<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg beder Dem undskylde afbrydelsen , men jeg mener at kunne huske , at formandens kabinet efter visse s at sige underldige tv-transmissioner bl.a. havde besluttet at forbyde tvoptagelser af vor underskrivelse af tilstedevrelseslisten .
Jeg skal meddele Dem , at et svensk tv-hold i jeblikket gr njagtig dette .
Jeg sprger herefter mig selv , hvad denne beslutning skal tjene til .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Vi har bedt journalisterne om ikke at opstille tv-kameraer .
Tjenestegrenene undersger sagen , hr . Dell ' Alba .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , i tre dage har en maleriudstilling , som kan sammenfattes under betegnelsen  Alt , absolut alt , hvad der er vrd at vide om tissemanden  , bogstavelig talt overfaldet de kolleger , der har deres kontor i IPE-II-bygningen , og som flere gange om dagen passerer denne  samling kn  , som ikke engang kan kaldes pornografi .
<P>
Man siger , at kunstnere har behov for at frigre sig , og det er sikkert korrekt , men i dette tilflde m man sprge , om der er tale om kunst eller svineri .
Hvis Parlamentet virkelig er det mest passende sted at give udtryk for uintegrerede libidinale tendenser , m vi da hellere hnge disse malerier op inde i mdesalen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , hvis det er kunst , er det ikke pornografi , og hvis det er pornografi , er det ikke kunst !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg forsgte at vende tilbage til protokollen , inden De gik videre .
I gr var jeg den sidste taler inden afstemningen , og der herskede den vildeste forvirring i Parlamentet med folk , der gik ind og ud .
Under mit indlg kom jeg med et forslag , som ikke blev frt til protokols , da jeg ikke var klar over , at nstformanden havde bedt om ro , og jeg fortsatte med at tale .
Jeg vil gerne , at dette forslag fres til protokols .
Det vedrrer de to sidste punkter .
Da jeg havde stillet ndringsforslaget til beslutningsforslaget i hr . Fabra Valls ' betnkning med henblik p , at alle informationsmedarbejdere i A-stillinger skulle indg i en turnusordning p Parlamentets informationskontorer i de nationale hovedstder , anmodede jeg generalsekretren , den kommende formand og nstformanden om at undersge sprgsmlet om at lade A-tjenestemnd indg i en firerig turnusordning i de europiske storbyer .
Det er en meget central del af mit indlg , men p grund af den megen stj i Parlamentet , gik det tabt ved den pgldende lejlighed .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at kvstorerne anmodede Dem om at flytte disse tilstedevrelseslister ind i mdesalen , men at De var imod det .
De ville mske gre det som en sidste handling , inden De forlader forsdet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Vi vil se nrmere p det sprgsml , De tog op .
Generalsekretren er stadig i gang med at undersge det , og der foreligger endnu ikke noget resultat .
Ideen om at flytte listerne ind i mdesalen er dog heller ikke ny .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det drejer sig om forretningsordenen i videste forstand . Jeg har endnu et sprgsml , s at sige som kronen p vrket ved afslutningen af Deres udbytterige embedsperiode her .
Kunne De ikke srge for , at der i alle vore kantiner indrettes en disk til kologiske retter ?
Sdanne levnedsmidler er bedre og sundere .
Dette ville vre godt for os alle og ogs for producenterne af disse levnedsmidler .
Det ville virkelig vre en stor bedrift .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , da der ikke er lang tid til jul , tager jeg ogs Deres anliggende med p nskesedlen . Hr .
Cornelissen har vel ogs et anliggende , han gerne vil fremfre , eller er De fuldt ud lykkelig ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , i gr modtog vi to regnbuereferater . Et fra mdet mandag , tillykke med det , og et fra vort mde i Bruxelles den 27. november .
Dette betyder , hr. formand , tolv dage efter mdet .
Efter at have forhrt mig nrmere , har jeg opdaget , at referaterne fra mdet i Bruxelles gennemgende lader vente mindst en uge p sig .
Mit sprgsml , hr. formand , er , om De vil se lidt nrmere p det og trffe de ndvendige forholdsregler , sledes at regnbuereferaterne fra vort mde i Bruxelles kommer til at foreligge lige s hurtigt som fra vore mder i Strasbourg .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det vil vi srge for .
De har ret , hr . Cornelissen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg henviser til et tidligere indlg .
En rkke medlemmer protesterede imod , at der blev filmet , nr de skrev sig p tilstedevrelseslisten .
Jeg vil gerne sige , at jeg og en rkke andre medlemmer ikke har noget som helst imod at blive filmet , nr vi skriver os p listen .
Dette br vre en ben forsamling , og vi har ikke noget imod det .
<CHAPTER ID=1>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om indsigelser mod listen over emner til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Efter afstemningen om indsigelserne vedrrende punkt V  Atomvben 
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg skal blot dybt beklage , at et flertal i dette Parlament ikke har forstet , hvor vigtigt det er , at Europa-Parlamentet lader sin stemme hre , inden FN ' s Generalforsamling med et meget stort flertal beslutter , at der skal indledes forhandlinger om afskaffelse af atomvben .
Jeg synes , det er skam , at Europa-Parlamentet ikke har udvist tilstrkkelig modenhed til at forlange at blive hrt !
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds mde den 13.-14. december 1996 i Dublin tillige med situationen i Serbien
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelsen til Det Europiske Rds mde den 13.-14. december 1996 i Dublin tillige med situationen i Serbien .
<SPEAKER ID=15 NAME="Spring">
Hr. formand , om to dage vil Det Europiske Rd mdes i Dublin for anden gang i de seneste seks mneder .
Dette har selvflgelig vret de seks mneder , hvor Irland har haft formandskabet i Rdet , og de har vret bde travle og begivenhedsrige .
Samtidig har de irske ministre , der har vret engageret i Rdet , herunder jeg selv , ogs skullet varetage deres nationale forpligtelser .
Sdanne nationale forpligtelser betyder , at jeg m indlede formiddagen med en undskyldning .
Som flge af presserende nationale anliggender i Irland , herunder ogs deltagelse i vore forberedelser af Det Europiske Rd , er jeg desvrre ndt til at forlade Parlamentet umiddelbart efter min redegrelse i formiddag .
Min kollega , minister Gay Mitchell , vil vre til stede i salen indtil afslutningen af forhandlingen .
<P>
I min tale til Parlamentet i juli i r skitserede jeg det irske formandskabs prioriteter .
Blandt disse var Den konomiske og Monetre Union , beskftigelse , regeringskonferencen , indre sikkerhed og Unionens optrden udadtil .
Dette bliver de centrale sprgsml p Det Europiske Rd .
Men vi har ogs en anden prioritet , nemlig at udfre Unionens opgaver p en effektiv mde .
Den endelige og vigtigste prve p denne prioritet begynder p fredag kl . 10.00 , hvor Det Europiske Rd indledes i Dublin .
<P>
Der er under det irske fremskridt gjort yderligere fremskridt mod den tredje fase af MU .
Det er vort ml at forelgge vsentlige konklusioner p Det Europiske Rd med hensyn til tre sprgsml - den foreslede stabilitetspagt , den nye valutakursmekanisme og euroen - og at dette resultat yderligere vil styrke tilliden til , at den tredje fase af MU vil blive indledt efter tidsplanen .
Der er nu enighed om , at medlemsstaterne vil blive forpligtet til enten at fremlgge stabilitets- eller konvergensprogrammer .
De medlemsstater , der deltager i MU , vil fremlgge stabilitetsprogrammer , som skal sikre , at medlemsstaterne overholder de kriterier , der er fastsat for underskud i Maastricht-traktaten , i lbet af den konomiske cyklus .
De medlemsstater , der ikke deltager i MU , forventes at fremlgge konvergensprogrammer .
Disse vil medvirke til at sikre , at der er en strre konvergens mellem de konomiske resultater i EU , og at valutakurstendenser ikke forstyrrer den konomiske udvikling .
Der er gjort meget betydelige fremskridt i denne henseende , men som De ved , er hver enkelt detalje endnu ikke helt p plads .
<P>
kofin-ministrene vil mdes i Dublin i morgen og igen se nrmere p muligheden af at frdiggre pakken .
kofin-Rdet meddeler , at der er opnet enighed om hovedelementerne i den nye valutakursmekanisme , selv om den endelige afslutning af denne proces afventer oprettelsen af Den Europiske Centralbank i 1998 .
<P>
For s vidt angr lovgivningen til euroen , har formandskabet opnet flere fremskridt , end der var fastsat i det scenario for indfrelsen , der blev vedtaget i Madrid .
Dette er vigtigt , da borgerne har behov for noget , de kan forholde sig til i forbindelse med sprgsml som f.eks. viderefrelse af kontrakter .
Det Europiske Rd vil vre i stand til i realiteten at frdiggre dette arbejde , selv om vedtagelsen af de pgldende forordninger m afvente oprettelsen af Den Europiske Centralbank i 1998 .
<P>
Vi har alle en flles interesse i skabelsen af beskftigelse , og denne interesse er blevet erkendt p baggrund af den prioritet , som p hinanden flgende formandskaber og samlinger i Det Europiske Rd har tillagt dette sprgsml .
Det erkendes nu , at foranstaltninger p unionsplan skal supplere de foranstaltninger , der trffes p nationalt plan med henblik p at tackle den uacceptabelt hje arbejdslshed i alle medlemsstater .
<P>
Det Europiske Rd vil gennemg udviklingen i forbindelse med Essen-strategien , pakken af omstruktureringsforanstaltninger med henblik p at ge den europiske konomis jobskabelsesevne , p grundlag af en rapport om beskftigelse , som i fllesskab er udarbejdet af kofin- og Socialministerrdet samt af Kommissionen .
<P>
Det Europiske Rd fr ogs lejlighed til at notere sig udviklingen med hensyn til den tillidspagt for beskftigelse , som blev foreslet af hr . Santer .
Som det vil vre Parlamentet bekendt , fandt nogle elementer i pagten , navnlig dem , der ville indebre store yderligere udgifter , ikke tilslutning p baggrund af , at det p nuvrende tidspunkt er ndvendigt at udvise finanspolitisk tilbageholdenhed .
Men alligevel er der en rkke elementer , som er blevet udviklet , og det er disse , vi vil se nrmere p som led i Det Europiske Rd .
<P>
Det har vret en central prioritet for det irske formandskab at vre formand for regeringskonferencen .
I Firenze erklrede Det Europiske Rd , at det forventede at gre afgrende fremskridt p sin samling i Dublin i denne mned , sledes at regeringskonferencen kan afsluttes i midten af 1997 .
I den forbindelse anmodede det formandskabet om at udarbejde en generel ramme for et udkast til revision af traktaterne .
Vi har tilrettelagt arbejdet i forbindelse med konferencen med henblik p at opfylde dette ambitise mandat .
Konferencen har holdt mde p udenrigsministerplan en gang om mneden , og udenrigsministrenes arbejde blev forberedt af en gruppe bestende af deres reprsentanter , som siden august i r har holdt mde nsten hver uge .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til igen at takke for det vsentlige bidrag , som Europa-Parlamentet til stadighed yder til konferencens arbejde .
Den ramme for et traktatudkast , som er blevet udarbejdet p formandskabets ansvar , afspejler dette bidrag og de ambitioner for Europa , som Europa-Parlamentet gr gldende under forhandlingerne .
Udkastet vil blive forlagt Det Europiske Rd i Dublin i denne uge .
Det giver et afbalanceret billede af de drftelser , der har fundet sted p konferencen , og afspejler ndvendigheden af at bevare et passende ambitionsniveau i forbindelse med de ml , Det Europiske Rd har fastsat .
<P>
Det udkast , som formandskabet forelgger , kan siges at tage fat p fem centrale udfordringer .
For det frste udviklingen af en Union , hvor borgernes grundlggende rettigheder respekteres fuldt ud , og hvor de kan leve uden frygt for trusler mod deres personlige sikkerhed .
I denne henseende har vi foreslet en meget betydelige styrkelse af de instrumenter , som Unionen har til rdighed til bekmpelsen af international kriminalitet , herunder terrorisme , narkotikahandel og overgreb mod brn .
Vi har ogs foreslet , at der indfres passende fllesskabsforanstaltninger p omrderne fri bevgelighed , asyl og indvandring og har foreslet den 1. januar 2001 som generel mldato for en gradvis indfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor den frie bevgelighed for personer er sikret .
<P>
Med hensyn til respekten for grundlggende rettigheder har vi foreslet tekster , som p ny bekrfter , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati , respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
Vi har forelagt forslag , som gr det muligt for Rdet at trffe foranstaltninger til at forbyde al forskelsbehandling p grund af f.eks. kn , race , alder og handicap .
Vi har ogs foreslet at styrke traktaten betydeligt med henblik p at sikre overholdelsen af princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder og har foreslet , at der i traktaten anvendes et knsneutralt sprog .
<P>
For det andet vsentligt styrkede traktatbestemmelser i forbindelse med en rkke sprgsml , som berrer borgerne i deres dagligdag , og hvordan de opfatter Unionen og dens institutioner , herunder beskftigelse , milj , forbrugerbeskyttelse , gennemsigtighed og nrhed .
<P>
For det tredje udviklingen af en sammenhngende , konsekvent og effektiv EU-politik i alle dens aspekter : den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder den sikkerheds- og forsvarsmssige dimension , samt en styrkelse af Unionens evne til at indg i eksterne konomiske relationer .
For det fjerde fremme af effektive institutioner , som er synligt demokratiske og nyder en udstrakt grad af accept blandt borgerne .
Vi har foreslet , at den flles beslutningstagning strmlines , og at Parlamentet ligestilles i denne procedure .
Vi har argumenteret for , at den flles beslutningstagning udvides under henvisning til accepterede kriterier , som Kommissionen og Parlamentet selv har foreslet .
For det femte overvejelser med hensyn til , hvordan traktaten kan ndres med henblik p at udvikle , hvad der er blevet kaldt fleksibilitet eller udvidet samarbejde , hvilket absolut er et af de vigtigste sprgsml p konferencen .
<P>
I nsten alle tilflde er vore forslag i form af udkast til traktattekster , dog med undtagelse af de omrder , hvor vi har accepteret den generelle holdning , at det er at foretrkke ikke at forelgge nogen traktattekster p nuvrende tidspunkt .
I disse tilflde har vi understreget sprgsmlenes betydning og behandlet dem i enkeltheder , og vi har herunder anfrt valgmuligheder , som konferencen skal overveje nrmere .
<P>
Rammen for et traktatudkast er et dokument fra formandskabet .
Enkelthederne heri er ikke bindende for nogen af delegationerne .
Efter formandskabets opfattelse er den et godt grundlag for det videre arbejde , s man p Det Europiske Rd i Amsterdam under nederlandsk formandskab kan sge at n til enighed om en traktat , som giver Unionen midler til at tage de forestende udfordringer op og til at indfri sine borgeres forventninger .
Vi finder den positive reaktion p vort dokument fra Parlamentets side og p dets ambitioner for Europa meget opmuntrende .
<P>
Borgernes sikkerhed og navnlig den personlige sikkerhed er et sprgsml af central betydning .
Dette blev vi klar over p en grufuld mde , da vi alle fik kendskab til de frygtelige handlinger i Belgien .
Undertiden kan det krve det ubeskrivelige at ivrkstte hurtige foranstaltninger , og som formandskab har vi vret fast besluttet p at f ordninger p plads , som muliggr et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og et bredere internationalt samarbejde med henblik p at forhindre menneskehandel , og som vil bidrage til at bekmpe overgreb mod brn .
Ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender traf hurtige foranstaltninger , og der blev hurtigt opnet enighed om at ge det politimssige og retlige samarbejde om bekmpelse af organiseret pdofili svel som handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
<P>
Det irske formandskab har lagt stor vgt p at bekmpe narkotikahandel og narkotikamisbrug .
Det Europiske Rd vil kunne fremvise srdeles store fremskridt i forbindelse med handlingsprogrammet vedrrende narkotika , herunder foranstaltninger til at beskytte de ydre grnser mod narkotikasmugling og vedtagelsen af fllesskabsprogrammet vedrrende forebyggelse af narkotikaafhngighed .
Formandskabet sgte ogs at fremme en flelse af flles ml i bekmpelsen af narkotika , bde i Den Europiske Union og blandt dens internationale partnere .
Jeg er overbevist om , at Det Europiske Rd i Dublin i vidt omfang vil bre vidnesbyrd om denne flles vilje .
<P>
Det vil ogs se nrmere p en forstrket bekmpelse af den organiserede kriminalitet og sge at give et incitament til samarbejdet mellem medlemsstaterne i denne vigtige kamp .
Jeg forventer ogs , at det vil opfordre til , at medlemsstaterne snarest og inden udgangen af 1997 ratificerer Europol-konventionen .
Endvidere vil den flles udfordring med hensyn til at bekmpe den internationale organiserede kriminalitet , navnlig med hensyn til narkotikahandel og menneskehandel , vre i centrum af drftelserne med de associerede lande i Central- og steuropa sammen med Cypern p deres mde med Det Europiske Rd den 14. december .
<P>
Hvert formandskab har en srlig rolle at spille med hensyn til Unionens udenrigsanliggender .
De eksterne udfordringer og forpligtelser , som Unionen skal tage op , er gennem tiden blevet mere og mere komplekse og krvende , og det krves af hvert formandskab , at det tager udfordringerne op .
Det er ogs den rolle , som er vanskeligst at planlgge .
Selv om mange sprgsml p dette omrde var genstand for foranstaltninger under vort formandskab , er der tre sprgsml , der vil st i centrum for vore drftelser p Det Europiske Rd , og det er disse , jeg nu vender mig til .
<P>
P den ekstraordinre samling i Det Europiske Rd i Dublin den 5. oktober blev det drftet , hvordan Det Europiske Rd yderligere kan styrke sin rolle i og sttte til fredsprocessen p et tidspunkt med gede spndinger i Mellemsten .
I mellemtiden har Unionen i betydelig grad intensiveret sine bestrbelser i denne henseende .
Jeg rejste til regionen direkte efter samlingen i Dublin i oktober , og hele trojkaen besgte regionen den 10.-12. november .
Ambassadr Moratinos er blevet udpeget til Unionens srlige udsending i regionen med et bredt mandat til at oprette kontakt til parterne , og han har nu tiltrdt sin stilling .
Formandskabet har ogs vret vrt for bde prsident Arafat og ministerprsident Netanyahu med henblik p drftelser af udviklingen i forbindelse med fredsprocessen .
I Dublin i denne uge vil stats- og regeringscheferne have lejlighed til at tage den seneste udvikling i regionen op til vurdering og bekrfte den klare impuls til , at Unionen spiller en konstruktiv og vsentlig rolle med hensyn til opnelsen af fred i Mellemsten .
<P>
Under det nuvrende formandskab har det internationale samfund stet over for endnu en krise i De Store Sers Omrde , denne gang i det stlige Zaire .
De hundrede tusinder rwandiske flygtninges pflgende tilbagevenden til deres hjemland medfrte en radikal ndring af krisens art og af parametrene for tilvejebringelsen af humanitr bistand med en passende militr sttte i henhold til FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1080 af 15. november .
Unionen reagerede p alle faser i krisen i fuldt samarbejde med FN , OAU , regionale ledere og andre medlemmer af det internationale samfund .
Mens vi taler her , udvikler situationen sig fortsat .
Den midlertidige internationale styrke i humanitrt jemed , som har hjemmel i FN ' s resolution , og som Canada skal st i spidsen for , er for jeblikket ved at oprette sit hovedkvarter i Kampala , Uganda .
Deltagerlandene har udarbejdet og opnet enighed om en gradvis , tiltagende og fleksibel udstationeringsplan .
I henhold til denne plan vil den internationale styrkes rolle efterhnden skulle afstemmes med de skiftende omstndigheder i det stlige Zaire , og udstationeringen af den vil ske gradvis p baggrund af det overordnede ml , nemlig at bringe de humanitre hjlpeforsyninger frem og at lette flygtningenes og de fordrevnes sikre og frivillige tilbagevenden .
Den internationale styrke har nr kontakt til de internationale humanitre organisationer under FN ' s humanitre koordinators ledelse for at sikre , at den fuldt ud sttter organisationerne og deres arbejde i det stlige Zaire .
<P>
Den kritiske udfordring bestr forsat i at sikre hjlpeforsyningerne p den bedste og mest effektive mde til dem , der stadig er ndstedte i det stlige Zaire , og at lette flygtningenes og de fordrevnes sikre og frivillige tilbagevenden .
P baggrund af de hurtigt skiftende forhold p stedet skal de mder , hvorp denne bistand ydes , til stadighed tages op til vurdering .
Den Europiske Union vil sge at bidrage fuldt ud til de humanitre opgaver , der ligger forude , navnlig via ECHO .
I den henseende vil jeg erindre om den flles aktion vedrrende det bidrag , som EU kan yde til den indsats , som De Forenede Nationer har gjort for at lse krisen i regionen , og Rdets afgrelse , hvori WEU anmodes om at udarbejde og ivrkstte aspekter af denne flles aktion .
<P>
Der vil fremover vre andre store udfordringer i De Store Sers Omrde , bl.a. reintegreringen af hundrede tusinder tilbagevendende flygtninge i Rwanda , rehabilitering og fremme af forsoningen i dette land , viderefrelsen af den demokratiske overgangsproces i Zaire , udviklingen af fredsprocessen i Burundi og rehabiliteringen af de omrder , herunder Tanzania , som i de seneste to r har modtaget srdeles mange flygtninge .
<P>
Den Europiske Union vil yde en indsats ved at tage fat p disse kolossale udfordringer .
I denne henseende glder jeg mig over Kommissionens initiativ til at ptage sig at udarbejde en strategisk og samlet handlingsplan for EU ' s bistand til De Store Sers Omrde , hvori en lang rkke aspekter tages op .
Jeg glder mig ogs over og bifalder de fortsatte bestrbelser , som udfoldes af vor srlige udsending for De Store Sers Omrde , hr . Ajello , som spiller en vigtig rolle p Unionens vegne i regionen , navnlig med hensyn til at viderebringe Unionens sttte til regionens egne bestrbelser p at lse sine problemer .
<P>
Det er almindeligt anerkendt med hensyn til De Store Sers Omrde , at en humanitr aktion alene ikke udgr nogen lsning p problemerne .
Der er behov for en samlet strategi over en bred front .
Det er grunden til , at Unionen sidelbende med bestrbelserne p at imdekomme de umiddelbare humanitre behov har stttet en snarlig indkaldelse til en international konferencen i De Forenede Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations flles regi med henblik p inden for en samlet strategi at f lst krisens underliggende rsager .
Dette er den rigtige mde , hvorp man kan sikre en holdbar og varig lsning p de problemer , der i alt for lang tid har plaget De Store Sers Omrde .
<P>
Det Europiske Rd i Dublin finder sted njagtigt et r efter undertegnelsen af fredsaftalen for BosnienHercegovina i Paris .
Det er belejligt p denne vigtige rsdag , at stats- og regeringscheferne tager den hidtidige fredsproces op til vurdering .
Der er opnet betydelige fremskridt mod en gennemfrelse af fredsaftalen , selv om der fortsat er vanskelige udfordringer .
P Fredsgennemfrelsesrdets nylige mde i London blev der udarbejdet et detaljeret handlingsprogram , som navnlig tager sigte p at fremskynde gennemfrelsesprocessen p omrder , hvor udviklingen har vret trg .
Det Europiske Rd vil se nrmere p , hvilket yderligere bidrag det kan yde til denne proces .
Der bliver ogs lejlighed til at drfte udviklingen i de vrige lande i regionen , navnlig den foruroligende situation i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Dynamikken i Unionens forbindelser med ansgerlandene i Central- og steuropa og med Cypern er bevaret og styrket i de seneste mange mneder , bde p multilateralt og bilateralt plan .
P Det Europiske Rd i Dublin vil der vre en vrdifuld lejlighed til at vurdere fremskridtene med hensyn til Kommissionens lbende forberedelser af udvidelsen .
<P>
Mens vi taler her , fortstter WTO-ministerkonferencen i Singapore .
Dette mde er en vigtig milepl p vejen mod en strre globalisering af samhandelen , og vi tillgger dets vellykkede resultat stor betydning .
Jeg br ogs nvne , at der vil finde et topmde sted mellem EU og USA den 16. december i Washington .
Det forventes , at man p dette mde vil vurdere fremskridtene i forbindelse med gennemfrelsen af hovedprioriteterne i den flles handlingsplan for EU og USA svel som den generelle udvikling af forbindelserne mellem EU og USA .
Da jeg talte i Parlamentet i juli i r , sagde jeg , at det irske formandskab faldt sammen med en periode med store udfordringer for Den Europiske Union .
Disse udfordringer er der fortsat .
Det Europiske Rd i Dublin p fredag og lrdag vil gre alt for at tage disse udfordringer op .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke Europa-Parlamentet for dets konstruktive sttte til det irske rdsformandskab i vor embedsperiode .
Det er rimeligt at sige , at begge vore vsentlige institutioner , Rdet og Parlamentet , er engageret i samme proces .
I henhold til traktaten er det vort ml at sikre en endnu tttere union blandt Europas borgere .
Gennem vort flles engagement fremmer vi dette ml .
Jeg yder navnlig min tribut til Dem , hr. formand .
De har srget for , at vort arbejde er blevet udfrt p en meget konstruktiv mde .
<P>
Jeg nvnte tidligere , at jeg som led i udenrigsministrenes drftelser p Det Europiske Rd i Dublin forudser en meningsudveksling om den foruroligende situation i Serbien , i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Jeg er bekendt med Parlamentets anmodning om en udtalelse om dette sprgsml , og som svar kan jeg meddele , at formandskabet p Unionens vegne har udsendt tre erklringer om situationen dr , senest den 4. december , hvor vi gav udtryk for vor bekymring over myndighedernes udemokratiske annullering af resultaterne af visse lokalvalg , beklagede myndighedernes handlinger med hensyn til censuren af de uafhngige medier , krvede , at Serbien respekterer befolkningens ret til at protestere fredeligt , og opfordrede til , at der blev udvist tilbageholdenhed .
Den 6. december besluttede Rdet for Almindelige Anliggender p baggrund af udviklingen i landet at udstte viderefrelsen af den autonome importordning for Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Rdet er fuldt og fast af den overbevisning , at Forbundsrepublikken Jugoslavien med tiden skal hre blandt det internationale folkefllesskab af hensyn til stabiliteten og fremgangen i regionen , men det kan landet ikke , medmindre det overholder de grundlggende principper for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Jeg vil gerne igen i dag gentage , at Rdet er af den opfattelse , at Forbundsrepublikken Jugoslaviens holdning til sprgsmlene om respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder og overholdelse af de demokratiske regler vil vre nglefaktorer ved fastlggelsen af Unionens fremtidige forbindelser med dette land .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=16 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , de Europiske Rd er pr. definition vigtige momenter i Den Europiske Unions liv .
<P>
Det Europiske Rd i Dublin er et sdant vigtigt moment i mere end n forstand .
P dagsordenen er beskftigelse , flles valuta , reformen af unionstraktaten inden for rammerne af regeringskonferencen , det vil sige vidtrkkende emner , som tvinger os til at afklare vore ml og hensigter med hensyn til Unionens fremtid .
De signaler , som stats- og regeringscheferne udsender ved denne lejlighed , vil sledes vre af allerstrste vigtighed .
<P>
Mdet i Dublin br udsende tillidsskabende og dynamiske budskaber .
Det er p tide at gre op med dette mismod , som efter min smag har vret alt for dominerende p den europiske scene i r . Et malplaceret og uberettiget mismod set i lyset af de basale konomiske fakta og i strk kontrast til de opnede fremskridt .
Det Europiske Rd i Dublin kan blive en vending og give det sidste afgrende impuls p vejen hen imod afslutningen af regeringskonferencen og den definitive virkeliggrelse af den flles valuta .
Ogs med hensyn til bekmpelse af arbejdslsheden br Det Europiske Rd give en ny impuls .
<P>
Hr. formand , det m vre muligt i Dublin at n frem til en politisk aftale om alle de tekniske aspekter ved indfrelsen af den flles valuta .
Rdet af konomi- og Finansministre har stort set lst problemerne vedrrende euroens juridiske status og forbindelserne mellem ins , pr-ins og outs .
For s vidt angr stabilitetspagten , forekommer en aftale herom i Rdet af konomi- og Finansministre mig at vre inden for rkkevidde .
Divergenserne drejer sig om et eneste - men vigtigt - sprgsml : i hvilken udstrkning skal der sttes tal p de ekstraordinre omstndigheder i form af negativ vkst , som kan medfre , at kravet om sanktioner fraviges i tilflde af , at budgetunderskuddet i en medlemsstat er p over 3 % af BNP ?
<P>
Kommissionen havde i sit forslag ladet muligheden for en kvantificering st ben uden dog at udelukke herfor inden for rammerne af en kompromistekst , som kan sikre stabiliteten og tilliden til euroen .
S tt ved mlet br der kunne findes en kompromislsning .
Det er en chance , vi ikke m lade g fra os .
Derefter er der kun tilbage i begyndelsen af 1998 at beslutte , hvilke medlemsstater der fra 1. januar 1999 deltager i den flles valuta .
<P>
Jeg er overbevist om , at den flles valuta vil vre p dagsordenen i mange af medlemsstaterne , for de konomiske perspektiver er forbedret , de basale konomiske data er fortsat solide , de erhvervsdrivende er ved at genvinde tilliden , og den politiske beslutsomhed i medlemsstaterne har aldrig vret mere synlig .
Nej , der er ikke tale om naiv optimisme , og det er i vrigt heller ikke , hvad der normalt karakteriserer finansielle operatrer .
Se blot deres reaktion , markedernes og vore internationale partneres reaktion !
Bankerne og finansinstitutionerne forbereder sig .
De finansielle operatrer forbereder sig til at udnytte fordelene og mulighederne for diversificering p euro-markedet .
De frste finansprodukter angivet i euro er p trapperne .
Medlemsstaterne modtager deres rating , deres soliditetsangivelse , i forhold til euroen , og selv i de medlemsstater , som ikke i henhold til traktaten er forpligtet til at indfre euroen , trffer erhvervslivet de forndne foranstaltninger for ikke at blive hgtet af den flles valuta .
Ogs USA , Japan og Bretton-Woods-institutionerne bereder sig serist p euroens tilsynekomst p de internationale finansmarkeder , hvor den vil spille en vsentlig rolle .
<P>
Der er sledes mange grunde - dikteret af markedsrealiteterne - til at hbe , at den sidste tekniske forhindring kan fjernes i week-endens lb .
Jeg vil hertil fje endnu en grund .
Den flles valuta er ikke et ml i sig selv , men uden den kan det indre markeds muligheder ikke udnyttes , og hvis ikke dette marked fungerer optimalt , vil vi ikke kunne drage nytte af alle disse fordele med henblik p at skabe vkst og beskftigelse .
Dette frer naturligt over i det andet store emne for mdet i Dublin , nemlig  tillidspagten om beskftigelse  .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , arbejdslsheden hrger stadig , og derfor har jeg over for medlemmerne af Det Europiske Rd understreget , at budskabet fra Dublin utvetydigt skal vre at arbejdslsheden vil blive bekmpet uden ophr .
Det Europiske Rd i Firenze overtog retningslinjerne i min ide om en tillidspagt og anmodede mig om at foretage en forelbig status i Dublin .
Af denne status fremgr det , at der er sket mange fremskridt , men at der ogs er uafklarede punkter .
<P>
P det makrokonomiske plan - det frste aktionsomrde i tillidspagten - kan der konstateres betydelige saneringsbestrbelser i alle medlemsstaterne samt et genopsving i vksten .
Hvad angr det andet aktionsomrde , udnyttelse af det indre markeds potentiel , er der ligeledes grund til at glde sig over de registrerede fremskridt .
Sledes har vi for elektricitets- og telekommunikationssektoren forelagt handlingsplaner med henblik p forberedelsen af informationssamfundet og innovation .
Som verdens strste eksportr har Unionen sledes stadig et meget stort reservepotentiel , og Kommissionens database vedrrende adgang til tredjelandes markeder hr vret en bragende succes ; lige siden den blev oprettet for en mned siden , er den blevet konsulteret 20.000 gange om dagen .
<P>
Men der kan og br gres mere for at udnytte fordelene ved det indre marked .
Arbejdslsheden er som bekendt stadig alt for hj , men hvordan ville det se ud uden de hundredtusindvis af arbejdspladser , der er skabt som flge af den dynamiske udvikling af dette det strste marked i verden .
Vi m drage de logiske konsekvenser heraf og lgge sidste hnd p statutten for det europiske selskab , fristte mulighederne for vore bioteknologiske industrier , mobilisere servicesektorens enorme potentiel , komme videre med de fiskale sprgsml og en yderligere forenkling af lovgivningen .
Jeg er overbevist om , at vi m stte os et nyt ml , et mobiliserende ml .
Derfor vil jeg p Det Europiske Rd i Amsterdam i juni 1997 forelgge detaljerede forslag , som vil tage sigte p en fuldstndig virkeliggrelse af det indre marked , forslag , som br trde i kraft p samme tid som den flles valuta , den 1. januar 1999 .
<P>
Hvorfor skulle man berve sig selv alle de fordele med hensyn til dynamisk udvikling og jobskabelse , som det indre marked kan frembyde , hvis det virkelig fungerer som et integreret indre marked .
<P>
Hvad angr det tredje aktionsomrde i tillidspagten - reformen af arbejdsmarkedssystemerne - kan der ligeledes registreres en gradvis forbedring .
Initiativerne mangedobles med henblik p at gre administrationen mere fleksibel og forenkle reguleringen p beskftigelsesomrdet .
Tanken om en solidarisk indsats med deltagelse af alle aktrer vinder strre og strre udbredelse .
Navnlig glder det mig , at arbejdsmarkedets parter , arbejdsgiverne og fagforeningerne , har udarbejdet et flles oplg til Det Europiske Rd .
De vil fremover spille en aktiv rolle i forhandlingerne om en europisk aftaleramme for arbejdstilrettelggelse og fleksibilitet .
Det er et bemrkelsesvrdigt bidrag til virkeliggrelsen af pagten .
<P>
Endelig vil der p Det Europiske Rd blive lanceret 60 pilotprojekter , regionale og lokale beskftigelsespagter , hvilket er en vigtig konkretisering af det sidste aktionsomrde i tillidspagten , en hjere grad af mlretning af Unionens strukturpolitikker mod beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
<P>
Alle disse elementer , hr. formand , viser , at pagten gradvis konkretiseres , og at arbejdslshedens udfordring kun kan tages op p grundlag af en lang rkke indbyrdes forbundne aktioner .
Talrige aktioner er allerede ivrksat i medlemsstaterne , og Unionens indsats begynder at f en aktiverende effekt .
Jeg undres somme tider over den manglende betoning af ndvendigheden af en sammenhngende , langsigtet helhedsstrategi , som kun er gennemfrlig p unionsplan .
Jeg anmoder Det Europiske Rd om at overtage dette budskab , at videreformidle det og mobilisere alle de krfter , der gemmer sig i Unionens dynamiske dimension .
<P>
Jeg er ikke ude p at overbevise , for s vidt som alle - intellektuelt - er overbevist om disse synspunkters rigtighed .
Men jeg vil gerne opfordre til , at man uden tven ogs handler i fuld overensstemmelse hermed .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu med Deres tilladelse g over til det tredje store emne p Det Europiske Rds dagsorden , nemlig regeringskonferencen .
Den ramme for et udkast til revision af traktaterne , som det irske formandskab har udarbejdet , er et godt dokument .
Det bidrager ved sin klarhed og letlselighed til at gre debatten gennemskuelig .
Med forelggelsen af en s klart formuleret tekst fr forhandlerne mulighed for at koncentrere sig om de vsentligste konkrete punkter .
Endvidere stter dette dokument borgeren i centrum og understreger , at Unionen m komme tttere p borgernes dagligdag og i hjere grad indfri borgernes forventninger .
Grundlggende rettigheder og ikke-forskelsbehandling , fri bevgelighed , sikkerhed , beskftigelse , sociale bestemmelser , milj , osv . Alle disse kapiteloverskrifter angiver , at borgeren er i centrum for den kommende reform af traktaten .
Dette glder ogs de andre emner , der sigter mod at gre Unionen mere synlig , mere forstelig for borgerne , mere effektiv og dermed mere trovrdig bde indadtil og udadtil .
<P>
Efter Kommissionens mening er denne tekst et godt grundlag for det videre arbejde p regeringskonferencen .
Den genfinder ikke s f af sine egne ideer , bl.a. i s vanskelige sprgsml som retlige og indre anliggender , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Unionens reprsentation udadtil .
Er denne tekst s fuldt ud tilfredsstillende ?
Det er for tidligt at stille dette sprgsml , for s vidt som der ikke p dette stadium foreligger en aftale mellem medlemsstaterne .
Det er desuden heller ikke komplet .
Formandskabet har valgt at udstte en rkke flsomme emner , herunder institutionelle sprgsml til senere .
Denne helt forstelige strategi skal ses p baggrund af det nuvrende stadium i forhandlingerne og medlemsstaternes nske om at udskyde den vanskeligste del til slutfasen .
Men en sdan strategi indebrer ogs risici .
<P>
I september gav jeg her i salen udtryk for en vis tlmodighed , og ogs i dag vil jeg understrege , at der m handles hurtigt og godt .
Det Europiske Rd har besluttet , at regeringskonferencen skal afsluttes i Amsterdam om 6 mneder .
Det er ikke lang tid til at lse en s vanskelig opgave som sprgsmlet om institutionelle reformer og andre af de mest flsomme punkter p regeringskonferencens dagsorden .
Men det er ndvendigt at lse denne opgave , ikke alene for at sikre , at Unionen kan fungere effektivt og vinde accept blandt borgerne , men ogs for at vi kan opfylde vore forpligtelser over for ansgerlandene .
Vi m ikke glemme , at et af de overordnede forml med regeringskonferencen er at forberede Unionen p modtagelsen af nye medlemmer og at sikre , at den ogs er funktionsdygtig med 20 eller flere medlemsstater .
<P>
I den forbindelse konstaterer jeg det paradoksale , at de strkeste kritikere af tanken om institutionelle reformer samtidig er de varmeste tilhngere af udvidelsen .
Det er imidlertid uforenelige holdninger .
Hvis man afviser reformer , udskyder man uvgerligt de nye medlemslandes tiltrdelse .
Under det nederlandske formandskab m der slides ekstra hrdt i det .
Vi m tilbagevise de fejlagtige pstande om , at der er en modstning mellem Bruxelles og beskyttelsen af den nationale suvernitet . Bruxelles , det er medlemsstaterne forsamlet i Ministerrdet .
At beskytte den nationale suvernitet er at give sig selv midler i hnde til at gre de nationale interesser gldende inden for rammerne af den uafvendelige globalisering af konomien og politikken .
<P>
Ingen af vore medlemsstater kan lngere handle alene og isoleret .
Det har Unionen heller ikke kunnet i tilfredsstillende grad med den nuvrende traktatudformning , og de , der mener , det er muligt at vende tilbage til forldede modeller - som forslaget om et frihandelsomrde - har en besynderlig opfattelse af denne verdens realiteter .
Der er intet alternativ til en ambitis reform af traktaten .
Den Europiske Union str ikke i et modstningsforhold til den nationale suvernitet ; tvrtimod , de , der nsker at gre denne suvernitet gldende i morgendagens verden , kan kun gre det via en strk og indflydelsesrig Union .
Man kan ikke endnu forvente en dybtgende debat om formandskabets udkast p Det Europiske Rds mde i Dublin .
Dog finder jeg det nskvrdigt , at stats- og regeringscheferne utvetydigt bekrfter tidsplanen og navnlig ambitionerne for regeringskonferencen . Et sdant budskab er ndvendigt , dels for at forpligte forhandlerne til at n frem til resultater og dels som et hbets budskab til borgerne og som bevis p trovrdighed over for ansgerlandene .
<P>
Hr. formand , jeg har koncentreret mig om de tre store punkter p dagsordenen for topmdet i Dublin ; for hvert af de tre punkter har jeg givet udtryk for nsker , som jeg anser for realistiske p baggrund af de store fremskridt , der er opnet takket vre det irske formandskab .


<P>
Rdsformanden har med rette understreget det enorme fremskridt i bekmpelsen af narkotika og kriminalitet , der er sket i den irske formandsperiode .
Den irske Taoiseach og hans hold har arbejdet intelligent , vedholdende og mlrettet og resultatet brer prg heraf . Succesen af det forestende Europiske Rds mde vil for en stor del kunne tilskrives det irske formandskabs kvalitet , hvilket jeg p Kommissionens vegne takker det for .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<P>
Vi gr nu over til forhandlingen .
Fru Green fra PSE-Gruppen indleder .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hvis der er nogen , som nogen sinde har nret tvivl om , hvorvidt en lille medlemsstat i Den Europiske Union kunne udvise en optrden i verdensklasse , har det irske formandskab bortvejret denne tvivl .
Den irske regering har udfrt det , som mange mente var en umulig opgave : den har udarbejdet et traktatudkast rettidigt inden topmdet i Dublin i denne weekend .
Den har ikke kun udarbejdet et udkast , men det er ogs klart , overbevisende og har et klart blik for at argumentere for en tttere europisk integration p et sprog og i en stil , der er tilgngelig for og finder resonans hos borgerne i Den Europiske Union .
Min gruppe komplimenterer det irske formandskab for dets meget betydelige indsats .
<P>
Parlamentet skal nu bruge nogen tid p at behandle og analysere de 140 sider , som udkastet udgr , og som formelt vil blive forelagt vore regeringsledere p fredag , idet vi selvflgelig tager hensyn til resultatet af dette mde .
Jeg vil gerne gre det klart , at enhver udtalelse , som min gruppe fremkommer med i dag , skal ses som en umiddelbar politisk reaktion p dokumentet .
Jeg gr det uden at foregribe den detaljerede kritik , der vil flge i de kommende uger .
<P>
M jeg , efter at jeg har hilst offentliggrelsen af udkastet med tilfredshed , opfordre de efterflgende formandskaber til at viderefre den srdeles tiltalende form , hvori det forelgges ?
Det irske formandskab har klart lrt noget af nederlaget i forbindelse med den politiske debat om Maastricht-traktaten .
I forbindelse med hver ndring , der foresls af traktaten , er der en begrundelse , som er skrevet i form af en indledning , og som frem for alt er skrevet i et klart , letforsteligt sprog .
Vk er Maastrichts stive , bombastiske , legalistiske tilgang .
Socialisterne ser med tilfredshed p og bifalder dette , som ndvendigvis vil fremme offentlighedens forstelse af , hvorfor der er behov for og foresls ndringer .
<P>
Min gruppe vil ogs gerne tilkendegive vor tilfredshed med de positive elementer i udkastet .
Vi henleder specielt opmrksomheden p optagelsen af et beskftigelseskapitel , som har til forml at give sprgsmlet om jobskabelse den samme politiske prioritet i Den Europiske Traktat , som Maastricht-traktaten gav MU og en flles valuta .
Vi nsker selvflgelig at sikre , at denne kompetence gr en reel forskel og ikke blot er fromme ord .
Vi har rlig talt allerede haft tilstrkkelige af dem .
Men det er opmuntrende , at ideen om et separat kapitel om beskftigelse er fastsat klart og stttes af et overvejende flertal .
<P>
Vi glder os navnlig over den altomfattende definition af ikke-forskelsbehandling .
Denne er efter vort nske og er en strk tilkendegivelse af intentionen om , at Den Europiske Union ikke vil tillade eller tolerere dem , der str for en hadets politik .
Parlamentet har stet i spidsen for bekmpelsen af racismens og antisemitismens genopsten .
Det ville vre et srdeles betydningsfuldt frste positive budskab i forbindelse med revisionen af traktaten , hvis man p det andet topmde i Dublin umiddelbart opnede enighed om denne nye kompetence , som har til forml at vise , at Europa respekterer hjemmehrende og ikke-hjemmehrende borgere , hvad enten de er hvide eller sorte , kristne , jder eller muslimer .
Vi har uddraget en lre af vor historie , og vi mener , at alle europiske borgere med en anstndig tankegang deler dette nske om tolerance med os .
<P>
Hr. rdsformand , jeg er sikker p , at De forventer , at vi i Parlamentet giver udtryk for en afbalanceret holdning til udkastet , og jeg vil ikke skuffe Dem .
Nr jeg giver udtryk for en vsentlig kritik af dem , der ikke er medtaget i udkastet , vil jeg gerne gre det klart , at dette ikke er ment som en nedgrelse af den betydelige prstation , som det rent faktisk er at have udarbejdet det .
Det er snarere med bedrvelse , at vi erkender , at trods den energi , der er lagt i det , viser traktatudkastet via det udeladte , hvilke problemer Unionen str over for .
<P>
Frst og fremmest beklager min gruppe oprigtigt , at der ikke srlig dybtgende omtales institutionelle reformer , som er s ndvendige for at f Unionen til at fungere mere effektivt .
Hvad er det , der har afgjort behovet for denne regeringskonference ?
Det er ikke en eller anden umdelig trang til at lade hvert land gennemg endnu en indviklet debat om , hvor Europa egentlig er p vej hen , ikke en slavisk given-sig-hen til en tankels fremstormen mod eurofderalisme , som euroskeptikerne vil have os til at tro , men derimod den absolutte ndvendighed af at udvide Unionen med landene i Central- og steuropa , Cypern og i sidste instans de baltiske lande .
Det er intet mindre end det grundlggende fundament for millioner af vore borgeres liv , dvs. fred og stabilitet p vort kontinent .
Hvis vi er serise , er vi ndt til at sikre , at Unionen er parat til en udvidelse .
Det indebrer , at vi sikrer , at de institutionelle sprgsml , som er bestemmende for beslutningstagningen i Unionen , strmlines og gres klar til en strre Union i en forholdsvis nr fremtid .
<P>
Den omstndighed , at Rdet ikke er i stand til at vise nogen seris grad af enighed om dette sprgsml ni mneder efter regeringskonferencens bning , giver anledning til stor bekymring .
<P>
Sprgsml af praktisk betydning for vore borgere nvnes knap nok : miljet , offentlige tjenesteydelser , unionsborgerskabets reelle udvikling og strre benhed og gennemsigtighed .
Vi har en formodning om , at den uklarhed , der for jeblikket overskygger den anden og den tredje sjle med hensyn til demokratisk ansvarlighed , snarere vil blive get end mindsket af forslagene i dokumentet .
Ikke blot er den ret til demokratisk kontrol , som udves af valgte parlamenter i hele verden , ikke udvidet yderligere i udkastet , men logikken i teksten synes at svkke Parlamentets budgetbefjelser i forbindelse med den anden sjle vedrrende en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og gennem forslagene om en hybridordning i forbindelse med den tredje sjle vedrrende indre og retlige anliggender forvirrer den snarere end afklarer og forenkler beslutningsprocesserne .
<P>
Vi hber , at vore regeringer kan mdes i Dublin og sge et hjere ambitionsniveau for Den Europiske Union og dens fremtid .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand ,  Die Politik ist keine exakte Wissenschaft  .
Undskyld mig min tyske udtale , men jeg ville ikke turde citere Bismarck p andet end tysk .
Hvis politik var en eksakt videnskab , ville Europas Forenede Stater allerede eksistere som en logisk kulmination af de ml , som grundlggerne af Den Europiske Union havde , og tilvejebringe sikkerhed og velstand for borgerne og udve en gunstig , men magtfuld indflydelse p den internationale arena .
Men politik er desvrre ikke eksakt , og vi drfter her i dag en foranstaltning , som er mere praktisk end ideel .
<P>
Det irske formandskabs forslag med titlen  Ramme for et udkast til revision af traktaterne  er essensen af synspunkter og holdninger fra utallige drftelser , debatter og seminarer p politisk og officielt plan med akademikere , NGO ' er og arbejdsmarkedets parter , en proces , som blev indledt under det italienske formandskab og er blevet fremskyndet i det seneste halve r .
Dokumentet skulle derfor kunne samle enighed , hvis det er en nje afspejling af disse synspunkter .
I teorien skulle ingen vre imod det , men jeg har en formodning om , at der er store meningsforskelle , navnlig i forbindelse med den tredje sjle .
Det kan derfor vre vanskeligt at opn enighed .
<P>
Princippet om enighed br imidlertid aldrig betyde overgivelse , og jeg roser formandskabet for at arbejde energisk p at opn reelle fremskridt p omrder som optagelse i traktaten af indsatsen for beskftigelse og vkst , bekmpelsen af narkotikahandel , udvidelse af Europols mandat og befjelser , foranstaltninger til bekmpelse af alvorlig kriminalitet , udvidelse af FUSP , forenkling af beslutningsprocessen og gennemsigtighed , grundlggende rettigheder , et bredygtigt milj og ret til at rejse .
<P>
Den frste prioritet - situationen blandt de arbejdslse - er ogs vor frste prioritet .
Det Europiske Rd skal igen tage fat p dette sprgsml i Dublin .
Hele samfund i vore lande delgges som flge af den omfattende arbejdslshed .
Der er behov for et helhjertet tiltag .
Jeg mener , at man i Dublin br udsende en separat og samlet erklring om Det Europiske Rds strategi med henblik p at styrke indsatsen for vkst og beskftigelse .
<P>
Politikere kan generelt inddeles i pragmatister og idealister .
Pragmatisterne er dem , der ved , hvad der kan opns , og som er ndt til at finde sig i frustrationen , nr dette er mindre , end de nskede .
Det irske formandskab og regeringsmedlemmerne befinder sig generelt i denne kategori .
<P>
Jeg nrer ingen tvivl om , at det irske formandskab er helt p det rene med , at dets dokument er uhrt svagt i forbindelse med det omstridte sprgsml om vetoret og afstemninger med kvalificeret flertal .
Jeg ved , at det er helt i overensstemmelse med synspunkterne i Parlamentet , men det ser dokumentet som en realistisk eller pragmatisk erkendelse af , hvad der er politisk opneligt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvornr et flsom emne skal behandles - hvornr det skal gres til en sag - er altid genstand for en nje vurdering for den pragmatiske politiker , men for politikere , som kan tillade sig den luksus at vre idealister - og mange i Parlamentet befinder sig i denne kategori - findes der ikke sdanne hmninger .
Det er altid vor opgave at forflge det uopnelige ml og samtidig i videst mulige omfang trkke vore pragmatiske kolleger med i retning af dette ml .
Det er derfor , vi skal krve , at vetoretten afskaffes .
Vetoretten er en hindring p vor vej mod en Union .
Hvis den ikke fjernes , vil vor store bevgelse g i st , fordi enhver medlemsstat kan sige : hertil og ikke lngere .
Hvis dette sker , vil Europa stagnere og efterhnden falde fra hinanden , nr medlemsstaterne strber efter deres egne individuelle ml og ikke lngere har et flles ml .
<P>
Vi nrmer os - hvis vi ikke allerede er der - vendepunktet i Unionens historie .
De , der ikke tror p den fderative Union , som grundlggerne foruds , skal overveje , om de har ret til at bevirke , at denne bevgelse gr i st og i sidste instans bryder sammen , eller om de selv br g .
Det er mske en skam , at dette udkast fra det irske formandskab ikke stiller dette sprgsml , da det br ses i jnene , og efter min opfattelse snarere fr end siden .
Jeg mener derfor sammen med Europa-Parlamentet , at vetoretten br afskaffes og br afskaffes hurtigt .
<P>
Det demokratiske underskud br ogs elimineres .
Vi nsker at se en udvidelse af den flles beslutningstagning og en mere demokratisk og effektiv tredje sjle .
<P>
Jeg sttter ogs anvendelsen af afstemninger med kvalificeret flertal med henblik p at f en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt integreringen af WEU under den europiske sjle .
Lad mig over for dem , der vil sige , at dette er urimeligt - og der er nogle , der vil gre - citere de kloge ord fremsat af en landsmand , ireren George Bernard Shaw .
 Den fornuftige tilpasser sig verden , den ufornuftige forsger til stadighed at tilpasse verden til sig selv .
Derfor afhnger ethvert fremskridt af den ufornuftige .
 Jeg vil gerne tro , at Parlamentet str trofast p den ufornuftiges side .
<P>
Lad mig slutte med at rette en varm tak til det irske formandskab for den velvilje , det har udvist udvist over for grupperne i Parlamentet og Parlamentet selv , og for at acceptere Parlamentets anliggender .
Jeg nsker det oprigtigt held og lykke i Dublin og i dets sidste dage af formandsperioden .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , mine damer og herrer , p tidspunktet for bningen af topmdet i Dublin befinder Den Europiske Union sig i en ikke s lidt paradoksal situation .
P den ene side fortstter Den Europiske Union , De Femtens Europa , med at udve en strk tiltrkningskraft p de europiske folk , som endnu ikke er medlemmer , og som nsker at blive det den .
Er det ikke symbolsk , at de fredelige og tavse demonstranter , der massivt defilerer rundt i Beograds kulde og sne for at krve respekt for de demokratiske vrdier , som er selve Unionens eksistensberettigelse , lfter fanen med de tolv guldstjerner ?
Vil vi forst at opfange deres appel og reagere herp med genersitet ?
<P>
P den anden side breder tvivlen sig blandt de europiske folk , som allerede er medlemmer af Den Europiske Union .
Medens arbejdslshedens svbe hrger stadig voldsommere og ger de sociale brudflader , der truer vore samfund , medens terrorhandlinger fortsat fr blodet til at flyde i vore byer , i Frankrig , Spanien , Nordirland , medens narkohandlere , pdofile net og organiserede kriminelle net af enhver art uforstyrret fortstter deres virksomhed p grund af den manglende samordning af vore rets- og politiapparater , begynder borgerne i De Femtens Europa at tvivle p Unionens plidelighed .
<P>
Europa gennemgr en mismodets krise og str i fare for at forsumpe i alt for tekniske debatter , bl.a. om vekselkurser mellem den kommende flles valuta og dens komponenter , eller den endnu mere hermetiske debat om den kommende monetre stabilitetspagt .
<P>
Vore medborgere er trtte af disse ekspertdiskussioner , som de fornemmer som et alibi for at undg at se virkeligheden i jnene , et alibi for ikke at se , at uden solidaritet er Unionen ikke andet end blndvrk .
Vore medborgere forventer af stats- og regeringslederne , at de p mdet i Dublin puster nyt liv i Unionen .
<P>
Det er mere end nogensinde ndvendigt at genbekrfte de overordnede ml , dvs. mere velstand , mere beskftigelse , sikkerhed , miljbeskyttelse og hensyntagen til de frihedsvrdier og demokratiske vrdier , som er grundlaget for vore samfund .
<P>
Det Europiske Rd br , som det opfordres til i det flles brev fra hr .
Kohl og hr .
Chirac , tilvejebringe de ndvendige midler til gennemfrelsen af ovennvnte ml og engagere sig i samme grad som tidligere i forbindelse med fastlggelsen af perspektiverne for det indre marked og Den konomiske og Monetre Union , men de m ogs tage hensyn til ndvendigheden af at styrke samhrigheden , uden hvilken der ikke er nogen Union .
<P>
Hvad vi grundlggende forventer af stats- og regeringscheferne , som udgr Det Europiske Rd , den instans i Unionen , der har den strste demokratiske legitimitet , er , at de udstikker perspektiverne for et demokratisk , generst og rigt Europa , der kan fungere som garant for den interne sikkerhed og for freden i verden , og som svarer til ansgerlandenes opfattelse af det .
Netop fordi disse folk alt for lnge har vret bervet det , der er grundlaget for vores pagt og vore vrdier , m vi beskytte og styrke de opnede resultater , sledes at vi bedre kan dele dem med de nye medlemslande .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , det irske formandskab fortjener ros for sin store indsats med at udarbejde et traktatudkast , s meget mere som den skal forholde sig til en utilfredsstillende situation .
<P>
Fremskridtene er f og sm , og behandlingen af de flsomme punkter udsttes til senere .
Jeg henleder navnlig opmrksomheden p sprgsmlet om mlene for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det udvidede samarbejde .
Hvordan kan man forvente tilslutning fra de europiske borgere uden at minde dem om , at formlet med regeringskonferencen er at udforme en traktat , som skal tjene som retligt fundament for bestemte ml ?
Formlet med Rom-traktatens var at sikre freden via et konomisk fllesskab mellem de sejrende og de besejrede efter Anden Verdenskrig .
Fllesakten videreudviklede de europiske institutioner og organiserede det indre marked .
Maastricht-traktaten organiserer p trods af sine svagheder faserne hen imod og indfrelsen af den flles valuta og faststter under artikel B , at et af mlene er at opretholde gldende fllesskabsret fuldt ud og udbygge den .
<P>
Vil det ikke vre muligt for de femten medlemsstaters ministre at frem til den meget omtalte konsensus om ndvendigheden af at erindre om , at den europiske bygning befinder sig ved en af de vigtigste korsveje i dens historie , at den vil vise sig vrdig til de forhbninger , den stadig vkker i offentligheden , og strbe efter at organisere et retfrdigt , solidarisk og demokratisk samfund , at det er i disse princippers navn , den br bne sig over for de lande , der ansger om medlemskab , og at en forudstning for at gre denne storslede plan til virkelighed er effektive og demokratiske institutioner .
<P>
Der vil ikke kunne skabes en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik uden en tilstrkkelig smidiggrelse af beslutningsproceduren , det vil sige afskaffelse af vetoretten .
Uden dette vil vi fortsat vre de mest generse bidragydere men overlade den politiske fordel af indsatsen til andre .
Hvordan skulle en hr. eller fru FUSP kunne blive synlig under disse omstndigheder .
<P>
Det udvidede samarbejde er , som det understreges i Deres udkast , hr. minister , et af de vigtigste sprgsml p konferencen .
Et flertal i Europa-Parlamentet tilslutter sig dette synspunkt .
Det er imidlertid vigtigt at definere betingelserne for et udvidet samarbejde for at undg , at der opstr tvetydige situationer .
Disse betingelser er - og jeg citerer Dem - sikring af at den interne og eksterne sammenhngskraft i Unionens indsats bevares , at gldende EF-ret opretholdes fuldt ud , og at Unionens ml overholdes , og endvidere skal fleksibilitet p et givet omrde vre ben for alle medlemsstater p lige fod , men ingen medlemsstater skal vre forpligtet til at deltage .
<P>
Hertil vil jeg fje endnu en betingelse : beslutninger om udvidet samarbejde kan ikke underlgges kravet om enstemmighed .
Jeg har netop s meget tid tilbage , at jeg kan n at takke Dem , hr. minister , for kvaliteten af deres formandskab , ikke mindst p baggrund af de vanskeligheder , De har vret oppe imod , og at nske Dem held og lykke med de opgaver , De ganske givet vil komme til at lse i tiden fremover .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vor gruppe , der er delvis pragmatisk sammensat , giver udtryk for stor bekymring vedrrende det kommende mde i Det Europiske Rd i Dublin .
Vi anerkender det irske formandskabs bestrbelser og gode virke i formandsperiodens lb , men vi har vret skuffet over det omfattende dokument vedrrende revisionen af traktaten , som vil blive forelagt p topmdet .
<P>
Det rummer naturligvis fornyende og positive forslag , som f.eks. vedrrende udvidelsen af samarbejdet mellem retterne og politimyndighederne , kampen mod racisme og forskelsbehandling , nye krav om miljbeskyttelsesforanstaltninger i Fllesskabets politik og en get benhed i Rdets lovgivningsarbejde .
<P>
Men der er mange mangler og fortielser .
I forslaget nvnes ikke mlet om fuld beskftigelse , og der siges heller intet om de foranstaltninger , som er forndne til gennemfrelsen af den flles politik for skabelse af arbejdspladser .
Ej heller nvnes forsvaret for de offentlige tjenester , og til vor forbavselse foresls der ikke indfrelse i traktaten af protokollen om socialpolitikken , ligesom den fuldstndige gennemfrelse af den frie bevgelighed for personer udsttes til r 2001 , uden at man nvnes regionens nskelige tiltrdelse af den europiske konvention om menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Der nskes fremskridt p forsvarets og den militre integrations omrde , uden at der samtidig sker fremskridt inden for udenrigspolitikken .
<P>
Efter at alt dette er sagt , er det mest foruroligende blokeringen p det institutionelle omrde med fare for , at afgrelserne vil blive truffet i det sidste minut uden nogen form for benhed og uden forudgende oplysning af borgerne .
Den offentlige mening i Europa har reageret negativt p denne situation , som ikke forbedres ved den franske prsidents og den tyske kanslers tilbjelighed til sammen at ville afgre alt .
Over deres forslag ser man billedet af en hrd og hegemonisk kerne , der kan ptvinge afgrelser snarere end at give impulser til udviklingen af regeringskonferencen .
<P>
For s vidt angr de vrige punkter p dagsordenen for Dublin sttter vor gruppe bekmpelsen af kriminalitet og ulovlig narkotikahandel , men afviser bestemt vedtagelse af den  stabilitetspagt  , som gr langt ud over Den konomiske og Monetre Unions aktuelle behov , og systemet med mulige sanktioner over for medlemsstaterne , som utvivlsomt vil forvrre den konomiske og sociale situation i de lande , som allerede har flest vanskeligheder .
<P>
Vi kritiserer ligeledes bekrftelsen af modellen og fristerne for indfrelsen af den flles mnt , og vi anmoder Det Europiske Rd om bning af en offentlig debat , hvor alle kan komme til orde med deres forskellige synspunkter , og en dialog om denne model om flles mnt og dens flger , srlig for beskftigelsen .
Hr . Santer har selv talt om de skader , den vil f for beskftigelsen .
Vi kunne definere beskftigelsespolitikken med det gamle fyndord  fra nederlag til nederlag til den endelige sejr  .
I jeblikket er vi i nederlagsfasen inden for beskftigelsespolitikken .
<P>
Hr. formand , det er ikke muligt , at disse debatter fortsat skal foreg elitrt mellem retningslinjer der faststtes af centralbankerne eller gennem meningsudvekslinger mellem tidligere regeringschefer eller tidligere kommissionsformnd .
Der skal etableres de forndne betingelser for en vidtgende oplysning af borgerne og deres deltagelse i det institutionelle system .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er advent , det er den tid , hvor der skrives breve til julemanden . Det er den rette tid at forestille sig flgende : Juleaften , under juletret ligger en stor pakke , det er dejligt er se p pakken , den vkker store forventninger , det er en s stor pakke , at der er plads til alle vore nsker i den .
S begynder man at pakke den ud , og man tager papiret af , man tager endnu mere papir af .
I en papkasse er der endnu en papkasse , og stadig mere fortvivlet fortstter man med at pakke ud og stadig mere klart bliver det , at pakken er tom , der er ikke noget i den .
Pakken bestr kun af mange hylstre .
Det er et mareridt for ethvert barn , og et lignende mareridt er det , som sker i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten .
<P>
Nr jeg lser Rdets forslag til Dublin-konferencen , gr det mig som det barn , jeg fortalte om .
Disse planer og projekter opfylder ikke vore nsker .
Vi har skrevet p vor nskeseddel : mere gennemsigtighed , mere demokrati , flere rettigheder til Europa-Parlamentet , og hvad er der sket ?
Det modsatte , for Dublin-dokumenterne indeholder ikke mere , men derimod mindre gennemsigtighed , fordi Rdet forsat og endnu mere uomstridt end hidtil nsker at trone p sin absolutistiske magt og hemmeligholdelse .
De indeholder ikke mere , men derimod mindre demokrati , fordi de reducerer borgernes rettigheder til nsker , fordi de ganske vist taler om ikkeforskelsbehandling , men uddyber hierarkiseringen af personer , fordi sikkerhed for dem aldrig er retssikkerhed , for hvordan kunne den fri bevgelighed ellers blive udsat til det nste rtusinde og Europol tillgges operative befjelser uden kontrol ?
De indeholder ikke flere , men derimod frre rettigheder til Parlamentet , fordi de p eklatant vis uddyber klften mellem afsnittet vedrrende det indre marked og den anden og tredje sjle , fordi Europa-Parlamentet ikke nvnes en eneste gang i forslaget vedrrende udenrigspolitikken , hvilket til gengld desto oftere er tilfldet med WEU , og fordi vi , Europa-Parlamentet , p omrdet ekstern og intern politik skal fratages budgetbefjelsen .
Forslagene indeholder ikke mere , men derimod mindre Europa .
Pakken er - og det er meget vrre - ikke engang tom , den indeholder derimod noget katastrofalt .
Det er ikke det irske rdsformandskabs skyld .
Jeg nsker os alle en gldelig jul og forhbentlig et bedre nytr !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg komplimentere det irske formandskab med , at det inden for en yderst rimelig frist har kunnet opfylde det mandat , det fik p det uformelle mde i Det Europiske Rd i Dublin den 5. oktober , og har udarbejdet et forsteligt , velformuleret dokument , som gr status over , hvor langt man er net i forhandlingerne .
Jeg benytter lejligheden til at tage afstand fra den kynisme , som fremtrdende reprsentanter for visse regeringer , - ikke fra de mindste lande - , har udvist med deres voldsomme kritik af det irske formandskabs dokument , nr de i realiteten selv har et medansvar for den beklagelige situation og de manglende fremskridt p regeringskonferencen .
<P>
Nr dette er sagt , lader dokumentet meget tilbage at nske , selv om det irske formandskab fremkommer med dristige forslag p beskftigelses- og miljomrdet og endog drister sig til at foresl , at den sidste fase af den flles beslutningsprocedure udelades , hvilket er ensbetydende med at stille Europa-Parlamentet p lige fod med Rdet . Et udmrket initiativ .
Hvad angr de institutionelle sprgsml , er der tale om total blokering , hvilket er et drligt varsel for forberedelsen af udvidelsen . Intet konkret forslag om udvidelse af omrderne for flertalsafgrelser eller om udvidelse af den flles beslutningsprocedure .
Det samme glder Kommissionens sammenstning og stemmevgtningen i Rdet .
Er vi ikke p vej mod katastrofen , hvis den store institutionelle pakke , der skal gre det muligt for Unionen at trffe effektive beslutninger og fungere hensigtsmssigt efter den forestende udvidelse , udskydes til forhandlingernes slutfase med alle de farer , dette indebrer for en omfattende studehandel i sidste jeblik ?
<P>
Endelig er der FUSP , vores stakkels FUSP .
Tror medlemsstaterne virkelig , at Unionen vil vinde strre trovrdighed ved at lade en tjenestemand , uanset hvor hjt placeret han er , varetage de vigtigste opgaver inden for rammerne af Den Europiske Unions udenrigspolitik ?
Forslagene om at udvide kompetenceomrdet for Rdets generalsekretr er oplagt uacceptable , medmindre vi nsker , at Unionens eksterne reprsentanter fr samme behandling af vore partnere , og at vore kommissrer og trojkamedlemmer ligeledes modtages p tjenestemandsniveau .
<P>
Er det i vrigt acceptabelt , at der indfres en ny form for vetoret under henvisning til konkrete nationale politiske rsager p omrder , hvor der allerede nu er mulighed for flertalsafgrelser ?
Forslagene p det udenrigspolitiske omrde er et klart tilbageskridt .
Dette str i strk kontrast til den utvetydige politiske vilje til konkrete fremskridt , der vises p forsvarsomrdet , og som vi absolut psknner .
Jeg vil dog stte sprgsmlstegn ved implikationerne af en hurtig integrationsproces p det militre og forsvarsmssige omrde , uden at der sker samtidige fremskridt p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , hr. formand , at jeg personligt finder det tilfredsstillende at konstatere - og p det punkt er jeg enig med hr . Santer - at sprgsmlet om et udvidet samarbejde fremover vil have en central placering p regeringskonferencen , hvilket ikke var tilfldet , da min gruppe i forbindelse med Martin Bourlanges-betnkningen begyndte at sl til lyd for denne tanke .
Jeg er fortsat overbevist om , at muligheden for et udvidet samarbejde skal vre ben for alle medlemsstater , at gldende fllesskabsret skal opretholdes fuldt ud , at Unionens ml skal overholdes , og at Unionens institutionelle bestemmelser og mekanismer skal anvendes .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , den nederlandske formandsperiode , som afsluttes med topmdet i Amsterdam , vil f overordentlig stor betydning for Unionen .
Det er op til vore regeringer at beslutte , om de vil udstyre Unionen med institutioner , der kan f et udvidet fllesskab til at fungere , eller tvrtimod lamme dets handlemuligheder .
Og det er op til Europa-Parlamentet at henlede formandskabets og regeringernes opmrksomhed herp .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg skal undlade at komme ind p arbejdslshedsproblemet , der formodentlig giver Dem mangen en svnls nat , hr. kommissionsformand .
