<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag , den 28.11.1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , det er med sorg , at jeg m meddele Dem , at Alain Poher er afget ved dden her til morgen .
<P>
Alain Poher var medlem af vort Parlament lige fra begyndelsen i 1952 .
Han udvede herefter indtil 1978 en lang rkke hverv her i Parlamentet .
Han var bl.a. formand for Den Kristelig-Demokratiske Gruppe og dernst formand for Europa-Parlamentet fra marts 1966 til marts 1969 .
Han stod derefter i spidsen for det franske senat .
Formand Poher var igennem hele sit liv en af de varmeste fortalere for den europiske konstruktion .
Han var en utrttelig forsvarer for den , idet han politisk drog lre af den anden verdenskrigs katastrofer .
<P>
P Europa-Parlamentets svel som p egne vegne vil jeg gerne overbringe formand Pohers familie svel som Frankrigs myndigheder min mest oprigtige medflelse .
<P>
Jeg vil nu anmode Dem om at re ham ved et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra foregende mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne bede om en smule opmrksomhed .
<P>
Sidste tirsdag hensatte et frygteligt og fejt attentat mit land i sorg .
Dette attentat resulterede i fire dde : en fransk statsborger , en canadisk statsborger og to marokkanske studerende .
Endnu en gang er der blevet beget en barbarisk handling p europisk territorium .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p dette for implicit at undg en form for banalisering af terrorismen .
Terrorismen hjemsger flere europiske lande med blodsudgydelser : Spanien , Det Forenede Kongerige , Irland og Frankrig .
Vi br ufortvet vise vor beslutsomhed , nr det glder om at tilintetgre ondet .
Der er her tale om at styrke koordineringen af de europiske politistyrker og retssystemer , for vore borgere vil ikke tillade , at grnsernes ophvelse giver sig udtryk i en forgelse af terrorhandlingerne .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , Parlamentet deler Deres bestyrtelse over den forbrydelse , der blev beget i Frankrig , og er enig med Dem i , at man ikke m banalisere terrorismen i Den Europiske Unions medlemslande .
Jeg tilkendegav i sidste uge vor beklagelse og bestyrtelse over dette attentat over for den franske regering .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen i henhold til artikel 19 , stk . 4. Jeg vil bede om Deres jeblikkelige hjlp til Ken Wilkinson fra Basildon i min valgkreds .
Han er en ud af mindst 72 britiske lastbilchauffrer , som sidder fast i Thessaloniki i den blokade , der er ivrksat af grske landmnd .
Jeg har forhandlet med de grske myndigheder og med embedsmnd i det britiske konsulat i weekenden og glder mig over , at der er sat en frge ind , som i aften begynder at evakuere de chauffrer , der sidder fast i blokaden .
<P>
Men for jeblikket kan de ikke komme frem til frgen , og der er risiko for , at chauffrerne vil blive tvunget til Athen , men stadig vil vre hindret af blokaden .
Hvis de ikke kommer derfra fr onsdag i denne uge , vil de ikke kunne n hjem til jul . Hr .
Wilkinson og hans kolleger er ved at lbe tr for penge og brndstof og har det meget koldt om natten .
Jeg har hrt , at der er chauffrer , der er meget vrede , og at man ikke kan udelukke en voldelig konfrontation .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem ikke om at kommentere enkeltheder i dette sprgsml , men om at henvende Dem til den grske regering og anmode den om at gre alt , hvad den kan , for at hjlpe de lastbilchauffrer , der uforskyldt sidder fast i blokaden , s de kan komme hjem .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Howitt , jeg forstr Deres bekymring for en borger i Deres valgkreds og for alle berrte lastbilchauffrer .
Og jeg beundrer samtidig Deres opfindsomhed med hensyn til fortolkningen af forretningsordenens artikel 19 .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har p fornemmelsen , at det nu vil fortstte i samme stil .
Det vil jeg ikke tillade .
Jeg vil nu naturligvis give ordet til dem , der har anmodet om en bemrkning til forretningsordenen - hvilket ogs er min pligt - , men tro endelig ikke , at jeg vil lade vre med at afbryde Dem .
Nu kan det nemlig vre nok !
<P>
Hr . Cabezn Alonso til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , i lbet af de nrmeste dage og fr rsskiftet vil den endelige fredsaftale mellem Guatemalas regering og den guatemalanske Unidad Revolucionaria Nacional blive underskrevet , sledes at der nu bliver fred i dette mellemamerikanske land .
P samme mde som EuropaParlamentet har protesteret i anledning af krnkelser af menneskerettighederne i landet , beder jeg nu Parlamentet om at sende sine lyknskninger i anledning af denne fredsaftale .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det var ikke til forretningsordenen !
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 5. december 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Gruppen Europisk Radikal Alliance har anmodet om , at betnkningerne af Christodoulou for Budgetudvalget om finansieringen af udvidelsen af Den Europiske Union samt af Rehder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om alternative strategier for udvikling af forbindelserne p landbrugsomrdet mellem Den Europiske Union og de associerede lande med henblik p disse landes fremtidige tiltrdelse tages af dagsordenen .
Fru Lalumire har ordet for at begrunde denne anmodning .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , vor gruppe s gerne , at Christodoulou-betnkningen svel som Rehderbetnkningen blev taget af dagsordenen , og grundene hertil er stort set de samme .
<P>
Rent faktisk er der tale om to betnkninger , der vedrrer den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union med landene i Centraleuropa , hvilket er et emne af vsentlig betydning .
Disse betnkninger behandler en rkke punkter , der godt nok er vigtige , men som ikke desto mindre er ret s tekniske .
Her tnker jeg isr p Christodoulou-betnkningen , der vedrrer de budget- og regnskabsmssige aspekter i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Det billede og det indtryk , som disse betnkninger giver , risikerer at fremst meget negativt i de centraleuropiske lande , al den stund disse betnkninger her er udskilt fra de generelle betnkninger , der er forelagt af bl.a. hr . Oostlander .
<P>
Derfor forekommer det os politisk uheldigt at behandle hr . Christodoulous og hr .
Rehders betnkninger tirsdag . For selv om der skulle blive fremsat vsentlige ndringsforslag , der mske ville ndre disse betnkninger , s vil det politiske budskab , der sendes til landene i Centraleuropa , alligevel kunne risikere at blive et drligt budskab .
<P>
Derfor nsker vi fornuftigvis , at disse betnkninger bliver taget af dagsordenen og behandlet igen senere inden for en bredere politisk ramme .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , dersom ARE-gruppen ikke havde fremsat dette forslag , ville vi i Gruppen Union for Europa have gjort dette .
<P>
Den mde , hvorp drftelserne af denne srdeles vigtige betnkning er foreget - srlig i Landbrugsudvalget - har ikke p nogen mde overbevist os .
<P>
Det er sandt at vi alle brndende nsker udvidelse og integration , men det hastvrk , hvormed disse to betnkninger er blevet fremmet , fr os til at mene , at det mske ikke p denne mde vil vre muligt at n disse ml p grundlag af et tilstrkkeligt kendskab til de faktiske forhold .
<P>
For s vidt angr Landbrugsudvalget har hr . Rehder - mske p grund af for megen god vilje og beredvillighed - i for hj grad udvidet emnekredsen og derved tabt visse konkrete parametre , p grundlag af hvilke vurderingen vedrrende udvidelsen br foreg , af syne .
Vi er flgelig klar over og overbevist om , at disse to betnkninger krver henvisning til fornyet udvalgsbehandling med henblik p en mere uddybende og konkret gennemgang .
<P>
Gruppen Union for Europa sttter flgelig forslaget om denne henvisning til fornyet udvalgsbehandling og om at tage disse betnkninger af dagsordenen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , dette drejer sig overvejende om min egen betnkning .
Den har vret til behandling i Budgetudvalget flere gange og i ganske lang tid , og der er to rsager til , at den ikke br henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Den frste er , at denne betnkning er en interimsbetnking , hvilket den ndvendigvis m vre . For der mangler mange elementer , der kan supplere det billede , den giver , og det ville tage Kommissionen meget lang tid at udarbejde alle disse .
Her taler vi nok om r og ikke mneder .
Herefter skal der skabes en generel ramme , som viser njagtigt , hvilke problemer der er tale om , og giver en beskrivelse af den politik , der br fres p det flsomme finansielle omrde , og disse ting kan ikke udsttes , da der ikke kan trffes nogen form for beslutning uden kendskab til de faktiske elementer , som tilsammen udgr de finansielle virkninger .
<P>
Desuden er jeg ndt til sige , at fr . Lalumires bemrkning om , at sprgsmlet kan give et negativt indtryk i de central- og steuropiske lande , er strudsepolitik .
Det , vi siger her , er , at vi br beskrive sandheden , som den er , s de , der skal trffe beslutningerne , ved , hvad sagen drejer sig om .
Derfor br denne undersgelse behandles nu og ikke senere .
<SPEAKER ID=15 NAME="Rehder">
Hr. formand , jeg kan naturligvis godt forst mine kollegers nske om en fornuftig diskussion .
Men jeg forstr ikke - nu hvor vi har haft dette emne oppe i nsten et helt r - , at disse kolleger ikke har bedt om at f ordet i denne sag endnu , hverken i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter eller her i Parlamentet .
<P>
Men man kan da ikke sige , at det er negativt , som det blev sagt her , nr vi i forhold til steuropa taler om et partnerskab , om venskaber osv .
Jeg tror ikke , at man har lst grundigt nok p sagen .
Jeg tror snarere , at man her prver p - og det svarer til hr . Santinis og hans venners anmodning - helt at undg at indfre reformer i landdistrikterne , dvs. at forpurre en fornuftig og reformeret landbrugspolitik .
Derfor er jeg for , at vi arbejder videre som fr p kollegial vis .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg foretager nu afstemning om forslaget om at tage Christodoulou-betnkningen af dagsordenen .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg foretager nu afstemning om forslaget om at tage Rehder-betnkningen af dagsordenen .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi beskftiger os med menneskerettighederne .
En ung irsk kvinde , Roisin McAliskey , blev arresteret for nogle uger siden og sendt til England .
Hun har siden da vret anbragt i mindst fire forskellige fngsler , heriblandt et fngsel udelukkende for mnd , sknt hun er gravid i fjerde mned og slet ikke rask .
Hun er mistnkt for at have beget en forbrydelse i Tyskland , men er ikke dmt .
Den brutale behandling , hun har vret udsat for i de engelske fngsler , er skandals , og jeg beder Dem om at rette henvendelse til de britiske myndigheder , s der kan blive gjort noget ved denne sag .
Roisin McAliskey er datter af et tidligere parlamentsmedlem fra Westminster , og den behandling , hun har vret udsat for , strider imod alle menneskerettighedsprincipper hos svel Europardet som Europa-Parlamentet .
Jeg beder Dem indtrngende om at tage affre p hendes vegne , s hun fr en mere menneskelig og anstndig behandling .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg gr gerne min indflydelse gldende i enhver sag , som jeg fr prsenteret .
Men det havde De ogs kunnet gre skriftligt .
De havde ikke behvet gre det i form af et indlg i plenum .
<CHAPTER ID=5>
Forebyggelse af narkotikamisbrug
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0398 / 96 ) fra Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et EFhandlingsprogram vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1996-2000 ) ( Ordfrer : Burtone ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Burtone">
Hr. formand , kre kolleger , forslaget til EF ' s handlingsprogram vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug er nu ved at vre afsluttet .
Ved frstebehandlingen havde vi - dette m rent ud erkendes - nret hjere ambitioner , men nu har lovgivningsforlbet , ogs p grund af et omfattende initiativ fra visse gruppers side , rent faktisk ndret ved den rkkevidde og det omfang , vi tidligere havde givet arbejdet i Udvalget og senere her i salen .
Men vedtagelsen af handlingsprogrammet og den flles plan , som er kommet ud af dette i Forligsudvalget , er dog fortsat et dokument med politisk , social og moralsk profil .
<P>
Det europiske samfund blomstrer nemlig p fuld kraft , og de ulykkelige forhold for mange unge narkomaner , som lider under bivirkningerne bde p det sociale og det sundhedsmssige plan p grund af deres narkomani , bliver et forhold , der m prioriteres af Parlamentet og de europiske institutioner .
Europa siger endnu en gang nej til den lette genvej , der bestr i lovgivning om narkotika , og dette nej er blevet bestemt gentaget i det kompetente udvalg p omrdet , i Forligsudvalget og her i salen .
Vi har sagt nej , fordi en accept af lovgivning er det samme som at bane vejen for et nederlag , kaste hndkldet i ringen og sledes bedve staternes samvittighed .
<P>
Ved at gre dette vlger Europa mske den lngste og mest besvrlige , men ogs den mest opmuntrende vej . Bekmpelse af narkotika er bekrftelse p en egen politik , som har til forml at nedstte eftersprgslen efter narkotika i vort fllesskab .
Med henblik herp ptager dette sig forpligtelse til at beskftige sig med ungdommens problemer .
Men med hvilke midler ?
I min begrundelse har jeg udtalt , at instrumenterne er blevet omformet , men man m ogs se p de positive sider .
De opdragelses- og uddannelsesmssige aktioner , der danner grundlag for det program , der er blevet lanceret , peger frst og fremmest p familien , men tillige p skolen og fritidsomrderne , hvor der skal ivrksttes forskellige former for ungdomspolitik , som fuldt ud kan beskytte fremtidens unge generationer .
<P>
Srlig opmrksomhed er vist over for risikogrupperne , dvs. de unge , der lever i udkanten af byer i forfald , og som ikke har en livskvalitet , der svarer til vor tids .
Der er ogs vist opmrksomhed over for de voksne unge , der mere end nogen andre er i risiko for at blive afhngige af de nye syntetiske narkotika .
Med dette energiske initiativ nsker Parlamentet at styrke de strukturer , som allerede arbejder videre med disse sprgsml , de emner og de problemer , der skal pvises , og for at indfre nye strategier for bekmpelse af narkotikamisbrug .
Det Europiske Iagttagelsescenter for Narkotikamisbrug skal styrkes , gres mere operativt og organisationsmssigt mere sammenhngende med ikke-regeringsorganisationerne og alle , der kmper i forreste linje mod narkotika , og som har behov for forslag og retningslinjer med henblik p at arbejde bedre .
<P>
I programmet ppeges tillige uddannelsen , fordi arbejdet er et fundamentalt redskab til nedbringelse af ungdommens problemer .
Jeg har sagt , at der findes grnser , og jeg vil p ny meget strkt og uden omsvb gre opmrksom p disse .
Vi mtte tillige rette vore bestrbelser mod forebyggelse p sekundrt og tertirt plan , fordi Parlamentet mange gange har sagt , at det vel er rigtigt og dets pligt at kurere , redde og genindstte de unge , der skal ud af narkotikamisbruget , i samfundet .
Dette betd tillige at give et svar vedrrende den primre forebyggelse , fordi unge , der kommer ud af narkotikamisbrug er de frste til at bevidne , at man kan gre dette .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg sige , at Parlamentet , der allerede har indsat programmet for forebyggelse i en strkere politik for bekmpelse af de  narkomafiaer  der lever af narkotikamisbruget , strkere m sttte og tage hensyn til de mange samfund og sammenslutninger af frivillige , som allerede har vist et s stort engagement p dette omrde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , p den socialistiske gruppes vegne nsker jeg at takke hr . Burtone for hans engleagtige tlmodighed og at nske ham til lykke med det opnede resultat .
Europa-Parlamentet er alligevel blevet enig med Rdet og Kommissionen om et handlingsprogram vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug .
Modstningerne var store , ogs her i Parlamentet , selv om det m siges , at et lille flertal , der ikke er besvret af kendskab til sagen , kan ptvinge et stort flertal sin vilje i kraft af den gldende medbestemmelsesprocedure .
<P>
Hvorom alting er , i de fleste medlemsstater er der en voksende erkendelse af , at det i narkotikabekmpelsen er vigtigere at bekmpe eftersprgslen end at bekmpe udbudet .
Kampen mod udbudet kan mske forsvares ud fra et lovgivningsmssigt eller endda moralsk synspunkt . Men det har kun ringe virkning i det lange lb .
Kun 10 % af udbudet bliver opsnappet . Narkotika kan fs overalt .
Lad os tage dt som udgangspunkt , og lad os ikke nre den illusion , at vi p lngere sigt kan opn et narkotikafrit samfund , selv om vi kunne nske det .
Den , der tr se realiteterne i jnene , kan p en meget mere effektiv mde gre noget for forebyggelse og sundhedspolitik .
Det , der tller , er sundhedsforholdene i hvert enkelt land , og et land bliver ikke mere sundt ved at plgge hashbrugerne strenge straffe eller ved , under stor sthej og trang til at gre sig synlig , at lukke grnserne .
Den , der objektivt analyserer resultaterne i hvert enkelt land , kommer til den konklusion , at en imposant politik sjldent frer til lige s imposante resultater .
Vi kan nu frigre 29 mio ecu , lad os bruge dem p nyttig vis .
Den nuvrende handlingsplan er da ogs noget mere realistisk og pragmatisk end den , som oprindelig blev foreslet .
I den nuvrende plan er narkomanen et sygt menneske og ikke lngere en kriminel ; der er taget hjde for opsgende arbejde blandt misbrugerne og p gadeplan , der er opmrksomhed over for en dialog med de unge , og der er sttte til en risikobegrnsende politik med hensyn til individet og samfundet .
Det er godt .
Men vi m ikke tro , at vi nu foretager det store spring fremad .
Statsoverhovederne og regeringslederne samles i Dublin . Forhbentlig bringer dette mde godt nyt for de mange millioner arbejdslse , for alle de unge , der i dag har ringe fremtidsperspektiver , for de brn , hvis forldre mister deres arbejde , fordi sociale eller skattemssige spilleregler ikke er harmoniserede .
Hvis Europa ikke kommer fremad , vil forebyggende planer desvrre ikke betyde meget .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg tager ordet til forretningsordenen .
<P>
Jeg har opmrksomt lyttet til hr . Burtones politiske tilkendegivelser , men nr han som ordfrer for et forligsudvalg vedrrende et handlingsprogram for bekmpelse af narkotika hvder , at Parlamentet i dette dokument handler imod lovgivningen , vil jeg sprge ham om , p grundlag af hvilken betragtning og hvilken artikel han sttter sine udtalelser .
I modsat fald anmoder jeg ham om at trkke disse tilbage , i det mindste vedrrende den tekst vi her drfter .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Strengt taget var det ikke til forretningsordenen , hr .
Dell ' Alba . Jeg giver nu uptalt ordet til fru Oomen-Ruijten .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , lad mig allerfrst komplimentere hr . Burtone for den mde , hvorp han har udfrdiget denne betnkning .
