<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af Protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Blot for at sige , hr. formand , at protokollen denne gang , hvad angr min bemrkning , er udmrket , og at jeg hber , at De beder formanden om at efterkomme min anmodning .
Det er korrekt gengivet i protokollen , men hermed beder jeg formanden , hr . Hnsch , om at mgle selv .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , hvorvidt det er ironisk ment , men jeg vlger at tage denne bemrkning for plydende .
Jeg vil lade bemrkningen g videre til Europa-Parlamentets formand , Klaus Hnsch .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Det er ikke ironisk .
Jeg smiler , fordi jeg er glad for , at det denne gang er korrekt gengivet i protokollen , men jeg er ikke ironisk , bare i godt humr .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det glder mig meget !
Tusind tak .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Jeg vil blot sige til Dem , at protokollen fra i mandags ikke er korrekt , for i protokollen nvnes jeg , Plooij-Van Gorsel , som taler for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
De kan se , at jeg str her i den liberale midte , og det vil jeg ogs gerne vedblive at gre .
Jeg hber sledes , at det kan rettes .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Dette lgger til en vis grad en dmper p min glde .
Men tak for bemrkningen .
Jeg har taget den til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , sledes som De med rette bemrkede , har man planlagt , at afstemningen eventuelt fortsttes kl . 18 i aften .
Derfor vil jeg anmode om , at der i eftermiddag ikke stemmes efter kl .
13.30 .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Efter min opfattelse er denne anmodning bde fornuftig og rimelig !
<CHAPTER ID=2>
Energipolitikken
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende dokumenter :
<P>
betnkning ( A4-0326 / 96 ) af van Velzen for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens hvidbog om en energipolitik ( KOM ( 95 ) 0682 - C4-0018 / 96 ) ; -betnkning ( A4-0296 / 96 ) af Scapagnini for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om partnerskabet mellem EU og Middelhavslandene om energi ( KOM ( 96 ) 0149 - C4-0238 / 96 ) ; -betnkning ( A4-0235 / 96 ) af Chichester for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om Det Europiske Fllesskabs gasforsyninger nu og i fremtiden ( KOM ( 95 ) 0478 - C4-0487 / 95 ) ; -mundtlig foresprgsel ( B4-1215 / 96 - O-0147 / 96 ) af Schierhuber og Jacob for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om foranstaltninger til udnyttelse af biomasse og biologiske brndstoffer som vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=11 NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , i formiddag drfter vi , efter at vi for et r siden drftede grnbogen , Kommissionens hvidbog om en energipolitik for Den Europiske Union .
Jeg vil gerne allerfrst takke Kommissionen mange gange for den hast , hvormed den har skrevet denne hvidbog .
Men jeg er den endnu mere taknemlig for , at den har overtaget 90 % af Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
Jeg vil takke kommissr Papoutsis og hans medarbejdere mange gange herfor .
Derfor bliver dialogen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet ogs meningsfyldt .
Det er derfor logisk , at Europa-Parlamentet i store trk gr ind for hvidbogen .
<P>
I hvidbogen er der i forhold til grnbogen foretaget en rkke gode forbedringer , f.eks. er der fundet en meget bedre balance mellem de tre mlstninger : milj , konkurrence og forsyningssikkerhed .
Der er i hvidbogen navnlig lagt mere vgt p problemet med bredygtig energianvendelse .
Jeg var ogs glad for at konstatere , at der foruden disse tre mlstninger nu ogs angives en konomisk og social samhrighed som politisk mlstning .
<P>
Endvidere har Kommissionen lagt meget mere vgt p den rolle , som medlemsstaterne spiller i energipolitikken og p den rolle , som private virksomheder , organisationer og lignende spiller .
Derved er subsidiariteten bedre udformet , og man undgr angsten for , at Den Europiske Unions energipolitik centraliseres .
<P>
Efter disse rosende ord kan der selvflgelig fremsttes nogle kommentarer i forbindelse med Kommissionens hvidbog , navnlig i forbindelse med Kommissionens foreslede vejledende arbejdsprogram er tre ting pfaldende .
<P>
Allerfrst hvdes det i hvidbogen , at andelen af bredygtige energikilder i den samlede energiproduktion og energiforbruget inden for Den Europiske Union skal ges . Nr jeg imidlertid ser p den konkrete udformning i arbejdsprogrammet , udebliver dette for en stor del .
Jeg synes navnlig ogs , at dette er skuffende , fordi den politiske vilje i mange medlemsstater er til stede til at ivrkstte positive foranstaltninger p dette omrde netop nu .
Jeg anmoder derfor i det nu foreliggende beslutningsforslag om , at der lgges stor vgt p en bedre integration af bredygtig energi i Den Europiske Unions samlede energipolitik og en meget strre ambition fra Kommissionens side p dette omrde samt flere konkrete aktioner .
<P>
Med denne betnkning og ogs Mombaur-betnkningen har Kommissionen nu tilstrkkelige konkrete forslag , vil jeg tro .
Derfor fremhver vi i det beslutningsforslag , som nu foreligger , flgende punkter : For det frste udviklingen af erstatningsmuligheder for energikilder , der bliver mere knappe ; for det andet forbedring af effektiviteten af energiforbruget bl.a. gennem skrpelse af normeringen og aftaler om mrkning ; for det tredje strre vgt p varmekraftkobling .
Jeg opfordrer ikke blot Kommissionen dertil , men jeg er ogs meget spndt p , hvornr meddelelsen om denne sag nu kommer .
<P>
Endvidere udvikling af mere rentable og bredygtige kilder ssom solenergi , fotovoltaik , biomasse og lignende .
Investeringer i bredygtig energi skal gres finansielt tiltrkkende .
Endelig optagelsen af et energi- og miljprogram i det femte rammeprogram .
<P>
Desuden , hr. formand , nvner vi forbedringen af adgangen til elektricitetsnettet for bredygtig energi ved f.eks. at gre det forpligtet at aftage bredygtig energi , i England den skaldte non fossil fuel obligation eller en tilbagekbsgaranti for vedvarende energi produceret i sm anlg .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne udvikler et finansielt program til stimulering af vedvarende energi som f.eks. undersgelsen af den grnne moms samt skattebegunstigelse ved afskrivning af investeringer med hensyn til vedvarende energi .
<P>
Et andet aspekt , som beslutningsforslaget fra Europa-Parlamentet srligt henleder opmrksomheden p , og hvor Kommissionen sledes tydeligvis br ptage sig en pionerrolle , er den internationale kontekst .
Dette er et omrde , hvor Kommissionen m markere sig tydeligt , fordi den her har den mervrdi , som er ndvendig p dette omrde .
<P>
P grund af Den Europiske Unions tiltagende afhngighed af energiimport er det ndvendigt at underskrive energichartre med flere lande end kun Rusland .
<P>
Et tredje omrde , hvor Kommissionen skal udvikle meget strre aktivitet , er indgriben over for de farlige atomkraftvrker i Central- og steuropa .
Vi har nu i mere end ti r talt om det , og der mangler stadig foranstaltninger .
Derfor m Kommissionen koordinere , samle partnere , tilpasse finansielle bestrbelser og fremme regionalt samarbejde .
Netop p dette omrde kan Kommissionen igen bevise sin mervrdi .
<P>
I beslutningsforslaget fremsttes der derfor p dette omrde meget konkrete forslag .
Lad mig nvne et antal .
Tilrettelggelsen af regionale energikonferencer i Central- og steuropa for at se , hvordan energipolitikken der bedst kan stttes og forbedres .
Udvikling af en stor pakke af energieffektivitetsforanstaltninger for disse lande samt oplysningskampagner om energibesparelser , opmuntring til brug af gasfyrede kombinerede kraftvarmevrker , en hurtig indfrelse af vedvarende energikilder og koordineringen af de finansielle bestrbelser p dette omrde med de internationale organisationer og selvflgelig med PHARE og TACIS-midler for at n frem til en hensigtsmssig og effektiv energipolitik med private finansmnd og selvstndige erhvervsdrivende i Central- og steuropa .
<P>
Jeg vil gerne hre Kommissionens reaktion p de konkrete punkter i vort beslutningsforslag .
EuropaParlamentet gr med til et vejledende arbejdsprogram fra Kommissionen under forudstning af , at den overtager suppleringer fra Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
Jeg venter p Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=12 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , det er en udbredt opfattelse , at EU-borgerne ved rtusindskiftet ud over de aktuelle bekymringer ogs vil blive belastet med problemer vedrrende energi og vand .
Der er allerede for indevrende en eftersprgsel , som Den Europiske Union har pligt til at dkke p tilfredsstillende vis .
Hr. van Velzen har som bekendt afgivet en glimrende og detaljeret betnkning om emnet , som imidlertid har afslret en vis mangel p projekter fra Kommissionens side , isr med hensyn til en bredygtig energianvendelse , kraftvarmeproduktion , gasmarkedets srlige beskaffenhed , passende institutionelle og finansielle lsningsmodeller samt internationalt samarbejde .
<P>
Den betnkning , jeg har den re at forelgge , vedrrer netop det internationale samarbejde .
De retningslinjer , der blev udstukket af Det Europiske Rd i Lissabon , p Korfu , i Essen og i Cannes , vidner om Den Europiske Unions vilje til at opstille et langsigtet program for Unionens forbindelser til landene i Middelhavsomrdet .
<P>
bningen mod st br g hnd i hnd med en ambitis strategi for samarbejdet med landene mod syd p grundlag af konklusionerne fra Barcelona-konferencen i november 1995 .
Den Europiske Union og dens Middelhavspartnere str over for de samme udfordringer , og dette krver helt klart en koordineret indsats , muligvis gennem etableringen af et multilateralt program , som omfatter Europa og de sydlige og stlige Middelhavslande , via et Middelhavsforum .
<P>
Et af hovedinstrumenterne for kommunikationen og for succes i denne forbindelse udgres af de vedvarende energikilder .
Hvad de vedvarende energikilder angr , br vores ml vre at indg aftaler med Middelhavslandene , der alle har samme interesse i den teknologiske udvikling af de vedvarende energikilder , ogs - og isr - p grund af deres srlige geografiske , politiske og strategiske forhold .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at vi sikrer fremtiden i denne sektor , dels ved ogs at udvikle de instrumenter , vi allerede rder over internt i Den Europiske Union , dels ved at udarbejde et mere bent og mere integrerende energicharter - hvilket hr. van Velzen ogs nvnte .
<P>
Et af de vigtigste instrumenter til gennemfrelse af Den Europiske Unions ml er helt klart etableringen af et transeuropisk net p energiomrdet , og derfor er det ndvendigt at tilskynde til udarbejdelsen og indgelsen af aftaler med henblik p at udvikle nettene og forbinde disse til landene i Middelhavsomrdet .
Den Europiske Union er klar over vigtigheden af handelssamarbejdet inden for energisektoren og har allerede udarbejdet forslag vedrrende leverancer af elektricitet til en rkke lande i Middelhavsomrdet , bl.a. Marokko , Algeriet og Tunesien .
<P>
Det samme er tilfldet , hvad gasforsyningen angr .
De internationale bestrbelser gr alle i retning af at udvikle markeder og infrastrukturer med henblik p at sikre den fremtidige stigning i importen af gas p energimarkedet i de industrialiserede lande og isr i udviklingslandene .
Jeg skal i den forbindelse understrege betydningen af etableringen af gasledningen Maghreb-Europa samt gasledningen AlgerietTunesien-Italien .
<P>
Etableringen af disse forbindelser frer helt givet til en fuld integrering af de europiske og nordafrikanske gassystemer , og isr til oprettelsen af en ny Nord / Syd-handelsforbindelse med enorme muligheder for det fremtidige samarbejde .
Dette leder mig hurtigt frem til konklusionerne fra Cairokonferencen og til det skn over mulige projekter , der blev foretaget efter konferencen , og som fremviser nogle imponerende tal .
Der er tale om projekter for ca . 20.000 mio dollar i gassektoren og 1.800 mio dollar i elektricitetssektoren .
Naturligvis betyder alt dette , at vi p den ene side ikke br satse udelukkende p traditionelle lsninger og p den anden side ikke udelukkende br fremme utraditionelle lsninger .
<P>
For at sikre udbredelsen af teknologi p energiomrdet - navnlig inden for vedvarende og ikkeforurenende energi - er det pkrvet , at der findes en mekanisme til formidling af teknologiske informationer gennem et tt samarbejde mellem teknikere og videnskabsmnd i de pgldende lande .
I den forbindelse har vi i slutningen af min betnkning understreget betydningen af , at der oprettes et EuroMiddelhavsagentur , der skal fungere som katalysator for indsatsen med hensyn til oplysninger og sttte til institutioner og hovedsagelig lokale selskaber .
Desuden br der oprettes et uddannelsescenter , der vil f en vigtig rolle med hensyn til at uddanne specialiseret personale , og isr hvad angr ivrksttelsen af pilotprojekter .
<P>
Endelig , hr. formand , br dette samarbejde mellem Den Europiske Union og de stlige og sydlige Middelhavslande omfatte teknologioverfrsel og en investeringsmodel , der vil kunne fremme projekter for regional integration , social udvikling og miljbeskyttelse .
Alt dette samtidig med at man fastholder de grundlggende samarbejdsmlstninger med henblik p at styrke grundlaget for en lbende dialog Middelhavslandene imellem .
<SPEAKER ID=13 NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg skal af hensyn til kommissren , som er til stede her , forsge at undlade at komme ind p vindmlleparker i eller fra Wales .
Lad mig begynde med at takke Kommissionen for dens meddelelse , som har frt til , at denne betnkning er blevet udarbejdet .

Man har udarbejdet en glimrende analyse af gasforsyningen i Europa , og vi har i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi mttet tnke os godt om for at n frem til nogle konstruktive forslag og tilfjelser .
<P>
Med det kommende gasdirektiv i tankerne er essensen af denne betnkning , at gasforsyningen og gasforbruget i Europa er steget dramatisk svel i absolutte tal som i forhold til andre energikilder , men vi dkker stadig selv mere end 60 % af vort forbrug inden for EU , idet to af medlemsstaterne - Nederlandene og Det Forenede Kongerige - dominerer p produktionssiden .
En faktor , der har medvirket til at ge forbruget , har vret , at det EF-direktiv , som indtil 1991 gjorde det ulovligt at anvende gas til kraftfremstilling , er trukket tilbage .
Dette forhold har sammen med bningen af elektricitetsmarkederne i visse medlemsstater og ny , mere effektiv kombineret gasturbinekraftteknologi ( CCGT ) skabt en rivende udvikling .
<P>
Vi er afhngige af tre tredjelande for s vidt angr de 38-39 % , som vi importerer , nemlig Rusland , Algeriet og Norge , der leverede henholdsvis 51 , 8 % , 24 , 1 % og 23 , 9 % af vor import i 1994 .
Der er nogle , der mener , at vor stigende afhngighed af importen gr os mere srbare over for afbrydelser af forsyningerne .
Der opfordres i denne betnkning til , at vi underkaster denne mulighed en nrmere risikoanalyse af politiske hensyn , men jeg finder det mere sandsynligt , at der kunne opst problemer i forbindelse med fysiske afbrydelser p grund af fejl i rrledninger , og vi opfordrer da ogs i denne betnkning til , at der ivrksttes forskning i mulighederne for at gennemfre kooperative projekter , som kan reducere risikoen for udslip fra rrledninger i tredjelande .

<P>
Ved vurderingen af de potentielle risici for , at man fra tredjelandes side skal trffe politisk beslutning om at afbryde forsyningen , m vi overveje , hvad disse lande ville kunne opn herved , og vi m heller ikke glemme , at EU ' s underliggende etiske hensyn er nsket om at fremme handelen mellem medlemsstaterne med henblik p at f vore konomier integreret og derved reducere risikoen for , at der skal opst uenighed mellem os , s vi begynder at bekmpe hinanden indbyrdes , som det tidligere er sket .






<P>
Indtil videre har denne holdning vist sig at give utroligt positive resultater , s hvorfor skulle vi ikke anlgge den samme politik , nr det glder handelsforbindelserne til vore naboer ?
Jeg tror , at svaret p mit sprgsml er , at man ikke skal gre noget , for disse lande tjener meget mere i form af hrd valuta og anden handel gennem deres gasleverancer til EU ' s medlemsstater , end de ville have rd til at miste ved at afbryde forsyningen .
<P>
Der er foranstaltninger , der ville kunne styrke vore bnd til disse lande og hjne vor gasforsyningssikkerhed .
For det frste m vi have vedtaget det energicharter , som omfatter retsgrundlaget for denne samhandel .
For det andet m vi presse p for at f vedtaget forslagene vedrrende de indbyrdes forbindelsesrrordninger , som vil skabe et sandt indre marked , nr det glder gasforsyningen .
Transeuropiske net udgr svel en fysisk forbindelse som en mulighed for at indfre markedsmekanismer , der kan underbygge forsyningssikkerheden og vre et lfte om bedre konkurrence og service over for forbrugerne .
<P>
Der er tanker om forsyningssikkerheden , som snarere udspringer af tanker om filosofien om liberalisering og konkurrence end af bekymringer om tredjelandes politik .
Det er ironisk nok , at der er nogle , der bliver mere opskrmt over konkurrencens og de frie markeders positive kraft end over fundamentalisme udefra eller ldgammel rivalisering .
<P>
Jeg mener for eksempel , at vi har grund til at glde os over de forandringer , der sker i Det Forenede Kongerige - og ikke til at frygte dem .
I min valgkreds i det sydvestlige England nyder forbrugerne godt af de cost benefits , som flger af de strukturndringer , der er gennemfrt inden for elektricitetsforsyningsindustrien , som giver en prisreduktion p 20 % i reelle tal , efter at der er taget hjde for inflationen .
<P>
Vi har endnu ikke hstet de fulde fordele af den bne konkurrence for alle forbrugere , efter at denne industri er blevet privatiseret .
Det skulle ske i 1998 , nr markedet bliver fuldstndig liberaliseret , men lige for tiden indgr gasforbrugerne i min valgkreds i den allerfrste pilotordning noget sted i EU , hvor der hersker fuldstndig , ben konkurrence p gasomrdet .
<P>
Gasleverandrerne har fra april mned i r haft fri mulighed for at konkurrere , for at udbyde deres tjenester til alle forbrugere .
Det er signifikant , at 15-16 % af forbrugerne har skiftet leverandr , mens de andre flger udviklingen for at se , om de lovede prisfald faktisk kommer .
Det er fornuftigt nok .
Men hovedpointen er , at folk har valgmuligheden , og vi vil kunne se , om dommedagsprofetierne gr i opfyldelse eller ikke .
Jeg mener ikke , det vil ske , og det er baggrunden for , at vi har genindfrt visse dele af teksten i forslaget til betnkning , idet vi br tage denne udvikling med i betragtning .
<P>
Endelig opfordres der i betnkningen til , at vi tager vor afhngighed af gassen op til overvejelse igen , nr den kommer op p at udgre en nominel andel af energiforsyningen p 25 % .
Vi opfordrer til , at der forskes i alternative forsyningskilder og alternativ teknologi , og at sdanne skaffes til veje som en fornuftig sikkerhedsforanstaltning , som dog - i lyset af denne industris historiske udvikling i Europa p forsyningssikkerhedsomrdet - indtil videre forekommer at vre en fjern mulighed .
Denne meddelelse og denne betnkning er vigtige her i oplbsfasen til gasdirektivet , som vi hber kommer til at flge hurtigt efter elektricitetsdirektivet .
Jeg anbefaler Europa-Parlamentet at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=14 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Jeg er i dag meget glad for , at denne mundtlige foresprgsel om vedvarende energikilder , dvs. biogene rstoffer , behandles inden for rammerne af forhandlingen om hvidbogen om energipolitikken for Den Europiske Union .
Lad mig med en kort konstatering understrege , hvor vigtigt dette , udnyttelsen af biomasse og biologiske brndstoffer som vedvarende energikilder , er : Uden energi gr det hele i st !
<P>
Et samfund i hurtig forandring med nye opgaver og muligheder vil ogs fremover have et voksende energibehov .
Energifremstilling og miljbeskyttelse str , som det er nu , imidlertid ofte i kras modstning til hinanden .
Det skal og m ikke lngere vre sdan .
Energipolitikken skal som selve energien vre livsbekrftende , og det vil sige bredygtig .
Dette br ogs vre vort stikord for fremtiden , nr det drejer sig om energianvendelse .
<P>
Efter ibrugtagningen af fossile brndstoffer er det ikke blot tempoet og produktionsmngden , der er get , men ogs belastningen af miljet .
Det m vi ikke sidde overhrig .
Selv om der - under forudstning af en positiv formening om adgangen til fossile energikilder og under hensyntagen til det nuvrende forbrug - , skulle vre nok af dem i hundrede r til , vil vi mske ikke vre i live om disse hundrede r .
For p den ene side gr vi os store bekymringer over behovet for stadig mere energi og p den anden side over stigningen i CO2 -udledningerne .
<P>
S tidligt som i 1990 besluttede Rdet ( Energi og Milj ) derfor inden r 2000 at stabilisere CO2 udledningerne p 1990-niveauet .
For at opn dette ml skulle isr energieffektiviteten forbedres .
Det vil sige , at der skal spares energi , og energikilder , der under brug producerer mindre CO2 , skal fremmes .
<P>
Dette nske og dette krav matches nu af et konkret tilbud , nemlig udnyttelse af biomasse og biologiske brndstoffer .
I Kommissionens hvidbog om en energipolitik af december 1995 var der beklageligt nok kun afsat halvanden side til denne energisektor .
Derfor takker jeg hr . Wim van Velzen s meget for , at han i sin redegrelse har indrmmet bioenergien s megen plads .
<P>
P hringen om emnet  biomasse  i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i EuropaParlamentet den 6. maj i r kunne man forst , hvor ndvendig , men ogs hvor ny denne mulighed for energiforsyning er .
<P>
Nr man tnker p begrebet bredygtighed - isr p landbrugsomrdet - , er det tvingende ndvendigt med en bredygtig energipolitik .
Ogs med henblik p kravene til landbruget , der er i en omstruktureringsfase , ville en politisk viljesytring i denne retning vre det rigtige skridt .
Der skal bnes op for nye , meningsfyldte , identitetsskabende aktivitetsomrder for landbruget og dermed for landdistrikterne og landmndene som grundlag for disse landdistrikter .
<P>
Produktion og salg af vedvarende energikilder betragtes i landbrugssektoren som en meget lovende afstningsform .
Blot for nogle rtier siden blev op til en tredjedel af landbrugsarealet brugt til dyrkning af foderstoffer og dermed energi til trkdyr , hvilket var med til at forhindre bl.a. overproduktion . Disse arealer braklgges nu eller bruges til korndyrkning .
Disse braklagte arealer ville kunne bruges til dyrkning af rmateriale til vedvarende energikilder , og hvis biomasse dkkede 10 % af forbruget af strm , ville behovet for sttte til landbrugssektoren ogs mindskes ved hjlp af denne langsigtede og plidelige indtgtskilde .
<P>
Fordelene ved disse energipolitiske innovationer er uomstridt flgende : Positive virkninger for indtjeningen , og det vil ogs sige skabelse af nye arbejdspladser i landdistrikterne , energipolitisk uafhngighed af tredjelande , bedre luftkvalitet og dermed livskvalitet for alle mennesker .
<P>
Kommissionen nskede at give tydelige signaler ved at oprette programmerne ALTENER I og II .
Men man m stille kritiske sprgsmlstegn ved , om disse signaler ogs blev forstet .
Nu skal der handles konkret , det m ikke blot blive ved hensigtserklringer .
Derfor er vore sprgsml at forst som en opfordring til at give en slags oversigt over tingenes tilstand .
Hvad er der allerede opnet , og hvor str udviklingen for jeblikket , men isr hvordan forestiller Kommissionen sig fremtiden ?
Endnu en gang vil jeg gerne betone , hvor stor betydning bioenergi har som et fremtidsorienteret marked for landbruget .
<P>
Men for s vigtige beslutninger om fremtiden skal der ogs skabes de rette rammebetingelser , som f.eks. udvidelse af forskningsbudgettet og flles europiske miljafgifter .
Jeg er Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter meget taknemmelig for , at det har taget dette emne s alvorligt .
Det , vi har brug for , er mere energi til en bredygtig energipolitik .
<SPEAKER ID=15 NAME="Elchlepp">
Hr. formand ! Jeg takker Kommissionen for den progressive hvidbog , som den har prsenteret .
Blot tre korte bemrkninger til hvidbogen : Jeg mener , at det koncept om en flles energipolitik i EU , som ridses op i hvidbogen , i det store og hele lever op til fremtidens energipolitiske krav .
Men Kommissionen er p vigtige omrder imidlertid ikke konkret nok .
Hvis man vil sikre forsyningen , er det f.eks. ikke tilstrkkeligt blot generelt at krve et energimix inklusive de regenerative energikilder .
Det er efter min mening ndvendigt med et instrumentmix og at nvne konkrete besparelsesinstrumenter , f.eks. af afgiftspolitisk art inden for boligbyggeri eller inden for transport .
<P>
Jeg er enig i , at det er en vigtig opgave at sikre Europas forsyning ved at importere primrenergi fra tredjelande - isr ved at udbygge de kontraktmssige forbindelser til de vigtige olieproducerende lande i Mellemsten - , men ogs her vil jeg komme med den kritiske bemrkning , at hvidbogen beskriver Europas forsyningssikkerhed alt for ensidigt p baggrund af en voksende importafhngighed .
Vi kunne holde vor energiafhngighed m.m. mere i ave fra eftersprgselssiden ved i fllesskab at gre en indsats med hensyn til de vedvarende energikilder , ved en mere effektiv energiudnyttelse og ved at yde markedsintroduktionshjlp til sdanne teknologier .
<P>
Desuden synes jeg i denne forbindelse , at det er yderst vigtigt ikke blot at stte miljbeskyttelse og forsyningssikkerhed i forgrunden , men ogs at se p de eksterne konomiske interesser sammen med beskftigelsespolitiske aspekter .
I en tid , hvor der ved Gud fattes innovative ider til at skabe nye arbejdspladser , kunne teknologierne til at forbedre energieffektiviteten og til at udnytte fornyelige energikilder vre et spndende eksportperspektiv for Europa og skabe nye , vrdifulde arbejdspladser inden for industri og hndvrk .
I den forbindelse br alle medlemslande arbejde sammen om at udnytte alle handels- og udviklingspolitiske instrumenter fuldt ud .
Ellers risikerer vi at tabe i konkurrencen mod Japan og USA og dermed stte nye beskftigelsesmuligheder over styr .
<SPEAKER ID=16 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , hr. van Velzen har udarbejdet en relevant og sammenhngende betnkning om Kommissionens hvidbog om en energipolitik for Den Europiske Union , og det vil vi gerne takke ham for .
<P>
Betnkningen er relevant og sammenhngende , for s vidt som den sttter udviklingen af kombineret kraftvarmeforsyning , slr til lyd for , at Den Europiske Union udvikler en ekstern energipolitik rettet mod landene i Middelhavsomrdet og Central- og steuropa , anmoder om , at der udarbejdes et finansieringsprogram til fremme af bredygtig energi - hvilket ogs Landbrugsudvalget har forfgtet - , og understreger ndvendigheden af at begrnse emissionerne af forurenende stoffer , hvor det mest oplagte eksempel er CO2 . Endvidere anmodes Kommissionen om at forelgge et sammenhngende F & Uprogram med udgangspunkt i programmer som SYNERGY , THERMIE og SAVE .
Men frst og fremmest er det relevant , at Kommissionen anmodes om at styrke koordineringen mellem strukturinvesteringerne og energipolitiske prioriteringer , hvilket hele tiden har vret vores kphest i Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Betnkningen er blevet beriget med bidrag som de flgende med tilknytning til regionalpolitikken : det br tilstrbes at udvikle en virkelig flles energipolitik , som indgr i politikken for fysisk planlgning p europisk plan , hvorved det bliver muligt at sikre sammenhng og komplementaritet i de forskellige fllesskabspolitikker , med henblik p at opn en styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Det understreges i betnkningen , at hovedformlet er at fremme en harmonisk udvikling i Det Europiske Fllesskab , at strukturfondene er den vigtigste kilde for fllesskabsfinansiering af projekter i energisektoren , og at Kommissionen m styrke koordineringen mellem strukturinvesteringerne og energipolitiske prioriteringer .
<P>
Det anfres endvidere , at de regionale og lokale myndigheders befjelser gr dem til en uundvrlig partner i virkeliggrelsen af en effektiv fllesskabspolitik , hvilket er et vidtrkkende aspekt .
<P>
Endelig m princippet om samarbejde med de regionale og lokale myndigheder finde anvendelse p energipolitikken med henblik p at sikre effektivitet , decentralisering og respekt for nrhedsprincippet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er lidt desorienteret over den procedure , man flger . I dette indlg skal jeg besvare fru Schierhubers og hr .
Jacobs mundtlige foresprgsel , og senere skal jeg kommentere forhandlingerne i deres helhed , inklusive de betnkninger , som hr. van Velzen , hr . Scapagnini og hr .
Chichester har forelagt . Efter at jeg lige har tnkt dette igennem , forekommer det mig , at hvis Parlamentets officielle referat nu var en Bibel , s ville benbaringen komme fr Skabelsesberetningen , og vi ville begynde at lse om Udvandringen fra Egypten efter at have gennemget Korinterbrevene .
Det vsentlige er dog , at Europa-Parlamentets medlemmer kan flge med i forhandlingerne her , det er dem , der tller her , og jeg hber blot ikke , at man nogensinde finder p at bede offentligheden i almindelighed om at forst , hvad det er , der foregr .
<P>
Jeg vil gerne svare fru Schierhuber og hr . Jacob ved at sige , at hvis hvidbogen om den europiske energipolitik ikke udtrykkeligt nvner biomasse og biologiske brndstoffer , s skyldes det ganske enkelt , at hvidbogens forfattere mener , at disse energiformer indgr i begrebet vedvarende energikilder .
Ja , de tegner sig jo for en vsentlig andel af disse energikilder .
<P>
Som svar p sprgsmlene kan jeg anfre , at der siden 1993 , hvor ALTENER-programmet blev introduceret , er ydet finansiering til 274 projekter , hvoraf 60 alene vedrrte biomasse , mens andre 100 dkkede flere forskellige vedvarende energikilder , herunder biomasse .
Da ALTENER-programmets kommercielle ordning derfor er tt sammenknyttet med ordninger for andre vedvarende energikilder , er det vanskeligt at oplyse , prcis hvor mange penge der er bevilget specifikt til biomasse .
Det kan dog ansls , at mindst halvdelen af det belb p ECU 38 millioner , der er stillet til rdighed for ALTENERprogrammet fra 1993 til i r , er bevilget til biomasse .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om , hvilke resultater der er opnet gennem ALTENER I-programmet , m jeg sige , at da programmet blev vedtaget , fastsatte Rdet ikke en prcis mlstning for dette , men fastlagde i stedet nogle politiske mlstninger for Fllesskabet som helhed for perioden indtil 2005 .
De fremskridt , der er gjort i de senere r , har sammen med Fllesskabets udvidelse betydet , at de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug er steget fra 4 % til 6 % .
Det kan pregnes , at en yderligere indsats vil give mulighed for at opfylde mlstningen for 2005 p 8 % og en tredobling af den mngde elektricitet , der produceres med vedvarende energikilder .
<P>
Det er dog tilsyneladende meget vanskeligt at opfylde mlstningen om , at de biologiske brndstoffer skal udgre 5 % af motorkretjernes samlede forbrug , specielt p baggrund af den fortsatte usikkerhed omkring den skattemssige behandling af de biologiske brndstoffer samt om hvorvidt rmaterialerne kan skaffes til en acceptabel pris .
ALTENER II-programmet br derfor viderefre de foranstaltninger , som er ivrksat inden for det oprindelige programs rammer .
Om sprgsmlet om koordinering mellem de forskellige generaldirektorater , der beskftiger sig med biomasse , kan jeg sige , at Kommissionen nu - i overensstemmelse med Europa-Parlamentets Mombaur-betnkning , som man jo allerede har nvnt under forhandlingerne her , og i medfr af den energipolitiske hvidbog - er ved at udarbejde et dokument om en europisk strategi for de vedvarende energikilder med det forml at f fastlagt nogle konstruktive og gennemskuelige rammer for de forskellige ordninger til fremme af de vedvarende energikilder .
Kommissionen anser det derfor ikke for udelukket , at der inden for Kommissionens organisation opbygges en infrastruktur til koordinering af opgaverne for at f gennemfrt den handlingsplan , der flger med strategien .
<P>
Hvad angr Kommissionens overvejelser omkring anvendelse af biomasse for derved at reducere udledningen af kuldioxid , kan jeg fortlle Parlamentet , at da biomasse og energiproduktion p grundlag af affald nu tegner sig for nsten 60 % af produktionen med vedvarende energikilder , vil biomasse spille en grundlggende rolle , nr vi taler om at ge de vedvarende energikilders andel af vore energiforsyninger og bestrbelserne p at bekmpe drivhuseffekten , som hovedsageligt skyldes CO2 -udledninger fra de fossile brndstoffer .
<P>
Kommissionen har fremmet forskningen og ydet sttte til produktion af biologiske brndstoffer , specielt biologisk diesel .
Den har ligeledes foreslet nogle skattetekniske rammer under det skaldte Scrivenerdirektiv , som stadig ligger p Rdets bord .
<P>
Sidst , men ikke mindst ville udvikling af biomasse i almindelighed og biologiske brndstoffer i srdeleshed have en gunstig indvirkning p landbrugets strukturproblemer .
Jeg vil dog understrege , at dette naturligvis skal gennemfres i overensstemmelse med den flles landbrugspolitiks og Verdenshandelsorganisationens regler .
<P>
Det sidste sprgsml vedrrer sektorens fremtid .
Som Europa-Parlamentet ved , pbegyndte Kommissionen for nylig en dybtgende undersgelse af udviklingen inden for de vedvarende energikilder i Den Europiske Union .
Parlamentet vil om ganske kort tid f forelagt et frste strategisk dokument , og der vil blive fulgt op med et program , hvori vi fastlgger en prioritetsrkkeflge for initiativerne vedrrende de vedvarende energikilder , herunder ogs biomasse .
Vi fr derfor snart lejlighed til at fortstte disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg skal minde Dem om , at De har mulighed for at f ordet p ny , nr reprsentanterne for de forskellige grupper har afgivet deres indlg .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , det er beklageligt , at vi er tvunget til at diskutere denne hvidbog p et uegnet retsligt grundlag .
Jeg beklager , at medlemsstaterne ikke er i stand til at behandle energisprgsmlet p en seris mde p regeringskonferencen .
Vi str tilbage med en anakronistisk lovgivning , Euratom-traktaten , som det vsentligste retsgrundlag p energiomrdet .
Jeg vil anmode medlemsstaterne om at se serist p de rammer , inden for hvilke vi behandler denne sag .
<P>
Der er et par forskellige omrder , jeg gerne vil ind p - for det frste energieffektiviteten .
Jeg vil gerne have sat fokus p den skandale , det er , at de myndigheder , der str for opfrelsen af Den Europiske Unions ejendomme , fuldstndig lader hnt om energieffektiviteten .
Vi er ved at opfre nye bygninger , hvor vi kunne have anvendt de hjeste energieffektivitetsnormer .
Det sker ikke .
Det er en skandale .
<P>
Ministerrdets holdning til SAVE II i budgetforslagene er ligeledes skandals .
Vi kan ikke i fuld alvor indlede et energieffektivitetsprogram med det budget , som man hnligt foreslr som det passende niveau .
<P>
Jeg beklager ogs holdningen til direktivet om rationel planlgning ; denne lovgivning ville kunne give os mulighed for at tage serist fat p energieffektivitetssprgsmlet i distributionssektoren .
Vi har vret alt for lidt opmrksomme p transportsektoren og kombineret produktion .
Med hensyn til energi fra vedvarende energikilder har alle de fremtidsorienterede programmer , der er ivrksat , ogs programmet i Det Forenede Kongerige , fremhvet denne sektor som uhyre vigtig , og det glder bde vindenergi , fotovoltaisk energi og naturligvis biomasse .
<P>
Jeg vil herefter gerne sige et par ord om potentialet i det femte rammeprogram for forskning og udvikling inden for energisektoren .
Der br skabes en bedre balance .
Der er behov for et mere illustrativt program for de vedvarende energikilder som modvgt til det illustrative nukleare program , der er udarbejdet .
Vi br undersge omrder som tab ved transmission , potentialet i transportsektoren , og hvor energien skal komme fra , nr andre kilder er brugt op .
Jeg mener , at fusionsprogrammet skal revurderes .
De potentielt meget positive ideer , vi lancerede det nuvrende program med , har vist sig ikke at fungere .
I en periode , hvor der liberaliseres , er der et omrde , der bliver ramt , nemlig forskning og udvikling .
Det har man da ogs oplevet i Det Forenede Kongerige , hvor forskningen i gassektoren nrmest er brudt sammen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har den re at reprsentere fru Estevan Bolea , som er den ansvarlige i vores gruppe for at flge op p disse betnkninger , navnlig hr . Scapagninis .
<P>
Jeg vil til en indledning tilslutte mig fru McNallys berettigede klage over Rdets manglende hensyntagen til Parlamentets gentagne initiativer og ogs Kommissionens mangel p energipolitiske tiltag inden for rammerne af de europiske traktater .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke psknnelse af den betnkning , som formanden for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , hr . Scapagnini , har udarbejdet om det af Kommissionen foreslede partnerskab mellem EU og Middelhavslandene om energi .
Det er en fremragende betnkning , som vi vil stemme for , ligesom vi ogs vil stemme for de 10 ndringsforslag , der er stillet af fire forskellige politiske grupper , og som jeg hber ordfreren accepterer .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at betnkningen retter sgelyset mod et omrde , som i srlig grad har min bevgenhed .
Kapitlet om vedvarende energikilder - navnlig punkt c ) , 5 og 12 - giver en kortfattet , men klar og tankevkkende beskrivelse af disse kilders betydning for navnlig isolerede regioner og lokaliteter .
Hvis vi f.eks. tnker p det store antal Middelhavser , vil vi let kunne indse , hvad det vil betyde , at de bliver udstyret med egne ikke-forurenende energikilder , som kan skabe nye arbejdspladser .
<P>
Dette er naturligvis ikke ensbetydende med at bengte de traditionelle energikilders betydning - hvordan skulle jeg kunne det p et tidspunkt , hvor der begynder at komme gas fra Algeriet til Spanien og fra Spanien til Portugal og det vrige Europa gennem den gasledning , som via Marokko forener Algeriet med vort kontinent og med Unionen - men selvflgelig bifalder jeg p det kraftigste , at betnkningen har lagt s stor vgt p de vedvarende energikilders betydning for energibesparelser .
<P>
Kort fr konferencen i Barcelona afholdtes der en konference i Athen om teknologioverfrsel p omrdet vedvarende energikilder fra Europa til Middelhavstredjelande .
Konklusionerne herfra fortjener at blive taget i betragtning , selv om de beklageligvis ikke havde den store gennemslagskraft ; jeg mener ikke , at det spanske formandskab viede dem tilstrkkelig opmrksomhed i konklusionerne fra EuroMiddelhavskonferencen i Barcelona , der afholdtes kort tid efter .
<P>
Hr. formand , Det Europiske Fllesskab har afsat betydelige ressourcer til MEDA-programmet .
Lad os udnytte dem s rationelt som muligt med henblik p at tilvejebringe et virkeligt Euro-Middelhavsfllesskab p energiomrdet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med forhandlingen under t her i dag vil jeg specielt takke og lyknske de forskellige ordfrere .
<P>
Samtidig vil jeg gerne fremhve nogle enkelte punkter .
Hvad angr betnkning af van Velzen vedrrende hvidbogen om energipolitikken , er jeg tilhnger af en liberalisering af det indre marked for elektricitet og gas , forudsat at liberaliseringen foregr gradvis og er tilpasset situationen .
Man br imidlertid tage hensyn til den kommende udvikling i produktionsmnstrene .
P den anden side br man vre opmrksom p , at en liberalisering af gasmarkedet er noget ganske andet end en liberalisering af elektricitetsmarkedet .
Det er indlysende , at gassektoren er anderledes , og man br tage hensyn til dens srlige beskaffenhed .
<P>
Jeg er enig med ordfreren med hensyn til forsyningssikkerheden , et omrde , hvor det er ndvendigt at kende og kunne styre importstrmmene og at kunne planlgge p lang sigt .
<P>
Hr . Giles Chichester har ogs behandlet disse punkter nrmere , og jeg er enig med ham med hensyn til at inddrage de sydlige og eventuelt stlige Middelhavslande i det europiske energicharter .
I den sammenhng br Kommissionen gennemfre en detaljeret analyse af forsyningsrisiciene .
<P>
P det internationale plan br vi fremme bestrbelserne p at gre Unionen mindre afhngig af importen af energi , og af hensyn til forsyningssikkerheden br vi ogs give medlemsstaterne mulighed for at opretholde de forpligtelser , der phviler de offentlige tjenester , som en rkke medlemsstater tillgger stor betydning .
Der er tale om at viderefre socialpolitikken og sikre beskftigelsen .
<P>
Jeg sttter ligeledes afholdelsen af regionale konferencer i de central- og steuropiske lande .
Inden for rammerne af PHARE- og TACIS-programmerne br vi prioritere samfinansieringerne med henblik p ivrksttelsen af konklusionerne fra de regionale energikonferencer , for s vidt - selvflgelig - som disse tager sigte p prcise mlstninger .
<P>
Med hensyn til styrkelsen af konkurrenceevnen er det ptrngende ndvendigt at sikre ens konkurrencevilkr mellem de forskellige medlemsstater samt en strre gennemskuelighed .