Jeg skal heller ikke komme ind p regeringskonferencen , udvidelsen mod st , vetorettens ndvendighed eller ndvendigheden af at afskaffe den , eller p sprgsmlet om ret til udtrdelse .
Derimod vil jeg tale om pagten om budgetdisciplin .
<P>
I henhold til denne pagt skal befolkningerne plgges bder efter bestemte regler for en drlig budgetopfrsel .
Frankrig kan sledes risikere at skulle betale 30 mia FF i bde , et belb , hvormed det f.eks. kunne forhje lnnen for samtlige undervisere med 30 000 FF .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p sprgsmlet om det hensigtsmssige i en sdan mekanisme . Jeg indskrnker mig til at konstatere , at De i de sidste 50 r selv har praktiseret en keynesiansk budgetunderskudspolitik med stort held .
Man m derfor sprge , hvorfor De nu ndrer holdning .
En ting er imidlertid sikkert , nemlig at De med denne pagt om budgetdisciplin tager hensyn til den tyske neurose .
Tyskland nrer siden Weimar-Republikkens dage en sand rdsel for inflation .
Men fordi bedstemoren i en familie har sukkersyge , skal man ikke ndvendigvis forbyde alle brnene at spise sukker . Man kan ikke g ud fra , at en behandling , der har vist sig egnet til at helbrede en bestemt person , vil have samme virkning p alle andre .
<P>
Med denne pagt om budgetdisciplin , p grundlag af hvilken De vil skabe en flles valuta , en flles pengepolitik , vil vi komme i en situation , hvor det ikke lngere er muligt at kompensere for forskelle i konomisk niveau staterne imellem , hverken med pengepolitiske eller monetre sluser .
Ud over arbejdslshed vil der da kun vre den fiskale sluse tilbage , hvilket vil f medlemsstaterne til at foretage konkurrenceorienterede skattenedsttelser , som Luxembourg i vrigt allerede nu benytter sig af , for s vidt angr beskatning af indtgter fra vrdipapirer .
Og det er ogs , hvad Tyskland forbereder sig p med afskaffelsen af skat p kapital og nedsttelsen af marginalskatteprocenten .
<P>
Jeg vil gentage , hvad jeg tidligere har sagt til Dem : flg Tysklands eksempel .
Vi har en kendelse fra Forbundsdomstolen i Karlsruhe fra juni 1995 , som giver skatteyderne ret til at vre med til at vurdere , om en given beskatning er for hj .
Indfj flles valuta , flles budgetpolitik og indfj i den ndrede Maastricht-traktat et loft for obligatoriske afgifter , sdan som Domstolen i Karlsruhe er i frd med for Tysklands vedkommende .
Sledes vil regeringskonferencen i det mindste have tjent t forml .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fjorten beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 i forretningsordenen , syv beslutningsforslag om Det Europiske Rd og endnu syv beslutningsforslag om den politiske situation i Serbien .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , de europiske borgere ser med forundring , hvor mange af deres hb der falder til jorden .
Mange af de sprgsml , der opstod efter Maastricht-traktaten , er aldrig blevet besvaret , og vi er nu net s vidt , at der hos de europiske borgere er opstet en tillidskrise med hensyn til selve den europiske bygning .
Hvis stemningen ikke vender , vil denne mistro fre til mere generelle problemer , som vil risikere at delgge de visioner , som personerne bag dette enestende eksperiment , som vi kalder Den Europiske Union , havde .
Det mandat , det irske formandskab fik i Firenze , gik ud p at forelgge regeringskonferencen det frste generelle udkast til en traktat .
Vi br fremhve , at irerne faktisk gjorde dette meget godt , og de fortjener alles uforbeholdne ros for deres indsats .
I betragtning af den mde og de betingelser , irerne har arbejdet under , har der naturligvis vret smfejl og uoverensstemmelser ; men vi er nu midt i regeringskonferencen , og der er lnge til topmdet i Amsterdam .
En faktor af stor betydning for et godt resultat af regeringskonferencen er , at den nye traktat kan accepteres af den europiske borger .
At de tvivl , der opstod efter Maastricht-traktaten , kan forsvinde .
At de europiske befolkninger fr svar p deres forventninger og bekymringer .
Vore befolkninger nsker en uddybelse og en udvikling af Unionen .
Vi har brug for en model , der bygger p principper som demokrati og lighed for alle - ogs for alle lande , sm svel som store - der vil bekmpe arbejdslsheden , den sociale udstdelse , racismen og fremmedhadet .
Et Europa uden diskrimination og uden forskellige vksthastigheder bliver et Europa , der respekterer den europiske borger .
Vi m have en bredere legitimering af Unionens institutionelle ramme .
Opprioriteringen af Europa-Parlamentet og styrkelsen af dets rolle p de fleste omrder af EU ' s virke er ml , som vil sikre borgernes effektive deltagelse i begivenhederne .
<P>
Men vi skal passe p , at det ikke kun bliver de sm lande , der kommer til at betale udgifterne til de institutionelle ndringer .
Inden jeg slutter , vil jeg gerne sige et par ord om den gradvise udvikling af et europisk forsvar og en europisk sikkerhedspolitik .
Hvis vi sikrer den territoriale integritet og beskytter de ydre grnser , vil det fremme FUSP og uddybe samarbejdet p dette omrde .
Men vi kan ikke tage flles fremskridt , hvis der er europiske borgere , der fler , at Unionen ikke str bag dem , nr de er i fare .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hr . Santer og rdsformanden for Deres redegrelser , men ogs for det arbejde , som er udfrt med henblik p at f regeringskonferencen bragt frem til dette punkt .
Ved vurderingen af det irske dokument kan vi kun vre retfrdige , hvis vi ikke forventer , at resultatet allerede forelgges her , derimod giver det p en klog mde et billede af de hidtidige forhandlinger , og jeg m sige , p visse punkter , som er af srlig interesse for Europa-Parlamentet , mske endog en smule mere , end forhandlingerne hidtil har vist .
Meget vigtigt finder jeg navnlig det , som det irske rdsformandskab sagde vedrrende Europa-Parlamentets flles beslutningstagning .
I dette dokument str det entydigt , at der fremover kun skal vre tre beslutningsprocedurer , og at den flles beslutningstagning br glde generelt i forbindelse med lovgivningen .
<P>
At der s stadig er definitions- og afgrnsningsmssige sprgsml , der skal afklares under de videre forhandlinger , er klart .
Men med hensyn til det sprgsml , der mske er det vsentligste for Europa-Parlamentet , er der her skabt et grundlag , som man sagtens kan forhandle videre p under det nederlandske rdsformandskab .
Ogs ndvendigheden af at udvide anvendelsen af kvalificeret flertal blev taget op .
Det glder mig i srlig grad , at prsident Chirac og forbundskansler Kohl i deres udspil nvnte afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet som generel regel , hvorfra der kan faststtes bestemte udtagelser , men den generelle regel er afstemninger med kvalificeret flertal .
<P>
Hvis vi ser disse som de centrale omrder for mere demokrati , gennemsigtighed , handledygtighed og som en forberedelse til udvidelsen , er der efter min opfattelse med denne kombination blevet en mulighed for , at vi p dette omrde virkelig har en chance for at komme videre p regeringskonferencen .
Dog m vi som Parlament ogs sige , at der stadig findes en rkke sprgsml , hvor vi virkelig slet ikke kan vre tilfredse .
Jeg mener , at hele omrdet udenrigs- og sikkerhedspolitik indtil videre er mere end tyndt , ogs beslutningsprocedurens rolle . Den konstruktive undladelse af at stemme er kun et alibi og lser ikke et destruktivt lands blokademulighed .
Dernst sprgsmlet om de dobbelte afstemningsmekanismer : Den generelle politik vedtages med enstemmighed , gennemfrelsen med flertal .
Det havde vi allerede i Maastricht-traktaten , og det har ikke fungeret .
Dvs. at vi med hensyn til beslutningsprocedurerne og udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal gre os mange flere overvejelser , end det kommer til udtryk i de hidtidige dokumenter og de hidtidige forhandlinger .
<P>
Men vi skal ogs sige , at det ikke ville vre acceptabelt for Parlamentet , hvis nye omrder , som f.eks. flyttes fra den tredje sjle - gudskelov fra den tredje sjle - til den frste sjle , ikke fuldt ud kan behandles p samme mde af institutionerne som de klassiske omrder under den frste sjle .
Derfor m vi forkaste en sjle 1B , eller hvad den end mtte blive kaldt , og krve Kommissionens , Parlamentets og Domstolens fulde deltagelse i dette sprgsml for her virkelig at f indfrt en retsstatslig og demokratisk kontrol .
<P>
Jeg finder det uacceptabelt , at vi indtil videre ikke er kommet lngere p budgetomrdet .
Det direkte valgte Europa-Parlament har ingen direkte indflydelse p 50 % af budgettet .
Hvis det kommer s vidt , at man imod alle logiske regler ogs betegner omrderne under den anden og den tredje sjle som obligatoriske udgifter for at beskre Parlamentets beslutningsmuligheder eller slet ikke at faststte dem , s m jeg fortlle medlemsstaterne , at dette er et punkt , hvor jeg vil sige , at en regeringskonference , som slutter af p den mde , ikke er afsluttet p tilfredsstillende mde for Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til beskftigelse , udenrigshandel , forbrugerpolitikkens integrative virkning og miljbeskyttelse har det irske rdsformandskab forelagt fremragende forslag .
Vi br bede topmdet i Dublin om at give det nederlandske rdsformandskab et srligt mandat til at forenkle traktaterne .
Det irske rdsformandskab har tilvejebragt et godt strukturelt grundlag for de videre forhandlinger .
Jeg vil gerne takke det personligt . Jeg vil gerne takke Noel Dorr , som har ledt gruppen af reprsentanter p en fremragende , professionel og menneskelig mde .
Jeg vil gerne , at vi kan arbejde videre p dette grundlag for p den mde at opn det bedste til Unionen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke rdsformanden og formanden for Kommissionen for de redegrelser , de har afgivet her i dag .
Jeg vil gerne meget oprigtigt takke formandskabet for udkastet til regeringskonferencen .
Det er et fortrffeligt dokument , som vil vre et solidt og hensigtsmssigt grundlag for de videre drftelser p regeringskonferencen , der skal afslutte i Amsterdam .
<P>
Topmdet i Dublin i denne weekend skal tage fat p de centrale sprgsml , som Unionen str over for jeblikket , og faststte retningslinjer for institutionernes arbejde med disse sprgsml i 1997 .
Frst og fremmest skal det bekrfte forpligtelsen til at indfre en flles valuta i 1999 og de fordele , som denne valuta vil betyde for de fleste europiske borgere .
<P>
I r har vi oplevet en strk fremmarch blandt modstanderne af en flles valuta , for hvem det er lykkedes at fremkalde alvorlige bekymringer hos mange borgere om virkningerne af en flles valuta .
Stats- og regeringscheferne skal frst og fremmest bortvejre den frygt , som er blevet fremkaldt , og i denne henseende er bestrbelserne p at udvikle en stabilitetspagt gldelige .
Jeg hber , at en sdan pagt vil berolige dem , der er bekymrede over virkningerne af en flles valuta for deres arbejdspladser og virksomheder og for deres opsparing .
De europiske ledere skal acceptere , at det er helt rimeligt , at folk er bekymrede over den mulige indvirkning , som afskaffelsen af valutaen i deres lommer og dens erstatning af en ukendt og indtil videre ikke-eksisterende euro vil have p deres personlige forhold .
<P>
Disse bekymringer br der i hj grad tages fat p i 1997 , da der ikke kommer nogen flles valuta , medmindre den stttes af befolkningen i alle de lande , hvis regeringer nu stiler efter at deltage i euro-zonen fra begyndelsen .
Regeringerne skal huske budskabet fra debatten om ratificeringen af Maastricht-traktaten , nemlig at de almindelige borgere , som handler via valgurnerne , er dem , der i sidste instans trffer beslutning om hastigheden og omfanget af den europiske integration p alle politiske omrder , herunder den monetre politik .
<P>
Vlgerne i nsten alle europiske lande er i stigende grad optaget af deres personlige sikkerhed , og megen af den kriminalitet , som vi lser om , str i forbindelse med , hvilket efter min mening er korrekt , anvendelsen af ulovlige stoffer .
Handelen med disse narkotika er multinational , og det samme glder hvidvaskningen af de enorme summer , der er involveret i denne handel , men alligevel er reaktionen fra den multinationale organisations side , som er bedst placeret til at tackle dette problem , nemlig Den Europiske Union , praktisk talt ikkeeksisterende .
<P>
Maastricht-traktaten gav mulighed for at oprette Europol som et organ , der indsamler oplysninger om handelen med ulovlige stoffer .
Dette organ skal have ressourcerne til at udfre denne opgave .
Regeringskonferencen forelgger forslag med henblik p at afskaffe kontrollen ved Unionens indre grnser .
Hvis dette skal ske , skal det ledsages af en forpligtelse til at ge de ressourcer , der er til rdighed til at sikre de ydre grnser mod aktiviteterne blandt narkotikasmuglerne .
Unionen skal orientere sine aktiviteter mod initiativer som dette , hvis den skal tage fat p det , der er behov for , og de ting , der optager dens borgere .
<P>
Oprettelsen af et europisk enhedsmarked har i vidt omfang fjernet begrnsningerne for den frie bevgelighed for kapital , varer og tjenesteydelser i hele Unionen .
Men hvad angr den frie bevgelighed for personer , har der hidtil vre meget f eller ingen reelle fremskridt med hensyn til at afskaffe restriktionerne ved grnserne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , den franske minister , hr . Herv de Charrette , har kaldt det irske udkast middelmdigt .
Efter min mening skulle ministeren feje for sin egen dr , for s vidt som det fransktyske dokument ikke ligefrem brillerer ved sit ambitionsniveau .
<P>
Enhver kan konstatere den totale mangel p indfrielse af offentlighedens forventninger , navnlig hvad angr beskftigelse og social samhrighed .
Den franske stats erklringer om den europiske samfundsmodel og opretholdelsen af offentlige tjenester forekommer sledes at vre ren bragesnak .
<P>
Det irske formandskab har rent faktisk gjort , hvad det var muligt at gre inden for rammerne af et umuligt mandat .
Regeringskonferencen vil ikke blive meningsfuld , da den ikke behandler samfundsmssige ml eller ml , der kan ge ambitionsniveauet for Europas tilstedevrelse i verden .
Konferencen er meningsls , fordi regeringerne klamrer sig til deres magtprivilegier og satser p fortsat at forvalte Europa uden dets borgeres medvirken .
Under disse betingelser reduceres de institutionelle reformer til rene procedurendringer og omrokering af magtprrogativer .
<P>
At f genetableret forbindelsen til borgerne forudstter konkrete svar p beskftigelses- , sikkerheds- og solidaritetsproblemerne .
Beskftigelseskapitlet er lidet omfattende . Der er brug for politikker til fremme af en varig udvikling og en flles konomisk magt i Den Europiske Union .
Hvad angr sikkerhedsomrdet , m det gres til genstand for en europisering , og p dette omrde tilslutter jeg mig fuldt ud den irske tekst .
Men for at en sdan europisering kan fungere efter hensigten , m vi give de grundlggende civile og sociale rettigheder en mere fremtrdende plads i dette den frie bevgeligheds Europa .
<P>
Endelig samhrigheden : modellen med en monetr union omkring en hrd kerne vil dele de europiske folk .
Et udvidet samarbejde kan risikere at flge samme model .
Vi nsker Spanien og Italien med i Den Monetre Unions Fllesskab , og det udvidede samarbejde br vre bent for dem , der nsker at forstte ad de samfundsmssige og civilisatoriske fremskridts vej uden at blive forhindret heri af fanatiske tilhngere af aggressiv konkurrence , som kun har foragt til overs for solidaritet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Mine damer og herrer , jeg vil tale om sprgsmlet om Serbien , som jo ogs skal behandles under denne forhandling .
Jeg mener , at Den Europiske Union - svel Kommissionen som Rdet og Parlamentet - bde kan og skal spille en afgrende rolle i forbindelse med Serbiens demokratisering .
Vi skal gre det klart over for oppositionen og regeringen , at der kun via en demokratiseringsproces , som skal vre forbundet med en forsoning med svel Bosnien som Kosovo , er en chance for at kunne indg associeringsaftaler med Den Europiske Union .
<P>
Vi skal bringe hele styrken bag den europiske ide til Beograd .
Serbien har ingen demokratisk fremtid uden en forsoning med Bosnien og Kroatien , uden demokratiske civile strukturer og uden rettigheder til alle mindretal i Serbien .
Hvis oppositionen og regeringen forstr dette , vil denne region have en fremtid , der ikke er prget af krig og had , men af samarbejde og gensidig respekt .
Derfor er det vigtigt , at man udtrykker sig klart i Dublin , for at der ikke kan vre nogen misforstelser i denne region , som i den grad er prget af krig .
<P>
Derfor hber jeg , at Det Europiske Rd p samlingen i Dublin vil komme frem til noget , der er bedre end det , vi hidtil har fet forelagt som viderefrelse af Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , i dette r , mit 21. r som medlem af Europa-Parlamentet , fornemmer jeg en meget strk optimistisk stemning .
Det er temmelig nyt , og jeg mener , vi i hj grad kan takke det irske formandskab for det .
Hvis der nogen sinde er nogen , der har personificeret filosofien om  smt er smukt  , m det vre det irske formandskab .
<P>
Her har vi Europas srdeles strke konomi med en enorm vkstrate , hvorfor det er meget belejligt , nr vi frer diskussionen om MU , at det er Irland , der har stet i spidsen for os i et halvt r .
Der er en yderst negativ holdning i Det Forenede Kongerige , den stat , jeg desvrre tilhrer .
Den er stigende , den er farlig , og den er ikke sdvanligvis fornuftsbaseret .
I forbindelse med MU taler pessimisterne om tab af arbejdspladser uden nogen sinde at redegre nrmere for , hvilke arbejdspladser der vil g tabt .
Jeg mener , at der vil blive skabt arbejdspladser .
<P>
Vi komplimenterer hr . Spring for hans indsats p den udenrigspolitiske omrde , for at indfje beskftigelse i traktaten og for den enestende benhed i hans dokument , sledes at hele Europa ved , hvor vi er p vej hen herfra .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , efter godt fire uger med folkelige protester , marcher , sit-down strejker og andre strejker blandt studerende og arbejdere , efter godt fire uger med mobilisering og protester i et helt land , hvis gader har vret oversvmmet af folk af alle klasser og alle aldre , synes det , som om et spgelse , nemlig kommunismens spgelse , huserer overalt i Serbien , medens det ellers synes helt forsvundet efter de reportager i dagbladene og tv , som vi har den fornjelse eller det ubehag at lse og phre , i hvert fald i Italien .
<P>
Det kunne synes , som om disse kraftige og massive protester alene udspringer af annulleringen af de kommunale valg , og at den serbiske befolkning har invaderet gaderne alene for at genoprette disse resultater .
Og ogs vore udenrigsministre , statschefer og ledere af de politiske centrum- og venstrepartier udtrykker sig under henvisning til situationen i Serbien i en masse ord , vendinger og fraser og under anvendelse af alle former for analogier uden dog at sige s meget som et ord , der kunne gre tingene klarere og mere indlysende for alle .
Dette lille ord , som det ikke lykkes dem at udtale , fordi sproget er bundet , og man ikke har tilstrkkelig mundvand til at udtale det , tillader jeg mig her at afslre , og jeg hber ikke , at alle alverdens hyklere og pedanter bliver vrede p mig herover : kommunisme .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , hr. rdsformand , enten vi vil det eller ej , protesterer serberne mod det kommunistiske regime og nsker brndende , at kommunisten Milosevic skal g af , og de hber p , at de mest elementre frihedsrettigheder , der er blevet undertrykt af det kommunistiske regime , kan komme hele Serbiens befolkning til gode ?
Eller mske finder De det uelegant at fare frem mod en ideologi , som er blevet forngtet af selve den historiske udvikling , som efter de marxistiske utopier skulle have ensrettet hele verden og gjort den til et stort kollektiv ?
<P>
Efter vor opfattelse i Alleanza Nazionale , ville det derimod vre hensigtsmssigt at kalde tingene ved deres rette navn for at undg forvirring og misforstelser og for at tilkendegive over for de unge generationer , at ordet  frihed  er uforeneligt med den kommunistiske ideologi p grund af dens totalitre karakter og undertrykkelse af den enkelte , der ikke er godtaget eller kan godtages .
Efter at dette er gjort klart , er det af stor betydning , at Den Europiske Union sender et klart og utvetydigt budskab til de kommunistiske styre i Belgrad , og budskabet skal vre lige s klart som dem , der i sin tid blev tilstillet den sydafrikanske regering vedrrende apartheid eller det diktatoriske styre i Chile . Enhver handelsforbindelse skal afbrydes , indtil oppositionens hvdvundne rettigheder godkendes , og de grundlggende demokratiske frihedsrettigheder genoptages .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Santer for hans redegrelse her i dag og ogs hr .
Mitchell og hr .
Spring .
<P>
Jeg har p frste hnd set det gode og fornuftige arbejde , som det irske formandskab har udfrt , og jeg til gerne tilslutte mig de vrige talere , som har komplimenteret det irske formandskab - og det med rette - for det hrde arbejde , der er resulteret i det udkast til traktat , vi nu har fet forelagt , en traktat , som blev udarbejdet rettidigt .
Der er meget i den , som jeg absolut er enig i , og jeg ved , hvilke vanskeligheder man havde under udarbejdelsen , navnlig med hensyn til obstruktionspolitikken fra den siddende regering i n medlemsstat .
<P>
Men der er omrder i dokumentet , som jeg er lidt bekymret over .
Det glder mig at se , at der er indfjet et beskftigelseskapitel i udkastet , men jeg er meget skuffet over , at der i kapitlet kun tales om et hjt beskftigelsesniveau : Der tales ikke om fuld beskftigelse , og det er efter min opfattelse meget vigtigt .
Jeg mener , at princippet om fuld beskftigelse , arbejds- eller beskftigelsesmuligheder for alle , som nsker at arbejde , fortsat skal vre kernen i den europiske politik .
<P>
I sin nylige rapport om globale beskftigelsestendenser sagde Den Internationale Arbejdsorganisation , at fuld beskftigelse stadig er et opneligt ml , og jeg forstr derfor ikke , hvorfor denne formulering ikke anvendes i udkastet til traktat .
<P>
I Irland har vi oplevet fordelene ved at overholde Maastricht-kriterierne for vore offentlige finanser .
En lignende rkke kriterier for beskftigelsespolitikken kan kun vre godt for Irland og for Europa .
Vi skal arbejde p at sikre , at afsnittet om beskftigelse i traktaten har reel gennemslagskraft og rent faktisk medfrer resultater .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide - mske kan ministeren hjlpe os i denne henseende i sin opsummering - hvorfor visse regeringer var s uvillige til at ge det europiske samarbejde om bekmpelsen af organiseret kriminalitet og narkotika .
Erkender de ikke , at dette er en kamp , som vi kun kan vinde sammen ?
Har vi rd til at vente og lade narkotika og kriminalitet forvolde skade p den europiske samfundsstruktur ?
<P>
Jeg er ogs bekymret over de srdeles f henvisninger til fattigdom og social udstdelse i hele dokumentet .
Jeg kunne kun finde en henvisning , p side 46 i kapitel 5 , til social udstdelse .
Jeg er enig i , at der i dokumentet skal vre , og er , en god betoning af borgernes sikkerhed , men vi har ogs behov for fornuftige socialpolitikker p europisk plan for at mindske elendigheden i mange af vore borgeres hverdag .
<P>
John Cushnahan talte om Bismarck .
Jeg kan s citere en stor nulevende leder , som siger :  Vi skal ikke kun gribe hrdt ind over for kriminalitet , men ogs over for rsagerne til kriminalitet .
 Lad os derfor hbe , at i det endelige udkast - som nu videregives til det nederlandske formandskab - vil budskabet fra Dublin vre , som hr . Santer sagde , det br vre : Bekmpelsen af arbejdslshed , social udstdelse og fattigdom skal fortstte , og den endelige traktat skal have dette som sin prioritet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg taler kun om sprgsmlet om Serbien .
Alt andet har mine kolleger allerede sagt .
Vi oplever for jeblikket , hvordan en efterspurgt forhandlingspartner for alle vestlige regeringer uden nogen som helst skam tiltager sig retten til at lade valgresultater , som ikke passer ham , annullere .
Ogs dommerne i Serbien afsiger domme efter hr . Milosevic ' s nsker .
At Serbien ikke er nogen retsstat , bliver ogs klart for den sidste p baggrund af denne manipulation .
Censuren af medierne og diffameringen af de fredelige demonstranter er yderligere beviser for , at denne regerings kommunistiske vilkrlighed er notorisk .
Serbien m ikke forblive Milosevic ' s og Markovic ' s familieforetagende .
<P>
Rdet reagerede i modstning til USA meget tvende .
Hvorfor var det bange for helt entydigt at tage parti for demokrati og grundlggende rettigheder , sknt vore faner jo vajer under disse demonstrationer ?
I Serbien hvner det sig nu , at det ikke - som alle andre nye uafhngige stater - skulle opfylde Badinter-kriterierne fra 1991 for at opn anerkendelse .
Desuden skulle lsningen p Kosovo-sprgsmlet have vret en forhndsbetingelse .
Det skulle naturligvis ogs have stet p dagsordenen i Dayton .
Sdanne uagtsomme undladelsessynder har fatale flger .
Jugoslaviens ledelse viser ikke den svageste spire til demokratiske reformer .
Menneskene i dette land fler sig ufrie , de fler sig snydt for deres grundlggende rettigheder .
Under mit seneste besg i Beograd i juni sagde mange serbere til mig : De interesserer Dem for albanernes rettigheder i Kosovo .
Gr det .
Men ogs vi har brug for hjlp .
Hvem hjlper os med at stte vore grundlggende rettigheder igennem ?
De tre ledere af oppositionen Zajedno deltog , efter indbydelse fra mig , i slutningen af oktober i et mde i Bruxelles med Delegationen for Forbindelserne med Sydsteuropa .
<P>
Naturligvis har hr .
Draskovic ' s og hr . Djindjic ' s politiske ideer og udtalelser i de seneste r ikke vret andet end storserbiske og nationalistiske .
Karadzic havde stadig deres sttte , da Milosevic lod ham falde efter pres fra Vest .
Alliancen med den eneste virkelig demokratiske kraft i Serbien , Vesnapesic-partiet , giver imidlertid anledning til hb om , at oppositionen nsker demokratiske fremskridt .
Derfor er det vor opgave , men frem for alt ogs de vestlige forhandlingspartneres opgave , at fordmme Milosevic ' s udemokratiske adfrd og at solidarisere sig med de fredelige demonstranter fra oppositionen .
Oppositionens alliance er skrbelig , og en udefrakommende sttte til dens ml kunne overbevise befolkningen om , at et regeringsskifte kunne betyde et skridt mod mere demokrati .
<P>
Vi forventer af Serbiens ledelse , af regering og opposition , en snarlig lsning p Kosovo-sprgsmlet , som er en betingelse for fred i regionen .
Ogs det demokrati , der skal etableres i Bosnien , er afhngigt af demokratiske forhold i Beograd .
<P>
Jeg opfordrer Rdet til at forflge disse europiske ml mere eftertrykkeligt og ubjeligt og i Dublin omsider udstikke nogle hovedlinjer !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Dublin indledes under store forventninger til Den Europiske Unions fremtid .
<P>
Vi har netop modtaget det irske formandskabs udkast til traktaten om Den Europiske Union , som ministerierne i de forskellige lande nu stter sig i bevgelse for at fremme med henblik p at foretage det strengt forndne for at gre det muligt p topmdet i Dublin at opn konkrete og effektive resultater , der tjener opbygningen af Europa .
<P>
Vi er nemlig enige i konklusionerne fra det fransk-tyske topmde her i mandags , hvorefter man endnu en gang i almindelige vendinger har givet udtryk for vilje til at give afgrende impulser til arbejdet i Det Europiske Rd .
<P>
De omrder , der str p dagsordenen , er dog mange og grundlggende , men jeg vil her erindre om , at man m koncentrere sig om de institutionelle reformer og den indre og ydre sikkerhed . Men ikke blot dette .
Topmdet skal vise sig i stand til endelig at trffe de afgrelser , som er ndvendige med henblik p en ny impuls til skabelse af sociale , politiske og konomiske forhold , der er egnede til at nrme Unionen til dens borgere , idet man for et meget stort antal af disses vedkommende frst og fremmest m lse sprgsmlet om arbejdslshedens store svbe .
<P>
Selvom det er sandt , at udvidelsen af den svage integration ikke kan eller br hindres , glder det lige s fuldt , at vi , dersom der sker en vsentlig effektivisering af beslutningsprocessen , vil kunne mde med en mere dynamisk union , der har sammenhng med sine funktioner .
<P>
Vi understreger ligeledes ndvendigheden af hurtigst mulig vedtagelse af den forndne lovgivning vedrrende udstedelsen af Euroen og en forordning , som p hele det monetre omrde sikrer konomisk konvergens og monetr stabilitet , sledes at det gres muligt for Den Europiske Union at fre en sammenhngende og global konomisk politik .
<P>
Hr. formand , Dublin kan og skal blive det fundament , p hvilke vi definitivt skal udforme opbygningen af Europa i det 21. rhundrede .
Og sledes kan den store tanke ved dette rhundredes afslutning - den flles mnt og samarbejdet mellem de forenede folk , som stod Jean Monnet s nr - endelig gennemfres .
For at dette skal ske , m vi alle som lige nvnt g fremad og endelig konsolidere Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hvorfor Dublin , nr vi allerede har haft Nremberg ?
For at tage et foto med 16 smilende deltagere , eller 17 , hvis Parlamentets formand ogs fr lov at deltage ?
Hvorfor et traktatudkast fra formandskabet , der reprsenterer et lille land , nr der foreligger et brev fra to prsidenter for meget store lokomotiv-lande ?
Hvorfor fortstte hele redeligheden med ministre , diplomati og samarbejde , nr hr . FUSP kan klare det hele alene ?
Hvorfor fastlgge sigler , hvis NATO overlever tilvksten ?
Hvorfor tage fat p rsagerne , hvis et integreret retligt Europa og et muskelspillende Europol kan tage sig af flgerne ?
Hvorfor s mange ord om rent nominelle forhold som pagt , stabilitet , mere eller mindre fleksible kriterier og sanktioner , nr realiteterne ikke kan forties : de sociale problemer , arbejdslsheden , livet , som er andet og mere end flles mnter og centralbanker ?
Hvorfor bruge et helt minut , hr. formand , nr 51 sekunder er nok til at stille sprgsml , som man kunne bruge timer p at kommentere og debattere ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , skal vi p dette tidspunkt , hvor der fremkommer et traktatudkast til regeringskonferencen , endnu en gang opleve , trods de tilsagn , vi har hrt i formiddag med hensyn til statsborgerskab og demokrati , at man har undladt at revidere Euratom-traktaten ?
Euratom-traktaten er en af Unionens grundlggende traktater , sammen med Rom-traktaten .
Undladelsen af at ajourfre og revidere den , at beskytte befolkningen mod virkningerne af strling i stedet for at fremme atomenergi , er ejendommelig .
<P>
Vi har hrt beundrere af Jean Monnet tale i formiddag - jeg beundrer ogs Jean Monnet .
I hans biografi hedder det i henseende til Euratom-traktaten , at han mente , at atomenergi havde en stor fremtid og ingen fortid , og ingen af pstandene var rigtige .
Men der er foreslet ndringer af Euratom-traktaten til denne proces , og vil Rdet i henseende til regeringskonferencen p sin samling i Dublin fremstte en erklring om nuklear sikkerhed som reaktion p den almindeligt udbredte foruroligelse ?
Er der mere specifikt opnet enighed om ndringer af Euratom-traktaten , som indeholder bestemmelser med henblik p at gre det muligt at foretage en omfattende undersgelse af sikkerheden i atomanlg ?
Euratom-traktaten indeholder ingen bestemmelser om faststtelse eller hndhvelse af sikkerhedsstandarder for driften af atomanlg .
Er der opnet enighed om bestemmelser vedrrende atomanlg , som berrer en anden medlemsstats territorium , navnlig med hensyn til en eventuel kumulativ virkning af sundheds- og miljrisici for omkringboende befolkninger ?
Vil Rdet tilkendegive specifikt , at eksisterende atomreaktorer , som ikke opfylder standarderne , vil blive lukket ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , p et minut er der desvrre ikke tid til at komplimentere det irske formandskab , hvilket jeg imidlertid gerne ville have gjort .
Medlemsstaternes intense bestrbelser p at opfylde Maastrichtkriterierne er ved at fre til en massiv stigning i arbejdslsheden og en udhuling af de sociale standarder .
Denne situation forvrres som flge af , at borgernes informationsniveau i sprgsmlet om euroens indfrelse er fuldstndig utilstrkkeligt , fordi den hidtidige informationskampagne vedrrende indfrelsen af den flles valuta har vret bemrkelsesvrdig ensidig .
<P>
Sledes er de sociale og beskftigelsespolitiske konsekvenser - hvad enten det er bevidst eller ubevidst - hidtil ligefrem blevet tilslret .
De massive indvirkninger af euroens indfrelse p alle omrder af de europiske borgeres liv gr det ligefrem ndvendigt , at medlemsstaternes befolkninger fr mulighed for medbestemmelse .
Derfor forekommer det i demokratisk politisk henseende at vre uomgngelig ndvendigt i form af folkeafstemninger at sprge befolkningen i medlemsstaterne om indfrelsen af Den Monetre Union .
En Monetr Union , som indfres mod befolkningens vilje , mod borgernes vilje , er helt sikkert dmt til at mislykkes !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , da vor udenrigsminister for et par uger siden prsenterede os for planer for det nederlandske formandskab , var vi meget skuffede .
Med al mulig respekt for beskedenhed og realisme mente vi , at det nederlandske formandskabs ambitionsniveau l temmelig lavt .
Men nu , hvor vi har set udgangspunkterne for topmdet i Dublin , har vi strre forstelse for den nederlandske holdning .
Det forholder sig nu engang sledes , at det , man fr overrakt af forgngeren , er meget afgrende for det , man selv kan n p et halvt rs tid , og det , som Nederlandene fr overrakt , er desvrre pauvert .
Det kan man ikke laste det irske formandskab for , fordi det er til syvende og sidst viljen blandt alle regeringerne tilsammen , der afgr resultatet .
Denne vurdering hnger sammen med Europa-Parlamentets referenceramme , som er betnkningerne fra Martin / Bourlanges og Dury / Maij-Weggen . I lyset heraf kan vi kun konstatere , at der ligger en afgrund mellem , hvad Parlamentet vil , og hvad der er opnet indtil nu .
Dette angr , for bare at nvne et par relevante punkter , virkeliggrelsen af beskftigelse og social sikkerhed .
Det er alts ikke nok bare at kundgre , at disse problemer forekommer een at vre af vigtighed .
Det drejer sig efterhnden om , hvilke instrumenter man tilbyder for at omstte dette vigtige til virkelighed .
Kampen for MU ' en krver netop en srlig indsats p beskftigelsesomrdet .
Denne balance er i vore jne ikke til at komme udenom .
<P>
Og s den tredje sjle , samarbejdet inden for retlige og indre anliggender .
Her har man ikke siddet med hnderne i skdet .
Men det , som Parlamentet vil , kommunitarisering , medbestemmelse for Europa-Parlamentet , sidder man klart overhrig .
Man fortstter ad den af os flere gange som udemokratisk betegnede sti med mellemstatsligt samarbejde , en slags mellemsjle , som vi i lighed med hr . Brok , der var inde p det , finder uacceptabel , men ikke bare p dette omrde .
Ogs rent generelt er der heller ikke rigtig gang i den af os nskede reform af beslutningsprocessen , og endnu mindre gang er der i den rolle , som vi , Europa-Parlamentet , burde spille i denne beslutningsproces .
Dette er absolut ikke ensbetydende med , at vi ikke har respekt for , hvad det gennem benhrdt arbejde er lykkedes det irske formandskab at opn .
Det er utrolig vigtigt , at menneskerettigheder og lige behandling synes at finde en plads i den nye traktat .
Dette er af betydning for konkretiseringen af borgernes Europa , og det er vor rolle , hr. formand , at srge for , at det nederlandske formandskab henter inspiration i de skridt , der rent faktisk er blevet taget , og at formandskabet mindsker klften mellem , hvad vi her strber efter og det , Rdet nsker at gennemfre .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formnd , jeg vil gerne indlede med at give udtryk for min store respekt for det irske formandskab for dette topmde og sige , at strig , som jo vil overtage formandskabet i andet halvr af 1998 , kun kan lre af den mde , hvorp Irland mestrer denne opgave .
Jeg hber , at vi ogs kan arbejde s effektivt , som Republikken Irland har gjort .
<P>
Den Europiske Unions ml er ambitise . Flles valuta , flles udenrigspolitik , flles hus med plads til flere lejere , s stabil som mulig med den ndvendige medbestemmelse fra lejernes side .
Sidstnvnte er ogs uomgngeligt ndvendigt , da Den Europiske Union kun vil kunne n sine ml , hvis borgerne med EuropaParlamentets hjlp og ogs de nationale parlamenter inddrages i beslutningerne , og det i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
Jeg - ligesom ogs hele strig - gr ind for , at der i Dublin vedtages en aftaleprotokol om gennemfrelsen af nrhedsprincippet og en styrkelse af Regionsudvalget .
<P>
Vi sttter ogs alle bestrbelser p at styrke den indre og ydre sikkerhed .
Netop strig , som skal sikre en lang ydre grnse i EU , ved , hvad Europol og Schengen betyder , og krver en flles aktion p omrdet asyl- og indvandringspolitik .
<P>
Det er ogs vsentligt for os , at FUSP antager form , og at der bliver mulighed for flertalsafgrelser p det ikkemilitre omrde .
Netop den manglende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har haft en negativ virkning i navnlig det tidligere Jugoslavien .
Jeg anser det derfor for at vre presserende ndvendigt , at Europa-Parlamentet oplfter sin stemme for at styrke den demokratiske opposition i Serbien .
Jeg sttter ogs det strigske forslag om p topmdet i Dublin at indtage en sdan holdning i denne sag .
For kun en sikring af demokratiske strukturer i det tidligere Jugoslavien kan sikre den vaklende Dayton-fred .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Tak til formndene for Rd og Kommission .
Meget af det sagte tiltaler mig , blandt andet tillidspagten .
Endelig en strategi for omrdet omkring de store ser og antydningen til det nederlandske formandskab vedrrende suverniteten .
Men jeg savner konkrete foranstaltninger med hensyn til sikkerhed og bekmpelse af narkotika .
Nr vi er enige om , at kriminalitet og narkohandel m bekmpes , s forventer jeg da konkrete foranstaltninger fra topmdet i Dublin .
Til slut , trafikken i Europa er i den seneste tid blevet lammet af aktioner . Frankrig , Danmark og Grkenland .
Hvad vil Kommission og Rd gre for at garantere princippet om fri bevgelighed ?
Topmdet i Dublin m vise , at Unionen bekymrer sig om borgerens dagligdags problemer . Og frst og fremmest klart og tydeligt bakke de serbiske krav om demokrati op , sledes som nsket s lidenskabeligt af hr .
Cohn-Bendit og fru Pack . Tak , hr. formand , for den irske indsats , der danner et godt grundlag for en mulig Amsterdam-traktat .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , selvom man under forhandlingerne p regeringskonferencen endnu ikke er net til sprgsmlene om institutionernes magt , viser formandskabets udkast til ny traktattekst , at man p helt afgrende punkter vil overfre mere magt til EU fra medlemsstaterne .
Forslaget indebrer , at der bliver mere flles politi , flygtningepolitik og grnsekontrol .
Der bliver mere flles udenrigspolitik , og mlstningen om en flles forsvarspolitik fastsls klart i udkastet .
Det er naturligt , at s vidtgende et forslag om en s uacceptabel ndring af medlemsvilkrene bliver afgjort ved nationale folkeafstemninger .
<P>
P miljomrdet er forslaget en skuffelse .
Der er ingen fremskridt , nr det glder medlemsstaternes ret til at opretholde eller indfre strengere miljkrav til varer .
<P>
Den foreslede artikel om benhed er kun et meget lille skridt i den rigtige retning .
Der bliver ikke bne rdssamlinger , og det overlades til hver enkelt institution at udforme sine egne regler om adgang til dokumenter .
Det er uacceptabelt .
<P>
P beskftigelsesomrdet vil det foreslede udvalg og dets henstillinger ikke have megen vgt i forhold til den jernhrde konvergenspolitik , som i dag fr arbejdslsheden til at stige i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , bde det traktatudkast , der blev forelagt i Dublin , og det fransk-tyske brev , viger uden om de virkelige problemer og krer blot regeringskonferencen endnu lngere ud p et fderalistisk spor , som ikke lser nogen problemer , og som borgerne ikke vil vide af .
<P>
Disse tekster undgr endnu en gang at nvne begrebet variabel geometri , der dog er ndvendigt i forbindelse med udvidelsen , fordi de er bange for at rokke ved den institutionelle enhed .
De undgr at komme ind p den flles valuta , selv om sprgsmlet om supplerende institutioner diskuteres i avisspalterne hver eneste dag .
De kommer ganske vist ind p sprgsml vedrrende sikkerhedsomrdet og den tredje sjle , men med det under de nuvrende omstndigheder helt malplacerede ml at fjerne kontrollen ved de indre grnser .
<P>
Men frst og fremmest foranstalter de to tekster et medlidenhedsdrab p de nationale parlamenter med forslagene om at udvide omrderne for flertalsafgrelser i Rdet , som fratager mindretalslandenes nationale parlamenter enhver indflydelse .
Ligeledes med overfrslen af mellemstatslige befjelsesomrder til den tredje sjle , som i betydelig grad vil reducere de nationale parlamenters befjelser p nogle meget flsomme omrder , og endelig foresls det , at visse handelsaftaler ikke skal gres til genstand for ratificering i de nationale parlamenter .
Til gengld herfor tilkaster man dem nogle latterlige krummer .
Det vil de givetvis huske p , nr De forelgger dem traktaten til ratificering , hr. rdsformand .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Guigou">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg udtrykke psknnelse af det irske formandskabs indsats i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
I den af formandskabet udarbejdede tekst , der skal fremlgges p Det Europiske Rds mde i Dublin , lokaliseres de rejste sprgsml , de eksisterende holdninger hertil og lsningsforslag .
Det irske udkast baner ogs vej for fremskridt p omrder , som ikke var blevet behandlet fr .
Det foreslr i overensstemmelse med Parlamentets nsker , at der indfjes et kapitel om beskftigelse i traktaten , og det omtaler ndvendigheden af at bekmpe social udstdelse .
Det slr til lyd for , at Unionen fr status som juridisk person , hvilket vil gre det muligt at forenkle traktaten , og det tilkendegiver vilje til at europisere den tredje sjle .
Beskyttelsen af de grundlggende rettigheder understreges , og det foresls - med rette - at der indfjes en klausul om sanktioner i tilflde af grov overtrdelse af disse rettigheder .
<P>
Men p trods af det irske formandskabs bestrbelser , - og uden at dette kan holdes ansvarligt herfor - , str konferencen i stampe .
Den har endnu ikke fet en strk politisk impuls , og vi m i Europa-Parlamentet vre os bevidste , at regeringskonferencen ikke er p hjde med udfordringerne .
Dette skyldes for det frste et metodeproblem .
Forhandlingerne vil ikke komme videre , s lnge udenrigsministrene ikke medvirker personligt .
For at lse vanskelige sprgsml og komme videre med forhandlingerne er det ndvendigt med tid .
Ved et rundbord af to en halv times varighed , som det var tilfldet p konklavemdet i fredags , rder den enkelte taler over otte minutter , hvilket ikke giver mulighed for en virkelig diskussion .
Man vil hertil indvende , at der ikke kan trffes afgrelser , fr det britiske valg er overstet .
Det er sandt nok , men intet forbyder de andre regeringer at arbejde videre i mellemtiden .
I realiteten forholder det sig sdan , at den britiske regering tjener som pskud for de andre regeringers inerti , og at der ikke er noget , den britiske regering kan blokere , eftersom der ingen udvikling er .
<P>
Jeg kommer nu til de substantielle sprgsml .
Kansler Kohl og prsident Chirac skyldte sig selv og hinanden at tage et initiativ i denne debat , der er s afgrende for Den Europiske Unions fremtidsudsigter .
Det har de s gjort , hvilket i sig selv er en god ting .
Det flles brev , som de har sendt til det irske formandskab , giver udtryk for prisvrdige hensigter .
Men desvrre er ambitionsniveauet i det fransk-tyske brev ikke tilstrkkelig hjt i forhold til udfordringerne .
Brevet kommer ganske vist ind p ml og hensigter , men det udtaler sig kun yderst vagt om , hvilke institutionelle midler der skal virkeliggre dem .
At bekrfte viljen til at komme videre p omrdet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om indre og retlige anliggender er en udmrket ting .
Men det er yderst beklageligt , at den institutionelle reform kun skitseres i en endog meget vag form , og at regeringskonferencens andre store akser slet ikke berres .
Intet , ikke et ord om beskftigelsen og samordningen af de konomiske politikker med henblik p at ge vksten i Europa og give de nationale beskftigelsespolitikker en mere solid sokkel .
<P>
Chirac-Kohl-brevet udtrykker vilje til at udvide omrdet for flertalsafgrelser svel som Europa-Parlamentets deltagelse i den flles beslutningsprocedure .
Men der siges intet prcist om anvendelsesomrdet for disse to reformer , og i srdeleshed vedrrende Parlamentets deltagelse i den flles beslutningsprocedure er udtalelserne ekstremt vage .
<P>
Desuden fr vi serveret ideen om et udvalg bestende af reprsentanter for de nationale parlamenter og EuropaParlamentet , men uden at et sdant udvalgs rolle i forhold til COSAC prciseres , og uden at der siges noget om dets befjelser .
Skal et sdant udvalg f.eks. deltage i den demokratiske kontrol med Unionens institutioner , hvilket i vore jne ville vre meget lidt anbefalelsesvrdigt .
Vi ved intet herom .
<P>
Vi mener kort sagt ikke , at dette brev er nok til at f konferencen ud af ddvandet fr topmdet i Dublin .
Selv om det altid er en god ting , at stats- og regeringscheferne beskftiger sig med arbejdet p konferencen , vil europernes forhbninger til Europa endnu en gang blive gjort til skamme .
Det ser ud til , at der kun er gjort f og sm fremskridt , og at De Femten m njes med at notere sig det hidtil gennemfrte arbejde og formandskabets redegrelse .
<P>
Det nederlandske formandskab overtager sledes i januar hvervet uden et reelt politisk mandat , og i dag er det meget svrt at forestille sig , hvordan det skal kunne tilfre konferencen dynamik og fremme forhandlingerne .
Hvis det ikke er muligt at afslutte konferencen p topmdet i Amsterdam , er det da heller ikke nogen katastrofe .
Det vil i s fald vre bedre at afstte nogle ekstra uger eller mneder til at frdiggre arbejdet .
Men hvis forhandlingerne ikke tager fart i den nederlandske formandsperiode , er der en stor risiko for , at man i sidste jeblik enes om et minimumsudkast til traktat .
Det ville vre yderst alvorligt . Man tror ganske naivt , at den flles mnt i sig selv vil kunne stte nyt skub i den europiske integrationsproces .
Efter min mening er det forkert .
<P>
Jeg mener , at hvis det ikke lykkes at udligne misforholdet mellem den flles valuta og de andre to store emner , bekmpelse af arbejdslsheden og politiske fremskridt p regeringskonferencen , hvis det ikke lykkes at vise , i hvor hj grad disse temaer griber ind i hinanden , hvis konferencen frer til et minimumsresultat , hvis der ikke gres tilstrkkelig store fremskridt hen imod politisk integration , skal vi ikke tage fejl af , at det er selve muligheden for at gre den flles valuta til en succes , der str p spil .
<P>
Jeg vil gentage noget , jeg tit og ofte har sagt : hvis vi slr os til tls med en minimal kompromislsning ved regeringskonferencens afslutning , fordi vi mener at vre i tidnd , eller fordi forhandlingerne ikke er kommet ud af stedet , s tror jeg , at vi med udvidelsen endegyldigt vipper over i et frihandelsomrde , i den type Europa , som borgerne netop ikke nsker .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , i forbindelse med denne forhandling vil jeg gerne stille et prcist sprgsml til formanden for Kommissionen .
Ved begyndelsen af denne samling blev der aftalt en adfrdskodeks EuropaParlamentet og Kommissionen imellem .
Denne er af vsentlig betydning for et godt samarbejde .
De seneste dage har der vret drftelser mellem formanden for Kommissionen og Europa-Parlamentets Formandskonference om finansieringen af MEDA-programmet .
Mit sprgsml er flgende : vil Kommissionen fuldt ud respektere og efterleve nden og bogstaven i Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 1996 om den politiske situation i Tyrkiet ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , vi takker varmt det irske formandskab for de bestrbelser , det har udfoldet i en s vanskelig situation .
<P>
Der er sagt mange positive ting , men vi m rent ud sige , at det samlede resultat , der i dag ligger p bordet , endnu ikke er tilfredsstillende .
Dette bekymrer os naturligvis efter nsten et rs arbejder p regeringskonferencen .
Som netop bemrket af fru Guigou for et jeblik siden , fr man det indtryk , at regeringskonferencen ikke kan vedtage selv den mindste reform , mens vi venter p Den Monetre Union .
Jeg tror , at dette er det egentlige politiske sprgsml . Vil det lykkes p regeringskonferencen at n frem til et politisk modstykke til Den Monetre Union ?
<P>
Den europiske integration kan ikke omgres .
Det virkelige problem bestr i at undg , at der sker en faktisk integration , hvor Centralbanken i praksis er suvern i monetre anliggender .
Dette er det virkelige problem .
<P>
Den flles mnt er den mest massive overdragelse af politisk overhjhed fra Fllesskabets forfatning .
Risikoen bestr i , at overdragelsen sker fra de nationale stater til organer , som ikke er demokratisk eller politisk ansvarlige .
I dette tilflde vil demokratiet i Europa blive indskrnket , og ikke udvidet .
<P>
Det problem , som vi m behandle , er flgelig , om traktatudkastet gr indtryk af at vre et overbevisende startskud hertil .
Vor forvirring gr frst og fremmest p det politiske borgerskabs svaghed , selvom vi naturligvis har vrdsat sanktionerne i anledning af krnkelser af menneskerettighederne og opmrksomheden p et omrde med sikkerhed og frihed .
Men det slr os , at drftelsen vedrrende institutionerne endnu halter s langt bagefter . Teksten er s godt som tavs herom , men man siger , at dette vil komme senere .
Men hvordan , hvornr , og hvorledes ?
<P>
Der krves absolut en afbalancering af institutionerne med henblik p en ny demokratisering , fordi reformen af institutionerne naturligvis ogs betyder opbygning af den politiske union og genskabelse af ligevgt mellem Unionens institutioner og en udvidelse af Europa-Parlamentets kontrollerende funktioner og rolle i lovgivningsarbejdet .
<P>
Endelig er der fleksibiliteten , som er et virkelig centralt emne .
Vi ved alle , at Europa vil blive indrettet efter , hvad der kaldes en fortolkning af fleksibilitet .
Jeg mener her , at der ikke skal vre nogen tvivl , og at det er af stor betydning , at dette omtales i dokumentet .
Dette er givet et afgrende punkt , sledes som det ogs fremgr af det seneste fransk-tyske dokument .
Men vi skal vide , at hvis der ved fleksibilitet skal forsts en forfatningsmssig fleksibilitet , der bliver reglen og ikke undtagelsen , vil der opst risiko for brud i selve opbygningen af Europa .
<P>
Det er disse problemer , der trnger sig p , og selvom jeg endnu en gang siger formandskabet tak for dets bestrbelser , er vi dog alt i alt bekymrede for situationens udvikling .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , mine damer og herrer , topmdet i Dublin p fredag og lrdag falder p et for Den Europiske Union politisk og psykologisk meget vanskeligt tidspunkt .
Derfor har vi i Dublin brug for et optimistisk signal .
Stats- og regeringscheferne skal igen formidle optimisme og tillidsfuldhed til borgerne i Den Europiske Union og dette frem for alt p to omrder : For det frste skal der udg et klart signal fra Dublin om , at Den Europiske Union nsker grundlggende reformer .
Vi skal have flertalsafgrelser i Rdet .
Det er forudstningen for , at den politisk , konomisk og moralsk ndvendige udvidelse af Den Europiske Union kan finde sted .
Udspillet fra forbundskansler Kohl og prsident Chirac er derfor meget opmuntrende .
Den anden betingelse er , at stats- og regeringscheferne som forberedelse allerede via finansministrene p torsdag giver et klart signal vedrrende indfrelsen af en stabil europisk valuta den 1. januar 1999 , for at Europa kan gre sig gldende i den globaliserende verdenskonomi .
Hvis disse to signaler kommer , vil topmdet i Dublin vre en succes !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , om et par r vil Europa have en flles mnt , en flles monetr politik og en overnational centralbank , men derimod vil skattepolitikken og srlig beskatningsgrundlaget givet vre meget mindre samordnede og sandsynligvis endnu i vidt omfang meget forskellige .
Dette vil volde srlig alvorlige problemer , nemlig en manglende balance p politisk plan og en manglende ligevgt af befjelserne p det monetre og skattepolitiske omrde , sledes som det i vrigt allerede er blevet understreget af andre kolleger , samt risici for , at den flles mnt spiller fallit , og for det indre markeds rette funktion , fortsat besten af situationer med uredelig skattemssig konkurrence med negative virkninger for strmmene af varer , tjenesteydelser og produktionsfaktorer og negative virkninger for beskftigelsen , idet skattebyrdens omfang vil have en tendens til at blive forskudt fra de mobile faktorer - nemlig kapitalen - i retning af de mindre mobile faktorer , som f.eks. arbejdet .
<P>
Vi kan derfor fuldt ud tilslutte os Kommissionens seneste bestrbelser og nye retningslinjer p beskatningsomrdet .
Ogs p min gruppes vegne finder jeg , at man bestemt over for Rdet m krve sttte p disse punkter og srlig udtrykkelig give udtryk for sttte til denne holdning og udnytte og fremme arbejdet i gruppen af de overordnede reprsentanter for finansministrene med henblik p en samlet undersgelse af beskatningspolitikken p de forskellige omrder , ogs i forbindelse med de vrige former for politik i Fllesskabet .
<P>
Selvom det umiddelbare ml er at sikre det indre markeds rette funktion - en forudstning , som er uomgngelig ndvendig for at den flles mnt skal blive en succes - og mindske de negative virkninger af den uredelige beskatningsmssige konkurrence ved nye instrumenter for samordning , som f.eks. en adfrdskodeks , synes tiden nu inde til at gre et kvalificeret fremskridt i retning af afskaffelse af princippet om enstemmighed p det beskatningsmssige omrde til fordel for hurtigere beslutningsprocesser .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
I Nederlandene vil det kommende topmde i Dublin helt sikkert frst og fremmest blive betragtet ud fra en regeringskonferencesynsvinkel og ud fra overvejelser med hensyn til en action commune p omrdet handel med og brug af narkotika .
For s vidt angr regeringskonferencen vil jeg gerne give udtryk for min respekt for det irske formandskabs behandling af denne sag .
At man nu forelgger en frste korrektur til en ny traktat , synes jeg nok m betegnes som noget af en prstation .
At jeg har kritik hnger ikke sammen med , hvad det irske formandskab har ydet , den stammer naturligvis fra , at en rkke medlemsstater endnu ikke ville vre med til ting , som det irske formandskab mske havde villet .
<P>
Den frste del , borgernes rettigheder , er efter min opfattelse en udmrket del .
Isr den fremragende artikel om ikke-forskelsbehandling er en god begyndelse ogs p det europiske r mod racisme .
Min kompliment .
Forslagene p omrdet benhed og gennemsigtighed er ogs gode .
Eet punkt halter her , og det er offentligheden i Rdet .
Efter min opfattelse er frigivelse af stemmeforklaringer og afstemningsresultater ikke tilstrkkeligt p dette felt .
<P>
Alvorligere ligger landet med hensyn til den institutionelle reform .
I den forbindelse er der egentlig kun fremsat f forslag , og jeg er ganske enig med hr . Brok , der bemrkede , at der her stadigvk slet ikke bliver taget ordentligt hensyn til Parlamentets interesser .
Vi gr os ogs sorger vedrrende den indre sikkerhedssjle , der ganske vist bliver kommunitariseret , men som samtidig forbliver mellemstatslig for s vidt angr beslutningsprocessen .
Dette kan indebre store risici .
Og for s vidt angr udenrigspolitikken skal der ogs ske meget endnu .
<P>
Og s l ' action commune med hensyn til stoffer .
Jeg vil med fynd og klem fortlle Dem , at vi , kristelige demokrater , ogs dem fra Nederlandene , synes , at det foreliggende dokument er et godt dokument , og at det ikke forholder sig sledes , at dette dokument bliver brndt p blet overalt i Nederlandene .
I Nederlandene nrer man en voksende tvivl over for den nuvrende regerings liberale laissez-fairepolitik p narkotikaomrdet .
Jeg hber inderligt , at der rent faktisk i Dublin bliver aftalt en action commune , og jeg hber frst og fremmest , at man vil n frem til en aftale om en flles europisk politik i kampen mod stofferne .
Det gr vi alle og venter p , ogs i Nederlandene .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , i disse dage ser vi , at Europa er dmt til at forflge sin opbygning mellem det komplekse , men velordnede arbejde , som institutionerne udfrer .
Og Rdets beretning har vist dette .
<P>
Men samtidig lever vi i en kampagne af bestandige sensationer , hvori der - i medierne - alene berettes om stridigheder , anekdoter og negative aspekter .
Jeg finder , at samtlige institutioner m reagere herimod .
Vi m udsende klare budskaber .
<P>
Den offentlige mening m holde sig meget klart , at samtlige de forslag , der gr i retning af integration , er forslag , der betegner fremskridt , mens alle de , der alene er rettet mod samarbejde , kun frer til ineffektivitet eller lammelse .
<P>
Jeg finder , at vi ogs p dette omrde br reagere over for visse forslag , der har tendens til at fordreje det institutionelle mnster .
Og blandt disse tendenser skal jeg energisk erindre om , at Europa-Parlamentet altid vil modstte sig , at Kommissionen taber sin fuldstndige og absolutte ret til at tage initiativer .
Denne er et af fundamenterne for vore institutioner .
Ligeledes vil enhver fordrejning af henholdsvis Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters funktioner give et negativt billede .
<P>
Og det tredje forhold , jeg vil gre opmrksom p , er , at Det Europiske Rd , som har en betydelig rolle at spille , er ved at indskrnke og p en vis mde svkke Ministerrdets rolle her i de seneste dage - ja , jeg vil endda sige r .
Jeg finder , at dette er endnu et negativt signal , som Parlamentet br reagere p .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , det irske formandskab efterlader sig tydelige spor p det retlige omrde , og det er positivt .
Situationen er alvorlig og truende .
Den internationale kriminalitet omstter for milliardbelb .
Mennesker udnyttes , bliver afhngige af narkotika .
Brn udnyttes seksuelt .
Flygtninge betragtes som handelsvarer .
Nr kriminaliteten har taget det skridt at blive international og ikke lngere kender grnser , m politikken tage det samme skridt .
Det er vort ansvar at skabe de juridiske instrumenter , der skal gre det muligt at f bugt med den internationale kriminalitet , som kan ramme det enkelte menneske i dets hverdag , ofte p meget tragisk vis .
<P>
Hvis ansvar vil det vre , hvis de nuvrende politiske blokeringer inden for det retlige samarbejde fr lov til at best , og den organiserede kriminalitet fr lov til at fejre nye triumfer ?
Det irske formandskab har gjort en srlig indsats , nr det glder kampen mod narkotikahandel og kriminalitet .
Det fortjener ros .
Parlamentets beslutning burde , i lighed med PPE ' s beslutningsforslag , havde indeholdt et afsnit om sjle 3 og mere end t punkt til sttte for denne kamp .
Det er magert , at kun t punkt af 28 drejer sig om retlige anliggender .
Her svigter balancen , men det opvejes af , at netop dette punkt er langt mere vidtgende end de vrige .
Mtte i det mindste dt vre et varsel om , at sprgsmlene vedrrende den indre sikkerhed bliver regeringskonferencens vindere .
<P>
Jeg beklager , at PPE ' s ndringsforslag vedrrende kriminalitetsbekmpelsen ikke har fet lov til f yderligere indflydelse p Parlamentets beslutning , sledes at man havde presset p for at f mere effektive instrumenter til at sikre EU-borgerne tryghed , indblik og demokratisk kontrol .
Ansvaret phviler nu medlemsstaternes regeringer .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Frend jeg kort giver ordet til Rdet og Kommissionen har jeg den glde at hilse en delegation fra Kongeriget Nepal velkommen . Delegationen sidder i den officielle tilhrerloge og ledes af Hans Excellence Ram Chandra Poudel , der er formand for Reprsentanternes Hus .
Denne delegation viser os den re at besge os i anledning af det interparlamentariske mde med den kompetente delegation fra Europa-Parlamentet .
<P>
Der bestr fremragende forbindelser mellem Nepal og Den Europiske Union , og de kontakter , vi har p parlamentarisk niveau , viser den flles vilje til at samarbejde inden for et stort antal sektorer .
Jeg hber , at dette fjerde mde vil markere en ny etape i den ndvendige tilnrmelse mellem de lande og de folk , vi reprsenterer , og jeg nsker denne delegation et frugtbart arbejde og et behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=4>
Det Europiske Rds mde den 13.-14. december 1996 i Dublin tillige med situationen i Serbien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=54 NAME="Mitchell">
Jeg vil fatte mig meget kort , nr jeg svarer p forhandlingen .
Lad mig allerfrst takke medlemmerne for deres indlg og deres venlige bemrkninger om det irske formandskabs arbejde .
<P>
Med hensyn til regeringskonferencen vil jeg navnlig gerne gentage , at regeringskonferencen kun kan g s langt , som de 15 medlemsstater bliver enige om , at den skal g .
Men jeg mener , at vi skal vre ambitise .
Desvrre begynder vi ikke , som vore amerikanske kolleger gjorde , med en blank side , nr vi udarbejder denne forfatning .
Vi er ndt til at huske p , nr vi er ambitise , at uanset hvad der sker , skal det ratificeres i de 15 medlemsstater , i nogle tilflde af de nationale parlamenter , i andre tilflde gennem folkeafstemning .
Vi skal sledes tage hensyn til den faktiske situation .
Men som forfatteren af det irske formandskabs rapport , hr . Noel Dorr , sagde , er denne rapport rettet mod det yderst realistiske , og den er efter min mening ambitis .
<P>
Den Europiske Union drejer sig efter min opfattelse frst og fremmest om fred og stabilitet og den fremgang , der kommer som flge af denne fred og stabilitet ved at bygge p gensidig afhngighed .
Regeringskonferencen faststter , hvordan vi behandler denne gensidige afhngighed i fremtiden .
Det samarbejde , der er opstet p baggrund af denne gensidige afhngighed , har gjort det muligt for Unionens medlemsstater at opn helt enestende materielle goder .
Men hvis vi mener det alvorligt med fred og stabilitet i Unionen , skal vi ogs sikre , at det samme princip glder i medlemsstaterne , i landdistrikterne , i byomrderne i Unionen .
Jeg er enig med de medlemmer , som i dag her rejste sprgsmlet om social udstdelse og arbejdslshed .
Jeg mener ikke , at vi gr alt for at bekmpe arbejdslsheden .
Vi kan gre mere , og vi kan opn en hjere beskftigelse .
<P>
Jeg vil navnlig gerne nvne det irske program for lokaludvikling .
Det er det eneste , jeg har indgende kendskab til .
Jeg er sikker p , at der i alle medlemsstaterne er eksempler , som vi alle kunne drage fordel af ved mske at have et eller andet europisk samarbejde . Men som led i lokaludviklingsplanen i Irland , som vi behandlede for nylig p en konferencen , hvor hr .
Santer og statsministeren , hr . Bruton , talte , med henblik p at vise , hvor meget dette koncept ligger os p sinde , tager man fat p de underliggende rsager til arbejdslshed generelt ved at forsge at tilbyde supplerende uddannelse - navnlig til de langtidsledige .
<P>
Hvem bliver langtidsledige ?
Det er personer , som forlader skolen uden kvalifikationer .
De kan ikke pbegynde et hndvrk , de kan ikke pbegynde et erhverv , de kan ikke g p universitetet .
Supplerende uddannelse med henblik p mlrettet at hjlpe personer , som lever i samfundsgrupper , der er ramt af langtidsledighed , supplerende erhvervsuddannelse til disse personer , sttte til jobskabelse i foretagender med 1-5 medarbejdere , ejendomsadministration - p grund af personernes levevilkr , ofte i kommunale hjhuskomplekser - og miljforbedringer : det passer som hnd i handske .
<P>
Hvis vi anvender dette integrerede tiltag til at tackle rsagerne til den ugunstige stilling , kan vi gre noget for langtidsledigheden .
Jeg mener , at det er vigtigt , navnlig for dem af os i Parlamentet , som , hvad enten vi er socialister , kristelige demokrater , eller hvilken politisk anskuelse vi end mtte have , hylder princippet om fremme af foretagsomhed , men ogs af social retfrdighed .
Jeg mener ikke , der tales nok om social retfrdighed .
Vi skal anspore til foretagsomhed , men vi skal ogs anspore til og skabe en strre flelse af social retfrdighed .
<P>
Vi skal skabe mere effektivitet og en mere effektiv gennemsigtighed i Unionen , og vi skal sikre , at Unionen i hjere grad tager fat p det , der optager borgerne .
Hvordan kan man bedre gre det end gennem et tttere samarbejde p omrdet retlige og indre anliggender ?
Borgerne er bekymret over narkotikasprgsmlet .
Borgerne er bekymret over kriminalitetssprgsmlet .
Det er ikke udelukkende et problem for medlemsstaterne .
Kriminaliteten standser ikke ved medlemsstaternes grnser .
Kilden til narkotikaproblemet findes jo i de lande , hvor narkotikaene dyrkes i stor til , og nogle lande producerer flere illegale stoffer til import til vore medlemsstater end alle deres legale produkter i alt .
<P>
Beskftigelse er et sprgsml , som giver anledning til den strste bekymring .
Da jeg var barn , sagde min mor til mig :  Lediggang er roden til alt ondt  .
Er vi p nogen mde realistiske , nr vi bekymrer os for kriminalitet og narkotikaproblemet ?
Vi har 18 mio arbejdslse .
<P>
( Bifald ) Hvis vi ikke gre noget for at tackle dette problem , vil vi fortsat have narkotikaproblemet .
<P>
Kriminalitet og arbejdslshed er ikke kun medlemsstaternes anliggender .
Det er det samme som at sige i De Forenede Stater :  Det er kun Californiens anliggende , eller det er kun New Yorks anliggende  .
Det er ogs et problem for de vrige stater .
Disse sprgsml er primrt medlemsstaternes anliggender , men Den Europiske Union har ogs en rolle at spille med hensyn til at tackle disse problemer .
Vi skal opn succes , nr vi p EU-plan tager fat p det , der optager borgerne .
Dette er centralt p regeringskonferencen .
<P>
Lad os ikke kun se p institutioner og forfatninger , lad os ogs se p de sprgsml , som bekymrer vore borgere .
Det er det , De er valgt til , og det er det , jeg er valgt til .
Jeg vil anse Dublin II for at vre en succes , hvis vi gr fremskridt i forbindelse med alle disse sprgsml .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 NAME="Santer">
Hr. formand , det er p ingen mde min hensigt at genbne debatten , selv om mdesalen er langt bedre besgt nu end for lidt siden , da rdsformanden afgav sin redegrelse og prsenterede resultaterne fra det uformelle mde i Det Europiske Rd i Dublin .
<P>
Jeg vil indskrnke mig til to emner med relation til de internationale forbindelser , som ganske givet ogs vil blive drftet i Dublin p stats- og regeringschefplan svel som p udenrigsministerplan .
<P>
Det frste emne , som flere talere har vret inde p , er situationen i Serbien .
Det burde vre overfldigt at understrege , at Kommissionen ser med dyb bekymring p forvrringen af situationen i Serbien efter annulleringen af resultatet af lokalvalgene i flere store serbiske byer .
