<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af Protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at vi i onsdags p formandens initiativ stemte om udsttelse af den aktuelle og uopsttelige debat om situationen i Zaire , og ikke om afslutning af forhandlingen .
<P>
Men punktet blev ikke opfrt p dagsordenen i gr for debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , selv om en del parlamentsmedlemmer havde skrevet sig p talerlisten for at f ordet p egne vegne .
Det fik de sledes ikke lejlighed til , og jeg vil gerne , fru formand , give udtryk for min undren og overraskelse over denne fejl .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Souchet , jeg forstr Dem godt , men jeg mener , den artikel , mdeformanden henviste til , var artikel 130 , som omhandler afslutning og ikke udsttelse af forhandlingen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=4 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , som min kollega fru Bonino gjorde det klart i gr , er det Kommissionens hensigt at vente med at fremstte sin holdning til Parlamentets anmodning om at trkke forslaget tilbage , indtil Rdet har offentliggjort sin holdning .
Kommissionen vil naturligvis holde Parlamentet underrettet om alle forslag med hensyn til opflgningen af dette forslag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , da Kommissionen har afslet at trkke sit forslag tilbage , mener jeg , at formandskabet br anvende artikel 59 , stk . 3 , i forretningsordenen , dvs. henvise til fornyet udvalgsbehandling og ikke g over til afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Colom i Naval">
Fru formand , med hensyn til ndringsforslagene : Hvad det frste ndringsforslag angr , har jeg intet at sige .
Det er et sprgsml , som jeg frit overlader til forsamlingen , da det ikke er blevet forhandlet , selv om man kan mene , at dette ndringsforslag fremgr af den forhandling , vi havde om EKSF-budgettet for 1997 vedrrende Giansily-betnkningen .
Vedrrende det andet ndringsforslag fra Den Socialistiske Gruppe , fru formand , kan jeg oplyse , at dette punkt 32 er ndret i Budgetudvalget gennem et ndringsforslag fra et af medlemmerne . Dette medlem har lavet en aftale med Den Socialistiske Gruppe , og det er det ndringsforslag , man fremstter .
Jeg forstod , at det var et kompromisndringsforslag , men jeg ved ikke , om alle de , der stemte for den tekst , der nu figurerer i punkt 32 , er enige i det kompromis , der er indget mellem stilleren af det frste ndringsforslag , hr . Samland , og Den Socialistiske Gruppe .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=7 NAME="Lindqvist">
EU fr aldrig bugt med svigen , bedragerierne og spildet i forvaltningen og mod budgettet , hvis der ikke sker en nedskring af det samlede EU-budget .
Uudnyttede bevillinger er ogs et resultat af ineffektivitet og et for stort budget .
I sidste instans er det medlemslandene , der rammes over medlemsafgiften , som for Sveriges vedkommende belber sig til omkring 21 milliarder kroner brutto og ca . 12 milliarder kroner netto .
<P>
Trods dette har jeg stemt for betnkningen , fordi Budgetudvalget bakker den kritik op , som Revisionsretten og andre har fremsat .
De foreslede foranstaltninger br dog suppleres med , at de nationale revisionsorganer og lokale og regionale myndigheder ogs inddrages i undersgelserne , isr i forbindelse med strukturfondene .
<CHAPTER ID=3>
Europaaftale med Slovenien
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0362 / 96 ) af Posselt for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Republikken Slovenien p den anden side ( 11278 / 96 - C4-0574 / 96-96 / 0255 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Posselt">
Fru formand ! Dagens forhandling om interimsaftalen med Slovenien er et bevis p , at der ogs i Den Europiske Union kan handles hurtigt og ubureaukratisk .
Kommissionen var s venlig p et tidligt tidspunkt at stille oplysningerne til rdighed .
Rdet underskrev i mandags aftalen , og i tirsdags henviste Parlamentets formand sprgsmlet til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Dagen fr vedtog vi enstemmigt den pgldende betnkning , og i dag har Parlamentet mulighed for at stemme for interimsaftalen med Slovenien .
<P>
Denne interimsaftale er ndvendig , fordi den associeringsaftale , som vi p sidste plenarmde vedtog med overvldende flertal , nu blot skal ratificeres i de nationale parlamenter .
Vi hber , at denne ratificering sker hurtigt , men ved af erfaring med andre til dels mindre komplicerede associeringsaftaler , hvor lnge det s har trukket ud i praksis .
Derfor skal denne interimsaftale - som sagt - trde i kraft den 1. januar , da denne aftale i frste omgang stter de handels- og konomisk-politiske dele af Europaaftalen i kraft og dermed danner retsgrundlaget for institutionerne som f.eks. Samarbejdsrdet , der nu omdannes til Associeringsrdet .
<P>
I denne forbindelse vil jeg imidlertid gre opmrksom p , at der er forskel p teori og praksis . Samarbejdsrdet har nemlig i de r , hvor handels- og samarbejdsaftalen , der nu s skal erstattes , har vret gldende , siden 1993 desvrre ikke afholdt et eneste mde , fordi det blev blokeret .
Vi mener , at det er ndvendigt hurtigt at gre institutionerne handlekraftige igen , og efter hvad jeg hrer , vil der inden for meget kort tid blive afholdt et frste mde .
<P>
Med hensyn til indholdet i aftalen ligner det det sdvanlige .
Tolden p strstedelen af industrivarer afskaffes hurtigt .
Om senest seks r skal der vre oprettet et frihandelsomrde , og vi hber , at dette land om seks r mske allerede er medlem af Den Europiske Union , og at denne proces alts gr vsentlig hurtigere .
Der er kun undtagelsesbestemmelser for landbrugsprodukter , for EKSF-produkter og for tekstilvarer .
<P>
Der skal indgs en separat aftale om vin .
Jeg kan i hj grad anbefale denne aftale , for slovensk vin er udmrket , og Slovenien er et af de f lande , hvis nationalsang er en hymne til vinen .
Ogs dette er et symbol p slovenernes fredelige vsen , det gode naboskabs nd , som vi med vor sttte til denne interimsaftale ogs vil sige ja til .
Den kendsgerning , at Europa-Parlamentet inden for to mneder for anden gang siger ja til en aftale , er tegn p , at vi i lyset af dette lands gode makrokonomiske tal betragter landet som en uundvrlig del af frie europeres fllesskab .
<P>
Vi vil efter valget i Slovenien i sidste weekend ogs sende et europisk signal til dette land .
De ved , at Slovenien i sndags i en meget pluralistisk nd valgte et nyt parlament .
Nogle vil mske oven i kbet sige for pluralistisk .
Men nr man kigger p udviklingen i mange andre lande , kan man sige , at denne gldelige mangfoldighed i partilandskabet , den frie diskussions og den frie parlamentarismes nd , der opstet der , giver hb om , at vi vil f en vrdifuld partner i Den Europiske Union .
Derfor siger vi efter associeringsaftalen ogs ja til interimsaftalen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , mine damer og herrer ! Lad mig frst fremhve , at vor gruppe vil sttte ordfreren fuldt ud .
Jeg lyknsker ogs hr . Posselt med det arbejde , han netop i forbindelse med Slovenien allerede har ydet .
En hurtig omsttelse af interimsaftalen for at integrere Slovenien i EU er et vigtigt signal for dette mellemeuropiske land .
<P>
Slovenien stter virkelig p mange omrder standarder , som vi i EU alle kan og vil lre noget af , for integration er - forstet p den rigtige mde - en enestende chance for gensidig berigelse .
<P>
Trods de utrolige omvltninger kunne netop Slovenien udbygge dets demokratiske strukturer , bevise dets indre politiske stabilitet - hvilket valget for f dage siden beviste - , omstrukturere konomien og samtidig mtte alle munde .
Slovenien har med sin konsensuale og mdeholdne udenrigspolitik bevist en srlig modenhed , og landet garanterer en i Europa forbilledlig beskyttelse af mindretal , svel p det rent retlige plan - tnk blot p , at der f.eks. ingen andre steder findes mindretal , der har dobbelt stemmeret ved almindelige parlamentsvalg - som med hensyn til den reelle , positive samfundsmssige integration .
<P>
I lyset af disse yderst positive ngletal m eventuelle bne sprgsml kunne lses uden problemer .
Vi hber derfor , at Slovenien - et land , som i mellemtiden har en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger , der er sammenlignelig med EU-landes - snart kan hilses velkommen blandt os .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , mine damer og herrer ! Jeg vil frst lyknske ordfreren , Bernd Posselt , med hans arbejde samt Parlamentet med sin beslutning af 24. oktober .
Jeg synes , at man hermed yder et land retfrdighed , et land , som i de sidste r har underget en utrolig udvikling , fra at vre en del af det jugoslavisk kommunistiske regime til at blive et af de mest udviklede lande i den tidligere stblok - og dette egentlig i enhver henseende .
Mindretalssprgsmlet bliver behandlet p forbilledlig vis , og det er tegn p et veludviklet demokrati ; denne forbilledlige behandling er ikke en gang en selvflge i alle medlemslande i Unionen .
konomien har taget en udvikling , der giver grund til hb om , at Slovenien snart kan blive et fuldgyldigt medlem af Unionen .
Sloveniens geografiske placering viser os , at Europa har brug for dette land for rent faktisk at blive en enhed .
Derfor lyknsker jeg med denne hurtige behandling af sprgsmlet og hber , at denne udvikling ikke blot finder sted i Slovenien , men ogs kan fortstte i andre lande p tilsvarende mde .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , hr . Habsburg-Lothringen , det har vret mig en glde at lede mdet under Deres frste indlg .
I vrigt afgav De vist ogs et indlg i gr .
Til lykke .
<SPEAKER ID=13 NAME="Neil Kinnock">
Mske skal jeg begynde med at gentage en tradition fra det britiske underhus og lyknske det rede medlem med hans jomfrutale .
Den var kort og prcis , og jeg er sikker p , at Parlamentet ser frem til at lytte yderligere til ham .
<P>
Parlamentet vil huske , at for mindre end en mned siden var min kollega Hans Van den Broek her for at f Parlamentets accept af Europaaftalen med Slovenien .
Dengang understregede han den politiske betydning af at sikre , at interrimsaftalen kan trde i kraft den 1. januar 1997 .
Han bad navnlig om Parlamentets samtykke til at anvende hasteproceduren for at sttte Sloveniens bestrbelser p at indhente de vrige associerede lande i deres strategier forud for tiltrdelsen .
Jeg stter stor pris p Parlamentets bestrbelser p at imdekomme disse nsker og p at spille sin rolle med hensyn til at sikre , at Slovenien kan komme videre ad den europiske vej uden yderligere forsinkelser .
<P>
Denne forhandling finder sted , som hr .
Posselt siger , blot tre dage efter , at aftalen blev underskrevet af Rdet , Kommissionen og den slovenske regering , og det virker derfor realistisk at hbe p , at aftalen kan afsluttes i denne mned og trde i kraft den 1. januar 1997 . Efter at have lyttet til de entusiastiske fortalere hr .
Posselt , hr .
Bsch og hr . Habsburg kan jeg knap nok vente p at fejre begivenheden med en skl i slovensk vin .
<P>
Jeg vil gerne udvide min entusiastiske tak til REX-Udvalgets ordfrer hr . Posselt for den koncise og positive betnkning , han s hurtigt udarbejdede .
Nr interimsaftalen med Slovenien trder i kraft , fr landet mulighed for at deltage aktivt i strategierne forud for tiltrdelsen p lige fod med de andre associerede lande i Central- og steuropa .
Jeg glder mig over , at samarbejdet mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet har vist sig at vre s effektivt .
<P>
Mine kolleger og jeg selv har tillid til , at den nye regering i Slovenien vil videreudvikle forbindelserne p en meget konstruktiv mde .
Det er klart , at Europa-Parlamentet er ivrig efter at deltage i udviklingen , mens vores nabo fortstter forberedelserne p et unionsmedlemskab .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Forbedring af den finansielle forvaltning ( S.E.M. 2000 )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0331 / 96 ) af Colom I Naval for Budgetkontroludvalget om Kommissionens program til forbedring af den finansielle forvaltning ( Sound and Efficient Financial Management 2000 - S.E.M. 2000 ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Colom i Naval">
Fru formand , selv om navnet ikke er srlig klart , tillader jeg mig , mine damer og herrer , at ppege , at programmet S.E.M. 2000 vedrrer grundlggende aspekter med hensyn til demokratiet i Den Europiske Union eller i det mindste infrastrukturen i demokratiet i Unionen .
<P>
Det er emner , der giver anledning til debat , endog lidenskabelig debat , ikke kun blandt indviede , men ogs blandt mange medborgere .
Faktisk er S.E.M. 2000 ( Sound and Efficient Financial Management ) et ambitist program , der forsger at forbedre forvaltningen af de offentlige midler i Fllesskabet og at undg svig .
<P>
Hvor mange angreb p Unionen , mine damer og herrer , har ikke benyttet Fllesskabets reelle eller formodede drlige forvaltning af budgettet som argument !
Parlamentet er i ethvert demokrati den institution , over for hvilken den udvende magt aflgger regnskab , og som godkender forvaltningen af de offentlige indtgter .
Det er os , folkets valgte reprsentanter , der i frste instans skal bedmme den udvende magts forvaltning .
Som den myndighed , der skal kontrollere og godkende Unionens forvaltning , har Europa-Parlamentet derfor den strste interesse i dette program S.E.M. 2000 .
