<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , jeg beklager , at jeg p ny i forbindelse med protokollen m omtale hndtaskeepisoden , for , hr . De Vries , jeg forstr Deres utlmodighed , nr De lser protokollen - den er forkert .
Heri str der , at offeret har sendt en klage til mig , men klagen er sendt til Parlamentets formand , hr . Hnsch .
Jeg har med vilje ikke nvnt nogen navne - derfor er det uklart - fordi jeg ikke vil have , at navne , som jeg nvner , opfres i protokollen ; derfor er det noget uklart .
Men protokollen er alts forkert .
Heri str der , at der er sendt en klage til ham - alts til mig - personligt .
Det er ikke rigtigt .
Jeg udtrykker p ny hb om , at formanden , hr . Hnsch , indkalder de pgldende damer til et mde for at finde en mindelig lsning i denne sag .
Jeg anmoder sledes om , at protokollen rettes , sledes at der kommer til at st , at klagen er sendt til formanden , hr . Hnsch , og naturligvis ikke til mig .
Jeg var faktisk ordfrer i forbindelse med voldsartiklen - jeg er rede til at supplere dette uden for mdet , men jeg vil hellere have , at der findes en mindelig lsning i sagen med den store autoritet , som hr . Hnsch har .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , det tager vi til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Fru formand , jeg vil gerne anmode formanden om jeblikkeligt at protestere over for regeringen i Rangoon p baggrund af Parlamentets beslutning , der var affattet i skarpe vendinger .
Der er dukket meget sandsynlige forlydender op fra Burma om , at 2.000 af de banditter , der overfaldt den bil , som Aung San Suu Kyi befandt sig i i sidste weekend , planlgger at storme hendes omrde og det hus , hun bor i , i den kommende weekend .
<P>
Jeg anmoder indtrngende formanden om jeblikkeligt at rette henvendelser til regeringen i Rangoon for at protestere mod , at en sdan aktion finder sted .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi vil give det videre til Parlamentets formand , men vi er stadig ved godkendelsen af protokollen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , jeg var til stede p mdet i gr , men det fremgr ikke af protokollen .
Jeg vil gerne bede om at f det rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Jeg vil blot anmode Dem om flgende .
Da vi , mere end 200 medlemmer og medarbejdere , i mandags ankom her med srtoget fra Bruxelles , var vi en halv time forsinkede , fordi togpersonalet skndtes om , hvorvidt der p en national helligdag nu ogs skulle vre en spisevogn i toget eller ej .
Det betyder , at vi ankom her med srtoget fra Bruxelles med stor forsinkelse , trstige og alt for sent .
Vil De skrive et brev til de belgiske jernbaner om , at noget sdant ikke m ske mere , for ellers er jeg meget bange for , at folk ikke lngere tager med toget , men igen tager bilen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Eisma , i denne sag vil jeg gerne bede Dem henvende Dem skriftligt til Prsidiet , da det ikke er til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg synes , at man her i livet skal have det hele med .
I anledning af hr . Eismas bemrkning : Jeg kom i mandags med toget fra Bruxelles .
Det havde faktisk en halv times forsinkelse , det var temmelig rgerligt , men jeg spiste fortrffeligt i spisevognen .
Det var ikke noget som helst problem , et prima mltid , udmrket betjening .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
N , mine damer og herrer , vi har en meget omfattende dagsorden og en kompliceret afstemning foran os , og vi skal ikke spilde tiden !
<CHAPTER ID=2>
Verdenshandelen
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fire betnkninger og n mundtlig foresprgsel :
<P>
A4-0320 / 96 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) ; -A4-0321 / 96 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om rapport fra ekspertgruppen om konkurrencepolitikken i den nye verdenshandelsorden : styrkelse af det internationale samarbejde og de internationale regler ( KOM ( 95 ) 0359 - C4-0352 / 95 ) ; -A4-0319 / 96 af Kreissl-Drfler for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om handel og milj ( KOM ( 96 ) 0054 - C4-0158 / 96 ) ; -A4-0327 / 96 af Moniz for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om virkningerne af den internationale udvikling for Fllesskabets tekstil- og bekldningssektor ( KOM ( 95 ) 0447 - C4-0460 / 95 ) ; -B4-1216 / 96 - O-0168 / 96 af Sonneveld m.fl. for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om anvendelse i EU af WTO-aftalerne om begrnsningerne med hensyn til eksportrestitutioner for forskellige landbrugsprodukter .
<SPEAKER ID=12 NAME="Kittelmann">
Fru formand , kre kolleger , alle disse betnkninger , vi nu skal diskutere i fllesskab , er hver for sig s vigtige , at de kunne vre blevet behandlet srskilt .
Det glder mig , at jeg kort m introducere to betnkninger .
<P>
Vi str over for WTO-staternes ministerkonference i Singapore , hvor det vil dreje sig om den frste gennemgang af en historisk begivenhed , nemlig GATT-konferencen .
Som Europa-Parlament vil vores opgave best i at rdgive og ledsage Kommissionen og Rdet i forbindelse med analysen af de hidtidige resultater og den retning , WTO vil bevge sig i fremover .
<P>
Vi befinder os for jeblikket i en situation , hvor det bliver srlig tydeligt for enhver , hvor overordentlig vigtige resultaterne p denne konference er .
Den , der ser , hvad vi for tiden oplever i Afrika , og hvor hjlpelst vi reagerer , den , der ser , hvordan handelstvister ogs er stigende mellem vestlige industrilande , og den , der ser , hvordan problemerne skrpes i mange regioner i Asien og Indien , den , der lser ILO ' s rapport om de hundreder af millioner brn , der delvis m arbejde under slavevilkr , han erkender ogs , at WTO vil f stigende betydning , nr det drejer sig om at lse konflikter og give verdens befolkning flelsen af , at der findes juridiske rammer og regler , som det kan betale sig at bakke op .
Her ligger WTO-staternes store ansvar .
Konferencen har til opgave at foretage en gennemgang og en forsigtig videreudvikling .
Vi skal vre klar over , og det glder ogs for os som Europa-Parlament , at enhver overdreven overbebyrdelse med nye emner ikke giver nogen lsninger , men derimod vanskeliggr dem , selvom vi beklager det i hvert enkelt tilflde .
Men det kan ikke hindre os i at formulere holdninger om vores forventninger og fremstte konstruktive og fornuftige forslag .
<P>
Min betnkning forsger ikke kun udelukkende at rette blikket ud i fremtiden , hvor der i horisonten aftegner sig nye emner ssom milj- og socialklausulen eller investerings- og konkurrenceregler .
Nej , betnkningen behandler i hj grad ogs Verdenshandelsorganisationens daglige arbejde . Det drejer sig i det vsentlige om omsttelsen af de forhandlingsresultater , WTO allerede har opnet .
Ser man tilbage p Uruguay-rundens forlb , s var der ud over mange andre problemer frst og fremmest p to omrder store problemer med at n frem til en overenskomst .
For det frste var det landbrugshandelen , hvor frontlinjerne gik tvrs igennem industristaternes lejre og isr mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
For det andet stod handelen med tekstilprodukter lnge i forgrunden under forhandlingerne , hvor industristaternes og udviklingslandenes interesser stod over for hinanden .
Der blev frt mange diskussioner i de omfattende forhandlinger i tjenesteydelsessektoren , hvor det er ubetinget ndvendigt at genoptage forhandlingerne om finansielle tjenesteydelser , stransport og telekommunikation .
Der er risiko for , at det potentielt omstridte emne telekommunikation bringes i fokus under debatterne og beretningen .
Jeg beklager , at USA og Den Europiske Union her har vret p kollisionskurs i lang tid , og vi har her tit talt om , Sir Leon Brittan , at De har Europa-Parlamentets ubetingede sttte til Deres holdning .
<P>
Det m i det hele taget konstateres , at USA p mange omrder mere sger kollisionskursen end forligskursen i WTO , og vi hber , at Singapore vil vre et eksempel p , at USA ogs kommer p lidt bedre tanker .
<P>
Til sidst nogle yderligere punkter i relation til min frste betnkning .
Alle handelspartnere er enige om , at den nye flles voldgiftsprocedure i WTO er en afgrende institutionel forbedring af det multilaterale handelssystem .
Hvor ndvendig denne procedure er , ser vi nu ogs i vores aktion mod de amerikanske Helms-Burton- og Damato-love .
Vi holder fast ved , og det vil jeg ogs gerne her sl fast en gang til : For os er disse love i strid med folkeretten , og vi opmuntrer Den Europiske Union og frst og fremmest Kommissionen til fortsat at benytte en energisk og hrd fremgangsmde i dette sprgsml .
Efter det amerikanske prsidentvalg vil vi ikke kunne hengive os til den illusion , at det ved konstellationen af en kongres ledet af republikanerne p den ene side og en prsident fra det andet parti p den anden side vil blive lettere for prsident Clinton .
<P>
Jeg finder det ogs rigtigt , hvis Europa-Parlamentet tager kontakt til den amerikanske kongres i dette sprgsml og vi fr indledt en forhandlingsrunde , hvor der udveksles tanker om , hvilke forestillinger den amerikanske kongres og vi har om den liberale verdenshandel .
Det er vigtigt at gennemfre nye regler for handelspolitikken .
Der er tre eller fire emner , der vil st i forgrunden : Forhindring og reducering af konkurrencefordrejning , opnelse af de frste resultater p omrdet handel og milj , bedre adgang til markedet for udviklingslande og arbejdsprogrammet for den nrmeste fremtid .
Hvad angr de nye regler p konkurrenceomrdet , s er mlet at nedstte en arbejdsgruppe p konferencen , der fra 1997 skal have til opgave at udarbejde multilaterale rammer for konkurrencevilkr .
<P>
Vi vil ogs sl fast , at bilaterale aftaler indget af koncerner og store virksomheder i stigende grad har indvirkning p konkurrencereglerne , og at der p internationalt plan skal findes lsninger p ogs at regulere disse .
Det er en forudstning for nye konkurrenceregler , at alle WTO-medlemmer forpligtes til at vedtage og gennemfre omfattende nationale konkurrenceregler .
For at skabe en flles platform for samarbejdet mellem de nationale konkurrencemyndigheder er det af stor betydning , at der vedtages minimumsstandarder i konkurrencereglerne , og at disse kommer til at glde generelt .
Vi vil skulle vnne os til , at det ved store organisationsformer og stadig strre regioner ikke altid er muligt at opn det maksimale , men at vi skal sl os til tls med og arbejde hen imod frst at behandle minimumsstandarder bredt .
Det er ogs overordentlig beklageligt , og det vil jeg gerne understrege her en gang til , at Taiwan fortsat ikke kan optages som medlem af WTO .
Det er ganske simpelt ikke lngere acceptabelt fremover , at Den Kinesiske Folkerepublik , der af vsentlige grunde endnu ikke kan vre medlem af WTO , sprrer vejen til WTO for det store industriland Taiwan , eller - man kunne ogs formulere det p en anden mde - at den fejhed , denne verdens store lande udviser over for Kina , her tillader en ulige behandling .
Det ville blive modtaget med glde , hvis Den Kinesiske Folkerepublik og i frste rkke Rusland hurtigst muligt kunne blive medlem af WTO .
Med hensyn til Rusland er vi p rette vej med konomisk hjlp .
Kina er selv ndt til at gre meget for at opfylde betingelserne .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi i betragtning af WTO ' s videre befjelser altid skal vre opmrksomme p , at Den Europiske Union gr over til at tale med n stemme dr , og Parlamentet gr ind for , at den ene stemme reprsenteres af Kommissionen og ikke af ekkoet fra et kor af mange stemmer .
Udenrigskonomi er et omrde , hvor vi kan og skal optrde som en blok .
<P>
Med hensyn til de problemer , vi har i forbindelse med styrkelse af det internationale samarbejde og konkurrenceevnen , vil jeg gerne til slut sige flgende i relation til min anden betnkning : Vi nsker , at der i stigende omfang findes nogle juridiske rammer , der kan sammenlignes med WTO , for virksomheders globale aktiviteter .
Ogs her glder vi os , Sir Leon , over det initiativ , De har taget til at g i gang , og jeg hber , at det vil vre muligt i Singapore at tage de frste skridt til at nedstte en arbejdsgruppe i WTO til dette forml .
Her vil der heller ikke vre de konflikter med den tredje verden , som findes inden for andre sammenlignelige rammer , fordi interesserne p dette omrde er i overensstemmelse med den tredje verdens og der , s vidt jeg kan konstatere , ogs er stor interesse i industrien for , at vi her opnr gode resultater i fllesskab .
<SPEAKER ID=13 NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , kre kolleger , for fire r siden - ved miljtopmdet i Rio - lovede verdens statsmnd , og frst og fremmest den tyske forbundskansler Kohl - omsider at tage fat og ikke lngere lukke jnene for de globale risici som f.eks. huller i ozonlaget , drivhuseffekt og klimaforandringer .
<P>
For to r siden - ved stiftelsen af WTO i Genve - var der kun i pramblen tale om en bredygtig udvikling .
Dr , hvor WTO-overenskomsten bliver konkret , drejer det sig alene om diktatet om frihandel og vkstideologi .
Nu , ved ministerkonferencen i Singapore , skal den frste rapport fra WTO ' s Komit for Handel og Milj fremlgges .
Der har desvrre hidtil ikke vret det mindste tegn p , at vksten i verdenshandelen sker bredygtigt , alts miljrigtigt og socialt afbalanceret .
Og hvad vrre er , s rejses der offentligt ogs sjldnere og sjldnere krav om en fremtidsorienteret struktur for verdenskonomien .
Rdet har for to uger siden med Helmut Kohl i spidsen f.eks. besluttet ikke at begre nogen WTO-arbejdsgruppe for sociale standarder nedsat i Singapore .
Hvis de europiske regeringer udviser et lignende engagement p omrdet miljbeskyttelse , s m det frygtes , at Singapore vil blive et Waterloo for kologien .
<P>
De fleste regeringer i Europa tror i dag p frihandelen , som brn tror p julemanden .
De giver frivilligt afkald p deres demokratiske rettigheder og overlader konomien til de store transnationale koncerners frie spil .
Globaliseringen fremstiller de som en tvingende ndvendighed uden at nvne deres egen frende rolle ved stiftelsen af WTO .
Med WTO-stiftelsen blev der sat en afgrende chance over styr for at give verdenshandelen socialkologiske regler .
Det er nu s meget vanskeligere at foretage en reform og supplering af WTO . Men det er Rdet vel heller ikke villig til endnu .
Vi , Europa-Parlamentet , skal i dag opfordre Kommissionen og Unionens medlemsstater til omsider at handle og kmpe i Singapore sdan , som vi har foreslet .
<P>
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har i indevrende uge opfordret miljkommissren , fru Bjerregaard , til at lse sine hjemmeopgaver eller trde tilbage .
P praktisk taget alle problemomrder vil Kommissionen ikke n sine egne reduktionsml inden r 2000 .
Kommissionen er alts langt fra at spille en pionerrolle p miljomrdet .
<P>
Hvad angr dens rolle inden for WTO , har den i det mindste , og det er meget gldeligt , offentliggjort et omfattende dokument p omrdet handel og milj .
Selvom vi ikke er enige i en rkke vurderinger og forslag fra Kommissionen , var det da et dokument , der viser den gode vilje , i det mindste med hensyn til Sir Leon Brittans generaldirektorat .
Desvrre er selv Kommissionens forslag kun blevet modtaget meget tilbageholdende af Rdet .
De , der bremser en socialkologisk verdenshandel , sidder alts ikke kun i Bruxelles , men i hjere grad i medlemsstaternes hovedstder .
S meget vigtigere er det , at vi i Europa-Parlamentet nu af Singaporekonferencen krver en omfattende kologisk reform af WTO .
<P>
Min betnkning , der blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , indeholder f.eks. kravet om inddragelse af miljeksperter ved WTO-panelprocedurer .
Artikel 20 i GATT skal ndres gennemgribende , for at der kan udves mere pression med hensyn til fremme af kologisk produktion .
Hvis vi krver importforbud , s gr vi det ikke for at genere importer fra den tredje verden . Tvrtimod nsker vi at give udviklingslandene yderligere sttte gennem nye finansielle midler , teknologioverfrsel og yderligere kontingenter og toldlettelser for alle produkter fra fair handel .
Men importforbud br kun vre et sidste ndvrgemiddel .
Global miljbeskyttelse er kun mulig ved en multilateral fremgangsmde . Vi krver derfor ubetinget beskyttelse af alle eksisterende multilaterale miljaftaler .
<P>
Som det kunne ses af eksemplet med giftaffaldseksporter i de sidste uger , er en skarpere kontrol af disse aftaler presserende .
Vi er absolut for anvendelse og udbyggelse af instrumenter , der virker selvforpligtende , en adfrdskodeks for transnationale koncerner eller en kolabel .
En kolabel giver ganske vist kun mening , hvis den forsts som udmrkelse , som prmie for kologiske topprodukter og bliver kontrolleret uafhngigt .
Ved en socialkologisk WTO-reform bestr hovedopgaven i at underkaste reformen en demokratisk kontrol .
Hidtil har transparens og deltagelse af NGO ' er , af fagforeninger og forbrugerorganisationer vret helt utilstrkkelig eller har slet ikke foreligget .
Hvis WTO skulle vise sig ikke at vre i stand til at blive underkastet en reform , hvis WTO ikke skulle bne sig yderligere over for sociale og kologiske anliggender , s er man ndt til at overveje en ny struktur for verdenshandelen inden for rammerne af FN .
EU er verdens strste handelsmagt og skal lgge hele sit lod i vgtsklen , for at en sdan reform lykkes .
Der er imidlertid fortsat nogle smarte parlamentsmedlemmer , der tror , at verdenshandelen har hjere prioritet end miljet .
Men jeg kan sige til Dem : Den , der delgger miljet , vil ikke f noget at handle med i fremtiden !
<SPEAKER ID=14 NAME="Moniz">
Hr. formand , kre kolleger , p et tidspunkt hvor Den Europiske Union overvejer en reform af sine institutioner med sigte p at bekmpe arbejdslsheden mere effektivt , og hvor styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed anses for grundlggende og hjtprioriterede opgaver for Unionen og er en integrerende del af gldende fllesskabsret , kan Kommissionens holdning , som den kommer til udtryk i dens seneste meddelelse om virkningerne af den internationale udvikling for Fllesskabets tekstil- og bekldningssektor , ikke skjule en urealistisk , tendentis og merkantilistisk vision samt et fatalistisk syn p sektorens fremtid . Dette synspunkt kan fre til uoprettelig undergang for en vigtig erhvervssektor med dramatiske konsekvenser for millioner af arbejdstagere og er da ogs blevet mdt med voldsomme protester og heftig kritik fra arbejdsmarkedets parter og alle andre , som kender realiteterne og identificerer sig med den europiske tekstilog bekldningsindustris vanskeligheder og kamp for at overleve .
Det vil derfor vre klogt af Kommissionen at tage sine synspunkter op til fornyet overvejelse som led i en mere dybtgende analyse af sektorens situation med henblik p fremsttelse af mere solide og positive forslag , der integreres i en reel handlingsplan , som ikke begrnser sig til at henvise til fortsat fald i produktionen og beskftigelsen , stigning i importen og tab af arbejdspladser , og til at forudse , at udviklingen i den omhandlede sektor uundgeligt vil flge samme negative tendens fremover .
Derimod skal det udtrykkeligt erkendes , at tekstil- og bekldningssektoren stadig er en sektor med 2 , 3 mio ansatte i mere end 100.000 virksomheder , og at den tegner sig for 8 % af beskftigelsen . Endvidere skal dens reelle potentiale understreges , navnlig dens mulighed for at konkurrere under hensyntagen til mlet om en bredygtig udvikling , hvilket er vitalt i den nuvrende situation med internationalisering og globalisering .
Det skal i den forbindelse nvnes , at den gradvise integrering af tekstil- og bekldningssektoren i WTOdisciplinsystemet samt indvirkningen af de nye frihandelsaftaler med de st- og mellemeuropiske lande , toldunionen med Tyrkiet og de bilaterale aftaler med Pakistan , Indien og Kina vil indvirke p handlingsmuligheder for Fllesskabets tekstilindustri , som vil se sig ndsaget til at gennemfre nye fremskyndede strukturelle tilpasninger for at kunne mde den internationale konkurrences udfordringer .
I aftalen om tekstilvarer og bekldningsgenstande er der skabt balance mellem medlemmernes rettigheder og forpligtelser .
Den Europiske Union har accepteret en gradvis afvikling af multifiberarrangementets restriktioner p udtrykkelig betingelse af , at der skabes lige vilkr for den internationale konkurrence inden for denne sektor , sledes at samhandelen med tekstilprodukter reguleres af de styrkede normer og regler i WTO-systemet .
Derimod er der ikke i tilstrkkeligt omfang sket fremskridt med hensyn til bningen af tekstilmarkederne for tredjelande , hverken hos vore handelspartnere blandt industrilandene eller navnlig blandt visse udviklingslande .
<P>
Tekstilaftalen under GATT 1994 br derfor ligeledes udmntes i nye markedsmuligheder for Fllesskabets virksomheder , navnlig hvad angr frsteklasses tekstilvarer og bekldningsgenstande .
<P>
P trsklen til WTO-ministerkonferencen i Singapore er det ubetinget ndvendigt , at Den Europiske Union bevarer en fast og flles holdning til gennemfrelsen af aftalen om liberalisering af tekstilsektoren .
Tidsplanen for den aftalte liberalisering og integration skal fastholdes , sledes at Fllesskabets industri kan vre sikker p at kunne afslutte den igangvrende omstrukturering og tilpasning til de nye internationale vilkr . Den fastlagte tidsplan giver den europiske tekstilindustri tid til at omstille sig med frrest mulige sociale og regionale omkostninger , sledes at den vil kunne klare sig over for den voksende konkurrence fra udlandet , som isr vil sl igennem under gennemfrelsen af den sidste etape , som er fastsat til r 2005 .
Det er ligeledes ndvendigt , at Den Europiske Union gr den gradvise integration betinget af , at de lande , som drager fordel af liberaliseringen , ogs overholder regler og discipliner , som hindrer dumping , svig , omdirigering af handelen , samt bner deres markeder , og dette skal navnlig ske gennem definitionen af de varer , der skal liberaliseres i anden og tredje etape af integrationen i WTO-systemet . Det er i den forbindelse ndvendigt , at Kommissionen overvger tilpasningen til WTO-systemet af de kvantitative restriktioner , som berrer Fllesskabets eksport til tredjelande .
<P>
Unionen m desuden tage de ndvendige initiativer til , at der p ministerkonferencen i Singapore tages de frste skridt til en serise dialog om forbindelsen mellem iagttagelse af et regelst for sociale mindstenormer og international handel med konkret henvisning til ILO-konventionerne om begrnsning af brnearbejde , afskaffelse af tvangsarbejde og om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og forhandle .
Manglende overholdelse af miljmssige krav og minimumskrav til arbejdsvilkr udgr som bekendt vigtige konkurrencefordrejende elementer i tekstil- og bekldningssektoren . Vi erkender , at globaliseringen af konomien ikke i sig selv er negativ , heller ikke inden for tekstil- og bekldningssektoren , men en politisk regulering er ndvendig - p et passende niveau - for at rette kursen op og afhjlpe de negative virkninger , en opgave som det i denne fase krves , at ogs WTO varetager med den nskvrdige effektivitet .
Det er vsentligt at sikre , at de centrale dele af den europiske konomiske og sociale id ikke gr tabt under liberaliseringsprocessen eller under etableringen af et stort frit marked . Den europiske borgers velfrd skal altid komme p frstepladsen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Fru formand , vi koncentrerer os i denne del af forhandlingen om mere end t rs erfaringer med anvendelsen af GATT-aftalen for landbrugsprodukter .
Med henblik herp har vi lyttet til dem , som skal arbejde med den , erhvervslivet .
For mange var det skuffende .
Den skarpeste kritik kom fra mejerisektoren og fra dem , der forarbejder dyreprodukter ssom slagtefjerkr og g .
Alt sammen produkter med en forholdsvis hj mervrdi .
Deres eksportprstationer er af stor betydning for det nationale prisniveau i den primre sektor .
Den strke afsvkkelse af EU ' s osteeksport er en af de vigtigste rsager til den lave udbetalingspris for mlk i Fllesskabet .
Allerede nu viser det sig , at den aftalte ordning med eksportsubsidiedisciplin inden for mejerisektoren har en meget negativ virkning .
Der er sledes al mulig grund til alligevel at f det bedste ud af dette begrnsende system .
Med henblik p denne optimalisering af benyttelsen af de begrnsede eksportmuligheder er en alert , ikke bureaukratisk , men netop kreativ forvaltning af eksportsubsidierne ndvendig .
Kommissionen spiller en hovedrolle i forvaltningsudvalgsproceduren i denne sag .
<P>
Er det Kommissionens og navnlig kommissrerne Brittans og Fischlers udtalte ambition ved hjlp af den tilladte ordning at muliggre f.eks. en strst mulig eksport af sunde mejeriprodukter til det voksende verdensmarked ?
Erfaringerne fra det frste r viser faktisk det modsatte .
Af den forpligtede afvikling af subsidier med et pengebelb gjorde vi p t r , hvad vi havde lov at bruge seks r p .
Det ser mske smukt ud set ud fra en budgetsynsvinkel , men som instrument til en rimelig landbrugsindkomst har den slet fejl .
Begrnsningen af mngden er den strste flaskehals .
Jeg er ikke rolig for , om Kommissionen ikke alligevel giver den subsidierede eksport en lav prioritet .
Vi har en aftalt ordning for seks r .
Benyttelsen deraf m ikke skubbes til side , fordi kommissren allerede har nste forhandlingsrunde i hovedet .
Kommissr Brittan handler da temmelig overilet , hvis vi kan tro p pressemeddelelserne , nr han allerede offentligt erklrer , at han gr ind for fuldstndig afvikling af landbrugssubsidierne , idet han dermed fuldstndigt forbigr mlstningerne i Rom-Traktaten , navnlig artikel 39 .
Der er ikke tale om , at vi allerede nu br drfte yderligere koncessioner inden for landbrugssektoren .
<P>
Det , der diskuteres , er en klog gennemfrelse af forpligtelser , som blev indget for godt et r siden , og for hvilke vi endnu har nsten fem anvendelsesr foran os .
Inden for disse rammer m EU gre sin stilling p verdensmarkedet s strk som muligt .
Der blev bevidst valgt en gradvis og delvis afvikling ; det forhindrer , at omhyggeligt opbyggede eksportstillinger pludselig skal opgives .
Den hidtil frte politik synes imidlertid at vre fuldstndig pvirket af spekulanter .
Dermed er EU ' s soliditet som omhyggelig og plidelig leverandr af levnedsmidler af hj kvalitet kommet alvorligt i klemme .
Det var sandsynligvis netop vore konkurrenters hensigt .
Har EU ikke vret alt for naiv , da vi accepterede den ikke-aggregerede kvantitetsbegrnsning i Blairhouseaftalen ?
Og m vi ikke allerede nu gennemskue , at USA med den nye farm-bill indtager en yderst ekspansionistisk stilling med et subtilt formuleret eksportstimulerende sikkerhedsnet for de amerikanske producenter , nr engang nden p verdensmarkedet vil vre strst .
Eksportfremme er at benytte chancer for det offentlige og erhvervslivet .
I det flles forslag til beslutning anmodes Kommissionen om inden juni 1997 at foretage en analyse af de enkelte sektorers problemer , som de , der opererer i de forskellige landbrugssektorer , stder p ved gennemfrelsen af GATT .
Er Kommissionen rede til dette ?
Det drejer sig i den forbindelse om , hvordan en sund udvikling af verdenshandelen inden for landbrugsprodukter er mulig i erkendelse af ndvendigheden af og den virkelighed , at offentlige myndigheder formodentlig meget lnge vil beskftige sig med landbrugssektorens sociale og konomiske velfrd .
Det ser ud , som om forfatterne til Kommissionens strategi for den internationale handels globale udfordring ikke kender denne spndingsfyldte problematik .
Der bruges i dokumentet p 22 sider alt i alt 7 linjer p landbruget .
Denne begrnsede vgt synes at vre fuldstndigt i overensstemmelse med kommissr Brittans nske , igen hvis vi kan tro p pressemeddelelserne , nemlig at landbruget for en gangs skyld m behandles som en almindelig konomisk sektor ligesom alle andre .
Mener landbrugskommissren det samme , eller er Kommissionens meddelelse om EU-eksportstrategien undget hans opmrksomhed ?
Mske m vi p lngere sigt , ndtvungent , g over til et fuldstndigt afkoblet stttesystem .
Men selv om det ville vre tilfldet om f.eks. seks r , s har enhver , som i jeblikket har ansvar for anvendelsen af handelsreglerne , pligt til ikke at lade den eksport , som i denne nye situation synes at vre nrliggende , g til grunde under den nuvrende ordning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Grlach">
Fru formand , kre kolleger , hvis vi tnker tilbage p Uruguay-runden , s var det altid , som om landbruget var snublestenen eller det besvrlige barn i hele forhandlingsforlbet .
Vi ved ogs , at EU-industrien flte det forstyrrende , at man overhovedet var ndt til at tale s lnge om landbrugspolitik .
Hvis det denne gang - og det begynder i Singapore - ikke lykkes os , at Den Europiske Union udarbejder klare kriterier for alle erhvervslivets sektorer med henblik p de forhandlinger , der begynder i 1999 , s vil vi tabe i nste runde .
<P>
Jeg synes overhovedet ikke om - og det m landbrugspolitikere heller ikke gre - at tilstrbe et kaplb med de andre partnere om verdensmarkedsandele ved hjlp af subventioneret eksport .
S vil vi tabe denne kamp , og vi br tvinge de andre til heller ikke at gre det .
Det glder netop og isr for landbruget .
Jeg er for eksport , vi er alle for eksport ogs af landbrugsprodukter , men ikke p bekostning af milj og mennesker under tilsidesttelse af sociale og kologiske kriterier , som hidtil .
Hvis vi fortstter det , s vil den nste verdenshandelsrunde og ogs Singapore blive en katastrofe for EU og hele verden .
Vi br have mod til som EU at tvinge ogs amerikanere og de andre , der synger p samme vers som amerikanerne , ind p en ny kurs .
Hvis det ikke lykkes os , s skal vi hellere slet ikke vre med .
<SPEAKER ID=17 NAME="Soltwedel-Schfer">
Fru formand , mine damer og herrer , tekstilomrdet kan man - selvom et minut desvrre kun er meget kort tid - reducere til nogle f stikord og punkter .
Det vedrrer beslutningen og forberedelsen af Singapore p miljog socialomrdet , det vedrrer emnet brnearbejde , det vedrrer tekstilindustriens indvirkning p miljet , men ogs p de beskftigede , det vedrrer emnet globalisering .
Det vedrrer ogs internationale politiske spilleregler for fremtiden for at fastlgge , hvad kologiske og sociale standarder ikke blot betyder for Europa , dvs. sprgsmlet om , hvorvidt de fortsat gr nedad i frit fald , ogs uden for Europa , eller om disse internationale standarder omsider bliver forankret i Singapore og ogs inden for Europa som spilleregler i et frit indre marked .
<P>
Det er en politisk justering af WTO og et sprgsml af helt afgrende betydning for fremtiden .
P disse vsentlige punkter ser vi ogs p enigheden mellem de politiske grupper , at der er vidtspndende meninger herom , der alle p samme mde gr i retning af sikring af sociale og kologiske standarder p tekstilomrdet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Pimenta">
Fru formand , mine damer og herrer , der er nu get to r siden afholdelsen af Marrakech-ministerkonferencen som afslutning p Uruguay-runden , hvor der undertegnedes en tillgsprotokol om oprettelse af Komiten for Handel og Milj , og hvor der tillige blev fastlagt et kommissorium og et tipunkts arbejdsprogram for Komiten for Handel og Milj frem til den ministerkonference , der skal afholdes i Singapore om tre uger .
<P>
Hvad er der s sket i mellemtiden ?
Intet konkret .
Perspektiverne er yderst uklare .
Der er intet i dag , der lader formode , at der p nogen af disse ti punkter , der er p dagsordenen , vil blive opnet nogen form for operationel beslutning hverken p det juridiske eller det praktiske plan .
Kommissionsmedlem Leon Brittan sagde i gr , at der er opnet en mindre aftale p et af punkterne , som jeg endnu ikke har set , men jeg hber , der er noget substans i det .
Jeg er imidlertid meget pessimistisk med hensyn til de konkrete , praktiske og juridiske resultater af Singapore-konferencen .
<P>
Jeg er ligesom ordfreren , hr .
Kreissl-Drfler , og Miljudvalget , strkt optaget af sprgsmlet om , hvad der skal ske i Singapore .
Det frste svar p dette sprgsml skal komme fra Den Europiske Union , nemlig i form af en styrkelse af dens engagement politique , dens politiske profil , sledes at de andre dele af verden forstr , at sprgsmlet om handel og milj er lige s vigtigt for Den Europiske Union som telekommunikation og de ml , den p andre omrder forflger .
<P>
For det andet skal transparensen og demokratiet i WTO ' s virke ges . Det er navnlig ndvendigt at n til enighed om de foranstaltninger , der er ndvendige for at gennemfre den i Marrakech aftalte artikel V i WTOoverenskomsten om strre bning i forbindelserne med ikke-statslige organisationer , interesseorganisationer og andre internationale organisationer .
<P>



Endvidere skal der fastlgges et mandat med henblik p forhandlinger om en ndring af artikel XX i den almindelige overenskomst med det specifikke forml at forene handelsbestemmelser og miljbeskyttelse , sledes at de ndrede tekster kan vedtages p ministerkonferencen i 1998 .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om animal welfare .
Noget m der gres , hr. kommissr .
Kommissren kommer selv fra England , et land , hvor befolkningen med stort engagement kmper for animal welfare .
Vi kan ikke acceptere den totale mangel p overvejelser over dette sprgsml fra Verdenshandelsorganisationens side .
Vi kan ikke acceptere , at vores spde lovgivning p dette omrde kan anfgtes af GATT-aftalerne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Hughes">
Fru formand , jeg erstatter Irene Crepaz , som var ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , men som forlod Parlamentet efter det seneste valg i strig .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr . Kittelmann mange gange for at have udarbejdet en fortrffelig betnkning .
Hans beslutning indleder med at sige , at verdenshandelen skal bidrage til at hjne levestandarden , sikre fuld beskftigelse og fremme velstanden og ikke til en delggende konkurrence om arbejdspladser .
Dette er absolut rigtigt , det er af afgrende betydning for den holdning , som Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har indtaget .
<P>
Den Europiske Union vil spille en vsentlig rolle i Singapore , bde ved at g ind for indfrelsen af arbejdsmarkeds- og miljbestemmelser i multilaterale handelsaftaler og ved at sikre , at ILO fr en fremtrdende position i arbejdet p at standardisere bestemmelserne p arbejdsmarkedet .
<P>
I punkt 72 i hr . Kittelmanns betnkning opsummeres den holdning , som er af afgrende betydning for bde Social- og Miljudvalget .
Vi fordmmer absolut konkurrenceforvridninger , der forrsages af dumping p det sociale omrde og miljomrdet , og vi krver , at der sttes en stopper for denne dumping ved indfjelse af miljregler og sociale bestemmelser via en ndring af artikel XX i WTO-bestemmelserne .
Det er absolut af afgrende betydning .
Vi mener , at de grundlggende arbejdsstandarder i ILO-konventionerne br indfjes her i artikel XX i WTO-bestemmelserne .
Disse grundlggende arbejdsstandarder vil vre : foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger , afskaffelse af krnkende former for brnearbejde , forbud mod tvangsarbejde og forbud mod diskriminering p arbejdspladsen .
Vi mener , at dette er det absolut mindste , vi br forsge at f indfjet i WTO-aftalerne p nuvrende tidspunkt .
<P>
Vi har selvflgelig sttte fra en rkke EU-regeringer til denne holdning , men desvrre er andre fortsat imod denne holdning .
Mske ikke overraskende i betragtning af den britiske regerings indstilling til social- og arbejdsmarkedspolitikken i Den Europiske Union synes den af vre blandt dem , der er imod dette forslag .
<P>
Jeg vil opfordre dem , der siger , at det ikke er muligt , til igen at se p den OECD-undersgelse fra 1994 af handel , beskftigelse og internationalt anerkendte arbejdsstandarder .
Dette var den rapport , som vore ministre behandlede i maj i r .
Den konkluderer , at de konomiske konsekvenser af grundlggende arbejdsstandarder - dem jeg lste op - sandsynligvis vil vre sm , og at udviklingslandene vil opn reelle fordele uden nogen sandsynlig negativ indvirkning p de udenlandske direkte investeringer .
Alle vil med andre ord opn kolossale fordele ved at indfje disse grundlggende arbejdsstandarder i artikel XX i WTO-aftalerne .
<P>
Jeg hber , at sir Leon Brittan og EU-delegationen vil gre alt , hvad der er muligt for at sikre , at disse sociale , grundlggende arbejdsstandarder og miljstandarder rent faktisk indfjes .
<SPEAKER ID=20 NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg vil bruge det minut , jeg har til rdighed , til at komme ganske kort ind p de internationale konkurrenceregler .
<P>
Jeg tror , at WTO-mdet i december 1996 er ndt til at tage nogle skridt i den rigtige retning .
Dette er vsentligt , isr p baggrund af konomiens globalisering .
Regeringerne snker toldafgifterne over hele verden , hvilket betyder , at de ikke-toldmssige barrierer opnr vsentlig betydning som hindringer for verdenshandelen , og konkurrencereglerne er en af disse hindringer , navnlig den manglende harmonisering af konkurrencereglerne .
<P>
WTO br skabe en multilateral ramme for de internationale regler for samarbejde og konkurrencepolitik under hensyntagen til erfaringerne fra de seneste bilaterale aftaler ssom aftalen mellem Den Europiske Union og USA .
<P>
Jeg vil tilfje , at Kommissionen desuden br sge at styrke de gldende bilaterale aftaler og udvide dem til de andre store handelsmagter under hensyntagen til virksomhedernes legitime interesser med hensyn til fortrolig behandling af forretningshemmeligheder .
<SPEAKER ID=21 NAME="Randzio Plath">
Fru formand , kre kolleger , verdenshandelskonferencen i Singapore , der er nrt forestende , m ikke kun blive en omsttelseskonference og en revisionskonference , men derimod skal den ogs tage de nye emner op , som vi med rette allerede har tematiseret her i Europa-Parlamentet i slutningen af Uruguay-runden .
<P>
Man kan fastsl , at den frie verdenshandel er steget . Stigningstakterne fra 1994 til 1995 og ogs fra 1995 til 1996 , der fremgr af Verdenshandelsorganisationens rapporter , understreger dette .
Samtidig skal vi konstatere , at vi er langt fra en fair verdenshandel . Tvrtimod , vi har dumpingtilstande , ikke kun prisdumping fra virksomhedernes side , men reelle dumpingforhold , ogs hvad angr handelens betingelser .
<P>
Derfor er tiden alts nu inde p konferencen i Singapore .
Vi skal bekende kulr og opstille regler for det allerede omtalte emne handel og milj , dvs. der skal gennemfres en miljvenlig handel .
Ogs arbejdsgruppen skal nedsttes igen , for at den nr frem til konkrete resultater .
<P>
Men det vil vre srlig vigtigt , at der p denne konference nedsttes en arbejdsgruppe vedrrende de sociale grundlggende rettigheder og minimumsstandarder p handelsomrdet .
Denne arbejdsgruppe skal ikke blot bearbejde og analysere problemerne - og naturligvis skal der her tages udgangspunkt i de internationalt gldende ILO-konventioner om brnearbejde , om forbud mod tvangsarbejde , om de grundlggende koalitionsfriheder - der skal her ogs tales om sanktionsmuligheder inden for handelens rammer , og - hvad der er endnu vigtigere - om et system med positive foranstaltninger , om et system med positive incitamenter , for at disse minimumsstandarder kan gennemfres bde p miljomrdet og p det sociale omrde .
Det er netop ikke protektionisme set ud fra industrilandenes synsvinkel , men det er et forsg p at n frem til menneskevrdige vilkr for produktionen og handelen i alle lande her p jorden , for GATT blev stiftet engang - og det glder ogs for WTO - for at hve levestandarden , sikre fuld beskftigelse og en stadig voksende realindkomst og effektiv eftersprgsel , udvikle fuld udnyttelse af verdens ressourcer og udvide vareproduktion og vareudveksling .
Denne mlstning for GATT og WTO br fastholdes . Det er i europisk interesse .
<P>
Men der er ogs andet at tage hensyn til .
Nr alt kommer til alt , har den frie verdenshandel ikke kun frt til en globalisering af markederne , transporten og kommunikationen , hvilket medfrer vsentlige sikkerhedsproblemer , der omsider ogs skal behandles som et nyt emne , men ogs til , at stadig flere transnationale virksomheder s at sige kan opdele verden imellem sig i omrde- og priskarteller , i aftaler , i oligopoler og monopolagtige stillinger .
Det skal forhindres .
<P>
Vi har brug for internationale konkurrenceregler .
Bilaterale aftaler , som mellem Den Europiske Union og USA , er helt klart en hjlp , men de er ikke nogen lsning , fordi det ikke kun drejer sig om sprgsmlet om informationer , men ogs om strategiske handlinger .
Derfor skal vi forhindre karteldannelse og gennemfre fusionskontrol , en slags anti-trust-lov , ogs p internationalt plan og g frem efter modellen for det europiske indre marked , der jo heller ikke har begrnset sig til fri handel , bning af grnser og fri markedsadgang , men samtidig ogs har indfrt regler for konkurrencefrihed og dermed netop ogs for et stykke statslig ordenspolitik .
Den skal absolut vindes tilbage p det internationale plan , for at som sagt netop ikke de hundred strste transnationale virksomheder , der i dag rder over en tredjedel af velstanden her p jorden , har det afgrende ord .
<P>
Inden for rammerne af WTO-konferencen bliver et krav fra Europa-Parlamentet endnu vigtigere end nogensinde fr : Vi har ikke kun brug for den parlamentariske deltagelse p hvert omrde , nej , Den Europiske Union skal frst og fremmest tale med n stemme , hvis den nsker en fair verdenshandel .
For s vidt hrer aftalendringen og Europa-Kommissionens forhandlingsfrerstilling inden for rammerne af regeringskonferencen 1996 til den handelspolitiske fitnesskur , Den Europiske Union , dvs. verdens strste handelspartner , skal gennemg .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , produktionen globaliseres , og tekstilsektoren globaliseres ligeledes .
Det skaber utvivlsomt problemer inden for tekstilsektoren i forbindelse med tilpasningen til de nye tider med globalisering .
Kun gennem virkelig omstrukturering og fornyelse kan tekstilsektoren i Den Europiske Union tilpasse sig til verdenshandelens nye spilleregler .
For de virksomheder , som ikke omstrukturerer , innoverer og tilpasser sig , gr liberaliseringen ondt .
Det m ikke inden for industrien fre til misbrug af ordningerne vedrrende kvoterne og antidumpingsagerne .
Det frer ofte til uberettigede klager .
Jeg synes , at det er forkert .
<P>
Strategien for og gennemfrelsen af kvoter og antidumping skaber problemer for importrerne og for handelen i al almindelighed .
Globalisering kan kun fungere godt , hvis handelen kan fungere godt .
Varer bliver liggende i havnen , fordi de ikke kan klareres ind .
Jeg har allerede tidligere krydset klinger med Sir Leon Brittan om den mde , hvorp antidumpingpolitikken gennemfres , og om den mde , hvorp kvoterne forvaltes .
Denne forvaltning af kvoter gr ikke godt .
Det skyldes ikke blot Kommissionen , men ogs den kendsgerning , at kvoter er noget bras , og de kan nu engang ikke forvaltes ordentligt .
Men jeg gr store indvendinger imod , at dette volder importrerne stor skade .
<P>
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik mener jeg , at vi har udarbejdet en velafbalanceret udtalelse om tekstilsektoren takket vre hr . Moniz ' fortrffelige betnkning .
Udtalelsen opfordrer til at trffe foranstaltninger for at n frem til det liberaliserede marked i overensstemmelse med fremgangsmden med faser iflge GATT / WTO-aftalen .
I udtalelsen understreges ndvendigheden af at indg aftaler i multilateral sammenhng tilstrkkeligt .
<P>
Min gruppe har forsgt i nogle f ndringsforslag at fremhve globaliseringen af handelen noget mere , da dette punkt ved nrmere eftertanke alligevel ikke kom rigtigt til udtryk .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , hr .
Kommissr , kre kolleger , nu hvor Verdenshandelsorganisationens konference i Singapore nrmer sig , rummer hr . Kittelmanns betnkning en lang rkke henstillinger til regeringerne , traditionelle henstillinger , som endnu ikke har vundet gehr , og nye modige forslag , som f.eks. dem , der vedrrer konkurrencereglerne p internationalt plan eller overensstemmelsen mellem handel og milj .
Men den strkeste politiske forventning synes mig at vre et signal vedrrende forslaget om det europiske samfunds fremtid i det nste rhundrede , nemlig den verdensomfattende handel , som den udfordrer os til at skabe . Det forekommer mig , at det amerikanske samfund ved det seneste prsidentvalg har taget denne udfordring op .
Globaliseringen er ikke uundgelig og udgr ikke en trussel for det velfrd , der er opnet i de rige lande , sledes som det hvdedes af det reaktionre hjre . Enhver skal derimod selv srge for at sikre sin fremtid , staten sikrer den individuelle frihed , men ikke en magt , der griber ind i denne .
Omvendt vidner den march , som blev gennemfrt af millioner af moderate , frst og fremmest middelklassefolk , i Rom sidste lrdag om en bekymring , som de europiske ledere endnu ikke har taget sig af .
Som Barbara Spinelli i en af sine ledende artikler i dagbladet  La Stampa  i Torino under underskriften  Forkastelsen af borgerskabet  , stiller Europas borgere sprgsmlstegn ved fremtiden , og gr oprr mod afgiften for Europa , ikke fordi de pludselig er blevet antieuropiske , men fordi de ved , at de ofre , der skal bringes , skyldes konkurrencen p verdensmarkedet , og nsker en udviklingsplan , og krver at bevare erfaringerne fra et rhundrede , der har sgt ligevgt mellem solidaritet og den enkeltes frihed .
Europa krver af sine ledere , at de skal udforme en samfundsmodel , der forener fuld beskftigelse med hj social beskyttelse .
<P>
Vi forventer , at der p konferencen i Singapore bliver anledning til overvejelser , som ikke m forspildes .
<SPEAKER ID=24 NAME="De Clercq">
Fru formand , jeg vil gerne her understrege betydningen af betnkningen af hr . Kittelmann , som det er lykkes at samle mange forskellige emner i n homogen vision .
Singapore-konferencen vil faktisk behandle alle aspekter af vort konomiske liv og de internationale konomiske forbindelser og ikke blot de skaldte traditionelle emner .
Konklusionerne fra Singapore vil derfor vre af afgrende betydning for opretholdelsen af et multilateralt frihandelssystem og de lbende eller nye forhandlinger .
Institutionelt set henhrer de sager , som drftes i Singapore , dels under Unionens eksklusive befjelser , dels under de befjelser , som vi deler med medlemsstaterne .
Dette frer til en vanskelig situation i betragtning af , at Traktaten efter fjernelsen af den forhenvrende artikel 116 ingen steder lngere forpligter medlemsstaterne til at samordne deres politik p de omrder , som fortsat henhrer under deres befjelser .
<P>
Medlemsstaterne er imidlertid inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik dog forpligtet til at koordinere deres optrden i internationale organisationer og p internationale konferencer og der forsvare flles standpunkter .
Europa-Parlamentet skal derefter p passende mde hres herom og orienteres af Rdet , sledes som det er fastlagt i artikel J.7 i Maastricht-Traktaten .
Dette er af s meget desto strre betydning , som man tnker p , at konklusionerne fra Singapore ikke vil vre nogen formelle aftaler , men tekster med en politisk forpligtelse , hvor hverken en formel hring af Europa-Parlamentet eller fra Rdets side Luns-Westerterpproceduren skal anvendes .
I dette lys skal vort ndringsforslag nr . 27 ses .
Det drejer sig her selvflgelig ikke om at tage Unionens befjelser med hensyn til flles handelspolitik op til diskussion , men om at minde medlemsstaterne om deres pligter ; navnlig deres forpligtelser over for Europa-Parlamentet , selv p de omrder , hvor medlemsstaterne beholder deres befjelser .
Med dette ndringsforslag vil vi sledes simpelthen bekrfte og understrege Europa-Parlamentets informationsret .
<P>
Med henblik p regeringskonferencen viser disse institutionelle problemer tydeligt ndvendigheden af at give Unionen en effektiv og sammenhngende udenrigspolitik .
Dette krver en tydelig fordeling af befjelser og institutionelle mekanismer , som gr det muligt for Den Europiske Union udadtil at tale med n stemme og styrke dens optrden og stilling p den internationale skueplads .
Jeg har den re , fru formand , at lede Parlamentets delegation ved denne verdenshandelsorganisation , og jeg vil derfor gre mit yderste for at srge for , at der ved faststtelsen af Unionens synspunkter tages tilstrkkeligt hensyn til vor institutions synspunkter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , Europa-Parlamentet fastlgger i dag politiske standpunkter vedrrende WTO og nogle af de sektorer , der er omfattet heraf .
Kommissionens meddelelse om tekstil- og bekldningssektoren er langt fra p hjde med , hvad der kunne krves og forventes .
Det er baseret p meget begrnsede undersgelser , og Kommissionen fremlgger optimistiske scenarier og ledsageforanstaltninger til at forsde vejen hen imod den endelige undergang for Fllesskabets tekstilindustri , i stedet for at definere en konkret og sammenhngende handlingsplan til sttte for denne industri .
<P>
Dette dokument er efter vores mening meget , meget foruroligende .
Moniz-betnkningen m derfor udbedre Kommissionens mangler og udeladelser - og det gldede mig meget at hre , hvad hr . Moniz sagde i sit indlg - og ud over de ndringsforslag , vi stillede i REX-Udvalget , foreslr vi derfor nu en ny ndring , som kan prcisere Parlamentets holdning til Kommissionens dokument yderligere .
<P>
P baggrund af den fremherskende fatalistiske stemning undrer vi os ikke over det nylige forslag vedrrende definitionen af de produkter , der skal liberaliseres i den anden fase af integrationen af tekstilvarer i WTO-systemet . Iblandt disse er der flsomme produkter , selv om det sagtens kunne have ladet sig gre at definere en pakke , der ikke omfatter sdanne flsomme produkter .
Vi m hbe , at Ministerrdet afviser den af Kommissionen opstillede liste og fjerner alle de produkter , der er srlig flsomme for Fllesskabets tekstilindustri .
<P>
Vi psknner hr .
Kittelmanns indsats , for s vidt angr forslag om indfrelse af regler , der kan skabe strre transparens i verdenshandelen .
Vi er imidlertid overbeviste om , at sdanne regler er utilstrkkelige , og vi understreger , at man ikke m glemme hensynet til sociale og miljmssige bestemmelser og heller aldrig acceptere en direkte eller indirekte snkning af det sociale niveau , der er opnet i de mest udviklede samfund .
<P>
I Kreissl-Drfler-betnkningen foresls der med god grund et st miljregler for verdenshandelen , men disse er efter vores mening alt for isoleret fra den sociale komponent .
Vi mener , at der til en bredygtig udvikling krves en permanent sammenkdning af menneskelige udviklingsmuligheder og miljbeskyttelse .
<P>
Betnkningen om Verdenshandelsorganisationen er langt fra p hjde med det nskvrdige . Den foretager ingen analyse af den nuvrende etape i liberaliserings- og globaliseringsprocessen inden for WTO-systemet , den vurderer ikke flgerne af de aktuelle udviklingstendenser i de nationale konomier , og den undervurderer den rolle , som ILO br spille .
I modstning til hvad GATT og WTO hvder , vil de nuvrende retningslinjer ikke fremme velfrdet og beskftigelsen . De 18 mio arbejdslse i Den Europiske Union og FN ' s rapport om uddybningen af klften mellem fattige og rige lande er det klareste dementi af en sdan trosbekendelse .
<P>
Hr .
Kittelmanns betnkning tager sledes sigte p at viderefre og uddybe de nugldende retningslinjer og undlader at sge alternativer . Det kan derfor ikke forbavse nogen , at den anbefaler at g videre med liberaliseringen inden for landbruget og foreslr en reform af den flles landbrugspolitik , der tager hensyn til tredjeparters interesser , og at fllesskabsprferencen opgives , det er heller ikke forbavsende , at den sger at undergrave den overgangsordning , der foresls i Moniz-betnkningen , eller at den slr til lyd for en fuldstndig liberalisering af tjenesteydelser , telekommunikation og investeringer .
<P>
I stedet for demokratisk kontrol forestet af de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet foresls noget for os uacceptabelt , nemlig at medlemsstaterne lader sig reprsentere i WTO af Kommissionen .

<P>
Til sidst skal det nvnes , at Ministerrdet p sin samling den 29. oktober - s vidt jeg er orienteret - vurderede , at det var uhensigtsmssigt at stte sprgsmlet om indfrelse af sociale bestemmelser i WTO-systemet p dagsordenen og heller ikke problemet vedrrende tvangsarbejde og organiseret brnearbejde .
Dette er et passende udtryk for det hykleri og de interesser , som er fremherskende i Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg tror ikke , at der i Parlamentet er nogen , der bestrider , at det er ndvendigt med internationalt anerkendte handelsregler .
WTO og selve princippet med oprettelsen af den er en god ting .
Nr dette er sagt , m det ogs siges , at principperne , der ligger til grund for dens funktion , er en anden ting .
Man konstaterer faktisk i selve aftaleteksten , at hierarkiet af vrdierne er flgende : Det er frst vksten i produktionen og handelen med varer samt tjenesteydelser .
Det er den absolutte prioritet hvet over enhver anden betragtning .
Mlet med en bredygtig udvikling er sledes subsidirt og konferencen i Rio glemt .
P samme mde som beskyttelsen af miljet , respekten for samfundsrettighederne og menneskerettighederne ikke er til stede .
Da der ikke er nogen institutioner i verden af samme art , der har en reel overnational magt ligesom WTO , tror jeg ikke , at man vil ndre meget .
<P>
Hvad findes der egentlig i WTO-aftalerne ud over det , der i dag er blevet sagt ?
Der er en artikel 16 , der siger , at hver stat skal srge for , at dens love , regler og administrative procedurer er i overensstemmelse med dens forpligtelser , sledes som de er nvnt i aftalerne .
Hvad giver det ?
Det giver en logisk sljfning af enhver social lovgivning og miljlovgivning i de skaldte udviklede lande .
Vi konstaterer det allerede i Den Europiske Union .
En rkke interne lovgivninger i Den Europiske Union er truet .
Jeg kan nvne dem i rkkeflge : Rvesakse , aftalen om BST , hormoner i kd , chokolade , bananer og nu til sidst lovgivningen om de nye levnedsmidler , der er under udarbejdelse .
Alt dette er truet af tilbagegang af WTO-aftalen , som vi desvrre har accepteret for to r siden .
<P>
Jeg glder mig s over de konkrete forslag , der er stillet i de forskellige betnkninger , der er nvnt i dag , men jeg har ikke meget hb for Singapore , navnlig efter at have hrt Sir Leon Brittan i gr .
Jeg fornemmer ikke en politisk vilje til forandring .
Det er muligt , at jeg tager fejl , det hber jeg .
Det vil vi se efter Singapore , men jeg m sige bent , at jeg ikke tror p det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning er for en stor del baseret p den frie handels absolutte almagt .
Alt det andet gres egentlig uegnet .
Vi har efter min mening en angstvkkende og tiltagende globalisering , et get antal transnationale virksomheder og stadig strre koncentrationer .
Denne betnkning udtrykker den overbevisning , at hele problematikken omkring Verdenshandelsorganisationen egentlig i alt for hj grad og udelukkende m ses i forhold til den tiltagende globalisering .
<P>
Der lgges i betnkningen en underordnet vgt p f.eks. stedet og involveringen af udviklingslandene , hvis udvikling sker i forskellige tempi .
Der lgges ogs alt for lidt vgt p supplerende normer , som ikke kan ses lsrevet fra det , som hedder bredygtig vkst , miljnormer , sociale , internationale normer , forbud mod brnearbejde , tvangsarbejde , ligevrdighed for mnd og kvinder samt foreningsfrihed .
Ogs disse m tages op inden for rammerne af vore samtaler i Verdenshandelsorganisationen .
Der str vi slet ikke som n helhed .
Vi er endda uenige i Den Europiske Union .
<P>
De strste internationale virksomheder koloniserer egentlig de internationale organisationer , uden at der i den forbindelse ogs er blot nogen tale om virkelig demokratisk kontrol .
Hermed str vi ved det afgrende valg mellem to verdensmodeller .
Enten valget af den absolutte prioritet til mere rationalisering , strre produktivitet , strre fleksibilisering , mere delokalisering eller valget af andre fundamentale vrdier , som Europa br og kan anvende i den nye verdensdimension .
Deri befinder sig respekt for , at menneskets ressourcer er begrnsede .
Erkendelsen af , at vi skal udvikle og udbygge fremtidsorienterede sociokonomiske modeller .
GATT og WTO vlger den gamle model , en model , som endda strider imod tidligere indgede forpligtelser og aftaler ssom dem fra Rio .
Verdenshandelsorganisationens endelige tekst omfatter bilag p 22.000 sider .
Hele teksten skulle man tage , som den var , eller lade vre .
Jeg giver blot et eksempel p en del deraf .
<P>
Med hensyn til de fytosanitre foranstaltninger i landbrugssprgsmlet , m vi lade os lede af Codex Alimentarius , som fuldt ud kontrolleres af industrigiganter som Cargil , Nestl , Unilever og Coca Cola . Nogle af de 100 kmper , som fuldt ud kontrollerer de verdensomspndende kdeforretninger for levnedsmidler , nu vi taler om demokrati !

<P>
Denne overvejelse genfinder jeg ikke i Kittelmann-betnkningen .
Der vil stadig vre temmelig meget at diskutere .
Jeg hber , at dette vil vre begyndelsen til en bred samfundsdiskussion , som kan g s vidt , at vi endelig kunne lade vort sociale og vort kologiske ansvar vre med til at deltage i de konventioner , som snart str p programmet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , vi har i Verdenshandelsorganisationen en ny international organisation i en verden med meget effektive organisationer , som alle indbyggerne i Goma , Zaire , ved .
Hr .
Kittelmann , han er yderst optimistisk , det er en optimisme , som man kunne kalde  en britisk Lords  .
Verdenshandelsorganisationen vil moralisere og fre an med en kodeks for god opfrsel .
Naturligvis taler man ikke om Pakistan og Indien , om den konomiske udnyttelse af brn , og man taler ikke om de valutamssige svingninger .
<P>
Da dollaren var lig med fem francs , havde De Forenede Stater 40 % af verdensmarkedet for korn , men da dollaren var lig med ni francs , havde De Forenede Stater nu kun 25 % af verdensmarkedet .
Alt dette er sekundrt . Det vigtige er at have en lsning p stridighederne , alle ved for vrigt , at dette fungerer for kd med hormoner og for bananer .
<P>
Der vil vre paneler p tre medlemmer , valgt fra en liste p femten dommere , og disse dommere vil ogs vre frie til at modsige De Forenede Stater , som hr . Boutros Boutros Ghali er fri .
Der vil vre et appelorgan p syv medlemmer med De Forenede Stater og deres slaver , New Zealand , Philippinerne , Uruguay , gypten og endog Tyskland , som , man ved , har stet helt frit med Chiquita , der finansierer det socialistiske parti og det liberale parti over banansagen .
<P>
Og til slut , fru formand , har Verdensbanken udfrdiget en rapport , der fortller , at man ville tjene 500 milliarder dollars .
Nobelpristageren i konomi , Maurice Allais , har kunnet konkludere , at denne rapport ikke har nogen som helst videnskabelig vrdi .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , vor gruppe , selv de medlemmer , der reprsenterer landbruget i denne , har ikke spildt tiden med at kmpe til skade for Verdenshandelsorganisationen .
Dette er verdens gang , og landbruget kan ikke tillade sig den luksus at kmpe imod verden .
Efter et rs gennemfrelse m man i vrigt sige , at der ikke er sket den katastrofe , som visse foruds , ej heller inden for landbrugssektoren , men der har utvivlsomt som nvnt af andre kolleger vret tale om problemer .
<P>
Hr . Sonneveld har talt om visse landbrugssektorer , og jeg vil erindre om et par andre , nemlig sektorerne for middelhavsprodukter , som allerede havde haft frre forsvarere inden for den flles landbrugspolitik , som havde haft strre problemer ved gennemfrelsen af GATT-aftalerne , og som i visse tilflde har vret genstand for den egentlige reform af disse flles markedsordninger .
Problemerne er opstet , nr Den Europiske Union har forvaltet disse aftaler en smule defensivt og i en lidt ydmyg tone .
Men jeg har vret i Cork og deltaget i den af Kommissionen arrangerede konference om landbrugspolitikkens fremtid .
Meget interessent , men jeg mener , at prvestenen vil blive en revision af markedspolitikken inden for landbrugssektoren , der virkelig skal gennemfre miljaspekterne og aspekterne for politikken i landdistrikterne .
Fra dette synspunkt er den nye forhandling , som skal pbegyndes i 1999 , alts om ikke s lnge , med den udfordring der ligger i afskaffelsen af produktionssttten , blive den virkelige prvesten , ogs med hensyn til reformen af markedspolitikken inden for Den Europiske Union .
Amerikanerne har allerede gjort det med deres Farm Bill , og de er allerede ved at foresl en aggressiv politik for eksporten af ikke-stttede levnedsmidler fremstillet p grundlag af landbrugsprodukter .
Jeg mener , at vi mere eller mindre br udnytte disse erfaringer .
<P>
I disse dage indledes FAO ' s topmde i Rom . Ogs dette skulle blive en anledning til overvejelse af en reform af reformen af den flles landbrugspolitik , men jeg tror i det hele taget , at vi straks br benytte de lejligheder , som Verdenshandelsorganisationen byder p det fytosanitre omrde og reglerne om oprindelsesbetegnelse for levnedsmidler fremstillet p grundlag af landbrugsprodukter .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , jeg deltager meget gerne i denne forhandling under t om 3 indbyrdes forbundne emner fra REX-Udvalget : Betnkningen af Kreissl-Drfler om miljsociologi , betnkningen af Moniz om tekstilsektoren og naturligvis betnkningen af Kittelmann om WTO , som er den betnkning , jeg hovedsageligt vil tale om .
<P>
Trods meningsforskelle vedrrende hr . Kittelmanns betnkning mener jeg , den har mange fordele .
For det frste faststter den klare juridiske bestemmelser over for den strkeres ret , dvs. gennem den respekt , der kan krves for nogle retsregler , der er vedtaget efter flles overenskomst , og som hr . Moniz ogs har slet til lyd for , navnlig vedrrende tekstilsprgsmlet .
Desuden fremhver hr . Kittelmanns betnkning dette under punkt 6 : Han taler om solidaritetsprincippet , der foreskriver , at de fattigste lande fr fuld adgang til markedet , uden at de tvinges til helt at bne deres markeder , og han insisterer endvidere p , at der etableres et hjlpeprogram for disse lande .
Endelig understreger denne betnkning , at WTO ikke br skabe uligevgt ved at gennemfre nogle ensidige foranstaltninger : En klar advarsel mod hndhvelse af den strkeres ret , et fnomen , som vi ser i jeblikket i USA-Cuba-sprgsmlet , og som vi prver at undg med Helms-Burton-loven .
<P>
Generelt finder jeg kravet om , at virksomhederne i Den Europiske Union skal have bedre information om handelspolitiske redskaber , meget positivt . Jeg mener derfor , at de 3 betnkninger , vi behandler , har meget stor positiv betydning , navnlig hr .
Kittelmanns almengyldige betnkning om WTO .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Moniz for hans betnkning , hvori der gives en yderst afbalanceret redegrelse for den situation , som den portugisiske tekstilsektor reelt befinder sig i .
Vi har alle vidst - selv uden at vre imod globalisering i sig selv - at i den ekstreme udformning den har fet , og med den amerikanske konomis og de multinationale koncerners absolutte dominans , ville den f den indvirkning p den europiske konomi , som den nu har fet .
I nogle tilflde fordi den europiske konomi er tilpasset velfrdsstaten , i andre tilflde fordi der er tale om tilbagestende konomier , som det er tilfldet i mit land , Portugal .
Realiteterne er , at med den ulighed , der hersker i verden , er der nogen , der nyder godt af andres fattigdom , og nogen , der nyder godt af andres hjteknologi .
<P>
Det er vanskeligt at n til enighed nationerne imellem , for s vidt angr bevarelsen af et menneskevrdigt niveau for den arbejdende befolkning .
Det er ikke ndvendigt at vre hverken venstre- eller hjreorienteret , det er nok at have sin sunde fornuft og en vis intelligens for at kunne analysere , hvordan tingene hnger sammen , og for at se , at de foranstaltninger , der blev truffet i forbindelse med det absolutte nederlag , som Europa led under GATT-forhandlingerne , ville f negative flger i fattige lande som Portugal .
Der blev ikke forhandlet klausuler , der var ikke det forndne mod til at forsvare fattige konomier mod fremstormende eller udbyttende konomier som nogle af de asiatiske .
