets alvor , som blot alt for tydeligt fremgr af den vgt , der til stadighed er blevet lagt herp af skiftende europiske Rd .
I lbet af 1996 er kompetente organer aktivt begyndt at gennemfre de 66 foranstaltninger , der er omtalt i rapporten fra ekspertgruppen om narkotika , som blev godkendt p Det Europiske Rds mde i Madrid .
Der er gjort vsentlige fremskridt , specielt nr det glder aktiviteterne under afsnit VI .
<P>
For det irske formandskab har narkotikaen vret et vsentligt punkt blandt de hjest prioriterede omrder .
Der blev ivrksat et ambitist program i juli 1996 .
Det byggede p det italienske formandskabs initiativer vedrrende forbindelsesofficerer og hvidvaskning af penge og projektet om tyrkiske kriminelle organisationer , som alle var til behandling p Det Europiske Rds mde i Firenze .
Planen satte frst og fremmest fokus p adskillige aktioner med henblik p at lette retshndhvelsen : Der er truffet beslutning om en flles aktion for samarbejde mellem toldforvaltninger og erhvervsorganisationer til beskyttelse af de ydre grnser mod narkotikaimport , og der er vedtaget en resolution om udarbejdelse af aftaler mellem politi og toldvsen med henblik p bekmpelse af handel med narkotika ; der vil om kort tid blive vedtaget en flles aktion til bekmpelse af narkotikahandel via Balkan-ruterne .
<P>
Nr det glder EU-interne aktioner , er der opnet fremskridt i form af resolutionen og rapporten om forebyggelse og afslring af ulovlig dyrkning og produktion af narkotika , og gennem en resolution og rapport om narkoturisme .
Det operationelle samarbejde er ogs blevet udbygget .
<P>
Kampen mod narkotika frer ligeledes til foranstaltninger p de omrder , der henhrer under det retlige samarbejde , herunder specielt resolutionen om domme for alvorlig narkotikahandel .
De flles aktioner , der er vedtaget , omfatter endvidere : Kemiske narkotikaprofiler og udveksling af oplysninger og rammer for initiativer vedrrende forbindelsespersoner .
Rdet af Justits- og Indenrigsministre opnede bred politisk enighed om en flles aktion i sammenhng med sprgsml som forpligtelse til at udbygge vort samarbejde i kampen mod afhngighed af narkotika og forpligtelse til at tilnrme vore love og retshndhvelsesprincipper i det omfang , der er ndvendigt for at bekmpe ulovlig narkotikahandel .
Der er ved at blive udarbejdet en rapport til Rdets mde i Dublin , som blandt andet kommer til at dreje sig om , i hvilket omfang harmonisering af lovgivningen kan bidrage til at reducere misbrug af og handel med ulovlig narkotika , samt mandatet i forhold til Latinamerika og Caraibien i relation til forbedring af samarbejdet om narkotikabekmpelse .
<P>
P sit mde den 19. og 20. marts 1996 kunne Rdet af Justits- og Indenrigsministre notere , at der , for s vidt angr forslaget til erklring om organiseret kriminalitet , var enighed blandt samtlige delegationer med undtagelse af n delegation , som nskede et parlamentarisk forbehold .
I tilgift til konventionen om udlevering , som jeg allerede har nvnt , vedtog Rdet den 22. april 1996 en flles aktion om rammer for udveksling af forbindelsespersoner med henblik p at forbedre det retlige samarbejde mellem Den Europiske Unions medlemsstater .
Rdet af Justits- og Indenrigsministre havde p sit mde den 28. november 1996 en dybtgende diskussion om midler og metoder til intensivering af bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Formandskabet fremlgger et oplg til diskussion p Rdets mde i Dublin om forbedring af Unionens evne til at tackle organiseret kriminalitet .
<P>
Hermed kommer jeg frem til ulovlig menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
Da vi gjorde menneskehandel til et srligt prioriteret omrde under vort formandskab , havde vi ingen mulighed for at forudse de tragiske begivenheder , der skulle komme til at udspille sig i Belgien i august mned .
Vi har reageret p disse begivenheder ved i endnu hjere grad og med stor beslutsomhed at stte fokus p dette omrde .
Vi har opnet politisk enighed om en rkke foranstaltninger .
Den frste foranstaltning var et forslag fra det irske formandskab om at udvide Det Europiske Narkotikacenters mandat , s det ogs kom til at omfatte menneskehandel .
Med dette instrument vil Det Europiske Narkotikacenter straks f et ansvar i forbindelse med menneskehandel , og det vil lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem politistyrkerne og give Det Europiske Narkotikacenter mulighed for at yde al den bistand , det kan yde til bekmpelse af disse rdselsvkkende forbrydelser .
<P>
P mdet i Rdet af Justits- og Indenrigsministre i november mned blev der ligeledes fastlagt en flles holdning til definitionen af seksuel udnyttelse af brn og ulovlig handel .
Jeg vil gerne understrege , at det er et meget markant resultat , der er opnet under det irske formandskab , og jeg vil benytte lejligheden til offentligt at fremhve min belgiske kollega , Justitsminister de Clercks arbejde , idet han har gjort en stor indsats for at f bragt en politisk aftale i stand om denne meget vsentlige aktion .
Denne flles aktion er ogs i hj grad inspireret af EuropaParlamentets beslutning om emnet , og jeg vil gerne takke de medlemmer af Europa-Parlamentet , som s kraftigt har fremhvet dette omrde inden for forbrydelsernes verden , og som har presset s strkt p , for at der skulle blive gjort en indsats .
En flles aktion vil indebre en gennemgribende revision af lovgivningen p omrdet .
Denne revision vil medfre , at menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn bliver betragtet som strafbare , kriminelle handlinger i samtlige medlemsstater , og at sdanne handlinger bliver straffet i overensstemmelse hermed .
<P>
En ting , der har stor betydning , er , at medlemsstaterne er blevet enige om at gre udnyttelse af brn til pornografi til en strafbar , kriminel handling .
Definitionen af denne forseelse er meget omfattende og dkker besiddelse af brnepornografi svel som produktion , distribution , salg eller andre former for ulovlig handel dermed .
<P>
Det er ligeledes betydningsfuldt , at medlemsstaterne har forpligtet sig til at straffe disse forseelser , uanset hvor de bliver beget .
Det vil sikre en ensartet holdning til den skaldte brnesexturisme .
Medlemsstaterne forpligter sig ogs til at uddybe samarbejdet og yde passende sttte til ofrene for sdanne forbrydelser .
<P>
Som allerede nvnt har vi ogs efter flles initiativ fra belgisk side og formandskabets side oprettet en fortegnelse over kompetencer og specialer i bekmpelsen af srlige forbrydelser af denne art og af narkotikahandel .
Disse forslag vil i betydelig grad lette det internationale samarbejde mellem de operative politistyrker .
<P>
Den flles aktion mod racisme og fremmedhad blev vedtaget i juli 1996 .
Rdet vil vurdere medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser under den flles aktion i slutningen af juni 1998 .
<P>
Den frste protokol til konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser blev udarbejdet af Rdet og underskrevet af medlemsstaternes reprsentanter den 27. september 1996 .
Konventionen er mere specifikt rettet mod svindel , der skader De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
Protokollen markerer anden fase i denne udvikling .
Den er i srdeleshed rettet mod bestikkelse , der er eller kan vre til skade for disse interesser , hvad enten denne involverer Fllesskabets embedsmnd eller nationale embedsmnd , andre medlemsstaters embedsmnd , medlemmer af Kommissionen , medlemmer af EuropaParlamentet , medlemmer af Domstolen eller medlemmer af Revisionsretten .
<P>
Arbejdsgruppen om straffe- og fllesskabslovgivning arbejder for tiden med det andet forslag til protokol til konventionen .
Dette forslag omhandler specielt det ansvar , der phviler juridiske personer for svindel og bestikkelse , der finder sted p deres vegne , konfiskation og hvidvaskning af fortjenester ved svindel og gensidig bistand , alt sammen i sammenhng med beskyttelsen af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
<P>
Forslaget til konvention om bekmpelse af bestikkelse , der involverer De Europiske Fllesskabers embedsmnd eller embedsmnd fra Den Europiske Unions medlemsstater , blev fremsendt til Rdet af det italienske formandskab i januar 1996 .
Forslaget var udarbejdet p grundlag af den tidligere nvnte frste protokol til konventionen om beskyttelse af Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser .
<P>
Forslaget til konvention er imidlertid bredere end protokollen , idet det dkker aktiv og passiv bestikkelse ogs i tilflde , hvor Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser ikke er involveret .
Det eneste udestende problem med forslaget er , hvorvidt og i hvilket omfang Domstolen skal tillgges kompetence i forbindelse med denne konvention .
<P>
Med hensyn til den frie bevgelighed for personer ville billedet af de aktiviteter , der er gennemfrt inden for den tredje sjle i lbet af 1996 , ikke vre fuldstndigt , hvis jeg undlod at nvne blot de vsentligste resultater , nr det glder de ydre grnser , visumpligt , asyl og indvandring .
Der blev i marts mned taget et vigtigt skridt for at opn en bedre integration af borgere fra tredjelande , der opholder sig lovligt i en medlemsstat , idet der blev vedtaget en resolution om disse personers status .
Endvidere blev der p Rdets mde i marts mned vedtaget en flles aktion om ordninger for lufthavnstransit med henblik p at opn en bedre kontrol med illegal indvandring .
I juni vedtog Rdet henstillingen om bekmpelse af ulovlig beskftigelse af borgere fra tredjelande .
<P>
Srlig vsentlig er den politiske aftale , som blev indget i Rdet om en flles aktion vedrrende ensartede opholdstilladelser .
Med hensyn til asyl og flygtninge vil jeg fremhve den flles holdning om harmoniseret anvendelse af udtrykket flygtning under Genve-konventionens artikel 1 A , som vil give en bedre retssikkerhed p dette vanskelige omrde .
Endvidere det arbejde med en konvention om etablering af et system for indsamling , opbevaring , udveksling og sammenligning af asylansgeres fingeraftryk , som EURODAC pbegyndte under det italienske formandskab , og som er skredet godt frem under det irske formandskab .
Som De ved , vil et sdant instrument i betydelig grad lette gennemfrelsen af Dublin-konventionen , som skulle blive ratificeret af den sidste medlemsstat i nr fremtid .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p Rdets afgrelse om en beredskabs- og hasteprocedure med henblik p byrdefordelingen i forbindelse med modtagelsen af fortrngte personer og deres midlertidige ophold , som blev vedtaget i marts .
<P>
Lad mig blot hurtigt sige et par ord om finansieringen af aktiviteterne under afsnit VI i 1996 .
Som flge af den kritik , som Europa-Parlamentet gav udtryk for under afstemningen om budgettet for 1996 , nemlig at de bevillinger , der var til rdighed i 1995 , var spredt over for mange projekter , hvis betydning var yderst svingende , som ikke stemte overens indbyrdes og manglede en helt klar politisk styring , vedtog Rdet , at bevillingerne skulle indsnvres til et begrnset antal flerrige samarbejdsprogrammer , som afspejler den politiske prioritering i samarbejdet mellem Justits- og Indenrigsministrene , og som hver isr er genstand for en specifik flles aktion , hvor de rette gennemfrelsesprocedurer er fastlagt .
<P>
Rdet har vedtaget tre programmer : GROTIUS , som vedrrer udveksling af retsembedsmnd , SHERLOCK , som omhandler uddannelse i afslring af falske dokumenter , og STOP , som vedrrer et program med henblik p bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
Et fjerde , OISIN , vil blive vedtaget fr rets udgang .
Dette sidste program handler om uddannelse og udveksling af personer , der er beskftiget inden for retshndhvelse .
Hvis man sammenligner det nye system med det tidligere , vil man konstatere , at der er taget hjde for samtlige Europa-Parlamentets kritikpunkter .
<P>
P mdet i morgen i Det Europiske Rd kommer man til at beskftige sig med sprgsml som bekmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet , hvilket er meget vsentlige sprgsml for den europiske borger , med henblik p at finde praktiske og velegnede lsninger for fremtiden i samarbejde med Kommissionen og EuropaParlamentet .
Man kommer til at drfte vejen frem , herunder indfrelse af et frit , sikkert og retfrdigt omrde , og der foreligger forslag fra det irske formandskab herom .
<SPEAKER ID=100 NAME="Gradin">
Fru formand , fru minister , rede medlemmer ! 1996 har vret et spndende r med mange nye aktiviteter og initiativer .
Jeg vil gerne lyknske min irske kollega med et meget velgennemfrt formandskab .
Det har vret en fornjelse at arbejde sammen med fru Owen .
Navnlig vrdstter jeg , at formandskabet har prioriteret narkotikaproblemerne s hjt .
Det arbejde , som blev indledt sidste r , har derfor kunnet flges op med en rkke konkrete aktiviteter og beslutninger .
<P>
I 1996 har Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og formandskabet afholdt tre vigtige mder vedrrende narkotikaomrdet .
P det frste mde i marts mned drftede vi lovgivningssprgsmlene .
Resultatet heraf danner grundlag for den rapport om lovgivningsmssig harmonisering , som nu forelgges Det Europiske Rd i Dublin .
I oktober mdtes vi med USA , Canada , Schweiz og Norge for at udveksle erfaringer .
I november organiserede vi det tredje mde , et stort seminar om den kriminalitet , som knytter sig til narkotikamisbrug - det fnomen , som vi benvner urban delinquency linked to drug dependency .
I dette mde deltog ogs reprsentanter for Central- og steuropa , hvor der bner sig nye markeder , hvilket narkosyndikaterne ikke har vret sene til at udnytte .
I Central- og steuropa pbegynder man nu arbejdet med at udforme en effektiv narkotikapolitik , og det er srdeles vigtigt , at vi deler ud af vore erfaringer .
<P>
Endvidere arbejdes der i Kommissionen p at finde en lsning p , hvordan man kan kontrollere de kemisk fremstillede narkotika bedre .
Kontrolsystemerne er ofte opbygget p en sdan mde , at de nye kemisk fremstillede narkotika , som dukker op , falder uden for de eksisterende forbud .
Desuden tager det lang tid at f nye stoffer opfrt p en forbudsliste .
Derfor har jeg sammen med medlemsstaterne ivrksat et arbejde for at finde frem til , hvordan et mere fleksibelt og dermed mere effektivt system skal se ud .
<P>
Et omrde , som har lagt beslag p megen tid og energi , er bekmpelsen af menneskehandel .
De kriminelle organisationer , der driver narkotikasmugling , giver sig ofte ogs af med menneskesmugling .
I mange lande betragtes dette som en mindre alvorlig forbrydelse end narkotikahandel ; jeg har aldrig kunnet forst hvorfor .
Der str jo menneskeliv p spil i begge tilflde .
Jeg besluttede mig allerede sidste r til at udarbejde en meddelelse om handel med kvinder .
I denne fremsttes en rkke konkrete forslag .
De drejer sig bl.a. om et udvekslingsprogram for de ansatte i retsvsnet , der arbejder inden for grnsekontrol , og om oplysningskampagner i oprindelseslandene .
Endvidere peger vi p , at der m indfres midlertidige opholdstilladelser for kvinder , som er villige til at aflgge vidneforklaring for domstolene .
Desuden fremhver meddelelsen desuden ndvendigheden af at sttte ikke-statslige organisationer og foreslr oprettet en fortegnelse over kontaktpunkter p nationalt plan .
Meddelelsen om kvindehandel er blevet fremsendt til svel EuropaParlamentet som Rdet .
<P>
Kommissionen deltager aktivt i arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb mod brn .
Jeg deltog i konferencen om seksuel kommerciel udnyttelse af brn i Stockholm .
Den faldt sammen med afslringen af de tragiske begivenheder i Belgien .
Jeg har presset p for , at Kommissionen skal ptage sig den opgave at srge for , at den handlingsplan , der blev vedtaget p Stockholm-konferencen , flges op p EU-plan .
Jeg har da ogs vundet gehr for tanken blandt mine kolleger i Kommissionen , som har bedt mig samordne alle vore aktiviteter p dette omrde .
<P>
I efterret har Kommissionen fremsat flgende forslag : For det frste en grnbog om beskyttelse af mindrerige og om integritetsbeskyttelse p det audiovisuelle omrde .
For det andet en meddelelse om misbrug af Internet , og for det tredje en meddelelse om foranstaltninger til bekmpelse af sexturisme .
<P>
P retsomrdet er der allerede taget en rkke vigtige skridt .
Det drejer sig frst og fremmest om Rdets afgrelse om kriminalisering af alle former for seksuel udnyttelse af brn og om , at lovgivningen p dette omrde ogs skal finde anvendelse eksterritorialt .
<P>
Nr man ser tilbage p , hvad der er gjort for at bekmpe svel narkotika- som menneskehandel , kan man konstatere , at der allerede er gjort betydelige fremskridt .
Srlig gldeligt er det , at Europol-konventionen er blevet undertegnet .
Europol er ndvendig for effektivt at kunne bekmpe bde menneske- og narkotikahandel .
Jeg sttter helhjertet formandskabets henstilling til medlemsstaterne om , at de ratificerer Europol-konventionen i lbet af 1997 , og jeg hber , at ogs dette Parlaments medlemmer vil sttte den aktivt .
<P>
Asylsprgsmlene har ogs vret p Kommissionens dagsorden .
Flere lande tilbyder asylansgere midlertidig beskyttelse .
Kommissionen har udarbejdet en detaljeret analyse af de eksisterende bestemmelser om midlertidig opholdstilladelse i Unionen .
Vi har konstateret , at der er stor forskel p ordningerne .
Jeg har p grundlag af et arbejdsdokument indledt en drftelse i Rdet om ndvendigheden af mere ensartede systemer .
Dette initiativ vil jeg nu flge op med et forslag om en flles foranstaltning , dvs. en joint action , vedrrende midlertidig beskyttelse .
Hensigten er at finde frem til en model , der betyder , at EU-medlemslandene i fremtiden vil vre bedre rustede , nr der opstr en masseflugt .
<P>
Endvidere arbejder jeg p en konvention om regler for indvandring .
Der er behov for et bedre overblik over de eksisterende instrumenter .
Ogs p dette omrde er der brug for et udviklingsarbejde for at sikre overensstemmelse mellem de indvandringspolitiske aftaler , som allerede er indget .
Jeg agter at foresl ndringer p de punkter , hvor de eksisterende tekster er uklare eller tvetydige .
<P>
I r har Kommissionen desuden gennemfrt tre omfattende pilotprojekter .
Der var tale om udvekslings- og uddannelsesprogrammer for tjenestemnd fra medlemsstaterne , som arbejder inden for ydre grnsekontrol , indvandring og asylomrdet .
Erfaringerne er meget positive , og arbejdet med projekterne danner nu grundlag for et forslag om et flerrigt program p netop disse omrder .
<P>
Arbejdet p det juridiske omrde er ogs blevet fremmet .
Her er der virkelig behov for at styrke samarbejdet .
Mlstningen br vre , at det er lige s let for den enkelte borger at f sin ret tilgodeset i et andet medlemsland som i sit hjemland .
Procedurerne m forenkles , og retssystemerne br gres mere tilgngelige .
Jeg agter derfor i lbet af det kommende r at tage et initiativ angende retshjlp i et EU-perspektiv .
<P>
Kommissionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med Unionens kontakter med andre lande .
Af indlysende grunde lgger vi i jeblikket meget arbejde i at forberede de central- og steuropiske lande p de kommende optagelsesforhandlinger .
En stor , ressourcekrvende del af dette arbejde vedrrer retlige og indre anliggender .
De kommer til at spille en vsentlig rolle i udtalelsen og dermed for Rdets beslutning om at indlede forhandlinger .
I forret gennemfrte vi derfor en rkke mder med hvert enkelt associeret land .
Formlet var dels at f et bedre indtryk af de faktiske behov , dels at forklare , hvilke krav der vil blive stillet til de nye medlemsstater med hensyn til retlige og indre anliggender .
Den indsats , som vi har gjort , har givet ganske gode resultater , og der begynder nu at indkomme projektforslag i stadig hurtigere takt .
<P>
Den strukturelle dialog p det politiske plan har vret genstand for megen kritik .
Vore venner i Central- og steuropa har klaget over , at de ikke finder vore ministermder tilstrkkeligt strukturerede .
Desuden har de klaget over , at der reelt ikke er tale om en dialog i dette ords egentlige betydning .
P det seneste mde valgte det irske formandskab derfor at begrnse dagsordenen til kun t hovedtema , nemlig narkotikabekmpelse .
Samtidig havde Kommissionen forud for drftelserne udarbejdet et udfrligt skriftligt grundlag , hvilket resulterede i en betydelig bedre dialog .
<P>
Kommissionen har endvidere vret aktiv i forbindelse med den transatlantiske dialog .
Sidste uge afholdt vi eksempelvis et stort mde med amerikanerne om indvandringssprgsml .
Eksperter og embedsmnd fra begge sider af Atlanten mdtes og udvekslede erfaringer .
Der foregr ogs et intensivt samarbejde p sjle 3-omrdet med vore sydlige naboer , ikke mindst om at forebygge og forhindre narkotikasmugling og illegal indvandring .
Dette arbejde foregr dels inden for rammerne af Barcelona-processen , dels gennem MEDA-programmet .
<P>
Som ministeren omtalte , har Kommissionen i r ssat en helt ny arbejdsform p sjle 3-omrdet .
Den har betydet , at der er etableret flerrige arbejdsprogrammer .
Disse har til forml dels at gre arbejdet langsigtet , dels at knytte fordelingen af budgetmidlerne tttere sammen med de politiske prioriteringer inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Kommissionen har bl.a. udarbejdet dette kompromis som reaktion p Europa-Parlamentets kritik af fordelingen af 1995-budgettet .
Nu gennemfrer vi det , og der er truffet afgrelse om tre flerrige programmer : t ved navn GROTIUS om samarbejde p det juridiske omrde , t ved navn SHERLOCK om identifikation af falske dokumenter og t ved navn STOP om bekmpelse af seksuelle overgreb mod brn .
Vi forbereder i jeblikket yderligere to programmer .
Det ene af disse , hvis navn er OISIN , drejer sig om et styrket politisamarbejde , det andet om foranstaltninger i forbindelse med grnsekontrol , indvandring og asyl .
<P>
Fru formand , det kommende r bliver afgrende for sjle 3 ' s fremtid .
Forhandlingerne p regeringskonferencen skrider frem , og man er nu for alvor begyndt at drfte , hvordan samarbejdet om retlige og indre anliggender fungerer .
Kommissionen str fast p sin opfattelse , at der er behov for en gennemgribende revision af sjle 3samarbejdet .
Vi har stillet forslag om , at samtlige delomrder ud over det politimssige og strafferetlige samarbejde overfres til sjle 1 . Det ville fre til strre effektivitet og give Parlamentet strre indflydelse , og Domstolen ville komme til at spille den rolle , som den normalt har .
Disse mlstninger m ogs glde for den fremtidige sjle 3 , uanset hvilke delomrder den kommer til at omfatte .
<P>
Regeringskonferencen gr nu ind i en afgrende fase .
Signalerne er p flere punkter positive . Kommissionen har sledes med stor interesse noteret sig det udspil , som forbundskansler Kohl og prsident Chirac kom med for nogle f dage siden .
Det er meget opmuntrende .
EU-borgerne nsker konkrete resultater p dette omrde .
Nu er der brug for politisk vilje , og det glder om at pvirke medlemsstaterne s meget som muligt . Hvad dette angr , hber jeg naturligvis ogs p sttte fra Europa-Parlamentets medlemmer .
I morgen samles stats- og regeringscheferne i Dublin .
Jeg hber , at man dr vil fre en konstruktiv drftelse om sjle 3 . Der er sledes sket meget positivt , men jeg aner ogs grund til bekymring i horisonten .
Mest bekymret er jeg med hensyn til , om Kommissionen har kapacitet til at leve op til de forventninger , der stilles til os p sjle 3-omrdet . Ambitionerne m st i forhold til de ressourcer , som vi fr , ikke mindst af dette Parlament .
Jeg pegede allerede i fjor p , at de ressourcer , som vi rder over , ikke er tilstrkkelige . Det har , som jeg frygtede , frt til forsinkelser , som bl.a. har ramt initiativet til en flles foranstaltning vedrrende midlertidig beskyttelse og konventionen om regler for indvandring .
Jeg hber ikke , at dette gentager sig nste r .
<P>










Til sidst vil jeg gerne rette en hjertelig tak til Europa-Parlamentet for det gode samarbejde , som vi har haft i 1996 .
Dette r har vret prget af et vrdifuldt partnerskab mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde .

<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer ! Nr noget gr drligt , kan man ikke bortforklare det med nok s mange smukke taler holdt af mange forskellige formandskaber .
Den tredje sjle i Maastricht-traktaten er konstrueret forkert , og jeg medgiver , at hverken Rdet selv eller Kommissionen kommer ud af det dilemma , som fru Owen selv s rigtigt beskrev , s lnge de nationale regeringer i Den Europiske Union sidder paralyseret som en kanin foran slangen , foran den hellige ko  national suvernitet  , og ikke er parate til at afgive s meget som en millimeter af denne nationale suvernitet for at lse europiske problemer .
S lnge bliver disse problemer bare ikke lst !
<P>
Hvordan ser s ud med fremskridtene med hensyn til gennemfrelsen af samarbejdet om retlige og indre anliggender ?
Det er jo emnet for vor forhandling .
Hvor er fremskridtene med hensyn til den frie bevgelighed for personer i Den Europiske Union ?
Findes ikke , prv igen !
Hvordan str det s til med konventionen om de ydre grnser ?
Ikke ratificeret , prv igen !
Hvad s med harmoniseringen af asylretten , begrnset til den mindste fllesnvner ?
Findes ikke , prv igen !
Hvad s med en harmoniseret narkotikapolitik i Den Europiske Union ?
Lad os ikke snakke mere om dette srgespil om narkotikapolitik i Den Europiske Union . Her er renationaliseringstoget blevet sat p skinner .
Hvordan gr det det retlige samarbejde i Den Europiske Union ?
Det findes ikke , der er ikke engang tillb til et sdant .
Hvad sker der egentlig med Europol ?
P alle topmder , ogs p Dublin-topmdet , taler man igen i slidte fraser om , hvor vigtig Europol er , nr man skal bekmpe organiseret kriminalitet .
Det er rigtigt nok .
Det er faktisk ndvendigt at opbygge en europisk politienhed og at lade en sdan politienhed arbejde effektivt , s den kan sttte det lokalt opererende nationale politi .
Og hvorfor findes denne politienhed s ikke ?
Hvorfor har vi nu i fem r diskuteret dette , uden at der sker noget bortset fra , at der i Haag sidder et par embedsmnd ved nogle computere , som de ikke har lov at bruge ?
Jeg skal sige Dem hvorfor : Fordi regeringerne i Den Europiske Union ikke er villige til at afgive bare en millimeter national suvernitet til at bekmpe europisk kriminalitet . Hr .
Leoluca Orlando siger s rigtigt :  Den Europiske Union for forbrydelse findes , Den Europiske Union for bekmpelse af forbrydelse findes ikke .
 Og hvorfor findes den ikke ?
Fordi der er de nationale suvernitetsforbehold .
<P>
Jeg skal derfor sige Dem noget : Sdan vil det ikke lykkes os i Den Europiske Union virkelig at gre alvor af det , som denne tredje sjle egentlig skal .
Jeg vil slet ikke sige mere om inddragelsen af Europa-Parlamentet , det har fru Lindeperg allerede sagt nok om .
Hvordan vi bliver holdt udenfor , fremgr meget tydeligt af punkt H . Rdets program for de nste to r er ikke engang blevet meddelt Parlamentet .
Sdan er realiteterne .
Men hvis vi vil fremad om ikke andet s p det interguvernementale plan , s m princippet om enstemmighed vk , og s er der en ting , der virkelig skal opfyldes : Regeringernes oprigtige vilje til at holde op med om sndagen at svrge til den europiske enhed og slge harmonisering i floromvundne taler og om mandagen praktisere det stik modsatte , nemlig at holde national suvernitet frem for sig som en monstrans .
Hvis vi ikke ndrer p dette , fr vi heller ingen fremskridt med hensyn til samarbejde inden for politimssige og retlige anliggender .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , situationen p retsomrdet er uholdbar .
Borgerne krver , at Unionen bliver et omrde med fri bevgelighed , et omrde prget af frihed , sikkerhed , retfrdighed og med regler som i en retsstat .
Retlige anliggender str derfor hjt p den europiske dagsorden , ikke mindst takket vret ministeren , fru Owen .
Tingene fungerer imidlertid ikke tilfredsstillende p sjle 3-omrdet .
Her er der et vakuum , som danner grobund for kriminalitet .
Borgerne venter p forslag , men muligheden for at nedlgge veto i Rdet gr redskaberne mangelfulde og hindrer aktivitet og udvikling .
Meget ofte er der ingen formel kommunikation med de valgte reprsentanter , og det er ikke til at gennemskue , hvad der foregr p retsomrdet .
Der mangler retssikkerhed , gennemskuelighed og effektivitet .
Bureaukratiet trives , men det gr kriminaliteten , den illegale indvandring og menneskehandelen ogs .
Rdet m organisere sig bedre med mindre bureaukrati , strre benhed og strre gennemskuelighed .
Det demokratiske system m ikke f lov til at komme til kort i kampen mod terror og kriminalitet .
Det er oprrende , at medlemsstaterne endnu ikke har ratificeret Europol-konventionen .
Skal man le eller grde over , at det er det mindst integrationsvenlige land , der ser ud til at blive det frste til at gennemfre de politimssige foranstaltninger p nationalt plan ?
<P>
Regeringskonferencen m prcisere mlstningerne og give Rdet og Kommissionen de ndvendige juridiske redskaber .
Kommissionen burde organisere sig sledes internt , at der kan stilles flere ressourcer til rdighed for retlige anliggender , ogs i personalemssig henseende , hvis det er ndvendigt for at opn strre effektivitet .
Kommissionens formand burde ptage sig rollen som politisk leder , tage denne rolle alvorligt og p en helt anden mde bakke op om sjle 3-sprgsmlene og bekmpelsen af narkotikahandelen .
Den internationale narkotikakriminalitet er ikke nogen legestue for diskussionslystne kommissrer af forskellig observans .
Kommissionen m prve at fremme udviklingen under regeringskonferencen , bl.a. ved at fortstte med at give eksempler p det umulige i artikel K.9. Kommissionens og formandskabets bidrag til en nyorientering p regeringskonferencen vedrrende fllesskabsaktioner p dele af sjle 3-omrdet er et rosvrdigt fremskridt , men er det tilstrkkeligt ?
Der ville ogs kunne tilvejebringes gennemskuelighed p indre anliggender-omrdet ved hjlp af de nuvrende , mangelfulde , instrumenter .
Det har det irske formandskab vist .
Man kunne have uddybet erfaringsudvekslingen mellem Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Kommissionen .
Det fremgr ikke mindst af forhandlingen i dag .
<P>
I PPE har vi prvet at finde frem til kompromiser og at afbalancere vore synspunkter forud for denne forhandling .
Men ordfreren har desvrre udvist den uskik at fremstte nye ndringsforslag i plenum , som ikke er blevet behandlet i Udvalget .
Denne uparlamentariske adfrd br vi stte en stopper for , hvis vi nsker , at Parlamentet skal have gede demokratiske befjelser .
Ved afstemningerne vil vi derfor vre mere kritiske over for sdanne forslag , end vi ville have vret , hvis de havde foreligget i Udvalget .
Idet jeg erkender vanskelighederne , vil jeg afslutningsvis , her ved indgangen til det nye r , takke for det , der er opnet i 1996 , og opfordre Kommissionen og Rdet til at opretholde et hjt ambitionsniveau i bekmpelsen af kriminalitet og narkotika , sledes at vi kan opn den sikkerhed , som der er brug for i Europa .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , kre kolleger , som fru Lindeperg har nvnt er der ganske rigtigt sket et meget lille fremskridt inden for den tredje sjle , men som det med rette er anfrt af de kolleger , der har haft ordet fr mig , har det i det vsentlige skortet p politiske ml , hvilket har frt til , at man i national egoisme har forfulgt det , som er selve sjlen i den nationale overhjhed , som anfrt af formanden for Rdet .
<P>
De politiske ml er klare , fru formand , kre kolleger , det drejer sig om friheden , sikkerheden , retfrdigheden og legaliteten i Den Europiske Union .
Selvom dette ligger klart , og det er klart at Maastricht-traktaten ikke kan lse alle problemer , glder det dog ogs , at  gangbroen  indtil i dag er blevet benyttet til det modsatte af formlet i Maastricht-traktaten , nemlig ikke fra den tredje til den frste sjle , men fra den frste til den tredje sjle .
<P>
Det glder tillige , at reglen om enstemmighed alene er blevet benyttet til at opretholde denne illusoriske nationale overhjhed , fordi den organiserede kriminalitet i virkeligheden som allerede nvnt nu i lngere tid er blevet transnational og international i langt hjere grad end vore forldede interne grnser . Og det glder tillige , at der endnu er et klart underskud med hensyn til demokratiet og reglerne om domstolsbeskyttelse for borgerne , sledes som det ses af , at EF-Domstolen endnu ikke har nogen reel kompetence p dette omrde , og at de parlamentariske kontrolforanstaltninger , bde i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter er absolut utilstrkkelige .
<P>
Alt dette ligger i hnderne p sm offentligt ansatte , som naturligvis ikke kan have den forndne kompetence , og af hvem vi p den anden side ikke kan krve garantier for fremskridt i retning af samarbejde .
Ej heller overgangen til Fllesskabet kan efter min opfattelse medfre virkelige fremskridt , men snarere til risiko for et retligt kaos , hvilket vi br undg ved at bevge os frem i retning af et europisk domstolskompetenceomrde , et virkelig europisk kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , til trods for alle gode ord fra Ministerrdets og ogs fra Kommissionens side m vi konstatere , det kan vi ikke komme uden om , at Den Europiske Union p dette omrde er en slags embedsmandsstat .
Der er ikke offentlighed , de politiske midler duer ikke , det drejer sig om henstillinger , resolutioner , det er netop taget op .
Sprgsml , som ikke kan kontrolleres af et parlament som vores .
<P>
Naturligvis er det tydeligt for os , at det skyldes strukturen , den tredje sjles struktur , sledes som den er nedfldet i Maastricht-Traktaten , strukturen for beslutningsprocessen .
Men ogs jeg vil jeg konstatere , at der er et meget stort antal politiske omrder , som ikke i tide og ikke hurtigt nok kommer i gang .
Hvorfor skal alle grupper gre det ?
Det skal alle grupper gre for at vise , at denne Forsamling fra venstre til hjre med overvldende flertal er utilfreds med tingenes forlb .
<P>
Den flles asylpolitik kommer alt for langsomt i gang , og det sker p en uduelig mde .
Overvgningen af de ydre grnser har i revis vret lagt p hylden .
Bekmpelsen af svig gr alt for langsomt , og ogs bekmpelsen af narkotikamisbrug og handelen med narkotika skal harmoniseres , og jeg siger Dem for vrigt ogs i min rolle som parlamentsmedlem fra Nederlandene , at jeg hber , at den flles optrden , som i disse dage tages op i Dublin , vil blive vedtaget .
<P>
Fru formand , Kommissionen pberber sig , at der er for f tjenestemnd .
