<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. november 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg anmoder om , at der fremover reserveres to elevatorer til medlemmerne .
Grunden til , at der er s f medlemmer til stede i salen nu , er , at mere end 200 medlemmer forsger at tage elevatoren samtidig .
Fordi de besgende ikke kan komme op , bruger de elevatoren til at tage ned p -2 og s op igen .
Hvis der var to elevatorer til medlemmerne , kunne der vre mange flere til stede nu .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
De har ret , hr. kollega ! Men det hrer ikke til godkendelse af protokollen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , mit punkt har ikke noget at gre med hr . Corries .
Det drejer sig om en begivenhed , der fandt sted lidt tidligere .
I dag har formanden for Udvalget om Andragender modtaget et andragende fra omtrent 4 millioner europiske borgere - et af de hjeste antal underskrifter nogensinde - til sttte for Parlamentets anmodning om et forbud mod dyreforsg inden for kosmetikfremstilling .
Deres nske om at fremlgge andragendet blev meddelt Parlamentet flere uger i forvejen .
Begivenheden blev tilrettelagt sammen med Parlamentets tjenester , og alligevel har de ved deres ankomst i dag haft store vanskeligheder med at f adgang , og deres teknikere blev mdt med en holdning fra Parlamentets personale , der grnser til det fjendtlige .
Parlamentet skal vre bent for alle Europas borgere , og begivenheder som denne br stttes .
Jeg vil bede Dem om at undersge , hvad der er sket her i dag og finde ud af , hvorfor det var s vanskeligt for denne gruppe , der protesterer mod dyreforsg , at komme ind i Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det vil jeg undersge !
<SPEAKER ID=7 NAME="Newton">
Hr. formand , tak fordi De vil undersge sagen .
Jeg ville ogs fortlle , at Parlamentet for et par minutter siden modtog et andragende med det hjeste antal underskrifter nogensinde .
Mere end 4 millioner borgere i Den Europiske Union og andre fra alle de femten medlemsstater har underskrevet dette andragende , der sttter Europa-Parlamentets anmodning om et forbud mod dyreforsg inden for kosmetikfremstilling .
Jeg ved , at De vil se p denne sag , og Udvalget om Andragender vil behandle dette andragende med stor alvor .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , da jeg kom ind i bygningen , fik jeg overrakt et dokument med titlen  Enqute parking D3  . Et dokument , hvorp der str en adresse i Bruxelles , og hvori der anmodes om , at man deltager i en rundsprge .
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. formand , er dette en rundsprge , som er godkendt af Parlamentets Prsidium ?
Formodes vi dermed at yde et nyttigt bidrag , eller formodes vi ikke dermed at yde et nyttigt bidrag ?
Det ville jeg lige sprge om .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det kan jeg ikke sdan p stende fod svare Dem p . Vr s venlig at give mig et eksemplar , s ser vi p det .
Jeg skal frst lige se , hvad det overhovedet er for noget .
<CHAPTER ID=3>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om aktuelle politiske sprgsml af vsentlig betydning . Jeg foreslr , at vi i dag undtagelsesvis opdeler denne sprgetid i to blokke p hver 30 minutter ; frste del vedrrer situationen i omrdet omkring de store afrikanske ser , anden del forstyrrelserne i den frie bevgelighed for varer og personer inden for landevejstransporten i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=11 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , i de sidste par uger har hele verden vret vidne til en dramatisk udvikling omkring de store afrikanske ser , hvilket har skabt nye , enorme udfordringer af humanitr og politisk art : Den massive tilbagevenden af flygtninge fra stzaire til Rwanda inden for et par dage , men ogs spredningen af hundredtusindvis af flygtninge i stzaire , hvilket har skabt en farlig , potentielt destabiliserende situation .
<P>
Den zairiske hrs nederlag var et alvorligt slag for Kinshasa .
Regeringen og overgangsparlamentet er dybt splittede over sprgsmlet om , hvordan de skal lse krisen i stzaire , mens oprrerne og deres allierede hurtigt vinder terrn .
Kampene i Kivu har haft alvorlige flger for Burundi , hvor de intensiveres og antallet af overskridelser af menneskerettighederne ges i forskellige dele af landet og Tanzania , som nu huser det strste antal flygtninge i omrdet .
Der er ogs et presserende behov for en grundlggende omvurdering af den politiske situation .
<P>
Jeg har foreslet Rdet ( udvikling og almindelige sprgsml ) en handlingsplan for Unionens hjlp til omrdet omkring de store afrikanske ser , som vi hber kan danne rammen om alle relevante humanitre , politiske og udviklingsmssige emner , blandt andet ndhjlp , integration af flygtninge og tvangsforflyttede befolkningsgrupper , social og konomisk genopbygning , opbygning af et uafhngigt , retfrdigt retssystem , opbygning eller styrkelse af de administrative strukturer og konstitutionelle institutioner samt en fredsbevarende indsats p regionalt plan .
<P>
En taskforce under GD VIII arbejder med detaljerne i denne plan efter at have foretaget en rejse til regionen sammen med ECHO og den srlige udsending ; denne taskforce ser p bde regionale og internationale fredsbevarende bestrbelser og til andre donorers aktiviteter .
Planen vil naturligvis blive tilpasset udviklingen i regionen , men de grundlggende antagelser er fortsat relevante .
Vi m erkende , at vi str over for en kompleks rkke problemer med militre , politiske og sociokonomiske aspekter .
<P>
Disse aspekter er til stede i en eller anden form i alle de berrte lande , men ikke med samme intensitet , og vi skal fokusere p prioriteterne i hvert enkelt land .
I Rwanda er prioriteten en vellykket integration af flygtningene i Rwandas samfund .
Ud over de umiddelbare humanitre behov er dette ogs afgrende for landets politiske fremtid og for freden mellem de forskellige etniske samfund .
Menneskerettigheder og en hurtig opbygning af et velfungerende , retfrdigt retssystem er afgrende i denne sammenhng .
<P>
I Zaire er der et presserende behov for humanitr hjlp til befolkningen , men ogs for at f lst op for spndingerne i og omkring Kivu for at undg en langvarig borgerkrig .
Det er stadig ikke klart , hvilken rolle en multinational styrke kan spille i den henseende , da den militre situation er blevet meget mere kompliceret .
Det er dog vigtigt , at alle politiske krfter hurtigt indleder fredsforhandlinger .
<P>
I Burundi skal vi sge at hindre yderligere opblussen af kampene og skabe grundlag for en fornyet politisk dialog .
Den flles holdning blandt landene i regionen , som den vil komme til udtryk p det kommende mde i Arusha-processen , der finder sted i begyndelsen af december i Congo , bliver afgrende for at forpligte de politiske krfter i Burundi til at indg i de lnge ventede fredsforhandlinger .
Arushaprocessen har vret det vigtigste forum for at f lst konflikterne i regionen , og denne proces kan blive til en permanent konferencemekanisme for landene i det centrale og stlige Afrika .
Det kan bane vejen for konferencen om fred , sikkerhed og udvikling i omrdet omkring de store afrikanske ser .
Der br indkaldes til denne konference , s snart de strste hindringer er fjernet , det vil sige , nr alle landene er enedes om at lse konflikterne og accepterer en rkke principper , der er afgrende for varig fred i omrdet .
<P>
Der er tale om flgende syv principper : respekt for alle de implicerede landes grnser og territoriale integritet ; respekt for international humanitr lovgivning vedrrende flygtninge og tvangsforflyttede borgere ; effektiv beskyttelse af mindretal og deres borgerrettigheder ; respekt for menneskerettighederne og retsstaten og genetablering af et velfungerende , retfrdigt retssystem ; fordmmelse og effektiv retlig forflgelse af etnisk diskrimination , etnisk propaganda og alle former for aktiviteter , der er affdt af etnisk had ; respekt for demokratiske principper og forfatningsmssig orden ; og til sidst oprettelse af regionale rammer for konomisk samarbejde om en global koordinering af genopbygningen .
<P>
Efter min mening skal konferencen ikke blot munde ud i en multilateral fredsaftale , den skal ogs vre forum for drftelser af , hvilken international hjlp der er ndvendig for at konsolidere en sdan aftale og gennemfre beslutningerne .
Konferencen vil p den mde blive hjrnestenen i en fredsstrategi , der forbinder den regionale indsats og det internationale samfunds forpligtelser .
<P>
De sprger mske , hvorfor jeg ikke har talt om flygtningesituationen .
Lad mig gre det helt klart , at humanitr hjlp til stzaire ikke er mulig , medmindre NGO ' erne og de humanitre hjlpeorganisationer fr militr sikkerhed i omrdet .
Dette problem er desvrre endnu ikke lst p sikkerhedsplan i FN , og heller ikke p rdsplan i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Mit sprgsml til kommissren er egentlig flgende .
Hvis man ikke trffer nogen beslutning i de frstkommende dage i forbindelse med udsendelsen af en interventionsstyrke , s er det for sent .
Jeg hrer nu , at der ikke er enighed herom i Rdet .
Mit sprgsml er : Kan der ikke ske noget , for at der i det mindste p rdsplan tages et initiativ i samrd med OAU , som har gjort det klart , at den vil foretage sig noget med hensyn til en interventionsstyrke .
<P>
Det andet konkrete sprgsml : Hvornr begynder Kommissionen at gre noget ved det , som man allerede for fem r siden havde lovet , nemlig udarbejdelsen af et europisk vbenregister .
Problemet med vbenleverancer til begge sider , bde til hutuerne og til tutsierne , medfrer , at denne konflikt kun kan bilgges med vben og ikke p en politisk mde .
<P>
Et sidste sprgsml : Hvilke beslutninger er der truffet p kommissionsplan eller p rdsplan i forbindelse med udsendelsen af et tilstrkkeligt stort antal observatrer i Rwanda for at srge for , at reintegrationen ikke frer til en stille nedslagtning af tilbagevendte flygtninge .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det er vanskeligt at vurdere det nuvrende antal flygtninge i stzaire .
I henhold til rapporter fra Verdensfdevareprogrammet for et par uger siden var der omkring 700.000. Senere er tallet blevet anslet til at vre meget lavere , omkring 250.000. Uanset hvor mange der er , er det alt for mange .
Vi kan ikke bede vore NGO ' er om at tage til steder , hvor militret siger , at de ikke kan vide sig sikre .
Hvis det er usikkert for militret , kan det ikke vre sikkert for NGO ' erne .
En ting er imidlertid sikker : Situationen i Zaire er langt fra sikker , og det er derfor yderst vanskeligt at bede NGO ' erne om at tage dertil .
<P>
Der br lgges pres p Sikkerhedsrdet for at sende tropper til stzaire s hurtigt som muligt .
Kommissionen sger at udforme planen p en sdan mde , at der ikke gives indtryk af , at situationen er lst - langt fra .
Derfor vil vi i begyndelsen af december forelgge denne brede plan , der vedrrer humanitre , politiske og genopbygningsmssige forhold .
Jeg hber s , at alle vil leve op til deres ansvar .
<P>
Med hensyn til humanitre anliggender er det af strste betydning , at der kommer observatrer til omrdet hurtigst muligt , jo flere , jo bedre .
Vi er i kontakt med bde UNHCR og FN ' s agenturer for menneskerettigheder for at hjlpe dem med at udsende betydeligt flere menneskerettighedsobservatrer , bde til Rwanda og Burundi .
I Rwanda hber vi snart at have omkring 300 , i Burundi i nrheden af 170 .
Derudover er medlemsstaterne rede til ogs at sende observatrer .
Det eneste , Rdet og Kommissionen har bedt om , er , at observatrerne er godt forberedt , s de kan hjlpe og ikke gre det hele mere vanskeligt .
<P>
Med hensyn til vbenleverancer er der sket et vist skifte fra FN ' s side .
S vidt jeg ved , er der foretaget private undersgelser , vist nok af CNN , og de viser med al tydelighed , at der har vret tale om vbenleverancer til den tidligere hr i Rwanda og andre under embargoen .
Det kan jeg ikke sige mere om p nuvrende tidspunkt , men jeg vil fortlle mere , nr jeg ved mere .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg takker kommissren for hans redegrelse og vil gerne g lidt videre med vbenleverancerne til hutuerne .
Hutuerne blev for et par r siden besejret af tutsierne og afvbnet , og nu har de benbart igen fet vben .
Som De ved , hr. kommissr , er der oplysninger fremme om , at disse vben kommer fra Den Europiske Unions medlemsstater , og det forekommer umoralsk at tillade noget sdant .
Hvad ptnker De at gre i den henseende ?
<P>
Vedrrende den multinationale styrke ser det ud til , at Canada er helt rede til at lede en sdan styrke , men nogen blokerer den .
Kan De fortlle , hvem der blokerer denne multinationale styrke , som jo var parat til at rykke ind i omrdet uden ophr , sdan som De har foreslet ?
Hvad gr Kommissionen for at overvge flygtningene , nr de vender tilbage til landsbyerne ?
<P>
Omtrent 600.000 flygtninge er forsvundet i omrdet .
Det er utroligt , at vi ikke kan finde ud af , hvor de er , s vi kan hjlpe dem .
NGO ' erne ved , hvor de er , og der er ikke nogen grund til , at vi ikke ogs skulle have disse oplysninger .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Som De ved , er det desvrre sjldent i internationalt diplomati , at man siger tingene s direkte , som man kunne nske .
Der er ingen lande , der benlyst blokerer , men visse lande - og her kan jeg blandt andet nvne Frankrig , Italien og Spanien - presser p for at f militr handling , mens andre er mere tvende og nsker klarere linjer , fr de indgr forpligtelser .
<P>
Vedrrende overvgning af de tilbagevendende flygtninge bedmte et hold fra GD VIII sidste uge situationen i Rwanda til , at der kan ydes ndhjlp i form af ly og hjlp med at lse nogle af de problemer , der er opstet p grund af den store strm af tilbagevendende flygtninge .
Det strste problem er ikke mad eller medicin , men hovedsagelig tag over hovedet og at finde ud af , hvordan flygtningene kan tjene til livets ophold i de kommende mneder .
<P>
Med hensyn til de 600.000 forsvundne flygtninge er det meget vanskeligt at foretage en vurdering .
Tallene ligger mellem 250.000 og 750.000 , men uanset det rigtige tal er det utroligt .
Desuden er der et andet problem , som vi ikke har vret s opmrksomme p .
Jeg tnker her p det enorme antal flygtninge i Tanzania p omtrent 700.000. Jeg vil gerne understrege , at forholdene er vanskelige ved grnsen mellem Burundi og Tanzania , og medmindre det internationale samfund handler hurtigt , kan vi risikere en gentagelse af det , der skete ved grnsen mellem Zaire og Rwanda .
Det er en af rsagerne til , at Kommissionen er rede til at stille forslag om denne plan , s alle kan blive klar over de farer , der truer , ud over dem , vi allerede har kendskab til nu .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , hidtil har vi beklaget de internationale organisationers manglende evne til at sende en neutral multinational styrke p stedet .
I dag er striden om antallet af flygtninge , der endnu er til stede i omrdet , heftigere end nogensinde .
Det er sledes stadig mere presserende at handle , ellers vil dden tage sig af at lse problemet .
Vores europiske stater , der er medlemmer af Sikkerhedsrdet , har vret ude af stand til at igangstte debatten og skabe en europisk holdning , der kan bringe Sikkerhedsrdet ud af ddvandet .
Mener Parlamentet ikke , at Europa her fr en enestende lejlighed til at vise , at det eksisterer ?
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p problemet med hjlpen til flygtningene og de hjemvendte til Rwanda .
Som De ved , ngter Rwanda stadig at tage imod humanitr hjlp og administrere flygtningenes tilbagevenden .
Denne holdning er uacceptabel i den nuvrende sammenhng .
Kunne Den Europiske Union ikke bruge sin indflydelse til at overbevise Rwanda om at ndre indstilling ?
<P>
Til slut vil jeg gerne vide , hvad der sker med vores diplomatiske stilling i Burundi , hvor det er kendt , at der har vret et statskup , og hvor man tilsyneladende forhandler med hr .
Buyoya . Hvad sker der , hr. formand ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Vedrrende den multinationale styrke har vi blandt andet foreslet , at Unionen yder et bidrag over Kommissionens budget , s afrikanerne gennem trustfonden for FN ' s Sikkerhedsrds kan f mulighed for at deltage i denne styrke .
Desvrre ledes dette ud fra humanitre hensyn af FN , og derfor kan Den Europiske Union lgge pres , men ikke trde i stedet for FN i den rolle .
<P>
Med hensyn til Rwanda har myndighederne her hidtil samarbejdet udmrket med FN ' s kontorer om genindslusning af flygtningene .
Trods mindre uheld er det overordnede billede meget positivt .
I Burundi sger vi at lse problemet gennem den regionale Arusha-gruppe , det vil sige gennem de punkter , som staterne i omrdet er net til enighed om .
Vi har derfor vret forsigtige med ikke at legitimere en regering , som landene i regionen ikke anerkender som legitim .
I den sammenhng vil jeg ogs understrege , at Den Europiske Unions delegation meget snart , forhbentlig i denne uge , igen bner i Burundi .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Et af sprgsmlene ld : hvad venter Rdet p for at sende en militrstyrke til omrdet .
<P>
For det andet vil jeg gerne have oplyst , hvilke skridt Rdet har taget - eller er i frd med at tage - med henblik p at f regeringen i Rwanda til at samarbejde med de humanitre organisationer og sttte deres arbejde ? Grunden til , at jeg sprger , er , at nogle organisationer hindres i at varetage deres opgaver , fordi deres juridiske status ikke anerkendes .
<P>
Mit tredje sprgsml drejer sig om den af Dem omtalte regionale fredskonference .
Parlamentet har i lang tid og i flere beslutninger anmodet om en sdan konference .
Hvornr vil den efter Deres mening kunne indkaldes ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Rdet har ikke befjelser til at beslutte , men det kan godkende erklringer og lgge pres p dem , der skal trffe beslutninger .
Desvrre var Rdets konklusioner ikke s strke , som mange havde hbet .
Derfor er sagen igen blevet lagt frem for FN i New York , s der er ingen fast dato for militrstyrkens afrejse .
<P>
Ud over hvad jeg allerede har sagt om Rwanda , vil jeg gerne understrege , at Kommissionen har stillet alle de midler , det har vret muligt , til rdighed p nuvrende tidspunkt - bde gennem NGO ' er og FN ' s kontorer - for at f det hele til at fungere bedst muligt dernede .
Hidtil har myndighederne i Rwanda p mange mder vret samarbejdsvillige , og det glder mig .
Jeg hber , det fortstter fremover .
<P>
Vedrrende fredskonferencen skal den indkaldes s hurtigt som muligt .
Dels er der p grund af problemerne i nogle af landene et presserende behov for denne konference , dels er hele situationen s kompleks , at det er umuligt at lse den bilateralt .
Kun en fredskonference i FN-regi kan vre et frste forsg p at forbedre situationen .
Jeg siger lige ud , at hvis vi ikke nr frem til en vis form for fred gennem denne konference , kan vi risikere en regional krig , der omfatter mange lande i omrdet , herunder ogs nogle , der hidtil ikke har vret inddraget i konflikten .
Jeg behver ikke at sige , at krig i Zaire fr alvorlige flger , ikke kun i omrdet omkring de store ser , men i mange af de lande , der grnser op til Zaire .
Det er en af grundene til , at vi hurtigst skal gre noget ved den politiske situation , og den srlige udsending gr et storartet arbejde i omrdet .
Han er en af de f , som alle er villige til at tale med .
Det er ikke let , men vi br gre forsget , og jeg hber , at jeg i begyndelsen af december kan fortlle , hvad vi foreslr .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg har i denne forbindelse tre sprgsml til Kommissionen .
For det frste : Man har fulgt det princip , at flygtninge kun m vende tilbage frivilligt .
Ville en del af denne eskalering mske have vret undget , hvis man havde lagt noget mere eftertryk p flygtningenes tilbagevenden ?
For det andet , om sprgsmlet observatrer .
Er det ikke lidt sent frst at sende observatrer , nr katastrofen allerede er der , for hvis der ikke er noget spillerum for NGO ' erne p grund af den usikre situation , glder det s ikke ogs for eventuelle observatrer , uanset hvor mange observatrer der udsendes ?
Det tredje sprgsml vedrrer den konference , De kom ind p : De syv punkter er sikkert meget ambitise .
Hvorfor har sdanne konferencer hidtil ikke fungeret ?
Netop sprgsml om beskyttelse af de etniske mindretal og deres retsstilling , overholdelse af grnser , alt det er ikke til stede , og det er jo for en god dels vedkommende rsagerne til denne eskalering .
Tnkes der i den forbindelse kun p en konference organiseret under De Forenede Nationers ansvar , eller bliver OAU ogs inddraget ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det eneste alternativ til en frivillig tilbagevenden af flygtningene er at sigte p dem med et vben og sige :  Enten tager I tilbage , eller ogs bliver I drbt , enten med dette vben , eller fordi vi tilbageholder vand , mad og husly .
 Den eneste acceptable lsning er en frivillig tilbagevenden .
<P>
Vi havde udstationeret menneskerettighedsobservatrer p stedet .
Problemet er , at sikkerheden var s drlig , at observatrerne var tvunget til at forlade omrdet .
Vi kan ikke bede observatrer - der er civile borgere og undertiden frivillige - om at g ind i en situation , der er yderst usikker , og hvor der er en risiko for at blive drbt .
Vi kunne derfor ikke bede observatrerne om at blive p stedet , ogs selv om det var det , vi nskede .
Observatrer kan nu vre sikre i Rwanda og visse dele af Burundi , men det er simpelthen ikke muligt i stzaire .
Det tillader sikkerhedssituationen ikke , og derfor kan NGO ' erne heller ikke vre der .
<P>
Vedrrende konferencen skal der to til at slutte fred .
De to parter skal enes om at stte sig til samme bord .
Ellers er det meningslst .
Hidtil har der vret afholdt en konference med deltagelse af regionalstaterne , men vi nsker at g endnu lngere og f alle til at sidde ved samme bord .
Man har fra begyndelsen krvet , at det skal ske under FN , men det betyder ikke , at hverken Den Afrikanske Enhedsorganisation eller Den Europiske Union , som s langt er den , der yder mest til den humanitre og genopbygningsmssige hjlp i omrdet , ikke er til stede .
Det hber jeg , vi er , og at vi kan komme med et bidrag , nr der indkaldes til konferencen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Jeg har to sprgsml angende Rwanda .
Det frste vedrrer de srlige problemer , som de tilbagevendende kvinder kommer til at st overfor .
70 % af Rwandas befolkning er kvinder .
Mange af de tilbagevendende flygtninge er kvinder , mange er enker eller enlige mdre og derfor brndemrkede .
I henhold til lovgivningen i Rwanda har de hverken ejendoms- eller arveret .
Hvad vil Kommissionen gre for at sikre disse kvinders ret til ejendom , ly og beskyttelse , nr de vender tilbage til Rwanda ?
<P>
For det andet er De sikkert bekendt med , hr. kommissr , at en af de vigtigste ting , vi m sikre , er , at befolkningen i Rwanda har indtryk af , at de vender tilbage til et land , som vil yde dem retfrdighed .
Vi skal sikre retfrdig rettergang over for dem , der har beget folkedrab .
Hvordan beskytter , sikrer og sttter vi regeringen i Rwandas nske om at indlede disse retssager i januar ?
Det er af afgrende betydning efter vedtagelsen af lovgivningen om folkedrab , at disse retssager indledes i januar .
Hvad vil De gre for sikre , at det sker ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det er et srdeles relevant sprgsml . Vi har vret i kontakt med FN ' s Flygtningehjkommissariat og FN ' s Hjkommissariatet for Menneskerettigheder for at sikre kvinder og brn srlig behandling og opmrksomhed i Rwanda .
Jeg kan meddele Dem , at jeg tidligere p dagen har modtaget et brev fra de to organisationer med garanti for , at dette forhold vil blive behandlet som en hastesag . Med hensyn til retfrdighed har regeringen i Rwanda vedtaget love til sikring af , at den sker fyldest .
Det har ikke vret let for den .
Men de logistiske midler , der er en forudstning for at gennemfre retssagerne , er ikke til stede .
Et af formlene med Kommissionens vurderingsgruppes rejse til Rwanda i sidste uge var netop at undersge dette aspekt . Jeg hber bestemt , at vi kan finde midlerne , s vi til januar , der ogs er vort ml , kan vre sikre p , at retfrdigheden sker fyldest i Rwanda - og det ret hurtigt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro !
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt er anden del af sprgetiden og dermed forstyrrelserne i den frie bevgelighed for varer og personer inden for landevejstransporten .
Jeg giver ordet til hr. kommissr Kinnock .
<SPEAKER ID=26 NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og dets formand , hr . Cornelissen , for at give mig mulighed for at afgive en redegrelse her i Parlamentet om de skadelige , pgende forstyrrelser i transportsektoren i Frankrig .
Kommissionen deler naturligvis den udbredte bekymring over begivenhederne , der fr omfattende konomiske og sociale flger bde i og uden for Frankrig .
<P>
En sdan forstyrrelse med i nrheden af 200 blokader i hele Frankrig forrsager naturligvis problemer , bde for dem , der er direkte involveret , og for de mange uskyldige ofre for problemet .
Der har endog vret beretninger om fysisk vold , og det m fordmmes p det skarpeste .
Kommissionen hber naturligvis , at de implicerede parter - arbejdstagerne , arbejdsgiverne og de franske myndigheder - gr alt i deres magt for at n frem til en hurtig og varig lsning p problemet og fr lettet de negative flger for dem , der ikke er direkte deltagere .
<P>
Som Parlamentet er bekendt med , har bde hr . Santer og jeg p vegne af Kommissionen opfordret de franske myndigheder til at tage skridt til at afhjlpe situationen og sikre , at Traktatens bestemmelser vedrrende fri bevgelighed i det indre marked overholdes .
Som Parlamentet ogs ved , har Kommissionen i praksis ikke nogen effektiv lovfstet ret til eller mulighed for at gribe ind i en national tvist , medmindre det pvises , at en medlemsstat ikke opfylder sin pligt til at beskytte den fri bevgelighed for varer og personer , sledes som det er specificeret i Traktaten .
Sdan ser virkeligheden ud .
Det er bestemt ikke noget alibi for at forholde sig passiv .
Sdan er lovens bogstav .
<P>
Det br dog bemrkes , at nogen af dem , der har rbt hjest om , at Kommissionen skal gre noget for at hindre eller stte en stopper for sdanne tvistigheder , kan findes blandt dem , der i endnu hjere toner ville fordmme det , hvis Kommissionen fik befjelse til at stte sig over de nationale myndigheder og nationale beslutninger i sdanne tilflde .
<P>
Selvflgelig er det p ingen mde en undskyldning for ikke at gre noget , nr s mange borgere og virksomheder fra alle medlemsstater berres af en konflikt i en medlemsstat .
Bde jeg , mit kabinet og mine tjenestegrene har derfor konsekvent gjort , hvad vi kan .
I torsdags havde jeg et mde med transportministeren med ansvar for transportsektoren i Paris .
Hun var selvflgelig allerede meget optaget af emnet .
Fredag fulgte jeg op p mit mde med hende med et brev , hvor jeg gav udtryk for min bekymring over udviklingen i Frankrig og opfordrede hende til at fortstte arbejdet med at finde en lsning .
Som Parlamentet kan forvente , er Kommissionen og vil fortsat vre i tt kontakt med de franske myndigheder under konflikten .
<P>
Den franske regerings bestrbelser p at sikre en afslutning p konflikten gennem forhandlinger understttes af udnvnelsen af en forligsmand og en rkke lange mder mellem parterne .
Det seneste sluttede langt ud p natten , og det nste finder sted om et kvarters tid i Paris .
Jeg har hrt , at der er gjort visse fremskridt i forbindelse med pensionsbestemmelser for arbejdstagere i transportsektoren , og det bifalder jeg , selvom der helt klart er omfattende , grundlggende sprgsml , som stadig ikke er lst .
20.000 ikke-franske lastbiler var udsat for blokade i sidste weekend .
Det faldt til 5.000 i mandags , men er desvrre steget inden for de seneste to dgn .
Alligevel er det lykkedes for de franske myndigheder at f frigivet yderligere 150 britiske , spanske og portugisiske lastbiler .
<P>
De 200 blokader betyder imidlertid , at den generelle situation som sdan ikke er blevet mindre spndt .
De fleste sprgsml , der ligger bag konflikten , skal naturligvis alene lses af arbejdstagerne , arbejdsgiverne og den franske regering .
Nogle af problemerne ssom kretid , hvileperioder og arbejdstid er forhold , der er dkket af relevant EU-lovgivning , eller ogs er der stillet forslag til lovgivning p disse omrder .
Vedrrende kretid og hvileperioder pstr nogle chauffrer , at arbejdsgiverne ikke overholder den eksisterende lovgivning .
Jeg kan selvflgelig ikke foretage en endelig vurdering af dette p nuvrende tidspunkt , men Kommissionen nsker naturligvis - og har ogs pligt til - at sge at sikre , at al flles og national lovgivning hndhves og overholdes .
<P>
Vi har taget en rkke skridt for at bidrage hertil .
Et er et forslag om en ny fartskriver , som gr det lettere at kontrollere kretid og gr det vanskeligere at snyde .
Jeg nrer hb om , at Rdet ( transportministrene ) , der mdes i begyndelsen af nste mned , gr betydelige fremskridt med dette forslag , s vi kan n frem til en flles holdning under det nederlandske formandskab i begyndelsen af det nye r .
<P>
Vi har ogs tidligere taget skridt i denne retning .
I 1995 indkaldte Kommissionen til et mde med nationale administrationer for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik p at forbedre fortolkningen og hndhvelsen af lovgivningen om kretid .
Vi rapporterer naturligvis om gennemfrelsen af denne lovgivning .
Vedrrende arbejdstiden mere direkte og generelt er Parlamentet bekendt med , at transportsektoren er udelukket fra det eksisterende direktiv om arbejdstid .
Kommissionen har hele tiden sagt , at der br indfres hensigtsmssige bestemmelser for denne sektor , idet der skal tages hensyn til dens specifikke karakteristika .
<P>
P grundlag af de seneste fremskridt i de flles transportudvalg mellem arbejdsgivere og arbejdstagere vil Kommissionen offentliggre en hvidbog om udelukkede sektorer , og vi tror , at det er muligt at gre fremskridt med ikke-mobile arbejdstagere i transportsektoren .
Vedrrende mobile arbejdstagere ssom lastbilchauffrer sker fremskridtet meget langsommere og vanskeligere , hvilket ikke vil vre Parlamentet ubekendt .
<P>
Emnet erstatning er naturligvis dukket op i den eksisterende konflikt .
Jeg m meddele Parlamentet , at Kommissionen ikke har befjelser til at gribe ind p dette specifikke omrde , da der ikke findes en generel fllesskabslovgivning , som dkker retten til erstatning for enkeltpersoner eller virksomheder , der er berrt af strejker , og det er heller ikke sandsynligt , at vi fr en sdan lovgivning .
Medlemsstaterne har dog indfrt erstatningsordninger i srlige tilflde som reaktion p en bekymring , der er kommet til udtryk p nationalt og flles plan .
Jeg har derfor noteret mig rapporter om , at de franske myndigheder har sagt , at de vil tage skridt til at kompensere udenlandske chauffrer , og at de lokale prefectures kan udlevere erstatningsformularer .
<P>
Parlamentet er sikkert bekendt med , at i demokratiske samfund er retten til at tilbageholde arbejdskraften en grundlggende borgerrettighed , og mens nogle medlemsstater specifikt har nedfldet dette i deres love og forfatninger , udelukker protokollen om socialpolitik , der er bilagt Traktaten , at Fllesskabet har en retlig kompetence i forbindelse med strejkeretten .
Derfor findes der ingen fllesskabslovgivning eller - bestemmelser vedrrende strejker .
Det m st klart for Parlamentet og alle andre parlamenter i Unionen , at strejkeretten naturligvis skal bruges i respekt for loven , og det omfatter en forpligtelse til at sikre fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser og mennesker i det indre marked , i Det Europiske Fllesskab .
Det er isr dette aspekt , som Kommissionen koncentrerer sig om , selvom vi naturligvis som mange andre i Unionen hber , at rygterne om , at konflikten kan blive lst i den kommende weekend , er sande .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er helt enig med Dem i , at denne konflikt er fuldstndig privat , og at den ikke henhrer under den offentlige magt .
Den franske regerings klodsethed har begrnset sig til at vre for lnge om at vlge en mgler og ogs vre for lnge om at gribe ind med hensyn til de konomiske betingelser for dette erhvervs funktion , der presser det til ikke at overholde sikkerhedsreglerne .
<P>
Nu er der bare tilbage , at vi opstiller problemet med arbejdsbetingelserne i dette erhverv , der i Frankrig er et af de sidste , der har nogle yderst forldede , om ikke feudale , arbejdsgivere .
Alt dette er meget overraskende .
Den gennemsnitlige arbejdstid for folk i landevejstransporterhvervet i Frankrig er p 62 , 5 timer .
<P>
Hr. kommissr , mit sprgsml er : Mener De ikke , at der for Den Europiske Union er stof til gennem et direktiv at forsge at harmonisere sikkerhedsbetingelserne for landevejstransport i hele Unionen ?
Det er mit eneste sprgsml .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Tak til hr . Rocard .
Som det er ham bekendt , sger Kommissionen altid at sikre , at der er ensartede betingelser i hele Unionen , isr for s vidt angr rimelige betingelser for konkurrence og civiliserede arbejdsforhold .
Han ved , hvilke problemer man stder p p mange arbejdsomrder , og det glder bestemt transportsektoren , herunder transport ad landevejen .
<P>
Kommissionen kan ikke fremlgge sin holdning til kvaliteten af eller andet om forholdene i den franske transportsektor .
Jeg mener dog , at hvis der blev foretaget en omvurdering af de generelle krav i forbindelse med rimelig konkurrence og civiliserede arbejdsforhold , kan man godt forestille sig , at der i tidens lb kunne lses op for nogle af de forhold , der siges at ligge bag denne konflikt , hvilket ville vre til fordel for alle .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Jeg bifalder , hvad kommissren har sagt , men vil bede ham huske p Unionens randomrder ssom Nordirland .
Nogle af lastbilerne fra mit land har ligget stille i mere end en uge .
Jeg glder mig over , hvad han sagde , og de initiativer , han har taget .
Men det er meget vigtigt for Unionens randomrder .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil gerne takke det rede medlem .
Jeg er sikker p , at han forstr , at vi vil gre , hvad vi kan for at udve vor politiske indflydelse , ikke mindst fordi vi har forstelse for de store sociale og personlige problemer , der er opstet for mange lastbilchauffrer og deres familier , og de negative flger , sdan en konflikt fr for alle dele af Den Europiske Unions konomi , isr i randomrderne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Med al respekt for kommissren er der et par aspekter i det , han netop sagde , som jeg godt vil stte sprgsmlstegn ved .
For det frste fartskriveren ; det var Kommissionen , der oprindeligt stillede et forslag , der ikke tog hensyn til den mest moderne teknologi , nemlig computeren .
For det andet har vi som Parlament i revis krvet nye forslag om kre- og hviletid , herunder forslag til arbejdstid .
Hidtil har Kommissionen ikke stillet nye forslag .
Endelig kan det da godt vre , at det er rimeligt , at Kommissionen tager retten til fri bevgelighed op , men det er klart , at den forvolder stor skade p chauffrer og vognmnd i hele Fllesskabet , og at kontrollen med anvendelsen af kre- og hviletid halter langt bagefter .
Vi har netop modtaget tallene for 1991 og 1992 .
Vi har dem stadig ikke for 1993 og 1994 , og vi ved , at der oven i kbet er medlemsstater , der ikke indleverer dem .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Nr det rede medlem siger  med al respekt  , sger jeg nsten altid dkke .
Jeg kan se , at min erfaring med hans vid og klogskab er velbegrundet , og jeg burde have forventet den slags sprgsml , som han med rette stiller .
<P>
For s vidt angr fartskriveren , vil han med sit nre , aktive kendskab til dette srlige emne vre bekendt med , at det , Kommissionen meget lnge har sgt at gre , ikke er at opn det perfekte , hvilket vi selvflgelig gerne vil , men at gre strre fremskridt i retning af at mindske snyderi og sikre anstndige forhold .
Vi har nu mulighed for at anvende avanceret elektronisk teknologi i fartskriveren , og det glder mig meget .
Han ved , at det ved tidligere lejligheder ikke engang har vret nemt at n frem til den form for enighed , der er ndvendig for selv mere beskedne ndringer , som ville f det resultat , som bde han og jeg nsker .
<P>
Det samme glder for sprgsmlet om arbejdstid .
Bde han og jeg nsker at sikre rimelige konkurrencebetingelser og civiliserede arbejdsforhold .
Skylden for , at der ikke er gjort fremskridt i den retning , kan bestemt ikke tillgges Kommissionen .
Som hr . Wijsenbeek ved , er det Kommissionens lovfstede pligt og befjelse at stille forslag .
Det er medlemsstaternes demokratiske ret at trffe beslutning om disse forslag .
Hvis de ved tidligere lejligheder har valgt ikke at g i retning af strre ndringer i arbejdstiden inden for transportsektoren , er det nppe min skyld .
Hvad jeg imidlertid sammen med Parlamentets og medlemsstaternes reprsentanter vil gre , er fortsat at kmpe for gradvise ndringer , som ger effektiviteten og konkurrenceevnen , samtidig med at vi sikrer anstndige arbejdsforhold .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Nogle af os kunne vre fristede til at komme i badetj for at fange Deres je for fremtiden .
<P>
Vi accepterer , at hr. kommissr Kinnock har handlet hurtigt , og han har nvnt to tilflde , hvor Kommissionen som Traktatens vogter kan gribe ind over for den franske regering .
De bunder begge i forsmmelse .
Det frste er , hvis den franske regering har forsmt at gennemfre bestemmelserne vedrrende chauffrernes arbejdstid .
Det andet er , hvis den franske regering har forsmt at sikre overholdelsen af Traktatens bestemmelser om fri bevgelighed .
<P>
Vedrrende erstatning er ferske fdevarer , fordrvelige produkter og selv levende dyr blevet forsinket i mere end otte dage .
De kan g til grunde , og der skal betales erstatning .
Vi har ret til p vlgernes vegne at anmode Kommissionen om at gre noget for at sikre erstatning .
Vil han gre det p vore vegne ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil gerne takke det rede medlem .
Jeg vil helt undlade at kommentere hendes bemrkninger om badetj .
Det kunne jo komplicere et allerede meget vanskeligt emne .
<P>
Vedrrende erstatning m jeg med beklagelse sige , at jeg ikke kan tilfje noget til den klare redegrelse , jeg kom med tidligere , bde vedrrende den generelle fllesskabslovgivning og de franske myndigheders villighed til at indfre procedurer , der skal gre det muligt for dem , der har lidt tab p grund af konflikten , at stille relevante krav gennem det lokale prefectures kontor .
De kan frit f udleveret de relevante ansgningsskemaer og indgive deres krav .
Sdan ser den lovgivningsmssige virkelighed ud , og jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke tilfje noget som helst til dette .
<P>
Vedrrende pstanden om , at de franske myndigheder ikke lever op til deres ansvar i henhold til fllesskabslovgivningen , vil det i forbindelse med bestemmelserne for kretid blive taget op til overvejelse .
P nuvrende tidspunkt m jeg sige , at det bliver vanskeligt at bevise , at svaghederne skyldes rent lovgivningsmssige forsmmelser fra den franske regerings side .
Vi er altid rede til at overvge og undersge disse forhold .
<P>
For s vidt angr de grundlggende traktatbestemmelser om at sikre fri bevgelighed for varer og personer , er Kommissionen som ved tidligere lejligheder rede til at bruge sine befjelser i henhold til Traktaten , hvis der er tale om indlysende forsmmelse fra en medlemsstats side .
De franske myndigheders villighed til at udnvne en forligsmand og deltage aktivt i mder af op til 12-14 timers varighed giver ikke tilstrkkelig grund til at antage , at der har vret tale om forsmmelse eller manglende vilje til at sikre den fri bevgelighed .
Vi vil fortsat iagttage udviklingen p tt hold og om ndvendigt forflge sager , der er forbundet med forsmmelse , men der findes ikke beviser , som berettiger sdanne tiltag p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , indledningsvis skal jeg beklage , at en gruppe besgende , som jeg har inviteret til denne forhandling , ikke er at finde p tilhrerpladserne , fordi de sidder fast p de franske landeveje .
<P>
Kommissren har i klare vendinger tilkendegivet , at det ikke er muligt at yde erstatning for de skader , som de lastbiler , der tilbageholdes p fransk omrde , pfres .
For Spaniens vedkommende er tabet , for s vidt angr letfordrvelige produkter , allerede nu af strrelsesordenen 250 mio ECU .
Endvidere er hsten af citrusfrugter i Middelhavsomrdet indstillet i afventning af lsningen p denne konflikt , hvilket frer til tab af mange timers arbejde og en stigning i arbejdslsheden .
Og hvad med det nedsatte arbejdstempo i de spanske middelhavshavne , som ikke kan videreeksportere produkter hidrrende fra tredjelande til de vrige fllesskabslande ?
Agter Fllesskabet heller ikke at gre noget for at afhjlpe disse problemer ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg er fuldt vidende om de beklagelige forhold , som hr . Colom i Naval gr opmrksom p .
Den dybe bekymring , han giver udtryk for , deles af hele Fllesskabet , hvilket mange reprsentanter fra erhvervslivet , familier og nationale regeringer har givet udtryk for .
Det forholder sig sdan , at selvom vi med dyb beklagelse erkender , at der opstr store , varige tab p grund af en sdan konflikt , s er vi p nuvrende tidspunkt ikke i en sdan situation , at Kommissionen effektivt og realistisk kan gribe ind for at forebygge eller afbde skaderne .
Jeg ved , at han forstr , at man i nogle sammenhnge fler samme frustration i sdanne forhold som alle andre almindelige borgere .
Men sdan er virkeligheden .
Jeg ville give et forkert billede af virkeligheden , hvis jeg sagde noget andet til Parlamentet .
<P>
Jeg understreger , at hvis der kan tages berettigede skridt , som fr den nskede virkning , nemlig at bringe den skadelige konflikt til en ende , er Kommissionen som altid rede til at tage sdanne skridt .
Men de er ikke berettigede p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. kommissr , med hele den manglende respekt , som jeg har over for institutionerne , vil jeg gerne sige to ting .
Problemet er ikke den fri bevgelighed , problemet er det sociale Europa .
Jeg tror , at Europa og kommissrerne er for forsigtige .
De burde gribe lejligheden og vise , at uden det sociale Europa opstr denne slags problemer , for det er et problem med harmonisering af arbejdsretten , og det er ogs et problem med beskyttelse af den offentlige sundhed .
<P>
Jo mere lastvognschauffrerne krer , jo mere udgr de en fare p vejene .
Jo mere Kommissionen eller Europa er ude af stand til at beskytte sine borgere , jo mere er vi alle i fare .
Og jeg vil gerne for det tredje sige til alle parlamentsmedlemmerne , til alle , der her prver at tale om fri bevgelighed : Enhver social forandring sker ved strejke , og nr der er en strejke , er der en social forandring .
Derfor burde Kommissionen takke de strejkende , fordi de udvikler det sociale Europa .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg kan p egne og sikkert ogs p formandens vegne sige , at vi ikke har brug for belringer fra det rede medlem om strejkers berettigelse , historie eller art .
Jeg kan ogs fortlle ham , at han fr vanskeligt ved at pvise , at gradvise , produktive sociale ndringer i historiens lb alene skyldes strejker .
Respekt for lovens udvikling er lige s vigtig for at sikre borgernes rettigheder og privilegier i et frit samfund , hvilket jeg er sikker p , at det rede medlem uden tven vil erkende i et dru jeblik .
<P>
Jeg vil endvidere sige til ham , at nr han siger , at vi her ikke str over for et problem med den fri bevgelighed , men med det sociale Europa , forstr jeg godt , hvad det er , han reelt siger , og det er jeg ikke uden sympati for , hvilket han sikkert forstr .
Men han siger , at hvor der er lastbiler , er der ogs farer , og s lnge vi har mange lastbiler , har vi ogs farer .
Som kommissr med ansvar for transport forstr jeg ogs her , hvad der ligger bag hans ord .
Men jeg er ikke sikker p , at han i sit nske om at beskytte de sociale interesser for de parter , der er involveret i denne konflikt , vil blive mdt med sympati , hvis det , han argumenterer for , er frre lastbiler p de franske veje .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Jeg takker kommissren for hans redegrelse .
Han sagde , at han havde gjort visse fremskridt , fordi det var lykkedes at frigive et vist antal lastbiler , isr fra Spanien og Storbritannien .
Jeg hrte ikke , at han nvnede Irland .
Der er mange irske lastbiler , som er fastlst med fordrvelige varer , isr lamme- og oksekd , i klebiler , som nu i 12-14 dage har overlevet p sm mngder diesel , s fryserne kan kre .
Kan kommissren fortlle mig , om han har taget eller stadig kan tage skridt for at f disse fordrvelige varer ud af systemet hurtigst muligt , s de ikke gr tabt , isr under hensyntagen til de enorme omkostninger , der er forbundet med de ladninger , jeg har nvnt .
Og ogs under hensyntagen til at Irland er fuldstndig afhngig af eksport af bde lamme- og oksekd .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg som tidligere nvnt er helt bevidst om flgerne af konflikten for alle dele af Unionen , men isr for randomrderne .
Det fr naturligvis store flger for Irland .
Jeg nvnede Det Forenede Kongerige , Spanien og Portugal , fordi jeg nskede at fortlle s njagtigt som muligt om de seneste frigivelser .
Det er p ingen mde et tegn p en overfladisk holdning til enkeltpersoner og virksomheder fra andre medlemsstater eller for den sags skyld til reprsentanter fra lande , der ligger uden for Fllesskabet .
<P>
Som det rede medlem ppeger , er der allerede sket store skader .
For s vidt angr initiativer , har den franske regering , desvrre med beskeden succes , taget mange for at f frigivet lastbiler , og s vidt jeg har hrt , prioriterer den ladninger , der indeholder fordrvelige varer , og som jo af indlysende grunde udgr en srlig risiko .
Der er grnser for , hvor meget de kan gre , men jeg er sikker p , at de gr , hvad de kan .
<P>
Det rede medlem deler mske mine flelser for de gode nyheder .
De europiske transportfagforeninger har meddelt mig , at de britiske lastbiler , der var blokeret i Calais , netop er blevet frigivet takket vre fagforeningernes indgriben , og jeg hber , at den form for indgriben fr flger for enkeltpersoner og virksomheder fra andre lande ogs .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans redegrelse og for hans indsats .
Det er ikke frste gang , og jeg er bange for , at det heller ikke er sidste gang , at veje blokeres for at udve pres p forhandlingerne i en arbejdskonflikt .
Jeg vil gerne bede kommissren om at undersge mulighederne for at skabe lovmssige instrumenter med henblik p at garantere fri trafik p de europiske hovedfrdselsrer .
Jeg henviser til den nederlandske lovgivning , hvor den uafhngige dommer gennem en kort proces kan anmodes om en dom om aktioners retmssighed .
<P>
Mit andet sprgsml er , om kommissren vil anmode om , at anvendelse af rd diesel tillades midlertidigt for at gre det muligt for lastbiler uden for blokaderne at flygte fra Frankrig .
Hr. formand , enhver medalje har en bagside .
Lastbiltrafikkens uundvrlighed vises her tydeligt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Tak for dette sprgsml .
Jeg deler det rede medlems store bekymring , og som tidligere nvnt er jeg meget glad for , at han og hans kolleger har givet mig lejlighed til at afgive denne redegrelse .
Formlet med de strejker , der finder sted i Frankrig , er indlysende , men at forsge at udvikle en fllesskabslovgivning , der kan sammenlignes med nederlandsk praksis , bliver yderst vanskeligt .
<P>
Jeg stter overhovedet ikke sprgsmlstegn ved vrdien af sdan lovgivning eller de bagvedliggende principper .
I Nederlandene er det sdan , at beslutninger truffet af det nederlandske parlament og regeringen om en slags automatisk forbud under visse omstndigheder kan respekteres p nederlandsk territorium .
Det er yderst usandsynligt , at Det Europiske Fllesskab giver Kommissionen eller Domstolen befjelser til at gennemfre dette princip i resten af Fllesskabet .
<P>
Nr vi er i den situation , hvilket sker temmelig ofte , at enkelte medlemsstater gr modstand over for selv domme , der er afsagt af Domstolen i henhold til den eksisterende lovgivning , vil de rede medlemmer , uanset hvor frustrerede de er - og det forstr jeg godt - indse , at det er usandsynligt , at det stillede forslag kan f praktiske flger eller sikre generel enighed i Fllesskabets institutioner .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hber , De p Deres helikoptertur over Tyrol fik et godt indtryk af lastbiltrafikken i dette omrde .
Det er dog kun en indledende bemrkning .
Mine to korte sprgsml lyder som flger : De blev frst irriteret over hr . Cohn-Bendits udtalelse , og det forstr jeg godt .
Men br situationen i Frankrig ikke foranledige Kommissionen til at gre det klart over for Rdet , hvor vigtig den sociale dialog er i Europa ?
Vi kan kun undg sdanne principielle problemer og strejker , hvis den sociale dialog er et grundprincip !
For det andet ville jeg bede Dem , hr. kommissr , om klart at fastsl ogs her i Parlamentet - fordi det vil vre forbilledligt inden for rammerne af behandlingen af jernbanehvidbogen , her var der jo for kort tid siden en demonstration - at De rettidigt og i god tid vil diskutere med fagforeningerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Tak til det rede medlem .
Den sidste del af sprgsmlet er ikke s relevant for det sprgsml , der er stillet af Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg accepterer derfor formandens pbud om helt at koncentrere mig om emner , der har forbindelse med transportkonflikten i Frankrig , selvom jeg dog lige vil sige , at den generelle hring og drftelse om hvidbogen om transport ad jernbane fortstter og i vid udstrkning kommer til at inddrage arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vedrrende situationen i Frankrig benytter jeg og mine kolleger i Rdet ( transportministrene ) enhver lejlighed til at understrege vrdien af det , som det rede medlem beskrev som - og som generelt opfattes som - den sociale dialog .
Garantier , som kan udvikles p denne baggrund , er et stort bidrag til at bevare ro p arbejdsmarkedet p et tilfredsstillende grundlag , hvor ingen af parterne giver afkald p grundlggende krav og rettigheder .
Det kan jeg dog gre , lige s meget jeg nsker .