Det er et komplekst program , og jeg vil gerne som ordfrer anerkende den uvurderlige hjlp , jeg har fet af Budgetudvalgets sekretariat ved udarbejdelsen af dette forslag til beslutning , og ligeledes fremhve samarbejdet med kommissr Gradin og kommissr Liikanen samt med Kommissionens tjenester .
Vi har tilmed - une fois n ' est pas coutume - samarbejdet med Rdet , og vi har vret tilknyttet arbejdet i gruppen af personlige reprsentanter for ECOFIN omkring dette emne , og dette vil jeg gerne have nedfldet i protokollen .
<P>
Programmet S.E.M. 2000 afvikles i tre p hinanden flgende faser - selv om der kan vre midlertidige overlapninger - og det er et alsidigt program , da det tilsigter at omfatte alle aspekter af den finansielle forvaltning .
<P>
Det frste anvendelsesomrde omfatter Kommissionens procedure og organisation .
Dette indebrer en vis revolution i personalepolitikken ved en revalorisering af forvaltningsfunktionen og de budgetmssige kvalifikationer hos vores personale .
Med henblik p opflgningen af regeringskonferencen i 1996 og udvidelsen mod st er det ndvendigt at have et kvalificeret personale i forvaltningen , samt at hvert generaldirektorat har sin egen finansielle forvaltningsenhed .
Disse tekniske detaljer er ofte grundlaget for de store politiske succeser , mine damer og herrer .
<P>
Med udgangspunkt i disse menneskelige ressourcer foreslr vi Kommissionen forskellige foranstaltninger til forbedring af gennemfrelsen af budgettet .
De er anfrt under punkt 5 i vores forslag til beslutning , og jeg vil derfor ikke berre dem yderligere .
Et andet aspekt , som jeg vil understrege , er , at ca . 85 % - 85 % , mine damer og herrer !
- af driftsomkostningerne afholdes af administrationer i medlemsstaterne , det vre sig lokale , regionale eller centrale .
Man m derfor forbedre de finansielle overslag , men navnlig hele koordineringen mellem administrationen - eller administrationerne , om De vil - i medlemsstaterne og administrationen i Unionen .
Men man br ogs ge kravet til ansvarlighed hos medlemsstaterne med hensyn til gennemfrelse af fllesskabsbudgettet .
Hidtil har regnskabsafslutningen og de finansielle korrektioner fungeret , mine damer og herrer , navnlig i EUGFL ' s Garantisektion .
<P>
Europa-Parlamentet mener , at programmet ogs burde omfatte de vrige sektorer , f.eks. gennem en tilpasning af artikel 23 og 24 i forordningen om koordinering af strukturfondene .
Dette rejser sprgsmlet om de personers valgbarhed , hvem Revisionsrettens rsberetning for 1995 i srlig grad er mntet p .
Jeg vil imidlertid ppege , at problemet ikke er specifikt for strukturfondene . I henhold til denne beretning for 1995 fra Revisionsretten belb de forsinkede betalinger til programmerne PHARE - lande i st- og Centraleuropa - og TACIS - det tidligere Sovjetunionen - sig ved slutningen af 1995 til nsten 3 milliarder ecu , dvs. halvandet rs forsinkelse med betalingerne til vores samarbejde med stlandene .
<P>
Mine damer og herrer , denne forsamling har altid taget bekmpelsen af svig alvorligt , jeg tr sige betydeligt mere alvorligt end visse regeringer , der beskylder Kommissionen for dselhed .
Det var sledes Parlamentet og ikke Rdet , der gennemtvang oprettelsen af UCLAF , enheden for koordinering af bedrageribekmpelse .
<P>
Parlamentet mener , at man ogs bekmper svig gennem rationalisering af kontrollen og gennem prventive foranstaltninger , dvs. ex ante .

<P>
Vi er bevidste om det enorme antal transaktioner , der skal kontrolleres , hundrede tusinder af udbetalingsordrer , og vi forstr ndvendigheden af at benytte stikprveteknikker , men dette skal gres med den ndvendige lovhjemmel .
Vi mener derfor , at der skal indfres ndringer , det vre sig i den finansielle forordning eller i reglerne for gennemfrelsesbestemmelserne , men det er et vigtigt emne , hvad angr dkningen af ansvar i forbindelse med Kommissionens generelle intervention .
<P>
Fru formand , jeg vil ikke optage mere tid , for jeg mener , at disse punkter er meget specifikke og for detaljerede til en gennemgang p 7 minutter .
Enten udnytter jeg de 25 minutter , som gruppen har til rdighed her til formiddag , eller jeg tier stille nu og takker alle for samarbejdet .
Jeg glder mig over de fremskridt , der er gjort indtil nu , men p Parlamentets vegne forbeholder vi os ret til at komme med indlg igen om dette program , efterhnden som det afvikles .
<SPEAKER ID=17 NAME="Tomlinson">
Fru formand , hr . Colom i Naval klarede sig s godt , at jeg var fristet til at springe op og sige , at han skulle have fem minutter mere .
Men det ville have vret uretfrdigt , at han skulle have det kastet i hovedet med s kort varsel .
Som han nvnte , har Parlamentet altid get forrest i kampen mod svig , og det er tydeligt , ikke kun i det eksempel , han omtalte , nemlig oprettelsen af UCLAF , men ogs ved tildelingen af bde personale og ressourcer , s enheden kan udfre sit arbejde .
<P>
Denne forhandling drejer sig om at fre diskussionen meget videre end blot kampen mod svig og se p , hvad der er pkrvet for at sikre en forsvarlig og effektiv anvendelse af alle vore ressourcer .
Svig er kun et meget lille symptom p problemet med ineffektiv anvendelse af ressourcerne .
Vi mister mange flere penge p grund af forkert forvaltning og ineffektiv kontrol end p grund af svig .
Det er det egentlige ml med S.E.M. 2000-processen - at sikre , at vi anvender ressourcerne mere effektivt og rigtigt i alle vore procedurer .
<P>
Jeg tror , at Kommissionens initiativ ikke blot stttes af alle her i Parlamentet , men ogs af alle i medlemsstaterne , som lgger vgt p at sikre den korrekte og effektive anvendelse af de sparsomme ressourcer .
De forslag , vi har liggende foran os , og som hr . Colom i Naval har baseret sin betnkning p , er tegn p en betydelig kulturforandring i Kommissionen .
Den strste forandring er den , der afspejler en kritisk og selvkritisk vurdering af , hvad der skal gres .
Det skal Kommissionen nskes tillykke med .
Den har ikke foregivet , at alt er i orden .
Den har taget udgangspunkt i en selvkritik .
<P>
En srlig ros og anerkendelse skal g til de to kommissrer , der har haft hovedansvaret - hr . Liikanen og fru Gradin .
Kommissionen har med sine forslag udsendt et signal , som ingen andre fllesskabsinstitutioner har rd til at ignorere .
Der , hvor Kommissionen er get i spidsen med sine forslag , m Parlamentet og Rdet flge trop med tilsvarende sttte .
Denne sttte vil komme p tre hovedomrder .
I dag tilbyder hr . Colom i Naval p Budgetkontroludvalgets vegne helt klart den politiske sttte , som er ndvendig fra denne institution , og han lover ogs , at Parlamentet vil spille sin rolle ved at garantere den lovgivningsmssige og konomiske sttte , som er ndvendig for at gennemfre nogle af disse forslag i praksis .
Der bliver behov for ndringer af lovgivningen .
Forslaget vedrrende metoden for anvendelse af finansforordningen er naturligvis kontroversielt og vil krve ndringer af finansforordningerne .
Men Parlamentet vil spille sin rolle og gre det , der er ndvendigt for at sikre den forsvarlige anvendelse af ressourcerne .
<P>
Men Parlamentet skal overveje dette i sammenhng med vores overordnede ansvar , som omfatter det srlige ansvar for dechargeproceduren . Dechargeproceduren indledtes her i salen tidligere p ugen , da hr .
Friedmann p Revisionsrettens vegne fremlagde svel Revisionsrettens rsberetning og revisionserklringen . Det fremgik helt klart , at nr vi taler om ineffektiv anvendelse af ressourcer , de omrder , hvor der har vret en alvorlig mangel p forvaltningsprocedurer , har Revisionsretten fundet frem til , at 90 % af tilfldene af mangelfulde oplysninger eller ukorrekt revision ikke skal findes hos Kommissionen selv , men hos Den Europiske Unions medlemsstater , herunder nogen af dem , der ofte rber hjst og peger fingre ad de andre institutioner .
Nr vi i forbindelse med denne procedure giver vores sttte til Kommissionen , m vi opfordre Kommissionen til at sikre , at de centrale regnskabsprocedurer integreres ordentligt med regnskabsprocedurerne i medlemsstaterne , sledes at nr Kommissionen p et tidspunkt indfrer forsvarlig og effektiv forvaltning , sker det p en sdan mde , at ingen af medlemsstaternes regeringer kan bruge Den Europiske Union som undskyldning for deres hjemlige utilstrkkeligheder med hensyn til forvaltningen af Unionens ressourcer .
Det er et vigtigt budskab , og her sttter min gruppe fuldt ud hr . Colom i Naval og hans betnkning , og vi vil gre , hvad vi kan , for at sikre , at vi med vore synspunkter i sammenhng med Kommissionens initiativ str fuldt og helt bag bestrbelserne p at sikre , at selv den sidste ecu af skatteydernes penge bruges forsvarligt , klogt og effektivt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg er meget glad for at kunne deltage i denne forhandling med kort varsel og anerkende hr . Colom i Navals bidrag i form af denne betnkning og i form af hans bidrag i udvalget , hvor han foretog en grundig analyse af problemstillingen og fremsatte forslag til fornuftige lsninger , og ligeledes takke ham for hans bidrag her til formiddag .
<P>
Vi m erkende , at efterhnden som Fllesskabet har fet flere ressourcer i renes lb , er der blevet knyttet en del drlig reklame sammen med forvaltningen , med Europa-Kommissionen og med Fllesskabets institutioner i almindelighed , p grund af det , man opfattede som efterladenhed i hele forvaltningen .
Parlamentet kan heller ikke selv frakende sig sin del af skylden .
Efterhnden som budgettet blev strre , havde alle Unionens institutioner tendens til at bidrage til indfrelsen af bestemmelser , som ikke fremmede den bedste og mest effektive fordeling af de ressourcer , som vi havde til rdighed .
<P>
Sidste r henledte Revisionsretten opmrksomheden p , at det ikke kun er Unionens institutioner , der ikke srger for korrekt forvaltning , men nok s vigtigt ogs de nationale regeringer .
Vores udgangspunkt ved tildelingen af ressourcer til isr de fattigere regioner er heller ikke altid klart , hverken for os , som har foreslet bestemmelserne eller for medlemsstaterne , som har ansvaret for at fortolke dem .
Alt for ofte tages der hensyn til de enkelte parlamentsmedlemmers og de forskellige udvalgs gode hensigter , alle gode ideer og alle folkestemninger , nr man udarbejder bestemmelserne , med det resultat , at det er meget svrt for de nationale regeringer at finde ud af , hvor vi vil hen med bestemmelserne , og hvordan de helt prcis skal administrere pengene .
<P>
S nu har vi indhstet en vis erfaring i at udarbejde bestemmelser , og jeg tror , at vi har lrt noget om , hvordan det skal gres .
Medlemsstaterne har ogs lrt det , og jeg hber , at de nye bestemmelser , der foresls , er mere mlrettede og mere klart formulerede , og at det bliver muligt med udgangspunkt i bestemmelserne og de forskellige hndelser at finde frem til , hvad Fllesskabets penge helt prcis er blevet brugt til .
Dette har ikke vret muligt med det gamle program , og det er ikke Kommissionens tjenestegrene , der skal have skylden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , hr. kommissr , svig , svind , bedragerier og drlig kontrol , uklare ansvarsforhold , forsinkede udbetalinger og manglende samarbejde mellem EU og medlemslandene er nogle af ngleordene , nr man skal beskrive den drlige forvaltning af EU ' s midler .
Blot et par procent af EU-budgettet svarer til et tocifret antal millioner kroner .
Det er altid forkasteligt , men fles srlig smertefuldt i disse sparetider , hvor mange lovlydige borgere m spnde livremmen ind .
Fru formand , enhver foranstaltning , som vi krver , at andre skal trffe , m begynde med os selv , hvis vi skal vre trovrdige .
Derfor br der snarest muligt foretages en gennemgang af vore egne goder , herunder diterne og reglerne for godtgrelse af rejse- og andre udgifter , og indfres regler for godtgrelse og fremmde , som offentligheden har tillid til .
<P>
I vrigt tror vi p flgende forslag i forbindelse med S.E.M. 2000 : - Flles kontrolorganer mellem EU og de nationale kontrolorganer . Bedre lokal og regional kontrol med , hvordan midlerne anvendes .
Flere undersgere , som er uafhngige af EU .
Systematisk kontrol og opflgning af , hvordan midlerne anvendes .
<P>
Derimod tror jeg personlig ikke p EU-politiforanstaltninger ssom at ivrkstte sanktioner over for og straffe medlemsstater ved at inddrage bevillinger .
Det er en forkert vej at g i et samarbejde mellem lande ; det vil blot skabe get mistillid til EU .
<P>
Mindre bureaukrati , forenklede regler , bedre opflgning af budgetkontrollen i samarbejde med nationale organer ssom toldvsen , politi , skatteeksperter og folkevalgte reprsentanter er , efter min opfattelse , en bedre model .
Jeg bifalder betnkningen og udvalgets forslag .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , mine damer og herrer ! 370 millioner borgere i Den Europiske Union har krav p at vide , hvad der sker med de penge , de betaler i skat .
