<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , dette er ikke specielt til protokollen , men til den Brussels Notebook , som vi netop har fet i vore omdelt .
Det er et lille , men vsentligt punkt : Dokumentet fra publikationskontoret henviser til vigtige forhandlinger om Den konomiske Og Monetre Union , der fandt sted i gr aftes .
Parlamentet er naturligvis meget interesseret i at kende den britiske holdning til dette emne .
<P>
Men udgiverne af de relevante referater og dokumenter fra det britiske parlament har netop denne uge meddelt , at der vil blive gennemfrt omfattende afskedigelser , blandt andet hundredvis i Norwich og andre steder .
Det kan vre en alvorlig trussel mod , om Parlamentet og dets medlemmer fr disse oplysninger .
Jeg vil bede Dem om sammen med mig at kontakte det nyligt privatiserede publikationskontor i Storbritannien , s vi her kan f bekrftet , at alle medlemmer af dette Parlament kan f samme service som den , de fik , da det var et offentligt organ , nemlig adgang til alle relevante dokumenter fra Parlamentet og regeringen i Storbritannien , for eksempel om Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , dette sprgsml hrer under Parlamentets befjelser .
<P>
Vi vil undersge sagen og gribe ind , hvis det er muligt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Beskftigelse - Sociale sikringsordninger - Strukturinterventioner
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0369 / 96 af Wolf for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om beretning fra Kommissionen om beskftigelsen i Europa 1996 ( KOM ( 96 ) 0485 - C4-0553 / 96 ) og om meddelelse fra Kommissionen om en indsats for beskftigelsen i Europa - en tillidspagt ( CSE ( 96 ) 0001 - C4-0341 / 96 ) ; -A4-0278 / 96 af Ribeiro for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring , med henblik p efterlnsmodtagere , af Rdets forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , og Rdets forordning ( EF ) nr .
574 / 72 om regler til gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 ( KOM ( 95 ) 0735 - C4-0108 / 96 ) - 96 / 0001 ( CNS ) ) ; -A4-0358 / 96 af Lage for Udvalget om Regionalpolitik om meddelelse fra Kommissionen om EU ' s strukturinterventioner og beskftigelse ( KOM ( 96 ) 0109 - C4-0230 / 96 ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissionsformand , jeg tror , emnet , vi skal diskutere i dag , i virkeligheden er det centrale skbnetema i Den Europiske Union .
Hvis Den Europiske Union formr at gre det klart for dens borgere , at gennem Den Europiske Union er det muligt at overvinde svben massearbejdslshed , at Den Europiske Union kan vre et vsentligt bidrag til at lse problemet , s har Den Europiske Union en god fremtid .
<P>
Hvis den ikke formr det , hvis borgerne fr indtryk af , at Den Europiske Union er en del af problemet , s m vi ruste os til hrde tider for den europiske integration .
Jeg vil endnu en gang minde om , hvad der ud fra De Grnnes synspunkt er de tre store opgaver , som vi skal tage fat p , og hvor beskftigelsesproblemet s at sige udgr den knude , der skal lses op , fr man overhovedet kan tage det frste skridt .
<P>
Det frste er problemet med den kologiske krise , som krver en kologisk ombygning af vores produktionsmde .
For det andet , problemet med delggelse af det samfundsmssige sammenhold og solidariteten i vores samfund i de sidste femten r , hvortil vi behver en ny samfunds- og knsoverenskomst til rekonstruktion af samfundsmssig solidaritet p et bredygtigt grundlag .
For det tredje , den opgave , der her er specielt stillet os som europaparlamentarikere og europiske institutioner , nemlig omsider at placere den europiske konstruktion p et socialt og kologisk bredygtigt grundlag .
<P>
Jeg siger , beskftigelsen er her det frste skridt , det frste centrale punkt , vi skal lse for at komme frem til de andre .
Europa-Parlamentet har , siden det ikke permanente beskftigelsesudvalg blev nedsat , udviklet konturerne til en selvstndig beskftigelsespolitik , som jeg nu p ny reprsenterer og forelgger i min betnkning , som er mntet p alle dem , der siger , at beskftigelse er den automatiske sekundre flge af konomisk vkst og valutastabilitet , der siger : Vi skal vente , indtil konjunkturen bevger sig i positiv retning , mske skal vi ogs gre noget for den , vi skal realisere Den Monetre Union , og s vil beskftigelsesproblemet lse sig automatisk p en eller anden mde .
<P>
Af alle dem har Europa-Parlamentet hidtil konsekvent krvet en selvstndig , aktiv beskftigelsespolitik som en del af et policy mix , der tager beskftigelse alvorligt som selvstndigt ml for erhvervspolitiske aktiviteter .
Der har udviklet sig flgende elementer i dette policy mix , denne selvstndige dimension beskftigelsespolitik : For det frste , de kologisk bredygtige fremtidsinvesteringer , der ogs specifikt skal finansieres og bres p europisk plan .
For det andet , nyordningen , nedsttelsen og ogs fleksibiliseringen af arbejdstiden til omfordeling af arbejde .
For det tredje , oprettelse af en tredje sektor , et tredje system for den sociale konomi mellem marked og stat , der for mange , som ikke lngere finder beskftigelse i den kommercielle industri i et beskftigelsesspektrum , der indsnvres som flge af rationalisering samt konkurrencen p verdensmarkedet , bner nye kvalificerede , eksistenssikrende beskftigelsesmuligheder .
I den forbindelse er kvalificering , videreuddannelse og uddannelse vigtige som dimensioner , der skal styrkes selvstndigt .
<P>
Med henblik herp har vi i denne betnkning endnu en gang accentueret kraftigt , at der efter femten r med en politik , der har affundet sig med massearbejdslshed , nu eksisterer en social eksplosion , der ndvendiggr srlige reintegrationstilbud .
Med disse elementer har vi , tror jeg , ogs p bredt plan givet grundtrkkene i et selvstndigt forslag fra Europa-Parlamentet om , hvordan en europisk beskftigelsespolitik kunne se ud .
Dermed har vi ogs grundlaget for kritisk at sttte hr . Santers initiativ , der i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter sigter mod at komme frem til en reel udnyttelse af potentialerne p europisk plan .
<P>
Europa-Parlamentet har ved at stemme for min betnkning chancen for at konkretisere og bekrfte sin position som subjekt i en europisk koordinering af beskftigelsespolitikken og dermed give Kommissionen den kritiske sttte i dette sprgsml , som den har s hrdt brug for .
Jeg anmoder om tilslutning til betnkningen og specielt ogs til vores ndringsforslag , der understreger ndvendigheden af at acceptere presset fra de demonstrationer mod massearbejdslshed , der vil blive organiseret i det kommende r i hele Europa , som en velkommen sttte .
<SPEAKER ID=6 NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for en gangs skyld rder jeg over tilstrkkelig taletid til at prsentere den betnkning , jeg har fet til opgave at udarbejde .
Det heri omhandlede emne er udvidelsen af anvendelsesomrdet for koordineringen af de sociale sikringsordninger til at omfatte efterlnsordningerne , hvilket EuropaParlamentet allerede anmodede om sidste r ( Oomen-Ruijten-betnkningen ) .
Kommissionens forslag br vinde tilslutning i plenarforsamlingen , da der ikke er nogen som helst grund til yderligere at forsinke denne udvidelse af muligheden for at udve retten til fri bevgelighed til at omfatte en gruppe arbejdstagere , der hidtil har vret forhindret i at forlade det land , hvor de er get p efterln , da de dermed ville fortabe retten til efterlnsydelser .
<P>
Kommissionens forslag til gennemfrelsesbestemmelser har som foreslet i min betnkning vundet generel tilslutning i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Det eneste ndringsforslag , der er stillet til Kommissionens forslag , har til forml at benytte lejligheden til at gre opmrksom p grnsearbejderes situation , et problem , som ligeledes blev rejst i ovennvnte betnkning af fru OomenRuijten ; ndringsforslaget tager sigte p at forbedre situationen for grnsearbejdere , for s vidt angr en videreudvikling af samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrrende koordineringen af de sociale sikringsordninger , herunder betaling af socialsikringsbidrag og retten til ydelser og udbetalinger .
<P>
Alt i alt et forslag , som jeg hber Parlamentet kan vedtage p stedet , sledes at der uden yderligere forsinkelser kan tages skridt til at sikre efterlnsmodtagernes rettigheder , hvad der er af stor betydning for mange arbejdstagere , som efter at vre emigreret til en anden medlemsstat har mttet forlade arbejdsmarkedet fr tiden , og ogs for at henlede opmrksomheden p grnsearbejderes srlige problemer , som der endnu ikke er fundet en flles lsning p .
<P>
Med formandens tilladelse vil jeg bruge min resterende taletid til som led i forhandlingen under t at fremstte et par bemrkninger til hr . Wolfs betnkning , hvorom det vil vre vanskeligere at opn konsensus p trods af emnets vigtighed , betnkningens generelt afbalancerede holdning og de enkelte punkters og forslags pertinens .
Jeg vil starte med at takke hr .
Wolf for hans store arbejde med denne betnkning , hvori det er lykkedes at n frem til formuleringer og kompromisforslag , som har gjort det muligt at f den vedtaget i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , uden at der er givet kb p nogen af de principper og ngleideer vedrrende beskftigelse og arbejdslshed , som opvurderer det sociale aspekt , der i jeblikket er underordnet andre interesser eller henvises til nrhedsprincippets ressourcefattige grzoner .
<P>
For det andet vil jeg understrege samarbejdet med konomiudvalget , hvis udtalelse er blevet behandlet i Udvalget om Sociale Anliggender p vilkr , man kunne have nsket mere prget af gensidighed .
Der m kmpes for en sdan gensidighed for at imdeg den tendens til overvurdering af det konomiske aspekt i forhold til det sociale , der hyppigt gr sig gldende her i Parlamentet , idet de ansvarlige herfor - som klart nok ikke kun findes i Parlamentet - synes at have glemt , at konomi ogs er en socialvidenskab og ikke alene en interessant og nyttig finansiel og budgetmssig teknik .
<P>
For det tredje glder det mig , at Socialudvalgets debat om konomiudvalgets udtalelse , der er udarbejdet af hr . Cassidy , resulterede i en utvetydig afvisning af forslaget om at omdbe Kommissionens beretning til  Arbejdslsheden i Europa  , da det ikke kun drejer sig om stigningen i arbejdslsheden og antallet af arbejdstagere , der , selv om de kan og vil arbejde , ikke har noget job , men ogs om kvaliteten af de beskftigedes arbejde , hvad angr uddannelse , indhold , stabilitet , sikkerhed og arbejdsvilkr .
S meget mere tilfredsstillende er det , at der er stillet ndringsforslag , som lgger strre vgt p arbejdsstrukturernes kvalitative aspekt .
Vi er , hr. formand , i gang med at forberede afstemningen om en betnkning om et alvorligt problem , som alle siger bekymrer dem dybt , selv om kun f tager konsekvensen af denne bekymring og tilslutter sig , om ikke andet , s dog principholdninger , som p lngere sigt kan fre til ndringer i en politik , der har fet arbejdslsheden til at stige og arbejdets kvalitet til at falde .
<P>
Af ovennvnte grunde hber jeg , at vedtagelsen af hr . Wolfs betnkning vil vre en klar tilkendegivelse af Parlamentets vilje til serist at beskftige sig med arbejdslsheds- og beskftigelsesproblemet p grundlag af en kritisk analyse af Kommissionens dokument , som ikke gr andet end ndtvungent at konstatere de seneste rs skuffende resultater med hensyn til konomisk vkst og beskftigelse .
Der er ubetinget behov for meget mere , og det foreliggende forslag til beslutning er da ogs meget mere .
<SPEAKER ID=7 NAME="Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , i den hegelianske dialektik opfattes mennesket som et produkt af sit arbejde .
Denne opfattelse af arbejdet som en emancipatorisk faktor str i skarp kontrast til den bibelske forbandelse , hvormed mennesket , fordi det havde spist af kundskabens brd , dmtes til at spise sit brd i sit ansigts sved .
Man kan s sprge , om mennesket ikke i fremtiden vil kunne vende tilbage til den mytiske guldalder , som San Isidro taler om , en mytisk tid , hvor mennesket ikke behvede at arbejde , og hvor arbejde og poesi var t og det samme ?
Men indtil denne mytiske guldalder vender tilbage , mske hidbragt p videnskabens og teknologiens vinger , er den virkelige forbandelse at vre uden arbejde og den mje , der er forbundet hermed .
Europernes opdagelse af , at arbejdslsheden er et massivt og langvarigt fnomen , svkker selve grundprincipperne i de vestlige samfund , nemlig medborgerskab og solidaritet .
Derfor er det vigtigt , at Den Europiske Union engagerer sig i en samlet strategi til bekmpelse af arbejdslsheden , en strategi , som omfatter alle , stater svel som borgere .
<P>
Den Europiske Unions strategi og diskurs , som br vre ambitis og innovativ , m efter min mening undg to flder .
For det frste at tillgge Unionen befjelser , som p beskftigelsesomrdet hovedsagelig henhrer under medlemsstaterne .
Dette er ikke ensbetydende med at negligere de indvirkninger , som det indre marked , fllesskabspolitikkerne og Den konomiske og Monetre Union har p beskftigelsen , men man m undg at falde for den retoriske fristelse til at i overdreven grad at puste Den Europiske Unions ansvar op og dermed gre den til syndebuk .
Den anden flde , der m undgs , er ensidigt at basere kriterierne for tildeling af strukturfondsmidler p arbejdslshedsniveauet .
Det forekommer mig , at en sdan - ganske vist velmenende , men skvvridende - tankegang prger Kommissionens seneste udtalelser - det skal dog i sandhedens interesse siges , at denne tendens ikke gr sig gldende i den meddelelse fra Kommissionen , som er emnet for min betnkning .
Den logiske flge af ovennvnte  skvvridning  af fllesskabsdiskursen vil vre , at ressourcerne fordeles i forhold til arbejdslshedsniveauet .
Et sdant fordelingskriterium vil vre dybt uretfrdigt og tilmed have en skvvridende effekt , da fattige regioner med et lavere arbejdslshedsniveau dermed ville risikere at blive mindre tilgodeset end rigere regioner med et hjere arbejdslshedsniveau .
<P>
Den centrale tankegang i Kommissionens meddelelse , som min betnkning sttter , er positiv og afbalanceret .
Den gr ud p at ge beskftigelseseffekten af strukturfondene , som sammen med Samhrighedsfonden rder over et budget p 170 mia ECU i 1995-priser , sledes at de bidrager til at intensivere vkstens beskftigelsesindhold og til at styrke vkstkilderne p baggrund af en mere effektiv udnyttelse af strukturmidlerne , end der p indevrende tidspunkt , og endelig understreges ndvendigheden af en omorientering , ikke alene med henblik p at ge den konomiske vkst men ogs for at intensivere vkstens indhold af bredygtig og varig beskftigelse .
En sdan omorientering af strukturinvesteringerne vil vre positiv , hvis der , uden at de ndvendige infrastrukturanlg forsmmes , i hjere grad satses p initiativer til forbedring af adgangen til faglig uddannelse , sttte til sm og mellemstore virksomheder og lokale beskftigelsesinitiativer , en aktiv politik til fremme af kvalitetsturisme , sttte til kulturaktiviteter og miljforanstaltninger .
Altsammen under hensyntagen til princippet om lige muligheder for mnd og kvinder og for de forskellige omrder i Den Europiske Union .
Hr. formand , mine damer og herrer , et monetrt Europa uden et socialt Europa vil slet ikke vre Europa , og et konomisk og socialt Europa uden territorial samhrighed vil vre et uretfrdigt Europa uden mange chancer for at overleve .
<SPEAKER ID=8 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre ordfrere , jeg er ikke kommet her i dag blot til en simpelt rutinemde .
Jeg er her , fordi De i dag skal vedtage tre betnkninger om sprgsml , som jeg er meget optaget af .
Jeg er optaget af dem , netop fordi de er kernen i den tillidspagt , som jeg for nu et r siden forelagde for dem , og som vi er i frd med at virkeliggre .
<P>
Mine damer og herrer , om 25 dage vil vi i Dublin anmode stats- og regeringscheferne om , at de ogs virkeliggr de overordnede retningslinjer i denne pagt .
Det er derfor , at jeg er her .
Fordi jeg vil hilse den genlyd , som jeg har fundet i Parlamentet p mit initiativ velkommen , fordi jeg gerne vil hre Parlamentet og tale til Dem inden mdet med stats- og regeringscheferne .
<P>
Jeg sagde det til Dem for en mned siden , da jeg forelagde Kommissionens arbejdsprogram for 1997 : Denne pagt er jeg meget opsat p !
Betnkningen opfordrer os til at g fra ord til handling .
Det er netop mlet med pagten .
Det drejer sig ikke om store erklringer eller om papirer , der skal underskrives .
Det drejer sig om at give sig selv konkrete ml , der et for et , indgr i en samlet strategi for beskftigelsen .
Hvor er vi i dag i denne proces ?
Budskabet begynder , jeg siger rigtigt begynder , at blive hrt .
I de seneste mneder har der vret konkrete gennemfrelser .
<P>
Det frste opmuntrende element , som vi m fastholde , er anerkendelsen i hele Europa af betydningen af den lokale dimension .
Og det er et vsentligt aspekt ved tillidspagten : At involvere aktrerne p alle niveauer .
Hidtil har den lokale dimension for ofte vre forsmt , mens den er mere og mere afgrende for beskftigelsen .
Jeg glder mig over det arbejde , der er udfrt af det irske formandskab , der har kunnet give den genlyd , det har fortjent .
Det har navnlig arrangeret to konferencer , der har gjort det muligt med nogle fremskridt , som vil give sig udslag mentalt og praktisk . Jeg vil tale om konferencen om landbrugsudviklingen og konferencen om den lokale udvikling .
<P>
Kommissionen selv har arbejdet med medlemsstaterne og opflgningskomiteerne .
I Dublin blev frste generations territorialpagter lanceret .
Ogs her glder jeg mig over , at disse fremskridt opfylder Parlamentets forventninger , som betnkningen beskriver dem .
<P>
Med disse territorialpagter for beskftigelsen anvender vi konkret et andet vsentligt aspekt af pagten : At stille de europiske strukturpolitikker til tjeneste for beskftigelsen .