<P>
Min grundlggende bekymring for jeblikket er , hvordan vi fr lst denne specifikke konflikt .
Mske kunne et andet niveau i den sociale dialog have bidraget til at komme af med rsagerne til konflikter som den nuvrende .
Det , jeg nsker nu , er at sikre , at Parlamentet , Kommissionen og alle andre fokuserer p , hvad der kan gres i forsget p at bringe en tilfredsstillende , varig afslutning p denne konflikt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , kommissren er - som det fremgik af hans indlg for lidt siden - til fulde klar over alvoren i de problemer , der er opstet , ikke alene i Frankrig , men ogs i nabolandene .
Fra Spanien kommer der foruroligende meldinger : tab , der belber sig til 1.000 millioner for frugt- og grntssagssektoren i Alicante ; 5.000 i Almera ; i Castelln er hsten af citrusfrugter indstillet ; i Portugal er tekstil- og bilindustrien p randen af sammenbrud , osv .
<P>
Jeg skal ikke komme ind p konfliktens perspektiver , som De jo selv har redegjort for , og heller ikke g nrmere ind p sprgsmlet om , hvad Kommissionen foretager sig .
Til gengld vil jeg stille Dem et helt konkret sprgsml : har De oplysninger , der tyder p , at konflikten vil blive yderligere intensiveret p baggrund af varslet om strejke i den franske lufttrafik ?
Grunden til , at jeg stiller Dem dette sprgsml , hr. kommissr , er , at nogle virksomheder , som transporterer spanske frugt- og grntssagsprodukter , har anvendt lufttransport som en alternativ lsning .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg deler det rede medlems og ogs andre medlemmers dybe uro , bde dem , der har nvnt sprgsmlet , og dem , der ikke har .
Enhver fornuftig person m vre dybt bekymret over flgerne af strejken , ikke kun p kort , men ogs p lngere sigt , isr for dem , der er afhngige af at transportere deres varer ad landevejen .
<P>
For s vidt angr andre konflikter , ville det vre uklogt af mig p nuvrende tidspunkt at sge at kommentere spekulationer om , hvorvidt denne konflikt kan spredes til transportsektoren i andre lande .
Jeg har for eksempel i dag hrt , at den danske transportblokade p en eller anden mde er forbundet med det , der sker i Frankrig .
Jeg kan helt bestemt sige , at det iflge mine oplysninger overhovedet ikke er tilfldet .
Jeg vil ikke yderligere kommentere mulighederne af , at strejken spreder sig til den civile luftfartssektor , da der ikke p nuvrende tidspunkt er plidelige , detaljerede oplysninger til rdighed om dette emne .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Vi takker hr. kommissr Kinnock for , at han har stet til rdighed med svar p vores sprgsml .
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Udnvnelse af formanden for EMI
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er
<P>
indstilling ( A4-0373 / 96 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om genudnvnelse af formanden for Det Europiske Monetre Institut fra 1. januar 1997 til 30. juni 1997 ; og
<P>
indstilling ( A4-0372 / 96 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om udnvnelse af formanden for Det Europiske Monetre Institut fra 1. juli 1997 .
<SPEAKER ID=49 NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , efter Maastricht-traktaten medvirker Europa-Parlamentet ved udnvnelse af formanden for Det Europiske Monetre Institut , idet det nemlig skal afgive en udtalelse om kandidatens person . Vi skal alts i dag afgive en udtalelse , for det frste om forlngelse af embedsperioden for den nuvrende formand , hr .
Alexandre Lamfalussy , indtil midten af 1997 , der sledes er foreslet , og for det andet om udnvnelse af hr . Wim Duisenberg til hans efterflger fra juli nste r .
<P>
Jeg vil ved denne lejlighed gerne takke hr . Alexandre Lamfalussy for det arbejde , han har prsteret i de forlbne r .
Han har oprettet Det Europiske Monetre Institut i overensstemmelse med bestemmelserne i Maastricht-traktaten .
Jeg minder om , hvor vanskelig denne begyndelse har vret .
Jeg tnker p de bygningsmssige foranstaltninger , der her skulle trffes .
Jeg tnker p et besg p det monetre institut i Frankfurt , hvor man praktisk taget bare frdedes p en byggeplads .
Alligevel er det lykkedes Alexandre Lamfalussy for det frste at lede Det Europiske Monetre Institut p fremragende vis og for det andet ogs at overholde tidsplanen .
Nr man i dag kan g ud fra , at tidsplanen for virkeliggrelse af Den Monetre Union med sikkerhed i hvert fald kan overholdes fra den side , s kan vi takke Alexandre Lamfalussy for det .
Jeg vil ogs gerne takke ham for det fremragende samarbejde med Europa-Parlamentet , for de talrige drftelser i Europa-Parlamentets Underudvalg om Monetr Politik , for de mange personlige kontakter , for hans udtalelse i plenum her i Parlamentet .
Hans samarbejde med Europa-Parlamentet har vret forbilledligt . Derfor foreslr Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik at forlnge embedsperioden for Alexandre Lamfalussy indtil juni 1997 .
<P>
Som efterflger for Alexandre Lamfalussy har vi fet foreslet hr .
Wim Duisenberg . Vi havde i udvalget en hring med ham den 30. oktober i r .
Her anvendte vi den samme procedure som ved udnvnelse af de europiske kommissrer , nemlig frst en offentlig hring af kandidaten om hans personlige forhold og faglige kvalifikationer . Umiddelbart derefter trkker udvalget sig tilbage for at drfte og tage stilling til sprgsmlet .
Vi har taget denne opgave meget serist , for vi ved , at der er tale om et overordentlig vigtigt personsprgsml .
<P>
Vi skal vre klar over , at der kun er 765 dage til den magiske dato , nemlig nytret 1999 .
I srdeleshed vil det i den korte periode fra forret 1998 , hvor der trffes afgrelse om deltagerne , indtil december 1998 glde om hurtigst muligt at gre denne Europiske Centralbank funktionsdygtig .
Det vil ikke blive let .
Derfor ville det vre fornuftigt , hvis den personlighed , der nu udnvnes til at lede Det Europiske Monetre Institut , senere ogs kunne ptage sig ledelsen af Den Europiske Centralbank .
Vi har derfor stillet hr . Duisenberg dette sprgsml .
Hr . Duisenberg har besvaret sprgsmlet , om han ogs er kandidat til Den Europiske Centralbank , med et kort og trt ja .
Jeg mener , det var en vigtig oplysning .
Det har undret mig , at pressen praktisk taget ikke har taget notits af det , og heller ikke af , at det var en formel hring , hvor Europa-Parlamentet udvede sine rettigheder .
Vi ved , at beslutningen om den frste centralbankformand s trffes af stats- og regeringscheferne efter Europa-Parlamentets udtalelse , men jeg har alligevel anset det for vigtigt at hre hr . Duisenberg svare s klart p dette sprgsml .
<P>
Ved hringen kom det klart til udtryk , at hr . Duisenberg har en stor international erfaring i monetre forhold fra sin erhvervsmssige karriere .
Han har desuden vret finansminister i Nederlandene , og han er en overordentlig succesrig guvernr for den nederlandske centralbank .
Han har med fornjelse gjort opmrksom p , at han p nogle punkter har haft endnu mere succes med hensyn til den nederlandske gyldens stabilitet end hans kolleger i den tyske forbundsbank .
<P>
Udvalget er p grundlag af denne forhandling kommet til det resultat , at hr . Duisenberg klart er en egnet personlighed , og vi indstiller til Europa-Parlamentet at stemme for udnvnelse af hr .
Duisenberg i morgen . Dertil knytter vi imidlertid samtidig ogs forventninger og nsker .
Vi alle respekterer Den Europiske Centralbanks uafhngighed og anser den for at vre overordentlig vigtig .
Men vi er ligeledes overbevist om , at det ikke m ske , at dette euro-Tower i Frankfurt bliver til et elfenbenstrn , for centralbankformanden og Den Europiske Centralbank trffer beslutninger , der er af stor betydning for mange borgere i hele Den Europiske Union . Derfor skal centralbankformanden gre rede for sin politik .
Det rette forum herfor er Europa-Parlamentet , dets udvalg og plenum i Europa-Parlamentet . Derfor forventer og hber vi , at hr .
Duisenberg vil fortstte det fremragende samarbejde , vi har indledt med hr . Alexandre Lamfalussy .
<P>
Formanden for Det Europiske Monetre Institut er ogs samtidig garant for den europiske valutas stabilitet .
Jeg vil gerne endnu en gang komme ind p , hvorfor vi i Europa-Parlamentet med et meget bredt flertal er overbevist om betydningen af en stabil europisk valuta .
Sidste lrdag mdte jeg en kvinde p markedspladsen i Offenburg . Hun sagde til mig , at hun er meget skeptisk over for den europiske valuta .
Jeg spurgte hende , hvorfor .
Hun fortalte mig , hun havde arbejdet som ekspeditrice i 54 r og nu ptnker at g p pension .
Hun har fet tilsendt sin pensionsmeddelelse og har s erfaret , at hun kan regne med 1.130 D-mark om mneden . Hun skal betale en husleje p 700 D-mark om mneden .
Her vil enhver da kunne forst , at denne kvinde sprger sig selv , om husleje og fdevarer bliver dyrere inden for en overskuelig fremtid , fordi det her drejer sig om hendes eksistensgrundlag . Folk med sm indkomster kan ikke undg inflationen p samme mde som folk med store indkomster .
De rammes umiddelbart , og disse mennesker forventer af os , at vi gr alt for at sikre , at euroen vil blive en stabil valuta . Havde jeg dr p markedspladsen mdt hr .
Soros eller hr . Costollany , som tjener deres penge ved spekulation , s ville de naturligvis have haft andre bekymringer , for vi ved , at man ogs kan tjene penge p inflationen .
Og her er jeg ved den anden grund til , at valutaens stabilitet er s vigtig : Inflation leder investeringerne i den forkerte retning , i uproduktive retninger .
Hvis vi nsker , at der investeres i fremtiden , at der investeres i arbejdspladser , s har vi som det allerfrste brug for en stabil valuta som grundlag herfor .
<P>
Jeg er overbevist om , at der for tiden er gode betingelser herfor , men at der fortsat er meget at gre .
P den anden side kan man positivt notere , at 10 ud af 15 lande p.t. opfylder stabilitetskriteriet , dvs. en inflationstakt p 2 , 6 % og mindre .
Jeg mener , det er en stor succes , der viser , at medlemsstaterne i Den Europiske Union har gjort sig gevaldige bestrbelser p omrdet stabilitetspolitik .
Men lige s tydeligt er det ogs , at p.t. er der kun tre lande i Den Europiske Union , der opfylder underskudskriteriet , og det viser , at der fortsat skal store bestrbelser til for rent faktisk at virkeliggre Den Monetre Union som planlagt pr .
1.1.1999. Jeg er overbevist om , at det for at bevare tilliden er ndvendigt at holde fast ved stabilitetskriterierne med Maastricht-traktatens ordlyd og nd .
<P>
Den anden grund til , at jeg er positivt stemt og har positive forventninger med hensyn til den europiske valuta og dens stabilitet , er Den Europiske Centralbanks uafhngighed og stabilitetsorientering .
Det er en overordentlig vigtig forudstning herfor .
Men vi skal ogs vre klar over , at sprgsmlet om , hvorvidt vi rent faktisk vil f succes med Den Europiske Monetre Union , i sidste ende ikke afhnger af nogle artikler i traktaterne , heller ikke af de paragraffer , vi for tiden udtnker meget omhyggeligt , heller ikke af stabilitetspagtens njagtige ordlyd , men derimod helt afgrende af de personligheder , der vil prge den fremtidige Europiske Centralbank .
Jeg er overbevist om , at hr . Duisenberg vil blive en af dem , og jeg er overbevist om , at vi med denne meget vigtige personafgrelse , vi trffer i dag , ogs trffer den rigtige afgrelse !
<SPEAKER ID=50 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , ogs De Europiske Socialdemokraters Gruppe anser det for rigtigt at forlnge mandatet for den nuvrende EMI-formand , hr . Lamfalussy , og vi tilslutter os ogs at bedmme hr .
Duisenberg som egnet kandidat til at efterflge formanden for Det Europiske Monetre Institut .
Det faktum , at hr . Lamfalussy har kunnet opbygge og forme dette Europiske Monetre Institut , bde personelt , organisatorisk og administrationsmssigt , har vret et lykketrf for den monetre historie , og dt ikke kun for opbygningen af dette institut .
Selv med hensyn til personalets status har der virkelig vret vsentlige fremskridt ; det samme glder den accept og trovrdighed , projektet Den Monetre Union har opnet p de finansielle markeder og i befolkningen .
<P>
Vi i Europa-Parlamentet kan derfor vre taknemmelige for hans engagement til fordel for Den Europiske Monetre Union og udtrykker vores respekt for , at der har stet en formand ved navn Alexandre Lamfalussy i spidsen for Det Europiske Monetre Institut . Jeg vil her ikke blot minde om , at hr .
Lamfalussy som aftalt har opfyldt sin demokratiske pligt til at aflgge beretning i dialogerne med Underudvalget om Monetr Politik og her i plenum . Det har ogs vret muligt at lgge projekter frem for ham , der var af betydning for Europa-Parlamentet .
Jeg vil her blot nvne et enkelt eksempel : EuropaParlamentet har p et meget tidligt tidspunkt gjort sig til talsmand for en europisk vekselkursmekanisme , for at det indre marked ikke skal blive spaltet og medlemsstaterne ikke skal blive delt op i to grupper , hvor den ene er de lande , der deltager , og den anden de lande , der ikke deltager i Den Monetre Union .
Stik imod den tidligere opfattelse inds formanden for Det Europiske Monetre Institut meget hurtigt ndvendigheden af at finde en ny mekanisme , der bde kunne dmme op for spekulation og ogs vise solidaritet uden at tage mlforpligtelsen fra den fremtidige Europiske Centralbank .
<P>
Med hringen af hans efterflger , hr . Duisenberg , er det endnu en gang kommet klart til udtryk , hvilke krav Europa-Parlamentet stiller til en formand for Det Europiske Monetre Institut .
Den personlige integritet og de personlige kvalifikationer er et klart kendetegn .
Men ogs sprgsmlene om monetre koncepter , om indstillingen til den monetre politik og pengepolitikkens rolle i Den Europiske Union har vret ganske vigtige synspunkter .
Inden for rammerne af denne sprgsml-svar-dialog i denne hring har Parlamentet via sine medlemmer klart kunnet give udtryk for , hvilke store forventninger vi har til den fremtidige formand for Det Europiske Monetre Institut . Disse krav er naturligvis s meget strre , som denne kandidat samtidig har erklret , at han ogs er kandidat til hvervet som formand for Den Europiske Centralbank .
Derfor tager vi ogs hans ord alvorligt om , at den demokratiske pligt til at aflgge beretning , som monetre myndigheder har her i Den Europiske Union , ogs glder for ham .
For s vidt forventer jeg af ham i hans funktion som formand for Det Europiske Monetre Institut yderligere fremskridt i forbindelse med forberedelsen . Det skal fortstte sledes , at Den Monetre Union teknisk og organisatorisk set ikke kan strande .
Men jeg forventer ogs , han srger for , at alle nationale centralbanker er uafhngige fr oprettelsen af Det Europiske System af Centralbanker og Den Europiske Centralbank .
Han kunne jo form sin regering til , at centralbanken i Nederlandene nu bliver uafhngig meget hurtigt . Det ville vre et tegn p trovrdighed .
<P>
Det samme glder for dialogen med Europa-Parlamentet og Underudvalget om Monetr Politik , og det vil ogs vre ndvendigt at dokumentere denne demokratiske pligt til at aflgge beretning ved , at Den Europiske Centralbank bringer transparens ind i begrundelsen for monetre afgrelser , idet denne institution skal vre garanteret fuld uafhngighed .
Derfor skal vedtgterne , statutten , for Den Europiske Centralbank forberedes , for at Den Europiske Centralbank kan oprettes i 1998 .
Ogs her har vi store forventninger til denne formand , der har tilsikret , at valuta- og pengepolitik for ham ikke er en neutral politik , men ogs er til for , at erhvervs- og beskftigelsespolitik ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg udtrykke ubetinget sttte til svel forslaget om at genudnvne hr . Alexandre Lamfalussy til formand for Det Europiske Monetre Institut fra 1. januar 1997 til 30. juni 1997 , som til forslaget om , at han efterflges p posten af hr .
Wim Duisenberg . EMI str over for en kolossal opgave med at forberede den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union og indfrelsen af euroen .
Dagsordenen er nu omfattende , og tidsrammen m ikke forskubbes , eftersom der er mindre end to r til oprettelsen af Den Europiske Centralbank og kun lidt over to r til indfrelsen af euroen .
<P>
Hr .
Lamfalussy og hr . Duisenberg skal srge for , at EMI i de kommende mneder trffer de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at Det Europiske Centralbanksystem kan fungere , og at der fastlgges regler , retningslinjer og lovgivningsmssige , organisatoriske og logistiske rammer for forbindelserne mellem medlemsstaternes centralbanker , Det Europiske Centralbanksystem og Den Europiske Centralbank .
<P>
Vi str over for en vidtrkkende proces hen imod konsolidering af en af hovedhjrnestenene og en af de vigtigste landvindinger for den europiske integrationsproces i de sidste to rtier , som ligeledes er afgrende for udformningen af Unionen her p trsklen til det 21. rhundrede .
<P>
Hvis det lykkes os at skabe en bred europisk Union , som arbejder med en flles valuta forvaltet af en Europisk Centralbank , et Europisk Centralbanksystem inden for rammerne af en overordnet flles monetr og konomisk politik , vil vi have taget et meget stort skridt p den europiske integrations vej . Det er denne opgave , der i de kommende mneder skal lftes af hr .
Lamfalussy og navnlig af hr . Duisenberg , og vi vil gerne understrege , at de begge kan regne med vort uforbeholdne samarbejde og sttte til at lse denne opgave , der som nvnt er af vital betydning for den europiske integrationsproces , sdan som den er konciperet i unionstraktaten .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , min partigruppe i udvalget kunne ikke tilslutte sig indstillingen , der blev vedtaget enstemmigt , om at udnvne hr . Duisenberg til formand for Det Europiske Monetre Institut .
Der er ikke nogen tvivl om , at han er meget erfaren og srdeles kompetent , nr man ser p hans personlige egenskaber , men efter vores mening er hans grundlggende indstilling til pengepolitik og den konomiske politik ikke af en sdan beskaffenhed , at vi kan g ind for den .
Han lader til at vre en ivrig tilhnger af en monetaristisk politik , og han har meget lidt til overs for , at der er brug for en flles konomisk politik inden for rammerne af den monetre union .
Vi mener derimod , at det er der bestemt brug for .
<P>
Selvom den kommende Europiske Centralbanks uafhngighed af politiske interesser br sikres , er det dog vigtigt , at der i centralbankens ledelse sidder personer , der har en realistisk holdning til de realkonomiske forhold i samfundet .
Da vi ikke er helt overbevist om dette , har jeg foreslet min gruppe at undlade at stemme ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Konvergens og flles valuta
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger : :
<P>
A4-0379 / 96 af Metten for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om EuropaParlamentets udtalelse om konvergensafgrelsen for 1997 truffet af Rdet i dets sammenstning af stats- og regeringscheferne , jf. traktatens artikel 109 J , stk . 2 ( 11505 / 96 - C4-0586 / 96 ) ; -A4-0371 / 96 af Christodoulou for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om I. forslag til Rdets forordning ( EF ) om styrkelse af overvgningen og samordningen af budgetstillinger ( KOM ( 96 ) 0496 - C4-0576 / 96-96 / 0247 / SYN ) ) ; II. forslag til Rdets forordning ( EF ) om fremskyndelse og afklaring af gennemfrelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud ( KOM ( 96 ) 0496 - C4-0577 / 96-96 / 0248 ( CNS ) ) ; -A4-0375 / 96 af Herman for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om I. forslag til Rdets forordning ( EF ) om visse bestemmelser i forbindelse med indfrelse af euro ( KOM ( 96 ) 0499 - C4-0578 / 96-96 / 0249 / CNS ) ) ; II. forslag til Rdets forordning ( EF ) om indfrelsen af euro ( KOM ( 96 ) 0499 - C4-0579 / 96-96 / 0250 ( CNS ) ) ; -A4-0352 / 96 af Hoppenstedt for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om rapporten fra Det Europiske Monetre Institut om overgangen til den flles valuta ( C4-0559 / 95 ) ; -A4-0374 / 96 af Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om de monetre politikkers indvirkning p realkonomien , inflationen , renteniveauet , vksten og beskftigelsen i MU ' ens tredje fase og konvergenskriteriernes konomiske funktion .
<SPEAKER ID=55 NAME="Metten">
Fru formand , den betnkning om konvergens , som brer mit navn , er den officielle udtalelse , som Parlamentet skal give stats- og regeringscheferne om datoen for indledningen af tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
I Traktaten str der nemlig , at MU kunne indledes tidligere end i 1999 , nemlig hvis et flertal af medlemsstaterne allerede nu ville vre kvalificerede , og hvis regeringscheferne derfor ville finde det hensigtsmssigt .
I betragtning af , at tolv af medlemsstaterne har et skaldt uforholdsmssigt stort underskud , er det tydeligt , at den frste betingelse ikke er opfyldt .
Traktaten faststter , at indledningen skal finde sted den 1. januar 1999 med alle de medlemsstater , som p det tidspunkt er kvalificerede .
<P>
Den betnkning , som jeg her forsvarer , bekrfter denne konklusion .
Fordi Parlamentets konomiudvalg naturligvis i lang tid har forudset denne situation , er denne betnkning brugt til et andet forml , nemlig til at fjerne den fleksibilitet , som er knyttet til kriterierne i Traktaten , fra tabuemnerne .
Derfor gres der i begrundelsen i denne betnkning udfrligt rede for , hvilket spillerum Traktaten giver , og hvilke politiske fortolkninger Traktaten anmoder om .
Denne betnkning sigter sledes mod at tydeliggre , men ikke mod at foreskrive .
P baggrund af den p det tidspunkt gldende situation kan sidstnvnte eventuelt alligevel ske i den betnkning , som Parlamentet skal udarbejde om valget af egnede kandidater til MU i 1998 .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet kan vre yderst tilfreds med , at Kommissionen har anvendt samme fremgangsmde i sin konvergensberetning af 6. november i r .
Selv om konvergensberetningen fra Det Europiske Monetre Institut af 5. november i r har et strengere tonefald , er der heller ingen fundamentale forskelle hermed .
<P>
Kort sagt , muligheden for en fleksibel bedmmelse af kriterierne str dermed fast p den politiske dagsorden .
For den , som sammenligner dette med den reaktion , som den forhenvrende prsident , Giscard d ' Estaing fremkaldte p en kongres her i Parlamentet i Bruxelles i februar i r , da han i virkeligheden ikke gjorde andet end at gre opmrksom p fleksibiliteten i Traktaten , m forandringen i den offentlige bevidsthed vre pfaldende .
Det er for en vigtig del Parlamentets fortjeneste , og her har denne betnkning kunnet spille en nyttig rolle .
<P>
Om fleksibiliteten i Traktaten ogs virkelig vil vre ndvendig , er et andet sprgsml .
Samtidig med konvergensberetningen offentliggjorde Kommissionen efterrsforudsigelser , der var baseret p medlemsstaternes seneste tal og hensigter .
Hvis disse forudsigelser ville blive virkeliggjort , s er en MU med ti medlemsstater mulig den 1. januar 1999 . Selv hvis 3 , 0 % i den forbindelse anvendes som kriterium for budgetunderskud .
Min holdning ville vre , at efterhnden som de konomiske udviklinger er gunstigere , er der mindre grund til at anvende de relativerende stninger , som udgr en del af kriterierne .
P den anden side er det i flles interesse , at den frste blge af MU-deltagere er s stor som mulig , for at den todeling , som MU skaber , varer s kort som muligt .
<P>
Hele diskussionen om , hvorvidt det ikke vil betyde , at euroen s bliver for svag , forekommer mig overordentlig kunstlet .
De prstationer , som der krves af medlemsstaterne , er enorme , hvilket allerede kan illustreres med den kendsgerning , at hele systemets skaldte modelland , Tyskland , vil have det strste besvr med at opfylde dem i tide .
Svagere end D-marken vil euroen bestemt ikke blive , i hvert fald ikke med Centralbanken , som vil vre mere uafhngig end nogen eksisterende centralbank , inklusive den tyske .
<P>
Det br snarere vkke bekymring , at euroen skal blive for hrd p bekostning af Unionens konkurrenceevne og beskftigelse .
Den franske diskussion herom er berettiget , selv om forslagene om at gre noget ved dette gennem devaluering af den franske franc forekommer at vre katastrofale .
Dette problem kan imidlertid behandles , nr de nrmere regler om valutakursmekanismen og valutakurspolitikken udformes .
Det vil vre det rette tidspunkt og den rette lejlighed , og Parlamentet vil bestemt lade hre fra sig i den forbindelse .
<SPEAKER ID=56 NAME="Christodoulou">
Fru formand , alle aspekter af vekselvirkningen mellem den monetre politik og den konomiske politik er endnu ikke helt klarlagte ; men det ser dog ud til , at den monetre politik i sig selv , uden medvirken fra den konomiske politik , ikke vil vre i stand til at bevare den monetre stabilitet i MU ' ens tredje fase .
Dette betyder dog ikke , at den konomiske politik udelukkende br have til forml at tjene den monetre stabilitet .
Dette ville begrnse mulighederne for at fre en effektiv generel konomisk politik , ikke kun i de medlemsstater , der br intensivere bestrbelserne p at opn konvergens mellem deres egen konomi og konomierne i de mere udviklede EU-lande , men ogs i de medlemsstater , som oplever en forringelse af deres konkurrenceevne .
rsagen til , at vi nsker MU ' en , er - ud over den grundlggende mlstning om styrkelse af Europas foreningsproces - at den vil sttte enhedsmarkedet og som flge heraf Den Europiske Unions internationale konkurrencedygtighed .
Jeg tror imidlertid ikke , at dette kan opns udelukkende med monetre midler .
<P>
Nr dette er sagt , er det desuden ndvendigt i den tredje fase af MU at sikre den ndvendige ligevgt mellem mlet om den flles valutas stabilitet og mlet om at sttte den indsats , der gres af bde de medlemsstater , der deltager , og de medlemsstater , der ikke deltager i Den konomiske og Monetre Union .
For at sikre denne ligevgt og undg tendenser til konkurrence og uhensigtsmssig adfrd internt i Fllesskabet er det ndvendigt at samordne budgetpolitikkerne .
<P>
Ikke alene favoriserer Kommissionens forslag det synspunkt , at den konomiske politik ene og alene skal tjene mlet om valutarisk stabilitet , men de ndrer ogs delvist ved den generelle karakter af de nuvrende bestemmelser .
Forslagene kendetegnes af temmelig stor ufleksibilitet og er af grundlggende repressiv karakter .
Jeg skal ikke stte sprgsmlstegn ved behovet for at opn og bevare den konomiske stabilitet ; den er absolut ndvendig .
Der er heller ingen tvivl om , at konomisk stabilitet , som er et af Unionens faste ml , er en vigtig forudstning for , at MU kan fungere effektivt .
Det skal dog bemrkes , at konomisk stabilitet alene ikke kan lse alle de konomiske problemer , som EU har i dag og vil f fremover , ligesom den heller ikke i sig selv kan sikre den europiske konomi en varig konkurrenceevne over for Unionens store handelspartnere .
<P>
Man br derfor undg de yderligtgende synspunkter , og det glder bde de meget strenge og usmidige , der vil fjerne alle udviklingsmssige aspekter fra den konomiske politik , og de synspunkter , der forsger at gre reglerne overdrevent fleksible og indfre elementer , der sr tvivl om formlet med disse reglers vedtagelse . I ingen af tilfldene vil reglerne vre anvendelige .
<P>
Endvidere br de regler , der skal vedtages , vre i overensstemmelse med traktaten , og selv om de faststter strengere ml p mellemlang sigt , m de ikke fre til , at konvergenskriterierne reelt bliver meget strengere , og heller ikke vanskeliggre bestrbelserne p at skabe konvergens mellem de medlemsstater , der deltager i MU , og de , der ikke deltager , men br tvrtimod sttte disse bestrbelser .
For vi m ikke stikke os selv blr i jnene .
Konvergensbestrbelserne - og her taler jeg isr om den virkelige konomiske konvergens - standser ikke ved opfyldelsen af kriterierne for optagelse i tredje fase , ligesom de heller ikke er gjort med foranstaltninger , som er rent automatiske mekanismer .
De konomiske , og navnlig de valutariske fnomener , er dynamiske i sig selv , og ethvert forsg p at lukke dem inde i usmidige og statiske regler , vil ikke f de forventede resultater .
<P>
De ndringsforslag , vi anmoder om at f vedtaget , ogs de ndringsforslag , der udgr et kompromis , forsger at bibringe Kommissionens forslag nogle forbedringer og at holde dem s tt p den konomiske virkelighed som muligt , uden overhovedet at fjerne dem fra traktatens ramme af bestemmelser .
Hvis Kommissionens forslag forbliver undrede , kan de som sagt ikke bruges .
<P>
Jeg skal derfor ppege , at vi med disse ndringsforslag foreslr :
<P>
for det frste , at konvergensprogrammerne inddrages i de nationale budgetprocedurer , ligesom de nationale parlamenter involveres mest muligt .
Hvad Europa-Parlamentet angr , krves mere information , bde fr og efter ;
<P>
for det andet prciseres og fremhves de muligheder , Kommissionen har i kraft af artikel 104 C , stk . 3 , i forbindelse med bedmmelsen af , om det konomiske kriterium er opfyldt , for at tage flere elementer vedrrende det pgldende medlemslands konomiske og finansielle situation i betragtning .
Derfor krver vi , at der ud over de ml , der er fastsat i stabilitetsprogrammerne , ogs gres rede for de forventede hovedtrk af den konomiske udvikling , herunder ogs elementer , der vedrrer jobskabelse , offentlige investeringer set i forhold til bruttonationalprodukt o.lign ;
<P>
for det tredje fr vi en mere prcis , fyldig og realistisk definition af de tilflde , hvor en overskridelse af referencevrdien for det offentlige underskud betragtes som exceptionelt og midlertidigt ;
<P>
for det fjerde sttes der ikke sprgsmlstegn ved den pekunire sanktion , men der tages delvist afstand fra dens karakter af automatisk mekanisme .
Et af ndringsforslagene krver , at den pgldende sanktion ikke plgges  som regel  , sdan som Kommissionens forslag foreskriver , men  principielt  kan plgges .
Der indfres alts et - meget lille - fleksibelt element , s Rdet kan bevare den mulighed for at undersge sprgsmlet , som traktaten giver det .
Endvidere krves der , at den pekunire sanktion og bden , sfremt den ndres til en bde , ikke betragtes som en offentlig udgift i forbindelse med undersgelsen af det offentlige underskud ;
<P>
endelig har man fundet det ndvendigt at indfre muligheden for en regelmssig revision af forordningernes bestemmelser , dels for at gre dem mere effektive set i lyset af den erfaring , der vil blive vundet , dels for at tage hensyn til de institutionelle , essentielle ndringer , som muligvis vil blive vedtaget .
<P>
Kommissionen br imdekomme disse forslag og vise samarbejdsvilje og forstelse , da dette er et forsg p at lette vort arbejde .
De beslutninger , den trffer , og dens modtagelse af Europa-Parlamentets betnkning br have en klar politisk , og ikke kun en teknisk , karakter og br tage hensyn til alle EUlandenes nsker og flelser .
Vi forstr de problemer , den har , og forstr de forml , som den forsger at tjene , men som dens egen formand , hr .
Santer , sagde , er Kommissionens rolle politisk , og det er netop denne politiske rolle , vi vil have den skal opfylde ved at godkende de ndringsforslag , vi har stillet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Herman">
Fru formand , hr. kommissr , selv om Parlamentet ikke har haft tilstrkkelig tid til at uddybe alle de juridiske problemer ved indfrelsen af euroen , kan Udvalget og Parlamentet godkende de overordnede linjer i de to forslag til forordning , som De forelgger for os .
De udgr begge et solidt grundlag for at g videre med det strste valutamssige foretagende nogensinde .
<P>
Aldrig fr i vores befolkningers historie har et foretagende af et sdant omfang med en s radikal forandring , der vedrrer s mange mennesker , fundet sted .
Derfor kan Parlamentet ikke understrege nok , hvor ndvendigt det er at informere , forberede og berolige befolkningerne .
Vi har i den forbindelse taget grundigt fejl . Der er nu ikke lngere mange dage til at udbedre denne mangel .
<P>
Det er samme rsag , der fr os til at fastholde , at teksten skal vre sikret mod enhver juridisk indsigelse .
Det er ikke tilfldet , det beklager jeg at sige .
Og KOFIN-Rdet svel som Kommissionen har trods de mange udtalelser fra de jurister , de har omgivet sig med , for let affejet den indvending , der er gjort med hensyn til Madrid-afgrelsen , om ved et topmde at kunne ndre det , der er bestemt i en traktat .
Ligegyldig hvor meget De benytter alle de kunstgreb , som juristerne er i stand til at foretage for at forklare , at ecu ikke betyder ecu , at den betyder  european currency unit  , s holder det ikke .
Og De vil se det .
Jeg er ked af at sige det .
<P>
Det er det samme med andre vigtigere ndringsforslag , hvor jeg bebrejder Kommissionen , at den har kapituleret for hurtigt .
Faktisk er euroen ikke kun staternes valuta , den er ogs Fllesskabets valuta .
Det har De ikke nsket , hvorfor ikke ?
Fordi Deres jurister har sagt til Dem : Kommissionen er ikke en stat .
Forkert .
Iflge traktaterne - og beviset er , at man skaber en valuta - har en centralbank befjelse til at udstede den europiske valuta .
Den har sledes muligheden for at hjemle den , herunder udadtil .
Og det er ikke , fordi to medlemsstater momentant udtrder ved opting out , at De skal kapitulere over for dem .
<P>
For det andet er den beslutning , som De skal trffe om dette emne , ikke baseret p artikel 235 , men p artikel 104 , der kan virke ved kvalificeret flertal .
Indvendingerne fra Danmark og England kan her sledes reduceres til nul .
De kan stemme imod , og man kan alligevel stemme for .
Jeg bebrejder sledes Kommissionen , at den har vret s utroligt tilbageholdende med at forsvare sine egne interesser .
Derfor hber jeg , hr. formand , at De ved hjlp af overvejelser og uddybende analyser kan acceptere de ndringsforslag , som vi foreslr i den forbindelse .
<P>
Jeg vil tilfje , at jeg nsker at forsvare to andre ndringsforslag .
Navnlig det ndringsforslag , der siger , at det er Centralbanken , der udsteder den europiske valuta , og at det er de nationale centralbanker , der stter den i omlb .
Jeg har modtaget indvendinger herimod : Men vi tager teksten i traktaten .
Forkert igen !
I traktatens tekst er Centralbankens statutter ensbetydende med traktatens statutter , og nr der sledes er en modsigelse mellem Centralbankens statutter , der er en del af traktaten og selve traktatens tekst , m denne modsigelse forliges ved at fortolke nden hos forfatterne og i teksterne .
Og i den forbindelse vil De ikke have noget besvr med ogs at godkende vores ndringsforslag , der siger , at det er Centralbanken , der udsteder valutaen , og at det er de nationale banker , der bringer den i omlb .
Det er det , der skal gres , det er det , De br godkende , hvis De er logiske og konsekvente med Dem selv .
<P>
Endelig en sidste bemrkning om det princip , der s mange gange er blevet fremfrt , som siger , at der ikke er nogen forpligtelser , hvad angr euroen , men at der ikke er noget forbud .
Den sande fortolkning af dette princip er ikke i Deres tekst , den er i vores .
Vi siger , at nr parterne nsker det , kan de bruge euroen , som de vil , og det er ikke , fordi en kontrakt i starten blev udfrdiget i national valuta , navnlig hvis den er gammel , og denne nationale valuta i dag er erstattet af euroen , det er ikke af den grund , at den skal gennemfres i den nationale valuta i overgangsperioden .
Den sande juridiske fortolkning af princippet , som De har fremfrt gentagne gange , er bedre udtrykt i vores tekst end i Deres .
Og jeg hber , at De ogs her efter at have overvejet sprgsmlet igen og lyttet mere opmrksomt til Parlamentet vil tage det i betragtning , og at De vil vedtage det .
<P>
Hr. formand , det var tre bemrkninger , som jeg gerne ville fremfre .
Jeg har med tilfredshed bemrket , at Kommissionens hensigt var at tage hjde for Parlamentets bekymringer , hvad angr beskyttelsen af forbrugerne , og at De i den forbindelse havde til hensigt snart i en anden tekst at forelgge nogle forslag herom .
Det glder jeg mig over .
Vi kan , hvis det er tilfldet , betragte det faktum , at De afviste vores ndringsforslag p dette punkt med en vis forstelse og megen overbrenhed .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Herman .
Der er ingen tvivl om , at Kommissren hurtigt vil besvare Deres fyndige foresprgsel .
<SPEAKER ID=59 NAME="Hoppenstedt">
Fru formand , mine damer og herrer , indledningsvis skal jeg minde om , at den foreliggende rapport fra Det Europiske Monetre Institut om overgangen til den flles valuta blev forelagt i november 1995 med henblik p forberedelse af konklusionen til Det Europiske Rd i Madrid i november 1995 for indfrelse af den flles europiske valuta .
<P>
Verona , Luxembourg og Firenze var andre mellemstationer , hvor frst og fremmest budgetdisciplin blev behandlet samt forholdet mellem de medlemsstater , der fremover vil tilhre euro-omrdet , og de vrige medlemsstater inden for rammerne af et eventuelt nyt EMS II .
Rdet i Dublin str tidsmssigt set for dren .
Rettidigt kommer min betnkning ind p de vsentlige fremtidige sprgsml efter vedtagelse i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
Det fortjener srlig understregning at fastsl endnu en gang - og noget overlapper naturligvis hinanden - at kun en valutamssigt forenet , konomisk strk og politisk stabil Europisk Union kan vre med til at lse de globale problemer , der vedrrer konomi og verdenshandel .
Euroen skal vre katalysator for og bindeled i den fortsatte europiske samling .
Nytten og ndvendigheden af euroen bestr frst og fremmest i , og det er jo ogs velkendt , at frst med euroens indfrelse kan det indre marked komme til fuld udfoldelse , at indfrelsen af euroen gr det indre markeds forskellige delmarkeder mere overskuelige , sammenlignelige og beregnelige , og at de europiske produkter bliver billigere , fordi veksel- og kursstigningsudgifter falder bort .
<P>
Takket vre euroen vil der i strre udstrkning opst et finansmarked , der giver brede anlgs- og finansieringsmuligheder .
Fordelen ved euroen som anker- og reservevaluta er blandt andet stabilitet samt gede aktivitetsmuligheder i det europiske erhvervsliv .
Spekulation kan hindres mere effektivt , den europiske eksportindustris kalkulationer fr et sikrere grundlag , og sledes forhindres det , at antallet af arbejdspladser reduceres yderligere .
<P>
Det skal vre garanteret , at Maastricht-traktatens betingelser for at indfre den flles valuta overholdes .
De traktatfstede kriterier skal naturligvis vre bindende , og dt p sigt .
Det skal forhindres , at der foretages kortsigtede sknhedsoperationer i de nste budgetter , som jo vil ligge til grund for bedmmelsen af , om en medlemsstat er moden til tiltrdelse .
For at sikre den ndvendige budgetdisciplin ogs efter indtrden i Den konomiske og Monetre Union , skal der oprettes en stabilitetspagt , der ikke m vre en proformapagt , der blot har til forml at berolige de europiske borgere , men derimod skal indeholde effektive mekanismer .
<P>
Den generelle tilslutning fra alle medlemsstater til en langsigtet stabilitetspolitik ved Rdet i Dublin vil vre den afgrende prve p , om det , jeg netop har sagt , er rligt ment .
Vi som politikere bliver ikke trtte - eftermiddagen i dag er et godt eksempel p det - af at diskutere om euroen og alle vigtige bestanddele i en vellykket Monetr Union .
Mindst lige s vigtig er den dybtgende diskussion og information med og til borgerne .
Derfor m den oplysningskampagne , der er ivrksat af Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne , hilses srlig velkommen , ligesom alle oplysningsarrangementer og fremtidige oplysninger til interesserede kredse .
<P>
Et sidste , for os ganske srlig vigtigt emne er den fase , hvori vi skal vnne os til euroen , frst og fremmest den dobbelte prismrkning .
Omkostningerne til dobbelt prismrkning vil iflge beregninger sknnet af handelsstandsforeninger ligge p over 25 milliarder ecu , en gigantisk strrelsesorden , hvis de da er nogenlunde korrekt beregnet .
Allerede i r er det her ndvendigt at finde frem til nogle omkostningsgunstige lsninger , der p den ene side sikrer forbrugerne tilstrkkelig transparens og p den anden side medfrer mindre intensive omkostninger til dobbelt prismrkning netop i detail- og postordrehandelen .
<P>
Vi har altid sagt , ved omstillingen til euroen , den nye europiske valuta , m der ikke vre vindere og tabere , det vil sige , at omkostningerne ikke ensidigt m vltes over p forbrugerne .
Det ville sikkert vre en hjlp , hvis man i perioden fra 1999 til 2002 p alle offentlige omrder tilskyndede eller forpligtede til at anfre enhver lnudbetaling , ethvert gebyr og enhver anden afregning bde i euro og i den nationale valuta til information for borgerne for sledes at tilbyde dem en lngere tilvnningsfase og i sidste instans sledes forkorte den hidtil fastlagte fase med dobbelt prismrkning .
Jeg beder om Deres tilslutning til betnkningen ved afstemningen i morgen , og jeg mener , at det relativt store votum i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for betnkningen ogs br flges i Parlamentet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Harrison">
Hr. formand , fr jeg introducerer min betnkning om Den konomiske og Monetre Union og de monetre politikkers indvirkning p realkonomien , vil jeg gerne kommentere debatten om MU ' en som helhed og den mde , den er blevet modtaget p i mit land , Det Forenede Kongerige .
I sidste uge var der stor uro i London , da regeringen med rette blev angrebet for at hindre en debat om MU ' en i Underhuset p baggrund af prsentationen af MU-relaterede dokumenter , herunder nogle af dem , vi drfter her i dag .
Det , der imidlertid overraskede mig , var reaktionen i Underhuset og dets alter ego , medierne i London .
Moderen til alle parlamenter er benbart uvidende om , at hendes voksne datter , Europa-Parlamentet , har drftet nogle af disse vigtige dokumenter i ugevis .
De valgte britiske parlamentsmedlemmer har spillet en meget central rolle i denne parlamentsgennemgang og kraftigt forsvaret britiske interesser , mens de p konstruktiv vis deltog i opbygningen af Europa gennem MU ' en .
Lser de ikke aviser ?
Men det er jo netop problemet : Medierne i London lever op til deres ry om , at de er efterladende i deres rapportering fra Europa-Parlamentet - for de fortller ingenting .
Ud fra en kombination af uvidenhed , arrogance , dovenskab , frygt og afsky nedgr og nedrakker de Parlamentets velargumenterede svar p de problemer , som den britiske mand og kvinde p gaden har i dag , ikke mindst jagten p arbejde .
<P>
I punkt 13 i min betnkning tager vi afstand fra den moderne holdning i de britiske incestuse mediecirkler , der gr ud p , at den flles valuta ikke skaber job .
Det gr den .
Og derfor er den helt i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 2 om fremme af anstndige job og respekt for miljet .
<P>
Maastricht-traktaten har i sin nuvrende udformning nogle svagheder , som Harrison-betnkningen sger at afhjlpe .
Lad os se p Den Europiske Centralbank , som kommer til at spille en afgrende rolle for os alle i de kommende r .
Vlgeren sprger med rette , hvilken demokratisk kontrol der vil blive udvet over for bankdirektren , og hvem han / hun er ansvarlig overfor .
Han / hun kommer til at spille en afgrende rolle for valutakurser og dermed rentesatser og inflationsniveau , som vi alle er afhngige af , da vi som husejere eller forretningsfolk forsger at komme fri af skrene i vort eget lokale konomiske milj .
<P>
Min betnkning er p ingen mde en trussel mod Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Storbritannien husker kun alt for godt fru Thatchers indblanding , da hun ignorerede Sir Nigel Wicks fra Det Monetre Udvalg og bestemte , hvilken sats der skulle vre gldende for Det Forenede Kongerige , da det i 1991 kom ind i ERM , og som efterflgende var til stor skade for britisk erhvervsliv .
Jeg mener , at vi kan ge ansvarligheden ved at indg en interinstitutionel aftale med Rdet og Kommissionen om proceduren for udnvnelsen af ECB ' s direktion og medlemmerne af Det konomiske og Finansielle Udvalg og ved at drfte rsberetningen fra Den Europiske Centralbank .
Disse forslag understreger betnkningens centrale indhold , nemlig at monetr politik ikke er neutral .
Den pvirker realkonomien , og det br vi regelmssigt minde Centralbankens direktion om .
<P>
Et andet problem for MU ' en vedrrer det misforhold , at ECB flger en flles monetr politik , mens supplerende skattepolitikker besluttes og gennemfres separat af de 15 medlemsstater .
EU ' s strukturfonde , TEN ' erne og Den Europiske Investeringsbanks arbejde bidrager altsammen til at lukke dette hul .
Det er imidlertid af afgrende betydning at sikre strst mulig sammenhng mellem medlemsstaternes konomiske og skattemssige planlgning .
Det kan gres ved i hjere grad at gre brug af Traktatens brede retningslinjer og multilaterale overvgningsprocedurer .
Europa-Parlamentet br inddrages i begge disse forhold .
Denne demokratiske kontrol er vigtig og tilbageviser delvist de britiske konservative EU-modstanderes hysteriske pstand om , at Europa-Kommissionen i al hemmelighed tiltager sig den vigtigste rolle i koordineringen mellem medlemsstaternes budgetmssige og konomiske planlgning .
En sdan koordinering er naturligvis netop , hvad den britiske konservative regering har nsket .
Den britiske beslutning om ikke at deltage i MU ' en unddrager ikke den britiske regering for dette ansvar .
<P>
Det sidste , jeg vil understrege i min betnkning , er realkonomiens betydning , der overses p grund af den overvldende koncentration om de monetre kriterier .
Jeg henviser i forbindelse med at styre Europas konomier i retning af konvergens til Traktatens artikel 109 J , stk . 1 , hvor der nvnes andre konomiske indikatorer , som br medtages , nr konvergenskriterierne vurderes .
For at kompensere for flgerne af , at medlemsstaternes vkstmuligheder mindskes p grund af den budgetmssige konsolidering , skal vi tage hensyn til investeringsmnstre , arbejdslshedstal , undersgelser af lnomkostninger pr. enhed og isr det fremskridt , der er gjort i retning af at f gennemfrt det indre marked .
Hvis disse elementer fr den vgt , de br have , bidrager vi til at bortvejre den frygt , som borgerne nrer for , at MU ' en alene drejer sig om trre , umenneskelige , monetre kriterier .
<P>
S nu er jeg tilbage , hvor jeg startede .
MU ' en bliver kun en succes , hvis den kan give vore borgere et anstndigt liv , og det er det ml , Harrison-betnkningen sigter mod at f opfyldt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , vi har her at gre med en forhandling , hvis betydning vanskeligt kan overvurderes .
Jeg vil gerne understrege , at det egentlig her drejer sig om at fastlgge de konomiske rammer for fremtidens samfund .
Det er derfor vigtigt , at vi under denne forhandling forsger at afstemme dem med den brede befolknings nsker .
Vi m derfor passe p , at denne forhandling ikke devalueres til en forhandling mellem teknokrater .
Vi m drage omsorg for , og det er Parlamentets opgave , at denne vanskelige sag gres forstelig for befolkningen .
<P>
Hvad siger vi om stabilitetspagtens indhold .
For det frste er der generel enighed om , at vi fortsat skal strbe efter sund offentlig konomisk forvaltning .
Det er den bedste garanti for gode og effektivt arbejdende myndigheder , og det er faktisk grundlaget for fremtidens beskftigelse .
<P>
For det andet m vi passe p , at sund offentlig konomisk forvaltning ikke kun gres afhngig af udviklingen af udgifterne .
Vi m passe p , at der ikke gennem strk konkurrence mellem medlemsstaterne med hensyn til skatter og afgifter foretages en skatte- og afgiftsmssig udhuling , som forger presset p udgifterne endnu mere .
Vi m skabe det spillerum , som er ndvendigt for p visse tidspunkter at tillade regeringerne og de europiske instanser at fre en anticyklisk politik .
Derfor siger vi , at Kommissionen i sit arbejde i forhold til de oprindelige forslag , som var en flge af Rdet i Dublin , uden tvivl har taget skridt i den rigtige retning .
<P>
Sammenfattet siger vi ja til konsolideringen af konvergensen .
Vi siger nej til fortsttelsen af den deflatoriske karakter , som ndtvungent er forenet med bestrbelserne efter konvergenskriterierne .
Fra Budgetudvalgets side henleder vi srligt opmrksomheden p en prcis definition af den nye indtgtskilde , som Europa helst ikke vil modtage , men det kan ske , nr deposita fra bder skal deponeres ved overskridelse af en rkke kriterier . Vi har fra Budgetudvalgets side anmodet om en meget prcis definition af den mde , hvorp bogfringen skal ske , den mde , hvorp beregningen af rente af disse deposita skal ske .
<P>
Hr. rdsformand , m jeg henvende mig direkte til Dem og appellere til Dem om i denne vigtige sag i forbindelse med Ministerrdets endelige beslutning at tage hensyn til , hvad der fortolkes her i Parlamentet af et stort flertal af medlemmerne .
Jeg tror , at dette er vsentligt for sikringen af Europas fremtidige trovrdighed over for samfundet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Whitehead">
Hr. formand , det er mig en glde at kunne fortlle de europiske borgere om disse vigtige emner her i eftermiddag .
Der er tale om meget principielle sager .
Jeg pstr ikke , at de emner , jeg kommer ind p , er dem , der optager Europas statsmnd mest , men de optager Europas borgere .
Europas borgere skal vide , at deres interesser beskyttes , nr en af de mest grundlggende ndringer i deres dagligdag bliver indfrt , hvilket jeg tror sker inden for de nste fem r .
Jeg beklager , at kommissren med ansvar for forbrugeranliggender og hendes hold benbart ikke har bemrket eller har stort kendskab til de forslag , vi skal tage stilling til .
Det glder mig , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har accepteret s mange af Miljudvalgets forbrugerndringsforslag .