De har ogs krav p at vide - og det hrer de om hvert r , nr Revisionsretten fremlgger sin rsberetning - , nr der er fejl og forsmmelser , uregelmssigheder , svig og lignende ubehagelige fnomener .
Det frdsede vi ogs godt og grundigt i her denne uge .
Men jeg synes , at disse 370 millioner borgere ogs har krav p at vide , hvilke anstrengelser vi , Parlamentet , Kommissionen og forhbentlig ogs Rdet gr os for at rette op p disse fejl , for at gennemfre en bedre og mere effektiv forvaltning .
<P>
I dette lys er det en skandale , at denne betnkning , denne forhandling , denne debat finder sted en fredag morgen !
Jeg ved , at der ikke er nogen , der kan lide fredage .
Det siger alle , ingen vil noget om fredagen .
Men i dette tilflde , fru formand , hvor alles jne i Unionen i tirsdags var rettet p Revisionsrettens rsberetning , og hvor de s alt det , der ikke fungerer , ville det have vret fair over for alle involverede institutioner og naturligvis ogs over for vor ordfrer , der har lagt et stort stykke arbejde i betnkningen , at vise offentligheden , at der ogs gres noget for at rette op p uregelmssighederne , for at bekmpe svig og sjusk .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at det kun er fejlene og forsmmelserne , der sls stort op i aviserne , mens alle anstrengelserne skrives med smt , for det , vi opnr med vore anstrengelser , er jo faktisk ikke s lidt !
<P>
Jeg appellerer nu til alle her i Parlamentet og til alle grupper at tnke over , hvordan de forholder sig til sdanne ting , for ellers risikerer man , at folk siger , at ogs Parlamentet er skinhelligt i sin kamp mod svig .
At vi i vore fine taler siger : Ja , vi passer p jeres penge , det er derfor , vi er her .
Parlamentet er altid aktivt og altid fremme i front .
Men det skal ogs omsttes , det skal ogs vre synligt .
Jeg kunne tnke mig en forhandling , hvor alle gruppeformnd er til stede , tager stilling til dette og siger : Ja , vi sttter et sdant program .
Vi takker ordfrerne , som har gjort arbejdet .
Vi takker Budgetkontroludvalget . Vi takker Kommissionen , og vi vil ogs derhjemme arbejde for , at der i vore medlemslande , i regionerne og overalt , hvor der er vanskeligheder , som jeg ikke kan komme nrmere ind p her , at der ogs her arbejdes p , at der ikke blot bliver taget beslutninger , men at disse ogs omsttes .
Til det stykke , fru formand , har vi brug for synlighed , til det stykke har vi ogs brug for en enkelt dag , hvor folk lgger mrke til os , og ikke en dag , hvor ikke blot parlamentsmedlemmerne , men ogs alle journalister desvrre allerede er taget hjem !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , Kommissionen vil gerne takke hr . Colom i Naval for hans meget grundige arbejde og glder sig meget over forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens S.E.M. 2000-program , som naturligvis er det konkrete udtryk for Jacques Santers lfte til Parlamentet i januar sidste r om at ndre den konomiske og administrative kultur i Kommissionen .
<P>
Initiativet er naturligvis blevet ledet af mine kolleger kommissr Anita Gradin og kommissr Erkki Liikanen .
<P>
Fase I var fokuseret p ordningerne internt i Kommissionen , og der er oprettet enheder for konomi og menneskelige ressourcer , eller de eksisterende er blevet styrket , i alle Kommissionens tjenestegrene , og de er gjort direkte ansvarlige over for den verste ledelse .
Vi har afklaret ansvarsfordelingen og sikrer os , at tjenestemnd p alle niveauer fler et personligt ansvar for at bruge skatteydernes penge p den mest effektive mde , s vi fr mest muligt ud af pengene .
<P>
Fase II af S.E.M.-programmet bestod af en vurdering af de mulige ndringer af procedurer , arbejdsmetoder og bestemmelser .
<P>
Fase III drejede sig om forvaltningen af de 80 % af Fllesskabets budget , der gives ud i medlemsstaterne .
<P>
Siden marts mned har Kommissionen samarbejdet med en gruppe af hjtstende personlige reprsentanter for landenes finansministre med henblik p at forbedre anvendelsen af bevillingerne , at stramme den finansielle forvaltning op og udveksle bedste praksis med hensyn til evaluering og kampen mod svig .
<P>
Vi var isr tilfredse med , at Parlamentets ordfrer , hr . Colom i Naval , kunne deltage i arbejdet i de personlige reprsentanters gruppe og informere dem om Parlamentets holdning til programmets forskellige aspekter .
Jeg antager , at indholdet af dagens korte forhandling vil betyde en yderligere styrkelse af budskabet i den kommende periode .
<P>
Kommissionen bemrker , at Parlamentet forbeholder sig retten til at evaluere fremskridtene med hensyn til S.E.M. 2000 , og vi kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen ikke gr sig nogen illusioner om omfanget af den opgave , den har ptaget sig , og at evalueringen af programmet bliver en vigtig del af processen .
<P>
Revisionsrettens rsberetning og revisionserklring viser , at der skal gres mere internt i Kommissionen og i medlemsstaterne , og kommissrerne har klart givet udtryk for deres aktive engagement i denne opgave .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p beslutningens hovedpunkter .
Med hensyn til procedurer og forvaltning i Kommissionen er der fuld enighed mellem Parlamentet og Kommissionen om behovet for at finde en balance mellem forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer og politikken , og vi er ogs enige om , at det personale , der arbejder med finansiel forvaltning og ressourceforvaltning , skal vre ordentligt uddannet , ordentligt motiveret og psknnes med hensyn til karriereplanlgning .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af budgettet opfordrer Parlamentet med rette medlemsstaterne til at forbedre deres indsats .
Kommissionen mener imidlertid , at den mest effektive vej fremad gr gennem samarbejde snarere end konomiske sanktioner i tilflde af uregelmssig indberetning af oplysninger .
<P>
Hvad angr medlemsstaternes finansielle ansvar , regnskabsafslutning og finansielle korrektioner er Kommissionen enige i Parlamentets synspunkt om , at forvaltningen af strukturfondene skal undersges nje .
Vi mener imidlertid , at frem for at anvende et regnskabsafslutningssystem i lighed med det , der bruges for udgifterne under EUGFL , Garantisektionen , er det bedre hurtigst muligt at lse problemet med at definere sttteberettigede udgifter i samarbejde med medlemsstaterne og trffe foranstaltninger inden for de eksisterende lovgivningsmssige rammer med henblik p at styrke den finansielle forvaltning og klarlgge ansvarsomrderne for medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder .
Vi forventer ogs at foresl ndringer af inddrivelsesbestemmelserne i lovgivningen om egne indtgter .
<P>
Med hensyn til rationaliseringen af kontrollen , koordinering af finanskontrollen og forebyggelse af svig mener vi , at et yderst vigtigt trk i S.E.M. 2000 er rationaliseringen af kontrollen af udbetalinger forud for godkendelsen og videreudviklingen af den interne revisionsfunktion , herunder ydelsesrevision .
<P>
Efter en vurdering af muligheden for at revidere reglerne for finansinspektrens forudgende godkendelse af individuelle transaktioner konkluderede vi , at brugen af almindeligt accepterede revisionsteknikker , ssom stikprver , indtil videre skal fortstte inden for de eksisterende regler , som sikrer finansinspektrens ret til fortsat at gennemfre forudgende kontroller af transaktioner , nr dette sknnes ndvendigt .
<P>
Hvad angr koordinering af finanskontrol og revision i Kommissionen og over for medlemsstaterne opfordres Kommissionen i beslutningsforslaget til i hjere grad at inddrage de nationale kontrolmyndigheder i koordineringen af kontrollen og harmonisere kontrollen af revisionsmetoderne .
<P>
Jeg kan meddele Parlamentet , at Kommissionen arbejder aktivt p at udvikle denne koordinering gennem et rligt revisionsprogram , der omfatter Kommissionens tjenestegrene , de nationale kontrolmyndigheder og Fllesskabets Revisionsret .
<P>
Med hensyn til forebyggelse af svig og sikring mod svig ved Parlamentet , at et af mlene for S.E.M. 2000 er at reducere det formodede omfang af svig med EU-midler , som i jeblikket menes at udgr 0 , 6 % af Fllesskabets budget .
Svig og uregelmssigheder p budgettets indtgtsside - navnlig tabte toldindtgter - sknnes imidlertid at udgre 1 % af budgettet .
<P>
Som Parlamentet er klar over , begynder der at komme opmuntrende resultater fra de af Kommissionens tjenestegrene , der beskftiger sig med afslring af svig og inddrivelse af mistede indtgter p vegne af Fllesskabets skatteydere .
Kommissionen angriber ligeledes ondets rod ved at tage skridt til at forebygge svig .
<P>
Kommissionens tjenestegrene for finanskontrol og bedrageribekmpelse har fet besked p at sikre alle udkast til afgrelser og lovgivning mod svig .
Det er Kommissionens ml at sikre , at alle dens tjenestegrene udvikler effektive bedrageribekmpelsesreflekser .
<P>
Med hensyn til evalueringen er Kommissionen enig med Parlamentet .
Det er vores ml at afskaffe den skaldte udgiftskultur og i stedet indfre en evaluerings- og resultatkultur i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Om S.E.M. 2000 bliver vellykket afhnger frst og fremmest af , om vi kan motivere vores personale , og afhnger naturligvis ogs af et effektivt samarbejde med medlemsstaterne - som de rede medlemmer har fremfrt i lbet af forhandlingen - og de samme medlemsstaters engagement i at forvalte Fllesskabets midler mest strst mulig effektivitet .
<P>
Naturligvis nsker Kommissionen Parlamentets strke sttte til vores initiativ velkommen , og vi vil fortsat holde Parlamentet fuldt underrettet gennem de relevante udvalg og ogs direkte over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om hr . Colom i Navals betnkning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Tomlinson har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg finder det beklageligt , at Parlamentet ikke fik lejlighed til at lytte til gode rd fra folk som de danske markedsmodstandere , som for et par mneder siden havde s meget at sige til skjulte kameraer , om hvordan vi skal gennemfre forsvarlig og effektiv forvaltning .
<P>
Da de havde mulighed for at drfte dette sprgsml ordentligt her i Parlamentet i dag , fandt jeg det meget beklageligt , at vi ikke kunne nyde godt af deres rdgivning , til trods for , at en bestemt dansk dame sad p sin plads tidligere p formiddagen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Tomlinson , som De meget vel ved , er dette ikke til forretningsordenen .
Men Deres indlg er noteret . Lad os ikke starte denne debat igen , dette sprgsml er jo afsluttet med en enstemmig afstemning til fordel for hr .
Colom i Navals fortrinlige betnkning . Jeg lyknsker ham og takker ham for det fine arbejde , han som sdvanlig har gjort , og som han er kendt for .
<CHAPTER ID=5>
Levende planter og blomsterdyrkning
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0336 / 96 ) af Filippi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om specifikke foranstaltninger for levende planter og blomsterdyrkningens produkter ( KOM ( 96 ) 0261 - C4-0390 / 96-96 / 0155 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Filippi">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil allerfrst beskrive omfanget af den sektor , som er genstand for forhandling her i formiddag , hvilket jeg finder relevant , for nr man taler om landbrug og industri og om konomi i almindelighed , er der sektorer , der anses for vigtige og strategiske , og andre , som efter min opfattelse fejlagtigt betegnes som marginale .
Der er her tale om en landbrugssektor , som - nr man ser p beskftigelsen - reprsenterer over en halv million arbejdspladser .
Dette svarer til antallet af arbejdspladser i de tre strste europiske bilindustrier tilsammen .
Det er en sektor , som udgr fra 4 , 3 til 5 % af landbrugets samlede produktionsvrdi i Den Europiske Union .
<P>
Man taler s meget om beskftigelse , og det er en sektor med relativt beskedne investeringer og en hj beskftigelsesintensitet .
Af forskellige grunde er forslaget om srlige foranstaltninger for prydplante- og blomstersektoren derfor betydningsfuldt .
<P>
Men hvori bestr problemet ?
Problemet er , at sektoren fler sig svigtet .
<P>
Jeg har holdt mder med producenterne inden for sektoren , og de fler sig svigtet i en situation , hvor AVSlandene kan eksportere med toldfritagelse til Den Europiske Union , hvor der er indget prferenceaftaler med landene i Mellem- og Sydamerika , og hvor der p det seneste er indget aftaler med Israel , Jordan og Cypern , iflge hvilke 80 % af de afskrne blomster , disse lande eksporterer til Den Europiske Union er fritaget for told .
<P>
Og medens der for de andre sektorers vedkommende er truffet foranstaltninger til sttte for EU-produktionen , er der indtil dato ikke truffet lignende foranstaltninger , hvad blomstersektoren angr .
Desuden m blomstersektoren sls direkte med konkurrencen fra gave- og fabriksindustrien p det indre marked .
<P>
Rdet forpligtede sig i november 1995 - isr netop efter aftalerne med Israel og Marokko - til at trffe srlige foranstaltninger , hvilket imidlertid stadig ikke er sket .
Derfor gjorde jeg selv og Landbrugsudvalget i maj og i juni i r opmrksom p problemet i en mundtlig foresprgsel og i en europa-parlamentsbeslutning , hvori man krvede , at der blev gennemfrt salgsfremmende foranstaltninger inden for blomstersektoren .