Jeg synes ikke , at det er nogen som helst undskyldning .
S m Kommissionen jo opstille disse prioriteter anderledes , og jeg m rligt sige , at jeg endelig kan sttte teksten i beslutningsforslaget , sledes som det her foreligger : Der m ske en masse p dette omrde , hvis vi vil kunne se borgerne i jnene p en trovrdig mde .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , som Michle Lindeperg understregede i sit indlg , er det helt sikkert , at man m henvende sig til regeringskonferencen for at f afskaffet den inkonsekvens og de forvridninger , der vedrrer sprgsmlet om passage af grnserne , kontrol med indvandringen og asylretten .
Men regeringskonferencen skal huske p , at det er de sm , de fattige , de drligt stillede , som betaler den hje pris for denne inkonsekvens .
<P>
Det hele hnger naturligvis sammen med sprgsmlet om at fre nogle omrder ind under Fllesskabets kompetence .
Naturligvis er kravet om enstemmighed og mangedoblingen af juridiske instrumenter , der ikke er indeholdt i unionstraktaten , og isr nr disse instrumenter er blevet krydret i gryden i regeringskonferencens kkken , store hindringer for fremskridt hen imod strre sammenhng .
<P>
Endelig m regeringskonferencens deltagere forst , at disse sprgsml hrer under befolkningernes vilje , at denne udtrykkes af parlamenterne , og at kun disse er befolkningernes talerr .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Fru formand , jeg vil anvende dette minut til at fokusere p et srlig vigtigt aspekt af et retssamfund , som jeg ikke synes , mange har vret inde p i dag , nemlig offentlighed og benhed .
<P>
Korruption er jo forkastelig i sig selv , men ogs den organiserede kriminalitet har lettere spil i et korrupt samfund .
Strre benhed og offentlighed er jo ikke kun et generelt demokratikrav , men faktisk ogs noget , der modvirker korruption i samfundet .
Det bidrager sledes aktivt til et mere rligt samfund .
Jeg er ikke ganske klar over , om der , nr man ser tilbage p det r , som er get , kan siges at vre kommet mere benhed og offentlighed i Unionen og dens medlemsstater , men jeg har under alle omstndigheder store forhbninger til regeringskonferencen p dette punkt .
Det var blot 50 sekunder , fru formand .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand ! I lyset af trusselen fra den organiserede kriminalitet bedmmer borgerne i Den Europiske Union til syvende og sidst Unionen ud fra , om og i hvor hj grad den er i stand til at udvikle effektive instrumenter mod international organiseret kriminalitet .
Derfor br konstruktiv kritik som anfrt i Lindepergbetnkningen give anledning til at drage de ndvendige konsekvenser , som s skal realiseres af Rdet og Kommissionen .
Vi ser her to principielle muligheder : Den frste er at optimere mulighederne i den tredje sjle i henhold til artikel K.1 , rent faktisk at gre brug af dem , at drive europisk politik og stte nationale interesser i baggrunden .
Den anden mulighed er at flge Parlamentets krav og gre brug af europisering i stedet for national lovgivning , hvor dette er ndvendigt , som f.eks. i forbindelse med asylpolitik og kontrollen ved de ydre grnser .
<P>
Jeg vil gerne tage tre centrale punkter op i mngden af foranstaltninger : For det frste harmoniseringen af det retlige grundlag .
Det er en absolut forudstning for , at der faktisk kan ske en effektiv indsats i den europiske narkotikaenhed , f.eks. i kampen mod seksuel misbrug , udnyttelse af brn og menneskehandel , for som det er nu , er det for tiden ikke muligt .
Det andet punkt er , at man i hjere grad skal bestrbe sig p p fllesskabsplan at regulere tilgangen af arbejdstagere fra tredjelande og asylpolitikken , for en ukontrolleret , ubegrnset tilgang og masseindvandring , som vi ser det for tiden , skaber uro og frygt for arbejdspladserne og kan s i sidste ende bevirke , at der gr arbejdspladser tabt , og at der opstr fremmedhad .
Det tredje punkt er , at vi skal sge tttere kontakt med de lande , hvor den organiserede kriminalitet kommer fra - her tnker jeg specielt p stlandene - , og etablere et politisamarbejde mellem Europol og de pgldende lande , sledes at vi i Unionens interesse fr strre sikkerhed .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , det gr langsomt , nr det glder retlige og indre anliggender .
Men der er tale om et omrde , som ikke alene omfatter told , politi , borgerlig strafferet , grnsekontrol og narkotika , men ogs asyl- , visum- og indvandringssprgsml .
Det er flsomme omrder , som berrer hvert enkelt lands indre forhold , dets suvernitet og kontrol over sig selv .
Det er politiske omrder , som kan vre direkte afgrende for , om en stat kan betegnes som en stat .
P dette omrde er det efter min opfattelse ekstra vigtigt , at samarbejdet frst og fremmest finder sted p mellemstatsligt plan , og at beslutningerne trffes enstemmigt .
Mig bekendt er der heller ingen , der pstr , at kriminalitets- og bedrageribekmpelsen automatisk er bedre , nr blot beslutningerne trffes med kvalificeret flertal .
<P>
Flygtningene m fordeles p en mere retfrdig mde , kriminalitetsbekmpelsen m effektiviseres , og der m tages hrdere fat over for handel med narkotika og mennesker .
Alt dette skal imidlertid ske i et samarbejde med medlemsstaterne og inden for rammerne af det effektive arbejdsprogram , som fru Gradin omtalte lige fr .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lindeperg">
Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres bidrag til forhandlingen og ligeledes takke formanden for Rdet og fru Gradin for at have taget imod vores indbydelse til at komme til stede her i Parlamentet p et tidspunkt , som jeg ikke fandt egnet til en s betydningsfuld forhandling .
Fru formand , jeg vil gerne tillade mig at henlede Deres opmrksomhed p dette .
<P>
Det vedkommer ikke mig til nste r , for efter at have udarbejdet denne beslutning tre r i trk , vil jeg herefter betro dette hverv til en kollega .
Burde man ikke srge for , at denne vigtige forhandling i nste decembermdeperiode ikke finder sted p samme tidspunkt , hvor den har ligget de sidste tre r , for at undg , at den behandles lidt skdeslst , hvilket ndvendigvis m blive tilfldet .
Hvis De kan henlede formandskabets opmrksomhed p dette med henblik p nste r , vil jeg vre Dem taknemmelig .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Tak , fru Lindeperg .
Det gr jeg gerne , hvis det er mig muligt .
<P>
Kre kolleger , forhandlingen er afsluttet .
<P>
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget et forslag til beslutning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender ( B4-1333 / 96 ) , og jeg gr opmrksom p , at afstemningen finder sted i aften kl . 18.00 .
<P>
Endvidere vil jeg gerne rette en varm tak til tolkene , som indvilligede i at blive lngere , og jeg giver nu fru Owen ordet for en sidste bemrkning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Owen">
Fru formand , jeg ville blot gerne have ordet for at takke de medlemmer , som har deltaget i disse forhandlinger , for deres kommentarer .
M jeg ogs sige tak til kommissren , fru Gradin , som har samarbejdet s tt med formandskabet p dette yderst flsomme omrde .
<P>
Det er korrekt , som medlemmerne har sagt det - der er meget store frustrationer forbundet med at prve f gjort en konkret indsats under den tredje sjle - men det var den store forsker , Marie Curie , der sagde , at ingen ser de ting , der er gjort , man ser kun det , der stadig er tilbage at gre .
S lad os i det mindste vre opmrksomme p det , der er sket under den tredje sjle i det sidste r .
Der er sket store fremskridt .
Det kan ligefrem lade sig gre at f tingene til at fungere , som de nu ser ud , men jeg tror ogs , at det er ndvendigt , at man p regeringskonferencen drfter de eksisterende mekanismer , og det er baggrunden for , at formandskabet har stillet forslag til drftelse under regeringskonferencen .
Disse forslag vil blive behandlet p Rdets mde i Dublin i denne uge .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , at en af de ting , jeg har opdaget i denne rolle , og ogs som Justitsminister , er , at hvis vi skal have etableret et samarbejde mellem landene om retlige og indre anliggender , m vi ogs hver for sig i vore egne lande arbejde p at sikre samarbejdet mellem de forskellige institutioner , der virker i disse lande .
Jeg kan af erfaring sige Dem , at et sdant samarbejde ikke eksisterer i dag .
Vi kan ikke forvente , at samarbejdet mellem landene skal fungere , hvis interne , srskilte politistyrker og toldmyndigheder med flere ikke indgr i et tt indbyrdes samarbejde .
Lad mig derfor minde medlemmerne om , at dette ogs er en mlstning , og at ansvaret phviler os alle .
<P>
Tak for Deres tilstedevrelse og Deres opmrksomhed her i dag .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Tak , fru minister .
Hvis kollegerne kan acceptere det , bliver det ikke det allersidste ord i denne forhandling , idet hr . Elliott har gjort sig den ulejlighed at slutte sig til os her p dette fremskredne tidspunkt .
Jeg giver ham derfor ordet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , det er jeg meget taknemmelig for .
Jeg deltog netop i et andet mde i en anden del af bygningen .
Jeg fulgte med p skrmen , men jeg var ikke hurtig nok .
<P>
M jeg blot sige , at jeg nsker at komplimentere fru Lindeperg for denne ganske udmrkede og meget omfattende betnkning .
Der er meget i den , som Parlamentet i hj grad br sttte .
Jeg m sige , at det vil vre meget vanskeligt for os , de britiske Labour-medlemmer , at stemme for betnkningen , og vi kommer nok til at afholde os fra at stemme p grund af den meget strke forpligtelse til at behandle sprgsml under den tredje sjle p fllesskabsplan , der ligger i tre af punkterne , nemlig nr . 19 til 21 .
Her gr man langt videre , end vi kan vre med til .
<P>
Jeg vil gerne minde om , hvad det irske formandskab indledningsvis sagde : Dette er ikke noget , som de fleste regeringer p indevrende tidspunkt kan sttte i det omfang , som der opfordres til i denne betnkning , sknt jeg vil sige til formandskabet , at jeg sandelig meget inderligt hber , at formandskabet , selv hvis det ikke nsker , at de sprgsml , der falder ind under den tredje sjle , i fuldt omfang skal behandles p fllesskabsplan , s dog kan g med til , at der skal herske strre benhed herom i den mde , hvorp disse sprgsml bliver behandlet under den tredje sjle , og at Parlamentet skal spille en reel rolle .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Endnu en gang tak til tolkene .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Fru Colombo Svevo har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , jeg tager kun ordet for at fordmme ddsdommen over Joseph O ' Dell , som optager ikke blot parlamentet i mit land , men mange humanitre organisationer .
<P>
Hr. formand , der er ikke tale om her at indlede en drftelse vedrrende problemet om ddsstraffen , som vi alle kan have forskellige meninger om , der er simpelthen tale om et krav om , at der srlig i dette tilflde sker omstdelse af dommen .
Der er nemlig fremkommet helt nye oplysninger , som f.eks. at et vidne har trukket sin forklaring tilbage , og srlig , at visse prver , som f.eks. DNA-testen , ikke er blevet taget i betragtning .
<P>
Vi krver , at alle disse forhold tages i betragtning , og at man flgelig genoptager sagen .
Dette krver vi af humanitre hensyn , og vi anmoder Dem , hr. formand , om p Parlamentets vegne at gre , hvad der str i Deres magt for at opn denne genoptagelse af sagen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Colombo Svevo .
Det var ikke til forretningsordenen , men da det er et humanitrt sprgsml , vil det blive noteret og videregivet til formanden , sledes at han eventuelt kan intervenere gennem fremsendelse af et brev .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
rede medlemmer , Parlamentet har besluttet at fortstte formiddagens afstemning kl . 18.00 efter afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
For at komme videre med arbejdet foreslr jeg derfor de rede medlemmer at forlnge mdet i aften til kl .
21.00. Er der nogen bemrkninger ?
Det lader ikke til det .
Jeg betragter derfor forslaget som vedtaget , og mdet i aften forlnges til kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1354 / 96 af Hallam m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om sndagsarbejde ; -B4-1368 / 96 af Andrews m.fl. for Gruppen Union for Europa om sndagsarbejde og den 48 timers arbejdsuge ; -B4-1395 / 96 af Elmalan m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om sndagsarbejde ; -B4-1413 / 96 af Gillis m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om sndagsarbejde ; -B4-1433 / 96 af Wolf m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om sndagsarbejde .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , for fire uger siden hrte vi , at Domstolen i forbindelse med en sag , som vedrrte den britiske regering , havde udtalt , at sndag ikke skulle vre en srlig dag af sundheds- og sikkerhedshensyn .
For fire uger siden flte jeg meget strkt , at vi mtte have en debat om uopsttelige sprgsml om netop dette emne .
For fire uger siden var det meget f af mine kolleger , der sagde , at denne debat ville finde sted .
Nr den finder sted her i dag , er det udtryk for den store vgt , alle politiske grupper og alle nationer her i Parlamentet lgger p den mde , hvorp fjernelsen af sndagsreglerne har pvirket mange almindelige menneskers liv .
<P>
Der er mske mange , der har profiteret - men der er mange andre , som er blevet smerteligt ramt .
Familier kan ikke vre sammen om sndagen .
Lavtlnnede arbejdstagere er ofte tvunget til at arbejde i mange timer for en ganske ussel ln , uden et ekstra tillg for arbejde om sndagen .
Der er tale om yderligere indvirkning p vort milj , og der er tale om yderligere stress for vore borgere .
Vi betaler millioner af pund for afspndingsterapi , men en af de allerbedste former for afspndingsterapi er jo ganske enkelt at have en hviledag hver uge .
<P>
Dette beslutningsforslag minder Europas borgere om , at sndag indtager en srlig plads .
Det anerkendes , at der er nogle mennesker , der ikke nsker at arbejde om sndagen af samvittighedsgrunde , og man erkender ligeledes , at nogle af vore mindretalsgrupper har en srlig holdning .
<P>
Jeg har ikke nvnt sndagens religise aspekter .
Jeg lser i min Bibel hver dag , og en af de ting , jeg har forstet , er , at der er en mngde af det , der str i Bibelen , der falder sammen med fornuftens synspunkter .
Det forekommer mig ufatteligt , at en britisk regering kan finde p at g til EF-Domstolen og prve at f sndag flyttet over i samme kategori som enhver anden dag i ugen .
Lad os hvile ud , hvile rigtig godt ud , mindst n gang om ugen , om sndagen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil afvise EF-Domstolens afgrelse , hvormed man annullerer den anden stning i arbejdstidsdirektivets artikel 5 , hvor det prciseres , at sndag er hviledag .
Teknisk set har fastlggelsen af en specifik dag ikke betydning for sundheden og sikkerheden p arbejdspladsen .
Men i praksis er sndag den eneste dag i ugen , hvor de fleste mennesker i vort samfund ikke er p deres arbejdsplads eller i skolen eller er beskftiget p anden vis .
<P>
Vi har i Det Europiske Folkepartis Gruppe gjort familien til centrum for vor tankegang .
Hvis sndag ikke lngere er hviledag , betyder det , at der lgges endnu en hindring i vejen for opnelsen af et godt familieliv .
At have sndag som en ugentlig hviledag er en tradition , som det store flertal af Europas borgere stter pris p , og det er set med de fleste af Den Europiske Unions borgeres jne et plus for vort livs sociale og kulturelle aspekter .
<P>
Ud over at vre en dag , der er reserveret til religise aktiviteter , er sndag ogs en dag , der er helliget til ansvaret for familien og rekreative forml .
Det er en dag , som forldre holder af at tilbringe sammen med deres brn , hvor voksne brn besger deres forldre ; og i samfund , hvor der er ttte bnd mellem folk , er det den dag , hvor man kan f tid til at besge de syge , de gamle og de ensomme .
<P>
Fjern sndagen som hviledag , og vi vil miste en stor del af det rige samfundsliv , som europere har kunnet leve i rhundreder .
Der er noget specielt ved sndagen som en hviledag , der er flles for alle faggrupper og holdes i hvd alle vegne i den vestlige verden .
Mit beslutningsforslag er indarbejdet i det flles beslutningsforslag , og jeg vil bede Europa-Parlamentets medlemmer om at sttte dette .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand !
Det er helt sikkert , mine damer og herrer , at sndag som hviledag intet har at gre med sikkerhed p arbejdspladsen .
Det er langt mindre sikkert , om det samme glder for sundheden .
Under alle omstndigheder er en arbejdsverden uden en fuld hviledag inhuman .
Kravet om en hviledag m kunne sikres og gres gldende som et retskrav .
<P>
For det andet er det et sprgsml om kalender , om grundstrukturen i vor kultur , i vore kulturer , hvor denne hviledag ligger .
Det m vi ikke glemme .
Vi har en tidsregning , men mange kalendere . Kirkeret , den jdiske , den islamiske og andre festkalendere er helt forskellige og skal kunne eksistere side om side .
Friheden til at have disse kalendere samtidigt skal sikres p samme mde som retten til en ugentlig hviledag .
At sikre og fastholde begge dele er den eneste rimelige reaktion p den situation , der er opstet p grund af EF-Domstolens afgrelse .
I s henseende mener jeg , at det kan anbefales at stemme for Parlamentets kompromistekst .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg mener ikke det er ndvendigt at bruge to minutter her i eftermiddag p at forsvare dette flles beslutningsforslag .
Eftersom jeg selv kommer fra et land , hvis kultur gr ind for sndagen som hviledag efter arbejdsdagene , og under hensyntagen til andre kulturer og religioner , som ogs foretrkker sndagen som hviledag , mener vi , at dette flles beslutningsforslag kan vedtages enstemmigt i plenum .
<P>
Kort sagt beder jeg alle medlemmerne i forsamlingen stemme for dette flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe beklager dommen .
Netop vi , de kristeligdemokrater , har i forbindelse med de parlamentariske drftelser fet et direktiv igennem , hvor sndag forankres som den dag i ugen , der som regel er fridag .
Det Europiske Folkepartis Gruppe opfordrer derfor medlemslandene til i princippet at anerkende sndagen som hviledag , nr direktivet skal omsttes til national ret .
Sndagen skal ikke blot friholdes som flge af religis tradition ; i en fleksibel arbejdsverden er den ofte familiens eneste flles rasteplads , kulturelt og socialt , hvor man kan mdes og hvile sig .
I s henseende har den meget at gre med arbejdstagernes sundhed .
Sndagen er en af Europas grundlggende livgivende kilder .
Hvis man opgiver princippet om sndag som hviledag , delgger man noget af grundlaget for europisk kultur .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , jeg er hr .
Hallam og hr . Pronk srdeles taknemlige for deres hurtige reaktion p Domstolens kendelse vedrrende sndagen .
For kristelige har sndagen en speciel betydning som den af Gud indfrte hviledag , som gr tilbage til Kristi opstandelse .
Som sdan ligger denne dag dybt forankret i den europiske kultur .
Denne dags srlige karakter har ogs altid fra myndighedernes side vret officielt anerkendt i Europas historie .
Men sndagen er ikke blot vigtig ud fra et religist synspunkt , ogs af sociale grunde er denne dag af uvurderlig betydning .
At opgive den vil f gennemgribende sociale flger .
En hviledag p skiftende tider er ikke noget acceptabelt alternativ herfor .
Der vil dermed nok vre en hviledag , men den vil vre en del af et mnster med skiftende arbejdstider inden for familien og samfundet .
Det passer sikkert godt ind i en 24timerskonomi , men det er underminerende for samfundet og lader stadig frre muligheder for flles oplevelser af tingene .
Det vil fremme individualiseringen af samfundet og er derfor i sidste instans et asocialt fnomen .
Meningen med livet er mere end at arbejde og producere .
Af alle disse grunde opfordrer jeg til at holde fast ved sndagen som den offentlige hviledag .
Vi adlyder dermed buddet og holder os dermed til den europiske kulturs og histories bedste traditioner .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand ! I forbindelse med dagens aktuelle og uopsttelige debat om offentlige hviletider drejer det sig om meget mere , end den lidet pfaldende titel siger .
Det drejer sig om bestrbelser p at bestride vor ret til et af goderne i vor civilisation og kultur .
Sndagen som hviledag er ikke blot en vsentlig faktor i en stor procentdel af borgernes liv , men ogs et vigtigt element i vort arbejds- og familieliv .
<P>
Jeg vil ogs gerne bemrke , at sidste gang der - s vidt jeg ved - p europisk grund blev snakket hjt om at ndre indholdet og virkningerne af sndagen , var i Det Tredje Rige af nazisterne .
Dette er alts afgjort ikke en sammenhng , som vi i Den Europiske Union nsker at se os .
Sndagen m simpelthen ogs ud over det familiemssige og sociale bevare sit religise indhold .
Derfor br vi i strst mulig grad tage hensyn til sderne i andre naturligt opstede religioner i Europa .
Jeg vil jo ogs gerne uhindret kunne opfylde min religise forpligtelse som katolik nste sndag .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den holdning , som der her er givet udtryk for p min gruppes vegne , sttter jeg naturligvis fuldstndigt .
Jeg vil blot tilfje noget , nemlig at sndagshvilen ikke blot skal glde for arbejdstagere , men ogs for selvstndige erhvervsdrivende og deres familie .
Ogs de har brug for tid til deres familie og til andre aktiviteter end rent faglige . Derfor opfordrer vi i ndringsforslag nr .
1 til ogs at tage hensyn til dette udgangspunkt i forbindelse med faststtelsen af forretningers bningstider .
Iflge den mest liberale filosofi er de fuldstndigt frie til at bestemme , hvornr de er bne .
Vi mener imidlertid , at dette er en begrnset frihed .
Mange selvstndige tvinges til at holde bent om sndagen p grund af konkurrencen , hvad enten den er grnseoverskridende eller ej .
Konkurrence er mske nok et af grundlagene for det indre marked , men ogs grundlag kender deres grnser .
Hvis arbejdsloven og forretningernes bningstider er bedre tilpasset hinanden med hensyn til sndagshvilen , s vil bde arbejdstagere og arbejdsgivere kunne hvile om sndagen for at g i gang igen om mandagen med frisk mod .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg er bange for , at jeg i denne sag er PPE-Gruppens sorte fr , eftersom sagen har to sider .
Frst den principielle side af sagen .
Jeg henviser til Klaus Hnsch ' indlg i dag , hvori han sagde , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter indtager forskellige roller .
Det br man ogs huske i den praktiske beslutningstagning .
Sfremt Unionen overhovedet respekterer nrhedsprincippet , der er fastsat i traktaten , vil den ogs overlade faststtelsen af hviledagene til de nationale love om arbejdstid .
Det er ikke Unionens opgave at fortlle eksempelvis Finland , hvornr forretningerne m have bent .
<P>
S den praktiske side af sagen .
Jeg synes , at det er hykleri at hvde , at vedtagelsen af princippet om sndagsarbejde vil skade menneskers sundhed og sociale liv .
Lad os hellere tale om individets ret til selv at vlge sin arbejdstid og fridage .
Eksempelvis har de studerende kun mulighed for at arbejde i weekenderne .
I en tid med en s stor arbejdslshed er alle arbejdspladser vigtige , og de skabes bl.a. , nr der holdes bent om sndagen .
Det er forldet at ensrette menneskers liv til efter ensartet ugeplan .
Lad enhver selv vlge sine fridage , det behver man ikke en beslutning fra dette Parlament til .
Jeg kan ikke acceptere forslaget til beslutning , og jeg opfordrer mine kolleger uanset deres holdning til endnu engang at respektere nrhedsprincippet , nr de overvejer deres egen stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Piha .
Medmindre jeg som formand er galt informeret , var dette Deres frste indlg , og jeg vil gerne sige til lykke til Dem , selv om De ikke kan hre det , fordi De ikke har Deres hretelefoner p , men en eller anden vil sikkert fortlle Dem det . Under alle omstndigheder nsker jeg Dem p forsamlingens vegne til lykke med Deres frste indlg .
<SPEAKER ID=131 NAME="Flynn">
Hr. formand , der henvises i alle disse beslutningsforslag til EFDomstolens afgrelse for nylig , hvor Domstolen afviste Det Forenede Kongeriges indgreb mod arbejdstidsdirektivet .
Medlemmerne vil erindre , at Domstolen annullerede bestemmelsen om , at den ugentlige hviletid , som arbejdstagerne som minimum har krav p i medfr af direktivet , i princippet skal omfatte sndagen .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort forklare , at det ikke gr nogen forskel i praksis , om man opretholder eller opgiver denne bestemmelse i direktivets tekst .
Det skyldes , at selve denne bestemmelse grundlggende var af deklaratorisk karakter , sledes at de ansatte stadig under arbejdstidsdirektivet som minimum har ret til en uafbrudt hviletid p 24 timer pr. syvdages periode , ud over de daglige 11 timers hvile .
Men ganske som direktivet ikke indeholder krav om , at medlemsstaterne skal trffe srlige bestemmelser for at gre sndag til hviledag , forbydes det heller ikke medlemsstaterne at gre det .
Efter Domstolens afgrelse str det imidlertid nu ganske klart , at beslutningen om , hvorvidt der skal eller ikke skal lovgives om sagen , skal trffes af medlemsstaterne i lyset af de omstndigheder , der gr sig gldende i den relevante medlemsstat .
<P>
Jeg bemrker mig , at medlemsstaterne i samtlige beslutningsforslag bliver opfordret til at trffe passende foranstaltninger , og at man ikke opfordrer Kommissionen til at trffe foranstaltninger .
Kommissionen vil dog meget omhyggeligt notere sig de beslutningsforslag , De vedtager , med henblik p formuleringen af den fremtidige politik . Endelig vil ogs jeg gerne nske Dem til lykke med Deres jomfrutale .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har ikke deltaget i denne forhandling , njagtig af samme grund , som kommissr Flynn siger .
Vi opfordrer nu medlemsstaterne til at reagere , og dette er jo faktisk ikke nogen grund til at anmode om uopsttelig forhandling .
Jeg ville langt hellere have haft en god behandling i det kompetente udvalg , og vi vil derfor ikke deltage i afstemningen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Fru Boogerd-Quaak , det er ikke til forretningsordenen ; det er en tilkendegivelse af en politisk holdning , som ikke kan finde sted p denne mde .
Deres gruppe kunne have bedt om ordet , nr det var dens tur , i stedet for at bruge denne fremgangsmde .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1347 / 96 af Cars m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Belarus ; -B4-1360 / 96 af Hoff m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Belarus ; -B4-1410 / 96 af von Habsburg og Cassidy for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Belarus ; -B4-1435 / 96 af Schroedter for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Belarus .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , efter roen om sndagen kommer vi nu til uroen i Belarus .
Folkeafstemningen dr er mundet ud i en farce , og prsident Lukasjenko er udrbt til vinder .
Men sejren har en bismag for mennesker i hele verden .
Undertrykkelse af de frie medier , mundkurv til oppositionen og svindel under selve folkeafstemningen mtte fre til dette frygtelige resultat .
<P>
Afskedigelsen af formanden for valgkommissionen og Lukasjenkos ensidige erklring om , at resultatet er bindende forvrrer billedet .
Perspektivet for demokratiet i Belarus er blevet meget srgeligt med den enorme udvidelse af den autoritre prsidents magt .
Prsident Lukasjenko m forst , at vi her i Europa ikke kan g med til et sdant ekstremt eksempel p udemokratisk og autoritr optrden .
<P>
Krnkelsen af de demokratiske principper forpligter os til at fastfryse partnerskabsaftalen med Belarus og TACISpengene , med undtagelse af demokratiseringsprogrammerne .
P den anden side m vi fortsat sttte demokratiseringen , og vi , Parlamentet , opfordrer EU-ambassadrerne i Belarus til enigt at styrke bndene med oppositionen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , jeg vil gerne ansl en mske lidt mere forsonlig tone i denne forhandling - dog absolut ikke p nogen mde fordi jeg billiger den diktatoriske belarussiske prsidents handlinger .
Den Socialistiske Gruppe deler helt og fuldt den fordmmelse , der er kommet til udtryk i de fremsatte bemrkninger .
Der er dog mere end en anelse klodsethed i denne debat om et land , som er s lille , at man ikke behver at tkkes det , fordi det hverken har politisk eller konomisk betydning for Den Europiske Union .
Vi s gerne en lidt mere konsekvent holdning .
<P>
Prsidentens befjelser er smnd ikke s forskellige fra prsident Jeltsins befjelser , men Jeltsin er s ofte den , man skal tkkes .
Europa-Parlamentet har endnu en gang her i dag stemt for bevillinger til Tyrkiet , et land som gennem rtier har gjort sig drligt bemrket , nr det glder menneskerettighederne .
Ligesom min gruppe s jeg gerne en mere konsekvent holdning i forbindelse med udtryk for moralsk fordmmelse .
<P>
I tv-nyhederne kunne man i gr se billeder af tusindvis af belarussere , der stod i k i bidende kulde foran en nybnet McDonalds-restaurant i Minsk .
De frste 1.000 gster fik et gratis mltid .
Der var en ung mand , der blev interviewet , som sagde , at han ikke stod i k , fordi han var imponeret af det vestlige demokrati eller livsstilen i vesten , han stod i k , fordi han var sulten .
<P>
Belarus led strre skader ved Tjernobyl-ulykken end noget andet land .
Vi taler her om et meget fattigt land , som har lidt stor skade .
Vi gr strkt ind for en konsekvent holdning .
Vi tilslutter os fordmmelsen af diktaturet , hvor det end findes .
Men vi hber , at Kommissionens indstilling til dette land ogs har plads til opmuntring og ikke alene er baseret p straf .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg var en af dem , der med meget kort varsel blev udpeget til som medlem af Europa-Parlamentets ad hoc-delegation at deltage i overvgningen af folkeafstemningen og de delvalg til parlamentet i Belarus , som fandt sted samtidig .
Jeg tog afsted sammen med fru Schroedter fra De Grnnes Gruppe og hr . Bsch fra Den Socialistiske Gruppe .
Det var en yderst deprimerende oplevelse , vi fik , for det frste fordi det helt tydeligt fremgik , at folkeafstemningen ikke var organiseret p srlig demokratisk vis .
For at understrege dette vil jeg tilfje , at afstemningsstederne ved folkeafstemningen havde vret bne mindst to uger fr den 24. november , hvor afstemningen fandt sted .
<P>
For det andet , og det er usdvanligt , det var jo tredje gang , jeg var i steuropa som valgobservatr , s fik vi ikke lov til at overvre bningen af stemmeurnerne og se den altafgrende mde , hvorp kontrollen sker for at konstatere , om antallet af stemmesedler i urnen svarer til det antal personer , der har afgivet deres stemme .
Det er en garanti mod det , vi kalder  oppustning  .
<P>
Den tredje ting , der slog os , er , at sknt prsident Lukasjenko synes at vre besluttet p at genforene sit land med Rusland , optrdte sprgsmlet om genforening med Rusland ikke i et eneste af de sprgsml , der blev stillet ved folkeafstemningen , og det er uvist , om befolkningen i Belarus fr lejlighed til at udtale sig om , hvorvidt man nsker at blive genforenet med Rusland .
<P>
Jeg er ganske enig i de ting , hr . Hindley sagde .
Belarus er et meget fattigt land .
Man kunne sige , at det har en uheldig beliggenhed , mellem st og vest .
Det har direkte ligget p forskellige indtrngende styrkers vej mellem Vesteuropa og Rusland .
Ja , i den sidste krig var det mere end en tredjedel af befolkningen i Belarus , der mistede livet .
Det er vist vor opgave her i Europa-Parlamentet at give befolkningen i Belarus al vor sympati med de betingelser , de nu str i .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand ! Jeg tilslutte mig hr .
Bertens ' fordmmelse .
Det er i lyset af forholdene pkrvet at trffe nogle forholdsregler . Den folkeafstemning , som nu danner grundlag for prsident Lukasjenko i Belarus og p hvilket grundlag han har skabt sig en statsstruktur for sin magt , levede p intet tidspunkt i forberedelserne og gennemfrelsen op til det , man gr i en retsstat .
Det var en ensidig afstemningspropaganda som flge af strk manipulation af pressen .
Resultatet er en blanding af retsbrud , indoktrinering og manipulation .
<P>
I modstrid med sin egen forfatning dannede prsidenten et underhus og oplste det demokratisk valgte parlament .
Vor kollega , parlamentsformand Sjaretsky , og andre parlamentsmedlemmer , som med stort engagement til sidste sekund forsgte at beskytte landet mod et diktatur , sidder nu derhjemme .
De m ikke lngere benytte deres mdesal , de m ikke lngere benytte deres kontorer ; personalet , der bistod os s sent som den 24. november , sidder nu derhjemme .
<P>
Vi m vise vor dybe solidaritet med vore kolleger , og jeg er meget skuffet over , at Europa allerede ved OSCEtopmdet delte sig i to lejre ; p den ene side str en lang rkke stater , der af forskellige grunde lidt efter lidt begynder at anerkende disse forhold .

Det m vi ikke gre .
<P>
Vi m fortsat ve kritik , for vor partner er det demokratisk valgte parlament og ingen anden .
Vi m isr ikke isolere Belarus med sine mennesker .
Her er der blot en mulighed : De politiske partier m holde meget tt kontakt med deres kolleger og trods vanskelighederne med , at de evt. slet ikke fr udstedt pas mere , bestrbe sig p at besge dette land og invitere disse mennesker for ikke helt at tilintetgre muligheden for en senere demokratisk udvikling .
<SPEAKER ID=139 NAME="Marn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne understrege over for de rede medlemmer , at Europa-Kommissionen er meget bekymret over den alvorlige forvrring af den politiske situation i Belarus , og at vi er enige i analysen af omstndighederne omkring dette sprgsml .
Og selv om isoleringen af Belarus ikke er nskvrdig , m man sprge sig , hvilken form for foranstaltninger , der ville have indflydelse p udviklingen i dette land .
<P>
Den interne opposition er begrnset til en lille politisk elite , og prsident Lukasjenko nyder fortsat stor popularitet og har ogs formet at f et stort antal medlemmer i parlamentet over p sin side .
<P>
Under denne vanskelige og komplicerede situation har Kommissionen truffet nogle foranstaltninger inden for rammerne af sine kompetencer .
Jeg vil gerne minde om , at man har suspenderet betalingen af anden del af et ln til betalingsbalancen p 25 millioner ecu .
<P>
Man har ogs annulleret al udsendelse af personer , der skal udarbejde programmer inden for rammerne af TACIS-programmet .
Samtidig har kommissr van der Broek anmodet om , at man i fremtiden effektivt prioriterer projekter til fremme af demokratiet samt projekter med socialt indhold .
<P>
Det nuvrende irske formandskab har ogs med Kommissionens hjlp taget initiativ til at sende en informationsmission til Belarus .
De praktiske omstndigheder omkring denne mission vil snart blive defineret , og Kommissionen mener , at missionen skal vre genstand for politiske mder p hjt niveau mellem begge parter .
<P>
Kommissionen er ogs for nylig blevet associeret et mde i trojkaen netop med prsident Lukasjenko - som havde anmodet om mdet - i anledning af OSCE-topmdet , der fandt sted for nylig i Lissabon .