Og som ordfreren understreger det , kan Kommissionen foresl realistiske retningsndringer i den igangvrende planlgning navnlig med hensyn til brugen af margener for finansiel fleksibilitet for at maksimere deres virkning p beskftigelsen .
<P>
Det andet opmuntrende motiv vedrrer de fremskridt , der er sket i forbedringen af arbejdsmarkedets funktion .
Det er ogs et af de centrale ml i pagten . Den opfordrer faktisk til at fremskynde reformen af beskftigelsessystemerne , fordi fremtiden for arbejdet besluttes i dag .
<P>
Betnkningen stiller et vist antal forslag til at g videre af denne vej : Forslag af skattemssig art , forslag om reduktion eller i det mindste omorganisering af arbejdstiden , sttte til udviklingen af nye forekomster af jobs inden for kultur- , milj- eller endog servicesektoren .
<P>
Det er klart , at der stadig er meget at gre , for at ndringen skrider frem bde mentalt og praktisk .
Men man m understrege bidraget til proceduren , der blev lanceret i Essen .
I den flles beretning om beskftigelsen vil Rdet af konomi- og finansministre og Rdet af socialministre for anden gang i Dublin forelgge en flles beretning .
Det er et yderligere skridt i retning af en sammenhngende og flles indfaldsvinkel , som betnkningen anbefaler det .
For de fem prioriterede omrder , der blev fastlagt i Essen , er der registreret betydelige fremskridt i de flerrige programmer , der er forelagt af medlemsstaterne .
Staterne konfronteres med de samme problemer : Stivhed i beskftigelsessystemerne , udfordringen med en stadig vgtigere og dog ufuldstndig social beskyttelse og den ptrngende ndvendighed af igen at give de unge tillid til fremtiden .
<P>
Med hensyn til alle disse emner begunstiger den procedure , der blev lanceret i Essen , udvekslingen af information mellem staterne .
Den strategi , der blev fulgt i Essen , henviste ikke hvert land til sine egne bestrbelser . Den ville isr inspirere en gensidig lrlingeproces .
Og de resultater , der blev opnet i den forbindelse i 1996 , er opmuntrende , men de skal uddybes mere .
<P>
Der er lagt stor vgt p initiativerne fra visse medlemsstater for at fremme en strre fleksibilitet .
Tiden er fremover til administrativ fleksibilitet , forenkling af reglerne , fleksibilitet i lovgivningen om arbejde for eksempel for at bne vejen til nye individuelle eller kollektive forvaltninger af arbejdstiden .
Og det er netop denne fleksibilitet , der ogs skal gre det muligt for os at drage fordel af det jobpotentiale , der er indeholdt i servicesektoren .
<P>
Det er rigtigt , at der stadig er meget at gre , men Europa er blevet bevidst , tror jeg , om ndvendigheden af moderniseringen . Derfor skal denne fleksibilitet vre en mulighed for arbejdstagerne og ikke bare en jagt p frre regler .
Og det er her , at arbejdsmarkedets parter har en nglerolle .
Det er her , hvor jeg ogs er glad for den mobilisering , de har vist i forbindelse med denne pagt .
Det var ikke klart i begyndelsen .
Men vi er ogs her net frem til resultater .
<P>
Kommissionen glder sig over det flles bidrag , som arbejdsmarkedets parter vil fremlgge i Dublin for stats- og regeringscheferne .
Det viser , som jeg altid har troet det , og jeg vil ogs tilfje oplevet det , at med hensyn til fremtidsemner kan arbejdsgivere og fagforeninger overveje tingene sammen og finde en flles ledetrd .
<P>
1996 har ogs vret et fremskridtsr p den makrokonomiske front . Pagten fastslr ndvendigheden af en stabil makrokonomisk ramme , der er gunstig over for beskftigelsen .
Medlemsstaternes konvergensprogrammer er nu godt ivrksat .
Disse ivrksttelser m registreres i lngden .
Jeg forventer , at vi i Dublin nr frem til en enighed om de vsentlige elementer i stabilitetspagten . Men der eksisterer allerede p dette stade en enighed om mange af dens elementer .
<P>
P det tidspunkt , hvor vksten igen stiger , gr konvergensen os i stand til at maksimere virkningen heraf p beskftigelsen .
Perspektivet med den flles valuta har i r taget en afgrende drejning .
Den kommer os nrmere reelt og mentalt . De europiske borgere ser projektet konkretisere sig .
Det er nu ndvendigt , at de fornemmer de gavnlige flger heraf for beskftigelsen .
For det er det , den flles valuta skal bruges til .
<P>
Men den flles valuta er ikke det eneste instrument , der er til vores rdighed for at fuldende det indre marked og udnytte hele potentialet heri .
Alt hnger faktisk sammen : Strukturreformer , makrokonomiske politikker og det indre marked .
Vi vil kun maksimere virkningerne af disse politikker , hvis vi holder roret hele vejen .
Og De har ret i at understrege , at man ikke udelukkende skal flge en makrokonomisk strategi , selv om den er en absolut ndvendig betingelse .
<P>
Den nylige beretning om det indre marked har sandelig udsendt et positivt budskab : Der er skabt nsten en million arbejdspladser .
Og det udfrte arbejde er imponerende : Afskaffelse af over 100.000 tekniske normer , der berrer over tre fjerdedele af handelen inden for Fllesskabet , get tiltrkning af udenlandske investeringer , og det er kun nogle af de positive virkninger .
Men dette potentiale kan udnyttes endnu mere , og Kommissionen vil bringe yderligere muligheder p bordet p Det Europiske Rd i Dublin .
For pagten understregede den bydende ndvendighed af at prioritere fremtidssektorerne , at stimulere udviklingen af dem og fjerne blokeringerne , som hrer en svunden tid til . Man m ngte af vende ryggen til fremtiden ved at g uden om de srlige chancer for Europa .
<P>

Der er taget to skridt til i denne retning : Vedtagelsen af det flerrige program for sm og mellemstore virksomheder med et budget p 127 millioner ecu og forelggelsen p Det Europiske Rd af beretningen om tjenesternes markeder .
Det er her , at der frigres nye jobs , at grnserne for arbejdslsheden , for en stor del takket vre nye teknologier , rykker mod nye muligheder .
<P>
Men der er stadig arbejde , der skal udfres , for at drage fordel af virkningen med dimensionen af det indre marked .
Og jeg vil bare nvne to eksempler , men hvilke !
Vi har nu i tredive r , hr. formand , diskuteret det europiske samfunds status .
Rdet m tage sit ansvar alvorligt med hensyn til dette emne .
Kommissionen har igen taget initiativet ved at danne Davignon-gruppen .
I 1997 m der drages operationelle konklusioner af denne gruppes arbejde .
Det andet eksempel , der ligger mig p sinde , er de transeuropiske net . For mig var det vigtigt at sige , at man skal koncentrere de disponible budgetmidler om de politikker , der er fordelagtige for vksten og beskftigelsen .
Naturligvis beklager jeg , at mine forslag som sdan ikke er blevet godkendt af KOFIN-Rdet . Det er et signal om manglende samhrighed mellem retningslinjerne i Det Europiske Rd og Rdets mekanismer .
<P>




Jeg konstaterer dog med en vis tilfredsstillelse , at af budgetmyndighedens to parter , for vrigt under indflydelse af Europa-Parlamentet , ser ud til delvis at imdekomme mine forslag ved at ge de belb , der er fastsat til nettene og forskningen i budgettet for 1997 .
Det ville vre et positivt signal , et opmuntrende signal , som intet vil forhindre os i at gentage , mske endda udvide , i 1998 .

<P>
Hr. formand , Unionen har for nylig sat sig nogle store ml p hjde med sine midler . Som den strste konomiske magt i verden m den faktisk have den strste fordel af sine rigdomme , uanset om det drejer sig om de menneskelige , intellektuelle eller tekniske .
Og for at gre det skal den overbevise og anspore .
Og for at opn det individuelle og kollektive engagement , for at fremkalde et mobiliserende projekt er det ndvendigt med tillid . Tillid i optrden , i viljen til reelt at handle og i legitimiteten af de ivrksatte politikker .
<P>
Pagten skal skabe betingelserne for en fornyet mobilisation og en tilbagevenden til tillid .
Den opfordrer til en ny og bred alliance mellem regeringerne , arbejdsmarkedets parter , de lokale myndigheder og de europiske institutioner .
Ideen med pagten forudstter konsensus .
Indsatsen og vores flles ml er skabelsen af en konomisk , legal og politisk ramme , der er gunstig for beskftigelsen . Indsatsen er at gre det muligt for individuelle initiativer at indfres i dette generelle ml .
<P>
Tillidspagten for beskftigelsen har allerede medfrt en bevgelse .
Fremskridtene p de fire omrder , vi har fastlagt , og som De har fastlagt i Deres betnkninger , er lovende .
Vi m opbygge og fortstte p grundlag af disse frste udviklinger .
Det er det , jeg vil anmode stats- og regeringscheferne om p Det Europiske Rd i Dublin .
<SPEAKER ID=9 NAME="Cassidy">
Hr. formand , det glder mig , at jeg kom i tide til at hre formanden for Kommissionens interessante indlg .
Jeg henviser Kommissionens formand og hr. kommissr Flynn til side 18 og 20 i Wolfbetnkningen og isr til tre punkter i udtalelsen om beskftigelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som desvrre ikke er kommet med i den endelige beslutning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Jeg vil for vrigt gerne tilfje , at hr . Wolf og jeg har arbejdet meget tt sammen om betnkningen om beskftigelse , lige som vi arbejdede tt sammen tidligere p ret om den rlige konomiske beretning .
Hr . Wolf har gjort et fortrinligt stykke arbejde .
Han kontaktede konomiudvalget og stemte for og stttede alle dette udvalgs konklusioner .
Jeg ved , at han er lige s skuffet som jeg over , at Socialudvalget ikke nskede at sttte konomiudvalgets synspunkt om , at Kommissionens rsberetning om beskftigelsen i Europa fremover skal kaldes rsberetningen om arbejdslsheden i Europa .
For det er jo trods alt arbejdslsheden , der bekymrer os .
<P>
Det andet punkt , som Socialudvalget desvrre ikke har kunnet acceptere , er punkt 14 i konomiudvalgets konklusioner , hvor det slr fast , at det  er af den opfattelse , at Den Europiske Union og dens medlemsstater ikke skal vre for stolte til at se med kritiske jne p manglerne ved det europiske sociale mnster , eller til at tage ved lre af andre landes , navnlig USA ' s , Japans og Norges gode resultater med jobskabelse og opnelse af et lavt arbejdslshedsniveau .
 Det er beklageligt , at dette punkt ikke er medtaget .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi specifikt nvnte alder - diskrimination mod folk p over 40 r i arbejdsstyrken - i vort forslags punkt 15 , og vi bad Den Europiske Unions institutioner om at foreg med et godt eksempel i den retning .
Desvrre har Socialudvalget ikke medtaget dette punkt eksplicit .
<SPEAKER ID=10 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det skulle ikke vre ndvendigt hele tiden at gre opmrksom p , at arbejdslshedsproblemet er yderst vigtigt , og at vi m udnytte de muligheder , strukturfondene giver os , p den bedst mulige mde , s vi kan bekmpe problemet .
<P>
P denne baggrund er Kommissionens initiativ til udgivelse af denne meddelelse om strukturelle aktioner vedrrende beskftigelse positivt og vrd at lgge mrke til .
Der er dog to ting , som vi ikke br glemme :
<P>
For det frste , at strukturfondene ikke er et universalmiddel , der kan lse beskftigelsesproblemet .
Nr det kommer til stykket , rder de over 0 , 46 % af EU ' s bruttonationalprodukt til deres arbejde , hvilket giver en meget lille manvremargen .
Dette er ogs tilfldet med Den Europiske Socialfond , som bruger ca 30 % af strukturfondenes bevillinger p sit forsg p at koordinere udbud og eftersprgsel p arbejdsmarkedet .
<P>
Den anden ting , som vi ikke m glemme , er , at vi ikke kender strukturfondenes njagtige effekt p jobskabelsen , fordi der ikke findes nogen prcis metodologi .
Vi er ndt til at arbejde i denne retning , hvor svrt det end er .
<P>
Hvad kan der gres fremover ?
To ting er mulige : for det frste , at vi anvender deflatoren p strukturfondene , s alle pengene kan g til arbejdslsheden , og den anden ligger i ml 2 , hvor der i perioden 1997-1999 , med den nye planlgning , er mulighed for at afstte alle midlerne til beskftigelsesaktioner .
<P>
Fremover br der naturligvis ogs lgges vgt p konkrete sektorer - vi har fremhvet nogle enkelte i Udvalget om Sociale Anliggender - jeg tnker f.eks. p de mlrettede beskftigelsespolitikker , foranstaltninger , der vedrrer tilpasning af arbejdstiden , sttte til lokale beskftigelsesinitiativer , aktioner til fordel for miljet , som br stttes , foranstaltninger med relation til ny teknologi og oprettelsen af net med oplysninger om udbud og eftersprgsel p europisk plan , s der kan skabes balance p netop dette omrde .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , som hr . Wolf korrekt fremfrte , er det et sprgsml om EU ' s trovrdighed i den mde , vi tackler arbejdslsheden p , og det er en kendsgerning , at EU generelt har en rystende bundrekord i jobskabelse .
Fra min politiske gruppes synspunkt er samhrighed og solidaritet et ml , og vi mener , at de alvorligt undermineres af den kroniske arbejdslshed .
Derfor glder jeg mig over dagens forhandling og bifalder det positive bidrag , vi forsger at komme med i kampen mod arbejdslsheden .
Jeg glder mig ogs over hr . Lages betnkning , der vedrrer strukturfondene .
<P>
Strukturfondene er et konomisk ngleinstrument .
De kan f en virkning .
Men jeg vil gerne opfordre medlemsstaterne til at arbejde tttere sammen med Kommissionen og hjlpe med at fokusere og mlrette disse aktioner for at f bedre resultater .
Jeg vil ogs opfordre medlemsstaterne til at bruge de eksisterende midler og ikke fortstte med stigende underforbrug , forsinkelser og bureaukrati .
<P>
Kommissionens frste beretning om samhrighed understreger og belyser problemet med de fortsatte regionale forskelle i arbejdslsheden .
Den understreger den dramatiske stigning i beskftigelsen i Sverige og Finland og problemerne i Spanien , hvor 1 ud af 5 stadig er arbejdsls .
Mellem 1983 og 1993 forbedrede de 25 regioner med den laveste arbejdslshedsprocent denne procent fra 4 , 8 til 4 , 6 , men billedet for de 25 vrst stillede regioner var mere nedslende med en stigning fra 17 , 2 til 22 , 4 % .
Virkeligheden er et billede med stadig strre forskelle i den regionale arbejdslshed i Europa .
<P>
Jeg glder mig derfor over initiativerne fra drftelserne om strukturfonde og jobskabelsesmuligheder under det uformelle rdsmde i Madrid i december 1995 og den endelige meddelelse fra marts 1996 .
Den har vi holdt liv i .
Vi har sikret , at den fortsat er p dagsordenen .
Jeg glder mig over hr . Santers initiativ vedrrende territoriale , regionale og lokale beskftigelsespagter .
Isr glder jeg mig over , at han nsker at inddrage arbejdsmarkedets parter heri .
Jeg glder mig over det engagement og den begejstring , det irske formandskab har tilfrt debatten , og isr den irske finansminister hr . Quinns engagement .
<P>
Jeg m dog sige , at jeg er skuffet over , at Det Forenede Kongerige ikke er rede til at gennemfre de territoriale beskftigelsespagter , og jeg vil sprge hr . Flynn om , hvad han vil gre for at f sttte hertil .
Hvis vi ikke kan f medlemsstaten til at sttte det , vil jeg synes , at vi skal tillade regioner og lokale myndigheder , der nsker at deltage , at henvende sig direkte til kommissren i Bruxelles og blive aktivt inddraget i disse pagter .
<P>
Isr irriterer og bedrver det mig , at Det Forenede Kongerige benbart har den hjeste jobskabelsesprocent i EU .
Jeg er bekymret over , at vi skaber job , der er drligt betalte deltidsjob , som skaber en underklasse af fattige arbejdstagere , der eksisterer p ydelser p arbejdspladsen og familiekreditter .
Jeg beder kommissren , da Det Forenede Kongerige nu har den hjeste fattigdomsprocent i EU - et ud af tre spdbrn fdes i fattige familier - om at se p modellen for jobskabelse og bredygtige job med stor vrditilvkst og hj produktivitet , s EU ' s regioner kan komme p forkant med konkurrencen i Europa .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi taler om beskftigelse , taler vi ikke kun om beskftigelse som sdan , men ogs om fleksibilitet , uddannelse og undervisning , skattepolitik , forskning og udvikling , frem for alt konomisk vkst samt social fremgang .
Nr vi taler om arbejdsmarkedspolitik , taler vi ogs om konkurrencepolitik , handelspolitik , industripolitik , monetr politik osv .
Kort sagt , at bekmpe arbejdslsheden og gre arbejdsmarkedet sundt er ikke nogen srskilte mlstninger , tvrtimod .
Denne politik har kun en chance for at lykkes , hvis der samtidig med medlemsstaternes foranstaltninger ogs udvikles en europisk politik , og bde Kommissionens beretning  Beskftigelse i Europa 1996  og kommissionsformand Santers tillidspagt bekrfter dette .
<P>
Der opfordres i disse to vigtige dokumenter ikke blot til aktive i stedet for passive foranstaltninger , men ogs til private initiativer foruden offentlige foranstaltninger .
Jeg har imidlertid med hensyn til Wolf-betnkningen indtryk af , at denne betnkning ensidigt koncentrerer sig om offentlige foranstaltninger og ser bort fra andre meget vigtige dele , bl.a. beretningen  Beskftigelse i Europa 1996  . Jeg vil nvne tre .
<P>
For det frste foretages der i Kommissionens beretning en dobbelt sammenligning mellem De Forenede Stater og Den Europiske Union i forbindelse med servicesektoren p den ene side og industri- og landbrugssektoren p den anden side .
Nr der i Den Europiske Union og i USA fra 1980 til 1993 oprettes henholdsvis 18 og 22 mio job i servicesektoren , s kan det godt sammenlignes .