Jeg m sige , at han har prsteret et srdeles godt stykke arbejde . Vi har under forhandlingerne og ved afstemningen ved andenbehandlingen haft nogle problemer .
Jeg vil sl fast , ogs over for hr . De Coene , at i det jeblik , der var tale om en udvidelse af dette forebyggelsesprogram med en rkke konkrete projekter , som PPE-gruppen ogs i sin tid stemte imod , fordi vi fandt , at de ikke passede ind i den retlige ramme , hvilket Rdet ogs har bevist over for Dem , at det , som De nskede , i hvert fald ikke var rigtigt , trods alle de avisskriverier , der har vret om mig i Nederlandene .
<P>
I den kommende weekend bliver det flles handlingsprogram drftet i Dublin . Der vil man se p , hvad vi i fllesskab kan gre for at angribe narkotikamisbruget i Europa .
Jeg ved , at der er en rkke af mine kolleger i Parlamentet , som siger :  hvis man nu bare legaliserer det hele , s lser man nok problemet  .
Hr . De Coene og andre af mine kolleger har fremsat et beslutningsforslag , hvori de siger , at brugeren i hvert fald m kunne rde frit over disse stoffer .
Hr . De Coene har skrevet under herp .
Denne imposante politik , for nu at bruge hr . De Coenes ord , vil jeg ikke sttte .
Og jeg skal sige hvorfor . En sdan imposant politik frer i hvert fald i Nederlandene til - jeg ved naturligvis ikke , om De lser de nederlandske aviser - at et uangribeligt institut som Jellineklinikken konstaterer , at det nu er 30 % af de sytten- og attenrige , der allerede har prvet at tage stoffer .
Det samme viser en undersgelse fra sundhedsvsenet i provinsen Groningen , som er reprsentativ for Nederlandene .
Og nr jeg sammenholder disse resultater med den accept , der kommer til udtryk i den store adgang til blde stoffer - ogs for mindre brn - s m jeg sige : Skulle vi nu ikke , inden vi roser det nederlandske eksempel i for hje toner , i fllesskab p grundlag af dette handlingsprogram , se p , hvad der giver de bedste resultater : Den heltemodige optrden i form af accepten i Nederlandene eller den bekmpelse , der finder sted i en rkke andre medlemsstater .
Det kunne jo ogs vre , at der kunne findes en mellemvej .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til - p grundlag af undersgelserne i Det Europiske Narkotikacenter i Lissabon , hvor de nuvrende lovgivninger bliver sammenlignet , og med hr . Burtones handlingsprogram i hnden - at se p resultaterne af den frte politik og p , hvordan vi kan opn gode resultater p sundhedsomrdet : antallet af narkoddsfald , antallet af HIV-smittede , tal som er lave i Nederlandene , hvordan vi kan opn sdanne lave tal ogs i andre lande .
Men p den anden side , hvordan kan vi begrnse de bivirkninger , der er i Nederlandene : det enorme antal brn , der forsger sig med narkotika ( tre gange s mange som for fire r siden ) , hvordan kan vi bringe dette tal ned .
Det vil jeg gerne have en reaktion p .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg ser af beskaffenheden af nogle af anmodningerne om at f ordet , at jeg benbart m gre opmrksom p forretningsordenen .
Personlige bemrkninger - det drejer det sig jo benbart om her - er frst tilladt ved afslutningen af forhandlingen .
Hvis De vil fremstte en personlig bemrkning , bedes De anmode mig om dette p grundlag af artikel 108 .
Denne artikel handler jo dette .
S vil De blive hrt ved afslutningen af forhandlingen , OK ?
Jeg mener , at ogs hr . De Coene reagerede p en personlig bemrkning , det samme glder hr .
Burtone . Det klarer vi alt sammen ved afslutningen af forhandlingen , men kig lige frst p forretningsordenen .
Det drejer sig nemlig om en personlig bemrkning og ikke om en fortsttelse af forhandlingen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , der m lgges afgrende vgt p forebyggelse , oplysning og uddannelse .
Dette er , hvad der fremgr af det EF-handlingsprogram , der er vedtaget med henblik p forebyggelse af narkotikamisbrug , og som skal bidrage til bekmpelsen af narkotikamisbrug , srlig ved at sttte samarbejdet mellem medlemsstaterne og samordningen af deres politik og programmer .
<P>
Det flles udkast , der er vedtaget i Forligsudvalget og strkt stttes af hr .
Burtone - som jeg siger tak for det enorme og fremragende arbejde , han har udfrt - viser de aktioner , der skal ivrksttes , og som frst og fremmest vedrrer oplysninger , forskning og vurderinger med det forml at forbedre kendskabet til narkotika og narkotikamisbrug samt flgerne heraf , srlig ved at udnytte de oplysninger , der leveres af Det Europiske Iagttagelsescenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon , og for det andet oplysning og opdragelse og uddannelse til sundhed med henblik p en forbedring af oplysningerne og denne opdragelse og uddannelse med henblik p forebyggelse af narkotikamisbrug og risiciene i forbindelse hermed , srlig i forhold til de unge i denne forbindelse og de srlig srbare grupper , herunder stofmisbrugerne .
<P>
Andre vigtige sider af sagen er : behandlingen af stofmisbrugere som syge og ikke som kriminelle , forebyggelsen , som skal tage hensyn til alle former for narkotika og psykotrofe stoffer , herunder de nye syntetiske former for narkotika , og ndvendigheden af at mobilisere alle de berrte sektorer ved sttte til et tvrfagligt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor , herunder ikke-statslige organisationer .
<P>
Af fundamental betydning finder jeg ligeledes endelig forskningen i nye samordnede strategier , der har sammenhng med andre fllesskabsprogrammer og med den fortsatte fremlggelse af de resultater , som efterhnden opns , for at undg meget negative situationer - som f.eks. i Italien - s som udbredelsen af AIDS , indesprring , social udstdelse , get smkriminalitet og get prostitution .
<P>
Man m flgelig tage hensyn til den sammensatte karakter af fnomenet og de risici , der er forbundet med det , samt den grundlggende betydning af de mange reaktioner fra sundhedsvsenets og samfundets side , som er af vsentlig betydning for beskyttelsen af sundheden og livskvaliteten .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , ogs den liberale gruppe tilslutter sig det resultat , som er opnet i forligsudvalget . Vi vil gerne komplimentere ordfreren , hr .
Burtone , for hans indsats .
Men vi gr os alligevel klart , og det hber jeg ogs , at fru Oomen gr , at det her ikke drejer sig om kampen mod narkohandelen , men om folkesundheden . Det er efter min opfattelse det politiske omrde , hvor diskussionen af narkotikaafhngigheden hrer hjemme .
<P>
Narkomaner er frst og fremmest mennesker med et sundhedsproblem og ikke kriminelle , der skal retsforflges . Vgten m ligge p forebyggelse og hjlp og ikke p straf .
Strafforflgelsen m koncentreres om narkohandelen og den organiserede kriminalitet . Lad os vre enige om det .
<P>
Jeg er da ogs meget glad for , at udvalgets endelige tekst giver mulighed for denne pragmatiske og humane indsats , rettet mod forebyggelse og begrnsning af risiko .
<P>
Et andet positivt punkt er efter min mening , at betnkningen erkender vigtigheden af samarbejdet mellem de nationale sundhedsmyndigheder og behandlingsinstitutionerne , for netop behandlingsinstitutionerne og de nationale sundhedsmyndigheder kender de daglige problemer og kan optrde effektivt .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at der nu sker fremskridt i sundhedsministeriet , men jeg m desvrre konstatere , at der nu dukker andre sager op , og her tnker jeg p det flles handlingsprogram i sjle tre . Dette nye franske forslag sigter helt og fuldt p strafforflgelse og underkender betydningen af en human og pragmatisk fremgangsmde .
Vi hber , at denne del , hvorom der stadig er megen uenighed mellem isr Frankrig og Nederlandene , kan klares p en god mde til sttte for narkomanerne .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , p De Grnnes vegne er jeg bedrvet over , at den tekst , der er blevet vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er blevet omformet under forligsproceduren .
Endnu en gang har vi vret vidne til forskellige opfattelser i Rdet og Europa-Parlamentet .
Ikke desto mindre m vi dog sige , at der er sket visse betydelige fremskridt for s vidt angr bde opfattelsen af forebyggelsen og den mde , hvorp narkotikamisbrugsproblemet angribes .
Jeg tnker herved srlig p den vgt , der lgges p , at den syge ikke er kriminel , at fngselsmiljet tvrtimod ofte er et sted , hvor risikoen for narkotikamisbrug udvikles , og at programmet skal omfatte alle former for narkotika uden forskel .
<P>
Jeg vil dog erindre om , at alkohol er farligere end hash , og at denne volder mindre skader og har frre negative virkninger i samfundsmssig henseende .
Der m ligeledes tages stilling til de strategier , der gr det muligt at redde menneskeliv . For vort vedkommende er der f.eks. her tale om kontrolleret udlevering af narkotika og mere i almindelighed afkriminalisering af misbrug .
Af stor betydning er ligeledes samarbejdet med de ikke-statslige organisationer og dialogen med de unge .
<P>
Jeg vil derfor sige tak for det arbejde , der er udfrt af de parlamentsmedlemmer , der har deltaget i Forligsudvalget , idet jeg hber , at dette bliver udgangspunktet for en ny politik inden for bekmpelsen af narkotikamisbruget .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil gerne delagtiggre vor kollega , hr . Burtone , i den skuffelse , som de radikale modstandere af forbudssystemet i dette Parlament fler .
<P>
Vi kan ikke som han glde os over , at kompromiset har frt den svkkelse af vor holdning til protokols , der allerede kom frem mellem frste- og andenbehandlingen .
Mellem disse to behandlinger mistede vi alt det , der vedrrte risikominimeringspolitikken .
Vi mistede det , der vedrrte narkotikabehandlingsfriheden , men ogs og frem for alt den under t negative dom , der endelig blev fldet over repressions- og forbudspolitikken .
<P>
For det er ndvendigt her at henlede opmrksomheden p , at disse forbudsrtier har frt til et stadig voksende narkotikamisbrug , til en stadig voksende omstning for den organiserede kriminalitet , til en forgelse af de smog mellemstore forbrydelser , der er forbundet med ndvendigheden af at skulle finansiere narkotikamisbruget , og endelig bag det forbudspskud , der frer til hemmelighedsfuldhed , til en spredning af AIDS .
<P>
Det er resultatet af forbudspolitikken . Vi har mistet det mellem frste- og andenbehandlingen .
Dr str vi alts i dag . Vi kan g ind for strsteparten af hr .
Burtones fortrffelige intentioner , men jeg er bange for , at de vil forblive besvrgelsesformularer , s lnge vi ikke radikalt stter sprgsmlstegn ved konsekvenserne af forbudspolitikken .
<P>
Jeg nsker endelig , hr. formand , i relation til fru Oomen-Ruijtens ord for lidt siden at henvise til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , rede kolleger , vi taler her om anvendelse af omkring 27 eller 29 - der er ikke nogen , der ved det - mio ecu . Det er i hvert fald betydeligt mere end en milliard belgiske franc .
Nu kan det p europisk plan mske virke som en klatskilling , men det er bestemt ikke en klatskilling for de skatteydere , som m betale denne milliard , franc for franc , sammen med de mange andre milliarder .
Og jeg kan ikke p re sige , at jeg kan g ud fra , at alle disse skattepenge bliver anvendt fornuftigt og forsvarligt .
<P>
Kernen i min indvending er , at s godt som alle de foranstaltninger , der er indeholdt i denne betnkning , og hvor jeg , i parentes bemrket , desvrre ikke kan finde et forsvar for den traditionelle familie , i vrigt lige s lidt som den dog s simple konstatering af den beklagelige , men reelle forbindelse mellem narkohandel og den store indvandring - jeg vil alts sige , at alle de nvnte foranstaltninger kunne gennemfres meget bedre og meget mere effektivt i de enkelte medlemsstater .
<P>
I kampen mod narkoen har Den Europiske Union dog en rolle at spille , men det er ikke en rolle som en slags stordistributr af rene narkosprjter .
Det er derimod en rolle , der skal sikre et gennemfrt samarbejde mellem de forskellige politimyndigheder i kampen mod den internationale narkokriminalitet og en streng kontrol af de indre og ydre grnser .
Men Den Europiske Union vil og kan som bekendt ikke ptage sig denne rolle - tvrtimod .
Kontrollen ved grnserne afskaffes , og de tilbageblevne rester betragtes af europafanatikerne som en slags forbrydelse mod menneskeheden .
<P>
Jeg erindrer ogs om , at Nederlandene inden lnge overtager formandskabet , og alle og enhver ved , hvilken dyster betydning ordet  koffieshop  har fet i det land .
Jeg forholder mig alts , mildt sagt , meget skeptisk over for de resultater , som forligsudvalget har fremlagt i dag . Vi kan ikke godkende betnkningen som sdan .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer . I tider med voksende konkurrence , hvor unge mennesker samtidig ser stadig frre muligheder til at f del i samfundets velstand , forsger de at flygte fra de store krav , der individuelt stilles til dem , ved hjlp af narkotikamisbrug .
Narkotika bliver til trst og til flugt fra virkeligheden .
Det irske formandskab har prioriteret narkotikapolitik i EU meget hjt .
Jeg hilser handlingsprogrammet med de specifikke henstillinger velkommen .
I stedet for heroinmisbrugere ser vi i stadig strre grad polytoksikomaner .
Derfor skal der ogs tilbydes differentierede hjlpemuligheder .
Heraf flger imidlertid ogs det uundgelige krav om bindende samarbejde mellem alle dem , der er med til at tage sig af narkomanerne .
Det er fortsat vigtigt med omfattende oplysningsarbejde i isr vore skoler .
Dialogen med risikoudsatte brn og deres forldre , allerede i brnehavealderen , er et meget vigtigt punkt som led i det forebyggende arbejde .
<P>
Narkotikamisbrug , ulovlig narkotikahandel og den dermed forbundne flgekriminalitet virker destruktiv p samfundet .
Derfor skal det vre Den Europiske Unions stadige anliggende at bekmpe dette .
P national og regional plan skal man bent kunne debattere narkotika , her m der ingen tabuer vre .
Vi m fremme harmoniseringen af lovbestemmelserne i medlemslandene .
Det hollandske formandskab mrker et strkt pres fra mange EU-lande , og jeg hber , at Nederlandene med sin tolerante politik tilslutter sig strengere fortolkninger inden for narkotikapolitikken .
<P>
Som praktiserende apoteker afviser jeg ethvert forsg p at udlevere hash via apoteket .
En sdan praksis ville stille narkotika p linje med lgemidler , og det synes jeg er meget farligt .
For mig er det helt uomgngeligt , at narkotika er ulovlig .
Det fremmeste ml for enhver narkotikapolitik m vre at hjlpe stofmisbrugerne , dvs. behandling .
Den centrale opgave er og bliver imidlertid det forebyggende arbejde med nye veje og koncepter .
Her skal alle ansvarlige i samfundet isr inden for uddannelse og pdagogik lfte sin del af opgaven .
Eksemplets magt er den mest effektive mde at forebygge p .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de vrige taleres komplimenter til hr . Burtone for det store arbejde , han har gjort med denne betnkning .
<P>
Der er imidlertid et par grundlggende holdningsmssige forskelle , som m fremhves , og hvis betydning ikke br undervurderes .
For det frste er den eneste mde , hvorp vi kan lse hele narkoproblemet og de sundhedsproblemer , der flger med , ved helt at fjerne eftersprgslen .
Hvordan kan vi s bedst n dette ml ?
Den bedste strategi vil vre en grundig undervisning i alle de farer og risici , der er forbundet med narkomisbrug .
Jeg hber , at man i alle medlemsstater vil begynde s tidligt som muligt - mske med de 8-9-rige brn - og give dem mere undervisning i skolen , hvor man fortller dem om alle farerne .
<P>
Vi m heller ikke undervurdere familiens grundlggende , opdragende rolle .
Forldre og formyndere br have adgang til information , s de kan lre at genkende faresignalerne og ogs fortlle deres egne brn , hvad de br gre .
<P>
Endelig m vi aldrig undervurdere det personlige ansvar og den rolle , det spiller .
Der , hvor jeg er mest uenig med denne betnkning , er , hvor den klassificerer alle narkomaner som syge snarere end kriminelle .
Det er almindeligt kendt , at narkomaner foruden at bruge kriminaliteten til at dkke deres egne behov , faktisk ogs deltager i andre illegale og kriminelle handlinger .
Deres misbrug kan ikke bruges til at fritage dem for ansvaret for deres kriminelle handlinger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen er endelig net til en vis forstelse , der har bevirket vedtagelse af EF-handlingsprogrammet vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug .
Den meget vigtige rolle , familien og skolen efter vor opfattelse skal spille gennem en holdbar forebyggelseskampagne , str fast , og det pgldende program skal kunne omfatte alle stoffer fra de lette til de hrde og udvide handleomrdet inden for risikogrupperne .
<P>
I en sdan debat indgr det kde udfald , som nylig er gjort af lederen af den italienske regeringskoalition , som mske for at plante et noget for lvrigt  oliventr  har talt om liberalisering af hallucinationsfremkaldende stoffer .
Jeg vil her erindre om , at nr sprgsml om f.eks. narkotika , homoseksualiteten og dens retlige stilling , gensplejsning og abort har mdt vanskeligheder i nutidens samfund , er der givet ikke tale om et sammenstd mellem p den ene side frihed og p den anden side fordlgelse , men tvrtimod om to forskellige mder at forst friheden og samfundet p .
Frihed betyder selvsagt ikke , at enhver kan gre , hvad han vil , den er ikke et resultat af etisk ligegyldighed , men tvrtimod en flge af religion og moralsk bevidsthed .
Den er flgelig noget andet end udslag af en ren og skr subjektiv vilje .
<P>
Hvorledes skal man besvare flgende sprgsml ?
Er et samfund godt , hvori narkotika , endda heroin , mere eller mindre legalt frit kan forhandles ?
Er det tilladt at indfre en statslig hashrus ?
Er det positivt at ge de unges bevidsthed ?
Der er her tale om sprgsml , som skal underkastes en kulturel debat , og som ikke br vre eller blive genstand for en ren og skr politisk propaganda .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , teksten til den flles holdning fra Rdet og Parlamentet er klar . Ordfreren har taget hrdt fat , og der blev opnet et kompromis .
De skarpe kanter er slebet af de politisk flsomme ndringsforslag , og det er jeg glad for .
Disse ndringsforslag ville i virkeligheden plgge medlemsstaterne en bestemt form for narkopolitik , og vel at mrke en meget liberal eller skadebegrnsende politik .