Som De kan forestille Dem , benyttede man denne lejlighed til at komme med en meddelelse , der naturligvis var meget kritisk og helt klart mntet p den interne situation i Belarus .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Honduras
<P>
B4-1379 af Colli Comelli for Gruppen Union for Europa om mindrerige i de honduranske fngsler ; -B4-1388 / 96 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om mindrerige i de honduranske fngsler ; -B4-1394 / 96 af Newens for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om mindrerige i de honduranske fngsler ; -B4-1401 / 96 af Sornosa Martnez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om mindrerige i Honduras ' fngsler ; -B4-1411 / 96 af Cassidy m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om mindrerige i de honduranske fngsler ; -B4-1441 / 96 af Kreissl-Drfler og Orlando for Gruppen de Grnne i Europa-Parlamentet om mindrerige i de honduranske fngsler.Rumnien
<P>
B4-1359 / 96 af Hoff m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om brnenes situation i Rumnien ; -B4-1420 / 96 af von Habsburg og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om brn i Rumnien ; -B4-1434 / 96 af Mller og Orlando for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen for brn i Rumnien.Tyrkiet
<P>
B4-1391 / 96 af d ' Ancona og Kirsten M . Jensen for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om menneskerettighederne i Tyrkiet ; -B4-1398 / 96 af Alavanos m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om pressefriheden i Tyrkiet.Kroatien
<P>
B4-1349 / 96 af Cars m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Kroatien ; -B4-1397 / 96 af Theonas m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om Radio 101 i Kroatien ; -B4-1426 / 96 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om lukningen af senderen Radio 101 i Zagreb ; -B4-1442 / 96 af dell ' Alba og Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance om pressefrihed i Kroatien.Slovakiet
<P>
B4-1389 / 96 af Eisma m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om det slovakiske parlamentsmedlem Frantisek Gaulieders situation ; -B4-1419 / 96 af Posselt for Det Europiske Folkepartis Gruppe om undertrykkelsen af et slovakisk parlamentsmedlem.- Honduras
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , i nsten tre r har prsident Reina af Honduras frt en politik , som er rettet mod demokratisering , formindskelse af militrets rolle og fremme af konomien .
Han har uomtvisteligt opnet succeser , men klften mellem fattige og rige fortstter med at best , og kriminaliteten tiltager meget hurtigt .
Bl.a. tilskyndet af militret opfordres der til genindfrelse af ddsstraffen og strengere straffe .
Med rette modstter mange ikke-statslige organisationer sig tilbageholdelse af mindrerige i fngsler for voksne .
Denne praksis eksisterer stadig til trods for lovgivning .
Den honduranske regering - denne regering fortjener i hj grad ros - skal stttes i sine bestrbelser p at bringe denne praksis til ophr .
Flles programmer for Kommissionen og den honduranske regering skal gennemfres hurtigt for at bringe disse drlige tilstande til ophr .
Kampen mod kriminaliteten og storforhandlerne af narkotika skal bekmpes med demokratiske midler .
Ellers lgges igen spiren til ny kriminalitet , udemokratisk adfrd og tidligere tider , revolution , borgerkrig og krnkelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , vi er utvivlsomt alle bekendt med situationen for menneskerettigheder og srlig de mindreriges forhold , der er fngslet i Honduras .
Vi m erkende , at regeringen i Honduras faktisk har forsgt at gre fremskridt i denne periode , ogs takket vre aftalen med Kommissionen .
Der er faktisk sket betydelige ndringer , men vi m se endnu mere konkrete signaler fra regeringen i Honduras .
<P>
Srlig er vi i jeblikket bekymret for de brn , som endnu i dag sidder i fngsel , sledes som det ogs er fremhvet af Verdensorganisationen mod Tortur og Amnesty International .
Vi m have at vide , hvad der er gjort for dem , hvad der bliver gjort for dem i fremtiden , om de er blevet lsladt , og i alle tilflde , om der i jeblikket foregr de forndne bestrbelser for at sikre beskyttelsen af deres fysiske og psykiske integritet , f.eks. ved indretning af egnede fngsler for mindrerige .
<P>
Vor gruppe , Union for Europa , har flere gange udtrykt sig ud fra dette synspunkt .
Fru Colli har ogs i plenarforsamlingen her i oktober fremsat et beslutningsforslag , som ikke blev vedtaget . Vi tager til efterretning , at samtlige de politiske grupper i dag er net frem til et forslag til flles beslutning .
<P>
Vi vil hbe , at det , som allerede flere gange er blevet lovet af regeringen i Honduras , virkelig kan blive lst konkret .
Vi er sikre p , at der , nr vi fejrer 50-rsdagen for stiftelsen af UNICEF og str her p trskelen til r 2000 , vil blive vist stor interesse , navnlig for de mindrerige , ogs i et fattigt uland som Honduras .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , vi er nogle , der gennem nogen tid har modtaget informationer fra den ikkestatslige organisation Casa Alianza , som tager sig af gadebrn i Honduras , og som har gjort os opmrksomme p , at der er unge mennesker , der bliver fngslet , mishandlet og tortureret i fngsler for voksne .
Jeg er en af dem , der tidligere har rejst dette sprgsml over for myndighederne i Honduras .
Dette beslutningsforslag skal ses som et bevis p , at vi fortsat bekymrer os om denne sag , men det er klart , at prsident Reina og regeringen allerede er kommet lidt videre i behandlingen af problemet , og det erkender man da ogs hos Casa Alianza .
Kongressen i Honduras har godkendt en adfrdskodeks , og den lov , som bnede mulighed for at fngsle mindrerige , er blevet ophvet .
Dertil kommer , at Kommissionen og myndighederne i Honduras har gjort en indsats for at fremme et projekt , der skal sttte unge mennesker i risikogrupperne i Honduras .
<P>
I oktober blev der rejst sigtelse mod Vianey Cruz , som var en af de dommere , der var ansvarlige for den ulovlige fngsling af mindrerige , og direktren for Humberto Dominguez-straffeanstalten , hvor der havde vret bde narkotika og alkohol og bestikkelse , blev afskediget .
<P>
Alt dette viser , at myndighederne i Honduras forsger at afskaffe mishandlingen i fngslerne og give brn og unge sikre kr , men det er meget vigtigt , at der ikke bliver slkket p presset .
<P>
Problemerne skyldes grundlggende den totale fattigdom , der kendetegner visse dele af befolkningen i Honduras og i andre udviklingslande , herunder adskillige latinamerikanske stater .
Brnene er truet i mange af disse stater , og det understreger altsammen , hvor presserende behovet er for , at der bliver frt en konomisk politik , der kan vre med til at afhjlpe fattigdommen og ikke ge den .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , de forskellige beslutningsforslag , der fremlgges vedrrende indesprring af mindrerige i fngsler sammen med voksne i Honduras refererer til forskellige aftaler inden for FN , som har til forml at forbedre brnenes velfrd .
Vi har alle disse dage hrt , at brnene bliver voldtaget af dem , som burde passe p dem , og at iflge rapporter fra ILO er der nsten 200 millioner brn i verden , der arbejder .
Jeg mener , at disse brn , som er fngslet i Honduras under umenneskelige forhold , blot er endnu et udtryk for den fattigdom og sociale udstdelse , der finder sted i hele verden .
<P>
Vi skal frst og fremmest glde os over , at den honduranske regering har ophvet det dekret , som tillod indesprringen af mindrerige sammen med voksne .
Vi skal ogs glde os over den aftale , der er indget mellem Kommissionen og den honduranske regering , om en srlig behandling af disse brn .
Men nr alt kommer til alt , mener vi , som hr . Newens sagde , at hvis der ikke sker en ndring i den konomiske politik , som gr , at disse unge drenge kan vokse op i et normalt familiemilj , vil der blive ved med at ske ting , som vi vil fortstte med at fordmme i dette forum .
<P>
Derfor mener jeg , at vi skal benytte denne udvikling til endnu en gang at fordmme den skade , der forvoldes af fattigdommen , den sociale udstdelse og uligheden i verden .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , i en verden med s megen udnyttelse af mindrerige - UNICEF kom for nylig med den gruopvkkende information , at der i jeblikket er 250 millioner brn i verden , der arbejder - eller , hvad der er meget vrre , med den afskyelige optrapning af seksuel udnyttelse af mindrerige der finder sted , er det opmuntrende grundigt at analysere den finansieringsaftale , der er indget mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Honduras om et program til fordel for mindrerige lovovertrdere og sociale risikogrupper i Honduras .
<P>
Hvorfor ?
Fordi et af programmets specifikke ml er at styrke de offentlige institutioner , der er direkte forbundet med omsorgen for brn fra sociale risikogrupper . Fordi programmet har til forml at fremme gennemfrelsen af principperne om integreret omsorg for brn , bl.a. med gennemfrelsen af brneloven med srlig vgt p mindrerige lovovertrdere , og fordi programmet har til forml at uddanne dommere , institutionspersonale , politi og pdagoger inden for emner som integreret beskyttelse af brn .
<P>
Programmet sger ogs - og jeg understreger  sger  , fordi vi gerne s , at dette allerede var opnet - at gre de administrative procedurer i forbindelse med brn mere fleksible og at udvide dkningskapaciteten hos de ikkestatslige organisationer , som arbejder prventivt p brneomrdet , samt deres kapacitet til modtagelse af brn fra sociale risikogrupper .
<P>
Derfor sttter vi dette flles beslutningsforslag , idet vi udtrykker nske om , at man s snart som muligt nr til en lsning af dette brndende problem i Honduras .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Helt bortset fra den alt i alt utilfredsstillende situation i Honduras er behandlingen af mindrerige i fngslerne noget helt for sig selv .
Medarbejderne i Casa Alianza , som rber vagt i gevr med hensyn til situationen for disse brn og unge i fngslerne , er allerede flere gange blevet truet med bombeattentater .
Foreliggende beslutning er simpelthen for svag og tandls , for den henviser ikke til sammenhngen mellem de konomiske fordelingsforhold i Honduras og en vis kriminalitet , som derfor ndvendigvis opstr , og p tilsvarende vis behandler man s mennesker , isr brn og unge .
Her str der ingenting om virkelig resocialisering , her krves ingen ndring af de sociale forhold , men vi fortstter i den vante gnge , selv om der er prisvrdige tillb , vi ndrer ikke den konomiske politik , vi fortstter vort kompagniskab med oligarkierne i disse lande .
<P>
I dag var der et fantastisk eksempel vedrrende Tyrkiet .
Her vedtages det at yde konomisk bistand imod vore stemmer , der bliver brn og unge oven i kbet tortureret .
S hjlper det ikke noget at vre for at ihukomme sndagen som hviledag , at g i kirke og bede , nr jeg p ugens vrige seks dage ikke holder mig til disse regler .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , i gr eftermiddag talte vi netop i denne forsamling om mindrerige .
Vi talte om at ligestille uddannelserne , vi talte om adgangen til uddannelser , om deres kvalitet og om at bringe uddannelsernes kvalitet p hjde med sundhedsvsenets kvalitet .
Vi talte ogs om bekymringen over , at mange af vores mindrerige i Europa lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
I dag har vi en helt anden sag , som alligevel har relation til sagen fra i gr .
<P>
Vi br forsge at opn , at den protest , som denne forsamling giver udtryk for i dag , imod krnkelsen af mindreriges rettigheder og det energiske forsvar , vi br yde over for disse mindrerige , gr ud over de europiske grnser .
<P>
I gr eftermiddag erklrede Kommissionen , at den var indstillet p at bringe denne slags situationer til ophr , og Kommissionen har i dag en god anledning til dette .
<P>
I Honduras er der en god anledning til at bringe den situation , vi fordmte i gr , til ophr .
<P>
Ogs Kommissionen - og naturligvis den honduranske regering - br srge for at bringe denne situation endeligt til ophr .
<P>
Parlamentets reaktion og formandens videresendelse af denne beslutning br tjene til , at situationer og begivenheder som disse ikke forekommer noget sted i verden .
<P>
Jeg vil naturligvis slutte mit indlg med at udtrykke vores klare sttte til det beslutningsforslag , vi skal stemme om .
<P>
Rumnien
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , her til jul er det syv r siden , prsident Ceausescu blev styrtet i Rumnien .
Siden revolutionens ophidsede dage er der s afgjort sket fremskridt i Rumnien , men udviklingen er get smerteligt langsomt .
Den ondeste arv fra Ceausescus regime har mske vret de rdselsvkkende brnehjem , som stadig skmmer Rumnien , og de tusinder af gadebrn , man kan mde p gaderne i strre og mindre rumnske byer .
Ceausescu brer ansvaret for mange frygtelige gerninger , men der var intet , der var vrre end hans pronatalistiske befolkningspolitik .
<P>
Med valget af en ny regering i Rumnien er der nu strre forhbninger om radikale ndringer .
De afskyvkkende fangarme fra Ceausescus statsapparat m fjernes fuldstndig og erstattes med moderne stttestrukturer , som kan vre til hjlp der , hvor det er mest ptrngt i det rumnske samfund .
<P>
Men vi br ikke her i dag bilde os selv ind , at Rumniens sociale problemer kan lses fra den ene dag til den anden .
Det kan ganske enkelt ikke lade sig gre .
Efter vestlige normer er Rumnien et meget , meget fattigt land .
For at der kan skabes reelle forandringer , m Rumniens befolkning have hjlp fra os , og Rumniens unge har i srlig grad brug for denne hjlp .
<P>
Under PHARE-programmet yder Den Europiske Union en yderst beskeden bistand til udvikling af et program med henblik p beskyttelse af brnene .
Trods de meget reelle barrierer , som stadig er til hinder for en effektiv udnyttelse af ressourcerne , forstod jeg ganske tydeligt efter mit besg i Rumnien her for nylig , at sdanne programmer er utroligt nyttige og gavnlige .
<P>
Debatten i dag finder sted p et yderst passende tidspunkt med de politiske ndringer , der er sket i Rumnien i den seneste tid .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet i dag vil udsende et klart signal om sin solidaritet med Rumniens brn og unge mennesker .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil finde en udvej , s der kan ydes en bedre sttte til de programmer , som er til gavn for brn og unge mennesker , nr Rumnien for alvor begynder at bevge sig fremad mod en tttere tilknytning til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg tilslutter mig med det samme det , som blev sagt fr .
Vi behandler her den forfrdelige arv fra Ceausescu- og Iliescu-regimet , som var virkelig grusom over for brn .
Men hjlpen kommer mske i rette jeblik , sledes at vi kan hbe , at det er sidste gang , vi m behandle dette problem .
Der er en ny regering , og der er i dag i Rumnien nyt hb for fremtiden .
Jeg kan kun give udtryk for EuropaParlamentets hb om , at Rumnien nu vil vlge en vej med et menneskeligt regime , et socialt regime , og et regime , der opfrer sig ordentligt over for mindretallene .
S kan vi virkelig med god samvittighed bne Europas dr for Rumnien .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Mens vi i Slovakiet m se , at demokratiet har trange kr , kan vi med stor glde hilse det politiske skifte i Rumnien velkommen .
Den nye regering reprsenterer netop det , som Europa-Parlamentet i revis har opfordret til .
For frste gang er der en reprsentant for det ungarske mindretal i regeringen ; det vidner om vilje til at dmpe konflikten mellem rumnerne og det ungarske mindretal .
Men jeg er utrolig glad for , at min ven , kunstneren Ion Caramitru , bliver kultur- og undervisningsminister .
Han , der i renes lb har ivrksat projekter for forldrelse brn p s fremragende vis , vil , og det kan jeg forsikre Parlamentet om , vre vor vigtigste forbundsflle , nr det glder om at realisere programmet til beskyttelse af brn .
Lad os hjlpe ham med dette af al kraft , og jeg beder kommissr Marin sige til hr. van den Broek , at jeg hber , at vi her arbejder med noget strre konsekvens end i tilfldet med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , situationen for brn og unge i Rumnien vkker fortsat bekymring trods de ubestridelige fremskridt , der er sket i de seneste r .
<P>
Der skulle flere r til at slippe af med denne sprngfarlige arv fra det tidligere regime .
Alt for mange brn overlades til deres skbne og ofte m myndighederne tage sig af dem .
Endvidere giver adoptionsprocedurerne , som ndvendigvis m vre langsomme og selektive , ikke mulighed for at afhjlpe de mest presserende sager og afdramatisere en temmelig sprngfarlig situation .
Der m gives prioritet til de desvrre alt for mange brn og unge , som ikke har noget hb om at finde et nyt hjem , og som derfor overlades til deres triste skbne .
<P>
Vores flles beslutning , som er konstruktiv , er sledes desvrre stadig aktuel , selv om man m glde sig over , at det nye flertal efter valgene for nylig har erklret , at forbedringer for de rumnske brn er en af de hjeste prioriteter .
<P>
De rumnske myndigheder fortjener , at vi opmuntrer dem og hjlper dem med at fuldfre denne store opgave , som haster virkelig meget .
<P>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg tror , at vi i formiddag her i Forsamlingen er get glip af en chance , da hjrefljen i Forsamlingen under afstemningerne om budgettet stemte imod et ndringsforslag , som sigtede mod ikke lngere at finansiere Tyrkiet gennem MEDA-programmet , hvis man i Tyrkiet svigter p menneskerettighedsomrdet og med hensyn til ytringsfrihed .
<P>
Vi er get glip af en chance , for i eftermiddag fortstter vi bare .
Gster fra europiske lande , som ved hjlp af en sort liste havner i fngsel og udvises af landet .
Jeg har en sdan liste med reprsentanter fra det danske Folketing .
Jeg kan vise denne sorte liste .
<P>
Og dernst begrnsning af pressefriheden .
Jeg vil ikke fortlle alt dette her , for det str i beslutningsforslaget , hvordan pressefriheden , som er en fundamental demokratisk ret , begrnses .
Et flertal her i Forsamlingen vil i eftermiddag vise sig forarget .
Det ville efter min mening have vret mere overbevisende , hvis man i formiddags havde benyttet chancen for ikke at lade det blive ved mundtlig forargelse .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , desvrre ser jeg mig ndsaget til at fortstte fr. d ' Anconas tankerkke , for dette er en af de sjldne gange , hvor jeg fler skam , nr vi taler om menneskerettigheder i Europa-Parlamentet .
Jeg skammer mig over som medlem af Europa-Parlamentet at tale om menneskerettighederne i Tyrkiet , da jeg fler det hyklerisk og til en vis grad bedragerisk over for offentligheden , at vi nu igen i eftermiddag skal stemme om et beslutningsforslag , der fordmmer den tyrkiske regering for krnkelse af menneskerettighederne , helt konkret ytringsfriheden og pressefriheden , samtidig med at vi for f timer siden forkastede en ordning , der ville lgge pres p Tyrkiet for at overholde menneskerettighederne .
Ogs jeg beklager , at vi lod os presse til dette og var ndt til at underkaste os PPE-Gruppens og UPE-Gruppens holdning , sknt jeg ser medlemmer fra disse grupper til stede , som jeg ved er kendt for at kmpe for menneskerettighedssagen .
<P>
Desvrre er andenbehandlingen et stort tilbageskridt i forhold til frstebehandlingen , idet fastfrysningen og overfrslen til reserven af MEDA-sttten til Tyrkiet er fjernet , for ikke at tale om den bemrkning , der var i frstebehandlingen af budgettet .
Med alt dette virker Europa-Parlamentet som et koldt brusebad p Tyrkiets demokrater , frihedskmpere og journalister , som enten sidder i fngsel , udsttes for officiel , lovfstet censur eller for gentagne forflgelser .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , der gr ikke en uge , uden at mit kontor fr nye informationer fra Tyrkiet om krnkelser af menneskerettighederne eller de borgerlige rettigheder i landet .
Det er en trist og foruroligende side af vort politiske liv , som vi har lrt at leve med .
Hvor meget den tyrkiske regering end mtte have imod det , s m og skal vi derfor have vedtaget et beslutningsforslag i trd med det , vi her forhandler om .
<P>
Det ville ikke have vret tilfldet for nogle r siden , men i dag , hvor tv og direkte kommunikation er s udbredt , lever vi i en ny verden .
Den mde , en regering behandler sine borgere p , er genstand for en legitim offentlig og international opmrksomhed .
Jeg forstr , hvad andre talere mener med hensyn til udfaldet af den tidligere afstemning , og jeg m helt p egne vegne sige , at jeg personligt beklager det , men sdan er det alts .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , det begynder at blive lidt trttende .
Hver mned finder vi Tyrkiet hjt placeret p listen over uopstteligheder , og hver mned bliver vi berrt af Tyrkiets nye overtrdelser af menneskerettighederne eller af landets internationale forpligtelser , overtrdelser , som vi fordmmer , men uden at det fr konsekvenser .
<P>
Mlet er ved at vre fuldt , og vi m nu helt serist stille sprgsmlstegn ved vores forbindelser med dette land og navnlig disse forbindelsers institutionelle og aftalemssige art .
<P>
Man m imidlertid konstatere , at den indignation , som vi har udtrykt regelmssigt i flere mneder , sammen med de mere eller mindre alvorlige sanktioner , som vi indfrer , har ingen virkning p de tyrkiske myndigheders adfrd .
Nr vore erklringers og handlingers afskrkkende virkning er , som den er , og nr Tyrkiet helt klart ikke er indstillet p at anlgge en mere civiliseret opfrsel , har vi et reelt problem .
Vi m skrpe tonen og reagere kraftigere , hvilket forudstter en langt mere ubjelig og konsekvent politisk vilje end den , de fleste regeringer hidtil har vist .
<P>
Det drejer sig om vores trovrdighed og serisiteten af vores engagement i menneskerettighedssprgsmlet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Vi har for to dage siden her i Parlamentet haft besg af tre forlggere fra Tyrkiet , som tilsammen reprsenterer 65 % af dagspressen .
De har her , og det str ogs tydeligt i beslutningsforslaget , givet udtryk for deres store bekymring over fru Ciller og hendes mands plan om nu ogs at give den klassiske presse mundkurv p , for det var allerede i lngere tid sledes , at den venstreorienterede presse var dmt fredls .
Det hnger meget nrt sammen med de skandaler , som den tyrkiske presse meget korrekt har offentliggjort , i forbindelse med et bedrageri beget af fru Ciller , ogs i forbindelse med de farlige bander , som er blevet synlige ved ulykken i Susurluk , mellem mafiaen , efterretningstjenesten og en vis politisk klasse .
Og det er det , som man vil angribe .
Det er af strste betydning , at Parlamentet giver udtryk for sin mening , men ogs handler .
I denne forbindelse vil jeg tilslutte mig alle dem , som har klaget over denne Forsamlings utrolige fejhed med hensyn til at anbringe midlerne fra MEDA i reserven .
Den eneste virkelige kontrol , som vi rdede over , og den giver vi fra os .
<P>
Kroatien
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , ikke blot i Serbien demonstrerer hundrede tusinder af mennesker , ogs i Kroatien .
Den 23. november fandt den strste demonstration siden uafhngigheden sted .
Hundrede tusinder demonstrerede for pressefrihed og for Radio 101 .
Tudjmans reaktion synes at tyde p en tilbagevenden mod de kommunistiske tider .
Kritikere kalder han landsforrdere og indre fjender , som skulle vre under indflydelse af hemmelige og onde magter og krfter fra Vesten .
Presset fra Unionen p grundlag af de universelle menneskerettigheder og den korrekte gennemfrelse af Europardets aftaler om mediepluralitet skal fortsttes .
Den midlertidige forlngelse af Radio 101 ' s sendetilladelse skal omsttes til en definitiv bemyndigelse .
Dette er Kroatien forpligtet til over for sin befolkning og de europiske organisationer , som landet er medlem af , eller hvormed det har forbindelser .
<P>
Hvis Kroatien virkelig foregiver at vre et demokrati , s m det ogs respektere resultatet af kommunalvalget og udnvne en borgmester for Zagreb .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Det er virkelig pfaldende , hvor strkt parallelismerne kommer til udtryk mellem udviklingerne i Kroatien og i Serbien .
Vi har ikke at gre med demokratier her , men i sidste instans med systemer , som viser tydelige tegn p diktatur .
Man kan hjst kalde dem  demokraturer  .
Hvad det angr synes jeg sledes , at hvad der nu sker med hensyn til Radio 101 , er meget illustrerende .
Hvis menneskene ikke i massevis havde demonstreret , havde de ikke lngere fet sendetid , og i den forbindelse er det naturligvis af strste betydning , at Europa meget tydeligt giver udtryk for sin mening over for de kroatiske myndigheder .
<P>
Europardet har givet Kroatien adgang til medlemskab , men dertil knyttet krav om pluralitet .
Vi br nu se , hvilke foranstaltninger Europardet vil trffe for at srge for , at dette krav om mediepluralitet faktisk overholdes , og endelig vil jeg slutte med at opfordre til , at den finansielle sttte fra Europa fortsat suspenderes med hensyn til Kroatien .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg tror aldrig , at jeg har sammenlignet styret i Beograd og styret i Zagreb .
Jeg mener , at der er tale om to helt forskellige virkeligheder .
I dag findes der utvivlsomt en dialektik mellem oppositionen og magthaverne i Zagreb .
Nr det er sagt , har jeg aldrig hrt til dem , der lukkede jnene over for fejlene og manglerne ved styret i Zagreb , og det endnu mindre i dag , hvor der ikke findes nogen direkte trussel mod Kroatien .
<P>
Det er alts grunden til , at vi beder Kommissionen og Rdet udvise den allerstrste strenghed og beslutsomhed over for Kroatien for at f landet til at respektere udtryksfriheden og give  Radio 101  lov til at sende p ny .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Beslutningen vedrrende Radio 101 blev trukket tilbage , bl.a. fordi de , der havde fet tildelt frekvensen , gav den tilbage , men bestemt ogs , fordi det var synligt , hvor stor solidaritet befolkningen havde med Radio 101 , fordi oppositionspartierne , dele af regeringspartiet og dele af regeringen var for dette .
Jeg kan overhovedet ikke forst , hvorfor man har lavet sdan en sthej p grund af disse frekvenser , for man kunne i Zagreb snildt tildele flere frekvenser !
Man kunne bde betjene Radio 101 og andre .
Hvorfor gr man ikke det ?
Jeg hber , at det snart vil ndre sig .
<P>
Sammenstningen af telekommunikationsrdet , som tildeler disse frekvenser , garanterer bestemt ikke , at civil society er reprsenteret i Kroatien .
Parlamentet i Kroatien har imidlertid med oppositionens stemmer desvrre vedtaget dette regeringsforslag .
Sandsynligvis har man af uvidenhed vedtaget , at de , der blev foreslet , ogs alle blev medlemmer , dvs. det er ikke de samfundsmssigt relevante grupper i Kroatien , der er reprsenteret der , men kun de foreslede .
Jeg tror , at dette er sket af uvidenhed , og jeg tror , at vi i hj grad kan bidrage til , at dette bliver bedre .
<P>
Om selve situation for medierne i Kroatien vil jeg blot sige , at der med hensyn til den trykte presse er en stor mangfoldighed , men at jeg er meget bekymret , og min kritik glder ogs , at man ikke lngere kan tolerere , at regeringen har s stor tyngde i kroatisk fjernsyn .
Der er ganske vist elleve sm TV-sendere i landet , men kun HTV , dvs. det kroatiske statsfjernsyn , kan sende landsdkkende .
Jeg mener , at senderen nu br garantere pluralitet og dermed ogs opfylde den demokratiske opgave med hensyn til information .
<P>
Der er et programudvalg hos dette HTV , hvor der ogs sidder reprsentanter for oppositionen , men kun s mange som parlamentet har , dvs. et forholdsvis meget lille antal .
Derfor mener jeg , at vi br arbejde for , at reprsentanter for de forskellige samfundsgrupper i Kroatien ogs bliver reprsenteret i dette programudvalg , sledes at pluraliteten virkelig kan sikres , og Den Europiske Union kan yde stor hjlp ved at overfre knowhow inden for rammerne af PHARE-demokrati-programmet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , delegationen fra Alleanza Nazionale vil stemme for den flles beslutning om medierne i Kroatien og selv give udtryk for sin solidaritet med journalisterne og personalet ved radiosenderen  Radio 101  der er ndsaget til at tle forflgelse og arrogance fra et magtsystem , der benytter de samme metoder som i Titos Jugoslavien .
<P>
Det er bedrveligt at mtte konstatere , at elementre rettigheder , som f.eks. retten til indsamling og udbredelse af nyheder , som i vore lande synes at vre selvflgelige og ukrnkelige , for at et samfund kan kalde sig for liberalt og civiliseret , endnu ikke eksisterer i en stat , der grnser op til Den Europiske Union , med hvilken vi har nre konomiske forbindelser , og som er medlem af Europardet .
<P>
Et statsligt bureaukrati og et regeringsapparat i Kroatien , har tilsyneladende fundet , at et let lag sminke , nogle knne ord og en formel accept af oppositionens rolle var tilstrkkelige til , at man kunne kalde en regering og et magtsystem for demokratisk . Vel , hr .
Tudjman , alt dette er ikke tilstrkkeligt , og det ved De udmrket .
Oppositionen og dens rolle anerkendes ikke blot formelt , men frst og fremmest reelt ved , at man gr det muligt , at valg bliver en reel og legal konfrontation af modstende holdninger , og samtidig giver oppositionen mulighed for at udsprede og propagandere for sine egne tanker .
<P>
Lukning af en radiostation og et dagblad , forbud mod , at etniske og sproglige mindretal hvder deres rettigheder og giver udtryk for deres tanker , og forfalskning af valgreglerne viser , at den kroatiske regering endnu har lang vej at tilbagelgge , frend den kan kalde sig virkelig demokratisk .
<P>
Jeg vil srlig minde om de vanskeligheder , som mder reprsentanterne p landdagen i Istria , hvor der findes et stort italiensk mindretal , som fortsat er udsat for trusler og pression , der er egnet til at hindre dem i at udfre deres opgave som forsvarere af deres vlgeres interesser og identitet .
<P>
Hr. formand , delegationen fra Alleanza Nazionale hber p , at den tillid som Europa har vist Kroatien svel som Slovenien , ikke bliver svigtet af svigagtige holdninger , der er uacceptable i lande , som foregiver at kalde sig europiske , og som aspirerer til at indtrde i selve Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand ! Som en af de f , der er virkelig ofte i Kroatien , er jeg meget overrasket over , at der her med undtagelse af fru Pack er blevet givet udtryk for en uhyre uvidenhed !
Jeg vil her blot gre opmrksom p n ting : Jeg er - da de nvner min faste spalte - freelancemedarbejder hos avisen Globus i Kroatien .
Jeg lser derfor denne avis , og jeg synes ikke , at der er mange aviser , der tr angribe regeringen p samme mde , som Globus gr .
Der er ogs andre aviser .
Med hensyn til Radio 101 blev sendetilladelsen jo tildelt af en kommission , som regeringen ingen indflydelse har p , og endda til fordel for ejeren af Globus , der er en af de argeste opponenter i Kroatien .
Nu bliver der sikkert besluttet noget , og jeg hber , at det bliver en god beslutning .
Men det er forkert at fordmme Kroatien p den mde , som man hidtil har gjort .
<P>
Slovakiet
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand jeg vil gerne takke kollegerne her i Parlamentet for , at vi i dag kan tale om dette punkt som en solidaritetshandling over for en folkevalgt parlamentariker i Slovakiet , hvor magthaverne af magtpolitiske grunde uden videre vil fratage ham mandatet .
Men i modstning til hr. von Habsburg mener jeg , at vi ikke bare kan se bort fra sdanne ting .
Vi m se det i jnene og indse , at der bliver flere og flere tilflde .
<P>
Serbien er et grelt tilflde .
Vi har i Kroatien med borgmesterposten i Zagreb et eklatant tilflde , og i Slovakiet hersker der tilstande , som Europa-Parlamentet gentagne gange har mttet tage op .
Jeg finder det ganske enkelt utleligt , at vi skal finde os i , at det normale demokratiske magtskifte ved valg i den grad trdes under fode .
Derfor hber jeg , at vi med denne beslutning i interesse for Europas demokratiske fremtid stiver de demokratiske krfter i Slovakiet af , som kmper for sine helt almindelige forfatningsmssige rettigheder .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil ikke som hr . Frischenschlager blande bler med prer , men kommentere det konkrete sprgsml angende Slovakiet .
Problemet i Slovakiet er , at regeringspartiet har monopol p alle udvalgsformandskaber i parlamentet og alle medlemskaber i undersgelsesudvalgene , hvilket ikke er tilflde i Kroatien , tvrtimod .
Denne monopolisering i Slovakiet har medfrt , at f.eks. undersgelsesudvalget om efterretningsvsenet blev fuldstndig manipuleret af regeringen , dvs . , at regeringen kontrollerede sig selv i affren med prsidentens sn , Kovac .
Her var der et medlem af regeringspartiet , nemlig hr . Gaulieder , der trodsede regeringslinjen og modigt stod frem og sagde sandheden .
Dette blev han straffet for , ved at man uretmssigt fratog ham sit mandat , selv om han p forhnd skriftligt havde erklret , at han vidste , at der nu ville ske en forfalskning , og at han ikke nskede at trde tilbage .
Det er ret og slet lov- og forfatningsbrud og sr naturligvis stor tvivl om Slovakiets fremtidige associering med Den Europiske Union .
<P>
Jeg hrer til dem her i Parlamentet , der ligesom hr . Bsch og andre altid argumenterer differentieret , nr det handler om Slovakiet .
Jeg er fortsat af den opfattelse , at Slovakiet er blandt de ansgerlande , der str forrest i rkken med hensyn til medlemskab af Den Europiske Union , men chancerne bliver mindre dag for dag , og hr . Meciar er ved at stte dem definitivt over styr .
Nr man ser , hvad der skete i det slovakiske parlament i gr , nemlig at regeringspartiet forlod salen , fordi prsidenten talte , at man afbrd hans tale med en bombetrussel , ligesom bomben der eksploderede foran hr . Gauliders hus , s viser det , at det uvrdige spil fortstter .
S kommer Slovakiet ikke ind i Den Europiske Union , og det m man netop som ven af det slovakiske folk sige klart og tydeligt .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Jeg er naturligvis imponeret over denne fyrige tale , men alligevel forekommer det mig ikke at vre rigtigt at tage denne sag op ved hjlp af et beslutningsforslag .
Hvorfor ikke ?
Det forholder sig faktisk sledes , at der er konstateret uregelmssigheder ved fratagelsen af hr .
Gaulieders parlamentariske mandat , efter at han havde forladt regeringspartiet .
Navnlig er ikke-eksisterende eller forfalskede breve brugt som argumenter . Jeg har ogs hrt , at hr .
Gaulieder anonymt er truet , det er alt sammen meget ubehagelige og kedelige ting .
Derfor har hr . Bsch , formand for delegationen i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet , ogs sendt et brev til sine slovakiske kolleger , hvori disse kendsgerninger fordmmes .
Og derfor forekommer den mde , hvorp problemet almindeligvis fremstilles her , os ikke rigtig , og derfor vil vi heller ikke stemme herom .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi gr os stadig alvorlige bekymringer over de nyeste begivenheder i Den Slovakiske Republik .
Til trods for alle regeringens tilsagn om nu virkelig at gre noget ved den yderligere demokratisering konfronteres vi til stadighed med beviser p det modsatte .
Og hvad der er sket i det slovakiske parlament med vor kollega Gaulieder , det er selvflgelig ikke acceptabelt .
Endnu alvorligere , hvilket ogs blev nvnt for lidt siden , er det attentat , som derefter blev beget ved hans hus .
Det str alt sammen i vort beslutningsforslag , som forventes at blive vedtaget af Parlamentet .
Men der er hrdnakkede rygter om , at regeringspartiet vil fratage endnu flere parlamentarikere , som ikke er enige med partiets linje , deres mandat .