Men det er ogs ndvendigt at bestemme - og tilgodese - bl.a. de private forbrugeres interesser og de offentlige tjenesters forpligtelser samt at tilrettelgge debatten .
<P>
Det er vigtigt at huske at sikre ivrksttelsen af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er nemlig yderst vigtigt at tilskynde til miljbeskyttelse , til anvendelse af rene - dvs. vedvarende - energiformer og isr at sikre en fornuftig og passende affaldsstyring her og nu , bde hvad angr fossile brndstoffer og nuklear energi .
<P>
Endelig er der behov for at udarbejde et energicharter sammen med Middelhavslandene , og i den forbindelse vil jeg - p linje med hr .
Scapagnini - understrege betydningen af , at der oprettes et Middelhavsinstitut for oplysning , uddannelse og sttte til energipolitikken .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , min kompliment til de tre ordfrere .
Det er solide dokumenter .
<P>
I Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes valgprogram str der :  Et bredygtigt milj kender ikke nogen grnser og kan kun tilvejebringes gennem en virkelig international holdning til problemet .
 Jeg har allerede tidligere i denne uge sagt , at dette er ulseligt forbundet med energiproblematikken .
I hvidbogen om energi nvnes der bl.a. som mlstning forbedring af energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energikilder .
Navnlig sidstnvnte vil jeg gerne tage op , og det ligner jo en perpetuum mobile , for ogs flere kolleger har gjort det .
<P>
Hvidbogen indeholder en udmrket fremtidsanalyse , men er stadig meget vag med hensyn til konkrete foranstaltninger med henblik p at realisere mlstningerne .
Heller ikke hr . Van Velzens betnkning udstrler den politiske vilje , som er ndvendig for at skabe gunstige betingelser for vedvarende energikilder og sledes n frem til en integreret energi- og miljpolitik .
Og selv om ordfreren her i formiddag til min glde varmt anbefalede flere penge til forskning i vedvarende energikilder , opfordrer hvidbogen og betnkningen til at bruge kerneenergi som en ndvendig valgmulighed .
Kerneenergi giver jo ikke nogen emissioner af skadelige stoffer og forrsager heller ikke nogen CO2 -udledning .
Men kre kolleger , der er dog et affaldsproblem , som kan strkke sig over tusinder af r i fremtiden , og ogs i betragtning af den ringe samfundsmssige accept af kerneenergi i mange lande er alternativer ndvendige .
Kernefusion kan p lngere sigt mske udgre en uudtmmelig energikilde , men denne udvikling er stadig langt fra sikker - fru McNally sagde det ogs i formiddag - og vil ogs vare alt for lnge .
Derfor m der allerede nu vlges en uudtmmelig energikilde , som ikke er bundet til jorden .
Og det er , kre kolleger , solen med dens forskellige former for vedvarende energi .
Det er ogs rammerne for den bredygtige udvikling , hvori min gruppe vil se energiproblematikken placeret .
Inden for disse rammer m De se mit ndringsforslag nr . 1 til Chichester-betnkningen om , at Kommissionen som alternativ navnlig m investere i vedvarende energikilder og ikke i kul ; vi vil ogs sttte De Grnnes ndringsforslag , for det taler om uudtmmelige energikilder i stedet for bredygtige energikilder .
<P>
Unionens energipolitik for landene i Central- og steuropa koncentrerer sig nsten udelukkende om at gre de tilstedevrende atomkraftvrker dr sikre .
Dermed overser man , at disse lande ofte er i besiddelse af meget forholdsvis rene fossile brndstoffer ssom gas .
Unionen m frem for alt investere i en ren og effektiv anvendelse af fossile brndstoffer , som i vid udstrkning er til stede i steuropa . I steuropa er vor milj-ECU jo endnu mere vrd end i Unionen .
Unionen br ikke blot fremme eksporten af nukleare teknologier , men ogs energieffektive teknologier ssom varmekraftkobling .
Det er derfor rgerligt , at mit ndringsforslag herom ikke er overtaget af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe er med visse nuanceringer positivt indstillet til de forelagte betnkninger og generelt til tanken om en europisk energipolitik , som kan rationalisere anvendelsen af dette knappe og livsvigtige gode ; den tilslutter sig de grundlggende synspunkter i disse betnkninger svel som fru Schierhubers og hr . Jacobs foresprgsel .
<P>
Vi nrer dog ogs visse bekymringer .
For det frste mener vi , at en omlgning af energisektoren i liberaliserende retning vil resultere i et stigende forbrug , hvis det lykkes at snke priserne .
Med et get forbrug vil ogs emissionerne i atmosfren ges og dermed drivhuseffekten og miljproblemerne , hvilket er i strid med den formelle forpligtelse , vi har indget til at fremme en miljvenlig og bredygtig udviklingsmodel .
<P>
For det andet mener vi , at det er bydende ndvendigt at ndre retning , da man ikke kan blive ved med at tale om miljhensyn , samtidig med at man ger energiforbruget og rovdriften p den samme natur .
<P>
For det tredje er vigtigt , at der sker en rationalisering af energisektoren , men det m tages i betragtning , at liberaliseringen , sfremt markedsmekanismen med dens udbud / eftersprgselslogik fres ud i yderste konsekvens , vil resultere i , at dele af befolkningen ikke vil blive forsynet med energi , fordi det i et bestemt omrde ikke er lukrativt at udbyde denne , hvilket peger p ndvendigheden af en offentlig tjeneste , som varetager almenhedens interesser .
<P>
Endelig er der et helt centralt sprgsml : vi taler om rationalisering og hensigtsmssig og effektiv energianvendelse ; men samtidig tilskynder vi til et get energiforbrug , dels til transport - individuel eller kollektiv - og dels ved at accelerere fremstillingen af varer med kort levetid , som skaber et stadig strre forbrug .
Det vil i stedet vre ndvendigt at ndre befolkningens adfrdsnormer , svel de individuelle som de kollektive , og fremme en social adfrd , karakteriseret ved mdehold og med henblik herp m den holdning gradvis vinde indpas , at nu kan det vre nok med at skifte bil hvert andet eller tredje r og hele tiden at skulle kbe nye varer i stedet for at satse p at fremme produktionen af solide og varige goder , som kan give mulighed for at skabe en anden slags samfund .
Ellers vil der i praksis ske det stik modsatte af det , vi siger , vi nsker , der skal ske .
Dette skal ses i sammenhng med flgende : den stadige stigning i forbruget gr os afhngige af steuropa , af Sydfrankrig , vi skaber social og konomisk ustabilitet , og vi nsker tilmed at ivrkstte programmer , som fremmer en sdan ustabilitet .
<P>
Scapagnini-betnkningen er god , og derfor vil vi sttte den .
Men det skal understreges , at det er selvmodsigende p den ene side at prtendere at fremme en bredygtig udvikling i Middelhavsomrdet og p den anden side skabe et stigende forbrug .
Derfor mener Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , at der i forbindelse med ndringen af Maastricht-traktaten utvetydigt skal satses p en bredygtig udviklingsmodel , p et energikapitel , som omfatter hele Europa , p vedvarende energi og p en hensigtsmssig udvikling i landbruget for , hvis udviklingen fortstter som nu , er det umuligt at tilgodese alles interesser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. van Velzen , fordi han i sin betnkning stter fokus p hvidbogen om en energipolitik for Den Europiske Union .
Jeg vil ogs gerne nvne og strkt fremhve de vanskeligheder , vi i Den Europiske Union har med at n frem til en energipolitik med et ordentligt retsgrundlag , uden at vi har et ordentligt retsgrundlag i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Det understreges i hr. van Velzens betnkning , hvor vsentlig bredygtigheden er , mens der ikke er fokuseret tilstrkkeligt tydeligt p dette aspekt i Kommissionens forslag .
Parlamentet har p forskellig vis gjort det klart , hvor stor betydning den vedvarende energi har , og her er jeg enig med kommissr Kinnock om , hvor meget de vedvarende energikilder omfatter .
Jeg m dog understrege , at den foretrukne terminologi er bredygtig udvikling eller bredygtighed , hvor man inden for miljpolitikkens omrde krver fremme af eller fokusering p de vedvarende energikilder .
Kommissionen er meget langt fra at leve op til disse krav i hvidbogen .
<P>
Parlamentet har vedtaget ndringsforslag , hvor nuklear teknologi karakteriseres som ikke bredygtig , og her m vi alle have tydeliggjort , hvad vi mener med hensyn til bredygtighed og det nukleare sprgsml .
Hvis medlemsstaterne nsker at arbejde videre med atomteknologien , m industrien som helhed underkastes en vurdering for at sikre , at der under et program trffes foranstaltninger , som sikrer , at bredygtighedsprincippet placeres centralt i beslutningsprocessen .
Enhver form for kontaminering , vi mtte opleve i fremtiden , for eksempel i forbindelse med endnu en ulykke som den i Tjernobyl , vil resultere i et miljmssigt underskud og vre en sdan belastning for kommende generationer , at bredygtighed bliver et umuligt ml at opfylde .
Nuklear energi er ikke bredygtig , og vi m have en grundig debat om sprgsmlet her i Parlamentet og med Kommissionen i sammenhng med vurderingen af denne teknologi .
<P>
Med hensyn til energieffektiviteten er det yderst beklageligt , at Rdet ikke har stttet Parlamentet og Kommissionen i forbindelse med SAVE II-programmet , og at Rdet ikke har vedtaget energieffektivitetsforanstaltninger inden for energisektoren .
<P>
Hvis SAVE II ikke bliver vedtaget uden begrnsninger , kommer vi ikke her i Den Europiske Union til at have en energipolitik , der kan tjene til bekmpelse af den globale opvarmning , og det vil have en fuldstndig regressiv indvirkning p vore muligheder for at skabe en reel energipolitik inden for Den Europiske Union .
Vi bekmper ikke den globale opvarmning ; vi gr ikke noget ved CO2 -problemets konsekvenser ; vi forsker ikke og fremmer ikke en tilstrkkelig energiforsyning fra vedvarende energikilder , og vi lader st til , nr det glder den nukleare teknologi .
<P>
Endelig m vi , hvis vi skal have behandlet alle disse sprgsml ordentligt , have et ordentligt retsgrundlag for energipolitikken i Den Europiske Union , og et frste skridt i retning af harmonisering af Fllesskabets krav i denne sag er at sikre , at Euratom-traktaten bliver helt integreret i traktaten om Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr. van Velzen for hans glimrende betnkning og det indlg , hvormed han indledte forhandlingerne her .
Jeg finder det opmuntrende at opleve den enighed , der hersker her i Europa-Parlamentet , nr det glder de ml , vi har sat os for at f styrket Den Europiske Unions engagement i den bredygtige udvikling og en mere acceptabel behandling af fremtidens energibehov .
<P>
Dette engagement er i princippet meget vsentligt , selv om vi lige nu er ndt til at se bort fra nogle af fortidens mangler ved den praktiske gennemfrelse af tingene ; da vi forsgte at forbedre kleskabenes effektivitet , konstaterede vi for eksempel , at der pludselig dukkede en stor lobby op dagen fr afstemningen , og lfterne om sttte forsvandt i den bl luft p selve dagen .
Det var bde jeg selv og mange andre meget kede af .
S jeg hber , at vi fra nu af vil beslutte os for at gennemfre de ting , som vi prdiker , specielt p to omrder .
<P>
Vort engagement , nr det glder den vedvarende energi , fremhves i adskillige glimrende afsnit i denne betnkning : Afsnittet om vedvarende energi under punkt 2 i hr. van Velzens betnkning , afsnittet om forskning og udvikling ( specielt punkt 32 ) og ligeledes det regionalpolitiske afsnit ( punkt 37 og 39 ) .
Der er en lang rkke fortrinlige afsnit , som jeg afgjort hber , at man tager yderst alvorligt .
Men samtidig skal dette modsvares af et angreb p den alt for store vgt , der lgges p fremstilling af atomenergi .
Der er ikke blot , som fru Plooij-van Gorsel sagde , problemet med atomaffaldet p langt sigt , jeg mener ogs , at dette grundlggende er et subsidieret omrde , der ingen berettigelse har .
<P>
S hvordan fr vi behovet for at afvikle og slippe af med det nukleare program til at passe sammen med behovet for en bredygtig udvikling ?
Jeg mener , at det kan lade sig gre .
Det kan lade sig gre , hvis man nu for eksempel tager Dounreay Atomkraftvrk i det nordlige Skotland , ved at man over en kam konverterer videnskabsfolkenes energier fra atomindustrien til de vedvarende energikilder .
Det kan gennemfres over hele Europa og mange andre steder .
Jeg vil anbefale denne tanke til Kommissionen som et konverteringsprogram , som ville udsende de rette signaler til vore borgere .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , van Velzen-betnkningen er en slags opflgning af hvidbogen og grnbogen ; det for at gre det muligt at fastlgge en energipolitik for Den Europiske Union .
Udtrykt mere konkret glder drftelsen - efter startskuddet i 1987 - nu det indre marked for elektricitet og specielt artikel 90 , stk . 2 , om tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse , selv om visse europiske virksomhedsledere har tendens til at trkke p smilebndet , nr man taler om  offentlig tjenesteydelse  .
<P>
Med andre ord , hr. van Velzen , skal Deres betnkning hovedsagelig ses som et forsvar for vedvarende energiformer , og betnkningen nvner en rkke sympatiske - om end lidt naive - foranstaltninger , ssom grn moms og CO2 -afgift .
Kort sagt lykkes det for Dem og Deres kolleger at afgive en betnkning om energi , elektricitet og lys og samtidig at forplumre hele debatten .
Der er nemlig i alt dette en modsigelse mellem den samlede mlstning , der bestr i at fastlgge en energipolitik -mlstningen er vi alle enige om - og iden om privatiseringen af energisektoren og adskillelsen af produktion , transit og distribution , som blandt andet kommer til udtryk p side 11 , punkt 22 , i van Velzen-betnkningen .
<P>
Der er et modstningsforhold mellem energipolitik og konkurrence .
Det ene element udelukker det andet , dvs. muligheden for adgang til nettene for tredjelande , muligheden for lokalsamfundet at vlge sin distributr - hvilket er tilfldet i Tyskland samt i 177 kommuner i Frankrig trods EDF ' s monopol - alt dette indebrer et modstningsforhold og vil have tre alvorlige flger , nemlig at sl skr i den sociale samhrighed , krnke den nationale suvernitet og bidrage til moralsk fordrvelse .
<P>
Hvad angr det frste punkt : nr distributionen af elektricitet er p private hnder , betyder profithensyn , at landdistrikterne svigtes til fordel for de mere rentable industriomrder .
P Guadeloupe udgr selve elproduktionen 200 omkostningsenheder , medens distributionen udgr 100 .
Hvis man privatiserer , ved jeg ikke , hvordan Guadeloupe overhovedet skal blive forsynet med elektricitet .
Endvidere omhandler artikel 130 A  territorial , konomisk og social samhrighed  , hvilket er uforeneligt med privatisering af eldistributionen .
<P>
Og hvad vrre er !
Den nationale suvernitet krnkes .
Nr distributionen af elektricitet er undergivet profithensynet , er det ikke lngere de folkevalgte , der tegner energipolitikken .
Energipolitikken styres da af private , transnationale koncerner ud fra hensynet til profit !
I s fald vil der alene blive produceret elektricitet p gasfyrede kraftvrker .
Vindmller , tidevandskraftvrker og andre vedvarende energiformer vil forsvinde , fordi de er for dyre .
Europas uafhngighed energimssigt set vil fortone sig i den bl luft .
Europas elforsyning vil udelukkende basere sig p gas , og konkurrencen i distributionsleddet vil drbe konkurrencen p produktionsplanet .
<P>
Den offentlige tjenestes monopol inden for en sektor , der har betydning for den nationale suvernitet , vil blive aflst af en hndfuld multinationale selskabers oligopol .
En sdan situation vil vre grobund for bestikkelse ; for det faktum , at man kan vlge distributr , vil medfre handelskrig om markedsandele ; og markedsandele vindes gennem bestikkelse af de lokale beslutningstagere .
Der vil i Frankrig opst et dominerende elektricitetsselskab , som vil bestikke lokalpolitikerne , p samme mde som man inden for vandsektoren bestak de politikere fra socialistpartiet , RPR og UDF , som i dag sidder i fngsel .
<P>
Nr partiet De Grnne og SPD i Tyskland ser positivt p en sdan situation , er det fordi de private ordninger i Tyskland krver det .
Og det til hvilken pris !
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad man har modtaget for at sttte dette synspunkt !
Hvis man vil vrne om suverniteten , den sociale samhrighed og moralen , privatiserer man ikke  elektricitetsfeen  , for feer er ikke til fals p markedet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , lad os vende tilbage til debattens virkelighed .
Jeg vil begynde med hr. van Velzens fremragende betnkning , som er udformet iflge den normale fremgangsmde i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , med mange forskellige bidrag , som udmntes i voluminse , men efter min mening positive og interessante dokumenter .
<P>
Uden i mindste mde at mildne den - efter min mening objektive og serise - kritik , som fru McNally retter mod Rdets holdning skal jeg straks meddele , at socialisterne fuldt ud tilslutter sig hr. van Velzens betnkning , som er udarbejdet i tt samarbejde med de vrige medlemmer af udvalget .
<P>
Sammenlignet med Rdets praksis kan hr. van Velzens betnkning ligne et referat fra et alternativt mde , da den byder p en menu , der i jeblikket er sjlden i Den Europiske Union : uforbeholden sttte til udviklingen af vedvarende energiformer , konstatering af manglende handling fra Den Europiske Unions side , tilslutning til en bredygtig udviklingsmodel - i vid udstrkning i strid med , hvad der sker dagligt - , energibesparelser som et fundamentalt krav over for det eksisterende generaliserede frdseri , for vi er oppe imod hrde odds , for s vidt som energi er billig ; kontrol med CO2 -emissioner - et vanskeligt problem at lse i praksis - , samt regionalpolitiske aspekter og understregningen af ndvendigheden af at inddrage lokale myndigheder i energipolitiske anliggender .
<P>
Jeg kan fortlle den anekdote , at da vi under den frste udveksling af ideer i udvalget over for hr. van Velzen kommenterede ndvendigheden af at indfre det i traktaten fastsatte samhrighedsaspekt , var hans svar :  Jeg er helt enig , men lad os se , hvordan vi udmnter det  .
Resultatet er blevet , ikke blot et forslag , men et helt kapitel , der erindrer om forpligtelsen til at fremme samhrigheden , ikke alene nr talen er om strukturfonde og samhrighedsfonde , men ogs nr vi taler om Den Europiske Unions overordnede politikker .
<P>
Regionalpolitiske overvejelser p energiomrdet er en mangelvare , og det er kun ret og rimeligt at udtrykke psknnelse af hr. van Velzen , som i sin betnkning har indarbejdet bidragene fra svel Udvalget om Regionalpolitik som fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi . Ligeledes er det prisvrdigt , at han har insisteret p vigtigheden af at inddrage de lokale myndigheder i processen med etablering , kontrol , distribution og sikring af energiforsyningen .
Jeg mener , at Regionsudvalget kan vre tilfreds , da nogle vigtige forslag , som det har indgivet til Europa-Parlamentet , er medtaget i hr. van Velzens betnkning .
<P>
Jeg beklager , at hr . Scapagnini ikke er til stede , men ogs hans betnkning vinder fuld tilslutning i De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Vi kan uden besvr indse ndvendigheden af at ge Barcelonakonferencens trovrdighed netop p indevrende tidspunkt . Det tjener ikke noget forml at mdes i Barcelona p et bestemt tidspunkt omkring et positivt ml , hvis Den Europiske Union ikke flger det op .
Der er flugt over konferencens budskab om fred , stabilitet og samarbejde , men det skal understreges , at der ogs er behov for gensidig sttte mellem de to sider af Middelhavet .
<P>
Vi sttter uforbeholdent hr . Scapagninis forslag om oprettelse af et Middelhavsagentur og af et Institut for Euro-Middelhavsuddannelse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil - inden for rammerne af denne meget vigtige debat , der , s vidt jeg kan se , vil udmunde i en bred konsensus - anstille en rkke betragtninger i tilknytning til de emner , der er p dagsordenen .
<P>
Hovedsprgsmlene vedrrer forsyningssikkerheden og den teknologiske effektivitet i forbindelse med udnyttelsen af de til rdighed stende energikilder .
Hvad for det frste forsyningssikkerheden angr , kan jeg kun tilslutte mig de meget interessante ider , van Velzen og Scapagnini fremkommer med i deres indlg .
Vi har et problem , der br tackles med langt strre beslutsomhed , nemlig diversificeringen af energikilder , men ogs af lande , samt et andet problem i tilknytning hertil , nemlig gennemfrelsen af en mere effektiv udenrigspolitik , sledes at medlemsstaterne standser den indbyrdes splid , der kendetegner dem i sprgsml som de foreliggende .
Der er ogs et andet sprgsml i tilknytning til effektiviteten , som efter min opfattelse ville kunne lses bedre , hvis man gjorde en strre og mere rlig indsats , nemlig markedets samt konkurrencens rolle i denne meget vigtige sektor ; lad os frst se p markedets og konkurrencens rolle p udbudssiden .
Det er ndvendigt at srge for , at der bliver langt flere producenter p det europiske energimarked ; og det er ndvendigt at tilvejebringe mere smidige og effektive fremgangsmder end de nuvrende , hvad angr sammenkoblingen af nettene mellem de forskellige lande , kort sagt sprgsmlet om samhandelen med energi inden for Unionen .
Alle og enhver ved , at sprgsmlet om et strre antal producenter og sprgsmlet om samhandelen med energi inden for Unionen er tt forbundet med direktivet vedrrende elektricitetsmarkedet , som vi skal behandle inden lnge , og med direktivet vedrrende gasmarkedet , men isr med den udvikling , som br finde sted , nr frst disse resultater er opnet .
<P>
Vi br naturligvis ogs anskue problemet p eftersprgselssiden : eftersprgslen forventer et mere effektivt grundlag for bedre at kunne konkurrere omkostningsmssigt set i den nuvrende konomiske sammenhng .
Man ser f.eks. i el-direktivet , at problemet vedrrende virksomhederne kun vedrrer de store virksomheder , medens de sm og mellemstore virksomheder overhovedet ikke nvnes .
Man har ikke udvist forbrugerne , distributrerne og lokalsamfundene den opmrksomhed , de fortjente .
Endelig er vi overbevist om , at et mere effektivt fungerende marked kun vil virke endnu mere stimulerende p investeringer og teknologisk forskning .
Jeg vil njes med at nvne en rkke emner , som allerede har vist sig at vre aktuelle : en strre effektivitet i retning af en omstilling af de eksisterende elektricitetsvrker , problemet med en kombineret kraft-varmeproduktion og problemet med at fremme nye investeringer - herunder ogs private investeringer - inden for denne meget vigtige sektor .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede parlamentsmedlemmer , eftersom andre kolleger i min gruppe allerede har omtalt hvidbogen og energipolitikken i forhold til Middelhavsomrdet , vil jeg i mit indlg komme ind p fremtidsudsigterne for naturgasmarkedet og hermed Chichesterbetnkningen .
Fllesskabets energipolitik har tre mlstninger : energiprisernes konkurrenceevne , forsyningssikkerheden og hensynet til miljet .
Det virkelige problem er , hvorledes man skal prioritere og forlige disse tre mlstninger .
<P>
Hvad naturgas angr , mener jeg , forsyningssikkerheden br have forrang p grund af denne sektors srlige beskaffenhed .
Lad mig nvne en rkke grundlggende facts , som allerede er blevet delvis behandlet : en forventning om et stigende forbrug , navnlig hvad angr elektricitet , en get afhngighed af leverancer fra tredjelande , en koncentration af importen p tre lande , nemlig Rusland , Algeriet og Norge , hvor udbuddet har en monopolistisk karakter , transportomkostningernes strrelse - som bekendt tegner transportomkostningerne sig for mere end to tredjedele af naturgassens pris - samt det stive system med langsigtede take or pay-kontrakter , der binder producenterne til deres leverandrer uden for Den Europiske Union .
<P>
P denne baggrund br Kommissionens bestrbelser g ud p at fremme arbejdet med at udvikle produktionskapaciteten og transporten , fremme samarbejdet og udarbejdelsen af flles regler med tredjelande og sledes ogs presse p med henblik p en udvidelse af energichartertraktaten - specielt over for Algeriet - tilskynde producenterne og importrerne til at afvise den stramme take or pay-model i forbindelse med fornyelsen af kontrakterne , bidrage finansielt til udviklingen af sammenkoblinger og af strategiske lagre samt endelig fremme indgelsen af kontrakter vedrrende gensidig bistand .
<P>
Mere liberalistiske tiltag , som f.eks. fri adgang til nettene for tredjelande , lader ikke til at kunne realiseres i strsteparten af EU-landene , isr hvad angr sammenkoblinger med tredjelande , som hovedsagelig ville best i punkt til punkt-sammenkoblinger over forholdsvis store afstande .
Jeg mener endvidere , at det p det interne plan ikke ville vre videre attraktivt at give tredjelande adgang til nettet p grund af mangelen p nationale producenter , der vil kunne tage konkurrencen op , og endelig fordi den eksport , der udfres af producenterne i tredjelande , varetages af et enkelt selskab , og disse ikke har de ndvendige finansielle midler til selv at anlgge pipelines .
<P>
I sidste instans br Kommissionen , hvad naturgasmarkedet angr , vedtage foranstaltninger , der letter adgangen til markedet for nye producenter , der er parate til at gennemfre investeringer , medens beslutningen om adgang for tredjelande efter min mening br trffes p det nationale plan .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i hvidbogen advares der mod en stigning af CO2 -emissionerne til langt over niveauet for 1990 .
Elektricitetssektoren er ansvarlig for 32 % heraf . Den bedste sttte , som vi kan give til bredygtige energikilder , er rigorst at internalisere alle virkelige omkostninger , navnlig inden for elektricitetssektoren .
Det indebrer en CO2 -afgift over hele Europa , sledes som det foresls i Van Velzen-betnkningen .
Hvad jeg savner i Van Velzenbetnkningen , er internaliseringen af de virkelige udgifter til affald og afvikling af atomkraftvrker .
Fru Plooij var ogs inde p dette .
<P>
Hr. kommissr , i mit land f.eks. blev disse udgifter afskrevet p grundlag af 4.000 megawatt deklareret kapacitet , medens der kun str 400 megawatt .
I mange lande afsttes der utilstrkkeligt med penge til disse udgifter , og risiciene ved kerneenergi bliver derefter ogs vltet over p befolkningen , fordi den er udelukket i forsikringer .
Vi skal sledes vre strenge og fre en god afgiftspolitik og skabe en level playing field mellem alternativer ssom varmekraftkobling , biomasse og lignende .
Siden Delors-hvidbogen ved vi , at en sdan afgiftspolitik ogs er meget gunstig for beskftigelsen .
I den videre udbygning og udvikling af f.eks. energi af biomasse kan det have to fordele .
Tr- og plantevksten med henblik p biomassen har en neutraliserende virkning p den for store mngde af CO2 .
Betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fortjener derfor stor opmrksomhed .
Fru Schierhuber har uddybet problemet udmrket her .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , af erfaring som bestyrelsesmedlem i et energiselskab ved jeg , at alle alternativer nsten altid overgs af energiproduktionen i stor mlestok , og her ligger der en stor opgave for Kommissionen , nemlig at skabe en level playing field .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , Kommissionens hvidbog skal ses i forlngelse af grnbogen , der havde som hovedforml at tilpasse energimarkedet til en situation med frihandel og fri konkurrence sidelbende med en get liberalisering og deregulering af markedet uden hensyntagen til flgerne p det konomiske , sociale og regionale plan .
<P>
Inden for energisektoren - ligesom det er tilfldet med transport- og postsektoren - er det de offentlige virksomheder , der er i Kommissionens sgelys , for disse virksomheder udgr de mest effektive modstandslommer over for en uhmmet fri konkurrence , der skader de ansattes og forbrugernes interesser .
Elektricitet , gas - ingen sektor gr ram forbi i forbindelse med direktiverne - selv om der ikke eksisterer en flles energipolitik , og det er blevet sledes , at den offentlige tjeneste med de forpligtelser , den har - og som er blevet udvandet af begrebet  universel tjeneste  - kun erlgger et mindsteml af ydelser i forhold til de fattigste samfundsgrupper , idet de mere rentable serviceomrder overlades til private selskaber .
<P>
P denne baggrund glder jeg mig over den samlede front , den franske fagbevgelse har dannet imod den beslutning , Rdet traf i juli 1996 p elektricitetsomrdet , som bner for fri konkurrence p markedet , hvilket udelukkende kommer de store forbrugere til gode , i alt vsentligt endnu en gang industrivirksomhederne .
<P>
Energiudvalgets betnkning , i hvilken man med vilje bagatelliserer dette aspekt , ligger p linje med hvidbogen , idet man dog tilstrber en mere lempelig og bedre styret liberalisering .
Efter at man i betnkningen har hilst velkommen , at hvidbogen tillgger miljaspekterne af energipolitikken strre vgt , fremlgger man en rkke interessante forslag vedrrende vedvarende energikilder , som giver den energipolitiske debat et lft .
<P>
Denne debat er nyttig og ndvendig , isr hvad angr forsyningssikkerheden , beskyttelsen af miljet og hensynet til forbrugerne .
Der er behov for at fremme samarbejdet og koordineringen af de nationale politikker samt at fremme forskningen , men jeg er ikke enig i , at man br erstatte de nationale politikker med en flles energipolitik , sledes som en lang rkke europa-parlamentsmedlemmer og Kommissionen foreslr .
<P>
Energi er ikke en handelsvare p linje med andre handelsvarer .
Den br gres til genstand for en srlig behandling .
Den kan og br ikke gres til genstand for fri konkurrence , da det vil kunne forstyrre den lige adgang for forbrugerne til energi og dermed ligebehandlingen af disse , da det vil kunne kuldkaste de enkelte landes valgmuligheder p energiomrdet og spolere den langsigtede planlgning , der er ndvendig for forsyningssikkerheden .
<P>
Sammen med fagforbundene og forbrugersammenslutningerne er vi fast besluttet p at imdeg disse ultraliberalistiske tiltag fra Kommissionens side .
Vi nsker at bidrage til forsvaret og fornyelsen af de offentlige virksomheder , sledes at disse fuldt ud kan erlgge de offentlige tjenester , der er deres opgave , samtidig med at de varetager forbrugernes og de ansattes interesser , bidrager til en harmonisk fysisk planlgning og fremmer samarbejdet inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hvis man vil beskrive energipolitikken i EU , m man gre brug af flgende karakteristik : Den er halvhjertet , den er ikke fremtidsorienteret , og den er blottet for enhver form for beslutsomhed .
Jeg vil knytte dette op til flgende punkter : Der str i alle betnkninger om miljbeskyttelse noget om vedvarende energikilder og energieffektivitet , emnet bliver her hver gang taget op med store ord ; men nr det s handler om at fordele midlerne , s giver vi 1 % til vedvarende energikilder og energieffektivitet , og 99 % gr til dinosaur-energikilder , nemlig atomkraftindustrien , selv om vi alle kender flgerne .
Der er ingen , der i dag ved , hvad vi skal stille op med atomaffaldet , og vi ved , hvad der sker , hvis vi fortstter med at varme atmosfren op med kulkraftvrker .
<P>
Alle og enhver ved ogs , at de fremtidsorienterede teknologier absolut er de regenerative energikilder , nemlig solkraft .
Amerika og Japan viser os vejen .
I stedet for nu omsider at tage ved lre , begrundes det gang p gang , hvorfor vi skal have alt dette , og alle betoner , hvor vigtigt det er , men vi handler ikke i overensstemmelse hermed .
Derfor vil vi , s lnge vi frer energipolitik p denne halvhjertede mde , aldrig f en fornuftig energipolitik , som ogs er fremtidsorienteret , som er bredygtig , og som ogs levner de kommende slgter en chance .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg udtrykke psknnelse af de tre ordfreres serise arbejde .
I mit indlg koncentrerer jeg mig om hr . Scapagninis betnkning om EuroMiddelhavspartnerskabet om Energi , hvoraf det fremgr , at Den Europiske Unions sttte til aktioner i energisektoren er af srlig interesse , nr de er rettet mod Middelhavslandene , svel de europiske som de ikke-europiske .
<P>
Vi kan alle indse relevansen og de internationale perspektiver , der ligger i mlene for EuroMiddelhavspartnerskabet , for s vidt som det tager sigte p fremme af den politiske stabilitet i omrdet , oprettelse af et frihandelsomrde og et stigende antal aktioner som sttte og supplement til fllesskabsprogrammerne for de omhandlede lande .
<P>
Euro-Middelhavssamarbejdet i energisektoren bidrager til at n de nvnte ml , og Unionen m sttte udviklingen af vedvarende energikilder som vindenergi og solenergi , der opfylder fllesskabsmlstninger som miljbeskyttelse , forbedring af livskvaliteten og jobskabelse , for ikke at tale om deres bidrag til at lse problemet med vandmangelen i Middelhavsomrdet , der er noget af det mest akutte i verden .
<P>
I den forbindelse er det ndvendigt , at Den Europiske Union styrker de fllesskabsprogrammer , der har strst relevans for de Middelhavslande , hvor problemet med vandmangel er strst .
Disse programmer skal tage sigte p at ge vandforsyningen , en forbedret udnyttelse og rationel anvendelse .
Det endelige ml for Euro-Middelhavspartnerskabet p energiomrdet m vre modernisering med henblik p energibesparelser og rationelt forbrug .
Med henblik p finansieringen heraf m MEDA-programmet styrkes , og der m oprettes en srlig budgetpost for energisektoren , sledes at vi i samarbejde med medlemsstaterne kan bidrage til en modernisering af energiproduktionssystemerne under streng hensyntagen til miljet .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at Euro-Middelhavssamarbejdet om energi har stor betydning for udviklingen af det konomiske , sociale , regionale og internationale samarbejde , som blandt andet frer til get aktivitet i de forskellige erhvervssektorer .
Vi m ikke forpasse denne lejlighed til at etablere et tttere samarbejde mellem de befolkninger p begge sider af Middelhavet , der er berrt af og interesseret i dette fremtidsorienterede flles projekt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Braudels  tusind Middelhave  , de gamle og de nye civilisationer , som p den afrikanske og den europiske kyst igennem tiden har levet i gensidig mistro og ofte bekriget hinanden , har p Barcelona-konferencen i november 1995 skabt grundlaget for en flles fremtid .
En fremtid , som iflge sluterklringen burde indebre en mere intens politisk dialog og et get konomisk samarbejde .
Konferencen , der har vret en fiasko p det politiske plan , har dog frt til et hndgribeligt resultat , nemlig europartnerskaberne ; et af disse vedrrer energipolitikken og tilvejebringelsen af et egnet investeringsklima i hele Middelhavsomrdet .
Scapagnini understreger i den glimrende betnkning , han har afgivet p vegne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , at energipartnerskabet - i betragtning af det indbyrdes afhngighedsforhold mellem EU-landene og Middelhavslandene , navnlig hvad angr udviklingen af infrastrukturer , samhandel , miljbeskyttelse og energiforsyning - bygger p et samarbejde af strategisk karakter , der er til stor fordel for den miljmssige og demografiske ligevgt , men som isr vil kunne fremme udviklingen af et omrde , der stabiliseres gennem den geopolitiske integration af tredjelandskyststaterne .
<P>
Forslaget om oprettelse af et Euro-Middelhavsenergiforum , der skal gre det muligt at styre samarbejdet i fllesskab , og af et Middelhavsagentur , der skal fungere som katalysator , forekommer os at vre den lnge ventede virkeliggrelse af det , som alt for ofte ikke er blevet ved andet end fine ord fra Fllesskabets side .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Jeg vil frst ogs takke de tre ordfrere s mange gange for deres betnkninger , som muliggjorde en grundig forhandling her .
Men jeg m ogs sige , at der her delvis benyttes betydelige slagord , som ogs rammer over ml .
Jeg vil ikke g i detaljer , men blot sige til fru Bloch von Blottnitz , at det simpelthen ikke passer , at vi giver 99 % af vore midler til atomkraftenergi og kun 1 % til vedvarende energi .
Forholdet er meget afbalanceret , og det er ogs Europa-Parlamentets fortjeneste .
Vi har gjort meget for de vedvarende energikilder .
<P>
For det andet vil jeg dog ogs sige , at energipolitikken i Den Europiske Union ikke har den betydning , som egentlig tilkommer den .
Det har mange talere allerede med rette gjort opmrksom p .
Mske bidrager denne forhandling ogs til , at den fr en strre betydning .
Vi m beskftige os mere med energipolitikken , for energiens geopolitik ndrer sig . Hr .
Chichester og hr. van Velzen har meget rigtigt gjort opmrksom p dette i deres betnkninger .
<P>
Lnge var Saudi-Arabien og Golfstaterne verdens centrale olieforsyningsregion , mens balancen nu efterhnden rykker mod Mellemasien , til Kaukasus , men ogs til andre lande i verden .
Det har flger , ogs for udenrigspolitikken i Unionen , og er ikke blot en sag for multinationale virksomheder .
Enhver , der stter sig lidt ind i energipolitikkens historie , ved , at der ogs kan opst konflikter som flge heraf .
Derfor advokerer jeg for et nrt samarbejde mellem vor udenrigspolitik og energipolitik , ikke sdan at forst , at vi finansierer det - det kan vi slet ikke - , men at vi her har tt kontakt , ligesom jeg i det hele taget mener , at energipolitik og samfundspolitik skal knyttes tttere sammen .
<P>
Vi skal ikke blot snakke om fysik - det er slet ikke vort egentlige problem - , men om grzonen mellem den offentlige mening og teknik .
Det er i vrigt noget , som vi her i Europa-Parlamentet har beskftiget os meget mere med end s meget andet .
Tnk blot p de diskussioner , vi havde og fortsat har om kernekraft samt meget andet .
Jeg gr strkt ind for , at dialogen om teknikkens hensigtsmssighed forbedres .
Herunder hrer ogs klimaet .
Der er jo knap et mde her i Europa-Parlamentet , hvor vi ikke siger noget om CO2 .
Dette er i tilknytning til den sammenligning med bibelen , som Neil Kinnock fr kom med , p en mde vort bidrag til Ordsprogenes Bog .
Vi producerer mange ordsprog , men vi laver kun lidt politik .
CO2 -udledningerne vil ved dette rtis udgang vre 6-7 % hjere end i 1990 , selv om vi her gentagne gange har besluttet det modsatte .
Men virkeligheden er sdan .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p dette reelle problem , sdan at vi ogs her fr ndret retning .
<P>
Lige en sidste bemrkning om termonuklear fusion , selv om jeg ved , at der her er mange , der mener noget andet end mig .
Vi har i princippet fire energikilder : de vedvarende energikilder , det er solen , de fossile energikilder , atomspaltning og atomfusion .
Det er de fire fysiske energikilder , vi har - flere er der ikke .
Vi har p den anden side et enormt behov for energi i verden , og jeg ville egentlig meget ndigt give afkald p en af disse fire .
Det er ogs vort ansvar at flge en langsigtet politik .
Derfor vil jeg ikke gerne give afkald p termonuklear fusion , hvor vi er frende i Europa , men det vil vi diskutere andetsteds .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , mine rede damer og herrer !
Hr . Linkohr har efter min mening netop endnu en gang afstukket hele rammen , og derfor vil jeg udelukkende koncentrere mig om emnet regenerative rstoffer .
<P>
Vi er helt enige , nr De taler om solen , nr De siger , at solen fr planterne til at vokse .
Nr vi i Europa taler om en dkkende arealforvaltning , s mener jeg , at den sag , som fru Schierhuber i formiddags fremlagde , nemlig regenerative rstoffer p braklagte landbrugsarealer , fr stadig strre betydning .
Produkterne fra non-food-kulturer har betragtelige miljfordele i forhold til konventionelle industrielle konkurrerende produkter .
Industrielle rstoffer , der stammer fra non-food-kulturer , er en indenlandsk kilde til fornyelige , bredygtige ressourcer , der kan tage konkurrencen op med konventionelle rstoffer og erstatte disse .
<P>
Produkterne kan ogs hjlpe EU med at leve op til internationale forpligtelser som f.eks. biokonventionen om den globale opvarmning og er velegnet til at mde miljflsomme markedskrav som brugen af biokraftstoffer til f.eks. flod- og kanalskibsfart .
<P>
Jeg ved godt , at udviklingen af non-food-sektoren isr i forbindelse med oliefrplanter er blevet begunstiget med indfrelsen af braklgningsordningen .
Dette har bidraget til at gre de pgldende kulturer , som nu giver strre afkast pr. hektar , konkurrencedygtige i forhold til konventionelle jordbrugsplanter .
Den lbende reduktion af braklgningskontigentet fra r til r har imidlertid ogs bevirket , at der blev afsat frre arealer til dyrkning af non-food-kulturer .
Erfaringen har vist , at braklgningen ikke kan bruges som et plideligt instrument til forvaltningen af denne sektor .
Den deraf resulterende uvished fremmer p ingen mde et kontinuerligt engagement fra producenternes side og strre investeringer fra forarbejdningsindustriens side .
<P>
Derfor er det ndvendigt med et klart signal fra Kommissionen , sledes at alle sektorer i non-foodbranchen bliver helt overbeviste om , at dette udviklingsomrde har en livsduelig fremtid foran sig i Europa .
Bde for landmndene og for industrien er det af essentiel betydning , at Kommissionen udvikler et specifikt stttesystem til non-food-kulturer , og i denne forstand krver jeg et uafhngigt stttesystem for disse kulturer .
Dette , hr. kommissr , ville have den fordel at beskytte stttesystemet mod svingningerne p verdensmarkedet for korn og ville give en slags stabilitet , som ville vre nyttig for bde producenter og forarbejdningsindustri .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , Den Europiske Union sttter undersgelser , studier , foranstaltninger og aktioner til udvikling af vedvarende energikilder .