I den forbindelse m Den Europiske Union fortsat lgge pres p de serbiske myndigheder for at f dem til at overholde de grundlggende demokratiske spilleregler .
En forbedring af de bilaterale forbindelser mellem Den Europiske Union og Serbien er udelukket , s lnge der ikke er fundet en retfrdig og demokratisk lsning p dette sprgsml .
<P>
Under disse omstndigheder agter Kommissionen at foresl Rdet en importordning af prferentiel karakter for landene i det tidligere Jugoslavien for 1997 , uden at Forbundsrepublikken Jugoslavien omfattes heraf .
<P>
Kommissionen er desuden dybt bekymret over manglen p reelle fremskridt i sprgsmlet om Kosovo .
Trods den aftale , der for nylig blev indget mellem Beograd og de albanske myndigheder i Kosovo om en genintegrering af albanske elever i uddannelsessystemet - en aftale , som endnu ikke er blevet frt ud i livet - kan man ikke spore tegn p en opbldning i de serbiske myndigheders holdning .
Beograd fastholder fortsat , at det drejer sig om et rent internt problem og afviser enhver form for mgling fra internationale instansers side .
<P>
Den Europiske Unions anmodning om tilstedevrelse i Kosovo i lighed med den tilladelse , der blev givet USA i r , er ikke blevet imdekommet .
Kosovo er sledes stadig et af de centrale sprgsml , og s lnge der ikke er fundet en lsning herp , vil en fuld normalisering af de bilaterale forbindelser mellem Den Europiske Union og Forbundsrepublikken Jugoslavien ikke vre mulig .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige om situationen i Serbien , mine damer og herrer .
<P>
Hr . Martens stillede et sprgsml vedrrende beslutningen om Tyrkiet af 16. september .
Jeg kan kort svare hr . Martens , at Kommissionen selvflgelig fler sig forpligtet af den adfrdskodeks , som der er indget aftale om med Parlamentet .
Jeg fler mig for mit eget vedkommende strkt forpligtet af den , og det samme gr alle Kommissionens medlemmer .
<P>
Hvad angr beslutningen om Tyrkiet af 19. september 1995 , vil Kommissionens respektere dens nd og bogstav .
Det forpligter jeg mig til over for Dem .
Der er ikke nogen divergens med hensyn til substansen mellem Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr . Santer fremsatte lige en meget vigtig bemrkning .
Jeg vil gerne vre helt sikker p , hvad han mener , da det vil f flger for afstemningen i morgen om budgettet .
Det ved han , det er derfor , han fremsatte den .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne vre helt sikker p , hvad han mener .
<P>
Kan han fortlle os , at det , han lige sagde , rent faktisk betyder , at hvis medlemmerne af Parlamentet er uenige i projekter , som Kommissionen forelgger i forbindelse med Tyrkiet , vil Kommissionen tage disse projekter af bordet ?
 Ja  eller  nej  - det er det , vi skal vide .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Som jeg udtalte i mit foregende indlg , er vi forpligtet af den adfrdskodeks , som Parlamentet og Kommissionen har indget aftale om .
Jeg svel som alle andre medlemmer af Kommissionen fler sig fuldt ud forpligtet af den .
Nr dette er sagt , har vi hvert vort kompetenceomrde , sdan som jeg - hvilket De selv kan bevidne , fru Green - redegjorde for over for Parlamentets Formandskonference .
Jeg kan blot gentage det tilsagn , jeg gav Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg er hr . Santer meget taknemlig for at gentage det , han sagde p Formandskonferencen .
Han vil ogs vre bekendt med , at hans kommissrkollega , hr . Van den Broek , gjorde det helt og aldeles klart , at han ikke ville tage forslagene tilbage , hvis Parlamentet ikke var enig i dem .
Det er derfor , vi skal have en afklaring , og det er derfor , jeg anmoder hr . Santer om at f en sdan .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang bede hr .
Santer om en afklaring : Det fremgik virkelig ikke klart af Deres svar , hvad der menes .
Det drejede sig om , at Europa-Parlamentet under sidste mdeperiode besluttede , at enkelte projekter drftes .
I skrivelsen str der , at hvis vi ikke opnr en aftale , forpligter Kommissionen sig til at tage disse enkelte projekter af bordet .
Fortl os s ganske enkelt : Forholder det sig sledes eller ej ?
Jeg kan med min bedste vilje ikke forst , hvad De mener .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg takker formanden for Kommissionen , der klart og tydeligt erklrede , at Kommissionen vil respektere og efterleve nden og bogstaven i beslutningen af 16. september 1996 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Jeg kan svare meget kort .
Nr jeg siger , at der ikke er nogen divergens med hensyn til substansen mellem Kommissionen og Parlamentet vedrrende beslutningen om Tyrkiet af 19. september , er det ensbetydende med , at Kommissionen ikke vil forelgge Parlamentet forslag , der ikke er i overensstemmelse med nden og bogstavet i den omhandlede beslutning .
Der m vel dog herske en form for tillid mellem Parlamentet og Kommissionens formand i den henseende !
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr herefter over til afstemningen om de pgldende beslutninger .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=63 NAME="Desama">
Fru formand , fr vi gr over til afstemningen , vil jeg i min egenskab af ordfrer prcisere min holdning til visse ndringsforslag .
For det frste anmoder jeg om , at man afviser hensigtserklringen om forkastelse af den flles holdning , hvilket jeg formoder alle kan tilslutte sig .
<P>
Dernst sttter jeg som ordfrer kun ndringsforslag nr . 1-10 , dvs. de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Jeg sttter sledes ikke alle de vrige ndringsforslag uanset min personlige mening om dem .
Endelig gr jeg opmrksom p , at kun tre af de ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget , er vedtaget med stort flertal . Det glder for ndringsforslag nr .
1 , 5 og 10 . Jeg siger dette , for at alle medlemmerne er informeret herom , eftersom der er langt flere til stede i dag end ved forhandlingen i gr .
<P>
Til sidst gr jeg Dem opmrksom p , fru formand , at nogle af ndringsforslagene er uantagelige i medfr af forretningsordenens artikel 72 .
Men eftersom de nu er sat til afstemning , foreslr jeg , at De , for ikke at skabe en undvendig debat , kun griber ind , sfremt nogle af disse ndringsforslag skulle blive vedtaget .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=64 NAME="Desama">
Fru formand , jeg vil ndig have , at forkastelsen af samtlige ndringsforslag giver medlemmerne den opfattelse , at der er tale om et nederlag for Parlamentet eller for en del af salen .
Jeg gr opmrksom p , at den flles holdning er en udmrket tekst , eftersom den har overtaget 80 % af Parlamentets ndringsforslag .
Som ordfrer er jeg yderst tilfreds med resultatet .
Jeg erindrer endvidere om , at ved frstebehandlingen vedtoges den flles holdning med et flertal , som ikke omfattede PPE-Gruppen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Mombaur">
Fru formand , jeg vil gerne give ordfreren ret .
Parlamentets resultater blev allerede opnet under frstebehandlingen .
Mange tak !
<SPEAKER ID=66 NAME="Papoutsis">
Fru formand , jeg vil sige , at dette er et historisk jeblik for det europiske indre markeds fremtidige udvikling , da det skaber nye perspektiver for energipolitikken og for den europiske konomi i det hele taget .
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets vedtagelse af Rdets flles holdning om det indre marked for elektricitet .
Jeg ser dette som en meget stor og vigtig succes for vor flles indsats , som efter mange rs forhandlinger endelig er mundet ud i resultater .
<P>
Det er ogs en stor succes for Parlamentet , eftersom 80 % af de ndringsforslag , det stillede under frstebehandlingen , nu indgr i den flles holdning .
Jeg vil rette en srlig tak til ordfreren , hr . Desama , for hans langvarige og srdeles heldige indsats og for det store arbejde , han ogs har gjort under de mange forhandlinger .
Jeg vil endvidere takke alle medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi for deres store bidrag under drftelserne vedrrende den flles holdning .
Desuden kan jeg forsikre Parlamentet om , at Kommissionen har opfattet de signaler , som De udsendte under debatten i gr i plenum og agter at flge disse i forbindelse med direktivets gennemfrelse .
Jeg hber nu , at Rdet i nste uge vil vedtage direktivet i dets endelige form , s det kan trde i kraft ved begyndelsen af 1997 .
<P>
Den europiske elindustri vil fra nu af have en klar ramme for alle handelsmssige beslutninger .
En ny fase i det europiske elektricitetsmarkeds udvikling begynder i dag , og jeg tror , det er et meget vigtigt og positivt tegn for det indre marked for naturgas , som kommer i lbet af de nste mneder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg vil gerne rette min stemmeafgivning vedrrende ndringsforslag 14 .
Jeg ville stemme  ja  og ikke  nej  .
Jeg tror , at der var en vis forvirring i den forklaring , der blev givet . Jeg erkender , at det ikke har nogen indflydelse p det endelige resultat af afstemningen , men jeg vil gerne have ndringen af min stemmeafgivelse frt til protokollen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg finder , at betydningen af afstemningen vedrrende ndringsforslag 14 var ganske klar , idet vor gruppe havde anmodet om afstemning ved navneoprb .
Derfor beklager jeg meget , at der er opstet denne uregelmssighed eller har vret tale om en forglemmelse hos de spanske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe vedrrende dette emne , som alvorligt berrte kulsektoren i Spanien .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , under afstemningen sagde De ndringsforslag 11 , men p vor afstemningsliste havde vi det under nr . 14 .
Dette har bevirket forvirringen .
Vi har forstet , at det var ndringsforslag 11 , mens det i virkeligheden ogs var nr . 14 .
Alle de spanske medlemmer af PPE-gruppen har stemt ja til ndringsforslag 14 , som De kaldte nr . 11 , og som var fremsat af fru Garca Arias .
Dersom De kan , bedes De venligst rette det .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mske er der et problem med PPE-Gruppens afstemningspapirer , men hvad mig selv angr , er jeg sikker p , at jeg helt klart gjorde rede for , hvad afstemningen drejede sig om .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Ogs jeg vil p samme mde som hr . Galeote ndre min stemmeafgivning , fordi der var en forveksling mellem ndringsforslagene 11 og 14 .
Jeg stemmer derfor ja til nr . 14 .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Hvis der er andre fejltagelser , bedes De venligst meddele formanden det .
Det vil spare tid .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi er forbeholdne over for punkt 11 , hvorefter Europol skal have operationelle befjelser .
Det kan ikke fortolkes p anden mde , end at en Europol skal kunne operere i medlemsstaterne som en selvstndig myndighed .
Dette ville imidlertid krve en radikal ndring af retssystemet i vort land , og den svenske lovgivning levner ikke mulighed for noget sdant .
Vedtages dette punkt , kan vi umuligt stemme for beslutningsforslaget , selvom vi i vrigt finder det udmrket .
<SPEAKER ID=74 NAME="Berthu">
I sit indlg i formiddags om forberedelserne af Det Europiske Rds mde i Dublin udtrykte kommissionsformanden glde over de forslag , der er indeholdt i udkastet til revision af traktaterne og understregede , at Kommissionen genfinder en stor del af sine egne ideer heri .
Han konkluderede , at det var ndvendigt med en strk Union for at forsvare den nationale suvernitet .
<P>
Ved en lsning af de pgldende tekster , m man imidlertid sprge , om hr . Santer ikke udtrykte sig ved hjlp af en antifrase og i virkeligheden mente :  for bedre at gre det af med den nationale suvernitet  .
<P>
Det traktatudkast , der skal forelgges i Dublin , udstrler en strk vilje til at f nationerne til at afgive terrn .
Man baster og binder dem med flles enhedspolitikker , der er udstyret med forskellige multilaterale overvgningssystemer ; man begrnser deres mulighed for at beskytte sig selv med udvidelsen af omrderne for afgrelser med kvalificeret flertal ; man reducerer systematisk de nationale parlamenters befjelser , man indfrer kontrol med overholdelsen af subsidiaritetsprincippet for et syns skyld , man forsger at f traktaten til at ligne en forfatning ved at indfje et kapitel om borgernes grundlggende rettigheder ; endelig fratager man nationerne herredmmet over deres territorium med en officiel erklring om afskaffelse af enhver form for kontrol ved de indre grnser , bde for varer og personer , unionsborgere svel som tredjelandsborgere .
<P>
Disse retningslinjer er uacceptable .
Hvis medlemsstaternes regeringer endegyldigt stadfster dem , er det ensbetydende med , at de er rede til at renoncere p deres landes rhundredgamle frihed for at behage mikroskopiske pressionsgrupper .
Det er ikke p den mde , man opbygger folkenes Europa .
<SPEAKER ID=75 NAME="David">
Jeg til gerne fre til protokols , at de engelske Labour-medlemmer stter pris p det irske formandskabs arbejde .
Det har vret et travlt halvt r , og den generelle ramme for et udkast til revision af traktaterne er et imponerende dokument , som er en klar afspejling af det irske formandskabs arbejdsomhed .
<P>
Parlamentets beslutning er generelt set afbalanceret og behersket med hensyn til tone og indhold .
Labourmedlemmerne ser navnlig med stor tilfredshed p den vgt , som revisionsudkastet tillgger jobskabelse .
Vi vil gerne , at bekmpelsen af arbejdslsheden fr samme fremtrdende stilling i den nye traktat , som MU fik i Maastricht-traktaten .
<P>
Der var imidlertid t punkt i beslutningen , som de engelske Labour-medlemmer stemte imod .
Dette var punkt 11 .
Vi stemte imod , fordi dette punkt stter sig ud over sund fornuft og Labours mangerige politik .
Efter Labours opfattelse er det i henhold til nrhedsprincippet den britiske regerings og det britiske parlaments opgave at vedtage politikker vedrrende indvandring , grnsekontrol og asyl .
Samarbejdet p disse omrder br forblive p regeringsplan .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lindqvist">
Parlamentet slr til lyd for en strk udenrigs-og sikkerhedspolitik med en udhulet vetoret .
Flere sprgsml , som i dag henhrer under det mellemstatslige samarbejde , skal underlgges overstatslige afgrelser .
Det er frst og fremmest told- , narkotika- , asyl- , visum og politisprgsml , der skal overfres fra sjle 3 til sjle 1 .
Militre aktioner og krisehndtering bliver EU-opgaver , og forsvarsalliancen WEU ' s rolle som EU ' s forsvarspolitiske gren tydeliggres .
Samtidig med denne udvidelse af grundlaget for EU skal Mntunionen , MU , trde i kraft .
Afgrelser vedrrende renter , valuta- , arbejdsmarkeds- og regionalpolitik og p lngere sigt ogs skatte- og finanspolitik vil da skulle trffes af EU ' s Centralbank i Frankfurt .
Centraliseringen og fderalismen styrkes .
Jeg har stemt imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=77 NAME="Thomas Mann">
Og den bevger sig dog , politikken .
De undvendige diskussioner om kompetencer mellem det europiske og det nationale plan har ikke medfrt en eneste millimeter fremskridt i forbindelse med udviklingen af effektive programmer til bekmpelse af arbejdslsheden . Hvad var det , hr .
Santer lige sagde ?  Rdet i Dublin skal vre et vendepunkt !

<P>
Fllesskabets foranstaltninger kan ikke have det ml at drage medlemsstaternes kompetencer i tvivl .
Jacques Santers beskftigelsespagt , som bevisligt har srget for bevgelse , er overhovedet ikke tnkelig uden overholdelse af nrhedsprincippet .
Flles aktioner - sammen med regeringerne og arbejdsmarkedets parter - skal forene krfter , sikre arbejdspladser og derved opretholde det sociale beskyttelsesniveau , skabe nye og fremtidssikrede arbejdspladser og tilpasse beskftigelsessystemerne til udfordringerne i forbindelse med globaliseringen .
<P>
Denne tillidspagt viser sine frste resultater - efter en rkke konferencer og rundbordssamtaler om beskftigelsen , op- og udbygningen af informationsnet og den skaldte  Tour of Capitals  til medlemsstaternes hovedstder og arbejdsmarkedsparternes centre .
<P>
Der skabes en mervrdi som flge af en sammenhngende , varig strategi p europisk plan .
Det skal dog lykkes medlemsstaterne at lgge samme intensitet for dagen i forbindelse med en aktiv beskftigelsespolitik , som man kan registrere med hensyn til opnelsen af konvergenskriterierne i forbindelse med euroen .
<P>
For p lang sigt at forbedre arbejdsmarkedssituationen i Europa kan ndringen af de makrokonomiske rammebetingelser , f.eks. moderate lnstigninger , nedsttelse af de indirekte lnomkostninger og lave rentesatser , kun vre en del .
<P>
Mindst lige s vigtig er investeringer i vor vigtigste kapital , menneskene , i deres grund- og videreuddannelse og mobiliseringen af intelligensreserverne . Men det er ogs ndvendigt med investeringer p det omrde , hvor Europa har et kolossalt efterslb : Forskning og udvikling med henblik p i vsentlig grad at forbedre mulighederne for nyskabelser .
<P>
Kommissionens initiativ til fordel for aktioner p lokalt og regionalt plan - lige fra pilotprojekter til beskftigelsesinitiativer - er srdeles vigtigt , fordi det ikke krver nogen yderligere midler , men derimod i overensstemmelse med topmdet i Essen fordeler de forhndenvrende midler p en for beskftigelsen effektiv mde . Og fordi det har en umiddelbar virkning .
<P>
Med disse konkrete forudstninger er et selvstndigt afsnit i den nye EU-traktat p sin plads og alt andet end en tom kliche , som ville skabe forkerte forventninger .
<P>
Mlstningen om at sikre et hjt beskftigelsesniveau kan opns , hvis medlemsstaterne indfjer det i traktaten som et anliggende af flles interesse .
Med forpligtelsen til regelmssige koordineringer og til vurdering af medlemsstaternes flerrige programmer har arbejdstagerne fuld sikkerhed for , at Den Europiske Union ogs er handledygtig p det beskftigelsespolitiske omrde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Theonas">
I stedet for at behandle de europiske befolkningers alvorlige problemer , i stedet for at reagere positivt p arbejdstagernes rimelige krav forsger EU ' s stats- og regeringsledere at forskanse sig bag Dublin-borgens mure for at fremme opdelingen af Europas befolkninger i frste , anden og tredje klasse .
At give grnt lys til arbejdstagernes endelige fordmmelse til arbejdslshed og social udstdelse .
At styrke Bruxelles-ledelsens magtbefjelser og EU-strukturernes eneherredmme .
<P>
Grunden til , at de har s travlt , er , at de er bange for , at deres projekt vil blive forstyrret af landmndenes vejsprringer , af de sm og mellemstore virksomheders fallit , af arbejdslses , arbejdstageres og funktionrers demonstrationer , nr de over hele Europa rejser sig i protest mod flgerne af Maastricht-traktaten , mod den kommende stabilitetspagt , de nye konvergensprogrammer og de nye - endnu vrre - Essen-beslutninger om beskftigelsen .
<P>
Men ogs Europa-Parlamentets beslutningsforslag , som skulle vre s godt , viser med sine krav om fremskyndelser af og stabilitet i gennemfrelsen af Maastricht-traktatens befolkningsfjendtlige og despotiske retningslinjer den tydelige modstning , der er mellem de liberale , socialdemokratiske og andre konservative krfter p den ene side og Europas kmpende befolkninger p den anden .
Dette er endnu en faktor , der viser ndvendigheden af at f befolkningernes dom gennem folkeafstemninger i de enkelte EU-lande .
Ndvendigheden af , at de europiske befolkninger selv trffer beslutning om Europas fremtid .
Om et fredens og venskabets Europa med befolkningernes ligestilling , med demokrati og forbedring af borgernes levestandard , hvor mennesket og ikke profitten er i centrum .
<P>
Situationen i Serbien
<SPEAKER ID=79 NAME="Hory">
P et tidspunkt , hvor den vesteuropiske opinion og Europa-Parlamentet manifesterer en legitim harme over de begivenheder , der finder sted i Serbien , og en berettiget bekymring for , at de eskalerer , finder jeg det ndvendigt at forklare , hvorfor jeg har afvist at deltage i afstemningen .
<P>
Dels finder jeg , at Unionen - og ganske srligt Europa-Parlamentet - de sidste fem r har anlagt et partielt og uafbalanceret syn p den jugoslaviske krise .
At man har givet Serbien og Forbundsrepublikken Jugoslavien skylden for alt ondt , har klart nok ikke fremmet muligheden for en retfrdig og varig fred i regionen .
Ved p et alt for tidligt tidspunkt at opmuntre nogle af de tidligere republikker til at erklre sig uafhngige har Den Europiske Union befordret statens sammenbrud og fraskrevet sig muligheden for at fremme et regionalt samarbejde baseret p gensidig forstelse mellem de berrte befolkninger .
Vi har taget den risiko at forvise Serbien fra Europa og er delvis medansvarlige for den nuvrende spndte situation .
<P>
Desuden er jeg overbevist om , at sttte til de krav om selvstyre , der fremsttes af en del af Kosovas befolkning , uundgeligt vil fre til , at dette omrde krver uafhngighed med den heraf flgende risiko for , at de internationale grnser mellem Jugoslavien og Albanien ndres med magt .
Serbien betragter med god grund Kosovo som selve hjertet i dets nationale historie .
Hvis vi indtager en ensidig holdning , risikerer vi at f den brand i Balkanomrdet , som med s stor mje blev slukket i Bosnien sidste r , til at blusse op igen .
<P>
Jeg er mig bevidst , at min udtalelser gr imod den fremherskende opfattelse og imod tendenserne i tiden ; jeg hber nu blot , at de kommende begivenheder i Jugoslavien ikke retfrdiggr en pessimisme , som har haft alt for god grobund de sidste fem r .
<P>
Indstilling ved andenbehandlingen / Desama ( A4-0380 / 96 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Bernardini">
P ny skal Parlamentet udtale sig om direktivet om det indre marked for elektricitet eller mere prcist den flles holdning , som Ministerrdet vedtog den 20. juni i r .
<P>
Allerede dagen efter vedtagelsen af denne svage flles holdning var vores frste reaktion at afvise det fransktyske kompromis , som denne tekst er baseret p .
I dag tilslutter jeg mig GUE-Gruppens forslag til beslutning om forkastelse af den flles holdning .
Jeg er dog ogs klar over , at et flertal af medlemmerne ikke vil kunne bekvemme sig til at flge dette forslag op .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Claude Desama , som er en ivrig fortaler for offentlige tjenester , og som har forstet at holde stand mod det liberale pres for at f etableret det indre marked for elektricitet .
Desvrre har han ikke fet opbakning hele vejen igennem .
Rdets flles holdning hviler hovedsagelig p tanken om deregulering .
Der er ikke truffet nogen form for sikkerhedsforanstaltninger med henblik p at varetage hensynet til den almene interesse og sikre uafhngigheden p energiforsyningsomrdet .
<P>
Jeg kan derfor ikke stemme for denne tekst , og jeg vover at forudsige fjendtlige reaktioner - som allerede nu kommer til udtryk - i Frankrig .
<SPEAKER ID=81 NAME="Caudron">
I dag , onsdag den 11. december kl . 12 , har Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen udtalt sig om Rdets flles holdning vedrrende det  indre marked for elektricitet  , som blev vedtaget i juni i r .
<P>
Det er en vigtig og flsom sag , navnlig for franskmndene , men ogs for alle andre , der gr ind for bevarelse af offentlige tjenester og uafhngighed p energiomrdet .
<P>
Samtidig med at jeg udtrykker psknnelse af ordfreren , hr . Claude Desamas ekstraordinre indsats og noterer mig de vigtige fremskridt , der er sket i lbet af de sidste fem r , for s vidt angr aspekterne offentlig tjeneste og energiforsyningssikkerhed , m jeg som fransk socialistisk medlem af Europa-Parlamentet sige , at de 15 ministres og europiske regeringers flles holdning ikke er acceptabel i dens nuvrende udformning .
<P>
Denne flles holdning indebrer alt for mange trusler mod den europiske energiforsyning og den offentlige tjeneste , selv om den har overtaget en del af de socialistiske forslag fra frstebehandlingen .
<P>
Derfor er jeg stadig modstander af ministrenes flles holdning , og derfor stemte jeg af samvittighedsgrunde for forslaget om forkastelse af den flles holdning og dernst for hr . Desamas ndringsforslag , som kan ndre ministrenes tekst gennemgribende .
Ingen af ndringsforslagene blev vedtaget , og dermed finder den flles holdning desvrre anvendelse i dens nuvrende form .
<SPEAKER ID=82 NAME="Garca Arias">
Vi spanske socialdemokrater har stemt for den flles holdning , fordi der p regulr vis skabes kompetence inden for elektricitetssektoren og gives garanti for princippet om den offentlige tjeneste og den territoriale samhrighed .
Den spanske lov om elektricitetsvsenets ordning opfylder disse principper .
Noget andet vil vre , hvilken fortolkning der vil blive anlagt af nye regering , der sttter et monopol og afskaffer forbrugernes rettigheder .
<P>
Der er dog et enormt betnkeligt forhold , som vi har haft til hensigt at ndre ved et ndringsforslag , der har til forml at undg nedskringer af den spanske kulproduktion .
<P>
Under forhandlingen har talsmanden for det spanske folkeparti ngtet , at der skulle blive tale om negativ indflydelse p den spanske produktion af dette rstof .
Han har kaldt det en  fantasi  .
Hertil m vi svare at enten har han villet manipulere med flgerne af indholdet og tilslre de virkelige forhold , eller ogs har han vigtet sig af sit ukendskab til forholdene , hvilket er det samme som at vise uansvarlighed , nr han siger , at folkepartiet her str for et  begejstrende projekt  , der hedder der indre elektricitetsmarked .
<P>
Iflge beretningen for 1995 om det spanske elektricitetsnet andrager den rlige elektricitetsproduktion p basis af nationalt kul 29 % af de GV-timer , der produceres om ret , mens importeret kul alene bidrager med sm 7 % .
Konsekvenserne vil blive en nedsttelse med 14 % !
<P>
Det er en kynisk politisk handling at hvde , at de alene med ulyst fremsatte et ndringsforslag med det enkle forml at  berolige folk , der undigt har flt sig foruroliget  , uden at rre en finger for at overbevise andre medlemmer af deres gruppe og herefter skifte holdning i afstemningsjeblikket ved at stemme imod .
<P>
Det samme m siges om deres argumenter vedrrende PSOE ' s politik inden for kulsektoren .
De klare kendsgerninger er , at man , efterhnden som sektoren under det socialdemokratiske styre er blevet rationaliseret , har opretholdt kulproduktionen og forget produktiviteten .
Personalenedskringerne er gennemfrt i indforstelse med fagforeningerne uden anvendelse af voldsomme midler p linje med andre omstillinger af den europiske mineindustri med undtagelse af den britiske .
<P>
Det , der har skabt uro og bekymring i den spanske minesektor , har ikke vret socialdemokraternes ndringsforslag , men derimod industriministerens erklringer vedrrende fortolkningen af ovennvnte artikel i dette direktiv .
Ansvaret for fremtiden for den spanske mineindustri ligger i Det Spanske Folkepartis holdninger .
<SPEAKER ID=83 NAME="Guigou">
For s vidt angr projekter p elektricitetsomrdet , har Europa-Parlamentet gjort et stort arbejde , fr beslutningerne blev truffet og i hver enkelt fase af lovgivningsproceduren , takket vre ordfreren , hr . Claude Desamas personlige engagement og vedholdenhed .
<P>
Men den tekst , vi nu fr tilbage ved andenbehandlingen , som er gjort mere spiselig p et mde i Energirdet den 20. juni 1996 i form af en kompromistekst , der prsenteres som urrlig , bryder med den ligevgt , som Parlamentet har nsket at etablere .
Endnu en gang fr deregulering forrang frem for den almene interesse , og konkurrence prioriteres p bekostning af garantier for den offentlige tjenestes kvalitet og ligebehandling af brugerne .
Man nsker en hurtig liberalisering uden hensyntagen til denne sektors karakter , uden reelle garantier for den offentlige tjeneste , som ligger os strkt p sinde , og som er et konstituerende element i vort samfund .
<P>
Derfor afviser jeg i dag denne tekst og har stemt for hensigtserklringen om forkastelse , fordi det er klart ndvendigt at stte strkt ind over for den liberale udskridning , Rdet har foretaget .
Det er bydende ndvendigt at stte en stopper for denne tendens .
<P>
Dette er dog ikke ensbetydende med , at vi blot forkaster , tvrtimod nsker vi at stille en rkke forslag , for hvad vi hele tiden har nsket , er at lgge grunden til et virkeligt indre energimarked , som kan sikre investeringer p lang sigt og uafhngighed p energiforsyningsomrdet , og som harmoniserer de sociale , miljmssige og sikkerhedsmssige bestemmelser ; som et vigtigt led i et sdant marked br der oprettes et evalueringsudvalg bestende af alle de berrte parter og navnlig reprsentanterne for de almindelige brugere .
<P>
Efter at have stemt for hensigtserklringen om forkastelse , som ikke fik det forndne flertal , var det mig derfor magtpliggende at deltage i afstemningen om ndringsforslagene for at sttte dem , der er i overensstemmelse med vore krav og afvise dem , der tager sigte p at gre markedsbningen endnu mere omfattende .
<P>
I et bredere perspektiv skal vores afvisning af den foreliggende tekst forsts som et strkt signal i forbindelse med de overvejelser over Europas fremtidige samfundsmodel , der finder sted svel i de sektordebatter , som er p dagsordenen i denne mdeperiode ( elektricitet , gas , posttjenester , telekommunikation ) som i debatten om MU og regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Pry">
Elektricitet , posttjenester , telekommunikation - denne december-mdeperiode er fyldt med emneomrder , som er yderst flsomme for offentligheden .
<P>
For at beskytte disse tjenester af almen interesse , navnlig i elsektoren , benyttede Parlamentet sig af sine lovgivningsbefjelser til at ndre Kommissionens forslag til direktiv .
Tnk blot p den socialistiske ordfrer , hr . Claude Desamas kamp .
<P>
Det lykkedes os at f indfjet flgende punkter : opretholdelse af distributionsvirksomhedernes monopol , adgang til et forhandlet net med en forpligtelse for alle producenter og distributrer til at sikre offentlige tjenesteudbud , harmonisering af milj- og skattebestemmelser som en betingelse for liberalisering .
<P>
Tre r senere fr vi s danne tekst tilbage , efter at vore femten regeringer har gjort den mere spiselig .
Hvilket jeg finder dybt beklageligt .
<P>
Dette nye forslag indeholder ikke lige s mange garantier , og derfor stemte jeg frst for forkastelse af direktivet og dernst for ndringsforslagene for at ve indflydelse p Rdets holdning .
<P>
Den endelige tekst , som jeg stadig forholder mig kritisk til , giver , takket vre pres fra Europa-Parlamentets side , bedre garantier for de europiske borgere end det oprindelige forslag til direktiv .
<P>
Jeg vil til sidst opfordre den franske offentlighed til nje at overvge udviklingen .
Den nuvrende regering har to r til at gennemfre denne lov .
Frankrig kan , hvis det vil , opretholde kontrollen med sit distributionsnet , samtidig med at det gradvis gennemfrer en markedsbning p 20 % .
<P>
Socialisterne vil ikke lade hverken Republikkens prsident eller hjreregeringens ministre slge ud af vore offentlige virksomheder p grundlag af urlig omgang med det reelle indhold i det europiske direktiv .
<SPEAKER ID=85 NAME="Wibe">
Der er mange gode forslag i betnkningen , bl.a. til artikel 3 , stk . 3 , og artikel 10 .
Jeg mener imidlertid ikke , at man har taget tilstrkkeligt hensyn til de regionale aspekter af et liberaliseret elmarked .
Liberaliseringen rummer en ijnefaldende fare for takstforhjelser i tyndtbefolkede omrder , hvor der krves meget lange tilslutningskabler .
<P>
Den liberalisering , som er gennemfrt i Sverige , har i vrigt ikke opvist nogen generelle effektivitetsgevinster .
Det , der er sket , er , at de store kunder har kunnet snke deres omkostninger , mens de sm forbrugere har fet hjere takster .
Parlamentet overvurderer som sdvanlig gevinsterne ved en liberalisering .
<P>
Indstilling ved andenbehandlingen / Herman ( A4-0402 / 96 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Wolf">
Det sprgsml , som i dag skal afklares med hensyn til telekommunikationsmarkedet , er ikke bningen af markedet som sdan .
Det drejer sig derimod om arten af den demokratiske regulering , der er ndvendig , for at markedstilpassede mekanismer kan fungere p dette omrde - hvor offentlige midler er uadskilleligt forbundet med private varer - til flles fordel .
I dette perspektiv skal ogs de stadig ulste sprgsml afklares : Den europiske tilsynsmyndighed m ikke udformes ensidigt som en dereguleringsinstans , lige s lidt som de kompetente nationale instanser m specialisere sig i deregulering ( som ganske givet p visse punkter gang p gang er ndvendig ) .
Ogs sprgsmlet om den fornyede deregulering og beskyttelsen af tilbageblevne offentlige tjenesteydelser skal lses p europisk plan , eller opgaverne i forbindelse med en brugerbestemt fleksibilisering skal lses p nationalt eller regionalt plan .
Begrebet alment tjenesteudbud skal tilfres dynamik p en sdan mde , at teknologiske spring og  konvergenser  ikke kan udhule det .
<P>
Lovgivningsprogrammet
<SPEAKER ID=87 NAME="Cushnahan">
Jeg glder mig over offentliggrelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 1997 .
Desvrre er der imidlertid megen retorik , men f nrmere enkeltheder .
<P>
Dette rlige program vil forhbentlig falde sammen med afslutningen af regeringskonferencen . Det er derfor af afgrende betydning , at Kommissionens program tager fat p det alvorlige trovrdighedsproblem , som EU har med hensyn til , hvordan vi opfattes af de europiske borgere .
De europiske borgere ser ikke Unionen som relevant , eller at den giver svar p deres problemer . Hvis vi skal sikre en vellykket ratifikation af den nste traktatrevision , skal vi overbevise vore vlgere om , at vi rent faktisk kan tackle de ting , der optager dem .
<P>
Den ene meningsmling efter den anden har bekrftet , at sprgsml som led i den tredje sjle , f.eks. bekmpelse af organiseret kriminalitet og arbejdslshed , er sprgsml , som prioriteres hjt , og som vi er ndt til at koncentrere vor energi om .
<P>
De skal hele tiden optrde i Kommissionens program - og ikke kun for et syns skyld .
<P>
Vi skal ogs finde svar .
<SPEAKER ID=88 NAME="Theorin og Wibe">
Vi tager forbehold over for t punkt i denne beslutning , nemlig nr .
12 , der henviser til behovet for et  definitivt  system for bl.a. momsen .
Et sdant har vi intet imod , blot ordet  definitivt  ikke fortolkes som  ensartet  .
Vi er kategoriske modstandere af ethvert forslag om en sdan harmonisering .
En harmonisering ville fre til en snkning af det svenske skatteniveau , og det ville igen fre til yderligere nedskringer inden for den offentlige sektor .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Menneskerettighederne i verden i 1995 / 1996
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er rlig betnkning ( A4-0400 / 96 ) af Lalumire for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om menneskerettighederne i verden i 1995 / 1996 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lalumire">
Hr. formand , i formiddags overrakte vi Sakharov-prisen , og her i eftermiddag drfter vi menneskerettighederne i verden .
Denne mdedag er viet til menneskerettigheder , og sdan har vi ogs villet det .
<P>
Som det gr hvert r , behandler Parlamentet nu en betnkning om menneskerettighederne i verden og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik .
Og ligesom alle de andre r , bliver vi ogs i r konfronteret med utallige krnkelser af menneskerettighederne i alt for mange lande ; rdslen ved disse torturerede politiske fanger , disse millioner af brn , der behandles som slaver , disse kvinder , der behandles som laverestende vsener , disse journalister , der har fet mundkurv p , osv . , osv .
<P>
I lyset af den nuvrende situation og med henblik p de efter min mening prioriterede ml i de kommende r har jeg i min betnkning rettet sgelyset mod de reformer , der skal gennemfres , hvis Unionen skal kunne tage skridtet fra en spontan og empirisk aktion til en struktureret , permanent og ambitis politik .
<P>
Europa-Parlamentet har i lbet af de sidste mange r mangedoblet initiativerne p menneskerettighedsomrdet .
De beslutninger , der er vedtaget i hver mdeperiode - 139 siden januar 1995 - , indfjelsen af menneskerettighedsklausuler i strstedelen af aftalerne med tredjelande , Parlamentets gentagne opfordringer til Kommissionen og Rdet om at tage hensyn til menneskerettighedsaspektet i deres aktioner og politikker , alt dette er udmrkede og opmuntrende tiltag .
Men i rigtig mange lande rundt om i verden er situationen langt fra tilfredsstillende , og det sprgsml , vi m stille i dag , er , hvorledes Unionen kan gre mere og bedre ?
Hvis det skal lykkes , m der foretages visse reformer , hvis overordnede linjer er skitseret i den foreliggende betnkning .
<P>
Et frste st reformer er af juridisk karakter .
Frst Fllesskabet og dernst Unionen har i realiteten improviseret en menneskerettighedspolitik uden at have et solidt retsgrundlag herfor i traktaterne .
Rom-traktaten fastsatte intet krav p menneskerettighedsomrdet .
Maastricht-traktaten nvner respekten for menneskerettighederne , men som et filosofisk ml .
Unionen har ikke konkrete befjelser p omrdet , og det forhold , at den endnu ikke har status som juridisk person , hindrer den endog i at tilslutte sig den europiske menneskerettighedskonvention .
Disse lakuner m udfyldes .
<P>
Desuden er det ndvendigt , at Unionen klart definerer , hvad den forstr ved det brede begreb menneskerettigheder , som klart nok gr lngere end til en humanitr indsats .
Det er ndvendigt at prcisere de anerkendte rettigheders retskraft .
Det er ndvendigt at faststte garantier , kontrolforanstaltninger og sanktioner , herunder - nr det mtte vre ndvendigt - militre sanktioner .
Uden sdanne prciseringer risikerer menneskerettighederne , som Rober Badinter har formuleret det , at blive et akademisk legevrk .
<P>
Et andet st reformer drejer sig om oprettelse af specialiserede tjenester hos Unionens organer med henblik p at f adgang til den ndvendige ekspertise og professionalisme p dette komplekse omrde .
<P>
Som forholdene er i dag , er Kommissionen og Parlamentet afhngige af analyser og informationer fra NGO ' er og pressen .
Uden at anfgte disses udmrkede arbejde m det erkendes , at en s vigtig organisation som Den Europiske Union skal vre i stand til at basere sine synspunkter p egne kvalitetsinformationer og stringente arbejdsmetoder .
<P>
Det tredje st reformer er klart nok det vigtigste .
Intet kan gres , hvis den politiske vilje ikke er til stede .
Men det m desvrre konstateres , at Unionen - her tnker jeg navnlig p Rdet , selv om det irske formandskab i vid udstrkning unddrager sig denne kritik - men Unionen generelt og Rdet i srdeleshed ikke altid har vist en klar vilje til at beskytte menneskerettighederne i konkrete situationer .
<P>
Den tvende holdning til situationen i Bosnien , Tjetjenien , Rwanda , Zaire , men ogs Tyrkiet , Kina og andre steder viser , hvor vanskeligt det er at gre noget , uanset om det er forebyggende eller helbredende .
Disse vanskeligheder er ikke overraskende .
Internationale relationer har altid vret udtryk for de pgldende landes interesser og konomiske , finansielle , politiske og militre styrkeforhold .
<P>
At inddrage moralske overvejelser , i dette tilflde respekten for menneskerettighederne , i udenrigspolitikken , som i sagens natur ligger uden for moralens omrde , kan aldrig blive en let sag .
Hvis det skal lykkes at overvinde forhindringerne , har Unionen frst og fremmest brug for en virkelig flles udenrigspolitik .
Det er en ndvendig forudstning for en virkelig effektiv indsats .
<P>
Desuden er det ndvendigt , at Unionen overbeviser sig selv om , at kampen for menneskerettighederne er af vital betydning , ikke mindst for Europa selv .
Her ved rhundredets slutning tvivler Europa p sig selv .
Folk er usikre p , hvilken retning den europiske integrationsproces tager .
Man br indse , at hvad der str p spil , er fremtiden for vor civilisation og dens humanistiske vrdier .
Denne civilisation har bestemt ikke altid kun haft pne sider .
Europa har undertiden spredt skrk og rdsel , men det er ogs det sted , den smeltedigel , hvor den grundlggende id om det enkelte menneskes vrdighed er blevet smedet .
<P>
Siden Den Anden Verdenskrig har menneskerettighederne vret den sokkel , vi bygger Europa p .
Hvis der ikke findes en meget strk politisk vilje til at beskytte dem , vil hele fundamentet for den europiske bygning kunne risikere at smuldre .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , menneskerettighederne er en del af vores europiske identitet .
Men det er ikke udelukkende for at beskytte vores samfundsmodel , hvilket er legitimt nok og tilmed en pligt , at Den Europiske Union m krve universel respekt for menneskerettighederne .
At forsvare menneskerettighederne i verden vil sige at kmpe for det enkelte menneskes vrdighed og sikre , at det er folkene og ikke deres bdler eller udbyttere , der nyder gavn af frugterne af det kollektive arbejde .
<P>
Fru Lalumire redegr i sin betnkning for de fremskridt , der kan konstateres med hensyn til den universelle hvdelse af menneskerettighederne , bl.a. gennem Den Europiske Unions initiativ til at indfje menneskerettighedsklausuler i de aftaler , der indgs med tredjelande .
Det m imidlertid erkendes , at det er vanskeligt at f integreret de moralske vrdier , som i overensstemmelse med vores kultur burde vre styrende for det internationale samfund , i de internationale handelsmssige , konomiske , politiske og militre relationer .
<P>
Den Europiske Union handler imidlertid ikke altid i overensstemmelse med sine egne principper , for s vidt som den tolererer grove overtrdelser af menneskerettighederne i visse partnerlande og ogs i medlemsstaterne , som det fremgr af de racistiske og fremmedhadske fnomener , som den demokratiske bevidsthed reagerer imod .
<P>
Fru Lalumires betnkning krver mere sammenhng , koordinering og samarbejde mellem Den Europiske Unions institutioner vedrrende fastlggelsen af en doktrin vedrrende menneskerettigheder og den praktiske hndhvelse af respekten for menneskerettighederne .
En forudstning herfor er , at der p regeringskonferencen gennemfres dybtgende reformer , sledes at respekten for menneskerettighederne traktatfstes , og navnlig sledes at Unionen udstyres med en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der kan gre politisk demokrati , demokratiske rettigheder , frihedsrettigheder og garantier , sociale , konomiske og kulturelle rettigheder til den kerne , der sikrer sammenhngskraften i Den Europiske Unions eksterne aktioner .
<P>
Jeg takker ordfreren for hendes arbejde og for hendes bne holding til PSE-Gruppens og andre gruppers forslag , som har gjort hendes betnkning , der er et sandt ekspertarbejde , til en flles kulturarv for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg finder det p sin plads i dag - efter at Ramos Horta og D . Ximenes Belo i gr modtog Nobels fredspris i Oslo - at understrege , at vi fortsat m vre p vagt over for en politik , der anvender to mlestokke .
Det er ikke p hjde med vore principper at praktisere en sdan politik .
Det er ikke p hjde med vore principper at glemme menneskerettighederne p grund af konomiske , handelspolitiske eller andre fordele , navnlig ikke nr det drejer sig om et svagt folk , som kmper mod strke undertrykkere , som det er tilfldet i Indonesien .
<P>
Hr. formand , her p trsklen til et nyt rtusind , ved denne korsvej i den nyere tids historie , der er karakteriseret ved fremskridt i den demokratiske bevidsthed og den universelle solidaritet sidelbende med dramatiske tilbagefald til barbari , m vi gre menneskerettighederne til et identitetsmrke for civilisation , hb om vrdighed for personer og folk og en udviklingsfaktor i sig selv .
Lad os ( i overensstemmelse med PSE-Gruppens forslag , som ordfreren har overtaget ) udrbe r 2000 til ret for menneskerettigheder og gre en ekstra indsats for at udbrede respekten for disse i vore unges uddannelse og i dagligdagen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , dette er en meget tankevkkende betnkning .
Den er mere end en opregning af de mange alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i lande i hele verden , da den yder et serist bidrag til den fortsatte udvikling af vor egen filosofi i Europa-Parlamentet .
Jeg komplimenterer ordfrer meget oprigtigt for hendes indgende undersgelse .
De af os , der er medlem af Underudvalget om Menneskerettigheder og fuldt ud inddraget i de aktuelle og uopsttelige debatter , er helt klar over , hvor omfattende vor opgave er .
Desvrre oversvmmes vi med beretninger om kriminelle handlinger , som begs af regeringer og dem , der handler p deres vegne .
<P>
Gennem vore forhandlinger er vi i stand til at skabe opmrksomhed omkring disse handlinger og fra tid til anden udve en ndig indflydelse p regeringer - ingen let opgave - ikke mindst fordi vi , nr vore foranstaltninger er forbundet med konomisk pres , i det mindste har en vis slagkraft .
Jeg nvner ofte eksemplet Syrien , hvor vi for nogle f r siden standsede udviklingsbistanden i en rrkke .
Jeg er ikke synderlig i tvivl om , at politiske fangers lsladelse fra syriske fngsler skyldtes det konomiske pres , vi udvede p davrende tidspunkt .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan vi vil viderefre vort arbejde .
Fru Lalumire er kommet med to specifikke forslag , det ene ad rettens vej og det andet den politiske vej .
Forsteligt nok trkker hun p sine erfaringer i Europardet , og det kan sagtens vre en vej , der br flges , og som vil skulle undersges nrmere .
Den politiske vej er , som hun siger , brolagt med hindringer , men fortjener at blive taget op til yderligere vurdering .
I mine mangerige erfaringer er Kommissionen desvrre meget tilbjelig til at vre tilbageholdende over for tredjelande , men det glder mig at sige , at dens adfrd i det mindste er intet i forhold til Rdets adfrd , hvor medlemsstaterne prioriterer kommercielle og nationale interesser og ikke har noget imod at skubbe menneskerettighedssprgsml til side i alle undtagen de mest ekstreme tilflde .
<P>
Vi kan sledes i det mindste sige , at menneskerettighederne efterhnden fremstr som et vsentligt sprgsml , og vi skal bygge videre p dette .
Heldigvis har vi som Europa-Parlament den ndvendige handlefrihed , og vi skal fortstte vor hidtidige praksis med at udtale os imod det , der er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , uden for Unionen er Europa-Parlamentet isr kendt for sin kamp for menneskerettighederne .
Fru Lalumires betnkning drejer sig om den mde , hvorp Europa-Parlamentet vil drage menneskerettighederne frem i lyset i en indbyrdes afstemt politik mellem institutionerne .
Det drejer sig i den forbindelse om politiske , juridiske og finansielle sanktioner , der skal fungere som kur men samtidig ogs prventivt .
Ordfreren udelukker oven i kbet ikke vbnet intervention i bestemte situationer , vre det sig under et FN-mandat .
Hr. formand , denne betnkning er udtryk for en udvikling og en opfattelse , der har dannet sig i Europa siden to verdenskrige , og som har gamle og dybe rdder .
At kmpe for menneskerettighederne er ingen ny kolonial arrogance , det er snarere en pragmatisk indfaldsvinkel med humanistisk anstrg , som netop og frst og fremmest er rettet mod fremme af international stabilitet og menneskelighed , en essentiel del af en europisk udenrigspolitik i sin vorden , et godt skridt p trskelen til regeringskonferencen og det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , fru Lalumires betnkning er en meget udmrket betnkning , som jeg gerne vil komplimentere hende for .
Den beskftiger sig ikke med de individuelle tilflde om overtrdelse af menneskerettighederne , i stedet henledes vor opmrksomhed systematisk mod den mde , hvorp Unionen har udformet sin politik .
Med rette gr fru Lalumire det til et centralt sprgsml , hvorledes Unionen kan optrde s effektivt som muligt i forbindelse med den eksterne menneskerettighedspolitik .
<P>
P samme dag som Wei Jingsheng modtager Sakharov-prisen af Parlamentet , dvler vi med rette ved Unionens menneskerettighedspolitik .
Med rette fastslr Kommissionen i sin meddelelse om den langsigtede politik i relation til Kina , at effektivitet m st i frste rkke .
Men denne effektivitet opns ikke gennem beskedenhed .
Netop gennem logisk sammenhng , handlekraft og gennemsigtighed opnr Unionen den strste effektivitet .
<P>
Logisk sammenhng betyder , at menneskerettighederne m indg som element i hele vor internationale optrden .
Ministermdet i WTO i Singapore er en glimrende lejlighed til ogs inden for multilaterale handelsaftaler at stte respekten for grundlggende menneskerettigheder p dagsordenen .
Derfor m den sociale klausul ogs bringes p bane i Singapore .
Derudover betyder logisk sammenhng , at Unionens erhvervsliv , nr det gr forretninger internationalt , m plgge sig selv en adfrdskodeks , som er sammenlignelig med Unionens regler .
Ogs erhvervslivet er Europas visitkort .
At vre til stede for eksempel i Nigeria legitimerer ikke krnkelse af menneskerettigheder .
<P>
Handlekraft betyder her , at vi har en politik rettet mod fremme af respekt for demokrati og menneskerettigheder .
Via prventivt diplomati , humanitr intervention , fremme af pressefrihed og demokrati overalt i verden og vor utrttelige kamp mod det humanitre problem i forbindelse med landminerne kan vi opn dette .
Derudover m Rdet med kvalificeret flertal kunne stemme for ophvelse af aftaler p grund af krnkelse af menneskerettighederne .
Dette er naturligvis noget regeringskonferencen m tage fat p .
<P>
Til slut , hr. formand , gennemsigtigheden .
Vi m have enslydende kriterier for vor menneskerettighedspolitik og gennemfrelse heraf .
Frst da kan vi forvente af tredjelande , at de inddrager den i deres overvejelser .
konomiske interesser m ikke vre udslaggivende .
<P>
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
M jeg i det mindste p Den Liberale Gruppes vegne og mske p alle mine kollegers vegne have lov til at sige til lykke med fdselsdagen til kommissren .
Han bliver prcis lige s gammel som jeg , og hvor gammelt det er , kan De se i vor vademecum .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , i dag har vi overrakt Sakharov-prisen til Wei Jingsheng .
For njagtigt et r siden gav vi Sakharov-prisen til Leyla Zana , der kommer fra Kurdistan og er medlem af Tyrkiets nationalforsamling .
Dette medlem af nationalforsamlingen i et land , der har mange aftaler med Den Europiske Union , er stadig i fngsel , og vi har nsten glemt hende , samtidig med at Den Europiske Union , navnlig Rdet , gr alt , hvad der er muligt , for at opprioritere forbindelserne med Tyrkiet - vi ser det ogs i forbindelse med budgetproceduren , hvor man har afvist flere af Europa-Parlamentets ndringsforslag , som kdede bistanden til Tyrkiet sammen med menneskerettighedssituationen .
Og dette er et meget typisk eksempel p den store modstning , som fr . Lalumire talte om i sin fremragende redegrelse , mellem de handelsmssige , konomiske og strategiske interesser og de grundlggende moralske vrdier , som jeg mener , Den Europiske Union uhyklerisk burde tjene .
Og jeg siger  uhyklerisk  , fordi jeg ogs tnker p et andet naboomrde , som i hvert fald stder op til mit land , nemlig det tidligere Jugoslavien .
Her ser vi , hvordan Den Europiske Union helt korrekt protesterer over Milosevic-styrets krnkelse af de demokratiske rettigheder , men fortier tilsvarende forhold i det nrliggende Kroatien .
<P>
Jeg mener , vi er ndt til at have nogle fremskridt .
Desvrre kan det kun ske med Europa-Parlamentets intervention , og den er ndvendig p mange omrder .
Men i hvert fald visse ndringer , ssom henvisningen til menneskerettighederne i den reviderede Maastricht-traktat og menneskerettighedsklausulen i aftaler om eksterne relationer er meget vsentlige .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs vi glder os over betnkningen .
Vi finder det dog beklageligt , at de s vigtige menneskerettighedssprgsml drukner i en ofte absurd debat mellem venstre og hjre .
Menneskerettighedssprgsmlene er efter vor opfattelse for vigtige til , at de har lov til blive misbrugt som argument i en ofte aktuel politisk debat og sledes blive degraderet .
Den europiske historie i dette rhundrede viser , at intet politisk parti kan pst , at det selv har en helt uplettet fortid med hensyn til menneskerettighedssprgsmlene .
Vi appellerer derfor til alle grupper om at tage fat p dette problem i fllesskab , og vi vil hbe , at de forskellige politiske grupper i Parlamentet ikke til stadighed opdeles som i den gamle wildwestfilm i The Good , The Bad and The Ugly for s selv at prsentere sig i de godes rolle .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil opfordre kommissren til opmrksomt at studere det forslag , der er omhandlet i punkt .
69 i fru Lalumires betnkning for n gang for alle at undersge , om det , der foresls , vil kunne flges op af en flles forpligtelse for institutionerne , nemlig Parlamentet , Kommissionen , Rdet og Det Europiske Rd . Der er tale om et forslag om at gre r 2000 til menneskerettighedernes r og udarbejde et program for de foregende tre r , der er helliget uddannelse vedrrende menneskerettighederne .
<P>
Jeg mener , at fru Lalumires betnkning fortjener vor godkendelse .
Hvis noget skal kritiseres , skal dette divideres med 628 , fordi betnkningen er blevet en smule lang , som sdvanlig fordi ethvert medlem str helt fast p at indfje sine rettelser .
<P>
Jeg vil kun gre opmrksom p en vanskelighed , vi endnu har ved behandlingen af disse emner .
Ogs vor kultur , som er en af de mest avancerede i verden , er en kultur , der definerer tingene negativt , hvilket betyder , at vi definerer fred p den mde , at der ikke er krig , demokrati sledes , at der ikke er diktatur , liv sledes , at der ikke er dd , og menneskerettighederne sledes , at der ikke sker krnkelser af disse .
Alt dette viser en kultur , der ikke er i stand til at hvde de positive aspekter , uden at der er en fjende , uden at noget negativt skal bekmpes .
<P>
Jeg mener , at et positivt udgangspunkt for overvindelse af dette handicap kan best i en henvisning til tre fundamentale sider af vor eksistens .
For det frste , at intet menneske og ingen autoritet lovligt kan plgge nogen at berve en anden livet .
Hvis det lykkes for os at fastsl dette , har vi gjort et betydeligt fremskridt .
For det andet at menneskeheden ikke absolut kan deles i to grupper ved at faststte , at et vsen - kvinden - af religise eller andre grunde str lavere end manden .
For det tredje at der findes rettigheder for brn , som alene tilkommer dem , og som der ikke kan rdes over , hvilket betyder , at ingen , vre sig forldre eller myndighed af nogen anden type , kan berve brnene deres ret til ikke blot livet , men tillige et liv , som er vrd at leve .
Dersom vi kunne gre fremskridt p disse tre punkter , ville det mske lykkes for os at opfatte menneskerettighederne positivt .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , man kan stort set hvde , at nsten alle verdens lande i dag synes at acceptere de grundlggende menneskerettigheder som referencevrdier , men at der alligevel stadig sker mange flagrante krnkelser af disse rettigheder verden over .
<P>
Listen over voldshandlinger , der begs af mennesker mod mennesker ges fortsat - sledes som fru Lalumire som en fremragende kender af omrdet viser os i sin udmrkede betnkning .
Derfor er min gruppe , der er overbevist om , at forsvaret for menneskerettighederne er en absolut ndvendig betingelse for , at man kan n frem til en virkelig fred mellem folkene , og vi sttter de tanker , der er kommet til orde i fru Lalumires betnkning .
<P>
Den Europiske Union , der har gjort forsvaret af menneskerettighederne til et centralt punkt i sin politik , kan nemlig ikke fortsat forholde sig passivt til de krnkelser af individets absolutte vrdighed , som finder sted i stadig flere lande .
Men den kan heller ikke begrnse sig til blot at fordmme disse krnkelser .
<P>
Den Europiske Union skal vre i stand til at ptage sig det ansvar , der flger af dens pagt med freden og forsvaret af menneskerettighederne .
Som flge heraf er vi ligeledes enig i de foranstaltninger , der foresls i denne henseende i denne betnkning , til forbedring af netop systemet for beskyttelse af de grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder fra Den Europiske Unions side og gennemfre et forebyggende diplomati i fredens og menneskerettighedernes tjeneste .
<P>
Vi s dog gerne , at de nationale mindretalsrettigheder blev medtaget sammen med de civile og politiske , de konomiske og sociale og de kulturelle rettigheder .
<P>
Nr man i Kbenhavn-erklringen og CSCE ' s Paris-Charter , nr man i Europardets rammekonvention forsvarer beskyttelsen af de nationale mindretal , betyder dette , at man underforstet anerkender , at der findes kollektive rettigheder , som skal beskyttes .
Derfor finder vi , at man ogs i betnkningen br anerkende og udtrykkeligt sikre disse rettigheder , naturligvis p grundlag af fortrin for de verdensomfattende menneskerettigheder .
<P>
Forsvaret for hver enkelt menneskes - og for alle menneskers umistelige vrdighed , som fler , at de danner et samfund - er en absolut ndvendig politik , som vedrrer os alle , og som Den Europiske Union og tillige hver enkelte af dens medlemsstater , br vre i stand til fuldt ud at ptage sig , dersom den vil vre tro imod grundlggernes nd og takket vre dette opfylde deres pligter over for historien .
<P>
Fru Lalumires betnkning viser den vej , der skal flges i denne henseende .
Der er kun tale om at have den politiske vilje til at sl ind p den .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , fru Catherine Lalumire behandler i sin betnkning de mange forskellige aspekter menneskerettighedsproblematikken med den taktflelse , som er karakteristisk for hende , men ogs med den fasthed , der er ndvendig for at f hndhvet de grundlggende principper .
Det hjlper ikke stort at blive ved med at holde belrende foredrag om dette alvorlige problem .
Det glder derimod om at etablere effektive juridiske og politisk instrumenter , som kan flge en undertiden letkbt trosbekendelse op med handling , der er p hjde med de vrdier , som vi erklrer os uforsonlige forkmpere for .
Det glder i srdeleshed for Den Europiske Unions eksterne forbindelser , et omrde , hvor vores beslutsomhed med hensyn til at forsvare de principper , vi hylder , skal st sin prve .
<P>
Fru Lalumires betnkning giver en detaljeret redegrelse for rkken af instrumenter , der hidtil er blevet anvendt med strre eller mindre succes .
Jeg bemrker med tilfredshed , at hun i forslaget til lovgivningsmssig beslutning opfordrer til , at det eksisterende arrangement suppleres med et nyt instrument , en adfrdskodeks , som plgger europiske virksomheder , der arbejder i tredjelande , at undlade at gre sig medskyldige i grove menneskerettighedskrnkelser .
<P>
Lignende forslag er formuleret inden for rammerne af OECD men er desvrre ikke hidtil blevet fulgt op i praksis .
<P>
Integrering af etiske hensyn i forretningsverdenen vil i vrigt vre et typisk europisk svar p globaliseringens og internationaliseringens problematik .
Der er gode chancer for , at det vil f de genstridige lande til at tnke sig om to gange , fr de mere eller mindre ustraffet trder principper og vrdier , som er os dyrebare , under fode .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , r efter r , i betnkning efter betnkning forventer man af Europa ikke alene signaler , men beslutsom og mlrettet handling med henblik p at fremme respekten for menneskerettighederne rundt om i verden .
Desvrre gr det ene r efter det andet , uden at der sker noget videre , undertiden er vi endog vidne til tilbageskridt nogle af de steder , hvor forhbningerne var strst .
<P>
Hvordan skal man reagere p den israelske hjesterets seneste afgrelse om legalisering af tortur i fngsler ?
Det er ikke nok at kritisere .
Der m nu handling til i form af en suspension af interimsaftalen med Israel , indtil menneskerettighederne igen overholdes .
Det samme glder Tyrkiet , som endnu ikke har lsladt modtageren af Sakharov-prisen i 1995 , Leyla Zana , og heller ikke hendes kolleger , tidligere medlemmer af Parlamentet og af kurdisk afstamning . Tyrkiet foreslr nu indfrelse af en antiterroristlov og censur af pressen , der i forvejen brer sorg over ustraffede drab p journalister .
<P>
Ogs for Tyrkiets vedkommende m vi suspendere den konomiske bistand og gre vort samarbejde betinget af overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Listen er lang og kan beses i fru Lalumires betnkning , en dyster liste over resolutioner mod krnkelser af de grundlggende menneskerettigheder og arrogante overtrdelser , der er udtryk for den strste foragt for de internationale aftaler .
<P>
Jeg vil slutte med endnu en gang at udtrykke fordmmelse af de forbrydelser , der begs af paramilitre grupper i Columbia , forbrydelser , som gr ud over civilbefolkningen , bnderne , og som s sent som i gr kostede fire medlemmer af samme familie livet , fire brdre , forbrydelser , som kan finde sted takket vre den columbianske regerings passive medskyldighed .
<P>
Hvis Europa skal undg at skuffe resten af verden bittert , skylder det sig selv at spille de mange gode kort , det har p hnden , overalt hvor det er muligt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , menneskerettighederne indtager en stedse vigtigere plads i Den Europiske Unions eksterne politik . Dette fremgr af den kendsgerning , at i samarbejdsaftaler med tredjelande bliver der stedse optaget menneskerettighedsbestemmelser .
Det er positivt , at menneskerettighederne herigennem er blevet bredere anerkendt .
<P>
Samtidig viser den lange og triste liste i fru Lalumires betnkning , hvad der stadig er skvt i utallige lande . Sommetider skyldes det diktaturer , sommetider skyldes det kulturelle traditioner , sommetider skyldes det pressede sociale og konomiske omstndigheder , og desvrre er det ogs som flge af religis fanatisme .
<P>
Menneskerettighederne er en genstridig problematik , hvor en hvilken som helst tro p fremgang bliver stillet p en hrd prve .
Mellem ideal og bitter virkelighed , hvor den bibelske sandhed bliver bekrftet , at mennesket vil det onde , ligger et blivende spndingsfelt .
Ikke desto mindre m vi , hvor det kan lade sig gre , utrtteligt udve pres og bruge indflydelse for at forbedre situationer eller forhindre dem i at blive vrre .
<P>
Men i den forbindelse forventer vi os ikke meget af alskens institutionelle reformer i form af en kommunitarisering af udenrigspolitikken eller udnvnelsen af en kommissr for menneskerettigheder .
De afvejninger , der br foretages i forhold til menneskerettighederne , kan tydeligvis ikke plgges staterne . Dette er p ny fremget af de seneste forhandlinger i WTO-sammenhng , og heller ikke stormagter som Kina lader sig kalde til orden .
Nye institutioner vil ikke fje meget til de aktiviteter , der allerede nu er i gang inden for Unionen , FN , OSCE eller Europardet og heller ikke at forglemme inden for Amnesty International og andre NGO ' ere .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Lalumire for hendes fremragende betnkning .
Det er belejligt , at vi behandler denne nu , p den dag , hvor vi har overrakt Sakharov-prisen til hr . Wei Jingsheng .
I betnkningen understreges med rette forbindelsen mellem demokrati og menneskerettigheder og behovet for et universelt princip , som omfatter nationale mindretals , kvinders og brns rettigheder samt retten til et sundt milj .
<P>
Jeg ser ogs med tilfredshed p henstillingen om sociale minimumskrav i handelsaftaler for at beskytte rettighederne blandt brn , fngslede og andre former for slavearbejdere .
En sdan udnyttelse af medmennesker m vre uacceptabel , efterhnden som vi nrmer os det nye rtusinde .
EU br heller ikke ubekymret indg aftaler med lande , som p eklatant vis krnker menneskerettighederne .
Dette mnster br brydes , da det undergraver EU ' s og Parlamentets arbejde .
EU br ikke fortsat se gennem fingre med sdanne krnkelser .
Minimumskrav br overholdes , og aftaler suspenderes i de tilflde , hvor der er klare beviser for omfattende menneskerettighedskrnkelser .
Toldunionen med Tyrkiet viser , at aftaler med regimer , som krnker deres egne borgeres rettigheder , ikke medfrer forbedringer af menneskerettighederne .
EU ' s bistand br vre betinget af , at modtagerne gr en stor indsats for at forbedre deres egen adfrd .
<P>
EU skal ogs overvge handelen med vben og presse p for at f fastlagt en bindende adfrdskodeks , sledes at EU i det mindste ikke holder regimer oppe , som krnker deres egen befolknings borgerlige frihedsrettigheder .
<P>
Selv om det er rigtigt , at EU br styrke sin flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er det ikke Storbritanniens holdning , at FUSP gres til et fllesskabsanliggende .
FUSP br fortsat foreg p regeringsplan , men br revideres .
<P>
Endelig glder jeg mig over fru Lalumires nske om en kommissr med ansvar for menneskerettighederne og et center for aktiv forebyggelse af konflikter , som for lngst skulle have vret oprettet .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning fr Parlamentets fulde og fortjente sttte .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , selvom jeg vil sige fru Lalumire tak , fler jeg mig forpligtet til at gre opmrksom p alvorlige selvmodsigelser inden for vore beslutninger .
Hvad f.eks. angr betragtning K , der omhandler den nye blge af fanatisme og politisk eller religis intolerance , er det rigtigt at anfre Iran , men man glemmer , at Europa-Parlamentet netop i den foregende mdeperiode i en beslutning vedtaget efter anmodning om uopsttelig behandling vedrrende Mellemsten ligeledes har krvet mgling med Iran , som konstant krnker menneskerettighederne .
<P>
Vedrrende det noble engagement , Unionen har ptaget sig p menneskerettighedsomrdet , m der ikke findes selv den mindste form for selvmodsigelse , der kommer til udtryk i den liberale gruppe , som er til stede her .
Jeg hentyder til , at denne delegation omfatter en lille italiensk gruppe - Lega-gruppen - der koncentrerer sit virke om at prdike for forskelsbehandling af italienere i nord og syd .
Yderligere har den europiske jdiske kongres for nylig gjort opmrksom p , at Bossi , der er lederen af Legaen , altid har ngtet at fordmme racistiske episoder .
Endelig nsker Legaen at fordrive dommere og lrere , der kommer fra den sydlige del af landet , fra Norditalien og angriber nu endda den katolske kirkes enhed .
<P>
S lnge den liberale gruppe er s lille i forhold til dens refulde oprindelse , skal man da opretholde forbindelser med en lille racistisk gruppe af denne karakter ?
Og hvorfor ?
For at holde sammen p en strre politisk gruppe ?
Men p bekostning af hvem ?
P bekostning af et salg af Malagodis , Einaudis og Ugo La Malfas vrdighed og re , som ikke lngere kan gre oprr !
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige fru Lalumire tak for hendes fremragende betnkning om den europiske politik p menneskerettighedernes omrde , hvori hun tro imod sin store viden p omrdet udvikler en af de grundlggende sider af vor identitet .
<P>
Jeg vil fremhve to aspekter , som forekommer mig grundlggende , og som vi br tnke over , ogs her i vort arbejde i Parlamentet og i forbindelse med de vrige institutioner .
Det frste aspekt vedrrer det , der anfres i punkt 13 i forbindelse med vrdsttelsen af menneskerettighedernes karakter .
Menneskerettighederne fster sig - som vi europere udmrket ved - ikke fra dag til dag .
De udvikler sig fortsat , og vi m anvende denne lre , dvs. fortsat benytte de fremskridt , som sker med hensyn til menneskerettighederne , ikke blot i vore lande , men tillige i de tredjelande , med hvilke vi opretholder forbindelser .
Og denne tanke gr meget godt i spnd med tanken om den kritiske dialog , idet de begge skal anvendes p samtlige de lbende programmer , som f.eks. PHARE , TACIS og MEDA samt andre beslgtede programmer med Tyrkiet , Israel , Algeriet , Hviderusland og Iran .
<P>
Og det andet aspekt - nemlig klausulen om demokrati - angr meget direkte tanken om den karakter , der er prget af fortsat udvikling , dvs. at vi ikke m forst klausulen om demokrati som sanktionerende , men netop som et element til udbredelse og sttte for noget , der kan betegnes som en megen sjlden plante i menneskehedens historie , nemlig demokratiet og respekten for menneskerettighederne .
<P>
Jeg finder derfor , at de fremskridt i henseende til betragtningsmden , som fru Lalumires fremragende - jeg siger det p ny - betnkning indeholder , skal modnes af os og anvendes systematisk i alle de aftaler , vi indgr .