Resultatet kan nu ses , og problemet er udelukkende af politisk art , det er ikke et sprgsml for konomer , det er et sprgsml for den , der forstr at lse menneskeskbner og at forsvare dem , der bliver udnyttet af andre .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne under denne forhandling komme med en specifik udtalelse vedrrende hr . Moniz ' betnkning , da det glder mig , at den internationale situation i tekstil- og bekldningssektoren i Den Europiske Union har fet srlig opmrksomhed , for det er faktisk en vigtig industri p grund af produktionen , samhandelen med udlandet og beskftigelsesniveauet , som ligeledes krver srlig opmrksomhed .
Og det glder mig , at hr .
Moniz anlgger et rigtigt synspunkt og ikke krver direkte indgreb og heller ikke anlgger en protektionistisk linje , men krver ligevgtige forhold , som ikke delgger denne sektors evne til at vre til stede p de internationale markeder , og som krver , at sektoren ikke udsttes for fordrejninger eller diskrimination , som kan f en meget negativ indflydelse p den ndvendige omstilling og tilpasning til det internationale marked , som i jeblikket styres af Uruguay-rundens aftaler og administreres af WTO .
<P>
Jeg vil derfor gerne anmode om , at man specifikt studerer de punkter , hvor man krver loyal konkurrence , mulighed for at trffe foranstaltninger over for de regler , der hindrer markedsadgangen , eller som kan give anledning til svig , eller som i realiteten indebrer en social , arbejdsmssig eller handelsmssig diskrimination , der - og det vil jeg gerne understrege - ville vre til meget stor skade for tekstilindustrien og dens muligheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , de , der nsker at handle , er altid dem , der har en strk position , og de dikterer de andre deres betingelser .
Der handles ikke for at gre de fattige rige eller mtte dem , der sulter , men derimod for at tjene penge p handelen .
Det kan der heller ikke siges meget imod , man br bare frigre det for denne myte .
Nr vi diskuterer om , at dyretransporter gr til Nordafrika , og bliver oprrte over dyrenes forhold , s er det rigtigt , men det egentlige grundproblem ligger i , at vi sender dyr dertil , selvom der er dyr nok dr .
Burkina Faso , Mali , Niger , verdens fattigste stater lever traditionelt af kvgopdrt .
De er ikke lngere i stand til at afstte deres kvg , fordi vi kommer anstillende med subventionerede levende dyr , der oven i kbet bliver pint og plaget , og tager markedet fra dem .
<P>
S siger vores landbrugsminister Borchert , der nu er p verdensernringskonferencen : Det skal vi imidlertid gre , fordi disse markeder ellers besttes af New Zealand og Australien , og s kommer dyrene endnu lngere fra .
Det drejer sig alts ikke om at mtte , men derimod om markeder .
Hvad skal dyrene fra New Zealand i Nordafrika , nr der er nok dyr dr ?
Det betyder , vi skal sikre den grundlggende ret til ernring .
Vi skal i alle internationale aftaler indfje bestemmelsen om , at de enkelte folkeslag har en grundlggende ret til at trkke sig tilbage til deres ernringsgrundlag og sikre det , og vi skal trffe aftaler om , at handelen ikke kun m foreg p de strkes betingelser og fre til , at de fattige gldsttes og forarmes , men foregr til gavn for dem , hvis vi da virkelig nsker at indfre en etos i den internationale handel .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , med afslutningen af Uruguay-runden blev der under WTO ' s overvgning taget et vigtigt skridt hen imod en mere fri verdenshandel .
Det er ndvendigt , at Singapore-konferencen gr videre ad den vej , man er slet ind p , men det skal vre inden for tydelige rammer for en ansvarlig politik med hensyn til miljbeskyttelse , socialpolitik og udviklingssamarbejde .
<P>
I de fattige landes interesse skal de lfter , som de rige lande har afgivet i tidligere handelsaftaler , opfyldes .
Der skal ogs strbes efter yderligere nedskring af importafgifterne for de mindst udviklede lande .
Ny politik p det sociale omrde skal rettes mod bekmpelse af drlige tilstande ssom tvangsarbejde og udnyttelse af brn , men tilbageholdenhed er pkrvet p dette omrde med henblik p den kulturelle kontekst og risikoen for kamufleret protektionisme .
<P>
Hvad endelig forholdet mellem handel og milj angr , er vi navnlig enige i henstillingerne i Kreissl-Drflerbetnkningen vedrrende integrering af de multilaterale miljaftaler i WTO og forbudet mod eksport af miljforurenende produkter .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg vil gerne komplimentere hr . Moniz for hans fortrffelige betnkning .
Hr . Moniz peger med rette p den foruroligende nedadgende tendens i beskftigelsen inden for tekstilindustrien , og denne tendens ser desvrre ud til at fortstte .
Det er helt klart , at en del af ansvaret for denne nedadgende tendens ligger hos producenter og detailhandlere , som flytter produktion og fordling til udlandet , og som undertiden drager fordel af lave sociale og miljmssige normer og p skamfuld vis udnytter arbejdstagere , som har meget f rettigheder og ingen indflydelse .
<P>
Hvis vi skal udarbejde en strategi til at tackle denne situation , mener jeg , at vi ogs har brug for gennemsigtighed fra industrien selv .
Vi skal have at vide , hvis producenter og detailhandlere flytter aktiviteter til udlandet , hvilke investeringsstrategier de har , og hvilke markeder disse investeringer i udlandet efter planen skal tjene .
Kommissionen har regelmssigt mder med reprsentanter for tekstilindustrien , og vi beder Kommissionen om at fortlle os , hvilke oplysninger den modtager p grundlag af disse mder , navnlig med hensyn til tendenser og investeringsstrategier .
Kommissionen kunne mske endog udarbejde en rapport om tendenserne med hensyn til EU-virksomheders flytning til udlandet .
<P>
Den anden del af hr . Moniz ' betnkning , som jeg finder srdeles hensigtsmssig , er kravet om en undersgelse af anvendelsen af brnearbejde i Den Europiske Union .
Jeg mener , at vi br g videre og se nrmere p arbejdspraksisen generelt i Den Europiske Union .
Financial Times offentliggjorde for nylig en rapport , som viste omfanget af fordgtige former for arbejdspraksis og ekstremt lave lnninger , og det var kun i Det Forenede Kongerige .
Jeg vil derfor bede Kommissionen om at se meget alvorligt p dette og undersge denne praksis .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i det europiske fllesskab er der divergerende og undertiden indbyrdes modstridende interesser mellem de medlemsstater , der hovedsagelig producerer produktionsgoder , og dem , der producerer forbrugsgoder .
Den europiske tekstil- og bekldningsindustri har lnge vret offer for en konomisk politik , som tillader , at en drligt reguleret og i nogle tilflde svigagtig indfrsel af tekstilvarer bruges som bytteobjekt for eksport af produktionsgoder .
<P>
Det er velkendt , at Fllesskabet efter langvarige og vanskelige forhandlinger tiltrdte aftalen om tekstil- og bekldningsprodukter i slutakten fra Uruguay-runden .
I denne aftale fastsattes de ndvendige tilpasninger af den europiske tekstilindustri til de nye internationale vilkr for produktion og markedsfring af tekstilvarer .
Der blev sledes indget aftale om en gradvis integration , der skal gennemfres i fire etaper over ti r .
En politik , der tjener andre interesser , uanset hvor fortjenstfulde og legitime de end mtte vre , kan under ingen omstndigheder ndre denne internationale aftale .
Det er op til Parlamentet , fru formand , at fre kontrol med opfyldelsen af denne - jeg gentager : internationale - aftale og kritisere eventuelle negative indvirkninger p tekstilsektorens konomi og sociale problemer , som en manglende efterlevelse af aftalen vil medfre . Hr .
Moniz ' fremragende betnkning , der gr i denne retning , behandler dette problem udtmmende , og den br derfor vinde tilslutning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , p s kort tid er der kun lige plads til at erindre om et fundamentalt begreb i forbindelse med alle de emner , vi i dag behandler , nemlig sprgsmlet om den internationale og interne sammenhng , hvori handelen indgr , dvs. handelen som grundlinjen i en trekant , hvori man betragter den som indehaver af en hovedrolle p markedet tillige med to andre sider , der hedder industri og forbrugere .
Verdenshandelen og den interne handel bygger sledes deres effektivitet p et effektivt distributionssystem , og jeg tror , at det er i denne retning , vi skal styre vore bestrbelser for at knytte og forbedre forbindelserne mellem landene .
<P>
Vi ved , at et gammelt ordsprog siger :  Hvor der hersker fred , kommer der handel  .
Vore bestrbelser srlig inden for de sektorer , som vi i dag behandler - nemlig frst og fremmest tekstilsektoren , men tillige mange andre , som f.eks. levnedsmiddelsektoren - skal srlig vre rettet mod de sm og mellemstore virksomheder , som , fremhver jeg endnu en gang , er den grundlggende drivkraft for konomiens funktion i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , den tragiske situation , hvori tekstil- og bekldningssektoren i Europa befinder sig , bevirker , at vi ikke m angribe emnet bureaukratisk og retorisk .
De 850.000 arbejdspladser , der er get tabt inden for sektoren , og udsigten til , at beskftigelsen og produktionen fortsat vil falde i de nste 10 r , m forpligte Unionen til ikke at njes med Verdenshandelsorganisationens regler med henblik p at skabe virkeligt ligelige konkurrencevilkr og sikre effektiv adgang for de europiske virksomheder til verdensmarkederne .
<P>
Handelsaftalerne mellem Den Europiske Union og tredjelandene - Tyrkiet , stlandene , det tidligere USSR , Indien , Pakistan og Kina - skal sikre minimumsbetingelser for ligevgt inden for tekstilsektoren og forpligte Kommissionen til at sige nej til aftaler p omrder , hvor der findes forhold , der favoriserer produktionen ved metoder , der i det mindste er usdvanlige i forhold til de internationale konomiske og demokratiske regler og sige nej til f.eks. varer , der er fremstillet af brn , uden at der fres kontrol med , at de nyder de mest elementre menneskerettigheder .
<P>

Jeg henleder Kommissionens opmrksomhed p problemet om anerkendelse af uld som en landbrugsvare , srlig med henblik p at undg , at der uden for tekstilsektoren hurtigt kan indtrde kriser ogs for uldproduktionen , der taber arbejdskraft , og som har behov for en rkke foranstaltninger til at bremse krisen med henblik p at undg , at freholdet forsvinder fra Fllesskabets omrde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Fru formand , om WTO-betnkningen vil jeg som nyt medlem af Europa-Parlamentet gerne isr fremhve som noget positivt , at Kommissionen i sin meddelelse til Rdet har medtaget Socialudvalgets krav om nedsttelse af en arbejdsgruppe vedrrende sprgsml om den sociale minimumsstandard .
Og dt , fordi Europas fagforeninger i over tyve r har arbejdet intensivt for , at arbejdstagernes rettigheder ogs tilgodeses i internationale handelsaftaler isr i betragtning af , at de konomiske integrationer bliver strkere og strkere .
<P>
I den forbindelse drejer det sig absolut ikke om en ny protektionisme .
Den internationale arbejdsdeling vil fortsat fungere , og udviklingslandene vil fortsat f tilstrkkelig store produktionsfordele .
I denne henseende ndrer verden sig som bekendt meget , meget langsomt .
Derfor er vores krav til reprsentanterne for Kommissionen : Det standpunkt , der allerede er fastlagt , skal overholdes til punkt og prikke i Singapore uden indskrnkninger af nogen art !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Singapore-konferencen skal fastlgge de nye temaer for verdenshandelen , og uden tvivl vil der blive talt om verdenshandelen og miljet , men vi vil ogs have , at der tales om verdenshandelen og den sociale dimension .
Vi forventer , at Kommissionen og Ministerrdet ikke blot kmper for free trade , men ogs for fair trade og lgger mere vgt p fair trade .
Der er to flaskehalse for tekstil- og bekldningssektoren .
<P>
For det frste de sociale minimumnormer .
Vi foreslr , at fem grundlggende WTO-konventioner overholdes .
Her drejer det sig ikke om protektionisme , hr. kommissr , det drejer sig om de skaldte kollektive rettigheder , f.eks. ret til foreningsfrihed og f.eks. beskyttelsen af brn mod udnyttelse gennem brnearbejde .
Dette er ikke protektionistiske foranstaltninger .
Desvrre har Ministerrdet p grund af nogle medlemsstaters blokering endnu ikke fastlagt noget mandat med henblik p at anmode om en arbejdsgruppe vedrrende sociale normer .
Men hvordan kan vi forklare dette for den europiske tekstilindustri ?
Her er bde arbejdsgivere og arbejdstagere interesserede .
<P>
Den anden flaskehals er den anden fase af overgangen fra multifiberarrangementet til Verdenshandelsorganisationens regler .
Der er under Uruguay-runden indget tydelige aftaler og opstillet betingelser .
Er disse opfyldt ?
Er der opnet balance ?
Uruguay-runden omhandlede en gensidig bning af markeder .
Har eksportlandene fremsat acceptable forslag ?
Jeg ville gerne have , at kommissren skaffer os tilstrkkelige oplysninger derom .
Jeg er bange for , at vi endnu en gang lber risikoen for , hvad jeg kalder naiv frihandel .
Det glder den europiske tekstil- og bekldningsindustris fremtid .
Det vil sige direkte to en halv million arbejdspladser , indirekte endnu to millioner arbejdspladser .
Dette er den tydelige indsats .
Lad os blive inspireret af De Forenede Stater , som ikke tver med at beskytte deres egen industri .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Carl Lang">
Fru formand , i tekstilsektoren svel som i mange andre sektorer har de barske kendsgerninger indhentet og overget illusionerne af en Verdenshandelsorganisation , der er blevet prsenteret p en lgnagtig og demagogisk mde som rimelig og gavnlig for alle .
<P>
Handelskulten , den hellige frihandel og dogmet om globalisme fortstter med bevidst at ofre hundredvis af arbejdspladser i Europa .
Politikken med bning for verdenskonkurrencen , der allerede er startet i tekstilsektoren , fremkalder et stort tab i vores industrielle og sociale struktur og stter tusindvis af lnmodtagere p gaden .
<P>
Den endnu strre liberalisering inden for handelen , som den allerede er planlagt , vil gre tabet ddeligt .
Hverken forskning eller modernisering af produktionsteknikkerne vil redde de arbejdspladser , der er dmt til at forsvinde p grund af den barske globale konkurrence .
Den forrykte sgning efter konkurrence , der er en flge af grnsernes bning , frer vores virksomheder til afskedigelser , til forflyttelser for ikke at sige brug af sort arbejdskraft .
Denne logik og denne ordning er socialt kriminel og konomisk skadelig for Unionen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , jeg har et minut , og det er ikke meget til at sige tre ting med hensyn til tekstilsektoren uden at glemme at lyknske vores kollega , hr . Moniz , med hans betnkning .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne som parlamentsmedlem valgt i det nordlige Frankrig , der er en region , som har mistet tusindvis af arbejdspladser inden for tekstilindustrien , give udtryk for den dybe ngstelse hos arbejderne inden for denne sektor ved meddelelsen om nye afskedigelser .
Dernst fastslr jeg som franskmand , at vores tekstilsektor har en fremtid , hvis vi bruger vores teknologiske og kvalitative fordele samt kredslbene og de nye metoder p bekldningsomrdet .
Endelig opfordrer jeg som europer igen Kommissionen og Rdet til at indfre de absolut ndvendige sociale klausuler .
<P>
Nr man ser denne sektors manglende struktur i udviklingslandene , er det umuligt at klamre sig til klausulen om den mest begunstigede nation i GATT og afskre sig fra foranstaltninger , der er velgrende for alle , til forsvar for vores tekstilindustrier .
Mtte vi denne gang endelig blive hrt !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , ogs jeg takker min kollega i REX-Udvalget , hr . Fernando Moniz , for hans betnkning , og understreger , at der er god grund til at sttte det foreliggende forslag til beslutning , som forsamlingen skal stemme om .
<P>
Da det drejer sig om en sektor med store problemer , skal det p det kraftigste understreges , at det ogs er en sektor med gode fremtidsperspektiver og af stor betydning for Europa .
Tekstil- og bekldingssektoren har en direkte konomisk betydning , navnlig for bevarelsen og skabelsen af arbejdspladser i industrien og i hermed beslgtede aktiviteter , og adgangen til tredjelandes markeder for dens produkter vil afhnge af anerkendelsen af den europiske modes fortrin set i sammenhng med kulturvrdier , som er et distinktivt trk ved Europas tilstedevrelse i verden .
<P>
Endvidere er det ndvendigt , at vore ansvarlige indtager en fast holdning , og der skal , som hr .
Eurico de Melo understregede , lgges srlig vgt p , at de frister , der er fastsat i GATT-aftalen , overholdes , idet Fllesskabets virksomheder sledes fr tid til at planlgge og gennemfre de ndvendige tilpasninger ; der m ligeledes stilles krav til tredjelandene om at bne deres markeder og ophve restriktive importprocedurer og restriktioner p eksporten af de for os ndvendige rmaterialer .
<P>
I forlngelse af det program for omstrukturering af tekstil- og bekldningsindustrien , der for tre r siden ivrksattes af de portugisiske myndigheder , m de direkte sttteforanstaltninger til sektoren styrkes , sledes at den bliver i stand til at klare konkurrencen p et bent marked , som overholder reglerne for international samhandel ; desuden er det bydende ndvendigt , i takt med at moderniseringen af sektoren frer til frigrelse af arbejdskraft , at fremme alternative aktivitetsomrder , som kan opsuge den overskydende arbejdskraft .
<P>
Inden for rammerne af en sdan politik til fremme af alternative aktivitetsomrder m der drages omsorg for , at de pgldende foranstaltninger ivrksttes i de nuvrende tekstilomrder , for at det eksisterende sociale niveau kan opretholdes i disse omrder , og det m undgs , at investeringerne p ny koncentreres i de i forvejen overbefolkede storbyomrder , hvilket ville vre ressourcespild og blot ville forvrre forholdene yderligere .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru formand , her fr WTO-ministerkonferencen i Singapore er det bydende ndvendigt , at Den Europiske Union indtager en fast og flles holdning til gennemfrelsen af aftalen om liberalisering af samhandelen , i srdeleshed hvad angr tekstilsektoren .
<P>
Hr . Fernando Moniz viser i sin betnkning , hvilken betydning tekstilindustrien har haft , har og fortsat br have i Den Europiske Unions konomi .
Det kan derfor ikke accepteres at Den Europiske Union frer forhandlinger som berrer tidsplaner og forpligtelser , der er indget i aftalerne eller som anfgter udviklingen og beskftigelsen i regioner , hvor tekstilindustrien indtager en afgrende position .
<P>
Europa kan og br fortsat vre en stor producent og eksportr af kvalitetstekstiler .
WTO er forpligtet til at fre tilsyn med , at samhandelen sker p rimelige og fair betingelser , og USA har med al nskelig tydelighed bevist , at nr amerikanske interesser er truet , er det ndvendigt , at liberaliseringen er underlagt en passende regulering .
<P>
Dette er ogs Den Europiske Unions ansvar .
Og Europa-Parlamentet m krve nje overholdelse af de sociale og miljmssige bestemmelser og de antibedrageri-bestemmelser , som alle de lande , der har undertegnet Marrakech-aftalen , har forpligtet sig p .
<SPEAKER ID=45 NAME="Sir Leon Brittan">
Fru formand , jeg er taknemlig for hr . Kittelmanns udfrlige betnkning og glder mig over den sttte , der gives udtryk for deri til vor strategi med hensyn til markedsadgang .
Man er allerede kommet langt med gennemfrelsen af den , navnlig gennem oprettelsen af en database over handelshindringer , som fra i gr har vret tilgngelig via Internet .
Jeg glder mig ogs over den meget klare holdning , som er indtaget i Parlamentet , f.eks. af hr . Kittelmann og fru Randzio-Plath , til sprgsmlet om at styrke traktatens artikel 113 som led i regeringskonferencen .
<P>
Hr . Kittelmanns betnkning tager alle de vigtige sprgsml op , som skal behandles i Singapore , og Kommissionen presser aktivt p for at opn vsentlige resultater der .
Jeg forstr fuldt ud , at hr . De Clercq er optaget af , at Parlamentet inddrages i processen , og det glder mig meget , at en delegation fra Parlamentet vil vre til stede i Singapore .
<P>
Betnkningen sttter i mange henseender de standpunkter , vi har indtaget under forberedelsen til Singapore , navnlig ndvendigheden af at g videre med liberaliseringen af tjenesteydelser ved at afslutte forhandlingerne om basisteletjenester inden februar 1997 samt ved at indg en ny multilateral aftale om finansielle tjenesteydelser inden udlbet af interimsaftalen ved udgangen af 1997 .
De synspunkter , der gives udtryk for i betnkningen , og vore synspunkter nrmer sig ogs i hj grad hinanden i forbindelse med sprgsml som overensstemmelsen mellem regionale ordninger , WTO-bestemmelser og adgang til WTO .
<P>
Vi er enige i , at WTO ikke kun vil blive vurderet p baggrund af sin evne til at sikre en passende gennemfrelse af Uruguay-runden og udfre de opgaver , der er opfrt p den indbyggede dagsorden , men ogs ved at tilpasse sig til de nye handelsbetingelser , som fru Randzio-Plath helt rigtigt understregede .
I denne forbindelse er Parlamentets klare positive holdning til internationale investeringsbestemmelser meget nyttig .
<P>
Med hensyn til handels- og arbejdsstandarder , som hr . Hughes og en rkke andre medlemmer henviste til , glder jeg mig over , at Rdet har udtalt sig positivt om en drftelse af dette sprgsml i WTO .
Vi vil gre en kraftig indsats i denne henseende sammen med De Forenede Stater og andre , men i betragtning af den modstand , vi mder fra udviklingslandenes side i dette sprgsml , er jeg ikke sikker p , hvor langt man vil komme p konferencen i Singapore .
Vi skal srge for at gre det klart , at vor holdning ikke er tilskyndet af protektionistiske forml , som hr . Ettl og hr .
Chanterie rigtigt pegede p .
<P>
Jeg vender mig nu til hr . Kittelmanns betnkning om konkurrencepolitikken , og ogs her glder jeg mig meget over Europa-Parlamentets sttte til Kommissionens synspunkter med hensyn til de internationale konkurrenceregler .
Siden offentliggrelsen af ekspertgruppens rapport har Kommissionen udsendt en meddelelse vedrrende en international ramme for konkurrenceregler og forelagde ogs i Genve et forslag til afgrelse vedrrende Singapore med henblik p at igangstte arbejde i WTO i denne henseende .
<P>
Hovedelementerne i hr . Kittelmanns betnkning er fuldstndig i overensstemmelse med vor indstilling .
Efter de fremskridt , der blev gjort med hensyn til den multilaterale handelsliberalisering , kan forskellige former for konkurrencebegrnsende forretningspraksis have en mere betydelig konomisk indvirkning .
Tiden er derfor inde til at tage dem op som led i WTO .
Det analysearbejde , der allerede er foretaget i andre organisationer , betyder , at det nu er muligt at behandle dette sprgsml i WTO , som er den organisation , hvor der mest hensigtsmssigt kan aftales en ramme for internationale konkurrenceregler .
Vi vil i Singapore forsge at f en aftale i stand med ministrene med henblik p at igangstte arbejde i denne retning .
<P>
Med hensyn til handelsbetingelser vrdstter jeg det store arbejde , som en rkke af Europa-Parlamentets udvalg har udfrt , frem for alt hr . Kreissl-Drfler og hans udvalg .
Opmrksomheden skal i dag koncentreres om WTO ' s Komit for Handel og Milj .
Vi har spillet en frende rolle under komiteens drftelser i de seneste to r , og jeg tror , hr . Pimenta vil acceptere , at det er tilfldet .
Vi har forelagt et forslag om forholdet mellem multilaterale miljaftaler og WTO-bestemmelserne , og jeg ser med tilfredshed p Deres sttte til forslaget .
Vi har presset p , for at der som led i handelsbestemmelserne anerkendes frivillige ko-mrkningsordninger , som er baseret p livscyklusanalyser .
P den anden side har vi udvist fleksibilitet i forbindelse med sprgsml af interesse for andre lande , navnlig udviklingslandene , f.eks. varer , der er forbudt p det nationale marked .
<P>
Komiteen opnede i sidste uge omsider enighed om nogle konklusioner , som vil blive forelagt i Singapore .
De svarer ikke til Den Europiske Unions oprindelige ambitioner .
Vi har endnu ikke opnet enighed om vort standpunkt i forbindelse med multilaterale miljaftaler , og nogle vil derfor sige , at dette viser , at processen har vret en fiasko .
Det mener jeg ikke .
Lad os se , hvad komiteen har opnet , og hvad den kan opn .
Lad os ikke glemme , at mange andre WTO-medlemmers udgangsposition l langt vk fra vor .
Arbejdet i Komiteen for Handel og Milj har bidraget til at afklare sprgsmlene og mindske klften .
F.eks. sttter konklusionerne multilaterale lsninger p tvrnationale eller globale problemer .
Det erkendes deri , at der kan vre behov for handelsbestemmelser med henblik p at opn miljmlstninger , og at de eksisterende muligheder for sdanne instrumenter inden for WTO-bestemmelserne br bibeholdes .
Vi har forbeholdt os vor stillingtagen indtil de drftelser , der vil blive viderefrt efter Singapore .
Med hensyn til de vigtigste sprgsml , multilaterale miljaftaler og ko-mrkning , har vi lagt de fundamenter , som vi vil bygge videre p .
Diskussionsprocessen har i vidt omfang bidraget til at ge forstelsen af dette komplekse sprgsml og lgge grunden til fremtidige fremskridt .
Det omfattende analysearbejde , der er udfrt i Komiteen for Handel og Milj , har tilvejebragt en meget mere klar forstelse af det indviklede forhold mellem handelspolitik og miljpolitik , og det er vigtigt .
Det frste resultat af denne forstelse er en bedre politisk koordinering i mange administrationer p disse vanskelige omrder , bde med hensyn til udviklingen af multilaterale miljaftaler og den nationale lovgivning .
Dette vil mindske risikoen for delggende og undvendige konflikter .
<P>
I det internationale samfund forstr man bedre betydningen af at imdekomme udviklingsmssige hensyn , som hr. van der Waal helt rigtigt viste .
Der er en reel frygt blandt mange udviklingslande for , at deres behov tilsidesttes , at vi efter at have fet liberaliseret markederne nu forsger at indfre nye former for protektionisme eller presse vore normer ned over hovedet p dem .
Denne frygt , hvad enten den er reel eller formodet , skal der tages hensyn til .
Det globale milj er alt for vigtigt til at lade dette udarte sig til en ny klft mellem Nord og Syd .
Drftelserne har gjort det klart , at der ikke er nogen hurtige og lette lsninger p den vanskelige balance mellem milj- , udviklings- og handelsmssige hensyn i en verden , der ndrer sig hastigt .
<P>
Jeg ville hellere have fortalt Dem i dag , at vi allerede har opnet betydelige resultater .
Men vi skal vre pragmatiske .
Som hr . Kreissl-Drfler siger i sin betnkning , er konferencen i Singapore kun en mellemstation i processen .
Sprgsmlet er , hvordan debatten kan viderefres til fordel for alle .
Vi skal nu bygge videre p den forbedrede forstelse , der blev opnet i Komiteen for Handel og Milj .
Denne komit br etableres p et permanent grundlag , ved at dens referenceramme og mandat fornys med henblik p at tilvejebringe et solidt grundlag for yderligere mlrettede drftelser .
Vi skal s opn enighed mellem landene p grundlag af det arbejde , der hidtil er gjort , og en klar forstelse af , at det er til alles fordel at lade handels- og miljpolitikkerne sttte hinanden .
Det er den retning , vi skal arbejde i .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Moniz og REX-Udvalget for betnkningen om vor meddelelse om virkningerne af den internationale udvikling for Fllesskabets tekstil- og bekldningssektor .
Jeg er meget enig i det , hr . Pex sagde om denne betnkning .
<P>
Kommissionens meddelelse var en reaktion p en anmodning fra Rdet .
Udviklingen i denne sektor har selvflgelig vret meget vanskelig i de seneste ti r .
Vi har f.eks. hrt en rkke portugisiske medlemmer , som talte meget udtryksfuldt og levende om det .
Men det er fortsat en vigtig sektor for vor konomi med et internationalt ry for knowhow , kreativitet , ydeevne og kvalitet .
<P>
Svaret p de aktuelle problemer skal findes i to ting : udviklingen af vore komparative fordele og bningen af markeder i hele verden .
Det glder mig , at De har prioriteret den fortsatte liberalisering af tekstilmarkederne og skabelsen af retfrdige betingelser for den internationale handel med disse produkter .
Vi er ndt til at fortstte vore bestrbelser p at skabe et konkurrenceprget milj p verdensmarkederne og styrke vore instrumenter med henblik p at lette adgangen til markederne i tredjelande .
Vi skal tilvejebringe en passende ramme for den europiske industris fortsatte tilpasningsbestrbelser , og vi skal styrke vore instrumenter til bekmpelse af svig og forfalskning .
<P>
Virkningerne af Uruguay-runden kan ikke isoleres fra andre konomiske faktorer , der er afgrende for denne industris fremtid .
Jeg mener ikke , at resultaterne af de internationale aftaler skulle fremkalde et vsentligt brud i den forventede udvikling i sektoren .
Som led i den gradvise liberalisering af samhandelen med tekstilvarer og bekldningsgenstande skal adgang til markederne i tredjelande vre en af vore prioriteter .
Endvidere skal sektoren selv vre i stand til at styrke sine konkurrencemssige fordele ved at udvikle innovation og udnytte informationsteknologierne endnu mere end tidligere .
<P>
Vi understregede for nylig behovet for en mere proaktiv rolle inden for den internationale handel .
En stigende globalisering , som ikke kan undgs og allerede er ved at ske , krver afbalancerede bestrbelser p at bne markeder .
Det er den realistiske tilgang til situationen i verden .
For EU-virksomhederne er dette af srlig betydning , da forbruget i EU er stagnerende , og de asiatiske og latinamerikanske markeder med hje vkstrater udgr et vsentligt potentiale for nye kunder .
<P>
Blandt de seneste initiativer vil jeg gerne ppege oprettelsen af en database over handelshindringer , som jeg har omtalt , og som vil give os et regelmssigt opdateret grundlag , hvorp vi kan sttte vore anmodninger til tredjelande .
Initiativet med hensyn til markedsadgang er mske den vigtigste fornyelse i de eksterne konomiske forbindelser efter Uruguay-rundens afslutning .
I den forbindelse har Kommissionen anmodet om en forhjelse af de midler , der er til rdighed til at virke til fremme for EU-industrien i tredjelande .
Jeg er hr . Moniz taknemlig for at foresl , at denne budgetpost forhjes .
<P>
Vi tillgger ogs bekmpelsen af svig og forfalskning stor betydning .
TAFI-initiativet kan vre af afgrende betydning her .
Lovgivningen om retlig beskyttelse af mnstre og modeller vil ogs vre en hjlp , s snart den trder i kraft , og samtidig viderefrer vi vore bestrbelser p at forbedre beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret i tredjelande .
<P>
Nr Kommissionen gennemfrer strukturfondspolitikken , erkender den ogs , at de vanskeligheder , der er forrsaget af tilpasningen til nye betingelser , mrkes i forskelligt omfang i de forskellige regioner .
Denne industri har en fremtid .
Vore politikker tilsigter at garantere en passende ramme for dens udvikling .
Vi har taget initiativ til at opfordre arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til at indg i en dialog om de foranstaltninger , som alle berrte parter har truffet , og at se nrmere p eventuelle supplerende initiativer .
Denne dialog har fundet sted i tre arbejdsgrupper .
Jeg mener , at resultaterne i disse grupper vil gre det muligt for os at mlrette vore foranstaltninger endnu bedre end tidligere .
<SPEAKER ID=46 NAME="Fischler">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , de sprgsml , der er stillet af de herrer Sonneveld , Kofoed og Jacob , vedrrer i frste rkke landbrugsprodukter .
Jeg vil gerne sige , at det naturligvis ville krve en enorm teknisk redegrelse at komme ind p hvert enkelt produkt nu .
Det vil jeg imidlertid gerne spare Dem for og foreslr derfor , at jeg nu gr rede for de centrale grundelementer , det her drejer sig om , og kun giver nogle eksempler p nogle enkelte produkter .
<P>
Frst vil jeg gerne erindre Dem om , at siden 1. juli 1995 har den nye ordning for overholdelse af WTOforpligtelserne skullet glde ved de fleste landbrugsprodukter - for nogles vedkommende noget senere , som f.eks. olivenolie og ris .
Til disse forpligtelser hrer den rlige begrnsning af de subventionerede eksporter ; dette vedrrer bde mngderne og de hertil ndvendige budgetudgifter .
Ngleelementet i denne ordning var kravet om , at der for samtlige landbrugsprodukter skal udstedes eksportlicenser .
Licenserne var nye for nogle produkter , som f.eks. frugt og grnt , for andres vedkommende fandtes de allerede i forvejen , som f.eks. korn .
<P>
Tilpasningen af EF-landbrugseksporterne kan opns ved en kombination af tre forskellige foranstaltninger : For det frste , ved en passende nedsttelse af produktionen under hensyn til markedsprognoserne , for det andet , ved eksport uden restitutioner , for s vidt det er muligt og forsvarligt , og for det tredje , ved overvgning af de subventionerede eksporter ud over produktionsret ved hjlp af eksportlicensens fordeling .
Det er disse tre principielle muligheder , man har benyttet sig af ved de enkelte produkter , ganske vist p forskellig mde og i forskelligt omfang .
<P>
Med hensyn til det frste sprgsml vil jeg gerne gre det klart , at der sikkert m pregnes et fald i landbrugseksporterne , fordi slutakten i Uruguay-runden jo krver de subventionerede eksporter nedsat med 21 % i lbet af den seksrige periode fra 1995-2000 og samtidig ogs forlanger en strre minimumsmarkedsadgang .
Det skal ganske vist tages med i betragtning , at det ikke er alle landbrugsprodukter , der vil blive ramt p samme mde .
F.eks. vil de mngdemssige begrnsninger virke skrappere ved fjerkr og ost , hvorimod eksportmngderne ved sukker kun vil blive ndret uvsentligt som flge af de mngdemssige begrnsninger .
<P>
Til sprgsmlene i forbindelse med restitutionsniveauet vil jeg gerne bemrke , at restitutionens strrelse afhnger meget af situationen p landbrugsmarkederne , eller rettere sagt af den pgldende situation bde p det indre marked og p verdensmarkedet .
Korn f.eks. er her et godt eksempel .
Fordi fllesskabspriserne for en bestemt periode sgar har ligget under prisen p verdensmarkedet , har vi mttet lgge afgifter p vores eksporter for at kunne sikre fllesskabsforsyningen .
Problemet l her i markedssituationen og ikke p budgetomrdet .
Derudover skal restitutionerne logisk nok altid sttes ned , hvis antallet af licensansgninger er s stort , at det ikke er muligt at overholde de rlige mngdemssige forpligtelser .
<P>
Alt i alt drejer det sig her ved de forskellige landbrugsprodukter om et relativt komplekst sprgsml , og enhver bedmmelse af et enkelt produkt krver en srskilt analyse .
Hvis nogle medlemmer er interesseret i at f behandlet nogle helt bestemte landbrugsprodukter , er jeg villig til skriftligt at forelgge en sdan specifik analyse for de pgldende produkter .
Derudover vil jeg imidlertid gerne henvise til , at det jo i forvejen er bestemt i Rdets implementeringsdirektiv , at der fr den 30. juni 1997 skal forelgges en generel rapport om implementeringen og flgerne af de nye GATT-reglers implementering , sledes at der mske til forret kan finde en generel debat sted om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Aktuel og uopsttelig debat ( frste del )
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er frste del af debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i det stlige Zaire .
<SPEAKER ID=50 NAME="Mitchell">
Fru formand , p Rdets vegne glder jeg mig over denne lejlighed til at drfte den alvorlige og presserende situation i det stlige Zaire med Parlamentet .
Nr jeg gr det , vil jeg gerne yde min tribut til den mde , hvorp Parlamentet fortsat understreger , hvilken betydning internationale humanitre og menneskerettighedssprgsml har for Unionen .
<P>
Den forvrrede situation i det stlige Zaire har igen rykket den truende arv i form af folkemord og etnisk splid i regionen omkring de store ser i forgrunden .
Endnu en gang str det internationale samfund over for den frygtindgydende udfordring at skulle medvirke til at skabe en effektiv og varig ramme til lsning af de grundlggende og ulste sprgsml i regionen omkring de store ser .
Det internationale samfund har stadig mulighed for at forhindre en yderligere forvrring af situationen i humanitr henseende .
Denne mulighed m ikke forspildes ved blot at genoprette den tilstand , der herskede indtil de seneste hndelser i det stlige Zaire .
Det er en mulighed , som skal udnyttes .
<P>
Jeg mener , at den internationale humanitre bistands tidligere genersitet nu skal flges af et beslutsomt og omfattende politisk engagement og opflgende aktioner .
<P>
Vore nuvrende bestrbelser p at imdekomme de umiddelbare humanitre behov i omrdet skal ledsages af en forpligtelse til at tage fat p de aktuelle politiske spndinger og problemer i regionen omkring de store ser .
<P>
P baggrund heraf viderefrer formandskabet og vore partnere i Den Europiske Union vore intensive bestrbelser p at medvirke til at forhindre endnu en humanitr tragedie i det stlige Zaire og at forhindre en potentielt grufuld humanitr katastrofe i regionen omkring de store ser i Afrika .
<P>
Som led i vore fortsatte bestrbelser har vi et nrt samarbejde med EU ' s srlige udsending i regionen omkring de store ser , hr . Aldo Aiello , den srlige reprsentant for FN ' s generalsekretr , Organisationen for Afrikansk Enhed , regionale ledere og andre berrte medlemmer af det internationale samfund .
<P>
Den Europiske Unions udenrigsministre behandlede situationen i det stlige Zaire den 28. og 29. oktober og opfordrede alle parter til at udvise tilbageholdenhed og tage hensyn til civilbefolkningens sikkerhed .
Som et frste skridt til at forhindre en yderligere optrapning af kamphandlingerne og urolighederne opfordrede de til , at der jeblikkeligt blev gennemfrt en vbenstilstand , og gentog Unionens strke overbevisning om , at de foreliggende komplekse problemer kun kan lses gennem en hurtig og substantiel dialog .
Vi opfordrede alle berrte parter , og navnlig myndighederne i bde Zaire og Rwanda , til hurtigst muligt at indlede en sdan proces .
<P>
Rdet opfordrede ogs Kommissionen til hurtigst muligt at aflgge rapport om situationen og fremstte forslag om en EU-aktion med det forml at g aktivt ind i bestrbelserne p at skaffe forsyninger til de ndstedte .
Det er formandskabets og vore europiske partneres hb , at den ensidige vbenstilstand , som tutsierne for nylig erklrede i det stlige Zaire , kan indg i en fuldt ud godkendt og varig vbenstilstand mellem alle parter i konflikten .
Dette vil befordre svel en jeblikkelig tilvejebringelse af humanitr bistand som pbegyndelsen af en politisk dialog med henblik p at lse krisen .
<P>
Den Europiske Union gav specifikt sin udsending mandat til at vende tilbage til regionen omkring de store ser , hvor han i de seneste to uger har deltaget i nye og intensive samrd med regeringerne i Rwanda og Burundi , De Forenede Nationer , Organisationen for Afrikansk Enhed og andre berrte parter . Hr .
Aiello deltog ogs p Den Europiske Unions vegne i topmdet mellem lederne i regionen vedrrende krisen i det stlige Zaire , som blev afholdt den 5. november i Nairobi .
<P>
Den Europiske Union ser med tilfredshed p resultatet af topmdet i Nairobi den 5. november som endnu et positivt skridt mod gennemfrelsen af et samfund , af en ramme , inden for hvilken krisen i det stlige Zaire kan lses p en fredelig og humanitr mde .
<P>
Det regionale topmde har strkt stttet opfordringerne fra EU og andre medlemmer af det internationale samfund til at gennemfre en omfattende og jeblikkelig vbenstilstand for at muliggre en intensivering af de diplomatiske bestrbelser p at opn en varig fred .
Topmdet stttede ogs strkt oprettelsen af , sammen med generalsekretren for henholdsvis De Forenede Nationer og Organisationen for Afrikansk Enhed , sikre korridorer og sikkerhedszoner i Zaire med en passende beskyttelsesstyrke med henblik p at lette den humanitre bistand og flygtningenes frivillige og sikre tilbagevenden .
Disse positive forslag fremmes af Den Europiske Union som en del af dens fortsatte sttte til bestrbelserne blandt de regionale ledere og Organisationen for Afrikansk Enhed , hvis centrale rolle Unionen bde anerkender og sttter , med henblik p at finde frem til en fredelig lsning p konflikten .
<P>
Den Europiske Union erkender , at der er en strk indbyrdes forbindelse mellem de humanitre og politiske aspekter af krisen , og at begge dimensioner i vidt omfang skal behandles under t .
Derfor vil Unionen fortsat tilskynde til , at de ndvendige betingelser findes , sledes at de vigtige humanitre opgaver kan udfres hurtigst muligt og dialogprocessen kan fremmes .
<P>
Som en del af denne strategi deltog min kollega , viceminister John Burton MP , i et ekstraordinrt mde blandt Den Europiske Unions ministre med ansvar for udvikling og humanitr bistand i Bruxelles den 7. november .
P mdet bekrftede man p ny Unionens store bekymring over situationen i det stlige Zaire og truslen mod freden og stabiliteten i hele omrdet omkring de store ser .
Man bekrftede ogs p ny Unionens beslutsomhed og engagement med hensyn til at gre alt , hvad der str i dens magt , for jeblikkeligt at hjlpe og bist udsatte personer , flygtninge og fordrevne i det stlige Zaire med henblik p at forhindre en menneskelig tragedie og undg en potentielt grusom humanitr katastrofe i regionen .
<P>
Ministrene erindrede om Unionens forpligtelse til at arbejde for flygtningenes frivillige tilbagevenden til deres hjemland og understregede strkt behovet for at srge for sikre og beskyttede humanitre korridorer med henblik p lette at skaffe jeblikkelige hjlpeforsyninger til ofrene for krisen der , hvor de er , samt flygtningenes frivillige , sikre og vrdige tilbagevenden til deres hjemland .
<P>
Man noterede sig ogs behovet for sttte til udviklingsbestrbelser svel som styrkelse af retssystemet , navnlig i Rwanda , med henblik p at lette de tilbagevendte flygtninges integrering .
<P>
Ministrene understregede ogs betydningen af sttte til den demokratiske proces i Zaire .
<P>
Ministrene var enige om behovet for at have et koordineret samarbejde med de internationale humanitre organisationer og NGO ' er med henblik p at sikre en effektiv humanitr indsats over for krisen .
<P>
Siden begyndelsen af krisen har Det Europiske Fllesskab og medlemsstaterne stillet ca . 755 mio ECU til rdighed i humanitr bistand .
De noterede sig de humanitre organisationers ressourcemssige behov og var enige om betydningen af at sikre , at der jeblikkeligt stilles bistandsmidler til rdighed til de godkendte prioriteter .
<P>
P mdet opfordrede man ogs alle parter i regionen til at srge for , at alt personale , der str for den internationale humanitre bistand , kan bevge sig sikkert og frit .
P mdet blev man enige om jeblikkeligt at sende en srlig delegation af udviklingsministre fra Irland , Nederlandene og Italien , som skulle vurdere den humanitre situation og kortlgge mder , hvorp den humanitre bistand kunne fremskyndes .
Viceminister Burton , som var ledsaget af minister Pronk fra Nederlandene og minister Serri fra Italien , besgte Zaire og Rwanda mellem den 9. og 12. november .
Kommissr Bonino deltog ogs i delegationen .
<P>
Under drftelser med premierminister Kengo samt andre zairiske regeringsministre indskrpede EU-delegationen ministrene den betydning , som Unionen tillgger en snarlig gennemfrelse af foranstaltninger i regionen med henblik p at fremme en forsoning og aktioner til at skaffe jeblikkelig humanitre bistand til de akut ndstedte .
EU-delegationen understregede den betydning , som Unionen tillgger bningen af sikre og beskyttede humanitre korridorer for at bringe ndhjlpsforsyningerne frem samt betydningen af at lette flygtningenes frivillige og sikre tilbagevenden til deres hjemland .
<P>
Fra zairisk side gav man over for EU-delegationen udtryk for det synspunkt , at flygtningene i Zaire skal vende tilbage til deres hjemland , og at regeringen var af den opfattelse , at tilstedevrelsen af flygtningelejre er en vsentlig faktor , som frer til manglende stabilitet i regionen .
EU-delegationen besgte Kigali den 11. og 12. november og havde langvarige drftelser med prsident Bizimungo , viseprsident Kagame og andre ministre .
Fra rwandisk side oplyste man , at man i de seneste dage sammen med FN-organisationer og NGO ' er havde arbejdet p at skaffe humanitr bistand til det stlige Zaire .
<P>
EU-delegationen havde ogs den 11. november mde med FN ' s srlige udsending , Raymond Chrtien .
Ambassadr Chrtien redegjorde for sine hidtidige drftelser i regionen vedrrende mulige modaliteter i forbindelse med en FN-interventionsstyrke for at bringe de humanitre hjlpeforsyninger frem via sikre korridorer og muliggre flygtningenes tilbagevenden samt afvbningen af militsstyrkerne blandt flygtningene .
Jeg br understrege , at den humanitre situation i det stlige Zaire fortsat er yderst uholdbar .
I jeblikket er der over 1 mio hutu-flygtninge og mere end 160.000 fordrevne zairere , som jeblikkeligt har behov for fdevare- og lgemiddelhjlp .
Selv om den sikkerhedsmssige situation hidtil har forhindret de humanitre organisationer i at arbejde i regionen , har der vret visse lovende udviklingstendenser i de seneste dage , herunder leveringen af begrnsede humanitre hjlpeforsyninger til Goma , selv om disse forsyninger endnu ikke er blevet uddelt .
<P>
Regeringen i Rwanda gik tidligere p ugen med til at lade otte humanitre organisationer og NGO ' er rejse ind i Zaire for at tilvejebringe humanitr bistand og forberede en handlingsplan vedrrende flygtningesprgsmlene .
Disse organisationer krydsede grnsen fra Rwanda i mandags og er begyndt at foretage en vurdering af de prcise behov i omrdet .
Man hber , at dette efterflges af yderligere forsyninger i de kommende dage samt af adgang til Bukavu .
<P>
Vi er alle klar over , at det internationale ndhjlpssamfund str parat til jeblikkeligt at levere fdevarer , medicin og tilflugtssted til dem , der har mest brug for det .
Dette kan ikke gres uden sttte til at gre dette sikkert .
Derfor s de europiske udviklingsministre p deres mde i Bruxelles den 7. november med tilfredshed p de regionale statschefers opfordring til , at der jeblikkeligt oprettes sikre korridorer og midlertidige sikkerhedszoner i Zaire for at lette den humanitre bistand og flygtningenes tilbagevenden , og noterede sig deres anmodning i denne henseende til De Forenede Nationers Sikkerhedsrd om at oprette en neutral styrke .
De noterede sig ogs , at der jeblikkeligt p kort sigt er behov for srlige ordninger med henblik p at skabe en stabil sikkerhedsmssig situation i det stlige Zaire , og noterede sig de bestrbelser , som FN ' s Sikkerhedsrd udfolder med henblik herp .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , vedtog FN ' s Sikkerhedsrd den 9. november bemyndigelsesresolution 1078 , som strkt opfordrer medlemsstaterne til jeblikkeligt og midlertidigt og i samarbejde med generalsekretren for Organisationen for Afrikansk Enhed at forberede de ndvendige foranstaltninger i samrd med de berrte stater med henblik p at muliggre de humanitre organisationers tilbagevenden og en sikker tilvejebringelse af humanitr bistand til fordrevne , flygtninge og civile , der er truet i det stlige Zaire , og at skabe de ndvendige betingelser for flygtningenes frivillige og sikre tilbagevenden .
<P>
I resolution 1078 anmodes generalsekretren ogs om senest den 20. november at forelgge Sikkerhedsrdet en plan over operationer og en ramme for en humanitr gruppe , i givet fald med militr bistand .
EUmedlemsstaterne er nu ved at overveje , hvordan de bedst kan medvirke til en hurtig gennemfrelse af resolution 1078 som grundlag for godkendelsen af en multinational humanitr intervention , idet der tages hensyn til dens eventuelle mandat og det bidrag , som andre partnere kan yde - Organisationen for Afrikansk Enhed , afrikanske stater , De Forenede Stater , Canada og andre .
<P>
Unionen vil fortsat udfolde enhver muligt bestrbelse p at f lst den nuvrende humanitre krise og den fortsatte konflikt i det stlige Zaire gennem denne og andre passende foranstaltninger .
P et ekstraordinrt mde i Addis Ababa den 11. november , hvor Unionen var reprsenteret af sin srlige udsending , Aiello , stttede det centrale organ i forbindelse med Organisationen for Afrikansk Enheds mekanisme til forebyggelse af konflikter den holdning , der var indtaget p det regionale topmde den 5. november med hensyn til oprettelsen af en neutral interventionsstyrke .
Man understregede ogs betydningen af et effektivt bidrag fra afrikansk side til en sdan styrke og opfordrede Sikkerhedsrdet og det internationale samfund til at oprette en mekanisme , som vil sikre dette .
Udenrigsministrene fra Cameroun , Etiopien og Zimbabwe har fet til opgave at flge gennemfrelsen af topmdet i Addis op i samarbejde med OAU ' s generalsekretr .
Den Europiske Union glder sig over resultatet af det ekstraordinre mde som en yderligere bekrftelse af de afrikanske landes engagement i effektivt at bidrage til at lse krisen i regionen omkring de store ser .
<P>
Med hensyn til behovet for en omfattende strategi i forbindelse med de komplekse og indbyrdes forbundne problemer i regionen omkring de store ser sttter Den Europiske Union fortsat , at der afholdes en international konference under De Forenede Nationers og Organisationen for Afrikansk Enheds auspicier med henblik p som led i en global strategi at tage fat p krisens tilgrundliggende rsager og sikre , at indgede forpligtelser overholdes .
Vi mener , at en sdan konference kan spille en central rolle for udarbejdelsen af en varig omfattende lsning .
Situationen i regionen omkring de store ser er en udfordring for hele det internationale samfund .
Det er af afgrende betydning , at Den Europiske Union spiller en omfattende rolle med hensyn til at leve op til sit ansvar , sge nye veje fremad og imdekomme de jeblikkelige humanitre behov .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at det er det , vi agter at gre .
<P>
Afslutningsvis understreger det igen behovet for , at Unionen via regeringskonferencen styrker sin evne til at handle internationalt , nr den har at gre med situationer af denne art .
<SPEAKER ID=51 NAME="Pinheiro">
Fru formand , mine damer og herrer , dag efter dag er De gennem stadig mere foruroligende informationer , som udsendes af medierne , vidne til en egentlig humanitr katastrofe .
<P>
Min kollega , Emma Bonino , der lige er kommet hjem fra omrdet omkring de store ser , erindrer os virkelig om den tragedie , som de berrte befolkninger , flygtninge og fordrevne oplever og den umulige situation , vi hidtil har befundet os i med hensyn til at komme dem til hjlp , der er i nd , og som risikerer at g til grunde p grund af mangel p fdevarer , drikkevand og lgehjlp .
Alt er dog parat til en umiddelbar humanitr aktion .
<P>
De seneste ugers begivenheder - det m siges klart - var ikke uforudsigelige i betragtning af situationen i regionen , som vi har kendt den i adskillige r , nemlig krisesituationen i omrdet omkring de store ser .
Den daglige aktuelle situation , som vi kan observere i Kivu , i det stlige Zaire , er den for jeblikket mest voldsomme og dramatiske manifestation af en srlig kompleks regional konstellation , der ikke alene involverer Zaire , Rwanda og Burundi , men ogs Uganda og Tanzania .
Den regionale problematik , der er yderst alvorlig p det humanitre plan , er eksplosiv p det militre og politiske plan .
<P>
Den nuvrende situation har rdder tilbage i historien til fr-kolonitiden , men vi er ikke samlet her hverken for at analysere den historiske udvikling , der har frt til den nuvrende vbnede konflikt i Kivu eller til at gre den ene eller den anden part ansvarlig for begivenhederne .
Den europiske offentlighed forventer en hurtig handling af os for at standse en udvikling , der ikke er skbnebestemt : At f kampen til at ophre og bringe hjlp til dem , der har et jeblikkeligt presserende behov herfor .
Den forventer ogs af os , at Den Europiske Union effektivt medvirker til definitionen og gennemfrelsen af en samlet politisk lsning , der garanterer fred og stabilitet i regionen .
<P>
Mine damer og herrer , enhver handling til fordel for en samlet politisk lsning sker via flygtningenes tilbagevenden til deres oprindelige land .
Et sdant initiativ medfrer gennemfrelse af den beslutning , der blev truffet allerede i 1994 , og som skal adskille militrfolkene , militssoldaterne og andre truende fra flygtningene .
Der er sledes tydeligt et problem med at sende en neutral international styrke med samtykke fra Sikkerhedsrdet i OAU og landene i regionen med det forml at adskille militrfolk og de bevbnede militser fra mngden af flygtninge og fordrevne .
<P>
Vi kan ikke lse problemet med tilbagevenden af flygtningene fra Rwanda og Burundi uden at fjerne de bevbnede elementer ; dette problem er den prioriterede mlstning for at lse krisen .
Regeringerne i oprindelseslandene m p deres side skabe de ndvendige betingelser for tilbagevenden med hjlp fra det internationale samfund .
<P>
P den anden side , og det er et helt vsentligt element , m staterne i regionen inddrages optimalt i sgningen af en samlet politisk lsning .
Uden deres permanente og egentlige samarbejde vil der ikke vre nogen levedygtig lsning .
Man br rette sig imod en pragmatisk politik med stabilisering og regional sikkerhed , koordineret af en hensigtsmssig mekanisme som den i Arusha .
<P>
Det regionale topmde i Nairobi den 5. november viste , at staterne i regionen er bevidste om indsatsen i den aktuelle konflikt , og de er parate til at sge en samlet , pragmatisk og levedygtig lsning .
En sdan lsning , gentages det , br udarbejdes af den internationale Konference for fred , sikkerhed og stabilitet , der skal organiseres af De Forenede Nationer og OAU .
Elementerne i denne konference er ogs blevet understreget i Nairobi den 5. november .
<P>
Det var nogle overvejelser , hr. formand , som jeg gerne ville komme med i dag om konflikten i Kivu og mere generelt om omrdet omkring de store ser .
Men jeg tror , at vi er s heldige at have Emma Bonino blandt os , som med sin egen stemme har erindret om den samvittighed , der var slumret lidt ind i Europa og i resten af verden .
<P>
Emma er lige kommet tilbage .
Jeg tror , at hun p sin egen mde , kan fortlle , hvad hun har set p stedet , og jeg kan forsikre Dem om , at det ikke er srlig rart at hre .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bonino">
Fru formand , mine damer og herrer , efter det , der er blevet sagt af Rdet og Kommissionen , og som har indrammet , om De vil , den historiske og ogs politiske kontekst , vil jeg gerne komme med nogle nye elementer , som jeg har fet med mig tidligt i morges .
<P>
Det frste , jeg mener er vigtigt , er at fastsl , at i alle mine samtaler med enhver , p ethvert niveau , hvad enten det er i Kinshasa , i Kigali eller i Gysenyi , med alle de humanitre organisationer eller med alle NGO ' erne er der total enighed om at sige , at uden en multinational styrke p stedet og uden militr beskyttelse er der intet hb - jeg gentager , intet hb - om at man effektivt kan redde hundredtusindvis af menneskeliv .
<P>
Jeg mener , at det er et element om enighed og enstemmighed , der er meget vigtigt .
Det andet element : Det ser ud til , at Europa for en gangs skyld har talt og fortsat taler med n stemme .
For en gangs skyld skal man , hvis man vil prve at finde ud af , hvilke hindringer , der har vret , og som mske stadig er der , for at sende denne styrke , snarere se p den anden af Atlanten .
<P>
Det tredje element : Jeg m fortlle , at man i gr ved grnsen i Gysenyi p en lidt improviseret mde tilbd os , tilbd mig , at krydse Rwandas grnse og tage til Goma .
<P>
Jeg vil kort forklare , hvorfor jeg ikke accepterede .
Allerfrst fordi jeg kender Goma , da jeg har vret p stedet forskellige gange , og det er ikke der , flygtningene befinder sig .
Flygtningene har aldrig befundet sig i Goma by . Flygtningene befinder sig , som alle ved , i lejrene i Katale , Mugunga , Kahindo og Kibumba 10 , 15 og 20 km fra byen .
<P>
I Goma ville jeg nemlig have mdt den selvudrbte chef for oprrerne , tror jeg , lederen hr . Kabila .
Jeg mente for det frste , at jeg intet kunne se , og for det andet at de politiske  vejpenge  , der skulle betales , ville have vret for store til , at vi ville udstte os for at betale dem .
De ministre , som jeg var sammen med , var enige med mig , og vi traf denne beslutning sammen .
For vrigt har De set , hvad der skete , fordi pressen har fortalt det .
<P>
Til sidst efter uendelige forhandlinger under helt klart vanskeligt udholdelige forhold fik nogle FN-afdelinger og NGO ' er tilladelse til at bringe 20 tons mad inden for Goma .
Det drejer sig sledes ikke om flygtninge , men mske om fordrevne folk fra Zaire og mske snarere om oprrere fra Banyamulenge-styrkerne .
De har vret ndsaget til at efterlade disse tons af levnedsmidler p stadion . Disse tons af levnedsmidler er der endnu , forestiller jeg mig , og der er ingen , der har uddelt dem til nogen .
Men VHA har , da de kom tilbage , bekrftet over for os , at der ikke s ud til at vre nogen mennesker i Goma , der virkelig var i fare eller i nd .
Desuden har man endda kunne konstatere , at hr . Kabila har forklaret pressen , at for det frste var fdevarerne ikke srlig rigelige eller passende , og for det andet var der kun kiks .
Han spurgte sig selv , hvor ris , fisk og kd , som han havde brug for , var .
<P>
Jeg mener rligt , at man m vende sig imod sdanne udtalelser , og jeg forstr frustrationen hos det humanitre personale p steder , der med alle midler prver at gre noget og gribe ind .
Men det ligger mig ogs p sinde at advare mod , at disse initiativer , der langt fra er effektive nok til at n befolkningerne , volder mange principielle , for ikke at sige politiske problemer .
Af alle disse rsager hber jeg , og hber vi , at denne multinationale styrke , der vil give adgang til de humanitre korridorer for at sikre den direkte distribution af fdevarer til de befolkninger , der er i fare , kan ankomme hurtigst muligt .
<P>
Der er ogs et andet vigtigt budskab nu .
Det er sprgsmlet om denne multinationale styrkes mandat .
Allerfrst skal disse humanitre adgange og korridorer efter vores hensigt vre  two ways  , dvs. beregnet til at lette tilbagevenden , og jeg holder fast p , lette den frivillige tilbagevenden , som det er beskrevet i alle konventionerne om flygtninge og i de humanitre love ; for det andet for at f fdevarerne frem og for det tredje for at beskytte flygtningene selv , materiellet samt det humanitre personale .
<P>
For det fjerde er der ikke , og det vil jeg gerne her forsikre Parlamentet om , ligesom man har forsikret myndighederne i hovedstderne og vores NGO ' er , tale om at vende tilbage til status quo ante , dvs. til de tidligere lejre .
Der m oprettes midlertidige omrder , fordi man kan ikke hjlpe folk i bevgelse .
De m samles et eller andet sted .
Men jeg hber , at Parlamentet vil gre alt hvad , der er i Deres magt for , at denne styrkes mandat ogs bliver at afvbne flygtningene .
Ellers vil man f midlertidige omrder , der mske vil give ly til nogle tusinde bevbnede flygtninge , hvilket vil fre os tilbage til den situation , vi havde for to r siden .
<P>
Jeg hber sledes , at vi alle kan anmode om , at denne styrke i sit mandat ogs fr mulighed for at afvbne flygtningene for at muliggre og ikke gennemtvinge tilbagevenden - jeg vil sige det meget klart her - dvs. for at gennemtvinge valget , for at give flygtningene valget til at beslutte , hvad de vil gre .
Hvis man vil bruge ordet  gennemtvinge  , som jeg her og der hrer i de lidt tvetydige ukontrollerede ideer , og det er jeg meget bekymret for , s er det , man skal opn , snarere at gennemtvinge valget .
Der er ikke tale om at gennemtvinge en tilbagevenden .
<P>
Et allersidste element , mine damer og herrer : Denne militrintervention er forudstningen , jeg gentager det endnu en gang , for at forsge at redde liv .
Jeg er temmelig frustreret over ikke hidtil at have kunnet - jeg har forsgt , men det er ikke lykkedes - viderebringe budskabet om , at det haster , fordi hvert jeblik tller , hver time tller .
Nu er det tilsyneladende ikke et sprgsml om at vide , om det er ndvendigt med en multinational styrke , men hvornr .
<P>
Hvornr ?
Det er selve essensen af denne mission , for hvis denne styrke kommer om tre uger , vil den f et stort arbejde med at begrave ligene , men den vil ikke f meget andet at gre .
<P>
( Bifald ) Jeg hber sledes , at De , selv om jeg af og til har brugt et lidt diplomatisk sprog , kan forst den vrede , den frustration for ikke at sige den skam , som vi alle , alle ...
<P>
( Bifald ) ...
m fle i denne krise .
Og jeg tror , at Europa for en gangs skyld har vist , at vrdighed , menneskeliv og konkret solidaritet ikke er tomme ord , det er ord , der tller .
<P>
Jeg hber , at vi fortsat kan tale med n stemme og forsge at vre effektive .
Det er ikke os , der skal trffe beslutningen om tropperne , men det er bestemt op til os at gre alt , hvad vi kan for , at disse liv kan reddes .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Fru formand , hvis De tillader det , et indlg til forretningsordenen af moralsk og flelsesmssig karakter , n gang er ingen gang .
Jeg tror , vi er en drlig reprsentation - med hensyn til antal , men ikke kvalitet - af hele Parlamentet til at takke for det , der lige er blevet sagt , takke Kommissionen , Rdet og navnlig udtrykke vores beundring og anerkendelse over for Emma Bonino for den mde , hun har optrdt p fr , under og nu .
Denne rejse var ndvendig , og de ikke-diplomatiske veje , som De understregede , fru kommissr , er vi Dem taknemmelig for .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , i det eventyragtige omrde omkring de store ser er ringen af den voldelige afregning igen sluttet .
Kigalis regime prsenterer flygtningene for den afskyelige afregning i form af fordrivelse med vold , sult , trst , kolera , til gengld for det ustraffede , frygtelige folkemord i 1994 .
Enhver vidste , at det var umuligt vedvarende at holde flygtningene i lejrene ved grnsen , hvori der oven i kbet skjulte sig ansvarlige for folkemordet , som aldrig har vret adskilt fra de andre .
Her brer det uhndterlige internationale samfund et tungt ansvar .
<P>
Men Kigalis politik har ikke p noget som helst tidspunkt kunnet indgyde flygtningene tillid til at vende tilbage .
Jeg henviser til situationen i fngslerne i Rwanda , hvor dden er den arbitrre dommer , for den , som ikke er meget strk , dr uden lov og dom .
<P>
S har vi endnu ikke sagt noget om Kibeho , om andre situationer , som ogs er forblevet ustraffede .
Men de hundrede tusinder , som nu er flygtet , har ikke brug for erklringer af typen : Vi forudsagde det , ej heller for en klagesang om chancer , der faktisk er forspildt .
Disse m kunne gribes nu med drikkevand , fdevarer , medicin , ikke i morgen eller i nste uge , egentlig allerede i sidste uge , senest i dag .
<P>
Og alle , som allerede er til stede i omrdet , ved , at sikkerhedssituationen er s labil , at den humanitre hjlp skal ledsages af en interventionsstyrke , ellers nr den ikke befolkningen .
Organisationen for Afrikansk Enhed har stillet et prcist sprgsml .
Der er truffet en principbeslutning i Sikkerhedsrdet , og s sprger jeg mig selv , hvad man venter p for at ivrkstte en aktion .
<P>
Dette er diskreditering af intervention , hvis man griber det an p en sdan mde .
Den , som nu blokerer hjlpen , og det sker , hvad enten det er Kigali eller militserne , gr sig skyldig i tusinders dd .
Den , som ikke beskytter konvojerne nu , bliver ligeledes medansvarlig .
Men der vil fundamentalt ikke ndres noget , hvis der ikke kommer en politisk dialog i gang , for det frste i Rwanda , mellem reprsentanter for regimet og autentiske reprsentanter for hutusamfundet , som ikke er ansvarlige for folkemordet , og de er der .
Hvis denne dialog ikke kommer i gang , stttet i en regional ramme og med international sttte , s vil vi inden for fire uger igen tale om krisen i Burundi , som s igen vil st p dagsordenen .
For nu taler man ikke lngere om Burundi , men der udvikler situationen sig ogs , kre kolleger .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , i mere end to uger har der for vores jne og over for hele verden udspillet sig et nyt humanitrt drama , og endnu en gang har det internationale fllesskab vist sin inkompetence til at handle for at forhindre denne frygtelige tragedie .
<P>
Fru formand , jeg skammer mig , og jeg har det drligt , for denne katastrofe var forudsigelig , og der er ikke fremkommet nogen begyndelse til en lsning p det problem , der siden 1994 har vret forrsaget af strmmen af tusindvis af hutu-flygtninge og flygtninge fra Rwanda i Kivi-provinsen i Zaire , der allerede er overbefolket .