<P>
Jeg m sige , at Kommissionen har vret hurtig med sit svar , hvilket er grunden til , at vi her i dag kan behandle en rkke forslag til salgsfremmende foranstaltninger .
Forslaget er et skridt i den rigtige retning , idet det omfatter foranstaltninger , hvor medlemslandene og producentorganisationerne inddrages i initiativer til fremme af salget af europiske produkter .
Forslaget er imidlertid ikke tilstrkkeligt og utilfredsstillende , hvad angr ivrksttelsestidspunktet , som ligger s sent som i 1998 , og med hensyn til finansieringen .
Der foresls et bidrag p 10 mio ECU , medens der i europa-parlamentsbeslutningen fra juni i r krvedes 60 mio ECU svarende til 4 % af produktionsvrdien i sektoren , dvs. meget mindre end det , der ydes de vrige landbrugssektorer .
Det er sledes ndvendigt med flere penge , og det er isr ndvendigt at ivrkstte foranstaltningerne allerede i 1997 .
Vi ved , at Ministerrdet deler vores synspunkt om ndvendigheden af at ivrkstte foranstaltningerne i 1997 , og det har allerede fastsat et bidrag p 15 mio ECU .
Vi mener , dette er utilstrkkeligt , og at der br gres mere , ogs fordi det at intervenere i denne sektor , sledes som vi har anmodet om , er ensbetydende med at hjlpe de sm og mellemstore virksomheder , som findes inden for sektoren , med at organisere sig og samarbejde og ogs selv bidrage konomisk til de salgsfremmende aktiviteter .
<P>
Der vil ogs vise sig andre problemer i fremtiden , men jeg tror , at hvis vi starter med disse salgsfremmende foranstaltninger , er vi p rette vej henimod en lsning p sektorens problemer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , de klimatiske betingelser i Den Autonome Region Madeira skaber komparative fordele inden for rammerne af Fllesskabet og globaliseringen af konomien for prydplanter .
Det subtropiske klima gr det muligt at producere levende planter og blomster i det fri eller i drivhus , og den eksisterende smbrugsstruktur er tilpasset en sdan produktion .
Markedet for levende planter af hj kvalitet forsynes i dag hovedsagelig via fly .
Med et privilegeret klima , en veltilpasset bedriftsstruktur og p kort sigt en operativ lufthavn er der skabt gode betingelser for at fremme sektoren for levende planter .
Hertil krves imidlertid opbygning af kommercielle infrastrukturer , der kan forest en samlet markedsfring af Madeiras produktion af levende planter .
<P>
Veludstyret fra naturens hnd og med sikring af forbindelsen til den omgivende verden er der strkt behov for kommercielle infrastrukturer og produktionssammenslutninger .
Uden eksistensen af sdanne strukturer , som kan forest markedsfringen for smproducenterne , faststte kvalitetskrav og fremme produktionen , vil de eksisterende komparative fordele ikke kunne udnyttes .
Da der er tale om et randomrde , br Parlamentets betnkning for disse regioners vedkommende medtage forslag om finansiering af kommercielle infrastrukturer , som gr det muligt at udnytte de potentielle muligheder og forene smproducenterne , sledes at der skabes betingelser for at organisere denne sektor , der er af stor betydning for en konomisk tilbagestende region .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Seor Presidente , mine damer og herrer ! Jeg vil frst kommentere noget helt andet .
Fru Wemheuer sagde i den foregende forhandling , at der ikke er nogen , der kan lide fredage .
Jeg vil gerne her sige , at i al fald jeg kan lide fredage , for det er vor pligt omsider at indse , at vi skylder vore vlgere at arbejde her p de dage , hvor vi er her .
<P>
Jeg vil s fortstte med at sige , at blomstermarkedet , som hr . Filippi har udarbejdet en fremragende betnkning om , som jeg gerne vil takke s mange gange for , er meget vigtigt for os , ja , vigtigere end de fleste tror .
P et eneste punkt er jeg mske af en lidt anden opfattelse end hr . Filippi .
Jeg finder de ptnkte sttteforanstaltninger helt utilfredsstillende .
Det er ikke tilstrkkeligt , at vi her forsger - og det er jo desvrre det centrale i sttteforanstaltningerne - bare at udvide markedet med salgsfremstd .
Jeg er min kollega fra Madeira meget taknemmelig for , at han gjorde opmrksom p ernes betydning , for njagtigt det samme glder for Azorerne og de Kanariske er som for Madeira .
Jeg er , det vil jeg rligt indrmme , interesseret i de Kanariske er , for mange smproducenter p de Kanariske er kommer fra Bayern .
De fortller mig , hvilke problemer de har , fordi vort blomstermarked ikke er tilstrkkeligt beskyttet , fordi man her tillader og fremmer import udefra , specielt fra Sydamerika , som de siger .
Jeg har , det skal guderne vide , ikke noget imod Sydamerika .
Bnderne der har krav p vor sttte !
Men nr jeg ser p , hvem der sender os blomster fra Sydamerika , minder det mig pfaldende om vor banandiskussion i sin tid , hvor man hele tiden sagde , at bananerne blev importeret i bndernes navn , mens det i virkeligheden var store kapitalistiske selskaber , der oversvmmede vort marked med bananer .
<P>
Jeg vil med begejstring stemme for Filippi-betnkningen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. von Habsburg .
De ved , at en formand institutionelt set skal vre meget afbalanceret og ikke i noget tilflde m give udtryk for sine personlige meninger .
Men jeg vil gerne sttte mig til Deres frste udtalelser og sige her , at jeg personligt fler mig meget beret over at fre forsdet om fredagen .
<P>
Nu har hr . Santini ordet p vegne af Gruppen Union for Europa i fire minutter .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , ogs jeg er helt beret over at arbejde i en s hjertelig atmosfre , og det tilmed omkring et s behageligt emne som blomster .
Men - som man siger - ingen roser uden torne .
For selv om der siden 1968 har eksisteret en regulr flles markedsordning for roser , er dette vidunder af et produkt aldrig blevet vrdsat p linje med andre mere kendte produkter , som ogs henhrer under landbrugssektoren i snver forstand .
<P>
Blomsterproducenterne er ikke genstand for interventioner eller sttteordninger , og der tages ingen initiativer til fremme af salg og eksport , og ikke desto mindre er EU-handelsbalancen for blomster , planter og blomsterlg prget af en strk , positiv tendens , samtidig med at disse farverige produkter optager et stadig stigende areal .
I Den Europiske Union findes der i dag 42.000 ha med blomster uden for drivhus , 23.000 ha med blomster i drivhus og 68.000 ha med blomster p planteskoler .
Jeg ved ikke , om disse tal er nvnt i Filippi-betnkningen ; hvis det er tilfldet , m De meget have mig undskyldt , men tallene br fremhves , for at man forstr , at der ikke er tale om den lille blomsterpige p gadehjrnet , men om en meget vigtig sektor , der i dag tller over 510.000 arbejdspladser , og som har en sknsmssig produktionsvrdi p over 11 mia ECU .
<P>
Det ved man alt om i Holland , som har gjort blomsterproduktion til en sand national industri .
Og ud over at vre storproducenter er hollnderne ogs storforbrugere af blomster .
<P>
Hvert r bruger EU-borgerne 19 mia ECU p blomster , i gennemsnit 51 ECU pr. person .
Det skal siges , at vi italienere bestemt ikke hrer blandt de strste forbrugere af blomster trods vores ry for romantik ; vi er faktisk - sammen med svenskerne og strigerne - dem , der kber frrest blomster .
Ogs p dette felt er hollnderne de frende .
<P>
Fllesskabsproduktionen - og det er her , tornene kommer ind i billedet - er ikke beskyttet .
Der findes en rkke GATT-regler , i henhold til hvilke toldsatserne blev snket fra og med den 1. juli 1995 ; desuden har en rkke lande opnet en rkke begunstigelser ; det glder specielt udviklingslandene og lande , der forpligter sig til at gre en indsats i kampen imod narkotika ; endvidere er der de srlige relationer til GSP-landene og til landene inden for Lom-konventionen .
<P>
Sledes har de europiske blomsterproducenter at gre med en hrd konkurrence , der nyder godt af begunstigelser , og de ser naturligvis med bekymring p alle disse former for lempelser .
Det sknnes , at ca . 80 % af importen af blomster i dag er fritaget for told .
<P>
I forbindelse med prispakken for 1996-1997 , som jeg er stolt over at have vret ordfrer for her i salen , blev der ivrksat en rkke mindre foranstaltninger , der udgr et incitament , en opmuntring for de europiske blomsterproducenter , men det er kun en beskeden begyndelse .
<P>
Der er blevet foreslet 15 mio ECU for det frste r og 60 mio ECU som samlet udgift for de kommende r , medens blomsterproducenternes organisationer har vurderet gevinsttabet forrsaget af toldprferenceordningerne til 50 mio ECU p rsbasis .
<P>
Det forholder sig sledes , at fllesskabsproducenterne er tvunget til ogs at markedsfre importerede blomster og planter , hvis de vil vre konkurrencedygtige .
Derfor anmoder de nu om sttte til salgs- og eksportfremmende foranstaltninger ; det er i sidste instans arbejdspladser , der str p spil .
Der er her tale om en sttte , hr. formand , som forekommer mig s meget mere berettiget , som der ikke findes store multinationale selskaber inden for blomstersektoren .
Denne sektor udgres hovedsagelig af sm og mellemstore virksomheder , der i de fleste tilflde er familieforetagender .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santini .
Jeg m meddele de damer og herrer , der sidder i tilhrerlogerne , at Parlamentets forretningsorden forbyder besgende at komme med meningstilkendegivelser af enhver art .
Jeg beder Dem derfor om at forholde Dem roligt .
Ellers bliver jeg desvrre ndt til at bede Dem om at forlade tilhrerlogerne .
<P>
Mine damer og herrer , hr . Mulder har nu ordet p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i to minutter .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil , som s mange andre , begynde med at lyknske hr . Filippi med hans fortrffelige betnkning .
Mange vil sprge sig selv : Hvorfor er det ndvendigt at udstyre landbrugspolitikken med et nyt stttesystem for en gren af landbruget , som indtil nu har vret uden sttte . Blomsterdyrkningen i Europa kender stort set ikke til sttte .
Det er et fuldstndig frit marked .
Alligevel mener jeg , at det under de nuvrende omstndigheder er ndvendigt at indfre en - ganske vist meget begrnset - sttte til ogs denne gren af landbruget .
Hvorfor er det ndvendigt ?
Det er det , fordi Den Europiske Union i de seneste r i stadig strre omfang har indget frihandelsaftaler , som ofte skal tjene ideelle ml , med andre lande .
Jeg er enig med hr. von Habsburg , det store sprgsml er , om disse ml s ogs bliver net , men flgen er , at der bliver indfrt blomster i stor mlestok til Den Europiske Union uden nogen form for beskyttelse .
Det betyder stor konkurrence for de europiske blomsterproducenter .
<P>
Det , det drejer sig om , er alts : Hvor stort et belb skal vi yde ?
Det belb , som Kommissionen har foreslet , er 0 , 1 % af den samlede omstning i Den Europiske Union .
Det er en bagatel .
Jeg mener derfor , at vi kan give ekstra sttte , sdan som vi har gjort det en gang tidligere i Parlamentet , jeg mener , at det var i juni i r .
Jeg er enig med ordfrerens forslag om at g op til et belb p 60 mio . Det er s 0 , 5 % .
Nogle vil sige : Hvorfor ikke en fuldstndig liberal politik ? Nej , vi m have rlig konkurrence .
I Europa kender vi til strenge miljforholdsregler . I resten af verden er det desvrre endnu ikke tilfldet .
Derfor en denne sttte ndvendig .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , ogs jeg anerkender , at vi her har med et meget vigtigt marked at gre - mange arbejdspladser , stor omstning , gode forretninger - , og ved De , hvorfor det er sdan ?
Fordi vi hidtil har holdt dette omrde uden for markedsordningerne !
Og nu kommer der forslag om at regulere dette omrde , selv fra de liberale !
Hr . Mulder , jeg er yderst forbavset over , at De nu krver , at der indfres subsidier p dette blomstrende marked , selv om alverden siger , at subsidier skal vk !
<P>
Det vanskelige p dette marked ligger jo i , at det har fungeret s godt ; derfor gik man i gang med at producere , og nu har man afstningsproblemer .
S skal det offentlige trde til med sttteforanstaltninger p et marked og i en forretning , som i den grad str for en hj omstning , sdan at , som det str her , folk kan kbe blomster hele ret rundt , ikke blot af og til , men hele ret rundt .
Hvis man nsker noget sdant , s skal denne industri selv finansiere det , markedet skal selv regulere det !
Hvis vi begynder med det her , s har man netop bnet dren for ikke blot finansiering af sttteforanstaltninger , men ogs - som hr . Santini siger - for subsidiering og sttte af eksport ; det er nemlig det nste skridt .
<P>
S kommer det rede parlamentsmedlem fra Madeira og siger : Men jeg vil ogs gerne have noget fra denne kasse - vi ligger jo i udkanten , vi har jo s drlige betingelser i randomrderne !
Og s har I s gode betingelser for blomster som ingen andre !
Hollnderne m jo bruge olie og megen energi , mens blomsterne hos jer vokser af sig selv .
Men at vre et randomrde berettiger naturligvis endnu en gang til subsidier .
<P>
Det , vi starter p her , er et kaplb om offentlige kasser , og de nste etaper lige klar . Og jeg m endnu en gang sige , hr .