Dette vil sige , at vi skal betragte klausulen om demokrati p grundlag af dens udviklende karakter og p baggrund af den kritiske dialog , som vi skal fre i vor udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Lalumire for hendes fortrffelige betnkning , som jeg hber , Parlamentet vil sttte .
Jeg hilser initiativet i betnkningen til at fastsl , at menneskerettighedsbegrebet omfatter svel borgerlige og politiske som konomiske og sociale rettigheder , velkomment .
Jeg noterer med glde , at fru Lalumire har accepteret mine ndringsforslag , ikke mindst om at systematiske voldtgter skal betragtes som alvorlige krigsforbrydelser .
I konsekvens heraf m der stilles krav om , at ordene systematiske voldtgter fjes til definitionerne af alvorlige krigsforbrydelser i tillgsprotokol nr . 2 til fjerde Genve-konvention .
<P>
Jeg stemte i 1994 imod indgelsen af en toldunion mellem EU og Tyrkiet .
Parlamentets krav vedrrende menneskerettigheder var ikke blevet opfyldt .
Et flertal af Parlamentets medlemmer troede , at en toldunion ville fremme menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
I lighed med andre tilsvarende aftaler med tredjelande medtog man en klausul om menneskerettigheder og demokrati , idet man troede , at man p den mde kunne fremme en positiv udvikling .
Det viste sig desvrre at vre forkert .
Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er ikke blevet bedre siden indgelsen af toldunionen , den er blevet vrre .
<P>
I gr trdte fem redaktrer fra de strste tyrkiske aviser frem her i Parlamentet og advarede mod de lovforslag , som nu fremsttes , og som indebrer alvorlige begrnsninger af ytringsfriheden .
EU rder over politiske , konomiske og diplomatiske instrumenter .
De br anvendes aktivt og suppleres med bindende foranstaltninger , hvis menneskerettighedskrnkelserne fortstter .
Der m udarbejdes politiske , konomiske og juridiske garanti- , kontrol- og sanktionsmekanismer ; uden sdanne vil klausulerne om menneskerettigheder og demokrati ikke have nogen som helst virkning .
<SPEAKER ID=106 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , allerfrst vil Kommissionen benytte denne lejlighed til at takke Parlamentet for dets bidrag til fremme af menneskerettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder inden for Den Europiske Unions politik .
Vi har ogs med megen respekt her til formiddag p ny kunnet opleve Europa-Parlamentets engagement i situationen p menneskerettighedsomrdet , sledes som dette er kommet til udtryk i overrkkelsen af den vigtige Sakharov-pris .
Forelggelsen af den rlige betnkning om menneskerettighederne hrer til blandt Europa-Parlamentets initiativer , som betyder , at der sledes kommer en vigtig dialog om menneskerettighederne i gang institutionerne imellem .
I r drfter vi betnkningen fra fru Lalumire , en fremragende ordfrer , der som tidligere generalsekretr for Europardet som f andre er kvalificeret til at tale om dette emne .
<P>
Det er indlysende , at Kommissionen tillgger overholdelsen af menneskerettighederne svel uden for EU som indenfor stor betydning .
Kommissionen har allerede tidligere sammen med Dem drftet menneskerettighedsbestemmelserne i EU ' s aftaler med tredjelande .
Fra 1992 har vi systematisk optaget disse bestemmelser i vore aftaler med tredjelande , alts ikke p m og f , men alle vore nye , eksterne aftaler indeholder sdanne bestemmelser , og disse har da ogs siden vret en essentiel del af disse bilaterale aftaler .
<P>
Kommissionen stter regelmssigt menneskerettigheder p dagsordenen internationalt og globalt .
Sledes har vi i vor meddelelse af juli i r om forbindelsen mellem international handel og arbejdsbestemmelser foretaget en grundig analyse af mulighederne for at stte disse bestemmelser p dagsordenen inden for Verdenshandelsorganisationen .
Det drejer sig i denne forbindelse mere specielt om bestemmelser vedrrende afskaffelse af tvangsarbejde , slaveri og brnearbejde og fremme af organisationsfriheden samt retten til kollektive overenskomstforhandlinger og ikke-forskelsbehandling i forbindelse med beskftigelse .
Som De ved , diskuteres dette netop i dette jeblik p ministermdet i WTO i Singapore , og De ved , sledes som det ogs kom frem under forhandlingen her til formiddag , hvor omstridte disse sprgsml er , nr de knyttes sammen med regler om den internationale handel .
Fru Lalumires betnkning foreslr ogs , at der indfres en adfrdskodeks for multinationale virksomheder fra EU , som burde forpligte dem til at overholde samtlige menneskerettigheder .
Jeg m gre opmrksom p , at en sdan adfrdskodeks ikke kan plgges virksomheder inden for Unionen som noget bindende .
Naturligvis ville det ogs glde mig , om virksomhederne i deres virksomhedspolitik i tredjelande ville vre villige til at tilgodese menneskerettighederne .
<P>
Styrkelse af demokratiet og respekten for menneskerettighederne har hj prioritet for Den Europiske Union navnlig ogs i lande , der befinder sig i en overgangsfase .
Jeg vil endnu en gang pege p vore demokratiprogrammer i PHARE og TACIS for lande i Mellem- og steuropa og det tidligere Sovjetunionen , hvor vi har udviklet en bred vifte af programmer og aktioner til sttte for demokratiske reformer samt til videre udvikling af retsstaten , styrkelse af borgernes samfund og beskyttelse og fremme af andre menneskerettigheder .
<P>
Siden oprettelsen af det kendte kapitel B7-52 - Europisk initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne - er der sket en stadig stigning i de til dette forml afsatte finansielle midler .
Med henblik p kontrol og koordination har Kommissionen siden 1994 aflagt rsberetninger om de vigtigste retningslinjer , som fulgt af Kommissionen ved anvendelsen af de finansielle midler inden for denne ramme .
Disse beretninger omfatter en srberetning om omrdet menneskerettigheder , demokrati og udvikling og en generel beretning om alle budgetposter vedrrende menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen deler Europa-Parlamentets srlige bekymring med hensyn til sprgsml som ytringsfrihed og frie medier .
Nr henses til at dette er en fundamental faktor for demokratiet og borgernes samfund , og at det spiller en vigtig rolle ved beskyttelsen af menneskerettighederne , sigter vi med konkrete aktioner da ogs p at fremme denne frihedsrettighed .
Jeg vil nvne den velbesgte konference om mediernes frihed i det tidligere Jugoslavien , som Kommissionen for nylig afholdt i Bruxelles , og hvor Kommissionen p ny gav tilsagn om et betydeligt belb - i dette tilflde cirka 10 millioner ECU for 1997 - netop til sttte og fremme af frie medier i det tidligere Jugoslavien .
Jeg mener ogs , at den nuvrende udvikling ikke s meget i selve Bosnien som i Beograd beviser , hvor vigtigt ogs dette element kan vre , nr demokratiet skal styrkes .
<P>
I denne forbindelse sprger jeg ogs mig selv , om forslaget om srskilte specielle budgetposter til de frie medier ikke kunne tnkes at f mindre heldige flger set i lyset af , at der herved kan opst en risiko for , at man begrnser eller ignorerer dette specifikke aspekt p andre aktionsomrder .
<P>
Fru Lalumires betnkning peger ligeledes p , hvor vigtigt det forekommer Europa-Parlamentet , at Kommissionen opretter et center for forebyggelse af konflikter .
Kommissionen arbejder i jeblikket p et modelprogram kaldet  Netvrk for kriseforebyggelse  , som er en udlber af Rocard-initiativet , og inden for disse rammer vil der blive gennemfrt studier , givet rd og foretaget evalueringer p kriseprventionsomrdet .
Dette netvrk , som vi vil oprette , vil forsge at indhente information om potentielle kriser og humanitre katastrofer , bearbejde disse informationer og udarbejde plidelige , analytiske og styringsorienterede rapporter om mulighederne for konfliktprvention .
<P>
Betnkningen giver udtryk for et nske om snvrere koordination mellem de europiske institutioner p den ene side og medlemsstaterne p den anden .
Kommissionen er ganske enig med Parlamentet i , at denne koordination skal styrkes , og vi handler ogs i overensstemmelse hermed .
<P>
Vi prver i videst muligt omfang p at forbedre koordinationen gennem omhyggelig koordination og ved at anvende de nye kommunikationsformer vedrrende menneskerettighederne p de interne procedure .
De ved , at formand Santer personligt har ptaget sig ansvaret for det mtlelige menneskerettighedsomrde .
Og under hans ledelse har man betroet mig ansvaret for omrdets tematiske og horisontale aspekter .
<P>
For at forbedre denne interne koordination afholdes der i vrigt ogs regelmssigt mder mellem de generaldirektrer i Kommissionen , som beskftiger sig med de eksterne relationer .
Vi har ogs en arbejdsgruppe  Menneskerettigheder  , der gr p tvrs af tjenestegrenene , hvor alle de kommissionstjenestegrene , der giver sig af med menneskerettigheder , er reprsenteret .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte .
En af de vigtigste begivenheder til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i verden var utvivlsomt underskrivelsen af verdenserklringen om menneskerettighederne den 10. december 1984 .
Jeg har omhyggeligt noteret mig , at hr . Imbeni beder os om at bide mrke i det fremsatte forslag om eventuelt at erklre r 2000 for menneskerettighedsr .
M jeg stille et lille ndringsforslag til dette forslag og bemrke , om det ikke ville vre en god id mske at gre r 1998 , ret , hvor vi mindes , at det er 50 r siden , at FN ' s verdenserklring om menneskerettighederne blev underskrevet , til symbol for menneskerettighederne .
Denne id havde tidligere fundet grobund blandt os , og ogs i samrd med FN prver vi at arbejde hen mod , at 1998 bliver ret for den internationale menneskerettighedsbeskyttelse .
Om det vil lykkes str hen i det uvisse , men vi er i al fald i frd hermed .
<P>
Uden for dagsordenen vil jeg gerne slutte med en tak for de hjertelige hilsener , der er blevet rettet til mig her til formiddag i anledning af min fdselsdag , hvorved jeg har opnet den rvrdige alder , som hr . Bertens ogs deler med mig .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=7>
Beskyttelse af mindrerige - Adoption af mindrerige
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0393 / 96 ) af Zimmermann for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige i Den Europiske Union ; -betnkning ( A4-0392 / 96 ) af Carlo Casini for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forbedring af retsbestemmelserne og samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrrende adoption af mindrerige .
<SPEAKER ID=109 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , mine damer og herrer , som ordfrer i forbindelse med foranstaltningerne til beskyttelse af mindrerige i Den Europiske Union er det mig en srlig glde , at vi p 50rsdagen for UNICEF ' s oprettelse har denne betnkning opfrt p dagsordenen .
Hermed viser Parlamentet , at det ogs tager problemerne og interesserne blandt ca . 80 mio mennesker i Den Europiske Union alvorligt .
Jeg vil gerne nvne nogle eksempler p de problemer , som brn har .
<P>
Ikke alle brn i Unionen har samme adgang til uddannelsessystemerne .
Mange brn lever under fattigdomsgrnsen .
I Tyskland er det 2 , 2 mio .
Ikke alle brn har adgang til samme sundhedsvsen .
Brn misbruges seksuelt , mishandles og udnyttes kommercielt .
Ogs i Unionen er der mange brn , som udfrer brnearbejde . Flygtningebrn bliver for en stor dels vedkommende forment adgang til vort territorium .
Et forfrdende antal brn er afhngige af narkotika , alkohol , nikotin og medicin .
I den forbindelse m man ikke glemme , hvor mange brn der endvidere er udsat for et psykisk pres , hvilket der imidlertid overhovedet ikke kan indsamles oplysninger om .
P denne mde hmmes en stor del af brnene udviklingmssigt fra begyndelsen .
For at afhjlpe dette skal der trffes mange foranstaltninger .
<P>
Ratifikationen af FN-konventionen om barnets rettigheder i alle medlemsstater og gennemfrelsen af den i national lovgivning m vre et prioriteret sprgsml .
Brn og voksne skal vre bedre oplyst om de rettigheder , der er forankret i konventionen , da de jo skal have kendskab til rettighederne for at kunne udve disse rettigheder .
Alle eksisterende traktater tager sigte p borgernes vel .
Borgere er pr. definition i frste rkke arbejdstagere , arbejdsgivere og forbrugere .
Brn er sledes i frste rkke brn af arbejdende forldre .
For at sikre brnene en status , der er i overensstemmelse med forudstningerne i dette ndrede samfund , er det imidlertid ikke kun ndvendigt med disse lovndringer .
Vi opfordrer derfor ogs Rdet til , at brn optages som selvstndig persongruppe i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten .
Brns rettigheder br gres til et grundlggende princip for Unionens handlinger .
Samtidig br der p alle politiske omrder indledes en politik , der er tilrettelagt ud fra hensynet til brns rettigheder , og som tager hensyn til brnspecifikke aspekter i forbindelse med alle retsakter og initiativer .
Udformningen og gennemfrelsen af en politik , der sigter mod beskyttelse af brns rettigheder , br prioriteres ved siden af budgetpolitiske overvejelser .
<P>
Medlemsstaterne opfordres endvidere til at g ind for vedtagelse af en tillgsprotokol til den europiske menneskerettighedskonvention , som tager hensyn til brns behov .
Endvidere krves det , at der oprettes et generaldirektorat for brns rettigheder eller en srskilt afdeling i Kommissionen , og at der udnvnes en brneombudsmand i Europa-Parlamentet .
Desuden foreslr jeg Parlamentet , at der nedsttes et udvalg for brns interesser .
Nr vi i dag p 50-rsdagen for UNICEF ' s oprettelse stemmer om denne betnkning , vil dette vre en fremtidig garanti for en srlig opmrksomhed omkring brnenes problemer og Europa-Parlamentets aktiviteter .
<P>
Med henblik p at fremme brns deltagelse i det politiske liv opfordrer vi medlemsstaterne til p lokalt , regionalt og nationalt plan at oprette ungdomsparlamenter .
Deres deltagelse i samfundet br frem for alt sikres gennem udnvnelse af en brneombudsmand i medlemsstaterne .
Oprettelsen af en SOS-telefonhjlpetjeneste for brn , som findes i nogle EU-lande , br ogs stttes .
Den europiske integrationsproces har ogs virkninger for brnenes situation .
Da vi endnu ikke kender disse , heller ikke for de voksnes vedkommende , krver vi , at Kommissionen ser nrmere p denne situation og ivrkstter en undersgelse heraf .
<P>
I betnkningen krves der endvidere psykologisk bistand og sttte til brn , der er ofre for og vidner til voldshandlinger .
Desuden krves det , at medlemsstaterne i deres straffeprocesret prioriterer resocialisering og opdragelse af mindrerige hjere end straffuldbyrdelse .
S har brnene ogs en reel chance for igen at blive optaget i vort samfund .
Endvidere opfordrer vi Rdet til at oprette et europisk center for forsvundne brn , hvilket fru Banotti jo allerede har krvet i lang tid .
Ogs mindrerige flygtninge fra tredjelande skal sikres en passende beskyttelse og humanitr bistand .
Man br i dette tilflde ikke skelne mellem politiske og konomiske flygtninge .
Af Kommissionen forventes det endvidere , at den udnytter alle sine muligheder i forbindelse med bekmpelsen af brne-sexturisme og brnepornografi .
Jeg ved , at fru Gradin beskftiger sig meget intensivt med dette . Det gjorde hun jo ogs klart i Stockholm p den konference , jeg deltog i , og har ogs gjort det i Parlamentet .
Parallelt hermed br medlemsstaternes nationale instanser gribe ind over for sdanne forbrydelser mod brn i udlandet ved at indfre den ndvendige lovgivning .
<P>
Til grund for alle kravene i min betnkning ligger n afgrende kendsgerning : Det , der kendetegner brn i forhold til andre beskyttelsesvrdige samfundsgrupper , er , at fremtiden tilhrer dem .
Ved udformningen af denne fremtid skal de bist os som ligeberettigede partnere .
Dette skal en uddannelse , som er tilgngelig for alle brn i Den Europiske Unions omrde , gre dem i stand til , uafhngigt af deres sociale oprindelse og deres nationalitet .
Brnene af i dag udgr samfundet af i morgen .
Dette opbygger vi , ved at vi respekterer brnenes vrdighed og giver dem mulighed for at udvikle sig til selvstndige personligheder .
Forhandlingen i dag betyder for os alle frem for alt ogs , at vi overtager ansvaret for brnenes fremtid og forpligtelsen til at handle ud fra hensynet til brnene , at vre deres talsmand og dermed indlede en nytnkningsproces i samfundet , som tager hjde for de sociale , samfundsmssige , konomiske og politiske ndringer og tillgger brnene en betydning , der svarer til deres behov .
Brn skal kunne deltage i denne proces som ligeberettigede partnere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tilfje endnu en stning , som brnene udtalte p konferencen i Rio :  Dette er vor fremtid , og vi nsker at f lov til at have et ord at skulle have sagt .
Vi nsker at blive opdraget p en sdan mde , at vi opmuntres til at sige vor mening .
Vi krver solidaritet !

<SPEAKER ID=110 NAME="Carlo Casini">
Hr. formand , kre kolleger , det er af betydning , at Europa-Parlamentet drfter brn netop p trsklen til julen , den fest , hvor vi fejrer livets og barndommens under , og vi gr dette netop p UNICEF ' s 50-rsdag .
<P>
At anerkende barnets rettigheder er i modstning til , hvad man kunne tnke sig , en politisk handling af strste betydning .
Det er blevet sagt , at den behandling , der gives brnene , er udtryk for det , som samfundet tnker om mennesket i det hele taget .
Nr det med rette gentages , at barnet er et individ , der har rettigheder , udtrykker man , at lighedsprincippet uden forskel skal finde anvendelse p de svageste , de mindste , de afhngige , dem , der endnu ikke har mle , og dem , der endnu ikke har fuld selvstndighed og tnke- og handleevne .
<P>
Nr man herudover siger , at barnets rettigheder og interesser skal have fortrin frem for de voksnes , nsker vi at anvende solidaritetsprincippet , hvorefter samfundet skal udfolde yderligere bestrbelser for netop de svageste .
<P>
De nyeste , nedslende beretninger viser , hvilken uvrdig udnyttelse af brn , der kan finde sted fra de voksnes side , som for enhver pris nsker at opfylde deres tragten efter fornjelser og penge .
Vi m derfor sige absolut nej til enhver form for vold imod brn og et hjt og klart ja til brnenes rettigheder , dvs. alle brn af enhver race og farve - jeg indskyder her , at 1997 vil blive det europiske r mod racisme - uden hensyn til de forhold , de lever under , og i lbet af hele deres livs udvikling .
<P>
Det moderne adoptionsinstitut er redskabet til sikring af en af barnets frste rettigheder , nemlig retten til en familie .
Vi ville ikke forst den virkelige betydning , men tvrtimod helt forvanske den og vende tilbage til romerretten , dersom vi gav voksne mennesker ret til at blive adopteret , og dersom vi frst og fremmest koncentrerede interessen om de voksne .
Jeg er helt klar over , at selve familiebegrebet ikke er i srlig kurs i dag , men man m indrmme , at det bedste for et barn normalt er at vokse op i krlighed med en faders og moders omsorg og i et milj , der garanterer stabilitet og ro .
<P>
Hvis man stiller sig p barnets side , er sagen ganske enkel .
Der findes naturligvis tilflde , i hvilke n adoptant er at foretrkke under hensyn til barnets tarv - jeg erindrer om , at jeg er ordfrer for adoptionsomrdet .
Man kan f.eks. tnke p et barn , som efter at have mistet sine forldre , har en bedstefar eller en bedstemor eller en onkel , hos hvem det bor . Man kan ogs tnke p den , der gifter sig med en kvinde , enten der er tale om en enke eller en enlig mor , som allerede har et barn .
I dette tilflde tjener adoptionen til tillige at gre kvindens barn til mandens barn . Ikke desto mindre er det klart , at man m foretrkke en familie , der bestr af en fader og en moder .
<P>
Jeg skal fremhve , at en anden lsning , hvorved der tillagdes en voksen som sdan eller et andet samfund end familiesamfundet som ovenfor beskrevet ret til at adoptere , ville kuldkaste adoptionsinstituttet og min egen betnkning , som jeg flgelig ville blive ndt til i nogen grad at tage afstand fra .
<P>
I vrigt findes der ikke noget praktisk problem , fordi det meget strkt faldende fdselstal i vore lande bevirker , at der i gennemsnit indkommer 10 ansgninger om adoption af brn , der er forladt .
Dette fnomen er grunden til en strk udbredelse i alle vore lande af den internationale adoption , der er forbundet med strre vanskeligheder for adoptanterne , og for gennemsigtigheden af fremgangsmderne p grund af risikoen for endog alvorlige uregelmssigheder , og hvad der er vsentligere , for de pgldende brns harmoniske opvkst .
Desuden er den internationale adoption et omrde , som berrer Den Europiske Union direkte .
<P>
Sammenfattende bekrfter indholdet af min betnkning om adoption , at denne betyder , at man giver et barn , der ikke har nogen familie , en sdan , og det krves , at barnets overordnede interesse skal komme i frste rkke , samt at Haag-konventionen skal ratificeres af bde medlemsstaterne og de vrige lande , og at der skal ske harmonisering af aldersforskellen med henblik p adoption og gensidig anerkendelse af adoptioner , der har fundet sted i medlemsstaterne , ligesom det angives , at en familie , der bestr af en far og en mor har fortrinsret med hensyn til adoption , alene anerkender adoption foretaget af enlige adoptanter , nr den mindreriges tarv krver det , at den internationale konvention skal betragtes som subsidir , idet man frst og fremmest skal gre det muligt for barnet at blive hos sin familie og sge at srge for de forndne midler gennem konomisk samarbejde .
I tilflde af adoption skal man overholde strenge regler vedrrende erklringen om opgivelse .
<P>
Der skal siges nej til alle former for aftalt adoption , og mellemmandsvirksomhed i internationale adoptionsforhold m kun udves af autoriserede organisationer .
Jeg hber , at min betnkning s vidt muligt vedtages enstemmigt . Brnene br samle os , ikke skille os .
Derfor har vi sgt at opn et resultat , som alle i videst muligt omfang kan tiltrde .
Jeg hber , at de flgende timer inden afstemningen vil gre det muligt for os at n frem til en enstemmig vedtagelse .
<SPEAKER ID=111 NAME="Seillier">
Hr. formand , kre kolleger , beskyttelsen af mindrerige i Den Europiske Union har svel et retligt aspekt som et langt mere omfattende aspekt , som jeg har forsgt at redegre for i den udtalelse fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , som jeg er ordfrer for .
<P>
Angende det frste aspekt , den juridiske beskyttelse , vil jeg gre opmrksom p noget , som jeg finder selvindlysende , men som tilsyneladende ikke lngere er det i tilstrkkelig grad , nemlig at der under de store bestrbelser , der - med rette - udfoldes p at etablere juridiske instrumenter til beskyttelse af udsatte brn , er en tendens til at glemme en institution , som i rhundreder har haft som hovedopgave at beskytte brnene , nemlig familieinstitutionen . gteskabet - jeg taler ikke om det religise gteskab - det civile gteskab , hvorved en mand og en kvinde indgr forpligtelser over for hinanden og over for samfundet , og som ikke alene giver fysisk liv til deres brn , men ogs over for samfundet forpligter sig til at opfostre de brn , de har sat i verden .
<P>
Det forekommer mig , at der er en vis tendens til at glemme denne institution til beskyttelse af brn og unge .
Fru Zimmermann , jeg vil gerne citere , hvad der str i punkt 6 i Deres begrundelse :  I langt de flest tilflde er det i brnenes egen interesse at blive forsrget af forldrene .
I den krlige familie bliver brn lettest fortrolige med deres rettigheder og pligter  .
Men netop denne traditionelle familiestruktur er under hrdt pres .
Der bliver stadig flere familier med enlige forsrgere , til tider med skiftende partnere , der udfylder fader- eller moderrollen mere eller mindre godt .
Familiestrukturen smuldrer videre .
<P>
Det er en fremragende analyse , men det er ogs ndvendigt at drage de logiske konklusioner heraf .
Er vi defaitister ?
Har vi besluttet os til , at sdan er det desvrre , det er en de facto-situation , som vi ikke kan gre noget ved ?
Nej , jeg mener , at vi over for de unge generationer , navnlig i pubertetsalderen , har en forpligtelse til at hjlpe dem med at tilegne sig en juridisk kultur , og det p alle omrder - hvordan man udver sit ansvar som borger , men ogs for s vidt angr den grundlggende sociale handling , der bestr i , at en mand og en kvinde etablerer et hjem .
<P>
Der er efter min mening en vis inkonsekvens i at udtrykke bekymring over , at der ikke lngere findes social samhrighed , og at kmpe for et hjt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne men helt ignorere det , der efter min bedste overbevisning udgr grundlaget for den sociale samhrighed , nemlig samhrigheden i familien .
Det er udmrket at trffe foranstaltninger til forbedring af den sociale sikring , men man skal ikke af den grund overse den familiemssige sikring , for privatiseringen og de mere og mere utrygge forhold , hvorunder strstedelen af brnene vokser op , er efter min mening et grundlggende overgreb mod deres primre rettigheder .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , mine damer og herrer , med en skammelig forsinkelse skal vi nu beskftige os med sprgsmlet om de forpligtelser , som det organiserede europiske samfund br opfylde over for sine yngste og svageste medlemmer , brnene .
Offentligheden chokeredes ved afslringen af forfrdelige forbrydelser i et af vore lande , og frst da begyndte vi at sprge os selv , om der ydes tilstrkkelig beskyttelse til personer i den flsomme alder , hvor de ikke kan forsvare sig selv .
Men alle de endelse drftelser og appeller og de fine kongresser , der blev holdt overalt sidste r , vil aldrig blive til andet end pne ord , hvis der ikke trffes direkte , institutionelle foranstaltninger , og disse ikke gennemfres i praksis .
For frst da vil den frygtelige og afskyvkkende udnyttelse af brn og unge kunne standses .
Ikke kun den seksuelle udnyttelse , den hvide slavehandel , men ogs den konomiske udnyttelse , der begs af sknselslse arbejdsgivere og passive forbrugere .
De betnkninger , vi behandler i dag , og som er udarbejdet af de relevante udvalg , indeholder mange forslag , hvor det vigtigste er konsolideringen af brns rettigheder og anerkendelsen af disse i den reviderede unionstraktat , harmoniseringen af landenes lovgivning , et mere snvert samarbejde mellem retslige myndigheder og Europols fulde funktion .
<P>
Jeg vil tillade mig at bruge resten af min korte taletid til at tilfje en ting , som sdvanligvis forties : billigelsen af den skaldte sexturisme .
I forbindelse med denne indbringende aktivitet taler vi altid kun om ofrene , brnene , men interesserer os ikke for de gerningsmnd , der opretholder denne modbydelige handel , de voksne brugere .
Jeg tror , der findes midler , og at det er nemt at finde metoder til at nedbryde den sexturisme , som er en skamplet ikke s meget p de fjerne lande som p de civiliserede lande , hvor kunderne kommer fra .
Kun med en integreret og vrdig hndtering af problemerne kan Europa virkelig bidrage til beskyttelsen af mindrerige i vor tid , hvor ikke kun konomien , men , hvad der er naturligt , ogs de kulturelle vrdier globaliseres .
<SPEAKER ID=113 NAME="Van Dijk">
Mindrerige bestr stadigvk af drenge og piger , sledes som vi alle ved det , og desvrre er det stadig sledes , at piger s vel under opdragelsen , som i samfundet , i undervisningen og hvor som helst ellers bliver anderledes behandlet end drenge , og at det fra frste gang , man ser dagens lys , bliver banket ind i n , hvilket kn man tilhrer .
nsker vi at gennembryde stereotyperne i vort samfund , m vi sledes begynde ved begyndelsen og prve p at forandre dette .
<P>
Jeg har her hrt lidt for mange smukke ord om beskyttelsen af mindrerige og familiens betydning .
Jeg m sige , at vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder i de forgangne r adskillige gange har talt om de farer , som mindrerige er udsat for ikke bare uden for familien men ogs inden for denne .
Incesttilfldene er ofte chokerende , og jeg vil ikke udtale mig om , hvorvidt de er mere eller mindre chokerende end Dutroux-affren , som hr . Lambrias tydeligt hentydede til , men rlig talt s er brn inden for familien ikke pr. definition sikre , og det burde vre sledes , at nr vi vil give mnd og kvinder i dette samfund lige muligheder , vil behandle dem lige , s m vi acceptere den kendsgerning , at den traditionelle familie ikke vedblivende vil best , og at der oftere og oftere vil optrde andre samlivsformer , i vrigt ogs mellem mnd og kvinder , og ikke kun mellem mennesker af samme kn , men andre former for samliv vre meget varige , og at de ogs kan vre et srdeles udmrket milj at opdrage brn i , sm brn og strre brn .
Det er der overhovedet ikke noget galt med , og dette er endog efter min opfattelse en betingelse for virkelig at give den lige behandling af mnd og kvinder en chance .
Samfundet m koble sig ind p dette og ikke omvendt .
Vi kan ikke nske os den traditionelle familie tilbage , fordi der hist og her er tale om alt for mange vidervrdigheder , men disse optrder alts ogs i den traditionelle familie .
<SPEAKER ID=114 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg har den re at forelgge overvejelserne og forslagene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vedrrende problemer i forbindelse med international adoption .


Allerfrst er det ndvendigt at fastsl et grundlggende princip , nemlig at det er brnene , der har ret til en familie , og ikke de voksne , der har ret til et barn .
Enhver politisk beslutning skal baseres p dette princip .



<P>
Det andet grundlggende princip er , at det m foretrkkes at lade barnet vokse op i sit eget milj .
International adoption br kun gennemfres , nr det ikke er muligt , at barnet kan forblive i oprindelseslandet .
Endvidere skal procedurerne i forbindelse med adoption vre optimale , og enhver form for ulovlig handel med brn , samtykke tilvejebragt ved bedrageri eller tvang samt bortfrelse af brn skal umuliggres .
Kampen mod disse kriminelle aktiviteter krver foranstaltninger af forskellig art , frst og fremmest at de europiske lande og de tredjelande , hvorfra brnene adopteres , undertegner Haag-konventionen om samarbejde om international adoption .
<P>
Den anden foranstaltning bestr i , at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning indfjer en bestemmelse om , at enhver offentligretlig eller privatretlig person , som formidler brn med henblik p adoption , br indhente forudgende godkendelse fra den nationale vrgemyndighed .
Tredje foranstaltning : inden enhver form for fuldgyldig adoption skal der foreligge formelt bevis for , at det barn , der skal adopteres , er legalt afstet .
Fjerde foranstaltning : illegal indrejse af brn br bekmpes p grundlag af en ensartet indfaldsvinkel i Unionen ved et tt samarbejde mellem ordensmagten , og Schengen-informationssystemet og Europol vil kunne anvendes inden for denne ramme .
<P>
Ved at bekmpe kriminel handel med brn og bist adoptivfamilierne med at give barnet krlighed og beskyttelse vil vi bidrage til at gre international adoption til en formidabel solidaritetshandling over for forladte brn .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at henvise til FN ' s konvention om barnets rettigheder og opfordre Den Europiske Union til at acceptere , at denne br vre meget mere end en forpligtelse p papiret fra vor side og rent faktisk br vre en juridisk forpligtelse til - som den klart er - at give vore brn borgerlige , politiske , kulturelle og konomiske rettigheder .
Den er den internationale konvention i historien , der er ratificeret af flest , og den indeholder meget klare og utvetydige forpligtelser , som vi br overholde .
<P>
Men hvor vi end ser hen , ser vi jo , at brn i hele verden bruges , misbruges , udnyttes og tilsidesttes .
I dag offentliggr UNICEF sin rapport om brns situation i verden , som vedrrer brnearbejde .
9 mio brn i hele verden dr af rsager , som meget let kunne fjernes med meget billige lsninger , lsninger , som vi i vor del af verden har anvendt i et halvt rhundrede .
<P>
Det , vi sledes krver her , er , at vi ikke blot har gode hensigter , men rent faktisk den politiske vilje til at gre det , der skal gres i forbindelse med brn i Europa og verden .
Vi br kanalisere ressourcer til vore brn og ogs kanalisere vor interesse til brnene i alle vore samfund , rige som fattige .
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til Haag-konventionen og til en konkret sag i min valgkreds , hvor to sm drenge , Adam og Nathan , blev bortfrt af deres tunesiske far , en statsborger i et land , som ikke har ratificeret Haagkonventionen .
Som De fortalte mig for nylig i et svar p mit sprgsml , har vi meget f muligheder i forbindelse med et land , som ikke har ratificeret Haag-konventionen .
Han behandlede dem , som om de var hans ejendom , han narrede dem og tog dem med til en meget forvirrende situation i et land og en familie , som de knap nok kan forst .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , fru kommissr , hvad kan der gres i dette tilflde ?
Hvilken indflydelse er De i stand til at ve i denne sag ?
Tunesien modtager store belb i EU-bistand , og De siger i Deres svar til mig , at der er forpligtelser i henhold til folkeretten , som De mener , de br respektere p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil gerne sprge Dem , om disse internationale forpligtelser , navnlig Haag-konventionen , vil indg i fremtidige drftelser med Tunesien ?
Og vil De venligst fortlle mig , hvilke opmuntrende ord jeg kan give en mor , som i disse f uger inden jul er fortvivlet og lnges efter at have sine brn , Adam og Nathan , hjemme hos sig i det sydlige Wales , hvor de hrer til ?
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , formlet med Zimmermann-betnkningen om beskyttelse af mindrerige er i videst mulige omfang at faststte flles retlige rammer .
Det grundlggende princip i denne betnkning , nemlig at opn et bedre beskyttelse af de mindrerige , stttes fuldt ud .
Men ved en njere analyse af denne betnkning er der dog forskellige sprgsml , som krver en differentieret betragtning .
Den bedste beskyttelse , og dette har fru Sellier allerede gjort opmrksom p , bestr i , at brn kan vokse op i en intakt familie .
Den er kimcellen i vort samfund , men dette forhold nvnes ikke i et eneste punkt i beslutningen i denne betnkning .
Dette anser jeg for at vre en stor mangel .
<P>
Den bedste forudstning for en effektiv beskyttelse af mindrerige er og bliver familien .
Brns og familiers interesser er normalt - jeg ved , at de faktiske forhold ofte ser anderledes ud - sammenfaldende .
Heraf flger , at beskyttelsen frst og fremmest skal sigte mod familien selv .
Dens interesser skal undersges .
Men i den forbindelse har vi at gre med mange samfundsmssige problemer , med en stigende egoisme , stigende strukturel hensynslshed .
I storbyer finder vi bydele , hvor kun 10 % af familierne i det hele taget har brn .
Det kan derfor ikke undre , at bevidstheden om brns behov bliver mindre og mindre .
<P>
Frst i anden rkke br man , nr man tnker p beskyttelsen af mindrerige , gre sig tanker om rettighederne .
Brns rettigheder er frem for alt formuleret i FN ' s konvention om barnets rettigheder .
Den udgr garantien for retlige minimumsstandarder .
Den er blevet accepteret i vide kredse .
180 stater i verden har undertegnet denne konvention .
Jeg mener ikke , at det har vret tilfldet med nogen anden konvention .
Den har givet vrdifulde impulser og udgr virkelig en milepl for videreudviklingen af brns rettigheder , dog begrnser den sig til statens forpligtelser og formulerer ingen srskilte rettigheder for brn .
Dette skal denne betnkning yde et bidrag til .
<P>
De centrale problemomrder er - dette er flere allerede kommet ind p , og det behver ganske givet ikke blive uddybet yderligere - problemer som flge af medierne , problemer som flge af et stigende antal seksualforbrydelser , som flge af pdofili , vold , prostitution , narkotikamisbrug , fattigdom og brnearbejde .
Vi skal arbejde for barnets ret til en sund fysisk og psykisk udvikling .
Vi skal finde svar p de netop omtalte problemer .
Rdet for Retlige og Indre Anliggender har erklret sig rede og forpligtet til at srge for et strkere politimssigt og retligt samarbejde .
De krav , der stilles i betnkningen i denne forbindelse , med hensyn til oprettelse af et yderligere generaldirektorat , brneparlamenter og srlige udvalg , skader sikkert ikke , blot rejser der sig sprgsmlet : Hvem hjlper de ?
Betyder de ikke kun mere bureaukrati , har de ikke endog til dels kun en alibifunktion ?
Jeg er stolt af at kunne henvise til en konkret hjlp , nemlig at vor gruppekollega , fru Banotti , selv har taget et initiativ og , uden at hun rdede over relevante institutioner og kontaktsteder , selv har hjulpet med til at bringe savnede brn tilbage .
<P>
I betnkningen nvnes det , at det er ndvendigt at f brns rettigheder forankret i Maastricht-traktaten .
Det er der ingen , der vil vre imod , blot rejser der sig ogs her sprgsmlet : Hvad kommer der ud af det i praksis ?
Drejer det sig ikke om yde brnene en helt praktisk hjlp ?
Ikke mindst har vi brug for en afbalanceret adoptionslovgivning , som hr .
Casini har foreslet . Vi har brug for alle krfter og muligheder , og de skal forenes .
Vi har brug for engagement , vi har brug for kraft og udholdenhed for at f en bedre beskyttelse af brn .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , de to ordfrere havde oprindelig forelagt interessante forslag , der gik ud p at gre beskyttelsen af mindrerige til et prioriteret ml for fllesskabspolitikkerne og stte en stopper for den herskende tavshed p dette omrde , sexturisme , osv . Det var en sag , der efter min mening burde have kunnet vinde enstemmig tilslutning her i salen .
Men desvrre m man konstatere , at der er get politik i sagen .
Nogle benytter denne dle sag som en trojansk hest til at promovere deres egen ideologi frem for hensynet til brnene .
<P>
Hvordan kan man p baggrund af den daglige forekomst af eksempler p misbrug af og overgreb mod brn og unge , undg at indse , at ethvert forsg p at projicere voksnes seksualpraksis p et s flsomt omrde ikke alene er en provokation , men en sand opfordring til at lede mindrerige ud i fordrvelse .
Jeg hber , at Parlamentet vil besinde sig p en vrdig holdning , da det ellers vil miste enhver trovrdighed , nr det udtrykker harme over begivenheder , som dem , der blev afslret i Belgien i september .
<P>
Min gruppes stemme vil afhnge af , hvilke ndringsforslag der bliver vedtaget .
Under alle omstndigheder kan jeg kun glde mig over den beslutning , der blev truffet p det seneste mde i Rdet af Justitsministre . Denne beslutning opfylder et nske , som en hel del af os nrer , nemlig en flles aktion til styrkelse af kampen mod menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn og en udvidelse af Europols Narkotikaenheds kompetence til ogs at omfatte pdofilirelateret kriminalitet .
<P>
Barndommen er skrbelig og pr. definition flygtig .
Schiller sagde :  Lr altid at respektere brns drmme  .
Hvordan kan et Parlament , som anser sig selv for ansvarligt , forestille sig at forsvare borgernes interesser med vedtagelsen af visse af ndringsforslagene til disse tekster ?
Hvordan vil vi kunne retfrdiggre sdanne forslag over for offentligheden i vore respektive hjemlande , over for vore vlgere ?
Hvordan skulle vi herefter kunne se brnene i jnene og deri se deres drmme ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede medlemmer , det er faktisk nogle meget presserende sprgsml , der tages op i betnkningen , og jeg tror , at det store flertal her i salen vil sttte den .
Den kommer imidlertid ogs ind p en lang rkke andre sprgsml , som ikke falder ind under Unionens kompetence , men som henhrer under medlemsstaterne . De sprgsml er sledes ikke noget , som Parlamentet skal beskftige sig med .
<P>
Ved hjtidelige lejligheder fremhver vi subsidiaritetsprincippet og understreger , at det skal styrkes og efterleves .
Men hvis vi accepterer alle de fremsatte ndringsforslag og betnkningens forslag uden ndringer , handler vi ikke , som vi taler .
Det er rsagen til , at vor gruppe ikke kan stemme for alle de fremsatte ndringsforslag , selvom vi i det vsentlige finder betnkningen god .
Ud over at vi br handle , som vi taler , vil jeg gerne sprge : Hvad vil de europiske folk ikke mene om vort forslag , hvis vi blander os i en lang rkke kulturelt betingede sprgsml , ssom hvor gammel man skal vre for at f lov til at adoptere , og om homoseksuelle og enlige skal have lov til det ?
Henstillinger p sdanne omrder mener jeg ikke respekterer den kulturelle mangfoldighed , som ogs er vsentlig for Europa .
<P>
Desuden er jeg bange for , at selve antallet af forslag overskygger det vsentlige , nemlig at der skal stilles redskaber til rdighed for Unionen til at bekmpe de frygtelige forbrydelser , der finder sted , og at Unionen skal udnytte de redskaber , som den allerede disponerer over , til at bekmpe de forbrydelser , som mange af Dem har vret inde p .
Politisamarbejdet i Unionen m styrkes , sledes at man kan afslre de netvrk , som driver handel med brn , hvad enten det drejer sig om seksuel udnyttelse , om handel med brn i forbindelse med adoption eller om handel med brn for at skaffe organer til transplantation .
<P>
Det glder mig , at Rdet har vedtaget en frste rkke foranstaltninger , som skal gre det muligt for os sammen at stte en stopper for disse aktiviteter .
Situationen krver foranstaltninger over hele Europa ; ansgerlandene m derfor ogs skulle respektere disse skridt , og der m i PHARE- og TACIS-programmerne stilles krav om , at der tages hensyn til brnene og til det sociale samarbejde .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil srlig beskftige mig med betnkningen om international adoption . Det frste , der skal siges om hr .
Casinis betnkning , hvis flsomhed over for disse sprgsml er blevet hjt vrdsat , er , at den kommer p det rigtige tidspunkt , hvor handelen med brn og udnyttelse af brn til ulovlige forml bringer internationale adoptioner i fare .
<P>
Den anden er , at den indfrer garantier , som er absolut ndvendige for at forebygge , at mindrerige udnyttes til forbrydelser .
Samtidig pvises - i samklang med den nd af beskyttelse , der inspirerer os - den samfundsmssige vrdi af andre retlige mder til at rde bod p , at brn forlades , som f.eks. midlertidig anbringelse hos plejeforldre eller vrger .
<P>
Men da der er tale om en betnkning , der omhandler en fremragende retsbeskyttelse , savner jeg endnu en beskyttelsesforanstaltning , som efter min opfattelse ville vre p sin plads , nemlig et krav om , at de internationale organisationer skal pse , at brn fortrinsvis adopteres af familier inden for deres geografiske og kulturelle milj .
Det er ligeledes en mangel , at der intet siges om et sprgsml af betydelige sociale konsekvenser , nemlig den forskelsbehandling , som homoseksuelle udsttes for i forbindelse med adoption .
Jeg finder , at dette er et sprgsml , der fortjener srlig opmrksomhed i det frie og tolerante samfund , som vores pstr at vre .
<P>
Endelig vil jeg benytte lejligheden til at sige fru Zimmermann tak for hendes betnkning , hvis bne tilgang har vret helt forenelig med en forsigtig holdning .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved alle , at det mest afgrende skridt til beskyttelse af mindrerige ville vre , hvis FN ' s konvention om barnets rettigheder fra 1989 blev anvendt ubegrnset .
Begge betnkninger henviser med god grund til den .
Men vi ved p den anden side ogs , hvilke forbehold der findes med hensyn til FN ' s konvention om barnets rettigheder , forbehold , som skyldes individuel , kollektiv , ja statslig individualisme og egoisme , ogs i mit land .
Ikke engang den europiske konvention om brns rettigheder , der blev vedtaget i r , er p hjde med FN-konventionen .
Her er der fortsat srdeles meget , der skal gres .
Derfor glder jeg mig over , at begge betnkninger indeholder forslag om , hvad der allerede nu kan gres .
<P>
I denne henseende er der dog efter min opfattelse to aspekter , der er srlig vigtige i forbindelse med dette arbejde .
For det frste er dette udelukkelsen af enhver diskriminering af nye samlivsformer , som det krves i punkt 2 i Casini-betnkningen , herunder ogs homoseksulle parforhold .
Lige s vigtigt er det for min gruppe , at der tales entydigt her , og at der ikke tales om retten til liv , nr det drejer sig om ukrnkeligheden af levende personers menneskevrdighed .
<P>
I forbindelse med brnene kan vi se , hvilket skridt vor menneskerettighedsforstelse stadig mangler , nemlig udviklingen fra den autonome og dermed ogs egoistiske person til gensidighed i relationerne mellem personer .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , p denne mdedag , der er viet menneskerettigheder , er det opportunt at tilfje brns rettigheder .
Det er et omrde , hvor Den Europiske Union alt for lnge har udvist alt for stor tilbageholdenhed og berringsangst .
Ganske vist har retsgrundlaget vret svagt . Men europiske brn er statsborgere som alle andre , og vi m bekymre os om deres velfrd , vrdighed og fremtid .
<P>
Derfor glder det mig , at Europa-Parlamentet har taget initiativ til at udarbejde disse to betnkninger , og jeg vil gerne rette en varm tak til fru Zimmermann og hr . Casini for kvaliteten af deres arbejde .
Det er frst og fremmest ndvendigt at harmonisere lovgivningerne og at bringe de internationale konventioner i anvendelse .
Dog findes der s mange konventioner p omrdet , at der m findes en flles retsramme , der gr det muligt for Den Europiske Union at udforme et universelt og dynamisk instrument til beskyttelse af brns rettigheder .
Til det forml mener jeg , at FN ' s konvention udgr en god referenceramme . Under alle omstndigheder er det ndvendigt at indskrive beskyttelsen af brns rettigheder i traktaterne .
<P>
Der vil imidlertid ikke kunne gres vsentlige fremskridt p dette omrde , hvis Den Europiske Union ikke fr strre befjelser inden for uddannelse , sundhed og familiepolitik .
For ud over problemerne med mishandling og konomisk og seksuel udnyttelse br vi hvde retten til kvalitetsuddannelse , som giver udviklingsmuligheder , og som muliggr en virkelig kamp mod ulighed og skolenederlag .
<P>
Desuden m vi fremme en ben familiepolitik , som tager hensyn til udviklingen i familiemnstret , samt en sammenhngende og voluntaristisk socialpolitik , der effektivt kan bekmpe fattigdom og udstdelse , hvis delggende virkninger for de unge , vi kun alt for godt kender .
<P>
Endelig mener jeg , at det ud over de foreslede lsninger er ndvendigt , at vore samfund tnker nrmere over , hvilken status de giver deres brn .
Brn betragtes stadig hyppigere som begrsobjekt eller som ml for kommercielle interesser i stedet for som kommende samfundsborgere , som det er bydende ndvendigt at bibringe vore vrdier .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , det er p hje tid at begynde at betragte barnet som et retssubjekt .
<P>
Samfundet er efter alt at dmme ved at blive sig bevidst , at der ogs i Den Europiske Unions medlemsstater foregr mishandling af brn , at der findes pdofilinet og brnepornografi .
Det ptnker at trffe forskellige interessante foranstaltninger - som i nrvrende betnkning , punkt 7 , 8 , 9 og 10 - hvilket glder mig .
<P>
Man skal dog ikke tage fejl af , hvad debatten drejer sig om .
Den drejer sig om at beskytte brnene og deres legitime rettigheder og ikke om at forfgte principper , ofte alene med det forml at kritisere vore - efter de pgldendes mening - moralsk og seksuelt arkaiske samfund , der ikke er tilstrkkeligt liberale og permissive p det seksuelle omrde .
<P>
Betnkningen kritiserer sledes i nogle punkter , bl.a. U og V , manglen p information og debat om seksualitet .
Det er i sandhed forbavsende .
Man skulle ikke tro , at fru Zimmermann ser tv , lser aviser eller besger skoler , for overalt tales der helt frit om seksualitet .
<P>
Betnkningen gr ind for beskyttelse af friheden til seksuel udfoldelse og orientering , afskaffelse af enhver juridisk forskel mellem brn fdt uden for og inden for gteskab , og den gr ind for fri bevgelighed for tredjelandsstatsborgeres brn , hvilket er yderst farligt , da det vil gre det muligt for hele familier at komme og sl sig ned i det pgldende land .
<P>
Ogs p dette punkt er der noget , der forbavser mig ved denne betnkning , nemlig den tilsyneladende oplsning af selve begrebet familie .
Selv om emnet for betnkningen siges at vre beskyttelse af mindrerige og deres ret til personlig udfoldelse , undlader den helt at tage hensyn til familien , som den tvrtimod nrmest afskaffer , den familie , som er den privilegerede ramme for brns integration og udvikling .
Hvordan kan man pst at ville beskytte brnene , nr man samtidig delgger deres naturlige omgivelser og flelsesmssige referencerammer .
<P>
Denne overdrevent frisindede tendens genfindes , hr .
Casini , i betnkningen om adoption af mindrerige . Det foresls sledes , at medlemsstaterne opfordres til at fjerne den juridiske forskelsbehandling af homoseksuelle med hensyn til adoption .
Det er helt igennem paradoksalt og usammenhngende .
<P>
Er det sdan , man beskytter den traditionelle familie , bestende af far , mor og brn ?
Bestemt ikke .
Eller kan man beskytte barnet mod den modgang , det stder p i samfundet , ved at berve det muligheden for at nyde gavn af et sundt familiemilj , der giver mulighed for udfoldelse ?
Bestemt ikke .
<P>
Vi tager derfor afstand fra denne betnkning , og det er efter min mening farligt , hr. formand , at Fllesskabet nsker at styre og regulere alt .
Det kan risikere at fre til nedbrydning af de grundlggende moralske vrdier , som vore samfund bygger p .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Parlamentet har lnge erkendt sin forpligtelse til at tage hensyn til beskyttelsen af brn ved tilrettelggelsen af sit arbejde .
Forelggelsen af betnkningerne i dag viser igen vort mangerige engagement i relation til unge mennesker .
Jeg vil gerne tilslutte mig dem , som allerede har komplimenteret ordfrerne for deres engagement og arbejde .
Jeg vil ogs gerne sige til fru Zimmermann , at det var meget interessant i formiddags at mde gruppen fra Focus on Children og at deltage i deres prsentation .
<P>
Forhandlingen kommer belejligt , da det ikke kun er 50-rsdagen for UNICEF ' s oprettelse , men det falder ogs sammen med den forhandling , vi havde i formiddags om den nye reviderede traktat , som blev prsenteret af det irske formandskab .
Ordfrerne pbegyndte som bekendt deres arbejde , lnge inden rdslerne i forbindelse med Dutroux-sagen blev kendt .
Det irske formandskab erkendte ligeledes helt fra begyndelsen behovet for at prioritere bekmpelsen af organiseret kriminalitet og menneskehandel .
I denne henseende glder det mig meget at se den udtrykkelige henvisning i artikel K.1 i traktatudkastet til flles aktioner mellem medlemsstaterne med henblik p bekmpelse af menneskehandel og overgreb mod brn .
<P>
Men ligesom de fleste medlemmer af Parlamentet hber jeg , at Parlamentet og Rdet i det endelige resultat af regeringskonferencen vil f en flles kompetence p dette omrde under fllesskabssjlen , og at der vil blive optaget en separat traktatbestemmelse , som udtrykkeligt vedrrer brns rettigheder .
<P>
Det er nu klart , at mange medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til internationale og europiske instrumenter vedrrende beskyttelse af brn .
Det foruroligede mig at hre udtalelserne fra de sagkyndige , som talte under Parlamentet nylige offentlige hring om brns rettigheder .
De pegede p den triste kendsgerning , at mange medlemsstater ikke havde gennemfrt visse bestemmelser i deres nationale lovgivning , eksempelvis de internationale instrumenter i henhold til FN ' s konvention om barnets rettigheder , som der mange gange er blevet henvist til her i dag .
<P>
Kort sagt forholder det sig sdan , at selv om brn i teorien har omfattende rettigheder bde nationalt og internationalt , gres udvelsen af disse rettigheder ofte vrdils som flge af den nationale lovgivnings og de proceduremssige bestemmelsers utilstrkkeligheder .
Jeg er derfor fuldt ud overbevist om behovet for en togrenet strategi : Vi behver foranstaltninger p fllesskabsplan i de tilflde , hvor sdanne foranstaltninger er p sin plads , men en yderligere regulering betyder ikke , hvad enten den er overnational eller p et andet plan , en yderligere beskyttelse i praksis .
Det , vi har brug for , er , at vi som parlamentarikere har den politiske vilje til at gennemfre de ndvendige forbedringer i de nationale bestemmelser .
<P>
Jeg beklager , at mtte fortstte , men det er et meget vigtigt og flsomt emne .
Jeg vil blot gerne tilfje : Forhandlingen er domineret af kvinder .
Det beklager jeg .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , adskillige kolleger har henvist til det vellykkede resultat af den nylige samling i Justitsministerrdet og de fremskridt , de gjorde i forbindelse med de sprgsml , vi behandler her i dag .
Jeg vil gerne tilslutte mig alle og komplimentere begge ordfrere .
<P>
Grunden til , at der er gjort disse fremskridt , er , at der nu , navnlig efter hndelserne i august i Belgien , klart hersker en politisk vilje til at gre noget for at forbedre brns rettigheder i Fllesskabet .
Jeg mener som mange andre kolleger , at frst nr vi fr en eller anden specifik henvisning til dette i traktaten , kan vi begynde at gre reelle fremskridt .
I Maastricht-traktaten , i protokollen , anerkendte vi dyrenes rettigheder , og hvis vi kan gre det , kan vi absolut ogs gre noget for brnene i Fllesskabet .
Dette er ikke ment som en undervurdering af denne protokols betydning , men jeg nsker blot at sige , at en velorganiseret , velfinansieret lobbygruppe kan opn bemrkelsesvrdigt meget .
Desvrre har der ikke vret anvendt de samme ressourcer p sprgsmlet om at sikre vore brns rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne henvise til et par punkter i fru Zimmermanns betnkning .
Hun krver , at der oprettes et srskilt generaldirektorat for brns rettigheder .
Jeg mener , at det nok er lidt for ambitist .
Vi har absolut brug for en specialenhed , som medlemmerne kan anvende som en ressource , som kan vre det gensidige punkt i Parlamentets struktur , hvor vi kan f rd og bistand og ogs f samlet en masse oplysninger om brns rettigheder , eller mske manglen p samme , alt efter omstndighederne .
<P>
Adoption er et meget vanskeligt sprgsml i alle vore lande , og i nogle af vore lande har det meget klare forfatningsmssige flger .
Selv om jeg glder mig over hr . Casinis betnkning , skal det derfor erkendes , at der i nogle lande er specifikke forfatningsmssige problemer med hensyn til noget af det , han sagde .
Jeg vil ogs sige , at vi er ndt til at begynde at acceptere de mange konventioner og gennemfre dem .
Der er Haagkonventionen , som jeg selv arbejder med , og selvflgelig FN ' s konvention .
De findes alle sammen , men vi har indtil videre ikke haft den politiske vilje til at gennemfre dem , og jeg vil gerne have Dem til at bekrfte , at vi har den nu .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , de to betnkninger , vi behandler i dag , har en ting til flles , nemlig at de prioriterer barnets interesser .
Jeg vil tilfje , at hensynet til barnet m vre et grundlggende ml .
<P>
Hr . Casinis og fru Zimmermanns betnkninger har den fortjeneste , at de eksisterer , og at de retter sgelyset mod problemer i forbindelse med adoption , beskyttelsen af mindreriges rettigheder og brns legitime rettigheder .
Efter de afslringen af de tragiske begivenheder i Belgien har dette land og Europa-Parlamentet ptaget sig deres ansvar .
Rdet og Kommissionen har omsider taget de frste konkrete skridt til at forbedre beskyttelsen af brn .
Vi m leve op til vort ambitionsniveau og til borgernes forventninger og over for Rdet og Kommissionen understrege ndvendigheden af at give bekmpelsen af sexturisme hj prioritet .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , kampen mod menneskehandel og mere specifikt handel med brn henhrer nu ikke lngere alene under medlemsstaternes kompetence , men ogs under Den Europiske Unions kompetence .
Kun et udvidet samarbejde vil kunne stte en stopper for den skandalse konomiske og seksuelle udnyttelse af brn .
For et par dage siden arresterede det romerske politik en cambodjaner udstyret med falske papirer og ledsaget af fire brn .
Men hvor mange andre brnehandlere bevger sig frit omkring , hr. formand .
Hvad enten det drejer sig om optrvling af et led i et internationalt pdofilinet eller et illegalt adoptionsnet eller vrre endnu om ulovlig handel med organer , er der al mulig grund til , at Den Europiske Union i endnu hjere grad engagerer sig i bekmpelsen af denne kriminalitet .
Europol br afgjort bidrage til at optrvle disse net , der skrupellst undergraver vore samfund .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg siger frst og fremmest hr .
Casini tak for hans betnkning om forbedring af lovgivningen om adoption , srlig fordi han effektivt har understreget princippet om , at adoptionen frst og fremmest skal betragtes som en fundamental beskyttelse af en mindre sikret barndom og flgelig som en ret for ethvert barn til at f en familie i hjere grad end et system for ganske enkelt at give brn til folk som ikke har nogen .
<P>
Inden for denne betragtningsmde , der helt er p barnets side , m man yderligere psknne den klare fremhvelse af den skaldt traditionelle familie som det ideelle sted for et adoptivbarn , idet dette sted er det eneste , der kan give det de naturligste betingelser , som br foretrkkes for , at det kan f en harmonisk opvkst og opdragelse .
Ganske vist kan der ogs i traditionelle familier forekomme pinlige episoder , f.eks. tilflde af incest og mishandling , men der er da altid tale om en undtagelse , som skal forflges strafferetligt , og ikke om en regel .
Omvendt sikrer adoption af et barn inden for alternative familiemodeller - faktisk samliv og srlig homoseksuelle parforhold - uafhngig af , hvordan man i vrigt vurderer dem , ikke p nogen mde barnet , men er alene udtryk for en egoistisk hvdelse af to voksnes interesser , og dette har intet at gre med tolerance og ligestilling .
<P>
Anderledes forholder det sig efter min opfattelse med adoption foretaget af en enkelt adoptant .
Nr de moralske , konomiske og sociale betingelser faktisk er til stede - som ogs bemrket af ordfreren - er en enkelt adoptant at foretrkke frem for , at barnet forlades eller kommer til at opholde sig i en institution .
<P>
For dog at gre adoptionen mere funktionel og effektiv for brnene m man frst og fremmest gre lovgivningsprocedurerne klarere og hurtigere for bde at undg for store vanskeligheder og bureaukratisk forhaling i medlemsstaterne og give regler for systemet for internationale adoptioner , som i visse tilflde dkker over en egentlig handel med brn .
Som ogs angivet i betnkningen vil det vre apropos og endda hensigtsmssigt hurtigt i hver enkelt medlemsstat som bl.a. nvnt i Haag-konventionen at oprette en national organisation for koordinering af adoptioner med henblik p srlig at fremme omplaceringen af brn p europisk niveau og ligeledes modvirke enhver form ulovlig handel med brn , der ofte ikke blot har adoption , men bedrveligvis sexturisme og andre former for udnyttelse af brn til forml .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , Europa svigter brnene , vi svigter brnene .
Jeg mener ikke dermed , at andre europiske borgere og familier svigter Europas 120 mio brn - selv om de gr det - hvad enten de taler om bortfrelser af brn , brneprostitution eller fattigdom , som gr vrst ud over brn , som ikke har nok at spise .
P intet tidspunkt af ret mrkes dette mere end i julen .
Udelukkelse er et ord , som de fleste brn ikke kender , de oplever og mrker det blot : udelukkelse fra familie , venner , sundhedsvsen og uddannelse og de ndvendige midler til at f en anstndig opvkst og leve et produktivt liv .
Nej !
Jeg mener , at vi har svigtet brnene .
Vi - europiske politikere - har gennem vor forsmmelighed svigtet brnene .
Trods vore nsker om en gldelig jul og et godt nytr har vi ikke fremskaffet nogen varm krybbe til at modtage Europas udstdte borgere .
<P>
Lad mig blot nvne to omrder , hvori vi ikke har handlet .
For det frste nvnes brn ikke i traktaterne , heller ikke i det irske udkast til revision af traktaterne foreslr vi at give brn den status , de br have .
De er flygtninge i deres eget land , de ses , men hres ikke .
Tiden er inde til , at vi p regeringskonferencen eliminerer flertydigheden i forbindelse med statsborgerskab og bekrfter deres fuldgyldige status som borgere .
<P>
For det andet EU ' s indre marked .
Vi gr alle ind for , at det gennemfres hurtigt - og det med rette .
Et produktivt indre marked i det 21. rhundrede vil vre vor brns arv , deres arbejdspladser og velstand .
Men nr vi opretter dette marked , sikrer grundlagene for det , m vi ikke glemme brnene .
Blot et enkelt eksempel : frie bevgelighed for arbejdstagere - et centralt element i forbindelse med markedet - betyder ogs fri bevgelighed for familier med alle de dermed forbundne tilpasningsproblemer for brnene i et nyt samfund .
Fri bevgelighed for arbejdstagere betyder ogs fri bevgelighed for pdofile p tvrs af landegrnser .
<P>
Tiden er nu inde til at gre noget .
Giv brnene en status p regeringskonferencen og beskyt dem i forbindelse med Europas strste foretagende : det indre marked .
Stt Zimmermann-betnkningen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , en person , der var nsten ukendt i pressen , fordi han behandlede et emne , der ikke er srlig p mode , nemlig vrdier , opfordrede reprsentanter for de strste religioner og kulturpersonligheder til at drfte et ganske enkelt sprgsml , nemlig barnets vrdi i dag inden for religionerne og kulturen .
Reprsenterer det en overordnet vrdi , eller betragtes det endnu som en ting ?
Naturligvis bar debatten et vist prg af formlet med konferencen , idet man let erkendte , at seksuel udnyttelse af brn var at behandle dem som ting , og det var lige s let at erkende at barnet anses for et instrument for de voksne inden for brneprostitution .
Det er tillige let , omend mske ikke umiddelbart naturligt , at erkende denne tingsliggrelse af barnets vrdi i tilflde af pdofili .
Vi har ikke alle den samme lovgivning .
Endnu mindre benlys er tingsliggrelsen af barnet i pornografi , da nogle finder , at denne er begrnset til brug af barnet , men ikke til besiddelse af pornografisk materiale , idet man drager en yderst diskutabel sondring , da besiddelsen i grunden er udtryk for en form af medskyldighed i en allerede beget forbrydelse .
<P>
Til trods for de hjtidelige erklringer om anerkendelse af rettigheder betragtes barnet ogs efter mentaliteten i vore dage under meget forskellige synsvinkler , som noget , der skal vre til nytte , en ressource for forldre , reklamen , arbejdsmarkedet og den organiserede kriminalitet .
Man taber flgelig opfattelsen af barnet som vrende en vrdi i sig selv . Barnet mles sledes efter andres nsker og behov , og de voksnes forventninger bliver ligefrem til rettigheder , der er strkere end barnets .
<P>
Jeg finder , at adoptionen er prvestenen for konstateringen af , hvor meget barnets ret tller .
<P>
De krav og de regler , der er omhandlet i hr . Casinis betnkning , er rettet mod dette forml , men de modsiges alene p det punkt , at man pberber sig en ret til adoption .
En sdan ret eksisterer faktisk ikke !
Der eksisterer , eller kan hjst eksistere en beredvillighed hertil . Hvis man alene gr ud fra de voksnes rettigheder og ikke brnenes , vil de lovgivningsmssige krav , som i dag stilles , krav om , at forldrene skal vre mere flelsesmssigt engagerede og stabile - blive stadig mindre strenge .
Jeg anmoder de to ordfrere , som har arbejdet godt med dette tema , at n frem til en gensidig indbyrdes forstelse .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , i lbet af mine 30 r som praktiserende lge har jeg mange gange mtte tage mig af helbredsproblemer og psykologisk overvgning af brn , der er adopteret som helt sm , og det har vret ndvendigt at flge dem , helt indtil de blev voksne .
En konstant observation hos disse brn er , at der opstr psykiske problemer i puberteten - i forskellig grad afhngigt af adoptivforldrenes evne til at hndtere situationen - , men altid problemer , der er relateret til dybe kulturelle forskelle , nr der er tale om brn fra fjerne lande .
<P>
Disse brn , fra Korea , Sri Lanka eller Zaire , oplever en reel splittelse mellem to civilisationer , selv om de kun har imaginre forestillinger om deres oprindelsesland .
Det er efter min mening vigtigt , at Parlamentet tilskynder medlemsstaterne og de vrige europiske lande til at lette procedurerne for adoption af brn fra deres lande og stter en stopper for den handel med brn , som praktiseres af et stigende antal lande i den tredje verden .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , som medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender glder jeg mig over fru Zimmermanns betnkning om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige i EU .
Det er klart , at det europiske samfund frst for nylig har erkendt det fulde omfang , de skjulte otte niendedele , af isbjerget med hensyn til seksuelle overgreb , som det blev afslret i forbindelse med de srdeles tragiske hndelser , der blev afslret i Det Forenede Kongerige og Belgien .
Der finder overgreb mod brn sted .
Det ved vi alle .
Der finder ogs organiserede overgreb mod brn sted .
Pdofile opererer p tvrs af landegrnser .
Det er derfor , vi skal udnytte alle mulige midler til at bekmpe deres aktiviteter .
<P>
Jeg glder mig over forslagene i betnkningen om at styrke lovbestemmelserne vedrrende seksuel udnyttelse , forslag om at bekmpe spredningen af sexturisme , men vi br ogs g videre .
Vi br udnytte de muligheder , vi har til rdighed , organisationer ssom Europol , til at fre registre over dem , der er blevet dmt for pdofili , og stille disse oplysninger til rdighed p tvrs af grnserne .
Vi skal udnytte den teknologi , der er til rdighed , til at kontrollere brnepornografi , f.eks. p Internettet og andre steder .
<P>
Jeg ser ogs med tilfredshed p punkt 32 i betnkningen , hvori medlemsstaterne opfordres til at fjerne alle forskelle i retlig stilling mellem brn fdt i og uden for gteskab .
Jeg glder mig over punkt 36 , hvori det krves , at der sikres fri bevgelighed for brn , der er statsborgere i et andet land end i en medlemsstat .
Vi kender alle til eksempler , hvor brn fra tredjelande p skolebesg ikke har lov til at passere medlemsstatsgrnser , en absolut meningsls og barbarisk situation .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hvor imponeret jeg var over , at det selv i forbindelse med en betnkning om beskyttelse af brn lykkedes fru Stirbois at lufte hendes og hendes partis racistiske dogme .
Hendes snversynede racistiske bemrkninger vedrrende adoption vil vre svre at hamle op med .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , i dag fejrer UNICEF sin 50-rsdag , og i dag forelgger fru Zimmerman sin betnkning om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige .
Jeg lyknsker begge .
Det vigtigste er imidlertid , at vi ikke kun drfter og interesserer os for brnene i dag , men at vi gr det hver dag ret rundt .
<P>
Der er isr t omrde , som jeg gerne vil tage op , nemlig hvordan brn opdrages og passes .
Brn har ret til gode bde mandlige og kvindelige forbilleder i deres hverdag .
Derfor m de seksuelle skandaler , som har fundet sted , og som vi alle tager afstand fra , ikke hindre mnd i at arbejde med brn .
I vore dage er retten og pligten hertil oftest forbeholdt kvinderne .
Derfor m vi opmuntre Europas mnd til at deltage i svel pasning som opdragelse af brn .
Brn br have en fysisk , psykisk , ndelig , moralsk og social udvikling , som er prget af bde mnd og kvinder .
<P>
Nr det glder brns rettigheder , er det vigtigt for mig at sige , at jeg anser det for givet , at de menneskerettigheder , som vi krver respekteret , bl.a. i vore handelsaftaler , ogs omfatter brn .
Er det ikke tilfldet , br det naturligvis indfjes i den nye traktat , sdan som mange ogs har vret inde p og understreget i dag .
FN ' s brnekonvention m gres til en del af den demokratiske referenceramme .
<SPEAKER ID=132 NAME="Todini">
Hr. formand , jeg siger frst og fremmest hr . Casini tak .
Jeg er helt enig med ham i det , han anfrer i sin betnkning , srlig synspunktet om , at adoptionen skal tjene til at give et barn uden familie en sdan .
