<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p en benlys unjagtighed , for ikke at sige uretfrdighed .
Hr . Howitt siger , at britiske lastbilchauffrer forhindres i at vende tilbage til deres land - her op til jul - af traktorer tilhrende landmnd , der i deres kamp for at overleve har afsprret visse frdselsrer .
Sandheden er den , at nr chauffrerne vil passere , fr de ikke alene lov til dette , de fr oven i kbet tilbudt mad , hvis de i forvirringen har svrt ved at skaffe sig dette , s de i ro og mag kan kre hjem til deres eget land .
<P>
Jeg vil derfor bede om at f korrigeret og fjernet disse uretfrdige beskyldninger rettet mod landmnd , der nu p tiende dag i bogstaveligste forstand kmper for det daglige brd .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Dette emne er ikke p dagsordenen i dag .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , i protokollen nvnes hr .
Niall Andrews noget ubeherskede indlg i gr eftermiddags om frk . McAliskey , der afventer udlevering til Tyskland , anklaget for meddelagtighed i et morterangreb i Osnabrck .
Frk . McAliskey er i jeblikket i et almindeligt kvindefngsel - Holloway .
Hun er gravid og har fet normalt lgeligt tilsyn .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at hendes tilstand siges at vre udmrket .
Hun har fet yderst god pleje , og jeg m absolut afvise de voldsomme kommentarer , som hr . Andrews fremsatte i sit indlg i gr .
<SPEAKER ID=5 NAME="Blak">
Hr. formand , i forbindelse med det , hr . Howitt sagde i gr om sagen i Grkenland , kan jeg bekrfte , at det ikke kun er engelske chauffrer , der er gidsler i grkernes spil .
Ogs danske chauffrer sidder  fngslet  og fr en utrolig drlig behandling .
Jeg vil derfor bede Dem om som grker og som formand for Parlamentet at skrive et brev til den grske regering og opfordre den til at sikre , at Unionens borgere bliver behandlet korrekt .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Blak , jeg synes ikke , vi skal drfte de grske landmnds demonstrationer , som uden tvivl forrsager mange problemer og har konsekvenser bde for udenlandske og grske chauffrer .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=7 NAME="Theato">
Hr. formand , Rdet anmodede allerede p plenarmdet i november om uopsttelighed angende gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder .
Det blev forkastet .
Der er i mellemtiden ikke kommet noget nyt ind i sagen .
Vi har heller ikke hrt fra Rdet .
Budgetkontroludvalget har derfor vedtaget p ny at forkaste anmodningen .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=8 NAME="Arias Caete">
Ganske kort hr. formand , Fiskeriudvalget har besluttet at godkende Rdets anmodning om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=9 NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg gre opmrksom p flgende synspunkt , der stemmer med Kommissionens : For det frste finder jeg , at et forslag til forordning om tekniske foranstaltninger krver visse minimumsforudstninger , en omfattende videnskabelig underbyggelse , en omfattende enighed og accept , dialog med sektoren og anerkendelse og sttte fra de berrte sektorer .
<P>
Jeg begyndte derfor at arbejde efter denne metode , men svaret p denne arbejdsmetode , som utvivlsomt var rigtig , bestod fra udvalgsformandens side i , at han foreholdt mig artikel 146 , stk . 4 , og fastsatte en frist for fremlggelse af betnkningen .
<P>
P den anden side har Rdet skyndet p og lagt pres p os , idet det har fremsat en frste anmodning og nu endnu en .
Mit svar - for at man ikke skal bebrejde mig forsinkelsen - var at fremlgge en omfattende og udtmmende betnkning , og Fiskeriudvalget - for at heller ikke dette skal kunne gres ansvarligt for , at Rdet ikke kunne vedtage en beslutning - var at vedtage forkastelse af Kommissionens forslag .
Som flge heraf skal Parlamentet vide , at vi i dette jeblik er enige i anmodningen om uopsttelighed , men at vi er enige om , at det er uopstteligt at forkaste Kommissionens forslag .
Der er her tale om en metode med stort arbejde udfrt i hastvrk p destruktivt plan .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=10 NAME="Jacob">
Ja , hr. formand , vi har afvist denne anmodning om uopsttelighed .
Vi vil se p den inden for rammerne af den normale procedure ved vort plenarmde i januar .
Landbrugsudvalget er sledes imod denne anmodning om uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=11 NAME="von Wogau">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige noget henvendt til Kommissionen og Rdet .
Det glder mig for vrigt , at kommissionsformanden er til stede .
Vi har i den sidste tid stadig hyppigere arbejdet under stadig mere umulige betingelser , og tiden til at blive hrt af Kommissionen og Rdet bliver stadig kortere .
Under forberedelsen af topmdet i Dublin gik det endog s vidt , at vi den dag , hvor vi blev hrt , allerede var ndt til ogs at stemme i udvalget .
Det er betingelser , p hvilke man normalt ikke kan arbejde .
Det samme glder i dette tilflde .
Ogs her er vi blevet hrt meget sent , og vi udarbejdede en udtalelse i allerstrste hast i gr aftes .
Jeg vil gerne sige , at vi for fremtiden ikke mere vil arbejde p den mde , og at vi i det kommende r ikke mere vil acceptere sdanne hastesager .
Da det imidlertid drejer sig om ordningen for alkohol i de skandinaviske lande og da det er en uhyre vigtig sag , hvor det drejer sig om regionale srprg , og fordi der ville opst et juridisk tomrum , dersom vi ikke traf afgrelse i denne mdeperiode , gr jeg ind for , at denne anmodning om uopsttelighed endnu en gang efterkommes .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=12 NAME="Jacob">
Hr. formand , som De sagde , blev betnkningen vedtaget enstemmigt i gr aftes .
Landbrugsudvalget er sledes for denne anmodning om uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Kommissionens arbejdsprogram for 1997 og gennemfrelsen af lovgivningsprogrammet for 1996
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Kommissionens arbejdsprogram for 1997 og gennemfrelsen af lovgivningsprogrammet for 1996 .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , efter vor frste drftelse i oktober er vi alts nu net til afslutningen af vor procedure med et flles beslutningsforslag , der stttes af et stort flertal af dette Parlament .
Dette beslutningsforslag udgr iflge vor nye artikel 49 Europa-Parlamentets bidrag til arbejdsprogrammet for 1997 .
<P>
Denne tekst afslrer ud over meningsforskellene grupperne imellem en meget bred politisk enighed om vsentlige aspekter i den europiske politik bde hvad angr beskftigelse og vkst , borgernes Europa , miljet og udenrigspolitikken .
Over for denne brede samstemmighed er det vigtigt , at Rdet tilslutter sig dette program , der br blive en sand regeringskontrakt mellem de tre centrale institutioner .
<P>
P min gruppes vegne vil jeg gerne her tilkendegive vor godkendelse af de nye forslag til lovgivningsmssig beslutning , som Kommissionen ptnker .
Vi hber dog , at denne endelig vil lade dem komme i et normalt tempo .
For endnu i r havde Parlamentet kun modtaget fem af de 19 bebudede ved udgangen af november mned .
<P>
Vi godkender ligeledes det vsentlige i de politiske overvejelser , som kommissionsformanden fremsatte ved denne lejlighed , og vi er fast besluttede p at sttte Kommissionen hver gang , den gr en indsats for konkret at f Europa til at bevge sig fremad .
I den anledning kunne vi godt nske os , at denne Kommission undertiden var en smule dristigere over for de nationale regeringer , der ofte er nlende og inkonsekvente .
<P>
Det vil sikkert ikke forbavse Dem , hr. formand , nr jeg med eftertryk atter erklrer , at vor allerhjeste prioritet er bekmpelse af arbejdslsheden .
P dette punkt har Europa en rolle at spille i alle de politikker , som vi ivrkstter .
Parlamentet godkender tillidspagten for beskftigelsen , og det sttter kommissionsformanden over for Rdets forbehold .
Med ham forkaster vi Rdets inkonsekvens , nr det ved de hjmesser , der bliver festligholdt hvert halve r , kommer med smukke erklringer , som det glemmer , s snart finansministrene mdes i Bruxelles p en gr og diset mandag .
Det er ikke trovrdigt , og det er skadeligt for Europa .
<P>
Socialisterne nsker en voluntaristisk tilgang til arbejdslsheden , samtidig med at de respekterer markedets konomiske og finansielle love og klart udtaler sig for den europiske samfundsmodel .
Den makrokonomiske tilgang , der er ndvendig for denne bekmpelse af arbejdslsheden , br vre gjort af pengepolitik og budgetpolitik .
De vsentligste ml br dels vre at muliggre betydelige offentlige investeringer , der er i stand til at stte den ndvendige gang i den konomiske aktivitet og dels at finansiere effektive beskftigelsespolitikker .
<P>
Socialisterne mener , at en mindre restriktiv pengepolitik , der giver den politiske magt en vurderingsmargin over for arbejdslshedens presserende karakter , br vre en del af det moderne politiske arsenal .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har fremsat et ndringsforslag til det flles beslutningsforslag herom , og vi s gerne , at der blev samlet en bred samstemmighed om dette punkt .
<P>
P den anden side beder vi Kommissionen om prcise forslag vedrrende hele skattesystemet .
Der er alt for stor mangel p sammenhng landene imellem til at gre det muligt for det indre marked at udvikle sig .
Men da det er umuligt at n frem til en harmonisering af den direkte eller indirekte beskatning , slr Kommissionen til lyd for mindre formbundne metoder som for eksempel et adfrdskodeks medlemsstaterne imellem eller snarere en samordning end en harmonisering .
Det er en interessant og mere pragmatisk vej , som man br se nrmere p , for intet land har nogen interesse i at se skattemssig dumping udvikle sig eller i at se en voldsom beskatning af arbejdet i forhold til beskatningen af miljet eller kapitalen .
<P>
Det vil endelig vre ptrngende ndvendigt at komplettere denne samordningsindsats med en indsats ogs for de sociale udgifter .
Lande , der har etableret et effektivt socialsikringssystem , der udgr en garanti for social samhrighed , kan ikke godtage , at dette bliver undermineret af social dumping .
<P>
Hr. formand , iflge vor forretningsorden vil dette forslag til beslutning skulle forelgges de nationale parlamenter svel som alle de institutioner , der er involveret i den europiske lovgivningsproces .
Jeg appellerer til Rdet , til de nationale parlamenter , til Det konomiske og Sociale Udvalg og til Regionsudvalget om at reagere p de bestrbelser p forudsigelse og klarlgning , som Kommissionen og Europa-Parlamentet er get ind p .
Det er kun p denne mde , at Europa vil kunne udstyre sig med en antagelig og sledes trovrdig og effektiv politik i borgernes interesse .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="D'Andrea">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kolleger , allerede under den foregende drftelse i oktober i r af Kommissionens arbejdsprogram for 1997 har vi ppeget visse metodiske og tidsmssige aspekter vedrrende fremgangsmderne og tiden efter Kommissionens forelggelse af det rlige budget , arbejdsprogrammet og lovgivningsprogrammet for Parlamentet .
I den mellemliggende tid har Europa-Parlamentet vedtaget en ndring af forretningsordenen med henblik p bedre at fastlgge ogs Europa-Parlamentets rolle i proceduren for tilrettelggelsen af lovgivningsprogrammet , i vrigt under hensyn til , at Kommissionen indsttes ved en afstemning herom i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi finder flgelig den aktuelle forhandling om bde bedmmelsen af gennemfrelsen af programmet for 1996 samt godkendelsen af retningslinjerne for lovgivningsprogrammet for 1997 af strste betydning .
Forhandlingen bliver endnu vigtigere , dersom den bliver instrumentet for en styrkelse af den nre forbindelse mellem Parlamentet og Kommissionen - en forbindelse , som i stadig hjere grad skal tilnrme sig den , der findes mellem et parlament og forvaltningen , og som flgelig grundlggende stiller krav om , at der skal vre overensstemmelse mellem de politiske viljer , at oplysninger gives rettidigt , at gennemfrelsen ligeledes sker rettidigt , og at der er gennemsigtighed og mulighed for Parlamentet for at udve sin kontrol , sledes som det er foreskrevet i adfrdskodeksen af 15. marts 1995 .
Parlamentet er interesseret i at styrke denne forbindelse .
<P>
Nr der sker en endnu helt utilfredsstillende vurdering vedrrende gennemfrelsen af Kommissionens program for 1996 , skal denne i det vsentlige ang denne betnkning , frst og fremmest i henseende til visse tidsmssige og koordineringsmssige vanskeligheder , der er fremkommet under gennemgangen af de sager , som Kommissionen har tilstillet Parlamentet .
<P>
Som anledning til yderligere overvejelser br mske ogs denne forhandling underkastes en anden vurdering p baggrund af forretningsordenen , fordi ogs Parlamentet - ikke blot ved konvergens mellem de politiske grupper - bedre skal forberede sin beslutning om godkendelse af Kommissionens lovgivningsprogram , dersom det nsker at blive styrket fra et institutionelt synspunkt .
<P>
For s vidt angr programmets indhold vil jeg i den resterende del af min taletid koncentrere mig om t enkelt punkt , idet andre kolleger senere vil beskftige sig med andre aspekter .
Det drejer sig helt selvflgeligt og naturligt om Unionens synlighed udadtil for at citere kommissionsformand Santer .
I tidens lb bliver dette problem stadig alvorligere og stadig vanskeligere at lse .
Begivenhederne flger hurtigt efter hinanden , og efterhnden som de indtrffer , synes Europas rolle at blive stadig mere marginal .
<P>
Under dette mde skal vi tillige beskftige os med situationen i Serbien .
Af og til fr man det indtryk , at Daytonaftalerne ender med at blive en form for alibi for Europa , idet vi finder , at et strkt engagement i genopbygningen af det civile samfund , srlig demokratierne inden for Europa , for s vidt dette er ndvendigt , ikke er en primr forpligtelse for os .
Ogs i denne retning krver vi , at Kommissionen tager et strkt og energisk initiativ .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , her i Parlamentet , bliver , selvom der formelt ikke kan lgges dette noget til last , den interinstitutionelle erklring om demokrati , gennemsigtighed og subsidiaritet meget diskutabel i henseende til dens egnethed til at omstte de smukke ord i praktisk handling .
Programmet for 1996 blev kun gennemfrt i yderst begrnset omfang , nr man tnker p , at Europa-Parlamentet med udgangen af november kun havde modtaget fem af de nitten forslag til lovgivning , der var bebudet af Kommissionen .
<P>
Hvordan kan man forestille sig at kunne opbygge det nye Europa , hvis Kommissionen inden for de fleste sektorer synes at give afkald p at spille sin egen institutionelle rolle som drivkraft for Unionen og Rdet og viser , at den ikke har nogen sammenhngende politisk strategi og blokerer de forskellige sektorer , der er inddraget i programmeringen af lovgivningen , budgettet og de forskellige retsgrundlag .
Vi m bestrbe os for at ivrkstte og gennemfre lovgivningsprogrammet for 1997 , vi m bekmpe arbejdslsheden med en seris og effektiv politik , der kan fremme industriens konkurrenceevne inden for Unionen , regionalpolitikken , transportpolitikken , miljpolitikken , gennemfrelsen af det indre marked og en investeringspolitik , der er egnet til at fremme konomiske aktiviteter , svig m bekmpes , og en medlemsstats manglende evne til at opfylde sine forpligtelser eller misbrug fra en medlemsstats side skal rammes af Kommissionen ved suspension af betalinger , inddrivelse af belb , der er opnet uretmssigt , og anvendelse af de forndne sanktioner .
<P>
Vi skal have mod til p ny at se p tilflde af dselhed , revidere de aftaler , der er indget med tredjelande , og som ikke indeholder bestemte regler og garantier for demokrati og respekt for menneskerettighederne , sttte et forslag til det direktiv om planer for forvaltning af affald , srlig husholdningsaffald , intensivering af bekmpelsen af den omsiggribende organiserede kriminalitet , styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremme internationale organisatoriske initiativer .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror , at de politiske grupper er mere eller mindre indbyrdes enige om at afgive en negativ dom over den mde , hvorp Kommissionen har gennemfrt sit program for 1996 .
Desvrre er der ikke nogen tilsvarende samstemmighed om vurderingen af fremtiden og isr indholdet af programmet for 1997 .
<P>
Hvad programmet for 1996 angr , m man desuden konstatere en total mangel p voluntarisme over for Rdet fra Kommissionens side .
Rdets blokering af en lang rkke beslutninger rejser et enormt problem for Parlamentet : 168 sager afventer endelig beslutning , det er meget ; 83 andre afventer flles holdning , og intet initiativ fra Kommissionen i den henseende .
Det finder vi utleligt .
<P>
Hvad programmet for 1997 angr , m man konstatere , at det er en lav profil , Kommissionen foreslr for Den Europiske Union , en lav profil i forhold til de satsningsomrder , der er benbare for alle borgerne , det vre sig beskftigelses- , milj- og statsborgerskabspolitikken men ogs den rolle , som Den Europiske Union skal spille i verden .
I gr indledtes en international konference i Singapore , der samler de forskellige stater , der har underskrevet Verdenshandelsorganisationens vedtgter .
Kommissionen har fet et ambitist mandat , men jeg har mine bange anelser med hensyn til de resultater , den opnr .
Jeg tror ikke srlig meget p Kommissionens voluntarisme p dette omrde .
<P>
Af alle disse grunde finder vi , at det forslag til flles beslutning , som flere grupper er medunderskrivere af , brer strke tegn p svaghed .
Man kan ikke p samme tid kritisere det , der er gjort , beklage det , der ikke er gjort , og endelig godkende Kommissionens program .
Det er ganske uacceptabelt .
Derfor har vi ikke stttet denne tekst , og derfor har vi fremsat vort eget meget strkere forslag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. formand Santer , kre kolleger , jeg kan p min gruppes vegne ikke g ind for det , som hr . Lannoye og andre kolleger lige har sagt .
Vi konstaterer mange svagheder i udfrelsen af programmet for 1996 , og som andre kan vi ikke tilslutte os et beslutningsforslag nsket af de store grupper , som indskrnker sig til at godkende de store linier i Deres program og endog til at sttte Dem i Deres rolle som drivkraft .
Og det er netop p dette punkt , at jeg vil tiltrkke mig Deres opmrksomhed , hr. formand Santer .
<P>
Gennem det arbejdsprogram , som De har fremlagt , forekommer Kommissionen at forsmme sin rolle som drivkraft meget alvorligt .
Det er ikke ved seks eller syv sider fyldt med gode intentioner , ved at knibe udenom alt det , der ikke gr , ved ikke klart at sige , at Rdet ikke har fulgt Dem for eksempel vedrrende tillidspagten og ved , at vi p flere andre omrder befinder os i et alvorligt ddvande for den europiske konstruktion ; det er ikke ved at vige uden om disse sprgsml , ved ikke at bringe dem frem for at diskutere dem , og ved at give afkald p netop vor rolle som drivkraft , at vi fr sat gang i den europiske konstruktion .
<P>
De siger med rette til os , at vi m f sat gang i de store arbejdspladser .
Men det er Dem , der skal give det ndvendige skub fremad .
Hvis De ikke gr det , opnr De mske et beslutningsforslag , der siger  her gr det godt , fru kammerherreinde  , men det er ikke det , der fr Europa til at bevge sig fremad , og konsekvenserne vil blive meget alvorlige for fremtiden for denne Europiske Union , som vi alle tror s meget p .
<P>
Derfor slutter vi ikke op om den tekst , der kommer til afstemning om lidt , nemlig for at give Dem muligheden for at gre bedre , for at gre mere og for at give Kommissionen den rolle , som br vre dens .
Vi hber at se Dem komme tilbage en dag med et anderledes arbejdsprogram end dette her , som efter vor mening synes svagt og temmelig meget under vor forventning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , man genfinder altid de samme almindeligheder i Kommissionens arbejdsprogram , nr det glder mlene for Den Europiske Union : muliggre jobskabelse , bevare den europiske samfundsmodel , styrke Europas tilstedevrelse p den internationale arena , forberede fremtidens store skringsdatoer , som om besvrgelser kunne konkretisere hbene .
Man skulle tro , man var i Frankrig , hvor en fjernsynstale fra en prsident for Republikken altid ved ordets blotte kraft anses for at vende en konomisk katastrofe til konomisk fremgang , en upopulr regering til en model p effektivitet , et parti fortret af dets lederes korrupte adfrd til en fremtidens bevgelse , der fejrer sin tyvende fdselsdag .
<P>
Lad os vende tilbage til disse storartede ml .
Jacques Delors profeterede i 1992 , da det var ndvendigt at overtale Frankrig til at stemme ja til Maastricht , at Den Europiske Union ville skabe ti millioner arbejdspladser , ligesom man profeterede , at skabelsen af enhedsmarkedet ville medfre konomisk fremgang .
Virkeligheden svarer desvrre sjldent til magthavernes nsker .
Der er i dag officielt 22 millioner arbejdslse i Europa p grund af den uhmmede frihandel med hele verden , p grund af den tvungne udvikling henimod den monetre utopi .
Det er rent faktisk i euroen , at De ser det vsentligste vben i kampen imod arbejdslsheden .
<P>
I Frankrig er debatten heldigvis lige blevet genbnet takket vre - en gang er ingen gang - Giscard d ' Estaing .
Mange folkevalgte applauderede , da han kritiserede den nuvrende politik .
Medierne bliver mere og mere kritiske over for projektet .
Med t slag er den offentlighed , som De ringeagter s meget , undtagen nr det drejer sig om at forgifte den , begyndt at stille sprgsmlstegn ved projektet .
At Chirac har ligget fladt p maven for pny at forsikre den tyske kansler om sin troskab og atter forsikre ham om , at Frankrig ikke vil forlade den rette vej mod euro-marken , ndrer intet ved tingenes tilstand .
Etableringen af den flles valuta er ikke nogen garanti hverken for konomisk fremgang , arbejdspladser eller finansiel styrke .
Rigdom kan skabe en god valuta , men valuta skaber ikke rigdom .
<P>
Og det er p denne mde , at De for hver dag , der gr , mere og mere delgger den samfundsmodel , som De hvder at forsvare .
Under dkke af harmonisering vil De delgge socialsikringen .
Under dkke af konkurrenceevne vil De atter stte arbejdernes beskyttelse og de gldende regler for arbejdsvilkr i de forskellige lande under debat .
Under dkke af , at det er ndvendigt med konkurrence , delgger De de offentlige tjenesteydelser .
Rent faktisk tvinger den verdensomspndende frihandelstankes dogme Dem til bringe lnningerne og de sociale systemer ned p tredjeverdensniveau , som den franske Nobelprisvinder i konomi , Maurice Allais s ihrdigt pviser .
Vi vil ikke have noget at gre med dette Europa , der ofrer menneskene og de sociale fremskridt til fordel for konomien og nogle multinationale selskabers finansielle begr !
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , 1997 er et kritisk skringspunkt med hensyn til faststtelse af de fremtidige retningslinjer for samhrighed og regionalpolitik i EU .
P min gruppes vegne vil jeg gerne fremstte et par korte kommentarer om dette omrde .
<P>
For det frste vil jeg gerne have , at Kommissionen skal arbejde mere energisk med at offentliggre retningslinjer for god forvaltningsskik - gode modeller for , hvordan pengene kan bruges effektivt i lyset af alle de problemer , vi har haft med ineffektiv gennemfrelse .
I forbindelse med samhrighedsrapporten , vil jeg gerne ppege behovet for en lbende evaluering af , hvordan andre fllesskabspolitikker sttter opnelsen af konomisk og social samhrighed .
Det er klart , at de i nogle af vore omrder og svage regioner , hvor strukturfondene er med , risikerer at blive forhindret , f.eks. af den flles landbrugspolitik , hvor den virker som en regressiv faktor .
Jeg tror , at vi m begynde at fre tilsyn med disse politikker for at sikre , at vi er p linje med vore egne ml inden for traktaten .
<P>
Det er nu ndvendigt , at vi arbejder alvorligt p at komme i gang med reformprogrammet for 1999 .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens bestrbelser for at overholde fristen for samhrighedsrapporten , men jeg beklager , at vi endnu ikke har fet meddelelsen om politik for byomrder , der skulle fremlgges i 1996 , og den vil vi gerne se i begyndelsen af 1997 .
<P>
Hvad jeg mener mangler er en effektiv koordinering af udfrelsen af programrelaterede politikker .
Jeg vil gerne se en mere koordineret bestrbelse fra Kommissionens direktorater p at samarbejde tt p alle niveauer , ikke blot nr det glder kommissrerne indbyrdes , men ogs nr det glder de forskellige direktorater , for at tage udfordringen op vedrrende MU ' en , udvidelsen og den forestende reform af strukturfondene .
En intern koordineret tilgang m begynde i 1997 .
Kommissionens direktorater m ikke vige tilbage for en kritisk vurdering af deres egne politikker og programmer , for frst da kan vi f de rigtige politikker og programmer , s vi kan opn tillid hos vore borgere p lang sigt og efter reformen af fondene i 1999 .
<P>
Jeg mener heller ikke , at Kommissionen m undlade at spille sin rolle som fuldgyldig partner , bare fordi nogle medlemsstater krver monopol p subsidiaritet .
Kommissionen er ikke en clearingcentral for politikker , og Kommissionen m fremme vore strukturfondsprogrammer ; den m ogs fremme de territoriale og lokale beskftigelsespagter og vise vejen p dette omrde via konkrete handlinger og koordinerende aktiviteter .
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt , at vi nu fr grundig besked om virkningen af MU ' en p regionalpolitikken , srlig i lyset af Rdets afgrelse om budgettet , hvor man skrer ned p betalingerne fra strukturfondene og skaber et falsk forhold mellem strukturfonden , underskudskriterier og konomisk konvergens .
Jeg vil gerne i 1997 se en rapport , der gr det muligt for Parlamentet at trffe afgrelser p dette vitale politiske omrde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg vil sige nogle ord om vor stillingtagen til gennemfrelsen af lovgivningsprogrammet for 1996 og Kommissionens arbejdsprogram for 1997 , og vi vil isr vurdere betydningen af den institutionelle erklring om demokrati , benhed og subsidiaritet , som er afgivet af Europa-Parlamentet , og som Rdet og Kommissionen har taget til sig .
<P>
Vi finder , hr. formand , at lovgivningsprogrammet er et uundvrligt interinstitutionelt instrument for en gennemsigtig tilrettelggelse og samordning af Unionens aktiviteter , og vi anmoder Dem , kommissionsformand Santer , om at udfolde bestrbelser i den rigtige retning for at n disse ml .
<P>
Vi finder det afgrende ndvendigt , at Rdet i hjere grad knyttes til gennemfrelsen af programmeringen af lovgivningsarbejdet .
Uden et mere snvert samarbejde mellem Kommissionen og Rdet mener vi ikke , at resultatet kan blive tilfredsstillende .
Det er det , der delvis er sket i 1996 , hvor det interinstitutionelle program , som vi i dag vurderer , har nogle huller , som jeg meget kort vil gre opmrksom p .
Ganske srlig beklager vi , at kun visse af de 19 forslag til lovgivningsmssig beslutning , der er bebudet , er net frem til os .
<P>
For s vidt angr arbejdsprogrammet for 1997 er vi enige i de almindelige retningslinjer for gennemfrelsen af dette program .
Vi vil udskille den institutionelle rolle , der er tillagt Kommissionen som drivkraften for Unionens virke , vi vil srlig henlede opmrksomheden p Kommissionens rolle , nr den skal forelgge Parlamentet nye lovgivningsinitiativer i henhold til traktatens artikel 138 B , og vi finder , at antallet af de anmodninger om uopsttelighed , der fremsttes af Rdet , kunne nedbringes vsentligt , dersom den programlgning , vi drfter i dag , blev forbedret .
Dette ville gre det muligt for Parlamentet at behandle forslagene med strre omhu .
<P>
For s vidt angr de prioriteringer , der foresls af Parlamentet i overensstemmelse med den stilling , vor gruppe har givet udtryk for , finder vi , at disse prioriteringer for 1997 br indordnes i tre store kapitler , nemlig for det frste beskftigelse vkst og styrkelse af samhrigheden , for det andet Europa og borgerne og for det tredje - hvilket er srlig vigtigt i dette jeblik - styrkelse af Unionens tilstedevrelse i verden .
<P>
Jeg vil sige nogle ord om hver enkelt af disse store linjer .
For s vidt angr beskftigelse , vkst og styrkelse af samhrigheden betoner vi p ny , at bekmpelsen af arbejdslsheden fortsat er Parlamentets vsentligste ml .
Vi finder det ndvendigt at styrke strukturpolitikkerne for yderligere at effektivisere de bestrbelser , der foregr i henseende til samhrigheden , svel for s vidt angr den regionale udvikling som forskningen , transportsektoren , miljet , industrien og enhedsmarkedet .
Vi anmoder udtrykkelig Kommissionen om at fremkomme med den meddelelse vedrrende forskning og beskftigelse , som oprindelig var bebudet i 1996 , men som ikke har kunnet gives .
Endelig anmoder vi inden for dette kapitel tillige Kommissionen om at udarbejde en meddelelse , der kan drftes her i Parlamentet , om finansieringen af infrastrukturerne i Europa , navnlig i forbindelse med  stabilitetspagten  .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , jeg vil forsge at give udtryk for min gruppes opfattelse af et borgernes Europa , og i srdeleshed fremhve nogle elementer fra PPE ' s beslutningsforslag om 1996 og 1997 .
<P>
Hr . Santer ved udmrket , at vi er mere end parate til at sttte de fleste aspekter af hans arbejde , og at vi psknner den store indsats , han gr for at f orden p Kommissionens arbejde .
<P>
Vi lever i en periode , hvor vi alle er involverede i dette store foretagende , bde p europisk niveau og i medlemsstaterne , og det er ndvendigt , at vi fuldt ud implementerer den lovgivning , vi har vedtaget her i Parlamentet og i Rdet .
<P>
Nr det er sagt , s mener vi , for at citere vort eget beslutningsforslag , at Kommissionen har vret for passiv med hensyn til retlige og indre anliggender , og vi beklager i srdeleshed , at ikke t af forslagene i Kommissionens arbejdsprogram for 1996 tilsyneladende er blevet fremsendt til Parlamentet .
<P>
Lad mig nvne - men ikke i nogen srlig orden - et par af de emner , som vi i PPE har taget fat p i de sidste mneder .
For det frste er der asylpolitikken .
Man forstr udmrket , at mange medlemsstater gerne selv vil have fat i tjlerne .
Men man kan ikke komme udenom , at vi finder det yderst vanskeligt i Europa at skelne mellem politiske og konomiske flygtninge . I n medlemsstat er der f.eks. i jeblikket ca .
60000 mennesker fra tredjelande , der hvert r anmoder om asyl , og hvis ansgninger stadig er til overvejelse , og af disse - eller i det mindste af dem , der tidligere er blevet behandlet - fr kun 5 % -10 % eller muligvis 13 % til sidst permanent opholdstilladelse .
<P>
Hvad enten man er enig eller uenig i de kriterier , der lgges til grund , kan den kendsgerning , at Europa er et mekka for i det mindste titusinder af mennesker og mlet for deres hb og strben , meget vel komme i konflikt med vor egen befolknings behov .
<P>
P den anden side , for igen at g over til vort beslutningsforslag , s er det ikke lykkedes os at fremme harmonisering i anvendelsen af lister over sikre oprindelseslande og lister over sikre tredjelande , og det er i det mindste tvivlsomt , om medlemsstaterne her handler til flles bedste .
<P>
Jeg gr nu over til et andet sprgsml , og det er hele sprgsmlet om misbrug og bortfrelse af brn , som vi lgger stor vgt p .
Min kollega Mary Banotti - men ikke kun hun - gr et stort arbejde p dette omrde .
Misbrug af brn er et sprgsml , der har vret fejet ind under gulvtppet , som vi kun alt for godt ved , ikke bare i 10 r , men i et helt rhundrede - s alvorligt er det .
De vil forst , at jeg ikke henviser til nogen enkelt medlemsstat - slet ikke .
Men sknt hovedansvaret muligvis phviler medlemsstaterne , er der s slet ikke noget bidrag , vi kan yde , her p europisk niveau ?
Det skrkkelige ved situationen taler for sig selv og kalder p enig handling .
<P>
Ligeledes hvad angr bortfrelse af brn - s vil alle de af os , der kommer fra valgkredse som i Det Forenede Kongerige , blive stillet over for den fortvivlelse , man mder hos en far eller mor , der forsger at f sit barn tilbage fra et andet land , somme tider under forhold , der er nsten hblse .
Det er i hvert fald et omrde , hvor der er behov for nrmere samarbejde .
<P>
Jeg vil holde op her .
Der er s mange andre sprgsml , man kunne drfte , men jeg ser meget frem til at hre hr . Santers svar .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Hr. formand , i arbejdsplanen nvnes fire prioriteringer , der ikke kan sls af p .
Den vigtigste er egentlig nvnt i indledningen til Deres arbejdsplan , og den gr ud p at vise , at Unionen str til rdighed for alle borgere , og at den er hensigtsmssig , og den prioritering vil jeg anvende en del af mit indlg p .
Kommissionen fortjener sttte i sine bestrbelser for en n frem til en europisk tillidspagt .
Det ville vre et klart signal til den europiske borger , hvis alle ansvarlige , Rdet , Kommissionen , Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter , binder sig til principperne i en sdan pagt . Jeg holder frem for alt Rdet ansvarligt for , at pagten kun i ringe omfang nyder fremme , og dermed brer Rdet skylden for nedbrydningen af MU ' ens og Unionens brende grundlag .
Det ser ud til , at Rdet ikke i tilstrkkelig grad er klar over , at det , hver gang det af finansielle eller kortsigtede nationale grunde blokerer for flles initiativer , sdan som tillidspagten eller opmuntringsprogrammer , samtidig underminerer det vigtigste politiske instrument , nemlig Den Europiske Union .
Jeg hber , at der kommer et gennembrud i 1997 , primrt men ikke udelukkende p regeringskonferencen .
1997 m ogs blive ret , hvor der p forskellig vis endelig skabes en afbalanceret ligevgt mellem p den ene side den makrokonomiske politik , som skal tilvejebringe stabilitet og vkst , og p den anden side en beskftigelsespolitik , som skaber konkrete arbejdspladser , og det er der ikke s lnge til , for det begynder faktisk allerede i den kommende weekend .
Aftalerne om stabilitetspagten m s allerede vre til rdighed for disse bestrbelser og gre det muligt for medlemsstaterne at investere i beskftigelse .
<P>
De 18 mio. eller i virkeligheden 30 mio. arbejdslse krver srlig opmrksomhed .
Der er i jeblikket for mange instrumenter rettet ensidigt mod de mennesker , der allerede har arbejde , og jeg er en smule bange for , at Kommissionen frst og fremmest fokuserer p dem , og at man ikke er tilstrkkelig opmrksom p det store antal mennesker , som str ved sidelinien ; at vi i for hj grad tror , at de af sig selv kommer til fadet .
En srlig opmrksomhed fortjener de unge , og jeg opfordrer arbejdsmarkedets parter p nationalt niveau til at tage et medansvar ved at garantere praktikpladser til de unge , der har afsluttet deres uddannelse .
<P>
Jeg gr i den forbindelse srlig opmrksom p medlemsstaternes manglende udnyttelse af fonde , der kan betale for teoretisk og praktisk uddannelse .
Den nonchalance , hvormed medlemsstaterne accepterer dette og vil lade pengene g tilbage til de almindelige midler , er forkastelig .
Det omfang , hvori medlemsstaterne srger for investering samt teoretisk og praktisk uddannelse , m efter min mening vre en af de vigtigste indikatorer , nr man skal vurdere gennemfrelsen af Essen-aftalerne .
Det m tillige vre en af de vigtigste mder , hvorp strukturfondene indsttes mere konkret til gavn for beskftigelsen .
Det er for galt , at medlemsstaterne p den ene side fr stadig flere penge til alle mulige motorveje , samtidig med at de p den anden side kan tillade sig at undlade at investere i uddannelse .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til i 1997 , efter behandlingen af betnkningen om den fremtidige sociale beskyttelse , at komme med konkrete forslag .
Jeg vil i srlig grad sttte den fortrinsstilling , som Kommissionen vil give gennem det bidrag , som denne sociale politik kan give til konomiske prferencer . Det vil vre en af prioriteringerne for det nederlandske formandskab .
Jeg vil i den forbindelse sttte Kommissionen strkt , men vil dog pege p , at arbejdsprogrammet i sig selv overhovedet ikke indeholder nye forslag . Det kan kun accepteres p betingelse af , at betnkningen bliver fulgt op af konkrete og gode ider , og at den arv fra de foregende r , der allerede ligger p bordet , bliver administreret aktivt .
Jeg vil her pege p et problem .
Alle taler i jeblikket om den ringe mobilitet , men en stor del af problemerne skjuler sig i den kendsgerning , at den sociale beskyttelse af de mennesker , som arbejder p den anden side af grnserne , er fuldstndig utilstrkkelig , og jeg opfordrer da ogs til slut til en aktiv sttte til de forslag , som Kommissionen inden lnge fremstter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="W. G. van Velzen">
Hr. formand , jeg vil fremstte fire bemrkninger til Kommissionens program .
Jeg mtte allerede forrige gang sige , at jeg desvrre fandt det lidet ambitist , og at det er ndvendigt at stte mere fart p . Jeg vil illustrere dette med fire eksempler .
<P>
For det frste telekommunikationen .
Vi ved alle , at der er tale om telekommunikationens , mediernes og informations- og kommunikationsteknologiens konvergens . Jeg tror , at det er af stor betydning , at Kommissionen prver at bringe denne sag i balance , fordi vi ikke ved , prcist hvordan vi skal handle , nu hvor vi taler om TV uden grnser og nu , hvor vi sidder med licenssprgsmlet og sprgsmlet om , hvor de nye serviceudbydere skal anbringes .
Jeg tror ogs , at det er ndvendigt at finde en generel ramme for at bringe sammenhng i alle de forskellige emner , der nu er fremme p telekommunikationsomrdet .
Finansiering af alment tjenesteudbud reguleres i sammenkoblingsdirektivet . Definitionen p alment tjenesteudbud findes imidlertid i OMPtaletelefonidirektivet .
Her er alts et ganske simpelt eksempel p , at vi har brug for en ramme .
<P>
Mit andet eksempel er forskning og udvikling .
Rdet stiller sig meget vanskeligt an ved ekstra-finansieringen af det fjerde rammeprogram , og Europa-Parlamentet har allerede flere gange ytret nske om , at denne finansiering bliver tilvejebragt .
Det er klart et af de vigtigste instrumenter for beskftigelsen p unionsplan . Derfor tror jeg ogs , at det er meget vigtigt , at Kommissionen hurtigt forklarer sammenhngen mellem beskftigelse og forskning og udvikling p unionsplan .
For derved tror jeg , at vi ved udarbejdelsen af det femte rammeprogram kan forklare regeringerne , hvorfor der m penge p bordet .
<P>
Det tredje punkt er skattelovgivningen . Emnet  skattelovgivning  bliver fuldstndig undervurderet .
Jeg tr sige her , at uden en yderligere harmonisering p isr skatteomrdet vil der opst store problemer med hensyn til Den Europiske Monetre Unions funktionalitet .
Dette bliver fuldstndig undervurderet .
For eksempel vil de forskellige systemer for overskudsberegning , som nu bruges i medlemslandene , indebre store farer for Den Europiske Monetre Union .
Det nederlandske formandskab vil gre forsg p at stte skattelovgivningen hjt p dagsordenen og ser blandt andet p momsen ; det vil komme tilbage med en energiafgift , og det vil for eksempel have ordentlige regler for overdragelse af royalties mellem virksomheder .
Jeg vil udtrykkeligt bede Kommissionen om at anvende udviklingen af euro ' en til at stte skattelovgivningen hjt p den politiske dagsorden .
<P>
Det sidste eksempel er energien .
Vi bliver alle sammen konfronteret med de atomkraftvrker , der stadig er utilstrkkeligt sikrede .
Kommissionens Hvidbog om energipolitik er godkendt . Derfor har Parlamentet ogs vedtaget den beslutning , der siger , at Kommissionen skal indtage en ledende rolle med hensyn til at srge for , at der nu endelig kommer et handlingsprogram mod alle disse usikre atomkraftvrker .
Jeg retter endnu en gang en indtrngende henstilling til Kommissionen , og isr til dens formand , hr . Santer , om at tage alvorligt fat p denne sag .
En koordinerende rolle for Kommissionen p dette omrde er meget nskelig , for borgerne har ogs p dette omrde behov for tryghed .
<SPEAKER ID=26 NAME="Kenneth Collins">
Kommissionens politiske prioriteringer for 1997 er formuleret i dokumentet med imponerende ord : vkst og beskftigelse , den europiske samfundsmodel baseret p solidaritet osv .
Vi fr at vide , at Kommissionen vil vre opmrksom p livskvalitet og p forbrugernes rolle , og at den vil udvise stor agtpgivenhed med hensyn til fdevarer ; det er herlige ord .
Lignende fagre ord bliver brugt om miljpolitikken : Her er lsenet integration .
Der bliver ikke sagt noget om sundheden , og jeg vil gerne vide hvorfor .
<P>
Men politiske manifester eller arbejdsprogrammer kan kun mles p baggrund af , hvad de , der fremstter dem , er kendt for , og det er her , jeg gerne vil have forsikringer .
<P>
Det siges undertiden , at Kommissionen er mere end en samling mennesker , der reprsenterer deres nationale interesser og ikke Fllesskabets interesser , og jeg vil gerne have Kommissionens formand til at garantere os , at Kommissionen ikke styrer i retning af nationalisering , men faktisk virkelig bekymrer sig om Europas borgere , ikke simpelt hen om de lande , de forskellige kommissrer kommer fra .
<P>
Jeg vil gerne have Kommissionen til at love at sikre , at alle dens forslag vurderes ud fra alle europiske forbrugeres sundhed og velfrd i hele Europa og indvirkningen p det naturlige milj og udpining af ressourcerne , og ikke simpelt hen er en afspejling af lobbyinteresser et sted i baggrunden . Jeg vil gerne have Kommissionen til at love , at de forslag , der stilles nu i december 1996 , og de forslag , man allerede har arbejdet p i temmelig lang tid , ikke bare bliver opgivet , udsat , forsmt , fordrejet eller udvandet p grund af lobbyvirksomhed fra interesser et sted i korridorerne i Bruxelles eller Strasbourg .
Jeg vil gerne have Kommissionen til at st sammen med Parlamentet om at krve , at det borgernes Europa , som jeg hber , vi stadig er forpligtede p , indebrer , at vi bygger videre p den glorvrdige arv fra Delors-perioden og dens accept af et borgernes Europa , og ikke blot giver det udseende af at udvande den og i nogle tilflde se ud som om vi gerne vil bengte , at den nogen sinde har eksisteret .
For nr man lser programmet og ser p , hvad der hidtil er sket , ser jeg en del tegn p , at Kommissionen er p tilbagetog fra sit tidligere tapre forsvar for fremme af integrationen i Europa , at den er ved at trkke sig tilbage og blive en mellemstatslig organisation . Jeg hber , at Kommissionens formand vil vre i stand til i dag at forsikre os om , at dette ikke er tilfldet , og at Kommissionen fortsat i enhver henseende er traktaternes vogter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , ved forelggelsen af programmet for 1997 under mdeperioden i oktober nvnte kommissionsformand Santer blandt fire prioriteter flgende som nr .
1 : vkst og beskftigelse skal ges igen . Dt har han uden tvivl ret i , for 18 mio arbejdslse er et problem , som er en trussel mod det sociale sammenhold i hver enkelt medlemsstat og i den samlede Union .
Det er en udfordring til Unionen som sdan , selv om de vigtigste befjelser i beskftigelsespolitikken ligger hos medlemsstaterne og her navnlig hos arbejdsmarkedets parter .
De europiske beskftigelsesstrategiers succes har til dato vret ringe .
Medlemsstaterne sttter kun i utilstrkkelig grad Kommissionens og Europa-Parlamentets bestrbelser .
Hvad angr de transeuropiske net , kunne et forslagfra Budgetudvalget muliggre de frste skridt til at realisere dem .
En del af projektet skal iflge det flyttes fra budgettets udgiftsomrde 3 til udgiftsomrde 4 .
Jeg hilser det velkomment , at Kommissionen i 1997 vil fremskynde de i tillidspagten fastsatte foranstaltninger , nemlig en reform af beskftigelsesordningerne , en tilpasning af strukturpolitikken og indgelse af territoriale beskftigelsespagter .
Den monetre union er et middel p vejen til get beskftigelse. l997 er et ngler for gennemfrelsen af den , for i dt r bliver det klart , hvem der kan deltage .
I den sammenhng er overholdelsen af tidsplanen lige s vigtigt som opfyldelsen af kriterierne for en solid konomisk politik og finanspolitik .
Kun de skaber arbejdspladser p lngere sigt .
<P>
For 1997 bebuder Kommissionen endvidere , at nogle forslag , der er blokeret i Rdet , vil blive taget ud af den europiske lovgivnings dybfryser .
Jeg nvner blot forslaget til et europisk aktieselskab .
Iflge beregninger foretaget af Chiampi-gruppen til forgelse af den europiske konkurrenceevne koster den omstndighed , at der ikke eksisterer en sdan statut , rligt den europiske konomi ca .
30 mia ecu . PPE-gruppen gr i sit forslag til beslutning opmrksom p , at i denne sammenhng skal arbejdstagernes ret til medvirken og medbestemmelse i alle samfund , der er omfattet af europisk ret , fastlgges i enighed af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det er mit hb , at stats- og regeringschefernes konference i lbet af det frste halve r af 1997 vil klarlgge Den Europiske Unions sociale dimension yderligere f.eks. ved , at den sociale pagt indgr i EU-traktaten sammen med et kapitel om beskftigelse , i hvilken forbindelse jeg ganske vist ikke regner med yderligere befjelser til Fllesskabet , endvidere ved at medtage et generelt forbud mod forskelsbehandling og dermed kvindens ligestilling ; ogs her kan Kommissionen gennem sit arbejde i 1997 yde et vigtigt bidrag .
<SPEAKER ID=28 NAME="Speciale">
Hr. formand , 1997 vil blive et skelsttende r for Den Europiske Union .
I dag er hele opmrksomheden og debatten koncentreret om den flles mnt .
Dersom dette ml , hvor nyttigt og betydningsfuldt det end er , fortsat bliver den eneste eller dominerende politik , vil Den Europiske Union komme drligt fra start . Den vil nemlig blive skabt med en skvhed i magtfordelingen til fordel for centralbankerne og visse regeringer og bevge sig bort fra Europas borgere , eftersom den flles mnt - hvor vigtig den end er - ikke varmer borgernes hjerter , men tvrtimod straks betragtes som grunden til visse restriktioner .
<P>
Vi m derfor hurtigst muligt og kraftigt bringe denne proces i ligevgt ved at styrke , synliggre og koncentrere Europas opbygning om en anden akse , nemlig udvikling , beskftigelse , konomisk og social samhrighed og solidaritet med de skrbeligste omrder og sociale samfundssektorer .
Dette skal vre det , som srlig optager Europa-Parlamentet og Kommissionen . P dette omrde skal der skabes samhrighed , men ikke blot i ord .
<P>
Lad os se sandheden i jnene : Den tillidspagt , De har foreslet , hr. rdsformand , og som vi tilslutter os , samt de territoriale aftaler om beskftigelse i forbindelse med tillidspagten kan meget vel blive enden p Jacques Delors ' Hvidbog .
Vi m undg , at disse ml alene pberbes og citeres som teoretiske og stilles p hylden , og at de ikke gennemfres og ikke bliver virkeligt prioriteret .
<P>
Vi m skabe klarhed p dette punkt . Lad os betnke , at selvom afstandene mellem staterne er blevet delvis formindsket , er forskellene og uoverensstemmelserne mellem de svageste og de strke regioner derimod blevet strre , og marginaliseringen er tiltaget .
Dette betyder , at samhrigheden endnu m beskftige os alle .
Ikke blot Strukturfondene , men samtlige Unionens former for politik - landbrugspolitikken , forskningspolitikken , de transeuropiske net og transportsektoren - og de nationale politikker skal orienteres bedre med henblik herp .
<P>
Vi m trffe dette valg og st sammen .
Ogs Europa-Parlamentet skal st sammen . Nr det - f.eks. under frstebehandlingen af budgettet ikke har fundet det ndvendige flertal til at afvise nedskringer , der er foreslet af Rdet , frst og fremmest af bevillingerne til Strukturfondene , har det - efter min opfattelse - beget en politisk fejl , fordi det netop p budgetomrdet har bundet sine hnder i forhold til Rdet , og fordi det p en vis mde har godkendt det negative signal , som kom fra Rdet , nemlig at dette ikke er tiden til udvikling , beskftigelse og konomisk og social samhrighed .
Vi m tvrtimod gentage , at dette vil blive det centrale problem i 1997 , og at vi m skabe ny ligevgt inden for politikken p de forskellige omrder !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kolleger , hvad angr Fllesskabets strukturpolitik , tillgger Kommissionen ret 1997 stor betydning .
Stor , fordi der p den ene side i det kommende r foretages en midtvejsrevision af ml-1-programmerne og p den anden side skal der i forbindelse med planlgningen af programmet for den nye periode 1997 / 99 for ml-2-omrder stilles forslag om en tilpasning af disse politikker .
Vi hber , at den store mangfoldighed af erfaringer fra de berrte regioner med de strukturfonde , der er kommet i mellemtiden , kan udnyttes og udbredes yderligere i disse forslag .
Der er tale om bde positive og negative erfaringer , f.eks. med hensyn til udbetalingen af bevillingerne , for forsinkelser i den sammenhng er meget vanskelige at forklare dem , der skal have pengene uanset , om de er opstet p stedet eller skyldes Kommissionen , men ogs erfaringer med effektiviteten som helhed .
Det angr bde sttteprogrammernes indhold og stramningen og forenklingen af procedurer og forvaltningsmetoder .
<P>
Men vi savner et vigtigt punkt i Kommissionens arbejdsprogram , nemlig bebudelsen af en beretning i 1999 om den forestende revision af strukturfondene i den nste planlgningsperiode fra r 2000 til 2005 , selv om drftelsen deraf allerede er i fuld gang .
Sammenslutninger , organisationer og nogle regioner har allerede taget stilling .
Vi hber p , at vi i 1997 ud over de hidtidige mundtlige udtalelser fra Kommissionen fr tilsvarende klare oplysninger om de tanker , Kommissionen gr sig , hr. kommissionsformand .
Jeg mener , at den foreliggende samhrighedsberetning kun antydningsvis lever op til og kan leve op til disse retningslinjer .
<P>
Det er ndvendigt i god tid og uden nogen form for ideologisk begrnsning at overveje strukturfondenes fremtid , og her skal den form , hvorunder Europa-Parlamentet medvirker , vre en anden og mere effektiv end den i den forlbne periode , for at strukturfondene ikke som i 1993 af tidsmssige grunde igen skal piskes igennem og vedtages i iltempo .
For bedmmelsen af programmerne og opstillingen af kriterierne for at f bevillinger er vigtige opgaver , ikke mindst ogs for Europa-Parlamentet og her navnlig for Udvalget om Regionalpolitik .
For p dette omrde drejer det sig jo om hverken mere eller mindre end en tredjedel af det samlede budgetvolumen .
Jeg anmoder Dem om , hr. kommissionsformand , at tage ogs dette vigtige punkt med i arbejdsprogrammet for 1997 , s at Deres planer kan blive drftet og som slutresultat rettidigt indg i den flles afgrelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg tror ikke , der er nogen i Parlamentet , som ikke beklager , at Deres forskellige bestrbelser p at gre mere for beskftigelsen i Europa , indtil nu er mislykkedes eller ikke har fet tilstrkkelig opbakning , og vi sttter Dem i den sammenhng .
Men beskftigelsespolitikken hnger nok ogs sammen med liberaliseringspolitikken , og Kommissionen er fanebrer for liberaliseringen i Europa , hvilket der er gode grunde til .
Alligevel bliver vi efter min mening i forbindelse med alle de absolut rigtige bestrbelser p at liberalisere ndt til ogs at tnke p , hvilke problematiske eller negative konsekvenser der kan optrde i liberaliseringens klvand .
Der bliver givet skabt nye arbejdspladser , men der bliver ogs nedlagt arbejdspladser .
Jeg kommer fra et lille land , der er strkt integreret i Europa , et lille land , hvor det mske trder tydeligere frem end i nogle af de store lande .
<P>
Det er derfor meget vsentligt , at Kommissionen i alle sine overvejelser gr ind i den sociale dialog , tager dialogen med de beskftigede , med de berrte op og p forhnd gr denne dialog til et vsentligt element af liberaliserings- og moderniseringsstrategien .
Vi drftede det for nylig i forbindelse med hvidbogen om jernbanerne , og jeg er meget glad for , at kommissr Kinnock har givet tilsagn om denne sociale dialog .
Der bliver brug for noget lignende i forbindelse med posttjenesterne , selv om den definitive afgrelse her er blevet udskudt .
Men der hersker naturligvis frygt , og det er meget vigtigt , at ogs Kommissionen og Den Europiske Union som helhed giver udtryk for , at denne modernisering i videst muligt omfang sker efter aftale med dem , der er beskftiget dr , og ikke imod dem .
Den sociale dialog skal ogs i 1997 , og i hjere grad end hidtil , vre et vsentligt element i Kommissionens arbejde .
<P>
Nu til et helt andet emne .
Kommissionen har i lighed med Europa-Parlamentet i hjere grad stillet menneskerettighederne i centrum for overvejelserne vedrrende udenrigs- og udenrigshandelspolitikken .
I denne sammenhng vil netop ogs i 1997 menneskerettighedernes rolle og politikken over for menneskerettighedssituationen i Tyrkiet vre et vsentligt element .
Mange af os har anset den mde , hvorp Kommissionen reagerede p Parlamentets bestrbelser p at lgge get pres p Tyrkiet , for lidet tilfredsstillende .
Hvorledes den detaljerede ordning nu end bliver , anmoder jeg Dem om , hr. kommissionsformand , at vre srlig opmrksom p , at vi ikke bliver narret .
Vi kan kun opfylde Tyrkiets berettigede nsker , hvis de , der har regeringsmagten dr , lgger strre vgt p menneskerettighederne og gennemfrer dem en efter en , ikke kun i form af love , men ogs i virkeligheden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at dette emne , som meget ofte spiller en marginal rolle i debatten , meget vel kunne udvikles , fordi det udgr et betydeligt konfliktpunkt bde mellem Den Europiske Unions medlemsstater og mellem disse indbyrdes og tredjelande .
Fiskeriet er et s varmt omrde , at det efter visse autoritative internationale kommentatorers mening kan blive genstand for internationale konflikter , sledes som vi har set det med konflikten mellem Canada og Spanien .
Det bliver derfor ndvendigt , at Kommissionen fremstter et forslag , der er afstemt efter situationens alvor .
<P>
De planer , som hidtil er blevet udviklet af Den Europiske Union , har til tider vret udtryk for nsketnkning og til tider bureaukratiske og vanskelige at gennemfre .
Der er flgelig sket et brud p de europiske institutioners trovrdighed i denne sektor .
Efter min mening ser man ligeledes benlyse retsbrud , ikke blot inden for det store fiskeri , men tillige inden for det lille fiskeri .
Krisen inden for sektoren har desuden en tendens til at ge misbrug af fartjerne , idet disse ogs benyttes til andre aktiviteter .
De ved mske , at fiskerfartjer f.eks. benyttes til narkotikahandel , vbensmugling , menneskesmugling og dumping af giftigt og skadeligt affald .
<P>
Der krves derfor en gennemgribende indsats . Vi m bevare den biologiske og miljmssige ligevgt under opretholdelse af bestandene og varetagelse af de sociale problemer , som ligger til grund for krisen inden for sektoren .
I de seneste r har antallet af beskftigede inden for fiskeriet vret drastisk faldende , og ej heller muligheden for at finde ny beskftigelse til de ledige p naboomrder synes at vre en tilstrkkelig lsning .
<P>
Vi m derfor fremme genoptagelsen af et bredygtig fiskeri . En reform af den flles fiskeripolitik er i dag , hr. formand , et sprgsml , vi ikke kan lade ligge .
Det er ikke tilstrkkeligt alene at fremme akvakulturen og udarbejde planer , som for vrigt allerede er drftet her i Parlamentet . Vi m tillige faststte en mere gennemgribende og strkere linje .
Man skal kunne fremme srlige programmer , der gr det muligt virkeligt at inddrage fiskeriorganisationerne , som skal fle sig ansvarlige for forvaltningen af ressourcerne , og fuldt ud inddrage de regionale myndigheder .
Meget ofte betragtes den flles fiskeripolitik som en bureaukratisk politik , der ikke har forbindelse med de regionale myndigheder og de lokale fiskere .
<P>
Inden for denne sektor er det nu af fundamental betydning at gennemfre subsidiaritetsprincippet , som meget ofte blser hid og did , men ikke anvendes i praksis , hvilket bevirker en strk flelse af mistillid .
<P>
Vi m ogs tnke p et integreret udviklingsbegreb inden for fiskeriet . P samme mde , som vi har gjort det inden for udviklingen af landbruget , br vi skabe en udvikling af aktiviteten p havene , som ogs omfatter fiskeriet .
Vi br fremme forskellige muligheder for , at fiskerne kan erhverve biindtgter , ligesom vi finder en form for  braklgning  af de biologiske ressourcer nskelig , og ligeledes br vi gre noget for , at fiskerne kan blive havets egentlige vogtere .
<P>
Jeg har alene villet fremstte nogle forslag til Kommissionen og yde et bidrag til den drftelse , den skal have med Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Santer">
Hr. formand , vi oplever i dag fortsttelsen af den debat , der fandt sted i oktober-mned om Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 1997 .
Vi benytter os af lejligheden til at g en lille smule tilbage i tiden , til 1996 .
<P>
Frst vil jeg gerne takke alle de talere , der har kommenteret den brede samstemmighed , der eksisterer mellem de politiske grupper for s vidt angr den indsats , der er gjort af Kommissionen .
Jeg vil ligeledes takke alle dem , hvis bemrkninger om Kommissionens arbejdsprogram var meget mere kritiske .
Denne kritik er blevet udtrykt i en konstruktiv hensigt , og Kommissionen vil naturligvis s vidt muligt tage hensyn til denne , for s vidt som den kommer inden for rammerne af den handlingsplan og politik , som De har godkendt .
<P>
Men efter atter at have lst indlggene fra oktober-mned og lyttet til en rkke parlamentsmedlemmer her til formiddag s tror jeg , at det mske vil vre nyttigt at vende tilbage til Kommissionens indsats for at se , hvad der er retningslinierne for denne i overensstemmelse naturligvis med de beslutninger , som Det Europiske Rd traf i Edinburgh , og den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen om procedurerne for ivrksttelse af arbejdsprogrammet under hensyntagen ligeledes til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er i lyset heraf , at man br evaluere og vurdere arbejdsprogrammet , sdan som det blev fremlagt af Kommissionen allerede i 1996 og nu for 1997 .
I den anledning vil jeg gerne henlede de rede parlamentsmedlemmers opmrksomhed p , at Kommissionens initiativer i alt vsentligt sttter sig p to hovedindsatsomrder .
For det frste skal de nye lovgivningsmssige forslag imdeg kriterierne om strenghed , klarhed og gennemskuelighed .
For det andet br man fastholde principperne om revision af den eksisterende lovgivning og en strre tilgngelighed til teksterne .
I den anledning har vi i Kommissionens regi udviklet en ny metode til forenkling , som er etableret inden for det indre markeds omrde under en benvnelse , som De kender , nemlig SLIM .
<P>
Samtlige disse aktioner , som jeg ikke vil komme nrmere ind p nu , er et udtryk for en ny lovgivningskultur , som vi i vrigt har beskrevet i et dokument med titlen  Om at lovgive bedre 1995  .
I den anledning br jeg ogs henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionens lovgivningsmssige forslag i alt vsentligt imdegr subsidiaritetsprincippet .
Kommissionen evaluerer alts disse aktioners vsentlighed dels p basis af ndvendighedskriterier - kan mlene ns af medlemsstaterne p en tilfredsstillende mde ?
- og dels p basis af effektivitetskriterier - kan mlene ns bedre p fllesskabsplan ?
<P>
Jeg vil i vrigt henlede Deres opmrksomhed p , at vore forslag , sdan som vi ser dem , br tage mere hjde for de forfulgte ml .
Med andre ord forbliver proportionalitetsprincippet et vsentligt kriterium i lovgivningsindsatsen .
Vi har til hensigt at gennemfre dette proportionalitetsprincip via rammedirektivprogrammerne ved etablering af flles minimumsforanstaltninger , som det har vret tilfldet med garantifonden for forbrugsgoder , beskatningen af lastbiler , offentlige tilbud om aktieovertagelse m.v .
<P>
Et tredje element , der spiller ind , og som mske er blevet kritiseret lidt for meget , ikke i dag men ved den tidligere drftelse , det er anvendelsen af grnbger og hvidbger .
Vi udarbejder ikke disse grnbger for vor fornjelses skyld .
De har til forml at udvide hringen til alle interesserede kredse : parlamentskredse , ja naturligvis , men ogs til de berrte kredse , vore borgere , sledes at vi kan drage de ndvendige konklusioner , som derefter vil blive omsat i handlingsplaner , direktiver , forordninger og lovgivningsmssige beslutninger .
Vi har sledes offentliggjort tretten grnbger , og jeg vil fortlle Dem om hele deres nyttevrdi .
Jeg vil tage t eneste eksempel , fordi det forekommer mig at vre meget betegnende i denne henseende .
<P>
Da vi offentliggjorde grnbogen om den monetre union , om den flles valuta i maj-mned 1995 , var det takket vre den , at vi fik gang i den store debat om den monetre union .
Hvis De lser denne grnbog igen , vil De se , at de forslag , der i dag ligger til grund for vor diskussion , og som blev forelagt Dem og Rdet fra den 16. oktober , netop er dem , som figurerer i denne grnbog fra maj 1995 .
Jeg kunne nvne endnu flere eksempler p hring af interesserede kredse , bl.a. hvad  auto-olie  -programmet angr , der viser grnbgernes nyttevrdi og ligeledes deres effektivitet for gennemfrelsen af et bestemt program .
<P>
Jeg tror , at det er i denne nd , at man br glde sig over den meget brede hring , der er blevet igangsat blandt borgerne og de interesserede kredse ved hjlp af disse grnbger .
Jeg tror , at dette er vsentligt for demokratiet , sdan som vi praktiserer det her i vore europiske institutioner , og at man ikke br undervurdere grnbgernes og hvidbgernes effekt for vore borgere .
<P>
Et andet eksempel - der er blevet nvnt for lidt siden af flere talere - er at finde i betnkningen om skattesystemerne i Unionen .
Alle ved , at skattesystemerne og harmoniseringen af skattesystemerne generelt p et givet tidspunkt bliver blokeret p rdsplan .
S vi har villet stte ny gang i debatten ved hjlp af en betnkning udarbejdet p foranledning af kommissr Monti med det forml at se nrmere p skatteproblemet i dets helhed og i al dets kompleksitet .
Der er ikke kun tale om direkte skat men ogs om indirekte skat og problemer i forbindelse med skattemssig dumping .
<P>
Jeg tror , at grnbgerne udgr et godt middel til at tiltrkke opmrksomheden hos en offentlighed , der er varskoet om et givet omrdes kompleksitet , og til gradvis at n frem til hensigtsmssige lsninger .
Jeg bliver ved med at tro , at det er takket vre grnbgerne , betnkningerne og en bredere hring af alle vore borgere , at vi vil n frem til at interessere de berrte kredse for den indsats , der bliver gjort p fllesskabsplan , p Den Europiske Unions plan .
<P>
Jeg er i vrigt , hr. formand , meget glad for at konstatere , at en rkke talere igen har fundet vejen til de prioriteter , vi har fastsat .
Det takker jeg dem for .
Prioriteterne , sdan som de er defineret i vort arbejdsprogram , og som jeg ikke vil komme nrmere ind p her , kan resumeres p flgende mde : at sttte vksten og beskftigelsen og forberede os p euroen ; at fremme den europiske samfundsmodel rent konkret ; at ge Europas tilstedevrelse p den internationale arena og endelig at forberede fremtiden takket vre dagsorden 2000 .
Det er alts de prioriteter , der ikke blot br optage os i 1997 men ogs under hele denne Kommissions embedsperiode , der udlber den 6. januar r 2000 .
Sagt p en anden mde vil vi i lbet af hele denne embedsperiodes varighed , det er jeg overbevist om , st over for problemer , der henhrer under disse prioriteter .
<P>
Det strste problem er , og jeg gentager det , jeg har allerede sagt det ved flere lejligheder , og man vil sige det igen i morgen , nr man taler om Det Europiske Rds mde i Dublin , det strste problem er arbejdslsheden .
Det er arbejdslshedsproblemet , der efter min mening er det vsentligste problem .
Naturligvis er jeg den frste til at erkende , at socialpolitikken og den konomiske politik henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde , og jeg er den frste til at erkende , at alle vore medlemsstater gr store bestrbelser med henblik p at forsge at lse de problemer , der er forbundet med arbejdslsheden , bekmpe arbejdslsheden , skabe arbejde til vore unge m.v .
<P>
Men jeg bliver ved med at tro , endnu en gang , at et Europa med femten medlemsstater og med et stort flles marked med 370 millioner forbrugere ikke kan forblive uopmrksom p noget , der optager landene s meget .
Det er ved en konvergerende politik ivrksat af de femten medlemsstater , at vi , hber jeg , giver de bestrbelser , som medlemsstaterne har billiget , en multiplikatoreffekt , en mervrdi .
Det er mlet for den tillidspagt , som jeg fremlagde for Dem den 31. januar i r .
Den sigter ikke p at trde i stedet for medlemsstaternes kompetence - medlemsstaterne m gre deres arbejde hjemme hos sig selv - men den sigter p at give medlemsstaternes indsats en mervrdi og imdeg det , der optager vore borgere p alle niveauer og i alle vore medlemsstater .
<P>
Hvis man vil skabe et Europa tt p borgerne , vil borgerne ikke kunne forst , at man ikke tager sig af de umiddelbare problemer .
Og det er arbejdslshedsproblemet , der ud over borgernes daglige bekymringer , er ved at underminere vore demokratiske samfund .
Alts endnu en grund til at kaste sig over denne moderne samfundssvbe .
Jeg ved meget vel , at man ikke fra Strasbourg eller Bruxelles kan dekretere , at der skal skabes arbejdspladser , men jeg ved , at man ved en kollektiv og gradvis indsats , der mobiliserer alle aktrerne - de konomiske svel som erhvervslivets aktrer - samt arbejdsmarkedets parter - arbejdsgivere og arbejdstagere - gradvist vil kunne n frem til at finde lsninger p den strukturelle arbejdslshed .
<P>
Derfor holder jeg som flere af Dem fast ved tillidspagten , og jeg viger ikke fra den trufne kurs , for jeg tror , at vi har nogle ting at sige i den henseende .
Vi br gre en konkret , effektiv , beslutsom og frivillig indsats .
Jeg forventer ligeledes - og jeg vil sige det til Dem i morgen formiddag i tilstedevrelse af den fungerende rdsformand - at der bliver udsendt et klart og strkt budskab for en bekmpelse af arbejdslsheden efter Dublin-topmdet .
Alle de andre ord , man siger om borgernes Europa ville vre indholdslse , alle de andre erklringer ville vre spildt umage , hvis man ikke gennemfrte nogle konkrete aktioner , som vore borgere kan identificere sig med .
Jeg deler sledes den bekymring , som er blevet tilkendegivet af alle De iblandt Dem , der har insisteret p dette prioriterede aspekt i vor indsats , der vil forblive prioriteret under hele denne Kommissions embedsperiode , indtil den udlber . Det str jeg som garant for .
<P>
P den anden side er der blevet igangsat flere andre diskussioner isr i relation til den monetre union .
Nej , jeg hrer ikke til iblandt dem , der tror , at den monetre union er i logisk modstrid med beskftigelsen .
Jeg har aldrig betragtet den monetre union som et ml i sig selv men som et instrument for en politik , der sigter mod konomisk og social udvikling .
Man behver bare at kikke p en rkke lande , der foretager drastiske nedskringer i deres offentlige budgetter for at opfylde Maastricht-kriterierne , men som samtidig ger beskftigelsen , alt imens de respekterer kriterierne vedrrende underskuddet p de offentlige finanser .
Jeg behver for eksempel bare at nvne Irland , Nederlandene eller Danmark , der er de mest bemrkelsesvrdige eksempler , og som konkret beviser , at det ikke er sunde offentlige finanser , der udgr en hindring for beskftigelsen , snarere tvrtimod .
Det er netop ved den monetre union , at man vil kunne stimulere de investeringer , der skaber fremtidige arbejdspladser .
<P>
Dette beviser , at man m kmpe p to fronter : en front til gennemfrelse af den monetre union og en anden , anderledes , front til skabelse af nye arbejdspladser for at udnytte alle det indre markeds potentialer og udvikle en makrokonomisk strategi .
Jeg er meget glad for at konstatere , at arbejdsmarkedets parter for frste gang nogen sinde i Den Europiske Unions historie sammen har sendt en flles rapport til Det Europiske Rd i Dublin , hvori de erklrer sig enige i strategien , sdan som vi har udviklet den med henblik p gennemfrelsen af den monetre union .
Det vil sige , at fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne er indforstede med den monetre union og euroen .
Men de er ogs indforstede med den forestilling om en indsats til fordel for beskftigelsen , der har ligget til grund for tillidspagten .
<P>
Vi m ligeledes stimulere de sm og mellemstore virksomheder .
Man har ikke talt om dem her til formiddag i forbindelse med det indre marked , men jeg er glad for , at de forslag , som vi har fremsat i vort samlede program for at stimulere de sm og mellemstore virksomheder , har fundet tilslutning i Det Europiske Rd , og at de for en gangs skyld p ministerrdsplan bliver omsat til en konkret men mske ikke s omfattende finansiering , som vi kunne have nsket , men i det mindste er der blevet vedtaget en konkret indsats i den henseende .
Man br gre sig klart , at det er de sm og mellemstore virksomheder , hvoraf der er atten millioner , der skaber de nye arbejdspladser .
Vi m alts finde nye veje til at stimulere dem .
<P>
Ogs andre elementer gr sig gldende .
Jeg har talt om skattesystemet , og ogs adskillige parlamentsmedlemmer har talt om det .
Man br se skattesystemet i hele dets kompleksitet .
Jeg har allerede sagt det : der m ikke inden for rammerne af det indre marked etableres et skattemssigt dumpingomrde .
Det ville vre liges skadeligt for det indre marked som social dumping .
Jeg bekmper begge former samtidig : skattemssig dumping og social dumping .
Derfor stder jeg undertiden p vanskeligheder fra visse af vore medlemsstaters ledere .
<P>
Nr dette er sagt , har De ret i at insistere p de elementer , der br lede os i fremtiden , hvis vi vil drage nytte af det store indre marked i hele dets rummelighed , af dette marked , som vi endnu ikke kender alle de konomiske eller politiske konsekvenser af .
Jeg tror ikke , at man vil lse disse problemer i dag , men jeg tillgger det stor betydning i forbindelse med regeringskonferencen og planlgningen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er dette navn vrdig , sledes at Europa vil kunne komme til at spille sin politiske rolle p den internationale arena .
Flere talere har med rette insisteret p dette aspekt .
<P>
I denne forbindelse m man ligeledes tage hensyn til menneskerettighederne .
Jeg tror , at det er et af de vsentligste principper i hele vor indsats bde inden for og uden for Den Europiske Union .
Ingen handels- eller anden samarbejds- eller bistandsaftale br indgs uden en formel passus om menneskerettigheder .
De har ret i at insistere p anvendelsen og vurderingen af denne passus om menneskerettigheder i forhold til flere lande - det er jeg den frste til at konstatere .
<P>
Der findes andre strukturelle mangelfuldheder i traktaten , som regeringskonferencen br rette op p , isr hvad angr den tredje sjle .
De har ret , nr De bekymrer Dem over vor mangelfulde indsats i relation til den tredje sjle , isr som De har nvnt hvad angr den seksuelle udnyttelse af brn , bekmpelse af kriminaliteten og den frie bevgelighed for personer .
Det er ganske rigtigt , at Europa i den henseende ikke giver det bedste billede af sig selv over for omverdenen og sine borgere .
Hvis man vil skabe et Europa tt p borgerne , er dette i vrigt netop problemer , som borgerne er meget flsomme overfor , fordi de fler sig usikre over for forgelsen af den organiserede kriminalitet og over for fnomener , som i visse lande gr s langt som til at undergrave selve fundamentet for vore demokratiske institutioner , som for eksempel den seksuelle udnyttelse af brn .
Sande nationale opgr finder sted i visse af vore medlemsstater .
<P>
Vi br give et passende , positivt og effektivt svar p disse problemer .
Jeg er den frste til at beklage , at vi endnu ikke har de ndvendige effektive instrumenter i vor traktat .
Jeg tror , at vi , hvis man virkelig nsker at skabe et omrde for frihed og sikkerhed i dette Europa , ogs m have de ndvendige midler til vor rdighed .
Jeg er meget glad for - i det irske formandskabs traktatudkast - at konstatere , at der inden for rammerne af regeringskonferencen er et overvldende flertal af medlemsstater , der har fattet disse problemer .
De er kommet med hensigtsmssige forslag netop for at afhjlpe denne tingenes tilstand .
De vil altid finde mig ved Deres side , nr der er tale om at gre en indsats inden for disse omrder , inden for rammerne af den kompetence , der er tilkendt os i traktaterne .
<P>
P den anden side br vi forberede fremtiden , med andre ord r 2000 , og r 2000 er ikke noget mytisk r for os .
Det er nu et r , som man m g imod , og som man br forberede sig til .
I den henseende er vi p kommissionsplan begyndt at imdeg den politiske udfordring i forbindelse med udvidelsen og udfordringen i forbindelse med omlgningen og omstruktureringen af adskillige af vore finansielle og strukturelle politikker i perspektivet af denne udvidelse .