Mulder , at jeg er meget forbavset over , at De som liberal nu vil smre dette blomstrende marked yderligere !
<P>
Hvis vi nu tnker lidt anderledes : Ved import har vi f.eks. med Israel aftaler om minimumspriser ; ellers bliver der opkrvet told .
Det kunne man naturligvis ogs gre med andre tredjelande , det ville vre en fornuftig foranstaltning .
Men man griber da ikke ind p et florerende marked og ptvinger det en markedsordning !
Vi kan godt snakke om andre foranstaltninger , men vi kan ikke stemme for denne betnkning !
Jeg er ganske vist den eneste , der ikke er for den , men det forekommer mig virkelig at vre akkumuleret ufornuft , hvis samtlige parlamentsmedlemmer gr i den forkerte retning !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg afvise den foregende talers udtalelser , for s vidt som de ikke medtnker den reelle betydning af de fjerntliggende omrders blomsterdyrkningsaktiviteter ( og andre landbrugsaktiviteter ) , som har brug for beskyttelse , fordi det drejer sig om et marked , som har srlige vanskeligheder p grund af de omkostninger , der er forbundet med deres beliggenhed , som fllesskabsinstitutionerne er forpligtet til at tage hensyn til .
<P>
Markedsfringen af den europiske blomsterdyrkningssektors produkter er ikke let i dag , navnlig p grund af den gede konkurrence , som Den Europiske Union selv har fremmet .
Dette er baggrunden for forslaget til rdsforordning og hr . Filippis fremragende betnkning , som omhandler specifikke foranstaltninger for afskrne blomster , lvvrk og levende planter .
Vi kan fuldt ud tilslutte os forslaget , som vil bidrage til en betydelig forgelse af forbruget af de produkter , der er frembragt i Fllesskabet .
Medlemsstaterne er ikke altid s opmrksomme , som de burde vre , p markedsfringsproblemerne og overlader det til producenterne at lse de problemer , der opstr .
Men de har nu mulighed for i hjere grad at medvirke p markedsfringsomrdet .
<P>
Vi sttter fuldt ud hr . Filippis betnkning , som i hj grad forbedrer forslaget til forordning , ikke alene fordi den foreslr , at Den Europiske Union fra 1997 ger sttten til fremme af forbruget af levende planter og blomsterdyrkningens produkter , men ogs fordi den bner mulighed for , at en enkelt medlemsstat alene kan indlede salgsfremstd og gre krav p fllesskabsfinansiering .
<P>
Og fordi jeg er hjemmehrende i et randomrde med optimale betingelser for eksotisk blomsterdyrkning , som oven i kbet kan ges ganske betydeligt , hvis den bliver behrigt fremmet af mit land og Den Europiske Union , vil jeg understrege noget , som jeg mener burde have vret gjort for lang tid siden , nemlig at lade mange regionale kvalitetsprodukter omfatte af fllesskabsprferencen , navnlig i de regioner og medlemsstater , hvor de naturlige ressourcer er knappe og produktionen endnu kun lidet diversificeret og udviklet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordfreren hr . Filippi for den grundige og positive betnkning .
Som Parlamentet ved , er formlet med Kommissionens forslag til forordning at forbedre situationen for levende planter og blomsterdyrkningens produkter i overensstemmelse med den forpligtelse , som Rdet for almindelige anliggender indgik i november sidste r .
Forslaget sigter mod at udvikle nationale programmer i en eller flere medlemsstater med henblik p at fremme eftersprgslen p fllesskabsproducerede levende planter og blomster i Fllesskabet og andre lande .
<P>
Fllesskabets budget skal afholde 60 % af de samlede udgifter til programmet , og Kommissionen forventer , at disse programmer vil f en positiv indvirkning p dyrkernes indkomster og hele vejen gennem markedsfringskden .
Da det er vigtigt at bruge alle de afsatte midler effektivt i 1997 og ivrkstte programmet uden forsinkelse , er det naturligvis nskeligt med en afgrelse fra Rdets side i r .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene drejer ndringsforslag 1 , 2 og 3 sig om betragtning 1 , og Kommissionen mener , at dens eget forslag allerede er tilstrkkeligt klart .
Tilsvarende er der allerede taget hjde for indholdet i ndringsforslag 4 i finansieringsoversigten til forslaget , og gennemfrelsesforanstaltningerne vil indeholde detaljerede bestemmelser .
Hvad angr ndringsforslag 5 er Kommissionen glad for at kunne sige , at Rdet er parat til at hve budgettildelingen for 1997 fra de oprindeligt foreslede 10 mio ecu til 15 mio ecu .
Jeg hber , at forslaget fr Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om hr . Filippis betnkning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand ! Vi stemte imod denne betnkning , netop fordi vi finder denne sektor s vigtig .
Det er ganske vist et omrde , som ikke direkte medfrer , at munde bliver mttet , men som bringer glde , hvilket jo ikke er mindre vigtigt . Sektoren har i de seneste r oplevet en s god udvikling , netop fordi der ikke har vret nogen markedsordning .
Vi har et lignende omrde , det er kartoflerne .
Jeg dyrker ikke blomster , men kartofler , og jeg ville som kartoffelavler absolut modstte mig en markedsordning for kartofler , da det ville reducere mulighederne for udvikling p dette omrde .
Man kan se det p alle andre omrder , hvor der har vret markedsordninger .
Det er de syge omrder i landbruget , mens de vrige holder sig nogenlunde oven vande .
Prcis sdan er det p blomsteromrdet , og nu skal man begynde med - ganske vist frst forsigtigt ved at fremme afstningen - at g ind i et interventionssystem . De hrte jo de vrige parlamentarikere sige , at det ikke skal stoppe ved sttten , men at det til sidst skal ende med interventioner og eksportfremme , hvilket vi jo p andre omrder er i fuld gang med at afvikle .
<P>
Nr mange talere nu sagde , at vi ikke nsker at fremme de perifere omrder , s er det ikke rigtigt .
Netop nr de integreres i denne fremme - det kan man ogs se p de andre omrder - , ender det ikke med at fremme , men det ender med en koncentration p de bedste jorder , og det er de perifere omrder drligt tjent med .
Det har vre resultatet af markedsordningen .
Det nsker vi ikke .
Derfor er vi ikke imod en udvikling af de perifere omrder , men for en sdan , og det blev der givet udtryk for ved vor stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg m sige , at det er med stigende forundring , at jeg har fulgt forhandlingen om forordningen for blomsterdyrkning , og at jeg endog fra liberalt hold har mttet hre , at denne forordning er ndvendig , og ikke blot at den er ndvendig , men ogs , at der skal hldes en betydeligt sum penge i den .
Det er virkelig en skandale !
Vi ved alle , i hvert fald i Nederlandene , at blomsterproduktionen virkelig er den gren af landbrugsproduktionen , der er mest forurenende , hvor der bruges store mngder pesticider , hvor der ganske vist ikke frdses med olie , men med naturgas , og som der s nu p skandals vis ogs skal hldes penge i for at fremme den lidt !
Jeg har endda her hrt , at eksporten skal subsidieres , mens nogle fattige lande i Afrika i parentes bemrket gr forsg p at afstte varer p vort marked .
<P>
Jeg har derfor stemt imod , for jeg er tilhnger af , at vi opfrer os en lille smule i overensstemmelse med , hvad vi siger uden for Parlamentet her , nemlig at vi finder , at der m skabes en strre benhed p vore markeder .
Jeg forstr virkelig ikke noget af dette her .
<SPEAKER ID=40 NAME="Ahlqvist, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi har valgt hverken at stemme for eller imod denne betnkning , da et forslag , som gr ud p at sttte gartnerierhvervet med 60 millioner ecu , forekommer os urimeligt .
<P>
For det frste kan man ikke give hver eneste landbrugssektor sttte , hver gang den fr problemer .
Det gr man jo ikke i forbindelse med andre erhverv , eksempelvis inden for industri- og servicesektoren .
Desuden er der for meget protektionisme over forslaget , idet det stiller planter og blomsterprodukter fra den tredje verden ugunstigt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , blot en kort reaktion p , hvad fru Van Dijk lige sagde .
Det drejer sig her om fremme af afstningen i Den Europiske Union selv .
En sdan fremme af afstningen af blomster er ndvendig , fordi der af forskellige grunde indgs stadig flere frihandelsaftaler - med Sydafrika for at mindske narkoproduktionen , med flere andre omrder af andre grunde . Det store sprgsml er , om mlet ns , men det er ogs et sprgsml , om der er tale om lige konkurrencevilkr .
Godt nok kan der i Den Europiske Union bruges mange bekmpelsesmidler , men uden for denne anvendes der langt flere bekmpelsesmidler af skadelig karakter .
Blomsterne kan komme ind uden nogen beskyttelse .
Jeg tror ikke , at det er rlig konkurrence , og jeg tror ikke engang , at De Grnne gr ind for det .
Jeg er stor tilhnger af den .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr . Mulder , som De meget vel ved , er dette ikke til forretningsordenen .
Jeg har ikke afbrudt Dem - det vil jeg aldrig gre - hverken Dem eller noget andet medlem , men det ville dog glde mig , hvis vi alle srgede for at anvende forretningsordenen korrekt , for nu starter De igen en debat , selv om vi allerede har sat denne betnkning til afstemning .
<P>
Derfor beder jeg Dem og alle medlemmerne om i fremtiden at hjlpe mig med at styre vores forhandlinger bedst muligt og til enhver tid anvende den tid , vi har , til det , den er bestemt til .
Jeg siger Dem tak , for jeg er sikker p , at De ogs vil hjlpe mig i fremtiden .
<CHAPTER ID=6>
Ligestilling mellem mnd og kvinder i den offentlige forvaltning
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0283 / 96 ) af Larive for Udvalget om Kvinders Rettigheder om gennemfrelse af ligestilling mellem mnd og kvinder i den offentlige forvaltning .
<SPEAKER ID=44 NAME="Larive">
Hr. formand , nu , hvor stadig flere kvinder er veluddannede og ogs er ude p arbejdsmarkedet , er det p hje tid , at de ogs er medbestemmende som beslutningstagere .
I praksis stder mange kvinder stadig hovedet knaldhrdt mod det skaldte glasloft .
En stor del af de ansatte i den offentlige forvaltning er kvinder , somme tider mere end halvdelen .
For Den Europiske Union er gennemsnittet ca . 44 % .
Men dr , hvor beslutningerne trffes , er kvinderne strkt underreprsenterede - eller de glimrer endda ved deres fravr .
Dette glder bde i de enkelte medlemslande og p europisk plan .
<P>
Kvinder udgr mere end halvdelen af befolkningen , og de br vre medbestemmende for vore samfundsforhold .
En ligelig reprsentation er essentiel for demokratiet og for en afspejling af samfundet i den offentlige sektor - og ogs for at n den skaldte mainstreaming , dvs. en politik , hvor lige muligheder er integreret i den almindelige politik , og hvor man ikke bagefter m rette tingene op ad alle mulige krogveje .
Derfor presser Udvalget om Kvinders Rettigheder p over for medlemslandene , for at de skal tage en rkke forholdsregler eller , hvis de allerede findes , for at de skal forstrke disse med for eksempel rsplaner og mltal for lige muligheder .
Det er ndvendigt at kontrollere disse planer .
Det er ndvendigt at evaluere dem , og det skal ske ved hjlp af specielt afsat personale , helst kvinder , og med anvendelse af mlelige indikatorer .
<P>
Vi nsker ogs sanktioner mod de ministerier og offentlige institutioner , der ikke holder sig til aftalerne .
Vi anmoder Kommissionen om at fremlgge en flles lovgivning , som forpligter medlemslandene til en lovgivning for den offentlige sektor , der pbyder ligebehandling , hvis en sdan endnu ikke praktiseres .
<P>
Denne lovgivning br i hvert fald omfatte flgende forhold : Programmer for forbedring af karrieremuligheder for kvinder , instanser til kontrol af ligestillingspolitikken , og det er meget vigtigt ; revision af stillingsbeskrivelser og erstatning af anciennitetskriteriet ved forfremmelse med et kriterium for fortjeneste .
Ogs paritetisk sammenstning af udvlgelses- , forfremmelses- og ansttelsesorganer .
<P>
Endelig br de europiske institutioner , med Europa-Parlamentet som bannerfrer , vise et godt eksempel .
De nvnte foranstaltninger m anvendes i alle europiske institutioner .
Det system , som er accepteret i vort eget hus , i dette parlament , med fortrinsret for kvinder , hvis de er underreprsenterede p et bestemt niveau eller i en bestemt sektor , skal vi flge nje , det lover jeg Dem .
Det er ogs bydende ndvendigt at gennemg alle aspekter af den sammenlignende europiske undersgelse , for hvordan kan det for eksempel vre , at 46 % af kandidaterne i den strigske A8-konkurrence var kvinder , men at ikke en eneste kvinde nede igennem til listen .
Vi beder de nationale og europiske myndigheder om at stte sig hje ml .
Det vil vi omstte i kvoter med en minimumsprocent for begge kn , alts ogs for mndene , hvis disse ml ikke er net i r 2000 .
<P>
Det frer mig til Kalanke-dommen fra oktober 1995 .
Den er vi ikke glade for .
Denne dom sttter folk , som bestrider retmssigheden af visse positive foranstaltninger , men vi lader os ikke sl af marken , for jeg siger til isr vore mandlige kolleger : Positive foranstaltninger er ikke diskrimination af et bestemt kn , men en forholdsregel til ophvelse af en eksisterende diskrimination .