Jeg er glad over at hre , at alle under debatten her i aften har erklret sig enige i dette princip , og jeg vil hbe , at det bliver frt ud i livet i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Heraf flger en rkke betragtninger vedrrende adoption , der foretages af en enkelt adoptant , og endnu en gang br vor opmrksomhed vre absolut rettet mod barnets tarv , idet man ligeledes skal tage hensyn til adoptivbarnets kulturelle herkomst og adoptivfamiliens kultur .
<P>
Barnets tarv kan ogs varetages ved den skaldte  fjernadoption  , der er under udvikling i mange af vore lande .
Denne gr det muligt at tage hensyn til barnets mest ptrngende behov , naturligvis srlig i de fattigste lande , idet den gr det muligt for brnene fortsat at leve i det sociale og kulturelle milj , hvorfra de stammer .
<P>
Hvad nu angr fru Zimmermanns betnkning , vil jeg fremhve nogle af de ndringsforslag , som er blevet fremsat af vor gruppe , Union for Europa , nemlig frst og fremmest et mundtligt ndringsforslag , som jeg selv vil fremstte i morgen vedrrende punkt 4 , hvori man opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med revisionen af traktaten at indstte et kapitel vedrrende brn , der danner en selvstndig gruppe , og hvori Den Europiske Union i mellemtiden opfordres til at gre barnets rettigheder til et fundamentalt emne i sit virke .
<P>
Yderligere vil jeg henlede opmrksomheden p et ndringsforslag , der indsttes i punkt 24 af fru Zimmermanns betnkning , og hvori medlemsstaterne opfordres til at ivrkstte et snvert samarbejde mellem retterne , politiet , de sociale myndigheder og de ikke-statslige organisationer , bl.a. ved oprettelse af tjenlige databanker omfattende folk , der er fundet skyldige i pdofili , med henblik p at sikre muligheden for , at samtlige medlemsstater samtidig kan f kendskab til , hvem der har beget pdofili og som flge heraf p en vis mde udve kontrol med disse personer .
<P>
Fru Zimmermann har i sin betnkning omtalt muligheden for gratis telefonsamtaler p europisk plan .
Jeg vil her p ny gre opmrksom p , at  den bl telefon  nu , sledes som fru Zimmermann gr opmrksom p , har fungeret i Italien i 10 r , og denne begivenhed vil da ogs blive fejret .
Den har givet uhyre positive erfaringer , som det sikkert vil vre umagen vrd at henlede alle medlemsstaternes opmrksomhed p for at sikre muligheden af en flles telefontjeneste for samtlige Unionens medlemsstater .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , er det korrekt , at fru Todini talte p Kulturudvalgets vegne , for det s jeg st p skrmen , og hvis det forholder sig sledes , har hun s lov til at bruge denne taletid til at forsvare sin egen gruppes ndringsforslag ?
Og det andet sprgsml , som jeg gerne vil stille : fru Todini har her i Parlamentet det omdmme , at hun gr ud fra , at alle er enige med hende .
Hun er nu get ud fra , at alle er enige med hende i , at adoption udelukkende gr an i traditionelle familier .
S har hun enten overhovedet ikke overvret forhandlingen , eller ogs har hun ikke lyttet til den , men denne konklusion kan hun ikke drage , fordi jeg har hrt forskellige mennesker sige her , at adoption ogs burde kunne finde sted inden for mindre traditionelle former for samliv .
Fru Todini m alts ikke vre s hastig til at g ud fra ting her .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Fru van Dijk , fru Todini talte som ordfrer for udtalelsen fra Ungdomsudvalget .
Hvad hun sagde i sin tale , er Ungdomsudvalgets sag .
<SPEAKER ID=135 NAME="Gradin">
Hr. formand , de to betnkninger , som vi nu drfter , drejer sig om brns rettigheder - brns ret til at vre brn , til at vokse op udvikle sig under sikre forhold og til en familie .
Mange brn vokser i dag op under utrygge forhold , og mange er udsat for udnyttelse .
Jeg tnker p flygtningebrn , gadebrn , og brn , der udnyttes seksuelt , eller som tvinges til langvarigt og tungt arbejde .
Jeg tnker p alle de svigtede brn , der savner en grundlggende tryghed .
For mig er det indlysende , at brn br vre i centrum for alle vore politiske beslutninger .
Dagens brn er morgendagens voksne .
En grundlggende tryghed m vre ethvert barns ret .
<P>
Det rede medlem fru Zimmermann understreger i sin betnkning p rosvrdig mde , hvor vigtigt det er at vrne om brns rettigheder .
Bde fattigdom og arbejdslshed medvirker til at skabe utryghed og til at ge faren for , at brn lider nd .
Dette m vi imdeg med alle til rdighed stende midler .
Men det er ikke nok at bekmpe fattigdom og trffe beskftigelsesfremmende foranstaltninger i bred forstand , man m ogs vre opmrksom p brns rettigheder i den daglige politik .
Der er ikke alene brug for forebyggende foranstaltninger og for foranstaltninger til beskyttelse og rehabilitering af ramte brn , men ogs for effektive foranstaltninger , der gr det muligt at bekmpe enhver form for misbrug af brn med retslige midler .
<P>
EU har naturligvis en vigtig rolle at spille i denne sammenhng .
Dette er i de seneste mneder kommet tydeligst til udtryk i bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn .
I et aide-mmoire , som jeg fremlagde den 27. september , redegres der for igangvrende og planlagte foranstaltninger og initiativer i Den Europiske Union .
Dokumentet fungerede som udgangspunkt for det handlingsprogram , der blev vedtaget p verdenskonferencen om seksuel kommerciel udnyttelse af brn , som fandt sted i Stockholm i august i r .
Kommissionen har siden da fremsat en rkke forslag : For det frste en meddelelse om misbrug af Internet .
Den indeholder bl.a. forslag til foranstaltninger , der skal modvirke , at Internet udnyttes til pdofilnetvrk og til spredning af brnepornografi .
For det andet en grnbog om beskyttelse af mindrerige og privatpersoners integritet p hele det audiovisuelle omrde .
Bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn og af pornografi spiller en fremtrdende rolle i denne forbindelse .
For det tredje en meddelelse om foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme .
Kommissionen agter bl.a. at tage initiativ til en oplysningskampagne p EU-plan mod brnesexturisme .
<P>
Der er , hr. formand , ogs gjort betydelige fremskridt p det retlige omrde .
Rdet traf p samlingen den 29. november afgrelse om , at alle former for seksuel udnyttelse af brn , handel med brn og besiddelse af brnepornografi skulle vre ulovlige .
Endvidere enedes medlemsstaterne om , at de love og regler , som forbyder seksuel udnyttelse af brn , ogs skulle finde anvendelse eksterritorialt .
Dette har samtidig stor betydning for bekmpelsen af sexturisme .
<P>
Endvidere har Rdet besluttet at udvidet European Drugs Unit s mandat , sledes at det ikke kun omfatter ulovlig indvandring , men ogs alle vrige former for menneskehandel .
EDU skal desuden udarbejde et register over sagkyndige i bekmpelse af international kriminalitet i medlemsstaterne .
Dette register kommer ogs til at omfatte eksperter i bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn .
Ydermere har Rdet truffet afgrelse om et srligt handlingsprogram , hvorunder man vil sttte konkrete samarbejdsprojekter om bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
Inden for rammerne af et program , som vi kalder STOP , vil der kunne ydes sttte til forskningsprojekter , uddannelse og seminarer .
<P>
Det rede medlem fru Zimmermann kommer i sin betnkning ogs ind p en rkke andre aspekter .
Navnlig vil jeg gerne fremhve den udsatte situation , som brn fra lande uden for Den Europiske Union ofte kommer i .
De har ikke samme netvrk af jvnaldrende i det nye land , og jeg er enig med betnkningen i , at man p EUplan kan gre meget for at afhjlpe dette problem .
Det center for studier af racisme og fremmedhad , som Kommissionen har taget initiativ til , vil kunne spille en vigtig rolle , nr det glder om at sttte konkrete integrationsforanstaltninger .
Desuden overvejer Kommissionen at stille forslag om foranstaltninger til lettelse af familiesammenfring .
Endelig vil jeg gerne understrege , at jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at ikkestatslige organisationer kan spille en vsentlig rolle , nr det glder om at varetage brns rettigheder .
Kommissionen har i flere r stttet NGO ' ernes arbejde med bl.a. at forebygge og modvirke brnemishandling , men jeg mener , at samarbejdet med disse organisationer br uddybes yderligere .
<P>
Vore flles bestrbelser m fortsttes .
For mit eget vedkommende har jeg planer om i lbet af nste r at tage initiativ til yderligere foranstaltninger til beskyttelse af brns rettigheder , ikke mindst i forbindelse med seksuel udnyttelse af brn .
Fru Zimmermanns betnkning vil naturligvis vre en vsentlig del af grundlaget for dette arbejde .
<P>
Og nu , hr. formand , til betnkningen af Carlo Casini om internationale adoptioner .
Vi er alle enige om , at brn har ret til en familie , frst og fremmest den biologiske .
Frst nr dette ikke lngere kan lade sig gre , br barnets interesse tilgodeses gennem adoption , og da helst inden for den kulturkreds , som barnet tilhrer .
Ikke fr disse muligheder er udtmt , br adoption til en anden kulturkreds komme p tale .
Vi m i adoptionssager altid have barnets interesse for je .
Dette er min faste overbevisning , og jeg hilser det velkomment , at det rede medlem Casinis beslutningsforslag afspejler netop denne holdning .
<P>
For at adoption fra t land til et andet skal kunne fungere , krves der et permanent internationalt samarbejde .
Haag-konventionen af 1993 er en god ramme for et sdant samarbejde .
Den faststter regler for kontakterne mellem de ansvarlige myndigheder i henholdsvis oprindelses- og modtagelseslandet .
Endvidere behandler den sprgsmlet om anerkendelse af adoptionsafgrelser , idet den stter barnets ret og interesse i centrum .
Jeg er enig med Casini i , at det , nr det glder om at forbedre sikkerheden i forbindelse med adoptioner , vil vre et betydningsfuldt skridt , at konventionen godkendes og ratificeres .
Af EU-medlemsstaterne har indtil nu otte undertegnet den , mens kun n , nemlig Spanien , har ratificeret den .
En hurtig ratifikation af konventionen er isr vigtig , fordi mange af oprindelseslandene er kommet langt i arbejdet med at implementere den .
Jeg hber , at dette Parlaments medlemmer vil medvirke til , at konventionen kan trde i kraft i vore medlemslande .
<P>
Der ligger endnu en vsentlig opgave i at srge for , at adoptionsprocessen forlber hurtigt og ikke forsinkes af trge og indviklede administrative procedurer .
Lad mig give to eksempler : Meddelelseskonventionen drftes i jeblikket i Rdet .
Hvis den var trdt i kraft , ville de relevante retsdokumenter i en adoptionssag blive udvekslet hurtigere mellem medlemslandene .
For det andet har vi GROTIUS-programmet , som kan lette og forstrke samarbejdet mellem dem , der arbejder med adoptionssager inden for retssystemet .
Jeg vil foresl , at netop adoptionssprgsml gres til et af hovedemnerne for dette program .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at en adoption pr. definition ikke br kunne oplses .
Adoptivbarnet skal have samme tryghed som sine biologiske sskende .
Det m aldrig vre sdan , at adoptivforldre kan bortvlge adoptivbarnet .
Voksne kan skilles , men forldre skal aldrig kunne skilles fra deres brn .
<P>
Hr. formand , lad mig afslutningsvis betone , at beskyttelse af mindrerige og adoption i realiteten drejer sig om det samme : brns rettigheder som selvstndige individer .
Ingen skal lngere kunne ignorere de sprgsml , som s lnge er blevet fortiet .
Jeg tnker her p seksuel udnyttelse af brn .
Ingen skal lngere kunne afvise , at ogs brns rettigheder er en integreret del af menneskerettighederne .
Ingen br lngere kunne pst , at det ikke spiller nogen rolle for morgendagens samfund , hvordan vi behandler vore brn i dag .
Derfor m vi gre en flles indsats for at vrne om brns ret til en tryg og sikker opvkst .
Samordnende foranstaltninger p europisk plan spiller en vsentlig rolle i den forbindelse .
Vi br udnytte alle de instrumenter , som vi rder over .
Dette vil vi i Kommissionen holde os for je , bde i vort fortsatte arbejde og i det arbejde , som vi deltager i inden for rammerne af regeringskonferencen , sledes at vi i endnu hjere grad stter barnets ret i centrum , end vi mske hidtil har gjort .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Arbejdstageres rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0367 / 96 ) af Kerr for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter ( KOM ( 94 ) 0300 - C40151 / 94-94 / 0203 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=138 NAME="Kerr">
Hr. formand , det forekommer at vre lang tid siden , vi frste gang behandlede denne betnkning i Parlamentet .
Det var faktisk en af de frste opgaver , jeg fik som nyt medlem i september 1994 , da Kommissionen udarbejdede det reviderede direktiv .
Det er meget belejligt , at vi behandler den i dag efter drftelserne af forberedelserne til Rdets samling i Dublin .
P denne samling vil man drfte Europas fremtid , regeringskonferencen , og jeg vil pst , at direktivet om erhvervede rettigheder er et af de centrale elementer i opbygningen af et socialt Europa , en vigtig del af den dimension , som jeg hber vil blive bekrftet p ny under drftelserne i Dublin i weekenden .
<P>
Dette er et direktiv fra 1977 , som forsgte at overbevise arbejdstagerne i Den Europiske Union om , at Unionen var optaget af at beskytte deres rettigheder p et tidspunkt med konomiske ndringer som flge af fusioner , overtagelser og privatisering fra den offentlige til den private sektor .
Det var et forsg p at overbevise dem om , at deres vilkr og lnninger ville blive beskyttet i forbindelse med en overtagelse .
Direktivet blev vedtaget i 1977 , men det blev i mange r anfgtet ved domstolene , helt op til Domstolen .
Det fremgik klart af mange af disses afgrelser , at direktivet var gldende for alle medlemsstater og for nsten alle situationer i forbindelse med overtagelser , fusioner og overfrsler af virksomheder .
Dette blev en meget vigtig del af det sociale Europa .
<P>
Det er ingen hemmelighed , at en rkke medlemsstater , navnlig Det Forenede Kongerige , var ivrige efter at ndre denne situation og at svkke direktivet , og Kommissionen kom under pres med hensyn til at forelgge et revideret direktiv .
Det er vrd at erindre sig , at den davrende britiske arbejdsminister , Michael Portillo , som hr . Flynn ganske givet vil mindes med glde , skrev et brev til sin kollega , udenrigsministeren , hvori der stod :  Dette er et revideret direktiv , som vi er meget ivrige efter , men vi skal tie stille med det , da vi i modsat fald vil gre de vrige medlemmer af Den Europiske Union urolige , hvis de ser , at vi er alt for ivrige efter det .

<P>
Direktivet blev sledes forelagt af Kommissionen i september 1994 og blev forelagt til frstebehandling i Parlamentet i oktober 1994 .
Det er vrd at erindre sig , at under de drftelser , vi havde i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse og endelig i Parlamentet selv - og jeg s p forhandlingen i januar i r som forberedelse til i aften - blev der klart givet udtryk for den holdning , at det oprindelige reviderede direktiv , navnlig artikel 1 , stk . 1 , og svkkelsen af vor opfattelse af udelukkelsen af udlicitering fra direktivets anvendelsesomrde , var noget , som udvalget og hele Parlamentet var meget optaget af .
<P>
Efter behandlingen i Parlamentet tog kommissr Flynn tilbage til Kommissionen og opnede et tilsagn om , at Kommissionen ville acceptere , at dette udgik , og at man vendte tilbage til den definition p en overfrsel , der var fastsat i det oprindelige direktiv .
Vi er meget glade for , at han gjorde dette , og at det lykkedes ham at opn Kommissionens tilslutning .
<P>
Siden da har Udvalget om Sociale Rettigheder og Beskftigelse og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder behandlet resten af direktivet , og det er betnkningens endelige resultat , der er forelagt i aften .
Der er en rkke ndringsforslag , men jeg vil ikke gennemg dem i detaljer p nuvrende tidspunkt .
Vi er stdt p nogle problemer med ndringsforslagene vedrrende likvidation og konkurs .
Vi forsgte under vore drftelser med Kommissionen - og vi havde meget gode og nre arbejdsrelationer til Kommissionens embedsmnd i forbindelse med denne betnkning - at prcisere bestemmelserne , at harmonisere bestemmelserne , sledes at de havde et flles udgangspunkt i hele Europa .
Vi har forsgt at tage fat p dette i en rkke af ndringsforslagene .
Jeg ved , at nogle medlemmer af udvalget i sidste jeblik havde nogle bekymringer i denne henseende , hvorfor vi tog disse ndringsforslag tilbage i udvalget og forelgger dem nu for Dem i aften som helhed .
<P>
Men vi er fuldstndig urokkelige i den forbindelse , og jeg er villig til at drfte disse ndringsforslag med medlemmerne , inden vi stemmer om betnkningen i morgen .
Der er et presserende behov for at afklare situationen , at gre forskellen klar mellem likvidation og konkurs , nr virksomheder er i vanskeligheder , og det er det , de forsger at gre .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne ndringsforslaget vedrrende pensioner .
Jeg forstr , at Kommissionen ikke vil vre i stand til at acceptere dette , men det er vigtigt at fremhve sprgsmlet om overfrslen af pensionsrettigheder .
Det er et stadigt vigtigere sprgsml i Den Europiske Union .
Mange arbejdstagere oplever , at deres arbejdsmarkedspensioner gradvis opbygges .
Nogle har tidligere set dem truet som flge at overtagelser , fusioner og overfrsler .
Jeg ved , at det er Kommissionens holdning , at dette er et sprgsml om subsidiaritet , men det er en nlde , som Unionen ndvendigvis m gribe om .
Der er pensionsrettigheder p 750 mia ECU i alene Det Forenede Kongerige og mange flere milliarder i resten af Europa , som er underlagt dette .
Vi skal ogs tage fat p dette sprgsml .
<P>
Jeg slutter med at takke de personer , der har arbejdet sammen med mig i forbindelse med denne betnkning : Stephen Hughes , formand for Udvalget om Sociale Anliggender , som er i Singapore , hvor han reprsenterer os p WTO-konferencen , Sue Waddington fra udvalget og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , Christine Oddy fra Udvalget om Retlige Anliggender , personalet og sekretariatet i Udvalget om Sociale Anliggender samt ogs Kommissionen .
Jeg hber , at vi efter resten af forhandlingen i aften kan f en god reaktion og vedtage betnkningen i morgen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr . Kerr , bde for den indsats , han har gjort for at f Kommissionen til at forst , hvor mange negative flger for arbejdstagernes rettigheder nogle af dens grundlggende forslag har , og for hele det arbejde , han har gjort .
<P>
Jeg vil isr opholde mig ved ordfrerens ndringsforslag 4 og 9 og tilslutte mig hans anmodning om Parlamentets enstemmige vedtagelse af disse , samt naturligvis om Rdets og Kommissionens accept heraf .
Disse ndringsforslag er helt i overensstemmelse med nden i udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som jeg har udarbejdet .
Den juridiske ordning , der definerer , hvornr en overfrsel af en virksomhed , en bedrift eller dele af en bedrift ikke er en egentlig overfrsel , hvorfor arbejdstagernes rettigheder ikke beskyttes og bevares , er en meget farlig bestemmelse , der kan fre til en hel industri af fiktive overfrsler , som udelukkende har til forml at krnke arbejdstagernes erhvervede rettigheder .
Og nr der gives mulighed for - ogs selv om der er tale om en retsmyndighed - at ndre eller ophve arbejdskontrakter eller arbejdsforhold som et middel til at sikre virksomhedens overlevelse i tilflde af arbejdsgiverens insolvens , kan det ligeledes fre til fiktive konkurser med det samme forml .
<P>
Direktivet br give en klar definition af begrebet overfrsel , og dets beskyttelsesbestemmelser br anvendes ved enhver form for overfrsel , der berrer arbejdstagernes rettigheder .
Hvad angr de tilflde , hvor arbejdsgiveren pberber sig insolvens , br det st klart , at arbejdskontrakter ikke kan lses eller ndres uden arbejdstagernes og deres reprsentanters samtykke .
I en tid , hvor arbejdstagerne er under stort pres af stabilitetsaftaler , konvergensprogrammer og beskftigelsespolitik , der bygger p ophvelsen af deres rettigheder , er der ikke behov for bestemmelser som de foreslede , der foregiver at skulle bevare og ikke afskaffe arbejdstagernes rettigheder .
<SPEAKER ID=140 NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , kan man tale om beskyttelse af arbejdstagere , nr man ganske vist til dels kan forsvare besatte stillinger , men talrige arbejdspladser samtidig trues eller endegyldigt gr tabt ?
Har vi lov til at sl os til tls med , at den , der har arbejde , beskyttes , mens de arbejdslses muligheder for at f et arbejde fortsat forvrres ?
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder befinder jeg mig i en vanskelig situation , da jeg i sprgsml , som er overordentlig vigtige for mig , ikke opnede sttte fra et flertal .
<P>
I korthed to punkter .
Det frste er sprgsmlet : Hvornr foreligger der en overfrsel ?
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder stemte for , at den af Kommissionen foreslede formulering bibeholdes , nemlig overfrsel af en aktivitet i forbindelse med overfrsel af en konomisk enhed , der bevarer sin identitet .
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse gr nu ind for at holde fast ved definitionen fra 1977 .
Sidstnvnte anser jeg ikke for at vre acceptabelt .
Vi har i betragtning af Domstolens kasuistiske retspraksis brug for en klar og entydig formulering , som navnlig udelukker , at alene overfrslen af en funktion - jeg minder om Christel Schmidt-sagen - omfattes af direktivets anvendelsesomrde .
Bevarelsen af denne situation vil have vidtrkkende konsekvenser for erhvervslivet og yderligere ge arbejdslsheden i medlemsstaterne .
Jeg havde nsket , at man havde bevaret den prcisering , jeg har foreslet .
<P>
Det andet vigtige punkt vedrrer bobehandlinger ved insolvens .
Bobehandlingen ved insolvens optages , men i den forbindelse sondres der mellem sanerings- og likvidationsprocedurer .
Ogs dette anser jeg for at vre en ulempe for arbejdstagerne .
I stedet for at vedtage en sanering som led i en bobehandling ved insolvens , der ikke tager sigte p oplsning , hvorved de dele af bedriften , der kan bevares , viderefres , og hvorved man undgr en omfattende nedskring i antallet af arbejdspladser , anvendes der derimod en procedure , der tager sigte p likvidation , hvorved der erfaringsmssigt gr endnu flere arbejdspladser tabt .
Derfor kan jeg afslutningsvis kun endnu en gang henvise til de sprgsml , jeg stillede i begyndelsen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr . Kerr for denne betnkning .
Det er lagt et kolossalt arbejde i den , og da vi behandlede dette sprgsml i Parlamentet i januar 1996 , var det Parlamentets hovedanliggende at gre Kommissionen opmrksom p behovet for i den foreslede revision af direktivet at lade den nye definition p en overfrsel udg , dvs. artikel 1 , stk . 1 , eftersom denne nye definition havde udelukket udliciteringen af tjenesteydelser fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Under den pgldende forhandling talte jeg som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og gjorde rede for , hvordan denne ndring navnlig havde haft en negativ virkning for kvindelige arbejdstagere .
Jeg omtalte den undersgelse , som den britiske ligestillingskommission havde foretaget i Det Forenede Kongerige om de knsmssige flger af overfrsel af aktiviteter .
Det fremgik af undersgelsen , at hvis direktivet ikke blev anvendt p den offentlige sektor , havde de kvindelige arbejdstagere strre risiko for at miste deres arbejde end de mandlige arbejdstagere eller f lnnen nedsat og pensionsrettighederne beskret .
Det glder mig derfor meget , at kommissr Flynn er get med til at lade denne nye definition udg af det reviderede direktiv .
<P>
Men Udvalget om Kvinders Rettigheder har stillet endnu et ndringsforslag , som har opnet sttte i Udvalget om Sociale Rettigheder og Beskftigelse , og som vi p baggrund af erfaringerne anser for at vre meget vigtigt .
Dette er ndringsforslag nr . 15 , hvorefter medlemsstaterne skal forbyde enhver form for diskrimination ved gennemfrelsen af direktivets bestemmelser .
Jeg siger bevidst  p baggrund af erfaringerne  , da vi er klar over , hvor srbare visse grupper af arbejdstagere er i forbindelse med overfrsler .
Det er de grupper , som udfrer det arbejde , der har en relativ lav status , men som er vigtigt , f.eks. rengring , omsorgs- og plejearbejde .
Disse er som regel hovedsagelig kvinder .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et aktuelt eksempel , som jeg har fet fra de offentlige ansattes fagforening , Unison .
Som flge af udliciteringen i Nordirland af dele af det offentlige sundhedsvsen til en privat virksomhed gik over 500 ansatte , hovedsagelig kvinder , i strejke i to uger i oktober i r , fordi de nye arbejdsgivere har nedsat lnnen , har indfrt forskellig ln for mnd og kvinder , der udfrer det samme arbejde , har indfrt forskellige lnsatser for arbejdstagere i forskellige dele af Nordirland og har anvendt arbejdssgende med henblik p at bryde strejken .
Disse sprgsml skal sikkert afgres af domstolene , da virksomheden muligvis har overtrdt de nationale og europiske bestemmelser , men det viser , at vi behver et direktiv til at beskytte arbejdstagerne mod diskrimination og yde dem en vis beskyttelse i forbindelse med overfrsler .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen om Kerr-betnkningen . Den vil blive genoptaget kl .
21.00 . <CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-1226 / 96 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Arlene McCarthy ( H-0911 / 96 ) :
<P>
Om : Lokale og regionale beskftigelsesaftaler
<P>
I betragtning af at bde den britiske premierminister John Major og den britiske arbejdsminister Gillian Shephard har skrevet til henholdsvis Santer , formand for Kommissionen , og Flynn , medlem af Kommissionen , for at gre opmrksom p deres uvilje mod at gennemfre Kommissionens initiativ for lokale og regionale beskftigelsesaftaler p trods af , at Det Forenede Kongerige gik ind p beskftigelsesstrategien p topmderne i Essen , Madrid og Firenze , nskes det oplyst , hvilke skridt Rdet agter at tage med henblik p at overbevise Det Forenede Kongerige om det fornuftige i at g ind p disse forsgsprogrammer samt overtale briterne til at gennemfre de lokale og regionale beskftigelsesaftaler ?
Betyder dette , at Det Forenede Kongerige p topmdet i Dublin vil vre den eneste medlemsstat , som ikke har forsgsprogrammer i forbindelse med lokale og regionale beskftigelsesaftaler ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Mitchell">
Efter Kommissionens initiativ i forbindelse med lokal udvikling og jobskabelse og konklusionerne fra Det Europiske Rd i Cannes og Madrid opfordrede Det Europiske Rd i Firenze alle medlemsstaterne til om muligt at udvlge regioner eller byer , hvor der kan gennemfres pilotprojekter vedrrende regionale og lokale beskftigelsesaftaler med henblik p at gennemfre sdanne aftaler i lbet af 1997 .
<P>
Som bebudet p Det Europiske Rd i Firenze afholdt det irske formandskab den 11. og 12. november en konference om lokale beskftigelsesinitiativer .
Sprgsmlet blev ogs drftet p den ministerkonference , der fandt sted i Ballyconnel den 14. og 15. november .
Denne konference behandlede sprgsml som strukturfondenes indvirkning p beskftigelsen , regionale beskftigelsesaftaler og Kommissionens samhrighedsrapport .
Der var bred enighed om den strategi , Kommissionen havde foreslet , nemlig p forsgsbasis at indg aftaler p regionalt og lokalt plan .
Der var ogs enighed om , at de regionale beskftigelsesaftaler br afspejle institutionerne og traditionerne i de forskellige medlemsstater .
<P>
Selv om der er mange nyttige eksempler i medlemsstaterne , navnlig i min egen , p tiltag med henblik p mobilisering af sttte til lokal konomisk udvikling og jobskabelse , er det p nuvrende tidspunkt op til de enkelte medlemsstater at vurdere , om de nsker at fremme sdanne projekter .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Tak , hr . Mitchell , og tak til Deres formand , som inviterede mig til at deltage i seminaret i Ballyconnel .
Jeg hrte det , De sagde , men desvrre besvarede De ikke mit sprgsml .
Jeg ville gerne have at vide , om vi rent faktisk har mulighed for at fravlge det , og om De officielt har fet at vide af den britiske regering , at den ikke vil forelgge forsgsprogrammer for det pgldende Rd .
<P>
Jeg ville gerne sprge Dem : Betyder det ikke , at lokale og regionale parter br kunne indgive deres egne projekter til Kommissionen ?
Jeg taler som en , der reprsenterer en region , som p grund af disse rdssamlinger har brugt nogen tid p at udarbejde sin egen beskftigelsesaftale .
Man vil nu f at vide , at man ikke kan indgive den .
Er De ikke skuffet over , at det initiativ , som De har foreslet , ikke fremmes af den britiske regering ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Allerfrst br jeg gre opmrksom p , at Rdet aldrig er blevet anmodet om at behandle den konkrete sag , der rejses i det rede medlems sprgsml , og det er Kommissionens og ikke Rdets opgave at gennemfre politikker , lovtekster og andre afgrelser , der trffes p unionsplan .
<P>
Jeg er tilfldigvis selv den minister , der er ansvarlig for den lokale udvikling i Irland .
Vi har en meget veludviklet strategi i forbindelse med den lokale udvikling i Irland , som var baseret p 12 forsgsordninger .
Det er en omrdebaseret strategi , som meget i stil med den indsats vedrrende regionale aftaler , som Rdet nu har vedtaget .
Rdet sttter sig da ogs i vidt omfang til erfaringerne i Irland med hensyn til den mde , det griber sprgsmlet an p .
<P>
Vi har udvidet antallet af forsgsordninger fra 12 til 38 i hvert udpeget ugunstigt stillet omrde i Irland .
Dette er en integreret strategi med henblik p at tage fat p de underliggende rsager til langtidsledighed : supplerende uddannelse , supplerende erhvervsuddannelse , miljforbedringer , midler til rdighed til jobskabelse i virksomheder med 1-5 medarbejdere , og vi sknner , at der p denne mde vil blive oprettet omkring 8.000 arbejdspladser .
Vi tager ogs hensyn til levevilkrene .
De vilkr , hvorunder mennesker lever , pvirker deres beskftigelsesmuligheder , navnlig hvis de bor i overfyldte , mrke , klamme lejlighedskomplekser , der forvaltes af lokale myndigheder .
Forvaltningen af disse boligbebyggelser indgr i planen - det passer som hnd i handske .
<P>
Jeg er s begejstret for dette , at jeg virkelig mener , at det er noget , som br findes i alle medlemsstater , og ikke kun det , kan anvendes i de 11 ansgerlande .
Jeg vil derfor gerne , at der oprettes et frende fllesskabscenter , og jeg vil absolut ogs gerne se , at de erfaringer , vi har i Irland , deles med andre medlemsstater .
<P>
Jeg er skuffet over , at ikke flere medlemsstater endnu har gjort brug af lokale udviklingsinitiativer , da de er blevet nvnt p hvert Europisk Rd siden Essen .
Det er ikke min opgave at fortlle andre medlemsstater , hvordan de br gribe deres egne sager an p , men der foreligger en OECD-rapport om den lokale udvikling i Irland , og jeg anbefaler alle medlemsstaterne at lse den .
<P>
Det er lidt ligesom lneforeningsbevgelsen - jeg ved ikke , om der er noget tilsvarende i alle medlemsstater .
I begyndelsen var der mske nogle , som forsgte at affrdige dette som en form for organiseret udln af penge , og der er nogle , som affrdiger den lokale udvikling som blot n i en rkke af flere ordninger .
Det er der ikke tale om .
Dette er en integreret strategi , som har sigtet mod de omrder , der har haft strst behov , er tilpasset behovene i omrdet og kan efter min opfattelse anvendes i alle ugunstigt stillede omrder - i landdistrikter og byer - i hele Unionen .
Jeg anbefaler OECD ' s rapport om den lokale udvikling i Irland , som alle medlemsstater med fordel kunne lse .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Jeg takker ministeren for hans bemrkninger , men jeg vil gerne vende tilbage til nogle af de sprgsml , fru McCarthy rejste .
Tror han , at Det Forenede Kongerige p topmdet i Dublin vil vre den eneste regering , som ikke forelgger forsgsprojekter i forbindelse med lokale og regionale beskftigelsesaftaler ?
Hvis det er tilfldet , vil ministeren s oplyse os , om han vil kunne forsge at overtale den britiske regering til at ndre holdning og rent faktisk deltage heri i 1997 ?
Jeg kan ligesom fru McCarthy informere ham om , at der fra min region kunne indgives mange bredt anlagte forsg , som kunne opfylde betingelserne i forbindelse med disse lokale og regionale aftaler , navnlig et , der er blevet udarbejdet af de lokale myndigheder i mit omrde , Sandwell Council .
Det er en meget fortrffelig ordning , den kunne umiddelbart opfylde betingelserne og igangstte processen .
Kan han mon knytte et par kommentarer til mine sprgsml og komme med en generel bemrkning til Det Forenede Kongeriges beredvillighed ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det er ikke Rdets opgave at diktere medlemsstaterne , hvad de skal gre , men jeg er s begejstret for hele omrdet lokal udvikling og regionale aftaler , at jeg personligt vil vre tilbjelig til at blive agitator for hele dette omrde .
Det , vi end mtte kunne gre for at hjlpe de mest ugunstigt stillede samfund og de personer , der lever i de mest ugunstigt stillede samfund - hvad enten de er i landdistrikterne eller byerne - i Unionen , br vi gre , og vi kan til gavn for Unionen og borgerne trkke p hinandens erfaringer .
<P>
Jeg ved ikke , om Det Forenede Kongerige vil vre den eneste medlemsstat .
Og nogle medlemsstater , som mske ikke er i stand til at gre det i Dublin , kan sagtens p et senere tidspunkt beslutte at forelgge forslag .
Men jeg har absolut taget dette sprgsml op over for enkelte ministre i Det Forenede Kongerige .
Vi inviterede en minister fra den britiske regering til konferencen i Dublin , og s vidt jeg husker , var han reprsenteret p konferencen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg har forstelse for , at De ikke nsker at prke for en anden medlemsstat , men det er mske nyt for Dem , at iflge Kommissionen vil der i nste uge i Dublin vre mindst 60 forslag til regionale beskftigelsesaftaler fra mindste 12 medlemsstater .
Man har modtaget en skrivelse fra fru Gillian Shephard , den britiske undervisningsminister , hvori det hedder , at Storbritannien ikke vil gennemfre disse forslag , fordi de ganske enkelt vil afspejle de partnerskaber , der allerede findes p beskftigelsesomrdet i Det Forenede Kongerige .
Jeg forstr s af Deres entusiastiske bemrkninger , at De ikke er enighed med hende heri .
M jeg sprge Dem , som Kommissionen allerede har bekrftet over for mig : Hvis den britiske regering ndrer holdning p et senere tidspunkt , eller hvis den britiske regering for den sags skyld selv ndres , vil Storbritannien s kunne indgive forslag i forbindelse med de regionale beskftigelsesaftaler p et senere tidspunkt ?
Vil De fra Rdet se med tilfredshed p dette ?
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
S vidt jeg forstr , kan den britiske regering , hvis den ndrer holdning p et senere tidspunkt , hbe p at deltage i de regionale aftaler , som andre medlemsstater har gjort .
Personligt kan jeg sige , at jeg deler skuffelsen , da jeg virkelig mener , at der er et stort potentiale for den lokale udvikling i alle medlemsstater .
Selv om der findes lignende programmer i medlemsstaterne , er hele den partnerskabsstrategi , som er blevet understreget i Santer-pakken - som jeg mener i vidt omfang trkker p de irske erfaringer - enestende i den henseende , at den giver lokalsamfund og , hvad der er helt centralt , krver af lokalsamfundene , at de ptager sig et ansvar .
Det er en indsats , der afstedkommer ansvar og initiativ med henblik p at lse de reelle lokale problemer ved at gre lokalsamfundet i stand til selv at tackle disse problemer .
Jeg mener virkelig , at denne nye strategi br appellere til alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Bernd Posselt ( H-0921 / 96 ) :
<P>
Om : Situationen i det nordlige Kaukasus
<P>
Hvordan vurderer Rdet den aktuelle politiske situation i Tjetjenien , Ingusj og Daghestan , og hvordan ser planen for den humanitre bistand i 1997 ud ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Mitchell">
Rdet mener , at der er opnet betydelige fremskridt mod en fredelige lsning af konflikten i Tjetjenien .
Den 25. november bifaldt Rdet for Almindelige Anliggender den aftale , der var indget den 23. november mellem den russiske ministerprsident Tjernomyrdin og lederen af den midlertidige regering i Tjetjenien , Maskhadov .
Prsident Jeltsins beslutning om , ogs den 23. november , at trkke alle russiske tropper tilbage fra Tjetjenien er ogs vrd at lgge mrke til .
<P>
Rdet har ogs bemrket sig intentionen om at afholde prsident- og parlamentsvalg i januar nste r .
Samtidig erkender Rdet , at der stadig skal gres meget , og det hber , at de tilsagn , der er givet , fortsat vil blive respekteret af begge parter .
Under hele denne konflikt har Rdet understreget sin faste overbevisning om , at politiske forhandlinger er den eneste mde , hvorp der kan opns en varig politisk lsning i Tjetjenien .
Rdet er overbevist om , at OSCE ' s assistancegruppe i Grosnij kan yde et vrdifuldt bidrag til at opretholde den dialog , der er etableret mellem parterne , fremme en omfattende overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder og sikre adgang for den internationale humanitre bistand .
Sttten fra begge parter til OSCE ' s rolle er gldelig .
<P>
Rdet har ikke drftet situationen i Ingusj eller Daghestan .
Rdet vil ikke desto mindre vre optaget af , at stabiliteten i regionen ikke pvirkes af situationen i Tjetjenien .
ECHO , Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand , har i lbet af 1996 tildelt mere end 7 , 4 mio ECU til internationale bistandsorganisationer og NGO ' er i Tjetjenien og det nordlige Kaukasus .
I alt er mere end 33 , 7 mio ECU blevet udbetalt til sttte til humanitre aktiviteter i regionen siden 1994 .
P det tredje mde i udvalget for humanitr bistand den 31. oktober 1996 vedtog medlemsstaterne en bistandspakke p 2 , 2 mio ECU , som udgr den sidste fase i ECHO ' s samlede plan for 1996 .
Den seneste bistandspakke vil blive udbetalt til Den Internationale Rde Kors Komit og NGO ' er til bistand i form af fdevarer , vand , sanitet og lgemidler .
Den samlede plan vil omfatte en periode p fire mneder indtil udgangen af februar 1997 .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg takker for det meget prcise svar og har to korte tillgssprgsml .
For det frste : Vil Rdet udsende valgobservatrer til valget i Tjetjenien den 25. januar ?
For det andet : Hvordan vurderer Rdet situationen i det tilgrnsende Georgien , hvor der igen i stigende grad forekommer alvorlige krnkelser af menneskerettighederne ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Med hensyn til Georgien mener jeg ikke , at Rdet har behandlet situationen dr for nylig , men jeg vil drfte sprgsmlet med mine kolleger og stte mig i forbindelse med det rede medlem .
<P>
Med hensyn til observatrer deltager Den Europiske Union normalt som valgobservatr p grundlag af en opfordring hertil .
Vi har hidtil ikke modtaget nogen opfordring til at vre observatr under valget i Tjetjenien .
Hvis en sdan opfordring modtages , vil den blive genstand for en nje og positiv behandling .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Anne McIntosh ( H-0925 / 96 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af toldfrit salg
<P>
Er der i betragtning af , at Rdet er forpligtet til p lang sigt at afskaffe toldfrit salg udfoldet bestrbelser p at undersge virkningen af en sdan foranstaltning for arbejdstagere inden for transportsektoren , isr lufthavne og havne ?
<P>
Er Rdet enig i , at arbejdspladser inden for rejsebranchen vil blive bragt i fare ved afskaffelse af toldfrit salg ?
<P>
Hvilke modforanstaltninger agter Rdet at foresl for at imdeg de negative virkninger for beskftigelsen ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Mitchell">
Da Rdet vedtog direktivet til afskaffelse af de fiskale grnser pr . 1. januar 1993 , besluttede det at ophve toldfrit salg til rejsende inden for Fllesskabet .
Det mente , at i et indre marked uden fiskale grnser var der ikke lngere nogen grund til at have toldfrit salg til personer , som rejser inden for et sdant omrde uden grnser .
Men jeg vil gerne gre det rede medlem opmrksom p , at rejsende , som forlader Fllesskabets omrde stadig har ret til toldfrit salg .
Rdet var klar over de konomiske vanskeligheder og sociale flger , som kunne vre opstet i de berrte sektorer , nr det toldfrie salg blev afskaffet for rejsende inden for Fllesskabet .
Derfor tillod det , at toldfrit salg kunne viderefres i en overgangsperiode , der udlber den 30. juni 1999 .
<P>
P samlingen i kofin-Rdet den 11. december 1996 foreslog formandskabet , at Kommissionen skulle gennemfre en undersgelse af den konomiske og sociale virkning af en afskaffelse af toldfrit salg , men nogle medlemsstater stttede ikke dette forslag .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg forstr problemerne med at g videre med denne undersgelse .
Men i forlngelse af mit sprgsml om , hvilke modforanstaltninger Rdet agter at foresl , hvis der er negative virkninger for beskftigelsen , har vi klart behov for at f en undersgelse med henblik p at undersge dette .
Er rdsformanden ikke enig i , at hans land og mit , der er er , vil f strre omkostninger , da der ikke lngere vil vre tilskud fra toldfrit salg ?
Eftersom der ikke lngere vil vre tilskud efter 1999 , vil omkostningerne ved at rejse med bus eller bil stige , da det ikke lngere kan f tilskud via toldfrit salg .
<P>
Kan han ogs vurdere virkningerne for turismen i de sydlige europiske stater , hvis det indebrer , at britiske og irske turister nu vil besge Nordafrika , Tyrkiet eller ethvert andet land uden for Unionen i stedet for at rejse til Spanien , Portugal , Italien og Grkenland .
Mener han ikke ogs , at afskaffelsen af toldfrit salg vil gre det dyrere at rejse og derved krnke nden i traktaten , iflge hvilken der skal vre en stadig tttere union mellem borgerne i Europa ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Dette sprgsml har relevans for medlemsstater , som er er .
Iflge t tal , som jeg lste for nylig , str omkring 140.000 arbejdspladser i hele Unionen direkte eller indirekte , helt eller delvis , i forbindelse med dette toldfrie salg .
En anden flge for stater er , at flyveomkostningerne kunne stige .
Mange luftfartsselskaber nyder f.eks. fordel af toldfrit salg og er derfor i stand til at operere med lavere omkostninger .
Det giver derfor direkte anledning til bekymring for en rkke medlemsstater , ikke mindst min .
<P>
Jeg ser gerne , at der gennemfres en undersgelse , inden der trffes nogen afgrelser , og jeg nsker at denne undersgelse gennemfres uvildigt og snarest muligt .
Da formandskabet foreslog dette for meget kort tid siden , var der desvrre ikke tilstrkkelig sttte til det , men vi vil fortsat forsge at opn sttte , da jeg mener , at der i det mindste br gennemfres en undersgelser , inden der trffes nogen afgrelser .
Der er medlemsstater , som mener , at fordi vi har et indre marked , br det toldfrie salg afskaffes , men i forbindelse med alle de foranstaltninger , vi trffer , skal vi tage hensyn til virkningerne af disse foranstaltninger .
Jeg vil gerne have gennemfrt en undersgelse , sledes at vi har facts og tal foran os , nr vi trffer en afgrelse .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Som De formentlig er bekendt med , sgte jeg faktisk at pvirke Deres regeringskolleger , minister Quinn og minister Lowry , i juni i r og opfordrede til , at det irske formandskab tog dette op som et af dets mrkesager .
Jeg glder mig meget over det initiativ , som minister Quinn tog , omend uden vellykket resultat .
Det er korrekt , nr De siger , at der sknnes at g 140.000 arbejdspladser tabt direkte og indirekte , et omstningstab p omkring 4 mia  .
Og det andet tal er selvflgelig en stigning i landingsafgifterne og flybilletpriserne , som vil f en negativ virkning for turismen og en meget negativ virkning for de regionale lufthavnes levedygtighed .
Jeg vil gerne have at vide , om Rdet i den periode , De har tilbage , vil vre rede til at se nrmere p mder , hvorp man kan undg denne frist , og undersge mulige alternative politikker for at kompensere for en eventuel negativ virkning i det regionale omrde og turistomrdet .
Men det er virkelig selvmodsigende , nr Rdet p den ene side taler om initiativer til jobskabelse og s gr videre med en politik , som vil skabe arbejdslshed som flge af tabet af ikke mindre end 140.000 arbejdspladser .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er bekendt med , at det rede medlem , John Cushnahan , har rejst dette sprgsml over for de ministre , han henviser til , og som flge af pres fra mig selv og andre medlemmer af Europa-Parlamentet , herunder andre irske medlemmer af Europa-Parlamentet , er dette sprgsml blevet taget op i kofin af den irske finansminister i egenskab af formand .
Jeg vil absolut gerne se , at der gennemfres en undersgelse , og vi vil fortsat p enhver mulig mde presse p for at g gennemfrt denne undersgelse og forsge at opn den ndvendige enighed i Rdet med henblik p at f undersgelsen gennemfrt .
Jeg mener , vi er ndt til at anlgge en praktisk strategi , nr vi har at gre med Unionens anliggender , og vi skal tage hjde for de praktiske flger af en sdan undersgelse .
Senere under sprgetiden vil jeg besvare sprgsml vedrrende alkohol i andre medlemsstater , hvor der har vret en forlngelse af undtagelsesbestemmelsen , og muligheden af drftelser med en enkelt medlemsstat , som har srlige vanskeligheder .
Som led i alle disse beslutningsprocedurer br vi tage hjde for de praktiske flger af de afgrelser , vi trffer , og for at gre det br der foretages en undersgelse , og vi vil fortsat presse p i et forsg p at f denne undersgelse foretaget .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg glder mig over den vgt , han tillgger en undersgelse , men for at f denne undersgelse krves der enighed i Rdet , og ministeren henviste til , at dette sprgsml var blevet rejst , men uden held , af det irske formandskab for nogle uger siden .
M jeg anmode ministeren om at bekrfte , om det er korrekt eller ej , at kun to medlemsstater tilkendegav en positiv holdning til initiativet ?
Hvis det forholder sig sledes , viser det os i det mindste omfanget af den politiske kamp , som vil skulle udkmpes med henblik p at sikre det , jeg anser for at vre en minimal indrmmelse , nemlig at gennemfre denne undersgelse , som i sig selv er en forudstning for det egentlige sprgsml om at kmpe for en vis bibeholdelse af denne mulighed for toldfrit salg .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har ikke her antallet af medlemsstater , som stttede eller ikke stttede dette initiativ .
Der var ikke et flertal for forslaget p det pgldende tidspunkt .
S vidt jeg forstr , har vi brug for mindst en afgrelse med kvalificeret flertal i kofin til at vurdere og gennemfre rapporten i overensstemmelse med det , jeg har foreslet , og det skete ikke , da formanden forelagde det .
Men vi vil fortsat forsge at opn den ndvendige enighed om dette , da det er et sprgsml , der optager en rkke medlemsstater .
Jeg mener , at det allermindste vi kunne gre , er at f gennemfrt en undersgelse , sledes at vi vil basere vor afgrelse p de kendsgerninger , der berrer borgerne i Unionen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 er taget tilbage af sprgeren .
<P>
Sprgsml nr . 6 af Otto von Habsburg ( H-0933 / 96 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed mellem Den Europiske Union og de associerede lande
<P>
Det er vanskeligt at forst , at der stadig - navnlig mellem De Baltiske Stater og Den Europiske Union - bestr visumtvang , som hmmer den konomiske og politiske udvikling i disse lande .
<P>
Er det ikke p tide at afskaffe visumtvangen mellem EU-landene og de associerede lande , hvorved borgerne i disse lande fr ret til fri bevgelighed ?
<P>
Ligger Rdet inde med planer om noget sdant , og vil det vre rede til at tage et afgrende skridt i denne retning ?
Hvornr kan man forvente en klar afgrelse i denne sag ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Mitchell">
Som svar p det rede medlems sprgsml vil jeg ppege , at Rdet den 25. september 1995 vedtog en forordning , som faststter de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum , nr de passerer medlemsstaternes ydre grnser .
Ingen af de baltiske lande er opfrt p den flles liste , der er vedfjet den pgldende forordning .
<P>
Dette betyder ikke , at statsborgere i disse lande ikke behver visum for at rejse ind i visse medlemsstater .
I henhold til forordningens artikel 2 , stk . 1 , trffer medlemsstaterne afgrelse om , hvilke visakrav der skal glde for statsborgere fra tredjelande , som ikke er opfrt p den flles liste .
Det er p dette grundlag , at nogle medlemsstater ud fra egne bevggrunde , som ikke er underlagt Rdets kontrol , stadig krver , at statsborgere i de baltiske lande skal vre i besiddelse af visum , nr de rejser ind i den pgldende stat .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Hr. rdsformand , mener De ikke , at denne holdning hos visse stater er helt i strid med nden i vor Union og navnlig med nden i de associeringsaftaler , vi har indget med disse baltiske stater , som nu er i gang med forberedelserne til at blive medlemmer af Unionen ?
Er det derfor ikke Rdets opgave at gre alt for at sikre , at de baltiske lande snart opfres p listen over de lande , hvis borgere kan rejse ind i andre lande i Den Europiske Union uden visum , hvilket ville vre et tiltag , som er helt i overensstemmelse med den europiske udvikling , vi forsger at opn ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har allerede nvnt , at i henhold til den omtalte rdsforordning har medlemsstaterne mulighed for , hvis de anser det for at vre ndvendigt , at krve visum af borgere i de baltiske lande , for at de kan rejse ind p deres territorium .
Formandskabet hber for sit vedkommende , at borgerne i Estland , Letland og Litauen vil vre i stand til at rejse frit p hele Den Europiske Unions omrde , og at dette vil ske snarere fr end siden .
<P>
Personligt er jeg enig i , at nden i de associeringsaftaler , vi har indget med disse stater , skulle tillade en sdan bevgelsesfrihed , og enkelte medlemsstater gr det allerede .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Jonas Sjstedt ( H-0934 / 96 ) :
<P>
Om : Eurodac-registeret
<P>
Rdets svar p mit sprgsml ( H-0815 / 96 ) under Parlamentets mdeperioden i oktober er meget undvigende vedrrende registrets indhold .
Jeg anser det for rimeligt , at Rdet har en mening om sit eget forslag til konvention , og beder derfor Rdet oplyse flgende :
<P>
Er der foretaget ndringer i forslaget til konvention , som vedrrer aldersgrnsen for dem , der skal registreres , eller som faststter , at oplysninger i registret slettes , nr den registrerede person har fet opholdstilladelse i en medlemsstat ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Mitchell">
Jeg beklager , at det rede medlem opfattede svaret p hans tidligere sprgsml som undvigende .
Jeg kan forsikre ham om , at hensigten tvrtimod var at fremkomme med en rlig og nje beskrivelse af den aktuelle situation med hensyn til de sprgsml , han rejste .
Jeg m understrege , at drftelserne om udkastet til Eurodac-konventionen befinder sig i en relativ tidlig fase , og dette betyder desvrre , at der vedrrende de to sprgsml , det rede medlem stiller , ikke foreligger nogen endelige oplysninger , som jeg kan give ham .
<P>
Det kan muligvis vre en hjlp , hvis jeg afklarer den aktuelle situation i forbindelse med konventionsudkastet .
Efter at Rdet for Retlige og Indre Anliggender i november 1995 havde godtgjort , at det var teknisk muligt at oprette et automatisk system til udveksling og sammenligning af asylansgeres fingeraftryk , forelagde det italienske formandskab i marts 1996 et forelbigt udkast til konvention om oprettelse af Eurodac .
<P>
Siden da har Rdet ikke i detaljer drftet konventionsudkastet , men gav p sine mder i marts og juni 1996 de relevante forberedende organer besked om at viderefre deres arbejde .
Arbejdet fortstter og har indebret undersgelse af mange juridiske og tekniske problemer , herunder databeskyttelse .
<P>
Men arbejdsgruppen er ikke kommet til nogen konklusioner , og da slet ikke Rdet selv , om nogen bestemt nedre aldersgrnse for , hvornr fingeraftryk , der skal registreret i Eurodac , ikke vil blive taget hos unge , og heller ikke om , hvorvidt oplysninger i Eurodac br slettes , nr den pgldende person har fet opholdstilladelse i en medlemsstat . Som jeg sagde i mit tidligere svar , vil det p nuvrende tidspunkt vre for tidligt for nogen at forudsige det sandsynlige resultat af de igangvrende drftelser .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker for Rdets svar .
Jeg mener nu , at der er relevant stof til en diskussion af disse sprgsml ; jeg har det her i hnden .
Det er udkastet til Eurodac-konventionens tekst .
I udkastet er der et forslag til , hvor gammelt et flygtningebarn skal vre , nemlig 14 r , for at det m registreres ved hjlp af fingeraftryk .
<P>
Som jeg lser teksten , foresls det endog , at oplysningerne om en flygtning ikke automatisk skal slettes , nr vedkommende fr opholdstilladelse .
Det ville ellers vre rimeligt - alts at slette oplysningerne , nr flygtningen ikke lngere kan mistnkes for at prve at komme ind i Unionen igen .
For mig er dette et eksempel p , hvor udemokratisk debatten om sdanne konventioner bliver , nr det frst er for tidligt at drfte dem og siden for sent , fordi stoffet da er frdigforhandlet , og der ikke lngere er mulighed for at ve indflydelse p det .
Der er ingen benhed , man fr ikke indblik i de forslag , der rent faktisk foreligger , og de nationale parlamenter kan ikke komme til at drfte sagen , fr den er frdigforhandlet .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge : Vil De stille forslag om , at oplysningerne om flygtningene skal slettes , nr de har fet opholdstilladelse ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg synes , der er meget , der taler for nden i den sprgsml , det rede medlem har stillet .
Jeg kan personligt ikke se , hvorfor disse oplysninger , hvis en person har fet opholdstilladelse , skulle forblive i Eurodac uden tidsbegrnsning , mske i en vis periode derefter , men denne periode br begrnses .
<P>
Man er som sagt ikke kommet til nogen konklusioner om sprgsmlet om minimumsalderen for , at asylansgere skal afgive fingeraftryk .
Det er vanskeligt at forudse , hvornr sagsbehandlingen i Rdets srorganer vil resultere i en tekst , der er godkendt af alle delegationer .
<P>
Sprgsmlet er ved at blive undersgt af Rdets arbejdsgruppe .
Denne undersgelse finder selvflgelig sted som led i den nuvrende praksis med at tage fingeraftryk af asylansgere i medlemsstaterne .
Denne praksis varierer fra en minimumsalder p 12 r i nogle stater til 18 r i andre .
Jeg kan sige , at en minimumsalder p 14 r falder sammen med praksisen i de fleste lande .
Men jeg vil p nuvrende tidspunkt understrege , at det ikke er mere end det .
Det er den generelle praksis i de fleste lande , og der er ikke fastsat nogen aldersgrnse .
<P>
Jeg accepterer kernen i medlemmets sprgsml , som jeg har stor forstelse for .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Det er tilsyneladende svrt at f konkret besked .
Det kan jeg godt have forstelse for , alt er jo ikke afklaret endnu .
Men det er ikke frste gang , dette sprgsml bliver stillet .
Jeg vil gerne stille et andet sprgsml om samme emne : Hvem har ansvaret for oplysninger i dette register , som senere viser sig at vre forkerte , eller som ikke er tilfrt det med henblik p at opklare forbrydelser eller lignende ?
Hvem har med andre ord ansvaret for dette register , og hvis ansvar er det , hvis der registreres forkerte oplysninger , hvilket kan skade enkeltpersoner ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som jeg ppegede i mit svar p sprgsmlet , har Rdet ikke i detaljer drftet konventionsudkastet , hvorfor Rdet endnu ikke har behandlet den form for detalje .
Man er som sagt ikke kommet til nogen konklusioner om sprgsmlet om minimumsalderen for , at asylansgere skal afgive fingeraftryk , og det er vanskeligt at forudse , hvornr sagsbehandlingen i Rdets srorganer vil resultere i en tekst , der er godkendt af alle delegationer .
<P>
De fleste af disse sprgsml befinder sig derfor i hj grad i sin vorden og er ikke kommet ind i den fase , hvor Rdet har behandlet dem .
Men jeg kan forsikre medlemmerne om , at de synspunkter og bekymringer , de har givet udtryk for her , vil blive taget op i Rdet ved enhver lejlighed , vi fr til at tage dem op som medlemsstat .
Det er sprgsml , som ikke kun optager medlemmerne af Parlamentet her , men som ogs vil optage medlemmerne af Rdet .
Jeg er opsat p at sikre , at et givet Eurodac-register skal anvendes retfrdigt , rimeligt og lempeligt .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Gerard Collins ( H-0937 / 96 ) :
<P>
Om : Kriterier for tildeling af tilskud fra strukturfondene
<P>
Har Rdet foretaget nogen form for undersgelser med henblik p at udvide kriterierne for tildeling af strukturfondssttte under ml nr . 1 til at omfatte arbejdslshedsprocenten , og hvis ikke , agter Rdet da at gre det ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Mitchell">
Med vedtagelsen af strukturfondsforordningerne i juli 1993 fastsatte Rdet de kriterier , som vil blive anvendt til at afgre , hvilke regioner der opfylder kravene for ml nr . 1 , de mest underudviklede regioner i Unionen .
Disse forordninger glder indtil den 31. december 1999 .
Endvidere betroede Rdet forvaltningen af fondene til Kommissionen og griber flgelig ikke ind p dette omrde .
<P>
Det vil p nuvrende tidspunkt vre for tidligt at gre sig tanker om de nrmere bestemmelser , der vil glde for anvendelsen af strukturfondene efter 1999 .
Rdet vil i god tid tage forordningen op til fornyet overvejelse efter forslag fra Kommissionen , inden de gldende forordninger udlber .
<P>
Selv om dette ikke str i direkte forbindelse med det rede medlems sprgsml , vil han erindre , at Kommissionen i sin meddelelse af 20. marts 1996 til Unionens vrige institutioner , herunder Parlamentet , om strukturfonde og beskftigelse tilkendegav , at den i fuld overensstemmelse med de eksisterende forordninger om anvendelsen af strukturfondene agtede at tage hensyn til de beskftigelsesskabende aspekter af strukturpolitikkerne som led i alle ml .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Jeg takker rdsformanden for det informative svar , han gav .
Vil han mon sige nu - i betragtning af , at kommissr Wulf-Mathies og hr . Santer allerede har udtalt sig offentligt om behovet for at prioritere arbejdslsheden og bestrbelser p at bekmpe arbejdslsheden og navnlig langtidsledigheden i medlemsstaterne - at Rdet p nuvrende tidspunkt mske br anmode kommissionsformanden om at forelgge forslag med henblik p at begynde at udarbejde de retningslinjer , som vil vre ndvendige efter 1999 .
<P>
Vi har et meget alvorligt arbejdslshedsproblem .
Det er ikke lykkedes os , selv ikke i de tilflde , hvor midlerne er blevet anvendt klogt , behrigt og korrekt , at tackle dette ondartede problem i Fllesskabet , og det er nu p tide at begynde at udarbejde nye retningslinjer , som vil hjlpe os med at bekmpe det .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg sttter den mlstning , der ligger bag det rede medlems sprgsml .
Men som jeg lige sagde til Parlamentet , vil de bestemmelser , der for jeblikket glder for strukturfondene , udlbe i slutningen af 1999 .
Der er derfor stadig mere end tre r tilbage , inden der vil blive behov for nye bestemmelser .
Det vil p nuvrende tidspunkt vre for tidligt at beskftige sig med de praktiske omstndigheder i forbindelse med de bestemmelser , der skal glde for strukturfondene ind i det nste rtusinde .
<P>
Rdet er get ind p at revidere de pgldende bestemmelser inden den 31. december 1999 p grundlag af et kommissionsforslag , som jeg er sikker p vil blive udarbejdet i god tid inden dette tidspunkt .
Det anliggende , som det rede medlem rejser i sit sprgsml , vil uden tvivl vre interessant , nr tiden er inde til at behandle fondenes nye struktur .
<P>
Jeg forstr , at hr . Collins har udarbejdet en betnkning om strukturfondene , som vil blive offentliggjort om kort tid , og som jeg absolut vil lse med stor interesse .
En af de ting , der vil optage mig , er , at jeg nsker at n det ml , som det rede medlem nvner , nemlig at der i de omrder , hvor behovet er strst , sttes fokus p arbejdslshedsbekmpelsen gennem den strst mulige udnyttelse af strukturfondene .
Men hvis arbejdslshed gres til et selvstndigt kriterium , kan det sagtens gre andre omrder sttteberettigede , som eventuelt ikke opfylder det ml , som medlemmet ndvendigvis nsker at n i visse regioner .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg glder mig over rdsformandens udtalelse her , da jeg som Den Socialistiske Gruppes ordfrer for regionale anliggender ikke mener , at vi m arbejde i den retning og udelukkende faststte vort ml p baggrund af arbejdslshed .
Jeg hber , at vi vil kunne tage hjde for f.eks. BNP , da en lav arbejdslshedsprocent ikke er nogen indikator for velstanden i en region .
I Det Forenede Kongerige har vi jo den hjeste jobskabelsesprocent , men vi har ogs den hjeste fattigdomsprocent i EU .
Jeg hber derfor ikke , at en lav arbejdslshed vil betyde , at man er udelukket fra at opn tilskud fra strukturfondene .
<P>
Jeg vil gerne sige til formanden , at vi gerne vil have lidt at vide om tidsplanen for vedtagelsen af disse forordninger , og hvornr vi vil behandle disse kriterier fra Rdet og Kommissionen .
Der er mske nok tre r , men tre r er kort tid .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har ikke en detaljeret tidsplan liggende foran mig , men jeg vil skrive til medlemmet .
<P>
Vedrrende det andet sprgsml , hun rejser , med hensyn til BNI pr. indbygger i stedet for BNP pr. indbygger er dette ikke noget , som Rdet har fastlagt en holdning til , og det af indlysende grunde .
Men forordningen for perioden efter 1999 vil til sin tid blive behandlet i Rdet p grundlag af et forslag fra Kommissionen .
<P>
Men som irsk minister ville jeg tage udgangspunkt i den forudstning , at BNP mler produktion , ikke indtgter .
BNI er , fordi der tages hensyn til udbytte , repatriering og ogs rentebetalinger i forbindelse med udlandsgld , et bedre mlindeks for den indkomst , der er til rdighed i et land eller en region .
I Irlands tilflde er BNI f.eks. et bedre mltal for den indkomst , der rent faktisk er til rdighed i landet .
Forskellen mellem BNP og BNI er strre i Irland end i andre EU-medlemsstater .
Navnlig har Irland en betydelig nettoudstrmning af faktorbetalinger , sledes at BNP-indekset derfor overvurderer landets relative indkomst i vort tilflde .
Dette er sledes relative problemer , som der br tages hjde for .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Pat Gallagher ( H-0938 / 96 ) :
<P>
Om : Ml nr . 1-omrder
<P>
I betragtning af at visse lande , som tidligere opfyldte kravene for ml nr . 1 , risikerer ikke lngere at kunne opn maksimalt tilskud fra strukturfondene efter 1999 , mener Rdet da , at det er ndvendigt at opdele disse lande i regioner for at sikre , at de regioner , som stadigvk opfylder kravene , fortsat kan sge om den hjest mulige strukturfondssttte efter 1999 ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Mitchell">
Som jeg sagde i mit svar p det tidligere sprgsml af hr . Collins , vil de eksisterende forordninger vedrrende anvendelsen af strukturfondene , som glder for alle regioner , herunder ml nr .
1-regioner , glde indtil den 31. december 1999 . Rdet vil i god tid tage forordningerne op til vurdering p grundlag af et forslag fra Kommissionen , inden de eksisterende forordninger udlber .
Det vil p nuvrende tidspunkt vre for tidligt at gre sig tanker om enkelthederne i forbindelse med de bestemmelser , der vil glde for strukturfondene efter 1999 .
Det forslag , det rede medlem kommer med i sit sprgsml , vil uden tvivl blive taget op , s snart debatten om fondenes nye struktur bliver intensiveret i tiden inden 1999 .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg takker formanden for hans svar , men mener han ikke , at der er regioner i Unionen , og navnlig i Irland f.eks. min valgkreds Connaught-Ulster , det nordlige og vestlige Irland , som er bagud for resten af Europa med hensyn til konomisk vkst og produktion , hvad enten han mler det i BNP eller BNI ?
Er han enig i , at de ikke i samme omfang har draget nytte af strukturfondene som andre omrder i Unionen og ogs andre omrder i Irland , at de ikke i samme omfang kan drage nytte , for s vidt angr infrastruktur , og at de , hvis de ikke har infrastrukturen , derfor ikke fremmer investeringerne - hvilket resulterer i en mindre konomisk vkst i produktionen , som p sin side resulterer i frre arbejdspladser og mere arbejdslshed ?
<P>
Selv om han har sagt , at det frst bliver i slutningen af december 1999 , at de kriterier , der for jeblikket glder , vil blive ndret , er jeg enig med kolleger , som mener , at tre r er en meget kort periode i et europisk perspektiv .
Vil Rdet overveje at f gennemfrt en omfattende undersgelse med henblik p at fastsl BNP , BNI i visse regioner inden for de nuvrende ml nr . 1-omrder og i givet fald trkke p lignende tilflde i det nordlige Skotland , som i hj grad svarer til mit omrde i det vestlige og nordvestlige Irland , og ogs det sydlige Italien ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er enig i , at der er regioner inden for ml nr . 1-regioner og underregioner inden for disse regioner , som ikke har klaret sig s godt som andre .
En del af min valgkreds i Dublin , som nogle kunne tro er en gunstigt stillet region , er faktisk en af disse .
I nogle dele er der en meget stor arbejdslshed , mske s meget som 75 % .
<P>
Jeg erindrer , og jeg stter min lid til min hukommelse her , at have udsendt et dokument i grnseamterne , som viser , at tildelingen af regionalfondsmidler til grnseamterne , navnlig tildelingen pr. indbygger , i en overskuelig fremtid vil blive meget hjere end nogen anden region som led i de nuvrende midler , nr man tager hjde for de forskellige fonde , herunder Delors-pakken .
Men dette har ikke til forml at forklejne det , det rede medlem sagde .
Mske ville en undersgelse af den art , han foreslr , vre meget hensigtsmssig .
Jeg formoder , at finansministeriet i mit land har nogle data i relation hertil .
<P>
Den irske regering er ved at undersge og vil fortsat undersge alle aspekter af Irlands stilling med hensyn til at vre berettiget til strukturfondsmidler , navnlig som flge af en stigning i Irlands BNP pr. indbygger som en procentdel af EU-gennemsnittet .
Forbedringen af Irlands stilling er gldelig og en tribut til den vellykkede gennemfrelse af vore stabiliseringspolitikker i lbet af en rkke regeringer og til den produktive brug , der er gjort af EU ' s strukturfonde , som har gjort os i stand til at bringe vkst i vor konomi .
Men det er for tidligt at sige prcist , hvor vi gr hen efter 1999 .
Jeg nsker klart , at hele Irland opfylder kravene .
Jeg hber , at de valgte kriterier vil gre dette muligt i betragtning af Irlands afsides beliggenhed .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Brian Crowley ( H-0939 / 96 ) :
<P>
Om : Manglende benhed i Rdet
<P>
I betragtning af formandskabets prioriterede mlstning om aktivt at gennemfre de aftalte procedurer for at skabe benhed for borgerne i Unionens beslutningstagning , vil Rdet da srge for at gre alle formandskabets kompromisforslag om lovtekster , der drftes i Rdet , tilgngelige for medlemmer af Europa-Parlamentet , interesserede parter og offentligheden i almindelighed ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Mitchell">
Som rdsformandskab er vi opsatte p at de eksisterende foranstaltninger med hensyn til benhed respekteres .
benheden er navnlig blevet fremmet via formandskabets systematiske tilrettelggelse af pressemder sammen med Rdets generalsekretariat forud for samlinger i Rdet .