Denne sttte br dog ges , navnlig i lande og regioner , der stadig er strkt afhngige af fossile brndstoffer og andre ikke-fornyelige energikilder .
Derfor tilslutter vi os uforbeholdent forslaget til flles beslutning , hvori det anfres , at Kommissionen m gre en strre indsats og vise strre politisk vilje til at fremme udnyttelsen af navnlig biomasse , ikke mindst fordi det bidrager til at reducere CO2 -emissionerne og kan tilskynde til bedre udnyttelse af jorder , som ikke anvendes til dyrkning af fdevareprodukter , eller som er forladt .
Dermed gives der ogs et incitament til udviklingen af en skovpolitik i mange medlemsstater og regioner , hvor der kun er gjort meget lidt p dette omrde , selv om der er strkt behov for det , og det ndvendige potentiale er til stede .
<P>
Til sidst henleder jeg opmrksomheden p de vigtigste punkter i en flles energipolitik til fremme af udnyttelsen af biomasse og biologiske brndstoffer som vedvarende energikilder : get forskning i navnlig alternativ energi og energieffektivitet , udbredelse af demonstrationsprojekter , navnlig i randomrder og regioner , som udnytter vedvarende energikilder , strre tilskud til offentlige og private investeringer med anvendelse af biomasse og andre mindre almindelige vedvarende energikilder , fiskale incitamenter til energiproduktion p grundlag af vedvarende kilder ; teknisk og teknologisk samarbejde omkring vedvarende energi og rationel energianvendelse mellem medlemsstaterne og mellem disse og tredjelande ; informations- , uddannelses- og bevidstgrelsesaktioner om vedvarende energikilder ; sttte til oprettelse af energi- og miljagenturer i europiske regioner og i tredjelande ; strategisk samordning af Den Europiske Unions aktioner med andre lande , ogs med andre kontinenter , med henblik p at bevare balancen p vor klode gennem en mere mlrettet udnyttelse p verdensplan af vedvarende kilder til produktion af energi .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger til sprgsmlet om de skattemssige instrumenters rolle inden for energisektoren .
Vi ved jo selvflgelig , at disse har fungeret godt , der hvor de er blevet anvendt - afgiftsforskellene mellem blyholdig og blyfri benzin er et klassisk eksempel .
De undtagelsesbestemmelser , der glder i nogle medlemsstater under toldafgifterne med hensyn til afgiftsmssig forskelsbehandling af brndstoffer med hjt og lavt svovlindhold , illustrerer endnu en gang den magt , man har til at pvirke vor adfrd gennem skattemssige incitamenter .
<P>
Nr det glder milj , energi og specielt de emissionsrelaterede skattemssige incitamenter , har jeg en bemrkning og et sprgsml til kommissren .
Min bemrkning gr ud p , at vi ikke m lade det bedste vre det godes fjende , eller med andre ord at der er mange her , som gerne vil fremme CO2 -afgiften , men dette nske er krt fast p grund af de krav om enstemmighed , der ligger i artikel 99 .
Vi br ikke give denne debat lov til at hindre , at der kan udformes en konsekvent politik og fastlgges nogle rammer for den politiske mlstning .
Men det , der str klart p det skattemssige omrde , er , at artikel 99 er det sted , hvor alle disse forslag krer fast .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den er rede til at anvende artikel 100 A for at f fastlagt nogle konsekvente emissionsrelaterede ml , som ikke kan fraviges , og til i denne forbindelse at fastlgge en menu af afgiftsmssige muligheder , som landene kan vlge mellem efter subsidiaritetsprincippet , i overensstemmelse med det indre markeds integritet , sledes at vi derigennem faktisk finder frem til en politisk mekanisme , der kan fremme det , vi alle siger , at vi nsker - ud fra den erkendelse at vor nuvrende fremgangsmde , hvor vi altid falder tilbage p artikel 99 , ingen vegne frer ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , hr . Scapagnini har forelagt en betnkning om et strkt energisamarbejde mellem EU og Middelhavslandene .
Det er blevet til en udmrket betnkning , da flere punkter i den beskftiger sig med de vedvarende energikilder .
Det ndringsforslag , som jeg fremsatte i udvalget om solcelleteknologi og det potentiel , som denne form for energikilde har , indgr ogs i betnkningen .
<P>
Samtidig m jeg desvrre konstatere , at den energipolitik , eller rettere sagt den forskningspolitik , som EU frer , ikke lgger samme vgt p de vedvarende energikilder som eksempelvis Scapagninibetnkningen gr .
Det er tilsyneladende let nok at give andre lande anvisninger p , hvordan de skal udforme deres energipolitik , men langt svrere , nr det er EU ' s egen energi- og forskningspolitik , det glder .
Forskningen koncentreres frst og fremmest om kernekraft og fusionsenergi , og der gives kun smpenge til de vedvarende energikilder p trods af , at EU under FN ' s miljkonference for et par r siden udtalte , at vi mtte tilstrbe en bredygtig udvikling .
<P>
Smukke ord er ikke nok .
Der m ogs handling til .
Derfor hber jeg , Kommissionen vil lgge langt strre vgt p de vedvarende energikilder i det femte rammeprogram for forskning .
Det kan godt vre , at solcelleteknologi ikke er en hensigtsmssig energiform i EU-medlemslandene , men der findes andre vedvarende energikilder .
Man kan eksempelvis udnytte biomasse og anvende biobrndsel .
Eksperterne p dette omrde siger , at teknologien findes - det er den politiske vilje , der mangler .
Sprgsmlet er , hvor Kommissionen er henne , nr der skal tages stilling til disse ting .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere forfatteren til betnkningen om hvidbogen vedrrende energiomrdet og samtidig komme med nogle generelle kommentarer .
Globalt er energiforbruget i fortsat vkst r efter r .
Det meste er fossile brndstoffer : Flere kul , mere gas , mere olie .
Ikke desto mindre er der 40 % af verdens befolkning i dag , som ikke har adgang til kommerciel energiforsyning .
<P>
Hertil kommer , at verdens befolkning er i stadig vkst .
Som jeg ser det , er der overhovedet ingen tydelige tegn p , at det totale energiforbrug skulle falde p denne side af det 22. rhundrede .
Der er ingen mangel p fossile brndstoffer , og kun politisk indgriben kan afbryde forsyningerne .
Flere kul , mere olie , mere gas frer uundgeligt til mere kuldioxid , som hr . Linkohr nvnte det .
<P>
Alle energibesparelserne og alle de energieffektivitetsfremmende foranstaltninger har ikke bremset endsige reduceret det samlede energiforbrug .
I de mere avancerede konomier er reduktioner inden for industri og handel samt i hjemmet blevet mere end opvejet af stigninger inden for transportsektoren , sledes at det ikke er helt forkert , at det er den kommissr , der har ansvaret for transportomrdet , der deltager i forhandlingerne her i dag .
<P>
Der er tre punkter , jeg gerne vil understrege , og som vi m have gjort noget ved , hvis energipolitikken p fllesskabsplan skal lykkes p nogen som helst mde .
For det frste br vi se p mlstningerne for emissionerne og definere dem meget nje i forhold til menneskers sundhed i stedet for den flelsesladede og noget vage snak om bredygtighed og miljet .
For det andet m Parlamentet have set nrmere p sin udvalgsstruktur og sine kompetenceforhold for at skabe mulighed for , at der kan vokse en konsekvent holdning frem : Energiomrdet hnger sammen med miljet , med transportomrdet , regionalpolitikken , forskningen , de transeuropiske net og det internationale samarbejde .
De samme ting skal Kommissionen gre sig klart .
Energisprgsmlene er spredt ud over hele viften : GD XVII , XII , XI , XVI , I . Glemte jeg noget ?
Hvem koordinerer alt det p kommissionsplan ?
<P>
For det tredje bliver energien i stadig mere udprget grad en hjteknologisk industri .
Effektiviteten ved produktion , distribution og forbrug af energi kommer i stadig hjere grad til at afhnge af informationsteknologien .
Kulminearbejderens skovl er blevet erstattet af mikroprocessoren .
Det er disse ting , vi m have lrt , hvis vi skal have noget fornuftigt ud af vor energistrategi .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt mangt og meget .
Eksperterne har talt , men tillad mig nu som ganske almindelig borger , der naturligvis ser med stor sympati p disse nyordninger , der skulle give besparelser og strre indtgter , at knytte nogle bemrkninger til det , der allerede er sagt .
Jeg nsker at fje en mursten til den bygning , hr . Jacob og fru Schierhuber har opfrt , for s vidt angr de positive virkninger , disse initiativer vil have p landbrugsomrdet og i landdistrikterne .
Landbrugerne er helt klart direkte interesseret i at genbruge det , der efterlades som affald p markerne , og som - vi har nu hrt hvordan - kunne blive til vedvarende energi - alt i alt et incitament til besparelser .
<P>
Det fremgr af de tekniske tabeller , at biomasse er en af de vsentligste vedvarende energikilder , og at den p mindre end tredive r - i fast og flydende form og som gas - i vid udstrkning vil kunne konkurrere med de traditionelle former for energi .
Det fremgr endvidere af en undersgelse , at hvis 10 % af elektriciteten blev fremstillet p grundlag af biomasse , ville landbrugernes indtgt stige , og det glder ogs og isr landbrugernes omstning , som p rsbasis ville ges med ca . 20 mia ECU .
<P>
Vi synes alle , disse ider er spndende .
Men hvad kan vi gre for at fre dem ud i livet ?
Frst og fremmest give den videnskabelige forskning et lft og lade landbrugerne i dette tilflde , men ogs den vrige befolkning , f at vide , hvor man vil hen og med hvilke midler , og isr udbrede kendskabet til den videnskabelige forskning .
Man siger , at tanken fr ny nring gennem benene , og man kunne sige , at Kommissionens og de europiske institutioners ider ville f ny nring , navnlig hvis de blev finansieret .
Det er sledes ndvendigt at give de programmer , der foresls p dette omrde , et lft .
Hvis ALTENER IIprogrammet ikke lngere er tilstrkkeligt , vil der vre behov for at ivrkstte andre programmer og isr for at stille strre finansielle midler til rdighed for disse .
<P>
Endelig vil det vre ndvendigt at ndre de nuvrende strukturer , de nuvrende tjenester , og specielt at inddrage ansgerlandene , for at vi ikke en dag p ny bliver konfronteret med de samme problemer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , fremtidens energipolitik m bygge p udholdenhed , kredslb og vedvarende energikilder .
Kernekraft og fossile brndstoffer opfylder ikke disse krav og br gradvis afvikles som energibrere .
Vi br heller ikke anvende milliarder i forskningsressourcer p fusionsenergi .
Den store andel af EU ' s energiforskningsmidler , der gr til fusionsforskning inden for rammerne af det skaldte JET-projekt , kan derfor reduceres eller udg .
Ligeledes er det uacceptabelt at anvende flere ressourcer p kernekraft .
Derfor m det afvises at bruge EU-midler til byggeri af nye reaktorer i Ukraine .
Den forldede Euratom-traktat m ndres til at vre en traktat om udvikling af energibesparende vedvarende energiformer med miljafgifter , punktafgifter og en skatteomlgning .
<P>
Derimod er der brug for flere ressourcer til forskning , udvikling og konkrete projekter til sttte for vedvarende energikilder , ssom bioenergi , solceller , vindkraft og biobrndsel , for energibesparende produkter og processer og for nye energieffektive og miljvenlige brndstoffer som ethanol , metanol , brint , rapsolie osv . P dette omrde , hr. formand , m der foretages en kraftig revision af hvidbogen .
Desuden br Kommissionen snarest muligt fremstte forslag til , hvordan kuldioxidemissionerne kan begrnses , og udarbejde en henstilling om en CO2 -afgift .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , m jeg have lov til at sige , at jeg glder mig over enhver diskussion om mulighederne for en mere udbredt anvendelse af biomasse til energiproduktion .
Tidligere p ret deltog jeg i en konference i Sverige , som var organiseret af Europardet , hvor man drftede anvendelse af biomasse , anvendelse af tr , afgrder , alle slags planter .
Jeg m tilst , at jo mere jeg hrte , jo mere overbevist blev jeg om , at biomasse giver os en utrolig mulighed for at fremstille miljvenlig energi , som kan bruges i hele Europa til gavn for vort milj og vort samfund .
<P>
Jeg m mske tilfje endnu en ting , nemlig at biomasseudvikling udgr en fornuftig alternativ produktionsform i landdistrikterne i tilgift til fdevareproduktionen .
Jeg har mange landbrugere , som er rede til at producere afgrder til anvendelse som biomasse , og jeg vil indtrngende opfordre Unionen og Fllesskabet her til snarest muligt at gre den strst mulige indsats for at sikre , at vi anvender disse afgrder .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne begrnse mig til biobrndsel .
Jeg deler fru Schierhubers og heldigvis mange andres begejstring her i Forsamlingen .
<P>
Der er stadig en rkke sprgsml tilbage .
Kommissrens svar var i frste instans tilfredsstillende , men jeg vil alligevel gerne stille en rkke supplerende sprgsml . For det frste med hensyn til skatter og afgifter .
Vi ser i jeblikket , at der er en stagnering i Europa selv , fordi Rdet ikke kan n frem til en beslutning .
Derimod ser vi i visse lande , at det godt er muligt at trffe visse afgiftsforanstaltninger .
Hvordan kan det vre ?
Er det muligt , eller er det ikke muligt ?
<P>
For det andet vil jeg gerne strkt anbefale , at der ogs bruges et andet instrument , nemlig lovgivningsinstrumentet .
I mange dele af Europa findes der kologisk flsomme omrder .
I disse omrder er det meget nyttigt , hvis vi der ville bruge biobrndsel som f.eks. biodiesel .
Er Kommissionen rede til at udvikle direktiver med henblik p , at brugen af biobrndsel i visse kologisk flsomme omrder gres obligatorisk ?
S har vi , som s mange mennesker allerede har sagt , to fordele : Vi beskytter miljet , og vi finder et nyt marked for landbrugsprodukterne .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand ! Jeg vil gerne begynde med at takke fru Schierhuber for hendes initiativer inden for energiudvinding af biomasse , da jeg tror , at vi her i Parlamentet ikke blot br tale alvorligt om at udvikle fornyelige energier , men ogs br flge det op med konkrete handlinger .
<P>
Jeg synes , at udvinding af elektricitet eller fjernvarme af biomasse er et meget vigtigt bidrag til udviklingen af en bredygtig energiforsyning i Unionens lande .
Jeg vil blot tilfje en enkelt ting til det , fru Schierhuber sagde , nemlig : Det er ndvendigt - isr , hvis der skal tilplantes strre arealer med energiplanter - at sikre , at disse planter er miljmssigt bredygtige i det lokale milj ; dette glder bde med hensyn til valg af planter og kultiveringen af disse planter .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse ogs minde om , at der engang fandtes et forskningsprojekt p EU-plan , hvor der skulle udvikles planter , som dels kunne afgifte jorden , hvilket ville vre utrolig vigtigt for isr jord p industriomrder og i nrheden af motorveje , og dels bagefter kunne tilfres elektricitetsproduktionen i specielle turbiner .
<P>
Biomasse er imidlertid kun en del af en bredygtig energipolitik , og vi br , nr vi beskftiger os med biomasse , ikke glemme andre muligheder , isr geotermisk varme og varme kilder , som i vsentlig grad kan bidrage til energiudvinding .
P dette omrde drejer det sig netop om den lokale forsyning , da man p den mde ogs kan undg hjspndingsledninger og det dermed forbundne ledningstab .
<P>
Fornyelige energikilder vil kun kunne konkurrere p et indre marked for elektricitet og senere energi , et marked i stadig udvikling , hvis der kommer yderligere instrumenter samt en eventuel energiafgift eller sdanne instrumenter , som fru McNally prsenterede i sin betnkning i mandags .
Jeg hber , at flere parlamentsmedlemmer vil kunne give sin sttte , nr denne betnkning skal andenbehandles .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , jeg er glad for s megen enighed her i Forsamlingen med hensyn til min betnkning om hvidbogen .
Jeg m egentlig sige , at jeg er noget overrasket over den eneste mislyd , som jeg har hrt her i Forsamlingen nu , det var nemlig rsterne fra Den Liberale Gruppe .
<P>
Jeg vil gerne henvise til to ting .
For det frste er min betnkning enstemmigt vedtaget , alts ogs med sttte fra Den Liberale Gruppe , i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
For det andet foreligger der ikke noget som helst ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe .
Jeg synes rligt talt , at deres kritik ikke er srlig politisk og sledes lidt billig .
<P>
Jeg vil dernst gerne sige , at jeg ikke hber , at Den Socialistiske Gruppe vil sttte navnlig ndringsforslagene fra De Grnne , fordi det ogs er i modstrid med den overensstemmelse , som vi havde i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke mine kolleger for deres megen sttte .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil lige reagere p den bemrkning , som hr .
Van Velzen netop fremsatte om , at Den Liberale Gruppe havde megen kritik .
Jeg tror , at han har lyttet meget mrkeligt til vore kommentarer , for vi har ikke kritiseret ham .
Jeg har kun sagt , at jeg var overrasket over , at han i sit indlg gik s enormt ind for vedvarende energikilder , og at jeg ikke altid har hrt det fra hans side , men ogs at han foretrak kerneenergi .
<P>
Endvidere sttter vi fuldt ud hvidbogen og ligeledes hans betnkning , sledes som det ogs kom til udtryk i udvalget .
Det ville jeg gerne lige gentage her .
<SPEAKER ID=48 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg undrer mig ofte over procedurerne her i Europa-Parlamentet , specielt som gammelt parlamentsmedlem gennem 25 r .
Tidligere p dagen fik jeg ti minutter til at komme med et indlg p Kommissionens vegne .
Da jeg kun skulle besvare en mundtlig foresprgsel , brugte jeg bare 5 minutter .
Nu skal jeg reagere p tre meget omfattende og vrdifulde betnkninger , som medlemmer af Parlamentet her har udarbejdet , og som de pgldende har lagt et meget stort stykke arbejde i , og jeg har kun fet tildelt fem minutter .
S jeg hber da , at De vil se igennem fingre med lidt tid til  skader  , hr. formand , sknt jeg ikke hber , at det tager s lang tid , at kampen m afgres ved straffesparkskonkurrence .
<P>
Min kollega , hr . Papoutsis , beklager , at han ikke er til stede under forhandlingerne her , men han er ndsaget til at deltage i Industrirdsmdet , der afholdes her til morgen .
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Udvalget om Energi , Teknologisk Udvikling og Forskning og helt specielt ordfreren , hr. van Velzen , for det stykke arbejde , de har ptaget sig i forbindelse med Kommissionens hvidbog om en energipolitik for Den Europiske Union , isr da dette arbejde er blevet udfrt i en atmosfre af frugtbart samarbejde og samrd .
<P>
I den korte tid , der er til rdighed , kan jeg ikke komme ind p hvert enkelt punkt i det forslag til beslutning , som Europa-Parlamentet fr forelagt , men Kommissionen overvejer alle de rejste sprgsml omhyggeligt .
Ordfreren har jo spurgt , om vi kan forene vore politiske mlstninger med den budgetmssige side , og det eneste realistiske svar herp er , at det ikke bliver let .
Det er det , der bliver udfordringen ved hvidbogens gennemfrelse .
Man tager i forslaget til beslutning en rkke punkter op vedrrende konkurrenceevne og i srdeleshed det indre marked for elektricitet og gas .
Den flles holdning i direktivet om det indre marked for elektricitet , som for tiden er til diskussion i Parlamentet , tager hjde for de fleste af de ndringsforslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen .
Det irske formandskab har for nylig i Rdet fremlagt et kompromisforslag om det indre gasmarked , og Kommissionen hber , der hurtigt sker fremskridt i denne sag under Rdets mde den 3. december .
<P>
Med hensyn til de miljmssige aspekter anerkender man i betnkningen fra Europa-Parlamentet her , at der i hvidbogen lgges stor vgt p sprgsmlet om den bredygtige udvikling , mens man stadig har det kritikpunkt , at der ikke bliver gjort tilstrkkeligt meget .
Hvidbogen om en energipolitik kan naturligvis kun indeholde en skitsering af de generelle energipolitiske holdninger og mlstninger , mens de nrmere detaljer skal fastlgges senere .
Det hber og tror jeg , at Europa-Parlamentet vil tage hjde for .
<P>
Som det fremgr af hvidbogen , arbejdes der med en strategi til fremme af de vedvarende energikilder .
Vi har stttet os til henstillingerne i Europa-Parlamentets Mombaur-betnkning ved udarbejdelsen af en grnbog om sagen , som Parlamentet snart vil f forelagt .
Jeg kan allerede se de rede medlemmers spndte forventninger i Deres jne !
Kommissionen vil i ndvendigt omfang tage lovgivningsinitiativer p andre miljomrder som normer , energieffektivitetsmrkning , frivillige aftaler og kombineret produktion .
Vi vil dog ogs prve at gennemfre frivillige aftaler , hvor de kan fungere som ledelsesvrktj med henblik p effektiv produktion .
Vi er ganske enige i , at kombineret produktion bidrager til energieffektiviteten , og vi erkender ogs , hvor stor betydning denne teknologi har for muligheden for at kombinere elektricitetsfremstilling og bredygtig udvikling .
Derfor er vi ved at udarbejde en specifik strategi for denne sag .
Kommissionen er meget glad for de fleste af forslagene vedrrende internationalt samarbejde , i srdeleshed for s vidt angr landene i Central- og steuropa .
<P>
Endelig vil vi i sammenhng med hr. van Velzens betnkning og regeringskonferencen sige Parlamentet tak for dets fortsatte sttte til , at der indfjes et kapitel om energi i Unionstraktaten , hvilket efter vor opfattelse er ndvendigt for at opn et klart og direkte lovgrundlag for energipolitiske initiativer .
<P>
Hvis vi nu tager fat p hr . Scapagninis betnkning om partnerskabet mellem EU og Middelhavslandene om energi , glder det mig at konstatere , at vi er enige i sprgsmlet om energipartnerskabet , som det belyses i forslaget .
Kommissionen er ganske enig i de mlstninger , der opstilles for dette partnerskab .
Jeg har nogle kortfattede kommentarer til de metoder , der er skitseret i forslaget .
<P>
Der er ved at blive oprettet et energiforum , som bliver et fleksibelt instrument , der kan sikre , at samtlige berrte lande samt industri og banksektor samarbejder .
Kommissr Papoutsis har bedt Kommissionens tjenester om at st for dette forums sekretariat .
Dermed undgr man , at der skal skabes et nyt instrument , og det demonstrerer naturligvis over for industrien , at vi nsker at undg at indfre yderligere bureaukrati .
Dette forum skal trde sammen hvert andet r p ministerplan , og Europa-Parlamentet vil blive holdt orienteret om udviklingen i enhver henseende , s folk behver ikke at vre nervse for noget p det omrde .
<P>
Med hensyn til de konkrete forslag i betnkningen er tanken om at lancere et demonstrationsprojekt ,  ENERMEDVILLAGE  , en interessant ide , som vi vil se nrmere p .
Initiativer af denne art m naturligvis overvejes sammen med Middelhavslandene , nr indikativprogrammerne gennemfres .
Man foreslr i den betnkning , som Parlamentet fr forelagt , at der oprettes to institutioner - et agentur og et EuroMiddelhavsinstitut .
Formlet med at oprette sdanne institutioner er vrdifuldt nok , men vi ville dog gerne sikre , at oprettelsen af nye institutioner s vidt muligt ikke medfrer nyt bureaukrati .
Vi m derfor overveje , i hvilket omfang agenturets og instituttets aktiviteter kan dkkes af de eksisterende institutioner .
<P>
Om den endelige betnkning fra hr . Chichester - en glimrende betnkning , hvis jeg m have lov til at sige det , om den ligeledes udmrkede meddelelse om gasforsyningerne nu og i fremtiden - kan jeg berette , at som Europa-Parlamentet jo ved , s skal meddelelsen , som naturligvis svarer til hvidbogen om energi , tjene et dobbelt forml : Den skal vre et udgangspunkt for debat og nrmere belyse forsyningssikkerhedsaspektet .
Meddelelsen gennemgr udbud og eftersprgsel i Det Europiske Fllesskab nu og i fremtiden og ser p udsigterne frem til r 2020 , og man analyserer relationerne udadtil samt en del af markedsudviklingen med henvisning til den potentielle indvirkning p forsyningssikkerheden og de sikkerhedsforanstaltninger , som gasindustrien for tiden kan trffe .
Den eksterne dimension har naturligvis afgrende betydning , idet en stadigt stigende andel af Fllesskabets gasforsyning , som hr . Chichester ppegede , vil komme fra tredjelande .
Det kan derfor give yderst gunstige resultater , hvis Fllesskabet optrder solidarisk i de eksterne relationer .
<P>
Meddelelsen omhandler endvidere adskillige andre sprgsml , som hr . Chichester jo nok kender til , men jeg skal ikke udbrede mig om disse i detaljer over for Europa-Parlamentet , selvom der jo lyttes med s stor videbegrlighed .
Man argumenterer i meddelelsen for , at forsyningssikkerheden ikke alene skal ses i en national sammenhng .
Vi br naturligvis nrmere analysere den synergieffekt , som den indbyrdes afhngighed og komplementariteten i medlemsstaternes gasforsyningssystemer kan skabe med henblik p at f nedbragt de samlede udgifter for EU til forsyningssikkerhedsforml .
Man m naturligvis arbejde hen over landegrnserne for at sikre forsyningssikkerheden .
<P>
Som Parlamentet jo ved , stttede Rdet af energiministre sidste r i store trk de ideer , jeg netop har vret inde p , og ved konklusionerne efter Kommissionens meddelelse gav Rdet Kommissionen et entydigt mandat til at undersge de forskellige relevante aspekter meget grundigt .
Dette mandat fra Rdet vil naturligvis danne grundlag for Kommissionens arbejde med gasforsyningen og sikkerheden i de kommende mneder , og vi vil snarest muligt ivrkstte en strre undersgelse , som kommer til at omfatte hovedaspekterne ved forsyningssikkerheden p europisk fllesskabsniveau .
<P>
Vi vil begynde at drfte disse sprgsml med medlemsstaterne og gasindustrien i lbet af de kommende mneder , og jeg er fuldstndig sikker p , at Parlamentet ganske utvivlsomt vil opretholde sin aktive interesse i sagen , s medlemmerne atter vil strmme til i hobetal , nste gang jeg rapporterer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted under afstemningstiden , som er nste punkt p dagsordenen .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hvert r producerer Den Europiske Union omkring 2.000 mio tons affald af forskellig art , hvoraf de 30 mio tons er farligt affald , og derfor er det ubegribeligt , at Unionen endnu ikke har fastlagt en klar strategi p dette omrde .
<P>
Den bedste politik til tilpasning af affaldsforvaltningen til princippet om bredygtig udvikling er frst og fremmest at mindske mngden af affald .
Hvilket svarer til princippet om forebyggelse og indebrer en begrnsning i anvendelsen af emballeringsmaterialer og navnlig genbrug og genvinding .
<P>
Affaldshndteringen skal opfylde de samme krav i hele Unionen for at undg en skbnesvanger  affaldsturisme  inden for et Fllesskab uden grnser .
Med henblik herp er det ndvendigt at bringe nrhedsprincippet i anvendelse .
<P>
Det er ligeledes ubetinget ndvendigt med kildesortering , og de lokale og regionale myndigheder br tildeles en hovedrolle i organiseringen af en sdan kildesortering ; uden disses medvirken vil ingen affaldshndteringsplan blive effektiv .
Det er i den sammenhng , mine ndringsforslag skal ses , og det er baggrunden for , at jeg stemte for betnkningen , efter at disse var blevet vedtaget .
<P>
Til sidst erindrer jeg Kommissionen om , at det haster med at forelgge det nye forslag om spildevandsudledning .
Et dramatisk eksempel p denne ndvendighed har vi for nylig set i Galicien .
<P>
Betnkning af Kittelmann
<SPEAKER ID=51 NAME="Rovsing">
Den foreliggende betnkning rummer en rkke udmrkede betragtninger , der klart understreger behovet for en styrkelse af de internationale konkurrenceregler inden for WTO .
Det ppeges , at de allerede opnede landvindinger inden for eksempelvis OECD og UNCTAD samt de af EU indgede bilaterale samarbejdsaftaler p det konkurrencepolitiske omrde udgr et vrdifuldt , omend langt fra tilstrkkeligt bidrag til stabiliseringen af den internationale samhandel .
<P>
Det understreges desuden med rette , at indfrelsen af internationalt bindende konkurrenceregler gradvis vil mindske behovet for gennemfrelsen af anti-dumpingforanstaltninger .
Dette er en vigtig iagttagelse - ikke mindst set i lyset af de konomisk meget negative forstyrrelser af markedet , der flger af svel dumping som gennemfrelsen af anti-dumpingforanstaltninger .
<P>
Betnkning af Moniz
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , jeg vil kort begrunde , hvorfor ARE-Gruppen har stemt for hr .
Moniz ' betnkning . Det er en ubestridelig kendsgerning , at fremtiden for Fllesskabets tekstil- og bekldningsindustri er i fare , hvis vi accepterer WTO ' s bestemmelser om nye aftaler inden for rammerne af toldunionen med Tyrkiet , fri samhandel med de st- og mellemeuropiske lande og de bilaterale aftaler med Pakistan , Indien og Kina .
I s fald vil flgerne for vor industri blive katastrofale , hvis vi betnker de reelle flger af den dumping , der praktiseres af lande som Indien og Pakistan .
<P>
Den Europiske Unions politik m tage sigte p en global og effektiv liberalisering af markedet , og p denne baggrund m der drages omsorg for , at handelsaftalerne med Indien og Pakistan frer til en bning af deres tekstilmarkeder og til , at de opfylder fllesskabskravene p miljomrdet , social beskyttelse og intellektuel ejendomsret .
<P>
Vi m nre tillid til , at efter de tiltag , vi har vedtaget i dag , vil Den Europiske Union trffe de forndne foranstaltninger til , at der p den forestende ministerkonference i Singapore kan skabes en stringent og effektiv ramme , der gr det muligt at fastlgge et regelst for sociale mindstenormer , der skal iagttages i den internationale samhandel .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke ret ofte , vi kan stemme for en betnkning vedrrende international handel .
Moniz-betnkningen viser klarsynethed , og vi stemmer for , ja vi har stemt for betnkningen .
<P>
For selv om det ikke udtrykkes helt klart , er det den eneste betnkning , jeg har set her i EuropaParlamentet , i hvilken der pvises en forbindelse mellem global frihandel , virksomhedsflytninger og arbejdslshed , og i hvilken man ppeger , at den europiske tekstilindustri reelt ikke har adgang til markeder i tredjelande , og i hvilken man krver en radikal indsats imod svig og for beskyttelsen af en sektor , der er af allerstrste betydning for Den Europiske Union , og som stadig beskftiger 2 mio personer .
<P>
I betnkningen gres der sledes i forblommede vendinger - og fordi der kun er tale om tekstilsektoren - op med den globale frihandelsideologi , vi i revis har kritiseret ; en ideologi , der er drbende for europisk konomi , og som er udmntet i et st handelsregler , Den Europiske Union er ene om at overholde , og det af rent dogmatiske grunde .
Kommissionen vedbliver med at forstrke og fremme globaliseringsprocessen , idet den indgr frihandelsaftaler , associeringsaftaler og andre aftaler med resten af verden uden nogen sinde reelt at undersge de skadelige virkninger p hele omrder inden for europisk erhvervsliv .
<P>
Kommissionen ofrer sledes p verdenshandlens alter hundreder af tusinder af europiske arbejdspladser , erhvervsmnstret i hele regioner , ja selv EU-landenes konomiske og sociale system .
Det er ikke fra WTO , at redningen kommer , men gennem en fornuftig beskyttelse af vores markeder og en streng ivrksttelse af fllesskabsprferenceprincippet p alle omrder .
Moniz-betnkningen er ikke vidtgende nok p dette punkt , hvilket man kun kan beklage .
<SPEAKER ID=54 NAME="Souchet">
Den debat , der er blevet frt i formiddag vedrrende konsekvenserne af den globale frihandel for tekstilindustrien i Europa , har efter min mening vret svvende og fjern fra de konkrete flger , sledes som befolkningen oplever dem .
<P>
Som borgmester i Luon , Vende kommune , hvor hovederhvervet frhen var tekstil og bekldning , har jeg mttet sande de store menneskelige omkostninger ved en sdan politik .
Hvorledes skal jeg kunne forklare de hjt kvalificerede kvindelige arbejdere p fabrikken New Man i Luon , som nu er arbejdslse , at tekstilaftalen , der blev indget i 1994 mellem Den Europiske Union og Kina , indebar mulighed for at ge importmngden af tekstiler fra Kina til Den Europiske Union , uden at Kina blev tvunget til at snke sine toldsatser , som inden for tekstilsektoren ligger p mellem 70 og 100 % ?
<P>
Hvorledes skal jeg kunne forklare en familie , hvor begge forldre er arbejdslse som flge af virksomhedens flytning , at kommissr , Sir Leon Brittan , ikke nsker at stille sociale krav til de nyindustrialiserede lande ?
<P>
Jeg er bange for , hr. formand , at disse familier , at disse arbejdere vil krve Kommissionen og alle de europa-parlamentsmedlemmer , der har stttet eller passivt overvret denne iscenesatte lukning af europiske virksomheder , til regning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Caudron">
Som bekendt har de internationale handelsaftaler sat deres spor p en lang rkke konomiske sektorer .
Tekstil- og bekldningsindustrien er et udmrket eksempel , og det er godt , at Kommissionen og Rdet har taget dette sprgsml op .
Jeg vil her give udtryk for min anerkendelse af det arbejde , hr . Moniz har gjort , og lyknske ham .
<P>
Over for meddelelsen fra Kommissionen , der ikke tver med gentagne gange at gre opmrksom p de ofre , beskftigelsen inden for tekstil- og bekldningssektoren m bringe i fremtiden som flge af tilpasningen til de internationale samhandelsstrukturer , forekommer Moniz-betnkningen mig konstruktiv og at vre den bedste garant for beskyttelsen af tekstil- og bekldningssektoren og af beskftigelsen .
<P>
Det er klart , at tekstil- og bekldningsindustrien ikke i tilstrkkelig grad har forberedt sig p den internationale konkurrence , og at den br basere sin udvikling p sine teknologiske og kvalitetsmssige fortrin ; fortrin tekstil- og bekldningsindustrien i alt for lang tid har forsmt , idet den mske har anset dem for utilstrkkelige i forhold til de lave produktionsomkostninger , konkurrenterne kan fremvise .
<P>
Men som det understreges i betnkningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , glder det om af den grund at sikre rimelige og loyale konkurrencebetingelser p verdensplan .
Tekstilsektoren br ikke vre en sektor , der ofres p den fri konkurrences og verdensmarkedets alter .
<P>
Vi br aktivt bekmpe svig og ulovlige efterligninger .
Og vi br vre p vagt over for uberettigede virksomhedsflytninger , der grunder i spekulation fra visse erhvervslederes side , som derved sender tusindvis af arbejdere i Unionen ud i arbejdslshed ; min egen region , Nord-Pas de Calais , er ofte udsat for sdanne virksomhedsflytninger .
<P>
Endelig for at nvne nogle enkelte aspekter af problemet br der indfjes sociale klausuler i de internationale aftaler .
Jeg skal gentage - for jeg har allerede gjort dette punkt gldende over for Kommissionen og Rdet - at det er muligt at omg GATT-klausulen om den mest begunstigede nation ved at plgge importen af tekstiler en social afgift og en udviklingsafgift , som skal tjene til at sikre de sociale goder og beskftigelsen i tekstilsektoren i Unionen , og som p den anden side kan anvendes inden for rammerne af Unionens samarbejds- og udviklingspolitik over for de lande , hvor arbejdskraften er billig .
<P>
Beslutningsforslag om gennemfrelsen af GATT-bestemmelserne
<SPEAKER ID=56 NAME="Funk">
Afslutningen af GATT-aftalerne for knap to r siden og de dermed forbundne virkninger str nu fast .
Derfor krver Landbrugsudvalget , at Kommissionen er p sin post med henblik p den nye situation angende eksportsttte .
<P>
Som bekendt sker styringen af eksportmngderne i Fllesskabet via en usmidig licenskvotering , som imidlertid har forskellige flger p de enkelte sektorer .
<P>
P kornsektoren kan Kommissionen foretage en prcis styring .
Derfor br Kommissionen nu fastlgge , hvordan den kan overfre de ikke fuldt udnyttede GATT-mngder til kommende r , da man allerede i dag kan se , at det fremover vil blive ndvendigt med ekstra mngder .
<P>
P mlkeomrdet er situationen imidlertid mere kritisk .
Med hensyn til smr og skummetmlkspulver har der i de sidste mneder nsten ingen prissvingninger vret .
Men for osts vedkommende har prispolitikken via restitutionstilpasninger medfrt stadige prisfald .
Denne uro , forrsaget af den uregelmssige tildeling af eller afslag p eksportlicensansgninger , vanskeliggr en fornuftig markedsafvikling .
Det er ubetinget ndvendigt , at Kommissionen her ndrer fremgangsmde .
<P>
Ogs p oksekdsomrdet kan man se en tilsvarende situation .
Det er nsten umuligt at forudse , hvordan licenstildelingen afvikles , og det destabiliserer markedet og gr producenterne usikre .
Kommissionen m indfre et mere fleksibelt system for bedre at kunne reagere p markedsndringer .
De oksekdsmngder , der er opkbt til interventionslagrene , vil ogs snart belaste markedet .
Hvordan skal disse mngder , rede hr. kommissr Fischler , afsttes og i lbet af hvilket tidsrum ?
Et stort lagerhold ver samtidig ogs et stort pres p markedet og dermed p priserne .
Vi m alle vre klar over , at oksekdsmarkedet allerede har lidt stor skade og ikke m chikaneres yderligere .
Den nste krise kunne medfre et totalt sammenbrud .
Har Kommissionen udarbejdet lsningsforslag til dette ?
Hvis det er tilfldet , hvordan ser disse s ud ?
<P>
Betnkning af Colajanni
<SPEAKER ID=57 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der kan ikke herske tvivl om , at de seneste begivenheder i Israel har skabt stor bekymring i Den Europiske Union .
Oslo-aftalerne skabte hb om tilvejebringelse af arabisk-israelsk fred .
Mordet p Rabin var et hrdt slag , som indvarslede den usikre situation der nu opleves med Natanyahu-regeringen .
Ingen har vret i tvivl om processens kompleksitet eller om den komplicerede sammenfletning af politiske , konomiske og religise faktorer ; men processen m fortstte , da dette er et klart nske i svel den palstinensiske som den israelske befolkning .
Jeg kan ikke skrive under en rkke af punkterne i denne betnkning , da jeg ikke mener , de fremmer fredsprocessen , men jeg mener til genglde , at den nuvrende premierminister m afklare og definere sin holdning , og derfor har jeg stemt , som jeg gjorde .
<SPEAKER ID=58 NAME="Wibe">
Jeg er helt enig i holdningen i betnkningen , hvorefter vi skal tage stilling til fordel for freden og ikke til fordel for hverken israelere eller palstinensere .
Kritikken af den nye israelske regerings handlinger , bl.a. dens beslutning om at genoptage bosttelsespolitikken p de besatte omrder , er yderst berettiget .
<P>
Tankerne i betnkningen om EU ' s fremtidige rolle i fredsprocessen fr mig imidlertid til at lfte en advarende pegefinger .
Jeg mener , at EU ' s medlemsstater br handle gennem FN ' s Sikkerhedsrd for at tilvejebringe fred i Mellemsten .
Iden om at etablere en permanent EU-  envoy spcial  i omrdet finder jeg ikke velbegrundet .
Vi br handle gennem FN for at lse konflikter i verden .
EU kan ikke begynde at sende  envoys spciaux  til forskellige konfliktomrder i verden .
Det er meget velment , men der er andre organer , hvorigennem der kan gres en indsats i sdanne sprgsml .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde afstemningen . Den vil blive genoptaget kl .
18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Integration af EKSF i budgettet
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0302 / 96 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om integration af EKSF i Den Europiske Unions budget .
<SPEAKER ID=61 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg vil helst ikke lyde alt for hjtravende , men dog gre opmrksom p , at et enstemmigt Budgetudvalg mener , at dets betnkning om EKSF ' s budgetre fremtid br indledes med en hyldest til EKSF ' s pionerrolle i den europiske integration og dets indiskutable bidrag til freden i Vesteuropa .
<P>
Mine damer og herrer , Paris-traktaten om oprettelse af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab var ikke alene den frste fllesskabstraktat , der blev indget , og sledes tidligere end Rom-traktaten om oprettelse af EF og Euratom , den indeholder desuden en rkke karakteristika , som desvrre ikke er fastholdt i de efterflgende traktater .
<P>
Med EKSF-traktaten var der opnet et hjt overnationalt niveau .
Dens aktiviteter finansieredes ved egne indtgter af beskatningsmssig art , hvilket er den mest gte form for egne indtgter .
Den blev indget for en begrnset periode , og sidst men ikke mindst , den muliggjorde en sektoriel industripolitik , som omfattede veldefinerede sociale og regionale aktiviteter .
<P>
P det politiske plan er dens rolle for den fransk-tyske forsoning hvet over enhver tvivl , men den er ogs et bevis p , at det er velbegrundet at forfgte en aktiv sektoriel industripolitik .
EKSF er beviset par excellence p nytten af en fllesskabsaktion , som inddrager arbejdsmarkedets parter , i stedet for at forlade sig p de blinde markedskrfter og deregulering .
<P>
Mine damer og herrer , vi er os bevidste , at tilpasningen af den europiske kul- og stlindustri ikke er sket uden omkostninger , men tror De virkelig , at den europiske jern- og stlindustri ville have vret konkurrencedygtig i dag uden den forskning , der er foreget i EKSF-regi ?