I Nederlandene har vi nu i en rum tid gjort erfaringer med en sdan politik , og selv om procenten af misbrugere af hrd narkotika i Nederlandene ikke er hj internationalt set , vre dermed ikke sagt , at en liberal narkopolitik er en god politik .
Hvis vi ser p procenten af narkotikamisbrugere i befolkningen , s spiller talrige sociale faktorer ind , og ikke blot sprgsmlet om , hvorvidt blde stoffer er lette at f fat i .
<P>
I den tekst , som forligsudvalget nu har vedtaget , findes der nogle steder stadigvk henvisninger til flsomme omrder . Jeg tnker her isr p projekter for ombytning af injektionsnle med henblik p at undg AIDS og uddeling af metadon som en mulig afvnningsstrategi .
I sig selv er det forhold , som br have plads i en integreret bekmpelse af afhngigheden , forudsat at der finder en stram styring sted . Heldigvis nvnes disse punkter nu kun som led i evaluering og undersgelse og ikke som en konkret politik .
Vi kan derfor godt tilslutte os disse punkter .
De kan i vrigt netop rummes inden for traktatens artikel 129 . P grund af det forgede antal foranstaltninger i bilaget og p grund af den brede definition af begrebet forebyggelse er dette program ganske vist blevet meget omfattende .
Hvis man sammenholder dette med de begrnsede midler , der er til rdighed for dette program , s kan medlemsstaterne ikke gre andet end at foretage et valg blandt de foranstaltninger , som bilaget tilbyder . Den enkelte medlemsstat m nu foretage sin egen prioritering .
Det kan let bringe det forebyggende programs effektivitet i fare . Det ville vre beklageligt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
rede hr. formand ! P egne og de vrige lsgngeres vegne vil jeg gerne sttte Forligsudvalgets holdning .
Ikke desto mindre tror vi , at der her tages nogle ting op , som der burde gs endnu lngere med .
F.eks. er vi enige med medlemmerne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet i , at alkoholisme i stor grad undervurderes .
I nogle lande er det endda sdan , at de unge skal betale mindre for alkoholholdige end for alkoholfrie drikkevarer .
<P>
Et andet problem er definitionen af stofmisbrugere som syge mennesker .
Uanset hvor rigtigt dette er , skal der udarbejdes nye metoder her , s vi ogs kan behandle disse syge mennesker .
De eksisterende metoder , som lgevidenskaben tilbyder , er efter vor erfaring ikke tilstrkkelige til at gre en stofmisbruger rask igen .
Definitionen alene gr ikke , at de patienter , som vi nu har i stedet for kriminelle , ogs fr en passende behandling .
<P>
Vi ser ogs et problem i uddelegeringen af det oplysende arbejde til skoler og universiteter og i den stigende problematik med den sociale deling i Europa .
At bedre stillede har adgang til bedre skoler og drligere stillede til mindre gode skoler , ved vi af erfaring .
I disse skoler , hvor de drligere stillede kommer , er det ofte slet ikke muligt at udve forebyggende arbejde eller at give dokumentation og information .
<P>
Endelig er der ogs punktet om et tttere samarbejde med de lande , hvor narkotika bliver produceret .
Bare at sende penge til disse lande er ikke tilstrkkeligt .
Man m udarbejde programmer , der skal hjlpe dem med at f stillet om til andre produkter .
<SPEAKER ID=37 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , narkotika er noget , der alvorligt bekymrer os alle , Europas borgere .
De tanker , drftelser og udvekslinger af synspunkter , der er kommet frem under den lange procedure med vedtagelsen af dette program , har vret frugtbare og gjort det muligt konkret at forbedre EF-instrumentet for forebyggelse af narkotikamisbrug .
Vi er overbevist om , at programmet er trovrdigt og tager hensyn til alle de fremgangsmder , der flges i medlemsstaterne .
<P>
Vi har ikke til forml at tage ideologisk eller moralsk parti for den ene eller den anden og ej heller fastlgge n og kun n tilgang til , hvad der skal forsts ved narkotika og forebyggelse af narkotikamisbrug , samt hvilke former for politik man skal fre inden for denne sektor .
Vort forml er mere at understrege den sammensatte karakter af problemerne i forbindelse med narkotikamisbrug og acceptere , at der foregr debatter mellem fagfolk , videnskabsmnd og teknikere vedrrende de forskellige former for og midler til at angribe problemet .
<P>
P Kommissionens og min kollega , kommissr Flynns vegne vil jeg sige Europa-Parlamentet tak for den sttte , det har givet programmet , og srlig ordfreren , hr . Burtone , for det arbejde han har udfrt i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil ligeledes tilfje nogle bemrkninger vedrrende forligsproceduren .
Endnu en gang har alle institutionerne spillet deres rolle helt ud ved behandlingen af srlig vigtige problemer .
Kommissionen vil srlig fremhve to punkter . Det frste vedrrer deltagelsen af de forskellige aktive institutioner og organisationer inden for nedbringelsen af eftersprgslen efter narkotika , som kan komme til at deltage i de aktiviteter , der er omhandlet i programmet .
Jeg vil fremhve , at Kommissionen i medfr af artikel 5 , stk . 2 , litra f ) , i afgrelsen vil foresl metoder til samarbejde om gennemfrelsen af programmet med deltagelse af offentlige og private organisationer , ikke-statslige organisationer , herunder frivillige organisationer og behandlingssamfund samt sammenslutninger , der yder social bistand .
For s vidt angr de vrige programmer inden for sundhedssektoren vil Kommissionen naturligvis fremme samarbejdet mellem arbejdsgrupper fra de forskellige medlemsstater med srligt henblik p aktiviteten inden for de europiske netvrk , der bistr borgerne inden for forebyggelse af narkotikamisbrug .
<P>
Det andet punkt , jeg nsker at understrege , hr. formand , vedrrer videregivelsen af oplysninger til EuropaParlamentet vedrrende ivrksttelsen af programmet .
Den modus vivendi mellem institutionerne vedrrende ivrksttelsen af akter , der er vedtaget efter proceduren i artikel 189 B i EF-traktaten udgr , sledes som det er tilfldet med dette program , grundlaget for at give Parlamentet de nskede oplysninger .
Yderligere forpligter Kommissionen sig til hvert r at give Europa-Parlamentet de samme oplysninger som dem , der er omhandlet i artikel 5 , stk . 4 , i afgrelsen , hvori det hedder , at Kommissionen skal give det udvalg , der nedsttes i samme artikel , meddelelse om alle afgrelser og beslutninger , der er truffet i forbindelse med de enkelte projekter .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , jeg vil godt lige komme med en bemrkning , fordi en af talerne , fru OomenRuijten , hele to gange i denne debat har pstet , at jeg personlig skulle have underskrevet et beslutningsforslag vedrrende legalisering af narkotika .
Jeg ved , hvilket beslutningsforslag det drejer sig om , men jeg skal gentage , at jeg ikke har underskrevet dette , og vil derfor henstille til mine kolleger , at de , hvis de nvner mit navn , frst lige orienterer sig bedre !
<SPEAKER ID=39 NAME="Burtone">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed , srlig for at overholde en pligt over for mig selv , men tillige af institutionel karakter og en korrekt optrden over for Europa-Parlamentet , som jeg altid har udvist under mit hverv som ordfrer .
<P>
Jeg tillader mig at gre hr . Dell ' Alba opmrksom p , at han , hvis han havde vret mere opmrksom under mit indlg , ikke ville have sagt noget , som kunne give anledning til polemik , og som mske allerede har udviklet sig hertil .
<P>
Her i aften har jeg ogs her i salen omtalt et forlb , en debat og valg , som Europa-Parlamentet har haft her for nylig .
Som den ivrige parlamentariker , hr . Dell ' Alba er , vil han sikkert erindre , at visse parlamentarikere i et ndringsforslag havde fremsat et forslag til legalisering af visse stoffer , og at Parlamentet ganske klart og utvetydigt forkastede dette .
Jeg tilfjer , at alt dette ikke kan rummes i selve betnkningen , fordi det netop omtalte ndringsforslag blev forkastet .
Det m De tage konsekvenserne af .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vor kollega , hr . De Coene , ngter at have underskrevet et forslag til henstilling , som jeg for min del har underskrevet .
Der er tale om det forslag , som fru Oomen-Ruijten henviste til , og som jeg gerne vil vende tilbage til .
Jeg vil sttte mig til vor forretningsorden og isr til dens artikel 46 , der gr det muligt for et vist antal medlemmer sammen at fremstte forslag til henstilling , der efterflgende bliver henvist til behandling i det kompetente udvalg , inden sagen bliver bekendtgjort for plenum .
<P>
For nrvrende er det pgldende forslag til henstilling et officielt dokument fra Europa-Parlamentet , der bevger sig frit inden for vort Parlament , og jeg kan heller ikke acceptere , at fru Oomen-Ruijten latterliggr den stilling , der indtages af medunderskriverne af dette forslag til henstilling , ved at sige , at vi har nsket at indtage en liberal stilling , der gr det muligt for forbrugeren at vlge frit mellem alle typer narkotika .
For det er ikke sandt .
Efter min mening udgr en liberalisering af narkotikamisbruget og den aktuelle bekmpelse af narkotikamisbruget , isr i mit land , to former for dogmatisme , der er fuldt ud p linie med hinanden .
Og jeg forsvarer en stillingtagen , som jeg finder er den pragmatiske fornufts stillingtagen , og som gr ud p en kontrolleret legalisering og frihed til recepter i behandlingsjemed .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , fordi der rigtignok er tale om en personlig omstndighed , henlede Deres opmrksomhed p et srligt punkt .
Jeg hber , at der er tale om en oversttelsesfejl , i alt fald til fransk , nr fru Oomen-Ruijten skulle have sagt , at den stilling , som hendes kolleger indtager , er stupid , for jeg mener , at vi skylder den almindelige parlamentariske hflighed at undg at anvende en sdan sprogbrug over for de holdninger , som denne eller hin mtte indtage , selv om jeg erkender , at der ville vre meget at sige om relevansen eller klgten ved en rkke af disse .
Vi skal alts drfte dette forslag til henstilling , og lad s fru Oomen-Ruijten i alt vsentligt spare p sine argumenter indtil da , som vi s frit vil kunne imdeg .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , til den sande liberale hr . Hory vil jeg sige , at han med sin politik srger for , at mange unge kommer p stoffer .
Det er jeg ikke tilhnger af .
Til hr .
De Coene vil jeg sige , at jeg er meget ked af , at jeg har nvnt Deres navn i denne forbindelse , men jeg vil nsten tilfje , at nu er vi igen kvit , for mit navn er af Dem uretmssigt citeret i flere aviser i Nederlandene , men alligevel , min oprigtige undskyldning .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Mrkning og prsentation af levnedsmidler
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0406 / 96 ) fra Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 79 / 112 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om mrkning af og prsentationsmder for levnedsmidler samt om reklame for sdanne levnedsmidler ( C4-0628 / 96-00 / 0380 ( COD ) ) ( Ordfrer : Schnellhardt ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , forligsproceduren vedrrende direktiv 79 / 112 / EF om mrkning af levnedsmidler blev afsluttet den 16. oktober under triloger .
I alt fem af EuropaParlamentets ndringsforslag var i modstrid med Rdets holdning og skulle dermed forhandles .
Resultaterne er set med Parlamentets og , tror jeg , forbrugernes og levnedsmiddelproducenternes jne meget tilfredsstillende .
<P>
Lad mig kort ridse de enkelte ndringer op .
I forbindelse med ndringsforslag nr . 18 blev Parlamentets vsentlige forslag accepteret uden videre , blot ville Rdet i forbindelse med brugen af producentlandets varebetegnelse tilfje yderligere information som beskrivende oplysninger direkte sammen med varebetegnelsen .
Dette kunne Europa-Parlamentets delegation ikke acceptere .
Den lsning , der blev fundet , er i trd med EFDomstolens dom i sauce bearnaise-sagen , men giver alligevel mulighed for supplerende oplysninger .
Disse supplerende oplysninger kan imidlertid kun tilfjes , hvis de vrige bestemmelser i dette direktiv ikke er tilstrkkelige til at informere forbrugerne korrekt .
<P>
Til de vrige bestemmelser hrer ogs artikel 6 om ingredienslisten .
Dette imdekom Europa-Parlamentets anliggende om ved kb af produkter med producentmrkning at sikre forbrugerne tilstrkkeligt med en bred vifte af oplysninger , men samtidig ikke tillade en sand strm af forvirrende og ensidige oplysninger , der falder uden for det kendte mrkningsmnster .
Desuden tror jeg , at man snarere vil tage afstand fra at anbringe forvirrende oplysninger end gribe til forbud mod producentmrkning .
<P>
Resultatet af ndringsforslag nr . 5 er ogs blevet forbrugervenligt .
Dette ndringsforslag vedrrer artikel 6 og faststter visse undtagelser fra kravet om ingrediensangivelse .
Selv om Rdet ville regulere undtagelserne ved komitologiprocedure , kunne Parlamentet komme igennem med sine tanker om , at undtagelserne skulle reguleres af selve direktivet . Mens ndringsforslag nr .
7 ikke udlste nogen strre diskussion - for Rdet og EuropaParlamentet enedes om de formuleringer , som Parlamentet fremsatte ved frstebehandlingen - , skulle ndringsforslag nr . 8 beskytte de personer , som reagerer allergisk p gluten .
For at give disse personer de ndvendige oplysninger anmodede Parlamentet om , at ingrediensen stivelse skal have tilfjet , om den er af  vegetabilsk  eller  animalsk  oprindelse .
Trilogen resulterede i , at direktivet nu ndres sledes , at stivelse eller modificeret stivelse altid skal suppleres med en oplysning om dens srlige oprindelse , sfremt denne ingrediens kan indeholde gluten .
<P>
Forhandlingerne om ndringsforslag nr . 10 var lidt vanskeligere .
Parlamentet nskede egentlig ikke at tillade nogen undtagelser i forbindelse med oplysning om mngden af en ingrediens , nr den pgldende ingrediens er angivet i varebetegnelsen eller som billede p etiketten .
Men vi er meget tilfredse med resultatet , da der blev tilfjet , at disse oplysninger skal med , nr de er afgrende for at vlge levnedsmiddel og vejlede forbrugerne , alts f.eks. i forbindelse med den bermte salami-pizza , men at de ikke behver at vre med i forbindelse med f.eks. malt whisky , hvor det er mindre vsentligt , hvor meget malt der er i whiskyen .
<P>
Egentlig ville mit indlg nu have vret frdigt , hvis jeg i weekenden ikke havde modtaget en fax fra Det Europiske Vinforbund om , hvordan jeg skulle forholde mig her i forbindelse med dette direktiv og min redegrelse .
Derfor m jeg her stte et par ting p plads , da Forligsudvalgets forslag til afgrelse gang p gang sttes i sammenhng med mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
En sdan sammenhng findes slet ikke .
Kommissr Bangemann sagde efter andenbehandlingen helt tydeligt , at han gerne vil forelgge et forslag til mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
Dermed tog han hensyn til Parlamentets nsker , og han gik den sdvanlige institutionelle vej , iflge hvilken Parlamentet skal behandle et ndringsforslag endnu en gang , hvis et direktiv ndres i vsentlig grad .
Det er faktisk flgen af denne udtalelse , og kommissr Bangemann bekrftede som led i forligsproceduren skriftligt , at han vil gre dette .
<P>
Der er derfor overhovedet ingen sammenhng mellem dette resultat og det , som Kommissionen senere vil forelgge .
I det store og hele synes jeg dette er et tilfredsstillende resultat for forbrugere , producenter samt for Parlamentet . Jeg tror heller ikke , at Rdet ser noget problem i dette resultat .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil komplimentere ordfreren for det gode resultat .
Jeg har nsten de samme , blandede , erfaringer som han med forligsprocedurerne her i Parlamentet . Nogle gange bliver der gjort fremskridt , andre gange fortaber de sig i bagateller .
I den foreliggende sag er der sket fremskridt , og i den forbindelse vil jeg gerne rose hr .
Schnellhardt , som igennem lang tid har vret ordfrer for denne betnkning , og ligeledes formanden for Forligsudvalget , hr . Imbeni , samt alle de vrige , der har deltaget .
Jeg sttter alt , hvad hr . Schnellhardt har sagt med hensyn til , hvor vigtigt det er for forbrugerne , at der nu indfres en mrkning , hvor angivelserne er klare og uden dikkedarer .
Jeg tror , det har stor vrdi .
Jeg tror , det har srlig stor vrdi for de mennesker , der lider af glutenallergi : de vil nu f en advarsel , som udtrykkeligt fremgr af mrkningen .
<P>
Jeg vil gerne g videre med det punkt , som min kollega , hr . Schnellhardt , afsluttede sit indlg med .
Det drejer sig om mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
Den oprindelige tekst , som Kommissionen fremlagde , indeholdt en henvisning til mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
Vi er alle her i forsamlingen klar over , hvilket pres der lgges p Kommissionen , p Rdet og p parlamentsmedlemmerne , s snart det drejer sig om alkoholholdige produkter .
Pludselig er de ikke lngere blot et forbrugsgode , men en vidunderlig kulturel oplevelse .
I betragtning af , at den strste bryggerikoncern i Det Forenede Kongerige ligger i min valgkreds , skulle jeg vre den sidste til at stille sprgsmlstegn ved vrdien af alkoholholdige drikke indtaget med mde .
Men jeg er ndt til at sige , at jeg mener , de br mrkes korrekt som ethvert andet levnedsmiddel .
De indebrer risici og farer ligesom ethvert andet levnedsmiddel eller enhver anden drikkevare .
Da Rdet fremlagde den flles holdning , var den del , der omhandlede alkoholholdige drikkevarer , p mystisk vis blevet fjernet fra teksten , og derfor ventede vi , at Rdet ville komme med et forslag ved andenbehandlingen .
Da fik vi imidlertid at vide , at der muligvis ville komme et forslag fra Kommissionen , og kommissr Bangemann sendte den 31. oktober en skrivelse til vor formand , hr . Collins , hvori han meddelte , at Kommissionen nu ville forpligte sig til snarest at fremlgge et nyt forslag til direktiv om mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
Og hvor er det s henne ?
Jeg forstr , at kommissr Monti skal svare i dag .
Jeg tror , det vil vre en stor hjlp for Parlamentet , hvis han kunne komme med en tilkendegivelse af , hvordan det gr med dette forslag p nuvrende tidspunkt .
Stttes det stadig i sin helhed af Kommissionen , og hvornr fr vi det at se ?