Disse mder frembyder en vigtig mulighed for at informere offentligheden om relevante sprgsml i forbindelse med tekster , herunder aspekter af kompromistekster , som formandskabet mtte forelgge .
Endvidere har der under Irlands formandskab fundet 10 bne debatter sted under rdssamlinger .
<P>
P baggrund af gennemfrelsen af adfrdskodeksen af 2. oktober 1995 , hvorefter offentligheden har adgang til mdereferater og erklringer til mdereferater fra Rdet i dets egenskab af lovgiver , og Rdets afgrelse af 20. december 1993 om offentlighedens adgang til Rdets dokumenter , vil formandskabet fortsat srge for , at alle anmodninger om dokumenter behandles fuldt ud .
Rdet er for jeblikket i frd med at undersge gennemfrelsen af adfrdskodeksen med henblik p at sikre , at systemet fremover er s effektivt som muligt .
<P>
Endvidere er regeringskonferencen ved at behandle sprgsmlet om gennemsigtighed .
Men i henhold til de eksisterende bestemmelser for adgang til dokumenter kan Rdet ikke gre alle kompromisforslag om lovtekster , der drftes i Rdet , tilgngelige for Europa-Parlamentet eller andre .
<P>
Endelig med hensyn til kontakterne mellem Rdet og Parlamentet vil det rede medlem vre bekendt med antallet af mder , som reprsentanter for Rdet har deltaget i i Parlamentets udvalg - omkring 40 mder til dato - svel som formandskabets faste deltagelse under Parlamentets plenarmder .
Dette giver begge parter mulighed for en konstruktiv debat om sprgsml af vsentlig betydning og sikrer , at de holdes ajour med hinandens holdninger til en lang rkke emner .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke formanden for hans svar .
Inden jeg kommer til mit tillgssprgsml , vil jeg gerne , eftersom dette er sidste gang , han er i salen i sit nuvrende embede , takke og komplimentere ham for hans store beredvillighed til at give Parlamentet oplysninger og navnlig hans vilje til at indg i en debat og en diskussion med medlemmerne her .
<P>
Men hvordan det nu end forholder sig , lader Deres svar p mit sprgsml srdeles meget tilbage at nske , da De i begyndelsen faktisk opstillede de nskede forhold - det , De nsker at se ske , og det , De mener er det vigtige med hensyn til det , der vil ske fremover .
Men s fremkom De med et forbehold , idet De sagde , at i henhold til de eksisterende bestemmelser kan Rdet ikke gre lovtekster eller kompromistekster tilgngelige .
<P>
Jeg vil gerne give et enkelt konkret eksempel .
For nylig havde vi et tilflde , hvor der var et kompromisforslag fra den irske rdsformand for telekommunikationsministrene vedrrende deregulering og liberalisering af posttjenesterne .
Det blev forkastet af Frankrig og Tyskland .
Det blev gjort tilgngeligt for offentligheden via den svenske minister , og alligevel kunne jeg som irsk medlem af Europa-Parlamentet , som udarbejdede to betnkninger for Parlamentet om dette sprgsml , ikke f et eksemplar af det pgldende dokument .
Kan vi f en eller anden garanti for , at der vil vre mere samarbejde og mere benhed mellem Parlamentet og Rdet som lovgivningsorganer for at lse disse problemer ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker det rede medlem for hans meget storsindede kompliment , som jeg vrdstter meget .
<P>
Rdet er ved at undersge gennemfrelsen af adfrdskodeksen , og regeringskonferencen behandler hele sprgsmlet om gennemsigtighed .
Dette er sledes mske et omrde , hvor vi kan gre fremskridt som led i begge disse undersgelser .
<P>
Hvis en medlemsstat gjorde dokumenter tilgngelige , gjorde den det p eget ansvar og uden for adfrdskodeksen .
De eksisterende bestemmelser for adgang til dokumenter kan , s vidt jeg forstr det , kun ndres ved enstemmighed i Rdet .
Det er ikke formandskabets eller en medlemsstats opgave at offentliggre kompromisforslag p eget ansvar .
Det er de eksisterende ordninger , og de kan , s vidt jeg ved , kun ndres ved enstemmighed .
Kompromisforslag er medlemsstaternes afgrende forhandlingspositioner .
Der er ikke nogen bestemmelse , der for jeblikket gre det muligt at gre disse tilgngelige .
Det vil krve en enstemmig ndring at gre dem tilgngelige .
<P>
Men vi er ved at undersge situationen , og regeringskonferencen behandler sprgsmlet om gennemsigtighed .
Jeg vil derfor ikke udelukke en eventuel ndring i fremtiden , men det vil krve en enstemmig afgrelse i Rdet at foretage denne ndring .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Ganske vist blev der gjort et forsg p at svare , men det lykkedes ikke , og derfor ser jeg mig ndsaget til at stille et tillgssprgsml . Hr .
Mitchell indrmmede , at der mangler benhed , ved at sige , at det er ndvendigt at ndre gldende adfrdskodeks , og at regeringskonferencen drfter sprgsmlet .
Hvis der var benhed , var der ikke brug for ndringer eller for at drfte det p regeringskonferencen .
Men han tog ogs forbehold ved at sige , at der er sprgsml , som offentligheden ikke kan delagtiggres i , hvilket vil sige , at Rdet for frste gang erklrer , at det ikke nsker at lovgive offentligt , bent .
Det vil have sprgsml , som det kan holde hemmeligt , det er alts en hemmelig institution .
Vi vil derfor bede Dem svare os , om De p regeringskonferencen vil insistere p fuld benhed ?
Hvilken ret har De til at holde sprgsml hemmelige , nr de vedrrer den europiske borger ?
Hvad giver Dem denne ret til hemmeligholdelse ?
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Allerfrst m jeg g i rette med det rede medlem .
Han sagde , at han ikke fik et svar p sit sprgsml .
Han syntes mske ikke om det svar , han fik , men han fik et rligt og redeligt svar , hvori jeg som svar p hr . Crowleys sprgsml redegjorde for den aktuelle situation og tilkendegav , at der er to undersgelser i gang .
Jeg kan ikke gre mere end det , og nej , jeg vil ikke give noget tilsagn p formandskabets vegne .
Som han klart forstr , er dette et sprgsml , der krver en enstemmig afgrelse i Rdet , og det er Rdets opgave at trffe en sdan afgrelse .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi str over for en rkke udvidelser , og jeg vil blot gerne sprge , om Rdet eller Republikken Irland ville give sin tilslutning til , at et land , der vedtager sin lovgivning i al hemmelighed , tiltrder Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Hvis dette sprgsml blev stillet for en domstol , ville svaret vre , at det er et ledende sprgsml .
I mit land udarbejdes lovgivningen ved , at et lovforslag forelgges parlamentet , ofte efter der har vret hemmelige udvekslinger af dokumenter mellem embedsmnd og ministre .
Det er sledes ikke usdvanligt , at dokumenterne ikke offentliggres i de indledende faser , hvor lovgivningen behandles .
<P>
Men hele sprgsmlet er et flsomt anliggende , som alle medlemsstater skal blive enige om .
Et vigtigt skridt i retning af strre gennemsigtighed var aftalen om en ny adfrdskodeks den 2. oktober 1995 , hvorefter offentligheden har adgang til mdereferater og erklringer i mdereferater fra Rdet i dets egenskab af lovgiver .
Denne kodeks er et supplement til de foranstaltninger , som Rdet allerede havde truffet med henblik p at ge gennemsigtigheden af sine lovgivningsprocedurer .
<P>
Jeg vil erindre de rede medlemmer om , at Guardians Europa-korrespondent , hr . James Carvel , som vil vre kendt af medlemmerne , har en srlig interesse p dette omrde , og da han kommenterede aftalen om denne adfrdskodeks , omtalte han Irland som vrende en af de medlemsstater , som var kommet forholdsvis langt i sprgsmlet om gennemsigtighed .
Jeg vil ogs nvne den systematiske offentliggrelse af resultaterne af de afstemninger , Rdet trffer i sin egenskab af lovgiver , og afgrelsen af 20. december 1993 om offentlighedens adgang til Rdets dokumenter .
<P>
Men det er klart , at alt endnu ikke er opnet tilfredsstillende p omrdet gennemsigtighed .
Hvis det var tilfldet , ville vi ikke se nrmere p situationen .
Hvis det var tilfldet , ville regeringskonferencen ikke behandle sprgsmlet .
Jeg vil absolut tage hensyn til de sprgsml , medlemmerne har rejst , nr vi forsger at fremme hele sprgsmlet om gennemsigtighed i lovgivningsprocessen .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Luciano Vecchi ( H-0943 / 96 ) :
<P>
Om : Politiske initiativer til genoprettelse af freden i Somalia
<P>
Nu er der get fem r , siden Siad Barre ' s militrstyre faldt , og Somalia har endnu ikke fet en ny statsindretning , der gr det muligt at skabe en fremtid for det somaliske folk .
<P>
Tvrtimod sidder nogle politisk-militre grupperinger i forskellige regioner af landet fortsat inde med en overvldende magt .
<P>
Agter Rdet p denne baggrund direkte eller gennem et eller flere EU-landes regeringer at fremme et politisk initiativ med henblik p etablering af fred og indgelse af en  national aftale  i Somalia ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Mitchell">
Den Europiske Union er fortsat dybt bekymret over situationen i Somalia .
Sammen med andre medlemmer af det internationale samfund sger den at sikre , at der foreligger de ndvendige betingelser for , at grupperingerne i Somalia kan opn en fredelig aftale om reetableringen af en centralregering .
Unionen sttter derfor strkt De Forenede Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations bestrbelser p at tilskynde de berrte parter til fuldt ud at forsge at lse deres uoverensstemmelser gennem fredelige forhandlinger .
Den anser en forhandlingslsning for at vre det optimale middel til at lse den nuvrende konflikt i Somalia og til at sikre fred , forsoning , sikkerhed og en tilbagevenden til et normalt liv for den somaliske befolkning .
<P>
I sine tiltag forholder Den Europiske Union sig fuldstndig neutral over for de forskellige grupperinger , da den er af den overbevisning , at Somalia ikke vil vre i stand til at indtage sin rette plads i det internationale samfund , fr der oprettes en regering , hvor alle grupperinger og enheder er bredt reprsenteret . Uanset den fortsatte konflikt i visse dele af Somalia er der gjort yderligere positive fremskridt mod en konsolidering af fredsprocessen p det mde mellem somaliske ledere , som prsident Moi fra Kenya var vrt for i Nairobi den 9.-15. oktober .
P dette mde forpligtede lederne af de tre store grupperinger sig til at viderefre dialogen i Somalia med henblik p en fredsproces og at bevare landets enhed , suvernitet og nationale integritet . Desuden gik de med til med jeblikkelig virkning at indstille fjendtlighederne , herunder mediepropagandaen .
Endvidere blev de enige om at tillade bevgelsesfrihed i hovedstaden Mogadiscio og at fjerne vejsprringer . Endelig forpligtede de sig til at lette hjlpeforsyningerne til befolkningen i Somalia , opfordrede prsident Moi til at fortstte sin mgling og anmodede om international sttte .
<P>
Den Europiske Union ser med tilfredshed p det vrdifulde bidrag , som prsident Moi har ydet som et yderligere skridt mod at konsolidere den skrbelige fredsproces i Somalia .
Den Europiske Union er fast besluttet p at yde sin fortsatte sttte til fredsprocessen og de samlede bestrbelser , som udfoldes af EU ' s partnere , De Forenede Nationer , Den Afrikanske Enhedsorganisation , prsident Moi , De Forenede Stater og andre medlemmer af det internationale samfund til sttte for et vellykket resultat .
<P>
EU mener ikke , at etableringen af endnu en forhandlingskanal vil vre til hjlp p nuvrende tidspunkt , selv om EU har en srlig udsending , som er aktiv i regionen .
Sammen med sine fortsatte bestrbelser til sttte for en varig politisk lsning p den aktuelle konflikt er Den Europiske Union fortsat engageret i , som den vsentligste internationale donor , at bidrage til den igangvrende forsonings- og genopbygningsproces i Somalia .
Unionen har ydet i alt 60 mio ECU til Somalia siden 1993 og har gennem sit andet rehabiliteringsprogram til Somalia yderligere forpligtet sig til at finansiere 60 mio $ i de nste to r .
Den Europiske Union er fortsat rede til at sttte den konomiske udvikling og genrejsning i Somalia , nr freden er genoprettet , og der igen er en reprsentativ regering .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. rdsformand , jeg siger Dem tak for Deres svar .
Jeg m tilst , at jeg til trods for den betydelige konomiske og finansielle indsats i denne operation i Somalia - en indsats , som Unionen har fortsat i de seneste r , som vi bedmmer positivt , og som Europa-Parlamentet i vrigt har bidraget til - finder , at der fortsat er et stort problem og store mangler ved Unionens politiske initiativ over for Somalia .
<P>
Netop i de seneste dage blev der i Addis Abeba afholdt et stort mde , hvori deltog s godt som alle de vigtigste grupper , partier og parter , der er involveret i Somalia , og p hvilket man - at dmme efter de oplysninger , vi har modtaget - synes at vre net frem til en frste skitse til en national overenskomst .
Jeg finder , at det srlig i denne fase for endelig at overbevise de sidste grupper , navnlig dem , der findes omkring den tidligere general Aidids sn , om , at de skal samarbejde med hensyn til den fremtidige ordning af omrdet i Somalia , er yderst vigtigt at vise , at Den Europiske Union er til stede og opmrksom p omrdet , og at den selv har et politisk forslag og et forslag om partnerskab for landet .
<P>
Desvrre synes det endnu ikke at vre sdan , og jeg hber at Den Europiske Union og Rdet direkte eller gennem en eller flere medlemsstater kan spille en positiv rolle .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det rede medlem rejser et sprgsml , som selvflgelig optager Rdet og medlemsstaterne .
Vi nsker ikke at vre i en situation , hvor alt for mange kokke fordrver maden , men vi har en udsending dr .
Vi har bidraget konomisk .
Vi er fast besluttet p igen at bidrage konomisk , og vi vil , hvis der oprettes en reprsentativ regering dr , igen tage situationen op til vurdering .
<P>
Som jeg sagde i mit tidligere svar , er EU fortsat foruroliget over , at det ikke er lykkedes de forskellige grupperinger i Somalia at opn en aftale om fred og om oprettelse af en centralregering .
EU ser med tilfredshed p de fremskridt , der blev gjort p topmdet i Nairobi og vil fortsat fremme og sttte initiativerne fra FN ' s og OAU ' s side .
Unionen mener ikke , at etableringen af endnu en forhandlingskanal vil vre til hjlp p nuvrende tidspunkt .
Men den vil fortsat flge situationen nje , og vi vil p enhver mulig mde hjlpe med til at n det ml , som det rede medlem sger at n .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Sren Wibe ( H-0944 / 96 ) :
<P>
Om : Enstemmighed i Rdet om alkoholsprgsml
<P>
Finder Rdet , at alkoholpolitiske sprgsml , srlig vedrrende indfrsel af alkohol til et medlemsland til personlig brug , er sprgsml som skal vedtages med enstemmighed i Rdet ?
Krves der enstemmighed i Rdet for at ndre Sveriges nuvrende bestemmelser om indfrsel af alkohol til personlig brug til Sverige ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Mitchell">
Allerfrst vil jeg gerne erindre om , at de nuvrende svenske bestemmelser om indfrsel af alkohol udgr en undtagelse fra et af principperne for det indre marked .
Jeg sagde faktisk dette som svar p et tidligere sprgsml .
Rdet har tilladt denne undtagelse og lignende undtagelser for Danmark og Finland , da afskaffelsen af kontrollen ved Fllesskabets indre grnser , uden en tilstrkkelig harmonisering af afgifterne p alkohol , kunne have en negativ virkning for de medlemsstater , hvis afgifter p alkohol er hjere end fllesskabsgennemsnittet .
For at undg en alt for stor pvirkning af de gldende forordninger var det ndvendigt at begrnse undtagelsens varighed til det hjst ndvendige .
<P>
Rdet tillod overgangsforanstaltninger indtil den 31. december 1996 , undtagen i tilflde af en genvurderingsmekanisme .
Rdet besluttede , at en eventuel udsttelse af denne dato ville krve enstemmighed .
Jeg erindrer i denne forbindelse medlemmerne om , at Kommissionen for meget kort tid siden forelagde et forslag for Rdet om udsttelse af undtagelsen fra den 31. december 1996 til den 30. juni 2002 .
Begrundelsen for dette forslag var , at de nordiske lande kunne blive udsat for budgetmssige og sociale problemer , hvis den eksisterende undtagelse ophrte i r .
Rdet kunne ikke tilslutte sig dette .
<P>
P sin samling den 2. december 1996 kom Rdet til en lsning , som vil gre det muligt for Sverige at bibeholde sin undtagelse indtil den 30. juni 2000 , med mulighed for genvurdering efter denne dato , og for Danmark og Finland at bibeholde deres undtagelse indtil den 31. december 2003 , uden mulighed for en yderligere genvurdering .
Rdet vil gerne trffe en afgrelse om dette inden udgangen af indevrende r .
Det er derfor , Parlamentet blev anmodet om at afgive udtalelse som led i hasteproceduren .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker Rdets reprsentant for svaret .
Baggrunden for sprgsmlet er dels den store bekymring i Sverige for de sociale konsekvenser af en get alkoholindfrsel , dels at det i forbindelse med folkeafstemningen meget strkt blev fremhvet , at det ville krve enstemmighed at ndre indfrselsbestemmelserne .
Nu forstr jeg imidlertid p Rdets reprsentant , at det forholder sig stik modsat , alts at det krver enstemmighed at indrmme os den forlngelse af undtagelsesbestemmelsen , som vi nsker .
<P>
Samtidig vil jeg gerne sprge , om Rdet ikke mener , at traktatens artikel 36 kan finde anvendelse herp , nemlig den artikel , som bestemmer , at medlemsstaterne har ret til at faststte indfrselsrestriktioner for varer , der kan skade folkesundheden .
Det er bevist ud over enhver tvivl , at alkohol nst efter nikotin er den strste trussel mod folkesundheden .
Mener Rdet da ikke , at artikel 36 kan finde anvendelse ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg mener ikke , at artikel 36 finder anvendelse her .
Jeg mener , at disse bestemmelser vedrrende de sundhedsmssige flger af salget af alkohol primrt er noget , som medlemsstaterne selv skal tage sig af .
Jeg vil ppege , at Rdet besluttede , at enhver udsttelse af tidspunktet vil krve enstemmighed , og ved at gre det har det givet Sverige en yderligere undtagelse indtil den 30. juni 2000 , med mulighed for en genvurdering af denne dato p et senere tidspunkt .
Den ordning , man nede frem til gennem et kompromis i Rdet , er meget storsindet ud fra Sveriges synspunkt .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Jan Andersson ( H-0945 / 96 ) :
<P>
Om : Handicappedes rettigheder
<P>
FN har vedtaget en rkke normer for handicappedes levevilkr p en rkke samfundsomrder .
<P>
Hvorledes agter Rdet at sikre gennemfrelsen af FN ' s normer i alle EU ' s medlemsstater ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Mitchell">
Den 2. august 1996 forelagde Kommissionen en meddelelse om lige muligheder for handicappede sammen med et forslag fra Rdet og reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Rdet , om lige muligheder for handicappede .
<P>
Arbejds- og Socialministerrdet og reprsentanterne for regeringerne , forsamlet i Rdet. tilkendegav deres sttte til denne resolution p deres samling den 2. december 1996 .
I denne resolution bekrfter de bl.a. p ny deres sttte til de principper og vrdier , som ligger til grund for De Forenede Nationers standardregler for lige muligheder for handicappede .
Udkastet til resolution vil blive vedtaget formelt p en rdssamling inden udgangen af 1996 .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker Rdet for svaret .
Sprgsmlet drejer sig om de normer , som FN vedtog for nogle r siden , og som berrer alle samfundsomrder , bl.a. fritid , uddannelse og beskftigelse .
De er ikke blevet skabt for at give de handicappede nogle fordele , men for at kunne give dem levevilkr , der s vidt muligt svarer til andre menneskers .
<P>
De femten EU-medlemsstater hrer til de rigeste lande i verden .
EU-landene burde som en selvflge kunne gennemfre FN ' s normer og dermed vre et forbillede for resten af verden .
Jeg ville derfor gerne vide , om Rdet har drftet , hvordan man kan pse , at EU ' s medlemsstater virkelig gennemfrer FN ' s normer .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
I den resolution , der skal vedtages af Rdet og reprsentanterne for regeringerne , forsamlet i Rdet , bekrfter medlemsstaterne p ny deres sttte til FN-Generalforsamlingens resolution fra 1993 om standardregler for lige muligheder for handicappede .
Da hovedansvaret for en indsats p dette omrde ligger hos medlemsstaterne , opfordrer resolutionen alle medlemsstater til at tilpasse de nationale politikker , hvor det er hensigtsmssigt , og bl.a. tage hensyn til behovet for at styrke handicappede , medtage hensynet til de handicappede i alle relevante omrder af den politiske beslutningstagning og fjerne hindringerne for deres fulde deltagelse .
<P>
Et vigtigt aspekt i udkastet til resolution er opfordringen til medlemsstaterne om at bestrbe sig p at inddrage reprsentanter for de handicappede i gennemfrelsen og opflgningen af relevante fllesskabspolitikker og - foranstaltninger til fordel for dem .
<P>
Med hensyn til regeringskonferencen afspejler den generelle ramme for et udkast til revision af traktaterne , som formandskabet har forelagt , endvidere en bred sttte , om end ikke en enstemmig sttte p nuvrende tidspunkt , til at indfje en generel bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i traktaten .
I formandskabets tekst foresls der en ny artikel 6a i TEF , som vil skabe et lovgrundlag for , at Rdet kan trffe foranstaltninger til at forbyde forskelsbehandling af nrmere angivne grunde , og blandt de kategorier , der er omfattet af den foreslede tekst , er forskelsbehandling p grund af handicap .
Formandskabets dokument indeholder ogs forslag om at ndre EFtraktatens bestemmelser for det indre marked til at tage srligt hensyn til handicappede .
I dokumentet bemrkes det , at dette f.eks. kunne ske i artikel 127 eller 100 A i TEF .
<P>
Man m huske p , nr man overvejer eventuelle traktatndringer , at alle traktatndringer krver enstemmighed fra medlemsstaternes side , men formandskabet hlder absolut i retning af de argumenter , det rede medlem fremsatte .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Tommy Waidelich ( H-0946 / 96 ) :
<P>
Om : De transeuropiske net og fremtidige finansieringsmuligheder
<P>
Finansieringsproblemerne for projekter inden for de transeuropiske net er alvorlige .
Nye alternative finansieringsmuligheder m undersges snarest , ellers er der fare for en strkt forsinket gennemfrelse af projekterne .
<P>
I EU har man overvejet forskellige former til supplering af finansieringsstrukturen . F.eks forsger Den Europiske Investeringsfond i hjere grad at tilpasse sine ln til TEN-projekternes behov .
Selv om Den Europiske Investeringsfonds bestrbelser er et skridt i den rigtige retning , s vil der blive behov for alternative finansieringsmder , som fremmer deltagelse af bde den private og den offentlige sektor .
Det kan f.eks. ske ved udstedelse af obligationer , de skaldte  eurobonds  , hvilket Rdet dog har modsat sig .
<P>
Hvilke andre muligheder mener Rdet der er for at f finansieret de transeuropiske net , og hvorfor er Rdet imod udstedelsen af  eurobonds  ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Mitchell">
Som det rede medlem er bekendt med , spiller Fllesskabet en underordnet rolle i finansieringen af de transeuropiske net , som defineret i traktatens artikel 129 C .
I henhold til denne artikel kan Fllesskabet kun sttte medlemsstaternes finansielle indsats gennem forundersgelser , lnegarantier og rentegodtgrelser .
Det br erindres , at der er blevet tildelt EU-sttte p 2 , 4 mia ECU til sdanne foranstaltninger i rene 1995-1999 .
<P>
Rdet har ikke behandlet noget formelt forslag om udstedelse af fllesskabsobligationer eller eurobonds .
I betragtning af medlemsstaternes nuvrende bestrbelser p at kontrollere den offentlige lntagning er det usandsynligt , at et skridt i den modsatte retning fra Unionens side vil finde positiv sttte .
<P>
Som det rede medlem selv har ppeget , er der mulighed for at f investeringerne finansieret fra Den Europiske Investeringsbank , via Den Europiske Investeringsfond .
Der har allerede vret en betydelig sttte til prioriterede TEN-projekter fra denne kilde .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Jeg takker for Rdets svar .
Det er rigtigt , at Fllesskabets rolle er af stttende karakter , men problemet i dag er , at visse medlemslande har s drlig en konomi , at de ikke er i stand til at finansiere nettene .
Sprgsmlet er da , om EU kan hjlpe til .
Vi har de eksisterende tilskud .
De udgr kun en lille del af det hele , men de er et vigtigt incitament .
Jeg ved , at sprgsmlet er blevet drftet i Rdet , og at Kommissionen arbejder med det .
Kan EU hjlpe p anden mde ?
<P>
Det interessante er efter min mening , om man kunne gre den private kapital interesseret i at investere i disse offentlige projekter .
Jeg tnker p samtlige omrder , fra transport til energi .
Jeg s gerne , at Rdet var bent over for at prve denne mulighed i det fortsatte arbejde .
Det kan godt vre , at de fjorten i dag hjst prioriterede TENprojekter blive gennemfrt , men der er ogs fare for , at de bliver forsinket , og for at kommende projekter forsinkes .
I betragtning af denne risiko s jeg gerne , at Rdet i det fortsatte arbejde var bent over for andre finansieringsmuligheder ssom Europaobligationer .
Noget sdant er ikke mindst af betydning i et udvidelsesperspektiv , da ansgerlandene jo i hj grad har behov for at forny deres infrastruktur .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er ikke ekspert i finansieringen af de transeuropiske net , men s vidt jeg forstr det , er lntagning i overensstemmelse med det , som det rede medlem anfrer , ikke desto mindre lntagning og vil have en indvirkning p Unionens eller p EU-medlemsstaternes samlede gld .
<P>
Jeg br understrege , at fortalerne for en fllesskabsaktion med henblik p finansiering af de transeuropiske net ganske enkelt ser den som et supplement til medlemsstaternes indsats , idet subsidiaritetsprincippet er parolen .
Rdet er ndt til at afveje behovet for en yderligere finansiering mod behovet for budgetstramninger , bde p fllesskabsplan og nationalt plan .
En yderligere budgetfinansiering vil altid medvirke til , at projekterne viderefres hurtigere .
Men der stilles allerede betydelige midler til rdighed , og jeg er overbevist om , at der vil blive gjort betydelige fremskridt med at gennemfre projekterne .
<P>
Nogle projekter , der allerede er under forberedelse , kan blive lidt forsinket , men Rdet mener , at de som prioriteter vil blive viderefrt .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0956 / 96 ) :
<P>
Om : Krnkelse af menneskerettighederne p bekostning af grsk-cyprioterne i den besatte del af Cypern
<P>
Iflge nogle oplysninger , der er fremkommet , fortstter den tyrkiske besttelsesmagt med at lgge hindringer i vejen for kommunikationen mellem grsk-cyprioterne i den besatte del af Cypern og befolkningen i de frie omrder samt ngte deres brn retten til uddannelse .
De tyrkiske besttelsesmyndigheder ngtede for nylig at give parret Hatzijannis , som var taget over til de frie omrder for at f deres ottende barn dbt , tilladelse til at vende tilbage til deres landsby med det resultat , at deres fire mindrerige brn nu er efterladt i den besatte del af Cypern uden forldreopsyn . Endvidere ngter de tyrkiske myndigheder fortsat at erstatte den ene af de tre grsk-cypriotiske lrerinder fra det besatte omrde , der er get p pension .
Kan Rdet p denne baggrund oplyse , hvilke skridt det agter at tage for at finde en omgende lsning p disse problemer og generelt sikre respekten for menneskerettighederne til fordel for de nu kun f hundrede grsk-cyprioter , der er tilbage i det besatte omrde ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Mitchell">
Rdet har ikke behandlet det tilflde , der henvises til i det rede medlems sprgsml .
Men Rdet har tidligere og vil fortsat gre det klart , at de demokratiske frihedsrettigheder og grundlggende menneskerettigheder skal overholdes for begge samfundsgrupper p en .
<P>
Det mener , at alle eksisterende begrnsninger for de grsk-cypriotiske og maronitsamfund i det nordlige Cypern br ophves .
Det mener endvidere , at der er et presserende behov for at intensivere bestrbelserne p at fremme en samlet politisk lsning p Cypern i De Forenede Nationers regi og har opfordret begge samfund til at indg konstruktivt i denne proces .
Den Europiske Union sttter aktivt de bestrbelser , som FNgeneralsekretrens srlige reprsentant udfolder med henblik herp .
<P>
Jeg har srget for , at der er blevet ivrksat undersgelser af den sag , det rede medlem henviste til , og jeg vil forelgge resultatet af disse undersgelser for Rdet .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det kan godt vre , at ministeren , hvis land ligger i det modsatte hjrne af Europa , har tnkt , at dette medlem nu belemrer os med sprgsmlet om en familie , som de tyrkiske myndigheder ikke vil give lov til at vende tilbage til den besatte del af Cypern .
Men det er mere end det .
Det er en hel befolkningsgruppes problem , der kommer til udtryk med mellemrum p forskellige mder .
<P>
Der var 20.000 grsk-cyprioter , der i 1974 blev lukket inde i den besatte del af Cypern , og 22 r efter er der kun 400 tilbage , hvilket jeg mener skyldes vor egen , det europiske samfunds og FN ' s passivitet .
Der er fremsat mange erklringer , vi har ogs hrt Deres erklringer i dag , som gentages gang p gang , og som lyder godt , men mener De ikke , at disse erklringer br omsttes i praksis , og de verbale forpligtelser , vi ptager os , br gres til konkret politik ?
For det , jeg ppeger i mit sprgsml , er helt igennem sandt , og s vidt jeg kan se , foretager man sig intet konkret .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Lad mig allerfrst sige , at jeg ikke befinder mig s langt vk fra Cypern , at jeg ikke forstr , at De kan vre bekymret for andre mennesker .
Jeg kan erindre Parlamentet om , at det irske formandskab udnvnte en irsk ambassadr som EU ' s srlige udsending med henblik p at forsge at medvirke til at lse de problemer , som det rede medlem henviser til .
<P>
For det andet har medlemmet selvflgelig ret til at rejse sprgsml p denne mde og lgge pres p Rdet .
Men ud over erklringer er n af de ting , vi skal gre som Union , at gre det muligt for os selv at have samme politiske gennemslagskraft , som vi har i konomisk henseende .
Realiteten er , at Den Europiske Union ikke har givet sig selv muligheden for at gre det .
Hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde er ved at blive behandlet p regeringskonferencen , og jeg hber , at den vil gre det muligt , at Unionen bliver mere effektiv og fr stillet instrumenterne til rdighed , s den kan optrde som en Union , nr den forsger at lse problemer af denne art .
<P>
Andre organisationer er ogs aktive p omrdet , f.eks. FN , og de har ikke hidtil haft held til at lse problemet .
Det er et kompliceret og vanskeligt problem .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at det er et problem , som i hj grad har optaget dette formandskab , og den udsending , som Irland har udnvnt , vil da ogs forblive i sit embede under det nederlandske formandskab .
Det er allerede blevet bekrftet , og vi vil fortsat forsge at gre alt , vi kan , for at f en tilfredsstillende lsning p problemet .
<P>
Med hensyn til det enkelttilflde , der blev nvnt , er grunden til , at jeg sagde , at jeg ville tage denne sag op , at jeg ikke havde nogen oplysninger om den , og den blev nvnt i sprgsmlet .
Det havde vret en forsmmelse fra min side at lade en srlig sag , der var blevet nvnt , ligge .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 16 og 17 .
<P>
Sprgsml nr . 18 af Per Gahrton ( H-0967 / 96 ) :
<P>
Om : Vbenpolitik og vbenhandel
<P>
Iflge unionstraktatens artikel 223 henhrer vbenpolitikken udelukkende under medlemsstaternes kompetenceomrde , men under et mde i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender den 17.9. i Strasbourg erklrede kommissr Bangemann , at Kommissionen afholdt sig fra at behandle sprgsml vedrrende vbenhandel p linje med andre sprgsml i forbindelse med det indre marked af  politiske hensyn  .
Han pstod , at Domstolens afgrelser gr forud for traktaten og egentlig giver EU kompetence ogs med hensyn til vbenpolitik og vbenhandel .
P baggrund heraf bedes Rdet oplyse , om det mener , at gldende EU-ret giver EU-institutionerne befjelse til at behandle vbenpolitik og vbensprgsml , og i s fald i hvilke henseender , i hvilket omfang og med hvilken mlstning ?
Eller fastholder Rdet en streng fortolkning af artikel 223 , hvorved vbenpolitikken falder uden for EU-institutionernes kompetenceomrde ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Mitchell">
Bestemmelserne i artikel 223 udgr ikke , som det rede medlem bemrker , et kompetencemssigt forbehold til fordel for medlemsstaterne , men en beskyttelsesklausul .
I henhold til artikel 223 , og nrmere bestemt artikel 223 , stk . 1 b , er traktatens bestemmelser ikke til hinder for , at en medlemsstat trffer de foranstaltninger , som den anser for ndvendige til beskyttelse af sine vsentlige sikkerhedsinteresser , og som vedrrer fabrikation af eller handel med vben , ammunition og krigsmateriel .
<P>
Ved anvendelse af stk . 2 i denne artikel vedtog Rdet den 11. april 1958 enstemmigt en lister over produkter , som kan omfattes af disse bestemmelser .
Denne liste er ikke blevet ndret siden da .
I henhold til artikel 223 , stk . 3 , kan listen ndres af Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen .
De foranstaltninger , som medlemsstaterne kan trffe i medfr af bestemmelserne i artikel 223 , m ikke forringe konkurrencevilkrene inden for fllesmarkedet for varer , som ikke er bestemt til specifikt militre forml - dvs. varer til bde civile og militre forml .
Der er EU-lovgivning i kraft vedrrende varer til bde civile og militre forml , som omfatter bde fllesskabsbestemmelser og relevante bestemmelser i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Sprgsml vedrrende vbenpolitikken behandles og drftes allerede af to arbejdsgrupper under Rdet , POLARM - arbejdsgruppen om europisk vbenpolitik - og COARM - gruppen om eksport af konventionelle vben .
Enhver foranstaltning , som Rdet trffer p dette omrde , berrer ikke beskyttelsesklausulen i artikel 223 , som en medlemsstat p ethvert tidspunkt kan pberbe sig .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker Rdets reprsentant for svaret .
Det var faktisk meget interessant .
Jeg skrev for vrigt et brev til kommissr Bangemann , straks efter at han havde fremsat den udtalelse , som jeg refererer til .
Jeg skrev det p svensk , men jeg har endnu ikke fet noget svar .
Dette var blot ment som en oplysning ; det interessante i det svar , som Rdet nu har givet , er jo , at det kun kan fortolkes sledes , at Rdets reprsentant ikke godkender kommissr Bangemanns udtalelse til Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg , hvori han som nvnt anfrte , at han ville kunne behandle vbenhandel p njagtig samme mde som enhver anden form for handel , og i forbindelse hermed henviste til afgrelser truffet af EU-Domstolen .
Har jeg forstet Rdets reprsentant rigtigt , er der ikke i den senere tid sket noget , som gr det muligt at afvige fra bestemmelserne i artikel 223 , og det burde kommissr Bangemann eftertrykkeligt gres opmrksom p .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er sikker p , at det rede medlem vil gre netop det under Kommissionens sprgetid , men lad mig sige , at s vidt jeg ved , og iflge de oplysninger , jeg har fet , er situationen , som jeg har anfrt .
Bestemmelserne i artikel 223 udgr ikke et kompetencemssigt forbehold til fordel for medlemsstaterne , de er snarere en beskyttelsesklausul for medlemsstaterne , som kan pberbe sig dem af sikkerhedsmssige grunde .
Han har tolket det , jeg sagde om sprgsmlet , korrekt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 19 af Robert Evans ( H-0973 / 96 ) :
<P>
Om : Sundheds- og sikkerhedsforhold for bygningsarbejdere
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at sikre , at direktiv 92 / 57 / EF og andre sundheds- og sikkerhedsbestemmelser om byggepladser overholdes i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Mitchell">
Rdet tillgger det den strste betydning , at hver medlemsstat gennemfrer fllesskabslovgivningen fuldt ud og njagtigt , og at den nationale lovgivning , hvorved fllesskabslovgivningen gennemfres , anvendes effektivt .
Denne holdning er klart anfrt i Rdets resolution af 27. marts 1995 om gennemfrelse og anvendelse af fllesskabslovgivningen p det sociale og arbejdsmarkedspolitiske omrde .
<P>
Jeg br ogs tilfje , at i overensstemmelse med traktatens bestemmelser er det Kommissionens opgave at sikre , at fllesskabslovgivningen anvendes af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg takker formanden for dette svar .
Jeg stillede dette sprgsml , da jeg er optaget af et tilflde med en mand fra Hayes i det nordvestlige London i min valgkreds , hr . Stacey , som for to r siden blev drbt p en byggeplads i Tyskland .
Jeg tog til Leipzig for at se byggepladserne dr og for at finde ud af , hvad der var sket , og det var klart for mig , at i den del af det tidligere sttyskland blev dette direktiv ikke hndhvet .
Jeg er sikker p , at der er lignende omstndigheder eller situationer i andre dele af Den Europiske Union .
<P>
Det , jeg egentlig sprger om , er : Hvilke serise foranstaltninger vil Rdet trffe for at sikre , at medlemsstaterne hndhver lovgivningen , og hvilke foranstaltninger trffer det mod medlemsstater , som mske ikke hndhver sundheds- og sikkerhedsbestemmelserne , som de burde , for at sdanne undvendige tab af menneskeliv kan undgs i fremtiden ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg beklager meget at hre om de tragiske omstndigheder i forbindelse med det rede medlems vlger .
Jeg er absolut af den opfattelse , at den anfrte lovgivning br glde for omstndigheder af denne art .
<P>
Men Rdet har ikke noget ansvar for anvendelsen af fllesskabslovgivningen : Dette er Kommissionens anliggende , og det rede medlem kunne g videre med sagen via et sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 20 af Nuala Ahern ( H-0976 / 96 ) :
<P>
Om : Forbud mod plutoniumflyvninger over atomfrie EU-medlemsstaters territorium
<P>
Lufttransport af plutonium eller rbrndsel indeholdende plutonium mellem oparbejdningsanlg , anlg til fremstilling af blandet oxidbrndsel og kernekraftvrker , som anvender blandet oxidbrndsel giver anledning til atomflyvninger over en rkke EU-medlemsstater , hvoraf nogle har givet afkald p kernekraft .
<P>
Har de enkelte medlemsstater efter Rdets opfattelse ret til at forbyde sdanne flyvninger over deres territorium ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Mitchell">
Rdet erindrer det rede medlem om , at transporten af radioaktivt materiale reguleres p internationalt plan p baggrund af bestemmelser som led i Den Internationale Atomenergiorganisation , IAEA .
Disse bestemmelser har til forml at sikre et passende sikkerhedsniveau ved transport af enhver form for radioaktivt materiale .
<P>
En revideret transportordning , som styrker de bestemmelser , der skal anvendes p dette omrde , blev vedtaget i september 1996 .
Disse bestemmelser er integreret i Den Internationale Civile Luftfartsorganisation , ICAO ' s tekniske direktiver , som er bindende for de kontraherende parter .
I forbindelse med gennemfrelsen af disse direktiver er ikke-diskriminerende fravigelser mulige .
<P>
Endvidere vil Rdet gerne understrege , at bestemmelserne i Euratom-traktatens kapitel 3 om sundhed og sikkerhed og direktivet , der faststter de grundlggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed mod de farer , som er forbundet med ioniserende strling , og som har styrket sundhedsbeskyttelsen ved at faststte strengere dosisgrnsevrdier , glder p hele Den Europiske Unions territorium .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Der hersker en vis forvirring omkring de nye retningslinjer fra IAEA , fordi der ikke tages hensyn til Den Internationale Civile Luftfartsorganisations egne retningslinjer og krav , og det giver anledning til stor bekymring i denne organisation .
Jeg har rejst dette sprgsml , fordi IAEA ' s nye retningslinjer synes at vre udformet til specifikt at omfatte lufttransport af blandet oxidbrndsel , og dette er ikke blevet defineret som materiale med et lavt udslip eller en ringe spredning , som Kommissionen selv har anfrt .
<P>
Indtil vi fr afklaret denne forvirring og p passende vis fr integreret Den Internationale Civile Luftfartsorganisations retningslinjer og krav , vil Rdet s ikke sge at forbyde transporten af dette materiale over medlemsstaternes territorier og krve af organisationerne , f.eks. British Nuclear Fuels Ltd , at de afholder sig fra at komme med pstande om , at det officielt er blevet betegnet som materiale med en ringe spredning , da dette ikke er hensigtsmssigt og faktisk srdeles vildledende i denne forbindelse ?
<P>
Vil han afklare situationen med hensyn til de enkelte medlemsstater , der er atomfrie , og som har flyvninger over deres territorier .
Kan de indfre et ensidigt forbud ?
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det rede medlem vil forst , at jeg ikke kan give hende et direkte svar p en del af hendes sprgsml , da de bestemmelser , der glder for transport af fissilt materiale , som sagt henhrer under Den Internationale Civile Luftfartsorganisation , et organ , som ikke er forbundet med Den Europiske Union , og som medlemsstaterne tilslutter sig individuelt .
Jeg vil ogs sige til det rede medlem , at hvis sprgsmlet vedrrte en fllesskabskompetence , ville det vre Kommissionens opgave i sin egenskab af traktaternes vogter at sikre overholdelse af fllesskabslovgivningen .
<P>
Men s vidt jeg forstr det , kan medlemsstaterne fravige ICAO ' s direktiver , hvilket indebrer , at de kan forbyde overflyvningen uden deres luftfartsmyndigheds tilladelse .
Jeg forstr , at en enkelt medlemsstat i Unionen har ndret sin position i overensstemmelse hermed .
S vidt jeg forstr , er en sdan fravigelse sledes mulig .
Der er minimumsnormer , men det er muligt for en medlemsstat at g ud over disse normer individuelt .
Det er et sprgsml , som medlemsstaterne selv skal afgre .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 21 .
<P>
Sprgsml nr . 22 af Hadar Cars ( H-0983 / 96 / ndr .
1 ) :
<P>
Om : Unionens bistand til det tidlligere Jugoslavien
<P>
I sin udtalelse til Rdet af 17. juli om Unionens bistand til det tidligere Jugoslavien krvede Parlamentet bl.a. , at indkb inden for rammerne af dette projekt ogs skulle vre bne for de lande i Central- og steuropa , der har ansgt om medlemsskab i Unionen .
<P>
Rdet accepterede til en vis grad Parlamentets krav og gjorde det derved muligt for landene i Central- og steuropa i en vis udstrkning at afgive bud inden for rammerne af hjpeprogrammet .
<P>
Mit sprgsml er , hvad der er opnet siden da .
Hvor stor en del af det afsatte belb er blevet udbetalt ?
Hvornr vil hele genopbygningsbudgettet vre fordelt ?
I hvilken udstrkning har PHARE-landene fet mulighed for at afgive bud , og hvor mange af de indkomne og vindende bud - og p hvilke belb - er kommet fra disse lande ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Mitchell">
Rdet tog et vigtigt fremskridt i forbindelse med genopbygningsbistanden til det tidligere Jugoslavien , da det den 25. juli 1996 vedtog forordning nr . 1628 / 96 , som faststter en ny ramme for finansieringen af genopbygningsaktiviteter i disse lande ud over det , der var muligt via de eksisterende PHAREforordninger .
<P>
Som det uden tvivl vil vre de rede medlemmer bekendt , indeholder denne nye forordning ideen om at give personer i stater omfattet af PHARE-programmet mulighed for at afgive bud vedrrende fllesskabsprojekter til fordel for det tidligere Jugoslavien .
I henhold til forordningens artikel 9 , stk . 2 , kan Kommissionen i det enkelte tilflde tillade deltagelse af fysiske og juridiske personer i disse lande .
Denne artikels stk . 3 faststter mere prcist , hvad der menes med juridiske personer i en stat omfattet af PHARE-programmet .
Denne form for foranstaltning kunne allerede blive gennemfrt som led i PHARE-forordningen , nemlig i forbindelse med det vsentlige bistandsprogram , som blev ivrksat efter den frste donorkonference om Bosnien-Hercegovina i december 1995 .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , det rede medlem rejser , skulle Kommissionen , som str for den lbende forvaltning af forordningen , vre i stand til at tilvejebringe de nskede oplysninger .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Jeg takker for svaret .
Som alle i Parlamentet ved , tog man en del penge fra PHARE-midlerne til de steuropiske lande , da man etablerede det noget strre program for hjlp til genopbygningen i det tidligere Jugoslavien .
Det var bl.a. det , der motiverede Parlamentets indtrngende beslutning om , at disse lande burde have mulighed for at afgive tilbud i forbindelse med hjlpen til Jugoslavien .
Nu fik jeg ikke nogen tal fra Dem , hr. minister , for , i hvilken udstrkning landene har haft mulighed herfor , og svar p , om der er indget nogen kontrakter med dem .
Jeg regner imidlertid med , at De ogs efter formandskabsperioden p alle mder vil prve at gre det lettere for de steuropiske lande at vre med og deltage i genopbygningen af Jugoslavien .
P den mde erstatter man jo lidt af det , som man tog fra dem , da man flyttede midler fra PHARE-programmet til Jugoslavien . Desuden giver man dem mulighed for udvikle sig selv .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for min tak og psknnelse af den mde , hvorp hr . Mitchell og hans kolleger har ledet Rdets arbejde i det halvr , hvor Irland har vret formandskabsland .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker det rede medlem for hans meget venlige slutbemrkninger .
Med hensyn til dette sprgsml er jeg klar over , at han har spillet en fremtrdende rolle med hensyn til at virke til fremme for de ndringer , der har fundet sted .
Det er en klar tilkendegivelse af , at Rdet reagerer p Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Med hensyn til enkelthederne i det sprgsml , det rede medlem har rejst , er jeg sikker p , at hvis han stiller et sprgsml til Kommissionen , vil han f oplysninger om den lbende forvaltning af forordningen , men det er reelle fremskridt , og det er en god prstation , som disse PHARE-ordninger har udfrt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil ligeledes gerne takke rdsformanden mange gange for den udfrlige vurdering , han har foretaget .
Jeg vil gerne sprge ham , om der er planlagt noget specielt til Kosovoregionen .
Vi hrte jo for nogle dage siden fra den serbiske udenrigsminister , at denne region er fuldt ud inkorporeret i det nuvrende Jugoslaviens omrde , og at denne undertrykte region derfor ikke kan f nogen srstatus .
Jeg vil gerne vide , om Rdet kan trffe srlige forholdsregler i denne henseende .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har desvrre ikke sdanne oplysninger her , men jeg erkender , at det er et sprgsml , der giver anledning til stor bekymring .
Jeg vil undersge sagen og henvende mig direkte til det rede medlem .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Jeg vil blot gerne takke hr . Mitchell for den mde , han har behandlet sprgsmlene p .
Vi har sat stor pris p Deres selskab og de svar , De har givet bde personligt og p Rdets vegne .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( 0367 / 96 ) af Kerr for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om forslag til Rdets direktiv om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter ( KOM ( 94 ) 0300 - C4-0151 / 94-94 / 0203 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er desvrre ikke lngere srlig mange tilbage i aften , men det kunne man jo forvente .
Alligevel vil jeg gerne takke ordfreren , Hugh Kerr , mange gange for denne betnkning og for de mjsommelige forhandlinger .
Nppe noget sprgsml i Parlamentet er efter min opfattelse s kompliceret , men ogs s vigtigt i detaljerne og har s vidtrkkende konsekvenser i arbejdslivet i Europa .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Flynn for , at han var rede til lige efter den frste forhandling i januar og mange drftelser at overtage vor opfattelse af definitionen af virksomhedsoverfrsel .
Dette er for min gruppe , PSE , den afgrende faktor , fordi der dermed sikres en kvalitativ forbedring af arbejdstagernes rettigheder i Europa .
Dette er s meget desto vigtigere , da der for jeblikket fra Bruxelles , desvrre ogs fra Kommissionens side og isr fra Rdets side , tilsyneladende kun udgr signaler , som vedrrer bestemmelser med henblik p liberalisering og deregulering med et eneste ml , nemlig en profitmaksimering .
<P>
Med hensyn til det vanskelige sprgsml om insolvens eller likvidation har jeg hrt , at der vel allerede er fundet et kompromis , eller at der er et p vej .
Alligevel vil jeg gerne endnu en gang minde om , at alle eksperterne under hringen fremhvede , at det p tidspunktet for procedurens pbegyndelse netop endnu ikke er afgjort , hvordan resultatet kommer til at se ud .
Vi er dog enige i , at det skal tilstrbes at bevare flest mulige virksomheder og dermed ogs mange arbejdspladser , og derfor gr vi naturligvis ogs ind for fleksible bestemmelser .
Det passer netop ikke - kollegaen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er desvrre ikke til stede nu - at man ved at lade likvidationen udg snarere kan redde virksomhederne .
Alle erfaringer , f.eks. i Nederlandene , viser et helt andet billede .
<P>
Afslutningsvis har jeg tre korte anmodninger til kommissren .
For det frste vil det ganske givet ikke vre den sidste revision af dette direktiv .
Derfor beder jeg Dem om allerede i Deres overvejelser at tage hjde for , om det ikke er muligt at inddrage de central- og steuropiske stater .
Dette er s meget desto mere presserende for os , isr i Tyskland , men ogs i strig , fordi flere og flere virksomhedsflytninger ikke sker inden for EU , men til Polen , Tjekkiet og Ungarn .
Det andet punkt er de faglige forsikringsordninger .
Det er allerede taget op i aften .
Jeg beder Dem ogs her om , at De ikke kun til Storbritannien , men ogs de andre medlemsstater finder en ordning , som sikrer , at rettighederne bevares .
Ogs dette er s meget desto vigtigere , da der i de fleste medlemsstater foretages nedskringer af den solidariske alderspension .
Derfor skal de faglige forsikringsordninger sikres .
<P>
Sidste punkt : Jeg nvnte allerede i mit indlg i januar , at jeg har hrt , at De udarbejder en rapport .
Hvornr kan den forventes , for at vi ogs har flere data og fakta ?
Der str srdeles meget p spil , ogs arbejdstagernes accept af Europa .
Jeg hber for Dem , hr. kommissr , og for ordfreren Hugh Kerr , at forhandlingerne med Rdet bliver vellykkede .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , hvor vanskelige forhandlingerne om sprgsmlet om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter er , fremgr af , at de har varet i to r .
I denne periode tog Kommissionen efter intense drftelser i Socialudvalget det oprindelige forslag til et nyt direktiv tilbage og erstattede det med et forslag til ndring af direktiv 77 / 187 / EF .
I den forbindelse udviste den , herunder ogs kommissren , en bemrkelsesvrdig fleksibilitet .
Det vanskeligste problem udgr balancen mellem de berrte arbejdstageres interesser og erhververens interesser .
Betones de ansattes rettigheder i for hj grad , er arbejdsgiveren ikke lngere interesseret i at overtage virksomheden .
En sdan situation frer navnlig i forbindelse med finansielle problemer i den virksomhed , der skal overtages , til insolvens og efterflgende tab af arbejdspladser .
<P>
Dette er de berrte arbejdstagere imidlertid ikke tjent med .
Det er sledes ogs i deres interesse , at der fortsat er et vist incitament tilbage for erhververen .
Denne balance blev opn efter to rs kamp med en let overvgt til fordel for arbejdstagernes rettigheder .
En anden vanskelighed er de forskellige juridiske udgangssituationer i medlemslandene .
Derfor er muligheden for konkurs i forbindelse med insolvens samt anvendelsen af en bobestyrer i sdanne tilflde en ndvendig forudstning for PPE-Gruppen .
Derfor har vi efter lngere forhandlinger med ordfreren , hr . Kerr , opnet enighed om , at han nu tager sit ndringsforslag nr .
18 tilbage , som hidtil har stet i vejen for dette . Dermed kan PPE efter min opfattelse sttte betnkningen , en betnkning , som har kostet mig srdeles mange krfter og megen tid som skyggeordfrer .
Jeg hber , at vi efter to r hermed kan bane vejen for en fornuftig lsning .
Ud fra hensynet til de berrte arbejdstagere og arbejdsgivere br vi stemme for ndringen af dette direktiv .
<P>
Efter at ordfreren kun takkede sine PSE-kolleger , hber jeg ikke , at jeg fornrmer ham , nr jeg som medlem af PPE til slut i mit indlg takker ham mange gange for hans indsats i disse to r , selv om han er medlem af PSE !
<SPEAKER ID=234 NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg m mske lige oplyse kommissren om , navnlig inden han taler , at vi , som hr . Schiedermeier sagde , har haft drftelser , siden jeg indledte forhandlingen , og at jeg er get med til at tage ndringsforslag nr .
18 tilbage under afstemningen i morgen . Det vil mske vre en hjlp for kommissren under hans bemrkninger i aften .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , kre kolleger , det vil mske overraske Dem , men jeg siger alene ordfreren tak for omfanget af hans arbejde , og ikke dets kvalitet .
<P>
Vor gruppe er ikke enig i strstedelen af indholdet af dette nye direktiv , fordi det fjerner virksomhederne fra en reel internationalisering af markedet .
<P>
Dersom vi virkelig vil arbejde for et internt enhedsmarked , m vi give virksomhederne i de 15 medlemsstater samme vilkr for at kunne forhandle indbyrdes og blive solgt og kbt .
Som disse regler er udformet i dag , bremser de tvrtimod en fremskyndelse af skabelsen af markedet i denne retning .
<P>
Srlig er vi uenige i begrebet overfrsel af virksomheder .
Dette begreb kan , sledes som det i dag er udformet , medfre anvendelse af direktivet p udbud af tjenesteydelser og sledes skabe en negativ indflydelse p beskftigelsen , arbejdsmarkedets fleksibilitet og konkurrenceevnen .
Der m flgelig ske en begrnsning af begrebet .
Det , som vi srlig er uenige i , og som vi har forsgt at rette ved et ndringsforslag , der ikke er blevet vedtaget , vedrrer fristen for afgivelsen af meddelelserne .
Ordfreren faststter nemlig pligt til at hre arbejdstagernes reprsentanter , s snart der forudses en overfrsel .
Dette urealistiske resultat er egnet til at lgge alvorlige hindringer i vejen for overfrsler af virksomheder .
<P>
Som jeg netop har sagt , har vor gruppe fremsat et ndringsforslag , som derimod ville have gjort det muligt for virksomhederne ikke at offentliggre bestemte oplysninger eller give disse fortroligt , dersom andet kan medfre skade .
<P>
Min konklusion er , at vi vel er gunstigt stemt over for de strst mulige garantier for arbejdstageren i arbejdsforholdet , men uden at der alt for lang tid i forvejen gives underretning om overfrsler af virksomheder .
Det endelige ml m vre at gre det muligt for virksomhederne bedre at tale sammen og indfre et virkeligt enhedsmarked .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne takke hr .
Kerr , fordi han har gjort et stort stykke arbejde for at n frem til et funktionsdygtigt hele .
Ikke desto mindre er der alligevel fortsat visse uklarheder tilbage , og her tnker jeg isr p direktivets anvendelsesomrde .
Jeg vil gerne fra kommissren hre , om artikel 1 , sledes som den nu er ndret , ogs dkker den situation , at nr en virksomhed har indget en aftale med en anden virksomhed og nsker at ndre aftalen , falder arbejdstagerne fra den anden virksomhed s ind under dette direktiv , eller foreholder det sig sledes , at det alene drejer sig om tjenesteydelser eller forretninger , der allerede l inden for virksomhedens forretningsomrde , og som derefter bliver lagt ud i entreprise . Jeg mener , at dette m gres klart .
Jeg vil have klarhed med hensyn til contracting out .
<P>
En anden sag , som jeg vil bringe p bane , hr. kommissr , er sprgsmlet om pensionerne .
Jeg har forstet , at fru Veil har afsluttet sit arbejde , at der i hendes betnkning blandt andet str , at arbejdstagernes rettigheder br beskyttes i samtlige situationer .
Jeg mener ikke , at det kan forholde sig sledes , at optjente pensionsrettigheder og de dermed forbundne midler ikke skulle vre beskyttede . Hr .
Kerr har ogs allerede peget p dette punkt .
Jeg er absolut af den opfattelse , at arbejdstagernes pensionsrettigheder m beskyttes ved overfrsel af virksomheder .
<P>
Til slut vil jeg g ind p , hvad hr . Garosci sagde .
Han siger , at det ikke er s heldigt med arbejdstagernes medbestemmelse , og at dette bremser arbejdsmarkedets fleksiblisering i en konomi , der bliver mere og mere global .
I mit land har det ofte vret arbejdstagerne , der i tilflde af betalingsstandsning og truende konkurs har spillet en meget positiv rolle ved at prve at redde virksomheder og dele af virksomheder .
Dette er da ogs grunden til , at vi afgjort ikke vil stemme mod medbestemmelse for arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er blevet ndvendigt at ndre Kommissionens forslag fra 1994 p en rkke punkter , fordi den uklare formulering af bestemmelserne giver mulighed for flere forskellige fortolkninger og efterlader smuthuller i lovgivningen , hvilket kan bringe arbejdstagernes retsbeskyttelse og rettigheder i fare i forbindelse med overfrsel af virksomheder og bedrifter eller dele af bedrifter ; det har der allerede vret nogle eksempler p i England og Irland .
At lukke sdanne smuthuller i lovgivningen er som bekendt ikke det letteste .
Jeg synes imidlertid , at hr . Kerr har haft meget store ambitioner .
Der er kommet et godt resultat ud af hans arbejde , og vi har fet en yderst seris betnkning .
<P>
Vor gruppe nsker frst og fremmest at understrege og pege p to ndringer .
For det frste m det st absolut klart , at arbejdstagernes pensionsrettigheder skal beskyttes ved overdragelse af virksomheder og bedrifter .
Som tidligere nvnt er det srlig vigtigt , at der ikke sker forringelser for den gruppe , som oftest rammes i forbindelse med nedlggelser og ndringer , nemlig kvinder i lavlns- og deltidsjobs .
ndringsforslaget om principper vedrrende ikke-diskriminering er ogs meget vigtigt i denne sammenhng .
<P>
For det andet skal det klart fremg af begrebet  overdragelse  i direktivet , at det omfatter enhver form for overdragelse , der berrer arbejdstagere , hvad enten de er ansat i selskaber , der driver virksomhed ud fra konomiske motiver , eller i almennyttige selskaber .
Lige s klart skal direktivet vre i sit forbud mod en skaldt kunstig eller simuleret konkurs , der kan krnke arbejdstagernes rettigheder .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil rette en uforbeholden og varm tak til hr . Kerr for hans betnkning .
Dette tr jeg nu .
Jeg tror , at hr . Kerr m vre lidt underlig til mode i dag , fordi han har get s lnge rundt med denne betnkning under armen , at det nsten virker , som om han i dag skal give sin ldste datter vk i kirken til hendes brudgom .
Jeg havde egentlig altid forestillet mig , at han mske alligevel havde vret ndt til at trkkes med denne betnkning ogs under sin periode nummer to , fordi det var s indviklet , men det blev s alligevel ikke tilfldet .
Vi har vret i stand til nu at n s langt . Dette giver ogs et svar p en rkke problemer .
<P>
Dette er virkelig et meget vanskeligt direktiv .
Det var allerede vanskeligt nok , dengang det forel , det er blevet vanskeligere , efter at Domstolen har afsagt en rkke domme med meget indgribende flger , og somme tider fler man mske , at disse er for vidtgende , men s at rette op p dette igen , ja , det er usdvanligt vanskeligt .
Her stod udvalget over for en vanskelig opgave . Vi synes i begyndelsen , at det davrende frste kommissionsforslag alligevel i for hj grad gik i retning af , hvad den engelske regering ville , og ikke alene vi , men ogs andre medlemmer af Rdet , fandt det meget morsomt at sige no , no til den engelske regering , fordi den engelske regering ogs altid siger no , no .
Dette gjorde det ikke nemmere at lse dette problem .
Derfor vil jeg sige til alle de kritiske , dette var en usdvanlig vanskelig politisk handling .
Det var virkelig vanskeligt at bringe de forskellige interesser i balance , og jeg er meget glad for , at det isr er lykkedes vore to grupper sammen med Kommissionen at n frem til en acceptabel lsning .
Fordi hvad er ndvendigt ?
At vi finder et bredt flertal i Parlamentet for de acceptable ndringsforslag .
Og for det andet , at Kommissionen ogs kan acceptere disse ndringsforslag .
Vi vil f den endelige dom at hre , men vi har p forhnd fet det klare indtryk , at det , der nu foreligger , er acceptabelt for Kommissionen .
Hvis dette ikke er tilfldet , indtrder der naturligvis en anden situation .
Det er det , det drejer sig om .
Dt har vi opnet , og derfor vil vi ikke blot gratulere hr . Kerr men ogs Kommissionen og os alle sammen for , at vi har vret i stand til at stable dette p benene .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg synes , at det er lidt synd , at de kristelige demokrater her siger  vore to grupper  .
Efter min opfattelse er dette et parlament , hvor flere grupper er reprsenteret , og jeg vil ogs gerne medinddrages .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Jeg sagde faktisk  isr  , men jeg m sige , at jeg i den forbindelse sandelig ogs m hylde fru Boogerd-Quaak , hun har alts ret p dette punkt .
<SPEAKER ID=241 NAME="Flynn">
Hr. formand , lad mig frst takke ordfreren , hr . Kerr , og alle dem , der har deltaget i denne forhandling fra alle sider af Parlamentet .
Dette er et af de vigtigste arbejdsretlige sprgsml , som vil blive forelagt Parlamentet i lang tid .
Jeg stter det i samme kategori som det europiske samarbejdsudvalg .
Jeg vil ogs gerne takke dem , der arbejdede sammen med hr . Kerr i udvalgene , fru Waddington , fru Mosiek-Urbahn og hr .
Thomas .
Jeg tilslutter mig ogs Kerr og takker hr . Stephen Hughes , som ikke kan vre til stede i dag , og alle kolleger for det usdvanlige arbejde , der er udfrt i de seneste to r .
Jeg ser med tilfredshed p denne betnknings fortrffelige kvalitet .
<P>
I september 1994 vedtog Kommissionen som bekendt et forslag om Rdets direktiv med henblik p revision og erstatning af Rdets direktiv 77 / 187 om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfrsel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter .
ndringen havde et tredobbelt forml : at omdanne og prcisere det nuvrende direktivs anvendelsesomrde og definitioner i lyset af Domstolens relevante retspraksis , at muliggre en strre fleksibilitet i forbindelse med overfrsler som led i insolvensprocedurer med henblik p at sikre de pgldende virksomheders overlevelse samt at forbedre informations- og hringskravene , navnlig i tvrnationale situationer , og at styrke arbejdstagerreprsentanternes status .
<P>
Forslaget sigter mod at forene behovet for at garantere forbedrede standarder for arbejdstagernes beskyttelse i tilflde at virksomhedsomlgning med det hovedforml at forhindre virksomhedslukninger og bevare det eksisterende antal ansatte som led i en strre fleksibilitet , en styrkelse af de berrte parters autonomi og en forbedret retssikkerhed .
Jeg er derfor srdeles glad for , at Parlamentet ikke har sat sprgsmlstegn ved dette tredobbelte forml , og at en stor del af Kommissionens reviderede bestemmelser er blevet stttet fuldt ud i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Disse omfatter bl.a. definitionen p en overfrsel i artikel 1 , stk . 1 , 2. afsnit , udvidelsen af direktivets anvendelsesomrde til at omfatte sgende skibe , atypisk beskftigelse og virksomheder med et almennyttigt forml , bestemmelserne vedrrende tvrnationale overfrsler , arbejdstagerreprsentanternes styrkede erhvervede rettigheder , behovet for at faststte et flles ansvar for overdrageren og erhververen og visse blandede bestemmelser .
<P>
Jeg har dog ikke til hensigt at lgge skjul p , at der var betydelige , omend de kunne bilgges , forskelle mellem Parlamentet og Kommissionen med hensyn til omfanget og indholdet af nogle af de reviderede bestemmelser .
Isr glder det mig kun at kunne meddele , at efter en frugtbar debat og meget langvarige , srdeles detaljerede drftelser er Kommissionen rede til , helt eller delvis , at acceptere 14 af de 17 ndringsforslag , som Socialudvalget har vedtaget , og at jeg kan foresl Kommissionen , at vi ogs vedtager t af de syv ndringsforslag , der er stillet i Parlamentet .
<P>
Dette antal taler for sig selv , og den opnede enighed er et vsentligt resultat , da vi er godt p vej mod at n Fllesskabets ml , nemlig at opdatere en lovgivning - direktivet om erhvervede rettigheder - som er en meget central del af Fllesskabets arbejdsretlige bestemmelser og ordninger .
<P>
Jeg vil gerne analysere de stillede ndringsforslag et for et p baggrund af de tre hovedmlstninger , som Kommissionen har fastsat .
For det frste med hensyn til at omdanne og prcisere direktivets anvendelsesomrde og definitioner .
For s vidt angr sprgsmlet om , at direktivet ikke skal anvendes i tilflde af , at der kun finder overfrsel sted af aktiviteter og funktioner , hvilket vore to institutioner fandt var det mest omstridte punkt , vil Kommissionen honorere sin afgrelse af 7. februar 1996 efter Parlamentets beslutning af 18. januar 1996 . Den vil derfor lade artikel 1 , stk .
1 , 2. afsnit , udg og forelgge den fremtidige tekst som et forslag til ndring , ikke erstatning , af det nuvrende direktiv 77 / 187 . Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag nr .
1 , titlen , nr .
2 , betragtning 1 , og nr . 4 , artikel 1 , stk .
1 , 2. afsnit .
<P>
Kommissionen ser ogs med tilfredshed p det princip om flles og solidarisk ansvar mellem overdrageren og erhververen , der foresls i ndringsforslag nr . 5 , artikel 3 , stk .
1 , 2. afsnit . Men for at ge retssikkerheden og undg undvendige retstvister vil et sdant ansvar vre begrnset til de forpligtelser , der opstr og skal opfyldes inden overfrslen .
ndringsforslag nr . 6 , artikel 3 , stk .
3 , kan imidlertid ikke accepteres . Hvis direktivets materielle anvendelsesomrde udvides til at omfatte supplerende faglige eller tvrfaglige forsikringsordninger , vil dette snarere hmme end lette overfrslen af virksomheder som igangvrende foretagender .
Det vil ogs kollidere med socialsikringslovgivningen og navnlig de mange forskellige former for supplerende sociale sikringsordninger i medlemsstaterne .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at virkningen af omlgningsprocesserne for de supplerende sociale sikringsordninger br underkastes yderligere forskning , og har derfor til hensigt at gennemfre en omfattende undersgelse af dette sprgsml .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte dette .
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til artikel 3 , stk . 3 , hvorefter medlemsstaterne kan trffe foranstaltninger for ogs at beskytte arbejdstagernes interesser i denne henseende .
Der synes at vre en vis dkning der , og vi vil gennemfre en omfattende undersgelse af hele sprgsmlet . Med ndringsforslag nr .
19 , artikel 3 , stk . 4a , som er nyt , indfres der en ndvendig beskyttelsesbestemmelse for at udelukke enhver form for svigagtig praksis , som er til skade for arbejdstagernes interesser .
Det kan derfor accepteres . ndringsforslag nr .
7 , artikel 4 , stk . 3 , som forbedrer Kommissionens tekst , kan accepteres .
Men udtrykket  kan hndhves retligt  anses for at vre undvendigt og udgr derfor . Vi finder ndringsforslag nr .
8 , artikel 4 , stk .
4 , som prciserer Kommissionens tekst , fuldt ud acceptabelt . Med ndringsforslag nr .
9 , artikel 4 , stk .
5 , udgr artikel 4 , stk .
5 , med den motivering , at de befjelser , som deri overdrages til retsmyndighederne , navnlig befjelsen til at ndre eller ophve arbejdsforhold , er uforenelige med retssystemerne i de fleste medlemsstater . Kommissionen er enig heri og vil lade denne artikel udg i sit fremtidige forslag , og forbedre informations- og hringskravene og styrke arbejdstagerreprsentanternes status .