Det drejer sig udtrykkeligt om foranstaltninger , der skal bekmpe en allerede eksisterende diskrimination af kvinder som gruppe , slnge de er underreprsenterede p bestemte sektorer og niveauer .
Det drejer sig alts om midlertidige forholdsregler , hber jeg .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder anser det derfor for bydende ndvendigt , at direktivet fra 1976 , der er lagt til grund for den negative kendelse i Kalanke-dommen , ndres sledes , at positive foranstaltninger udtrykkeligt tillades .
Dernst br medlemslandene ved traktatrevisionen under regeringskonferencen tiltrde det nye retsprincip for ligebehandling og lige rettigheder , hvormed der skabes lovmssigt grundlag for positive foranstaltninger .
<P>
Kre kolleger , erfaringerne - isr i de nye medlemslande - viser , at positive foranstaltninger og planer for lige muligheder i den offentlige sektor fungerer som katalysatorer .
De frer til en kdereaktion i den private sektor og resten af samfundet .
De tjener til eksempel .
<P>
I vrigt anser vi ikke brnepasning , flekstids-ordninger og forldreorlov som vrende positive foranstaltninger for kvinder , for de gavner bde kvinder og mnd .
<P>
Til slut dette : Subsidiaritetsprincippet bliver fremdraget i tide og utide , men jeg tror , at det netop her , ved positive foranstaltninger , er et vigtigt princip .
Jeg finder , at medlemslandene m have - og bevare - frihed til p deres egen mde at supplere positive foranstaltninger .
Disse er udtryk for national kultur og national identitet .
Jeg er tilfreds med den store enighed om vor betnkning i Parlamentet .
Der er kun fremsat t ndringsforslag , som jeg fuldt og helt vil sttte .
Hr. formand , lad dog ikke Kommissionen flge n Domstols-kendelse slavisk , in casu Kalankedommen , men lad den slutte sig til os , tage selvstndigt initiativ og sammen med os appellere til medlemsstaterne om at sikre kvinders medbestemmelse om det enogtyvende rhundredes samfund .
<SPEAKER ID=45 NAME="Zimmermann">
Hr. formand ! Jeg vil frst takke fru Larive for hendes fremragende betnkning , der blev prsenteret her i dag .
Jeg tror , at der - som hun ogs allerede har sagt - her i Parlamentet vil vre stor enighed om hendes betnkning , og at vi alle er indforstet med hendes betnkning , sdan som den foreligger , inklusive ndringsforslaget .
<P>
Men jeg vil dog omtale to punkter nrmere .
For det frste vil jeg gerne sige , at det her helt klart igen er sdan , som det altid er , at alt , der kommer fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , bliver behandlet den sidste dag sdan omtrent som sidste punkt p dagsordenen eller om aftenen p nattemdet , nr der nsten ingen er til stede i Europa-Parlamentet .
Heraf kan man ogs se , hvordan kvindesprgsml behandles her i Europa-Parlamentet , nemlig lige som os kvinder , selv om vi immervk udgr halvdelen af samfundet .
Jeg hber , at ogs vore emner fremover bliver ligestillet og kommer p dagsordenen p gode tidspunkter .
Ikke desto mindre vil jeg tilfje et par ting til : Jeg synes , det er yderst vigtigt , at fru Larive ogs remsede vore krav op , hvis vi virkelig skal fremme kvinder ved positiv srbehandling , frst og fremmest i den offentlige forvaltning .
<P>
Jeg kommer selv fra den offentlige forvaltning , og jeg ved , hvor kvinder har strst chance for at f arbejde , nemlig i de laveste lnklasser , dvs. p de omrder , hvor man egentlig betragtes som vrende den , der supplerer mandens indtgt .
Vi m stte alt ind p at ndre dette .
Derfor synes jeg , at det er vigtigt , at der indfres kvoter netop for stillinger i de vre lnklasser , positive kvoter for at bruge disse som en slags krykker , indtil kvinder bliver ligestillet , indtil kvinder har lige muligheder og fr de samme stillinger .
Isr br der efter min mening gres meget mere for , at der ved ansttelse ogs i ledende stillinger tages hensyn til de kvalifikationer , som kvinder erhverver hjemme , nr de i lang tid forlader arbejdsmarkedet for at hellige sig familien .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Larive med hendes glimrende betnkning .
Det er ikke kun en srdeles god betnkning , den er ogs dejlig at lse .
Der str gode argumenter i den , og den er sledes , finder jeg , oplysende lsning for alle , der endnu ikke mtte vre overbevist om , at positive foranstaltninger er ndvendige for kvinderne .
<P>
Vor gruppe str i hvert fald fuldstndig bag forslagene i Larive-betnkningen .
Det er ndvendigt med planer for positive foranstaltninger p grundlag af gode analyser med kontrol og evalueringer og med megen opmrksomhed over for organer til jobskabelse , brnepasning og orlovsordninger , og frst og fremmest over for de kriterier , der anvendes ved ansttelse og forfremmelse .
Vi ved nu , at anciennitetsprincippet ikke er til fordel for kvinder , og at skriftlige prver ofte falder ud til skade for dem , og jeg er overbevist om , at det mere skyldes prverne end kvinderne .
Udvlgelsesprver til politiet for eksempel , der krver , at kvinderne lber hundrede meter p ti sekunder - s vidt jeg ved , kan det kun klares , hvis Marylin Otty skulle nre ambitioner om at blive politibetjent .
<P>
Vi holder frst og fremmest fast i uomgngelige mlstninger i alle departementer og p alle niveauer , inklusive kvoter og inklusive fortrinsretsordninger .
Jeg vil alts endnu en gang gentage , at min gruppe i anledning af den skrkkelige Kalanke-dom presser hrdt p over for Kommissionen for at f den til at fremstte et forslag , hvori positive foranstaltninger i anledning af denne kendelse foresls som et positivt middel til fremme af lige muligheder for kvinder .
<P>
Vi vil kun vre trovrdige , kre kolleger , hvis de europiske institutioner selv viser et godt eksempel .
Jeg vil benytte lejligheden til at lyknske bde Parlamentet og Kommissionen med de positive handlingsplaner , der nu foreligger , med mltal p alle niveauer , ogs op til de hjeste grader , men det er tydeligt , at vi procentuelt - 16 % og 18 % p topniveau - stadig er langt fra at have lige muligheder .
<P>
Jeg er da ogs glad for , at jeg her kan meddele , at ogs Den Socialistiske Gruppe har lanceret en offensiv , og selv om vi nu har 20 % kvinder i A-stillinger , holder vi fast i paritet .
Jeg mener , at vor mlstning m vre 50 % .
<P>
Jeg vil advare mine kolleger mod et rsonnement , som i den seneste tid stadig hyppigere dukker op . Jeg mener ogs , at jeg ogs hrte det fra fru Larive .
Det er det rsonnement , at lige muligheder for mnd og kvinder i den offentlige sektor ogs m flges af specifikke forholdsregler for mnd i udvende funktioner .
Jeg ville skam finde det rart , at der var flere mandlige telefonister , flere mandlige bude og ogs flere mnd i sekretariatsfunktioner , men alligevel tror jeg , at dette er et forkert rsonnement .
Meningen med positive handlingsplaner er , at de skal modvirke diskrimination mod kvinder i samfundet og i arbejdslivet .
Derfor m vi have kvoter og positive handlingsplaner for kvinder , men derimod endnu ikke for mnd . Det er rsonnementet bag ndringsforslag 10 til paragraf 3 fra Den Socialistiske Gruppe .
Jeg hber da ogs , at enhver i dette hus vil kunne sttte dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Seor Presidente ! I den offentlige forvaltning er 44 % af de ansatte kvinder , i nogle medlemslande sgar over halvdelen , men nr det handler om ledende stillinger og strre ansvarsomrder , er de fortsat underreprsenterede , trods fremragende erhvervsuddannelse og eksamenspapirer .
Nr virksomheder , firmaer og myndigheder skal skre ned og fyre folk , er det som regel kvinderne , der opfordres til at forlade sit job .
Argumentet med , at familien og hjemmets arne er kvindens sande kald , bruges som pskud .
For os Det Europiske Folkepartis Gruppe hersker der ingen tvivl om familiens betydning .
Den er et centralt punkt i vor samfundspolitiske opfattelse .
Kvinder brer fortsat hovedansvaret for familien .
De er indflende psykologer , stresstacklere , perfekte organisatorer , konomiske specialister , kort og godt , hverdagens frygtlse managere og desuden fyldt med energi .
<P>
At indskrnke disse kompetencer til den private sfre er i modstrid med individets valgfrihed og partnerskabet mellem mand og kvinde , valgfrihed til efter eget skn at vlge karriere og familie eller ogs karriere eller familie .
Kvinders succes p f.eks. kommunikationsomrdet , inden for medicin og i kreative erhverv er vsentlig , men de ignoreres af mandschauvinister og af de sidste tilhngere af stvede knsrollemodeller .
<P>
Det lave antal kvinder i ledende stillinger forsger man at forklare med , at de ikke selv vil hjere op , det kan man se p de f kvindelige kandidater til ledelsesseminarer og efteruddannelse .
Det er imidlertid snarere tilfldet , at kvinder ofte undervurderer deres evner og er tilbageholdende .
Det glder alts om at fremme foranstaltninger , som ndrer deres bevidsthed i positiv retning .
At styrke deres selvtillid og hos mnd skabe strre forstelse for ligestilling skal kre parallelt .
<P>
Jessica Larive fra vort Udvalg om Kvinders Rettigheder skal lyknskes !
Hendes betnkning er veldokumenteret og gennemanalyseret .
Den gr ogs opmrksom p virkningerne af Kalanke-dommen , som ofte opfattes som en undsigelse af fremmen af ligestilling .
<P>
Hvis man lser dommen rigtigt , ser man , at EF-Domstolen blot har truffet afgrelse i et enkeltstende tilflde , hvor nogle bestemmelser - efter Domstolens opfattelse - er get for vidt ; Domstolen accepterer imidlertid udtrykkeligt positiv srbehandling , som kan eliminere og mindske faktiske uligheder .
Blandt disse positive srforanstaltninger - dvs. konkrete aktioner mod uligheder - er der p det politiske omrde kvoter eller , som i mit parti , kvotering .
Det er ndvendigt at reservere hver tredje plads til en kvinde i partiledelser og i parlamenter , hvis kvinder ikke er reprsenteret i tilstrkkeligt omfang .
<P>
Jeg ved , at mange selvbevidste kvinder ikke accepterer disse bestemmelser .
De vil ikke fungere som alibi for en iscenesat ligestilling - heldigvis - , men vil accepteres og vlges p grundlag af deres evner .
Kvotebestemmelser er imidlertid netop for unge og erhvervsaktive kvinder en opmuntring til at engagere sig politisk .
<P>
I den offentlige forvaltning skal ligestillingsplaner udligne den utilstrkkelige hensyntagen til kvinder .
De skal gennemfres , vurderes med jvne mellemrum og opdateres , sledes at der kan udarbejdes rapporter om de fremskridt , der gres .
Fordomme kan kun ndres med facts .
Relevante data er grundlaget for videreuddannelsesprogrammer , forfremmelsesmuligheder og stillingsannoncer , hvor kvinder skal foretrkkes , hvis de arbejder p underreprsenterede omrder .
P den mde kan den offentlige forvaltning blive en model for videreudvikling af ligestilling i den private sektor .
<P>
Hvis myndigheder p europisk , nationalt , regionalt eller kommunalt plan ikke udarbejder eller gennemfrer ligestillingsplaner , skal der gres brug af sanktioner .
Den offentlige forvaltning har brug for ligestillingslove , konsulenter for kvindesprgsml og paritetisk sammensatte organer , der er ansvarlige for ansttelser og forfremmelser .
<P>
For at garantere disse love p medlemsstatsniveau skal der udvikles en generel ramme .
Her , hr. kommissr , skal Kommissionen fremlgge et forslag til en retsakt .
<P>
Mit sidste punkt glder regeringskonferencen .
Fremmen af ligestilling skal tages op p forhandlingerne om Maastricht II .
F.eks. kunne en udvidelse af beskyttelsesomrdet i artikel 119 sikre ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
PPE-Gruppen stemmer for fru Larives overbevisende betnkning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil lyknske fru Larive med det udmrkede arbejde og udtale mig til sttte for hendes betnkning .
Isr punkt 17 og 18 i denne betnkning anser jeg for at vre af usdvanlig stor betydning for at fjerne tilsidesttelsen af kvinder .
En flles lovgivning for den offentlige sektor , hvori der isr gives regler for fremme af kvinders karriere , er ingen luksus , men en absolut ndvendighed .
Af erfaring - jeg har en tid lang kunnet varetage en ledende stilling i en organisation - ved jeg , at kvinder netop ikke ender p hjere poster , fordi de heller ikke bliver ansat i stillinger under dem , som de ville kunne g videre fra .
S bliver resultatet , at kvinder ikke bliver egnede til de allerhjeste poster , fordi de ikke fr chancen for det .
Og kun usdvanlig gode personalemedarbejdere , karriereplanlgning og personalerdgivning vil kunne sikre , at kvinderne ikke mere er underreprsenterede , for vi kommer ikke lngere med kvoter alene .
<P>
Ogs punkt 18 er srdeles vigtigt , nr det drejer sig om bevisbyrden vedrrende ligeln og ligebehandling af mnd og kvinder .
I mit eget land er det for eksempel stadig sdan , at De Forenede Nationers traktat endnu ikke er underskrevet , for s vidt angr ligebehandling med hensyn til social sikkerhed .