Kan De forestille Dem de sociale flger af en omstilling af kulindustrien uden EKSF ' s sociale aktioner ?
<P>
De kompetente instanser har besluttet ikke at forlnge eller forny EKSF-traktaten ud over udlbsdatoen den 23. juli 2002 .
Selv om dette kan forekomme at ligge langt ud i fremtiden , er det p grund af EKSF ' s betydning ndvendigt , at Unionens budgetmyndighed allerede nu overvejer dens videre skbne .
Vore overvejelser er baseret p to grundelementer : dels at EKSF-traktatens udlb i r 2002 ikke automatisk overfldiggr de forskellige aktiviteter , der gennemfres i medfr af EKSF-traktaten .
Og dels at der som flge heraf m planlgges en budgetstruktur , som kan overtage de aktiviteter , som det besluttes at viderefre efter EKSF-traktatens udlb .
Det kan ske gennem integration i det almindelige budget eller gennem en ad hoc-struktur .
<P>
Mine kolleger vil efterflgende redegre for synspunkterne i nogle af de srligt berrte udvalg , men som hovedordfrer vil jeg frst opsummere vore hovedkonklusioner : for det frste br Europa-Parlamentet som lovgivende myndighed og budgetmyndighed inddrages i hele integrationsprocessen .
For det andet m enhver form for  udfasning  af EKSF-virksomheden ske parallelt med  indfasningen  i det almindelige budget p en sdan mde , at der ikke sker en indskrnkning i de omhandlede aktiviteter .
Dette glder bde regionale og navnlig sociale foranstaltninger .
<P>
Budgetudvalget mener , at integrationen i det almindelige budget br indebre udvikling af en srlig industripolitik , der finansieres via de eksisterende budgetmidler under de finansielle overslags udgiftsomrde 3 .
<P>
Jeg har tidligere vret inde p sprgsmlet om konkurrenceevne , og i den sammenhng er forskningsaktiviteterne vigtige .
Det er den generelle opfattelse , at det fjerde rammeprogram - som lgger beslag p 61 % af de finansielle overslags udgiftsomrde 3 - vanskeligt kan integrere den nuvrende EKSF-forskning , herunder den igangvrende sociale forskning .
Vi m derfor nje overveje , hvilke retningslinjer vi vil udstikke for det femte rammeprogram .
<P>
Endelig afvikler EKSF en rkke lneaktiviteter , som kan viderefres til 2019 , hvilket rejser sprgsmlet om de omdiskuterede reserver .
Efter vores mening skal disse reserver overfres til Unionen og administrationen heraf lgges ind under et decentralt selvstndigt organ - hvilket dog kan diskuteres ; Budgetudvalget har ikke p indevrende tidspunkt nsket at udtale sig entydigt til fordel for en fond eller et agentur , men har dog understreget , at organet br vre underlagt fllesskabsinstitutionernes budgetog lovgivningskontrol , og jeg vil slutte med at sige , at organets opgave br vre at fremme den ndvendige stl- og kulforskning og sociale forskning , for at disse to vigtige europiske sektorer kan overleve .
<SPEAKER ID=62 NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hr . Colom i Naval tak for hans glimrende betnkning , som ogs flere andre udvalg har bidraget til .
<P>
Hovedsigtet med hr . Colom i Navals betnkning er at f stillet sprgsmlet : Hvordan kan EU viderefre det udmrkede arbejde , der gres inden for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , nr traktaten udlber i 2002 ?
For os medlemmer af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er det vigtigste krav , at de omrder , som er meget afhngige af kul- og stlproduktion , ikke kommer til at miste de fordele og den gavn , man i jeblikket har af den gldende EKSF-traktat , og samtidig br Europa fortsat hjlpe disse omrder med at omstrukturere deres lokale konomier p et tidspunkt , hvor man nedlgger kulminer , og hvor der er overkapacitet i stlproduktionen p verdensplan .
<P>
Man opfordrer i betnkningen Kommissionen til at g ind i flere forskellige aktiviteter .
Det frste forslag , som vi sttter i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , gr ud p , at der skal oprettes et satellitagentur .
Det er for det frste vor opfattelse , at de midler , der er tilbage af disse EKSF-reserver , nr traktaten udlber i 2002 , skal tilfres et sdant agentur , for det drejer sig jo om Unionens egne midler .
For det andet mener vi , at nr der oprettes et sdant agentur , s br man overveje sagen meget grundigt , hvad angr gennemskuelighed og ansvarlighed over for Europa-Parlamentet med hensyn til budget og struktur , og der skal gives decharge fra Budgetkontroludvalget .
<P>
Det andet aktivitetsomrde , som dette nye agentur skal beskftige sig med , er forskningskapaciteten , som fr meget stor betydning , hvis vi fortsat skal vre konkurrencedygtige i disse sektorer , og der m stilles ressourcer til rdighed for omrder , hvor det er nedgangstider for kulindustrien , bde til uddannelse og omskoling .
<P>
Vi sttter oprettelsen af et sdant agentur med henblik p at f sat gang i de lokale konomier igen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Crampton">
Hr. formand , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab var en milepl for den europiske integration og har p mange mder vist sig at vre mere overnational end mange andre af de nyere europiske traktater .
Det er beklageligt , at de senere traktater ikke nede op p samme niveau i disse henseender .
Denne traktat udlber desvrre i 2002 , og vi m have den integreret i Fllesskabets budget .
Denne betnkning markerer starten p denne proces , og der stilles mange sprgsml til Kommissionen .
Det er en god betnkning .
Min kompliment til ordfreren .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik har overvejet denne betnkning og er net frem til , at de fleste af vore konklusioner er dkket af forslaget til beslutning .
Men der er et par punkter , jeg gerne vil fremhve .
<P>
For det frste er Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs sektorrettede format og EKSF ' s direkte engagement i forhold til arbejdsgivere , fagforbund og andre institutioner en stor styrke .
Det bliver yderst vanskeligt at f dette indarbejdet i de eksisterende instrumenter , men det m og skal lykkes p den ene eller den anden mde - mske de mder , der allerede er blevet nvnt her i dag .
<P>
For det andet er der det problem , at Det Europiske Kul- og Stlfllesskab har en direkte indvirkning p arbejdsgivere og arbejdstagere , mens strukturfondene er langt mere generelle .
Det m der gres noget ved .
Indfasningen kan ikke foreg p en tilfredsstillende mde uden en tilpasning af strukturfondenes virkemidler og uden en forgelse af ressourcerne , en hjere grad af deltagelse i beslutningsprocessen fra parternes side , og der skal ogs nogle langt klarere definerede foranstaltninger til .
<P>
Endelig m vi alle huske p , at disse to industrier helt entydigt er koncentreret omkring visse regioner .
I mange af omrderne er der meget f alternative beskftigelses- eller investeringsmuligheder .
I dette tilflde er svaret ikke at bevilge penge til ustruktureret uddannelse eller at yde en ulden form for erhvervsmssig rdgivning , sledes som jeg er bange for , at det foregr med nogle af strukturfondenes udbetalinger .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , UPE-Gruppen vil sttte den glimrende Colom I Navalbetnkning om integrationen af EKSF-budgettet i De Europiske Fllesskabers budget . Hr .
Colom I Naval tegner nemlig et bde historisk og udtmmende billede af EKSF ' s virke i dag halvtreds r efter stiftelsen og af de fremtidsudsigter for EKSF , som tjener den europiske befolknings interesser samt de interesser , som Den Europiske Unions to mest betydningsfulde konomiske sektorer har .
Paristraktatens udlb i r 2002 vil dermed ske p en mde , vi kan vre bde glade og stole over .
<P>
Jeg skal minde om , at vi under frstebehandlingen af budgettet har vedtaget en bevilling p 5 mio ECU med henblik p forberedelsen af det organ , hvis benvnelse og retlige form der stadig ikke er truffet beslutning om .
Der er her tale om en srdeles vigtig beslutning , og jeg kan allerede nu meddele , at UPEGruppen gr ind for en model , hvor EKSF aflses af en stiftelse frem for et agentur .
<P>
Selv om de agenturer , der blev oprettet for over tre r siden , og som skulle finansiere deres egen udvikling , allerede udviser fine resultater , navnlig Kontoret i Alicante , mener jeg nemlig ikke , at agenturmodellen , der er forbundet med et rentabilitetskrav , er forenelig med vores nsker , hvad angr kul- og stlsektoren .
<P>
Stiftelsesmodellen derimod , hvor der ikke er noget krav til rentabilitet , svarer langt bedre til de nsker , Europas fdre havde , og sikret hensynet til almenvellet .
<P>
Forskningen , der er et uundvrligt redskab for fremskridtet , er tt forbundet med kul- og stlsektorens fremtid .
Derfor br man - ogs fordi Kommissionen i Colom I Naval-betnkningen opfordres til at gennemfre en undersgelse med henblik p oprettelsen af en stiftelse eller et agentur - meget nje vurdere muligheden af at oprette en stiftelse med et overslag over omkostninger og fordele ved de to lsningsmodeller .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Jeg vil gerne takke hr . Colom i Naval mange gange for denne betnkning og specielt for , at han indleder betnkningen med at hylde EKSF-aftalen , den frste grundsten - som han skriver - til stiftelsen af De Europiske Fllesskaber .
Som tysk parlamentsmedlem er jeg meget taknemmelig for , at han har sat dette aspekt i forgrunden , for dette var rent faktisk af strste betydning for den tysk-franske udvikling og den senere udvikling af Fllesskabet .
<P>
Jeg vil desuden gre opmrksom p , at jeg isr sttter , at ledsageaktiviteterne integreres i budgettet , for dette er efter min mening den eneste mde , hvorp vi kan afveje , hvilke midler vi fremover skal afstte til omrdet kul og stl i forhold til de vrige prioriterede opgaver , som vi har i Fllesskabet .
Ved at integrere punktet i budgettet har vi et godt grundlag for at kunne bedmme dette ordentlig .
<SPEAKER ID=66 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , allerfrst vil jeg takke hr . Colom I Naval for den klarhed og - jeg vil tilfje - den stringens , der lyser ud af betnkningen ; desuden vil jeg rette en tak til Budgetudvalget for det arbejde , det har udfrt .
<P>
Kommissionens seneste udspil i forbindelse med udlbet af EKSF-traktaten gr som bekendt tilbage til 1993 , hvor Kommissionen vedtog et arbejdsdokument , der ajourfrte den seneste meddelelse fra Kommissionen til Rdet om EKSF-traktatens fremtid og navnlig om de finansielle aktiviteter , hvor der p den ene side var en tendens i retning af en nedsttelse af EKSF-afgiften og p den anden side en tendens i retning af en frigrelse af reserver , som skyldtes en nedgang i lntagnings- og lngivningsaktiviteten .
Desuden underrettede Kommissionen i en meddelelse af samme dato vedrrende EKSF-traktatens fremtid og lntagnings- og lngivningsaktiviteten Rdet om muligheden for , at EIB overtog en rkke af EKSF ' s finansielle aktiviteter .
<P>
Endelig i juni 1994 noterede Kommissionen sig beslutningen i Rdet  industri  vedrrende tilpasningen af lntagnings- og lngivningsstrategien i lyset af EKSF-traktatens udlb , og Kommissionen besluttede at begrnse varigheden af nye EKSF-ln , sledes at disse udlb den 23. juli 2002 , dog med mulighed for undtagelse for de ln , for hvilke der blev udstedt garanti af en medlemsstat .
<P>
Jeg skal ogs minde om , at ikke alene Kommissionen , men ogs de andre institutioner har beskftiget sig med EKSF-traktatens udlb og flgerne heraf , og i den forbindelse skal jeg blot nvne den tyske delegations memorandum om situationen for forskningen inden for mine- samt jern- og stlindustrien i Den Europiske Union , det memorandum Det Rdgivende Udvalg for EKSF udfrdigede i juni 1995 samt en rkke tilkendegivelser fra Europa-Parlamentets side i forbindelse med budgetproceduren , sledes som det var tilfldet for nylig med Giansily-betnkningen om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 1997 .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse rejser udfasningen af EKSF reelt to hovedproblemer : for det frste budgetaktiviteternes gode afslutning , nemlig dels afviklingen af forpligtelserne inden r 2002 , dels de finansielle aktiviteter , lntagning og lngivning , som endnu ikke er afsluttet r 2002 .
<P>
For det andet br problemet med ejerforholdet vedrrende EKSF-formuen lses , dvs. hovedsagelig ejerforholdet vedrrende reserverne og den eventuelle anvendelse af disse med henblik p en senere finansiering af srlige forskningsaktiviteter .
Efter Kommissionens opfattelse er EKSF ' s arvinger - om man s m sige - helt klart medlemsstaterne ; det er sledes op til disse i fllesskab at beslutte hvorledes man skal forvalte EKSF-reserverne , og hvad disse skal bruges til under hensyntagen til kreditorernes rettigheder .
Med andre ord er medlemsstaterne forpligtet til at sikre den gode afslutning p alle finansielle aktiviteter , der endnu ikke er afsluttet i r 2002 .
Derfor har Kommissionen for nylig bekrftet sin vilje til i r 2002 at sikre en passende beholdning af reserver svarende til 100 % af de ln , der endnu ikke er afviklet p det tidspunkt , og som der ikke er stillet sikkerhed for fra medlemsstaternes side .
<P>
Kort sagt br Kommissionen p den ene side over for medlemsstaterne fremstte en rkke forslag med henblik p at sikre den gode afslutning p de igangvrende aktiviteter , men br p den anden side beslutte , hvorvidt den vil viderefre EKSF-modellen under en eller anden nrmere bestemt form , hvad angr sektorspecifik forskning .
<P>
Kommissionen har nje noteret sig ordfrerens opfordring til Kommissionen om at undersge , om det er hensigtsmssigt at oprette en stiftelse eller et europisk kul- og stlagentur .
I den forbindelse vil Kommissionen udarbejde en meddelelse med henblik p de kommende samlinger i Rdet  industri  den 2. februar eller den 17. april 1997 .
Denne meddelelse vil helt sikkert behandle sprgsmlet om anvendelsen af reserverne i forbindelse med de andre aktiviteter .
<P>
Med hensyn til den retlige form , som hr . Colom I Naval har foreslet , er Kommissionen overbevist om , at der ogs findes andre tnkelige lsningsmodeller end oprettelsen af en stiftelse eller af et europisk agentur ; det glder sledes ogs om at undersge disse og andre muligheder .
Under alle omstndigheder br den struktur , der vlges til efter r 2002 at finansiere den forskning , der har vist sig vrdifuld , efter Kommissionens mening sikre , at kontrollen beror hos budgetmyndigheden , og at forvaltningen bliver effektiv efter nden i EKSF-traktatens artikel 55 .
I den forbindelse har Kommissionen taget det forslag til efterretning , som er blevet fremsat af hr . Hughes , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , iflge hvilket Kommissionen fr til opgave at forvalte de pgldende konomiske midler inden for rammerne af Den Europiske Unions almindelige budget .
Under alle omstndigheder - uanset hvilken lsningsmodel , der bliver valgt i sidste instans - ligger det klart , at Kommissionen vil forsvare princippet om budgettets enhed og nje vil undersge , i hvilken udstrkning en undtagelse fra selve princippet om budgettets enhed vil vre begrundet .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg har kort forsgt at fremlgge Kommissionens synspunkt p nuvrende tidspunkt , men det er klart , at debatten ikke er afsluttet , og jeg er overbevist om , at der vil blive andre lejligheder , hvor vi p ny vil kunne drfte disse sprgsml .
<P>
Til sidst vil jeg blot p vegne af Kommissionen udtrykke min glde over det samarbejdsklima , der har prget arbejdet i de to institutioner , fordi debatten vil blive viderefrt i den nrmeste fremtid i det forslag , Kommissionen br fremlgge under samlingen i Rdet  industri  i begyndelsen af 1997 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=5>
Beskyttelse af dyr under transport
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B4-1219 / 96 af Funk , Bge , Redondo Jimnez , Goepel , Provan , Virgin , Keppelhoff-Wiechert , Klass , McCartin , Schierhuber , Mayer og Sonneveld for Det Europiske Folkepartis Gruppe om gennemfrelse af ndringen af direktiv 91 / 628 / EF vedrrende beskyttelse af dyr under transport ; -B4-1221 / 96 af Fantuzzi og Grlach for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om gennemfrelsen af ndringen af direktiv 91 / 628 / EF ; -B4-1225 / 96 af Tamino , Ripa di Meana , Bloch von Blottnitz og McKenna for De Grnne i EuropaParlamentet om forholdene for dyr under transport .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand ! Jeg tror , at det , der chokerede os alle i de forgangne uger , var disse skrkkelige billeder , hvor vi alle s , hvordan levende dyr lastes og transporteres .
Det er ikke frste gang , at det foruroliger befolkningen og os som politikere .
Det viser sig nu , at vi i forbindelse med ndringen af direktivet gjorde ret i at presse p og fremlgge endnu strengere forslag end det , man s blev enig om .
<P>
Vi ved alle , at transport af levende dyr har flere aspekter .
Naturligvis er der frst og fremmest det dyreetiske aspekt , respekten for levende vsener .
Men der er ogs respekten for et vrdifuldt produkt , vi skal jo som mennesker nu en gang alle have noget at spise .
Jeg synes , det er nedvrdigende , ogs for producenterne af vrdifuldt oksekd , af dyr , som produktet kommer fra , nr de ser , hvad der sker med deres produkt , som de med stor omhu har produceret .
Det er ogs frygteligt for forbrugerne .
Oksekdsmarkedet tager allerede tlling p grund af BSE-problematikken , og nu komme disse tilstande oveni !
<P>
Der er imidlertid endnu et aspekt , nemlig strukturen i vore store slagterier med overkapacitet .
Nr overkapaciteten naturligvis skal udnyttes , m man transportere over store afstande .
Men ogs denne erkendelse taler for den politik , der gudskelov omsider er ndret til fordel for regionale slagterier .
Nr disse slagtekapaciteter eller slagteristeder udnyttes , kan afstandene ogs blive kortere .
<P>
For det fjerde - det br vi ikke fortie - ligger det ogs i vor mde at give tilskud og sttte p .
Nr det foregr p den rigtige mde , er transport af levende dyr naturligvis dyrere end transport af frossent eller ddt kd .
Men nr systemet udnyttes p en mde , sledes at man ogs vil tjene penge p tilskuddene og kan behandle produktet kd p denne mde , s bliver modbydeligt !
<P>
En sidste bemrkning : Vi br ikke pege fingre ad enkelte medlemslande .
Disse billeder kom fra Trieste , men Trieste er i dette tilflde overalt !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg henvender mig ogs til kommissr Emma Bonino , som er tilstede her i dag , for at understrege denne srgelige situation , som vi i revis har forsgt at henlede opmrksomheden p , fordi jeg ser , at mange kolleger og store dele af den europiske befolkning er chokeret over visse oplysninger og visse billeder .
Vi har i revis uden held forsgt at gre opmrksom p disse ting .
Transporten af levende dyr medfrer kolossale lidelser for dyrene , som i timevis holdes indesprrede i et aflukke uden mulighed for at rre sig .
I de fleste tilflde er der ikke tilstrkkelig med plads i indelukket til at tage vare om dyrene , som i sommerperioden udsttes for en bagende sol i lastbilerne og for frost om vinteren , og som i de fleste tilflde ikke fr tilstrkkelig med vand og fde .
I disse tilflde er det helt klart at dyrene lider .
<P>
Vi er chokerede , men der er i lngere tid blevet rettet mundtlige foresprgsler til Kommissionen om disse problemer .
Jeg har da ogs selv for nylig gjort opmrksom ikke alene p det allerede nvnte tilflde vedrrende havnen i Trieste , men ogs p et andet tilflde ikke s langt fra Trieste med en dyretransport gennem toldstederne ved Gorizia og ved Fernetti Prosecco , hvor man ogs i vid udstrkning har afslret den helt uacceptable behandling , dyrene udsttes for .
<P>
Jeg vil tilfje en enkelt ting : i Gorizia er der kun to dyrlger i forhold til de fjorten , som var forudset , og lokalerne til behandling af dyrene , der finansieres via fllesskabsmidler , fungerer dags dato stadig ikke .
Dyrene bliver ogs mishandlet med elektriske stave og stokke , som anvendes ved p- og aflsningen i forbindelse med transporten .
<P>
Dette er meget alvorligt .
Kommissionen har ptaget sig en rkke forpligtelser ; og jeg ville gerne hre , i hvilken udstrkning og hvorledes disse forpligtelser opfyldes .
<P>
Jeg ville gerne vide endnu en ting : det er helt afgrende at stille sprgsmlet , om denne transport af levende dyr i de fleste tilflde ikke er meningsls .
Vi burde bestrbe os p at slagte dyrene s tt som muligt p de steder , hvor de avles .
Ogs BSE-problemet ville have vret mindre alvorligt , hvis man havde valgt at gre dette .
Vi ville have haft flere kontrolfaciliteter , og det ville have vret lettere at foregribe begivenhederne .
<P>
Endelig vil jeg til allersidst gerne vide flgende : hvor mange klager vedrrende overtrdelse af det gldende direktiv har Kommissionen modtaget fra medlemsstaterne ?
Hvilke overtrdelser drejede det sig om , og hvilke straffeforanstaltninger blev der truffet ?
Hvilke og hvor mange importrer og eksportrer i og fra tredjelande har skriftligt forpligtet sig til at overholde direktivets bestemmelser ?
<P>
Det er p denne baggrund , vi nsker at revidere direktivet med henblik dels p at fjerne undtagelserne fra den maksimale kreperiode p otte timer og i stedet at indfre en periode p fire timer , dels at sikre en passende kontrol og s vidt muligt at sikre , at dyrene slagtes , der hvor de avles .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer ! Jeg vil frst her sl fast , hvorfor vi i dag har foranlediget denne mundtlige foresprgselsdebat .
Dyrevrnsorganisationer , medier og hele offentligheden er med rette oprrt og i hj grad opmrksomme , nr sdanne uhyrlige billeder af transporter med levende dyr vises , sledes som det for nylig blev i fjernsynet .
Ogs landmndene som dyreholdere og opdrttere af vrdifulde dyr fler sig drligt behandlet , nr userise forretningsfolk behandler dyr som varer , der ikke kan fle nogen smerte .
<P>
Vi m i lyset af disse hndelser ikke undre os , nr stadig flere isr unge mennesker ikke lngere vil spise kd for p den mde at lgge afstand til disse uudholdelige forhold .
<P>
Jeg har i revis kmpet for , at transport af kd skal stttes og foretrkkes frem for transport af levende dyr .
Hidtil har vi kun fet ringe sttte af Kommissionen .
Her har man hele tiden henvist til , at man ikke kan undvre transport af levende dyr , fordi hundyrene skal bruges til mlkeproduktion og fortsat avl i bestemmelseslandene , og fordi der nogle steder anvendes andre slagteritualer end i Den Europiske Union .
Netop disse begrundelser gr det absolut ndvendigt , at levende dyr behandles og transporteres som nytte- og avlsdyr .
Der er tilstrkkelige beviser p , at det er muligt at transportere dyr korrekt og i overensstemmelse med dyrevrns- og artsregler .
<P>
Alle direktiver , forordninger og beslutninger , som er diskuteret og vedtaget af os , er ikke det papir vrd , de er skrevet p , nr de ndvendige kontroller ikke gennemfres omhyggeligt .
Her skal man naturligvis samarbejde med medlemslandene .
Men Kommissionen giver selv ved alvorlige overtrdelser fortsat penge til sdanne transporter .
Det burde den ikke gre !
Den burde ikke give penge til de transportvirksomheder , der ikke overholder bestemmelserne , dyrevrnsforskrifterne !
Af egen erfaring ved jeg f.eks. , at Den Europiske Union nidkrt gennemfrer kontroller p min grd , og at den ved sm overtrdelser sprrer for dyreprmierne eller reducerer arealsttten .
Der kan man benbart godt gennemfre kontroller , men ikke i forbindelse med dyretransporter .
<P>
For mig at se bliver der sat andre mlestokke for dyretransportvirksomheder ved kontroller , end der ellers gr . Det er komplet ubegribeligt .
Jeg vil derfor anmode om , fru kommissr , at man stter en stopper for dette , hurtigere og bedre end det hidtil har vret tilfldet .
Vi opfordrer Kommissionen til som den mest ptrngende foranstaltning ikke lngere at udbetale eksportsttte til transportvirksomheder , der ikke overholder de dyrevrnsretlige bestemmelser under transport og i forbindelse med behandling af dyr .
<P>
Udbetalingen skal gres afhngig af , om transporten sker korrekt set fra et dyrevrnsretligt aspekt .
Folk i bestemmelseslandene , det vil jeg ogs gerne sige , har krav p kvalitetskd .
Det kan man imidlertid ikke f af dyr , som pines og ankommer halvdde til disse bestemmelseslande .
Det m ogs lige fremhves her !
<P>
Derfor er der ikke flere gode undskyldninger !
Vi anmodede allerede i 1995 om at f opfrt en budgetpost , og den blev s ogs indrmmet .
Men selv om der stod penge til rdighed - 2 , 5 mio ecu - , blev der ikke gennemfrt nogen kontroller !
<SPEAKER ID=72 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil tillade mig at afgive et generelt svar - eller rettere - et samlet svar p de tre foresprgsler , der er stillet ; og derefter vil jeg behandle en rkke mere specifikke punkter , som er blevet rejst i lbet af debatten .
<P>
Forholdene for levende dyr under transport til tredjelande , som har vret genstand for en livlig debat i de seneste uger , giver - sledes som de rede parlamentsmedlemmer ogs nvner det - anledning til stor bekymring hos befolkningen .
Kommissionen flger situationen med srlig opmrksomhed for at sikre passende transportforhold for dyrene til tredjelande .
Med henblik herp har Kommissionen intensiveret kontakten med en rkke tredjelande for at finde en lsning og for at undersge muligheden for at opstille srlige regler for transport af dyr til tredjelande .
Jeg m imidlertid understrege de srlige vanskeligheder , som karakteriserer samhandelen med tredjelande , for s vidt som EU-direktivet naturligvis ikke kan anvendes direkte i de pgldende tredjelande .
Under alle omstndigheder indeholder direktiv 91 / 628 , som ndret ved direktiv 95 / 29 , bestemmelser , der tager sigte p at sikre , at de transportvirksomheder , der transporterer dyr fra eller til Den Europiske Union overholder en rkke betingelser vedrrende dyrenes velfrd .
Grunddirektivet er som bekendt blevet ndret i 1995 med en vsentlig sttte fra Europa-Parlamentets side , og strsteparten af forholdsreglerne br gennemfres i de nationale lovgivninger senest den 1. januar 1997 .
<P>
Foranstaltninger vedrrende yderligere kriterier for kretjer , som anvendes til landevejstransport af dyr i perioder p mere end otte timer og minimumskriterier for , hvor mange ophold der br gres undervejs , vil trde i kraft inden den 1. januar 1998 .
Det er hbet - det er i det mindste Kommissionens nske - at alle disse forslag til gennemfrelsesbestemmelser inden lnge forelgges for Rdet .
Det ndrede direktiv indeholder strengere regler med henblik p at sikre , at de erhvervsudvende inden for sektoren - som hr . Funk specielt henviste til - srger for passende betingelser for dyrenes velfrd i forbindelse med transport .
F.eks. br myndighederne i den eksporterende medlemsstat p forhnd sikre sig , at dyrene er i stand til at klare rejsen , at der bliver truffet passende foranstaltninger med henblik p , at man kan yde dyrene pleje under transporten , og at dette ogs kan ske p bestemmelsesstedet i tilflde af eksport .
De enkelte medlemsstater br vre i stand til at sikre , at eksport-import-transportselskaberne overholder direktivets bestemmelser under hele transporten , som br gennemfres i dertil indrettede lastbiler eller skibe .
P baggrund af de klager , der er indgivet , vil Kommissionen imidlertid endnu en gang henvende sig til myndighederne i de medlemsstater , hvor de seneste begivenheder , som er nvnt i de foreliggende mundtlige foresprgsler , har fundet sted , specielt i Tyskland og i Italien .
Hvis undersgelsen af disse sager viser , at begivenhederne er indtruffet som flge af en mangelfuld ivrksttelse af direktivet fra de pgldende myndigheders side , vil Kommissionen overveje eventuelt at ivrkstte overtrdelsesproceduren i henhold til traktatens artikel 169 .
<P>
For at ge beskyttelsen af de dyr , der transporteres til tredjelande , undersger Kommissionens tjenestegrene i jeblikket muligheden af at annullere eksportrestitutionerne til de eksportrer , der ikke fuldt ud respekterer de gldende bestemmelser vedrrende dyrs velfrd under transporten , hvilket netop er det forslag , hr . Funk har stillet under denne debat .
<P>
Kommissionen vil gerne gre de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p , at det vil blive meget kompliceret at ivrkstte en sdan procedure , hvilket man mske nok allerede er klar over ; der br nemlig gennemfres veterinrkontrol ikke alene p startstedet i Den Europiske Union , men ogs under transporten uden for fllesskabsterritoriet og p ankomststedet i tredjelandet .
Jeg tror , de rede parlamentsmedlemmer i det mindste er klar over , hvor kompliceret proceduren er rent organisatorisk , fordi alt dette har betydelige flger p det praktiske og juridiske plan .
Jeg mener imidlertid , jeg ikke her behver forklare de rede parlamentsmedlemmer , hvori problemet bestr .
Men Kommissionen glder sig over at kunne meddele , at der er gjort fremskridt med hensyn til dette sprgsml , og at der er gode muligheder for , at forslaget til Rdets forordning kan fremsttes nste mned . Hr .
Funk , De anmoder om en forklaring vedrrende overholdelsen af direktivets bestemmelser .
Kommissionen kan oplyse , at den daglige gennemfrelse af direktivet som bekendt phviler de enkelte medlemsstater .
Kommissionens Kontor for Veterinr og Fytosanitr Inspektion og Kontrol foretog i 1995 og 1996 en rkke rejser i medlemsstaterne med henblik p at undersge , hvorvidt de gennemfrelsesforanstaltninger , medlemsstaterne har vedtaget , er hensigtsmssige og at undersge forholdene omkring transport af dyr p markeder , i slagterier , p opsamlingsstederne og ved grnseposterne .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om bevillingen p 2 , 5 mio ECU p 1996-budgettet - et sprgsml , der er blevet rejst - m jeg sige , at denne bevilling ikke - jeg gentager - ikke gr det muligt for Kommissionen at anstte mere kontrolpersonale , men Kommissionen har set p sprgsmlet for at undersge , om de disponible midler kunne anvendes bedre .
Til hr . Tamino vil jeg p Kommissionens vegne blot gre opmrksom p , at medlemsstaterne i henhold til direktivet ikke er forpligtet til at underrette Kommissionen om , hvor mange kontroloperationer , de har gennemfrt , hvilke mangler de har konstateret , og hvilke straffebestemmelser de har ivrksat .
Derfor er Kommissionen ikke i stand til at give de omfattende oplysninger , det rede parlamentsmedlem har anmodet om .
<P>
Endelig hvad angr srlige kontrolprojekter , overvejer Kommissionen flere muligheder , som mske kunne forbedre kontrollen med transporten af dyr .
Der er tale om systematiske undersgelser af transportforholdene over en bestemt periode , som kunne blive gennemfrt af uafhngige organer .
Dette er en mulig lsning , som kunne omfatte kontrollen med dyretransporter ved grnseinspektionsposterne , idet man f.eks. anvender og styrker det materiale , der kan anvendes til at informere de personer , der har et direkte ansvar p omrdet ; desuden kunne man sikre en ajourfring af oplysningerne om den retlige gennemfrelse af foranstaltningerne fra medlemsstaternes side , i de tilflde hvor man konstaterer overtrdelser af reglerne vedrrende dyrevelfrd .
<P>
Alle disse aspekter br undersges nrmere , men Kommissionen vil gerne understrege , at den vil fortstte med at fremstte forslag til forbedring af forholdene for dyr til trods for den komplicerede organisatoriske , finansielle og retlige situation , som er meget forskellig i de enkelte EU-medlemsstater og isr i tredjelandene .
De rede parlamentsmedlemmer er alle vidende om , hvor vanskelig denne sag er , og Kommissionen hber , den i Europa-Parlamentet har en allieret i forbindelse med alle disse initiativer .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg er uhyre tilfreds med , at disse forhandlinger finder sted .
Som alle ved , har sprgsmlet om transport af dyr vakt stor bekymring i hele Den Europiske Union , og da de nye regler blev vedtaget sidste r , var der visse forhbninger om , at vi ville f afskaffet nogle af de vrste aspekter i forbindelse hermed .
<P>
Da Rdet vedtog de nye transportregler i juni 1995 , talte man om , hvor stor betydning man skulle tillgge de ekstra veterinrinspektrer , som Kommissionen skulle have ansat for at f direktivet frt ud i livet .
P trods af det rimeligt opmuntrende svar , vi fik fra fru Bonino , fik jeg et langt mindre opmuntrende svar , da jeg - t r efter at direktivet var blevet vedtaget - skriftligt spurgte bde Rdet og Kommissionen , hvad der var sket i sagen , og specifikt om der var srget for passende konomiske bevillinger p budgettet til de ekstra inspektrer .
Kommissionen svarede , at der ikke var ressourcer til rdighed , og at der ikke var planer om at anstte flere inspektrer , hvilket tilsyneladende stadig er tilfldet .
Rdet gav bare Sorteper videre til Kommissionen , og det fremgik klart af svaret , at man var fuldstndig ligeglade med dette problem og slet ikke var interesseret i at sikre , at EU ' s lovgivning bliver overholdt .
S pr. dags dato er der , s vidt jeg forstr , stadig kun n veterinrinspektr , der har ansvaret for at overvge , at transportdirektivet bliver gennemfrt .
Han har ganske travlt , og det er ikke s underligt , at man stadig blser p det .
<P>
Situationen er endnu vrre p andre omrder .
For eksempel krves det i henhold til direktivet om normer for burhns , at Kommissionen skal gennemfre kontroller i medlemsstaterne .
Direktivet blev vedtaget i 1988 , og indtil videre er der ikke gennemfrt en eneste kontrol .
Rent ud sagt s spilder vi tiden her , hvis Kommissionen ikke er parat til at gennemfre EU-lovgivningen , og man tilsyneladende er ligeglad i Rdet .
Jeg gldede mig over fru Boninos svar , for s vidt som Kommissionen fortsat tager skridt til sikre , at direktivet bliver gennemfrt , selv om der ikke er kommet flere veterinrinspektrer .
Jeg mener , at der skal ansttes veterinrinspektrer , hvis vi skal tage dette alvorligt .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil udpege nogle ansvarlige ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne , som kan srge for , at lovgivningen bliver overholdt , hvis den ikke selv kan klare det .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er altid rart at se kommissren her i Parlamentet , og her er vi meget heldige at have hende til stede som den kommissr , der har ansvaret for forbrugeranliggender , men ogs , hvis jeg m have lov til at sige det , som fiskerikommissr , for i hendes ressortomrde med fiskeriet har hun ogs et inspektorat , som skal sikre , at fllesskabslovgivningen bliver ordentligt overholdt .
S det er netop dette emne , som hr . Spiers lige var inde p , som har afgrende betydning .
Der er ingen mening i at lovgive og vedtage forordninger , hvis vi faktisk ikke kan gennemtvinge dem i praksis , og det er just det , der er problemets kerne .
<P>
Jeg anerkender det , hun siger som kommissr , nemlig at det er op til medlemsstaterne .
Men Kommissionen har jo i medfr af Rom-traktaten en forpligtelse til at srge for , at styring og regler bliver ensartet og korrekt overholdt i hele Det Europiske Fllesskab .
Det er her , Kommissionens forpligtelse ligger .
Jeg vil pst , som de fleste af mine kolleger her i dag har gjort det , at det er op til hende at sikre , at medlemsstaterne ogs gr det .
Hvis det indebrer , at der skal ansttes mere personale , som kan rejse rundt til de nationale hovedstder for at sikre , at reglerne bliver ordentligt opfyldt , s m det vre sdan .
<P>
Men der er andre mder , da det jo glder generelt for dyrenes velfrd , at vi i hele Fllesskabet har en kolossalt stor befolkning , som gr meget hjt op i dyrenes velfrd .
De ville med glde engagere sig p den ene eller den anden mde - hvad enten det sker ved at melde sig ind i frivillige organisationer , eller hvad det nu kan vre - for at sikre , at loven bliver overholdt .
<P>
Jeg ville have troet , at det ville vre nyttigt , hvis Kommissionen ville undersge muligheden for at overlade frivillige organisationer ansvaret for at overvge de ting , der sker , og mske rapportere til Kommissionen om tingenes tilstand efter deres oplevelser i virkelighedens verden .
Jeg argumenterer ikke for , at disse skulle gennemtvinge lovgivningens regler , for det ville vre at g for vidt i forhold til det , der er meningen med en frivillig organisation .
Grunden til at vi drfter disse ting her i dag , er , at der er et tvselskab , der har kastet olie p det bl , som nu raser i hele Tyskland , fordi reglerne om transport af dyr ikke bliver ordentligt overholdt .
<P>
Det samme skete i Storbritannien for flere r siden .
Jeg har i fem r arbejdet for en frivillig organisation , som fik arrangeret den strste underskriftsindsamling , man nogensinde har oplevet i Det Europiske Fllesskab , i forbindelse med transport af heste .
<P>
Jeg hber , at kommissren vil finde en udvej - for hun er jo et meget praktisk anlagt , kompetent og dygtigt menneske - sledes at vi fr sikret , at reglerne bliver overholdt til punkt og prikke .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tror ikke , jeg her i dag br forsvare noget specifikt italiensk , som jeg fler bliver angrebet .
Jeg vil bestemt heller ikke tage regeringen i forsvar eller noget s banalt som italiensk mentalitet .
Men jeg nsker at forsvare den kultur , de klassiske , centraleuropiske vrdier , som Trieste og regionen omkring Trieste str for , som er udsat for et angreb , jeg ikke helt kan definere , men som er grundlst og helt klart overdrevet .
En episode , der er blevet genstand for debat i Europa-Parlamentet , som godt nok er alvorlig og uacceptabel , men som ogs br ses i sammenhng med en arbejdsmetode , med forholdet mellem staterne og med forholdet mellem producenter og forbrugere af et dyrisk produkt , som jeg ikke tror er meget anderledes i Italien end i de vrige medlemsstater .
<P>
Nr det drejer sig om transport af levende dyr , er der helt klart mange faktorer , der spiller ind ; alle handlinger fremstilles som grusomheder , den mindste berring fremstilles som tortur , og mske er det korrekt .
Jeg er enig med hr . Tamino , nr han siger nej til elektriske stave , nej til dem , der ikke overholder kretiderne , nej til dem , der ikke overholder tiderne , hvor dyrene br have vand og mad .
<P>
Men vi br ogs vre p vagt over for demagogi og fordrejelse af sandheden .
Ikke alt er tortur , og ikke alt er gte forsg p at afdkke sandheden .
Jeg tror ikke , havnen i Trieste adskiller sig srlig meget fra andre opsamlings- og sorteringssteder for levende dyr og slagteriprodukter .
Det br ogs tilfjes , at i jeblikket befinder havnen i Trieste sig i cyklonens je , for s vidt man p et tidspunkt , hvor stedet var overfyldt - dette er den telefoniske forklaring , jeg har fet - dukkede op med et kamera og filmede visse episoder - det m siges , at hvis vi nsker at opsge sdanne episoder , vil vi helt klart kunne finde massevis - og man gjorde dernst undtagelsen til en regel .
<P>
I Italien er der ogs jeblikkelig blevet taget et initiativ som flge af brevet fra Sundhedsministeriet , som mange italienske kolleger ogs vil modtage ; brevet blev afsendt den 12. november , alts for to dage siden .
Man reagerede jeblikkelig p dette brev .
Der ankom dyrlger og embedsmnd til Triste fra de tyske delstater , som blev modtaget og ledsaget til opsamlingscentrene i havnen i Trieste , hvor de inspicerede lokaliteterne .
Efter inspektionen blev der udfrdiget en aftaleprotokol , som indebar visse forbedringer .
En lang rkke procedurer vil blive gjort smidigere , hurtigere og mindre bureaukratiske , idet man vil anvende fax i stedet for breve og telefonopkald i stedet for beskyldninger p afstand , men frem for alt har havnen i Trieste forpligtet sig til at anstte mere personale til styring af alt dette .
<P>
Man kan ikke gre Trieste til syndebuk p grund af dette .
Hvis man foretog lignende inspektioner andre steder , tror jeg , der vil vre stor sandsynlighed for , at vi under nste mdeperiode stod for at skulle forsvare en anden europisk havn .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , hver uge transporteres der 2000 heste fra steuropa til Den Europiske Union .
Takket vre den chokerende nederlandske film blev vi konfronteret med de afskyelige lidelser under transporten af heste ved grnsen til Italien .
Heldigvis har dyrevrnsinspektrer fra Nederlandene vist - ikke heldigvis , at de har vist det , men det er godt , at de har gjort det , s fr det os igen til at se kendsgerningerne i jnene - at af disse 2000 heste om ugen passerer mange grnsen dde eller med brkkede ben eller andre lsioner .
Denne film viste kun n lastbil , men et nemt regnestykke frer til den konklusion , at mellem halvtreds og hundrede dde heste p n uge er resultatet af den slags transport .
Mens vi taler her , dr der en hest som flge af denne dyrevanrende behandling .
Er det os nu ogs det vrd for at spise en skive salami p vores brd ?
S taler vi ikke engang om transporten af andre dyr ; hvilke lidelser forvolder vi dem gennem denne transport , hvilke lidelser forvolder vi disse dyr !
Jeg har hrt svaret fra kommissren , fru Bonino .