<P>
ndringsforslag nr . 10 , artikel 6 , stk .
1 , er nyt . Det gr det p baggrund af Domstolens retspraksis klart , at medlemsstaterne er forpligtet til at faststte en ordning for arbejdstagerreprsentanter .
Det faststter ogs , at sdanne reprsentanter skal vre uafhngige af arbejdsgiveren .
Jeg glder mig over en prcisering i denne retning , som er i overensstemmelse med de forhandlingsbefjelser , som tillgges arbejdstagerreprsentanterne i den reviderede artikel 4 , stk .
3 . I overensstemmelse hermed vil den nste tekst gre det klart , at arbejdstagerreprsentanterne , hvad enten det er fagforeningsreprsentanter eller reprsentanter , der er valgt blandt arbejdstagerne , sikres den ndvendige uafhngighed for at gre dem i stand til at udfre deres opgaver .
<P>
Vi kan ikke fuldt ud tilslutte os ndringsforslag nr . 11 - dvs. artikel 6 , stk .
1 og 2 . Kommissionen mener , at dens eget forslag er klarere og mere konsekvent .
Kommissionen er dog rede til at ndre sin tekst for at prcisere , at overdragerens og erhververens forpligtelser til at underrette arbejdstagerne glder fra det tidspunkt , hvor den pgldende overfrsel ptnkes .
<P>
Kommissionen sttter nden og mlet med ndringsforslag nr .
12 , artikel 6 , stk . 4a - det er ogs nyt - som vedrrer situationer , hvor den afgrelse , der resulterer i overfrslen , trffes af en fysisk eller juridisk person , som hverken er arbejdsgiver eller en kontrollerende virksomhed .
Teksten vil derfor blive omformuleret for at prcisere , at der ved behandlingen af pstede manglende overholdelse af informations- og hringskravene ikke skal tages hensyn til , at de pgldende oplysninger ikke blev givet til arbejdsgiveren af den fysiske eller juridiske person , som traf den afgrelse , der resulterede i overfrslen .
<P>
Med ndringsforslag nr .
13 , artikel 6 , stk . 5 , afvises den trskel p 50 arbejdstagere , som er fastsat i Kommissionens forslag , og den nuvrende tekst fastholdes .
<P>
I henhold til ndringsforslag nr . 3 , hvorved der er indfrt en betragtning til at gre et sdant skridt berettiget , skal dette sprgsml , idet man afventer en fremtidig harmonisering med hensyn til information og hring af arbejdstagere i nationale virksomheder , tages op via det fremtidige rammeinstrument .
Jeg forstr konsekvensen i dette argument , og jeg vil derfor bede Kommissionen om at sttte det .
Men hvis den nuvrende tekst bibeholdes , er det ikke ndvendigt at indfje den betragtning , der foresls i ndringsforslag nr . 3 , som derfor bliver overfldigt .
<P>
Vedrrende nogle af de blandede bestemmelser : ndringsforslag nr . 14 - dvs. artikel 8 - kan accepteres , ikke som erstatning for forslagets artikel 8 , men som en separat ny bestemmelse , sledes at den fuldt ud er i overensstemmelse med de gennemfrelsesforanstaltninger , der er fastsat i mit sociale handlingsprogram for 1995-97 .
Den anden stning bliver imidlertid overfldig p baggrund af artikel 9 i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg glder mig meget over ndringsforslag nr . 15 - artikel 8a , som er ny - i klvandet p Kommissionens meddelelse om racisme , fremmedhad og antisemitisme af 13. december 1995 .
Det vil tilfre direktivet om overfrsel af virksomheder en vsentlig yderligere dimension .
<P>
ndringsforslag nr .
16 og 17 er i overensstemmelse med ndringsforslag nr . 1 og 2 og br derfor accepteres .
<P>
ndringsforslag nr . 20 , 21 , 22 , 23 , 24 og 25 vil blive forkastet , da de enten er uforenelige med visse ndringsforslag , som vi er rede til at acceptere , eller indfrer undtagelsesbestemmelser , som bringer direktivets ml og mlstninger i fare .
<P>
Kommissionen kan sledes fuldt ud eller til dels acceptere 15 ndringsforslag : ndringsforslag nr . 1 , 2 , 4 , 5 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 og 19 og forkaster ni andre , hvoraf et vedrrer en ny betragtning og otte vedrrer operative bestemmelser .
<P>
Sammen med det nye ndrede forslag agter jeg i de kommende uger at forelgge et memorandum for mine kolleger om fortolkningen af det nuvrende direktiv om virksomhedsoverfrsel med henblik p at udarbejde en vejledning til arbejdstagere , deres reprsentanter , arbejdsgivere og de europiske borgere i almindelighed om den korrekte fortolkning og anvendelse af disse srdeles vigtige bestemmelser .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne lige sige til fru Weiler , at jeg anser hele sprgsmlet om reformen af de sociale sikringsordninger for at vre kolossalt vigtigt .
Der foregr for jeblikket en hringsdebat som led i debatten om den sociale sikrings fremtid og bestemmelserne i den forbindelse .
Jeg vil i forret forelgge en meddelelse , som vil komme ind p alle de sprgsml , hun rejste .
<P>
Det glder mig meget , at hr . Schiedermeier var i stand til at sttte dette direktiv .
Det siger noget om den enighed , der findes i Parlamentet i aften .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Garosci , at jeg sttter det , han sagde med hensyn til , at alle arbejdstagerne skal have de strste garantier , men jeg kan ikke sttte det , han sagde med hensyn til fortrolighed .
Jeg kan nemt tilkendegive min holdning , nemlig at s snart det er besluttet at foretage en overfrsel , br arbejdstagerne underrettes .
<P>
Fru Boogerd-Quaak sagde noget meget fornuftigt om sprgsmlet om pensioner .
Jeg har besvaret det tidligere .
Jeg m sige til Dem , at Europa-Parlamentet ikke havde brug for den definition .
Det er grunden til , at vi tog dette tilbage i artikel 1 , stk .
1. Hvert tilflde vil derfor blive afgjort fra sag til sag .
I princippet kan det omfatte den udlicitering , som optager Dem s meget , og retspraksis vil finde anvendelse i alle disse situationer .
Det udvikler sig ogs fint i den henseende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege betydningen af den forhandling , der finder sted her i dag .
Den er vigtig for hele socialpolitikkens fremtid og moderniseringen inden for en ny sammenhng med en tilstrkkelig fleksibilitet og forbedrede beskyttelsesstandarder .
<P>
Jeg vil gerne srdeles oprigtigt takke Parlamentet for denne historiske og helt centrale situation , der finder sted her , for s vidt angr Det Europiske Fllesskabs arbejdsret .
Det er et reelt fremskridt , og jeg komplimenterer Parlamentet for dets indsats .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Kommissr Flynn , lad mig udtrykke min beklagelse over , at jeg ikke kan tiltale Dem med Deres rigtige gliske betegnelse som leder af et folkeslag p glisk .
Jeg har forsgt at finde ud af , efter Taoiseach og Tnaiste , hvad der ville vre den rigtige betegnelse for Dem , men det er desvrre ikke lykkedes mig indtil videre .
Jeg fortstter min sgning , men det vidner ikke om en manglende vilje til at hylde Dem , som vi br , og som vi gr .
Lad mig med al respekt tilfje noget andet .
Hvis nogen havde nret tvivl om , hvilken betydning De tillgger det sprgsml , der er blevet behandlet , mener jeg , at Deres udtmmende svar til hvert eneste punkt ikke har givet os noget som helst spillerum for fortsat at nre denne tvivl .
Det eneste problem er , at De desvrre har brugt 14 minutter , mens der var fastsat 5 minutter til kommissrens svar .
Hvis vi fortstter p denne mde , vil jeg med glde blive her indtil kl . 1.30 , men jeg er ikke sikker p , at tolkene vil vre srlig glade for det .
<SPEAKER ID=243 NAME="Kerr">
Jeg vil blot gerne over for kommissren tilkendegive min psknnelse af hans meget omfattende svar og navnlig ideen om at udsende et memorandum med henblik p en prcisering , som er meget ndvendig , navnlig for domstolene , med henblik p njagtigt at prcisere , hvor Kommissionen str .
Jeg mener , at dette har vret et fortrffeligt eksempel p samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , og jeg hber , at Rdet vil tage imod det i det lys .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=11>
Aftalen om ndring af fjerde AVS / EF-konvention
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ( A4-0387 / 96 ) af Wurtz for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vedrrende udkast til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om ndring af fjerde AVS / EFkonvention , undertegnet p Mauritius den 4. november 1995 ( KOM ( 95 ) 707-6075 / 96 - C4-0278 / 96-96 / 0023 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. kommissr , fr den reviderede Lom IV-konvention og finansprotokollen kan trde i kraft , skal de ratificeres af alle nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse .
<P>
Det er sledes en meget betydningsfuld politisk opgave , vi er samlet for at varetage .
Den betydning , vi tillgger opgaven , vil blive fulgt nje af bde AVS-landene og de dele af den offentlige opinion , der er klar over , hvad det fremtidige forhold mellem nord og syd betyder for civilisationen i verden i det 21. rhundrede i samt for samfundet i vore egne lande .
<P>
Dette forhold er som bekendt inde i en meget vanskelig eller ligefrem kritisk periode .
Denne dramatiske udvikling kan illustreres ved situationen i den offentlige udviklingsbistand .
I stedet for at nrme sig mlet p 0 , 7 % af den rigdom , der skabes i de industrialiserede lande , er bistanden styrtdykket til knap 0 , 27 % , hvilket er det laveste niveau i et kvart rhundrede .
G7-landene bringer isr skam over sig selv p dette omrde .
Frankrig reducerer sin sttte med 12 % , og Tyskland og Det Forenede Kongerige anstrenger sig endnu mindre .
Hvad angr USA slr de alle rekorder ved at snke deres bidrag med 28 % p et r , s det knap nok nr 0 , 1 % af deres BNP .
Dette fald i bistanden er blot den mest synlige del af den chokerende og farlige forvrring af forholdet mellem nord og syd .
<P>
Det mrkes specielt meget i Afrika , hvor der iflge FN bruges fire gange s mange penge til renter og afdrag p gld som til sundhedsvsenet .
Fru Carol Bellamy , der er generalsekretr for UNICEF , fremhver , at man i vores tidsalder er mest optaget af rentabilitet og besjlet af en kynisme over for udviklingsbestrbelserne .
<P>
Det er i denne sammenhng , at vi i Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde prver p at mle fordele og mangler ved Lom IV .
Jeg vil ikke g ind i en detaljeret analyse af de ndringsforslag til Lomkonventionen , som udspringer af de seneste forhandlinger , og som findes i min betnkning .
Jeg vil opfordre Dem til at gennemg det arbejdsdokument , der findes som bilag til min betnkning , hvori jeg nvner en rkke overvejelser om de store Lom-resultater , som jeg mener , man br bevare og videreudvikle i fremtiden .
<P>
Jeg vil til gengld gerne fremhve p tre grundtanker , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har taget til sig , og som udtrykker den holdning , som vi anbefaler Dem at vedtage , nr der skal stemmes om Lom IV .
<P>
Den frste tanke gr ud p , at resultaterne af denne revision af konventionen og af det mjsommelige kompromis , man er net frem til mellem de 15 medlemsstater om finansprotokollen , er skuffende .
Det er det generelle synspunkt .
Det  ja  , som vi anbefaler , skal sledes ikke forsts som en lovprisning af Lom IV .
Det skal til dels ses som et svar p en indtrngende og enstemmig opfordring fra AVS-landene om hurtigt at ratificere konventionen , fordi de har brug for en sdan , uanset om de er tilfredse eller ej .
<P>
P den anden side betyder vort ja i den aktuelle ugunstige situation ikke , at vi bare lader st til , men det bekrfter vores begejstring for resultaterne af Lom-konventionen , som i dag er strkt truede .
<P>
Dette frer mig til den anden grundtanke i betnkningen .
Jeg foreslr , at De bruger denne afstemning til at fremstte en hjtidelig advarsel .
Man skal vide og fortlle , at den fjerde Lom-konvention hjst sandsynlig bliver den sidste .
Og ingen ved , hvad der sker efter r 2000 .
<P>
Det forekommer os sledes ndvendigt i rette tid at udtrykke vore klare krav for perioden efter Lom , for fremtiden afgres nu .
<P>


Vort ja bliver sledes et ja , der krver en fastholdelse af det , der undertiden kaldes  nden fra Lom  , som tidens store ultraliberale vind slider ned , s den til sidst forngtes .

<P>
Hvad er det for nogle grundlggende resultater af forholdet mellem Den Europiske Union og AVS-landene , som vi foreslr , at man bygger videre p for , som vi siger , at overbyde Lom ?
Det er den tredje akse i vores betnkning .
Vi minder i denne forbindelse om partnerskabsbegrebet , der er et grundbegreb i Lom , ved at give det et nyt og strkt indhold i modstning til de kvlende og ensidige betingelser , der plgges fra de internationale finansieringsinstitutioner . Vi understreger ligeledes ndvendigheden af at give vores medkontrahenter garanti for en forudsigelig udviklingsbistand .
Sagt p en anden mde , s tegner et samarbejde p mellemlang og lang sigt sig som et reelt svar p de store udviklingsprioriteter .
<P>
Endelig skal sikkerheden i forholdet mellem EU og AVS-landene styrkes , ikke blot i teksterne , men ogs i form af betydende handlinger ; specielt i en stadig mere ustabil verden br EU blande sig i de store internationale organisationer for at bremse den marginaliserende globalisering og genskabe en logisk og etisk forsvarlig medudvikling .
<P>
Hr. formand , ved at basere et varigt forhold til syden p disse principper vil Fllesskabet samtidig bidrage til at genskabe hbet hos sine partnere og samtidig selv genskabe den vision , som man sdan mangler i dag .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , jeg takker Dem for Deres indledende bemrkninger .
<SPEAKER ID=248 NAME="Porto">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg takke hr . Wurtz for hans betnkning og kommissr Joo de Deus Pinheiro for indgelsen af aftalen om ndring af den fjerde Lom-konvention .
<P>
Da det drejer sig om lande med en srlig historisk og aktuel tilknytning til Den Europiske Unions medlemsstater , har vi et srligt ansvar over for dem , som vi ikke kan flygte fra , og vi m derfor tage hensyn til alle dimensioner i deres udviklingsproces .
<P>
Det er sledes berettiget , at der stilles strre krav til respekten for menneskerettighederne og udvidelsen af den politiske dialog , og at ideen om en trade-off mellem demokrati og konomisk vkst definitivt er begravet .
I alle lande , selv de mindst udviklede , er den demokratiske respekt for det enkelte menneskes uafhndelige rettigheder en forudstning for vkst i en ben og krvende verden , som den vi lever i .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra REX-Udvalget vil jeg understrege , at protektionisme ikke er en korrekt vej for disse lande .
Med vores bistand , men i endnu hjere grad ved deres egen indsats , er det ndvendigt , som det hedder i en af konklusionerne , at sikre deres  konkurrenceevne i en ben verdenskonomi  .
Desuden m bistanden ledsages af en bning af markedet for vigtige produkter fra disse lande .
En sdan markedsbning m ndvendigvis gennemfres gradvis under overholdelse af passende frister og tid til at foretage de ndvendige omstruktureringer ( i den henseende var fremrykningen af de i Uruguay-runden fastsatte frister for fri import af tekstilprodukter et drligt eksempel ) .
<P>
Med den foreliggende aftale er der opnet andre fremskridt i samarbejdet med AVS-landene , idet den i en vanskelig tid med budgetnedskringer sikrer en global forgelse af den konomiske sttte ( uden sidestykke fra de andre rige landes side ) samt strre effektivitet i interventionen , strre sammenhng , bedre koordinering og strre komplementaritet mellem Fllesskabets og medlemsstaternes udviklingspolitikker .
<SPEAKER ID=249 NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , Lom-konventionen er Den Europiske Unions srlige instrument for udviklingsbistand .
Man har lnge prioriteret landbrug og selvforsyning p bekostning af transportsektoren .
Infrastrukturen er sledes strkt forfalden .
Heldigvis er der nu fornyet interesse for transportsektoren , der spiller en afgrende rolle for udviklingen , specielt for indlandsstater og stater .
<P>
Stransporten har sledes stor strategisk betydning for AVS-landenes konkurrencedygtighed i forbindelse med udenrigshandelen .
Medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme har enstemmigt vedtaget de transportmssige dispositioner , der findes i den reviderede tekst til den fjerde Lom-konvention .
<P>
Tillad mig at fremhve tre punkter .
For det frste glder vi os i Udvalget om Transport og Turisme over , at kapitlet om transport omfatter alle transportomrderne , navnlig infrastrukturaspektet , og at man prioriterer flytransport og stransport , der er vigtige sektorer for staterne .
I den anledning gr vi ind for det bekrftede princip i konventionen om , at det er ndvendigt at gennemfre en liberalisering af stransporten , og at det er ndvendigt for afrikansk rederivirksomhed at arbejde p mellemlang sigt inden for en ramme , der mest muligt nrmer sig fri og loyal konkurrence .
<P>
Ikke desto mindre er det ndvendigt at give AVS-landene en tilstrkkelig lang frist til , at de kan tilpasse sig de nye konkurrencebetingelser , for at denne sektor ikke skal blive destabiliseret og de afrikanske selskaber blive delagt .
Det er sledes meget vigtigt at uddanne borgerne i AVS-landene .
<P>
For det andet godkender vi ndringerne til konventionens artikel 129 , der gr det muligt for AVS-staterne at anmode EIB om at intervenere .
<P>
Lad mig til sidst understrege det enorme turistpotentiale , der findes i disse lande , samt ndvendigheden af at udvikle denne sektor , hvor der kan skabes mange arbejdspladser .
Udvalget om Transport og Turisme er enig med ordfreren om , at Europa-Parlamentet br afgive en samstemmende udtalelse vedrrende denne reviderede konvention .
<SPEAKER ID=250 NAME="Souchet">
Hr. formand , vores ordfrer har med rette benyttet proceduren for afgivelse af samstemmende udtalelse til at udsende et advarselsrb over delggelsen af Lomprocessen .
Denne konvention er ved at miste sin sammenhng .
Den eroderes af den anarkistiske mangedobling af frihandelsaftaler , der drner aftalen for handelsmssigt indhold , og som indgs , uden at man bekymrer sig om virkningerne for AVS-landene .
Den delgges p grund af svindel med oprindelsescertificering af varer , sledes at ethvert produkt , der importeres via et AVS-land , kan nyde godt af konventionens fordele .
Endelig delgges konventionen af den stigende bekymring hos samarbejdspartnerne i Syd over vores reelle vilje til at fortstte et privilegeret samarbejde med dem .
<P>
Fiskeriudvalget har ogs benyttet lejligheden til at give udtryk for sin store bekymring over situationen .
Fiskerisektoren har afgrende betydning for udviklingen hos vores samarbejdspartnere i Syd .
Den er navnlig et af de stabiliserende elementer hos landbefolkningen .
<P>
I den udtalelse , som Fiskeriudvalget har vedtaget , fremhves de punkter , som vi finder vigtige .
Frst og fremmest fremhves fiskerisektorens interesse i princippet om et decentraliseret samarbejde , som prsenteres i teksten fra Kommissionen . Inden for disse nye rammer vil vi gerne have undersgt muligheden for at udarbejde et srprogram for et decentraliseret samarbejde p fiskeriomrdet .
Fiskeriudvalget er tilfreds med , at der ved denne revision af Lom-konventionen er indfrt bestemmelser , der gr det muligt at tage hensyn til beskyttelsen af den lokale produktion i forbindelse med EU ' s fdevarebistand .
Det er vigtigt , at vores bistand ikke konkurrerer med den lokale produktion .
<P>
Fiskeriudvalget gr Kommissionen opmrksom p sin bekymring over oprindelsesgarantien for produkter og beder om , at ansvaret for denne garanti overfres fra importrerne i EU til de myndigheder , der udsteder EUR 1-certifikaterne , sdan som det allerede er tilfldet med garantien for varernes sundhedsmssige kvalitet .
<P>
Endelig er Fiskeriudvalget meget bekymret over virkningerne af det stigende antal frihandelsaftaler eller srlige GSP-ordninger , hvis bestemmelser undertiden strider mod AVS-landenes interesser .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , det , som det her drejer sig om , er tilstanden blandt nogle af verdens fattigste mennesker , som lever i 70 udviklingslande .
I en rapport fra De Forenede Nationers Udviklingsprogram fremhves flgende i r : verdens 400 milliardrers aktiver overstiger den samlede rsindkomst i landene med 50 % af verdens befolkning .
I 43 lande er gennemsnitsindkomsterne i dag mindre , end de var i 1970 .
De fattigste lande med 20 % af verdens befolkning har oplevet , at deres andel af verdenshandelen er faldet mellem 1960 og 1990 fra 4 % til mindre end 1 % .
Med hensyn til f.eks. virkningen af AIDS for Afrika viser prognoserne , at i r 2000 vil den forventede levealder vre faldet fra 62 til 47 .
Hvert r dr omkring 15 mio mennesker , 1.700 mennesker i timen , af rsager , der skyldes fattigdom .
Mens forholdet mellem de rigeste 20 % ' s og de fattigste 20 % ' s andel af indkomsten i verden er blevet fordoblet fra 30 : 1 til 60 : 6 , er den officielle udviklingsbistand som en procentdel af indkomsten pr. indbygger samtidig faldet fra 0 , 54 % for 15 r siden til 0 , 27 % i dag .
Dvs. at mens den globale ulighed er blevet fordoblet , er den internationale solidaritet blevet halveret .
<P>
Hr .
Wurtz ppeger i sin begrundelse , at for s vidt angr finansprotokollen til Den 8 . Europiske Udviklingsfond , har vi ikke net vort ml om at opretholde Den Europiske Unions bidrag p samme niveau som for fem r siden i faktiske tal .
Det er problemet , og Lom IV - finansprotokollen - er klart absolut en skndsel og en utrolig afspejling af prioriteterne og manglen p solidaritet .
<P>
Lad mig ogs sige , at forelggelsen af dette sprgsml , dette initiativ , for Europa-Parlamentet , nr vi ikke har noget som helst at skulle have sagt med hensyn til budgettet , er en gentagelse af det meningslse og en gentagelse af paradeforestillingen .
Vi nsker selvflgelig sammen med Kommissionen at sge at finde en ndring , som vil medfre en passende opfrelse p budgettet .
Lad mig sige , at det vigtige partnerskabsprincip , som er et centralt aspekt ved Lom-konventionen , er et meget ulige partnerskab .
Vi ser dette , for s vidt angr menneskerettighederne .
Europerne gr generelt ud fra , at menneskerettighedskrnkelser kun finder sted i AVSlandene og ikke i Den Europiske Union .
<P>
Ikke desto mindre befinder vi os i slutningen af en epoke , og vi deltager i en vrdifuld diskussion .
Kommissionen har udsendt en grnbog .
Vi ser frem til en bedre behandling af udviklingslandene med passende prioriteter fremover .
Til trods for dette m vi anbefale , at vi ud fra hensynet til og efter nske fra AVS-landene modvilligt siger ja til at sttte denne konvention .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke kommissren for det kolossale arbejde , han har prsteret for at f konventionen om Lom IV p plads under meget vanskelige omstndigheder .
Lad mig ogs komplimentere hr . Wurtz for han fortrffelige betnkning , som meget klart kaster lys over succeserne og manglerne i forbindelse med Lom IV-konventionen mellem EU og AVS-landene .
Han slr til lyd for , at vi stemmer ja til den reviderede udgave af Lom IV og finansprotokollen dertil , selv om det sker med visse fornuftige forbehold .
Han peger med rette p , at AVS-landene nsker hurtigst muligt at f denne konvention undertegnet og ratificeret af alle medlemsstaterne , og at disse udviklingslande regner med , at den reviderede konvention snart trder i kraft .
Hvad enten de er tilfredse med den eller ej , har de brug for Lom , og det er den kendsgerning , som Parlamentet ikke kan se bort fra .
<P>
AVS / EF-aftalen byggede p et ligevrdigt partnerskab mellem partnerne , men der har i AVS-landene i stigende grad vret en flelse af , at partnerskabet er ved at blive et meget ensidigt anliggende , hvor EU tvinger sin vilje igennem over for AVS-landene som flge af nedskringer i den konomiske bistand bde p multinationalt og binationalt plan .
Vi skal derfor alle glde os over Kommissionens grnbog , som forsger at udstikke en klar retning for , hvor forbindelserne mellem EU og AVS er p vej hen .
Jeg hber , at AVS-landene vil f et betydeligt input i dette dokument , og jeg er sikker p , at det regionale samarbejde vil spille en vsentlig rolle .
<P>
Det , der begyndte som en midtvejsrevision , viste sig at blive en ret betydelig ndring af den mde , Lom fungerer p .
Der blev optaget nye krav og kriterier .
Respekt for menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten er selvflgelig blevet opstillet som grundlaget for AVS-EU-samarbejdet , men jeg m sige , at jeg personligt begynder at sprge mig selv , om en god ledelse , fred og stabilitet ikke er vigtigere end et rent vestligt demokrati for nogle af vore mere skrbelige udviklingslande .
Hvis vi nsker , at de udenlandske investeringer og joint venture-partnerskaberne skal forbedre deres konomi , vil det kun ske , hvis der er politisk stabilitet .
At straffe lande som Zambia ved at indstille bistanden , fordi landet har ndret sin forfatning , kunne medfre en destabilisering af en af de f stabile stater p det afrikanske kontinent .
Valgene dr synes at vre frie , retfrdige og fredelige .
<P>
Jeg beklager at mtte fortlle , at efter at have beskftiget mig med Lom siden 1978 har jeg aldrig tidligere oplevet en s strk utilfredshed fra AVS-landenes side med deres forbindelser med EU .
AVS-landene skal i mange tilflde gre mere for at hjlpe sig selv .
Bistand er kun en del af svaret , handel er et afgrende element .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , der er i renes lb i de forskellige faser under konventionens udarbejdelse sagt meget om Lom-konventionens reelle rkkevidde .
Jeg kan ikke lade vre med at fremhve nogle vsentlige punkter , der kan gre os bevidste om Lom r 2000 .
<P>
Lad mig minde om , at de 70 AVS-lande omfatter 600 millioner indbyggere , og at den finansielle bistand i den seneste finansprotokol er fastsat til 13 mia ecu for fem r , hvilket blot giver 20 ecu pr. indbygger .
De stadig strre uligheder og den gede marginalisering af de mest hjlpelse lande er et resultat af en forarmelse , der stammer fra nye konomiske , sociale og miljmssige klfter .
EU ' s fremtidige udvidelse med landene i Central- og steuropa udgr en vis fare for , at EUF-midlerne reduceres betydeligt , sledes at det bliver umuligt at stte gang i konomien i et land , der har problemer .
Det vil ikke desto mindre vre uretfrdigt at give Lom-konventionen skylden for den endemiske fattigdom , der kendetegner visse AVS-lande .
Der er bred enighed om , at EU ' s model for udviklingsbistand er enestende p verdensplan .
<P>
P trods af ambitioner og velvilje vil man kun n de ml , der er fastsat i Lom-konventionen , hvis Den Europiske Union srger for de ndvendige midler og den ndvendige kontrol og p institutionelt plan etablerer den ndvendige kompetence p det udenrigspolitiske omrde for at skabe en bedre politisk dialog med AVS-landene , s der kan defineres en ny partnerskabsmodel .
<P>
Hvad angr det decentraliserede samarbejde , der er defineret i afsnit 3 i Lom-konventionen , ville jeg nske , at denne randbemrkning var mere eksplicit , specielt hvad angr den materielle , organisatoriske , formelle og finansielle kompetence hos oversiske departementer - omrder , der er integreret i Den Europiske Union , og som kunne tnkes at indg aftaler med AVS-landene p grund af deres geografiske placering .
Jeg vil ogs endnu en gang p det kraftigste anmode om , at de oversiske franske departementer bliver tilknyttet ved indgelsen af konventioner mellem EU og AVS-landene i deres geografiske omrde , hvilket er en logisk konsekvens af deres integration i Den Europiske Union og deres meget specielle situation .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance er helt enig i vores kollega hr . Wurtz ' udtalelse om ndring af den fjerde Lom-konvention .
Hvad angr principperne forekommer det os , at ndringerne p det institutionspolitiske omrde og ndringerne i de kommercielle og regnskabsmssige regler peger i retning af en forbedring .
<P>
Men hvad hjlper denne forbedring , nr man ser p resultatet af disse udmrkede principper , det vil sige Den 8 . Europiske Udviklingsfond og gldsforpligtelserne ?
Man m erkende , at de , der tror p det , der i dette udkast til udtalelse kaldes  en logisk og etisk forsvarlig medudvikling  , kun kan vre skuffede .
Trods flere opfordringer synes Den Europiske Union hverken i stand til at ge eller blot fastholde omfanget af sin bistand til AVS-landene , da man har sine egne sociale problemer at kmpe med .
Det ville ikke desto mindre vre i Unionens egen interesse , og medlemsstaterne spiller p den nationale egoisme i Rdet og engagerer sig ikke alvorligt i en eftergivelse af AVS-landenes gld , og uden en sdan eftergivelse kan man ikke stte udviklingen i gang .
<P>
Vi har alle mulige grunde til at afvise denne samstemmende udtalelse , men p grund af vore samarbejdspartneres utlmodighed og faren for at forvrre den nuvrende situation stemmer vi alligevel for udtalelsen .
Vi kan blot hbe , at der i forbindelse med overvejelserne om kommende aftaler , dvs . Lom 2000 , indtrffer en sand bevidsthedsgrelse om flgende : hvis Den Europiske Union vil vrne om en civilisation , der er baseret p humanistiske vrdier , og hvis den samtidig vil give afkald p ideologien om frihandel og udfoldelse af materialisme uden principper , har den mere end nogensinde et skbnefllesskab med AVS-landene .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Jeg var desvrre ndt til at skynde p Dem , da De langt har overskredet Deres taletid .
Jeg er ikke meget for det , nr De kun har et minuts taletid .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , forhandlingen om Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse om ndringerne i den fjerde Lom-konvention kommer i et ret prekrt jeblik i forhold til Den Europiske Unions politik for udviklingssamarbejde .
<P>
Netop i disse dage er debatten om Lom-konventionens fremtid blevet indledt p grundlag af Kommissionens Grnbog .
Samtidig er der fortsat en tendens i de fleste ilande til at nedtone deres engagementer i de mindst udviklede lande .
<P>
Lom-konventionen er for jeblikket det vigtigste samarbejdsinstrument mellem nord og syd p verdensplan .
Selvom de nyheder , der blev indfrt ved revisionen af 1995 , ikke er fri for indbyrdes modsigelser , er de dog alt i alt positive , selvom finansprotokollen for femrsperioden 1995-99 ligger langt under , hvad vi har krvet .
<P>
I dag m vi godkende disse ndringer , ogs fordi proceduren med samstemmende udtalelse ikke giver EuropaParlamentet nogen mulighed for at ndre den .
<P>
Men vi m ogs give et kraftigt signal vedrrende fremtiden .
Vi m undg enhver holdning i retning af blot og bar bevarelse af det eksisterende .
Lom-konventionen skal ndres gennemgribende under bibeholdelse og styrkelse af begreberne partnerskab , politisk dialog og globalt samarbejde .
<P>
Derimod skal instrumenterne og mlene ndres gennemgribende , sledes at man i centrum virkelig anbringer begrebet fremme af den bredygtige menneskelige udvikling , menneskerettighederne og demokratiet samt udvikling af de lokale konomiske muligheder .
<P>
Globaliseringens indvirkning p de fattigste lande skal beherskes gennem et nyt engagement til fordel for lighed og retfrdighed p verdensplan .
<P>
Allerede fra i dag skal man lgge grundlaget for en direkte involvering af det civile samfund i styringen af det offentlige og udviklingsprocesserne .
<P>
Afrika er Europas fremtid og Europa er Afrikas fremtid .
Allerede i tilrettelggelsen og den konkrete forvaltning af instrumenterne i Lom-konventionen i de nrmeste r skal der indfres et nyt og sammenhngende engagement til fremme af lsningen af de store sociale , konomiske og politiske problemer , der truer hele menneskehedens nutid og fremtid , men som er af srlig alvorlig karakter i AVS-landene .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke svel Kommissionen som ordfreren for det materiale , vi har fet her .
Som led i udviklingspolitikken oplever man jo desvrre gang p gang , at det m ptales , at der ikke kan opns tilstrkkeligt meget .
Men jeg mener , at vi br benytte denne midtvejsrevision til at se nrmere p , hvilke positive aspekter man mske kan registrere .
Det beroliger mig , at vi nu med artikel 366 a har et solidt instrument til at forsvare menneskerettighederne .
Vi hber , at den s ogs anvendes fuldt ud og er et middel til at f landene til at overholde menneskerettighederne , og ikke kun , hvis de risikerer konomiske ulemper , men at de s at sige internaliserer det .
<P>
Udviklingspolitikken br vi imidlertid ogs altid forbinde med udenrigspolitik , konomisk politik og andre omrder , og derfor er jeg ogs meget taknemlig for udtalelserne fra kollegerne fra de korresponderende udvalg .
<P>
Et andet aspekt , man igen kan finde i denne midtvejsrevision , er jo ogs sprgsmlet om miljbeskyttelsen , og netop p baggrund af WTO-forhandlingerne i Singapore er det et punkt , hvor jeg absolut gerne vil komplimentere Kommissionen for det vellykkede resultat af forhandlingerne .
Dette miljaspekt kan imidlertid heller ikke adskilles fra befolkningsudviklingen .
Vi halter her undertiden bagefter de stigende tal .
P den anden side kunne vi s sent som i dag slutte af det seneste FN-materiale , at i det mindste vksten i verdens befolkning , som frem for alt foregr i udviklingslandene , ikke stiger i det omfang , man har frygtet .
Viderefrelsen af Lom vil ganske givet blive et vanskeligt forehavende , men en tysk filosof sagde engang :  I en vanskelig situation er man forpligtet til optimisme  , og sdan br vi gribe denne opgave an !
<SPEAKER ID=258 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg str her med 20 sider noter om et emne , som De vil forst ligger mig strkt p sinde .
Jeg vil imidlertid begynde med at rette en tak til Parlamentet , til ordfreren , hr . Wurtz , og til de medlemmer , der har deltaget i forhandlingen , og forsikre dem om , at jeg deler praktisk talt alle de synspunkter og bekymringer for fremtiden , der er kommet til udtryk .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret i forreste rkke og stttet Kommissionen p omrdet udviklingssamarbejde .
Parlamentet har vret nyskabende i alle dets forslag , krav og advarsler .
Og jeg kan meddele Dem , mine damer og herrer , at det var en af grundene til , at Kommissionen besluttede at udarbejde grnbogen om fremtidsudsigterne for EU-AVS-forbindelserne .
Det kan ikke lngere accepteres , at det altid er Kommissionen , der fremstter forslag , og at debatten begrnses til en gruppe srligt interesserede , uden at der er mulighed for , at mange andre aktrer inden for udviklingssprgsml kan deltage og bidrage til at udforme basisforslag .
Efter min mening har arbejdet med revisionen af Lom-konventionen vist , at det er ndvendigt med en omfattende debat med henblik p at gre det etablerede grundlag mere solidt og ge effektiviteten , og med henblik p at undg fremover at hre visse argumenter , der er kommet frem i debatten om revision af Lom IV , ogs i Den Europiske Union .
<P>
Den gennemfrte revision er et vigtigt moment , men mske ligger det helt afgrende jeblik endnu et stykke ude i fremtiden , nemlig nr vi skal forelgge forslag ved fremtidsudsigterne for samarbejdet .
Derfor vil jeg gerne p AVS-landenes vegne takke Dem , mine damer og herrer , for Deres indsats for at forbedre samarbejdet .
Og jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen endnu en gang og om muligt i endnu hjere grad vil tage hensyn til Deres forslag og bekymringer .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=12>
Kvaliteten af vand
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0395 / 96 af Eisma for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om kvaliteten af badevand ( KOM ( 94 ) 0036 - C4-0036 / 94-94 / 0006 ( SYN ) ) ; -A4-0394 / 96 af Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om kvaliteten af drikkevand ( KOM ( 94 ) 0612 - C4-0199 / 95-95 / 0010 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=261 NAME="Eisma">
Hr. formand , for cirka to et halvt r siden begyndte jeg at arbejde som ordfrer for dette badevandsdirektiv , og endelig har jeg nu lejlighed til at fremlgge betnkningen her .
Man kan nsten tale om et livsvrk , men grundene hertil har naturligvis vret , at vi i lbet af disse to et halvt r har opnet en fuldstndig revision af hele den europiske vandpolitik , og dette har naturligvis forsinket det , eller det har vret medvirkende til denne forsinkelse , og det er det , der har bevirket , at vi frst nu kommer frem til dette direktiv .
Vi drfter i aften et direktiv , som berrer enhver borger i Europa .
Der er jo mange , der tager p ferie til bestemmelsessteder med badevand , og mange lader endog dette vre udslaggivende for valget af feriested , og denne europiske borger m da ogs have sikkerhed for , at risikoen for at blive syg ved at bade i vandet , vand , som Kommissionen har godkendt , er yderst ringe .
Folkesundhedsaspektet har da ogs vret mit vigtigste udgangspunkt ved udarbejdelsen af min betnkning .
<P>
Derfor er jeg heller ikke enig i Kommissionens , i fru Bjerregaards , kriterium , der vil gre dette direktiv omkostningsneutralt .
Det er jo sdan , at nr risikoen er stor for , at mennesker bliver syge af at bade i vandet , s er der et eller andet galt med de anvendte normer , og s m man leve med , at det koster noget at forbedre dette .
<P>
Jeg kommer til nogle vigtige ndringer i min betnkning .
Allerfrst udvidelsen til at dkke andre , der dyrker vandsport , end de badende .
Surfere og dykkere for eksempel ligger ogs ofte nede i vandet .
Hvorfor skal de badende beskyttes og ikke andre , der dyrker vandsport ?
Hvis Kommissionen s mener , at man ikke kan bruge de samme normer p disse vandsportsudvere som p de badende , vil jeg gerne fra Kommissionen hre , p hvilken mde man kan finde en lsning p dette problem , og jeg hber derfor , at kommissren vil g grundigt ind p dette , nr hun svarer .
<P>
Et meget vigtigt ndringsforslag gr p definitionen af badevand .
Fr i tiden viste det sig , at det lykkedes medlemsstaterne at have et meget kreativt forhold til den gamle definition .
Dette siger jeg med adresse til Det Forenede Kongerige og til fru Jackson , der ikke er til stede i salen , men som er ansvarlig for , at Det Forenede Kongerige ikke har udpeget for eksempel en badeby som Brighton som badeomrde , og som slet ikke har udpeget noget badevand i et ferskvandsomrde .
Ja , hr. formand , nr man ikke gr det , s kommer det til at koste , nr man ndsages til at opfylde alle disse forpligtelser .
Det forekommer mig meget vigtigt , at der opstilles en klarere definition p badevand , end Kommissionen har gjort det .
Det samme glder for definitionen p badessonen .
Fr i tiden lagde man sig under de varmere himmelstrg i Unionen fast p en badesson p et par uger , og dette er en uheldig anvendelse af direktivet .
Derfor har vi ogs ndret p dette .
<P>
Dette bringer mig til direktivets rygrad , bilaget med parametre .
Tilpasset de nye videnskabelige erkendelser kan jeg i det store og hele sttte Kommissionens forslag .
P visse punkter bliver der imidlertid stillet ndringsforslag , og det vigtigste blandt disse er parameteret for fkale streptokokker .
Det er ikke mrkeligt , at Kommissionens forslag , der jo immervk er fra 1994 , egentlig p ny er blevet overhalet af nye videnskabelige erkendelser , og de resultater , der fremgr af de seneste undersgelser , kommer til udtryk i ndringsforslag 36 .
Det er en streng norm , og mangt et badevand , der opfylder de gamle normer , vil f problemer med det , men det er jo stadig folkesundheden , vi taler om .
I den forbindelse vil jeg alligevel gerne g ind p fru Jacksons udtalelser , hun sidder nu i salen , om de enorme omkostninger , som svel badevands- som drikkevandsdirektivet vil medfre .
De tal , som De , fru Jackson anvender , stemmer simpelthen ikke .
De anslr , at gennemfrelsen af badevandsdirektivet vil komme til at koste Det Forenede Kongerige 4 milliarder pund .
Ikke alene vil omkostningerne komme til at ligge langt lavere , fordi mange direktiver , der frer til frre udledninger inden for rammerne af andre direktiver , skal gennemfres , tnk for eksempel p direktiverne om spildevand fra byerne og alle PC-direktiverne , men der er ogs kommet ny teknik p markedet , der gr rensningen af spildevand meget billigere .
Et godt eksempel herp er en Jersey , i Deres eget land , hvor spildevandsrensningen med ultraviolette strler koster 2 millioner pund sammenholdt med de tidligere anslede omkostninger p 11 millioner pund .
Alligevel vil jeg gerne fra kommissr Bjerregaard hre noget mere om dette direktivs omkostningsaspekt .
<P>
Til slut hr. formand , vil jeg bede kommissren om at forklare , hvorledes dette direktiv i fremtiden efter hendes opfattelse skal integreres i rammedirektivet for vandpolitikken .
Jeg har selv visse ider herom , som det fremgr af ndringsforslag 14 , men jeg er meget nysgerrig efter at hre Kommissionens reaktion herp .
<SPEAKER ID=262 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , den anden side af dette sprgsml drejer sig om at sikre drikkevand af en hj kvalitet .
Vi mener , at dette er en prioritet i hele Europa , og det er grunden til , at vi har vret ndt til at tage hjde for den videnskabelige udvikling siden det seneste direktiv i 1980 , og at vi sttter den generelle ide om at f et nyt og forbedret forslag .
<P>
Jeg m sige , at der var mangler med hensyn til gennemfrelsen af direktivet fra 1980 , fordi det var for indviklet og forvirrende , og flgelig har vi nu nye normer .
Den gamle blanding af forskellige mlemetoder er blevet erstattet med parametervrdier , som medlemsstaterne skal opfylde .
Disse vrdier er klarere og er i overensstemmelse med den nuvrende videnskabelige viden .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har brugt en hel del tid p dette direktiv .
Der har vret et meget omfattende samarbejde blandt medlemmerne , og de ndringsforslag , vi vedtog , flger alle nogle meget vigtige principper , og jeg vil nu skitsere nogle af dem .
<P>
Der var et kolossalt pres for at f forbedret sundheds- og miljnormerne , hvorfor der ikke blev accepteret nogen ndringsforslag , som ville svkke beskyttelsen af den offentlige sundhed i forhold til direktivet fra 1980 .
Vi har fremsat henstillinger med henblik p at skrpe adskillige parametre , og isr kravene i forbindelse med bly og pesticider .
Vi afkortede den periode , som medlemsstaterne har til at gennemfre blyparametret , fra 15 r , som Kommissionen foreslr , til 10 r .
Der er nogle yderliggende personer i Parlamentet , som nsker fem r eller fire r eller mske sidste uge , men det er yderliggende personer , og det formodes de at blive ved med at vre .
<P>
Samtidig har vi stillet krav om , at medlemsstaterne inden for fem r skal forelgge en plan for , hvordan de vil eliminere bly i vandforsyningen .
Ingen ansvarlig person i Den Europiske Union mener , at der br vre bly i vandforsyningen i nogen som helst mngde .
For s vidt angr pesticider , har vi genindfrt det fuldstndige pesticidparameter , da det er den bedste og sikreste mde til at sikre beskyttelsen af sundheden mod pesticider , der reagerer med hinanden som cocktails .
<P>
Jeg sagde , at der var et pres for at forbedre sundheden , men det , der er vigtigere , er , at presset er realistisk .
Medlemmerne af udvalget satte sig sammen for at udarbejde kompromiser om nogle meget vanskelige og tekniske sprgsml som tri- og tetrachlorethen og trihalomethaner .
Jeg vil ikke komme ind p detaljerne her , da det er alt for sent , og folk uden tvivl har fet andre cocktails undervejs her i aften .
Men sagen er , at vi i alt vsentligt , men ogs realistisk har fundet mder , hvorp disse parametre kan skrpes for de fleste medlemsstater .
<P>
Jeg m understrege , at Finland , Sverige , Middelhavsomrdet osv. ikke har de samme problemer som Danmark og Tyskland .
Vi har vret ndt til at finde en middelvej .
Jeg erkender , at der er nogle , der ikke nsker at finde en middelvej , men ud fra hensynet til alle Europas borgere , ikke kun de udvalgte f , er vi ndt til at gre det .
Vi har sledes indfrt andre parametre , hvor det var ndvendigt , f.eks. med hensyn til problemet med substanser , der afbryder de endokrine funktioner .
De normer , vi har anvendt , er baseret p offentligt tilgngelige oplysninger og de den seneste anerkendte videnskabelige viden .
De fleste parametre opfylder Verdenssundhedsorganisationens henstillinger .
Vi tror p benhed og demokrati , og derfor er der stillet mange ndringsforslag med henblik p at skrpe rapporteringskravene og sikre , at forbrugerne og Europa-Parlamentet holdes orienteret .
<P>
Endelig fremgr det af de ndringsforslag , vi stiller , at vi nsker et forslag , der er i overensstemmelse med Parlamentets egen stil .
Vi nsker at droppe komitologien .
Vi nsker at styrke sundhedsparametrene .
Vi nsker bedre oplysninger til forbrugerne , og vi insisterer p forebyggelses- og forsigtighedsprincippet .
Det er et vigtigt forslag , da det har et bredt anvendelsesomrde .
Selv om alle mske er interesseret i bly og pesticider , omfatter det ogs andre tekniske sprgsml .
Vi har forsgt at medtage en lang rkke synspunkter , og der har vret nogle f ophedede diskussioner undervejs , men generelt set ser jeg med tilfredshed p samarbejdet og de fremskridt , der er gjort mellem os , blandt os , og , m jeg ndvendigvis sige , sammen med Kommissionen .
Det er i vor interesse , da vi nsker at rette op p den mildest talt mangelfulde gennemfrelse af tidligere drikkevandsdirektiver .
<P>
En slutbemrkning : der er nogle i Parlamentet , som har udsendt en overdreven , usand og urealistisk fortolkning af denne betnkning .
De har sagt , at den udelukkende er i lommen p den britiske regering .
Disse usandfrdige personer synes ikke at erkende , eftersom de siger dette , at den britiske regering har sagt , at jeg er en slags yderliggende miljforkmper .
Hvis jeg har fundet en middelvej mellem fanatikere med modsatte holdninger , s har jeg handlet i den europiske konsensus ' egentlige nd , og jeg tver derfor ikke med at anbefale betnkningen .
<SPEAKER ID=263 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , at badevandet er af hj kvalitet er vigtigt for folkesundheden , miljet og turismen , og dette forslag er et skridt i den rigtige retning .
En god ting for turismen .
Jeg vil takke ordfreren for , at han har overtaget en rkke forslag fra Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg vil nvne , at man har udvidet begrebet  badevand  til  vand til rekreative aktiviteter  i betragtning 2 .
I vrigt ville det vre konsekvent og klarere , om ordfreren ogs ville ndre artikel 1 , stykke 2 i overensstemmelse hermed .
Jeg er ogs taknemlig for , at man har overtaget det bl flag som symbol for fremragende vandkvalitet .
Et symbol som borgeren vil have nemt ved at genkende .
Men jeg beklager , at ordfreren ikke har overtaget vort forslag om at indfre den 31. januar som sidste frist for offentliggrelsen af vandkvaliteten .
Hvorfor ?
Forbrugerne har ret til at blive informeret i god tid om kvaliteten af badevandet og vand til rekreative aktiviteter der , hvor de vil rejse hen p ferie .
Godt og vel 200 millioner europere vlger et feriested med badevand til deres sommerferie .
De fleste bestiller allerede tidligt for at vre sikre p at f plads i de travle sommermneder .
At bestille tidligt er vigtigt inden for turismen , og den 15. maj , som foreslet af ordfreren , er simpelthen for sent .
Alle de eksperter , som jeg har talt med , fru kommissr , forsikrer mig om , at det , hvis man mler vandkvaliteten i eftersommeren , kan lade sig gre at have disse informationer bearbejdet til den 31. januar , det vil sige efter fire mneder .
Mig forekommer den 15. maj at vre et typisk eksempel p en bureaukratisk indfaldsvinkel , ude af trit med virkeligheden og dermed en forpasset chance .
Jeg vil gerne have et klart argument fra Kommissionen for at eksperterne skulle tage fejl .
<P>
Til slut vil jeg give udtryk for min respekt for den indsats , der gres i mit eget land , Nederlandene , hvor myndighederne og vandsportsorganisationerne sammen lgger sig i selen for at nedbringe udledningerne fra vandsporten til de ydre farvande .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
M jeg anmode medlemmerne om at srge for , at deres assistenter stter sig p pladserne bagved og ikke p medlemmernes pladser .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , rede kolleger , fru kommissr , p Den Socialistiske Gruppes vegne vil jeg gerne gratulere de herrer Eisma og Collins med det gedigne stykke arbejde , som de har leveret .
I mit indlg vil jeg begrnse mig til direktivet om badevandet .
Mine gruppefller vil g nrmere ind p det direktiv , som er til behandling i hr .
Collins ' betnkning . Endelig er det muligt at lgge direktivet om badevandets kvalitet tttere op ad aktualiteten .
<P>
For det frste sker dette ved at udstrkke direktivets anvendelsesomrde til at glde alle zoner , hvor badning ikke er forbudt .
Endvidere er det ndvendigt , at ogs vand beregnet til vandsport falder inden for direktivets anvendelsesomrde .
Ikke kun badende men ogs vandsportsudvere kommer i kontakt med vand , og flgelig m der ogs her glde kvalitetsnormer .
<P>
I kampen om turisterne spiller badevandets kvalitet en stedse strre rolle .
Og p sigt er overholdelse af strenge kvalitetsnormer en konomisk trumf .
Det er derfor ogs i forbrugerens interesse , at badevandet bliver kontrolleret p samme mde overalt , og at resultaterne bliver offentliggjort p en forstelig og plidelig mde .
<P>
For at imdeg alskens manipulationer forekommer det os pkrvet , at ogs nybnede badeomrder umiddelbart bliver underkastet bestemmelserne i dette direktiv .
Det gr jo ikke an at give udsttelse her .
Dette ville vre ensbetydende med , at det i det frste r er tilladt at eksperimentere med de badendes sundhed .
Medlemsstaterne m da ogs srge for , at ethvert badeomrde , som de bner for offentligheden , lever op til de stillede normer og gr det fra frste frd .
<P>
Hvis det fremgr af mlingen , at forureningen udgr en trussel for folkesundheden , br medlemsstaterne forbyde badning i det pgldende omrde .
Men dette forbud skal virkelig give genlyd .
Det er ikke tilstrkkeligt at stte et forbudsskilt op ved vandkanten .
Befolkningen skal holdes ordentligt underrettet via presse , radio og fjernsyn .
<P>
Til slut har det ogs vist sig pkrvet at skrpe normerne i parameteret fkale streptokokker , medens vi ligeledes optager nye parametre for isr bekmpelsesmidler ssom pesticider , men ogs nitrater og fosfater .
Alt dette med henblik p en tilstrkkelig beskyttelse af folkesundheden . En betragtning der br veje tungere end en hvilken som helst kortsigtet turistinteresse .
I vrigt nsker vi ogs , at medlemsstaterne , nr de rapporterer til Kommissionen , ogs fremsender den ndvendige dokumentation .
Indtil nu har det ikke vret muligt at kontrollere rapporterne , da der er tale om ensidige erklringer uden dokumentation , og det m vi hurtigt se at f rettet op p .
Mine gruppefller vil om lidt g njere ind p hr . Collins ' betnkning .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , det direktiv om kvaliteten af badevand , der blev vedtaget s langt tilbage som i 1976 , synes nu forldet , og det er rigtigt at ajourfre det .
<P>
For s vidt angr direktivets praktiske anvendelse har det desvrre vist sig , at visse medlemsstater har haft betydelige vanskeligheder , al den stund det frst blev gennemfrt af samtlige medlemsstater i 1990 efter forskellige ndringer .
Det er flgelig ndvendigt at forenkle reglerne , og dette er muligt , ogs takket vre de betydelige fremskridt , der er opnet siden 1976 inden for de kemisk-fysiske og srlig mikrobiologiske analyser .
Efter Kommissionens opfattelse br dette gre det muligt at nedstte antallet af analyser og flgelig ogs nedbringe omkostningerne .
<P>
Det indviklede og mtlelige problem , vi str overfor , er flgelig at finde en passende ligevgt mellem kravene om forenkling af analyserne , sledes at de kan opfyldes af samtlige medlemsstater , og det grundlggende krav om ikke at nedstte beskyttelsesniveauet for de badende og derved svkke direktivet .
<P>
Der er ligeledes tale om problemet om en mere omfattende og klar oplysning af borgerne vedrrende sikkerhedstilstanden i badevandet under brug af bl.a. radio og tv , sledes at alle modtager forstelige og udtmmende oplysninger .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat af os og andre grupper , og hvoraf mange stttes af Det Europiske Folkepartis Gruppe , tilsigter lsning af disse problemer .
<P>
Et andet mtleligt punkt er udpegelsen af de omrder , hvor der skal udfres kontrol .
I direktivet af 1976 nvntes omrder , der besgtes af et passende antal badegster , og dette udtryk har gjort det muligt at udpege godt 16.000 badeomrder i Unionen .
Disse kan synes mange , men man m huske p , at der i lande som f.eks. Italien og Spanien , er godt 8.000 km kyststrkninger , som for en meget stor dels vedkommende er badeomrder , hvoraf mange regelmssigt besges af turister og den stedlige borgere .
<P>
Kommissionens indfrelse af en ny definition af badeomrder forstet som vandomrder , hvor badning ikke er forbudt og traditionelt dyrkes af et stort antal badegster , indskrnker antallet af omrder , der skal kontrolleres .
Man m herved nemlig betnke , at alle de omrder , hvor badning kun sker af et gennemsnitligt antal gster , p denne mde vil falde uden for kontrollen .
<P>
Vi vil ikke stemme for ndringsforslag 16 fra PSE-gruppen , fordi det , dersom det blev vedtaget , ville udstrkke kontrollen og analyserne til at omfatte alle Unionens tusinder af kilometer kyststrkning , selvom de ikke besges .
Dette problem fortjener derfor en overvejelse i Kommissionen , Rdet og her i Parlamentet , der eventuelt kan foresl en kompromislsning under andenbehandlingen .
<P>
Med disse bemrkninger finder Det Europiske Folkepartis Gruppe uden videre direktivet egnet til vedtagelse .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med revisionen af Fllesskabets lovgivning om vand og i overensstemmelse med Rdets konklusioner af 1993 indeholder det foreliggende forslag betydelige ndringer i forhold til direktiv 80 / 778 , der glder i jeblikket .
Det tilsigter flgelig at sikre den strst mulige beskyttelse af den menneskelige sundhed og opstiller for frste gang en rkke minimumskrav til kvaliteten af drikkevand i hele Fllesskabet .
<P>
Selvom det p den ene side er rigtigt at hvde , at dette forslag tilsigter en forenkling af det nugldende direktiv ved tilpasning af referenceparametrene for indholdet af bly , bor , kobber m.v. , m man p den anden side understrege den ringe opmrksomhed , som er udvist over for visse grundlggende og yderst vigtige aspekter under drftelsen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det er nemlig overraskende , at der ikke har fundet en tilstrkkelig drftelse sted af problemet vedrrende kobber , som i Kommissionens forslag er blevet indfjet i tabellen vedrrende de kemiske parametre - hvori der opregnes giftstoffer som arsen , cyanid , kvikslv , bly m.v. i stedet for at figurere i tabellen vedrrende indikatorparametre , som tjener til at kontrollere og lette mlingerne af eventuelle ndringer af vandkvaliteten , og hvis gunstige egenskaber er fremhvet i den beretning , der er udsendt af Verdenssundhedsorganisationen i oktober 1996 .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at denne mangel har vakt mange mistanker , der i vrigt er blevet skrpet , fordi det flger af en gennemgang af de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - jeg nvner her eksempelvis ndringsforslaget til den fjortende betragtning , hvori det krves , at Kommissionen srger for udarbejdelse af europiske regler vedrrende materialer , der benyttes til distribution af drikkevand .
Hvilke er disse nye materialer , og hvilke interesser skjuler landene ?
Yderligere vil jeg erindre om , at selvom man fra et sundhedsmssigt synspunkt kan forsvare at nedstte det maksimale indhold af bly og flgelig antallet af rrledninger fremstillet i bly , m man ikke glemme , at de store udgifter ved disse investeringer vil bevirke tilbageholdenhed i de fleste medlemsstater .
Alene for Italiens vedkommende har man anslet et belb p 30.000 milliarder lire , hvoraf 80 % medgr til den udskiftning af rr i boligerne , der skal ske i lbet af 15 r .
<P>
Da vand er det mest udbredte stof , er det ndvendigt , at forvaltningen af det bliver klar med henblik p beskyttelsen af forbrugerne .
<SPEAKER ID=268 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , ndringen af svel badevandsdirektivet som drikkevandsdirektivet , som vi behandler nu , udspringer af de beslutninger vedrrende nrhedsprincippet , der blev truffet p topmdet i Edinburgh i 1992 .
Begge direktivndringer giver anledning til , at mange sprger , om det nu ogs var den form for nrhedsprincip , Rdet havde tnkt sig .
Der er altid grund til at vre ppasselig , nr miljdirektiver pludselig skal forenkles , for forenklinger frer meget nemt til forringelser i sidste ende , hvilket vi ogs har set tendenser til i denne sammenhng .
Men selvflgelig m vi sprge os selv , om snittet er lagt rigtigt , og om vi fr nok for pengene , og det er selvflgelig ogs en opgave for os som parlamentarikere at stille dette sprgsml hele tiden .
<P>
Problemet med drikkevandsdirektivet er jo , at det bde er et minimumsdirektiv og samtidig et direktiv , hvori vand betragtes som en vare .
Det vil derfor vre helt uacceptabelt , hvis de foreslede grnsevrdier for f.eks. bly ikke fastholdes , uanset at det vil fre til store omkostninger i andre lande - og det er erkendt , at det vil det gre - men hvis ikke de grnsevrdier fastholdes , s sikrer vi ikke reelt de befolkninger , som alts nsker at have et lavere blyindhold , nogen beskyttelse .
Og dermed sker der en nedbrydning af hele sprgsmlet om , hvorvidt det rent faktisk er et minimumsdirektiv .
Jeg mener sledes , at dette direktiv m ses p baggrund af , at der er tale om et minimumsdirektiv , men at man samtidig betragter vand som en vare .
<P>
Den Liberale Gruppe - for nu at komme ind p de konkrete ndringsforslag - kan for s vidt angr badevandsdirektivet stemme for alle ndringsforslag , undtagen nr . 38 og nr .
39 , som vi i forbindelse med drikkevandsdirektivet synes er udmrkede forslag , men for vidtgende , nr det drejer sig om badevand . Med hensyn til sprgsmlet om drikkevandsdirektivet nsker vi en fortsat drftelse af de involverede omkostninger , men det kan under ingen omstndigheder accepteres , at grnsevrdierne ikke overholdes , for det er jo dokumenteret , at der er tale om fare for kvinder og brn , hvis der indtages for meget bly .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzalez lvarez">
Hr. formand , af forhandlingen om hr . Florenz ' betnkning her i oktober om muligheden for og ndvendigheden af et rammedirektiv om vandet i Europa fremgik det allerede , at fra 15 til 20 % af vandet i Europa ikke har tilstrkkelig kvalitet .
Af de to direktiver , hvis revision vi drfter i dag , er det ene 21 og det andet 16 r gammelt .
Det forekommer os , at man br acceptere de fleste af de fremsatte ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse for at udvirke , at direktiverne gennemfres , som de br .
<P>
Indtil 1990 havde ingen medlemsstat gennemfrt badevandsdirektivet korrekt og acceptabelt i sin egen retsorden , og der var mange problemer i forbindelse med anvendelsen .
Som flge heraf er en revision absolut ndvendig p baggrund af de nye muligheder , som ligger i de fysisk-kemiske analyser i dag , samt p baggrund af direktivet om forbrugeroplysning .
<P>
Der m ligeledes anlgges et almindeligt syn p problemet .
Under den hring , som blev foretaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender for halvandet r siden , s man allerede ndvendigheden af ikke blot at tage hensyn til kvaliteten , men tillige til mngden af vand .
<P>
Jeg vil ligeledes her erindre om , at legionella-bakterien ved overfrsel gennem vand for ikke lnge siden i mit eget land blev rsag til 20 ddsfald og over 200 sygdomstilflde .
Som flge heraf er det uomgngeligt ndvendigt , at man reviderer direktiverne for at sikre denne vandkvalitet i Europa , som i jeblikket er alvorligt truet .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , der findes to typer af tungtvejende argumenter for at ndre direktivet fra 1980 om drikkevand .
<P>
Den frste type argumenter vedrrer den videnskabelige viden om de forurenende stoffers toksicitet for menneskers sundhed . Denne viden har udviklet sig meget .
For det andet finder man nu i drikkevandet forurenende stoffer , som ikke fandtes for femten r siden , eller som kun fandtes i ringe mngder .
<P>
Hvordan er situationen s for vores overfladevand og vores grundvand ?
Den bliver vrre .
Kommissionen selv erkender dette i sin sidste rapport .
Der er navnlig tale om meget alvorlige problemer med nitrater og pesticider , men ogs med organiske klorforbindelser .
<P>
Der findes to mulige fremgangsmder .
Enten styrker man direktivet for at forbedre sundhedsbeskyttelsen , eller ogs lemper man direktivets bestemmelser og tilpasser det til virkeligheden i realitetssansens navn .
Desvrre har Kommissionen valgt den anden lsning med undtagelse af en enkelt parameter , nemlig bly .
For nogle vigtige parametres vedkommende ssom pesticider , klorholdige oplsningsmidler og trihalometaner er dette helt klart en utilstrkkelig reaktion , idet der ofte er tale om krftfremkaldende stoffer .
<P>
Med hensyn til en bestemt parameter eller rettere en familie af parametre , nemlig radioaktivitet , har man ikke fastsat nogen grnsevrdi , og jeg vil her henlede kollegernes opmrksomhed p , at i modstning til det , der kom frem i udvalget , findes der heller ikke i det tilsvarende Euratom-direktiv nogen grnsevrdier for radioaktiv strling .
<P>
Det er grunden til , at vi , fordi vi ved i hvilket omfang overfladevandet er forurenet med radioaktivitet , har stillet et ndringsforslag i denne forbindelse , naturligvis blandt de vrige ndringsforslag vedrrende de vrige parametre , som jeg nvnte lige fr .
<P>
Jeg hber , at disse forslag ikke vil blive fortolket som tegn p en yderliggende holdning , men simpelthen som et nske om at forbedre de europiske borgeres sundhedstilstand .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil tale om badevandet , hr . Eismas betnkning .
Kommissionen har i sin redegrelse anfrt sine grunde til at fremlgge et ndringsforslag til direktivet om badevandets kvalitet .
Kommissionen nvner fortsat ikke den kendsgerning , at dette direktiv efter 21 r stadig bliver anvendt meget forskelligt .
Ikke alene er der store forskelle landene imellem , nr de udpeger badevand , men ogs hndhvelsen af vandkvaliteten lader en del tilbage at nske .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at vi fr et klart direktiv om badevandets kvalitet , som kun levner dem , der skal fre det ud i livet , et lille fortolkningsspillerum .
Vand er mindre mobilt end luft men er dog alligevel stadig grnseoverskridende .
Et st gode indikatorer , forsynet med grnsevrdier , er derfor ikke til at komme udenom .
Det nu foreliggende forslag er et godt udgangspunkt .
Ordfreren har suppleret det p en rkke nyttige punkter .
<P>
Jeg har stadig sprgsml til to punkter .
For det frste anvendelsesomrdet .
Kommissionen ville foretage en streng begrnsning til omrder , hvor der bades .
Miljudvalget har vedtaget ndringsforslag med henblik p at f dette udvidet til alle rekreative vandomrder .
En sdan udvidelse har vide konsekvenser .
Der skal udtages prver fra langt flere vande , og det skal ske over en meget lngere periode .
Hvorledes stiller Kommissionen sig til udvidelsen af anvendelsesomrdet ?
<P>
Jeg vil ogs gerne fra Kommissionen hre noget om forbindelsen mellem badevandsdirektivet og det fremtidige rammedirektiv for vandkvalitet .
Hvorledes stiller Kommissionen sig i denne forbindelse til ndringsforslag 14 ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , i denne forbindelse tager jeg ordet med det samme , og jeg tillader mig at sige , at jeg isr vil beskftige mig med hr . Collins ' betnkning om drikkevand .
<P>
En rkke ting er allerede sagt , og jeg vil derfor isr henvende mig til Kommissionen og udtrykke min forundring over , at den tillader sig at foresl en grnsevrdi , der forekommer mig fuldstndig urealistisk , det vil sige usdvanlig lav - 10 g bly pr. liter vand - men som skal gennemfres inden fem r .
Men hvis der virkelig er tale om et problem for folkesundheden , kan jeg ikke se , at det skal tage fem r at lse .
Forslaget savner sammenhng .
<P>
Sammenhng for mig ville vre at foresl , at vi anstrenger os mere , det vil sige , at vi nedbringer blyindholdet i drikkevand , som i jeblikket ligger p 50 g pr. liter til 25 g pr. liter inden fem r .
S er der allerede tale om fremskridt .
Og efter disse fem r kan vi s revidere direktivet .
Hvorfor skal direktivet s revideres efter fem r ?
Ganske enkelt fordi vi i dag ikke har kendskab til toksikologiske undersgelser af blyforgiftning af blodet .
Jeg ville gerne vide , om Kommissionen er indstillet p at ivrkstte sdanne undersgelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om den er parat til at ivrkstte undersgelser af konsekvenserne af brugen af plastik til vandrr .
I dag sprger mange om konsekvenserne af at bruge plastik p det endokrine omrde .
Ogs her mangler vi videnskabelig viden .
Mske kan vi hbe p at have det om fem r , hvis Kommissionen lgger sig i selen .
<P>
Endelig vil jeg gerne prcisere , at det er srlig vigtigt at harmonisere metoderne for stikprveudtagelse og kontrol af blykoncentrationen ; i jeblikket er kontrolmetoderne for blykoncentrationen i vand ikke harmoniserede .
Dette glder ligeledes metoderne for stikprveudtagelse , som varierer fra land til land , hvilket gr det meget vanskeligt at faststte en standard .
<P>
Jeg er ogs forundret over Kommissionens nye forslag om kobber .
Vi rder rent faktisk ikke over oplysninger , der kan begrunde en sdan skrpelse af Kommissionens holdning med hensyn til kobber .
<P>
Man m sledes i hj grad se problemerne med kobber eller bly i drikkevandet i deres rette perspektiv .
Vi ved alle , at WHO ' s standard p 10 g pr. liter glder for spdbrn .
Vi ved ogs , at indbyggerne i Den Europiske Union i rtier ikke har brugt vandhanevand til spdbrn .
Alle unge mdre er udmrket klar over , at man skal bruge mineralvand i sutteflasker til sine brn .
Det er sledes ikke ndvendigt , at lade en WHO-standard , som er udarbejdet for spdbrn , glde hele befolkningen .
<P>
Det er mine sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=273 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , drikkevand skal vre rent , drikkevand skal ikke bare vre sundt , for s bevger vi os straks ud i en vurdering af , hvad folk kan tle , inden de bliver syge .
Derfor skal drikkevand vre rent , og det er ogs udgangspunktet for det drikkevandsdirektiv , der glder i dag , men som s mange lande i revis fuldstndigt har negligeret .
I industrien deles de mest fodslbende regeringers utilfredshed med det gldende direktiv .
Sagen er jo , at selv godkendte stoffer kan finde vej til drikkevandet , oven i kbet det , der hentes fra grundvandet .
Vandet delgges yderligere , nr det transporteres gennem blyrr , som regeringerne ikke har udskiftet for at spare penge .
Drikkevandet er forurenet i nsten alle medlemsstaterne , men vi beskytter ikke menneskers sundhed og miljet ved at lempe p grnsevrdierne , s medlemsstaterne bedre kan overholdes direktivet .
Vi beskytter ved at faststte strenge grnsevrdier .