Inden for rammerne af den strategi for udvidelsen , der blev fastsat i Madrid , er vi begyndt , og vi arbejder p nuvrende tidspunkt p , at forelgge Rdet en finanspakke , som man kalder  dagsorden 2000  , efter regeringskonferencens afslutning , alts i midten af nste r .
Den behandler alle problemerne , bde de problemer , der er forbundet med udvidelsen og de problemer , der er forbundet med de finansielle perspektiver efter 1999 under hensyntagen til landbrugspolitikken og de finansielle flgevirkninger af den flles landbrugspolitik og omlgningen og omstruktureringen af strukturfondene og ligeledes under hensyntagen til alle de andre dermed forbundne problemer .
Denne samlede pakke vil blive forelagt ministerrdet , men ikke fr torsdag .
Jeg nsker ikke at overbebyrde regeringskonferencens arbejde p dette tidspunkt , men det er efter afslutningen af regeringskonferencen , at Kommissionen vil forelgge Rdet og Parlamentet denne samlede pakke , der forbereder tidsplanen for dagsorden 2000 .
<P>
De har ligeledes henvist til flere andre problemer isr i relation til sundhedsbeskyttelsesomrdet .
Kravene i forbindelse med folkesundheden og de bekymringer , der er forbundet hermed , er naturligvis noget af det , der optager Kommissionen allermest , og underliggende disse er der en lang rkke andre politikker ssom landbrugspolitikken .
Rent faktisk er det at henlede opmrksomheden p kogalskabskrisen svel som p problemet med gensplejset majs eller andre problemer ssom kampen mod tobaksmisbrug m.v. det samme som hver gang at nvne bekymringer , der har med sundhedspolitikken at gre .
<P>
Vi kan naturligvis ikke imdeg alle de individuelle forslag , sdan som De har gennemget dem , men jeg vil for min del fremhve endnu en ting , der har - jeg vil ikke sige  irriteret  mig , for jeg fler mig aldrig irriteret , men som har  kildret  mig for lidt siden , da man satte sprgsmlstegn ved Kommissionens rolle som traktatens vogter .
Jeg siger det til Dem , hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at Kommissionens vsentligste rolle er at forblive traktaternes vogter .
Det har jeg pvist ved adskillige lejligheder , og De kan vre mine vidner herp .
<P>
Hver gang en medlemsstat har troet , at den befandt sig uden for traktaternes anvendelsesomrde , har jeg altid hvet stemmen , og jeg har altid svaret inden for rammerne af de prrogativer , der er vore .
Inden for rammerne af regeringskonferencen og inden for rammerne af Kommissionens kompetence ville jeg kmpe energisk for , at Kommissionens prrogativer bliver bevaret , sdan som de er udtnkt i den institutionelle balance , der var et af styrkepunkterne i Jean Monnets skabernd .
Det er alts en bebrejdelse , som jeg aldrig vil acceptere , og De m undskylde mig , hvis jeg mske giver et klarere og mere direkte svar p denne bebrejdelse og denne kritik .
<P>
Det var , hr. formand , en rkke argumenter eller svar p visse indlg fra de rede medlemmer , der gerne har villet sttte Kommissionens arbejdsprogram , og som gerne har villet kritisere det men i en konstruktiv nd .
Vr forsikret om , at vi vil tage hensyn til disse forslag , og vi vil sammen forsge at f Europa til at udvikle sig frem imod r 2000 .
Jeg hber ligeledes , at der vil udg et klart budskab i denne retning efter rdsmdet i Dublin i slutningen af denne uge , som siger , at Europa trods alt bevger sig , at det er dynamisk , og at det forstr at forsvare sig .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Forslag til Fllesskabernes almindelige budget for 1997
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-404 / 96 af Brinkhorst for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1997 Sektion III - Kommissionen i den modificerede udgave fra Rdet ( C4-0600 / 96 ) ; -A4-0403 / 96 af Fabra Valls for Budgetudvalget om Rdets ndringer til Europa-Parlamentets ndringer til Sektion I - Europa-Parlamentet , bilag ombudsmanden Sektion II - Rdet Sektion IV - Domstolen Sektion V - Revisionsretten Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg - Regionsudvalget i forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1997 ( C4-0600 / 96 ) .Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy for et forslag om sagens afvisning af formelle grunde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne stille forslag om afvisning af andenbehandlingen af budgettet af formelle grunde .
<P>
Denne andenbehandling er rent faktisk styret af Parlamentets interesse i ikke at indrette sig efter Rdets teser , der med rette er styret af ndvendigheden af at foretage besparelser p det europiske budget .
Det er i den hensigt , Budgetudvalget foreslr os et ndringsforslag , der udgr den centrale del af denne andenbehandling , nemlig ndringsforslag 4521 , der bl.a. har til forml at finansiere en del af strukturfondene i kategori 4 og ikke i kategori 3 med op til 100 millioner ECU .
Men dette ndringsforslag er ikke antageligt , hr. formand , hvilket gr hele denne andenbehandling uantagelig ; denne andenbehandling er ikke antagelig , fordi den har til hensigt at ndre retsgrundlaget .
<P>
Hvad det juridiske aspekt angr , bliver det i begrundelsen angivet , at den nvnte budgetpost er forsynet med et passende retsgrundlag .
Man m ligeledes henlede opmrksomheden p , at denne budgetpost allerede udvirker en forbindelse mellem strukturfondene og landene i st , idet retsgrundlaget rent faktisk faststter , at denne forbindelse kan udvides til de transeuropiske net .
Denne pstand savner ethvert grundlag , den er ikke nogen juridisk begrundelse .
Den afgrelse , der blev henvist til i gr i Budgetudvalget , nemlig Rdets og EuropaParlamentets afgrelse nr . 1692 af 23. juli 1996 , havde ikke til forml og ville ikke kunne bevirke en ndring af retsgrundlaget .
Alle vil i vrigt kunne forst , at nr man taler om transeuropiske net , s mener man naturligvis ikke det , der henhrer under samarbejdet p tvrs af grnserne .
<P>
Hvis vi vedtager budgettet med dette ndringsforslag , vil Kommissionen have helt frie hnder til ikke at gre brug af budgettet , sdan som vi har vedtaget det .
Der er sledes tale om en annonceeffekt , et kunstgreb .
Derfor anmoder jeg mine kolleger om at stemme for sagens afvisning af formelle grunde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Samland">
Hr. formand , det indlg , hr . Fabre-Aubrespy netop har fremsat , svarer p ingen mde til grundlaget for det , der i gr blev stemt om i Budgetudvalget .
For det frste drejer det sig overhovedet ikke om midler til strukturfondene .
Han var ganske vist til stede , men hvis han havde hrt efter , ville han vide , at vi ikke traf afgrelse om strukturfondsmidler , som skal fordeles p andre udgiftsomrder , men at vi drftede , at de midler i udgiftsomrde 4 , der er blevet sparet ved frstebehandlingen af budgettet for 1997 og som dr er opfrt i en globalreserve , i gr blev fordelt i et globalt ndringsforslag fra ordfreren .
<P>
Nu kan man diskutere , om man rent politisk vil det , men det skal ikke ske med formalia , der ikke glder her .
Derfor er der overhovedet ikke noget grundlag for denne indgriben fra hr . Fabre-Aubrespys side , og jeg anmoder derfor om , at det forslag , han her fremlagde , forkastes og at andenbehandlingen af budgettet indledes .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg mener ikke , at det af hr . Fabre-Aubrespy rejste sprgsml er relevant .
Hr . Fabre-Aubrespy hvder sledes , at forslaget til budget er uantageligt , fordi et af ndringsforslagene skulle vre uantageligt .
Men i medfr af artikel 125 , stk .
3 , er det formanden , der afgr , om ndringsforslag kan behandles , og en sdan afgrelse skal - i tilflde af indsigelser - trffes under afstemningen og ikke nu .
Efter formandens mening er der intet til hinder for at fortstte forhandlingen , og da det sprgsml , som hr .
FabreAubrespy har rejst i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 128 , ikke skal gres til genstand for debat , giver jeg ordet til den frste p talerlisten , ordfreren , hr . Brinkhorst .
<SPEAKER ID=38 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi skal til at indlede den afsluttende debat om 1997-budgettet , og derfor er det p en mde p tide at gre status .
Budgettet for 1997 kan karakteriseres ved et antal paradokser og kontraster inden for det finansielle , budgetmssige og institutionelle omrde .
<P>
For det frste var Parlamentet fra begyndelsen i sit beslutningsforslag om retningslinjerne opmrksom p den srlige karakter af regnskabsret 1997 og behovet for et stramt budget .
Det har vi fulgt op .
Vi har udvist stor selvdisciplin , og jeg vil gerne her give udtryk for min anerkendelse over for alle mine kolleger i udvalgene , der har bidraget s meget og har bragt s mange store ofre , fordi det virkelig var ndvendigt at prioritere .
<P>
Ikke desto mindre har vi nu afleveret et forslag til budget , der - forudsat det bliver vedtaget p torsdag - er uden fortilflde , for det vil vre det frste forslag til budget siden 1979 , der ligger under det , Kommissionen frst havde fremlagt .
Det mrkelige ved det er kontrasten i forhold til Rdet .
Mens Parlamentet har foretaget reelle besparelser under sin prioritering , har Rdet kun foretaget tilsyneladende besparelser p de omrder , det er ansvarligt for .
Den 1 mia ECU til landbruget udgr helt klart ikke p nogen mde en reel besparelse .
Tidligere har der p grund af overbudgettering fra Kommissionen og Rdet vret en betydelig tilbagebetaling til finansministrene , og den 1 mia ECU i betalingsbevillinger fra regionalfondene i en situation , hvor vi mangler at bruge ca . 25 mia ECU , kan ikke siges at vre en reel besparelse .
Det er det frste paradoks .
<P>
Det andet hnger sammen med prioriteringen .
Rdet og Det Europiske Rd har gentagne gange fastlagt prioriteringer , men ord er altid strkere end handlinger .
Nr det glder forskning og udvikling , transeuropiske netvrk og Nordirland , har Det Europiske Rd gentagne gange sagt , at vi m forge belbene , men nr det kommer til stykket , er pengene ikke til stede .
I modstning hertil er det Parlamentet , der har finansieret de ting , Rdet har prioriteret .
Jeg erindrer en debat med vore kolleger om Nordirland , hvor vi ikke ville have vret i stand til at finansiere de tre ting , der blev prioriteret hjest , hvis det ikke havde vret for Parlamentet , der tilbagefrte ressourcer og tog dem fra sit eget omrde .
<P>
Der er et vigtigt tredje paradoks - det institutionelle .
Lige fra begyndelse havde Parlamentet , fordi vi gik ind for en grundig debat og et stramt budget , ret til at forvente en dialog med Rdet ( budget ) .
Men i det sidste r har vi ikke oplevet noget af denne art .
Rdet minder mig ofte om de tre aber - det hrer intet , siger intet , og det ser intet .
Selv den 19. november var det ikke muligt at gre fremskridt p noget af de vsentlige institutionelle punkter , der har karakteriseret dette budget , nemlig retsgrundlaget , fiskeriaftalen og nogle sm ndringer af kategorier inden for de forskellige finansielle omrder .
Det er kun ved at udve et meget strkt pres , at vi til sidst har kunnet opn noget med hensyn til fiskeriet .
<P>
Rdet ( budget ) er ikke noget rigtigt Rd , og i beslutningsforslaget anmoder vi Parlamentets formand om sammen med Kommissionens formand - og jeg glder mig over , at hr . Santer er til stede her i dag - at tage dette punkt op sammen med formanden for KOFIN .
Hvis vi skal gre reelle fremskridt , i srdeleshed med hensyn til regeringskonferencen og ndvendigheden af at overvinde det demokratiske underskud , s m vi have en anden samtalepartner end den nuvrende .
S der str i punkt 14 i beslutningsforslaget , at Rdet ( budget ) ikke kan anses for en plidelig og effektiv samtalepartner for Parlamentet .
P en mde er det det samme som at sige , at vi er kommet til vejs ende , for s vidt Rdet ( budget ) angr .
<P>
Jeg vil meget kort komme ind p nogle af de srlige punkter .
Jeg anmoder Kommissionen om at indfre nogle nye budgetkonti i lovgivningsprogrammet for 1997 .
Jeg har med interesse hrt p hr . Santer , da han sagde , at den tredje sjle blev prioriteret hjt , og jeg hber , at han vil lse punkt 20 i beslutningsforslaget omhyggeligt .
Vi har benyttet reserven p et antal omrder .
For s vidt angr MEDA , har vi valgt ikke at straffe eller skade MEDAlandene , men at gre det helt klart , at Parlamentet mener det alvorligt , nr det taler om beslutningen af 19. september om Tyrkiet .
Forslaget gr ud p at opfre Tyrkiets 100 mio ECU under reserven til srlige handlingsprogrammer vedrrende Tyrkiet . Desvrre har hr .
Santers svar p hr . Hnsch ' s brev p ingen mde overbevist Budgetudvalget om det retfrdige i dette .
Vi beklager det , men vi mener , at det er sdan , det br gres .
<P>
Vi vil stemme for ekstra penge til forskning og udvikling , hvor der kun er afsat en meget lille reserve .
Vi m tale med Kommissionen om prioriteringerne i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Ikke-nuklear energi er et vigtigt punkt .
<P>
Endelig m vi have en ny dialog om landbruget for nste r .
Vi er begyndt p dette sammen med vore kolleger p landbrugsomrdet , men det er helt klart , at reserverne p landbrugsomrdet er en vej frem - ikke for at delgge landbruget , men for at anbringe det inden for sin rette ramme under Fllesskabets prioriteringer .
Informationspolitikken er den sidste reserve , og her m jeg komplimentere hr . Oreja .
Han har gjort store fremskridt , men jeg hber , at vi i lbet af nste r kan gre fremskridt med hensyn til substansen inden for vore forskellige institutionelle rammer .
<SPEAKER ID=39 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , da vi forelagde budgetforslaget for 1997 under frstebehandlingen var vi klar over de begrnsninger , det led af .
Nogle af disse begrnsninger var generelle for s vidt angik institutionerne , og nogle var meget konkrete , sledes som det glder for Revisionsretten , der havde et betydeligt behov for flere revisorer i betragtning af udvidelsen og forgelsen af Unionens aktiviteter svel som dens geografiske udvidelse , hvilket krvede et get personale .
P den anden side var der ligeledes en konkret tilflde , nemlig Regionsudvalgets srlige rdgivere .
<P>
Trods disse begrnsninger flte vi os overbevist om , at vi havde opfyldt vore krav iflge den trepartsforhandling , der var afholdt den 3. april samme r , under hvilken Rdet , Kommissionen og Parlamentet nede til en overenskomst med hensyn til de bestrbelser for ensartethed , som skulle skabes inden for de finansielle regler , med hensyn til stramhed , gennemsigtighed , og nulvkst p personaleomrdet , og srlig var vi tilfredse med de betydelige besparelser , vi ville opn p budgettet for 1997 takket vre det samarbejdet mellem institutionerne .
<P>
Vi kom faktisk til at nre forhbninger om , at dette ville blive det frste budgetforslag , som blev vedtaget ved frstebehandlingen , men disse forhbninger blev skuffet .
Rdet har forkastet en rkke ndringsforslag , men efter at have gennemget denne forkastelse , efter at have konstateret , at ndringsforslagene var i overensstemmelse med trepartsforhandlingen , da Rdet ikke anfrte nogen argumenter for denne forkastelse , nede vi i Budgetudvalget til den - enstemmige - konklusion , at vi p ny mtte fremstte disse forkastede ndringsforslag .
<P>
Som nyt ndringsforslag , hr. formand , er der kun t om sttte til sprogkurser for fortsat at opretholde disse , idet vi finder , at det fortsat er ndvendigt at lette muligheden for kommunikation inden for vore egne rkker .
Vi har en betydelig barriere , som udgres af sproget , vi har stor hjlp fra tolkenes side , men hver enkelt af os kan ikke have en tolk med i lommen til at bist os i vore indbyrdes forbindelser .
<P>
Jeg ved ikke , om der bliver tale om yderligere ndringsforslag , idet fristen for indlevering af sdanne endnu ikke er udlbet , og der kan blive tale om nye forslag .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , vil jeg her redegre for vor manglende forstelse , hvorfor vi er ude af stand til at forst grunden til forkastelsen af visse ndringsforslag , nr vi bemrker - sagt med al respekt - en vis mangel p sammenhng .
Denne mangel p sammenhng viser sig ved , at et og samme ndringsforslag , der er blevet accepteret af en institution , er blevet forkastet af en anden .
<P>
P den anden side forkastes vedtagelsen af ndringsforslag , som ikke har nogen konomiske flger , man forkaster ndringsforslag , der alene tilsigter strre gennemsigtighed .
Man har herunder forkastet et ndringsforslag i strid med , hvad der er fastsat i finansforordningen .
Lad os tage tilfldet med EF-Domstolen . Vi havde anmodet om strre gennemsigtighed vedrrende dens lejeml ( den korte tid , der var forlbet , fra dette blev diskuteret indtil i dag , har givet os ret , og vi ser nu , hvorledes justitspalets situation er ) , man har ngtet 18 forhjelser .
Selvom vi var i en situation med nulvkst , finder jeg ikke , at vi kan ngte tjenestemndene muligheden for forfremmelse under deres karriere , og flgelig finder jeg , at disse forhjelser var vsentlige , ogs i betragtning af , at disse er blevet accepteret i andre institutioner .
<P>
For s vidt angr Det konomiske og Sociale Udvalg fremsttes p ny ndringsforslag , der har at gre med dets mder , indkaldelser og publikationer .
For s vidt angr Det konomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets almindelige struktur har man forkastet et ndringsforslag , som jeg finder vsentligt , og som ikke har noget at gre med bogholderi , for at gre regnskabsfringen ensartet inden for samtlige institutioner .
<P>
Her standser jeg , hr. formand , idet jeg skal sige , at Budgetudvalget enstemmigt har besluttet og anmoder om vedtagelse af de ndringsforslag , der er fremsat med henblik p forbedring af cost / benefit-forholdet for at forbedre institutionernes funktion , for at forbedre gennemsigtigheden og kontrollen med disse , alt , hr. formand , i overensstemmelse med trepartsforhandlingen den 16. april .
<SPEAKER ID=40 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , vi har for et jeblik siden her i salen hrt kommissionsformand Santer bekrfte p ny , at det er ndvendigt at udvikle et konomisk og socialt Europa , og p ny foresl en tillidspagt , for at der under bevarelse af medlemsstaternes befjelser p unionsplan kan udfoldes et koordineret arbejde p beskftigelses- og socialpolitikkens omrde .
<P>
Europa-Parlamentet er naturligvis enigt i alt dette og har ogs altid nsket det .
Men Rdet synes at vende det dve re til disse tanker , og det har ved andenbehandlingen af budgettet forkastet samtlige Europa-Parlamentets forslag .
Parlamentet genfremstter sine nsker med stor sans for sammenhngen i tingene , og Budgetudvalget vil i morgen anmode forsamlingen om p ny at stemme for sine valg til fordel for beskftigelsen og de svageste klasser - ldre og handicappede - med henblik p udvikling af den sociale dialog .
<P>
Vi foreslr ligeledes en srlig linje , der skal tjene til udvikling af pilotprojekter inden for den tredje sektor , nemlig  beskftigelse  .
I sammenhng hermed vil jeg minde om et andet forhold , som bekymrer os , nemlig Rdets uforstelige holdning i sprgsml om retsgrundlagene .
Hr. rdsformand , m det vre mig tilladt at sige , at dette er en lidt nrsynet holdning fra Rdets side , som gr forholdet mellem borgerne og Europa endnu vanskeligere .
Det er en meget negativ tilkendegivelse over for de europiske borgere .
<P>
Jeg mener , at vi str overfor en absurd styrkeprve med Europa-Parlamentet .
Dette foreslr en yderst fornuftig lsning , der ikke griber ind i den stramningspolitik og budgetpolitik , som det tvrtimod er enigt i .
Vi finder endvidere , at der findes et , omend beskedent , svar p de europiske borgeres behov , et svar , som kan bringe Europa borgerne nrmere .
Men hvad vil Rdet da vise med denne - rent ud sagt - uforstelige indstilling ?
<P>
Jeg opfordrer derfor Rdet til p ny at overveje sin stilling .
Det er endnu ikke for sent at gre dette .
P topmdet i Dublin skal tillidspagten drftes , og aftalen om retsgrundlagene er en lejlighed til at vise samhrighed .
<SPEAKER ID=41 NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg glder mig over , at Rdet har besluttet at respektere Parlamentets anmodning om yderligere midler til Fllesskabets kul- og tekstilinitiativer p vegne af Udvalget om Regionalpolitik .
Det vil bringe lettelse til de regioner , som ivrigt har ventet p nyt fra Rdet om , at der bliver stillet yderligere midler til rdighed p budgettet .
<P>
Jeg vil ogs gerne p Udvalget om Regionalpolitiks vegne sige , at vi glder os over den lsning , der er blevet fundet p det nordirske freds- og forsoningsprogram , men jeg vil gerne gentage vor ordfrers opfattelse , at det faktisk er Parlamentet , der har sgt denne lsning ved at skaffe yderligere 100 mio ECU .
Etableringen af en negativ reserve vil imidlertid , sdan som Parlamentet forstr det , blive taget fra den dokumenterede gennemfrelse ; ikke-anvendte midler og andre programmer vil i realiteten betale for det nordirske fredsprogram .
S der kommer faktisk ikke yderligere penge p bordet .
<P>
Vi m vre helt klare over , at Rdet ikke har levet op til sit ansvar p dette omrde .
Derfor vil jeg sige , at Parlamentet insisterer p at blive spurgt til rds , fr disse penge bliver overfrt til de yderligere midler til fredsprogrammet .
Det vil naturligvis vre meget ironisk , hvis vi ender med at finansiere det nordirske fredsprogram af ikke-anvendte midler til det nordirske fredsprogram for 1997 og 1998 .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget om nulvkststrategien og beslutningen om at beskre betalingsbevillingerne fra strukturfondene med 1 mia ECU . Hr .
Brinkhorst har ret : Det drejer sig ikke om besparelser .
Det er teknisk set ikke den rette mde at hndtere dette p , for det vil fre til lngere udsttelser .
Nogle regioner og nogle projekter har ikke fet deres penge i 1994 / 95 , og vi ender med at forvrre situationen med en drlig gennemfrelse og mulig underudnyttelse af bevillingerne til flge .
<P>
Hvis Rdet havde villet vre dristigt , kunne det have udvalgt de medlemsstater , der ikke er forpligtede p noget regionalprogram og beskret deres betalinger og mske ogs deres forpligtelsesbevillinger .
Det ville have vret en generel besparelse .
Det er politisk uforsvarligt for Rdet nu at binde betalinger fra strukturfondene til konvergenskriterierne for MU ' en .
Her er Rdet inkonsekvent .
S sent som i sidste uge fik vi smukke udtalelser fra Rdet om ndvendigheden af at opretholde investeringsbestrbelserne p nationalt niveau for at fremme vkst , konkurrencedygtighed og skabelse af varige arbejdspladser , og nu ser vi , at midlerne bliver skret ned for at opfylde konvergenskriterierne for MU ' en .
<P>
M jeg afslutningsvis sige , at det ikke er et budget for en kampagne , der vil stte borgerne frst .
Det er et budget , der vil tilfredsstille finansministrene .
Det er et budget for disciplin og strenghed , og jeg tror , det vil f en drlig modtagelse i vore regioner .
<SPEAKER ID=42 NAME="Liikanen">
Hr. formand , De Europiske Fllesskabers 1997-budget , som Parlamentet belaver sig p at vedtage i denne uge , er alt i alt fornuftigt og solidt : Det indeholder besparelser , profilerne over prioriteringerne er skarpere , og der er interessante nye projekter .
<P>
Men denne generelle tilfredshed er ledsaget af nogle skuffelser : Budgetproceduren har afslret alvorlige mangler .
Det ville have vret muligt at f et endnu bedre resultat - bedre for de involverede institutioner .
<P>
Fllesskabets 1997-budget indeholder vigtige elementer af strenghed .
Nogle af dem er reelle : For eksempel er nullet til nyt personale for alle institutioner - bortset fra udvidelse - et symbolsk , men meget tydeligt signal .
<P>
Nogle elementer af strengheden er mere forelbige : Der bliver skret 1 mia ECU vk bde fra den flles landbrugspolitik og fra betalingsbevillingerne under strukturfondene .
Men de tilgrundliggende forordninger er undrede og skal finansieres fuldt ud .
Den faktiske strenghed i 1997-budgettet vil derfor kun blive tilvejebragt i forbindelse med dets gennemfrelse .
I srdeleshed nr det glder landbruget , m beslutningerne inden for denne sektor kunne forenes med de strammere budgetmssige begrnsninger .
<P>
Der var stor enighed mellem institutionerne under hele budgetproceduren om ndvendigheden af strenghed .
I 1997 , det afgrende r for den heldige start p Den konomiske og Monetre Union , m Fllesskabets budget ses at ligge p linje med de alvorlige bestrbelser p nationalt niveau .
<P>
Til trods for denne tilgrundliggende enighed , har samrdet mellem Rdet og Parlamentet om gennemfrelsen vret vanskelig .
Man har forsmt vigtige chancer , bde for at begrnse udgifterne yderligere og for at forbedre proceduren .
<P>
En vedtagelse af revisionen af det flerrige finansielle overslag for at fremskynde nogle afgrende investeringer i 1998 og 1999 ville have skabt en politisk ramme om et endnu mere restriktivt budget i 1997 .
Og det ville have givet et tiltrngt budskab om tillid til Unionens fremtid .
<P>
I sidste instans var det ikke muligt at enes om bare en lille smule fleksibilitet mellem kategorierne for 1997 - som ikke involverede nogen yderligere udgifter .
Det har aldrig vret meningen , at de finansielle overslag skulle vre indgraveret i sten og vare syv r .
Som en reaktion p de ndrede omstndigheder m det gres lettere at foretage en omfordeling mellem kategorierne - hvilket ikke vil forge udgifterne .
<P>
Med hensyn til procedurerne er jeg glad for , at man er net frem til enighed om bedre information til budgetmyndigheden om fiskeriaftalerne .
De afgrende bestemmelser i denne aftale er flgende : Hvis der ser ud til at vre brug for yderligere midler , skal der vre en trialog om rsagerne til denne situation og de foranstaltninger , man kan blive ndt til at trffe .
Dette br skabe mulighed for endnu mere gennemskuelighed og bedre kontrol med de budgetmssige omkostninger ved disse aftaler .
<P>
Institutionernes manglende evne til at enes om sprgsmlet om retsgrundlaget er skuffende .
Sund finansiel forvaltning krver klare regler om dette sprgsml .
De kan kun komme fra en aftale mellem de tre institutioner .
<P>
Indtil man finder frem til en aftale , m Kommissionen ptage sig sit ansvar .
For gennemfrelsen af 1997-budgettet vil den flge den linje , der blev fastlagt i dens meddelelse fra juli 1994 .
Dette indebrer gennemfrelse af forberedende aktioner og pilotprogrammer for en begrnset periode , selv fr der er stillet forslag om et retsgrundlag .
Det vil f.eks. glde de nye pilotprojekter til flygtninge og asylsgere .
<P>
De forsmte muligheder viser , at samrdsproceduren ikke virker efter hensigten .
Det er ndvendigt at tnke over , hvordan den kan udvikles .
<P>
Sammen med disse elementer af strenghed vil Fllesskabets budget for 1997 have en skarpere profil .
Faktisk m udgifterne , nr der er mangel p ressourcer , koncentreres mere om det , der prioriteres hjest i Unionen .
Det implicerer ogs , at man skal holde sig tilbage fra aktiviteter , hvis gavnlige virkninger for Europa er begrnsede .
<P>
Det var i denne nd , at Kommissionen foreslog at koncentrere Fllesskabets bevillinger mere om jobskabelse og vkst .
Den har peget p forskning , transeuropiske netvrk og sm og mellemstore virksomheder som srlig vrdifulde i denne forbindelse .
<P>
Kommissionen ville have foretrukket en vsentlig styrkelse af disse aktiviteter for 1998 og 1999 ved hjlp af en revision af det finansielle overslag .
Den ikke-omstridte finansiering af de 100 mio ECU , der stadig mangler til den irske fredsproces , var ogs en del af dette forslag .
<P>
Uden aftaler om revision har det vret vanskeligt at finde midler til disse prioriteringer .
Under disse vanskelige omstndigheder glder Kommissionen sig over forslagene fra Budgetudvalget til finansiering af den irske fredsproces under udgiftsomrde 2 , om styrkelse af forskning og udvikling under udgiftsomrde 3 , og til ekstra investeringer i infrastrukturen under udgiftsomrde 4 .
<P>
Fllesskabets budget for 1997 , sdan som De har fet det forelagt , indeholder et antal nye projekter .
Jeg har allerede henledt opmrksomheden p de nye pilotprojekter for flygtninge og asylansgere .
<P>
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min fulde sttte til de initiativer , ordfreren , hr . Brinkhorst , har taget til yderligere rationalisering af anvendelsen af Fllesskabets midler .
Faktisk har Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget under ledelse af deres respektive formnd , hr . Samland og fru Theato , lige fra begyndelsen anvendt pression og opmuntring til sttte for Kommissionens bestrbelser p at tilvejebringe en ny finansiel forvaltningskultur .
<P>
Lad mig slutte med at takke ordfrerne , hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valls , svel som formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , og hans kolleger for det hrde arbejde , de har gjort for at n frem til en succesrig afslutning p 1997-budgetproceduren .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Den Socialistiske Gruppe , men jeg vil ogs gerne fremstte en personlig kommentar .
Ud af de syv r , hvor jeg har haft med budgetproceduren at gre , har dette vret det mest utilfredsstillende .
Det m jeg sige rent personligt .
Det er der flere rsager til , og jeg vil gerne fremhve to af dem .
<P>
For det frste kunne Parlamentet som helhed ikke tilslutte sig de to strategier , som vor gruppe stttede , og det satte os i en svag position , da vi forsgte at forhandle med Rdet .
Vi gik ganske ubevbnede til forhandlingerne med Rdet .
<P>
Men for det andet har Rdets holdning slet ikke hjulpet .
Den kan bedst opsummeres ved et ndringsforslag til beslutningsforslag , der blev stillet af hr . Colom i Naval i aftes i Budgetudvalget , og hvor der str :  Parlamentet beklager , at Rdet har afvist en mindre revision af de finansielle overslag for at tilgodese den prioritering , som budgetmyndigheden har givet udtryk for inden for samrdsproceduren , i modstning til , hvad der ved flere tidligere lejligheder har vret almindelig enighed om  .
Det opsummerer det .
Men der var ogs en genstridighed fra Rdets side over for ting som at enes om retsgrundlaget , og det har givet mange mennesker en drlig smag i munden .
<P>
Vi har nu tre hjt prioriterede ting i Unionen , som vi har villet sttte lige fra begyndelsen .
De lsninger , vi er net frem til , kommer vi vel s til at njes med .
Den negative reserve under udgiftsomrde 2 er blevet udmrket skitseret af fru McCarthy .
Det ser ud til at , ja , vi har en lsning p problemet med den irske fredsproces , men ikke p den mde , vi nskede .
Det ser ud til , at det , der i sidste instans glder , er det , man gr , nr man ikke kan komme videre i en rationel debat , eller nr man har tabt i denne debat .
<P>
Med hensyn til forskning og udvikling har vi en negativ reserve under udgiftsomrde 3 , hvilket betyder , at vi under det ene udgiftsomrde , hvor vi har vore prioriteter , m hbe , at nogle af dem ikke vil blive indfriet eller brugt , s at vi kan f penge til den negative reserve .
<P>
S har vi de transeuropiske netvrk under udgiftsomrde 4 , som vi hber , Kommissionen p et tidspunkt i fremtiden vil overfre til udgiftsomrde 3 .
Som jeg har sagt , er det ikke en situation , vi fra begyndelsen har nsket at sttte .
<P>
Vor gruppe har i sidste instans ikke noget valg : Take it or leave it .
For at f de 314 stemmer i Parlamentet vil vi ikke bringe de ekstra penge til forskning og udvikling i fare , og vi vil heller ikke bringe pengene til de transeuropiske netvrk i fare , hvis der er denne mulighed for at f dem ind under udgiftsomrde 3 .
Derfor vil vi tage , hvad vi kan f .
Men som jeg sagde i begyndelsen , processen har ikke vret tilfredsstillende .
Det er noget rod .
Man m hbe , at der til nste r vil finde en langt bedre samrdsprocedure sted mellem os og Rdet for at sikre , at vi ikke skal igennem denne procedure igen .
Man m hbe , at Parlamentet for fremtiden vil st sammen , hvilket bestemt ikke har vret tilfldet denne gang .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere de to ordfrere , hr . Brinkhorst og hr .
Fabra Valls , for deres udmrkede arbejde i r .
Som hr . Wynn sagde , har det ikke vret noget nemt r ; det har faktisk vret vanskeligt og givet os skrammer , fordi vi grundlggende havde valget mellem at fastholde de aftaler , vi havde indget som Parlament , herunder den interinstitutionelle aftale , som jeg med glde ser vil blive resultatet af vore drftelser i dag og vor procedure i torsdags , eller at stemme for midler til transeuropiske netvrk eller forskning og udvikling , hvilket ville f os til at overskride de budgetmssige begrnsninger .
Vor gruppe har altid fastholdt , at vi skulle st ved de aftaler , vi indgik .
<P>
Naturligvis mtte vi f en utilfredsstillende budgetprocedure , ville jeg mene , hr . Wynn , for nr man frst principielt er get ind p at holde sig til et strengt budget , s er der ikke meget at tale om , for vi skal alle holde os inden for samme manvremargin - bde Parlamentet og Rdet .
I r er der tre ting , som jeg gerne vil fremhve , nr jeg skal opsummere Det Europiske Folkepartis synspunkt .
<P>
For det frste er vi begyndt at forfine den mde , hvorp vi benytter reserven for at n Parlamentets ml .
Det har vi gjort med hensyn til informationspolitik , hvor vi har set en bemrkelsesvrdig holdningsndring fra Kommissionen , hvis jeg m sige det sdan , nr det glder dens villighed til at tage nogle radikale beslutninger om , hvordan informationspolitikken skal udvikles .
Vi er stadig ikke helt frdige med den proces .
Vi er enige i , at 25 % af midlerne br forblive i reserven , s at vi i den institutionelle arbejdsgruppe , der nu er veletableret bde af generelle og specielle grunde , kan n frem til en rigtig afgrelse truffet af Parlamentet og Kommissionen i fllesskab om , hvordan disse midler skal forvaltes .
<P>
Ligeledes har vi , nr det glder sm og mellemstore virksomheder , turismen og GD XXIII , ogs set en vis forandring , s snart vi kommer til andenbehandling , efter at Parlamentet har overfrt midlerne til reserven ved frstebehandling .
Det er mske et sammentrf set fra Kommissionens synspunkt , men for s vidt angr Parlamentet , er det usandsynligt , at denne beslutning ville vre blevet taget s hurtigt , hvis vi ikke ogs havde overfrt midler til reserven .
Igen fr vi en bedre udnyttelse af reserven .
Det er klart , at det tredje eksempel , Tyrkiet , er et langt mere flsomt sprgsml , og vi har endnu ikke vret i stand til at finde den rette tillidsfulde balance mellem institutionerne : mellem p den ene side Kommissionens opfattelse af adfrdskodeksen og derfor dens nske om at have sin manvrefrihed , og p den anden Parlamentets opfattelse , hvor man endnu ikke har tillid til , at Kommissionen vil gre , hvad vi har anmodet den om at gre .
<P>
Det er det frste - at vi vil fortstte med at bruge dette instrument for at sikre , at Parlamentets prioriteringer hvdes i budgettet og den lovgivningsmssige proces .
For det andet frer det mig over til den forbindelse , som vi ikke rigtig har fet etableret i budgetprocessen , nemlig til regeringskonferencen .
Vi br nu kunne se fremskridt i regeringskonferencen , hvor Rdet kan se , at det har en ansvarlig , rationel og disciplineret partner i budgetprocessen , sammen med hvem det kan gennemfre det , som Den Europiske Union prioriterer .
Jeg forventer , at der sker visse fremskridt i retning af eliminering af skellet mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , nr vi er net frem til en afgrelse , enten i Amsterdam eller lidt senere til nste r under regeringskonferencen .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve , at hvis Det Europiske Rd fortsat skal kunne udsende erklringer om , at det gerne vil forge de belb , der er til rdighed til de transeuropiske netvrk , eller at det gerne vil kunne investere mere i forskning og udvikling , og s ikke skaffer de ekstra penge , der er ndvendige hertil , s vil vi naturligvis hele tiden befinde os i den situation , som vi befandt os i under budgetprocessen .
S jeg vil strkt tilslutte mig det punkt i hr . Brinkhorsts beslutningsforslag - det er faktisk et forslag fra PPE - at vi skal have en finansieringsoversigt eller et overslag over finansieringen fra Det Europiske Rd , hver eneste gang det bruger penge , s at vi ved , hvor pengene formodes at komme fra .
Ellers tror jeg , at Parlamentet , nr det kommer til revisionen af de flerrige finansielle overslag , udvidelsen og alle disse strre sprgsml , som forestr , vil mene , at der kun kan blive ballade i fremtiden mellem de to grene af budgetmyndigheden .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , vi er ved andenbehandlingen af et budget , der trods dets mangler fr UPE-gruppens tilslutning , for det gr , nr alt kommer til alt , i god trd med det , som vi har gjort os til talsmand for , nemlig at der ikke kommer nogen yderligere skatteudskrivninger p de nationale budgetter i 1997 som flge af Maastricht-traktaten .
<P>
Uanset hvilke flelser man rent faktisk mtte have over for denne traktat , tror jeg ikke , at vort Parlament br gre noget , der kan lgge hindringer i vejen for indsatsen fra regeringerne , der i 1997 er forpligtet til at srge for , at deres rlige budget har en positiv effekt p overholdelsen af kriterierne .
Den nul-option , der i store trk blev stttet af vort Parlament ved frstebehandlingen , vil , hber vi , opn en sttte af samme strrelsesorden ved afstemningen torsdag .
<P>
Jeg tror rent faktisk , at denne pause i forgelsen af betalingsbevillingerne udgr en usdvanlig indsats for 1997 , men at den betydelige forgelse af programbevillingerne sikrer fremtiden og tager hensyn til finansoverslagene .
Jeg tror ogs , at afstemningen om dette budget vil gre det muligt at sikre den interinstitutionelle aftale , selv om vi m indrmme , at det fungerende formandskab for Rdet ikke har gjort noget som helst - det er det mindste man kan sige - for at der skulle komme noget ud af dialogen og derefter trilogen den 19. november .
<P>
Jeg tilfjer , at Budgetudvalget har lagt en kollektiv visdom for dagen , der fortjener ros , for fornuften har for flertallets vedkommende forstet at triumfere .
Endelig vil jeg gerne over for vore kolleger Samland og Brinkhorst udtrykke min mest inderlige hengivenhed for det arbejde , de har udfrt , selv om det kan forekomme dem en smule frugteslst .
I den anledning vil jeg gentage de visdommens ord fra oldtiden , der blev udtalt af vor ordfrer i gr aftes henimod midnat :  dura lex , ced lex  .
<P>
Den mned , der lige er get , kunne kaldes  kampen om de 300 millioner ECU  , der delte sig i tre grupper p hver 100 millioner .
Og selv om dette belb kan forekomme beskedent i forhold til de 88 milliarder p vort budget , br man vide , at der har vret megen kiv om det , og jeg for min del glder mig over den lykkelige udgang p debatten vedrrende de 100 millioner ECU til fredsprocessen i Nordirland .
Jeg kommer selv fra en  og mener ikke , at freden br have en pris , nr blot de belb , vi tildeler , har et positivt sigte og reelt giver en flelse af , at Europa er en fredsfaktor for hvert land .
At der ogs tildeles 100 millioner til RECHAR og RETEX vil gre det muligt at lse op for en situation i disse to sektorer , som visse anser for allerede nu at vre meget usikker .
Lad os nske disse to programmer al mulig succes .
<P>
Tilbage er de 100 millioner til nettene .
Adskillige kolleger mener , at deres ophvelse af blokeringen for kapitel 4 er et kunstgreb , der gr det muligt at hjlpe relationerne til Central- og steuropa frem , samtidig med at man undgr at ophve loftet over kapitel 3 .
Det er ikke min opfattelse , for allerhjest kan man beklage , at den endelige udformning for mange fremstod som en kanin , der blev trukket ud af hatten , medens det vsentligste var at redde den interinstitutionelle aftale .
Vort Parlament vil alts torsdag udtale sig om et budget , hvis usikkerhed gr mere p principsprgsml end p bevillingsbelbene .
Lad os vre tilfredse med ordningen og glade for principsprgsmlene .
<P>
Jeg vil nu fremdrage de finansielt positive foranstaltninger .
Ved umiddelbart at ophve blokeringen af 50 % af de bevillinger , der ved frstebehandlingen blev opfrt under reserven til Euronews-kden , og ved at forpligte sig til ved udgangen af marts-mned atter at se p finansieringsplanen for dette medie , har Budgetudvalget udvist visdom og forstelse .
Denne samme forstelse har medvirket til at mildne virkningerne af kogalskabssagen hos offentligheden .
Sledes er 20 millioner til promovering af kvalitetsoksekd det mindste , man kan gre for at henlede de europiske forbrugeres opmrksomhed p , at dyr fodret efter traditionelle og kontrollerede metoder , ikke kan sammenlignes med dyr , der inden kogalskaben var ofre for menneskegalskaben .
<P>
Der er endelig efter min mening en sknhedsplet , og denne sknhedsplet vedrrer MEDA-programmet .
Jeg vil gerne i den anledning henlede opmrksomheden p en gammel udtryksmde :  man kan ikke bde forre noget bort og beholde det  .
Ved at opfre 100 millioner under reserven for MEDA-programmet under foregivende af , at disse bevillinger kunne vre bestemt for Tyrkiet , antager man p forhnd , at der er tale om en forhndshensttelse af bevillingerne , der ikke er fastsat i nogen retsakt , og man kaster til en vis grad barnet ud med badevandet .
Dette natlige valg , der er blevet vurderet i store trk uden nogen forudgende finansiel undersgelse , ligner til en vis grad de bodsofre , der giver god samvittighed for en billig penge , og som gr det muligt at ihukomme , at Budgetudvalget sledes som enhver god primitiv stamme kan styre mellem totemple og tabuer for at resumere titlen p et bermt sociologisk vrk .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , den fundamentale overensstemmelse mellem Rdets budgetafgrelser og de forslag p vigtige omrder , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , overfldiggr p det nrmeste den mjsommelige procedure , vi har vret igennem i de seneste uger , og jeg vil derfor begrnse mig til nogle f aspekter .
<P>
Vi tager som bekendt afstand fra den restriktive afgrelse , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , med henblik p indfrelsen af den flles valuta , ligesom vi m kritisere , at der ikke allerede nu tages hensyn til den kommende udvidelse .
Af samme grund kan vi ikke acceptere de retningslinjer vedrrende landbrugsudgifter , der udstikkes i den anden ndringsskrivelse .
Vi bekrfter vores positive indstilling til opfrelsen af 300 mio ECU til finansiering af de prioriterede omrder i forbindelse med transeuropiske net , forskning og udvikling og Nordirland .
Endvidere m vi endnu en gang kritisere , at beskftigelsen ikke er blandt de udtrykkelige prioriteringer for 1997 .
<P>
Hvad angr opfrelsen af de vedtagne prioriteringer , vil vi understrege flgende :
<P>
For det frste havde de en anden betydning set i lyset af en revision af de finansielle overslag .
Uden en sdan revision forekommer de foreslede lsninger uundgeligt fordrejede .
Opfrelsen under udgiftsomrde 2 af 100 mio ECU til Nordirland vil nu objektivt - og fordi den ledsages af en negativ reserve af samme strrelse under dette udgiftsomrde - , udgre en ny nedskring i strukturinterventionerne , hvilket vi naturligvis ikke kan acceptere .
Det samme kan siges om den negative reserve under interne politikker .
<P>
Hvad angr opfrelsen af nettene under udgiftsomrde 4 ( eksterne politikker ) mener vi , at dette er ensbetydende med definitivt at opgive prioriteringen af arbejdslshedsbekmpelse ( med opgivelsen af selve nettene ) og dels en ny mere direkte mde at ge finansieringen af udvidelsen , p bekostning af interne ml .
<P>
Endelig tilslutter vi os de beslutninger der i gr blev truffet vedrrende en rkke andre omrder , herunder Tyrkiet , med opfrelsen af en reserve p 100 mio ECU og ogs vedrrende adfrdskodeksen for indgelse af fiskeriaftaler .
<P>
Men det er ikke tilstrkkeligt til at ndre vores samlede vurdering af denne budgetprocedure , som vi finder yderst negativ , frustrerende og lidet flatterende for Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette rs budgetprocedure giver alle involverede en drlig smag i munden , for hvad skal budskabet til borgerne vre ?
At spare til den monetre union ?
Vi ved jo alle ganske udmrket , at ogs uafhngig af den monetre union skal de nationale budgetters gldsbyrde reduceres drastisk , for at vi overhovedet kan vre handledygtige i fremtiden .
Men nu at skubbe alle forsmmelser p de nationale budgetter over p opfyldelsen af Maastricht-kriterierne er ikke blot forljet , men farligt , for det bidrager til at piske en antieuropisk stemning op , hvis konsekvenser endnu ikke kan overskues .
<P>
S helhjertet var sparehensigten jo heller ikke .
Nedskringerne p 1 mia ecu p hhv. landbrugs- og strukturudgifterne er jo bare ln p rene 1998 og 1999 .
Men naturligvis , jeg glemmer jo , at der ogs er positive prioriteter , som skal finansieres med dette budget .
rlig talt , det opslidende fumleri omkring 300 mio ecu kan da kun fremkalde et beskmmet smil , for hvem kan stadig danne sig en forestilling om det smtskrne kvleri om den skaldte revision af det finansielle overslag eller nre tiltro til , at de 100 mio ecu til de transeuropiske net skulle vre beskftigelsesinitiativerne slet og ret ?
For vrigt opfres dette belb ved hjlp af en budgetmssig sten p hovedet for ikke at sige et noget enfoldigt trick i udgiftsomrde 4 , og jeg vil gerne se , hvorledes vi giver de 100 mio ecu ud og til hvad .
<P>
Dette budget er ikke noget signal til menneskene i Den Europiske Union , som kan overbevise , men snarere forvaltningen af status quo p mindre end den mindste fllesnvner .
At der i den pakke , der til sidst blev frdig , er 100 mio ecu til fredsprocessen i Nordirland , er det eneste lyspunkt .
At vi blev ndt til med en reserve p 100 mio ecu til Tyrkiet at tvinge hr . Van den Broek til at g ind p vore krav , er beklageligt .
<P>
Til slut vil jeg anmode hr . Liikanen om at srge for , at vore bestrbelser p at sikre kommissrernes og de vrige kommissionsansattes pensioner i de kommende r til nste r i et godt samarbejde vil fre til et positivt resultat .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , sidste r protesterede de franske og flamske lsgngere imod den store stigning i fllesskabsbudgettet .
I r vil vi kunne glde os over et budget , der sparer skatteyderen mere .
Men nuloptionen , som vi ikke nsker at ende alt for langt fra , vedrrer kun betalingsbevillingerne , og der er mindre tale om reelle besparelser , der gr det muligt at nrme sig denne end om en justering af bevillingerne til anvendt forbrug .
Man fr undertiden det indtryk , at besparelser gr p udgifter , der alligevel ikke har fundet sted .
Det er til en vis grad en latent besparelse , man lader os stemme om .
<P>
Dette budget er i vrigt kun et stramt budget at se til , eftersom bevillingerne mlt i forpligtelser - og det er forpligtelser , vi m holde fast p - fortsat vil stige i strrelsesordenen 2 % .
Udgifterne har alts stadig en stigende tendens , eftersom de hvad angr forpligtelsesbevillingerne fortsat stiger .
Men de komparative udgifter , interventionsudgifterne , investeringsudgifterne og staternes og de lokale myndigheders budgetter i Unionen stiger ikke , de aftager .
Det vil sige , at der er flere bestrbelser p budgetkontrol og besparelser i staternes og de lokale myndigheders budgetter end i Den Europiske Unions eget budget .
<P>
Det vil sige , at der stadig er lang vej at g i forsvaret af den europiske skatteyder og lang vej at g for at n fra den latente budgetkontrol , som vi kender i dag , til en mere virkelig budgetkontrol og en bedre beskyttelse af skatteyderen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Samland">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indlede med et citat af Albert Einstein , som jeg netop har fundet i min egen kalender .
Det passer udmrket :  Jeg tnker aldrig p fremtiden , den kommer tidsnok .
 Det kunne i virkeligheden vre overskriften over dette rs budget .
Det er ikke noget svar p de fremtidige udfordringer , intetsteds , og ingen institution , heller ikke vor egen , er blevet kronet med hder ved at give disse svar .
Der skal faktisk , fru Mller , samles 314 stemmer , hvis man ikke vil acceptere Rdets beslutning i andenbehandling .
Vi havde ikke en gang mod til at sige , at organisatoriske rammebetingelser , der skal forbedre budgetproceduren som helhed , netop kun er organisatoriske rammebetingelser og kun varer s lnge , som de virkelig forbedrer proceduren , men ikke varer , hvis de forhindrer , at der dermed kan udarbejdes fremtidspolitik for menneskene i Europa .
<P>
Den politiske procedure er en falliterklring af frste klasse .
Det har Rdet jo ogs i mellemtiden indset .
Jeg er glad for , at rdsformandskabet slet ikke kommer til andenbehandlingen , fordi der jo alligevel ikke er noget at drfte med rdsformandskabet .
Det var heller ikke tilfldet under frstebehandlingen , det var heller ikke tilfldet i mellemtiden eller forud for , og det vil heller ikke blive tilfldet bagefter .
Det skyldes ikke kun irerne ; det er ligegyldigt , om det er nederlnderne , irerne eller andre , der har formandskabet !
Det skyldes , at Rdet af budgetministre er det sidste Rd i hele institutionen , at det ikke har noget at skulle have sagt og heller ikke noget at bestemme , og at der derfor ikke har fundet nogen form for politisk drftelse sted med Rdet , aldrig !
Det er en falliterklring , at det er embedsmndenes forlngede arm , som skriver sedler til ministrene , som gr dem ude af stand til efter politiske samtaler s at gre det , de p forhnd har lovet , men som ikke str p sedlen !
Det har ikke mere noget med politik at gre !
Det er den egentlige falliterklring , som den politiske klasse i Den Europiske Union udskriver til sig selv , nr det drejer sig om at bidrage virkelig konstruktivt til lsning af problemerne i Europa .
<P>
Lige en ting til : Nr der nu henvises til , at det bliver bedre , nr vi nr frem til regeringskonferencen - hr . Elles er jo desvrre ikke mere i salen , hvis man vil skndes med ham derom - kan jeg kun le !
Nr jeg ser p , hvad der str i bilaget til det irske papir , som jo behandles i lbet af denne weekend , konstaterer jeg , at det ikke bliver bedre , men endnu vrre , fordi den erkendelse , at den nuvrende procedure ikke fungerer , frer til , at man praktiserer den nuvrende procedure ikke kun i landbrugspolitikken , men for fremtiden ogs i sjle II og III , nemlig udenrigspolitik og indre anliggender .
Dr vil man ogs etablere obligatoriske aspekter , nemlig obligatoriske udgifter .
<P>
Mine damer og herrer i Rdets skrivende personale , den tekniske klasse : Hvis De tror , at Deres mestre virkelig skal slge det til offentligheden - demokratiet er jo allerede nu ikke tilstrkkeligt , og for fremtiden skal det vre reprsenteret endnu bedre , nr endnu en gang to grupper af udgifter skal skubbes ind blandt de obligatoriske udgifter - s bliver der ballade , dt kan jeg forsikre Dem !
Vi vil sl et slag i Europa-Parlamentet om dette forslag , som De er ved at forberede , et slag , De sent vil glemme .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand . At spare , hr .
Elles , er ikke lig med at spare . Vi blev enige om at spare , men vi ville spare for dermed samtidig at tjene Den Europiske Unions forml og borgerne .
Det br man ogs alvorligt overveje , nr man frer politik ud fra den synsvinkel , en oppositions- eller regeringspolitiker i ens hjemland anlgger , og ikke som medlem af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , med de krav , der har vret om begrnsning af udgifterne , kunne dette ikke blive en lykkelig procedure , men alligevel vil jeg gerne komplimentere ordfrerne , hr .
Brinkhorst og hr . Fabra Valls , og ligeledes det irske formandskab , for at have opnet , hvad der syntes umuligt , med hensyn til at indfri vore langsigtede forpligtelser og lse de jeblikkelige problemer i dag .
<P>
Jeg vil gerne i srdeleshed henlede opmrksomheden p BSE-krisen , der har medfrt en forgelse af udgifterne p 50 % , op til 7 mia ECU i den sektor .
Jeg tror , at landbrugerne , i srdeleshed i randomrderne i Irland , Nordirland og Skotland , m vre Kommissionen , Parlamentet og Rdet taknemmelige for den hurtighed , hvormed dette problem er blevet hndteret , og de ressourcer , der er blevet fremskaffet for at imdeg den vrste krise , disse mennesker har vret ude for i en hel generation .
<P>
Jeg vil ogs gerne anerkende , at vi til trods for ndvendigheden af at begrnse udgifterne har indfriet vore forpligtelser inden for regionalpolitikken og er fortsat med at forge forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene med 8 , 05 % .
Ogs dt viser Fllesskabets villighed til at st ved sine forpligtelser over for de fattigere regioner .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p uenigheden om fiskeriet og takke det irske formandskab for at have gjort sig oprigtige bestrbelser p i det mindste at fremskaffe en vis forstelse mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om , hvordan disse beslutninger skal trffes .
Vi bruger mange penge p disse aftaler .
Halvdelen af alle de penge , vi skaffer til fiskerisektoren , gr til disse aftaler , noget i retning af 300 mio om ret .
Det er vigtigt , at institutionerne nr frem til en bedre indbyrdes forstelse , men jeg vil gerne understrege , at dette kun er en midlertidig aftale .
Jeg tror , at for s vidt angr internationale aftaler , har Parlamentet , hvis det drejer sig om vsentlige belb , ret til en fuld procedure med samstemmende udtalelse i henhold til artikel 228 i Maastrichttraktaten .
<P>
Parlamentet gr sig selv forvirret med denne diskussion om , hvad der er obligatorisk , og hvad der er ikkeobligatorisk .
Hvis traktaten bliver ratificeret ordentligt , hvis Parlamentet for alvor bliver taget med p rd og giver sit samtykke , s har vi naturligvis en forpligtelse til at udbetale disse penge .
Men det , vi fra Parlamentets side br understrege , m vre at f lovens bogstav overholdt i forbindelse med indgelse af disse aftaler .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at til trods for al snakken om ndvendigheden af besparelser , reprsenterer dette budget 1 , 22 % af Den Europiske Unions bruttonationalprodukt .
Det er et meget lille belb .
Det understreger hr . Samland .
Vigtigheden af at holde igen p udgifterne og vre omhyggelig har ikke noget at gre med at bengte Fllesskabets behov for s vidt angr budgetmssige ressourcer .
Vi er p vej til at forge vort budget til 1 , 27 % i 1999 .
Lad os ikke foregive , at det vil give tilstrkkelige ressourcer til at imdekomme behovet i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union og behovet hos de stater , der forventer at blive fuldgyldige medlemmer .
Ikke desto mindre har de penge , vi bruger , en meget lille indvirkning p den monetre og konomiske politik inden for Fllesskabet , mens de nationale regeringer ikke sparer p deres egne udgifter .
Hvad de gr er at formindske vkstraten , det br vi understrege .
Hvis man ser p tallene , s begrnser selv de mest tilbageholdne budgetter i Fllesskabet blot vkstraten , de reducerer ikke udgifterne .
Det har vi gjort i r , men vi kan ikke blive ved med at gre det til evig tid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere ordfrerne for forelggelsen af deres betnkninger og benytte lejligheden til under denne budgetdebat at nvne , at der er flere og flere udsagn om , at procedurerne i forbindelse med ansgninger om midler fra EU bliver mere besvrlige , mere bureaukratiske og mere krvende i regnskabsmssig henseende .
Det betyder ikke , at jeg ikke mener , at der br vre finansiel kontrol : Der er behov for finansiel kontrol .
Men der m vre en balance mellem ansgernes iver for at deltage i EU-programmer og den mngde detaljer , der nu krves .
Papirarbejdet , det forberedende arbejde , der er ndvendigt for at ansge om bistand p f.eks. 5000 ECU er helt ude af proportion i forhold til fordelen ved det .
Mange af dem , der opfylder kravene , ville mske ansge , hvis der var frre detaljer og mindre bureaukrati , og jeg vil vove at pst , at der er mange i Unionen , der burde vre kvalificerede , men det er muligvis for dyrt og krver alt for store anstrengelser .
<P>
Kommissionen m skelne mellem summer p f.eks. 5000 ECU og 50000 ECU eller derover til sm bevillinger til sm og mellemstore virksomheder - og vi forstr betydningen af de sm og mellemstore virksomheder og den vigtige rolle , de spiller i jobskabelsen .
Sm selskaber som dette br ikke vre ndt til at have en ph.d. i regnskabsvsen for at ansge Kommissionen om bistand .
Der er et alvorligt behov for at finde en ny balance , for at overvge EU-ansgningerne .
Alle de aspekter , jeg har nvnt , virker efter min mening afskrkkende p sm selskaber .
Jeg vil vove at pst , at det er helt i modstrid med de hensigter , EU har givet udtryk for .
<P>
Vi vil meget snart f meddelelsen om den flles valuta , borgerne og regeringskonferencen .
Vi m sikre , at bevillinger til disse forml faktisk kan findes s snart som muligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min glde over , at problemet i forbindelse med fred og forsoning nu er blevet lst .
Jeg tror , at alle forpligtelserne vil vre p plads inden rets udgang .
Fondens midler vil vre mere end opbrugt , og lad os hbe , at vi nste r kan tale om en udvidelse af denne fond .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg skal kun fremstte to bemrkninger .
I dette budget , i dette skakspil , som budgetproceduren er udtryk for , ofrede Europa-Parlamentet sine bedste brikker til fordel for Rdet under frstebehandlingen , og vi str nu under andenbehandlingen uden dronning , trne , springere og lbere , og med et Rd , der har rokeret sig i en fastlst stilling uden at have tabt s meget som n brik .
I denne ulige stilling ved brttet er alle bestrbelser p at foresl remis forgves , idet Rdet er i frd med at erklre os skakmat .
<P>
Der er her tale om det frste nulvkstbudget .
Det havde vret nskeligt at undg nedskringer af midlerne til skabelse af beskftigelse , ml nr . 2 , 3 og 4 i Strukturfondene og indenrigspolitikken .
Der er tale om et ynkeligt politisk signal , fordi besparelserne sker netop inden for de politikker , inden for hvilke den europiske borger mest fler Unionens tilstedevrelse .
Og et andet slet politisk signal er manglen p sikkerhed for , at denne nulvkst vil blive en undtagelse og ikke reglen indtil i hvert fald 1999 .
<P>
Jeg har endnu en bemrkning : Den forudsete omstrukturering af de skaldte  A-linjer  , srlig inden for kultur , ungdom og uddannelse , burde udsttes til 1998 , men - i sandhed ! - fra et objektivt synspunkt under udnyttelse af de enkelte aktioners effektivitet og multiplikatorvirkninger .
I disse linjer findes meget positive initiativer , som f.eks. Europa-bevgelsen eller universitetsforeningen ESST .
Men der er alligevel en rkke initiativer , som ganske enkelt svarer til en indkbsliste for medlemmerne uden kontrol af dens effektivitet eller ndvendighed .
<P>
Her slutter jeg .
Dette budget viser som helhed mangel p rgerrighed , men intet , der passer til de vanskelige udfordringer , som Den Europiske Union skal tage op .
<SPEAKER ID=53 NAME="Wilson">
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter glder sig over muligheden for at arbejde tttere sammen med Parlamentets Budgetudvalg , Kommissionen og Rdet .
Vi har deltaget fuldt ud i ad hoc-proceduren og vil isr komplimentere ordfreren , hr . Brinkhorst .
<P>
Men vi flte os slemt svigtede , da Budgetudvalget ngtede at overveje ndringer af B1-kontiene i budgetbetnkningen som foreslet i vor udtalelse .
Blandt disse konti var kontoen til fremme af oksekdsforbrug - kontoen til  spis mere oksekd  .
Senere er dette ndringsforslag blevet stillet af Kommissionen , og der er blevet enighed om det under trialogen og fra Rdets side .
Vi vil hvde , at den 50 mio ECU ' s kampagne for at spise oksekd kunne forge forbruget med 1 % , hvilket ville spare en oplagring i frysehus af 60000 tons og sledes give os en fortjeneste p 70 mio ECU .
Vi synes , at dette er en god og fornuftig forretning , og vi hber meget , at Parlamentet vil stemme for det .
<P>
Vi beklager meget , at Rdet har afvist kontoen til honning .
Vi producerer mindre end halvdelen af den honning , vi spiser , i et klima , der er udmrket til biavl og honningproduktion .
Jeg hber meget , at vi kan blive enige om penge til forskning i biavl og honningproduktion fra den reserve , vi har vedtaget .
Mske kan vi med god vilje n dette .
I mange r har vi vret enige om , at honning og bier skulle stttes , men vi har ikke stttet vor opfattelse med penge .
<P>
Vi ville have foretrukket , at de penge , der var ndvendige for at lse problemet med overproduktion af oksekd , var blevet lagt til budgettet i stedet for at blive taget fra planlagte besparelser .
Men da vi har garanti for , at alle forpligtelserne med hensyn til priser og omkostninger til diverse politikker vil blive indfriet , fler vi , at vore interesser er blevet tilgodeset .
<P>
Afslutningsvis fler vi , at man har imdekommet vore nsker .
Vi har etableret kontakter , vi mener , at vi har opfrt os hderligt under dette rs budgetdrftelser , men desvrre har vi ikke fet et tillidsfuldt forhold til Parlamentets Budgetudvalg .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , for s vidt angr strukturfondene har dette budget vret et bevis p ansvarlighed hos de forskellige institutioner , og srlig fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Det str fast , at gennemfrelsesprocenten i fondene har vret meget varierende . Ml nr .
1 havde en meget hj procent , og ml nr . 2 og 5b har forget deres betydeligt , selvom man endnu konstaterer en for lav udnyttelsesgrad , srlig i de rigeste lande , som ikke burde have disse budgetmssige vanskeligheder .
<P>
Tilknytningen af udviklingen af udgiftsomrde 2 til udviklingen af gennemfrelsesgraderne er at satse p en strre effektivitet i forvaltningen og en strre budgetmssig stramhed i medlemsstaterne .
Som flge heraf og til trods for , at det er vanskeligt for et parlament at acceptere en nedskring - selvom den er regnskabsmssig - af midlerne til strukturfondene , har vi vist os ansvarlige og overlader nu medlemsstaterne pligten til at administrere fornuftigt og sikre en god gennemfrelse af strukturfondene , idet vi sledes undgr strre nedskringer i de fremtidige budgetter .
<P>
Det er p sin plads at erindre alle om , at Den Europiske Unions budget ligeledes er et instrument til sikring af den konomiske og sociale samhrighed .
Dette princip br ligge til grund for budgetproceduren allerede fra begyndelsen . Som flge heraf og til trods for , at Europa-Parlamentet har accepteret denne regnskabsmssige nedskring i udgiftsomrde 2 , m det ikke tages for givet , at man opgiver at sge efter konomisk og social samhrighed .
Hvis den dag oprinder - og lad hbe , at den ikke gr det - hvor nogen tager et initiativ til en reel nedskring af udgiftsomrde 2 , skal han vide , at han vil f Europa-Parlamentet imod sig .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil p min gruppes vegne frst og fremmest takke de to ordfrere for gennemfrelsen af dette meget vanskelige arbejde , dvs. arbejdet med det almindelige budget for 1997 .
<P>
Aldrig fr i r har vi skullet tage stilling til et s vanskeligt budget , ogs inden for de til tider noget snversynede restriktioner med henblik p 1999 , og aldrig har vi som i r haft en samtalepartner - Rdet - der i den grad vendte det dve re til Parlamentets berettigede , ndvendige og pligtmssige krav .
Aldrig har vi derfor som i r befundet os ved afgangen til en sejlads med ukendt bestemmelsessted .
<P>
Rdet er ude af stand til at fastlgge sin egen politik ogs p budgetomrdet .
Det er ude af stand til at give sine egne erklringer et indhold , nr det i Firenze ptager sig bestemte forpligtelser , som det herefter forstligt undlader at overholde , bde i henseende til tillidspagten og genfinansieringen af i det mindste de prioriterede forhold , som det selv har fastlagt .
Det er ude af stand til med os at trffe en aftale om retsgrundlagene og flgelig give dem kraft og ligeledes give Kommissionen mulighed for at gennemfre budgettet med kendskab til alle relevante forhold .
Faktisk bjer Rdet sig derimod for en medlemsstats luner , der netop vedrrende retsgrundlagene i virkeligheden sger at hindre institutionerne i at fungere korrekt .
P fiskeriomrdet har det lnge forhalet et lnge ventet kompromis . Det gr kort sagt alt for at drage selve institutionernes eksistens og deres arbejdsevne i tvivl .
Parlamentet gr derfor rigtigt i bestemt at svare p alt dette i det budget , som kommer til afstemning p torsdag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved andenbehandlingen , den 19. november 1996 , vedtog Rdet et budget , som er uden forhjelser i forhold til 1996-budgettet .
<P>
Jeg vil minde om , at Europa-Parlamentet under frstebehandlingen gik med til denne nul-stigning med sin accept af en nedskring af landbrugsudgifterne p 1 mia ecu samt nedskringen af de belb , der er afsat til strukturfondene , ligeledes p 1 mia ecu .
Under andenbehandlingen gik Rdet med til at opfre foranstaltninger til sttte af oksekdsproducenter p 1997-budgettet med et belb p 1 mia ecu , idet det kun godkendte de belb , som blev vedtaget ved frstebehandlingen .
<P>
Europa-Parlamentet har kldt sig selv af til skindet , og nu gr det pludselig op for det , at det gr ngent rundt i gaderne .
Dette budget er personificeringen af usselhed , det er et budget for de f og strke og ikke for de mange og svage .
Det er et budget , der vil gre de rige rigere og de fattige fattigere .
Det er et udviklingsfjendtligt budget , et socialt uflsomt budget .
Europas befolkninger er ved at vgne .
Arbejdstagerne og de sm og mellemstore virksomheder gr p barrikaderne .
Det store sociale oprr bryder snart ud , og Europa-Parlamentet giver desvrre endnu en gang efter for Rdets pres .
Hvis vi ikke indser dette og ikke udsender signaler , der viser , at der er mennesker bag tallene , vil vi ogs vgne op en dag , men s vil det vre alt for sent .
Det skal vre mig en glde at stemme imod dette fattigdommens og tarvelighedens budget .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , budgetforslaget for 1997 har ikke vret forbundet med en tilfredsstillende budgetprocedure .
For mig har det snarere vret frustrerende .
Jeg vil , og jeg tror at kunne sige det for mange af os andre , stemme for Kommissionens budgetforslag , men med en hj grad af resignation og naturligvis ogs p grund af ansvarsflelse .
<P>
Men dette er ikke det budget , nogle af os kunne have nsket , og havde fundet muligt under overholdelsen af aftalen mellem institutionerne , men tillige i overensstemmelse med Unionens behov for det kommende r .
<P>
Kre kolleger , man har sagt - og endda bekendtgjort - at dette har vret en fornyende budgetprocedure p mange omrder , og at dette vil vre frste gang , at et budget er lavere end det forelbige budgetforslag , som blev forelagt i forret af Kommissionen .
Naturligvis , men det vil ogs blive den frste gang , Parlamentet vedtager det budget , som Kommissionen har drmt om , og dette endda uden at f noget til gengld .
<P>
Vi har ikke i beslutningen nvnt det evige problem med opdelingen i obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
Vi har talt meget , men vi har ikke gjort ringeste fremskridt med hensyn til hjemmelen .
Ej heller har vi opnet den mindste revision - jeg gentager den mindste revision - af de konomiske udsigter til opnelse af de prioriteter , som Rdet og Parlamentet har fastsat .
Og Rdets egenmgtighed har frt til , at nogle af vore kolleger har foreslet opsigelse af aftalen mellem institutionerne .
Yderligere var MEDA-programmets funktion i fare indtil i gr aftes .
Det er ikke noget tilfredsstillende budget , kre kolleger .
<P>
Ligeledes , kre kolleger - og tillad mig at erindre Dem om , at det sikkert er frste gang , delte Parlamentet sig nsten p midten i et strategisk sprgsml under frstebehandlingen , og et blokerende mindretal - men utvivlsomt til syvende og sidst et mindretal - ptvang flertallet sit synspunkt med nedskringen af 1 milliard ECU af strukturfondene - af bevillingerne , naturligvis - til programmerne for industriel omstilling og bekmpelse af arbejdslsheden .
Det var et mindretal , der satte denne politik igennem .
<P>
Dette er et sprgsml , som rkker ud over tallene og de tekniske finurligheder , herunder sttten til de nationale besparelsespolitikker .
Ud over nedskringen ser jeg viljen til ideologisk opbakning af de nationale nedskringer i social- og velfrdspolitikken , der blev besluttet i klvandet af Maastricht .
Jeg ser en vilje til at nedvurdere samhrighedspolitikken , som allerede kommer i anden rkke i Fllesskabet , og jeg ser tillige - vover jeg at pst - nogles nske om p forhnd at snke beregningsgrundlaget for strukturomkostningerne ved den udvidelse , vi nsker mod st .
Det er , hvad jeg ser bag dette budget og denne nedskring , og ikke en besparelses- og stramningspolitik .
<P>
Det er derfor drlige budskaber , der bringes de europiske borgere og drlige budskaber og drlige arbejdsprocedurer , som br f os til at tnke over vor egen institution .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil alligevel sige , at vi nu ikke m tro , at vi har lidt et nederlag .
Fra anden side er det hele tiden blevet sagt , at Parlamentet har lidt et nederlag . Det mener jeg bestemt ikke er sandt .
Det er lykkedes for os , at f plads til vore priorieter i det nuvrende budget . Det er en kendsgerning .
Vi havde 400 millioner , som vi ikke havde anbragt , og vi har forstet at anbringe 375 millioner af disse 400 millioner .
S enhver , der siger , at vi har lidt et nederlag , har misforstet noget .
Det er punkt t , hr. formand .
<P>
Dernst vil jeg gre hr . Samland opmrksom p , at vi faststter et budget for t r , ikke for 10 r .
Nste r ser situationen helt anderledes ud , og jeg vil da ogs advare Rdet . Den interinstitutionelle aftale er endnu ikke sikret for 10 r .
Den er kun garanteret for dette ene r . Der var i r ikke nogen grund til at opsige den interinstitutionelle aftale , for det lykkedes os at f vore prioriteter frem , og det er til syvende og sidst det , det kommer an p .
<P>
Hr. formand , man kan bebrejde Rdet meget , men man kan ikke som sdan bebrejde Rdet , i hvert fald ikke Budgetudvalget , at det endnu ikke vil i gang med disse perspektiver .
Vi ved , at der p hjeste niveau er truffet beslutninger i denne retning , og s kan man ikke rette bebrejdelser mod Budgetudvalget .
Hvad man derimod kan bebrejde Budgetudvalget , er den meget barnagtige mde , hvorp det behandler udgiftsomrde 3 .
Det ligner jo en brnehave , hr. formand . Ethvert forslag fra Parlamentet og Kommissionen bliver nedstemt , og samtidig er det medlemsstaternes ministre , der beder Parlamentet , om det ikke godt vil srge for , at der kommer nogle midler til deres afsnit i udgiftsomrde 3 .
Det gr vi s . Men det ville da vre mere fornuftigt , hvis Budgetudvalget holdt bedre kontakt med sine egne ministre , sdan at de ogs , hvad sektion III angr , kunne fungere som en reel budgetmyndighed .
<P>
Hr. formand , det vigtigste tilbagevrende punkt er retsgrundlaget .
Hvis Rdet gr videre ad denne vej , s tror jeg bestemt , at det selv lgger bomber under den interinstitutionelle aftale .
Lad hurtigst muligt Rdet n frem til en aftale p grundlag af de fornuftige forslag fra hr . Christodoulou , og giv ham ogs lov til at arbejde fornuftigt med hele sektion III , s opnr vi mske et resultat .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , Parlamentet opretholder et netvrk af informationskontorer i de nationale hovedstder i hver af medlemsstaterne .
Disse kontorer og deres personale finansieres med betydelige omkostninger over Parlamentets rsbudget .
Deres funktion er , efter hvad jeg forstr , at give oplysninger og forsvare denne institutions interesser p en upartisk mde i det land , hvor de ligger .
<P>
I nogen tid har denne institution vret udsat for fjendtlige angreb i nogle medlemsstater - ikke p basis af den politik , Parlamentet frer , men i form af besynderlige insinuationer om Parlamentets interne administration .
<P>
Disse angreb kulminerede for nylig i et klassisk karaktermordsprogram i et engelsk tv-selskab , der blev udsendt i tre eller fire medlemsstater .
Hvad , om noget , gjorde informationskontorerne for at tilbagevise de pstande , der blev fremsat i dette tv-program ?
S vidt jeg kan se , gr de embedsmnd , der er placeret i disse informationskontorer , sig sjldent , om nogen sinde , alvorlige bestrbelser for at forsvare Parlamentet og dets medlemmers interesser , nr der fremsttes angreb af denne type .
Nr man undertiden gr noget , er det i regelen alt for lidt og absolut for sent .
<P>
De fleste organisationer , der arbejder p international basis , har udviklet en politik med rotation af det overordnede personale .