Disse hensigter forekommer mig ikke at vre drlige , men jeg har alligevel et sprgsml .
Gennemfrelsesforordningerne for direktivet fra 1995 skulle have vret offentliggjort midt i dette r .
Jeg har ikke set dem .
Kan kommissren sige , hvor jeg kan se dem , og hvornr de er offentliggjort ?
Tror kommissren stadig , at direktivet fra 1995 kan blive effektivt fra 1. januar 1997 ?
<P>
Endelig anmoder jeg mine kolleger , og i srdeleshed mine tyske og italienske kolleger , om over for deres egne nationale myndigheder kraftigt at opfordre til , at kontrollen ved grnserne sker mere effektivt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , fru kommissr , der ankommer skibe lastet med heste , dette vidunderlige dyr , fra Polen og fra Argentina til Atlanterhavshavnene , men dermed er det ikke slut med lidelserne .
Hestene bliver derefter lsset p lastbiler og transporteret overalt i Europa .
Og s er der frene , som ankommer fra New Zealand og Australien i lastrummet p skibe , hvor en del af dem dr undervejs .
Men newzealnderne slagtede jo ogs maorierne efter sndagens kirkegang , s hvorfor ikke ogs frene ...
<P>
Lad mig ogs nvne grisene og kyllingerne i bure , hvori de transporteres i timevis .
Der br naturligvis gres holdt hver ottende time , men s er der strejker , som f.eks. i Gorizia , grnseposten nr ved Trieste .
I s fald fr dyrene intet at spise eller drikke under den bagende sol og gr til .
Der er tyve , hundrede , tusinder , de er bange , stressede , de befinder sig i plomberede jernbanevogne , i mange tilflde jernbanevogne plomberet med EU ' s vokssegl .
<P>
Lad mig videre nvne papegjerne , der transporteres af KLM fra Holland , landet , der gr ind for frit salg af narkotika og fri udfoldelse .
Halvdelen af papegjerne dr under transporten .
Der er de overfyldte kyllingefarme , hvor kyllingerne lever under kunstigt lys dag og nat , rugerierne , hvor det samme er tilfldet , for at fremkalde serotoninreaktioner hos hnsene , s de lgger g uden ophr , og hvor hnsene plukker fjerene af sig selv , som om de ville beg selvmord .
<P>
Og s er der de 100 mio hankyllinger , der brndes levende hvert r i varmekedlerne p kyllingefarmene - hvilken skam ; for ikke at tale om grisene , de dyr , der kommer de europiske kommissrer - og mennesket - nrmest , og hvis hjerteklapper man anvender til transplantationer . Sprg blot professor Cabrol .
Grisene gnubber sig imod betonen , s de fr sr .
Man fylder dem med antibiotika og nervemedicin , men angsten fr man ikke bugt med ; lad mig videre nvne de sm burekalve uden lys , som man giver laktoserum , og som bliver anmiske og fr hmoglobinproblemer , men som nogen gange kan prise sig lykkelige , fordi de slagtes efter otte dage for at blive lavet til foder for husdyr , hunde og katte .
<P>
Og som kronen p vrket er der kerne .
Plutarks ko , koen med det blide sind , som er blevet tvunget til at spise sine artsfller , selv om den egentlig ikke er kddende , med det resultat at dens hjerne er blevet gennemhullet med tolv gule blrer som stjernerne p magtens og skammens flag , EU-flaget .

For ikke at tale om ddskderne , hvor den elektriske bedvelse ikke virker , sledes at kyllinger og nder bliver skoldet levende med overskret hals og blodet sprjtende ud af halspulsren .
<P>



Selv ikke de vilde dyr undslipper rvesaksene , hvor pelsdyrene fr knust knoglerne i poten , og med overrevne sener og overskrne pulsrer mobiliserer deres sidste krfter for at bide poten af og slbe sig en meter lngere , hvilket ses af blodsporet i sneen .
Hvad skal al denne grusom til for ?
Fordi inuitterne skal kunne fortstte den traditionelle jagt .
Men s vidt jeg ved , er rvesakse en opfindelse af nyere dato .
<P>
Sandheden er den , at denne barbariske fremfrd er et resultat af den globale kapitalismes og Det Europiske Fllesskabs rdselsfulde profitrs . Nr Bruxelles uden tven krver af briterne , at de slr 11 , 5 mio ker ned , symbolet p blidhed , hvis mlk er den perfekte modermlkserstatning , er der tale om en stabel dyrekroppe p 11 km , dvs. halvanden gang Himalaya .
Alt dette for at forsge at bde for den brde , der er beget af de herrer Legras , Mansito og Hoelgaard i Den Stende Veterinrkomit , som vidste alt , men forholdt sig tavse .
<P>
Nr det drives s vidt , kre kolleger , I som krver direktiver p omrdet , hvad kan man da forvente af denne europiske institution ?
I 1992 fortalte hr . MacSharry mig her i Europa-Parlamentet , at han var flelsesmssigt berrt over situationen for dyrene , og han vidste p det tidspunkt , da han erklrede dette , hvad man gjorde med benmelet .
Sandheden er den , at vi str over for en konomisk nazisme , udryddelsen af levende vsener af hensyn til profit og produktivitet . Dette ligger i Den Europiske Unions vsen , en Union , der gennemfrer alt dette imod landbrugernes nske , en gruppe , der ogs selv er det frste offer med det hjeste selvmordstal blandt erhvervsgrupperne i Den Europiske Union .
<P>
Det er sikkert , at nr man nr dette punkt , betyder lammets , kalvens , slungens og kyllingens naturlige rettigheder kun lidt for de europiske kommissrer .
Men i dag er det dyrene , i morgen er det mske de ldre , der m holde for i Maastricht-kriteriernes navn med forslag om provokeret dd for denne gruppe .
<P>
Kre venner , hr. formand , forst mig ret !
Det er p det etiske og filosofiske plan , der br ske en ndring .
Det er den europiske id , der drber , og det er derfor den europiske id , vi m til livs .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen og en personlig bemrkning .
Jeg konstaterer , at det rede medlem , som netop har talt , to gange har krnket mit land , Nederlandene .
Jeg vil ikke komme ind p detaljer , men jeg vil p det kraftigste dementere , hvad han her har sagt i krnkende vendinger .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , jeg er enig med fru Maij-Weggen i den forstand , at den foregende taler ogs efter min opfattelse ofte bebor en temmelig trist og mrk verden .
Det har han s sandelig bekrftet med sine synspunkter her i dag .
Hvis vi mler , hvad offentligheden virkelig bekymrer sig om , efter hvor hyppigt disse ting optrder i den post , vi modtager , har jeg en mistanke om , at der er mange medlemmer , der ville vedst sig , at det ude i den virkelige verden ikke er MU ' en eller regeringskonferencerne , men derimod dyrenes velfrd , og specielt transport af dyr , der ligger klart i spidsen .
Og denne bekymring i offentligheden er ikke aftaget med de beslutninger , der blev truffet i juni mned sidste r .
P baggrund af de oprrende meddelelser , der p det seneste har vret i medierne om dyr , der bliver udsat for stress og undvendige grusomheder , er det hjst passende , at EuropaParlamentet i dag insisterer p , at Kommissionen og medlemsstaterne meget snart skal gre en meget effektiv indsats .
Jeg tror , at hvis man gjorde det , s ville det f strre betydning for Den Europiske Union end samtlige PR-budgetter tilsammen .
<P>
Det forhold , at det ndvendigvis skal vre ikke-statslige organisationer som RSPCA i Det Forenede Kongerige eller medierne , der afslrer fortsat mishandling af dyr , viser to ting : For det frste at det ikke er lykkedes Kommissionen og medlemsstaterne blot at komme i gang med at fre aftalerne ud i livet , og for det andet at presset fra offentligheden ikke bare forsvinder af sig selv .
Det skulle da heller ikke gerne vre tilfldet .
Der er for lidt ordentlig kontrol og latterligt f retssager mod enten grusomme transportansvarlige eller ministerier , som ikke griber ind .
Jeg sttter de kolleger , som fremfrer det argument , at ikke-statslige organisationer som RSPCA ville kunne medvirke til at overvinde de budgetmssige begrnsninger , som kommissren var inde p .
<P>
I mellemtiden lyder der kritiske rster fra alle sider : Fra svineavlere , der er bekymrede over sammenblandinger ved mellemstationerne ; fra landbrugere , der har problemer med snrende definitioner p , hvad der udgr en rejse ; fra eksperter i dyrenes velfrd , som oplever , at mangelen p ordentligt uddannede kontrollanter og inspektrer har en afgrende , negativ indflydelse .
<P>
Disse specifikke punkter br Kommissionen gre en specifik indsats for at ndre .
Jeg vrdstter kommissr Boninos bemrkninger her i dag .
Men der er fortsat frst og fremmest behov for at komme videre i retning af , at der handles med dde dyr , i stedet for at vi opretholder eksporten af levende slagtedyr .
Nr der er mulighed for at opn eksportsubsidier p op til ECU 400 pr. dyr , s kan det ikke undre nogen , at bde hderlige og skrupellse opkbere eller slgere ikke ligefrem str i k for at finde alternativer .
Landbrugere og fragtmnd skal tjene til livets opretholdelse , og fiaskoen med BSE-problemet har ikke gjort det lettere .
<P>
S den klare besked , der skal afsendes her i dag , skal ndvendigvis vre , at Kommissionen m se at f reformeret et system , som , uden at det har vret tilsigtet , er med til at viderefre en grusom adfrd .
De europiske institutioner m vise , at de konomisk har serise hensigter , nr det glder fremme af lokale slagtninger , og derfor m vi have fjernet de eksportsubsidier .
<P>
Endelig ville det allerbedste vre en virkeligt engageret indsats for , at traktaten kommer til at omfatte alle sansende vsener , og det er min fornemmelse , at det til syvende og sidst bliver lige prcis det krav , offentligheden kommer til at stille .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har levet op til sit ansvar , nr det glder dyrenes velfrd .
Den 15. december 1993 vedtog Parlamentet nsten enstemmigt min betnkning om en maksimumsgrnse p 8 timer for den samlede transporttid for dyr til slagtning .
Det er disse dyr , der er undervejs til slagteriet , som bliver udsat for den vrste vanrgt og de vrste grusomheder ; kvg , der transporteres fra Tyskland til Libanon , britisk og irsk kvg og fr , der skal til Nordafrika , og her p det seneste heste , der importeres til Italien fra Polen til brug i salami-industrien .
Disse dyr udsttes for lange transporttider og har drlige forhold , der er kun f muligheder for at fodre dem og frre for at vande dem .
Nr de nr frem , er de altid i en begrdelig tilstand .
Det sker faktisk alt for ofte , at disse grusomheder ikke bliver bragt frem i lyset af medlemsstaternes myndigheder , men snarere af private borgere og medier , der er ude efter en god historie .
<P>
Jeg glder mig over fru Boninos ord her i dag om , at hun er fast besluttet p at f ndret direktivet , men der er et forslag , jeg gerne vil stille hende .
Jeg ville synes , at det var endnu bedre , hvis Kommissionen selv ptog sig at kontrollere og retsforflge de medlemsstater , som ikke orker at holde opsyn med deres egne inspektrer , samtidig med at Kommissionen jo ogs skulle kontrollere , inspicere og om ndvendigt retsforflge de virksomheder , som str for transporten af levende dyr , og som udstter disse for den mest grusomme behandling .
<P>
Jeg mener ikke , at disse aktiviteter er pkrvede .
Med moderne kleteknik kan vi nu levere dyr selv til de medlemsstater , der har store muslimske befolkningsgrupper og andre , der krver , at man flger et srligt ritual ved slagtningen .
Vi kan levere de ting , som folk nsker , og vi br sigte efter det , jeg har argumenteret for i mange r , nemlig at dyrene bliver slagtet p det nrmeste produktionssted eller landbrug .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , det er heldigt , vi kan behandle dette beslutningsforslag i nrvr af kommissr Emma Bonino , da det drejer sig om et emne , der til en vis grad henhrer under hendes kompetence , men navnlig fordi vi vrdstter den opmrksomhed og saglighed , hun altid udviser .
<P>
Direktiv 95 / 29 indeholder prcise kriterier for dyretransport , med henblik p at dyrene ikke udsttes for lidelser , men direktivet indeholder ogs bestemmelser om kd til menneskelig konsum med henblik p at sikre et kvalitetsprodukt .
Problemet er som altid ivrksttelsen af direktivet , og tidsfristerne br naturligvis ikke overskrides , sledes som det krves i beslutningsforslaget .
Sledes som kommissr Emma Bonino allerede har nvnt , har vi tiltro til , at gennemfrelsesbestemmelserne meget snart vil blive ivrksat .
<P>
Vedrrende den episode , som flere talere har nvnt , ved vi udmrket , at medierne ofte overdriver uden at grunden hertil nvnes , og i ikke s f tilflde er det naturligvis til at gennemskue , at der ligger skjulte og ikke srlig dle motiver bag .
Med hensyn til Trieste modtog veterinrlokalerne som bekendt uventet besg af inspektrer , og lokalerne blev erklret for egnede .
Som hr . Santini nvnte for lidt siden , fandt der den 12. november et mde sted mellem dyrlger reprsenterende de tyske forbundsmyndigheder og de tyske forbundsstater og de italienske myndigheder , og lokaliteterne blev ved den lejlighed inspiceret og fundet i udmrket stand , og der blev udfrdiget et protokoludkast , i hvilket de italienske myndigheder krver srlige garantier , korrekte garantier for dyrenes sundhedstilstand ved transportens pbegyndelse i oprindelseslandet .
De italienske myndigheder forpligtede sig p deres side til at udvide personalet p lokaliteterne i Trieste , sledes som der allerede er vedtaget en lov om i Italien , og herigennem afsat konomiske midler til .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg nsker blot at komme med nogle korte prciseringer .
Jeg kan ikke f je p hr . Provan i salen , men jeg vil bede hans kolleger referere til ham .
<P>
Jeg vil vende tilbage til problemet vedrrende kontrolforanstaltninger og problemet omkring budgetbegrnsningerne .
Jeg skal blot her gentage , at denne forsamling selv er en budgetmyndighed sammen med Rdet , og at Kommissionen afgjort nsker at styrke dette element , hvis der p nogen mde er en mulighed herfor .
Men de rede parlamentsmedlemmer er naturligvis bekendt med hele postyret omkring budgettet og hele den debat , der ogs har vret frt i Europa-Parlamentet .
<P>
Det andet punkt vedrrer forslaget om at inddrage det civile samfund .
rede parlamentsmedlemmer , der er tale om et omrde af traktaten , hvor det drejer sig om forholdet mellem Kommissionen , medlemsstaterne og - naturligvis - disse organisationer .
Desuden phviler det Kommissionen at srge for , at der i medlemsstaterne er en tilstrkkelig kontrol og ensartethed p dette omrde .
Denne opgave kan helt klart ikke udfres af de ikke-statslige organisationer , men disse organisationer kunne vre til stor nytte for medlemsstaternes regeringer , hvad angr en mere detaljeret kontrol i deres respektive lande - til stor nytte netop for medlemsstaternes regeringer og ikke for Kommissionen , som naturligvis lader kontrollen gennemfre af ikke-statslige organisationer .
Juridisk set forekommer det mig , at en lsning af denne art ville indebre en rkke vanskeligheder , men jeg behver nok ikke uddybe dette punkt yderligere over for et publikum af dygtige jurister .
<P>
Og nu en meget kort bemrkning til hr . Morris ; for som jeg nvnte allerede i starten - men det ville mske vre godt at gentage det - vil de enkelte medlemsstater fra og med den 1. januar 1997 i henhold til det reviderede direktivs artikel 18 i tilflde af gentagne overtrdelser af direktivets bestemmelser kunne tage en rkke initiativer , herunder midlertidigt fratage eller inddrage producentens eller transportselskabets tilladelse .
Jeg hber , at medlemsstaterne med alle parlamentsmedlemmernes hjlp vil sikre en streng hndhvelse af denne bestemmelse .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fire beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat ( anden del )
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden del af debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1257 / 96 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien ; -B4-1280 / 96 af Lenz m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om sttte til Den Internationale domstol for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien ; -B4-1286 / 96 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om Den Internationale Domstol for det tidligere Jugoslavien ; -B4-1303 / 96 af Cohn-Bendit m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien ; -B4-1313 / 96 af Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om den internationale ad hoc-domstol for det tidligere Jugoslavien ; -B4-1319 / 96 af Hoff m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien ; -B4-1324 / 96 af Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance om ad hoc-domstolenes arbejde .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , nu glder det om at glemme talemden  tiden lger alle sr  .
Det gr langt mere skade end gavn at anvende sdanne talemder om situationen i det tidligere Jugoslavien .
For at srene kan begynde at lges for de mange , der er blevet ramt af frygtelige lidelser p grund af folkemord og andre krigsforbrydelser , krves der en umiddelbar indsats .
<P>
Krigsforbryderdomstolen i Haag gr gavn .
Den beskftiger sig med grove krigsforbrydere .
Men for at den kan opfylde sit forml fuldt ud og dermed danne forbillede for en fremtidig permanent krigsforbryderdomstol , m den tilfres to ting .
For det frste har den brug for penge , sledes at den kan gennemfre de ndvendige forhr og undersgelser p gerningsstedet for forbrydelserne .
For det andet m den have adgang til dem , der mistnkes for at have det overordnede ansvar for krigsforbrydelserne .
<P>
Det er skammeligt , hr. formand , skammeligt for retfrdigheden og for det europiske retssamfund , at disse de primre mistnkte endnu ikke har kunnet pgribes og stilles for domstolen .
Parlamentet stiller i sin beslutning i dag krav om ndringer p disse to omrder .
Den Europiske Union og dens medlemsstater br give Krigsforbryderdomstolen i Haag de forndne ressourcer .
Serbien og Kroatien m bringes til at indfri deres lfter ; det er tydeligvis ndvendigt , at EU lgger strre pres p dem for at f dem til at indse , at det ogs er i deres egen interesse .
IFOR-styrkerne og deres efterflgere br have instruks - kald det blot ordre - om at pgribe dem , som Haag-domstolen har rejst tiltale imod .
<P>
Parlamentets krav , hr. formand , skyldes ikke hvntrst .
Vort ml er kun at lette helingsprocessen i det tidligere Jugoslavien .
Men for at det kan ske , m der trykkes hul p den betndte byld , som er opstet i sporene efter de krigsforbrydelser , der er beget .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand ! Den 30. og 31. oktober fandt der i Bruxelles en hring sted i Underudvalget om Menneskerettigheder om straffrihed - ndvendigheden af et internationalt svar - , et virkelig vanskeligt emne .
Antonio Cassese , prsidenten for Den Internationale Domstol for Krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien , forklarede i en redegrelse , som gjorde dybt indtryk , problematikken i forbindelse med denne domstol og dermed samtidig den hjst flsomme problematik i forbindelse med straffrihed for politiske forbrydelser .
Nu fres denne diskussion p alle kontinenter .
Prsident Cassese gjorde klart opmrksom p Den Internationale Domstols magt og afmagt , og om det lykkes for den at udfre sin opgave eller ej , afhnger , som han sagde , af , hvilken betydning lande tillgger princippet moral i udenrigspolitikken .
Folkemord , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ses ogs andre steder i verden , tnk blot p Rwanda , og de m ikke fortsat vre omfattet af straffrihed .
Straffrihed kan s blive en trussel mod lov og ret , isr i ustabile demokratier .
Den Internationale Domstol for det tidligere Jugoslavien tjener som eksempel for Den Internationale Domstols arbejde for Rwanda .
Nr vi vil finde en ny international retsorden mod denne vrste form for forbrydelse , m Domstolen i Haag kunne arbejde effektivt og netop blive dette eksempel .
<P>
Der findes ingen undskyldning for vore stater for at unddrage sig pligten til at gre det muligt for Domstolen at udfre et vellykket stykke arbejde , og der m heller ikke gives staterne i disse omrder mulighed for at unddrage sig deres pligt til at samarbejde .
Hvis vi , som vi her i Europa-Parlamentet gentagne gange har krvet , vil have en stende International Domstol for forbrydelser af denne art , og hvis vi tager vore egne krav om menneskerettigheder alvorligt , s m Den Europiske Union og dens medlemsstater ufortvet tage gennemfrelsen af Domstolens arbejde alvorligt og sttte den tilsvarende .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , her i Parlamentet har vi for mindre end en mned siden , sledes som fru Lenz ogs netop sagde , udfrligt lyttet til en rkke internationale myndigheder , som talte om flgerne af straffrihed for borgernes fungeren i et samfund , som lader forbrydelser beget mod menneskeheden vre ustraffet . Fra mit land var hr .
Kalanosh dengang specielt med henblik p dette mde kommet til Bruxelles .
Han vejede 38 kg , da det under den ungarske opstand i 1956 lykkedes ham at komme ud af fngslet og flygte til Nederlandene .
Nu fyrre r efter arbejder han dag og nat p alligevel at straffe forbrydelserne fra dengang .
Det viser , at den historiske hukommelse og underbevidsthed bliver ved med at krve retfrdighed , nr denne ikke sker fyldest .
<P>
Straffrihed forhindrer borgerne i at have tillid til staten .
Straffrihed forhindrer en varig fred .
Straffrihed forhindrer opbygningen af en demokratisk stat .
Med hensyn til arrestationen af krigsforbrydere i det tidligere Jugoslavien er det mig derfor en fuldstndig gde , hvorfor dette Parlaments og mange nationale parlamenters nske ikke efterkommes .
De europiske styrker inden for IFOR udgr strstedelen , eller er det mske sdan , at den manglende flles europiske udenrigspolitik alligevel i hemmelighed gemmer sig bag ved det , ligesom i Mellemsten .
<P>
Det er det rette tidspunkt til nu at fremstte et sdant beslutningsforslag .
For hvis vi ikke passer p , har vi inden lnge ikke nogen tiltalte og mangler ogs penge til en domstol for krigsforbrydelser .
Jeg sttter fuldstndigt dette beslutningsforslag , og jeg hber , at Parlamentet helhjertet accepterer det .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , det er min overbevisning , at forbrydelser ssom folkedrab , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ikke br forblive ustraffede ; i tilflde af ustraffethed er det utnkeligt , at der kan gennemfres en gte fredsproces .
Det er det , der sker i det tidligere Jugoslavien , og det er det domstolens prsident , Antonio Cassese , erklrede under hringen , og det er ogs det , vores tidligere kollega , fru Elisabeth Rehn , har haft lejlighed til at gre opmrksom p flere gange her i forsamlingen og i udvalgene ; jeg vil i vrigt nske fru Elisabeth Rehn held og lykke med hendes opgaver og bestrbelser i den retning .
Jeg hber , vi vil f lejlighed til at byde hende velkommen igen her i EuropaParlamentet , om ikke lngere som kollega , s som gst inden for rammerne af et frugtbart samarbejde .
<P>
Vi er ved flere lejligheder blevet informeret om situationen , og som bekendt forpligter FN ' s Sikkerhedsrds resolution 827 staterne til fuldt ud at samarbejde med domstolen , som p den anden side ikke rder over organer , der kan varetage hndhvelsen , og derfor er afhngig af staterne , for at den kan fungere .
Som bekendt er der ogs mange af de personer , der er tiltalt af domstolen , og for hvem der er udstedt arrestordre , som er p fri fod , uden at de stater , hvor disse personer opholder sig , rrer en finger .
<P>
Specielt hvad angr Republikken  Srpska  , ved vi , at medierne har kunnet kontakte allerede dmte kriminelle .
Som bekendt har Serbien ikke vedtaget den ndvendige gennemfrelseslovgivning med henblik p at muliggre et samarbejde med domstolen og har givet udtryk for , at det ikke agter at gre dette i fremtiden .
<P>
Som bekendt har de kroatiske myndigheder trods deres oprindelige aktive samarbejde undladt at bruge deres indflydelse i Fderationen Bosnien-Hercegovina til at f de tiltalte bosniske kroater arresteret .
<P>
Hr. formand , vi anmoder derfor om , at man p baggrund af alt dette hverken yder ny sttte til genopbygningsarbejdet eller garantier for medlemskab af internationale organisationer , s lnge disse stater ikke overholder bestemmelserne i FN ' s resolutioner .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , strafferetten tjener to forml .
For det frste skal den bruges til at straffe de skyldige , og for det andet skal den virke afskrkkende p andre , s de afholder sig fra kriminel aktivitet .
Den internationale domstol for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien opfylder ingen af disse mlstninger .
De skyldige gr ikke blot fri , men de har stadig indflydelse i denne region , og der er overhovedet ingen , der fler sig afskrkket .
<P>
Det har afgrende betydning for menneskers sikkerhed i fremtiden , at den internationale humanitre ret bliver overholdt , og at de , der overtrder disse retsregler , ved , at de vil blive straffet .
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at hvis krigsforbryderne i Bosnien havde vidst , at det var sandsynligt , at de ville blive afslret og straffet , ville man aldrig vre kommet s langt ud i barbariet , som vi har set det ske .
<P>
Krigsforbryderdomstolen efter den anden verdenskrig opfyldte ogs et andet forml .
Den kastede lys over alle rdslerne , og det gjorde det muligt at f bearbejdet begivenhederne , sledes at vi samfundsmssigt kunne komme videre .
Hvis domstolen i Haag ikke kan udvirke det samme , s vil det tidligere Jugoslavien og hele Balkan aldrig komme videre , og vi kommer aldrig til at opleve en sikker fred .
Den internationale domstol er i fare for at blive afskrevet som en narresut , man stikker til prcis det internationale samfund , som i sin svaghed blot s til , mens grusomhederne blev beget .
I mellemtiden giver vi grnt lys for barbariet i alle de andre hundrede urocentre , der er i hele verden i vore dage .
Krigsforbrydere vil fremover kunne trste sig med at tro p , at realpolitiske hensyn vil garantere deres sikkerhed i fremtiden .
<P>
Vi m have alle de skyldige i Bosnien - og jeg tnker her p alle de skyldige , ikke blot serberne - arresteret og stillet til regnskab , ikke blot af hensyn til de dde og dem , der har mistet alt , men ogs af hensyn til civilisationens fremtid .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , det er mig en srlig glde at tage ordet her i dag i nrvr af kommissr Emma Bonino , hvis positive indstilling til Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien , men ogs til den permanente domstol , er almindelig kendt .
<P>
Efter min mening er den beslutning , vi forhbentlig vil vedtage om lidt , en god beslutning .
Desvrre er det p en mde ting , vi allerede har krvet , og man kunne mske godt vre get et skridt videre og have stillet andre forslag , specielt rettet til prsidenten for Haag-Domstolen ; det glder navnlig et forslag , som jeg selv og min gruppe gr varmt ind for , nemlig at man anlagde en retssag in absentia .
<P>
For s lnge denne mulighed ikke er til stede , tror jeg , vi vil vre tvunget til at njes med fromme nsker - sledes som det har vret tilfldet flere gange - uden den ringeste mulighed for i realiteten at kunne f krigsforbryderne fra det tidligere Jugoslavien dmt .
Vi er godt klar over , at det strengt taget ikke er den bedste lsning , men man br ogs gre sig klart , at udeblivelsesproceduren ogs ville gre det muligt at genoptage retssagen , hvis man senere arresterer den sigtede eller den dmte .
Jeg mener derfor , EuropaParlamentet burde tage et initiativ i den retning , og det s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , da domstolen for krigsforbrydelser blev oprettet , forekom det mig , at den var ment som en skinforanstaltning for at undg , at man skulle trffe virkeligt effektive foranstaltninger for at gre noget ved afslutningen af krigen i det tidligere Jugoslavien .
Den optrden , som denne domstol for krigsforbrydelser har udvist , har imidlertid overbevist mig om , at det er et overordentlig nyttigt instrument for den internationale fred og hindringen af andre omfattende forbrydelser .
Den hengivenhed , som de mennesker , som arbejder der , udviser , er imponerende , og jeg tror , at de har brug for al vor sttte , ogs helt konkret den finansielle sttte fra Den Europiske Union . Det er , som hr .
Cassese har sagt til os , som om Rdet har skabt et Frankenstein-uhyre , som frit gr , hvad det vil for at gribe ind overalt , hvor det kan f fingrene imellem .
Men i mellemtiden forholder det sig sledes , at arrestationer p selve stedet udebliver , og kriminaliteten og straffriheden trnger ind i hele samfundet , navnlig i Republikken Srpska , men ogs i den kroatiske del .
Derfor er det overordentlig vigtigt , at vi indtrngende opfordrer til , at man virkelig gr i gang med at arrestatere forbryderne , for at disse ogs kan stilles for domstolen og for sledes at gre en ende p den ro , som stadig hersker hos medlemmerne og de tidligere medlemmer af Rdet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , det internationale samfund fastlgger en rkke principper for dernst at konstatere , at disse principper ikke gennemfres .
Det seneste eksempel er skuffelsen over , hvor drligt Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien fungerer .
Det er da ogs sledes , at hverken Kroatien , Bosnien eller den serbiske part bidrager til , at domstolen kan fungere tilfredsstillende .
<P>
Vanskeligheden ved at f de notoriske krigsforbrydere stillet for domstolen - hvilket bl.a. skyldes manglende vilje fra de politiske lederes side i de forskellige lejre - er et alvorligt anslag imod domstolens autoritet .
Men lad os ikke gre os undigt besvr .
Hvis vi virkelig nsker at bidrage til en styrkelse af folkeretten og til sikringen af overholdelsen af denne , hvis vi brndende nsker , at de uhyrlige forbrydelser , der er blevet beget under krigen i det tidligere Jugoslavien , ikke skal gentage sig og forblive ustraffet , br det internationale samfund og specielt Den Europiske Union gre hele deres indflydelse gldende i de konomiske og politiske relationer med de stater , der er vokset ud af ruinerne efter det tidligere Jugoslavien .
<P>
Den pris , Europa vil acceptere at betale for overholdelsen af folkeretten , vil i dette tilflde komme til udtryk i det pres , Europa vil lgge p de berrte parter , som brer ansvaret for de mange hindringer , der er lagt i vejen for domstolens arbejde .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Europa-Parlamentet er , sagt med al respekt , drligt egnet til at sl p stortromme med hensyn til det tidligere Jugoslavien .
I den store bunke papir , som vi har produceret med hensyn dertil , er der i mellemtiden temmelig lidt , som har levet op til realiteterne .
Den Europiske Unions effektive og jeblikkelige anerkendelse i sin tid , for mange r siden , af det vanvittige i den fortsatte eksistens af den skaldte multikulturelle enhedsstat Jugoslavien kunne mske have forhindret mange blodsudgydelser og menneskelige lidelser , men det var Parlamentet ikke i stand til .
<P>
For det andet m vi jo ogs turde stte et par sprgsmlstegn ved selve begrebet international domstol for krigsforbrydere .
Jeg vil ikke g helt tilbage til den frste internationale domstol for krigsforbrydere i Nrnberg , hvor afskyelige krigsforbrydere - jeg tnker her i srdeleshed p morderne af bl.a. ti tusinde polske officerer i Katin - skulle dmme andre afskyelige krigsforbrydere .
Men hvilken menneskelig og endog juridisk vrdi har verdens samvittigheds internationale domstol for krigsforbrydere stadig i dag , hvis denne verdens samvittighed begrnses til det tidligere Jugoslavien .
Hvorfor ikke nogen international domstol for krigsforbrydere med hensyn til folkemordet i Tibet ?
Eller med hensyn til den grusomme anvendelse af den islamiske barbariske lov i lande som Saudi-Arabien eller de rde khmerers forbrydelser ?
For vrigt er det i mit eget land , Belgien , indtil nu endnu ikke lykkedes ved hjlp af en amnestilov at afslutte sagen om splittelsen fra den anden verdenskrig .
Indtil i dag , 51 r efter afslutningen af denne krig , m hadet derfra benbart fortstte med at eksistere i mit land .
Det gr i hvert fald mit lands parlamentsmedlemmer srdeles drligt egnede til p nogen mde at give lrestreger i det tidligere Jugoslavien med eller uden domstol for krigsforbrydere .
<P>
Jeg vil sledes klogeligt hverken stemme for eller imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dette er et sprgsml , der har optaget mig meget , og som jeg har arbejdet med , inden jeg blev kommissr .
Jeg deler derfor i hjeste grad den frustration , de rede parlamentsmedlemmer fler med hensyn til ad hocdomstolen for det tidligere Jugoslavien , ligesom det er tilfldet med ad hoc-domstolen for Rwanda .
<P>
Man br imidlertid ogs p trods af alle vanskelighederne se p de positive aspekter , idet der efter min mening helt klart er skabt en dynamik , som ikke br undervurderes .
Frem for alt tror jeg , at befolkningen og efterhnden ogs institutionerne gr sig klart , at man ikke lngere kan acceptere , at de skyldige ikke straffes .
Jeg tror ligeledes , at iden om et permanent retssystem er begyndt at vkke genklang , og jeg hber ogs , at FN ' s generalforsamling inden lnge gr med til , at der i 1998 afholdes en konference vedrrende oprettelsen af en permanent domstol .
Ikke desto mindre deler jeg de rede parlamentsmedlemmers frustration over den langsomhed , hvormed arbejdet skrider frem , og over de politiske hindringer , der hmmer ad hoc-domstolens arbejde , bl.a. det at de mistnkte endnu ikke er blevet arresteret ; jeg skal erindre om , at en rkke hindringer - ogs af finansiel art - lige fra begyndelsen har vanskeliggjort domstolens arbejde .
Kommissionen har siden 1994 bidraget med 3 mio ECU til ad hocdomstolen for det tidligere Jugoslavien , og Europa-Parlamentet har p 1997-budgettet opfrt en srlig budgetpost p yderligere 3 mio ECU til dette forml .
Jeg tror , mange medlemsstater har bidraget i samme grad p det bilaterale plan .
<P>
Hovedproblemet er , at der er en indbygget fejl og begrnsede midler , fordi det ved oprettelsen af ad hocdomstolen ved Sikkerhedsrdets mellemkomst i henhold til FN-pagtens kapitel VII blev bestemt , at domstolen skal finansieres over en srlig fond .
Alle har stemt for oprettelsen af domstolen , men problemet er , at den srlige fond ikke finansieres via FN ' s almindelige budget , men s at sige med mellemrum skal tilfres midler gennem srbidrag fra de enkelte stater .
Det har da ogs vist sig , at den finansielle vilje ikke helt svarede til den politiske , hvilket har vanskeliggjort domstolens arbejde lige fra starten af .
Under alle omstndigheder vil Kommissionen fortsat sttte ad hoc-domstolen for det tidligere Jugoslavien , ligesom den vil sttte ad hoc-domstolen for Rwanda og - forhbentligt - den permanente domstol inden alt for lnge .
Ligesom de rede parlamentsmedlemmer er jeg overbevist om , at der ikke bliver fred , medmindre retfrdigheden sker fyldest , og at dette er de instrumenter , der skal til for at fremme forsoningsprocessen .
En permanent domstol ville sikkert ogs have en afskrkkende virkning , hvilket helt klart ikke er tilfldet med ad hoc-domstolene .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1264 / 96 af Dury m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om sammenbruddet i fiskeriforhandlingerne mellem EU og Senegal ; -B4-1279 / 96 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om sammenbruddet i forhandlingerne om fornyelse af fiskeriaftalen mellem EU og Senegal ; -B4-1283 / 96 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om sammenbruddet i fiskeriforhandlingerne mellem EU og Senegal ; -B4-1290 / 96 af Langenhagen m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om sammenbruddet af fiskeriforhandlingerne med Senegal ; -B4-1291 / 96 af Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om fiskeriaftalen EF-Senegal ; -B4-1300 / 96 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om sammenbruddet af forhandlingerne om en fiskeriaftale med Senegal .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Pry">
Hr. formand , sammenbruddet i forhandlingerne mellem Den Europiske Union og Senegal under denne fjerde forhandlingsrunde skyldes efter min mening i lige s hj grad omstndighederne som selve indholdet af forhandlingerne .
I Senegal skal der afholdes valg den 28. november , og for Den Europiske Unions vedkommende er man i fuld gang med budgetforhandlingerne .
Jeg er derfor optimist med hensyn til en genoptagelse af forhandlingerne om et par mneder , mske allerede om nogle f uger .
<P>
De to parters interesser er knyttet til hinanden .
Den Europiske Union er aftager af fiskeriprodukter fra Senegal , medens den senegalesiske fiskeforarbejdningsindustri , og jeg tnker specielt p forarbejdningen af tun , er afhngig af EU-fartjernes landinger , og jeg tnker ogs her p de flere hundrede tusinder af job - fortrinsvis besat af senegalesiske kvinder - som ville g tabt , hvis aftalerne blev stillet i bero .
<P>
En af vanskelighederne ved disse forhandlinger m som bekendt tilskrives de gnidninger , der opstr , nr smfiskeriet og det industrielle fiskeri skal leve side om side .
Episoderne var godt nok langt talrigere i 1980 ' erne , men de lokale smfiskeres organisationer har skruet bissen p og tvinger os til at tage fuldt hensyn til deres krav under fiskeriforhandlingerne .
<P>
Jeg skal minde om , at udviklingen af smfiskeriet i Senegal trods alt skyldes motoriseringen af fiskerfartjerne og det forhold , at disse medbringer kleanlg , hvilket tillader fartjerne at sejle lngere ud fra kysten .
Som flge heraf opstr der oftere gnidninger mellem smfiskerfartjerne og industrifiskerbdene .
Jeg skal i vrigt tilfje , at der ikke kun er tale om EU-industrifiskerfartjer , men ogs om fartjer fra tredjelande tilhrende blandede selskaber og om senegalesiske industrifiskerfartjer .
<P>
Imidlertid , fru kommissr , er det mit eget og min gruppes nske , at der i aftalen tages hensyn ikke kun til ressourcerne , men ogs til smfiskeriets interesser .
Og selv om der ikke eksisterer nogen juridisk forpligtelse , er det vores nske , dels at den senegalesiske regering kan anvende en del af den finansielle godtgrelse til projekter til modernisering af smfiskeriet , og dels at EUF bliver bedre udnyttet gennem Lom-konventionen og regionale og nationale vejledende programmer med henblik p at fremme AVSlandenes eget fiskeri .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Unionens udenlandske fiskeripolitiks fiasko er igen bevist .
Unionen bruger med urette sine internationale kontakter til at lse sine interne fiskeriproblemer .
Det kan naturligvis ikke fortstte sdan .
Hvad der heller ikke kan fortstte , er , at vi tmmer fremmede farvande for fisk , navnlig udviklingslandenes fisk , selv om der nppe er nogen ordentlig finansiel kompensation herfor , den er endda beskeden .
<P>
Jeg hber , at vi nu endelig har taget ved lre af det gennem de fastkrte forhandlinger med Senegal , uanset hvilke grunde fru Pery , for vrigt med rette , anfrer hertil .
Dette land er en vigtig fiskerination med en blomstrende lokal fiskerikultur iflge traditionelle metoder .
Mere end 110.000 mennesker er direkte knyttet til fiskeriet .
Vore moderne bde tmmer i et gigantisk tempo deres farvande for fisk og tvinger de mindre lokale bde stadig lngere vk fra kysten for at finde fde .
Det m bringes til ophr .
For det frste m vi lse vore problemer internt og holde op med at eksportere dem til disse lande .
Dernst m vi ved indgelsen af disse aftaler have mere je for den lokale befolknings behov .
Tnk p joint ventures og bedre undervisning og uddannelse af de lokale fiskere .
<P>
Endelig m vi holde bedre je med miljet og fiskebestandens interesser , ellers gr bde det europiske og det lokale , i dette tilflde senegalesiske fiskeri tabt .
Det m vi ikke have p vor samvittighed .
Bredygtig fiskefangst er pkrvet .
Ud fra disse principper m forhandlingerne hurtigst muligt genoptages , og jeg deler fru Perys optimisme , nemlig at alle om en rkke mneder igen vil komme til sig selv og begynde at tale .
Vi m tage tid , ikke til smukke ord , men til handlinger .
Det er interessant , at det i Senegal kunne komme s vidt , at navnlig de lokale , traditionelle fiskere har gjort regeringen opmrksom p , at regeringen navnlig tidligere indgik en forkert fiskeriaftale med Unionen , som ikke var beregnet p det lokale fiskeri , men p finansielle faciliteter til selve regeringen ledet af hr . Diouf , som dermed vandt almindeligvis utilfredse vlgere for sig .
Jeg er glad for , at situationen nu er sdan , at samme regering i hvert fald forsger p normal vis ogs at inddrage de lokale fiskere i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , forhandlinger om en international fiskeriaftale m ndvendigvis tage hensyn til fllesskabsfldernes eftersprgsel efter fiskerimuligheder og til den erfaring , der er indvundet med tidligere aftaler .
<P>
For s vidt angr aftalerne med Senegal , indebar aftalen for perioden 1994-1996 store indskrnkninger i fiskerimulighederne i forhold til den foregende aftale svel p grund af pression fra den senegalesiske smfiskerflde som p grund af ringe udnyttelse af visse fiskerimuligheder under den foregende aftale . Af Kommissionens detaljerede oplysninger om gennemfrelsen af denne aftale fremgr det , at der har vret tale om en god udnyttelse af mulighederne , for s vidt angr tunfiskeflden , frysetrawlfartjerne , som fisker skaldyr p dybt vand og trawlfartjer , som fisker bundfisk .
Det vil sige , at der har vret en hj grad af udnyttelse for de arter , der er af fllesskabsinteresse , og som p ingen mde kolliderer med den senegalesiske kystfldes interesser . Derfor kan jeg ikke forst , at s mange kolleger ytrer bekymring for , at fllesskabsflden skader det senegalesiske smfiskeri , nr Den Europiske Union netop har udnyttet fiskerimuligheder , som ikke er i konflikt med det senegalesiske smfiskeri .