Flygtningelejrene har fet humanitr hjlp i to et halvt r , mens man ved , og Flygtningehjkommissariatet vidste , at de var befolket med de ansvarlige for folkemordet i Rwanda , og at de beskyttede hren fra det tidligere styre i Rwanda og de ekstremistiske hutu-militser .
<P>
Lad os til forsvar for Zaire anerkende , at Kengo-regeringen krvede , at disse flygtninge , der for hver dag var bedre bevbnede , blev drevet ud .
Af hvem ?
Jeg stiller sprgsmlet , men jeg frygter , at jeg kender svaret .
Vi brer alle en del af ansvaret , mit land - Belgien - der opgav sin afrikanske politik , bekrfter herved sin tavshed , selv de historiske bnd , der knytter os til omrdet omkring de store ser , burde have foranlediget premierministeren til at spille en rolle som mgler .
<P>
Men vi siger det alle her , tiden er ikke til udflugter , men til handling .
Vi insisterer sledes p , at der indsttes en international styrke straks .
Jeg vil tilfje , at det ville vre nskeligt , om WEU deltog i denne internationale styrke .
Det nye faktum i dag er , at Canada har accepteret at st i spidsen for denne internationale styrke .
Omkring 10.000 mand kunne muliggre viderebringelsen af humanitr hjlp til Kivu , men ogs f flygtningene til at tage tilbage til Rwanda .
Lad os hbe , at Sikkerhedsrdet endelig denne gang i denne hastende sag vedtager en resolution , der gr det muligt at indstte nogle mnd og frigive omkring 80.000 tons fdevarer , der allerede findes i omrdet .
<P>
Fru formand , der er stadig tid til at undg benbaringen og sende en appel om jeblikkelig vbenhvile for at muliggre den absolut ndvendige dialog mellem alle de involverede parter .
WEU m hjlpe med at fremme en politisk lsning for hele regionen , og Sydafrika m tage sit ansvar , selv om det har andre prioriteter end at slukke ilden i Centralafrika , ellers er det hele det afrikanske kontinent , der kan blive flammernes bytte .
Vi har sammen midlerne til at handle .
Lad os vise , at vi endnu har viljen hertil .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil bruge ordet  skndsel  to gange .
Fru Bonino tvede ikke med at udtale det i sin redegrelse efter det seneste mde i Sikkerhedsrdet .
Hun sagde , at det var en skndsel , a shame , at g fra mdet uden konkrete beslutninger om dramaet i Centralafrika .
Dermed reddede hun Kommissionens re .
Jeg nsker at give hende en kompliment for dette .
Jeg nsker ogs at takke hr . Pinheiro for hans konstruktive holdning i denne vanskelige tid .
Den Europiske Unions uenighed , endda ogs i Sikkerhedsrdet , er ligeledes en skndsel .
Hvor er den styrke i vor forargelse , som skulle fre os til fllesskabshandlinger p nuvrende tidspunkt ?
Vi siger alle sammen , at jeblikkelig humanitr hjlp skal tilbydes flygtningene p Zaires omrde , og at denne hjlp ikke vil n sit ml uden militr ledsagelse .
Vi er ogs tilhngere af en konference om omrdet omkring de store ser for at fjerne modstningerne i dette omrde .
Dermed rejses problemet med selve Afrika , men Harry Kissinger kalder omrdet et krisekontinent .
Ringeagten for menneskeliv , intolerancen og den afrikanske racisme kendetegner desvrre samfundet p det sorte kontinent .
Sprgsmlet er , om Den Europiske Unions medlemsstater vil flge en politik som i det nittende rhundrede , eller om de vil medvirke til en politik for det enogtyvende rhundrede .
Er vi oprigtige , nr vi taler om mere demokrati , menneskerettigheder og retsstat ogs i Afrika ?
Har Europa ikke noget specielt ansvar for kraftigt at medvirke i dette omrde ?
Man talte engang om Eurafrika , Europa-Afrika , et navn for en politik , en srlig politik mellem Europa og Afrika .
Hvor str vi nu ?
Hver dag hrer man rster , som vil overlade Afrika til sin srgelige skbne med selvdestruktion .
Kan De Forenede Nationer gre noget ?
Den nuvrende situation betyder en fiasko .
Hvad skal vi gre ?
M ikke ogs den gamle id undersges , nemlig overvejelsen af , om Formynderskabsrdet , p engelsk Trusteeship Council , skal have en ny ndret opgave med henblik p i visse tilflde at forsge at forbinde demokrati , tolerance og fredelig sameksistens med hinanden ?
Jeg ved , hvor mtleligt det er , men hvordan vil vi kunne forhindre myrderier i fremtiden ?
<P>
Det drejer sig her om at muliggre et ikke-morderisk samfund i Afrika , men i virkeligheden ogs om redning af folkeorganisationer ssom De Forenede Nationer .
De er da oprettet for at bevare eller genoprette freden ?
Det str der i den tekst , som udgr grundlaget for De Forenede Nationer , og det drejer sig ligeledes i jeblikket om - lad os sige dette her i Europa-Parlamentet - Den Europiske Unions udstrling , vel at mrke den positive .
Hvor str vi , og hvad gr vi ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , tragedien i Zaire og krisen i hele omrdet omkring De Store Ser krver hurtig og jeblikkelig indgriben med henblik p at bremse de forbrydelser , som fortsat begs .
Den Europiske Union skal g ind for en politisk lsning og en samlet aktion , der bringer denne situation til ophr , som kunne have vret forebygget , sledes som Kommissionen netop har sagt det s klart .
Vi har flere gange her i Parlamentet og de vrige europiske institutioner talt om forebyggelse af konflikter i Burundi , Rwanda og i hele omrdet omkring De Store Ser , men til ingen nytte .
<P>
Desvrre griber man frst ind , nr situationen forvrres og udarter til en krise .
Dramaet omkring de fordrevne og fattige flygtninge , der er fuldstndig udmattede p grund af den lange vej , der frer dem til ukendte steder , viser en menneskelig tragedie , overfor hvilken vi intet kan udrette , eftersom det ikke engang lykkes for os at f den humanitre bistand frem til dem , som vi i jeblikket ikke er i stand til at fordele .
<P>
De humanitre korridorer skal oprettes hurtigst muligt , og dersom FN ' s Sikkerhedsrd ikke trffer nogen beslutning , selvom Canada har udfoldet en aktion , m Europa handle ufortvet i forening med Organisationen for Afrikansk Enhed .
<P>
Europa-Parlamentet m ikke holde sig borte og skal snarest udsende en delegation med reprsentanter for sine Udvalg for Udvikling og Udenrigsanliggender og medlemmer af AVS-Forsamlingen samt for Kommissionen og Rdet for at finde frem til de aktioner , der skal foretages i fllesskab , med henblik p at bringe denne uhyrlige forbrydelse mod menneskeheden til ophr .
<P>
Hvordan det end forholder sig , gentager jeg , at tragedien kunne vre forebygget , men at der ikke er sket noget . Jeg fler derfor skam ved at have nvnt de aktioner , som ikke har frt til noget resultat , og jeg krver samordnede bestrbelser fra samtlige de europiske institutioners side med henblik p at bringe denne krise til ophr .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , vores gruppe finder det ndvendigt , at Den Europiske Union stiller sig i spidsen for en international intervention for at standse den humanitre katastrofe i det stlige Zaire , vi nu i flere uger har vret bde forfrdede og magteslse vidner til .
<P>
Efter vores mening br en sdan international intervention ske i FN ' s regi p grundlag af en beslutning i Sikkerhedsrdet og med anvendelse af alle ndvendige midler til at n de opstillede ml , og den skal vre klart neutral , dvs. den m under ingen omstndigheder sttte nogen af parterne i konflikten .
<P>
Denne internationale intervention br efter vores mening have tre forml .
For det frste skal den oprette korridorer , igennem hvilke man kan fordele den fdevare- og medicinhjlp , som ankommer i store mngder , men som oplagres og aldrig nr ud til dem , den er bestemt for .
For det andet skal den etablere sikre steder , hvor flygtningene kan sl sig ned og vre i sikkerhed for nuvrende og fremtidige konfrontationer .
Og for det tredje skal den srge for adskillelse af de vbnede styrker , der var ansvarlige for folkedrabet i 1994 , og flygtningene .
<P>
Denne internationale intervention br endvidere have til forml at indkalde til en international konference , der skal finde varige lsninger p de fundamentale problemer i omrdet omkring de store ser .
Disse tilbundsgende lsninger skal omfatte et samarbejde mellem alle landene i omrdet , flygtningenes frivillige , frie og sikre tilbagevenden til deres hjem , ivrksttelse af programmer for en bredygtig udvikling af omrdet , idet man skal begynde med en jeblikkelig materiel genopbygning , tilbagevenden til en fredelig sameksistens for de forskellige etniske grupper i hver stat og etablering af demokrati og fuld respekt for menneskerettighederne i alle landene i omrdet .
<P>
Det er ndvendigt at understrege , at denne krise , ligesom den i 1994 i Rwanda , skyldes , at der stadig findes spor efter kolonialismen , og at der stadig findes magter uden for omrdet , der med uacceptable strategier forsger at opretholde overherredmme og indflydelse i visse omrder i regionen .
De direkte ansvarlige for folkemordene skal straffes , og der skal etableres en total vbenembargo i omrdet , men vi m ikke glemme , fru formand , at der er nogle regeringer , som f.eks. den franske og den amerikanske , der br gre rede for , hvordan deres taktik og optrden har vret og er i dette omrde .
<P>
Vi m naturligvis heller ikke glemme , at Mobutu Sese Sekos diktatur har spillet en rolle i denne krise og har udnyttet fdevarehjlpen som pressionsmiddel .
Desuden er der stadig nogle lande , der sttter diktaturet , og det er uacceptabelt .
Vi m leve op til folkeopinionens krav og , som det var tilfldet i gr i Spanien , gennem massedemonstrationer organiseret af NGO ' erne krve en jeblikkelig og effektiv indsats inden for rammerne af det forebyggende diplomati .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for deres meddelelse og navnlig lyknske fru Bonino , der i disse lange pinefulde uger , over for det internationale fllesskabs tavshed og over for den amerikanske frygtsomhed , har givet udtryk for og har vist , hvad klarhed , beslutsomhed og mod kunne vre .
Tak til fru Bonino for at lade en stor europisk stemme hre .
<P>
I to r har myndighederne i Kigali dog advaret os .
De eksisterende flygtningelejre , hvor flygtningene blev taget som gidsler og plyndret af de tidligere vbnede styrker fra Rwanda , inden de indledningsvis blev brugt som sikkerhed og politisk skjold af regimet i Zaire , udgjorde en egentlig tidsindstillet bombe for hele regionen .
<P>
I dag er dramaet lukket inde , og kun en strk politisk vilje fra Sikkerhedsrdet kan standse det .
Det vil ogs vre ndvendigt med militre midler , men vi m fastholde den strenge neutralitet af en international interventionsstyrke , hvis eneste opgave vil vre at f humanitr hjlp frem og muliggre tilbagevenden til Rwanda og Burundi for de flygtninge , der her vil vre velkomne .
Med hensyn til dem , der gerne vil blive i Zaire - vi ved desvrre alle godt , hvorfor de gerne vil blive der - skal de have lov til det !
<P>
Men lad os ikke gentage tvetydighederne ved den turkise operation .
Den internationale styrke m ikke f til opgave at redde et korrupt og drligt regime i Zaire , at beskytte en hr , der er reduceret til at plyndre sit eget land eller tillade genopbyggelsen af militre styrker hos dem , der begik folkedrabet i Rwanda i 1994 !
<P>
Hvis vi nsker , at de vestlige og afrikanske landes flles intervention bare forbliver det enkle politiske udtryk for vores solidaritetspligt over for de civile befolkninger , vil det vre hensigtsmssigt at holde de lande ude , der i for lang tid har meddelt , at de er interesseret i at sttte den tidligere magt i Kigali , og det , der er tilbage af magten i Kinshasa !
Den Europiske Unions fremtidige trovrdighed i regionen er p bekostning af denne neutralitet .
For resten anviste fru Bonino os vejen til humanisme og vrdighed .
Vi m benytte den og benytte den hurtigt !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , frst vil jeg gerne udtrykke min glde over den hast , hvormed kommissr Bonino er rejst til omrdet omkring de store ser , over hendes opmrksomhed - ikke kun politisk - omkring situationen , over hendes beslutsomhed omkring ndvendigheden af at gennemfre en humanitr intervention , og over ECHO ' s hjlp i dette omrde .
Det er vi alle enige om .
Men denne enighed , som undertiden er det vanskeligste at opn i politik , er ikke skridtet forud for aktionen , som den burde vre , og kan blive rsag til frustration og dermed gre det klart for os selv og for resten af verden , hvor nyttelse vores anstrengelser er .
<P>
Jeg skal ikke fortlle endnu en blodig historie om Zaire . Jeg vil indskrnke mig til at komme med nogle betragtninger og forslag .
Konflikten i Zaire kan ikke komme bag p os , for den er det endelige udtryk for krisen i omrdet omkring de store ser , en krise , der med minutis prcision har vret under udvikling siden 1993 .
Men vi kan heller ikke ganske roligt besegle en ddsdom over tusinder af mennesker .
Vi m , selv om det er sent , ptage os ansvaret for at finde lsninger .
<P>
EU og dens medlemsstater har diplomatisk og logistisk kapacitet til at st i spidsen for en humanitr intervention , til i FN ' s Sikkerhedsrd at fremme en beslutning om militr beskyttelse af interventionen og til at gennemfre den .
Det sprgsml , som civilbefolkningen , NGO ' erne og fremfor alt krigens ofre stiller , og som jeg sender til Rdet , er : Hvorfor udnytter man ikke denne kapacitet ?
Hvorfor lader vi os tage p slb af USA , Canada , eller hvem der p et givet tidspunkt mtte optrde som mgler ?
I gr var der i hele Spanien demonstrationer , der krvede hurtig indgriben fra den vestlige verdens side for at lse konflikten , og den samme holdning har det spanske parlament enstemmigt givet udtryk for .
<P>
EU optrder fejt , nr man ikke foreslr Vestunionens deltagelse i humanitre opgaver i FUSP ' s regi , selv om man godt kunne gre det .
Og der er tale om hykleri - eller undertiden skizofreni - nr man sammenligner medlemsstaternes erklringer og deres reelle vilje til at deltage i en lsning , svel nu som p lang sigt .
<P>
Nr det er sagt , er det jeblikkelige problem at finde en lsning p det menneskelige drama , og opskriften herp er humanitr bistand , som kun kan sikres med militr beskyttelse , sledes som erfaringerne fra Bosnien og Irak har vist , hvor det kun blev muligt at srge for befolkningens forndenheder , da man dekreterede udelukkelseszoner .
<P>
Derfor vil vi hilse det velkommen , nr man opretter denne multinationale styrke til beskyttelse af forsendelserne med humanitr bistand med det forml at sikre retten til overlevelse hos et folk , der er truet af grusomme handlinger .
Men man skal se at f oprettet denne styrke og sendt den af sted , ellers kommer vi for sent .
En sdan styrke vil ogs gre sin nytte , nr de flygtninge vender hjem , der frivilligt nsker at vende tilbage til omrdet . Og man skal srge for at afvbne dem , der vender tilbage , for i dette omrde er der mange vben og mange drab .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Jeg mener , at det er noget af en grusom ironi , at Verdensfdevaretopmdet i Rom indledes i dag , hvor vi her i Europa-Parlamentet behandler den kendsgerning , at millioner af mennesker sulter i Centralafrika .
Udflugterne , forsinkelserne kan selvflgelig ikke forsvares , som begge kommissrer sagde .
Fordrevne flygtninge lider , sulter ihjel , mens det internationale politiske tomrum fortstter , kun lejlighedsvis afbrudt af smukke ord , men stadig ingen reel handling .
FN ' s medlemsstater skal erklre deres vilje til nu at indstte , udstyre og sttte en multinational styrke under canadiernes ledelse .
Jeg har argumenteret meget kraftigt for , at en sdan styrke skal have et klart mandat til at afvbne den tidligere rwandiske hr , Interahamwe .
Det er meningslst at tale om , at hjlp er mulig , s lnge disse vbnede militser fortstter med at true flygtningene .
De skal udskilles , og alle dem , der ikke er reelle flygtninge , skal tilbageholdes .
Dette vil ikke kun lette tilvejebringelsen af humanitr bistand , men det vil selvflgelig ogs virke til fremme for hele processen med at opbygge en langsigtet lsning i Rwanda og andre steder .
<P>
Uanset hvad der sker under den nuvrende krise , m vi ikke tabe af syne , at der er behov for en politisk strategi , for en regional lsning , efter at krisen er overvundet .
Vi har , som begge kommissrer sagde , set en lammelse , en ubarmhjertig ligegyldighed , og vi har set en mangel p moralsk eller politisk ledelse i verden .
Jeg hber , at nr vi fremover behandler denne region , vil dette ikke lngere vre et karakteristisk trk .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , efter de indledende ord m jeg fastsl , vi har ikke kun et Rd , men vi har til alt held ogs en Kommission , for det , vi her har hrt fra Kommissionen , var jo da langt mere konkret !
Vi str her og siger , at vi til dels har forudset det , at vi har set det komme .
Jeg vil gerne indskrnke dette  vi  noget , for Parlamentet har i de sidste halvandet r gentagne gange gjort opmrksom p og ogs krvet , at der gribes ind for at afspnde situationen netop i omrdet omkring de store afrikanske ser .
<P>
Jeg tnker p , at vi har appelleret til Zaire om i flygtningelejrene at indstille den logistiske , militre og vrige sttte til oprrerne .
Et andet krav fra os var , at der ogs skulle indrettes sikkerheds- og beskyttelseszoner .
Men n ting konstaterer jeg dog med en vis beroligelse : I stigende grad vinder den konklusion anerkendelse , at ren humanitr bistand ikke er mulig uden en samtidig sikring ogs ved militrt flankerende foranstaltninger .
Mere og mere aftegner der sig ogs her i Parlamentet konsensus hertil .
Nr alt kommer til alt , nytter det jo virkelig ikke noget at efterlyse runde borde og forhandlinger og bringe oprrsledere sammen , som s mske ganske vist taler sammen en enkelt dag , mens de andre fortsat skyder p hinanden .
<P>
Et andet problem er helt klart flygtningenes tilbagevenden .
Jeg beder indtrngende om , at vi lrer af den udvikling , vi netop sdan beklager i omrdet omkring de store afrikanske ser , at flygtningelejre ikke ubetinget skal oprettes ved grnser , hvor de straks igen er udsat for nye pressioner .
Desuden er det ogs ndvendigt at anlgge strengere mlestokke for at sikre , at flygtninge hurtigt kan vende hjem .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg ved , at det ikke er Deres omrde , hr. rdsformand , men jeg m sige , at Deres redegrelse i dag manglede et tilsagn om at gre noget ved den alvorlige situation i Zaire .
Jeg beklager at mtte sige dette .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Pinheiro , at hans redegrelse var meget gldelig .
Jeg vil isr gerne yde min tribut til kommissr Bonino , som i lbet af weekenden fremsatte udtalelser , som var s skarpsindige og s gennemsigtige , at de europiske borgere - det er jeg sikker p - for frste gang oplevede , at en kommissr trdte frem og sagde njagtigt , hvad der burde gres , sagde njagtigt det , de europiske borgere nskede at hre .
<P>
Zaire er , som vi ved , indbegrebet af udnyttelse og plyndring .
Vi har i Den Europiske Union hr . Mobutu , den skaldte prsident Mobutu , som har sgt tilflugt i sit palads i det sydlige Frankrig .
Jeg mener rlig talt , at hr . Mobutu br arresteres for folkemord og krigsforbrydelser mod sit eget folk .
Jeg mener , at Mobutu og hans kreds af banditter og gangstere , som leder dette land , og som drikker lyserd champagne , mens deres 44 mio borgere ikke har nogen uddannelse , ingen skoler , intet sundhedsvsen , ingen hospitaler , er en skndsel .
Den Europiske Union har et kolossalt ansvar i denne henseende .
<P>
Endelig bliver 80 % af vbnene eksporteret af de fem store i De Forenede Nationer .
De fem store har vret meget langsomme med at reagere under denne krise i Zaire og regionen omkring de store ser .
Jeg mener , at medierne br undersge , hvor de vben , som hutuerne nu anvender , kommer fra .
For nogle mneder siden blev de afvbnet , og nu er de bevbnede igen med vben , der kommer fra Den Europiske Union ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , i den nyeste historie i staterne omkring De Store Ser finder vi kimen til folkedrabet . Tutsierne , der har tilranet sig magten i Rwanda , de som har magten i Burundi , de som lever i det nrliggende Kivu , er i jeblikket i frd med at etablere en faktisk tutsi-fderation omkring De Store Ser .
<P>
Med henblik herp har de foretaget en egentlig etnisk udrensning , der bevirker , at omrdet ryddes for de hutuer , der bebor det .
Det omvendte var allerede sket i Rwanda i 1994 , hvor hutuerne faktisk gjorde sig skyldige i massakren p over 500.000 tutsier .
Og det er det , der er sket endnu en gang i Burundi med drabene p forskellige prsidenter af hutu-herkomst og erstatningen af disse med tutsi-prsidenter .
Det er ligeledes , hvad der er sket i Kivu , siden bangala-oprrerne med sttte fra tutsierne i Rwanda er begyndt at forflge og massakrere hutuflygtninge .
<P>
Mens tutsiernes magt befstes , falder hutuerne som ofre for sult , sygdom og mortergranater .
En sameksistens synes langt borte og uopnelig . Det had , der har bestet i generationer mellem de to etniske grupper , lader sig ikke overvinde .
<P>

Hvilke lsninger krves der da til stabilisering af omrdet og for at undg , at tusinder og atter tusinder bliver flygtninge .

<P>
FN ' s Sikkerhedsrd tver forbryderisk i sin splittelse i skakspillet om diplomati og realpolitiske beregninger .
Uden dets militre sttte , vil de humanitre korridorer , som allerede er klar , fortsat vre lukkede , hvilket betyder fortsat dd .
Jeg siger dog kommissr Bonino tak for det arbejde , hun har udfrt og hendes afstandtagen fra disse forhold .
<P>
At forestille sig et hutu-omrde i Burundi og Rwanda , der grnser op til et andet , som tildeles tutsierne , er det samme som at forglemme , at disse reprsenterer 15 % af befolkningen .
Lsningen kunne vre at danne et statsforbund mellem et hutu-land og et tutsi-land , dvs. at skabe et fjerde land ved revision af de eksisterende grnser og under hensyntagen til de etablerede etniske grupper , at revidere grnserne mellem de tre lande for at skabe et fjerde .
Vil det vre muligt at gribe ind i dogmet om grnsernes urrlighed ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
P dette tidspunkt i forhandlingen har hver gruppe haft indlg .
Jeg ved , at der endnu er talere til omtrent et kvarters taletid .
Vi har vores afstemning kl .
12.00. I betragtning af betydningen af denne forhandling kan jeg ikke ptage mig at afbryde den . Jeg vil sledes i overensstemmelse med artikel 130 hre Parlamentet .
<P>
nsker De , at forhandlingen afsluttes , og at vi pbegynder afstemningen , eller at vi fortstter forhandlingen endnu 15 minutter ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg tror , nr vi ser p tilstedevrelsen her i Forsamlingen , at alle i hvert fald har vret i salen i tolv minutter for at stemme .
Vi ved , at afstemningen om lidt ogs vil trkke ud , og jeg vil sledes bede Dem om at afslutte forhandlingen p nuvrende tidspunkt .
<P>
( Afslutning af forhandlingen vedtoges )
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<P>
Skriftlige indlg fra talere , opfrt p talerlisten for forhandlingen
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , en af de frygteligste menneskelige tragedier udspiller sig i disse dage i de stlige omrder af Zaire . Over en million mennesker str i jeblikket i fare for at d af sult og sygdom , og mange tusinde flygtninge har allerede betalt genoptagelsen af kampene i omrdet med deres liv .
<P>
Men som altid er enhver menneskelig tragedie ogs og frst og fremmest en politisk tragedie , eller rettere en politisk forbrydelse .
<P>
De ansvarlige herfor er frst og fremmest de styrker fra Rwanda , enten der er tale om militser fra det gamle styre eller dem , som har forbindelse med den nye regering i Kigali , som i disse r ikke har gjort noget for at fremme en national aftale , men derimod forstligt bidraget til det etniske og politiske had , som i dag uundgeligt er brudt ud i vbnet konflikt .
<P>
Men ansvarlige for denne forbrydelse er tillige de medlemmer af det skaldt internationale samfund , som endnu en gang har ladet situationen udarte til det vrre .
<P>
I dag som i 1994 er det civilbefolkningen , brn og kvinder , der er de svageste befolkningsgrupper , som betaler for alt dette .
Det er allerede meget sent , men vi m nu undg det , der er vrre .
<P>
Vi ved alle , at der for at yde hjlp til flygtninge krves et militrt , politisk og humanitrt indgreb , der genopretter et minimum af sikkerhed for civilbefolkningen og de internationale hjlpere .
<P>
Dette indgreb , som skal konkretiseres i de nrmeste timer , skal naturligvis ske under FN ' s Sikkerhedsrds auspicier , men det krver vilje og parathed hos de strste afrikanske og europiske lande samt USA .
<P>
Lad os straks oprette humanitre korridorer !
En stabil lsning p konflikterne i omrdet gr i dag via denne frste handling .
Det ville have kostet langt mindre bde i form af tab af menneskeliv og konomiske midler , dersom vi som krvet havde gjort dette for nogle uger siden .
<P>
Lad os i det mindste gre det nu og uddrage den hrde lre heraf med henblik p fremtiden .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=70 NAME="Lannoye">
Hr. formand , som det desvrre er almindeligt , fandt forhandlingen om denne betnkning sted kl . 23.30 i gr , og vi kunne registrere et vist antal vigtige elementer , navnlig fru Bjerregaards og Kommissionens indstilling til et vist antal ndringsforslag , der var indgivet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Jeg nsker bare at lgge vgt p , at de ndringsforslag , som jeg mener , og som Miljudvalget mener er betydningsfulde , ndringsforslag 35 og 39 , stttes fuldstndigt af Kommissionen , og at ndringsforslag 12 , 16 , 38 og 41 stttes delvis af Kommissionen .
<P>
Jeg nsker at komme med denne prcisering over for alle Parlamentets medlemmer , sledes at afstemningen sker i klarhed .
Vi ved , at det er ndvendigt med 314 stemmer , og at Kommissionens holdning er afgrende for den eventuelle ndring af den flles holdning .
<P>
ndringsforslag nr . 24
<SPEAKER ID=71 NAME="Lannoye">
For at undg enhver forvirring , hr. formand , medfrer afstemningen af dette ndringsforslag nr . 24 , at ndringsforslag nr .
2 ndres , da vi her behandler bilag 1 .
Hvis den forslagstype , der findes i ndringsforslaget , gengives i bilag 1 , forekommer det ndvendigvis ikke lngere i bilag 2 . Jeg tror sledes , at det ndvendigvis heraf m udledes , at det udelades i bilag 2 , selv om der ikke er noget ndringsforslag , der udtrykkeligt krver det .
<P>
ndringsforslag nr . 39
<SPEAKER ID=72 NAME="Lannoye">
Hr. formand , det drejer sig om et yderst vigtigt ndringsforslag .
Det vedrrer industriel opdrt .
Den afstemning , der blev vundet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , vedrrer antallet af dyreenheder , der skulle vre 100 , men et andet ndringsforslag , der er indgivet af fru Barthet-Mayer og visse kolleger , foreslr 200 .
Jeg har ikke meget hb om at opn 314 stemmer til forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , men jeg sttter fru BarthetMayers ndringsforslag .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag .
Nr der i punkt 10 tales om tilbagevenden af de fordrevne , ville det efter min mening vre relevant at anfre , at det drejer sig om en frivillig tilbagevenden .
En tvungen tilbagevenden ville faktisk medfre alle mulige sidespor .
Jeg foreslr sledes , at man tilfjer ordet  frivillig tilbagevenden  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , selv om vi har vedtaget denne beslutning om Zaire , er jeg meget imod den mde , som denne forhandling er blevet afsluttet p .
P et tidspunkt , hvor hele verden har jnene rettet mod begivenhederne i Zaire , mener jeg , at det er skandalst , at vi ikke har ofret ti minutter mere p et problem , der vedrrer hele verden .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Jeg m ppege , at halvdelen af dem , der klapper , stemte for at afkorte forhandlingen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Kenneth Collins">
Jeg vil gerne tage ordet , inden vi gr i gang med afstemningen om Dybkjr-betnkningen om revisionen af det femte handlingsprogram p miljomrdet .
Hverken jeg eller de vrige medlemmer af Parlamentet er ukendte med politisk debat og meningskamp , og kendsgerningen er den , at forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen undertiden er forbundet med uoverensstemmelser .
Det er ganske naturligt , men det er vigtigt , at disse uoverensstemmelser foregr i en atmosfre af gensidig respekt .
Nr jeg i den danske presse ser ord som  ikke trovrdig  anvendt om et udvalg i Europa-Parlamentet , begynder jeg at have mine tvivl om omfanget af denne respekt .
<P>
Ord , f.eks. forurening , kender ingen grnser , og nr det i avisoverskrifterne hedder , at kommissren selv angriber Miljudvalget , m jeg ndvendigvis stte sprgsmlstegn ved , om den nd af gensidig tillid og samarbejde , som vi for vort vedkommende har forsgt at skabe og opbygge , stadig findes .
Jeg vil derfor gerne opfordre kommissren til selv at sige til Parlamentet i formiddag , at selv om der altid vil vre tidspunkter , hvor hun og jeg og udvalget og vor ordfrer kan have forskellige opfattelser , har hun intet at klage over hverken med hensyn til omfanget af det samarbejde og den hjlp , hun fr fra udvalget , eller med hensyn til udvalgets kompetence eller med hensyn til den mde , vi vlger at arbejde p .
Vil hun give Parlamentet dette tilsagn og vil hun lige s meget som jeg beklage , at relationerne kan skades af en uklog omgang med pressen , som ikke altid er ansvarlig ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , tak til hr . Ken Collins for sprgsmlet .
Det er klart , at det , vi her berrer , jo i virkeligheden er noget af det vigtigste i relationerne mellem Kommissionen og Parlamentet , nemlig dels vores samarbejde og dels hele sprgsmlet om den demokratiske udvikling .
Jeg tror i virkeligheden , at Kommissionens og Parlamentets strste flles interesse ligger i at sikre , at vi fr en s god offentlig debat som muligt , at vi kan engagere borgerne , og at vi kan opn nogle resultater .
Det kan ind imellem vre besvrligt i demokratiske systemer .
Vi er ikke altid enige .
Der kan vre meningsforskelle om indholdet i forslaget , som vi vil se lidt senere , nr vi stemmer om dette forslag , og der kan ogs vre uenighed om enkelte ndringsforslag , og endelig kan vi alligevel n til nogle resultater .
<P>
Derfor vil jeg understrege , at jeg har kritiseret , at der p et tidspunkt var over 100 ndringsforslag til det femte handlingsprogram .
Det gavner efter min mening ikke offentligheden .
Jeg synes heller ikke , at proceduren har vret god , nr man i mandags ndrede antallet til 50 , sent p aftenen tirsdag havde en debat om det , og vi i dag stemmer om det .
Det tror jeg i og for sig ikke , at der kan vre den store uenighed om .
Jeg tror , at vi alle sammen nsker , at der er de bedste muligheder for offentligheden til at kunne deltage i en sdan debat .
Det ndrer imidlertid ikke noget ved , at vi selvflgelig m respektere hinandens arbejde .
Jeg har haft stor glde af samarbejdet med Miljudvalget , med Miljudvalgets formand , med ordfrerne , sdan som vi lige har konstateret det i forbindelse med den betnkning , som hr . Lannoye fremlagde , og sdan som vi ogs senere i dag vil konstatere det i forbindelse med betnkningen af hr .
Rbig . Knubbede ord delgger i hvert fald ikke mit forhold til samarbejdet .
Jeg er indstillet p at fortstte det , og jeg hber bestemt , at vi kan n et gunstigt resultat .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Da en afstemning ved navneoprb koster omkring 1.500 ECU , har jeg regnet ud , at de 50 afstemninger ved navneoprb lige har kostet os omkring 75.000 ECU .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , jeg vil bede Dem hre Parlamentet , om det kan godkende en fortsttelse af afstemningen .
Vi blev i morges underrettet om , at der var mange afstemninger , og at mdet derfor ville trkke ud .
Klokken er nu halv to , og jeg mener , grnsen m vre net .
Vi har anmodet Prsidiet om at stte afstemningstiden til kl . 11.30 , nr der er s mange afstemninger , s vi ikke bruger hele middagen p afstemninger .
<P>
Jeg vil derfor bede Dem hre Parlamentet , om det mener , vi skal afbryde afstemningen .
<P>
<P>
( Fortsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Den mindre mobile faktor her er ganske givet ikke arbejdskraften , men arbejdskraftens nye Labour-parti .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Eftersom vi befinder os s langt inde i middagspausen , vil jeg lade Dem slippe af sted med letkbte bemrkninger .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=82 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Som jeg allerede har tilkendegivet ved frstebehandlingen af dette centrale emne , glder det alle miljforkmperne i Parlamentet og nsten alle p venstre side i salen , at vi er ved at ndre og udvide direktivet om vurderingen af miljvirkninger for alle offentlige eller private projekter .
En ndring , der allerede blev krvet i det 5. handlingsprogram , og som er afgrende for , at man kan gennemfre integrationskonceptet i unionstraktatens artikel 2 og 130 R2 , som indeholder den flles miljpolitik .
<P>
Udvidelsen af anvendelsesomrdet til ogs at omfatte sektorer som landbrugs- eller turistsektoren , kravet om , at bilag II skal have lige s stor vgt som bilag I , og de nye bestemmelser vedrrende information , overvgning og kontrol med vurderingsprocedurerne er ndvendige skridt til gennemfrelse af det koncept om en bredygtig udvikling , der er indeholdt i unionstraktaten , selv om hjrefljen har stemt s negativt .
<P>
Som allerede nvnt under den tidligere forhandling , er min stemme positiv .
<P>
Mange tak .
<P>
Betnkning af Cabrol
<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt imod denne betnkning i sin helhed .
Kommissionen har ikke den ndvendige kompetence til den sundhedsovervgning , som foresls i betnkningen .
Forslaget i betnkningen ville skabe et undvendigt og effektivitetshmmende mellemniveau i det internationale sundhedspolitiske samarbejde .
I stedet br der vre en konsekvent direkte linje mellem WHO og de statslige sundhedsmyndigheder og mellem sidstnvnte indbyrdes .
<SPEAKER ID=84 NAME="Wibe">
Det er naturligvis et godt forml , som her sges opfyldt gennem oprettelsen af et center til overvgning af smitsomme sygdomme .
Jeg stiller mig imidlertid meget tvivlende over for vrdien af til stadighed at etablere nye fllesskabsinstitutioner .
Sverige rder allerede over udbyggede netvrk til dette forml , som bl.a. samarbejder WHO .
Det er jo sdan , at alle disse nye EU-institutioner , der hele tiden oprettes , krver ressourcer , som m tages et eller andet sted fra .
Derfor kan en positiv beslutning om at oprette en EU-institution - navnlig i betragtning af den negative holdning til skatter i Unionen - gre det ndvendigt at trffe en anden , negativ , beslutning p det nationale eller det globale plan .
<P>
Endvidere synes jeg , det er ret betnkeligt , at Parlamentet ogs nsker at navngive ( jf. ndringsforslag 8 ) disse nye overvgningsorganer .
At de nationale organer oven i kbet skal hedde  Eurocentre  , gr ikke sagen bedre .
<P>
Betnkning af Dybkjr
<SPEAKER ID=85 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Der er fremsat en lang rkke ndringsforslag til denne betnkning , hvoraf mange er gode og indlysende .
Vi har i vor behandling af programmet nje holdt os til den opfattelse , at det , vi skal , er at revidere det nuvrende handlingsprogram , ikke udarbejde et nyt handlingsprogram .
Den opfattelse har afspejlet sig i vor mde at stemme p og forklarer , hvorfor vi ikke har stemt for mange af de fremsatte forsag .
<P>
Endvidere mener vi , at den strste udfordring , som EU nu str over for , er at opfylde de ml , som det har sat sig .
Det glder ikke mindst med hensyn til at finde en lsning p sprgsmlet om de nuvrende overgangsregler , som bl.a. Sverige har p kemikalieomrdet .
EU m gennem konkret handling vise , at det tager miljproblemerne alvorligt , og at de smukke ord , som man udtaler , ogs kommer til udtryk , nr der skal trffes afgrelser .
<SPEAKER ID=86 NAME="Amadeo">
Fru Dybkjrs betnkning giver i den form , den har fet i Miljudvalget , udtryk for en meget kritisk holdning til det revisionsarbejde , der er gennemfrt af Kommissionen vedrrende gennemfrelsen af Det Femte Program .
Vi er helt enige i denne bedmmelse .
Programmets ml vil ikke blive net , i hvert fald inden for mange sektorer af stor betydning , dersom der ikke gives medlemsstaterne et klart signal til , at de alvorligt skal overveje og prioritere de krav hjst , som den bredygtige udvikling stiller .
<P>
Da Kommissionens forslag til beslutning ikke gav udtryk for , at det haster p denne mde , har Parlamentets udvalg besluttet at ptage det arbejde , som Kommissionen burde have udfrt , idet den tillige har ppeget de strste svagheder ved Det Femte Program , som f.eks. manglen p bestemte ml og gennemfrelsesperioder , idet Udvalget tillige har givet de frste anvisninger for det kommende Sjette Handlingsprogram .
<P>
Revisionen indgr i proceduren med flles beslutningstagning og giver derfor Parlamentet lejlighed til en dybtgende drftelse med Kommissionen og medlemsstaterne om den bredygtige udvikling i Europa , en rettidig inddragelse af miljsprgsmlene i de andre former for politik og ndvendigheden af at faststte indikatorer , der gr det muligt at vurdere fremskridtet i retning af bredygtighed og angive ml og tidsfrister for de nrmeste r .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bernardini">
Siden 1973 har det handlet om det femte program , fremlagt af Kommissionen , som vi har fet forelagt i dag .
Det er beviset p , at miljet bliver en absolut ndvendig faktor i gennemfrelsen af de forskellige fllesskabspolitikker .
<P>
Dette beslutningsforslag er baseret p to nye dokumenter , betnkningen fra Kommissionen om udviklingen og rapporten fra Det Europiske Miljagentur om miljets tilstand i Europa .
<P>
Efter min mening er den nuvrende indsats utilstrkkelig til at gennemfre mlene i det femte handlingsprogram .
<P>
Jeg nsker sledes , at Parlamentet udviser mere god vilje .
<SPEAKER ID=88 NAME="Dez de Rivera Icaza">
De forklaringer , kommissr Bjerregaard kom med under forhandlingen i aftes , og hendes meddelelse om , at der kommer et 6. handlingsprogram p miljomrdet , sknt vi endnu er midt i den besvrlige revision af det 5. program , forekom mig malplaceret .
Sdanne udtalelser virker aparte , bortset fra , at de skader Unionens trovrdighed med hensyn til miljpolitikken .
<P>
Alle ved , at efter unionstraktaten virker et nyt globalt program utilstrkkeligt og i modstrid med selve traktaten .
Min stemme afspejler derfor dette modstningsforhold .
<SPEAKER ID=89 NAME="Lindqvist">
Det femte miljhandlingsprogram blev vedtaget i 1992 og glder frem til r 2000 .
Den revision , som Kommissionen har nu har foretaget i  halvlegen  , er en katastrofe for miljet ; ingen konkrete forslag , ingen tidsplan , ingen garantier for , at EU kommer p niveau med de firerige svenske miljundtagelser og dermed stor risiko for , at Sverige ikke vil kunne beholde sine strengere miljnormer efter firersperioden .
Hele programmet er et stort tilbageskridt for miljet og en tydelig tilkendegivelse af , at miljet ikke er et prioriteret omrde for EU .
<P>
Forslaget burde havde vret forkastet .
Der er imidlertid ingen garanti for , at Kommissionen ville have fremsat et bedre forslag .
Det ville ogs yderligere have forsinket miljarbejdet , hvis der skulle vre fremsat et nyt forslag . Jeg har derfor valgt at stemme for , men samtidig stttet flest muligt af de ndringsforslag , der indebrer en skrpelse af programmet .
Jeg har ogs stemt for ndringsforslagene om kologisk landbrug , begrnsning i anvendelsen af bekmpelsesmidler , nedbringelse af energiforbruget , energiafgifter og en kuldioxidafgift .
<P>
Betnkning af Rbig
<SPEAKER ID=90 NAME="Amadeo">
Kommissionen har foreslet at skabe en retlig ramme for den konomiske sttte til omkostningerne i de foreninger , der beskftiger sig med miljpolitik i Europa .
Kommissionens forslag er nrmest restriktivt og giver endnu ikke en virkelig sttte til en strk og velkoordineret miljbevgelse , men dette er ndvendigt for at starte og fremme den bredygtige udvikling i vor del af verden . Hr .
Rbigs betnkning indeholder dog som aftalt med Miljudvalget svar p et forslag fra Kommissionens side .
I dette nvnes det klart , hvilke organisationer , der skal stttes , og tages hensyn til disses behov for selvstndigt at kunne faststte deres prioriterede ml og aktiviteter .
Yderligere understreges ndvendigheden af , at den konomiske sttte til deres koordinationsarbejder ogs finansieres ved andre kilder , men forslaget nvner ikke i hvilket omfang , idet dette ikke gres til en betingelse for opnelse af sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Dette er en rigtig fremgangsmde , fordi koordinationen p europisk niveau er kostbar , og de europiske myndigheder br iflge subsidiaritetsprincippet vre de frste til at fle ansvaret med hensyn til at bidrage til deltagelse fra borgernes og deres organisationers side i udviklingen af den europiske politisk snarere end at regne med national eller lokal sttte .
Yderligere er det velkendt , at miljorganisationerne i forskellige lande kun kan finde meget begrnsede ressourcer , der som oftest er bundet til gennemfrelsen af meget specifikke miljbeskyttelsesprogrammer af national eller lokal karakter .
Nr man ser bort fra rene undtagelsestilflde , er der ikke fastsat budgetlinjer til et arbejde med koordination og reprsentation p europisk plan .
Organisationernes aktivitet p internationalt plan er derfor meget vanskelig at gennemfre uden tilsvarende sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Rapkay
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
I den beslutning om konkurrencepolitikken , som Europa-Parlamentet lige har vedtaget , modsatte det sig  kategorisk  ( det var det ord , der blev brugt ) det tyske forslag , der havde til hensigt p europisk niveau at oprette et uafhngigt agentur , der skulle dmme i konkurrencestridigheder .
Parlamentets begrundelser er dog ikke srlig klare .
<P>
Teksten i beslutningen kritiserer faktisk denne id , fordi den ville unddrage agenturet  enhver demokratisk kontrol  .
Samtidig viser redegrelsen for begrundelserne en lige s voldsom kritik , men af en helt modsat rsag : Agenturet ville risikere at blive et  yderst politiseret organ  , fordi det ville vre placeret  under opsyn af Rdet  , der er den institution , der samler medlemsstaternes regeringer .
Det er sledes ikke srlig let at se , om Parlamentet modstter sig dette agentur , fordi det ikke ville vre demokratisk nok , eller tvrtimod fordi det ville vre for demokratisk .
Men man forstr netop , at der uden tvivl er en anden grund til denne barske opposition ; i virkeligheden er flertallet af Parlamentet utilfreds med , at der er nogen , der ptnker at reducere Kommissionens befjelser p dette punkt eller p et andet punkt under regeringskonferencen .
<P>
Til denne modsigelse har ordfreren ment , at det var snedigt at tilfje et argument , der i virkeligheden vender sig imod ham selv ; oprettelsen af et agentur , der er uafhngigt af Kommissionen ville iflge ham risikerer at fremkalde  en skadelig manglende koordinering mellem Europas konkurrencepolitik og de andre vsentlige ml i traktaten  .
Denne erklring er desvrre for dens ophavsmand det samme som p en temmelig gennemskuelig mde at erkende , at Kommissionen benytter sig af sine mange forskellige kasketter til at blande arterne sammen med risiko for at stille konkurrencepolitikken til tjeneste for andre ml , end dem , den har erklret som traktatens ml .
<P>
Dette tilflde med sammenblanding af arterne er ikke det eneste .
Jeg har allerede haft lejlighed til i dag at gre rede for en anden forvirring af samme slags med hensyn til Kommissionens opgaver . Kommissionen optrder snart som uddeler af anfgtelig fllesskabshjlp snart som streng dommer over den hjlp , som staterne uddeler .
Det ville vre hensigtsmssigt at benytte sig af lejligheden med regeringskonferencen til at afklare alt dette og genskabe orden her .
<P>
For at n dertil m Kommissionen igen koncentrere sig om sin vigtigste opgave , nemlig at udarbejde regler .
Den skal sledes ikke srge for uddeling af eventuel hjlp ( en opgave , der tilkommer staterne ) eller vre dommer i konkurrencestridigheder , det er en opgave , der skal henhre under en speciel institution under Rdets verste politiske kontrol , som beskrevet i traktatens artikel 93 , stk . 2 .
<P>
Betnkning af Kuckelkorn
<SPEAKER ID=92 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Forslaget om lnegarantier for investeringer foretaget af mindre virksomheder p EU-plan tjener et prisvrdigt forml .
Sdanne sprgsml behandles dog efter vor opfattelse bedre p nationalt og regionalt plan , hvor man er tttere p aktiviteterne .
Vi mener , det ville vre bedre ikke at indfre et program for sdanne foranstaltninger p EU-plan og i stedet snke medlemsstaternes afgifter til EU , sledes at de fr strre konomiske ressourcer til rdighed til at sttte mindre virksomheder p nationalt og regionalt plan .
P den mde kommer der mindre bureaukrati , bedre kontrol og en bedre evaluering af sttten til de mindre virksomheder .
<P>
Vi stemmer for betnkningen , men understreger , at vi nsker , at fremtidig sttte til mindre virksomheder i EU skal flge ovennvnte retningslinjer .
<SPEAKER ID=93 NAME="Theonas">
Vi sttter enhver aktivitet , der kan bidrage til imdegelse af den tragiske situation , som SMV befinder sig i i dag , ogs selv om der er tale om lsrevne foranstaltninger . Vi tager afstand fra den komedie , der spilles i sprgsmlet om , hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen af en SMV-politik .
Rdet kaster bolden ud til medlemsstaterne , mens landenes regeringer taler om Den Europiske Unions ansvar . Vi mener , at EU br st ved sit ansvar og gennemfre en integreret stttepolitik for at forbedre det finansielle og konomiske , men ogs det generelle , milj , som SMV opererer i , og det glder navnlig de helt sm virksomheder .
I vrigt har liberaliseringsforanstaltningerne og dereguleringen af markederne , den begrnsede adgang til finansmarkedet og EU ' s handelspolitik og generelle politik en nedbrydende effekt p SMV ' s valgmuligheder og levedygtighed , og tusindvis af sm og mellemstore virksomheder tvinges til at dreje nglen om .
<P>
Vi tror , at ELISE er et initiativ , som under visse forudstninger vil kunne hjlpe SMV . Vi m dog fremhve den uacceptable obstruktionisme , der ligger i beslutningsprocessen , samt Rdets afvisning af en forlngelse af det srlige rentegodtgrelsesprogram for SMV ( lnefacilitet for SMV ) .
Vi tager ogs afstand fra den disposition , der stort set fjerner bevillingerne til aktioner for SMV fra budgetforslaget for 1997 , hvilket er bevis p EUinstitutionernes ubeslutsomhed og hykleri , nr det drejer sig om SMV som en grundlggende potentiel kilde til beskftigelse .
F.eks. indeholdt budgettet for 1996 57 , 75 mio ecu til aktioner for SMV ( budgetpost B5-322 ,  Beskftigelse og vkst for Europa  ) , mens der i 1997 kun er afsat 25 mio ecu , et belb , der svarer til ELISEbudgettet , og som oprindeligt var blevet opfrt i reserven .
<P>
Specielt hvad ELISE angr , mener vi , at lnegarantierne som led i en srlig og for lntagerne gunstig lovramme kan fremme SMV ' s adgang til finansiering og snke renteniveauet .
Der m dog findes garantier og kriterier , der sikrer , at garantidkningen og det maksimale garantibelb afhnger af antallet af nye arbejdspladser . Og da det er de mindste SMV ( med frre end 10 ansatte ) , der har strst problemer med ekstern finansiering , br midlerne koncentreres om disse .
Et udvlgelseskriterium br vre sikring af de nye arbejdspladsers reelle og varige karakter . Og der m sikres gennemsigtighed ved udvlgelse af lntagerne for at undg omgelser af bestemmelserne .
<P>
Betnkning af Garcia Arias


<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , kre kolleger , ogs PPE-gruppen vil forelgge en skriftlig stemmeforklaring , men jeg vil p dette sted gerne tilfje mundtligt , at PPE-gruppen nu for frste gang i 25 r - i s lang tid er konkurrencebetnkninger blevet drftet her i Parlamentet - har stemt imod en betnkning .
PPE-gruppen glder sig udtrykkeligt over den forelagte beretning fra Kommissionen , men forkaster betnkningen af fru Aras , fordi den p helt vigtige omrder str hindrende i vejen for en politik , der er kendetegnet ved konkurrence og integration .
Det var den bemrkning , jeg nskede at tilfje mundtligt , og jeg vil supplerende afgive en skriftlig forklaring .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at betnkningen som helhed er udmrket og indeholder vsentlige kritiske bemrkninger til Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken .
Dog m vi konstatere , at den ogs indeholder nogle for os alt for positive formuleringer om ndvendigheden af at nedbringe statssttten , af at liberalisere osv . Vi er eksempelvis ikke enige i kravet i punkt 30 om , at man skal harmonisere de nationale sttteniveauer , og i punkt 40 om , at postvsenet skal have konkurrence .
<P>
Vi deler , kort sagt , ikke ordfrerens meget positive holdning til liberalisering og get konkurrence , men vi stemmer alligevel for betnkningen , da den indeholder en lang rkke relevante bemrkninger .
<SPEAKER ID=96 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi sttter ordfrerens betnkning om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken .
Dog vil vi gerne understrege , at liberalisering af energi- og postsektoren ikke ndvendigvis er ensbetydende med privatisering .
Strke samfundsejede virksomheder , som har forbrugernes tillid , kan godt klare at blive udsat for konkurrence .
<P>
Det m imidlertid ikke blive sdan , at de samfundsejede virksomheder er de eneste , der har et samfundsmssigt ansvar for eksempelvis folk i tyndtbefolkede omrder , mens private virksomheder udelukkende kan koncentrere sig om og i omrder , hvor der er store virksomhedskonomiske gevinster at hente .
<P>
Et aktuelt eksempel er den mde , hvorp det privatejede firma Citymail i Sverige koncentrerer sin virksomhed i storbyomrderne , og hvor man har forbudt det samfundsejede Posten at konkurrere med det p lige betingelser .
<P>
Samfundsejede virksomheder m have samme konkurrencevilkr som private virksomheder .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bernardini">
Vi skal udtale os om den 25. beretning om konkurrencepolitikken , der er forelagt af Kommissionen .
<P>
Generaldirektoratet for konkurrence ( GD IV ) fortller os , at 1995 har vist en strk stigning i antallet af sager , det har fet forelagt til undersgelse .
Dette fnomen kan forklares ved indtrdelse af 3 nye medlemsstater .
Dette ekstraarbejde viser virksomhedernes vanskeligheder ved at forst konkurrencepolitikkens omfang .
<P>
Ud over dette frste element er det , der bekymrer mig mest , brug af traktatens artikel 90 , stk .
2. Privatiseringen eller krmmerlogikken m faktisk ikke delgge eksistensen af tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Man bliver mere og mere bekymret med hensyn til disse tjenesteydelser . Der er elektricitet , telekommunikation og postsagen .
Hver dag giver den holdning , der indtages af Kommissionen ved at pberbe denne artikel , anledning til at disse tjenester tmmes for deres indhold .
Denne politik kan jeg som socialist ikke tillade .
<SPEAKER ID=98 NAME="Berthu">
Kommissionens 25. beretning om konkurrencepolitikken burde give anledning til at overveje den offentlige sttte til beskftigelsen , der i den seneste tid har vret genstand for mange uenigheder .
Man har for eksempel set Kommissionen , i medfr af de nsten enebefjelser , som traktatens artikel 92 og 94 giver den , kritisere den franske tekstilplan , der fastlagde lempelser af de sociale udgifter i denne sektor til gengld for prcise forpligtelser fra virksomhedernes side til at redde arbejdspladser , til at anstte unge eller ndre arbejdstiden .
Frankrig har for vrigt ikke vret det eneste land , der var omfattet af sdanne beslutninger for nylig : Ogs Italien med sin sttte til beskftigelsen inden for skosektoren , Tyskland med sttte i en forbundsstat til Volkswagen og mange andre lande .
<P>
Denne situation m alligevel fre til , at man stiller sig selv nogle sprgsml .
Det er rigtigt , at den offentlige sektorsttte ofte frer til konkurrenceforvridning , til forsinkelse af de ndvendige strukturtilpasninger og til over skatten at plgge sunde virksomheder omkostningerne til uhensigtsmssig sttte til usikre projekter .
Men samtidig m man ikke glemme , at i det nuvrende sociale og konomiske oprr har staterne pligt til at forsge at bevare samhrigheden i deres samfund .
<P>
Det er mrkeligt , at denne mission med samhrighed bengtes eller knapt anerkendes i medlemsstaterne , nr de takket vre deres nrhed er de bedst placerede til at udve den med fornuft , og at de ogs i medfr af subsidiaritetsprincippet er de verst ansvarlige for beskftigelsespolitikken .
Det er endnu mere mrkeligt , at Kommissionen , der ngter at bruge de principper p sig selv , som den bruger p andre , uddeler fllesskabssttte gennem strukturfondene , der forvrider konkurrencen og medvirker til at forrsage kunstige flytninger , som man lige har set i Frankrig med den japanske virksomhed JVC .
<P>
Vi nsker sledes dels , at den sttte , der uddeles fra Bruxelles , fjernes , for den foregr for meget i blinde , dels at bedmmelsen af den offentlige nationale sttte afdmpes lidt mere af hensyn til samhrighedsmissionen .
Med dette forml og for at reducere de manglende sammenhnge i Kommissionen mener vi , at Rdet br gre brug af den reguleringsbefjelse , som den har i henhold til artikel 93 , stk . 2 , men som ser ud til aldrig at vre brugt .
<SPEAKER ID=99 NAME="Le Gallou">
For Den Europiske Union og Europa-Parlamentet kommer det ikke an p en modsigelse !
I oktober stemmer man for deling af arbejdstiden .
I november udtaler man sig for en stadig get konkurrence .
Jo mere konkurrencens skrpes , jo mere koncentreres arbejdet .
<P>
I dag er der i De Femtens Europa dels dem , der har arbejde , og som under pres fra konkurrencen arbejder lngere og lngere og hrdere og hrdere dels dem , der er udelukket af arbejdsmarkedet , og som er arbejdslse i lngere og lngere tid .
Denne mekanisme med udnyttelse p den ene side og udelukkelse p den anden er produktet af en stadig strkere konkurrence .
<P>
Konkurrencen er konomisk ndvendig .
At gre den til et dogme er en social og menneskelig vildfarelse .
<SPEAKER ID=100 NAME="Theonas">
Endnu en gang - i anledning af rsberetningen om konkurrencen - lgger Kommissionen og vor ordfrer planer for yderligere liberalisering af markedet og fremskyndelse af liberaliseringsog privatiseringsprocessen , strengere kontrol med statssttten , udvidelse af kontrollen og styrkelse af sanktionerne .
Det ser ikke ud til , at Unionen er indstillet p at tage ved lre af de realiteter , der er de tragiske resultater af dens politik .
Den ngter at acceptere , at beskftigelsen var det frste offer for dens konkurrencepolitik .
Ngter at acceptere , at hundredetusinde SMV er blevet ofret p den  frie  konkurrences alter , og hele erhvervssektorer gr i oplsning .
<P>
Virkeligheden er imidlertid ogs smertelig set ud fra en institutionel synsvinkel , set ud fra muligheden for at udve demokratisk kontrol .
Virkeligheden lrer os , at en privatisering af produktive sektorer af strategisk betydning under pskud af konkurrenceforvridning betyder , at disse sektorer overgives i nogle f , strke multinationale koncerners vold .
Dette er en skandals samling af magten hos uhmmede krfter , der som kommercielle multinationale syndikater holder hele staters konomier i deres hnder , og der er her tale om sektorer af strategisk betydning p grund af deres almene betydning for hele samfundet .
Et typisk eksempel er den seneste udvikling p telekommunikationsomrdet med beslutningen om fusion af British Telecom og MCI , USA ' s nststrste internationale telefonselskab .
Der bliver tale om et net , der kommer til at dkke 72 lande , mens de to selskabers nuvrende omstning belber sig til 43 mia dollars .
Vi vil gerne bede Kommissionen svare os p , om og hvordan dette projekt stemmer overens med dens famse konkurrencelovgivning .
Mener den ikke , at der ikke blot er tale om misbrug af den herskende situation , men ogs om reel ophvelse af konkurrencen og dannelsen af en global oligopolistisk mekanisme ?
Det samme kommer til at ske med den igangvrende privatisering og fusion mellem France Telecom og Deutsche Telecom , som vil fre til dannelsen af et gigantisk privat monopol .
<P>
Det er positivt , at problemet trkkes frem af ordfreren , men hun foreslr ingen lsning til imdegelse af koncentrationen af den konomiske magt p nogle f koncerner af globalt omfang .
Hun foreslr heller ingen foranstaltninger til imdegelse af den stadigt voksende sammensmeltning af kreditinstitutter og andre investorer med de privatiserede offentlige virksomheder , som det f.eks. sker inden for energisektoren .
Hun fordmmer ikke det problem , som hun selv anerkender , nemlig privatiseringen af overskudsgivende offentlige virksomheder af strategisk betydning , offentlige virksomheder , der byttes for en ret linser , som det er sket med skibsvrfterne i Grkenland og Thomson i Frankrig .
<P>
Derimod krver betnkningen en styrket liberaliseringsproces for energi- og postsektoren , samtidig med at alle kendsgerninger peger p , at denne service falder bort , og fjerntliggende omrder - navnlig - og bjergomrder - vil blive forladt .
Betnkningen krver ogs en skrpet politik p omrdet .
<P>
Vi vil stemme imod betnkningen , ikke fordi vi ikke mener , at der er behov for nogle konkurrenceregler , som under de rette omstndigheder ville kunne beskytte befolkninger og konomier , men fordi vi fordmmer den tankegang , som EU styres af p dette omrde , og som besegles af de tragiske flger , den har for arbejdstagerne og vor nationale konomi .
<P>
Betnkning af Secchi
<SPEAKER ID=101 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi mener , at det for en stor del er vsentlige punkter , der indgr i betnkningen , men visse passager i den betyder , at vi ikke kan stemme for den ved den endelige afstemning .
<P>
I flere punkter nvnes det , at det er ndvendigt at foretage en vidtgende skattemssig harmonisering .
Vi mener imidlertid , at det fortsat skal vre de folkevalgte nationale parlamenters kompetence at trffe afgrelse p dette omrde .
Det svenske folk br beholde sin urgamle ret til  at beskatte sig selv  .
<P>
Vi mener , at den fuldstndige bekendelse til en helt fri markedskonomi og kravene om en flles valuta er hovedrsagerne til den store arbejdslshed og dermed den lave vkst i Europa .
<P>
Den fuldstndige afskaffelse af paskontrollen , som omtales i punkt 6 , mener vi kan bidrage til , at narkotikasmugleri og anden kriminalitet fr lettere ved at brede sig i Unionen .
Vi har svrt ved at se , hvordan det kan bidrage til menneskers velfrd , at de slipper for at skulle vise pas .
<SPEAKER ID=102 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Et velfungerende indre marked er en af EU ' s grundpiller .
En rigtig gennemfrelse af det er et vigtigt led i arbejdet med at tilvejebringe strre effektivitet og dermed strre velstand og flere arbejdspladser .
Men for at det indre marked virkelig kan fungere , krves der supplerende foranstaltninger ssom en styrket forbrugerbeskyttelse og en bredygtig socialpolitik med flles minimumsforskrifter .
<P>
Secchis betnkning stter fokus p strsteparten af de problemer , som udestr , inden de fire grundlggende friheder kan gennemfres .
Vi gr imidlertid imod de dele af betnkningen , der drejer sig om fuldstndig harmonisering af de direkte skatter .
<SPEAKER ID=103 NAME="Berthu">
Kommissionens beretning om det indre marked i 1995 vil forblive et monument med en ensidig vision .
<P>
Det er rigtigt , at det indre marked har givet visse fordele , der er opremset i teksten , for eksempel 300.0-900.000 nye jobs .
Men allerfrst er de konstaterede fordele ikke p hjde med lfterne ( 5 millioner lovede jobs ) .
Og isr m man ogs sprge sig selv , hvorfor skabelsen af jobs i marken , som man er stolt af , giver sig udslag i yderligere millioner af arbejdslse .
Dette aspekt af sprgsmlet er p ingen mde undersgt i Kommissionens beretning , der fuldstndig er baseret p den enkle id , at de registrerede fremskridt stammer fra de gunstige virkninger af det indre marked , men at tilbagegangen m komme andetsteds fra - uden at man prcist fortller os hvorfra .
<P>
Forklaringen kan lses i filigran i teksten , hvor besttelsen om at omdanne det indre marked til en krigsmaskine skinner igennem p hver side for at samle alt og opbygge en supereuropisk stat .
<P>
For eksempel glder Kommissionens beretning sig over , samtidig med at den beklager , at der endnu findes personkontrol ved de indre grnser i Unionen , at Schengen-medlemsstaterne har afskaffet kontrollen mellem hinanden  uigenkaldeligt  , og den viser sin beslutsomhed med henblik p at udvide dette system til hele Europa .
Beretningen fastholder :  I Kommissionens nd skal det indre marked fungere p de samme betingelser som det nationale marked og rejserne mellem fllesskabslandene foreg p samme mde som en rejse mellem regioner eller provinser inden for en medlemsstat  , alts svel for fllesskabsborgere som for dem , der kommer fra tredjelande .
<P>
Man kan godt her se , hvor de negative virkninger af det indre marked kommer fra : Fra den ideologiske vision , der ansporer fortalerne .
For afskaffelse af kontrol ved de indre grnser vil for at gre tilhngerne af fderalisme tilfredse , plgge de forskellige medlemslande og sledes deres konomier betydelige omkostninger i forbindelse med den ulovlige indvandring , mangedoblingen af trafikken og strre usikkerhed .
<P>
Denne vilje til at fusionere alt , der forvansker den moderate vision , som man kunne have af det indre marked oprindeligt , er til stede p hver side i beretningen .
Med hensyn til den flles valuta for eksempel , fastholder Europa-Parlamentets begrundelse , at man skal foretage en fuldstndig forening af konomierne , alts af samfundene , sledes at den monetre union virkelig kan fungere .
Rsonnementet forekommer for vrigt at vre ufejlbarligt logisk ; s lnge der stadig er  betydelige forskelle i de reelle konomiske variable , vil mekanismerne for dmpning af de eksterne pvirkninger uundgeligt fre til divergerende tilpasningsprocesser , derfor med alvorlige flger for processen med den flles valuta  .
Med andre ord vil vi indfre en flles valuta , uden at der i forvejen eksisterer den optimale valutazone , der burde sttte den ; vi m sledes skynde os at forene alt for hurtigst muligt at fremstille denne optimale valutazone !
<P>
Hvor mange arbejdspladser vil denne forrykte forening , alts denne nye stramhed , koste ?
Vi m afvente Kommissionens beretning om det indre marked i 2002 , der , hvis den monetre union fuldfres , uden tvivl urokkeligt vil forklare os , at - hvilken sejr !
- vi har skabt 500.000 nye jobs , men at antallet af arbejdslse desvrre er steget med 10 millioner .
<SPEAKER ID=104 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede , der har stemt imod Secchibetnkningen i sin helhed , advarer p det bestemteste mod , at man gennemfrer planerne i punkt 37 .
En flles skattepolitik ville fre til et betydeligt kaos og forvrre den sociale krise i medlemslandene .
Kravet i punkt 37 er et overgreb mod den nationale suvernitet og medlemslandenes parlamentariske demokrati .
Presser man p med dette krav , vil det fre til en krise for Unionen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi kan ikke vre enige i , at gennemfrelsen af det indre marked kan lse arbejdslshedsproblemerne i EU ' s medlemsstater .
Tvrtimod vil en harmonisering p alle mulige omrder kun fre til , at der skabes uligheder , eftersom EU ' s regioner er forskellige , bl.a. med hensyn til erhvervsstruktur og i kulturel , historisk og sproglig henseende .
Et fuldstndig frit indre marked , som ikke tager hensyn til milj , dyrebeskyttelse og regionale uligheder , ville hverken fremme langsigtet vkst eller borgernes velfrd .
Desuden ville en harmonisering af skattereglerne fre til strre arbejdslshed , fordi den ville begrnse medlemslandenes muligheder for at udvise konomisk fleksibilitet .
<P>
Endvidere finder vi det positivt , at kontrollen ved de indre grnser ikke er helt afskaffet .
Ogs i det indre marked er det ndvendigt at beskytte grnserne mod f.eks. narkotikasmugleri .
Desvrre har EU-medlemskabet for Sveriges vedkommende allerede resulteret i klare forringelser af grnsekontrollen , hvilket har frt til get indsmugling af narkotika .
<P>
Det er positivt , at ordfreren ikke vil opgive subsidiaritetsprincippet , men det , der foresls i beslutningsforslaget , ville nrmest kvle det .