Hvad jeg anmoder Dem om i dag , hr. formand og rede medlemmer , er at vi fr en rotationsproces i disse kontorer , s at der hvert fjerde r sker en rotation af A-funktionrerne i disse kontorer , s de lrer hinanden at kende og bliver fortrolige med Parlamentets funktion og dets medlemmers arbejde .
<P>
Der er n ting mere , jeg gerne vil sige .
Det drejer sig om punkt 8 i betnkningen , hvor vi stiller forslag om medlemmernes rdighedsbelb , udgifter og arbejdsbetingelser , herunder den flles vedtgt for medlemmer af Parlamentet .
I betragtning af , at vi har udnvnt et udvalg , et underudvalg eller et ad hoc-udvalg , til at behandle dette , synes jeg , det er meget forkert , at den aktive formand og Prsidiet nu og i fremtiden skal have hnderne bundet i dette yderst vigtige sprgsml .
Jeg anmoder om , at Prsidiet i stedet skal have forelagt en betnkning s snart som muligt snarere end frst at f den ved begyndelsen af behandlingen af overslagene for 1998 .
Hvis dette udvalg skal arbejde ordentligt , er det af vital betydning , at det fr tid til at gre arbejdet korrekt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Da vi er kommet til afstemningstiden , skal jeg her afbryde forhandlingen ; den vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=61 NAME="Hautala">
Hr. formand , Kommissionen bestrber sig i sit forslag p at harmonisere typegodkendelsen af landbrugs- og skovbrugstraktorer i EU yderligere .
Formlet er at f det indre marked til at fungere mere effektivt .
Kravene ajourfres sledes , at traktorernes konstruktivt bestemte maksimalhastighed sttes op fra de nuvrende tilladte 30 km / t til 40 km / t .
<P>
Som ordfrer vil jeg sige , at jeg har meget svrt ved at acceptere ndringsforslag 4 , som er fremsat af PPE- og PSE-Gruppen .
ndringsforslagets to frste afsnit er der allerede taget hjde for i de direktiver , som ndres ved dette direktiv , og jeg kan ikke acceptere den anden stning i det tredje afsnit , idet det , som ikke vedrrer dette direktiv , under alle omstndigheder vil falde ind under de nationale befjelser . Medlemsstaterne kan alts ogs i fremtiden frit vlge , om de vil give en national typegodkendelse til de traktorer , hvis konstruktivt bestemte maksimalhastighed er mere end 40 km i timen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg har anmodet om at mtte fremstte denne stemmeforklaring , fordi jeg har stemt imod hr . Burtones betnkning efter de bemrkninger , der i gr blev gjort af ordfreren .
Jeg vil lse de passager for Dem , som efter hans egne udsagn har prioritet i betnkningen , nemlig  stofmisbrugere skal betragtes som syge mennesker , og ikke som kriminelle , der tages fat p alle typer narkotika uden forskel , fngselsmiljet fastsls som et risikomilj , uddannelsesaktioner , opsgende arbejde , dialog med de unge , familiens rolle , begrnsning af risici , samarbejde med ikke-statslige organisationer , sammenhng med de vrige programmer og srlig indsats for risikogrupper  .
Dette er , hvad hr .
Burtone skriver , og der er intetsteds i denne betnkning sprgsml om at lovgive eller ikke lovgive .
Som flge heraf har hr .
Burtone ved forelggelsen af betnkningen , sledes som han gjorde det i gr , som om der var tale om en ultimativ betnkning vedrrende sprgsmlet , der endnu skal drftes , beget en handling , som jeg anser for alvorlig , fordi han ikke har respekteret det skriftlige indhold af betnkningen .
<P>
Af disse grunde har jeg stemt imod , hvilket jeg har nsket at begrunde med denne stemmeforklaring .

<SPEAKER ID=63 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Som jeg allerede tilkendegav under frste- og andenbehandlingen , sttter jeg det grundige arbejde , der er udfrt af hr . Burtone om et s vsentligt emne - navnlig for de unge - som dette flles handlingsprogram om forebyggelse af narkotikamisbrug .
<P>
Rdets flles holdning har hverken fulgt Kommissionens oprindelige forslag eller alle Parlamentets ndringer p s ndvendige omrder som f.eks. forebyggelse , alternative behandlinger , sttte til familiemedlemmer eller vrger for narkomaner , oplysning i ungdomskredse , m.v .
<P>
Dette fr mig p ny til at sttte ordfreren og sammen med ham skrive under p , at  stofmisbrugere frst og fremmest er mennesker , der har et sundhedsproblem  , trods Rdets forkastelse af at acceptere ndringsforslag , der styrkede denne indstilling ved handling .
<SPEAKER ID=64 NAME="Dillen">
Kampen mod en af de modbydeligste forbrydelser , handelen med og distributionen af narkotika , m stadig styrkes . Ethvert skridt i den rigtige retning m hilses med glde .
Men man m p nuvrende tidspunkt erkende , at narkoforbryderne stadig ikke straffes hrdt nok , at de stadig ikke behandles ubarmhjertigt nok .
<P>
Alligevel m det understreges , at den politiske og juridiske kamp mod narkoforbryderne vil vre utilstrkkelig , s lnge der ikke gres vedholdende og helhjertede forsg p gennem en vedvarende indsats at udvikle en ny holdning i samfundet , som genskaber etiske vrdier og sdelige normer og giver dem fornyet kraft .
<P>
En sdan samfundsholdning med dens vrdier og normer vil vre et strkere og mere effektivt vben i kampen mod narkotikaens svbe end alle idmte straffe , hvor ndvendig og rosvrdig politiets og domstolenes indsats end mtte vre .
Derfor er det ndvendigt med en moralsk fordmmelse af de mange sknmalere , af hvilke - det modsatte ville ogs vkke forbavselse - talrige intellektuelle , moralsk sttes p plads .
<P>
De , der siger , at det ikke er s slemt , og at man godt kan tillade de skaldte blde stoffer , de , der prdiker noget sdant nonsens , er og bliver narkoforbrydernes objektive medskyldige .
Disse profeter med deres laissez faire laissez passer-holdning til har allerede forrsaget alt for mange alvorlige ulykker og katastrofer . De er og bliver falske profeter .
<SPEAKER ID=65 NAME="Donnay">
Narkotika er en svbe , der ikke blot drber individer , ofte unge , langsomt , men som desuden delgger hele familier og sledes samfundets struktur .
Det er desvrre ikke mere et fnomen , der er forbeholdt visse sociale lag , nogle intellektuelle , der forsger at flygte fra virkeligheden . Der er tale om en organiseret illegal handel p verdensplan .
Det frie salg af narkotika vil selv begrnset til de skaldt blde stoffer ikke kunne lse problemet , det vil tvrtimod gre det vrre .
Et ungt menneske , der ikke er udsat for fristelsen , vil kunne undg afhngighedsflden .
Hvis man derimod slger dette produkt ved skoleporten , vil forbruget uundgeligt ges , ogs selv om det forbudtes tiltrkningskraft ikke mere er til stede .
Det er , hvad forsg foretaget i flere r af flere lande , herunder Sverige , viser .
I vrigt ved man , at der i dette tilflde uundgeligt sker en overgang fra blde til hrde stoffer .
I min region konstaterer man for eksempel en stigning i anvendelsen af ecstasy og heroin .
<P>
Bekmpelsen af narkotikamisbrug overgr , hvad den enkelte stat kan klare . Den br som minimum organiseres p fllesskabsplan .
Jeg glder mig sledes over , at det har vret muligt at n til enighed om et fllesskabsprogram om forebyggelse af narkotikamisbrug .
De fastsatte foranstaltninger forekommer mig at g i den rigtige retning .
<P>
Politikken til bekmpelse af narkotika br rent faktisk vre global .
Bekmpelse er ndvendig men ikke tilstrkkelig . Vi m parallelt hermed udvikle tre andre vsentlige strenge .
Frst forebyggelse : man m informere og uddanne alle de berrte publikum .
Dernst behandling af de syge for at undg , at de fr andre sygdomme og for at hjlpe dem med at komme ud af deres afhngighed .
Og endelig fremme af erstatningsprodukter for bl.a. at undg spredning af AIDS .
<P>
Det er sammen , vi vil kunne bekmpe dette problem effektivt .
Jeg hber , at dette handlingsprogram vil f en stor succes , og at det vil blive indledningen til et bedre samarbejde medlemsstaterne imellem .
<SPEAKER ID=66 NAME="Eriksson">
Kampen mod narkotika m fres p alle planer .
Det er derfor gldeligt , at EU prioriterer sprgsmlet hjt , men programmet indbyder til forskellige fortolkninger , og derfor foretrkker jeg som fortaler for en restriktiv narkotikapolitik at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=67 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Kampen mod narkotika m fres p alle planer , bde det lokale , det nationale og det internationale .
Det er derfor gldeligt , at ogs EU prioriterer sprgsmlet hjt .
Der er meget godt i programmet , f.eks. om satsning p information , erfaringsudveksling og uddannelse .
<P>
Dog kan vi som medlemmer af det svenske Miljparti og som fortalere for en restriktiv narkotikapolitik ikke stemme for handlingsprogrammet af bl.a. flgende grunde :
<P>
Det fremgr ikke klart , om det reprsenterer en narkoliberal eller en restriktiv narkotikapolitik.-Mlstningen er at  samordne medlemsstaternes politik  ( artikel 1 ) .
Sprgsmlet er imidlertid , hvilken politik der sigtes til ; er det den restriktive svenske model , eller er det , hvilket er det sandsynligste , den narkoliberale nederlandske model ?
Vi mener , at narkotikapolitik er et nationalt anliggende.-Misbrugere betragtes som syge , dvs. man afkriminaliserer personligt brug .
Det strider imod den svenske holdning og svensk lovgivning.-Der skal jensynlig ogs ydes konomisk sttte til de skaldte narkoliberale projekter , der gennemfres af visse forsgsbyer og ikke-statslige organisationer , og det kan vi ikke acceptere.-Som det ogs fremgik af forhandlingen i plenum , indbyder programmet til mange forskellige fortolkninger og glidninger .
Bl.a. henviste flere talere til det irske udkast til revision af Maastricht-traktaten , hvor et af punkterne gr ud p , at EU skal srge for ensartede foranstaltninger , for s vidt angr visse aspekter i forbindelse med ulovlig narkotika , idet de mente , at Burtone-betnkningen var et vigtigt skridt i den retning .
Det er vor faste overbevisning , at narkotikalovgivningen under ingen omstndigheder m blive noget , der skal afgres p EU-plan .
<SPEAKER ID=68 NAME="Lindqvist">
Kampen mod narkotika skal fres p alle planer , dvs. bde det lokale , det nationale og det internationale .
Der er meget godt i betnkningen , f.eks. om satsning p information og uddannelse .
<P>
Jeg gr ind for en restriktiv narkotikapolitik og kan derfor ikke stemme for betnkningen som helhed af bl.a. flgende grunde :
<P>
Det fremgr ikke , om den reprsenterer en narkoliberal eller en restriktiv narkotikapolitik.-Mlstningen er at  samordne medlemsstaternes politik  .
Det fremgr ikke , om den politik , der skal vre gldende , skal vre narkoliberal eller restriktiv.-Afkriminalisering af personligt brug er en forkert vej at g og strider imod svensk lovgivning.-Det er ikke acceptabelt , at der skal ydes konomisk sttte til narkoliberale projekter.-Narkotikapolitikken br efter min opfattelse afgres p nationalt plan af hvert enkelt medlemsland , men der skal ogs finde et omfattende europisk og internationalt samarbejde sted .
<SPEAKER ID=69 NAME="Rovsing">
Under de nu afsluttede drftelser om handlingsprogrammet vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug har Europa-Parlamentet aktivt medvirket til at sikre , at alle afgrende aspekter af misbruget og dets rsager er blevet omfattet af handlingsprogrammet .
I konsekvens heraf har Parlamentet peget p behovet for gennemfrelse af en bred vifte af foranstaltninger , der strkker sig fra almindelig folkeoplysning til en mlrettet indsats over for srlige risikogrupper .
Programmet bner endvidere mulighed for gennemfrelse af initiativer til sttte for tidligere narkomaner ( herunder uddannelse ) samt foranstaltninger til begrnsning af skader og negative sociale konsekvenser for personer , der enten er eller har vret stofmisbrugere .
<P>
I betragtning af stofmisbrugets omfang br gennemfrelsen af handlingsprogrammet afgjort stttes .
Det er i denne sammenhng meget positivt , at Kommissionen agter at stille forslag om inddragelse af offentlige og private organer , herunder ikke-statslige organisationer , frivillige hjlpeorganisationer samt behandlings- og bofllesskaber i den konkrete gennemfrelse af programmet .
<P>
Betnkning af Schnellhardt ( A4-0406 / 96 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har stttet Schnellhardt-betnkningen , selv om vi nrer store betnkeligheder , fordi Kommissionen simpelt hen har taget afsnittet om mrkning af alkohol ud af forslaget .
Vor stilling er fortsat meget svag .
Vi er nu afhngige af Kommissionens velvilje og af , at den nu siger , at den vil udarbejde et forslag .
Jeg mener , at vi alle i Parlamentet var enige om , at der skal vre et forslag om mrkning af alkohol , ikke kun fordi det er et nske fra forbrugernes side , men tillige fordi ogs andre overvejelser krver det .
Der findes f.eks. grupper af personer , der har brug for en mrkning , fordi de af helbredsmssige grunde er ndt til at give afkald p alkohol .
Det er derfor uforsteligt , at man i s hj grad har bjet sig for presset fra alkohollobbyen .
<P>
Vi vil derfor i den kommende tid vre meget opmrksomme og undersge , om Kommissionen rent faktisk udarbejder dette forslag .
Parlamentet er ndt til at tage det meget alvorligt .
Vi ville ikke tage os selv alvorligt , hvis vi ikke nu insisterede p , at der meget hurtigt skal fremlgges et forslag fra Kommissionen .
Det var nu en gang det , der blev aftalt i Forligsudvalget .
Kommissionen m ikke smyge ansvaret af sig .
Det er vor opgave som Parlament at pse , at dette forslag udarbejdes , at det konkret kan omsttes og at der ingen huller er , ingen muligheder for at omg denne pligt til mrkning .
Jeg tror , jeg kan lade det blive ved disse statements .
Vi vil som gruppe vre meget opmrksomme p , om Kommissionen meget snart fremlgger et forslag om mrkning af alkohol .
Det er et strkt nske hos forbrugerne , og det bliver vi ndt til at tage hensyn til !
<P>
Betnkning af von Wogau ( A4-0390 / 96 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi nsker , njagtig som ved andenbehandlingen af betnkningen , at afgive flgende stemmeforklaring , idet vi stemmer for betnkningen :
<P>
Vi forudstter , at programmet Told 2000 drejer sig om p fllesskabsplan at n til enighed om kriterier for , hvad den kontrol , som skal foretages , mindst skal omfatte .
<P>
Da medlemsstaterne i jeblikket har forskellig lovgivning om eksempelvis kontrol med narkotika og vben , mener vi ikke , at man kan fastlgge en flles definition af toldmyndighedernes befjelser .
<P>
Efter vor opfattelse skal hver enkelt medlemsstat selv afgre , i hvilket omfang den skal foretage kontrol ved sine grnser til andre EU-lande .
<SPEAKER ID=72 NAME="Berthu">
Handlingsprogrammet  Told 2000  bliver sledes for tredje gang forelagt EuropaParlamentet i overensstemmelse med den normale fortsttelse af proceduren med flles beslutningstagning , efter at uoverensstemmelserne mellem Rdet og vort Parlament er reduceret , og efter at et flles forslag er blevet godkendt af forligsudvalget .
<P>
Dette program , hvis princip man kun kan godkende , eftersom det sigter p at forbedre de nationale toldembedsmnds uddannelse og p at lette samarbejdet mellem deres administrationer , har ikke desto mindre i lbet af debatten underget flere negative forandringer .
Vi vil her se nrmere p et eksempel , der kaster et nyt lys over den konkrete mde , hvorp proceduren med den flles beslutningstagning fungerer .
Det viser rent faktisk , at denne procedure under skin af et  europisk demokrati  , der ikke eksisterer , gr det muligt for EuropaParlamentet at f de mest rabiate integrationssynspunkter til at sejre .
Efter at have studeret dette eksempel forstr man bedre , hvorfor fderalisterne har s mange lovord tilovers for den flles beslutningstagning , og hvorfor de i anledning af regeringskonferencen nskede at udvide den til alle emner  af lovgivningsmssig karakter  .
<P>
I den sag , vi har foran os i dag , har proceduren med den flles beslutningstagning gjort det muligt for EuropaParlamentet at indskrive Told 2000-programmet i perspektivet om en gradvis forening af de nationale toldadministrationer og om  det indre markeds udvikling henimod et  autentisk europisk hjemmemarked  iflge beslutningens betragtning 2 .
<P>
Dette  hjemmemarked  -begreb , som jeg har taget p veje imod siden mit frste indlg om  Told 2000  den 25. oktober 1995 , befinder sig sledes retsligt anerkendt for frste gang med ministerrdets blstempling i en officiel og flles afgrelse fra de forskellige institutioner .
Sledes er et sidespor af det indre marked , der frer mod en altomfattende forening af medlemsstaterne , som hovedparten af de regeringer , der sttter denne tekst , vil have svrt ved at forsvare klart og gennemskueligt over for deres vlgere , blevet godkendt p allerhjeste plan .
<P>
Rent faktisk dukkede udtrykket  hjemmemarked  op for frste gang i Kommissionens meddelelse af 8. maj 1992 om  ophvelse af grnsekontrollen  .
Deri kunne man lse :  For at markedet ( det indre marked ) skal kunne fungere p et hjemmemarkeds betingelser , br de fysiske grnser afskaffes , dvs. at al kontrol br afskaffes ... , i lighed med at der ikke er nogen kontrol ved grnserne mellem regionerne inden for et nationalt marked  .
Dette ml , som Rdet p det tidspunkt nok skulle dy sig for at give direkte gyldighed , befinder sig nu officielt godkendt i betragtning 2 og endog prcist defineret som afskaffelsen af forskellene mellem det indre marked og medlemsstaternes hjemmemarkeder .
<P>
Det er ikke uinteressant at pege p , at det var Europa-Parlamentet , der ved frstebehandling af forslaget til flles beslutningstagning indsatte dette ml i den tekst , der var forelagt af Rdet , at denne dernst fjernede det , at Parlamentet genindfrte det i forbindelse med andenbehandling , og at forligsudvalget endelig gjorde det muligt for Parlamentet at lbe af med en fuldstndig sejr .
 Lnge leve den flles beslutningstagning !
 , siger fderalisterne , og man kan godt forst hvorfor .
<P>
Men denne uddybning af det indre marked til en fuldstndig forening forekommer os overhovedet ikke at svare til det , som de berrte befolkninger nsker , idet de nsker at bevare deres identitet og deres evne til at adskille sig fra andre .
Desuden er de konomiske og sociale fordele herved tvivlsomme , som jeg gjorde rede for her i mit indlg den 26. november i r om betnkningen om enhedsmarkedet i 1995 .
<P>
Faktisk har dette forrykte lb imod foreningen isr til forml at udligne alle forskelle , der vil kunne udgre liges mange vanskeligheder for den flles valutas mde at fungere p .
Integrations- eller snarere desintegrationsmaskinen er i bevgelse .
<SPEAKER ID=73 NAME="Cushnahan">
Jeg glder mig over EF-handlingsprogrammet p toldomrdet .
Jeg tror , det vil hjlpe med til at styrke effektiviteten af vort toldvsen ved Unionens ydre grnser .
<P>
Toldvsenet har en kritisk rolle at spille , ikke bare nr det glder at f det indre marked til at fungere effektivt , men ogs i forhold til bekmpelse af handelen med narkotika .
Det er srlig vigtigt i forbindelse med vor grnse mod st .
<P>
Desuden br hver medlemsstat , hvis vi skal kunne sikre os succes mod narkobaronerne , have et flles antinarkohold bestende af politi og toldvsen under n enkelt ledelse .
Hvis sdanne hold opererede under et strkt Europol , s kunne vi virkelig gre fremskridt i krigen mod narkotika .
<P>
Gahrton ( V ) , Holm ( V ) , Schrling ( V ) , Lindholm ( V ) , Eriksson ( GUE / NGL ) , Lindqvist ( ELDR ) , Seppnen ( GUE / NGL ) , Lis Jensen ( NI ) , Bonde ( NI ) og Sandbk ( NI ) , skriftlig .
Vi har i dag stemt imod betnkningen om et handlingsprogram for toldvsenet i EF  Told 2000  , da vi mener , at programmet ikke respekterer de enkelte medlemsstaters suvernitet .
Det br fortsat vre op til hver enkelt medlemsstat at afgre , hvorledes man nsker at kontrollere sine grnser , uddanne sit personale m.m .
<P>
Tanken om , at toldpersonale nu skal til at bre et EU-emblem er for os meget fremmed .
Det er endnu et tomt symbol fra Unionens side og et forsg p at skabe opmrksomhed omkring sig selv .
Toldere og andet personale er jo ikke ansvarlige over for EU , men over for deres nationale myndigheder .
<P>
Der eksisterer i dag en forskelligartet lovgivning i stort set alle medlemsstater med hensyn til import af forskellige typer af varer , f.eks. narkotika og vben .
Det br der ogs vre i fremtiden , og derfor ser vi ingen grund til at harmonisere lovgivningen p dette omrde .
<P>
Ydermere tilskynder programmet til at gre de nationale toldvsener til et fllesskabsanliggende og fremme mlet om et endnu mere standardiseret hjemmemarked end det nuvrende indre marked , der praktisk taget berver nationerne enhver form for spillerum i deres lovgivning .
Det vender vi os p det kraftigste imod .
<SPEAKER ID=74 NAME="Reding">
I Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rdet opnedes der omsider enighed om handlingsprogrammet for toldvsenet i Fllesskabet .
<P>
Jeg hilser det velkomment , at der i programmet  Told 2000  er medtaget en rkke punkter , som EuropaParlamentet ved flere lejligheder er get ind for .
<P>
Isr finder jeg den  psykologiske  foranstaltning vigtig , at toldembedsmndene for fremtiden ud over deres nationale insignier ligeledes skal have symbolet med de tolv stjerner p uniformen .
Det skal gre det tydeligt , at toldembedsmndene ogs str i Europas tjeneste og skal udfre vigtige europiske opgaver .
<P>
For at disse opgaver kan udfres optimalt , har Europa-Parlamentet tilfjet nogle vigtige punkter .
I programmet  Told 2000  skal
<P>
den flles uddannelse af toldembedsmndene forbedres med henblik p et samarbejde , der dkker hele Europa , og det skal glde for alle kategorier af embedsmnd , -alle toldforvaltningers dataudstyr og harmoniseringen af data og programmer forbedres , -embedsmndenes mobilitet fremmes gennem langtidsudveksling imellem de nationale forvaltninger.Disse positive elementer kan ganske vist kun sl igennem i praksis , dersom medlemsstaterne er rede til konkret at udnytte mulighederne for et toldsamarbejde , der dkker hele Europa .
<P>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil i hvert fald arbejde for , at programmet  Told 2000  omsttes i praksis i samarbejde med sammenslutningen af finanspersonale i Europa og med de nationale toldfagforeninger .
For kun p den mde vil det vre muligt at intensivere bekmpelsen af kriminalitet p skatte- og afgiftsomrdet , af overtrdelse af reglerne for transit og af narkotikahandel ( for kun at nvne disse eksempler ) , hvilket er i de europiske borgeres interesse .
P et stort europisk indre marked er det uomgngelig ndvendigt , at toldembedsmnd i hele Europa arbejder sammen !
<SPEAKER ID=75 NAME="Rovsing">
Det er gldeligt , at det efter langvarige drftelser mellem Europa-Parlamentet og Rdet nu er lykkedes at n til enighed om det af Kommissionen foreslede handlingsprogram  Told 2000  .
Det er vrd at minde om , at handlingsprogrammet tilsigter en videreudvikling og modernisering af toldvsenet i de 15 EUlande med henblik p at sikre en effektiv kontrol ved EU ' s ydre grnser og dermed en bedre forvaltning af det indre marked .
<P>
Under behandlingen af forslaget har Europa-Parlamentet med rette lagt vgt p behovet for et flles datasystem og p ndvendigheden af et tttere samarbejde mellem EU ' s medlemsstater om bekmpelse af svig .
I den forbindelse br man desuden hfte sig ved Kommissionens tilsagn om i et tt samarbejde med medlemsstaterne og under skyldig hensyntagen til nrhedsprincippet at ville undersge mulighederne for langtidsudveksling af toldembedsmnd som led i disses faglige uddannelse og de almene bestrbelser p at styrke udvekslingen af erfaringer mellem de nationale administrationer i EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Et indre marked med 15 forskellige toldforvaltninger forekommer i frste omgang at vre et paradoks .
Det kan imidlertid skyldes , at vi i vor tnkemde i alt for hj grad hnger ved den klassiske nationalstats strukturer , sledes som den er blevet udformet i den nyeste tid i Vesteuropa .
Det drejer sig her ikke om symboler p statsmagt eller om foregribelse af en europisk national enhedsstat , men om helt praktiske problemer med mden , hvorp EU ' s indre marked fungerer .
<P>
En harmonisering af proceduren for samarbejdet mellem toldmyndighederne forekommer ogs os at vre det mest elegante udgangspunkt for en lsning .
Men sdan skulle det benbart ikke vre .
<P>
Men mske er netop det ufuldkomne kompromis , der foreligger i dag , et godt udgangspunkt for en ny kreativitet med henblik p at finde lsninger , som gr det indre marked til et egentligt  hjemmemarked  , som fortsat kan kontrolleres og reguleres p demokratisk vis ogs uden at vre underordnet en enhedsstat .
<P>
Betnkning af Tsatsos ( A4-0342 / 96 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentets betnkning om etableringen af en srlig status for de europiske politiske partier viser i filigran en reel fare for en udemokratisk udvikling .
<P>
Skabelsen af sdanne partier ville rent faktisk , som jeg udtrykte det under debatten i gr aftes , udg fra en institutionel brogethed , der ville svkke de nationale demokratier i den hensigt at styrke en europisk superstat .
Denne kurs ville vre katastrofal , for det nationale ytringsmilj er og bliver i dag grundlaget for demokratiet i Europa .
<P>
Men dermed er alt ikke sagt .
Det er ligeledes foruroligende at konstatere , at betnkningen synes at ville blokere ytringsfriheden og monopolisere finansieringen til fordel for en lille sluttet kreds af fderalistiske generalstabe .
Vi konstaterer rent faktisk , at statussen af europisk politisk parti for det frste vil lade de organisationer ude af betragtning , der kun er reprsenteret i n eneste medlemsstat ( punkt 3 d ) i beslutningsforslaget ) , hvilket allerede uretmssigt vil udskille et stort antal vlgere , der nsker at udtrykke sig i Unionen gennem partier eller parlamentsmedlemmer og sikre deres nationale srprg .
For det andet vil den status , som man sigter til , ogs lade de partier ude af betragtning , som ikke tager stilling til emner , der anses for  europiske  , og som ikke er organiseret p en mde , der er egnet til at udtrykke  unionsborgernes politiske vilje  ( punkt 3 a ) og b ) i beslutningsforslaget ) .
Man ser tydeligt det vilkrlige ( og helt og holdent forstlige ) i disse definitioner , der fortrinsvis har til forml at udskille modstanderne .
For at gre blokeringen endnu mere effektiv vil meningsforskelle om anvendelsen af disse kriterier skulle bedmmes ved en mglingsinstans under fllesskabssystemet ( punkt 7 i beslutningsforslaget ) .
<P>
Endelig ville billedet ikke vre fuldkomment , hvis man ikke tilfjede , at der er fastsat en offentlig finansiering via tilskud fra fllesskabsmidler til fordel for de flinke elever .
Der vil vre tale om en  gulerod  , der vil have til forml at tilskynde partierne til at hoppe p  den europiske status-vogn  , selv om det mtte medfre , at de s drejer af fra deres oprindelige ml svel som fra at reprsentere deres befolkninger til fordel for promoveringen af superstaten .
<P>
Vi afviser flgelig denne skaldte  forfatningsmssige stilling  , der ikke har noget med hverken forfatning eller demokrati at gre .
<P>
Eriksson og Seppnen ( GUE / NGL ) , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Lindqvist ( ELDR ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( NI ) , skriftlig .
( SV ) Det grske forslag til regeringskonferencen gr ud p at supplere artikel 138 A dels med en rammeforordning om de europiske politiske partiers retlige stilling , dels med en forordning om deres konomiske forhold .
<P>
Vi mener ikke , at der er nogen saglig begrundelse for at ndre traktaten p dette omrde .
Heller ikke Formandskonferencen , som har behandlet sprgsmlet , har fundet en ndring af de nuvrende regler ndvendig .
<P>
Hvis de europiske borgere i fremtiden fr n identitet og fler sig som t folk , vil der mske ogs opst folkelige nsker om europiske politiske partier .
Politiske partier skal dannes p baggrund af et folkeligt krav , ikke p anden mde .
Et sdant krav foreligger ikke i dag , men der finder et samarbejde sted mellem partier i hele Europa , som f.eks. vor egen sammenslutning af grnne partier .
<P>
Man kan ikke kompensere for befolkningernes manglende engagement i EU-politikken ved at pumpe penge ind i nye partier .
Vi nsker ikke at skabe og ptvinge de europiske borgere yderligere kunstige , pseudodemokratiske ider .
Vi tror p subsidiaritet og p , at initiativer skal komme nedefra , ikke fra oven .
P grund af ovenstende kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Ewing">
Jeg har stemt for Tsatsos-betnkningen .
<P>
Som tidligere formand for det , der nu er Gruppen Europisk Radikal Alliance ( Det Demokratiske Parti for Befolkningerne i Europa ) , der har udviklet sig fra en spd begyndelse i 1981 til et forbund , der nu forener over 20 regionale , nationale og autonome partier i Den Europiske Union , tror jeg fuldt og fast p fordelene ved at arbejde for at fremme internationale kontakter mellem politiske partier .
<P>
Jeg tror , at der i rette tid br stilles budgetmssige ressourcer fra Fllesskabet til rdighed til teknisk og materiel sttte for at fremme samarbejde af denne art , og jeg ser frem til den dag , hvor denne frie europiske alliance vil blive anerkendt p lige fod med andre europiske politiske bevgelser .
<SPEAKER ID=79 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag undladt at stemme for Tsatsos-betnkningen ud fra flgende overvejelser :
<P>
I Danmark findes der ikke love om partiers oprettelse .
Vi har ikke regler , der definerer , hvordan en politisk forening skal se ud , for at den kan anerkendes som parti .
Derimod har vi bestemmelser i den danske grundlov , der bner mulighed for at forbyde partier , hvis de gr brug af vold og derfor ikke kan accepteres .
<P>
Det er problematisk ud fra et dansk synspunkt , at begrebet unionsborgerskab spiller en s central rolle i betnkningen .
Danmark har med aftalerne fra Edinburgh slet fast , at unionsborgerskab ikke erstatter det nationale borgerskab .
<P>
Samtidigt er vi ndt til at sl fast , at det ikke er borgernes politiske vilje , partierne skal reprsentere .
Det er partimedlemmernes politiske vilje .
Det er klart , at enhver folkevalgt er valgt pga. sin politiske vilje .
Det fastsls f.eks. i den danske grundlov .
<P>
I betnkningen udstikkes retningslinjer for  visse af de europiske politiske partiers rettigheder  , bl.a. retten til at opstille kandidater til valg .
Dette stiller vi os uforstende overfor .
Der findes ingen flles europisk valglov , hvorfor man ikke kan indstille kandidater til valg p europisk plan .
<P>
Det er i dag sledes , at politiske foreninger modtager finansiel sttte ved opfrelse af en post p budgettet .
Det er vores mening , at europiske politiske partier under henvisning til artikel 138A p samme vilkr som sdanne foreninger br kunne modtage sttte ved at have en post p budgettet .
Vi er derfor ikke enige i argumentet om , at sttte til de politiske partier ndvendiggr et selvstndigt retsgrundlag for at overholde kriterierne om benhed , gennemsigtighed og trovrdighed .
Budgettet kontrolleres i dag p en sdan mde , at der ikke er mulighed for at snyde eller bedrage , uden at dette opdages .
Vi ser sledes ingen grund til at anvende EF-traktatens artikel 235 i forbindelse med finansiel sttte til europiske politiske partier , og vi er imod forslaget om at tage artikel 235 i anvendelse i forbindelse med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ojala">
Jeg stemte imod Tsatsos-betnkningen , da partierne efter min mening frem for alt har til opgave nationalt at samle borgerne om at pvirke samfundsforholdene gennem den vigtigste kanal , de nationale parlamenter .
De nationale partiers samarbejde er godt og br stttes , og det har vi gode erfaringer med her i Europa-Parlamentet .
I samarbejdet mellem de nationale partier fr ogs de sm landes medlemmer gjort rede for deres synspunkter .
Derimod vil de sm landes borgeres stemme drukne i de europiske partier , hvis konsolidering Tsatsos-betnkningen drejer sig om .
<P>
Stiftelsen af partier skal ske p borgernes eget initiativ .
Frst nr Europas borgere giver udtryk for , at de nsker at f europiske partier , kan der findes et trovrdigt grundlag for dem .
<P>
Jeg kan ikke acceptere den finansiering af partierne , som foresls i betnkningen .
Parlamentet har derimod til opgave fortsat at sikre forudstningerne for Parlamentets politiske gruppers arbejde .
Den benhed i forbindelse med finansieringen , der foresls i betnkningen , er udmrket , men det skal gennemfres inden for de nuvrende rammer , sfremt man nsker det .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ribeiro">
Min stemmeforklaring er frst og fremmest en utvetydigt politisk hvdelse af politiske principper og vrdier .
<P>
Som vi opfatter den  europiske opbygning  , er hensigten hermed primrt at tjene bestemte konomiske interesser med udgangspunkt i politiske prmisser , som i det mindste br diskuteres .
Som led i denne  europiske opbygning  fremkommer nu  europiske partier  som et integreret element .
Ligesom vi stter sprgsmlstegn ved de politiske prmisser for den  europiske opbygning  og de interesser , de tilgodeser , nrer vi de strste forbehold mod en opbygning af partipolitiske organer , som smedes som et resultat af arrangementer mellem partitoppene , eller som fremstilles i laboratoriet .
<P>
Vi finder det sigende , at debatten herom indledes i slutningen af et r , hvor nogle politiske partier fejrer 75 rs dagen for deres oprettelse og i srdeleshed , at det sker samtidig med afslutningen p vort partis rlige kongres , et parti , som blev dannet i 1921 og har taget form igennem en lang udviklingsperiode , der har givet det en identitet , som endnu en gang blev bekrftet p den omtalte kongres .
<P>
Vi afviser prfabrikerede arrangementer , notarialmodeller og -former , opportunisme , som sges kompenseret med store materielle fordele , men vi udelukker os ikke p forhnd fra politiske forhandlingsprocesser med henblik p at tilpasse de partipolitiske strukturer til de faktiske forhold , der konstant udvikler sig , og vi er bne over for tvrpolitisk samarbejde og tvrpolitiske organisationer uden forudfattede koncepter , p betingelse af at de ikke anfgter den identitet , der er skabt som et resultat af kollektive erfaringer , som rkker ud over aktuelle konjunkturer og afspejler folkets dybeste overbevisninger .
<SPEAKER ID=82 NAME="Vanhecke">
n ting str i hvert fald soleklart fast i den foreliggende betnkning fra vor kollega Tsasos : De talmssigt to strste politiske grupperinger i dette Parlament , socialisterne og kristendemokraterne , er igen sultne efter penge , mange penge .
Hvad kan rsagen hertil vre ?
Strengere tilsyn med partifinansieringen i de enkelte medlemsstater ?
Det forhold , at stadig flere politikere i alle Europas lande beskyldes for korruption og bedrageri ?
<P>
Kendsgerningen er , at der i dette Parlament er nsten enighed om endnu en gang at stikke hnden i skatteyderens pung .
Politikerne i magtens partier har jensynlig aldrig penge nok .
Den lille hr. menigmand i hvert eneste europisk land m igen betale for megalomanien hos en politisk kastes profitmagere .
<P>
I Flandern har et af mit partis parlamentsmedlemmer sagt i Parlamentet , at politikere nsten pr. definition er parasitter , som ligeledes pr. definition beriger sig p samfundets bekostning .
Jeg ved , at det i hvert fald ikke glder alle politikere . Men jeg ved ogs , at det bestemt er tilfldet for politikken i Europa-Parlamentet , som nsten er blevet synonym med profitmageri .
<P>
Rent bortset fra disse fundamentale betnkeligheder siger det sig selv , at jeg ogs som sdan afviser tanken om  europiske politiske partier  .
Det er et af mange anslag mod den nationale suvernitet og et af mange skridt p vejen til et duft- og farvelst Europa , hvor de nationale forskelle s vidt muligt svkkes eller bevidst udviskes .
Selvflgelig skal der vre et samarbejde over grnserne mellem Europas politiske partier , men disse partier skal bevare deres nationale identitet og beslutningsdygtighed .
<P>
Det foreliggende forslag er egentlig ikke mere end en ode til pengene som magtinstrument rettet mod bevarelsen af de europiske folks politiske og nationale identitet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Van der Waal">
Det er karakteristisk for det politiske system i medlemsstaterne , at politiske partier som forholdsvis nye samfundsfnomener har udviklet sig p meget forskellig vis . Det glder ikke blot den mde , de er opstet p , og deres organisationsstruktur , men ogs deres lovmssige grundlag og deres samfundsmssige funktioner .
Dette hnger nje sammen med de forskellige valgsystemer , som Europas lande anvender .
Dernst har politiske partier i almindelighed dybe rdder i de enkelte landes historie og kultur .
<P>
Dette bliver desvrre ikke anerkendt i hr .
Tsatsos ' betnkning . Man gr i for hj grad ud fra eksistensen af et europisk folk og en almindelig og levende europisk bevidsthed .
Selv om man ikke kan se bort fra eksistensen af europiske partidannelser , er der ikke grund til at tro , at europiske politiske partier skulle bringe den europiske politik tttere p borgerne , fordi borgerne i frste rkke forholder sig til de nationale politiske partier .
Det ses ogs af den kendsgerning , at medlemmerne af Europa-Parlamentet vlges p grundlag af de nationale valgordninger og rekrutteres gennem de nationale politiske partier i de enkelte medlemsstater .
<P>
Dernst bestrider vi den opfattelse , at traktatens artikel 138 A giver konstitutionelt grundlag for dannelse af europiske politiske partier .
Artiklen indeholder ikke mere end en faktisk konstatering af eksistensen af europiske partidannelser og en angivelse af betydningen heraf for integrationsprocessen og udviklingen af et europisk borgerskab .
Artikel 138 A giver i hvert fald ikke retligt grundlag for en nrmere lovmssig udformning af europiske politiske partier og bestemt ikke for konomisk sttte til deres organisationer .
Artikel 235 m heller ikke anvendes som retligt grundlag med henblik herp .
<P>
Oprettelsen af overnationale politiske partier m overlades til borgerne selv .
Samtidig br staterne , p grundlag af det i alle Unionens medlemsstater anerkendte princip om fri foreningsdannelse , blande sig mindst muligt i partidannelser .
Hvis de europiske styrelsesorganer blander sig i politisk partidannelse , kan det let fre til unsket pvirkning . Vi protesterer da ogs mod den juridiske udformning af europiske politiske partiers retstilling i Tsatsos-betnkningen .
<P>
Ogs forslagene om subsidiering af europiske partier afviser vi .
Ved direkte og generel subsidiering vil politiske partier blive afhngige af de europiske styrelsesorganer .
I Nederlandene begrnser staten sig derfor til indirekte sttte gennem subsidiering af videnskabelige institutioner og politiske partiers uddannelses- og ungdomsarbejde .
Det hnger sammen med , at man i Nederlandene bevidst har undladt at ordne de politiske partiers stilling ved lov .
Vi er klar over , at dette i nogle af Unionens medlemsstater er ordnet anderledes , men en europisk ordning vil indirekte gribe ind i de nederlandske forhold .
<P>
Det tungest vejende argument mod forslaget er , at dannelsen af europiske partier i sig selv forudstter en politisk vedtagelse af et fderalt Europa , og den konomiske sttte hertil frer til en begunstigelse af denne opfattelse i forhold til grupperinger , der tager afstand herfra og derfor ikke gr over til at danne europiske politiske partier .
P grundlag af disse indvendinger har vi stemt mod Tsatsos-betnkningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Wolf">
Den Europiske Unions centrale legitimitetsproblem ligger i sprgsmlet om demokrati .
Det almene demokrati , sledes som det i moderne samfund stttes af et flertal i befolkningen , kan ikke tnkes uden et netvrk af associationer , hvor de politiske partier spiller en nglerolle .
<P>
Kun en elitr overklasse - aristokrati - kan klare sig uden sdanne organisationsformer med kollektiv politisk deltagelse .
P europisk plan bestr den opgave , der skal lses , i at styrke og udvikle de bestende partiers europiske dimension p en sdan mde , at de befries for afhngigheden af konomiske og kommunikative magtkoncentrationer , uden at de gres til  drivremme  for en statsmagt , der centraliserer sig selv .
Det er en lang og sikkert vanskelig vej , men tillige en vej af afgrende betydning .
<P>
Betnkning af Herzog ( A4-0338 / 96 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu">
Herzogs betnkning om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Den Europiske Unions institutionelle system skilter med en vilje til at indfre god information , gennemskuelighed , evaluering , fllesskab i planlgningen , medansvar og hring , hvilket alt sammen er fremragende intentioner , hvis prcise anvendelse imidlertid efter vor mening forbliver utilstrkkeligt defineret til at vre virkelig operationelle .
Hvad vrre er , er , at den manglende prcision , der omgiver gennemfrelsen af disse principper i betnkningen , risikerer at gre de demokratiske procedurer uklare , hvis man ikke passer p .
<P>
For eksempel foreslr betnkningen os , at vi p europisk plan skal proklamere et generelt princip  om enhver borgers og en enhver reprsentativ organisations ret til at danne sig en mening og give den til kende samt direkte eller indirekte at f svar herp  .
Men hvordan vil man rent konkret kunne udve denne ret , som for de europiske institutioner risikerer at fre til et gigantisk arbejde med at udarbejde disse svar ?
Det ved vi ikke .
Vi kunne dog godt have tnkt os at f at vide , hvordan de hringer fungerer , der allerede eksisterer i dag i den hob af forvaltnings- eller embedsmandskomiteer og i de mange arbejdsgrupper , der opererer i Kommissionens periferi .
Hvordan bliver de deltagende organisationer udpeget , hvordan arbejder de , hvordan tager man hensyn til deres udtalelser ?
Man burde have gjort status over disse ting , inden man igangsatte nye initiativer .
<P>
Vi er desuden bange for , at den generelle proklamering af en hringsret i virkeligheden tjener til at fremme organisationer , der ikke er tilstrkkeligt reprsentative , og som vil fre procedurerne p afveje snarere end at forbedre dem .
Vi er ogs bange for , at man vil se konklusioner , som man ad demokratisk vej er net frem til p nationalt plan , blive sat under debat p europisk plan i hoben af generelle hringer , hvor den mest behndige og mest erfarne pressionsgruppe vil kunne gre mindretalsmeninger gldende .
<P>
Vi har sledes fremsat nogle ndringsforslag , der har til forml at vise den retning , som vi nsker , at overvejelserne skal g i : hringerne br kun foreg p et niveau bestemt af subsidiaritetsprincippet ; det er nationalstaten , der vil skulle bestemme , hvilke foreninger der er reprsentative og hvilke der ikke er det ; ingen forening skal kunne defineres som reprsentativ p unionsplan , hvis den ikke er det p medlemsstatsplan ; ingen forening br hres p europisk plan , i en arbejdsgruppe eller ved en almen hring , hvis fllesskabssttte er en af dens vsentlige finansieringskilder , for eksempel hvis den overskrider 10 % .
<P>
Men i disse ndringsforslag br man kun se vejledende retningslinier .
I virkeligheden ville vi have foretrukket , at man havde ivrksat en grundig forudgende undersgelse , der viste , hvordan de eksterne partnere , der deltager i Unionens forskellige arbejdsgrupper , bliver udpeget i dag , og hvordan man kunne forbedre systemet , samtidig med at man respekterede alle etaperne i proceduren for demokratisk beslutningstagning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Eriksson">
Jeg har stemt for Herzog-betnkningen , da den er udtryk for en grundlggende kritik af EU-systemets demokratiske mangler og borgernes svage stilling , nr det glder om at pvirke beslutningerne .
Jeg er imidlertid skuffet over flere af de kompromiser , som er kommet i stand mellem Herzog og PPE / PSE , navnlig med hensyn til afsnittet om det nationale plans betydning for mulighederne for at pvirke beslutningerne .
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg ikke har stemt for at give Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en strkere stilling , eller for at Unionen skal have et skattesystem .
Endvidere er jeg modstander af , at socialprotokollen indfjes i traktaten ; det ville frst og fremmest styrke de fderalt virkende organer Kommissionen og Domstolen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Vi kan i det store og hele tilslutte os Herzog-betnkningen om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Unionens institutionelle system og i regeringskonferencen .

Herzog har gjort et godt stykke arbejde ; han har sat fingeren p problemerne vedrrende det demokratiske underskud og manglen p benhed .
<P>
Han har imidlertid ikke klart og tydeligt formuleret , hvordan borgerne skal inddrages og hres om Unionens  udvikling  , overgangen til euroen , Europol osv . Den bedste mde at give borgerne reel indflydelse p er at afholde folkeafstemninger efter en grundig debat .
At give Europa-Parlamentet flere befjelser , sdan som Herzog foreslr , vil ikke give borgerne strre indflydelse .
<P>

Vidtgende fllesskabsordninger for at inddrage borgerne er hverken ndvendige eller nskelige .
<P>
Der br hverken oprettes et flles skatteinstrument eller et observationscenter .
Vi er direkte imod forslaget om at  forbedre  informationen om den europiske integration gennem aftaler mellem medierne , Fllesskabet og medlemsstaterne . Medierne m vre frie af bindinger , overenskomster , aftaler og lignende , ellers er de ikke trovrdige .
<P>
Et virkeligt demokrati forudstter ret til information samt gennemskuelighed og benhed , dvs. et offentlighedsprincip .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lindqvist">
I en initiativbetnkning fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml stilles der forslag om en rkke foranstaltninger , som skal styrke borgernes tillid til og deltagelse i Unionen .
Mlstningen er iflge ordfreren , Philippe Herzog , at  yde et bidrag til udviklingen af et demokrati p europisk plan  .
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at konkretisere forslaget under regeringskonferencen .
<P>
Selvflgelig br man understrege ndvendigheden af at lgge lige s megen vgt p beskftigelses- og sociale sprgsml som p konomiske sprgsml , men beslutningerne vedrrende alle disse vigtige sprgsml br helt og holdent trffes p nationalt plan .
Medlemslandenes regeringer br naturligvis samarbejde om dem .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Forslag til Fllesskabernes almindelige budget for 1997 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om 1997-budgettet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , der har til formiddag vret talt indgende om de vanskeligheder , som Parlamentet har haft med Rdet under denne procedure , om Rdets uvilje mod sammen med Parlamentet som en rimelig del af budgetmyndigheden at n frem til flles lsninger .
Jeg er nsten ved at f det indtryk , at Rdet efterhnden har glemt , at budgetmyndigheden har to arme , og at det tror , at den kun har n , nemlig Rdet .
Det m naturligvis i det lange lb fre til alvorlige sammenstd . Det er endnu ikke sket i r , fordi Parlamentet ikke har forstet , at danne modvgt mod denne holdning .
<P>
Vi havde p grundlag af de muligheder , som viste sig under frstebehandlingen , kunnet holde i hvert fald de konomiske aspekter af Kommissionens tillidspagt oven vande . Det turde vi ikke .
Vi havde kunnet holde en vsentlig del af tillidspagten oven vande under andenbehandlingen . Der er fare for , at heller ikke dette sker .
Der er sledes et problem i Parlamentet , p den mde , at der ikke kan mobiliseres 314 stemmer for en politik , der tr tage en konfrontation med Rdet for endelig at n til en acceptabel flles lsning - til en lsning p budgetproceduren , nogenlunde sdan som kommissr Liikanen formulerede det i formiddags .
Sprgsmlet er alts , hvordan vi m lgge dette til rette i fremtiden .
Jeg tror , at det er ndvendigt med srlig megen intern forhandling , hvis vi ikke i ' 97 og ' 98 skal se en gentagelse af det , der sket i ' 96 .
<P>
Der er et enkelt lille lyspunkt .
Hvis alt gr , sdan som Budgetudvalget forslr , s vil det p torsdag blive besluttet at tilbageholde pengene til Tyrkiet og MEDA-programmet - som konsekvens af de beslutninger vi her har truffet med et stort stemmeflertal , med 420 stemmer , under frstebehandlingen .
<P>
Jeg glder mig meget over , at det alligevel ser ud til at lykkes . Jeg vil gerne sige til dem , der siger , at Tyrkiet ikke bliver behandlet anderledes end de andre MEDA-lande , at Tyrkiet er anderledes end andre MEDA-lande - og nsker at vre anderledes .
Tyrkiet er det eneste medlem af MEDA-klubben , som er medlem af Europardet , som har underskrevet Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder .
Tyrkiet har en toldunion med os , som vi stemte om sidste r .
Tyrkiet vil vre medlem af Den Europiske Union , og traktaten om Den Europiske Union gr dette muligt .
Kort sagt er Tyrkiet et srtilflde inden for gruppen af MEDA-lande , og derfor m Tyrkiet ogs behandles som et srtilflde , som et land , der er tttere p Europa end de andre , og det gr det efter min fornemmelse - under hensyn til menneskerettighedssituationen i Tyrkiet - i dette jeblik muligt , og ogs acceptabelt , at vi vlger den fremgangsmde , som flertallet i Budgetudvalget valgte i gr .
<P>
Det er s meget desto mere acceptabelt , fordi vi i jeblikket er i forhandlinger med chefredaktrerne for de fem betydeligste tyrkiske aviser . Disse chefredaktrer er kommet hertil for at mobilisere os mod den trussel om begrnsning af pressefriheden , der i jeblikket findes i Tyrkiet .
Det er begrundelse nok for Parlamentets interessse for hndelserne i Tyrkiet .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning .
Jeg priser mig lykkelig over , at vi i Fabre Valls-beslutningen har indsat en stning om ndvendigheden af at afslutte undersgelsen om vore godtgrelser , inden budgetproceduren for  98 begynder .
Jeg priser mig lykkelig over dette , fordi jeg hvad Nederlandene angr , og jeg tror , at det ogs glder i andre lande , frygter , at hvis vi ikke bringer orden i disse forhold , vil vor valgkampagne i 1999 ikke komme til at dreje sig om Europa , men om de penge , som parlamentsmedlemmerne stikker i egne lommer , og Parlamentet skal srge for , at det ikke sker .
<SPEAKER ID=92 NAME="Theato">
Hr. formand , medlemsstaternes opfyldelse af Maastricht-kriterierne for den monetre union er os lige s magtpliggende som medlemsstaterne selv .
Men ikke kun derfor er besparelser lige s ndvendige p EU-budgettet som p de nationale budgetter .
At spare betyder ikke kun at skre ned , men frst og fremmest at anvende de midler , der str til rdighed , p en fornuftig mde .
Nr vi alts stiller budgettet for 1997 p nulvkst , vil vi alligevel bevare vore prioriteter : strre sttte til fredsprocessen i Nordirland , til forskning og teknologisk udvikling og ca . 100 mio ecu ekstra til de transeuropiske net .
Da finansieringen af disse merudgifter desvrre ikke kan ske sammen med Rdet gennem en ndring af den interinstitutionelle aftale , skal der findes nye lsninger , som f.eks. en negativ reserve p udgiftsomrde 2 . For Nordirlands vedkommende er det muligt .
En noget mindre forhjelse i forbindelse med forskningen plus en negativ reserve er acceptabelt .
Min gruppe siger nej til nu p grund af TEN at tage et opgr med Rdet under henvisning til , at det er et brud p den interinstitutionelle aftale .
Der ydes i forvejen kun sttte til planlgning , ikke til gennemfrelse af projekter .
P udgiftsomrde 4 str der derimod penge til rdighed til TEN i PHARE-landene .
Tilslutningen dr har vi under alle omstndigheder brug for .
<P>
Jeg takker kommissr Liikanen for hans ord derom .
Kun en fjerdedel af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen er blevet vedtaget af Rdet , mine damer og herrer !
Det synes vilkrligt , ja til dels selvmodsigende , som det isr viser sig i sprgsmlet  ingen penge til foranstaltninger uden retsgrundlag  .
Det er presserende her at n frem til en lige s konstruktiv flleserklring .
Men i frste omgang skal vi stte den sttte , vi opfrte under frstebehandlingen ind , navnlig p omrderne beskftigelse og bekmpelsen af ungdomsarbejdslshed , undervisning og uddannelse , ligebehandling af mnd og kvinder , milj- og sundhedsbeskyttelse samt styrkelse af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne .
Dog br Parlamentet fr det nste budget gennemtrawle de relevante poster for at undg en opsplitning af midlerne og opn bedre gennemskuelighed og kontrol med anvendelsen .
Det samme glder for vrigt for satellitorganerne .
<P>
Jeg vil gerne sige mange tak til de to ordfrere og gratulere dem med deres betnkninger , og jeg siger endvidere tak til Budgetudvalgets sekretariat .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , som Kommissionen kunne forvente , vil jeg udelukkende kommentere sprgsmlet om satellitagenturerne .
<P>
M jeg frst takke Kommissionen for dens vilje til samarbejde om at gre den anmodning , vi fremsatte til 1996budgettet , virkningsfuld ; heri anmodede vi Kommissionen om at forelgge forslag om harmonisering og modifikation af agenturernes finansforordninger til overvejelse for Budgetudvalget og Parlamentet ; et forslag om sprgsmlet om indplacering af agenturernes indtgter p budgettet , et om sprgsmlet om en politik vedrrende ejendom , et om sprgsmlet om deres skattemssige status , og , hvad der er vigtigere , et om sprgsmlet om harmonisering af dechargeprocedurerne .
M jeg komplimentere Kommissionen for at have mdt os p halvvejen i disse sprgsml .
Men med henblik p budgetproceduren for 1998 er det ndvendigt , at vi tager fat p de generelle sprgsml , der stadig str ulste hen : den budgetmssige indplacering af midlerne fra de egne indtgter , sprgsmlet om ejendom , sprgsmlet om skatter og afgifter , og , hvad der er vigtigere , sprgsmlet om decharge .
<P>
Det , jeg nu gerne vil kommentere , er de sprgsml , der stadig str ulste hen fra frste- til andenbehandling .
Jeg vil hbe , at Budgetudvalget har kunnet g mere end den halve vej for at imdekomme nden i Kommissionens nsker .
<P>
For det frste , med hensyn til sprgsmlet om Det Europiske Center for Udvikling af Erhversvuddannelser i konto B3-1026 , s vil vi stadig gerne anbringe vore 1 , 72 mio ECU i reserve , mens vi afventer starten p byggeriet i Thessaloniki .
Vi ser ikke noget problem i dette , da den tredje udbetaling ikke skal foretages fr september 1997 .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om Bilbao .
Der er stadig problemer med dette agentur , og Budgetudvalget anbefaler , at vi afstter 3 mio ECU p kontoen med 1 mio ECU i reserve .
Vi ved nu , at agenturet har en direktr , og at dets arbejdsprogram er p plads , og jeg har anmodet ordfreren , hr . Brinkhorst , om at overveje at komme med et ndringsforslag til bemrkningerne om budgetkontoen , s at Bilbao kan ansge om yderligere bevillinger inden for rammerne af et tillgs- og ndringsbudget , hvis det kan pvises at vre rimeligt , og hvis ressourcerne er til rdighed , s de kan gennemfre deres program .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om narkotikaafvnningscentret i Lissabon .
Jeg ser hr . Mingasson dr som nyt medlem af bestyrelsen .
Hvad skal De med mig , nr De har hr . Mingasson ?
Vi hber , at vi ved at flytte midler fra Reitox-kontoen til centret for sledes at gre Reitox-kontoen aktiv , kan imdekomme Deres nsker .
Det tror jeg er en god fremgangsmde .
<P>
Endelig kan jeg sige , at vi angende sprgsmlet om den europiske uddannelsesfond anmoder om , at De tager udgifterne til gennemfrelse af denne konto fra Tempus-programmet for at imdekomme det arbejde , fonden gr .
<P>
M jeg have lov at notere mig de bemrkninger , som hr . Liikanen fremkom med ved hringen i Budgetudvalget i sidste uge ?
Vi er ikke imod oprettelsen af nye agenturer , vi har faktisk ikke noget imod dem .
Det , vi har brug for , er standardiserede og harmoniserede procedurer , fr nye agenturer oprettes .
Jeg hber , at Kommissionen nu vil acceptere vore henstillinger .
<SPEAKER ID=94 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , selv om dette rs budget er adkvat under de givne omstndigheder , s har der vist sig mange proceduremssige mangler , ikke blot her i Parlamentet , men ogs i andre institutioner , srlig naturligvis i forhold til den mde , Rdet som den ene gren af budgetmyndigheden har opfrt sig p - et Rd , der under hele budgetproceduren har vret ubjeligt , uansvarligt , inkonsekvent og undertiden har talt uden om .
<P>
Jeg vil kun kort give udtryk for min uenighed med hr . Samland , da han her til morgen kritiserede Rdet for vre de nationale ministres forlngede arm .
Naturligvis er de alt for ofte embedsmndenes forlngede arm , hvor politikere tager imod diktat fra nationale embedsmnd , der ikke har nogen politisk baggrund , ikke er lydhre over for demokratiske impulser , men stort set blot er funktionrer , der tager mod finansministrenes diktat om at begrnse udgifterne , forge refusionen til medlemsstaterne og bje kn for konvergenskriterierne fra Maastricht .
<P>
Selv om det er ndvendigt med et fornuftigt grundlag for Fllesskabets budget , m vi undertiden minde os selv om , at i lande som Det Forenede Kongerige bruger den britiske regering stadig  19 , 94 ud af hver  20-seddel , der gr til offentlige udgifter - jeg er rig , det er en  20-seddel , jeg viser Dem .
Seks pence for hvert  20 af offentlige nettoudgifter kommer fra det europiske budget .
Parlamentet bruger  1 mia ud af  300 mia i offentlige udgifter , og at forvente , at det budget skal kunne imdekomme de krav , som konvergenskriterierne fra Maastricht stiller , er det rene nonsens .
<P>
Jeg synes , vore ordfrere har klaret sig godt under de givne omstndigheder , og at de fortjener tak .
Men det kan virkelig ikke blive sdan ved .
Vi er ved at n et punkt , hvor Den Europiske Union str over for en mulig budgetmssig hrdknude .
Vi har helt fastlagte egne indtgter .
Vi har konstant voksende krav til disse indtgter .
De udvalg , der behandler udgifterne , stiller stadig strre krav til dem , og det gr Rdet ogs , og summen er nu for lille til de krav , der stilles til dem .
<P>
Det betyder , at vi enten m skaffe flere penge eller se den kendsgerning i jnene , at hvis vi ikke kan f strre ressourcer - og jeg tror , det er det , der ved at ske - s m vi have en bedre vurdering af projekterne , bedre brug af costbenefitanalyser , bedre brug i Kommissionen af nulbaseret budgetlgning og strre brug i Kommissionen af at eliminere programmer , der oprindelig var planlagt til at have en begrnset levetid eller varighed , eller som p basis af costbenefitanalyser ikke lngere menes at gre nytte . Det var det , hr .
Liikanen refererede til i morges , da han sagde , at vi befinder os i en krise i forbindelse med budgetproceduren .
Hvis det var det , han mente , s kan jeg fuldt ud sttte ham
<SPEAKER ID=95 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige , at jeg er enig i , hvad hr . Tomlinson og fru Theato sagde om risikoen for at sprede Fllesskabets udgifter for meget .
Jeg m udtrykke min anerkendelse over for Budgetudvalget , der har forsgt at begrnse antallet af aktioner til dem , der er vigtige .
<P>
Hvis Fllesskabet alvorligt nsker en udvidelse - og denne debat er kun en begyndelse - s m vi kunne koncentrere os om store projekter med en kritisk masse og inden for en begrnset tidsperiode .
Hvis et program er lykkedes , s kan man afslutte det og stte et nyt i gang .
Traditionen i Fllesskabet er , at nr noget er startet , s skal det fortstte til evig tid .
Det er noget , vi forsger at ndre .
<P>
Jeg hber , at der , nr Kommissionen diskuterer budgettet i januar , vil finde en alvorlig drftelse sted af prioriteringen , og nr vi ved , hvilke udgiftslofter , der findes - og der er ikke nogen dramatisk forandring her - s m man have politisk mod til at begrnse aktiviteter , der ikke lngere er nyttige .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=7>
Finansieringen af udvidelsen
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Christodoulou ( A4-0353 / 96 ) for Budgetudvalget om finansieringen af udvidelsen af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=98 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke medlemmerne af de forskellige arbejdsgrupper under Budgetudvalget , som har vret til stor hjlp og i realiteten har stet bag denne betnkning , nemlig hr . Bsch , hr .
De Prima og hr .
Miranda , fr .
Mller , hr .
Porto og hr .
Olli Rehn , som ikke er til stede i dag , fordi han ikke blev genvalgt ved det sidste valg , men som har gjort et fremragende stykke arbejde vedrrende landbruget .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , lad mig frst gre opmrksom p , at nrvrende betnkning er det frste forsg p at nrme sig dette sprgsml , og at det ikke er muligt at undersge alle de finansielle og konomiske aspekter af udvidelsen .
Den har derfor ingen ambitioner om at komme med endegyldige vurderinger , men begrnser sig til at fremlgge nogle oplysninger vedrrende strrelsesordenen af omkostningerne inden for de vigtigste omrder .
Mere njagtige tal vil frst kunne gives , nr der er fremkommet tilstrkkelige oplysninger p grundlag af mere dynamiske undersgelser , som ikke br vre statiske , ssom det har vret tilfldet hidtil , og som er baseret p realistiske hypoteser .
Dette er baggrunden for betnkningens opfordring til Kommissionen om at foretage en sdan analyse og undersgelse , s vi kender de njagtige finansielle og konomiske rammer , som vi bevger os indenfor .
Derfor er denne betnkning af midlertidig karakter , og jeg vil bede Parlamentet taget stilling til den p dette grundlag .
Det skal understreges , at analysen af udvidelsens omkostninger og finansielle konsekvenser ikke tager sigte p at hindre eller vanskeliggre en udvidelse .
Analysen har til forml at belyse den finansielle del af udvidelsen , som ofte glemmes , og herved muliggre en beslutningstagning , der er konsekvent , samt sikre de bedst mulige vilkr for optagelsen af nye medlemsstater .
Der er en bred tendens til , under indflydelse af en voldsom politisk begejstring , at fremstte politiske erklringer , som senere trkkes tilbage , nr man konstaterer , at det konomiske element ikke har vret undersgt til bunds .
Dette er netop , hvad vi forsger at gre nu , nemlig at fremhve de konomiske aspekter af problemet , s de politiske beslutninger kan bygge p et korrekt grundlag , og vi undgr disse uholdbare erklringer , der som bekendt er meget skadelige for Den Europiske Unions trovrdighed .
<P>
Principielt m vi sige , at de generelle geopolitiske rsager til , at de central- og steuropiske lande br tilknyttes Den Europiske Union , rsager , som udgr en vsentlig sikkerhedsfaktor i omrdet , er Den Europiske Unions grundlggende , fundamentale valg .
Dette kan slet ikke diskuteres ; rsagerne er der , og er ikke til at komme udenom .
P den anden side m vi imidlertid tnke p , at en forhastet optagelse uden en grundig forberedelse vil f negative konsekvenser , ikke kun konomiske , men ogs politiske , fordi vi ville risikere , dels at de nye lande i lang tid ikke ville kunne deltage i de vigtigste EU-politikker , dvs. der ville vre mange undtagelser og udsttelser , som ville betyde , at de nye medlemmer blev en slags andenrangspartnere , som ikke indgik som fulde medlemmer af Unionen og ikke kunne deltage i den europiske fllesskabssammenhng , dels at det ville vre en stor hindring for det indre markeds funktion , fordi et medlem , der er get ind i Unionen med undtagelsesbestemmelser , vil have som grundlggende ml for sin politik at f ophvet disse undtagelser .
Derfor br de betingelser , som Det Europiske Rd har opstillet , glde for ansgerlandene .
Herom br der ikke vre tvivl ; det er betingelser , der dkker ansgerlandenes sociale , konomiske og politiske struktur .
<P>
Ud fra en rent konomisk synsvinkel skal det dog ppeges , at de strukturelle reformer i de enkelte ansgerlande er en afgrende faktor for virkeliggrelsen af udvidelsen .
Derfor understreges ogs behovet for at styrke den strukturelle karakter af de europiske fllesskabsinterventioner i ansgerlandene , og derfor br enten PHAREprogrammet have en rent strukturel karakter , eller - endnu bedre - der br skabes et nyt finansieringsinstrument .
Jeg skal i vrigt minde om , at Den Europiske Union ikke er den eneste kapitalyder ; der er ogs andre , der bidrager , og en koordinering af disse er absolut ndvendig , hvis vi skal have en fornuftig imdegelse af de konomiske problemer .
En grundig forberedelse krver derfor tid og flere finansielle midler , som medfrer anselige udgifter for Den Europiske Union , der samtidig ikke m opgive bestrbelserne p at uddybe EU , men fortstte disse .
P denne baggrund er det som sagt ikke nemt at beregne omkostningerne .
Og ud over de direkte budgetmssige flgevirkninger , dvs. de virkninger , der vedrrer sttten til ansgerlandene , enten som led i forberedelserne til optagelsen eller efter deres optagelse , f.eks. deltagelsen i EU-politikkerne , eller de administrative udgifter , der vedrrer aflnning af personale og alle andre former for faciliteter , br vi heller ikke undervurdere de indirekte budgetmssige flger , f.eks. udgifter til sttte af de nuvrende medlemsstaters samhrighed og konvergens og , som flge heraf , en eventuel tilpasning til Unionens politikker : den flles landbrugspolitik , strukturpolitikkerne osv . De er uundgelige , de vil opst under alle omstndigheder , men vi br se p dem allerede nu i sammenhng med en eventuel optagelse af nye medlemsstater , s de bliver realistiske og ogs har en intern kohrens .
<P>
Udvidelsen vil sledes vre til nytte , hvis alle involverede parter forbereder den grundigt .
Netop derfor br vi , ud over de helt indlysende kriterier , se det som et ndvendigt element i vor strategi , at der fastlgges frtiltrdelsesperioder , som tilpasses de enkelte ansgerlandes sregenheder .
En samlet optagelse af lande , der har meget f flleselementer , og som ikke har de samme generelle konomiske rammer , kan skabe problemer og uenigheder med indbyrdes konkurrence til flge .
En kortere eller lngere - afhngigt af de enkelte landes karakteristika - fr-tiltrdelsesperiode , som naturligvis er baseret p et retligt bindende tilsagn om landets optagelse i Den Europiske Union , og med finansielle interventioner for at styrke de enkelte landes udviklingsbestrbelser , er den bedste lsning , og det er netop dette grundlggende politiske element , som min betnkning sger at sttte .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Emnet er naturligvis af historisk og strategisk betydning , men vi har desvrre kun begrnset tid til at beskftige os med det .
Jeg anmoder derfor kollegerne om at overholde deres taletid .
<SPEAKER ID=100 NAME="Oostlander">
Udenrigsudvalget har i sin tid ved behandlingen i Budgetudvalget fremsat en rkke ndringsforslag , som det i egen kreds havde vedtaget enstemmigt .
Der er ikke blevet ret meget tilbage af disse ved afstemningen i Budgetudvalget , og til trods for samtalerne med ordfreren , hr . Christodoulou , som jeg respekterer som en stor ekspert p dette omrde , har vi p visse punkter endnu ikke helt fundet hinanden , men dog heldigvis p nogle punkter .
<P>
Hvad angr den betnkning fra Budgetudvalget , der nu foreligger , undrer det os egentlig , og det er ogs flere gange blevet sagt i diskussionerne i Budgetudvalget , blandt andet ogs af ordfreren , at der egentlig endnu ikke er tilstrkkelige oplysninger til rdighed til at give en plidelig oversigt over , hvilke virkninger udvidelsen egentlig har p budgettet . Hr .
Christodoulou har da ogs for lidt siden gentaget dette .
Vi er da p dette vigtige punkt heller ikke kommet s frygtelig meget lngere , end vi var for omkring et halvt r siden , og jeg selv og Udenrigsudvalget ville egentlig have foretrukket , at man havde ventet med denne betnkning , indtil der er et grundlag i form af plidelige og sammenlignelige statistikker , s vi kan f en virkelig god budgetbetnkning .
Budgetudvalget har erkendt dette , ved at foresl titlen  interimbetnkning  , hvilket tyder p , at Budgetudvalget ikke selv er tilfreds med denne betnkning og bner muligheden for andre betnkninger i fremtiden , hvori der kan siges mere p budgetomrdet .
<P>
Nr dette er tilfldet , finder jeg det en smule beklageligt , at den nuvrende betnkning , sdan som den foreligger , efter min bedmmelse i nogen grad er negativ i forholdet til Centraleuropa .
Det er ikke ndvendigt .
Jeg finder da , at vi m vre forsigtige og klart gre opmrksom p problemerne i det omfang , de allerede tydeligt kan ses . Men vi m srge for , at Centraleuropa ikke bliver undvendigt foruroliget af vores holdning , for de sprger allerede sig selv : vil de nu egentlig udvide - eller vil de egentlig ikke ?
Det forekommer mig alts , at vi p den mde fremkalder en drlig reaktion i Centraleuropa .
Der har naturligvis aldrig vret tale om , at kun Udenrigsudvalget skulle udtale sig om dette sprgsml . Jeg har altid hbet p , at Landbrugsudvalget , og specielt ogs de udvalg , der beskftiger sig med strukturpolitik , almindelige frihedsrettigheder , REX og budgetter , alle sammen skulle fremkomme med deres synspunkter .
Det har alts aldrig vret meningen at glemme netop disse , selvom det i vor betnkning for et halvt r siden kun var fra Budgetudvalget , at vi ikke kunne f nogen udtalelse , til trods for at vi bad herom .
<P>
Det har alts aldrig vret meningen at glemme budgetaspektet , men vi nsker da , at vi , nr det drejer sig om sdanne konkrete ting , har konkrete tal , der viser , hvad vi egentlig foretager os .
Jeg finder det navnlig vigtigt at understrege over for Centraleuropa , at det ved udvidelsen ikke alene er et sprgsml om kvantitet og penge , men navnlig om kvalitet og struktur , sdan som det ogs er sagt af ordfreren .
Der skal alts ikke vre skrkbilleder i en betnkning som denne , og det skal gres klart , at dette ikke er det sidste ord , og at alt det , der str i betnkningen , i hvert fald ikke skal tages negativt , og at det ogs vil blive gennemget p basis af de solide oplysninger , vi hber at f i fremtiden .
<SPEAKER ID=101 NAME="Schrder">
Hr. formand , ordfreren , hr . Christodoulou , har kun kunnet overtage forholdsvis lidt fra udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , og det forstr jeg ogs godt .
Vi har talt med hinanden , og vi er begge af den opfattelse , at det er p sin plads , at Udvalget om Regionalpolitik til nste r selv forelgger en betnkning om dette komplicerede emne .
<P>
Jeg tror , at alle , der beskftiger sig med det emne , som hr . Christodoulou har taget fat p , har det meget vanskeligt , for tal er ubestikkelige .
Nr man taler om dette mene i tal og tidspunktet faktisk er en smule forhastet , kan det snarere medfre irritation end begejstring .
Jeg mener imidlertid ikke , at der er grund til panik eller opstandelse , for de finansielle aspekter ved udvidelsen mod st er jo kun t aspekt . Hr .
Christodoulou har helt bevidst lagt sig fast p dette aspekt , fordi det er hans fagomrde .
Vi mener ikke , at Christodoulou-betnkningen om dette emne behandler emnet udvidelse mod st som helhed .
Panikken er ogs helt overfldig , fordi ansgerstaterne med stor sikkerhed ikke vil tiltrde en bloc .
Nr det s bliver sdan , at - jeg vil ikke nu fastlgge nogen rkkeflge , for det tilkommer ikke mig - polakker og tjekker , slovenere , ungarere og estere og andre tiltrder , vil der med stor sikkerhed g en bestemt tid mellem tiltrdelsen af de enkelte stater .
S vil Den Europiske Union efter hver enkelt tiltrdelse ndre sig kvalitativt og ikke kun kvantitativt .
Vi vil sandsynligvis - og jeg tror i positiv retning - undre os over , hvad der s bliver ud af Den Europiske Union , nr disse dynamiske lande , som er meget motiverede , er tiltrdt .
Hvad i vrigt de finansielle aspekter angr , kan jeg henvise til , at den kommissr , hvis ansvarsomrde det er , fru Wulf-Mathies , er af den mening , at en udvidelse mod st er mulig ogs uden en forhjelse af de egne indtgter og ogs uden en forgelse af BNP-andelen af strukturbevillingerne .
<P>
Til slut vil jeg g ind p det , hr . Oostlander sagde .
Sammenlignet med den gevinst , Den Europiske Union vil f , nr de central- og steuropiske lande tiltrder , er alle tal og alle byrder , der venter os - byrder er jo altid relative - virkelig noget , vi kan se bort fra .
Gevinsten for Europa , ved at de central- og steuropiske lande tiltrder , vil vre s stor , at jeg ville nske , at denne proces meget dynamisk og meget hurtigt fremskyndes af os alle .
<SPEAKER ID=102 NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg ville p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier i frste omgang kunne istemme klagesangen ved at sige : Vi har ikke nogen konkrete tal .