<P>
Jeg forstr derimod , at den senegalesiske lobby er effektiv , men den aftale , der nu skal indgs , skal ses p baggrund af , at Kommissionen allerede i forbindelse med forhandlingerne om den foregende aftale tog hensyn til den ikke-industrielle kystfldes problemer , og at Kommissionen systematisk - i aftale efter aftale - har accepteret indskrnkninger af fiskerimulighederne , og desuden omfatter aftalerne krav om kontrol , kendskab til bestandene og erhvervsuddannelse for de senegalesiske smnd .
<P>
I de forelagte forslag til beslutning lader man hnt om betydningen af at sikre , at fllesskabsflden kan fortstte sin aktivitet , som er af vital betydning for konservesindustrien og for beskftigelsen , bde om bord p bdene og p land , og ogs for samspillet mellem erhvervssektorerne , som forudstter en afbalanceret aftale .
<P>
En fiskeriaftale kan ikke erstatte en udviklingssamarbejdspolitik , lige s lidt som en fiskeriaftale kan undlade at tage hensyn til ndvendigheden af at bidrage til at bevare fllesskabsfldens aktivitet . Fiskeriaftaler kan komplementere udviklingspolitikken , men man kan aldrig drive udviklingspolitik alene p grundlag af fiskeriaftaler .
<P>
Den Europiske Union har mere egnede instrumenter til en sdan udviklingssamarbejdspolitik .
Til kommissren vil jeg sige , at der er mange af de udtalelser , der fremsttes i de foreliggende forslag til beslutning , som jeg ikke kan skrive under p , navnlig ikke nr det anfres , at Kommissionen ikke har informeret tilstrkkeligt . Kommissionen har givet mange og gode informationer .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , dette beslutningsforslag tilslutter jeg mig helhjertet .
Jeg er personligt overordentligt tilfreds og meget glad for , at Senegals regering nu for frste gang siger : hertil og ikke lngere .
For frste gang tydeliggr , at der for dette lands fremtid og for alle mennesker der , 269.000 , som direkte eller indirekte er afhngige af fiskeri , nu m opns aftaler , som viser sig at fungere i fremtiden , og som ikke er bestikkelse af en lille gruppe .
<P>
Nr min kollega her siger : Fiskeriaftaler kan ikke trde i stedet for udviklingssamarbejde , s har han naturligvis ret .
Hvad der er vanskeligere at forklare , er , at fiskeriaftalerne somme tider slet ikke harmonerer med udviklingssamarbejdet .
For hvordan kan man forklare , at man berver de sm fiskere der deres daglige brd , at man med den ene hnd frakender alle de mennesker , som dr arbejder i den industri , som er baseret p fisk , en fremtid , mens man s med den anden hnd forsger at gre det godt igen .
<P>
Den senegalesiske regering og alle de andre regeringer kan ogs bebrejdes .
Vi m nu passe p , at pengene investeres i mennesker , at pengene investeres i dem , som har hrdest brug for det , at pengene investeres i modernisering af de afrikanske fiskerflder .
Det er ting , som er lige s ndvendige .
<P>
Men jeg syntes , at det var meget uretfrdigt , at vi forsgte at eksportere vort problem , vort overfiskeriproblem , til syden .
Det kan ikke vre sledes .
Hvor vi har mttet plgge os begrnsninger , skal disse begrnsninger ogs glde for en rkke afrikanske lande .
Vi kan ikke eksportere vore problemer til lande , som naturligvis har det langt vanskeligere end vi . Som ogs har det meget vanskeligere end fiskerne og fiskeriet i Frankrig eller i Spanien eller i Portugal .
At der m foretages en klog vurdering , og det er meget vanskeligt , en for kommissren klog vurdering , det er tydeligt for os alle sammen .
<P>
I det beslutningsforslag , som vi har udarbejdet , forekommer det mig , at der er tale om en sdan vurdering .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , de blandt os , som f.eks. fru Pry , der har et indgende kendskab til det lokale fiskeri og fiskemarked i Senegal har i den seneste tid kunnet konstatere en foruroligende udvikling .
<P>
For det frste tager de lokale fiskere lngere ud p havet for at udvide deres aktivitet ; for det andet - og netop af den grund - udgr de pelagiske arter i forhold til standfiskene en stigende andel af fiskerivarerne , og for det tredje gr de lokale markeder glip af en stadig strre andel af de lokale fiskerivarer , som straks pakkes og sendes til de europiske markeder .
<P>
Senegal reagerer over for denne udvikling og krver , at Den Europiske Unions kvoter nedskres , og at den finansielle godtgrelse ges , hvilket vi studser over .
Men er der grund til det ?
Hvorledes kan man forsvare , at vi det ene jeblik gr varmt ind for at sttte udviklingssamarbejdet for i det nste jeblik at g varmt ind for at sttte egne handelsinteresser ?
<P>
Hvad Senegal krver , nemlig at man beskytter de samlede fiskeressourcer , at man sikrer den biologiske mangfoldighed , og at der ydes landet en finansiel godtgrelse , som gr det muligt at finansiere lokale udviklingsaktiviteter , er netop det , vi prdiker , og jeg kan i den forbindelse bl.a. henvise til erklringerne fra EU-medlemmerne af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Mit eget og min gruppes nske er sledes , at vi anmoder Kommissionen om at genoptage fiskeriforhandlingerne , hvor uenigheden alt i alt er forholdsvis begrnset , at genoptage forhandlingerne p en mde , der p samme tid brer vidne om Den Europiske Unions delmod og om vores vilje til at skabe sammenhng mellem det , vi gr , og det vi siger p udviklingssamarbejdsomrdet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg er Fiskeriudvalgets ordfrer for aftaler med tredjelande , s jeg er yderst interesseret i netop dette forslag til beslutning , og jeg slutter op om alt det , som medlemmer af PSE-Gruppen , ELDR-Gruppen , GUE / NGL-Gruppen , Gruppen De Grnne og ARE-Gruppen har sagt til sttte for forslaget .
Jeg vil ogs gerne gre formanden for Fiskeriudvalget opmrksom p , at det er i hans eget forslag til beslutning , der er klager over Kommissionen , og ikke i vort forslag .
S han br mske stemme for vort forslag .
<P>
Det drejer sig om et meget vigtigt beslutningsforslag ikke blot for Senegal , men ogs for andre , idet det udgr en milepl .
Vi har i forbindelse med dette forslag taget hensyn til alle de punkter , der har betydning for fremtiden .
Om de tidligere aftaler sagde kommissren selv i Rom her i r :  Jeg deler den holdning , at den frste generation af aftaler simpelthen udslettede fiskene , sledes som det er sket i Senegal  .
Det er jo helt klart det , der er sket .
Det br ikke ske , og vi m huske p , at det netop er i denne uge , at topmdet p verdensplan om fdevaresituationen finder sted i Rom .
Vi er ndt til at gre noget ved denne overfrsel af basale fdevareressourcer .
Vi ved , i hvor hj grad visse samfund i Den Europiske Union er afhngige af fiskeriet .
Hvor meget strre betydning har det s ikke for de lande , der - som det er blevet sagt - har en s langt lavere levestandard .
Vi m p en eller anden mde have sat en stopper for denne overfrsel af vrdifuldt protein .
Vi m i sidste ende erkende , at vi selv m lse vore fiskeriproblemer , og ikke blot eksportere dem .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , denne debat er mske en god lejlighed til kaste lys over en rkke punkter , for jeg har indtrykket af , at man i begge lejre glemmer en rkke faktiske forhold , selv om jeg m erkende , at det undertiden kan vre vanskeligt at etablere et afbalanceret forhold mellem to partnere .
Jeg er ogs klar over , at der sandsynligvis drives lobbyvirksomhed inden for visse konomiske sektorer i Senegal .
<P>
Jeg vil specielt tage det op , som hr . Bertens og fru d ' Ancona kom ind p .
Det , disse nvnte , vedrrer ikke den aftale , vi er i frd med at forhandle , og som alene er strandet af finansielle rsager , som jeg vil vende tilbage til senere .
Iflge aftalen skulle EU-fiskerflden kunne fiske 10.000 BRT fisk fanget ved hjsfiskeri ved dybder p 400 til 600 m , hvilket er uden for de senegalesiske kystfiskerbdes rkkevidde .
Jeg gr ud fra , de rede parlamentsmedlemmer er enige .
Disse fangster p i alt 10.000 BRT gennemfres i konkurrence med japanske og koreanske fiskerflder .
Der er alts p ingen mde tale om en konkurrence i forhold til det lokale senegalesiske kystfiskeri .
<P>
Det er ndvendigt at gre sig klart , at vi er i frd med at forhandle en aftale , der adskiller sig fra den frste  Senegal-aftale  , der netop omhandler kystfiskeriproblemet .
Vi har accepteret at holde os p en afstand af mindst 12 smil fra kysten undtagen for visse sm bdes vedkommende ; der er alene tale om en otte til ti EU-fartjer , som vil have tilladelse til at fiske inden for 12-smilegrnsen , ganske enkelt fordi de ikke har den ndvendige rkkevidde til at fiske lngere ude og lande fangsten .
Det er ndvendigt at kaste lys over disse punkter , ellers krer diskussionen i ring , og der bliver gjort synspunkter gldende , jeg ikke helt forstr .
<P>
Hovedmngden af de arter , der er omfattet af aftalen , og som er - jeg gentager - kulmule og dybhavsrejer , fiskes ved en dybde p 600 m ; men senegaleserne har for jeblikket hverken midlerne eller den ndvendige teknik til at fiske disse arter .
Det er japanerne og koreanerne , der fisker dem .
Fremst eventuelt andre argumenter , men kom ikke og pst , at vi udkonkurrerer det lokale , senegalesiske kystfiskeri .
Det er ikke rigtigt , det er ikke lngere rigtigt .
<P>
For det andet - og her er det specielt Dem , fru d ' Ancona , jeg henvender mig til ; De siger :  Senegal har endelig taget sig sammen til at sige  stop  ...
 og s beder De mig gribe ind over for de senegalesiske myndigheder , for at den finansielle godtgrelse anvendes specielt til udviklingsaktiviteter eller til kystfiskeriet .
<P>
I henhold til fiskeriaftalerne er det op til den enkelte stat - i dette tilflde den senegalesiske stat - at afgre , hvad den vil anvende fllesskabsmidlerne til .
Alt dette forekommer mig lidt besynderligt .
I den foreliggende aftale er der flere afsnit om fiskeriaspektet .
Hvad uddannelse angr , mener jeg at have fremlagt alle oplysninger .
Men det er en aftale , der ogs forhandles med den senegalesiske regering .
<P>
Hvis den senegalesiske regering har nogle budgetmssige prioriteringer , der betyder , at den m anvende de friske midler , der kommer fra Den Europiske Union , til andre sektorer , finder jeg det lidt besynderligt , at vi skulle ptvinge regeringen andre konomiske prioriteringer .
Dette punkt kunne drftes inden for rammerne af dialogen , men rlig talt br vi ogs respektere de konomiske valg , det tilkommer den senegalesiske regering at trffe og ikke os .
<P>
Et sidste punkt inden jeg slutter .
Forhandlingerne er blevet afbrudt p grund af uenighed omkring konomiske sprgsml .
Den nye aftale indeholder bestemmelser om en ikke-fangst-reduktion p 23 % i forhold til den tidligere aftale .
Endvidere er den finansielle godtgrelse blevet forhjet med 22 % .
Jeg har foreslet et belb p op til 11 , 5 mio ; det er ikke muligt at strkke sig lngere .
Det er ikke fordi , vi ikke har pengene , men det er ogs fordi , der er tale om handelsaftaler .
Den enkelte fiskeart fr sledes tildelt en handelsvrdi .
Man vil kunne forst , at jeg ikke kan betale den samme pris for sortmule som for blksprutter !
Et er at fange blksprutter , som har en vis handelsvrdi p det europiske marked ; noget andet er at fange kulmule , som nsten ingen vil kbe .
<P>
Lad os nu se fornuftigt p tingene .
Det er rigtigt , at der tidligere blev opfrt store belb p  Senegalbudgetposten  , som havde mere at gre med politiske relationer end med fangster og ressourcer .
Dette var i og for sig udmrket .
Men ndvendigheden af et mindsteml af konsekvens i forhold til andre aftaler og andre fiskearter tvinger os nu , hr . Hory , rede parlamentsmedlemmer , til at holde os strengt til det handelsmssige aspekt ; ellers ville det skabe en dominoeffekt over for de andre aftaler , vi skal forny i 1997 .
Jeg tr ikke tnke p , hvilket enormt budget , der skal til , hvis vi ikke af politiske rsager udviser et mindsteml af fornuft ; jeg tr ikke tnke p den dominoeffekt , det ville fremkalde i forhold til de andre aftaler , som vi under alle omstndigheder skal genforhandle i 1997 .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , De kan vre overbevist om , at Kommissionen og specielt kommissren p dette vanskelige omrde ikke har nogen bagtanker med hensyn til en Nord / Syd-udnyttelse .
Hele min erfaring og min viden siger mig , at det inden for fiskerisektoren ligesom inden for andre sektorer er muligt at indg aftaler , der er rimelige og gavnlige for begge parter .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg er kommissren meget taknemlig for hendes klare svar .
Jeg vil blot sige n ting , for vi kan ikke diskutere her .
Det er nu engang en sdan eftermiddags idiotiske form .
Men det forholder sig dog sledes , at man mske engang kunne tnke over , sledes som ogs de ikkestatslige organisationer tnker over det , og sledes som ogs den nederlandske regering tnker over det , om der alligevel ikke i disse aftaler kunne foretages en remrkning af mden , hvorp pengene anvendes .
Blot sammen tnke over det .
Endvidere takker jeg Dem mange gange for Deres gode svar .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Bonino">
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne forsikre om , at jeg politisk set forstr de rede parlamentsmedlemmer .
Men vi br tage hensyn til budgetkontrollen , som faststter en rkke prcise regler .
<P>
Jeg gr alt , hvad jeg kan for at undg , at der opstr modstrid mellem fiskeri- og udviklingsaftalerne .
Men under alle omstndigheder er det eneste , jeg rent faktisk i jeblikket kan gre med hensyn til de to aftaletyper , der er indbyrdes forskellige , hvad den juridiske status angr , at forsvare aftaler , der ikke modarbejder udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder :
<P>
Nigeria
<P>
B4-1256 / 96 af Fassa og Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Nigeria ; -B4-1282 / 96 af Moorhouse m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Nigeria ; -B4-1302 / 96 af Mller m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Nigeria ; -B4-1312 / 96 af Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Nigeria ; -B4-1323 / 96 af Castagnde for Gruppen Europisk Radikal Alliance om menneskerettighedskrnkelserne i Nigeria.Kina
<P>
B4-1258 / 96 af Larive m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om tilbageholdelsen af Wang Dan og menneskerettighedssituationen i Kina ; -B4-1268 / 96 af Moorhouse for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den kinesiske samvittighedsfange Wang Dans situation ; -B4-1301 / 96 af Aglietta m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om dommen over Wang Dan og menneskerettighedssituationen i Kina ; -B4-1311 / 96 af Pailler m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om dommen over den kinesiske systemkritiker Wang Dan ; -B4-1321 / 96 af Colajanni og Malone for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om dommen over Wang Dan i Kina ; -B4-1326 / 96 af Dupuis m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om dommen over Wang Dan.Georgien
<P>
B4-1269 / 96 af von Habsburg m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om anmodningerne om henholdsvis ddsdomme og svre straffe for georgiske parlamentarikere og demokratiske personligheder ; -B4-1278 / 96 af Trakatellis m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om bekendtgrelsen af valget i Abkasien ; -B4-1320 / 96 af Jns m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Abkasien ; -B4-1327 / 96 af Schroedter for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Georgien med henblik p valget i Abkasien ; El Salvador
<P>
B4-1294 / 96 af Gonzlez lvarez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om drabene i El Salvador.Armenien
<P>
B4-1255 / 96 af La Malfa for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om de seneste valg i Armenien .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">

Hr. formand , kre kolleger , Nigeria : For et r siden blev miljaktivist Ken SaroWiwa myrdet af Abachas regime , og et r efter er Abacha stadig ved magten , hans regime har stadig magten , flere mord er i mellemtiden beget , og der er stadig mennesker , der sidder og venter p at blive myrdet af dette regime .
Unionen m fortstte med at stte det militre regime under pres , og med henblik herp m Rdet den 25. november i r trffe en beslutning om at forlnge de sanktioner , som dengang blev ivrksat , ellers udlber de den 4. december , og s er alt igen tilbage ved begyndelsen , den katastrofale begyndelse til dette regime .
Desuden m vi p ny se p effektiviteten af sanktionerne , og i jeblikket viser det sig jo , at der er noget galt med dem .
<P>
Jeg opfordrer endvidere Rdet til at overveje nye sanktioner som f.eks. et fuldstndigt forbud mod vbeneksport til Nigeria .
Det er stadig ndvendigt at udve pres for at gre en ende p den voldelige undertrykkelse af Nigerias befolkning , og vi m gre alt for i dette store afrikanske land igen at give de demokratiske krfter mulighed for at arbejde p en genopbygning af landet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , s vidt jeg forstr , skal de sanktioner , som Rdet for almindelige anliggender skal forny den 4. december , blot vedtages i henhold til den skriftlige procedure .
Men denne handling , som vakte s stor fordmmelse - jeg taler her om drabet p Ken Saro-Wiwa og otte andre ogonier - br da drftes ordentligt i Ministerrdet .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til at give Europa-Parlamentet en redegrelse for situationen i Nigeria gennem det sidste r og udsigterne for demokratiet - og det kan jo vre , at vi fr en udtalelse fra fru Bonino om lidt .
Ideelt skulle der foreligge en sdan redegrelse til mdet den 4. december i Rdet for almindelige anliggender .
<P>
Lad os se sanktionerne som et dynamisk redskab .
Det er den mde , de br bruges p .
Det ser ud til , at de har en ret ringe indvirkning p situationen , nr man ser p den vbenembargo , som blev gennemfrt .
Hvor vellykket har denne embargo vret ?
Ville det ikke vre bedre , hvis vi som nvnt i beslutningsforslaget i et vist omfang gav en del af vbenembargoen tilbagevirkende kraft ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Et r efter Ken Saro-Wiwa og hans kampfllers dd , et r efter sanktioner , som ingen virkning havde , et r , hvor Shell uanfgtet har fortsat at udbytte olieforekomsterne i Nigeria , et r efter hblse appeller til et korrupt militrdiktatur , som ikke er villig til at gre nogen indrmmelser , m det vre tilladt at sprge : Hvad har vi gjort forkert ?
Hvorfor har vi ikke opnet noget endnu ?
<P>
Mit svar herp er klart .
Vi har undladt at gre lige det , der ville have ramt militrstyret mest : Vi undlod nemlig at udstede en olieembargo .
Olie - det er kilden til korruption , kilden til delggelse af det naturlige livsgrundlag for Ogonifolket og andre folkeslag i Nigeria , kilden til Shells hensynslse udbytning .
Dette svar er ikke blot min personlige overbevisning , men det svarer til det , som reprsentanter for oppositionen i Nigeria gentagne gange har forlangt af os .
Jeg havde i mandags lejlighed til at tale med en reprsentant for oppositionen .
Jeg spurgte ham endnu en gang udtrykkeligt : Skal Den Europiske Union proklamere en olieembargo ?
Og han sagde : Ja , det er det eneste , der ville ramme militrstyret .
For at redde menneskeliv - de 19 aktivister fra Ogoniland - opfordrer jeg derfor Rdet til ikke p ny at lade et r g .
Tag nu de ndvendige skridt og vedtag olieembargoen !
Det er beskmmende , hvordan de enkelte medlemslande under henvisning til konsensusprincippet i Rdet kommer med undskyldninger og forsvarer sig med , at Rdet hidtil ikke har kunnet trffe nogen gyldig beslutning !
<P>
Fru Bonino , jeg vil gerne stille flgende sprgsml til Kommissionen : Hvad stiller vi egentlig op med de 220 mio ecu , som er indefrosne .
I stedet for fremover p en eller anden mde at stille dem til rdighed for militrjuntaen , hvilket vi ikke kan gre , ville det mske vre passende at overveje , hvordan disse penge allerede nu kan omdirigeres til at sttte oppositionen , de demokratiske krfter i Nigeria .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at fortlle kommissr Bonino , hvor stor pris vi stter p den mde , hvorp hun her for ganske nylig tog til orde i forbindelse med den tragedie , der udspiller sig i Zaire .
Jeg hber , at vi fr en indsats af samme art i Nigerias tilflde .
Ligesom hun talte som Europas samvittighed - hvilket vi satte stor pris p - m Europa-Parlamentet tale som Europas samvittighed om den skndsel , det er , at det internationale samfund blot tolererer Abacha- regimet .
Jeg er ganske overbevist om , at regimet ville vre faldet nu , hvis det ikke havde vret for denne tolerance .
<P>
Det er ikke blot nigerianerne , som er ret magteslse og undrer sig over , hvorfor vi ikke gr en indsats .
Det er ogs vore egne borgere , der sprger : Er det olieselskaberne , der bestemmer ?
Er det vbenfabrikanterne , der bestemmer ?
Hvem er det , der lgger pres p verdens regeringer , for at dette blodbesudlede regime , som ikke har nogen demokratisk legitimitet , ikke skal blive fldet ?
<P>
Hr . Moorhouse har efter min mening ganske ret i , at Rdet har en enestende chance for at tage denne udfordring op p sit nste mde og dermed sikre , at Europa kan st for noget demokratisk og frihedselskende her i verden .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , jeg tror , vi risikerer at give befolkningen det indtryk , at vi taler med dobbelt tunge , og mske endog , at vi udviser en hyklerisk holdning til problemerne rundt om i verden .
I gr oplevede vi den skndige situation , at vi efter s mange smukke ord var ude af stand til at ofre 10 minutter mere til at drfte problemet i landene omkring de store ser , og vi gav hverken kommissr Bonino eller den ansvarlige kommissr lejlighed til at svare p medlemmernes udtryk for bekymringer .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi giver borgerne det indtryk , at vi anvender to mlestokke i vore internationale forbindelser .
Vi er altid rede til at ivrkstte sanktioner mod sm lande , men nr det drejer sig om et stort land , hvor vi alle ved , at kun en embargo mod dets oliehandel vil kunne lse problemet , vover vi ikke at gre det .
Det er et eklatant eksempel p , at Fllesskabet anvender to mlestokke og frer dobbelt tale .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hvad der har fundet sted i Nigeria , er overordentlig alvorligt .
Jeg sttter derfor fuldt ud dette beslutningsforslag , som krver alvorlige foranstaltninger , ogs flere foranstaltninger , end der hidtil er truffet .
Foranstaltninger ssom en vbenboykot er naturligvis udmrkede , men de hjlper ikke rigtigt .
Foranstaltninger ssom tilbageholdelse af militrregeringens tilgodehavender er ogs udmrkede .
De hjlper ikke rigtigt . Det eneste , som virkelig hjlper , og det sagde ogs prsident Mandela for nogen tid siden , er en olieboykot af Nigeria .
Noget sdant m naturligvis ske sammen med et stort antal lande , f.eks. landene i Afrika , men det er da efter min mening det eneste middel , som vil hjlpe med at f Nigeria tilbage til et demokrati .
<P>
Jeg sttter p min gruppes vegne fuldt ud det beslutningsforslag , som foreligger .
Jeg har t lille punkt .
Der str i beslutningsforslaget , at det multinationale selskab Shell stadig er i Nigeria .
Det er ikke rigtigt .
Shell har , s vidt jeg ved , trukket sig tilbage .
Shell har offentligt i fjernsynet og i medierne meddelt , at det var forkert , at de var i Nigeria .
Hr. formand , s synes jeg ogs , at nr et multinationalt selskab bjer sig s dybt og alligevel vil vre med til de aktioner , som ivrksttes , s tror jeg , at man m respektere det og ogs reagere positivt p det .
Derfor vil jeg gerne fjerne dette ene lille stykke fra beslutningsforslaget .
Shell har vi kunnet blamere , men det kan vi ikke lngere nu .
De er nu p rette vej .
Man m egentlig vre taknemlig for , at et multinationalt selskab reagerer p de aktioner , som foretages .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , sidste r blev Ken Saro-Wiwa efter en farceagtig skinproces henrettet sammen med otte medlemmer af Bevgelsen til Sikring af Ogonifolkets overlevelse .
Det internationale samfund har i nogen tid fordmt alle de overtrdelser af menneskerettighederne , som er blevet beget af et regime , der stadig tilbageholder politiske fanger og systematisk anvender tortur og overgreb .
<P>
Vi er af den opfattelse , at det internationale samfund alene vil kunne udve det ndvendige pres med henblik p genetableringen af demokratiet gennem en totalt forbud imod vbeneksport og indefrysning af prsident Sani Abashas og det nigerianske Forbundseksekutivrds finansielle tilgodehavender .
<P>
Beslutninger som den i dag vil helt klart endnu en gang forblive uden virkning , indtil de store amerikanske og europiske olieselskaber tvinges til at indstille aktiviteterne i Nigeria , og s lnge de fortstter med de miljdelggelser , der i dag prger Ogoniland , og med at styrke den nigerianske regerings finanser gennem udbetaling af royalties .
<P>
Kina
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , mine 60 sekunder vil jeg anvende til to kritiske bemrkninger .
For det frste , hr. formand , kan det Kina , som p barbarisk vis undertrykker en regimekritiker som Wang Dan , slet ikke mere betegnes som et venstreorienteret regime .
Socialistiske principper som statslig ejendomsret til produktionsmidlerne har regimet fuldstndig sat over styr .
Tilbage er kun det nske , som en aldrende og korrumperet partielite i en etpartistat nrer om at fastholde regeringsmagten ved at udnytte en hurtigt voksende markedskonomi .
Kontrasten i forhold til den demokratiske udvikling i Taiwan bliver stadig tydeligere .
<P>
For det andet , hr. formand , m man aldrig betegne den kinesiske ledelse - en ledelse uden folkeligt mandat , som baserer sin magt p bajonetter - som stabil .
Det er en hn mod dem , der kmper for frihed og demokrati .
Bajonetter kan , som bekendt , bruges til meget .
Hvad de imidlertid ikke duer til , er at sidde p .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , jeg er meget bedrvet over , at jeg endnu en gang skal tage ordet i forbindelse med overtrdelser af menneskerettighederne og inhuman adfrd i Kina .
<P>
Dommen over hr . Wang Dan er blot endnu et eksempel p og endnu en illustration af den afgrund , der er mellem vore demokratiske samfund og det straffende , repressive regime , som nu har magten i Kina .
Vi forstr , der skal fres en appelsag i morgen , men jeg tvivler p , at den hrde dom bliver omstdt .
Jeg er faktisk tilbjelig til at tolke timingen af denne appelsag med temmelig kyniske jne .
Det gldede mig at hre Ministerrdets udtalelse - i ganske strke vendinger - hvori man fordmte denne handling den 5. november , for blot et par dage siden .
<P>
Ellers er de hrde kendsgerninger , at Kina blot gr os til nar .
Tag for eksempel deres skaldte kinesiske diplomater .
De har fri adgang til Parlamentet her , men vi parlamentarikere nyder absolut ingen respekt til gengld .
I stedet henvender man sig til os p en arrogant og usammenhngende mde , og kineserne gr ikke det mindste forsg p at tage hensyn til et eneste af de yderst relevante punkter , som EuropaParlamentets medlemmer tager op .
<P>
Nr det er sagt , er jeg overbevist om , at vi alle har indset , at det ikke er en lsning at isolere Kina .
Men EU ' s reprsentanter og statsoverhoveder gr det efter min mening ikke tilstrkkeligt klart for kineserne , at vi bestemt ikke kan tolerere denne adfrd .
De bliver ved med at skjte uden om sprgsmlene om menneskerettigheder og demokrati .
Det er dybt , dybt beklageligt .
<P>
Til slut vil jeg sige , at hvis Kina virkelig nsker at indtage sin plads i det internationale samfund , m landet frst begynde at opfre sig p en mde , s man respekterer dette samfunds grundlggende principper ved at indfre lov og orden , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Det er p tide , at vore ledere her i Den Europiske Union begynder at gre dette klart ved enhver lejlighed .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Personligt fler jeg mig meget knyttet til Wang Dans skbne .
Mens bevgelsen for demokratiske borgerrettigheder p blodig vis blev slet ned p Den himmelske Freds Plads i juni 1989 , kunne vi nogle mneder senere i det tidligere DDR fejre den ublodige revolution .
Mens jeg her nu som europisk parlamentsmedlem kan arbejde frit for mine politiske ml , dmmes Wang Dan igen for aktiviteter , som i et demokratisk samfund falder ind under ytringsfrihedens umistelige ret .
<P>
Det efterhnden isolerede kinesiske regime bliver stadig mere brutalt .
Udadtil ifrer det sig ganske vist i freklder som opstigende industrimagt i Asien , oven i kbet med sttte fra europiske forbindelser , europisk konomi , mange politikerbesg og livlig udvikling af de konomiske forbindelser .
De sttter dette regime , og jeg mener , at kun konomiske sanktioner kan tvinge dette regime til at acceptere et minimum af menneskerettigheder !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg er her for nylig vendt hjem fra en rejse til Kina , herunder Tibet , sammen med nogle kolleger fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg m sige , at vi frte en meget konstruktiv og progressiv dialog , og jeg ser dette forslag til beslutning som en mulighed for at fremme denne progressive dialog .
<P>
Vi opfordrer specielt i punkt 6 til , at der skal fres en ben og oprigtig dialog .
Sidste r indgik Den Europiske Union i en dialog med Kina omkring menneskerettighederne .
Begge parter var enige om , at der skulle afholdes mder to gange om ret .
Det sidste blev holdt i januar i Beijing , og jeg vil gerne sprge de reprsentanter for Kommissionen , som er til stede her i dag , hvornr det er tanken , at det nste mde i rkken skal afholdes ?
Jeg afventer svaret med stor interesse .
<P>
Som andre talere har nvnt , er der en stor del af forslaget til beslutning , der er helliget hr .
Wang Dans sag . Vi var der , da han blev idmt 11 rs fngsel til .
Der var ingen internationale observatrer , der fik adgang til at overvre retssagen .
Hvad appelsagen angr , ville det efter min mening vre en storslet gestus , hvis de kinesiske myndigheder ville forsge at rde bod p den skade , der er sket indtil i dag , ved at give observatrer adgang til at overvre denne retssag .
Disse observatrer kunne meget vel vre EUambassadrerne i Beijing , herunder naturligvis ogs Unionens egen ambassadr , hr . Wilkinson , og disse ambassadrer kunne s gre det , vi opfordrer til i dette forslag til beslutning , nemlig overvge appelsagen , og de ville vre fysisk til stede i denne forbindelse - det er det , der er det vsentlige .
<P>
Endelig vil jeg gerne bede om , at vi her fra Parlamentet sender en besked til Sir Leon Brittan .
Han er p besg i Kina med en gruppe forretningsmnd .
Jeg er enig i , at vi skal have opbygget relationer til Kina bde p det konomiske og det politiske plan , men den politiske side br ikke udelades .
Det br ikke blot vre en forretningsrejse , han er p nu ; udviklingen af det forretningsmssige samarbejde og menneskerettighederne m g hnd i hnd .
Vi stoler p , at kommissren klart og entydigt vil tage de specifikke bekymringer , der kommer til udtryk i dette forslag til beslutning og i tidligere henstillinger fra Parlamentet , op med den kinesiske regering , i srdeleshed i sammenhng med Pan Am-projektet og Parlamentets synspunkter vedrrende finansieringen af dette projekt .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , de kinesiske myndigheder tvinger os endnu en gang til at tage stilling til et alvorligt brud p menneskerettighederne .
Dette er kun t tilflde ud af tusinder af andre .
<P>
Jeg deler ikke fru Malones optimisme .
Jeg mener ikke , kineserne viser vilje til at fre en dialog .
Nr dette er sagt , hber jeg , Kommissren vil kunne give os nogle nrmere oplysninger .
Efter min opfattelse er det store problem mangelen p en europisk politik over for Kina .
Vi har ingen politik .
Vi har kommissr , Sir Leon Brittan , der rejser meget , som efter mltiderne - mske inden mske - tager et eller to menneskerettighedssprgsml op , men der findes ingen europisk politik over for Kina .
Der eksisterer sledes heller ikke en vestlig politik over for Kina , ingen samordning af synspunkterne med amerikanerne eller japanerne med det forml at fastlgge en rkke minimumskriterier - men sikre kriterier - for overholdelsen af menneskerettighederne og for en reform i retning af en demokratisering af Folkerepublikken Kina .
<P>
Det er i den retning , vi br arbejde .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , denne uopsttelige debat finder sted lige op til Sir Leon Brittans besg i Beijing sammen med en rkke forretningsfolk og lige op til appelsagen efter den dom , der er afsagt over Wang Dan .
S det er en legitim diskussion .
<P>
Jeg nsker blot at fortlle , at jeg tog Wang Dans sag op under et mde med den kinesiske ambassadr i Bruxelles den 31. oktober .
Ambassadren sagde til mig :  De har ingen ret til at tage disse sager op med os .
Det er indblanding i Kinas indre anliggender .
Jeg tager fuldstndig afstand fra de ting , De tager op .
 Jeg sagde til ham , at mit job som ordfrer for forbindelserne mellem EU og Kina i det lange lb gik ud p at forsge at finde en mde , hvorp vi kan komme videre , og at den dialog om menneskerettighederne , som fru Malone nvnte , er en del af dette arbejde .
<P>
Vi nsker ikke blot at oprette forretningsforbindelser , vi nsker ogs en politisk dialog , som hun ogs selv understregede .
Det er ikke blot forretningslivet , der skal g videre , det politiske liv skal ogs g videre .
<P>
Jeg sluttede med at sige , at slutdokumentet fra Helsinki blev underskrevet med Sovjetunionen i 1975 .
I lbet af de nste 15 r havde dette system udviklet sig til et demokrati .
Jeg sagde , at jeg s frem til , at den samme proces med vor hjlp skulle finde sted i Folkerepublikken Kina , og dommen over hr . Wang Dan er ikke et positivt led i denne proces .
<P>
Georgien
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , den aktuelle og uopsttelige debat om domfldelsen af oppositionspolitikerne i Republikken Georgien skal ikke blot gre opmrksom p de bebudede domme af 19. november , men ogs principielt p situationen i fngslerne i Georgien .
De mange fngslede oppositionspolitikere udsttes jvnligt for fysisk og psykisk tortur , ddstrusler og underernring .
Mange af de fngslede lider af tuberkulose , og ddsstraf eksisterer og eksekveres ofte .
<P>
Den georgiske statsadvokat har nu bebudet , at han den 19. november vil krve ddsstraf for det demokratisk valgte medlem af det georgiske parlament , Zviad Dzidziguri , og andre samt lange fngselsstraffe for andre medlemmer og oppositionspolitikere .
Vi har her i Europa-Parlamentet en lang tradition for at fordmme ddsstraf .
Specielt i det foreliggende tilflde , hvor det jo s at sige handler om kolleger , m vi efterkomme disse selvflgelige moralske forpligtelser .
Jeg mener , det er meget vigtigt ikke at se situationen i Georgien i et idealiseret lys , men at erkende den srlige problematik .
<P>
Efter Sovjetunionens sammenbrud var Georgien en af de frste tidligere sovjetiske stater , der erklrede sin selvstndighed og i et demokratisk valg gjorde Sviad Gamsakhurdia til prsident .
<P>
Da dette ikke passede ind i de politiske magthaveres koncept i Rusland , stttede de massivt den tidligere sovjetiske udenrigsminister Sjevardnadses kup , der som berygtet KGB-chef i Georgien allerede havde skabt sig et navn gennem srlig grusom jdeforflgelse .
I lyset af dette er det ogs srlig vigtigt for os at tage det til efterretning , som forskellige menneskerettighedsorganisationer siger om situationen i Georgien , og tage statens mere eller mindre officielle oplysninger med et vist gran af salt .
<P>
I al fald m vi i den foreliggende sag aflgge et klart vidnesbyrd mod ddsstraffen og mod uberettigede strafudmlinger .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Habsburg-Lothringen .
Jeg mener at vide , at det var Deres frste indlg her i plenarforsamlingen , og jeg vil derfor benytte lejligheden til at nske Dem held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , alle ved , at borgerkrigen , de vbnede konflikter og den etniske udrensning , der har fundet sted i en del af Georgien , Abkhasien , har skabt mange tusinde flygtninge , der i dag m leve langt fra deres bopl og hjemstavn under elendige forhold , noget jeg har konstateret med mine egne jne .
<P>
En retfrdig lsning p det abkhasiske problem forudstter blandt andet , at Georgiens territoriale suvernitet respekteres , samtidig med at der sker en beskyttelse af de forskellige etniske gruppers rettigheder , de etniske grupper , der tilsammen udgjorde Georgien , fr konflikterne startede .
<P>
Under disse omstndigheder vil de valg , som de abkhasiske myndigheder har besluttet at afholde den 23. november , ikke lse nogen problemer , men vil tvrtimod komplicere de aktuelle stridigheder yderligere .
Jeg vil gerne understrege , at valget i Abkhasien br finde sted , nr Abkhasiens politiske status er fastlagt p grundlag af forhandlinger med Georgiens regering , nr stabiliteten i omrdet er genoprettet , og alle fordrevne og flygtninge er vendt tilbage til deres hjemstavn .
Jeg hber , at de , der nsker at afholde dette valg , vil indse , at de p denne mde gr situationen yderligere kompliceret , og derfor udstter valget og viser , at de er villige til at indlede oprigtige , serise forhandlinger med Georgiens regering for at f genoprettet freden i dette s hrdt ramte omrde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Det skaldte parlamentsvalg , som fra abkhasisk side er sat til afholdelse i november - som hr . Trakatellis nvnte fr - bidrager alt andet end til at fremme den pbegyndte georgisk-abkhasiske fredsproces .
P baggrund af , at store dele af Georgien i revis har lidt under borgerkrig og etniske udrensninger , hvilket isr glder Abkhasien , er det dobbelt vigtigt , at vi her finder en politisk lsning for Abkhasiens fremtid i forstelse med alle involverede parter .
Frst nr det er sket , kan der virkelig afholdes valg .
Men her pstr selvbestaltede abkhasiske myndigheder , at de vil gennemfre demokratiske valg , men , nr det kommer til stykket , ikke nsker andet end et fait accompli ved at gennemtrumfe valg , hvor der kun m deltage 200.000 mennesker , da talrige etniske befolkningsgrupper er udelukket fra at stemme , for slet ikke at tale om , at 50 % af befolkningen er flygtet eller blevet fordrevet fra Abkhasien .
<P>
Der m findes en lsning , som respekterer Georgiens suvernitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grnser .
Samtidig skal det graverende flygtningeproblem lses .
Valg , uanset art , som udelukker omkring halvdelen af den oprindeligt bosiddende befolkning fra at deltage , m ikke blot fordmmes folkeretligt .
Min gruppe kritiserer derfor det bebudede valg p det kraftigste .
<P>
Vi opfordrer den abkhasiske side til nu at respektere menneskerettighederne og lade flygtninge og fordrevne leve i fred med hinanden i denne region .
I denne forbindelse opfordrer jeg ogs Kommissionen og Rdet til ved hjlp af tillidsskabende foranstaltninger at sttte fredsprocessen med alle til rdighed stende midler og under inddragelse af alle parter .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand ! Konflikten truer igen med at blusse op , efter at konfliktlsningsprocessen nu for alvor er get i hrknude , hvilket hnger sammen med , at beslutningen om olieledningen nu er truffet , hvorfra den frste olie kommer fra det Kaspiske Hav til Sortehavet .
<P>
Men det er ogs sdan , at forfatningsprocessen netop har holdt problematikken med Sydossetins og Abkhasiens status udenfor .
Nu lader det til , at bestrbelserne p at skabe fred aftager , hvilket igen er vand p separatisternes mlle .
Ofrene er befolkningen , de tusinder af flygtninge , som slet ikke har flygningestatus , fordi de blot er displaced people i et internationalt anerkendt land .
Og det er det , der er problemet : De er i revis blevet ngtet deres borgerrettigheder , de er i revis blevet ngtet et normalt liv , og brnene har i revis ikke haft en chance til en normal opvkst .
Derfor beder jeg Dem , fru Bonino , at De specielt accepterer punkt 8 i vor beslutning og sknker dette punkt srlig opmrksomhed .
Det er nemlig ogs vort problem at lse sdanne sprgsml og dermed arbejde konfliktprventivt .
Forbindelsen mellem ECHO og TACIS mangler nemlig stadig , og det kan kun ske ved at udvide ECHOs mandat , s foranstaltninger til genopbygning af regionale omrder kan komme i gang .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg tror , Georgien i modstning til den abkhasiske part besidder viljen til at tage fat p sprgsmlet .
Jeg tror , man br sende et klart budskab til den abkhasiske part - og Kommissionen , der jo er til stede i Georgien , har muligheden for at gre dette - gende ud p , at det er klogt ikke at indlade sig p mere , end man kan gabe over .
Jeg skal blot minde om et fortilflde , nemlig Krajna-omrdet , der opnede en status af udstrakt selvstndighed .
Vi har med egne jne set , hvad dette frte til .
<P>
Jeg mener , abkhaserne , der selv kun udgr 30 % af befolkningen i dette omrde , burde kunne indse , at de ikke kan leve p bekostning af georgierne , der udgr 70 % , og som - sledes som det er nvnt - er blevet tvunget p flugt og stadig lever som flygtninge .
Jeg mener sledes , at Kommissionen br udvise beslutsomhed og gribe ind , s meget mere som den har midlerne til det .
Jeg vil hbe , det vil kunne ske hurtigt .
<P>
El Salvador
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , vi har nsket at fremstte dette forslag til beslutning , fordi 13 personer er blevet drbt i El Salvador inden for de sidste to uger .