<P>
Jeg vil blot nvne et enkelt punkt i forbindelse med rsberetningen , nemlig det dobbelte prissystem .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at borgerne i overgangsperioden har en enkel referenceramme for valutaen og de vrdier , der er blevet dannet i tidens lb , nr den nye valuta indfres , og ogs i tiden efter indfrelsen .
<P>
I Det Forenede Kongerige har vi i de seneste r skullet omstille os til metersystemet , som de vrige tilstedevrende medlemsstater er fortrolige med .
Vi ved , hvor vanskeligt det var at gennemfre denne omstilling , isr for ldre og drligt informerede borgere , og derfor sttter vi ndringsforslaget om at indfre et dobbelt prissystem , som jeg hber bliver vedtaget i denne betnkning .
<SPEAKER ID=63 NAME="De Clercq">
Hr. formand , i Det Europiske Monetre Instituts rapport om overgangen til den flles valuta mangler en overordentlig vigtig dimension , nemlig med hensyn til euroens internationale konsekvenser for Den Europiske Union .
Hvilke internationale konsekvenser vil indfrelsen af den flles valuta f for Den Europiske Union ?
<P>
For det frste styrkes Den Europiske Unions politiske vgt og internationale rolle ved gennemfrelsen af den konomiske og finansielle politik i international sammenhng .
Euroen vil gre genoprettelsen af ligevgten i det internationale monetre system lettere , navnlig i henseende til dollaren .
<P>
For det andet stter euroen Den Europiske Union i stand til bedre at gre modstand mod eksterne begivenheder , hvilket indebrer en fundamental forbedring i forhold til det nuvrende Europiske Monetre System .
<P>
For det tredje gr euroen det muligt at f den multilaterale dialog i gang igen med henblik p en mere effektiv koordinering af de vigtigste handelsblokkes konomiske politik .
EU vil sledes vre bedre rustet til at opfordre til mere afbalancerede makrokonomiske forhold i verden .
<P>
Euroen frer sledes til strre ansvar for Europa ved lsningen af internationale konomiske og monetre problemer .
Herved vokser Unionens stilling inden for de finansielle konomiske internationale organisationer og ligeledes behovet for at definere Den Europiske Unions deltagelse i disse organisationer .
<P>
Endvidere anser vi det for at vre absolut ndvendigt , at der udarbejdes et eksternt referencescenario for forlbet af overgangen til den flles valuta .
Disse to konklusioner stttede hr . Hoppenstedt , og det takker vi ham for .
Euroen stter sledes Unionen i stand til p det monetre omrde at spille en rolle , som er mere i overensstemmelse med den vgt , som den lgger p det konomiske og det handelsmssige omrde .
Den flles valutas internationale konsekvenser br derfor have al den opmrksomhed , som de fortjener .
<SPEAKER ID=64 NAME="Quinn">
Hr. formand , i dag er en vigtig dag for den europiske integrationsproces .
Parlamentets overvejelser i denne mdeperiode markerer et nyt skridt i forberedelserne til Den konomiske og Monetre Union .
Det glder mig derfor meget at have lejlighed til at tale her i dag i min egenskab af formand for Rdet ( konomi- og finansministrene ) .
<P>
Hr. formand , De drfter i dag en rkke MU-forhold , herunder udkastet til Rdets resolution , udarbejdet af Europa-Kommissionen i forrige mned i forbindelse med stabilitetspagten og de retlige rammer for euroen .
De kommer ogs til at drfte Deres holdning i henhold til EU-traktatens artikel 109 J .
Til det sidste emne har De allerede Det Europiske Rds henstilling under denne artikel .
<P>
Det kommer ikke som nogen overraskelse , at KOFIN den 11. november p grundlag af rapporter fra Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut og henstillingen fra Kommissionen vedtog en henstilling om , at Det Europiske Rd skal beslutte flgende : For det frste at et flertal af medlemsstaterne ikke opfylder betingelserne for indfrelse af den flles valuta ; for det andet at Fllesskabet derfor ikke gr ind i den tredje fase af MU ' en i 1997 ; og for det tredje at den i artikel 109 J anfrte procedure finder anvendelse tidligst muligt i 1998 .
<P>
KOFIN ' s henstilling fra 11. november blev sendt til Parlamentet samme dag , og Parlamentet udarbejder nu sin egen holdning .
Denne holdning er naturligvis alene et anliggende for Parlamentet , og i min egenskab af formand for Rdet har jeg derfor ikke mere at sige om den .
Jeg vil dog benytte lejligheden til at nvne , at den hast , hvormed Parlamentet har udarbejdet sin holdning , og Deres hurtige behandling af de andre MU-emner , som De har foran Dem i dag , glder mig meget som rdsformand for KOFIN , og det glder ogs alle de vrige medlemmer af Rdet .
<P>
Jeg vil nu aflgge en kort beretning om , hvad der skal gres , inden MU ' en kan indfres pr . 1. januar 1999 .
Som De ved , markerede Det Europiske Rds samling i december sidste r i Madrid et afgrende skridt i forberedelserne til MU ' en , idet euroen blev dbt , og der blev vedtaget en detaljeret tidsplan for overgangen hertil .
Kort sagt indfres euroen den 1. januar 1999 med en uigenkaldelig faststtelse af konverteringssatserne for de deltagende medlemsstaters valuta , og euroen bliver en valuta i sig selv .
<P>
Den monetre politik for den nye valuta gennemfres naturligvis i euroer lige fra begyndelsen , og ny omsttelig offentlig gld udstedes i euroer fra 1. januar 1999 .
Der kommer s en overgangsperiode , indtil euro-sedlerne og mnterne kommer i omstning i lighed med de nationale sedler og mnter .
Sidstnvnte vil s gradvist blive trukket tilbage , indtil euroen er endeligt indfrt .
<P>
Det irske formandskab har nydt godt af bde Det Europiske Rds samling i Madrid og de fremskridt , der blev gjort under det italienske formandskab , isr under det uformelle rdsmde i Verona i april .
Som opflgning p Det Europiske Rds samling i Firenze anmodede Rdet KOFIN , Kommissionen og EMI om inden for deres respektive kompetenceomrder at arbejde med tre emner i forhold til MU ' en : forholdet mellem deltagende og ikke-deltagende medlemsstater , herunder en ny valutakursmekanisme ; for det andet teknisk forberedende arbejde med de retlige rammer for euroen og for det tredje skattemssig stabilitet i MU ' ens tredje fase ; KOFIN blev anmodet om at forelgge konklusioner med en beskrivelse af de videre fremskridt p Det Europiske Rds samling i Dublin .
<P>
Jeg kan fortlle , at vi har gjort store fremskridt p alle tre omrder .
Jeg var i september i Dublin vrt for et uformelt mde mellem EU ' s finansministre og direktrerne for centralbankerne , og der s vi , hvilke fremskridt der er gjort , og vi udstak rammerne for Det Europiske Rds samling i december i Dublin .
Det blev slet fast p det uformelle mde , at vi er godt p vej til at opfylde mlene for vort formandskab .
<P>
Det , der kom ud af dette mde , gjorde det muligt for Kommissionen i sidste mned at vedtage lovgivningsmssige forslag til stabilitetspagten og de retlige rammer for euroen samt at udforme et udkast til meddelelse til Rdet om forholdet mellem deltagende og ikke-deltagende medlemsstater .
Vedrrende sidstnvnte emne beskriver rapporten fra KOFIN til Det Europiske Rds samling i Dublin den nye valutakursmekanisme , som skal introduceres i forbindelse med euroens indfrelse .
<P>
Hovedtrkkene i den nye valutakursmekanisme er naturligvis allerede kendt , isr at de centrale kurser for deltagervalutaerne kun vurderes i forhold til euroen .
Det skyldes bde dens rolle som central valuta og nsket om at understrege konvergensmlet for euro-omrdet .
Den nye mekanisme sigter mod at bidrage til at beskytte medlemsstaterne mod overdrevne kursudsving og vil derfor medvirke til at sttte det indre marked .
Detaljerne for den nye mekanisme vil blive fastlagt i Dublin , selvom de naturligvis ikke kan endeligt fastlgges , fr Den Europiske Centralbank indvies i 1998 .
<P>
KOFIN ' s rapport om dette emne til samlingen i Dublin kommer ogs til at omhandle get overvgning af de konomiske politikker med henblik p at sikre , at de bidrager til den konvergens , der er afgrende for monetr stabilitet .
Vedrrende anden del af KOFIN ' s arbejde er De bekendt med , at Kommissionen i forrige mned vedtog to udkast til rdsforordninger om de retlige rammer for euroen .
<P>
Det frste udkast til forordning er baseret p Traktatens artikel 235 om de emner , der skal vedtages som hastesprgsml , blandt andet viderefrelse af kontrakter og udskiftning af ECU ' en med euroen p en-tilen-basis .
Det andet er baseret p Traktatens artikel 109 L , stk . 4 og indeholder de vrige bestemmelser vedrrende de retlige rammer .
Da det i artikel 109 L , stk . 4 hedder , at Rdet trffer afgrelse med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation , vedtages sidstnvnte forslag frst senere .
<P>
En arbejdsgruppe under Rdet har set p de to forslag , og den 11. november noterede KOFIN , at der er gjort store fremskridt , isr i forbindelse med forslaget under artikel 235 .
Naturligvis afhnger fremskridt i retning af endelig vedtagelse ikke alene af Rdet , men ogs af Parlamentet , og det glder mig , at De behandler disse to udkast til forordninger s hurtigt .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg er bekendt med , at Rdet har udtrykt bekymring for , om hele dette projekts forbrugerdimension bliver viet tilstrkkelig opmrksomhed , og vi har jo netop fet et bidrag om denne dimension fra en af de foregende talere .
Jeg forventer derfor , at Kommissionen vil stille forslag til dette srlige forhold .
<P>
Det tredje emne , som KOFIN skal behandle , vedrrer en sikring af budgetdisciplinen i MU ' ens tredje fase , med andre ord stabilitetspagten .
Kommissionen har ogs stillet to forslag til rdsforordninger p dette omrde .
Det frste vedrrer en klarlggelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store offentlige underskud i henhold til artikel 104 C og omhandler sanktioner .
Det andet forslag vedrrer en styrkelse af overvgningen og koordineringen af budgetterne i henhold til Traktatens artikel 103 , stk .
5. Det andet forslag er underlagt samarbejdsproceduren i Europa-Parlamentet .
Rdet vil hre EuropaParlamentet om det frste i overensstemmelse med Traktatens artikel 104 C .
<P>
Kommissionens to forslag tyder p , at der er sket fremskridt i retning af at f udformet en stabilitetspagt .
Der er allerede udbredt enighed om mange elementer .
Vi er for eksempel enige om , at medlemsstaterne i MU ' en skal vre forpligtede til at fremlgge stabilitetsprogrammer og sikre ansvarlig forvaltning af deres offentlige finanser samt holde deres underskud under Traktatens referencevrdi p 3 % af BNP i lbet af en normal konomisk cyklus .
Der er ogs enighed om , at der skal indfres et varslingssystem , s vi kan undg uforholdsmssigt store underskud .
<P>
Arbejdet skrider fremad med de resterende aspekter af pagten .
Dette arbejde omfatter blandt andet en beskrivelse af de sanktioner , der er nedfldet i Traktaten , og som finder anvendelse , hvis et medlem af MU ' en ikke tager skridt til at afhjlpe et uforholdsmssigt stort underskud , og en definition af , hvornr et regeringsunderskud , der i uforholdsmssig hj grad overstiger den i Traktaten fastlagte referencevrdi , skal betragtes som  exceptionel og midlertidig  .
KOFIN-ministrene havde en frugtbar , nyttig meningsudveksling p deres mde den 11. november og behandler igen sagen p mandag i Bruxelles .
Vi m s se , i hvor hj grad det er muligt at fastlgge detaljerne i arbejdet med stabilitetspagten inden det irske formandskabs afslutning , men jeg nrer hb om , at Det Europiske Rd kan gre yderligere fremskridt i Dublin .
<P>
Fr jeg afslutter mine bemrkninger om stabilitetspagten , har jeg lyst til at forklare nogle af de tanker , der ligger bag den .
Pagten sigter isr mod at skabe et stabilt grundlag for euroen ved at sikre , at medlemmerne af euroen holder deres generelle regeringsunderskud under Traktatens loft p 3 % af bruttonationalproduktet i lbet af en normal konomisk cyklus .
Men jeg vil gerne tilfje , at ud over at sikre stabile skattepolitikker sigter pagten ogs mod at skabe betingelserne for , at lave rentesatser kan hnge sammen med en lav inflation .
Ud fra irske erfaringer kan jeg sige , at lave rentesatser og lav inflation fremmer investeringer og dermed alle medlemsstaters og Parlamentets medlemmers ml , nemlig at ge bredygtig vkst og beskftigelse .
<P>
Ikke mere om de fremskridt , vi har gjort med MU ' en og udsigterne for Det Europiske Rds samling i december i Dublin .
Men det er ikke kun KOFIN og heller ikke Parlamentet , der forbereder MU ' en .
Det vil derfor vre hensigtsmssigt at slutte med kort at nvne noget af det , der sker andetsteds , og som er yderligere tegn p den tydelige bevgelse i retning af MU ' en .
Nogle af Dem er mske vidende om , at de offentlige administrationer og bankerne i medlemsstaterne er i frd med at foretage de praktiske forberedelser til overgangen til euroen .
Dette er i nogle medlemsstater endog p et srdeles fremskredent niveau .
MU ' ens faste forankring fremgr ogs af , at konvergenshandelen mellem medlemsstaterne p den meget kyniske institution , der hedder finansmarkedet , har reduceret forskellene mellem medlemsstaternes rentesatser .
Der er ogs sket en betragtelig forgelse af konvergensen mellem medlemsstaterne , for s vidt angr inflationen , hvilket ogs er nvnt i de seneste rapporter fra Kommissionen og EMI .
Vi har ogs p det seneste vret vidner til , at bde den finske mark og den italienske lire er kommet med i kursmekanismen .
<P>
Jeg taler her dels som politiker , dels til politikere , og for mig ser det ud til , at det tydeligste tegn p medlemsstaternes engagement i MU ' en er den beslutsomme mde , de alle sger at f orden p deres offentlige finanser p .
Denne beslutsomhed skyldes ikke alene MU ' en , men ogs , at det i sig selv er fornuftigt at have orden i den offentlige konomi .
Som jeg sagde tidligere , viser det irske eksempel , hvis jeg m have lov at nvne det igen , at skattemssig konsolidering rent faktisk virker .
Men det gr det ikke lettere , og det er medlemsstaternes villighed til at gre dette hrde arbejde , der viser , at de er interesserede i at gennemfre MU-processen .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg svare p et par punkter , der er blevet nvnt i lbet af forhandlingen .
For det frste vedrrende forbrugerne og det dobbelte prissystem , hr . Whitebreads bidrag , og her vil jeg blot sige , at vi i Dublin i den uge , der starter den 9. december og indtil Rdets samling her sigter mod at anmode og f tilsagn om samarbejde fra nogle af vore store detailenheder og - hvad vigtigere er - fra vore bevrtninger om at indfre et dobbelt prissystem , s vore borgere kan blive kendte med denne procedure , og under forudstning af at det bliver endeligt besluttet , forventer vi , at nogle af supermarkedernes avisreklamer i perioden op til jul rent faktisk angiver dobbelte priser .
Jeg kunne nske mig , at denne proces ogs finder sted i de vrige medlemsstater , ja , ogs i Storbritannien , hr . Harrison .
<P>
Vedrrende de internationale flger af euroen , hvilket hr . De Clercq nvnte tidligere , hvis jeg ikke tager fejl , er det noget , vi skal se nrmere p .
P en konference i Berlin for kort tid siden , som blev tilrettelagt af den skaldte knguru-gruppe , fortalte jeg lidt om mine synspunkter om dette forhold .
Vi bliver bestemt mindre srbare over for eksterne konomiske kriser , end det er tilfldet nu med de 14 forskellige valutaer , og det har stor betydning .
Vi kommer til at kunne fakturere flere af vore kunder uden for euroomrdet direkte i euroen , end vi kan nu .
<P>
Sidst , men ikke mindst , i hvert tilflde for mig , der taler i min egenskab af medlem af den socialistiske familie i Den Europiske Union , kan vi sikre vore tidligere kolonier , de nu uafhngige stater i Afrika og andre steder , en meget sundere valuta , som deres produkter opgives i , en valuta , der ikke svinger i vrdi i samme grad som andre internationale valutaer , isr dollaren .
Det vil igen medvirke til at skabe konomisk stabilitet p hele det internationale marked .
<P>
Jeg mener dog ikke , at der hidtil er gjort nok med at f undersgt dette srlige fnomen ved euroens internationale dimension , og det er noget , vi nu fr lejlighed til , da vi i det store og hele er frdige med meget af arbejdet med detaljerne i , hvordan valutasystemet kommer til at fungere i praksis .
<P>
Til sidst et par ord til min gamle ven , hr . Freddy Willockx : Ja , De har ret .
Den europiske flles valuta kommer ikke til at fungere , hvis ikke den stttes af folket , Europas borgere .
Den fr ikke deres sttte , hvis den ikke overholder to indbyrdes forbundne ml .
For det frste skal den opfattes som og vre en sund , hrd valuta , og det siger jeg som socialist .
Den skal opfattes som og vre en sund , hrd valuta , der bevarer sin vrdi .
For det andet vil en sdan sund , hrd valuta kombineret med en sund skattemssig og budgetmssig forvaltning af de offentlige finanser i alle medlemsstaterne skabe det rum og de muligheder , som skal danne rammen for borgernes egne investeringsbeslutninger , der trffes p baggrund af lav inflation og lave renter .
<P>
Det er p denne baggrund , at de stater , der har skabt deres eget rum , kan foretage indgreb i markedssystemerne og dermed sikre , at de kan yde de tjenester , de skal , og n ud til de sektorer i arbejdsmarkedet eller af befolkningen , der ufrivilligt er blevet marginaliseret eller udstdt .
En svag valuta og hje underskud hjlper ikke den europiske borger , hverken nu eller i fremtiden .
Jeg mener derfor , at de bestemmelser , vi sger at indfre for den flles valuta , er de bedste for den europiske borger , hvilket han vil erkende og give den politiske sttte , der er en forudstning for et vellykket system .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Alan J. Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne frst p vegne af hele Parlamentet takke formanden for KOFIN-Rdet for hans indlg i dag og endnu mere for den mde , han har inddraget Europa-Parlamentet i dialogen p , siden Irland overtog formandskabet for Den Europiske Union .
Jeg er sikker p , at jeg p vegne af hele Parlamentet kan sige , at vi har vret yderst glade for hans deltagelse , ikke kun i mderne her i Parlamentet , men ogs i Parlamentets konomiudvalg og naturligvis i de uformelle mder , vi har haft i de seneste par mneder .
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne , der p forbilledlig vis har ledet arbejdet p Parlamentets vegne .
Vi har kunnet koordinere disse betnkninger , s vi kan have en generel forhandling i dag om disse forhold , der er yderst vigtige og af historisk betydning for Den Europiske Union .
<P>
Det er et stort privilegium at kunne gennemfre en forhandling om den flles valuta i dag .
Vi drfter betnkninger , der er blevet diskuteret i de forskellige parlamentsudvalg , vi har haft lejlighed til at drfte dem i vore politiske grupper , og vi har nu en offentlig forhandling her i salen som s mange gange tidligere .
Jeg hber , at formanden for KOFIN-Rdet p mandag , nr han leder mdet i Finansministerrdet , vil tilskynde alle sine kolleger til p samme mde at g ind i drftelser i deres nationale parlamenter , for p den mde kan vi overvinde den euroskepsis , der eksisterer i Europa om den flles valuta , ved at have offentlige drftelser i vore egne parlamenter , vore nationale parlamenter , og dermed sikre , at disse emner drftes i alle deres aspekter .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet sammen med mig vil fordmme alle regeringer , der hindrer det nationale parlament i at have en drftelse om dette emne , der er af s stor betydning for borgerne i Den Europiske Union .
Han kunne for eksempel isr hviske det i ret p hr . Clark og tilskynde den britiske regering til at gennemfre en fuldstndig debat om dette emne i det britiske parlament s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil isr tale om stabilitetspagten .
P vegne af min gruppe vil jeg sige , at vi fuldt ud sttter den flles valuta .
Vi sttter kraftigt den konomiske integration , hvilket omfatter budgetdisciplin , og vi sttter tidsplanen for indfrelsen af den flles valuta pr . 1. januar 1999 .
Vi er dog ikke rede til at acceptere den budgetmssige spndetrje , som den tyske finansminister forsger at ptvinge Den Europiske Union .
<P>
Vi nsker en stabilitetspagt , der sigter mod get beskftigelse med de deraf positive konomiske flger for Europa , en pagt , der tilskynder til forsigtighed med hensyn til udgifter og lntagning , men som gr det muligt for landene at tage de ndvendige skridt i retning af at hindre kriser i deres konomier .
Vi skal ikke sge at binde de nationale regeringers hnder og hindre dem i at styre deres egen konomi .
En stabilitetspagt vedtaget af KOFIN-Rdet , som gr noget sdant , er uacceptabel , ikke kun for Parlamentet , men ogs for de 15 nationale parlamenter i Den Europiske Union , er jeg overbevist om .
<P>
Den 16. oktober vedtog Europa-Kommissionen et forslag til en stabilitetspagt , der skulle sikre budgetdisciplin i MU ' ens tredje fase .
Det , vi troede var en skattemssig spndetrje , skabt ud fra en irrationel frygt for skattemssig uansvarlighed mere end rationelle konomiske forhold , viste sig at vre et mere fornuftigt , omend stadig delvist utilfredsstillende instrument til at lse medlemsstaternes legitime behov for budgetidsciplin i den kommende monetre union .
Ved at undg at stte tal p den store negative rlige vkst i definitionen af exceptionelle , midlertidige omstndigheder - hvis disse anerkendes , er der mulighed for midlertidig ophvelse af overholdelsen af budgetunderskudskriteriet - ngtede Kommissionen at berve medlemsstaterne den ndvendige budgetmssige fleksibilitet til at handle hurtigt og effektivt over for et betydeligt fald i vksten .
<P>
Jeg vil gerne rose Kommissionen for at have ngtet at binde medlemsstaterne p hnder og fdder .
Jeg hber , at Kommissionen efter morgendagens afstemning her i Parlamentet vil holde fast ved denne holdning .
Jeg tvivler dog strkt p , at KOFIN-Rdet vil sttte det , som Europa-Kommissionen har foreslet .
Hvis Parlamentet i morgen vedtager en meget mere generel definition , kombineret med Kommissionens holdninger , hber jeg , at KOFIN-Rdet vil sikre , at vi ikke fr en begrnsende definition af nogle af de forhold , der er knyttet til stabilitetspagten .
<P>
Vi er ndt til at indse , at en medlemsstat , der lider under et fald i det reelle BNP p 1 % i et givent r , hvilket uundgeligt flges af arbejdslshed , gede udgifter til arbejdslshedsunderstttelse og et fald i skatteindtgterne , i en s vanskelig situation vil komme ud for et hastigt stigende budgetunderskud p flere procentpoints , hvilket sandsynligvis betyder , at det overskrider grnsen p 3 % og dermed bliver uforholdsmssigt stort .
Hvis landets strste prioritet , selv i s vanskelig en situation , var at bekmpe det stigende underskud , ville det ikke kunne gre noget for at lse arbejdslshedsproblemet og problemet med faldet i konomien .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at medlemsstaterne ifres sdan en spndetrje .
Vi kan ikke risikere , at Unionens konomier kommer i den situation , og jeg tror ikke , at de nationale parlamenter vil acceptere det .
Vi er ndt til at erkende , at 90 % af Europas konomi er afhngig af , at det europiske marked sikrer konsekvente overfrselsmekanismer for de vrige medlemsstater .
Hvis vi accepterer Waigel-forslaget , kan vi risikere en kraftig krise i Europa , og sandsynligvis er det de strste stater , der frst pvirkes .
De store medlemsstater ville blive skadet af de foranstaltninger , som vi mske indfrer under topmdet i Dublin .
<P>
Jeg vil gerne sige til formanden for KOFIN-Rdet , at ja , vi vil gerne have en stabilitetspagt , men den skal tage hensyn til den konomiske vkst .
Ja , vi vil gerne have forsigtige udgifts- og lntagningsmnstre .
Vi vil gerne sikre , at medlemsstaterne ikke underminerer den flles valuta , nr den er indfrt , men lad os nu vre realistiske .
Vi m ikke indfre en mekanisme , der er undvendig , og som kan styrte Europa ud i en dyb krise .
Det vil Europa-Parlamentet ikke acceptere , det vil medlemsstaterne ikke acceptere , og hvad vigtigere er , Europas borgere fordmmer os , hvis vi indfrer noget sdant .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske Kommissionen , det er ikke s ofte , s man m af og til sige det .
Jeg vil gerne nske den til lykke med dens arbejde om konvergensen .
Den har forstet at skabe et konsensusklima , sledes at et maksimalt antal lande vil kunne indtrde i den flles valuta , nr tiden er inde .
Den har ogs kunnet overholde tidsplanen , hvilket er meget rosvrdigt , det ved vi .
Hvilket herved bekrftes , hr. kommissr , hvilket var ndvendigt at pvise .
<P>
Nu , kre kolleger , vil jeg gerne fortlle Dem om mine reaktioner p udtalelserne fra en tidligere hjtstende person inden for det franske statsvsen , for de har direkte forbindelse med vores diskussion .
Han kalder en spade for en spade og foreslr simpelthen en devaluering af den franske franc .
Jeg siger det helt klart , en devaluering ville vre farlig for Frankrig , farlig for den flles valuta og farlig for Europa .
Hvad betyder en devaluering ?
I sig selv ikke noget .
Der kan ikke laves forordninger for valutakurserne .
Det ved vi alle her .
Vi er ikke lngere i et system med faste valutakurser .
Bretton-Woods-aftalerne styrer ikke , styrer ikke lngere , valutaerne indbyrdes .
<P>
Hvis man vil nedstte vrdien af den franske franc , er der intet , der er lettere .
Det vil vre tilstrkkeligt , at Frankrig vender tilbage til sin tidligere meget forsonlige politik .
Hvis man igen lod underskuddene lbe af sted , er der ingen tvivl om , at francen ville falde .
Er det virkelig det , man skal nske for Frankrig og for Europa ?
Hvis den franske nationalbank genoptog sine gamle inflationistiske vaner , s ville francen falde .
Er det virkelig her , man vil hen for Frankrig og for Europa ?
<P>
At forsge at helbrede arbejdslshedsondet og vkststilstanden med en budgetmssig og valutamssig forsonlighed er ikke lsningen .
At ville give valutaen det vsentlige ansvar for vores skuffelser med hensyn til beskftigelse og skabelse af rigdomme er en forldet og , tr jeg sige , spgelsesagtig vision .
Men dette er rigtigt for alle landene i Den Europiske Union og for de andre for vrigt .
<P>
Et andet problem , der er forbundet med vores diskussion og de bemrkninger , som hr . Quinn har fremfrt , er den fremtidige vrdi af euroen over for dollaren .
Det er et alvorligt problem , der krver overvejelse , og som vi i Europa-Parlamentet m udtale os klart om .
Euroen vil i lang tid svinge i forhold til dollaren . Det kan ikke vre anderledes .
Der er sledes ikke nogen flles verdensvaluta . Lad os drmme lidt .
Euroen vil svinge . Dens vrdi vil vre afhngig af den konomiske politik , der fres af Unionens lande med forskelligt grundlag , og naturligvis af den monetre politik , der fres af Den Europiske Centralbank .
Men heller ikke her , er det en politisk ordre , der vil bestemme euroens vrdi .
Man ved , at Den Europiske Centralbanks forml vil vre stabilitet i priserne .
Den skal arbejde for dette forml , men ogs skabe gunstige betingelser for en strk og varig vkst og et hjt beskftigelsesniveau , som det er bestemt i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
At tale om en overvurderet euro , som der er nogen , der har tendens til at gre det i dag , har ingen konomisk betydning og henhrer mere under legepladsretorik end konomisk virkelighed .
Selv om euroen er absolut ndvendig for at begunstige Europas konomiske situation , m man ikke tro og give indtryk af , at vores arbejdslshedsproblemer bliver lst som ved et trylleslag med den flles valuta , om den s er undervurderet i forhold til dollaren .
Det var de punkter , jeg gerne ville fremkomme med , kre kolleger .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg vil opdele mit indlg i to dele , da vi i dag behandler forskellige politisk-konomiske emner .
Jeg vil sledes frst tale om overgangen til den flles valuta og dernst om indfrelsen og den forhbentlig endelige bekrftelse af euroen som flles europiske valuta .
<P>
Hvad angr overgangen til den flles valuta , er mit strste nske , at Kommissionen vil gre alt , hvad der er ndvendigt og muligt , for at de medlemsstater , der ikke fra begyndelsen af kan deltage i den tredje fase , kan fortstte konvergensbestrbelserne .
Med andre ord br vi stte de stater , der i dag retter deres bestrbelser i den retning , i stand til at gennemfre en tendensndring , sledes at parametrene overholdes , og Europa tller det strst mulige antal medlemsstater - om ikke lige femten - p det tidspunkt , hvor den flles valuta indfres ; dette vil nemlig vre det frste eksempel p et konkret instrument , som vil gre Den Europiske Union mere nrvrende og konkret for den enkelte borger .
Den flles valuta er en enestende chance ; omkring og med den flles valuta vil vi kunne skabe Europa og gennemfre ting , det ikke hidtil er lykkedes at gennemfre .
<P>
Jeg er imidlertid strkt bekymret for , at indfrelsen af euroen fr konomiske og sociale konsekvenser , som vi i dag ikke helt er i stand til at gennemskue .
Lad mig uddybe det : det at indfre euroen og at forklare den for alle brugere - i sidste instans forbrugerne - stiller nogle helt prcise krav og har nogle helt prcise omkostninger .
Europa-Parlamentet og de andre europiske institutioner br vre i stand til at leve op til dette .
P den ene side br vi sledes tnke p den oplysning , forbrugerne , borgerne , slutbrugerne har krav p , og p den anden side br vi tnke p uddannelsen af de professionelle brugere , der skal prsentere euroen ; jeg tnker her p distributions- og handelssektoren , fordi det vil vre i butikkerne , i supermarkederne og i restauranterne og i rejsebureauerne , forbrugeren vil opdage euroen , og forbrugeren br her st over for ansatte , som er i stand til at forklare ham , hvorledes den flles valuta fungerer .
Vi br derfor arbejde p to niveauer : med hensyn til den  store distribution  br vi finansiere uddannelseskurser p alle niveauer - fra kassereren til lagerarbejderen - og p den anden side br vi gennemfre foranstaltninger , hvad angr de mange sm og mellemstore virksomheder , dvs. de sm driftsledere af alle slags og inden for alle sektorer , som p salgsstederne og i virksomhedsorganisationen str over for forbrugeren , der stiller sprgsmlet :  Hvorledes fungerer euroen ?
Hvad er den vrd i forhold til den nationale valuta ?
Hvorledes skal jeg betale mine indkb ?
Det er netop og kun i det jeblik , der opstr et stort enhedsmarked med 300 mio forbrugere , et marked , jeg foretrkker at kalde det  indre marked  frem for  enhedsmarkedet  , fordi det virkelig bliver et stort flles system , som endelig vil give den europiske borger fornemmelsen af sin europiske identitet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om stabilitetspagten p vegne af ELDR-Gruppen .
For det frste vil jeg gerne sige , at jeg trods denne noget forhastede forhandling alligevel glder mig over , at den finder sted .
P dette meget flsomme og vigtige omrde af medlemsstaternes budgetpolitik og den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union mener vi , at det er vigtigt , at den indtager en central plads og institutionelt er fast forankret i den frste sjle .
I lyset af integrationen af den monetre politik , som det er planen i henhold til projektet om den flles valuta , er det afgrende , at den modsvarende konomiske politik i takt med dens opsten inddrager alle Unionens institutioner .
De kommende procedurer for den konomiske politik m ikke bare blive et regeringsanliggende .
Vi kan ikke se p en centraliseret monetr politik uden samtidig at beskftige os med en sammenhngende , parallel konomisk politik , der skal vre omfattet af den rigtige , demokratiske kontrol .
<P>
Jeg lyknsker Kommissionen p vegne af Den Liberale Gruppe med , at den p hele Unionens vegne har indfrt begrebet stabilitetspagt , og jeg mener , at dens forslag afspejler en omhyggelig , god balance .
Min gruppe sttter forslaget og stemmer mod nsten alle de stillede ndringsforslag , navnlig dem , der efter vor mening udsender de forkerte politiske signaler ved at udvande de underskudskriterier , der er s vigtige for en trovrdig valuta .
Vi vurderer vor endelige afstemning i lyset af , hvilke ndringsforslag , der bliver vedtaget .
<P>
Den tyske regering har gjort Den Europiske Union en tjeneste ved at rejse denne debat og stille sprgsmlet om , hvilken konomisk politik der skal fres og forvaltes i Unionens tredje fase .
Desuden er vi alle vidende om , at mange tyskere er bekymrede , fordi de to gange i nyere tid har set deres opsparinger spist op af hyperinflation ; det m aldrig ske igen .
Det er kun rimeligt at lytte til , respektere og afhjlpe denne bekymring .
Men vi mener ligeledes , at det er vigtigt ikke at omdanne en velfunderet , national bekymring til en kollektiv europisk angst og et politisk ddvande .
<P>
Dublin II nrmer sig med stormskridt , og forud for denne samling afholdes der mandag et KOFINRdsmde i Bruxelles , som vi har hrt .
Vi mener , at der er en klar politisk forventning og ogs en forventning p finansmarkedet om , at Dublin II fr vedtaget grundlaget for statutten for det europiske selskab , ERM II og stabilitetspagten .
Hvis det ikke sker , vil det efter min mening blive opfattet som et betragteligt tilbageskridt .
Hvis Dublin II ikke kan lse disse problemer , hvorfor hastebehandler vi dem s her i Parlamentet under denne forhandling bare for at behage de andre institutioner ?
<P>
Vedrrende de vrige omrder i stabilitetspagten , hvorom der er uenighed - hvad er midlertidige og undtagelsesvise forhold og de automatiske bder til medlemsstater , der begr fejl - sttter ELDR den handlefrihed og selvbestemmelse , der ligger i Kommissionens forslag .
Vi kan ikke acceptere , at det at trffe politiske beslutninger er en svaghed .
Tvrtimod mener vi , at det netop er forslagets styrke .
Overdreven iver efter tekniske , kvantitative definitioner medfrer en risiko for , at stabilitetspagten rent konomisk bliver en spndetrje .
Der er dermed en politisk risiko for overdrevent detaljeret lovgivning , og der er en risiko for , at topmdet bliver en fiasko i stedet for en succes .
Kommissionen br st fast p sin holdning , og hvis KOFIN og Kommissionen str fast , sttter vi dem af fuldt hjerte .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , dagens forhandling viser endnu en gang , at Den Europiske Union arbejder p fuld tryk med reguleringen af alle de sprgsml , der knytter sig til overgangen til tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Mens man stdigt ngter at inddrage sprgsmlet i regeringskonferencens forhandlinger , s der kan tages hensyn til de tragiske konsekvenser for EU ' s befolkninger og de fattigste landes konomi , og s der kan inddrages andre elementer , ud over de famse nominelle kriterier , i betingelserne for vedtagelsen af den flles valuta , forbereder Den Europiske Union os p besparelser mange r fremover og endnu flere offentlige nedskringer via den tyskinspirerede stabilitetspagt .
Det er ikke tilfldigt , at man i starten talte om besparelser frem til indfrelsen af den flles valuta for at undg at komme for sent til MU-toget , og nu indfrer permanente sparetider .
<P>
Der er nogle , der forsger at sukre den bitre pille lidt , at dmpe befolkningernes utilfredshed og protester ved at fremme enkelte forbedringer af den flles valutapolitiske mekanisme , der er fastlagt i Maastrichttraktaten og i de kompetente EU-institutioners efterflgende beslutninger .
De ser de blindgyder , vi fres ind i p grund af de valg , der trffes i forbindelse med MU , og forsger , uden at tage afstand fra hele projektet , at rejse bestemte problemstillinger og give udtryk for deres bekymringer ved at stille fortolkningskrav til kriterierne .
<P>
Hr . Mettens forsg er forsteligt , men ndrer ikke vsentligt ved tingene .
Der er ingen tvivl om , at en mere smidig fortolkning af kriterierne ville betyde flere staters deltagelse i euro ' en ; men det ville ikke lse MU ' ens grundlggende problem , s lnge det er de private kredse i Den Europiske Union , der str bag dennes gennemfrelse , som bygger p etableringen af Unionen i flere hastigheder , et EU med en hrd kerne omgivet af et bredere blte af andenrangslande bde p det konomiske og det institutionelle plan .
Det imdegr ikke problemet med bde den monetre politik og valutapolitikken og med selve den konomiske politik , som overgr til uigennemskuelige , udemokratiske mekanismer ssom det europiske centralbanksystem , hvis beslutninger er helt uden parlamentarisk og demokratisk legitimitet .
<P>
Der er en ijnefaldende , total ligegyldighed over for de konsekvenser , som MU ' ens gennemfrelse har for arbejdstagerne og beskftigelsen i det virkelige erhvervsliv .
Betnkningerne tilslutter sig behovet for MU ' ens gennemfrelse , men desvrre nvnes ingenting om de millioner af arbejdspladser , der vil g tabt , den strukturelle oplsning , der vil opst i de lande , hvor der i forvejen er tilbagegang , destruktureringen af arbejdsforhold og kuldkastelsen af den sociale model , der har vret kendetegnende for Europa de sidste rtier som resultat af arbejderbevgelsens kampe .
<P>
Arbejdstagernes tlmodighed er nu sluppet op .
De spredte bekymringer for den europiske ids fremtid , som kommer til udtryk , virker ikke overbevisende nok .
Vi advarer endnu en gang om , at hvis man ikke snart opfatter de signaler , der kommer fra det stigende antal tilkendegivelser blandt Europas befolkninger i protest mod tyveriet af deres indkomst og andre goder , vil uvejret bryde ls .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at min gruppe naturligvis ikke kan stemme for disse betnkninger . Vor nej-stemme er ogs udtryk for vor generelle modstand mod Maastricht-traktatens opbygning af Den konomiske og Monetre Union , en konstruktion , som stdigt holdes uden for regeringskonferencens indhold .

<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget glad for , at vi i dag ikke debatterer , hvorvidt , men derimod hvordan vi skal indrette Den Monetre Union , og dt ogs p tvrs af grupperne .
I dag drejer det sig om lovgivningsmssige krav til de nationale centralbankers uafhngighed , om den institutionelle uligevgt mellem de europiske centralbanker , den offentlige accept og tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt give min kollega , hr .
Donelly , ret : Stabilitetspagt ja , men i retning af budgetstabilitet i de enkelte medlemsstater , i retning af beskftigelsespolitik og p ingen mde i form af Waigels spndetrje .
Det vil jeg ogs gerne udtrykke klart p vores gruppes vegne .
<P>
Sprgsmlet om , i hvor hj grad en sdan overholdelse rent faktisk er ndvendig , har i mellemtiden vret genstand for en heftig diskussion , for de politiske indrmmelser til Maastricht-modstanderne i form af en snver fortolkning og streng overholdelse har gjort , at de fiskale konvergenskriterier har vundet i betydning , som ikke har noget som helst traktatfstet fundament og heller ikke kan begrundes konomisk .
En stabil Monetr Union er imidlertid ikke ndvendigvis bundet til streng opfyldelse af de nvnte kvoter , og det skal komme helt klart til udtryk her .
Det drejer sig snarere om den herved fastsatte retning , de enkelte medlemsstaters budgetpolitik skal bevge sig i .
Netop her skal det iagttages overalt , at budgetterne konsolideres , og at for stor statsgld nedbringes .
Allerede i dag er spredningen mellem underskudskvoterne mellem EU-staterne blevet tydeligt mindre , og det skal ogs g i den retning .
<P>
Jeg vil til sidst gerne sige , at en hvorvidt-debat i forbindelse med Den Monetre Union str i vejen for den nuvrende udvikling , nemlig omstillingen i bankerne , i de sm og mellemstore virksomheder , og at jeg glder mig meget over den mde , diskussionen fres p her i dag !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne nvne , at et af Parlamentets medlemmer , hr . Goldsmith , der sjldent berer os med sin tilstedevrelse under forhandlinger om konomiske anliggender , ja sdan set om hvad som helst , under stor mediedkning har sagt , at Europa gr i svne - ind i MU ' en .
Det betragter jeg som en grov fornrmelse af Parlamentet , alle ordfrere , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , formanden for KOFIN , hr . Santer og Kommissionen .
<P>
Jeg vil hellere beskrive vort fremskridt som en zigzag-kurs , for hvis man ser p de udtalelser , der er blevet fremsat , blev det frst nvnt , at fem medlemsstater opfylder kriterierne , s var det fire , og i henhold til de seneste forlydender er det kun to .
Jeg vil gerne lyknske Irland med , at det har den frende konomi i Europa og nu opfylder kriterierne .
Min gruppe og mit parti i Skotland er tilhngere af MU ' en .
Vi mener , det er absurd at have et indre marked uden en flles valuta .
<P>
Jeg har hr . Sainjons taletid , da han er blevet syg , og jeg har accepteret at sige et par ord p hans vegne .
Han nsker en flles valuta , der arbejder for at skabe arbejdspladser , og Europa br koncentrere sig om at opfylde dette ml .
Euroen skal opfattes som en drivkraft bag konomiske og sociale fremskridt .
Han siger , at den betyder tre ting for Europa i dag .
Den vil bidrage til at konsolidere freden p vort kontinent og i vore befolkninger ; alle regeringer , der gr i den rigtige retning , skal naturligvis kunne komme med , og vi m sikre , at vi ikke overvurderer euroen og dermed delgger noget for os selv .
<P>
Alle betnkningerne er fortrffelige .
Jeg begynder med Metten-betnkningen ; jeg kan godt lide den tillidsfulde tone , den er skrevet i .
Han har tillid til , at der i den tredje fase er tilstrkkeligt mange kvalificerede medlemsstater .
Han ppeger ogs , at det ikke er muligt at anvende kriterierne bogstaveligt , og hvis det sker , er der ikke tilstrkkelig mange stater , der opfylder kriterierne .
I begrundelsen ppeger han , at vi enten kan gre det med brask og bram , eller vi kan gre det som nu , hvor vi frst sikrer konvergensen og s skaber Unionen .
<P>
S kommer vi til behovet for fleksibilitet , som andre talere har nvnt .
Her er der forskelle .
Danmark , der opfylder kriterierne , har for eksempel en rentesats , der er 1 % hjere end i andre stater , der ikke opfylder kriterierne .
S det ser ud til , at flere sprgsml stadig er ubesvarede , blandt andet sprgsmlet om , hvad fleksibilitet betyder .
Hvornr er der tale om et betragteligt fald i underskuddet ?
Hvornr er der tale om en tilfredsstillende nedbringelse af glden ?
Hvad er en tilfredsstillende hastighed ?
Er der grnser for fleksibiliteten ?
Hvis vi ser p Belgiens gld , der er dobbelt s stor som det tilladte eller foreslede belb , skal der s indfres en grnse , eller skal vi blot sige , at hvis vi bevger os konstant og konsekvent i den rigtige retning , s opfylder staten kriterierne ?
Er der en trussel for datoen den 1. januar ?
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Christodoulou med , at han behandler de konomiske aspekter og nsket om jobskabelse .
Det var ikke holdningen , da jeg fremsatte ndringsforslag i den retning for et r siden , men det er gruppen benbart kommet overens med .
<P>
Vedrrende stabilitetspagten har jeg et sprgsml til Kommissionen .
Vil den stille forslag om at overvge dem , der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen ?
Skal vi give Storbritannien samme undtagelse som de vrige , der ikke er med , men som gerne vil ?
Hvis Storbritannien ikke nsker at komme med og bruger undtagelsen , hvilket jeg ville beklage , er de s i samme situation ?
Hvor mange r skal vi have overvgningsforpligtelsen om rlig rapportering ?
<P>
Jeg er fuldstndig enig i alt det , hr . Donnelly sagde , og isr i hans bn om ikke at falde i flden med den af Tyskland foreslede spndetrje .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Herman med hans lidenskabelige indlg og hans behov for at informere , forberede og forsikre .
Er det ikke beklageligt , at der i den medlemsstat , jeg hrer ind under , nsten ikke gres noget forsg p at informere ?
Den forpligtelse er de benbart undtaget fra .
Jeg vil gerne her gentage , hvad jeg ofte har sagt om offentlighedens accept af den nye valuta .
Jeg mener og klynger mig til tanken om , at den ene side af sedlen og mnten skal vre magen til de sedler , der udstedes af bankerne .
Det vil i vid udstrkning f befolkningen til at fle , at dette virkelig er deres valuta .
<P>
I Hoppenstedt-betnkningen , der flger efter Metten-betnkningen , gentager han mange af anmodningerne og beklager nogle af de udtalelser , der er fremkommet om , at medlemsstaterne skal indfre besparelser p grund af Maastricht , at det europiske ideal er blevet undermineret .
Jeg synes , at hr . Harrison har gjort sit dokument meget levende ved at understrege behovet for en politisk blanding af centraliseret valutapolitik og decentraliserede konomiske politikker og beskftigelsespolitikker .
Han nvner i begrundelsen det temmelig negative eksempel med den tyske sammenslutning , hvor en forkert blanding af politikker skabte srdeles store problemer . Hr .
Harrison har gjort udmrket rede for sin betnkning i dag .
<P>
Vedrrende de triste spdomme om nedgang i antal arbejdspladser kunne jeg godt tnke mig , at de , der taler om jobnedgang , fortller os helt njagtigt , hvordan vi kommer til at miste disse job .
Det har de sagt s tit , at det nsten er blevet til en sandhed .
Medierne i Storbritannien siger det hele tiden .
En taler nvnte behovet for uddannelse .
Der bliver behov for tilpasning til edb , og isr i begyndelsen bliver der sikkert tale om flere job .
S jeg synes , vi skal tilbagevise denne kritik .
<P>
For eksportrerne , og mit land Skotland eksporterer seks gange mere pr. indbygger end de fleste andre lande , bliver det lettere at vurdere og sammenligne markederne , turisterne kommer til at nyde godt af det , og vi fjerner vekselgebyrerne , der udgr 25 mia . ECU .
<SPEAKER ID=72 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , den monetre debat i dag understreger p ny , at Europa-Parlamentet ikke kun besvrger monetre institutioners og myndigheders demokratiske pligt til at aflgge beretning , men at det i virkeligheden selv forsger at beklde en position , der ogs reprsenterer interessen i , at Den Monetre Union realiseres .
Jeg vil frst gerne nvne den europiske pengelov , der heldigvis i begge kommissionsforslag giver meget klart udtryk for , at vi nsker at f en klar juridisk status for euroen , mere retssikkerhed og transparens .
Aftalekontinuiteten er for os et helt vigtigt signal .
I frste rkke hilser jeg det velkommen , at Kommissionen har taget fat p disse projekter rettidigt , som det netop er sket i Madrid og ogs allerede fr Madrid i grnbogen .
Vi nsker , at borgerne , men ogs markederne kan indstille sig rettidigt p Den Monetre Union , for en drlig forberedelse garanterer naturligvis ogs et drligt projekt , og det modsatte m vre i vores alles interesse .
<P>
Jeg vil gerne med hensyn til de europiske pengelove , hvis jeg da m kalde dem sdan , ppege , at de vil vre et vigtigt instrument til ogs at overbevise borgerne og de konomiske aktrer om , at Den Monetre Union kommer .
Det ville virkelig glde mig , hvis det ogs i disse forordninger , og ikke kun i en senere forordning , kommer klart til udtryk , at transaktionsomkostningerne , som vi afskaffer med Den Monetre Union , ikke pludselig dukker op igen i form af konverteringsomkostninger , nr det indre marked og Den Europiske Monetre Union er virkeliggjort .
Jeg anser det for meget vigtigt , at det str klart .
Det skal ogs st helt klart , at den dobbelte prismrkning ikke kun er et ideologisk ml , men er ndvendig for at overholde det , vi hele tiden lover borgerne , nemlig at denne Monetre Union er en teknisk , vrdineutral valutaomstilling og ikke nogen valutareform .
Derfor er vi naturligvis ndt til at tale med de pgldende aktrer om udformningen af den dobbelte prismrkning , for at det i videst muligt omfang bliver klart for alle , at priserne ikke ndrer sig som flge af euroen og indfrelsen af den flles valuta .
Vi har brug for Den Monetre Union , men hvad angr den oplysning , at priserne ikke forhjes , skal vi ogs lade borgerne tilegne sig en ny prisfornemmelse , en vanskelig psykologisk proces , der er ndvendig for Den Monetre Unions succes .
<P>
Lad mig ogs komme ind p de andre projekter .
Med rette gres der overalt opmrksom p centralbankernes uafhngighed .
Med rette gres der i betnkningerne - for eksempel Hoppenstedt og Harrison - ogs opmrksom p ndvendigheden af at udvikle pengepolitiske koncepter , der er i overensstemmelse med vores andre ml og integreres i et forbedret policy mix .
Her har jeg nu imidlertid et problem . Jeg s gerne , at alle projekter vedtages i Dublin af Rdet i dets sammenstning af de europiske stats- og regeringschefer , men jeg s ogs gerne , at stabilitetspagten besluttes sledes , som vi ogs krver som Europa-Parlament .
n ting str nemlig klart : En europisk stabilitetspagt , der ikke indgs mellem de femten medlemsstater , eller et europisk stabilitetsrd , hvori ikke alle femten stater bestemmer og kan tale med , er et valuta-Schengen , som vi som Europa-Parlament afviser .
Men vi kan ikke p den ene side krve , at der i en ny europisk vekselkursmekanisme er en forbindelse mellem euroen og de andre valutaer , og p den anden side forsge at muliggre en ny undtagelse !
Det m p ingen mde ske , og for s vidt skal det vre meget tydeligt !
Ligeledes har jeg den opfattelse , at den tyske forbundsregering helt klart er ndt til at g ind p Europa-Parlamentets krav om ikke at optage nogen talmssigt fastlagte underskudsml i stabilitetspagten , for dette ville efter mit skn politisk ikke blot vre ufornuftigt og oven i kbet skadeligt , men det ville konomisk ogs vre betnkeligt .
<P>
Det ville ogs vre et problem , hvis Maastricht-traktaten blev ndret , og det ville efter min bedmmelse netop ikke g uden ratificeringsproceduren .