Afstanden mellem dem , der trffer beslutningerne , og dem , som berres af dem , ville ges , og magten flyttes fra de forskellige medlemsstater til  Bruxelles  .
Denne udvikling m vendes .
<SPEAKER ID=106 NAME="Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater er imod forslagene om skatteharmonisering og mener ikke , at skatteharmonisering er en forudstning for et velfungerende indre marked .
<SPEAKER ID=107 NAME="Titley">
Jeg har stttet denne betnkning i dag , da den helt rigtigt understreger betydningen af , at de vedtagne bestemmelser vedrrende det indre marked anvendes i alle medlemsstater .
Alt for ofte fr vore borgere det indtryk , at det kun er i deres land , at bestemmelserne hndhves , mens personer og virksomheder i andre stater opnr en unfair konkurrencefordel som flge af en lempeligere anvendelse af EU ' s bestemmelser .
Dette medfrer klart en desillusionering i forhold til Europa - enhver foranstaltning til at tackle dette problem er derfor gldelig .
<P>
Den vigtigste opgave , som EU str over for i dag , er konsolideringen af det indre marked med henblik p at sikre , at de europiske virksomheder kan arbejde effektivt og derfor skabe arbejdspladser .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wibe">
Der er meget positivt i betnkningen , men tre ting gr , at jeg ikke kan stemme for den ved den endelige afstemning :
<P>
1.I punkt B hvdes det , at  hurtigere fremskridt i gennemfrelsen af det indre marked er en forudstning for , at ( ...
) indfrelsen af den flles mnt kan blive en succes  , og videre hedder det i punkt C , at  et velfungerende indre marked ( ...
) er en afgrende faktor for konomisk vkst  .Det kan jeg umuligt stemme for , da jeg er overbevist om , at det indre marked med sin fuldstndige bekendelse til en helt fri markedskonomi , p samme mde som kravene om en flles valuta , er en af hovedrsagerne til den store arbejdslshed og dermed den lave vkst i Europa .
<P>
2.I flere punkter fremfres det , at der er behov for en vidtgende skatteharmonisering .
Som jeg forklarede i min tale , tror jeg ikke , at en sdan ville tjene noget fornuftigt konomisk forml .
Den ville kun fre til , at folks mistillid til Unionen gedes.3.Punkt 6 henviser til det nskvrdige i en fuldstndig afskaffelse af personkontrollen ved grnserne .
Dette tror jeg p ingen mde ville ge borgernes velfrd ; det er trods alt kun en ringe ulejlighed at skulle vise et pas .
Hvad der i stedet vil ske er , at narkotikasmugleri og anden kriminalitet fr lettere ved at brede sig i Unionen.- Betnkning af Hautala
<SPEAKER ID=109 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Der er meget positivt i betnkningen , f.eks. om ndvendigheden af en social rammelovgivning og af at beskatte valutaspekulation .
Der drages imidlertid en rkke strkt tvivlsomme konklusioner i betnkningen .
Vi kan absolut ikke erklre os enige i de pstande , der fremsttes flere steder i den om det positive i at indfre en flles mnt .
Vi tror overhovedet ikke p , at MU vil lse problemerne med hensyn til valutaspekulation og arbejdslshed .
<P>
I punkt 5 anmodes Kommissionen om at trffe foranstaltninger til at fjerne hindringerne for , at bl.a. arbejdstagerne kan f udbytte af det indre marked .
Som eksempel nvnes den manglende skattemssige harmonisering .
Dette synspunkt er vi helt uenige i .
De negative konomiske virkninger af de eksisterende skattemssige forskelle er , hvis de overhovedet findes , diminutive .
Derimod tjener skatteforskellene demokratiet , eftersom Europas folk har ret til  at beskatte sig selv  .
<P>
Med disse forbehold stemmer vi dog for betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=110 NAME="Cassidy">
Mine gruppe har dybtgende forbehold med hensyn til denne betnkning , som i mange henseender benlyst tilsidestter mange af vore strke overbevisninger .
Det glder navnlig flgende :
<P>
Vi forkaster de aspekter af den , som kunne bringe det indre marked i fare.-Vi beklager , at den ikke synes at skelne mellem flytning inden for Fllesskabet og uden for Fllesskabet.-Den erkender ikke betydningen af direkte udenlandske investeringer med hensyn til jobskabelse.Vi mener ogs , at betnkningen forvilder sig ind p omrder , som er andre udvalgs ansvar .
Der henvises deri til  konkurrence om sttte  ved tildelingen af tilskud under strukturfondene ( men henviser for vrigt ikke til det samme fnomen i forbindelse med Samhrighedsfonden ) .
Under alle omstndigheder er sdanne overvejelser mere p sin plads i forbindelse med Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
I betnkningen siges der meget om Verdenshandelsorganisationens ( WTO ) rolle .
WTO er genstand for tre srskilte betnkninger i netop denne uge fra REX-Udvalget ( de to Kittelmann-betnkninger og Kreissl-Drflerbetnkningen ) .
<P>
Af disse grunde ser min gruppe sig ikke i stand til at sttte beslutningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stemt for beslutningsforslaget , selvom det indeholder en rkke velkendte fderalistiske anskuelser , bl.a. om en monetr union , som vi er modstandere af .
Trods disse mangler er betnkningen et forsg p at angribe et af vor tids alvorligste problemer : globaliseringen af konomien og overfrelsen af magt fra demokratiske organer til multinationale selskabers bestyrelseslokaler .
<SPEAKER ID=112 NAME="Gonzlez lvarez">
Vores gruppe har stemt for fru Hautalas betnkning , fordi den stort set udtrykker vores bekymring , ikke blot over , at der skabes s f arbejdspladser , men ogs over den vedvarende delggelse af beskftigelsen , som skyldes den stadigt stigende virksomhedsudflytning .
<P>
Som ordfreren siger , plejer disse virksomhedsflytninger at vre til skade for arbejdsmarkedet og for livsbetingelserne , bde i de omrder , de flytter fra , og der , hvor de flytter hen .
<P>
Det er ndvendigt at udarbejde en ramme for den europiske sociallovgivning gennem beslutningstagning ved kvalificeret flertal .
Vi deler ogs ordfrerens opfattelse med hensyn til ndvendigheden af en skatteharmonisering og en udformning af en virkelig europisk erhvervspolitik .
<P>
I mit eget land , Spanien , sker der utallige udflytninger , f.eks. i tekstilsektoren , som flytter til Marokko for at reducere arbejdsomkostningerne .
<P>
Den transnationale virksomhed Alcatel Alsthom er ved at ophve kontrakterne for tusinder af arbejdere i datterselskaberne i Spanien , Frankrig , Italien og Portugal ( nrmere betegnet 1.338 arbejdere i Alcatel-Espaa ) .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt , at der garanteres gennemskuelighed , og at man informerer og hrer de arbejdstagere , der berres af omlgninger og udflytninger , sfremt de er uundgelige .
<SPEAKER ID=113 NAME="Schroedter">
Imod den massive modstand fra de konservative kredse blev der med Hautalabetnkningen sat en betydelig og vidtrkkende diskussion i gang af Parlamentet , der forhbentlig fra nu af vil blive viderefrt med et positivt resultat .
<P>
Problemerne i relation til virksomhedsflytninger er fnomener , der i og for sig i begyndelsen blev betragtet som instrumenters positive indvirkning p markedet , f.eks. som strukturfondenes positive subvention til omrder med udviklingsefterslb .
Men i den forbindelse forsmte man at foretage en konkurrencemssig udligning med henblik p at give de priviligerede virksomheder et ansvar p lang sigt .
De store virksomheder fandt snart dette hul i reglerne og morede sig i en tiltagende subsidy shopping med det resultat , at incitamenterne mtte blive dyrere og dyrere , uden at langsigtede regionale udviklinger overhovedet havde nogen chance .
Skattefordrejninger , som f.eks. den alt for store beskatning af menneskelig arbejdskraft , bragte ved en njere undersgelse tydeligt det dilemma for dagens lys , der kan beskrives som en misforstet fri markedskonomi .
<P>
Den nuvrende WTO , der hidtil hverken har vret transparent eller skullet st til regnskab over for nogen som helst , opfylder slet ikke sin egentlige opgave , der bestr i at give verdenshandelen et reelt grundlag , idet der skabes miljstandarder og en social standard og dr , hvor det realkonomisk er ndvendigt , tillades undtagelser , der giver de mindre udviklede lande chancen for , at nye industrielle etableringer ogs fler sig ansvarlige for strukturudviklingsopgaver .
<P>
Nu er det op til Kommissionen at gribe den bold , Europa-Parlamentet har kastet til den , og udligne subventionsfordele bde i den interne strukturudvikling og i dens eksterne forbindelser ved hjlp af konkurrencenre instrumenter , som f.eks. skatter og afgifter .
<P>
Betnkning af Kittelmann ( A4-320 / 96 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Selvom vi stemmer for betnkningen som helhed , kan vi absolut ikke sttte punkt 29-31 .
<P>
EU har ikke i jeblikket befjelse til at handle p alle de omrder , der er omfattet af WTO-aftalen .
Noget af denne kompetence tilhrer alene medlemsstaterne .
Selv i de tilflde , hvor kompetencen er delt , kan hver enkelt medlemsstat i dag handle , som den selv nsker .
Muligheden herfor fastsls i Rom-traktatens artikel 113 .
Dette er en grundlggende rettighed for alle stater i forhold til internationale organisationer .
<P>
Vi mener , at den enkelte medlemsstat skal have en fri og uafhngig stemme i alle de internationale samarbejdsfora , som den deltager i .
<P>
At afskaffe denne kompetence er at udhule medlemsstaternes suvernitet .
EU er et mellemstatsligt samarbejde mellem frie stater , hvilket indebrer , at de har kompetence til at handle frit inden for det samarbejde , der finder sted i andre internationale organisationer .
<SPEAKER ID=115 NAME="Berthu">
Hr . Kittelmanns betnkning , som Europa-Parlamentet lige har vedtaget inden det frste ministermde i Verdenshandelsorganisationen , der afholdes i december i Singapore , er for Parlamentet et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Den udvikler faktisk nogle ideer , som det ganske vist havde vret bedre at gre gldende p tidspunktet for ratificeringen af Uruguay-runden , men som man dog er glad for i dag at hre .
Bedre sent end aldrig !
For eksempel anmoder Europa-Parlamentet om , at  man fr en forbindelse mellem handelssprgsml p den ene side og miljmssige , sociale og kulturelle sprgsml p den anden side  ; det godkender den tankegang , hvorefter  prisen p varer og tjenesteydelser ikke fuldt ud afspejler de kologiske omkostninger , der er forbundet med dem  ; det  fordmmer konkurrenceforvridninger , der skyldes social og miljmssig dumping  .
<P>
Desvrre kommer denne bevidstgrelse lidt sent og mske endda for sent .
Vi havde foretrukket ikke kun at have et antal p 65 ud af 405 parlamentsmedlemmer , der afviste GATT i 1994 af prcis de samme rsager .
Det er faktisk klart , at mdet i Singapore ikke vil imdekomme Europa-Parlamentets krav , og at navnlig diskussionen af en  social klausul  , der skal overholdes i international handel , vil blive trukket tilbage og i bedste fald begrnset til nogle minimale sociale normer , der ikke vil svare til omfanget af problemet .
<P>
Vi trffer her den strategiske fejls foranstaltning , som vedtagelsen af Uruguay-runden har udgjort for Europa .
Vi har givet samtykke til toldtarifnedsttelser uden tilstrkkeligt at kontrollere , at vi indfrer et afbalanceret system .
Og nu er vi fanget i flden , for det er praktisk taget umuligt at komme med ndringer , der mtte vre uundvrlige .
<P>
Vi vil naturligvis sttte Europa-Parlamentet , hvis det endelig beslutter at forsvare nogle positioner , der er vitale for vores samfunds overlevelse .
Men s m man heller ikke endnu en gang igen lave de fejl , som allerede har kostet os dyrt .
<P>
I den forbindelse kan man kun vre meget bekymret , nr man ser , at Parlamentet presser regeringskonferencen til at give Kommissionen flere befjelser med henblik p de kommende forhandlinger .
Ved man ikke allerede godt nok , at Kommissionen er parat til at give efter for alle de forfrende fortalere for frihandel ?
Hvis Unionen gjorde Kommissionen til sin eneste forhandler , ville den risikere at mangedoble denne ulempe , og denne ville begunstige den formrkede forhandling , som vi led sdan under i Blair House .
<P>
Ikke alene kan begrebet eneste forhandler fre til en svkkelse af den kontrol , som medlemsstaterne udver over Kommissionen , men den kan ogs ved at nedstte antallet af vores stemmer fra 15 til 1 indskrnke vores diplomatiske manvremargen .
<P>
Vi anmoder derfor regeringskonferencen om allerede i dag at trffe de institutionelle foranstaltninger , der vil forhindre , at vi fr dikteret vores betingelser af andre , som det er sket under Uruguay-runden .
Det er navnlig artikel 113 og 228 , der skal reformeres , for at f gennemsigtighed i forhandlingerne , Rdets kontrol med Kommissionen og for at undg , at medlemsstaterne aldrig mere stilles over for et fait accompli .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kreissl-Drfler">
For frste gang efter stiftelsen af WTO for to r siden er der i december her i r lejlighed til p ministerkonferencen i Singapore at gre status over Verdenshandelsorganisationens arbejde , foretage kursjusteringer og tildele WTO nye opgaver .
Netop derfor er denne konference s vigtig , og netop derfor er det uomgngeligt at angive en rigtig og klar retning .
<P>
Det udkast til betnkning , vores kollega Peter Kittelmann har forelagt , var uden tvivl et skridt i den rigtige retning . For det glder om at give EU-delegationen entydige retningslinjer for dens optrden p konferencen i Singapore .
Det er frst og fremmest meget ndvendigt , fordi EU ikke er hvem som helst i samspillet mellem WTOmedlemsstaterne , men derimod en af de vigtigste og strkeste stemmer i denne organisation .
<P>
De Grnne glder sig derfor over forsget p at koble os som europaparlamentarikere ind i Singapore-processen .
Men vi oplever i dag en dobbelt skuffelse .
I de sidste uger og mneder har vi allerede mttet se p , hvordan det officielle program for Singapore kontinuerligt er blevet reduceret overalt .
Det ender med , at 140 ministre vil give hinanden hnden og glde sig over , at de alle er med .
Ikke mere .
Nsten endnu mere skuffende er det , at her i huset spger devisen ligeledes om endelig ikke at blive for konkret : Man skal ikke overlsse sdan en konference med krav .
Og sledes skal de gode udgangspunkter , vi har udarbejdet i REX og er blevet enige om at medtage i betnkningen , i dag forsvinde igen et efter et .
<P>
Men drejer det sig kun om ikke at vkke anstd , ikke at give visse regeringer noget pskud for den liges frygtede som forkerte anklage for protektionisme ?
Er det imidlertid ikke snarere alle frihandelens forsvarere , der vil stivne p WTO-konferencen p samme mde , som kaninen stivner ved synet af en slange ?
Hvorefter den jo ikke bevger sig .
Det bedste er , at der ikke sker noget , for ellers vil alle de smukke illusioner om , at  markedet nok skal rette det op  , revne som sbebobler .
<P>
For vi har vidst i lang tid , at markedet ikke ordner det .
Tvrtimod , hvis det er overladt til sig selv , s laver markedet en masse , som ikke er til at rette op igen .
Der har hidtil ikke vret noget studie , der eventuelt kunne pvise nogen som helst substantielle forbedringer for udviklingslandene som flge af WTO .
Tvrtimod , der er stadig flere lokale markeder , der bryder sammen , der er stadig flere firmaer , der kommer p udenlandske hnder , der er sikret stadig mindre kontrol med de transnationale koncerner , der er stadig flere mennesker , der arbejder under hjst uvrdige vilkr , for at deres chefer kan hvde sig i den tiltrkkende konkurrence , i stadig mindre grad er en selvstyret regional forsyning mulig , i stadig strre omfang delgges kologiske systemer .
<P>
Det er imidlertid lige prcis disse emner , der burde have stet p dagsordenen i Singapore .
Men man kan vel ikke forvente sig andet af konferencen end en forpligtelse til en endnu skarpere gangart i forbindelse med den fremtidige liberalisering af markederne til gavn for de multinationale selskaber og uden social eller kologisk flankering .
Rdet selv har - i strid med tidligere tomme ord - efter pres fra England og frst og fremmest ogs Tyskland i de seneste uger erklret at ville give afkald p overhovedet at stte en diskussion om sociale standarder p dagsordenen .
Og helt utnkelig er en diskussion om demokratisk kontrol med den overordentlig udemokratiske institution WTO .
NGO ' er vil fortsat st uden for dren , mens regeringsudsendte konomiske eksperter trffer beslutninger , der angr os alle .
Ogs sm lande , der ikke rder over det ndvendige budget til en fast reprsentation i Genve , vil trods formelt medlemskab fortsat vre udelukket ved WTO ' s beslutninger , sdan som bananstriden viste for nylig .
<P>
REX-betnkningen var ved afstemningen i udvalget blevet garneret med tilsvarende tilfjelser vedrrende alle disse emner .
Det var godt , selvom det langtfra var nok .
Betnkningen blev ved med at vre alt for strkt knyttet til en kologisk fuldkommen uforstelig fetichdyrkelse af konomisk vkst .
Men at der med en rkke ndringsforslag s blev indledt forsg p at udvande den nogenlunde bredygtige REX-version , er en falliterklring for et Parlament , som jo ikke kun br vre vandbrer for de alt for mgtiges interesser .
Nr begreber som social- og miljdumping ikke lngere m forekomme ; nr man ikke lngere m krve undersgelser , der beviser konsekvenserne af WTO-liberaliseringen for udviklingslande ; nr man ikke lngere m nvne , at kvinder er srdeles hrdt ramt af udbytning , nr selv overvejelsen af en underarbejdsgruppe  Sociale menneskerettigheder  er for meget af det gode , s str der ganske simpelt for meget af det drlige i betnkningen .
<P>
Selvom betnkningen ikke svarer til vores forestillinger p alle punkter , stemmer vi for .
<SPEAKER ID=117 NAME="Carl Lang">
Hvis den globale frihandel ikke ville medfre s mange personlige , erhvervsmssige eller sociale dramaer i Den Europiske Union , kunne hr . Kittelmanns betnkning f en til at le , den forekommer i den grand som en trosakt , en trosbekendelse , mere end en egentlig politisk betnkning .
<P>
Hvem kan endnu i dag tro , at verdenshandelen er en hjere levestandard , gennemfrelse af fuld beskftigelse og velstand , som man desvrre kan lse under punkt B i betnkningen ?
Prv at sige det til dem , der er blevet afskediget , fordi deres virksomhed lukker endeligt eller flytter til et land , hvor lnningerne er lave !
Hvem tr efter det , der er sagt i Davos af verdenshandelens hovedparter , bengte , at globaliseringen som direkte konsekvens har , og vil have endnu mere i fremtiden , en social tilbagegang i de industrialiserede lande !
Se hvad der sker i dag i De Forenede Stater med usikkerheden i beskftigelsen og den samlede lnnedgang !
Vr bevidst om de vanskeligheder , som de europiske lande har for jeblikket med at bevare deres sociale beskyttelsesniveau !
<P>
Deres sociale og miljmssige klausuler har kun vrdi , selv om de i sig selv er en god id , hvis de anvendes .
Begynd sledes med at plgge dem i de kriminelle aftaler , som Kommissionen undertegner med alle landene i verden , og med at f dem overholdt !
Giv Unionen en egentlig gengldelseslovgivning , om ndvendigt kan den kopieres efter den amerikanske lov !
Vr til sidst modig nok til at vise resten af verden , at Den Europiske Union er den strste konomiske og handelsmssige magt i verden , at den skal vre erobrende og ikke lngere et samtykkende offer !
Hold op med at ofre europernes beskftigelse , vores industrier og vores landbrug , vores levestandard og vores allerede helt relative velstand for frihandelens og konkurrencens dogmer !
Hvis Den Europiske Union ikke gr det , ville det vre ndvendigt , at hver af nationerne , der er en del af den , drager konsekvenserne og igen ved sine egne grnser opretter de ndvendige beskyttelsesbarrierer , der er sikkerheden for overlevelse .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lindqvist">
Jeg kan ikke acceptere , at Rom-traktaten ndres , sledes at det i fremtiden kun er EU , der er medlem af WTO .
Hver enkelt nationalstat skal naturligvis selv bestemme , hvordan den skal forholde sig .
<SPEAKER ID=119 NAME="Rovsing">
Den foreliggende betnkning fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser rummer en glimrende oversigt over udviklingen inden for den nye Verdenshandelsorganisation ( WTO ) og over gennemfrelsen af Uruguay-rundens resultater .
<P>
Ordfreren og udvalget fortjener ligeledes ros for den systematiske gennemgang af de ikke-afsluttede forhandlingsresultater , herunder de nye WTO-omrder , hvoraf jeg navnlig vil fremhve temaerne samhandel og milj samt de sociale minimumsstandarder .
I den forbindelse understreger udvalget med rette , at EU br st fast p sin modstand mod industrielt organiseret tvungent brnearbejde .
<SPEAKER ID=120 NAME="Theonas">
Der er get tre r siden afslutningen p Uruguay-runden , der frte til oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen .
Men som det fremgr af Rdets beslutning om den linje , Den Europiske Union skal flge p det kommende ministermde i Singapore , vil der komme forslag om yderligere liberalisering af offentlige tjenester , bde telekommunikation og andre teknologier med relation til informationssamfundet , om overholdelse af tidsplanen for markedernes liberalisering og bning .
<P>
Det er bemrkelsesvrdigt , at der ikke er den mindste henvisning til ndvendigheden af en genforhandling af aftalerne for landbrugssektoren .
Selv om Den Europiske Union kender de katastrofale flger , som det har haft for landbrugskonomien - frst og fremmest for middelhavsprodukterne - at kvoterne , eksporttilskuddene og importafgifterne er reduceret , hvilket ogs har medfrt en reel tilintetgrelse af landbruget i lande som mit eget , undgr den bevidst at krve nye forhandlinger og taler ikke engang om kompenserende foranstaltninger .
<P>
Rdet har ikke truffet nogen beslutning med hensyn til et krav om en social klausul i WTO-reglerne og et pres p de lande , der praktiserer social dumping .
Samtidig udnytter det denne situation til at fratage de europiske arbejdstagere endnu flere af deres sociale rettigheder under pskud af for hje omkostninger og hensyn til den europiske industris konkurrenceevne .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union som medlem af WTO br g i spidsen for en nyorientering og nydefinition af de principper , der styrer verdenshandelen .
De regler , der styrer de internationale konomiske forbindelser , br kde udviklingen af de internationale handelstransaktioner sammen med respekten for de grundlggende sociale rettigheder , fastlagt i 5 grundlggende ILO-konventioner om retten til at organisere sig , om frie forhandlinger af kollektive overenskomster , forbud mod brnearbejde og tvangsarbejde og forbud mod diskrimination .
Der br indfres miljmssige mindstestandarder i reglerne for den internationale handel .
WTO-vedtgterne br ndres , s overholdelsen af de sociale og miljmssige klausuler er en betingelse for anvendelsen af mestbegunstigelsesklausulen , samtidig med at en overtrdelse af disse skal vre juridisk grundlag for en aktivering af undtagelserne fra organisationens regler .
<P>
De internationale multilaterale aftaler br tage hensyn til de mindre udviklede landes interesser , styrke de enkelte landes relative fordele som led i en international arbejdsfordeling og specialiseringsproces , samt skabe betingelser for udvikling hos alle befolkninger .
<P>
Vi vil stemme imod hr . Kittelmanns betnkning .
Selv om den indeholder positive forslag , erklrer den sig - blandt andet - enig med aftalerne om landbrugsprodukter og foreslr desuden en ny reform af den flles landbrugspolitik - der gr i retning af GATT-aftalerne og de nye forhandlinger , der skal finde sted om to r - med de  sociokonomiske  begrnsninger som grundprincip .
Den krver gennemfrelsen af en tidsplan for liberalisering af handelen med tekstilprodukter , selv om den anerkender de katastrofale flger , det vil f for den europiske tekstil- og bekldningsindustri .
Den krver fremskyndelse af liberaliseringen af tjenesteydelser og en jeblikkelig afslutning af forhandlingerne om liberalisering af telekommunikation , ligesom den krver nye forhandlinger om liberaliseringen af stransportmarkederne eller direkte investeringer p internationalt plan .
Det er klart , at standpunkter som disse er i modstrid med vor egen holdning til den internationale handel , de forbigr de tragiske konsekvenser , Marrakech-aftalerne har for befolkningerne og konomien i de mindre udviklede lande , og indebrer en stor risiko for arbejdstagerne over hele verden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.10 og genoptaget kl .
16.00 ) <CHAPTER ID=5>
Fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0351 / 96 ) af Colajanni for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=123 NAME="Colajanni">
Hr. formand , i de seneste r har Europa-Parlamentet bestandig og opmrksomt frst fulgt indledningen til og derefter udviklingen af fredsprocessen .
Dette har den stedse gjort til sttte for freden , forhandlingerne og aftalen .
Jeg tror , at det er den sag , som Europa-Parlamentet har fulgt med strst deltagelse .
Parlamentet har stttet Den Europiske Unions betydelige forpligtelse til at sikre den palstinensiske administrations eksistens , det har ikke tvet med at kritisere den israelske regering , nr denne syntes at lgge hindringer i vejen for sttten , og at kritisere palstinenserne , nr disse ikke syntes at handle tilstrkkeligt beslutsomt over for terroristgrupper .
Europa-Parlamentet har srget for kontrollen med valgene i Palstina og er blevet rost af bde palstinenserne og den davrende israelske regering .
Og jeg kunne fortstte opregningen af Parlamentets engagementer , beviser p opmrksomhed og konstruktiv stillingtagen p forskellige omrder .
<P>
Hvad jeg vil sige , er , at vi her i Parlamentet er net frem til en velovervejet og i vidt omfang flles stillingtagen og holdning , og denne stilling mener jeg er den , som i dag er kommet til udtryk i beslutningsforslaget , idet der er tale om en beslutning , der tilkendegiver Parlamentets vilje til at sttte fredsprocessen i et vanskeligt , ja , jeg vil endda sige meget vanskeligt , jeblik , idet jeg bekrfter , at jeg selv har tillid til den strategi , der kaldes  land til gengld for fred  , og at jeg selv er overbevist om at Oslo-aftalerne vil blive gennemfrt .
<P>
Vi ser ikke andre alternativer til at flge denne vej end nye kampe mellem befolkningen i Israel og Palstina .
Jeg skal ikke yderligere kommentere teksten , der taler for sig selv . I denne , m jeg dog sige , omtales tillige andre konflikter eller bne stridigheder i omrdet , der har forbindelse med den israelsk-palstinensiske konflikt .
<P>
Netop fordi der efter min opfattelse hersker en grundfstet flles opfattelse , betegner de fleste ndringsforslag til min betnkning , der er fremsat af de forskellige grupper , forbedringer eller afklaringer , og jeg finder dem nsten alle acceptable . Nr jeg derfor siger , at jeg ikke kan g ind for dette eller hint ndringsforslag , er det kun , fordi der foresls eller allerede findes en bedre formulering .
<P>
Jeg skal tilfje , at disse betnkeligheder ikke alene nres af os .
En nyligt foretaget rundsprge , der er blevet offentliggjort af de israelske dagblade i disse dage , viser , at 48 % af de adspurgte i Israel har fundet , at Israel ikke er p den rette kurs , mens 37 % er af den modsatte opfattelse eller ikke har nogen mening .
Sledes var det ikke for nogle mneder siden .
Ogs den israelske befolkning selv er derfor betnkelig .
<P>
Dette m f alle og i sidste instans den israelske befolkning til at betnke , at vi henvender os , fordi vi vil angive den rigtige kurs for landets ledere , nemlig forhandlings- og aftalevejen under respekt for de aftaler , der blev underskrevet i Oslo , og som er den eneste fremgangsmde til bekmpelse af den terrorisme , der findes i begge lejre , og styrke alle , som nsker fred p alle omrder .
<P>
Jeg hilser med tilfredshed det engagement , der er udvist af trojkaen i omrdet . Jeg ved , at den har haft vigtige og frugtbare kontakter , som kommissren vil give os nrmere oplysninger om .
<P>
Jeg finder det vigtigt , at der p ny indledes en forhandlingsfase om Hebron , hvis jeg rigtigt har forstet de oplysninger , som jeg har fet fra USA ' s ambassade i Tel Aviv , selvom det bekymrer mig , at den israelske regering vel er rede til at forhandle om Hebron , men ikke synes indstillet p at ptage sig forpligtelser med hensyn til de efterflgende faser i gennemfrelsen af Oslo-aftalen .
Dette bekymrer mig virkelig , og jeg mener , at man med bekymring m betragte den almindelige afstandtagen fra syrisk , jordansk og gyptisk side fra de fremtidsudsigter , som selv lederne af disse lande havde givet nring til og hbet p , og som de i betydeligt omfang var get politisk ind for , nemlig udsigterne p grundlag af fredsprocessen .
<P>
Man m genoprette tilliden til fredsprocessen , og jeg hber , at Parlamentet vil yde sttte hertil ved vedtagelse med stort flertal af denne beslutning .
<SPEAKER ID=124 NAME="Mitchell">
Hr. formand , i de seneste par dage har den irske vicepremierminister og udenrigsminister , hr . Dick Spring , stet i spidsen for en ministertrojka til regionen , som besgte Syrien , Jordan , Gaza og Egypten .
Besget kulminerede i bningen Cairo-konferencen om konomisk samarbejde i Mellemsten og Nordafrika , hvor trojkaen ogs mdtes med den israelske udenrigsminister Levi .
<P>
En af trojkaens hovedopgaver var , foruden at vise Unionens engagement i fredsprocessen , over for de regionale parter at redegre for baggrunden for EU ' s udpegelse af en srlig udsending og sammen med dem at drfte gennemfrelsen af hans mandat .
<P>
De voldshandlinger , der blussede op i Jerusalem i slutningen af september , viste igen , at man ikke kan tage viderefrelsen af fredsprocessen i Mellemsten som en selvflge .
Som hr . Spring sagde under Cairokonferencen , er Unionen en ven i svel drlige som i gode tider , og vort engagement i processen er p lang sigt , s lnge det er ndvendigt , for at der kan opns en retfrdig , omfattende og varig fred i Mellemsten .
<P>
Trojkaen indledte med et besg i Syrien , hvor den mdtes med prsident Assad og den syriske udenrigsminister .
Prsident Assad bekrftede p nye Syriens strategiske beslutning om fred og vilje til at genoptage forhandlingerne med Israel .
Han gldede sig over og understregede EU ' s rolle og udpegelsen af udsendingen .
Han var enig med Unionen i , at dens bestrbelser skal supplere bestrbelserne fra USA ' s side .
<P>
I Jordan mdtes trojkaen med kong Hussein og kronprins Hassan , som udtrykte alvorlig bekymring over fredsprocessens fremtid og gldede sig meget over EU ' s bestrbelser p at spille en strre rolle i den henseende .
Kongen understregede ogs ndvendigheden af at styrke den regionale indsats , som kunne forstrke fredsprocessen , navnlig Barcelona-processen og fredsprocessens multilaterale aspekt .
<P>
I Gaza mdtes trojkaen med prsident Arafat .
Prsidenten bedyrede , at selv om forhandlingerne om Hebron og andre sprgsml i den forbindelse ikke havde gjort fremskridt siden hans besg i Dublin den 29. og 30. oktober , blev der fortsat frt meget intensive forhandlinger .
Han opfordrede Unionen til som medunderskriver af interimsaftalen at spille en rolle under mglingen mellem israelerne og palstinenserne .
Trojkaen forsikrede hr . Arafat om , at Unionens var fast besluttet p , at Oslo-aftalen skulle gennemfres fuldt ud og hurtigt .
<P>
Med hensyn til prsident Arafats forslag om mgling vil jeg blot gerne sige , at iflge FN-udsendingens mandat kan han efter anmodning bidrage til at gennemfre de internationale aftaler , der er opnet mellem parterne , og optage diplomatiske kontakter med dem i tilflde af , at vilkrene i disse aftaler ikke overholdes , og at EU fremover eventuelt vil kunne spille en rolle i denne henseende .
<P>
I Egypten mdtes trojkaen med prsident Mubarak , udenrigsminister Amr Musa , generalsekretren for Den Arabiske Liga Meguid og den israelske udenrigsminister Levi , som ogs deltog i Cairo-konferencen .
Prsident Mubarak udtrykte dyb foruroligelse over tilbageskridtene i forbindelse med fredsprocessen og risikoen for en stigende ekstremisme i hele omrdet .
Bde prsident Mubarak og udenrigsminister Amr Musa gldede sig over Unionens nske om at spille en strre rolle i fredsprocessen , hvilket de s som et supplement til USA ' s rolle .
Generalsekretr Meguid understregede , at de arabiske stater sttter freden i strategisk henseende .
<P>
Det glder mig at meddele , at trojkaen ogs havde et godt og konstruktivt mde i Cairo med hr . Levi , selv om et besg i Israel desvrre ikke var muligt som flge af den israelske regerings holdning til EU ' s politik i forbindelse med Jerusalem , p baggrund af vor praksis med besg i Orient House .
<P>
Under mdet med udenrigsminister Levi inden Cairo-konferencen understregede trojkaen ndvendigheden af snarlige fremskridt i forhandlingerne .
Den fremhvede Unionens vilje til at arbejde snvert sammen med Israel og de andre parter med henblik p at f lst vanskelighederne under fredsprocessen .
<P>
Trojkaen understregede ogs betydningen af konomiske fremskridt for palstinenserne i betragtning af den katastrofale virkning , som lukningerne har for den palstinensiske konomi .
<P>
Hr . Levi bekrftede p ny Israels tilsagn om at overholde Oslo-aftalerne .
Han gldede sig over udpegelsen af EU ' s udsending og understregede , at han var villig til at arbejde snvert sammen med ambassadr Moratinos under forudstning af , at Unionen ikke forsgte at stte sig ud over forhandlingerne mellem parterne .
<P>
Ved afslutningen af besget talte hr . Spring til Cairo-konferencen , som har til forml at underbygge og sttte det regionale samarbejde og fredsprocessen .
I sin tale opfordrede han alle parter til at genvinde nden fra Madrid og Oslo og g videre mod det flles ml , nemlig en retfrdig , varig og omfattende fred i hele regionen p grundlag af alle relevante resolutioner fra Sikkerhedsrdet og princippet om  jord til gengld for fred  .
<P>
Alt i alt har Unionen god grund til at vre tilfreds med resultaterne af trojkaens besg .
Alle parter s med tilfredshed p en get europisk rolle og udpegelsen af en EU-udsending .
Vi hber , at trojkaens besg og EU ' s udsending vil bidrage til igen at stte gang i fredsprocessen , hvilket der jeblikkeligt er behov for .
<P>
Udpegelsen af EU ' s srlige udsending er endnu en meget vsentlig udvikling .
Det uformelle Europiske Rd i Dublin den 5. oktober behandlede dette forslag , og den 28. oktober bekrftede Rdet for Almindelige Anliggender udsendingens mandat og udpegede ambassadr Moratinos til stillingen .
Iflge udsendingens mandat skal han frst og fremmest oprette og bevare en snver kontakt med alle berrte parter med henblik p sammen med dem at arbejde p en styrkelse af fredsprocessen .
Han vil ogs arbejde sammen med andre lande i regionen , USA og andre interesserede svel som internationale organisationer .
Han har mandat til at overvge fredsforhandlingerne mellem parterne og at vre rede til at tilbyde EU ' s rd og mgling , for s vidt parterne anmoder herom .
P samme mde vil han overvge handlinger fra begge parters side , som vil kunne pvirke resultaterne af forhandlingerne om en permanent status .
<P>
Endvidere vil udsendingen gre alt , hvad der str i hans magt , for at virke til fremme for , at de grundlggende regler for demokrati overholdes , herunder respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne .
Det forventes , at udsendingen vil f en enestende placering til at kunne aflgge rapport til Unionen om mulighederne for EU ' s mellemkomst i fredsprocessen og om den bedste mde , hvorp man kan viderefre EU-initiativer og EUforretniger i relation til fredsprocessen i Mellemsten , herunder de politiske aspekter af relevante EUudviklingsprojekter .
<P>
Da Irland overtog rdsformandskabet i Den Europiske Union , sagde vi , at fredsprocessen i Mellemsten skal vre en af Unionens hjeste prioriteter .
Vi har ikke unddraget os dette ansvar , og det glder mig at aflgge rapport om visse fremskridt i den henseende .
<SPEAKER ID=125 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse dette beslutningsforslag fra EuropaParlamentet om fredsprocessen i Mellemsten velkommen , et forslag , der er baseret p den strlende og komplette betnkning , der er udarbejdet af hr . Luigi Colajanni .
Som formanden for Rdet , hr . Mitchell , har ppeget , vil man helt sikkert under denne forhandling og i forbindelse med dette beslutningsforslag berre en lang rkke sprgsml af fundamental betydning for regionens fremtid .
<P>
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne komme med nogle bemrkninger hertil .
For det frste nogle betragtninger over Den Europiske Unions konomiske sttte til fredsprocessen .
Som De ved - og det ppeges ogs i betnkningen - definerede Det Europiske Rd p Korfu og senere i Essen og Cannes en samling politiske , konomiske , finansielle og handelsmssige forhold , som har gjort , at Middelhavsomrdet og Den Europiske Unions sydlige grnse i dag er et omrde , der er af strste interesse for Unionen , sledes at vi takket vre den ttte forbindelse , der er blevet skabt , er i stand til at garantere en freds- og stabilitetszone i Middelhavsomrdet .
Denne proces blev endeligt bekrftet p Barcelona-konferencen i november 1995 , hvor man lagde grunden til dette fremtidige samarbejde ved Unionens sydgrnse .
<P>
Kommissionen har sat hele denne politiske udvikling i gang , og jeg vil gerne meddele Dem , at vi i jeblikket forhandler Euro-Middelhavsaftalen med PLO til fordel for den palstinensiske myndighed , hvilket vil medfre , at vi stiller palstinenserne i samme situation som andre lande , der allerede har indget partnerskabsaftaler af denne type med os .
Hvorfor prciserer jeg dette ?
P grund af den konomiske bistand , vi yder i regionen , for Den Europiske Union er , som De ved , langt den strste bidragyder : Vi har stet for njagtigt 53 % af hele den finansielle bistand til regionen i de seneste r .
Og Den Europiske Union har ikke blot forpligtet sig til at yde bistand , men har faktisk betalt mere end 80 % af dette bidrag , hvilket ikke er tilfldet med andre finansielle og politiske partnere i fredsprocessen .
<P>
Jeg vender tilbage til den funktion , Den Europiske Union kan ptage sig , ikke kun som den vigtigste konomiske , finansielle og handelsmssige agent i regionen , men ogs p grund af sin medvirken til i videst muligt omfang at finde en tilfredsstillende afslutning p fredsprocessen .
Jeg synes , man har gjort store fremskridt , og p det seneste er der , som formanden for Rdet , Hr . Mitchell , har ppeget , ivrksat en rkke politiske initiativer - topmdet i Firenze , holdningen p Rdets mde i Luxembourg , den beslutning , der blev truffet af statsog regeringscheferne i Dublin - hvilket lidt efter lidt har gjort det klart , hvad den egentlige politiske holdning i hele Unionen er med hensyn til denne situation .
<P>
Hvad er s situationen ? Grundlggende kan fredsprocessen , som hr .
Mitchell og hr . Colajanni har sagt , indebre stor risiko for alle parter , i det omfang Oslo-aftalerne ikke respekteres .
Dette er problemets kerne . Vi forstr fuldt ud , at den nye israelske regering har haft behov for en vis tid til at tilpasse sig den nye situation og gennemfre nogle fredsaftaler , som den kritiserede hrdt , da den var i opposition .
Men vi mener , at den nu har haft tilstrkkelig lang tid til at tilpasse sig , og at et sprgsml om tid ikke kan blive til et sprgsml om indhold .
Oslo-aftalerne skal gennemfres .
Oslo-aftalerne kan ikke genforhandles .
Pacta sunt servanda : Dette er det reelle grundlag for , at fredsprocessen kan afvikles tilfredsstillende .
<P>
Man m alts forsge gennem politisk dialog - det har man gjort med trojkaen , som var ledet af formanden for Rdet , hr . Dick Spring , og som jeg ogs deltog i - at bibringe parterne forstelse for , at man m undg konfrontation , mistillid og mistnksomhed , at man m forsge at genoptage dialogen mellem parterne , respektere det aftalte og derudfra finde lsninger p problemerne .
<P>
Politisk m vi i denne forbindelse fremfre to ting til sttte for Unionens holdning , som vi faktisk finder afbalanceret . For det frste : Den Europiske Union , Kommissionen , hr .
Colajannis betnkning og de ndringsforslag , der er fremkommet , bekrfter og forsikrer gang p gang Israels ret til sikkerhed .
Men sikkerheden m i intet tilflde indebre konomisk sammenbrud i Gaza og p Vestbredden . Kommissionen finder , at et yderligere element , der er absolut fundamentalt for freden , er , at der trffes beslutning om det konomiske mnster , som vi endnu ikke har kunnet gennemfre p grund af grnselukningen , sledes at man sikrer en fremtidig levedygtig konomi for Palstina .
For hvis der ikke er en levedygtig konomi i Palstina , vil denne fredsproces meget vanskeligt kunne opretholdes . Vi mener , at man m g hurtigt frem og til punkt og prikke opfylde de aftalte forpligtelser , ellers lber man en strre risiko , nemlig at det bliver ekstremisterne hos begge parter - og der er ekstremister bde p israelsk og palstinensisk side - der til slut opnr fordele p kort sigt gennem vold og terrorisme , hvilket derefter eventuelt kan benyttes som undskyldning for ikke at g hurtigt frem med fredsprocessen .
Efter min mening er dette en reel risiko .
<P>
Rdet besluttede for nylig at udpege en srlig udsending , nemlig hr . Moratinos , og denne udnvnelse var vi i Kommissionen utrolig tilfredse med p grund af denne ambassadrs professionalisme .
Vi har underlagt os hans beslutninger , og vi vil ikke sky nogen anstrengelse , for at denne srlige udsendings mission kan f det forventede resultat .
<P>
Og til slut et sprgsml , som handler om demokrati og menneskerettigheder , bde p den ene og den anden side .
Her m man faktisk ogs opretholde ligevgten , og trojkaen har meget klart over for prsident Arafat rejst problemet med demokratiets indfrelse i det palstinensiske system .
De frste demokratiske valg er afholdt - det ved hr . Colajanni ligesom andre medlemmer her i salen , for han var en af observatrerne - og det var et stort skridt fremad , men demokratiseringen af det politiske liv i Palstina skal fortsttes .
Menneskerettighederne i Palstina skal respekteres , det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om .
Men i Israel sker der ogs krnkelser af menneskerettighederne p grund af den mde , elementer inden for hren og det israelske politi optrder p .
Derfor m vi p ny opretholde ligevgten og krve af begge parter , at de overholder menneskerettighederne .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union er i stand til at have en mere neutral og mere afbalanceret holdning i konflikten mellem de forskellige parter gennem vores konomiske bistand .
Med den partnerskabsaftale , vi har indget med Israel , og som vi om kort tid vil indg med palstinenserne , vil det vre muligt at indg i en politisk dialog , som kan hjlpe fredsprocessen utrolig meget , men p n betingelse : At man overholder aftalerne .
Det er grundlaget for , at vi kan tillade os at genoptage denne dialog , og jeg hber , det sker snarest muligt , ellers - det vil jeg gerne understrege - kan situationen udvikle sig til , at der bliver  fisket i rrt vande  i dette ordsprogs vrste betydning , dvs. til fordel for voldsmndene og til fordel for ekstremisterne .
Og jeg sprger mig selv , om det nu ikke er p tide , at de to parter gr i gang med at finde jeblikkelige lsninger p grundlag af noget skriftligt , noget der er underskrevet , og som skal accepteres .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil gerne p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne sttte Colajanni-betnkningen .
Hvorfor ?
Fordi Den Europiske Union er dybt impliceret og forpligtet i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Imidlertid vil jeg tillade mig at sige , hr. rdsformand og hr. kommissr , efter de redegrelser , De har givet os , at det er mit indtryk , at vi i denne fredsproces stadig - de facto - er genstand for et veto fra den israelske regerings side , og jeg ville gerne hre , om minister Levy har ndret sin erklring om , at Den Europiske Union skal betale og tie stille i denne proces .
Vi skal ikke kun betale , men deltage beslutsomt , og jeg skal give tre grunde hertil .
<P>
Den frste grund , som er historisk-moralsk , er , at Europa er historisk forpligtet over for israelere og arabere p godt og ondt . Det ved vi spaniere , ligesom som en historiker , Benjamin Netanyahu , som har skrevet en af de bedste bger om inkvisitionen i Spanien , og som tilfldigvis er far til den nuvrende premierminister , og iflge Simon Peres var det ham , der overbeviste ham om det jdiske folks absolutte ensomhed .
<P>
Jeg mener i denne forbindelse , at vi , sledes som kommissren har sagt , bent skal vise os som tilhngere af , at der bliver en forsoningsproces , og vi er selv resultatet af en forsoningsproces .
Men nr vi anerkender Israels ret til at eksistere inden for sikre grnser , m vi ogs anerkende palstinensernes ret til et fdreland .
Det israelske folk har ikke forgves i 2.000 r gjort krav p at vende tilbage til sit fdreland .
Derfor mener jeg , at man m fremkomme med et afbalanceret oplg , og det er det , Den Europiske Union har forsgt , fra Venedigdeklarationen i sin tid til de to grundlggende begivenheder , der har defineret denne proces : Madrid-konferencen og Oslo-aftalerne .
<P>
En anden grund er sikkerhedssprgsmlet .
Vi kan ikke foregive , at Middelhavsomrdet er et samarbejds- og sikkerhedsomrde , s lnge konflikten mellem arabere og israelere bestr .
Og p et-rsdagen for Barcelonakonferencen m man huske p , at dr satte israelere , palstinensere og syrere sig for frste gang sammen for at tale om konkrete emner .
Man m fortstte ad denne vej , og jeg opfordrer kommissren til at vre udholdende p dette punkt .
<P>
Den tredje grund har at gre med , at det er rigtigt , at vi yder mere hjlp end nogen andre , at vi har en mere omfattende handelsforbindelse end de vrige lande , men der er ogs et andet forhold , nemlig at Israel forsger at opn en privilegeret forbindelse med Den Europiske Union som den , EFTA-landene har .
Efter min mening vil dette ogs f Israel til at overveje sin holdning over for os , ikke blot i den forstand , at aftalerne overholdes - jeg er enig med kommissr Marn i , at pacta sunt servanda - men ogs sledes , at en proces , hvori vi fler os forpligtet , og som vi er deltagere i , giver os lov til aktivt at deltage og hjlpe med til at konsolidere freden .
<P>
Jeg mener , at udnvnelsen af ambassadr Moratinos er en god nyhed .
Jeg nsker ham og Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke hr .
Colajanni for det fremragende arbejde , han har fremlagt . Jeg vil ogs byde kommissr Marin velkommen og sige , at jeg gldede mig over hans positive udtalelser om , hvad Kommissionen har gjort for fredsprocessen .
Det samme glder formanden for Rdet , hr . Mitchell , som i dag - i modstning til tidligere - sagde mange interessante ting , og jeg tror ikke , der er tvivl om , at fredsprocessen i Mellemsten i dag er og br st verst p Den Europiske Unions udenrigspolitiske dagsorden , som der er s megen debat om .
<P>
Denne politik br under alle omstndigheder fre til resultater . Og for at dette kan ske , er der efter vor opfattelse visse betingelser , der skal opfyldes .
<P>
Den frste er , at fredsprocessen bliver en vision og et ml , og denne vision kan kun vre , at der findes en retfrdig og varig lsning p Mellemsten-problemet , som kan accepteres af alle , og som naturligvis ogs skal omfatte tanken om et egentligt og rigtigt fdreland til palstinenserne .
<P>
Den anden betingelse - som er et led i denne udvikling - er en positiv imdegelse af nogle konkrete problemer .
Hvilken status skal f.eks. Jerusalem have i fremtiden ?
Hvad skal der ske med bostterne ? Hvad skal der ske med flygtningene ?
Hvad skal vi gre med Hebron ?
Mange oplysninger peger p , at vi meget snart vil n frem til en aftale . Lad os hbe , det sker !
<P>
Den tredje betingelse er , at vi nr op p et acceptabelt niveau , hvad angr vor politik over for tilgrnsende lande som Syrien og Libanon . Og jeg vil heller udelade Jordan .
<P>
Det gldede mig at hre , at Rdet omsider har udnvnt en europisk mgler for Mellemsten .
Jeg glder mig over , at beslutningen er truffet , sknt jeg er uenig i den mde , den er truffet p .
Der er ogs andre forslag med hensyn til den politiske rolle , som Europa ndvendigvis m ptage sig .
Og hvis vi i dag skal gre noget , ud over at sttte Colajanni-betnkningen , skal vi insistere p , at Europas politiske rolle ges og fr strre betydning i Mellemsten .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , kre kolleger , i nsten et halvt rhundrede har det internationale liv vret prget af konflikten i Mellemsten og af konfrontationen mellem befolkningerne i Mellemsten .
I dag er den kolde krig kun et minde , og hbet om at se Mellemsten n frem til en reel fred har set dagens lys .
<P>
Washington-aftalerne fra december 1993 og udarbejdelsen af en fredsplan vidner om en dybtgende vilje til at afslutte en konflikt , som , man frygtede , var evig .
Derfor er den pbegyndte fred s afgrende .
Ganske vist har det ikke skortet p forsinkelser og march p stedet i fredsprocessen , og krisen , der for nylig udviklede sig i Jerusalem , fremkalder en berettiget bekymring .
Men i en fredsproces , der endnu er s vanskelig , er det vigtigt ikke at lade sig rive med af flelserne og koldblodigt at betragte den nuvrende situation og de opnede fremskridt for at forsge bedre at gennemskue fremtiden .
<P>
Ud over den nuvrende krise er det rigtigt , at holdningen hos de nye israelske myndigheder giver nring til nogen udsprgen .
Det nye flertal , der blev valgt p et program , der opponerede imod de indrmmelser , der var givet til palstinenserne , samt dets leder fremkaldte herved frygt i Palstina og i strre udstrkning i det internationale samfund .
Har hr . Netanyajou ved fremfor alt at insistere p befolkninger i Israels sikkerhed ikke reelt forvirret problemets kendsgerninger ?
At svare bekrftende , at mene , at Oslo-aftalerne ikke lngere er gldende , det er at glemme selve grundlaget for de civiliserede nationers handling .
For retsstaterne er pacta sunt servanda princippet urrligt , og de indgede aftaler forpligter staten og ikke en eller anden bestemt regering .
<P>
Den israelske regering kan ganske vist trkke tiden lidt ud , men den ved godt - og der er ingen , der har ret til at vre i tvivl om , at den ved det - at den er bundet af de forpligtelser , der er indget i Israels navn .
Desuden har de hb , der er fremkaldt af fredsprocessen indprentet sig i alles bevidsthed i Israel og p den palstinensiske side .
De nrer fremover de fredelige mentaliteter .
At vende om , at sende mndene mod terrorisme og mod det blinde had er nppe tnkeligt .
Resultaterne af freden eksisterer ubestrideligt . De er frugten af de skridt , hver af de involverede parter har taget i konflikten i retning af modparten .
<P>
Det har vret ndvendigt med stort mod og klarsyn p begge sider , som nogle kriser , fremkaldt af omstndighederne , ikke lige kan udviske .
Det frste resultat af denne gensidige indsats for at overvinde nag og had er anerkendelse af den anden .
Hvis man hertil fjer valg af det lovgivende rd i Palstina , den israelskjordanske fredstraktat og tilbagetrkningen af de israelske tropper i de strste byer p Vestbredden , kan man kun konstatere den afgrund , der var mellem situationen inden Oslo-aftalerne , og den , der hersker i dag til trods for vanskelighederne og den langsomme fredsproces .
<P>
Der er ikke noget andet alternativ til det vedtagne princip  fred til gengld for territoriet  end en tilbagevenden til en situation med terror og krig , der er utnkelig , nr menneskene p begge sider er begyndt at tnke p fred og gensidig sikkerhed .
Hadets time er omme , men man kan heller ikke acceptere tanken om en kold fred i regionen , der ville delgge den nuvrende situation og gre den reelle fred til en mistet drm og ikke en dynamik , der trods vanskelighederne skitserer Mellemstens fremtid .
<P>
Man m hurtigst muligt komme tilbage til den pbegyndte dialog og fortstte ad denne vej .
Vi m ikke glemme , at det efter ti rs konflikter er vanskeligt at skabe fred og f folk til at bo sammen .
Det er en proces , som man hvert jeblik kan drage i tvivl , og hvor hvert resultat og hvert fremskridt dog gr det usandsynligt at annullere den , selv om oprettelse af freden i et stykke tid stadig er vanskelig .
<P>
Hver af parterne m sledes srge for at undg de provokationer , som ekstremister fra alle sider bestrber sig p at mangedoble .
Fordi freden er vanskelig at opn , fordi flelserne ledsager denne proces og bremser udviklingen , er det ndvendigt med al mulig god vilje og god hjlp fra en mgler , der nyder de modstridende parters tillid .
Den Europiske Union er egnet til aktivt at deltage , og mere end tidligere , i denne proces , men for at gre dette , m den vre uvildig , den m ikke kunne mistnkes for at holde med den ene eller den anden side .
<P>
Den tekst , som vi har fet forelagt , opfylder ikke helt dette krav .
Mtte Parlamentet p afstemningstidspunktet med sin sdvanlige fornuft bestrbe sig p at give teksten den ndvendige balance med ndringsforslag , som ordfreren synes at acceptere p forhnd , s vil min gruppe tilslutte sig den .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , situationen i Mellemsten er vanskelig at forudsige .
Det ene jeblik str Jerusalem i brand , det andet jeblik tales der om en mulig lsning med hensyn til Hebron .
Et beslutningsforslag fra Parlamentet kan naturligvis tilpasses hvert jeblik .
<P>
Begge parter skal opmuntres til at fortstte fredsprocessen .
Med den nye israelske premierministers komme har processen vret stillet i bero , og jeg kan ikke se , at den vil komme i gang forelbig .
Nu synes der igen at vre signaler om bevgelse i den rigtige retning .
Udbygningen af de eksisterende bosttelser er fortsat et problem , som skal lses .
<P>
Parlamentet m ikke nske at foreskrive loven og lsningerne for de to parter .
Det er ikke os her i Parlamentet , og heller ikke ordfreren , der sidder p forhandlernes stol .
Vi kan kun pvirke de ydre omstndigheder .
En afbalanceret betnkning er det rette instrument dertil , men for at opn en sdan , m der stadig gennemfres en rkke ndringer og fjernes faktiske fejl fra betnkningen .
Jeg hber , at det lykkes os .
Jeg er dog meget tilfreds med det , som kommissr Marn har meddelt , for det syntes jeg virkelig var en afbalanceret tale .
<P>
Jeg hber , at Unionen kan spille en rolle i fredsprocessen .
Barcelona-processen er et af instrumenterne hertil .
Desuden m Unionen gre s meget som muligt for at indtage en ensartet konsistent holdning .
Trojkaens nylige besg hos parterne i fredsprocessen var meget nyttigt . Lad os bygge videre p det ved ogs at udsende et afbalanceret budskab fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , den vanskelige krise , som fredsprocessen i Mellemsten i jeblikket befinder sig i , krver en beslutsom politisk , koordineret og homogen indsats fra den Europiske Unions side , som kan bidrage til at lse op for situationen .
<P>
En politisk indsats fra Den Europiske Unions side , som ud fra vores synspunkt skal vre baseret p den overbevisning , at freden i Mellemsten kun kan opns , sfremt det palstinensiske sprgsml lses retfrdigt og varigt i henhold til de internationale resolutioner og ud fra princippet : Fred til gengld for territorier .
<P>
Oslo-aftalerne er i dag den bedste vej til at opn og konsolidere freden i omrdet , trods deres benlyse utilstrkkeligheder og mangler .
Den Europiske Union br derfor opfordre den israelske regering til nje at overholde de aftaler , der blev indget i Oslo , med de vilkr og frister , der blev fastsat , og afholde sig fra den provokerende og risikable politik , som premierminister Benjamin Netanyahu har indfrt , efter at han blev valgt . Han er den hovedansvarlige for den kritiske situation , fredsprocessen befinder sig i , og naturligvis for blodige begivenheder som dem , der fandt sted i slutningen af september .
<P>
Unionen br krve af de israelske myndigheder , at de opgiver den politik , der gr ud p udvidelse af bosttelserne og illegal besttelse af omrder .
Den br ogs krve af den israelske regering , at man trkker sig tilbage fra Hebron , at man bner de territorier , der administreres af den nationale palstinensiske myndighed , og at man frigiver alle de palstinensiske fanger , som i dag uretfrdigt og i modstrid med respekten for menneskerettighederne sidder i fngslerne .
<P>
Den Europiske Union br lgge pres p Israel ad politisk vej , men ogs ad konomisk vej , for i Osloforhandlingerne har der vret og er der en strk og en svag part , og det at skabe balance indebrer , at man under forhandlingerne ogs sttter den svage part .
<P>
Vi skal derfor anmode Rdet og Kommissionen om at udstte gennemfrelsen af den forelbige handelsaftale og de ledsageforanstalt mellem Fllesskabet og staten Israel , som trdte i kraft den 1. januar 1996 .
Vi finder ligeledes , at de nationale parlamenter ikke br ratificere partnerskabsaftalen med Tel Aviv , fr hr . Netanyahu bekvemmer sig til at opfylde Oslo-aftalerne .
<P>
Vi glder os over udnvnelsen af ambassadr Moratinos til Unionens srlige udsending , og vi mener , at Den Europiske Union selv br gre en indsats og fre sin egen politik i Mellemsten , selvstndigt og uafhngigt , omend det skal ske i samarbejde med USA , men under ingen omstndigheder underordnet .
Det er den vej , Barcelona-konferencen anviste , det er vejen til den fred , som Unionen br prve at etablere i Middelhavsomrdet , en fred , som kun definitivt kan opns , nr der findes en palstinensisk stat med hovedstad i stjerusalem , hvilket utvivlsomt vil vre den bedste garanti for Israels sikkerhed .
Men vi m ikke glemme andre sprgsml , som f.eks. at Israel holder en del af det sydlige Libanon ulovligt besat , at det ikke har gennemfrt Sikkerhedsrdets resolution nr . 425 , at det ogs holder Golan-hjderne ulovligt besat , og at det er en atommagt , sknt det ikke vil indrmme det .
<P>
Lad os sttte pacifisterne hos alle parter og isolere ekstremisterne , men lad os gre os helt klart , at her er en ansvarlig part , og det er den israelske regering .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er godt , at der nu er s stor enighed om en berettiget , hrd og skarp kritik af Israel .
Nr nogle af os fremfrte en sdan kritik for 10-15 r siden , blev den betragtet som lgnagtig , antisemitisk propaganda .
Det er godt , at kritikken fremsttes , men der er nu ogs et andet problem , nemlig med hensyn til demokratiet i Palstina .
Der kan heller ikke blive fred , hvis der ikke er demokrati i Palstina .
Hvis Palstina udvikler sig , med den palstinensiske forfatter Edward Saids ord ,  til en kombination af irakisk terrordiktatur og libanesisk anarki  , bliver der ikke fred i Mellemsten .
Edward Said er i vrigt blevet straffet for denne udtalelse ved , at hans bger er blevet forbudt i det palstinensisk administrerede omrde , og det vidner jo om , at hans bekymringer ikke er helt grebet ud af luften .
<P>
Derfor har vi fra de grnnes side fremhvet , hvor vigtigt det er , at man , nr man udtaler sig om og forholder sig til fredsprocessen i Mellemsten , ogs retter en berettiget kritik mod de af Amnesty , Reporters sans frontires , dygtige journalister og mange andre dokumenterede krnkelser af menneskerettighederne og ytringsfriheden fra den palstinensiske administrations side .
Vi m ikke gentage de fejltagelser , som man s ofte fr har beget i forhold til solidaritets- og befrielsesbevgelser , og se gennem fingre med solidaritetsbevgelsens mangler , efter at den er blevet et regeringsparti .
Det er os , der har vret dens venner , som frst og fremmest br gre opmrksom p , at den ikke lever op til vore idealer .
Derfor er det godt , at der nu ogs er kommet forslag fra de vrige partigrupper .
<P>
Forkastelsen af vort forslag i Udenrigsudvalget var en katastrofe ; det var med andre ord meningen , at betnkningen slet ikke skulle indeholde nogen kritik af den palstinensiske administration .
Men nu er de vrige partigrupper ogs vgnet op , og s kan denne alvorlige sknhedsplet forhbentlig fjernes .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , fredsprocessen i Mellemsten fremkalder endnu en gang de voldsomste bekymringer .
Endnu en gang skal vi fastholde vores vedholdenhed i forbindelse med fredsprocessen !
Hvad kan vi gre mere ?
<P>
Jer vil allerfrst erindre om vores vilje til at se Den Europiske Union spille sin rolle i denne proces . Den gr det allerede gennem betydelig konomisk og finansiel hjlp .
Den skal fortstte denne hjlp , der gr den til den strste bidragyder i denne region , men den skal ogs spille en politisk rolle .
Vi kan ikke acceptere , at Israels premierminister eller De Forenede Staters regering anmoder Europa om ikke at gribe ind .
Men for at gre dette , m Den Europiske Union opfylde flere betingelser .
<P>
Allerfrst skal De Femten handle i enighed ved at bringe deres synspunkter nrmere hinanden .
Heldigvis har trojkaen endelig besluttet at tage til Syrien , Jordan , de selvstyrende palstinensiske omrder og gypten . Heldigvis har Den Europiske Union udpeget en srlig udsending til Mellemsten .
Det var p tide .
Men denne bedre koordinering mellem De Femten skal ledsages af egnede taktiske og strategiske valg .
Ud fra dette synspunkt kan man frygte , at den temmelig voldsomme adfrd , som prsident Chirac udviste under sin rejse i regionen , gr rollen vanskeligere som upartisk mgler , der normalt skal vre Unionens .
<P>
Ansvaret deles ganske vist ikke ligeligt i dag i de nye fremkomne spndinger . Hr .
Netanyahu har taget nogle provokerende initiativer , der kun kunne fremkalde voldsomme reaktioner .
Hvad der er mere alvorligt , er , at en del af den israelske befolkning synes at sttte disse provokerende handlinger .
Det m erkendes , at den religise fanatisme og fanatisme helt enkelt er i frd med at dukke op igen og delgge de israelske fdres demokratiske arv .
<P>
Min sidste bemrkning er vendt mod fremtiden .
Jeg nsker inderligt , at Den Europiske Union fastholder sine forbindelser med alle fredsstyrkerne hos palstinenserne selvflgelig , men ogs hos israelerne .
Vi m ikke i noget tilflde isolere Israel .
Vi m ikke i noget tilflde sammenligne vores styrker med dette lands demokratiske og fredsbevarende styrker .
Mere end nogensinde uden tvivl har disse demokrater , der overholder menneskerettighederne og disse fredsmennesker behov for at blive forstet og stttet af en europisk union , der er ven af svel palstinenserne som israelerne , og som er besluttet p at gennemfre en virkelig aktiv politik , der ikke udelukker fasthed .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger ,  betal og ti stille  , det er i al vsentlighed de israelske myndigheders svar til reprsentanterne for vores lande , nr de vover at komme med selv en beskeden kritik af fredsprocessen , som vores skatteydere finansierer .
<P>
Israelerne vil gerne have vores penge , men ikke vores rd .
De foretrkker rd fra Clinton , der er rdgiver , men ikke betaler , undtagen , det er rigtigt , penge , som den humanitre organisation Isahal aldrig m mangle . Det er derfor , at jeg tvivler om brugbarheden af vores kollega , hr .
Colajannis betnkning .
Der er kun f chancer for , at et parlamentsmedlem fra Europa-Parlamentet bliver hrt mere end den franske statschef blev det , der optrdte temmelig arrogant under sin seneste rejse til Mellemsten og for vrigt var utilstedeligt fornrmet .
Hr . Colajanni har dog skrevet nogle fremragende ting .
<P>
Ja , den israelske regering holder ikke ord .
Der er mange krnkelser af Oslo-aftalerne : Bevarelse af tropper i Hebron , bosttelse af israelske ekstremister p Vestbredden , provokation til bningen af tunnelen i Jerusalem , blokering af palstinensiske omrder og s videre og s videre .
<P>
Oslo-aftalerne , der blev forhandlet under amerikansk beskyttelse , og som ordfreren krver overholdelse af , er langt fra at udgre grundlaget for en varig fred .
Mine venner og jeg selv var ikke enige i optimismen i Parlamentet , der hilste undertegnelsen af dem velkommen den 13. december 1993 .
Hvorfor ?
Fordi en fred for at vre varig m vre retfrdig .
Men Oslo-aftalerne udbedrede ikke nogen af de uretfrdigheder , der var beget mellem to befolkninger i Mellemsten mod to befolkninger i Mellemsten : Palstinenserne , der blev fordrevet fra deres jord i 1948 og i 1967 , der i dag er indelukket i mere lukkede  bantustan  end dem , De rbte op om i Sydafrika , og libaneserne , der i tyve r har vret underlagt dobbelt besttelse af Israel og Syrien .