Med denne ene protest vil jeg helhjertet anbefale direktivet og alle , som har arbejdet med det , og jeg tror , det vil betyde store fordele .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , rede kolleger , mrkning af et levnedsmiddel er et nyttigt instrument , og det er derfor vor pligt at omgs den med omhu .
Den er nyttig , fordi den uden at forstyrre det indre marked giver forbrugeren mulighed for at foretage et fornuftigt valg blandt et omfattende udvalg af varer .
Men hvad hjlper det at oplyse forbrugeren gennem mrkningen , hvis han ikke forstr de oplysninger , der er rettet til ham af den simple grund , at mrkningen er affattet i et sprog , han ikke behersker ?
<P>
Iflge mrkningsdirektivet fra 1978 var det tilstrkkeligt , at oplysningerne p etiketten var anfrt i et for forbrugeren forsteligt sprog .
De to Peters-domme , der i mellemtiden er afsagt , har dog skabt tvivl og frt os ud i en vanskelig situation , hvor vi m tage et tilflde ad gangen .
Den , der har fulgt med i Peters-sagens retslige smertensvej , ved , hvad jeg taler om .
<P>
Jeg er glad for , at det er lykkedes os at overbevise de andre institutioner om , at det er ndvendigt med bedre garantier , og at medlemslandene i fremtiden eksplicit fr mulighed for at krve t eller flere sprog .
<P>
Det nye mrkningsdirektiv , som vi formelt skal vedtage i morgen , forener principperne for det indre marked med principperne for forbrugerbeskyttelse .
Forhandlingerne har taget megen tid , men nu er resultatet i hus , og jeg nsker at takke alle , der har taget del i forligsforhandlingerne , for det gode samarbejde , specielt ordfreren hr . Schnellhardt , og jeg nsker til lykke med resultatet .
<P>
Hvad angr varebetegnelsen , er der en tydelig fremgang .
Direktivet fra 1978 var vagt og tvetydigt - og i den henseende vanskeligt foreneligt med det indre markeds principper .
Jeg hber s blot , at nden i barnaisedommen er til stede , nr Kommissionen indfrier sin rolle som vogter af traktaten i denne sag .
<P>
Den kvantitative ingrediensangivelse er et andet eksempel p en mere afbalanceret information , og den har min velsignelse . Endelig finder jeg ogs , at det er et rigtigt valg , at mrkningen af produkter , der har vret underkastet genmodifikation , bliver fastsat i den srlige forordning for novel-foods .
<P>
Nu mangler s ikke blot de alkoholholdige drikkevarer , men ogs oplysning om nringsvrdi .
Hvad oplysningen om nringsvrdi angr , m der inden lnge trffes et valg . Her skal man turde sprge sig selv , hvad nytten er , hvis forbrugerne ikke kender nok til ernringslre .
Forbrugeren m ndvendigvis ogs selv bre et ansvar , hvis han bekymrer sig om den rette ernring , men han m have visse informationer til sin rdighed .
Ernring og overernring er efter min fornemmelse et aspekt i forbrugerbeskyttelsen , som indtil nu har vret for lidt fremme .
Jeg vil da ogs sprge kommissren , om han ikke ogs mener , at tiden er inde til at gre mere brug af befjelsen for p det forebyggende omrde vedrrende folkesundheden at gre en indsats med hensyn til forbrugeroplysning ud over mrkningen og stimulere en adkvat forbrugeroplysning p ernringsomrdet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg kunne tnke mig at indbyde Dem til et jeblik at stille Dem p min plads . S vil De kunne se , at man ikke herfra kan se p skrmen , hvornr det er ens tur .
Jeg har allerede en tre-fire gange i trk foreslet , at man ogs placerer n her , men det synes ikke at vre muligt .
Hvis der ikke er penge til det , har jeg da en gammel skrm stende derhjemme , som jeg gerne vil stte her .
<P>
Jeg vender tilbage til den sag , vi drfter i jeblikket , og jeg m komplimentere hr . Schnellhardt for hans betnkning og det kompromis , der er opnet .
Det har nsten vret en livsopgave at vre ordfrer for en sag , som det har taget s lnge at behandle .
Det er et godt kompromis , og jeg finder ogs , at forbedringerne af mrkningen af levnedsmidler er en logisk flge af vort indre marked .
Hvis det ikke er muligt at harmonisere indholdet af levnedsmidlerne , m det i det mindste vre muligt at oplyse forbrugerne om de ingredienser , de kan komme ud for i levnedsmidler . Og jeg finder , at det er lykkedes at klare denne opgave temmelig godt i kompromiset .
De tre aspekter , hvor Parlamentet isr har fet medhold , skal jeg ikke gentage .
De er udfrligt behandlet af alle tidligere talere . Jeg vil ogs i lighed med andre endnu en gang understrege det ansvar , som nu phviler Kommissionen , og jeg vil sprge hr .
Bangemann , der her er reprsenteret ved sin kollega hr . Monti , om han vil st ved det lfte , han gav under forberedelserne og forligsproceduren om s hurtigt som muligt at fremstte et nyt forslag vedrrende mrkningen af alkoholholdige drikke .
M jeg bede hr . Monti om endnu en gang at bekrfte dette i sit svar til Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Vi m se , hvad vi kan gre med skrmen , hr . Eisma .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , kre kolleger , siden 1992 er der blevet gjort et enormt stykke arbejde for at ndre det direktiv , som vi drfter her i aften .
Det arbejde , der er gjort af successive ordfrere , det vre sig fru Langenhagen ved frstebehandlingen eller hr . Schnellhardt ved andenbehandlingen , br roses .
Det har rent faktisk gjort det muligt for vort Parlament at kunne udtale sig ved to lejligheder .
<P>
I forbindelse med indevrende mdeperiode skal vi stemme om et flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse , sledes som det er blevet godkendt af Forligsudvalget .
Personligt kan jeg og min gruppe g fuldt ud ind for at stemme for vedtagelsen af denne tekst , og mlet med mit indlg befinder sig ogs p et andet plan .
<P>
Uden for denne aftale har et politisk kompromis ladet Europa-Parlamentets endelige godkendelse af det flles udkast afhnge af , at Kommissionen forelgger et nyt srforslag om alkoholholdige drikkevarer .
Jeg sprger derfor mig selv , hvorfor denne kobling er blevet foretaget ?
Hvorfor har Europa-Parlamentets delegation ved forligsmdet gjort sig til talsmand for en anden holdning end den , der blev vedtaget af Parlamentet ved de to drftelser , hvor alle parter udtalte sig om problemet vedrrende mrkning af alkoholholdige drikkevarer , herunder den drftelse , der fandt sted i oktober 1993 om Langenhagen-betnkningen og den drftelse , der fandt sted i oktober 1995 om Schnellhardt-betnkningen ?
<P>
Vi forstr ikke , hvorfor den holdning , som Parlamentet vedtog i mdeperioden i oktober 1995 , i dag bliver sat til debat med henblik p et nyt forlig , der ikke mere vil vre et udtryk for en parlamentsbeslutning .
<P>
Der er ikke indtil nu blevet givet noget svar p de sprgsml , som flere af mine kolleger og jeg selv har stillet herom .
Kan vort Parlament p dette sidste stade af forhandlingerne acceptere , at der bliver tilfjet et punkt , som det allerede har udtalt sig om , og som er blevet accepteret af institutionerne , ministerrdet og Kommissionen ?
<P>
Jeg anbefaler sledes , at vi samtidig med , at vi vedtager det flles udkast , som er forelagt os , afviser at g fra vort ord og afviser enhver anmodning om at forelgge en yderligere tekst .
<SPEAKER ID=50 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , med udsigt til den endelige vedtagelse behandler Parlamentet her det flles udkast til handlingsprogram , som er resultatet af forligsproceduren vedrrende ndring af direktiv 79 / 112 / EF om mrkning af levnedsmidler .
<P>
Jeg vil sige Parlamentets delegation tak for dens meget effektive deltagelse i sgningen efter et kompromis inden for rammerne af forligsproceduren . Srlig siger jeg ordfreren , hr .
Schnellhardt og formanden for Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , hr . Collins tak .
<P>
Kommissionen er glad for at kunne acceptere teksten til det foreliggende kompromis .
Denne ndring af direktiv 79 / 112 / EF vil langt om lnge gre det muligt dels betydeligt at forbedre forbrugerinformationen og dels styrke den frie bevgelighed for levnedsmidler p enhedsmarkedet .
<P>
Sgningen efter lsninger , der kan sikre forbrugerne tilstrkkelig information , skal dog fortsttes ud over overenskomsten i dag , og jeg finder , at indlggene fra parlamentsmedlemmerne i denne drftelse har vist interessante nye veje i denne henseende .
<P>
I lighed med Parlamentet finder Kommissionen det ndvendigt at finde en hurtig lsning p problemet vedrrende fortegnelsen over ingredienserne i alkoholholdige drikke .
<P>
Kommissionen havde ved vedtagelsen af den flles holdning i Rdet accepteret , at dette punkt , som indgik i dens oprindelige forslag , blev udskilt , for ikke at stte vedtagelsen af hele forslaget som sdant p spil .
<P>
Da det i jeblikket er umuligt at finde en kompromislsning med medlemsstaterne , men under hensyn til visse kritikpunkter mod det oprindelige forslag , forpligter Kommissionen sig til hurtigst muligt at forelgge Parlamentet og Rdet et nyt forslag til direktiv om ndring af direktiv 79 / 112 / EF med henblik p fastlggelse af reglerne for etikettering vedrrende ingredienserne i alkoholholdige drikke .
<P>
Endelig kan jeg , ogs for s vidt angr udtrykkelige krav , der er fremsat , bekrfte over for Parlamentet , at Kommissionen formentlig om kort tid som bebudet vil vedtage det nye forslag , og fremsendelsen til Parlamentet og Rdet vil ske i begyndelsen af 1997 .
Parlamentet vil sledes f mulighed for ved frstebehandlingen at give udtryk for sin mening om dette vigtige emne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
 Told 2000 
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0390 / 96 ) fra Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutninger om vedtagelse af et EF-handlingsprogram p toldomrdet (  Told 2000  ) - ( C4-0598 / 96-95 / 0087 ( COD ) ) ( Ordfrer : von Wogau ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Det foreliggende flles udkast til beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvsenet i EF er efter min mening et godt kompromis .
Takket vre et intensivt forarbejde kunne vi allerede p Forligsudvalgets frste mde f et resultat i stand , som er acceptabelt for alle parter .
Vore krav blev ganske vist ikke opfyldt helt i alle tilflde , men i det store og hele kan vi imidlertid vre tilfredse .
Mlet for handlingsprogrammet Told 2000 er i frste rkke at f et ens beskyttelsesniveau for alle Unionens ydre grnser .
Effektiviteten af toldprocedurerne og -kontrollen skal styrkes .
Hvis det indre marked skal fungere ordentligt , er dette af afgrende betydning .
Et andet vigtigt ml er at beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
Programmet har et budget p 50 mio ecu for perioden 1996 til 2000 .
<P>
De ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede , sigtede frst og fremmest mod at fremskynde toldsamarbejdet i EF-regi , forbedre kontrollen og informatisere systemerne i strst mulig grad .
Den flles beskyttelse af de ydre grnser m imidlertid ledsages af en bning af de indre grnser .
Jeg har derfor lagt srlig vgt p det ndringsforslag , der angr fremmen af videreudviklingen af det indre marked til et gte europisk hjemmemarked .
Realiseringen af det europiske hjemmemarked har hjeste prioritet .
P et sdant bortfalder alle de forskelle , der stadig hersker p mange omrder mellem medlemslandenes hjemmemarkeder , og som hindrer den frie bevgelse af arbejdskraft , varer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
Lad mig fremhve endnu et par ting fra handlingsprogrammet , som vi har kmpet srlig for .
Blandt andet indfrelsen af en pligt til at bre Fllesskabets tolv stjerner p toldembedsmndenes uniformer , hvilket nu str i artikel 2 .
Dette skal gre toldembedsmndenes EF-tilhrsforhold synligt for alle .
Noget helt afgrende er naturligvis bekmpelse af svig .
Vi nskede en hurtig informatisering af toldprocedurerne . I artikel 8 er det f.eks. nu formuleret som ml , at procedurerne for fllesskabsforsendelser skal vre edb-styret inden 1998 .
I artikel 9 forpligter Kommissionen sig bl.a. til i partnerskab med medlemsstaterne at undersge mulighederne for at udbygge de edb-midler , der er velegnede til at lette informationsudvekslingen mellem toldembedsmndene og toldadministrationen .
<P>
Netop i forbindelse med den interne transit i Fllesskabet er dette af srlig betydning , nr vi gang p gang oplever , at lastbiler , der er fuldlastede med cigaretter , kommer ind i Fllesskabet og s pludselig forsvinder ud i det bl .
Der er folk , der tjener store penge p dette ; andre , nemlig de , der hfter for forsendelsen som f.eks. speditrerne , er taberne i dette spil .
<P>
Jeg vil gerne lige nvne et sidste punkt .
Det drejer sig om den flles uddannelse af toldembedsmnd , som vi har fremsat forskellige forslag til .
Det handler f.eks. om oprettelsen af et europisk toldakademi .
I punkt 11 plgges det Kommissionen at undersge et sdant akademis hensigtsmssighed .
I en erklring , som er vedlagt forslaget , forpligter Kommissionen sig til at undersge mulighederne for at fremme en langtidsudveksling af embedsmnd mellem de nationale toldadministrationer .
<P>
Vi har fremsat en stribe andre forslag til forbedring af handlingsprogrammet .
Det kommer de efterflgende talere sikkert ind p .
Jeg vil i den forbindelse takke de vrige medlemmer af delegationen og isr formanden , fru Fontaine , samt medordfrer Wemheuer fra Budgetkontroludvalget , for det fremragende samarbejde .
Jeg henstiller til plenarforsamlingen , at den godkender Forligsudvalgets flles udkast .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr Monti ! Der er et indre marked , der er en europisk toldtarif , og den told , der opkrves , er Den Europiske Unions egne indtgter .
Det er alt sammen flles .
S er der 15 forskellige nationale toldadministrationer , som skal srge for , at det hele fungerer .
Dette er - ikke bare - i min politiske gruppes jne en anakronisme .
<P>
Vi er imidlertid ikke s virkelighedsfjerne , at vi tror , at man kan indfre kun n toldadministration .
Det er helt klart .
Men vi nskede , at fllesskabstrkket bliver lidt tydeligere .
Vi nskede et handlingsprogram , som konkret viser , hvordan toldadministrationerne bedre kan samarbejde .
<P>
Hvis jeg kun holdt mig til det dde bogstav , kun til det skrevne ord , kunne jeg nu ikke p min gruppes vegne anbefale at stemme for dette program .
Men jeg holder mig ikke til udkastets bogstav , og jeg holder mig heller ikke til Rdets holdning , som p ingen mde har opmuntret mig , nej , jeg holder mig til Kommissionens nd .
For der har vi mrket en enorm sttte til vore krav , til vort anliggende , ogs p de punkter , hvor vi ikke fik vor vilje . Denne sttte kom isr fra kommissr Monti og GD XXI .
<P>
Dette har gjort , at jeg ogs p min gruppes vegne kan tilslutte mig det indgede kompromis .
Jeg synes , at der er noget , der er endnu vigtigere end det , der str p papiret , og det er det , som vi opnede under behandlingen af dette program , og det , som vi opnede under behandlingen i undersgelsesudvalget om proceduren for fllesskabsforsendelser , nemlig at gre opmrksom p et problem og virkelig ndre bevidstheden om noget , og ikke blot for et jeblik at sige , at her skal der ske noget .
I den forstand vil vi ogs flge gennemfrelsen af det handlingsprogram , som vi nu stemmer for , meget nje .
<SPEAKER ID=55 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig som medformand for delegationen at komme med et lille indlg i denne forhandling for at understrege den i sidste ende positive - og jeg vil endog sige i mange henseender eksemplariske - karakter af dette forlig .
<P>
Her og dr , jeg vil i vrigt sige mere dr end her , dvs. mere i Rdet end i Parlamentet , rejser der sig undertiden spredte stemmer , der rakker ned p den procedure til flles beslutningstagning , der er fastsat i Maastrichttraktaten , med den begrundelse , at den skulle vre for tung og for kompliceret .
Det er helt rigtigt , og vi er alle i den rette position til at vre klar over dette , at den er meget tung og meget kompliceret , men alle ved , at det er fejl , som der sagtens kunne rettes op p inden for rammerne af regeringskonferencen , og man m for at bruge det velkendte udtryk vare sig for at kaste  barnet ud med badevandet  .
<P>
Ved udgangen af disse to forsgsr fordrer objektiviteten , at vi m konstatere , at den europiske lovgivningsmyndighed har gjort betragtelige fremskridt .
Jeg beklager blot , at vore medborgere ikke er tilstrkkeligt bevidste herom .
<P>
I det forlig , som optager os i dag , nemlig forliget om handlingsprogrammet  Told 2000  , var der ikke tale om noget nemt arbejde , for Rdet havde fra starten reduceret programmets rkkevidde betragteligt .
Det hovedansvarlige udvalg , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik svel som de udvalg , der var blevet anmodet om en udtalelse og her i srdeleshed Budgetkontroludvalget , har arbejdet meget hrdt .
De har udfrt et enestende stykke arbejde , og jeg vil gerne i srdeleshed og srligt inderligt rose ordfrerne , Karl von Wogau og fru Wemheuer , fordi det i srlig hj grad er takket vre dem , at vi er net frem til et resultat .
<P>
Vore prioriteter var inspireret af to imperativer : et , der gik p , at det skulle vre et fllesskabsanliggende og et , der gik p kvaliteten .
Med disse to ml klart for je har vi p mange af de punkter , som Europa-Parlamentet gik varmt ind for , og som Karl von Wogau lige har nvnt , kunnet finde acceptable kompromiser , fordi institutionerne i sidste ende har accepteret at tage hensyn til den andens mening og gre det ndvendige , for at aftalen kunne frdigbehandles .
Det er , hvad ophavsmndene til Maastricht havde i tankerne , da de skabte den flles beslutningstagning .
I den henseende - og det er allerede blevet understreget - har samarbejdet med kommissr Monti vret meget vrdifuldt , og jeg vil ogs gerne takke ham herfor .
Alle har , hr. kommissr , erkendt betydningen af Deres bidrag og isr betydningen af den erklring fra Kommissionen vedrrende toldembedsmndenes mobilitet , der meget belejligt ledsager det flles udkast til forlig .
<P>
Jeg har gennemgende en flelse af , at Kommissionen i dag gennem disse forlig er ved at finde den rolle , som man kunne forvente af den , dvs. rollen som en forligsmand , der baner vejen for forliget .