Vi kan ikke sige noget konkret om , hvad vi kan bearbejde her i denne betnkning , men jeg anser ogs denne betnkning for at vre en interimsbetnkning , der naturligvis , som hr . Christodoulou allerede har sagt , skal flges op af andre betnkninger .
<P>
Kultur- , uddannelses- og mediepolitikkens vigtige rolle , hvad angr videreudviklingen af retsstatlighed og demokrati i de central- og steuropiske lande , er igen og igen blevet bekrftet p de forskelligste topmder , selv om hovedvgten i forbindelse med udvidelsen mod st altid lgges p tilpasningen af konomien og harmoniseringen af retsnormerne .
Men dette vigtige uddannelsespolitiske og kulturelle aspekt m p ingen mde stilles i skyggen .
I den sammenhng er en intensiv finansiel sttte p uddannelsesomrdet vigtig netop nu dr , da der iflge Kommissionen for jeblikket spores en mrkbar tilbagegang for uddannelsesniveauet i de centralog steuropiske lande .
<P>
Man behver ikke at vre i besiddelse af profetiske evner for at forudsige , at denne praksis p mellemlang sigt ogs vil medfre stagnation i konomien og f negative konsekvenser for tiltrdelsen , da klften bliver stadig strre .
Hvad kan vi som Fllesskab gre , for at de finansielle midler ikke kun anvendes til modernisering af konomiske sektorer , men ogs til uddannelse , kultur og audiovisuelle medier ?
S lnge ansgerlandene betragtes som udland , giver Maastricht-traktaten ingen mulighed for at f gennemfrt uddannelses- og videreuddannelsesprojekter via strukturfondene .
<P>
Iflge Kommissionen er der af juridiske grunde heller ikke nogen som helst mulighed for det .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier er imidlertid af den opfattelse , at de central- og steuropiske lande br have mulighed for selvstndigt at anvende 10 % af de PHARE-midler , der tilkommer dem , til medfinansiering af passende EU-programmer .
Men det gr , som sagt , kun , hvis flgende samvittighedssprgsml besvares : Er disse ansgerlande fortsat i vore jne udland , eller betragter vi dem juridisk som ikke-udland ?
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier gr ind for , at der i denne sammenhng handles pragmatisk , at PHAREmidlerne indtil tiltrdelsen anvendes mere fleksibelt og at disse lande dermed i den henseende indrmmes get frihed til selv at bestemme .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier gr ligeledes ind for , at den andel af PHARE , jeg understreger af PHARE , der er stillet til rdighed til medfinansiering , forhjes , idet det vil vre en praktisk mulighed for , at kultur og uddannelse ikke forsmmes , hvilket kunne blive en hindring for en snarlig tiltrdelse .
<SPEAKER ID=103 NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg tror , at Parlamentet ogs i dag drfter et meget vigtigt emne . Jeg tror , at det i sig selv var en ambitis tanke i Budgetudvalget allerede nu at tage det foreliggende emne op .
Karakteren af dette emne gr nemlig dette og hint temmelig spekulativt , hvorfor debatten om den nskede udvidelse , jeg understreger , at det er den nskede udvikling , lander p det forkerte ben .
Udvidelse er et politisk valg , ikke et konomisk .
Udvidelse koster penge , men giver ogs fordele , bestemt ogs konomiske .
Hvor meget udvidelsen koster , afhnger af , hvad Unionen i de kommende r foretager sig internt og eksternt .
Med internt mener jeg , hvilke reformer vi gennemfrer strukturelt og konomisk , hvilket naturligvis ogs bringer sprgsmlet om de grundlggende principper i frste rkke .
For Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er et vigtigt princip ogs bevarelsen af den ndvendige solidaritet og sammenhng , ogs i en udvidet Union . Men endnu vigtigere er sprgsmlet om , hvilke anstrengelser Unionen gr sig for i de kommende r at hjlpe ansgerlandene med at blive medlemmer .
Dertil knytter sig naturligvis ogs sprgsmlet om , hvad disse lande selv vil gre indtil det jeblik , hvor de bliver medlemmer .
Jo mere vellykket denne strategi er , jo mindre vil udvidelsen koste , og det er en strategi for det enkelte land , og ogs en tiltrdelse for det enkelte land .
Ogs dette har indflydelse p de endelige omkostninger .
<P>
I min beskedne udtalelse for Udvalget for Eksterne konomiske Forbindelser lgges vgten p indsatsen forud for tiltrdelse via PHARE og EBRD , gennem handelsmssigt samarbejde ogs p flsomme omrder , gennem markedsreformer og , for vores vedkommende , ogs gennem en prioritering af den sociale politik , gennem investeringer i administration og infrastruktur og gennem fremme af tilpasningen til EU p alle omrder , og i denne forbindelse m man naturligvis ikke glemme den flles mnt .
Omkostningerne kan blive meget hje , hvis denne strategi ikke lykkes , og her tnker jeg ikke alene p omkostningerne for EU ' s budget .
Forberedelsen af udvidelsen er en dynamisk proces , og den m gribes dynamisk an .
Alts ingen afventende holdning , vi m allerede nu i gang med udvidelsen !
Det vil til syvende og sidst vre bestemmende for frst og fremmest omkostningsniveauet , og vi burde egentlig ikke tale om finansieringen af udvidelsen , men om omkostningerne ved tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren med det arbejde , han har ptaget sig .
Det er p nuvrende tidspunkt givet ikke nemt at tage fat p et s engageret arbejde , og her ser vi ogs de meningsforskelle , som en sdan betnkning fra Budgetudvalget kan give anledning til .
<P>
En ting er klar , det er ikke nogen diplomatakt , Budgetudvalget her har forelagt .
Naturligvis ved vi endnu ikke , hvornr hvilket land i hvilken strrelsesorden og med hvilke budgetmssige krav vil tiltrde Unionen , men nr vi ved det , bliver der sandsynligvis ikke mere brug for store betnkninger fra Parlamentet , s er tingene allerede afgjort .
<P>
En ting vil vi gre klar : Ogs Budgetudvalget gr ind for udvidelsen og nsker den , og vi nsker ikke at sende forkerte signaler ud her .
Men vi skylder ogs vore vlgere , og dermed mener jeg ogs skatteborgerne og tillige vore fremtidige partnere i steuropa , at vi forsger at give denne debat om udvidelsen et noget mere solidt grundlag ogs i budgetmssig henseende .
Vi kan da ikke fortsat acceptere , at ledende statsmnd i Unionen - dermed mener jeg ogs den tyske forbundskansler og den franske prsident - ved lejlighed i Warszawa taler om en tiltrdelsesdato i r 2000 for Polen .
Alle her ved , at det ikke bliver tilfldet .
Ogs kollegerne derovre ved , at det ikke bliver tilfldet , for slet ikke at tale om , at det ofte er netop disse regeringer , som s i Europa-Parlamentet gr ind for en helt kontrr budgetpolitik .
<P>
Her ligger den centrale opgave for denne betnkning fra Budgetudvalget .
Det skal vre klart , at en udvidelse af Den Europiske Union kun vil vre mulig efter en dybtgende og radikal reform af strukturpolitikkerne og den flles landbrugspolitik .
Derfor er det ret beset ogs temmelig irrelevant , om vi anslr udgifterne til udvidelsen forsigtigt - som Kommissionen gr - eller fremskriver den nuvrende overfrsel pr. indbygger .
Et eksempel fra strukturpolitikken : Kommissionen hvder , at merudgifterne nok ligger p omkring 9 mia ecu om ret .
Fremskriver vi de nuvrende overfrsler pr. indbygger til Unionens drligt stillede stater , nr vi alene ved at optage de fire Visegrad-stater frem til merudgifter p 26 mia ecu .
Men selv om man ikke flytter noget , er der noget , der flytter sig .
Ogs derp vil jeg nvne et eksempel : En udvidelse med de fire Visegrad-stater ville reducere den gennemsnitlige indtgt pr. indbygger i Unionen med ca . 7 % .
Det ville betyde , at talrige nuvrende ml-1-omrder ville bortfalde .
<P>
Det har ikke vret vort ml at lave en ny Oostlander-betnkning .
Vi har som parlamentsmedlemmer i den sidste tid igen og igen stet over for det problem over for vore vlgere at skulle bringe hjtflyvende erklringer fra regeringschefernes topmder i harmoni med de aktuelle politiske begivenheder .
Jeg synes , at det , hr . Christodoulou i dag har fremlagt , er et alvorligt ment forsg i den retning , og vi skal g videre i den retning .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg hr . Christodoulou for hans betnkning , hvori det er lykkedes at finde en god balance mellem en rkke forskellige elementer , der skal medtages i overvejelserne over de kommende medlemslandes tiltrdelse .
Det er overmde gldeligt , at lande , der for lidt over otte r kun kunne drmme om de demokratiske fremskridt , der i dag gennemfres i de samme lande , nu ansger om tiltrdelse .
Men i svel de omhandlede landes som Fllesskabets interesse er det realistisk set ndvendigt at trffe grundlggende foranstaltninger p forskellige omrder .
<P>
Et af disse omrder er landbrugspolitikken , hvor der m ske gradvis tilpasning til markedsmekanismen , da det er den eneste mde , hvorp man kan undg en for drastisk stigning i priserne p landbrugsprodukter i de pgldende lande og en alt for stor belastning af Unionens budget .
Vi kan ikke lulle os i svn med optimistiske , men urealistiske , skn , da en eventuel anvendelse af den flles landbrugspolitiks gldende bestemmelser i ansgerlandene vil resultere i uacceptabelt hje budgetudgifter .
<P>
Budgettet skal grundlggende indrettes p , at Unionen kan sttte de strukturpolitikker , der er ndvendige for at tilpasse konomierne i ansgerlandene til et mere bent og krvende marked .
Endvidere er det , hvis selve integrationsprocessen ikke skal sttes over styr , ndvendigt at opretholde og styrke strukturforanstaltningerne i de nuvrende medlemslande .
Selv om forskellen i det gennemsnitlige BNP per capita i Unionen er mindsket , har mange omrder stadig brug for struktursttte .
Et strkt Europa er desuden uomgngelig ndvendigt for ansgerlandenes konomier , for s vidt som det skaber ny eftersprgsel og tilvejebringer investeringsmidler .
<P>
Endelig er det som understreget i den betnkning , jeg har udarbejdet for Budgetudvalget , med henblik p de nuvrende ansgerlandes tiltrdelse presserende ndvendigt , at der trffes budgetmssige foranstaltninger , navnlig hvad angr budgettets strrelse og de indtgter , det er baseret p .
<P>
Eftersom landbrugspolitikken ikke kan ndres fra den ene dag til den anden ( og der under alle omstndigheder krves betydelige ressourcer til en tilpasning ) , og da strukturpolitikkerne m styrkes , og de vrige udgifter er langt mindre og i vid udstrkning faste , er det efter min mening ikke muligt at integrere nye medlemmer uden en procentuel forhjelse af Unionens budget ud over den 1 , 27 % af BNI , der er fastsat for 1999 , da tallenes realitet i modsat fald vil kunne skabe tvivl om den reelle vilje til at integrere nye medlemmer .
<P>
Det er endvidere uacceptabelt , at beskatningen af forbrug fortsat vejer tungest som kilde til Fllesskabets egne indtgter .
En direkte skat , der opkrves i forhold til de enkelte borgernes skatteevne , vil vre hensigtsmssig , for ikke at sige absolut ndvendig , for at f borgerne til i hjere grad at deltage i integrationsprocessen og stille strre krav til kontrollen med anvendelsen af ressourcerne .
Men bortset fra dette , kan man ikke fortsat acceptere en situation som den nuvrende , og som vil blive yderligere forvrret med udvidelsen , hvor de fattigste lande betaler en strre del deres per capita indkomst til Unionen end de rigere lande .
Det er en uacceptabel situation for de pgldende lande , og det er det ogs for et Europa , som str for retfrdig og lige behandling af borgerne .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Christodoulous meget interessante betnkning er et stykke arbejde , der har mobiliseret megen energi , som ordfreren selv siger det , men som ikke kan betragtes som et afgrende bidrag til debatten om udvidelsen .
Selv om alle i dette Parlament mtte vre overbeviste om , at denne udvidelse er uundgelig , s er jeg til gengld ikke sikker p , at den tilsvarende finansiering bliver vurderet ens , hvis man ser p det fra ordfrerens og skatteydernes synsvinkel .
Jeg m isr pege p , at den strategi , der bestr i at indskrnke bevillingerne til den flles landbrugspolitik , er en kortsigtet vision , der ikke tager den kendsgerning i betragtning , at den flles landbrugspolitik er en konomisk markedsordning , der kun kommer budgetmssigt til udtryk i Den Europiske Unions budget .
<P>
Derfor hrer jeg til iblandt dem , der i gr fandt , at det ville have vret nyttigt med et par uger mere til at overveje andre hypoteser .
Rent faktisk tror jeg , at en undersgelse af alle konsekvenserne af overgangen til den flles valuta , der vil ndvendiggre en kostbar udligning i forbindelse med processen med at bringe de tiltrdende lande op p niveau med de eksisterende medlemsstater , vil have en meget betydelig indvirkning p fllesskabsressourcerne .
Og der er intet , der i dag gr det muligt at forestille sig , at man p den anden side r 2000 vil kunne overskride den grnse p 1 , 27 % af BNI , der p nuvrende tidspunkt er fastsat i traktaterne .
<P>
Jeg tror desuden ikke , at den yderst vanskelige periode mellem 1999 og 2002 , hvor De Femtens hele energi i stor udstrkning vil blive brugt p at klare overgangen fra den virtuelle euro til euroen som egentligt betalingsmiddel vil vise sig at vre nem , nr det glder om at n frem til det , som ordfreren nsker , nemlig en reform af systemet med de egne indtgter , som regeringskonferencen kunne se nrmere p .
<P>
Jeg for min del kan ikke forestille mig , at regeringskonferencen , der skal tage stilling til en mangfoldighed af sprgsml , som de jeblikkelige forhold vil gre uopsttelige , vil vre i stand til at nrmere p et emne af denne strrelsesorden .
Dette forringer ikke , det vil jeg gentage , vrdien af ordfrerens arbejde , men den benbare uoverensstemmelse med staternes budgetmssige stramninger vkker i det mindste UPE-gruppens skepsis .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , debatten indtil nu tyder p , at vi er kommet lige i rette tid med denne interimsbetnkning .
Naturligvis er sprgsmlet om udvidelse et politisk valg , og Den Liberale og Demokratiske Gruppe har altid stttet det .
Men samtidig er det ogs klart , at ord m flges op af gerninger .
Det er det centrale i en debat om denne betnkning netop nu .
<P>
Man kan ikke ngte , at den kommende udvidelse , bde nr det glder institutionerne og finanserne , har fundamentale implikationer for selve essensen i Den Europiske Union .
Disse ndringer er betydelig strre , end vi har vret vant til indtil nu .
Denne gang kan det ikke nytte noget simpelt hen at koncentrere sig om det generelle politiske ml , hvor nskvrdigt det end mtte vre .
Det er af denne grund , at detaljerne i , hvad der undertiden siges at vre tekniske sprgsml , br drftes .
<P>
Som ordfreren , hr . Christodoulou , har antydet , m vi have et njagtigt billede af , hvad dette i realiteten indebrer , for at kunne fastlgge den bedst mulige strategi til at n disse ml .
De ubekendte strrelser er endnu mere betydelige denne gang , og derfor m vi vre s godt forberedt som muligt .
Det vil ikke blive muligt at f et njagtigt og fuldstndigt billede af implikationerne , men vi m have dem i tankerne hele vejen .
<P>
Det er det motiv , der ligger til grund for det ndringsforslag , som min gruppe har stillet .
Vi nsker , at hr . Christodoulous beslutningsforslag skal stte fokus p implikationerne af de afgrende valg , som Unionen foretager for at f et klarere billede af , prcis hvad der str p spil , og hvad der konkret m gres for at opn den kommende udvidelse .
<P>
Der er tre essentielle ting , som mine kolleger og jeg gerne vil fremhve i denne forbindelse , og de afspejler sig i ndringsforslagene .
Denne gang m en uddybelse af Unionen gr forud for en faktisk udvidelse .
Kun da vil kandidaterne f en prcis ide om , hvad det er for en Union , de tilslutter sig .
Det er , som hele balladen med regeringskonferencen viser , ikke muligt at justere integrationsprocessen , nr man frst er get i gang .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om finansielle implikationer .
Enten m medlemsstaterne forge budgettet og bevillingerne til strukturfondene og de andre fordelingspolitikker , eller ogs vil vor nuvrende finansielle solidaritet blive pvirket .
Der er ikke noget alternativ .
Det er et fundamentalt valg , som m foretages .
Jeg kan allerede hre fra kollegerne til hjre og venstre , at der bliver givet meget forskelligartede signaler i denne forbindelse .
<P>
For det tredje har udvidelsen implikationer for PHARE-programmet , som m rationaliseres med hensyn til dets ml .
Der str nogle vsentlige ting om dette i Christodoulou-betnkningen .
Hvis dette skal blive et mere og mere effektivt redskab til brug for ansgerlandene - dette sagde hr . Wiersma meget klart - s m vi gre meget p dette tidspunkt og ikke vente , indtil udvidelsen har fundet sted .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , emnet for denne forhandling er et komplekst og flsomt problem , som krver serise overvejelser .
Det er derfor gldeligt , at betnkningen , navnlig hvad angr finansieringen af udvidelsen , giver en udtmmende redegrelse for problemfelter , og at den er forsigtig med hensyn til lsningsforslag .
<P>
Det er i den forbindelse vrd at bemrke , at betnkningen slr til lyd for rimeligt lange overgangsperioder - og for en forlngelse af fr-tiltrdelsesperioderne - ligesom det er vrd at bemrke de ( ikke definitive ) betragtninger vedrrende s kontroversielle omrder som landbrugspolitikken og strukturforanstaltningerne , om end vi tager afstand fra nogle af de veje , der foresls med henblik p den ndvendige reform af den flles landbrugspolitik .
Det er efter vores mening et grundlggende og uimodsigeligt faktum , at der til nye ml krves nye midler og ligeledes nye veje til at opn disse midler .
Et andet faktum er , at Europa-Parlamentet ikke er i stand til at foretage nogen form for seris og definitiv kvantificering af de finansielle omkostninger i forbindelse med udvidelsen , og da der endnu ikke vides noget om , p hvilke betingelser udvidelsen finder sted , er det heller ikke nskvrdigt , at det p indevrende tidspunkt forsger at kvantificere disse omkostninger .
<P>
Et aspekt , som betnkningen ikke gr noget ud af , er flgende : analysen af de finansielle omkostninger ved udvidelsen br for de forskellige aktionsomrders vedkommende ledsages eller snarere foregs af en analyse af deres globale indvirkning p det konomiske og sociale plan , dels i Unionen og de enkelte medlemsstater og dels i ansgerlandene .
Det finansielle sprgsml er vigtigt , men det er ikke det eneste eller det mest fremherskende .
<P>
Afslutningsvis gr jeg opmrksom p , at vi tager afstand fra betnkningen p to punkter , nemlig den ttte sammenknytning mellem udvidelsen og MU - for s vidt som det er velkendt , at selv nuvrende medlemsstater ikke kommer med , enten fordi de ikke vil eller ikke kan - og kravet om , at ansgerlandene indfrer ultraliberale konomiske og sociale modeller , hvilket er s meget mere pfaldende , som betnkningen ikke en eneste gang henviser til sociale sprgsml .
Vedrrende disse og andre sprgsml agter vi at stille nogle ndringsforslag .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi i 2009 , 20 r efter murens fald , sidder sammen med vore polske , ungarske , tjekkiske , slovenske , estiske og mske endnu flere steuropiske kolleger i EuropaParlamentet og sammen bryder vore hoveder med Europa og verden , s frst vil den kolde krig virkelig vre slut , s frst vil vi virkelig have opbygget et fortsat fredeligt og forenet Europa .
S vil vi sammen mindes , hvorledes vi i 1996 drftede Christodoulou-betnkningen , og vi vil stadig om femten r vurdere den som fremsynet og realistisk .
Fremsynet fordi betnkningen modigt retter blikket mod horisonten for dette skridt , der bliver rtusindets skridt , og ikke efterlader nogen tvivl om , at udvidelsen af Den Europiske Union vil komme og vil skulle finansieres .
Realistisk fordi betnkningen usminket pviser dybden af de ndringer , der krves af bde tiltrdelseslandene og de nuvrende medlemsstater .
Den viser endvidere , at det etablerede fletvrk af interesser i den gamle Union skal brydes op og omordnes inden for rammerne af prioriteringerne i et samlet Europa .
<P>
Der er her ikke tale om en ny variant af at spare til Europa , konkret til steuropa , men om at formidle en ny situation , den tilpassede og logiske id om en institutionel fredsordning til borgerne og pvise veje til at deltage aktivt deri .
Ergo hrer get demokratisk deltagelse i denne proces med p lige fod med afvejningen af overfrselsydelserne .
Med henblik p at fremskynde udvidelsen mod st , men p den anden side i hjere grad leve op til vort ansvar i den tredje verden vil midlerne til struktur- og agraroverfrsler trods en udvidelse af det samlede konomiske spillerum med et par mia ecu blive mindre og de skal derfor anvendes mere mlrettet .
Dertil hrer i frste omgang , at samhrighedsfonden skal ophre ved rtusindskiftet .
Udvidelsen mod st kan finansieres . Ikke at vove den ville komme os dyrt at st .
At g i gang med den s resolut og hurtigt som muligt vil vre en uvurderlig gevinst for alle .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , som jeg havde anledning til at sige i gr , da jeg bad om , at hr . Christodoulous betnkning blev taget af dagsordenen , forekommer denne betnkning mig at komme p et ubelejligt tidspunkt .
Rent faktisk er det for tidligt at vurdere omkostningerne i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union med landene i Central- og steuropa , for vi befinder os midt i en dynamisk og udviklende proces .
Desuden konstaterer ordfreren selv , at de oplysninger , han ligger inde med , ikke gr det muligt at vre prcis .
<P>
I vrigt risikerer det , at man i dag udelukkende fremhver det finansielle aspekt ved flgerne af udvidelsen , at give et negativt billede af Unionen i de berrte lande .
Unionen risikerer udelukkende at fremst som bekymret over budget- og regnskabsmssige sprgsml og i sidste ende kun lidet gunstigt stemt over for de nyankomnes tiltrden .
Det ville have vret at foretrkke , hvis denne betnkning var blevet fremlagt i forbindelse med en samlet debat om udvidelsen , hvor samtlige politiske og finansielle aspekter blev prsenteret p n gang .
Helheden ville have vret mere afbalanceret , og det politiske budskab henvendt til de central- og steuropiske lande ville have vret mere positivt og mere stimulerende .
<P>
Vi vil stemme for de ndringsforslag , der sigter p at komplettere betnkningen ved at give den en mere politisk og mere positiv kurs , og vi vil naturligvis forbeholde os vor stemme , hvis de vsentligste ndringsforslag skulle blive forkastet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , udvidelsen af Unionen er utvivlsomt - ud over et budgetproblem , som vel eksisterer og er af betydeligt omfang - et i det vsentlige politiske sprgsml , s sandt som det beslutningsforslag , vi har fet forelagt , handler om at opfordre Kommissionen til at indlede en omfattende undersgelse af den fremtidige reform af den flles landbrugspolitik og Strukturfondene med henblik p skabelse af et plideligt grundlag for enhver beslutningstagning vedrrende udvidelsen .
Dette betyder med andre ord , at det politiske sprgsml vedrrende udvidelsen har prioritet frem for de konomiske flger , denne mtte f for landbrugssektoren og forvaltningen af Strukturfondene og Samhrighedsfonden .
<P>
Omfanget af en udvidelse med 12 nye medlemsstater skal overvejes fra alle sider , herunder den , der angr ndring af en rkke former for politik , en ndring , der kunne volde Unionen store risici og fre til , at den bliver helt uigenkendelig .
<P>
Budgetovervejelserne kan gres som almindelige overvejelser om fremtiden , men de vil kun f nogen vrdi , dersom man kender politikken inden for de forskellige sektorer , eller man - som hvdet i betnkningen af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender - kan g ud fra alternative politiske scenarier .
For s vidt angr Unionens fremtid vil udvidelsesmulighederne nemlig ikke blive afgjort af budgethindringer , men af de institutionelle hindringer , der udgres af sammenstningen af de forskellige institutioner , beslutningsprocessens beskaffenhed i Rdet , Kommissionens kompetence og Parlamentets kontrolbefjelser .
Uden en lsning p disse problemer kan der ikke blive tale om en udvidelse , der sikrer Unionens kontinuitet , og uden indfrelse af retsstaten og fuldt demokrati i alle landene i Central- og steuropa vil den politiske prioritet for udvidelsen blive skadet .
<P>
Omkostningerne ved denne udvidelse vil efter et lavt sat overslag andrage ca . 3 milliarder ECU om ret .
For s vidt angr landbrugssektoren - der har den strste betydning , ikke blot for landene i Central- og steuropa - vil udvidelsen medfre en rkke yderligere udgifter , der vil overstige 12.020 MECU om ret , svarende til 120.200.000.000 ECU fra 2000 til 2010 , hvortil kommer de udgifter , som krves til tilpasning og modernisering af produktionen , og i heldigste fald til forbedring af de eksisterende infrastrukturer .
<P>
Den flles landbrugspolitik , som allerede har vret svr at stte p skinnerne med 15 lande under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet , princippet om konomisk solidaritet , Fllesskabets prferencer og markedets enhed , vil blive alvorligt svkket af udvidelsen , og dette fnomen vil ikke blot f indflydelse p den flles landbrugssektor , men f negative flger for arbejdskraften i landbruget i landene i Central- og steuropa , der vil finde det ganske let at udvandre til den rigere landbrugssektor .
<P>
Frst efter en radikal fornyelse af Unionen , der ikke alene kan overlades til regeringskonferencen , men skal afhnge af den politiske vilje til at danne en effektiv union , vil tiltrdelsen af de nye lande i Central- og steuropa kunne gennemfres med tilstrkkelig sandsynlighed for succes for begge parter .
<P>
Den politiske union er det eneste gyldige grundlag for en drftelse af udvidelsen . Vi skal frst fastlgge reglerne for sameksistensen , hvilket betyder en reform af den institutionelle struktur og afbalancerer magtbefjelserne , og frst derefter kan man tale om en udvidelse og dens finansiering .
Hastvrk er altid lastvrk .
<P>
For at undg ubodelige skader for Unionens beskaffenhed og fremskridt , m man hbe p , at regeringskonferencen afslutter sit arbejde med en ny impuls til gennemfrelsen af den politiske union . Sker dette ikke , m vi njes med at forlnge associeringsaftalernes varighed .
Det vil vre det mindste onde .
Betnkningen af Budgetudvalget synes at komme for tidligt , netop fordi den ikke lgger vgt p den ndvendige prioritering af gennemfrelsen af den politiske union .
<P>
Jeg vil understrege , at der i de foregende indlg er blevet redegjort for netop ndvendigheden af en politisk union som forlber for udvidelsen , dvs. ndvendigheden af , at den politiske union fr prioritet i forhold til den konomiske union , og flgelig at der i denne politiske union , nr den n gang er gennemfrt , konstateres vilje til senere , og frst senere , at skride til en eventuel udvidelse .
Dersom man ikke udbygger og gennemfrer den politiske union , vil udvidelsen nemlig for vore folk - befolkningerne i de i dag 15 unionsmedlemsstater - betyde get arbejdslshed og fattigdom og samtidig bevirke yderligere fattigdom og forringet evne til effektivt at indtrde i Unionen for landene i Central- og steuropa .
<P>
Vi str over for et valg , nemlig enten en politisk union eller et frihandelsomrde .
Vi gr for vort vedkommende ind for en politisk union .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , foruden at takke ordfreren m det vre mig tilladt at begynde mit indlg med en betragtning p et plan , der ligger uden for det budgetmssige .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at de af os , der har levet i 40 r under et fascistisk diktatur , vi der stadig husker , at den frste spanske ansgning om tiltrdelse af Det Europiske konomiske Fllesskab i 1962 , blev afvist , fordi der ikke herskede de krvede demokratiske tilstande , og derfor ved , hvorledes det er at leve uden frihedsrettigheder og isoleret , vi - netop vi - synes mig at vre srlig kvalificerede til at forst de brndende nsker hos vore naboer i steuropa .
<P>
Jeg vil ligeledes p de spanske socialdemokraters vegne sige , at vi p samme mde , som vi til sin tid uden vaklen stttede den tyske genforening , til sin tid ligeledes uden vaklen vil sttte foreningen af Europa .
Udenfor skal alene st de , der udelukker sig selv .
<P>
Hr. formand , jeg er grundlggende enig i indholdet af hr . Christodoulous betnkning , og jeg vil gre nogle bemrkninger .
<P>
For det frste kommer den ikke for tidligt .
Det ville den gre , dersom der , som nogen fejlagtigt hvder her , var tale om en betnkning af regnskabsmssig karakter .
Det , vi er i frd med at gre her , er at finde frem til fremtidens konomiske problemer - og dette er ikke for tidligt , fordi sprgsmlene vil blive meget komplicerede .
<P>
For det andet kan Unionen ikke tillade sig den luksus ikke at udvide sig og skal ligeledes i forbindelse med sine omkostninger overveje omkostningerne ved ikke at gre dette , dersom vi skal finde frem til en retfrdig ligevgt .
<P>
For det tredje er udvidelsen med de central- og steuropiske lande af stor betydning og interesse for Unionens borgere , dens arbejdstagere , og dens virksomheder samt for de samme parter i de lande , der sger optagelse og endvidere , vover jeg at sige , parterne i tredjelandene , men den vil ikke blive gratis .
<P>
Det er efter min opfattelse latterligt at forestille sig , at optagelsen af et dusin lande , hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger ikke overstiger 50 % af det nuvrende gennemsnit i Fllesskabet , skal kunne ske mod en udgift p 1 , 27 % af bruttonationalproduktet i et fllesskab , hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger vil falde alene p grund af udvidelsen .
Derfor mener jeg , at vi her m regne med nye behov .
<P>
Hr. formand , jeg vil tilkendegive - og hermed slutter jeg , at vi under nye konomiske udsigter mske m overveje ndvendigheden af at regne med en srlig kategori for udvidelsen .
Alene herved tror jeg , at vi behrigt kan overveje alle aspekter fra Den Monetre Union til strukturpolitikkerne hos alle bde i og uden for Fllesskabet via den landbrugsreform , vi skal gennemfre i begyndelsen af det kommende rhundrede .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , frst vil jeg gerne over for ordfreren , hr . Christodoulou , give udtryk for min respekt for denne betnkning .
Den har en katalysatoreffekt , hvad angr den offentlige debat i Parlamentet om udvidelsen mod st , men jeg vil gerne advare imod , at det indtryk opstr , at kagen bliver stadig mindre og at vi allerede nu begynder at sls om det bedste stykke .
<P>
For det andet gr jeg ind for at forhindre , at vi med en forestende vest-st-sammensmeltning - og det er udvidelsen mod st af Den Europiske Union - fr en nord-syd-spaltning .
For mit land er udvidelsen mod st et emne af meget stor rkkevidde , da strig jo grnser op til fire mulige tiltrdelseskandidater - Ungarn , Slovakiet , Den Tjekkiske Republik og Slovenien - som sammen med Polen efter al sandsynlighed vil vre blandt de frste , der optages .
<P>
For det andet gik jerntppet langs disse grnser - den brudlinje , der delte Europa .
Vi strigere opfatter udvidelsen mod st som en chance til at hele dette brud , at fuldende samlingen af Europa , hvor politikken altid kommer haltende efter de konomiske fakta . Allerede nu er strigs konomiske integration i Centraleuropa stor .
13 % af vor eksport gr til dette omrde . En tredjedel af alle investeringer er blevet foretaget her og 56 000 arbejdspladser er resultatet af denne stintegration .
<P>
Dog er der over for kreditsiden en debetside .
Flytningen af virksomheder til landene i steuropa , hvor arbejdstagerne kun tjener en tiendedel af vor ln , og disses sgen til landene med de hje lnninger gr udvidelsen mod st til et mareridt for mange af vore borgere .
Jeg gr derfor i modstning til hr . Christodoulou ind for en differentieret integration med undtagelsesbestemmelser og lange overgangsfrister , navnlig for s vidt angr fri bevgelighed for personer .
<P>
Kerneproblem nr. to : landbruget .
Dersom alle centraleuropiske lande tiltrdte samtidig , hvilket dog ikke er at forvente , ville landbrugsarealet i Europa blive forget med 55 % .
Jeg gr derfor ind for en reform af den flles landbrugspolitik , men advarer imod en overilet tilpasning af landbrugspriserne til niveauet p markedet i vesten .
Det ville vore landmnd ikke kunne klare .
<P>
De konomiske strukturer i Centraleuropa skal styrkes inden for rammerne af PHARE . Dette program br opskrives gennem en forgelse af midlerne .
<P>
Udvidelsen mod st er for mig som striger knyttet til betingelser som f.eks. , at Centraleuropa p lngere sigt gr bort fra atomkraft , og s lnge det ikke er muligt , at atomkraftvrkerne sikres og at der sker en tilpasning til vore miljstandarder .
Alene en tilpasning i de central- og steuropiske lande til EU-direktivet om vand ville koste 702 mia strigske schilling .
Men af hensyn til , at konkurrencen skal vre fair for alle , skal miljstandarderne skrpes .
Last not least skal menneskerettighederne og demokratiet bevares i alle disse lande , for EU er ikke mindst et vrdifllesskab .
<P>
Alt det har sin pris .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at opfatte denne pris som en investering i en sikring af Europas fremtid .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , nr vi drfter udvidelsen af Den Europiske Union , br vi tnke p , at udvidelsens vigtigste mlstning er at styrke freden og sikkerheden i Europa .
Derfor er dette forbundet med et get samarbejde med Rusland .
Det er srdeles vigtigt for os i Finland at udvikle samarbejdet bde i stersomrdet og det arktiske Barentsomrde .
<P>
Den grundige og meget udmrkede betnkning , der nu er til behandling , lider af den mangel , at den ikke tager nok hensyn til de konomiske og sociale virkninger , der er forbundet med udvidelsen , hvilket hr . Miranda har gjort opmrksom p her .
Nr der tales om de nuvrende medlemslandes muligheder for at finansiere udvidelsen , spiller beskftigelsen en afgrende rolle .
Desuden br der tages hjde for ansgerlandenes arbejdslshed , der i adskillige af landene er katastrofalt hj .
En streng konomisk kur og opfyldelsen af MU ' ens kriterier gr det i forvejen vanskeligt at forbedre beskftigelsen og den sociale sikring i ansgerlandene .
Hr. formand , der er nu tale om en forelbig betnkning .
Jeg hber , at disse sociale aspekter i fremtiden vil f strre vgt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , hvad er vor Europiske Union ?
Det m vre det strste internationale eksperiment med demokrati , som verden nogen sinde har set .
Det er ogs en reaktion p Europas rhundreder af blodige krige .
<P>
Som barn af krigen og det medlem , der har siddet her lngst , har jeg oplevet tre udvidelser .
Det er meget bevgende at hre de ord , hr . Colom i Naval og fru Stenzel udtalte .
Grkenland , Spanien , Portugal , Sverige , strig og Finland : Hver udvidelse har beriget Parlamentet og forget livskvaliteten for alle p vort kontinent .
Vi har set Berlinmuren falde og jerntppet blive fejet til side .
Og det store sprgsml , vi nu m tage stilling til , er det , hr . Christodoulou har stillet : Vil vi kunne holde vor paraply over disse nye ansgerlande ?
<P>
Der er naturligvis forskellige opfattelser - Tyskland , mske den bedste borger i Fllesskabet - vil have det dybere og bredere ; Det Forenede Kongerige , der mske er den vrste medlemsstat , vil have det bredere , men ikke dybere ; Frankrig vil have det dybere , men ikke bredere .
S der er forskellige opfattelser her .
Hr . Christodoulou har ikke udtalt sig i forenklede vendinger ; han har nje gjort rede for de finansielle vanskeligheder .
Men hovedsagen er , at vi har udtalt vor velkomst .
Med betnkningen og , hber jeg , med denne afstemning , siger vi :  Vi vil gerne have , at I tilslutter jer  .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , den betnkning , der er forelagt os , tager sit udgangspunkt i et dogme , nemlig at udvidelsen af Den Europiske Union skal ske uanset de finansielle og menneskelige konsekvenser .
Og de er betragtelige , for der er tale om at f stater og befolkninger med vidt forskellige traditioner og aktivitets- og udviklingsniveauer til at eksistere side om side inden for den samme konomiske og administrative helhed .
<P>
Med henblik herp og p at forsge at mildne de konomiske og sociale konsekvenser af udvidelsen ved hjlp af budgetmssige midler slr betnkningen til lyd for at ge udgifterne til strukturfondene med mindst 30 % .
Betnkningen konkluderer , at man br ge Unionens egne indtgter , dvs. de skatter , der betales af skatteyderne .
<P>
Denne betnkning fremstr sledes som en tredobbelt lynhurtig udvikling . En lynhurtig udvikling i udvidelsen uden at se , at man ved at bringe forskellige konomier i utmmet konkurrence med hinanden ender med brutale forandringer , med sociale og menneskelige konsekvenser , der risikerer at blive uudholdelige bde for de 15 oprindelige lande og for de lande , der indtrder i Den Europiske Union .
<P>
Betnkningen konkluderer ligeledes , at man br ge Unionens egne indtgter , dvs. de skatter , der betales af skatteyderne , som om disse var elastiske i det uendelige .
Det er sledes en lynhurtig udvikling i udgifterne , og det er ogs en lynhurtig udvikling i skatterne , nr den alt for store skat er mindre og mindre acceptabel .
Pas p , at en alt for voldsom fremfaren mod gennemfrelsen af den fderalistiske utopi ikke udlser vrede blandt befolkningerne og et oprr blandt skatteyderne .
<SPEAKER ID=117 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at det med denne betnkning bliver meget klart , at det i forbindelse med udvidelsen mod st ikke drejer sig om sprgsmlet om , men alene om sprgsmlet hvorledes og i tilknytning dertil hvornr .
Nr man frer denne debat , er der brug for en stor dosis rlighed .
Fru Lalumire , det ville glde mig , om De ville lytte til mig .
Desvrre har fru Stenzel ogs allerede forladt salen .
Der er brug for en stor dosis rlighed .
Denne debat om udvidelsen mod st fres imidlertid med s megen urlighed som nppe nogen anden debat , og det glder bde i og uden for EuropaParlamentet og i medlemsstaterne .
<P>
Der er her allerede blevet gjort opmrksom p , at nogle benytter denne debat til at forbinde sprgsmlet om Den Europiske Unions fremtidige udvikling dermed .
Nogle vil nemlig uddybe , og andre vil forhindre uddybningen . Til det forml tages instrumentet udvidelse mod st i brug .
<P>
Andre vil bringe Den Europiske Union i fare , fordi den bygger p fortidens gamle politikker , som for lngst har overlevet sig selv i den eksisterende Union , nemlig landbrugspolitikken og tillige den hidtidige strukturpolitik .
Fordi de ikke vil hhv. fordi de vil ndre dem , frer de deres argumenter s mod en ndring og s til fordel for en ndring i marken .
<P>
For det tredje er de utrovrdige , som hjemme siger til deres borgere : Vi nsker udvidelsen mod st , vi nsker politikkerne p fllesskabsplan , men det skal de andre vrsgo betale for !
Unionen skal udvikle sig til en sparekasse , hvor alle stter noget ind og alle fr s meget som muligt mere ud , end de satte ind !
<P>
Denne urlighed skal der sttes en stopper for , og det bidrager Christodoulou-betnkningen en smule til , selv om jeg gerne indrmmer , at det ogs i vort udvalg var vanskeligt at hjlpe rligheden frem i lyset .
Men den bidrager dertil , for s vidt som den beskriver n ting klart : Enten er vi som fllesskab strke nok til at fastlgge de nye politikker og dermed ndre de eksisterende politikker .
Eller ogs er vi det ikke ; s kommer der ogs en udvidelse mod st , men den bliver s vsentlig dyrere , og s vil de hidtidige medlemsstater blive reladt , for s kommer de til at betale !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , en hjertelig tak til ordfreren , hr . Christodoulou for den forelagte betnkning .
Kre kolleger , det str fast , at alle stater i Central- og steuropa , som nsker det , kan blive medlem af Den Europiske Union . Det har vi ogs vedtaget i Europa-Parlamentet .
Det str endvidere fast , at der i mellemtiden er kommet ti ansgninger om medlemskab fra disse stater .
Det str ogs fast , at udviklingsniveauet i relation til de ovennvnte betingelser for et medlemskab er meget forskelligt hos de ti kandidater , hvilket gr en tiltrdelse en bloc hjst usandsynlig .
<P>
Det str endvidere fast , at en tiltrdelse af central- og steuropiske stater vil afslutte Europas deling og meget prgnant ndre Unionens ansigt .
Udvidelsen er en chance for og en udfordring til Unionen , men tillige ansgerlandene .
Christodoulou-betnkningen er kommet i stand p Parlamentets initiativ , og den nsker at give svaret p de finansielle virkninger af en udvidelse af Unionen .
Den kan p nuvrende tidspunkt kun blive et forsg , og derfor er det ogs en interimsbetnkning .
Rdslagningerne og drftelserne i forbindelse med denne betnkning genspejler hele emnets spndingsfelt .
<P>
Denne betnkning skal vre en pmindelse til alle - ogs til Unionen - om at pvise , hvilke konsekvenser en stdig , undret holden fast i den nuvrende struktur- og landbrugspolitik f.eks. ville f .
Men den skal ogs vise ansgerlandene , hvilke bestrbelser vi forventer af dem p vejen mod medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Ingen skal tro , at denne betnkning er et instrument til at lgge hindringer i vejen for eller forhindre tiltrdelsen af nye medlemsstater .
Men ingen skal heller tro , at denne betnkning er et instrument til at fastlse det nuvrende system som status quo i al evighed .
Fra denne betnkning skal snarere det signal udg , at udvidelsen er en given ting .
Vi skal nu lede efter veje og midler til , hvorledes vi gr det - mske br jeg allerede nu sige sammen med central- og steuropiske stater .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen har interesse i at vre medlem af en europisk union , som ingen fremtid har .
Vort ansvar som Europa-Parlamentets politikere er nu at ptage os det og lede efter veje til en udvidet unions fremtid .
Denne opgave forsger denne interimsbetnkning at leve op til , hverken mere eller mindre !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , tillad mig at rose hr . Christodoulou for at have gjort en udtmmende og objektiv status over de konomiske og finansielle vanskeligheder , som udvidelsen af Den Europiske Union , isr med landene i Central- og steuropa , vil medfre .
Jeg hrer til iblandt dem , der hvder - og det bestrides p ingen mde i denne betnkning - at den politiske vilje til at samle Europas folk i et flles hus br sejre koste hvad det vil .
<P>
En udvidelse af Europa , samtidig med at man konsoliderer dets fundament , det er netop det ambitise og overddige projekt , som br forelgges Europas ungdom i dag .
Det er et realistisk projekt , hvis ivrksttelse dikterer to betingelser : der skal vre en vilje til at gre det og sund fornuft i dets gennemfrelse .
Det Europa , vi nsker , vil kun vre konomisk bredygtigt , hvis vi har mod og styrke til at sikre dets evne til selvforsyning og endelig til at indfre protektionistiske forholdsregler over for ikke-europiske lande .
Det er sund fornuft .
Udtrykt i klart sprog vedkommer det slovakiske folks fremtid os mere end de amerikanske koncerners profitter eller de store fjernstlige virksomheders sundhedstilstand .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , den debat , vi frer i dag om udgifterne til udvidelsen , er i sig selv allerede et positivt signal . Vi signaliserer nemlig , at Europa-Parlamentet ogs vil beskftige sig med det vanskelige sprgsml om udgifterne til udvidelsen , og jeg takker ordfreren for hans arbejde .
Om det imidlertid var klogt , at starte med dette vanskelige sprgsml finansiering , inden der foreligger tilstrkkelig sikre grundlag for et skn , kan diskuteres .
<P>
Betnkningen , der er udarbejdet p Budgetudvalgets initiativ , og ogs betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der er nste punkt p dagsordenen og har en indre sammenhng med denne betnkning , stiller flere sprgsml , end de besvarer .
Der er derfor en risiko for , at det kunne udlgges som en afvisende holdning fra Europa-Parlamentets side , og det skal derfor siges klart og tydeligt - og jeg gr det her p dette sted udtrykkelig p min gruppes vegne - vi nsker nyordningen i Europa s god som mulig og s snart som mulig , s der kan komme en flles udvikling og en udligning af interesser i hele Europa .
Vi vil finde svar p bne sprgsml , og det vil forhbentlig ske sammen med de associerede lande .
<P>
Der foreligger allerede mange forskellige skn over udgifterne til udvidelsen .
I den sammenhng forelgger skeptikere altid maksimale og fortalere altid minimale skn . Skn over omkostningerne ved en ikke-udvidelse har jeg til dato endnu ikke set .
Tendensen i Christodoulou-betnkningen gr efter min mening i frstnvnte retning . Der er f.eks. i betnkningen en antagelse om , at ti lande tiltrder samtidig .
Det er s urealistisk , at der egentlig kun er to forklaringer derp : Enten vil man ve en negativ indflydelse p debatten , eller der mangler njagtig viden om , hvad det egentlig drejer sig om .
Udgifter kan der frst sknnes nogenlunde sikkert om , nr det str fast , hvilke ansgerlande der i hvilken rkkeflge tiltrder Unionen og hvornr .
<P>
En anden faktor er den konomiske udvikling i de central- og steuropiske lande .
Her kan jeg varmt anbefale at studere handelsstatistikker og konomiske data .
Om selve udvidelsen : Den vil ske i etaper , lad os derfor ikke forskanse os bag en mur af betnkeligheder !
Det passer ikke til os , til det eneste direkte valgte internationale parlament .
Vi vil med den konomiske udvikling i de central- og steuropiske lande f et nyt finansieringsspillerum .
Ingen anden opgave turde for os , for Europa-Parlamentet , vre vigtigere og mere interessant end efter den kolde krig og efter afslutningen af blokkonfrontationen at bidrage til , at det 21. rhundrede bliver et europisk rhundrede i ordets bedste betydning .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Den Europiske Union har for det kommende rti sat sig to store politiske og konomiske ml : indfrelsen af den konomiske og monetre union p den ene side og forberedelsen og gennemfrelsen af udvidelsen p den anden side .
Begge ml er forbundet med meget store finansielle byrder for medlemsstaterne .
De foranstaltninger , der for jeblikket gennemfres i de enkelte stater med henblik p rettidig opfyldelse af Maastricht-kriterierne , forrsager allerede en nedgang i brede befolkningslags sociale standarder .
Men de bevirker tillige en stigende modvilje hos mange borgere i Den Europiske Union , desvrre ogs over for den europiske tanke .
<P>
Den foreliggende betnkning , som er et vel afbalanceret arbejde , bygger imidlertid efter min mening p en fejlslutning , nemlig den mening , at uddybningen og udvidelsen kan eller endog skal foreg samtidig .
Det synes dog snarere at forholde sig sledes , at gennemfrelsen af den monetre union p lngere sigt gr udvidelsen mod st umulig at gennemfre .
Enkelte medlemslande er simpelt hen ude af stand til at ptage sig yderligere budgetmssige byrder .
Blot den kendsgerning , at de central- og steuropiske lande med ca . 106 mio indbyggere vil udgre 29 % af befolkningen , men at deres bruttonationalprodukt for jeblikket kun svarer til 4 % af de femten EU-landes bruttonationalprodukt , beviser , at der bliver brug for anstrengelser , man ikke kan have nogen forestilling om .
<P>
Unionens principielle ml , en udvidelse , skal af konomiske og politiske grunde hilses velkommen .
Men der skal gres alt for , at alle ndvendige tilpasnings- og reformforanstaltninger gennemfres i god tid , og det skal ske bde i medlemslandene og i ansgerlandene , og der skal i den forbindelse tages srlig hensyn til den sociale forligelighed .
<P>
Hvad udviklingsstrategien angr , m i betragtning af det meget forskelligartede udviklingsniveau en fleksibel strategi absolut vre at foretrkke .
Der skal for hvert land udarbejdes en selvstndig indledningsfase , som er tilpasset dets forhold og behov .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Hr. formand , udvidelsen er ikke blot en enestende mulighed for at forene Europa og sikre freden og sikkerheden i vor verdensdel , den er ogs en oplagt lejlighed til at tilfre det europiske samarbejde nye impulser .
<P>
En udvidelse gennemfres imidlertid ikke fra den ene dag til den anden .
Ikke alene m ansgerlandene udvikle sig til demokratiske retsstater med fungerende markedskonomier , det nuvrende EU m ogs ndres .
P regeringskonferencen drfter man som bekendt i jeblikket arbejdsformerne , men det er ogs ndvendigt at stte udvidelsens finansielle virkninger under debat .
Der er ikke nogen grund til at lukke jnene for sprgsmlet , man br rligt og redeligt gre det klart , hvor meget en udvidelse vil koste .
Christodoulous betnkning bidrager netop til gre debatten bredere og bringe de finansielle sprgsml ind i diskussionen .
Det er udmrket .
<P>
Betnkningen drager , som sin pointe , den vigtige konklusion , at der m gennemfres en reform af EU ' s landbrugspolitik .
Denne lgger allerede nu beslag p 50 % af unionsbudgettet .
Sker der ingen ndringer , vil dens andel i et udvidet EU vre langt strre .
Det vil vre uforeneligt svel med de omkostninger , som udvidelsen i vrigt vil give anledning til , som med de behov , som EU-samarbejdet ndvendigvis m opfylde .
Uanset udvidelsen er der ogs en rkke principielle grunde til at reformere EU ' s landbrugspolitik . Den er for dyr og indeholder alt for mange indviklede regler .
Man m derfor intensivere arbejdet med at omlgge landbrugspolitikken , ikke alene for at lette studvidelsen , men ogs for at forbedre det nuvrende EU-samarbejde .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , ud fra overvejelser om solidaritet og af hensyn til den politiske stabilitet i Europa m udvidelsen af Unionen med lande i Central- og steuropa vre en hjt prioriteret mlstning .
Selvflgelig skal ansgerlandene opfylde et antal minimumsbetingelser og have udviklet en rimelig grad af demokrati og retssamfund , men vi m ikke nre den tanke , som findes i Christodoulou-betnkningen , at tiltrdelsesdatoen skal udsttes , indtil der ikke mere er noget behov for overgangsterminer og undtagelsesbestemmelser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at udvidelsen af Unionen vil medfre betydelige omkostninger , i frste rkke til landbruget .
Helt uafhngig af udvidelsen vil denne sektor i de kommende r skulle tilpasse sig til videregende milj- og kvalitetskrav , og man skal ogs indstille sig p en ny handelsrunde under WTO .
Men det er for let allerede nu at sige , at den konomiske sttte til landbruget skal nedsttes kraftigt , og at priserne skal reduceres til det internationale niveau , sdan som det sker i betnkningen .
<P>
Strukturpolitikken er den anden vsentlige omkostningsfaktor . Men denne str ogs uden udvidelse over for en fornyelse .
Den manglende anvendelse af de til rdighed vrende midler viser , at den kapacitet , som Unionen har , for lngst er net .
Vi m bort fra den situation , hvori omkring 50 % af Unionens befolkning falder ind under en eller anden mlstning i strukturfonden .
Der m knyttes den betingelse til strukturfondens anvendelse , at den er effektiv , og at den kun m bruges til virkelige problemomrder som , inden lnge , Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Christodoulou for det fremragende stykke arbejde , han har fremlagt for os .
Jeg har nogle generelle bemrkninger til debatten .
<P>
Udvidelsen er mske Den Europiske Unions vigtigste udfordring , siden den europiske unionsproces blev indledt .
Hvis Europa virkelig vil spille en international politisk rolle og vre en reel politisk magt , m vi udnytte den chance , som denne udfordring giver os .
<P>
Udvidelsen med de nye ansgerlande br ikke blot fre til dannelsen af et stort marked , men br tage sigte p integrationen af de nye lande med henblik p hjnelsen af deres levestandard , moderniseringen af deres strukturer og demokratiseringen af deres politiske system , s de ledes ind i den ndvendige konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Udvidelsen br vedrre borgeren .
Udvidelsen har en omkostning , denne omkostning br vi deles om , ligeligt og retfrdigt .
Det er nsten helt sikkert , at de rige lande vil sikre sig strre fordele end de fattige lande , hvis konomier muligvis vil lide tab p grund af konkurrencen fra de nye medlemmer .
Der br foretages grundige undersgelser og beregninger , og der er ingen tvivl om , at det vil betyde , at den flles landbrugspolitik m reformeres og rationaliseres , og det samme glder strukturpolitikkerne .
Mlet br dog vre en modernisering og ikke en ophvelse af disse .
Vi m vre klar over , at hvis vi vil gennemfre udvidelsen , krver det en forhjelse af Den Europiske Unions budget .
<P>
Udvidelsen har institutionelle konsekvenser .
De ndvendige ndringer br ske p regeringskonferencen , s Unionens effektivitet ikke undergraves , ligesom det heller ikke m g ud over dens uddybelse .
Udvidelsen , som der skal indledes forhandlinger om efter regeringskonferencens afslutning , vedrrer svel de steuropiske lande , herunder Balkanlandene , som Cypern i Middelhavsomrdet .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union er i sig selv logisk og relevant .
En udvidelse mod st og syd .
<SPEAKER ID=125 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er enig med dem , der siger , at dette er et af de strste fredstidsprojekter i Europas historie .
Det er grunden til , at vi m tage fat p det med den strste alvor .
Jeg vil gerne komplimentere hr . Christodoulou for hans betnkning , der fremlgger en grundig og dybtgende analyse af problemerne .
<P>
Jeg vil gerne fremstte fem kommentarer til debatten .
For det frste m vi altid huske p , at en heldig afslutning af regeringskonferencen er en forudstning for udvidelse .
De central- og steuropiske lande nsker ikke at slutte sig til en Union , der er vsentligt svagere end i dag .
S en heldig afslutning er en forudstning .
Hvis medlemsstaterne ikke kan levere dette , s vil de ikke kunne mde den enorme udfordring , udvidelsen reprsenterer .
<P>
For det andet er det yderst vigtigt , at alle ansgerlande bliver bedmt fordomsfrit p baggrund af deres egne fortjenester .
Det er grunden til , at Kommissionen vil gre sit bedste for at bedmme hvert ansgerland p basis af de politiske og konomiske betingelser , det er i stand til at opfylde , og af dets evne til at overtage acquis communautaire , for s vidt angr de administrative og juridiske systemer , der er ndvendige for forvaltningen af det indre marked .
Disse udtalelser vil blive afgivet efter afslutningen af regeringskonferencen til nste efterr .
<P>
For det tredje er Kommissionen ved at udarbejde et dokument - ogs til nste efterr - om virkningen af udvidelsen p alle Fllesskabets politikker .
Som mange har sagt her i dag , er virkningen af udvidelsen p landbrugs- og strukturpolitikkerne vigtig .
<P>
For det fjerde har Kommissionen til nste efterr lovet den frste meddelelse om de finansielle rammer efter r 2000 , indbefattet udvidelse .
Med hensyn til landbrugspolitikken er det vigtigste , at priserne i de nye lande vil stige , s at landbrugets indtgter vil stige .
S der er ikke nogen reel begrundelse for kompensation .
Men samtidig kan der , hvis vi gr videre med reformen af den flles landbrugspolitik , opst gede krav om kompensation i Vesten .
Vi kan sige , at vi kan lse problemet for overgangsperioden , men vi har ogs brug for en lsning efter overgangsperioden , s at der bliver n sammenhngende landbrugspolitik .
Det er en meget alvorlig udfordring .
<P>
Med hensyn til strukturfondene er det sdan , at hvis der , som det ser ud til , ikke er nogen stor begejstring for at hve det gamle loft over indtgterne - jeg har nppe mdt nogen uden for Parlamentet , der gr ind for det - s m vi prve simuleringer af udvidelsen med 1 , 27 % af bruttonationalproduktet , hvilket indebrer 0 , 46 % til strukturfondene .
Det betyder , at vksten vil skabe nye ressourcer , men det er ikke tilstrkkeligt til at dkke det hele .
S vi har brug for tilpasninger blandt de nuvrende medlemsstater .
Det bliver ikke let .
Men til nste efterr vil vi forelgge en meddelelse om de samlede finansielle rammer , s at Parlamentet kan studere sprgsmlene p basis af tre dokumenter fra Kommissionen .
<P>
Endelig vil udvidelsen blive yderst vanskelig , men hvis visse betingelser bliver opfyldt , vil den mske budgetmssigt set ikke blive umulig .
Men hvis regeringskonferencen ikke bliver en succes , og Unionen ikke bliver uddybet , s vil den ikke blive mulig .
Det er derfor , vi m lgge strkt pres p regeringskonferencen om at n frem til en uddybelse af Unionen og en mere effektiv beslutningstagning .
<P>
Vi bevger os p en meget smal sti i denne diskussion .
P den ene side m vi opmuntre alle ti ansgerlande i deres bestrbelser p at styrke demokratiet , etablere en markedskonomi og acceptere Fllesskabets lovgivning .
Men samtidig br vi ikke give falske lfter om , at det bliver let ; det er et tungt og sejt projekt .
Men vi m opmuntre dem til at g videre , for en heldig udvidelse vil i vsentlig grad styrke freden og sikkerheden i Europa og har et stort konomisk potentiale .
Men lad os ikke tro , at vi kan gre det fra den ene dag til den anden .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Forbindelserne p landbrugsomrdet mellem EU og de associerede lande
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0384 / 96 ) af Rehder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens undersgelse af alternative strategier for udvikling af forbindelserne p landbrugsomrdet mellem EU og de associerede lande med henblik p disse landes fremtidige tiltrdelse ( strategipapir for landbruget ) ( CSE ( 95 ) 0607 - C4-0023 / 96 ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Rehder">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet er ikke uden hoved , men vi mangler en vigtig samtalepartner : landbrugskommissren .
Derfor anmoder jeg om , at kommissren kommer til stede , ellers taler vi helt forgves .
Jeg vil s fortstte , nr han er kommet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Man siger , at han er ved at komme .
Lad os vente endnu et jeblik p kommissren , fordi han synes at vre lige p trapperne .
<SPEAKER ID=130 NAME="Rehder">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage det bermte udsagn om at komme for sent og historien , jeg vil ikke opholde kollegerne lngere , og jeg tror , at kommissr Fischler er til stede i nden .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , debatten om fremtiden for Europas landdistrikter og viderefrelsen af landbrugsreformen er ikke kun af betydning , for s vidt angr den vedtagne integration af central- og steuropiske lande .
Den burde have vret frt for lngst , fordi Den Europiske Unions landbrugspolitiske skib , som efter 1992 stadig var nogenlunde sdygtigt , i mellemtiden er blevet en synkefrdig skude , der trnger til reparation og som i stigende grad er til fare for hele den europiske bestning og kun har bragt en lille procentdel af dem , der er beskftiget i landbruget , til en bred , der sikrer deres eksistens .
80 % af landmndene m med stigende bitterhed se p , hvorledes de , der lber med hovedparten af profitten , ofte er grossister , eksportrer , udbydere af lagerplads og last not least de , der svindler med sttten , samtidig med at landdistrikterne mange steder lgges endnu mere de og den kultur , der er vokset frem gennem rhundreder i Europas landdistrikter , som udgr 80 % af arealet , dag for dag dr i stilhed .
<P>
Den , der i dag krver , at man skal vente med en gennemgribende reform , og hvder , at man kun behver at fastlgge helt generelle retningslinjer for en reform , stikker enten hovedet i busken for ikke at lgge mrke til daglige meldinger om skandaler og protester fra forbrugere , eller m udstte sig for den bebrejdelse , at han begrnser sit virke til de 20 % af landmndene , som tager det strste stykke af stttekagen .
Men ogs i politikken vedrrende landdistrikterne skal det for fremtiden mere afgrende end hidtil glde , at der med den europiske skatteborgers penge ikke m laves politik for millionrer , men en politik for millioner af mennesker i landdistrikterne , som har ret til en demokratisk , eksistensbevarende samfundspolitik .
<P>
Den bebudelseslyrik , der krves af nogle , lever ikke op til de massive problemer , og ogs i denne del af den europiske politik forventer medborgerne mindre snak og mere handling .
Den , der hvder , at nu drejer det sig i frste omgang om rammen for udvidelsen mod st , vil jo ikke indse , at den gennemgribende fornyelse af Unionen ogs p dette omrde er en af de vigtigste forudstninger for integrationen af disse stater , eller ogs satser han stiltiende p en forsinkelse af landbrugsreformen i Unionen for p denne mde at udskyde dette emne til en uge med to torsdage .
<P>
Vi kan ikke slge den europiske landbrugspolitiks synkefrdige skude til vore partnere i ansgerlandene som flles bd for den flles fremtid . Hr .
Fischler , jeg byder Dem hjertelig velkommen .
Jeg har netop sagt , at De i nden allerede er til stede , og jeg fortstter nu .
Det skal i god tid bent og klart siges til vore partnere i ansgerlandene , at vi p grundlag af fortidens drlige erfaringer for fremtiden satser p en integreret politik for alle landdistrikter og at kun denne model har en fremtid for sig ogs i steuropa .
I den sammenhng skal landbrugspolitikken ndvendigvis integreres i en regionsrelateret og koncentreret struktur- , milj- og samfundspolitik , der ikke dikteres af et fjernt bureaukrati , men som ogs involverer de berrte og interesserede p alle niveauer .
<P>
En del irritation er opstet i Unionen og i steuropa , fordi man har lavet fremskrivninger , som ret beset er rene omkostningsspind . For til dato ved ingen , hvad denne udvidelse , denne integration reelt koster .
Frst nr vi har fastlagt grundtrkkene i en ny politik for landdistrikterne , kan vi sprge , hvilke udgifter det medfrer .
<P>
Jeg vil ogs gerne tale for dem , som ligeledes er berrt og som vi tit nok har mishandlet .
Viljen hos mange mennesker i Europa til at acceptere en flles politik for landdistrikterne og stille de dertil ndvendige skattekroner til rdighed , er ikke kun afhngig af , om vi udformer en social og miljvenlig politik .
Folk i Europa forventer ogs af os , at vi ikke producerer og forbruger dyr som et industrielt rstof og dersom vi ikke kan bruge dem , skaffer dem af vejen .
De forventer endvidere , at vi laver en ny politik , hvor eksportsttte ikke lngere misbruges til at slbe kreaturer nsten rundt om jorden i langtidstransporter , som er dyrplageri .
<P>
Efter de seneste skandaler har tusinder i min hjemegn spontant med deres underskrift krvet , at der sttes en stopper for disse transporter , og nr jeg nu overrkker Dem de 3.182 underskrifter , anmoder jeg Dem om ikke at betragte dem som en bn , men som et klart og umisforsteligt krav fra borgerne om ufortvet at standse et dyrplageri , der legaliseres gennem sttteordninger .
Ogs her glder det igen : Der er talt nok , nu skal der omsider handles !
<SPEAKER ID=131 NAME="Novo">
Hr. formand , udviklingen af forbindelserne p landbrugsomrdet mellem EU og de associerede lande er et afgrende sprgsml for Fllesskabets fremtidsudsigter .
Kommissionens dokument om alternative strategier for udvikling af disse forbindelser er utilstrkkeligt og utilstrkkeligt begrundet .
<P>
Af samme grund burde Parlamentet have vedtaget et st sammenhngende retningslinjer med henblik p at omformulere Kommissionens dokument og etablere et grundlag for efterflgende beslutninger om strategier og alternativer .
Men det vil ikke ske .
Medmindre vi beslutter at henvise Rehder-betnkningen til fornyet behandling i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , risikerer vi at komme til at vedtage en rkke uforstelige og selvmodsigende konklusioner , som ikke vil ge Europa-Parlamentets prestige .
<P>
Min kritik glder selvsagt ikke hr . Rehders grundige og engagerede arbejde .
<P>
Det ville have vret bedre at bruge mindre tid p delaspekter , ofte baseret p personlige prferencer , vedrrende reformen af og fremtidsudsigterne for den flles landbrugspolitik og i stedet havde taget fat p de grundlggende aspekter , som krver et grundigt og serist arbejde .
<P>
Konklusionerne i REX-Udvalgets udtalelse , der , som det skal understreges , er vedtaget med enstemmighed , ville i den henseende have vret tilstrkkelige .
P hvilket grundlag er det rent faktisk muligt at trffe beslutninger om fremtidige strategier , nr der endnu ikke er foretaget en udtmmende evaluering af flgerne af landbrugsreformen fra 1992 , hvilket burde have vret en obligatorisk opgave for Kommissionen , og nr der heller ikke endnu er gennemfrt reformer i visse landbrugssektorer ?
Hvordan er det muligt at vlge strategi , hvis der ikke foretages en evaluering , helst ved en uafhngig instans og med deltagelse af reprsentanter for samfundsaktrerne , af de konomiske , sociale , regionale og sektorielle flger af udvidelsen dels i de nuvrende medlemsstater og dels i de enkelte ansgerlande ?
Hvordan er det muligt at trffe beslutninger uden at medtnke flgerne af GATTaftalerne p landbrugsomrdet eller forsge at vurdere de forudsigelige udviklingstendenser og flgerne af den kommende forhandlingsrunde ?
<P>
Og endelig m man sprge , hvordan det er muligt at trffe et valg uden at tage hensyn til grundlggende principper som konomisk solidaritet og fllesskabsprference , men i stedet give implicit , passiv opbakning til en nedbrydning af den flles landbrugspolitik og en renationalisering af omkostningerne ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , det forekommer mig ikke , at hr .
Rehder i sin betnkning har foretaget nogen srlig klare valg . Efter min opfattelse er fornyelserne i det strategiske dokument , som blev vedtaget af Kommissionen i Madrid i 1995 , langt mere fuldstndigt .
Jeg finder det meget vigtigt at f denne sttte fra Parlamentet , fordi man hele tiden forsger dramatisk og overdrevet at beskrive problemet vedrrende omkostningerne ved udvidelsen .
<P>
Jeg finder , at denne beskrivelse er p afveje .
Det er noget uansvarligt i dag for borgerne , medlemsstaterne og skatteyderne i Den Europiske Union at agitere med overslag , der efter min opfattelse er uunderbyggede , over omkostningerne ved landbrugspolitikken efter udvidelsen .
Jeg finder ikke , at nogen af os realistisk kan forestille sig , at den flles landbrugspolitik i dens nuvrende udformning undret vil kunne udstrkkes til landene i Central- og steuropa .
I vrigt finder jeg hr . Rehders betnkning fortjenstfuld ved at pvise , at netop de nrmeste behov i de lande , som l p den anden side af Berlinmuren , ikke lgger hindringer i vejen for kravet om allerede i dag at begynde at styrke navnlig landbrugsudviklingspolitikken og strukturpolitikken samt politikken p markeder med det traditionelle system med sttte og bistand .
<P>
Efter Cork-konferencen mener jeg , at vi m g videre ad denne vej og udvise beslutsomhed og mod .
Jeg anmoder Dem , hr. kommissr , om to ting : den frste er , at der ivrksttes en mekanisme for konstant overvgning af landbrugets stilling i landene i Central- og steuropa , sledes at man let vil kunne flge indvirkningen af den flles landbrugspolitik p deres udvikling , og den anden er , at vi meget hurtigt fr forelagt et sammenfattende dokument vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik , og at man ikke gr sporadisk til vrks , men at man samlet vurderer forholdene og foretager en fuldstndig drftelse af denne fase .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , kre hr. kommissr , kre kolleger , hr . Rehder har fremlagt et omfangsrigt papir om udvidelsen mod st , men ogs om landbrugets aktuelle situation .
Jeg gr ud fra , at vi i 1992 lavede en landbrugsreform , som glder frem til 1999 , og at vi i mellemtiden foretager justeringer og frer en ny debat .
Men jeg gr ikke ud fra , at vi p grundlag af Rehder-betnkningen ndrer landbrugspolitikken fra den ene dag til den anden .
Det ville ikke vre foreneligt med det , De , hr. kommissr , hjtideligt sagde i Cork og som jeg er 100 % enig i , nemlig at vi br vende tilbage til princippet om bredygtighed .
Det vil jeg gre Dem opmrksom p igen og igen , for princippet om bredygtighed faldt faktisk i min smag .
<P>
Den , der i dag vil ndre landbrugspolitikken , skal vre klar over , at han dermed vkker tre behov .
Budgeteksperterne tnker : Nr vi ndrer landbrugspolitikken , kan vi spare penge . Landmndene siger : Nr landbrugspolitikken ndres , vil vi have bedre indtgter , og forbrugerne siger : Vi vil have endnu billigere fdevarer .
S enkelt er det . Derfor skal man vide helt prcist , hvad det er , man egentlig vil .
<P>
Forbrugerne ved , hvad de vil , og landmndene ved ogs , hvad de vil .
Men nr vi nu i fem eller seks r har lavet landbrugspolitik eller landbrugsreform , br vi gre status og i frste omgang undersge , hvad vi har opnet dermed .
<P>
Efter at De , hr. kommissr , har vret s venlig at meddele mig udviklingen i mlkepriserne i de sidste r , sledes som jeg havde anmodet Dem om , konstaterer jeg , at mlkepriserne er faldet i de valutastrke lande , hr . Samland , og at der kun kan noteres betydelige prisstigninger i de valutasvage lande .
Det anser jeg ikke for rigtigt i lngden , for i de valutastrke lande har landmndene til dels hjere omkostninger end i andre lande .
Det er nemlig de lande , som samtidig har de hjeste lnninger , de hjeste afgifter og de tungeste forpligtelser , som landmndene skal arbejde under .
<P>
Hr. kommissr , De sagde i Cork , at vi for jeblikket finansierer 62 ml-1-programmer , 82 ml-5b-programmer - i mit omrde ikke et eneste - 101 Leader-programmer , 130 programmer inden for landbrugsmiljforordningens rammer , 36 programmer til ml-5a-foranstaltninger og talrige programmer til plantning af skov og frtidspensionering .
Det klarer vi ikke , sagde De dengang .
Det er jeg enig med Dem i .
<P>
Vi bliver ndt til at skaffe luft her i ordets egentlige betydning , vi bliver ndt til at overveje , hvor pengene gr hen .
Endnu tydeligere var Deres generaldirektr Legras , som sagde : Vi skal lse markeds- , pris- og strukturproblemer , her er der meget , der stadig ikke stemmer .
Han sagde , at landbrugspriserne skulle snkes og at eksportsttten skulle snkes , uden at der fandt en renationalisering af landbrugspolitikken sted , og landbrugets konkurrenceevne skulle forbedres .
<P>
Dertil siger jeg flgende : Jeg tror ikke , at landmndene nsker programmer i dusinvis .
Landmndene vil have et grundlag for en sikker indtgt , p hvilket det nye tiltag til bredygtighed kan udvikle sig .
Jeg mener ogs , at vi bliver ndt til at skabe det .
Undersgelsesudvalget viser tydeligt , at ndvendige og vigtige beslutningsprocesser p vejen gennem de talrige instanser lber ud i sandet og ikke frer til noget resultat , dersom vi ikke for fremtiden laver bedre bestemmelser om befjelserne , s at man ved , hvem der har ansvaret og kompetencen for hvad .
P denne mde har vi trukket vigtige afgrelser om f.eks. BSE og dyretransporter i langdrag .
Jeg mener , at partnerskabssamarbejdet mellem EU , nationalstater og regioner skal udformes bedre for fremtiden .
Det har De bebudet , hr. kommissr , og det siger jeg Dem tak for , men jeg vil vre Dem endnu mere taknemmelig , nr De har gennemfrt det , for det er det , der er mlet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , det frste tekstudkast , der blev forelagt Landbrugsudvalget , slog til lyd for , at man pny satte den flles landbrugspolitik i sin helhed under debat .
<P>
De ndringsforslag , som UPE-gruppen har fremsat , har i alt vsentligt til forml at fremhve de grundlggende aspekter ved den flles landbrugspolitik , nemlig de garantier , der ydes de europiske landmnd , og det hensyn , der tages til de strukturer og potentialer , der er karakteristiske for de enkelte lande i Central- og steuropa inden for landbrugsomrdet , og srge for , at den pgldende udvidelse ikke stter sprgsmlstegn ved niveauet for den sttte , der er blevet tildelt landbrugssektoren efter undertegnelsen af Uruguay-runden .
<P>
Kre kolleger , De ved allesammen , at Frankrig resolut sttter perspektivet om en udvidelse af Den Europiske Union , der skal gre det muligt at opbygge en sammenhngende geografisk helhed med mere end 470 millioner indbyggere .
Landbruget vil udgre et af de vsentligste satsningsomrder for denne nye udvidelse i betragtning af denne sektors betydning for de centraleuropiske landes konomi .
<P>
Det er normalt , at Europa-Parlamentet interesserer sig indgende for dette sprgsml og for dets konsekvenser for den flles landbrugspolitik .
Men udviklingen af denne politik , der er vsentlig i Frankrigs jne , vil foreg gradvist og vil integrere en rkke faktorer , herunder de central- og steuropiske landes tiltrden .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , hr. formand , at denne tiltrden ikke kan retfrdiggre , at der atter bliver stillet sprgsmlstegn ved den flles landbrugspolitik , der er og br forblive et af grundlagene for Den Europiske Unions interne politikker .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Dette er den frste forhandling , vi frer om tiltrdelsen af de steuropiske lande og konsekvenserne heraf p landbrugsomrdet . Alt efter omstndighederne vil det vist ikke vre sidste gang .
Jeg tror ogs , at Rehder-betnkningen indeholder punkter til overvejelse .
<P>
Landbruget er bestemt ikke det vigtigste aspekt , men alligevel et af de vigtigste . Det vigtigste aspekt af tiltrdelsen af de steuropiske lande er sikringen af fred og stabilitet i Europa .
Hertil er landbruget et af midlerne .
Konsekvenserne er velkendte .