<P>
En egentlig fred m vre baseret p flgende principper : Oprettelsen af en suvern , selvstndig palstinensisk stat i et levedygtigt omrde , der gives Jerusalem en international status og Libanon fr sin suvernitet igen , og israelerne , syrerne , palstinenserne og iranerne skal forlade det .
Det er grundlaget for freden , og jeg vil tilfje betingelserne for Israels overlevelse , der s med befolkningerne i omrdet , der nsker det , kunne danne en mellemstlig sammenslutning , den er , nr alt kommer til alt , ikke vanskeligere at opbygge end den fderale sydafrikanske republik .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , af rsager , der ikke er politiske , er Israel lidt mit andet fdreland .
Nogle her i Parlamentet ved det , og jeg er bange .
Den beslutning , som vi nu diskuterer , er vsentlig , den forekommer mig afbalanceret og retfrdig .
Jeg vil dog gerne kommentere den lidt p min mde .
<P>
Mellemsten er det strste , men ikke det eneste , ikke helede brud , hvor muslimske befolkninger trner sammen med den vestlige verden , bde kristne og jder .
Det er et brud , der ogs omfatter Algeriet , Bosnien og Tetjenien .
Enhver genopblussen af konflikten mellem Israel og det palstinensiske folk , der er umiddelbar nabo til diktatoriske eller totalitre stater som Iran , Irak eller Syrien , kan sledes f en uberegnelig eftervirkning .
Presset til fordel for freden er sledes absolut ndvendigt , men hvordan ?
Europa m ikke gre sig til grin .
Jeg har altid tnkt og altid sagt , at man kun skaber fred ved direkte forhandling mellem de involverede parter .
For at Osloaftalerne , der fortjener bedre end den kommentar , vi lige har hrt , kunne forhandles og undertegnes , var det for vrigt ndvendigt , at palstinensere og israelere mdtes igen i hemmelighed uden for det gavmilde , men ogs besvrlige formynderskab fra De Forenede Stater gennem Madrid-processen .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , i Israel gr man rundt om hr . Netanyahu nar ad Europas prtentioner med at spille en rolle , og jeg bryder mig ikke meget om den form for diplomati , hvor man er vigtig af ingenting , som vi af og til praktiserer , navnlig mit eget land , Frankrig .
Vi har hverken et forlb med flertalsbeslutning eller flles diplomati eller flles vbnede styrker .
Vi skal ikke lade , som om det var tilfldet . Den nuvrende regering i Israel lader sit folk og freden lbe en overdreven risiko , men den er dogmatisk og lytter ikke til nogen .
<P>
Jeg tror nppe , at formaninger eller argumentationer kan gre noget som helst .
Israels folk m vide , at vi nsker dets sikkerhed gennem fred , Israels regering skal vide , at vi strkt misbilliger dens politik p kanten af afgrunden .
Den er kun flsom over for det konkret straffende pres .
Vores indflydelse kan kun vre konomisk , men der er den strk .
Det er bedre at udstte gennemfrelsen af den midlertidige handelsaftale mellem Den Europiske Union og Israel og udstte ratificeringen af Euro-Middelhavsaftalen mellem Den Europiske Union og Israel , der er underskrevet den 20. oktober 1995 , indtil den israelske regering retter sig efter de aftaler , der er indget mellem Israel og den palstinensiske myndighed .
<P>
Resten er snak .
Israel og dets nuvrende regering lader hnt om det .
Vores uenighed skal kendes , hr. formand , og den skal ogs vre effektiv .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , hr . Colajannis beslutningsforslag giver os i dag mulighed for at drfte et sprgsml , som er ekstraordinrt komplekst og betydningsfuldt , eller med andre ord den lbende fredsproces i Mellemsten , og tillige vurdere effektiviteten og hensigtsmssigheden af beslutninger som det politiske instrument , Parlamentet har til rdighed .
For s vidt angr fredsprocessen , kan det ikke ngtes , at den er i krise .
Langt mindre klare er derimod grundene til krisen , og om de alene skyldes den nuvrende israelske regerings adfrd eller derimod tillige kan tilskrives en for eftergivende adfrd fra den tidligere regerings side , der indebrer ndvendigheden af at genetablere ligevgt mellem lfter og handling eller , om krisen skyldes mere eller mindre destabiliserende handlinger foretaget af udenforstende , som f.eks. Iran og Syrien , eller en ikke altid hensigtsmssig behandling af processen fra palstinensernes side .
<P>
Jeg mener , at man kan konkludere , at samtlige parter har et strre eller mindre ansvar , der imidlertid er af stor betydning i den jeblikkelige krise .
Jeg er ligeledes overbevist om , at Europa-Parlamentet ikke blot er ude af stand til med rimelighed at bedmme en strid , som unddrager sig forstelse og selve de mellemstlige aktrers kontrol , men at man ogs m afholde sig fra en sdan bedmmelse af hensyn til svel fredsprocessen som trovrdigheden af sit eget politiske indgreb .
<P>
Hr . Colajanni har klart redegjort for sine hensigter .
Jeg citerer ham :  Europa-Parlamentet skal klart og tydeligt tilkendegive , at det hverken tager parti for palstinenserne eller israelerne , men for freden  .
Vel , det er netop dette , den foreliggende version af dokumentet efter vore ndringsforslag i Udvalget , ikke synes i stand til at gre , idet det for negativt tager stilling mod Israel . Dette fremgr af 12 punkter af i alt 24 , som nsten truende er vendt mod den israelske regering med overfladiske plg af de mest forskelligartede betingelser .
<P>
To - kun to - velvillige forslag vendt mod palstinenserne og endnu to floromvundne opfordringer til Syrien og Iran om at opfre sig pnt .
For den , der har humoristisk sans , vil jeg lse indholdet af opfordringen til Iran .
Jeg citerer :  Det opfordres til at gre sin formodentlige indflydelse p fundamentalistiske grupper i Gaza og p Vestbredden gldende og derigennem bist og ikke obstruere fredsprocessen  .
 No comment  ville mine angelsaksiske venner sige .
Der gres desuden adskillige forsg p vilkrligt at blande sig i udviklingen af den indenrigspolitiske debat i Israel ved at etablere en konfrontation mellem de gode , dvs. medlemmerne af den tidligere regering , og de onde , dvs. medlemmerne af den siddende regering .
Det er en vej , som foruden at vre upassende er risikofyldt , ogs fordi den stter sprgsmlstegn ved uvildigheden af vor bedmmelse .
Det skal ligeledes tilfjes , at det har en negativ indflydelse p det ovenfor anfrte , at Europa ikke har nogen udenrigssikkerhedspolitik , hvilket giver frit lb for sympatier og antipatier af national og partimssig karakter , som utvivlsomt griber ind i og ver indflydelse p bde formen og indholdet af teksten .
<P>
Selvom det er hensigten at mane de stridende parter til fornuft og samarbejde , vil denne tekst givet f det modsatte resultat .
Min opfattelse bestyrkes i vrigt af , at de ndringsforslag , der stilles af de forskellige grupper i dag , sledes som ogs hr . Colajanni har anfrt , nsten alle har en dmpende virkning til forml .
Dersom disse ndringsforslag vedtages , vil teksten blive velafbalanceret . Dersom dette bliver tilfldet , vil vi stemme for dokumentet .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , den liberale gruppe stemmer ikke , som sagerne str nu , for hr . Colajannis tekst .
Trods visse oratoriske forholdsregler er denne tekst faktisk ikke afbalanceret og retfrdig .
<P>
Hr .
Colajannis objektivitet er den gamle opskrift p en lrkepostej , halv hest / halv lrke , en hest til en lrke . I hr .
Calojannis betnkning er der en god , hr .
Arafat , uanset hvilken mde han administrerer den palstinensiske myndighed p , og der er en ond , hr . Netanyahu , uanset hans bestrbelser p at n et resultat om Hebron .
<P>
Denne manglende objektivitet er yderst skadelig , for denne type af tekst giver naturligvis et billede af Europa , der mangler autoritet til at gribe ind via en mglerrolle , og selv om hr .
Colajannis tekst ikke bliver ndret alvorligt , ja sgar vedtaget , s lad os vdde p , hr. formand , at det ikke vil vare lnge , fr den ogs findes p den overbefolkede kirkegrd med ddfdte beslutninger .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , ved at modtage en delegation af franske kommunistiske parlamentsmedlemmer i oktober mned i Gaza sendte Yassir Arafat en presserende appel til Europa .
Han sagde :  Vi har behov for jer i dag , endnu mere end i gr , fredsprocessen er blokeret ,  og han tilfjede ,  denne situation har net et niveau af uudholdelig farlighed og bringer hele regionen i fare  .
<P>
Siden da har situationen ikke forandret sig fundamentalt .
Den israelske regering fortstter med at forngte sine forpligtelser og bliver ved at afvise at gennemfre Oslo-aftalerne , der dog er blevet ratificeret af Knesset .
<P>
Der er stadig 34 punkter , der ikke er gennemfrt .
Provokationerne over for palstinenserne bliver stadig flere med den fortsatte bosttelse i omrderne og indesprring af de omrderne , der forvrrer vanskelighederne for den palstinensiske befolkning , bevarelse af militr tilstedevrelse i Hebron og krnkelser af stjerusalems status .
<P>
Vi m vre p hjde med denne appel om bevarelse af freden .
Vores hovedml m vre at f Israel til at overholde Oslo-aftalerne i deres helhed og ophre med enhver provokation .
<P>
For at n dette ml , er det ndvendigt at have midlerne hertil .
Erfaringen viser det , erklringer og resolutioner , hvor strke de end er , forbliver uden virkning .
Over for en s kritisk situation er det ndvendigt med strke politiske handlinger , der forbinder overholdelse af fredsprocessen tttere med gennemfrelsen af associeringsaftalen med Israel .
<P>
Andre kolleger har allerede sagt det ; jeg tror , at den forelbige aftale mellem EU og Israel , der trdte i kraft den 1. januar 1996 , ud fra dette synspunkt m ophves .
Det er p en eller anden mde det samme som at gentage vores beslutning , der blev truffet under Shamirs regeringstid med udsttelse i to r af samarbejdet med Israel .
<P>
Vi udsender ogs en appel til de nationale parlamenter , om at de udstter ratificering af aftalen , s lnge den israelske regering ikke vil overholde Oslo-aftalerne og ikke indleder egentlige forhandlinger med den palstinensiske myndighed .
<P>
Den Europiske Union m opfylde palstinensernes og de israelske pacifisters forventning og tage en aktiv del i fredsprocessen uden at vente p tilladelse fra De Forenede Stater .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , hr. rdsformand , skakbrttet i Mellemsten har altid vret en prvesten for det europiske diplomati , som det endnu ikke er lykkedes at give et flles grundlag .
Den fredsproces , som til trods for tusinde vanskeligheder var kommet i stand mellem de palstinensiske og israelske myndigheder , er nu i en dyb krise , som , selvom den set fra vor side fremtrder som den logiske konsekvens af den kursndring , der er indledt af Netanyahus regering i forhold til de aftaler , der var indget af den foregende regering , og dels viser , hvor forceret den politisk vilje , der har ligget til grund for den , har vret , og hvor ndvendigt det i dag er , at Den Europiske Union udviser strre beslutsomhed .
<P>
I dag er den israelske hrs fortsatte tilstedevrelse i Hebron , udvidelsen af bosttelserne p palstinensisk omrde og bningen af tunnelen under pladsen mellem moskeerne i den stlige del af Jerusalem klare tegn p de vanskeligheder , hvori forsget p at skabe fred befinder sig , og viser , hvor lidt betydning de forskellige udsendelser af ministerielle europiske trojkaer kan have haft .
<P>
Den sidste i kronologisk rkkeflge er den trojka , der er dannet af Italien , Irland og Nederlandene , som besger omrderne med henblik p den konference om konomisk udvikling , som i jeblikket afholdes i Cairo , som ikke har fet tilladelse til at mde den israelske premierminister og udenrigsminister Levy , netop fordi den efter en fllesskabsbeslutning af juli 1996 havde tilrettelagt besget i Orientens Hus , der er sde for den officielle reprsentation for den palstinensiske befrielsesorganisation i det besatte Jerusalem .
<P>
Vi er af den opfattelse , at Unionen ikke kan acceptere afpresning af nogen art , men skal spille den rolle , der netop er tillagt den i fredsprocessen uden at blive behandlet som blot yder af konomisk sttte .
Vi nsker et politisk initiativ fra Unionens side , der skal tjene til at kalde den israelske regering tilbage til overholdelse af de aftaler , der er underskrevet , og som tjener som udgangspunkt for aftalen om konomisk og handelsmssigt samarbejde med Palstina , som gr Den Europiske Union til en kvalificeret dommer i en fredsproces i regionen , der ikke er begrnset til f omrder , men er global og omfatter den ndvendige genoptagelse af dialogen med Syrien og Jordan , som vurderer mulighederne for at befri Libanon fra de udenlandske styrker , der har besat det , og som opfordrer Iran til at gre sin indflydelse gldende p de islamiske grupper , sledes at dialogen i omrdet p ny kan bringe dens befolkninger fred og fremgang .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Kre kolleger , det var uden tvivl ndvendigt , at Europa-Parlamentet indtog en klar stilling og stillede nogle prcise forslag til en genoptagelse af fredsprocessen i Mellemsten , og jeg vil gerne i den forbindelse hilse arbejdet fra vores kollega , hr . Colajanni , velkomment .
<P>
Om det var ndvendigt at gre det i dag , kan mske diskuteres i betragtning af de igangvrende forhandlingers art .
For s vidt vil jeg gerne p dette stade i vores diskussion klart sige tre ting som formand for  Europa-Israel  delegationen .
<P>
For det frste gr vi , gr jeg , ind for en retfrdig fred mellem israelere og palstinensere og sledes for nden og bogstavet i Oslo-aftalerne , der skal gennemfres .
For det andet beklager vi , og jeg beklager , de aktuelle forsinkelser samt den nye israelske premierministers erklringer og handlinger , hvoraf visse kan forekomme som farlige provokationer for den fortsatte fredsproces .
For det tredje anmoder vi , og jeg anmoder sledes , om at de undertegnede aftaler overholdes , og at diskussionerne fortstter for at lse de mange problemer , der fortsat er uafklarede i henhold til den fastsatte tidsplan .
<P>
Nr dette er sagt , forudstter effektiviteten i vores skridt , at Den Europiske Union ikke trder i stedet for forhandlerne , at den ikke tager parti for den ene eller den anden lejr , at den ikke foregriber de kommende diskussioner , hvor tidsplanen er fastsat i Oslo-aftalerne ; for eksempel den endelige status for Jerusalem .
Heller ikke at den tager karakter af en afpresning med hensyn til at drage de aftaler i tvivl , der er indget mellem staten Israel og Den Europiske Union .
<P>
Modparterne fra i gr og i dag i Mellemsten har behov for vores hjlp og sttte for hurtigt at blive partnere .
I lighed med en stor del af det israelske folk , der kmper for dette i Itzhak Rabins minde , har de brug for vores sttte og forstelse .
De har ikke brug for , at der er nogen , der belrer dem , uanset hvem de er .
<P>
Hvis vi nsker fred , m man vide , at den frst og fremmest afhnger af dem , der bor i denne region , og at de ikke specielt har lyst til at d i krig .
De nsker simpelthen at leve i fred og sikkerhed .
Det m vi hjlpe dem med .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , en betydelig , nu afdd , spansk politiker , Jos M  Gil-Robles , hvis sn min gruppe lige har stemt p som kandidat til det kommende formandskab for vores parlament , skrev en gang en frygtelig bog med titlen Freden var ikke mulig , som handlede om den forfrdelige spanske borgerkrig . Den kunne ogs have handlet om Anden Verdenskrig eller Frste Verdenskrig eller om alle de andre krige , der har hrget jordens overflade .
<P>
Hr. formand , man kan sprge sig , om freden vil vre mulig i Mellemsten .
Vi br strbe efter , at den kan blive mulig , og derfor skal Den Europiske Union selvflgelig spille en meget mere aktiv og beslutsom rolle , end den hidtil har gjort .
I denne forbindelse kan vi kun glde os over , at Rdets formandskab , trojkaen og Kommissionen ved denne lejlighed har udvet deres magt og deres befjelser med strre beslutsomhed .
<P>
Vi br glde os over , at der endelig er udpeget en mgler til at reprsentere os - og jeg er glad for , at det er min ven og kollega og landsmand , ambassadr Moratinos - og at vi med Colajanni-betnkningen kan vedtage et dokument , hvori vi uden tvivl kan foretage endnu nogle forbedringer med nogle af de fremsatte ndringsforslag .
Men i sin helhed synes jeg , det er et afbalanceret dokument , som udmrket afspejler de nsker , Parlamentet har , og som ogs giver udtryk for , at vi ikke skal holdes uden for processen , at vi skal fle os involveret i den , og at vi skal kunne bidrage med mere end vores finansielle ressourcer til et omrde i verden , hvor man , hvis freden er mulig , ogs vil kunne udvikle en flles velstand for de folk , der bebor det .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg satte pris p Rdets og Kommissionens tydeliggrelse .
Det tidspunkt , hvorp vi drfter dette beslutningsforslag om Mellemsten , synes jeg imidlertid bestemt er uegnet .
For det frste har trojkaen endnu ikke afgivet nogen redegrelse for os om dens besg i omrdet ; p nuvrende tidspunkt finder der i Cairo en konomisk konference sted om omrdet ; den israelske regering har yderligere bnet en del af grnserne for palstinensere , for at de kan arbejde p det israelske omrde , og myndighederne har anholdt ekstreme kolonister i Hebron .
Forhandlingerne mellem Israel og palstinenserne om fortsttelsen af fredsprocessen , navnlig med hensyn til Hebron , fortstter dog , selv om det ikke sker i det tempo og med det resultat , som vi gerne ville se .
<P>
Af alle disse grunde ville jeg derfor hellere have udsat denne forhandling endnu en mned , men det kan ikke vre anderledes .
Jeg kommer nu ind p beslutningsforslaget , sledes som det nu foreligger .
Jeg mener , at dette beslutningsforslag om Mellemsten er yderst uligevgtigt og endda partisk .
Det overrasker mig i allerhjeste grad , at det er partisk , fordi jeg indtil nu altid har betragtet hr . Colajanni som en af de mest afbalancerede bedmmere af Mellemstenprocessen .
Samtidig synes jeg , at en sdan holdning til den komplekse situation i Mellemsten absolut diskvalificerer Den Europiske Union som en plidelig mgler i dette omrde .
S lnge Unionen ikke har nogen flles udenrigspolitik , og der hele tiden gres frustrerede forsg p at forcere rollen som mgler p grundlag af finansiel sttte , desto strre vil vor skuffelse blive , og desto lngere vil vi st uden for .
Israel kan nemlig i betragtning af sin historie ikke tillade sig en mgler med mange ansigter , medens palstinenserne mske - jeg siger mske , for ogs de har realitetssans nok - midlertidigt fster lid til Europa .
Ting som tunnelen og Orient House er efter min opfattelse klart sager , som netop palstinensere og israelere m lse i fllesskab .
Det m vi ikke blande os i p dette stadium .
Unionen og Parlamentet gr bedst i at fremme de demokratiske principper i hele Mellemstenregionen - jeg tnker p Syrien , Egypten og Libanon .
Gennem en sdan holdning vil vi p mellemlang sigt p en naturlig mde f tildelt den rolle , som vi gerne vil spille i dette omrde . Der er nogle gode ndringsforslag fra hr .
Dimitrakopoulos , hr .
Caligaris , hr .
Bertens og hr . Sakellariou ; disse kan bringe beslutningsforslaget i balance .
Ellers m jeg afholde mig fra at sttte det .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="La Malfa">
Hr. formand , jeg vil sige , at Den Europiske Union nsker at spille en rolle i fredsprocessen i Mellemsten ved at bist og fremme den .
Jeg mener , at denne indstilling fra Unionens side er rigtig , men at man naturligvis , dersom man nsker at spille denne rolle , br indtage en meget velafbalanceret holdning i forhold til parterne , og at man for at deltage med nogen form for mulighed for succes i disse bestrbelser , m tale med begge parter .
<P>
Med den tekst , vi her behandler , efter de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Udenrigsanliggender , bringer Europa-Parlamentet sig uden for denne opgave , idet det vlger at flde en politisk og moralsk dom , hvor rigtig eller forkert den end kan vre - og jeg mener at den i det vsentlige er forkert i den foreliggende form - men vlger frst og fremmest at stte sig udenfor . Hr .
Colajannis oprindelige betnkning var mere velafbalanceret , og hvis det ikke er muligt at ndre teksten for at give den strre ligevgt , vil Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe ikke kunne stemme for den .
Jeg hber derfor , at det vil blive muligt i morgen at genetablere denne ligevgt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , spndingerne , som efter Netanyahu-regeringens tiltrdelse er get mellem Israel og de palstinensiske myndigheder , er endnu ikke forbi .
Men selv om der stadig hersker en overordentlig stor mistillid mellem de to parter , er samtalerne takket vre amerikansk mgling igen kommet i gang .
Det er tydeligt , at den israelske regering har brug for tid til at indtage en holdning i fredsprocessen .
<P>
Under disse omstndigheder har drftelserne strst gavn af et minimum af ekstern indblanding , sledes at der kan forhandles forholdsvis ubemrket .
Den mde , hvorp Oslo-aftalerne kom i stand , viser , at dette giver strst chance for succes .
Efter vor mening bidrager den rolle , som Unionen i jeblikket tildeler sig selv i fredsprocessen , ikke dertil .
Uden tvivl er Unionen konomisk set den vigtigste partner i omrdet .
Men med hensyn til europisk diplomatisk indblanding i fredsprocessen har bde Israel og De Forenede Stater tilkendegivet , at der ikke er noget behov herfor .
Det er derfor et sprgsml , hvilken mervrdi Unionens seneste diplomatiske initiativer har i forhold til De Forenede Staters fredsbestrbelser .
<P>
Desuden kan man stille sprgsmlet , hvor trovrdig Unionen endnu er til at kunne spille en mglerrolle som neutral part .
Drftelserne med Arafat , Rdets erklring af 1. oktober , som var ensidigt kritisk over for Israel , tidligere besg i Orient House , men ogs prsident Chiracs nylige besg har bestemt ikke gavnet Unionens stilling som fredsstifter .
Heller ikke ordfreren Colajannis beslutningsforslag gr EU ' s stilling bedre ved allerede nu at fremstte vidtgende udtalelser om stjerusalem og de palstinensiske omrders status , selvom forhandlingerne om disse afgrende og flsomme problemer stadig skal pbegyndes .
I mellemtiden er der p Unionens vegne ansat en srlig Mellemsten-udsending .
Sprgsmlet er imidlertid , om denne ikke vil blive alvorligt hindret i sine muligheder p grund af Unionens udtalte holdning .
<P>
Vi er overbevist om , at alle parter i Mellemsten , ogs den israelske regering , strber efter en definitiv fredsordning .
De m imidlertid have tid og mulighed for at udforme denne selvstndigt , uden at Den Europiske Union vlger side og foreskriver betingelserne herfor . Ordfreren hr .
Colajannis ensidige beslutningsforslag opfylder ikke dette udgangspunkt .
Vi vil derfor ikke sttte beslutningsforslaget i denne form .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , det , vi taler om her , drejer sig ikke kun om at bilgge en strid mellem Israel og palstinenserne .
Vi taler om fred og stabilitet i hele regionen i Mellemsten , en fred og stabilitet , som direkte berrer os , fordi vi , hvis vi mister kontrollen over situationen , vil vi blive trukket ind i krisen .
Det berrer ogs os , fordi vi alle er blevet ofre for terroraktiviteter , som har haft sit udspring i konflikten i Mellemsten .
<P>
Af disse rsager forkaster jeg det , jeg har hrt i de seneste uger , nemlig at Den Europiske Union ikke har nogen rolle at spille , eller ikke br gribe ind , i fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg ser med tilfredshed p det irske formandskabs arbejde , navnlig fra udenrigsministeren Springs side , med hensyn til at forsge at tage initiativ til at udvikle EU ' s rolle i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Vi har alle vret meget frustrerede over det , der er sket , ikke mindst foranstaltningerne fra den israelske regerings side , som efter valget ikke syntes at fle sig forpligtet i forhold til fredsprocessen .
Men som kollegerne har sagt , br vi forholde os upartiske , og vi skal navnlig minde de palstinensiske myndigheder om , at deres politi ikke br anvende deres vben til at angribe de israelske sikkerhedsstyrker .
<P>
Samtidig br vi bruge vor indflydelse i forhold til andre stater i Mellemsten , ikke mindst Iran og Syrien , til at f dem til at bruge deres indflydelse i forhold til fundamentalistiske grupper i Mellemsten til at sttte fredsprocessen og ikke underminere dem , da ofrene for enhver bestrbelse p at underminere fredsprocessen i sidste instans vil vre palstinenserne .
<P>
Som kommissr Marn pegede p , findes vejen til fred i sidste instans i lige s hj grad i den konomiske udvikling som i det internationale diplomati .
Palstinensernes kolossale fattigdom skal afbdes , og vi br srge for at fremme projekter med konomisk samarbejde , som forbinder palstinenserne med israelerne for p lang sigt at cementere fredsprocessen .
Jeg vil navnlig gerne endnu en gang understrege betydningen af projekter , som p lang sigt kan sikre vandforsyningen til alle .
<P>
Jeg glder mig over hr . Colajannis betnkning .
Jeg komplimenterer det irske formandskab for dets arbejde , og jeg hber , at vi kan viderefre vore bestrbelser p at opn fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg havde tnkt mig at lse et indlg p 2 minutter op , men da det ikke vil vre noget nyt , og da jeg desuden er enig i det , som navnlig hr .
Barn har sagt p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne , vil jeg fortlle en lille , kort anekdote , som en gruppe medlemmer , nogle til stede her , har oplevet .
Vi vgnede dagen efter valgene i Israel i Damaskus , og den dag , prcis kl . 9 om morgenen , var det frste mde , vi havde , med den syriske udenrigsminister .
Man kan forestille sig , at det var et anspndt og kompliceret mde .
Ingen kunne med strre iver end denne gruppe reprsentanter for vores forsamling have forsvaret det israelske demokrati og hvdet , at det ikke var en historie om gode og onde , over for en samtalepartner , om hvem det mindste , man kan sige , er , at han var virkelig bekymret .
Hvad ingen af os kunne vide , er , at situationen s kort tid efter forvrredes i den grad , som det er sket .
Nr jeg tnker p det , vi sagde p det mde , kan jeg ikke forst , at vi var s optimistiske og i realiteten s fjernt fra det , som skete siden hen .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige , at jeg ikke synes , dette beslutningsforslag er ude af balance . Det er situationen , der er ude af balance .
Hr . Colajannis forslag til beslutning appellerer til den , der nu har bolden p sin banehalvdel , nemlig hr .
Netanyahu . Vi krver , at Oslo-processen fortstter , og i jeblikket har den ene part stukket flere kppe i hjulet end den anden .
<P>
Jeg synes , at de skridt , som Kommissionen og Rdet hidtil har taget , er positive . Jeg glder mig ligesom mange af mine kolleger over hr .
Moratinos udnvnelse , og jeg mener , at hr .
Colajannis beslutningsforslag er godt , og - det vil jeg gerne understrege - det er ikke et beslutningsforslag , der er ude af balance , men et beslutningsforslag , der appellerer til den , man p dette tidspunkt br appellere til , for at Oslo-processen kan fortstte .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg beklager , at fredsprocessen ikke er kommet videre , og jeg erkender frustrationen og den nedbrydning af tilliden , der har fundet sted .
Men jeg mener , at vi skal erkende , at der er en ny regering i Israel .
Jeg mener , at vi er ndt til at erkende , at den nye regering muligvis har en anden holdning end den tidligere regering , og uanset om vi kan lide det eller ej , kaldes dette demokrati .
<P>
Der eksisterer strke politiske og handelsmssige forbindelser mellem Europa og Mellemsten .
Det er i alles interesse , at fredsprocessen viderefres og ogs fremskyndes , da ingen bryder sig om frustrationerne p nuvrende tidspunkt .
Destabilisering er noget andet , der sker for jeblikket dr , hvad enten det er fra Irans eller Iraks side .
Jeg mener , at det vigtigste , vi skal gre , er at presse p for at sikre , at der sker en tilbagetrkning fra Hebron .
Det m vre vore frste prioritet .
Det er et afgrende sprgsml for fredsprocessens fremtid .
En varig lsning vil ogs skulle anerkende palstinensernes rettigheder .
Det er helt klart .
Men palstinenserne skal anerkende , at Israel har nogle rettigheder , og alle nsker efter min opfattelse at leve i fred og sikkerhed .
<P>
Den Europiske Union er den , der yder mest konomisk sttte til palstinenserne .
Jeg mener , at fred br belnnes .
Venner af bde Israel og Palstina nsker at se dem leve trygt ved siden af hinanden , men det krver statsmandskunst at opn dette og ikke krigslyst .
Jeg yder min tribut til kong Hussein , jeg yder min tribut til prsident Mubarak fra Egypten .
Jeg hber , at Den Europiske Union og Amerikas Forenede Stater kan arbejde tt sammen for at opn det , vi alle nsker , nemlig udviklingen , viderefrelsen og forhbentlig afslutningen af fredsprocessen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Hr. formand , ligesom den gang premierminister Itzhak Rabin blev myrdet , gik der ogs ved 1-rsdagen for hans dd en blge af deltagelse , men ogs af besindelse gennem strstedelen af den israelske befolkning og det internationale samfund .
Desvrre var der ogs denne gang igen en stor del af det israelske samfund , der holdt sig udenfor , nemlig den del , der for jeblikket i hj grad bestemmer politikken og er vsentlig prget af religis og undertiden ogs politisk fanatisme .
<P>
Vi konstaterer resigneret og resignerende , at de egentlige vindere efter mordet p Rabin er attentatmanden Jigal Amir , terrorgrupperne fra Hamas og netop denne del af det politiske spektrum i landet Israel .
I anledning af denne debat vil jeg ganske vist gre opmrksom p et yderligere aspekt , der meget tit bliver overset af udenforstende , nemlig hele denne situations kompleksitet .
For den israelske befolkning har sikkerhed og atter sikkerhed frsteprioritet , og det skal der tages hensyn til , ogs i forbindelse med det , Den Europiske Union her kan inddrage om konkret politisk handling .
<P>
Nr en kollega til mig her krver tilbagetrkning fra Sydlibanon uden at reflektere over det , s skal han vide , at han naturligvis dermed prjudicerer indtrngning af terrorgrupper , Hizbollah , og affyring af Katyusha-raketter mod befolkningen i Nordisrael .
Jeg tror , vi skal udvikle forstelse for , at det ikke m ske , og tilbagetrkningen kan naturligvis kun ske som led i en omfattende totallsning for fred i Mellemsten .
<P>
Den Europiske Union br spille en diskret rolle , den br holde sig i baggrunden .
Vores rolle br ikke se sdan ud , som prsident Chirac har demonstreret . Hans optrden i Israel var en stor katastrofe !
Jeg mener , at vi fra Den Europiske Union br vre tilbageholdende og i stedet forsge at fre politik i baggrunden .
<P>
Kong Hussein sagde ved Itzhak Rabins grav :  D skal vi alle , men nr det nu er sdan , s lnner det sig at d for en sag - i dette tilflde for freden .
 Han sagde ogs :  Min ven , premierminister Itzhak Rabin , er dd for freden !
 Lad os hbe , at dette udsagn fr et konkret indhold , og at fredsprocessen snart kommer i gang igen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst lyknske ordfreren , hr . Colajanni , med hans strlende betnkning om fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Desvrre har de seneste begivenheder betydet en blokering af denne fredsproces , som befinder sig i en vanskelig og prekr fase .
Hovedsagen for os i Europa-Parlamentet - hvilket vi gang p gang har givet udtryk for i denne forsamling - br vre og har altid vret at opn en varig og stabil fred for omrdet .
<P>
For at opn fred i omrdet er det bydende ndvendigt , at Oslo-aftalerne gennemfres til punkt og prikke , idet dialog er den eneste mde , hvorp man kan opn fred .
Dialogen gr det muligt i stedet for krig at finde lsninger , der ikke indebrer et folks herredmme over et andet og heller ikke terrorhandlinger og pression , som kun vil medfre ulykker for alle .
Som et resultat af denne dialog har vi opnet , at der i dag eksisterer en autonom og anerkendt palstinensisk myndighed , og det vil vre denne dialog - og ikke andre former for foranstaltninger - der skal muliggre en lsning af konflikterne ved hjlp af Den Europiske Unions srlige udsending , som br spille en afgrende rolle i udviklingen af dialogen , hvilket han er forpligtet til .
<P>
Unionen skal give en diplomatisk impuls , der skal gre det muligt for forhandlingerne mellem israelere og palstinensere at komme videre , og skal sammen med andre mglere som USA ptage sig denne afgrende rolle .
Det er ikke kun konomien , der kan bidrage til at genoprette balancen i omrdet , det konomiske samarbejde br ogs ledsages af politiske initiativer .
<P>
Den seneste vold viser , hvor farlig situationen er , og at det er bydende ndvendigt at n konkrete aftaler s hurtigt som muligt .
Enhver lsning , der ikke munder ud i oprettelsen af en gte palstinensisk stat , vil forstrke konflikten .
Principperne om ikke-vold og gensidighed er den eneste vej til at finde lsninger og komme videre med forhandlingerne .
<P>
Mine damer og herrer , det haster med at komme videre .
Lad mig til slut , hr. formand , sttte det valgsprog , der har cirkuleret i gaderne i Tel Aviv : Kun freden kan standse krigen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , Netanyahu-regeringen har ivrksat en rkke aktioner , som benlyst krnker fredsaftalerne .
Aktioner , som tager sigte p at genetablere de facto situationer , som ligger forud for aftalerne , og at udlse nye konfrontationer mellem den palstinensiske og den israelske befolkning , som vil give yderliggende krfter p begge sider vind i sejlene og umuliggre fred og forsoning .
Vores opgave bestr efter min mening i at bremse denne eskalering .
<P>
Som det tidligere er blevet sagt , m vi indtage en afbalanceret holdning og vre p vagt over for ekstremistiske tendenser p begge sider ; vi m krve overholdelse af menneskerettighederne fra begge sider og fremme bestrbelserne p at f genoptaget forhandlingerne for igen at stte fredsprocessen p skinner .
Men vi m ikke skjule eller forklejne den nye israelske regerings ansvar for situationen .
<P>
Colajanni-betnkningen kan ikke siges at vre uafbalanceret .
Jeg kan helt tilslutte mig Ana Terrns rammende formulering , at  det er situationen , der er kommet i ubalance , og Den Europiske Union m intervenere for at genoprette balancen i regionen  .
Der phviler den et ansvar herfor .
Unionen burde have , men har ikke , en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men den har principper , der skal gres gldende .
<P>
Unionens tilstedevrelse i Mellemsten p det konomiske , finansielle og humanitre plan er langt mere tungtvejende end dens politiske effektivitet og synlighed , og den br udnytte disse politiske , konomiske og finansielle instrumenter til to ting , dels til at tilskynde den israelske regering til igen at overholde aftalerne og fortstte fredsprocessen og dels til at sttte befolkningen , konomien og de palstinensiske myndigheder og til med n stemme at spille den rolle , som tilkommer den i denne region , som vi er knyttet til med s mange bnd , naboskabsbnd , historiske og kulturelle bnd og menneskelige solidaritetsbnd .
Den Europiske Union m bidrage til at afvrge faren for , at ikke alene den omhandlede region gr op i flammer , men at hele den islamiske verden bliver destabiliseret .
<P>
Colajanni-betnkningen er et afbalanceret grundlag for Den Europiske Unions aktion .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , kursndringen i den israelske politik efter det valg , der er foreget i dette land , foruroliger os strkt .
Den foruroliger os for freden i Mellemstens skyld . Den foruroliger os p lngere sigt for Israels sikkerheds skyld .
<P>
Fra Madrid til Oslo var vi begyndt at tro , at den skrbelige fredskvist endelig havde slet rod i Palstinas jord .
Der blev fastsat et ml , en vej blev aftegnet , en tidsplan blev godkendt , et hb blev fdt , men det ser ud til , at uforsonligheden er p vej tilbage .
Genoptagelse af bosttelserne , den yderst symbolske afbrydelse af status quo i Jerusalem , fordrivelserne , de forbudte veje og indelukkelserne kan for nogle forekomme som elementer , der styrker Israels sikkerhed .
De gr den faktisk skrbelig .
Disse interventioner skaber et klima , der gr dialogen vanskeligere , for ikke at sige umulig , og de giver ekstremisterne , alle ekstremisterne , et alibi for deres politik .
Det er sledes ndvendigt med stor koldblodighed og megen tilbageholdenhed for at genoptage vejen til fred og samarbejde .
<P>
Europa , der er regionens strste bidragyder , og som bestr af lande , der har en lang erfaring i denne region , der har vist , at de var lige s interesserede i Israels sikkerhed som i eksistensen af en palstinensisk stat , ville gerne bidrage mere til genoptagelse af fredsprocessen .
De Forenede Stater har taget monopol herp som p mange andre sprgsml .
Det er p forhnd en meget fristende rolle , men der kommer en dag , hvor denne holdning kan blive meget farlig og tung at bre ogs for den frste og eneste stormagt i verden .
<P>
Det er rigtigt , at vi i dag kun kan advare , sige vores mening , eventuelt deltage .
Men jeg er sikker p , at Europa vil eksistere i morgen , vi kan s medvirke vsentligt til lsning af sdanne konflikter .
Vi vil gre det med tanke p det bredest mulige internationale samarbejde .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-1218 / 96 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Felipe Camisn Asensio ( H-0851 / 96 ) :
<P>
Om : Direktiv om begrnsning af operationen af flyvemaskiner
<P>
Hvornr agter Rdet at vedtage sit forslag til direktiv til ndring af direktiv 92 / 14 om begrnsning af operationen af flyvemaskiner ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Mitchell">
Den 4. september 1996 forelagde Kommissionen et forslag for Rdet om Rdets direktiv til ndring af direktiv 92 / 14 / EF om begrnsning af operationen af flyvemaskiner , der henhrer under bind 1 , del II , kapitel 2 , i bilag 16 til konventionen angende international civil luftfart , anden udgave , 1988 .
Denne ndring har til forml : a ) at ajourfre bilaget til direktivet , herunder en liste over flyvemaskiner fra udviklingslande , som skal undtages fra bestemmelsen om ikke-operation indtil den 1. april 2002 , b ) at give medlemsstater , som har et lufthavnssystem , mulighed for at begrnse eller udelukke operationen af visse mere stjende flyvemaskinetyper i en eller flere af de lufthavne , der indgr i systemet , og c ) at faststte definitioner og andre forslag til ndringer , som sger at klarlgge mlstningerne med direktiv 92 / 14 / EF for at muliggre en ensartet fortolkning i Fllesskabet .
<P>
Dette forslag til Rdets direktiv vil blive behandlet af Rdets organer i den nrmeste fremtid .
Jeg forstr , at Parlamentet ogs er ved at behandle dette forslag , og Rdets vedtagelse skal , som De ved , afvente Parlamentets udtalelse om dette sprgsml .
Da behandlingen i Rdets organer befinder sig i en tidlig fase , er jeg ikke i stand til at give det rede medlem mere prcise oplysninger om , hvornr Rdet i givet fald ville vedtage dette forslag .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Det problem , som har fet os til at stille dette sprgsml til Rdet , er , at mange europiske borgere i mange byer i Unionen lider under den generende stj , som visse i reglen forldede flyvemaskiner udsender , og som pfrer mange mennesker , der bor i umiddelbar nrhed af lufthavnene , ulidelige gener .
Man kan blot sprge beboerne i Coslada i umiddelbar nrhed af Barajas lufthavn i Madrid , om det ikke er rigtigt .
<P>
Mine damer og herrer , vi str ganske enkelt over for et sundhedsmssigt problem , der normalt pvirker nervesystemet , og som kan lses .
Hvordan ? Ved at begrnse eksplosionen i visse typer flyvemaskiner , som p indevrende tidspunkt stadig frembringer stjniveauer , der er hjere , end fllesskabslovgivningen tillader .
<P>
Det glder os at hre fra Rdets side , at vi er nrmere en lsning .
Det , man har sagt , er  i nr fremtid  .
Vi havde gerne set , at man havde vret lidt mere prcis , men vi ser da i det mindste , at man i Rdet er opmrksom p , at der skal findes en lsning hurtigt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg ved , at vi alle er optaget af de sprgsml , det rede medlem rejste .
Jeg vil absolut i videst mulige omfang srge for , at der tages hensyn til de bekymringer , han gav udtryk for .
Jeg er sikker p , at han vil srge for , at Parlamentet gr det under sin behandling .
Samtidig vil jeg ppege , at nr vi gr dette , er vi ndt til at tage srligt hensyn til interesserne blandt udviklingslandene , som mske ikke vil vre i stand til at opfylde kravene p samme tidspunkt .
Jeg forstr det , der ligger bag sprgsmlet , og jeg er sikker p , at det er noget , vi alle er enige i .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Som et medlem af Parlamentet , hvis valgkreds grnser op til Heathrow Lufthavn - den mest befrdede internationale lufthavn i verden - og som formand for den lokale myndighedssammenslutning mod flystj er jeg meget optaget af dette sprgsml .
Jeg vil gerne stille to korte sprgsml .
<P>
Omfatter forslaget private forretningsfly , som der kommer flere og flere af ?
Selv om jeg glder mig over det , vi har fet at vide , og selv om vi har gjort mange fremskridt med hensyn til at fjerne de mere stjende flyvemaskiner , er alle flyvemaskiner i et vist omfang stjende , navnlig p visse tidspunkter af dgnet .
Mange lufthavne i Den Europiske Union har forbud mod natteflyvninger , selv om det ikke er tilfldet for alles vedkommende .
Mener Rdet ikke , at tiden er inde til , at vi forsger at harmonisere begrnsningerne for natteflyvning for fly , der opererer i hele Den Europiske Union , med henblik p at opn ensartethed og beskytte sundheden og livskvaliteten for de personer , som bor i nrheden af disse enorme lufthavne ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er ikke sikker p , om direktivet omfatter privatfly , jeg tror , det gr .
Hvis det ikke er tilfldet , vil jeg meddele medlemmet det .
Med hensyn til anden del af det rede medlems sprgsml : Jeg mener , at dette er noget , man br se nrmere p , og jeg vil absolut gre formandskabet og Rdet opmrksom p hans bemrkninger , nr disse sprgsml behandles .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Anne McIntosh ( H-0854 / 96 ) :
<P>
Om : Forsg p at lse problemet vedrrende BSE
<P>
Er Rdet enig i , at BSE-krisen har understreget behovet for et mere omfattende system vedrrende mrkning af kvg og muligheden for at spore kvgets oprindelse i hele Den Europiske Union , hvilket ville forbedre kontrollen med sygdommen og ge forbrugernes tillid ?
<P>
Har Rdet planer om at indfre sdanne foranstaltninger , f.eks. et dobbeltmrkningssystem , i den nrmeste fremtid ?
<P>
Det er ogs af afgrende betydning for oksekdssektoren i Det Forenede Kongerige , at der indfres et effektivt system vedrrende indkomst og markedssttte .
Kunne Rdet oplyse , hvordan man tnker sig , at det store belb , der er tale om , vil blive fordelt mellem Det Forenede Kongerige og EU ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Mitchell">
Rdet har allerede mange gange understreget , og senest p det uformelle Rd i Killarney , at det er af strste betydning at forbedre oplysningerne til forbrugerne om identifikationen og kvaliteten af oksekd .
Med direktiv 92 / 102 / EF om identifikation og registrering af dyr blev der indfrt systemer til at identificere kvg , fr og grise .
BSE-krisen har vist , at identifikations- og registreringssystemerne for kvg br forbedres .
I begyndelsen af oktober modtog Rdet forslag fra Kommissionen , som sigtede mod at indfre en rkke foranstaltninger vedrrende identifikation af dyr og mrkning af kd .
Formlet med disse forslag er at gre det lettere at spore dyrenes oprindelse og ogs at bidrage til at genoprette forbrugernes tillid .
Forslagene vil styrke bestemmelserne i det nuvrende direktiv med hensyn til en central database , et pas til hvert enkelt dyr , et system med dobbelt remrkning til identifikation af hvert enkelt dyr og registre over dyr p hver bedrift .
<P>
Som reaktion p krisen p oksekdsmarkedet i r forelagde Kommissionen en rkke forslag , herunder foranstaltninger til at nedbringe oksekdsproduktionen p kort og mellemlang sigt og derved genskabe ligevgten p markedet efter det betydelige fald i forbruget , opnelse af besparelser som led i EUGFL , Garantisektionen , ved at nedskre udligningsbelbene i sektoren for markafgrder for at lse problemerne i okse- og kalvekdssektoren samt ndringer af forordning 2328 / 91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet .
En frste grundig gennemgang af disse forslag p Landbrugsministerrdet den 16. og 17. september afslrede , at der var store meningsforskelle i forbindelse med hvert af Kommissionens forslag .
Navnlig var der bekymring over forslaget om at nedstte sttten i sektoren for markafgrder , og der var forbehold med hensyn til forslaget om at gre slagteprmien for kalve obligatorisk .
Landbrugsministerrdet , som mdtes den 28 . , 29. og 30. oktober , opnede politisk enighed om hovedelementerne i Kommissionens forslag om ndring af grundforordningen for okse- og kalvekdsmarkedet .
De vedtagne foranstaltninger har til forml at bringe ligevgt p oksekdsmarkedet p kort og mellemlang sigt og omfatter slagteprmieordninger for kalve , justeringer af de regionale prmielofter , justering af interventionsbestemmelserne , get sttte til ekstensiv produktion og en erkendelse af behovet for en salgskampagne .
<P>
Med hensyn til kalve besluttede Rdet , at medlemsstaterne skulle kunne vlge mellem forskellige foranstaltninger til at nedbringe det samlede antal .
Som led i den pakke , der blev vedtaget i oktober , kan medlemsstaterne derfor vlge enten en forarbejdningsprmie for tyrekalve , som oprindeligt foreslet af Kommissionen , er en prmie for tidlig markedsfring af kalve eller en kombination af disse to foranstaltninger .
Disse foranstaltninger , som vil vre gldende i en periode p 2 r fra den 1. december 1996 skal medfre en reduktion i antallet af kalve i Fllesskabet p mindst 1 mio .
<P>
Med hensyn til finansieringen besluttede Rdet , at justeringer af udgifterne i 1998 br behandles parallelt med udarbejdelsen af landbrugsbudgetforslaget for det pgldende r .
Denne afgrelse berrer selvflgelig ikke Europa-Parlamentets udtalelse om sprgsmlet .
Med hensyn til 1997 s Rdet positivt p Kommissionens forslag om at udstte forskuddene for oliefr for at imdekomme budgetbehovene for 1997 .
Rdets afgrelse om finansiering skal afvente Kommissionens forslag om ndring af den pgldende forordning og EuropaParlamentets udtalelse om dette forslag .
<P>
Rdet erkendte ogs , at den rkke af foranstaltninger , der blev opnet enighed om p samlingen i oktober , har til forml at tage hjde for de kortsigtede konsekvenser , der specielt flger af BSE-krisen , og mener , at det er ndvendigt med yderligere ndringer i oksekdsordningen for at oksekdsforsyningerne i Unionen p linje med det sandsynlige niveau p lang sigt for den indre og ydre eftersprgsel .
Rdet opfordrede Kommissionen til at behandle dette sprgsml og fremstte yderligere forslag om oksekd inden for det nste halve r .
Rdet tilsigter at trffe en afgrelse om disse forslag inden den 31. december 1997 .
Kommissionens forslag om landbrugsstrukturerne vil blive behandlet i forbindelse hermed .
<P>
Ud over de foranstaltninger , der har til forml at genskabe ligevgten p kalvekdsmarkedet , opnede man p samlingen i Landbrugsministerrdet den 28.-30. oktober ogs enighed om yderligere foranstaltninger p 500 mio ECU vedrrende sttte til producentindkomsterne , som var blevet reduceret betydeligt som flge af BSE-krisen .
Rdet opnede ogs enighed om den fordelingsngle , der skal anvendes ved fordelingen af denne yderligere sttte blandt medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til den anden del af sprgsmlet vil Det Forenede Kongerige iflge den fordelingsngle , som Rdet vedtog for fordelingen af den yderligere sttte , modtage 13 , 1 % .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg takker rdsformanden , hr . Mitchell , for et meget udfrligt svar .
Mener han ikke med hensyn til den procentdel , der er tildelt Det Forenede Kongerige , at det havde vret mere retfrdigt at give en strre procentdel til det land , hvis marked og hvis tillid blandt forbrugerne p dette marked er blevet skadet mest alvorligt ?
<P>
Vedrrende sprgsmlet om mrkning , med hensyn til det kvgmrkningssystem , Rdet end mtte vedtage at indfre , mener rdsformanden ikke , at dette kunne best i enten et elektronisk system som i Nordirland , eller hvis dette ganske enkelt er uigennemfrligt , et papirbaseret system ?
<P>
Det , der interesserer mig , er den mde , hvorp systemet vil fungere i praksis .
I visse dele af EU vil det klart ikke vre muligt at indfre et system med elektronisk mrkning .
Det er vigtigt i disse omrder , at der som et minimum indfres et omfattende papirbaseret system eller kvgpassystem .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Med hensyn til anden del af det rede medlems sprgsml vil jeg gre formanden for Landbrugsministerrdet opmrksom p hendes bemrkninger .
Jeg er ikke sikker p , hvilke flger det fr for erhvervet , hvis der var et system , som hun foreslr , men jeg vil absolut viderebringe hendes bemrkninger .
<P>
Med hensyn til bemrkningen om , at en strre andel af bevillingerne br g til medlemsstater , hvis marked er mest delagt , vil jeg pege p , at for et land som f.eks. Irland , som er et meget mindre land end Det Forenede Kongerige , hvor vi har noget i retning af godt halvdelen af det samlede antal kvg , som man har i Det Forenede Kongerige , har bivirkningerne vret betydeligt strre , fordi vi i vort tilflde eksporterer 85 % af vore produkter .
Man mtte sledes tage hjde for en rkke faktorer i forbindelse med denne fordeling .
I sidste instans mente Rdet , at dette var den mest retfrdige fordeling .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Jeg vil gerne takke rdsformanden , hr . Mitchell , for hans udfrlige svar p det oprindelige sprgsml .
Jeg har rent faktisk lst forslagene i Rdets direktiv 92 / 102 , og jeg glder mig over dem .
<P>
Jeg ved , at landmndene i East Anglia , den region , jeg reprsenterer i Det Forenede Kongerige , har lidt srdeles meget som flge af BSE-krisen og stadig lider som flge af den utilstrkkelige mde , den britiske regering har hndteret dette p .
<P>
Mit sprgsml er : Vil Rdet med hensyn til indfrelsen af et obligatorisk databasesystem i medlemsstaterne yde finansiel sttte p europisk plan i stil med den , der blev indfrt i forbindelse med finansieringssttteordningerne ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg kan bekrfte , at Rdet for nylig modtog et forslag fra Kommissionen om en rkke foranstaltninger i oksekdssektoren , som Europa-Parlamentet er blevet hrt om .
S snart Rdet modtager Europa-Parlamentets udtalelse , vil det selvflgelig handle hurtigt i forbindelse med dette forslag .
Nr disse sprgsml behandles af Rdet , vil jeg gre rdsformanden opmrksom p de bekymringer , det rede medlem giver udtryk for , men jeg er ikke i stand til at give et sdant tilsagn her i dag .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Ulla Sandbk ( H-0856 / 96 ) :
<P>
Om : Rdets holdning til anvendelsen af Moskva-mekanismen
<P>
Amnesty International offentliggjorde den 27. september 1996 en rapport vedrrende menneskerettighederne i Tyrkiet . Det anbefales heri , at man i OECE-regi anvender den skaldte Moskva-mekanisme , sledes at der med eller uden Tyrkiets samtykke kan sendes en delegation til Tyrkiet for at undersge menneskerettighederne .
<P>
Hvorledes forholder Rdet sig til denne mulighed , og hvad har Rdet tnkt sig at gre ved sagen ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Mitchell">
Rdet flger med stor opmrksomhed menneskerettighedssituationen i Tyrkiet og giver klart udtryk for sine foruroligelser over krnkelserne p dette omrde bde i sine kontakter med de tyrkiske myndigheder inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet og i den multilaterale dialog i OSCE-regi .
<P>
Det har gjort det klart over for disse myndigheder , og vil fortsat gre det , at overholdelsen af retsstatsprincipperne , menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder udgr grundlaget for tttere forbindelser mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
OSCE er i stand til via sin overvgning af de deltagende staters gennemfrelse af forpligtelserne at bist ved udviklingen og konsolideringen af demokrati og retsstatsprincipper , overholdelsen af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder som sprgsml af direkte og legitimeret interesse for alle deltagerlande .
<P>
Rdet er klar over de muligheder , som OSCE ' s Moskva-mekanisme giver .
Mens denne mekanisme indeholder mulighed for , at OSCE ' s deltagerlande kan beslutte at oprette en OSCE-delegation , som skal undersge menneskerettighedssituationen i en anden OSCE-stat , er sidstnvnte stats samarbejde i praksis af afgrende betydning for , at delegationen er i stand til at arbejde .
Selv om Rdet er af den opfattelse , at Moskva-mekanismen er et vrdifuldt instrument i visse tilflde , har det ikke ment , at det var den mest passende mde at gribe det sprgsml an p , som det rede medlem henviser til .
<P>
Den Europiske Union vil fortsat nje holde je med udviklingen i denne situation og opfordre Tyrkiet til at overholde de menneskerettighedsforpligtelser , det har ptaget sig i OSCE svel som i andre relevante organisationer som f.eks. Europardet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Sandbk">
Jeg ville gerne vide , hvorfor Rdet ikke har ment , at det var en gyldig mekanisme .
Det vil sige : hvorfor har Rdet ikke ment , at man burde sende en delegation til Tyrkiet , nr det dog er benbart , at Tyrkiet ikke overholder menneskerettighederne , og krnkelserne i Tyrkiet bliver vrre og vrre .
Jeg synes , at rapporten taler sit eget tydelige sprog .
Hvad er dog grunden til , at man ikke agter at foretage sig noget som helst ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som jeg sagde som svar til det rede medlem , er det i praksis af afgrende betydning for , at disse delegationer bliver en succes , at den stat , som de agter at besge , samarbejder .
OSCE har underget en betydelig udvikling , siden Moskva-mekanismen blev vedtaget i 1991 .
Organisationen har nu et permanent rd , som afholder ugentlige mder , og som nu giver mulighed for , at alle OSCE-sprgsml kan behandles .
<P>
OSCE ' s parlamentariske forsamling har ogs behandlet sprgsmlet om udviklingen i menneskerettighedssituationen og sendt en delegation til Tyrkiet .
Moskva-mekanismen er sledes ikke den eneste , og alt i alt ser det ud til , at det i dette tilflde ikke vil vre hensigtsmssigt at sende en sdan delegation uden samarbejde fra modtagerlandets side .
Men det er et sprgsml , hvor omstndighederne kan ndre sig .
Der er andre mder , hvorp man kan forsge at pvirke situationen , og Rdet gr alt , hvad der str i dens magt , for at udnytte disse muligheder .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , svaret var desvrre ikke helt fyldestgrende .
Formanden for Rdet gentager , at det gr brug af de klassiske , kendte metoder .
Disse har indtil nu vist sig at vre utilstrkkelige .
Sprgsmlet er derfor , hvorfor Rdet ikke vil anvende denne srlige metode , Moskva-mekanismen - nr nu alle andre metoder har slet fejl .
Og jeg vil gerne have et svar , da jeg netop i aften har fet et telegram fra menneskerettighedsorganisationerne i Ankara , der for det frste fortller , at 150 sultestrejkende fanger er i fare for at d , og 15 af disse er overfrt til hospitaler , fordi de er meget tt p dden , og de andre er ogs i livsfare , og for det andet , at disse organisationer forsger at tale med de tyrkiske myndigheders offentlige anklager og besge fangerne for at finde et kompromis p de betingelser , de stiller , s sultestrejken kan indstilles .
Men den offentlige anklager vil ikke give dem lov til at besge de sultestrejkende fanger og finde en mde at f standset strejken p .
Hvorfor skynder Rdet sig i dette tilflde ikke at anvende denne srlige mekanisme , Moskvamekanismen ?
Det er ikke tilfldigt , at man opfandt denne mekanisme og blev enige om at bruge den i de tilflde , hvor de andre ikke slr til .
Hvorfor ngter De s stdigt at gre brug af denne mekanisme ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Lad mig ppege , at det ikke er Rdet , men OSCE , der kan anvende Moskva-mekanismen .
Jeg besvarer sprgsml her som formand for Den Europiske Unions Rd .
Lad mig sige , at Den Europiske Union erkender behovet for yderligere forbedringer og fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder i Tyrkiet .
Vi har til stadighed gjort det klart over for de tyrkiske myndigheder , at overholdelse af retsstatsprincipperne og de grundlggende frihedsrettigheder danner grundlag for den fortsatte tilnrmelse mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Vi noterer os tilsagnene fra de tyrkiske myndigheder om , at de har til hensigt at viderefre processen med de forfatnings- og lovgivningsmssige reformer , og vi presser fortsat p over for dem i denne henseende .
<P>
Formanden for Rdet har haft tre mder med vicepremierministeren , fru Ciller , for at understrege den betydning , vi tillgger snarlige fremskridt med hensyn til vedtagelsen og gennemfrelsen af yderligere reformer , som er ndvendige for at sikre overholdelsen af menneskerettighederne , og vi vil fortsat tage sprgsmlet op i vore kontakter med Tyrkiet .
Kommissionen har stttet tyrkiske NGO ' er og faglige organisationer , som i en rrkke har virket til fremme for menneskerettigheder , herunder Menneskerettighedsforeningen , Menneskerettighedsfonden og den tyrkiske lgeforening .
Kommissionen vil fortstte samarbejdet og yde sttte til forskellige projekter til fremme af menneskerettighederne i Tyrkiet .
<P>
Amnesty Internationals rapport rejser klart mange menneskerettighedssprgsml , som fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i Rdet .
Vi har klart tilkendegivet vor holdning , nemlig at yderligere reformer er ndvendige p omrder som menneskerettigheder , ytringsfrihed og demokratiske frihedsrettigheder , og det vil vi fortsat gre .
<P>
Endelig vil Rdet sttte ethvert initiativ , der har til forml at undersge pstande om krnkelser af menneskerettighederne og sprgsmlet om personer , der er meldt forsvundet .
Dette kan kun bidrage til en strre benhed i behandlingen af menneskerettighedssprgsml .
Personligt vil jeg gerne se en omfattende , grundig og upartisk undersgelse i forbindelse med dem , der er forsvundet i Tyrkiet , men sprgsmlet drejede sig om Moskva-mekanismen , og af de anfrte grunde mener jeg , at de fremfrte synspunkter og svar br st ved magt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , det er ikke frste gang , sprgsmlet om menneskerettigheder og Tyrkiet er til debat .
Det var det ogs s sent som i gr , hvor der blev stillet nogenlunde samme sprgsml til Kommissionen .
Og det var det for en mned siden og for to mneder siden .
<P>
Jeg hrer til dem , der for knap et r siden , i december 1995 , stemte imod toldunionsaftalen .
Der var ogs nogle , der stemte for .
Flere af mine kolleger har fortrudt , at de stemte for .
Det , jeg vil sprge om , er : Nr man ikke vil g med til at anvende Moskva-mekanismen , som dette sprgsml drejer sig om , hvad er man da villig til at gre , bortset fra , som Rdet siger , at  overvge situationen  ?
Hvis den ene af to parter ikke holder en aftale , er det da ikke naturligt , at den anden part opsiger den , da den jo drejer sig om gensidige forpligtelser ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har allerede udfrligt skitseret de skridt , som Rdet er ved at tage i denne henseende .
Rdsformanden , hr . Spring , har mdtes med fru Ciller ved tre lejligheder i den senere tid .
Vi har kun haft embedet i fem mneder !
Dette er en meget klar tilkendegivelse af , hvor alvorligt hr . Spring og det irske formandskab tager Europa-Parlamentets bekymringer , og det vil vi fortsat gre .
<P>
En gennemlsning af protokollen vil vise , at styrken i mit svar her i dag tilkendegiver , at vi er enige med Parlamentet .
Men jeg gr ikke ind for kosmetiske foranstaltninger .
Hvis vi mener , at en foranstaltning vil fungere , vil vi gennemfre den pgldende foranstaltning .
Men efter Rdets opfattelse er det af de grunde , jeg har anfrt , ikke for jeblikket muligt for Rdet at igangstte Moskva-mekanismen .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Birgitta Ahlqvist ( H-0859 / 96 ) :
<P>
Om : Den seneste udvikling i Belarus
<P>
Den belarussiske prsident Lukasjenko har forsgt at udvide sin konstitutionelle magt i Belarus , oplse det nuvrende parlament og indfre et autoritrt prsidentstyre .
Han har udskrevet en folkeafstemning om sit forslag , som skal finde sted den 7. november .
Parlamentet har svaret med at udskrive en konkurrerende folkeafstemning til den 24. november .
Ruslands prsident har lagt strkt pres p den belarussiske prsident , for at f denne til at indg kompromis med parlamentet om landets nye forfatning . Prsident Lukasjenko har imidlertid bare ndret en detalje i sit forslag til forfatning .
<P>
Har Rdet p nogen mde tilkendegivet , at det misbilliger den belarussiske prsidents forsg p at stte landets folkevalgte parlament ud af spil og skabe et autoritrt prsidentstyre ?
Vil arbejdet med TACIS-programmet blive fortsat , som om ingenting var hndt , hvis prsidenten ved folkeafstemningen i november mener at have fet mandat til at gennemfre sine konstitutionelle ndringer i landet ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Mitchell">
Rdet deler de bekymringer , det rede medlem giver udtryk for med hensyn til den politiske situation i Belarus , og har tilkendegivet disse bekymringer over for de belarussiske myndigheder .
Sprgsmlet blev behandlet af EU ' s udenrigsminister p det ekstraordinre Europiske Rd i Dublin den 5. oktober , hvor der blev opnet enighed om , at Unionens bekymringer over de seneste negative udviklingstendenser skulle tilkendegives over for de belarussiske myndigheder .
Disse bekymringer blev videregivet i en demarche , som EU ' s ambassadrer foretog i Minsk den 14. oktober .
<P>
Det blev endvidere besluttet sammen med de associerede central- og steuropiske lande og Cypern og Malta at gentage disse bekymringer i en erklring , der blev fremsat den 18. oktober i r .
Denne erklring gav udtryk for Unionens bekymring og opfordrede alle parter til at opn en lsning , som fuldt ud respekterer parlamentets og forfatningsdomstolens prrogativer og de demokratiske principper .
Betydningen af presse- og forsamlingsfrihed blev navnlig understreget svel som EU ' s nske om at se Belarus spille en vsentlig rolle i Europa , i samarbejde med de europiske institutioner .
<P>
Rdet noterer sig , at en afgrelse fra den belarussiske forfatningsdomstol den 4. november i r gjorde det klart , at kun parlamentet kan trffe en endelig afgrelse om ndringer af forfatningen .
Som Rdet har erfaret , kan den foreslede nationale folkeafstemning finde sted den 24. november , men der holdes kun en rdgivende , ikke en bindende afstemning om de alternative forslag til en forfatningsndring .
Den Europiske Union overvger fortsat situationen med henblik p eventuelle yderligere passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg vil gerne takke Rdet for svaret .
Hidtil har intet af det , vi har gjort , pvirket Belarus ' prsident .
Information og diplomati plejer at vre hensigtsmssige fremgangsmder i sdanne sammenhnge , men hjlper tilsyneladende ikke i Belarus ' tilflde .
Har Rdet drftet andre mder at f den belarussiske prsident til at vre mindre autoritr i sit prsidentstyre p ?
Har man drftet muligheden for at afbryde TACISsamarbejdet ?
Noget m der ske - vi kan ikke blot vente og se .
Jeg mener , at Rdet br give klarere udtryk for sin utilfredshed .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Nr vi giver udtryk for vort mishag , skal vi vre ppasselige med ikke at straffe den ndlidende befolkning i Belarus yderligere .
Efter min opfattelse vil det ikke , hvis man tager de skridt , der er foreslet med hensyn til TACIS , ndvendigvis have den virkning , som det rede medlem nvnte .
<P>
Som jeg sagde i mit svar , overvger vi fortsat situationen .
Rdet vil flge udviklingen nje med henblik p at trffe yderligere foranstaltninger , hvis sdanne anses for at vre p sin plads .
Enhver sdan foranstaltning vil klart skulle behandles og vedtages i Rdet , men jeg forsikrer medlemmerne om , at vi vil holde nje je med situationen .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 5 .
<P>
Sprgsml nr . 6 af Jan Andersson ( H-0868 / 96 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af alkoholens skadelige virkninger
<P>
Alkohol er rsag til mange sociale problemer og pfrer samfundet store udgifter .
Til trods herfor regnes alkohol af mange for at vre et rent landbrugsanliggende .
Efter min mening burde alkohol i stedet anses for at vre et sundhedspolitisk sprgsml .
<P>
Hvilke initiativer agter det irske formandskab at tage for at fremhve alkoholens sundhedsskadelige virkninger ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Mitchell">
Rdet har for jeblikket ikke fet forelagt nogen specifikke forslag til bekmpelse af alkoholens skadelige virkninger .
Men det rede medlem vil vre bekendt med , at EuropaParlamentet den 29. marts 1996 som led i den flles beslutningstagning sammen med Rdet vedtog en afgrelse om gennemfrelsen af et flles handlingsprogram vedrrende sundhedsfremme , -oplysning og -uddannelse for rene 1996-2000 som led i aktionerne inden for folkesundhed .