Tilbage str for mig at nske , at medlemsstaterne , nr de ivrkstter programmets aktioner - og vi vil vre meget opmrksomme herp , som fru Wemheuer med rette erklrede - er sig meget bevidste om den stimulation , som disse aktioner vil vre , nr det glder om at fremme den europiske tanke .
Jeg tror virkelig , at det er takket vre programmer som Told 2000 , at bevidstheden om en sand europisk identitet vil danne sig i vore borgeres sind , hr. formand .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg kan kun gentage , hvad fru Fontaine allerede har sagt vedrrende Forligsudvalget til behandling af programmet  Told 2000  , hvori Parlamentet opnede forstelse takket vre det fremragende samarbejde med kommissr Monti med henblik p opnelse af et bedre resultat vedrrende dette vigtige program .
<P>
Parlamentet havde frst og fremmest villet sikre , at enhedsmarkedet kom til at fungere godt , ved at skabe ensartede betingelser ved de ydre grnser med henblik p gennemfrelse af et virkeligt internt marked , sledes som kommissren ynder at kalde det , et hjemmemarked .
<P>
Blandt de vrige sprgsml har vi henledt opmrksomheden p toldpersonalets bevgelighed , udveksling af oplysninger og erfaringer , symbolet med de 12 europiske stjerner p toldpersonalets uniformer , den lette genkendelsesmulighed for de endelige brugere , forbedring af kontrollen , overgang til edb inden for tjenesterne , ogs med henblik p bekmpelsen af svig , samt endelig forbedringen af uddannelsen inden for toldsektoren ved indfrelse af en slags toldakademi .
<P>
Parlamentets delegation har koncentreret sin strategi om to nglepunkter , der var blevet nvnt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Budgetkontroludvalget .
Parlamentets fremgangsmde har bestet i s vidt muligt at udnytte toldvsenets overgang til en fllesskabsinstitution , kvaliteten af kontrolforanstaltningerne og som allerede nvnt den helt ndvendige overgang til edb inden for systemerne hjst mulig prioritet .
<P>
P disse punkter har kommissren vist sig srdeles beredvillig , og dette har gjort det muligt at etablere et endeligt program , som vi er meget opmrksomme p , og til hvilket vi nrer stor tillid , sledes at den europiske borger allerede fra Parlamentets interne toldvsen erkender at deltage i en stor flles husholdning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den tekst til Parlamentets og Rdets udkast til beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvsenet i EF -  Told 2000  - og som forelgges Dem til behandling i dag i den sidste fase af proceduren med flles beslutningstagning , er den , der kom i stand p mdet i Forligsudvalget den 10. oktober .
Den flles tekst betegner et kompromis mellem holdningerne i Parlamentet og i Rdet .
Som ethvert kompromis er den et produkt af til tider divergerende holdninger .
Den betegner i Kommissionens jne et godt kompromis , for s vidt som den p en og samme tid er en grundlggende akt og et effektivt arbejdsinstrument .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil kunne vedtage den i denne mdeperiode , og jeg siger oprigtigt tak til ordfreren , hr. von Wogau , og den anden ordfrer , hr . Wemheuer , for deres ihrdighed og det betydelige arbejde , de har udfrt .
M det yderligere vre mig tilladt at sige tak til fru Fontaine , der med stor effektivitet - med sin velkendte effektivitet - har fungeret som formand for Forligsudvalget .
<P>
Jeg har kaldt dette for en grundlggende akt , og det er den , fordi den i en retsakt giver udtryk for en fast forpligtelse til inden for en fllesskabsramme at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og disse og Kommissionen med henblik p at opbygge et toldvsen , der er i stand til at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser og yde operatrerne inden for verdenshandelen en kvalitetsservice p ensartet niveau overalt p Fllesskabets toldomrde .
Nr man vil n dette ml , m man overvinde den rene og skre harmonisering af regler , som allerede har fundet sted med vedtagelsen af Fllesskabets toldkodeks , for at n frem til en tilnrmelse af arbejdsmetoderne og n op p et ensartet kvalitetsniveau under udfrelsen af toldprocedurerne og -kontrollen .
<P>
Jeg har tillige betegnet programmet som et effektivt arbejdsredskab . Det er det , mener jeg , for s vidt som det faststter den flles retlige organisatoriske og finansielle ramme , der er ndvendig for at stille denne tjeneste til rdighed med henblik p den bedst mulige styring af enhedsmarkedet .
<P>
I denne nd har Kommissionen til hensigt at gre programmet  Told 2000  til et af de vigtigste instrumenter med henblik p effektiv ivrksttelse af den overgangsreform , som Kommissionen , som De ved , meget snart vil ivrkstte .
<P>
Den tekst , der er forelagt Dem til behandling , indeholder forskellige forbedringer , der har vret nsket af EuropaParlamentet .
Jeg nvner fire grundlggende forbedringer , nemlig anerkendelsen af ndvendigheden af at udbygge enhedsmarkedet med henblik p i fremtiden at skabe et virkeligt Heimatmarkt - jeg kan kun benytte det originale udtryk hr. von Wogau - nsket om at se Fllesskabets symbol med de 12 stjerner p uniformerne , ndvendigheden af p fllesskabsplan at fastlgge flles kriterier for toldtjenesternes virke og endelig medlemsstaternes klare forpligtelse til at stille de konomiske midler til rdighed , som er ndvendige for programmets gennemfrelse og srlig den endelige overgang til edb senest i 1998 .
<P>
Kommissionen vil for sit vedkommende srge for at drage strst mulig fordel af det retlige og konomiske grundlag , der stilles til dens rdighed med henblik p gennemfrelsen af de opgaver , der tillgges den ved Parlamentets og Rdets flles beslutning .
<P>
Den erklring , Kommissionen har afgivet til protokollen vedrrende beslutningen - og som vedrrer fremme af udviklingen af udvekslinger af medlemmer af toldpersonalet p lang sigt - er det frste eksempel herp .
De evalueringsrapporter , De vil modtage , vil gre det muligt for Dem at bedmme , om denne forpligtelse er blevet til virkelighed .
<P>
Endelig takker jeg for de venlige ord , der er blevet Kommissionen til del .
Jeg er glad for at understrege , at dette er et betydeligt jeblik for indholdet af enhedsmarkedet , og dets identitet samt et godt eksempel p , at de institutionelle mekanismer vel er komplicerede , men dog har vist , at de kan bre frugt , dersom de hndteres rigtigt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
De politiske partiers forfatningsmssige stilling
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0342 / 96 ) af Tsatsos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om de europiske politiske partiers forfatningsmssige stilling .
<SPEAKER ID=60 NAME="Tsatsos">
Hr. formand , hvor der udves offentlig magt , m der ogs vre legitimering og kontrol .
Dette er en demokratisk betingelse og et demokratisk krav .
Men hvor nationalstaten tidligere havde monopol p udvelse af den offentlige magt , er der som led i den europiske foreningsproces skabt en helt ny instans , der udver offentlig magt , nemlig Den Europiske Union .
<P>
Men hverken legitimeringen eller kontrollen af den nye europiske magt br vre de enkelte europiske borgeres opgave .
Borgerne handler effektivt via de politiske partier , som er de rette organisatoriske former , nr en kollektiv vilje skal udformes og denne vilje pvirke institutionerne .
Landenes politiske partier er og bliver de vigtigste faktorer , nr det drejer sig om legitimering og kontrol af medlemsstaternes reprsentanter i Unionens organer .
Men samtidig krver den europiske politiske procedure ogs europiske politiske partier .
De er ndvendige for selve foreningsprocessen , for legitimeringen af Unionens institutionelle organer og for gennemsigtigheden af den politiske praksis .
<P>
Traktatens artikel 138 A udgr et historisk udgangspunkt , da den gr de europiske politiske partier til en institution i EU-universet og en afgrende faktor svel for den europiske foreningsproces ' videre forlb som dens sttte i de europiske borgeres tillid .
Der findes ganske vist allerede europiske politiske partier ; de er imidlertid stadig p udviklingsstadiet og har fortrinsvis karakter af paraplyorganisationer .
Fremtiden vil ogs vise os nye organisatoriske former , som vil vre i stand til at leve op til den kommende politiske udvikling .
<P>
Denne forhandling finder sted i en tid , hvor der sttes sprgsmlstegn ved partiernes og navnlig politikkens betydning , noget som i sidste instans drager selveste demokratiet i tvivl .
Det er p tide , at vi reagerer , og dette er formlet med min betnkning .
Betnkningen forsger at tage det andet store skridt p den vej , som ophavsmndene til artikel 138 A har indledt .
Artiklen skal dog fres endnu mere ud i livet .
Det ville vre et vsentligt fremskridt , hvad angr trovrdighed og retssikkerhed , hvis denne virkeliggrelse byggede p to bestemmelser i form af en tilfjelse til artikel 138 . Disse bestemmelser skulle give mandat til vedtagelsen af en rammeforordning om de europiske politiske partiers retlige stilling , rettigheder og pligter og en tilsvarende ramme for deres konomiske anliggender .
<P>
Jeg skal kommentere disse to sprgsml hver for sig :
<P>
For det frste , hvad angr det institutionelle sprgsml , er det af grundlggende betydning for forstelsen af de bestemmelser , som min betnkning krver indfrt , at de har karakter af rammeprincipper - og jeg lgger vgt p  ramme  .
<P>
For det andet indeholder beslutningsforslaget et forslag om vedtagelse af minimumskrav , som br vre opfyldt i en politisk forening , for at den kan udfylde den rolle , der beskrives i artikel 138 A , og den med rette kan gre krav p at blive kaldt et europisk parti .
<P>
Disse begrebsmssige karakteristika er ikke et forsg p at f en endegyldig definition af et sdant parti , da vi gerne vil undg , at den nuvrende situation lgger hindringer i vejen for den fremtidige udvikling .
Den prcisering , vi sger at opn , fremmer retssikkerheden og gennemsigtigheden .
Derfor krver vi i beslutningsforslaget , at den politiske forening er aktiv i mere end n medlemsstat .
Derfor tales der ogs om den politiske forenings forml , som br vre deltagelse i Europa-Parlamentet .
Og derfor understreges det , at det politiske parti er mere end en sttteforening for Parlamentets grupper og er en selvstndig politisk instans , hvis virke foregr blandt borgerne , ved sit samfundsmssige grundlag .
<P>
Beslutningsforslaget taler om de europiske borgeres rettigheder .
Her br der ikke vre misforstelser .
For eksempel er partiernes ret til ligebehandling ikke de enkelte partiers ret , men indirekte , og dog ganske klart , borgernes ret .
Det er dem , der br have mulighed for at spille en rolle , inden for de politiske partier , p lige vilkr .
<P>
Endelig taler beslutningsforslaget om partiernes forpligtelser .
Heller ikke dette br komme bag p os .
Nr vi for eksempel krver af partierne , at de har programmer og organisationsstatutter , der er tilgngelige for offentligheden , men isr nr vi krver en demokratisk opbygning , er dette blot for at sikre borgernes politiske rettigheder .
<P>
Og for nu at komme ind p det brndende sprgsml om de europiske politiske partiers konomi er tilskuddene fra de parlamentariske grupper til partierne en praksis , som ikke kan fortstte .
En sdan konomisk sttte kan kun accepteres til partiaktiviteter med direkte tilknytning til Parlamentet og gruppen , og der er ikke retsligt grundlag for finansiering af andre partiaktiviteter , som ikke har relation hverken til Parlamentet eller til den parlamentariske gruppe .
<P>
Derfor indeholder beslutningsforslaget ogs et krav fra Parlamentet til EU-lovgiverne om en bestemmelse , der styres af flgende principper : at der er et klart retsgrundlag ; at der er absolut gennemsigtighed med hensyn til alle konomiske kilder ; at stttesystemet ikke forbyder dannelsen af nye partier , og at der vedtages retfrdige kriterier .
<P>
Mit beslutningsforslag udgr naturligvis ikke fremtidens regler .
Det angiver blot nogle retningslinjer , ppeger flsomme omrder , stter rammer og understreger den rolle , som Parlamentet br krve at spille .
EuropaParlamentet br , med den fremtidige udvikling for je , men uden at forcere denne , bygge p sine hidtidige erfaringer og forsvare en politik , der sikrer udviklingen af begrebet  europisk parti  , p trods af de mange angreb , dette udsttes for .
<P>
Vi hber , at regeringskonferencen vil tage vore tanker og forslag til sig .
Vi nsker en dialog med Kommissionen om de nste skridt , uanset hvad regeringskonferencen beslutter .
Vejen til etableringen af europiske politiske partier br st ben .
Alle , som vil hindre dette , m st til ansvar over for historien .
Der er ingen mening i , at vi allerede nu begynder at gtte p , hvad regeringskonferencen vil beslutte .
Som medlemmer af EuropaParlamentet har vi en historisk pligt til p befolkningernes bud at krve , hvad demokratiet har brug for .
Det er denne historiske pligt , min betnkning handler om .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , hr .
Tsatsos ' betnkning er en meget vigtig betnkning , der , som han selv nvnte , falder sammen med vanskelige konjunkturer , der er prget af krise i forholdet mellem de europiske institutioner og borgerne , og det er flgelig rigtigt , at man skal bestrbe for at opbygge de former for politisk formidling , som er omhandlet i denne betnkning , og som skal fornyes .
I denne forbindelse kan de europiske politiske partiers virke naturligvis blive et meget vigtigt led i denne formidling og tillige blive et konkret udtryk for borgerskab .
<P>
Ingen tnker naturligvis p muligheden for at opbygge partierne fra oven , og den der husker blot en smule fra historien , er helt klar over , hvor kompliceret og vanskelig et partis fdsel er .
Det er flgelig klart , at de europiske politiske partier faktisk frst opstr , nr der er et europisk civilt samfund , men det er p den anden side af stor betydning , at man allerede nu fastlgger en forfatningsmssig ramme for de europiske partier og deres rolle og funktioner .
I betnkningen krves der som netop nvnt af ordfreren en rammeordning af de europiske politiske partiers retsstilling og deres konomi i forbindelse med en mulig funktionel anvendelse af traktatens artikel 138 A , som givet er et glimrende retsgrundlag , selvom det senere skal suppleres .
<P>
Endelig vil jeg gre en bemrkning om finansieringen af partierne , et emne , som ogs ordfreren har beskftiget sig med , og som med rette nvnes som ndvendig i betnkningen .
Vi ved ogs , at dette emne er meget vanskeligt og vkker en vis fjendtlighed i den offentlige mening .
Men vi m tage stilling til det , netop fordi demokratiet har omkostninger , og det samme glder politikken .
<P>
Det virkelige problem er et andet , nemlig benheden og reklamen , men derimod ikke afkald . Hvis vi nemlig skulle give afkald herp , ville vi uden tvivl g i retning af en krise for demokratiet .
Jeg finder , at der i betnkningen sges givet et positivt svar p dette problem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , rede kolleger , det er i dag prcis fem r siden , at Rdet i Maastricht traf beslutning om at anerkende de europiske politiske partier .
Men siden da er der ikke sket noget , bortset fra fremlgningen af hr . Tsatsos ' betnkning , som jeg gerne vil komplimentere ham for , samt enkelte tiltag fra lederne af de nuvrende europiske politiske partier .
Der er ikke taget nogen initiativer .
Kommissionen og Rdet har forholdt sig tavse uanset den politiske vilje . Jeg er i hvert fald stadig overbevist om , at der den 9. december 1991 var en strk politisk vilje - det har jeg kunnet konstatere - hos de statsoverhoveder og regeringschefer , der dengang var samlet i Maastricht .
<P>
I dag har jeg sammen med de vrige gruppeformnd i Parlamentet modtaget en juridisk udtalelse , hvoraf det fremgr , at vi kun kan trffe en lovmssig beslutning vedrrende anerkendelse af de europiske politiske partier p grundlag af traktatens artikel 235 A , og det forudstter enstemmighed i Rdet .
Der er alts ikke henlagt nogen befjelse til Parlamentet , til Den Europiske Union , om at faststte regler for de europiske politiske partiers konstitutionelle stilling .
<P>
Tillige fremsttes der mange indvendinger , og man kan konstatere en betydelig mistro . Vi skulle efter sigende nske store summer til valgkampagner for de europiske politiske partier .
Det er slet ikke hensigten .
Vi beder ikke om flere penge . Min pstand er blot , at de nuvrende europiske politiske partier er alt for afhngige af parlamentsgrupperne .
Det er ikke en sund tilstand . Hvad vi beder om i dag , er et gennemskueligt finansieringssystem , ikke flere penge , men et gennemskueligt offentligt finansieringssystem med bne regnskaber og kontrol .
<P>
Hr .
Tsatsos har i sin betnkning helt klart sagt : Vi m sondre mellem parlamentsgrupperne her i Parlamentet og de europiske politiske partier . De har deres egen rolle .
De politiske partier p europisk plan m spille en rolle i samfundet . De skal srge for oplysning .
De skal fremme en offentlig diskussion . De skal isr fremme den europiske politiske meningsdannelse i samfundet .
For at kunne klare denne konstitutionelle opgave skal de europiske politiske partier naturligvis opfylde nogle fundamentale betingelser . Hr .
Tsatsos har nvnt dem : De skal have organisationsvedtgter og et politisk principprogram , der er frit tilgngeligt for de europiske borgere . De skal respektere grundprincipperne i traktaten .
Det glder isr grundprincipperne for demokrati , overholdelse af menneskerettighederne , retsstaten , dem skal de overholde . Deres interne beslutningsproces skal vre demokratisk og ben for alle borgere i Den Europiske Union , der vil give udtryk for deres politiske vilje .
Derfor er PPE-gruppen en stor tilhnger af muligheden for personligt medlemskab , og vi har stillet et ndringsforslag herom .
Men vi mener ogs , at flertalsbeslutninger er ndvendige i de europiske politiske partier .
Begge dele glder allerede nu i Det Europiske Folkeparti . Jeg har gennemfrt begge dele , det personlige medlemskab , men ogs flertalsbeslutningerne , i den interne politiske beslutningsproces .
<P>
Jeg vil derfor frem til nogle beslutninger .
Jeg fler , efter at jeg her til eftermiddag har lst den juridiske udtalelse - jeg har frst fet denne i eftermiddags , men den er dateret den 27. november - at jeg mere end nogensinde er overbevist om , at traktatens artikel 138 A br have tilfjet et stykke to , sdan som hr . Tsatsos har foreslet , og sdan som visse regeringer har foreslet , hvori det bestemmes , at lovgivningen kan tilvejebringes med medbestemmelsesret .
Jeg tror ikke , vi kommer ud af problemet , hvis vi skal arbejde sdan , som det foresls i stk . 2 i beslutningen .
Det er jeg helt overbevist om . Hvis vi vil opn fremgang , m vi arbejde med blikket rettet mod beslutningerne p regeringskonferencen i Amsterdam .