Kun ved at reagere hurtigt nu p sprgsmlet om Gaulieder kan der sttes en stopper for denne udvikling .
Og det gr formanden for Det Blandede Parlamentariske Udvalg nu - det er godt , at han har gjort dette , siger jeg til fru d ' Ancona - men hele Parlamentet m ogs indtage en holdning og anmode Kommissionen og Rdet om hurtigt at gre de slovakiske myndigheder opmrksom p denne sag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg er ligesom hr . Eisma medlem af EU ' s delegation for Slovakiet , Det Blandede Parlamentariske Udvalg , og jeg har netop modtaget en kopi af et brev fra vor formand , hr .
Bsch , til hans modpart , hr .
Huska , hvori han giver udtryk for alvorlig bekymring over den udvikling , der er foreget . Jeg tror ikke , der er noget medlem af Europa-Parlamentet , der ser anderledes p situationen .
<P>
Sprgsmlet er , om vi sttter fru d ' Anconas holdning og siger : Ja , lad os undersge tingene og lad os udtrykke en skarp holdning , men lad os ikke dmme nogen p forhnd .
For eksempel kom hr . Posselt - som havde ganske ret i at sige , at vi ikke skulle blande bler og prer sammen - ikke desto mindre med nogle antydninger af , at alle udvalgene i det slovakiske parlament er kontrolleret af regeringen og ikke tller medlemmer fra oppositionen .
Det er en forandring , det allerede er lykkedes os at f gennemfrt : Oppositionen er nu reprsenteret i alle disse udvalg .
S det virker nogle gange modsat hensigten blot at skre alle over en kam , for s bliver man med rette stdt i Bratislava over den mangel p viden , som ligger bag nogle af disse pstande .
<P>
Jeg nsker ikke , at Parlamentet skal vedtage beslutningsforslag p grundlag af uvidenhed eller ubeviste pstande .
Det er , s vidt jeg forstr , grunden til at Den Socialistiske Gruppe vil afholde sig fra at stemme om denne sag , og det agter vi ogs .
<P>
Vi nsker en ordentlig , positiv dialog med Slovakiet , for vi nsker , at dette land skal blive optaget i Den Europiske Union , og vi nsker ikke , at det skal vre en udstdt paria .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
rede medlemmer , jeg mener at have hrt nogle meningstilkendegivelser fra tilhrerlogerne .
Hvis det er tilfldet , m jeg minde Dem om , at forretningsordenen udtrykkeligt forbyder enhver meningstilkendegivelse fra tilhrerlogerne .
Jeg beder Dem derfor om at vre stille , for i modsat fald ser jeg mig ndsaget til at bede Parlamentstjenesten om at rydde tilhrerlogerne .
<P>
Jeg skal endvidere meddele de rede medlemmer , at vi med hr . Macartneys indlg har opbrugt taletiden for disse sytten beslutningsforslag om menneskerettigheder .
Jeg opfordrer derfor hr . Marn til at tage ordet .
<SPEAKER ID=170 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil udtale mig om de forskellige beslutningsforslag om menneskerettigheder i den rkkeflge , de er blevet debatteret i Parlamentet .
For det frste beslutningsforslaget vedrrende Honduras .
Kommissionen er naturligvis Parlamentet taknemmelig for den beslutning , hvori der klart gives udtryk for den indsats , de honduranske myndigheder gr for at sikre , at de frihedsbervede brn er adskilt fra de voksne i fngslerne i Honduras .
De honduranske myndigheder har imidlertid anmodet om Kommissionens bistand til at lse dette problem .
<P>
Den ekspertgruppe , som besgte landet i begyndelsen af 1996 for at undersge mulighederne for bistand , kunne konstatere regeringens vilje til at trffe de ndvendige foranstaltninger til at adskille brn fra voksne i fngslerne og til at rde over srlige institutioner , der gr det muligt at opretholde disse brns fysiske integritet .
Efter at have fet disse garantier godkendte Kommissionen naturligvis et konkret projekt i denne sag , som gr ud p at styrke de myndigheder , der er ansvarlige for problemerne med mindrerige i Honduras , og de ikke-statslige organisationer til beskyttelse af brn , sledes at problemet kan lses globalt .
<P>
Kommissionen har tillid til , at prsident Reinas administration vil fortstte med at sge lsninger p situationen og trffe de ndvendige foranstaltninger for at undg , at situationer med indesprring af brn sammen med voksne gentages .
Derudover vil Kommissionen fortsat sttte de bestrbelser og de juridiske foranstaltninger , der er ved at blive gennemfrt .
P dette punkt vil jeg ppege , at den honduranske regering for nylig har vedtaget en brnelov , og at projektet bl.a. direkte vil fremme ikke kun udbredelsen , men ogs gennemfrelsen af denne lov til beskyttelse af brn .
<P>
Hvad angr Rumnien , er Kommissionen fuldt ud klar over de seneste problemer , som de rumnske gadebrn oplever .
Der er tale om en forholdsvis ny situation i Rumnien , som begyndte for fire , fem r siden , men som naturligvis ikke kun glder for dette land , hvilket UNICEF ' s seneste rapport ogs har givet klart udtryk for netop i denne uge .
<P>
For s vidt angr problemet med gadebrnene , har Kommissionen allerede medtaget dette i det flerrige vejledende program for Rumnien og er naturligvis besluttet p at yde et srligt bidrag omkring dette sprgsml .
Vi vil blive ved med at yde sttte til forbedringen og reformen af systemet til beskyttelse af brn i Rumnien ved hjlp af counterpart-midler , hvortil der allerede er afsat 21 millioner ecu hidrrende fra salg af fdevarehjlp mellem 1990 og 1996 .
Kommissionen har desuden - hvilket er helt rimeligt - opfordret de rumnske myndigheder til at fortstte med at afstte counterpart-midler til dette forml .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , og som det rede medlem vil vide , har Kommissionens beretning fra 9. oktober om udviklingen af forbindelserne med Tyrkiet , siden toldunionen trdte i kraft , ppeget forvrringen af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet i lbet af 1996 .
Beretningens konklusion kommer med en klar opfordring til de tyrkiske myndigheder om igen at trffe positive foranstaltninger med henblik p at forbedre menneskerettighedssituationen og komme videre med demokratiseringsprocessen .
Under sin seneste samtale med fru iller gentog kommissr van den Broek endnu en gang ndvendigheden af , at Tyrkiet gr fremskridt p dette omrde .
<P>
Hvad helt konkret angr vedtagelsen af en presselov , er det vigtigt at understrege , at regeringen stadig debatterer et lovforslag , som derfor stadig ikke er blevet fremsendt til det tyrkiske parlament .
Man har jensynligt fet kendskab til nogle af bestemmelserne i dette lovforslag , der har givet anledning til strke protester i Tyrkiet , som det er blevet nvnt .
<P>
Et andet specifikt problem er den seneste udvisning af Tyrkiet af den danske statsborger , hr . Sndergaard , som er medlem af det danske Folketing .
De oplysninger , som Kommissionen har kunnet f adgang til , gr ud p , at den officielle grund til udvisningen - den som er blevet anfrt af de tyrkiske myndigheder - er , at hans papirer ikke var i orden . Hr .
Sndergaards pas var udlbet , og han havde ikke indrejsevisum til Tyrkiet .
<P>
Dette formelle aspekt i sagen , som naturligvis beror p de tyrkiske myndigheders oplysninger , m dog ikke f os til at glemme det , som efter vores mening har fet de tyrkiske myndigheder til at udvise hr . Sndergaard fra Tyrkiet .
Vi har en mistanke om , at udvisningen skyldtes det danske folketingsmedlems planer om at kontakte lederen af PKK , hr .
Ocanan . Selv om Kommissionen altid har fordmt PKK i overensstemmelse med politikken i Den Europiske Union og i adskillige medlemsstater , som i vrigt har forbudt denne organisations aktiviteter p deres omrde , undlader vi ikke at beklage , at Tyrkiet af den slags grunde modstter sig , at parlamentarikere fra medlemsstaterne rejser ind i deres land .
<P>
Med hensyn til Kroatien vil jeg gerne gentage , hvad der er blevet sagt p den sidste konference om mediernes rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien .
Radio 101 var reprsenteret p denne konference , som blev afholdt i Bruxelles den 29. november , i vrigt af sin direktr .
I lbet af de to sidste r har Kommissionen bidraget med i alt 9 millioner ecu til forskellige projekter til gavn for medierne .
I 1996 afsatte man 200.000 ecu til Radio 101 til kb af nyt udstyr .
Dette bidrag til de uafhngige medier i det tidligere Jugoslavien vil ogs fortstte i 1997 med en bevilling p 10 millioner ecu .
I Kroatien har man udarbejdet en juridisk ramme i samarbejde med Europardet , men de seneste ndringer i forbindelse med Radio 101 viser , at der stadig er meget , der skal gres .
<P>
Vi mener , at Kroatien skal opfylde de forpligtelser , der er en flge af deres medlemskab af Europardet .
Oprettelsen af fremtidige forbindelser mellem Kroatien og Unionen vil bl.a. vret forbundet med respekten for mediernes uafhngighed , og nu hvor Den Europiske Union ud fra et regionalt perspektiv bestrber sig p at oprette forbindelser med landene i Sydsteuropa , vil man nje se p mediernes situation i disse lande .
<P>
Mediernes uafhngighed , ytringsfriheden , er en af de vsentligste betingelser for at kunne videreudvikle disse forbindelser .
I denne forbindelse forventer man at f bekrftet , at de kroatiske myndigheder har givet en midlertidig sendetilladelse til denne radiostation , hvilket efter vores mening betyder , at den br f en permanent sendetilladelse .
<P>
Jeg vil slutte med beslutningen om Slovakiet .
Kommissionen sttter Europa-Parlamentets initiativ til at debattere de nuvrende demokratiske underskud i Den Slovakiske Republik og fordmmer navnlig fratagelsen af hr . Gaulieders mandat i det slovakiske parlament og anmoder om , at man jeblikkeligt giver ham mandatet tilbage .
Jeg vil gerne oplyse Parlamentet om , at under mdet i associeringsudvalget Den Europiske Union-Slovakiet , som netop fandt sted i gr , blev der udfrdiget en erklring p vegne af Den Europiske Union om denne sag .
Erklringen , som blev udsendt i gr , lyder sledes :  Den Europiske Union har noteret begivenhederne den 4. december i Den Slovakiske Republiks nationalforsamling , som kulminerede med , at et medlem af nationalforsamlingen mod sin vilje blev frataget sit mandat .
Denne handling er i strid med den slovakiske forfatning og vil ikke vre i overensstemmelse med de associerede medlemmers parlamenter .
Associeringsudvalget minder endnu en gang om de associeringskriterier , der er fastlagt i erklringen fra Kbenhavn og i Europa-aftalen undertegnet af Unionen og Den Slovakiske Republik , og hber at Den Slovakiske Republiks nationalforsamling noterer Den Europiske Unions bekymringer  .
<P>
Kommissionen har ogs fet oplysning om , at sagen er blevet sendt til Slovakiets forfatningsdomstol , som skal afgre , om det slovakiske parlaments beslutning er i overensstemmelse med forfatningen .
Kommissionen mener , at mens man venter p afgrelsen fra forfatningsdomstolen , som beslutter suvernt og uafhngigt i denne sag , br der trffes en jeblikkelig beslutning om at give hr . Gaulieder hans parlamentsmandat tilbage .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1375 / 96 af Dary m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i Algeriet ; -B4-1385 / 96 af Andr m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Algeriet ; -B4-1393 / 96 af Colajanni og Pons Grau for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Algeriet ; -B4-1404 / 96 af Sierra Gonzlez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Algeriet ; -B4-1421 af Cohn-Bendit for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om den politiske situation i Algeriet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , p Gruppen Europisk Radikal Alliances vegne vil jeg p det kraftigste fordmme den terrorisme , som finder sted i Algeriet , og som eksporteres fra Algeriet , isr til mit eget land Frankrig , hvilket man endnu en gang har kunnet beklage inden for de seneste dage .
Vi m sl det helt fast : intet , absolut intet , kan retfrdiggre eller forklare denne blinde terror og vold , der udves mod mennesker og mod tanker .
<P>
Nr det er sagt , er jeg ikke sikker p , at det er retfrdigt at omtale den mest umenneskelige terrorisme og de algeriske myndigheder i samme ndedrag , sledes som vi gr i vores flles beslutningsforslag .
Vi beklager naturligvis det manglende demokrati , indskrnkningen af visse frihedsrettigheder eller afholdelsen af en skrddersyet folkeafstemning , men selv tror jeg ikke , at dramaet kan lses p en positiv mde inden for Algeriets grnser .
De humanistiske vrdier , som danner grundlaget for folkeretten , trues dagligt i Algeriet .
Jeg nsker derfor , at europerne og sammen med dem alle , der interesserer sig for Algeriets fremtid , gennem pressen , gennem NGO ' erne eller for Den Europiske Unions vedkommende gennem forhandlingerne om en aftale med Algeriet styrker deres fysiske tilstedevrelse i landet og lgger sig mellem terrorismen og dens uundgelige undertrykkelse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , vi ved alle , at situationen i Algeriet giver grund til stor bekymring .
Bde i byerne og p landet er volden hele tiden til stede med sit flge af opgr og terror .
<P>
I de seneste mneder har attentater kostet hundreder af civile livet , ogs kvinder , brn og intellektuelle .
Attentatet i RER-toget i Paris er uden tvivl GIA ' s vrk og vidner om en eskalering af det mest grusomme barbari , som vi p det kraftigste m fordmme og afvise .
<P>
Gennem deres opfordringer til intolerance er mange muslimske ledere ansvarlige for den algeriske terrorisme .
Den algeriske regering kan ikke njes med at udrydde volden ved hjlp af politi og militr .
Resultatet af folkeafstemningen vil bestemt ikke bidrage til dette , selv om 85 % stemte ja .
Men hvordan har man opnet dette resultat ?
Og det er ikke ved at forbyde de islamiske og regionale partier og give parlamentet mundkurv p og skabe omstndigheder for at udmanvrere nomenklaturaen , at man kan hbe p en forbedring af situationen .
<P>
Med en valgdeltagelse p under 30 % - langt fra de 85 % - og 70 % nej-stemmer udgr Kabylien uden tvivl det tydeligste eksempel p etnisk splittelse .
Det institutionelle diktatur , som Amin Zeroual har indfrt , risikerer snarere at fre til almindelig opgivenhed og desparation , hvilket uvgerligt vil fre voldsspiralen videre .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for Den Socialistiske Gruppes sttte til det flles beslutningsforslag vedrrende et s komplekst emne som Algeriet .
Emnet Algeriet giver os alle anledning til ngstelse og bekymring , fordi den radikale traditionalisme delgger samfundsstrukturen og sameksistensen i landet med en intolerance , der kaster landet ud i en dyb og mrk afgrund .
<P>
Men samtidig er vi bekymret over de foranstaltninger , som myndighederne vedtager for at komme terrorismen til livs .
Vi ved , at kampen mod denne blinde terrorisme er utrolig kompliceret og vanskelig , men det m ikke f os til at glemme , at visse metoder , som helt og aldeles ringeagter de mest elementre menneskerettigheder , ikke kun undlader at udrydde terrorismen , men ogs giver den grobund for at trives og vokse .
<P>
De forhold , under hvilke den seneste folkeafstemning i landet er blevet godkendt , giver os ogs anledning til bekymring .
Der er aspekter , som p afgrende vis berrer demokratiet og menneskerettighederne .
Beslutningen om at gre arabisk til det eneste officielle sprog over for et vigtigt berbisk mindretal samt prsidentens store magt gr , at vi frygter genindfrelsen af et diktatur ved hjlp af en pseudodemokratisk metode .
<P>
Vi ved , at problemerne i Algeriet skal lses af algiererne selv , men inden for den nye ramme af Den Europiske Unions forbindelser til Algeriet m Europa ikke glemme grundlaget for sit inderste vsen , som er demokratiet og respekten for menneskerettighederne , og m ikke vende det dve re til en situation , der ikke lever op til de mest elementre regler for et universelt demokrati .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , folkeafstemningen om forfatningsndringen , som fandt sted i Algeriet den 28. november br bane vejen for et parlamentsvalg .
Uden at ville blande os i Algeriets indre anliggender kan vi alligevel stille mange sprgsmlstegn ved denne folkeafstemning , som styrker prsidentens befjelser , som forbyder oprettelsen af politiske partier med et religist eller regionalt udgangspunkt , og som ikke medfrer nogen forbedring af familieretten , som fastholder diskriminationen over for kvinder .
De officielle medier har bevidst censureret modstanderne af folkeafstemningen og mange partier har boycottet den og fordmt uregelmssighederne og anfgtet resultatet .
<P>
Folkeafstemningen har desvrre ikke bragt terrorhandlingerne til ophr ; de har igen kostet adskillige mennesker livet i nrheden af Blida . Min gruppe gentager sin kraftige fordmmelse af udverne og ophavsmndene til disse attentater , som heller ikke sparer vores land .
Hvordan kan man under disse omstndigheder acceptere , at lederne af terrorbevgelserne fortsat kan finde et fristed i visse medlemsstater , hvor de opretter netvrk , der yder logistisk og konomisk hjlp til terrorismen ? Det haster med at trffe forholdsregler i alle medlemsstater og styrke samarbejdet med henblik p at afvikle disse netvrk .
Selv om den algeriske regering har taget visse skridt til bekmpelse af terrorismen , som giver resultater , m den undg fejlgreb og srge for at garantere respekten for borgernes demokratiske frihedsrettigheder og grundlggende rettigheder . Kampen mod terrorisme ved hjlp af politi og militr skal ledsages af initiativer , hvorigennem man fremmer en egentlig dialog med alle de demokratiske krfter med henblik p at n frem til en politisk lsning , der giver det algeriske folk mulighed for at opbygge en demokratisk retsstat .
<P>
Min gruppe glder sig over , at der er indledt forhandlinger mellem Den Europiske Union og Algeriet med henblik p en associeringsaftale .
For at undg at denne aftale udelukkende bliver baseret p frihandel og konkurrence mellem konomierne skal den p den ene side respektere Algeriets konomiske og sociale valg og p den anden side tage hensyn til de politiske og faglige organisationers holdning .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg har indtryk af , at Parlamentet bedmmer situationen i Algeriet noget anderledes end Kommissionen har gjort det .
Jeg lser i en nederlandsk kvalitetsavis , at vor kommissr Marn ved et besg i Algeriet ikke blot har lovet mange penge til forbedring af den konomiske struktur , men ogs har sagt , at folkeafstemningen har vist et jebliks hb , og at folkets svar var tydeligt .
Jeg sprger mig selv , hr. kommissr , om De ikke ved , at deltagelsen i folkeafstemningen sandsynligvis kun var 30-35 % , det siger i hvert fald forskellige pressebureauer i Vesteuropa .
Jeg sprger mig selv , om De ikke ved , at der i Algeriet i hvert fald for borgerne ikke var noget som helst eksemplar til rdighed af den nye grundlov , som de skulle bedmme ved denne folkeafstemning .
Jeg sprger mig selv , hr. kommissr , om De ikke er orienteret om den kendsgerning , at oppositionspartier ikke har haft lov at udtrykke sig p nogen som helst mde gennem medierne i Algeriet i forbindelse med denne folkeafstemning .
<P>
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi ikke blot fordmmer terrorismen fra FIS ' side , som naturligvis er fuldstndig uacceptabel , men at vi ogs udtrykkeligt erkender , at denne folkeafstemning kun bidrager til , at Zeroual sidder mere sikkert i sadlen , og ikke rigtigt bringer demokratiet nrmere .
Jeg synes , at Europa og Kommissionen i forbindelse med Euro-Middelhavsassocieringsaftalen m srge for , at menneskerettighedsklausulen fortsat garanteres , og at den ikke forbliver et tomt hylster .
For vi ved , at dialogen i Algeriet er overordentlig ndvendig , og jeg synes , at vi ogs frem for alt skal arbejde for den , men man kan ikke udelukke , at nr denne dialog tilvejebringes , og fundamentalisterne f.eks. ville deltage i regeringen , s ville det frste , som ville blive ofret , vre kvinders rettigheder .
Jeg synes , at vi i Unionen m overvge , at dette ikke sker .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , for nsten fem r siden i januar 1992 blev de frste demokratiske parlamentsvalg i Algeriet i demokratiets navn forhindret af et militrt statskup .
Siden da er landet fanget i en spiral af gensidig terror .
Forbuddet mod religist inspirerede partier og terroren mod berberne vil ikke gre sagen bedre , tror jeg , endda tvrtimod .
Selv godkendelsen af et slret beslutningsforslag i Europa-Parlamentet vil heller ikke lse problemerne i Algeriet , er jeg bange for .
<P>
Jeg vil derfor blot og uden selv den ringeste illusion benytte lejligheden til at fremstte to bemrkninger .
Det socialistiske FLN-diktatur i Algeriet blev efter afkoloniseringen overdnget med fransk og europisk sttte .
Til trods for denne sttte blev Algeriet p 30 r forvandlet fra et forholdsvis rigt og blomstrende land til et nsten tilbagestende udviklingsland .
Den europiske skyldflelse efter afkoloniseringen har for vrigt ikke blot frt til det allervrste i Algeriet .
Zaire og Rwanda kan tale med om det , for s vidt angr mit eget land .
<P>
For det andet konstaterer jeg , at de , som i begyndelsen af 60 ' erne gav europerne valget mellem la valise ou le cerceuil , rejse eller d , de samme sger nu i massevis asyl i Europa , og at den algeriske krig dermed importeres til det europiske omrde , har kendsgerningerne i mellemtiden allerede vist .
Men de bomber , som eksploderer i Frankrig , er smting i forhold til den kmpemssige demografiske , kulturelle og politiske tidsindstillede bombe , som millioner af ikke-europiske udlndinge reprsenterer p vort kontinent .
Vi kan her i Parlamentet selv med et beslutningsforslag ikke stoppe krigen i Algeriet .
Men vi br mske alligevel gre vort bedste for at yde et bidrag til at afmontere den tidsindstillede indvandringsbombe i Europa , nu hvor det mske stadig kan lade gre .
<SPEAKER ID=179 NAME="Marn">
Hr. formand , naturligvis flger Kommissionen ligesom EuropaParlamentet opmrksomt udviklingen af den politiske situation i Algeriet .
Siden prsidentvalget i november 1995 har Den Europiske Union gjort en indsats for at opmuntre de algierske myndigheder til en politisk normalisering gennem en dialog mellem alle de partier , der er imod vold .
Dette ml om en fredelig dialog er stadig vores hjeste prioritet .
<P>
De fem beslutningsforslag , som Parlamentet har fremlagt , viser den betydning , De tillgger respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i Algeriet .
Det er en bekymring , vi deler , bde inden for rammerne af den nye Middelhavspolitik , og hvad angr den associeringsaftale , vi er ved at forhandle med Algeriet .
Lad mig komme med tre betragtninger .
<P>
P det multilaterale plan omfatter de politiske tilsagn , der blev vedtaget p Barcelona-konferencen , navnlig viljen til at udvikle retsstaten og demokratiet og til at respektere menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
P det bilaterale plan skal Kommissionen , nr vi indleder de frste forhandlinger med de algierske myndigheder med henblik p indgelse af en ny associeringsaftale p grundlag af mandatet fra Ministerrdet , ogs tale om respekten for de demokratiske principper og for menneskerettighederne , eftersom dette er et centralt aspekt i den nye Euro-Middelhavspolitik .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for Dem , at vi vil st over for en meget vanskelig opgave , eftersom - hvilket strstedelen af parlamentsmedlemmerne ogs har understreget - situationen i Algeriet er kompliceret og vanskelig . Efter vores mening - og jeg bekrfter hvad der er blevet sagt i nogle af de tidligere indlg - kan der efter folkeafstemningen - uanset hvordan den mtte blive vurderet - og efter prsidentvalget samt med det forestende parlamentsvalg i frste halvr og kommunalvalget i andet halvr for je , dvs. gennem en national dialog , i det kommende r skabes hb om en endelig normalisering i Algeriet .
<P>
Ud fra Deres kommentarer forstr jeg , at De p baggrund af Europa-Parlamentets synspunkt krver en ideel afstemning , en ben afstemning , en afstemning med deltagelse af alle politiske partier , en klar og gennemsigtig afstemning alle steder p jorden .
Men situationen i Algeriet er , som jeg har sagt , yderst vanskelig og kompleks .
De demokratiske rettigheder er p nuvrende tidspunkt genstand for en permanent trussel fra terrorismens side , og p denne baggrund er det - efter min mening - ndvendigt at udvise en vis forstelse , for at denne udvikling kan ske , og for at man - om muligt og takket vre den nationale dialog - det kommende r kan opleve en situation , hvor de almindelige valg kan give Algeriet anledning til dette hb .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Tillad mig ud fra min verdslige holdning at sige til Dem :  Gid Deres bn m blive hrt  .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted ved afslutningen af forhandlingen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1346 / 96 af Andr m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om krisen i det stlige Zaire ; -B4-1367 / 96 af Baldi m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i Zaire ; -B4-1392 / 96 af Sauquillo Prez del Arco og Pons Grau for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om fredsprocessen mellem Rwanda og Zaire ; -B4-1405 / 96 af Carnero Gonzlez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i det stlige Zaire ; -B4-1417 / 96 af Gnther m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i det stlige Zaire ; -B4-1428 / 96 af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i det stlige Zaire .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Leonard">
Hr. formand , krisen i det stlige Zaire er langt fra lst .
Hele verden forsger at overbevise sig selv om , at de omkring 500.000 flygtninges hjemvenden til Rwanda vil standse konflikten . Men det er ikke tilfldet .
De kampe , der finder sted i Kivu og omegn , er en sdan kilde til anarki , at de kan f konsekvenser for hele regionen omkring de store ser .
For prcis en mned siden fremhvede vi her i salen det internationale samfunds manglende evne til at forhindre den forfrdelige tragedie for flygtninge og fordrevne .
<P>
Denne handlingslammelse viser den dybe krise , som FN er ude i .
Eftersom kun FN ' s Sikkerhedsrd kan beslutte at indstte en interventionsstyrke , m Det Europiske Rd fortsat bruge sin indflydelse , s dette sker snarest muligt . Enhver forsinkelse vil kunne forvrre den allerede sprngfarlige situation .
I denne krudttnde er ethvert hb ikke forgves . Vi m fortstte bestrbelserne p at genintegrere flygtningene , genetablere og genoprette uafhngige og retfrdige retssystemer og endelig intensivere forsgene p dialog , som giver hb om at gennemfre fredsprocessen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , tragedien og de stadig mere intense kampe i grnseomrdet i den stlige del af Zaire , der er skueplads for fortsat voldsomme sammenstd mellem oprrere og hre , synes ikke at aftage .
Hele det internationale samfund m handle samordnet og i indbyrdes overensstemmelse under inddragelse af alle dem , som i dette jeblik har srlige interesser i omrdet omkring De store Ser , og som er villige til at indlede en fredsproces .
<P>
De bestrbelser , der krves af Organisationen for Afrikansk Enhed , skal i Den Europiske Union finde en aktiv talsmand , der gr det muligt at lse denne store krise med hensigtsmssige midler og aktioner .
Kun en synergivirkning mellem interventionerne fra Den Europiske Unions , FN ' s og OUA ' s side kan fre til en lsning .
Den humanitre bistand skal kunne n frem til dem , der har behov for den i alle dele af omrdet , uden forskel og uafbrudt . Vi m handle hurtigt , srlig for , at flygtningene i Rwanda , som meget snart vil komme op p et antal af ca .
1 million , kan vende tilbage . Dette er et stort problem , og vi m yderligere betnke , at forligsprocessen i landet er meget vanskelig p grund af flgerne af , at hutuer og tutsier bor i samme omrde og begge kommer ud af den tragedie , de har oplevet i de sidste r , med store mn og lever i et klima med store spndinger .
<P>
Det er ndvendigt hurtigst muligt at finde ikke blot de ansvarlige for folkedrabet i 1994 , men tillige de ansvarlige for de aktuelle massakrer og stille dem for retten .
Unionen skal udbygge sine konomiske og tekniske bestrbelser , navnlig ved udsendelse af europiske observatrer med henblik p fremme af genoptagelsen og reformen af domstolssystemet i Rwanda .
Processerne vil formentlig begynde i disse dage , men der er mangel p bde dommere og juridisk uddannet personale , der kan arbejde og anvende den nye straffelov , der blev vedtaget den 30. august her i r af den nationale overgangsforsamling , og som indfrer forskellige principper , der , hber vi , frst og fremmest skal sikre respekten for menneskerettighederne og retfrdigheden .
<P>
Det er vigtigt , at de 83.000 fanger , som i jeblikket er stuvet sammen i de overfyldte fngsler i Rwanda fr en regulr og retfrdig proces .
Hvis dette ikke sker risikerer man at skabe et klima af had og hvn , der kan forlnge denne konflikt i evighed .
Ogs den internationale domstol i Arusha skal sttes i stand til at udfre sine funktioner med henblik p , at gerningsmndene til forbrydelser mod menneskeheden bliver stillet for retten .
<P>
For at n frem til stabilitet i landet , m de huse , der er blevet delagt under krigen , snarest genopfres , sundhedssystemet skal gres effektivt og funktionsdygtigt , idet manglen p lgepersonale og paramedicinsk personale p hospitalerne krver et jeblikkeligt omstruktureringsindgreb ved brug af logistiske midler .
Jeg erindrer om , at epidemier og AIDS er i tiltagende i denne del af verden .
Ogs de grundlggende infrastrukturer krver jeblikkelig indgriben .
<P>
Disse forhold , som jeg har haft mulighed for personlig at konstatere p stedet i sidste uge , krver jeblikkelige , mlrettede og koordinerede aktioner for p ny at skabe stabilitet og fred i landet .
Jeg retter en appel til mine kolleger om , at de engagerer sig i at lse denne krise serist , ogs ved at fremme en internationale konference i omrdet omkring De store Ser , der omfatter alle landene .
Der skal vre tale om et strkt og udtalt engagement i virkelig at lse dette problem .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , i historien om bjergenes tilblivelse barsler bjerget under megen larm og store rystelser med en lille mus .
Det er noget lignende , der sker for det internationale samfund med hensyn til konflikten i omrdet omkring de store afrikanske ser .
<P>
Vi har en lille mus p 300 soldater , der er uden virkning , hvad angr flygtningene , efter at have fet tilladelse fra Sikkerhedsrdet til at gennemfre en humanitr intervention , efter at have fet en flles holdning fra Ministerrdet , som sttter denne intervention , efter at ECHO for frste gang i historien koordinerer indsatsen med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og bidrager med de ndvendige midler helt konkret blev der frigivet 10 millioner ecu samme dag , den flles holdning blev vedtaget .
Jeg nsker kommissr Bonino til lykke med dette .
<P>
Men jeg vil ogs gerne give udtryk for min bekymring over , at man endnu ikke har gennemfrt beslutningen om at bidrage med 2 , 5 millioner ecu til FN ' s srlige fond med henblik p at finansiere afrikanske staters deltagelse i den multinationale styrke .
<P>
Situationen forvrres fortsat med udvidelsen af krigen til det indre Zaire , fordrivelsen af flygtninge fra Tanzania og Uganda , mordet p flygtningene p slagmarkerne , og blgerne af fordrevne fra Zaire , som flygter fra krigen .
P trods af disse omstndigheder fremstod Rdets reprsentant , hr . Spring , i gr som Alice i Eventyrland og talte om flygtningenes frivillige tilbagevenden , om deres fredelige geninstallering og om demokratiseringen i Zaire , nr det samtidig lader til , at der ikke fra nogen stats side er planer om at behandle dette emne p topmdet i Dublin .
<P>
Virkeligheden er en anden .
Virkeligheden krver , at der gennemfres to former for foranstaltninger .
For det frste de humanitre foranstaltninger for at standse den menneskelige krise - hvortil vi rder over de ndvendige midler - som skal best i at lade hjlpen n ud til civilbefolkningen og i at udforme genopbygnings- og rehabiliteringsprogrammer for de tilbagevendte .
Derefter skal man ivrkstte udviklingsprojekter .
De ikkestatslige organisationer er parate til alt dette , og det er Rdets og Kommissionens opgave at lette deres arbejde .
<P>
For det andet de politiske foranstaltninger , som Ministerrdet skal gennemfre : At fremme afholdelsen af en regional fredskonference , at sttte demokratiske processer i de stater , som stadig har et udemokratisk styre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Fru Sauquillo , jeg fratager Dem ikke ordet , jeg siger blot til Dem , at De ikke skal skynde Dem .
De har opbrugt Deres tid , men hvis De skynder Dem sdan , stter De kabinetolkenes helbred p spil , de kan ende med at blive kvalt .
Gr Dem frdig , fru Sauquillo , men stille og roligt .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg hber , at jeg fr den tid , De har talt i , stillet til rdighed , s jeg kan fortstte .
<P>
Jeg gentager : De politiske foranstaltninger , som Ministerrdet skal gennemfre , bestr i at fremme en regional fredskonference , at sttte demokratiske processer i alle landene i omrdet - hvilket betyder en tilbagetrkning af sttten til de udemokratiske styrer , der i revis har vret stttet af vores egne stater .
De bestr ogs i at bidrage til at skabe grundlaget for en afbalanceret fordeling af magten mellem de forskellige etniske grupper gennem et system til beskyttelse af mindretallene , kontrol med salg af vben i omrdet , fremme af samarbejdet med Den Europiske Union , idet man skal kontrollere , om dette grundlag er effektivt .
<P>
Og endelig : At bede Kommissionens formand og Parlamentets formand om at bringe dette emne p bane i deres indlg p Europardets mde , som finder sted i Dublin den kommende weekend .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Tak , men tillad mig at give Dem endnu et rd : Efter alle disse anmodninger br De ogs anmode deres gruppe om mere taletid .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand ! Jeg vil nu modst fristelsen til som talerne fr mig at remse alle vore krav op .
Det er isr ofte ret utilfredsstillende , nr man m gre det i nskemde .
Vi str imidlertid i Zaire i den noget mrkvrdige situation , at den humanitre hjlp i sidste ende medfrte en humanitr katastrofe .
Vi tillod , at et enormt antal mennesker blev samlet p et sted , skaffede dagligt mad til en vrdi af op til 1 mio dollars , men det resulterede i sidste ende ikke i det , vi krvede , nemlig at militsen og soldaterne i disse zoner blev afvbnet hurtigt .
Vi gjorde allerede for et r siden opmrksom p , at regeringen i Zaire ikke synes at ville foretage en demilitarisering her , hvilket s har skabt denne katastrofe , isr da de militre ledere ikke har lagt skjul p , at de agter at generobre magten i Rwanda og Burundi p voldelig vis .
<P>
P den anden side har vi - og det blev ogs sagt her - mske ikke overvejet grundigt nok , fru kommissr , om der mellem den absolut frivillige tilbagevenden og den anklage , som De sidste mned fremsatte over for mig ved at sprge , om jeg nskede at udhungre lejrene , stadig m vre muligt ved at udve strre pres for at decentralisere disse masseansamlinger af flygtninge .
Det kan mske tjene os som rettesnor fremover .
<P>
Ogs nu er der igen risiko for , at vi blot giver store menneskemasser det ndvendigste .
Det afgrende sprgsml er imidlertid : Hvordan fr vi hutuer og tutsier til at leve fredeligt sammen ?