Hvis imidlertid i samme periode USA mister to mio job i industri- og landbrugssektoren , medens EU mister tretten mio job , s udgr dette en betydelig forskel .
Vi har i denne Wolf-betnkning fuldstndigt set bort fra dette sprgsml .
Hvordan fr vi os taget sammen til p ny at fremme beskftigelsen inden for industrien i Unionen .
<P>
Jeg nvner et andet eksempel . Sprgsmlet om erhvervsmobiliteten og fleksibiliteten samt sprgsmlet om lnudgifterne .
Ogs det har vi for en stor del set bort fra i betnkningen .
Det tredje eksempel : srbare befolkningsgrupper .
De unge , som ingen adgang fr til arbejdsmarkedet , og hvor jeg opfordrer til at gre systemet med erhvervsuddannelsespladser i virksomhederne mere udbredt , sledes at den uddannelse , som de har fet , ikke gr tabt .
Jeg tror ogs , at vi m revidere vor politik med hensyn til folk i halvtredserne .
Der udstdes i massevis af mennesker mellem 50 og 55 fra arbejdsmarkedet .
Dette er efter min mening bde en fejl samfundsmssigt set og en fejl med hensyn til den erfaring , viden og kompetence , som findes i virksomhederne .
<P>
Jeg br fortstte med at tale om den strukturelle arbejdslshed , men det har jeg ikke tid til .
Jeg sttter , hvad kommissionsformand Santer for lidt siden sagde : Tiden er inde til at g over til handlinger i stedet for ord .
Tiden er inde til , at vi i Dublin , og jeg hber , hr. kommissr , at der dr trffes definitive beslutninger om tillidspagten , kan tale om gennemfrelsen af en global strategi for beskftigelse .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , nr det drejer sig om en s stor del af befolkningen som 18 mio mennesker , svarende til 11 % af den europiske arbejdsstyrke , er det i sig selv en tilstrkkelig grund til , at Europa-Parlamentet udtaler sig om deres situation , og nr dette antal er lig med antallet af arbejdslse er der grund til , at Parlamentet udtaler sig herom igen og igen .
<P>
Under henvisning til hr . Wolfs betnkning vil ogs vi udtrykke psknnelse af Kommissionens forslag til forbedring af samordningen af og sttte til medlemsstaternes beskftigelsesforanstaltninger med henblik p at ivrkstte nye foranstaltninger og initiativer til bekmpelse af denne svbe , som vi ikke ser en let lsning p , hverken p kort eller mellemlang sigt .
Vi tilslutter os ligeledes forslaget om strre sttte til oprettelse af mikro- og smvirksomheder og til hndvrksvirksomheder , da alle nu anerkender , at dette er en vej til jobskabelse , som m videreudvikles .
Dette er efter vores mening en af de vigtigste ngler til oprettelse og opretholdelse af arbejdspladser , ikke mindst , nr der , som i denne betnkning lgges srlig vgt p randomrder og omrder i Den Europiske Union , hvor underbeskftigelsesfnomenet er af et meget betydeligt omfang .
<P>
Men intet er fuldkomment - og jeg forsikrer Dem , hr . Wolf , at det ikke skyldes uvilje mod Dem personligt - men p to punkter m vi sige fra .
Det frste omhandler sprgsmlet om alternative finansieringskilder til dkning af sociale ydelser , f.eks. beskatning af CO2 -emissioner og energiforbruget .
Hvis vi i den ene vgtskl lgger denne afgift og i den anden den europiske industris konkurrenceevne , vil det umiddelbart kunne konstateres , at Europa str tilbage med afgiften , og amerikanerne og japanerne lber med konkurrenceevnen .
Men nu m det vre nok med at eksportere liberalisme og importere protektionisme .
Vi m for en gangs skyld give os selv prference .
Det sociale Europa m finde andre finansieringskilder til at fortstte ad sin - i vrigt korrekte - vej .
<P>
Det andet punkt drejer sig om nedsttelse af arbejdstiden .
Om end princippet p sigt , p lang sigt , som historien viser , er korrekt , tvivler vi p det hensigtsmssige i en pludselig og brat gennemfrelse af dette princip .
Vi foretrkker princippet om fleksibel arbejdstid , som hvis det indfres i overenskomstforhandlingerne i medlemsstaterne , ikke vil skabe strre problemer af social karakter for den konomiske aktivitet i Europa .
<P>
Af ovennvnte to rsager vil min gruppe stemme imod den foreliggende betnkning i dens nuvrende skikkelse .
Det vil vi gre i forvisning om , at dens positive aspekter er tilgodeset i talrige resolutioner fra de forskellige fllesskabsinstitutioner , men grundlggende ud fra en realistisk opfattelse af , at det foreslede ikke lser det grundlggende problem , nemlig beskftigelsen .
Vi siger ja til beskftigelsesfremmende tiltag her og nu i alle medlemsstater og sektorer .
Og til at gre alt , hvad der er muligt , for at opretholde de eksisterende arbejdspladser , hvilket ligeledes er af allerstrste vigtighed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg tror , at vi kan betragte det som en re , at hr .
Santer i formiddag gjorde sig den umage endnu en gang at forelgge os sine bestrbelser med hensyn til beskftigelsesproblemet .
Jeg tror heller ikke , at det s meget skyldes Kommissionen , at vi ikke gr fremskridt , men det skyldes den kendsgerning , at medlemsstaterne alligevel ikke vil trffe de foranstaltninger , som er s frygtelig ndvendige , og som for en del str i hr . Wolfs betnkning , og som for en del er taget op i andre betnkninger og frem for alt ogs i gr under forhandlingen om den flles valuta .
<P>
Hr . Santer har sagt , at vi har brug for en modernisering af den sociale sikring , skatter og afgifter samt arbejdsmarkedet .
Jeg er enig med ham , og vor gruppe er enig med ham .
Men nr vi taler om modernisering , s m vi ogs turde tage fat p indviklede sprgsml , og s er jeg ikke enig med hr . Vieira i , at vi ikke br turde se p forskydninger af skatter og afgifter p arbejde over p andre ml .
Jeg tror virkelig , at vi kan se p ting som CO2 -afgiften , sfremt vi gr det i hele Europa .
<P>
En anden ting , som vi er mindre glade for , og for vor gruppe som helhed kunne det vre en grund til i sidste instans at stemme imod Wolf-betnkningen , er forslaget om at indfre beskatning af spekulation .
Vi mener , at det er i strid med Traktaten og med kapitalens frie bevgelighed , og vi mener ogs , at det virker modsat af , hvad vi hermed sigter mod .
Jeg vil gerne opfordre hr . Wolf til , at han imdekommer os noget p dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs understrege det , som hr . Santer har sagt om vedtgten for det europiske selskab .
I eftermiddag rejser Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik til Haag for der at tale med en rkke ministre om forberedelsen af formandskabet til nste r . Jeg tror , at vi m stte navnlig de punkter , som hr .
Santer nvnte her i formiddag , p dagsordenen . Disse vedtgter er bestemt et af dem ligesom finansieringen af de transeuropiske net .
<P>
Jeg vil gerne lige henlede opmrksomheden p et par andre sager .
Den ene er sprgsmlet om udviklingen af landdistrikterne , og den anden er bypolitikken .
Nr vi taler om kampen mod arbejdslsheden , s tror jeg , at det er meget vigtigt , at vi ser p mulighederne for vedtgter eller et charter for landdistrikterne , men det samme for byerne og ogs en forbindelse mellem disse to .
Vi har her ideer om industriens konkurrenceevne .
Vi har ideer om konkurrenceevnen inden for rammerne af teknologipolitikken , men vi har endnu aldrig udviklet virkelig gode , konkrete ideer , nr det drejer sig om , hvilken rolle de store byer og andre byer kan spille , selv om omkring 80 % af befolkningen i Unionen bor i byer . Jeg vil gerne opfordre hr .
Flynn til , at han tager dette aspekt i betragtning i Dublin .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , Wolf-betnkningen behandler og peger p en rkke store mangler ved de foranstaltninger , som trffes imod Den Europiske Unions gigantiske problem : arbejdslsheden .
<P>
Der tales undertiden om 18-20 millioner arbejdslse , undertiden om helt op til 30 millioner .
Men jeg vil gerne understrege , at der er tale om betydelig flere end som s , idet man ogs br medregne alle de kvinder , som i dag ikke har ret til eller mulighed for eget underhold , men som uegennyttigt og ulnnet opretholder store dele af samfundet ved at pleje og passe brn , ldre og deres mnd .
<P>
Daglig ser og hrer vi om strejker og demonstrationer i medlemslandene , hvor vrede og ofte desperate borgere giver udtryk for deres utilfredshed med den politik , som fres i landene i jeblikket .
Det er p hje tid , at vi lytter til disse protesterende mennesker .
De viser os nemlig , til forskel fra de kapitalistiske markedskrfters reprsentanter , hvilke behov der findes i samfundet - behov , som ville skabe adskillige varige og ndvendige arbejdspladser , hvis vi satte os for at opfylde dem .
<P>
Det er p tide , at vi indser her i Parlamentet , at liberaliseringer , privatiseringer og den meget omtalt fleksibilitet i virkeligheden ikke frer til nye arbejdspladser , men i stedet ger klasseskellene og de sociale spndinger i vore samfund .
Den frte politik skaber regionale skvheder , stigende strukturel arbejdslshed , stigende arbejdslshed for kvinder med kortvarige uddannelser og en fortsat stigning i antallet af handicappede uden arbejde .
Hr. formand , situationen er katastrofal .
Jeg pstr ikke , at der findes simple lsninger , men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at pege p nogle muligheder .
<P>
Det fremgr af den ene undersgelse efter den anden , at den svenske befolkning er villig til at betale mere i skat , hvis man forbedrer kvaliteten og tilgngeligheden af de ydelser , der tilbydes inden for den offentlige sygepleje , ldreomsorg og uddannelsessektor .
Lad os gre det !
<P>
I langt de fleste medlemslande er der en skrigende mangel p brnepasningsmuligheder .
Lad os udbygge denne sektor og gre den mere tilgngelig !
<P>
Inden for miljpolitikken er der meget at gre p alle omrder , lige fra affaldssortering og genanvendelse til omstilling af energisystemerne .
Lad os tage fat p disse livsndvendige opgaver !
<P>
Lad os igangstte en strukturel ndring af arbejdslivet og g ind for en 6 timers-dag med begrnsning af overarbejdet , men med undret ln for at opretholde kbekraften .
<P>
Lad os ivrkstte reparationer , ombygninger og udvidelser af boliger og hjnelse af deres standard .
<P>
Undlad at afvbne fagbevgelsen , men styrk dens muligheder for at medvirke til at skabe tryghed for de ansatte p arbejdsmarkedet , sledes at deres kreativitet og aktive medvirken leder virksomhederne ind p nye , ndvendige baner .
<P>
Der er behov for indgreb p bankomrdet for at tilvejebringe bedre kreditter og lette adgangen til risikovillig kapital til nye virksomheder og til miljinvesteringer .
Der er ogs behov for at styre virksomhedernes udbytter , sledes at de anvendes til investeringer i stedet for til spekulation eller passive , kortsigtede profitinteresser .
<P>
Endelig gr jeg ind for , at vi flger den opfordring , som de europiske arbejdslses netvrk fremsatte p sin konference i Irland for nogle uger siden , nemlig at vi lgger planerne om Den konomiske og Monetre Union til side og tager fat p de problemer , som borgerne sls med .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , Kommissionens  beretning om beskftigelsen i Europa 1996  , som denne betnkning af Friedrich Otto Wolf drejer sig om , burde vel - som hr . Cassidy netop sagde - egentlig hedde  beretning om arbejdslsheden i Europa  .
Jeg er helt enig i ordfrerens kritik af Kommissionens manglende resultater , nr det glder analyser og strategier siden 1995-beretningen .
Samtidig vil jeg gerne fremhve , hvor meget bedre det efter min mening er lykkedes ordfreren at formulere svel analyser som strategier .
<P>
Det er nppe ndvendigt at gentage , at arbejdslsheden er et alvorligt problem i Europa - s alvorligt , at det faktisk skaber social og politisk uro og truer vort demokrati .
Nr vi i den sammenhng drfter , hvad der kan gres for at nedbringe arbejdslsheden , m vi ogs huske p , at Unionen paradoksalt nok selv skaber arbejdslshed og udstdelse p grund af den snvre tidsplan for Den Monetre Union og konvergenskravene , som tvinger medlemsstaterne til at stramme deres budgetter , og som frer til nedskringer i den sociale velfrd .
<P>
Jeg er ogs enig i , at vi ikke skal sl os s meget for brystet og vre navlebeskuende , men i stedet lgge mrke til , hvad andre lande har gjort .
Hvad har eksempelvis Norge , som har en meget lav arbejdslshed , gjort ?
<P>
Hvad kan der da gres ?
Her synes jeg faktisk , at betnkningen anviser retningslinjer for en ny strategi .
Derfor er jeg meget positiv over for den .
Vi m bl.a. overveje de muligheder for arbejdstidsforkortelse og frtidspensionering , der omtales i Ribeiro-betnkningen , da vi jo ved , at der ikke vil blive skabt flere arbejdspladser , selvom der kommer strre vkst og flere investeringer .
En ny strategi br omfatte en kologisk omstilling og grnne innovationer , en solidarisk baseret skattereform og en styrkelse af den lokale konomi .
Den m , efter min mening , ikke fre til en flles arbejdsmarkedspolitik , da regionerne er s forskellige , men vi m alligevel arbejde sammen , Unionen og medlemslandene .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg oprigtigt udtrykke min glde over for hr . Wolf .
Han har gjort et srdeles fortrffeligt stykke arbejde , og det har for vrigt ytret sig i den store enighed , hvormed denne betnkning blev vedtaget i Udvalget om Sociale Anliggender . Men faktisk fler vi alle sammen en eller anden form for ubehag .
<P>
Dette er en af de utallige gange , hvor vi her udfrer et ritual . Vi taler igen om arbejdslshedsproblemet .
En af de utallige forhandlinger i en lang rkke . Lad os blot tnke p f.eks. Delors-hvidbogen , Santers tillidspagt , rsberetningerne om beskftigelsessituationen , og p den anden side er der rapporterne fra Socialministerrdet , men ogs fra Finansministerrdet .
Det er dr , at der praktisk taget sker en blokering , fordi man ikke kan n til overensstemmelse .
<P>
Vi har officielt 18-20 mio arbejdslse .
I virkeligheden er der mange flere . Det ved vi alle sammen .
Der er temmelig mange kategorier , som pnt skubbes ud af statistikkerne .
Jeg tnker f.eks. p situationen for frtidspensionerede . Mennesker , som forpligtes til at trkke sig ud af arbejdsmarkedet , nr de er 50 eller 55 r .
<P>
Hvad der ogs rgrer mig srdeles meget i forbindelse med de mange strategier med henblik p lsning af arbejdslshedsproblemet , er den alt for ensidige vkstorienterede strategi .
konomisk vkst skulle automatisk fre til strre beskftigelse .
Vi ved alle sammen , at dette manifest er forkert .
<P>
Ordfreren , hr . Wolf , har fat i den rigtige ende , nr han kritiserer den gldende makrokonomiske strategi .
Den sigter faktisk kun mod at forsge at opfylde konvergenskriterierne .
Den makrokonomiske politik prioriterer den slags kriterier hjest , og beskftigelseskriterierne halter fuldstndigt bagefter .
<P>
Der er en hel serie praktiske og meget gode forslag i Wolf-betnkningen : f.eks. formindskelsen af ikkedirekte arbejdsomkostninger nederst p lnskalaen , f.eks. vgt p de sm og mellemstore virksomheder samt f.eks. deltidsarbejde . Ligeledes opfordringen til nedsttelse af arbejdstiden og omfordeling af arbejdet .
Ogs den vgt , som lgges p efteruddannelse og omskoling , og den vgt , som frem for alt lgges p den tredje sektor for sociale og kulturelle tjenesteydelser .
Det er en hel serie forslag , som absolut m fremlgges , og som endelig skal vedtages af Rdet .
<P>
Vi sttter fuldstndigt denne betnkning , og vi vil endnu en gang meget oprigtigt over for hr . Wolf udtrykke vor glde over betnkningen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , der er nogle interessante ting i hr . Wolfs betnkning navnlig med hensyn til strukturpolitikkerne .
Men jeg vil gerne her tale om de emner , han har skjult , som han ikke har nsket eller ikke har kunnet behandle .
Han henviser med rette til den europiske socialmodel , og vi mener , at denne europiske socialmodel i virkeligheden er helt uforenelig med globale doktriner , der i dag styrer verdenskonomien .
<P>
For det frste indebrer globalismen den fuldstndige frihandel .
Denne frihandel , det er nu pvist af flere konomer , giver sig udtryk i en forvrring af de drligst uddannede arbejdstageres job i de mest industrialiserede lande .
Det er navnlig den franske professor og Nobelprismodtager Maurice Allais ' tese .
P dette punkt ved vi , at de europiske landes interesser og de amerikanske interesser er forskellige .
Sprgsmlet er sledes , om vi politisk ville vre i stand til at modarbejde det amerikanske diplomati eller ikke .
Vi er yderst skeptiske over for det , der er sket hidtil p dette omrde .
<P>
For det andet indebrer globalismen en ligegyldighed over for ind- og udvandringsfnomenerne .
Det er et totalt tabuemne , temmelig forbavsende i dag .
Immigrationen er en forvrrende faktor for arbejdslsheden af to rsager .
Enten arbejder indvandrerne , og i det tilflde vil de forge et arbejdsudbud , der allerede er for stort , eller ogs arbejde de ikke , og s er de finansieret af de sociale sikringsordninger . Denne omkostning , der i Frankrig er beregnet med tal i Milloz-betnkningen , belaster den samlede konkurrencedygtighed for konomien .
Man kan sledes ikke forbig dette emne i tavshed .
<P>
For det tredje frer den globale ideologi i dag til skabelsen af integrerede kontinentale helheder .
Det er i den forbindelse , at man imdeser Den Europiske Monetre Union .
Men vksten er en divergensproces som livet i vrigt , og mlet med den monetre konvergens medfrer en bremsning af vksten .
<P>
Derfor kan man ikke p disse tre punkter blive ved med dogmerne og de hellige ker .