Befolkningstallet vokser med en tredjedel , nr de Central- og steuropiske lande tiltrder , men landbrugsarealet vokser med 55 % .
Hvad vil konsekvenserne heraf vre for den nuvrende landbrugspolitik ?
Allerfrst prispolitikken ; kan vi anvende denne ?
Det er allerede fra forskellige sider sagt , at det kan vi ikke , og det er jeg enig i .
Priserne her ligger omkring dobbelt s hjt som i steuropa , og hvis vi skulle anvende disse priser over for forbrugere , som anvender 30-60 % af deres daglige indkomst til fdevarer , s ville det betyde social uro i stor skala .
Det er alts ikke muligt .
Anvendelse af indkomstpolitik er heller ikke nskelig .
Den er her i Vesten en kompensation for tabt indkomst . Det er ikke forekommet i steuropa , og derfor er en sdan kompensation ikke ndvendig .
Jeg tror derfor , at vi langsomt m nrme os hinanden , og resultatet af de nugldende GATT-aftaler kan bidrage hertil .
<P>
Men hvad kan vi s gre ?
Det vi kan gre , er efter min mening at anvende den tredje komponent i den nuvrende landbrugspolitik , nemlig strukturpolitikken - eller om man vil landdistriktspolitikken - i stor skala .
Gennemgende fres denne af regeringer , af andelsorganisationer , af alle slags grupperinger .
Jeg vil gerne tilfje yderligere et element : understttelse af private initiativer i alle mulige former . Kan vi ikke overveje allerede nu at give investeringssttte via PHARE-fonde , rentesubsidier etc .
? Handelsvirksomhed er gennemgende i begge parters interesse , og den m vi s vidt mulig fremme .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg takker hr . Rehder for det arbejde , han har udfrt - og jeg er helt klar over , at han har arbejdet meget og i lang tid - men jeg m sige , at det endelige resultat af dokumentet efter vedtagelsen i udvalget efter vor opfattelse ikke opfylder det krav til stramhed og ansvarlighed , der stilles til vore arbejder .
<P>
Jeg gr herefter opmrksom p forskellen mellem hr . Rehders udredninger og det endelige resultat af afstemningen i Landbrugsudvalget .
I denne henseende finder jeg , at det endelige resultat ikke slr til , og at det mange gange ikke tager hensyn til de forhandlinger , der er foreget i Landbrugsudvalget , og jeg finder ikke , at resultatet af den endelige betnkning i tilstrkkelig grad gr ind p Kommissionens meddelelse eller giver udtryk for en kritisk opfattelse af denne .
Dette forekommer mig meget vigtigt idet Kommissionens dokument fremtrder som det alternativ , der er valgt , og som en uddybelse af formlet med reformen af 1992 .
Denne reform - og nr Kommissionen siger , at den endnu ikke rder over grundige undersgelser af dette sprgsml , kan den g til Frankrig , hvor der er gode undersgelser - har frt til en enorm koncentration af udgifterne p landbrugsomrdet til bestemte planteafgrder , til nedlggelse af 10 % af landbrugene og til koncentration , hver gang sledes at strstedelen af sttten kommer frre landbrugere til gode .
<P>
Jeg mener , at dette er af grundlggende betydning , nr vi begynder at drfte problemerne vedrrende udvidelsen .
Men dette besynderlige paradoks , den forenkling , der foresls i Kommissionens meddelelse , hvis man hertil fjer den kritiske analyse , som min gruppe har foretaget af gennemfrelsen af reformen af 1992 , br ikke fre til en indskrnkning af den flles landbrugspolitik , sledes som den er foreslet , og som reprsenterer en enorm fare .
<P>
Nr dette er sagt , forekommer det mig ndvendigt at forenkle og omordne dokumentet , og jeg mener , at den betnkning for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der er afgivet af hr . Novo , anviser enkle veje til behandling af disse emner .
I denne henseende vil jeg her erindre om flgende : for det frste m man have for je , at landene i Central- og steuropa ikke er homogene , for det andet at der m foretages en analyse af virkningen af gennemfrelsen af reformen af 1992 af den flles landbrugspolitik , aftalerne om frihandel og indvirkningerne p landene i Central- og steuropa for at faststte foranstaltninger i perioden fr tiltrdelsen , der ikke bevirker fordrejninger af markederne i disse lande .
<P>
Og endelig , hr. formand , vil jeg gre opmrksom p to forhold , som endnu mangler at blive uddybet , nemlig om forenklingen af den flles landbrugspolitik ikke kan fre til en ny form for nationalisme , og som tidligere tilkendegivet ogs af hr . Liikanen , er det ndvendigt at finde holdbare veje til en mulig udvikling af den konomiske sttte .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , landbrugspolitikken er ikke for dyr , men pengene gr den gale vej og til de forkerte instrumenter .
Priserne p landbrugsprodukter er ikke for hje , de er tvrtimod for lave til en kvalitetsbevidst og kologisk produktion af sunde fdevarer .
Vi sttter Rehder-betnkningen , vi sttter den ogs i dens helhed .
Den er blevet beskret i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
For hr . Funk drejer det sig ikke om fastlggelsen af en ny landbrugspolitik og overvindelsen af den flles landbrugspolitik , men det drejer sig om en retning , der skal vlges , hvis det ikke skal komme til en katastrofe , nr de central- og steuropiske lande tiltrder .
Det siges , og det er rigtigt , at ikke verdensmarkedet , men det indre marked og de regionale markeder skal vre mlet for vore bestrbelser .
S vil markedet yde det , hr . Samland ikke vil give af offentlige midler .
For begge dele gr ikke : at skre ned p de offentlige midler og snke priserne frer til , at landdistrikterne dr .
Jeg gr ind for , at vi stter sttten ned der , hvor den er forkert , men at vi inden for rammerne af en kvalitetsorienteret politik med henblik p sunde fdevarer opfordrer forbrugeren til at betale ordentlige priser .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i betragtning af de enorme forskelle mellem Unionen og ansgerlandene i Central- og steuropa vil der efter tiltrdelsestidspunktet vre behov for ret lange overgangsperioder .
Det er af konomisk betydning , at systemet for indkomststtte i Unionens lande fastholdes , mens disse ikke ndvendigvis ydes til producenterne i de tiltrdende lande .
En stigning i fdevarepriserne ville for vrigt af sociale hensyn vre uantagelig i betragtning af levnedsmidlernes store andel af familiebudgettet .
<P>
Unionens sttte m derfor rettes mod strukturreformer og moderniseringer inden for landbrugssektoren i disse lande .
Med hensyn til det indbyrdes handelssamkvem krves der en forsigtig fremgangsmde , som muliggr en kontrolleret og differentieret udvidelse af adgangen til EU-markedet , uden at importen medfrer forstyrrelser p det interne marked .
<P>
I diskussionen om reformer af den flles landbrugspolitik gr man i almindelighed ud fra , at man ikke kan undg en videregende liberalisering af landbrugsmarkedet .
Dermed imdekommer man nskerne fra vore partnere i WTO-forhandlingerne , og de central- og steuropiske landes tiltrdelse lettes .
Men her skal dog glde den betingelse , at disse reformer ikke sker p bekostning af en sammenhngende landbrugspolitik , og at den flles landbrugspolitik beholder sine essentielle funktioner .
I forbindelse med tiltrdelsen af nye lande m man ydermere p forhnd grundig analysere flgerne af reformforholdsreglerne af 1992 . I den forbindelse br man ligeledes inddrage akkumuleringen af koncessioner i frihandelsaftalerne med Middelhavslandene , Mercosur og Sydafrika .
<P>
Med den horisontale fremgangsmde , som Kommissionen har valgt til fremme af en integreret politik for landdistrikterne , er man efter min mening slet ind p den gale vej .
Tilpasning af den flles landbrugspolitik m ske sektor for sektor - henholdsvis produkt for produkt .
For nogle produkter er frie markedsforhold ikke noget problem . For andre produkter som mejeriprodukter og sukker vil intervention og sttteforanstaltninger stadig vre ndvendige .
For at undg konkurrenceforvridning , afviser man i Landbrugsudvalgets betnkning med rette en renationalisering af politikken .
Det samme glder generelt for pris- og indkomstpolitikken .
<P>
Anderledes ligger det for bevarelsen af natur- og landskabsvrdier .
Den er oftest tilpasset de enkelte regioner og lader sig vanskeligt styre centralt .
Det er da ogs umuligt at knytte betingelser til den flles indkomststtte p dette omrde , sdan som Kommissionen foreslr .
Nr nationale programmer holdes inden for europiske rammedirektiver , behver national finansiering af landskabs- og naturpolitikken ikke medfre en konkurrenceforvridning .
P den mde kan man undg at pumpe penge rundt , sdan som det for jeblikket sker gennem strukturfondene .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Rehder for hans betnkning , som jeg glder mig over , og komplimentere ham for det store arbejde , han har lagt i den .
Det er en yderst velkommen betnkning .
<P>
Fremtiden for den flles landbrugspolitik str hjt p vor dagsorden , ikke kun fordi dens budget fortsat lgger beslag p s stor en del af det samlede europiske budget og samtidig ikke lever op til mange af de standarder eller opfylder de behov , som Europas borgere fortjener , men ogs p grund af de internationale forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig , blandt andet n p topmdet i Kbenhavn i 1993 : en forpligtelse til udvidelse af Unionen , s den ogs kommer til at omfatte de central- og steuropiske lande .
Det er klart , at den flles landbrugspolitik i sin nuvrende form ikke kan opretholdes .
Det glder , hvad enten Fllesskabet bestr af 6 , 15 eller 25 .
<P>
Landbruget har i de sidste 30 r ndret sig inden for den samlede europiske kontekst .
Ordfreren peger med rette p ndvendigheden af at regionalisere den flles landbrugspolitik for at tage hjde for disse ndringer .
Det er ogs klart , at det nuvrende system med kompensatoriske udbetalinger er dyrt og forvrider markedet .
Reformerne i 1992 var hrdt tiltrngte og , som Kommissionen nu erkender , der er brug for yderligere reformer .
I kornsektoren har succesen f.eks. ikke varet lnge .
Vi har nu net produktionsniveauet fra fr 1992 , men med en omkostning p det dobbelte for EU ' s budget .
<P>
Mske har den flles landbrugspolitiks strste fiasko vret de begrnsede fordele , den giver landdistrikterne som helhed , og i nogle tilflde har den opmuntret skadelige former for landbrug .
Vi m alle erkende , at konomien p landet efter 30 rs forlb m have et nyt fokus , og vi m udarbejde en politik , der kan sttte landdistrikterne som helhed og ikke bare n sektor .
<P>
Velstanden i vore landdistrikter kan kun sikres gennem en integreret politik for dem .
Ledsageforanstaltningerne i forbindelse med reformerne i 1992 m nu fuldt ud inkorporeres i Unionens politik .
For nylig har flere ting vist , at folkesundhed og omsorg for miljet har en central og ikke en marginal rolle at spille .
<P>
P konferencen i Cork illustrerede Kommissionen sin vilje til forandring .
Vi br ogs vise vor vilje ved at sttte ordfreren , hvis arbejde vil bane vej for det europiske landbrug og lette de central- og steuropiske landes tiltrdelse .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , udvidelsen af Den Europiske Union med de mellem- og steuropiske lande er en logisk udvikling i den europiske integrationsproces .
Men problemerne i forbindelse med denne udvidelse m ikke undervurderes .
Virkningerne vil isr vre mrkbare i landbrugssektoren , hvis konomiske og samfundsmssige betydning i ansgerlandene er tre-fire gange s stor som gennemsnittet i Den Europiske Union , og hvis priser er vsentligt lavere end i Den Europiske Union , hvilket gr dem langt mere konkurrencedygtige .
<P>
Kommissionens dokument , som er emnet for hr . Rehders betnkning , sammenkobler sprgsmlene om strategien for udvidelsen og den fremtidige udvikling af den flles landbrugspolitik .
Disse to sprgsml er helt sikkert tt forbundne , og det er lige s sikkert , at beslutninger vedrrende udviklingen af den flles landbrugspolitik skal trffes af de nuvrende 15 medlemsstater p grundlag af en stillingtagen til , hvad de nsker for deres samfund , og ikke af eksterne faktorer og udefrakommende pression .
<P>
I forlngelse af reformen af landbrugspolitikken i 1992 og gennemfrelsen af resultaterne af GATT-runden er der opstet nye situationer og problemer , som skal afhjlpes , navnlig i de omrder , der er mest srbare over for internationaliseringen af konomien .
Hvad Fllesskabet har brug for , er en landbrugspolitik , som sikrer en grundlggende ligevgt mellem tre overordnede dimensioner : en moderat pris- og markedsstttepolitik , indkomststtte p regional , og ikke sektoriel , basis og for det tredje en politik til udvikling af landdistrikter , der kan sikre en diversificering af det konomiske grundlag i de omrder , der er mest afhngige af landbruget .
<P>
Gennemsnitsindkomsten for landbrugere i de mellem- og steuropiske lande er lavere end i Den Europiske Union .
Men i nogle landomrder i de nuvrende medlemsstater hersker der strre fattigdom end i de associerede lande .
<P>
Derfor m udvidelsen ikke ske for hurtigt eller finde sted p bekostning af den samhrigheds- og konvergensindsats , som skal komme de svageste af de nuvrende medlemsstater til gode , hovedsagelig ml 1-omrderne .
<P>
Det er sledes ndvendigt med en seris landbrugsreform , som ikke skal gennemfres for hurtigt men dog vre afsluttet senest i 1999 eller 2000 , hvor den nye forhandlingsrunde under GATT starter .
Da skal Den Europiske Union have fuld klarhed over , hvad den vil og ikke vil , for at internationale pressionsgrupper ikke skal stte dagsordenen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kolleger , jeg tror ikke , at det undgr nogens opmrksomhed , at vi nu oplever et af de jeblikke , p grundlag af hvilke fremtidens historikere sandsynligvis vil bedmme vor evne til at se langt ud i fremtiden .
<P>
Efter Berlinmurens fald i 1989 er de tidligere socialistiske sovjetrepublikkers tilslutning til Vesteuropa nu klart et historisk jeblik , der skal have en srlig plads , men netop derfor ogs angribes med stor forsigtighed .
<P>
Heraf flger et indtryk af ufuldstndighed i denne betnkning , selvom ordfreren har vist megen god vilje under dens udarbejdelse .
Der har mske vret tale om et for stort tidspres , og for mange emner er blevet behandlet , herunder et forsg p reform af den flles landbrugspolitik , som vel er ndvendig , men skal ivrksttes andetsteds , under andre omstndigheder og p et andet tidspunkt .
Dette ses ogs af det store antal ndringsforslag - godt 131 - hvoraf mange srlig angr afsnittene fra 8 til 35 i teksten .
<P>
Den flles landbrugspolitik fra 1992 sls nu med den korte tid til programlgningen og srlig med , at det haster med en reform , som ikke lngere kan udskydes .
Vel , lad os nu forestille os denne i sammenhng med det nye i et landbrug som f.eks. landbruget i stlandene , som i den grad lider af skvheder og er s forskelligt fra egn til egn , og srlig i forhold til landbruget i Vesten .
<P>
Hvad kan dette byde p i retning af konkurrencedygtighed , produktkvalitet og kravet om skabelse af mervrdi ved forarbejdning ?
Hvordan skal man forbinde forslaget om at give medlemsstaterne og regionerne og de virkelige forhold i disse strre handlefrihed ?
Alt skal tages op til ny vurdering , og der skal sttes tal p , men der har ikke vret tid til at fastlgge metoderne og tidsrammerne herfor .
<P>
Vi ved , at der er tre veje for denne reform , nemlig opretholdelse af status quo , ivrksttelse af en radikal reform eller udbyggelse af reformen af 1992 .
Vel , betnkningen gr i sidstnvnte retning , men uden at redegre for de enkelte skridt , og uden at angive , hvorledes vi skal forholde over for forpligtelserne fra Uruguay-runden , de bilaterale overenskomster og frihandelsomrderne for ikke at tale om ndvendigheden af en ndring af stttepriserne og indkomstkompensationerne med de hermed forbundne risici af struktur- og samfundsmssig karakter .
<P>
P sin plads , men endnu en gang for tidlig synes ogs omtalen af den flles beslutningstagning i landbrugsforhold , der skal fastlgges og besluttes p et mere hensigtsmssigt sted .
Kort sagt endnu en gang : Hvorfor har det sdan en hast ?
Til gavn for hvem ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr . Rehders betnkning giver et godt billede af problemerne med den nuvrende landbrugspolitik og dens udviklingsbehov som flge af udvidelsen mod st .
Betingelserne for landbrugsproduktionen er meget forskellige i EU .
Der skal tages hensyn til denne forskel , nr landbrugspolitikken skal reformeres i forbindelse med forhandlingerne om verdenshandelen og EU ' s udvidelse mod st .
Unionens eksistens skyldes , at man bedst og mest retfrdigt kan tage hjde for medlemslandenes forskellige behov gennem flles beslutninger .
Unionen kan ikke have til forml at delgge et medlemslands forudstninger for landbrugsproduktion . I hr .
Rehders betnkning lgges der helt korrekt vgt p netop landbrugspolitikkens regionalisering og sledes gennemfrelsen af nrhedsprincippet i praksis .
I forbindelse med reformeringen af landbrugspolitikken br regionaliseringen og nrhedsprincippet konkretiseres .
<P>
Landbrugspolitikken er ved at blive reformeret gennem en tilnrmelse af producentpriserne til verdensmarkedspriserne .
Det vil fre til et get stttebehov til landbrugsproduktionen i de lande , der har de ringeste produktionsvilkr , f.eks. Finland , hvorved ivrkstternden helt vil forsvinde fra erhvervet .
Der br tages srlig hensyn til dette aspekt under reformeringen af landbrugspolitikken , eftersom det forretningsmssige aspekt br kunne bevares .
<P>
Udvidelsen mod st vil medfre en forgelse af Unionens landbrugsareal med over 55 % .
Betingelserne for udvidelsen br tilpasses sledes , at hver enkelt medlemsland ogs i fremtiden sikres retten til sin egen landbrugsproduktion uafhngigt af forskellige forhold .
Overgangsperioderne br derfor vre tilstrkkelig lange , og der br fastlgges kvoter for de nye medlemslandes produktion svarende til niveauet inden tiltrdelsen , for at ligevgten p markederne ikke forrykkes .
Da Finland blev medlem af Unionen , blev der fastsat en kvote for produktionen , der svarede til niveauet inden medlemskabet .
Efter min mening handler det ogs om , at alle medlemslande behandles retfrdigt og ens .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg vil sige ligeud , at jeg er bestyrtet over den lethed og overfladiskhed - som muligvis dkker over skumle bagtanker - hvormed vi drfter dette vldige sprgsml .
Hvad drejer det sig i virkeligheden om ?
<P>
Et Fllesskab , som er en politisk dvrg p den internationale scene og i sit eget omrde - den jugoslaviske krise er et godt eksempel - et Fllesskab med en landbrugspolitik , der vlter fra den ene krise til den anden , som hver uge , ja nsten dagligt trffer foranstaltninger til begrnsning af produktionen for at snke priserne og idmme landmndene bder , s de tvinges til at opgive deres arbejde og flygte ind til byerne som arbejdslse og starte protester som den , der nu p 11. dgn finder sted i Grkenland .
Hundredetusinde landmnd med tusindvis af traktorer har sprret alle hovedfrdselsrer og krver at f et udbytte af deres arbejde , som de kan leve for .
Og regeringen svarer :  Det kan ikke lade sig gre , det er Kommissionens ordrer , det er den flles landbrugspolitik og GATT-kravene  .
<P>
Det er dette Fllesskab , med denne landbrugspolitik , der nu kaster sig ud i et eventyr for at hjlpe og udvikle relationer til de central- og steuropiske lande p landbrugsomrdet !
<P>
Jeg tller ikke - og jeg er ikke i stand til at foretage dette regnestykke - hvor mange ecu det vil koste . Men som hr .
Christodoulou og andre medlemmer , heriblandt hr . Rehder , ogs har sagt , kan jeg regne ud , hvilke forfrdelige sociale og konomiske flgevirkninger det vil f .
Fllesskabets opdyrkede areal vil blive get med 55 % efter de nye landes optagelse .
Og hvad har De tnkt Dem at gre ?
Der vil blive produceret langt billigere varer , som vil oversvmme Fllesskabet , nr det er Dem , der kontrollerer dem .
Hvordan vil det g ?
Hvordan vil De imdeg denne krise ? Hvad vil der ske ?
Det er der ingen , der har tnkt over . Da vi drftede sprgsmlet i Landbrugsudvalget , kom jeg til at sige , at alt dette minder mig om det gamle ordsprog om musen , der ikke havde ikke plads nok i sit hul og derfor slbte nogle grskar hjem .
Det er det , De gr .
Derfor : trk Deres betnkning tilbage - lad den komme til behandling i Landbrugsudvalget igen - og kom s med en mere seris undersgelse . Foresl , hvad De vil , nr blot det er realistisk og ikke vidtlftigt og heller ikke dkker over r og beskidte interesser , som forsger at flytte rundt p politiske , konomiske og handelsmssige indflydelsessfrer i de ti lande i Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil til en begyndelse komplimentere hr . Rehder med den foreliggende betnkning , der gr status over virkningerne af den kommende udvidelse af Unionen for den flles landbrugspolitik .
Udvidelsen vil ndvendiggre en gennemgribende reform af landbrugspolitikken , hvilket vi kun kan vre tilfredse med .
<P>
Den flles landbrugspolitik er i sin nuvrende udformning det mest forldede , uretfrdige og arbejdslshedsskabende instrument i Unionen .
Nsten halvdelen af Unionens budget gr til landbruget , og 80 % af disse budgetmidler gr til 20 % privilegerede landbrugerne .
I Portugal tegner 10 % af landbrugerne sig for 90 % af sttten .
Ydermere finansierer den flles landbrugspolitik hovedsagelig de produktioner , som bidrager mest til rkendannelse og arbejdslshed i landdistrikterne .
Den strste bid af kagen , 43 % af landbrugsstttemidlerne , gr til kornproduktion , som er mindst arbejdskraftintensiv , for s vidt som den hovedsagelig foregr p store brug , hvis ejere bor i byen .
<P>
I Portugal er antallet af arbejdslse identisk med antallet af personer , som har mttet forlade landdistrikterne efter Portugals tiltrdelse af EF .
Udvidelsen br derfor resultere i en ny solidarisk landbrugspolitik , som afskaffer privilegierne ; en landbrugspolitik , som satser p kvalitet i stedet for den produktionstvang , som nedbryder folkesundheden , dyresundheden og miljet , p jobskabelse i tilknytning til den fysiske planlgning og bekmpelse af arbejdslshed og rkendannelse ; en politik , der tager sigte p at knytte mennesket til jorden og naturen i stedet for at tilskynde det til at forlade landomrderne .
Udvidelsen af Unionen er en enestende lejlighed til radikalt at ndre en arkaisk landbrugspolitik , der hrer hjemme p et museum , og gre den til en dynamisk fremtidsorienteret politik .
Jeg hber , hr . Fischler , at De har det forndne mod til at indfre en sdan fremadrettet politik .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , udvidelsen med de nye central- og steuropiske lande er en af Den Europiske Unions vigtigste og mske mest stimulerende opgaver .
Men ogs sdanne opgaver krver omhyggelig forberedelse .
Derfor er jeg meget tilfreds med den mde , hvorp betnkningerne af Christodoulou og Rehder er blevet behandlet .
De har , efter min mening , begge en positiv grundtone , men stter ogs fokus p en rkke problemer , som man m forholde sig til .
<P>
EU vil helt uafhngigt af udvidelsen blive tvunget til at foretage ndringer i landbrugspolitikken .
En statisk fortsttelse af den nuvrende flles landbrugspolitik ville vre delggende .
Man kan f.eks. ikke lse mlkeproduktionen fast i et permanent kvotesystem .
Der er al mulig grund til at opretholde retningen i landbrugspolitikken og gradvis , og jeg mener gradvis , tilpasse landbrugspriserne til verdensmarkedspriserne .
De fleste konomiske iagttagere regner desuden med , at disse priser vil stige .
ndringsforslag 2 fra PPE-Gruppen afspejler netop dette forhold .
<P>
Denne ndringsproces m pbegyndes i 1999 , nr GATT-forhandlingerne genoptages .
Europa har efter min mening alt at vinde ved en sdan logisk fortsttelse af landbrugspolitikken .
P lngere sigt ville man kunne afskaffe eksportsttten og grnsebeskyttelsen og ge kompensationen til landbrugerne for deres , af borgerne vrdsatte , indsats p milj- og dyrebeskyttelsesomrdet .
Ydermere ville en sdan reform lette udvidelsen .
Men p samme mde som en fortsat reform af landbrugspolitikken krver en indkringsperiode , br der under forhandlingerne med ansgerlandene ogs faststtes en tilsvarende indkringsperiode og en rkke overgangsregler for disse lande .
Hvad dette angr , tror jeg , at man overdriver udvidelsens budgetmssige flger .
Endvidere er det indlysende , at man p grund af den store forskel i BNP-niveau mellem EU-landene og ansgerlandene m vre meget forsigtig med at overfre strukturprogrammerne til de nye lande .
Der er simpelthen grnser for , hvor store programmer de kan absorbere , og det samme kan vre tilfldet med landbrugspolitikken .
<P>
Forslaget om at ndre mlstningen for arealgodtgrelser og andre faste godtgrelser inden for landbrugspolitikken synes jeg er godt .
Det omfatter i virkeligheden for en stor del , hvad der traditionelt er et regionalpolitisk omrde .
<P>
Det er ogs vrd at bemrke , at EU ' s foranstaltninger til fordel for Central- og steuropa i perioden 1990-1994 rligt har belbet sig til ca . 8 milliarder ecu .
Jeg synes , det stter udvidelsen i et nyttigt perspektiv at sammenholde dette med , hvad Kommissionen har beregnet , at hele landbrugspolitikken kommer til at koste for alle de ti nye medlemslandes vedkommende , nemlig 9 milliarder ecu i r 2000 .
Jeg tror , at Europas landbrug efter udvidelsen vil kunne se fremtiden i mde med stor fortrstning .
Med de rigtige foranstaltninger vil man kunne opn en god konkurrenceevne og et voksende verdensmarked .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Rehder for hans arbejde .
Jeg er meget glad for at hre s mange referencer her i dag til Cork-erklringen .
Kommissren tager sandelig initiativ til en meget praktisk holdning til landbruget og udvikling af landdistrikterne .
Den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union , s de ti central- og steuropiske lande kommer med , er den mest dramatiske udvikling , som Unionen nogen sinde har overvejet eller ptaget sig .
De vanskeligheder , de nuvrende medlemsstater har med at n til enighed om en flles valuta , er for intet at regne i forhold til de mange forskellige problemer , som en kommende udvidelse mod st indebrer ; fremtiden for den flles landbrugspolitik og revisionen af strukturfondene er kun to eksempler herp .
<P>
Implikationerne for alle de nuvrende medlemsstater for landbrugspolitikken alene er omfattende , i srdeleshed for et land som Irland .
En rkke af de ideer , der er kommet frem , og de forslag , der er stillet i Kommissionens undersgelse , vil have alvorlige implikationer for irske landbrugere og den irske landbrugssektor .
At skabe et fllesskab af 25 lande vil med tiden fre til en forgelse p ca . 30 % og vil have alvorlige implikationer for det rlige budget .
<P>
Det vil vre katastrofalt at beg fejltagelser , ikke bare for de nuvrende medlemsstater , men ogs for de lande , der gerne vil med .
For eksempel betyder en renationalisering af den flles landbrugspolitik for s vidt en sdan udvikling mtte blive resultatet af en forenkling af den flles landbrugspolitik , i realiteten en nedbrydning af den , og noget sdant vil bestemt ikke vre acceptabelt .
<P>
Den tredje mulighed , som Kommissionen har foreslet i forlngelse af initiativet i 1992 , har positive elementer , eftersom den involverer udvikling af en integreret politik for landdistrikterne .
Selv med en gradvis udvidelse og lange overgangsperioder , der vil reducere de samlede omkostninger , vil det stadig vre ndvendigt at forge budgettet .
Behovet for en grundig debat og revision af EU ' s finansielle overslag for perioden efter 1999 er af vital betydning , og de budgetmssige ressourcer m forges dramatisk .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , udvidelsen af Den Europiske Union - ikke om , men hvorledes - er den strste udfordring for Europa i det nste tir .
Det er en stor kompliment til EU , at dens resultater ved at udvikle sig fra et fllesmarked for seks lande til en union af 15 demokratiske stater er af en sdan art , at staterne i Central- og steuropa , efter at have vundet friheden til at vlge , har valgt at ansge om medlemskab .
Hvordan den nuvrende Union reagerer herp og tilpasser sig for at lette denne udvidelse , sledes at ansgerlandene sttes i stand til at udvikle og styrke deres nyligt etablerede eller genetablerede demokratiske institutioner og konomiske forandring , vil vre den mlestok , hvormed historien om dette og det nste tir i Europa bliver mlt .
<P>
Helt centralt for denne proces er reformen og tilpasningen af den flles landbrugspolitik til at mde de kommende behov i et strre Europa i det 21. rhundrede .
I jeblikket sluger den flles landbrugspolitik fortsat halvdelen af EU ' s budget .
Dens oprindelige berettigelse , den alvorlige fdevaremangel , der fulgte efter den 2. verdenskrig , eksisterer ikke lngere .
Der er allerede behov for forandringer for at mde nye krav af miljmssig og social karakter i landdistrikterne og en mere mlrettet anvendelse af de enorme offentlige subsidier , s de ledes bort fra de allerede velstende landbrugere i retning af mere marginale europiske regioner og fremstilling af de fdevarer , vi faktisk har brug for .
GATT krver ogs en nedbrydning af systemet med importafgifter og eksportsubsidier .
<P>
Vor kollega , hr . Rehder , har udarbejdet en glimrende betnkning , der understreger de forandringer , der er ndvendige , bde for at f en flles landbrugspolitik , der passer til et udvidet Europa i det 21. rhundrede , og for at frigive summer af en strrelsesorden , der er tilstrkkelig for de regionale og sociale programmer i dette strre Europa .
<P>
Jeg er ked af , at kollegerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ikke har vret villige til at se disse realiteter i jnene , og at et flertal til hjre har stemt for at slette vsentlige punkter i hr . Rehders betnkning .
Jeg appellerer til Parlamentet om , nr det stemmer i morgen , at genindstte en henvisning til , at det fler sig forpligtet til at medvirke til passende reformer af den flles landbrugspolitik .
Disse reformer er ndvendige , selv uden en udvidelse , og er af helt vital betydning for fremtiden for vort landbrug , vort milj og for den proces , der skal fre til etablering af en stabil , socialt samhrende Union , der spnder over hele det europiske kontinent .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , som bekendt er det vanskeligt at sp om fremtiden .
At forudsige flgerne af udvidelsen , som er en politisk realitet , vi alle nsker , er rent faktisk vanskeligt .
<P>
Hr .
Rehder har ptaget sig den meget store opgave at sp om den flles landbrugspolitiks fremtid . Jeg havde hellere set , at han havde forsgt at forudsige , hvilke ndringer der vil ske i landbrugspolitikken , hvad der vil ske med spekulationen i landbrugspriserne , og hvad landbrugsprodukterne vil koste os p verdensplan .
Disse faktorer er nemlig betingende for den fremtidige flles landbrugspolitik og for udvidelsens succes eller fiasko .
S meget er jeg sikker p .
<P>
Ud fra min personlige erfaring er der ogs noget andet , jeg er sikker p , nemlig at Portugal , et i hj grad nationaliseret samfund , som har vret igennem revolution og kollektivisering , endnu ikke har formet at tilpasse sig markedsreglerne eller den flles landbrugspolitik ; endvidere er der konklusionerne af den analyse , der blev foretaget i Mnchen , vedrrende det skaldte sttysklands tiltrdelse i forbindelse med den tyske genforening ; heri ppeges det , at der blev beget mange fejl , p trods af at de to omrder talte samme sprog , og at man ikke havde forudset alle de negative flger . Alt peger sledes i retning af , at vi br analysere situationen grundigt i stedet for at efterligne Aleksander Den Stores forsg p at erobre resten af verden i en hndevending .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , det ville have vret politisk korrekt , hvis denne beretning var blevet affattet efter revisionen af Maastricht-traktaten .
I modstning til , hvad ordfreren har for je , er der nu en risiko for , at man i hastvrket fr afgivet et forkert signal .
Vr nu rlig ! Reformen af Unionens landbrugspolitik er frst lige begyndt .
Nord-Syd-forholdet er vanskeligt . De hrde slag er endnu tilbage .
Inden vi gr ind i en forhandlingsrunde med nye partnere , m vi efter min mening frst bringe vor egen landbrugspolitik i balance .
Borgerne bliver anmodet om flere midler . Det er de mske parat til at yde , hvis de europiske landmnds tilknytning til landdistrikterne og deres rolle i udviklingen af disse er fastslet og garanteret gennem en sammenhngende og synlig landbrugspolitik .
<P>
I de nye lande er flere mennesker afhngige af landbruget , og desto strre er vort ansvar for at sttte dem materielt og demokratisk , nr vi har gennemfrt fornyelsen .
Denne betnkning er begyndelsen til en strategi , men kun en meget lille begyndelse .
<SPEAKER ID=150 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ganske srligt til ordfreren , hr . Rehder , for det omfattende arbejde og betnkningen , som er blevet forelagt os her i dag .
<P>
Jeg har fra begyndelsen sagt , at jeg er imod radikale eksperimenter , men tillige mod en simpel status quo .
Jeg er fortsat af den opfattelse , at vi til stadighed skal videreudvikle den flles landbrugspolitik for at vre rustet til fremtidens udfordringer .
Udfordringer er der jo virkelig nok af i den kommende tid . Jeg nvner blot : oprettelsen af den monetre union , regeringskonferencens konklusioner , det nye finansielle overslag , den kommende landbrugsretningslinje , forberedelsen af en runde med multilaterale handelsforhandlinger og sidst , men ikke mindst udvidelsen mod st .
Desuden bliver risikoen stadig strre for , at forskellige landbrugsmarkeder i Den Europiske Union trods den stigende eftersprgsel i verden efter fdevarer destabiliseres , og endelig m vi konstatere , at p den ene side reagerer offentligheden stadig mere lydhrt over for landbrugets negative indvirkninger p miljet , men at p den anden side interessen for landbrugets miljtjenester og tillige viljen til at betale for dem ges .
<P>
Kommissionen tog disse problemer op i sit strategipapir for landbruget til Det Europiske Rd i Madrid .
Ordfreren siger ligeledes i punkt 3-6 i beslutningsforslaget , at han sttter Kommissionens i dens bestrbelse p at viderefre reformen af den flles landbrugspolitik p grundlag af principperne fra 1992 .
Men vi har ogs helt klart sagt , at vi skal gennemfre denne reform sektor for sektor og ikke - som hr . Fantuzzi mente - forelgge en generalreform for alle omrder .
<P>
I den kommende tid skal nogle meget vigtige omrder drftes .
Jeg har lovet Dem , Parlamentet , at jeg til forret vil forelgge mine overvejelser angende videreudviklingen af mlkemarkedet .
Vi har endvidere brug for - og det har jeg lovet medlemsstaterne - en reform p lang sigt af oksesektoren , og vi skal se at komme videre i sprgsmlet om olivenolie- og tobakssektoren etc . Hr .
Funk gjorde med rette opmrksom p , at vi bliver ndt til at snke godtgrelserne . Det er en forpligtelse , vi gik ind p i Uruguay-runden under GATT .
Men det er ikke rigtigt , at Kommissionens politik udelukkende gr ud p at snke priserne .
<P>
Det , det for os drejer sig om , er , at vi vil betjene markeder , dvs. at vi skal skabe forudstninger for p den bedstmulige mde at varetage vore muligheder p markedet i og uden for Den Europiske Union .
I den sammenhng er jeg ogs enig i det , hr . Graefe zu Baringdorf her sagde : Der er n ting , man ikke kan opn , nemlig i Den Europiske Union at producere til de billigste priser og samtidig opfylde de strste forpligtelser i verden med hensyn til miljet og s ikke betale for det .
Alt p n gang kan heller ikke den europiske landmand .
<P>
I centrum af disse overvejelser og foranstaltninger skal derfor fortsat forbedringen af landbrugssektorens konkurrenceevne st samtidig med , at der opretholdes et rimeligt indtgtsniveau i landbruget .
<P>
Det glder mig endvidere at konstatere , at beslutningsforslaget sttter tankerne om et integreret tiltag for udviklingen af landdistrikterne herunder samtlige aspekter af livet i landdistrikterne .
<P>
Vi har brug for en bredygtig og integreret udvikling i landdistrikterne .
Den skal iflge den opfattelse , de mere end 500 eksperter har , som str bag den skaldte Cork-erklring , sikres gennem en eneste politik og et systematisk omrderelateret tiltag .
Jeg mener , at denne Cork-erklring tager mange problemer op , som behandles i den foreliggende betnkning , og den er en god tilskyndelse til , hvorledes fremtidige reformer skal gribes an , et integralt tiltag til lsning af en rkke problemer i landdistrikterne ved hjlp af et eneste program , som forvaltes p det bedstmulige niveau .
<P>
Hvad udvidelsen mod st angr , er jeg enig i den opfattelse , der kommer til udtryk i beslutningsforslaget , at vi skal sttte den lbende omstrukturering i de central- og steuropiske lande bde finansielt og gennem overfrsel af knowhow .
<P>
Med dette ml for je har Den Europiske Union udviklet en omfattende strategi for perioden forud for tiltrdelsen .
Dele af denne strategi er den gradvise gensidige bning af landbrugsmarkederne inden for rammerne af Europa-aftalen , den strukturerede dialog , PHARE-programmet og hvidbogen om integrationen af de centralog steuropiske lande i det flles marked .
<P>
PHARE-programmet har vist sig at vre et vigtigt hjlpeinstrument til omstruktureringsprocessen i disse lande , og der er planer om at udbygge denne form for hjlp yderligere i de kommende r .
Der vil imidlertid blive brug for mere sttte , og jeg er som De af den mening , at udgifterne til integrationen skal undersges inden for rammerne af det kommende finansielle overslag .
<P>
Vi kender alts udfordringerne og er tillige klar over de dermed forbundne muligheder .
Det er derfor nu p tide konkret at tage fat p disse problemer og samarbejde om at finde fornuftige lsninger p de opgaver , der ligger foran os .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( Kommissionen ) ( B4-1226 / 96 ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Lucio Manisco ( H-0919 / 96 ) :
<P>
Om : Brns situation i Irak
<P>
Den 28. oktober protesterede Carol Bellamy , direktr for UNICEF , og Katherine Bertini , direktr for FN ' s verdensfdevareprogram , mod de omfattende katastrofale flger for brnene og de svage i Irak af den 117. udsttelse af det humanitre program  olie i bytte for levnedsmidler og medicin  , der i sin tid blev vedtaget af FN ' s sikkerhedsrd .
De to hjststende embedsmnd oplyste , at der hver mned dr 4.500 irakiske brn under 5 r p grund af sygdomme forrsaget af underernring og mangel p medicin , og at 2.150.000 indbyggere ( hvoraf 180.000 brn og 900.000 krigsenker ) lever under eksistensminimummet .
Endvidere er det konstateret , at produktionen af fdevarer i Irak i r er faldet med yderligere 30 % .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at den br efterkomme UNICEF ' s appel om ekstraordinrt at udbetale 10 million dollars til indkb af medicin og mad til de irakiske brn ? Mener Kommissionen ikke , den br g ind for , at der udbetales yderligere 19 millioner dollars til fdevarendhjlp til den irakiske befolkning , sledes som der anmodes om i FN ' s verdensfdevareprogram .
<P>
Erkender Kommissionen , at denne skrkkelige udryddelse af uskyldige mennesker , der er i gang i Irak , rent bortset fra betragtninger af historisk og geopolitisk karakter , er de vestlige regeringers direkte og indirekte ansvar , idet de bliver ved med at acceptere nye udsttelser af ovennvnte humanitre FN-program ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr sprgsmlet om brns situation i Irak deler Kommissionen under alle omstndigheder Europa-Parlamentets bekymring med hensyn til forvrrelsen af den humanitre situation i Irak , og navnlig ogs med hensyn til de vanskeligheder , som den mest srbare gruppe i vor befolkning , nemlig brnene , er udsat for .
Den 25. september i r modtog Kommissionen fra Department of Humanitarian Affairs ( DHA ) , som sikrer koordineringen af den humanitre bistand i Irak , en opfordring til et humanitrt hjlpeprogram til et belb af 31 , 7 mio ecu .
Kommissionen forventer i den nrmeste fremtid at vedtage en samlet plan om humanitr bistand til Irak til et belb af 20 mio ecu .
Gennem dette program vil Kommissionen de facto dkke to tredjedele af det belb , der er nvnt i opfordringen fra DHA .
Denne samlede plan vil blive udfrt af World Food Program , UNICEF , WHO , FN ' s flygtningehjlp samt Den Internationale Rde Kors Komit og desuden yderligere fem europiske NGO ' er .
<P>
Siden 1991 har Kommissionen dermed ydet en betydelig humanitr sttte til den irakiske befolkning .
For perioden 1991 til 1995 andrager den samlede sum til denne sttte 185 , 4 mio ecu .
I 1996 frem til det tidspunkt , da Tyrkiet ngtede transit af humanitre varer gennem sit territorium , og inden den irakiske hrs indmarch i det nordlige Irak den 31. august i r , androg summen af bistandsydelser allerede 9 , 5 mio ecu .
Derudover udgr Fllesskabets bidrag til rehabiliteringsprojekter i det nordlige Irak i tidsrummet 1994 / 95 8 mio ecu .
Den humanitre bistand er blevet ydet bde i nord og syd alt efter behov og uden bevidst skelnen .
Frste prioritet har leverancen af de levnedsmidler og medikamenter , som srlig var bestemt til brn under fem r , alts smbrnsmad , og til gravide kvinder , enker og gamle haft .
<P>
For vrigt kan jeg p Kommissionens vegne med tilfredshed konstatere , at der i gr mellem den irakiske regering og De Forenede Nationer kom en aftale i stand om indledningen af salg af olie i overensstemmelse med det , der str i resolution nr . 986 fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Det giver hb om , at gennemfrelsen af princippet  olie i bytte for levnedsmidler og medicin  hurtigt og effektivt vil bidrage til en forbedring af den irakiske befolknings humanitre situation .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Da vi ikke er vant til at f hurtige svar - og ofte fr vi slet ikke nogen svar p overtrdelser af menneskerettighederne og grusomheder af alle mulige slags , nr de er beget af Amerikas Forenede Stater - s er vi virkelig lettede over den udtalelse , som vi lige har hrt .
Men vi kan ikke lade vre med at notere os , at Parlamentet har fet den meget sent og post facto , dvs. samme dag som der er blevet drejet op for hanerne igen for en begrnset produktion af olie fra Irak i bytte for mad og medicin .
Lad os hbe , at beslutningen af De Forenede Nationers sikkerhedsrd og hr . Boutros Ghali vil bre den nskede frugt inden for de nrmeste mneder .
Lad os hbe , at ingen nye faktorer eller geopolitiske overvejelser vil spille ind , som kan bruges som pskud til at stoppe for denne meget lille humanitre bistand .
<P>
Vi har hrt mange tal fra kommissren , og vi vil bare gerne vide , hvorfor de penge , Europa har stillet til rdighed , ikke indtil nu har givet de nskede resultater .
Kendsgerningerne str tilbage og vil for altid veje p vor samvittighed , nemlig at 4500 irakiske brn er dde hver mned p grund af vor manglende handling , sdan som UNICEF har bevidnet .
Mere end 300000 brn er blevet myrdet i fem r af fejlernring , sygdomme , mangel p antibiotika og anden medicin p grund af De Forenede Nationers sanktioner .
<P>
Den kendsgerning str tilbage , at Kommissionen i alt for lang tid har tolereret dette mord p uskyldige , og at vi alle er skyldige .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Frst vil jeg endnu en gang gre opmrksom p en ting : De kan naturligvis sige , at hjlpen kommer sent , men jeg mener , det er vigtigt , at den kommer , og jeg har jo ogs opregnet en rkke hjlpeforanstaltninger , som allerede i revis er blevet ydet til gunst for Irak , nemlig allerede siden 1991 , for de blev jo allerede indledt efter Golf-krigen .
Dengang blev der bevilget over 100 mio ecu alene til Irak og stillet til rdighed .
<P>
Kommissionen agter naturligvis ikke - blot fordi denne afgrelse faldt i gr - at ndre sin politik .
Vi vil ogs fortsat yde den hjlp , vi har givet tilsagn om , og derfor ikke ndre noget her .
Jeg er enig med Dem i , at vi for tiden vel blot kan hbe , at disse forenede foranstaltninger vil f den effekt , vi alle forventer .
Jeg vil imidlertid ogs gerne gre det klart , at det , Den Europiske Union yder , udgr strsteparten i forhold til det , der ydes fra anden side .
Vi br derfor ikke altid kun sl os selvkritisk for brystet og sige , vi burde gre endnu mere , men absolut ogs g ind i en sammenligning med andre og sprge , hvor hjlpen fra de andre bliver af .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 37 Gerardo Galeote Quecedo ( H-1027 / 96 ) :
<P>
Om : Cuba
<P>
Vil Kommissionen gre rede for den flles holdning vedrrende Cuba , som p mdet den 25. november 1996 blev enstemmigt vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) p grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Fischler">
Det rede medlem nsker i sit sprgsml en redegrelse fra Kommissionen for den flles holdning vedrrende Cuba .
Nu vil jeg gerne gre det klart , at Kommissionen gr den flles holdning til sin egen , og den flles holdning ligger p linje med Den Europiske Unions tidligere stillingtagen som f.eks. de af Det Europiske Rd i Madrid og Firenze formulerede erklringer , og den viderefrer den ogs .
<P>
Den flles holdning tillader en kurs midt imellem rvgenhed med hensyn til menneskerettigheder og fremme af den proces , der skal modernisere konomi og samfund .
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at den flles holdning er et srdeles nyttigt instrument , fordi omrderne for vort samarbejde og mden , hvorp vore forbindelser med Cuba skal foreg , deri er opfrt detaljeret og systematisk .
Sledes nvnes deri i enkeltheder de forudstninger , under hvilke en intensivering af samarbejdet med Cuba ville vre mulig .
Denne klarhed i fremstillingen turde vre en fordel bde for Den Europiske Union og for Cuba selv .
Set under t har den flles holdning det fortrin , at den bekrfter den specifikke karakter af den politiske linje , Europa flger over for Cuba , og at den navnlig gr opmrksom p , at EU siger nej til at hidfre ndringer p Cuba gennem konomiske repressalier og udvelse af pres p befolkningen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. kommissr , jeg takker for Deres svar og det glder mig at se , at Kommissionen er enig i Rdets flles holdning , der , som De siger , har sammenhng med udviklingen af de begivenheder , der har fundet sted mellem Det Europiske Rd i Madrid og Det Europiske Rd i Firenze .
<P>
Man m betnke , at Kommissionen i denne periode gennem nstformand Marn p stedet har konstateret , at det cubanske styre ikke er til at rokke , og at han flgelig har givet afkald p at forelgge forslaget til mandat .
<P>
Og nr Unionen nu tilbyder forhandlinger - hvis man slr ind p reformvejen for at sikre respekten for menneskerettighederne og indlede en overgang til demokrati - vkker Den Europiske Union forhbninger , hvilket den cubanske befolkning givet vil vrdstte .
<P>
Men tillad mig , hr. kommissr , ligeledes at sige tak for Deres bemrkning om den srlige karakter af den flles holdning vedrrende Cuba , fordi Europa-Parlamentet og srlig min gruppe i dette har modsat sig den politik med embargo , som fres af USA , konkret i Helms-Burton-loven .
Og som konsekvens af denne foresprgsel og Deres svar er det klart , at jeg sprger Dem , hvilke konkrete handlinger Kommissionen ptnker for at udvikle de retningslinjer , der er indeholdt i denne flles holdning , og konkret , hvorledes Kommissionen ptnker at sikre , at gennemfrelsen af bistanden kommer til at foreg gennem ikke-statslige organisationer , der ikke er bundet til styret , sledes som det er bestemt i den flles holdning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
rede medlem , den flles holdning er jo ret beset entydigt den kontinuitet , vi vil have , og den bygger netop ogs p Det Europiske Rds erklringer fra Firenze og Madrid .
Ogs afvisningen af konomiske repressalier bekrftes jo umisforsteligt i denne flles holdning .
Men kontinuiteten er for s vidt ikke liner , som der i den flles holdning indtrngende opfordres til en forbedring af menneskerettighedssituationen og strre politisk frihed .
Dette bedmmelseskriterium trkkes ekstra frem med hensyn til den mde , vi forholder os p .
Naturligvis drejer det sig om at srge for , at de penge , vi betaler , ogs rent faktisk kommer derhen , hvor de skal .
Hjlpen bringes s at sige udelukkende af europiske NGO ' er til bestemmelsesstedet , og disse NGO ' er skal pse , at varerne nr deres ml .
<P>
Hvad angr den humanitre bistand , vil jeg gerne gre opmrksom p , at de af Kommissionen og de cubanske myndigheder aftalte terms of reference krver , at NGO forbliver ejer af varerne , indtil de udleveres til den endelige modtager , og derfor ogs bevarer kontrollen med dem .
P denne mde vil vi sikre , at det hele fungerer , som det skal .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af den meget fair mde , hvorp De leder sprgetiden .
Jeg forstr , at det bliver Deres sidste , og jeg er ked af , at De gr .
Jeg hber naturligvis ikke , at De vil trkke det fra mit ene minut !
<P>
Jeg accepterer kommissrens svar p sprgsmlet om den flles holdning om Cuba , men jeg hber , at vi ikke bliver s optaget af sprgsmlet om menneskerettigheder , at vi glemmer det vsentlige i vor holdning til Cuba , nemlig at modstte os Helms-Burton-loven og De Forenede Staters forsg p at udve afpresning over for Cubas og hele verdens befolkning p grund af srlige ideologiske holdninger i USA .
<P>
Jeg vil gerne sige , at efter at have besgt Cuba og Amerika ved adskillige lejligheder mener jeg , at menneskerettighederne i Cuba ofte har det bedre end i USA , i srdeleshed retten til gratis lgehjlp , undervisning og et system , der forsger at beskytte folk .
Faktisk er brneddeligheden i Cuba lavere end i det indre af Washington .
Det er de menneskerettigheder , som Cubas folk nsker at bevare , og selv om vi naturligvis forventer og respekterer demokrati , s er den bredere opfattelse af menneskerettighederne noget , som Parlamentet kan tilslutte sig , og jeg ved , at kommissren ogs tilslutter sig den .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
rede medlem , vi ser faktisk sdan p det , som De siger .
Naturligvis m den foreslede fremgangsmde eller strategi , nr det glder ydelse af bistand til Cuba , ikke medfre , at menneskerettighederne ikke krves overholdt .
P den anden side m den heller ikke medfre , at den berrte befolkning , som i forvejen lider under , at menneskerettighederne ikke overholdes i fuldt omfang , s heller ikke fr den hjlp , den har s hrdt brug for .
Netop her har vi brug for en passende balance .
Jeg er under alle omstndigheder overbevist om , at den strategi , der er udarbejdet til dette forml sammen med Rdet , absolut vil vise sig at have en sdan effekt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg er enig i , at man m n frem til en vis ligevgt , men det glder mig , at Kommissionen finder , at der ikke kan tales om individuel vrdighed uden frihed for hver enkelt mand og kvinde til at vlge , at man ikke kan ptvinge hverken den enkelte eller befolkninger en fremtid uden at regne med dem , og at ingen generation naturligvis kan forpligte de fremtidige generationer .
Demokratiet bestr netop i at give borgerne mulighed for at afgre deres kollektive fremtid gennem ytringsfriheden , regelmssigt afholdte valg , undgelse af persondyrkelse og nedkmpelse af politiske dogmer .
Og dette er den lre , der fremgr af den flles holdning , der ganske klart sammenkder ethvert fremskridt i forbindelserne mellem Den Europiske Union og Cuba med en nje overholdelse af respekten for menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder samt en forbedring af disse .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
rede medlem , De har helt ret i , at dette sikkert er ndvendigt og at det egentlig er et af grundprincipperne , nr vi plejer sdanne forbindelser med andre stater , og jeg sttter Dem i , at disse grundprincipper som menneskevrdighed , ytringsfrihed og demokratiets grundlggende rettigheder skal glde .
Men vi skal ogs gre os klart , og i den henseende bliver vi ndt til at vre uhyre realistiske , at vi ikke kan gennemtvinge alt dette via sprgsmlet om at yde eller ikke yde en sdan bistand .
Vi kan opfordre dertil , vi kan krve det , men ikke i hvert enkelt tilflde automatisk gennemtvinge det .
Det er virkeligheden , som vi ogs kender den fra mange andre situationer .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Freddy Blak ( H-0960 / 96 ) :
<P>
Om : Mishandling af dyr under transport
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvordan den konkret agter at skride ind over for medlemslande , som krnker vedtagne bestemmelser om transport af dyr til slagtning ?
Disse krnkelser er veldokumenterede af blandt andet tysk og italiensk tv .
<SPEAKER ID=166 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede medlem , det er p grundlag af subsidiariteten og traktaten frst og fremmest medlemsstaterne , som har kompetencen til og ansvaret for , at direktivet om dyretransport omsttes i medlemsstaterne samt for at de , der transporterer dyr , rent faktisk overholder bestemmelserne .
Kommissionens opgave er at undersge , om alle medlemsstater omstter fllesskabsbestemmelserne til national ret og om de ogs udfrer disse overvgnings- og kontrolopgaver .
Med henblik herp kan Kommissionen p stedet lade inspektrer kontrollere , hvorledes direktivet anvendes i praksis , ved hjlp af stikprver .
<P>
I juli 1995 vedtog Rdet en ndring af direktivet om dyretransport , hvorved de betingelser , under hvilke en dyretransport m finde sted , blev forbedret vsentligt med henblik p at beskytte dyrene .
For fremtidig at kunne kontrollere overholdelsen af direktivet mere effektivt lovede Rdet ved den lejlighed Kommissionen 12 ekstra inspektrer .
Men jeg m desvrre meddele Dem , at Kommissionen til dato ikke har fet en eneste af disse lovede stillinger . Med virkning pr .
1.1.1997 trder nu disse nye bestemmelser , der blev vedtaget i juli 1995 , i kraft , og de skulle jo som sagt medfre en forbedring .
Men jeg bliver desvrre ogs ndt til at sige til Dem , at Kommissionen uden disse ekstra inspektrer vanskeligt vil kunne kontrollere , om alle medlemsstater virkelig effektivt kontrollerer og anvender direktiverne i praksis og dermed om de nye betingelser ogs overholdes .
<P>
Hvad angr nogle udsendelser i tysk tv om dyretransporter ud af Unionen til tredjelande , kan jeg over for Dem bekrfte , at Kommissionen ikke kun er informeret om dem , men ogs har henvendt sig til de pgldende medlemsstaters myndigheder for at f yderligere oplysninger om disse hndelser for at kunne stte en stopper for dem .
Det er for vrigt den fremgangsmde , vi i sdanne tilflde altid er ndt til at flge .
Hvis Kommissionen enten gennem egne undersgelser eller p grundlag af tilstrkkelig dokumenterede klager fr kendskab til , at myndighederne i en medlemsstat ikke omstter et direktiv , som den skal , eller ikke srger for , at det anvendes i praksis , rettes der i frste omgang henvendelse til den pgldende medlemsstat .
Hvis myndighederne s ikke trffer de ndvendige foranstaltninger til at undg en gentagelse af de pgldende overtrdelser , vil Kommissionen normalt indbringe sagen for Domstolen i henhold til artikel 169 .
<P>
Forundersgelser , som kunne fre til en sdan sag ved Den Europiske Domstol , indledtes f.eks. for nylig i sagen om transport af heste fra steuropa til Italien .
Ogs her vil jeg gerne klart sige , at vore midler til i praksis at gennemtvinge , at fllesskabsretten overholdes , er meget begrnsede , for bortset fra at indbringe en sag om krnkelse af traktaten for Domstolen har vi for jeblikket ikke noget andet instrument til rdighed .
<P>
Hvad angr overholdelsen af direktivet om dyretransport , nr det drejer sig om transport til tredjelande , er Kommissionen i gang med at undersge , i hvilken form eksportrestitutioner for levende kvg kan knyttes til overholdelsen af direktivet om dyretransport ogs i forbindelse med transport uden for Den Europiske Union .
Her skal vi navnlig lse endnu et kontrolproblem , men jeg tror p , at et forslag herom inden lnge vil blive vedtaget af Kommissionen .
<SPEAKER ID=167 NAME="Blak">
Tak hr. kommissr for Deres svar .
Der var mange gode aspekter i svaret , men omvendt synes jeg , De er en anelse defensiv .
De har jo fet prdikatet den bedste kommissr , den mest handlingsfulde person , og derfor er Deres svar for svagt og for defensivt .
De lande , der ikke overholder bestemmelserne , br stilles for Domstolen og dmmes !
Srg for , at de lande fr frakendt restitutionstilskud og sttte fra EU .
Vi kan ikke acceptere dette !
Det er noget , borgerne virkelig fler sig berrt af , og som harmer dem .
De synes , det er fuldstndig tbeligt at have et Fllesskab , hvori man kan acceptere noget sdant .
Hr . Fischler , jeg ved , De kan !
Jeg ved , hvor dygtig De er !
Statuer et eksempel og srg for , at vi ikke lngere skal opleve den form for utilstedelighed .
Og hvis landene ikke overholder det , s br de stilles for Domstolen .
Sdan br det vre .
Vis os , at De er i stand til at f dette sat igennem , og jeg vil give Dem et kraftigt bifald , nr De har effektueret det !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
rede medlem , for at vi ikke skal misforst hinanden : Jeg kan indbringe en medlemsstat for Domstolen , nemlig Den Europiske Domstol , dersom den ikke opfylder sine forpligtelser .
Men at en enkelt vognmand , der f.eks. gr noget forkert , straffes eller stilles for en medlemsstats domstol , er udelukkende medlemsstaternes ansvar .
Jeg kan ikke gribe ind i deres kompetence .
Jeg kan kun endnu en gang understrege det , jeg forklarede Dem fr : Dersom man ikke giver mig andre instrumenter i hnde til at gribe ind over for sdanne overtrdelser end den normale procedure ved overtrdelse af traktaten , kan jeg kun anvende dette ene .
Ellers m man give mig andre midler i hnde .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg er helt enig med kommissren i , at det er beklageligt , at Kommissionen ikke har fet de ekstra inspektrer , den har brug for .
Men formentlig er en mde at komme uden om det p at tillade ansvarlige NGO ' er at fre tilsyn med , om medlemsstaterne hndhver reglerne .
<P>
Dette blev rejst i sidste mned i sprgetiden af fru Bonino , og s vidt jeg erindrer , sagde fru Bonino , at medlemsstaterne selv kunne delegere myndigheden ud til NGO ' er , men at Kommissionen ikke ville krve , at de skulle gre det .
Hvis Kommissionen ser p pstande , der er fremsat i fjernsynsprogrammer , kan den lige s godt se p alle pstande om overtrdelse af reglerne , som NGO ' er , der virker i medlemsstaterne , har fremsat .
Hvis man ikke kan f de ekstra veterinrinspektrer - og der er masser af mennesker rundt omkring i Europa , der er villige til selv at foretage inspektionen , herunder meget ansvarlige organer - s br Kommissionen krve , at medlemsstaterne tager hensyn til disse inspektioner .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , rede medlem , den tanke , De her fremstter , er ikke helt ny for mig .
Jeg gr principielt ind for , hvis det er juridisk muligt , at stte denne mulighed ind og gre brug af den .
Vi er dog i frste omgang ndt til at f den juridiske side af sagen belyst , for det gr jo ikke an , at en NGO s at sige illegalt m skaffe sig adgang for p stedet at kunne foretage en sdan kontrol .
Vi skal vre i stand til at udstyre en sdan NGO eller en reprsentant med en fuldmagt , for vi kan jo ikke g ind for , at en sdan person muligvis oven i kbet bliver straffet for , at han gr ind for dyrebeskyttelse .
Dette sprgsml skal belyses juridisk .
Nr vi har en lsning p det , gr jeg strkt ind for , at vi ogs benytter denne udvej .
Men jeg tror p den anden side ikke , at vi helt kan klare os uden professionelle kontrollrer .
Jeg fastholder derfor min anmodning om , at vi fr de kontrollrer , vi har fet tilsagn om , eller i det mindste nogle af dem - mske kan vi dele med NGO .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0949 / 96 ) :
<P>
Om : Antidumping
<P>
Kommissionen overvejer at indfre antidumpingforanstaltninger i form af hjere told i forbindelse med indfrsel af billigt fodtj fra Kina , Indonesien og Thailand .
<P>
Disse foranstaltninger vil f alvorlige flger bde for europiske importrer og distributrer af billigt fodtj og for forbrugerne .
<P>
Bortset fra meget presserende situationer frer Kommissionen samrd med medlemsstaterne , fr der gennemfres forelbige beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Har Kommissionen allerede officielt truffet beslutning i denne sag ?
Mener den , at der er tale om dumping af fodtj fra Kina , Indonesien og Thailand ?
Virker indfrslen af billigt fodtj fra de pgldende lande skadelig for Fllesskabet , s der er behov for antidumpingforanstaltninger ?
Har Kommissionen allerede frt samrd med medlemsstaterne i denne sag ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Gradin">
I jeblikket er to antidumpingsager om fodtj under behandling af Kommissionen .
Den ene drejer sig om fodtj med lder- og plasticoverdele , der stammer fra Den Kinesiske Folkerepublik , Indonesien og Thailand .
Den anden drejer sig om visse former for fodtj med overdele af stof fra Den Kinesiske Folkerepublik og Indonesien .
Medlemsstaterne er blevet spurgt til rds om Kommissionens afgrelser under mdet i det rdgivende udvalg for antidumping den 17. september 1996 .
Disse afgrelser er p nuvrende tidspunkt fortrolige .
Med hensyn til sagen om overdele af stof , forventes en afgrelse inden rets udgang .
I sagen om lder- og plasticoverdele pgr undersgelsen stadig , og man forventer ikke en afgrelse fr om nogen tid .
<P>
I overensstemmelse med bestemmelserne i den grundlggende antidumpingforordning vil Kommissionen kun benytte midlertidige foranstaltninger , hvor man konstaterer , at import er blevet dumpet p Fllesskabets marked , og hvor denne dumping har forrsaget vsentlig skade for den pgldende fllesskabsindustri .
Herudover m der trffes en positiv afgrelse om , at Fllesskabets interesser krver en intervention .
Nr man tager fat p sprgsmlet om , hvorvidt foranstaltninger er i Fllesskabets interesse , kan Kommissionen ikke begrnse sig til mulige virkninger af foranstaltninger p visse interessegrupper eller n enkelt medlemsstat .
Den m basere sin vurdering p alle de forskellige interesser under t og p et grundlag , der dkker hele Fllesskabet , i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 21 i den grundlggende antidumpingforordning .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Kestlijn-Sierens">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Det indeholder en del nye ting , som jeg endnu ikke havde set i Kommissionens svar p det skriftlige sprgsml fra min kollega Maij-Weggen , nemlig at der anvendes to anti-dumpingprocedurer .
Jeg ville gerne have hrt fra kommissren , hvornr undersgelsen egentlig er begyndt , fordi der ogs er en tidsfrist for proceduren .
Den m hjst tage et r , eller under srlige omstndigheder 15 mneder .
Jeg vil derfor gerne vide , hvornr er denne procedure sat i gang , s jeg kan regne ud , hvornr den eventuelt skal vre frdig .
<P>
Jeg vil ogs gerne stille et andet sprgsml . Har Kommissionen allerede afvejet de interesser , som findes hos de forskellige grupper eller de forskellige mennesker , der bliver berrt , nemlig forbrugerne , importrerne og producenterne ?
De har sagt , at der er frt forhandlinger med de forskellige medlemslande .
Jeg har hrt , at syv medlemslande allerede har udtalt sig negativt i denne sag , og at kun de sydlige medlemslande skulle have godtaget denne foranstaltning . Men lande som Nederlandene og Belgien har heller ikke selv en skotjsindustri , og de har sledes ikke nogen fordel af en beskyttelse af denne industri .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Denne sag blev startet den 22. februar 1995 .
Som jeg har sagt , er der foreget rdslagninger i det rdgivende udvalg for antidumping .
Desvrre er resultaterne p nuvrende tidspunkt fortrolige .
Som jeg ogs har sagt , glder det vedrrende sagen med overdele af stof , at afgrelsen forventes inden udgangen af dette r .
Men i det andet tilflde vil det vare lngere at finde ud af , om Fllesskabets industri er blevet ramt eller ej .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Jeg vil gerne komplimentere sprgeren .
Det er et yderst passende sprgsml .
Det er t , der vedrrer min valgkreds , Northamptonshire , og i srdeleshed Blaby , hvor vi har et stort antal skotjsproducenter .
<P>
Jeg vil gerne udvide debatten .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen glder sig over den holdning , som tre strre sportstilbehrsselskaber i Europa har indtaget - Adidas , Reebok og Nike - der nu sikrer , at der betales rimelige lnninger de steder , hvorfra de importerer deres fodtj .
Det er da en etisk holdning , som vi gerne vil se kopieret af andre importvirksomheder , for det er p denne mde , at man kan undg nogle af de mest uheldige virkninger af de antidumpingforanstaltninger , som vi nu har fet forelagt .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Jeg kan forst , at det rede medlem er bekymret for sin egen valgkreds .
Men samtidig m vi vre meget forsigtige , nr vi ser p , om disse tilflde virkelig involverer dumping .
Jeg hber derfor , at det vil vre i bde udenrigshandelens og vor egen europiske arbejdsstyrkes interesse .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Tak for deres svar , fru kommissr .
Jeg er interesseret i dette kriterium om , at der skal ske vsentlig skade p industrien i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne have Dem til at sige lidt mere om dette .
Hvis jeg formoder , at De anvender dette kriterium for at kunne fastsl , enten at en industri er blevet alvorligt skadet , mske via fabrikslukninger , eller ved at folk bliver arbejdslse , er det s ikke lidt sent at sige , at der er sket vsentlig skade , nr folk har mistet deres arbejde og alle fabrikkerne er lukket .
<P>
Hvor stor vgt lgger De p de beskftigedes behov og interesser i disse situationer ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Som jeg sagde i mit svar , m vi anlgge et bredt perspektiv .
Vi kan ikke kun se p n medlemsstat eller n gruppe , der kunne vre interesseret i denne sag , vi m se p det under t , nr det glder et sprgsml om dumping .
Hvis vi virkelig skal leve op til vore idealer om frihandel med lande i hele verden , s m vi vre fair , nr vi ser p disse sprgsml .
Vi m se bde p , hvad der er af interesse for arbejdstagerne i Den Europiske Union , og samtidig p situationen i de lande , vi handler med .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Rui Vieira ( H-0822 / 96 ) :
<P>
Om : Korruption
<P>
Forskellige ansvarlige instanser , navnlig med tilknytning til retsvsenet , advarer samstemmende mod den alvorlige korruption , som verden er ramt af sammen med andre frygtelige svber , ssom narkotika , terrorisme , gangstervirksomhed , handel med brn og kvinder og andre mafiaprgede former for virksomhed , som heller ikke Det Europiske Fllesskab er sluppet for , og opfordrer regeringerne til at skabe et strkere internationalt samarbejde , der kan reagere mere effektivt , intelligent og ogs langt hurtigere .
<P>
Da det drejer sig om et vanskeligt , komplekst og transnationalt problem af stadig mere krftlignende karakter , br der foretages en undersgelse af de rsager , der ligger til grund for det , svel i det nre som i det fjernere milj .
EU br sammen med svel medlemsstaterne som lande fra andre verdensdele ivrkstte en grundig undersgelse med henblik p at finde en hensigtsmssig lsning , som , mske kun p lang sigt , kan udrydde dette problem .
<P>
Hvornr agter Kommissionen at ivrkstte en sdan undersgelse og trffe foranstaltninger mod korruptionen og derved styrke sin trovrdighed i offentligheden ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Gradin">
Hr. formand , Kommissionen er udmrket klar over , at der er behov for foranstaltninger mod korruption inden for svel Europa-Kommissionen som p unionsplan .
Der er ogs behov for foranstaltninger p globalt plan .
Kommissionen har allerede foretaget en hel del for at skabe strre benhed og gennemskuelighed , bl.a. i form af regler for offentlige indkb og sttteforanstaltninger for tredjelande .
<P>
Kommissionen gjorde i sit svar p Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 1995 om korruption i detaljer rede for , hvilke foranstaltninger der allerede var blevet truffet .
Herudover er der inden for rammerne af sjle 3 ivrksat et arbejde med henblik p at kriminalisere korruption af tjenestemnd i EU-institutionerne og medlemsstaterne .
Vi har ogs hjulpet med til at udarbejde udkast til en konvention om retshjlp .
<P>
Desuden flger Kommissionen det arbejde , der finder sted inden for OECD og Europardet om disse sprgsml .
Begge organisationer har taget konkrete initiativer til bekmpelse af forskellige former for korruption .
Vi deltager ogs i WTO ' s arbejde for at skabe strre gennemskuelighed og benhed i forbindelse med offentlige indkb .
Vi gennemgr i jeblikket vore aktiviteter p dette omrde for at undersge , hvordan vi kan effektivisere korruptionsbekmpelsen .
Arbejdet hermed resulterer muligvis i en meddelelse til Rdet og Parlamentet i lbet af forret .
<P>
Der findes allerede nu et udfrligt materiale om korruption svel i som uden for Den Europiske Union .
Kommissionen er derfor ikke overbevist om , at endnu en undersgelse er den bedste mde at anvende Kommissionens ressourcer p .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Mange tak for Deres svar , fru kommissr , som jeg dog ikke finder tilstrkkelig konkrete , for s vidt som jeg gerne s et effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne , navnlig om fastlggelsen af Kommissionens og de enkelte medlemsstaters rolle i forbindelse med forskellige foranstaltninger og aktioner .
<P>
Problemet griber om sig , det er et problem , som ikke blot er flles for Den Europiske Union , det er et tvrnationalt problem , og efter min mening ville der vre god mening i et politisk samarbejde med andre stater , for s vidt som korruptionen antager forskellige former og blive mere og mere udbredt i hele Europa .
<P>
Dette aspekt af det internationale samarbejde br , ligesom p de andre omrder , der rkker ud over medlemsstaternes og Unionens territorium , hndteres p en sdan mde , at vi fr , om ikke hndgribelige resultater , s dog begyndelsen til en lsning , da det vil tilfre Kommissionens indsats et noget mere positivt perspektiv og give os borgere lidt mere tillid til fllesskabsinstitutionerne .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Undskyld , rede medlem , men jeg synes faktisk , at mit svar var konkret !
Der er tale om et gte samarbejde mellem bde Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaterne .
Det er , hvad der er tale om , nr vi udarbejder en konvention for sammen at kriminalisere korruption - svel blandt EU-tjenestemnd som i medlemsstaterne .
<P>
Desuden sagde jeg , at vi samarbejder intensivt med svel OECD som WTO om at tilvejebringe internationale regler p dette omrde for at f bugt med den korruption , som jo ogs trives p det globale plan .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Bernd Posselt ( H-0922 / 96 ) :
<P>
Om : Asylpolitik
<P>
Iflge EUROSTAT vokser Tysklands andel af asylansgningerne i Den Europiske Union fortsat ; hertil kommer en uforholdsmssig stor strm af krigs- og borgerkrigsflygtninge .
Hvilke forslag har Kommissionen til at sikre en mere rimelig fordeling af byrderne mellem EU-medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Gradin">
Hr. formand , det er rigtigt , at Tyskland i de sidste ti r har behandlet ca. halvdelen af det totale antal asylansgninger i Den Europiske Union .
I visse r har tallet faktisk vret endnu hjere .
I 1992 , f.eks. , tog Tyskland imod ca . 60 % af samtlige asylansgere i EU .
Det svarede til 438.191 ansgninger .
Siden da er det totale antal asylansgere faldet betydeligt .
I 1994 ansgte 127.210 personer om asyl i Tyskland .
Det svarede til 41 , 5 % af alle ansgere i Den Europiske Union .
Tallet steg noget i 1995 , hvor Tyskland tegnede sig for ca . 47 % af det samlede antal asylansgninger .
I absolutte tal har Tyskland uden sammenligning taget imod flest asylansgere .
Tyskland har ptaget sig en stor byrde , ikke mindst nr det glder flygtninge fra krigen i Bosnien .
Ser man p antallet af asylansgere i forhold til bruttonationalproduktet eller befolkningens strrelse , har ogs flere andre lande ydet en rosvrdig indsats .
Jeg tnker bl.a p strig og Sverige .
<P>
Med hensyn til fordelingen af byrderne ved at tage sig af asylansgere skal jeg erindre om , at Rdet har indget to aftaler vedrrende dette sprgsml .
Den ene er en resolution fra september 1995 om byrdefordelingen i forbindelse med modtagelse og midlertidigt ophold .
Den anden er en beslutning fra november 1995 om en varslings- og beredskabsprocedure .
Medlemsstaterne har allerede i dag mulighed for at tilbyde midlertidig beskyttelse , hvis der opstr en masseflugtssituation .
Dette sker da ogs .
Ordningerne er imidlertid forskellige fra land til land .
Jeg har derfor ivrksat en drftelse i Rdet om ndvendigheden af mere ensartede regler for midlertidig beskyttelse .
<P>
P det uformelle rdsmde i september fremlagde jeg et arbejdsdokument med en rkke konkrete sprgsml .
Jeg nsker bl.a. at drfte , hvordan vore ordninger adskiller sig fra hinanden i forbindelse med , hvilke rettigheder og pligter der skal glde i forbindelse med midlertidig opholdstilladelse .