Dette koncept m vi f p benene nu , sdan at problemet bliver lst for fremtiden og ikke blot udskudt !
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru kommissr , kre kolleger , beslutningsforslaget i dag er en gentagelse , og i stedet for at tale i t minut vil jeg gerne bede om et minuts stilhed for de tusinder , som er omkommet i Kivu p grund af i frste rkke De Forenede Staters og i anden rkke Unionens forkastelige forsmmelighed .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , jeg mener , vi str over for adskillige indlysende kendsgerninger .
Den frste er Den Europiske Unions mislykkede prventive politik .
Hvis jeg ikke tager fejl , er der i lbet af i r blevet vedtaget 23 beslutningsforslag om uopsttelige sprgsml , hvor man gjorde opmrksom p og fordmte , hvad der ville ske i Rwanda og i omrdet omkring de store ser .
Dette var forudsigeligt .
Alle de , som havde pligt til at vide det , mtte vide det .
De foranstaltninger , der er blevet truffet , har i realiteten ikke haft nogen virkning .
<P>
Men det mrkelige er , at vi ogs er vidne til , at noget , vi altid har vret ret dygtige til , er mislykket : Gennemfrelsespolitikken .
Vi har de materielle midler , vi har institutionerne , men vi er ikke i stand til at lse problemet .
<P>
Derfor er det indlysende ndvendigt med en reform af institutionerne .
Intet er s dyrt som en manglende politik .
Og den manglende politik skal udfyldes af noget .
Der er ogs en anden ting , som skal lses , og som tidligere talere har hentydet til : Flelsen af straffrihed .
Hvis man ikke bringer flelsen af straffrihed til ophr , vil dette problem dukke op r efter r .
Der eksisterer en international domstol i Arusha .
Denne domstol br rde over de ndvendige midler , for at den kan handle .
Vi har en resolution fra FN , og vi er ikke i stand til at stationere de 10.000 soldater , som denne resolution giver mulighed for .
I stedet bebyrder vi de humanitre organisationer med ansvaret for udvelsen af en humanitr og militr funktion .
Jeg mener ikke , man kan krve mere for den samme ln .
<P>
Det er sledes ndvendigt med en plan for omrdet .
Man skal vide , at p nuvrende tidspunkt befinder strstedelen af flygtningene sig i Rwanda , at Rwanda har en regering , og at man skal tale og koordinere arbejdet med denne regering .
<P>
Og endelig , hr. formand , str vi i hj grad over for et andet problem , nemlig borgerkrigen i Zaire .
Jeg er meget bange for , at nogen endnu en gang vil fle sig fristet til at gennemfre en neokolonialistisk politik .
Parlamentet br vre meget p vagt , for at dette ikke sker .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , kre kolleger , vi har faktisk , det er sagt , i mnedsvis advaret her og givet udtryk for vor mening , for at Kommissionen og Rdet skulle hre det .
Vi har sagt , at nye , meget alvorlige vbnede konflikter var p vej i Centralafrika efter folkemordet i Rwanda .
Desvrre har vore taler her , vore indlg indtil nu kun haft ringe resultater .
Alligevel vedtog vi i sidste mned en udmrket tekst .
For en mned siden , og i diplomatiske kredse betragtedes den som det bedste , som hidtil var offentliggjort .
Men allerede i dag fler vi os forpligtet til p ny at gribe ind , for hvad der nu sker , krigen , jagten p flygtninge i det stlige Kivu , som udvikler sig i retning af det indre Zaire , tvinger os nu igen til at tage ordet .
Denne krig antager form af et imperialistisk foretagende , og mnstre fra den kolde krig toner frem .
Vi troede , at disse for lngst var glemt .
<P>
Jeg tror , at vi i Europa har accepteret et udmrket princip med slutakten fra Helsinki i 1975 : ingen vbnede ndringer af grnser ; ikke acceptere , at grnser ndres , krnkes , eller at invasioner skulle finde sted p en vbnet mde .
Dette er et helligt princip , som vi i Den Europiske Union br forsvare i hele verden .
Der finder nu invasioner og grnsendringer sted .
Jeg opfordrer derfor alle dem , som stadig til en vis grad tror p det prventive diplomati i denne tid , til at bestrbe sig p at tilvejebringe et helt program ; at der ikke vil ske nogen udvidelse af konflikten i Kivu i Zaire ; at der erklres vbenhvile , at de besatte omrder forlades , at der oprettes en international multinational styrke , som tager dertil ; at vi gr alt , for at lande omkring de store ser accepterer denne fredsstyrke , og for at der arrangeres en konference om de store ser , for at alles ansvar kan fastlgges , til og med den internationale domstol i Arusha , og for at De Forenede Nationer og Europa - og jeg henvender mig til Unionens medlemsstater - endelig vil gre alt , for at der i dette mrke Afrika kan herske fred , tolerance og mske ogs lidt mere velfrd .
Fru kommissr , det er ikke Dem , jeg frst og fremmest henvender mig til , men Rdet og medlemsstaterne , for der m beslutningerne trffes .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru kommissr , jeg er glad for , at De er her .
Vi behver ikke klage over Dem , tvrtimod , De har udvist mod og indsigt i de seneste mneder .
De havde samme holdning som Europa-Parlamentet .
Det var ikke blot farligt , men ogs latterligt at tro , at tingene ville g i orden af sig selv i Rwanda , men ogs i Burundi og i det stlige Zaire .
Naturligvis var international intervention en absolut ndvendighed , en forpligtelse , og det har vi ikke gjort .
Derfor er jeg for s vidt glad for , at Europa-Parlamentet nu endnu en gang opfordrer til , at der udsendes en eller anden international styrke .
Vi m faktisk forsge at gre noget for at finde en lsning p de humanitre problemer i det stlige Zaire og lede flygtningenes tilbagevenden ind i de rette baner .
<P>
Ogs den internationale domstol i Arusha skal styrkes , det har hr . Pons Grau allerede sagt , for at lade den varige retfrdighed sejre i omrdet omkring de store ser .
I mere end to r har vi her i Parlamentet opfordret til prventivt diplomati .
Dette er i mellemtiden allerede blevet et s ejendommeligt ord , at vi m sl det op i ordbogen for at vide , hvad vi mente med det .
Prventivt diplomati og humanitr intervention i omrdet omkring de store ser .
I jeblikket viser vi os mske som gode organisatorer p papiret , men i virkeligheden forsger Parlamentet , som stadig hindres af Rdet , det alligevel .
Lad mig s i himlens navn hbe og bede til , at vi omkring jul igen fr et rigtigt julebarn i form af en international intervention , hvis forml er at virke prventivt i omrdet omkring de store ser .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige tak for den tolerance , De udviser overfor talerne , en tolerance , som jeg hber vil glde ogs i den anden del af vor lovgivningsperiode .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil tilslutte mig Parlamentets glde ved her i salen at se kommissren , fru Bonino , der med sit mod , vedholdenhed og fasthed har givet Den Europiske Union et ansigt og gjort den tilstedevrende , hvilket andre institutioner beklageligvis ikke har kunnet gre i denne krise .
Fra dette synspunkt glder det mig meget , at De i dag , fru kommissr , er vor talsmand i et sprgsml , som foruroliger os er meget alvorligt i politisk henseende .
For en mned siden blev der endelig og under store vanskeligheder , men takket vre Kommissionen og dens reprsentant , fru Boninos bestrbelser vedtaget en beslutning , men denne er ikke ivrksat .
Det er derfor , at vor gruppe har fremsat et prcist ndringsforslag - som jeg anmoder forsamlingen om at behandle og om muligt vedtage hurtigst muligt - hvori vi ganske enkelt krver at vore stats- og regeringschefer i morgen p Det Europiske Rds mde i Dublin fr tid og lejlighed til ogs politisk p det hjeste niveau at drfte situationen i Zaire .
<P>
Jeg hber virkelig , at dette ndringsforslag vil komme til at krone og udbygge denne fremragende beslutning , som jeg naturligvis stemme for senere .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer ! I en debat som den i dag er det meget vanskeligt at sige noget , for argumenterne er jo egentligt allerede fremfrt .
Nr jeg derfor tillader mig at tilfje to punkter , som ikke umiddelbart har noget at gre med beslutningen , beder jeg om Deres forstelse .
<P>
Det frste punkt er , at man gentagne gange har takket fru Bonino .
Jeg vil tilslutte mig denne tak , og jeg vil sgar udvide den lidt .
Jeg synes , fru Bonino , at den mde , hvorp De har behandlet denne sag , for n til at tro p , at der i denne verden stadig er folk , der ikke kapitulerer over for hblse politiske situationer , og som heller ikke kapitulerer over for diplomatisk taktik , som dominerer i hovedstderne og efterhnden ogs i de internationale organisationer .
<P>
Hvor drligt , det str til med debatterne , ser man nemlig af , at det efterhnden ogs i overnationale institutioner som FN ' s Sikkerhedsrd egentlig kun er taktiske elementer , der spiller en rolle , og ikke lngere principielle politiske betragtninger .
Men hvis man i stedet for at drive prventiv diplomati gr over til henholdende taktikvelser , s begiver man sig ud i hverdagspolitikkens trdemlle , og s mangler man den visionre styrke , der er ndvendig , hvis man vil lse problemerne i en verden , som bliver stadig mere kompliceret .
Det mener jeg , er et af de store problemer , som vi m beklage i bde FN ' s Sikkerhedsrd og i Rdet i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne fremfre endnu et punkt .
Vi kan diskutere en mngde her . Vi europere og en meget stor del af medlemslandene i Den Europiske Union m holde os for je , at vi er tt forbundet med rsagerne til den situation , som vi i dag her beklager .
For det afrikanske drama , ikke blot dramaet i omrdet omkring de store ser , men ogs mange andre steder , finder sin rsag i nogle af Den Europiske Unions medlemslandes politik .
Derfor har vi ogs et srligt ansvar , og Europa-Parlamentet har allerede formuleret og krvet dette ansvar mere end n gang .
Kommissionen , reprsenteret ved kommissr Bonino , ptager sig dette ansvar .
At Rdet ikke gr det , viser egentlig , hvor jammerlig holdningen hos regeringerne i Den Europiske Union efterhnden er blevet .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet - og det gr vi med denne beslutning - derfor aldrig m hre op med at anklage og sige , at regeringerne i vore medlemslande delvis gr sig medskyldige i det , der sker i Afrika .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Med hr . Schulz ' indlg har vi afsluttet talerrkken , og jeg vil opfordre fru Bonino til at tage ordet , men frst vil jeg takke hende for den indsats , som jeg ved , hun har gjort for at vre her i dag .
<SPEAKER ID=196 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , uden at ville anfgte det nyttige i denne forhandling vil jeg frst konstatere , at der er tale om en gentagelse af de forhandlinger , vi havde for nogle uger siden .
Jeg ved ikke , om det var den 8 . , 10. eller 12. november , men jeg indrmmer , at der ikke er sket noget siden da .
Dermed mener jeg , at der ikke sker noget her .
<P>
Rundt om i brndpunkterne er der desvrre sket en masse .
Selv om det er rigtigt , at hundreder af tusinder af flygtninge har kunnet vende tilbage til Rwanda - og det er klart , at vi vil hjlpe dem og vre til stede . Det har vi i vrigt vret i to r - jeg tillader mig at gre opmrksom p , at nogle hundrede tusinde flygtninge er fortabt i Kivu , og dem kan vi ikke hjlpe .
<P>
Jeg har indtryk af , at pressen og endda indlggene her i salen fr os til at glemme nogle ting .
Jeg nsker naturligvis , at der offentliggres artikler om problemerne med flygtningenes tilbagevenden , hvilket nppe kan forundre nogen , nr 400.000 eller 500.000 personer - der var i vrigt ingen , der talte dem - vendte tilbage til Rwanda inden for 24 timer , og man netop har besluttet at sende yderligere 500.000 tilbage , som befinder sig i Tanzania .
I den forbindelse har jeg netop fet oplyst , at flere tusinde af disse flygtninge , der skulle tilbage til Rwanda , er i frd med at slippe vk i Tanzania .
Jeg erkender ogs , at det forhold , at ingen har tilladelse til at komme ind i Kivu , hverken ndhjlpsarbejdere eller journalister , giver problemer , for alle ved , at uden billeder , ingen nyheder , uden nyheder , ingen store overskrifter i aviserne , og dermed bliver offentligheden lidt efter lidt ligeglad .
<P>
S projektrerne er alts rettet mod Rwanda .
Og det er fint sdan .
Der , hvor jeg ikke lngere er enig , er nr man anklager os ndhjlpsarbejdere for at blse tallene op .
I den forbindelse kan jeg fortlle , at den modsatte tendens ogs findes ; den bestr i at opgive lavere tal for at give sig selv god samvittighed .
Men hvem er det , der opgiver lavere tal ?
Serise mennesker .
For det er underforstet , at vi ikke er serise : vi har kun vret p stedet i to r .
Nej , de , der fremstte sdanne udtalelser , har ikke vret nede for at checke .
Og s siger de pludselig til os :  Der er faktisk ikke mere end godt 200.000 mennesker gemt i Kivu  .
Betyder det , at der nu findes en ny regel , et nyt kriterium i de humanitre konventioner , hvor tolerancetrsklen er fastsat til 200.000 , 300.000 eller 400.000 ?
<P>
Det er en situation , der foruroliger mig .
Jeg bliver urolig , nr man ikke diskuterer det serist , men at der derimod - det har jeg lige fet at vide - holdes et nyt mde mellem 14 lande , som skal deltage i en multinational styrke , 14 lande , som bruger tiden p at sprge hinanden om de nrmere bestemmelser for deres deltagelse og stadig ikke har rrt sig af pletten .
Med alle disse overvejelser ender de med at kunne ivrkstte en ekspedition , der er perfekt i alle henseender .
Jeg er bare bange for , at de kommer lidt for sent .
<P>
For det andet , mine damer og herrer , er Kommissionen fuldt overbevist om ndvendigheden af en multinational styrke , uden hvilken det ikke er muligt at yde hjlp .
Jeg glder mig i vrigt over denne diskussion om humanitre sprgsml , som i sig selv er meget nyttig , da den kan bidrage til at forbedre vores aktioner og vores effektivitet .
Nu har vi ogs i to r fremhvet krisens kompleksitet .
Denne kompleksitet giver anledning til endnu en : hos de politiske aktrer og i den politiske vilje .
<P>
Man kan ikke desto mindre konstatere , at kun de aktrer , der rent faktisk var til stede , var de egentlige ndhjlpsarbejdere .
Parlamentets medlemmer kan vre rolige ; det er ikke os , der har skabt krisen , for krisen var der allerede .
Ndhjlpsarbejderne kan ganske vist ikke lse den politiske krise .
Men at redde liv , fru Gnther , er altid umagen vrd .
En anden ting , som man ikke m tabe af syne ; vi har forsgt at redde liv for at give andre mulighed for at finde politiske lsninger .
Men hvad kan vi se ?
Vi har rent faktisk reddet liv , men ingen har haft modet til at sge at finde frem til politiske lsninger .
<P>
I lyset af alle disse betragtninger er jeg helt rligt forbavset over , at man beskylder Fllesskabet : a ) for at vre blevet p stedet , b ) at have reddet menneskeliv og for at have skabt krisen .
Der er her tale om en diskussion om vrdier og ikke om realpolitik .
Det er virkelig utaknemmeligt over for de NGO ' er , som p trods af deres uomtvistelige fejl , i det mindste har haft hderlighed til at vre til stede , mens andre - og uden tvivl bedre organisationer - desvrre ikke var til stede , og hvis jeg har forstet det ret , stadig ikke er der .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Tak , fru Bonino . De skal vide , at nr jeg takker Dem , er det ikke en formel tak .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tror , at vi misforstod hinanden .
Jeg bebrejdede Dem ikke , at De blev der for at yde humanitr hjlp , men jeg spurgte - og det fremgr ogs af en meddelelse fra OXFAM - , om f.eks. FN og andre , der her burde have grebet ind , undlod at deltage i afvbningen .
Det har ikke noget at gre med det , De foretog Dem her , men en af grundene til , at vi uforvarende gled ind i katastrofen , er , at der i lejrene var disse vbenlagre .
<SPEAKER ID=199 NAME="Bonino">
Hr. formand , der er mske tale om et andet problem , men vi deler benbart samme holdning .
I vrigt mener jeg at kunne sige , at vi i to r har fordmt denne tilstand og netop insisteret p behovet for at afvbne og skille parterne osv . Men det er jo ikke op til ndhjlpsarbejderne at skille eller anholde folk .
<P>
Med hensyn til straffriheden , som jeg har hrt tale om , skal De vide , at det egentlige problem med ad hocdomstolen , hvis kommissorium i vrigt kun gjaldt 1994 og derfor ikke omfatter de nye massakrer , ikke er manglende ressourcer eller midler .
Det egentlige problem er , at den har udstedt 21 arrestordrer , og at der ingen er til at anholde de anklagede og heller ingen til at udvise dem .
Og jeg er sikker p , at De er enig med mig i , at det er svrt at f en domstol til at fungere uden anklagede .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
Eftersom der mangler 6 minutter i , at klokken er 17.30 , og vi er frdige med vores forhandlinger , foreslr jeg , at vi udstter mdet i 6 minutter .
<P>
( Mdet udsat i 6 minutter )
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil her i Forsamlingen gre opmrksom p , at tiden beregnet til beslutningsforslag om aktuelle , uopsttelige og srdeles vigtige sprgsml skal bruges til virkeligt uopsttelige sprgsml , og dem er der mange af .
Af denne forhandling i dag er det fremget , og det kunne ogs forudses , at det uopsttelige beslutningsforslag om sndagshvile nppe kan betegnes som sdant , og vor gruppe vil derfor ikke vre med til at stemme om dette emne .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg gr opmrksom p , at Parlamentet har besluttet dette , og som De ved , indeholder forretningsordenen en procedure for indsigelser , hvis man anser det for ndvendigt . <CHAPTER ID=8>
Afstemning
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer ! At vi her i Parlamentet bruger mere tid p afstemningen end p forhandlingerne , er en kendt sag , men det , der er sket i det sidste kvarter , er efter min mening ikke gavnligt for Europa-Parlamentets effektivitet .
Derfor vil jeg foresl en procedure , som vi mske kan lgge os p sinde i anden halvdel af vor valgperiode .
Vi kunne i arbejdsprogrammet for torsdag skrive , at dersom afstemningen ikke afsluttes fr middag , fortstter den umiddelbart efter afstemningen under den aktuelle og uopsttelige debat . S ved alle parlamentarikere , at afstemningen foretages umiddelbart efter .
Derved undgr vi at spilde s megen tid som nu .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Hr .
Schulz , jeg synes , at det er et virkelig godt forslag . Mit problem skyldtes , at der i dagsordenen for i dag hjt og tydeligt str :  kl .
18.00 ...
fortsttelse af formiddagens afstemning  . Under disse omstndigheder er det klart , at en kollega har ret til at klage , hvis afstemningen genoptages inden da .
<P>
Hr . Schulz , jeg mener , at De har helt ret , og vi har noteret Deres forslag .
Nste gang skriver vi i dagsordenen :  fortsttelse af formiddagens afstemning efter afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml  .
P den mde undgr vi at spilde tiden .
Jeg takker for Deres konstruktive forslag .
<P>
Kre kolleger , for at sl det helt fast vil jeg gerne sige , at s snart vi er frdige med afstemningen , fortstter vi med forhandlingen om hr . Megahys og fru Banottis betnkninger uden at udstte mdet .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , jeg vil gerne omtale mdet i morges , som jeg egentlig ikke vil betegne som kaotisk , men som alligevel forekom os at vre noget kaotisk frst og fremmest p grund af oversttelserne .
Vi har forstet p formanden , at hendes papirer var p tysk .
Det er ufatteligt , at man forelgger formanden et sprog , hun ikke taler .
Det br ikke gentage sig .
Det br heller ikke gentage sig i denne forsamling , at man p grund af mangel p oversttere eller p grund af tidnd ikke fordeler alle oversttelserne af alle betnkningerne p alle Parlamentets officielle sprog .
<P>
Og eftersom afstemningen om denne betnkning er blevet udsat , fordi den ikke er oversat til finsk og svensk , sprger jeg formanden : Er formiddagens afstemning om denne betnkning gyldig ?
Sfremt den ikke er gyldig , hvilken artikel i forretningsordenen henholder vi os s til ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg indrmmer , at denne dag har vret noget kaotisk .
Ikke desto mindre mener jeg , at det er undvendigt at bidrage yderligere til denne situation , og at vi hurtigst muligt m g videre med afstemningen fra i formiddag .
<P>
For mit eget vedkommende erkender jeg , at situationen var uventet , men jeg var meget glad for at kunne stifte bekendtskab med det tyske sprog takket vre afstemningen om denne betnkning .
De kan dog vre forvisset om , at jeg vidste , hvad jeg gjorde .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
fru formand , i samklang med det initiativ , der blev taget p Europa-Parlamentets frste mdedag , hvor vi krvede slettelse af dagsordenen af denne betnkning , krver vi nu , at den henvises til fornyet udvalgsbehandling af de samme grunde og nu s meget mere som flge af tonen i den forhandling , der har fundet sted om den .
Vi sagde , at betnkningen p grund af for stor rgerrighed hos ordfreren , men ikke p grund af nogen af mangel p god vilje , har skabt en situation , som er s forvirret , at den ikke viser den rette vej for indfring af landene i Central- og steuropa i Den Europiske Union .
Der er tvrtimod fare for beskyttelsen af fllesskabsprferencen , for den rigtige gennemfrelse af subsidiaritetsprincippet , og for de kriterier , der forudses for en samlet reform af den flles landbrugsordning , som ikke kan behandles her i Parlamentet .
Det er flgelig i overensstemmelse med dette forslag , at vi krver , at betnkningen henvises til fornyet behandling i Landbrugsudvalget med henblik p yderligere uddybning .
<SPEAKER ID=208 NAME="Rehder">
Fru formand , mine damer og herrer , hr .
Santini ! Mske er det forvirringen i de sidste mneder , der er skyld i , at De ikke fandt Udvalget , hvor vi havde kunnet tale om det .
Vi har diskuteret sagen i nsten et helt r - meget bent og meget kollegialt samt kompromisvenligt .
Jeg ser egentlig overhovedet ingen grund til , at vi nu ikke skulle kunne danne os vor mening , og derfor foreslr jeg , at vi fortstter arbejdet og er kreative .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand !
Jeg har agtelse for hr . Santini , men her er jeg af en ganske anden opfattelse .
Vi har diskuteret sagen tilstrkkeligt , vi har haft en god forhandling i plenum og m nu trffe en beslutning , sledes at vi kan gre vor indflydelse gldende over for Kommissionen .
Retningslinjerne i sprgsmlet om de central- og steuropiske landes medlemskab skal lgges p et tidligt tidspunkt .
Det skal gres nu ! Jeg formoder , hr .
Santini , at De frygter , at det , der blev forkastet i Udvalget under afstemningen , nu bliver inkorporeret igen . Men det er for mig netop en grund til at stemme nu , fordi denne artikel , som bortfaldt under afstemningen i Udvalget , er meget vigtig for mig .
Jeg hber , at vi nu her plenum vinder gehr for vort synspunkt , hvilket vi ikke gjorde i Udvalget .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=210 NAME="Rehder">
Fru formand , mine damer og herrer !
Jeg vil gerne takke frst Dem , fru formand . De havde et strre overblik , end jeg overhovedet forestillede mig .
<P>
Det var en kompliment , der var ingen bagtanker .
Jeg vil derefter ogs takke mine medparlamentarikere . Vi har hermed sat noget meget vsentligt i vrk .
Vi har dels vist , at vi i forbindelse med viderefrelsen af strukturpolitikken i landdistrikterne nsker at komme videre .
Det tjener os alle til re , ogs selv om der kan vre en drbe malurt i bgeret hos en og anden .
Vi har imidlertid samtidig - og det synes jeg , er srlig vigtigt - ogs med det , vi her har drftet , givet vore nye partnere i Central- og steuropa et fingerpeg om , hvad de kan gre sammen med os .
Det synes jeg er en fantastisk julegave til os alle . Endnu en gang mange tak .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , til forretningsordenen .
Plads nr . 425 , som er tom , har lige deltaget i denne afstemning .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet ...
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Jamen fru formand , jeg mener det virkelig , plads nr . 425 deltog lige i denne afstemning .
Lyset blev tndt .
Der er noget galt med det elektroniske afstemningssystem .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Vi checker det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , De sagde meget venligt , at De ville undersge pstanden om , at princippet om n person , n stemme er blevet misbrugt .
Jeg gr ud fra , at De har haft tid nok til at undersge sagen .
Kan De fortlle os noget om resultatet nu ?
Hvis det ikke er tilfldet , vil De mske lade os vide , hvornr De kan give os et svar , for det kort , der sad i afstemningsmaskinen , hvis nummer blev nvnt , blev faktisk fjernet af hr . Pasty for omkring to minutter siden .
Jeg vil gerne have , at De fortller os , prcis hvornr De kan give forsamlingen et svar , for der er tale om et meget alvorligt brud p forretningsordenen , som kan fre til , at medlemmer bliver bortvist i dagevis .
Jeg er da sikker p , at De vender tilbage med et svar s hurtigt som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Hr . McGowan , jeg kan fortlle Dem , at alle Europa-Parlamentets formnd har forbudt denne praksis .
Lad det vre helt klart .
Vi er i jeblikket i frd med at foretage de ndvendige kontroller i samarbejde med teknikerne , og De fr flere oplysninger inden afslutningen p afstemningstiden .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , en af de ting , der virkelig er lykkedes under hr . Hnsch ' formandskab , har vret at f elimineret dette misbrug , hvor visse medlemmer stemmer mere end n gang , idet vedkommende benytter den fremgangsmde , som man over for mig har kaldt  klaverspil  .
De har jo sagt , at der vil blive foranstaltet en undersgelse .
Det nytter ikke noget at foranstalte en sdan undersgelse og s vende tilbage med svaret til januar eller februar nste r .
Den skyldige sidder p sin plads lige nu , og jeg vil gerne vide , hvad De agter at foretage Dem i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Kontrollen skal foretages af teknikerne .
I vrigt kan jeg gentage over for hr . McGowan , at resultaterne af den kontrol , vi er i frd med , vil blive bekendtgjort inden i aften .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , jeg beklager virkelig , men der sker noget forkert . Jeg s med egne jne hr .
Pasty stte et kort i ved plads nr . 493 bag sig for et minut siden .
Jeg s det ske , og jeg vil gerne have det frt til protokols nu .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , kortet er forsvundet , jeg beklager .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Nu er hr . Pasty blevet tryllekunstner !
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at vi er i gang med at checke .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Fru formand , det ville mske hjne Parlamentets vrdighed , hvis det medlem , der sidder lige ved , kunne forklare , hvad der skete .
Vi har ret til mere end et forsg p at vise et trick med tre kort .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har mulighed for at foretage en teknisk kontrol for at se , om det er et kort , der har stemt helt alene , for det er jo det , der er tale om .
<P>
Jeg lover Dem , at De fr resultatet af denne tekniske kontrol , inden mdet udsttes i aften , og nu beder jeg Dem , om vi ikke kan fortstte afstemningen , for vi er ikke frdige endnu .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg synes ikke , at medlemmerne skulle vre s smlige ; de burde lyknske hr . Pasty med , at han i sin hje alder stadig er s rrig .
<P>
Betnkning ( A4-0392 / 96 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forbedring af retsbestemmelserne og samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrrende adoption af mindrerige
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , vi har set et eksempel med et p mystisk vis springende kort , der nu igen er sprunget i hnderne p vor kollega , hr . Andrews .
Jeg er ikke helt klar over , hvor det nu er blevet af , men det ville vre interessant at vide .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Jeg kan snart give Dem resultatet af den tekniske kontrol .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Jacob">
Fru formand , jeg vil gerne anmode om en kontrol .
Der sidder ingen til hjre for fru Hardstaff , og hendes maskine stemte .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Men hun er da til stede .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , vi er alle ved at vre trtte af dette her , men kan De ikke blot bede den pgldende tjenestegrem om rent praktisk at identificere det kort , som ligger p afstemningsmaskinen ved plads nr . 555 , som nu befinder sig i hr .
Andrews ' venstre hnd ? Vi har set hr .
Pasty rkke det til hr .
Andrews . Kan vi ikke blot f fastslet , hvad det er for et kort lige nu og her , og s kan Deres undersgelser blive frdige ?
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , fr vi gr i gang med afstemningen , vil jeg gerne have lov til at sige noget om alle de ndringsforslag , hr . Caccavale har stillet p UPE-Gruppens vegne .
<P>
Hvis disse ndringsforslag var blevet stillet forud for afstemningen i udvalget , kunne jeg have tage hensyn til en rkke af dem , faktisk alle dem , som ikke rokker ved tekstens filosofi , og tage dem med under de kompromisndringsforslag , som jeg stillede i udvalget .
Men i dag har jeg meget svrt ved at gre det , og derfor forslr jeg , at vi forkaster alle hr . Caccavales ndringsforslag for ikke at delgge den ligevgt , som vi nede frem til i udvalget i samarbejde med de andre grupper .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , jeg ser frem til Deres svar , for den person , der sidder p plads nr . 424 , er berrt af konklusionerne i Deres svar .
Kunne De mske bede ham om ikke at forlade salen , fr vi fr svaret ?
Jeg synes lige , jeg har set ham styre mod dren .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , det ville vre uhyre elskvrdigt af Dem , hvis De blot ville lse det navn op , som str p det kort , som man anklagede mig for at have stemt to gange med , og s lade den pgldende tjenestegren undersge , om der blev stemt med dette kort .
Hvis De lser navnet op for Parlamentet , s hber og tror jeg , at de mennesker , der anklager mig for at have stemt to gange , vil sige undskyld og tage deres ord i sig igen .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Det kort , jeg har fet herop , tilhrer hr . Hyland .
Mske udtaler jeg det forkert .
<P>
Hvor om alting er , der har virkelig vret et problem .
Efter denne afstemning meddeler jeg Dem resultatet af den tekniske undersgelse .
Der har virkelig vret et problem , men jeg vil bevare spndingen et jeblik endnu .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=234 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi stemmer for denne betnkning , hvis Rehders ndringsforslag gr igennem .
Ganske vist mener vi , at den flles landbrugspolitik burde reformeres endnu hurtigere end anfrt i det foreliggende beslutningsforslag .
Men Rehder har i sit ndringsforslag helt ret i , at det ikke lngere er acceptabelt , at 80 % af midlerne under EUGFL ( Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ) gr til kun 20 % af Unionens producenter .
Rehders forslag er i hvert fald et lille skridt i den rigtige retning , nr det glder om at reformere landbrugspolitikken .
1992-reformen m snarest muligt fortsttes og udbygges .
<P>
Nu hvor Den Europiske Union str over for en udvidelse , m der foretages en gennemgribende reform af landbrugspolitikken .
Frst og fremmest mener jeg dog , at landbrugspolitikken ( ligesom regionalpolitikken ) br fres tilbage til det nationale plan .
Den flles landbrugspolitik er alt for dsel og bureaukratisk .
<SPEAKER ID=235 NAME="Eriksson">
Jeg stemmer for Rehders betnkning p grund af den analytiske mde , hvorp den stter fokus p de problemer , der knytter sig til studvidelsen af EU , navnlig med hensyn til landbrugspolitikken og strukturfondene .
Nr man drfter studvidelsen , m man ogs forholde sig til disse aspekter , i hvert fald hvis man nsker en seris diskussion uden propaganda .
Betnkningen understreger ndvendigheden af , at den nuvrende landbrugs- og strukturfondspolitik omlgges , hvis de central- og steuropiske lande skal optages i EU , hvilket jeg tilslutter mig .
<P>
Endvidere stter jeg stor pris p , at betnkningen ogs fremhver de vigtige milj- og beskftigelsesaspekter .
Jeg vil dog gerne understrege , at jeg principielt mener , at hvert enkelt folk i de central- og steuropiske lande selv skal bestemme , om deres land skal tilslutte sig EU .
Folkeafstemninger kan i den forbindelse spille en central rolle .
<SPEAKER ID=236 NAME="Funk">
Hr . Rehder pstr i sin betnkning , at i EU gr 80 % af subsidierne til kun 20 % af landbrugene .
<P>
Jeg forventer , at hr . Rehder fremlgger bevis for denne uhyrlige pstand .
I Baden-Wrttemberg , hvor jeg kommer fra , er dette ikke tilfldet .
Jeg har netop fet de strre landbrugs seneste regnskabsresultater . Disse er fremkommet efter objektive kriterier .
Bruttoindtgten pr. arbejdstager udgr iflge disse i 1995 / 96 i 3000 landbrug gennemsnitligt :
<P>
gartneri 41.465 , - DEM - planteavl 30.465 , - DEM - fordling ( svin ) 42.359 , - DEM - blandet landbrug 37.792 , - DEM.I landbrug med kornavl stammer 90 % af indtgterne fra GATT-betinget hektarudligningssttte til braklgning , korn- og olieplantedyrkning .
Her blev arealprmierne fastlagt i Blair-House-aftalen .
Her har der aldrig vret tale om subsidier .
Fr dette blev priserne snket med over 30 % !
P grund af prisfaldet for oksekd ( BSE ) og de faldende mlkepriser er indtgterne inden for planteavl sunket til et meget lavt niveau .
<P>
Der bliver kun udbetalt prmie for tyrekalve for 90 dyr , og ogs her var grunden en vsentlig nedsttelse af interventionspriserne .

En landmand med en grd 80 ha m betale et dobbelt s stort bidrag til sygesikringen som en landmand med en grd p 20 ha .
Uden hensyntagen til indtgterne !
<P>
Denne udifferentierede pstand er en fornrmelse mod landmndene , hvor jeg kommer fra .
Her m kommissr Fischler srge for at f sat tingene p plads .
Det er helt uantageligt af en ordfrer at flde en sdan dom over en hel erhvervsgruppe , uden navns nvnelse .
<SPEAKER ID=237 NAME="Novo Belenguer">
Hr . Rehders betnkning indeholder generelt adskillige forslag med henblik p reformen af den flles landbrugspolitik og kommer ikke ind p sprgsmlet om en virkelig strategisk og politisk linje for de central- og steuropiske landes tilnrmelse til Den Europiske Union og deres fremtidige tiltrdelse .
<P>
Den tager ikke hjde for de eksisterende landbrugsmssige , konomiske og sociale forskelle mellem de forskellige central- og steuropiske lande eller mellem disse og EU ' s medlemslande , som er forskelle , der br vurderes , nr det drejer sig om reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Betnkningen omtaler ikke den konomiske og sociale virkning , som integrationen af de central- og steuropiske lande og reformen af den flles landbrugspolitik har svel p regionale som p globalt plan , hvortil kommer virkningen af frihandelsomrdet med Maghreb og Mercosur .
<P>
Der skal ikke blot ydes bistand til de central- og steuropiske lande til genopbygningen , moderniseringen og spredningen i landbrugsproduktionen ; det er ogs ndvendigt at se p flgerne for det indre landbrug i EU , idet integrationen af disse lande vil betyde en gennemsnitlig forarmelse af EU , hvilket vil have konsekvenser for den nuvrende adgang til Fllesskabets udviklingsfonde .
<P>
Vi anerkender hr . Rehders arbejde og sttter p basis af de vedtagne ndringsforslag indholdet af betnkningen .