Derfor ville jeg hilse det velkommen , hvis Rdet og Kommissionen kunne overtage forslagene i Europa-Parlamentets forslag til stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Areito Toledo">
Hr. formand , den valutaunion , som vil se dagens lys den 1. januar 1999 , er et afgrende og uigenkaldeligt skridt i den europiske integrationsproces .
Der phviler Kommissionen og Europa-Parlamentet et stort ansvar for at overvge sikkerheden og trovrdigheden i processen hen imod Den Monetre Union svel som dennes soliditet og stabilitet , efter at den er etableret .
Rdet m i nrmeste fremtid udtale sig om tre - endnu ikke nrmere fastlagte - afgrende aspekter for den fremtidige Europiske Unions trovrdighed , sikkerhed og stabilitet .
Jeg tnker p stabilitetspagten , fastlggelsen af det nye europiske monetre system med henblik p at sikre stabile kurser mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater , som endnu ikke deltager i euro-zonen samt euroens juridiske status .
<P>
Jeg skal ikke komme nrmere ind p de to frstnvnte aspekter , som er blevet behandlet i tidligere indlg , og jeg vil derfor koncentrere mig om det tredje aspekt , som er emnet for hr .
Hermans betnkning . Formlet med Rdets forordninger om indfrelsen af euroen er at skabe retssikkerhed for de konomiske aktrer , for s vidt angr finansielle og kommercielle transaktioner , svel fr som efter den 1. januar 1999 i forbindelse med indfrelsen af euroen og den gradvise udskiftning af de nationale valutaer .
Rdets indfaldsvinkel hertil er efter vores mening korrekt . Den kan dog forbedres set fra et juridisk synspunkt , og vi sttter i den forbindelse de i hr .
Hermans betnkning indeholdte ndringsforslag . Vi mener desuden , at der skal lgges strre vgt p at sikre gennemsigtighed i informeringen af forbrugerne og borgerne generelt , efterhnden som deres nationale valutaer erstattes af euroen .
Dette er da uden tvivl ogs nden og indholdet i de ndringsforslag , som stilles desangende i hr . Hermans betnkning , som vi tilslutter os .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsen af Den Monetre Union krves der optimal informering af borgerne .
Betydningen af overgangen fra en national valuta til euro skal forklares s enkelt som muligt .
Ingen m vre i tvivl om bevarelsen af kbekraften i forbindelse med overgangen til euroen , og alle skal kunne forst ndvendigheden af i en vis periode at foretage og modtage betalinger og at angive priser i svel euro som national valuta .
<P>
Denne opgave er ikke lst med udstedelsen af nogle forordninger , hr. kommissr , den egentlige indsats starter frst efter vedtagelsen af forordningerne og med alle medlemsstaternes samarbejde .
Vi m ikke glemme , at der er tale om en ny valuta for alle borgerne , og at et samfunds holdning og adfrd ikke ndres med offentliggrelsen af en retsakt i den nationale lovtidende .
Vi er vidende om , at Kommissionen agter at fremstte forslag til et direktiv herom . Men vi er langt fra sikre p , at et direktiv vil vre tilstrkkeligt .
Vi m overveje en virkelig mobiliseringsplan , som Parlamentet ganske givet gerne vil drfte med kommissren .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i forbindelse med hr .
Mettens betnkning har Parlamentet i overensstemmelse med traktatens artikel 109 J , stk . 2 udarbejdet en udtalelse til stats- og regeringscheferne om et flertal af medlemsstaternes overholdelse af de ndvendige betingelser for vedtagelsen af en flles valuta .
Jeg erindrer om , at stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rd i Firenze besluttede , at den vurdering , der er omtalt i traktatens artikel 109 J , ikke vil vre ndvendig .
<P>
Hvorom alting er , medfrer den reviderede og mere realistiske version af betnkningen ikke flere srlige bemrkninger og burde kunne f vores gruppes godkendelse .
Det er for vrigt stadigvk rigtigt , at en meget restriktiv fortolkning af konvergenskriterierne ville holde et vist antal medlemsstater uden for den monetre union , som i vrste fald ville medfre et betydeligt brud i det indre marked , og det kunne begunstige en opblussen af euroen , mens en mere afbalanceret fortolkning ville nedstte risikoen for en deling af det indre marked og i samme forhold begrnse den alvorlige fare , som en overvurderet euro ville udgre .
<P>
Hvad angr hr . Hermans betnkning , skylder den europiske flles valutas juridiske status at sikre processens uigenkaldelighed og trovrdighed , men ogs at undg de ekstraomkostninger , der flger af en dobbelthed med nationale valutaer og euroen .
Det m sledes forhindres , at euroen og de nationale valutaer eksisterer juridisk samtidig .
Det ville sledes vre at foretrkke , at euroen fra den 1. januar 1999 var den eneste juridisk anerkendte valuta .
P samme mde er der en konsensus , i kraft af hvilken kontrakternes juridiske kontinuitet ikke m berres af indfrelsen af den flles valuta , og det er en god ting .
I forbindelse med en internationalt gldende valutalov m vi faktisk erindre , at enhver stat er suvern til at definere sin valutas egenskaber , faststte og ndre omvekslingskursen for den gamle valuta til den nye .
Men den europiske forordning , der er ved at blive frdiggjort , burde vre en lov af denne type . Det monetre nominalprincip , der er universalt anerkendt , vil sledes vre gldende .
<P>
Hvad angr de kontrakter , der er underlagt et tredjelands ret , kan indfrelsen af euroen heller ikke betragtes som en delggelse af kontrakternes balance .
Alt i alt forekommer de problemer , der er opstet ved kontrakternes kontinuitet mindre komplekse end , man i starten kunne tro .
Men man kan ogs forestille sig , at fastlggelsen af euroens juridiske status vil vre en vanskelig sag i det mindste i overgangsperioden .
Mellem De Femten stder denne definition for jeblikket p begrebet midlertidige og exceptionelle betingelser , der vil gre det muligt for en stat at undslippe sanktionssystemet , hvis dets budgetmssige underskud overstiger det plagte loft p 3 % af BNP .
<P>
Vores gruppe sttter naturligvis hr . Hermans betnkning , men jeg mener imidlertid , at det er relevant at erindre , at det er valutaloven , der definerer navnet p Unionens valuta , og derfor er der ikke behov for at vende tilbage hertil .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg bifalder de betnkninger , vi drfter i dag .
Der er ingen tvivl om , at vi er p vej mod den flles valuta .
Den fr det indre marked til at fungere bedre og skaber velfrd og arbejde .
Den nedbringer renten i lande som mit , og for borgeren betyder det et fysisk symbol p europisk enhed .
<P>
De Liberale Demokrater i Parlamentet mener , at de vellykkede afsnit i Maastricht som tiden gr beviser deres vrd .
For eksempel br vi respektere konvergenskriterierne og bestemmelserne om at nedbringe uforholdsmssigt store underskud .
I min medlemsstat str vi i en temmelig mrkelig situation , hvor medlemmerne af regeringspartiet er bekymrede over , at de nu skal til at indtage en dosis af deres egen medicin .
De har fjernet lokalstyrets konomiske uafhngighed i Storbritannien .
De har begrnset de lokale myndigheders muligheder for at bestemme over egne udgifter , fordi de har brugt flere penge , end regeringen mener , de skulle , og nu frygter den , at Storbritannien bliver idmt bder p samme mde , hvis de overskrider loftet p 3 % af BNP , hvilket netop er , hvad de har idmt nogle af de lokale myndigheder .
Hvis disse medlemmer ikke havde opfrt sig som de lokale myndigheder i Wandsworth i London , ville de have mindre at vre bekymrede over .
<P>
Jeg har to specifikke sprgsml , som jeg gerne vil stille her i aften , det ene til Rdet , det andet til Kommissionen .
Kan rdsformanden bekrfte , at der p mdet i KOFIN p mandag ikke bliver truffet beslutninger , som det blev meddelt i Underhuset i gr ?
Kan han ogs bekrfte , at artikel 103 udelukker enhver mulighed for at idmme bder til medlemsstater , der ikke gr med i tredje fase af Den Monetre Union ?
<P>
Kan kommissren bekrfte , at medlemsstaternes politikker for at opkrve fllesskabsbaserede afgifter ssom moms og told i deres jagt p at forbedre de offentlige finanser ikke er i strid med Traktatens krav om at behandle fllesskabsbaserede afgifter p samme mde som medlemsstatsbaserede afgifter .
Jeg vil gerne have et svar p disse sprgsml i aften .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg m indrmme , jeg bliver noget bekymret , nr jeg lser alle disse betnkninger ; for s vidt som man glemmer det , der reelt sker i de forskellige lande i Europa , som om der bliver udbredt et tppe af abstrakte forhold mellem abstrakte konomier for at skjule befolkningens virkelige levevilkr .
Monetarismen triumferer under forhold , hvor man ikke alene ser bort fra det sociale aspekt , men endog ser bort fra sammenhngen mellem valutasituation og vkst eller stagnation ; og man ser bort fra politikkerne til industriel udvikling , for ikke at tale om konjunkturbevgelserne .
Men man behver kun at prikke hul i tppet for at se , hvad der gemmer sig underneden .
Det man da ser , er sammenhngen mellem den konomiske politik , der er frt indtil nu , og flgerne , nemlig en alvorlig social krise ; sammenhngen mellem forsget p at opfylde de konvergenskriterier , der atter bliver foreslet og politikkerne til sanering af de offentlige budgetter gennem en begrnsning af ubalance og underskud p den ene side og de store problemer , Europa sls med , p den anden side : strukturel massearbejdslshed , anslag imod socialstaten , deregulering af arbejdsmarkedet og konstante ndringer i lnningernes kbekraft .
<P>
Det er derfor ndvendigt at se p det fejlagtige i denne approach , som netop reprsenteres ved det politiske og kulturelle bagland , idet det implicit antages , at der er en sammenhng mellem Europa , den flles valuta og Maastricht-traktaten , som i virkeligheden alt sammen er indeholdt i Maastricht-traktaten : Europa som et politisk rum og som et projekt forsvinder , og den flles valuta strander simpelthen p Maastricht-traktaten , ligesom ogs stabilitetspagten bliver fremstillet som en forstrkelse af disse tendenser .
Der tillades nu en vis fleksibilitet , for at man hurtigt kan tilvejebringe den flles valuta , idet det er helt klart , at dette ndvendigvis krver en kritisk masse af europiske lande ; to til tre lande vil nemlig ikke vre nok .
Men det , der tillades i dag , nemlig nogle f kosmetiske indgreb i statsbudgettet , vil ikke vre tilladt i morgen ; man vil endda g s vidt som til at indfre sanktioner over for det land , der ikke opfylder betingelserne .
<P>
Resultatet bliver da en endnu strengere monetaristisk logik , som truer selve den europiske civilisation .
Hvis man virkelig vil tale om en flles valuta , der indebrer en positiv indfaldsvinkel til de reelle problemer vedrrende konomierne og den europiske sociale dimension , er det ndvendigt at have mod til at adskille det , der kan adskilles , dvs. selve processen frem imod den flles valuta p grundlag af de politikker , der opstilles i Maastricht-traktaten , idet man stter det ndvendige p dagsordenen - nemlig ndringer og justeringer af Maastricht-traktaten - hvis man vil undg , at den europiske valuta munder ud i en krise for europisk civilisation .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil frst sige et par ord om hr . Mettens betnkning .
I sit forslag forsger han p meget udmrket vis at tilvejebringe forudstninger for , at flest mulige lande kan overg til MU ' ens tredje fase i begyndelsen af januar i 1999 .
Kravet fra vores gruppe har ogs vret , at flest mulige medlemslande - i hvert fald flertallet - skal kunne overg til denne fase .
<P>
I denne sammenhng er det dog ikke helt uden problemer , hvordan vanskelighederne lses : som lsning foresls en ikke-aritmetisk fortolkning .
Man kan ogs kalde det for en kreativ fortolkning .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , at eksempelvis Eurostats generaldirektr har udtalt i Parlamentet , at der er rigeligt med grzoner i forbindelse med indsnvringen af budgetunderskuddet i medlemslandene , og at de alle skal klarlgges inden 1998 , for at alle landene kan blive behandlet ens .
Som et eksempel kan nvnes inddragelse af pensionsfondene i det franske statslige telefonselskab , Telecom , ved behandlingen af budgetunderskuddet .
Med sdanne fiduser og tricks kan man bestemt ikke opn en situation med en stabil valuta .
<P>
Jeg vil stille hr. kommissr de Silguy flgende sprgsml : Agter man snarest at udarbejde en redegrelse om grzonetilflde og forskellige fiduser ?
Er man ikke allerede ved at komme i en situation , hvor der kan stilles sprgsmlstegn ved den fremtidige eurovalutas stabilitet ?
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , forhandlingen om euroen i Europa-Parlamentet bestr af en rkke mrkvrdigheder .
Tillad mig at nvne et par .
<P>
Parlamentarikere klager over den kendsgerning , at medlemsstater gennemfrer enorme besparelser  p grund af Maastricht  .
Det stimulerer faktisk ikke den europiske tanke .
Den virkelige rsag er imidlertid , at MU koste hvad det koste vil skal gennemfres iflge den fastsatte tidsplan .
Det er mrkvrdigt , at Europa-Parlamentet ogs synes dette .
<P>
Medlemsstaternes nationale budgetpolitik tager i jeblikket sigte p at opfylde konvergensnormerne .
Med dette ml gr nogle medlemsstater bogholderimssige krumspring , som umuligt kan forenes med mlstningen , nemlig virkelig konvergens . Det placerer en tidsbombe under MU ' s solide karakter .
Jeg hrer mrkeligt nok ikke ret meget herom her i Forsamlingen .
<P>
Et meget mrkvrdigt tilflde er ndringsforslag nr . 15 i sektion II i Christodoulou-betnkningen .
Han synes , at Grkenland skal have en srbehandling p grund af hjere udgifter til forsvar .
Kan Nederlandene s mske ogs betinge sig en undtagelse i betragtning af store udgifter til diger og kystsikringsanlg ?
Vor Oosterschelde-dmning kostede otte mia gylden .
Andre europiske lande har igen andre problemer .
Diskussionens niveau viser , at Den Europiske Union er uegnet til at blive en monetr union .
<P>
Endelig er det ikke s mrkeligt , at der under hr . Duisenbergs hring blev anmodet om deltagelse af reprsentanter for Parlamentet i ECB ' s fremtidige rd eller om tilsendelse af fortrolige dokumenter .
Nogle kolleger kan ikke vnne sig til tanken om en uafhngig centralbank .
Mrkeligt nok gr de ind for euroen .
Den borger , som har tillid til disse skiftende holdninger , har jeg endnu ikke mdt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne for disse fortrinlige betnkninger .
De har gjort et stort stykke arbejde og har dkket alle de aspekter , der vil blive drftet i Dublin .
De har givet et meget nuanceret billede af , hvordan vi kan vejlede Kommissionen og ministrene i Dublin .
<P>
Jeg starter med , hvorfor vi nsker en flles valuta .
Der er 20 millioner arbejdslse i Unionen .
Vi nsker forbedringer i det indre marked , som mange andre har sagt ved forskellige lejligheder , og her , hvor der er omtrent 20 millioner sm og mellemstore virksomheder i Europa og 20 millioner arbejdslse , har vi ikke brug for en matematiker til at regne ud , at hvis hver enkelt virksomhed ansatte en person mere , kunne vi fuldstndig fjerne arbejdslsheden i Europa .
Hvis vi sprger erhvervsvirksomhederne , hvilke konomiske forhold de skal have for at anstte en mere , vil de frst og fremmest sige , at de nsker lave renter , s de kan lne til investeringer .
For det andet vil de , hvis de eksporterer eller importerer , beskyttes mod kurssvingninger for at ge samhandlen .
For det tredje er der brug for en stabil valuta , der kan bruges i hele verden .
Svaret p disse krav er naturligvis euroen , og euroen vil hjlpe mange virksomheder i Europa og bidrage til at forbedre jobsituationen som helhed .
<P>
Et omrde , der str mit hjerte nrt , er turismen .
Jeg har den re at reprsentere et omrde i det nordvestlige England , Blackpool og Fylde , der er meget afhngigt af turismen .
Euroen bliver til gavn for turismen .
20 % af den konomiske aktivitet i Europa er direkte eller indirekte forbundet med turismen .
Et andet omrde , der er meget vigtigt og en ngleindustri i Europa , er flyindustrien .
Det er en stor industri i min egen valgkreds , Lancashire , og vi str for jeblikket i den latterlige situation , at europiske virksomheder har en stor samhandel , men alle ordrer p fly afgives i dollar , ikke i medlemsstaternes egne valutaer eller i euroen .
<P>
Hvordan nr vi frem til det ?
Det gr vi ved at have en stabilitetspagt , der kan bevare disciplinen mellem medlemsstaternes budgetter .
Denne pagt br ikke omfatte stramme regler , men tilskynde til stabilitet .
Jeg tror ikke , at der automatisk skal idmmes bder .
En ny ERM er ndvendig , men br ikke vre en forudstning for at g ind i den tredje fase .
Det Forenede Kongerige har problemer , i hjere grad politiske end konomiske , som jeg er sikker p vil blive lst med et regeringsskifte , og s bliver Det Forenede Kongerige rede til at g ind i tredje fase under en socialistisk regering .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg nsker at bidrage til denne meget vigtige debat med en rkke yderligere betragtninger , der tager udgangspunkt i det forhold , at globaliseringen af finansmarkederne gr , at den konomiske konvergens mellem medlemsstaterne under alle omstndigheder er ndvendig for at sikre en afbalanceret udvikling af finansmarkederne uden dramatiske konsekvenser for realkonomien .
<P>
Dette kan helt klart ikke gennemfres via en engangslsning , men br sikres gennem en permanent lsning .
Derfor vil det ogs vre ndvendigt at overholde konvergenskriterierne og en eller anden form for stabilitetspagt , ogs selv om man ikke bevger sig i retning af den flles valuta ; dette for ikke at udstte det europiske konomiske system og det europiske marked , som knyttes stadig tttere sammen , for risikoen for rystelser med alle mulige alvorlige konsekvenser .
<P>
Imidlertid lider konvergenskriterierne og stabilitetspagten under en approach , som jeg ville kalde regnskabsmssig , som alene er kvantitativ , og som ikke beskftiger sig med sammenstningen af indtgterne og udgifterne p de offentlige budgetter , men begrnser sig til at undersge saldiene p disse budgetter .
Hvad angr indtgterne , har Europa-Parlamentet allerede ved tidligere lejligheder - f.eks. for nylig vedrrende det indre marked - ikke alene delt Kommissionens bekymringer , for s vidt angr de negative virkninger af forskellene mellem medlemsstaterne og af den fiskale konkurrence , som findes p mange omrder , men har ogs givet udtryk for , at den europiske konomiske politik i fremtiden vil vre prget af en stor uligevgt mellem den flles monetre politik , de budgetpolitikker , der vil blive stramt koordineret i kraft af stabilitetspagten , og de vrige tilknyttede politikker , som vil vre prget af forskelle og manglende koordinering .
<P>
Der er derfor behov for en langt mere koordineret approach mellem medlemsstaterne , som br skabes naturligt og gradvis , og det samme er efter min mening ogs ndvendigt , hvad angr makrosektoren for offentlige udgifter .
I de enkelte medlemsstater skaber et sdant krav ikke kun problemer af generel art i forbindelse med ndvendigheden af at mindske statens rolle i konomien og at frigre ressourcer , som tilflyder markedet , men det skaber ogs problemer p grund af forskelle mellem de strste offentlige udgiftsomrder , nemlig social sikring , sundhedsvsen og offentligt ansatte , som med den automatik og de regler , der i jeblikket findes p disse omrder , er underlagt bestemte udgiftsmnstre , der gr , at stabilitetspagten bliver enten lidet trovrdig eller ligefrem en spndetrje , som politisk set er uacceptabel for mange lande .
<P>
Ud fra disse betragtninger nsker vi at henlede opmrksomheden p ndvendigheden af at arbejde videre ud fra denne filosofi , dels hvad angr problematikken vedrrende koordineringen af skatteindtgter , dels hvad angr ndvendigheden af at udvikle former for koordinering med hensyn til sammenstningen af de offentlige udgifter , ogs selv om dette er et meget flsomt omrde .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , en flles valuta medfrer sandsynligvis lavere renter i mange dele af Den Europiske Union .
Det irske pund , der er en af de mindre valutaer i Unionen , har undertiden vret udsat for ydre pres , som har medfrt meget hje renter .
Irlands mulighed for at komme med i en stor valutazone , der kan modst ydre pres , bifaldes af de fleste irere .
<P>
En af de strste omkostninger for de sm og mellemstore virksomheder , der jo har det strste jobskabende potentiale , er renten p den kapital , der lnes til at finansiere produktudvikling eller anskaffelse af fast ejendom og udstyr .
Ln til kb af fast ejendom er normalt den strste og dyreste udgift , som enkeltpersoner stter sig i .
Renteudsving har betydet , at ln til udvidelse af virksomheden eller til huskb har vist sig at vre et meget risikabelt foretagende , som ofte har resulteret i konkurser eller tvangssalg , nr renten er steget mere end vanligt .
<P>
En enkelt valuta ville medfre lavere renter og dermed gre det muligt for sm og mellemstore virksomheder at arbejde under mere stabile forhold og ogs mindske presset p private husejere , der skal betale af p deres husln .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , sndag aften den 24. november arbejdede KO-FIN-Rdet under en ekstraordinr samling ihrdigt p at komme julemanden en helt mned i forkbet over for italienerne og finde en genial lsning , nemlig faststtelsen af en vekselkurs p 990 for liren over for den tyske mark inden for Det Europiske Monetre Systems valutakursmekanisme ; jeg skal minde om , at vekselkursen for liren nogle f uger forinden l p 1010 til 1020 .
Dette kan give anledning til bekymring , nr man tnker p , at denne beslutning i hj grad vil svkke de lyse udsigter , der netop tegnede sig for den norditalienske eksport .
Og ikke kun det , men denne lsning indebrer en yderligere forringelse af de sm og mellemstore virksomheders indtgter , virksomheder , som i forvejen lider under et uretfrdigt skattesystem , og som nu m overveje fremtiden , og hvorledes de skal kunne overleve med et valutakurssystem , der stiller dem ugunstigt .
<P>
Den monetre konvergens i Den Europiske Union har i 1996 vret imponerende trods det uheldige konomiske klima .
Hvis dette fortstter , vil nsten alle medlemsstaterne , der nsker det , kunne indtrde i den tredje fase af Den Europiske Monetre Union den 1. januar 1999 .
Det skorter ikke p fantasi i Den Europiske Union , men derimod p konkret handling : jo snvrere fortolkningen af konvergenskriterierne og de vrige relevante faktorer er , des frre medlemsstater vil kvalificere sig , og dog vil jeg understrege , at denne fortolkning vil vre en politisk afgrelse , der skal trffes med et flertal p to tredjedele i KO-FIN-Rdet .
<P>
Hvilken mlestok vil man anvende p arbejdslshedsproblemerne , p de offentlige udgifter , p rentesatsen og inflationsraten , som i Italien har net et historisk lavt niveau alene som flge af et fald i forbruget ?
Den enkelte stats gode vilje er ikke tilstrkkelig til at sikre et fuldt medlemskab af Den Europiske Union ; ej heller er euroskatten , som Italien har foreslet , tilstrkkelig .
Det er tvingende ndvendigt , at alle stater underkaster sig p forhnd aftalte , stramme betingelser , ogs hvad angr manvremarginerne .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , de foreliggende betnkninger fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er meget betegnende og afslrende for de i jeblikket fremherskende koncepter og strategiopfattelser .
Mit virke som medlem af Europa-Parlamentet har ikke fet mig til at glemme min uddannelse i konomi og mine erfaringer som konom og lrer i konomi , og derfor er jeg mig yderst bevidst , hvad det er for vinde , der blser i jeblikket .
Det er mig sledes strkt imod at deltage i udarbejdelsen og bedmmelsen af dokumenter og beslutningsforslag , som efter titlen at dmme beskftiger sig med realkonomiske sprgsml , men i stedet fortaber sig i et vildnis af termer og koncepter som rentesatser , valutakurser , kapitalmarkeder , inflation , pengemngde , flles valuta , statutter og struktur for Den Europiske Centralbank , uforholdsmssig stort konomisk underskud og andre smtskrne nominelle overvejelser , uden at man p noget tidspunkt stder p en eneste henvisning til s vsentlige sprgsml som udnyttelse af ressourcerne , tildeling og anvendelse af produktionsfaktorer , graden af opfyldelse af sociale behov , stadier i den konomiske vkst , konomisk og social udvikling , fordeling af indkomsten , levestandard og velfrd for befolkningerne .
<P>
I mere end et rti har Kommissionen flyttet rundt med brikkerne nominel og reel konvergens ; vi har gennemget en fase , hvor disse to former for konvergens sammenblandedes , og hvor en rent nominel konvergens betegnedes som konomisk konvergens , og er nu kommet dertil , hvor  alt sttes p t brt  og kun nominel konvergens nyder prestige og er genstand for opmrksomhed , selv nr dokumenternes titel kunne give anledning til at forvente en anden indfaldsvinkel .
<P>
Efter at hensynet til realkonomiske forhold sledes er lagt p hylden , er det interessant at bemrke , at de foreliggende betnkninger afspejler den aktuelle optagethed af at ge fleksibiliteten i vurderingen af opfyldelsen af konvergenskriterierne , som i revis er blevet prsenteret som ubnhrlige og ufleksible krav for at hindre enhver mulighed for at unddrage sig en flles tvrnational strategi og en flles valutaog pengepolitik .
Men det er ikke nok !
Uden at bekymre sig om det selvmodsigende i forehavendet springer man fra forslag om strre fleksibilitet i vurderingen af opfyldelsen af kriterierne til forslag om endnu strre stivhed og ortodoksi i form af en stabilitetspagt , som lader hnt om flgerne for realkonomien .
Er denne da endnu ikke udryddet ?
<P>
De foreliggende betnkninger er karakteristiske for en bestemt tid , en moderetning , en arbejdsstil , en besttelse .
Men der vil komme andre tider .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det er positivt , at der gennem de utallige betnkninger her er mulighed for at problematisere Den Europiske Monetre Union bredere , bne horisonten af sprgsml og behandle sprgsmlene mere differentieret .
Men samtidig frer det benbart til , at kollegerne s hellere gr noget andet , og det finder jeg beklageligt i betragtning af , at der her er tale om et s altafgrende sprgsml .
<P>
Immervk kommer det her tydeligt til udtryk , at vi som Parlament vender os mod Waigels drmme om at simulere stringent opfyldelse af kriterierne ved hjlp af en europisk spndetrje , der i fremtiden skal erstatte konomisk politik i hele EU ved hjlp af en rent mekanisk bogholderpraksis . Hr .
Ribeiro har ret : Vi skal sge nye veje til at opn de traktatfstede ml , til at kunne mle MU ' en i forhold til de virkelige krav , nemlig bekmpelse af massearbejdslsheden og overvindelse af miljkrisen ; disse ml giver vi jo igen og igen frsteprioritet uden reelt at gre det .
<P>
Der findes i betnkningerne en rkke ting , vi kan stemme for , men der er nogle bne sprgsml , der ikke er behandlet : Beskftigelsesproblemer p grund af forhastet budgetkonsolidering , det skaldte fnomen  at spare sig ihjel  , hensynet til kriterier for realkonvergens ud over Christodoulous rigtige tiltag .
Der er ingen henvisning til ndvendigheden af bindende transnationale regler p social- og miljomrdet som betingelse for en fremtidsdygtig , realkonomisk udvikling , og der er ikke et ord om de forskellige tricks , renteafregninger og budgetforfalskninger , der benyttes for kun tilsyneladende at opfylde kriterierne og s , nr det kommer til stykket , tage problemerne med ind i en Monetr Union .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , man m af og til stille sig selv de mest fundamentale sprgsml igen .
Hvem nsker den monetre union i dag ?
Ikke specielt borgerne , s vidt jeg ved .
Hvor er anmodningerne fra borgere , der krver , at en monetr union indfres hurtigt ?
Hvor er disse borgeres krav ?
<P>
I virkeligheden er det nogle kosmopolitiske ideologer med nske om at lade de nationale identiteter forsvinde , der str bag projektet .
Og deres drivkrfter er de kristne demokratiske og de socialistiske regeringer i de fleste af staterne i Europa .
<P>
Den anden aktr i denne sag er de store multinationale virksomheder , der altid nsker at reducere eksistensen lidt mere af uafhngige stater , der kunne modstte sig deres beslutningsmetoder .
Endelig deltager De Forenede Stater i samme proces , for de foretrkker at kontrollere en enkelt europisk partner i stedet for flere nationale partnere .
Der er sledes en politisk vilje , det er rigtigt , men ingen konomisk ndvendighed i denne sag .
Er den monetre union konomisk ndvendig ?
<P>
Den historiske erfaring viser , at det er bedre at have en valuta , hvis territoriale anvendelse er begrnset , men som er tilpasset konomien , som det er tilfldet med den schweiziske franc for eksempel , i stedet for en valuta , der anvendes p et helt kontinent , og som er mere eller mindre godt administreret .
Den historiske erfaring viser ogs , at de nye selvstndige lande straks opretter deres egen valuta - det er uden tvivl ikke et tilflde - og ofte med succes , som det er tilfldet i Tjekkoslovakiet , Tjekkiet snarere , Slovenien eller Estland .
Det er p det tidspunkt , hvor oprettelsen af nye valutaer i steuropa stadfster adgangen til selvstndighed og frihed , at man i Vesten planlgger at afskaffe de nationale valutaer .
Hvilket paradoks !
<P>
Hvilke principper kan vi i dag inspireres af ? Hr .
Hoppenstedts betnkning anfrer med rette , at indfrelsen af euroen ikke kan gennemfres mod borgernes vilje , hvilket efter vores mening betyder , at den kun kan lade sig gre , hvis folkeafstemninger giver grnt lys til de nationale regeringer .
Det er det frste princip , der skal overholdes , i et rigtigt demokrati .
<P>
For vrigt er processen med den konomiske vkst pr. definition en proces med differentieret udvikling og en proces med divergenser .
Den konvergenspolitik , der fres med henblik p den monetre union gr imod denne naturlige virkelighed .
Livet er altid divergenser .
Konvergensen sker snarere p kirkegrdene .
Man m alts vlge mellem to prioriteter .
Enten at gennemfre den monetre union , koste hvad det vil , for s bagefter at acceptere en lav vkstrate , det er konvergensen , dvs. forkalkningen , eller ogs sge en strk og bredygtig vkst med fuld beskftigelse , hvilket forudstter , at man giver afkald p den monetre union , der ikke er en ndvendighed .
<P>
Siden 1945 er vksten i Europa , p det tidspunkt hvor den var strk , altid sket med forskellige valutaer .
De Forenede Stater havde p det tidspunkt en flles valuta og havde dog en mindre vkst .
Der er sledes ikke en forbindelse mellem konomisk vkst og monetr union .
Vores andet princip er sledes prioriteten for vksten snarere end den forenede europiske valuta .
<P>
Vores tredje princip er , at det er farligt at give stadig mere magt til de internationale teknokratiske myndigheder .
Derfor er den nuvrende proces med en monetr union antidemokratisk , antisocial og antinational .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , mine damer og herrer , komplimenterne til ordfrerne br i dag g ud over de sdvanlige formelle .
Der er virkelig tale om en historisk debat her i Parlamentet , selv om det ikke kan ses af fremmdet .
<P>
Vore ordfrere har gjort et meget vigtigt stykke arbejde , og for flere af dem , navnlig hr .
Herman og hr .
Christodoulou , er det udfrt under et uacceptabelt tidspres , som ikke br forekomme igen . Imidlertid vil jeg ogs hilse hr .
Donnellys bemrkning om , at vi er midt i en historisk debat , velkommen , og hr . Hermans inspirerede ord , der understregede , hvor vigtigt dette jeblik er , fordi vi nu kan se frem til virkeliggrelsen af den flles valuta .
Jeg synes ogs , at vor tak skal rettes til de udvalgsmedlemmer , som har arbejdet usdvanligt hrdt for dette flles ml og - forhbentlig - vil fortstte deres arbejde , indtil projektet er heldigt gennemfrt .
<P>
Vor glde burde vre og ville vre meget strre , hvis vi sammen med fremskridtene mod den monetre union ogs kunne fejre en tilsvarende succes med mindskelsen af arbejdslsheden og begrnsningen af de regionale skvheder .
Disse ting , som er nogle af Europas vigtigste ml i sig selv , isr den mindskelse af arbejdslsheden , som iflge vore erklringer - desvrre njes vi med ordene - er vort vigtigste problem , er heller ikke helt uden sammenhng med den flles valutas succes , tvrtimod .
<P>
Desvrre tegner situationen ikke srlig godt p dette omrde , hverken med det ene eller det andet , dvs. arbejdslsheden og de regionale skvheder .
Kommissr Wulf-Mathies ' seneste rapport konstaterer stagnation , hvad angr mindskelsen af de regionale skvheder , og med hensyn til arbejdslsheden , der er vokset med 600 % i Europa de sidste 30 r , er der heller ingen tegn p bedring .
Men det vrste er , at kursen henimod den flles valuta er gjort identisk med en srlig form for konomisk politik , som helt formlslst forvrrer de reelle problemer med arbejdslshed og regional skvhed .
<P>
Man siger , at denne konomiske nedskringspolitik er ndvendig for at bekmpe inflationen .
Hvilken inflation ?
Ingen fra denne flj af Parlamentet er tilhnger af inflation , som rammer arbejdstagerne frst og hrdest .
Men nr den gennemsnitlige inflationsrate i Europa stabiliserer sig omkring 2 % - med undtagelse af Grkenland , som har en hj inflation , men forhbentlig kun kort tid endnu - begynder pkaldelsen af behovet for prisstabilitet for at retfrdiggre fortsttelsen af en meget restriktiv konomisk politik at ligne de generalstabsplaner , der blev udarbejdet til slagene i den sidste krig . Vi ved alle , hvad der skete de hre , som stttede sig til sdanne planer .
Specielt foruroligende er det , at Kommissionen i stedet for at prve at finde en ny politik sender signaler , der peger p om muligt stadigt strengere foranstaltninger , sdan som det kommer til udtryk i den stabilitetspagt , som isr Christodouloubetnkningen omhandler .
Man m forst , at stabilitetspagten i realiteten ndrer protokol 5 , artikel 1 , ved at ndre underskuddet p 3 % fra referencevrdi til absolut maksimum , hvorved der faktisk skabes en ny referencevrdi p omkring 1 , 5 % .
Det br endvidere understreges , at udgifterne til offentlige investeringer ikke fratrkkes ved beregningen af dette underskud , hvilket krnker traktatens nd og p en mde ogs dens bogstav .
<P>
Jeg hber , at man i det mindste vil hre ordfreren , hr . Christodoulou , og anerkende den fraregning af forsvarsudgifter , som han har anmodet om for de medlemsstater , der af forsvarsmssige rsager er ndsaget til at bibeholde uforholdsmssigt hje militre udgifter .
Dette er imidlertid et specielt sprgsml .
De mere basale sprgsml er stabilitetspagtsprocedurens tvivlsomme legitimitet og den nring , den vil give til arbejdslsheden .
Der var medlemmer , der gav formandskabets reprsentant ret i , at et hjt beskftigelsesniveau er absolut foreneligt med lave underskud .
I en statisk verden , hvor de samme konomiske strrelser gentages r for r , hvor kapitalen ikke hobes op , hvor ingen fdes og ingen dr , er dette korrekt .
Men i den virkelige verden , vi lever i , som er i dynamisk udvikling , er det farlig ansvarslshed at hvde , at vi kan fjerne underskuddene uden herved at ge arbejdslsheden .
<P>
Vi m arbejde henimod den flles valuta ; men det skal ske med ansvarsflelse over for den europiske arbejdstager , fordi den flles valuta har brug for ham som allieret og ikke som modstander , ogs fordi det er ham , den flles valuta i sidste ende skal tjene , s den skal ikke indlede sin lbebane med at skade ham .

<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , vi befinder os i en vigtig periode med optakten til MU .
Nu er tiden inde til , at vi som Parlament skal afgive et tydeligt signal til borgerne og de finansielle markeder om euroens indfrelse og de betingelser , hvorp denne valuta vil blive indfrt .
<P>
Det frer mig til Metten-betnkningen . Her drejer det sig om flgende sprgsml .
Skal vi strbe efter et budget , som er i balance , eller tillader vi underskud p over de 3 % ?
I betnkningen siges det , at en gld p over 3 % skal vre acceptabel .
Fordelene herved , siger ordfreren , skulle vre strre end risikoen for stigende inflation i Europa .
Det tvivler jeg i allerhjeste grad p .
<P>
Var vi desuden i forbindelse med hr . Christodoulous betnkning ikke enige om , at der skal strbes efter budgetter , som nsten er i balance eller viser et overskud ?
Hr . Mettens holdning skaber efter min mening blot forvirring .
Kriterierne i Traktaten er jo tydelige nok .
Et underskud tt ved de 3 % falder ind under Traktatens kriterier og behver ikke give nogen problemer .
Desuden glder det ogs , at et underskud p 3 % klart er maksimum i stabilitetspagten , medmindre der p ny ville vre tale om usdvanlige og midlertidige omstndigheder .
<P>
Det store sprgsml er naturligvis , hvilket budskab Parlamentet har udadtil med dette dokument .
Men efter min mening skal det i det mindste vre et tydeligt budskab , nemlig , at konvergenskriterierne garanterer en bredygtig og stabil MU .
Selv nr fortolkningsmargenen anvendes i kriterierne , betyder det ikke , at dette skulle pvirke MU ' s bredygtighed og valutaen .
Den ndvendige fleksibilitet har jo to forskellige virkninger .
Ikke blot betyder den , at en medlemsstat med et offentligt underskud p f.eks. 3 , 1 % godt kan f adgang , fordi tendensen bag ved dette tal er overbevisende , men det betyder ogs at en medlemsstat , som kan reducere sit underskud med temmelig mange kunstige engangsindgreb til 2 , 8 , mske ikke opfylder kriterierne .
<P>
S er der stabilitetspagten . Her vil jeg komme ind p hr .
Christodoulous betnkning . Jeg tror , at de to vigtige sprgsml om sanktionernes omfang og definitionen af de usdvanlige og midlertidige omstndigheder hurtigst muligt skal kortsluttes og nvnes .
Forhandlingerne er allerede krt fast nogle gange p grund af dette .
Men for at kunne garantere tilstrkkelig sikkerhed og en stabil valuta og undg evige diskussioner bagefter , m disse indtil nu udefinerede begreber defineres og udformes mere prcist .
<P>
Endnu et punkt , og det drejer sig om dobbelt prisfaststtelse , Hoppenstedt-betnkningen .
Intense diskussioner med detailhandelen har overbevist mig om , at en lovbestemt forpligtelse til dobbeltpriser ikke vil vre godt .
Jeg havde en anden mening og har ladet mig overbevise af detailhandlerne om , at der er en masse andre muligheder for at lse de problemer , som forbrugerne vil stde p .
Jeg tror , at vi m arbejde hen imod et system med srdeles god information , men uden en lovbestemt forpligtelse til dobbeltpriser .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne og sige , at de har givet et vigtigt bidrag til forhandlingen om den flles valuta .
Fra et irsk synspunkt er det centrale i en forhandling om indfrelsen af den flles europiske valuta , om Irland skal g med i en sdan monetr union , hvis Storbritannien ngter at deltage i MU ' en .
Den afgrende beslutning vil snart blive truffet .
I begyndelsen af 1998 beslutter Rdet , hvilke medlemsstater der er kvalificerede til at komme med i MU ' en , hvilket sker p baggrund af opdaterede statistikker for 1997 .
<P>
Det str klart , at Irland vil kunne vre blandt de lande , som i frste omgang kan deltage i den nye europiske flles valuta .
Det skyldes , at vor gld / BNP-ratio falder rligt , og at vor konomi er steget konstant siden 1987 med hjlp fra to europiske strukturfondsprogrammer .
Den irske regering br forpligte sig til at tiltrde den flles valuta , uanset om Storbritannien kommer med .
Siden 1960 er der sket en kraftig ndring i Irlands handelsmnster .
Vor samhandel med Det Forenede Kongerige er faldet drastisk , og til gengld er vor handel med kontinentet steget .
<P>
Deltagelse i euroen betyder , at medlemskab af en strk og stabil monetr union medfrer et fald i rentesatserne p mellemlangt sigt .
Fordelene ved en flles valuta er blandt andet stigende produktivitet , beskftigelse og samhandel .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg er noget skuffet over , at den irske minister kun bliver og lytter til ordfrernes indlg og bidragene fra hovedtalsmndene .
Jeg vil gerne sige til rdsformanden , at han br lytte til alle bidragene .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , iden om Mntunionen har tre alvorlige , grundlggende fejl : Den overfrer magt fra demokratiske regeringer til en bureaukratisk og lukket institution og forger dermed det demokratiske underskud i Unionen .
Den bygger p en konstant depressionspolitik og tvinger regeringerne til passivitet over for den sociale krise , njagtig som i Tyskland i rene 1930-32 .
Men den er ogs en nationalkonomisk vildfarelse , idet den gr en detalje i konomien til et hovedsprgsml .
<P>
I en reelt sund konomi er der stigende indkomster , hj og stigende eftersprgsel , hj produktivitet , og der fres en aktiv finanspolitik af demokratiske parlamenter og regeringer .
Valutaen og renten , som her p en underlig mde gres til hovedsprgsml og drivkrfter , er i virkeligheden kun specielle faktorer , som i sidste instans er fuldstndig afhngige af frnvnte store nationalkonomiske og realkonomiske strmme .
Denne dogmatisme - Kommissionens forestillinger om rentens og valutaens betydning - betyder faktisk , at med rette kan sige , med et udtryk lnt fra den gamle , amerikanske populistiske politiker William Jennings Brian , at Mntunionen korsfster de europiske borgere p et kors af guld .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , betnkningerne af Metten , Herman , Harrison , Christodoulou og Hoppenstedt frer os til endnu en gang at behandle konvergenskriterierne og koordineringen af de budgetmssige politikker , sledes at den flles valuta kan sttes p skinner , p  euro-tunnelens  skinner .
<P>
Midt i disse offentlige finanser , hvor valutavognen frer os ind i disse budgetpolitikker , er det sprgsml , der rejser sig , flgende : Kan der stadig vre flere budgetpolitikker , nr man betragter kendsgerningerne ?
Det , man konstaterer , er faktisk en flles budgetmssig tanke med begrnsninger i udgifterne og stramhed p udgiftssiden og p indtgtssiden gede afgifter , for eksempel hr . Prodis Europaskat .
Man har det samme budget i Italien , Frankrig , Spanien og Grkenland med de samme konsekvenser , en million demonstranter i Rom , lastbilerne i Frankrig og arbejdslshed overalt .
<P>
Da denne politik tydeligt er en politik imod naturen , m den plgges .
Derfor sanktionerne : Udvidelsen af artikel 104 C , stk . 9-11 .
Derfor - det er en nyhed - en budgetmssig strafferet med en forbedring , nemlig stabilitetspagten , Kommissionens to forslag til forordning og ndringsforslagene .
Nr budgetpolitiet sledes arresterer en eller anden i en budgetmssig beruselsestilstand , blser vedkommende i en ballon , og hvis den overstiger de tre BNP-punkter , ja s fr folket en bde .
Og hvis den nogensinde er p 0.5 BNP , kan man forestille sig et folk , der er dmt til at betale en bde p 80 milliarder francs , et rs indbetalinger til Det Europiske Fllesskab .
Hvorfor ikke ?
Alt dette naturligvis med en uafhngig Centralbank .
<P>
Den lille del af det asiatisk-europiske kontinent , der har opfundet demokratiet , genopdager oligarkiet i centralbankens direktion med en ynkelig teoretisk berettigelse : Teorien om de rationelle foregribelser ville aktrerne foregribe .
Og hvad hvis de ikke havde tillid til Centralbanken , hvis den var i hnderne p de offentlige myndigheder , der ville risikere at foregribe i den forkerte retning ?
Det er sledes ndvendigt , at den er uafhngig altid med det ynkelige billede , der viser , at der , hvor centralbankerne er uafhngige , er der mindst inflation .
Sdan er det .
<P>
Det eneste , man glemmer , er , at alt afhnger af hvert lands politiske historie .
I Frankrig er det historien om Vincent Auriol : Bankerne , dem lukker jeg , bankfolkene , dem lukker jeg inde .
Og da man ikke glemmer denne historie , gr man ind i en rkke tragedier .
Frste tragedie , den alvorligste , er en overfrt neurose .
Tyskland har en neurose , det har haft siden Weimar , som ogs blev bekrftet af genforeningen , med det asymmetriske chok .
Tyskland er bange for inflationen .
Derfor disse behandlinger , derfor Grundgesetz , der giver Centralbanken forpligtelsen til at sikre prisstabilitet .
<P>
Men Frankrig har en anden neurose , det er den sociale kamp , det er klassekampen . Det er ikke , fordi hr .
Kohl er overvgtig , at hr .
Jupp skal p afmagring . Det er to forskellige historier .
<P>
En anden tragedie er glidebanetragedien .
Den flles valuta indebrer en flles beskatning , ellers erstatter man de valutamssige devalueringer med de skattemssige devalueringer .
Og endelig den mest dramatiske tragedie , det er , at markedet er et verdensmarked , og at den flles valuta kun er europisk .
I Singapore drejer det sig ikke om en europisk flles valuta .
I slutningen af 2000 vil det ikke dreje sig om en europisk flles valuta .
<P>
Hr. formand , jeg slutter her , det er tragedien med de dde stjerner .
Nr lyset fra en stjerne nr os , er stjernen allerede dd .
Den europiske strategiske stjerne er dd i det jeblik , hvor Europa realiseres .
Det bestr i at komme tilbage til fremtiden med mrkt lys .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , der er jeblikke , hvor man m tvinge skbnen .
De gr hastigt fremad , hr. kommissr , for at overholde fristerne i Maastricht-traktaten .
Denne hastighed er mske ndvendig . Den er ikke uden risici .
Det Europiske Rd i Madrid erkendte ndvendigheden af at skabe en juridisk sikkerhed i indfrelsen af den flles valuta . Hr .
Herman har berettet om to forordninger , der omhandler et vist antal problemer .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har ikke villet afgive en udtalelse p de forhastede betingelser for hringen af Parlamentet .
Det er dog ikke desto mindre bekymret med hensyn til et vist antal punkter , som jeg gerne vil gre opmrksom p .
<P>
Jeg er ikke sikker p , hr. kommissr , at den juridiske sikkerhed ser sin fordel i ndringen af betegnelsen for den flles valuta , gennem en forordning baseret p artikel 235 og teknikken med fortolkningen af traktaten .
Jeg mener , at en pyntning p traktatens tekst ville have vre mere tilrdeligt .
Det er hr . Hermans mening , han er enig i denne sag .
Det er ogs opfattelsen hos mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , det er endvidere opfattelsen for eksempel hos hr . Badinter i det franske senat den 6. oktober 1996 .
Man m indrmme , at der i det mindste er tvivl .
<P>
De mener , at den politiske risiko ved en revision af traktaten er strre end den juridiske risiko ved de senere procedurer .
Jeg forstr Dem .
Men lad os ikke tale om juridisk sikkerhed , nr der venter os en storm af klager over usikre resultater .
Navnlig de to forordninger er tavse om det vsentlige problem med forbrugernes juridiske sikkerhed .
De opfylder de legitime forventninger i bankkredse , hos valutaoperatrer og de overordnede konomiske aktrer . Men der er ikke tale om den almindelige borger .
<P>
Men de juridiske problemer er betydelige .
Det opdager vi hver dag ; s sent som i gr i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vedrrende en tekst om forbrugsln .
Jeg citerer i flng : Den dobbelte prismrkning , der i vid udstrkning er behandlet , overfrsler over grnserne , priskontrol og etablering af effektive klagemuligheder for krnkede forbrugere , bekmpelse af forfalskning i et flles marked , men af femten separate strafferetlige systemer , bekmpelse af svig .
Til denne liste vil jeg tilfje tvetydigheden af den korte artikel , der omhandler kontrakter i national valuta , hvilket er tilfldet i langt de fleste tilflde af kontrakter i dag .
<P>
Disse betydelige vanskelige problemer kompliceres af juridiske instrumenter til ivrksttelse , frste sjle , tredje sjle , og af den vanskelige fordeling af juridiske kompetencer og politisk ansvar mellem Fllesskabet og medlemsstaterne .
Men disse sprgsml fr ikke begyndelsen p et svar i de tekster , vi har fet forelagt .
<P>
Vi forventer ikke i dag lsninger af Dem , men en forpligtelse til en metodologi og en tidsplan .
Operatrernes juridiske sikkerhed er naturligvis ndvendig , men vi har ikke ret til at forsmme Unionens almindelige borgeres tillid .
Det ville vre uacceptabelt og uforsigtigt .
Ellers vil den folkelige sttte til euroen , som formanden , hr . Quinn , erindrede om betydningen af for lidt siden , forsvinde , og vi vil igen have det frygtelige scenario , som den foregende taler muntrede sig med at genopfriske .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , nu da tidspunktet for indfrelsen af den europiske flles valuta rykker nrmere , er der grund til at udtrykke tilfredshed med de fordele og den sikkerhed , den vil medfre .
Men samtidig er der grund til get opmrksomhed og overvgning af , at processen forlber gnidningslst , ogs efter at euroen er sat i omlb .
For Portugals vedkommende vil de fordele , der er forbundet med en flles valuta , vre yderst mrkbare , da den portugisiske konomi er meget ben over for omverdenen med en grad af handelsmssig benhed , som kun overgs en smule af Benelux-landene , Irland og et af de nordiske lande ; i Portugal er sm og mellemstore virksomheder i overtal , og de er under de nuvrende forhold udsat for srlig store ulemper i form af transaktionsomkostninger , usikkerhed og omregninger , fordi der findes s mange forskellige valutaer i Europa .
<P>
Det glder mig derfor overmde meget , at det i en nylig beretning fra Kommissionen erkendes , at Portugal efter alt at dmme vil indtage en frerposition , for s vidt angr opfyldelsen af de i Maastricht fastsatte konvergenskriterier .
Dette positive resultat skyldes en vellykket indsats i de seneste r , der har bevirket , at inflationsraten , der i 1985 var p 24 , 7 % , er faldet fra 13 , 4 % i 1990 til 2 , 6 % i 1996 , at forskellen i rentesats i forhold til gennemsnittet i Den Europiske Union er faldet fra 7 procentpoint til under 3 point , budgetunderskuddet til 4 % , og at den offentlige gld , der stadig er hjere end 60 % af BNP , vil udvise en faldende tendens i 1996 / 1997 .