Hvad vor gruppe angr , vil jeg tage de ndvendige initiativer med henblik p at sge at overbevise de regeringsledere , som hrer til vor politiske familie , om at de skal tilvejebringe en sdan tilfjelse , ellers kommer vi aldrig igennem .
Men det er hr . Tsatsos fortjeneste , at han efter fem rs forlb endelig har bragt debatten tilbage p rette spor .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe kan ikke godkende den foreliggende betnkning af hr . Tsatsos om de europiske politiske partiers forfatningsmssige stilling , hvilket vi ogs har tilkendegivet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Politisk set skyldes vores uenighed , at vi finder det afgrende vigtigt ikke at udvande eller reducere medlemsstaternes ansvarsomrder i forhold til den europiske integrationsproces .
Europa-Parlamentets medlemmer reprsenterer de enkelte medlemslande og tilslutter sig i Europa-Parlamentet de politiske grupper , som de partipolitisk er mest beslgtede med .
Disse grupper kommer lidt efter lidt til at fungere som politiske partier p europisk plan , og de kan ogs kan omfatte regionale reprsentanter , hvoraf nogle ligeledes er valgt af regionale partier .
<P>
Der findes intet retsgrundlag for at indfre en forfatningsmssig status for europiske politiske partier , hvis eksistens og virke desuden kan risikere at mde strk modstand og vkke ubehag i medlemsstaterne og mske endog stde p uovervindelige problemer i forhold til de nationale forfatninger .
<P>
Den praksis , der er i flere r er fulgt i Europa-Parlamentet , forekommer os , selv om der er behov for vsentlige forbedringer i mange henseender , mere fredelig , og den giver da heller ikke anledning til de store kontroverser .
At de politiske grupper i Europa-Parlamentet omfatter medlemmer fra forskellige lande giver sig i vrigt udslag i stor ytringsfrihed , ofte med mulighed for , at det enkelte medlem kan komme til orde , selv om vedkommendes holdning afviger fra gruppeflertallets , hvilket nppe er tnkeligt inden for rammerne af et europisk politisk parti , hvis struktur og praksis vil vre meget mere stiv og prget af partind og formelle krav om iagttagelse af partipolitiske principper og partidisciplin .
<P>
Det er meget lettere at skabe nrhed mellem de folkevalgte og vlgerne , hvilket er en vigtig sag for EuropaParlamentet , hvis de frstnvnte er opstillet af et nationalt eller regionalt parti , end hvis de reprsenterer et europisk politisk parti .
En anden vsentlig grund til vores uenighed vedrrer et punkt , som ogs er behandlet i Tsatsos-betnkningen , nemlig sprgsmlet om fllesskabsfinansiering , der bestemt skal vre gennemsigtig , men ikke diskriminerende .
At gre tildelingen af sttte betinget af en gruppering af flere nationaliteter er ikke i overensstemmelse med traktaten , hvad angr Europa-Parlamentets medlemmer , som er valgt i deres hjemlande , mske af et rent nationalt parti , og at tvinge dem til at gruppere sig p en mde , der ikke ndvendigvis respekterer deres landes interesser , er en vej , som Europa , der indtager en pionrposition , for s vidt angr beskyttelsen af de demokratiske principper , aldrig br sl ind p , og som det ganske givet en dag ville komme til at fortryde .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , rede kolleger , frst og fremmest vil jeg rose hr . Tsatsos , ikke alene for kvaliteten af hans betnkning , men mindst lige s meget for den store benhed , hvormed han har gjort rede for de argumenter og ndringsforslag , som hans kolleger i udvalget har fremsat .
Min gruppe vil stemme for beslutningsforslaget af to grunde .
For det frste finder vi det godt , at de europiske politiske partier fr en strkere konstitutionel stilling , end det hidtil har vret tilfldet , og at denne stilling bliver fast forankret i traktaten .
Dernst anser vi det for mere end nskeligt , at finansieringen af disse partier med flles midler ogs fr et klart og indiskutabelt juridisk grundlag .
For klarheds skyld vil jeg straks tilfje , at ELDR-gruppen ikke er tilhnger af at ge tilskuddene , men s meget desto mere tilhngere af benhed , gennemskuelighed og retssikkerhed .
<P>
Til sidst vil jeg henlede forsamlingens opmrksomhed p tre ndringsforslag , som vi p ny har fremsat , og jeg anmoder forsamlingen om s vidt muligt at sttte disse .
Det frste vedrrer den iflge os ndvendige ligevgt mellem sttte og egne midler .
Det andet , som ogs er underskrevet af medlemmer af andre grupper , vedrrer de personlige indmeldelser , og det sidste vedrrer ndvendigheden af at godkende ensartede valgregler , regler der bygger p ligelig reprsentation og ensartede regler for alle europiske parlamentsmedlemmer .
Jeg slutter med hbet om , at Tsatsos-betnkningen vil danne grobund for et blomstrende europisk politisk liv .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , der er i min gruppe forskellige meninger vedrrende denne betnkning , og dette vil i dag komme til udtryk her i plenarforsamlingen .
<P>
I vor gruppe er reprsenteret en rkke internationale ideologier , den er uafhngig af et allerede etableret europisk parti og str for et programmssigt og politisk kompromis p venstrefljen og er en flles gruppe , hvori man fuldt ud respekterer de nationale partiers afgrelser og deres ret til at formidle deres meninger til plenarforsamlingen .
Og under hensyn til alt dette vil jeg her give udtryk for opfattelsen hos dem iblandt os , der gr ind for muligheden af at medtage udviklingen af artikel 138 A p regeringskonferencen .
<P>
Dersom vi tror p , at der findes et europisk samfund , dersom der er visse europiske institutioner , dersom der findes et demokratisk europisk netvrk , dersom vi nsker , at borgerskabet skal have en forfatningsmssig betydning inden for det , vi er ved at skabe , dersom noget skal komme til udtryk i et europisk parlament , synes det rimeligt at anerkende eksistensen af de politiske partier , som allerede eksisterer , eller som senere opstr i Europa . Og alt dette skal ske med lige muligheder og i alle tilflde i bevidstheden om , at tilkendegivelsen af den europiske politiske vilje gennem disse partier supplerer tilkendegivelsen af denne politiske vilje hos de nationale partier og i medlemsstaterne .
Som flge heraf er vi enige i , at regeringskonferencen skal behandle dette omrde , og at der skal vedtages retsakter om dette i Den Europiske Union , nemlig den rammeforordning , man har talt om , for at give omrdet dette forfatningsmssige og retlige grundlag for de europiske politiske partier , samt en forordning , som bevirker gennemsigtighed af og kontrol med finansieringen .
<P>
Hr . Tsatsos ' betnkning er s fleksibel , at den tillige anerkender , at disse europiske politiske partier - der opstr i en form og under hensyntagen de mange forskellige nationale former , som anses hensigtsmssige - kan vre til hinder for programlgning og virke p europisk plan .
Det er derfor et forehavende , som vi skal godkende i dette jeblik , som er af s stor betydning for den politiske opbygning af Europa , hvori borgerne skal danne sig deres egne meninger og deltage i beslutningerne og kunne bekrfte deres politiske vilje p europisk plan .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , der er her i Parlamentet tradition for at takke og lyknske ordfreren .
Det synes jeg , er en meget smuk kultur .
Det gr det blot vanskeligt at give en ordfrer en srlig personlig kompliment i anledning af en srlig betnkning .
Det vil jeg gerne gre i dette tilflde .
Jeg havde forventet en nrmest teknokratisk betnkning om partidannelse og finansiering af sdanne , men finder en betnkning , der ser sig i en kontekst , hvor forfatningsmssige emner tages op til diskussion , nemlig det afgrende sprgsml om den europiske integrations overhjhed , om borgerskab , og dermed om denne europiske integrations legitimering .
Jeg synes , at dette er et meget centralt sprgsml .
Her tager Europa-Parlamentet omsider ogs det forfatningsmssige emne op igen .
Derfor min kompliment .
Derfor stemmer vi ogs for .
<P>
De Grnne synes , at en forfatningsskabende proces i EU er den strste politiske udfordring , og vi beklager meget , at regeringskonferencen i denne forbindelse ikke tager noget initiativ .
Her lyder der mske ogs en indvending , der allerede er blevet nvnt : Vi synes faktisk , det er ndvendigt at tilstrbe en ndring af traktaten og ikke at holde det uden for regeringskonferencen , netop fordi denne betnkning har en s grundlggende forfatningsmssig ambition .
<P>
En anden indvending - den er ogs allerede blevet nvnt - angr sprgsmlet om det individuelle medlemskab .
Netop fordi den europiske integration i dag str i renationaliseringens spndingsfelt p den ene side og dannelsen af et overnationalt teknokrati p den anden side , er det individuelle medlemskab et utroligt vigtigt signal som led i at danne et sdant europisk borgerskab .
Jeg tror ogs , at det bliver muligt at f medlemskaber uden for EU , fordi Europa rkker ud over EU , og fordi vi br vise vor benhed og invitere resten af Europa med p denne mde .
Ellers er vi meget taknemmelige for - og jeg gentager endnu en gang min kompliment - at der med denne betnkning efter relang pause , stilstand i forfatningsdebatten igen kommer gang i denne diskussion .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , der er ikke noget demokrati uden politiske partier .
Hidtil har partierne trods artikel 138 A i Traktaten reelt kun eksisteret p medlemsstatsplan .
P europisk eller internationalt plan er der kun tale om sammenslutninger af nationale partier .
Den eneste undtagelse , der i vrigt er af en helt anden karakter , er de politiske grupper i Europa-Parlamentet .
Men de forener kun de folkevalgte .
Der var sledes et tomrum p unionsplan . Hr .
Tsatsos ' meget udmrkede betnkning om de europiske politiske partiers forfatningsmssige stilling udfylder det fuldstndigt .
<P>
Det er rent faktisk p tide , at vi fr europiske politiske partier , der er anerkendt som sdan af borgerne og institutionerne .
De vil give en strre klarhed til forhandlingerne og en strre gennemsigtighed i finansieringen af det politiske liv .
Vi m imidlertid vre forsigtige med ikke at ptvinge alt for snvre begrnsninger med hensyn til det ndvendige antal nationaliteter ved dannelsen af et sdant parti med risiko for at svkke en vis dynamik .
<P>
Men for at en sdan demokratisk konstruktion skal blive perfekt , m man komplettere den p tre punkter .
For det frste m Parlamentet vedtage en status for dets medlemmer .
For det andet m vi etablere det ensartede valgsystem , som Parlamentet vedtog i 1993 .
Og for det tredje m vi muliggre individuel tilslutning til europiske partier , hvis man ikke nsker , at det sammenkittede system af nationale partier skal vedblive at best .
Det er frst , nr sdanne foranstaltninger er vedtaget , at Unionen vil komme til at opleve et demokratisk politisk liv , der er Europa og dets borgere vrdigt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det forslag , der sigter p at tildele de europiske politiske partier statusrettigheder , forekommer os at vre blottet bde for retsgrundlag og for berettigelse hvad det egentlige indhold angr .
Det er den stilling , vi forsvarede i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , og vi takker ordfreren for at have villet nvne vore argumenter i den centrale del af hans betnkning .
<P>
Hvad retsgrundlaget for dette forslag angr , s kan vi hverken finde det i artikel 138 A i Traktaten , der visselig ikke havde til forml , at der oprettedes partier  specialiseret i europiske sprgsml  , eller i artikel 142 , der udelukkende grundfster Parlamentets ret til at tilrettelgge sit arbejde , eller i artikel 235 , der tydeligvis ikke i nogen tilflde vil kunne tjene til en revision af traktaten .
<P>
Er det ndvendigt at ndre denne tingenes tilstand i forbindelse med regeringskonferencen eller p et andet tidspunkt ?
Det mener vi ikke .
Der er rent faktisk tale om , hvordan der vil kunne skabes en politisk vilje p europisk plan .
Ordfreren synes at foretrkke 380 millioner borgeres direkte tilkendegivelse inden for rammerne af om ikke en europisk stat , s dog en enhed af  forfatningsmssig  karakter for at bruge et ord , der er anvendt flere gange i betnkningen p en mde , der ganske vist er lidt provokerende , men som ikke har nogen retlig virkning .
<P>
Vi mener derimod ikke , at der findes noget europisk folk .
For ikke at drukne i en total forvirring og for at undg ikke-demokratiske regeringsmetoder br det politiske liv i Europa sledes frst tilrettelgges inden for nationale kredse , hvorefter disse via deres reprsentanter deltager i de europiske institutioners virke .
<P>
Derfor finder vi det ubetimeligt at ndre traktaten med henblik p at tildele de europiske politiske partier forfatningsmssig status , for ikke at tale om at sttte disse kunstige partier ved hjlp af fllesskabsmidler .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Demokrati er baseret p daglig , folkelig opbakning .
Demokrati er isr med hensyn til meningsdannelse organiseret ved hjlp af medlemspartier .
Denne europisk prgede politiske model har fundet udfoldelse i alle EU-stater .
Virkelige europiske partistrukturer er imidlertid nsten ikke kommet ud af stedet .
Hvad handler det om i dag ?
For det frste ligner EU et paternoster : P den ene side gr det opad , det viser de mange ansgninger om medlemskab ; men samtidig gr det nedad p den anden side , det viser vksten af nationalistiske tendenser .
Europiske partier skal give deres svar med oprindelig europisk politik , ikke blot p den mindste nationale fllesnvner .
Det hele , dvs. de europiske partier , skal vre mere end summen af bestanddelene .
For det andet har der siden 1994 vret EU-valgret til EuropaParlamentet og siden 1995 EU-kommunalvalgret .
Det er p dette borgerskabsfundament , vi m bygge .
<P>
Jeg sprger : Hvor mange kandidater med grsk , spansk , portugisisk og italiensk statsborgerskab er der til kommunal- og amtsrd i tyske partier ?
Svaret lyder : Meget f .
Jeg sprger : Hvordan fungerer det europiske partimedlemskab , nr f.eks. Franois fra Lille , som er medlem af det franske socialdemokrati , flytter til Tyskland ?
Kommer han automatisk ind i det tyske socialdemokrati ?
Svaret lyder : Normalt ikke , der er vrvl med vedtgterne .
Det siger jeg bevidst selvkritisk .
Vi socialdemokrater m flytte os , det samme glder for de kristeligdemokrater , de liberale og de grnne .
Vi m alle bne os og bryde forldede strukturer op .
For europiske partier opstr ikke af sig selv .
De opstr kun , hvis vi nsker det , og hvis vi fremmer mlstningen og det daglige arbejde .
Vor ven Dimitri Tsatsos ' betnkning danner et fremragende grundlag for dette .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , bde ordfreren og andre talere pkaldte to ting :
<P>
For det frste artikel 138 , som nsten karakteriseredes som historisk .
Efter vor opfattelse er denne artikel uklar fra ende til anden - forstligt uklar - for at dkke over visse bagtanker .
<P>
Den anden ting , man pkaldte , var den kendsgerning , at vi drfter dette sprgsml p et tidspunkt , hvor partierne er i krise .
Jeg vil gerne sprge : skyldes partiernes krise mangelen p europiske partier , eller skyldes den , at partierne er dybt involverede i store konomiske interesser , som de styres af og tjener ?
Der er ikke tid til at komme nrmere ind p dette .
<P>
Den tredje ting , jeg gerne vil sige , er , at betnkningen i sin analyse og med sine flotte forfatningsmssige , demokratiske og liberale formuleringer har mange  br  og  br ikke  . De handler om partiernes etablering og funktion og om krav .
Alt dette er restriktioner , som skal gre den frie partidannelse , som borgerne nsker , endnu mere kompliceret i stedet for at gre den nemmere .
Der er ogs det suspekte punkt vedrrende den sttte , de skal modtage .
Se blot p Parlamentets nuvrende eller forrige sammenstning .
Nogle ganske f grupper , nogle ganske f partier vil stte sig p denne sttte , og de andre , de sm , vil vre taberne .
<P>
Af disse rsager og mange andre , som jeg ikke kan n at nvne , vil vi ikke sttte betnkningen .
Jeg siger dette med beklagelse , da hr .
Tsatsos er en fremstende professor og ekspert i forfatningsret og samtidig en kr ven , men sandheden er mig endnu mere kr , og den siger , at denne betnkning og dens langsigtede ml ikke fremmer befolkningernes sag og interesser , navnlig ikke nr disse partiers beslutninger bliver til flertalsafgrelser , som gennemtvinges p tyrannisk vis .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , iflge det grske forslag til regeringskonferencen skal artikel 138 A udbygges og traktaten suppleres dels med en rammeforordning om de europiske politiske partiers retlige stilling , dels med en forordning om deres konomiske forhold .
Dette nske formulerer og argumenterer hr . Tsatsos meget klart for i betnkningen .
Hverken jeg eller flere andre i Den Grnne Gruppe mener imidlertid , at der er nogen saglig begrundelse eller noget retsgrundlag for at ndre traktaten p dette omrde .
Heller ikke Formandskonferencen , som jeg forstr har behandlet sprgsmlet , har fundet en ndring af de nuvrende regler ndvendig .
<P>
Hvis de europiske borgere i fremtiden fr en strk identitet og fler sig som t folk , vil der mske ogs opst nske om europiske politiske partier .
Men der skal vre tale om et folkeligt krav ; et politisk parti skal dannes nedefra som resultat af et folkeligt krav , ikke p anden mde .
Et sdant krav foreligger ikke i dag , men der finder et samarbejde sted mellem europiske partier som f.eks. vor egen sammenslutning af grnne partier .
Desuden gr artikel 137 ud fra , at Europa-Parlamentets medlemmer er reprsentanter for deres respektive lande .
Som en logisk flge heraf , hr. formand , kan der heller ikke ydes offentlige tilskud over EU-budgettet , hverken til nationale politiske partier eller til europiske politiske partier .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg finder , at Parlamentet skylder hr . Tsatsos tak for , at det er lykkedes ham at gennemfre en meget vanskelig opgave , og fordi han med stor dygtighed har kunnet lse et s mtleligt problem med mange lse ender .
Han har srlig forstet at forene de krav , eller rettere de forventninger , der nres af dem , som opfatter de europiske partier som et sted , hvor synspunkterne mdes , eller en form for europisk forum for nationale partier , og af andre , der f.eks. som jeg kmper inden for et parti , som nsker at vre grnseoverskridende , som finder , at det europiske parti som sdan grundlggende skal vre noget , der er forskelligt fra og selvstndigt i forhold til den helt acceptable ndvendighed af , at de nationale partiers holdninger harmoniseres og samordnes .
<P>
Jeg finder hr .