<SPEAKER ID=238 NAME="Raschhofer">
Jeg og de vrige lsgngere stemmer for hr . Rehders omfangsrige betnkning med flgende forbehold :
<P>
en renationalisering af den flles landbrugspolitiks interventions- og stttemekanismer - samt en renationalisering af pris- og indkomstpolitikkenkan efter min mening ikke udelukkende og kategorisk forkastes .
<P>
Jeg er for en renationalisering forudsat , at der som modtrk sker en nedsttelse af de nationale medlemsbidrag for p den mde at skabe mulighed for lokalt og i de pgldende regioner - under hensyntagen til alle naturgivne grundbetingelser med henblik p bredygtighed og effektivitet - at drive pris- og indkomstpolitik samt at ndre eller forlnge sttte- og interventionsmekanismerne .
<P>
At talrige tilflde af svig og andre mangler bedre kan overvges ad denne vej og sledes ogs kan bekmpes mere effektivt , vil jeg blot nvne en passant .
<P>
Betnkning af Bers ( A4-0389 / 96 )
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg skal gre det ganske kort .
Jeg havde bedt om at afgive en stemmeforklaring for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om to betnkninger .
<P>
Om fru Beres ' betnkning om almene tjenester for telekommunikation : Den Liberale Gruppe afstod fra at stemme herom , fordi definitionen p begrebet almene tjenester var for vag og for bred , og henvisningerne til udkkede finansieringsbehov for sdanne tjenester var for vage .
<P>
Med hensyn til betnkning af Brmond d ' Ars , s stemte vi imod denne , fordi den faktisk ganske og aldeles vil hindre muligheden for at liberalisere posttjenesterne , hvilket ikke er i forbrugerens interesser og ikke er i det indre markeds interesser .
<P>
Af tidshensyn skal jeg ikke insistere p at komme med en mere detaljeret forklaring .
<SPEAKER ID=240 NAME="Bernardini">
Ved at udtale sig om den glimrende betnkning , som min kollega Pervenche Bers har udarbejdet , sender Parlamentet et klart signal til Kommissionen med hensyn til definitionen af det almene tjenesteudbud navnlig inden for telekommunikation .
<P>
Jeg skal ikke komme ind p de tekniske detaljer , som min kollega har beskrevet s glimrende .
<P>
Jeg deler hendes nske om en rimelig og retfrdig afgrnsning af indholdet af det almene tjenesteudbud og fordmmer derfor Kommissionens passive holdning .
Vi har brug for den bredest mulige definition , som kan afspejle en samfundsmodel for de enkelte europiske borgere ; det bliver stadig mere ndvendigt p et tidspunkt , hvor Kommissionen fremlgger sin meddelelse om det almene tjenesteudbud , udgangspunktet for overvejelserne om de offentlige tjenesters fremtid .
<P>
Gennem et strkt alment tjenesteudbud kan vi holde fast i de principper , som vi lgger vgt p , ssom en ensartet takststruktur og almindelig adgang til tjenesterne .
<P>
Afslutningsvis sttter jeg ordfrerens forslag om oprettelse af en fond for det almene tjenesteudbud som den mest retfrdige model for finansieringen af de almene tjenester .
<SPEAKER ID=241 NAME="Caudron">
Den planlagte liberalisering af telekommunikationsomrdet pr . 1. januar 1998 ledsages , som ved alle liberaliseringer , af bekymring for , hvorvidt alle fr adgang til nettet , og et krav om garanti for retfrdighed i forbindelse med brugen af tjenesterne , det almene tjenesteudbud .
<P>
Vores kollega fru Bers , som jeg nsker tillykke , fremstter her en vigtig henstilling : hvis der skal ske en liberalisering , skal der samtidig ske en styrkelse af det almene tjenesteudbud med garanti for finansieringen af denne tjeneste .
<P>
Unionen skal gre alt for p telekommunikationsomrdet som p alle andre omrder at garantere , at alle p morgendagens liberaliserede marked uanset udstyrsniveau har rimelige muligheder for at f adgang til telekommunikationstjenesterne til en rimelig pris , som dog ikke kan reguleres .
Det er fremskridtets pris .
Her p trsklen til informationssamfundet m vi ikke ofre de lige muligheder p telekommunikationsomrdet .
Det er en reel risiko , det ved vi alle .
Det er ndvendigt , at Parlamentet klart giver udtryk for sin holdning med hensyn til en politisk regulering af krfterne p et konkurrencebetonet og liberaliseret marked .
Det er vigtigt , at Kommissionen tager hjde for disse bemrkninger og senere fremstter forslag til direktiver , hvor man i frste rkke tager hensyn ikke til industrien og tv-selskaberne , men til forbrugerne .
Det glder p telekommunikationsomrdet som inden for en rkke andre omrder .
<SPEAKER ID=242 NAME="Pry">
Denne betnkning om telekommunikation bekrfter klart ndvendigheden af en styrkelse af det almene tjenesteudbud p europisk plan sidelbende med liberaliseringen af telekommunikationen i vores informationssamfund .
Jeg kan tilfje , at denne foranstaltning mder flest indsigelser vedrrende finansieringen af det almene tjenesteudbud !
Vi krver , at der oprettes en fond , som alle leverandrer af mobiltelefontjenester , taletelefoni , opkoblinger osv. bidrager til .
Det er noget , der vkker bekymring i en rkke europiske hovedstder og giver anledning til endnu en styrkeprve med Kommissionen og Rdet !
<SPEAKER ID=243 NAME="Wolf">
 Telekommunikation er andet og mere end telefon .
 Hvor har han ret , hvor har han ret ...
Men min gamle ven Bangemann overser noget afgrende : Telekommunikation er ikke blot en konomisk faktor , men netop ogs en enestende kulturel og demokratisk faktor , dvs. telekommunikation drejer sig ogs altid om produktion af offentlige goder og tjenesteydelser .
Derfor har dette omrde behov for klare regler , hvorved i al fald ml som lighed , frihed og solidaritet fastholdes .
<P>
Det udelukker ikke , at private udbydere kan og skal tumle sig her .
Men der skal ogs vre plads til offentlige udbydere , som under disse bindende ml er i stand til at producere effektivt og konkurrencedygtigt .
<P>
Garantien for et alment tjenesteudbud m i den forbindelse ikke reduceres til en svindende reststrrelse .
Derfor skal ikke blot begrebet , men ogs finansieringen af det beskrives ved hjlp af dynamiske koncepter , der stadig videreudvikles !
<P>
Den modstning til den offentlige tjeneste , effektivitet og fleksibilitet , som man her i debatten flere gange har hentydet til , er i vrigt ikke baseret p andet end en doktrinr a priori -opfattelse .
De tider burde da vre forbi , hvor vi p forhnd kender vore standpunkter . Virkelig politik m relatere sig til den historiske politik - og en sdan kan ikke forsts tilstrkkelig med henblik p en politisk praksis med en a priori -opfattelse eller - hvis man overstter det - med en  for-dom  !
<P>
Betnkning af de Brmond d ' Ars ( A4-0388 / 96 )
<SPEAKER ID=244 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi er bestemt enige i , at Kommissionen br trkke sit udkast tilbage .
Samtidig mener vi dog , at man i forbindelse med punkt 2 ogs kunne have peget p det forhold , der omtales i ndringsforslag 10 , nemlig at EU-Domstolen ogs har understreget , at virksomheder , der tilbyder tjenesteydelser af samfundskonomisk betydning , kan undtages fra traktatens konkurrenceregler .
<P>
Vi mener som sdvanlig , at man strkt overdriver fordelene ved en liberalisering .
<SPEAKER ID=245 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Kommissionens udkast til meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne p postsektoren indebrer , at samtlige EU-lande skal bne postsektoren for konkurrence .
Det er en god id .
Den nuvrende situation , hvor der kun er konkurrence inden for postsektoren i visse lande , er ikke tilfredsstillende .
<P>
Det bedste ville imidlertid vre , om Rdets tidligere holdning , som angav en tidsramme for indfrelsen af konkurrence inden for postsektoren , kunne gennemfres .
I betragtning af Parlamentets udtalelse ved frstebehandlingen og Rdets manglende evne til at enes om en ny flles holdning synes der dog ikke at vre strre muligheder for at opn en sdan lsning .
<P>
P baggrund af den situation , der er opstet , og da vi gr ind for , at der indfres konkurrence i postsektoren i samtlige medlemslande , vlger vi at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bernardini">
Jeg vover at hbe , at Parlamentet vil benytte lejligheden - gennem betnkningen af min kollega Georges de Bremond d ' Ars - at imdeg Kommissionens forsg p at anvende traktatens artikel 90 , stk . 3 , p et meget flsomt omrde : postsektoren .
<P>
Det er et skoleeksempel p , at den udvende magt i Europa taler med to tunger !
P den ene side har vi et forslag til direktiv , som vi med stort flertal fremsatte ndringsforslag til i maj mned , hvorved vi tvang Rdet til at vedtage en afbalanceret flles holdning , og p den anden side Kommissionens afpresning med dette  notat  , som giver den tilladelse til at handle ensidigt .
<P>
Hvilken lsning skal man vlge mellem flles handling og ensidig handling ?
Postvsenerne , de ansatte inden for denne sektor og Europas borgere kan ikke vre tjent med denne metode .
Jeg analyserer faktisk denne fremgangsmde som vrende en opfordring til krig .
Dyrkes demokratiet ikke gennem respekten for den demokratisk valgte forsamlings rettigheder ?
<P>
Dette notat er ikke til gavn for nogen , ikke en gang Kommissionen , fordi man her modsiger direktivforslaget .
<P>
Man m konstatere , at postsektoren fr sit andel af liberalisme ; det m gennemfres i enighed .
Proceduren med flles beslutningstagning er get i gang , lad os nu f den afsluttet .
Dette notat m ikke blive et damoklessvrd for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=247 NAME="Cederschild og Stenmarck">
De nationale postvirksomheder har lnge indtaget en monopollignende stilling .
Men ogs inden for denne sektor findes der i vore dage en ivrkstternd , som det glder om at udvikle .
<P>
Ikke meget er i dag s vigtigt som at bne for konkurrence .
De erfaringer , som man har gjort p forskellige omrder , viser alle , at det er den mde , hvorp man bedst ger effektiviteten , skaber nye arbejdspladser og fr priserne ned .
Sdan har udviklingen vret p de omrder , hvor man har dereguleret og liberaliseret .
Sdan har udviklingen ogs vret i de lande , hvor man har ogs har fremmet konkurrencen inden for postsektoren .
Det er vigtigt , at denne udvikling fr lov at fortstte , og at den spredes til samtlige EU-medlemslande .
<P>
Den betnkning , som Europa-Parlamentet nu er blevet forelagt , tager imidlertid et skridt i en retning , som kan betyde , at konkurrencen ikke fremmes .
<SPEAKER ID=248 NAME="Crowley">
Vi br sttte Brmond d ' Ars-betnkningen , fordi der sttes fokus p Parlamentets modstand mod den arrogante holdning , Kommissionen har anlagt i forbindelse med posttjenesterne , og i srdeleshed bevarelsen af den almene posttjeneste .
<P>
Parlamentet har udtalt sig flere gange ; vi har forsgt at pvise forskellen mellem den almennyttige og andre tjenester , og vi har prvet at fremhve den sociale og konomiske indvirkning , som postkontorerne har i afsides beliggende omrder , landdistrikter , forstder eller byomrder .
<P>
Det er efter min opfattelse latterligt , at man - p et tidspunkt , hvor EU og Kommissionen mlretter den konomiske indsats mod udvikling af landdistrikter og byomrder og stiller forslag om  beskftigelsespagter  og tager andre initiativer - samtidig arbejder med forslag , som kommer til at indebre , at man lukker de basale tjenester i lokalsamfundene , og som vil resultere i betydelige tab af arbejdspladser , alt sammen i konkurrencens og det indre markeds navn .
<SPEAKER ID=249 NAME="Pry">
En ny styrkeprve er p vej mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet om forsvaret for posttjenesterne .
<P>
Husk , hvad vi gjorde den 9. maj 1996 .
Vi foretog betydelige ndringer af det foreslede direktiv , sledes at adresselse forsendelser og internationale forsendelser fortsat l under postvsenets monopol .
Postvsenerne , som udfrer offentlige tjenester , skal beholde disse indbringende aktiviteter , som giver dem mulighed for at udligne deres underskudsgivende aktiviteter .
Vi afviste ligeledes at bne for fri konkurrence efter 2003 efter vedtagelsen af et nyt direktiv ...
<P>
Men disse beslutninger generede de fleste regeringer !
<P>
Nu str vi s med et nyt forslag , en  meddelelse  , som vi ikke anser for at vre i overensstemmelse med vores tidligere afstemning !
Vi beder Kommissionen trkke sin tekst tilbage
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Reding">
P europisk plan er privatiseringsforanstaltninger p sin plads , hvis det drejer sig om tjenesteydelsesvirksomheder , hvis opgaver lige s godt kan overtages af private udbydere .
Men postvsenet er p ingen mde en erhvervsgren som alle andre : Det yder specifikke tjenester , som skal komme alle borgere til gode , uanset om disse tjenester er rentable eller ej .
<P>
Det undrer mig derfor ikke , at Rdet hidtil har lidt skibbrud , nr postsektoren skulle liberaliseres .
De tekster , som Kommissionen har fremlagt , er virkelig s ekstreme , at der ikke var noget kvalificeret flertal i Rdet for disse .
<P>
Specielt de sm lande vgrer sig ( med rette !
) mod absolutte liberaliseringstendenser , som ville udlevere sm virksomheder til konkurrencen fra pengestrke store virksomheder .
Privatiseringen m nemlig ikke medfre , at lukrative forretninger gr over p private hnder , mens den bekostelige basistjeneste uden for de ttbebyggede omrder forbeholdes de nationale postvsener !
<P>
I s henseende rejser det sprgsml sig ogs , om det indbringende omrde inden for udsendelse af direct mail skal bnes eller ej .
For sm lande er det desuden vigtigt , i hvilken grad de grnseoverskridende postaktiviteter skal dereguleres .
Her ld det irske kompromisforslag i Rdet at undlade straks at bne denne sektor op for konkurrence , hvis der var en global tilgang p grnseoverskridende postaktiviteter p over 20 % i et medlemsland ( hvilket har betydning for bl.a. Luxembourg , Irland og Grkenland ) .
<P>
Der er derfor stadig mange problemer at lse , fr liberaliseringen kan starte .
At stte bindende frister allerede nu ( som Kommissionen , Nederlandene , Finland og Sverige nsker ) ville vre overilet .
<P>
Jeg beklager derfor overhovedet ikke , at lovgivningsproceduren for tiden ligger p is .
Det er ingen katastrofe , men en mulighed for at finde velovervejede lsninger , der ogs tager hensyn til de sm nationers problemer .
<P>
Betnkning af Lalumire ( A4-0400 / 96 )
<SPEAKER ID=251 NAME="Kirsten Jensen, Sindal, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Lalumires betnkning .
Vi deler ordfrerens bekymring over de massive krnkelser af menneskerettighederne , som til stadighed finder sted p globalt plan .
Vi deler ligeledes ordfrerens frustration over , at EU slet ikke i tilstrkkeligt omfang gr foran med et godt eksempel p dette omrde .
Sprgsmlet om menneskerettigheder er relevant under enhver form for samkvem med tredjelande .
Det skal rejses og besvares tilfredsstillende hver gang .
MEDA-bevillingerne til Tyrkiet er det seneste eksempel p , at Parlamentet har mttet fungere som Fllesskabets drlige samvittighed .
Det gr vi gerne .
Derfor stemmer vi ogs for denne betnkning , som er helt p linje med den progressive holdning , Europa-Parlamentet sdvanligvis indtager i forbindelse med menneskerettigheder .
Vi m imidlertid tage afstand fra den del af betnkningen , som gr en anstndig menneskerettighedspolitik afhngig af en massiv videreudvikling af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU .
Allerede med EU ' s nuvrende befjelser er der rigeligt at rette op p .
<SPEAKER ID=252 NAME="Schroedter">
I denne centrale betnkning i Parlamentets arbejde prves Kommissionens aktiviteter med henblik p , hvilken prioritet den giver menneskerettighederne .
<P>
Dette kan opsummeres til sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen i FUSP prioriterer respekten for og overholdelsen af menneskerettigheder hjere end konomiske forbindelser .
Lalumire-betnkningen er meget omfattende om det forgangne rs begivenheder , men ndringsforslaget til 12. betragtning fratager betnkningen den afgrende slagkraft , hvilket ikke gr det s attrvrdigt at stemme for den lngere .
Det vigtigste , nemlig at opretholde menneskerettighederne , underordnes andre vigtige betragtninger .
Denne opbldningsformel kan nu let tages i anvendelse , nr man nsker at indg konomiske og handelsmssige aftaler med lande , selv om der rettes massiv kritik mod disse p grund af krnkelser af menneskerettighederne .
Det er netop det , Kommissionen har behov for for meget hurtigt at udbygge frihandelsomrdet med alle SNG-stater , selv om der i nogle lande begs en lang rkke krnkelser af menneskerettighederne , som str i vejen for dette .
Nu er vejen banet for at ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftaler med de transkaukasiske republikker , selv om vi ved , at Armenien og Aserbajdsjan befinder sig i en krigslignende tilstand , om end med vbenhvile .
<P>
I mange situationer har det vist sig , at det indenrigspolitisk har haft en virkning , hvis man udstter indgelsen af konomiske aftaler , hvilket nogle tilflde kan give stdet til fremskridt med henblik p menneskerettighedssituationen .
<P>
Ved at godkende ndringsforslaget har vi nu bragt os i en uklar situation og ogs ladet sdanne styringsmuligheder glide os af hnde , for forslaget til protokollen om ivrksttelse af menneskerettighedsklausulen har i over et r ligget dybt nede i Kommissionens skuffer og er ikke blevet rrt siden .
Det er fortsat en illusion , hvis man tror , at man kan pvirke menneskerettighedssituationen til det bedre i transformationsstaterne i st eller i Middelhavslandene i afgrende grad ved hjlp af konomiske aftaler , s lnge Kommissionen viger tilbage for evt. at udskyde aftaler .
<P>
Betnkning af Zimmermann ( A4-0393 / 96 )
<SPEAKER ID=253 NAME="Alavanos">
Kommissionen har et stort ansvar for Den Europiske Unions passivitet med hensyn til beskyttelsen af mindrerige , idet den for nogle mneder siden , som svar p sprgsml stillet af medlemmer af Europa-Parlamentet , svarede , at dette problem overskred dens befjelser .
<P>
P baggrund af de dramatiske begivenheder i Belgien , som muligvis kun er toppen af isbjerget , foreslr Zimmermann-betnkningen en rkke vigtige aktioner .
Det er bl.a. ndvendigt :
<P>
at brns rettigheder indgr i den reviderede traktat , -at Kommissionen foreslr srlige aktioner til bekmpelse af brne-sexturisme og brnepornografi , -at problemet vedrrende beskyttelse af brn mod misbrug via informationsteknologi imdegs , -at Den Europiske Union bidrager til oprettelsen af et europisk center for forsvundne brn , -at der udformes srlige aktioner og drages srlig omsorg for brn fra tredjelande , -at der trffes en rkke foranstaltninger med henblik p at sttte familien , -at de brn , der har vret involveret i kriminalitet , tilbydes uddannelse og retablering i stedet for indesprring i fngsel , som gr dem til samfundsfjendtlige elementer , -at diskrimination af brn fdt uden for gteskab afskaffes i de lande , hvor den stadig eksisterer . Disse brn br vre juridisk ligestillede med andre .
<SPEAKER ID=254 NAME="Carlotti">
Den sidste tids begivenheder i Belgien , men ogs i Frankrig har sat fornyet gang i en diskussion , som vi alt for ofte er for sky til at fre i Den Europiske Union , nemlig om pdofili .
<P>
De internationale pdofilinetvrks genopsten , styrket gennem udviklingen af den nye informationsteknologi , udgr en reel fare for vore samfund .
Alt for ofte viser de grusomme begivenheder vores manglende evne til at skabe et egentligt retligt samarbejde til bekmpelse af pdofili .
<P>
Betnkningen gr i den rigtige retning , idet Rdet opfordres til at udforme foranstaltninger med henblik p retligt samarbejde og til at oprette et europisk center for forsvundne brn .
Overtrdelsen af brnenes rettigheder er det alvorligste angreb p den personlige vrdighed .
Lad os vre bevidste om det i dag , ellers vil de ikke tilgive os i morgen !
<SPEAKER ID=255 NAME="Chanterie">
Beskyttelsen af mindrerige er i dag mere aktuel end nogen sinde , bde i internationale og nationale fora med autoritet .
Ogs her drfter vi foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige i Unionen . For de europiske kristelige demokrater m der klart skelnes mellem , hvad der er nskeligt , og hvad der er ndvendigt , for at undg , at man ikke lngere kan se skoven for bare trer .
Fru Zimmermanns foreliggende forslag til beslutning fr en lav karakter af mig . Det er uligevgtigt og her og der endda malplaceret , for tilbageholdende i forhold til den klassiske forldrevrdighed og lgger overdreven vgt p seksualitet .
<P>
De grundlggende principper , som burde st i beslutningsforslaget , er :
<P>
1.Brn har ret til beskyttelse og vejledning , helst af begge forldre sammen i familien .
Lesbiske mdre , homofile fdre og andre ikke-konventionelle eller ikke-familiemssige forbindelser br accepteres , behandles med omhu og hjlpes , men de er og bliver undtagelser .
Hovedreglen er , at brn har en far og en mor , og at de opdrages af begge forldre sammen .
Foranstaltninger til beskyttelse af brn omfatter som flge deraf hovedsageligt familiemssige foranstaltninger og i srdeleshed en brnevenlig familiepolitik.2.Brn har ret til fysisk ukrnkelighed . Positivt betyder dette , at brn skal kunne have tilstrkkeligt med sund mad , ordentligt tj , en ordentlig bolig , men ogs tilstrkkelig hygiejne og en tilfredsstillende grad af trafiksikkerhed .
Negativt indebrer dette , at brn fortsat br sikres mod alle mulige former for vold , lige fra brnemishandling , brnearbejde og brnemisbrug til bortfrelse , voldtgt , lemlstelse og mord.3.Brn har ret til psykisk ukrnkelighed . Positivt betyder dette , at brn skal kunne have et navn , en identitet , en nationalitet , en sikker og betryggende fornemmelse osv .
Negativt indebrer dette , at brn skal afskrmes mod og gres modstandsdygtige over for skadelige beretninger og misvisende budskaber med hensyn til sex , vold , kommerciel reklame , brutal offentliggrelse i medierne , ideologisk propaganda og religis indoktrinering.4.Brn har ret til opdragelse og undervisning , begge dele fortrinsvis i familien og i skolen .
I betragtning af , at udfoldelsesmulighederne er ligefrem proportionale med viden og frdigheder , br disse bde i skolen og i familien lres og indves .
Forldre og lrere kan ikke gre dette hver for sig , og heller ikke alene , men de lgger fundamentet for fremtiden .
Det lokale liv , foreningslivet , sognet , familien , men ogs bibliotekerne , de audiovisuelle medier , telekommunikationssektoren og fritidssektoren spiller foruden og ideelt set i kombination med forldre og lrere en vigtig rolle.5.Afgrende for beskyttelsen af brn er ogs princippet om ikke-diskriminering , og dette br udvides til at omfatte alle for brn relevante sprgsml .
Alts ikke blot tilsidesttelse p grund af hudfarve , kn eller religion br undgs .
Men ogs underkendelse som flge af alder , handicap , sprog , bopl eller familiesammenstning er utilladelig .
<SPEAKER ID=256 NAME="Deprez">
Frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med , at beskyttelse af brn efterhnden fr hj prioritet i alle de europiske institutioner .
<P>
Alle ved , hvor oprrte og chokerede belgierne var over Julies , Mlissas , Anns og Eefjes lidelser for ikke at tale om de mange andre brn , som ogs er forsvundet , og for hvem man desvrre kan frygte det vrste .
<P>
Blandt de mange anbefalinger i fru Zimmermanns glimrende betnkning kan jeg i srdeleshed tilslutte mig fire , nemlig :
<P>
1 - at man i den kommende traktat for Den Europiske Union udtrykkeligt anerkender brns rettigheder ; 2 - at alle medlemsstater opfordres til at bekmpe sexturismen navnlig ved at indfre strafferetlige sanktioner over for statsborgere , der gr sig skyldige i seksuelt misbrug af brn i udlandet ; 3 - at der oprettes et europisk center for mishandlede og forsvundne brn i lighed med det , der fungerer srdeles effektivt i De Forenede Stater ; et sdant center skal navnlig samordne det arbejde , der udfres i de nationale centre ; i den forbindelse glder jeg mig over , at Belgien netop har besluttet at oprette et sdant center ; 4 - at der ydes konomisk sttte til oprettelsen af permanente telefontjenester for brn i alle medlemsstater .
<P>
Derimod sprger jeg mig selv om det hensigtsmssige i ikke at lade de normale straffe glde for kriminelle under 16 r .
I en tid , hvor vben finder vej til skolerne , hvor lrerne undertiden overfaldes fysisk af deres elever , og hvor pusherne bruger mindrerige til at levere narkotika , tvivler jeg p , at dette forslag er relevant .
<SPEAKER ID=257 NAME="Reding">
At tale om brn er forholdsvis let , at have med brn at gre er derimod ( i det nuvrende samfundsmssige milj ) forholdsvis vanskeligt .
Specielt fordi forholdet mellem brn og voksne har ndret sig grundlggende : Den automatiske respekt over for voksne har fet skrammer , det eftergivende samfund har slet revner i anstandens og moralens barrierer .
De samfundsmssige retningslinjer , som voksne og mindrerige kan orientere sig efter , mangler ; flgen er afsporinger af enhver art ( f.eks. voldelige unge , pdofile voksne ) .
<P>
Kan man komme denne problematik til livs ved politisk aktivitet , hvor man forsger at instrumentalisere brnene , og hvor man foreslr en rkke tekniske instrumenter ( bl.a. oprettelsen af ungdomsparlamenter og gratis telefontjenester ) , sledes som Zimmermann-betnkningen gr det ?
<P>
Ikke efter min mening !
Man kan ikke stille srlig meget op med politisk aktivitet , hvis det vsentlige mangler . Dette vsentlige ( som nsten ikke forekommer i Zimmermann-betnkningen ) er brns ret til forldre , til et familiemssigt milj , som giver varme , krlighed , forstelse og tryghed .
<P>
Som alle levende vsener har brn behov for hjemlig tryghed for at kunne udvikle deres personlighed p harmonisk vis .
At drive politik i brnenes interesse vil derfor sige at trffe forholdsregler p nationalt plan , sledes at  hjemmet  kan opst og best .
At hjlpe forldrene med deres vanskelige opdragelsesopgave , at gre det muligt for dem at give forstelse og varme - specielt i de mange tilflde , hvor familiesammenholdet er truet eller delagt - det er gte brnepolitik !
<P>
Desvrre prsenterer Zimmermann-betnkningen et sammensurium af uvsentlige og forvrvlede ting .
Er ungdomsparlamenter , brneombudsmnd ikke bare nvnt for at berolige offentligheden og aflede opmrksomheden fra det vsentlige ( men som regel mere vanskelige ) ?
<P>
Hvad angr bekmpelse af kriminalitet over for brn , bliver der ganske vist prsenteret nogle almene analyser , men kun f konkrete forslag .
Forslaget om at oprette et uafhngigt europisk center til eftersgning af forsvundne brn er bestemt et godt initiativ .
Men derudover er det uundgeligt
<P>
at prioritere brns vrdighed frem for den voksnes ret til ytringsfrihed og seksualitet , nr man tager fat p emnet brne-sexturisme , pornografi og pdofili-at bekmpe kriminalitet over for brn med instrumenter , der frst skal skabes , hvis en politimssig og retslig aktion skal vre effektiv i hele Europa.Disse f bemrkninger viser , at jeg finder Zimmermann-betnkningen ret skuffende .
Da brn imidlertid heller ikke har nogen glde af en forkastelse , stemmer jeg uden begejstring for betnkningen .
<SPEAKER ID=258 NAME="Seillier">
Hr. formand , man kan ikke blot acceptere det som noget skbnebestemt ved samfundsudviklingen , at de fysiske , flelsesmssige og moralske forhold forvrres for mange mindrerige brn i Europa .
<P>
Det er navnlig de voksnes inkonsekvens eller egoisme , der betyder , at mange brn i vore lande lever under mere og mere skbelige familieforhold , hvilket giver anledning til lidelser , angst , manglende tro p livet , nr brn fratages deres fars og mors krlige og opdragende tilstedevrelse .
<P>
P den anden side , har brnene da ikke ret til at blive beskyttet mod et for tidligt kendskab til de dramaer og voldsomme begivenheder , der findes i de voksnes verden , og som vil skade brnene , og at de voksne ikke lgger de problemer over p brnene , som de burde lse indbyrdes ?
<P>
Den af brnenes rettigheder , som oftest overtrdes i Europa i jeblikket , er uden tvivl retten til at blive fdt , og nst efter er det da ikke retten til simpelthen at vre barn ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Van der Waal og Blokland">
Det var ikke let at afgre , hvordan vi skulle stemme i forbindelse med denne betnkning .
For hvem vil ikke g ind for en betnkning , som opfordrer til foranstaltninger imod seksuel udnyttelse af brn , og som krver strre beskyttelse af brn mod afskyelige forbrydelser , sledes som de har fundet sted i Belgien ?
Mindet derom str stadig prget i vor hukommelse .
Ogs den fare , som den nye informations- og kommunikationsteknik ( Internet ) kan betyde for brn , bde gennem egen brug og gennem tredjemands brug nvnes med rette .
<P>
Medlemsstaterne m samarbejde p disse grnseoverskridende problemomrder i brnenes interesse .
Det sttter vi fuldstndigt .
Problemet er imidlertid , at dette kun udgr et af emnerne i Zimmermann-betnkningen .
Efter vor mening gr ovennvnte budskab for en del tabt i mngden af emner , som fru Zimmermann anfrer : fri seksuel udfoldelse , et srskilt generaldirektorat for brn , en europisk ombudsmand for brn og barnets rettigheder skal optages i Traktaten .
<P>
Hvor meget vi end respekterer betnkningens gode hensigter , synes vi dog , at det endelige resultat er skuffende .
Det er blevet en noget vag forsamling af brogede ideer , idet ideerne adskiller sig temmelig meget fra hinanden med hensyn til betydning .
Udtrykkene brn , unge og mindrerige bruges ustruktureret i flng , og betnkningen er i forbindelse med mange punkter mere rettet mod unge end mod brn .
Den kendsgerning , at denne betnkning i frste instans sigter mod beskyttelsen af mindrerige , kommer derved ikke tilstrkkeligt til udtryk .
<P>
Den eneste tydelige og sammenknyttende faktor , som vi mder i denne betnkning , er , at  brnepolitikken  gres til et fllesskabsanliggende .
Og det er vi netop imod .
Vi kan ikke indse , hvorfor beskyttelsen af barnet skal optages srskilt i Traktaten , og hvorfor der br komme en europisk brneombudsmand .
<P>
Brn vil have strre gavn af en beskyttelse , som kan ydes direkte , hvor de bor .
De nationale stater er udmrket i stand til at garantere beskyttelsen af barnet , hvor det er ndvendigt , gennem samarbejde med de andre medlemsstater . At gre det til et fllesskabsanliggende vil her blot resultere i bureaukratisering , og det ville netop bringe politikken lngere vk fra de mindreriges egen kultur og daglige verden .
<P>

Endelig synes vi , at det er rystende , at familien , som er en beskyttende faktor for den mindrerige og derfor skal beskyttes , nppe forekommer i betnkningen , medens der er rigelig plads til bemrkninger som ndvendigheden af et lokalt , nationalt og europisk ungdomsparlament og en europisk ombudsmand .

<P>
Konkluderende siger vi , at betnkningens hensigt mske var god , men at det endelige resultat alligevel ikke kan opn vor godkendelse .
Betnkningen opstiller de forkerte prioriteter og opfylder , hvad indholdet angr , ikke sit ml . Den eneste tydelige og sammenknyttende faktor deri , at gre sprgsmlet til et fllesskabsanliggende , er nu netop et af de aspekter , som vi er absolut uenige i .
Disse grunde har frt til , at vi i sidste instans ikke har stttet denne betnkning .
<P>
Betnkning af Casini ( A4-0392 / 96 )
<SPEAKER ID=260 NAME="Ahlqvist, Andersson og Waidelich">
Nr vi i dag stemmer for homoseksuelles ret til at ansge om at blive adoptivforldre p samme mde og betingelser som heteroseksuelle par , er det efter grundig overvejelse .
Den skaldte  traditionelle kernefamilie  - mor , far og brn - er ikke ldre end industrisamfundet .
I bondesamfundet var storfamilien den almindeligste familieform .
Kernefamilien nedbrydes i vore dage ikke alene af det strre antal skilsmisser , men ogs af get pendling mellem arbejdsplads og hjem .
Der er derfor stadig flere  atypiske  familier i vort samfund .
Det betyder , at nye familiemnstre , f.eks. et homoseksuelt par med et adoptivbarn , ikke lngere udsttes for samme form for social isolation som tidligere .
Et sdant barn risikerer derfor ikke at blive mobbet p grund af sin familiesituation .
Dette fremgr af undersgelser offentliggjort p Psykologisk Institut i Gteborg .
De pgldende brn bliver heller ikke homoseksuelle i strre udstrkning end andre brn .
<P>
Vi er overbevist om , at det er , hvordan mennesker er som individer , der gr dem til enten gode eller drlige forldre , ikke frst og fremmest deres seksuelle orientering .
Vi ser ikke nogen grund til at tro , at to forldre kan skade et barns psykologiske udvikling , fordi de tilhrer samme kn .
Det mener heller ikke det islandske parlament , som , i modstning til andre nordiske lande , har ladet sin lov om registreret partnerskab omfatte flles forldremyndighed over brn .
<P>
Forskelsbehandling er af det onde .
Man br derfor arbejde for at eliminere forskelsbehandling , hvor man kan .
<SPEAKER ID=261 NAME="Carlotti">
Hr. formand , kre kolleger , de sociale forandringer i det moderne samfund ssom kunstig befrugtning og de stadig flere aleneforldre krver , at lovgivningen om adoption af mindrerige tages op til fornyet overvejelse .
<P>
I de nye rammer for denne lovgivning skal barnet anbringes i centrum af adoptionsprincippet .
<P>
Mens hundreder af tusinder af brn venter p adoption gr bureaukratiske problemer adoptionsprocessen ineffektiv .
<P>
P den anden side kan mange par og enlige ikke adoptere brn .
<P>
I Casini-betnkningen om en styrkelse af rettighederne og medlemsstaternes samarbejde p adoptionsomrdet anbefales der en forenkling af adoptionsprocessen .
<P>
De juridiske rammer skal tilpasses de voldsomme forandringer i vores samfund for at give brnene mulighed for at finde et hjem , samtidig med at de beskyttes .
<SPEAKER ID=262 NAME="Holm">
Det er naturligvis bde vigtigt og rigtigt at tilgodese barnets bedste i forbindelse med adoption .
Denne betnkning er derfor vsentlig som et led i debatten og samarbejdet om at forbedre bestemmelserne vedrrende adoption af mindrerige .