I forlngelse af dette initiativ agter jeg at flge drftelserne op under det nederlandske formandskab ved at forelgge et forslag til en flles aktion p omrdet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mange tak , fru kommissr , for dette meget prcise svar og tillige for , at De skelnede mellem asylansgere og borgerkrigsflygtninge , som jo i Tyskland skal lgges til de af Dem nvnte tal .
Mit sprgsml gr p to ting : For det frste , regner De med , at der inden for en overskuelig fremtid kommer et formelt initiativ til at vedtage og faststte bestemmelser om dette i Rdet ?
<P>
For det andet vil jeg gerne sprge Dem , om De ser Dem i stand til inden for en overskuelig fremtid at forelgge Parlamentet papirer , hvoraf det fremgr , hvorledes asylansgernes retsstilling og materielle stilling er ordnet i de enkelte medlemsstater og hvori forskellene er begrundet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Med hensyn til midlertidig opholdstilladelse findes der i det arbejdsdokument , som jeg forelagde Rdet , en oversigt over situationen i alle femten medlemslande .
Desuden er vi under drftelser , som jeg har for nylig har haft med det nederlandske formandskab , blevet enige om i lbet af forret at fremlgge et forslag til en joint action p dette omrde .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Jonas Sjstedt ( H-0935 / 96 ) :
<P>
Om : Europols register over eftersgte personer
<P>
P baggrund af forslaget til gennemfrelsesbestemmelser til artikel 10 , stk . 1 , i Europol-konventionen bedes Kommissionen oplyse flgende :
<P>
Mener Kommissionen , at man i Europols register over eftersgte personer skal kunne registrere andre end personer , der er mistnkt eller dmt for kriminelle handlinger ? Mener Kommissionen , at det kan vre tilladt at registrere oplysninger som race , seksuel tilbjelighed , medlemskab af politiske organisationer eller trossamfund i dette register ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Gradin">
Hr. formand , Europol-konventionen blev undertegnet i juli 1995 og skal nu ratificeres i samtlige medlemsstaters parlamenter , inden den kan trde i kraft .
Udgangspunktet for oplysningsbeskyttelsen i Europol-konventionen er Europardets konvention af 1981 om databehandling af personoplysninger og den ledsagende henstilling om registrering af personoplysninger i politiregistre .
Europolkonventionen giver imidlertid en langt mere vidtgende beskyttelse af enkeltpersoners integritet og retssikkerhed .
Den drejer sig eksempelvis om , hvordan rettelser skal foretages , hvordan og hvornr visse personoplysninger skal slettes , p hvilke betingelser en person kan f at vide , om en registrering har fundet sted osv . Det bestemmes ogs i konventionen , at der skal oprettes en flles kontrolmyndighed for at sikre , at Europol anvender sine databaser som tilsigtet .
<P>
Det er rigtigt , at Europol , nr konventionen er blevet ratificeret , skal kunne lagre information om enkeltpersoner , som hverken er dmt eller mistnkt for en forbrydelse .
rsagen til dette er , at det i praksis for det meste er umuligt p forhnd at afgre , hvilken rolle en person , som optrder i efterforskningen af en forbrydelse , spiller .
Frst nr efterforskningen er frdig , kan man med sikkerhed fastsl , om der er tale om en informant , et vidne , en passiv medhjlper eller en aktiv forbryder .
Det er srlig vanskeligt i forbindelse med narkotikakriminalitet og menneskehandel .
Det er snarere reglen end undtagelsen , at personer , som vi frst troede var vidner eller informanter , viser sig i virkeligheden at have deltaget i den forbrydelse , der efterforskes .
<P>
Kommissionen er derfor enig med medlemsstaterne i , at personer , som ikke har beget forbrydelser , ogs m kunne registreres i Europols databaser .
Med hensyn til hvilken form for oplysninger , der skal kunne lagres , indeholder konventionen en rkke beskyttelsesmekanismer .
Det er en betingelse for at registrere sdanne oplysninger , at dette er strengt ndvendigt , og at de supplerer andre oplysninger .
Desuden er det udtrykkelig forbudt at foretage undersgelser i databaserne udelukkende p grundlag af denne form for oplysninger .
<P>
Kommissionen er ogs p dette punkt enige med medlemsstaterne i , at flsomme personoplysninger m kunne registreres , sledes at man p den mde kan bist de nationale retsmyndigheder i deres arbejde .
Kommissionen hilser det velkomment , at Europol-konventionen ogs i disse henseender er blevet udformet sledes , at den gr lngere end de regler om beskyttelse af menneskers integritet og retssikkerhed , der findes i Europardets konvention .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker kommissren for svaret , men jeg er ikke enig i , at retssikkerheden er tilfredsstillende .
Min opfattelse bygger p dette dokument med forslag til gennemfrelsesbestemmelser til Europolkonventionens artikel 10 , stk .
1. Heri er begrundelsen for , hvad der m registreres og om hvem , meget drligt defineret .
Iflge dokumentet kan man eksempelvis registrere folks politiske overbevisning , selvom de ikke er mistnkt for en forbrydelse .
<P>
Desuden er den vejledning , som skal benyttes , til reglerne om , hvordan registreringen skal foreg , hemmelig - man kan ikke f den at se .
De nationale parlamenter fr i det hele taget en meget ringe demokratisk kontrol med disse store registre , som vil kunne indeholde meget flsomme oplysninger om personer , der , som nvnt , ikke er mistnkt for at have beget en forbrydelse .
Derfor mener jeg , at dette br offentliggres og gres til genstand for en ben debat i medlemslandene , inden der trffes afgrelse om s vidtgende muligheder for at registrere EU-borgerne .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Det fremgr stadig ikke klart af kommissrens svar , prcis hvilke juridiske klagemuligheder , en borger har , hvis oplysningerne om den pgldende fejlagtigt bliver anbragt i et register under Europol .
Hun har talt om , at et udvalg skulle overvge denne konvention , men hun har ikke sagt , hvilke juridiske befjelser , et sdant udvalg har .
Hvad sker der , hvis mit navn fejlagtigt bliver nvnt , og jeg bliver arresteret for en forbrydelse , jeg ikke har beget ?
Hvem skal jeg appellere til , eller hvor fr jeg erstatning fra ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Hvis det rede medlem ved en fejltagelse kommer i registret , skal han henvende sig til den nationale kontrolmyndighed , som skal oprettes for at sikre , at Europol anvender sin databaser som tilsigtet .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru kommissr , der er en risiko for , at denne debat om registret til en vis grad lejrer sig oven p Europol som hastesag i den offentlige debat .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvorledes det gr med den proces at f Europol ratificeret og hvorledes tidsplanen er for omsider at f Europol til at fungere .
Det er sledes ikke kun debatten om registret , der er vigtig , men tidsplanen for Europol som helhed .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Tak for det sprgsml .
Jeg er bekymret over , at ratificeringen af Europol-konventionen gr s langsomt .
Derfor blev der frt en intensiv drftelse om sprgsmlet p sidste samling af indenrigs- og justitsministrene .
Udvalgsformanden henstillede til samtlige medlemslande , at de ratificerede konvention i lbet af 1997 , for intet land har endnu ratificeret den .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Maj Theorin ( H-1000 / 96 ) :
<P>
Om : Kriminalitetsbekmpelse i EU
<P>
Sveriges justitsminister har udtalt , at kampen mod den internationale kriminalitet kan effektiviseres betydeligt , uden at man behver at ndre EU-traktaten .
Kommissionen mener derimod , at kriminalitetsbekmpelsen bedst kan gennemfres med en strre grad af overstatlighed gennem fjernelse af medlemsstaternes vetoret .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at Sveriges initiativ til et flerrigt arbejdsprogram for kriminalitetsbekmpelse og til inddragelse af et nyt arbejdsomrde , det kriminalitetsforebyggende arbejde , er klare eksempler p , at disse sprgsml effektivt kan lses via et mellemstatsligt samarbejde mellem frie stater ?
<P>
Mener Kommissionen ikke , at Sverige har ret i sin modstand mod overstatlighedsprincippet , nr man ser p Sveriges bidrag til EU ' s handlingsprogram p narkotikabekmpelsesomrdet , der nu p svensk initiativ indeholder en passus om , at legalisering af narkotika er i strid med EU ' s narkotikapolitik ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Gradin">
Hr. formand , efter Kommissionens opfattelse er der behov for en gennemgribende revision af samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Det er isr ndvendigt vsentligt at forbedre samarbejdet om bekmpelse af den internationale organiserede kriminalitet .
Alle undersgelser viser , at EU-borgerne betragter kriminalitetsbekmpelse som en absolut prioritet .
Hvad EU gr p dette vigtige omrde m derfor vre s effektivt som muligt .
Det m ogs vre underlagt demokratisk kontrol og have en form , som giver borgerne en tilfredsstillende retsbeskyttelse .
Det er ikke tilfldet i dag , og Kommissionen har derfor til den igangvrende regeringskonference fremsat en rkke forslag , som tager sigte p at forbedre samarbejdet p disse punkter .
<P>
Kommissionens id om at indfre flerrige arbejdsprogrammer har betydet , at et praktisk samarbejde nu kan komme i gang p en rkke forskellige omrder .
Hensigten med disse programmer er at gre det muligt at knytte budgetgennemfrelsen tttere sammen med de politiske prioriteringer p sjle 3-omrdet .
Som eksempel kan jeg nvne , at indenrigs- og justitsministrene p deres samling i Bruxelles for fjorten dage siden besluttede at styrke medlemsstaternes juridiske samarbejde vedrrende seksuel udnyttelse af brn .
Det er meget opmuntrende .
Her kan og br EU spille en vigtig rolle .
Samtidig enedes ministrene om et flerrigt program ved navn STOP , hvilket indebrer , at man kan komme i gang med en konkret erfaringsudveksling .
<P>
Det rede parlamentsmedlem henviser til Sveriges konstruktive initiativ til et kriminalitetsforebyggende samarbejde og sprger , hvad Kommissionen mener om vrdien af et mellemstatsligt samarbejde mellem frie stater .
Jeg hilser Sveriges bestrbelser for at stte de kriminalitetsforebyggende sprgsml p EU ' s dagsorden varmt velkommen .
Det initiativ , som den svenske justitsminister har taget , er meget vrdifuldt .
Samtidig beklager jeg , at ingen af de retligt bindende aftaler , som man har indget inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde , er trdt i kraft endnu .
Sandheden er , at ikke en eneste af de konventioner , som Rdet er enedes om , er blevet ratificeret .
Det kan ikke vre det rede medlem ubekendt , at nogle af de indgede aftaler er over fem r gamle .
Kommissionen forstr ikke , hvordan man kan betegne denne arbejdsform som effektiv .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg takker kommissren for svaret .
Det er ndvendigt at bekmpe den stadig stigende internationale kriminalitet i Europa .
Det er vi helt enige om .
Men vi ser tydeligvis forskelligt p , hvordan det skal ske .
<P>
Den afgrelse , som man nu har truffet om et Europol , som betyder en get informationsudveksling mellem de europiske lande , er et vigtigt mellemstatsligt skridt i kriminalitetsbekmpelsen .
Dette samarbejde br , nr det er trdt i kraft , underkastes en evaluering , og viser denne , at oplysningssamarbejdet er utilstrkkeligt , kan et nste skridt vre gennemfrelsen af flles operative foranstaltninger p mellemstatsligt plan , sdan som det for vrigt er sket mellem det svenske og det danske politi .
Men der er et langt skridt fra et sdant mellemstatsligt samarbejde til oprettelsen af en flles politistyrke i Europa , et europisk FBI , som bl.a. indebrer , at udenlandske politifolk kan foretage aktioner i et andet land - noget , som er helt utnkeligt i svensk lovgivning .
Jeg gad vide , kommissr Gradin , hvor langt Kommissionen er villig til at g i sit forslag om operativ politivirksomhed p europisk plan .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Jeg er , efter at have lst dagens nyheder , meget taknemlig for den udtalelse fra et mde mellem forbundskansler Kohl og prsident Chirac , iflge hvilken de begge vil stte samarbejde p politi- og retsomrdet hjt p den politiske dagsorden .
Vi skal ikke have noget europisk FBI , men et intensiveret samarbejde , som overvejende bliver en aktivitet under sjle 1 .
Det tror jeg er ndvendigt , hvis vi skal klare den udfordring , som vi str over for .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Luciano Vecchi ( H-0878 / 96 ) :
<P>
Om : Nye generelle vilkr vedrrende medfinansiering for de ikke-statslige udviklingsorganisationer
<P>
I mange r har Den Europiske Unions samarbejde med de ikke-statslige udviklingsorganisationer vret en af hjrnestenene i Europas internationale samarbejdspolitik .
<P>
Bl.a. har medfinansiering af de ikke-statslige organisationers udviklingsaktioner antaget en voksende kvalitativ og kvantitativ betydning .
<P>
Imidlertid har den voksende arbejdsbyrde skabt voksende problemer med hensyn til tidsfristen for behandlingen af projekterne og overvgningen af disses forvaltning .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvilke organisatoriske foranstaltninger den agter at trffe for bedre at imdeg de voksende behov .
<P>
Endvidere bedes den oplyse , hvor langt man er kommet med udarbejdelsen af nye generelle medfinansieringsvilkr og eventuelt forsg med nye arbejdsmetoder .
<SPEAKER ID=199 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har i frste omgang truffet en rkke interne organisatoriske foranstaltninger for at fremme og forbedre forvaltningen af budgettet for medfinansieringen af de ikke-statslige organisationers udviklingsaktioner .
<P>
En af disse foranstaltninger , nemlig styrkelsen af den enhed , der sammen med nogle hjlpende mellemled forvalter budgettet for medfinansieringen af de ikke-statslige organisationers udviklingsaktioner , har allerede haft sin virkning her i r . Dette giver sig dels udtryk i , at samtlige disponible midler vil blive anvendt i r til medfinansiering for de ikke-statslige udviklingsorganisationer og dels i , at man vil kunne indhente forsinkelsen i opflgningen af de finansierede projekter .
<P>
Desuden har Kommissionen lige ladet igangstte en organisatorisk revision , der vil blive foretaget af et eksternt kontor , og den har foretaget en analyse af de eksisterende forvaltningsprocedurer og forslagene til forbedring af disse , sledes at man kan blive bedre til at imdeg en voksende arbejdsbyrde .
<P>
En plan til revision af de generelle medfinansieringsvilkr er ved at blive behandlet i Kommissionens regi .
I den forbindelse er der planer om en grundlggende drftelse i 1997 om en styrkelse af forbindelserne mellem de ikkestatslige organisationer og Kommissionen og af deres rolle inden for medfinansieringsomrdet .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Deres svar , hr. kommissr , beroliger mig delvis , fordi det viser , at der dog gres noget , og at der lber en overvejelsesproces , men p den anden side m jeg sige , at Deres svar ikke er meget anderledes end dem , Deres forgngere har givet i lbet af de sidste syv r .
I tidens lb er linjen for samfinansiering af de ikke-statslige organisationer vel blevet forget , srlig takket vre Europa-Parlamentets sttte , og i dag er den nsten 100 gange strre end i 1976 .
Der har mange gange vret tale om personaleproblemer , alts ikke kvalitetsproblemer - alle , vi har set arbejde i enheden for  samfinansiering  er fremragende tjenestemnd - men problemer af kvantitativ karakter , idet der kun er f tjenestemnd , og hver enkelt af disse skal behandle hundreder af projekter hvert r .
Det er efter min opfattelse et problem , der vedrrer procedurerne , som er blevet fastsat i sin tid , hvor der var tale om f projekter og i det hele taget f ressourcer , men som i de seneste r er vokset som flge af finanskontrollen .
Yderligere finder jeg , at der er et problem med vanskeligheder ved overvgningen og den konkrete opflgning af projekterne og deres indvirkning p forholdene .
<P>
Jeg finder det nu , selvom jeg ved , at den almindelige opfattelse vedrrende samfinansieringen af ikke-statslige organisationer er positiv , dog ndvendigt - og her stiller jeg et tillgssprgsml - at forst , i hvilken retning man tnker sig at g med hensyn til de nye samfinansieringsbetingelser , eller konkret : Finder Kommissionen , at man kan g i retning af vedtagelse af rammeaftaler i det mindste med en del af de ikke-statslige organisationer , og i det mindste for s vidt angr en del af ressourcerne , sledes at man kan gre det muligt at indg aftaler med visse ikke-statslige organisationer om sttte over flere r og til flere projekter ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Pinheiro">
Hr. formand , det er ganske rigtigt , at vi takket vre Europa-Parlamentets sttte har haft held til mere end at fordoble de disponible bevillinger til medfinansiering af de ikke-statslige organisationers udviklingsaktioner .
Jeg br sige , at jeg sidste r i forbindelse med et sprgsml , der blev stillet mig her i Parlamentet , udtrykte mine bekymringer med hensyn til personalesprgsmlet .
Heldigvis kan jeg i r fortlle Dem , at vi ikke blot har opbrugt alle de bevillinger , der var til vor rdighed , men vi har ogs indhentet en vis forsinkelse , og vi har forbedret opflgningen af de medfinansierede projekter betragteligt .
<P>
Men vi er ikke tilfredse med dette , og derfor er vi nu get i gang med to parallelle foranstaltninger .
Dels eksterne revisioner , der skal hjlpe os til at blive bedre til at fastsl , hvad der fra et mekanisk synspunkt kunne gres bedre andetsteds , med henblik p at frigre energi til opflgningen og lad os sige den pdagogiske drftelse med NGO ' erne .
<P>
Og dels har vi indledt en meget tilbundsgende drftelse med de ikke-statslige organisationers forbindelsesudvalg om praktiske og pragmatiske mder at ge vor gensidige , dvs. bde Kommissionens og de ikke-statslige organisationers , effektivitet p .
<P>
Blandt de forskellige muligheder , der er ved at blive undersgt , kunne jeg sige , at man br sge at n frem til samstemmighed om programkontrakter , isr med de NGO ' er , der har arbejdet sammen med Kommissionen i rtier , og som har bevist deres forvaltningsevne og evne til at udve budgetkontrol med hensyn til de bevillinger , der er til rdighed .
<P>
Det er , hvad jeg i jeblikket kan sige i den anledning , men jeg forsikrer Dem om , at vi til nste r vil have mange sprgsml at drfte i den henseende .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 45 af Gary Titley ( H-0954 / 96 ) :
<P>
Om : Forslag til frihandelsaftale EU-Sydafrika
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke fremskridt der er gjort hen imod en frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika ? sprgsml nr .
46 af Alex Smith ( H-1007 / 96 ) :
<P>
Om : Handel med Sydafrika
<P>
Hvad er Kommissionens vurdering af de potentielle konomiske omkostninger for Sydafrika ved en udelukkelse af de landbrugsvarer , der i jeblikket er omfattet af Fllesskabets mandat , sammenlignet med fuld liberalisering af handelen med disse varer ?
<P>
Vil Kommissionen vre rede til at forelgge yderligere forslag for Rdet vedrrende en revision af disse lister , hvis de viser sig at vre en vsentlig hindring for , at forhandlingerne kan bringes til en vellykket afslutning ? sprgsml nr .
47 af Angela Billingham ( H-1019 / 96 ) :
<P>
Om : Tredjelandes stilling under forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika
<P>
Kan Kommissionen p baggrund af de vsentlige flger for den internationale handel , toldindtgter og grnsekontrol for landene i Southern African Development Community ( det sydlige Afrikas udviklingsfllesskab ) , oplyse , hvilken status de ud over den eksisterende hring som AVS-medlemsstater vil f tilkendt under de videre forhandlinger om Fllesskabets forslag om et frihandelsomrde mellem EU og Sydafrika ?
sprgsml nr . 48 af ShaunSpiers ( H-1020 / 96 ) :
<P>
Om : konomisk indvirkning af forslag om frihandelsaftale mellem EF og Sydafrika
<P>
Hvilken konomisk indvirkning forventer Kommissionen Fllesskabets forslag om en frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika vil f for de vrige lande i Southern African Development Community ( det sydlige Afrikas udviklingsfllesskab ) , isr Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland ? sprgsml nr .
49 af Patrick Cox ( H-1021 / 96 ) :
<P>
Om : Bestemmelser i forslaget til frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika
<P>
Vil Kommissionen foresl srlige bestemmelser i frihandelsaftalen mellem EU og Sydafrika for at sikre , at landene i Southern African Development Community ( det sydlige Afrikas udviklingsfllesskab ) , isr Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland , ikke lider reelle konomiske tab som flge af aftalens gennemfrelse ?
og sprgsml nr . 50 af Ria Oomen-Ruijten ( H-1022 / 96 ) :
<P>
Om : Kompensation til SACU-lande efter forslag om frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika
<P>
I hvilket omfang har Kommissionen overvejet at trffe kompenserende foranstaltninger til fordel for landene i det sydlige Afrikas toldunion ( SACU ) , isr Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland , for tabte toldindtgter og udgifter til grnsekontrol som flge af Fllesskabets forslag til frihandelsaftale mellem EU og Sydafrika ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Pinheiro">
Den 22. marts 1996 vedtog Rdet den pakke af direktiver , som gr det muligt for Kommissionen at indlede forhandlinger med Sydafrika om handel og samarbejde .
Siden da har Kommissionen og dens sydafrikanske partnere mdtes adskillige gange .
Kommissionen forelagde sit forhandlingsoplg og modificerede det p anmodning af sine sydafrikanske modparter .
<P>
Samtidig har Kommissionen forberedt det ndvendige tekniske grundlag , der vil muliggre , at fremtidige forhandlinger kan g glat .
<P>
Med hensyn til Sydafrika er det i jeblikket i gang med at udarbejde sit eget forhandlingsoplg , der br vre klar i lbet af de kommende uger .
S snart dette mandat bliver overgivet til Kommissionen , vil de formelle forhandlinger mellem de to parter blive genoptaget .
<P>
Til trods for nogle begrnsninger inden for landbrugsomrdet giver Rdets direktiver et godt udgangspunkt for drftelser om samhandel .
Det er ikke Kommissionens hensigt at vurdere hypotetiske konomiske omkostninger for Sydafrika eller at vende tilbage til Rdet , fr de reelle forhandlinger begynder .
<P>
Under disse forhandlinger kan Kommissionen om ndvendigt vende tilbage til Rdet og bede om yderligere direktiver for at kunne afslutte en aftale , der tilgodeser begge parters forhbninger og interesser .
<P>
Med hensyn til den videre virkning af den foreslede aftale , erkender Kommissionen , at Sydafrikas naboers og AVS-landenes interesser har krav p srlige hensyn .
Kommissionen vil bestrbe sig p at holde sig i nje kontakt med disse parter i forhandlingernes lb .
<P>
P deres anmodning giver Kommissionen teknisk og finansiel bistand til Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland ( BLNS-landene ) for at vurdere de sandsynlige virkninger p deres konomier af den foreslede aftale med Sydafrika og for at forberede henstillinger til de to parter i forhandlingerne med hensyn til projekter , der er srlig flsomme for BLNS-landene , som muligvis vil blive udelukket fra frihandelsaftalen .
Studier af disse sprgsml er undervejs og vil blive afsluttet tidligt nste r .
<P>
Forhandlingerne om en aftale om handel og samarbejde mellem Den Europiske Union og Sydafrika foregr mellem disse lande og ikke mellem Den Europiske Union og det sydlige Afrika .
Der er ingen hensigt om at bruge denne aftale som en model , der skal ptvinges de andre lande i regionen .
<P>
Den Europiske Unions samarbejde med Sydafrikas naboer foregr allerede i henhold til bestemmelserne i Lom-konventionen .
De eventuelle flger for BLNS-landene af en aftale med Sydafrika br drftes og om ndvendigt behandles inden for rammerne af denne konvention .
Men skaldte kompensatoriske foranstaltninger for tab af toldindtgter bliver ikke overvejet af Kommissionen .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at ved det mde , jeg selv havde for nylig med viceprsident Thabo Mbeki i Bruxelles , enedes vi om , at vi med tiden ville udvide grundlaget for vore drftelser , sdan at vi ogs medtog muligheden for at tage hensyn til flere af bekymringerne hos nabolandene angende den mulige ligevgt for handelen med Sydafrika gennem investering og andre komplementre aspekter .
<P>
Jeg m sige , at der p dette stadium ikke er plads til pessimisme .
Der er nogle opmuntrende tegn , men jeg m alligevel erkende , at drftelserne er komplicerede , og jeg vil ikke p nogen mde udelukke , at vi p et vist tidspunkt bliver ndt til at g tilbage til grundlaget og se , om de politiske ml , vi selv har fastsat - dvs. at hjlpe det nye Sydafrika med at f bedre adgang til det europiske marked og at forbedre handelen med Europa - ikke bliver tabt af syne i detaljerne af for mange af de drftelser , der angr de forskellige sektorer .
Ikke desto mindre er dette , hvad jeg p nuvrende tidspunkt kan fortlle Parlamentet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg takker kommissren for hans udfrlige svar og i srdeleshed for hans improviserede bemrkninger til sidst . Jeg vil gerne sprge ham , om han p nuvrende tidspunkt har nogen fornemmelse af , hvad prcis der foregr med hensyn til forhandlingerne om mandatet fra Sydafrikas side ?
Og om han kan kommentere rygter om , at europiske multinationale selskaber med base i Sydafrika , der har vret beskyttet af deres ordning for industrien , sger at begrnse omfanget af den industrielle frihandel inden for rammerne af denne aftale ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Med hensyn til , hvor vi str i jeblikket , har Sydafrika altid vret meget optaget af sine naboer .
Fra begyndelsen har de sagt , at de ikke nsker at vre et velstende land midt i fattigdommen .
De nsker at tage hensyn til deres naboers betnkeligheder og bekymringer for deres udvikling .
Som De ved , underskrev SADClandene for to til tre mneder siden en aftale om et frihandelsomrde , der skal trde i kraft om otte r .
Det m vi ikke ignorere .
Det er en realitet , og det m der tages hensyn til , nr vi forhandler med Sydafrika .
Sydafrikas oplg er p en eller anden mde blevet forsinket , og det har vret vanskeligt at f det p bordet .
Men efter hvad jeg hrte for nogle f uger siden , fr vi mske oplgget i december og vil s vre i stand til at starte en vurdering af det sammen med vore sydafrikanske partnere i begyndelsen af januar .
<P>
Med hensyn til den protektionisme , der fandtes i visse industrier i Sydafrika i apartheid-tiden , s er det helt klart , at man ikke vil acceptere nogen protektionistiske foranstaltninger til trods for , at der i mange tilflde vil vre en vis asymmetri .
Men n ting er sikker .
Sm nye industrier , der kmper for at klare sig bde i Sydafrika og i nabolandene , m beskyttes .
Ellers vil de ikke kunne klare den pludselige konkurrence udefra .
<P>
P dette stadium ser de strste vanskeligheder ud til at komme inden for landbrugsomrdet , hvor Den Europiske Union har sgt mange undtagelser , og hvor nogle af de produkter , som der er sgt udelukkelse for , er af stor interesse for vore sydafrikanske partnere .
Men i jeblikket venter vi p begyndelsen , det sydafrikanske oplg , og som i enhver anden forhandling bliver vi s ndt til at mdes p midten .
Jeg er ret overbevist om , at vi med sttte fra Europa-Parlamentet vil vre i stand til til sidst at f en aftale , der er god for begge parter .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg takker kommissren for hans optimisme .
Jeg har ogs med interesse noteret mig , at han i sit oprindelige svar brugte en eufemisme .
Hans sagde  vanskeligheder inden for landbruget  , nr han mente  udelukkede produkter  .
For ca. en halv time siden , hr. kommissr , sad De dr ligesom jeg og hrte p vor kollega , fru Gradin , som talte om Den Europiske Unions frihandelsidealer .
Er det ikke temmelig hyklerisk af os at foregribe en forhandlingsrunde med en liste over udelukkede produkter ?
Hvad er det for et signal at sende til andre lande ?
Skal de gre det samme ?
Er sandheden ikke , at Rdet har plagt Kommissionen kun at sge frihandel , nr det passer Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Rdet m se p Den Europiske Unions interesser , s det prver at opn mest muligt ved hver aftale .
Det er min opgave at forsge at vise , at gode forbindelser til verden udenom , i dette tilflde Sydafrika og SADC , er af betydning for Europa .
Undertiden taler vi , som om dette kun sker for de pgldende landes skyld , men det er ikke tilfldet .
Hvis der dukker nye omrder op i det tredje rtusind , s vil det efter min mening vre i Sydafrika og muligvis i Vestafrika .
S det er i vor egen interesse at have gode forbindelser med disse lande - selv om man ser bort fra vort historiske ansvar osv .
Da jeg har siddet ni r p den anden side af bordet , ved jeg , at mandatet altid er meget strengt .
Mske vil nogle af Dem erindre det mandat , min tidligere kollega , hr . Andriessen , havde , da han gik til Uruguay-runden .
P et vist tidspunkt fortalte han Rdet , at han hellere ville g med sin sns meget stramme jakke end tage det mandat , han havde fet , med til drftelserne - han havde ingen manvremuligheder .
I sidste instans sgte man en vis fleksibilitet ; der fandt nogle drftelser sted , og jeg tror , at det samme kommer til glde Sydafrika .
<P>
Jeg m gentage , at nr vi foreslr en frihandelsaftale med Sydafrika , er det vigtigste ml at hjlpe det nye Sydafrika og hele regionen .
Det var den vsentligste grund til , at vi stillede forslag om det , og vi br ikke tabe dette hovedml af syne .
P hvert stadium af forhandlingerne m vi vurdere , om det , vi foreslr , er rimeligt , men det vil ogs afhnge af reaktionen fra vore sydafrikanske partnere .
P dette tidspunkt tror jeg , at forhandlerne p begge sider nrer stor tillid til hinanden .
Der er ikke nogen skjult dagsorden .
Vi vil f en meget ben og gennemskuelig diskussion , og det vil vre en model for en europisk , ja global , forhandling om en handelsaftale .
Jeg hber oprigtigt , at den kommer i stand s hurtigt som muligt , for vi mister chancer .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Frst og fremmest vil jeg gerne takke kommissren for hans meget grundige og benhjertige svar .
I september besgte jeg Sydafrika sammen med et antal medlemmer , der er til stede her til aften , og for to uger siden havde jeg mulighed for at mdes med viceprsidenten i London .
Budskabet fra begge disse mder var , at man var yderst bekymret , bekymret for , at medmindre vi , Den Europiske Union , er positivt indstillede over for den sydafrikanske konomis allerede skrbelige tilstand , vil ugunstige rammer om handelen skade den enormt .
<P>
Det er p denne baggrund , hr. kommissr , at jeg stiller mine sprgsml , for jeg hrer , at Den Europiske Unions hovedforhandler med Sydafrika snart skal forlade sin post .
Jeg sprger Dem , om dette giver grund til bekymring , og jeg kan forsikre Dem om , at disse forhandlinger m fortsttes og afsluttes p en yderst positiv og konstruktiv mde , faktisk , med Deres egne ord - og jeg skrev dem ned -  en aftale , der opfylder begge parters forhbninger og interesser  og en aftale , der afspejler den opfattelse , at Sydafrika bestemt fortjener srlig hensyntagen i denne sag .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Jeg kunne ikke vre mere enig , og med hensyn til hovedforhandleren , s lad mig forsikre Dem , at han vil blive erstattet af en passende person .
Som jeg allerede har sagt , vil jeg selv holde mig i nr kontakt med hensyn til forhandlingerne , ikke bare med mine egne , men med hr . Erwin og viceprsident Mbeki .
Det er vi blevet enige om for at forsge at fjerne misforstelser , at prve at smre maskinen her og der .
S jeg hber , at der ikke bliver nogen afbrydelse .
Jeg er sikker p , at det bliver der ikke , selv om Steffen Smidt flytter til et andet generaldirektorat .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg fler mig beroliget af kommissrens tone , og i srdeleshed af hans anerkendelse af problemets komplekse natur og af , at de to ml , at f en frihandelsaftale og at hjlpe landene i det sydlige Afrika , mske vil vise sig uforenelige .
Kommissren vil forst , at en finansiel undersgelse fra Kommissionen af virkningen af frihandelsomrdet p Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland viser , at disse lande vil tabe , hvis de holder sig uden for en frihandelsaftale , og ligeledes hvis der bliver indget en frihandelsaftale , som de ikke har del i .
De vil tabe i begge tilflde .
<P>
Derfor er jeg ikke rigtig glad for hans svar om , at Kommissionen ikke vil overveje kompensation for tab af toldindtgter , hvis frihandelsaftalen bliver til noget .
Jeg vil gerne vide , om han anerkender konklusionerne fra Kommissionens finansielle undersgelse , og hvis han gr det , om Kommissionen s ikke vil genoverveje kompensation til disse lande .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Lad mig sige det p denne mde : Revisionen af SACU , der har vret til overvejelse og er p vej , har vist , at toldindtgter er noget , der ikke kan danne basis for BLNS-landenes budget i fremtiden .
S der er allerede grund til bekymring her , med eller uden frihandelsomrder .
<P>
Hvad vi altid har sagt tidligere er , at vi ikke kan gre noget , der bliver betragtet som kompensation som sdan .
Hvad vi kan og br gre , fordi vi har gjort det andre steder , er at forsge at hjlpe disse lande i de skaldte overgangsperioder med foranstaltninger , der modsvarer en dramatisk ndring i kilderne til indkomst fra told eller andre mere normale , traditionelle og udviklede mder at f indtgter p .
<P>
Det har vi gjort i mange andre lande .
Vi gr det i UEMOA-landene i Vestafrika med det system , Pari , der er stillet forslag om , og derfor er der ingen som helst grund til , at vi ikke skal overveje det .
Men det er noget , der vil vise sig ved forhandlingernes afslutning .
Hvis vi kommer til den konklusion , at disse lande vil blive alvorligt ramt , s er vi naturligvis parate til at overveje disse foranstaltninger .
Vi vil p ingen mde opfylde vort mandat , hvis vi ved afslutningen af forhandlingerne kommer til den konklusion , at det vil vre skadeligt for nabolandene , for der str klart i mandatet , at det skal gavne Sydafrika og hele omrdet .
S i den forbindelse vil jeg ikke udelukke nogen foranstaltning , men jeg vil gerne se p dem frst , fr vi gr ind i egentlige drftelser af de forskellige sektorer og produkter .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Helt rligt mener jeg i forbindelse med dette emne , at kommissren i det mindste i princippet har angivet en retning for sit svar .
Jeg tror ikke , at jeg vil presse ham yderligere i dette sprgsml .
Jeg vil simpelt hen understrege det pgldende problem : Det vil sige , at det , man er ivrig efter , er at sikre , at de mindre stater i det sydlige Afrika bliver udpeget i tilflde , hvor der er konomiske omkostninger , og at man tager srlig fat p de sledes udpegede omkostninger i en endelig aftale .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Jeg tror , at jeg stort set har besvaret Deres sprgsml , men da der er endnu et sprgsml om dette problem , vil jeg vente med mine kommentarer til efter sidste sprgsml .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Ogs jeg vil takke kommissren for hans svar .
Jeg vil dog for tredje gang sprge om kompensationen , for kommissren har egentlig sagt , at naboernes interesse fortjener srlig opmrksomhed .
Han vil fastsl de indirekte flger og yder speciel hjlp til at kunne fastsl denne .
S synes det logisk , at der ogs betales erstatning , hvis der er en skade , og at der alts ydes kompensation . Det er en meget vanskelig sag .
Det fremgr ogs af kommissrens svar p de forskellige sprgsml , og det frer mig frem til mit sidste sprgsml . Er det ikke meget klogere , nr man vil hjlpe Sydafrika og naboerne , at udvide frihandelsaftalen med Sydafrika til en South African Customs Union ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Nuvel , De har rejst det helt afgrende sprgsml , for s vidt som vi forsger at opbygge et frihandelsomrde sammen med Sydafrika ; Sydafrika forsger at opbygge et frihandelsomrde med sine nabolande ; s trekanten implicerer rent logisk , at vi p en eller anden mde m have at gre med et frihandelsomrde i denne region .
<P>
Jeg er enig i Deres holdning , for det ville vre tbeligt af os ikke at tage hensyn til udviklingen i regionen .
S vor aftale med Sydafrika , hvordan den s ellers til sidst kommer til at se ud , m have en paragraf om den videre udvikling af aftalen selv for at tage hensyn til tttere integration i regionen .
<P>
En af de ting , som jeg og viceprsident Mbeki blev enige om , var , at en sdan bestemmelse m medtages , svel som en bestemmelse om forbehold , der vil tage hjde for den mulighed , at toget lber af sporet .
Mit navn betyder p portugisisk Gud , men det er bare et navn , det er ikke en evne , s vi kan ikke njagtigt forudsige , hvad der vil ske , og vi m sikre , at vi har mulighed for at f tingene tilbage p sporet , hvis de ikke gr som vi nsker .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne forsikre Dem om , at det er en af de ting , vi er optagede af .
Det er en af de tekniske vanskeligheder , men vi er opmrksomme p dem , og vi bliver ndt til at tage hensyn til dem ved den endelige aftale , som vi indgr med Sydafrika .
<P>
Hr. formand , min sidste kommentar er at bede Dem om at opretholde presset i denne sag .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Arlene McCarthy ( H-0912 / 96 ) :
<P>
Om : Lokale og regionale beskftigelsesaftaler
<P>
I betragtning af at bde den britiske premierminister John Major og den britiske arbejdsminister Gillian Shephard har skrevet til henholdsvis Santer , formand for Kommissionen , og Flynn , medlem af Kommissionen , for at gre opmrksom p deres uvilje mod at gennemfre Kommissionens initiativ for lokale og regionale beskftigelsesaftaler p trods af , at Det Forenede Kongerige gik ind p beskftigelsesstrategien p topmderne i Essen , Madrid og Firenze , nskes det oplyst , hvilke skridt Kommissionen agter at tage med henblik p at overtale Det Forenede Kongerige til at ivrkstte et handlingsprogram .
Vil Kommissionen , ifald Det Forenede Kongerige vlger initiativet fra , tilbagebetale de omregnede strukturfondsmidler til den britiske regering pro rata ?
Betyder dette , at Det Forenede Kongerige p topmdet i Dublin vil vre den eneste medlemsstat , som ikke har forsgsprogrammer i forbindelse med lokale og regionale beskftigelsesaftaler ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Flynn">
Kommissionen har haft drftelser med medlemsstaterne angende arten og sammenstningen af de territoriale beskftigelsesaftaler og de mder , hvorp de kan stttes p europisk plan .
<P>
Det Forenede Kongeriges regering har givet udtryk for visse forbehold mod at fremme sdanne aftaler , men ikke desto mindre mener den , at Det Forenede Kongeriges erfaring vil vre vrdifuld for de andre medlemsstater , og den er interesseret i at dele disse erfaringer , i srdeleshed p europisk plan .
<P>
I forlngelse af topmdet i Dublin vil Kommissionen holde sig i kontakt med alle medlemsstaterne om deres planer for valg af projekter , der kan indg i det europiske netvrk til udveksling af erfaringer .
Jeg hber , at disse kontakter vil fre til enighed med Det Forenede Kongerige om nytten af dette netvrk , og at Det Forenede Kongerige faktisk vil deltage i det .
<P>
Sprgsmlet om tilbageholdelse af belb fra strukturfondene , som udspringer af anvendelsen af den rlige deflator , hvis nogle medlemsstater vlger ikke at deltage , er ikke aktuelt .
De yderligere ressourcer , der fremkommer ved indeksering , er ikke betingede af gennemfrelsen af aftalerne ; de bliver fordelt af overvgningsudvalgene til foranstaltninger i de nuvrende programmer .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. kommissr , jeg tror , De har besvaret mit sprgsml .
Problemet er , at der er en mulighed for at vlge at st udenfor , og som De sagde i Deres brev , er det helt forudsigeligt , at Det Forenede Kongerige har forbehold .
Faktisk er jeg sikker p , at De kan forst , at den nuvrende regering bruger mere tid p at flytte rundt p dkstolene p Titanic end p at finde p nye beskftigelsesinitiativer .
<P>
Jeg vil gerne citere fra et brev , som Gillian Shephard skrev til Dem , hvori hun siger :  Vi nsker ikke at flge den vej , som Kommissionen har foreslet .
 Det fremgr helt klart af dette brev , at Det Forenede Kongeriges regering ikke nsker , at arbejdsmarkedets parter eller sprgsml om samarbejde p arbejdsmarkedet skal medtages .
<P>
Hr. kommissr , hvad er vrdien af en territorial aftale uden arbejdsmarkedets parter , og skal vi acceptere genbrugsprojekter , der ikke er i tillidspagtens nd ?
Hvordan kan Kommissionen hjlpe arbejdsmarkedets parter , arbejdsgiverne og fagforeningerne med at komme med og kre pilotprojekter for handlingsprogrammer ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil blot gerne svare , at De faktisk selv har besvaret sprgsmlet , og De kender udmrket grunden til , at Det Forenede Kongerige ikke nsker at vre med p dette omrde .
Det har problemer med navnet p pagterne .
Det rejser sprgsml om den sociale dialog , og af denne grund nsker de ikke at vre med .
<P>
De synes at vre srlig interesseret i at dele de gode erfaringer , de har , for s vidt angr lokale initiativer af denne art .
Jeg har ikke givet op endnu , for det kan meget vel tnkes , at de kan overtales til at vre med i disse sager .
Men De vil forst , at det ikke er Kommissionen , der skal udvlge aftalerne .
Det er medlemsstaterne .
De vil udvlge aftalerne og underrette Kommissionen .
Det vil sttte aftalerne i netvrket , for s vidt angr teknisk bistand , og dem bliver der mange af .
Men det er op til medlemsstaterne at afgre , om de vil vre med eller ej .
Vi kan ikke tvinge nogen medlemsstat til at vre med .
Desvrre ser det ikke meget lovende ud i jeblikket , for s vidt angr Det Forenede Kongerige , men hvem ved , hvad der kan ske .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. kommissr , hvilke konkrete foranstaltninger mod ungdomsarbejdslsheden har De planer om i den nrmeste fremtid , og hvilken sttte forventer De fra Parlamentet ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De har ganske ret .
Jeg tror , det er meget vigtigt , nr det glder Europas integration , at man forstr den sociale dimension .
Jeg er srlig bekymret over omfanget af ungdomsarbejdslsheden .
I jeblikket er der ca . 25 mio mennesker under 25 , der ikke har det adgangskort til arbejdsmarkedet , som gode kvalifikationer eller et godt eksamensbevis eller skoleuddannelse ville give dem .
Vi m huske , at omkring 30 % af alle unge er droppet ud af uddannelsessystemet , s her har vi et reelt problem .
Det er derfor , at vi i Firenze og ved alle topmder i den senere tid har forsgt at f en forpligtelse til at f udvalgt tre grupper , som skal have srlig opmrksomhed .
Dem blev der ogs peget p ved topmdet i Essen : unge arbejdslse , de langtidsledige og sprgsmlet om lige muligheder .
<P>
Det er meget vigtigt , at man er blevet enige om den flles rapport .
Man gr videre med den .
KOFIN godkendte den i sidste uge , og det gjorde Rdet ( socialministre ) ogs .
Den gr videre til topmdet i Dublin .
Den understreger to ting : At erhvervslivet br investere nu , fordi konomien er s strk i Unionen , og at der br investeres i menneskelige ressourcer .
Jeg vil gerne have meget strre investeringer , for s vidt angr udviklingen af menneskelige ressourcer hos de unge .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 55 af Birgitta Ahlqvist ( H-0915 / 96 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger med sigte p at reducere alkoholforbruget
<P>
Den frie bevgelighed for varer p det indre marked omfatter til en vis grad ogs alkoholholdige drikkevarer .
Hvor omfattende den frie bevgelighed for alkohol til personligt brug skal vre , og hvilke konsekvenser dette har for forbruget , er som bekendt et sprgsml , som Sverige i jeblikket drfter med Kommissionen med henblik p folkesundheden .
<P>
Det er vigtigt , at EU ' s medlemsstater gennem samordnede foranstaltninger handler p nationalt plan for at mindske alkoholforbruget .
Hvad gr Kommissionen for at tilskynde medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger p dette omrde ?
Hvad har Den Europiske Union og dens medlemsstater gjort for at reducere alkoholforbruget med 25 % fra 1980 til 2000 , sledes som Verdenssundhedsorganisationen , WHO , har sat som ml ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Flynn">
P fllesskabsniveau har man ppeget , at overdreven indtagelse af alkohol og de sociale og helbredsmssige flger deraf er et vigtigt problem for folkesundheden .
Men i overensstemmelse med Rdets resolution af 29. maj 1986 om alkoholmisbrug , m Kommissionen omhyggeligt afveje de interesser , der er involveret i produktion , distribution og markedsfring af alkoholiske drikke over for folkesundhedens interesser , og fre en afbalanceret politik p dette omrde .
<P>
De europiske sundhedsprogrammer , srlig handlingsprogrammet om fremme af sundhed , oplysning , uddannelse og oplring , ppeger , at alkohol er et sundhedsproblem , og tillader , at der tages initiativer p dette omrde , nr det er passende .
Man vil sikre , at der sker en koordination med de foranstaltninger , som WHO allerede er i gang med .
<P>
Kommissionen flger naturligvis med den strste interesse gennemfrelsen af WHO ' s kampagner , ssom sundhed for alle i r 2000 og den europiske alkoholhandlingsplan , der har til forml at reducere det totale forbrug af alkohol .
Det er op til svel medlemsstaterne som WHO at vurdere , i hvilken udstrkning disse ml er eller vil blive net .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Tak for svaret , kommissr Flynn .
Det er jo ikke ndvendigt at fre yderligere bevis for , at der er en sammenhng mellem alkoholskader og alkoholforbruget . Det er der allerede frt bevis for fra flere forskellige sider .
En begrnsning af forbruget kunne frigre store konomiske ressourcer i samfundet .
Sammenlagt ligger der en meget stor skjult ressource i en begrnsning af alkoholforbruget .
Disse midler kunne vi i stedet anvende til beskftigelsesskabende foranstaltninger og dermed give borgerne get livskvalitet .
Alkoholsprgsml er , som kommissr Flynn ogs meget rigtigt ppegede i sit svar , sundhedssprgsml .
Kunne kommissr Flynn ikke tnke sig at flge den svenske alkoholpolitik , som netop har til forml at begrnse tilgngeligheden ?
Den politik har jo vist sig at virke efter hensigten .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil blot gerne sige til det rede medlem , at der , som hun s rigtigt siger , er en nje forbindelse mellem forbruget af alkohol og folkesundheden , og det er noget , som vi i hj grad tager hjde for i vort nye rammeprogram .
Jeg har hrt alt , hvad De har sagt i denne forbindelse , og jeg noterer mig , hvad De siger , for s vidt angr det svenske eksempel .
Sprgsmlet er ogs til overvejelse , for s vidt angr den generelle sundhedssituation .
Vi er underkastet resolutionen fra 1986 , der stadig glder , og som i hj grad fortjener sttte .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne appellere til kommissren , da han kommer fra et land , der producerer en af de bedste alkoholiske drikke , nemlig en fremragende whiskey , men jeg m naturligvis vre tilbageholdende , da min kone stammer fra Skotland og jeg derfor ikke m reklamere for irsk whiskey .
Jeg vil imidlertid gerne i denne sammenhng gre opmrksom p , i hvor hj grad produktion og konsum af dle drikke som navnlig vin , l og whisky har bidraget til den europiske kultur .
Da indtagelsen af disse drikke ofte foregr i selskab eller ved festlige lejligheder , vil jeg absolut modstte mig enhver form for generalisering ved , at man taler om alkoholforbrug i almindelighed og ikke holder det netop nvnte uden for drikkelag eller destruktivt drikkeri .
Efter min mening er det ogs i Kommissionens interesse at udbrede kultur og srge for mangfoldighed .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at netop i strig produceres der en bred vifte af vin og lsorter , som kun til en vis grad kan gres ansvarlig for det , man afviser ved alkoholholdige drikke .
<P>
Jeg modstter mig derfor ihrdigt enhver generaliserende diskriminering , navnlig af vin og l , sledes som vi for jeblikket erfarer fra USA og sledes som den altid fremlgges af den ideologisk dominerede WHO .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det rede medlem har helt ret , det er et sprgsml om mdehold .
Det er ved overdreven indtagelse af alkohol , at problemet opstr .
Der bestr et strre problem for udarbejdelse af en koordineret politik , i og med at der er mangel p sammenlignelige data om de sociale og sundhedsmssige problemer ved forbrug og misbrug af alkohol .
S i det sundhedsovervgningsprogram , som jeg allerede har nvnt , forsger man at samle alle disse data og f dem gjort lettere tilgngelige , s vi kan f en bedre forstelse af , hvordan problemet skal hndteres .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Jeg har et sprgsml lidt lngere fremme , som jeg nok ikke fr svar p .
Derfor griber jeg lejligheden nu .
Jeg mener , at de to sprgere , som vi nu har hrt , er et udtryk for det kultursammenstd , som alkoholproblematikken giver anledning til i Den Europiske Union .
Selvom den , naturligvis , br forblive et nationalt anliggende , mener jeg , at vi br kunne enes om , at vi p dette omrde ogs har et flles ansvar og en flles interesse .
Dette s jeg gerne kommissren bekrfte . F.eks. burde vi kunne enes om , at alkohol og bilkrsel ikke hrer sammen , at alkohol og graviditet ikke hrer sammen , og at alkohol og teenagere ikke hrer sammen .
Det har jo ikke noget med kultur at gre .
P dette omrde har vi et flles ansvar p grund af den gede bevgelighed for svel varer som personer i dagens Europa .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De har naturligvis ret .
Sprgsmlet om bilkrsel og alkohol er et problem , vi har i hele Unionen , og i mange medlemsstater tages der meget strke foranstaltninger for at hndtere det .
Promillegrnsen er blevet sat vsentligt ned i mange medlemsstater for at hndtere dette problem .
Som De s rigtigt siger , er det naturligvis meget alvorligt med overdreven indtagelse af alkohol under svangerskab .
Alle disse ting er med i vort sundhedsprogram , og jeg har medtaget det budskab , De sender .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 56 af Sren Wibe ( H-0916 / 96 ) :
<P>
Om : Arbejdskraftens fri bevgelighed og den sociale tryghed
<P>
De svenske transportarbejderes arbejdslshedskasse har konstateret , at der er uklare regler for , hvorledes arbejdslshedsforsikringen og medlemskabet af arbejdslshedskasserne administreres inden for EU . Der opstr hele tiden tvivlssprgsml om , hvilke regler der skal glde for personer , der er ansat i t land , arbejder i en virksomhed i et andet land , og eventuelt af denne virksomhed er udstationeret i et tredje land .
Nr en person med et sdant ansttelsesforhold bliver arbejdsls , er det svrt at finde ud af , hvor denne person skal vre arbejdssgende , og hvor han er berettiget til dagpenge .
Den svenske Arbejdsmarkedsstyrelse ( AMS ) har ikke kunnet give klart svar p foresprgsler om dette problem .
Ved foresprgsel hos AMS ' sidestykke i Danmark er der her givet anden oplysning , end den , AMS har givet i Sverige .
<P>
Har Kommissionen taget initiativ til koordinering af udarbejdelsen af et flles regelvrk for alle EU-medlemsstater ?
og sprgsml nr .
57 af Jan Andersson ( H-0917 / 96 / ndr .
1 ) :
<P>
Om : Arbejdskraftens sociale tryghed i forbindelse med fri bevgelighed

<P>
De svenske transportarbejderes arbejdslshedskasse har fremlagt et konkret eksempel p et problem , nr en person , der arbejder i flere medlemsstater , rammes af arbejdslshed .
<P>
En svensk erhvervschauffr var ansat i en dansk virksomhed .
Han havde base i Travemnde i Tyskland for at kre rundt i Europa , og han vendte kun meget uregelmssigt tilbage til Sverige . Sprgsmlene er i den forbindelse bl.a. : I hvilket land skal chauffren vre medlem af en fagforening ?
Hvor skal han sge arbejde , hvis hans ansttelse ophrer ?
I hvilket land skal han i givet fald sge om arbejdslshedsunderstttelse ?
Har det betydning , i hvilket land ln og socialforsikring betales ?
<P>

Er det boplen , der afgr , hvilken lovgivning , der skal glde ?

Hvad sker der , hvis boplen efter arbejdets ophr flyttes til et andet land ?
<P>
Sprgsmlene er mange , og desvrre fr mange borgere , der gr arbejdslse , ikke klar besked .
Hvordan mener Kommissionen , ovennvnte problemer skal lses ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Flynn">
Dette sprgsml drejer sig om forordning 1408 om koordineringen af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere , og den indeholder de regler , som anvendes i komplicerede tilflde , ssom dem , der bliver anfrt af det rede medlem , vedrrende den medlemsstat , hvor arbejdstageren br have sin socialforsikring , og den medlemsstat , der skal udbetale arbejdslshedsunderstttelse , hvis den pgldende bliver arbejdsls .
<P>
Et af de basale principper i forordningen er , at en arbejdstager er forsikret i den medlemsstat , hvor han eller hun har sit professionelle virke .
Men der er srlige regler , der afgr , om en arbejdstager er forsikret , nr han eller hun arbejder i to eller flere medlemsstater for et internationalt transportselskab , ssom et transportfirma .
I sdanne tilflde vil arbejdstageren normalt vre forsikret i den medlemsstat , hvor selskabet har sit registrerede kontor .
Men hvis selskabet har en filial i en anden medlemsstat , skal de , der beskftiges af denne filial , vre forsikret i den pgldende stat , og det sker i overensstemmelse med artikel 4 , stk . 2 , litra A i forordning 1408 .
<P>
P basis af de forhold , der nvnes i hr . Anderssons eksempel , og i overensstemmelse med ovennvnte regler , br chauffren hre ind under det tyske sociale sikringssystem , eftersom det ser ud til , at han er beskftiget af selskabets tyske afdeling .
Hvis den pgldende faktisk er beskftiget af kontoret i Danmark , s vil han vre underlagt det danske sociale sikringssystem .
Normalt vil en arbejdsls have ret til sociale ydelser i det land , hvor han eller hun sidst har vret forsikret .
Men der glder srlige regler , nr det drejer sig om en person , der under sin sidste beskftigelsesperiode har boet i en anden stat end den stat , hvor forsikringen dkker .
Hvis lastbilchauffren , som i det anfrte eksempel , bliver ved med at bo i Sverige , mens hans beskftigelse foregr i Tyskland , s glder de srlige bestemmelser i artikel 71 , litra B i forordning 1408 .
S i henhold til disse bestemmelser vil den arbejdslse chauffr , som bor i Sverige og vender tilbage dertil , nr han bliver arbejdsls , have ret til arbejdslshedsunderstttelse i Sverige , hvis han sidst har vret beskftiget i Sverige .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker for svaret .
Det ser jo ud til , at kommissr Flynn er p det rene med , hvilke regler der glder , i modstning til den svenske Arbejdsmarkedsstyrelse , som ikke har kunnet afklare det .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at samle disse regler , eventuelt opstillet i en klar og overskuelig punktform , og sende oplysningerne til medlemsstaterne , idet der , trods det , som kommissren nu siger , benbart stadig hersker meget stor usikkerhed om sprgsmlene blandt svel arbejdstagere som arbejdsgivere .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Ja , det kan vi gre , hvis det kan hjlpe .
Vi har ikke fet nogen klager over dette sprgsml fra medlemsstaterne .
Nr vi fr klager af denne art , trder et rdgivende udvalg af hjtplacerede eksperter fra alle medlemsstaterne sammen og foretager en fortolkning .
Den er ikke juridisk bindende , men man har altid rettet sig efter den .
Men vi har ikke haft nogen klage i dette tilflde .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Flynn for et meget detaljeret og udmrket svar .
Vi har fet sprgsmlene fra den svenske fagbevgelse , som ikke har kunnet f afklaret disse forholdsvis indviklede problemer .
Det er ikke let at koordinere socialsikringsordningerne , nr folk bor t sted , arbejder et andet og bevger sig fra land til land .
Kommissr Flynns svar er imidlertid det klareste , som vi har fet , og vi vil vi prve at formidle det videre hjem til Sverige , sledes at det kan komme ud til dem , der befinder sig i den omtalte situation .
Mange tak for svaret .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg har forsgt at gre det s enkelt , som jeg kan .
Hvis jeg kan vre til yderligere nytte , vil mit kontor gerne give Dem mere detaljerede oplysninger , hvis det er ndvendigt , og vil med glde hjlpe i denne sag .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Anne McIntosh ( H-0926 / 96 ) :
<P>
Om : EU-foranstaltninger mod gnubbesyge blandt fr
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller forslr Kommissionen at trffe med hensyn til rsagerne til gnubbesyge blandt fr i betragtning af det store postyr for nylig i offentligheden p grund af kvgsygdommen BSE ?
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvorvidt der foreligger videnskabelige oplysninger om en sammenhng mellem gnubbesyge blandt fr og Creutzfeld-Jakob-sygdommen hos mennesker ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Flynn">
Siden 1990 har Den Europiske Union finansielt stttet forskning smitsom TSE ( transmissibel spongiform encephalopati ) gennem sine srlige RDT-programmer under tredje og fjerde rammeprogram - det er BIOMED , BIOTECH og FAIR , herunder forskning i Creutzfeld-Jakob-sygdommen og BSE svel som gnubbesyge .
I betragtning af den risiko for menneskers helbred , som TSE udgr , har Kommissionen vedtaget en forskningshandlingsplan , der har at gre med alle former for TSE .
Det inkluderer gnubbesyge .
<P>
Denne handlingsplan er blevet oversendt til Parlamentet og Rdet , og man har set p den ved et mde i Rdet ( forskning ) den 5. december 1996 , hvor man nede frem til en aftale .
Gnubbesyge er en form for TSE , der pvirker fr og geder , og den er frste gang beskrevet s tidligt som i 1732 .
Den er vidt udbredt i hele verden med varierende forekomst , og man har tidligere foretaget langtidsstudier for at se p den mulige forbindelse mellem den sygdom , der naturligt forekommer hos fr , og Creutzfeld-Jakob-sygdommen hos mennesker .
Jeg m sige , at der p baggrund af disse studier ikke er noget , der tyder p risiko for overfrsel , selv i en population , der forbruger ting , som potentielt er yderst smittefarlige , ssom frehjerner og indmad .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Vil kommissren vre venlig at sige noget om , hvorvidt vi som flge enten af programmer , der stttes i Den Europiske Union , eller andre programmer , som Kommissionen har fet kendskab til , er nrmere ved at kende rsagen til gnubbesyge ?
Det er det frste sprgsml .
<P>
Er Kommissionen for det andet i stand til kategorisk at sige , at sdan som Oxford-studierne ogs har vist det i Det Forenede Kongerige , er der stadig ikke noget endeligt bevis for risiko for overfrsel fra kvg til mennesker ?
Jeg er lidt bekymret over , at den konklusion , kommissren drager , er s kategorisk , nr det glder fr , og ikke s kategorisk , nr det glder oksekd .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det er grunden til , at jeg gerne vil fortlle det rede medlem , at der , som jeg har sagt , er blevet truffet en beslutning af Rdet ( forskningsministre ) den 5. i denne mned .
Dette forskningsprogram er blevet vedtaget , og der er givet en bevilling p et ganske betragteligt belb til det .
Det vil se p alle former for TSE , herunder gnubbesyge .
Det vil ogs se p epidemiologiske studier for at forsge endeligt at fastsl , hvordan det forholder sig .
<P>
Jeg kan ikke sige definitivt , at vi ved , hvordan gnubbesyge opstr hos fr .
Den kan fremkaldes kunstigt .
Der foregr hele tiden forsg i denne sag , og s sent som i dag har Kommissionen drftet hele sprgsmlet om srlig risikabelt materiale og sprgsmlet om et generelt forbud i hele Fllesskabet bde for s vidt angr kvg , fr og geder .
Vi m vente p yderligere forskningsresultater , fr vi forhbentlig endelig kan fastsl , hvordan disse sygdomme hnger sammen .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Veronica Hardstaff ( H-0927 / 96 ) :
<P>
Om : Arbejdsvilkr for lrere i Det Forenede Kongerige
<P>
Har Kommissionen kendskab til , at tusindvis af lrere efter , at de lokale myndigheder i april 1993 fratoges kontrollen med lrerseminarierne i Det Forenede Kongerige , som bibeholdt deres arbejdsvilkr , er blevet ngtet lnforhjelser , forfremmelse og karrieremssige muligheder og desuden har strre risiko for afskedigelse eller arbejdslshed ?
<P>
Er dette ikke et alvorligt brud p fllesskabsbestemmelserne , og har Kommissionen planer om at flge de henstillinger op , som den har fet med hensyn til at undersge denne undergravning af arbejdstagernes aftalemssige rettigheder ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Flynn">
Det sprgsml , det rede medlem rejser , drejer sig om et problem , der har forbindelse med anvendelsen af de nationale bestemmelser , der omstter direktiv 77 / 187 i et srligt tilflde , snarere end ukorrekt omsttelse af direktivet til national lovgivning .
Det betyder , at det er op til de kompetente nationale domstole at gre noget i denne sag .
<P>
Hensigten med direktivet er at sikre arbejdstageres rettigheder , nr der sker skift af arbejdsgiver , ved at gre det muligt for dem at fortstte med at arbejde for den nye arbejdsgiver under samme betingelser som dem , de havde aftalt med den gamle .
Under alle omstndigheder m man notere sig , at i overensstemmelse med ovennvnte direktiv som fortolket af Domstolen - jeg taler her om sag nr . 323 / 86 om  Daddy ' s Dance Hall  - kan rettigheder og pligter i henhold til en ansttelseskontrakt eller et ansttelsesforhold i tilflde af skift ndres af den nye arbejdsgiver i samme udstrkning , som de kunne have vret ndret af den gamle arbejdsgiver , forudsat at det ikke er selve overfrselen af virksomheden , der er grunden til denne ndring .
Eftersom der , efter hvad Kommissionen har fet at vide , pgr retssager om dette sprgsml ved Det Forenede Kongeriges domstole , mener Kommissionen , at den br afvente resultatet heraf for at kunne foretage en detaljeret analyse af implikationerne af den korrekte anvendelse af Fllesskabets lovgivning , som muligvis kunne blive resultatet af denne sag .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg er i nogle henseender lidt forundret over Deres svar .
Den tvungne ndring af kontrakterne , som mange tusinder af lektorer ved hjere lreanstalter har mttet acceptere under svrt pres , har frt til , at disse lektorer m undervise meget mere og meget strre hold .
I mange tilflde har de , hvis de har vist modvilje mod at acceptere disse ndringer eller har stttet kolleger , der er modvillige mod at acceptere dem , opdaget , at skaldt resultatln er blevet holdt tilbage , og at de normale lnstigninger , de kunne forvente i henhold til deres tidligere arbejdsbetingelser , ikke er blevet udbetalt .
<P>
I sidste instans er truslen , at regeringen kan holde bevillingerne tilbage fra lreanstalterne .
Det er det , der tvinger lederne til at g denne vej , selv nr de faktisk hellere ville koncentrere sig om at opfylde deres studerendes uddannelsesmssige behov .
<P>
Har Kommissionen den politiske vilje til , nr dette er afgjort ved domstolene , faktisk at tage fat p det og sikre , at denne meget store gruppe af arbejdstagere ikke fortsat skal lide under en alvorlig forringelse af sine arbejdsbetingelser ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil blot sige til det rede medlem , at sprgsmlet om omsttelse af direktivet tidligere har vret aktuelt , og Domstolen har afsagt nogle kendelser om denne sag .
De bekrftede , at direktiv 77 / 187 p davrende tidspunkt ikke var omsat korrekt til national lovgivning .
Derfor kom der yderligere lovgivning i Det Forenede Kongerige , og den blev bragt p linje med Fllesskabets lovgivning .
Der synes ikke at vre nogen yderligere problemer angende det , der henvises til i sprgsmlet .
Der er et udestende sprgsml om fortolkning , for s vidt angr reprsentation af arbejdstagere , og der er blevet sendt et brev om denne sag i henhold til artikel 169 .
Men det nvner ikke det problem , det rede medlem har bragt p bane .
Jeg forstr det nu sdan , at omstningen til national lovgivning p dette punkt har vret korrekt .
<P>
Nr disse sager nu bliver prvet ved de nationale domstole , og efter at en dom er blevet afsagt , agter jeg at foretage en analyse af sagen og det punkt , De har gjort opmrksom p .
Vi kan vende tilbage til det p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.35 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Det indre marked for elektricitet
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0380 / 96 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles regler for det indre marked for elektricitet ( C4-0457 / 9600 / 0384 ( COD ) ) ( Ordfrer : Desama ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Desama">
Fru formand , jeg vil gerne frst - og De tillader mig nok , at jeg bruger nogle sekunder af min taletid i dette jemed - have , at min protest i egenskab af ordfrer over den mde , hvorp tingene bliver tilrettelagt af Europa-Parlamentets bureaukrati , bliver frt til protokols .
At skulle drfte en af de vigtigste retsakter i to r klokken 21 og for tomme rkker er rent ud sagt uvrdigt for et parlament , og jeg ser gerne , at De delagtiggr vor formand i dette .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg ikke her p nogle f minutter opridse forhistorien for den lange odyss , som direktivet om det indre marked for energi har gennemget .
<P>
Jeg vil blot sige dette : Rdets flles holdning er i sin aktuelle form resultatet af et langt , frugtbart , men undertiden vanskeligt og konfliktfyldt samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og ogs in fine Rdet .
<P>
Til at begynde med var holdningerne meget modstridende .
I dag skal vi behandle en flles holdning , der genoptager ikke mindre end 80 % af de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen med en ndret holdning fra Kommissionen mellem de to behandlinger .
Dette viser , at vi her allesammen i fllesskab har udfrt et meget serist og meget omhyggeligt lovgivningsarbejde .
I alle tilflde vil jeg gerne takke mine kolleger i Europa-Parlamentet og i srdeleshed medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , Europa-Kommissionen og de successive kommissrer , der har mttet stte sig ind i sagen , fra hr . Cardoso til hr .
Papoutsis . Og endelig vil jeg gerne takke Rdet , der , da det kom til stykket , har vret i stand til af sig selv - og man ved , at det ikke altid er nemt for Rdet - at finde styrken til at n frem til et kompromis , der har kostet adskillige lande dyrt .
<P>
Denne flles holdning behager sledes i meget vid udstrkning Europa-Parlamentet .
Vi genfinder rent faktisk heri adskillige vsentlige elementer , som vi havde insisteret p ved frstebehandlingen , hvoriblandt jeg frst og fremmest vil nvne forpligtelserne til offentlig tjeneste .
Inden for dette omrde kan man sige , at vi gr ud over det , som hidtil er blevet gjort .
Jeg mener , at dette er en god vej , et godt skridt .
Jeg tror , at hvis alle parterne holdt sig til dette skridt i forbindelse med de direktiver , der vil flge efter hinanden om det indre marked , ville man meget let , tror jeg , kunne n frem til nogle balancepunkter mellem Kommissionens og Parlamentets vilje .
<P>
En anden grund til tilfredshed er , at dette direktiv vil bne markederne uden af den grund at forpligte de forskellige medlemsstater til at liberalisere deres system .
bningen af markederne er positiv , den nsker vi alle .
Liberaliseringen vil i det mindste i lbet af overgangsperioden vre overladt til den enkelte medlemsstats skn takket vret anvendelsen af et velforstet subsidiaritetsprincip .
<P>
Lad os ogs lige i forbifarten bemrke os en rkke punkter , der er blevet direkte genbrugt fra EuropaParlamentets forslag .
Her tnker jeg p udbudsproceduren for eksempel for ny kapacitet .
Jeg tnker p muligheden for at give forrang til kraftvrker , der anvender vedvarende energi til forsyning af nettet .
Jeg kunne fortstte med andre eksempler ssom den gradvise bning af markederne , som ganske flger den retning , som Energiudvalget har nsket , og endelig den famse  forhandlede adgang til nettet  , der virkelig er en slags opfindelse , som Kommissionen og Parlamentet har gjort sammen for at undg tredjepartsoperatrers almindelige adgang til nettet .
Jeg kunne nvne andre eksempler , regnskabernes gennemskuelighed for eksempel , eller kort sagt en lang rkke punkter , som Parlamentet er overordentlig tilfreds med .
Dette direktiv , denne flles holdning er en god flles holdning .
<P>
Nr det nu forholder sig sledes , hvorfor njes Europa-Parlamentet s ikke med at godkende den , som det er ?
Nuvel , fordi , som La Palice ville sige det , hvis 80 % af ndringsforslagene er taget med i den flles holdning , s m der ndvendigvis vre 20 % , der er ikke er med .
Det er sikkert ikke de vigtigste , men der er nu alligevel to punkter , som vi - det indrmmer jeg - fler en vis bitterhed over .
For det frste er der ikke sket nogen udvidelse af distributrernes adgang til markedet , og vi kan udmrket godt forst grunden hertil .
En sdan udvidelse ville virkelig stde mod betydelige politiske vanskeligheder , og det var derfor mere fornuftigt at overlade det til subsidiaritetsprincippet , til medlemsstaternes skn .
Men jeg tror , at vi br vende tilbage til det p et senere tidspunkt .
<P>
For det andet , og her er vor beklagelse mske endnu strre , indeholder direktivet ikke tilstrkkelig mange prcisioner med hensyn til harmoniseringen .
I den anledning vil jeg gerne sende flgende appel til Kommissionen : hvis hovedparten eller alle ndringsforslagene ikke bliver vedtaget af Parlamentet ved kvalificeret flertal i morgen , som jeg tror - for ikke at sige : som jeg frygter , vil jeg nske , at Kommissionen kunne starte en dialog med EuropaParlamentet om harmoniseringen , en dialog , der kunne konkretisere sig i en meddelelse , hvor Kommissionen til en vis grad definerer de store linier i det , som om to r vil vre de fremtidige harmoniseringsdirektiver , som vil blive krvet af Rdet .
<P>
Hvad samtlige ndringsforslag angr , vil jeg sige til Dem , at ordfreren frst og fremmest vil sttte dem , der er blevet vedtaget af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og i srdeleshed , det vil De have forstet , det ndringsforslag , der omhandler harmoniseringen .
Da det nu forholder sig sledes , vil jeg ikke sttte de andre ndringsforslag , som jeg ville kunne angive min tilslutning til helt personligt og uanset den sympati , jeg mtte fle for dem , for det frste fordi de ikke er blevet vedtaget af Energiudvalget , og dernst fordi de ganske afgjort ikke vil opn flertal i Parlamentet .
<P>
Jeg takker endnu en gang alle dem , der har gjort det muligt at n frem til dette direktiv , og jeg finder , at hvis et og andet ndringsforslag skulle blive vedtaget i morgen , s er det i morgen , vi anmoder Kommissionen om at udtale sig om disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Jeg skal forelgge det for Parlamentets formand , hr . Hnsch .
Jeg m dog lige sige , at der altid klages over det tirsdag og onsdag aften . Vi har jo altid vigtige sager p dagsordenen ; men det er op til gruppeformndene , som forhandler om og vedtager dagsordenen .
Jeg vil anmode om , nr der igen sker noget sdant , at der i god tid i grupperne gres opmrksom derp i forvejen , men det er altid et kedeligt emne , og jeg forstr godt , at det bliver taget op igen i dag .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , hvad end resultatet bliver af morgendagens afstemning om ndringsforslagene , m vi erkende , at den flles holdning , som den fremstr nu , er en betydelig forbedring i forhold til den oprindelige tekst , og vi vil gerne rose hr . Desama for hans arbejde med denne .
Det er sandt , at debatten har taget nsten seks r , men det skyldes , at vi arbejder inden for to yderliggende holdninger , nemlig den , der nsker et totalt monopol , og den , der nsker total liberalisering .
Det er noget af et mirakel , at det er lykkedes os at f dem til at mdes et sted p midten , sknt det mske ikke er s meget p midten , som nogle af os kunne nske .
<P>
Vi m huske p , at elektricitet er et uundvrligt element i vor konomi .
Eftersprgslen efter elektricitet stiger faktisk hurtigere end den samlede energieftersprgsel .
Der er flere borgere , som er tilsluttet et elektricitetsnet end et gasnet .
Endnu en grund til , at det er s vigtigt .
P grund af den ttte forbindelse til offentligheden vil den offentlige tjenestes standard og sprgsmlene om miljpvirkningen berre alle vore borgere direkte .
Det kompromis , som Rdet er kommet frem til , og som elektricitetsindustrien stort set har hilst velkommen , giver storforbrugerne en begrnset fordel af den konomiske liberalisering .
De sm forbrugere er nrmest blevet skubbet lidt til side i den tekst .
<P>
Derudover har industrien gjort et stort lobbyarbejde - med succes m man sige - for at begrnse sine forpligtelser til offentlig tjeneste og for at undg en harmonisering af miljnormerne , af reglerne for social beskyttelse af de ansatte inden for sektoren og p det skattemssige plan .
Det er lykkedes den at bevare s meget af sit monopol , som den kunne , s lnge som den kunne .
Vi beklager imidlertid , at PPE-Gruppen ved afstemningen i udvalget ikke bakkede op om de sm forbrugere , men ignorerede de mange sociale aspekter og forpligtelserne til offentlig tjeneste .
<P>
Der er klare nationale interesser forbundet med elforsyningssektoren .
Ikke alle lande har rigeligt med energiforsyninger .
Visse har overhovedet ingen primre energikilder , s derfor er det forsteligt , at de nationale regeringer br have magtbefjelser til at trffe beslutninger , der vedrrer balancen i forbruget af primrt brndsel .
Dette er ikke i modstrid med principperne for det indre marked , forudsat at hver brndselssektor fr samme vilkr .
Det er rsagen til , at PSE-Gruppen vil sttte ndringsforslag nr . 11 .
Hvad end resultatet af afstemningen bliver , vil PSE-Gruppen fortstte med at presse sprgsmlene vedrrende almen interesse igennem , hvis vi ser den mindste mulighed for det .
Vi regner med , at Kommissionen vil sttte os i disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Fru formand , mine damer og herrer , det , der tager lang tid , ender med at blive godt , hedder det i folkemunde .
Mske kan vi ogs sige det her , mske ikke .