<P>
Jeg vil give Dem et skrkkeligt eksempel , hentet fra den mde hvorp en pensionsfond med offentlig tilknytning - alts i virkeligheden en offentlig pensionsfond - i mit eget land opfrer sig , nr den ser mulighed for at tilkende en kvinde , som selv har opbygget pension , og som kommer ud i en skilsmisse , at tilkende denne kvinde mindre end halvdelen af hendes pensionsret , og mere end halvdelen til manden .
Grunden hertil er , at kvinden lever lngere , og at man p grund heraf har taget et andet gennemsnit ved tilkendelsen .
Jeg finder , at det er groft skandalst , at man har en sdan fremgangsmde .
Der m gives regler , der bekmper den slags fremgangsmder .
<P>
Jeg er ordfrer for demografi i Socialudvalget , og t af de tal , som vi ser for den demografiske udvikling i Europa , er , at der stadig kun fdes 1 , 4 barn pr. kvinde i den fdedygtige alder i Europa .
Nu str jeg ikke her for at tale for en forgelse af antallet af fdsler , men vi str her over for et samfund med meget mindre ungdom og vldig meget mere alderdom , og stadig flere kvinder , der vlger brnene fra , simpelthen fordi vilkrene ikke dur .
Hvis ikke vi i fllesskab ser mulighed for at ndre forholdene sdan , at ansvaret for brn bres af bde mnd og kvinder , og at det offentlige viser det gode eksempel her , tror jeg , at Europa er ilde faren .
Derfor vil jeg endnu en gang udtale min oprigtige sttte til Larive-betnkningen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske fru Larive med hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
Den offentlige forvaltning og i srdeleshed medlemsstaternes offentlige tjenester br tjene som eksempel med hensyn til gennemfrelsen af fllesskabsdirektiverne p ligestillingsomrdet .
<P>
I betragtning af , at der findes henstillinger , handlingsprogrammer for ligestilling , fremme af positive srforanstaltninger for kvinder , en konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination samt resolutioner bde fra Parlamentet og De Forenede Nationer , er det paradoksalt , at der stadig ikke er tale om reel ligestilling for kvinder i forbindelse med ansttelse og - hvad der er endnu mere uacceptabelt - heller ikke i forbindelse med offentlig ansttelse .
<P>
Vi anser dette forslag til beslutning for meget vigtigt , for man m konstatere , at trods de anstrengelser , der udfoldes for at faststte en arbejdsmssig ligestillingsmodel , er procentdelen af kvindelige tjenestemnd stadig meget hjere i kategori C end i resten , navnlig hvis vi sammenligner med kategori A . De tekniske tjenester har heller ikke tilstrkkelig kvindelig reprsentation .
<P>
Til ndvendigheden af at udarbejde og forbedre den gldende lovgivning br fjes viljen til at gennemfre den .
I mange tilflde er de henstillinger eller foranstaltninger , der skal gennemfres , ikke bindende , og der er vide rammer for deres gennemfrelse , sledes at fremskridtene er minimale eller simpelt hen nominale .
<P>
Begrebet mainstreaming eller ndvendigheden af at holde sig ligestillingen for je p alle omrder er i fare for at blive til lutter ord , hvis man ikke begynder at praktisere dette p en sammenhngende mde p alle niveauer .
De budgetmssige nedskringer , som navnlig berrer kvinderne i den offentlige forvaltning , er i modstrid med dette .
<P>
Der indfres mere eller mindre effektive foranstaltninger over for den direkte diskrimination af kvinder . Men det er dr , hvor der sker indirekte diskrimination , at der er strst modstand mod ndringer , og hvor det er ndvendigt med en streng gennemfrelse af positive srforanstaltninger .
Der bliver s sat sprgsmlstegn ved disse positive srforanstaltninger ud fra det samme argument , nemlig at de er diskriminerende , og dermed risikerer man at miste muligheden for at opn reelle resultater .
<P>
Visse foranstaltninger , der anses for positive srforanstaltninger , som f.eks. forldreorlov og fleksible arbejdstider , er til fordel for bde mnd og kvinder , hvorfor de ikke br optrde i afsnittet om foranstaltninger til fordel for kvinder , men overlade pladsen til andre foranstaltninger , der kun er til fordel for kvinder .
<P>
Et af de problematiske punkter i kvindens situation i den offentlige forvaltning er knsopdelingen .
Der er praktisk taget ingen kvinder i visse afdelinger , mens der er mange i andre afdelinger .
Der , hvor der nsten ingen kvinder er , er det meget vanskeligt at gennemfre ligestillingsplaner , ogs nr det er obligatorisk i en medlemsstat .
Desuden er andre sektorer med overreprsentation af kvinder ofte undervurderet .
Et frste skridt hen imod en afbalancering af denne situation kunne vre at trffe revalueringsforanstaltninger for disse sektorer med henblik p at placere dem p linje med resten .
<P>
Disse uregelmssigheder kan ikke afhjlpes uden specifikke undersgelser af de rsager , der hindrer gennemfrelsen af ligestilling i de forskellige stater .
Det er bydende ndvendigt , at den nye traktat indfrer et retsgrundlag , der legitimerer de positive srforanstaltninger med henblik p at opn ligestilling , samt giver en klar og entydig definition af , hvad man forstr ved positive srforanstaltninger .
<P>
Staterne br indfre lovregler om ligestilling for den offentlige sektor , overveje forfremmelsesprogrammer , udnvnelse af konsulenter til fremme af lige muligheder eller fremme af den paritetiske sammenstning af udvlgelses- , forfremmelses- og ansttelsesorganer m.v. under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet og inden for de generelle rammer hjemlet i fllesskabslovgivningen .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne som mand fremhve en forudstning for , at planlagte eller eksisterende foranstaltninger kan tilvejebringe ligestilling : Ud fra et lovmssigt synspunkt kan vi ikke forbedre kvindernes liv p arbejdspladsen og i samfundet , medmindre vi frst giver mulighed for en samordning af familie- og arbejdsliv og en omfordeling af det flles ansvar .
<SPEAKER ID=50 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage , hvad hver og en allerede har sagt her , men jeg m virkelig sige , at fru Larives betnkning er en fortrffelig betnkning , hvor det prcist er angivet , hvad der alt sammen skal ske for at forbedre kvinders stilling i den offentlige sektor .
<P>
Jeg vil meget gerne holde mig til Europa , fordi vi har et s fantastisk eksempel her . Jeg mener her fantastisk i negativ betydning .
Jeg hber , at kommissren hrer godt efter , for jeg vil stille ham et par nrgende sprgsml .
<P>
Vi har i virkeligheden at gre med en fortsat fortrinsbehandling af mnd .
Ganske mange mennesker gr sig ikke dette klart , mnd i hvert fald ikke , men vi vil kun kunne standse denne fortrinsbehandling af mnd , hvis vi indfrer fortrinsbehandling af kvinder , og hvis vi s ogs gennemfrer den .
Det betyder alts , hvor ubehageligt det end er , at hvis man nsker ligestilling af kvinder , ogs i den offentlige sektor , s m mndene give plads , for uden det gr det ikke !
<P>
Hvad angr de indre modstninger i Kommissionen , har jeg flgende problem : Vi har haft Kalanke-dommen fremme .
Vi mener , at det er en skrkkelig dom , og vi synes alle sammen , at den er meget ubehagelig , men rlig talt finder jeg det endnu mere ubehageligt , at Kommissionen reagerede p den med en ndring af et direktiv , og i parentes bemrket med en ndring af et direktiv i en helt forkert retning , mens Domstolen jo sagde : Den direktivtekst giver os ingen anden mulighed end at afgive denne kendelse .
Kommissionen havde alts mttet ndre denne direktivtekst p en anden mde .
Men p den ene side kommer Kommissionen alts med et forslag , som forringer direktivet , og p den anden side prver kommissr Liikanen , i begge tilflde er der tale om Kommissionen , at gennemfre en politik med positive foranstaltninger i de europiske institutioner .
<P>
Jeg vil bede kommissr Kinnock - jeg er glad for , at han er her , og mske kan han ogs give et svar p det - jeg vil gerne bede ham om at give en klart svar p , hvordan det nu prcis hnger sammen : Om man p den ene side kan prve p at rette p sin egen politik , mens man p den anden side , nr det glder resten af Europa , prver at stte snvrere grnser for denne politik . Det er ikke til fordel for kvinderne ; det forvrrer netop kvinders situation .
Det er i virkeligheden det , det drejer sig om . Den indre modstning m virkelig pilles ud .
<P>
Jeg hber , at vi med denne betnkning ikke blot hjlper kvinder i den offentlige sektor p vej , men ogs alle de andre kvinder .
Endnu en gang : Det bliver ikke til noget , hvis mndene ikke giver plads .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , dette beslutningsforslag er praktisk taget perfekt .
Der er tale om en komplet og prcis guide med velafgrnsede og velbegrundede punkter til brug for medlemsstaterne , fllesskabsinstitutionerne og Kommissionen .
Nr forslaget frst er vedtaget , vil det vre et udtryk for folkets vilje , nemlig de kvinder og mnd vi reprsenterer , og Kommissionen vil vre ndt til at tage hensyn hertil .
<P>
Det er umuligt at beskrive denne udmrkede betnkning p to minutter , men det er muligt at fremdrage hovedpunkterne .
Frst og fremmest det , at der fokuseres p et voksende problem , nemlig risikoen for , at de nedskringer , alle landene er i frd med at gennemfre for at kunne blive tilsluttet Den Monetre Union , medfrer tab af arbejdspladser for kvinderne , som udgr strsteparten af de ansatte inden for den offentlige sektor .
<P>
For det andet : det , at regeringerne i forbindelse med regeringskonferencen opfordres til at indfje en srlig artikel , hvori princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder fastlgges , og det udtrykkeligt gres lovligt at trffe effektive positive srforanstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mnd .
<P>
For det tredje : det at man - p baggrund af fejlagtige og bekvemme fortolkninger af Kalanke-dommen - p ny bekrfter subsidiaritetsprincippet i forbindelse med ivrksttelsen af positive srforanstaltninger .
Endelig - selv om der kunne siges meget mere - det , at fllesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne opfordres til at oprette egnede organer , der lbende skal vurdere , hvorvidt der sker ndringer i situationen , idet man naturligvis hber , der vil indtrffe en forbedring .
<P>
Hr. kommissr Neil Kinnock , vi er meget glade , over at De overvrer forhandlingen , og vi har tiltro til , at De vil tage nje hensyn til indholdet af europa-parlamentsbeslutningen i forbindelse med Kommissionens videre arbejde .
<SPEAKER ID=52 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , frst vil jeg gerne reagere p det , fru Marinucci var inde p , og sige , at det berrer mig personligt .
Jeg reagerer ikke kun som kommissr , men som far til en datter og i de sidste tre uger bedstefar til en lille pige , og dermed m jeg ogs sige , at jeg taler om disse sprgsml med en grad af lidenskab , som mske er upassende i forhold til min formelle status som EU-kommissr .
Jeg vil imidlertid vre pligttro gengive Kommissionens synspunkter .
<P>
Jeg er meget taknemmelig over for Udvalget om Kvinders Rettigheder og navnlig ordfreren fru Jessica Larive for det store arbejde , de har udfrt med udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg glder mig naturligvis over Kommissionens og Parlamentet sammenfaldende synspunkter angende positive foranstaltninger over for kvinder og med hensyn til , hvordan den offentlige sektor kan spille en rolle som katalysator for bevidstgrelsen og tjene som model for udviklingen af positive foranstaltninger i den private sektor .
Dette er helt klart vigtigt , navnlig fordi kvinderne ofte har sat deres lid til , at Fllesskabet ville stimulere fremskridt med hensyn til lige muligheder .
<P>
Som Parlamentet vil vide , mange talere har allerede vret inde p det , var Domstolens Kalanke-dom i oktober 1995 meget omstridt , for at sige det mildt , i hele Europa med hensyn til berettigelsen af kvotering og andre former for positive foranstaltninger , som sigter mod at f flere kvinder ind i bestemte sektorer eller p bestemte beskftigelsesniveauer .
Parlamentet vil kunne huske , at Kommissionen reagerede hurtigt i form af en meddelelse om sin tolkning af dommen og med et ndringsforslag til direktivet om ligebehandling .
<P>
Hvis det rede medlem vil have en smule tlmodighed , vil jeg forklare hende , hvorfor vi indtog denne holdning .
Det skyldes , at Kommissionen frst og fremmest har en opgave som traktatens vogter .
Det ville derfor vre meget upassende af Kommissionen uanset motiv og uanset hvor engageret , man er i disse sprgsml , at handle p en mde , der var i strid med traktatens bestemmelser .
Og eftersom Kommissionen skal overholde lovgivningen , afspejlede vores tekst helt klart vores synspunkt om , at positive srforanstaltninger - dog ikke ufleksible kvoter - er tilladt i henhold til fllesskabsretten , og medlemsstaterne og arbejdsgiverne kan derfor frit anvende sdanne foranstaltninger .
<P>
Kommissionen glder sig over de mange forslag til forbedring , der er blevet fremsat af Parlamentet i denne betnkning .
De er srdeles nyttige , fordi det bliver stadig mere tydeligt , at den lovgivning imod diskrimination , der blev vedtaget for omkring 20 r siden , ikke er tilstrkkelig til at skabe lige muligheder for kvinder p arbejdsmarkedet .
<P>
I denne betnkning fremhver man sprgsml , som Kommissionen allerede har taget op inden for rammerne af det fjerde handlingsprogram for lige muligheder .