P trods af alle disse tiltag er arbejdslshedsprocenten , der dog udviste en mindre stigning i 1994 , fastholdt p lidt over 7 % , det vil sige langt under gennemsnittet i Unionen .
<P>
Det skal understreges , at denne udvikling har fundet sted p trods af , at der i den omhandlede periode har fundet et regeringsskifte sted , og at den nye regering reprsenterer et andet parti end den foregende .
Til alt held for Portugal har de to successive regeringer imidlertid samme positive syn p den europiske integrationsproces , og med over 80 % af de portugisiske arbejdstageres stemmer ved det nylige valg , hvor den europiske integrationsproces var et centralt element i valgkampagnerne , kan det tilmed siges , at disse stemmer er udtryk for den portugisiske befolknings klare tilslutning .
<P>
Portugal vil sledes kunne deltage i den flles valuta , men kan ikke af den grund undlade at tage hensyn til det forhold , at det vil vre en fordel for landet selv og for Den Europiske Union som helhed , at det strst mulige antal lande deltager , som det med rette understreges i hr . Mettens betnkning , da det kun sledes vil vre muligt at undg de risici og ulemper - konkurrenceorienterede devalueringer - som uanset de fastsatte forbud og sanktioner kan risikere at blive gennemfrt i de ikke-deltagende lande .
Med deltagelsen af et s stort antal lande som muligt vil euroen f strre vgt i verdenskonomien , hvilket er i alles interesse .
<P>
En strk europisk valuta vil under alle omstndigheder forudstte en reel tilnrmelse af konomierne .
Det er sledes i alles interesse , at strukturpolitikkerne viderefres - og styrkes - og at der slkkes p kravet om additionalitet , sledes at de bestrbelser , der skal udfoldes i de forskellige lande , ikke lgger hindringer i vejen for den nominelle konvergensproces , som skal fortsttes , ogs efter at den flles valuta er sat i omlb .
Hermed vil euroens accept i den brede offentlighed desuden blive styrket , da den , ud over alle de kostbare oplysningskampagner , vi mtte ivrkstte , i forlngelse af mere realistiske politikker vil kunne fles som en faktor , der bidrager til fremskridt og socialt velfrd .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i eftermiddag har vi frst og fremmest drftet Den Monetre Union som et teknisk og juridisk sprgsml .
Men det er i virkeligheden et hjst politisk sprgsml , som ydermere ikke er afgjort endnu .
Der er sagt meget her om ndvendigheden af folkelig tilslutning og om , at man skal lytte til borgerne , selvom alle ved , at befolkningens flertal i en lang rkke medlemslande i dag er modstandere af den flles mnt .
Hvis vi mener det alvorligt , at man skal lytte til borgerne , m vi give dem mulighed for at give deres mening til kende gennem en folkeafstemning .
Derfor vil jeg gerne komplimentere det britiske Labour-parti for at have lovet , at der vil blive afholdt en folkeafstemning ; flere andre lande burde gre det samme .
<P>
Den flles mnt er grundlggende et politisk projekt .
Kun meget f vgtige argumenter taler for Mntunionen .
Den svenske regering nedsatte et udvalg bestende af en rkke fremstende nationalkonomer , som skulle undersge , hvordan Mntunionen ville pvirke den svenske konomi .
Udvalget fremlagde for nylig resultatet af sit arbejde .
Det pegede p , at der ville vre en rkke meget begrnsede fordele , men ogs nogle meget store konomiske risici .
Navnlig understregede det sandsynligheden af en dramatisk forgelse af arbejdslsheden .
I dag er det i praksis helt usandsynligt , at Sverige tilslutter sig Mntunionen fra dennes eventuelle begyndelse i 1999 .
<P>
MU drejer sig imidlertid ikke kun om fremtiden , men ogs om vor hverdag lige nu .
MU ' s konomiske politik dominerer jo Vesteuropa allerede i dag .
Resultaterne er ikke imponerende : faldende vkst , ringe vkst og svag eftersprgsel i konomien .
Prisen er hj arbejdslshed .
Medlemsstaterne opfylder konvergenskriterierne ved at gennemfre drastiske sociale forringelser og undvendige privatiseringer .
Prisen for den dogmatiske MU-politik betales af de arbejdslse og af dem , som rammes af disse sociale nedskringer .
Gennemfres Mntunionen , vil der blive skabt et system uden for demokratisk kontrol , hvor den konomiske udvikling styres af en traktattekst , en stabilitetspagt og en uafhngig centralbank .
Men at sprge vlgeren ved almindelige valg , hvad han mener om den konomiske politik , vil ikke lngere vre interessant .
Derfor er Mntunionen en uacceptabel afdemokratisering .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , konvergenskriterierne er i dag genstand for drftelser i et negativt konomisk klima , hvilket tvinger os til ikke at gre op med den strenge aritmetiske logik ; men jo strengere denne logik overholdes , des frre vil de medlemsstater vre , der kvalificerer sig .
Selv om man kan konstatere en imponerende grad af nominel konvergens , m vi understrege , at mindst ti lande i realiteten ikke vil vre i stand til at opfylde alle de konvergenskriterier , der er ndvendige for at igangstte Den konomiske og Monetre Unions anden fase .
En snver aritmetisk fortolkning af konvergenskriterierne ville derfor ikke kun vre i modstrid med traktatens nd , men ville vanskeliggre vejen frem mod Den Monetre Union .
Desuden ville en alt for snver fortolkning kunne medvirke til at skabe en klft i det indre marked og ge muligheden for en opskrivning af euroen , medens en mere afbalanceret fortolkning ville mindske problemet med en spaltning af det indre marked og nedstte risikoen for , at man overvurderede euroen .
<P>
Hertil kommer , at selv Tyskland , som rejser sprgsmlet om den flles valuta som Europas ansigt udadtil , ikke opfylder konvergenskriterierne fuldt ud : specielt i 1996 ligger forholdet mellem bruttonationalproduktet og den offentlige gld p omkring 3 , 5 til 4 % .
Og jeg skal minde om , at Frankrig p statsbudgettet har opfrt den positive balance for et halvoffentligt privat selskab for at n frem et forhold p 3 % mellem bruttonationalproduktet og den offentlige gld .
<P>
Lad os ikke glemme , at arbejdslsheden , som aldrig fr har vret s hj som nu - omkring de 12 % - ikke tler en yderligere stigning gennem skattestigninger for de produktive erhverv i medlemsstaterne ; navnlig ikke i Italien .
Det ville medfre en konjunktur , som netop helt klart ville bevirke en stigning i arbejdslsheden .
<P>
Derfor - enten br konvergenskriterierne ndres , eller ogs - og endnu bedre - br ikrafttrdelsesdatoen for Den Monetre Union , som i jeblikket er den 1. januar 1999 , udskydes to r .
Dette er en realistisk og strkt europisk holdning , for s vidt som den tager hensyn til ndvendigheden af at skabe et Europa , der rummer alle de lande , der danner grundstammen i Europa i det jemed at sigte imod ikke alene et kbmndenes Europa , men ogs imod et stort Europa , der hviler p en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , p en flles kamp imod den organiserede kriminalitet og narkotika og p et konomisk samarbejde .
<P>
De sande euroskeptikere er dem , der stiller alt for skrappe betingelser for at hindre dannelsen af et stort politisk Europa , der alene er muligt gennem en integration af de Femten her og nu ; de sande euroskeptikere er dem , der nsker et Europa med to eller tre hastigheder eller med variabel geometri .
P den mde vil integrationen g i vasken , og det vil ikke vre til gavn for de europiske borgere , men for de lande , der har den strkeste konomiske og politiske lobby , og som i perfekt samklang med forsvaret af USA ' s lederskab nsker at pleje deres egne sm interesser .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge mine tre minutter om frdiggrelsen af MU ' en og indfrelsen af euroen til at sige , at jeg er enig i mlet , bekymret med hensyn til de benyttede metoder og i tvivl med hensyn til resultaterne , hvis det politiske og sociale Europa ikke hurtigt fuldender den igangvrende konomiske og Monetre Union .
<P>
For det frste , enighed om mlet .
Det er faktisk ndvendigt at fuldende MU ' en .
Euroen skal indfres inden for de fastsatte tidsfrister .
Det er det absolut ndvendige supplement til det konomiske Europa , det store marked og den fri bevgelighed .
Jeg vil tilfje , at euroen kan for de europiske borgere vre en fantastisk foreningsvektor og et grundlggende element for europisk borgerskab .
Jeg gr sledes personligt ind for euroen .
<P>
Men for det andet ledsages enigheden om mlet af en bekymring med hensyn til metoderne .
En for streng fortolkning af konvergenskriterierne , en manglende politisk og social indfaldsvinkel til denne konvergens har allerede nu en dobbelt ulempe .
Frst bruges disse kriterier i dag som syndebuk for alle vores vanskeligheder i de femten lande .
Man siger , at de er ansvarlige for arbejdslsheden , og i Frankrig for vanskelighederne for de offentlige tjenester .
Disse kriterier risikerer for vrigt at skrmme for mange lande bort , navnlig alle Unionens sydlige lande .
Det er sledes ndvendigt , og jeg er ikke den frste , der siger det , med en mindre monetaristisk indfaldsvinkel til konvergensen , der for vrigt er ndvendigt for vore femten landes konomier .
Jeg vil tilfje , at en stram stabilitetspagt med tal p ville faktisk indfre et nyt kriterium i det jeblik , hvor det ville vre ndvendigt med mere fleksibilitet for de kriterier , der allerede er besluttet og godkendt af De Femten .
Ikke alene ville det vre en fejl p et tidspunkt , hvor man har det vanskeligt med at overholde de frste , men man kunne ogs sprge sig selv om lovligheden af denne type pagt uden en ny godkendelse af de femten nationale reprsentationer .
<P>
For det tredje , enighed om mlet , bekymringer om metoderne og tvivl om resultaterne .
Lad os passe p , kre kolleger , nr vores offentligheder bliver mere og mere tilhngere af euroen , lad os passe p , at den europiske maskine ikke blokeres p grund af arbejdslshedens delggelse og virkninger p vlgernes valg i vores forskellige lande .
Lad os passe p , at en for teknokratisk lsning ikke skrmmer landene i syd .
Lad os til sidst navnlig passe p , at det konomiske og finansielle Europa ikke bliver Europas politisk og srlig socialt faderlse barn .
Det er sledes ndvendigt , at regeringskonferencen inden 1998 munder ud i et politisk og socialt Europa for borgerne .
Og det er man i dag meget langt fra , kre kolleger .
<P>
Til sidst ganske kort : For at n et ml , man i vid udstrkning er enig om , euroen , m man sledes have mere fleksibilitet i konvergenskriterierne , ikke tilfje flere , bekmpe arbejdslsheden , fattigdommen og kmpe for de offentlige tjenester og navnlig opbygge grundlaget for et strkt politisk Europa med frivillige og dristige sociale politikker .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , det er nogle meget vigtige betnkninger vedrrende den fremtidige konomiske og Monetre Union , vi skal stemme om i morgen .
Jeg vil i den korte tid , jeg har til rdighed , koncentrere mig om hr . Mettens betnkning og navnlig dens diskussion af et af de efter min mening vigtigste konvergenskriterier , nemlig inflationskriteriet .
<P>
Dette kriterium er ikke et regnskabsmssigt kriterium i samme forstand som rentesatsen .
Det er et statistisk kriterium , som fremkommer p grundlag af en statistisk metode .
Jeg benytter mig af kommissr de Silguys tilstedevrelse til at erindre om , at i Tyskland beregnes inflationsraten ikke ved en simpel aritmetisk operation .
Inflationen i Bayern er ikke kvivalent med inflationen i de sm delstater .
Inflationen er et vejet gennemsnit i forhold til den enkelte delstats betydning .
Sdan beregnes inflationsraten i Tyskland svel som i Spanien , og sdan beregner Eurostat inflationssatsen i Europa .
<P>
P baggrund af et svar fra kommissionsmedlem de Silguy , hvori han foreslog , at det omhandlede konvergenskriterium kunne beregnes som en strengt aritmetisk gennemsnitsvrdi af de tre lande med den laveste inflation , stillede jeg sammen med nogle kolleger et ndringsforslag , der tager hensyn til , at inflationskriteriet er et udprget statistisk kriterium .
Ligesom i Tyskland m inflationen beregnes som et vejet gennemsnit , gennemsnittet for de tre lande med den laveste inflation skal ogs vejes .
Jeg nsker ikke at svkke konvergenskriterierne .
Jeg nsker derimod at undg , hvad der efter min mening er naturstridige fortolkninger .
<P>
Den 19. november udtalte hr . Franchet , direktren for Fllesskabets Statistiske Kontor , at han anvender en vejet formel til at beregne inflationen , og at han , hvis man sprger ham , vil foresl et vejet gennemsnit for de tre lande med den laveste inflation .
De lande , som udfolder store bestrbelser for at opfylde konvergenskriterierne , har ret til at krve , at Kommissionen anlgger en loyal , ikke naturstridig fortolkning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er vigtige sprgsml for de europiske borgere og for Europa , der er p dagsordenen i dag .
Efter min mening vil indfrelsen af den flles valuta vre et strkt fundament , ikke alene for virkeliggrelsen af et reelt indre marked , men ogs for at skabe opsving i konomisk vkst , investering og beskftigelse .
Og den vil i sig selv vre et symbol , som forener alle de europere , som efter 1999 kan og nsker at indfre euroen .
Af disse grunde er det vigtigt , at Portugal fortstter bestrbelserne p at opfylde konvergenskriterierne med henblik p at komme med i den frste fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Der er rettet megen kritik mod konvergenskriterierne og forslaget om indgelse af en stabilitetspagt med henblik p at f Den konomiske og Monetre Union til at fungere .
Efter min mening skyldes denne kritik i langt hjere grad den ufleksible fortolkning , som nogle lgger ned over Maastricht-traktaten , end det , der i velovervejede , fornuftige og politisk korrekte vendinger rent faktisk str i traktaten .
Jeg vil i den forbindelse overstte , hvad den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt har skrevet i et brev til direktren for Bundesbank , som er offentliggjort i  Le Monde  .
Heri hedder det :  Deres insisterende og inopportune udtalelser gr ikke alene disse upopulre , hvilket De accepterer , men gr ogs Tyskland som sdan upopulr , hvilket vi ikke fortjener og heller ikke er rede til at acceptere .
 Hvad Europa mangler , er efter min mening at virkeliggre den s hjt nskede sociale , konomiske og monetre konvergens p fornuftige betingelser .
Med eller uden Maastricht er det uomgngelig ndvendigt at nedbringe den offentlige gld , inflationen og rentesatserne .
Det er netop , fordi disse ml endnu ikke er net , at vi kmper med de problemer , vi nu klager over - som f.eks. lave vkstrater og hje arbejdslshedsprocenter .
<P>
De betnkninger , der er emnet for denne forhandling under t , omhandler forskellige aspekter ved indfrelsen af euroen , som behandles med en benhed , en politisk klgt og en teknisk kompetence , som vil gre dem mere acceptable og forstelige for Den Europiske Unions borgere .
Jeg vil gerne takke ordfrerne for deres arbejde og for deres indsats for at n frem til brede konsensusforslag , som jeg hber Parlamentet vil vedtage .
Disse betnkninger tjener Europa-Parlamentet til re og br fungere som basismateriale for finansministrenes og statschefernes forberedelser af de rdsmder , der i nrmeste fremtid skal afholdes i Irland .
<P>
Da det ikke er muligt p s kort tid at komme ind p alle de behandlede emner , vil jeg kort omtale nogle aspekter , som efter min mening er fundamentale , nemlig de nationale parlamenters deltagelse i og medansvar for stabilitetsprogrammerne og den multilaterale overvgning , der skal gennemfres .
Endvidere finder vi det vigtigt , at der i Kommissionens forslag indfjes en ny artikel om Samhrighedsfonden , hvori det fastsls , at denne viderefres i den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , s lnge de udviklingsforskelle , der l til grund for oprettelsen af denne fond , stadig gr sig gldende , og at bevillingerne til og anvendelseskriterierne for Samhrighedsfonden faststtes ved en rdsforordning .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , meget af det , der str i disse fem betnkninger , er godt , og det skyldes naturligvis , at vi socialister vandt afstemningerne i konomiudvalget .
Jeg og nogle af mine kolleger fra det svenske Socialdemokrati vil imidlertid hverken stemme for eller imod betnkningerne af Metten , Christodoulou og Herman .
Vort standpunkt i dette sprgsml hnger sammen med , at vi ikke tror p , at MU-projektet er konomisk sundt .
Det er en opfattelse , som deles af strsteparten af den svenske befolkning og , tr jeg pst , strsteparten af den vestlige verdens nationalkonomer .
<P>
Der er jo en indlysende fare for , at MU frer til stigende arbejdslshed .
Der er to rsager til denne fare .
For det frste at inflationsbekmpelsen overordnes alle andre konomiske mlstninger .
Det fr arbejdslsheden til at stige , dog ikke p grund af Phillips ' simple forbindelse mellem inflation og arbejdslshed , men p grund af den blotte kendsgerning , at nulinflation fr visse virksomheder til at gennemfre direkte lnsnkninger for at tilpasse de relative lnninger til udbud og eftersprgsel .
Den anden rsag er den mangel p fleksibilitet , som fastlsningen af vekselkurserne vil medfre .
Denne mangel m p lngere sigt kompenseres af noget andet , enten lntilpasninger eller arbejdskraftmigration ; det betyder p det konkrete plan , at den arbejdslse tekstilarbejder i Manchester skal tage et job som edb-konsulent i Milano .
Jeg tror ikke p dette .
MU er et hjrisikoprojekt , og det er de lavtlnnede og lavtuddannede , der skal lbe risiciene .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne advare mod stabilitetspagten .
Det centrale i denne pagt er , at lande , der fr konomiske problemer , skal idmmes bder .
Dette vil forvrre problemerne , ikke lse dem .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , at vi i dag behandler flere betnkninger vedrrende Den konomiske og Monetre Union viser , at Parlamentet tillgger overgangen til den flles valuta stor betydning .
Jeg takker ordfrerne og vil i det efterflgende beskftige mig med forskellige sprgsml i forbindelse med stabilitetspagten .
<P>
Indledningsvis finder jeg det p sin plads at erindre om nogle overvejelser vedrrende budgetstabilitetskriteriet , som hyppigt glemmes p trods af deres indlysende relevans eller mske netop af denne grund .
For det frste at konvergenspolitikken , for s vidt angr kriteriet om offentlige underskud , i sig selv er god ; med eller uden Maastricht er det , som formanden for Rdet af konomi- og Finansministre , hr . Quinn , har sagt i dag , et ml i sig selv .
<P>
En situation , hvor mere end 5 % af BNP hvert r gr til at betale renter af gld , i nogle tilflde endda over 10 % af BNP , er uholdbar .
Bestrbelserne p at konsolidere budgetterne er sunde i sig selv med henblik p at sikre en bredygtig vkst .
Hvad tidsplanen for gennemfrelsen af Den Monetre Union har bidraget med , er dels et incitament til at fuldfre opgaven uden alt for store forsinkelser og dels at sikre , at processen gennemfres p samordnet vis i alle medlemsstaterne .
<P>
For det andet skal der i forbindelse med stabilitetspagten - som ogs er omtalt i traktaten - tages hensyn til , at det i hjere grad end en rigoristisk opfyldelse af kriteriet om , at budgetunderskuddet hjst m vre p 3 % af BNP , er vigtigt , at der vises evne og politisk vilje til p et bredygtigt grundlag at fastholde en balance og undg et uforholdsmssig stort budgetunderskud .
Det er i denne nd , Kommissionen har fremsat sit forslag om en stabilitetspagt , hvori nogle af kanterne i det frste tyske forslag er slebet af .
<P>
Betnkningen fra Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik sttter i alt vsentligt Kommissionens forslag og tilfjer nogle aspekter , som jeg gerne vil uddybe .
konomiudvalget ppeger sledes , at det er ndvendigt at tage hensyn til konjunktursvingninger ved vurderingen af , om 3 % -kriteriet er opfyldt .
Det andet punkt vedrrer stabilitetskravet og de offentlige investeringsudgifter , idet 3 % -kriteriet i mange lande forsges opfyldt gennem overdreven nedskring i de offentlige investeringsudgifter , og klart nok kan denne praksis ikke fortstte , uden at fremtiden for vore konomier sttes p spil .
Derfor sttter vi helhjertet ndringsforslagene om , at der sondres mellem lbende udgifter og offentlige investeringsudgifter ved vurderingen af det enkelte lands offentlige underskud .
<P>
Endelig vil jeg omtale Samhrighedsfonden , som fire medlemslande som bekendt er omfattet af .
Denne fond blev oprettet i den nuvrende konvergensfase som et instrument til at modvirke konvergensbestrbelsernes eventuelle negative virkninger p de offentlige investeringer i de svageste konomier .
<P>
Den filosofi , som l til grund for oprettelsen af Samhrighedsfonden , der gr ud p at sttte er ndvendig i den nuvrende konvergensfase , er fortsat gyldig i forbindelse med stabilitetsprogrammerne , som ogs fremover vil krve en meget stor indsats for at opfylde budgetkriteriet i de skaldte samhrighedslandes konomier .
<P>
Som folkevalgt reprsentant for et af samhrighedslandene har jeg under henvisning til det solidaritetsprincip , som Parlamentet s ofte har slet til lyd for , flt mig forpligtet til at insistere p dette punkt , der da ogs er blevet indfjet i konomiudvalgets ndringsforslag , som jeg hber plenarforsamlingen vedtager i morgen .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , de foreliggende betnkninger udgr en betydningsfuld etappe i uddybningen af den europiske integration .
Indfrelsen af euroen og dens ledsageforanstaltninger er et konsekvent skridt i retning af virkeliggrelsen af det indre marked for sledes at generere dette markeds positive effekter ssom gede erhvervsmssige aktiviteter , beskftigelse og social stabilitet samt for i sig selv at styrke Den Europiske Unions dynamik .
Men denne fremstilling af euro-potentialet skal ikke sprre udsigten til vsentlige aspekter ved indfrelse af euroen , i srdeleshed til den politiske og sociale dimension i ikke s f tekniske afgrelser .
<P>
Europas borgere vil mle euroen og hhv . Den Europiske Union og os parlamentarikere i forhold til beskftigelsen eller arbejdslshedens omfang og i forhold til den sociale stabilitet .
Euroen betyder vsentlige lettelser for erhvervslivet , er en vsentlig faktor med henblik p at opn prisstabilitet og forudse operationerne samt hmmer spekulationsrisikoen .
Desuden sikrer den Unionen mod alt for kraftige dollarsvingninger og stabiliserer den internationale valutastruktur .
<P>
Omrdet Europa vil dermed entydigt f strre betydning .
Men hvis Den Europiske Union og EuropaParlamentet nsker at fremtrde trovrdigt og vi ikke nsker at drive frustrerede borgere , der lever i frygt for deres arbejdsplads , i armene p populistiske forfrere , s skal de positive virkninger af euroens indfrelse ikke kun komme erhvervslivet til gode , men isr ogs arbejdstageren i det sociale Europa .
<P>
Det vil vise sig , om de kristelig-sociale og konservative politikere reprsenterer borgerne eller i virkeligheden kun er sndagsprdikanter , nr det glder sociale anliggender .
Det vil ogs vise sig , om de liberale politikere ofrer deres principper for det absolutte hjeste ml , nemlig pengestabilitet , uden hensyn til beskftigelsen og de sociale konsekvenser .
En rent matematisk fortolkning af konvergenskriterierne , der kun er relateret til pengevrdien , ville vre recessionsskrpende .
Den skrper kun presset p arbejdstagerne p arbejdsmarkedet .
Den sledes lovpriste etableringsfrihed ville mutere til stadig migrationstvang til aktuelle erhvervscentre .
<P>
For at opn en positiv dynamik er det ndvendigt , at et strst muligt antal lande deltager lige fra begyndelsen i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Bder som sanktionsmekanismer er kontraproduktive , beskftigelsesfjendtlige og imod enhver konomisk dynamik .
Ogs andre kohrensmekanismer - eventuelt tab af stemmeret i valutapolitiske sprgsml - ville vre tilstrkkelige .
<P>
Hvis midler alligevel fres tilbage til EU-budgettet , skal de bindende anvendes til arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger .
Naturligvis m omstillingen til euroen ikke gennemfres af banker i den offentlige sektor eller andre virksomhedsomrder p bekostning af forbruget .
Endelig skal der ikke mindst gres opmrksom p Den Europiske Centralbanks ansvar for hele samfundet , der gr ud over forpligtelsen til at sikre den rene prisstabilitet .
Derfor er det ndvendigt at skrpe forpligtelsen til at aflgge beretning over for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , ogs jeg vil indlede mit indlg med at takke forfatterne til nrvrende betnkninger , som omhandler ndvendigheden af at gennemfre Den konomiske og Monetre Union p de i Maastricht-traktaten fastsatte betingelser og i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan , sledes at der kan fres en politik til sttte for den realkonomiske udvikling , som kan ge de konomiske aktrers tillid svel som omfanget af job- og vkstskabende investeringer .
<P>
I forbindelse med forberedelsen af den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union er der visse forhold , der skal tages i betragtning , navnlig de strukturelle ndringer , der har fundet sted p finans- og kapitalmarkederne som flge af deregulering , indfrelse af informationsteknologier og den gede gensidige afhngighed .
Der m ligeledes tages hensyn til det faktum , at udbud af og eftersprgsel efter kapital i stigende grad foregr direkte uden om finansielle formidlingsinstanser , ligesom der m tages hensyn til ndvendigheden af at indg en institutionel aftale med henblik p samordning af politikkerne , styrkelse af Den Europiske Centralbanks uafhngighed og demokratiske grundlag , som efter min mening er et helt afgrende aspekt , svel som at ge Det konomiske og Finansielle Udvalgs demokratiske ansvarlighed , hvilket i vrigt er i overensstemmelse med ordfrernes forslag .
<P>
Den flles valuta er afgjort en vigtig ramme for den europiske opbygningsproces .
Men det ville vre dumt af os at stille os tilfreds hermed og indskrnke den europiske integration til en konomisk og finansiel konstruktion .
Den europiske befolkning nsker et Europa , der er andet og meget mere end dette .
Europa m sidelbende med udviklingen hen imod Den konomiske og Monetre Union udvikle sig i dybden p det politiske plan og aldrig tabe den sociale samhrighed af syne .
Ingen europer ville i dag kunne begribe , at de samme instanser og personer , der har vist sig i stand til at faststte bindende ml og politikker p det monetre og budgetmssige omrde , har kunnet vise en s stor ringeagt for de europiske borgere , at de har undladt at faststte bindende ml p det socialpolitiske og beskftigelsesmssige omrde .
<P>
Den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union str for dren .
Den flles valuta vil blive en realitet , en realitet , som jeg hilser med begejstring , men som jeg vil finde dybt foruroligende , hvis vi ikke p tidspunktet for dens ikrafttrden i de forskellige lande har en beskftigelsespagt , som udgr et hb for alle europiske borgere .
<SPEAKER ID=102 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst takke Europa-Parlamentet for dets engagement og sttte til processen med indfrelsen af euroen .
De frister , vi har fet plagt til overholdelse af tidsplanen for Den konomiske og Monetre Union har medfrt , at De skulle arbejde p srligt vanskelige betingelser , og jeg vil gerne her hjtideligt udtrykke min anerkendelse over for alle udvalgene og ordfrerne - hr . Metten , hr .
Christodoulou , hr .
Herman , hr .
Hoppenstedt og hr .
Harrison - af det fremragende arbejde , der er udfrt i sagerne , der optager os i dag .
Jeg kan forsikre Dem , hr . Christodoulou , at vi vil tage det i betragtning , sammen med det , De kaldte den positive samarbejdsnd .
<P>
To uger inden Det Europiske Rd i Dublin giver denne debat , om hvordan Den konomiske og Monetre Union skrider frem , os mulighed for at udarbejde en beretning om de fremskridt , der er sket i lbet af dette r .
Jeg vil sige , at de er betydelige , og at de er uigenkaldelige .
<P>
Glem ikke , at takket vre Parlamentets sttte blev overgangsscenariet og navnet p den europiske valuta samt arbejdsprogrammet for 1996 stadfstet af Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 .
<P>
I overensstemmelse med dette program skal vi i dag godkende alle de forberedende arbejder til indfrelsen af euroen , men ogs , det er anledningen , gre status over den udvikling , der er sket med hensyn til konvergensen .
Jeg har desvrre ikke tid til , og det beklager jeg , at gennemg de fem betnkninger og alle Deres forslag i detaljer .
Jeg vil gerne for forenklingens skyld inddele mine svar omkring to rkker af vsentlige bemrkninger , udviklingen i konvergensen og forberedelsen til indfrelsen af euroen , der vil blive gennemfrt i tide .
<P>
Inden jeg siger et ord om Kommissionens efterrsforudsigelser for 1997 , vil jeg gerne tale lidt om udviklingen af konvergensen i r .
<P>
Betingelserne fra Kommissionen og EMI vidner herom : De forskellige elementer i en vedvarende konvergens i Europa bekrftes mere og mere .
Selv om Kommissionens beretning hovedsageligt er koncentreret om de fremskridt , der er sket med hensyn til de fire - eller fem - konvergenskriterier , gennemgr den ogs , som hr . Metten nsker det , foreneligheden mellem den nationale lovgivning om nationale centralbanker og bestemmelserne i traktaten , der skal sikre uafhngigheden for det europiske system af centralbanker .
Beretningen viser , at tilpasninger af de nationale lovgivninger er ndvendige i et vist antal tilflde .
<P>
Et for vrigt vsentligt fremskridt er sket i alle medlemsstaterne , hvad angr alle aspekterne af konvergensen .
Med hensyn til inflation og rentesats er resultaterne imponerende .
Jeg vil svare hr . Poms Ruiz ved at sige , at med hensyn til inflationskriteriet giver traktaten Kommissionen valget .
Vi har benyttet et simpelt og ikke forsigtigt gennemsnit , for det er den mest gennemsigtige metode . Jeg vil tilfje , at selv med et forsigtigt gennemsnit ville resultaterne vre de samme .
Der er sledes strlende resultater med hensyn til inflation og rentesats .
<P>
Hvad angr valutastabiliteten , har tolv medlemsstater siden i sndags deltaget i EMS ' valutamekanisme .
Kommissionen glder sig over lirens tilbagevenden til EMS .
Det er et nyt positivt signal p vejen til gennemfrelsen af euroen , og jeg vil tilfje : EMS fungerer godt , for forskellen mellem de strkeste og svageste valutaer inden for EMS ' udsvingsmargen er praktisk talt halveret i forhold til for et r siden .
<P>
Med hensyn til offentlige finanser er konvergensen stadig utilfredsstillende , selv om det gr fremad , og i lighed med EMI mener Kommissionen , at kun fire lande - Danmark , Irland , Luxembourg og Nederlandene - vil have fastholdt underskuddet i den offentlige administration , i 1996 , inden for 3 % .
Kun tre - Frankrig , Luxembourg og Nederlandene - vil have en gld p under 60 % .
<P>
Derfor - og jeg fastholder dette punkt - vil Det Europiske Rd i Dublin konstatere , at der ikke er et flertal af stater , der udviser en tilstrkkelig hj grad af konvergens .
Den procedure , der er omhandlet i artikel 109 J , stk . 2 , br sledes gentages tidligst muligt i 1998 .
Det Europiske Rd vil s vre foranlediget til at trffe sin beslutning afhngig af den vedvarende hje grad af konvergens , der er gennemfrt .
<P>
Men Kommissionens forudsigelser i november mneder 1996 viser et opsving i vksten , en endnu forsigtig forbedring af beskftigelsen .
Vkstforudsigelserne : 1 , 6 % i 1996 , 2 , 3 % i 1997 og 2 , 8 % i 1998 .
<P>
Undersgelsen af bestanddelene i eftersprgslen viser , at vksten i 1997 og 1998 burde balanceres .
Eksporten vil spille en dynamisk rolle og de produktive investeringer , der burde stige med 5 % i 1997 og nsten 7 % i 1998 , skulle igen blive drivkraften i vksten .
<P>
Udviklingen i beskftigelsen mellem 1996 og 1998 vil udvise en nettoskabelse p 2 , 3 millioner jobs over tre r .
Jeg vil tilfje , at p mellemlang sigt er det kun en relativ hj og vedvarende vkst , der vil kunne nedstte arbejdslsheden betydeligt .
Det er for vrigt derfor - og jeg besvarer her flere indlg - at vi ivrkstter euroen .
Euroen kan kun tnkes i en dynamisk situation med skabelse af en stabil vkstramme , der er konstant og jobskabende .
<P>
Kommissionens forudsigelser giver en indikation af perspektiverne .
De er positive og viser , at et betydeligt antal stater er p vej til at kunne deltage i Den konomiske og Monetre Union fra starten , men jeg prciserer , at forudsigelserne ikke af den grund er en frste forudgende udvlgelse p listen over stater , der vil vedtage euroen den 1. januar 1999 .
<P>
Jeg fastholder , at overholdelsen af de konvergenskriterier , der giver adgang til euroen , vil blive kontrolleret s snart som muligt i 1998 p grundlag af de endelige tal for 1997 , men ogs efter gennemgang af medlemsstaternes tidligere og fremtidige prstationer med hensyn til de forskellige aspekter af konvergensen .
<P>
Jeg vil erindre om , at i henhold til traktaten skal de lande , der deltager i euroen , have net en hj grad af vedvarende konvergens .
Og jeg takker Dem for denne debat , der for frste gang , tror jeg , giver os mulighed for at prcisere disse ord lidt .
Til at vurdere konvergensgraden er der fem kriterier i traktaten .
Overholdelse af den ene eller den anden af referencevrdierne er ikke i sig selv en tilstrkkelig betingelse for udvlgelse .
For at sikre den vedvarende konvergens m man ikke betragte et rs prstation isoleret .
Det betyder , at ikke gentagne foranstaltninger skal ledsages af trovrdige forpligtelser om at fastholde den budgetmssige stabilitet i de flgende r .
Der vil ikke vre nogen hokuspokus .
Og her svarer jeg fru Hautala .
Klassifikationen for et r er en ren teknisk og regnskabsmssig operation .
Det er ikke en forudgende udvlgelse af overgangen til euroen .
Den varige karakter af den budgetmssige stabilitet er faktisk mlet med stabilitetspagten , der med euroens juridiske status og det nye EMS udgr de tre ndvendige forberedende arbejder til indfrelsen af euroen .
<P>
Allerfrst et ord om stabilitetspagten . Nej , hr .
Willockx , De kan vre sikker , stabilitetspagten vil ikke have en deflationskarakter .
Der er mere samstemmighed i Europa og i verden om , at den holdbare vkst kun er mulig med sunde offentlige finanser , der gr det muligt permanent at nedstte rentesatserne .
Den budgetmssige politik kunne og burde alligevel spille en stabiliserende rolle i konomien , og for at det er muligt , er det ndvendigt , at budgetterne er i balance eller har overskud .
Det er netop denne logik , der ligger bagved stabilitetspagten .
Stabilitetspagten , kan De vre sikker p , er ikke det tyske Europa , det er ikke kapitulation , det er ikke et jerngreb , det er ikke overdreven stramhed , hr . Christodoulou .
Det er den ndvendige konomiske afstivning for at kunne skabe jobs i det fremtidige Europa .
De kan vre sikker , hr . Cox , p det punkt vil Kommissionen holde kursen .
<P>
Frst og fremmest giver stabilitetspagten en pragmatisk , trovrdig , sammenhngende og afbalanceret ramme , og jeg svarer her hr .
Caudron . I overensstemmelse med traktaten - der er ingen tvivl p dette punkt , denne tekst indgr i rammerne for traktaten - er medlemsstaternes hensigt en balance i deres offentlige finanser p mellemlangt sigt for at begunstige vksten og beskftigelsen .
Og for at fremkalde alle disse gavnlige virkninger er det absolut ndvendigt , at dette ml opfyldes i lngden .
<P>
Dernst er stabilitetspagten frem for alt forebyggende .
Den skal forebygge frem for at helbrede .
Det er hele mlet med forordningen , der er baseret p traktatens artikel 103 , stk .
5. Det er takket vre de stabilitetsprogrammer , der forelgges af medlemsstaterne og godkendes af Rdet , at vi vil kunne opn det .
Og jeg kan forsikre Dem om , at Europa-Parlamentet vil blive holdt informeret herom , for de vil blive offentliggjort .
Disse programmer vil vre baseret p makrokonomiske hypoteser , der inkluderer beskftigelsen , og jeg besvarer her visse bekymringer , der er givet udtryk for .
Rdet kan til enhver tid give relevante henstillinger , s at den budgetmssige udfrelse er i overensstemmelse med mlene .
Og vi indfrer til dette forml et hurtigt alarmsystem for at opdage udskridninger .
<P>
Endelig skal stabilitetspagten ogs vre afskrkkende .
Jeg erindrer om , mske for dem , der tvivler , at et budgetmssigt underskud placerer et land , Frankrig for eksempel , i en situation som en husholdning , der tjener 13.000 F om mneden og bruger 15.500 F om mneden , og som sledes bruger 20 % mere end , den tjener . Medlemsstaterne m vre bevidste om , at en sdan overskridelse skal sanktioneres .
Og det har traktaten for vrigt bestemt . I traktatens artikel 104 findes proceduren om de uforholdsmssigt store underskud .
De kan vre sikker , hr . Watson , denne procedure er ikke mulig p grundlag af artikel 103 .
<P>
Artikel 104 C er det grundlag , som De har fet forelagt det andet forslag til forordning p , der skal gre denne procedure operationel .
Efter gennemgang af resultaterne af den budgetmssige udfrelse vil Rdet beslutte , om der er et uforholdsmssigt stort underskud eller ikke ved at tage forskellige faktorer i betragtning .
Var situationen for det betragtede r normal eller exceptionel ?
Skal underskuddet betragtes som uforholdsmssigt stort i betragtning af alle parametrene i traktaten , navnlig hvad angr investeringsudgifterne ?
Hvis der er et uforholdsmssigt stort underskud , skal der gres alt for hurtigt at udbedre det , ellers trues vksten og investeringen .
Derfor har medlemsstaten flere mneder - fra marts til december - til at vedtage de ndvendige foranstaltninger og f dem godkendt af Rdet . Jeg forsikrer Dem , hr .
Watson , om at Kommissionen overlader valget af foranstaltninger til medlemsstaten , enten nedsttelse af udgifterne eller forgelse af indtgterne , det henhrer under subsidiariteten .
Jeg vil sige , at forordningen giver tilstrkkelig fleksibilitet til at tage hjde for de forskellige nationale parlamentariske procedurer og sledes for de nationale parlamenters bekymring , hr . Christodoulou .
<P>
Hvis den pgldende medlemsstat ikke trffer nogen foranstaltning til udbedring , m den forvente , at Rdet anvender traktaten , dvs. ivrkstter en sanktionsmekanisme .
Denne mekanisme vil jeg ikke beskrive , der er blevet talt lnge om den .
Jeg vil sige , at den er afbalanceret og tilstrkkelig fleksibel .
Den er tilstrkkelig afskrkkende uden at vre for hj for ikke at vre modvirkende .
<P>
Hr . Christodoulous betnkning og de kompromisndringsforslag , der ledsager den , indgr samlet i logikken i den stabilitetspagt , der er forelagt af Kommissionen .
Det er et meget hensigtsmssigt bidrag til den igangvrende overvejelse med henblik p drftelserne p Det Europiske Rd i Dublin .
<P>
Som artikel 5 i forslaget til forordning i henhold til artikel 103 , stk . 5 viser , er Kommissionen enig i Deres bekymringer .
Den nsker , at De kan undersge resultaterne af overvgningsprocessen .
Den er for vrigt helt bevidst om ndvendigheden af hurtigt at udarbejde , som De nsker det , sit forslag til forbedring af den multilaterale overvgning for pr-in landene .
Men jeg skylder at tilfje , at den mener ikke , at det er passende at udvide anvendelsesomrdet for dette forslag ved at integrere andre politikker eller instrumenter heri end dem , der er med i stabilitetspagten .
<P>
Kommissionen nsker i det fortsatte arbejde at basere sig , s vidt det overhovedet er muligt , p Parlamentets bidrag .
Kommissionen kan sledes med hensyn til forordningen baseret p artikel 103 , stk . 5 , acceptere ndringsforslag 21 samt ndringsforslag 1 og 18 og kompromisndringsforslag 2 med nogle redaktionelle ndringer .
Med hensyn til den anden forordning , baseret p artikel 104 C , stk . 14 , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 9 og 13 samt ndringsforslag 1 og 2 med nogle redaktionelle ndringer .
<P>
Det andet forberedende arbejde , og der har vret talt meget om det , er euroens juridiske status .
Ligesom Parlamentet - og tak til ordfreren for det hurtige arbejde , han har udfrt - har Kommissionen arbejdet hrdt p dette emne og med meget korte tidsfrister .
Det forslag , De har fet forelagt , er forslaget til den nye monetre lov for Europa , den monetre lov for r 2000 .
Denne tekst , hvis vedtagelse forventes hurtigt , er faktisk et indtrngende og uopstteligt krav fra alle fremtidige brugere af euroen , der har behov for juridisk sikkerhed .
<P>
Jeg kan berolige hr . Herman : Der har ikke vret nogen kapitulation .
Jeg kan berolige hr . Cot , det hber jeg i det mindste : Kommissionen har fet alle juridiske udtalelser fra specialisterne .
Kommissionen har taget alle forholdsregler . Det er ikke en 100 % garanti mod stridigheder , men De ved lige s godt som jeg , at advokaterne lever af vores tekster , man kan alts derfor ikke forbyde .
For jeg har ogs fet foreslet et ndringsforslag , der ikke kom fra Europa-Parlamentet , og som jeg afviste , som skulle forbyde muligheden for at klage .
Jeg mente , at det mske var at g lidt for langt ad en antidemokratisk vej .
Derfor har vi prioriteret den juridiske sikkerhed , samtidig med at vi naturligvis var bevidste om , at dette ikke vil forhindre klager .
Men det er demokratiets normale liv .
<P>
Da der har vret talt meget om navnet , vil jeg bare prcisere , at navnet euro er en specifikation af det generiske udtryk ecu .
At have prciseret det , der p mange sprog kun var et akronym , et initialord , er ikke en ndring af traktaten , og vores jurister er alle enige p dette punkt .
Med hensyn til Fllesskabets valuta , hr . Herman , vil jeg svare , at den valgte indfaldsvinkel er den nationale suvernitet .
Forordningen giver en ny valuta til de suverne stater , der deltager i eurozonen .
At skrive , at euroen er Fllesskabets valuta , ville - desvrre mske - ikke svare til situationen , s lnge nogle medlemsstater vlger og fr juridisk mulighed for ikke at vedtage euroen .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med de to forslag til forordning .
Jeg vil ikke tale lnge om dette emne , fordi jeg tror , at vi er helt p det rene med deres indhold , svel med hensyn til , at Unionen frst vil f en valuta den 1. januar 1999 , og at disse tekster sigter p at sikre kontinuiteten af kontrakterne og forpligtelserne .
<P>
Det naturlige juridiske grundlag for en sdan monetr oprettelse er artikel 109 L , stk .
4. Denne artikel er imidlertid frst gldende fra ikrafttrdelsen af den tredje fase .
Derfor har Kommissionen p udtrykkelig anmodning fra de fremtidige brugere af euroen og i overensstemmelse med medlemsstaterne allerede nu foreslet at gre et vist antal bestemmelser anvendelige p grundlag af artikel 235 .
<P>
Takket vre disse to forordninger er der ingen dommer i verden , i New York eller i Singapore for den sags skyld , der kan ignorere disse regler , der skaber gennemsigtighed og juridisk sikkerhed i indfrelsen af euroen .
Dette krav er vsentligt .
Det er selve princippet i  lex monetae  .
<P>
Hr . Areitio Toledo , De kan vre forvisset , det er ikke en afslutning , det er en begyndelse .
Det vil vre ndvendigt med en kommunikationsindsats , og takket vre Deres sttte er vi begyndt , men naturligvis vil vi udvikle den , og videre end det .
Kravet om juridisk sikkerhed m ogs vre til gavn for alle borgerne .
De har ret , fru Radzio-Plath , jeg er enig i Deres bekymring .
Borgeren , det er skatteborgeren , lnmodtageren , forbrugeren .
Og denne sikkerhed skal vre til gavn for ham , uanset om det drejer sig om kontrakter , om hans opsparing , hans ln eller hans kbekraft .
<P>
Derfor har Kommissionen besluttet inden nste sommer at arrangere et mde , der er specifikt mntet p de praktiske aspekter i overgangen til euroen , navnlig dem , der interesserer handelen og forbrugerne , som Parlamentet naturligvis vil blive delagtiggjort i . Jeg tror , hr .
Garosci , at jeg kan forsikre Dem p dette punkt , lige som jeg kan berolige hr . Whitehead , alle de involverede tjenester er blevet delagtiggjort i vores ndringsforslag , og det vil de ogs blive med hensyn til de nste .
<P>
Det er frst efter en meget tilbundsgende hring af alle involverede , at de vsentlige problemer kan behandles , uanset om det drejer sig om dobbelt prismrkning , bankomkostninger , cost-benefit analyse af overgangen til euroen , omregning af priserne til euro samt bekmpelse af svig , overtrdelse eller forfalskninger .
<P>
Efter denne grundige undersgelse vil vi vre i stand til at vurdere , om fllesskabslovgivningen skal suppleres . Hr .
Cot , De bad mig om en forpligtelse med hensyn til metodologien og tidsplanen .
Jeg hber , at jeg har opfyldt Deres nske .
Jeg er enig i Deres bekymring .
Vi m sikre offentligheden med hensyn til betingelserne for overgangen til euroen og tage forbrugernes bekymringer i betragtning .
Det vil vre prioriteten for Kommissionens handling for det kommende r .
<P>
Alle disse bekymringer er vsentlige . Men de kan kun finde et svar i denne  lex monetae  , der er den monetre oprettelse af Europa , og hvis eneste forml er at give en maksimal juridisk styrke til de grundlggende principper - definition af valutaen og sikkerhed for forpligtelserne .
<P>
Kommissionen er sledes ikke i stand til at udvide anvendelsesomrdet for sit forslag .
Den kan imidlertid acceptere alle de ndringsforslag , der styrker omfanget af  lex monetae  .
Jeg tnker p ndringsforslag 3 samt ndringsforslag 1 og 2 , der er let ndret , ndringsforslagene til reglerne , der er baseret p artikel 235 .
Med hensyn til reglerne baseret p artikel 109 L , stk . 4 , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 4 samt ndringsforslag 2 , 16 og 18 med visse redaktionelle ndringer .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , takket vre Deres sttte kan den tidsplan , der er defineret af Det Europiske Rd i Madrid overholdes .
Hr . Hoppenstedt sagde lige fr , at Dublin ville blive ildprven .
Jeg nsker , at det bliver en succes , og at vi kan konstatere en enighed om substansen .
Tilbage er nu for os p det juridiske plan at trffe de ndvendige formelle bestemmelser .
Og derefter vil vi have mange andre opgaver i det nste r . Hr .
De Clercq , De nvnte ligesom visse andre de ydre aspekter ved euroen .
Jeg tror , at det nu faktisk er ndvendigt at overveje dem .
Hvis De indbyder mig til at tale om det i udvalgene , vil jeg med stor glde tage imod denne indbydelse .
<P>
Til slut synes jeg , hr. formand , mine damer og herrer , at vi i to r har vist , at vores metode med snvert samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet har bret frugt .
Institutionerne , og jeg vil tilfje Rdet og Det Europiske Monetre Institut , har endnu en gang vist deres evne til at arbejde sammen i alle europiske borgeres interesse .
<P>
Det arbejde , der er blevet udfrt gennem to r har vret betydeligt , det skal ikke skjules .
Nu skal vi bare benytte 1997 til at bringe dette nye skib i sikker havn .
<SPEAKER ID=103 NAME="Metten">
Hr. formand , jeg er stort set tilfreds med , hvad kommissr De Silguy sagde , men jeg er foruroliget over t aspekt .
Det er mske godt , hvis han hrer efter .
Det ser ud , som om han indfrer et nyt konvergenskriterium , nemlig vedvarende konvergens .
Med andre ord sagde han omtrent sdan : Opfyldelse af kriterierne i 1997 er ikke tilstrkkeligt .
Vi ser ogs p den hidtidige og den fremtidige prstation .
Jeg er foruroliget , fordi dette er en opfattelse , som jeg ogs har hrt fra en rkke nationalbankdirektrer i den seneste uge .
Netop efter at Kommissionen fremlagde sine efterrsforudsigelser , som viser , at lande som Spanien og Portugal faktisk kunne opfylde kriterierne fuldstndigt .
Kan kommissren fjerne min foruroligelse ?
<SPEAKER ID=104 NAME="Herman">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke kommissren for de forklaringer , han har givet .
De er ikke overbevisende p alle punkter , men jeg vil ikke her starte debatten igen . Jeg vil gre det personligt , hvis det interesserer Dem .
Jeg ved , at De ikke engang selv er i stand til at bestemme , hvad der er bedst , fordi De er tvunget af staterne .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne komme med to bemrkninger om de ndringsforslag , som De har modtaget .
Der er to fejl .
I ndringsforslag 30 er euroen ikke Unionens valuta , det er Fllesskabets valuta .
Jeg ved , at dette ikke vil ndre Deres synspunkt , men for parlamentsmedlemmerne er det vigtigt , fordi Fllesskabet er en juridisk person , og det er Unionen ikke .
<P>
ndringsforslag 17 indeholder ogs en fejl .
Det burde specificeres rigtigt , at det er vrdipapirer udstedt af de offentlige myndigheder .
Her ved jeg alts ikke , hvorfor De afviste det .
Jeg er derimod meget forbavset over , at De ikke accepterede ndringsforslaget , der siger , at euroen er regningsenheden i Fllesskabets institutioner . Som om De kunne udarbejde budgettet i andet end euro .
Her forstr jeg ikke , hvorfor De ikke accepterer det , De under alle omstndigheder ikke kan afvise .
<SPEAKER ID=105 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans redegrelse .
<P>
Jeg har imidlertid et par bemrkninger vedrrende de ndringsforslag , der ikke kunne accepteres . Jeg kan f.eks. ikke forst , hvorfor et ndringsforslag som nr .