Man kan kun nedstte arbejdslsheden ved at bringe disse globale dogmer i tvivl .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , beskftigelsen er endnu en gang p Europa-Parlamentets dagsorden , denne gang med det forml at sende et vigtigt budskab til Rdet , som det gr klogt i at tage serist .
S vidt jeg er orienteret , afholder Rdet af konomi- og Finansministre og Rdet af Socialministre den 2. december et flles mde , der br resultere i nogle klart definerede beskftigelsespolitiske fremskridt , som nogle dage senere kan overtages p topmdet i Dublin .
<P>
P ovennvnte flles rdsmde - konomi og finans og sociale anliggender - br man rette opmrksomheden mod det centrale indhold i de foreliggende betnkninger : nedsttelse af de indirekte lnomkostninger og opvejning af denne nedsttelse med andre finansieringsformer for at hindre en forringelse af de sociale ydelser ; sttte til oprettelse og drift af sm og mellemstore virksomheder p baggrund af deres jobskabende potentiale ; nedsttelse og omlgning af arbejdstiden , et yderst ptrngende sprgsml , der snarest br tages op til seris forhandling ; begrnsning af hindringerne for innovation ; strre vgt p investeringer i menneskelige ressourcer ; effektiv beskatning af spekulation og incitamenter til produktiv investering af opsparingen ; styrkelse af det lokale beskftigelsespotentiale , osv .
<P>
Det flles rdsmde br ogs serist overveje muligheden af at traktatfste et afsnit om beskftigelse , herunder retten til arbejde , og det m sikres , at samhrighedsprincippet fastholdes som et koncept , der orienterer og inspirerer hele traktaten om Den Europiske Union .
Evalueringerne m gennemfres p grundlag af flles indikatorer for den kvalitative og kvantitative udvikling p arbejdsmarkedet og medlemsstaternes beskftigelsespolitik . Forslagene fra de tidligere Europiske Rd m videreudvikles og uddybes , i srdeleshed forslagene fra Essen og Madrid .
<P>
Beskftigelsen er af fundamental betydning for at bevare velfrdsstaten , sikre det sociale beskyttelsessystem og imdeg fremkomsten af nye former for fattigdom og marginalisering .
Strukturarbejdslshedens tal taler deres eget tydelige sprog , men vi formr ikke at reducere dem , end ikke i konomiske opgangstider .
Vi m derfor udvise strre dristighed . De gamle formler , der kunne vre nyttige i tidligere tider , duer ikke lngere .
Det er derfor ikke overfldigt at insistere p ndvendigheden af at udveksle erfaringer og samordne indsatsen for at gre noget ved det strste problem , som vore samfund i dag er konfronteret med .
<P>
Den Europiske Union br kunne tilfre medlemsstaternes beskftigelsesfremmende initiativer en mervrdi gennem fremme af og sttte til videreudvikling af aktive beskftigelsesforanstaltninger og innovative tiltag og gennem en samordning af politikkerne , sledes at de fr en strre virkning p de produktive investeringer og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. kommissr , beskftigelsespolitik og social sikkerhed hrer sammen .
For s vidt er forhandling under t fornuftig om beskftigelsesberetningen 1996 og den nye udformning af Den Europiske Unions vigtigste socialsikringslov - forordning nr . 1408 .
Store arbejdslshedsprocenter truer vores sociale ordninger .
Der er ingen kongevej til at bekmpe arbejdslsheden , men kun vejen med de tusind sm skridt , sdan som foreslet i hvidbogen om beskftigelse og i mange andre af Den Europiske Unions dokumenter om tillidspagten , f.eks. fleksibel arbejdsorganisation , positiv fleksibilitet i arbejdstiden , deltidsarbejde .
Her er der p ingen mde kun tale om daglig deling , men ogs om livsdeltid . ldre arbejdstagere fr mulighed for en glidende overgang til pensionsalderen .
I Tyskland modtages efterln p grundlag af en lov om aldersdeltid .
Hvis arbejdsgiveren forhjer deltidsarbejdsvederlaget og bidragene til pensionsforsikringen , s refunderer forbundsinstitutionen Bundesanstalt fr Arbeit arbejdsgiveren for denne ydelse , hvis denne anstter en arbejdsls eller en lrling .
Den allerede nvnte forordning nr . 1408 har til opgave at koordinere de lovpligtige sociale sikringsordninger for arbejdstagere , der flytter inden for Fllesskabet .
Til koordineringsopgaverne har hidtil ikke hrt harmonisering af de meget forskellige efterlnsordninger , der er indfrt i syv EU-stater .
<P>
Ribeiro-betnkningen beskriver udmrket de problemer , der er optrdt som flge heraf og p grund af det voksende antal ordninger , frst og fremmest hvis arbejdstagerens arbejdsplads og bopl ligger i forskellige lande , f.eks. ved grnsearbejdere , eller hvis boplen flyttes til en anden medlemsstat , det vil sige , at den vandrende arbejdstager vender tilbage til sit hjemland .
<P>
Den udvidelse , der er ptnkt med kommissionsforslaget , af anvendelsesomrdet for forordning nr . 1408 til ogs at omfatte efterlnsydelser er ufravigelig , idet overenskomstbaserede ordninger nu ogs omfattes .
Kommissionen har foreslet fornuftige lsninger , som f.eks. eksport af ydelsen fra det seneste beskftigelsesland , hvori retten til ydelsen er erhvervet .
Det diskuterede princip om , at boplslandets institution udbetaler ydelserne , ville vre meget problematisk for EU-stater , der ikke har indfrt en efterlnsordning .
<P>
I ndringsforslag nr .
1 og i begrundelsen gr ordfreren ud over frtidspensionsproblematikken . Han antyder perspektiver for en koordinering af de srlige ordninger i den offentlige sektor og de ikke-lovpligtige socialsikringsordninger , hvor for vidtgende europiske bestemmelser efter min bedste overbevisning ungtelig ville vre kontraproduktive .
Ribeiro-betnkningen giver et vigtigt bidrag til udformning af Unionens sociale dimension . Det Europiske Folkepartis Gruppe vil stemme for den .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , beskftigelse og ikke arbejdslshed er mottoet for denne formiddag . Parlamentet vil sledes ikke finde sig i det negative billede af arbejdslsheden .
Alligevel har man indtryk af , at man er p genoptrningsvelse for ved hjlp af alle foregende hvidbger , Europiske Rd og stabilitetspagt at beholde et Europa med fremgang og med et socialt ansigt .
Det er positivt , at de sm og mellemstore virksomheder har skabt flest job .
Det er negativt , at Europas blomst , de unge under 25 r , desvrre ikke har noget arbejde .
Og desvrre udgr KOFIN i denne forbindelse snarere en hindring end en stimulering .
Det kan ikke fortstte sdan .
<P>
Lage-betnkningen konstaterer , at konomisk vkst alene ikke er tilstrkkelig for vedvarende beskftigelse .
M vi s ikke sprge os selv , hvorfor det inden for verdenskonomiens samme rammer er lykkedes Japan og De Forenede Stater at omstte deres vkst i job .
Med eurocentrisk navlebeskuelse kommer vi ikke uden om at negligere disse lrestreger .
Hvilket for vrigt ikke betyder , at vi vil have et wildwestarbejdsmarked her .
<P>
Med Ribeiro-betnkningen tages der et konkret skridt over de nationale grnser i Europa . Alligevel findes der her og der modstrid i vor strategi .
Wolf-betnkningen opfordrer til arbejdstidsnedsttelse , Lage konstaterer , at kvinder med et hjt uddannelsesniveau ikke accepterer deltidsjob og taler endda om spild af ressourcer .
Ligesom liberalisering kan fre til frre job , kan ogs arbejdstidsnedsttelse gre det .
<P>
I 50 ' erne var vore forldres indsats fleksibel .
Heller ikke i 90 ' erne kan alt reguleres ovenfra .
Lad os give arbejdstagere og arbejdsgivere mulighed for at n frem til disse lsninger .
Kun myndigheder har til opgave at forbinde aktive og passive foranstaltninger i en strategi med politiske valgmuligheder med hinanden .
Det er den vigtigste opgave for topmdet i Dublin og ogs for det kommende nederlandske formandskab .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , Europa-Parlamentet behandler i dag det efter min mening strste problem i Den Europiske Union , nemlig arbejdslshed og beskftigelse .
Som hr . Wolf sagde under prsentationen af sin betnkning vil de europiske borgere vrdstte et europisk statsborgerskab , hvis det bidrager til at lse beskftigelsesproblemet .
Det er og br vre et vsentligt anliggende for Unionen , og det glder mig derfor , at kommissionsformanden , hr . Santer , er til stede under denne forhandling .
<P>
Det er allerede blevet sagt flere gange under forhandlingen , men jeg vil alligevel gentage det : der findes ingen mirakelkur mod arbejdslshed .
Der m sges lsninger i mange forskellige retninger , og i den forbindelse finder jeg de regionale og lokale beskftigelsespagter positive , for s vidt som de indebrer et samarbejde mellem statslige myndigheder , arbejdsmarkedets parter , regionale og lokale myndigheder og Den Europiske Union .
Man kan ikke nok understrege vigtigheden af et samarbejde med de regionale og lokale myndigheder i henhold til nrhedsprincippet med henblik p at bekmpe arbejdslsheden og skabe beskftigelse .
<P>
Endvidere er det vigtigt , at der gradvis sker en harmonisering af arbejdsmarkeds- og socialsikringslovgivningerne , sledes at der ikke er nogen hindring for at finde arbejde p den anden side af grnsen og fordelene ved Den Europiske Union dermed kan udnyttes fuldt ud .
Dette krver selvflgelig en harmonisering af medlemsstaternes arbejdsmarkedslovgivninger .
<P>
Endelig tror jeg , at Den Europiske Union br forfgte mere fleksible arbejdsstrukturer .
I den verden , vi lever i , med dens hurtige teknologiske udvikling , vil det kun vre muligt at oprette arbejdspladser , og dermed at ge beskftigelsen , hvis den forndne fleksibilitet er til stede .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Kre kolleger , vi er da enige ! Vi har her at gre med politik og taler ikke om en naturproces .
Politik har naturligvis ikke kun staten som subjekt og slet ikke kun vrigheden . Men demokratisk politik har ogs visse krav til det , de politiske instanser skal yde .
Betnkningen af hr . Lage pviser realistiske spillerum i tilslutning til fru kommissr Wulf-Mathies ' indlg og p hans omrde ogs kommissr Flynn for en strukturpolitik til fordel for beskftigelsen og specielt ogs med henblik p at fremme lige muligheder , for vi ved jo , at kvinder er srlig ramt af massearbejdslsheden .
<P>
Finansielle , innovative og administrative spillerum kan og skal vi virkelig udnytte .
For i virkeligheden er en mere effektiv udnyttelse , en mere mlrettet anvendelse af de eksisterende instrumenter det allerfrste , vi altid skal gre .
Alt i alt bevirker det ogs mere end ingenting .
Men det er ndvendigt at tage et virkelig frste skridt ud af det neoliberale projekt , som ved bekmpelse af arbejdslsheden frer til nedsttelse af lnningerne , forvrring af arbejdsvilkrene og social udstdelse hen imod - og her giver jeg hr . Cassidy absolut ret - et europisk modstykke , men et solidarisk , forhandlet , afbalanceret modstykke til det amerikanske forbillede med indkomst- og arbejdsomfordeling .
I USA er det gjort uden nogen form for kompensation og solidaritetsmekanisme .
Vi nsker at udforme det solidarisk , i stedet for usolidarisk , fragmenterende og udstdende , sdan som det efter min mening er sket i Det Forenede Kongerige .
Det betyder naturligvis , at vi frst vil satse p solidaritet inden for det afhngige arbejde , men vi skal naturligvis ogs afstte den tilsvarende offentlige sttte hertil , og det afhngige arbejde skal ogs have del i produktivitetstilvksten .
Ellers fungerer det ikke !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , det er ikke stedet her at g i detaljer med de forskellige betnkninger , der har vret debatteret i dag , hvis ikke for generelt at glde sig over den prioritet , der nu tydeligt er givet beskftigelsessprgsmlet .
Fordi vi er overbeviste om , at man stadig m g nye veje og g lidt lngere , vil vi dog her komme med nogle forslag .
<P>
I sin fremragende betnkning anfrer hr . Lage frst , at tiden ikke er inde til at diskutere reformen af strukturfondene .
Vi nsker dog , fordi det er understreget , navnlig i denne betnkning , at beskftigelsesaktionen stadig forekommer mere effektiv , nr den er centreret omkring de konomiske og sociale aktrer og de territoriale samfund , vi nsker , at Kommissionen i det mindste delvis overvejer muligheden for i fremtiden at gre de bevillinger , der nu gives inden for rammen af strukturfondenes ml 3 og 4 territoriebestemt .
<P>
Anden vej : Vi nsker , at Kommissionen mere prcist udforsker muligheden for at skabe og udvikle arbejdspladser af samfundsmssig og offentlig relevans , der skal knyttes til dens ml om oprettelse af tjenester eller beskyttelse af tjenester af generel interesse for Det Europiske Fllesskab , for vi tror ikke , at markedet alene vil leve op til beskftigelsessprgsmlet , i det mindste ikke i dets nuvrende form .
Man m ikke alene tnke p markedet i dag , men p markedet i morgen .
<P>
Endelig det tredje forslag vedrrende kommunikation , vi mener , at Fllesskabet burde vise sin aktion med hensyn til beskftigelsen mere lsbart , mske ved oprettelsen af en slags europisk beskftigelsesetiket , der kunne vre forbundet med ethvert job , der reelt skabes takket vre den europiske aktion .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Carniti">
Hr. formand , det er sledes , at vi flere gange om ret drfter dette vigtige emne , nemlig beskftigelsen .
Det lader til , at Europa-Parlamentet og de vrige europiske institutioner i almindelighed er enige om n ting , nemlig at det str skidt til , og at resultaterne - i det omfang der er nogen overhovedet - er absolut skuffende .
Jeg vil i den forbindelse sige til kommissionsformand Jacques Santer - som jeg nrer stor respekt for og finder srdeles sympatisk - at nr han her i Europa-Parlamentet erklrer , at der vedrrende de fem prioriterede mlstninger p beskftigelsesomrdet , som blev opstillet i Essen og bekrftet p de efterflgende topmder , er blevet gjort positive fremskridt , m det retfrdigvis siges , at ogs ledigheden har gjort fremskridt p samme tid .
Dette faktum burde i det mindste s en smule tvivl om den kur , der blev foreskrevet i Essen , mske ikke vil vre i stand til at f bugt med den sygdom , vi lider af .
<P>
Jeg er personlig overbevist om , at den traditionelle farmakop , man anvender for at kurere arbejdslsheden ikke lngere indeholder effektive midler , som egner sig for tilfldet .
Og det af en vsentlig grund , nemlig at hovedrsagen til den strukturelle ledighed , vi sls med , er den teknologiske blge , en stor omvltning og omfattende teknologiske innovationer , som med hensyn til omfang , intensitet og mngde er enestende i historien og bevirker , at vi i forhold til tidligere kan producere flere varer og flere tjenesteydelser med mindre arbejdskraft .
<P>
Hvis vi er enige om dette , br vi drage to konsekvenser : for det frste br vi nedstte arbejdstiden og fordele arbejdet anderledes .
For to mneder siden vedtog Europa-Parlamentet Rocard-betnkningen , der plagde Kommissionen at fremme forsknings- og analyseaktiviteterne ; og det eneste , vi indtil videre har opnet , er en erklring fra kommissr Bangemann om , at han ikke tror p denne type instrumenter .
<P>
Det andet , der burde gres , hr. formand , er at fjerne paradokset med et samfund prget af utilfredsstillede sociale behov og en voksende ledighed .
Det er flgelig ndvendigt at stte gang i aktiviteter til beskyttelse af miljet og den kulturelle arv samt omsorgsaktiviteterne i den sociale sektor , fordi vi sandsynligvis p denne mde vil kunne yde et vigtigt bidrag til lsningen af arbejdslshedsproblemet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder">
Hr. formand , jeg har ikke noget at tilfje til de mange rigtige udtalelser ; det , der allerede er sagt , behver jeg ikke at gentage .
Det drejer sig vel for alle om , hvilke instrumenter vi skal finde frem for at bekmpe arbejdslsheden . Hr .
Wolf talte om , at vi ikke vil have amerikanske forhold . Det er sikkert rigtigt .
Men vi vil p den anden side heller ikke have nogen statsdirigisme og da slet ikke nogen europisk dirigisme !
<P>
Jeg kommer fra et omrde i Tyskland , der har lidt under socialismen i 40 r , og jeg nsker mig ikke nogen europisk socialisme . For s vidt er det heller ikke efter mine begreber rigtigt , hvis der skal vre et beskftigelseskapitel i Traktaten , der - som hr .
Lage skriver i sin betnkning - foreskriver en forpligtelse til at koordinere fllesskabspolitikken med henblik p at skabe arbejdspladser . Men hvis der skal vre et kapitel om beskftigelse i Traktaten , s skal det i bedste fald indeholde en forpligtelse til at koordinere de nationale beskftigelsespolitikker .
<P>
For at vre sikker p nummeret vil jeg gerne bede mine kolleger om at stemme for mit ndringsforslag til Lage-betnkningen , som jeg har indgivet p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne , det er ndringsforslag nr . 1 , hvorefter hele passagen med indfjelse af beskftigelseskapitlet i Traktaten skal stryges .
<SPEAKER ID=27 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget til Ribeiros betnkning om efterln .
Jeg vil godt indledningsvis gre opmrksom p , at Folkebevgelsen ikke har stemt for betnkningen under Socialudvalgets behandling p mdet den 10.9. , som det fejlagtigt fremgr af betnkningen .
Vi har stemt imod .
Det vil jeg ogs gre , nr vi skal stemme om betnkningen her i parlamentssalen .
Og jeg kan i vrigt ikke forestille mig , at nogen danske medlemmer overhovedet kan stemme for denne betnkning , idet det foreliggende forslag vil undergrave grundlaget for den danske efterln .
Det er sdan , at der findes ret strikte regler for , hvornr danske a-kassemedlemmer opfylder betingelserne for at komme p efterln .