Jeg vil naturligvis gerne understrege , at Kommissionen allerede har ivrksat en generalisering af lige muligheder for kvinder og mnd inden for alle relevante fllesskabspolitikker og -aktioner .
Det frste synlige bevis p den nye indfaldsvinkel var meddelelsen fra i r , som jo drftes i jeblikket i det relevante udvalg her i Parlamentet .
<P>
Med hensyn til Kommissionens egen personalepolitik vil Parlamentet vre klar over , at siden 1988 har Kommissionen vedtaget to handlingsprogrammer med positive foranstaltninger .
Den siddende Kommission med sin gruppe af ligestillings- og kvinderettighedskommissrer anser lige muligheder for et prioriteret omrde bde inden for og uden for Kommissionen .
De ambitise ml for ansttelse og forfremmelse af kvinder i 1995 og 1996 var mere vidtgende end mlene i det nuvrende handlingsprogram for positive foranstaltninger , og der tages i den henseende ogs hensyn til prioriteterne for udvidelse .
<P>
Disse foranstaltninger falder helt klart i trd med de krav , som er blevet rejst af betnkningens forfatter samt i forhandlingens lb .
De har resulteret i betydelige forbedringer , navnlig p de hjere ansvarsniveauer inden for Kommissionen .
Da den nye Kommission tiltrdte i januar 1995 , var der kun fem kvindelige direktrer .
Nu er der 15 kvindelige A2 ' ere , en stigning p 200 % p mindre end to r .
<P>
Hovedindsatsen skete imidlertid p de lavere niveauer inden for A-kategorien som led i en mellem- og langsigtet strategi for at rette op p den betydelige skvhed i fordelingen mellem mandlige og kvindelige A-ansatte .
I de to forgangne r har Kommissionen ansat 51 % kvinder fra de nye medlemsstater og omkring 30 % fra De Tolv .
Administrationen overvger nje dette projekt for at sikre fortsatte og stabile fremskridt .
<P>
Ud over at faststte mlstninger har Kommissionen ogs gennemget udvlgelsesprocedurerne .
Med henblik p at afskaffe enhver eventuel indirekte diskriminering over for kvinder har Kommissionen tilrettelagt generelle administrationsprver for de lavere niveauer .
Den har forbedret sine informationsstrategier vedrrende eksterne udvlgelsesprver for at gre karrierebeskrivelserne mere kvindevenlige , og den har s vidt muligt sikret , at kvinder ogs har sde i udvlgelsesjuryerne .
Som resultat af denne pakke af foranstaltninger udgr kvinderne nu 32 % af de A8-ansatte .
<P>
Sidst , men ikke mindst er det vrd at nvne , at Kommissionen dispenserer for aldersgrnserne til skriftlige udvlgelsesprver med op til fem r for ansgere , der har taget orlov for at passe deres brn .
Inden for rammerne af det interinstitutionelle samarbejde kan man fremover forestille sig yderligere ad hoc -dispensationer af denne art .
<P>
Vi ved , at der sker store forandringer i samfundet , og kvinderne nsker med rette at blive langt mere aktive p alle niveauer af arbejdsmarkedet .
Vi er desvrre stadig langt fra at n dette ml , og det er helt klart , at der fortsat er et stort behov for at skabe get bevidsthed og ndre holdningen til , hvad der er muligt , og hvad der er nskeligt - hvad der er rigtigt med hensyn til borgernes rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne igen takke Parlamentet for dets sttte til de positive foranstaltninger .
Jeg er sikker p , at vi fortsat kan samarbejde med de samme prioriteter for je og med det samme engagement .
Sprgsmlet om lige muligheder for kvinder og mnd skal gives forrang af mange rsager , ikke mindst behovet for at udforme og gennemfre aktive politikker til fremme af kvinders integration p alle niveauer af arbejdsmarkedet og udelukkende p grundlag af en fuldt retfrdig vurdering af deres forudstninger og ikke andet .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er overordentlig taknemmelig for den hjlp , jeg modtager fra salen , og isr fra min ven Bertens .
Men man vil forst , at hvis jeg skal rette blikket nogen steder hen , s skal det vre mod venstre .
Derfor har fru van Dijk ordet med henblik p en afklaring .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil alligevel stille endnu t sprgsml i anledning af svaret fra kommissren : Anser kommissren betnkningen , som den foreligger her , og sdan som den formodentlig vil blive godkendt enstemmigt , for at vre i overensstemmelse med det forslag til direktiv , der er fremsat i anledning af Kalankedommen , og anser kommissren dette forslag for at vre i overensstemmelse med den kendelse fra Domstolen , som det har drejet sig om her i dag ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Neil Kinnock">
Jeg er glad for , at fru Van Dijk tog dette sprgsml op her i dette forum .
Jeg har lst betnkningen med stor interesse .
Jeg har navnlig lst side 22 og 23 , hvor der argumenteres for en strk lovgivning p omrdet .
Eftersom det rede medlem spurgte mig om mit synspunkt , kan jeg fortlle , at jeg er meget positivt indstillet over for den fremfrte argumentation .
Problemet er - og jeg gentager det , jeg sagde tidligere - at det ikke betyder noget , hvad de enkelte kommissrer eller Kommissionen som helhed mener om , hvad der er rigtigt eller forkert i denne sag .
Vi har en absolut forpligtelse til at udfylde og overholde lovgivningen .
Derfor vil jeg blot benytte denne yderligere lejlighed til at gre det klart , at en ndring af den art , der krves i betnkningen , uanset kvaliteten af de argumenter , der fremfres , kun kan ske gennem en ndring af den primre lovgivning og ikke gennem indfrelse af nye bestemmelser .
<P>
Som enkeltperson kan jeg beklage dette .
Men som realist erkender jeg , at det forholder sig sledes .
<SPEAKER ID=56 NAME="Larive">
Hr. formand , jeg vil i anledning af det svar , kommissren har givet fru Van Dijk , sprge ham : Er det sdan , at Kommissionen ser det som sin opgave , hver gang der foreligger en kendelse fra Domstolen , baseret p en bestemt flles lovgivning , omgende at tilpasse denne lovgivning til Domstolens kendelse ?
Kunne det ikke ogs vre en mulighed , hr. kommissr , at Kommissionen tilpasser lovgivningen p en anden mde , sledes at der en anden gang ikke kan henvises til den i en sdan dom ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Neil Kinnock">
Det rede medlem , som har lagt et stort stykke arbejde ikke kun i denne betnkning , men i sagen generelt , vil sikkert medgive , at efter Domstolens afgrelse stod kvinderne meget udsat under EF-lovgivningen .
I den situation var det helt klart ndvendigt at fremstte forslag , der mske ikke er i overensstemmelse med det , hun nsker , eller hvad jeg kunne nske , men som var det bedst opnelige under de nuvrende juridiske omstndigheder .
Det var p det grundlag , at Kommissionen mtte reagere p Domstolens afgrelse , i frste rkke for at sikre , at der ikke skete yderligere forringelser af den generelle situation med hensyn til positive foranstaltninger .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi kan stadig lytte til udtalelser , for jeg minder om , at der er stemmeforklaringer efter afstemningen .
Derfor er forhandlingen afsluttet , men man kan stadig komme med betragtninger .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om fru Larives betnkning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg beder om endnu et jebliks opmrksomhed , for at vi kan lytte til stemmeforklaringerne , og lad mig for det frste - jeg er sikker p , at jeg udtrykker forsamlingens flelser - lyknske fru Larive med hendes fortrinlige betnkning og for den enstemmighed , den har opnet .
Desuden vil jeg sige , fru Larive , selv om jeg ved , at De ikke kan hre mig i dette jeblik , at jeg fler mig meget heldig , fordi jeg har haft lejlighed til at fre forsdet i denne mdeperiode og har vret direkte vidne til den betydningsfuldhed og hje kvalitet , der har kendetegnet alle forhandlingerne .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Larive for hendes udmrkede betnkning , der urokkeligt bekender sig til subsidiaritetsprincippet , som er et af de vigtigste principper i vor socialpolitik .
Jeg glder mig over denne meget saglige betnkning om kvinders ligestilling , og jeg glder mig over , at der i dag var mange mnd til stede her i plenum , hvilket ikke har vret tilfldet ved mange andre forhandlinger om kvindesprgsml .
Jeg beklager i vrigt , at mange mnd ofte ikke interesserer sig for dette vigtige emne .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige , at der mange andre steder igen stilles sm sprgsmlstegn ved subsidiaritetsprincippet , men i det store og hele kunne jeg absolut tilslutte mig betnkningen , og jeg vil gerne takke fru Larive mange gange for , at hun i denne forbindelse ogs nvnte mdrenes rolle .
Vi talte her om den offentlige sektor , og den vigtigste offentlige opgave , som mnd og kvinder m yde , er den offentlige opgave i familien .
Derfor er jeg glad for , at mdrene ogs blev nvnt her , og jeg opfordrer til , at der udarbejdes en betnkning om mdrene i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand ! Jeg gjorde fr fru Larive opmrksom p , at vi i hj grad sttter hendes betnkning , hendes intentioner og den fremragende diskussion , vi havde i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Jeg vil gerne benytte lejligheden - hvor vi jo har talt om at sl bro over det , der mtte adskille - til at gratulere en kollega her i Parlamentet mange gange , nemlig den tyske socialdemokrat , hr . Schulz .
Hans mor fr i morgen overrakt resemblemet for 50 rs medlemskab af et parti , mit parti , det kristelig-demokratiske parti CDU .
Heraf kan vi lre , at noget , der adskiller , p ingen mde behver at adskille for evigt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Mange tak , hr . Mann !
Det var meget venligt af Dem at tnke p min kre mor , som i morgen ganske rigtigt res for at have vret medlem af CDU i 50 r , hvilket - med forlov - beviser , at ej heller store kvinder er fejlfrie !
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schulz .
Under alle omstndigheder m De overbringe Deres mor vores lyknskning af to grunde : For prisen og fordi hun er mor til et s distingveret parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg stemte rigtignok for fru Larives betnkning , og det var helhjertet .
Men jeg vil dog alligevel benytte denne lejlighed til at gre det klart , at Domstolen i sin Kalanke-dom slet ikke har sagt , at den pgldende ordning i Bremen var i strid med artikel 119 eller i strid med traktaten , men kun at den var i strid med teksten i en del af det andet direktiv . Den pgldende tekst er virkelig ogs usdvanlig utydelig formuleret , fordi den taler om lige muligheder , og at der intet , absolut intet , str i vejen for Kommissionen - og rigtig mange jurister er her helt enige med mig - for netop at ndre teksten i dette direktiv .
Der bliver ikke herved handlet i strid med traktaten .
Jeg vil have , at Kommissionen nu endelig tager dette rsonnement af bordet , for det er ikke korrekt . Jeg beklager meget .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , selvom jeg savner en rkke punkter i den , som er vsentlige , nr det glder om at opn strre ligestilling .
<P>
Arbejdslsheden er Europas strste problem i dag .
Den er i hj grad ogs et ligestillingsproblem , eftersom arbejdslsheden generelt er hjere for kvinder end for mnd .
Kvindernes arbejdsmarked m gres bredere og mere fleksibelt .
Der br vre retningslinjer for forldreorlov og retfrdige regler for deltidsarbejde p europisk plan .
Kvinder og mnd m have mulighed for at kombinere arbejde og forldreskab .
Den nuvrende mindsteperiode for forldreorlov br forlnges og omfatte begge forldre .
<P>
Adgang til god brnepasning og ldreforsorg er af afgrende betydning for ligestillingen .
EU br arbejde for at gre disse foranstaltninger mere tilgngelige i medlemslandene .
<P>
EU ' s uddannelsesprogrammer og struktursttte br i hjere grad rettes mod kvinder , der nsker at starte egen virksomhed .
Princippet om lige ln for lige arbejde er nedfldet i traktaten om Den Europiske Union , men overholdes ikke fuldt ud ; det skal gennemfres i samtlige medlemsstater .
Ligestillingsproblemer er i hj grad et nationalt anliggende , men EU kan bidrage med en oplysnings- og opinionsdannende indsats .
Inden for sin egen forvaltning kan og skal EU anvende egne ligestillingsregler .
<SPEAKER ID=66 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen om ligestilling mellem mnd og kvinder .
Betnkningen indeholder kraftige opfordringer til Kommissionen om bl.a. at rette op p EU ' s retsakter efter Kalanke-dommen , der jo forholdt sig til begrebet positiv srbehandling .
<P>
Kvinderne udgr efterhnden en meget stor del af de ansatte i de offentlige forvaltninger , og det er godt , at resultater af den positive srbehandling kan ses her , samt at Kommissionen sger at forstrke dette omrde yderligere .
<P>
Vi nsker imidlertid ogs , at det private erhvervsliv udviser et strre medansvar med hensyn til ansttelse af kvinder .
Det handler simpelthen om , at der skal presses mere p , sledes at erhvervslivet vlger kvinder til stillingerne .
Ellers ender vi med , at alle kvinderne er ansat i det offentlige , og alle mndene om 10 r er privatansatte .
De gode arbejdsvilkr , mulighederne for forfremmelse , selv om man har familie og brn og derfor ikke vil ofre sit privatliv p arbejdet , skal ikke kun vre en offentlig affre - det skal simpelthen vre et krav i alle job , at disse to sider kan forenes .
Det skal ogs vre sknt at vre kvinde p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , takket vre Deres samarbejde er alle sprgsml p dagsordenen behandlet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11 , 30 )