Vi mener imidlertid ikke , at der er behov for nogen form for EU-lovgivning p dette omrde .
Dette er noget , som medlemsstaterne selv kan trffe afgrelse om , men det udelukker naturligvis ikke et internationalt samarbejde om sprgsmlet .
EU er dog ikke det rette forum herfor .
<P>
Vi sttter helhjertet bde forslaget om , at ogs enlige og papirlst samlevende skal have ret til at adoptere brn , og ndringsforslag 1 om , at ogs homoseksuelle skal have ret til det .
Der er intet belg for , at homoseksuelle par er drligere forldre end andre .
Det vigtigste for brnene er , at de vokser op i et trygt og omsorgsfuldt hjem .
Det kan de gre hos bde enlige og papirlst samlevende og uanset , om hjemmet er heteroseksuelt eller homoseksuelt .
<SPEAKER ID=263 NAME="Lindholm">
Der er meget positivt i betnkningen om adoption og fremfor alt , at der i forbindelse med adoption skal tages udgangspunkt i barnets situation og fremtid .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke stemme for betnkningen , da den p mange punkter gr ind for en harmonisering ; jeg mener , at medlemsstaterne selv skal bestemme , hvilke regler der skal glde for adoption .
<SPEAKER ID=264 NAME="Van der Waal og Blokland">
Casini-betnkningen er blevet en kompakt betnkning , hvori forbedringen af retsbestemmelserne og samarbejdet mellem medlemsstater vedrrende adoption af mindrerige str centralt .
I punkt A siges det med rette , at adoptivbarnets tarv br vre hovedmlet .
<P>
Dette betyder , at de regler , som udarbejdes , navnlig skal vre rettet mod brnenes tarv og frst i anden rkke mod de adoptionssgende personers rettigheder .
De fremtidige forldre skal sledes underkastes en nje undersgelse , og barnet skal s vidt muligt anbringes i en familie i sit eget hjemland .
<P>
Den opgave , som vi her ser for Unionen , er kun begrnset .
International adoption finder naturligvis sted hen over grnserne , internationalt og inden for Europa .
Med den frie bevgelighed for personer i Unionen bliver det jo s vigtigt for medlemsstaterne at samarbejde p dette politiske omrde .
En vis grad af koordinering er ndvendig .
National lovgivning m , hvor det er ndvendigt , tilpasses hinanden .
En fuldstndig kommunautr politik er undvendig , og det er der ikke grundlag for i Traktaten .
Heldigvis anmoder betnkningen heller ikke herom .
Der opfordres til samarbejde og koordinering af lovgivning mellem medlemsstater , hvor den frie bevgelighed ndvendiggr dette .
Det kan vi tilslutte os .
<P>
Et punkt , som er diskuteret temmelig meget , er , om adoption kun skal vre mulig for familier eller ligeledes for enlige , personer , der bor sammen i en storfamilie , eller homoseksuelle par .
Faktisk er dette netop et af de punkter , som Europa-Parlamentet ikke har noget at gre med ; den nationale lovgiver beslutter her .
Dette sprgsml diskuteres stadig grundigt i medlemsstaterne , og en udtalelse fra Europa-Parlamentet herom ville vre meget overilet .
Alligevel vil vi her reagere indholdsmssigt , fordi dette punkt er meget vigtigt for os .
<P>
Afgrende for os er p dette omrde den bibelske norm , som taler om familien bestende af en mand og en kvinde , knyttet sammen i gteskabet , som den rette norm .
Den rette norm ogs for adoptionsbrn , netop fordi en sdan familie kan tilbyde dem stabilitet og krlighed , som de har s stort et behov for , og de rammer , hvori de kan vokse op til ansvarlige voksne .
Som sagt er vi enige i det synspunkt , at adoption skal vre i barnets tarv .
Barnets tarv krver en stabil familie , hvori manden og kvinden sammen vil ptage sig opgaven som forldre for at tilbyde disse brn en ny fremtid . Vi stttede derfor hr .
Casinis ndringsforslag nr . 10 .
<P>
Efter at have taget hensyn til ovenstende overvejelser og set p resultatet af afstemningen om de forskellige ndringsforslag , har vi stemt for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Kokkola ( A4-0238 / 96 )
<SPEAKER ID=265 NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , vdomrderne er uden tvivl et af de rigeste og mest forskelligartede aspekter ved Den Europiske Unions naturarv .
<P>
Disse omrder opfylder mange kologiske funktioner , blandt andet en betydelig produktion af naturressourcer ( flora og fauna ) og vegetabilsk biomasse , som udgr det traditionelle foder for vore husdyr .
<P>
Vdomrderne har vret i kraftig tilbagegang i Unionen , dels p grund af drning og udvidelsen af de intensive produktionsmetoder .
Derved opstr der mange konflikter mellem landbrug og milj . Det er p hje tid at komme ud over disse konflikter .
Ja , jeg er overbevist om , at en god beskyttelse af vdomrderne gr hnd i hnd med naturforvaltningen og den landbrugsmssige forvaltning af dem , samtidig med at deres grundlggende kendetegn bevares .
<P>
Det er muligt at sikre den korrekte forvaltning af vdomrder med planteliv til gensidig gavn for miljet og ekstensivt opdrt ( kvgbrug og akvakultur ) ved overvejende at basere den p forbruget af den vegetabilske produktion .
I den aktuelle situation med BSE er det p hje tid at udtnke en ny anvendelsesmetode for vdomrderne gennem kvgbrug , som bde giver mulighed for udnyttelse til landbrugsforml , opretholdelse af kvaliteten af den animale produktion og naturforvaltningen , alt sammen foranstaltninger , der gr i retning af en overordnet og bredygtig udvikling i ugunstigt stillede landdistrikter .
<SPEAKER ID=266 NAME="Giro Pereira">
Som deputeret fra et af de strste vdomrder i Europa , Ria de Aveiro p den portugisiske kyst , psknner jeg Kommissionens opportune og vigtige meddelelse .
<P>
Det drejer sig om et stort , meget flsomt omrde , bde fra et landskabsmssigt og et kologisk synspunkt , der i mange r har vret udsat for mange former for pres , lige fra fiskeri til byggeri , fritidsaktiviteter og saltudvinding samt stigende industri- og landbrugsforurening .
<P>
Jeg gr ind for den i betnkningen udtrykte id om at faststte en juridisk statut for vdomrder , der anses for at vre af international og dermed af europisk interesse .
<P>
At definere disse omrder som vrende af fllesskabsinteresse og faststte europiske programmer til vedligeholdelse og bedre udnyttelse er ogs et bidrag til at bygge Europa og bevare dets arv .
<SPEAKER ID=267 NAME="des Places">
Fru Kokkolas betnkning indeholdt mange af de konklusioner , der var med i min egen betnkning for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg vil gerne understrege , at Fiskeriudvalget gennem min kollega Dominique Souchet havde vedtaget de samme konklusioner .
Mennesket har skabt vdomrderne for at kunne bruge dem , dyrke dem og bebo dem .
De er en del af vores arv i landomrderne .
<P>
Det er ndvendigt at beskytte og bevare vdomrderne .
Kommissionens meddelelse indeholder en glimrende analyse af problemerne med disse skaldt  flsomme  omrder .
Derimod fremsttes der ingen konkrete forslag .
Det er ndvendigt at give vdomrderne en srlig status . Og med udgangspunkt i denne status m der udformes en egentlig politik , der er tilpasset disse zoners srlige kendetegn .
<P>
I fru Kokkolas betnkning stemte jeg mod punkt 7 , hvor vdomrderne lgges ind under kontroversielle direktiver som direktivet om naturlige levesteder og direktivet Natura 2000 .
Jeg stemte naturligvis imod ndringsforslag 1 fra mine kolleger i UPE-Gruppen , fordi det styrkede denne integration , selv om Natura 2000 afvises af landmndene , fiskerne , dambrugerne , de lokale myndigheder , lodsejerne , jgerne , kort sagt alle de konomiske aktrer , der bruger vdomrderne .
<P>
De forslag , vi har udarbejdet , har ikke til forml at skabe splid , men at muliggre en harmoniseret udvikling i disse  flsomme  omrder .
Omrderne er ofte tyndt befolkede ( naturligvis bortset fra omrder som Nederlandene og Flandern ) , og den eneste form for  vedvarende  konomisk aktivitet , man kan forestille sig der , er landbrug , dambrug og landturisme , der naturligvis omfatter fritidsaktiviteter som fiskeri og jagt .
<P>
Vi m holde op med at betragte konomisk aktivitet og milj som modstninger .
Vdomrderne vil ikke overleve , hvis ikke de bebos .
Hvis disse omrder ikke vedligeholdes , vil de vende tilbage til deres naturlige tilstand , og s mister vi en del af vores landlige arvegods .
<SPEAKER ID=268 NAME="Sornosa Martnez">
Jeg nsker forfatteren af denne betnkning til lykke med den tilbundsgende undersgelse af Kommissionens meddelelse om bevaringen af vdomrder .
<P>
Undersgelsen understreger den betydning , som bevaringen af vdomrder har som del af en global politik p dette omrde .
Vi mener , at denne politik br udves p en sammenhngende mde , og navnlig at den kan give reelle resultater .
Dette kan ikke ske , hvis vi kun bevger os p henstillingsplanet .
Kun ved udarbejdelsen af et direktiv , der behandler hver enkelt af de mange aspekter og omrder , som vdomrderne dkker , kan man tale om effektivitet .
<P>
Den tiltagende og hurtige forringelse af vdomrderne skyldes mangel p information og uvidenhed om deres miljmssige betydning samt diverse interesser , fremfor alt turistmssige interesser i kystomrder .
<P>
Det er medlemslandenes opgave at registrere vdomrderne i henhold til principperne i Ramsar-konventionen .
Ansvaret for , at dette gres objektivt og udelukkende ud fra miljmssige kriterier ligger hos regeringerne samt hos Den Europiske Union , som br overvge , at Unionens egne bestemmelser overholdes .
<P>
Med de ovenfor anfrte bemrkninger stemmer jeg for Kokkola-betnkningen .
<SPEAKER ID=269 NAME="Souchet">
Jeg stemte for fru Kokkolas betnkning , bortset fra punkt 7 vedrrende Natura 2000 , som yderligere blev skrpet gennem ndringsforslag 1 fra UPE-Gruppen , som jeg naturligvis ogs stemte imod .
<P>
Som ordfrer for Fiskeriudvalget har jeg med stor tilfredshed kunnet konstatere , at mine vigtigste konklusioner var med bde i udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som er udarbejdet af min kollega Edouard des Places , og i betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Hvad er det , Fiskeriudvalget nsker ?
Eftersom det er af flles interesse , er det for det frste ndvendigt , at Kommissionen fremstter forslag til en egentlig fllesskabspolitik for vdomrderne og ikke blot en samling foranstaltninger hentet fra dette og hint direktiv eller et eller andet allerede eksisterende EF-program : en sdan fremgangsmde fra Kommissionens side opfylder ikke behovet .
<P>
Vdomrderne er menneskeskabte omrder og derfor flsomme , og de skal bevares og bebos .
Landbrug , dambrug og landturisme skal gre det muligt at bevare en levedygtig konomisk aktivitet i disse  flsomme  omrder .
<P>
Den geografiske afgrnsning af vdomrderne har intet at gre med denne eller hin administrative afgrnsning .
Det er sledes ndvendigt med en specifik politik for vdomrderne baseret p deres geografiske udstrkning .
<P>
Fiskeriudvalget har foreslet , at der oprettes en srlig afdeling for vdomrder under PESCA-programmet .
Kravene til bevarelse af vdomrder bevirker , at det er ndvendigt med en bevidst politik .
<P>
Sammen med min kollega Edouard des Places har vi stillet et ndringsforslag ( ndringsforslag 3 ) , som indeholder en del af Landbrugsudvalgets og Fiskeriudvalgets konklusioner .
Det er ndvendigt at nedstte et forbindelsesudvalg for vdomrderne bestende af reprsentanter for landbrugerne , dambrugerne , lodsejerne og alle brugerne , som skal hres , med henblik p udarbejdelse og gennemfrelse af den mest realistiske politik , hvor man tager hensyn til alle konomiske , turistmssige og miljmssige interesser samt til befolkningen i disse omrder , som skal beskyttes .
Omrderne kan ikke beskyttes , hvis de er ubeboede .
Og de vil kun vre beboede , hvis man ophrer med at skabe en kunstig modstrid mellem landbrugets interesser og Fllesskabets interesser .
Vi har tvrtimod fremsat disse forslag for at skabe overensstemmelse mellem disse interesser .
<P>
Beslutningsforslag af Lindeperg ( B4-1333 / 96 )
<SPEAKER ID=270 NAME="Berthu">
Aldrig har det fremget s klart som i formiddags , i hvor hj grad kravet om at gre de mellemstatslige sprgsml vedrrende retsvsen og politi ( tredje sjle ) til et rent fllesskabsanliggende ( frste sjle ) risikerer ikke at styrke os , men tvrtimod at svkke vores forsvar , navnlig over for indvandringen .
Denne udvikling virker s meget desto mere farlig , fordi den skjuler sig bag en skrm , der kaldes for et bedre bidrag til den europiske opbygning .
<P>
I beslutningen , som Parlamentet netop har vedtaget , kritiseres endnu en gang beslutningsprocessen med enstemmighed i Rdet , som anklages for at gre det lettere at blokere beslutninger , og man krver derfor af skaldte effektivitetshensyn , at den strste del af tredje sjle overfres til frste sjle med flertalsafgrelser , kontrol fra Europa-Parlamentets side og kompetence til Domstolen .
Kommissionen gr naturligvis i hj grad i samme retning .
Desvrre afkrfter selve teksten i beslutningen den pessimistiske konstatering , som danner grundlaget for dette rsonnement , eftersom der findes to hele sider med en liste over de beslutninger , som Rdet har truffet i 1996 vedrrende det politimssige og retlige samarbejde .
Det fremgr klart , at nr Rdet virkelig anser det for ndvendigt , bliver alle regeringerne enige , og undertiden gr det endda meget hurtigt , hvilket man kunne se ved underskrivelsen af konventionen om udvisning .
Regeringerne er s meget desto mindre fristede til at blokere for disse tekster for sjovs skyld , fordi de normalt presses af deres egne befolkninger , som nogle gange er meget flsomme med hensyn til sprgsmlet om sikkerhed .
<P>
Nr der ikke opns enstemmighed , er det fordi ikke alle anser sagen for at vre en hastesag , og at der findes et politisk problem .
Kan man for eksempel sige , at nr regeringerne ikke er enige om et tekstudkast , der krver fri bevgelighed inden for Unionen for statsborgere fra tredjelande , er denne blokering tegn p , at tredje sjle fungerer drligt ?
Nej , siger jeg , det viser snarere , at den fungerer godt !
<P>
Men den beslutning , som Europa-Parlamentet har vedtaget , giver netop nring til denne kritik , eftersom man bag viljen til at gre alt til et fllesskabsanliggende , kan skelne et nske om at bruge disse fremtidige befjelser p den mindst stringente mde .
I punkt 20 kan vi for eksempel lse , at Parlamentet mener , at  politikken over for tredjelandsstatsborgere  skal henlgges under Fllesskabets kompetence ; derefter opdager man et andet sted , at Parlamentet nsker , at princippet om fri bevgelighed skal glde  borgere fra tredjelande , der lovligt opholder sig p Unionens omrde  .
Tilnrmelsen af disse to tendenser viser ganske klart , hvilken retning Kommissionen og Europa-Parlamentet ville g i , hvis man gav dem yderligere befjelser .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Blandt alle de problemer , som de europiske befolkninger str overfor i dag , hrer problemerne med personers sikkerhed ungteligt blandt de vigtigste , som det haster mest med at f lst : jeg kan nvne organiseret kriminalitet , narkotika , menneskesmugling , vold over for brn ...
<P>
I beslutningen , som vi skal vedtage , og som jeg sttter , sttes der med rette fokus p utilstrkkelighederne i ordningen under tredje sjle , nr man skal bekmpe truslerne mod menneskers sikkerhed .
<P>
Jeg sttter fuldt ud betnkningens krav , som sigter mod simpelthen at fre politikkerne til oprettelse af , hvad jeg vil kalde et europiske frihedsomrde , ind under Fllesskabets kompetence : passage af de ydre grnser samt immigrations- og asylpolitik .
<P>
Hvad angr de omrder , som endnu et stykke tid hovedsagelig skulle vre underlagt det mellemstatslige samarbejde , mener jeg , at det er vigtigt inden for rammerne af regeringskonferencen at enes om to vigtige ndringer : 1 - oprettelse af et nyt juridisk instrument , som skulle have samme vrdi som et direktiv i Fllesskabets retlige system ; 2 - anvendelse af en generel fleksibilitetsklausul , som ville stte de medlemsstater , der nsker det , i stand til at g videre inden for klart definerede omrder , samtidig med at de vrige medlemsstater havde mulighed for at slutte sig til dem , nr de s sig i stand til at acceptere den mlstning og de procedurer , de frstnvnte var blevet enige om .
<SPEAKER ID=272 NAME="Hager">
Vi stemte for fru Lindepergs forslag til beslutning og dets kritiske indhold om manglerne inden for den tredje sjle .
<P>
I de afsnit , hvor forslagsstilleren henfrer de manglende fremskridt til princippet om enstemmighed , forkaster jeg og de vrige lsgngere imidlertid forslaget .
<P>
Det er nemlig ikke kravet om enstemmighed , men manglende indholdsmssige forslag der er rsagen til problemerne i den tredje sjle .
<P>
At man nu p denne mde forsger at finde et grundlag til at ophve princippet om enstemmighed , skal afvises p det skarpeste .
<SPEAKER ID=273 NAME="Theorin">
Jeg bifalder beslutningsforslagets kritik af den mangel p benhed , der gr sig gldende i forbindelse med Rdets uformelle mder .
<P>
Betnkningen drejer sig i vrigt om overfrsel af retlige og indre anliggender til fllesskabsniveau .
Noget sdant kan jeg ikke give min tilslutning til .
<P>
Sverige tilsluttede sig med sin beslutning om medlemskab af EU et mellemstatsligt samarbejde .
Sveriges forslag til et flerrigt arbejdsprogram for kriminalitetsbekmpelse og det svenske bidrag til EU ' s handlingsprogram mod narkotika er , efter min opfattelse , glimrende eksempler p , at samarbejdet om retlige og indre anliggender udmrket kan foreg p mellemstatsligt plan .
<P>
Jeg kan ikke g ind for yderligere overstatslige elementer og stemmer derfor imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Vi har afsluttet aftenens afstemninger .
I henhold til planen skal min kollega hr . Avgerinos nu efterflge mig i forsdet , men frst vil jeg meddele Dem resultaterne af undersgelsen .
Jeg har fet at vide , at vedrrende ndringsforslag 13 i Zimmermann-betnkningen , blev der afgivet en stemme fra plads nr . 425 , som var tom , med kort nr .
0148 , som tilhrer fru Baldi .
<P>
I henhold til artikel 117 anses en sdan overtrdelse for en grov forstyrrelse af mdet i flge definitionen i artikel 110 , stk .
110 . Men p grund af den tilstundende jul ...
Jeg lser lige det efterflgende for Dem :  ...
kan formanden efter frst at have givet en formel advarsel straks eller p det flgende mde  - man skal lige sove p det -  foresl Parlamentet , at det pgldende medlem omgende bortvises fra mdesalen og udelukkes fra mderne i to til fem dage .
Parlamentet tager stilling til denne disciplinre forholdsregel p det af formanden fastlagte tidspunkt enten under det mde , hvor de hndelser , der gav anledning hertil , fandt sted , eller under et af de tre flgende mder .
Det medlem , der drages til ansvar , har ret til inden afstemningen at udtale sig over for Parlamentet . Afgrelsen [ ...
] trffes uden forhandling ved elektronisk afstemning .
Der kan ikke fremsttes anmodninger om at f fastslet , at det forndne antal medlemmer er til stede , eller om afstemning ved navneoprb  .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , De frte mdet her i eftermiddags meget sikkert igennem de vanskelige afstemninger ...
<P>
...
selv om der , efter hvad jeg har fet at vide , flere gange , ikke blot n gang , fandt alvorlige overtrdelser sted under afstemningen her i salen .
Jeg mener , at vi br tage sagen meget alvorligt , idet jeg henviser til artikel 110 i forbindelse med artikel 117 , hvis ordlyd De jo netop citerede .
Vi har en forretningsorden til sdanne tilflde .
Vi m ikke tillade - heller ikke med henvisning til den forestende julehjtid - , at det bliver behandlet lemfldigt .
For afstemningsresultaterne ved de fire sidste betnkninger var meget knebne ; ofte var der en forskel p blot en eller to stemmer .
Jeg vil slet ikke kontrollere det i enkeltheder .
Men jeg mener alligevel ikke , at man sdan kan affrdige det .
Jeg vil derfor anmode om , at sagen bliver henvist til det kompetente udvalg , nemlig Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , eller Parlamentets formand eller begge institutioner , og at vi tager denne sag op endnu en gang i nste mdeperiode i januar - fr har det ikke noget forml , vi ved jo , hvordan det ser ud her i morgen .
Vi ville tilfje Parlamentet stor skade , hvis vi bare sdan lader det passere og tager os det let .
Hvis vi kunne blive enige om dette , ville det vre en god lsning !
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Vi m forst hinanden ret , fru Hoff .
Jeg sagde ikke , at det var uden betydning .
Lad os sige , at jeg appellerede til Deres overbrenhed ved at minde om , at julen nrmer sig .
Jeg ved naturligvis , at der er tale om et alvorligt problem , der er vi helt enige .
<SPEAKER ID=277 NAME="Pasty">
Fru formand , jeg vil gerne minde om , at der ikke var tale om en afstemning ved navneoprb , men om en kontrol .
Der kan rent faktisk vre sket en hndteringsfejl , da vi har stemt meget i dag , vi har stemt utrolig meget , og anlgget fungerede ikke helt perfekt .
Jeg troede ganske enkelt , at jeg ikke havde stemt frste gang , og at der blev afgivet en dobbelt stemme .
Men jeg havde ikke til hensigt at overtrde reglerne , for endnu en gang har De kunnet konstatere , at anlgget kom langsomt i gang , og jeg troede helt rligt , at jeg ikke havde stemt .
<P>
Jeg minder igen om , at der var tale om en elektronisk kontrol og ikke en afstemning ved navneoprb .
Det ndrer sledes ikke afstemningsresultatet .
Nr det er sagt , erklrer jeg mig skyldig i en hndteringsfejl .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Sdan er situationen .
Hr . Pasty erklrer sig skyldig .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg trkker mit nske om en bemrkning til forretningsordenen tilbage .
Jeg mener , at De br henvise hele sagen til det nste Prsidium , som De jo ogs klogeligt sagde , og se hvad Prsidiet foreslr .
Vi kommer mske til at ndre pladsernes opbygning i halvcirkelform , hvis det er s nemt samtidig at f fingrene i to afstemningsmaskiner . Det er hr .
Pastys forklaring , og jeg skal ikke stille sprgsmlstegn ved den .
Men det trkker jo temmelig store veksler p vores godtroenhed , selv p denne tid af ret .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Tak skal De have , hr .
Tomlinson . Under alle omstndigheder mener jeg , at det er godt , at sagen blev rejst , vi er alle klar over dens betydning .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , ogs i forbindelse med min betnkning var resultatet af afstemningen meget knebent - jeg har kontrolleret det nu en ekstra gang .
Ved ndringsforslag nr . 13 , som det jo handler om , var der anmodet om afstemning ved navneoprb .
Det er alts ikke rigtigt , som hr . Pasty sagde , at det kun var en kontrolafstemning .
Det var afstemning ved navneoprb .
I mine notater str der , at der blev foretaget afstemning ved navneoprb om ndringsforslag nr . 13 .
<P>
Det drejede sig om en meget vigtig betnkning , det vidste vi alle , og jeg forstr godt , at der er meget forskellige opfattelser .
Det mrkede vi jo ogs i gr under forhandlingen . Men at manipulere med netop betnkninger om brn og s oven i kbet at retfrdiggre det med , at julen str for dren , ja , undskyld , det finder jeg problematisk .
Det m jeg rligt indrmme !
Jeg synes , at det er meget srgeligt , at vi netop p et sdant omrde m manipulere , hvor de pgldende ikke selv kan tale med , ikke selv kan komme til orde !
Det synes jeg alts , er meget , meget srgeligt .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Fru Zimmermann , jeg foreslog , at sprgsmlet forelgges Prsidiet i januar mned .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet har accepteret dette forslag .
Det er min fornemmelse .
Andet kan jeg ikke gre i jeblikket .
<P>
I vrigt har vi hrt hr . Pastys forklaring .
Prsidiet kan s udtale sig om hndelsen p et velinformeret grundlag og srge for , at det ikke kan gentage sig .
<P>
Det er mit forslag .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg skal undlade at g ind i de nrmere detaljer i forlbet her , men sagen m da henvises til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , mske i stedet for at blive henvist til Prsidiet , men under alle omstndigheder samtidig med at den henvises til Prsidiet .
Det vedrrer jo ganske klart forretningsordenen og er ikke blot en sag for Prsidiet .
Jeg stiller hermed formelt forslag om , at sagen ligeledes henvises til Udvalget for Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Jeg mener faktisk , at Prsidiet kan beslutte at henvise sagen til Udvalget for Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , jeg beklager , at det ikke er julestemning , der hersker her .
Jeg tnker her p den mde , hr . Pasty bliver behandlet p .
Jeg ville gerne bede de to personer , der anklagede mig for at have stemt med hr . Hylands kort , om at tage deres ord i sig igen og give en undskyldning .
Det vil de ikke .
Det burde efter min mening forelgges for Prsidiet .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , De ved jo , at der er nogle af os , der tager Europa-Parlamentet her og dets engagement i forbindelse med de demokratiske vrdier og demokratisk praksis meget , meget alvorligt .
Det ved jeg , at De selv gr , og jeg ved , at det store flertal her ogs gr det .
De demokratiske vrdier omfatter ogs med hensyn til afstemninger og valg en forpligtelse til at respektere det grundlggende princip om n person , n stemme .
Der var et eksempel her i dag , og jeg har nvnt navnet - som jeg har gjort det i ti r - p den person , som overtrdte dette princip .
Jeg er enig i Deres henstilling om , at dette bliver taget alvorligt , og at sagen skal flges yderligere op .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at i det internationale samfund tager man os s alvorligt , at vi bliver opfordret til at sende observatrer til mange dele af verden for at overvge valg .
Inden nste mdeperiode i januar mned er blandt andre jeg selv inviteret til at vre observatr ved valg , der skal afholdes i en del af Afrika , med henblik p at sikre , at det demokratiske princip og princippet om n person , n stemme bliver respekteret .
Det er baggrunden for , at jeg sttter Dem s strkt ; i stedet for blot at sl det hen burde vi flge sagen op og n gang for alle se at f udryddet dette  klaverspil  , som har fundet sted i mange r her i Parlamentet .
Man har set seniormedlemmer give sig af med dette , og ligefrem en tidligere formand .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , til forretningsordenen , jeg finder denne diskussion meget foruroligende , og det er synd og skam , at den har delagt dagen , som ellers var en vldig positiv dag her i Parlamentet ; alle har vret i en positiv stemning .
<P>
Det ville imidlertid vre en hjlp , nr denne sag skal undersges , hvis vi kunne f konstateret , hvornr fru Baldi faktisk tog af sted fra Parlamentet , s vi kan vre sikre p , at hver eneste stemme , der er afgivet her i dag bortset fra afstemningen om ndringsforslag nr . 13 , har vret korrekt afgivet .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , undersgelsen er blevet gennemfrt , og resultaterne er entydige .
Vi sender dem videre til Prsidiet , som jeg foreslog .
Det str fast .
Det kan der ikke ndres ved .
<P>
Kre kolleger , jeg foreslr , at vi gr videre med vores arbejde .
Jeg overdrager forsdet til hr . Avgerinos og siger Dem mange tak .
<P>
<CHAPTER ID=9>
Parkeringskort for handicappede - Handicappede menneskers rettigheder
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0227 / 96 af Megahy for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets henstilling om et parkeringskort for handicappede ( KOM ( 95 ) 0696 - C4-0082 / 96-95 / 0353 ( SYN ) ) ; -A4-0391 / 96 af Banotti for Udvalget om Andragender om handicappede menneskers rettigheder .
<SPEAKER ID=290 NAME="Megahy">
Hr. formand , jeg har vret her i Parlamentet i lang tid , jeg har faktisk ventet i omkring seks mneder p , at denne betnkning skulle komme til behandling i salen , og jeg nsker ikke at g glip af behandlingen p dette stadium .
Nr jeg forelgger betnkningen om parkeringskort for handicappede p vegne af Udvalget om Transport og Turisme , vil jeg erklre en personlig interesse .
Jeg har selv det , der kaldes det orange skilt i Det Forenede Kongerige , og det vil blive pvirket af enhver ndring , der mtte flge af , at denne henstilling bliver en realitet .
Formlet med henstillingen er at opn gensidig anerkendelse af parkeringskort for handicappede i hele Den Europiske Union .
Der findes allerede specielle parkeringskort i medlemsstater , men de er ikke ensartede , hvilket skaber forvirring og usikkerhed bde for brugeren , nr vedkommende er p rejse i andre lande , og for de lokale kontrolinstanser .
Forslaget anbefaler et standardiseret kort , som ville kunne genkendes straks og bruges i samtlige EU-lande .
Det br dog bemrkes , at forslaget ikke omhandler nogen form for standardisering af de faciliteter , der tilbydes handicappede chauffrer ; det er i stedet koncentreret om gensidig anerkendelse af de normer , der allerede er gldende i de forskellige medlemsstater .
<P>
Der blev udarbejdet en henstilling om dette emne allerede i 1977 p Den Europiske Transportministerkonference ; i sig selv synes dette princip sledes at vre meget bredt anerkendt svel inden for som uden for Unionens medlemsstater i Europa .
Som det s ofte ses , ligger vanskelighederne i udformningen af detaljerne .
Jeg kan nemt forestille mig den reaktion , en parkeringsvagt i Bruxelles ville have p mit synspunkt om , at samtlige medlemsstater anerkender hinandens parkeringskort .
Jeg ville ikke vre srlig tryg ved at parkere der .
S jeg glder mig meget over Kommissionens forslag , hvori man sger at n frem til en effektiv ordning , som vil give mange handicappede mulighed for at rejse frit over grnserne og benytte parkeringsfaciliteter for handicappede i andre medlemsstater end deres egen .
<P>
Efter min egen opfattelse , som deles af Udvalget for Transport og Turisme , er det dog ndvendigt med nogle ndringsforslag til de foreliggende forslag .
For det frste foreslr udvalget med henblik p at sikre , at samtlige medlemsstater vedtager det nye kort , at det skal udstedes som supplement til de nuvrende parkeringskort for handicappede , man allerede kan f i de enkelte lande .
Det skyldes , at nogle af medlemsstaterne mske ville finde , at det ville vre for kostbart at udskifte ikke blot kortene , men ogs skilte , etc . , og ville kunne argumentere for , at det ville vre vrdispild at kassere parkeringskort , som gradvis er blevet anerkendt , og som respekteres .
Udvalget foreslr , at det europiske kort og de eksisterende nationale kort anvendes parallelt .
Det ville indebre den yderligere fordel , at det ville lette arbejdet for parkeringsvagterne , som blot ville skulle genkende det europiske kort samtidig med deres eget nationale kort , i stedet for at de skulle belemres med myriader af kort fra alle Unionens medlemsstater .
<P>
Med hensyn til de informationer , der skal fremg af kortet , sgte udvalget at n frem til , at det kommer til at indeholde tilstrkkeligt mange informationer om brugeren til at forebygge misbrug , mens man samtidig undlader at medtage undvendige informationer , som ville kunne fre til , at handicappede bliver udset til ofre for overfald eller indbrud .
Derfor har vi foreslet , at der indsttes et fotografi af identifikationshensyn , men at dette monteres , s det ikke kan ses af forbipasserende .
<P>
En anden ndring , vi har foretaget som reaktion p overvldende kritik fra handicappede grupper fra hele EU , er , at indehaverens adresse fjernes fra dokumentet af sikkerhedshensyn .
Vi har ogs fjernet kretjets registreringsnummer fra kortet .
Det sker for at sikre , at kortet entydigt flger indehaveren og ikke et srligt kretj .
Det er vigtigt for handicappede personer , der mske bliver krt af forskellige mennesker i alle mulige forskellige biler , og det er srligt vigtigt , nr man opholder sig i andre lande ; det er rimeligt almindeligt at flyve til en destination og s bruge et lejet kretj .
<P>
Endelig siger Kommissionen , at den agter at fremlgge informationer om , hvilke specielle parkeringsfaciliteter der findes i hver enkelt medlemsstat .
I vore ndringsforslag foreslr udvalget , at brugerne fr disse informationer , samtidig med at de modtager kortet .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at sknt dette har form af en henstilling og ikke et direktiv , s er det dog et vsentligt forslag , der , hvis det bliver vedtaget , vil vre endnu et skridt i retning af , at de handicappede fr mulighed for at benytte sig af den frie bevgelighed , som andre europiske borgere har .
Jeg hber , at Kommissionen kan acceptere Parlamentets forslag til forbedring af et godt initiativ , og at medlemsstaterne for en gangs skyld vil handle hurtigt og gennemfre denne henstilling i praksis , idet det vil vre et meget positivt skridt for skabelsen af et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=291 NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg har vret medlem af Udvalget for Andragender i lang tid , og jeg var meget beret over at blive udpeget til ordfrer for denne betnkning .
Handicappede mennesker har i mange r fremsendt andragender til Parlamentet , og denne betnkning er baseret p sdanne andragender .
Den er ogs et direkte resultat af en kolossal indsats for at gennemfre hringer af kolleger i Parlamentet , af ikke-statslige organisationer , der arbejder med og for mennesker med et handicap , af de handicappede selv , af Udvalget for Andragender , af Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj , samt Det Europiske Handicapforum .
I den forstand kan jeg ikke pst , at det er min betnkning .
Jeg er blot budbringeren .
<P>
Som en anden undtagelse fra de mere gngse procedurer vil denne betnkning komme til at foreligge - ja , den foreligger faktisk allerede , jeg har et eksemplar her - i en udgave med store typer til dem , der har svrt ved at se , og ligeledes p diskette .
Jeg vil anbefale , at alle Parlamentets betnkninger bliver tilgngelige i et sdant format .
<P>
Adgang er et af hovedtemaerne i betnkningen : Fysisk adgang , som ngtes alt for mange mennesker p grund af de strukturer , de bygninger og den offentlige transport , der er almindelige i alle vore lande ; adgang til erhvervslivets verden , til de politiske aktiviteters verden , til en anstndig bolig og til passende pleje .
Frst og fremmest er det et rungende rb om at f adgang til at udtrykke sig , til at slippe for forskelsbehandling og til grundlggende menneskerettigheder .
For at disse fuldstndig legitime nsker kan opfyldes , m disse rettigheder nedfldes i traktaten .
De m behrigt anerkendes i traktaten i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
I alt for mange r har det kmpebudget , som ansls at ligge omkring ECU 2 , 6 mia . , der tager sigte p de handicappede mennesker , resulteret i , at der er skabt et kolossalt antal job til ikke-handicappede , mens man har oplevet en skammelig mangel p reelle muligheder for , at handicappede mennesker kunne f adgang til disse job .