Det er sledes kun en ret , danskerne har , nr de opfylder de her strikte betingelser , og er alts ikke en ret , som alle danskere automatisk har .
<P>
Jeg mener , at der med denne betnkning ses stort p de store forskelligheder , der er EU-landene imellem , og ogs p EU ' s manglende kompetence p socialpolitikkens omrde .
Det forstrkes af , at der lgges op til , at efterlnsordningen skal bne vejen for at inddrage en lang rkke andre ikke-lovpligtige sikringsordninger .
Kommissionens forslag glder nemlig ogs for efterlnsordninger , der er baseret p overenskomster , hvad der iflge Socialudvalgets egne ord traditionelt ikke omfattes af fllesskabsreglerne .
Set med danske jne m jeg sige , at det er noget af en udenomstraktatlig nyskabelse , hvis EU vedtager regler , der kan ndre p betingelserne og omfanget af de aftaler , som arbejdsmarkedets parter indgr .
P den baggrund kan vi ikke stemme for den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , mine damer og herrer , arbejdslsheden er klart det strste problem Europa str overfor i jeblikket . Det er lige s klart , at strukturfondenes potentiale skal anvendes i fuldt omfang til at bekmpe dette problem .
konomisk vkst i sig selv er ikke nok til at nedbringe arbejdslshedsprocenten , men , som ordfreren , hr . Lage , konstaterer , ved vi p den anden side heller ikke prcist , hvilken indvirkning strukturfondsmidlerne har p beskftigelsen .
<P>
Evalueringen af regionalpolitikkernes indvirkning p beskftigelsen m forbedres . Der m fastlgges nye indikatorer , og om ndvendigt m der foretages en revision af fondene for maksimalt at udnytte deres potentiale , forenkle procedurerne , koncentrere ressourcerne og mlene .
Dog uden at glemme , at nominel konvergens og reel konvergens skal flges ad .
<P>
Det er af allerstrste vigtighed , at de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter inddrages som dynamiserende elementer , og at bestrbelserne p at finde nye beskftigelsesomrder , bl.a. inden for kultur- og miljomrdet og nrhedsservice , fortsttes , ligesom det er absolut ndvendigt at styrke sttteforanstaltninger til fordel for SMV .
<P>
Endelig vil jeg , ligesom betnkningen gr det , understrege betydningen af at fremme lige muligheder .
Arbejdslsheden rammer som bekendt kvinder srlig hrdt .
Den gennemsnitlige arbejdslshed i Den Europiske Union er for mnds vedkommende 9 , 5 % , medens den for kvinder er 12 , 4 % .
Og i nogle lande , f.eks. Spanien , kan forskellen i nogle omrder vre s stor som 18 % for mnd og 30 % for kvinder .
Det siger sig selv , at der er behov for en srlig strukturindsats for at mindske denne forskel .
<P>
Jeg har nu kun tilbage at takke hr . Lage for hans fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den store arbejdslshed er fortsat en stor udfordring for Den Europiske Union .
Resultaterne af den europiske beskftigelsesstrategi har vret skuffende indtil dato .
Trods alle forsikringer i Rdet sttter medlemsstaterne Kommissionens og Europa-Parlamentets bestrbelser utilstrkkeligt .
S lnge forslagene i tillidspagten som f.eks. regionale beskftigelsespagter , nedsttelse af ikke-arbejdsrelaterede lnomkostninger , integrering af de unge , undgelse af langtidsarbejdslshed , lige muligheder for mnd og kvinder ikke omsttes energisk og hurtigere , opnr vi ingen fremskridt for beskftigelsesomrdet .
<P>
At ndre titlen p beretningen fra Kommissionen fra beskftigelse til arbejdslshed ville heller ikke ndre noget ved det .
Vi er ndt til at ndre den hidtidige praksis sledes , at de gode forslag - jeg understreger de gode - i de tre betnkninger bliver andet end ord og omsider ogs bliver virkeliggjort i hele Europa .
Arbejdsgivere og -tagere skal omsider erkende , at de er i samme bd .
De br ikke gensidigt overg hinanden i deres jammer over de drlige placeringsbetingelser , men omsider smge rmerne op i fllesskab og g optimistisk i gang med arbejdet med at skabe bedre beskftigelsesvilkr .
<P>
I den forbindelse m den ene part opgive den rene shareholder value -mentalitet , og den anden part skal ved forhandlingerne ikke blot tnke p de ansatte , men ogs p de arbejdslse .
Det er ikke blot regeringerne , hr . Wolf , der skal sttes p en prve , men ogs arbejdsmarkedets parters solidaritet til fordel for almenvellet i Europa og ud over Den Europiske Unions grnser .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , ndvendigheden af at fastholde konvergens , prisstabilitet , vkst og sociale forbedringer er sammen med den konomiske krise , som begrnser muligheden for at udvide produktionen og forbruget , rsag til , at man i dag stter en stopper for kampen imod beskftigelseskrisen i Den Europiske Union .
<P>
For at give den enkelte borger et konkret signal burde man indfje et kapitel om beskftigelsespolitikken i den nye traktat , et kapitel , som foreskrev en mindre restriktiv valutapolitik , en fornuftig budgetdisciplin og fiskale foranstaltninger , som i sidste ende ville fre til oprettelse af nye arbejdspladser .
Kun p den mde ville det lykkes at tage et skridt videre end de smukke erklringer frem imod den konkrete gennemfrelse .
<P>
Det er p tide at gre en ende p de fine ord og skride til handling .
De strre virksomheder har i de senere r gennemget en storstilet modernisering - isr inden for informatik - med nedskringer i arbejdsstyrken til flge .
Der br gres en kraftig indsats for at ivrkstte foranstaltninger med henblik p oprettelse af flere sm og mellemstore virksomheder , specielt inden for tjenesteydelser , for at fremme beskftigelsen ; for indevrende glder det om at styrke de erhvervsfaglige uddannelser for unge , for kvinder og for langtidsledige , men ikke for dem , der ikke gider yde en indsats .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr . Wolf for en virkelig god betnkning ; den er faktisk aldeles fortrffelig .
Man m konstatere , at det er mislykkedes for Europa at lse arbejdslshedsproblemet .
Det er ikke fordi , der mangler analyser , forslag eller erklringer - dem har der vret mange af , siden jeg begyndte i dette Parlament .
De er kommet fra Rdet , fra Kommissionen og fra Parlamentet .
Men det er jo resultaterne , der tller , og hvad resultater angr , m man konstatere , at det indtil nu er mislykkedes for EU .
Er det da EU som organisation , som det er mislykkedes for ?
Nej , arbejdslshedsbekmpelse er for nrvrende et rent nationalt anliggende .
Det , der mangler , er en egentlig samordning p europisk plan .
<P>
Medlemsstaterne har ganske vist hver for sig frt nogenlunde den samme konomiske politik , men det har vret en katastrofal politik .
Man har forsgt at satse p eksport og holde igen p den indenlandske eftersprgsel .
Det har ikke vret godt for nogen , da vi jo handler med hinanden .
Det har betydet , at den konomiske politik totalt set har vret mislykket .
Intet enkelt land har kunnet afvige fra denne politik .
Hvis et enkelt land , f.eks. Sverige , havde gjort det , ville det blot have indebret , at der var strmmet kapital ud af landet .
Derfor er der behov for en samordning p europisk plan .
Men vil en sdan kunne tilvejebringes ?
<P>
Der er i det mindste p det pengepolitiske omrde blevet frt en flles politik , der har nedbragt inflation , budgetunderskud og renter .
Denne politik m nu afbalanceres af en politik p det beskftigelsespolitiske omrde af tilsvarende vgt og betydning .
Jeg henviser i den forbindelse til det forslag , som mit eget land har fremsat p regeringskonferencen .
Det glder nu om , at EU svel i traktaten som i praksis samordner sin indsats ogs p beskftigelsesomrdet .
<P>
Er der en modstning - det er der jo en del , der hvder - mellem pengepolitikken og beskftigelsespolitikken ?
P lang sigt er der ikke nogen modstning ; lav inflation , sm budgetunderskud og lave renter gavner p lang sigt beskftigelsen .
Men hvis vi anvender konvergenskriterierne forkert , for hurtigt og p det forkerte tidspunkt , kan det pvirke beskftigelsen negativt .
Derfor m der hurtigt findes frem til en balance .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne understrege flgende : Kampen mod arbejdslsheden m fres p alle niveauer , dvs. ikke alene p det lokale , det regionale og det nationale niveau , men nu ogs p EU-niveau .
Man m i hjere grad samordne makrokonomi og arbejdsmarkedspolitik .
Der skal vre flere aktive foranstaltninger inden for arbejdsmarkedspolitikken .
Beskatningen m omlgges , sledes at skatten p arbejde nedsttes , mens skatten p milj sttes op .
Der m gennemfres en arbejdstidsnedsttelse , og Europa m flge med i den tekniske udvikling , sledes at det kan hvde sig i konkurrencen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis man skal gre sig hb om at afhjlpe strukturarbejdslsheden , er det bydende ndvendigt at sikre oprettelsen af stabile arbejdspladser .
Det kan vi naturligvis alle vre enige i .
Der er derfor god mening i at inddrage beskftigelsen i fllesskabspolitikkerne og at undersge strukturfondenes indvirkning p jobskabelsen , ligesom det er relevant at drfte , hvorledes strukturfondene bedst kan bidrage til at forbedre beskftigelsessituationen .
<P>
En sdan undersgelse skal imidlertid vre prcis , og til det forml er det afgrende , at arbejdslshedstallene er plidelige , hvilket de ikke er i jeblikket .
Bortset fra det flles trk , at man i alle medlemsstater betragter arbejdssgende , som tilmelder sig en bestemt offentlig tjeneste - og kun disse - som arbejdslse , er der stor variation i kriterierne .
Og hvad siger det om indkomstniveauerne , underbeskftigelsen og de store forskelle i kvindernes arbejdslshedsniveau ?
<P>
Ligeledes af hensyn til evalueringernes stringens er det vigtigt , at strukturfondenes territoriale dimension ikke fordrejes .
Den grundlggende mlstning for strukturfondene er at befordre den konomiske og sociale samhrighed gennem sttte til de mindst udviklede omrder for sledes at fremme lige muligheder for de europiske borgere .
At evaluere strukturinterventionernes indvirkning p beskftigelsen er vigtigt , men arbejdslshedsniveauet m ikke blive et kriterium for tildelingen af strukturfondsmidler .
At have arbejdslshedsbekmpelse som referenceramme er fornuftigt og rimeligt , men at gre denne aktion til kriterium for tildelingen af midler er en stor misforstelse .
Det er utnkeligt , at omrder med det hjeste BNP pr. indbygger , alts de rigeste , modtager hovedparten af strukturmidlerne .
Det er et eksempel p den velkendte dikotomi mellem places prosperity og peoples prosperity .
Der m trffes et valg til fordel for det frste led i dikotomien , da det i modsat fald vil resultere i endnu strre rigdom for de rigeste omrder og endnu strre fattigdom for de fattigste med alle de heraf flgende - bl.a. demografiske - konsekvenser .
Det er ndvendigt at sttte og fremme oprettelsen af virksomheder , adgangen til undervisning og faglig uddannelse , og at bringe uddannelserne i overensstemmelse med markedets reelle behov .
Og det er ndvendigt , at medlemsstaterne ptager sig deres ansvar herfor og inddrager offentlige og private aktrer , regionale og lokale myndigheder og alle andre relevante krfter i processen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om hr . Lages betnkning om strukturinterventioner og beskftigelse .
Det er en god betnkning , ikke mindst fordi den er afbalanceret og fri for retorik , og fordi der - som enhver opmrksom lser vil konstatere - skelnes mellem socialpolitik og strukturpolitik .
Det er korrekt , at mlet m vre at optimere strukturfondenes beskftigelsesfremmende potentiale .
Vi m ikke bortdsle til andre forml den mindste smule af det , som strukturfondene kan bidrage med til at ge beskftigelsen i Den Europiske Union .
<P>
Men det er p den anden side lige s vigtigt at indse , at jobskabelse ikke kan anses for at vre et grundlggende og prioriteret kriterium for strukturpolitikken ; at strukturoverfrslerne er overfrsler , der skal anvendes til investeringer i menneskelige ressourcer og infrastrukturer og til at ge de produktive investeringer . Det vil sige til en langsigtet beskftigelseseffekt i den forstand , at de skal bidrage til at forbedre det milj , hvor investeringerne efterflgende foretages .
<P>
Hvis det ikke forholdt sig sdan , hvis vi sammenblandede socialpolitik med strukturpolitik , ville vi n frem til en konklusion , som jeg helst vil undg i de fremtidige debatter og i debatten om de kommende finansielle overslag , nemlig at de hje arbejdslshedstal , der kan registreres i de rige landes storbyer , kan resultere i , at de rige lande fr tildelt hovedparten af strukturfondsmidlerne . Hr .
Lage undgr en sdan konklusion i sin betnkning , og vi m flge hans eksempel .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , er devisen om at skabe konomisk og socialt sammenhold i Europa kun egnet til perioder med vkst ?
Solidariteten mellem generationerne og mellem medlemsstaterne svinder i samme mlestok , som tiderne bliver hrdere .
Nr man alle vegne taler omrdet Europa ihjel , udebliver investeringerne , og borgernes tillid strander !
<P>
Kommissionens rsberetning kan ikke vre anledning til gentagne krisediskussioner . Det skal fremover vre chancediskussioner .
For det frste : Den europiske sociale model er ikke nogen undvrlig strrelse .
For det andet : Dialog mellem arbejdsmarkedets parter , arbejdsalliance og rundbordssamtaler er for vrdifulde til uden videre at blive opgivet .
For det tredje : Beskftigelseschancerne for vores vigtigste aktiv , menneskene , skal ges .
Enhver ecu i dag og euro i morgen , der stik imod betnkelighederne i Wolfbetnkningen vil komme rettidigt og stabilitetsfremmende , enhver investering i kvalificeret uddannelse , videreuddannelse og livslang uddannelse gr samfundet fit til globaliseringen .
LEONARDO og SOKRATES , ADAPT og NOW og mere effektivt anvendte strukturmidler er realitet , ikke vision .
<P>
For det fjerde : Markedschancerne for SMV skal ges .
De har jo substans , fleksibilitet , innovationskraft og gode sociale strukturer !
Endnu er den bedre adgang til kapital og forskningsresultater vision , ikke realitet .
For det femte : Lad os opbygge en langsigtet tillid .
Det ndvendige beskftigelseskapitel skal ikke vkke nogen falske forventninger .
Lad os ikke lse medlemsstaterne fra deres eget ansvar .
Men lad os udvikle retningslinjer , der bevirker mere koordinering .
Den omfattende strategi med henblik p medlemsstaternes samarbejde - besluttet i Essen - investering i erhvervsuddannelse , forgelse af beskftigelsesintensiteten er det rigtige grundlag .
Europa har hovederne , kapaciteten og kreativiteten .
Lad os udnytte dem !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg kunne godt indlede mit indlg med en henvisning til alle de initiativer , dokumenter og betnkninger vedrrende bekmpelse af arbejdslsheden , som Parlamentet har udarbejdet og debatteret , men jeg ville ikke kunne n at kommentere blot en minimal del af dem , fr mine to minutters taletid var udlbet .
<P>
Siden den frste oliekrise har arbejdslsheden haft en fremtrdende , og mske endda den verste , plads p de nationale regeringers dagsorden .
Problemet har vret aktuelt i de sidste 20 r , og det ser ud til , at pessimismen er begyndt at f tag i mange samfundsgrupper .
P denne baggrund er det min agt at supplere med et - velbegrundet - optimistisk budskab baseret p flgende fakta :
<P>
For det frste : arbejdslsheden er ikke et verdensomspndende problem .
Arbejdslsheden er i modstning til handelen og konkurrencen ikke blevet globaliseret .
Arbejdslshed i den udformning , den har i Den Europiske Union , er et unikt problem .
Det er ikke rigtigt , at maskinerne skubber menneskene ud af arbejdsmarkedet , men det er ndvendigt at forberede menneskene p maskinerne , og derfor er det ndvendigt at investere i uddannelse .
Hvert r skabes der p verdensplan flere arbejdspladser , end der nedlgges .
Og desuden er der stadig for mange uopfyldte menneskelige behov .
<P>
For det andet : Europa er ikke uafhngig af handel med omverdenen .
Det vil det aldrig blive , Europa er ikke selvforsynende , vi har brug for rmaterialer , som vi ikke selv er i besiddelse af .
Den eneste mde at erhverve dem p er ved at stte vor konomi i stand til at tilbyde forbrugerne - svel p de hjemlige markeder som i tredjelande - varer og tjenesteydelser , som kan konkurrere p verdensmarkederne .
Vi er allerede konkurrencedygtige p mange markeder .
For s vidt angr den vigtigste produktionsfaktor , den menneskelige faktor , er kvaliteten meget hj .
De europiske borgeres uddannelsesniveau er blandt de hjeste i verden , hvilket ikke betyder , at vi kan sl os til tls hermed , da man altid kan n endnu lngere p dette omrde .
<P>
For det tredje : Europa er ved at overvinde de seneste rs konomiske krise . Ikke s overbevisende , som vi kunne have hbet .
Den optimisme , jeg omtalte i indledningen , skal imidlertid ses p baggrund af , at vi har de bedst uddannede menneskelige ressourcer p kloden , og nr vi dertil fjer den kendsgerning , at vi er ved at etablere et milj af hj kvalitet , der bidrager til at skabe makrokonomisk stabilitet , vil det klart nok give gode resultater .
Aktrerne har vi allerede , og snart vil miljet ogs vre etableret .
Det milj , jeg refererer til , mine damer og herrer , er Den konomiske og Monetre Union .
Den stabilitet , som hermed vil blive skabt , vil stte vore aktrer i stand til - som et minimum - at konkurrere p lige vilkr .
<P>
Til sidst anmoder jeg om , at Europa-Parlamentet fortstter samarbejdet med regeringerne med henblik p at n de fastsatte ml , og at det ligeledes fortstter med at oplyse offentligheden om , hvorfor dette historiske projekt er ndvendigt .
<SPEAKER ID=36 NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , hr. kommissr , at kvindeliggre strukturinvesteringerne og integrere lige muligheder i gennemfrelseskriterierne for strukturfondene er det forslag , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og PPE-Gruppen stiller til meddelelsen om EU ' s strukturinterventioner og beskftigelse .