59 til den frste forordning ikke kan accepteres , og heller ikke , hvorfor ndringsforslag 17 , ogs til den frste forordning , ikke kan accepteres , da det blot refererer til Rdets afgrelser og Rdets forordning .
Et andet eksempel er ndringsforslag nr . 20 til den frste forordning , hvor det er min opfattelse , at det ville gre det meget lettere , hvis han selv havde ansvaret for denne forordnings gennemfrelse , hvilket han forhbentlig fr , hvis han selv gerne vil have det .
<P>
Jeg vil bede kommissren kaste endnu et blik p disse ndringsforslag - ikke kun de eksempler , jeg har nvnt , men alle ndringsforslagene .
Det er min opfattelse , at mange af dem vil lette gennemfrelsen af disse to forordninger , som alle her finder ndvendige .
<SPEAKER ID=106 NAME="de Silguy">
Jeg vil svare hurtigt , hr. formand , fordi jeg vil ikke bruge Deres tid , allerfrst for at berolige hr .
Metten . Det drejer sig ikke om at skabe et nyt kriterium .
Der er fem i traktaten i betragtning af , at kriteriet om de offentlige finanser er dobbelt .
Jeg vil blot lse artikel 109 J , stk . 1 :  I de beretninger , som Kommissionen og EMI skal aflgge , skal det ligeledes undersges , om der er opnet en hj grad af vedvarende konvergens  .
Det er sledes netop en anvendelse .
Det er helt klart , at man kan vanskeligt befinde sig i en situation , hvor man ville afskaffe et uforholdsmssigt stort underskud .
Man kan ikke afskaffe et uforholdsmssigt stort underskud , hvis underskuddet for 1997 er under 3 % , og hvis man ved , at det for 1998 forudsete underskud er over 3 % .
Jeg mener sledes ikke , at der er nogen misforstelse .
I hvert tilflde er der ikke nogen nye elementer i forhold til det , som Kommissionen altid har sagt .
<P>
Der er ikke noget problem , hr .
Herman . De anmoder os med hensyn til de europiske institutioner og budgetterne om at lade euroen g som en regningsenhed .
Jeg vil sige , at det er automatisk , det er forudset .
De ville svkke vores position med hensyn til ecu / euro-kontinuiteten , hvis De bad os om at indfje en sdan stning i en forordning .
<P>
Endelig det sidste punkt om ndringsforslagene .
Man skal ikke genoptage debatten nu .
Jeg kan forsikre Dem , hr . Christodoulou , og for vrigt ogs ordfrerne , hr. formand , om at vi efter afstemningerne i morgen om de forskellige betnkninger vil foretage en grundig gennemgang af alle ndringsforslagene og i den positive samarbejdsnd , som jeg har fortalt Dem om , vil vi se , hvad vi kan gre , men i hvert tilflde kan De , hvis det er muligt , regne med min sttte .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=6>
Videnskab og teknologi i det 21. rhundrede
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0376 / 96 ) af Desama for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om udsigterne for den europiske forsknings- og teknologipolitik i det 21. rhundrede .
<P>
Hr . Desama har ordet de nste ni minutter .
De har hele ni minutter foran Dem , hr . Desama .
<SPEAKER ID=108 NAME="Desama">
De kan vre rolig , hr. formand , jeg vil ikke misbruge denne evighed .
Det kan altid bruges senere !
Man ved aldrig !
<P>
Fru kommissr , hr. formand , mine kre kolleger , denne betnkning havde uden tvivl fortjent bedre end dette aftenmde , hvor der naturligvis ikke er s mange kolleger for at hre os tale .
Det er temmelig bemrkelsesvrdigt . Vi havde for lidt siden en meget lang forhandling om euroen , som ingen lngere utvivlsomt vil tale om i 2002 eller 2003 , mens vi i dag skal tale om et forsknings- og udviklingsprogram , der uden tvivl vil forpligte Den Europiske Union for endnu lngere tid .
<P>
Hvorom alting er , hvorfor s denne initiativbetnkning ?
I virkeligheden er Europa-Parlamentet bekymret for at spille en vigtig rolle i udarbejdelsen af det femte rammeprogram , der begynder ved afslutningen af det nuvrende rammeprogram , dvs. fra begyndelsen af 1999 .
Vi har faktisk draget lren af det fjerde , og vi har gjort os klart , at Parlamentet , der intervenerer i den klassiske parlamentariske procedure , dvs. ved frstebehandlingen , i sidste ende ikke havde den ndvendige tid til at forberede en dybtgende overvejelse over de overordnede retningslinjer .
Og vi nskede med Kommissionen at dele nogle overbevisninger og synspunkter , som vi havde om fremtiden for forskningen / udviklingen og sledes for Den Europiske Union .
Og Parlamentet , der netop benyttede sig af udspillet fra Kommissionen , der selv meget tidligt i r havde lanceret et strategidokument for at f overvejelser fra de forskellige medlemsstater , nskede at gre sig gldende og ogs udarbejde sit strategiske overvejelsesdokument .
Det er mlet med denne initiativbetnkning .
<P>
Hvad er de overordnede elementer i denne betnkning ?
Allerfrst er det at konstatere , at i den tid , vi lever i , var den klassiske model , hvorefter forskningen / udviklingen var organiseret , og som man kaldte den linere model , hvor grundforskning , anvendt forskning og derefter innovation fulgte efter hinanden , en gammeldags model , og i dag er vi i en model , som man kunne kalde den systematiske eller redaktionelle model , hvor grundforskning og anvendt forskning endelig er snvert blandet sammen samt for vrigt med mere og mere tvrfaglig forskning .
Allerede det fjerde rammeprogram startede denne udvikling .
Vi vil nske , at det femte gr det ved at organisere sig rundt om det , der i dag tydeligt er det nye koncept inden for forskning / udvikling .
<P>
Under denne synsvinkel har vi i betnkningen , som , jeg hber og er overbevist om , vil blive vedtaget i morgen af et stort antal kolleger , foreslet en indfaldsvinkel , som jeg ville betegne som en matrixmodel , dvs. en sammenblanding af et vist antal forskningssektorer , der dkker bde de udbredende teknologier , men ogs naturvidenskabelig forskning i fremtidsorienterede sektorer , for eksempel informationsteknologi eller teknologier forbundet med genetisk videnskab alts en helt rkke omrder , hvor man virkelig kunne blande grundforskning og anvendt forskning med mulighederne for snart at g i en retning snart i en anden afhngig af mulighederne og de bninger , som hver retning mtte give .
Men ved siden af dette store grundforskningsarbejde ville der vre et vist antal mlrettede handlinger .
<P>
Denne id er naturligvis direkte inspireret af det initiativ , der blev taget af kommissren , fru Cresson , med hensyn til refinansieringen af det fjerde rammeprogram med ideen om task-forces , der uden tvivl ikke vil finde enstemmighed i Parlamentet , men som i hvert tilflde var en tydeligt mere frivillig , mere mlrettet , mere organiseret indfaldsvinkel omkring forskningsprojekter , der gerne ville vre mobiliserende .
Det er en id , som vi tager op igen i vores forslag , og vi nsker ogs , at disse mlrettede programmer giver en bedre synlighed af forskningen / udviklingen over for offentligheden og sledes medfrer en strkere tilslutning fra offentlighedens side til bestrbelserne p forskning / udvikling i Unionen .
<P>
Alts , ny organisation , nye strukturer , nyt indhold ogs .
For hidtil m det siges , at de fire frste rammeprogrammer hovedsageligt , jeg vil ikke sige udelukkende , men hovedsageligt , har vret bestemt til denne permanente forskning i en bedre konkurrencedygtighed i vores industrier .
Det handler uden tvivl her om et grundlggende ml .
Det er grundlggende , fordi det indgr i traktaten , og fordi vi kan ikke tage traktaten som en lap papir , men ogs fordi det svarer til en strk ambition for Europa om at vre til stede p de store internationale markeder .
<P>
Men vi mener , at det i dag over for udviklingen af den europiske socialmodel er mere og mere vigtigt , at den europiske forskning / udvikling ogs opfylder et strkt social krav , dvs. et krav fra samfundet , der uden tvivl forventer af os , at vi opbygger en god industristruktur med industrier , der krer , men som ogs nsker , at forskningen giver svar p de kedelige problemer , som borgerne konfronteres med , og som faktisk ogs her krver en indsats .
Det vsentlige budskab i denne betnkning er at sige , at i dag m vi naturligvis fortstte vores bestrbelser p at forbedre vores industrikapacitet , men vi m opfylde dette sociale krav .
<P>
Samtidig foreslr vi ogs en rkke foranstaltninger , og jeg ville ikke opremse dem her , der skal trffes for at lette overgangen fra forskning til innovation .
Det er en problematik , der allerede blev startet i Kommissionens grnbog , og som Parlamentet har stttet .
Ogs her overtager vi et vist antal betydelige forslag .
Vi nsker ogs , at der endelig oprettes et stort europisk videnskabeligt fllesskab , og at vi i denne bestrbelse p at oprette dette videnskabelige fllesskab bruger ikke alene instrumenterne i forskningsprogrammet , men at vi ogs bruger Det Flles Forskningscenter , der er en af sjlerne i den europiske konstruktion , men hvis opgaver i renes lb ikke har forekommet s klare som i begyndelsen .
Det havde , som man sagde , taget en gammeldags drejning , det er i fuld gang med at blive omstruktureret , og det m man glde sig over , men det fortjener nu at f nye ambitioner , og det foreslr vi for det .
<P>
Endelig nogle finansielle instrumenter , for det er ikke tilstrkkeligt med den simple mekanisme for forskningsrammeprogrammet til at lancere en helt dynamisk rkke af nye finansieringer navnlig over for de sm og mellemstore virksomheder .
Og p dette niveau nsker vi at f nogle formler , der er mere opfindsomme med hensyn til at mobilisere risikovillig kapital til forskning / udvikling sammen med privat kapital .
Vi stiller nogle forslag om nye finansielle instrumenter , og jeg tvivler ikke p , at Kommissionen vil vre yderst opmrksom herp .
<P>
Naturligvis nsker vi , og vi kommer endnu en gang med ideen om en forbedring i administrationen af programmerne med en strre effektivitet .
Der er allerede udfrt meget arbejde ud fra dette synspunkt under fru Cressons forgnger , hr . Ruberti , der allerede gjorde en stor indsats .
Fru Cresson har fortsat og udvidet denne indsats . Men der er stadig lang vej for at komme ud af de bureaukratiske skurer , der af og til hmmer innovation og initiativer .
<P>
Endelig , fru kommissr , og jeg henvender mig specielt til Dem her til sidst , er det klart , at vi ogs nsker , at denne initiativbetnkning ikke bliver et dokument blandt andre p Deres bord .
Vi nsker , at der i anledning af Kommissionens udarbejdelse af det femte rammeprogram indledes en betydningsfuld dialog mellem Parlamentet og Kommissionen , og om muligt ogs medlemsstaterne , hvis de nsker det , gennem det , vi har kaldt en institutionel konference , men vi hnger os ikke i udtrykkene .
Jeg vil sige som Alfred de Vigny :  Hvad betyder flasken , bare man kan beruse sig  .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke hr . Desama hjerteligt for hans betnkning .
Denne betnkning er en forberedelse til debatten om det femte rammeprogram for forskning og vil i de kommende uger og mneder , nr vi s har vedtaget den , sikkert give anledning til en yderligere berigelse og udvidelse af diskussionen , i frste rkke ogs , nr Kommissionen har forelagt sine forslag .
Det er vigtigt at gre opmrksom p , at det ikke kun drejer sig om at give penge ud , men ogs om at skabe eller bevare en kultur , en forskningskultur , der flygtigt har prget dette Europa i de sidste 3-4 rhundreder .
Jeg har lidt bange anelser for - og det er jeg sikkert ikke alene om - at denne forskningskultur langsomt viger for en anden kultur , at forskningens vrdier viger for en anden kultur , hvor det kun drejer sig om en kortsigtet , pengeorienteret vurdering af produkter , af processer .
Det er sikkert ikke overfldigt at gre opmrksom p , hvad vi alle , der er her i salen , udmrket ved , nemlig at Europa har slkket p sine forskningstekniske bestrbelser .
<P>
I gr forelagde den britiske finansminister sit budget .
Hvis man kigger p forskningsbudgettet , konstaterer man , at der reelt er en tilbagegang .
Jeg kunne sige det samme om det franske , det tyske , det italienske og mange andre forskningsbudgetter i vores medlemsstater .
Vi har haft store problemer med at ge bevillingerne til det fjerde rammeprogram for forskning . Vi har fortsat problemer , vi har ikke lst dem endnu .
Det er langt nemmere at give penge ud p andre sprgsml end forskning , uddannelse og teknologi .
Det betyder , vi har ingen penge til fremtiden .
Vi bruger dem i dag , eller ogs er vi ndt til at betale af p gld , vi tidligere har stiftet .
Denne mangel p vitalitet er mske hovedrsagen til de problemer , Europa har i dag .
Det er i denne runde blevet nvnt mange gange , og det er trods alt ikke forkert .
Vi er ndt til at arbejde p at bevare og ogs udbygge en forskningskultur i Europa .
Jeg siger ogs dette i forbindelse med det emne , vi behandler i dag , nemlig forsknings- og teknologipolitikken i det 21. rhundrede .
Hvad vil den vsentlige ndring vre i forhold til det 20. rhundrede ?
Det vil ikke lngere vre det europiske rhundrede . Strstedelen af jordens befolkning bor p andre kontinenter .
Alene to tredjedele af menneskeheden vil i midten af nste rhundrede bo i to stater , der ikke ligger i Europa .
De vil ikke vre dovne , men vil ogs udvikle forskning og teknologi , mske sgar med bedre resultater , end vi gr det .
Og Pakistan vil ikke som i dette rhundrede kun have n nobelpristager , men mske flere .
<P>
Hvad gr vi her i Europa ?
Hvad investerer vi i ?
Hvad er synligt for et ungt menneske i dag som investering i fremtiden ?
En smuk bankejendom , en forsikringsejendom ?
Til det forml vil marmor ikke vre dyrt nok .
Men hvad investeres der i forskning og teknologi ?
Vi strides om peanuts , hvor det egentlig br dreje sig om store udgifter !
Europa er ndt til at sprge sig selv , om det nsker at investere i fremtiden , om det nsker at forberede sig til det 21. rhundrede .
Hertil hrer , at det femte rammeprogram for forskning - og nu vil jeg gre det noget mere konkret - ogs indeholder et globalt aspekt .
Jeg kan stadigvk huske den diskussion , vi havde i forbindelse med det fjerde rammeprogram for forskning .
Vi har desvrre ikke srget for , at ogs de globale aspekter i det fjerde rammeprogram for forskning er blevet psknnet tilsvarende .
Jeg hber , at det vil vre tilfldet i det femte rammeprogram for forskning , at vi fr flere muligheder for at se Europa ogs i sammenhng med andre kulturer , ogs forst andre kulturer og ogs bne os mere igen for andre kulturer .
Dette globaliseringsaspekt skal spille en stor rolle i forskningen .
<P>
Min sidste bemrkning : Jeg anser det for en god id , hvis det femte rammeprogram for forskning ogs orienteres efter synlige ml .
Kommissionen har gjort sig nogle overvejelser herom .
Der findes ogs andre forslag .
Ogs Parlamentet har fremlagt nogle forslag i den retning .
Jeg hber , vi gr forskningen noget mere synlig , for at flere mennesker mske ogs kan blive begejstret for den .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er igen i gang med de frste drftelser i planlgningsfasen til et rammeprogram , og dette rammeprogram udskrives , som altid , for fire r .
Med andre ord : Det skal vre kendetegnet af kontinuitet , men ogs af fleksibilitet , selvom disse to ord synes at vre modstridende .
Jeg vil gerne her komme ind p tre enkelte punkter , p specielle krav i Desama-betnkningen , der forekommer os srlig vigtige .
<P>
For det frste : Det er absolut presserende , at de forskellige politikker p forsknings- og udviklingsomrdet bliver inddraget og koordineret .
Vi skal have flere forsknings- og udviklingselementer i vores strukturpolitik , landbrugspolitik og i vores miljpolitik . Det skal vre muligt at koordinere disse elementer med forskningspolitikkens specifikke omrde .
Kun sdan vil vi kunne give pengene fornuftigt ud , og kun sdan vil vi gre det klart for borgeren , at fremskridt er ndvendige overalt og ikke bare et eller andet sted skjult i et srligt program .
<P>
For det andet : Forskning og teknologisk udvikling er godt . Men vi er ndt til at inddrage de mellemstore virksomheder bedre , ikke overalt , ikke i alle tilflde , men overalt , hvor det er muligt .
Derfor skal vi ogs skaffe lettere adgang til risikovillig kapital samt g i gang med at tilbyde nye blandede finansieringsformer .
Her kunne unionsplanet give vrdifulde impulser .
<P>
For det tredje : Det forekommer os at vre meget vigtigt , at forskere inddrages mere end hidtil i evaluering og videreudvikling af forskningspolitikken .
Vi skal institutionalisere dialogen mellem forskning og politik , og vi skal ogs gre vores forskere opmrksom p , at de har pligt til at vre aktive politisk , at de har pligt til ogs at meddele sig til borgeren og forklare , hvad det drejer sig om .
Vi har nemlig i betragtning af de meget knappe midler brug for en langt bedre accept i befolkningen for det , vi gr .
Vi lever ikke i tider med uhmmet vkst i budgetterne . I overensstemmelse hermed vil vi skulle formulere , hvad vi nsker .
Det implicerer samtidig alt det , vi ikke nsker .
Det andet vil jo vre det vanskeligste . Det vil vre vanskeligt at sige , nej , ikke det dr , men det dr !
Jeg hber meget , fru kommissr , at De ved definitionen af , hvad vi nsker , hele tiden vil fre en dialog med os og lige fra begyndelsen vil lytte til Parlamentets stemme .
<P>
Som sidste bemrkning : Det forekommer os at vre meget vigtigt , at vi fremmer den europiske mervrdi .
Kun dt har vi penge til , desvrre ikke til alt det , der ligger os p hjerte !
<SPEAKER ID=111 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , fru kommissr , hvad udretter vi af godt p forskningsomrdet , og - p den anden side - hvilke fejl er det , vi begr ?
Den kraftige udvikling , der er sket p det videnskabelige omrde og inden for den industrielle produktion i de seneste r , en udvikling , som i hj grad har tilknytning til den store udbredelse af informationer og af avancerede kommunikationsteknologier , br f os til at overveje hensigtsmssigheden af de nuvrende strukturer og af de nuvrende politikker inden for forskning og teknologisk udvikling .
Hvad kan vi udrette , hvad angr de sociale problemer , situationen med 18 mio arbejdslse , den konomiske vkst , sundhedsvsenet og miljet ?
Det , det glder om , er at styrke informationssamfundsmodellen , hvor der foregr et stadig strre samspil mellem de konomiske , industrielle og sociale aspekter .
<P>
Men hvad er de egentlige svage punkter ved det europiske system , fru kommissr ?
Problemet er frst og fremmest det skaldte europiske paradoks , sledes som De nvnte , nemlig det , at grundforskningen ikke p det konkurrencemssige plan frer til teknologier , som kan patenteres , p trods af at Europa rder over en hjt udviklet grundforskning ; man behver blot nvne , at Den Europiske Union og medlemsstaterne anvender cirka fem gange flere penge p grundforskning end Japan , og alligevel er japanerne indehavere af langt flere patenter end vi .
Dette problem , som blev beskrevet for et jeblik siden er tt forbundet med problemet med finansieringssystemerne , der ofte ikke er egnede som flge af mangelen p risikovillige kapitalinvesteringer inden for teknologisk innovation .
<P>
Hvad kan vi da gre ?
P det foreliggende grundlag synes det klart , at det frste krav er at tilpasse forskningsmodellen og den teknologiske udvikling til det sociale og kulturelle system .
Det drejer sig ikke lngere kun om at finde hjteknologiske lsninger , men ogs om at srge for at teknologien indrettes p at opfylde borgernes nsker .
I det 21. rhundrede vil europisk industri st over for en konkurrence p nye vigtige omrder : uddannelse , livskvalitet og bredygtig udvikling .
Vi br handle nu for at skabe betingelserne for , at en ny forsknings- og udviklingsmodel imdekommer disse krav .
Det er ndvendigt at ge kapitalinvesteringerne og skabe nye finansieringsformer gennem en strre mobilisering af privat og offentlig kapital og mindre bureaukratiske procedurer .
Der er brug for at forbedre betingelserne for forskermobiliteten , idet man fremmer udvekslingen af et strre medium til formidling af viden .
Det er i den forbindelse ndvendigt at sge at reformere de organisatoriske metoder for Fllesskabets samarbejdsprojekter for at undg , at disse bliver til en veritabel lukket kreds , idet man derved fremmer nye former for samarbejde og sger at redefinere de allerede eksisterende .
<P>
Vi br sikre en langt strre fleksibilitet og lbende gennemfre justeringer i programmerne , samtidig med at programmerne skrider frem og undg , at ressourcerne uigenkaldeligt anvendes p teknologiske initiativer , der senere viser sig ikke at have nogen fremtid .
<P>
Man kan ikke begrnse sig til at foresl nye specifikke forskningsprogrammer , men man br anvende en ny fremgangsmde , hvor man koncentrerer sig om prioriterede emner , hvilket p en vis mde indebrer en afgrende ndring af konceptet for fllesskabsforskningen .
Udgangspunktet bestr i , at man identificerer et konkret problem i stedet for en samlet vigtig forskningssektor .
Sledes - og her henvender vi og til kommissren - har Forskningsudvalget i princippet erklret sig positivt over for denne nye taskforce-approach , som sledes vil kunne forbedre fllesskabsforskningens resultater .
Endelig er det helt klart ndvendigt at vi i forbindelse med globaliseringen af viden udvikler nye former for samarbejde med USA , Japan og de andre teknologisk hjt udviklede lande .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr Cresson , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne give hr .
Desama en kompliment for hans betnkning .
Til trods for de mange ndringsforslag er det blevet et godt , lsevrdigt dokument og et tydeligt skridt hen imod det femte rammeprogram .
I det femte rammeprogram br vor europiske industris , navnlig de sm og mellemstore virksomheders , konkurrenceevne komme i frste rkke .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder srger stadig for den strste beskftigelse og fortjener sledes en vigtig plads i vor europiske forsknings- og teknologipolitik .
Denne politik kan kun vre effektiv , hvis der investeres samtidigt p nationalt og p regionalt plan .
Innovationspolitik for de sm og mellemstore virksomheder synes i srdeleshed at vre en opgave for de nationale myndigheder , for nationale og regionale myndigheder er jo bedst orienteret om de sm og mellemstore virksomheders behov .
<P>
En typisk lille eller mellemstor virksomhed i Europa findes ikke .
De sm og mellemstore virksomheder er jo ikke nogen ensartet gruppe af virksomheder , men bestr af meget forskellige virksomheder for s vidt angr strrelse og branche .
En srskilt politik for de enkelte mlgrupper er ndvendig for at fremme optimal deltagelse af de sm og mellemstore virksomheder i europiske samarbejdsprojekter .
Jeg er derfor glad for , at mit ndringsforslag herom er overtaget .
<P>
Men p trsklen til det 21. rhundrede er det godt at betragte os selv i et spejl .
Europa producerer megen ny viden , men produktion af viden er ikke tilstrkkeligt .
Der gres for lidt nyt med den , og det , som der gres , giver for lidt resultat .
Tag f.eks. CDI fra Philips og HDTV .
Vi m investere mere i produktfornyelse og lgge mindre vgt p omkostningernes nyttevirkning .
Derfor m virksomheder lre at samarbejde bedre .
Viden og erfaringer med succesfuld politik skal spredes bedre , og arbejdstagere skal uddannes bedre i praktiske og sociale frdigheder .
Jo mere teknisk samfundet bliver , desto mere afhngigt bliver det af menneskers kreativitet og evne til at lre .
Jeg vil komme udfrligt ind p dette i min betnkning  Udvikling og teknik , informationsteknologi  i de kommende rtier .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand !
Tak , hr . Desama , fordi De med s stor energi har ptaget Dem ikke alene at evaluere fjerde rammeprogram , men ogs at prve at udrede trdene i femte rammeprogram .
Det er et meget vigtigt arbejde .
<P>
Jeg har allerede i udvalget fet mange af de vsentlige ndringsforslag med , men fordi afstemningen dr var s kompliceret , har jeg set mig ndsaget til ogs at fremstte nogle ndringsforslag her i plenum , og det er disse ndringsforslag , som jeg gerne vil sige noget om .
<P>
Det frste gr ud p at tilfje , at der under fjerde rammeprogram er tilflydt store virksomheder og store institutioner meget store midler , selvom Parlamentet gentagne gange har understreget , at det er de sm virksomheder , som betyder mest , og at det er dem , som skal stttes .
Derfor vil jeg gerne have med , at der skal lgges vgt p forbindelsen mellem de sm virksomheder og forskningen .
<P>
I det andet ndringsforslag , nr . 4 , ppeger jeg , at det ikke alene er de sociale behov , som er vsentlige , men ogs de miljmssige .
Vi ved , at EU-borgerne tillgger miljet stor betydning , og at der er behov for mere forskning p dette omrde .
Derfor br vi ogs tilfje i konklusionerne , at forskningen skal tilgodese svel sociale som miljmssige behov .
<P>
ndringsforslag 5 og 6 tager et andet vigtigt aspekt op , nemlig EU-forskningens betydning for bl.a. militret . At anvende den til militre forml er i strid med de regler , som vi har fastsat .
Jeg har her den vurdering af fusionsprogrammet for 1996 , som vi efterlyste i Parlamentet i forret .
Heri str der utvetydigt , at fusionsprogrammerne er det vsentlige , og at der overhovedet ikke er nogen problemer .
Sdan forholder det sig naturligvis ikke .
Disse programmer , som omfatter fusionsforskning , kan ogs anvendes til militr udvikling af bl.a. vben og andet krigsmateriel .
Der m ikke bruges midler til noget sdant , og forskningspenge , som er anvendt til denne type forskning , skal tilbagebetales .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , jeg gr ind for en strk og ambitis forskningspolitik , der lgger lige stor vgt p de vandrette akser , som koncentrerer sig om udvikling af videnskaber og teknologier , og p de lodrette akser , der mere direkte imdekommer den sociale eftersprgsel og brugernes behov .
Jeg gr ind for en prioritering , som bestr i at stte borgerne og disses  livskvalitet i centrum for den europiske forsknings- og teknologipolitik .
<P>
Den Europiske Unions prognosegruppe udtalte for nylig , at mlet frem til r 2000 var at genetablere samhrigheden i de europiske samfund .
Hvorledes opns en sdan samhrighed ?
For det frste ved at etablere en struktureret forbindelse mellem almen uddannelse , erhvervsuddannelse og forskning .
Kun med en videnskabelig alfabetisering lige fra det frste skoletrin vil man f borgerne med .
For det andet ved at undg en alt for store koncentration af mlene , sdan som jeg har set det annonceret for det femte rammeprogram .
For at undg et negativt brud med det fjerde program m der fortsat anlgges en tvrnational synsvinkel p omrder som informations- og kommunikationsteknologier , marine videnskaber og teknologier samt vedvarende og mindre forurenende energiformer .
For det tredje m de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i programmet sikres gennem sttte til innovation for s vidt angr produkter , produktionsprocesser og tjenesteydelser .
Incitamenterne br ikke gennemfres inden for en enkelt ramme , der kun omfatter disse virksomhedstyper , for ikke at udelukke SMV fra strategiske forskningsomrder .
For det fjerde er det vigtigt at fremme et vedvarende og udvidet samarbejde med tredjelande baseret p princippet om gensidig fordel .
I forhold til Afrika og Latinamerika m vi udvide spektret og ikke som hidtil begrnse os til sundheds- og landbrugssektoren , men derimod udvide programmerne under frste aktion til ogs at omfatte disse geografiske omrder .
Udviklingen i disse lande gr via en internationalisering af deres forskningscentre og via teknologioverfrsel .
For det femte m mobiliteten generaliseres og styrkes .
Det m overvejes at indfre et europisk doktorat , europiske stipendiater og  retur-stipendier  , der skal lette genintegrationen i oprindelseslandet , samt mulighed for udsendelse af forskere fra videnskabeligt hjt udviklede lande til videnskabeligt mindre udviklede lande .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg til at styrke samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne , mellem disse indbyrdes og med tredjelande .
Og ligeledes til at ge synergien mellem fllesskabsprogrammer og - instrumenter .
Kun sledes vil det vre muligt at udmnte en uafhngig europisk videnskabs- og teknologipolitik i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg mener , den debat , der har vret frt indtil nu i Forskningsudvalget , har vret srdeles nyttig i forbindelse med forarbejdet til det 5. rammeprogram for forskning og for udarbejdelsen af et udkast , der tager hensyn til en rkke grundlggende kriterier , nemlig opfyldelsen af nye samfundsmssige behov , forskningens evne til at finde nyttige og rentable anvendelsesmuligheder for de videnskabelige resultater og en effektiv koordinering mellem det europiske og det nationale niveau med henblik p at undg dobbeltarbejde og opsplitning af indsatsen .
<P>
I hr . Desamas glimrende betnkning behandles svel kravet til kontinuitet - de horisontale foranstaltninger - som kravet til ndringer - mlstningerne for et samfund i udvikling - og der fremsttes forslag til kriterier for faststtelsen af mlstninger og forslag til , hvilke instanser der fr til opgave at gennemfre mlstningerne .
Ordfreren foreslr formidlingsteknologier og mlrettede projekter tilrettelagt som en matrix-struktur .
Jeg mener , denne struktur , som bygger p task-forcekonceptet , er udmrket , men det , der vil vre afgrende for , at denne approach lykkes , vil vre den politiske debat om emnerne og kriterierne for de forskellige valg , der skal trffes , en debat , som stadig venter forude .
<P>
Som en frste orientering om kriterierne skal jeg gre opmrksom p , at Den Europiske Union p rsbasis har et belb p hjst 3 mia ECU til sin rdighed , medens de samlede udgifter til forskning i Europa , i medlemsstaterne , belber sig til ca . 120 mia ECU , fordelt med 50 mia i den offentlige sektor og 70 mia i erhvervssektoren .
Derfor vil EU-budgettet kun kunne n en passende strrelse og dermed flgende vgt og strategisk betydning , sfremt der investeres i langsigtede programmer .
<P>
Som en yderligere understregning af hensigtsmssigheden af en sdan approach skal det nvnes , at et langsigtet teknologisk program inddrager svel erhvervslivet som den akademiske forskning , sledes at det undgs , at det bliver til et gennemfrelsesprogram for industriel forskning , hvilket vil kunne vkke mistillid i akademiske kredse .
<P>
Med hensyn til tilrettelggelsen og koordineringen p europisk plan , er det min opfattelse , at en deltagermodel med variabel geometri p linje med ESA - Den Europiske Rumorganisation - eller EUREKA vil vre en udmrket lsning , og for at lette omstningen af de videnskabelige resultater til praktiske anvendelsesforml br man gennemfre omfattende foranstaltninger med henblik p at inddrage slutbrugerne i processen , med henblik p at fjerne tekniske hindringer og skabe nye finansieringsinstrumenter og instrumenter , der skaber en tttere forbindelse mellem forskning og innovation , f.eks. i form af venturekapital .
<SPEAKER ID=116 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne nske hr . Desama til lykke med hans fremragende initiativbetnkning , der giver mange nye ideer og navnlig en bemrkelsesvrdig forstelse for den aktuelle moderne udvikling i forskningen henimod det 21. rhundrede .
Jeg vil ogs gerne varmt takke alle medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , der har vret med i dette arbejde .
<P>
I rammeprogrammets historie er det frste gang , at Europa-Parlamentet tager initiativ til at udtrykke sig inden Kommissionens forelggelse af et formelt forslag .
Fordelen ved denne formel er naturligvis , at den gr det muligt for Parlamentet at meddele sine synspunkter p et tidspunkt i processen , hvor de i vid udstrkning kan tages i betragtning af Kommissionen .
I den nd har Kommissionen for vrigt afventet det jeblik , hvor konklusionerne af Parlamentets arbejde allerede var velkendte , til i sidste uge at forelgge et frste arbejdsdokument om det femte rammeprogram .
Dette dokument , der prciserer og tydeliggr de retningslinjer , der er forelagt i Kommissionens meddelelse  Forske for fremtiden  , har til forml at gre det muligt at uddybe den debat , der fres i institutionerne .
Og jeg venter med stor interesse Parlamentets reaktioner i den forbindelse .
<P>
Mine kommentarer om Deres betnkning vedrrer tre punkter .
Frst vil jeg understrege punkterne for sammenfald med de synspunkter , der er udtrykt i betnkningen , og Kommissionens forslag .
Derefter vil jeg meddele Dem Kommissionens vurdering af visse punkter i beslutningen , der ikke genfindes i dens egne dokumenter .
Og til sidst vil jeg igen indstte betnkningen i sammenhngen med proceduren til udarbejdelse af det femte rammeprogram og samtidig anfre den mde , som det skal ske p .
<P>
Frst sammenfaldet .
Sammenfald af initiativbetnkningen og beslutningen med de synspunkter , der er forelagt af Kommissionen , viser sig svel i den generelle indfaldsvinkel som p flere srlige punkter .
Ideen om et rammeprogram , der bestemt er rettet mod de konomiske og sociale behov , er sledes kernen i Parlamentets beslutning svel som i Kommissionens meddelelse  Forske for fremtiden  , der fremlgger de retningslinjer , der er foreslet af denne for det femte rammeprogram .
<P>
Tanken i den matrix indfaldsvinkel , som hr . Desama foreslr , og som bestr i at krydse de traditionelle omrder og discipliner i den vandrette akse og de overordnede problemer , som Europa str overfor i den lodrette akse , genfindes rigtigt i den mde , som programmernes struktur er defineret p i Kommissionens frste arbejdsprogram om det femte rammeprogram .
Parlamentet og Kommissionen lgger for vrigt begge vgt p ndvendigheden af en varig indsats med hensyn til innovation , teknologioverfrsel og finansiel ekspertise - dette punkt er for vrigt blevet understreget af flere parlamentsmedlemmer , navnlig hr . Scapagnini - samt p koordineringen med andre interventionsinstrumenter i Unionen og samarbejdet med de andre initiativer til europiske teknologisk samarbejde som COST og Eureka , der bl.a. er nvnt af hr .
Malerba .
Dette sammenfuld udtrykker delvis den spontane harmoni i indfaldsvinklen i vores to institutioner . Som jeg har sagt , vidner det ogs om , at der er foreget en positiv interaktion , idet Kommissionen har bestrbt sig p at tage hensyn til Parlamentets synspunkter , efterhnden som den har fet kendskab til dem .
<P>
Som meddelt vil jeg nu komme med nogle bemrkninger om visse srlige punkter .
Ved siden af de synspunkter , der samler det , som Kommissionen ptnker , finder man i betnkningen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi flere meget interessante henstillinger , der bestemt fortjener opmrksomhed .
For blot at nvne nogle eksempler om aktionen p uddannelses- og mobilitetsomrdet tnker jeg navnlig p ideen med srlige stipendier for forskere i teknologisk avancerede lande i de sydlige omrder , p ideen om forskningsstipendier i erhvervsvirksomheder eller p henstillingen om at vre srlig opmrksom p undervisningen i naturvidenskab i de europiske skoler .
<P>
I sit videre arbejde med det femte rammeprogram vil Kommissionen ikke undlade at tage disse forslag og adskillige andre , der er lige s stimulerende , i betragtning , og jeg kan desvrre ikke nvne dem alle her .
Jeg vil blot fastholde den opmrksomhed , som flere parlamentsmedlemmer , for eksempel fru Quisthoudt-Rowohl eller fru Plooij-van Gorsel eller fru Vaz da Silva , har givet de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Betnkningen indeholder imidlertid ogs flere henstillinger , som Kommissionen ikke finder det muligt at tage p sin kappe , sdan som traktaterne og reglerne for gennemfrelse af programmerne er for jeblikket .
Det drejer sig om henstillingerne , der vedrrer de institutionelle aspekter og procedurerne med administration af programmerne .
I virkeligheden vil muligheden for konkret at gennemfre nye ideer afhnge af den grad , hvormed regeringskonferencen vil kunne lette beslutningsprocedurerne inden for forskningen .
De ved , at det er et betydeligt problem .
Den egentlige gennemfrelse af artikel 130 K , L og N for eksempel , der bner mulighed for handlinger med variabel geometri , kan vanskeligt tnkes , hvis ikke i en sammenhng med udvidet kvalificeret flertal .
<P>
Alt i alt kan Kommissionen kun glde sig over det generelle indhold i betnkningen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og takke Parlamentet for dette meget relevante bidrag til opflgning af arbejdet med det femte rammeprogram .
<P>
Hvordan viser fortsttelsen sig ?
Det er det tredje punkt , jeg vil komme ind p .
Jeg nvnte det frste arbejdsdokument , der blev forelagt af Kommissionen i onsdags .
Det detaljerede indhold af det femte rammeprogram er endnu ikke beskrevet i dette dokument . Det vil det blive i det andet arbejdsdokument , som Kommissionen forelgger i begyndelsen af 1997 , og det formelle forslag er planlagt til marts 1997 .
Det tilsigtede ml er opnelse af en flles holdning i Rdet under Luxembourgs formandskab i november 1997 og den formelle vedtagelse af det nye rammeprogram i januar 1998 .
Jeg vil gerne understrege , at overholdelse af denne tidsplan er absolut ndvendig , hvis man vil undg enhver afbrydelse i den fortsatte europiske forskningsindsats .
<P>
For at maksimere chancerne for at n dertil har Kommissionen besluttet at strukturere den institutionelle debat i en rkke progressive etaper , der gr det muligt for hvert skridt at indkre konsensuselementerne .
Udarbejdelsen af det femte rammeprogram vil beskftige os intensivt i hele 1997 .
Men inden vi fuldstndig fordyber os i diskussionen om det , m vi afklare sprgsmlet , der i flere mneder har vret ulst , om det finansielle supplement til det fjerde rammeprogram .
Det drejer sig ikke kun om et simpelt teknisk punkt , men om en politisk forudstning og navnlig konceptet task-force .
Det finansielle supplement indfrer en ny indfaldsvinkel p dette punkt , som der m kunne vre konsensus om , inden man gr videre .
De fremskridt , der er sket i lbet af de seneste uger , har nrmet os en beslutning betydeligt . Og jeg nrer et stort hb om , at der kan ns politisk enighed , eller endog en flles holdning , i Rdet af forskningsministre den 5. december .
<P>
Som De uden tvivl ved , er det af Kommissionen foreslede belb nedsat under hensyntagen til kofinRdets beslutning om ikke at revidere de finansielle overslag for 1997 og 1998 .
Den uformelle trilog , der har fundet sted i eftermiddag , har bekrftet de tre institutioners vilje til at g videre .
Jeg nrer stort hb om , at vi i begyndelsen af nste r kan afslutte proceduren med vedtagelse af dette finansielle supplement , som Parlamentet har mobiliseret sig kraftigt for .
Og jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed herfor .
Jeg stopper her .
<P>
Jeg vil slutte med en sidste bemrkning .
I forbindelse med udarbejdelsen af Den konomiske og Monetre Union er presset p de nationale budgetter strkt , og det har mange her understreget .
Diskussionen om det femte rammeprogram risikerer sledes at blive lang og vanskelig .
Kommissionen er parat til en sdan debat .
Den pris , der skal betales , er ikke for hj , hvis man er sikker p for at n til vejs ende med et rammeprogram , der virkelig er anderledes end de foregende og med et strkt indhold , og ogs p at styrke den europiske naturvidenskabelige kultur , som hr . Linkohr med rette nsker det .
<P>
Kommissionen regner med Parlamentets sttte og et bredt sammenfald af dets synspunkter med sine egne for i enighed med det at opn , at dette nye program kan vedtages til sin tid med et indhold , der i henhold til en formel , som , jeg tror , Parlamentet gr fuldt ind for , gr det muligt at stille den europiske forskning til borgerens rdighed .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Offentlig personbefordring
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0289 / 96 af Wijsenbeek for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens grnbog om  Borgernes transportnet : Fuld udnyttelse af potentialet i den offentlige personbefordring i Europa  ( KOM ( 95 ) 0601 - C4-0598 / 95 ) ; -A4-0291 / 96 af Killilea for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning ( EF ) om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udfre personbefordring ad landevej i en medlemsstat , hvor de ikke er hjemmehrende ( KOM ( 95 ) 0729 - C4-0113 / 96-96 / 0002 ( SYN ) ; -A4-0292 / 96 af Killilea for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 684 / 92 om flles regler for international personbefordring med bus ( KOM ( 96 ) 0190 - C4-0338 / 96-96 / 0125 ( SYN ) .Jeg giver frst ordet til hr .
Wijsenbeek , der som ordfrer har fem minutters taletid .
<SPEAKER ID=119 NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har faktisk lagt grunden til Kommissionens grnbog om borgernes transportnet med vor initiativbetnkning om bytrafik og for stor trafiktthed fra juni 1992 .
Faktisk var vi dermed forud for vor tid .
Ikke desto mindre vil jeg p hele Parlamentets vegne give kommissr Kinnock en kompliment for den kendsgerning , at han har forstet signalet fra Parlamentet og samfundet og nu i grnbogen vil gre noget , for at personbefordringen organiseres bedre .
Derfor br Unionen som sdan beskftige sig med den offentlige personbefordring til trods for den kendsgerning , at personbefordringen almindeligvis finder sted p lokalt og regionalt plan .
Dette er et subsidiaritetssprgsml .
Det er det , fordi frst og fremmest vi i Europa kun kan realisere borgernes frihed til at rejse og opholde sig p medlemsstaternes omrde , som beskrevet i artikel 8A i Traktaten , hvis borgernes mobilitet ikke begrnses .
<P>
Mobiliteten bliver , som det er almindeligt kendt , i mindre grad hindret af alle mulige regler og formelle bestemmelser end af fysiske og organisatoriske begrnsninger .
Nr vi som EU-institutioner i fllesskab har truffet beslutning om anlg og realisering af de transeuropiske net og har frigjort ikke ubetydelige midler dertil i budgettet .
Jeg undlader nu at komme ind p Rdets skammelige holdning med hensyn til det foreliggende budget og belbene deri til de transeuropiske net .
S har det altsammen mening , hvis vi ligeledes kan realisere en transport med ordentlig tilslutning til og fra den store europiske grnseoverskridende infrastruktur .
<P>
Nr vi ser listen over lovmssige instrumenter , som er vedfjet grnbogen som bilag , s er Unionens midler til regulering af den offentlige personbefordring allerede betydelige .
De vigtigste forslag , som fremsttes i grnbogen , vedrrer adgang , tilgngelighed , sikkerhed , rejsekomfort og milj .
Til hver af disse kategorier har Parlamentet foruden foreslede push & pull -foranstaltninger og de nvnte best practices -forslag foretaget en rkke tilfjelser .
<P>
Med hensyn til tilgngelighed har vi i hjere grad , end Kommissionen allerede havde gjort , rettet opmrksomheden mod de 80 mio borgere , som af fysiske eller funktionelle grunde permanent eller midlertidigt er mindre mobile .
Dette skal fortrinsvis opns gennem tilpasning af materiellet med henblik p ldre og handicappede og gennem tilpasninger af sekundre faciliteter inden for informationsformidling .
<P>
Tilgngeligheden kan efter Parlamentets mening ikke kun forbedres gennem tilpasninger i infrastrukturen , f.eks. gennem anlg af srskilte faciliteter til de forskellige transportformer , men ogs gennem forbedring af byplanlgningen .
I meget hjere grad end nu br der efter vor mening tages hensyn til trafikken mellem bolig og arbejdsplads ved opfrelsen af nye huse .
Hvis der frst srges for offentlig personbefordring , som , efter tab i begyndelsen , senere tjenes rigeligt hjem igen gennem tilvnning .
<P>
Sikkerhed kan her tale for sig selv , alligevel kan der ikke peges nok p , at antallet af trafikofre er uacceptabelt hjt .
Ikke sjldent skyldes det ogs forskel i frdselslovgivningen i de forskellige medlemsstater .
<P>
Rejsekomfort er ikke blot et sprgsml om bedre materiel .
Jeg selv og Parlamentet som helhed lgger i srdeleshed vgt p , at personbefordringen betragtes som en kde , bl.a. gennem anlg af transportcentre i de store byomrder , hvor flertallet af vore borgere nu om dage bor og arbejder .
<P>
Beskyttelsen af miljet forbedres , hvis vi lader flere borgere , end det i jeblikket er tilfldet , gre brug af den offentlige personbefordring .
Det m vi g ud fra , bl.a. i forbindelse med grnbogen om eksterne udgifter .
<P>
Realisme , alts hensyntagen til det umulige i at ndre fordelingen mellem de forskellige transportformer betydeligt , m komme i frste rkke i vore handlinger . Det glder ligeledes for de under samme forhandling behandlede betnkninger af hr .
Killilea .
<P>
Brugen af bilen skal ikke belastes og chikaneres , men kollektiv transport skal gres lettere og mere tiltrkkende .
<SPEAKER ID=120 NAME="Killilea">
Hr. formand , frst m jeg sige , at det forslag , der behandles i betnkning A4-0291 / 96 , i vid udstrkning ligner forordning nr .
2454 / 93 , som blev annulleret af Domstolen i dennes dom af 1. juni 1994 i sag nr . C388 / 92 , anlagt af Europa-Parlamentet , som ikke i anden omgang var blevet hrt af Rdet i forbindelse med et forslag til forordning , der var meget forskelligt fra det oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Et af de vigtigste elementer i at f oprettet et indre marked er fjernelsen af kunstige hindringer for et indre marked i transportsektoren .
De to forslag , som jeg har den re at forelgge for Parlamentet her i aften , er endnu et skridt i udviklingen af et indre transportmarked i Den Europiske Union .
De giver busselskaber fra et EU-land strre frihed til at tilbyde tjenester til passagerer i andre medlemsstater .
<P>
Det er almindelig sund fornuft at lade et selskab , der udbyder grnseoverskridende ydelser , kunne samle passagerer op overalt p ruten .
Nu kan et busselskab kun slge billetter til passagerer i oprindelseslandet .
Det bedste eksempel , jeg kender , er et busselskab , der krer fra det vestlige Irland til London , og som kan tage passagerer op i Irland , men som ikke m tage nye passagerer op i strre byer i det nordlige og sydlige Wales eller det nordlige eller sydlige England .
P tilbageturen kan busselskabet ikke tage passagerer op i de byer , der ligger p vejen fra Irlands stkyst til landets vestkyst .
<P>
Denne form for restriktioner br fjernes af mange forskellige grunde .
For det frste vil det gre det muligt for internationale busselskaber at konkurrere direkte med nationale busselskaber , der tilbyder rutekrsel over lngere afstande , fordi det giver passagererne et strre udbud af muligheder .
get konkurrence vil ogs medvirke til at holde billetpriserne nede p lange busture .
Det bliver naturligvis meget lettere at sikre busruternes konomiske levedygtighed , isr ruter fra regioner med lavt befolkningstal i randomrder til strre byomrder , hvis det selskab , der yder tjenesten , kan tage passagerer op p den rute , som den pgldende bus krer .
<P>
I de seneste r har Den Europiske Union taget skridt til at liberalisere lufttransporten , og der er ogs gjort et vist fremskridt i retning af at bne jernbanemarkedet for strre konkurrence .
De forslag , Parlamentet skal behandle i dag , sikrer , at busdrift over lange afstande ogs bliver friere og opfylder markedets behov , og et af resultaterne bliver strre pres p luftfartsselskaber og jernbaneselskaberne for at snke priserne p konkurrerende ruter .
Isr mindrebemidlede rejsende fr flere billige muligheder at vlge imellem end tidligere .
De sociale fordele ved billig personbefordring for folk som studerende , vandrende arbejdstagere i lavtbetalte job og deres familier br ikke undervurderes .
<P>
I mange r har transportudgifterne til befordring mellem randomrder og strre byomrder i Unionen , for eksempel det tilflde jeg nvnte med Vestirland og London , vret kunstigt hje p grund af priskarteller mellem luftfartsselskaberne , jernbaner og frgeselskaber .
Jeg vil godt minde om , at dengang priserne blev fastlagt af for eksempel Aer Lingus og British Airways , var flybilletterne for transport mellem London og irske lufthavne blandt de hjeste i hele Europa .
Det br ogs huskes , at da busselskaberne ikke mtte udbyde tjenester fra Irland til London , fastsatte jernbaneselskaberne og frgeselskaberne ogs priserne , hvilket medfrte undigt hje priser .
<P>
Europisk lovgivning har endelig sat en stopper for prisfaststtelsen p mange , men dog langt fra alle luftfartruter .
Langtursbusselskaber har gradvist udviklet et net af ruter , som nu konkurrerer direkte med tog og fly .
Derfor er prisen p transport i hele Europa for nedadgende , hvilket frembyder store sociale fordele for familier , der er delt p grund af migration , for beskftigelsen og , hvilket er et endnu bedre eksempel , for uddannelserne .
<P>
Transportudgifter er ogs en nglefaktor i turistsektoren , hvilket vi har en tendens til at glemme .
De forslag , Parlamentet skal behandle i dag , vil medvirke til at nedbringe transportudgifterne p landjord og lette vksten i turismesektoren , isr for unge , der ofte ikke har rd til flybilletter .
<P>
Strre frihed til at tage passagerer op vil endelig tilskynde til mere effektiv brug af busserne p srlige ruter og kan reducere antallet af busser p vejene , hvilket vil gre vejene mindre overfyldte og nedbringe forureningen i nogle af transportkorridorerne .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag , som vil bidrage til at udvikle det indre transportmarked i Unionen .
Transportudvalget ser meget positivt p vrdien af disse forslag , og som ordfrer kan jeg forsikre Dem om , at sdan forholder det sig , hr. kommissr .
Med mine kolleger i Transportudvalget har vi fremsat en rkke ndringsforslag , som jeg mener , vil mde tilslutning og forbedre den tekst , kommissren har foreslet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at min egen og Transportudvalgets holdning er , at Parlamentet br sttte Kommissionens forslag , hvilket ogs omfatter de ndringsforslag , som Transportudvalget har vedtaget .
Vedrrende betnkning A4-0291 / 96 vil jeg i dag i min egenskab af koordinator i UPE-Gruppen trkke ndringsforslag nr . 17 og 18 tilbage .
I betnkning A4-0292 / 96 har vi trukket ndringsforslag nr . 29 og 30 tilbage , hvilket med undtagelse af udvalgets ndringsforslag betyder , at der kun er to ndringsforslag tilbage fra Den Liberale Gruppe .