<P>
Som Kommissionen ved , har Europa-Parlamentet med held forsvaret renhedskravene i det gldende drikkevandsdirektiv over for Kommissionen og Rdet af Landbrugsministre , der har villet godkende nye pesticider , endsknt man vidste , de ville kunne n frem til drikkevandet .
Formanden for Miljudvalget fik Domstolens medhold , og en ny tilladelse mtte trkkes tilbage .
Verdenssundhedsorganisationen WHO kan udgre en referenceramme , velvidende at WHO ikke er en  amokorganisation  , der stiller helt horrible krav p sundhedens vegne .
Men nr selv WHO mener , at tetrachlorethen og trichlorethen er krftfremkaldende , s m det da vre oplagt for os at sige , at det ikke m findes i drikkevand .
Det kan godt vre , at disse farlige klorforbindelser findes der allerede , men s er det jo vores egen skyld , og s m vi have som ml at ndre denne situation .
De grnsevrdier , som Kommissionen har foreslet , er for hje .
<P>
EU ' s miljregler skal tage udgangspunkt i et hjt beskyttelsesniveau og forsigtighedsprincippet , ogs nr det glder minimumsstandarder , og her er der jo netop tale om et minimumsdirektiv .
Jeg kan godt forst , at ordfreren p et tidspunkt flte sig fristet til at ndre retsgrundlaget til 100 A . Direktivforslagets konstruktion lagde op til det , idet det foresloges , at Kommissionen skal tage stilling til medlemslandenes nske om hjere miljbeskyttelse .
Det er den form for betinget miljgaranti , som den borgerlige danske regering i midten af 1980 ' erne bengtede , at vi havde fet , men som vi vist har fet alligevel .
Heldigvis er vi blevet enige om , at der er tale om et miljdirektiv og minimumsstandarder .
Men i denne forbindelse er det ikke tilstrkkeligt at se p retsgrundlaget .
Selve udformningen af direktivet m flge med .
Det har ordfreren lagt op til .
Det er altafgrende , at Kommissionen kan flge denne tankegang .
Sumgrnsevrdien for pesticider m genindsttes .
Sumvrdien er udtryk for , at der ikke m vre pesticider i drikkevand .
I Danmark finder vi desvrre de pesticider , vi leder efter .
Sumgrnsevrdien er vores garanti for et loft over den totale forurening .
Vi ved for lidt om stoffernes samspil og om deres nedbrydningsstoffer .
Forsigtighedsprincippet m glde .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , i et af vore direktiver har vi allerede for frste gang fastsat minimumkrav til kvaliteten af drikkevand .
<P>
Kommissionen har fremsat et forslag til ndring af direktivet med henblik p at sikre en bedre beskyttelse af borgerne .
Det er dette forslag , vi i jeblikket er i frd med at behandle .
<P>
Der er planlagt to vigtige initiativer til forbedring af vandkvaliteten : en nedbringelse af blyindholdet og et lavere indhold af pesticider .
<P>
I min korte taletid vil jeg kun komme ind p pesticider .
I den forbindelse er en enhedsvrdi p 0 , 1 g pr. liter ikke i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens standarder .
I sidste ende er en sumgrnsevrdi p 0 , 5 g pr. liter for alle stoffer under t heller ikke velfunderet med henblik p folkesundheden og kan desuden ikke gennemfres i praksis .
<P>
I lyset af de mange forskellige organiske pesticider : insekticider , herbicider , fungicider , nematicider , acaricider og algicider er det vigtigere , ligesom Verdenssundhedsorganisationen har gjort det , at overholde en bestemt vrdi for de enkelte stoffer , idet man s faststter en vrdi p 0 , 1 g pr. liter som et advarselsniveau eller en parametervrdi for vandkvaliteten for hver af pesticidernes vedkommende .
<P>
Derfor beder jeg Parlamentet godkende ndringsforslag 104 og 105 , som jeg har stillet p UPE-Gruppens vegne .
I disse ndringsforslag lgges hele vgten p de egentlige videnskabelige resultater , og man undgr standarder , som uden disse ville vre arbitrre .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Kommissionens udvanding af direktivet gr direkte imod nsket blandt forbrugerne , som entydigt krver strengere normer for beskyttelsen af drikkevand .
Vi har som sagt brug for en hj beskyttelse , navnlig en hj forebyggelsesvrdi .
Det er Kommissionens opgave at garantere denne forebyggelsesvrdi ; den m ikke tillade , at vort vigtigste levnedsmiddel bliver til en giftcocktail .
Derfor opfordrer jeg endnu en gang udtrykkeligt kommissren til at give sin tilslutning til , at sumgrnsevrdien bliver fast forankret i den flles holdning .
For hvis sumgrnsevrdien ikke bliver fast forankret , muliggr vi netop denne yderst farlige giftcocktail i vort vigtigste levnedsmiddel .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet ogs skal udstikke en klar retningslinje her .
Vi gr ikke ind for , at man flger Miljudvalgets forslag om at fordoble grnsevrdien for de krftfremkaldende trihalomethaner , endog i forhold til Kommissionens forslag , til 110 mikrogram pr. liter .
<P>
I den tyske drikkevandsforordning er der fastsat en grnsevrdi p 10 mikrogram for alle disse krftfremkaldende stoffer .
Det er efter min opfattelse jo vor pligt at tilvejebringe en hj beskyttelse mod disse stoffer .
Vi br opfordre Kommissionen til ogs at forelgge et bindende forslag vedrrende endokrine stoffer .
Vi har bevis for , at disse stoffer kan pvises , og at disse stoffer er skadelige .
Jeg vil til slut endnu en gang gerne understrege , hvor vigtigt det er for os , at vort ndringsforslag om faststtelse af en grnsevrdi for radioaktivitet i vand vedtages .
Jeg mener , at grnsevrdier ogs altid er en politisk beslutning , og denne politiske beslutning skal vi trffe i dag .
<SPEAKER ID=276 NAME="Sandbk">
Hr. formand , i Kommissionens udspil til et nyt drikkevandsdirektiv str der i artikel 1 bl.a. , at formlet med direktivet er at sikre , at vandet er sundt .
Parlamentet har foreslet tilfjelsen  og rent  .
Men hvad mener vi med ordene  sundt og rent  ?
Snakker vi om det toksikologiske , alts det videnskabeligt acceptable , eller nsker vi det kologisk brbare ?
Jeg tager forsigtighedsprincippet alvorligt og mener det sidste .
For mig er rent vand uforurenet vand .
Kommissionen mener benbart noget andet .
Kommissionen har brugt WHO ' s standarder , men i betragtning af at WHO er en organisation , som opererer p verdensplan og primrt blandt de allerfattigste ulande , br ambitionsniveauet i EU vre vsentligt hjere .
<P>
Det glder isr som allerede nvnt for grnsevrdierne for de to stoffer TRI og PER .
Her har man forhjet , alts forringet , de eksisterende vrdier til henholdsvis 40 og 70 g / l .
Dette til trods for , at Kommissionens egen videnskabelige rdgivende komit har sagt , at TRI sandsynligvis er krftfremkaldende , hvilket WHO ' s cancerforskningscenter efter sigende ogs mener nu .
<P>
Der er ogs et alvorligt uafklaret juridisk problem .
Retsgrundlaget er helt korrekt artikel 130 S , men samtidig fastslr direktivets artikel 13 , at man ikke kan forbyde eller begrnse importen af vand eller levnedsmidler , hvori der er brugt vand , sfremt disse blot opfylder minimumsbestemmelserne .
Hvordan harmonerer det med direktivets retsgrundlag , som giver mulighed for at kunne opretholde strengere nationale bestemmelser ?
Dette misfoster br fjernes i direktivet .
<P>
Jeg vil gerne slutte med lidt ros .
Jeg har med stor tilfredshed kunnet lse i den danske presse , at miljkommissren er indstillet p at genindfre sumgrnsevrdien , og det vil jeg gerne have bekrftet her i aften .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , de direktiver , som vi i jeblikket forhandler om under t , er af overordentlig stor betydning , srlig for s vidt angr drikkevandet .
Det helt universelle behov for vand eller den indvirkning , som vandet har ikke blot p mennesket og dets sundhed , men tillige dets kultur og velvre , er velkendt .
Som flge heraf er de konomiske flger af enhver revision af direktivet ekstraordinrt store , og derfor finder jeg for det frste at burde sige Kommissionen tak for dens initiativ og ligeledes takke ordfreren , hr . Collins , for den fasthed , han har udvist ved gennemgangen af direktivet , samt Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , der har taget hans tanker op og drftet dette direktiv alene ud fra kriterier for sundhed og forbrugerbeskyttelse og i anden rkke kun taget hensyn til de konomiske aspekter .
<P>
Jeg vil endelig fremstte to meget korte kommentarer . For det frste vedrrende kobber .
Vi finder , at det har fet en uretfrdig behandling .
Vi finder , at det havde vret logisk at medtage det under stoffer , der er unskvrdige i alt for store mngder , og ikke blandt de kemiske stoffer , og flgelig kan vi ikke forst ordfrerens rigiditet p dette punkt , under hvilket der ikke er taget hensyn til strengt videnskabelige og sundhedsmssige kriterier for behandlingen af kobber , som fortsat efter vor opfattelse er uskadeligt i beskedne mngder og et fremragende materiale til fremstilling af vandledninger .
Og for det andet er der blyet . Vi har utvivlsomt vret s strenge , som vor samvittighed forpligtede os til at vre , uden at tage hensyn til blyets konomiske betydning .
Ikke desto mindre m Europa-Parlamentet srge for , at man til sin tid konomisk hjlper landene med udskiftning af deres blyrr , og herunder strukturelt koncentrerer denne bistand .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , bly er ikke beregnet til at blive drukket .
Bly er et giftstof , som mennesket ikke kan udskille igen , efter at det n gang har optaget det .
Bly resulterer i alvorlige sundhedsmssige skader for mennesket , navnlig dramatisk hos brn og gravide .
Det er derfor en selvflge , at WHO har nedsat sin referencevrdi for blyindholdet i drikkevand fra 50 mikrogram til 10 mikrogram .
Det betyder dog p ingen mde ikke , at der her ikke fortsat er en lille , omend ogs kun en meget lille usikkerhedsfaktor .
Men det betyder helt sikkert , at alle stater skal forsge hurtigst muligt at opfylde denne vrdi .
<P>
WHO har , det har vi allerede hrt i aften , ikke ligefrem ry for at sttte de allerstrengeste referencevrdier .
WHO ' s referencevrdier udgr derimod minimumsvrdier og ikke maksimumsvrdier .
Der er sledes helt sikkert ikke nogen vej uden om at udskifte blyrr og blyarmaturer , hvis man vil overholde vrdien p 10 mikrogram bly , hvis man vil opfylde denne minimumsvrdi .
Det vil koste penge , rigtig mange penge .
Vi konfronteres p milj- og sundhedsomrdet gang p gang med , at fortidens synder i dag m afhjlpes og udbedres .
Ingen nskede tidligere at gre nogen fortrd , ved at man anvendte bly .
I dag har vi kendskab til , hvor farligt bly er , i dag er der ingen undskyldning , hvis vi ikke gr noget .
Kommissionen foreslr en overgangsperiode p 15 r , ordfreren , som desvrre ikke er til stede , 10 r .
Det ville glde mig , hvis medlemsstaterne kan gre dette s hurtigt .
I hvert fald br og vil de skulle have mulighed for at foretage de ndvendige investeringer .
<P>
Europa er virkelig fascinerende i sin mangfoldighed .
Danskerne regner ikke med nogen omkostninger , de har jensynligt ingen blyrr .
Franskmndene regner med meget hje omkostninger .
Direktivet vil ikke forpligte den enkelte husejer til at udskifte sine blyrr , men hvad skal renoveringen af fordelingssystemet fre til , nr der s via husinstallationerne igen kommer bly ud i drikkevandet ?
Det ville vre en selvflgelig opgave for medlemsstaterne at udarbejde renoveringsprogrammer , tilbyde skattemssige og finansielle incitamenter og ogs yde konomisk sttte til de husejere , der nsker at foretage en renovering .
Naturligvis skal Unionen hjlpe her og udarbejde en plan for at kunne yde konomisk sttte .
Ogs borgerne kan gre noget .
Jeg mener , at hvis borgerne fremover ikke lngere kun vurderer en bolig efter strrelse , beliggenhed og pris , men derimod ogs sprger om , hvordan vandet er , s vil markedet meget hurtigt indstille sig p det , og en bolig med blyledninger vil s have en meget drligere markedsvrdi end en bolig med godt , friskt vand .
Vand er liv , og hvis vi i morgen vedtager et godt drikkevandsdirektiv , har vi bidraget noget til det .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru Flemming .
Det var Deres frste indlg i plenum , og jeg vil gerne komplimentere Dem .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , vor gruppe gr som allerede anfrt af de kolleger , der har haft ordet fr mig , helt klart ind for de principper , der ligger til grund for forslaget om ndring af drikkevandsdirektivet .
Yderligere har de tidligere talere gjort visse bemrkninger om det fremsatte forslag , hvilket har frt os til at fremstte forskellige ndringsforslag .
<P>
Jeg vil ikke opholde mig ved det videnskabelige aspekt - som allerede har vret behandlet af mine kolleger - herunder srlig omplaceringen af kobber inden for direktivets rammer .
Jeg vil derimod erindre om , at dette direktiv vil f meget betydelige konomiske virkninger , og at vor gruppe har foreslet en forlngelse p fem r af fristen for tilpasninger og samtidig indfrelse af et system med tilskud til dem , der frst indretter sig efter de nye regler og nye parametre , der er omhandlet i direktivet .
<P>
Jeg tror , at dette er en forstandig fremgangsmde til undgelse af , at man alt for hurtigt plgger de europiske skatteydere disse store konomiske byrder , som - erindrer jeg om - vil komme til at andrage ca . 100 milliarder ECU for samtlige os skatteydere i hele Europa .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , Europa-Parlamentet udtaler sig i dag om et problem , der har stor betydning for sundheden og livskvaliteten , nemlig drikkevandets kvalitet .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens initiativ og ordfreren , hr .
Ken Collins , for hans betnkning .
Disse taksigelser er ganske vist et parlamentarisk tic , men under alle omstndigheder er de velmente , selv om jeg p et bestemt punkt har en anden holdning end hr .
Collins ; jeg mener dog generelt , at det er fornuftigt at stille gede krav til vandkvaliteten , og at betnkningen anlgger en korrekt synsvinkel p problemet .
<P>
I Portugal har vi for nylig set et srgeligt eksempel p aluminium i vandet p et hospital i vora .
I England var der i 1988 en lignende situation i Cornwall .
Der er flere eksempler p for meget nitrat eller pesticider i vandet .
Der er mange eksempler , der retfrdiggr dette direktiv .
<P>
Jeg vil komme nrmere ind p et par punkter .
Hvis det prtenderes med dette direktiv at afskaffe forekomsten af bly i drikkevandet , er det vigtigt at f afklaret , hvilke alternative materialer og undersgelser der findes .
Hvilke konsekvenser har brugen af PVC ?
Hvad skal udskiftes ?
Hvilke materialer skal vi anvende ?
<P>
For det andet omkostningerne .
Gennemfrelsen af bestemmelserne i dette direktiv vil reprsentere omkostninger af samme strrelsesorden som Fllesskabets budget for et r .
Det m bnes mulighed for at f fllesskabssttte , strukturmidler eller andre , til gennemfrelsen af dette direktiv .
<P>
For det tredje gr vi ind for mere restriktive bestemmelser om anvendelse af pesticider .
Intensivt landbrug og pesticider er skadelige for jorden , de delgger de underjordiske ressourcer , forurener grundvandet , og jeg vil gerne bevare dette knappe gode .
<P>
Endelig foreslr vi , at kobber overfres fra de kemiske parametre til de vejledende parametre med en grnsevrdi p 2mg / l eller 2.000 mikrogram / l , dvs. vi foreslr at snke de konstante parametre i 1980-direktivet .
Den fastsatte ramme er tilstrkkelig restriktiv , og jeg finder det mere meningsfuldt at opfre kobber i de vejledende parametre i stedet for i de kemiske parametre i lighed med bl.a. arsn .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl : vand er vort livsgrundlag .
Det glder for menneskene , for dyrene og for kosystemet .
Derfor behver vi et direktiv , nemlig forebyggelse , bekmpelse ved kilden og princippet om , at forureneren betaler , alt sammen parametre , som i Kommissionens meddelelse har tilfjet som et supplement .
De , fru kommissr , opfordres til i fremtiden at stte disse parametre , nemlig kvalitetsparametre og emissionsparametre , benhrdt igennem i Europa .
Bemrkningen fra Doeke Eisma om , at visse kolleger nsker at f fravalgsklausuler i tilflde af , at det bliver for dyrt , efter at der er fastsat bestemmelser , viser jo helt njagtigt , at det er her , den europiske vandpolitiks svage punkter er .
Frst forurene floderne og derp rense dem med teknik , det er helt sikkert den forkerte fremgangsmde .
<P>
Lad mig sige noget om badevandet , og her henvender jeg mig meget kritisk til mine grnne venner , navnlig til dem fra Tyskland .
De begynder at hlde barnet ud med badevandet .
Den , der tror , at man i de millionvis af badevandsomrder i Europa kan anvende parametre for kvaliteten af drikkevand , gr vore flles miljfjenders rinde !
Hvis De nsker at opn 0 , 1 mikrogram pesticider i beskyttede drikkevandsreservoirer - det nsker vi s afgjort ogs , og naturligvis ogs det samlede parameter - s kan De ikke fremstille det til badevand , De kan ikke engang kontrollere det , De kan ikke efterprve det , De kan slet intet , De viser kun , at De har mistet jordforbindelsen p dette omrde !

<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige , at omkostningssprgsmlet naturligvis er vigtigt , men et omkostningssprgsml m alts ikke vre noget fravalgsparameter !
Jeg er forfrdet over , at det her og nu diskuteres i ramme alvor af visse kolleger .
Jeg gr ind for 0 , 1 , jeg gr ind for 0 , 5 , jeg gr ind for sundt vand .
Vi har brug for rent vand , og forebyggelsesprincippet og minimeringskravet skal gennemfres .
Hvis vi opnr det , er vi p rette vej !
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , i direktiv 778 / 80 om kvaliteten af drikkevand blev der for frste gang fastsat en rkke krav til drikkevandskvaliteten , der skulle glde for samtlige lande i Fllesskabet , og det er rigtigt at erkende , at vi givet skylder dette direktiv begyndelsen til den samlede forbedring af vandkvaliteten , der er sket i Europa i de sidste 10 r .
<P>
Alt ldes imidlertid , og dette glder ogs direktiver .
I 1993 opfordrede Det Europiske Rd i Bruxelles Kommissionen til at ivrkstte en radikal revision af reglerne om drikkevand , men det foreliggende forslag er , som Kommissionen selv erkender , alene et led i processen for forenkling , styrkelse og ajourfring af Fllesskabets lovgivning om vand .
Forslaget har ikke til forml at beskytte ressourcerne , men alene at sikre kvaliteten af det drikkevand , der leveres til forbrugeren .
Det er ikke tilfldigt , at et grundlggende trk ved det nye direktiv er nedsttelsen af den maksimale koncentration af bly fra 50 mg til 10 mg pr. liter - selvom den sker over et rimeligt langt tidsrum - da dette grundstof er giftigt .
<P>
Det samme kan ikke siges vedrrende kobber , hvorom det ikke blot er videnskabeligt bevist , at det er uskadeligt , men hvorom man tillige ved , at det endda er ndvendigt for menneskets sundhed i sm doser .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har beskftiget sig med sprgsmlet om finansieringen af udskiftningen af rrledningerne og tillige det ikke ubetydelige problem for medlemsstaterne om ledningsnettet i beboelsesbygninger .
Det ville imidlertid vre hensigtsmssigt , om Kommissionen over for os ville godtgre , at udskiftning af bly- eller kobberrr med plastrr med sikkerhed er bedre for den menneskelige sundhed .
Vi forventer dette godtgjort her i Parlamentet !
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om omkostninger .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at bemrke sig , at Kommissionen ikke i nogen af direktiverne har sagt noget om omkostningerne .
Da Kommissionens reprsentant blev spurgt om , hvad badevandsdirektivet ville koste , sagde han , at det ville koste et ubetydeligt belb i betragtning af , at det ville komme oven i direktivet fra 1976 , og det var den vsentlige omkostning .
Det er usandt .
Det er usandt p grundlag af tal , som den britiske regering har forelagt , det er usandt p grundlag af tal , som er forelagt af dem , der administrerer vandforsyningen i Det Forenede Kongerige .
Det er en rystende mangel fra Kommissionens side , at den ikke foretog nogen vurdering af omkostningerne i forbindelse med drikkevandsdirektivet , som vi har hrt s meget om .
<P>
Jeg ved , at De kan sige :  Hun siger kunne dette , fordi hun nsker at kende omkostningerne for at kunne g imod direktivet  .
Det er ikke tilfldet .
Jeg nsker at kende omkostningerne , fordi jeg mener , at vi p de europiske borgeres vegne br vre i stand til at lovgive med bne jne og med kendskab til , hvad dette sandsynligvis vil koste .
<P>
Hr . Collins har vist en smule hderlighed i denne forbindelse ved at anbefale , at for at kunne honorere omkostningerne i forbindelse med sprgsmlet om blyholdigt vand br der tilfjes et ml nr .
7 til strukturfondene . Jeg vil gerne have at vide , hvad kommissren mener om dette .
<P>
Med hensyn til badevandsdirektivet er der personer p tilhrerpladserne her , som kommer fra Torbay i Devon .
De er , eller var mske , liberale .
Men Den Liberale Gruppe taler absolut ikke p deres vegne .
De reprsenterer en del af mit land , som bruger eller til dels bruger omkring 3 mio  i alt p amtsplan p at bringe badevandet op p normerne i direktivet fra 1976 .
Derudover sknnes det , at det vil koste 1 , 6-4 mia  at gennemfre Kommissionens forslag om badevandet . Oven i alt dette nsker hr .
Eisma , som er liberal , at udvide badevandsdirektivet til alle vandomrder , der anvendes til vandsport og rekreative aktiviteter .
Hvad er en rekreativ aktivitet ?
Hvis det er sejlads - og det m det vist vre - hvordan forener man dette med den omstndighed , at vi har en kapsejlads Storbritannien rundt .
Hvis denne kapsejlads foregr rundt om Storbritannien , vil alle kystfarvande i Det Forenede Kongerige som flge heraf formentlig falde inden for dette badevandsdirektivs anvendelsesomrde .
<P>
Hr . Eisma siger , at de tal , jeg har forelagt , ikke er njagtige .
Hvordan i alverden vover et nederlandsk liberalt menigt medlem af Europa-Parlamentet at udtale sig om tal , der er forelagt af myndighederne i en anden medlemsstat ?
Jeg afviser det .
Jeg mener , at det er vigtigt , at Parlamentet er rligt over for borgerne i Europa med hensyn til de omkostninger , vi anbefaler .
Vi er ikke rlige .
Det skal vi vre .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , nr vi lige har talt s meget om omkostninger , vil jeg gerne begynde med et punkt , som jeg i og for sig ville nvne til sidst , nemlig blyindholdet i drikkevand .
Vi har kendskab til , hvilken srlig sundhedsskadelige virkning blyindholdet i vand har for gravide og sm brn , og taler om omkostninger !
Jeg mener , at omkostningerne til behandlingen af de syge skal sammenholdes med omkostningerne til en renovering af rrledningerne .
Netop i en tid , hvor sundhedsomkostningerne stiger i alle lande , skal vi gre os tanker om , hvad vi kan gre for at bevare de europiske borgeres sundhed .
Vi br ikke p den ene side spare et par omkostninger og p den anden side tillade en omkostningseksplosion inden for sundhedsvsenet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde med dette direktiv , og jeg vil ogs gerne ved denne lejlighed takke ham for , at jeg allerede en rkke r , inden jeg blev medlem af Parlamentet , mtte hjlpe ham i hans indsats for at forbedre den europiske miljsituation .
Jeg mener , at vand skal vre rent og klart ; det er vort vigtigste levnedsmiddel .
Det er grundlaget for det , vi koger og spiser , og jeg mener , at man principielt skal eliminere skadelige stoffer , og dette glder svel for de skadelige stoffer , der er velkendte , f.eks. nitrater , pesticider , kemikalier og organiske klorforbindelser , som for stoffer , hvis skadelige virkninger man nu frst efterhnden konstaterer .
Jeg hber meget , at vi fra Kommissionen meget snart fr en undersgelse herom og ogs forslag om , hvordan skadelige stoffer , som afbryder de endokrine funktioner , kan fjernes fra drikkevandet .
<P>
Jeg mener , at et citat af en betydelig europisk fysiker , vand er vor fremtids spejl , kan vre mottoet for vort arbejde , og at Kommissionen og Rdet skal tage Parlamentets bidrag op , for at dette spejl forbliver klart !
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , efter lang tids venten er vanddirektiverne endelig til behandling i Parlamentet .
Jeg kan ikke understrege nok , hvor vigtigt det er at ajourfre direktiverne af hensyn til de lande , der i revis har anvendt fremgangsmder , der i videnskabeligt henseende er mere udviklede .
Hvis de nye direktiver ikke vedtages , vil vi blive ndt til at g 20 r tilbage i tiden .
Dette er umuligt at forklare borgerne .
I vandsprgsml svel som i andre sprgsml , der direkte vedrrer borgernes sundhed og sikkerhed , br Unionen vre ambitis .
Medlemslandene skal opfordres til at vedtage og gennemfre de hjeste standarder .
<P>
Nr arbejdet bliver gjort , opns der ogs resultater .
Eksempelvis har der i Finland vret problemer med hje vrdier for trihalometan i drikkevandet .
Situationen er nu efter en betydelig indsats under rimelig kontrol , og vrdierne er faldet til gennemsnittet for EU-landene .
Det er ogs muligt at forbedre vandbeskyttelsen af hensyn til miljet gennem det nye rammedirektiv om vandbeskyttelse .
Jeg hber , at Parlamentet i denne sag kan presse Rdet til mere resolut handling , end hvad der har tilfldet med de nuvrende direktiver .
<SPEAKER ID=287 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg bliver ndt til at dele mit svar op i to afdelinger , fordi der er fremsat en rkke ndringsforslag , som jeg er forpligtet til at besvare , s frst vil jeg gre nogle bemrkninger til forslaget om badevand .
Allerfrst vil jeg selvsagt takke bde Miljudvalget og Udvalget om Transport og Turisme for deres arbejde og isr ordfrerne , Doeke Eisma og Petrus Cornelissen .
<P>
Eftersom direktiv 76 / 160 om kvaliteten af badevand er en af de ldste retsakter , s har der - hvilket ogs har vret fremme i debatten her i aften - i de seneste r vret en del diskussion , hovedsagelig fordi det ikke er blevet tilpasset til de tekniske og videnskabelige fremskridt .
Disse fremskridt har nu gjort det lettere at definere forureningsindikatorer med henblik p at forudsige tilstedevrelsen af sygdomsfremkaldende stoffer .
Desuden er badning og derfor badevandskvaliteten et vigtigt aspekt af turismen , og turistindustrien har behov for flles kriterier overalt i Den Europiske Union , sledes at de ferierende kan trffe deres valg p et sammenligneligt grundlag .
Det fremgr ogs af ndringsforslagene , at udvalgene har vret opmrksomme herp .
<P>
Hovedformlet med dette forslag er at forenkle og forbedre det gldende direktiv bde af hensyn til borgerne og af hensyn til medlemsstaternes myndigheder .
For borgerne ved at garantere , at normerne er hje og i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden , og ved gennem bedre gennemskuelighed at sikre , at de informeres regelmssigt og fuldstndigt om badevandskvaliteten i deres eget land og selvflgelig ogs p deres feriedestinationer .
For myndighederne ved en begrnsning af antallet af de parametre , der skal overvges , og ogs ved at give dem mulighed for at opdage og gre noget ved de tilflde , hvor vandkvaliteten midlertidigt ikke lever fuldstndig op til normerne .
<P>
Der er en lang rkke omrder , hvor Kommissionen er enig med de af udvalget fremsatte ndringsforslag .
ndringsforslag 4 , 9 , 10 , 11 , 12 og 14 , som hr . Eisma i srlig grad fremhvede , 18 , 21 , 23 , 24 , 26 , 28 , 31 , 33 , 34 , 35 og 36 , der ogs blev understreget , 37 og 40 kan godkendes enten fuldt ud eller principielt .
ndringsforslag 6 , 17 , 22 , 27 og 29 skal udformes lidt anderledes og godkendes derfor kun delvist .
Derimod kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 7 , 8 , 13 , 15 , 16 , 19 , 20 , 25 , 30 , 32 , 38 og 39 .
Det er selvsagt p dette tidspunkt af debatten ikke muligt at begrunde de enkelte afvisninger .
Jeg skal dog alligevel gre en rkke bemrkninger om nogle enkelte af dem .
Nr vi ikke kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 og 8 , skyldes det , at de ndrer direktivets hovedvgt , sledes at den flyttes fra milj og sundhed til turisme .
ndringsforslag 6 , 2. del , og 22 , 4. del , kan vi ikke godkende , fordi de ville medfre en overflod af symboler og forvirre borgerne med et nyt symbol i stil med det allerede velkendte bl flag .
Jeg vil sige , at jeg i vrigt deler de rosende bemrkninger , som flere af talerne har fremsat om anvendelsen af det bl flag .
<P>
Kommissionen noterer sig den begrundede anmodning om en garanteret kvalitet af rekreative vandomrder .
Den mener imidlertid ikke , at det ville vre en tilfredsstillende lsning at udvide badevandsdirektivets anvendelsesomrde til rekreative vandomrder .
Derfor kan vi ikke godkende ndringsforslag 1 , 5 og 15 .
Men vi har selvsagt noteret os sprgsmlet og vil undersge , hvorvidt det er muligt at gennemfre foranstaltninger for de rekreative vandomrder .
<P>
S er der endelig ndringsforslag 14 , der tager sigte p at integrere badevandsdirektivet i et rammedirektiv om vandpolitik .
Det kan i princippet godtages .
Vi er helt enige i hensigten med dette ndringsforslag om ikke at svkke direktivet , men lige nu har vi ikke planer om direkte at integrere badevandsdirektivet i det kommende rammedirektiv .
nsket om et rammedirektiv for vand blev fremsat i sommeren 1996 efter hring af de berrte parter om muligheden af at integrere al vandlovgivning i en sammenhngende politik .
Kommissionen er sdan set kommet til den konklusion , at badevandsdirektivet udgr et selvstndigt bidrag til integrationen af sundheds- , milj- og for den sags skyld turismepolitikken .
Vi finder sdan set ogs , at badevandsdirektivet nyder godt af at have en klar og selvstndig identitet .
Selv om badevandsdirektivet ikke som sdan kommer til at udgre en del af rammedirektivet om vand , s vil der blive tale om en tt koordinering med rammedirektivet , idet badevand og de tilhrende bestemmelser herfor vil blive indarbejdet i de vandforvaltningsplaner , som skal udarbejdes under det kommende rammedirektiv .
<P>
Der har ogs vret en omfattende drftelse med hensyn til det videnskabelige grundlag for visse parametre ssom fkale streptokokker og enterovira .
Nylige videnskabelige undersgelser har p den ene side vist , at Kommissionens forslag om fkale streptokokker som den bedst egnede indikator for fkal forurening har vret korrekt .
P den anden side har disse undersgelser vist , at det er ndvendigt med en strengere norm for at fastlgge en acceptabel sundhedsrisiko .
En igangvrende undersgelse i Verdenssundhedsorganisationen WHO vedrrende kvaliteten af rekreative vandomrder viser lignende resultater .
Kommissionen kan derfor godkende Parlamentets ndringsforslag 36 herom .
<P>
Der kunne fremsttes en lang rkke andre kommentarer til forslaget , men jeg skal njes med dette og i vrigt takke for behandlingen .
Jeg hber , jeg har dkket hovedpunkterne i de bemrkninger , der har vret fremme i debatten , og jeg vil nu g over til at kommentere forslaget om drikkevand og revisionen af drikkevandsdirektivet .
<P>
Her vil jeg ogs gerne takke ordfrerne og isr ordfrer Ken Collins , men ogs de assistenter , der har arbejdet med forslaget .
Jeg vil gerne takke for indsatsen og ogs belysningen af de mange enkeltheder , der har vret fremme i forbindelse med dette forslag , der selvsagt har et vidtrkkende og vigtigt politisk indhold , men som samtidig er et meget teknisk forslag .
Hovedformlet med forslaget er at forenkle , ajourfre og forbedre det eksisterende direktiv bde af hensyn til borgerne og af hensyn til medlemsstaternes myndigheder .
For borgerne ved at srge for , at normerne er hje og i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden og ved at gre direktivet mere gennemskueligt , s det sikres , at offentligheden regelmssigt oplyses om kvaliteten af det drikkevand , den forsynes med .
Og for myndighederne ved at formindske antallet af de parametre , der skal overvges , og ved at give dem mulighed for at reagere p situationer , hvor vandkvaliteten midlertidigt ikke lever fuldstndigt op til normerne .
<P>
Kommissionen har arbejdet hrdt p at n frem til et efter min opfattelse godt og velunderbygget forslag , som retter op p det eksisterende direktivs mangler , samtidig med at det bevarer og i mange tilflde forbedrer det hje beskyttelsesniveau .
<P>
Af de - tror jeg - 124 ndringsforslag kan vi godkende 22 helt , 13 med hensyn til princippet , 1 delvist , men der er 89 , som vi ikke kan godkende .
Kommissionen har ved sin gennemgang af ndringsforslagene , ligesom da den udarbejdede sit oprindelige forslag , vret meget omhyggelig med at sikre , at der i overensstemmelse med den nyligt vedtagne meddelelse om gennemfrelse af Fllesskabets miljlovgivning kun fremsttes forslag , der kan fungere og gennemfres .
Som vogter af traktaten skal Kommissionen selvsagt sikre , at direktiver gennemfres p retfrdig og ensartet mde .
I betragtning af det nuvrende direktivs mangler med hensyn til hndhvelse er Kommissionen srlig ppasselig med , at det reviderede direktiv vil kunne gennemfres korrekt .
<P>
Kommissionen kan uden forbehold godkende ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 5 , 16 , 18 , 20 , 25 , 28-33 , 36 , 38 , 40 og 42 , der vedrrer det sprgsml , adskillige talere har stillet omkring den samlede grnsevrdi , 48 , 49 , 50 og 64 .
De gr alle sammen teksten bedre , idet de enten tilfjer supplerende baggrundsmateriale eller rimelige og logiske krav , fjerner muligheder for fejlfortolkninger , giver strre gennemskuelighed og nogle af dem et hjere beskyttelsesniveau .
Der er 13 ndringsforslag , som Kommissionen kan godkende med hensyn til princippet , nemlig nr .
6 , 10 , 17 , 19 , 26 , 39 , 41 , 44 , 45 , 47 , 58 , 65 og 77 . For s vidt angr trihalomethaner , er Kommissionen klar til at godkende ordfrerens ndringsforslag nr .
41 og 45 , som jeg har nvnt . De betyder en markant skrpelse af normerne i forslaget .
Det nye ndringsforslag nr . 121 tilsigter en yderligere stramning .
Jeg forstr godt baggrunden for dette forslag , men jeg kan ikke umiddelbart g ind p det .
Jeg kan dog love , at vi vil kigge grundigt p det i det videre forlb .
<P>
Kommissionen kan delvist godkende et ndringsforslag , nemlig nr .
7. Kommissionen kan ikke godkende de vrige ndringsforslag , og jeg skal lade vre med at nvne dem alle .
Det fremgr af dem , jeg tidligere har omtalt .
Jeg vil godt tage nogle enkelte af dem op og gre rede for , hvorfor Kommissionen ikke kan godkende dem .
De andre vil jeg selvsagt gerne komme ind p , hvis nogle skulle nske det p dette sene tidspunkt .
Generelt kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag , som efter dens opfattelse ikke vil fungere , eller som vil gre gennemfrelsen urimelig vanskelig .
Som jeg tidligere har nvnt , var et af formlene med forslaget at rette op p nogle af det eksisterende direktivs mangler , og det glder isr de foranstaltninger , der ikke fungerede i praksis .
Det er derfor , vi ikke godkender ndringsforslag 8 og 9 , som forlanger sikkerhed for , at vandindvindingsomrder beskyttes mod pesticider og nitrat .
Selv med den bedste vilje af verden kan en sdan beskyttelse ikke gres sikker .
At godkende ndringsforslag som dem vil gre en fuldstndig og korrekt gennemfrelse af direktivet noget nr umulig .
ndringsforslag nr . 22 , 23 og 24 tager sigte p at fjerne den underretningsprocedure , der skal anvendes , hvis en medlemsstat vil faststte strengere normer eller supplerende parametre .
Jeg m indrmme , at forslaget om at lade disse bestemmelser udg er tiltalende .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at den ikke her ved en frstebehandling kan godkende disse ndringsforslag , men har hermed ikke udelukket at ville kunne imdekomme forslagene ved andenbehandlingen .
Jeg kan ikke understrege kraftigt nok , at hensigten med underretningsproceduren ikke er at forhindre brug af strengere eller supplerende normer men simpelthen at sikre , at sdanne normer ikke benyttes p en sdan mde , at de virker som handelshindringer og dermed hmmer det indre markeds funktion .
<P>
ndringsforslag nr . 12 og 34 tager sigte p at indfre en ny betragtning og en ny artikel med bestemmelser om materialer , der kommer i kontakt med vand .
Kommissionen er enig i , at sprgsmlet om materialer til vandrr , som flere har vret inde p , er overordentlig relevant for kvaliteten af drikkevandet ved vandhanen .
Dette er dog primrt et sprgsml for direktiv 89 / 106 , det skaldte byggematerialedirektiv , men vi m definere det prcise forhold mellem disse to direktiver klarere p et senere tidspunkt .
Den udvalgsprocedure , Kommissionen har foreslet , er procedure II .
Med ndringsforslag nr . 37 skulle udvalgsproceduren helt udg .
Under udarbejdelsen af forslaget har Kommissionen meget omhyggeligt srget for , at ndringer af bilag I , parametre og parametervrdier , skal igennem hele lovgivningsproceduren , herunder Parlamentet .
Derimod skulle ajourfring af bilag II , overvgning , og III , mlemetoder , ske via udvalget .
Efter Kommissionens opfattelse er det den mest effektive mde at behandle overvejende tekniske sprgsml p .
<P>
Jeg har nogle yderligere bemrkninger til ndringsforslag 43 , 51 og 46 samt til enkelte andre .
Hvis ikke der er ordfrere , der insisterer p et svar p disse ndringsforslag i dag , vil jeg slutte debatten med at takke for den positive modtagelse af forslaget og de mange ndringsforslag .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Ogs jeg takker for Deres forsg p at svare p flere af de sprgsml , der var rejst .
Dette forsg varede 18 minutter .
Jeg ppeger det , fordi jeg gentagne gange har anmodet Prsidiet og Parlamentets mdetjeneste om p forslaget til dagsorden at afstte kommissrernes gennemsnitlige taletid , som er cirka 10 minutter , i stedet for 5 minutter , s vi kan overholde tidsplanen .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg er udmrket tilfreds med Kommissionens svar , og s kommer embedsmanden til undstning .
Jeg har et sprgsml . Kommissren siger : ndringsforslag 3 , udvidelsen af badevandet til andre , der udnytter vandet til rekreative forml , kan jeg ikke acceptere , men jeg vil gerne gre et eller andet ved det .
Kan kommissren ogs sige noget om , p hvilken mde hun vil medtage de andre , der udnytter vandet rekreativt , surfere og lignende , og om man ogs vil indfre regler for disse ?
Det vil jeg gerne have njere oplyst .
<P>
Fru Jackson , min backbencher -kollega , sprger sig selv , hvorledes jeg vover at anfgte hendes beregninger over omkostningernes strrelse .
Nu har jeg allerede anfrt mine argumenter herfor , som jeg ikke skal gentage .
Men fru Jackson , jeg sprger Dem , som den ene kollega til den anden , om De vil stte Dem ind i mine argumenter , og om De ud fra disse vil diskutere videre med mig .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Jeg m anmode Dem om kun at stille sprgsml til kommissren og undlade at komme med bemrkninger om medlemmer , der ikke er til stede i salen .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Jeg sagde til min kollega , backbencher , fru Jackson , hvorfor hun ikke vil tro mig , nr jeg angriber hendes beregninger over de omkostninger , som dette direktiv medfrer .
Jeg har anfrt mine argumenter , hr. formand , og dem skal jeg ikke gentage , men jeg beder fru Jackson , som den ene kollega til den anden , om at stte sig ind i disse argumenter og diskutere med mig ud herfra .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg er naturligvis ikke upvirket af kommissrens elskvrdige pne ord til ordfreren hr . Eisma og mig selv .
Men det ndrer ikke p , at jeg som parlamentsmedlem gerne ser et svar p det ene sprgsml , som jeg stillede .
Hvilke er kommissrens konkrete indvendinger mod at indfre den 31. januar som sidste frist for offentliggrelsen af vandkvaliteten i forbrugerens og turismens interesse ?
Er kommissren rede til p falderebet , eventuelt skriftligt , da klokken jo er mange , at redegre for sine indvendinger herimod ?
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , De har forhbentlig taget hjde for , at vi mangler at behandle endnu en betnkning .
Klokken er nu 12 minutter i 12 , jeg skal gre rede for sprgsmlet , og der er andre medlemmer , der ogs har indlg .
Vi er ndt til at have en retfrdig fordeling af tiden .
Vi kan ikke have endelse drftelser om andre sprgsml , s det gr ud over min betnkning - som vedrrer et meget vigtigt emne .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg ville blot sprge Dem , om De kan fortlle mig , hvor fru Jackson er .
Jeg kan ikke tro , at hun ikke har haft den hflighed at blive og lytte til kommissrens svar .
Hun kom herind , fremsatte en udtalelse uden nogen positive forslag , angreb blot oppositionspartiet fra sit land og viste ikke den hflighed at blive her og lytte til kommissrens svar .
Det br undersges nrmere .
<SPEAKER ID=295 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg beklager selvflgelig meget , at det skulle tage 18 minutter , men med den mngde af ndringsforslag , Parlamentet gerne vil have en reaktion p , er det faktisk umuligt at gre det meget kortere .
Til det gentagne sprgsml omkring fremrykning af datoen for badevandsrapporten skal jeg njes med at sige , at indtil vi har fet etableret en anden form for samarbejde med medlemsstaterne , vil det ikke kunne lade sig gre .
I r forekom der rent faktisk meget kedelige fejl i den badevandsrapport , vi forelagde , fordi vi modtog oplysningerne s sent , at vi ikke kunne n at tilpasse den .
Derfor har vi fastlagt en procedure , som i forvejen var meget stram , men som nogle gange kan resultere i fejloplysninger .
Vi skal meget gerne uddybe dette svar skriftligt , for naturligvis nsker vi ogs , at tallene foreligger s tidligt som overhovedet muligt , men det kan vi ikke med den procedure , der er fastlagt .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00
<CHAPTER ID=13>
Bevaring af vdomrder
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0238 / 96 ) af Kokkola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om forsvarlig anvendelse og bevaring af vdomrder ( KOM ( 95 ) 0189 - C4-0224 / 95 ) .
<SPEAKER ID=298 NAME="Kokkola">
Hr. formand , De m undskylde min bemrkning for lidt siden , men jeg tnker mere p tolkene , som jeg ikke synes skal arbejde over , end jeg tnker p mig selv .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , med Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevarelse af vdomrder fr Den Europiske Union sin egen politik , som forhbentlig senere kan danne grundlag for den ndvendige lovgivning om bevarelse af de vdomrder , vi har tilbage .
<P>
Der er ingen tvivl om vdomrdernes vrdi som kosystemer , og derfor er de ogs underlagt en international konvention , Ramsar-konventionen .
Den Europiske Union er ikke kontraherende part i denne konvention ; men EF-aktionen for bevarelse af vdomrderne udspringer af det frste miljhandlingsprogram .
Jeg vil derfor give en kort forklaring p , hvorfor vdomrderne er s vigtige for miljet og for mennesket .
<P>
Vdomrderne regnes blandt de mest vrdifulde kosystemer p kloden med deres umdelige biologiske diversitet .
De regulerer vandforsyningen og afbder oversvmmelser .
De forhindrer ogs erosion af kysterne , binder de forurenende og giftige stoffer , og en nylig undersgelse har afslret , at visse vdomrder har en evne til at binde kuldioxid og sledes bidrager til at mindske drivhuseffekten .
De bidrager vsentligt til havets rigdom , og deres delggelse har betydelige konsekvenser for fiskeriet .
Jeg vil ikke udbrede mig mere om denne side af sagen , blot understrege , hvor vigtigt det er , at vi gr brug af de allerede eksisterende fllesskabsmidler til bevarelsen af vdomrderne , midler som :
<P>
gennemfrelsen af NATURA 2000 , -EU ' s overholdelse af sine forpligtelser i henhold til de internationale konventioner , som den har undertegnet , -inddragelsen af politikken for forsvarlig anvendelse af vdomrder , -i Den Europiske Unions vrige politikker og aktioner.Jeg vil tillade mig at trkke nogle flere punkter frem , som jeg mener supplerer sprgsmlet og er af stor betydning , hvis det skal lykkes os at redde de  vandhuller  , som for r tilbage - p grund af mangelfuld viden og oplysning - betragtedes som  drlige  for sundhed og milj .
<P>
En srlig ordning for vdomrderne m vre et ndvendigt skridt , hvis de skal bevares , da de hidtidige politikker ikke har evnet at bremse tabet og forringelsen af disse omrder , og der skal naturligvis bevilges tilsvarende midler .
Vdomrder af international betydning i henhold til Ramsar-konventionen og omrder karakteriseret som  special protection areas  m derfor indg i NATURA 2000-nettet , og Kommissionen br trffe foranstaltninger til snarlig registrering af alle europiske vdomrder samt en kortlgning af deres naturtyper .
En sdan registrering vil give os kendskab til vdomrder , vi ikke har kendt til , s vi kan beskytte disse .
Endvidere vil registreringsprocessen fremme kendskabet til vdomrdernes vrdi som natur- og kulturarv og bevidstgre offentligheden .
<P>
Der br oprettes en databank , s det bliver muligt at indsamle og udveksle oplysninger .
Vi m have flere og bedre uddannelsesprogrammer , s vi fremmer en fornuftig holdning hos de mennesker , hvis beslutninger og aktiviteter pvirker vdomrderne .
Kommissionen br udfrdige et integreret program vedrrende forvaltning og besparelser af vandressourcerne .
Der br indledes et samarbejdes om dette sprgsml med alle lande , der har en form for tilknytning til Den Europiske Union .
De ikke-statslige organisationers rolle br anerkendes og styrkes , da de har gjort en stor indsats og kan gre endnu mere for at bevare vdomrderne .
<P>
Jeg har nu gjort rede for nogle af de punkter i betnkningen , som jeg finder srligt vigtige . Jeg hber p Deres accept af betnkningen , og jeg tror ikke , det er for sent for Kommissionen at trffe passende foranstaltninger til bevarelse af disse omrder , der bestr af vand , mudder , dynd og rr , men har s stor betydning for den kologiske balance .
<SPEAKER ID=299 NAME="des Places">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , alle ved , for alle har sikkert vret der mindst n gang i deres liv , at der over hele Europa findes vdomrder , og heldigvis ligner de ikke hinanden .
Alle ved ogs , at vdomrderne har en sjl , indeholder en flelse , en kultur og naturligvis ogs en konomisk , kologisk , miljmssig og videnskabelig funktion .
Kort sagt , de har en historie , herunder en politisk historie , fordi de i alle lande er en del af vores nationale omrde og nationale arv .
Ansvaret for deres anvendelse og bevarelse ligger udelukkende hos dem , der definerer dette ansvar og anvender det , og derfor falder det naturligt at beskytte omrderne , ikke kun ud fra landenes generelle interesser , men ligeledes ud fra egeninteresserne for de mennesker , der vedligeholder omrderne og bor i dem .
<P>
Ingen tekst , ingen lovgivning , intet direktiv og ingen tilfldig lov kan erstatte de mnd og kvinder , der har formet disse usdvanlige omrder med deres hjerte , deres hoved og deres hnder .
<P>
Kun hvis de forskellige partnere bliver enige , fr vi en garanti for effektivitet , som bliver s meget desto mere effektiv , fordi de partnernes mlstninger er forskellige .
Den landbrugsmssige , dambrugsmssige og skovbrugsmssige funktion , jgernes interesse , respekten for den private ejendom og de turistmssige kvaliteter er vigtigere kriterier end kriterierne i nogle f direktiver og konventioner som Ramsar , Habitat , Natura 2000 osv . , som indeholder alt for mange begrnsninger .
<P>
Instrumenterne under den flles landbrugspolitik , selv efter forbedringerne , hvor vdomrderne blev undtaget , kan kun vre punktforanstaltninger , komplicerede at forklare og forvalte og mske ikke srlige vedvarende .
<P>
Tilbage str vdomrdernes srlige status , som ordfreren talte om for lidt siden .
Der er tale om usdvanlige omrder , der krver en rationel forvaltning , og derfor m der findes srlige finansieringsordninger , der er tilpasset denne situation , hvor der er behov for mere end fromme nsker uden effekt , og hvor brugerne skal have en strkere fornemmelse af en bedre forvaltning .
<P>
Derfor tilslutter vi os dette beslutningsforslag og stemmer for det .
<SPEAKER ID=300 NAME="Souchet">
Hr. formand , vores udvalg har konstateret , at i mange omrder hnger betydelige aktiviteter inden for fiskeri og skaldyravl direkte sammen med bevarelsen af velforvaltede vdomrder i Europa .
Det har sledes prioritet at forhindre , at de affolkes .
<P>
Vdomrdernes fremtid er betinget af menneskets tilstedevrelse , mennesket , der har formet dem .
Hvis der ikke lngere findes mennesker , der kan f dem til at leve , der kan vedligeholde dem , der kan forvalte vandet , vil der ikke lngere vre vdomrder i Europa om en generation .
Derfor er det ndvendigt og pkrvet at definere en srlig ordning for disse let identificrbare omrder , der ofte overskrider flere administrative grnser , af samme type som den , hvormed det lykkedes at bremse udvandringen fra bjergomrderne .
<P>
Man m sledes udforme en ordning og et srligt finansielt instrument , som gr det muligt at opretholde rentable aktiviteter p trods af de uforholdsmssigt store udgifter , der hnger sammen med situationen i disse miljmssigt flsomme og skrbelige omrder .
<P>
For at opn dette har Miljudvalget medtaget de fleste af vore forslag , hvilket jeg takker dem for .
En specifik politik , der er tilpasset mangfoldigheden af vdomrder , en vedvarende politik , hvor kompensationerne svarer til problemerne , et afsnit om vdomrder under PESCA-programmet , medtagelse af et afsnit om vdomrder under programmerne PHARE og TACIS samt en forvaltning af vdomrderne i Europa i samarbejde med de afrikanske lande , som de kologisk set hnger sammen med , hvilket blev anbefalet af Den Paritetiske AVS / EF-Forsamling i Windhoek .
<P>
Men vores udvalg har isr insisteret p ndvendigheden af , at selve forvalterne af naturomrderne inddrages forud for definitionen af instrumenter til forvaltning og bevarelse af vdomrderne : laug og sammenslutninger i vdomrder , fiskere , dambrugere , skaldyravlere , landmnd , lodsejere , jgere og andre brugere af vdomrder .
<P>
Kontaktudvalget for de europiske forvaltere af vdomrder , som netop er blevet oprettet , bliver en srdeles kompetent samtalepartner , som det hurtigt vil blive ndvendigt at hre , hvilket vores udvalg ogs enstemmigt opfordrer til .
<P>
Vores udvalg har ogs understreget ndvendigheden af at tage ved lre af de positive forsg , der allerede er gjort , navnlig i Det Forenede Kongerige og Frankrig , inden for rammerne af OGAF-programmerne ( landbrug - milj ) , som absolut m gres permanente gennem anvendelse af de ndvendige konomiske midler .
Ellers forsvinder de nuvrende landbrugere , uden at de unge tager over .
<P>
Hr. formand , den undersgelse , Parlamentets Generaldirektorat for Forskning i jeblikket er i frd med , navnlig med udgangspunkt i erfaringerne fra vdomrderne i Poitou , vil kunne udgre et vigtigt bidrag i sgningen efter en fremadrettet og varig lsning til bevarelse af Europas vdomrder , som udgr en naturlig og menneskelig arv , som vi skal bevare .
Vi m give dette hj prioritet , og vi m handle hurtigt .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , det frste , der er at nvne p den socialdemokratiske gruppes vegne , foruden naturligvis at takke ordfreren for hendes fremragende arbejde , er den dramatiske nedgang eller forsvinden af vdomrderne ved vore kyster her i Europa , og at den eneste mde , hvorp denne meget skrbelige flles arv kan beskyttes og forvaltes , ligger i samarbejde og solidaritet p fllesskabsplan , dvs. i den absolutte ndvendighed af at udarbejde en plan for en bredygtig og integreret udvikling af vore kyster , sledes som det blev bebudet og lovet i det femte handlingsprogram p omrdet .
<P>
CORINE var i sin tid enormt effektiv med henblik p at levere samlede data efter ensartede kriterier vedrrende udvalgte vdomrder og sledes stille en prcis diagnose af deres tilstand .
Som flge heraf er Kommissionens tekst utilstrkkelig , selvom den er passende og ndvendig , fordi bevarelsen af disse skrbelige kosystemer krver en vurdering og forvaltning af kyststrkningerne , der tager hensyn til den indbyrdes afhngighed af vdomrderne , sledes som trkfuglene viser det .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , de alvorlige forandringer , der skyldes bde fysiske og kemiske ndringer , marskland , drning , trke , trlgning , turisme - jeg beklager , at hr . Cornelissen ikke er til stede - dumpning , vandforurening m.v. som flge af en misforstet udvikling , ja endda en udvikling , der strider mod Unionstraktaten , hvis det m vre tilladt mig at sige det , er ved at delgge disse smukke vdomrder , og som flge heraf rette alvorlige angreb p vore trkfugle , som under deres ophold p jorden benytter dem til rugepladser , overvintring og hvile .
<P>
Vi skal endnu ikke en gang gentage denne forfrdelige delggelse forvoldt af mennesket for ikke at skulle opleve dette dramatiske tavse forr , som Raquel Carson har beskrevet s glimrende for nogle r siden , og lad os dog derfor gennemfre det femte handlingsprogram p omrdet .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Allerfrst tak til fru Kokkola for denne udmrkede betnkning .
Vi ved det alle sammen , de fleste vdomrder er get tabt , og de tilbageblevne trues af forringelse og tilintetgrelse , og dt medens vdomrder har en srlig stor vrdi i kosystemet .
Kommissionen fastslr med rette , at der m komme en ende p vdomrdernes forsvinden , men desvrre forsmmer Kommissionen at stte ekstra midler af hertil .
Det str mig da heller ikke helt klart , hvorledes Kommissionen og medlemsstaterne forestiller sig at kunne opretholde og beskytte vdomrderne uden disse ekstra midler .
Manglende specifikke midler vil desvrre give sig udtryk i manglende handling .
<P>
Det krav , som Kommissionen nu stiller , om at genskabe vdomrder eller at skabe nye , forekommer mig temmelig ineffektivt .
Ingen kunstig erstatning kan vre et fuldgyldigt alternativ til de nuvrende naturlige vdomrder .
Desvrre betragtes vdomrder endnu ikke som en ulselig del af et flodland eller en kystzone .
Vil man bevare vdomrderne , s kan dette efter min opfattelse kun lade sig gre , hvis en sdan bestrbelse integreres i andre former for politik .
I den forbindelse m man have opmrksomheden srlig henvendt p landbrug , fiskeri , transport og regionalpolitik .
I jeblikket lader denne integration meget tilbage at nske .
Der mangler en sammenhngende lovgivning p dette omrde .
Jeg opfordrer da ogs Kommissionen til ikke at lade det blive ved denne meddelelse men s hurtigt som muligt at lade handling flge p ord og fremstte et lovforslag , som skal sikre , at Europas vdomrder bevares .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi skylder ordfreren , fru Kokkola svel som de vrige kolleger tak for det arbejde , de har udfrt .
I sin betnkning omtaler fru Kokkola de forskellige konventioner , som Det Europiske Fllesskab har underskrevet - i Bonn , Bern , Brasilien osv. og ndvendigheden af at efterleve dem .
Hun taler desuden om de forskellige direktiver , der har at gre med beskyttelsen af naturomrder og vdomrder som f.eks. direktiv 79 / 409 / EF om beskyttelsen af vilde fugle og direktivet  Levesteder 43  .
<P>
Jeg finder , at vi , dersom vi retter os efter det , vi har skrevet under p , og de direktiver , der vedtages , sandsynligvis ville forsvare vdomrderne bedre .
Men selve Den Europiske Union lber til tider ind i selvmodsigelser .
<P>
I sidste uge besgte en delegation fra Miljudvalget Grkenland , og vi havde et mde med ikke-statslige miljorganisationer .
Og den grundlggende betnkelighed , der blev udtrykt af disse organisationer angr et stort faraonisk projekt , der finansieres i Grkenland ved midler fra Den Europiske Union , nemlig omlgningen af Akeloos-floden .
Det er en debat , der foregr i Grkenland , og hvorunder nogle er for og andre imod , fordi de finder , at der skal vre vand i dalen i Thessalien , og at man br undersge mulighederne for at drive landbrug dr .
<P>
Men der er ingen tvivl om , at denne omlgning , dersom den gennemfres , meget alvorligt vil pvirke Severinog Akeloos-flodernes delta .
Betyder dette , at alene Grkenland klart overtrder direktiverne og de konventioner , der underskrives , ved hjlp af midler , der stammer fra Den Europiske Union ?
Nej . Det sker ogs i Spanien .
I Spanien har man konstateret alvorlige pvirkninger af vdomrder , som f.eks. marskegnene ved Santoa eller Eo-floden - der danner grnsen mellem Galicien og Asturien meget nr det sted , hvor jeg bor .
Ogs her har der vret tale om finansiering med europiske midler .
<P>
Det er derfor af grundlggende betydning med henblik p pbegyndelse af at undg nedbrydning af vdomrder , at Den Europiske Union omhyggeligt kontrollerer de midler , den bevilger til de forskellige lande , sledes at de ikke netop benyttes til det modsatte af det , vi forsvarer her i dag .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg glder mig over og sttter begejstret fru Kokkolas betnkning og vil gerne illustrere det presserende behov for at gre noget for at bevare vore vdomrder ved at tale om de ydre sumpomrder ved Themsen i min valgkreds i Det Forenede Kongerige .
The West Canvey , Bowers , Pitsea , Fobbing og Mucking Marshes udgr tilsammen et omfattende vdomrde p mere end tusind hektarer .
De er hjemsted for store bestande af overvintrende fugle , herunder ca . 300-400 store kobbersnepper , og er levested for sjldne planter som f.eks.  dvrgsalat  , t af kun to steder i Det Forenede Kongerige .
Sjldne brakvandsinsekter lever i de utallige grfter og vige og kan betydningsmssigt kun sammenlignes med Somerset Levels i hele landet .
Alligevel er mere end halvdelen af disse sjldne vdomrder get tabt p 50 r .
Landbruget har delagt grsningsarealer , mens havoverfladens vedvarende stigning udrydder tidevandshabitater .
<P>
Nrliggende affaldsdeponeringspladser kan nu bidrage konomisk til forvaltningen af vdomrderne , men deponeringspladser , der for lngst er lukket , f.eks. Westwick i Canvey , er fortsat en skamplet p miljet , mens aflbsvand og pesticider fra landbruget er en evigt tilstedevrende trussel mod vandkvaliteten .
<P>
Gennem de seneste 15 r har vore lokale myndigheder forsgt at standse tilbagegangen , men de har ikke ressourcerne til at gre mere .
Mske fordi vdomrderne mangler offentlighedens bevgenhed og sttte , har de aldrig fet en formel status som et omrde af srlig videnskabelig interesse .
<P>
I aften siger vi , at et sdant omrde har behov for international svel som national beskyttelse .
Vi tilskynder til initiativer som dem i Thurrock , Basildon og Castle Point Councils , som samarbejder med henblik p at beskytte arealer , hvoraf meget har et enkelt vandskel .
<P>
I vore forslag vedrrende strukturfondene , herunder PESCA-status , som mit omrde allerede har , sger vi at anvende europiske midler til at beskytte og styrke vdomrderne .
Mens 10.000 skolebrn rligt tager p ekskursion til Wat Tyler Country Park i Pitsea Marsh , forsger vi at finde frem til nye muligheder for en get offentlig adgang og bevidsthed uden at bringe miljbeskyttelsen i fare .
<P>
Vdomrder som disse er virkelig arealer , som tiden glemte .
Det er vildmarkshabitater , som er forblevet undrede gennem rhundrede , og som derfor helt bogstaveligt er uerstattelige .
I aften giver vi et signal om , at vi er fast besluttede p at stte en stopper for tabet og degraderingen af vdomrder i al fremtid .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min glde over Kokkolas glimrende betnkning .
Jeg vil koncentrere mig om et bestemt aspekt af sprgsmlet om vdomrder .
Disse kan jo bl.a. tjene som flder for nringssalte og dermed beskytte vore have mod overgdskning .
Dette er et stort problem i stersen .
Overgdskning kan true dyrearters reproduktion .
I visse miljforbedringsprogrammer for landbruget inden for rammerne af forordning nr . 2078 / 92 indgr der stimuli , der skal tilskynde til anlggelse af vdomrder , men de glder kun for det areal , som er afsat til dette forml .
Disse foranstaltninger br efter min mening suppleres , sledes at der ogs kan ydes sttte til de investeringer , der er ndvendige for at tilvejebringe gode vdomrder , der fungere som kvlstofflder .
Reglerne br med andre ord ndres ; det ville vre en god indsats for miljet .
Jeg hber , at Kommissionen fremstter forslag om de ndvendige ndringer af forordning 2078 / 92 .
De beskftigelsesvirkninger , som dette kunne f , ville udgre en positiv mervrdi .
<P>
Investeringer i vdomrder , som frst og fremmest kommer til at virke som kvlstof- og fosforflder , ville kunne fungere som referencer for tilsvarende investeringer i Polen og de baltiske lande , eksempelvis gennem PHAREprogrammet .
De ville udgre en betydningsfuld indsats for at forbedre miljet i stersen .
Jeg foreslr med andre ord , at der indledes et frugtbringende samarbejde mellem kommissr Ritt Bjerregaard og kommissr Franz Fischler om at fremme miljet og begrnse landbrugets indvirkning p det .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , Europa skal gre noget for at beskytte sine vdomrder .
Det er p tide , at der kommer en ny holdning fra Den Europiske Unions og medlemsstaternes side .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens meddelelse og denne betnkning .
<P>
I mit amt har fuglevrnsforeningen , Royal Society for the Protection of Birds , identificeret 354 vdomrder , hvor den vandmngde , der indvindes , truer selve deres fremtid .
Heriblandt hrer mere end 100 floder og 200 overfladevdomrder .
Der er ogs 130 andre omrder , der er truet af fremtidige planer .
I Somerset Levels and Moors i min valgkreds har vi nogle af landets bedste vdomrder .
Blandt de omrder , som menes at vre i fare , er Berrow Dune og River Yeo .
Vi skal gribe ind nu for at sikre deres fremtid .
Det frste skridt br vre at omfatte den nordlige del af Somerset Levels and Moors som et miljmssigt flsomt omrde .
<P>
Kilden til truslen er klar : Industrilandbruget og vandvrkerne indvinder enorme mngder vand fra vor floder og vdomrder .
Jeg forstr deres behov for sikre vandforsyninger .
Men vi er ndt til at indfre foranstaltninger for at sikre , at det sker p en ansvarlig og bredygtig mde .
<P>
Der er jeblikkeligt behov for to vsentlige ndringer .
Regeringerne skal gradvis indfre afgifter for at indvinde vand fra vore floder .
Det vil hurtigt anspore vandvrkerne til at indtage en mere ansvarlig holdning .
Vi br ogs krve , at der tages hjde for vandressourcerne ved behandlingen af byggetilladelser til boligbyggeri eller erhvervsudvikling .
P hele vort kontinent har vi ambitise ml for beskyttelsen af truede vilde dyr og planter , men hvis vi ikke gr noget for at beskytte vore vdomrder , har vi ikke en chance for at opfylde vore egne ml .
Det er p tide , at vi ryster selvtilfredsheden af os og gr noget .
<SPEAKER ID=307 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Miljudvalget og i srlig grad ordfreren , fru Kokkola , for det store arbejde med behandlingen af Kommissionens meddelelse og ogs for samarbejdet med Parlamentets vrige udvalg samt for de bemrkninger , talerne har gjort her i aften .
Bevaringen af vdomrder stiller os rent faktisk over for en stor udfordring .
P den ene side har vi allerede i lngere tid vret opmrksomme p disse omrders kologiske , konomiske og rekreative betydning .
Der er allerede truffet mange foranstaltninger p forskellige niveauer med henblik p deres bevaring .
Som fru Kokkola bl.a. nvnte det , blev Ramsar-konventionen vedtaget s tidligt som i 1971 .
P den anden side - og det har vret det centrale i debatten i dag - har vi vret vidne til , at mange vdomrder gradvist forsvinder eller forringes .
Det vil sige , at de gode hensigter ikke er blevet fulgt op af handlinger .
Over halvdelen af EU ' s vdomrder er i den nyere tid forsvundet eller blevet beskadiget dels p grund af urbanisering , dels p grund af drlig gennemtnkt anvendelse , men ogs p grund af overgreb p miljet .
Deres afgrende betydning for biodiversiteten er indlysende .
Det samme glder deres konomiske og sociale funktion .
Vi har ikke brug for flere katastrofale oversvmmelser som dem , adskillige medlemslande var udsat for i 1995 , for at indse , at vdomrder spiller en stor regulerende rolle .
Vi har heller ikke brug for nogen yderligere forringelse af fiskebestandene for at forst vdomrdernes afgrende funktion som ynglepladser .
<P>
Det centrale sprgsml er , hvad vi kan gre for at vende denne tendens .
I Kommissionens meddelelse understreges nogle af de vigtigste foranstaltninger , der kan trffes for at sikre bevarelsen af bde vdomrderne og den biologiske rigdom .
Fllesskabets generelle mlstninger for disse omrder er enkle men p den anden side ambitise .
Vi nsker at undg et yderligere tab af vdomrder og yderligere delggelser og samtidig sikre en fornuftig anvendelse .
Kommissionen har med tilfredshed konstateret , at Parlamentets udkast til beslutning sttter disse generelle mlstninger .
Vdomrdepolitik skal integreres i politikker p de forskellige aktionsomrder .
Flere har her i aften understreget sammenhngen bde med fiskeripolitikken og landbrugspolitikken , og at det er ndvendigt at forbinde disse under anvendelse af flere instrumenter .
Hvad retsakter angr , s lgger vi vgt p gennemfrelsen af fugle- og habitatdirektiverne .
Jeg kan ikke lade vre med her i aften at understrege , at der faktisk mangler meget , fr vi er net s langt , at de er blevet gennemfrt i medlemslandene .
Vi lgger ogs vgt p frdigbehandlingen og vedtagelsen af retsakterne om vandkvalitet og det netop vedtagne forslag om miljvurdering af planer og programmer .
Disse tre komplementre elementer i EU-lovgivningen vil danne grundlag for gennemfrelsen af de mlstninger , der er fastlagt for bevaring af vdomrder .
<P>
Kommissionen vil ogs fortstte med at vurdere de planer og programmer , hvis investeringer stttes over strukturfondene .
P grundlag af denne erfaring vil den aktivt deltage i den forberedelse af ndringen af strukturfondsforordningen , der er planlagt inden 1999 .
Det er ndvendigt at srge for , at der tages bedre hensyn til miljet i almindelighed og de vilde dyr og planter i srdeleshed .
Bevaringen af vdomrder er en prvesag , der skal vise , om vore bestrbelser p at integrere milj i navnlig landbrugs- , fiskeri- og transportpolitikken vil krones med held .
<P>
Lad mig til slut sige , at jeg i srdeleshed har vrdsat , at forslaget til beslutning er resultat af et samarbejde mellem fire af Parlamentets udvalg .
Jeg ser dette som en klar tilskyndelse til at fremme integreringen af miljet i de vrige politikker .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.25 )