Vi fr se .
Hvad drejer det sig om her ?
Det drejer sig om , at i energiforsyningen i Europa skal noget mere vokse sammen , markedsstrukturer skal langsomt gres mulige og forbrugerne skal efterhnden have flere rettigheder , end de hidtil har haft .
Lnge har det jo varet , nemlig ni r , og lnge kommer det endnu til at vare , nemlig yderligere otte r inklusive omsttelsen .
<P>
Jeg vil tage tre punkter op .
Frst en kompliment til ordfreren for det store stykke arbejde , han har ydet , og for betydelige succeser , men tillige en kompliment navnlig til Rdet for et kunstfrdigt kompromis .
Hvorfor kompromis ?
Ganske enkelt : Forskellige faktiske udgangspositioner i de 15 medlemsstater skulle koordineres ; en part var meget liberal , en anden alsidig , men monopolistisk , f.eks. i mit land , og en tredje struktureret p en helt anden mde .
<P>
Hvorfor kunstfrdig ?
Jo , fordi alle giver og alle tager noget .
Det er princippet i et kompromis .
Der sker noget i forbindelse med forbrugerrettigheder og bning af markedet : De eksisterer i og for sig allerede i henhold til traktaterne . Men nu gennemfres de officielt , i homopatiske doser p i frste omgang ca. en fjerdedel til en tredjedel markedsandel og s i forbindelse med tjenesteydelserne af almen offentlig interesse .
De anerkendes . De bliver ganske vist fra nu af gennemskuelige og kontrollerbare .
Det er et fremskridt , begrnses skal de dr , hvor opfyldelsen af dem pviseligt er umulig ved hjlp af konkurrence , og under alle omstndigheder skal medlemsstaterne n markedsbningskvoten .
<P>
Det tredje punkt er adgangen til nettet .
Her er det et klogt forslag at vlge to modeller .
Eneaftageren indfres som noget nyt , og her lykkedes det at bringe ejendom og konkurrencepligt i overensstemmelse .
I den sammenhng - det vil jeg lige nvne - respekteres f.eks. ogs den vanskelige situation i den sttyske forsyning , hvor det er lykkedes p kort sigt at gennemfre store investeringer og alligevel holde dem i overensstemmelse med direktivet .
<P>
Et fjerde punkt er medlemsstaternes frihed til at g videre i liberaliseringen .
Det forhindres ikke her , men muliggres ved hjlp af en beskyttelsesklausul , ved hjlp af den skaldte negative gensidighed .
Der er ogs gjort meget for miljbeskyttelsen .
Direktivet vil udlse et innovationspres og dermed fremme mere effektive anlg .
Det fremmer endvidere aftagelsen af strm fra vedvarende energikilder , sammenkobling af kraft- og varmevrker og affald .
De , der producerer energi af vedvarende energikilder fr fortrinsstilling ved tildeling af tilladelser .
Direktivet gr endvidere meget fornuftigt for subsidiariteten , to netadgangssystemer , to systemer til fremskaffelse af produktionsanlg og til indkb .
<P>
Alt i alt en smule mere konkurrence , en smule mere omkostningsbevidsthed , en smule mere europisk fllesskab , dvs. et skridt i den rigtige retning .
Det kan man desvrre ikke sige om ndringsforslagene .
ndringsforslagene kan inddeles i fire grupper : de , der kan undvres , de , der beror p misforstelser , de , der virker delggende og de , der slet ikke hrer hjemme her , fordi de overhovedet ikke har noget at gre med lovgivningsprojektet .
<P>
P grund af den knappe tid vil jeg kun komme ind p den tredje gruppe , de , der efter min mening virker delggende og som gr det klart , ud fra hvilke forskellige grundlag et kompromis mtte bygges op .
Det glder f.eks. for ndringsforslaget om distributrerne , som jeg personlig egentlig gr ind for og som jeg har kmpet for i revis , men som jeg ikke sttter nu i denne sag , fordi det slr kompromiset i stykker .
Det samme glder for det , der tager sigte p kun delvis at tillade bningen af markedet .
Det er uacceptabelt , fordi kompromiset delgges .
Det samme glder for den grnselse udvidelse af begrebet  offentlig tjeneste  .
Ogs her er argumentationen den samme .
<P>
Af alle disse grunde har min gruppe vedtaget ikke at stille nogen ndringsforslag , men heller ikke stemme for nogen ; den vil derimod hjlpe Rdets kompromis igennem .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Fru formand , den flles holdning , vi i dag har til andenbehandling , er bde en succes og en fiasko for Fllesskabet .
<P>
Den seneste dato for gennemfrelsen af enhedsmarkedet var den 1. januar 1993 , og der var ikke fastsat undtagelser i traktaten vedrrende energisektoren .
Vi m , som det er blevet sagt , ikke glemme , at den flles holdning vedrrende elektricitet i revis har vret genstand for forslag og tvivl samt hrdnakkede forhandlinger , der har resulteret i en gradvis og forsigtig , delvis bning under hele denne mjsommelige proces med forhandlinger og skabelse af ligevgt .
<P>
At det hastede med en flles politik , er allerede klarlagt i de debatter , der har fundet sted p grundlag af Grnbogen og Hvidbogen for Unionens politik .
Hvis vi ikke nsker , at skabe vanskeligheder i fremtiden , m vi alt i alt sige , at Rdet er net frem til en aftale , og at vi er bedre tjent med denne end med opretholdelse af den nuvrende tingenes tilstand .
<P>
Endelig udgr de samlede fllesskabsbestemmelser p energiomrdet i sig selv en flles energipolitik , som man blot skal give et navn .
<P>
Rdet har allerede foran sig hele dette kompleks af bestemmelser , hvortil kommer den foreliggende flles holdning , og kan faktisk ikke lngere bengte dets eksistens .

<P>
Parlamentet kan over for denne historiske mulighed og den succes , der ligger i opnelsen af en flles holdning , ikke optrde perfektionistisk i detaljerne , idet dette meget vel kan fre til , at det , der er opnet , forspildes . At stte den flles holdning skakmat i bevidsthed om de politiske omkostninger ved opnelsen af denne ligevgt , ville vre det samme som at forngte den .
<P>
Ingen betvivler , at de yderligere elementer , der er nsket af vort udvalg , vedrrende harmoniseringen , regnskabernes gennemsigtighed , beskyttelsen af beskftigelsessektoren og vor generation - for blot at nvne nogle eksempler - mske kan fre til en vsentlig ndring af formuleringen af den flles holdning , men man m ikke glemme , at denne giver subsidiariteten et vidt spillerum , og det vil sledes blive under medlemsstaternes gennemfrelse af reglerne , at man fr et bedre indtryk af disse srlige forhold .
<P>
Vi anmoder derfor Parlamentet om at godkende teksten til den flles holdning , for at der ikke skal opst flere forsinkelser , og for at undg anklager for at have forvoldt disse ved skabelsen af det interne energimarked , som er en af de grundlggende faktorer inden for den flles politik .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kommissrer , kre kolleger , vi foretager i dag andenbehandling af elektricitetsdirektivet med det forml at skabe et indre marked for elektricitet .
Den Liberale Gruppe er glad for , at man gr i gang med at bne markedet . Det er imidlertid pfaldende , hvordan forskellige regeringer ser deres interesse i at forsinke tilvejebringelsen af et indre marked - ikke med et r eller to , men med ni r .
Det er ogs pfaldende , at Rdet beder Parlamentet om ikke at gre brug af - jeg gentager : ikke gre brug af - sin lovgivningsbefjelse , samtidig med at Parlamentet og Rdet flger medbestemmelsesproceduren i denne sag .
Men hvis vi ikke bruger vor befjelse til at srge for en god lovgivning , nr det glder en s afgrende sag for det samlede europiske erhvervsliv , er vi s ikke dn papirtiger , som vi s ofte bliver beskyldt for at vre ?
Den Liberale Gruppe har besluttet sig for ikke at lade sig manvrere ind i en sdan situation .
Parlamentets befjelser bliver ofte tilsidesat af Rdet , men historien lrer os , at man m kmpe for demokratiet .
Den liberale gruppe sttter da ogs de to ndringsforslag , som indeholder den ndvendige forbedring af Rdets flles holdning .
<P>
Det er for det frste det af min gruppe stillede ndringsforslag nr . 12 , som vedrrer distributionsselskabernes stilling p elektricitetsmarkedet .
Distributionsselskaber br af alle medlemslande anerkendes som ligevrdige markedsparter . Hvis det indre marked skal fungere ordentligt , m der glde ens rettigheder for ens medspillere .
Netop distributionsselskaberne kan stimulere decentrale initiativer , for eksempel produktion af elektricitet p grundlag af vedvarende energikilder og kraftvarmeproduktion .
Alle mine kolleger - uanset partifarve - fra venstre til hjre i parlamentet har nylig under drftelsen af Hvidbog om Energi tilsagt deres sttte til udnyttelse af vedvarende energi .
Men nr det kommer til at stemme for en lovgivning , melder alle de store grupper fra p dette omrde .
Lad os her , hvor det drejer sig om lovgivning , lade handling flge p ord .
<P>
S til ndringsforslag nr .
5 fra Energiudvalget . Heri siges det , at produktion af elektricitet p grundlag af vedvarende energikilder og kraftvarmeproduktion kan gives forrang .
Den liberale gruppe vil ogs sttte dette ndringsforslag .
Kraftvarmecentraler bidrager uomtvistelig til en effektiv energiudnyttelse . De sparer omkostninger og fremmer vor industris konkurrenceevne , og , hvad der ikke er uvsentligt , de skner miljet .
<P>
Fru formand , modstandere af en liberalisering af elektricitetsmarkedet glemmer , at kun en sund konkurrence sikrer en effektiv udnyttelse af produktionsmidlerne .
Energi spiller som produktionsfaktor - og dermed som omkostningsfaktor - en vigtig rolle for virksomhedernes konkurrenceevne , ogs i sammenligning med Amerika .
Energi m og skal ikke vre en faktor , der pvirker markedsforholdene .
Den liberale gruppe er fortaler for en bredygtig anvendelse af bestende energikilder og inddragelse af alternative energikilder .
Vi er overbeviste om , at der under indflydelse af markedskrfterne vil opst et marked med ligevrdige medspillere i hele Unionen , sledes at der opstr en afbalanceret anvendelse af de forskellige energikilder , og sledes at ogs alternativ energi vil f en fair chance .
Hr . Van Velsen fra PPE har i en nederlandsk avis anmodet om den liberale gruppes sttte til en undret vedtagelse af Rdets holdning .
Det forekommer mig , at dette ikke virker s godt som postillon d ' amour .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , jeg vil frst takke hr . Desama for hans fremragende betnkning , men m herefter konstatere , at et af de problemer , der ligger i opbygningen af den nuvrende europiske konomiske model under de neoliberalistiske Maastricht-auspicier , er det store antal selvmodsigelser , som findes i den .
P denne mde kan forslaget om harmonisering og liberalisering af elektricitetssektoren vre velment , men ved ikke at tage hensyn til de betydelige sociale og politiske aspekter , den indebrer , vil den f alvorlige flger .
De tre vigtigste er flgende :
<P>
For det frste en trussel mod arbejdspladserne og produktionsstrukturen inden for sektoren i de lande , der i hj grad er selvforsynende med energi - sledes som Spanien med forsyningerne fra kullejerne i Lon , Palencia , Asturien , Galicien , Andalusien m.fl. Dette er grunden til vort ndringsforslag om , at denne procentsats skal forhjes fra de 15 % , der er foreslet , til 30 % .
<P>
For det andet er der truslen i betragtningen om det offentlige , der skal overlade en betydelig del af elektricitetsforsyningen til markedskrfterne , hvilket kan vre til stor skade for de befolkningsgrupper , som har de drligste konomiske forhold .
<P>
Og for det tredje er der det paradoks , som ligger i formodningen om , at elektricitetspriserne vil falde , fordi forbruget automatisk vil stige , hvorved vi alle i stor stil ville komme til at bidrage til luftforureningen i strid med vore forpligtelser fra Rio-konferencen og sledes fjerne os fra den model for bredygtig udvikling , som vi stter s hjt .
<P>
Af disse grunde finder vi , at det fornuftigste ville vre at foresl en samlet ny overvejelse af dette forslag .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , kre kolleger , kre kommissrer , konkurrence er godt , hvis den frer til get effektivitet og ikke skader miljet .
Status quo , monopolstrukturerne i energiforsyningen , er der ingen , der nsker .
De Grnne gr ind for konkurrence om den mest miljvenlige energitjeneste .
Men Europa-Parlamentet har hidtil ikke grebet chancen for at indlede en kologisk omstrukturering af det indre marked for energi .
Direktivet vil desvrre ikke bryde monopolstrukturerne og indlede en miljvenlig konkurrence , tvrtimod .
Direktivet skaber et monopol light , et monopol soft , og koncentrationerne i energiforsyningen vil ges .
Der er stor fare for , at de kommunale og regionale operatrer lades i stikken og bliver til de store energimonopolers marionetter .
<P>
Ogs forbrugerne vil blive ladt i stikken sammen med de sm og mellemstore virksomheder , for direktivforslaget muliggr sttte p tvrs , og forbrugerne og SMV m regne med hje priser p energi , medens storindustrien stttes med dumpingpriser p energi .
<P>
Men konkurrence lever netop af mangfoldigheden . Det prver vi p at give udtryk for med vort ndringsforslag om operatrer p distributionsomrdet - sledes som mange politiske grupper har gjort .
Vort centrale kritikpunkt er , at der mangler et kologisk vrn .
Vort politiske signal skal vre at skabe kologiske rammebetingelser for konkurrencen p det indre marked for energi .
Mangler disse kologiske rammebetingelser , frer det til et kologisk Waterloo .
<P>
Direktivforslaget vil fre til dumpingpriser p energi .
Dumpingpriser p energi ger eftersprgslen efter energi og frer til energifrds .
Det frer til , at vi forfejler vort klimapolitiske ml , det frer til en klimapolitisk katastrofe .
For at forhindre det er der hrdt brug for en udligning i form af en energiafgift , sledes som Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet henstiller .
<P>
Principielt hilser vi det velkomment , at direktivforslaget stadig levner medlemsstaterne manvremargener , som skal fyldes ud ogs kologisk .
Danmark har mnstergyldigt vist os , hvorledes den fornuftige kologiske udformning af direktivet kan se ud .
Ogs den tyske lov om tilfrsel af strm stttes klart med direktivforslaget .
Men man undlod at fastlgge disse kologiske manvremargener s klart , at de ogs holder stand over for presset fra industrien .
Europa-Parlamentet skal give signal til en kologisk energireform .
Det er derfor beklageligt , at sammenkoblingen af kraft og varme og de vedvarende energikilder ikke i hjere grad fr en fortrinsstilling , for sammenkoblingen af kraft og varme og de vedvarende energikilder hrer fremtiden til .
En undersgelse foretaget p den nederlandske regerings initiativ viser , at der rligt i EU gr mellem 45 og 80 mia ecu tabt , fordi mulighederne for energibesparelser og de vedvarende energikilder ikke udnyttes .
Derfor ville det vre og er det s vigtigt , at vi fastlgger vor integrated ressource planning .
<P>
Dette tal gr det klart , at vi har brug for et politisk signal , ikke noget monopol light , men et opbrud i retning af en kologisk omstrukturering af det indre marked for energi , en konkurrence blandt de mest miljvenlige energitjenester og en bredygtig energipolitik .
Europa-Parlamentet skal gribe denne chance .
Vi skal hejse et klart signal .
En europisk fornyelse af konkurrencen p energitjenestesektoren skal flge tre ml : klimabeskyttelse , kologisk energiforsyning og energieffektivitetsstrategi .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Fru formand , den flles holdning , der er forelagt os her i dag , er resultatet af et vanskeligt kompromis inden for Den Europiske Union , der inden for dette som inden for andre omrder afspejler en enorm forskelligartethed .
<P>
Min gruppe anerkender og hylder det bemrkelsesvrdige arbejde , der er udfrt af vor kollega Claude Desama , der igennem de sidste mneder har arbejdet p at tilnrme de forskellige synspunkter om elektricitet til hinanden .
Her har vi s resultatet af en hrd kamp frt i Europa-Parlamentet , som har gjort det muligt at n frem til det mindst ringe kompromis , selv om det set fra Frankrigs synsvinkel kan synes bittert for nogle .
Rent faktisk sprger vi os selv , om den skrbelige balance , der er foreslet os , ikke p sigt kan komme til at udgre en reel fare for , at der atter vil blive sat sprgsmlstegn ved et begreb , som vi fler stor hengivenhed for , nemlig begrebet om en virkelig europisk offentlig tjeneste inden for nglesektoren elektrisk energi .
<P>
Vi mener , at der er omrder , herunder bl.a. energiomrdet , hvor Unionen br gre sig fri af en ultraliberal indfaldsvinkel .
Energi er grundlaget for enhver konomisk og industriel udvikling .
Den er vsentlig for fremskridtene inden for det sociale omrde .
Det er en kilde , der ikke kan underkastes markedets simple lov .
P dette omrde har vi net smertepunktet i Europa .
Konkurrence inden for elektricitetssektoren kan kun forestilles at finde sted i homopatiske , styrede og regulerede doser .
Den franske regering ville for eksempel ikke p grundlag af dette direktiv kunne tillade sig at stte Electricit de France under fornyet debat i de kommende mneder og afvikle denne offentlige virksomhed , der i sin halvtredsrige historie har bevist , at den bde er en dynamisk og kompetent virksomhed .
<P>
Mit land er bekymret i dag , fru formand .
Hvorfor i alverden skal man , og hvilken ideologisk grille ligger der til grund for , at man skal ndre et system , der fungerer , og som er blandt dem , der producerer den billigste elektricitet i Europa ?
Hvordan skal vi forklare de europiske lnmodtagere i denne sektor , at liberaliseringen er et plus , nr den overalt medfrer personalenedskringer , frre arbejdspladser og en nedgang i kvaliteten af den ydede service ?
Det er de politiske sprgsml , som vi alle br tage os af uden for vore grupper , i vore lande , og det vil vre mine bekymringer i Frankrig , nr omsttelsen af det direktiv , som vi behandler i dag , kommer p dagsordenen .
<P>
Flgelig vil jeg naturligvis forblive agtpgivende , sledes at den offentlige elektricitetsservice i Frankrig og i Europa kan forblive en konomisk og social udviklingsmodel .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , tilfldet vil , at vi i denne uge ud over hr . Desamas betnkning ogs skal drfte hr .
Hermans betnkning om telekommunikation .
<P>
Ud over tilfldet - man ville i vrigt hertil have kunnet tilfje pensionsfondene - trffer det sig sdan , at alle disse sprgsml er indbyrdes forbundne , fordi der er tale om rene guldminer , rene profitkilder , og fordi industri- , serviceog forsikringssektorens multinationale selskaber naturligvis nsker at bemgtige sig denne guldgrube under dkke af afbureaukratisering , effektivitet , privatisering og andre ideologiske rgslr .
<P>
Inden for elektricitetsomrdet har dette givet anledning til en otterskrig om en 30-35 % ' s bning af markedet over 9 r .
Man ved , at to teser stod i modstning til hinanden : p den ene side privatiseringen af elektricitetssektoren med almindelig adgang for alle og p den anden side elektricitet betragtet som et srskilt produkt , der - som hr . Sainjon sagde det for lidt siden - fortjener anderledes regler .
<P>
Man kunne , hr . Desama , tale om teknik , om eneaftager , om en gradvis bning af markedet , om almindelig adgang for tredjeparter eller om den udvidelse af distributrernes adgang til markedet , som to gange er blevet tilbagevist i udvalget , som det i vrigt var tilfldet med hele denne tekst .
Det kan i vrigt tilskrives en kraftanstrengelse fra energiudvalgsformandens side , at man drfter denne tekst , for den blev forkastet ved 12 stemmer mod 12 .
<P>
Nr dette er sagt , br sprgsmlet behandles politisk , fra en energipolitisk og energiselvforsyningspolitisk synsvinkel i Europa .
nsker vi , ja eller nej , at vor elektricitet om tyve r udelukkende bliver til p grundlag af gas , algerisk gas eller russisk gas , eftersom det konomisk set er mere rentabelt ?
Afskrivningstiden for et atomkraftvrk er 30-40 r ligesom afskrivningstiden for et vandkraftvrk eller et kulkraftvrk .
Havnetransportomkostningerne er lige store , hvorimod et gaskraftvrk derimod afskrives meget hurtigere for meget mindre investeringer .
Deraf naturligvis forgelsen af denne type kraftvrker .
<P>
Samme rsonnement for omkostningsstrukturen : elektricitet p grundlag af gas for 100 ECU reprsenterer 20 % ' s investeringer for 80 % brndstof , hvorimod forholdet for de andre typer er omvendt .
Til slut vil de finansielle rsager fre til , at Europa udelukkende dkkes af gaskraftvrker , hvilket allerede er tilfldet for Storbritanniens vedkommende .
Sledes vil Frankrig isr miste den energiuafhngighed , som det med stort mje og besvr har opnet .
Og jeg siger det ogs for kologerne : man br opgive den traditionelle elektricitet , der bliver til ved hjlp af tidevandskraftvrker , vindmller og andet .
<P>
Sagt p en anden mde er elektricitet et flles gode og praktisk taget en fdrenearv , der er flles for hele menneskeheden .
Det er det ideen om offentlig tjeneste giver udtryk for , dette henhrer ikke under privatisering .
Jeg har fet lejlighed til at sige det : man privatiserer ikke feer , de tilhrer alle .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , mine damer og herrer , i modstning til den , der havde ordet fr mig , mener jeg , at dette direktiv burde have vret fremlagt for lngst ; for hvis vi ikke nr frem til et politisk kompromis her , vil Domstolen trffe afgrelsen , og s ville mange af dem , der i denne sal har udtalt sig imod direktivet , se temmelig bedrvede ud .
Jeg vil navnlig takke Claude Desama , fordi han igennem mange r har arbejdet hen imod dette kompromis , der , som han selv og mange andre fr ham har sagt , er fornuftigt .
Men direktivet er kun et frste skridt .
Jeg gr egentlig ud fra , at den tekniske forvandling for fremtiden snarere vil fremskynde liberaliseringen , Om fem eller seks r , nr der er brndstofceller p markedet , nr transport af elektrisk energi over lange strkninger ikke medfrer s stort spild , eller nr den ene eller den anden vedvarende energikilde mske er mere konkurrencedygtig , vil vi tale helt anderledes om adgang til nettet end i dag .
Vi vil muligvis f en udvikling som inden for telekommunikationen , hvor teknikken faktisk ogs har gennemtvunget en ndring af systemstrukturen .
<P>
Direktivet vil ganske vist , og det br man ogs sige her , f betydelige virkninger , som vi mske ikke vil hilse s velkomne .
Tvangen til at snke omkostningerne vil fremskynde koncentrationen .
Store virksomheder vil sluge de mindre .
Mindre virksomheder vil blive ndt til at slutte sig sammen for at f omkostningsmssige fordele , og naturgas - det er ogs allerede med rette blevet sagt - vil trnge yderligere frem p el-markedet .
I nogle medlemsstater vil direktivet nok blive brugt som anledning til at udvide konkurrencen , selv om direktivet selv ikke krver det .
Det giver dog medlemsstaterne et temmelig stort spillerum .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang komme ind p sprgsmlet om tilladte kunder , det er for vrigt meget mrkeligt , at man skal tillade en kunde .
Jeg mener egentlig , at det hrer med til vor traktats filosofi , at man som kunde altid er tilladt .
Men dette direktiv er noget anderledes i denne sag .
Det tillader sledes kun distributionsvirksomheder , hvis medlemsstaterne nsker det .
Det har vi stillet et ndringsforslag om , og jeg anmoder om sttte til det .
Begrundelsen er allerede givet .
Jeg vil blot komme med en bemrkning til hr . Mombaur , der jo med rette sagde , at forslaget var fornuftigt , men ud fra taktiske grunde mske klodset .
Han mener , det er et delggende kompromis .
Kompromiset bliver ikke til i Rdets enegang .
Det opstr til slut mellem Parlament og Rd , og hvis vi gr det til en regel , at vi opfatter det kompromis , der er net i Rdet under mjsommelige drftelser , som en konstant , behver vi ikke at kmpe for en udvidelse af artikel 189 B til ogs at omfatte andre omrder .
Derfor anmoder jeg Dem om endnu en gang at overveje , om De ikke alligevel kan stemme for dette ndringsforslag , nr vi nu de facto er enige .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="W. G. Van Velzen">
Fru formand , lad mig indledningsvis udtrykke en stor tak til ordfreren , hr . Desama .
Efter frstebehandlingen har Rdet overtaget flere af Europa-Parlamentets forslag , og det er endda p nogle vsentlige punkter get videre . Hr .
Desama kan vre tilfreds med resultatet .
Hans opgave under andenbehandlingen var alt andet end let , og jeg ved , hvor megen energi han har sat ind p udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Det er karakteristisk for et kompromis , at der egentlig ikke er nogen , der er tilfreds med resultatet .
Ogs min gruppe har lnge tvivlet p , hvorvidt den skulle fremstte ndringsforslag , og er kommet til det resultat , at den tillgger det strre betydning , at der nu efter syv rs forlb kommer et direktiv , som bringer orden p elektricitetsmarkedet , og den accepterer derfor , at der nu kommer et skrbeligt kompromis med alle dets mangler .
Hellere noget end intet , for hvad har vi i vente , hvis Rdets flles holdning ikke bliver accepteret i morgen ?
Allerfrst havner vi i en forligsprocedure , hvis resultat er meget usikkert , og med risiko for , at det ender med en forkastelse i Rdet . Hvad sker der s ?
De liberaliserende tendenser i de forskellige medlemslande vil fortstte .
Dominerende rolleindehavere p markedet vil s f alt for store muligheder . Private investorer , bl.a. bankerne vil komme til at spille en stadig vigtigere rolle p elektricitetsmarkedet .
Der vil opst grnseoverskridende joint ventures . Om dette vil Domstolen naturligvis afsige kendelser .
Der vil derfor ikke p kort sigt komme nogen markedsordning p europisk plan . Der er en ikke ringe risiko for , at borgernes forsyningssikkerhed kommer i fare med et sdant scenario , for ikke at tale om alle vore smukke og ambitise planer om mere opmrksomhed over for vedvarende energi i elektricitetsforsyningen , som nu har en for hj kostpris .
Vi kan glemme det alt sammen .
Jeg vil da ogs her i aften have klar besked fra kommissren om , at han fuldt og helt sttter Rdets flles holdning og holder ryggen rank , s det skrbelige kompromis , som nu ligger p bordet , ikke bliver undermineret .
<P>
Jeg m have det sagt , selvom jeg altid i hj grad anerkender min kollega Desamas initiativer , at en rkke af hans ndringsforslag er meget prmature .
Ogs ndringsforslagene 3 og 8 vedrrende forpligtelser til almen tjeneste gr alt for vidt og kan ikke stttes .
Ogs ndringsforslag 12 fra fru Plooij kan i nederlandsk sammenhng virke sympatisk , men ogs den liberale gruppe br vide , at det er en tidsindstillet bombe under det skrbelige kompromis .
Vil man p forhnd udstyre det nederlandske formandskab med et stort problem ?
I s fald imdeser jeg med interesse de konstruktive samtaler mellem Deres gruppe og konomiministeren .
Gasdirektivet , et sigtepunkt for det nederlandske formandskab , kan dermed ogs afskrives , fordi det for strstedelen er baseret p de samme principper som elektricitetsdirektivet .
<P>
Dette direktiv kan sammenlignes med en flaske ketchup .
I begyndelsen varer det lnge , frend der kommer noget ud .
Man m ryste kraftigt og have tlmodighed .
Det har vi nu gjort i syv r . Men s kommer det hele i en fart .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , kre kolleger , direktivet om det indre marked for elektricitet markerer indledningen til en liberalisering af markedet , men det br anvendes i fuld respekt for et grundlggende princip , nemlig forpligtelsen til offentlig tjeneste eller forsyning og distribution af elektricitet til alle borgere , hvor de end mtte befinde sig og til samme pris .
I vrigt udgr elektricitetssektoren en vigtig beskftigelsessektor , hvis bevarelse der er taget hensyn til i den flles holdning .
Hvad adgangen til nettet angr , gentager den flles holdning i alt vsentligt de resultater , man var net frem til i lbet af forhandlingen mellem Parlamentet og Kommissionen , og Parlamentet kan kun glde sig over denne succes .
<P>
Hvad den gradvise liberalisering og udvidelsen af distributrernes adgang til markedet angr , s sttter den ordning , man er net frem til , sig p en gradvis udvikling og p , at man gr brug af tidligere erfaringer .
Rent faktisk udgr det at ville forene hele systemet p n gang risici , som elektricitetsmarkedet vil undg takket vre den gradvise og regulerede indfring .
Hvordan det end forholder sig , gr den aktuelle holdning det muligt at sttte sig p en reel retssikkerhed , der gr det muligt at udarbejde den kommende strategi , alt imens man sikrer investeringspolitikkens varige besten .
<P>
Jeg vil sledes gerne rose ordfreren , Claude Desama , for hans yderst afbalancerede arbejde svel som hans pragmatiske og cartesianske tilgang til problemet . Vor gruppe vil imidlertid stemme imod de fremsatte ndringsforslag .
Vi finder det rent faktisk ikke hensigtsmssigt p dette stadium at genbne en debat , der kun efter lange forhandlinger har gjort det muligt at n frem til et kompromis , der tager hensyn til Parlamentets oprindelige holdning . Det , at man ikke genbner forligsdebatten , er ikke nogen trussel mod Parlamentets flles beslutningstagningskompetence , for s vidt som dets bidrag allerede har vret meget betydeligt .
<P>
Det vil under alle omstndigheder vre ndvendigt senere at fortstte overvejelserne og indsatsen i fuld respekt for subsidiaritetsprincippet og isr for medlemsstaternes forskellige kulturer med hensyn til miljbeskyttelse , beskatningsforhold og socialpolitik .
Hvis vi ikke gr det , vil konkurrencen foreg p ulige vilkr i de forskellige medlemsstater . Den vil true den energipolitiske samhrighed i Den Europiske Union svel som den balance , der ndvendigvis m opst mellem disse forskellige aktrer .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , man m konstatere , at de offentlige virksomheder har vret i EuropaKommissionens og medlemsstaternes regeringers sgelys siden indfrelsen af det indre marked , der er blevet styrket af Maastricht-traktaten .
Rent faktisk udgr de nogle afgjorte styrkepoler over for liberaliseringen og afbureaukratiseringen , der henhrer til et valg af samfund , der giver forrang til konkurrence og til profitsgning p bekostning af de almindelige konomiske interesser og borgernes behovsopfyldelse .
Electricitetssektoren bliver sledes ikke sparet ved vedtagelsen af Rdets flles holdning om direktivet , der bner op til 32 % af elektricitetsmarkedet for konkurrence i 2003 , hvilket i Frankrig vil fre til en sprngning af Electricit de France , der ellers har bevist sin effektivitet .
De eneste , der vil nyde godt af dette , vil vre de store forbrugere , og i srdeleshed de store industrivirksomheder p bekostning af de sm virksomheder og husholdningerne i lighed med det , der allerede er sket i Storbritannien .
<P>
Denne frigrelse af konkurrencen risikerer oven i kbet at medfre massive afskedigelser , forvrre de regionale uligheder og bringe forsyningssikkerheden i fare , idet den begrnser staternes evne til at investere p langt sigt og intervenere i energivalget .
Ved at prioritere den kortsigtede planlgning er det de investeringer , der hurtigst er rentable , der vil blive foretrukket , dvs. gaskraftvrkerne p bekostning af de andre energikilder .
Og i energisektoren kan en kortsigtet planlgning hurtigt g hen og blive meget foruroligende og rejse alvorlige problemer i relation til miljet og udtmningen af eksisterende reserver .
Direktivet gr indgreb i staternes vilje til at sikre deres energiuafhngighed ved at g s langt som til vilkrligt at begrnse deres muligheder for at disponere over deres egne energiressourcer .
Det bner ligeledes muligheden for at stte sprgsmlstegn ved flere forpligtelser om offentlig tjeneste , isr prisrimeligheden , forsyningsgarantien , ligebehandlingen af brugerne og princippet om lige priser for alle .
<P>
Alle disse elementer har fet vor gruppe til at foresl en afvisning af Rdets flles holdning , en afvisning , der sttter sig bde p artikel 92 , stk . 2 i traktaten , der anerkender enhver stat muligheden for at tilrettelgge sine samfundstjenester i modstrid med konkurrencereglerne , men den sttter sig ogs p subsidiaritetsprincippet .
Dette skulle rent faktisk gre det muligt at tage hensyn til elektricitetens srlige beskaffenhed , idet den ikke er nogen vare som de andre , men en ressource , der tilhrer hele menneskeheden , og som sledes ikke br underkastes den fri konkurrence .
<P>
Vor gruppe har viljen til at bidrage , sammen med de faglige organisationer , lnmodtagerne og forbrugerorganisationerne , til at modarbejde dette direktivforslag , bidrage til forsvaret og moderniseringen af de offentlige virksomheder , sledes at de kan blive fuldt ud i stand til at varetage deres srlige opgave som leverandrer af offentlige tjenester , der imdekommer brugernes og personalets interesser , muliggr en harmonisk egnsudvikling og fremmer samarbejdet inden for Den Europiske Union svel som p internationalt plan .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , liberalisering af det indre marked for elektricitet lyder jo herligt , det kan jo vre godt , men hvorledes kan jeg tale om konkurrence , nr jeg p forhnd udelukker nogle , ikke lader dem deltage , nemlig de sm producenter ?
Hvorledes kan jeg tale om ligeberettiget konkurrence , nr afgiftssystemerne er forskellige ?
Jeg henviser blot til Sverige , Finland og Danmark .
Efter vor mening er det et frontalangreb p vedvarende energikilder og energieffektivitet .
Vi vil p behftelsesomrdet , og det er nu en gang rosinerne i kagen , opleve en handel til dumpingpriser , og det er det stik modsatte af det , vi vil , nemlig spare energi .
Vi vil f en meget stor forskel i prisen p energi i byen og p landet .
Det vil ogs betyde svre tab for de sm og mellemstore virksomheder , som vi jo egentlig vil sttte .
I sidste instans er dette forslag uacceptabelt , sledes som det er planlagt her , uden at de vedvarende energikilder og uden at energibesparelser fr en fortrinsstilling .
Jeg kan heller ikke se , hvorledes vi overhovedet skal komme de ml nrmere , som vi satte os med henblik p Rio , Berlin og anvendelsen af vedvarende energikilder , ved hjlp af dette direktiv om det indre marked for energi .
Vi vil opn det stik modsatte .
Som direktivet indtil nu er stillet op , er det uproduktivt .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , man m nske kommissren tillykke med , at denne flles holdning nu endelig er kommet til at rumme garantier for opfyldelsen af den offentlige tjeneste og den sociale og territoriale samhrighed som krvet af Parlamentet og ordfreren , hr . Claude Desama , som jeg takker oprigtigt .
<P>
Alligevel er mange af os fortsat i tvivl om , hvorvidt disse foranstaltninger virkelig bidrager til prisnedsttelser for alle og skabelse af arbejdspladser .
Vi tror nrmest det modsatte .
<P>
Der mangler gennemsigtighed vedrrende omkostningerne .
I Spanien er regeringen i ly af dette direktiv ved at retfrdiggre , at den nationale kulmineindustri praktisk talt forsvinder , og som flge heraf opgivelse , forgelse af arbejdslsheden og forarmelse af de spanske minedistrikter .
<P>
Under pberbelse af dette direktiv og omkostningerne ved overgang til et konkurrencedygtigt marked , har elektricitetsselskaberne indget en aftale , der er meget kostbar for forbrugerne , og som har marginaliseret den vrige del af agenterne p markedet , og som gr det muligt for dem at undg finansieringsomkostninger og opretholde afkastet af ineffektive investeringer , som om de var virkelig lnsomme , i et klart tilflde af misbrug af en dominerende og udelukkende stilling , der styrkes ved regeringens virke , som Kommissionen m stille sprgsmlstegn ved .
<P>
Det spanske oligopol - af selskaber og banker - styrkes og opnr besynderligt nok overskud til p grund af de privatiseringer , der bebudes , at erhverve det , som endnu er p statens hnder inden for energisektoren og i telekommunikationssektoren .
Forbrugerne bliver taberne , idet de skal betale driften , selvom der dog som et rgslr loves dem en mindre nedsttelse af tarifferne .
Tabere er ligeledes alle indbyggere i minedistrikterne .
<P>
Hr. kommissr , fru formand , her ved juletid m ogs vi i Parlamentet vre generse . Jeg beder derfor samtlige grupper srlig Det Europiske Folkepartis Gruppe , om at stemme for de ndringer , hvori der foresls en forget brug af landenes egne energikilder , selvom det s sker p trods af den spanske industriminister , der i dette direktiv bestrber sig for at ge arbejdslsheden i mange omrder i Spanien .
Dette har mange lokalomrder , frst og fremmest Fuenteovejuna , anmodet om , og medlemmerne af Det Spanske Folkeparti ved srdeles vel , hvad Fuenteovejuna betyder .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , vil vor kollega Claude Desama mon tillade mig med det samme at fje min beskedne hyldestbuket til det prgtige lovprisningsneg , der allerede er lagt for hans fdder ?
<P>
Jeg mener , at der rent faktisk er blevet gjort et godt stykke arbejde , og jeg vil uden videre sige , at det direktivforslag , der er forelagt os til godkendelse , er tilfredsstillende af mange grunde .
Frst br man genopstille denne tekst i et historisk og metodologisk perspektiv .
Der var tale om at sge et kompromis midt blandt srligt komplekse nationale , kommercielle og samfundsmssige interesser .
Sledes er man net frem til en tekst , der er blevet godkendt af femten lande , dvs. hele Unionen .
Der skal derfor nogle tungtvejende motiver til , for at vi ved ndringer skulle beslutte at nedrive eller sljfe dette bygningsvrk , der tlmodigt er blevet opbygget over en trerig periode , og - som Rolf Linkohr sagde det for lidt siden - give os i kast med nogle juridiske trakasserier eller opgive denne tekst .
Hvem ville vinde herved ?
Det ved jeg ikke , men jeg kan forestille mig , hvilke spirer til splittelse af det indre marked , der s ville vre i arbejde !
<P>
Hvordan ville man rent faktisk kunne forestille sig et marked , der var bent for alle industrielt forarbejdede produkter og tjenesteydelser , og som var lukket for en af de mest afgrende vkstfaktorer , nemlig energi ?
Som nationernes og kontinenternes historie lrer os , kan man ikke ved lov etablere en indesluttethed og begrnsninger for samfundenes vkst , for dette ville fre til modgang og ikke til konomisk fremgang .
Det er tvrtimod ophvelsen af toldbarriererne , toldens og afgifternes forsvinden og en udvidelse af det fysiske marked , der har gjort det muligt for Europa at gre fremskridt siden Schumans appel i 1950 .
<P>
Men jeg tror , at man br sige til dem , der fler ngstelse , hvilket i vrigt er en flelse , der undertiden ges af partipolitiske rsager , at denne nye etape i opbygningen af en sand Europisk Union respekterer de kollektive og samfundsmssige interesser , der fremdrages af flere stater , herunder Frankrig .
Og ingen kan i fuld rlighed sige til offentligheden , at der her er tale om en uhmmet liberalisering eller om en ukontrolleret og umdeholden adgang for producenterne til hele markedet , med frygt for en delggende strm , der river hele stykker af vor konomi med sig .
<P>
Der er blevet taget visse forholdsregler , og i srdeleshed vil der om ni r atter finde en statusdrftelse sted , for at man kan danne sig en rimelig mening om de justeringer , der br foretages her og dr ved at udvide dette eller hint punkt i direktivet inden for forbrugerbeskyttelsesomrdet . Der er sledes ikke her tale om en kuldkastning men om en udvikling .
Vi her har en pligt , nemlig til at gre alt , for at Europa kan fortstte sin udvikling og til at srge for , at der ikke dr er nogen kuldkastningsfaktor for vort kontinent og rimeligvis for resten af verden .
<P>
Jeg godkender , ligesom min gruppe , Det Europiske Folkepartis Gruppe , dette ne varietur direktiv .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , ogs jeg vil sige hr .
Desama mange tak , netop fordi jeg har vret et meget nrt vidne til de bestrbelser , han har udfoldet for at vi kunne n frem til denne flles holdning . Og som han selv s udmrket har udtrykt det , er denne flles holdning god .
Og det er den p grund af det store arbejde , der er udfrt af mange her i Parlamentet .
<P>
Ganske vist , hr. kommissr , kre kolleger , ville mange af os givet have nsket et andet indhold , men holdningen er et meget vsentligt frste skridt , at vi for et r siden , kre kolleger , ville have skrevet under p , at vi ikke var sikre p at komme s vidt .
<P>
Det er rigtigt , at vi meget gerne havde set miljbeskyttelsen - der i jeblikket ikke er omtalt inden for elektricitetssektoren - inddraget lidt efter lidt tillige med en forbedring af energisektoren , som vi hele tiden taler om uden at lade handling flge p ord .
Men jeg er overbevist om , at vi vil s vidt i de nrmeste r .
<P>
Jeg har hrt fru Garca Arias , og det forekommer mig , at hun har taget fejl af forsamlingen og landet , fordi jeg ikke har forstet noget af det , hun sagde .
Det er forekommet mig at vre fantasier - og ikke netop heroiske fantasier - og jeg beklager dette , fordi jeg betragter hende som en veninde med et lyst hoved , men jeg ved ikke , hvad hun henviste til .
Mske fordi det var det socialistiske parti , hun tilhrer , der bevirkede , at der i Spanien gik 25.000 arbejdspladser tabt i kulmineindustrien , og den nuvrende industriminister nsker at redde , hvad reddes kan , i hele den katastrofe , som man kan kalde den socialistiske regerings energipolitik .
<P>
Men da vi ikke her skal tale om de enkelte landes politik , men om det begejstrende projekt , som Den Europiske Union er , elektricitetsmarkedet i Unionen , vil jeg sige , at min gruppe ikke vil sttte noget ndringsforslag med undtagelse af dem , som har at gre med brugen af kul .
<P>
I direktivet hedder det , at man kan faststte konomiske prferencer , der gr det muligt at udnytte alt det kul , som medlemsstaterne har og nsker , med indtil 15 % til fremstilling af primrenergi .
<P>
I Spanien udgr kul i jeblikket 18 % af den primre energi , og af disse 18 % er 10 % nationalt kul og 8 % importeret kul .
Der findes derfor med de 15 % stadig en reserve p 50 % , for hvilken der kan gives konomisk prference .
Men vi har ligeledes forudset - eller i det mindste anmoder jeg om -at man vil sttte os i , at mngden faststtes til 25 % .
Med hvilket forml ?
Alene for at berolige folk , der undigt har flt sig foruroliget .
Vi har tilfjet et ndringsforslag , hvori der tale om 25 % - der to og en halv gang dkker det nationale kul , Spanien bruger i jeblikket - som medlemsstaterne vil kunne anvende i overensstemmelse med overgangsordningen alt efter deres behov .
<P>
Fru formand , kre kolleger , De skal alle have mange tak .
Vi vil kun sttte disse ndringsforslag , men ikke den resterende del , fordi vi nsker , at enhedsmarkedet for elektricitet skal trde hurtigt i funktion .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Fru formand , jeg vil begynde med at understrege , at bningen og den delvise liberalisering af det interne elektricitetsmarked vel p den ene side udgr et grundlggende skridt i retning af fuldstndig liberalisering af enhedsmarkedet , men at man dog p den anden side skal vre opmrksom p , at Rdets flles holdning er et fast punkt , der , som andre kolleger allerede har understreget , snarere skal betragtes som et udgangspunkt for en yderligere udvikling end som den endelige situation inden for denne meget vigtige sektor .
<P>
Andre kolleger fra PPE-gruppen har allerede klarlagt vore grunde til at sttte denne tekst uden ndringer , ogs selvom vi meget strkt kunne have nsket os strre fremskridt p mange omrder .
Dette glder f.eks. distributrernes rolle , som f.eks. de kommunale vrker , for at nvne eksemplet i Italien , srlige regler for adgangen til det liberaliserede marked for konsortier og sm og mellemstore virksomheder , der er et andet meget vigtigt aspekt , som ikke er blevet taget i betragtning , hvortil kommer udnyttelsen af de selvproducerende virksomheder og uafhngige producenter samt endelig , for at nvne et andet meget vigtigt aspekt , den yderligere liberalisering af handelen med elektricitet over grnserne .
<P>
Selvom indfrelse af ndringer i direktivet i denne fase ville have bevirket en risiko for at gre otte rs arbejde forgves , skal Europa-Parlamentet dog i den nrmeste fremtid engagere sig p dette omrde og tilskynde Rdet og Kommissionen til , nr direktivet er udstedt , hurtigt at foretage en yderligere liberalisering af markedet med de benbare fordele , der forventes for den europiske industris konkurrenceevne og forbrugerne i almindelighed .
<P>
Jeg vil endelig understrege , at en hurtig udstedelse af direktivet ogs er af srlig betydning for visse medlemsstater , som f.eks. Italien , hvor elektricitetsmarkedet - der hidtil har vret praktisk talt ikke eksisterende som et egentlig marked - str over for en omfattende omstrukturering .
Uden en sikker retlig ramme , hvor snver den end er iflge direktivet - som vi hber vil kunne gennemfres i Italien med yderligere forbedringer af den type , som jeg kort har nvnt - vil det nemlig ikke vre muligt p tilfredsstillende mde at pbegynde virket i den myndighed for regulering af sektoren , som er blevet nedsat for kort tid siden , og ej heller foretage en effektiv og tilfredsstillende privatisering af ENEL , det nationale elektricitetsselskab , foranstaltninger , der er absolut ndvendige i forbindelse med en konomisk sanering for at bringe Italien bedre p niveau med den vrige del af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=265 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , det forslag , vi har til andenbehandling i dag , som drejer sig om virkeliggrelsen af det indre marked for elektricitet , udgr afslutningen p en temmelig lang proces .
Efter otte rs drftelser svel i Rdet som i Parlamentet synes det nu muligt at finde en lsning , som er acceptabel for alle involverede parter .
<P>
Jeg vil derfor frst og fremmest fremhve det serise arbejde , som ordfreren , hr . Desama har udfrt , og takke ham varmt for den store indsats , han har gjort igennem 6 r - hvis jeg husker ret - i Europa-Parlamentet .
Jeg tror sledes , det er helt i overensstemmelse med Deres retningslinjer og Deres personlige arbejde , at vi nu , efter de beslutninger , der er truffet i Parlamentets Energiudvalg , er kommet dertil , hvor vi i plenum kan skride til andenbehandlingen af dette s vigtige direktiv .
<P>
Rdets flles holdning er udtryk for den hje grad af konsensus og kompromis , der er konstateret medlemsstaterne imellem , sdan som hr. van Velzen ogs fremhvede i sit indlg , ligesom den er udtryk for det kompromis , der er indget mellem Den Europiske Unions institutionelle organer .
Det er en betydningsfuld aftale , som baner nye veje for energipolitikken i Europa , sdan som hr . Soulier s prcist gjorde os opmrksom p .
<P>
Og som De vil se , omfatter den flles holdning strstedelen af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede ved frstebehandlingen . Som hr .
Desama gjorde opmrksom p , er 80 % af Europa-Parlamentet ndringsforslag blevet accepteret og indgr i dag i den flles holdning .
<P>
Den flles holdning bygger p vedtagelsen af flles regler , dvs. grundlggende principper for det indre marked for elektricitet .
Regler , som alle medlemsstater skal inddrage i deres nationale systemer og overholde .
Direktivet foreskriver ikke et ensartet system for hele Europa , det giver mulighed for en vis grad af subsidiaritet og fleksibilitet for medlemsstaterne i anvendelsen af reglerne og undgr samtidig alt for strenge bestemmelser .
Dette kommer i direktivet til udtryk i den mulighed , medlemsstaterne har for at vlge mellem forskellige modeller og alternative lsninger .
<P>
Som svar til hr . Pompidou vil jeg gerne ppege , at de nationale forskelle , set med europiske jne , med hensyn til den pgldende politik vil blive mindre signifikante .
Nr direktivet er godkendt og gennemfrt , vil det indfre et minimalt , men flles niveau for fri konkurrence inden for alle elektrcitetssektorer i EU , som skal overholdes af alle medlemsstater .
<P>
Direktivet vil give markedskrfterne mulighed for at virke frit inden for elektricitetsindustrien .
Personligt er jeg overbevist om , at direktivet vil betyde en vsentlig forbedring af den europiske industris position i den internationale konkurrence , som hr . Scapagnini ogs ppegede i sit indlg .
Det er ogs et meget stort skridt i denne retning , som mange kolleger understregede , isr hr . Linkohr og fr .
Estevan Bolea .
<P>
Elektricitetsmarkedet og alle de enkelte sektorer , der er underlagt direktivet , kan plgges  forpligtelse til offentlig tjeneste  , forpligtelser , som medlemsstaterne kan plgge elektricitetsvirksomhederne p deres marked til gavn for den almene konomiske interesse .
Disse forpligtelser kan defineres af de enkelte stater hver for sig inden for en fastlagt fllesskabsramme .
<P>
Medlemsstaterne skal definere forpligtelse til offentlig tjeneste meget prcist : forpligtelserne skal vre objektive , gennemsigtige , m ikke indebre forskelsbehandling , og de skal kunne kontrolleres .
De skal offentliggres inden for en af de fem grupper , der er vedtaget p fllesskabsplan , dvs. forsyningssikkerhed , regelmssighed , kvalitet , pris samt miljbeskyttelse .
Disse forpligtelser skal meddeles Kommissionen , som skal kontrollere dem i forhold til gldende EU-retsbestemmelser .
<P>
Dette system vil give medlemsstaterne mulighed for at skabe balance i konkurrencen med de offentlige selskaber i de tilflde , hvor dette findes ndvendigt af hensyn til de almene samfundsinteresser . Jeg minder om , at ogs hr .
Gordon Adam s fremragende omtalte denne balance under forhandlingen og fremhvede vigtigheden heraf .
Denne lsning , som blev vedtaget enstemmigt i Rdet , er resultatet af Rdets forhandlinger , og det har taget mange r at n s vidt .
Jeg vil ogs understrege , at hvert enkelt ord i teksten til den flles holdning er valgt ud fra omhyggelige overvejelser .
Til sidst blev beslutningerne truffet p det absolut hjest mulige niveau .
Aftalerne p dette omrde har vret en meget vanskelig proces , og som svar til fr . Ludivina Carca Arias og hr .
Marset Campos samt til hr . Sainjon vil jeg gerne understrege , at der i artikel 3 i direktivforslaget er fundet en passende balance mellem p den ene side konkurrencekravene og p den anden side forpligtelserne med hensyn til at yde offentlig tjeneste .
Derfor vil jeg bede Dem om ikke at delgge denne fine balance , vi har opnet .
<P>
Nogle af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet , har til forml at lgge strre vgt p den sociale dimension i den flles holdning .
Som De alle ved , gr Kommissionen et energisk forsg p at fremme den sociale dimension i Den Europiske Union .
Men i dette konkrete sprgsml har vi brug for en bred og ikke en sektorbestemt lsningsmodel .
Vi m undg at strbe efter en sektorvis harmonisering af de sociale forhold inden for elektricitetsindustrien .
Vi mener , at disse sprgsml br lses p det bredest mulige plan .
Og her vil jeg gerne understrege , at der vil vre mulighed for debat om de sociale og andre sprgsml i forbindelse med direktivets gennemfrelse inden for rammerne af det rdgivende udvalg for energi , som Kommissionen nedstter med reprsentanter for instanser p energioomrdet , heriblandt naturligvis ogs de faglige organisationer .
Lad os ikke glemme , at et af hovedformlene med direktivforslaget er at forbedre vor industris internationale konkurrenceevne , der vil give jobskabelsen en ny saltvandsindsprjtning .
<P>
Andre af Parlamentets ndringsforslag sger at understrege den miljmssige dimension .
Personligt vil jeg fremhve energieffektiviteten og de vedvarende energikilder , og jeg deler det synspunkt , at vi br styrke de vedvarende energikilder mere , sdan som fr . Plooij-van Gorsel og fr .
Breyer ogs understregede .
<P>
Men som svar til fr . Bloch von Blottnitz vil jeg gerne sige , at Kommissionen jo for nylig har godkendt den grnbog om vedvarende energikilder , som vi ogs har forelagt Europa-Parlamentet .
Det er dette initiativ , som efter min opfattelse br danne ramme om udformningen af en passende strategi med hensyn til styrkelsen af de vedvarende energikilder , og ikke forslaget til direktiv om det indre marked for elektricitet .
Jeg vil derfor opfordre Dem til at g videre med dette tiltag .
Desuden byggede dette initiativ p Deres egne forslag , Europa-Parlamentets forslag , der blev fremsat af hr . Mombaur i den fremragende betnkning , han fremlagde i Europa-Parlamentet vedrrende vedvarende energikilder .
Andre ndringsforslag drejer sig om udvidelse af harmoniseringen inden for elektricitetsmarkedet , hvilket er ndvendigt , hvis det indre marked for elektricitet skal fungere tilfredsstillende .
<P>
Kommissionen er enig i det synspunkt , at det nok er ndvendigt med yderligere harmonisering , navnlig p miljog beskatningsomrdet .
Mine tjenestegrene er allerede begyndt at arbejde med disse omrder , og den frste undersgelse er ivrksat med henblik p at definere eventuelle harmoniseringsbehov .
<P>
Som svar p det sprgsml , hr . Desama stillede , kan jeg forsikre Dem om , at der hos Kommissionen er den politiske vilje til at skabe fremskridt inden for dette sprgsml , og Kommissionen vil snarest muligt komme med en meddelelse til Parlamentet og Rdet , sdan som De efterlyste .
Derfor vil jeg bede Dem afvente resultaterne af denne analyse og ikke foregribe vore forslag , da dette kunne pvirke Kommissionens initiativret , og med den store debat for je , der netop nu foregr inden for rammerne af regeringskonferencen , tror jeg heller ikke , at Parlamentet nsker en begrnsning af Kommissionens initiativret .
Det er rsagen til , at jeg vil anmode Dem om ikke at insistere p dette punkt .
<P>
Kommissionen har accepteret Rdets flles holdning , for det frste fordi vi mener , at den afspejler de problemstillinger , Europa-Parlamentet har rejst , og for det andet fordi vi tror , at den enighed , der er opnet , sikrer Unionens interesser p den bedst mulige mde .
Derfor hber Kommissionen p Parlamentets vedtagelse af den flles holdning , som den fremstr , s den hrfine balance , der er skabt efter en langvarig og vanskelig forhandling , ikke forstyrres , og fordi vi mener , at det frst og fremmest er vigtigt , at direktivet udkommer s hurtigt som muligt for at f fjernet den usikkerhed , der prger industrien og f frigjort de fordele , der vil vre for de europiske borgere , hvilket elektricitetsproducenterne og forbrugerne sttter og afventer med en vis spnding .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege vor politiske vilje og politiske nske om at se den flles holdning vedtaget , som den er , uden ndringsforslag - men ifald Europa-Parlamentet skulle vedtage nogle ndringsforslag , vil Kommissionen undersge disse nje og tilkendegive sit standpunkt efter afstemningen i morgen .
Jeg kan endvidere forsikre Dem om , at jeg vil vre til stede under hele afstemningen .
<P>
Mine damer og herrer , Deres stemme med hensyn til elektricitetsmarkedet vil f vsentlig indflydelse p udviklingen henimod bningen af det indre marked , ikke kun for elektricitet , men ogs for naturgas .
Og jeg hber , at det vil vre en positiv indflydelse , og at Europa-Parlamentet i morgen vil udsende et positivt signal , s vi kan g videre med forhandlingerne om direktivet for det indre marked for naturgas .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke hr . Desama og alle de af Parlamentets medlemmer , der har beskftiget sig med dette sprgsml , for det konstruktive samarbejde , vi har haft gennem alle disse mneder - og alle de foregende r med mine forgngere med ansvar for energiomordet .
Hvis den flles holdning til dette direktiv vedtages i morgen , vil jeg se det som en stor succes for Europa-Parlamentet , men ogs for Kommissionen .
For sammen er vi i dag net hertil efter en langvarig - mangerig - flles indsats .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Konkurrenceforhold p telekommunikationsomrdet
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0402 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 387 / EF og 92 / 44 / EF med henblik p tilpasning til konkurrenceforhold p telekommunikationsomrdet ( C4-0469 / 96-95 / 0280 ( COD ) ) ( Ordfrer : Herman ) .
<SPEAKER ID=268 NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , min opgave skal nok have vret meget nemmere end hr . Desamas opgave , eftersom det meget hurtigt lykkedes for Parlamentet og Kommissionen at n til enighed om en kurs , der i vrigt i vid udstrkning var dikteret af den usdvanligt hurtige teknologiske udvikling , som vore nationale operatrer har mttet imdeg .
Og de har hurtigt mttet erkende , at det ikke kunne forsvares at bevare monopolerne .
Det er ikke som i Electricit de France ' s eller andre offentlige monopolers tilflde .
Her var der ikke nogen anden vej , hvis man ikke slet og ret ville marginaliseres og forsvinde .
<P>
Jeg glder mig meget over at konstatere , at der ikke har vret nogen uenighed i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , nr det gjaldt om at genfremstte en rkke ndringsforslag fra frstebehandlingen , som var blevet delvis forkastet af Kommissionen , selv om denne i store trk havde taget hensyn til dem .
Jeg vil hurtigt gennemg de fem punkter , hvorom der stadig er nogle mindre uoverensstemmelser .
<P>
Det frste er ndringsforslag 5 om definitionen af  lejede linier  .
Det forekommer mig , at vi efter at have taget hensyn til Kommissionens indsigelser ved frstebehandlingen har omformuleret dette ndringsforslag for at fjerne enhver tvetydighed .
Det andet er nummerportabiliteten .
Vi har kunnet teste , at nummerportabiliteten i to lande , hvor konkurrencen er frigivet , udgr et grundlggende problem , for s vidt som forbrugerne , selv om en konkurrent tilbyder billigere eller mere attraktive priser , tver med at skifte over til denne , fordi dette medfrer , at de er ndt til skifte nummer , hvilket ikke udgr et strre problem for en enkeltperson , men det udgr derimod en kostbar operation for virksomheder , der distribuerer talrige tryksager , udgiver annoncer eller allerede ligger inde med en lang rkke dokumenter , hvorp deres nummer figurerer .
Derfor er nummerportabilitet et vigtigt element .
<P>
Vi lgger meget vgt p et mere politisk problem , og det er uafhngigheden hos myndighedsorganerne , som De har ladet vre nationale .
Nr man frst har valgt denne mere risikable og mindre sikre vej , s m man i det mindste sikre sig , at disse myndighedsorganer er uafhngige , at de ikke blot er det figenblad , som man stter p for at formilde kommissrernes vrede blik , men som faktisk udgr en fordlgelse af den nationale operatr .
Jeg vil ikke nvne nogen eksempler , men alle - og af Deres smil , kan jeg se , at ogs De - har forstet , hvad jeg hentyder til .
<P>
Det andet problem er finansieringen af det almene tjenesteudbud .
Vi er alle enige om , at vi skal have et alment tjenesteudbud .
Kommissionen har i den anledning fremsat nogle interessante forslag , som en rkke af vore venner ikke finder gr vidt nok .
Vi for vor del finder , at det forslag , som De fremstter , er relativt moderat og vil kunne opn en bred samstemmighed , men det er naturligvis ikke nok at erklre , at et tjenesteudbud er  alment  , man m ligeledes kunne sige , hvem der betaler for det .
<P>
I dag ser man som ved et tilflde en rkke lande , der giver det almene tjenesteudbud en maksimal udvidelse , fordi de godt ved , at dette kan forhindre , at der udbryder konkurrence , hvor nogle er sikre p at kunne f sttte fra deres stat , og de andre , deres konkurrenter , m klare sig selv .
Dette vil reducere liberaliseringens rkkevidde , og det er derfor efter min mening bydende ndvendigt , at Kommissionen udarbejder et direktiv , eller mske endog en forordning , om finansieringen af det almene tjenesteudbud .
<P>
Endelig anmoder vi uden at gre os alt for mange illusioner , for Kommissionen har ikke mere det mod , som den tidligere havde , om , at der bliver oprettet et overnationalt europisk myndighedsorgan , der skal sikre en konstant retspraksis fra disse nationale myndighedsorganer .
Om det bliver Kommissionen eller en institution i Kommissionens regi er os ligegyldigt , men hvis man ikke opretter et europisk myndighedsorgan til at se til , at disse nationale myndighedsorganer ikke hver isr handler efter deres eget hoved , s ender vi med det , som vi nskede at undg , nemlig med femten markeder , der forbliver adskilte .
Der m alts en ensartet regulering til - det forekommer mig helt klart eller i det mindste en ensartet overvgning af reguleringen .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , jeg vil gerne have lov at takke ordfreren , hr . Herman , for hans betnkning , som PSE-Gruppen vil sttte .
Jeg vil gerne understrege og gentage nogle af de ting , han fremhver .
De nationale myndighedsorganers uafhngighed er et sprgsml , som Parlamentet har udtalt sig om ved adskillige lejligheder .
Som kommissren sikkert vil erindre , var det - i forbindelse med den foregende betnkning om taletelefoni , som var den frste betnkning i forligsproceduren efter Maastricht - p sprgsmlet om bde disse myndighedsorganers uafhngighed og deres rdighed over de ndvendige midler , at forhandlingerne mellem Parlamentet og Rdet krte fast .
Der kan overhovedet ikke vre tvivl om , at hvis ikke organerne er uafhngige - og hvis jeg m gentage , hvad hr . Herman sagde , s er det faktisk nemmere af finde eksempler p manglende uafhngighed end p uafhngighed , lad os bare sige det , som det er - og medmindre de har de ndvendige ressourcer til at udfre den opgave , som Kommissionen med rette plgger dem , s er den lovgivning , vi laver , nsten dmt til at mislykkes p forhnd .
<P>
Jeg vil gerne have kommissrens kommentar angende Kommissionens overvejelser omkring et europisk myndighedsorgan og hre , hvordan han ser p sammenkdningen af det europiske myndighedsorgan , der er foreslet , og de nationale myndighedsorganer .
Det er sandt , at vi hidtil ikke har formet at bringe lovgivningen i orden p dette vigtige omrde .
Der er forstelige rsager til dette .
Det fremgr tydeligt af dette forslag og af mange andre , at tiden lber mere og mere fra os , ikke kun den dato , vi selv har fastsat som ml for liberaliseringen , men tiden er ogs ved at lbe ud for den europiske industri p dette omrde , hvis den skal kunne overleve og konkurrere med De Forenede Stater og Japan .
Jeg kommer netop fra et mde med reprsentanter for informationsteknologiindustrien i Europa , og jeg forstr deres ngstelse og frustration .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren - og jeg ved , at De mske ikke er i stand til at svare nu , men jeg vil tillade mig at skrive til Dem angende dette - om han kan fortlle Parlamentet , tilnrmelsesvis hvor meget af den eksisterende lovgivning inden for telekommunikation der formelt er omsat til national lovgivning , hvor mange medlemsstater der faktisk gennemfrer denne lovgivning , og hvilke skridt de nationale myndighedsorganer har taget .
Hvis vi kunne f et fingerpeg om , hvad svarene er p disse sprgsml , samtidig med at de medlemmer , der beskftiger sig med omrdet , kender nogle af svarene , s ville vi vre net langt i retning af at f dannet et europisk myndighedsorgan .
<P>
Jeg vil tillade mig at sige til kommissren , at jeg finder det forkert - der er sikkert medlemmer , der ser anderledes p det - at oprette et europisk myndighedsorgan , udelukkende fordi det ikke fungerer med de nationale myndighedsorganer .
For mig ser det ud til , at der er helt klare opgaver , som br udfres p nationalt plan , og andre , som skal udfres p europisk plan .
Kommissrens kommentarer til dette og til hr . Hermans udmrkede betnkning ville kaste lys over sprgsmlet for Parlamentet .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , fra og med den 1. januar 1998 skal der alts vre fri konkurrence p telekommunikationsmarkederne .
Den Liberale Gruppe understregede allerede ved frstebehandlingen den 31. maj i r vigtigheden af , at man er ordentlig forberedt , og at der findes en lovgivning , der gr det lettere for det nye marked at fungere s effektivt som muligt .
Det har det skaldte rammedirektiv fra 1990 da ogs muliggjort .
Men for at markedet kan fungere , m de forskellige aktrer kunne holde deres roller adskilt .
Det nationale myndighedsorgan m derfor ikke alene vre kompetent , men ogs frit og helt uafhngigt .
Det skal vre uafhngigt af alle de organisationer og selskaber , der udbyder telenet , teleudstyr og teletjenester .
<P>
Vor gruppe kan i alt vsentligt tilslutte sig betnkningen , og vi nsker isr at understrege forslaget om et rdgivende teleudvalg med reprsentanter for de nationale myndighedsorganer .
Det er vigtigt , at brugerne , forbrugerne , er tilfredsstillende reprsenteret i dette udvalg .
Vi gr ud fra , at dets mder skal vre offentlige .
Kommissionen og det rdgivende udvalg skal nje flge og rapportere om udviklingen til de nationale myndighedsorganer og markedsaktrerne .
Sker dette p den rigtige mde , er jeg ikke sikker p , at der er behov for at oprette et srligt europisk myndighedsorgan .
<P>
Parlamentet vedtog ved forrige behandling strsteparten af konomiudvalgets forslag til lovgivningsndringer og prciseringer af kravene til det almene tjenesteudbud m.m. Kommissionen godkendte de fleste af disse ndringsforslag .
<P>
Information m ikke kun vre et sprgsml om teknologi - det er i lige s hj grad et sprgsml om demokrati og om at give alle grupper lige muligheder .
Dette krver ikke alene uddannelse , men ogs at teleselskaber og myndigheder sikrer , at ogs de perifere og tyndtbefolkede omrder i vore medlemslande dkkes .
<SPEAKER ID=271 NAME="Bangemann">
Fru formand , hr . Maher har ret , vi bliver ndt til meget hurtigt at beskftige os med ndringer af direktiver , som vi har vedtaget for blot f r siden .
ONP-rammedirektivet blev vedtaget i 1990 og direktivet om faste kredslb endog s sent som i 1992 .
Men det er noget , vi sandsynligvis kommer til at opleve i de kommende r .
Den eneste trst , jeg kan f je p , er , at jeg hyppigt vil f den fornjelse at lse hr . Hermans betnkninger .
Det er rigtigt : Den tekniske udvikling gr s hurtigt , at en stor del af det , vi har vedtaget i de sidste r , inden lnge i praksis vil vre forldet .
<P>
Jeg behver blot at nvne et stikord , som sikkert vil beskftige os yderligere i de kommende mneder , nemlig konvergens , alts det forhold , at hidtil forskellige ydelser p telekommunikationsomrdet falder sammen , hvilket fremskyndes af de tekniske muligheder .
Den skelnen , vi endnu i dag accepterer som en selvflge , mellem telefontjenester , tv , radio og andre tjenester , vil i stigende grad forldes , og de juridiske forudstninger , der skabes i dag for at behandle disse tjenester separat , vil blive ndret p helt afgrende vis .
Vi vil alts desvrre - eller heldigvis alt efter , hvorledes man opfatter det - i de kommende r blive ndt til at beskftige os med ndringer .
<P>
Vi har ikke de store vanskeligheder med hinanden p dette omrde .
Af Parlamentets syv ndringsforslag kan Kommissionen overtage de fire , men ikke de tre vrige .
Jeg skal straks fortlle , hvorfor vi ikke kan , men frst vil jeg sige noget om de ndringsforslag , vi overtager .
Det drejer sig frst og fremmest om ndringsforslag 4 og 6 , i hvert fald de dele , hvor der krves et myndighedsorgan .
Hr . Herman ved , at det ikke skyldes manglende mod hos os , at vi s at sige i frste omgang erkender den realitet , at hidtil ikke et eneste medlemsland har kunnet g ind for denne tanke .
Nu er Kommissionen jo nok i stand til at flytte noget , men vi kan ikke helt trde i Rdets sted , nr det ikke vil , det vil alle kunne forst .
<P>
Alligevel har vi srget for , at der ikke bliver kaos i den nuvrende tilstand .
Vi har opstillet principper , som krver de nationale reguleringsmyndigheders uafhngighed .
Vi har opstillet principper for deres afgrelser , i frste omgang generelt - gennemskuelighed , ikke-diskriminering etc. lige til specifikke bestemmelser , nr der er tale om specifikke problemer , f.eks. tildeling af licenser o.l. Det betyder , at de nuvrende forhold , som de nationale myndigheder arbejder under , ikke afvikles uden en europisk ramme , og vi vil naturligvis kontrollere det , fru Read , for Kommissionen skal , nr der er udstedt en europisk lovgivning , kontrollere anvendelsen af disse love og om ndvendigt skride ind .
<P>
Vi har ogs en prcis fortegnelse over , hvem der har omsat hvad .
Jeg har den ikke lige i hovedet , jeg s frst p den i eftermiddags , men i gennemsnit er omsttelsesfrekvensen ganske pn .
Vi har som altid nogle kandidater , der er bagefter , men jeg er sikker p , de vil indhente det forsmte .
Sker det imidlertid ikke , er det ikke nogen ulempe for de involverede .
Iflge Den Europiske Domstols retspraksis er et direktiv , der er vedtaget , men ikke omsat , et tilstrkkeligt retsgrundlag for krav fra tredjeparter .
Hvis alts nogen f.eks. ikke fr en licens , fordi et bestemt direktiv i et bestemt medlemsland endnu ikke er blevet omsat , har han et juridisk krav og kan om ndvendigt anlgge sag .
Det betyder , at selv dr , hvor der kan konstateres en vis forsinkelse i omsttelsen , er det ikke nogen katastrofe for den enkelte .
<P>
Med de erfaringer , vi gr i de kommende r , vil vi - det kan man vel forudsige - senest i r 2000 n frem til en form for europisk agentur - eller hvad man nu vil kalde det - for det er helt rigtigt , hvad alle talere har sagt her : Der er nogle ting , man kan lave bestemmelser om nationalt , der er andre ting , man ikke kan lave bestemmelser om nationalt , fordi omfanget af en sdan afgrelse rkker ud over de nationale grnser .
<P>
Men jo mere vi i frste omgang lader medlemslandene gre deres drlige erfaringer , jo mindre vil de bebrejde Kommissionen og Parlamentet , at vi igen kun er p jagt efter nye befjelser .
Det er virkelig ikke vort problem !
Problemet er , at vi bliver ndt til at udarbejde korrekte lsninger .
<P>
Vi har naturligvis ogs allerede bearbejdet sprgsmlet om det almene tjenesteudbud og beregningen af det samt sprgsmlet om finansieringen af det .
Vi har offentliggjort en meddelelse derom , og derfor vil vi ikke behandle dette problem nu i forbindelse med ndringen af ONP-direktivet .
Det er et generelt problem .
Det optrder i forbindelse med ONP , det optrder i forbindelse med sammenkoblingen osv . , og det er derfor bedre , hvis vi fr en generel bestemmelse til det almene tjenesteudbud .
<P>
Vor mening derom kender De : Vi vil give medlemslandene finansieringsmuligheder , hvis de synes , de har brug for det .
Personlig er jeg overbevist om , at ikke alle medlemslande er ndt til at finansiere det almene tjenesteudbud via offentlige eller ekstra bidrag .
Vi vil om lidt i anden sammenhng f lejlighed til at drfte detaljerne , og jeg vil sige noget mere derom , for meddelelsen er p dagsordenen om et jeblik .
<P>
Tanken om en enkelt , konsolideret tekst - det indgr i ndringsforslag 4 og 6 - finder jeg uhyre sympatisk .
Jeg har sammen med mine medarbejdere overvejet , om vi ikke kan indfre princippet om kodifikation p telekommunikationsomrdet , dvs. vi vedtager en samling af allerede vedtagne lovtekster , og kun det , der str i denne samling , er gyldig lovtekst .
Det ville vre en meget stor hjlp for alle brugere , om de i kodifikationen til enhver tid kunne finde lovteksten i den gldende form .
Indtil nu har vore jurister ikke kunnet f sig selv til at overtage denne id , for den betyder naturligvis , om De vil , en dobbelt lovgivningsafgrelse .
Frst vedtages teksten , og s afgres det , at den skal med i kodifikationen , og det er en ny procedure .
Vi m overveje , hvorledes vi kan gre det .
Som erstatning ville vi udgive en slags junglebog , dvs. uden retskraft optage alt det , der er gldende , i en samling .
Det bliver vi sandsynligvis alligevel ndt til , nr vi tager denne konvergensproblematik op , for det vil tvinge os til endnu en gang at gennemg praktisk talt alt , hvad vi til dato har vedtaget om telekommunikation , og muligvis ndre det .
<P>
Det er , mener jeg , de problemer , vi skal drfte her .
Jeg takker for det gode samarbejde ogs i forbindelse med ndringen , og jeg tror , at vi i frste halvr af 1997 med effektiv bistand fra det nederlandske formandskab kan fejre den definitive vedtagelse .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Det almene tjenesteudbud for telekommunikation
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0389 / 96 ) af Bers for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet ( KOM ( 96 ) 0073 - C4-0205 / 96 ) , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det almene tjenesteudbud for telekommunikation i perspektivet af et fuldt liberaliseret marked .
<SPEAKER ID=274 NAME="Bers">
Fru formand , kre kolleger , ved overgangen til den liberalisering af telekommunikationssektoren , der er pbegyndt inden for Den Europiske Union , kommer den tekst , som vi i dag skal udtale os om , temmelig sent .
Den kommer sent og med en tvivlsom retlig vrdi .
Man liberaliserer hurtigt med direktiver , man regulerer sent - og lad os ikke hbe for sent - med meddelelser .
<P>
Og det almene tjenesteudbud i telekommunikationssektoren kan ikke betragtes som et vedhng til liberaliseringen .