Dette program har til forml at fremme udbredelsen af kendskabet til risikofaktorer og aspekter , der bidrager til sundheden , samt at tilskynde til en levevis , der er gavnlig for sundhedstilstanden .
Programmet indeholder en rkke srlige forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger , som omfatter fremme af undersgelse , evaluering og erfaringsudveksling i forbindelse med alkoholmisbrug og de sundheds- og samfundsmssige flger deraf , og sttter aktioner vedrrende disse .
<P>
Dette program er gennemfrt af Kommissionen i nrt samarbejde med medlemsstaterne samt institutioner og organisationer p sundhedsomrdet med bistand fra et srligt rdgivende udvalg .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke Rdet for svaret .
Der er mange forskellige traditioner inden for alkoholpolitik .
Grunden til mit sprgsml er , at jeg oplever , at alkohol i mange lande frst og fremmest behandles som et sprgsml , der vedrrer det indre marked , at man betragter alkohol som en hvilken som helst anden vare . Jeg synes ikke , at alkohol er en hvilken som helst vare .
Alkoholens skadevirkninger er forskningsmssigt veldokumenterede .
Alkohol er rsag til en lang rkke sygdomme , og der er ingen tvivl om , at for meget alkohol er en helbredsrisiko .
<P>
I nogle lande , bl.a. mit hjemland Sverige , har man forsgt at begrnse skadevirkningerne ved at begrnse tilgngeligheden .
Dette er sket ved hjlp af en hj beskatning , ved at hindre unge i at benytte alkohol og gennem strenge indfrselsregler .
Jeg vil gerne stille et sprgsml om indfrselsreglerne .
Er der ikke mulighed for , at nogle lande kan opretholde strengere indfrselsregler under henvisning til undtagelsesbestemmelsen i artikel 36 , hvorefter der kan gres undtagelse fra reglerne om det indre marked , hvis det er begrundet i hensynet til menneskers sundhed ?
Hvad mener Rdet herom ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Med hensyn til sidste del af det rede medlems sprgsml vil jeg , hvis han stiller et separat sprgsml , forsge at behandle det .
Jeg har desvrre ikke oplysningerne lige ved hnden .
<P>
En af de ting , der overraskende mig , da jeg forberedte dette svar p det rede medlems sprgsml , var , at vi ikke i den korte tid , der var til rdighed , var i stand til at fastsl eller endog foretage et njagtigt skn , som jeg kunne give Parlamentet , over antallet af alkoholikere i Den Europiske Union .
Jeg mener , at hvis vi skal lse problemet , er det frste , vi br gre , at fastsl problemets omfang , hvorfor jeg virkelig mener , at der stadig skal gres meget .
<P>
Formandskabet er enig med det rede medlem i , at dette er et vigtigt sprgsml .
Vi er bevidste om den skade , vort samfund pfres som flge af alkoholmisbrug og de omkostninger , som dette indebrer for samfundet .
I mit land ivrksatte regeringen i september en national alkoholpolitik , som omfatter mange sektorer , og hvorefter en lang rkke lovbestemte og ikke-lovbestemte organisationer skal samarbejde med henblik p at nedbringe udbredelsen af alkoholrelaterede problemer i det irske samfund ved at lgge vgt p mdehold med alkoholforbruget .
Den nationale alkoholpolitik vil modvirke drikkeri blandt mindrerige og et umdeholdent drikkeri ved at fremme en bevidsthed om alkoholisme og tilskynde til deltagelse i alternative aktiviteter .
De nationale myndigheder vil fremme en udvidelse af behandlingsprogrammerne .
Dette er en opflgning af Irlands tilslutning til det europiske alkoholcharter p Verdenssundhedsorganisationens konference i Paris i december 1995 .
<P>
Formandskabet vil se positivt p alle forslag til fllesskabsforanstaltninger , som vil vre af fordel for det , der gres p nationalt plan , men jeg har ikke kendskab til , at der p nuvrende tidspunkt foreligger andre forslag end dem , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Hans Lindqvist ( H-0871 / 96 ) :
<P>
Om : Den svenske alkoholpolitik
<P>
Sverige har haft en meget restriktiv alkoholpolitik med hje afgifter p alkoholholdige drikkevarer , et kontrolleret alkoholsalg samt strenge regler for indfrsel af alkohol til Sverige . Disse faktorer er grundlaget for den svenske social- og sundhedspolitik , som har vret medvirkende til at reducere det svenske forbrug af alkoholholdige drikkevarer .
I slutningen af sidste rhundrede og i begyndelsen af dette rhundrede var drikkeri udbredt i Sverige .
Den svenske alkoholpolitik bidrog i hj grad til at mindske det omfattende alkoholmisbrug .
De hje svenske afgifter p alkoholholdige drikkevarer finansierer i dag en stor del af de meget store udgifter , der pfres sundhedsvsenet som flge af alkoholrelaterede sygdomme .
For at kunne bibeholde denne model er det ndvendigt at gre de svenske undtagelsesbestemmelser om begrnsning af indfrsel af alkoholholdige drikkevarer til Sverige fra andre EU-lande permanente .
Er det muligt for Sverige at f de nuvrende undtagelser gjort permanente ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Mitchell">
Iflge traktaten om Sveriges tiltrdelse af Den Europiske Union kunne Sverige i en overgangsperiode bibeholde kvantitative begrnsninger for importen af cigaretter og andre tobaksvarer , spiritus , vin og l fra andre medlemsstater i henhold til de bestemmelser , der er fastsat i artikel 26 i direktiv 92 / 12 / EF .
Artiklen glder  med forbehold af bestemmelserne i artikel 8 og indtil den 31. december 1996 og i kraft af en revisionsordning svarende til ordningen i artikel 28 , stk . 2 , i direktiv 77 / 388 / EF , som vedrrer det flles momssystem .

<P>
Efter formandskabets vurdering vil en udtrykkelig overvgning af momssystemet vre at foretrkke for Sverige .
Men da der ikke foreligger noget forslag fra Kommissionen om at ndre disse bestemmelser , kan Rdet ikke udtale sig om det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Den restriktive nordiske alkoholpolitik bygger , som Jan Andersson sagde lige fr , p hj beskatning , kontrol med salget og strenge indfrselsregler .
Den har vret en succes , og den har vret begrundet i hensynet til folkesundheden .
Den har lagt en dmper p forbruget og holdt alkoholmisbruget nede .
Desuden finansierer den en rkke foranstaltninger inden for sundhedsvsenet , som alkoholskader har ndvendiggjort .
Vi nsker alkoholpolitikken bevaret som en permanent undtagelse .
Jeg vil gerne sprge , hvilke grunde der er til , at et land , som af folkesundhedsmssige rsager nsker at bevare sin alkoholpolitik , ikke kan f lov til at gre det .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Vi er i en Union , som har et indre marked .
Nogle medlemmer forhandlede sig frem til en undtagelsesordning .
Formandskabet forstr fuldt ud rsagerne til det rede medlems sprgsml , men denne undtagelsesordning udlber i slutningen af december 1996 .
Jeg vil gerne gre det rede medlem opmrksom p , at ved som led i den flles beslutningstagning at vedtage et fllesskabsprogram for sundhedsfremme , - oplysning og -uddannelse har Europa-Parlamentet og Rdet i srlig grad behandlet problemerne i forbindelse med alkoholmisbrug og de sundheds- og samfundsmssige flger deraf .
S vidt jeg forstr , er en rkke muligheder under overvejelse , herunder muligheden for at udvide undtagelsesordningen til at glde indtil begyndelsen af nste rhundrede , men medlemmet kan undersge dette direkte hos Kommissionen .
Jeg forstr ogs p det hele , at hvis der vedtages en yderligere midlertidig undtagelsesordning , vil det kun vre en sdan , dvs. en yderligere midlertidig undtagelsesordning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne vende tilbage til det sprgsml , som jeg frst stillede , for det er jo rigtigt , som formandskabet siger , at dette drejer sig om det indre marked og om undtagelser .
Men hvorfor m undtagelsen kun vre midlertidig ?
Der findes en artikel 36 , som bl.a. drejer sig om sundhedsaspekter .
Anvender man denne artikel i forbindelse med alkohol , vil alkoholpolitikken kunne udgre en permanent undtagelse , eftersom alkohol bevisligt skader menneskers sundhed .
Hvorfor mener Rdet ikke , at dette kan lade sig gre ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Med hensyn til det tidligere sprgsml var det baseret p den anden artikel , som vedrrer landbrugsprodukter .
Hvis medlemmet skriftligt stiller et sprgsml vedrrende denne artikel , vil jeg forsge at besvare det .
Det er et separat sprgsml .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den svenske optagelsesaftale med Den Europiske Union spiller en central rolle i denne debat .
Sdan som aftalens indhold blev gengivet i forbindelse med debatten op til folkeafstemningen , ville det krve en enstemmig afgrelse i Rdet at ndre importbegrnsningerne , og Sverige ville derfor kunne blokere for nye regler .
Er Rdet enigt i , at denne beslutningsprocedure fortsat glder ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg kan kun svare , at det i artiklen hedder  med forbehold af artikel 8 og indtil den 31. december 1996 og i kraft af en revisionsordning svarende til ordningen i artikel 28 , stk . 2 , i direktiv 77 / 388 / EF , som vedrrer momssystemet  .
Dette er fortsat situationen .
<P>
Jeg forstr , at der er rettet en rkke henvendelser , og at Kommissionen er ved at se nrmere p en midlertidig forlngelse af denne undtagelsesordning indtil begyndelsen af det nste rhundrede , men det rede medlem vil f mange flere oplysninger om sandsynligheden heraf , hvis han stiller et sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Miguel Arias Caete ( H-0873 / 96 ) :
<P>
Om : Design af reservedele til biler
<P>
Er Rdet klar over , at i de lande , hvor der ikke findes monopol p design af reservedele , er priserne p reservedele til biler lavere end i lande med en lovgivning , der tillader et sdant monopol ?
<P>
Er dette et kriterium , som Rdet vil tage hensyn til , nr den fastlgger sin holdning til forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af mnstre ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Mitchell">
Det er ingen hemmelighed , at sprgsmlet om beskyttelse af mnstre til bestanddele af komplekse produkter , f.eks. reservedele til biler , er et af de mest kontroversielle sprgsml i forbindelse med forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af mnstre .
Rdet hber at vre i stand til at fastlgge en flles holdning til dette forslag i en nr fremtid .
I mellemtiden vil det rede parlamentsmedlem forst , at selv om Rdet er helt klar over de pgldende sprgsml , kan det ikke p nuvrende tidspunkt sige noget , som kunne foregribe dets flles holdning .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans svar , et srdeles diplomatisk svar , som ikke giver nogen klarhed over situationen .
Parlamentet vedtog i oktober 1995 ved frstebehandlingen reparationsbestemmelsen og foreslog , at man undersgte muligheden for , at komponentindustrien betalte en rimelig pris til fabrikanterne for retten til at bruge designet af reservedele fra og med det frste salg af en ny model .
<P>
Kommissr Monti gav udtryk for , at det er Kommissionens hensigt at flge den vej , der er angivet af Parlamentet , ved at g ind for og sttte reparationsbestemmelsen .
Formanden for Rdet indskrnker sig til at sige , at Rdet ptnker at lse dette sprgsml i fremtiden , men tilkendegiver ikke , om det irske formandskab vil fremstte forslag til sttte for Parlamentets og Kommissionens oplg , eller om man tvrtimod vil g ind for alternativer , der er mere gunstige for automobilfabrikanterne og for designindehaverne .
<P>
Vi vil derfor gerne se en mere klar holdning fra det irske formandskabs side med hensyn til indholdet af det forslag , man vil stille : Skal det sttte det , som Parlamentet og Kommissionen har sagt , eller skal det tvrtimod sttte alternative holdninger , der er langt mere ugunstige for forbrugerne ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Stridssprgsmlet er , om man , og i givet fald p hvilke betingelser , kan fravige de normale bestemmelser for beskyttelse af mnstre , dvs. enerettigheder , for at gre det muligt for tredjepart at anvende reservedele uden rettighedsindehaverens tilladelse i forbindelse med reparation af komplekse produkter , f.eks. motorkretjer .
Det var frst , da jeg tog fat p denne opgave , at jeg erkendte , hvor komplekse motorkretjer kan vre .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt en undtagelsesordning , hvorefter man ikke lngere kan pberbe sig mnsterrettigheden i forbindelse med en sdan anvendelse efter en periode p tre r .
Den normale bestemmelse for mnsterbeskyttelse i henhold til direktivet er 25 r .
Kommissionen mente , at for s vidt angr kostbare , langvarige , komplekse produkter som f.eks. motorkretjer , kunne mnsterbeskyttelsen i forbindelse med de enkelte komponenter udelukke eller begrnse konkurrencen og derved skabe et kontrolleret reservedelsmarked , hvis der ikke var en passende undtagelsesordning .
<P>
Det rede medlem vil forst , at der er drftelser i gang med henblik p at fastlgge en flles holdning .
Det vil sledes vre uhensigtsmssigt , hvis jeg p nuvrende tidspunkt uddyber det nrmere .
Men som jeg ppegede , vil Rdet forhbentlig snart kunne fastlgge en sdan flles holdning .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , hr. rdsformand , for dette supplerende svar .
Lige som De har jeg ogs opdaget , hvor kontroversielt dette sprgsml er .
Jeg forstr sprgsmlets flsomme karakter , men jeg er sikker p , at De er klar over den stigende foruroligelse , som dette direktiv giver anledning til i Det Forenede Kongerige og andre steder , og som er blevet opildnet som flge af meget kritiske medie- og tv-reportager .
<P>
I de seneste par mneder har jeg og mine kolleger modtaget de allerkraftigste protester fra sm virksomheder i detailsektoren for reservedele til biler , ejere af ldre kretjer - hvor udskiftningen af reservedele allerede er vanskelig - og fra vsentlige forbrugerorganisationer , som alle sttter Parlamentets ndrede holdning i forhold til det oprindelige forslag .
Kan De sledes sikre , at et urimeligt pres fra producenternes side ikke fordrejer den holdning , der skal fastlgges p Rdet for Det Indre Marked den 25. november ?
Vil De vre srlig opmrksom p arten og omfanget af ethvert forslag om afgiftsbetaling , som forelgges , og som , hvis det vedtages , skal holdes p et minimum med mindst muligt bureaukrati ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg vil srge for , at der tages hensyn til det rede medlems synspunkter .
S vidt jeg forstr , finder samlingen i Rdet for Det Indre Marked sted den 26. november , og der bliver forhbentlig fastlagt en flles holdning p dette Rd den pgldende dato .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg forstr , at Rdet mske fler , at det er get s langt , som det kan , med hensyn til bemrkninger i aften , s jeg vil ikke presse yderligere p i denne henseende .
Han vil mske knytte en personlig bemrkning til funktionen af direktiv 1475 , som allerede er vedtaget .
Det har nu vret ophjet til lov i mere end et r , og s vidt jeg forstr , er der stadig virksomheder , som ganske enkelt ngter at efterkomme dette direktiv .
BMW , har jeg fet at vide af en mindre virksomhed i min valgkreds - Whitford Motor Industry Services - siger rent ud nej , deres forhandlere siger rent ud nej , nr de anmodes om tekniske manualer - selv af ejerne af disse biler .
Hvis det er den erfaring , man har gjort med et direktiv , der allerede er ophjet til europisk lov , vil rdsformanden s venligst sikre , at forbrugernes og de sm virksomheders interesser kommer i frste rkke , nr De drfter dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Hvis en medlemsstat ikke anvender EU-lovgivningen , er det Kommissionens opgave at tage sig af den sag .
Med hensyn til det foreliggende sprgsml takker jeg det rede medlem for hans forstelse .
Jeg nsker ikke at sige eller gre noget , som kunne forstyrre forhandlingerne , som befinder sig i en meget vanskelig fase , og hvor Rdet vil bestrbe sig p at fastlgge en flles holdning inden for to uger .
Men jeg vil srge for , at formanden for Rdet fr kendskab til de bekymringer , der er givet udtryk for her i dag .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Sren Wibe ( H-0875 / 96 ) :
<P>
Om : Kommunalvalgene i Albanien
<P>
OSCE ( Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ) besluttede at undlade at sende valgobservatrer til kommunalvalgene i Albanien i oktober , da man ikke fik lov til at sende det antal , man selv nskede .
Tidligere p ret fordmte OSCE valget til det albanske parlament , da dens internationale valgobservatrer mente , at det regerende parti systematisk begik uregelmssigheder under valgproceduren .
<P>
Hvilket forhold har Rdet til Albanien i dag ?
Har Rdet fulgt kommunalvalgene i Albanien p nrt hold ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Mitchell">
Rdet beklager , at OSCE ' s parlamentariske forsamling og ODIHR ikke deltog som observatrer under kommunalvalgene i Albanien .
Rdet havde over for den albanske regering strkt givet udtryk for Den Europiske Unions og ODIHR ' s holdning , nemlig at sidstnvnte skulle deltage som valgobservatr .
Vi opfordrede ogs indtrngende de albanske myndigheder til at trffe alle ndvendige foranstaltninger til at sikre , at valgene foregik frit og retfrdigt under iagttagelse af procedurer og fremgangsmder , som er i overensstemmelse med acceptable internationale standarder for den demokratiske proces .
<P>
Rdet har noteret sig , at over 300 internationale observatrer overvgede valgenes gennemfrelse , herunder observatrer fra adskillige EU-medlemsstater .
Vi har ogs noteret os , at Europardet , som koordinerede den internationale observatrindsats , har sagt , at det generelt fler sig overbevist om , at valgene foregik frit og retfrdigt trods isolerede uregelmssigheder i visse distrikter .
<P>
Selv om vi glder os over denne frste vurdering som et positivt skridt i den rigtige retning , vil Rdet se nrmere p de endelige rapporter om valgenes gennemfrelse fra de internationale observatrer , nr de foreligger , inden den lgger sig fast p en konklusion med hensyn til , om valgene og resultaterne deraf er acceptable .
Den albanske regering har givet Den Europiske Union tilsagn om , at den nsker at gre fremskridt med hensyn til en demokratisk og forfatningsmssig reform .
Rdet opfordrer fortsat den albanske regering til snart at gennemfre disse tilsagn i praksis og fremskynde gennemfrelsen af reformforanstaltninger .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker for svaret .
Det er sikkert helt rigtigt , som Rdets reprsentant siger , at valget gik forholdsvis korrekt til .
Men vi har stadig at gre med en regering , som baserer sin magt p benlys valgsvindel ved de ordinre parlamentsvalg .
Jeg mener , at der fra Unionens side br lgges et konstant pres p denne regering .
Det er nrliggende at sprge Rdet : Stiller De nogen krav til den albanske regering i denne forbindelse , f.eks. om , at der skal afholdes nyvalg ?
Truer De med , planlgger De , eller overvejer De eksempelvis en eller anden form for konomiske sanktioner over for regeringen , fordi den ngter at gennemfre et regulrt nyvalg til parlamentet ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Vi skal altid erindre , at konomiske sanktioner ikke er imod regeringen , de er imod befolkningen , og det er befolkningen i Albanien , som vil lide under konomiske sanktioner .
Enhver , der har noget kendskab til Albanien , vil vide , at befolkningen i det land allerede lider srdeles meget .
<P>
Rdet nsker at bevare og uddybe forbindelserne med Albanien .
Vi erkender de fremskridt , Albanien hidtil har gjort med hensyn til at reformere konomien og sge at bevge sig mod et flerpartidemokrati .
Vi anser det for at vre hensigtsmssigt , at disse fremskridt fremmes yderligere og stttes gennem tttere overenskomstmssige forbindelser med Den Europiske Union .
Unionen etablerede for frste gang overenskomstmssige forbindelser med Albanien i 1992 , og Kommissionen vil til sin tid forelgge Rdet et forslag til mandat til forhandlingerne med Albanien om en ny bilateral aftale .
Dette giver os visse muligheder for at flge den linje , som det rede medlem omtalte .
<P>
Vi nsker , at Albanien klart forstr , at Den Europiske Union kun vil kunne fortstte med at udvikle sine politiske og konomiske forbindelser med Albanien , hvis der fortsat gres fremskridt med indfrelsen af demokratiske reformer .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om det ikke er sdan , at valget i Albanien egentlig var en bekrftelse af det nationale valg .
Ved kommunalvalget var resultatet jo det samme som ved det nationale valg , og kommunalvalget blev generelt anerkendt som fair , alts bekrfter det jo s for s vidt det nationale valg .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , om Albanien ikke her adskiller sig fra nabostaterne .
<P>
Se f.eks. p udviklingen i Kosovo .
Ved det seneste valg dr var der ingen fremskridt .
Det ville interessere mig , hvad Rdet mener om det .
Jeg sprger desuden , om det ikke ville vre fornuftigt at udvide de konomiske forbindelser med Albanien i stedet for at indskrnke dem for yderligere at fremme reformprocessen i dette land .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det rede medlem vil forst p baggrund af mine tidligere svar , at Den Europiske Union , og absolut Rdet , ser muligheder for at udvikle forbindelserne med Albanien og pvirke det p den mde .
<P>
Med hensyn til valgresultaterne glder vi os som sagt over den frste vurdering , men vi vil se nrmere p de endelige rapporter om valgenes gennemfrelse fra de internationale observatrer , inden vi tager stilling til , om valgene var retfrdige eller ej .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 10 .
<P>
Sprgsml nr . 11 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0876 / 96 ) :
<P>
Om : Kvinders rettigheder og regeringskonferencen
<P>
Det irlandske formandskab bedes p baggrund af den forestende regeringskonference og i forbindelse med sine forslag og sit arbejdsprogram gre nrmere rede for , hvordan det vil bidrage til at forsvare kvinders rettigheder , deres fulde ligestilling , deres inddragelse i det politiske og sociale liv og for deres ligebehandling .
<SPEAKER ID=203 NAME="Mitchell">
Som svar p det rede medlems sprgsml vil jeg gerne understrege , at jeg er her som formand for Rdet , og at Rdet i henhold til artikel N i traktaten om Den Europiske Union ikke deltager i regeringskonferencen , som er ansvarlig for at ndre traktaterne .
Det rede medlem vil forst , at det alene er regeringskonferencens opgave at behandle enhver eventuel ndring af traktaten med hensyn til de omrder , hun henviser til i sit sprgsml .
<P>
Men personligt vil jeg gerne informere Parlamentet om , at den af formandskabet foreslede strategi , som dannede grundlag for drftelsen p mdet mellem reprsentanterne for regeringskonferencen den 15. og 16. oktober , var , at princippet om ikke-diskriminering br styrkes , ved at der i traktaten indfjes en generel bestemmelse om ikkediskriminering p grund af f.eks. race , kn , handicap og alder .
Formandskabet har ogs foreslet , at der i traktaten indfjes en bestemmelse , som giver Rdet mulighed for at trffe de ndvendige foranstaltninger til at forbyde diskriminering p et sdant grundlag .
<P>
Som formandskab har vi ogs foreslet , at man ud over denne mulige strategi i forbindelse med ikkediskriminering ogs br overveje at styrke princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder ved at indfje en generel bestemmelse om , at der skal tages hensyn til denne mlstning i alle fllesskabspolitikker og ved at styrke traktatens artikel 119 p en rkke mder , f.eks. ved at udvide dens anvendelsesomrde og i givet fald specifikt muliggre positive foranstaltninger .
Vi har ogs foreslet , at der indfres et knsneutralt sprog i traktaten .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak til formanden for Rdet for dette svar .
Skal jeg s regne med , hr. rdsformand , at den holdning , De har givet udtryk for , vil vre indeholdt i den tekst , som det irske formandskab offentliggr den 27. i denne mned ?
Kan De sige konkret , om det drejer sig om Traktaten ?
Jeg mener , at det gr det .
Kan De ogs sige mig , om man vil acceptere , eller om der vil vre en omtale af lige ret til at deltage i beslutningstagningen - hvilket efter min mening ville vre rimeligt ?
<P>
Hr. rdsformand , jeg mener , at det irske formandskab , som offentliggr en traktattekst den 27 . , br inkludere denne holdning i traktatteksten , for p dette omrde har erfaringen , som De ved , gjort os en smule forsigtige , for ikke at sige mistroiske .
Vi deltager i en opvisning fra alle institutionerne og de politiske lederes side , som accepterer det hele i erklringerne , men ikke i praksis .
<P>
I mit sprgsml bad jeg Dem om en konkretisering .
Svar mig konkret p , om denne tekst , som De personligt har omtalt , kommer til at indg i Traktatens tekst .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg finder det lidt problematisk , nr Rdet kommer med en personlig udtalelse og fremstter en s modig udtalelse , som jeg gjorde her i dag vedrrende ligestilling , hvilket jeg ikke kunne gre p Rdets vegne , at det s ikke modtages med strre velvilje .
<P>
For det andet vil jeg gerne lige fre til protokols , at der ikke foreligger noget tilsagn om at offentliggre noget den 27. november .
<P>
For det tredje talte jeg med hensyn til det rede medlems sprgsml om forslag til traktattekster .
For s vidt angr formandskabet , vil vi p enhver mulig mde arbejde for dette , men jeg vil minde Parlamentet om , at der er 15 medlemsstater .
Vi har udarbejdet forslag til traktattekster , som omfatter de mlstninger , jeg tydeliggjorde , idet jeg talte p egne vegne som svar p medlemmets sprgsml .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Glyn Ford ( H-0879 / 96 ) :
<P>
Om : Europiske udleveringsbestemmelser
<P>
Har Rdet til hensigt at forelgge forslag til bestemmelser om udlevering , sledes at borgere fra Det Forenede Kongerige , der er dmt for alvorlige forbrydelser som f.eks. mord , rveri eller bedrageri , og som er flygtet til og lever i andre EU-stater , hvor de fortsat nyder deres frihed , kan bringes tilbage til Det Forenede Kongerige med henblik p afsoning af deres domme ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Mitchell">
Det vigtigste instrument , som glder for udleveringsbestemmelserne mellem EU-medlemsstaterne er den europiske konvention om udlevering fra 1957 .
Denne konvention , som er ratificeret af 14 medlemsstater , udgr en vigtig ramme til at lette udleveringen mellem signatarstaterne .
Bestemmelserne deri vedrrer lovovertrdelser med en fngselsstraf p mindst 1 r , og lovovertrdelser som mord , rveri eller bedrageri vil derfor normalt forventes at falde inden for konventionens anvendelsesomrde .
<P>
Endvidere vedtog Rdet for nylig en ny konvention om udlevering .
Nr konventionen er ratificeret af medlemsstaterne , vil den yderligere lette udleveringsbestemmelserne mellem EU-medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Tak for udtalelsen .
Dette er et sprgsml , som giver anledning til alvorlig bekymring ikke kun i Det Forenede Kongerige , men ogs andre steder .
Det er ikke kun et sprgsml , som berrer Cindy fra Eastenders , det er ogs et sprgsml , som berrer personer som Robert Hamilton , som for jeblikket opholder sig i Frankrig , men oprindeligt er fra Sheffield , og som i 1972 blev dmt for mord , flygtede fra fngslet i Sudbury i 1984 og i de seneste 12 r har rejst rundt i Europa og konstant er sluppet uden om krav om udlevering .
<P>
Jeg mener , at nr personer bogstavelig talt kan slippe godt fra mord ved at flygte andre steder hen i Den Europiske Union , er vore nuvrende bestemmelser langtfra tilstrkkelige .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er overbevist om , at den europiske konvention fra 1957 suppleret af den nye EU-konvention om udvisning udgr en meget god ramme for udvisningsbestemmelser mellem medlemsstaterne i forbindelse med alvorlige lovovertrdelser .
Det er ikke p sin plads , hvis jeg kommenterer anvendelsen af bestemmelserne p et konkret tilflde eller konkrete tilflde eller fra de enkelte medlemsstaters side .
Men jeg kan bekrfte , at Det Forenede Kongerige er en af de 14 medlemsstater , som har ratificeres den europiske konvention fra 1957 , og det har undertegnet den nyligt vedtagne EU-konvention om udvisning .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">

Hr. rdsformand , jeg har noteret mig Deres var , og jeg vil gerne have at vide , om De kan fortlle os , hvilken medlemsstat der ikke har ratificeret konventionen .


<P>
Jeg er klar over og erkender , at det irske formandskab har gjort bekmpelsen af organiseret kriminalitet og narkotika til en af sine prioriteter og har sagt , at der ikke skal findes noget skjulested i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne vide , hvilke fremskridt De har gjort i lbet af formandskabet , ikke kun med hensyn til at overbevise vore europiske partnere om , at strenge udvisningsbestemmelser br vre tidens lsen , men ogs med hensyn til det andet aspekt i forbindelse med en harmonisering af politikken p straffeomrdet i de forskellige medlemsstater .
De samme straffe til kriminelle , uanset hvilken medlemsstat de er dmt i , vil ligeledes sikre , at der ikke findes noget skjulested .
Jeg vil vre meget taknemlig over at hre rdsformandens bemrkninger om behovet for en straffeharmonisering samt behovet for effektive udvisningsbestemmelser i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker det rede medlem , hr . Cushnahan .
Med hensyn til frste del af hans sprgsml er det land , som ikke har undertegnet konventionen , Belgien .
<P>
Med hensyn til resten af hans sprgsml vil hvert formandskab formentlig se tilbage p srlige sprgsml , som det navnlig lykkedes det at fremme .
Jeg er overbevist om , at ved afslutningen af det irske formandskab , om omtrent seks uger , vil vi have gjort betydelige fremskridt p hele omrdet retlige og indre anliggender .
Jeg mener , at der har vret en vilje fra ministrenes side , og hvad mere er , en vilje fra stats- og regeringschefernes side til at gre reelle fremskridt .
Jeg tror , at vi p Det Europiske Rd i Dublin vil se reelle fremskridt .
<P>
Jeg havde under frokosten i dag en drftelse med Kommissionen og Parlamentets formand .
Dette var et af de sprgsml , der dukkede op .
Jeg tror , der er generel enighed om , at der er gjort betydelige fremskridt .
<P>
Jeg m hellere prcisere frste del af mit svar .
Belgien har undertegnet , men ikke ratificeret traktaten .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Alex Smith ( H-0880 / 96 ) :
<P>
Om : Fortielser i forbindelse med oparbejdningsanlgget i Dounreay
<P>
I oktober 1996 blev der offentliggjort meddelelser om fortielser af radioaktiv kontamination i det skotske nukleare forsknings- og oparbejdningsanlg i Dounreay , som skulle have fundet sted i over 30 r .
<P>
Er Rdet rede til at tvinge Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering til at forpligte sig til omgende at indlede en undersgelse af Dounreay og andre oparbejdningsanlg i Det Forenede Kongerige , jf . Euratom-traktatens artikel 35-37 , og underrette Europa-Parlamentet om resultaterne heraf ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Mitchell">
Jeg vil gerne frst understrege , at Rdet tillgger arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed stor betydning med hensyn til farerne ved ioniserende strling og mere generelt med hensyn til enhver risiko for radioaktiv kontamination .
I denne forbindelse henledes opmrksomheden p bestemmelserne i kapitel 3 i Euratom-traktaten og den deraf flgende fllesskabslovgivning .
Det br navnlig understreges , at Rdets nyligt vedtagne direktiv 96 / 29 / Euratom af 13. maj 1996 , som faststter de grundlggende sikkerhedsnormer for beskyttelse af arbejdstagerne og befolkningen mod farerne ved ioniserende strling , i vidt omfang har get beskyttelsesniveauet .
<P>
Men med hensyn til gennemfrelsen af bestemmelserne i Euratom-traktatens artikel 35 og 37 minder Rdet det rede medlem om , at det ligger inden for Kommissionens kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg er klar over , at det ligger inden for Kommissionens kompetenceomrde , men lad mig fortlle Dem om mine betnkeligheder i denne henseende , da det er en besynderlig sag .
<P>
I maj 1993 besgte eksperter , som var udpeget af Kommissionen , Dounreay og gav det en ren sundhedsattest .
Der er kun to mulige forklaringer p , hvorfor det fik en ren sundhedsattest : den ene er , at de ikke fik relevante og fyldestgrende oplysninger , som kunne danne baggrund for en vurdering , og den anden er , at de fik oplysningerne , men ikke handlede i overensstemmelse med dem .
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han vil undersge denne situation p baggrund af de efterflgende hndelser , som tyder p mulige fortielser .
Vil han undersge og finde ud af , hvilken af de to mulige forklaringer der er den rigtige ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg ptager mig at tage det rede medlems bemrkninger op over for Kommissionen .
Jeg kan sige , at hvis der hersker nogen tvivl om behovet for sikkerhedsforanstaltninger , har jeg ingen problemer med at sttte forslaget om en miljundersgelse , som det rede medlem kommer ind p .
Den irske regering har benyttet og benytter fortsat enhver lejlighed i alle relevante internationale fora , og navnlig p EU-plan og IAEA-plan og Paris-kommissionen samt gennem direkte henvendelser til den britiske regering , til at understrege sine bekymringer i forbindelse med sdanne anlg , navnlig Sellafield ( Thorp ) , og jeg kan se , at det sprgsml , det rede medlem har rejst , giver anledning til bekymring hos et stort antal borgere i Unionen .
Navnlig med hensyn til det anlg , han nvner , vil jeg gre Kommissionen opmrksom p hans bemrkninger og forhre mig om , hvorvidt den finder det ndvendigt at trffe nogen foranstaltninger .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg takker rdsformanden for hans udfrlige svar p hr . Smiths sprgsml .
Nr han tager dette sprgsml op over for Kommissionen , kunne han mske sge oplysninger i BBC Scotlands program  Frontline Scotland  , som satte fokus p helt utrolige fortielser i forbindelse med en ulykke , som fandt sted for omkring 25-30 r siden , hvor den davrende direktr for anlgget i Dounreay tilsyneladende forholdt ikke blot den britiske regering oplysninger , men ogs Kommissionen og fllesskabsinspektoratet .
<P>
Jeg vil ogs sige , at dette ikke er et angreb p programmet vedrrende nukleare anlg , det er et sprgsml om sundhed og sikkerhed , hvilket , som han helt rigtigt ppegede , ligger Rdet og medlemmerne af Parlamentet meget strkt p sinde .
Det betyder ikke kun arbejdstagernes sundhed og sikkerhed , men ogs hele samfundets .
Inden han mdes med Kommissionen , vil jeg derfor bede ham om at se programmet  Frontline Scotland  , som varer ca . 20 minutter , og han kan s selv se den skrkkelig afslring af sundheds- og sikkerhedsinspektoratet i Dounreay p davrende tidspunkt og de fortielser , som fulgte efter .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
P formandskabets vegne kan jeg sige , at vi er klar over , at Euratom-traktatens sundheds- og sikkerhedsbestemmelser ikke er tilstrkkelige til verden af i dag .
Men Rdet deltager ikke i regeringskonferencen .
Mens de enkelte medlemsstater kan rejse dette sprgsml , krver enhver traktatndring enstemmighed .
Jeg har en vis indstilling her , som endog tangerer en forudfattet mening , hvorfor jeg hellere m vre meget varsom med ikke at udbrede mig for meget om det sprgsml , medlemmet rejste .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Veronica Hardstaff ( H-0883 / 96 ) :
<P>
Om : Udenlandske lektorer i Italien
<P>
Er Rdet klar over , at trods Parlamentets beslutning B4-0968 / 95 , hvori Kommissionen blev anmodet om  at sikre , at ledelsen ved universitetet i Verona ikke trffer eller truer med uberettigede foranstaltninger mod underviserne som flge af deres faglige aktion  , er chikanen mod disse udenlandske lektorer ikke blot fortsat i Verona , men lignende former for chikane finder ogs sted ved Instituto Universitario Orientale i Napoli ?
<P>
Vil Rdet tage skridt til at minde alle medlemsstater om deres forpligtelse til at overholde den vedtagne praksis for beskftigelse af personer fra andre medlemsstater , jf . EF-traktatens artikel 48 , stk .
2 ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Mitchell">
Som svar p det rede medlems sprgsml vil jeg gerne understrege , at i overensstemmelse med traktatens artikel 126 skal Fllesskabet bidrage til udviklingen af et hjt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om ndvendigt at sttte og supplere disses indsats , med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed .
Flgelig er tilrettelggelsen af uddannelserne i medlemsstaterne de kompetente nationale myndigheders anliggende .
Under disse omstndigheder har Rdet ingen kompetence med hensyn til det sprgsml , det rede medlem rejser .
<P>
Men for s vidt Fllesskabet har et ansvar for sprgsmlet , falder det inden for Kommissionens kompetenceomrde .
Opgaven med at overvge gennemfrelsen af traktatbestemmelserne er Kommissionens anliggende .
Kommissionen kan give det rede medlem at plideligt og opdateret svar , og jeg anbefaler , at dette sprgsml rettes til Kommissionen .
<P>
P formandskabets vegne vil jeg gerne tilfje , at jeg er klar over bekymringerne i en rkke medlemsstater i relation til dette sprgsml .
I sandhedens og retfrdighedens interesse mener jeg , at denne praksis br hre op , og at svel lovens nd som bogstav br vre fremherskende .
Enhver indflydelse , som de europiske institutioner kan udnytte , br udnyttes til at sikre en mere retfrdig praksis .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg stillede dette sprgsml til Rdet , fordi det er en medlemsstatsregering , som ikke overholder en behrig beskftigelsespraksis p vigtige offentlige institutioner , nemlig universiteter og centre for hjere uddannelse .
Trods en beslutning , som Parlamentet vedtog den 25. september 1995 , udlb ikke-italienske fremmedsprogsunderviseres kontrakter i Napoli den 5. december 1995 , heriblandt en af mine vlgere .
I 1996 blev de tilbudt en nedskring p 30 % i deres ln til gengld for en stigning p 240 undervisningstimer .
Dette er snyd og bedrag ikke kun over for underviserne selv , men ogs over for de studerende , som ikke p nogen mde kan modtage en passende undervisning p meget strre hold og i de frre timer , der er til rdighed .
Hjtkvalificerede universitetslrere - ikke fremmedsprogsassistenter - behandles i Italien konsekvent som ukvalificeret midlertidigt personale , og jeg vil gerne igen anmode om , at Rdet lgger moralsk pres p de italienske kolleger med henblik p at sikre , at denne skandalse situation bringes til ophr , og at de undervisere , der er blevet afskediget p grund af deres protester , jeblikkeligt genansttes .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er som sagt klar over de problemer , som disse lektorer giver udtryk for , hvoraf nogle er fra mit land , og de har rettet henvendelser til udenrigsministeren , undervisningsministeren og mig .
<P>
Jeg vil kontakte den ansvarlige kommissr med henblik p at f yderligere oplysninger om dette sprgsml .
Jeg vil gerne forsikre det rede medlem om , at jeg vil benytte enhver lejlighed , jeg har , til at tage dette sprgsml op .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Staffan Burenstam Linder ( H-0886 / 96 ) :
<P>
Om : WTO-ministermdet i Singapore
<P>
WTO skal overvge liberaliseringen inden for verdenshandelen og arbejde for fortsat fjernelse af handelshindringer .
<P>
Forud for ministermdet i Singapore er der blevet rejst krav om , at de fattige lande gennem  sociale klausuler  skal plgges omfattende forpligtelser p det sociale omrde for at opn den handelspolitiske liberalisering .
<P>
Udviklingslande har ndvendigvis en lavere social standard , netop fordi de er fattige .
Er Rdet klar over , at sociale klausuler derfor fungerer som ren protektionisme og at handelshindringer hindrer de fattige lande i at sikre et rimeligt lnniveau og en rimelig social standard ?
Er Rdet klar over , at sociale klausuler medfrer en hj grad af vilkrlighed i handelspolitikken og derfor giver anledning til internationale konflikter ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Mitchell">
Som en del af forberedelserne til Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Singapore har Rdet undersgt sprgsmlet om fremme af de internationalt anerkendte grundlggende arbejdsstandarder som led i det multilaterale handelssystem p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen .
Sdanne universelle grundlggende arbejdsstandarder omfatter navnlig afskaffelse af tvangsarbejde og slaveri , afskaffelse af brnearbejde samt organisationsfrihed .
I denne henseende har Rdet understreget , at ved behandlingen af dette sprgsml br WTO-ministerkonferencen gre det klart , at den forkaster alle forsg p at underminere den konkurrencefordel , som udviklingslandene har med hensyn til lnniveau .
<P>
Konferencen br ogs understrege betydningen af positive foranstaltninger til at hjlpe udviklingslandene med at udvikle deres institutionelle kapacitet til at overvge overholdelsen af de grundlggende arbejdsstandarder .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Jeg vil gerne takke Rdet for svaret p sprgsmlet .
Vi br gennem en dialog prve at tilvejebringe ndringer i de forhold i andre lande , som vi opfatter som uacceptable .
Men  sociale klausuler  dkker over langt mere end den fortolkning , som Rdets reprsentant netop fremfrte , nemlig  core labour standards  .
Jeg mener , at handelspolitiske indgreb er en forkert metode at benytte for at opn de nskede ndringer i det meget brede spektrum , der er omfattet af udtrykket  sociale klausuler  , bl.a. af den grund , som Rdets reprsentant anfrte i svaret vedrrende Albanien , nemlig at  sanctions are against people  .
<P>
Man kan ogs illustrere problemet p en anden mde : Vi kan selv f problemer i Europa , hvis andre lande hvder , at den store europiske arbejdslshed er socialt uacceptabel , og forsger at fremtvinge ndringer i europisk politik ved hjlp af handelshindringer .
Hvordan ville Rdets reprsentant stille sig til en sdan begrundelse ?
Et andet sprgsml , som jeg gerne vil stille , er : Kan det tnkes , at der er europiske lande , som ikke vil genere sig for at forbedre deres beskftigelse ved at f.eks. at eksportere flyvemaskiner til et land i stasien , samtidig med at de ved hjlp af sociale klausuler lgger hindringer i vejen for import fra dette land ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg formoder , at vi alle kan komme i tanke om hypotetiske situationer til at illustrere de problemer , som den hje arbejdslshed i Unionen medfrer .
Men meget af rsagen til den hje arbejdslshed str i forbindelse med andre ting , ikke kun WTO-anliggender .
I mange lande er der f.eks. lnskatter , som bidrager til arbejdslsheden .
<P>
Den 29. oktober opnede Rdet for Almindelige Anliggender enighed om , at EU ' s holdning til sprgsmlet p konferencen i Singapore vil vre , at der br tages flgende sprgsml op : handelsliberaliseringens rolle med hensyn til at hjne levestandarden i hele verden og i denne forbindelse den betydning , som medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen tillgger ILO ' s bestrbelser p at fremme en bedre definition og generel overholdelse af de grundlggende arbejdsstandarder .
Konferencen br gre det klart , at den forkaster alle forsg p at underminere den konkurrencefordel , som udviklingslandene har med hensyn til lnniveau .
Den br ogs understrege betydningen af positive foranstaltninger til at hjlpe udviklingslandene med at udvikle deres institutionelle kapacitet til at overvge overholdelsen af de grundlggende arbejdsstandarder og ge brnenes muligheder for at f en uddannelse .
<P>
Det var det , Rdet for Almindelige Anliggender opnede enighed om som grundlag for Den Europiske Unions holdning til sprgsmlet p konferencen i Singapore .
Jeg mener , at den er fair , afbalanceret og omfattende .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 , 17 , 18 er taget tilbage af sprgerne , og da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
19 .
<P>
Sprgsml nr . 20 af Clive Needle ( H-0899 / 96 ) :
<P>
Om : Handelsforholdene mellem EU og Burma
<P>
Hvorfor har Rdet ( Almindelige Anliggender ) besluttet at undlade at fjerne gunstige vilkr for handelen mellem EU og Burma til trods for de krnkelser af menneskerettighederne , som regeringen i Burma har gjort sig skyldig i ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Mitchell">
En undersgelse af praksisen med tvangsarbejde i Burma som led i Den Europiske Unions generelle prferenceordning har vret i gang siden januar i r .
Undersgelsen blev ivrksat , efter at Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og Den Frie Faglige Internationale havde indgivet klage .
<P>
Denne undersgelse gennemfres af Kommissionen , og sprgsmlet er endnu ikke blevet henvist til Rdet for Almindelige Anliggender .
I henhold til bestemmelserne i forordning 3281 / 94 skal undersgelsen vare i mindst t r .
Kommissionen har modtaget udtalelser i sagen , og der er afholdt hringer .
Rapporten om undersgelsen forventes i begyndelsen af 1997 .
Det kan forventes , at Rdet hurtigt trffer en afgrelse om de henstillinger , der mtte vre indeholdt i Kommissionens rapport , med hensyn til den fortsatte anvendelse af fordelene ved den generelle prferenceordning i forbindelse med Burma .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , hr. rdsformand .
Jeg vil blot gerne sige , at havde jeg vret i stand til at udtale mig om Deres sidste bemrkninger , havde jeg gldet mig over dem - de var srdeles gode , og det gldede mig at hre dette .
<P>
Jeg er ikke helt s tilfreds med det svar , jeg lige hrte , selv om jeg forstr , at vi bevger os i den rigtige retning .
Jeg forstr , at militrjuntaen i Rangoon her i weekenden rent faktisk stillede sig afvisende til Den Europiske Unions foreslede delegation til Burma med den begrundelse , at der ikke er noget tvangsarbejde der .
Jeg vil gerne sige til Rdet , at jeg ikke ventede p en officiel delegation - og det gjorde min kollega , fru Kinnock , heller ikke - jeg tog rent faktisk til Burma for nogle uger siden p et turistvisum , som civil person , og jeg s tvangsarbejdersjak arbejde p vejene der .
Den trussel mod Aung San Suu Ky , som vi hrte om i dag , er kun en del af undertrykkelsen fra den burmanske regerings side .
Vi s ogs beviser p alvorlig fattigdom .
<P>
Virksomheder i Den Europiske Union , f.eks. Total , har rlig talt besudlet sine hnder med blod , da de sttter dette undertrykkende regime .
Jeg forstr kravene i de europiske forordninger , men jeg anmoder indtrngende om , at Rdet overvejer at trffe foranstaltninger hurtigst muligt og udtrykker sin alvorlige vrede ikke kun over for myndighederne i Rangoon , men ogs over for de europiske virksomheder , som sttter dem .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg vil gerne forsikre det rede medlem om , at formandskabet vil gre alt , hvad det kan , for at fremme de holdninger , han giver udtryk for i sit sprgsml .
Jeg havde faktisk et mde med hans kollega , fru Kinnock , tidligere i dag , og hun gav mig en aktuel beretning over hendes besg i Burma , og jeg noterer mig ogs de bemrkninger , han fremsatte p grundlag af sit besg der .
<P>
Det rede medlem vil vre klar over , at den flles holdning bekrfter en rkke foranstaltninger , som allerede er vedtaget mod Burma , og jeg kunne lse disse op , hvis det rede medlem nsker at se dem , men jeg tror , han har kendskab til dem .
Jeg vil gerne forsikre ham om , at der p baggrund af Rdets flles holdning , der blev vedtaget den 28. oktober , er mulighed for at overveje yderligere restriktive foranstaltninger mod Burma , og i denne forbindelse vil formandskabet fortsat overvge udviklingen , herunder gennemfrelsen af den flles holdning , og med jvne mellemrum aflgge beretning for Rdet om dette sprgsml .
<P>
Jeg er noget foruroliget over nogle af de forlydender , jeg har hrt , og som ger mine bekymringer over situationen i Burma , og jeg vil absolut srge for , at Rdet hele tiden holdes underrettet om enhver af disse udviklingstendenser , nr de dukker op .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 21 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0902 / 96 ) :
<P>
Om : Antidumpingforanstaltninger
<P>
Kommissionen agter at trffe antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af billigt fodtj fra Kina , Indonesien og Thailand .
<P>
De planlagte foranstaltninger vil have alvorlige konsekvenser for europiske importrer og distributrer af billigt fodtj fra de pgldende lande . De hje afgifter vil ogs have konsekvenser for forbrugerne .
<P>
Kommissionen frer samrd med medlemsstaterne , inden der trffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger , medmindre der er tale om yderst presserende sager .
<P>
Er der allerede frt samrd med medlemsstaterne om denne sag ?
Mener Rdet , at der er tale om dumping af fodtj fra Kina , Indonesien og Thailands side ?
Er import af billigt fodtj fra disse lande til skade for Fllesskabet , sledes at antidumpingforanstaltninger er pkrvede ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Mitchell">
Kommissionen har frt samrd med medlemsstaterne om den mulige indfrelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med fodtj fra Kina , Indonesien og Thailand .
Kommissionen har ikke forelagt Rdet et forslag til forordning vedrrende anvendelsen af antidumpingforanstaltninger i forbindelse med fodtj fra Kina , Indonesien og Thailand , hvorfor Rdet ikke har fastlagt nogen holdning til en sdan mulighed .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Jeg takker rdsformanden for denne information , for jeg fik at vide , at Kommissionen faktisk vil foresl foranstaltninger .
Hvis dette endnu ikke er sket , ville jeg glad for at hre det , fordi det ikke vil vre gunstigt for en rkke medlemsstater og i srdeleshed ikke for mit eget land , hvor der i jeblikket ikke lngere findes nogen skosektor , men hvor et stort antal mennesker eller virksomheder lever af at importere billige sko fra Det Fjerne sten .
Jeg tror , at landene frst og fremmest m kontaktes , og at Kommissionen frst m indhente oplysninger , og det vil ske iflge rdsformanden .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Lad mig gentage , at Rdet ikke har modtaget nogen forslag fra Kommissionen , og det rede medlem kan sikkert f mere detaljerede oplysninger om den aktuelle situation , hvis hun stiller et sprgsml til Kommissionen .
Indtil videre har Kommissionen ikke forelagt noget forslag for Rdet .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 22 af Vassilis Ephremidis ( H-0904 / 96 ) :
<P>
Om : Arrestation af formanden for Chiles kommunistiske parti for fornrmende omtale af den tidligere diktator , general Pinochet
<P>
Arrestationen for nylig af formanden for Chiles kommunistiske parti , Gladys Marin , der fandt sted uden for partiets hovedkontor , er en fornrmelse mod demokratiet , den chilenske arbejderbefolknings kampe og mod den internationale solidariske bevgelse . Anklagen ld p fornrmende omtale af den tidligere diktator , general Pinochet .
Denne uantagelige handling er med til at undergrave ytrings- og tankefriheden samt partiernes ret til frit at fungere i et land , hvor folket i allerhjeste grad har lidt under general Pinochet og hans blodige diktatur .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det har til hensigt at give udtryk for sin foruroligelse over denne alarmerende udemokratiske udvikling ? Vil det fordmme arrestationen af Gladys Marin og anmode om , at hun omgende bliver lsladt ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Mitchell">
Den Europiske Union var indstillet p at trffe alle ndvendige foranstaltninger med henblik p at give udtryk for sin absolutte fordmmelse af denne arrestation .
Men den hurtige lsning p sagen og opgivelsen af alle anklager gjorde , at sdanne foranstaltninger ikke var ndvendige .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi m anerkende Rdet bde for dets behandling af sagen og dets planer om indgriben - som formanden ikke nvnte .
Men vi br p det kraftigste fordmme situationen i dette land , hvor Pinochet , som igennem et rti har tortureret og drbt borgere og ladet personer forsvinde sporlst , stadig fr lov til at retsforflge og fngsle en partileder , som ikke har gjort andet end at fortlle , hvad Pinochet har bedrevet i lbet af sit sorte diktatur , s der kan sttes en stopper for situationen i dette land , og de grundlggende menneskerettigheder kan blive respekteret .
Hvis hun havde kommet med fornrmende udtalelser , skulle der have vret et forhr , en retssag og en dom , men ikke varetgtsfngsling .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Den hurtige lsning p sagen og opgivelsen af alle anklager gjorde som sagt , at det ikke var ndvendigt at trffe de foranstaltninger , vi havde til hensigt at trffe .
Men vi havde vret i kontakt med Nederlandene , som reprsenterer formandskabet , og de blev bedt om at undersge sagen .
Den 6. november meddelte de , at den chilenske hjesteret havde afgivet kendelse om , at fru Marin skulle lslades inden for et dgn efter hendes arrestation , og at general Pinochet var blevet overbevist om , at dette sikkert ikke var den bedste mde at gribe denne sag an p .
<P>
Jeg kan tilslutte mig det rede medlem og giver udtryk for min absolutte fordmmelse af denne arrestation og arrestationer af denne art .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 23 af Ioannis Theonas ( H-0906 / 96 ) :
<P>
Om : Sttte til filmproduktionen i EU ' s medlemsstater
<P>
Nedgangen inden for den audiovisuelle produktion har antaget foruroligende dimensioner og truer de europiske folks kulturelle identitet . Dette glder navnlig for film og isr i Unionens tyndt befolkede lande og i forbindelse med de mindst udbredte sprog .
Udviklingen forvrres af den tiltagende monopolisering af produktionen og navnlig distributionen af produkterne med det resultat , at markedet domineres af amerikansk og anden importeret underldig produktion .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det har til hensigt at trffe foranstaltninger med henblik p at sikre den pluralistiske karakter af kulturen i EU ? Vil det beskytte og fremme den audiovisuelle produktion i medlemsstaterne samt forhindre monopoliseringen og misbruget af den s betydningsfulde audiovisuelle sektor ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Mitchell">
Rdet er fuldstndig opmrksom p betydningen af at fremme de europiske folks kulturelle identitet via filmmediet .
Det erkender , at den europiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed udgr grundlaget for den europiske filmproduktions srlige kvaliteter .
<P>
Den 10. juli 1995 og den 22. december 1995 blev der vedtaget to rdsafgrelser om MEDIA II-programmet .
Dette program , som trdte i kraft i begyndelsen af i r , afspejlede klart og udtrykkeligt denne bevidsthed i praksis .
Formlet med MEDIA II er at fremme udviklingen og distributionen af europiske audiovisuelle produktioner og at gennemfre et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europiske audiovisuelle programindustri .
Der lgges i programmet srlig vgt p sm lande eller regioner , som udgr et begrnset sprogomrde , og p aktivt at sttte flersprogede audiovisuelle vrker .
Et andet forml med programmet er at fremme udviklingen af en uafhngig produktionssektor .
<P>
I henhold til artikel 2 i programmet skal programmet medvirke til at tage hensyn til den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa , at udnytte den europiske audiovisuelle kulturarv , at udvikle potentialet i lande og regioner med en ringe audiovisuel produktionskapacitet , og / eller som udgr et begrnset geografisk og sprogligt omrde , at udvikle en sektor for selvstndig produktion og distribution , navnlig af sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Programmet indeholder en ordning med sttte , der skal tilbagebetales , til filmdistributrer og videoudgivere af europiske film .
Tv-selskaber bists med eftersynkronisering og tekstning af europiske programmer og med indspilning p flere sprog .
Der ydes ogs sttte til erhvervsuddannelse inden for disse industrier med srlig vgt p regioner , hvor den audiovisuelle produktion er lav , eller hvor det geografiske og sproglige omrde er begrnset .
Udvekslingen af studerende og branchefolk lettes via tilskud og praktikophold og via bidrag til uddannelse af lrere .
Uddannelse i nye teknologier indgr ogs i bestemmelserne i MEDIA II-programmet .
<P>
Tildelingen af 310 mio ECU over 5 r til MEDIA II-programmet udgr en vsentlig stigning i midlerne i forhold til dem , der blev tildelt MEDIA I-programmet .
Kommissionen vil forelgge en midtvejsrapport om programmets effektivitet for Europa-Parlamentet , Rdet og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Resultatet af programmet vil vre at tilvejebringe den ndvendige sttte , sledes at den sammen med supplerende nationale foranstaltninger vil gre det muligt for den europiske audiovisuelle industri at tackle problemerne med hensyn til fragmentering af markedet og udenlandsk monopol eller dominans af distributionskanaler for audiovisuelle produkter .
<P>
Af srlige resultater , der forventes , er en forgelse af distributionen af europiske audiovisuelle produktioner p tvrs af grnserne , en stigning i forevisningen af sdanne produktioner samt sttte til udviklingen af nye europiske produktionsprojekter .
<P>
Afslutningsvis er Rdet af den opfattelse , som det rede medlem vil vre bekendt med , at med henblik p at sikre de vigtige forskelle mellem sprog og kulturer i og mellem medlemsstaterne skal den politiske retning p kulturomrdet respektere subsidiaritetsprincippet .
Derfor giver forvaltningskomiteen i forbindelse med MEDIA II bde medlemsstaterne og de associerede stater en rolle med hensyn til at overvge og komme med input til programmets gennemfrelse .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst takke formanden for Rdet mange gange for det fyldige svar p mit sprgsml .
Jeg vil dog gre opmrksom p - og jeg tror , at rdsformanden vil give mig ret - at den amerikanske biograf- og tv-produktion ikke desto mindre dkker over 60 % af programmerne i de strste audiovisuelle medier i Europa og de viste biograffilm i Europa , isr i de mindste lande .
Dette m man sige er en uacceptabel situation , fordi den har en tendens til at pdutte Europa den amerikanske livsform og den amerikanske kultur , Europa , der til alle tider har vret kendetegnet af en fremragende kultur , som for enhver pris m bevares .
Naturligvis vil vi afvente Kommissionens rapport om resultaterne af gennemfrelsen af MEDIA II , og naturligvis m vi sprge os selv , om vi med alle disse programmer og med en indsats fra medlemsstaternes side mske vil kunne vende situationen og beskytte den europiske kultur .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg glder mig over det rede medlems venlige bemrkning .
Jeg forstr godt de synspunkter , han giver udtryk for .
Jeg kan fortlle , at irsk film er 100 r i r , og vor seneste erfaringer har vret meget positive .
Der blev produceret flere film i Irland sidste r end i alle tidligere r tilsammen .
Vi har i r ogs oprettet Telefs na Gaeilge , en tv-station udelukkende med irsk tale .
<P>
Jeg nvner dette specifikt som en fra en relativ lille stat med et mindretal af personer , der udelukkende taler irsk , selv om det irske sprog ikke er et minoritetssprog i Irland og er landets frste officielle sprog , og hvor der er mange , som har nogle irske ord i deres almindelige talesprog .
Vort medlemskab af Den Europiske Union synes at have givet folk et behov for i henseende til kultur og arv at fremme og sttte sproget .
Dette er en interessant udvikling .
Jeg mener , at der er enhed i forskelligheden , og jeg vil gerne sige , at jeg selv fler mig meget ndsbeslgtet med det rede medlem med hensyn til at rejse dette sprgsml .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 24 af David Martin ( H-0910 / 96 ) :
<P>
Om : Menneskerettigheder i Tunesien
<P>
Hvad er Rdets holdning til krnkelser af menneskerettighederne i Tunesien , sdan som de angiveligt er forekommet over for Hedi Akouri og Jalel Maalej , som sidder i fngsel i Tunesien for at tilhre det islamiske parti al-Nahda , og som hvder , at de har vret udsat for tortur ? Ingen af de to har nogensinde anvendt eller get ind for vold , og de er begge blevet adopteret af Amnesty International som samvittighedsfanger .
<SPEAKER ID=243 NAME="Mitchell">
Tunesien er en vigtig partner for Den Europiske Union .
Vi har forpligtet os til at uddybe vore forbindelser med dette land .
Samtidig tillgger Den Europiske Union det stor betydning , at menneskerettighederne fremmes og overholdes i Tunesien .
Som det vil vre det rede medlem bekendt , var Tunesien det frst Middelhavsland , der undertegnede den nye Euro-Middelhavs-associeringsaftale .
Med denne aftale etableres en politisk dialog , som giver begge parter mulighed for bent at drfte en rkke politiske sprgsml , herunder menneskerettigheder .
Endvidere indeholder den en menneskerettighedsklausul , som foreskriver , at de bilaterale forbindelser svel som bestemmelserne i selve aftalen skal vre baseret p overholdelse af menneskerettigheder og demokratiske principper , som ligger til grund for deres indenrigs- og udenrigspolitik og udgr et vsentligt element i aftalen .
<P>
Jeg kan ogs erindre om , at Tunesien har afgivet en hjtidelig politisk forpligtelse i forbindelse med EuroMiddelhavs-partnerskabet og fremme af menneskerettigheder og udvikling af demokratiske institutioner som vsentlige elementer i Barcelona-processen . Rdet er bekendt med begge de sager , som det rede medlem henviste til , nemlig i forbindelse med hr .
Akouri og hr . Maalej , som er blevet fngslet , idet de anklages for at have forbindelser til det forbudte parti al-Nahda .
Rdet har ved en rkke lejligheder for nylig rejst sprgsmlet om menneskerettighederne som led i sine kontakter med de tunesiske myndigheder .
Rdet vil fortsat tage sprgsmlet om menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder op , bde generelt og i forbindelse med konkrete tilflde , som led i sine kontakter med Tunesien .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke Dem igen , hr . Mitchell , for Deres yderst udfrlige svar .
De har ydet Deres bedste for at give et s redeligt svar , som De p nogen mde kan under de givne omstndigheder .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0361 / 96 ) af Bourlanges og De Giovanni for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om Kommissionens rapport , jf. traktatens artikel 189 B , stk . 8 , om den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde ( SEK ( 96 ) 1225 - C4-0464 / 96 ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , vi skal i dag behandle en betnkning om den udtalelse , som Europa-Parlamentet giver vedrrende et dokument , der er udarbejdet af Kommissionen , og som skal definere de betingelser , hvorunder man kunne organisere et vsentligt krav fra Europa-Parlamentet , der en udvidelse af den flles beslutningstagning .
Dette dokument foreslr at knytte denne udvidelse af den flles beslutningstagning til fastlggelse af et vist antal objektive kriterier i retsakten .
<P>
Dette dokument foreslr p grundlag af denne fastlggelse at prcisere bestemmelserne i traktaten , artiklerne i traktaten , der kunne vre omfattet af en udvidelse af den flles beslutningstagning , idet disse artikler henhrer under det , man kunne kalde lovens omrde .
<P>
Jeg m allerfrst fortlle , at jeg er forvirret .
Jeg er forvirret , fordi jeg i den blokerende situation , som hersker under forhandlingerne , der fres i forbindelse med regeringskonferencen og de forvrrede interinstitutionelle forhold , mellem Parlamentet og Rdet , ikke ved , hvilken holdning jeg skal have til Kommissionens dokument .
Hvis Parlamentet beslutter at sttte Kommissionens dokument , er det klart , at vi skader den , og at , hvis den prsenterer sig for det forherligede Rd med sttte fra Parlamentet , ville det under de nuvrende omstndigheder vre en nsten tilstrkkelig betingelse , mener jeg , for at kaste mistanke p dette dokument .
<P>
Men hvis jeg til gengld modstter mig Kommissionens dokument , er det endnu vrre , for i det tilflde piner jeg den , og man vil sige til Kommissionen , til Rdet og til regeringskonferencen , at det af Kommissionen foreslede dokument ikke engang har fet sttte fra Parlamentet .
Da jeg sledes ikke ved , om jeg skal sttte , og om Parlamentet skal sttte Kommissionens forslag eller bekmpe det , vil jeg njes med at foresl Dem , og sammen med hr . De Giovanni foresl Dem helt enkelt at fortlle , hvad vi virkelig mener om det .
<P>
Det , vi virkelig mener , er , at vi her har at gre med en tekst , hvor en udvidelse af den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde p en meget intelligent og meget interessant mde sttes i perspektiv , men med et vist antal begrnsninger , som vi beklager .
Den sttes i perspektiv p en intelligent mde , det er sikkert , eftersom vi for frste gang i denne yderst forvirrede debat om regeringskonferencen har en institution , og jeg er glad for det , som beslutter at sige : Lad os afvise en behandling fra sag til sag af omrderne for udvidelsen af den flles beslutningstagning , og lad os foresl noget systematisk , noget sammenhngende , noget , der har et generelt omfang .
<P>
Den anden rsag til , at dette dokument er sammenhngende , er , at det foreslr et perspektiv , der er baseret p grundlggende kriterier og ikke kun p procedurekriterier .
Man kunne have sagt : Den flles beslutningstagning udvides for eksempel til alle beslutninger , der trffes med kvalificeret flertal i Rdet .
Man kunne have sagt : Den flles beslutningstagning udvides til alle retsakter , der i jeblikket henhrer under samarbejdsproceduren i artikel 189 C .
Man ville p det tidspunkt have arrangeret tingene lidt snedigt og njedes med rent formelle procedurer og argumenter .
I virkeligheden , hr. kommissr , og De skal lyknskes hermed , foreslr De noget mere ambitist , mere tydeligt , der er et delvist forsg p at stte et hierarki for normerne , eftersom De siger : Det , der skal henhre under den flles beslutningstagning , er loven , og loven defineres ved et vist antal kriterier , som De nvner i Deres dokument .
For at en tekst skal betragtes som en lovmssig tekst , skal den vre en direkte anvendelse af traktaten , den skal vre af generelt omfang , den skal have en tvingende karakter , og endelig skal den vedrre det vsentlige i den tilsigtede plan og vre en vsentlig foranstaltning .
Fire kriterier , der er fornuftige kriterier , der for visse kan diskuteres , men som er fornuftige kriterier .
<P>
Over for denne situation accepterer vi at flge Dem , men vi bemrker imidlertid to ting .
Det er , at Deres perspektiv er begrnset .
Hvorfor ?
Allerfrst fordi Deres kriterier af og til kan bestrides .
Nr De for eksempel taler om vsentlige kriterier , ved vi ikke , hvad det vsentlige er , og vi mener , at det er selve loven , der skal bestemme , hvad der er vsentligt , og hvad der henhrer under loven , og hvad der ikke gr .
Og derudover mener vi , at med hensyn til de gennemfrelsesforanstaltninger , De foreslr , er fortolkningen for restriktiv .
Jeg har ikke tid til at nvne alle de foranstaltninger , der er for restriktive , men de findes .