Det bekymrer os , at voldshandlingerne er taget til , navnlig efter undertegnelsen af aftalerne . Hr .
Boutros-Ghali har udtalt , at det nye civile statslige sikkerhedspoliti ikke opfylder de forventninger , der p forhnd nredes til det .
I juli havde vi lejlighed til at drfte situationen med ombudsmanden for menneskerettigheder , Marina Victoria de Avils , og hendes assistent , Araceli Zamora , og de gav begge to udtryk for , at de ikke rdede over de konomiske eller menneskelige ressourcer , der er ndvendige for at gre en seris indsats i et land , hvor 70 % af befolkningen er ekstremt fattige , og 50 % er arbejdslse , og de udtrykte bekymring over , at gennemfrelsen af de indgede aftaler kan risikere at blive en fiasko , da de fra nogle bnder havde hrt , at forpligtelsen til at overdrage jord ikke opfyldes .
<P>
Da jeg sdvanligvis kun har et minuts taletid men i dag har en smule mere , vil jeg fortlle Dem om noget , der i denne uge har gjort et dybt indtryk p mig , nemlig besget af en bonde , colombianeren Ral Ramos , som jeg tror udtrykker mange latinamerikanske bnders flelser , nr de oplever , at der indgs aftaler med regeringerne , som ikke overholdes .
Det er mit indtryk , at vi vender det dve re til , hvad disse mennesker siger .
<P>
Da der desvrre ikke var ret mange medlemmer til stede ved de mder , vi indkaldte til , har jeg udvalgt to afsnit af den omtalte bondes 17 sider lange vidnesbyrd , som giver et godt indtryk af , hvad latinamerikanske bnder fler , og det er et vidnesbyrd , vi alle br holde os for je i forbindelse med indgelsen af aftaler med latinamerikanske lande , som ikke respekterer menneskerettighederne .
Desuden er det meget poetisk .
Og hvorfor ikke tilfre Europa-Parlamentet en smule poesi , det har i hj grad brug for det !
<P>
Jeg gengiver ordret de udvalgte afsnit :  De rvede vore ker , heste og sler og delagde markafgrderne , de krte bulldozers hen over dem , trak planterne op med rode og smadrede vore boliger . P min jordlod var det lykkedes mig at plante og opdyrke store frugttrer : jeg havde plantet 35 citrontrer , 40 mangotrer , guanabano-trer , som alle gav frugt , guayabo-trer , anona-trer , vandmeloner og andre meloner .
<P>
Jeg havde arbejdet som i mine bedste drenger .
For mig var det at f et tr til at vokse ligesom at opfostre et barn . Efter at have lagt fret i jorden , srgede jeg for , at det fik en god fdsel , vandede det , fjernede ukrudt , beskyttede det mod sol og regn , talte med det for at det kunne mrke mit selskab .
Min bedrift voksede hurtigt . Jeg arbejdede fra tidlig morgen til sen aften med en sdan begejstring , at jeg ikke flte trthed , og sygdomme blev jeg heldigvis forsknet for .
<P>
Jeg havde bygget mit hus af palmeblade og palmegrene , vggene var sammenkittet med ler .
Det var et hyggeligt og smukt hus , jeg havde givet det et gulv af cement . Af alt dette er intet tilbage .
Intet , absolut intet .
Hvor mit hus fr stod , er der nu kun aftrykket efter gulvet , og hvor der tidligere var markafgrder , er der nu kun afbrndt jord , og igen vokser ukrudtet frem . Hvorfor gjorde de dette imod os ?

<P>
Jeg har nu brugt mine tre minutters taletid , og jeg beklager meget , at jeg ikke kan slutte mit indlg med et lfte til denne bonde , for selv om han risikerer at miste livet , vil han vende tilbage til sit land , og han siger , at han er ligeglad med at d .



Men jeg vil videregive dette vidnesbyrd til alle , som vil lgge re til det , for det forekommer mig at hre de latinamerikanske bnders stemme , som ellers s sjldent hres her i salen .

<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">

Hr. formand , under borgerkrigen i El Salvador fra 1980 til 1992 blev 40.000 af de 70.000 , der blev drbt , myrdet af hjreorienterede grupper .
Da Farabundo Mart National Liberation Front og Arena-regeringen i 1992 underskrev en fredsaftale , som indebar en reduktion af hren , idet de gamle sikkerhedsstyrker blev oplst og FMLN blev afvbnet , hbede vi alle , at myrderierne og de grove overtrdelser af menneskerettighederne ville komme til at hre fortiden til .
Den reduktion af antallet af FN-kontrollanter , der er gennemfrt for nylig , fra adskillige hundrede til fire , afspejlede forhbningen om , at det var ved at ske .
<P>
Desvrre m det stigende antal mord , der er blevet beget p det seneste , fortolkes som en indikation af , at volden igen hrer til dagens orden og udgr en trussel mod freden .
Det forlyder fra visse kilder , at der er mindst seks bevbnede grupperinger med vidt forgrenede netvrk , hovedsageligt p den yderste hjreflj , men der er ogs en p den yderste venstreflj . Mlene er ikke blot FMLN-aktivister , der er mske ogs en risiko for lederne af Arenas moderate flj , fordi der er nogle , der hader dem p grund af deres tilslutning til fredsprocessen .
Et eksempel er kidnapningen af en 14-rig sn af en ven af tidligere prsident Alfredo Cristiani ; han blev for nylig sat p fri fod .
<P>
Europa-Parlamentet og Den Europiske Union som helhed m udsende et klart varsel om , at vi fordmmer disse mord og alle , der deltager i sdanne forbrydelser .
Vi mener ikke , at ddsstraffen br genindfres , men vi mener afgjort , at alle forbrydelser skal efterforskes systematisk , og at man skal gre den strst mulige indsats for at f identificeret og straffet de ansvarlige .
Man br gre den strst mulige indsats for at beskytte alle dem , der er i fare , og for at forhindre , at volden vinder frem p ny og fjerne risikoen for en ny borgerkrig .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , prsident Caldarn fra Salvador har for ikke s lnge siden sagt , at fredsprocessen forlb vellykket , og derfor har FN ogs begrnset sin tilstedevrelse betydeligt .
I mellemtiden er Salvador p den rette konomiske vej , en stigning i den konomiske vkst med 6 , 5 % , men samtidig ges fattigdommen og navnlig kriminaliteten .
Attentater hrer til dagens orden , og man m tnke tilbage p ddspatruljerne - hr . Newens sagde det ogs - for en rkke r siden .
En undersgelse er ganske vist beordret , men jeg har en fornemmelse af , at det ikke er tilstrkkeligt til at hindre en voldsspiral .
Jeg tror , for s vidt som jeg personligt kender det nationale politi i Salvador , at ineffektiviteten her vil spille det salvadoranske samfund et puds .
Vagtsomhed er stadig ndvendig .
Derfor forekommer det mig godt at nvne , at Kommissionens strategidokument om Unionens samarbejde med Latinamerika for de kommende fire r ogs lgger vgt derp .
De organisationer , der arbejder for demokrati og menneskerettighederne , fortjener ogs vor sttte , og den betnkning , som jeg selv skriver i forbindelse med den fremtidige strategi for Latinamerika , vil ogs lgge vgt p dette land , hvor freden er sluttet , i hb om , at freden ogs opretholdes .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand ! El Salvador befinder sig i en frvalgkamp .
Som vi s det i forbindelse med de forrige valg , strammer voldsspiralen grumt til .
Frem til valget i marts nste r vil mange hundrede , ja , tusinde salvadoranere mtte lade livet .
Allerede nu bliver 24 mennesker om dagen offer for volden !
Voldens ophav i El Salvador og dets sttter kan nvnes ved navn .
Det gr vi i vort beslutningsforslag .
De kristelig-demokraters forsg p gennem ndringsforslag at give uransagelig og dunkel vold skylden for mordene og drabene i stedet for at tale rent ud af posen , er kynisk og en hn mod ofrene .
Ansvaret for de seneste massakrer og enkeltmord bl.a. p en kendt og populr musiker , ugerninger , som umuligt kan overgs i brutalitet , kan placeres hos ddspatruljer , hvis ndelige og materielle ophav skal sges i kredsene omkring Arena-regeringen , og ansvaret kan placeres hos det nye civile statslige politi PNC , hvis opbygning og underhold ogs stttes bredt af Den Europiske Union .
Her er der kun n lsning , nemlig omgende stop for bistand til politiet og hurtig omdirigering af pengene til de truede menneskerettighedsgrupper og alle dem , der kmper videre for demokratiet i El Salvador .
<P>
Armenien
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , prsident Petrosyan er genvalgt , men de omstndigheder , hvorunder det skete , var i det mindste tvivlsomme .
De internationale observatrer har konstateret uregelmssigheder , og i betragtning af , at prsidenten blev valgt med et lille flertal , ville det vre godt , hvis valgkomiteen lader foretage omvalg .
Det er der s meget desto mere grund til , som Petrosyan i det forlbne r har vist sig lidet demokratisk .
Undertrykkelse af de frie medier og forbud mod oppositionspartier er to tegn p autoritre trk , som m kritiseres .
Unionen m forblive vagtsom og overvge , at tingene korrigeres ordentligt .
Derfor mener Den Liberale Gruppe , at samarbejdsaftalen frst m godkendes , nr Europa-Parlamentet har konstateret , at der er gjort tilstrkkeligt med fremskridt med anvendelsen af de fundamentale friheder og de demokratiske principper .
Det skylder vi vore egne principper .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , en grundbestanddel i et demokratisk styre er absolut frie og retfrdige valg , hvor man vlger de personer , der skal regere landet .
Desvrre konstaterede de internationale observatrer , der overvgede prsidentvalget i Armenien den 22. september 1996 , mange uregelmssigheder og flere alvorlige overtrdelser af valgloven .
Som bekendt opstod der efter valget uroligheder , der fik regeringen til at sende soldater og tanks ud p gaderne i Yerevan for at dmpe borgernes protester .
Jeg tilslutter mig de forskellige organisationer , der foreslr en gentagelse af valgprocessen i de omrder , hvor der er konstateret alvorlige overtrdelser af valgloven .
Jeg tror , at Armenien har brug for hjlp til at finde vejen til det virkelige demokrati , som ikke kan erstattes af andet .
Vor sympati for dette land og dets befolkning br ikke give anledning til at tve med at fordmme tilstande , der afviger fra den demokratiske procedure , for det er den eneste mde , hvorp vi kan hjlpe Armenien med at holde kursen henimod et virkeligt parlamentarisk demokrati .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand ! rligt talt , det er Europa-Parlamentets egen skyld !
Det tilkmpede sig ikke ret til at sende valgobservatrer .
Det havde ikke mod til ogs p lngere sigt at udvikle strategier som selvstndig opgave i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og nu kommer denne beslutning naturligvis noget sent !
Vi bliver faktisk utrovrdige , hvis vi nu krver omvalg .
Det betyder ikke , at jeg finder valget frit og fair , men jeg synes , det er en vsentlig klogere strategi at gre den smadrede opposition opmrksom p en anden mulighed for at nydanne sig .
Det ville betyde at flge Europardets krav , nemlig meget snart at gennemfre parlamentsvalg , for det er frst og fremmest parlamentet , og ikke prsidenten , der kan give stdet til at omdanne samfundet og give det en demokratisk udvikling !
Derfor beder jeg Parlamentet om at sttte vort ndringsforslag .
<SPEAKER ID=135 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dette er det punkt p dagsordenen for mdeperioden , hvor man under t behandler problemet med menneskerettighederne i alle de dele af verden , hvor menneskerettighederne krnkes ; vi har sledes lyttet til indlg vedrrende Armenien , El Salvador , Kina og andre lande .
Det er mig magtpliggende at sl fast , at Kommissionen med de ringe midler , den har til rdighed - ogs finansielle - fortsat flger udviklingen vedrrende dette problem over hele verden ; selv om der kan konstateres mindre forbedringer i visse egne af verden , m man ud fra en samlet betragtning sige , at der generelt set fortsat er mange ulste problemer , og der finder stadig nye krnkelser sted af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>

Det billede , Kommissionens overvgningscenter - og det med meget begrnsede midler - tegner af situationen er bestemt ikke positivt , men hvad vrre er , s er tendensen heller ikke positiv ; hvis man nemlig alene ser p tendensen , har jeg indtrykket af , at den snarere er negativ i de fleste egne af verden , og at det kun er meget f steder , der er sket en forbedring af situationen .
<P>
Jeg vil behandle de forskellige punkter et efter et .
Hvad angr Nigeria , deler Kommissionen den dybe bekymring , Europa-Parlamentet giver udtryk for .
Det kommer ikke som nogen overraskelse for nogen , at menneskerettighedssituationen i Nigeria i de seneste to r ikke lever op til en almindelig eller international standard .
Desuden er dagligdagen ogs blevet vanskeligere p det konomiske plan .
Kommissionen indstillede som bekendt samarbejdet med Nigeria i november 1995 , og Kommissionen er p egen hnd i frd med at forberede en rkke foranstaltninger til sttte for demokratiseringsprocessen med henblik p at forbedre menneskerettighedssituationen .
Formlet med disse foranstaltninger er at fremskynde militrregeringens tilbagetrden og valget af en civil regering og at genetablere retssystemets uafhngighed .
Jeg konstaterer , at Europa-Parlamentets beslutningsforslag indeholder en opfordring til en embargo .
Det er naturligvis min pligt at minde Europa-Parlamentet om , at dette er et omrde , der ikke henhrer under Kommissionens kompetence , men under EU-medlemsstaternes .
Hvad Kommissionen angr , er de eneste vrige projekter , vi forflger ud over indstillingen af udviklingsbistanden , dem jeg allerede har nvnt .
<P>
Med hensyn til Kina og domfldelsen af Wang Dan , skal jeg minde om , at Den Europiske Union har valgt den kritiske dialogs politik over for de kinesiske partnere .
Denne politik , som er mere eller mindre tilfredsstillende , er ogs blevet valgt af alle EU-medlemsstaterne i deres bilaterale forbindelser med Kina .
Det m ogs siges , at man for det meste i praksis ser mindre til den kritiske dialog end til den konomiske .
Den Europiske Union og Kommissionen tillgger denne uddybning af den bilaterale dialog en stor betydning , navnlig hvad angr menneskerettighederne , en dialog , som blev startet for ca. to r siden .
Vi har udarbejdet et program indeholdende samarbejdsprojekter , som tager sigte p at styrke den menneskelige dimension i Kina med henblik p at fremme udviklingen af et civiliseret retssamfund .
Med hensyn til det specifikke sprgsml , der blev stillet af et parlamentsmedlem , omkring datoen for den anden mderunde , m jeg svare , at efter det seneste mde i januar er der endnu ikke fastsat en dato for et nyt mde , eftersom datoen skal fastlgges ved begge staters medvirken .
Jeg kan meddele , at Kina endnu ikke har svaret , hvad angr faststtelsen af datoen for en anden forhandlingsrunde .
Derimod kan jeg oplyse , at Den Europiske Unions reprsentant vil flge den kommende appelsag i retssagen imod Wang Dan , og det gennem sin fysiske tilstedevrelse i retten .
<P>
Vedrrende Abkhasien , forbindelserne til Georgien og navnlig meddelelsen om afholdelsen af valg , skal Kommissionen minde om , at der i partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Georgien , som blev undertegnet den 22. april 1996 , udtrykkes sttte til Georgiens uafhngighed , suvernitet og territoriale integritet .
Rdet  almindelige anliggender  understregede i juli 1995 betydningen af en fredelig lsning p konflikterne i regionen og af de fordrevnes og flygtningenes tilbagevenden til Abkhasien inden for rammerne af den fulde respekt for menneskerettighederne .
Den Europiske Union lgger stor vgt p Georgiens egen territoriale integritet .
<P>
Den Europiske Union har flere gange givet udtryk for sin bekymring over anvendelsen af ddsstraf i Georgien og i de andre uafhngige stater .
Problemet er ogs blevet taget op over for prsident Shevardnadse , specielt hvad angr sagen vedrrende parlamentsmedlemmerne , der stttede prsident Gamsakurdia , og som omtales i beslutningsforslaget fra PPE-Gruppen .
Den Europiske Unions delegation i Tbilisi vil fortsat meget nje flge situationen og processen , som er berammet til den 19. november .
<P>
Hvad El Salvador angr , er det med forfrdelse , at Kommissionen har modtaget nyheden om de nye voldshandlinger , som fandt sted for nylig i bydelen Valle Nuevo , og den nsker at udtrykke sin medflelse med familierne og ofrene .
Jeg deler den bekymring - og mere til - som Europa-Parlamentet giver udtryk for , og jeg m sige , at medens vi nje flger forvrringen af situationen p menneskerettighedsomrdet i El Salvador , og samtidig med at vi sttter de initiativer , der tages i El Salvador til forsvar for menneskerettighederne , er det , der kan gres internt i Kommissionen , at bist i strre udstrkning med gennemfrelsen af disse projekter , idet vi - som altid i forbindelse med afholdelsen af valg - er vidne til en opblussen af voldshandlinger af denne art .
Jeg blev specielt rrt ved det digt , det rede parlamentsmedlem oplste .
Efter min mening brer det vidne om , at vi br bestrbe os p ikke kun at vre mere synligt til stede , men ogs mere gavmilde i vores finansielle sttte til de sociale projekter i El Salvador .
<P>
Efter prsidentvalget i september i Armenien og med de betragtninger , man nu en gang kan anstille - det ville vre vanskeligt i dag fra Den Europiske Unions side at krve omvalg - flger Kommissionen nje situationen og afventer resultatet af lokalvalgene den 10. november .
Kommissionen vil fortsat undersge , i hvilken udstrkning Armenien har taget hensyn til kritikken fra OSCE-partnerne , isr hvad angr valgprocedurerne og den fulde deltagelse af alle oppositionspartierne , herunder adgangen til benyttelse af medierne .
<P>
Jeg m sige til det rede parlamentsmedlem , der har rejst sprgsmlet , at medens man kan forvente et godt samarbejde mellem ECHO og TACIS i forbindelse med overgangen fra humanitr ndhjlp til langsigtede udviklingsprogrammer , er der intet i ECHO ' s retsgrundlag , der tillader kontoret at finansiere rehabiliteringsprojekter , netop fordi retsgrundlaget , som bner mulighed for humanitre ndhjlpsprojekter , br gre det muligt for andre aktrer , herunder isr TACIS , at overtage opgaverne ved den nvnte overgang , sledes at ECHO ' s indsats ikke viderefres i situationer , der ikke lngere kan betegnes som ndhjlpssituationer .
Desuden er der stor brug for ECHO ' s tilstedevrelse i andre dele af verden , sledes som Europa-Parlamentet selv har konstateret det i disse dage .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1276 / 96 af Miranda m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om den brand , der delagde en del af rdhuset i Lissabon ; -B4-1322 / 96 af Marinho for De Europiske Sociademokraters Gruppe om branden p rdhuset i Lissabon .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , den omfattende brand , der for en uge siden delagde en betydelig del af den historiske rdhusbygning i Lissabon , krver at Parlamentet udtrykker sin solidaritet med og psknnelse af de offentlige tjenester , Lissabons befolkning og byrdsmedlemmerne .
Solidaritet p grund af tab af en del af kulturarven , psknnelse p grund af den effektive og hurtige indsats , der blev gjort fra alle sider , og som var af afgrende betydning for at f inddmmet branden og hindre , at vsentlige elementer af byens historiske vrdier og den europiske nationale kultur gik tabt .
<P>
Vi br dog g lngere end til at udtrykke vor solidaritet .
<P>
En person , der var tt knyttet til det nationale historiske underbevidste og til selve Lissabons bybillede , udtalte for mere end to rhundreder siden , at det var ndvendigt at  begrave de dde og tage vare p de levende  .
Det glder - mutatis mutandi - ogs i dag , og efter at det er konstateret , at branden heldigvis ikke krvede mennskeofre , og efter at brokkerne er fjernet , er det nu ndvendigt snarest at genopbygge rdhuset , sledes at det ogs fremover kan tjene demokratiet og huse de demokratisk valgte lokale myndigheder .
<P>
Med henblik herp er det ndvendigt med konomisk sttte fra Lissabons kommune og den portugisiske regering , som i vrigt allerede delvis er stillet til rdighed .
<P>
Men det er ogs og navnlig i en sdan situation , hvor borgerne umiddelbart berres , at Den Europiske Union br trde til og hjlpe .
Det er derfor en forpligtelse for Parlamentet at henstille til Kommissionen , at den samarbejder med Lissabons kommune om rekonstruktion af bygningen .
Og at den i samarbejde med de kommunale og statslige myndigheder stiller de konomiske og andre midler til rdighed , der mtte anses for ndvendige og mulige .
<P>
Det var ogs med henblik herp , at vi fremsatte forslaget til beslutning , som jeg er overbevist om , at Parlamentet vil vedtage .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , indledningsvis vil jeg takke plenarforsamlingen for at have medtaget branden p rdhuset i Lissabon i arbejdsplanen , selv om prioriteterne for denne allerede blev fastsat i sidste uge .
Det er en holdning , der vil blive vrdsat i den portugisiske opinion , som naturligvis vil notere sig den kulturelle og menneskelige solidaritet , som denne beslutning reprsenterer .
I forbindelse med sdanne katastrofer , som berrer europiske borgere umiddelbart , og hvor de oplever uerstattelige tab af historiske symboler - en kulturel referenceramme for generationer - kan ord ikke udtrykke den hermed forbundne sorg og smerte .
Derfor skal vi ikke se tilbage men fremad og ud over Parlamentets hyldest til Lissabons befolkning vise vor solidaritet med befolkningen ved at vedtage denne beslutning . Det er vigtigt , at Parlamentet opfordrer Kommissionen til inden for rammen af de traditionelle sttteomrder at give symbolsk , men ogs konomisk sttte til genopbygningen af denne flleseuropiske kulturarv .
Jeg hber , at kommissr Oreja , som ikke er til stede i dag , og kommissr Bonino , som begge interesserer sig for kultur , forstr , hvad det drejer sig om , og p Unionens vegne trffer de ndvendige foranstaltninger til , at Lissabons befolkning , Lissabons kommune og det tidligere medlem af EuropaParlamentet , byrdsformanden , hr . Joo Soares , kan konstatere , at Europa sttter Portugal i denne sag .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Capucho">
Fru formand , p Det Europiske Folkepartis vegne tilkendegiver jeg vores uforbeholdne sttte til den flles beslutning om solidaritet i forbindelse med den brand , som har delagt en vigtig historisk bygning af stor vrdi for kulturarven , rdhuset i Lissabon , og appellerer til Kommissionen om , at den i videst muligt omfang sttter genopbygningsarbejdet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Girao Pereira">
Fru formand , mine damer og herrer , et meget kort indlg for at gre opmrksom p , at svel den brand , som hrgede Lissabons historiske rdhus , som den katastrofe af lignende art , der for et par timer siden ramte Justitspaladset i Rouen , - to byer , der begge indtager en fremtrdende plads i Europas historie - , understreger ndvendigheden af en integreret og effektiv forebyggende politik til beskyttelse af den historiske kulturarv , navnlig den , der er beliggende i byernes historiske centre .
For at gre en lang historie kort vil jeg blot , efter alt hvad der allerede er sagt af andre medlemmer af min gruppe , tilkendegive sttte til det foreliggende forslag til beslutning i overbevisningen om , at Den Europiske Union endnu en gang vil vise sin solidaritet , denne gang med Lissabons byrd og Portugal .
<SPEAKER ID=142 NAME="Bonino">
rede parlamentsmedlemmer , i de seneste r har Kommissionen som bekendt p grund af budgetnedskringer ydet en symbolsk ndhjlp i forbindelse med naturkatastrofer eller katastrofer , der har vret forrsaget af kriminelle handlinger , og som har delagt betydningsfulde monumenter i Den Europiske Union .
Jeg tnker bl.a. p La Fenice-operaen i Venedig , p Uffizierne i Firenze , der blev delagt ved et kriminelt attentat , p Liceo-teatret i Barcelona og p det bretonske parlament i Rennes .
<P>
Kommissionen er meget grundig .
Som altid vil den behandle sagen omkring den brand , der har forrsaget voldsomme delggelser p rdhusbygningen i Lissabon , med strste opmrksomhed .
Kommissionen er nemlig klar over den store betydning af denne bygning , der er beliggende i Lissabons historiske bydel .
Kommissionens finansielle bidrag vil blive symbolsk , men Kommissionen vil gerne forsikre EuropaParlamentet om sin gode vilje .
Den vil st Lissabons indbyggere bi og sttte bestrbelserne p at istandstte dette betydningsfulde monument , som indtager en s fremtrdende plads i Lissabons historie og kulturliv .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg vil gerne meddele , at en rkke kolleger fra vor gruppe frst kom ind her kl .
18.00 og derfor ikke var med til at stemme , det skyldtes den kendsgerning , at der p skrmene stod , at der skulle stemmes kl .
18.00. Man troede , at der frst skulle stemmes kl . 18.00. Hvis De sledes vil nvne dette i protokollen , s ved man i hvert fald , hvorfor sagen om fiskeriaftalen muligvis har fet et andet resultat , end vi egentlig havde forventet .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres bemrkning til efterretning , fru Oomen-Ruijten .
Vi vil forsge at afgive en klarere meddelelse nste gang , selv om den ellers forekom mig klar nok .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen om forslagene til beslutning om biosikkerhed .
<P>
I den forbindelse har kommissr Emma Bonino nsket at afgive en erklring .
<SPEAKER ID=147 NAME="Bonino">
Fru formand , jeg vil p Kommissionens vegne gerne have lov til at fremstte flgende erklring vedrrende beslutningsforslagets punkt 8 .
For s vidt angr punkt 8 i forslaget til forordning om nye levnedsmidler , gr man i dette punkt videre , end det var EuropaParlamentets hensigt med de seks ndringsforslag , der blev vedtaget i marts mned i r .
Endvidere ville vedtagelsen af beslutningsforslaget p dette punkt ikke vre en positiv gestus under de igangvrende forhandlinger , som allerede m siges at vre en vanskelig forligsproces i forbindelse med vedtagelsen af forordningen om nye levnedsmidler , og det ville proceduremssigt vre besynderligt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , nr jeg hrer denne erklring , synes jeg , at det er alt for galt .
Og hvorfor synes jeg det ?
Fordi det navnlig var Kommissionen , kommissr Bangemann , som p dette punkt hele tiden afviste det ndringsforslag , som Parlamentet stillede .
Vi har i samrd med alle her i Forsamlingen stillet et mundtligt ndringsforslag , som prcist udtrykker , hvad kommissren netop sagde nu , men hvad aldrig nogen sinde er accepteret af Kommissionen og af hr . Bangemann .
Hvis jeg nu kan forst kommissren sdan , at hr . Bangemann i de nste drftelser vil overtage Parlamentets ndringsforslag , s er vi glade .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , jeg m sige , at selv jeg ind i mellem mister mlet .
Jeg synes , at p et flsomt tidspunkt som lige nu ville det diplomatisk korrekte og det mest fornuftige , som Kommissionen kunne gre , hvis den virkelig nskede at gre det lettere at n til enighed , vre at tie stille .
Jeg hber ikke , at der er nogen af de 20 medlemmer af den kollegiale Kommission , der mener , at de har en fremtid inden for diplomatiet , for det er rlig talt mere sandsynligt , at den udtalelse , vi lige har hrt , var til skade end til gavn for mulighederne for at n til enighed .
<P>
Som jeg ser det , gr Kommissionens rolle , nr vi nr til forligsproceduren , ud p at lette indgelsen af en aftale mellem de to parter , Rdet og Parlamentet .
Jeg m sige , at dette indlg aldeles ikke har bidraget til at lette den byrde , der sandelig har tynget mine skuldre gennem de seneste uger , hvor jeg har tilbragt time efter time i muntert selskab med hr . Bangemann og andre fra Kommissionen for at forsge at finde en lsning her .
Denne udtalelse er absolut ikke et positivt bidrag !
Hvis Kommissionen simpelthen ville trkke den tilbage lige nu , hvilket ville vre det mest befordrende , den kunne gre i denne situation , og s ville stte sig ned og afvente afstemningsresultatet , s ville den f at se , at de politiske grupper er net frem til en aftale , der bestemt ikke er drlig , for vi er nemlig en del mere fornuftige end nogle af de mennesker , som har lagt den stakkels fru Bonino disse ord i munden .
Jeg bebrejder absolut ikke hende noget , det er ikke hende , der har fundet p dette .
<SPEAKER ID=150 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi hilser forslaget om at styrke demokratiseringen af beslutningsprocessen i EU velkomment .
At give Europa-Parlamentet strre magt ved at udvide anvendelsesomrdet for den flles beslutningstagning er imidlertid en helt forkert vej at g , nr det glder om at styrke den demokratiske kontrol .
Denne kontrol br efter vor opfattelse udves af de nationale parlamenter .
<P>
Beslutningsstrukturen i EU er i dag meget forvirrende .
Det er meget uklart , hvem der er ansvarlig for de politiske beslutninger .
Rdet , som har den formelle beslutningskompetence , er afhngigt af de forslag , som Kommissionen tager initiativ til at fremstte .
Disse institutioner br naturligvis underlgges demokratisk kontrol .
<P>
Den demokratiske debat i medlemsstaterne finder frst og fremmest sted i forbindelse med de nationale parlamentsvalg .
Ved disse er der en markant hjere valgdeltagelse end ved valgene til EuropaParlamentet .
EU er , og br vedblive at vre , et samarbejde mellem frie stater .
Det er derfor , den demokratiske kontrol med EU ' s institutioner br varetages p nationalt plan .
<P>
En udvidelse af den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde er efter vor opfattelse et skridt i en helt forkert retning .
Derfor kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi finder Bourlanges / De Giovanni-betnkningen uacceptabel .
Den er en direkte provokation over for den strke , skeptiske opinion i Europa , som er imod et Europas Forenede Stater .
Betnkningen gr ud p at udstrkke den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde til at omfatte samtlige retsakter og p at afskaffe samarbejdsproceduren .
Endvidere krver den , at den flles beslutningstagning udstrkkes til nye omrder , ssom landbrugspolitik , skattesprgsml og handelspolitik .
Noget sdant ville fre til en betydelig forskydning af magt fra de nationale , folkestyrede parlamenter til EU ' s fderalt virkende , udemokratisk styrede organer .
Navnlig Europa-Parlamentets , EU-Domstolens og Kommissionens magt ville blive styrket .
<P>
Europa-Parlamentet er ikke noget rigtigt parlament .
Det er ikke som de nationale parlamenter et resultat af befolkningens kamp for demokratiske friheder og rettigheder .
Det er etableret fra oven som en slags appendiks til de vrige EU-organer .
Parlamentet har ikke nogen folkelig og demokratisk legitimitet .
Valgdeltagelsen er endog dalet , i takt med at Parlamentet har fet strre magt .
Europa-Parlamentet er et drligt fungerende debatforum .
Plenarmderne er frst og fremmest en arena , hvor forskellige medlemmer oplser proklamationer .
Beslutningsproceduren er mangelfuld og fremmdet lavt .
<P>
Da EU hverken har et flles sprog eller flles medier , finder der ikke nogen politisk dialog sted , inden beslutningerne trffes .
Europa-Parlamentet styres i betydelig strre udstrkning af lobbyister , end de nationale parlamenter almindeligvis gr .
<P>
Et EU med styrkede fderale , overstatslige organer ville vre en form for uigenkaldelig etape p vejen mod en superstat med stor afstand og en strk adskillelse mellem vlgere og valgte .
<P>
Af ovenstende grunde har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Lindqvist, Olsson, Ryynnen og Virrankoski">
Det foresls i betnkningen , at den flles beslutningstagning udstrkkes til at omfatte samtlige retsakter , og at samarbejdsproceduren afskaffes .
Desuden foresls det , at Europa-Parlamentets medbestemmelsesret udstrkkes til nye omrder , ssom landbrugspolitik , skattesprgsml og handelspolitik .
Noget sdant ville fre til en betydelig forskydning af magt fra de nationale , folkestyrede parlamenter til EU-institutionerne Parlamentet , Domstolen og Kommissionen og styrke det fderale , overstatslige element i EU .
En sdan udvikling savner folkelig sttte .
Derfor har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=153 NAME="Ullmann">
Denne betnkning er snarere et problemkatalog end et frdigformuleret handlingsprogram .
Men netop i kraft af dette viser den ogs tydeligt , hvad der hidtil kun i utilstrkkelig grad var offentligheden bevidst i medlemslandene : Der findes ikke blot en unionsret , men ogs en lovgivningsmetode , der udelukkende kan praktiseres p unionsplan ; denne praktiseres rent faktisk ogs der og kan for s vidt anses som kerne og centrum for hele unionslovgivningen : Den flles beslutningstagning , hvor Kommissionen , Rdet og Parlamentet handler i fllesskab .
Dermed har man samtidig fet en klar afgrnsning af kompetenceomrderne mellem Unionen og medlemslandene - en vigtig fastlggelse af , hvordan subsidiaritetsprincippet skal opfattes og anvendes .
<P>
Med rette krver de to ordfrere , at det ville vre uhensigtsmssigt fortsat at holde s vigtige omrder som skatteforhold , landbrugs- og miljpolitik uden for den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde .
Parlamentets tilslutning til denne vigtige betnkning skal ogs forsts som en anerkendelse af det mod og den energi , hvormed Kommissionen har sat dette centrale sprgsml for europisk demokrati p dagsordenen .
<SPEAKER ID=154 NAME="Van der Waal">
Proceduren med flles beslutningstagning blev indfrt i MaastrichtTraktaten for at ge den europiske beslutningsproces ' demokratiske karakter .
Kommissionens meddelelse , som nu forelgges Parlamentet og Rdet , evaluerer denne procedures virkning og foreslr , at dens anvendelsesomrde udvides  til at omfatte alle fllesskabsaktiviteter af lovgivende art  .
<P>
Ligesom Kommissionen er vi af den opfattelse , at den fremgangsmde , hvor det fra tilflde til tilflde faststtes , p hvilke politiske omrder den flles beslutningsprocedure skal anvendes , har frt til en uoverskuelig og utilfredsstillende helhed .
Vi kan imidlertid ikke p nuvrende tidspunkt tilslutte os Kommissionens bestrbelser med hensyn til at ndre denne situation gennem en generel udvidelse af retten til flles beslutningstagning .
<P>
Efter vor mening br det demokratiske underskud i den europiske beslutningsproces frst og fremmest gribes an gennem en fundamental begrnsning af antallet af Unionens opgaver og befjelser .
Ved kun at delegere de opgaver , som bestemt gr en europisk politik ndvendig , til den europiske forvaltning , opstr der en forvaltningsmodel , hvori den nationale politik kommer mere til sin ret .
Det m imidlertid erkendes , at den nationale forvaltning er nrmere borgerne og derved praktisk set ogs bedre kan kontrolleres .
Styrkelse af demokratiet skal derfor frst og fremmest sges i en opvurdering af de nationale parlamenters rolle .
<P>
Begrnsning af EU ' s ambitionsniveau vil lette Unionens institutioners byrde og medvirke til , at EuropaParlamentet begrnser sig til et overskueligt antal lovmssige opgaver .
I en sdan situation kunne beslutningstagningsprocedurerne begrnses til tre : den flles beslutningstagningsprocedure , nr Rdet med hensyn til det indre marked trffer en flertalsbeslutning , procedure med samstemmende udtalelse i forbindelse med internationale aftaler samt hringsproceduren i tilflde af , at enstemmighedsreglen glder , og i alle andre tilflde .
<P>
I betragtning af , at diskussionen om europisk integration stadig domineres af bestrbelserne efter yderligere centralisering af beslutningsprocessen , og ogs af , at Europa-Parlamentet nppe plgger sig selv begrnsninger i sit arbejdsomrde , anser vi ikke i jeblikket en diskussion om udvidelse af retten til flles beslutningstagning for at vre forsvarlig .
Det m frygtes , at dette under disse omstndigheder yderligere svkker Parlamentets legitimitet over for borgerne , og at det demokratiske underskud dermed bliver strre .
Vi har derfor stemt imod Bourlanges / De Giovanni-betnkningen , som p en lang rkke punkter gr endnu videre end Kommissionens forslag .
<P>
Betnkning af d ' Ancona
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , idet jeg sttter d ' Ancona-betnkningen , nsker jeg at gre opmrksom p den fortsatte skandale , at mennesker , der er anerkendt som flygtninge i henhold til international ret , med magt holdes adskilt fra hinanden i de forskellige medlemsstater .
<P>
Som eksempel vil jeg nvne en bosnisk flygtning , Ekrem Bajramovic , der bor i Rochford i min valgkreds , og som krigen har adskilt fra broderen , Ahmo , som bor i Frankrig .
Disse mennesker og andre med dem har set deres kre blive drbt i krigen , men kan alligevel ikke blive genforenet med deres overlevende familiemedlemmer , fordi visse regeringer ngter at give dem visum .
Jeg hrer , at der er srlige problemer med Frankrig og strig .
<P>
Flygtninge , der falder ind under Genve-konventionen , holdes i jeblikket uden for Rdets beslutning fra 1993 om genforening af familier , og jeg vil opfordre til , at man snarest tager denne lovgivning op til revision , s vi fr gjort det lidt , der str i vores magt for disse familier , der har mistet s meget .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand ! Gudskelov har Parlamentet gjort det muligt for os at stemme for D ' Ancona-betnkningen p tre centrale punkter , selv om der stadig er mange ting i betnkningen , jeg ikke er enig i .
Men jeg mener , at vi br fremhve noget , som ikke fremgik klart under forhandlingen .
Stik imod nogle af udsagnene i indlggene under forhandlingen er det sdan , at antallet af asylansgninger i Tyskland er steget overproportionalt i forhold til det antal ansgninger , der indgives i de vrige lande i Den Europiske Union .
Det vil sige , at andelen af ansgninger , der indgives i Tyskland , stadig stiger .
Dette kan man lse i EUROSTATs statistikker .
Hvis de tendenser , som man omtalte i indlggene , var rigtige , ville ovennvnte ikke vre tilfldet !
Derfor er jeg en ivrig fortaler for en bedre byrdefordeling i Den Europiske Union .
En sdan byrdefordeling ville vre en passende asylpolitik og ikke alt det , der blev sagt under forhandlingen !
<SPEAKER ID=157 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi stemmer for d ' Ancona-betnkningen , men vil alligevel gerne markere nogle af vore standpunkter .
<P>
Det fremfres i betnkningen , at de fleste flygtningene kommer fra ikke-europiske lande , og at de m hjlpes i deres eget omrde .
Vi mener , at denne pstand er alt for drligt underbygget , og desuden fremgr det ikke , hvad der menes med  deres eget omrde  ; det finder vi meget uheldigt .
<P>
Endvidere mener vi , at Genve-konventionen ikke blot  kan  , men skal finde anvendelse .
<P>
Den svenske regering foretager sig desvrre intet , hverken p nationalt plan eller i EU , for at give forfulgte kvinder flygtningestatus , hvilket vi mener , at den burde .
Det gr denne betnkning heller ikke ; den taler kun om asylret for kvinder , der diskrimineres p grund af deres kn .
<P>
Vi beklager dybt , at Europa-Parlamentet ikke har taget et strkere skridt .
<SPEAKER ID=158 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Miljpartiet De Grnne sttter naturligvis Genvekonventionen , og vi mener , at dette forsg p at hjne asylnormernes niveau i EU-landene er et udmrket initiativ .
Dog mener vi ikke , at det er EU , der skal faststte reglerne p asylomrdet ; det br afgjort skal ske p nationalt plan .
<P>
Ordfreren har fuldstndig ret i , at Rdets forslag udgr en forringelse af reglerne , idet man ved udformningen af det har taget udgangspunkt i det laveste niveau .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Det forudsttes i d ' Ancona-betnkningen , at der sker en harmonisering af asylreglerne i EU .
En sdan harmonisering finder vi undvendig . Hvert enkelt land skal vre p hjde med Genve-konventionens standard og helst sigte hjere end denne konventions mlstninger !
<P>
Selvom det mod vor vilje ender med , at der skal indfres flles asylregler i EU , har vi i forbindelse med de enkelte punkter i betnkningen og ndringsforslagene til den stemt for de forslag , som gavner de asylsgende mest .
<SPEAKER ID=159 NAME="Lindqvist">
Rdets forslag er uacceptabelt ; det ville fre til en harmonisering af asyllovgivningen efter den laveste fllesnvner med udgangspunkt i det lands regler , som er ringest .
<P>
Udvalgets ndringsforslag er udmrkede , nr det glder om at styrke de asylsgendes rettigheder .
Jeg savner dog en diskussion om , hvilke konsekvenser en tilslutning til Schengen-aftalen eller en overfrelse af Schengen-reglerne til EU ville have for dem , der sger asyl i EU-landene .
<P>
Trods denne mangel har jeg stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=160 NAME="Reding">
Med bortfaldet af de indre grnser i Europa har asylpolitikken ndret sig grundlggende .
Nr borgere fra tredjelande en gang har slet sig ned i EU , nyder de p linje med EUborgere godt af den frie bevgelighed og kan derefter frit flytte fra et land til de vrige . Derfor br asylbestemmelserne i de 15 EU-lande ikke lngere vre forskellige .
En flles harmoniseret asylpolitik er flgelig uomgngelig .
<P>
I s henseende stillede jeg et ndringsforslag , der vedtoges af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender . Dette forslag krver , at den europiske asylpolitik inden for kort tid harmoniseres .
<P>
At bibeholde de nuvrende beslutningsstrukturer ( forskellige nationale lovgivninger , uforbindende europiske  henstillinger  med talrige undtagelsesmuligheder ) ville uundgeligt fre til  asyldumping  i EU og ville sledes vre uansvarligt !