Dem vil hr . Wijsenbeek mske ogs i sin visdom trkke tilbage .
<P>
Det er vigtigt , at disse to betnkninger og Kommissionens konklusioner forelgges Rdet til endelig beslutning den 12. december .
Vi br gre alt , hvad der str i vor magt for at f vedtaget en flles holdning til denne dato eller i hvert tilflde inden rets udgang .
Jeg takker udvalget og mange af dem , der har hjulpet mig med at udarbejde disse to vigtige betnkninger .
Det har taget temmelig lang tid , og jeg vil gerne takke Transportudvalgets medarbejdere for deres gode arbejde og sttte .
Det glemmes alt for ofte , at disse medarbejdere arbejder meget mlrettet og engageret .
<SPEAKER ID=121 NAME="Friedrich">
Det drejer sig her om forsget p grnseoverskridende at forbinde de forskellige transportmidler med hinanden p en optimal mde og ogs udnytte dem grnseoverskridende .
At opn dette ideelle ml , nemlig i praksis at komme fra ethvert sted i Europa s effektivt , s hurtigt og s langt som muligt med offentlige transportmidler , er naturligvis et vanskeligt ml , men det er vrd at tilstrbe det , at ptage sig denne opgave , for konsekvenserne ville naturligvis vre mindre individuel transport , strre energibesparelse , get samling af transporten og bedre udnyttelse af infrastrukturen .
<P>
Det m vre muligt at afstemme de forskellige transportmidler , vi allerede rder over i dag , bedre efter hinanden og forbinde dem indbyrdes .
Her mener Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , det er vigtigt , at planlgningen af de forbundne transportsystemer ogs bner mulighed for fleksible virksomhedsformer .
Det behver ikke altid vre staten og det offentlige , der driver nettene , tvrtimod skal vi her anvende fleksible modeller , f.eks. private public partnership , eller give koncessioner .
Det offentlige transportnet skal stilles til rdighed , men ikke drives af staten .
Ganske vist kan og skal staten og ogs Den Europiske Union give incentives , startsttte , og de br udbygge infrastrukturen for derefter s hurtigt som muligt at give plads til det private initiativ .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne redegre for nogle tanker .
I den nuvrende periode med en svag konjunktur br det ogs overvejes , om der ikke ogs fra Den Europiske Unions side var mulighed for at give yderligere incentives .
Jeg tnker her p en - mske for tiden ikke jeblikkelig , men p sigt dog mulig - anden anvendelse af strukturfondene , hvis de ignoreres i revis , alts ikke bliver udnyttet .
Man br ogs overveje denne udnyttelse af strukturfondsmidlerne i forbindelse med Den Europiske Investeringsbank .
Her br der udtnkes mere fleksible muligheder , for at infrastrukturen til borgernettene kan udbygges i hele Europa .
I denne forstand gavner borgernettene og deres virkeliggrelse og trinvise omsttelse Europas erhvervsmssige effektivitet og fremmer chancerne for at nedstte arbejdslsheden .
I den forstand er det en god aktivitet i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=122 NAME="Graenitz">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som frst senere vil gre brug af den offentlige nrtransport !
Jeg vil frst udtrykke min glde over , at denne grnbog er blevet udarbejdet , og takke ordfreren for hans arbejde .
Jeg forestiller mig , at personnrtransporten vedrrer hver enkelt unionsborger , for deltagelsen i det offentlige liv afhnger af adgangen til transportmidler , og jeg tror , at det ogs derfor er meget vigtigt at supplere de transeuropiske transportnet , de store forbindelser , tilsvarende med de lokale net .
<P>
Udtalelsen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vedrrer i sagens natur de punkter , der srlig drftes i udvalget .
Nr vi som Europisk Union gr ind p at stabilisere CO2 emissionerne , s er det ndvendigt at udforme anvendelsen af energi langt mere effektivt .
Det er isr muligt p omrdet transport ad landevej , for det frste ved skift til den offentlige transport , hvor flere personer kan befordres med mindre energiforbrug , for det andet ved udvikling af kretjer , der forbruger mindre eller andre energiarter .
<P>
Jeg mener , det derfor ogs er ndvendigt at bidrage til en slags attraktivering af den offentlige transport , hvilket isr kan gres fra et andet omrde af mit Udvalg om Teknologisk Udvikling , for via tilsvarende telematikinformation bliver adgangen lettere og dermed ogs benyttelsen .
<P>
Et ganske srlig vigtigt punkt i forskningen , nemlig udvikling af kretjerne , er , tror jeg , et srligt anliggende for kommissren for forskning , fru Cresson , og jeg mener , at vi her kan arbejde med megen kreativitet i Europa og dermed ogs bidrage til udvikling af vores industri .
<P>
Et sidste punkt , jeg desuden gerne vil berre : Dokumentationen af projekter i Europa , der er srlig egnede , br bidrage til at lette adgangen til det offentlige liv for alle vores borgere .
<SPEAKER ID=123 NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , mlet , nemlig at indrette et offentligt transportnet i Europa , som er til rdighed for borgerne og overkommeligt i pris , kan vi bestemt sttte .
Det skal knyttes sammen konceptionelt og teknisk , lige fra de transeuropiske net til de lokale transportsystemer .
Det er korrekt og vigtigt at inddrage brugerne af transporttjenesterne aktivt i disse beslutningsprocesser .
Men hvor bliver kvinderne af ?
<P>
I grnbogen berres de kun perifert , f.eks. nr de er gravide eller skal frdes med barnevogn eller smbrn .
Der nvnes overhovedet ikke den tit graverende indskrnkning af deres mobilitet . Den er i Kommissionens dokument begrnset til handicappede og ldre mennesker .
<P>
Et andet punkt : Sikkerheden .
Den kan ikke begrnses til den driftsmssige sikkerhed , hvor Kommissionen med rette har opfrt en rkke standarder .
Den personlige sikkerhed er mindst lige s vigtig .
Der er en objektiv og p ingen mde indbildt risiko specielt for kvinder , nr de frdes p drligt oplyste banegrde eller venter ved stoppesteder uden for rush hour .
Nr transportstrkninger er ubevogtet ikke mindst som flge af personalenedskringer i den offentlige transport , nr parkeringshuse er vanskelige at f overblik over , s er den personlige frygt for overgreb absolut berettiget .
Vi har brug for en rkke effektive modforholdsregler , hvori skal indarbejdes konkrete lokale erfaringer fra regionerne i vores medlemsstater .
Er det udelukkende en rentabilitetsfaktor og ikke ogs tankelshed , nr der ikke krer nattaxaer , efter at de sidste busser er krt , nr der ikke krer tilstrkkeligt mange kvindetaxaer og der ikke indrettes siddepladser nok i nrheden af chauffren i busser og tog , nr der kun i myldretiden er tilstrkkeligt mange ture , som ellers er en mangelvare ?
Den srgelige konsekvens : Mange kvinder med huslige opgaver , skolepligtige brn eller med deltidsarbejde fler sig afskret og isoleret , netop i afsides beliggende og landlige omrder .
Det glder ogs ldre og handicappede kvinder .
<P>
Lige fra planlgning til omsttelse af transportpolitiske foranstaltninger skal kvinder vre rimeligt reprsenteret , hvis erfaringer jeg kun har kunnet skildre kortfattet i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Deres indflydelse p de beslutninger , der trffes af arbejdsmarkedets parter , skal forstrkes .
De vil inddrages i omfattende , klart strukturerede konsultationer .
Mainstreaming er ogs ved transportemner en berigelse for politikker og aktioner .
Jeg er overbevist om , at det vil ordfreren for den gode betnkning om grnbogen om borgernes transportnet , hr . Wijsenbeek , ogs vre enig i !
<SPEAKER ID=124 NAME="Blokland">
Hr. formand , dette forslag til en forordning er prget af fortsat liberalisering af cabotagepersonbefordringen .
Det indre marked er p dette omrde langtfra inden for synsvidde .
Rdet og Kommissionen synes ikke at have srlig megen fart p .
I betragtning af de f ndringer i forhold til den annullerede forordning sprger jeg mig selv , hvorfor Kommissionen har smlet s lnge med dette forslag .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen har jeg begrundet tvivl med hensyn til rigtigheden af ndringsforslag nr . 9 , 13 og 14 fra Udvalget om Transport og Turisme .
Det lille skridt , som Kommissionen tvende foretager , udsttes eller ophves igen af disse ndringsforslag .
Desuden gr disse ndringsforslag det af med kommissionsforslagets systematik .
<P>
Risiciene for konkurrenceforfalskning , social dumping osv. kan netop p grundlag af artikel 4 , stk . 2 , fre til afvisning eller inddragelse af bevillingen .
Oven i kbet har konomiudvalget i sit ndringsforslag nr . 2 foreslet udtrykkeligt at optage  truslen mod driften af personbefordringsvirksomheder  i definitionen af begrebet  alvorlig forstyrrelse  .
Se artikel 9 , stk . 2. Det er overhovedet ikke logisk , at ordfreren vil slette artikel 4 .
Hans argumentation duer ikke , og mlet med ndringsforslaget er i strid med det indre markeds miljinteresse og principper .
Desuden er ndringsforslag nr . 13 og 14 ikke konsistente med hinanden .
Jeg anbefaler indtrngende , at konomiudvalget flges , og at ndringsforslag nr . 9 , 13 og 14 forkastes .
<P>
Til sidst har jeg lige et sprgsml til kommissr Kinnock .
Kan kommissren forklare , hvorfor prveeksemplarerne for den i artikel 6 nvnte attest og den i artikel 7 nvnte kontrolformular eller rejseformular mangler ?
Jeg hber ikke , at de bliver for indviklede for virksomhederne .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , jeg er overvldet af den mngde taletid , som jeg har fet tildelt , men det gr det ogs muligt for mig at fastsl , at hvis der skulle trffes bestemmelser om den offentlige personbefordring i Europa , sledes som vi her i aften sammen behandler en rkke betnkninger , ville et tog eller en bus aldrig mere ankomme til tiden . For slet ikke at tale om sprgsmlet , om borgerne overhovedet ville forst noget af det .
<P>
Mandag morgen var der i det forholdsvis lille Nederlandene bilker p omkring 300 km til trods for den kendsgerning , at der i sidste jeblik var opnet en aftale , hvorved en bebudet togstrejke ikke blev til noget .
Landet stod stille , sledes som s mange ttbefolkede omrder i Den Europiske Union nsten hver morgen blokeres af en voksende strm af personbiler og lastbiler .
P alle mulige administrative niveauer er man klar over problemerne .
Ogs p europisk plan er Kommissionens og Parlamentets opfattelse gengivet i utallige dokumenter , nemlig at et sammenhngende system med offentlige faciliteter er ndvendigt for vedvarende at dkke behovet for mobilitet , for at tilbyde et alternativ til bilen og give de snesevis af millioner af borgere , som ikke vil eller kan have rdighed over en bil , lejlighed til at fungere normalt i samfundet , og hr . Mann har forstet , at et forholdsvis stort antal kvinder henhrer under disse .
<P>
Grnbogen om borgernes transportnet , grnbogen om de eksterne udgifter og hvidbogen om jernbanens fremtid udgr som trilogi , kunne man sige , resultatet af mange tanker om fremtiden for godstransport og personbefordring og angiver kursen i den forstand , at der styres mod en sociokonomisk og kologisk forsvarlig trafik- og transportpolitik .
<P>
Nr jeg konstaterer , at der mellem Kommissionen og Parlamentet , i hvert fald i hovedtrk , er overensstemmelse om denne kurs , m jeg samtidig konstatere , at der m overvindes mange hindringer ved den nrmere udformning af politikken .
<P>
Om de eksterne omkostninger og planerne med jernbanen vil vi tale senere , selv om den af mig anfrte sammenhng retfrdiggr sprgsmlet om , hvordan Kommissionen i betragtning af alle diskussioners indhold ser p tempoet for gennemfrelsen af en mere sammenhngende trafik- og transportpolitik p europisk plan .
<P>
Men idet jeg nu begrnser mig til borgernes transportnet , vil jeg takke hr . Wijsenbeek for den kooperative mde , hvorp han har udarbejdet sin betnkning .
Bl.a. gennem Transportudvalgets medvirken indeholder hans dokument nu omtrent alle elementer , som man kan komme i tanker om i forbindelse med dette emne .
Ogs for os er det somme tider vanskeligt at begrnse os til hovedsagerne .
<P>
Jeg har nogle kommentarer .
For det frste , selv om Den Europiske Unions befjelser ved udformningen af et transportnet for borgerne ikke m overvurderes , str det fast , at et indre marked ikke kan fungere uden et sammenhngende offentligt transportsystem .
<P>
For det andet er i den forbindelse navnlig de grnseoverskridende faciliteter af vsentlig betydning .
For Nederlandene f.eks. er tilslutningen til det europiske net af hjhastighedstog af overordentligt stor betydning ogs for s vidt muligt at begrnse den strkt voksende luftfart p kort og mellemlang sigt .
<P>
For det tredje er det imidlertid en stor misforstelse at antage , at grnseoverskridende transport udelukkende foregr i luften eller med hurtige tog .
I grnseomrder f.eks. spiller regionale jernbaner og buslinjer en vigtig forbindende rolle , som meget ofte kraftigt undervurderes .
I den forstand findes der for mennesker uden bil stadig grnser , som vi her tror i mellemtiden er ophvet .
<P>
For det fjerde gjorde jeg allerede i begyndelsen af mit indlg opmrksom p den kendsgerning , at den offentlige transport og ikke bilen for mange flere borgere , end vi tror , er adgangen til mobilitet og funktion i samfundet . Jeg vil endnu en gang understrege det her .
I stigende grad vil ogs ldre blive afhngige af disse offentlige faciliteter , som tilbydes .
Jeg vil endnu en gang her fremhve , at ikke markedet , men de ansvarlige myndigheder br st til regnskab for bde faciliteternes niveau og tilgngeligheden til faciliteterne .
Nu og ogs senere er de i vid udstrkning genstand for opmrksomhed fra alle de borgere , som i strre eller mindre grad er handicappede .
<P>
Med grnbogen om borgernes transportnet har Kommissionen gjort sig medansvarlig for et system med offentlige faciliteter , som bogstaveligt talt giver borgerne mange muligheder .
Inden for rammerne af subsidiaritet har jeg ikke nogen opskruede forventninger til , hvad Europa er i stand til p dette omrde helt ude i periferien .
Noblesse oblige imidlertid , offentliggrelsen af grnbogen og igangsttelsen af diskussionen krver en konkret opflgning .
Derom vil jeg gerne i aften hre noget mere fra Kommissionens side . Ordene m jo fres ud i livet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne byde hr . Castricum velkommen tilbage efter hans fravr i sidste uge , hvor man i Bruxelles gader diskuterede hvidbogen om fremtidens jernbaner .
Vi beklager , at hr . Castricum ikke kunne vre til stede og deltage i denne lbende debat uden for EuropaParlamentets bygninger i sidste uge , men det er godt at se ham her i aften .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dens grnbog  Borgernes transportnet : Fuld udnyttelse af potentialet i den offentlige personbefordring i Europa  og navnlig hr . Wijsenbeek med det store arbejde , han har gjort med at fremlgge betnkningen for udvalget og nu ogs for Parlamentet .
Jeg glder mig over , at han har lagt vgt p at fremme adgangen til offentlig personbefordring i forhold til den gede besttelse af den private bil .
Det er godt at se , at forsknings- og udviklingsprogrammer p europisk plan spiller en rolle , isr i forbindelse med telematikprojekter i offentlig personbefordring .
<P>
Hr . Wijsenbeeks betnkning omhandler navnlig finansiering af offentlig personbefordring og fremme af intermodalitet .
Jeg bifalder forbedringerne for miljet og den offentlige sundhed samt ogs hjlpen til Unionens randomrder .
Jeg er strk tilhnger af subsidiaritetsprincippet .
Jeg sttter ogs et emne , der ligger hr . Wijsenbeek meget p sinde , nemlig fremme af brug af cyklen .
Mske skulle kommissren se nrmere p at fremme brug af cykelstier i hele Unionen og lettere adgang for cykler i tog .
<P>
Jeg mener ogs , der er et behov for at lette adgangen til offentlige transportmidler for handicappede , ldre og bevgelseshmmede .
Jeg hber , at kommissren og ordfreren som jeg her i aften nsker at sttte en bestemt transportmulighed , som Den Europiske Union konsekvent har stttet , nemlig kanaltunnelen .
Jeg er sikker p , at Kommissionen og Parlamentet deler min bekymring over , at den seneste brand i tunnelen kan vre forrsaget af fakkel , kastet af en lastbilchauffr i forbindelse med blokaden af tunnelindgangen .
Kan Kommissionen i aften love at foretage en undersgelse af rsagerne til branden i tunnelen og fjerne alle eventuelle rsager , som kan vre forbundet med blokaden .
Jeg vil gerne bede kommissren bekrfte i aften her i Parlamentet , at han fuldt ud sttter den nye sikkerhedskompetence for Den Europiske Union , der er stadfstet i Maastricht-traktatens artikel 75 .
<P>
Og s ganske kort til hr . Killileas fortrinlige betnkning om transportvirksomheders adgang til at udfre personbefordring ad landevej i en medlemsstat , hvor de ikke er hjemmehrende .
Jeg sttter Kommissionens forslag og hr . Killileas betnkning , navnlig om tilladelse til personbefordring i forbindelse med regelmssig international fart .
For frste gang kan en rutebil , der krer mellem London og Lissabon , tage personer op og stte dem af i Frankrig og Spanien .
Jeg glder mig over den strre frihed , den er udtryk for .
Det er gode nyheder for rejsende og busselskaber .
Det gavner miljet .
Rutebiler vil fremover kunne tilbyde en bedre , mere konkurrencedygtig ydelse og behver ikke lngere kre halvtomme , hvilket ger udgifter og forurening . Jeg sttter hr .
Wijsenbeeks og hr . Killileas betnkninger .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , vi ved alle , at trafikken , og navnlig bilismen , er rsag til en stor del af miljproblemerne , frst og fremmest i storbyerne .
EU og enkelte medlemslande forpligtede sig da ogs p miljkonferencen i Rio til blandt andet at nedbringe emissionen af kuldioxid .
Det er et ansvar , som vi m leve op til .
<P>
Kommissionens grnbog om et trafiknet for alle indeholder flere gode og positive ider , men ingen prcise forslag .
Transportudvalgets betnkning , som Wijsenbeek er ordfrer for , er derimod fortrffelig , og Den Liberale Gruppe sttter den fuldt ud .
<P>
Der er , hr. formand , en rkke punkter , som jeg isr gerne vil understrege over for kommissr Kinnock :
<P>
Jernbaner , vandveje , cykler og kollektiv trafik m prioriteres hjere end bilbroer og motorveje .
<P>
Den kollektive trafik skal vre billig , bekvem , punktlig , sikker og miljvenlig ; ansvaret skal ligge p det lokale og det regionale plan .
<P>
Ethanol , metanol , brint , el og kombidrift skal prioriteres hjere end benzin og diesel .
<P>
Parkeringspladser ved indfaldsveje , handicaptilpasning , god rejseinformation og fleksibel arbejdstid kan ge den kollektive transport .
<P>
Trafiksttte fra EU br i fremtiden kun g til jernbane- og anden kollektiv trafik , ikke til bilisme og motorveje .
<P>
Vi tilslutter os betnkningen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , allerfrst vil jeg her udtrykke min overraskelse og mske ogs min rgrelse over reaktionen fra mange af mine kolleger p det tidspunkt , hvor hr . Mann talte om kvinders stilling i forhold til borgernes transportnet .
Man reagerer sjldent s muntert , som det var tilfldet p det tidspunkt . Jeg synes slet ikke , at det var berettiget .
Hr . Killilea , De m i srlig grad passe p , for De er ogs medlem af Kvindeudvalget .
Det er det frste , som jeg lige ville sige .
<P>
Men det andet , som jeg srdeles gerne vil sige her , er , at med hensyn til hr . Wijsenbeeks ord i forbindelse med indlgget om hans betnkning sad brodden frst og fremmest i den sidste del .
Medens han med overordentligt mange smukke ord forsvarede sin betnkning , sagde han i sine sidste stninger , at vi frem for alt ikke mtte lgge hindringer i vejen for bilen .
Jeg kan nsten ikke sige det bedre , end hr . Castricum allerede har gjort det , men vi oplever i mange omrder i Europa dagligt eller nsten dagligt en situation , hvor jeg somme tider tnker : Hvornr kommer den strste af alle bilker nu .
Hvornr str vi simpelthen alle sammen stille i Nederlandene eller i et andet omrde i Europa .
Dette tidspunkt nrmer sig .
Det kan ikke vre sdan , at vi sledes til evig tid undlader at lgge nogen hindringer i vejen for bilen , og at vi siger : Borgernes transportnet duer frst , nr bilen fr fri bane .
Det str der ogs i hr . Wijsenbeeks betnkning , selv om denne betnkning indeholder mange smukke elementer .
De forstr nok , at det er noget , som jeg ikke kan sttte .
<P>
Jeg vil meget gerne knytte de forbindelser , som ogs Frits Castricum knyttede her i aften .
Kommissionen har ikke blot offentliggjort en grnbog om borgernes transportnet .
I de forlbne r har vi ogs kunnet se grnbogen om internaliseringen af de eksterne omkostninger inden for transport . Vi har ogs kunnet se grnbogen om bredygtig mobilitet .
Vi har ogs set , hvordan grnbogen om bymiljet m se dagens lys .
<P>
Alle disse smukke grnbger ser flotte ud .
Deri str der de rigtige analyser af , hvad det drejer sig om , men desvrre sttter Kommissionen den videregende liberalisering , den videregende indbyrdes konkurrence , som somme tider desvrre er i modstrid med de mlstninger , som str i alle disse grnbger .
<P>
Det ville tjene Kommissionens og for vrigt ogs Parlamentets re frygteligt meget , hvis vi nu alle sammen engang ville n til erkendelse og virkelig foretage de rigtige valg .
Nr vi taler om de transeuropiske net , s er det klogt at knytte en forbindelse mellem disse fire eller fem grnbger , som jeg lige har nvnt , og s ville det vre klogt ikke blot blindt at sige : Vi m ikke plgge transportvirksomhederne bestemte valg .
Men s ville det vre klogt at sige : Okay , lad os nu forsge med infrastrukturelle beslutninger at tvinge disse valg i en bestemt retning , i overensstemmelse med markedet efter min mening .
Men vi skal tvinge valgene i en bestemt retning , og jeg m desvrre sige , at jeg hele tiden savner dette til trods for de flotte udtalelser , hvad enten det nu drejer sig om Rio eller Agenda 21 eller alle disse grnbger .
Denne grnbog var en flot grnbog , og jeg hber , at der knyttes en forbindelse med disse andre grnbger , og at de rigtige foranstaltninger trffes for virkelig at n frem til sikre byer for kvinder , men i lige s hj grad for andre mennesker , som deltager i trafikken , og desuden at vi p ny gr byerne vrd at leve i med frisk , renere , klarere luft , og det betyder desvrre , at bilen skal tage et ordentligt skridt bagud .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at ingen her har fremsat nogen form for krnkende udtalelse over for nogen af de andre - desvrre meget f - tilstedevrende .
<P>
Kommissionens dokument , som er emnet for denne forhandling , understreger ndvendigheden af at udnytte potentialet i den offentlige personbefordring i Europa , og det burde sammenholdes med fru Schmidbauers betnkning om eksterne omkostninger ved personbefordring med privatbiler .
Det glder mig , at bde ordfrerne og Kommissionen har taget hensyn til de globale ml at forbedre luftkvaliteten og reducere trafikoverbelastningen og dermed antallet af ulykker og tidsforbruget ved transport i vore storbyer .
Det er velgrende at konstatere , at Kommissionen ikke prtenderer at styre den offentlige transport men derimod at fremme forskningen og udviklingen af bedste fremgangsmder under fuld iagttagelse af nrhedsprincippet .
<P>
Hr. formand , et punkt , som jeg specielt vil fremhve , er den centrale rolle , som universelle tjenester og almennyttige serviceydelser spiller .
Hvad angr den frstnvnte , er det min opfattelse , at denne tjeneste ikke ndvendigvis skal vre knyttet til offentlige virksomheder , da ogs en privat transportvirksomhed kan forpligtes til at opfylde visse almene tjenesteforpligtelser , bl.a. i landdistrikter , randomrder og omrder , som er mindre rentable .
De forpligtelser , der er forbundet med en sdan tjeneste , har til forml at sikre adgangen for alle - uden undtagelse - til kvalitetsydelser til en overkommelig pris .
En streng gennemfrelse af dette princip vil fremme den konomiske og sociale samhrighed i de omtalte omrder og sikre principper som regelmssighed , lige adgang , universalitet og gennemsigtighed .
<P>
Jeg vil navnlig fremhve indholdet i punkt 9 i hr . Wijsenbeeks betnkning , hvori der udtrykkes hb om , at svel Kommissionen som de nationale og lokale myndigheder ud over rent konomiske kriterier vil lgge vgt p den sociale rentabilitet i forbindelse med initiativer vedrrende borgernes mobilitet i randomrder , hvor befolkningen lever meget spredt .
<P>
Jeg vil slutte med at citere en af konklusionerne i Kommissionens udtalelse om regeringskonferencen :  EU-samarbejdet , som er baseret p en rkke vrdier , der er flles for de europiske samfund , kombinerer en rkke demokratiske trk - respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet - med de trk , der er karakteristiske for en ben konomi baseret p markedskrfternes dynamik , solidaritet og samhrighed .
Blandt disse vrdier skal nvnes borgernes adgang til universelle tjenester eller almennyttige serviceydelser , der fremmer solidaritets- og ligebehandlingsmlene  .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Hr . Killilea har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg havde hbet at f ordet og sige noget til fru Van Dijk , inden hun gik .
Hun kritiserede min opfrsel , da hun sagde , at jeg fniste over en bemrkning til et synspunkt , der blev fremfrt til Wijsenbeek-betnkningen .
Jeg kom med en bemrkning .
Jeg sagde , at det ville f fru Van Dijks flehorn til at vibrere , nr hun hrte det , og s s jeg hendes navn komme op til en udtalelse .
Jeg fniste ikke over bemrkningen .
Jeg fniser ikke over sdanne bemrkninger .
Nu da hun er vendt tilbage , vil hun mske trkke sin udtalelse tilbage .
Jeg fniser ikke .
Jeg fremfrte en bemrkning , og hendes ensidige holdninger til sdanne forhold br vre mere ligevgtige i fremtiden .
Hun burde have en bedre sans for humor i sdanne sager .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Killilea .
Vi kan ikke starte en debat om dette sprgsml nu .
Deres udtalelser vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , ved frste jekast er det overraskende , at Kommissionen giver sig i kast med den offentlige personbefordring i byomrderne . Det er jo de nationale og lokale myndigheders omrde .
Men den enorme trafiktthedsproblematik , som er opstet p grund af den massive brug af personbilen , udgr i stigende grad ogs en hindring for , at det europiske transportmarked fungerer ordentligt .
<P>
Kommissionen fortjener ros for den grundige analyse , som den har foretaget af problemet . Med denne analyse nvnes det p ny , hvor stor personbilens andel i mobiliteten er .
Deri findes derfor rsagen til den gennemsnitligt meget lave hastighed i myldretiderne .
Det store problem er , hvordan den offentlige personbefordring kan forbedres for s vidt angr kvalitet , sikkerhed og hurtighed , sledes at den bliver et reelt alternativ for brugerne af personbilen .
Eller rettere sagt , hvordan kan taxien , cyklen , udlejningsbilen og personbilen f en plads i et integreret mobilitetssystem .
Med henblik herp indeholder kommissionsdokumentet en rkke vrdifulde ideer : Sgning efter former for styret konkurrence er bestemt ikke den mindst vigtige af disse .
De offentlige tjenesteydelser er naturligvis myndighedernes opgave .
Men det har vist sig , at mangelen p ethvert incitament til fornyelse og markedsorientering har frt til en praksis med store offentlige bidrag og et ofte kvalitativt middelmdigt offentligt transportsystem .
For vrigt skal man i denne forbindelse overvge , at et sammenhngende transportnet opretholdes i forbindelse med privatisering ved at give regionale koncessioner .
Frem for alt i grnseomrderne er der risici i denne henseende .
<P>
Endelig har jeg med fornjelse konstateret , at Kommissionen er klar over , at det i frste rkke og ogs i sidste instans er de lokale og nationale myndigheder , som er ansvarlige for og kompetente med hensyn til lsningen af problemerne med for stor trafiktthed p deres omrde .
<P>
Transportudvalget har ikke ladet sig lede af disse begrnsninger .
Beslutningsforslaget er derved overraskende nok med ordfrerens medvirken desvrre igen blevet en for lang opsummering af alle mulige ideer og nsker .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne frst gratulere hr. kommissr Kinnock med den foreliggende grnbog og ogs hr . Wijsenbeek med hans betnkning .
Man kan naturligvis sprge sig , hvad ndrer en grnbog , hvad ndrer en betnkning her i Parlamentet ved de faktiske forhold i vores byer ?
Jeg personligt har som politisk delegeret i byen Wien i de sidste otte r vret ansvarlig for transportplanlgningen og ogs til dels for transportorganisationen .
Jeg ved naturligvis , at en sdan grnbog nok er vigtig , for at alle de foranstaltninger , som byerne selv er ndt til at trffe , ogs trffes i offentligheden .
Det er naturligvis konfliktfyldt , for ved enhver vidtgende overensstemmelse , som vi har haft i udvalget , eller som er til stede her , betyder det naturligvis ikke , at de foranstaltninger , der er nvnt , ikke ogs skaber mange konflikter , nr de skal gennemfres i praksis .
Det er nemt nok generelt at stemme for , men det er vanskeligt at gennemfre tingene i detaljer .
<P>
Men af flere grunde anser jeg grnbogen for meget afgrende .
For det frste : Hvad angr miljet , er der allerede nvnt nogle forhold .
Hvad der endnu ikke er omtalt tilstrkkeligt , er den radikale og stigende delggelse af vores milj , frst og fremmest i omegnen af byerne , udparcelleringen , som opstr , nr byudviklingen og udviklingen af en region ikke baseres p den offentlige transport .
P den mde fr vi delagt meget landskab og mange rekreative omrder i vores regioner .
<P>
For det andet , de sociale aspekter ; de er ogs allerede delvis nvnt .
Tit gr vi i vores byer og i vores lande ud fra , at alle har bil .
Det er ikke rigtigt .
Der er mange i familierne , der ikke har bil .
Frst og fremmest kvinder , brn og ldre mennesker , der ikke har bil , er henvist til offentlig transport .
Her er det vigtigt , at der findes en velfungerende offentlig transport , der er overkommelig i pris , og busser , sporvogne samt S-tog br kre med korte intervaller .
Netop i relation til sporvognene er jeg stolt over , at der i grnbogen er afbildet en Wiener-sporvogn , men det skal ogs kun signalere , at transportformer , der for blot f r siden blev betragtet som umoderne , som forldede , igen er blevet moderne i dag .
Mange amerikanske byer anlgger nu efterflgende med meget store problemer sporveje , der gudskelov er bevaret i mange europiske byer .
<P>
Et tredje aspekt , der ikke er kommet tilstrkkeligt til udtryk i betnkningerne fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , er naturligvis ogs det konomiske aspekt .
Mange byer kan kun bevare deres attraktivitet i konomisk henseende , alts for investorerne , hvis trafikken fungerer godt .
Netop ogs den individuelle transport , det glemmer man den ene gang efter den anden , fungerer kun godt , nr rigtig mange og s mange som muligt benytter de offentlige transportmidler .
Derfor skal der vre et stort modal split , for at den ndvendige erhvervstransport frst og fremmest ogs har plads nok p landevejen .
Jeg mener derfor , at der ikke ubetinget er tale om en modstning , at det ikke er en fordrivelse eller fordmmelse af bilen , nr vi kraftigt fremmer den offentlige transport , men at der er tale om ogs at give den ndvendige individuelle transport tilsvarende muligheder .
<P>
Tredje og egentlig sidste punkt : Jeg vil gerne gre opmrksom p , at de forskellige sttteprogrammer i Den Europiske Union set med mine jne skal tage endnu strre hensyn til den offentlige transport , og dt ikke kun inden for rammerne af forskningsprogrammerne , inden for rammerne af programmerne for transportomrdet , men ogs f.eks. i form af regionalsttte .
Jeg mener , at regionalsttteordninger ssom baneprojektet eller andre projekter i strre udstrkning frst og fremmest ogs br orienteres efter den offentlige transport .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens forslag og hr . Killileas betnkninger har i udvalget frt til en interessant diskussion .
I mine jne er det isr interessant , at denne diskussion oven i kbet kan og skal fres endnu videre med et ndringsforslag .
Den foreliggende forordning , der her er behandlet , har ladet forskellige sprgsml st ubesvarede , og bde Kommissionens arbejde og betnkningen har den fortjeneste at give klare svar p forskellige bne sprgsml .
De skaber for det frste klarhed vedrrende kategorierne og den simple forskel mellem krsel , der krver tilladelse , og krsel , der ikke krver tilladelse , for det andet ogs i proceduren , hvor der tages hensyn til den tekniske overvgning af kretjerne - det vil sige sikkerhed - samt sociale synspunkter .
Derudover giver betnkningerne ogs nogle vigtige signaler inden for rammerne af en flles transportpolitik , nemlig ved at fremhve brugerens ret til valg af transportmiddel ; desuden minder de om en ndvendig parallelitet mellem liberalisering og harmonisering .
<P>
Et ndringsforslag indeholder bestemmelse om fra anvendelsesomrdet at udelukke den internationale , men ogs den nationale rutekrsel som led i by- , forstads- og regionaltransport .
Det gr efter min mening ikke skr i det samlede forslag .
Rutekrsel p by- og forstadsomrdet hrer for det meste til de offentlige tjenesteydelser og indebrer i mine jne p tilsvarende mde aspekter , der hrer hjemme i en samlet diskussion om offentlige tjenesteydelser eller sgar om universaltjenesten .
Vi ved , at den skaldte offentlige persontransport i forskellige lande er etableret som en tjenesteydelse for borgeren uden ndvendigvis at tilstrbe rentabilitetskriterier via licitationer , i visse tilflde oven i kbet er en del af en nsket beskftigelsespolitik og sledes heller ikke tler en rentabilitetsberegning .
Sprgsmlet om , hvorvidt dette er godt eller drligt , er i det mindste en grund til at undersge dette aspekt nrmere .
Vi nsker jo heller ikke at undg denne diskussion , tvrtimod !
Forestende betnkninger vil bringe os direkte ind til denne diskussions hjerte .
Det forekommer mig derfor at vre fornuftigt , sdan som det er bestemt i dette ndringsforslag , at fre diskussionen inden for rammerne af de generelle normer for udstedelse af tilladelser ved de offentlige tjenesteydelser .
Det drejer sig ikke kun om en facet . Det drejer sig om problemets forskellige aspekter .
Det drejer sig om reducering af monopoler , ogs af offentlige monopoler .
Det drejer sig om sikkerhed og milj , det drejer sig om beskftigelse , og det drejer sig alt i alt ogs om et partnerskab mellem staten og den private sektor .
Disse aspekter er grund nok til at fre en srskilt diskussion , som vi imidlertid alle ikke nsker at vente for lnge p .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sindal">
Hr. formand , de betnkninger , der er til behandling i dag , er efter min opfattelse rigtigt gode bidrag til udviklingen af transport til gavn for de europiske borgere .
Det er delvis inspiration , det er delvis lovgivning .
Karakteristisk er det dog , at vi ogs i Parlamentet vurderer disse sprgsml ud fra nationale synspunkter .
Jeg har hrt gribende beretninger fra Irland og Holland .
Jeg ville have spurgt Killilea - nu er han her desvrre ikke - om det er en busrute til de irske pubs rundt omkring i Europa , han er ude p at oprette , men lad det nu st som en vittighed .
Nr vi udsteder de europiske regelst , har vi ogs en forpligtelse til at se tingene i et nuanceret lys .
Vi har storbytrafik , som det har vret nvnt tidligere .
Vi har landomrder .
Der er forskellige former for transportkultur osv .
<P>
Jeg er helt indforstet med liberalisering .
Det er en god ting .
Men hvis man har udbudt en transport , og en virksomhed har vundet dette udbud , s kan det ikke hjlpe , at andre selskaber krer samme rute uden koncession .
Nogle af de ting , der er nvnt i betnkningen af Killilea , indebrer jo rent faktisk , at der bliver givet frit for transportvirksomhed , ogs nr man har tilbudt en krsel til et selskab .
Dette vedrrer regionaltrafikken .
Cabotage i de enkelte lande som regionaltrafik er alts noget , man skal vre meget opmrksom p .
International transport fra land til land og tilladelse til at samle passagerer op i international transport er noget helt andet .
Det sttter jeg naturligvis , medmindre de pgldende ruter er udbudt .
Vi har desvrre nogle situationer , hvor der er parallelruter med bde jernbane og flere busser , som krer halvtomme , og som faktisk skruer prisen lngere og lngere ned for at vinde  kampen  - njagtigt som i luftrummet .
Derfor er det meget vigtigt , at vi tnker os om .
<P>
Bemrkningerne om skatteharmonisering , som Killilea har med , kan jeg ikke acceptere .
Jeg kan godt acceptere , at man diskuterer CO2 -afgift og miljafgifter , men det er noget ganske andet .
Hr . Lindqvist har ret i sin prioritering om bredygtig transport .
Derfor er det ogs noget vrvl , nr ordfreren skriver , at man i vrigt skal kunne vlge bilen , nr man har lyst til det , hvis alt andet kikser .
S er det jo ikke kollektiv transport , vi arrangerer , s er det et multivalg , hvor den personlige transport i form af en bil kan vinde hver gang .
<P>
Rdets holdning m formodes at vre mere nuanceret .
Jeg er ikke klar over , hvor centralistisk Kommissionen vil vre i sit endelige udspil .
Men hvis vi nsker denne udvikling , s skal det alts vre en kombination af det , vi har p bordet fra Killilea , Kommissionens udspil og s det , Rdet til sidst fremkommer med .
Jeg sttter en udvikling af den flles transport i Europa , den kollektive trafik , og jeg har ikke noget imod liberalisering .
Men vi er ndt til at respektere de forskellige regionale transportkulturer .
Vi er ndt til at respektere den udvikling , som allerede er i gang , ellers forhindrer vi faktisk det , vi gerne vil .
Ogs i denne sammenhng glder det , at man m krybe , fr man kan g .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , mange tak , fordi De fortsat er her p dette sene tidspunkt , kre kolleger , kre stakkels medarbejdere , der som altid skal behandle transportsektoren om aftenen ved 23-tiden !
Vi kristelige demokrater glder os over og sttter naturligvis Kommissionens grnbog , for det er rigtigt og ndvendigt , at Den Europiske Union fremmer udvekslingen af erfaringer mellem byer og tt bebyggede omrder om forbedringen af isr den offentlige nrtransport og ogs vil sttte modelprojekter med henblik p at forge den intermodale transport .
<P>
Men vi kristelige demokrater understreger ogs , at vi tager det alvorligt med subsidiaritetsprincippet i Unionen .
Derfor understreger vi , at det primre ansvar for den offentlige personnrtransport i byerne og p landet br blive hos de kommunale og regionale myndigheder og selvstyrende organer , for de er nrmere p , hvor tingene sker , og har ogs ansvaret over for borgeren .
<P>
Desuden nsker vi kristelige demokrater i modstning til de socialdemokrater , der er tilbage her i salen , ingen indgreb p europisk plan i de kompetencer , kommunerne , byerne og regionerne har .
Derfor afviser vi ogs blandt andet flgende krav fra Udvalget om Transport og Turisme .
Vi anser det ikke for ndvendigt , at det foreskrives fra Europa , at der opstilles grnne regnskaber som forudstning for statstilskud .
Vi afviser den generelle anbefaling - sat p spidsen siger jeg , at nr man lser det nje , kunne det fortolkes sdan - at transportinfrastrukturer skal lgges ned under jorden .
Hvorfor skal Europa anbefale det til kommunerne og regionerne ?
<P>
For det tredje afviser vi som kristelige demokrater ogs anmodningen til Kommissionen om s vidt muligt at overveje , om den ogs kan udtnke yderligere retsregler for den offentlige nrtransport . Hr .
Kinnock , gr Dem ikke for megen umage !
Grib ikke ind i kommunernes og regionernes kompetencer .
<P>
Til Killilea-betnkningen blot to bemrkninger : Fuldbyrdelsen af det indre marked er rigtig og ndvendig , og for s vidt er det ogs ndvendigt at bne den grnseoverskridende persontransport med bus inden for Unionen .
Men denne liberalisering , hr . Kinnock , m ikke fre til en skaldt omvendt diskriminering af virksomheder .
Det er ikke forsvarligt , at f.eks. nederlandske virksomheder , der vil operere grnseoverskridende i Tyskland , er underkastet andre , ikke s strenge regler som en tysk virksomhed , der er medkonkurrent .
Her m der ikke ske nogen diskriminering .
<P>
Det andet eksempel , hvor vi m passe p med markedsadgangschancerne : Simpel ophvelse af cabotage-forbuddet , som min kollega , hr .
Grosch , har krvet , m ikke fre til , at de eksisterende grnseoverskridende offentlige personnrtransportsystemer bryder sammen .
Derfor br dette omrde beskyttes mod for store omvltninger ved hjlp af forudgende indfrelse af entydige bestemmelser om udstedelse af koncessioner for tjenesteydelser i den offentlige nrtransport .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Jarzembowski .
Jeg er tilhnger af ligebehandling af mnd og kvinder , og derfor udver jeg ikke forskelsbehandling .
Hvis De ser p den del af mdet , hvor jeg har frt forsde , vil De kunne konstatere , at nr den tildelte taletid er udlbet , gr jeg taleren opmrksom herp , uanset om det er en mand eller en kvinde , der har ordet .
Talerne overskrider s i strre eller mindre grad deres taletid , men det er deres ansvar .
Jeg gentager , at jeg gr ind for ligebehandling og i praksis behandler mandlige og kvindelige talere ens , og dette princip glder ogs for hr . Koch , som jeg nu giver ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne hilse Kommissionens forslag velkommen om indfrelse af flles ordninger for den grnseoverskridende personbefordring med bus .
Forbedringen af chancerne i det indre marked for busser er ikke kun fornuftig , men har lnge vret nsket .
Busser hrer jo til de mest miljvenlige og sikre transportformer , der sikrer en varig bredygtig mobilitet .
<P>
Sammen med de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme , vil det lykkes for det frste at opn en fornuftig afstemt parallelitet mellem liberaliseringen , den grnseoverskridende personbefordring og harmoniseringen af rammebetingelserne .
Alt for tit har vi europere allerede liberaliseret uden at harmonisere grundlagene og betingelserne .
Det m ikke ske igen !
<P>
For det andet vil det lykkes at forge de sikkerhedsaspekter , der er s vigtige for os alle .
Her henfrer jeg sikkerhedsaspekter bde til den tekniske transportsikkerhed og til en styrket planlgnings- og investeringssikkerhed for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For det tredje finder jeg det bemrkelsesvrdigt , at busselskabers omkostninger og managementudgifter til en fllesskabslicens minimeres .
Jeg nsker ordfreren til lykke med , at det er lykkedes ham at have bidraget til en prcisering , afbureaukratisering og en forenkling samtidig med , at dette forordningsforslags ml og opgaver er bibeholdt , og til mere transparens og retssikkerhed og sledes til mere borgernrhed samtidig med , at borgerens ret til valg af transportmiddel er opretholdt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , det har vret en meget interessant og temmelig lang forhandling .
Der har vret enkelte elementer , som fortjener srlig omtale .
Det frste er , at hr . Swoboda nu har holdt sin jomfrutale her i Parlamentet .
Det var en meget effektiv og velinformeret tale , som jeg lyknsker ham med .
Det er , hvad man kunne forvente af en , der har s stor erfaring med offentlig transport , nemlig en , der for et par r siden var en yderst succesrig formand for den offentlige transport i Wien .
Det er en gevinst for os og et tab for Wien .
<P>
Jeg blev ogs meget berrt over en scene , der udspillede sig under forhandlingen .
Der var p et vist tidspunkt fare for , at Parlamentet var ved at f slet sit ellers normalt gode humr i stykker p grund af det usdvanlige sknderi , der opstod mellem fru Van Dijk , der er en meget blid person , og hr . Killilea , der er selve indbegrebet af omgngelighed .
Det er mig en glde at kunne fortlle , at jeg efter denne overhngende fare for udveksling af bitre bemrkninger s dem hygge sig sammen .
Jeg er sikker p , at det tegner godt for det fremtidige samarbejde her i Parlamentet .
<P>
I dags drftelse har vret en forhandling under t om Kommissionens grnbog og to forslag til lovgivningsmssig beslutning fra Kommissionen .
Jeg forstr Parlamentets nske om at tilrettelgge forhandlingen om borgernes transportnet sammen med de to forslag til personbefordring ad landevej , som er behandlet i hr . Killileas betnkninger .
Jeg ved , at andre lige som jeg hber , at denne sammenblanding af emner ikke fjerner opmrksomheden fra behovet for at n til enighed om borgernes transportnet , nr vi gr i detaljer med forslagene til lovgivningsmssige beslutninger , eller fra de vigtige forhold , der er behandlet i hr . Killileas betnkninger .
Jeg ved , at Parlamentet vil have forstelse for , at jeg koncentrerer mig om borgernes transportnet , selv om jeg i overensstemmelse med Parlamentets traditioner vil meddele Kommissionens holdning til hvert af ndringsforslagene i Killilea-betnkningen .
<P>
Jeg beklager , at jeg skal dkke s mange emner i mit indlg , for det betyder , at det bliver en anelse lngere , end jeg kunne have nsket .
Jeg vil begynde med at lyknske Udvalget om Transport og Turisme og ordfreren , hr . Wijsenbeek , med denne som sdvanligt meget gennemtnkte og velargumenterede betnkning , som er blevet fremlagt p forbilledlig vis .
Hans engagement i udviklingen af offentlig transport er velkendt , og det fremgr tydeligt af hele betnkningen .
Det er ogs et engagement , som jeg fuldt ud deler .
Jeg m dog sige , at da jeg introducerede borgernes transportnet i grnbogen fra januar i r , var der flere , som hjlydt undrede sig over , om dette nu var et omrde , hvor Kommissionen har en interesse .
Da jeg opfordrede til en bred debat om fremtidens passagerbefordring i Den Europiske Union , var der mange , som flte , at kun meget f grupper med srinteresser ville komme til at deltage .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet er enigt med mig i , at tvivlerne tog fejl .
Der var vret mange informative og livlige svar , og de er kommet fra nationale , regionale og lokale styrelser , fra brugere og udbydere , fra fagforeninger og politi og fra enkeltpersoner .
Debatten er langt fra slut , og denne betnkning er et vrdifuldt bidrag til den .
Jeg kan naturligvis ikke tage stilling til hver enkelt af de detaljerede henstillinger i hr . Wijsenbeeks betnkning , men jeg vil gerne svare p de vigtigste emner .
<P>
Vedrrende Unionens kompetence er jeg enig i , at Unionen skal tilskynde til en integreret planlgningsproces for transportsystemer , og jeg er ogs enig i , at brugerne under alle omstndigheder skal inddrages i planlgning og beslutningstagning .
Det fremgr srdeles tydeligt af grnbogen .
Det er klart , at de fleste forhold - den form for bytransport , der vlges , dens kvalitet , pris og andre vigtige aspekter - bedst behandles p det ansvarlige lokale og regionale plan , som det ogs blev sagt meget tydeligt af hr . Jarzembowski , dels med udgangspunkt i subsidiariteten , dels ud fra ganske almindelig anstndig sund fornuft .
<P>
Men Unionen har ogs en opgave at udfre , nemlig at sikre , at Fllesskabets lovgivningsmssige rammer , for eksempel for indfrelsen af offentlige tjenester og dermed forbundne koncessioner , nu ogs er de rigtige rammer .
Unionen kan ogs bidrage til at fokusere diskussionen om vigtige emner og lette udveksling af informationer om den bedste tilgngelige praksis , hvilket vi allerede har sgt at gre .
Vedrrende finansiering er jeg enig i , at offentlig personbefordring , hvor det er muligt , skal finansieres over billetindtgterne .
Det er dog vrd at understrege , at de relevante myndigheder , nr de overvejer at yde sttte , ogs tager hensyn til potentielle tvrfaglige fordele ved sttte til offentlig transport , isr den mde , offentlig transport kan bidrage til det generelle sundhedsniveau og naturligvis ogs de sociale forhold .
<P>
Parlamentet er bekendt med , at jeg tillgger princippet om fremme af intermodalitet den allerstrste betydning .
Derfor har Kommissionen nedsat en task force for F & U inden for intermodalitet .
Vi vil fortsat arbejde med at udvikle integrationen af alle de forskellige transportmder , herunder ogs private biler .
De er naturligvis en vigtig del af transportkden , isr for dem , der har adgang hertil .
Men vi skal naturligvis gre alt for at sikre , at den bevgelighed , som biler kan skabe , ikke bremses eller helt fjernes p grund af , at der er for mange , hvilket , som flere talere ogs har ppeget under forhandlingen , er en reel fare .
<P>
Angende betnkningens specifikke anmodning til Kommissionen om at offentliggre tal for kvinders brug af biler og offentlige transportmidler i medlemsstaterne , m jeg med beklagelse sige , at sdanne data ikke er til rdighed .
Selv uden disse data vil jeg understrege , at bde Parlamentet og jeg nsker at fremme transportsystemer , som alle vore borgere trygt kan bruge , bde dag og nat .
Jeg er naturligvis enig i , at der er et behov for et sikkert milj , hvor brugerne og de , der arbejder i transportmidlerne , kan opholde sig uden angst for fysiske overgreb .
Det er vigtigt for alle passagerer , ikke blot for kvinder , selv om vi skal acceptere og sge at lse deres srlige problemer .
De har i mange tilflde en velbegrundet frygt p grund af deres srligt srbare situation .
<P>
Vedrrende brug af cykler vil vi inden for grnserne af subsidiariteten se p , hvordan vi kan fremme denne effektive , miljvenlige transportform , som jeg ved er et omrde , som hr . Wijsenbeek og mange andre betragter med aktiv og beundrende interesse .
Vedrrende den generelle fysiske planlgning er jeg enig i , at der skal tages hensyn til transport p et tidligt tidspunkt i drftelserne om fysisk planlgning , og beslutninger i denne forbindelse tages i sagens natur bedst p lokalt plan .