Til sidst , hr. kommissr , flger vi Dem , men vi flger Dem med bne jne .
<SPEAKER ID=247 NAME="De Giovanni">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at det er en betydelig politisk kamp at sge at fastlgge en ny form for ligevgt mellem Unionens institutioner og i denne forbindelse udkmpe et slag for en berigelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Der er tale om et politisk slag om at udvide eller forsge at udvide lovgivningsfunktionen , ogs under hensyn til - og jeg vil fremhve dette - at proceduren med flles beslutningstagning i modstning til , hvad man til tider tnker eller siger , er et meget positivt element ogs i henseende til effektivitet .
Jeg skal her blot anfre , at den gennemsnitlige varighed af procedurerne med flles beslutningstagning er p 480 dage , mens den gennemsnitlige varighed af samarbejdsproceduren har vret og stadig er 520 dage .
Dette kan synes at vre en uvedkommende oplysning , men det er en oplysning , som p sin vis stter punktum for denne gamle historie om ineffektiviteten af proceduren med flles beslutningstagning .
P den anden side m vi vre opmrksomme p , at en berigelse af Parlamentets befjelser i realiteten er en berigelse af den eneste institution , der virkelig og direkte reprsenterer de europiske borgere .
Derfor vil jeg sige , at en udvikling af proceduren med flles beslutningstagning er noget , som ogs berrer selve borgerskabet , ogs fordi dette kan synes at vre en indirekte forbindelse , men indirekte er den kun til en vis grad , fordi den betyder en forgelse af borgernes indflydelse gennem gede befjelser til den institution , der reprsenterer dem .
<P>
Vi skulle - som nvnt for et jeblik siden af hr . Bourlanges - tage stilling til Kommissionens tekst og ikke beskftige os med f.eks. et andet vigtigt emne , som f.eks. forenkling af procedurerne .
Som nvnt af hr . Bourlanges , er der tale om en god tekst , navnlig af den grund , at man erkender ndvendigheden af at udvide lovgivningsprocessen , proceduren med flles beslutningstagning til hele lovgivningsomrdet , og bl.a. ogs lgge vgt p , hvad lovgivningsmagten er .
Vi har forsgt p dette punkt at yde et bidrag , der tager hensyn til den srlige karakter af den europiske lovgivning , og vi har udvidet denne under srlig udnyttelse af programlgningsdimensionen .
Jeg mener , at dette er et srdeles vigtigt punkt i vor betnkning .
Vi har specificeret den almindelige rkkevidde i erkendelse af , at denne inden for den europiske lovgivning tillige omfatter programlgningsfunktionen .
I det hele kan der flgelig skabes et positivt forhold p dette omrde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen . Jeg vil ikke tale om en alliance af de grunde , som hr .
Bourlanges for et jeblik siden har anfrt , men den er givetvis et meget vigtigt politisk punkt , ogs fordi den kan betyde , at vi sammen kan yde et bidrag til den flles opbygning af et reprsentativt demokrati . Dette stder naturligvis p forskellige og forskelligartede former for modstand .
Jeg tnker p visse oplevelser i forligsudvalg med Rdet .
Der er tale om meget vanskelige erfaringer , fordi Rdet endnu har en tendens til at anvende en uhyre bureaukratisk fortolkning af forligsproceduren - jeg taler om forligsproceduren som str i meget nr forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning - og vi ved , som hr . Bourlanges ogs nvnte , at der ikke er positive tegn p dette omrde i arbejderne p regeringskonferencen .
Men vi m ogs nre en vis tro , fordi uden tro gr verden under , og flgelig m man p en vis mde ogs have tro p den politiske kamp og de ml for den politiske kamp , som man fremmer .
<P>
Jeg vil benytte den sidste del af mit indlg til behandling af et andet punkt , som vi har udviklet i betnkningen , nemlig udvidelsen af visse srlige anvendelsesomrder for proceduren med flles beslutningstagning .
Her har der efter vor opfattelse vret tale om en begrnsning af Kommissionens arbejde , en begrnsning , der skyldes , at der ikke findes nogen virkelig forbindelse mellem kriterierne og disses anvendelse .
Vi har bemrket en vis vilkrlighed i denne mangel p forbindelse og flgelig ogs foretaget et stykke analytisk arbejde .
Jeg anfrer kun tre eksempler af de mange , jeg kunne fremkomme med .
Frst og fremmest Den konomiske og Monetre Union , der som bekendt er et tabu , hvorom jeg vil sige , at Kommissionen har vret overordentlig forsigtig. vi finder det ikke her i Parlamentet muligt at forestille sig en udvikling af Den Monetre Union , uden at der p samme tid indfres demokratiske kontrolforanstaltninger fra de reprsentative institutioners side p i hvert fald visse omrder , ikke de tekniske naturligvis , men p omrdet for strategiske valg og det multinationale tilsyn .
<P>
Vi har dernst i listen indsat et omrde , som Kommissionen havde forbiget , nemlig industrien . Der er tale om foranstaltninger af almindelig rkkevidde inden for industripolitikken , der er forbundet med emnet samordning af industripolitikken og de makrokonomiske former for politik , der er et andet vsentligt element inden for udviklingen af et europisk demokrati .
<P>
Endelig falder mit sidste eksempel p forskningsomrdet . Dette emne er helt centralt for Europas udvikling , der ikke kan ske , dersom man ikke udvikler forskningen , eller dersom man ikke udvikler kulturen , og flgelig indgr hele emnet for rammeprogrammet med stor vgt i proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Til slut , hr. formand , kre kolleger , finder jeg denne kamp for at berige lovgivningsmagten for denne eneste institution , som reprsenterer borgerne direkte , berettiget .
Jeg vil slutte af med at nvne netop dette emne , fordi jeg finder det af grundlggende betydning for opbygningen af det europiske demokrati .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , betnkningen af mine kolleger Bourlanges og De Giovanni om den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde har en spidsfindig overvejelses strenghed og soberhed , men den vidner ogs om en virkelig politisk vilje .
Kernen i problemet er faktisk demokratiseringen af Den Europiske Union .
Vi taler meget om borgernes rettigheder , den afstand , de fornemmer i forhold til vores handling , den tvivl , de har om vores og de europiske institutioners rolle , kort sagt alle de europiske politikker .
Inden for denne ramme er Kommissionens svel som Europa-Parlamentets holdning vsentlig , ligesom vores vilje , jeg vil nsten sige vores lidenskab , og den lidenskab , som vi giver os i kast med at ptvinge - det er nsten en drm - vores synspunkt p regeringskonferencen .
<P>
Kommissionen har her foreslet os en samlet overvejelse over anvendelsen af den flles beslutningstagning p det lovgivende omrde ved at komme med en meget mere sammenhngende indfaldsvinkel p dette omrde . Hr .
Bourlanges har givet udtryk for det samt for sine bekymringer med hensyn til svaghederne ved denne indfaldsvinkel .
Vi mener , at den samlede indfaldsvinkel er positiv , men vi har nogle bekymringer , navnlig med hensyn til de fastholdte kriterier , der burde prciseres , med hensyn til definitionen af loven , der naturligvis omfatter nogle huller og ogs faststtelsen af det lovgivningsmssige omrde , som det flger af gennemfrelsen af ofte farlige og restriktive kriterier .
<P>
Men hvad bestr vores flles ml i grunden af , hvis det ikke er en bedre , enklere og mere effektiv funktion ?
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at den aktuelle status for den flles beslutningstagning dog er en smule modstningsfyldt .
Selvflgelig har hr . De Giovanni talt om Rdets holdning .
Nr vi diskuterer med Rdet , str vi over for et formandskab , men det er et lammet formandskab , der , nr man diskuterer den flles beslutningstagning , telefonisk m kontrollere med alle hovedstderne , hvilken egentlig holdning regeringerne har , alts en  ikke-Europisk Union  .
Der er i den forbindelse et egentlig problem i effektiviteten i den flles beslutningstagning .
Den flles beslutningstagning betyder ikke ndvendigvis demokratisering og effektivitet , nr den sledes fastholdes af hovedstdernes og de nationale bureaukratiers beslutninger .
<P>
For det andet sprger jeg ogs mig selv om Kommissionens holdning , ikke Deres , hr. kommissr , De ved , at jeg har fuld sympati for Deres handling , De er s liberal i regeringskonferencesammenhng .
Men jeg tror , at den flles beslutningstagning kun virkelig kan vre et skridt frem for det europiske demokrati , hvis Kommissionen selv spiller det demokratiske spil og accepterer at vre ansvarlig over for Europa-Parlamentet , kun hvis den ogs accepterer at skulle fastholde de ndringsforslag , der er vedtaget med et kvalificeret flertal af EuropaParlamentet .
Hvor mange gange afgiver vi ikke en udtalelse efterfulgt af Kommissionens afvisning ?
Her ligger ogs Kommissionens egentlige problem .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Bourlanges og hr . De Giovanni anvender samme dobbelte udgangspunkt som Kommissionen i sin betnkning om flles beslutningstagning .
Det frste udgangspunkt lyder , at flles beslutningstagning skal udvides til at omfatte hele lovgivningsomrdet .
Det andet udgangspunkt er , at flles beslutningstagning mindst skal udvides til at omfatte alle lovgivende rdsbeslutninger , som trffes ved kvalificeret flertal .
<P>
ELDR-Gruppen tilslutter sig begge udgangspunkter og er , hvad det vrige angr , enig i hovedindholdet af en fortrffelig betnkning .
Under drftelsen deraf i vor gruppe i gr viste det sig imidlertid , at der er nogle kolleger i denne gruppe , som ikke er helt rolige med hensyn til en vidtgende udvidelse af flertalsbeslutninger ; at regeringen i et land somme tider vil kunne tilsidesttes , er noget , som foruroliger dem .
De er dog enige i , og det er sledes vor gruppes enstemmige holdning , at flertalsbeslutning i Rdet og flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet s at sige skal g hnd i hnd for p denne mde at sikre den demokratiske legitimitet . Denne bekymring hos nogle af mine kolleger er legitim , mine damer og herrer .
Der m reageres p den , for der er tilstrkkeligt med gode argumenter for at gre det . Den m ikke skubbes til side , og lige s lidt m man af demagogiske grunde flge argumentationen .
Jeg hber , at vi alle sammen fortsat vil lgge vgt p de mennesker , som somme tider stter sprgsmlstegn ved udviklingen af vor institution .
Til sidst vil jeg understrege , hvor vigtigt det er , at Kommissionen og Parlamentet indtager samme holdning med hensyn til flertalsafgrelse i Rdet og flles beslutningstagning med Parlamentet . Det skaber i det mindste en interessant strategisk alliance med henblik p den konference , som nu gradvist nrmer sig det sidste direktiv .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , mit indlg vil danne kontrast til den samstemmighed , der ser ud til at vre her i Parlamentet , fordi jeg vil hverken bruge det samme sprog eller de samme referencer , som de tidligere talere har gjort .
<P>
Tilhngerne af et Europa , der overholder de nationale suverniteter , vil faktisk vre imod hr .
De Giovannis og hr . Bourlanges ' betnkning , der foreslr at mangedoble de tilflde , hvor Europa-Parlamentet kan trffes flles beslutninger med Rdet om sager af lovgivningsmssig art gennem den skaldte flles beslutningstagningsprocedure , der faktisk giver Europa-Parlamentet det sidste ord ved i sidste ende at lade sin skygge af afvisning hnge truende ovenover .
<P>
At foresl udvidelse af denne procedure med flles beslutningstagning er uden at sige det at henvise til en overnational institutionel model , der forudstter , at demokratiseringen af Unionen frst skulle g gennem udvidelsen af Europa-Parlamentets befjelser .
Men dette forhold er ikke blevet klart forelagt borgerne .
Ved sledes at tage nogle vigtige retningslinjer uden over for alle at have afklaret det princip , der dog burde styre dem , ville Europa-Parlamentet selv medvirke til at give borgerne dette beklagelige , men desvrre berettigede indtryk af , at de europiske sager behandles i mrke under dkke af tekniske beslutninger , og uden at befolkningerne virkelig kender det endelige resultat af de tilsyneladende begrnsede foranstaltninger , som man anmoder dem om at garantere .
<P>
Inden man starter en ny debat om dette emne , s m man i hvert tilflde vre sikker p , at den nuvrende opfattelse af Unionen , som er en sammenslutning af stater , der fortrinsvis kontrolleres af Rdet og de nationale parlamenter , ikke fungerer .
Men man passer meget p med at kontrollere det .
<P>
Vi anmoder om , at man , inden man udvider den flles beslutningstagning , i det mindste forsger rligt at reformere Unionens institutioner p grundlag af de nuvrende principper , der endnu en gang er de eneste , der demokratisk er blevet accepteret hidtil .
Vi anmoder om , at man begynder med at indfre gennemsigtighed i Rdets og Kommissionens akter , at man opretter et tydeligt hierarki af de europiske og nationale normer , at man definerer en egentlig kontrol af subsidiariteten foretaget af medlemsstaterne , og at man forbedrer de nationale parlamenters kontrol med Unionens politikker .
Nr man har gennemfrt alle disse reformer , vil man kunne tale om andet , hvis de tilfldigvis ikke er tilfredsstillende .
<P>
Men det er ikke alt .
Vi ser i denne sag indirekte to opfattelser af Europa stde mod hinanden : Opfattelsen af en fderal superstat , hvor Europa-Parlamentet , der er valgt ved strengt at flge en forholdsmssig regel i forhold til befolkningerne - jeg taler om fremtiden - ville trffe beslutninger af lovgivningsmssig art ; og opfattelsen af nationernes Europa , hvor Europa-Parlamentet , der reprsenterer de forskellige lande p et ikke forholdsmssigt grundlag , ikke fr de vigtige lovgivningsmssige befjelser , der forbliver hos de nationale parlamenter .
<P>
Den overnationale opfattelse er urealistisk og farlig .
Desuden vil man ved at skubbe os over mod den , kaste os ud i et andet system , et bastardsystem , der er helt ulogisk , en forsamling , der ikke ville overholde det fundamentale princip : En mand , en stemme , og som dog ville have ret til at trffe beslutninger af lovgivningsmssig art .
Vi tilbageviser kraftigt , hr. formand , dette absolutte ktteri ud fra et demokratisk synspunkt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , trods ordfrernes rdvildhed og den kendsgerning , at der lige nu hersker et negativt klima p regeringskonferencen , vil jeg gerne lyknske dem , fordi bde hr . Bourlanges og hr .
De Giovanni efter min mening har gjort et udmrket arbejde bde med hensyn til selve betnkningen og med hensyn til den metode , man har fulgt . Det er kort sagt et meget fint arbejde , hvori man meget tydeligt ser den store forvirring og usikkerhed , der hersker i Fllesskabets retsorden , et arbejde , der desuden indeholder effektive og konstruktive valgmuligheder .
<P>
Dette omrde , nemlig begrnsningen af kompetencer , har altid vret et meget vanskeligt og meget trt omrde , men bag hele denne terminologiske og proceduremssige jargon ligger intet mindre end de store centrale emner i vor tids europiske politik , dvs. ndvendigheden af at bringe den folkelige reprsentation nrmere til borgerne p den ene side og nrmere til beslutningstagningens omrder p den anden side .
<P>
Hvis noget mislykkes for os i dagens Europa , er det , fordi vi mangler disse led , dette omrde for folkelig reprsentation , som vi br bringe nrmere , bde til borgerne og til beslutningstagningens omrder .
Jo strre fremskridt , vi gr med demokratiet i Europa , jo nrmere bringer vi beslutningstagningens omrde til folkets direkte reprsentanter , og dette har vi forstet at gre p det regionale og nationale omrde indtil nu , men endnu ikke p det europiske omrde .
<P>
Det er det , der er sprgsmlet .
Kommissionen har fundet den bedste lsning med hensyn til det overordnede , dvs. udvidelsen af den flles beslutningstagning til at omfatte hele lovgivningsomrdet . Dette er imidlertid en slags overordnet erklring , som ikke frer nogen vegne , som ordfrerne bemrker , nr vi virkelig skal til at afgrnse og konkretisere .
S bliver anvendelsen af de kriterier , som Kommissionen foreslr , uprcis og frer til , at man m foretage et valg , som ender med p den ene side at blive restriktivt og p den anden side lidt risikabelt , som ordfrerne siger .
<P>
Det virker derfor , som om Kommissionen endnu engang indskrnker sig til at komme med en redegrelse , der ikke frembyder en effektiv lsning p problemerne .
Endnu engang lykkes det ikke at fjerne den skjulte frygt for , at man p den nye regeringskonference skal give Europa-Parlamentet nye beslutningsbefjelser , og man fratager det andre befjelser .
Som bevis herp kan man se det pgldende udvalgs mening om denne betnkning .
<P>
Jeg synes oprigtig talt , at der stadig er for megen forsigtighed og frygtsomhed , og i sandhedens time mangler der dristighed i Kommissionens konkrete oplg .
<SPEAKER ID=252 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil bare gerne sige det , som Fernand Herman sikkert ville have sagt , hvis han var her og navnlig svare vores kollega og min ven , hr . Berthu .
<P>
Jeg vil gerne sige , at han er ikke loyal , det er ikke normalt at sige , at det forslag , som vi forsvarer , er et forslag til forstrkning af det integrerede Europa , en forstrkning af det fderale Europa .
Man m i denne sag se , at vi foreslr ikke nogen yderligere udvidelse , ingen ndring af befjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne .
Vi foreslr kun n ting , og den er vigtig , det er , at de beslutninger , der trffes inden for rammerne af Den Europiske Union , trffes p en demokratisk mde efter aftale mellem ministrene i Rdet og folkets reprsentanter , Europas befolkninger , som er os .
Det er det hele .
<P>
Hr . Berthu , De er ikke modstander af fderalismen , De er ikke den modstander af fderalismen , som De mener at vre ved at bekmpe denne betnkning , De er bare modstander af demokrati .
<SPEAKER ID=253 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne begynde med at takke ordfrerne oprigtigt for det omhyggelige og detaljerede arbejde , de har udfrt med hensyn til dette dokument , som Kommissionen har forelagt .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sige , at Kommissionen indtil nu har fremlagt nogle rapporter p regeringskonferencen , ikke mange , for vi syntes ikke , det var vores rolle .
Vi spiller vores rolle i lbet af de forskellige mder , idet vi forsger at nrme holdningerne til hinanden , men vi har ikke ment , at vi burde fremlgge et dokument , undtagen nr det drejede sig om emner , vi ans for afgrende .
<P>
Vi har for eksempel gjort det , nr vi har vret forpligtet til det af selve Traktaten , nr det drejede sig om befjelser , ssom emner vedrrende civilbeskyttelse , turisme eller energi , og desuden med hensyn til to meget konkrete emner : Retlige og indre anliggender , hvor vi har udarbejdet en omfattende rapport , og den flles beslutningstagning , som forekom os at vre et afgrende emne .
<P>
Hermed vre ikke sagt , at vi ikke kan udvikle os i tidens lb .
Vi har udarbejdet en rapport , inden regeringskonferencen begyndte , og denne rapport har vi fremlagt ved begyndelsen af konferencen .
Hermed vre ikke sagt , at vi ikke kan beriges af de forskellige bidrag , Parlamentet kommer med , og de overvejelser , Kommissionen selv kan gre sig i fremtiden .
<P>
Derimod vil jeg gerne sige , og jeg tror , vi alle er enige i , at den flles beslutningstagning , sledes som den er beskrevet i Traktaten , har betydet et skridt fremad .
Det oplever vi hver dag , og vi ved , at det bidrag , den flles beslutningstagning har betydet , trods dens begrnsninger er et betydningsfuldt skridt sammenlignet med , hvad der stod i den tidligere udgave af Traktaten .
<P>
Til trods for , at det forholder sig sdan , er det dog klart , at den nugldende procedure er en ufuldkommen procedure , en kompliceret procedure og en procedure , der ofte er i ubalance p visse punkter , og som man derfor grundlggende br sge at forenkle .
Men fremfor alt drejer det sig om en procedure , hvis anvendelsesomrde efter vores mening var relativt begrnset og noget usammenhngende , og det er grunden til , at vi har ment , der mtte indfres nogle store og betydningsfulde ndringer .
<P>
Det sprgsml , vi har bragt p bane , er derfor , hvordan man kan udvide den flles beslutningstagning i respekt for to kriterier : Demokratikriteriet og effektivitetskriteriet .
For os er svaret klart , nemlig at dette br ske ved fuld deltagelse i lovgivningsprocessen , dels af Rdet og dels af Parlamentet . Og i denne forbindelse vil jeg gerne sige , at nr hr .
Berthu henviste til , at der er to opfattelser af Europa , s er det rigtigt , men der er ogs p en mde to legitimiteter , og jeg gr ind for ideen om en dobbelt legitimitet .
Der er n legitimitet for staterne og n legitimitet for folket . Staternes legitimitet er reprsenteret ved betydningen af de nationale parlamenters rolle , og folkets legitimitet er reprsenteret i dette Parlament .
<P>
Der er flgelig to aspekter , men de to aspekter er indeholdt i det , som mange af os mener er denne dobbelte legitimitet , og det m vi holde os for je .
Disse to legitimiteter kommer faktisk til udtryk i de to grene af den lovgivende magt , Rdet og Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at nr vi har prvet at gre noget ved emnet den flles beslutningstagning , har vi mske ikke fundet den rigtige lsning , men jeg kan forsikre fru Izquierdo om , at udarbejdelsen af denne tekst naturligvis hverken har vret med et restriktivt eller dristigt ml for je . Desuden trster det mig meget , at det ikke er den vurdering , hr .
Bourlanges eller hr . De Giovanni har givet , for en af dem har sagt , at rapporten er en intelligent perspektivering , og har desuden ppeget det positive aspekt i den vision , der er indeholdt i Kommissionens forslag .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne sige , at vi beriges meget af den kritik , De kommer med , vi vil tage den ad notam og forsge at forbedre vores tekst ved hjlp af de forskellige indlg fra Dem , mine damer og herrer . Vi stter meget stor pris p disse indlg og vil forsge at blive klogere af enhver bedmmelse og kritik , positiv eller negativ .
<P>
Vi har sgt at finde en opskrift , der forsger at undg det , som kunne betyde - og hr . Bourlanges har sagt det udmrket - en ren og skr udvidelse af den flles beslutningstagning til at omfatte de omrder , der i jeblikket henhrer under samarbejdsproceduren .
Vi synes heller ikke , det er tilstrkkeligt at g over til flles beslutningstagning , for s vidt angr de retsakter , der er vedtaget med kvalificeret flertal . Og en stillingtagen fra sag til sag synes vi heller ikke er en rigtig fremgangsmde .
<P>
Hvad er det , vi har flt os fristet af , navnlig vi , der er romerrettens arvtagere ?
Muligvis har det vret hierarkiet mellem de forskellige regler . Men vi , der er kommet p nrt hold af lande som de anglosaksiske , har set , at det er en terminologi , man ikke forstr , og til trods for , at der p en vis mde er en slags skjult hierarki mellem reglerne , har vi ikke strengt fulgt kriteriet med hierarkiet mellem reglerne .
Det , vi har gjort , er at opstille 4 kriterier , og vi har fet at vide , at disse kriterier mske kan suppleres og forbedres . Hr .
De Giovanni og hr . Bourlanges har sagt , at det er begrnsede kriterier .
Og det er der ingen tvivl om . Vi er get ud fra de kriterier , at retsakterne er baseret direkte p Traktaten , at de er bindende , at de definerer de fundamentale elementer i en fllesskabsaktion inden for et prcist omrde , og at de har generel betydning .
Er disse kriterier tilstrkkelige ?
Mske ikke .
Men s beder vi Dem sige os , hvilke nye kriterier , vi kan tilfje .
Hvad kan vi gre mere ?
Det drejer sig ikke om at gre noget , der bliver en stillingtagen fra sag til sag , men derimod om at se p de omrder , hvor disse forskellige kriterier finder anvendelse .
Alts gr vi ud fra disse kriterier - som kan suppleres med andre - hver gang der skal tages stilling til , hvilket anvendelsesomrde for den flles beslutningstagning det drejer sig om , og vi ser p , i hvilket omfang kriterierne indgr i de forskellige omrder .
Det er det kriterium , vi har fulgt .
<P>
Hvad angr det strke nske om at garantere kohrens mellem budgetproceduren og lovgivningsproceduren , er vi enige i opskriften , sledes som den kommer til udtryk i det dokument , De har fremlagt , og jeg er ogs enig i , at Parlamentet har en vigtig funktion - man har ikke sagt det her i dag , men det er udtrykt i Deres dokument - vedrrende retlige og indre anliggender .
Vi er helt enige heri , og det er det samme kriterium , vi har indfrt i Kommissionens dokument i forbindelse med en sag , som vi finder af vital betydning : Alt , hvad der er et forsg p at gre den tredje sjle til et fllesskabsanliggende , og fremfor alt nogle af dens fundamentale dele som f.eks. sprgsml vedrrende visa , asyl , de ydre grnser , immigration og samarbejde p toldomrdet , alt dette mener vi br gres til fllesskabsanliggender , og her skal Domstolen naturligvis spille en vigtig rolle , men ogs Parlamentet , det er helt klart .
<P>
Vedrrende de ubegrundede restriktioner i forbindelse med gennemfrelsen - og jeg har taget dette ad notam - vil jeg komme med tre specifikke bemrkninger .
Den frste vedrrer Den konomiske og Monetre Union og er blevet omtalt her i dag .
Kommissionen har givet udtryk for sin prioritering af dette sprgsml i rapporten .
Og her har vi vret alvorligt i tvivl .
Vi var i tvivl om , hvorvidt fremgangsmden med den flles beslutningstagning var den rigtige fremgangsmde , og p et tidspunkt overvejede vi , om man burde benytte en anden fremgangsmde som f.eks. samarbejdsproceduren .
Men hvis vi valgte samarbejdsproceduren , ville vi miste den ligevgt , der var opnet ved at afskaffe denne fremgangsmde , og s havde vi kun den almindelige udtalelse , den samstemmende udtalelse og den flles beslutningstagning tilbage .
Derfor mente vi ikke , det var en god fremgangsmde at gre en undtagelse i tilfldet med Den konomiske og Monetre Union og bevare samarbejdsproceduren , og det er grunden til , at vi har valgt den vej , vi har , dog ikke uden megen tven .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at der er nogle meget vrdifulde kriterier i Deres dokument , som jeg har taget ad notam , som jeg er enig i , og som vi vil tage med i vores egen arv .
Parlamentets argument vedrrende stemmeret ved de europiske valg finder jeg absolut relevant .
Med hensyn til de nye rettigheder p borgerskabsomrdet vil jeg gerne understrege betydningen af hr . De Giovannis indlg , hvori han identificerer emnet flles beslutningstagning med borgerskab .
Jeg synes , det er meget vigtigt , og jeg vil tage dette kriterium til mig .
Jeg er helt enig med ham .
Jeg mener , at et af de grundlggende ml for denne regeringskonference netop er , at borgeren igen skal spille hovedrollen . Og en af de mder , hvorp borgeren kan opn denne hovedrolle , er ved flles beslutningstagning , netop i kraft af den dobbelte legitimitet , som jeg tidligere har omtalt .
<P>
Ogs med hensyn til sprgsmlet om konkurrence og helt konkret den meget intelligente mde , hvorp man rejser sprgsmlet i forbindelse med artikel 87 og 94 , finder jeg Parlamentets argumenter vedrrende disse artikler overbevisende , og jeg vil derfor medtage dem i de kriterier , der vil vre fremherskende for Kommissionen .
<P>
Vedrrende Retten i frste instans sprger jeg mig selv , om en samstemmende udtalelse ikke ville vre at foretrkke , da det drejer sig om et emne inden for det forfatningsmssige omrde .
<P>
Til slut , hvad angr bekmpelsen af svig , finder jeg ogs , at Parlamentets anbefaling har ramt plet .
Det afhnger naturligvis af den forhandling , der bliver frt om dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning angende EURATOM-traktaten .
Jeg synes faktisk , det ville vre logisk at anvende de samme principper p denne traktat , som vi nsker at anvende p Fllesskabstraktaten , men jeg m sprge mig selv og Dem : Vil konferencen indlede en diskussion om denne traktat ?
<P>
Alt i alt , hr. formand , udgr den flles beslutningstagning et centralt element i Unionens demokratiske legitimitet . Og det synspunkt , Kommissionen foreslr , kan efter vores mening gre det muligt at indfre denne legitimitet og samtidig opn , at resultatet bliver mere enkelt og mere forsteligt .
P denne mde vil befolkningerne i Unionen deltage gennem denne forsamling i udarbejdelsen af de regler , der berrer dem direkte , og bedre forst beslutningstagningsprocessen inden for Unionen .
Vi er derfor bne over for de ideer , vi har modtaget i dag , over for dem , De giver os i de nrmeste uger og mneder , og vi hber hermed , at en af de fundamentale dele af regeringskonferencen netop m resultere i en styrkelse af denne flles beslutningstagning og flgelig i , at dette Parlament fr den magt , det krver , p lige fod med Rdet .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil blot sige til kommissren , at citatet ikke skal tilskrives mig , da det figurerer i tredje led i punkt 2 i Bourlanges-De Giovanni-betnkningen .
Ligeledes er der i punkt 6 en anden henvisning til den restriktive karakter , men betragtningen  p samme tid risikabel og restriktiv  kan kommissren finde i betnkningen , som han burde have lst .
<SPEAKER ID=255 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg har ikke alene lst den , fru Izquierdo , jeg har ogs omhyggeligt understreget den , men mine udtalelser refererede til de indlg , vi har hrt i dag .
Jeg hber ikke kun , at det rede medlem og jeg har lst denne betnkning , men at det rede medlem ogs har lyttet til det , der her er blevet sagt af ordfrerne .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Behandling af asylsager
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0315 / 96 ) af d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Rdets resolution om mindstegarantier for behandling af asylsager ( 5585 / 95 - C4-0356 / 95 ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , kre kolleger , sidste r i juni vedtog Rdet en resolution om mindstegarantier for behandling af asylsager .
En resolution , hvis vigtigste ml var at harmonisere asylprocedurerne i alle medlemsstater .
I aften vil Europa-Parlamentet undersge denne resolution nrmere .
Hvad er indholdet , hvilken retlige status har denne resolution , og p hvilken politisk og samfundsmssig baggrund blev denne tekst vedtaget ?
Lad mig begynde med sidstnvnte sprgsml .
<P>
Flygtningeproblemets karakter er af meget forskellige grunde ndret siden 1951 , ret , hvor Genve-konventionen om flygtninge blev udarbejdet .
Katastrofer og krige , undertrykkelse eller hungersnd , alt dette fik antallet af mennesker , der var p flugt , til at stige strkt .
UNHCR tager sig af omkring 26 mio flygtninge , og andre 26 mio mennesker er inden for deres eget omrde flygtet fra hus og hjem .
I forhold til disse 52 mio er det antal , som anmodede om asyl i Europa , i Vesteuropa , egentlig meget begrnset , hvilket ikke betyder , at man i slutningen af 80 ' erne og i begyndelsen af 90 ' erne bl.a. p grund af krigen i Jugoslavien ikke ogs i Europa blev konfronteret med en hurtig stigning i antallet af asylansgere .
<P>
Medlemsstaternes regeringer reagerede med det samme herp .
Betingelser for ophold blev skrpet , og mulighederne for udvisning blev udvidet .
Disse foranstaltninger medvirkede til , at antallet af asylansgninger i Vesteuropa faldt med 60 % i forhold til rekordret 1992 , men det har ikke frt til en mindre restriktiv strategi .
Tvrtimod , skrpelsen af politikken i n medlemsstat fremkalder det samme i andre , ssom aftaler om benlyst grundlse asylansgninger , sikkert modtagertredjeland og det skaldte sikre hjemland .
Denne nedadgende spiral med stadig strre begrnsning har styrket kravet om en flles europisk asylpolitik .
<P>
Man kan derfor glde sig over , at Rdet i 1995 fremkom med en resolution med henblik p harmonisering af asylpolitikken .
Mindre begejstrede er vi over den mde , hvorp denne resolution kom i stand .
Igen har man forsmt at orientere Parlamentet , hvilket er forpligtet og i strid med artikel K.6 i Maastricht-Traktaten , medens Rdet heller ikke respekterer UNHCR-henstillingerne .
<P>
Desuden er den slags resolutioners retlige status uklar .
Europa-Parlamentet har ogs tidligere anmodet om klarhed p dette punkt .
Netop fordi denne pseudo-lovgivning viser det demokratiske underskud : Hverken de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet kan udve kontrol p denne mde .
<P>
S vil jeg sige noget om denne resolutions indhold .
Hvad man i den forbindelse lgger mrke til som det frste , er tekstens modstridende karakter .
I resolutionen opfres der en rkke vsentlige principper om asylret , men disse undermineres i samme tekst ved at tillade undtagelser .
Sledes bliver med princippet om det sikre modtagertredjeland retten til ikke-afvisning sat under pres , og anvendelsen af en liste over sikre hjemlande bringer retten til en individuel bedmmelse af asylansgningen i fare .
<P>
Endvidere giver det anledning til bekymring , at resolutionen lader den praksis fortstte , at asylansgninger stadig oftere afvikles ved grnsen .
Det er positivt , at rdsresolutionen lgger vgt p kvindelige asylansgeres specifikke stilling , det synes jeg virkelig er positivt .
Men desvrre lever resolutionen heller ikke p dette punkt op til forventningerne .
Der mangler f.eks. en passage , hvori den ret er fastlagt , at kvindelige asylansgere uafhngigt af deres gtefller kan indgive en asylansgning .
<P>
Rdsresolutionen , som vi i dag taler om , skuffer .
Den indeholder ikke nogen bindende ret og giver medlemsstaterne frihed til i rigt ml at anvende muligheder for at omgs den .
Et minimum , som der er undtagelser for , er ikke lngere et minimum .
Derfor m denne resolution efter min gruppes opfattelse ikke forblive undret .
Foruden et beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet kan forslaget fra kommissr Gradin om p kort sigt at fremkomme med en konvention om asylpolitikken medvirke til den forandring , som vi nsker .
<P>
Til sidst en bemrkning om de ndringsforslag , som der skal stemmes om i morgen .
En rkke af dem vil vi overtage , men der , hvor adgangen til asylproceduren for den enkelte drages i tvivl , og hvor retten til ikke-afvisning kommer under pres , holder vi os til de internationale aftaler , sledes som disse bl.a. er fastlagt i Genvekonventionen og den europiske menneskerettighedskonvention .
Vedholdenhed p disse punkter opmuntres der desuden til af UNHCR og de ikke-statslige organisationer ssom Amnesty International , Human Right Watch og det europiske flygtningerd .
<SPEAKER ID=259 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , debatten i dag om beslutningen om mindstegarantier for behandling af asylsager kommer efter min mening halvandet r for sent .
Asylpolitikken er et af de vigtigste aspekter i den tredje sjle , idet den hnger tt sammen med menneskerettighederne , for eksempel retten til liv og sundhed .
Derfor skulle Europa-Parlamentet iflge EU-traktatens artikel 6 vre blevet hrt , og der skulle vre taget behrigt hensyn til dets meninger , fr Rdet vedtog resolutionen .
I stedet har vi nu bagefter kun mulighed for at udtale os ved hjlp af en glimrende betnkning fra min kollega , fru d ' Ancona .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder kritiserer dog ikke kun denne fremgangsmde , men ogs , at Rdet har besluttet at fremme harmoniseringen af asylproceduren ved en folkeretligt ikke-bindende retsakt .
Vi krver derimod , at dele af den tredje sjle , som asylpolitikken ogs hrer til , bliver gjort til et fllesskabsanliggende ved revisionen af Traktaten . Kun sdan kan Parlamentet udve sin demokratiske medvirken og kontrol .
Den foreliggende resolution forflger i al vsentlighed det ml at garantere asylansgere de samme procedurer i alle medlemsstater .
Dette ml modtages i princippet med glde .
Men nr vi ser p resultatet , er Rdets resolution kun en sammenfatning af garantier efter den laveste fllesnvner .
Den indeholder nogle generelle principper , som kan fortolkes , men indeholder ogs mange enkelte undtagelsesordninger .
<P>
P grund af de mange undtagelser opstr der inden for Den Europiske Union risiko for asyldumping .
Enkelte medlemsstater kunne pberbe sig undtagelser , som er indeholdt i resolutionen , men som de endnu ikke har anvendt .
Denne risiko skal bestemt afvrges .
<P>
Et srligt problem udgr de asylansgninger , der betegnes som benbart grundlse .
I disse tilflde fr asylansgeren ikke adgang til proceduren .
<P>
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at tillade enhver ansgning om asyl individuelt , videregive den til de respektive centrale myndigheder og sikre , at den behandles dr .
<P>
Konceptet med sikkert hjemland og sikkert modtagertredjeland indebrer , at asylansgere bliver sendt videre .
I tilflde af formodet sikkert hjemland kan dette indebre fare for liv og lemmer .
I skaldt sikre modtagertredjelande er asylansgeren ikke altid sikret adgang til asylproceduren .
Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til at f garanti fra hjemlandene om , at der ikke er fare for ansgerens liv , helbred og frihed , eller til at f en garanti fra modtagertredjelandet om , at asylsansgerne vil blive behandlet fair .
Begge former for garantier skal vre afgivet skriftligt .
<P>
Tyskland har i begge de nvnte tilflde spillet en vigtig rolle .
Jeg ville derfor gerne have spurgt rdsformandskabet , hvis det havde vret til stede , hvad det siger til , at den tyske forfatningsdomstol i sin asylafgrelse af 14. maj i r har givet forbundsregeringen et betydeligt spillerum til at bestemme , hvilke lande der kan betragtes som sikre hjemlande .
<P>
Der er grund til at frygte , at dette spillerum ogs bliver brugt ved fastlggelse af sikre modtagertredjelande .
Hvordan ser formandskabet p det faktum , at forfatningsdomstolen ikke forpligter den tyske regering til at indhente alle informationer og trffe en kontrollerbar afgrelse , nr den skal finde ud af , om en bestemt stat juridisk og de facto iagttager og forsvarer menneskevrdigheden og menneskerettighederne , om den alts i henhold til asylretten kan betragtes som en stat , hvor der ikke foregr forflgelse ?
<P>
Jeg vil gerne tilfje en bemrkning i anledning af dagen for Barnets Rettigheder og 50-rsdagen for oprettelsen af UNICEF .
Vi har i dag talt om brn , som er p flugt .
Netop uledsagede brn har brug for vores beskyttelse og for muligheden for at indgive en selvstndig asylansgning .
<SPEAKER ID=260 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg glder mig naturligvis over , at konklusionerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder er blevet overtaget om ikke ordret s i det mindste med hensyn til substansen af flertallet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder er for eksempel glad for Rdets beslutning om mindstegarantier for behandling af asylsager , fordi den er et vigtigt skridt henimod medlemsstaternes definition af flles procedurekriterier for behandling af asylansgere .
Vi befinder os sledes et godt stykke ad vejen mod standardisering af asylpolitikken i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har allerede sagt , at vi glder os over , at vores ndringsforslag er blevet overtaget af flertallet af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender - jeg vil gerne takke det herfor .
Jeg er ogs helt tilfreds med at konstatere , at p nr t , nemlig ndringsforslag 7 , er der ingen ndringer , der vil svkke indholdet af punkt 23-31 i beslutningen , der gengiver mine konklusioner .
Jeg er taknemmelig over for kollegerne i min gruppe , der i deres ndringsforslag 32 har gengivet den anden konklusion efter min mening , der ikke findes i den tekst , som udvalget har fastholdt .
<P>
De har sledes foran Dem en overvldet ordfrer for udtalelsen , der naturligvis hber , at regeringerne og medlemsstaternes parlamenter vil tage hjde for disse ndringsforslag , nr de behandler gennemfrelse af mindstegarantier for asylsager .
For det er ndvendigt at anerkende asylretten for kvinder og piger , der bliver diskrimineret p grund af deres kn .
Den seksuelle vold m anerkendes som en form for tortur , for eksempel , brugen af voldtgt som krigsvben , og visse landes traditioner , der er egentlige seksuelle lemlstelser .
Kvinderne skal selv kunne indgive en anmodning om asyl , kvinderne skal have deres egen juridiske status for at undg , at de mister deres rettigheder i tilflde af gtefllens dd , skilsmisse eller separation .
Alt dette skal vre tydeligt , men det har vret ndvendigt at prcisere det , og jeg hber , at Parlamentet vil flge os .
<P>
Hvad angr de andre partier i fru d ' Anconas betnkning , vil jeg flge min gruppe , for jeg mener ikke , at der for eksempel kan vre tale om at give asyl til borgere fra tredjelande , der ikke forflges politisk i deres land .
<P>
Hr. formand , det var det , jeg ville sige som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder , og jeg hber , at Parlamentet vil flge os og ikke glemme kvinderne , der ogs har ret til mindstegarantier i forbindelse med asylsager .
Og jeg har gjort det  kortere  , hr. formand , end min taletid .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil starte med p vegne af vores gruppe at takke fru d ' Ancona for hendes betnkning , som har vret vanskelig , fordi den behandler et af de mest komplicerede politiske emner inden for Den Europiske Union .
Jeg vil derfor ogs nvne , at jeg ikke deler den fornemme tilbageholdenhed , som fru d ' Ancona i sin tale har vist over for Rdet .
Jeg vil sige det lige ud , at Rdet , specielt hvad angr asyldebatten i Parlamentet , igen har udvist en helt uberettiget arrogance over for Parlamentet !
<P>
I henhold til artikel K.6 i Maastricht-traktaten skal Parlamentet hres , dog kun om de vigtigste aspekter af de europiske indre anliggender .
Jeg sprger mig : Hvis ikke asylret hrer til de vigtigste aspekter , hvad gr s ?
Vi erfarer gang p gang , at vigtige indre anliggender , som bringer befolkningen i vores medlemsstater i kog , fremprovokerer politiske konfrontationer af hidtil ukendt dimension .
Medlemsstaternes regeringer , reprsenteret af Ministerrdet , mener at kunne straffe os , Europa-Parlamentet , der er Den Europiske Unions eneste institution , der er legitimeret ved frie og direkte valg , med at vise foragt .
For at stte trumf p denne holdning er Rdet i aften ikke engang til stede .
Jeg sprger , hvor bliver de i grunden af ?
Det er sent , mske er de i restauranten . Det er sandelig uhyggeligt , at Rdet ikke deltager i en sdan debat .
Det er betegnende , at de til deres eget udkast konsulterer UNHCR for derefter at negligere alle FN-flygtningekommissrens rd .
<P>
Det er ligeledes betegnende , at Rdets sessioner i K.4-udvalg og i dets underordnede organer , CIREA eller CIREFI , altid foregr bag lukkede dre .
Asylretten , et essentielt politisk sprgsml i Den Europiske Union vedrrer benbart ikke offentligheden eller Europa-Parlamentet .
Jeg synes , at vi ikke lngere kan lade os byde dette . Vi skal sige bent , hvordan Rdet har forholdt sig ved debatten i dag og under hele forberedelsen til debatten ogs i udvalget og ved interessen for d ' Ancona-betnkningen .
For mig er det at trde demokratiet under fode .
<P>
Ved Hedy d ' Anconas betnkning skal man tnke p , at vi med denne debat rrer ved en nerve i den europiske politik .
Det drejer sig nemlig om sprgsmlet , hvordan Den Europiske Union som et fllesskab , der ikke kun har til hensigt at realisere det indre marked og sikre store virksomheder ubegrnset profit , men ogs som mlstning pberber sig iagttagelse af de grundlggende rettigheder i verden , i fremtiden - selv p et minimalt plan - har tnkt sig at behandle den grundlggende ret , som forpligter de statslige , ogs internationale overstatslige instanser til at beskytte mennesker mod forflgelse og ikke afvise dem ved dren , som er truet p liv og lemmer p grund af herkomst , race , religion , hudfarve eller etnisk tilhrsforhold , nr de selv bugner af rigdom .
Men det er mlet med den asylpolitik , mange medlemsstater og tilsyneladende , nr jeg lser Rdets forslag , ogs Den Europiske Union , i det mindste Ministerrdet , anvender .
<P>
Sikre hjemlande er et meget vigtigt punkt i den debat , vi skal fre .
Jeg er stemt for , at vi drfter , hvad der er et sikkert hjemland . Hedy d ' Ancona har udtnkt konkrete ideer om det .
Det kan ikke accepteres , at afgrelsen om , hvad der er et sikkert hjemland , kun trffes alene af medlemsstaternes regeringer og kun p grundlag af de respektive taktiske indenrigspolitiske eller diplomatiske overvejelser .
I definitionen af et sikkert hjemland skal ogs indg erfaringer fra menneskerettighedsorganisationer , som arbejder p stedet , og erfaringer fra FN ' s flygtningehjkommissr .
Ellers kan en sdan liste ikke opstilles , og den skal , nr asylretten bliver til et fllesskabsanliggende , vre demokratisk kontrollerbar - s vidt muligt af Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til sikre modtagertredjelande mener jeg , det skal kunne kontrolleres - ogs af os , f.eks. ogs ved kontraktlige forankringer i associeringsaftaler - om de grundlggende mindsterettigheder , som vi forventer skal overholdes , for at et land kan betegnes som sikkert modtagertredjeland , ogs rent faktisk bliver iagttaget og garanteret dr .
<P>
d ' Ancona-betnkningen frer ikke til nogen exceptionelt god europisk asylret , hr. formand , selvom alle Hedy d ' Anconas forslag skulle blive accepteret .
Men hvis Rdet blot kunne bekvemme sig til at tage hjde for fru d ' Anconas forslag , s ville de fejl , det hidtil har beget , vre mindre graverende .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Det er sandt , at der er grund til at klage over den mde , Rdet inddrager os i arbejdet p .
Jeg vil for s vidt ikke modsige hr .
Schulz ' bemrkninger og vil henholde mig til dem , omend ikke med hans ordvalg eller lydstyrke .
Men jeg kan bruge tiden til noget andet , nemlig til det , det i sidste ende kommer an p , nemlig indholdet .
Hvilket indhold taler vi om ?
Europerne har brug for en flles asylret , og det er der tre grunde til .
<P>
Siden Dublin-aftalen anerkender medlemsstaterne hinandens asylafgrelser .
Det vil alts sige , at en asylansger , som anerkendes i Tyskland , anerkendes ogs som politisk flygtning i Frankrig .
En asylansger afvist i Frankrig fr heller ikke i Tyskland en fornyet asylbehandling .
For at vi i Tyskland kan acceptere en afgrelse truffet i Frankrig , m vi naturligvis vre med til at drfte , hvad der er rsag til en anerkendelse eller afvisning i Frankrig .
Det vil sige , mine damer og herrer , at vi i Europa nu i det mindste har brug for flles grundprincipper i bde den materielle asylret og asylprocedureretten .
Dette har vi ogs brug for , nu hvor grnsekontrollen ved de indre grnser fjernes og der opstr stadig mere fri bevgelighed .
Vi har ogs brug for det , fordi der , som det ogs blev bekrftet ved debatten fra fr , er bred enighed om at gre store dele af den tredje sjle til et fllesskabsanliggende , i hvert fald hvad angr asylretten .
<P>
Hvis man for det frste accepterer dette som en ndvendighed og for det andet accepterer , at man ikke i t skridt kan n hele mlet , nemlig en totalt harmoniseret europisk asylret , hvilket jo ville vre helt urealistisk , s er Rdets resolution om mindstegarantier ved asylproceduren et velkomment og fornuftigt skridt .
Jeg modtager i hvert fald denne indstilling fra Rdet med stor glde p PPE-gruppens vegne .
Det ville vre urealistisk at forvente slutproduktet stort set efter frste skridt .
Der er god mening i frst i en uforbindende indstilling at skabe klarhed over , hvordan en flles asylret kunne se ud , og s overlade det til medlemsstaterne at omstte det til national lovgivning og senere indg en aftale , som er juridisk bindende .
Det er imod al erfaring og i vrigt ogs enhver analyse af den politiske situation i Europa at forvente , at det alt sammen sker p n gang , og bag kritikken , som har vret rettet mod , at bestemmelserne ikke er juridisk bindende , overses det helt , mine damer og herrer , hvad der allerede ligger i denne indstilling fra Rdet af virkelig vgtige juridiske fremskridt : Klare regler for asylproceduren , anerkendelse af , at der ogs ved benbart ubegrundede asylsager skal vre mulighed for at appellere , hvilket i mange tilflde hidtil slet ikke har vret muligt , og den kendsgerning , at afgrelser med hensyn til appelret trffes af uafhngige instanser .
<P>
I grundlaget for rdsindstillingen er der tre begreber , der mangler : De sikre modtagertredjelande , de sikre hjemlande og behandlingen af benbart ubegrundede asylsager .
Der kan ikke herske tvivl om , mine damer og herrer , at en human asylret ikke er mulig i Europa uden anvendelse af disse juridiske instrumentarier .
Derfor er vi ndt til at sttte svel disse begreber som Rdets indstilling , hvis vi har fet en god rdgivning .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , Hedy d ' Anconas betnkning afspejler engagement i sagen .
Med rette opfordrer den til bedre garantier for asylprocedurer , og med rette er konklusionen , at strategien p grundlag af Rdets mindstebetingelser ikke er tilfredsstillende .
Den skaldte byrdefordeling inden for EU er mislykket .
Medlemsstaterne skubber byrderne videre til hinanden , og derfor er et skridt i retning af harmonisering uundgeligt .
Kommissionens initiativ med hensyn til at n frem til en konvention om asylpolitikken er en god id ; en rammeordning p grundlag af Genve-konventionen om flygtninge kan vre en mellemlsning .
Meget vigtige ved gennemfrelsen af asylprocedurer er fortsat de garantier , som retsstaten giver i den forbindelse .
I Nederlandene f.eks. kan en afvist asylansger ikke lngere appellere til en hjere retsinstans .
Det er foruroligende .
Sledes skete det for nylig , at en surinamsk asylansger , som havde vret i Nederlandene i seks r , blev udvist af landet efter at vre blevet brugt som meddeler af politiets efterretningstjeneste .
Sdanne sager m ikke ske i en retsstat .
Jeg er yderst positiv over for denne betnkning , men hvis medlemsstaterne ikke drager nogen konklusioner deraf , forbliver det spildte krfter .
Det nederlandske formandskab skal i den kommende tid behandle harmoniseringen af asylprocedurerne .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Jeg vil ikke sige noget ufordelagtigt om kommissr Kinnock , men jeg beklager dog , at kommissr Gradin , som er ansvarlig for dette omrde , ikke er til stede her under denne forhandling .
<P>
Parlamentets foreliggende beslutningsforslag kalder Rdets resolution om mindstegarantier for asylprocedurer  et godt udgangspunkt  , og derefter flger kritik .
ELDR-Gruppen synes ligesom ordfreren , at indholdet af Rdets resolution i al almindelighed kan godkendes .
Ordfrerens kritik deler vi i en rkke henseender , men ikke over hele linjen .
Hvad kan man udstte p denne rdsresolution ?
I proceduremssig henseende temmelig meget .
Jeg tilslutter mig kritikken fremsat af fru d ' Ancona , hr . Schulz , hr .
Nassauer og andre .
<P>
Ordfrerens beslutningsforslag kan vi sttte i hovedtrk .
Jeg har et par bemrkninger derom .
I forbindelse med mindstegarantierne for asylprocedurer m som altid flygtningekonventionen respekteres , pacta sunt servanda .
Det m ved afvisning af asylansgningen altid vre muligt at appellere til en retsinstans .
I al almindelighed m dette have en opsttende virkning , undtagen ved afvisning af en benlys grundls asylansgning .
Men ogs i dette tilflde m udvisningen af den afviste asylansger kunne efterprves ved retten .
For at tydeliggre beslutningsforslaget p dette punkt har jeg stillet et ndringsforslag .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag fra Parlamentet er i mine jne temmelig uklart med hensyn til begrebet sikre lande , hvilket allerede er nvnt her .
Jeg har indtryk af , at ordfreren afviser dette begreb , og det ville da vre overraskende , for dette begreb er indfrt i hendes og mit fdreland af en regering , hvori hun var minister .
Det er ogs accepteret af retten , bl.a. den tyske Forbundsforfatningsdomstol .
Beslutningsforslaget m derfor forbedres p dette punkt , og jeg har stillet et ndringsforslag . Hvad der i hvert fald er tvingende ndvendigt med hensyn til de sikre lande , er , at medlemsstaterne nr frem til en enslydende europisk liste over sikre lande , som forelgges Parlamentet til bedmmelse .
<P>
P europisk plan er der ikke gjort mange fremskridt med udviklingen af en virkelig europisk asylpolitik .
Det er derfor vigtigt , at vi her i Forsamlingen har udviklet et initiativ , som vil fremme tilvejebringelsen deraf .
Min gruppeflle Brinkhorst har som ordfrer for Budgetudvalget foreslet , at der indfres tre budgetposter med hensyn til flygtningene , fordrevne , som midlertidigt har fundet beskyttelse i Den Europiske Union og politikken i al almindelighed .
Dette er et signal om , at Parlamentet accepterer status quo , og jeg vil derfor bede Kommissionen om at n frem til udviklingen af en virkelig kommunautr asylpolitik .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Rdets resolution om mindstegarantier for behandling af asylsager har fremkaldt forbehold og bekymringer hos De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge samt i Det europiske Flygtningerd og Amnesty International .
Det drejer sig virkelig om mindstegarantier , der desuden har undtagelsesmuligheder for de nvnte principper .
<P>
Denne resolution giver efter vores mening ikke tilstrkkelige garantier mod hjemsendelse af personer til lande , hvor de lber en risiko for at blive forfulgt .
De udvisninger med charterfly , der har fundet sted i Frankrig og i andre lande , har desvrre vist , at denne risiko p ingen mde var teoretisk .
Betnkningen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender foreslr flere ndringer , der giver flere garantier .
Vi glder os navnlig over , at vores ndringsforslag , der krver anvendelse af Genve-konventionen p personer , der trues af visse grupper , nr de offentlige myndigheder i deres land ikke kan garantere deres beskyttelse , er blevet integreret heri .
Det er navnlig tilfldet med de algierske demokrater , mnd og kvinder , der trues med dden af de fundamentalistiske kommandostyrker , der fortstter deres grusomme mord .
<P>
Jeg bemrker , at betnkningen med rette udtaler sig imod regeringernes udfrdigelse af lister over de skaldte  sikre oprindelseslande  , hvorom man iflge loven kan frygte , at de ikke giver tilstrkkelige sikkerhedsgarantier for asylansgerne .
<P>
Nr der ved indgangen til det 21. rhundrede foregr s mange krige , spndinger og grusomheder i s mange lande , udgr modtagelsen og beskyttelsen af personer , hvis eget liv af og til er i fare , ofte p grund af deres mening , elementer af civilisation , som Parlamentet skylder sig selv at forsvare .
<P>
Den srlige situation for kvinder , der i visse lande udsttes for vold , lemlstelser og tvang i strid med menneskerettighederne , m tages i betragtning .
I modstning til et Europa som et fort , der er fordybet i sig selv og viderefrer uligheder og diskrimineringer , forsvarer vores gruppe opfattelsen af et Europa baseret p solidaritet , respekt for den menneskelige vrdighed og p samarbejde for at trnge underudviklingen , elendigheden og barbariet tilbage !
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre interesserede kolleger , god aften hr . Nassauer , tak , Hedy , for din pne betnkning , hvori der gres forsg p at definere en liberal og human flygtningepolitik .
Der er nu nok forskel p min og din og s hr .
Nassauers definition af human . Men , hvordan opns overhovedet en flles europisk asylprocedure ?
Det fungerer sdan : EU ' s medlemsstater - dvs. justits- og indenrigsministrene - stter sig sammen , og hver af dem finder den skrappeste asyllov i deres eget land frem , kaster den p forhandlingsbordet , og s forhandles der frem og tilbage .
De paragraffer , som synes for generse - sorteres fra , og resten sammenfattes s i en resolution under betegnelsen : Mindstegarantier for behandling af asylsager .
<P>
Dette sker bag lukkede dre - det er allerede blevet sagt - i klanen , hvori reprsentanterne fra de nationale udvende myndigheder forvandles til en europisk lovgivende magt .
Europa-Parlamentet lader man st udenfor , idet en demokratisk offentlig kontrol er et forstyrrende element i dette system .
Denne slags mindstegarantier , som er resultatet af en sdan fremgangsmde , sikrer , at der ikke er megen flygtningebeskyttelse tilbage .
Her har vi et eksempel p , hvordan ogs EU-flygtningepolitikken forsger at sabotere de gldende konventioner ssom Genve-flygtningekonventionen eller menneskerettighedskonventionen med nsten alternative konventioner .
Det altid samme princip kunne betegnes som enighed om den mindste fllesnvner ; sagt p en mere drastisk og rigtig mde er det egentlig udtryk for at overg hinanden i lurvethed .
Harmonisering er her ikke ensbetydende med liberale tiltag eller flere rettigheder til flygtninge , snarere fratagelse af deres rettigheder efter princippet : Enhver vasker sine hnder i uskyld , man udviser til nste land , som s tnker , n ja , det andet land overholder nok konventionen , udviser ligeledes , videre og videre , indtil man kommer tilbage til hjemlandet , som netop er forflgerlandet .
Det er efter min mening ikke nogen europisk model for en liberal og rlig flygtningepolitik , som iagttager menneskerettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder .
Menneskerettighederne skal ogs vre udelelige for flygtninge .
Endnu en gang tak , Hedy , for din betnkning .
Jeg er bare bange for , at den hos Rdet igen stder p dve ren .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , i mit hjemland , og formentlig ikke kun dr , plejer det at blive fremfrt som en indiskutabel sandhed , at ethvert skridt i retning af en samordnet flygtningepolitik i Unionen ndvendigvis vil fre til en strammere og hrdere sdan .
Det er et af de elementer , der indgr i argumentationen , nr det psts , at vi er ved at skabe et  Fortress Europe  .
Nr man lser denne betnkning , ser man , at det i hvert fald ikke bliver sdan , hvis Europa-Parlamentet fr sin vilje igennem .
Betnkningen indeholder klare krav om en konkret , retssikker og human behandling af asylsager .
Med sdanne mindstegarantier mener ogs jeg , at den kan danne udgangspunkt for en flles asyl- og flygtningepolitik .
Men i s fald glder det om , sdan som det ogs understreges i betnkningen , at harmoniseringen fr et mere ambitist ml i stedet for blot at bygge p den laveste fllesnvner .
<P>
Samtidig er det absolut ndvendigt , hvis Unionens medlemslande gensidigt skal have tillid til den mde , hvorp de hndhver den frie bevgelighed for personer , at der er enighed om den svre grnsedragning mellem flygtningesprgsml og sprgsml om andre former for migration .
Hr. formand , de senere rs udvikling har kun bekrftet , hvad mange lnge har pstet , nemlig at en manglende samordning blot resulterer i , at de enkelte lande forsger at underbyde hinanden i flygtningepolitikken .
Der opstr en nedadgende spiral hen imod en stadig mere nrig og snver national lovgivning og praksis i de forskellige flygtningemodtagende lande .
I virkeligheden er det sledes manglen p samordning , der frer til dannelsen af et  Fortress Europe  , ikke det modsatte .
Derfor er det s vigtigt , at vi kan g videre i den nd , som denne parlamentsbetnkning er et udtryk for .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg vil sige undskyld .
Jeg har kun sagt goddag til de to store matadorer i denne debat .
Det ligger mig fjernt ikke at sige goddag til Wilmya , ikke at nske Anna eller Ilona og Michle en god aften .
Undskyld , men jeg var optaget af at komme ind p hr . Nassauers og hr .
Schulz ' indlg .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke fru Roth , fordi hun kalder mig  matador  .
I Spanien ville vi have sagt  toreador  .
Jeg vil ogs gerne slutte mig til den kritik , der er fremkommet fra tidligere talere med hensyn til den mangel p respekt , Rdet har udvist ved ikke at konsultere Parlamentet ved udarbejdelsen af denne beslutning .
Rdets systematiske fravr , nr der forhandles s betydningsfulde sager , er ogs et brud p den interinstitutionelle ligevgt .
Interesserer det ikke Rdet hre , hvad Parlamentet siger ?
Derfor beder man ikke om vores mening , hvilket er i modstrid med bestemmelsen i artikel 6 i Traktaten , og derfor er ingen medlemmer af Rdet til stede her i dag .
<P>
Hr. formand , ud fra dette vil jeg komme med to betragtninger .
Den frste vedrrer debatten om at gre asylretten til et fllesskabsanliggende .
Hver gang Rdet behandler sprgsml i forbindelse med emigration og asyl , ser man klart det dybe modstningsforhold , der kendetegner hele den europiske integrationsproces i den tredje sjles politikker , for vi er alle - ogs Rdet - klare over , at disse problemer berrer os alle i fllesskab , og kun i fllesskab kan de tackles effektivt .
Derfor er det logisk , at man ikke forstr tilbageholdenheden , frygten og det smlige i de aktioner , som Rdet foretager . Derfor krver denne forsamling endnu en gang , stillet over for beslutninger som den , vi i dag beskftiger os med , harmonisering , dvs. vedtagelse af akter , der har direkte og bindende juridiske konsekvenser i medlemsstaterne .
<P>
Min anden overvejelse , hr. formand , er koncentreret om begrebet garanti som element i retssikkerheden .
Hvis Europa betyder noget , ville dette begreb med Koshakers ord vre en retslig tradition forankret i opfattelsen af individet som borger , som centrum for rettigheder . Rettigheder , der skal svare til de garantier , som loven faststter for deres udvelse , ellers bliver de slet og ret til formelle erklringer uden indhold .
<P>
Alle disse garantier fr strre betydning , hvis det er muligt , i de tilflde , hvor retsordenen stilles over for en person i en srlig prekr situation , og dette er tilfldet med asylsgeren .
Garantierne skal have frste prioritet , skal give effektiv beskyttelse til dem , der med rette krver denne asylret .
Med rette , fru Roth . Med rette , hr .
Schulz . Men selvflgelig skal man ogs fare strengt frem imod dem , der forsger at udnytte systemet ved at omg loven .
I denne forbindelse indebrer det kriteriefllesskab , som denne beslutning faststter , for s vidt angr de tre grundlggende sprgsml , der er kommenteret i tidligere indlg - et sikkert tredjeland , oprindelseslandet og de benbart ubegrundede krav - et vigtigt skridt , hvis betydning man ikke br underkende .
<P>
Europas rolle , hr. formand , i dette frygtelige asylsprgsml er baseret bde p knsttelsen af menneskerettighederne - som grundlag for vores kultur - og p de garantier , vores retsorden faststter for deres udvelse .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , det udkast til resolution vedrrende asylretten , som d ' Anconabetnkningen handler om , er udtryk for Rdets gode hensigter med hensyn til at etablere passende beskyttelsesmekanismer for flygtningene .
Dette nske har udmntet sig i en udformning af nogle formodede ensartede retsgrundlag , ud fra hvilke medlemsstaterne vil kunne behandle asylansgninger .
Alt dette er meget prisvrdigt . Hvem kan vre uenig heri ?
Sprgsmlet er , at hvis vi ser p indholdet af resolutionen , udtrykker den blot gode hensigter .
Med resolutionen i hnden kan man sprge : Hvordan skal man garantere en passende beskyttelse , som desuden er flles og respekterer de humanitre traditioner i denne del af verden og Genvekonventionen af 1951 , nr der ikke findes bindende lovbestemmelser , og nr man desuden indrmmer medlemsstaterne vidtgende adgang til undtagelsesmuligheder i deres nationale lovgivning ?
<P>
Og med hensyn til formen - ikke kun indholdet - er der ikke grund til at fle sig mere tilfreds .
Den af Rdet valgte fremgangsmde til gennemfrelse af resolutionen , som har unddraget sig Parlamentets kontrol og retslig kontrol , er uacceptabel .
Med indfrelsen af lister over sikre oprindelseslande forsvinder pligten til individuel vurdering af hver enkelt asylansgning , og man forhindrer en detaljeret betragtning af ansgernes forhold og bryder med det retsprincip , at rettighederne er individuelle .
Der er grund til at tvivle p effektiviteten af dette retsmiddel , og det kan tilmed have forkerte virkninger , som man ikke har tnkt p .
I hvert fald udgr dette instrument ikke nogen retslig barriere mod fordomme og fremmedhad .
Hvad der selvflgelig fortjener bred sttte , er fru d ' Anconas serise og stringente betnkning .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , fastlggelsen af proceduren for indgivelse af asylansgninger er et levende aktuelt problem og krver givet srlig opmrksomhed fra Unionens side .
Rdet har vedtaget en resolution netop med henblik p at indfre ensartede procedurer i samtlige medlemsstater og give asylansgerne processuelle garantier .
<P>
Den valgte fremgangsmde har mange skavanker , og den forekommer os uacceptabel , bde fordi EuropaParlamentet ikke er blevet hrt p forhnd , og fordi dens gennemfrelse ikke er underlagt parlamentarisk kontrol og domstolskontrol , fordi den ikke indeholder nogen forpligtelse , og fordi dens retlige gyldighed alene er afledt af afgrelser truffet af eksekutivkomiteen ved FN ' s Flygtningehjkommisariat .
<P>
Vi er af den opfattelse , at afslag p asylansgninger i frste instans p ny skal kunne indbringes for en domsmyndighed , og at princippet om , at klagen skal have opsttende virkning , skal anerkendes , dog sledes at ansgeren skal kunne stille sikkerhed i forbindelse med sit midlertidige ophold og for , at han vil vre til stede , indtil afsigelsen af den endelige dom .
<P>
Ligeledes er vi imod oprettelsen af en liste over skaldt sikre lande .