Tsatsos ' forsg interessant . Vi vil f at se , hvorledes udviklingen bliver p regeringskonferencen .
Vi er naturligvis gunstigt indstillet over for muligheden for direkte medlemskab , mens jeg for s vidt angr finansieringen siger hr . Tsatsos tak for , at han har undladt at tage bestemt stilling til , om der skal ske en finansiering eller ej , og har begrnset sig til at beskrive den retlige ramme .
Inden for denne ramme nsker vor gruppe , at der stilles tjenesteydelser til rdighed for partierne , men ikke penge , ogs fordi lovgivningen i visse medlemslande forbyder denne form for finansiering .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Tsatsos , isr for den mde , hvorp han har indarbejdet forslag fra medlemmer af alle partier her i Parlamentet .
<P>
Dette har kunnet lade sig gre , fordi vi , nr vi diskuterer politiske emner , vil vre meget uenige om mange ting - sdan m det vre i et demokrati - men nr vi drfter processen og rammerne for en ben beslutning om disse politikker , hber jeg , vi kan vre mere enige . Hr .
Tsatsos betnkning blev netop omtalt som et mindre mirakel i den henseende , og jeg tilslutter mig det synspunkt .
<P>
Der er den fare ved demokratiet , at folk tager det for givet , nr det har vret der lnge .
I et etableret demokratisk samfund vil beslutningsprocessen let blive noget , der foregr langt vk , og som kun vedkommer en politisk elite .
Jo strre omrde de demokratiske beslutninger dkker , desto fjernere risikerer beslutningstagerne at blive .
Demokrati p lokalt og internationalt plan er uden betydning , hvis vi ikke kan gennemfre demokratiet p europisk plan , og jeg formoder , hr . Tsatsos , at den endelige udfordring bliver demokrati p verdensplan .
<P>
De politiske partier er det eneste middel , jeg kender til , som kan skabe en forbindelse , en bro , mellem borgeren og de beslutninger , der trffes .
<P>
Jeg vil isr rose betnkningen , fordi den ikke er faldet i den flde , det ville vre at favorisere de eksisterende partier .
Det ville vre s nemt for Parlamentets medlemmer blot at sttte opretholdelsen af status quo , men det er faktisk sundere for demokratiet , hvis vi fremmer udviklingen af nye politiske bevgelser , sfremt vi ikke selv er i stand til at leve op til borgernes forventninger .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg regner med , at der vil g et stykke tid , fr alle kan forst og realisere principperne i denne betnkning , men det skal nok komme .
Disse principper vil ogs tjene som forbillede for folk i andre dele af verden , som nsker at tage det frste skridt p demokratiets lange vej .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , denne betnkning behandler et sprgsml , som overhovedet ikke henhrer under Europa-Parlamentets formelle kompetence .
Politiske partier og deres opbygning er ikke noget , som myndighederne skal beskftige sig med .
Politiske partier er hverken forlngelser af eller vedhng til statslige organer .
Partier dannes og bres frem af borgere .
Hvordan grnseoverskridende partier skal opbygges , angr ikke Parlamentet , men skal udelukkende afgres af partiernes medlemmer .
<P>
Selve tanken om en form for europiske politiske partier er endnu ganske fremmed .
For det frste er de nationale , henholdsvis borgerlige og socialistiske , partier s indbyrdes forskellige , at der ikke forelbig vil vre noget grundlag for en flles organisation .
For det andet ville en sdan under de nuvrende omstndigheder vre et tilbageskridt i den demokratiske udvikling .
Der ville skulle oprettes en overordnet instans over de frie nationale partier , og en sdan forskydning af magten bort fra den folkelige basis br afvises .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , frst en stor tak til hr . Tsatsos for hans udmrkede betnkning .
Det er korrekt , at partidannelsen p europisk plan er af central forfatningsmssig betydning for Den Europiske Union , for demokratiet i Den Europiske Union .
Intet demokrati lever uden levende , ndelig diskussion , intet demokrati lever uden politiske alternativer , intet demokrati lever uden medier .
Dette glder ogs alt sammen for det europiske demokrati .
Der findes intet europisk demokrati uden europiske partier , uden europisk kommunikation .
Det er helt utnkeligt .
<P>
Dermed er sprgsmlet om politiske partier i Europa samtidig et sprgsml om Europa-Parlamentets rolle .
Uden disse prjuridiske forudstninger for et virkelig levende demokrati m Europa-Parlamentets rettigheder vedblive med at vre begrnsede .
For vrigt , hr . Berthu , blandt disse prjuridiske forudstninger for et europisk demokrati er ikke , at vi har et europisk folk .
Er belgierne et folk , er schweizerne et folk , er spanierne et folk ?
Er Belgien eller Schweiz eller Spanien mske ikke demokratier ?
Jo , det er de , og det kan de ogs vre !
<P>
Naturligvis kan juridiske bestemmelser ikke erstatte partiernes politiske vilje .
Hvem hindrer i vrigt partierne i at g videre , end de hidtil er get ?
Hvem hindrer dem i det ?
Jeg har nogle gange p fornemmelsen , at de ikke ved , hvad der er til deres eget bedste .
Hvis den politiske vilje til at organisere et europisk demokrati ikke er til stede , er der ingen juridiske bestemmelser , der hjlper .
<P>
Et fllesskab , som nsker at forst sig som Europisk Union , m kunne blive sig sin politiske identitet bevidst .
Det har den ikke kunnet endnu , og jeg tror , at hr . Tsatsos ' udmrkede betnkning kan vre et frste skridt i den retning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , som folkevalgt reprsentant for et nationalt parti er jeg engageret i de europiske socialdemokraters partis arbejde , for jeg er af den opfattelse , at det parlamentariske liv har liges megen brug for det europiske politiske omrde , som fisken har brug for vand .
<P>
Jeg finder ikke , at tilstedevrelsen af et europisk parti er i modstrid med tilstedevrelsen af et nationalt parti , og jeg betragter tilstedevrelsen af et europisk parti som den ndvendige forlngelse af de nationale partier hvad europiske sprgsml angr .
Derfor hilser jeg hr . Tsatsos ' betnkning velkommen som et vigtigt politisk dokument med henblik p regeringskonferencen .
<P>
Problemet er , hr. formand , rent faktisk , hvordan man sammenfjer de europiske partier .
Jeg mener , at sammenfjningen mellem de politiske grupper i Europa-Parlamentet og de europiske partier er temmelig let at foretage .
Vi nsker gennemsigtighed i forbindelserne mellem de politiske grupper i Parlamentet og de europiske partier bde i beslutningsstrukturen og i de finansielle strukturer , og jeg er enig med hr . Martens i , at de europiske partier ikke nsker yderligere finansiering .
De nsker blot strre gennemsigtighed .
<P>
Dr , hvor problemet begynder , det er i sammenfjningen mellem partiapparater og borgere .
Her er de europiske partier i alt vsentligt apparater .
De har strukturer , og jeg vil i vrigt gerne gre indsigelse imod det , som hr . Martens sagde , da han pstod , at der intet var sket siden 1992 !
De europiske socialdemokraters parti har fet vedtgter , har sluttet sig sammen med andre til et parti for europiske socialdemokrater .
Jeg er ogs enig med hr . Rothley , nr han siger , at der ikke er noget , der forhindrer europiske partier eller nationale partier i at fortstte med p eget initiativ at bearbejde den europiske bevidsthed .
<P>
I mit parti , det luxembourgske socialistparti , giver vi automatisk enhver ikke-luxembourgsk socialist - jeg giver dette eksempel , fordi jeg finder det interessant , hr. formand - der kommer til Luxembourg , ret til medlemskab af socialistpartiet uden nogen yderligere omkostninger eller bidrag .
Det er en ret , som vi tilbyder , og jeg mener , at man kan tage mange sdanne initiativer i de nationale partier med henblik p at udvikle den europiske bevidsthed .
Vor kollega , Axel Schfer , har givet andre eksempler .
<P>
Jeg finder sledes , at Tsatsos-betnkningen er en meget vigtig betnkning for de europiske partiers videre udvikling , som vi nsker af hele vort hjerte .
<SPEAKER ID=77 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i Parlamentets forslag til beslutning fremhves de europiske politiske partiers betydning , idet disse skal udvikle sig p grundlag af de europiske politiske krfter og finde deres egen institutionelle placering i traktaten .
Jeg siger ordfreren , hr . Tsatsos , mange tak .
<P>
Kommissionen sttter fuldt overbevist Parlamentets fleksible holdning og nsker at understrege den forfatningsmssige rolle , som de europiske politiske partier er kaldet til at udfre inden for det demokratiske liv i Europa .
<P>
Intet demokrati uden partisystemer .
Opbygningen af et egentligt europisk politisk rum kan kun ske , dersom den ledsages af et system med europiske partier , der supplerer det nationale partisystem og muliggr udvikling af et europisk borgerskab , der supplerer det nationale borgerskab .
<P>
I et retssamfund som Den Europiske Union er i dag , er jeblikket nu inde til at sprge sig selv , hvorledes man skal definere de europiske partier , hvilke funktioner man skal tillgge dem , hvilken form for retlig anerkendelse man skal give dem , hvorledes man skal fastlgge deres rettigheder og mulige politiske aktivitetssfrer , og hvorledes man skal lse det mtlelige sprgsml vedrrende deres finansiering .
<P>
De europiske politiske partiers forfatningsmssige vrdi vil uden tvivl blive anerkendt og udviklet .
Foreningsfriheden og deres almindelige politiske handlefrihed - som er omhandlet i denne beslutning - vil blive styrket som grundlggende forfatningsmssige principper inden for den europiske forfatning .
De europiske politiske partier vil p afgrende mde kunne bidrage til udarbejdelsen af et politisk og demokratisk projekt i Europa og bist de europiske institutioner med at mde de udfordringer , som de europiske problemer , og srlig den geografiske udstrkning af morgendagens Europa , vil volde .
<P>
Som flge heraf er de bidrag , som medlemsstaterne vil yde p regeringskonferencen , og de beslutninger , de vil trffe , af fundamental betydning , og Parlamentet henviser da ogs srdeles hensigtsmssigt til de forslag , som er fremlagt p regeringskonferencen .
Srlig er sprgsmlet om finansieringen af de politiske partier fortsat af grundlggende betydning .
Det er absolut ndvendigt at udarbejde ordninger , der muliggr en klar og gennemsigtig finansiering , der er underlagt en effektiv kontrol , og som samtidig gr det muligt for de politiske partier at bidrage til dannelse af en europisk bevidsthed og give udtryk for de europiske borgeres politiske vilje .
I det jeblikkelige klima , der - som understreget i visse indlg - er prget af en voksende mistillid hos borgerne over for politikken , er den styrkelse af de europiske politiske partiers opgave , som allerede er omhandlet i Unionstraktaten , af fundamental betydning .
Der er ikke tale om at vlge mellem en model med nationale politiske partier og en europisk model , mellem forsvar for den nationale politiske identitet og Europas bning , men at finde modeller for sameksistens , som gr det muligt for det politiske Europa at udvikle efter grundlggende demokratiske principper og subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Deltagelse i det institutionelle system
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0338 / 96 ) af Herzog for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Den Europiske Unions institutionelle system .
<SPEAKER ID=80 NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Den Europiske Unions institutionelle system er meget beskeden i dag .
Vi nsker at udvikle den i vid udstrkning .
At deltage , det er noget mere end at vre reprsenteret , det er at kunne drfte politiske valg , det er at blive hrt , og det er selv at kunne bidrage .
<P>
Der er ganske vist gjort et betydeligt skridt henimod demokratisering ved Europa-Parlamentets opdukken som en forsamling valgt ved almindelige direkte valg , og som en forsamling , der rder over en flles beslutningstagningskompetence .
Men det er langtfra tilstrkkeligt , som man kan se det af borgernes tab af tillid til Unionen og endog af tabet af meningen med den europiske konstruktion .
Hvis det er op til den enkelte nation at omdefinere et hbets ml , s m Unionen hjlpe dem med at gre det ved selv at tage nogle betydelige skridt henimod flles sociale endeml , et flles udviklingsprojekt og broderlig solidaritet .
Dette vil motivere til deltagelse og til gengld vil det ogs bidrage til at virkeliggre disse bnd og disse projekter .
<P>
Betnkningen foreslr med dette for je offentlige drftelser af Unionens politikker p Europa-Parlamentets initiativ , der ved at forene lederne , de folkevalgte og samfundsaktrerne vil bringe dem i stand til at fre en flles drftelse .
Den krver , at de europiske institutioner sammen med civilsamfundets aktrer engagerer sig i at arbejde for udarbejdelsen af sociale rettigheder , i at fremstte klare ml for beskftigelsen og bringe sammenhng mellem de konomiske og finansielle politikker og disse ml ved at udstyre sig med de ndvendige regulerings- og samarbejdsvrktjer , sledes at konkurrencen ikke frer til delggelse af de sociale modeller .
<P>
Europa-Parlamentet og samfundsaktrerne br rde over strke hringsbefjelser i den konomiske og monetre union , som de i dag er udelukket fra .
Jeg mener endog , at det ville vre ndvendigt med en flles beslutningstagning mellem Parlamentet og Rdet om en rkke valg i relation til den monetre union .
Men sdan forholder det sig ikke .
<P>
Et vsentligt forslag i betnkningen bestr i , at man i forlngelse af en srlig rlig mdeperiode i EuropaParlamentet lader afholde en konference med reprsentanter for Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at drfte valget af konomisk politik .
Information og hring af borgerne svel som borgernes initiativ inden for europiske satsningsomrder br vre dagligdagsfnomener .
Enhver br selv kunne danne sig en mening ved at rde over en lang rkke kilder og ved at blive enig med andre .
Hvis dette skal blive en realitet , m man kunne have adgang til en informationsservice i samfundets interesse , der er s decentraliseret som mulig .
Jeg foreslr , at der i den anledning etableres et flles ansvar mellem medlemsstaterne og Unionen .
<P>
Evalueringen af Unionens politikker er en absolut prioritet .
Hvorfor ikke indse , at vi parlamentsmedlemmer ligesom de borgere , vi reprsenterer , befinder os i et enormt afhngighedsforhold over for ekspertsystemerne .
Disse er i dag totalt monopoliseret af de udvende myndigheder .
Min betnkning foreslr , at de folkevalgte rder over en befjelse til at forberede en evaluering sammen med Kommissionen ved bl.a. at anmode om bistand fra Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og sektorudvalgene .
Betnkningen betror disse en strre rolle som mellemmnd og igangsttere af hringer af borgerne , de lokale myndigheder og samfundsaktrerne p deres arbejdspladser og bople .
<P>
Jeg fremstter flere forslag , der sigter p at nrme de folkevalgte til borgerne og i vid udstrkning udvikle fagforeningernes og foreningernes befjelser , for uden dem ville der ikke vre noget demokrati i Fllesskabet .
Vi kan i dag tage et skridt henimod en politisk union , der hviler p en sand flles magt for europerne .
Unionen bliver aldrig strk , hvis den forbliver et statskondominium , selv om Rdet trffer afgrelser ved flertalsafstemning .
<P>
Denne betnkning , der i vid udstrkning er blevet til i samarbejde med civilsamfundets aktrer , har nydt godt af talrige og livlige diskussioner i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Jeg takker kollegerne , ligesom jeg takker dem for at have foreslet , at vi forhandlede tidsfristerne og valgene i beslutningsforslaget i en positiv nd .
Mange kolleger , der fler sig tt knyttet til reprsentationens befjelser , var bange for en overdreven brug af hringer til skade for beslutningsevnen .
Mange kolleger var bange for alt , som kunne bringe gennemfrelsen af den monetre union i fare .
Jeg personligt er ganske vist tilhnger af at lade overgangen til euroen afhnge af ivrksttelsen af nye konomipolitiske valg og af etableringen af en flles konomisk kompetence . Men det er ikke emnet for denne betnkning , der derimod , og det gentager jeg , styrer ind p den vej , der frer til drftelser af konomipolitiske valg .
<P>
Og endelig har de , der henholder sig strkt til den nationale suvernitet , og p den anden side de , der har en i alt vsentligt overstatslig opfattelse af den fderale magt , kunnet bekymre sig over mine forslag .
Mit ml er en fderation , ikke ved en magt udvet hen over folkenes hoveder men ved et direkte og strkt bnd mellem dem og de flles institutioner .
Uden at bringe det vsentlige i fare har jeg gjort to vigtige indrmmelser for at n frem til en bred aftale .
Jeg vil fatte mig i korthed , eftersom jeg kun har afmlt tid .
Mine kolleger vil forst det .
Jeg har ikke omtalt de nationale aktrer , og jeg har ikke insisteret p , at alle mine forslag skulle nedfldes i traktaten .
<P>
Alle vil derfor mle betydningen af de politiske forpligtelser , som Europa-Parlamentet ville ptage sig , hvis den vedtog denne tekst , - forpligtelser , der skyldes dets egen vilje og begyndende med den rlige konference .
Det er rent faktisk en ny vej , som vi kan bne .
Det er en udstrakt hnd til vore medborgere .
Deres direkte deltagelse i Unionens liv er et arbejde , der har lange udsigter . Den vil heri , tror jeg , finde et incitament , der er blevet absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , Philippe Herzog taler aldrig hjt og skarpt , men hans ideer er almindeligvis lutrende , og man kan sige , at han p st og vis har sat sindene i kog i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Nr dette er sagt , s fr den konstruktive nd , som Philippe Herzog har lagt for dagen i de drftelser , som vi har haft med ham , os til at sige , at hans betnkning er fremragende , og vi hber , at beslutningsforslaget i morgen vil blive vedtaget med et meget stort flertal .
<P>
 Borgeren str i centrum for det europiske projekt  .
Nr man fremhver dette princip , br man undg at lbe p to skr .
Det frste er alibiets skr .
Nr man siger , at man br hre borgerne og f dem til at deltage , s gr man det rigtignok ogs ofte for at garantere tilbagegangen for den europiske tanke og for de tanker , som vi fremstter her i Europa-Parlamentet .
Det andet skr , vi br undg , er universalmidlets skr .
Det er ikke , fordi man har hrt borgerne , og fordi man har bedt om deres udtalelse , at man fr et godt europisk projekt .
Jeg tror , at Philippe Herzog har undget disse to skr .
Politikken bestr ogs i at foresl borgerne et sandt projekt , og det gjorde vi med projektet om en social union og en politisk union .
<P>
I vrigt forsvarer vi ikke kun information , hring , fllesskab i planlgningen og evaluering , men ogs tanken om at gre dette demokrati levende ved at gre det muligt for de sande europiske krfter at komme frem .