Mlstningen for strukturfondene er at mindske de regionale forskelle , der bestemmes i forhold til indkomst og arbejdslshed .
Det str helt klart , at kvinder er langt hrdere ramt af arbejdslshed .
<P>
Vi nsker sledes innovative kriterier og strre fleksibilitet i anvendelsen af strukturfondene .
Det er ndvendigt at forenkle de meget restriktive og bureaukratiske regler og bestemmelser for strukturfondene , at fremme lige muligheder som et livskvalitetskriterium for anvendelsen af fondene , lige adgang til faglig uddannelse og uddannelse i anvendelse af ny teknologi , hndvrk og igangstning af ny virksomhed .
<P>
Gennemfrelsesbestemmelserne for fondene br revideres , sledes at en mindre del anvendes til store infrastrukturinvesteringer , og der i stedet lgges strre vgt p investeringer i den arbejdskraftintensive produktion , menneskelige ressourcer og lokale beskftigelsesinitiativer .
<P>
Vi takker ordfreren , hr . Lage , for i sin betnkning at have medtaget et forslag om srskilte foranstaltninger til fordel for arbejdslse kvinder , omlgning af arbejdstiden , deltidsbeskftigelse og sttte til SMV oprettet af kvinder .
<P>
Jobskabelse er forbundet med udvikling af infrastrukturer og tjenester , som gr det muligt at kombinere arbejdslivet med familielivet , sledes at kvinder kan komme ud af den sociale isolation og finde alternativer til de traditionelle arbejdsstrukturer .
<P>
Kvinder er pionerer inden for de nye former for arbejdstilrettelggelse , som er uomgngelig ndvendige , for at beskftigelsen gennem en samordnet strategi for konomiske og strukturelle foranstaltninger , kan udvikle sig til den nskede  tillidspagt  .
<P>
Det er inden for en sdan innovativ ramme , at vi opfordrer til integrering af lige muligheder i de strukturelle beskftigelses- og lokaludviklingspolitikker , da kvinderne er hrdest ramt af arbejdslshed .
<SPEAKER ID=37 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle , der bar bidraget til forhandlingen og rette en srlig tak til hr . Wolf for hans fortrinlige betnkning .
Beskftigelse er ikke kun et meget stort problem for Unionen , det er ogs meget kompliceret med mange indbyrdes forbundne aspekter , hvilket den meget interessante forhandling her i formiddag ogs har vist .
Hr . Wolf har fremlagt en meget omhyggelig analyse af Kommissionens beretning om beskftigelsen i Europa , og det glder mig isr , at vi er enige i s mange aspekter af den strategi , vi forflger .
Hr . Wolf og mange andre rede medlemmer har stillet en rkke yderligere forslag og ogs fremfrt en vis kritik .
Jeg glder mig over begge dele og mener , at de danner grundlag for , at vi fortsat kan forflge vor strategi i fremtiden .
<P>
Beretningen om beskftigelsen i Europa er blevet en strre sag i Kommissionens rlige tidsplan , og den har i de seneste r ndret bde struktur og udseende .
ndringerne modsvarer mange af de bemrkninger , Europa-Parlamentet har fremsat i de tidligere r .
Den er kortere og omfatter politiske overvejelser baseret p analysen .
Den omhandler isr flgende : en kort beskrivelse af de vigtigste politiske budskaber i beretningen ; et indtryk af medlemsstaternes politik og isr de forskellige politikomrder og endelig sidst - og vigtigst af alt - Kommissionens holdning til de vigtigste politiske konklusioner , som vi har kaldt  Behovet for handling  .
<P>
Mange talere har understreget behovet for handling og har givet en lister over aktioner , som kan og br gennemfres af medlemsstaterne .
Alle skal inddrages i denne proces , og det vil sikkert glde Dem at vide , at de flerrige programmer netop sikrer dette ; de er for nylig blevet forelagt Kommissionen .
S vi gr fremskridt , men det er ikke nok .
<P>
Hr . Wolf skriver i sin betnkning , at strategiens makrokonomiske aspekter giver anledning til en vis bekymring , og medlemsstaterne str over for problemer med at gennemfre deres politik .
De str over for nogle vanskelige valg , men vi skal holde ud , ellers mister vi fortsat trovrdigheden p dette omrde .
Medlemsstaterne har nu integreret strategien i deres flerrige programmer , og vi har forpligtet os til at gre noget mod arbejdslsheden .
Vi hber , at der sker store fremskridt i Dublin , hvor det drejer sig om at stte skub i alt dette .
Lage-betnkningen skal fre os derhen , at beskftigelsen og problemet ikke alene handler om makrokonomiske aspekter ; Lage-betnkningen frer os ind i andre strukturelle aspekter af strategien .
Jeg vil gerne lyknske hr . Lage med dette forbilledlige dokument .
<P>
Vi accepterer hovedindholdet af den deraf flgende beslutning , og vi har et par kommenterer til den .
Parlamentet har fuldt ud forstet Kommissionens sigte mod at styrke strukturfondenes beskftigelsesaspekt .
Mange af dem , der har bidraget til forhandlingen i dag , har talt om at f mere ud af og gre bedre brug af strukturfondene , og det er jeg enig i .
Hr . Lage understreger ogs , at det er en langsigtet politik , og han belyser navnlig behovet for at sikre den lokale udvikling og skabe sm virksomheder .
Det er jeg ogs enig i .
<P>
Dette ml ns mest effektivt gennem partnerskaber .
Partnerskab med medlemsstater , der samfinansierer de programmer , som er forbundet med struktursttten .
Partnerskab med forvaltningsudvalget for at styrke dets forvaltning af programmerne .
Kommissionen nsker at uddybe og udvide partnerskabet , s det kan rumme alle de implicerede parter i den sociale og konomiske sfre .
Territorialpagterne er blevet nvnt af mange medlemmer i dag .
Der overvejes omtrent 60 pilotforanstaltninger , og jeg vil gerne sige til fru McCarthy , at det eneste land , der endnu ikke har fremlagt et pilotprojekt , er Det Forenede Kongerige , men vi arbejder p det og hber , at det ndrer sig .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at forbedre systemerne for mling af virkningen af beskftigelsessttten .
Det er et kompleks emne , der omhandler skabte og sikrede job , direkte og indirekte skabte job , faste og midlertidige job , fuldtids- og deltidsjob samt sprgsmlet om delokalisering og naturligvis inertieffekten .
Kommissionen forventer at gre fremskridt p dette omrde gennem den tvrgende fllesgruppe og MEANSprogrammet .
I den sammenhng er det vrd at bemrke , at Kommissionen har stillet forslag om kvantificerede retningslinjer til medlemsstaterne for en ny ml II-periode med henblik p at forbedre den forudgende og efterflgende vurdering af sttten til jobskabelse og vedligeholdelsen af beskftigelsesniveauet .
Kommissionen benytter sig af den lejlighed , der ligger i midtvejsevalueringen , til isr at lgge vgt p gennemfrelsen af de forskellige punkter i Kommissionens meddelelse .
<P>
For at afslutte mine kommentarer til denne betnkning vil jeg gerne atter udtrykke min tak til Parlamentet og hr . Lage for den opbakning , som de har givet Kommissionen gennem denne betnkning .
<P>
Endelig Ribeiro-betnkningen og sprgsmlet om efterln .
Kommissionen glder sig over EuropaParlamentets positive holdning til dette forslag , og vi er helt enige med Europa-Parlamentet i , at Fllesskabets koordinering af de nationale sikringsordninger br udvides til at omfatte efterln .
De nationale ordninger for denne form for ydelser til arbejdslse arbejdstagere , der ikke har net pensionsalderen , er meget forskellige og ukoordinerede , hvilket kan forrsage problemer for arbejdstagere , der bor i en anden medlemsstat end den , efterlnnen udbetales i .
<P>
Hr . Ribeiro foreslr i sin betnkning at sikre , at Den Administrative Kommissionen for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring behandler vandrende grnsearbejderes problemer .
Kommissionen er fuldt klar over ndvendigheden af at behandle disse arbejdstagere som en srgruppe .
Den administrative kommission er imidlertid allerede kompetent til at behandle alle problemer med anvendelsen af Fllesskabets koordineringssystem , herunder grnsearbejderes problemer .
Efter Kommissionens mening er det ikke hensigtsmssigt at nvne en srlig kategori som dens arbejdsomrde uden at henvise til andre ssom pensionister , udstationerede arbejdstagere og studerende , og under alle omstndigheder kan Kommissionen ikke flge ordfrerens forslag om en ndring af dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige til hr . Cassidy , at jeg ikke sttter et nyt navn til beretningen .
Jeg ser snarere p det fra en mere positiv synsvinkel , hvor vi kan behandle problemerne med arbejdslshed og have en gte beskftigelsesberetning at tale om , nr vi regelmssigt forelgger Parlamentet den .
Jeg er helt enig i det , han sagde om aldersdiskrimination , og jeg mener , det er noget , der skal drftes indgende her i Parlamentet p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=39 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , under grsdagens forhandling gik kommissr De Silguy med til at se endnu en gang p de ndringsforslag , der blev vedtaget i dag , for at undersge , om han kunne acceptere flere end dem , han nvnte i gr .
Jeg hber , det bliver tilfldet , og at en stor del af de ndringsforslag , der er vedtaget i dag , kan accepteres .
Jeg vil ogs gerne gentage , at rsagen til , at vi har stillet disse ndringsforslag , er , at vi gerne vil lette Kommissionens arbejde , s de to forordninger kan gennemfres , for den form , de fra starten er blevet prsenteret i , giver ingen anvendelsesmuligheder .
<P>
Jeg vil bede kommissren tnke grundigt over dette .
<SPEAKER ID=40 NAME="Flynn">
Han vil blive underrettet om medlemmernes bekymring .
<SPEAKER ID=41 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg ved , hvordan De gr Dem umage for at lade vore afstemninger forlbe hurtigt . Det hylder jeg Dem for , hr. formand .
Men alligevel lgger jeg vgt p , at De , nr De taler om ndringsforslag fra vort udvalg , taler om Udvalget om Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wolf">
Kre kolleger , jeg er virkelig ndt til at bede Dem om overbrenhed .
Vi har nemlig mttet behandle denne betnkning temmelig hurtigt i udvalget . Her var der s nogle kompromisforhandlinger tilbage .
Jeg kunne blive enig med de liberale om , at deres ndringsforslag overtages , ganske vist i modificeret form .
Det ville s se sdan ud - jeg tager den engelske tekst , som vi forhandlede om : ...
are leading to extraordinary increases in productivity .
Resten slettes og erstattes af flgende ord : ...
so that a policy is needed to make sure that there is a positive balance between productivity development and job creation .
Det er ogs mere klart end originalteksten .
Derfor anbefaler jeg Parlamentet at overtage det sdan .
Det er mske ikke helt tilfredsstillende for de liberale , men de fleste vil vel kunne sttte det .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , det er vi blevet enige om .
Det er rigtigt .
<P>
Vedrrende punkt 19
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi havde her det problem , at der var vanskeligheder p grund af den tilspidsning , der er indeholdt i forslaget , og vi er s blevet enige om et kompromis .
Anden del af stningen lyder sdan : ...
reiterates its call for seriously studying new models of taxation capable of counteracting this tendency as well as an improved control of derivatives .
Denne indfjelse seriously studying new models of taxation capable of counteracting this tendency erstatter den omstridte formulering , der var i originalteksten ; den kan vedtages og ville ogs vre tilstrkkelig for mig .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , de afledte finansielle produkter var vi ikke blevet enige om , og jeg ville stte pris p , at der frst stemmes om vort ndringsforslag , og hvis det forkastes , s vil vi acceptere denne tekst .
Det er overordentlig afgrende for os , fordi dette bestemmer vor endelige afstemning .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
S vil jeg gerne sprge fru Boogerd-Quaak , om hun accepterer , at vi afholder en srskilt afstemning om punktet as well as improved control of derivatives og p det grundlag gr ud fra kompromiset .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere mod denne mde at arbejde p .
Det , der sker her , er et arbejde , der burde foreg i udvalg , og jeg finder det helt unormalt , at gruppeuenighederne kommer for Parlamentet p afstemningstidspunktet , nr vi er i frd med at stemme .
Jeg anmoder om , at De srger for overholdelse af forretningsordenen , der ganske enkelt bestr i at stemme , uden at man bruger timer p at stemme om stningsformer , som grupperne ikke er enige om .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vi har netop aftalt med hinanden , og det har fet en varm tilslutning her , at vi ikke lngere taler om mundtlige forslag .
Det kan der sledes heller ikke stemmes om nu .
Vi stemmer alts enten om den originale tekst eller om noget andet .
Hr. formand , hvis De lader os stemme om noget andet , s rejser vi os alle sammen , og s vil vi gre det umuligt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 NAME="Langenhagen">
Frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning .
Aftalens betydning for den europiske fiskerisektor gres der klart rede for .
Antallet af skibe , der i fremtiden m fiske i mauretanske farvande , bliver vsentlig strre ; den tilladte tonnage i bruttoregistertons bliver langt mere end fordoblet .
Aftalen sikrer mange direkte arbejdspladser og endnu flere indirekte arbejdspladser i Europa og Mauretanien .
Derfor vil min gruppe ogs stemme for aftalen i dag .
<P>
Der er ganske vist et aspekt , der bekymrer os meget .
Det er denne gang ikke s meget Rdets alt for sene fremsendelse af forordningen til Parlamentet , der gr arbejdet overordentlig vanskeligt for os i Parlamentet .
Parlamentets medvirken i beslutningsprocessen bliver sledes til en farce .
Det hektiske forlb , Rdet herved forrsager , forhindrer ogs , at vi i dag m trffe beslutning om denne vigtige aftale uden forhandling .
Denne ringeagtelse af Europa-Parlamentets rettigheder vil vi heller ikke finde os i fremover .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et andet punkt : Retsgrundlaget .
Europa-Kommissionen havde for denne forordning som retsgrundlag valgt proceduren med samstemmende udtalelse .
Og det ogs af gode grunde . Ved denne fiskeriaftale drejer det sig ikke kun om det nstvigtigste i Det Europiske Fllesskab i forholdet til en tredjestat , men denne aftale koster immervk EF 266 , 8 millioner ecu , med en rlig rate p over 55 millioner ecu .
<P>
Rdet har imidlertid ndret det retsgrundlag , Kommissionen havde valgt , til en simpel konsultationsprocedure .
Det protesterer vi p det skarpeste imod .
P anbefaling fra vores Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har Fiskeriudvalget afgivet sin udtalelse p grundlag af proceduren med samstemmende udtalelse .
Skulle Rdet ikke acceptere det , m vi overveje , hvilke egnede skridt vi skal tage .
<P>
Jeg har i lngere tid fulgt dette retsomrde .
Allerede ved aftalen med Grnland havde EU klogt undget at g til EF-Domstolen for som led i en interinstitutionel aftale at f lst fortolkningsproblemet i artikel 228 .
Da jeg i sin tid skrev udtalelsen om regeringskonferencen for Fiskeriudvalget , var den generelle brug af proceduren med samstemmende udtalelse for internationale aftaler et centralt anliggende .
Hidtil har vi fra regeringskonferencen desvrre heller ikke fet nogen positive tegn desangende .
<P>
Men det kan da ikke vre rigtigt , at artikel 228 , stk . 3 , frste afsnit , om de vsentlige finansielle flger skal blive ved med i al evighed at vre uden vsentlige lovgivningsmssige flger for os .
EF-Domstolen br tage stilling til dette sprgsml .
<P>
Betnkning af Beller ( A4-0333 / 96 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Bernardini">
Frst og fremmest kan vi takke Kommissionen for at have overholdt sin forpligtelse ved i bilaget til sit forslag at give os en betnkning om anvendelsen af sommertid i Den Europiske Union .
Den viser os vanskeligheden ved velsen .
Forholdet mellem fordele og ulemper , om det er baseret p konomiske aspekter eller p sociale aspekter , sttter den id , hvorefter vi befinder os i den fulde anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Det var sledes logisk , at vores forslag er baseret p en harmonisering , en tilnrmelse og ikke en ensretning .
<P>
Jeg understreger sledes ordfrerens arbejde ved at tilslutte mig en harmonisering af anvendelsesperioden for sommertiden , hvor Kommissionen frer tilsyn med , at tidsforskellene mellem medlemsstater , der grnser op til hinanden , ikke overstiger en time .
<P>
Betnkning af Christodoulou ( A4-0371 / 96 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil blot have frt Den Liberale Gruppes holdning til protokols .
Vi afholdt os fra at stemme om de to Christodoulou-betnkninger for at meddele vor politiske uoverensstemmelser med de andre kolleger om et centralt emne .
Vi mener , at Parlamentets ndringsforslag er blevet undigt udvandede , hvilket er et srdeles flsomt politisk emne her p vej mod Den konomiske og Monetre Union .
Vi frygtede , at KOFIN-Rdet under et vist pres mske nsker undigt at skrpe det , Kommissionen har foreslet , hvilket vi hber , ikke sker , men vi mener , at Parlamentet netop har vedtaget et st ndringsforslag , som ganske overfldigt gr i njagtig den modsatte retning .
Derfor har vi afholdt os fra at stemme om de to betnkninger .
<SPEAKER ID=52 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da vi ikke mener , at Den konomiske og Monetre Union br fres ud i livet , har vi valgt hverken at stemme for eller imod denne betnkning .
<P>
Ganske vist reprsenterer betnkningen en opbldning af Kommissionens forslag om et stabilitetsprogram for medlemsstaterne , men en  stabilitetspagt  vil efter vor opfattelse vre s skadelig for konomien , at vi ikke kan sttte noget forslag , opbldt eller ej , der har en sdan pagt som udgangspunkt .
<SPEAKER ID=53 NAME="Bers (PSE) og Darras (PSE)">
Vi er strkt imod en tilslutnings- og recessionspagt .
Det er utnkeligt , bde socialt og konomisk , at fre en monetr og valutamssig politik og samtidig for stramme budgetpolitikker .
Det ville medfre et nedgangsomrde , der ville vre ufordelagtigt for aktiviteten og sledes for situationen ( bde med hensyn til indkomst og beskftigelse ) for de svageste af os .