Kommissionen vil dog undersge emnet yderligere for at kunne komme med et brugbart bidrag til diskussionerne om , hvordan der bedst kan tages hensyn til transportovervejelser , hvis den fysiske planlgning ndres eller intensiveres .
<P>
Den strste del af betnkningen fra Udvalget om Transport og Turisme er med rette koncentreret om offentlig transport som sdan .
Mange af forslagene er meget specifikke , og jeg ved , at de rede medlemmer forstr , at Kommissionen i subsidaritetens og proportionalitetens nd i grnbogen har mttet begrnse sig til omrder , hvor vi fler , at vi kunne bibringe en vrditilvkst .
Nr det er sagt , er jeg dog fuldstndig enig i betnkningens bemrkninger om ansattes uddannelse og kvalifikationer og om ndvendigheden af at opfylde behovet hos de borgere , der p forskellige tidspunkter i deres liv oplever , at deres bevgelighed bliver begrnset .
<P>
Jeg er dog ikke enig i , at begrebet universelle tjenester er hensigtsmssigt i forbindelse med offentlig transport .
Det mener jeg ikke ud fra en eller anden doktrinr holdning , men simpelthen fordi den offentlige transports sammensatte natur ikke er velegnet til et sdant princip i praksis , til forskel fra postog telekommunikationssektorerne , hvor begrebet passer fint til at yde en specifik , enkeltstende tjeneste .
<P>
Jeg er overrasket over kritikken over , at vi i grnbogen skulle have overset deltidsansattes behov .
Begrebet med borgernes transportnet glder for alle passagerer .
Vi har derfor ikke skelnet mellem dem , bortset fra at vi har understreget bevgelseshmmedes srlige behov .
Jeg er fuldstndig enig i betnkningens bemrkninger om milj og sundhed , og jeg sttter fuldt ud initiativer til at gre transporten mindre forurenende ; jeg har noteret mig sttten til de forskellige kommissionsprogrammer om dette forhold . Jeg er ogs enig i betnkningens pstand om , at ny teknologi kan gre meget for at lse nogle af de strste transportproblemer , og vi vil naturligvis fortstte vore bestrbelser p at udvikle transporttelematik , alternative energiteknologier og andre applikationer for moderne teknologi , som virkelig kan lette de strste trafikproblemer .
<P>
For at afslutte mine kommentarer til borgernes transportnet kan jeg sige , at vi er i frd med at undersge de mange oplysninger fra svarene p grnbogen .
Jeg vil p grundlag af disse oplysninger i det nye r udarbejde en opflgningsmeddelelse , hvor jeg vil beskrive de aktioner og foranstaltninger , vi vil foresl indfrt p fllesskabsplan for at fremme udviklingen af borgernes transportnet .
I trd med hvad jeg sagde tidligere om subsidiaritet i denne sektor , er der ndvendigvis begrnsninger for Kommissionens handlingsplan , men det er vigtigt at holde liv i sagen gennem politiske drftelser , og det vil vi bestemt gre i samarbejde med Parlamentet .
<P>
Og s ganske kort til de to forslag om passagerbefordring ad landevej .
Begge forslag sigter mod at lette bustransport , bde national og international , og er derfor fuldstndig i trd med forslagene i grnbogen . Jeg vil gerne komplimentere hr .
Killilea med det arbejde , han har udfrt p vegne af Udvalget om Transport og Turisme , og takke ham for det .
<P>
Vedrrende det frste forslag om cabotage kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
1 , 3 og 4 og i princippet nr .
6 ; ndringsforslag nr .
9 og 11 , under forudstning af at de er i overensstemmelse med Traktatens artikel 58 ; ndringsforslag nr . 13 , i den udstrkning det henviser til udelukkelsen af by- og forstadstransport ; ndringsforslag nr .
14 og derfor ogs frste del af ndringsforslag nr . 18 og 16 , stk .
2. De resterende ndringsforslag kan ikke accepteres . ndringsforslag nr .
2 , fordi vi har accepteret nr .
1 , der ligner det meget .
ndringsforslag nr . 5 fjerner os fra vort ml om at fremme bustransporten .
ndringsforslag nr .
7 er ikke relevant i dette forslag . Vi kan ikke acceptere nr .
8 , fordi vi har accepteret nr . 9. ndringsforslag nr .
10 er uforeneligt med friheden til at udbyde tjenester , og strstedelen af nr . 13 ville i alvorlig grad begrnse cabotageretten .
<P>
Den nye definition i ndringsforslag nr . 12 hnger ikke sammen med vort nske om at harmonisere definitionen for de to pgldende forordninger .
Endelig kan ndringsforslag nr .
15 og frste del af nr . 16 ikke accepteres , da de nvnte informationer vil blive indeholdt i den rapport , der er foreslet i artikel 16 .
Datoen 31. december 1996 er naturligvis alt for tidlig til noget som helst andet end at vre Nytrsaften .
<P>
Vedrrende det andet forslag om international transport kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
1 , anden del af ndringsforslag nr .
5 , ndringsforslag nr .
6 og 11 , for s vidt de henviser til udelukkelsen af by- og forstadstransport , ndringsforslag nr . 7 i princippet , de nye definitioner i ndringsforslag nr .
12 og 13 og ndringsforslag nr .
17 , 18 og 28 .
<P>
Jeg m desvrre sige , at de vrige ndringsforslag ikke kan accepteres .
Jeg slutter nu , men vil med glde fortlle de bagvedliggende rsager til denne manglende accept .
Datoerne i ndringsforslag nr . 24 , 25 og 26 er for tidlige .
Endelig kan vi ikke sttte anmodningen om , at bde Rdets og Kommissionens forordninger skal kodificeres , da dette falder uden for forslagets rammer .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at hr . Killilea fler , at jeg har vret rimelig over for hans betnkninger , fordi jeg har begrnset mine kommentarer til Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
Det beklager jeg , men han forstr sikkert grunden til min fremgangsmde .
Jeg hber derfor , at han ved denne lejlighed accepterer min tak for sit grundige arbejde og mine grunde til dette forsg p at fatte mig i korthed , isr p dette fremskredne tidspunkt .
Jeg forventer dog , at han som jeg har vrdsat , at jeg har haft baggrundssttte bag dele af mit indlg .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sommertid
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0333 / 96 ) af Beller for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets ottende direktiv om bestemmelser vedrrende sommertid ( KOM ( 96 ) 0106 - C4-0252 / 96-96 / 0082 ( COD ) ) .
<P>
Hr . Beller har som ordfrer ordet i fem minutter .
<SPEAKER ID=143 NAME="Beller">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , med hensyn til forslag til Europa-Parlamentets og Rdets ottende direktiv om bestemmelser vedrrende sommertid kan jeg , der er ordfrer p omrdet , tilslutte mig udkastet til udtalelse af Blokland , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , navnlig nr hr . Blokland som konklusion p udtalelsen giver udtryk for , at sommertiden i en lang rrkke har udgjort et flles gode for den europiske befolkning .
<P>
Jeg skal ikke her komme ind p det foreliggende direktivs forhistorie , men blot minde om , at der er forlbet over 16 r fra det frste direktiv s dagens lys i 1980 og indtil det syvende direktiv af 30. maj 1994 , som frst trdte i kraft i 1996 , og som vil vre gldende indtil 1997 , og iflge hvilket perioden med sommertid begynder sidste sndag i marts og ophrer sidste sndag i oktober for samtlige medlemsstater .
<P>
Da det efter min mening er af strste betydning af harmonisere datoerne for sommertidens begyndelse og ophr , kan jeg tilslutte mig bestemmelserne i det 8. direktiv som foreslet af Rdet og EuropaParlamentet , iflge hvilke sommertiden begynder sidste sndag i marts og ophrer sidste sndag i oktober .
<P>
Jeg vil imidlertid komme med en rkke betragtninger i forbindelse med ndringsforslagene .
For det frste baserer de forskellige holdninger til sommertidssprgsmlet sig p forskellige erfaringer i de enkelte medlemsstater .
Min egen holdning bygger da ogs p mine egen erfaringer , idet jeg udmrket er klar over , hvor vanskeligt det er at anvende en flles mlestok p problematikken , som kan accepteres af alle og en .
Med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet er jeg da ogs af den opfattelse , at ndringer i tidszonerne og en eventuel gennemfrelse af sdanne ndringer alene falder ind under de pgldende medlemsstaters regeringers kompetence .
<P>
Desuden gr langt den overvejende del af befolkningen ind for , at man fastholder ordningen med sommertid .
Dette er resultatet af et forskningsarbejde , jeg selv har ladet foretage p en stikprve bestende af over 1.000 personer fra flere medlemsstater og fra forskellige sociale lag : godt 84 % gr ind for sommertid .
Det at man rder over en time mere med dagslys er nemlig en fordel for en lang rkke aktiviteter , lige fra sport og fritid til turisme , navnlig i de sydeuropiske lande , hvor dagen er kortere .
I en rkke Middelhavslande er der sledes bent for besgende indtil mrkets frembrud i de skaldte  frilandsmuser  , hvilket er en fordel for den skaldte  kulturturisme  .
Endvidere giver det energibesparelser , isr om aftenen .
I Italien , der ikke er selvforsynende - ligesom Frankrig og strig - ansls besparelsen for 1996 til ca . 900 mio kw / t .
<P>
Derimod mener jeg , at de indvirkninger p svnrytmen og de alvorlige flger , man frygtede s meget for de mindre skoleelevers og spdbrns helbred , er ubetydelige .
Det skorter stadig p beviser p disse punkter ; og det samme glder sommertidens pstede negative indflydelse p trafiksikkerheden .
Min sunde fornuft siger mig , at en bedre belysning giver en strre trafiksikkerhed .
Hvad angr kvlstofkoncentrationen , er det desuden ndvendigt at indhente statistikker og sikre data fra de forskellige medlemslande .
<P>
Endelig br det ogs nvnes , at der findes en tidszone i steuropa , som Finland , Grkenland og de steuropiske ansgerlande hrer under ; derfor er det ikke realistisk at tnke sig , at der i en nr fremtid vil kunne skabes et Europa med samme tidszone , for s vidt angr sommertiden .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at jeg kan tilslutte mig Kommissionens forslag , og jeg vil gerne gentage , at det falder ind under den enkelte stats kompetence - samtidig med at man sger s vidt muligt at harmonisere forholdene p omrdet - at afgre , hvilken tidszone der skal glde , dog sledes at det fornuftigvis br vre sdan , at forskellen imellem tidszonerne i stater , der grnser op til hinanden , ikke br overstige en time , hvilket falder i trd med hr . Wijsenbeeks ndringsforslag .
<SPEAKER ID=144 NAME="Blokland">
Hr. formand , da det forrige direktiv om sommertid blev behandlet i Parlamentet , anmodede Miljudvalget om en undersgelse af de ikke-konomiske virkninger af sommertiden . Det drejer sig sledes her om flgerne for miljet , folkesundheden , trafiksikkerheden og borgernes interesser .
<P>
Denne undersgelse er i mellemtiden foretaget , og resultaterne er kendt .
Nr man betragter disse resultater ordentligt , er de ikke opsigtsvkkende . Det vil sige : De ideer , som man allerede havde om fordele og ulemper , blev stort set bekrftet .
Min konklusion er derfor , at der hverken med hensyn til folkesundheden , miljet eller borgernes interesser findes overbevisende argumenter for at afskaffe sommertiden igen .
Miljudvalget sttter sledes kommissionsforslaget .
<P>
Vi ved , at der i Frankrig er opstet en kraftig lobby mod sommertiden . Denne lobby mener , at et flertal af den franske befolkning skulle vre for afskaffelse .
Jeg kan vanskeligt bevise dette , men kan dog indvende , at af alle undersgelser , som er foretaget af problemerne med at falde i svn , med miljet , med energiforbrug og med trafiksikkerhed kom der ikke nogen overbevisende resultater om de formodede ulemper .
Tvrtimod , offentligheden i Europa har som helhed i hj grad erklret sig som tilhnger af sommertiden .
Det fremgr allerede af den kendsgerning , at et stort antal medlemsstater , hvorunder Frankrig , allerede i revis har anvendt sommertiden .
<P>
Det var for vrigt ogs Frankrig , som under oliekrisen fremkom med tanken om at spare energi .
Personligt synes jeg stadig , at energibesparelse er den vigtigste grund til at opretholde sommertiden .
Fordelene med hensyn til fritiden er en ekstra fordel .
<P>
Miljudvalget er sledes enigt med ordfreren , Beller , i , at sommertiden er udmrket .
Det ville for vrigt vre en stor fadse over for de europiske rejsende , hvis Frankrig ensidigt skulle afskaffe sommertiden .
Alene fra Nederlandene afgr dagligt fire hjhastighedstog til Paris .
Vi kan ikke i hjhastighedstogenes tidsalder , hvor man forsger at spare minutter , tillade os tidsforskelle p n eller mske to timer mellem landene .
Det vil der ikke lngere vre nogen , der kan forst .
<P>
Endelig str der i Beller-betnkningen tre ndringsforslag , hvori der bnes mulighed for , at hvert land , som vil det , anvender sommertiden eller lader vre .
Det forekommer mig ikke at vre srligt hensigtsmssigt .
Den , som ikke vil vre med , har frihed til det , men det behver ikke st i direktivets tekst .
Det skaber forvirring .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Tak , hr . Blokland .
Mine damer og herrer , den avancerede elektronik , som denne mdesal er udstyret med , giver os ofte nogle ubehagelige overraskelser , og lige for jeblikket virker det elektroniske ur ikke .
De m sledes forlade Dem p mine jnes plidelighed , nr jeg meddeler Dem , at Deres taletid er udlbet .
<P>
Den frste , der m vise mig denne tillid , er hr .
Waidelich , der p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne har ordet i fire minutter .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Hr. formand , der er flere gode argumenter for sommertid , bl.a. at den , som ordfreren sagde fr , forlnger dagen og gr aftenerne lysere , og at den indvirker positivt p turisme , fritidsaktiviteter og serviceerhverv .
Desuden er der undersgelser , der viser , at sommertid kan bidrage til bde energibesparelser og strre trafiksikkerhed .
<P>
Samtidig er et flertal af EU-borgerne for at bevare sommertiden .
Alligevel hrer man undertiden nogle besynderlige argumenter imod sommertid , ssom at brnene i Norden ikke kan sove , og at de kommer sent i seng , dvs. ikke fr det er blevet mrkt .
Men hvis det var mrket , der styrede svnen , skulle eksempelvis brn i Sverige kun sove godt en time pr. nat midt p sommeren og ca . 18-19 timer midt p vinteren .
Det er eksempler p nogle af urimelighederne i debatten .
<P>
Den foreliggende betnkning og Kommissionens forslag stter ikke sprgsmlstegn ved sommertiden som sdan .
Hvad det drejer sig om , er , at den skal have samme start- og slutdato i hele EU - noget , der i vrigt glder allerede fra og med i r .
Men selvom ordningen allerede fungerer , psts det nu , at Rdet overvejer at fravige princippet om flles sommertid i hele EU . Det tror jeg ville vre uklogt , for det frste af rent principielle grunde .
Hvis sommertiden nemlig blev afskaffet i nogle lande , risikerede man , at nogle af de positive effekter ssom energibesparelser og trafiksikkerhed gik tabt .
For det andet , og mere ijnefaldende , ville forskellige sommertidsordninger - som hvis man eksempelvis ophrte med at have en flles start- og slutdato for sommertid i EU-landene - kunne skade den frie bevgelighed for vare- og tjenesteydelser .
Det kunne desuden skabe strre trngsel p omrder som transport og telekommunikation .
Der er allerede i dag rigelig trngsel i EU p grund af de tre forskellige tidszoner .
<P>
Derfor ville det nu vre interessant at hre , om kommissr Kinnock og Kommissionen har yderligere oplysninger om Rdets overvejelser og eventuelt bemrkninger til dem .
Ellers m vi afvente , at Rdet om kort tid meddeler Parlamentet sin holdning .
Afslutningsvis vil jeg gerne p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne give vor tilslutning til betnkningen og til de ndringsforslag , som udvalget har fremsat .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Waidelich .
De har fungeret som et stopur og afsluttet Deres indlg efter prcis fire minutter .
Nr det elektroniske ur igen gr i st , vil vi bruge Dem som stopur . Men nu virker det igen , og derfor kan jeg nu give ordet til fru Bennasar , der taler p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne , i tryg forvisning om , at hendes taletid p tre minutter vil blive mlt prcist .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , hr. kommissr , at sidde og tale om sommertid kl . 23.30 om natten midt om vinteren er ret s nostalgisk .
Under alle omstndigheder takker jeg hr . Beller for hans betnkning , hvori der udtrykkes tilslutning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets ottende direktiv om bestemmelser vedrrende sommertid .
<P>
Siden den frste oliekrise i 1973 har regeringer i hele verden mttet indfre energibesparende foranstaltninger , og sledes indfrte Europa i 1976 sommertid , som i de efterflgende r har vist sig at have forskellige virkninger i Unionens medlemsstater .
<P>
Kommissionens forslag til ottende direktiv er ledsaget af en rapport , der indeholder et sammendrag af en undersgelse om svel de konomiske og ikke-konomiske fordele ved sommertid som de eventuelle ulemper i form af f.eks. svnforstyrrelser og mindsket arbejdsindsats .
Der ser ud til at vre tale om smforstyrrelser , men ikke om virkelige problemer .
Efter nogles mening br den energibesparelse , der opns ved , at uret stilles en time frem , ledsages af programmer til begrnsning af husholdningernes energiforbrug .
<P>
Hvorom alting er , s analyserer dette forslag til ottende direktiv resultaterne af erfaringerne med sommertid og konstaterer , at hovedparten af borgerne nsker sommertiden opretholdt .
Som det er blevet sagt af andre , str det klart , at den ekstra times dagslys navnlig gavner sports- og fritidsaktiviteter , turisme , folkesundheden , energiforbruget og trafiksikkerheden p landevejene .
For Spaniens vedkommende belber den rlige besparelse i energiforbruget sig til 11 , 5 mia pesetas , svarende til 600 mio kw / t .
<P>
Forslaget til harmonisering af sommertidsperioden er overtaget fra det syvende direktiv : det foresls sledes , at sommertiden begynder kl . 1 om morgenen den sidste sndag i marts og slutter kl .
1 om morgenen den sidste sndag i oktober . Med gennemfrelsen af denne ordning , vil det kaos ophre , som det medfrer for navnlig transport- , turisme- og telekommunikationssektorerne , nr der skiftes til sommertid p forskellige datoer .
Allerede i det syvende direktiv bebudedes det , at sommertiden i 1996 frst ville begynde den 27. oktober .
Indtil da havde 10 europiske lande skiftet til sommertid i slutningen af september og de vrige i slutningen af oktober .
<P>
Jeg vil gerne p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne tilkendegive sttte til den foreliggende betnkning , som under fuld overholdelse af nrhedsprincippet foreslr en harmonisering af datoerne for sommertidens begyndelse og ophr , medens valg af tidssystem udelukkende hrer ind under hver enkelt medlemsstats kompetenceomrde .
Mtte ordfrerens yderst fornuftige forslag vinde tilslutning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , engang hrte jeg til de doktrinre .
Jeg siger dette til hr . Blokland , men ikke i hans forstand .
Jeg syntes nemlig , at det var ndvendigt , at alle medlemsstater havde samme tid .
Det var i en fjern fortid , da EF endnu var lille og ufordrvet .
Siden da er vi udvidet fra seks til ni , til tolv og til femten .
Efter regeringskonferencens afslutning fortstter vi med udvidelsen .
Det er ikke det rette tidspunkt og sted til at komme yderligere ind herp .
Men det er dog en ubestridelig kendsgerning , at soltiden i Unionen dermed er kommet til at vre meget forskellig .
Jeg lader her lige mrkelige steder som Azorerne eller De Canariske er , som geografisk hrer til henholdsvis det amerikanske og det afrikanske kontinent , ude af betragtning .
<P>
Nr vi i de fremtidige Europas Forenede Stater ligesom i de nuvrende Amerikas Forenede Stater vedtager forskellige tidszoner , s er det acceptabelt for mig .
S vil jeg ogs vre konsekvent og heller ikke have kraftige indvendinger imod , at nogle medlemsstater nu slet ikke lngere vil have sommer- eller vintertid .
Det er egentlig lige s acceptabelt , som at andre godt vil have det .
<P>
Det betyder for vrigt ikke , at n tid i Europa ikke ville vre nemmere af hensyn til transporten og af andre praktiske grunde .
Dertil m man dog sige , og jeg siger dette i modstning til ordfreren , som jeg for vrigt giver en kompliment , at trafiksikkerheden ogs har negative sider i sommertiden , navnlig nu hvor vi har mttet give efter for den britiske stdighed , og alle sammen frst indfrer vintertid i oktober .
For s er det mrkt tidligt om morgen , nr brnene gr i skole .
<P>
Endelig anbefaler jeg mit af Kommissionen overtagne ndringsforslag om hjst at have en tidsforskel p n time mellem hver medlemsstat , og jeg vil gerne vide , hvad Kommissionen mener om forslaget for lande , der grnser op til hinanden .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , dette er et meget flsomt sprgsml i nogle dele af Europa , og jo lngere mod nord man kommer , jo mere flsomt bliver det .
Ironisk nok ikke der , hvor Julemanden bor , nemlig p Nordpolen , men i omrderne omkring og isr i Skotland og p er som Shetlandserne og Western Isles er dette bestemt blevet en varm kartoffel .
Det er ligesom blevet en del af den generelle flelse af , at Bruxelles nu skal diktere os , at vi skal have ptvunget en tidszone .
<P>
S det glder mig , at Bruxelles ved denne lejlighed rent faktisk opfrer sig meget sympatisk og fornuftigt og ikke forsger at ptvinge os en enkelt zone , der gr fra De Canariske er til Finland .
Det foreslede er en meget fornuftig foranstaltning om , at overgangen fra sommer- til vintertid sker p samme tid i hele Europa , s vi ikke har disse tbelige uger , hvor tidspunkterne er forskellige i forskellige tidszoner .
Det er godt , at Bruxelles opfrer sig sympatisk , og jeg er sikker p , at Parlamentet sttter det .
Der er fornuftige undtagelser for Guyana , De Canariske er og s videre , s vi br ubetinget sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har nu i nogen tid levet med sommertiden , og de negative virkninger bemrker vi egentlig ikke s bevidst .
Den irriterende omstilling to gange om ret er - tror jeg - et ubetydeligt problem .
Da sommertiden blev indfrt i strig , hrtes der meget kritiske rster .
For eksempel forld det den gang , at der kunne blive eller ville blive problemer i landbruget , da naturen i hvert fald ikke retter sig efter klokken og der fra landbrugets side bestemt ikke var nogen prioritering af sommertiden .
Det ville uden tvivl vre lettere ikke at ndre tiden i lbet af et r .
Men vi br da ogs holde os for je , at sommertid har nogle fordele , og at det i frste rkke er vigtigt at have en flles ordning .
<P>
Jeg bekender mig til det indre marked , og uden flles ordninger er et velfungerende indre marked og dermed grundlaget for et nrmere sammenvoksende Europa utnkeligt .
Derfor m det ogs hilses velkommen , at der nu er fastlagt flles tidspunkter for , hvornr sommertiden begynder og slutter .
Derudover har vi inden for Fllesskabet p.t. tre tidszoner .
Man skal her have opmrksomheden henledt p , at tidsforskellen mellem landene aldrig m vre mere end en time , som egentlig ogs er for meget .
Frst og fremmest m det vre i vores interesse at beskytte forbrugerne .
Det er i forbrugernes interesse - eksempelvis de rejsendes - i videst muligt omfang at f flles og ukomplicerede ordninger , et yderligere aspekt til fordel for en EU-dkkende flles ordning .
<P>
I de central- og sydeuropiske lande betyder sommertiden fordele for forbrugerne , men ogs for erhvervslivet .
Lngere dage bner strre muligheder for folks fritidsaktiviteter og har derved ogs en positiv indvirkning p fritidsindustrien .
Lngere dage har derudover betydning for turisterhvervet i de central- og sydeuropiske lande . Mange museer og fritidsfaciliteter for turister og dermed turisterne selv profiterer af dagslyset .
Dertil kommer som anfrt punkterne p omrdet transportsikkerhed .
Og sidst , men ikke mindst skal nvnes , at i hvert fald store dele af den europiske befolkning nsker sommertid .
Lad os sledes slet og ret gre rammebetingelserne mulige og dermed stemme for kommissionsforslaget !
<SPEAKER ID=152 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , sommertiden medfrer fordele for turisme og fritidsbeskftigelse , og den stimulerer uden tvivl fritidsaktiviteter og sport .
Den passer ogs ind i politikken med henblik p energibesparelse og fremme af trafiksikkerhed .
Af undersgelser fremgr det , at flertallet af vore borgere er tilhngere af sommertiden .
Vi m derfor selvflgelig holde fast ved sommertiden .
<P>
Sommertiden m dog anvendes i alle medlemsstater i Den Europiske Union med det nuvrende omfang .
Jeg deler derfor ikke den franske holdning , nemlig at medlemsstaterne selv skal have lov at bestemme , om sommertiden skal indfres eller ej .
Vil kommissren give tilsagn om , at han vil modstte sig dette , imod det franske nske .
I et Europa for borgerne ville det da vre en underlig situation , hvis en af medlemsstaterne i Den Europiske Unions kerne ikke ville vre med , idet det ville skabe store problemer for f.eks. den internationale trafik og transport .
<P>
Mit andet sprgsml til kommissren er , om han vil foranledige en undersgelse af , om det navnlig for trafiksikkerheden ikke ville vre godt at lade sommertiden ophre tidligere , helst en mned tidligere , men hver uge , den vil ophre tidligere , vil vre en fordel .
<P>
M jeg til sidst over for ordfreren udtrykke min glde over hans betnkning , som Udvalget om Transport og Turisme har vedtaget enstemmigt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , igen har vi haft en mindevrdig forhandling , sikkert mest for hr . Blokland .
Han husker sikkert , at tiden rent faktisk stod stille , da han talte om sommertid i Europa-Parlamentet .
Det var en skelsttende begivenhed , og jeg er sikker p , at den er brndt ind i hans hukommelse .
<P>
Det eneste , jeg beklager i denne ganske positive og informative forhandling , er , at der desvrre ikke var noget fransk medlem til stede her , hvor otte eller ni medlemsstater var reprsenterede gennem deres valgte parlamentsmedlemmer .
Vi ved , hvor stor interesse der er for denne sag i Frankrig .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , blev ordningen med sommertid oprindeligt indfrt gennem en national beslutning i flere medlemsstater , for strstepartens vedkommende i slutningen af 70 ' erne .
Mlet med det frste fllesskabsdirektiv , der trdte i kraft i 1981 , var en gradvis harmonisering af tidsforskellene mellem sommertiden , s der kunne indfres ens datoer for begyndelsen og slutningen af denne periode i alle Fllesskabets medlemsstater .
<P>
Hovedformlet med Fllesskabets ordning var at fjerne hindringerne for den fri bevgelighed for varer , tjenester og personer , der fandtes i de forskellige nationale sommertidsordninger .
Fuld harmonisering blev endelig opnet med det 7. direktiv i 1994 , hvori det blev specificeret , at sommertiden i 1996 og 1997 ville begynde den sidste sndag i marts og slutte den sidste sndag i oktober i alle medlemsstater uden undtagelse .
I mellemtiden har nsten alle andre europiske tredjelande sjovt nok indfrt en sommertidsordning i overensstemmelse med Fllesskabets direktiv .
Det er det fineste bevis p det rimelige i , hvad flere medlemmer har sagt her i forhandlingen .
<P>
Resultaterne af en undersgelse , som blev gennemfrt p vegne af Kommissionen sidste r om virkningerne af anvendelsen af sommertiden i Den Europiske Union , viser , at der er store fordele forbundet med sommertiden , isr for turismen , fritidsindustrien , den offentlige sundhed og trafiksikkerheden .
De forskellige sektorer , som blev hrt af Kommissionen under en hring i september 1995 , udtalte sig stort set til fordel for ordningen under forudstning af , at tidspunkterne harmoniseres i hele Unionen .
<P>
Derfor omfatter det 8. direktiv , som vi behandler her i aften , samme bestemmelser som dem , der blev indfrt i det 7. direktiv for 1996 og 1997 .
Af tidsmssige rsager , isr for transport- og kommunikationssektoren , der har udtrykt nske om at f en tilstrkkelig lang programmeringsperiode , blev det ogs foreslet , at vi lgger os fast p en firersperiode , det vil sige for 1998 , 1999 , 2000 og 2001 .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Beller , for hans njagtige og gennemarbejdede undersgelse af sagen og isr af Kommissionens rapporter om anvendelsen af sommertid .
Jeg glder mig naturligvis over , at ordfreren er enig i de fleste af konklusionerne i vore rapporter og s effektivt har stttet Kommissionens forslag .
<P>
Men jeg m indrmme , at jeg er noget overrasket over de ndringsforslag , der er indgivet til Parlamentets godkendelse .
Vedrrende ndringsforslag nr . 1 og 2 vil Kommissionen gerne ppege , at en ordning , der gr det muligt for en enkelt medlemsstat ikke at anvende sommertidsordningen , strider mod hovedformlet med sommertidsdirektivet .
Hvis en eller flere medlemsstater forlader sommertidsordningen , mens direktivet glder , fr samme negative flger som flgerne for transport- og kommunikationssektoren , da der ikke var nogen fllesskabslovgivning p dette omrde .
Det , medlemmerne har sagt om dette srlige aspekt under denne forhandling , er meget talende .
<P>
I den sammenhng vil jeg minde Parlamentet om resultaterne af en undersgelse , der blev gennemfrt i 1993 om omkostningerne ved at have forskellige datoer for indfrelsen af vintertid .
Undersgelsen viser , at de mest negative flger var for flyselskaber , jernbaner og frgeselskaber , omend en rkke andre organisationer ssom havneoperatrer , rejsebureauer og finansorganisationer ogs blev kategoriseret blandt dem , der potentielt ville lide under denne forskel .
Kommissionen mener derfor , at en genindfrelse af forskellige tidspunkter vil vre et tilbageskridt i den harmonisering , som Fllesskabet nede med det 7. direktiv og ikke alene vil pvirke det indre marked , men ogs transport og kommunikation med europiske tredjelande , som har indfrt sommertid .
Af alle disse grunde kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 1 og 2 .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 3 mener Kommissionen , at det gr lngere end dette forslags dkningsomrde , der er begrnset til en harmonisering af tidspunkterne for sommertiden .
Forslagene i betnkningen ville begrnse medlemsstaternes mulighed for at trffe beslutning om andre tidssystemer end sommertid .
Det strider mod subsidiaritetsprincippet , hvor det hedder , at alle beslutninger vedrrende andre tidssystemer alene er medlemsstaternes kompetenceomrde .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere dette srlige ndringsforslag .
<P>
Konkluderende fastholder Kommissionen sit forslag til direktiv i dets nuvrende ordlyd , fordi det er i fuld overensstemmelse med den opgave , Kommissionen har fet af medlemsstaterne , nemlig at sikre harmonisering for at fjerne hindringerne for den fri bevgelighed for varer , tjenester og personer i Fllesskabet .
Denne holdning holder Kommissionen fast ved .
Jeg vil blot tilfje noget helt personligt .
Det er min mening , at denne form for harmonisering , hvilket flere medlemmer ogs har sagt , har mlelige fordele i form af get trafiksikkerhed og betragtelige energibesparelser og besparelser i de dertil knyttede omkostninger .
Jeg er overbevist tilhnger af den ordning , vi har , og jeg hber , at Parlamentet vil sttte den .
Jeg er taknemmelig for , at hr . Beller og hans medarbejdere har udarbejdet en meget god betnkning .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Samlet europisk transportpolitik
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0334 / 96 ) af Lttge for Udvalget om Transport og Turisme om en samlet europisk transportpolitik .
<SPEAKER ID=156 NAME="Lttge">
Hr. formand , nu , hvor i dag allerede nsten er i morgen , hvor kolleger fra ni forskellige lande udfrligt har taget stilling til sommertiden , er der egentlig kun nogle f minutter til midnat - hvis vi skal overholde tiden , og det gr vi ud fra , vi skal - til at tale og diskutere om et sdant emne som samlet europisk transportpolitik . Hr .
Jarzembowski , hr . Cornelissen , nogle f andre medlemmer og i hvert fald hr. kommissr Kinnock : Hvis vi ser det hele samlet , s er transportpolitikken basis for alt det , vi her taler om .
Fordi betnkningen fra frste frd var opfrt som sidste punkt p dagsordenen , har jeg sagt , at nu kommer vi da i hvert fald s langt , at udkastet til plakaten til konferencen da i det mindste kan blive frdig , idet jeg gik ud fra , at mine kolleger i morgen ogs vil stemme for stedet Helsinki og den foreslede dato .
Hr. kommissr , plakaten foreligger i udkast - hr . Jarzembowski - og som altid er rd den dominerende farve og basis for hele denne diskussion .
<P>
( Tilrb fra Jarzembowski ) Jeg ville sige , han er farveblind .
Det er ikke sort , men blt !
Kre kolleger , mine damer og herrer , trods den knappe tid skal jeg minde om , at det var os her i Europa-Parlamentet , der - fordi der indtil da ikke havde vret nogen samlet europisk transportpolitik - i slutningen af 80 ' erne pvirkede diskussionen afgrende .
Initiativet til de paneuropiske konferencer kom fra Europa-Parlamentet , og jeg har overhovedet ikke nogen hmninger ved at indrmme , at vi fik betydelig sttte fra Kommissionen ; den gang var kommissren hr. van Miert .
Jeg kan med glde fastsl , kre hr. kommissr Kinnock , at denne tradition for godt samarbejde og sttte - fordi det ogs drejer sig om et flles anliggende - her er blevet fortsat af Dem straks efter Deres tiltrden .
Det glder ogs for Deres medarbejdere - jeg skal blot nvne navnene Ottokar Hahn og Dino Stasinopolis , der , i det mindste hvad angr Hahn - efter hans fratrden m man godt sige det - ogs har indget i arbejdet p afgrende vis , og denne tradition fortsttes af andre .
<P>
Jeg minder om , at vi har gennemfrt konferencerne i Prag og p Kreta , og man kan i dag helt klart fastsl , at vi i forhold til det , vi nskede at opn , fortsat ogs har nogle mangler , der skal udfyldes .
Men mod vores forventninger er alt i alt de positive konsekvenser og resultater , der har udviklet sig herudfra , langt overvejende .
Selv Prag-erklringen fra 1991 , der er holdt i meget generelle vendinger , har vret grundlaget for videreudvikling af den samlede europiske transportpolitik i forbindelse ogs med de regionale og fagspecifikke konferencer , hvoraf der efterhnden har fundet en del sted .
<P>
Af helt afgrende betydning har ogs vret det arbejde , der er udfrt i vores styringsudvalg , steering komit .
Det er en enestende konstruktion ; i dette organ samarbejder reprsentanter for EuropaParlamentet , Kommissionen , Ministerrdet og andre organisationer , der er relevante for videreudvikling af den samlede europiske transportpolitik - som f.eks. Transportministerrdet , FN ' s konomiske Kommission for Europa , Det konomiske og Sociale Udvalg , de civile luftfartsmyndigheder .
Vi har , og det er en novation , allerede inddraget industrien i det forberedende arbejde til konferencen i Helsinki .
Industrien vil p denne konference for frste gang komme til at spille en ganske betydningsfuld rolle , fordi vi har den opfattelse , at den hrer til dr .
Vi har allerede en stor transportexpo i Helsinki i maj 1997 , hvis tema knytter sig til den store tredje paneuropiske transportkonference , der skal finde sted dr i Finlandia-Hall i juni 1997 .
<P>
Hvad angr dagsordenen , var vi , da vi pbegyndte det forberedende arbejde , egentlig klar over lige fra begyndelsen , at vi var ndt til at g mere i detaljer for at opn mere konkrete resultater , og det afspejler sig i dagsordenen .
I alle tilflde forventer offentligheden , forventer de implicerede , forventer borgerne i hele Europa mere konkrete oplysninger om finansieringen af fremtidige infrastrukturprojekter , om intelligent anvendelse af transportsystemerne , transportsikkerhed - jeg minder her om situationen ved grnserne , der ikke er lst tilfredsstillende , og ogs om de bedragerier , der har fundet sted inden for den grnseoverskridende transport .
Vi forventer cirka 800-1.000 deltagere , politikere , eksperter , reprsentanter fra over 50 lande , fra hele det europiske omrde inklusive Middelhavsomrdet , fra lande i Nordafrika , de stlige Middelhavslande , Mellemsten , fra observatrstater og verdens industrinationer , der har forespurgt os om mulighed for deltagelse .
<P>
Konferencen skal afsluttes med en erklring fra Helsinki , der skal g mere i detaljer og udgre et reelt grundlag for det fremtidige arbejde inden for den samlede europiske transportpolitik .
Denne Helsinkierklring skal ikke have karakter af et charter , men skal - som ogs tidligere de to erklringer fra Prag og Kreta - danne basis i form af en selvforpligtelse .
Det har vi gjort gode erfaringer med .
Er vi p rette vej , sprger jeg til sidst .
Jeg siger ja , og jeg tror , det ogs er mine kollegers mening .
Men der er fortsat umdelig meget at gre i arbejdet med at udvikle den samlede europiske transportpolitik med sttte fra alle , der nsker at medarbejde og er villige til at gre en stor indsats !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke min kollega , hr . Gnter Lttge , hjerteligt for det engagement , han sammen med Kommissionen og os andre fra steering -komiteen investerer i forberedelsen af den tredje paneuropiske transportkonference .
Jeg vil gerne minde om , at vi i Helsinki nsker at debattere videre , og vi vil forsge at befste to ting i form af aftaler : For det frste , principperne for den samlede europiske transportpolitik , som f.eks. social markedskonomi og fair konkurrence som transportpolitikkens organisationsprincipper .
Men , kre Gnter og hr. kommissr Kinnock , vi er ogs ndt til at undersge , hvor langt vi har omsat resultaterne fra Prag og Kreta , for det nytter ikke noget hele tiden at trffe nye beslutninger , hvis ingen omstter dem .
Det vil vre et vsentligt og centralt punkt .
<P>
Det andet punkt er flgende : Vi vil skulle undersge sprgsmlet om viderefrelse af de transeuropiske transportkorridorer fra Den Europiske Union til de europiske tredjestater og derudover f.eks. til det tidligere Jugoslavien , til Rusland og til de vrige SNG-stater .
For at disse konferencer og de anbefalinger , der skal flge heraf , ogs kan f succes , skal vi igen vre sikre p , at der ogs p den tredje paneuropiske transportkonference fungerer et snvert samarbejde , et snvert samvirke mellem Kommissionen , Parlamentet , de nationale transportministre og transportministrene i de ikke-europiske stater .
<P>
Her ser jeg det eneste reelle problem - Gnter , det m vi tale bent om - jeg tror nok , at den paneuropiske transportkonference br udnyttes til en meningsudveksling mellem de politisk ansvarlige reprsentanter for parlamenterne og regeringerne p den ene side og reprsentanterne for erhvervs- , transport- og miljorganisationer med henblik p at opn flles , bedre forstelse og fordele .
Kravet fra Den Socialistiske Gruppe , der blev afvist i udvalget , om , at reprsentanterne for interesseorganisationerne , det vre sig milj- , erhvervsorganisationer eller hvad ved jeg , indbydes som officielle konferencedeltagere , afviser vi dog .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , De ogs gr det , for det hjlper os overhovedet ikke , hvis vi lader denne transportkonference for beslutningstagere fra Kommissionen og Parlamentet , for transportministre - og vi tager gerne et par FN-reprsentanter med - for politisk direkte eller indirekte ansvarlige ministre degenerere til en fagspecifik konference ved at gre alle mulige lobbyister og interessereprsentanter til konferencedeltagere .
Jeg beder Dem , hr. kommissr Kinnock , overveje det ganske serist en gang til !
<P>
Vi kristelige demokrater nsker , at denne transportkonference bliver en succes , og derfor skal det vre en transportkonference for beslutningstagere og ikke nogen fagspecifik konference .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi nu kan drfte den tredje paneuropiske transportkonference .
I begyndelsen var jeg med i den forberedende arbejdsgruppe .
Derefter overtog forhenvrende kollega Pelttari det , fordi mdet skulle finde sted i Finland .
Han er stadig involveret , men han har desvrre mttet forlade os igen efter valget .
Jeg frer sledes nu ordet p min gruppes vegne .
<P>
Var den frste og anden konference s stor en succes , at vi ndvendigvis skal fortstte dette af hr . Lttge styrede og stimulerede projekt til evig tid , for vrigt med en ikke ubetydelig anvendelse af fllesskabsmidler .
<P>
For en kritisk person eller for en , som vil anvende midlerne sparsommeligt , nej !
For en , som tror p den fremtidige udvidelse med landene i Central- og steuropa , som vil videre med indfrelsen af acquis communautaire i disse lande , som lgger vgt p udbredelsen af de mange forskellige mlstninger , som vi i Europa-Parlamentet som helhed vil gennemfre , ja !
<P>
Vi m imidlertid ikke henfalde til gamle fejl .
Vi m ikke som i Prag kun tale om penge , hvor stort behov de end har for dem i den tidligere stblok .
Vi m ikke lade , som om vi har monopol p visdom og plgge de central- og steuropiske lande navnlig p miljomrdet at gre noget , som heller ikke vi har realiseret , men dog gre dem opmrksom p , at de kan tage et forspring , fordi de s at sige begynder p nulpunktet .
<P>
Lad os hbe , at der kan finde en frugtbar udveksling af tanker sted , og at vi ikke betragter disse konferencer som en evindelig , hele tiden tilbagevendende forpligtelse , men kun afholder dem , nr vi virkelig har noget at drfte .
<SPEAKER ID=159 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil begynde med at udtrykke min glde over for hr . Lttge .
Jeg vil ogs takke ham for hans indsats ved forberedelsen af den tredje paneuropiske transportkonference i Helsinki . Det vil for vrigt ikke have undget hans opmrksomhed , at man for s vidt angr den tyske tekst p plakaten for Helsinki ikke har udsgt den rde del , men den bl .
Jeg tror , at det er godt p denne konference sammen at undersge , hvad der er blevet af de aftaler , som blev indget i 1994 p Kreta .
<P>
Jeg anser det ogs for at vre vigtigt at drfte den nskede europiske transportpolitik for de kommende r med landene i Central- og steuropa .
For at denne politik skal blive en succes , er en bred sttte vsentlig . En bred sttte hos borgerne i Den Europiske Union , men ogs en bred sttte i Centralog steuropa .
<P>
Jeg vil srlig henlede opmrksomheden p to punkter .
For det frste skrper vi med rette hele tiden kravene til vore transportmidler med hensyn til energiforbrug , miljgener og trafiksikkerhed .
Jeg anser det for overordentlig nskvrdigt , at disse krav ogs vil glde for den vognpark i ikke-medlemsstater , som bruger vore veje .
Vort milj har ret til det . Trafiksikkerheden krver det .
Jeg synes , at vore transportvirksomheder ogs m gre krav p det ud fra princippet om rlige konkurrencebetingelser .
Deler kommissren denne opfattelse , og hvilke muligheder ser han for at opn dette og inden for hvilken tidsfrist ?
<P>
Mit andet punkt vedrrer de alvorlige hindringer og forsinkelser for vejtrafikken ved grnsen mellem Den Europiske Union og f.eks. Polen og ved grnserne mellem lande i steuropa .
De seneste uger har der tilmed vret chikanerierne ved den russiske grnse .
Jeg lste en artikel i en nederlandsk avis med overskriften :  Med 75 m i timen p vej til Hviderusland  .
Jeg anser det , som nu sker , hr. formand , i kombination med de wildwesttilstande , hvor chauffrer i stor mlestok afpresses for penge , for uacceptabelt .
Er kommissren rede til at drfte denne uholdbare situation i Kommissionen og udtrykkeligt tage den op i kontakterne mellem Kommissionen og de forskellige regeringer og myndigheder i steuropa og orientere os om resultaterne deraf .
Sledes kan vi ikke tage til Helsinki , hvis der ikke sker en betydelig forbedring p dette omrde .
<SPEAKER ID=160 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Lttge med denne fortrinlige betnkning , der sledes indleder forberedelserne til den tredje paneuropiske transportkonference .
Kommissionen har lige fra begyndelsen p enhver mulig mde stttet dette initiativ sammen med Parlamentet .
Det konomiske og Sociale Udvalg , Den konomiske Kommission for Europa og Den Europiske Transportministerkonference er sammen med Kommissionen og Europa-Parlamentet medlemmer af styringsudvalget .
Mine medarbejdere samarbejder allerede intenst med Parlamentet og vrtslandet , Finland , for at sikre en tilfredsstillende organisatorisk tilrettelggelse .
Jeg m sige , at der er bred interesse for konferencen og dens indhold .
Jeg var i Rusland i gr sammen med Ottokar Hahn , der er blevet nvnt under forhandlingen , og jeg m sige , at Ottokar har s travlt med mange forskellige aspekter , at man vist kan sige , at han er mere landsdkkende end sneen i Rusland .
Han arbejder meget konstruktivt for sammen med russerne at forberede en effektiv deltagelse i konferencen .
<P>
Blandt de emner , som de beskftiger sig med , har hr . Cornelissen netop nvnt et , nemlig sprgsmlet om de lange ophold ved mange forskellige grnseovergange til Unionen og andre dele af Europa og ogs uden for Europa .
Jeg synes , det er en god id at give dette emne en fremtrdende plads p de relevante dele af dagsordenen i Helsinki .
<P>
Vedrrende konferencens indhold er der som foreslet i betnkningen lavet et udkast til program , hvor man fokuserer p tre omrder : udviklingen i transportpolitikken siden konferencen i Grkenland i 1994 , finansieringen af transportinfrastrukturen og for det tredje intelligent anvendelse af transportsystemerne .
Der skal naturligvis stadig opns enighed om det njagtige indhold af drftelserne om de enkelte omrder , men jeg er overbevist om , at vi kan sikre , at milj og sikkerhed bliver behandlet p tilfredsstillende vis .
<P>
Vi kan ogs drfte , hvordan vi sikrer en bedre opdeling mellem de forskellige transportformer samt flgerne af intermodal transport af farlige stoffer .
Det er altsammen forhold , som optager Parlamentet meget .
<P>
Den tredje paneuropiske konference vil , som hr . Lttge helt rigtigt har ppeget , give reprsentanterne fra den europiske transportindustri god lejlighed til at fremfre deres tanker om forskellige omrder , men ogs for at prsentere deres produkter .
Jeg er sikker p , at det p mange mder vil berige konferencen , hvilket ogs glder deltagelsen af en rkke organisationer , der ikke er fuldt ud statslige eller industrielle , men som bestemt har erfaring og velbegrundede holdninger , der hrer hjemme p en konference som den , der vil blive afholdt i Helsinki .
<P>
Kommissionen er stadig , hvilket ogs glder Parlamentet , af den opfattelse , at det bedste resultat af konferencen vil vre , at alle deltagerne vedtager en ikke-bindende erklring med beskrivelse af de brede principper bag en transportpolitik ; den skal naturligvis ikke binde Unionen , medlemsstaterne eller institutionerne til at vedtage en specifik lovgivning eller indg i forhandlinger om internationale aftaler .
Hvis Unionen nsker at gennemfre dele af aftalen , skal det ske i henhold til de relevante unionsprocedurer .
<P>
P den anden konference , der blev afholdt p Kreta i marts 1994 , blev der , som Parlamentet vil vide , vedtaget ni intermodale transportkorridorer , der skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af infrastrukturerne .
Siden da har G24 ' s transportgruppe og ogs arbejdsgrupper om specifikke korridorer viderefrt arbejdet .
Mine medarbejdere har netop pbegyndt hringer p ekspertplan med alle deltagerlandene , relevante internationale organisationer og internationale finansielle institutioner for at f revideret det hidtil udfrte arbejde og rapportere p konferencen .
Denne rapport vil beskrive det arbejde , der er udfrt i forbindelse med de forskellige korridorer , vurdere behovet for justeringer af korridorer samt foresl emner , der skal behandles i det kommende arbejde om korridorudviklingen ssom multimodalitet eller intelligent brug af infrastrukturen .
Arbejdet fortstter efter konferencen , og Fllesskabets institutioner vil blive inddraget i henhold til vore interne procedurer .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at Kommissionen finder det meget vigtigt , at konferencen vellykket .
Jeg hber , at debatten og resultaterne fra denne konference kan give et nyt skub i udviklingen af transportsystemer , der jo er vigtige for den europiske integration og konomiske og sociale udvikling .
Tak til formanden og dem , der er blevet s lnge , ssom tolkene , det var ikke lykkedes uden dem .
Jeg beklager , at klokken er over midnat , men vi vrdstter deres arbejde s meget desto mere .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans tilsagn om , at disse problemer ved grnserne i steuropa skal vre et vigtigt punkt , men det er for magert for mig .
Det varer endnu et halvt r .
Mit sprgsml var , om han vil drfte det i Kommissionen , og om det ikke er muligt , at dette punkt udtrykkeligt tages op i alle kontakter mellem Kommissionen og regeringerne i steuropa .
Opbakningen fra vore borgere til milliardsttten til steuropa aftager hele tiden p grund af den slags chikanerier .
<SPEAKER ID=162 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg takker hr . Cornelissen for at have nvnt dette punkt ; nr jeg undlod at nvne det tidligere , var det blot for at spare tid .
Vi forpasser ingen lejlighed i Rdet , i vor kontakt med medlemsstaterne eller andre stater i st- og Centraleuropa og andre lande , til at nvne de forfrdelige problemer , der er for dem , der nsker at komme over internationale grnser .
Disse problemer bliver p visse omrder vrre og vrre .
De har vret en vigtig del af de drftelser , jeg har haft med russerne i de sidste par dage . Hr .
Cornelissen kan vre overbevist om , at vi benytter enhver lejlighed til at nvne disse forhold og presse p , og vi skaber endog selv nogle af disse lejligheder .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke alle for et behageligt samvr og for deres medvirken til en gnidningsls afvikling af arbejdsprogrammet .
Jeg vil desuden p alles vegne takke Parlamentets tjenestegrene for et godt samarbejde , og i lighed med kommissren vil ogs jeg takke tolkene , som vi har givet en meget hrd arbejdsdag - og oven i kbet har vi  forret  dem 10 minutter mere end planlagt .
Derfor takker jeg dem ikke alene , men beder dem ogs om undskyldning for , at formanden har vret for eftergivende og ikke har grebet hrdt nok ind , nr taletiden er blevet overskredet .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 )