Jeg vil sige , at det er at tale om sande europiske foreninger , der ikke kun er en facade eller en overskydende magtbase i den sociale dialogs centrum , men som er sande aktrer fra det konomiske og sociale liv i Europa .
Jeg vil ogs tale om de europiske foreninger .
Det er p tide at f en retlig ramme til at overbevise aktrerne om europisk statsborgerskab .
<P>
Vi havde - Johanna Maij-Weggen og jeg selv - bnet muligheden ved at tilrettelgge offentlige hringer .
Vi har ligeledes set til , at disse offentlige hringer og de skridt , der var foreslet af Philippe Herzog , kun fik en betydning , hvis vi stod over for sande europiske foreninger , hvis eksistens vi kan sttte ved at lytte til dem , ved at fre en dialog med dem og ved at inddrage dem i vore drftelser .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Herzog-betnkningen om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Den Europiske Union kommer lige i det jeblik , hvor det irske formandskab har optrukket de frste konturer for den nye traktat . Vi kommer p onsdag til at fre en mere omfattende drftelse heraf .
Ogs i dette traktatudkast siges det , at Unionen m komme med et bedre svar p borgernes sprgsml og tillige m lgge den ndvendige benhed og gennemskuelighed for dagen .
Dernst m borgerne ikke alene via Europa-Parlamentet , men ogs via deres samfundsmssige organisationer kunne spille en rolle i Den Europiske Union .
Hos de kristelige demokrater , som jeg reprsenterer , kender vi det civile samfunds betydning som mrtel i samfundet .
Og med rette understreges det i Herzog-betnkningen , at Den Europiske Union i de forlbne r har lagt al for megen vgt p det indre marked og p den konomiske og monetre politik og al for lidt vgt p beskftigelsen og de sociale aspekter .
I den forbindelse henvises til betnkningen fra fru Dury og mig selv , hvori vi allerede har understreget dette , og det er p denne baggrund gldeligt at kunne fastsl , at det irske formandskab har fremlagt hele tres forslag til styrkelse af den sociale politik og beskftigelsespolitikken i traktaten .
<P>
Hr . Herzogs betnkning indeholder endnu tre forslag , som jeg helt kort vil sige noget om .
I frste rkke tanken om at give den sociale dialog en mere fast plads i institutionernes arbejde .
Hvad han prcist foreslr , er en gang om ret at tilrettelgge en fast debat om den sociale og konomiske politik , men med srlig vgt p den sociale politik og beskftigelsen . Og denne debat skulle s have samme vgt som landbrugsdebatterne og budgetdebatterne , som vi fr en gang om ret .
Og forud for den debat skal der vre en drftelse med samfundsorganisationer , herunder Det konomiske og Social Udvalg og andre sociale aktrer .
Vi synes , at det er en god id , og fru Dury har allerede gjort opmrksom p det , s jeg m pege p , at en tilsvarende procedure blev fulgt forud for betnkningen om regeringskonferencen . Ogs dengang talte vi med mange samfundsorganisationer .
<P>
Der er ogs en anden tanke , som det er umagen vrd at nvne her .
Ofte baserer vi vore debatter p ideologiske standpunkter og p ideologiske forskelle . Det kan vre ganske godt at basere debatterne p et mere neutralt grundlag ved for eksempel at organisere bedre evalueringer af den europiske politik , og det kan ske gennem et skaldt videnskabeligt rd for regeringspolitik .
Det kender vi ogs i Nederlandene , og jeg kan sige Dem , at det ofte giver et srdeles godt sagligt grundlag for de efterflgende politiske debatter .
<P>
En tredje tanke , som han fremstter , er at udvikle europiske forskrifter for foreninger af borgere p europisk niveau . Den tanke sttter jeg oprigtigt .
Den ligger ganske tt p de planer og tanker , som ogs hr . Tsatsos har fremlagt .
<P>
Herzog-betnkningen er en betydningsfuld betnkning .
Oprindeligt havde vi meget store indvendinger mod denne betnkning , men blandt andet takket vre hr . Herzogs samarbejdsvillige indstilling og takket vre det forhold , at vi har kunnet gennemfre et stort antal kompromisforslag , kan min gruppe nu sttte denne betnkning .
Det er et stykke arbejde , der vkker interesse , og jeg hber , at det ogs vil fre til et godt resultat .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , jeg vil gerne rose hr . Herzog , der har udvist stor beslutsomhed , nr det gjaldt om at bevare den ndvendige sammenhng i sin tekst , samtidig med at han har vist en lige s stor benhed over for de andre gruppers ndringsforslag .
<P>
Den oprindelige tekst gav anledning til en lang rkke sprgsml .
Hvad det sociale kapitel angr , viste det sig , at det var ndvendigt med to modforanstaltninger .
Den frste var iflge ordfreren , at man inden for beskftigelsesog det socialpolitiske omrde atter mtte f balance i den europiske politik , der kan synes for centreret om det monetre aspekt .
Jeg siger  kan  synes , fordi jeg finder , at der er blevet gjort alt for lidt for strukturfondspolitikkerne for ikke at tale om for ivrksttelse af hvidbogen , hvor vi kender den skbne , der er blevet tildelt den af de forskellige medlemsstater .
<P>
Den anden modforanstaltning er og bliver , at man ikke holder europerne hen med intetsigende lfter om mulighederne for jobskabelse p europisk plan .
Denne politik henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde , lad os ikke glemme det , selv om Europa besidder et ansvar for s vidt angr information og samarbejde .
<P>
P samme mde har det forekommet os vigtigt at adskille de bevidstgrelsesaktioner , der skal fres af EuropaParlamentet og de nationale parlamenter uden at sammenblande genrerne .
Information er helt klart vigtig , men kompetenceomrderne m forblive veldefinerede , og jeg tror , at det er en af de betingelser , der m respekteres , for at forbindelserne mellem de to institutioner skal forblive harmoniske .
<P>
Vi har ogs vret opmrksomme p ikke at overlsse Traktaten med en rkke forpligtelser .
Det tog De hensyn til , hr . Herzog .
Princippet om afholdelse af en rlig konference , hvor der skal gres status over den konomiske situation og beskftigelsen , henhrer under Europa-Parlamentet , og jeg er ikke i tvivl om , at et flertal af dets medlemmer gr ind for en sdan vurdering .
<P>
Vi er enige i kompromisndringsforslaget i punkt 33 .
De foretrkker en mere smidig ordning frem for den ordning med ensartede procedurer , som vi havde opretholdt .
De tilfjer ideen om en flles status for europaparlamentsmedlemmerne til Deres tekst .
Vi trkker ndringsforslag 11 til punkt 23 tilbage .
<P>
Jeg takker Dem endnu en gang , hr . Herzog , for de meget interessante drftelser , vi har haft , og jeg nsker Deres betnkning held og lykke .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , kre kolleger , da opbygningen af Borgernes Europa er et af vore fundamentale ml , yder hr . Herzogs betnkning om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Den Europiske Unions institutionelle system utvivlsomt et meget betydeligt bidrag til dette ml .
<P>
Selvom det er klart , at der er forskellige grunde til den tillidskrise , som vort demokratiske system lider under , finder vi blandt disse srlig det forhold , at der sker en koncentration af for stor magt hos regeringsinstitutionerne og de sagkyndige til skade for talsmndene for det civile samfund .
Opbygningen af Den Europiske Union er sket uden aktiv deltagelse fra borgernes side , og dette forhold br hurtigt afhjlpes , dersom vi ikke nsker at lbe risikoen for at spille fallit med hensyn til vore ml .
<P>
Den betnkning , hr . Herzog i dag fremlgger for Udvalget om Institutionelle sprgsml , er en betnkning , der ikke sger ly bag store principielle meningstilkendegivelser vedrrende deltagelsen , men tvrtimod gr ind for en dybtgende holdningsndring og ledsages af konkrete forslag .
<P>
Ordfreren har ramt rigtigt ved at koncentrere sin betnkning om den offentlige deltagelse i Den Europiske Unions politikker ved at bygge p to instrumenter , nemlig alles adgang til plidelige oplysninger og tilrettelggelse af hringer .
Retten til at deltage i politiske valg er en fundamental ret , men i dag er udvelsen af denne ret yderst vanskelig i praksis .
Forslaget i betnkningen om indfrelse af en rskonference vedrrende de europiske politikker i en offentlig dialog mellem de folkevalgte reprsentanter og de administrative myndigheder og talsmnd for arbejdsmarkedets parter , vil kunne bidrage til at rde bod p denne mangel .
<P>
For s vidt angr oplysningsarbejdet er det af stor betydning , at ordfreren henleder opmrksomheden p dettes vsentligste dimension , dvs. vurderingen af de forskellige politikker .
Hr . Herzog fremhver endvidere bestemt sprgsmlet om hringer , idet han foreslr , at Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg skal varetage ivrksttelsen heraf , sledes at man styrker disse institutioners rolle .
<P>
Af alle disse grunde finder vi , at en vedtagelse af denne betnkning vil vre et meget betydeligt fremskridt for opbygningen af borgernes Europa , hvorfor vor gruppe tilsiger den sin sttte og flgelig vil stemme for den .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , de grnne kan i det store og hele tilslutte sig hr . Herzogs betnkning om borgernes og samfundsaktrernes deltagelse i Unionen , dens institutionelle systemet og regeringskonferencen .
Hr . Herzog har efter min mening gjort et godt forsg p at strukturere problemerne med hensyn til det demokratiske underskud og manglen p benhed og gennemskuelighed .
Dog ville vi godt have haft en klarere og tydeligere formulering af , hvordan borgerne kan inddrages , og hvordan hringen om Unionens udvikling kan foreg , f.eks. nr det glder overgangen til et udvidet overstatsligt samarbejde , Europol osv .
Hvordan skal borgerne involveres heri ?
Ud over at fre en dialog med borgerne er et af de bedste instrumenter , som vi rder over , at give dem reel indflydelse gennem folkeafstemninger ; det mener jeg burde have vret nvnt .
<P>
Jeg er direkte imod det , der str i forslaget om at forbedre informationen om den europiske integration gennem aftaler mellem medierne , Fllesskabet og medlemsstaterne ; medierne m vre helt frie af bindinger , aftaler og overenskomster , ellers er de ikke trovrdige .
<P>
Derudover , hr. formand , m jeg sige , at jeg er uhyre skuffet over det forslag til ndring af traktaten , som er fremsat , og hvori der hverken str noget om et offentlighedsprincip eller om benhed og gennemskuelighed .
Det gr i den helt forkerte retning , men det hber jeg , hr . Herzogs betnkning kan ndre lidt p .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , det fremragende forslag til beslutning , der er indeholdt i hr . Herzogs betnkning , har den fortjeneste at rejse debatten om , hvorledes borgerne , organisationerne , foreningerne og samfundsaktrerne konkret kan deltage i den europiske integrationsproces .
Dette er i sig selv vigtigt , men efter min mening ligger betnkningens strste fortjeneste i dens understregning af , at civilsamfundet skal have en aktiv indflydelse p ml og mlstninger for den europiske integrationsproces , som skal gennemfres med borgernes og de forskellige samfundsorganisationers medvirken .
<P>
Snarere end en kritik skal det forsts som en pmindelse om , at det er ptrngende ndvendigt med en ny fremgangsmde til aflsning af den hidtil fremherskende metode , iflge hvilken Europa opbygges gennem skabelse af de facto-situationer og p grundlag af konsensustilslutning fra en oplyst , aktivistisk avantgarde , der gr strkt ind for en internationalisering af konomien , samfundet og den politiske magt .
Anvendelsen af denne metode har givet fremragende resultater og har frt til det hje integrationsniveau , hvor vi befinder os i dag .
<P>
Den nuvrende krise i integrationsprocessen viser imidlertid , at denne metodes muligheder nu er udtmt .
I hr . Herzogs betnkning foresls derfor metoder til p unionsplan at imdeg den krise , for s vidt angr den politiske proces og sprgsmlet om reprsentativitet , som de demokratiske systemer af forskellige grunde er inde i .
For Den Europiske Unions vedkommende forvrres krisen yderligere af den store afstand mellem Unionen og borgerne .
Derfor er det vigtigt , uden dermed at afvise folkeafstemningernes verste prioritet , som tvrtimod skal understreges , svel at styrke det reprsentative demokrati som at ge samfundsaktrernes deltagelse med henblik p at fjerne det demokratiske underskud .
<P>
Det er vigtigt at kombinere deltagelsen p europisk , nationalt og regionalt niveau og at demokratisere de europiske institutioner , hvor samfundsaktrerne er reprsenteret , som f.eks. Det konomiske og Sociale Udvalg , og at fremme arbejdsmarkedets parters deltagelse - jeg gentager arbejdsmarkedets parters deltagelse - p nationalt plan for at afhjlpe underskuddet p reel forbindelse mellem basis og europiske organisationer som EFS .
Af samme grund m ikke-faglige foreninger og NGO ' er have bedre mulighed for deltagelse .
<P>
Et af de punkter , hvor borgernes og NGO ' ernes manglende indflydelse p den demokratiske kontrol og evalueringen gr sig gldende , er fastlggelsen af de overordnede makrokonomiske retningslinjer , som borgerne kun mrker de , ofte negative , sociale virkninger af .
Derfor mener jeg ikke , at debatten primrt skal dreje sig om formsprgsml , men derimod om indholdet i de europiske konomiske og sociale politikker .
For at f borgerne til at deltage i integrationsprocessen er det ndvendigt , at de kan identificere sig med den frte politik , og at denne ndres gennemgribende , sledes at den opfylder borgernes fundamentale behov og nsker .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand ! Europa-Parlamentet og Udvalget om Institutionelle Sprgsml har foranstaltet offentlige hringer op til regeringskonferencen .
Fru Dury og fru Maij-Weggen har allerede gjort opmrksom p , at vi burde gre sdan noget oftere . For vi har brug for borgerne til den videre op- og udbygning af Europa , og Europa har meget at byde borgerne .
<P>
Hringerne gav - det sagde jeg vist fr - meget .
Der skulle ogs medtages s meget som muligt af det , borgerne tog med til Bruxelles , i Dury / Maij-Weggen-betnkningen og dermed i drftelserne p regeringskonferencen .
Derfor er iden med i strre grad at integrere de involverede i Europa i den europiske proces noget meget positivt .
Hringerne viste imidlertid ogs , at der var og er svage punkter i denne id .
De gjorde dels opmrksom p disse svage punkter og viste os , at det i frste rkke er dem , der i forvejen er velorganiseret , der ved sdanne offentlige hringer igen udnytter muligheden for at komme til disse mder i Bruxelles .
De enkelte borgere kommer som regel ikke til orde p den mde , som vi nsker .
Dels viste hringerne ogs , at de institutionelle arrangementer er vigtige og ndvendige . Men der er i forvejen en rkke forskellige instrumenter .
Meget af det , der ogs delvis foresls i denne betnkning , forekommer derfor nsten lidt vitaminfattigt .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne omtale to forslag .
Det ene har Udvalget om Regionalpolitik fremsat , nemlig at vi ikke skal g til yderligheder , men tage subsidiaritet alvorligt og i frste rkke varetage kompetenceomrderne der , hvor de lokalt hrer hjemme .
Det andet forslag kommer fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , nemlig at borgerne skal inddrages p de steder og de tidspunkter , hvor de frst bliver konfronteret med emnet Europa , nemlig i skolerne og i uddannelsessystemet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen siger ordfreren , hr . Herzog , og Udvalget om Institutionelle Sprgsml hjertelig tak for det arbejde , de har udfrt , og som har bragt den politiske debat om det meget vigtige sprgsml om de europiske borgeres og samfundsaktrers aktive deltagelse i Unionens institutionelle system i centrum .
Den afgrende vgt , Parlamentet lgger p det civile samfunds rolle i udviklingen i retning af en virkelig europisk bevidsthed , deles fuldt ud af Kommissionen .
Integrationsprocessen i Fllesskabet har nu stet p i et halvt rhundrede , og i lbet af dette har den gjort det muligt for vore lande at gre formidable konomiske og sociale fremskridt .
<P>
I dette jeblik m vi imidlertid konstatere , at den offentlige mening i Europa pvirkes af en latent og almindeligt udbredt mistillid til alt , hvad der er institutionelt .
Europa m s nrme sig borgerne , og et virkeligt demokratisk projekt gr via en direkte involvering af borgerne i alle Unionens politikker og bygger p udvikling af en demokratisk kontrol , som naturligt br udves af Europa-Parlamentet .
<P>
Kontrol- og evalueringsmekanismerne for de europiske politikker - som givet skal styrkes - findes nemlig allerede og kommer i fuldt omfang til udtryk i det tillidsforhold , der findes mellem Kommissionen og Parlamentet .
Udviklingen af et europisk rum krver bedre oplysning af borgerne , strre benhed i institutionerne og en mere uddybet social dialog .
<P>
Et af de centrale problemer i det europiske samfund er - som vi meget vel ved - bekymringerne for vor sociale model .
Kommissionen finder , at man kun ved en tilbundsgende dialog mellem alle samfundsaktrerne bde p europisk og nationalt og lokalt niveau kan finde de lsninger , vi har brug for .
Den sociale dialog og dialogen inden for de enkelte sektorer og lokalomrder er i vrigt den grundlggende tanke for kommissionsformand Santers og Kommissionens tillidspagt vedrrende beskftigelsen .
<P>
Yderligere er Kommissionen fuldt bevidst om betydningen af at udvide dialogen med det civile samfund .
Jeg vil her erindre om , at de oplysningsaktioner , som for nylig er blevet ivrksat af Europa-Parlamentet og Kommissionen , og som indgr i PRINCE-programmet - aktionerne  Europas borgere  ,  Lad os sammen opbygge Europa  og oplysningskampagnen om  Den flles mnt  - gennem udbredelse af oplysninger netop har til forml at skabelse af en almindelig og konkret bevidsthed om de muligheder , der byder sig , de fremskridt der er eller i jeblikket er ved at blive opnet i Europa .
<P>
For at nrme borgerne til Europa m dette tage stilling til de emner , som ligger borgerne p sinde og str dem nr , men for at undg , at borgerne fr en flelse af at ligge under for Europa , og for at opbygge et Europa for og med borgerne , m vi fremme deres politiske og sociale deltagelse med alle de midler , vi har til rdighed .
<P>
Afslutningen af regeringskonferencen , indfrelsen af den flles mnt , de muligheder , der frembydes af enhedsmarkedet , og udsigten til udvidelsen er alle sammen de udfordringer , som vi skal imdeg , og som krver konsensus hos og deltagelse af borgere , der er helt bevidste om , hvad der str p spil , oplyste og aktive deltagere i opbygningen af Europa .
<P>
Jeg takker for Deres opmrksomhed og siger ligeledes endnu en gang ordfreren tak .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