Arbejdstagerne m ikke bruges som tilpasningsvariabel , uanset om det er i form af en overdreven lnmssig stramhed eller arbejdslshed .
Men strengheden i den budgetmssige sanktionsmekanisme , der er fastsat i stabilitetspagten , vil fre til disse forkerte virkninger .
<P>
Ved at fordmme de nationale myndigheder vil stabilitetspagten mere og mere give Den Europiske Centralbank ( ECB ) et alibi til gennem en forhjelse af den europiske rentesats at sanktionere en eller flere medlemsstaters tilfldige sidespor .
Det vil styrke overvurderingen af vores valutaer i forhold til dollaren , en overvurdering , som allerede er p 40 % udtrykt i kbekraft .
<P>
En finansiel afstraffelse af en stat med underskud kan for vrig vre ulogisk , for ikke at sige farlig : Den  overtrdende  stat har mere behov for hjlpeprogrammer end en finansiel sanktion , der vil forvrre dens underskud endnu mere og gre opmrksom p det over for det internationale finansielle fllesskab .
<P>
Det er til gengld absolut ndvendigt at etablere en europisk regering som egentlig  politisk  modvgt til den teknokratiske pol , der udgres af den flles monetre myndighed .
Kan vi i betragtning af konomi- og finansministrenes  ortodokse kultur  reelt antage , at KOFIN-Rdet vil udgre en politisk modvgt over for ECB ?
Er centralbanker og finansministre ikke vidtlftige ?
<P>
Vi afviser den restriktive udformning af en stabilitetspagt , der ville fratage regeringerne i Den Europiske Union deres budgetmssige handlingsmargen .
Vi er positive over for en solidaritets- og vkstpagt , der er baseret p en politik for beskftigelsen , fremskridtet og den sociale samhrighed .
<P>
Hr . Christodoulous betnkning gr i den retning , som vi nsker .
Den lgger vgt p nogle punkter , som Kommissionens forslag til forordning forsmmer : Vkst , beskftigelse og ndvendigheden af offentlige investeringer .
<P>
Denne betnkning understreger , at det faktum , at det budgetmssige instrument er underordnet det eneste ml med monetr stabilitet , begrnser mulighederne for en vkstpolitik .
Det er sledes absolut ndvendigt at prcisere i punkt 2 i begrundelsen , at de nationale budgetpolitikker ogs skal defineres , sledes at de muliggr tilstrkkelige offentlige investeringer til at bidrage til at sttte vksten og beskftigelsen .
<P>
For vrigt giver denne betnkning en bedre definition af begrebet  exceptionelt og midlertidigt underskud  , der er omtalt i traktatens artikel 104 C , stk . 2 , litra a , der er for restriktivt i Kommissionens definition .
En sdan definition skal tage hjde for medlemsstaternes fundamentale konstitutionelle forpligtelser , der skal imdeg situationer med stigende arbejdslshed , eller ogs for at bevare deres territoriale integritet .
<P>
Hr . Christodoulous betnkning har ogs legitimt til forml at knytte de nationale parlamenter tttere til medlemsstaternes vedtagelse af stabilitetsprogrammerne og muliggre en strre information af EuropaParlamentet .
<P>
Endelig giver den strre opmrksomhed til situationen for de medlemsstater , der ikke deltager i MU ' en , men som gerne vil deltage .
<SPEAKER ID=54 NAME="Berthu">
Stabilitetspagten , som man anmoder os om at godkende , i form af to forslag til forordning fra Rdet , har til forml at garantere , at den budgetmssige konvergens i de lande , der deltager i euroen , forbliver vedvarende selv efter ikrafttrdelsen af den flles valuta .
<P>
For at n hertil foreslr man os , under det smukke navn  pagt  , et arsenal af mekanismer med en repressiv og bureaukratisk tankegang , der giver Kommissionen og Rdet mulighed for at rette p staterne som p uansvarlige brn , nr deres budgetmssige gennemfrelse ikke er i overensstemmelse med de  stabilitetsprogrammer  , der er indgivet i forvejen og de kriterier , der er fastsat i traktaten .
Denne procedure rejser efter vores mening alvorlige problemer bde indholdsmssigt og formelt .
<P>
Allerfrst rber selv begrebet  stabilitetspagt  manglen i Europa p ndvendige strukturer til etablering af en flles valuta .
I De Forenede Stater for eksempel findes der ikke nogen  stabilitetspagt  .
Hvis vores fderalister fler behov for det i Europa , er det , fordi de godt ved , at de bliver ndt til at organisere en stram og fremskyndet konvergens for hurtigst muligt at forsge at klare forskellene mellem medlemsstaterne og forhindre de spontane forskelligheder .
Med andre ord er stabilitetspagten den indsats , som den politiske vilje kan klare forskellighederne med , der flger af de mange forskellige folk og forskellen i deres konomiske og sociale strukturer ; det betyder , at man kan indfre den flles valuta politisk , selv om de reelle betingelser ikke er der .
Denne indstilling , der er skaldt ansvarlige regeringers indstilling , forekommer os totalt urealistisk .
<P>
Hvor kommer denne  politiske vilje  for vrigt fra , der vil gre det muligt at gennemfre den flles valuta uden om dens reelle betingelser ?
Den kommer ikke fra de folk , der , selv om de har godkendt Maastricht , i dag sr tvivl om den fortsatte proces .
Det er i virkeligheden de regeringers vilje , der er fanget i uovervejede forpligtelser , som de nu nsker at holde uden deres befolkninger og om ndvendigt imod dem .
<P>
Til disse grundlggende sprgsml , der ikke er ubetydelige , skal tilfjes juridisk tvivl om soliditeten af de foreslede procedurers lovlige grundlag . Man kan for eksempel ikke se , hvordan artikel 103 , stk .
5 , vil kunne give grundlaget for en forpligtelse til at fremvise  stabilitetsprogrammer  , der skal plgges de lande , der deltager i euroen ; man kan ikke se , hvordan artikel 104 C , stk . 14 , andet afsnit , vil kunne give mulighed for  yderligere bestemmelser  i protokol nr .
5 ; man kan ikke se , hvilken tekst , der ville tillade Fllesskabet at skrpe og fremskynde de straffeprocedurer , der allerede er tilstrkkeligt beskrevet i traktaterne .
<P>
Disse eksempler - og man kan desvrre give nogle andre ogs - illustrerer vanskeligheden ved at f traktatens bogstav til at stemme overens med stabilitetspagten , helt enkelt fordi denne ikke var forudset i starten .
Og nr den ikke var forudset , var det , fordi Maastricht-projektet blev udfrdiget i fuldstndig manglende forstelse for de egentlige betingelser for gennemfrelsen af en flles valuta .
<P>
Denne konstatering kaster tydeligt en tvivl p den juridiske soliditet af den igangvrende forening .
Navnlig i Frankrig havde det konstitutionelle Rd i 1992 vurderet , at den flles valuta kunne drage de vsentlige betingelser for udvelse af den nationale suvernitet i tvivl , sledes at det var ndvendigt at ndre forfatningen for at indstte de nye monetre bestemmelser .
Men naturligvis skal disse betragtes som begrnsende , da de er en undtagelse til forfatningen .
Ved hvilket fiksfakseri ville man s i dag plgge os en ekstensiv opfattelse heraf ved at tage en repressiv stabilitetspagt med tekster , der ikke udtrykkeligt foruds det ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Dury">
Hvad angr den flles valuta , er det bedste det godes fjende .
Mens tolv ud af femten stater er parate til at indtrde i ordningen , ville det vre absurd at lade alt kuldsejle for en ideologisk , doktrinr og konomisk deflationistisk opfattelse af gennemfrelsen af kriterierne i Maastrichttraktaten .
<P>
Inflationen er i dag hos alle kandidaterne til den flles valuta styret p bekostning af en vedvarende strukturel arbejdslshed .
Vi m bevare midlerne til en konomisk opsvingshandling og ikke medvirke til at afslutte den .
At tilfje en restriktiv fortolkning til Maastricht-traktaten ville vre en social , konomisk og politisk meningslshed .
<P>
Vi har i ti r accepteret og praktiseret en stram konomisk politik , og vi gr det i bevidsthed om det ndvendige i at sanere vores finanser og vores konomi for at sikre grundlaget for en vedvarende udvikling .
<P>
At overhale den med en stram , ubelejlig politik ville ikke alene vre absurd , men praktisk talt selvmord for Den konomiske og Monetre Union , som vi nsker at etablere .
<SPEAKER ID=56 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Betnkningen indeholder ndringsforslag til Rdets forordning om styrkelse af overvgningen og samordningen af den offentlige sektors finanser og til Rdets forordning om fremskyndelse og afklaring af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud .
<P>
Da vi er imod gennemfrelsen af MU , og da denne betnkning drejer sig om tekniske konstruktioner i forbindelse med Den Monetre Union , kan vi ikke stemme for nogen del af den .
<SPEAKER ID=57 NAME="Kirsten Jensen, Sindal, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater i EuropaParlamentet har i dag stemt for Christodoulous betnkning .
Betnkningen udtrykker vores nske om , at hele konstruktionen af Den Europiske Monetre Union foregr mere afbalanceret og velovervejet .
Dette glder p flere omrder .
<P>
Som danskere ligger det os p sinde , at man respekterer det forbehold , som den danske befolkning har forlangt over for indtrdelse i MU ' ens 3. fase .
Der er i betnkningen ingen vaklen p dette omrde .
Det sls fast , at lande med forbehold skal respekteres , men behandles p fuldstndig lige fod med de andre , hvis de senere nsker optagelse .
Som socialdemokrater glder det os , at sociale hensyn indgr i overvejelserne , nr der fres konomisk politik p europisk plan .
Strke konomier er ikke bare konomier med lav inflation , det er ogs konomier med vkst , hj beskftigelse og ressourcer til en anstndig og velfungerende offentlig sektor .
<P>
Betnkningen er derfor et skridt p vejen til et EU , som tager sine befolkningers nsker alvorligt .
<P>
Betnkning af Herman ( A4-0375 / 96 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da vi ikke mener , at Sverige br deltage i Den konomiske og Monetre Union , undlader vi at deltage i afstemningen om den tekniske udformning af euroen .
ndringsforslag 6 i betnkningen er formuleret , som om EU ' s medlemsstater og deres borgere allerede havde afgjort sprgsmlet om MU og besluttet at gennemfre hele projektet .
Det hedder , at  medlemsstaterne trffer de ndvendige foranstaltninger i samarbejde med de relevante branche- , erhvervs- og forbrugerorganisationer for at informere , oplyse om og forberede indfrelsen af euro  .
<P>
I den forbindelse vil vi gerne pege p , at der efter vor opfattelse er mindst tre medlemsstater , som mener selv at have ret til at trffe afgrelse om , hvorvidt de skal indfre euroen .
Derudover er der mange flere medlemsstater , hvor de forberende beslutninger er blevet truffet hen over hovedet p borgerne , selvom disse nppe nsker at blive stillet over for en fuldbyrdet kendsgerning , fr sprgsmlet er blevet afgjort ved en folkeafstemning eller et parlamentsvalg .
<SPEAKER ID=59 NAME="Berthu">
Forslagene til forordning om indfrelsen af euroen giver anledning til to manupuleringer , den ene desvrre almindelig , den anden uhrt og frygtelig .
<P>
Den frste bestr i at bruge artikel 235 - den nederdrgtige bestemmelse , der giver Rdet mulighed for at vedtage aktionsmidler , selv nr der ikke str noget i traktaten herom - til juridisk at vre grundlag for den ene af de to forordninger i stedet for artikel 109 L , stk . 4 , om ikrafttrdelsen af tredje fase , som det havde vret naturligt .
Kommissionen forklarer os velvilligt , at denne bestemmelse frst ville vre brugbar p det tidspunkt , hvor tredje fases indledes , og imens m man finde noget andet .
Dette svar fjerner ikke vores indvendinger mod artikel 235 , og desuden pviser det de utrolige redaktionsfejl , som den monetre del af traktaten lider under .
<P>
Hvis man faktisk tilfjer denne mangel p juridisk grundlag til dem , som vi allerede har meddelt i anledning af hr .
Christodoulous betnkning vedrrende stabilitetsprogrammerne , supplementerne til proceduren om de uforholdsmssigt store underskud , sanktionerne uden gensidighed og de skrpede procedurer , er det meget , og man kan til sidst sprge sig selv , som ordfreren , hr . Fernand Herman , meget rligt foreslr det med hensyn til navnet p den flles valuta , om det ikke ville vre bedre bent at komme tilbage til de nationale parlamenter for at afklare alle uklarheder .
<P>
Den anden manipulering bestr i at ville ndre navnet p den flles valuta fra ecu til euro - hvilket juridisk svarer til en revision af traktaten - netop gennem artikel 235 .
Men De Europiske Fllesskabers Domstol har i sin udtalelse af 28. marts 1996 specificeret , at denne artikel ikke kan bruges til at bestemme  en ndring af traktaten , der ligger uden for den procedure , som denne trffer bestemmelse om i den forbindelse  .
Rdet og Kommissionen befinder sig sledes i en blindgyde , hvis konsekvenser for vrigt gr ud over den begrnsede ramme for betegnelsen af valutaen , men viderefrer forgreninger helt til betegnelsen for de fremtidige rettigheder for debitorer med forpligtelser i ecu .
<P>
For at gre indsigelse mod denne manipulering har jeg selv som fransk statsborger indleveret en klage om annullering , registreret den 4. november af Domstolen , over ndringen af navnet p den europiske valuta .
Reaktionerne vil uden tvivl blive mangedoblet .
Hvis Rdet vil undg frygtelige problemer med hensyn til denne sag og til resten , rder jeg det endnu en gang til at komme tilbage til de nationale parlamenter .
Vi vil f at se , hvad de mener herom .
<SPEAKER ID=60 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Betnkningen drejer sig i det store og hele om tekniske ndringer af Kommissionens forslag til Rdets forordning om visse bestemmelser vedrrende indfrelsen af euroen . Undertegnede medlemmer har valgt at undlade at stemme , da vi er imod Den Monetre Union og indfrelsen af euroen som flles valuta .
Betnkningen indeholder dog forbedringer af Kommissionens forslag i form af get information til forbrugerne og forlngelse af perioden med dobbelt prismrkning .
<P>

Betnkning af Metten ( A4-0379 / 96 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da vi ikke mener , at Den konomiske og Monetre Union er nogen srlig god id for Europa , undlader vi at deltage i afstemningen .
Dog finder vi det sympatisk , at betnkningen gr ind for en geners fortolkning af , hvornr konvergenskriterierne er opfyldt .
<P>
Samtidig nsker vi at ppege , at der ikke alene glder en srbestemmelse om Danmarks og Storbritanniens deltagelse i MU , men at ogs Sverige har erklret , at afgrelsen om , hvorvidt Sverige skal deltage , skal trffes af svenskerne selv .
Efter vor opfattelse gres dette mest hensigtsmssigt ved en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Berthu">
Under dkke af at godkende henstillingen fra Rdet , der i slutningen af ret 1996 m konstatere , at et flertal af medlemsstaterne endnu ikke har de ndvendige betingelser for at vedtage den flles valuta , giver Metten-betnkningen Europa-Parlamentet lejlighed til at videregive et andet budskab , der er meget mere politisk : Rdet skal ikke begrnse sig til en  strengt aritmetisk anvendelse  af konvergenskriterierne , men det skal tvrtimod  uden forbehold udnytte  de vurderingsmargener , der er indeholdt i traktaten .
Men disse viser sig til sidst at vre mange .
Det ml , der er meddelt af Parlamentet , bestr sledes i at gre det muligt for  et flertal af medlemsstater  at indtrde i den tredje fase af MU ' en fra den 1. januar 1999 .
<P>
Parlamentet deltager sledes i en strid , der regelmssigt er p forsiden af aviserne , men ikke desto mindre stadig er en forkert strid .
<P>
Dels plderer Tyskland og de strengeste forvaltere for en streng fortolkning af kriterierne med risiko for at begrnse euroen til et afgrnset geografisk omrde , hvor den i sidste ende ikke vil bringe andet end en yderligere stramhed .
Dels synes et flertal af medlemsstaterne at foretrkke en mere fleksibel fortolkning , der gr det muligt at etablere en valuta med bredt europisk fundament med en tydelig risiko ( men betragter man den som sdan ?
) for , at dens stabilitet bliver drligere p de internationale valutamarkeder .
<P>
Det drejer sig for os om en forkert strid , for de kriterier , man diskuterer , hvor interessante de end er , strejfer kun det essentielle argument , det eneste , der glder , og som dog aldrig er nvnt i traktaten : Udgr de pgldende lande et optimalt valutaomrde ?
<P>
Et sdant omrde defineres ved homogeniteten af dets strukturer , mobiliteten af produktionsfaktorerne navnlig arbejdet , omfordelingskapaciteten mellem regionerne , befolkningernes tilslutning til flles vrdier og ml , der betinger ikke divergerende reaktioner fra dem over for problemer , der mtte opst .
Kort sagt danner indbyggerne i disse lande et eneste folk ?
Hvad angr Europa i dag , er svaret nej .
P disse betingelser er det lidt indholdslst i en uendelighed at diskutere , om for eksempel et underskud  i nrheden af 3 %  ( i henhold til artikel 104 C , stk . 2 ) kan g op til 3 , 2 eller til 3 , 6 % .
<SPEAKER ID=63 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Betnkningen beskftiger sig med , hvordan man skal fortolke konvergenskriterierne , og foreslr en noget bldere fortolkning end hidtil , sledes at s mange som muligt kan komme med i MU fra begyndelsen .
Men da vi mener , at MU i bde politisk og konomisk henseende er et hjst risikabelt projekt , som vil fre til social udstdelse , arbejdslshed og uro i samfundet , og som derfor ikke br gennemfres , vil vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater kan , med henvisning til det nationale kompromis og Edinburgh-aftalen , naturligvis ikke tilslutte sig betnkningen , der gr imod det danske forbehold p omrdet .
Det krnker ganske enkelt den nationale selvbestemmelsesret , nr man blander sig i , hvordan medlemsstater med forbehold over for MUkonstruktionen skal forvalte disse .