Vi drftede dette i sammenhng med HELIOS-betnkningen og de statistikker , der viser , at det er en urimelig ringe andel af dem , der har gennemfrt og har opnet adgang til HELIOS , der selv har vret handicappede .
Vi ved , at Kommissionen fler sig forpligtet til at forbedre dette resultat .
Kommissr , vi venter med bde forhbninger og utlmodighed .
<P>
Der er omkring 37 mio. handicappede mennesker i EU , svarende til ca . 10 % af Unionens befolkning .
Handicappede mennesker oplever bde direkte og indirekte diskrimination p alle omrder i deres hverdag .
Som nvnt er der mange af de skaldte offentligt tilgngelige steder , der er fuldstndig utilgngelige for fysisk handicappede mennesker .
Og det til trods for at tilgngeligheden i nogle tilflde er garanteret ved lov .
<P>
Svagtseende mennesker kan kun sjldent skaffe sig trykt materiale i et format , de kan bruge ; det vil sige enten med punktskrift eller p lydbnd .
Dve mennesker ngtes ofte ret til at anvende og modtage tjenesteydelser p deres modersml , tegnsprog .
<P>
Mennesker med mentale sundhedsproblemer er den eneste gruppe af handicappede , der kan blive bervet deres frihed , det vil sige blive hospitalsindlagt mod deres vilje eller behandlet med elektrochok , uden at domstolene er inde i billedet .
<P>
Folk med indlringsvanskeligheder er ofte udsat for at blive udelukket fra offentlige steder , fordi offentligheden ikke bryder sig om at se dem , og der er mennesker , der bliver bervet deres stemmeret .
<P>
Jeg er naturligvis klar over , at strstedelen af ansvaret for handicappolitikken ligger hos medlemsstaterne .
EU kan dog yde et vrdifuldt bidrag ved hjlp af udvekslingsprogrammer og har en rolle at spille p de omrder , hvor lovgivningskompetencen ligger p unionsplan .
<P>
Handicappede mennesker er i teorien omfattet af de almindelige bestemmelser om borgerlige rettigheder i traktaten om Den Europiske Union .
De nyder dog ikke gavn af de fulde rettigheder , man forbinder med at vre borger i Unionen .
Det m der som nvnt gres noget ved , og det kan ske ved , at det bliver indarbejdet i traktaten .
<P>
En ikke-forskelsbehandlingsklausul ville ikke overfre nye befjelser til europisk plan , men ville bevirke , at princippet om ikke-forskelsbehandling p grund af handicap respekteres i de tilflde , hvor lovgivningskompetencen ligger p europisk plan .
<P>
Nr vi i dag diskuterer harmonisering og standardisering af lovgivning ved indfrelsen af det indre marked , er vi ikke ved lov forpligtede til at tage de handicappedes behov med i betragtning .
Liberaliseringsprocessen undlader i stigende grad at tage hensyn til handicappede mennesker .
Det indebrer , at der er mange direktivforslag om harmonisering med henblik p det indre marked , der i frste omgang bliver offentliggjort , uden at der er taget behrigt hensyn til handicappede menneskers behov for tilgngelighed .
<P>
Utilgngelige produkt-designnormer vil p lngere sigt og p internationalt plan blive en konkurrencemssig ulempe for EU i forhold til lande som USA , i hvis produkter der tages hensyn til skrpede tilgngelighedsnormer p grund af lovgivningskrav herom .
<P>
Det er omkostningsmssigt neutralt at sikre tilgngeligheden for handicappede mennesker p produktudviklingsstadiet , eller det indebrer som maksimum en forhjelse p 2-5 % af de samlede omkostninger , mens det er kostbart at skabe et srskilt specialprodukt og -marked .
Vi s det meget tydeligt , da programmet Windows 95 blev lanceret : Det var tilgngeligt for personer med et synshandicap lige fra starten , og det var et direkte resultat af en srdeles vellykket kampagne i de fleste af vore lande , men i srdeleshed i De Forenede Stater .
<P>
Artikel 8 B i traktaten om Den Europiske Union indeholder en definition p de europiske borgeres politiske rettigheder og stemmeret .
Men man hrer fra mange handicappede mennesker , at de er udelukket fra den politiske proces og bliver bervet den mest grundlggende rettighed i et demokratisk samfund : Retten til personligt at afgive sin stemme p grundlag af almindelige oplysninger .
<P>
Love i nogle medlemsstater gr det vanskeligere eller endog umuligt for visse handicappede mennesker at stemme .
Valgstederne er ofte utilgngelige , og der er ingen transportmulighed til valgstedet eller transportmulighederne frembyder vanskelige adgangsforhold , hvilket sidste srlig ofte frer til , at handicappede i landdistrikter berves deres rettigheder .
<P>
Handicappede i den erhvervsaktive alder oplever arbejdslshedsprocenter , der ligger mindst tre gange over procenterne for ikke-handicappede .
Det skyldes til dels holdningsmssig forskelsbehandling , men kan ogs vre begrundet med manglende evne eller manglende vilje til at tilpasse arbejdsrutiner og arbejdspladser .
<P>
Interessant nok har den holdning , man har anlagt med den amerikanske Handicaplov , i henhold til hvilken arbejdsgiverne har pligt til at srge for en rimelig tilpasning efter kvalificerede handicappedes behov , ikke vret byrdefuld for arbejdsgiverne ; de fleste tilpasninger gennemfres med meget lave omkostninger .
<P>
De henvendelser , jeg har modtaget , stter fokus p misbrug og vold mod handicappede mennesker , ogs handicappede brn , specielt inden for institutioner .
Institutionalisering er i sig selv en krnkelse af menneskerettighederne .
Volden omfatter svel fysisk som psykologisk misbrug .
<P>
Jeg hber , at mine andre kolleger vil komme ind p de sidste par punkter , jeg ogs gerne ville berre .
<SPEAKER ID=292 NAME="Ullmann">
Hr. formand , tillad mig at begynde med en helt personlig bemrkning .
Efter at min hustru i 1975 blev blind , kender jeg kun alt for godt af egen erfaring forskelsbehandling af de handicappede i deres hverdag .
Derfor kan man forst , at jeg er Europa-Parlamentet taknemmelig for at have sat dette sprgsml p dagsordenen . Min taknemmelighed glder i endnu strre grad ordfreren , fru Banotti , for den mde , hvorp hun har behandlet dette emne .
Alligevel m jeg som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gre opmrksom p to vanskelige punkter , som vi i denne forbindelse m klare .
Det ene er problemet med subsidiaritet .
Ordfreren henviste til , at ikke-forskelsbehandling p grund af handicap primrt er en sag for de enkelte medlemslandes forfatningsret og lovgivning .
At stille sprgsmlstegn ved dette ville bestemt ikke vre i de handicappedes interesse .
Men de handicappede er ogs unionsborgere .
Det er i den forstand , at der i DublinII-dokumentet foresls en ny artikel 6 A i traktaten , der indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling , som ogs omfatter handicappede .
Jeg appellerer til Dem , hr. kommissr , om ogs p regeringskonferencen at sttte Europa-Parlamentet i denne vigtige sag .
<P>
Samtidig ser man af dette forslags kontekst den pinefulde utilstrkkelighed i traktatens bestemmelser om de grundlggende rettigheder .
Vi har et ptrngende behov for et unionscharter om de grundlggende rettigheder , for kun et sdant gr det muligt at definere , hvad forskelsbehandling er , og hvorfor den skal forbydes .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand ! Vi har en forhandling under et om to betnkninger fra to forskellige udvalg , fordi de begge behandler handicappede menneskers rettigheder , og derfor er denne forhandling under et ogs fornuftig .
I vrigt blev de to betnkninger vedtaget enstemmigt i deres respektive udvalg , og jeg vil gerne lyknske hr . Megahy og fru Banotti med deres udmrkede arbejde , for de har begge to i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningerne indhentet oplysninger hos handicaporganisationerne , kontaktet dem og inkorporeret de pgldendes meninger og nsker .
<P>
Frst betnkningen om forslag til Rdets henstilling om et parkeringskort for handicappede , det er titlen .
Der er en talemde , der hedder :  Alting kommer til den , som forstr at vente .
 Det kan man ikke ligefrem sige om disse henstillinger om parkeringskort .
Allerede i 1977 , dvs. for 20 r siden , erklrede trafikministrene , at de gensidigt ville anerkende parkeringskort .
Men de gjorde intet ved det .
Handicappede mennesker i Den Europiske Union m lide under , at deres frie bevgelighed er drastisk indskrnket p grund af manglende europiske bestemmelser .
Efter 20 r fremlgger Kommissionen s en henstilling , som ikke er bindende for medlemslandene .
Desuden er det kun den nationalt eller regionalt tilsikrede lettere parkering i det medlemsland , hvor den handicappede person vil parkere , der sikres .
<P>
Hvis jeg ville udtrykke det skarpt , s ville jeg sige , at det er at stikke folk blr i jnene .
Men jeg vil hellere udtrykke det bldt og kalde det en begyndelse , et frste skridt i den rigtige retning .
Hvis Kommissionen tilgodeser Parlamentets ndringer , dvs. at kombinere udleveringen af et parkeringskort med en oversigt over de enkelte medlemslandes bestemmelser , ikke at binde kortet til et kretj , at stryge indehaverens adresse og fdselsdato og i stedet anbringe et foto p bagsiden , og desuden foreslr medlemslandene at bruge kortet sammen med det nationale parkeringskort , s vil myndighederne med tiden vnne sig til , at vi alle er europiske borgere , og at det skal vre muligt for alle overalt at have lige adgang .
<P>
Og s til Banotti-betnkningen om handicappede menneskers rettigheder .
Udvalget for Andragender havde p grundlag af talrige andragender som flge af krnkelser af handicappede menneskers rettigheder ivrksat denne betnkning .
De 37 millioner handicappede mennesker i Den Europiske Union forskelsbehandles benbart direkte eller indirekte p alle omrder i deres daglige tilvrelse .
Dette fremgr af andragenderne samt af de cases , som handicaporganisationerne har fremlagt .
I dag kan man f.eks. i den tyske presse lse , at man ikke nyder godt af de samme rettigheder . Et barn med Downs syndrom blev ngtet adgang til den almindelige folkeskole , hvorefter forldrene gik til domstolene .
Dommen ld : Barnet har ikke ret til adgang til den almindelige folkeskole , det skal pnt g i specialskole ; det forldrene forlanger , ville betyde en omstrukturering af den bayriske skolelov , og sdan noget gr ikke !
<P>
Jeg synes , at det passer herligt til dagens forhandling .
Vi kan ikke forfgte det standpunkt , at det er de enkelte lande , der skal forhindre forskelsbehandling . Det er de enkelte landes anliggende , men det er ogs Europas anliggende .
Det indre marked byder p mange problemer for handicappede mennesker i Europa , fru Banotti listede dem op fr , og jeg synes , at netop for at muliggre beskyttelsen og den frie bevgelighed skal dialogen mellem de europiske institutioner og handicaporganisationerne bevares og fremmes .
<P>
Kommissionen og Rdet afkrves aktive foranstaltninger , pilotprojekter , studier , statistikker og programmer til fremme af leve- og arbejdsvilkr for handicappede mennesker , rimelige ressourcer og former for hringsprocedure for reprsentative europiske og nationale ikke-handicaporganisationer , handicap-sikre lovrammer for uddannelse , beskftigelse , teknologi , produkter og tjenesteydelser , standarder og offentlige indkb samt i forbindelse med informationssamfundet ogs hensyntagen til de handicappedes behov .
Vi krver , at hindringer for handicappede menneskers frie bevgelighed , mobilitet og adgang til offentlige bygninger skal fjernes s hurtigt som muligt , og som hovedpunkt en klausul om ikke-forskelsbehandling i Maastricht-traktaten .
Grundlaget for denne politik skal vre de berrtes medbestemmelse og det menneskerettighedsudspil , som ogs ses i FNs standardregler .
Handicappede mennesker har hverken brug for velgrenhed eller medlidenhed , handicappede mennesker har brug for rettigheder !
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg tror , at mine kolleger her har taget et vigtigt punkt op og fremsat en rkke forslag , som fortjener opmrksomhed og mere end middelmdig opmrksomhed .
Fru Banotti har sagt : Adgang er vigtig .
Adgang til beskftigelse , informationssamfundet , bolig , transport , og dermed er et parkeringskort selvflgelig ogs vigtigt .
<P>
Naturligvis forholder det sig sledes , at mange af disse sager hrer ind under subsidiariteten .
Ikke desto mindre kan Kommissionen bringe en rkke sager for retten , frem for alt nr det drejer sig om at garantere den frie bevgelighed .
Her tnker jeg f.eks. ogs p den frie bevgelighed for ydelser .
Handicappede fr ofte en ydelse .
<P>
Fru Banotti har gjort opmrksom p Americans with Disabilities Act .
Jeg tror , at det er et meget vigtigt eksempel p , hvordan lovgivning kan komme i stand til gavn for handicappede .
<P>
Mine kolleger har ogs henvist til ikke-diskrimineringsartiklen .
Selvflgelig hber vi alle , at en sdan artikel optages p den nste regeringskonference , selv om jeg tror , at vi m passe p , at vi ikke p alle fronter hele tiden kategoriserer og optller mennesker .
Hvad vi har brug for , er en almen artikel , som disse mennesker henhrer under .
<P>
Jeg vil ikke tale lngere .
Jeg tror , at mine kolleger har nvnt meget vigtige punkter , og jeg tror ogs , at Udvalget om Sociale Anliggender i forbindelse med fru Schmidbauers betnkning endnu en gang m g tilbage til disse vigtige betnkninger og ogs der lgge vgt p dette sprgsml i en slags vedvarende proces .
Jeg vil over for fru Banotti udtrykke min glde over den mde , hvorp hun har grebet dette an .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe er helt enig i betnkningerne af Megahy og Banotti om handicappede .
Det m ppeges , at de sociokonomiske realiteter , vi lever med , betyder en alvorlig stigning af arbejdslsheden samt en nedskring af de offentlige midler til at opfylde behovene hos denne befolkningsgruppe .
<P>
I Spaniens tilflde stiger befolkningens arbejdslshed p 24 % til 70 % , nr det drejer sig om handicappede .
Man skal vre opmrksom p , at det private initiativ kun giver 0 , 2 % arbejdspladser til handicappede , mens det offentlige begrnser sig til 2 % .
Derfor er det yderst ndvendigt med en revision af Maastricht-traktaten , sledes at man kan revidere den neoliberale model , som skaber en s alvorlig situation , og tilgodese befolkningens behov .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg mener , at den offentlige mening af regeringskonferencen forventer en klar bekrftelse p tanken om det europiske borgerskab , som ikke blot m bygge p tanken om en opbygning af Europa , der er baseret p frie varebevgelser og frie markeder , men frst og fremmest p anerkendelse af menneskerettighederne .
Denne udformning af det europiske borgerskab , som skal indfres for at sikre Den Europiske Union , skal frst og fremmest bygge p tanken om at garantere personer , som i dag forskelsbehandles , lige rettigheder og fuld mulighed for at erhverve dette europiske borgerskab .
Det er derfor , at jeg p Gruppen De Grnnes vegne finder det ndvendigt at indfre en klausul om forbud mod forskelsbehandling p grund af handicap og finder det ndvendigt , at denne klausul finder sin plads i den reviderede traktat om Den Europiske Union , sledes at den kan danne retligt grundlag for sociale programmer for og foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Af disse grunde giver jeg p De Grnnes vegne udtryk for fuld tilslutning til og tilfredshed fru Banottis betnkning , ogs p grund af henstillingen fra Rdet vedrrende problemet om parkeringspladser samt endelig hr . Megahys betnkning .
Jeg finder , at disse forslag tilsammen endelig kan give perspektiver , der , gentager jeg , ikke blot angr et merkantilt Europa , men et Europa , der frst og fremmest vedrrer dets borgere og disses rettigheder .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , handicappede mennesker har svel i medlemsstaterne som p unionsplan vanskeligt ved at udve deres borgerlige og politiske rettigheder ; de stder p barrierer og forskelsbehandling i forbindelse med alle aktiviteter og faciliteter i sammenhng med alle livets aspekter .
<P>
Vidnesbyrd fra handicappede mennesker viser , at de bliver bervet de rettigheder , som borgere uden handicap tager for givet , for eksempel fri bevgelighed , adgang til varer og tjenesteydelser og i visse tilflde endog den grundlggende ret til at afgive sin stemme .
<P>
Der er mange eksempler p nationale love , som er direkte diskriminerende over for handicappede mennesker .
I Det Forenede Kongerige for eksempel sikrer loven fra 1995 om forskelsbehandling af handicappede ikke engang alle handicappede en basal ret til at slippe for forskelsbehandling , nr det glder beskftigelse , transport eller uddannelse .
De nuvrende bestemmelser p for eksempel beskftigelsesomrdet begynder at virke ganske ineffektive , nr man gr sig klart , at de ikke glder for 96 % af virksomhederne , nemlig de virksomheder , der beskftiger mindre end 20 personer .
<P>
Vi tjener bedst de handicappedes rettigheder i den europiske sammenhng ved , at der bliver indarbejdet en ikke-forskelsbehandlingsklausul i den nste traktat , og hvis vi specifikt tager hjde for sprgsmlet om handicappedes rettigheder i alle lovgivningsforhandlinger og forslag .
<P>
Man m srge for at hre handicappede mennesker under udarbejdelsen af alle forslag , der vedrrer dem .
Det er vigtigt , at dette primrt sker gennem organisationer , der faktisk omfatter og ledes af handicappede , og ikke blot de organisationer , som angiveligt handler p vegne af handicappede mennesker .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at jeg komplimenterer bde hr . Megahy og fru Banotti , og at det glder mig , at Udvalget for Andragender har haft mulighed for at optrde som et nyttigt medium , sledes at Parlamentet har fet givet udtryk for de synspunkter , som de mange handicappede og ikke-handicappede mennesker , der har underskrevet andragender om sagen , har - hvilket har resulteret i fru Banottis betnkning .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! I jeblikket findes der faktisk intet parkeringskort for handicappede mennesker , der glder i hele EU .
Derved begrnses deres mobilitet betragteligt .
Nu er det omsider ved at falde p plads : Blot f dage efter dette rs europiske dag for handicappede mennesker beskftiger vi os til slut med dette i dobbelt forstand s vigtige emne .
Introduktionen af en fllesskabsmodel for parkeringskort til handicappede mennesker har en helt personlig side med direkte flger for hver enkelt af de personers livskvalitet , som er berrt heraf .
Den har imidlertid ogs en indirekte , en konomisk side med henblik p fremmen af den i den grad beskftigelsesintensive turisme , en af de f vkstindustrier , som vi stadig har i dag .
<P>
Begge sider gr det derfor principielt vrd at hilse indfrelsen af EU-parkeringskortet velkommen .
Desvrre har det valgte retsinstrument - henstillingen - ingen bindende kraft for medlemslandene , dvs. at fllesskabsmodellen vil eksistere parallelt med , populrt sagt som supplement til de fortsat gyldige nationale parkeringskort .
Det m vi ikke tage fejl af .
<P>
Den foreliggende henstilling medfrer i bedste fald en tilnrmelsesvis ensartet ydre form og struktur , hvilket langt fra betyder , at indehaverne af et sdant kort kan pberbe sig og stole p lige rettigheder overalt i EU .
Tvrtimod , medlemslande , ja , sgar enkelte regioner kan fastlgge egne , specifikke forskrifter for en lettere parkering for kortindehavere .
Disse forskrifter skal dog offentliggres p en egnet mde .
<P>
Desvrre harmoniseres heller ikke betingelserne for at f et sdant parkeringskort .
Alligevel er det et begrnset skridt i den rigtige retning , hvorfor Det Europiske Folkepartis Gruppe stemmer for betnkningen med alle dens ndringsforslag .
Mange tak , hr . Megahy , for Deres indsats .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , mine komplimenter til hr .
Megahy , fr .
Banotti , Udvalget om Andragender og dettes formand , hr . Newman , for det konstruktive arbejde , de her har gjort .
<P>
Da betnkningen ogs omhandler personer med psykiske problemer , vil jeg gerne stille hr . Flynn et sprgsml , idet der ofte foregr et samarbejde mellem staterne og Kommissionen , nr det drejer sig om at ngte og fratage borgerne deres rettigheder .
Vi har et EU-krekort ; der er flgelig nogle flles regler for , i hvilke tilflde dette krekort kan inddrages , f.eks. i tilflde af epilepsi eller alvorlige psykiske problemer .
I Grkenland anvendes det pgldende direktiv p den mde , at hvis en person behandles blot en enkelt dag p en psykiatrisk klinik , er klinikken forpligtet til at underrette politiet , og politiet skal underrette trafikministeriet , hvorefter krekortet inddrages med jeblikkeligt varsel .
<P>
Jeg betragter dette som en form for racisme over for personer med selv midlertidige psykiske problemer , og dette foregr ikke andre steder i EU .
Jeg har stillet et sprgsml til Kommissionen , som netop vedrrer denne fremgangsmde i Grkenland .
Jeg vil gerne bede om hr . Flynns kommentar til sagen .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , betnkningen her i dag fra Udvalget for Andragender er en reaktion p ni forskellige andragender , som Parlamentet har modtaget , og som er underskrevet af 43.000 mennesker og alle krver lige rettigheder for handicappede mennesker .
<P>
Det , man nu kender som handicapbevgelsen , er ved at bygge op over hele vort kontinent i arbejdet for at n den dag , hvor de 37 mio. handicappede europere kan nyde godt af de fulde borgerrettigheder inden for vor Europiske Union .
Europa-Parlamentet yder en indsats inden for de befjelser , vi har , med at skabe nye adgangsfaciliteter , sttte en adfrdskodeks for beskftigelse af handicappede mennesker og ved at fre kampagne for et nyt europisk program til gavn for handicappede mennesker , hvori der ydes en gte sttte i bestrbelserne p at opn lige rettigheder og integration .
Men sandheden er , at hverken Europa-Parlamentet eller Den Europiske Union i dag kan lovgive om lige rettigheder for handicappede mennesker , for vi har intet retsgrundlag at bygge p .
<P>
Det er rsagen til , at bevgelsens kampagne for en ikke-forskelsbehandlingsklausul i den reviderede Maastrichttraktat med appelret til Domstolen er vort mest presserende krav og den vigtigste forpligtelse som alle vi , der sttter handicappede menneskers rettigheder , har gennem det kommende halve r .
<P>
Ikke-forskelsbehandling af handicappede mennesker er blevet beskrevet som den sidste , store borgerretsbevgelse .
I dag str vi sammen med Dem , og det vil vi fortsat gre , indtil Deres krav bliver mdt med retfrdighed .
<SPEAKER ID=301 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en hjertelig tak til alle dem , der er blevet her under disse forhandlinger og sige tak for deres bidrag .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Megahy , for hans betnkning .
Erfaringen har vist , at p trods af den henstilling fra Rdet af Trafikministre , der kom i forbindelse med Trafikministerkonferencen i december 1977 , s opstr der stadig en rkke problemer i praksis .
<P>
Disse skyldes hovedsagelig de forskellige formater , parkeringskortene har i de forskellige lande - der er sprogvanskeligheder og usikkerhed blandt kortindehaverne om , hvorvidt deres kort bliver anerkendt og accepteret i hver enkelt medlemsstat .
Der er ogs mangel p kendskab til de faciliteter , andre medlemsstater stiller til rdighed i tilknytning til sdanne kort , og formlet med forslaget til henstilling er derfor at standardisere formatet p parkeringskort for handicappede og f disse kort anerkendt gensidigt blandt medlemsstaterne , hvilket kan bidrage til at hjne trafiksikkerheden p vejene og lette de handicappede menneskers frie bevgelighed ved krsel i privatbil .
Det er hr . Megahys vsentligste pointe her i dag .
<P>
Fllesskabets model for et parkeringskort til mennesker med et handicap , som beskrevet i henstillingen , tager hjde for de vsentligste trk ved de eksisterende nationale kort efter retningslinjerne for fllesskabsmodellen for krekort .
Som tilfldet er med krekortet , vil parkeringskortet fortsat vre et nationalt eller regionalt kort , men med fllesskabsmodellens design .
Nationale regler for udstedelse af parkeringskort for mennesker med et handicap og de parkeringsfaciliteter , de kan f adgang til , er ikke omfattet af henstillingen .
Efter en vidtgende hringsproces blandt medlemsstaterne og ikke-statslige organisationer af og for handicappede er en sdan henstilling blevet mdt med stor tilfredshed .
P et senere stadium vil Kommissionen p samtlige fllesskabssprog og med hjlp fra medlemsstaterne og de kompetente , ikke-statslige organisationer udarbejde et hfte med angivelse af de parkeringsfaciliteter , der er til rdighed i de forskellige medlemsstater , og vil arbejde for , at dette hfte bliver distribueret ved udstedelsen af parkeringskortet .
<P>
Dette hfte skulle vre klart samtidig med at medlemsstaterne begynder at udstede parkeringskort efter fllesskabsmodellen .
Det er den type kort , vi har i tankerne , hvad modellen angr .
Jeg regner med , at De vil finde , at det er ganske acceptabelt .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der stilles i betnkningen .
Kommissionen kan g ind for de flgende seks ndringsforslag : Nr . 1 , 2 , 6 , 8 , 9 og 10 .
Vi mener , at disse ndringsforslag generelt tydeliggr og forbedrer teksten ganske vsentligt .
Men vi er ikke enige i de flgende fire ndringsforslag : Nr . 3 , 4 , 5 , og 7 .
rsagerne er , at ordet  Fllesskabsparkeringskort  som foreslet i det identiske ndringsforslag nr . 3 , frste del , 4 og 7 ikke er korrekt .
Kortet bliver ikke et fllesskabskort .
Det bliver et nationalt eller regionalt dokument , udstedt af de nationale , regionale eller lokale myndigheder , men designet efter en standardiseret fllesskabsmodel .
Det er sdan , det er gjort , hvad krekortene angr .
<P>
ndringsforslag nr . 3 , anden del , er ikke acceptabelt , som det foreligger .
Men det kan mske vre fornuftigt at anvende det nye og de eksisterende kort parallelt i en overgangsfase , sledes som ordfreren foreslog .
Det ville derimod ikke vre hensigtsmssigt at indfre en ubegrnset forpligtelse til at anvende kortene parallelt .
Jeg har derfor bedt mine afdelinger om at overveje , hvordan ndringsforslaget eventuelt kan omformuleres , s hensigten fremgr klart .
Jeg sttter naturligvis selv Europa-Parlamentet og dets medlemmer i alle disse forslag .
Jeg vil endnu en gang prve at f ministrene til at udvise den politiske vilje , der skal til , for at f gennemfrt den ndvendige tilpasning .
Det er det eneste , der skal til .
For mig er det ganske uhrt , at det siden 1977 ikke er lykkedes os at f sat os ned og f fundet en lsning i denne sag .
Vi kan gennemfre en euro , vi kan indfre et krekort , pas og s mange andre ting , men det er os stadig ikke muligt at f ordnet dette .
S jeg skal lade et par ord falde til det nederlandske formandskab om dette punkt , og s kan det forhbentlig lykkes os at komme videre i sagen .
<P>
Jeg kommer nu til fru Banottis betnkning og beslutningsforslag .
Jeg vil gerne sige fru Banotti tak for hendes bidrag .
Det er en meget gennemtnkt og velstruktureret betnkning , som bekrfter det billede , man har af fru Banotti : Hun har et meget indgende kendskab til alt det , der vedrrer handicappede mennesker .
Jeg er hende meget taknemmelig for hendes indlg her i dag , som jeg naturligvis ogs er det for alle hendes kollegers indlg .
<P>
Det fremgr tydeligt , at tiden er inde til at realisere tanken om , at handicappede mennesker skal have de samme muligheder som andre .
Banotti-betnkningen og det dertil hrende beslutningsforslag supplerer hele det spektrum af initiativer , der spirer frem bde i medlemsstaterne og i alle Fllesskabets institutioner .
Nr man betragter det samlede billede , er alle disse initiativer med til at f vendt tankegangen og politikken vk fra velgrenhedssynsvinklen , s vi i stedet betragter det som et ligeretssprgsml .
Det var det , fru Schmidbauer udtrykte s klart .
Det er et sprgsml om rettigheder , ikke om sympati .
S Banotti-betnkningen er ganske speciel her , sledes at forst at den er baseret p den situation i det virkelige liv , som mange mennesker str i , mennesker , som selv indgiver deres andragender til Parlamentet .
Sdanne individuelle andragender siger mere end mange , tykke bger , og dermed bliver der sat levende ansigter p den situation , som handicappede mennesker til daglig str i .
<P>
Det var meget interessant for mig at se , hvor mange af disse andragender , der handlede om de frihedsrettigheder og andre rettigheder , som er lovfstet i traktaten , og som de fleste af os normalt tager for givet - for eksempel den frie bevgelighed , adgang til varer og tjenesteydelser , adgang til beskftigelse og naturligvis adgang til transport .
Det vil glde Dem at hre , at der netop p dette felt er ved at ske reelle fremskridt .
Det kan vi tale nrmere om , nr vi fr lejlighed til at tale om min meddelelse , hvor fru Schmidbauer er ordfrer .
<P>
Det , der kommer til at fremg klart , er selvflgelig , at sknt det primre ansvar , som fru Banotti sagde , phviler medlemsstaterne , s har Unionen ogs sit omrde , hvor den har en rolle at spille p dette felt , og her m der gres en aktiv indsats .
S dette beslutningsforslag dkker mange omrder , som jeg er personligt interesseret i .
Man opfordrer medlemsstaterne til at ndre traktatens anti-diskriminationsbestemmelse , s den kommer til at indeholde en henvisning til handicap .
Det er en opfattelse , vi alle efterhnden deler , og jeg ser frem til en lykkelig afslutning p sprgsmlet i forbindelse med revideringen af traktaten og ikke-forskelsbehandlingsklausulen .
Jeg vil opfordre alle , der har mulighed for at udve indflydelse p tingene , svel medlemmerne hjemme som de ikkestatslige organisationer , til aktivt at trkke i denne retning , s medlemsstaterne gr sig klart , hvor alvorligt EuropaParlamentet tager disse ting .
<P>
Jeg vil gentage mit eget synspunkt , som ogs er Kommissionens .
Det er ndvendigt .
Det blev specifikt foreslet af Kommissionen i dens udtalelse om revideringen af Maastricht-traktaten , og Kommissionen gr ind for , at vi ndrer synsvinkel , s det bliver rettighederne , der er udgangspunktet , hvilket som nvnt faktisk er selve hjrnestenen i Kommissionens udtalelse om strategien for de handicappedes sag .
Man erkender nok i beslutningsforslaget , at ansvaret primrt ligger hos medlemsstaterne , men man gr alligevel videre med en gennemgang af adskillige praktiske anvisninger p , hvorledes Fllesskabet inden for sin egen sfre ville kunne arbejde videre med rettighederne som indfaldsvinkel .
Jeg finder disse praktiske forslag meget positive .
Jeg kan forsikre Dem om , at hvert eneste t af dem vil blive nrmere studeret i mine afdelinger .
<P>
Lad mig til slut benytte lejligheden til at takke fru Banotti for hendes eget initiativ til at f udarbejdet betnkningen her for Parlamentet og for det vsentlige , veltimede og meget praktiske beslutningsforslag .
Nr man ser p disse to betnkninger i sammenhng med Kommissionens meddelelse og Rdets resolution , s fler jeg , at der er en stadig strkere komplementaritet i hele tankegangen hos Unionens tre vigtigste institutioner , nr det glder handicappede mennesker .
Vi kan sige , at vi alle trkker p samme hammel .
Det kan kun vre til gavn for de handicappede mennesker selv og til gavn for tanken om et borgernes Europa , hvis vi sikrer alle vore borgere lige muligheder og en retfrdig behandling .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg havde forventet at f et svar fra kommissr Flynn med hensyn til , om de principper , han erklrede , er i overensstemmelse med den praksis , at en dags behandling p en psykiatrisk klinik afstedkommer automatisk inddragelse af frerbeviset .
Bde om dette stemmer overens med de principper , han gav udtryk for , og som vi alle kan tilslutte os , og med Den Europiske Unions direktiv om frerbevis .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Jeg har ogs et sprgsml til .
Med hensyn til de ndringsforslag til Megahybetnkningen , som De ikke accepterer , har jeg en ekstra bn , fordi det ikke blot var indholdet , der blev ndret , men ogs udformningen , dvs. det lyder som noget udformningsmssigt , men det er indholdsmssigt .
Der tales i Kommissionens tekst , i al fald i den tyske udgave , gentagne gange om handicappede og ikke om handicappede mennesker .
Jeg beder s mindeligt om , at Kommissionen i sin endelige udgave taler om mennesker og ikke om ting !
<SPEAKER ID=304 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne tage det sidste punkt frst .
Jeg har haft denne diskussion med mange ikke-statslige organisationer og folk , som i det daglige beskftiger sig med handicappede mennesker .
Der er forskellige opfattelser , men jeg har foreslet , at vi i dette sprgsml skal lytte til , hvad handicappede mennesker siger , og at hele dokumentationen skal vre affattet sledes .
<P>
Jeg har stillet sprgsmlet til personer , som str handicappede mennesker meget nr , og de siger , at det ikke har nogen betydning .
Men hvis vi kunne blive enige her , ville det mske vre et nyttigt fingerpeg om , i hvilken retning udviklingen skal g .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige til Dem , hr . Alavanos , at jeg gerne ville give Dem et svar , men De bad mig om at undersge sagen .
Det er derfor , jeg ikke har svaret her i dag .
Men De skal vide n ting : Der er et sprgsml om evnen til at fre et kretj inde i billedet .
Jeg ville gerne behandle sagen i denne kontekst , hvad angr subsidiariteten .
Men De bad mig om at undersge sagen hos de grske myndigheder , og det agter jeg at gre .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Jeg vil ogs mene , hr . Alavanos , at det ikke drejer sig om , hvorvidt man har tilbragt en dag p en psykiatrisk klinik , men hvorfor man var der .
Sprgsmlet er ikke helt s simpelt .
<SPEAKER ID=306 NAME="Banotti">
Hr. formand , blot et enkelt ord til afslutning .
For det frste vil jeg gerne sige kommissren tak for hans svar .
De komplimenterede mig for mit initiativ , hr. kommissr , men jeg vil gerne fremhve , at det i hj grad var p initiativ af Udvalget for Andragender , at denne betnkning blev udarbejdet .
Jeg vil gerne takke udvalgets formand , hr . Newman , for hans sttte .
<P>
Med hensyn til formuleringen og terminologien , s gjorde vi os faktisk ganske store anstrengelser for at betegnelsen skulle blive korrekt p hvert enkelt sprog , da betnkningen skulle oversttes .
Det er vigtigt .
Der er mske nogle , der hvder , at det ingen betydning har , men de fleste mennesker fler , som vi ogs selv ved , nr det glder borgerlige rettigheder og terminologi , at sprogbrugen faktisk betyder noget p dette felt .
Vi har ved alle oversttelser af betnkningen vret meget opmrksomme p at flge med i , hvordan der blev oversat .
<P>
Jeg har forret kommissren et eksemplar af betnkningen med store typer , og jeg vil gerne minde mine kolleger om , at den kan fs i denne version p en rkke sprog .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.15 )