<P>
Hvis man har en harmoniseret procedure i forbindelse med anerkendelse af flygtningestatus , skal man ndvendigvis respektere bl.a. flgende centrale punkter .
Hvis disse ikke inkorporeres i teksten , kan jeg ikke stemme for betnkningen .
<P>
I tilflde af benlyst ugrundede asylansgninger skal den opsttende virkning i forbindelse med anke ikke glde , og det skal vre muligt straks at udvise asylansgeren.-Asylansgninger fra EU-borgere skal under alle omstndigheder indplaceres som benlyst ugrundede.-Asylansgere , som sger indrejse via et sikkert tredjeland , skal indgive deres ansgning til dette tredjeland.-Knsbegrundet forflgelse og seksuelle overgreb skal anerkendes som asylgrund.-Ogs forflgelse fra ikke-statslig side ( bl.a. i borgerkrigslignende situationer ) br anses som asylgrund.Princippet om politisk asylret kan der ikke rres ved .
Derfor glder det om at udarbejde en europisk lovgivning , som garanterer en menneskevrdig behandling af asylansgerne , men som samtidig forhindrer misbrug af asylbestemmelserne .
<P>
Biosikkerhed
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , selv om jeg synes , at sagen om fdevarers sikkerhed og kvalitet er meget vigtig , har jeg ikke kunnet stemme for beslutningsforslaget , fordi jeg mener , at der med denne sag er forbundet s mange handelspolitiske og praktiske handelsproblemer , at jeg synes , at inden Parlamentet skulle have udtalt sig herom , skulle denne sag frst have vret drftet udfrligt i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Jeg anmoder nu ogs Kommissionen , og jeg vil sende denne anmodning til formanden for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , om i nste uge eller ugen efter at tale om denne sag i udvalget , sledes at vi kan drfte de konsekvenser , som vedtagelsen af dette beslutningsforslag har for handelen med soja og majs .
<SPEAKER ID=162 NAME="Carlotti">
Den voksende uligevgt mellem Middelhavets nordlige og sydlige kyststater krver , at der udvikles alle de samarbejdspolitikker , der er ndvendige for oprettelsen af en freds- og stabilitetszone .
<P>
Over for de problemer , alle tredjelande i Middelhavsomrdet har til flles , nemlig et kraftigt demografisk pres , en fortsat alt for ringe diversificering med hensyn til produktion og industriel samhandel og mangelen p vandressourcer , forekommer initiativet til styrkelse af et Euro-Middelhavspartnerskab inden for omrdet  vedvarende energikilder  af allerstrste betydning .
<P>
Hvis vi ikke tager os i agt , risikerer problemerne i forbindelse med mangelen p og distributionen af drikkevand eller stigningen i priserne p denne ressource at svkke stabiliteten i visse dele af Middelhavsomrdet .
<P>
Det mde , der skal afholdes i Marseille den 25. og 26. november 1996 vedrrende den lokale forvaltning af vandressourcerne , br tage hensyn til konklusionerne i Europa-Parlamentets betnkning og tilvejebringe de ndvendige vrktjer for udveksling af know-how og planlgningen af decentraliserede aktioner inden for omrdet  forvaltning af vandressourcerne  .
<P>
P den anden side krver udarbejdelsen af en integreret energipolitik sektorspecifikke budgetmidler , som ikke blev tilvejebragt p Barcelona-konferencen .
<P>
Som ordfreren ppeger , br man dels indskrive en budgetpost i MEDA-forordningen vedrrende finansieringen af infrastrukturer i energisektoren , dels udvikle decentraliserede samarbejdsaktioner p dette omrde .
<P>
Der br rdes bod p mangelen p en Euro-Middelhavsstruktur p energiomrdet gennem tilvejebringelsen af vrktjer ssom Euro-Middelhavsenergiforummet for derved at skabe et veritabelt samarbejde med alle relevante institutioner .
<SPEAKER ID=163 NAME="Wibe">
I mange af de betnkninger , som vi behandler her i Parlamentet , argumenteres der for oprettelse af nye institutioner og organisationer .
Det glder ogs denne betnkning .
Man stder s godt som aldrig p en betnkning , som foreslr at nedlgge en institution eller en organisation .
<P>
Jeg tvivler p , at det er en god id at oprette det Middelhavsagentur og det uddannelsesinstitut , som betnkningen slr til lyd for .
Der er ingen tvivl om , at formlet er meget rosvrdigt , men jeg mener , at der er mange andre samfundsmssige udgifter , der br prioriteres hjere , nr det glder om at bekmpe arbejdslshed og fattigdom i Europa .
<P>
Selvom jeg stemmer for betnkningen , vil jeg p grund af ovenstende gerne tage kraftigt forbehold .
<P>
Betnkning af Chichester
<SPEAKER ID=164 NAME="Fitzsimons">
Formanden for Det Europiske Energird , Michael Lowry , m forklare , hvilken indvirkning den forestende liberalisering af gasmarkederne i Europa kan tnkes at f .
<P>
Den endelige plan for liberaliseringen af gasmarkederne i Europa vil vre p plads fr det irske formandskab for EU her i r rinder ud .
Den nye plan vil sandsynligvis fre til , at flere industrivirksomheder fr mulighed for at vlge frit blandt konkurrerende gasleverandrer .
<P>
De ndrede markedsforhold , hvor flere kraftvrker vlger gas fremfor kul til elektricitetsproduktionen , har get presset p regeringerne for at snke forbrugergrnsen .
<P>
Minister Lowry m forklare , hvilken indvirkning det er sandsynligt , at liberaliseringen af gasmarkederne vil f p forbrugerpriserne .
Gassen bliver en mere og mere populr energiform , der anvendes svel til boligforml som erhvervsmssigt .
Liberaliseringen af gasmarkederne i Europa m ikke give hjere forbrugerpriser , som mange forbrugerorganisationer frygter , at det vil ske .
Vi nsker ikke , nr vi fr bne gasmarkeder , at opleve noget der minder om bekymringen for , at telekommunikationsmarkedet i Europa skal fre til en forhjelse af telefonafgifterne .
<P>
Der er intet kompromisforslag fra det irske formandskab , der indeholder en mlstning for , hvornr gasdirektivet skal trde i kraft , og der er heller ingen indikation af , hvorvidt der ville vre tale om opflgningsforanstaltninger .
<P>
Sprgsmlet om , hvem der skal regulere de mulige nye , liberaliserede gasnet i hver af EU ' s medlemsstater , er tilsyneladende stadig ulst .
<CHAPTER ID=8>
Bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0330 / 96 ) af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om overgangsbestemmelser til forordning ( EF ) nr . 1626 / 94 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet ( KOM ( 96 ) 0128 - C40316 / 96-96 / 0091 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=166 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , som ordfrer vil jeg anmode Dem om at sttte Fiskeriudvalgets betnkning , hvori Kommissionen opfordres til at tage sit forslag om overgangsbestemmelser for fiskeriet i Middelhavet tilbage , et af de mest overraskende forslag , vi er blevet prsenteret for .
<P>
Kommissionen nsker med det nvnte forslag at mindske kravene til mindstestrrelser for kulmule og mulle til fordel for fiskerne i Adriaterhavet .
Medens de vrige fiskere i Middelhavet sledes skal opfylde bestemmelserne i forordningen om tekniske foranstaltninger og overholde forbuddet mod at fange kulmuler p under 20 cm og muller p under 11 cm , vil fiskerne i Adriaterhavet med den undtagelse , som Kommissionen nsker at tilst dem , kunne fiske , lande og slge kulmuler p 14 cm .
<P>
Kan De forestille Dem , hvilket biologisk og kologisk vanvid og hvilket kaos p fiskemarkederne dette indebrer .
Kommissionen nsker p denne mde utvivlsomt at lse et problem , som den hidtil ikke har kunnet lse , nemlig Adriaterhavsfiskernes afvisningen af at tilpasse sig fllesskabsbestemmelserne .
Kommissionen har imidlertid valgt den vrst tnkelige vej , nr den i stedet for at trffe tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger , som - om man s m sige - kan f frene tilbage til folden i et af lokalomrder , hvor der fiskes og distribueres mest ungfisk i Europa , fritager de pgldende fiskere fra at opfylde bestemmelserne og dermed legaliserer lovovertrdelsen .
<P>
Der er en rkke fundamentale grunde blandt mange andre til at opfordre Kommissionen til at tage sit forslag tilbage .
For det frste biologiske rsager .
I forbindelse med udarbejdelsen af min betnkning har jeg konsulteret en enorm mngde dokumentation fra de mest forskelligartede kilder , herunder ogs fra Kommissionen selv .
Jeg har talt med fiskere , biologer , videnskabsfolk og fiskeriadministrationer i forskellige medlemsstater og kystregioner i Middelhavsomrdet ; ingen , ikke en eneste rapport , ikke en eneste person , har kunnet retfrdiggre dette forslag , heller ikke Kommissionen , som selvflgelig forsvarer det , men ikke har kunnet give en overbevisende begrundelse herfor .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , at der hersker praktisk talt enstemmighed i dette sprgsml .
At tillade fiskeri af kulmuler p 14 cm er vanvid og en biologisk forbrydelse .
Endvidere er der yderst tungtvejende markedsrsager .
P et  europiseret  marked samles de forskellige landes fangster p samme salgssteder .
Detailhandlere og forbrugere vil fortsat kunne kbe sm kulmuler fra Italien , som teoretisk set er ulovlige i de vrige medlemsstater .
Flgerne heraf vil vi snart f at se .
Vil det endelige resultat ikke blive , at alle , der fisker i Middelhavet vil drive ulovligt fiskeri , fru kommissr ? Og med hvilken moralsk myndighed vil de vrige landes administrationer og Kommissionen selv kunne straffe dem for at have gjort det samme , som i henhold til dette forslag er tilladt for Adriaterhavsfiskerne ?
<P>
Endvidere er Kommissionens forslag i absolut modstrid med dens egne principper og foranstaltninger , der er indeholdt i det nye forslag om tekniske foranstaltninger , og med dens forslag om POP IV .
Iflge Kommissionen er de europiske farvande - og her indtager Middelhavet en fremtrdende plads - , s overfiskede , at det er ndvendigt at reducere fiskeriindsatsen med op til 40 % for at bevare ressourcerne .
<P>
Som led i de nye tekniske foranstaltninger foreslr Kommissionen af samme grund en generel forgelse af nettenes maskestrrelse , helt op til 110 mm for kulmules vedkommende .
Men i det foreliggende forslag vedrrende Adriaterhavet fastholdes en maskestrrelse p 40 mm , for at disse fiskere fortsat kan fiske kulmuler p 14 cm .
Selvmodsigelsen er s eklatant og skandals , at jeg vil overlade det til Dem selv at vurdere den .
<P>
Der findes andre mder , hvorp man gradvis kan ndre fiskemnstret i Adriaterhavet , og vi ved , at det er muligt at gre fiskeri af strre kulmuler rentabelt .
Det ved vore franske kolleger i omrdet ved Golfe du Lion ogs , hvor den pgldende medlemsstat p eget initiativ har ptaget sig det offer at ndre fiskeriordningen for at bevare kulmulefiskeriet , og det skete lang tid , fr der fandtes en forordning om tekniske foranstaltninger for fiskeriet i Middelhavet .
Med det foreliggende forslag oplever vi sledes , at de ansvarsbevidste fiskere straffes , og de fiskere , der ngter at overholde bestemmelserne , prmieres .
En kn lre , som en kriseramt sektor ikke vil vre sen til at drage konsekvenserne af .
<P>
Fru kommissr , under henvisning til alle de nvnte grunde og den alvorlige bekymring , der hersker i sektoren og i medlemsstaterne , anmoder jeg Dem om at tage Deres forslag tilbage .
Vi er klare over , at forordningen om fiskeriet i Middelhavet skaber problemer , men at lukke jnene for problemerne er ikke vejen til at lse dem .
Den nrt forestende konference i Venedig vil give os en glimrende lejlighed til at overveje disse sprgsml . Det vil ogs den undersgelse , som Kommissionen har bestilt .
Det er derfor anbefalelsesvrdigt at afvente konklusionerne herfra , fr vi lgger os fast p et forslag om ndring af forordningen om tekniske foranstaltninger .
<P>
Af alle de ovennvnte grunde , fru kommissr , anmoder jeg Dem indtrngende om at tage Deres forslag om overgangsbestemmelser til forordningen om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet tilbage .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe indtager nok en lidt mere afklaret holdning , som kan sammenfattes i fem hovedpunkter .
<P>
For det frste er det efter vores mening hvet over enhver tvivl , at Middelhavet udgr en regional enhed ogs p fiskeriomrdet , hvilket krver en srlig behandling , navnlig med hensyn til bevarelsen og forvaltningen af fiskeressourcerne .
Der gr sig sledes en srlig situation gldende for Middelhavet , for s vidt angr fiskeri og biologiske betingelser , hvilket selvsagt kan retfrdiggre srlige tekniske bevarelsesforanstaltninger i Middelhavsomrdet .
<P>
Men inden for Middelhavsomrdet at afgrnse og anerkende en undtagelse for Adriaterhavet er efter vores mening srdeles problematisk , i hvert fald i jeblikket , og der er da heller ikke tilstrkkelige begrundelser eller belg herfor i Kommissionens forslag .
<P>
For s vidt angr forholdet til ikke-fllesskabsflder , der fisker i Middelhavet - fra associerede lande eller tredjelande - br vi snarere tilstrbe en harmonisering af vilkrene , og vi mener derfor , at en indfrelse af undtagelsesbestemmelser for Adriaterhavet kan f den stik modsatte virkning af den nskede .
<P>
I lyset af alt dette mener vi , at vi , fr vi vedtager det foreliggende forslag , m have nogle begrundelser fra Kommissionens side , som stter dette forslag om fiskeriet i Adriaterhavet i sammenhng med det generelle forslag vedrrende fiskeriet i Middelhavet .
<P>
Til sidst vil jeg sige til kommissren , at vi er bekymrede over de meget alvorlige anklager , der rettes mod Kommissionen i den foreliggende betnknings begrundelse , og vi mener , at kommissren br give en udredning og i givet fald dementere anklagerne .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , hvis der findes en grundsten , som hele den flles fiskeripolitik bygger p , er det uden tvivl bevarelsen af fiskeressourcerne .
En stor del af de vrige aspekter i den flles fiskeripolitik er baseret p dette grundlggende princip og det heraf afledte princip om et ansvarligt fiskeri .
Som flge heraf er hndhvelsen af foranstaltningerne til bevarelse af ressourcerne et problem , der konstant ligger svel Kommissionen som Fiskeriudvalget p sinde .
<P>
Dette grundlggende ml var fllesnvneren i de betnkninger , der blev behandlet i sidste mdeperiode , bl.a. Gallagher- og McKenna-betnkningerne om tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger .
<P>
P den baggrund er det yderst inkonsekvent , at Kommissionen nu foreslr en midlertidig srundtagelse fra de generelle foranstaltninger , der er omhandlet i forordning nr . 1626 / 94 , vedrrende den tilladte mindstestrrelse for fangst af visse arter i visse omrder af Middelhavet , undtagelser , der ikke er begrundede , og som kritiseres i fru Carmen Fragas fremragende betnkning .
<P>
I Gallagher-betnkningen - der som tidligere nvnt blev vedtaget under den foregende mdeperiode - fremhvedes bl.a. ndvendigheden af at indfre srlige foranstaltninger til beskyttelse af ungfisk og navnlig af kulmule .
I forlngelse heraf br vi nu stemme for Fraga-betnkningen , som bl.a. forkaster forslaget om indfrelse af undtagelser for mindstestrrelsen i omrder med stor koncentration af yngel af denne art , et forslag , der desuden indebrer forskelsbehandling , fru kommissr , uden at det lser det store grundlggende problem .
<P>
Til sidst understreger jeg den selvmodsigelse , der ligger i Kommissionens forslag , og den forskelsbehandling , det kan medfre , og jeg takker endnu en gang ordfreren og opfordrer forsamlingen til at stemme for betnkningen p grund af de tekniske forslags logiske stringens og dens politiske kohrens .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , kommissr Bonino ved udmrket , at den kologiske balance i Adriaterhavet allerede er strkt truet af forurening , eutrofiering , en alt for stor turisme , cementforstrkninger ved kysterne samt en alt for stor fiskeriindsats .
<P>
Alt dette er get ud over fiskebestanden i Adriaterhavet , og derfor forekommer Kommissionens forslag om at tillade fangst af kulmule og mulle under det fastsatte mindsteml helt uforsteligt og uacceptabelt .
<P>
Jeg er derfor helt enig i indholdet af Fraga Estvez-betnkningen og med opfordringen til at forkaste forslaget om en ndring af forordning 1626 fra 1994 .
Det fordi der ikke er noget specifikt problem i Adriaterhavet med hensyn til fiskerflder fra tredjelande ; der er isr tale om fiskerflder fra den anden kyst , dvs. den kroatiske part , som det ville vre bedre at forhandle en aftale med p linje med drftelserne under mderne p Kreta og de drftelser , der vil blive frt under mderne i denne mned .
<P>
Endelig vil jeg ogs sige , at ud fra en praktisk synsvinkel er et forslag af denne art ikke kun uacceptabelt af miljmssige grunde , men vil svare til et selvmord for selve de fiskere , der sandsynligvis har vret initiativtagere til forslaget .
Hvis man driver rovdrift p bestanden og p yngelen , vil det uvgerligt betyde , at der i fremtiden ikke vil vre nogen fisk tilbage .
Efter min opfattelse br vi forkaste forslaget netop af disse grunde .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil til en indledning gre det klart , at vi afviser Kommissionens forslag om en midlertidig undtagelse fra Rdets forordning om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet , af de samme grunde , som anfres i fru Fragas betnkning , hvor dette mtlelige emne er behandlet med stor finflelse og skarpsindighed .
<P>
Vores afvisning er begrundet i to forhold : dels at en sdan undtagelse vil udgre en stor fare for yngelbestanden i Middelhavet .
Vi m huske p , at Kommissionen ubegribeligt nok vil tillade fiskeri i Adriaterhavet af op til 30 % af kulmulefangsten og mullefangsten under den lovlige mindstestrrelse , og at medlemsstaternes reprsentanter ved gentagne lejligheder tvrtimod har anmodet om , at de i forslaget om tekniske foranstaltninger indeholdte bestemmelser bringes i anvendelse og respekteres af alle de fllesskabsflder , der driver fiskeri i Middelhavet .
<P>
Den anden grund , som Kommissionen anfrer , vedrrende tilstedevrelsen i Adriaterhavet af flder , der sejler under tredjelandes flag , men som ikke er forpligtet til at overholde de samme tekniske normer som EU-fiskerne , falder af sig selv , da det er Kommissionen selv , der har konstateret , at mellem 70 % og 80 % af fangsterne i omrdet foretages af italienske bde , som det anfres i det af Kommissionen udarbejdede refleksionsdokument .
Flgelig vil det eneste resultat af at tillade en bestemt fllesskabsflde at fiske med net med en maskestrrelse p op til 60 mm vre en endnu strre fangst af ungfisk af en fiskeart , der er af vital betydning for bevarelsen af havressourcerne i Adriaterhavet , kulmule , og desuden vil forslaget bringe andre Middelhavsarter i fare .
<P>
Betnkningen omtaler visse ulovlige situationer , som Parlamentet , Kommissionen og i endnu hjere grad Rdet m gre en virkelig indsats for at stte en stopper for .
Endvidere forholder det sig sdan , at der i Middelhavet findes omrder , hvor fiskeri med langline umuliggres , fordi bunden er helt fyldt op med drivgarn .
<P>
Af de ovennvnte grunde mener vi , hr. formand , fru kommissr , at det er ndvendigt at afvente Kommissionens undersgelser for at f en objektiv analyse p bordet , som ikke er underlagt pression fra medlemsstaternes side , og i overensstemmelse hermed faststte og gennemfre de forndne bestemmelser .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger ,  Lille fisk vokser sig stor , om ellers Gud vil  , skriver den gode Jean de la Fontaine , og  at fange den i mellemtiden er det glade vanvid  , kunne man tilfje .
Dette er desvrre stadig sjldnere tilfldet og vil snart vre umuligt , hvis Kommissionens forslag om fiskeriet i Adriaterhavet bliver gennemfrt .
<P>
Allerede i dag fanger man alt for sm fisk , hvad enten det drejer sig om mulle eller hvilling , som nok snart vil indg i menuen  stegte smfisk  , hvilket betyder , at disse fiskearter helt forsvinder .
<P>
For fiskeressourcerne i alle verdens have bliver stadig frre ; f.eks. siges det , at den canadiske torsk af mystiske rsager ikke kun bliver sjldnere og sjldnere , men at de overlevende torsk - om man s m sige - gr til grunde som flge af et komplekst sammenspil af rsager .
<P>
Det er da ogs indlysende , at det ikke er ved yderligere at reducere strrelsen p de fisk , der fanges i Adriaterhavet , at man p sigt bidrager til at opretholde fiskeriaktiviteten .
Ligesom en for hj skat er med til at drbe skatten - iflge en vending Jacques Chirac ofte brugte , isr i valgkampen naturligvis - er for meget fiskeri med til at drbe fiskeriet , og hvis man bliver ved med at reducere maskestrrelsen , vil det til sidst ende med , at det kun er plankton , man fr i nettet .
<P>
Ud fra disse betragtninger kan vi da ogs kun vre fuldt enige i indholdet af fru Fraga Estvez ' glimrende betnkning , som tilmed udmrker sig ved en klar udtryksform .
<SPEAKER ID=172 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen glder sig frem for alt over , at en rkke slagord , en rkke grundlggende problemer eller ider begynder at blive accepteret ogs af nogle af de rede parlamentsmedlemmer , isr nr det glder andre lande . Hr .
Antony , jeg er meget beret over , at De har taget mit slogan til Dem , nemlig at  for meget fiskeri er med til at drbe fiskeriet  .
Jeg hber , De vil fastholde synspunktet , nr vi skal behandle POP IV vedrrende Frankrig .
<P>
Jeg siger dette navnlig for at pege p to forhold ; for det frste at en undtagelse altid er en modsigelse i forhold til grundforordningen .
De spanske parlamentsmedlemmer vil sikkert kunne bekrfte dette .
Netop af den grund er en undtagelse normalt midlertidig , sledes som det er tilfldet med Kommissionens forslag , der har taget udgangspunkt i et kriterium , som det forekom mig l de rede parlamentsmedlemmer strkt p sinde , nemlig den sociale effekt det nye direktiv ville have med virkning fra ikrafttrdelsesdatoen den 1. januar 1995 .
<P>
Jeg tror , det er forhold , de rede parlamentsmedlemmer er bekendt med , og som er blevet belyst i Europa-Parlamentet gennem dossierer om srsprgsml , som var af interesse for de enkelte fiskerflder .
Nr dette er sagt , vil jeg gentage meget klart , at Kommissionen alene har haft et ml for je , nemlig at indfre en overgangsperiode med henblik p at indfase fiskerne fra flderne i Adriaterhavet , i betragtning af den sociale effekt det nye direktiv ville have .
<P>
Jeg har ingen anden grund at give ; det vre sagt i den nd , som prger forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det er imidlertid ikke sledes , at Kommissionen har foreslet en undtagelse og ikke har gjort andet .
Kommission agter som bekendt med udgangspunkt i og i tilknytning til Venedigkonferencen at foresl to pilotprojekter , hvoraf det ene fokuserer p Adriaterhavet og det andet p omrdet mellem Spanien , Frankrig Korsika og Sardinien .
Det er mit hb , at den del af pilotprojektet , som vedrrer forholdet mellem Adriaterhavsfiskerne og de kroatiske fiskere , vil fre til lsninger muligvis inden for de nste tre r .
<P>
Jeg vil ogs gre det klart , at jeg har foreslet denne undtagelse , som naturligvis er i modstrid med grundforordningen - ellers var det vel ikke en undtagelse - ganske enkelt ud fra iden om den sociale effekt og i den hensigt at stte den italienske fiskerflde eller fiskerne i Adriaterhavet i stand til at hste frugten af denne forordning og det netop p en bredygtig mde .
<P>
Nr dette er sagt , skal det ogs samtidig siges , at Kommissionen ikke plejer nogen srinteresse , samtidig med at jeg ogs m sige , at jeg hber , at andre kolleger - mske af samme nationalitet - vil forsvare de samme holdninger , nr det drejer sig om sager , der falder inden for deres egne grnser .
Jeg har lyttet til Europa-Parlamentet , jeg vil tage afstemningsresultatet til efterretning , jeg vil anmode om en diskussion - mindst n - blandt medlemmerne af Rdet og jeg vil derp drage den forndne konklusion .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Fru Fraga , nsker De ordet i Deres egenskab af ordfrer ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Fraga Estvez">
Fru kommissr , jeg forstr Deres synspunkt .
Selvflgelig forstr jeg Deres grund til at foresl undtagelser , men jeg forstr ogs , at undtagelser skal vre velbegrundede , og det var det frste problem , jeg rejste .
Er denne undtagelse velbegrundet ? Efter min mening er den ikke velbegrundet , da jeg p grundlag af data fra fiskerikommissionen for Adriaterhavet , data fra FAO , osv .
, osv .
, kan pvise , at ogs selv om dette forslag til forordning vedtages , vil strstedelen af de italienske fiskeres aktivitet , hvis den fortstter som hidtil , vre ulovlig .
Og problemet er , at dette forslag , som er diskriminerende over for de vrige fiskere , vil skabe en rkke problemer med markedsfring , osv .
Hvis det desuden ikke lser de italienske fiskeres problem 100 % , fru kommissr , hvad skal vi s med dette forslag ?
Er formlet at pfre de vrige fiskere flere problemer og de vrige medlemsstater endnu flere problemer med at fre kontrol ?
<P>
Jeg har forstelse for undtagelser , nr de er berettigede og velbegrundede , men i dette tilflde er det min rlige overbevisning , fru kommissr , - og jeg har behandlet dette emne med den strste hengivenhed , for hvis der er problemer man kan bidrage til at afhjlpe , br man gre det - at Deres forslag ikke vil bidrage til at lse de italienske fiskeres problem i Adriaterhavet , men at det blot vil komplicere livet for de vrige fiskere og de vrige medlemsstater .
<SPEAKER ID=175 NAME="Bonino">
Fru Fraga , jeg tror ikke , at forslaget om undtagelse vil lse de italienske fiskeres problem .
Det vil jeg gerne understrege . Det er blot et forsg p at give fiskerne en mulighed for  indfasning  .
Jeg har foreslet en undtagelse af tre rs varighed af hensyn til den sociale indvirkning for at gre det muligt for flden at opfylde normerne , og den fr p denne mde en trerig periode til at opfylde dem .
Det er desuden normalt , at der i forbindelse med forordningers ikrafttrdelse faststtes en overgangsperiode .
Under alle omstndigheder vil jeg , eftersom jeg ikke har en srlig interesse heri , og da jeg har redegjort for motiverne til at fremstte dette forslag selvflgelig afvente Parlamentets afstemning .
Jeg vil indkalde til en orienterende debat - mindst n - i Rdet , og dernst vil jeg selvsagt drage konsekvenserne af institutionernes udtalelser .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Fiskeriaftalerne med Estland , Letland og Litauen
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0363 / 96 ) af Kindermann for Fiskeriudvalget om
<P>
I.forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af en fiskeriaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Letland ( KOM ( 96 ) 0343 - C4-0478 / 96-96 / 0178 ( CNS ) ) ; II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af en fiskeriaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Estland ( KOM ( 96 ) 0355 - C4-0479 / 96-96 / 0187 ( CNS ) ) ; III.forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af en fiskeriaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Litauen ( KOM ( 96 ) 0356 - C4-0480 / 96-96 / 0201 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=178 NAME="Kindermann">
Hr. formand , rede fru kommissr ! Den foreliggende betnkning fra Fiskeriudvalget omhandler tre forslag til forordning om indgelse af fiskeriaftaler med de baltiske republikker Letland , Estland og Litauen .
<P>
Fr udvidelsen af Unionen den 1.1.1995 havde de tolv  gamle  EU-lande samt Sverige og Finland jo allerede i 1993 indget fiskeriaftaler med de nvnte lande , som fastlgger en rlig forhandling af protokoller .
Efter Finlands og Sveriges tiltrdelse forvalter Kommissionen nu ogs disse landes aftaler .
For at f strre oversigt over og forenkling af fiskeriforholdene fik Kommissionen i december 1995 mandat til at indlede forhandlinger om nye rammeaftaler med de baltiske republikker , hvor disse rammeaftaler skal erstatte alle eksisterende fiskeriaftaler .
<P>
De nye aftaler er nu klar .
De adskiller sig kun lidt fra de gldende , de er nsten identiske med hinanden .
Dog er de af forskellig varighed , og aftalen med Litauen er suppleret med en protokol om tidsbegrnsede fllesforetagender og blandede selskaber , hvor aftaleparterne forpligter sig til at fremme oprettelsen af blandede selskaber , og hvor Fllesskabet giver tilsagn om finansiel sttte , dersom disse kommer op at st .
<P>
En blandet komit , der skal nedsttes af aftaleparterne , har til opgave at udvlge projekter p den i protokollen fastlagte mde .
Jeg mener sgar , at det vigtigste element i de nye andengenerationsaftaler er , at der herved er skabt mulighed for at oprette fllesforetagender og blandede selskaber , som jo allerede er udviklet i fuldt omfang i forhold til Litauen .
Vi beklager imidlertid , at det hidtil ikke har vret muligt at indg lignende protokoller med Estland og Letland .
Kommissionen anmodes hfligst om at arbejde videre med dette .
<P>
De foreliggende aftaler er rammeaftaler , det vil sige , at de ikke indeholder nogen bestemmelser om konkrete fiskeriaktiviteter og -rettigheder eller finansielle bidrag .
De fastlgger i stedet principperne for forbindelserne mellem aftaleparterne p fiskeriomrdet , definerer flles ml og faststter en opdeling af kompetencer samt gensidig adgang til fiskerizoner og mulighed for , at fiskerne i Unionen kan f yderligere fiskerirettigheder af de baltiske lande mod en finansiel modydelse .
<P>
Noget nyt er den udtrykkelige henvisning til parternes ret til at inspicere hinandens fartjer , en bilggelsesprocedure i tilflde af tilbageholdelse af et fartj og en forpligtelse til at samarbejde i internationale organisationer .
<P>
I aftalerne er der endelig ogs bestemmelser om overholdelse af gldende bestemmelser og bevarelse af fiskebestandene samt gensidig udveksling af informationer og forskningsresultater .
Vi hilser de nye rammeaftaler med de tre baltiske republikker velkommen .
De letter i hj grad de rlige konsultationer .
De indeholder de vsentlige traditionelle elementer i de tidligere aftaler og inddrager nogle vigtige ekstra bestemmelser .
Meget tydeligere , end dette tidligere var tilfldet , fremhves betydningen af internationalt samarbejde .
Der henvises til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 , resultaterne af FNkonferencen om flles fiskebestande og strkt vandrende fiskebestande , adfrdskodeksen for ansvarligt fiskeri samt Den Internationale sters-Fiskerikommissions rolle .
<P>
Et vigtigt flles ml for samarbejdet i sidstnvnte organ br vre bevarelsen af fiskebestandene i stersen .
Det er imidlertid inden for rammerne af Den Internationale sters-Fiskerikommission desvrre ikke hidtil lykkedes Fllesskabet at overbevise alle de vrige kontraherende parter om ndvendigheden af mere radikale kvotesnkninger - jeg nvner blot vildlaks som eksempel .
Her kan samarbejdet med de tre baltiske lande bestemt blive bedre , og Kommissionen opfordres til at arbejde hen imod en flles holdning i sdanne vigtige fiskerisprgsml .
<P>
De nye aftaler giver ikke blot de baltiske lande fordele som f.eks. Fllesskabets konomiske bistand og mulighed for at modernisere fiskeriindustrien .
Ogs fiskeriindustrien i Fllesskabet nyder godt af dem .
For det frste ger de forsyningerne med fisk til fllesskabsmarkedet , og for det andet kan de bidrage til at mindske fiskerfldens overkapacitet .
<P>
Endelig br man ved evalueringen af fordelene ved disse aftaler ikke glemme de bredere rammer i EU ' s Europaaftaler med de baltiske lande , mlet om at forberede disse til medlemskab af EU .
Efter min mening kan de foreliggende fiskeriaftaler yde et lille bidrag til det politiske og konomiske samarbejde mellem de baltiske lande og EU .
Men de kan ikke erstatte en tiltrdelsesstrategi fra Unionens side p fiskeriomrdet , en sdan m ogs omfatte sttte til omstrukturering af den baltiske flde .
<SPEAKER ID=179 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil ikke her opremse hovedelementerne i disse aftaler , som er blevet beskrevet af hr . Kindermann , der med rette har ppeget , at kun en af de tre stater , nemlig Litauen , indtil videre ogs har accepteret andengenerationselementet .
Dette forekommer mig meget vigtigt , navnlig i sammenhng med en frtiltrdelsesstrategi ; for i den sammenhng er andengenerationselementet meget vigtigt , idet det indebrer blandede strukturer , som ogs kan gre fiskerisektoren mere rentabel i de tre lande .
Som nvnt er det kun Litauen , der har accepteret dette element , som indebrer et fllesskabsbidrag p 2 , 5 mio ECU .
Men netop fordi Kommissionen er overbevist om vigtigheden af dette , vil den ikke spare p anstrengelserne for at forsge ogs at overtale de to andre lande til at acceptere dette element i de forskellige aftaler .
<P>
Inden en eventuel ratificering har Fllesskabet og de tre baltiske stater allerede besluttet at holde en rkke mder i 1996 og dernst rlige konsultationer i overensstemmelse med de nye aftaler , sledes at ordningen vedrrende fiskerimulighederne i 1997 stemmer overens med de aftaler , der indgs p vegne af det udvidede Fllesskab .
Der er sledes tale om en meget snarlig og meget intens dialog med disse tre lande .
For Kommissionen , men ogs for de tre lande - tror jeg - det er afgrende , at de nye aftaler trder i kraft den 1. januar 1997 .
<P>
Jeg vil blot meget kort behandle to punkter og meget hurtigt gennemg ndringsforslagene .
Det frste punkt vedrrer klassifikationen af udgifterne , fordi den efter Kommissionens opfattelse strider imod de principper , der glder for karakteren af fiskeriaftalerne ; det andet punkt vedrrer forslaget om , at EuropaParlamentet skal konsulteres , inden forhandlingerne indledes . Hr .
Kindermann , jeg m her gre opmrksom p , at forhandlingerne i forbindelse med de enkelte aftaler fres p grundlag af anvisninger udstedt en gang for alle af Rdet .
Hvorom alting er , kan Kommissionen tiltrde de andre ndringsforslag , hvad substansen angr - og med nogle enkelte formelle ndringer - men jeg nsker at understrege , at Kommissionen har sgt at informere Europa-Parlamentet regelmssigt - og det i strre udstrkning end Kommissionen var forpligtet til iflge reglerne - ogs om gennemfrelsen af fiskeriaftalerne gennem redegrelser , seminarer og beretninger .
Jeg mener , Kommissionen har gjort en stor indsats .
<P>
Med hensyn til Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med den finansielle gennemfrelse af fiskeriaftalerne , vil jeg blot minde om , at de tre institutioner i jeblikket mjsommeligt - som ordfreren sikkert ved - forsger at opstille en adfrdskodeks vedrrende budgetproceduren for fiskeriaftalerne for derved at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Nr dette er sagt , hber jeg , at de pgldende aftaler ikke alene vil trde i kraft som planlagt , men at man ogs gennem den snarlige dialog med de tre lande vil kunne tilfre aftalerne mere substans , hvad der er af strste betydning i forhold til frtiltrdelsesstrategien .
<P>
En sidste bemrkning , som ikke har s meget med den foreliggende sag at gre .
Som de rede parlamentsmedlemmer mske ved , er dette en lidt vanskelig tid for mig , og en meget intens periode med andre sager , specielt p de humanitre omrde .
Derfor m De have mig undskyldt , hvis jeg ikke kan overvre hele debatten , og jeg vil rette en tak til kommissr Neil Kinnock , som vil vre til stede og vil give mig et referat . Jeg er ndt til at tage flyet kl .
8.30 , og De m derfor have mig undskyldt , men jeg har intet andet valg i dette jeblik .
Jeg er sikker p - og jeg er ham taknemlig herfor - at kommissr Neil Kinnock vil give mig et grundigt referat af indlggene .
<SPEAKER ID=180 NAME="Sindal">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at jeg forstr fru Boninos travlhed , og s er det ikke vrst at blive aflst af en nybagt bedstefar , for vi kan jo nske hr . Kinnock til lykke som nybagt bedstefar i aften .
<P>
Jeg kan som formand for Delegationen for Forbindelserne med Estland , Letland og Litauen bekrfte , at disse tre lande er interesseret i at f disse aftaler p plads .
Man er meget optaget af det , og vi har drftet det p vores delegations rejser .
Nr jeg har ordet i dag , er det for at tale om rammerne for det flles fiskeri i stersen .
Det drejer sig ikke kun om konomi .
Det gr ogs ud p , at de baltiske lande inddrages i en flles fiskeripolitik , som min kollega Kindermann har givet udtryk for .
De tre lande skal have mulighed for at etablere sig med en industri , men ogs forpligtes til en ressourcevurdering , bestandpleje , kapacitetsvurdering og sikkerheden om bord p fiskeskibene .
<P>
Kommissren har allerede svaret p det principielle i , at Parlamentet diskuterer den finansielle overvgning .
Det skal jeg springe over .
Det , der optager mig meget , og som mske til dels kan henfres til den tidligere diskussion om Middelhavet , er , at vi i stersen gennem Den Internationale sterskommission har en selvforvaltning i landene omkring det flles fiskeomrde .
Jeg kan fortlle , at bestanden af torsk er stigende .
Kvoterne er strre i r end tidligere p grund af en flles indsats i omrdet .
En tilsvarende ordning kunne man f.eks. indfre for Middelhavet .
For mig drejer det sig om , at det er utrolig vigtigt gennem selvforvaltning at f fiskerne til at deltage i planlgningen .
<P>
Det er en ting , jeg lige vil rette .
Min kollega Kindermann var inde p bestanden af vildlaks .
Jeg skal for en god ordens skyld fortlle , at nr bestanden af vildlaks er faldende i stersen , s skyldes det en sygdom , der hedder M74 , og ikke en overfiskning .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
rede hr. formand , hjtrede tomme sder ! Jeg vil frst og fremmest gerne gre opmrksom p noget , som allerede er blevet omtalt , og som jeg mener er af strste vigtighed i forbindelse med hele dette aftalekompleks .
Da jeg i sin tid - det er nu mange r siden - kom her til Europa-Parlamentet , og nr der dengang af og til blev talt om fiskeri , s ld det altid som om , der ville vre ubegrnsede muligheder inden for fiskeri , som om , at her l verdens store , frie , nye tumleplads .
I dag er vi ndt til serist at befatte os med at bevare denne plads , det vil sige , at vi m indse , at eventyret er slut !
Vi m derfor i meget strre grad end frhen gre alt for at forvalte havet sdan , at ogs de kommende slgter kan bruge det .
<P>
I den forbindelse vil jeg nske tillykke med aftalen med de baltiske lande .
For netop iden med blandede selskaber , netop tanken bag dette samarbejde p fiskeriomrdet , viser jo klart , at man p nogle niveauer har forstet , hvad det virkelig handler om : Vi m bestemt gre alt for p den ene side at bevare ressourcerne , sledes at der fortsat kan slges fisk , men vi m p den anden side heller ikke glemme , at vi ogs m samarbejde for fortsat at f afviklet overkapaciteten i fiskerflden og samtidig f et fornuftigt system op at st .
Her har de baltiske lande - som ogs p mange andre omrder - vist os vejen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje en ting .
Det gldede mig meget , at ordfreren ligesom taleren fr mig nvnte forberedelsen af yderligere skridt til en tilnrmelse til de baltiske lande . Det er efter min mening helt vsentligt .
Vi m ikke glemme , at det for de baltiske lande var en traumatisk oplevelse at miste sin uafhngighed under Hitler-Stalin-pakten .
Vi m give det baltiske folk indre sikkerhed .
Vi m give dem sikkerhed for , at vi kmper for dem , at Den Europiske Union fler sig ansvarlig for deres fremtid , dvs. at vi s hurtigt som muligt skal srge for den ydre sikkerhed og bne portene for et konomisk samarbejde med de baltiske lande .
Dette er et beskedent frste skridt .
Men lad os glde os over dette skridt , og lad os samtidig vedtage , at yderligere skridt vil vre ndvendige .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg er lige kommet tilbage fra Kbenhavn , hvor jeg havde lejlighed til at tale med nogle lettiske reprsentanter .
Et af de sprgsml , vi drftede , var ndvendigheden af at finde den rette balance for fremtiden .
<P>
Det , hr. von Habsburg siger , er fuldstndig rigtigt .
Men den anden side er prcis det punkt , hr . Sindal var inde p : Vi m kunne berolige letterne og for den sags skyld ogs de vrige sterslande med , at hvis de tilslutter sig Den Europiske Union , s kommer de ikke til at opleve , at alle deres fiskeressourcer bliver opslugt , og at de selv mister kontrollen over dem .
<P>
Hvis vi ser det som en fare , s br vi ogs se erfaringerne i stersomrdet som en model for den fremtidige udvikling af en flles fiskeripolitik .
Som hr. von Habsburg og hr . Sindal sagde , s er selvforvaltning ngleordet sammen med decentraliseret styring under hensyntagen til bevarelsen .
Vi br ikke ptvinge folk en eller anden storslet ordning i et falsk nske om at pdutte mennesker , der ikke nsker det , en europisk lsning .
Lad os g kooperativt til vrks , og lad os f fiskersamfundene involveret i dette forehavende i fuld udstrkning .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Macartney .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.55 )