<P>
Betnkning af Hoppenstedt ( A4-0352 / 96 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi kan ikke tilslutte os betnkningens fortolkning af det konvergenskriterium , hvorefter et land skal have vret medlem af valutakursmekanismen under EMS i to r uden at have foretaget en devaluering .
<P>
Vi mener , at det eneste , der kan lses ud af artikel 109 J , er , at det krav , som medlemsstaterne skal opfylde for at kunne deltage i tredje fase af gennemfrelsen af MU , bestr i , at deres valuta , ud over at have overholdt de normale udsvingsmargener , ikke m vre blevet devalueret over for en anden medlemsstats valuta .
Ingen steder , hverken i traktaten eller den tilhrende protokol , krves der formelt medlemskab af EMS .
<SPEAKER ID=66 NAME="Berthu">
Som jeg har redegjort for i mine stemmeforklaringer om de forskellige betnkninger om den flles valuta , der er forelagt i lbet af denne mdeperiode , stder de , der nsker at ivrkstte dette projekt , i dag p mange forskellige vanskeligheder , af juridisk karakter ( uoverensstemmelse mellem de lovlige grundlag for mange gennemfrelsesforanstaltninger , der dog er ndvendige ) eller af indholdsmssig karakter ( den njagtige form af det valutasystem , der er vedtaget i Maastricht , ensartet eller differentieret , i henhold til lighedsprincippet eller ikke ) .
<P>
Disse vanskeligheder burde , hvis man lytter til fornuftens stemme , fre til , at man kommer tilbage til de nationale parlamenter for igen at undersge bestemmelserne om den monetre union .
Man vil imidlertid mske svare os , at der ikke er tilstrkkelig tid til rdighed inden begyndelsen af 1998 , hvor Rdet skal vlge de medlemslande , der skal deltage i den tredje fase , der starter den 1. januar 1999 .
<P>
Denne fastholdelse forekommer unjagtig .
Traktatens artikel 109 J , stk . 3 og 4 , siger ikke , som det ofte psts , at den tredje fase begynder automatisk den 1. januar 1999 , hvis den ikke er begyndt den 1. januar 1997 .
Den giver tvrtimod en yderligere margen : Hvis Rdet af stats- og regeringschefer ikke inden den 31. december 1996 ( det vil sledes handle om Rdet i Dublin ) har godkendt , at et flertal af medlemslandene opfylder betingelserne for at komme med i den flles valuta , og hvis det ikke har besluttet , at det er hensigtsmssigt at indtrde i den tredje fase , har det stadig hele ret 1997 i henhold til stk . 4 til at faststte en dato for ikrafttrdelsen .
Og det er kun , hvis det intet har foretaget i den retning pr . 31. december 1997 , at ikrafttrdelsen automatisk er fastsat til den 1. januar 1999 .
<P>
Vi anmoder sledes Rdet i Dublin om at udvise fuld fornuft i Unionens interesse og srge for at bekrfte datoen den 1. januar 1999 til forskel fra det , som De Europiske Rd i Firenze og i Madrid gjorde .
Sledes kunne vi f tid til at opstille de rigtige problemer for de nationale parlamenter .
<P>
Betnkning af Harrison ( A4-0374 / 96 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi hilser det initiativ i betnkningen , hvorefter pengepolitikken ikke kun skal sammenkobles med prisstabiliteten , men ogs med arbejdslshedsniveauet , velkomment .
<P>
Vi er dog imod betnkningen af isr to grunde : Punkt 5 opererer med en forgelse af unionsbudgettet .
Det er et fderalistisk element , som vi ikke kan sttte .
Hovedrsagen til , at vi ikke kan stemme for betnkningen , er dog dens gennemgende tema , hvorefter MU skal danne grundlag for en flles finanspolitik .
<P>
Vi mener , at bde penge- og finanspolitikken varetages bedst p det nationale plan .
<SPEAKER ID=68 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Iflge betnkningen m en flles pengepolitik ledsages af en stadig tttere samordning af medlemsstaternes konomiske politik .
Vi vil med denne stemmeforklaring gerne understrege , at dette ikke m indebre en flles finanspolitik p europisk plan og heller ikke en harmonisering af skattepolitikken .
Desuden br pengepolitikken afbalanceres af en hjere grad af samordning p det beskftigelsespolitiske omrde .
Det er netop formlet med det svenske beskftigelsesinitiativ p regeringskonferencen vedrrende et srligt kapitel i traktaten .
<P>
Et punkt , som vi er direkte afvisende over for , er nr . 5 , iflge hvilket arbejdslshedsbekmpelsen gr det ndvendigt at forge fllesskabsbudgettet .
Disse foranstaltninger mener vi s vidt muligt skal finansieres gennem en omfordeling inden for de nuvrende budgetrammer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Berthu">
Hr . Harrisons betnkning , som Europa-Parlamentet har vedtaget , om de monetre politikkers indvirkning p realkonomien giver nogle temmelig modsigende retningslinjer - men uden tvivl frivilligt - som der tegner sig en temmelig klar hensigt bagved : At ndre tyngdepunktet i den monetre union og helt enkelt i Unionen ved at give flere befjelser til fllesskabsinstitutionerne navnlig Europa-Parlamentet .
<P>
Blandt de modsigende retningslinjer finder man :
<P>
den dobbelte bekrftelse af , at de budgetmssige politikker i den monetre union skal decentraliseres , men at  der skal udformes instrumenter for en egentlig politik i Unionen med hensyn til offentlige udgifter  ; -anerkendelse af berettigelsen af Den Europiske Centralbanks ( ECB ) uafhngighed , men samtidig en opfordring til at underlgge den samme bank en  demokratisk kontrol  ; -uden at skade ECB ' s frste opgave ( fastholdelse af prisstabiliteten , forekomst af forskellige indikatorer ( investeringer , lnninger , arbejdslshed ... ) ) , der burde tages i betragtning af  medlemsstaternes monetre politikker i konvergensprocessen  .P grund af tidsnd vil man ikke insistere p analysen af disse modsigelser , der i alle tilflde er temmelig klare .
Til gengld vil man understrege , at den tilsigtede forvirring , som man alt for ofte ser det i europiske sager , bruges til at dkke over de ideer , hvis omfang , man mener , er ubelejligt at afslre for tidligt .
I det foreliggende tilflde vedrrer de ideer , der endnu er ubelejlige , de politiske og institutionelle supplementer , der mtte vre ndvendige for den monetre unions funktion , men som ikke tydeligt var fastsat i Maastricht-traktaten , og som man ikke vover at nvne for bent af frygt for at delgge processen : En strre budgetdisciplin ; en europisk koordination af alle de konomiske politikker , strengere multilateral overvgning , styrkelse p europisk niveau af centralbankernes demokratiske kontrol ( som man prsenterede for os som ktteri p nationalt niveau ) .
<P>
Man begynder sledes at uddrage essensen af de fantastiske flger af den flles valuta , der kun skulle indebre fordele , fil vi at vide , og som borgerne nu efterhnden opdager ulemperne og de enorme begrnsninger ved .
<SPEAKER ID=70 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stemt imod betnkningen , fordi vi ikke er enige i , at MU skal gennemfres efter tidsplanen , ligesom vi ikke mener , at MU p nogen mde vil fremme udviklingen og beskftigelsen i Unionen .
<P>
Vi er heller ikke enige i , at der skal ske en yderligere samordning af den konomiske politik , og at der skal tilfres unionsbudgettet yderligere midler .
Desuden mener vi , at den mde , hvorp Centralbanken ptnkes opbygget , er dybt udemokratisk , og at forslaget i betnkningen om , at den regelmssigt skal aflgge beretning til Parlamentet , blot er  demokratisk kosmetik  .
<P>
Betnkninger af Metten ( A4-0379 / 96 ) , Christodoulou ( A4-0371 / 96 ) , Herman ( A4-0375 / 96 ) , Hoppenstedt ( A4-0352 / 96 ) og Harrison ( A4-0374 / 96 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt imod de fem betnkninger om MU .
De gr alle ud fra , som noget selvindlysende , at Den konomiske og Monetre Union , MU , automatisk vil fre til forbedringer for den enkelte EU-borger i form af get beskftigelse m.m .
<P>
Den MU-tilpasningspolitik , som er blevet frt siden udarbejdelsen af Maastricht-traktaten i slutningen af 1991 , har desvrre vist sig at fre til det stik modsatte .
I mange medlemslande og i EU som helhed er arbejdslsheden steget og udgr nu mellem 18 og 20 millioner .
Ogs i Sverige er arbejdslsheden steget kraftigt , siden vi begyndte at tilpasse os EU og MU .
Da Sverige ansgte om medlemskab i juli 1991 , var arbejdslsheden p 2 , 1 % .
Dengang sagde man , at medlemskab af EU ville bringe arbejdslsheden ned p et niveau , som var endnu lavere .
Men sdan er det ikke get .
Tvrtimod er arbejdslsheden steget konstant .
I dag er den p 10 , 7 % eller p 13-14 % , hvis man medregner dem , som er beskftiget inden for forskellige former for arbejdsmarkedsforanstaltninger .
<P>
Nu er det MU , der skal lse arbejdslshedsproblemet .
Blot vi kommer med i MU , vil arbejdslsheden falde .
Men det skal man ikke tro p .
Naturligvis er det vigtigt , at landene har en god konomi .
Men noget af det fundamentalt forkerte ved MU er , at femten lande i Europa p samme tid skrer ned i deres budgetter og dermed reducerer den offentlige sektor og beskftigelsen .
Det gres uden hensyn til konjunktursituationen og uden hensyn til hvilken konomisk politik , som fres , eller som er blevet frt , i de respektive lande .
En fortsttelse af denne politik gennem MU , hvor lav inflation og prisstabilitet prioriteres hjere end nedbringelse af arbejdslsheden , vil kun yderligere forvrre situationen p arbejdsmarkedet .
<P>
MU er et strkt centralistisk projekt , som flytter beslutningskompetence fra de enkelte medlemslandes demokratiske forsamlinger til nogle uafsttelige og for indsigt og demokratisk pvirkning utilgngelige bankdirektrer i Centralbanken i Frankfurt .
Som det ogs fremgr af betnkningerne , f.eks. Hoppenstedts , er der en benlys fare for , at ogs finans- og skattepolitikken bliver samordnet og dermed den offentlige sektors strrelse og ml .
Beslutningerne hvad dette angr vil i s fald blive truffet af Centralbanken i Frankfurt i henhold til bestemmelserne i Maastricht-traktaten uden mulighed for en demokratisk debat p nationalt plan .
<P>
Betnkning af Killilea ( A4-0292 / 96 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bernardini">
Vi str over for en tekst , der forlnger princippet med den frie tjenesteydelse p personbefordringsomrdet ad landevej mellem staterne i Den Europiske Union .
Det handler om de fire grundlggende friheder i Rom-traktaten , som vi ikke kan delgge .
Derfor modtager jeg med forbehold ordfrerens konklusioner , eller snarere , jeg har et social forbehold hertil .
<P>
Vi har i Frankrig en betydelig social bevgelse inden for fagfolk p landevejstransportomrdet .
Krav om kretid , om uddannelse og om en minimumln ... Netop disse krav vil vre p dagsordenen for personbefordringschauffrer , for betnkningen lgger ikke tilstrkkelig vgt p de sociale bestemmelser .
Jeg beklager , at der ikke har vret en flles indfaldsvinkel .
<P>
Indstillinger af von Wogau ( A4-0372 / 96 og A4-0373 / 96 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Wibe">
Jeg stemmer for indstillingen om udnvnelse af W.F. Duisenberg til formand for EMI .
Jeg er imidlertid meget betnkelig ved hans kandidatur , da han ikke alene i sit tidligere hverv , men ogs under hringen i konomiudvalget , har talt for en antiinflations- og lavskattepolitik , som jeg tror vil ge arbejdslsheden i Den Europiske Unions medlemslande .
<P>
Betnkning af Wijsenbeek ( A4-0289 / 96 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Wibe">
Som helhed er dette en glimrende betnkning .
Jeg m imidlertid tage kraftigt forbehold over for punkt 32 , hvori det hedder , at den bedste mde , hvorp man kan fremme effektiviteten , er at udlicitere den lokale kollektive trafik .
Denne pstand bekrftes ikke af foretagne undersgelser .
Trafik i kollektiv regi er tvrtimod lige s effektiv som trafik i privat regi .
<P>
Betnkning af Wolf ( A4-0369 / 96 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi er enige med betnkningen i , at der m udarbejdes en flles strategi mellem medlemslandene for , hvordan man fr bugt med det stadig strre problem vedrrende hj arbejdslshed og social udstdelse , og at mlene herfor br nedfldes i traktaten .
<P>
En sdan samordning og en flles indsats for at fremme beskftigelse , solidaritet og social samhrighed m derimod ikke p lngere sigt fre til en flles arbejdsmarkedspolitik og en harmonisering af socialpolitikken .
<P>
Vi er ikke enige i , at medlemsstaterne skal opfordres til at flge mlstningerne i traktatens artikel 2 og gennemfre en hj grad af konomisk konvergens .
<SPEAKER ID=76 NAME="Kirsten Jensen, Sindal, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater i EuropaParlamentet stemmer for hr . Wolfs betnkning om Kommissionens beskftigelsespolitiske initiativer .
Vi synes , Kommissionen trnger til den opsang , som betnkningen er udtryk for .
Kommissionen har stadig jnene stift rettet mod fortiden , hvor europisk beskftigelsespolitik gik ud p at bekmpe inflationen i den tro , at arbejdslsheden s ville forsvinde af sig selv .
I dag ved vi , at arbejdslshed skal bekmpes aktivt p alle fronter - ogs den europiske .
Vores forml med det europiske samarbejde er at forbedre almindelige menneskers velfrd .
Hvis Kommissionen ikke kan forst , hvad det betyder for almindelige mennesker , nr de rammes af arbejdslshed , s er det p tide , at Parlamentet fortller den det .
I EU har vi mulighed for at gre noget effektivt ved arbejdslsheden , som kan mrkes der , hvor der er det strste behov for , at der gres noget .
Det krver , at vi begynder at tage folks problemer mere alvorligt og ikke blot henholder os til konomiske teorier , der har vist sig ikke at sl til .
<SPEAKER ID=77 NAME="Wibe">
Der str meget godt i betnkningen . Dog mangler de efter min mening vsentlige foranstaltninger , nr det glder om at ge beskftigelsen i Unionen , nemlig :
<P>
1.En satsning p den offentlige sektor .
Dette vil skabe beskftigelse navnlig for kvinder og samtidig styrke den sociale dimension.2.Stop for fortsat liberalisering og privatisering .
Det er en myte , at dette ger effektiviteten i konomien ; det eneste , som det ger , er arbejdslsheden.3.En opbldning af inflationsmlene .
S lnge man tillader inflationsbekmpelsen at dominere den konomiske politik i medlemslandene , vil arbejdslsheden vre hj .
Denne mlstning br erstattes af en overordnet mlstning om beskftigelse og vkst .
En moderat inflation p 5-7 % skader ikke konomiens funktion.- Betnkning af Lage ( A4-0358 / 96 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , som indeholder flere gode forslag om bl.a. nedsttelse af arbejdstiden .
Jeg er ikke enig i det forslag , hvorefter MU vil fre til strre beskftigelse , og argumenteringen bag det .
Der er tvrtimod stor fare for , at MU vil fre til endnu strre arbejdslshed .
Jeg er ogs imod Kommissionens forslag om i hjere grad at lade strukturfondene tage sigte p at skabe arbejdspladser og ikke kun forudstningerne for sdanne .
Det kan skabe et kunstigt arbejdsmarked , som er afhngigt af stadige tilskud .
<SPEAKER ID=79 NAME="Novo Belenguer">
De af Kommissionen foreslede regionale og lokale beskftigelsespagter er af srlig relevans p baggrund af erkendelsen af ndvendigheden af at indfre en  bottom-up  strategi og inddrage de lokale og regionale myndigheder .
<P>
Anvendelsen af strukturfondsmidlerne m ubetinget tage sigte p at fremme jobskabelsen .
I den forbindelse m det imidlertid st klart , at det primre forml med den flles strukturpolitik ikke er direkte eller indirekte jobskabelse , da dette er en langsigtet politik ; der skal i stedet satses p at etablere grundlaget for konkurrencedygtige konomier gennem forbedring af infrastrukturer , miljet , forskningen , osv . P denne mde vil der bidrages til oprettelse af stabile og varige arbejdspladser .
<P>
Med henblik p reformen af strukturfondene i 1999 m der tages mere hensyn til beskftigelseskriteriet i forbindelse med faststtelsen af udvlgelseskriterierne .
<P>
Vi er enige i den udtrykkelige anerkendelse af SMV ' s rolle som en nglefaktor for oprettelse og bevarelse af arbejdspladser , hvilket indebrer , at sttten til disse virksomheder skal ges .
<P>
Af alle de ovennvnte grunde sttter ARE-Gruppen hr . Lages betnkning .
<SPEAKER ID=80 NAME="Vaz da Silva">
Den Europiske Socialfond spiller en vigtig rolle for samhrigheden , men for fuldt ud at opfylde mlstningen er det ndvendigt med visse justeringer .
Reglerne og bestemmelserne m sledes fleksibiliseres i forhold til projekttypen , bl.a. p kulturomrdet , og overvgningen og evalueringen styrkes .
<P>
Evalueringerne br ikke alene baseres p antallet af oprettede arbejdspladser under aktioner finansieret af ESF , men ogs tage hensyn til de menneskelige ressourcers opnede kvalifikationer , og deres bidrag til at sikre konkurrenceevnen p fremtidens arbejdsmarked .
Det er vigtigere at evaluere innovation og kvalitet i erhvervsuddannelsen end at krve , at hver eneste aktion resulterer i en arbejdsplads - som ofte ikke er af permanent art .
<P>
Endelig vil det vre yderst nyttigt med en vedvarende dialog og udveksling af erfaringer mellem nationale ESF-missioner og mellem disse og Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Betnkninger af Wolf ( A4-0369 / 96 ) , Lage ( A4-0358 / 96 og Ribeiro ( A4-0278 / 96 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Selvom vi er meget skeptiske over for en eventuel flles arbejdsmarkedspolitik , stemmer vi for disse betnkninger , som indeholder forslag til , hvordan man kan forbedre den nuvrende katastrofale arbejdslshedssituation .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.05 )