Det er et element p vgtsklen .
Det er det eneste element , der gr det muligt at tage hensyn til egnsudviklingen , den lige adgang for alle , den konomiske og sociale samhrighed og beskftigelsen .
<P>
Europa og Europas borgere har behov for offentlige tjenesteydelser og for tjenesteydelser i samfundets interesse .
Dette br vre nedfldet i Rom-traktaten , det br tilkendegives sektor for sektor , og i telekommunikationssektoren kan man ikke sammenfatte borgernes interesse i det fald i omkostningerne , som liberaliseringen i princippet br fre med sig .
<P>
Ud over de ufravigelige regler , der med fje definerer forpligtelserne som forfatningsmssige friheder eller miljbeskyttelse , kan markedet ikke medregne alt .
Selv efter operatrernes mening har intet reguleringssystem , herunder markedet , hidtil bevist sin effektivitet .
Vi br derfor faststte den retlige ramme for denne industri , der fr mere og mere magt for hver dag , der gr .
<P>
Hvad angr det almene tjenesteudbuds rkkevidde , foreslr Kommissionen os en minimumsdefinition uden at forbyde medlemsstater , der mtte nske at g endnu videre , at gre det .
Vi tror , at det er i borgernes og operatrernes interesse at have den bredest mulige definition af det almene tjenesteudbud p unionsplan .
Man m tage det bedste fra den enkelte nationale praksis for at n frem til en kollektiv berigelse .
Dette br ledsages af en definition p fllesskabsplan af begrebet overkommelig pris .
Dette er ogs i overensstemmelse med operatrernes interesse . De er ikke fjendtligt stillede over for definitionen af en europisk ramme , for s vidt som man definerer den for dem - det er ikke op til dem at gre det , og de vil ikke gre det - men de gruer for at skulle stedfste deres tjenesteudbud i forhold til forskellene i de nationale lovgivninger .
<P>
Den geografiske udligning , der skal muliggre , at der skabes en balance mellem alle medlemsstaternes omrder , br ligeledes henhre under det almene tjenesteudbud .
<P>
Kommissionens meddelelse forekommer os at vre for forsagt til , at liberaliseringen af telekommunikationssektoren kan fre til lige adgang for alle til informationssamfundet .
Det er det centrale sprgsml .
<P>
Fra i dag br der p grundlisten over det almene tjenesteudbud figurere skolers , bibliotekers og hospitalers adgang til disse tjenester .
P dette punkt siger Kommissionen overraskende , at den ikke vil flge den amerikanske lovgivning , der er i modstrid med en liberal indfaldsvinkel .
<P>
Vi har igangsat liberaliseringen , men frst for at gre det muligt for os at vinde kampe indadtil i denne fremtidens sektor .
<P>
Hvad finansieringen angr , m man allerfrst have et tal i hovedet .
Det almene tjenesteudbud reprsenterer en omkostning , der er vurderet til mellem 4 og 8 % af sektorens omstning i de kommende r afhngig af det omfang , man giver begrebet alment tjenesteudbud .
Det er vort nske , at alle operatrer , der kommer til at tjene p liberaliseringen , fortrinsvis p trskelbetingelser , der endnu mangler at blive fastsat , skal bidrage til finansieringen af ovennvnte almene tjenesteudbud .
Jeg vil kun nvne t eksempel .
Den aktuelle situation gr , at nye operatrer vil nyde godt af infrastrukturer , der i gr blev finansieret af de offentlige operatrer . Der er her tale om kobberinstallationerne .
Hvis vi i morgen skulle nske at g over til optiske fibre , hvem skal s finansiere disse installationer , hvis ikke samtlige af de operatrer , der nyder godt af liberaliseringen , finansierer det almene tjenesteudbud ?
<P>
Kommissionens meddelelse fastslr , at medlemsstaterne dr , hvor de mtte nske det , kan give begrebet det almene tjenesteudbud en bredere betydning end den , der faststtes p unionsplan .
Men de vil ikke kunne finansiere det ved mekanismer , der er fastsat for fonden for forsyningspligtydelser .
Vi nsker , at den definition , der faststtes p europisk plan , bliver s bred , at denne mekanisme ikke bliver ndvendig , men hvis den skal blive det , s m det almene tjenesteudbud , der er fastsat p medlemsstatsplan , vre konomisk bredygtigt .
<P>
Det er Deres ordfrers opfattelse - men jeg m indrmme , at han p dette punkt endnu ikke har overbevist flertallet af sine kolleger - at denne mekanisme ikke er realistisk .
Hvordan vil disse aktioner blive finansieret i det system , der foresls af Kommissionen ?
Vil dette blive overladt til de operatrer , der har til opgave at tage sig af det almene tjenesteudbud ?
Det er fuldstndigt hyklerisk i et liberaliseret milj .
Over medlemsstaternes budgetter ?
Det er ligeledes hyklerisk , nr man kender den tilstand , som vore offentlige finanser befinder sig i .
Vi br tage os af en mekanisme , der fr operatrerne til at virke for liberaliseringen .
Denne liberalisering leder n til at ndre balancen hvad angr visse ansvar for for eksempel erhvervsuddannelse og egnsudvikling .
Derefter vender disse operatrer sig til medlemsstaterne for at bede dem om at finansiere de operationer , som de ikke vil ptage sig .
Det kan ikke fungere p den mde .
<P>
S , hr. kommissr , vi stter Dem stvne i de kommende r , og jeg tror , at vi ud fra dette synspunkt br srge for , at der skabes sammenhng mellem de tekster , vi vedtager .
Vi stter Dem stvne ved udgangen af nste r , idet vi beder Dem om at komme med klare forslag om omfanget af det almene tjenesteudbud i et bedre informationssamfunds tjeneste og om de nye operatrers bidrag til finansieringen af det almene tjenesteudbud .
<P>
Jeg hber , at det vil lykkes os at forhindre en kolossal teknologisk succes i at g hen og blive en menneskelig fiasko .
Vi vil ikke have noget med en mindstetjeneste for mindre bemidlede at gre .
Vi vil have et alment tjenesteudbud , hvis det skal kaldes sdan i telekommunikationssektoren , for den sociale samhrighed og for spredningen af fremskridtet i et demokratisk samfunds tjeneste .
<SPEAKER ID=275 NAME="Cot">
Fru formand , hr. kommissr , jeg er bange for , at den samarbejdsnd mellem Kommissionen og Parlamentet , der har prget den frste halvdel af denne aften , vil fortone sig i lbet af den anden halvdel .
<P>
P to minutter og p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vil jeg kun komme ind p t sprgsml : subsidiaritetsprincippet .
Det str jo i centrum for den meget omtvistelige argumentation , som De foreslr os .
<P>
Lad os argumentere i tre trin .
For det frste foreslr De os en minimalistisk definition af alment tjenesteudbud , minimum , minimorum .
De vedgr det selv ved at sammenligne den med den definition , der er fastsat i USA , og som omfatter forpligtelser i relation til uddannelsessektorens offentlige tjenesteudbud , socialsektorens offentlige tjenesteudbud eller egnsudvikling .
<P>
For det andet retfrdiggr De i Deres bevisfrelse dette minimalistiske begreb i subsidiaritetens navn , idet medlemsstaterne ud over dette grundlggende almene tjenesteudbud selv frit kan indfre yderligere forpligtelser , som de mtte finde nyttige .
S langt er argumentationen acceptabel .
Men som tredje trin prciserer De , at disse yderligere forpligtelser , jeg citerer Dem  ikke under nogen omstndigheder kan finansieres via omkostningsfordelingsordninger for forsyningspligtydelserne  , og at de sledes sorterer under den nationale solidaritet , dvs. skatten .
<P>
Det er et usdvanligt subsidiaritetsprincip , der overlader det til medlemsstaterne at definere de yderligere forpligtelser , men afviser den tilsvarende finansiering .
Sandheden er , hr. formand , at De har i sinde at ptvinge en ultraliberal opfattelse af det almene tjenesteudbud og afvise enhver sammenhng med forpligtelsen til offentligt tjenesteudbud .
Det er Deres ret at have en opfattelse , der er blottet for solidaritet , og raskt at ofre begrebet alment tjenesteudbud for markedets hellige lov .
Men skjul Dem ikke bag det argument , De kalder subsidiaritet .
Disse retlige krumspring er ikke Kommissionen vrdig .
<SPEAKER ID=276 NAME="Schiedermeier">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke fru Bers hjerteligt . Hun har gjort sig stor umage med denne betnkning .
Det er uden tvivl rigtigt , at et omfattende tjenesteudbud for telekommunikation i perspektivet af et fuldt liberaliseret marked er en vsentlig bestanddel af informationssamfundet .
Dertil hrer overalt i EU lige muligheder i alle regioner for kunderne bde med hensyn til kb og priser p udbuddet .
Begrebet overkommelige priser skal til enhver tid defineres sledes , at der tages hensyn til de indkomstsvageste befolkningsgrupper og regioner .
De omkostninger , der ikke dkkes ind , skal fordeles retfrdigt mellem samtlige udbydere af telekommunikationsfaciliteter .
S vidt , s godt .
Derfor havde jeg egentlig hellere set , at det var kommissr Flynn , og ikke kommissr Bangemann , der sad over for mig .
<P>
P vegne af Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse vil jeg gerne gre srlig opmrksom p flgende .
For det frste lever det almene tjenesteudbud ikke op til de krav , som handicappede og brugere med specielle behov har .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at optage srtjenester til fordel for de nvnte grupper i det almene tjenesteudbud og srge for , at procedurerne med henblik herp bliver s enkle som muligt .
For det andet giver liberaliseringen og indfrelsen af de nye informationsteknologier ikke kun nye arbejdspladser , men vil ogs vre forbundet med nedlggelse af arbejdspladser , hvor kvinder har en hj beskftigelsesandel .
Derfor skal der lgges srlig vgt p det socialt acceptable .
For det tredje skal arbejdstagere , navnlig kvinder sikres adgang til uddannelse og videreuddannelse inden for informationsteknologierne .
For det fjerde skal en omkostningsnedgang gives videre til den endelige bruger , hr. kommissr , og ikke handles som shareholder value .
Derfor skal Kommissionen ogs lbende holde je med prisudviklingen inden for telekommunikationssektoren .
<SPEAKER ID=277 NAME="De Coene">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg taler her ikke p vegne af Kulturudvalget , for sdan har jeg forstet det , men p vegne af Udvalget for Milj og Forbrugerbeskyttelse .
Og dette udvalg vil tilslutte sig kollega Peijs , nr hun taler for en bred fortolkning af begrebet alment tjenesteudbud . Sledes undgr man iflge vor opfattelse en adskillelse befolkningsgrupper og omrder , og flest mulig europere vil til overkommelige priser kunne have glde af infrastrukturen , teknologien og informationskanalerne .
En sikret adgang for skoler , sundhedscentre , biblioteker osv. vil snke trskelhjden og bidrage til , at frre mennesker bliver sat af informationstoget .
Vort udvalg taler for , at alle operatrer p telekommunikationsmarkedet yder deres bidrag til finansiering af det almene tjenesteudbud , og vi henviser her til Parlamentets beslutning af maj ' 95 , hvori der str , at alle brugere af infrastrukturer og tjenester skal bidrage til finansiering af en fond for alment tjenesteudbud i forhold til deres markedsandel og bruttoudbytte .
<P>
Nogle kolleger nsker at fritage informationsudbyderne , fordi det skulle stille dem ringere end informationsudbydere uden for Unionen .
Vi betvivler dette .
Det afhnger ganske simpelt af den mde , hvorp dette bidrag faststtes .
En bred adgang til de nye kommunikationsmuligheder , om muligt og ndvendigt med prferencetariffer for risikogrupper , vil i vrigt i det lange lb fre til en hjere omstning for alle operatrer , eftersom flere mennesker ogs vil gre mere brug af disse nye teknikker .
Vi sttter da ogs til fulde ndringsforslaget om en strategi for den almene adgang , men vi vil bede Kommissionen om her ikke alene at lade sine handlinger pvirke af , hvad operatrerne siger , men ogs lytte til forbrugerorganisationerne og ikke mindst fagforbundet i denne sektor .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Fru formand , det vedvarende fald i teknologiomkostningerne i telekommunikationssektoren kombineret med den enorme dynamiske udvikling af denne sektor gr det ikke let at indtage et standpunkt over for indholdet af det almene tjenesteudbud p langt sigt .
Vi m ikke glemme , at det almene tjenesteudbud i nogle lande , hvor der allerede er gennemfrt en liberalisering , er blevet strkt udvidet som flge af denne liberalisering . Derfor m det almene tjenesteudbud ikke under nogen omstndighed misbruges til at beskytte dominerende markedsparter .
Det drejer sig om at finde en retfrdig balance mellem p den ene side den betingelse , at markedet skal kunne udvikle sig sundt og uden alt for mange stive og dyre regler - og p den anden side en retfrdig sikring af , at enhver bruger fr tilbudt en pakke telekommunikationstjenester til en rimelig pris .
<P>
Denne balance har nu fet Den Kristelig-Demokratiske Gruppe til at sttte det niveau for det almene tjenesteudbud , som Kommissionen foreslr i revisionen af taletelefonidirektivet . Lad os gre os helt klart , hvad dette niveau i jeblikket betyder .
Det er meget . Enhver borger fr heri immervk en basistelefon- og faxlinie og en mulighed for tilslutning til Internettet .
<P>
Det er ogs gldeligt , at Kommissionen er opmrksom p vore handikappede medborgere .
Vi beder dog Kommissionen om et system for periodisk revision af basislisten . Det m jo forventes , at nye teknologier p et vist tidspunkt bliver s almindelige p markedet - og s billige - at det er rimeligt at fje dem til basislisten .
Men der m fortsat lgges vgt p , at det almene tjenesteudbud har sin pris p ethvert niveau .
Ved at udvikle objektive omkostningsmodeller kan vi holde diskussionen klar , og jeg beder Kommissren om at vre opmrksom herp .
<P>
Den nvnte balance frer til , at PPE-gruppen p indevrende stadium m mene , at de nye tjenesteudbydere og leverandrerne af telefonbger ikke behver deltage i betalingen til det almene tjenesteudbud .
Vi beder Kommissionen om at undersge , hvornr det forekommer retfrdigt at g over hertil under hensyn til udviklingen p telekommunikationsmarkedet .
At lade dem vre med til at betale nu vil vre til stor skade for mange nye virksomheder , som nu begiver sig ud p telekommunikationsmarkedet og markedet for nye elektroniske tjenester .
Vi finder , at leverandrerne af mobiltjenester ikke nu skal udelukkes fra betaling til det almene tjenesteudbud , hvad Kommissionen nu ogs finder .
<P>
EU m sikre , at borgerne har adgang til nye avancerede tjenester .
Det er et ansvar , der phviler os alle , og det hrer ind under undervisningspolitikken og socialpolitikken .
At lade alle telekommunikationsvirksomheder betale for en tilslutning til avancerede tjenester af skoler , biblioteker og s videre , ville stille de europiske telekommunikationsvirksomheder vsentlig ringere end de amerikanske konkurrenter , som ikke mder sdanne krav p deres hjemmemarked .
Enhver forpligtelse vil medfre omkostninger , som isr sm , nye telekommunikationsvirksomheder i Europa og nye tjenesteudbydere med ansttelse af mange unge medarbejdere bestemt ikke kan klare i jeblikket .
Det er et ansvar som Den Kristelig-Demokratiske Gruppe hverken kan eller vil ptage sig .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , teknologien er aldrig bedre end det , som mennesket gr den til .
Informationssamfundet giver menneskene uanede muligheder for at opfylde et af dets mest fundamentale behov og nsker , nemlig at tale med , udtrykke sig over for og kommunikere med andre mennesker og med omverdenen .
Udviklingen inden for TV , radio , mobiltelefoni , e-mail og Internet er kommet uhyre langt p meget kort tid , og udviklingen vil fortstte .
<P>
Der er imidlertid ogs farer : faren for en opdeling i dem , som har , og dem , som ikke har , i dem , som kan , og dem , som ikke kan , i dem , som har rd , og dem , som ikke har rd , og i dem , der bor p en sdan mde - i tyndtbefolkede og perifere omrder - at de enten ikke kommer med eller fr en ringere service .
Mange af disse sprgsml er nationale anliggender , men kommunikation er international , og derfor er der brug for bde nationale , europiske og internationale regler , hvis man skal opfylde hovedmlstningen om at give alle mennesker lige forudstninger for at kunne udnytte informationssamfundets muligheder .
Hovedansvaret for at mlstningerne ns , skal phvile medlemsstaterne , men i samarbejde med EU-organer , europiske organisationer , virksomheder og internationale organisationer .
<P>
Den Liberale Gruppe tilslutter sig naturligvis hovedprincippet om et grundlggende tjenesteudbud til alle til en overkommelig pris .
Hvad der mske betyder mest , er , at hverdagskommunikationen i form af lokalsamtaler kan finde sted til en lav takst .
<P>
Jeg er personlig skeptisk over for at oprette nye kontrolorganer , modeller og fonde p EU-plan .
Samrd og samarbejde rkker langt i denne sammenhng og er , efter min mening , bedre fremgangsmder .
Bliver der brug for at oprette en fond til at finansiere udgifterne til det almene tjenesteudbud , br beslutningen herom trffes , og fonden administreres , p nationalt plan .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil ogs fremhve , hvor vigtigt det vil vre med en lsning for det almene tjenesteudbud p kort sigt .
Som det fremgr af fru Bers ' udmrkede betnkning , vil disse tjenester formodentlige p lngere sigt blive billigere , og s vil det ogs blive det lettere for borgerne at f adgang til dem .
<P>
I s kort et indlg kan man ikke sige meget , men jeg vil isr understrege det punkt i fru Bers ' betnkning , hvori det foresls , at EU ' s institutioner skal tage fat p muligheden for at udnytte informationsnettene og sledes skabe strre benhed omkring deres arbejde .
Jeg vil gerne vide , om hr . Bangemann har overvejet , hvordan brugen af informationsnettene kan ge benheden omkring Unionens institutioner .
Det er jo blevet fremfrt her , at alle borgere i princippet gratis br kunne f adgang til institutionernes officielle dokumenter via Internettet .
Det er en udmrket id , der skal ses i sammenhng med , at alle br sikres adgang til de almene tjenester .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , som allerede andre talere har fremhvet , er liberaliseringen af telekommunikationen ikke kun et erhvervsmssigt og konomisk , men tillige et dybest set socialt og kulturelt problem .
Desvrre sov vi fra denne udvikling i Europa .
Nr man tnker p , at allerede mere end 60 % af skoleeleverne og mere end 90 % af de studerende i USA under deres uddannelse benytter telekommunikation og uden den sandsynligvis ikke lngere ville kunne forberede deres arbejde , kan man forestille sig , hvad denne ulighed i forbindelse med benyttelsen af telekommunikation betyder for skoleeleverne f.eks. i strig eller andre europiske stater .
<P>
Liberaliseringen af telekommunikationen betyder derfor , at vi nu pludselig ikke mere har det uddannelsessystem i Europa , som mjsommelig blev skabt og udformet sledes , at det er lige for alle .
Der er skoleelever og studerende , brn fra velhavende familier , som har adgang , og andre fra mindre velhavende familier , som ikke har denne adgang p grund af de store telefonudgifter .
Hvis det fortstter p den mde , vil det komme til en ulighed , som i nste generation vil kaste os hundrede r tilbage i uddannelsen .
<P>
Et srligt problem er det , at navnlig i strig er overskuddet fra telekommunikation i de sidste rtier blevet brugt til at fylde andre huller p budgettet ud .
Det betyder , at vi i dag i strig har et strkt forldet telefonsystem og sidder tilbage med et foretagende med en milliardgld .
Det er i dag i strig nemmere at telefonere via et internationalt kommunikationsnet end at benytte strigs eget statslige net .
Jeg appellerer derfor til alle ansvarlige , at moderniseringen her fremskyndes og stttes mest muligt og at adgangen til kommunikation gres lettere for navnlig den nste generation .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Fru formand , jeg vil indlede med at takke fru Bers for hendes meget detaljerede betnkning , som er et godt stykke arbejde .
<P>
Jeg vil ganske kort tale om tre ting : for det frste dagsordenen for den liberalisering , der skaber behovet for et alment tjenesteudbud ; for det andet om selve begrebet det almene tjenesteudbud ; og for det tredje vil jeg gerne sige lidt mere om definitionen , og om hvordan der br ske en udvikling af denne definition .
<P>
Der er indlysende grunde til denne liberalisering : pris , konkurrence og nsket om at mindske omkostningerne for industrien , s vi i Europa forbedrer vor konkurrenceevne i forhold til vore konkurrenter bde i Nordamerika og i Asien .
Det er ligeledes klart , at staterne ikke har rd til at klare det hele , og at en liberaliseringsplan derfor er pkrvet , s vi kan kombinere offentlig og privat kapital med henblik p at forbedre det informationssamfund , som er under udvikling her i Europa .
<P>
Det er klart , at prisen bliver vigtig , nr der er tale om konkurrence .
Men det er ogs klart , at der vil vre visse tjenester , som ikke er profitable , og sprgsmlet er , hvordan vi sikrer , at serviceniveauet bevares , ja endog forbedres .
<P>
Kommissionens definition af det almene tjenesteudbud er en god begyndelse , men den er ikke tilstrkkelig .
Vi har brug for de basistjenester , der er , men vi har ogs brug for kvalitet , som den ogs omtaler , og vi har isr brug for prismssig overkommelighed i betragtning af de problemer med social udstdelse , vi str med i Den Europiske Union .
Jeg er enig med ordfreren i , at vi har behov for en europisk definition af begrebet prismssig overkommelighed , og det betyder for mit vedkommende en model , vi kan overfre til en hvilken som helst medlemsstat under hensyntagen til dens konomiske situation p et givet tidspunkt .
<P>
Vi er ogs ndt til at tage hensyn til den teknologiske udvikling , og til hvad der er gldende i de forskellige medlemsstater : hvad der er normen i Sverige , er ikke ndvendigvis normen i Grkenland eller Portugal .
Derfor er vi ndt til at vedtage en tidsplan - mske en tidsplan der varierer fra medlemsstat til medlemsstat - som tager hensyn til , hvilket niveau de nye teknologier indfres p , og niveauet af de eksisterende almene tjenester .
<P>
Her vil jeg gerne skelne mellem alment tjenesteudbud og generel adgang .
Da telefonen kom frem , mtte alle g ud og ringe fra en offentlig telefonboks p gaden , og det var det eneste , man havde , indtil markedet efterhnden var mttet , og de fleste fik telefon derhjemme .
I Europa er det p nuvrende tidspunkt sdan , at der er omrder , som har generel adgang og alment tjenesteudbud , isr i de rigeste lande , men der er ogs omrder i Unionen , hvor man stadigvk ikke har generel adgang .
Derfor er det ndvendigt at etablere en tidsplan for hver medlemsstat , og det br gres af Kommissionen i samrd med Parlamentet .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at begrebet alment tjenesteudbud br defineres s bredt som muligt .
Jeg er ogs enig med hensyn til de offentlige faciliteter , men vi m ogs se p private institutioner , som tager sig af mennesker , der er udstdt af samfundet - som for eksempel fngsler og private plejehjem - og sikre generel adgang ogs for disse mennesker .
<P>
Igen er jeg fuldstndig enig med ordfreren i , at vi m sikre , at de definitioner og teknologiske lsninger , vi nr frem til , vil hjlpe disse srlige brugere , hvad enten de er geografisk eller socialt udstdte .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i sprgsmlet omkring de rige og de fattige .
Vi nsker at sikre et alment tjenesteudbud for alle .
Jeg anbefaler hermed fru Bers betnkning til Parlamentet .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , hr. kommissr , liberaliseringen af konkurrencen p telekommunikationsomrdet er bl.a. vigtig for styrkelsen af den europiske konkurrenceevne og den teknologiske udvikling i Europa .
Det er desuden ndvendigt at sikre , at alle fr lige adgang til disse vigtige tjenester , der bde skal vre prismssigt rimelige og af tilfredsstillende kvalitet .
Den frie konkurrence alene kan ikke sikre udbuddet af de almene teletjenester .
Derfor br teletjenesterne defineres hver for sig og finansieres samlet .
Det er imidlertid vigtigt , at de almene tjenester ud fra en konkurrencemssig synsvinkel behandles neutralt , s at konkurrencefordrejning undgs .
Man m ikke kun belaste nogle enkelte operatrer med krav , der er brug for en flles ordning for hele markedet .
<P>
De almene tjenester bliver ofte kun betragtet ud fra nogle srlige gruppers synsvinkel .
De strke monopoler inden for denne sektor og den generelle mangel p udvikling har skabt en meget ufleksibel opfattelse af de almene tjenester .
P dette omrde er der store forskelle mellem de EU-landene .
<P>
I betragtning af sektorens enorme udvikling br man ogs tnke p problemerne i fremtiden .
De almene tjenester vil ikke miste deres betydning , men deres betydning vil meget hurtigt ndres .
Et godt eksempel p dette er adgangen til offentlig information og ogs til EU-viden via biblioteker og informationsnet .
Derfor er det ndvendigt at skabe en varig og fleksibel finansieringsordning for de almene tjenester , hvilket er vanskeligt .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , anvendelsen af kommunikationsvejene vil ndre sig principielt i fremtiden .
I dag er det over en milliard mennesker , som daglig benytter telefonen i nogle minutter .
I morgen vil det vre over en milliard mennesker , som benytter internettet i en time eller mere , til underholdning , erhvervelse af viden eller i forretningsjemed .
Det krver en yderligere og omfattende tilpasning af kommunikationspolitikken p EU-niveau og den dertil passende og dertil hrende prispolitik ; priserne for datakommunikation er - og det p trods af den eksisterende model af det almene tjenesteudbud - alt for hj p lokaltarifomrdet .
P den mde kan borgerne og firmaerne i Unionen ikke i tilstrkkeligt omfang udnytte de nye kommunikationsmuligheder .
<P>
Hr . Bangemann , priserne skal sttes drastisk ned .
Begrebet overkommelige priser er noget af det , der bekymrer mig mest ved det foreliggende udkast til det almene tjenesteudbud .
Det er absolut ikke tilstrkkeligt i den foreliggende form .
Derudover skal vi reformere begrebet taletelefoni og supplere det i retning af datakommunikation .
Begrebet forvirrer , fordi vi til stadighed skal forklare , at ud over taletelefoni hrer ogs dataoverfrsel pr. fax og modem med og menes i denne sammenhng .
<P>
Vi har brug for et nyt koncept - hr . Mark Hendrick har netop gjort opmrksom p det - som supplement til det almene tjenesteudbud , hvorefter alle borgere skal have adgang til nettet .
Til dette forml har vi brug for en integration i bibliotekerne og i de offentlige administrationer .
Alle skoler skal tilsluttes nettet , for at eleverne overhovedet kan drage nytte af informationssamfundets muligheder .
<P>
Vi har til det forml i det kommende r brug for et nyt koncept p europisk plan , og vi skal have en finansieringsmodel .
For den , der eksisterer for universal service - det er jeg enig med Kommissionen i - kan ikke udvides med dette omrde .
P den anden side bliver vi ndt til at udarbejde en model p europisk plan .
Vi kan ikke overlade det til staterne alene .
<P>
Lige en oplysning : Amerikanerne har sat sig det ml , at alle skoler skal vre tilsluttet nettet inden r 2000 .
Jeg synes , at det ogs skal vre vort ml .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min sttte til fru Bers ' betnkning og blot fremhve et par enkelte punkter fra den .
Men for lige at se hele denne debat i et strre perspektiv synes jeg , det er vigtigt at huske p , at p verdensplan har langt den strste del af befolkningen aldrig foretaget en telefonopringning og vil heller aldrig nogen sinde komme til det , og det er vigtigt ikke at glemme , at der findes informationsfattigdom i en sdan mlestok .
<P>
Fru Bers har ret , nr hun i sin betnkning taler om en traktatndring , der anerkender den offentlige tjeneste .
I en tid , hvor mange borgere jensynlig er ved at miste troen p Den Europiske Union , er dette et vldig klart eksempel p , hvordan vi kan vise , at der virkelig er noget i Europa , noget for alle dets indbyggere , bde mnd , kvinder og brn .
Det almene tjenesteudbud er ogs betydningsfuldt , i stadig mindre grad hvad angr geografisk ugunstigt stillede omrder , men i stadig strre grad i forbindelse med de borgere , der bor i de fattigste kvarterer i de indre bydele , hvor operatrerne er mindre og mindre tilbjelige til at levere telefoner og telefontjenester .
Det betyder meget p flere omrder , ikke mindst fordi det at bruge og have adgang til en telefon er en ndvendig del af livet i et moderne samfund .
Nr man sger arbejde , nr man deltager i byens sociale liv , nr man deltager aktivt i et demokratisk samfund - alt dette krver , at man har adgang til og bruger en telefon .
<P>
Det almene tjenesteudbud er ogs vigtigt , fordi det er en af de f mder , hvorp Den Europiske Unions institutioner kan udve en form for reel kontrol over denne kolossalt indbringende industri .
Vi taler om universel adgang og universelt behov .
Vi m aldrig glemme , hvor lidt politisk ansvarlighed eller kontrol der er indbygget i den konomiske udvikling i denne sektor .
<P>
Og min sidste bemrkning : der er nogle , der har sagt , at det er vigtigt at gre rede for , hvilke ydelser borgerne skal have ret til .
Forskellen p telekommunikation og vand , gas og elektricitet er , at ny teknologi vil betyde en vsentlig udvidelse af mulighederne , og her kender vi ikke tidsplanen .
Jeg mener derfor , det er meget vigtigt , at bde Kommissionen og Parlamentet erkender , at vi er ndt til ikke blot i denne betnkning , men i lovgivningen - jeg er ordfrer for betnkningen om taletelefoni og alment tjenesteudbud - at indbygge en regelmssig ajourfring af listen over de ydelser , som er realistiske og gennemfrlige .
<SPEAKER ID=286 NAME="Bangemann">
Fru formand , jeg vil indskrnke mig til det , som adskiller Kommissionen fra det , der er blevet sagt her under drftelsen , jeg vil ikke fremhve alle flles trk og nu takke ordfreren ved at fremhve dem , men jeg vil simpelt hen forsge at forklare , hvad vi har tnkt os med denne meddelelse , for jeg tror , at det er ndvendigt og igen og igen vil blive ndvendigt , fordi der her rent faktisk foreligger to forskellige opfattelser .
<P>
For det frste er telekommunikation mere end tidligere tiders telefon .
Telekommunikation er en konomisk faktor . Det er blevet en produktionsfaktor .
Naturligvis har den ogs betydning for den enkelte borger , men vi m ikke glemme , at det sprgsml , i hvilket omfang og med hvilke udgifter telekommunikation kan benyttes , vil afgre den europiske industris konkurrenceevne .
Det vrste , der faldt os i jnene for nogle f r siden , da vi sammenlignede vor situation f.eks. med USA , var den ti gange s store , med faktor ti strre udgiftssituation i forbindelse med overfrsel af data .
<P>
Vi har for kort tid siden forelagt endnu en beretning om den europiske industris konkurrenceevne .
Vi er p grund af input , p grund af den store belastning i form af input ogs i telekommunikationen - for vrigt ogs i energi og tjenesteydelser - sakket stadig lngere agterud .
Det betyder , at den , som nu ud fra en klassisk opfattelse af socialpolitik - jeg vil udtrykke mig meget forsigtigt , fordi hr . Caudron sidste gang kritiserede , at jeg udtrykte mig for klart .
Jeg vil ikke udelukke , at hr . Caudron ogs ind imellem kan have ret , det forsger jeg jo nu at sige meget forsigtigt .
Den klassiske opfattelse , som skinner igennem hos ordfreren , hos Jean-Pierre Cot og andre , ogs til dels i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , er flgende : Vi har sociale problemer , og disse sociale problemer kan vi kun finansiere gennem finansielle ydelser fra staten , og det vil vi s opn ved at belaste en ydelse , der frembringes i erhvervslivet .
Netop dt er den klassiske opfattelse .
<P>
Den moderne opfattelse ser helt anderledes ud , og jeg skal sige Dem hvorfor .
Det begynder allerede med begrebet service public .
Service public findes , det har Kommissionen jo erkendt for nylig i et forslag , men ikke alt det , der tidligere og ogs endnu i dag frembringes inden for service public , skal ndvendigvis vre det samme som kravene til det almene tjenesteudbud .
<P>
Ordfreren og andre nvner som en selvflge , at disse to begreber p en mde dkker hinanden : service public og det almene tjenesteudbud er det samme .
Det er helt forkert !
Den enkelte borgers adgang til telekommunikationstjenesteydelserne kunne i et ekstremt tilflde organiseres uden nogen form for service public , og det undrer mig , at svenske og finske medlemmer her synger med p den sang , for de to lande er et eksempel p , at sdanne tjenesteydelser og universal access udmrket kan opst i et konkurrencesystem , og hvorfor , cher Jean-Pierre , er det mere sandsynligt ?
Jeg skal prve p at illustrere det med de srlige love , der glder for denne erhvervsgren : Udbyderen af ydelser lever nemlig ret beset af , at hans ydelser rekvireres af s mange som muligt .
Derfor er han srlig interesseret i - helt egoistisk , men det fr en social virkning - at s mange som muligt har adgang .
Det kan De se alle vegne .
<P>
For vrigt mine kre - jeg havde nr sagt brdre og sstre fra denne klassiske gruppe - hvornr var det , at priserne faldt ?
Fru Mann siger direkte henvendt til mig : Priserne skal sttes ned !
De faldt frst , da vi liberaliserede , da vi afskaffede monopolerne og indfrte konkurrence .
Jeg hrer ikke til dem , der forlanger alt af markedet .
Det , der gr mig virkelig lykkelig , leveres ikke af markedet , men n ting ved jeg helt bestemt : Konkurrence og marked er i hvert fald bedre - ogs for forsyningen med tjenesteydelser via det almene tjenesteudbud - end et monopol .
Det er netop sagen .
<P>
Vi har for vrigt drftet denne meddelelse i en bred debat ogs med fagforeninger og forbrugergrupper , og der var temmelig stor enighed , for vrigt ogs i Rdet .
I Rdet er der betydelig strre enighed om vore forslag end i Europa-Parlamentet .
Det behver ikke at betyde noget , jeg nvner det blot .
Det kan ogs vre , at det at vre enig med Rdet er tegn p , at man har en forkert indstilling ; det indrmmer jeg gerne , men det er ikke altid tilfldet .
<P>
Nu til bestemmelsen af begrebet det almene tjenesteudbud .
Nr De lser meddelelsen igennem , har vi anerkendt det rigtige standpunkt hos Parlamentet , at det er et begreb , der ikke ligger fast .
Dvs. at det , der i dag mske - Hendricks sagde det s rigtigt - defineres ud fra synspunktet en enkel adgang , mske i morgen eller i overmorgen skal omfatte hele tjenesteydelser .
Det erkender vi , dvs. at definitionen p det almene tjenesteudbud skal tages op igen og igen .
Det er et dynamisk koncept under udvikling .
<P>
Nu til overkommelige priser og finansiering . Man kan lige nu sige , at det er overdreven subsidiaritet , men vi har valgt dette udgangspunkt af to grunde .
For det frste er situationen i de enkelte medlemslande virkelig meget forskellig , og det ville vre helt forkert nu at komme med en almen , generel europisk lovgivning .
<P>
For det andet , netop fordi vi vil undg , at de , der frembringer denne ydelse , som der er hrdt brug for , belastes for meget , har vi ganske vist foreslet en finansieringsmodel med to varianter , men samtidig begrnset de ydelser , der kan blive omfattet af denne finansieringsmodel .
Jeg ved virkelig ikke , hvorfor en skole , som jo via offentlige budgetter udstyres med skoleborde og stole og mange andre ting , ikke ogs skulle kunne f en tilslutning og flere computere .
Det kan jeg ikke indse .
Man kan da forlange , at en moderne skole skal se sdan ud .
Hvorfor skal man plgge nogle udbydere det ?
I sidste instans er det en grundydelse , som br betales via et budget .
<P>
Det er vor holdning , og jeg tror , at vi , nr vi flger det op , vil f at se - og jeg er helt sikker p , at det vil forholde sig sledes - at dette almene tjenesteudbud egentlig skrumper ind til et lille problem .
Men der bliver et problem med f.eks. tekniske muligheder for handicappede .
Det er et reelt problem .
Vi skal have belyst srlige sprgsml , f.eks. vedrrende offentlige dokumenter , jeg kan ikke huske , hvem der spurgte om det .
P internettet har Kommissionen allerede en homepage , det tilbyder vi .
Vi ville meget gerne sammen med Parlamentet og Rdet oprette en flles informationstjeneste .
Men det er hidtil ikke lykkedes , fordi hver part har sine egne ideer , desvrre !
Det bliver man lige ndt til at sige .
Vi er selv rede til sammen med Parlamentet og Rdet at enes om et system , ogs selv om det ikke bliver vort system , men hidtil har vi ikke gjort fremskridt i de arbejdsgrupper .
<P>
Jeg resumerer : Det er et vigtigt problem i dag .
Vi er overbevist om , at problemet med vor definition vil kunne mestres , og det vil om f r ikke mere vre noget problem , fordi nemlig alle udbydere er strkt interesserede i at dkke det hele 100 % .
Det kan De se i alle sager , f.eks. denne dekoderhistorie , som plagede os meget - ikke fordi der dr var tale om telekommunikation , men fordi det i frste omgang drejer sig om medierne - den bliver til det rene ingenting , nr man lgger pres p .
Enhver ved nemlig : Hvis han kan n alle , kunne han endog forre den enkelte forbruger en dekoder , for benyttelsen af disse tjenester giver s penge , ikke hardware .
<P>
Bare De ogs en gang ville tnke over det !
De opfordrer altid Kommissionen til at tnke over det .
Det gr vi hele tiden , og derfor er vi allerede s blege .
Nej , jeg ville gerne anmode Dem om at tnke en smule over Deres skaldte klassiske holdninger .
Jeg kan allerede se , at hr . Caudron begynder at tnke over det , hans ansigt er langt mere bent , end jeg er vant til at se det .
Vi br under ingen omstndigheder overfre tidligere tiders koncepter til en sdan moderne teknologi og til de nye tider .
Det ville vi bestemt ikke f held med !
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Konkurrence inden for postsektoren
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0388 / 96 ) af d ' Ars for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om udkast til meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af konkurrencereglerne p postsektoren og navnlig p vurderingen af visse statslige foranstaltninger i relation til posttjenesterne .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
Jeg vil gerne have at vide , hvorfor den kommissr , som har ansvaret for posttjenesterne , ikke bliver her !
<SPEAKER ID=290 NAME="Bangemann">
Det er virkelig ikke ringeagt over for Parlamentet eller en undervurdering af dette emnes betydning , men i dag drejer det sig jo udelukkende om meddelelsen , som hr. van Miert har ansvaret for .
Jeg har allerede tre gange forsvaret denne meddelelse i Europa-Parlamentet .
Det var mig , der forsvarede den .
Det har hr. van Miert ikke gjort , og jeg vil nu give ham lejlighed til selv at forklare , hvad hans hensigt med den er .
<SPEAKER ID=291 NAME="de Brmond d'Ars">
Hr . Bangemann har ret , dette henhrer under hr. van Mierts kompetenceomrde her i aften .
Fru formand , hr. kommissr , der er nok get nsten syv r , siden EuropaParlamentet og Rdet frste gang anmodede Kommissionen om endelig at formulere nogle forslag om postsektoren .
Denne kendsgerning afslrer sagens meget komplekse karakter .
Der er i visse medlemsstater tale om en af de mest udviklede offentlige tjenestegrene , som ud over sit naturlige kald varetager andre funktioner isr p det sociale omrde og p egnsudviklingsomrdet .
Herved unddrager den sig for en stor del konkurrencens love som flge af den ikke-rentable karakter af betjeningen af omrder med en lav befolkningstthed .
<P>
En harmonisering er ikke desto mindre ndvendig , for der er ved at udvikle sig en uhmmet konkurrence , der gr visse postvsner , der i vrigt er truet af den tekniske udvikling , underskudsgivende .
I december 1995 fik Parlamentet forelagt to tekster : et forslag til direktiv , som det udtalte sig om ved frstebehandlingen i maj i r p grundlag af en betnkning af Simpson for Transportudvalget og et udkast til meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne i postsektoren .
Det er denne anden tekst , som vor forhandling i dag handler om .
<P>
To tekster .
Parlamentet forventede ikke s mange .
Det har lnge anmodet om et direktiv om postsektoren p grundlag af artikel 100 A , og det ville i vid udstrkning have vret tilstrkkeligt .
Den samtidige fremsttelse af disse to tekster er i vrigt mrkelig og udgr en kendsgerning uden fortilflde .
Det ville have vret logisk frst at tage en sdan meddelelse under overvejelse efter vedtagelsen af direktivforslaget , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
I telekommunikationssektorens tilflde er Kommissionens meddelelse i vrigt fulgt efter to tidligere direktiver .
Hvorfor har dette ikke vret tilfldet denne gang ?
<P>
I det foreliggende tilflde har Kommissionen gentagne gange truet med at vedtage sit udkast til meddelelse , uanset hvor langt man var net med den lovgivningsmssige procedure vedrrende direktivet .
Hvis den holdt fast ved denne hensigt , ville den skabe et institutionelt problem over for Unionens lovgivende myndighed , nemlig Rdet og Parlamentet , der siden 1988 uophrligt har krvet , og jeg gentager : har krvet at f et direktiv p grundlag af artikel 100 A .
<P>
konomiudvalgets udtalelse er imidlertid nuanceret .
Den udgr p en vis mde en syntese af Jean-Pierre Cots udtalelse for Udvalget om Retlige Anliggender og Marcus Ferbers udtalelse for Transportudvalget .
konomiudvalget svel som de to udvalg , der er blevet anmodet om en udtalelse , udtaler sig ikke om de bestemmelser , der er indeholdt i udkastet til meddelelse , men kun om dets hensigtmssighed og retlige beskaffenhed .
<P>
konomiudvalget anmoder Dem , hr. kommissr , om indtil videre at trkke Deres udkast til meddelelse tilbage .
 Indtil videre  betyder , at udvalget anmoder Dem om at afvente resultatet af den igangvrende lovgivningsmssige procedure .
Det anmoder samtidig Rdet om at udtale sig snarligt - der m endnu vre andre mder - og faststte dets flles holdning om direktivforslaget .
<P>
Jeg vil nske , hr. kommissr , at Kommissionen i dag er mere opmrksom p Europa-Parlamentets nsker , end den hidtil har vret , bl.a. ved kun at genoptage et begrnset antal af Parlamentets ndringsforslag til direktivforslaget .
En sdan holdning er ikke skikket til at fremme enigheden i Rdet .
Hvis Kommissionen har skullet bruge syv r til at formulere nogle forslag , burde den kunne vente den tid , det tager for Rdet og Parlamentet at lovgive om et sprgsml , der er s flsomt og komplekst .
<SPEAKER ID=292 NAME="Cot">
Fru formand , hr. kommissr , vi stod over for et problem med samordning af et direktiv og en meddelelse , der vedrrte det samme emne , nemlig postvsenet .
Og efter det manglende resultat i ministerrdet ( telekommunikation ) den 28. november , str vi over for et institutionelt problem .
Har Kommissionen , som sagerne nu str , ret til at vedtage den meddelelse , som vi har fet forelagt , nr der ikke er noget direktiv ?
<P>
Mit svar er  nej  - af retlige og politiske grunde .
Retligt kan Kommissionen ikke optrde som en vendekbe .
Den kan ikke p n gang vurdere , at der er anledning til at harmonisere lovgivningerne ved et direktiv baseret p artikel 100 A og gre brug af den egentlige befjelse , der ligger i artikel 90 , stk . 3 , for at n frem til samme resultat .
Der er et alment princip , der er flles for vore interne rettigheder :  electa une via  .
Hvis to procedurer er mulige , m man vlge n , men man har ikke ret til ustraffet at g fra en procedure til en anden og endnu mindre til at true med den ene for at lgge pres p den anden .
Dette ville vre et benbart tilflde af procedurefordrejning .
Eftersom De har fundet direktivet ndvendigt , br De holde Dem p direktivets vej .
Meddelelser og srafgrelser truffet i henhold til traktaten kan kun vre gennemfrelsesbeslutninger , de kan ikke trde i stedet for direktiver .
<P>
Et andet skridt ville vre politisk uacceptabelt .
Vi befinder os inden for det konkurrencepolitiske omrde .
Den , der siger politik , siger hensigtsmssig beslutning , vurderingsevne .
Det har taget Dem selv tredive r at beslutte at anvende konkurrencereglerne p den offentlige sektor .
Der er intet automatisk ved de nrmere bestemmelser og tidsplanen for gennemfrelsen i traktaten .
Parlamentet har med et meget stort flertal ndret Kommissionens direktivforslag p disse punkter .
Kommissionen har afvist alle vore ndringsforslag og har sledes bidraget til at blokere situationen i Ministerrdet .
Rdet er delt , omendsknt man nok ville have kunnet n frem til et kvalificeret flertal for vore holdninger .
<P>
Og Kommissionen nskede i dag at drage fordel af denne lammelse , som den selv har skabt , for at f overmagten !
De vil sledes indlede en institutionel konflikt , som jeg vil bede Dem om at mle konsekvenserne og hensigtsmssigheden af her lige inden regeringskonferencen .
Ved hrdnakket at holde fast ved denne sag , der er bde flsom og uden politisk sttte , giver De gratis argumenter til dem , der nsker at reducere Kommissionens befjelser .
Jeg for min del ville ikke fle mig forpligtet til at kvie mig ved at give dem ret .
<SPEAKER ID=293 NAME="Ferber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Transport og Turisme om dette udkast til meddelelse har jeg den store og vanskelige opgave at g balancegang mellem det absolutte krav om en varig sikring af ydedygtige posttjenester til overkommelige priser og sprgsmlet om , p hvilket retsgrundlag vi kan lave denne varige sikring .
Hvad retsgrundlaget angr , er Udvalget om Transport og Turisme altid get ind for en klar linje , nemlig at en afbalanceret og varig lsning kun kan opns gennem proceduren med flles beslutningstagning .
Derfor er det vigtigt , at Rdet omsider , sledes som vi jo har gjort i Europa-Parlamentet , laver sit hjemmearbejde og formulerer en flles holdning .
<P>
Uafhngig af det skal vi naturligvis - den ret bliver man ndt til at tilst Kommissionen - opstille konkurrenceregler , da der allerede er indbragt adskillige sager for Den Europiske Domstol , hvor de nu verserer .
De konkurrenceregler , vi har fet forelagt og som De , hr. kommissr , har formuleret , kan vi imidlertid ikke acceptere , og dt af flgende grunde : For det frste er meddelelsens lovlighed i forhold til direktivet ikke pvist .
Det var et politisk kompromis i Kommissionen . Kommissionen overskrider sine befjelser .
Meddelelsen stemmer ikke overens med direktivforslaget .
Fra Kommissionen kommer der to oplg , et direktivforslag og en meddelelse . Indholdsmssigt passer de overhovedet ikke sammen .
<P>
For det andet kan vi ikke stte os ind i Kommissionens hensigter .
Vi har som Parlament ved frstebehandlingen fremsat nogle principielle bemrkninger .
ndringen af tidsplanen for liberaliseringen var vort frste punkt .
Vi udelod den bne adgang til nettet , fordi det ikke kan gennemfres i postvsenets regi .
Dr adskiller postvsenet sig fra telekommunikationen , og vi krvede sikring af et alment tjenesteudbud gennem oprettelse af et reserveret omrde .
Alle disse ting ville ikke blive til noget med en meddelelse .
<P>
Ja , endog sikringen af et alment tjenesteudbud drages i tvivl med meddelelsen . Dermed er porten bnet p vid gab for en ikke reguleret liberalisering i hele Europa .
Jeg sprger virkelig mig selv , om det er den vej , vi som Europa-Parlament kan sl ind p .
<P>
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at trkke det foreliggende udkast tilbage og forelgge et nyt udkast , som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forslag .
Vi bliver nok ndt til at stte Rdet under pres . Det m se at blive frdig med denne sag og forelgge en flles holdning .
Men prisen derfor kan ikke vre fuldstndigt kaos p grund af en ikke reguleret liberalisering .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru formand , et af de strste problemer for Unionen i jeblikket er at f borgerne til at fle strre nrhed til institutionerne , at f dem til at fle , at de er omdrejningspunktet for bestrbelserne p unionsplan , at det er dem , vi arbejder for , at det er dem , vi reprsenterer i overensstemmelse med de grundlggende principper om demokrati og transparens .
<P>
Netop p dette tidspunkt , hvor der udfoldes s store bestrbelser for at f den europiske borger til at fle sig som en integrerende del af den Union , vi er i gang med at opbygge , hvor der ivrksttes srprogrammer - ssom CITIZENS FIRST - for at oplyse , tilnrme og fange europernes opmrksomhed , foreslr Kommissionen , at der uden om de valgte institutioner - Parlamentet og Rdet - trffes beslutning om liberaliseringen af en af de sektorer , der er tttest p befolkningen , og som denne fler et tt tilknytningsforhold til , nemlig posttjenesten .
<P>
Jeg er mig bevidst , at Kommissionen juridisk set kan gre det .
Men politisk set er det uacceptabelt , at den gr solo i denne sag og tager et sdant skridt til liberalisering af posttjenesterne uden om de vrige institutioner .
Og at den gr det netop p et tidspunkt , hvor vi arbejder med et forslag til direktiv , er en fjendtlig og arrogant handling , der kun kan opfattes som manglende respekt for folkenes vilje , og som bestemt ikke bidrager til at gre den nye europiske model mere attraktiv , nr det s tydeligt fremgr , at liberalisme og teknisk udvikling prioriteres frem for solidaritet og samhrighed .
<P>
Ogs Parlamentet og Rdet gr ind for en liberalisering af posttjenesterne , men vi kan ikke acceptere Kommissionens fremgangsmde .
Lad os arbejde i fllesskab om det forslag til direktiv , som Kommissionen har udarbejdet , og om hvilket Parlamentet har udarbejdet en fremragende betnkning .
Kommissionen br ikke flge en uigennemsigtig , autoritr fremgangsmde uden folkelig sttte .
Vi m g i dialog og sammen finde egnede lsninger .
Hvis principperne om universelle tjenester og demokratisk kontrol var sikret , og hvis det foreliggende dokument i sin endelige version fastslr disse principper , vil det afgjort kunne regne med vores tilslutning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Fru formand , hr. kommissr , jeg har her i hnden et brev , som har vret fem dage om at komme fra Belgien til Nederlandene .
Sdan er postbesrgelsen i realiteten stadigvk i nogle dele af Europa .
Det m jeg beklage , men desvrre er postsagen krt helt fast i Rdet .
P det sidste Telekomrd den 17. november i r viste det sig , at medlemslandene ikke kunne n til enighed om forslaget til direktiv . Det betyder , at liberaliseringen af markedet for postforsendelse igen bliver udsat en tid , og at der ikke kommer bevgelse i en sektor , der er s betydningsfuld for Den Europiske Unions konkurrenceevne .
Det m jeg beklage , men jeg gr mig samtidig klart , at det sociale klima i visse af Unionens medlemslande i jeblikket er anstrengt , og at vi m vre forsigtige med at tage et for stort skridt i jeblikket .
Postsektoren har i nogle af Unionens medlemslande en srlig funktion , for eksempel p landet , og vi kan ikke bare se bort herfra .
Jeg er ogs oprigtigt enig med min kollega Bremond d ' Ars i , at vi ikke uden diskussion kan acceptere det udkast til en meddelelse , vi taler om i dag - bl.a. under hensyn til det retlige grundlag .
<P>
En meddelelse er jo ikke nogen bindende beslutning , men har udelukkende til forml at redegre for den gldende traktatret .
P den ene side m vi da ogs erkende , at Rdet og Parlamentet i fllesskab har den demokratiske legitimation til at trffe beslutninger p postomrdet .
P den anden side m vi ogs erkende , at Kommissionen har et selvstndigt ansvar p grundlag af traktatens artikel 85 , 86 og 90 .
Det er en kendsgerning , at nogle posttjenester misbruger deres magtstilling og opretholder undvendige betingelser eller beregner for hje tariffer , sledes som det fremgr af de mange klager , Kommissionen modtager .
Det , at postsagen er krt fast , fr ogs nogle posttjenester p vort kontinent til at rette deres investeringer mod andre verdensdele . Det er drligt for vor konkurrencemssige stilling , for investeringsklimaet i Europa og for beskftigelsen .
Jeg vil da ogs sprge kommissren om , hvad han nu , efter Telekomrdet i november , har planer om at gre .
Har han planer om at fremstte et nyt forslag eller at gre brug af traktatens artikel 90 ?
Jeg finder , at vi nu har manvreret os selv ind i en vanskelig situation , men alligevel finder jeg , at vi m holde os det endelige forml med hele diskussionen klart for je . Det er nemlig , at vi skal skabe et harmoniseret og for en stor del liberaliseret postmarked , med sikring af en posttjeneste for alle borgere , der er prismssig overkommelig og af hj kvalitet .
Det skylder Unionen Europas borgere .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Dette er nste afsnit af the never ending story om posttjenesten .
Hvad er det nu , man egentlig vil her i Parlamentet ?
Vil man have , at Kommissionen skal svigte sin opgave ?
Hr . Cot giver Dem endnu en gang et svar herp .
Hvad De forlanger , er fuldstndigt umuligt .
Hvad De nsker er , at Kommissionen svigter sin opgave .
Hvad De nsker er , at nr Kommissionen er s hflig at sige , at det planlgger vi at gre i overensstemmelse med vor opgave , at De s siger : Ja , men det vil vi slet ikke vide af .
Vil De nu virkelig have , at Kommissionen ikke lser sin opgave i henhold til Traktaten ?
Det vil jeg !
<P>
Jeg finder , at de europiske borgere har ret til en ordentlig tjenesteydelse , sdan som hr . Van Velzen lige har sagt det .
Jeg finder , at det er helt forkert , nr der foreligger seks klager , nr der allerede er afsagt n dom af Domstolen vedrrende La Poste i Frankrig , der har udvet en fuldstndig illoyal konkurrence , som er erklret ulovlig , og at Kommissionen har ret og pligt til at udfre sin opgave i henhold til traktaten .
Hvis vi i Parlamentet og Rdet siger , at det vil vi ikke have , er vi virkelig p den forkerte vej .
Det er tydeligvis det , De nsker .
For mig str det fuldstndigt klart , at Kommissionen nu m gre det , som Kommissionen skal gre i henhold til traktaten . Hr .
Van Miert har sagt Dem det i Bruxelles .
Hr . Van Miert er til stede her i aften for at forsvare , at Kommissionen har sin egen opgave at varetage .
Hvis De vil forhindre hr . Van Miert heri , m De sige det rligt , og s skal De ikke skrive i en betnkning , at Kommissionen skal trkke sin meddelelse tilbage , for det er naturligvis den forkerte vej at g .
S skal De bare sige , at De nsker , at Kommissionen ikke udfrer sit hverv .
Det er der ingen af os , der tr sige . Jeg er tilhnger af , at Kommissionen udfrer sit hverv .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , det er vigtigt at bemrke , at Rdet ( telekommunikation ) ved dets mde den 28. november ikke er net frem til enighed om direktivet vedrrende posttjenesterne .
Den mobilisering af fagforeningerne og personaleorganisationerne , som vor gruppe roser sig af at have ladet aflse hinanden hos regeringsinstanserne og de europiske instanser , har uden nogen tvivl spillet en vigtig rolle heri .
<P>
Liberaliseringen er sledes endnu engang strandet , men truslen er der stadig , for i realiteten gr uoverensstemmelserne mellem medlemsstaterne mere p de nrmere enkeltheder i forbindelse med liberaliseringen end p liberaliseringen selv .
Nederlaget den 28. november har imidlertid ikke dmpet Kommissionens lidenskab p afbureaukratiseringsomrdet . Den svinger sit forslag til meddelelse som et Damokles-svrd , som den truer med at sl omkuld i mangel af et eventuelt direktiv .
<P>
Denne meddelelse , der er baseret p artikel 90 , stk . 3 i Traktaten , gr det muligt at ptvinge posttjenesten konkurrenceregler uden at hre hverken Europa-Parlamentet eller Rdet , og det er uacceptabelt .
Denne fuldstndig udemokratiske procedure vil forhne Europa-Parlamentets myndighed og kan ikke andet end at ge det famse demokratiske underskud i den nuvrende europiske konstruktion .
Som det paritetiske kommunik fra Den Europiske Unions postvsner understregede det , bner denne meddelelse vejen for en afbureaukratisering , der er skadelig for det strst mulige antal europiske borgeres interesser og til gavn for konomiske pressionsgrupper , der nsker at tilrane sig de mest rentable postmarkedssegmenter .
<P>
Disse grupper udver allerede et vanskeligt tilstedeligt pres .
Sledes tildeler det amerikanske postselskab , UPS , Kommissionens personale en 50 % ' s reduktion p private forsendelser .
Jeg har her notatet om de nrmere enkeltheder om denne begunstigelse .
I halvandet r har det kongelige nederlandske post- og telegrafvsen , KPN , udlnt deres specialist i international posttrafik til Kommissionen .
I tre r vil denne sledes deltage i lovgivningen om liberaliseringen af postmarkedet .
Det er eksperter af denne art , som Kommissionen rdslr sig med , nr den skal udarbejde sit direktiv .
<P>
Det er dem , der retfrdiggr alle bekymringerne , - bekymringer , der kun kan ges ved Nederlandenes overtagelse af formandskabet for Rdet , eftersom de i revis har gjort sig til talsmnd for afbureaukratisering inden for postomrdet .
Jeg har her et presseklip , der fortller om dette .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik stadfster Europa-Parlamentets flertalsafstemning fra oktober 1995 og anmoder Europa-Kommissionen om at trkke sit forslag til meddelelse tilbage , idet det er i fuldstndig modstrid med de ndringsforslag , som vor forsamling vedtog den 9. maj i r med henblik p at stter bremserne kraftigt i for liberaliseringsprocessen .
Vor gruppe glder sig meget over denne holdning fra konomiudvalgets side , men beklager , at vedtagelsen af visse ndringsforslag har svkket dens styrke ved at stte fingeren i liberaliseringens maskineri .
Derfor fremstter vi nogle ndringsforslag med henblik p at styrke teksten og n frem til en eftertrykkelig fordmmelse af Europa-Kommissionens holdning .
<P>
Samtidig glder det om at forblive agtpgivende p medlemsstatsplan for at forhindre regeringerne i at ivrkstte foranstaltninger i forventning om gennemfrelsen af direktivet .
Vi er fast besluttet p at fortstte vor indsats sammen med sektorens fagforeningsorganisationer , lnmodtagere og forbrugerforeninger med henblik p at n frem til en harmonisering oventil af posttjenesterne , der respekterer personalets status , sikrer bevarelsen og udviklingen af kvalitetstjenester baseret p lige behandling af brugerne , og som fremmer samarbejdet mellem de nationale aktrer .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Kre kolleger , den rigtige vej , den forkerte vej - hr . Wijsenbeek er ikke lngere til stede - politik er nu engang ikke en simpel reaktion p saglig ndvendighed .
Kommissionens rolle kan ikke drftes lsrevet fra den politiske opfattelse , der ligger til grund .
Mlet m da vre , at vi fr fleksible , moderne og effektive tjenester for alle som frie og lige borgere , og det drejer sig ikke om at bne nye omrder for anvendelse af kapital , hvor s nogle private virksomheder kan lbe med profitten .
<P>
P den baggrund er jeg enig med hr . Brmond d ' Ars .
Vi har brug for et direktiv .
Vi har ikke brug for Kommissionens udkast , sledes som det foreligger . Vi har brug for et klart retsgrundlag , sledes som hr .
Ferber krvede , artikel 100 A og ikke artikel 90 , stk . 3 , og vi skal i morgen forkaste de uacceptable ndringsforslag , navnlig ndringsforslag 1 , som ville forvandle betnkningen til det modsatte .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Fru formand , med gennemgangen af hr. de Bremond d ' Ars ' betnkning str vi p ny over for vanskelighederne i forbindelse med den vsentligste sag vedrrende posttjenesterne .
<P>
Hvad disse posttjenester angr , er Kommissionens ideer uden tvivl konsekvente .
Det ville have vret bedre , hvis dens ideer , nr de frst var taget i anvendelse , ikke var i stand til at afvikle den offentlige tjenestegren .
<P>
Parlamentet har mttet anvende hele sin forholdsmssige myndighed for at f Kommissionen til at forelgge det et direktiv om posttjenesterne .
Ordfreren har henledt vor opmrksomhed p , at der har skullet tt ved 7 r til , fr det skete .
Direktivet er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet med et vist antal ndringsforslag , men ingen af dem er blevet fastholdt af Kommissionen .
<P>
I dag ved vi , at Kommissionen ikke blot har forkastet ndringsforslagene , men vi ved ogs , at den foreslr en meddelelse , hvis tekst adskiller sig totalt fra direktivteksten , og hvad mere er , er , at den sigter p at stte en uigenkaldelig og ukontrolleret liberaliseringsproces i gang , som brugerne og lnmodtagerne i denne sektor ikke ville kunne komme sig af igen .
<P>
Det er sledes vsentligt , at dette forslag til meddelelse uden videre bliver trukket tilbage .
Og selv om der ikke er tale om at frakende Kommissionen muligheden for at udarbejde en meddelelse , s br man alligevel henlede dens opmrksomhed p , at der br vre sammenhng mellem denne tekst og direktivets tekst .
<P>
Jeg mener personligt , at denne manglende sammenhng kan tilskrives den pludselige hast , med hvilken Kommissionen nsker at liberalisere posttjenesterne .
Ultraliberalismen bliver nu frt i stormskridt ; den offentlige sektor er i fare .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , som det frste vil jeg gerne gratulere hr . Brmond d ' Ars med hans betnkning .
Den er et godt grundlag for den videre udvikling af en sammenhngende europisk postpolitik .
Vi nsker alle en postservice , der fungerer for Europas borgere til overkommelige priser med tjenester af hj kvalitet og en garanti for et alment tjenesteudbud .
Under drftelsen og beslutningstagningen i Parlamentet vedrrende direktivforslaget - jeg tager nu den njagtige ordlyd - om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af disse tjenester konstaterede vi allerede , at den sidelbende hermed offentliggjorte meddelelse om konkurrencereglerne er uacceptabel og helt overfldig .
Den er ikke kun i titlen , men tillige p mange punkter i modstrid med direktivforslaget , der jo ogs kom fra Kommissionen .
Opfordringen til at trkke meddelelsen tilbage , opretholdes derfor .
<P>
Et direktiv betyder lov , en meddelelse kan kun supplere , men ikke erstatte eller endog indfre bestemmelser , der er i modstrid med direktivet .
Meddelelsen tager ikke hensyn til ndvendigheden af et alment tjenesteudbud .
Det ser ud , som om Kommissionen gerne vil indfre en liberalisering for ideologiens skyld , en liberalisering , der ikke mere kan gres om og som ikke tager hensyn til de europiske borgeres krav .
<P>
Kommissionen har siden august haft den af Parlamentet krvede undersgelse af arbejdspladssituationen i postale virksomheder .
Den hemmeligholdes stadig , fordi det vel dr bliver bevist sort p hvidt : Dersom konkurrencereglerne skulle gres gldende , vil i hele Europa mellem 20 og 40 % , dvs. mellem 300.000 og 600.000 arbejdspladser g tabt .
Sknne udsigter med den arbejdslshed , der i forvejen er .
Det tidspres , Kommissionen lgger p Rdet og Parlamentet i anledning af beslutningen om direktivet , er helt overdrevet , det er allerede blevet nvnt .
Den har jo selv vret syv r om at forelgge direktivforslaget for offentligheden .
Det er bestemt rgerligt , at Rdet til dato ikke har kunnet blive enig om en flles holdning . Derfor vort krav til Rdet om , at det skal blive enigt s hurtigt som muligt under hensyntagen til Parlamentets holdning , og til Kommissionen om at trkke meddelelsen tilbage .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er ikke p nuvrende fremskredne tidspunkt tid til at vende tilbage til den institutionelle debat , al den stund at Jean-Pierre Cot har gjort det livligt og ndrigt .
Jeg for min del vil ikke desto mindre insistere p alvoren i denne situation , hvor vi har et forslag til direktiv blokeret af Rdet , der erstattes af en meddelelse fra Kommissionen , der adskiller sig ret s meget fra de holdninger , som Parlamentet har udtrykt i relation til posttjenesterne .
<P>
Efter min mening er der rent faktisk nogle alvorlige og uigenkaldelige risici for en afbureaukratisering , som vi er mange her , der er imod .
Og jeg vil i lbet af mine to minutter fremdrage tre punkter .
<P>
Det frste punkt , den manglende enighed i Rdet , er , at der ikke er nogen mulighed for et sandt alment tjenesteudbud ; det er den uudholdelige risiko for , at der ikke etableres nogen europisk posttjeneste eller noget alment tjenesteudbud i hele Unionen eller noget ensartet tjenesteudbud for alle virksomheder uanset region eller noget alment tjenesteudbud for alle forbrugere uanset status eller konomiske stilling og ej heller ikke nogen egentlig posttjeneste inden for Fllesskabet .
<P>
Det andet punkt er , at det ikke er normalt , hr. van Miert , at Europa bner sig for resten af verden og isr for USA - uden gensidighed .
Lad os ikke glemme , at posttjenesterne er monopoliserede i USA .
<P>
Og endelig er det tredje punkt beskftigelsesproblemet .
Kommissionen har vist igangsat en undersgelse for nogen tid siden .
Vi afventer prcise , pviste og velargumenterede skriftlige resultater .
Vi for vor del frygter , at der vil g 300.0-600.000 arbejdspladser tabt .
Jeg ser gerne , at dette bliver gjort til skamme , men i dag konstaterer jeg det blot .
<P>
Jeg vil her i aften , hr. kommissr , kre kolleger , hylde det vigtige og kloge arbejde , som hr. de Brmond d ' Ars har udfrt , men jeg vil udtrykke min bekymring .
Jeg vil gerne forsikres , men jeg ser isr gerne , at Ministerrdet meget hurtigt lytter til Parlamentet og vedtager en flles holdning , der stemmer overens med vore nsker .
<SPEAKER ID=302 NAME="Van Miert">
Fru formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren , der har haft den vanskelige opgave at forsge at f bragt samling p s divergerende meninger .
Det er en situation , som vi har kendt til i flere r bde i Parlamentet , i Rdet og inden for de vrige europiske institutioner , hvilket i vrigt forklarer , hvorfor det har taget r , inden man nede frem til at udarbejde nogle forslag .
De vidste alts , da De insisterede p , at Kommissionen skulle udarbejde nogle forslag , at det var en nsten overmenneskelig opgave som flge af de uoverensstemmelser , der allerede eksisterede dengang , og som fortsat eksisterer i dag inden for Den Europiske Union .
For resten drfter vi i dag et dokument , der ikke er noget direktiv , og flere indlg er ikke blot udtryk for en uklarhed , men , hvad vrre er , de er udtryk for en misforstelse .
Der er i det foreliggende tilflde tale om , og jeg prciserer : der er tale om en tekst , der kun har til forml at gre anvendelsen af konkurrencereglerne i postsektoren gennemsigtige , hverken mere eller mindre .
<P>
De krver uophrligt gennemsigtighed .
Nuvel , og se , hvad der s sker , nr man bringer denne gennemsigtighed i anvendelse !
Man kritiserer os , og De krver , at vi trkker dokumentet tilbage .
Jeg erklrer , at det er uacceptabelt fra et institutionelt synspunkt , fordi der er tale om et tilflde , hvor Kommissionen udver sit ansvar i en sektor , hvor dette er klart og stadfstet af domme afsagt af EF-Domstolen .
Hvis De krver , at dette dokument skal trkkes tilbage , og s holder p at ndre traktaten - og det er vel netop det , De nsker : at man ikke mere gr brug af spillereglerne inden for konkurrenceomrdet - s krver De naturligvis det umulige , og , som hr . Wijsenbeek har sagt , er det absolut ensbetydende med at krve af Kommissionen , at den ikke mere skal gre sit arbejde .
Det er , hvad der er tale om !
<P>
Nu er det da ogs beklageligt , at Rdet ikke har kunnet n til enighed om disse direktiver , men jeg beklager at mtte sige , mine damer og herrer , at ingen af Dem har opfrt sig korrekt over for Kommissionen .
Har vi foreslet en fuld liberalisering ?
Nej , vel ?
Selv om denne situation eksisterer i flere medlemsstater , har vi i vort direktiv foreslet , at de medlemsstater , der nskede det , kunne bevare postvsenets grundlggende aktivitet under monopol .
Ja eller nej ?
Ja , ikke ogs !
S lad vre med at pst det modsatte . Lad vre med at pst det modsatte , frue .
Ls vort forslag .
<P>
Det , man ogs drfter i Ministerrdet , det er sprgsmlet , om man faktisk i de kommende r vil kunne liberalisere visse aktiviteter ssom reklamepost , hvornr man kan gre det , og hvem der kan ptage sig dette .
Det er i vrigt dette punkt , der ligger til grund for konflikten i Rdet .
S vil De ikke nok gre mig den glde at lade vre med at sige , at Kommissionen foreslr privatisering af postvsenet , fuld privatisering i morgen , for det er ikke sandt , det er ikke korrekt , og det er ikke Parlamentet vrdigt at sjakre sdan med en debat !
<P>
Og nu hvad angr dette notat , s er der , og jeg gentager , s er der tale om en bestrbelse p at skabe gennemsigtighed - og ikke p at sge tilflugt til artikel 90 , hr .
Cot . De tager fejl , det er ikke rigtigt .
Der er slet og ret tale om at anvende konkrete tilflde til at beskrive , hvordan Kommissionen vil gre det .
M jeg henlede Deres opmrksomhed p , at vi allerede , hvad postvsenet angr , har modtaget mange klager af denne art , som Kommissionen m behandle .
S bed mig ikke om at trkke et notat tilbage , der forsger at klargre debatten , og som p grundlag af prcise tilflde sger at beskrive de nrmere enkeltheder i forbindelse med anvendelsen af spillereglerne !
<P>
Eftersom man ikke er net frem til nogen aftale i Rdet , forventer jeg desvrre endnu flere klager , for der er lande , der allerede har liberaliseret visse aktiviteter , ssom reklameposten .
Syv medlemsstater har fuldstndig eller delvis liberalisering , ikke fordi Kommissionen har ptvunget dem den , men fordi disse regeringer har besluttet , at det skulle vre sdan .
Sdan ser det ud .
<P>
Hvad notatet angr , vil vi naturligvis tage hensyn til drftelsen i Rdet .
Eftersom man ikke har kunnet n til enighed om fristerne for liberaliseringen af reklameposten og den indgende post og ej heller i vrigt om de nrmere enkeltheder og tidsplanen , vil vi trkke alt vedrrende tidsfrister ud af notatet , for vi kan rent faktisk heller ikke henvise til dem i forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne , s lnge der ikke er enighed om dette punkt .
Vi gjorde det p det tidspunkt , eftersom man bragte notatet i overensstemmelse med Kommissionens forslag , sdan som det var , men det vil vre logisk at trkke sprgsmlet om tidsfrister ud af notatet .
Vi vil rent faktisk begrnse os til ved hjlp af hypoteser og individuelle tilflde at forklare , hvordan vi har i sinde at anvende konkurrencereglerne .
<P>
Dr kan jeg ikke udelukke , hr . Cot , at der er klager p grundlag af artikel 90 .
Det er allerede tilfldet nu , og De ved , hvordan situationen undertiden kan vre anakronistisk i postsektoren .
Generaludgifterne er s forskellige , at dette giver anledning til ganske utrolige situationer .
Man sender postforsendelser til tredjelande , man modtager post , og der er stadig folk , der tjener penge p det .
S der er alts fuldstndig absurde situationer i postsektoren !
S acceptr dog denne situation og denne realitet !
Vi vil forsge at rette op p alt dette , men i betragtning af situationens karakter er der allerede mange klager , og der vil komme flere .
<P>
Derfor m Kommissionen behandle dem , for ellers har klagerne ret til at bringe os for Domstolen .
Man har allerede mistet tid , fordi jeg hidtil har accepteret at udstte Kommissionens godkendelse af dette notat fra mine tjenestegrene indtil udgangen af ret for at forsge at f et mere klart billede af debatten .
Man ser nu lidt mere klarhed deri , men den er desvrre ikke tilstrkkelig , men vi vil tage hensyn til en rkke elementer , der er dukket op i lbet af debatten .
For nrvrende er mine tjenestegrene i frd med at udarbejde , justere eller ndre teksten ved at reducere den til en vis grad men ogs ved at forklare , hvorledes Kommissionen fra en konkurrencepolitisk synsvinkel vil behandle de enkelte tilflde i en rkke hypoteser .
<P>
For eksempel krydssttten .
Her har man allerede haft klager i Frankrig , hr . Cot , det ved De godt .
Private forsikringsassurandrer har klaget til Kommissionen over , at postvsenet har kastet sig over forsikringer , en sektor , der har vret liberaliseret i mange herrens r , ved hjlp af en rkke fordele , som det offentlige helt klart har tildelt postvsenet . Hr .
Wijsenbeek har henledt opmrksomheden p en dom , der er afsagt af Domstolen for ganske nylig , der da ogs udtalte sig imod en situation , der var til fordel for det franske postvsen .
Lg mrke til , at vi stadig befinder os i et retsfllesskab , hvor man m overholde spillereglerne , sdan som de er .
<P>
Derfor vil vi , alt imens vi accepterer en rkke ndringer , hr. ordfrer , og en rkke ndringsforslag i vrigt , gre vort arbejde om , men vi vil ikke trkke notatet tilbage .
Vi skylder alle aktrer i denne sektor , at der skabes klarhed omkring anvendelsen af spillereglerne p omrdet .
<P>
Det er vort ansvar , og jeg er glad for her i aften at have kunnet forklare mig for Dem om dette emne .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.04 )