Det lyder for som en forhndsformodning , og vi er overbevist , at den ikke kan udgre en standard , fordi hver enkelt asylansgning har sine egne karakteristiske trk og sregenheder , der unddrager sig enhver form for skematisering p forhnd .
P den anden side skal der gives ansgeren bestemte proceduremssige garantier , der sikrer overholdelse af respekten for hans personlige rettigheder , som f.eks. brug af et for ham forsteligt sprog , og faststtes en aldersgrnse , samt at der sker samme behandling af en ansgning indgivet af hans gteflle .
<P>
Vi er ligeledes overbevist om , at der m gives asyl til de kvinder og brn , der kommer fra lande , der benytter lemlstelse , voldtgt eller andre seksuelle overgreb som krigsvben , eller som har en kulturtradition , der indebrer barbarisk forflgelse p grund af kn .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , vi taler i aften om asylret , og jeg har lyst til at stille et sprgsml : Er asyl i dag stadig en ret ?
Nogle eksempler for nylig : En kvinde fra Zaire , voldtaget og slet i fngslerne i sit land , en jde i Tadjikistan fr tatoveret en Davidstjerne med en cigaret af sine bdler ; disse mennesker fr afslag p asyl i Frankrig , og flygtninge , i henhold til UNHCR , sendes endog tilbage til deres land .
P dette omrde er grnsen for det utlelige overskredet , og jeg ved godt , at Frankrig ikke har monopol p det .
Derfor sprger jeg : Er asyl stadig en ret i Den Europiske Union for de forfulgte og en pligt for medlemsstaterne ?
<P>
I denne sammenhng tager Rdets resolution om et aspekt i asylretten , der vedrrer mindstegarantier , udgangspunkt i en god fornemmelse , men de mange muligheder for undtagelse gr teksten tom og navnlig valget af et instrument , der ikke medfrer nogen juridisk forpligtelse giver anledning til at mene , at man endnu en gang vil give sig selv god samvittighed p en billig mde .
Hvad kan Europa-Parlamentet s gre ?
Som sdvanlig , ikke ret meget .
<P>
Den tredje sjle forpligter , Parlamentet lader sin stemme hre gennem den fremragende betnkning af vores kollega , fru d ' Ancona , og hendes helt ndvendige forslag til forbedring .
Men det er ikke tilstrkkeligt at foresl intelligente og konstruktive ting for at blive hrt .
Og dette alarmrb risikerer endnu en gang at give genlyd i rkenen .
Rdet skal nok afholde sig fra at tage hjde for det , da det ikke juridisk er tvunget hertil , og det har gennem lngere tid fortolket artikel K . 6 , sledes at det ikke behver bekymre sig om Europa-Parlamentets udtalelser .
Mine kolleger , navnlig hr . Schulz , er kommet med en meget fast hentydning hertil , og jeg vil ikke vende tilbage til det .
<P>
Nu mangler vi bare at f at vide , om forhandlerne i regeringskonferencen vil beslutte at udbedre denne situation og p dette punkt , hr. formand , vil jeg ikke risikere at komme med noget bud p fremtiden .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , fru d ' Anconas betnkning bestr af mange positive punkter og ogs desvrre , m jeg sige , af et vist antal negative punkter om aspekter , som jeg anser for vsentlige i asylpolitikken .
<P>
Jeg vil kun tale lidt om de positive punkter - fru d ' Ancona og hendes kolleger har behandlet det i fuldt ml - jeg vil bare sige , at jeg er enig i indholdet med de prcisioner , der er givet i betnkningen , hvad angr forpligtelsen til individuel behandling af ansgningerne , ndvendigheden af at garantere tilstrkkelige frister , styrkelse af kvinders og mindreriges rettigheder , humanisering af procedurerne og krav om uddannelse af funktionrer til at behandle sagerne .
<P>
Men der er dog et punkt , hvor jeg , sledes som sagerne og betnkningen str nu , er uenig med indholdet , som vi har fet foreslet i dag .
I virkeligheden accepterer fru d ' Ancona og dem , der sttter hende , ikke at anerkende , at der er asylansgninger , der helt tydeligt ikke er begrundede , og nr hun ser ud til at acceptere dem , ngter hun at drage konklusionerne heraf p procedureplanet .
Sledes afviser betnkningen for eksempel at sttte den bestemmelse i Rdets resolution , hvorefter medlemsstaterne konstaterer , at der ikke m vre nogle juridiske eller faktiske motiver til at anerkende flygtningestatus til en ansger , der er borger i en anden medlemsstat .
Men det er dog elementrt .

<P>
Den Europiske Union er et retsfllesskab , det bestr af demokratiske lande , der pr. definition respekterer alle menneskerettigheder og grundlggende friheder .
Men hvordan vil vi kunne acceptere , at en belgisk borger i morgen ansger om flygtningestatus i et naboland , om det er Frankrig , Holland eller Tyskland ?
Denne bestemmelse findes i Rdets tekst , ndringsforslaget foreslog at gentage den , og De har ikke vedtaget den , De har ikke stttet den . I samme nd afviser De at anerkende begrebet sikkert land , eller De kan ikke lide det , uanset om det er et tredjeland eller oprindelsesland , derfor den nsten automatiske karakter af ansgningerne , der tydeligt ikke er begrundede .
Og selv i lige s tydelige tilflde nsker De at krve opsttende virkning af anken mod en afgrelse om afvisning .
<P>
At der eksisterer sikre lande , det er efter min mening klart , der findes nogle rundt om os .
Med hensyn til andre , navnlig i Afrika og i selve Europa , i Centraleuropa , i steuropa , i Asien og i Latinamerika m situationen undersges kritisk , systematisk og kontradiktorisk , inden man anser et land for sikkert , der skal diskuteres demokratisk herom og periodisk igen laves undersgelser , det er et bde humanitrt og demokratisk krav .
<P>
Asylpolitikken har til forml at yde hjlp til personer , der er truet af forflgelse .
Den kan ikke bruges som alibi hverken til at undslippe retsvsenet i de demokratiske lande eller til at gre det muligt for nogle at forbedre deres konomiske situation p det personlige plan .
Hvis betnkningen ikke skulle tage disse elementer i betragtning , vil jeg - og andre her sammen med mig - have de strste vanskeligheder med at godkende den .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , jeg vil ikke begynde mit indlg uden frst at lyknske fru d ' Ancona med den strlende betnkning , hun har udarbejdet .
Rdets udkast til resolution lider p trods af sine gode hensigter af en mangel , der forekommer mig fundamental , og som forvandler dette initiativ til vrdilst papir , for resolutionen indeholder ingen lovbestemmelser , der er bindende for medlemslandene , og den tillader dem at anvende undtagelsesbestemmelserne i deres nationale lovgivning .
<P>
Jeg synes derfor , det er vigtigt at vedtage Europa-Parlamentets beslutning , som efter min mening er et udmrket udgangspunkt , og jeg tilslutter mig med tilfredshed forslaget om at anmode Kommissionen om at forelgge et udkast til en asylkonvention , som harmoniserer de nationale lovgivninger , og hvori der i hvert enkelt tilflde garanteres let adgang til asylproceduren , juridisk bistand , en retsgyldig undersgelse af forholdene , en vurdering foretaget af specialister p omrdet , mulighed for appel og en behandling , der tager hensyn til kvindens srlige situation .
<P>
Situationer som den , der opstod i juli mned , da et stort antal asylsgere blev udvist , og de mest elementre rettigheder blev krnket , m ikke gentage sig inden for Den Europiske Unions omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at Den Europiske Union br tnke over den rolle , dens konomiske forbindelser spiller for opretholdelsen af pseudodemokratiske regimer gennem konomisk bistand og toldaftaler , og understrege det paradoks , at et ikke ringe antal asylansgninger kommer fra borgere i disse lande .
<P>
Endelig burde denne forsamling begynde at forst , at immigration af politiske og sociale grunde udgr et alvorligt problem for asylsprgsmlet , og sledes burde den satse beslutsomt p en virkelig aktion over for udlandet fra Unionens side , som kan bidrage til en tilbundsgende lsning af dette problem , som vi alle kender .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , hvis det er rigtigt , at vi i Europa lever i sdan noget som en jdisk-kristelig kultur , er det en selvflge , at vi med stor omhu omgs dem , som vi vil kalde udlndinge , dem , som er flygtninge , i endnu hjere grad nr det drejer sig om flugt p grund af religis eller politisk forflgelse , om virkelig fordrivelse p grund af racemssige eller etniske kendetegn .
<P>
Ordet udlnding er i vor europiske tradition et ord , som vi m passe overordentlig meget p .
Det er srdeles rgerligt , at offentligheden meget ofte lader , som om asylansgeren egentlig er et besvrligt element .
Jeg tror , at betnkningen og diskussionen her i Parlamentet tager afstand herfra .
Det forholder sig nemlig ikke sledes , at Europa s at sige i srlig grad plages af store grupper af asylansgere , sledes siger man somme tider fra det yderste hjre .
For naturligvis ser vi det hver dag i aviserne , de store antal asylansgere og flygtninge befinder sig uden for Europa og modtages ogs der eller lider under manglende modtagelse der .
<P>
Vi m sledes ikke overdrive det europiske asylproblem .
Jeg synes ogs , at det er vigtigt , at vi i fru d ' Anconas betnkning ogs finder initiativer , for vrigt ogs i diskussionen her , til en meget saglig strategi .
Det drejer sig i den forbindelse om , at der faktisk sker noget .
I sig selv er det udmrket , at Rdet i det mindste udfolder nogen aktivitet for ad den lidet lovende mellemstatslige vej alligevel at gre noget ved en ordentlig harmonisering af asylpolitikken .
Det er overordentlig vigtigt , fordi det i hvert fald styrker retssikkerheden for den asylansger , som kommer til Europa , og denne retssikkerhed er en overordentlig vigtig sag .
<P>
Naturligvis forholder det sig sledes - og jeg tilslutter mig kolleger , som kritiserer Rdet og den mde , hvorp det har behandlet dette sprgsml - at forskellige ting skal omsttes til bindende ret .
Det kan i jeblikket kun vre national bindende ret , s lnge vi endnu ikke har integreret den tredje sjle ordentligt i Unionens andre procedurer .
<P>
Men lad os endnu en gang betragte det positivt , og i hvert fald ikke fra begyndelsen g ud fra , at der sidder en forsamling forbrydere , som prver at samle de allerdrligste regler for p den mde at skabe en drlig , minimal asylpolitik for Europa .
Jeg tror ikke , at det forholder sig sledes , selv om vi naturligvis som parlamentarikere af naturen er utilfredse , navnlig nr vi er i opposition , og det er vi alle sammen .
<P>
Jeg synes , at fru d ' Anconas betnkning er meget positiv , men jeg har ogs ligesom andre indvendinger imod , at hun gr modstand mod listerne over sikre hjemlande .
Jeg tror , at det er overordentlig vigtigt , ogs for at forkorte asylprocedurerne , at vi ser positivt p muligheden for at have sdanne lister .
Alle , som hver dag beskftiger sig med at undersge flugtberetninger , ved , hvor vanskeligt det er at betragte disse sagligt .
Jeg vil egentlig gerne have , at fru d ' Ancona under behandlingen af ndringsforslagene ikke forholder sig alt for negativt til muligheden for alligevel at bruge disse lister til at fremskynde proceduren temmelig meget .
Det er noget , som navnlig den virkelige asylansger har overordentlig stor interesse i .
<SPEAKER ID=276 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil gerne tydeliggre noget , som mske har skabt forvirring p grund af en bemrkning af hr . Wiebenga .
Det forholder sig faktisk sledes , at jeg som minister var medansvarlig for indfrelsen af begrebet sikkert tredjeland .
Men det viser sig i praksis , og det str ogs sledes i betnkningen , at dette begreb ikke harmonerer med et helligt begreb inden for flygtningeretten , nemlig retten til ikke-afvisning . Hvis det forholder sig sdan , s har man pligt , ogs De , hr .
Deprez , til at overveje sdanne begreber p ny , og ikke blot jeg gr det , men heldigvis ogs hr . Wiebenga , som i sin tid som national parlamentariker forsvarede den slags begreber , og som nu ligesom jeg med passende afstand ser p og er rede til at overveje dette p ny p grundlag af praktisk erfaring .
<SPEAKER ID=277 NAME="Neil Kinnock">
Der er tidspunkter , hvor man beklager , at det kollegiale ansvar krver , at man er stedfortrder for en kollega .
Dette har ikke vret et af de tidspunkter .
Jeg har rent faktisk fundet diskussionen fascinerende - et sprgsml , jeg under alle omstndigheder interesserer mig meget for .
Jeg er fru Gradin , som desvrre har uopsttelige opgaver andre steder , meget taknemlig for ikke at vre til stede p nuvrende tidspunkt .
Jeg er ogs alle dem , der har deltaget i denne forhandling , meget taknemlig .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , gav EU-traktatens ikrafttrden anledning til forventninger om , at samarbejdet om retlige og indre anliggender ville blive intensiveret .
I overensstemmelse hermed vedtog Det Europiske Rd i Bruxelles i 1993 et program for 1994 , hvori Rdet bl.a. blev anmodet om at vedtage en flles aktion vedrrende mindstegarantier for behandling af asylsager .
Efter halvandet rs drftelser blev der omsider opnet enighed om en resolution om sprgsmlet i Rdet i juni 1995 .
<P>
I fru d ' Anconas meget grundige betnkning , som er forelagt os i aften , kritiserer hun bde den vedtagne procedure og indholdet i resolutionen .
Jeg vil gerne kommentere begge dele .
<P>
For s vidt angr proceduren , har Kommissionen stor forstelse for fru d ' Anconas bemrkning , som andre ogs har fremsat , nemlig at Europa-Parlamentet ikke blev hrt , inden Rdet vedtog resolutionen .
Denne mangel var klart ikke i overensstemmelse med Kommissionens fortolkning af traktatens artikel 6 , som klart faststter , at Europa-Parlamentet skal hres om de vigtigste aspekter af arbejdet i forbindelse med retlige og indre anliggender .
Kommissionen deler ogs fru d ' Anconas foruroligelse over , at Rdet har vedtaget et instrument , der ikke er retligt bindende .
Vi er selvflgelig klar over , at der er behov for forskellige former for samarbejde som led i den tredje sjle , og vi sttter klart ogs pragmatiske lsninger .
Men vi er fortsat overbevist om , at skaldte  blide  lovinstrumenter sjldent er hensigtsmssige , nr det drejer sig om retsprincipper .
Sdanne grundlggende principper drejer det sig helt klart om i dette tilflde .
<P>
Endvidere er det klart ikke en resolution , som Det Europiske Rd anmodede om , da det vedtog arbejdsprogrammet for 1994 .
Med hensyn til indholdet i Rdets resolution vil Kommissionen gerne understrege - som fru d ' Ancona gjorde - at der er positive aspekter .
<P>
For det frste omfatter aftalen en rkke grundlggende principper , som skal overholdes som led i en fair behandling af asylsager , og det er opmuntrende .
Vi glder os navnlig over den klare bekrftelse af asylansgernes rettigheder under sagsbehandlingen , retten til appel og retten til at forblive i vrtslandet under asyl- og appelproceduren .
<P>
For det andet ser vi med tilfredshed p bestemmelserne om yderligere beskyttelsesforanstaltninger for uledsagede mindrerige asylansgere og srlige bestemmelser for kvinder .
Alle disse bestemmelser afspejler de grundlggende principper , der er behov for som led i en fair behandling af asylsager .
De er nyttige for medlemsstaterne og ogs for de stater , der sger om tiltrdelse af Unionen .
<P>
Alligevel er vi optaget af to grundlggende problemer .
For det frste er der medtaget mange undtagelser i teksten med henblik p at dkke de mange forskellige situationer , der findes i den nationale lovgivning .
Resultatet er imidlertid , at dokumentet i hjere grad ligner en beskrivelse af den aktuelle situation i medlemsstaterne og i mindre grad et forsg p at udvikle en flles strategi .
Det er efter vor opfattelse mildest talt yderst beklageligt .
<P>
For det andet er det noget foruroligende , at undtagelserne vedrrer det , der formentlig er de mest grundlggende principper i resolutionen , navnlig retten til appel og appellens opsttende virkning .
Jeg m sige , at Kommissionen deler bekymringen blandt ordfreren og adskillige medlemmer , som har talt om disse sprgsml under denne forhandling .
<P>
Jeg m ogs sige , at kritikken af denne henstilling er et godt eksempel p grundene til , at Kommissionen mener , at samarbejdet om retlige og indre anliggender skal forbedres .
Dette glder ikke kun for asylsprgsml .
Samme slags problemer findes ogs p mange andre omrder af samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Kommissionen har derfor opfordret til , at regeringskonferencen srger for , at bestemmelserne vedrrende samarbejdet som led i den tredje sjle ses grundigt efter i smmene .
Dette synspunkt er blevet omsat til en rkke konkrete forslag .
Vi har f.eks. foreslet , at mlene for samarbejdet p disse meget flsomme omrder faststtes mere klart .
Vi har ogs opfordret til en strre effektivitet samt en bedre demokratisk og retlig kontrol .
<P>
Parlamentet vil vre bekendt med Kommissionens holdning , nemlig at syv ud af ni emneomrder , der er omfattet af kapital 6 i traktaten om Den Europiske Union , derfor br flyttes hen under den frste sjle , og at kun politisamarbejdet og samarbejdet om strafferetlige sprgsml br forblive under den tredje sjle .
<P>
Det fremgr klart , at Kommissionens og Parlamentets holdninger til mange af disse sprgsml nrmer sig hinanden .
Det glder mig at have haft denne lejlighed til igen at bekrfte dette .
Jeg er fru d ' Ancona og hendes kolleger taknemlig for deres vedvarende og konstruktive bestrbelser p at sikre ndringer og de ndvendige fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Forbrugerbeskyttelse
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0355 / 96 af Florio for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens meddelelse om en  Handlingsplan vedrrende forbrugernes klagemuligheder og bilggelse af tvister p forbrugeromrdet i det indre marked  ( KOM ( 96 ) 0013 - C4-0195 / 96 ) ; -A4-0354 / 96 af Verde i Aldea for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets og Europa-Parlamentets direktiv om sgsml med nedlggelse af pstand om forbud inden for omrdet beskyttelse af forbrugernes interesser ( KOM ( 95 ) 0712 - C4-0127 / 96-96 / 0025 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=280 NAME="Florio">

Hr. formand , for os ligger her i aften et forslag fra Kommissionen til en handlingsplan vedrrende forbrugernes klagemuligheder og bilggelse af tvister p forbrugeromrdet , som efter min opfattelse er af srlig betydning , idet den ikke blot drejer sig om forbrugernes umistelige rettigheder , der krver srlig beskyttelse p fllesskabsniveau , men tillige om markedets egen skbne , idet vi jo alle ved - og som det er vist i selve den Grnbog , Kommissionen har udarbejdet om problemet i 1993 - at der ofte er til tider uovervindelige vanskeligheder i forbindelse med beskyttelsen af forbrugernes rettigheder i grnseoverskridende tvister og mellem medlemsstaterne , hvilket lgger en formelig bremse p udviklingen af det indre marked .
<P>
Som et elementrt eksempel kan jeg anfre , at man har beregnet , at den enkelte europiske forbruger i dag for at opn en erstatning p ca . 2.000 ECU , nr han str over for en grnseoverskridende tvist , m pregne en udgift til sagsomkostninger p ca .
2.500 ECU , eksklusive moms , og dette endda med tusind risici , idet det ingenlunde er sikkert , at han efter at have vundet sagen , vil kunne gre sin ret gldende , fordi den tabende part mske er forsvundet eller ikke lngere er i stand til at betale . Det er derfor helt klart , at der m findes en lsning for s vidt angr behandlingen af mindre grnseoverskridende sager , en lsning , som forbrugeren anser for hndterlig , og som flgelig ikke afskrkker ham fra at handle over grnserne - alts som grnseoverskridende forbruger .
<P>
Det , Kommissionen foreslr i sin handlingsplan , og som Retsudvalget i det vsentlige har vret positivt indstillet overfor , vedrrer bde en udenretslig form for sagsbehandling , der , som det i vrigt allerede sker i alle medlemsstaternes interne retssystemer , skal fremme afgrelsen af disse tvister ved at undg sagsanlg ved retterne i de ndvendigvis mere omstndelige former , dette indebrer , og en forenklet form for sagsbehandling ved retterne , dersom tvisten ikke lses udenretsligt .
Forenklingen opns i det vsentlige ved muligheden for brug af en blanket , der er affattet p de forskellige fllesskabssprog , og som det flgelig er ganske let for alle at skaffe sig og benytte .
Denne blanket sendes af den ene part til modparten med henblik p i frste omgang at opn en hurtig og mindelig lsning af tvisten , og dersom en sdan lsning ikke findes , benyttes blanketten af den kompetente ret , der allerede har et meget forenklet fremstilling af sagen , som den herefter skal kunne afgre p grundlag af en forenklet sagsbehandling .
<P>
Retsgrundlaget for handlingsplanen er givet traktatens artikel 129 A , naturligvis uden at man udelukker mulighederne iflge unionstraktatens artikel K 1 .
Arbejdet i Retsudvalget har frt til en positiv bedmmelse af Kommissionens handlingsplan , og jeg siger isr Kommissr Bonnino tak for hendes opmrksomhed og aktive indsats for dens gennemfrelse .
<SPEAKER ID=281 NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , i fortsttelse af den betnkning , som hr .
Florio lige har forelagt , str vi over for en konkret gennemfrelse : At give forbrugerne en ny rettighed .
Det er rigtigt , at den juridiske ramme for beskyttelse af forbrugernes rettigheder , for s vidt angr materiel ret , lidt efter lidt er blevet forget og i dette jeblik udgr en vigtig del af fllesskabsretten .
Imidlertid mangler den anden del , dvs. procesretten .
Den er vanskelig at gennemfre , fordi den stadig ligger i hnderne p medlemsstaterne , og derfor stder den direkte adgang til domstolene eller den direkte klage p talrige forhindringer .
<P>
Det direktivforslag , vi str over for i dette jeblik , er et vigtigt direktiv til trods for , at dets forml er eller kan synes begrnset .
Over for producenterne , leverandrerne af varer og tjenesteydelser , indtager forbrugeren reelt en underlegen stilling .
Den fri bevgelighed , det indre marked for levering af tjenesteydelser , for varernes bevgelighed osv. er gennemfrt i praksis .
Til gengld oplever forbrugeren , at han i dette indre , bne marked har nogle klagemuligheder , der er begrnset til hans eget nationale omrde .
<P>
Derfor er dette direktivforslag s vigtigt , for trods dets begrnsede karakter mener jeg , det bner en vigtig dr til noget , der hidtil ikke har eksisteret , nemlig hverken mere eller mindre end det at kunne f en aktiv legitimitet anerkendt i et andet land end ens eget .
Og dette glder ikke kun konkrete personer , men ogs individuelle forbrugerorganisationer , der varetager forbrugernes interesser .
<P>
I denne forbindelse mener jeg derfor , at direktivets beskedne rkkevidde - for det er begrnset til et meget specifikt omrde - i hj grad kompenseres ved , at det er en handling , der er trdt i kraft , og det krvede lidt fantasi og ressourcer at fre den ud i livet . For man kunne ikke forudse , at man netop ad denne vej ville bne forbrugerorganisationernes adgang til domstolene .
<P>
Jeg mener , at dette er et meget vigtigt skridt , og i denne forbindelse vil jeg gerne lyknske Kommissionen med initiativet .
Mit arbejde som ordfrer og det pgldende udvalgs arbejde er get ud p fuldt og helt at acceptere direktivet , ikke at forsge at udarbejde et nyt direktiv , men begrnse os til dette konkrete omrde , nemlig at tilbyde erhvervs- eller forbrugerorganisationerne adgang til domstolene og prve at forbedre det , der kunne forbedres .
<P>
I denne forbindelse vil jeg derfor gerne sige , at jeg har begrnset mig til 3 vigtige punkter .
For det frste : Hvilke organisationer ?
Hertil kommer muligheden for , at organisationerne p europisk plan ogs fr adgang til domstolene .
Det kan vre vanskeligt , men medlemsstaterne er stadig dem , der laver listen over organisationerne .
Selv om der findes mange europiske organisationer p et bestemt omrde , kan de lse dette problem .
<P>
For det andet : Muligheden for konfliktlsning ved voldgift eller i mindelighed - noget vigtigt , som ogs hr . Florio har sagt .
Jeg mener , dette er vigtigt .
Det eneste , ordfrerne har gjort i denne forbindelse , er at faststte en frist for denne forudgende klage . Det vil sige , at den forudgende klage skal afgres inden for et bestemt tidsrum .
<P>
Til slut var der et klart problem , nemlig hvilke direktiver der skulle omfattes af denne handlingsmulighed , og navnlig problemet med fremtidige direktiver .
Jeg mener , at udvalgsarbejdet her har givet resultat og fra nu af vil give mulighed for , at alle direktiver , der gr i samme retning , hurtigt eller nsten automatisk kommer ind under anvendelsesomrdet for det direktiv , vi vedtager .
<P>
For mig er der kun tilbage at takke Kommissionen for det meget behagelige samarbejde .
Desuden tror jeg , at arbejdet har bret frugt , og vi kan hbe , at vi kan blive frdige med dette , navnlig fordi den tredje sjle , de retlige og indre anliggender , bliver et fllesskabsanliggende .
Det er den eneste mde , hvorp ikke blot forbrugerne p deres specifikke omrde , men ogs alle borgerne virkelig kan f adgang til domstolene i det indre marked .
<SPEAKER ID=282 NAME="Kuhn">
 Svindler udnytter alle huller i den europiske lovgivning  lyder overskriften i et blad , som bliver omdelt gratis til 3 millioner tyske husstande .
Det er ikke en artikel fra en EU-modstander . Den skildrer helt ngternt den europiske forbrugers virkelighed .
En normal forbruger , som i dag efter gldende lov kber noget i et andet EUland , kan i dag kun hbe p , at den kbte vare eller tjenesteydelse ikke giver anledning til reklamation .
Grnseoverskridende forbrugertvister er for dyre og tidsrvende , den enkelte har svrt ved at overvinde juridiske hindringer , og s er der naturligvis sprogbarriererne .
I sit hjemland kender man sine rettigheder eller fr dem oplyst gratis eller billigt hos den nrmeste forbrugerorganisation .
EU-Kommissionen har allerede i 1993 i sin grnbog gjort opmrksom p disse problemer og draget sine konklusioner efter at have hrt alle interesserede parter , ogs Europa-Parlamentet .
<P>
Derfor drfter vi i dag forslaget til direktiv om grnseoverskridende sgsml med nedlggelse af pstand om forbud og en handlingsplan for forbrugerens adgang til hhv. retslig procedure og bilggelse af tvister .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har allerede afgivet sin udtalelse i hhv. juli og september .
Vi modtager Kommissionens forslag med glde og takker kommissren og hendes medarbejdere .
Vores udvalg har i sine udtalelser til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder bedt om , at der blev taget hensyn til ndringsforslagene , hvilket er sket i alt overvejende grad .
Der er enighed om , at binationalt kvalificerede indretninger ogs grnseoverskridende skal tilkendes retten til sgsml med nedlggelse af pstand om forbud p grund af retsstridig handelspraksis .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at et tysk postordrefirma skader forbrugere i Frankrig med vildledende reklame , og at den franske forbrugerorganisation ikke kan indlede sgsml med nedlggelse af pstand om forbud , fordi reklamen udgr fra Tyskland og den tyske forbrugerorganisation ved retten fr den kendelse , at der ikke er mulighed for et sgsml med nedlggelse af pstand om forbud , fordi der ikke er nogen tysk forbruger , der har lidt skade .
Jeg tror ikke , det er sdan den almindelige forbruger forestiller sig den europiske integration og det indre marked .
<P>
Vi bad Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om at f besvaret specielt t sprgsml , fordi vi ikke selv har svar p det , og nu beder jeg fru kommissr om at lytte .
Sprgsmlet var : Kan en virksomhed sagsges med nedlggelse af pstand om forbud , hvis den pgldende medlemsstat er kommet bagud med at omstte et direktiv , s den omtalte virksomhed godt nok overtrder EU-ret , men ikke sin egen nationale lovgivning ?
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder siger - sikkert berettiget - nej .
Men mske kan Kommissionen besvare sprgsmlet . Den kunne ogs gre noget helt enkelt .
Den kunne ve pression over for medlemsstaterne , s de omstter EU-ret rettidigt .
Sprgsmlet vil s vre overfldigt .
<P>
Jeg tnker her f.eks. p den forsinkede omstning af charterrejsedirektivet , EF-Domstolens dom og p timesharedirektivet , som , s vidt jeg husker , skal vre omsat inden udgangen af maj 1997 .
Her foregr stadig megen misbrug .
Den forelagte handlingsplan til forbedring af bilggelse af retstvister p forbrugeromrdet , som hr . Florio har udtalt sig om , sttter vi fuldt ud .
Ogs vi mener , at en udenretslig bilggelse af tvister , som kan ske ved hjlp af en ensartet formular og i samarbejde med forbrugerklageorganer udnvnt af medlemsstaterne , er at foretrkke frem for retslige procedurer .
Det sparer tid og penge for forbrugeren .
Retslige procedurer m dog ikke udelukkes i den forbindelse .
<P>
Vores udvalg opfordrer Kommissionen til ubetinget at overvge , at medlemsstaterne kun tillader forligs- og mglingsinstanser , som opfylder mindstekravene i handlingsplanen .
Sagt med helt enkle ord : Disse instanser skal vre uafhngige og arbejde transparent .
Det har hidtil ikke vret tilfldet i mit land .
Desuden skulle alle kategorier af varer og tjenesteydelser vre dkket af sdanne clearing-instanser .
Heller ikke det er garanteret i alle 15 EU-lande , men det er pkrvet , hvis den udenretslige bilggelse skal have succes .
<P>
Til slut har jeg endnu en bn til Kommissionen .
Retslige procedurer skal heller ikke udelukkes i fremtiden , specielt ikke ved tvister om store vrdier .
Kan Kommissionen trffe tilsvarende overenskomster eller aftaler med medlemsstaterne om , hvordan en forbruger , som af sin domstol har fet tilkendt et krav , kan gennemtvinge fuldbyrdelsen i en anden medlemsstat ?
Dette problem er ikke grebet ud af luften , men er et faktum , og vi m finde en lsning , hvis forbrugeren skal have tillid til det indre marked .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europas borgere er frst og fremmest forbrugere .
Det ses specielt tydeligt i tiden nu op til jul .
Med virkeliggrelsen af det indre marked er grnserne nedbrudt , den grnseoverskridende handel tager til og sledes naturligvis ogs de dermed forbundne problemer .
Dette emne har speciel betydning for Den Europiske Union , idet den kun gennem en rimelig forbrugerpolitik kan bevise , at dens politik direkte kommer borgerne til gode .
<P>
Maastricht-traktatens artikel 129 A afspejler en erkendelse af dette anliggende .
Den giver udtrykkelig mulighed for srlige aktioner , som sttter og supplerer medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsespolitik .
Denne opgave er i overensstemmelse med bde Kommissionens meddelelse om en handlingsplan , som vi her taler om , og forslaget til direktiv om sgsml med nedlggelse af pstand om forbud p omrdet beskyttelse af forbrugerinteresser .
Begge forslag er kendetegnet ved , at de forsger at opn optimal forbrugerbeskyttelse under streng iagttagelse af subsidiaritetsprincippet , idet de ikke rrer ved medlemsstaternes procesret .
Sdan er det i hvert fald ogs af Kommissionen blevet udtrykkeligt garanteret , og denne forestilling var ligeledes et centralt punkt under diskussionen i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
I hr . Verde I Aldeas betnkning er det efter min mening lykkedes os at tilgodese dette anliggende .
Betnkningen forbedrer for s vidt kommissionsforslaget , idet den endnu tydeligere fremhver ndvendigheden af , at der tages hensyn til de for tiden endnu vidt forskellige procesretlige forhold i de enkelte medlemsstater dog uden at tabe mlet af syne , nemlig en ensartet forbrugerbeskyttelse .
<P>
Hvad angr Kommissionens handlingsplan , s var der enighed om , at Europa-Parlamentet ikke kun vil njes med at evaluere denne handlingsplan , men ogs selv vil fremkomme med forslag .
Sledes fokuserede vi specielt p den udenretslige bilggelse af forbrugertvister , som gr det muligt for borgerne at opn en mindre tidsrvende og samtidig billigere bilggelse af tvister .
Samtidig skal upartiskhed , effektivitet og gennemskuelighed st i forgrunden , og adgang til retslige procedurer m ikke udelukkes .
Kun en effektiv forbrugerpolitik er borgernr , og jeg mener , at begge betnkninger tilgodeser denne forestilling .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage det , de tidligere talere sagde , men jeg komplimenterer bde hr . Verde i Aldea og hr .
Florio . Heldigvis blev betnkningerne behandlet af de to tidligere talere , og jeg vil derfor ikke spilde min tid p indholdene deri , men vil tale om mine ndringsforslag .
Jeg vil gre det p mit eget sprog .
<P>
Hr. formand , jeg har stillet to ndringsforslag om to ting , som jeg gerne vil hre Kommissionens mening om .
Den ene drejer sig om , at jeg , i betragtning af , at Kommissionen har opstillet en liste over seks minimumkriterier , alligevel insisterer p , at inden en udenretlig procedure indledes , og den mde , hvorp det kan ske , og de kriterier , som denne skal opfylde , skal bde producenterne og forbrugerne hres derom . Hr .
Florio afviste oprindeligt dette ndringsforslag , men godkendte det alligevel senere .
Derfor har jeg ogs stillet det igen p plenarmdet , og det forekommer mig fuldstndig logisk , at noget sdant sker .
Det andet ndringsforslag , som jeg har stillet , vedrrer sammenfjningen af ting , for der findes det store problem : P hvilket tidspunkt og hvordan kan sager fra forskellige forbrugere mod n producent sammenfjes til en helhed i Fllesskabet ?
Hvad vi nu foreslr i vort ndringsforslag , er , at nr forskellige forbrugere hver isr indleder en srskilt procedure , kan forbrugerorganisationerne alligevel gruppere disse forskellige sager og derefter i fllesskab finde t sted , hvor de frer proceduren .
Ogs det vil jeg gerne hre Kommissionens mening om .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil starte med at takke Kommissionen for dens initiativ til fordel for beskyttelsen af forbrugerinteresser ved grnseoverskridende retstvister .
Tak ogs til begge ordfrere for deres arbejde i forbindelse med viderefrelse og prcisering af dette initiativ .
Jeg hber hermed at have gjort klart , at jeg ligesom i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ogs nu har udtalt mig til fordel for vedtagelse af begge betnkninger .
<P>
Jeg vil dog gerne komme med to kritiske bemrkninger , som vedrrer ndringsforslag .
Frst ndringsforslag 16 .
Efter mit skn er dette forslag i strid med nd og bogstav i fllesskabsretten , som tillader skrpelser af national lovgivning i fllesskabsrettens tendens , men ingenlunde m stde mod denne tendens , som f.eks. ved indskrnkning af mulighederne for indbringelse af sammenslutningers sgsml .
<P>
Den anden bemrkning er en eftertrykkelig anbefaling af ndringsforslag nr . 1 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Indskrnkningen af retsgrundlaget i direktivudkastet til artikel 100 A ville indordne forbrugerinteresserne under det indre markeds funktion . Det saglige hierarki er dog omvendt .
Efter min mening skal artikel 129 A derfor tilfjes , som opfatter forbrugerinteresser i videre forstand end kun med hensyn til et gnidningslst markedsforlb .
Forbrugerinteresser og forbrugerrettigheder , hr . Florio , er , hvad enten de er hellige eller ej , under alle omstndigheder borgerrettigheder .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , fru kommissr , det er mig virkelig en re og en fornjelse at begynde med at takke hr . Verde i Aldea for det fortrinlige arbejde , han har gjort .
Et fortrinligt arbejde ikke kun ud fra et objektivt synspunkt , men ogs ud fra et subjektivt synspunkt : P grund af det samarbejde og det kammeratskab , der har vret under hele udarbejdelsen af denne betnkning .
Og disse bemrkninger br retfrdigvis ogs omfatte det meget fortjenstfulde arbejde , der er udfrt af den anden ordfrer under denne forhandling , hr . Florio .
<P>
Jeg vil gerne fremhve den samarbejdsnd , der har hersket hos hele udvalgsgruppen under arbejdet med disse to betnkninger , som man ikke skal undervurdere .
P Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne bekrfter jeg , at vi alle stemmer for Florio-betnkningen , og med hensyn til Verde-betnkningen sttter vi alle ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender med undtagelse , fru Kuhn - og det beklager jeg - af ndringsforslag 5 . Naturligvis er vi alle enige i realiteten , men i de juridiske tekster , dvs. dem , der til forskel fra det , vi beskftigede os med for nogle minutter siden , har direkte bindende virkning , m man mle ordenes teknisk-juridiske vrdi .
Vi sttter heller ikke de supplerende ndringsforslag fra Den Socialistiske Gruppe , ogs af strengt teknisk-juridiske grunde . Teknisk-juridiske grunde , som imidlertid findes i de ndringsforslag , hr .
Verde har fremsat , og som generelt er udarbejdet af Udvalget om Retlige Anliggender . Jeg mener , fru kommissr , at det er en bemrkelsesvrdig forbedring af tekstens tekniske kvalitet , samtidig med at dens nd bevares .
<P>
Og nu i dette lille minut , som hr . Aoveros ' fravr giver mig , vil jeg stige ned fra min stilling som reprsentant for de europiske borgere og ved denne hyggelige aftenkomsammen , vi har p dette sene tidspunkt , tale til Dem som almindelig borger .
Jeg mener , at disse to sprgsml er vigtige : Bde Kommissionens aktion for at give forbrugerne adgang til domstolene og dette direktivforslag .
Jeg tror , vi er mange , der synes , at overgangen til tredje fase af Den Monetre Union er vigtig , at de makrokonomiske strrelser er umdelig vigtige , at alle de konomiske sprgsml i almindelighed er umdelig vigtige , men som borgere har vi behov for denne nrhed , som loven giver , denne nrhed , som giver adgang til domstolene , denne mulighed for at sge hjlp hos dommerne og domstolene for vores bekymringer , uanset hvor sm de er , og behov for , at dette kan ske let og ubesvret , selv nr en sdan klage indgives for en dommer , der ikke er borger i den samme medlemsstat .
Frst nr dette opns , nr dette etableres p en ubesvret mde , fr vi almindelige borgere flelsen af , at Unionen , hr. formand , fru kommissr , er mere end et stort marked .
<P>
Derfor slutter jeg med at sige , at jeg har talt som borger og ikke som forbruger , for jeg mener , at forbrugeren ganske enkelt er en markedsvariabel , som kber og slger sin arbejdskraft , og borgeren er denne forbruger , bistet af juraen og beskyttet af loven , og netop derfor kan han g til domstolene og udve disse lovhjemlede rettigheder .
<SPEAKER ID=287 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede palamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg sige Dem tak for den gode og fornyende nd , hvori De har modtaget disse to forslag , der vel er af begrnset rkkevidde , men som jeg mener betegner en fornyelse med hensyn til vor omsorg for borgerne og syn p de gldende retsregler .
Jeg har sagt det mange gange : Jeg mener ikke , at problemet s meget bestr i at beskytte forbrugerne , som om de var umyndige , men at det snarere drejer sig om de regler og de rettigheder , forbrugerne kan og skal kunne pberbe sig som europiske borgere .
Og selv om der er tale om noget , der i nogen grad betegner en fornyelse , og som kun f medlemsstater mske i dag er rede til at acceptere , finder jeg i denne henseende , at den efter forlbet af forhandlingerne at dmme positive modtagelse fra Parlaments side , som forslagene vil f , opmuntrende for Kommissionen , idet den sandt at sige har haft vanskeligt ved at f de vrige institutionelle partnere til at forst , at denne nye tilgang ikke p nogen mde er delggende for forholdet mellem borgerne og Unionen , men i hjere grad betegner - ikke en form for beskyttelse , vi er forpligtet til at yde , som om vi var generse folk , der af og til tilstod begunstigelser - men bygger p retningslinjer , vi faststter som lovgivere , dvs. folk , der faststter spillets regler p markedet og i Den Europiske Union for alle , der handler p disse omrder .
<P>
Jeg begynder med at tale om handlingsplanen vedrrende forbrugernes klagemuligheder , der blev vedtaget i februar sidste r . Til hr .
Florios fremragende betnkning finder jeg at have pligt til at fje en elementr , men ubehagelig sandhed , nemlig at det er vigtigt at vedtage gode love , men dette er ikke tilstrkkeligt , hvis borgerne ikke kan hndhve dem .
Det lyder mske banalt , men det str fast , at der opstr problemer og vanskeligheder , nr de skal anvendes i praksis .
<P>
Som alle ubehagelige sandheder har ogs denne haft svrt ved at komme frem .
Jeg hentyder her srlig til de diskussioner , der - de pgldende medlemsstater m tilgive mig - i lngere tid er foreget i Rdet .
P dette mtlelige omrde har Parlamentet og Kommissionen heldigvis udvist den tlmodighed og vedholdenhed , der krvedes , og blandt de mange beslutninger , der er vedtaget af Parlamentet , vil jeg erindre om den , der blev truffet i april 1994 efter fremkomsten af Kommissionens grnbog i 1993 , og som opfordrede Kommissionen til at fortstte i denne retning .
I dag har Parlamentet for frste gang mulighed for at udtale sig om nogle konkrete initiativer , og hr . Florios betnkning er en vigtig etape i denne henseende .
<P>
Som afslutning vedrrende dette sprgsml , og idet jeg p sin vis gentager tidligere kommissionsformand Delors , vil jeg sige , at det ikke altid lykkes for Europa at skaffe sig midler til opfyldelse af dets egne ambitioner .
Det siger jeg , fordi jeg er helt enig i alle de forslag , der er kommet til udtryk i betnkningen , men Kommissionen , og srlig GD XXIV , har hverken de konomiske eller de menneskelige ressourcer til at gennemfre dem , selvom en rkke af dem mder ikke blot konsensus , men tillige en vis begejstring hos os .
Tilbage str , at en stor del af disse henstillinger er vanskelige at flge under de nuvrende forhold .
Jeg siger dette rligt for ikke at skabe illusioner , og jeg siger det ogs her i Parlamentet , fordi det jo har budgetmyndighed .
Parlamentet kan dog i sit vanskelige forhold til Rdet forsge - og jeg er sikker p , at det vil forsge - p en eller anden mde at udvide sit handleomrde . Det er udmrket at vedtage beslutninger , der givet udgr et fremskridt , men hvis vi derefter str tilbage med en bevilling , der udgr 0 , 027 % af hele Den Europiske Unions budget - jeg beder Dem venligst bemrke nullerne , for de er vigtige i denne forbindelse , og jeg gentager 0 , 027 % af Den Europiske Unions budget - kan jeg kun sige , at der altid kan ske mirakler , men det er ikke altid , det lykkes .
<P>
For nu at g over til den anden betnkning , nemlig den , der er udarbejdet af hr .
Verde i Aldea , finder jeg , at De i denne , hr. parlamentsmedlem , selv har fremhvet et vsentligt forhold og visse begrnsninger .
Det vsentlige bestr i at fastlgge principper i hb om , at dette senere vil bevirke tilskyndelser p andre sagsomrder .
Der skabes givet noget nyt i forholdet mellem borgerne og institutionerne , srlig retterne . Netop derfor finder jeg , at det forslag , der er stillet af Udvalget , har positive sider , og i denne henseende anerkender jeg det vsentlige og de begrnsninger , De selv , hr. ordfrer , har fremhvet , og som jeg vil vende tilbage til .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene , er Kommissionen s enig i nden i betnkningen , at den med visse formelle ndringer kan acceptere nsten dem alle , dvs . 20 af de 25 forslag , der er fremsat af Parlamentet .
Jeg finder at burde give en forklaring vedrrende de f , Kommissionen ikke finder at kunne acceptere .
Jeg henviser herved til ndringsforslagene 5 , 6 , 12 , 19 og 25 , der er de eneste , Kommissionen ikke finder at kunne acceptere .
Srlig vedrrende ndringsforslag 12 vil jeg som tidligere kollega henlede Deres opmrksomhed p de paradoksale flger , dette forslag ville f i dets nuvrende formulering .
Undskyld , at jeg taler frit , men at faststte , at de sgsml , der er omhandlet i dette direktiv , skal kunne anvendes - jeg citerer her ndringsforslaget -  sfremt den enkelte medlemsstats retssystem tillader det  , er rent ud sagt det samme som fuldstndig at berve artikel 2 dens og dermed hele direktivet dets indhold .
Dersom Parlamentet vil sige , at man kan gre det , der allerede kan gres , vil De nok tillade mig at sige , at s behver vi ikke at faststte noget direktiv .
Dersom man kan gre det , der allerede kan gres p nationalt plan , vil der rimeligvis rde stor tvivl .
Nr jeg sledes nrlser akterne , sledes som de foreligger , har jeg kun denne kommentar , denne pointe .
Jeg er sikker p , at Parlamentet ikke har til hensigt at berve artikel 2 dens og flgelig hele direktivet dets indhold .
Jeg hber , at De vil tage dette synspunkt fra min side til efterretning eller sammen nrmere overveje eller uddybe disse indvendinger .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene 6 , 19 og 25 , der angr forbrugerne p europisk plan , forekommer det mig , at der herved ville blive indfrt en forpligtelse , der ikke stemmer overens med proportionalitetsprincippet , i det foreliggende tilflde betragtningerne til dette direktiv .
Yderligere ville en vedtagelse af disse ndringsforslag give anledning til alvorlige fortolkningsproblemer , da der ikke findes nogen definition p organisationer , der er etableret p europisk omrde , et lidt vagt udtryk .
Jeg beder kollegerne om blot at sl op p de gule side i telefonbogen for Bruxelles og kan kort sige , at mine tjenestegrene har fundet 600 europiske forbrugerorganisationer .
Jeg er derfor af den opfattelse , at den vage definition ikke er os til hjlp i denne retning .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 5 , finder jeg ikke at kunne acceptere dette , fordi der mske er tale om , at visse bestemmelser i national lovgivning kan forskelsbehandle nationale organisationer , men dette glder ikke den retspraksis , disse skal flge , nr der ikke findes fllesskabsregler , der kan lse problemet .
<P>
Med disse betragtninger vil jeg sige , at det alt i alt glder Kommissionen at vre p blgelngde med EuropaParlamentet trods disse mindre uoverensstemmelser .
<P>
Endnu kun et par ord til fru Kuhn , der har gjort opmrksom p nogle srlige problemer .
For det frste finder Kommissionen , at Parlamentets Retsudvalg har ret i , at en medlemsstats undladelse eller forhaling af gennemfrelsen af et direktiv p grundlag af Domstolens praksis - dommen i Francovic-sagen - kan pberbes over for denne stat , som kan tilpligtes at erstatte den skade , der er forvoldt en borger p grund af den manglende eller for sene gennemfrelse af direktivet .
Dette er en fremgangsmde , der kan og skal flges .
<P>
I besvarelse af det andet sprgsml fra fru Kuhn skal jeg sige , at direktivets forml er at sikre , at de eksisterende fllesskabsretlige regler overholdes , hvorfor det begrnser sig til forbudssiden .
For s vidt angr erstatningssprgsmlet har Kommissionen i dette jeblik foreslet dette behandlet inden for rammerne af handlingsplanen , og ikke i direktivet .
Jeg finder , at dette under den nuvrende retstilstand kan vre et ganske acceptabelt frste skridt .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Biosikkerhed
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-1217 / 96 / ndr .
1 - O-0209 / 96 / ndr .
1 af Breyer , Lannoye , Tamino og Ahern for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om bio- og levnedsmiddelsikkerhed ; -B4-1220 / 96 - O-0239 / 96 af Roth-Behrendt for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om bio- og levnedsmiddelsikkerhed ; -B4-1222 / 96 - O-0243 / 96 af Eisma for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om levnedsmiddelsikkerhed ; -B4-1223 / 96 - O-0244 / 96 af Cabrol for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om biosikkerhed ; -B4-1224 / 96 - O-0245 / 96 af Oomen-Ruijten og Florenz for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om bio- og levnedsmiddelsikkerhed .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , med den gensplejsede sojabnne fra Monsanto blev et genetisk modificeret levnedsmiddel til menneskefde tilladt for frste gang , uden nogen form for mrkning !
Forbrugerne umyndiggres , og den ellers af Kommissionen altid pberbte gennemskuelighed bliver til tomme ord .
Med rette har denne fremgangsmde udlst en storm af forargelse hos forbruger- og miljorganisationer .
Men det er ikke kun en borgers ret til selv at bestemme , der trdes under fode , men ogs sundhedsbeskyttelsen !
De nuvrende huller i kontrollen og sikkerheden , ikke kun med hensyn til soja , men ogs ved fremtidige ansgninger om markedsfring af genetisk modificerede levnedsmidler , er katastrofale og skandalse .
Sledes ved man i mellemtiden , at det nye aktive stof slet ikke indgik i dyrkningsforsgene med den gensplejsede sojabnne .
Lige s lidt har man taget hensyn dels til de studier , der bekrfter , at glyphosat producerer strogenlignende stoffer , dels til allergirisikoen .
Fru kommissr Bjerregaard sagde i eftermiddag , at der er mulighed for importstop , hvis der kommer ny viden frem .
<P>
Derfor vores sprgsml : Hvad har De til hensigt at gre med den nye omfattende viden , der i mellemtiden er kommet frem ?
Vil De bruge disse studier som anledning til at indlede et importstop ?
Hvad vil De gre ved det strke nske fra forbrugere og engros- og detailhandelen om separering og mrkning ?
De har i en skriftlig foresprgsel indrmmet , at De overhovedet ikke var vidende om , at f.eks. gensplejset majs illegalt bliver importeret til Den Europiske Union , og at De endnu mangler at undersge risikosprgsmlet .
Gensplejset soja m kun importeres til videreforarbejdning . Men talrige foresprgsler hos medlemsstaternes kontrolmyndigheder har vist , at denne kontrol overhovedet ikke finder sted !
Det vil sige , det kontrolleres ikke , om restriktionerne bliver overholdt .
Hvilke forholdsregler vil De trffe i anledning af denne manglende kontrol ?
<P>
Skulle disse konkrete sprgsml forblive ubesvarede , opfordrer vi Dem til at standse markedsfringen af genetisk modificerede levnedsmidler , indtil risiciene er ryddet af vejen og de ndvendige kontrolfunktioner er etableret .
Hensyn til sundhed m g forud for industriinteresser .
Forbrugerne m ikke degraderes til forsgskaniner ...
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Jeg beklager meget .
Det er altid et problem for dem , der deltager i den sidste forhandling , men Formandskonferencen har givet mig 30 minutter til denne forhandling og 37  minuts taletid .
Jeg kan ikke f plads til alle , hvis vi fortstter med at bruge ekstra tid .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , omsorgs- og forebyggelsesprincipperne for Fllesskabets milj og for vores unionsborgeres sundhed er traktatfstet .
Derfor er det ogs bestemt , at der skal foretages undersgelser , fr genetisk modificerede organismer , levnedsmidler og planter sendes p markedet .
Vi m nemlig sprge os selv - og her tilslutter jeg mig fru Breyer - hvad genetisk modificerede planter , organismer og fr medfrer for de sm europiske omrder ?
Hvilken indflydelse har de egentlig p ligevgten og den biologiske mangfoldighed ?
Og det allervigtigste sprgsml : Hvad betyder det s for de vilde dyr , hvad betyder det s for planterne p vores kontinent , hvis der udvikles krydsninger ?
Vil vi s f planter , der som en kampvogn overfalder de andre , fordi de jo er resistente over for herbicider .
Jeg skal i den forbindelse sige , at en plantes resistens over for herbicider for mig er en perversion .
Hvis jeg overhlder en plante med plantebeskyttelsesmidler og dermed opnr , at alle andre planter dr , s er det garanteret ikke den rette vej til en bredygtig udvikling af vores landbrug og vores milj .
<P>
Iflge direktiv 90 / 220 skal virkningerne p menneskers sundhed undersges ved langtidsstudier .
Jeg sprger mig , hvor disse langtidsstudier er blevet af for den nu tilladte gensplejsede soja , hvor studierne er henne , som skal forske i , hvad det betyder , at mennesker over lngere tid spiser gensplejsede produkter , og om det har nogen konsekvenser , hvis dyr fodres med gensplejsede foderstoffer og fdekden dermed ndres .
Ogs det br afdkkes ved langtidsstudier , og resultaterne br offentliggres .
Jeg er fuldstndig enig med fru kommissr Bonino i , at det ikke drejer sig om at beskytte forbrugerne p en mde , som var de inkapable , men at det drejer sig om at srge for information , der skaber klarhed og benhed .
<P>
Jeg vil her ogs komme ind p et andet punkt .
P grundlag af en lovgivning , som blev pbegyndt af davrende viceprsident Quayle , tillod man i USA p et tidspunkt forenklinger i undersgelsesproceduren for genetisk modificerede produkter og levnedsmidler .
Jeg kunne tnke mig at vide , om Monsantos gensplejsede soja eventuelt er fra denne periode , og om de pgldende undersgelser virkelig svarer til dem , der skal foretages i henhold til vores direktiv 90 / 220 .
Jeg har den opfattelse , at det ogs her er ndvendigt at fortlle offentligheden , hvad det her drejer sig om .
Jeg tror , det er ubetinget ndvendigt at adskille gensplejsede produkter fra de traditionelle , da fortalerne for det frie marked ellers umuliggr det frie valg for forbrugerne .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , hvad vi m undg i forhandlinger som denne om bioteknologien , er , at vi lader os lede af flelser i stedet for af vor forstand .
Bioteknologi er ikke pr. definition noget drligt , den giver endog temmelig mange muligheder .
Imidlertid ikke uden risici .
Disse risici skal bl.a. politikerne nedbringe , i hvert fald er en vurdering af de enkelte tilflde ndvendig , sledes som det nu sker i forbindelse med sojabnnerne .
I dette specifikke tilflde med sojebnnerne har alle mulige uafhngige instanser afgjort , at sojabnnerne kan dyrkes og konsumeres uden risiko for mennesker og milj , og det bekmpelsesmiddel , som de er gjort resistente over for , er mindre skadeligt for miljet end de midler , som man nu bruger ved dyrkelsen af disse sojabnner .
Men det betyder ikke , at det ikke er en foruroligende udvikling , at den kemiske industri har en s betydelig andel i bioteknologien .
Ved at gre afgrder resistente over for pesticider kunne anvendelsen deraf stige enormt , medens resistens over for sygdomme og plager netop kunne vre en fordel for miljet . Vi advarer sledes f.eks. firmaet Monsanto , for hvis det misbruger den situation , som nu er opstet , vil vi som Parlament jeblikkeligt gribe ind .
<P>
Miljet og forbrugernes interesser skal stilles centralt i denne diskussion .
Af denne grund er min gruppe tilhnger af , at genetisk modificerede fdevarer mrkes , dog kun hvor tilstedevrelsen af genetisk modificerede organismer stadig kan bevises .
I betragtning af , at olien fra genetisk modificeret soja er kemisk identisk med olien fra konventionel soja , forekommer mrkning af denne olie meningsls .
Den europiske industri m dog bruge sin indflydelse p at drage omsorg for , at den genetisk modificerede soja leveres srskilt , for denne industri er en meget stor aftager og m vre i stand til f.eks. at bede Amerika om at levere de genetisk modificerede sojabnner adskilt fra de almindelige sojabnner , for p denne mde kan denne uforarbejdede genetisk modificerede bnne mrkes .
S kan forarbejdningsvirksomheden , f.eks. Unilever , bedmme , om den vil bruge denne genetisk modificerede bnne eller ej .
Og hvis forbrugerne uanset af hvilke grunde ikke nsker at bruge denne genetisk modificerede soja eller produkter fremstillet deraf , m dette respekteres .
Vi har respekt for de individuelle forbrugeres nske , og dette nske kan opfyldes ved at mrke sojabnnerne srskilt .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med dette kompleks af sprgsml vil jeg som apoteker tage stilling til den ofte nvnte beskyttelse af menneskers sundhed .
Monsantos gensplejsede sojabnne blev tilladt i henhold til direktiv 90 / 220 om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Formlet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed og milj ved hjlp af strenge godkendelsesprocedurer og studier af miljets breevne .
Inden for den sundhedsmssige evaluering , direktivet foreskriver , bliver det srlig undersgt , om disse produkter har allergifremkaldende egenskaber .
De videnskabelige undersgelser af sojabnnen har vist , at dette produkt ikke rummer fare for menneskers sundhed eller miljet og ikke i hjere grad fremkalder allergiske reaktioner sammenlignet med den konventionelle sojabnne .
Det problem med allergireaktion , der tit omtales i denne forbindelse , vedrrer forsg med en anden sojabnneart , hvori man indarbejdede et parandprotein .
Mange mennesker reagerer som bekendt allergisk p parandproteinet , og det var ogs tilfldet ved forsgene med den modificerede sojabnne .
Disse forsg blev derfor afbrudt , og denne type sojabnne er som produkt aldrig blevet sendt p markedet .
<P>
Desuden vil jeg kort komme ind p det punkt i de foreliggende beslutninger om dette emne , som vedrrer et udkast til en novel-food -forordning .
I marts i r vedtog Parlamentet seks ndringsforslag .
I ndringsforslag 51 henviser vi entydigt til genetisk modificerede organismer og ikke til genetisk modificerede stoffer , som det nu hedder i beslutningen .
Ordet stoffer ville ligeledes indbefatte dde materier . Det var ikke hensigten med dette ndringsforslag .
<P>
For det andet anser jeg det ikke for rimeligt at foregribe forhandlingerne i Forligsudvalget med en sdan beslutning .
Hvis vi vil opn den ndvendige befolkningstilslutning til den moderne bioteknologi , skal vi foruden saglig information ogs komme ind p risici .
Livet er ikke risikofrit . Jeg finder det dog uforsvarligt at gre folk usikre ved at indgive dem en angst , som mangler ethvert videnskabeligt grundlag .
<SPEAKER ID=295 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , lad mig indlede mine bemrkninger med allerfrst at sige , som De selv ppegede , at denne forhandling har fet tildelt et tidsrum , som er kortere end den taletid , der er blevet tildelt de rede medlemmer , som med rette nsker at f ordet .
Jeg forstr , at det er almindelig kutyme , at Kommissionen svarer i denne fase umiddelbart efter dem , der har stillet foresprgsler .
Det vil jeg absolut gre .
Jeg har fet tildelt fem minutter til at svare p de meget vgtige og komplekse foresprgsler .
Jeg vil derfor bruge njagtigt fem minutter , og jeg vil ikke n igennem de svar , jeg har her , men jeg vil derefter stte mig igen og sende resten af svaret til de rede medlemmer , som har stillet foresprgslerne .
<P>
Jeg benytter ogs denne lejlighed til at sige , at Kommissionen nsker at vre ansvarlig , men det er kun muligt at vre ansvarlig , nr procedurerne tillader det .
Jeg hber derfor , at man vil se nrmere p procedurerne , sledes at vi kan vre ansvarlige .
<P>
Som svar p foresprgslerne phviler det i henhold til artikel 4 i direktiv 90 / 220 medlemsstaterne at sikre , at den kompetente myndighed foranlediger tilsyn og andre former for passende kontrolforanstaltninger for at sikre , at det pgldende direktiv overholdes .
Medlemsstaterne er derfor forpligtede til gennem passende kontrolforanstaltninger og andre foranstaltninger at sikre , at vilkrene for den godkendelse , der er udstedt til et produkt , som indeholder genetisk modificerede organismer , overholdes i overensstemmelse med direktiv 90 / 220 .
<P>
Direktivet foreskriver , at inden et GMO-produkt markedsfres , skal der gennemfres en vurdering af de risici , der mtte vre for menneskers sundhed og miljet .
I forbindelse med alle de produkter , der hidtil er blevet godkendt , har Kommissionen flt sig overbevist om , at det p grundlag af de forelagte beviser er usandsynligt , at der kan forventes nogen negative indvirkninger p menneskers sundhed og miljet , som fastsat i direktivet .
Kommissionen fstner endvidere sin lid til sikkerhedsbestemmelserne i direktivet , navnlig artikel 11 , 6 og 16 , som sikrer , at nye oplysninger , som tyder p forekomsten af risici , som tidligere ikke kunne forudses , vil blive forelagt , og godkendelsen vil blive ndret eller tilbagekaldt i overensstemmelse hermed .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , traf Kommissionen i april i r en afgrelse vedrrende markedsfringen af genetisk modificerede sojabnner til visse former for brug .
I henhold til denne afgrelse kunne den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige udstede en godkendelse til Monsanto Europe til srlige forml , nemlig  hndtering i miljet under import , fr og under oplagring og fr og under forarbejdningen til ikke-levedygtige produkter  .
Den udstedte godkendelse omfatter ikke de forarbejdede ikke-levedygtige produkter , der fremstilles af disse sojabnner , eftersom disse ikke er organismer og derfor ikke er omfattet af direktivet .
Det skal derfor understreges , at vurderingen af de mulige indvirkninger p menneskers sundhed , som blev gennemfrt i henhold til direktivet , tog hensyn til , at sojabnnerne ville blive forarbejdet til produkter , som efterhnden ville indg i fdekden .
Endvidere indsendte Monsanto i sin egenskab af anmelder frivilligt et supplerede dossier , som indeholdt en omfattende levnedsmiddelvurdering af det forarbejdede produkt , som omfattede aspekter , der ikke undersges som led i direktiv 90 / 220 , f.eks. ernringskvivalenter .
<P>
Kommissionen vedtog sin afgrelse om markedsfringen af Monsanto-sojabnner efter en positiv udtalelse fra det forskriftsudvalg , der er nedsat p baggrund af direktiv 90 / 220 .
Siden vedtagelsen har Kommissionen ikke fet kendskab til nogen nye oplysninger , som berettiger en ndring af afgrelsen .
I sin afgrelse anfrte Kommissionen , at i henhold til den vurdering , der var gennemfrt i henhold til direktiv 90 / 220 , er der ingen grund til at tro , at der vil vre nogen negative indvirkninger p menneskers sundhed og miljet af den anmeldte brug .
Den anfrte ogs , at der ikke er nogen sikkerhedsmssige grunde , som gr det berettiget , at dette produkt holdes adskilt fra andre sojabnner , og ingen sikkerhedsmssige grunde , som gr det berettiget , at det af mrkningen fremgr , at produktet er blevet fremstillet gennem genetisk modifikation .
<P>
Kommissionen har allerede taget hjde for bekymringerne blandt flere og flere forbrugere med hensyn til genetisk modificerede levnedsmidler ved at forelgge et forslag til en forordning om nye levnedsmidler .
Denne forordning vil , nr den er vedtaget , omfatte alle de aspekter , der er relevante for en vurdering af levnedsmidler .
<P>
Resten af svaret , som er udfrligt og grundigt , hr. formand , vil blive fremsendt til alle de rede medlemmer , der stillede de oprindelige foresprgsler .
Mine fem minutter er get .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for Deres forstelse for tiden .
Jeg tror , vi er enige i , at den tildelte tid er fuldstndig utilfredsstillende .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , forbrugerne er yderst bekymrede over de levnedsmidler , de prsenteres for i forretningerne .
Det er navnlig meget foruroligede over , at sojabnneprotein fra genetisk modificerede planter sandsynligvis vil indg i masser af produkter , de kber , uden nogen som helst mrkning .
<P>
Der er mange diskussioner om , hvorvidt disse nye genetisk modificerede levnedsmidler er nskelige eller ndvendige eller ej .
Nogle er optaget af sikkerheden for vort milj , nogle af de sundhedsmssige risici , og om videnskabsfolkene virkelig ved , hvad det er , de frer os ud i .
Nogle af diskussionerne om etik og levnedsmiddelsikkerhed har allerede fundet sted her , da direktivet om nye levnedsmidler blev behandlet i Parlamentet .
<P>
Folk er alvorligt bekymrede for jeblikket , da vi i mangel af direktivet om nye levnedsmidler - som endnu ikke er p plads - endnu ikke har et produktgodkendelsessystem , der er tilstrkkeligt i forbindelse med disse produkter .
Det er rligt talt forbavsende , at Kommissionen har fundet det passende at godkende importen af Mosantosojabnner s hurtigt , nr de undersgelser , de har gennemget i USA , har vret minimale .
<P>
Vi hrer nu fra pressen , at Kommissionen vil godkende en kontroversiel sort af genetisk modificeret majs , som er udviklet af Ciba Geigy , formentlig for at afbde en potentiel transatlantisk handelskrig .
<P>
Produktionen og markedsfringen af disse nye produkter , som i det mindste i et vist omfang udvikles for at vre mere resistente over for ukrudtsbekmpelsesmidler - og tilskynder derfor til en get anvendelse af farlige ukrudtsbekmpelsesmidler inden for landbruget - er potentielt srdeles farlig for den biologiske mangfoldighed .
Har vi ikke set nok skader forrsaget af pesticider ?
Er der ingen i Kommissionen , der har lst Rachel Carsons The Silent Spring ?
Hvorfor dette hastvrk ?
Hvorfor skal vi , i betragtning af forbrugernes alvorlige foruroligelse , absolut gre os s store anstrengelser for at godkende disse produkter , blot fordi de findes , og blot fordi industrien ger presset ?
<P>
Jeg gr opmrksom p de foresprgsler , PSE-Gruppen har stillet , og jeg hber , at Kommissionen har nogle reelle svar .
Jeg har p mange punkter den strste sympati med Kommissionens holdning i dag .
Vi har varetaget vore opgaver meget drligt i Parlamentet .
<P>
Men slutresultatet af alt dette skal vre mrkning .
Det vigtigste er , at folk absolut skal have ret til at f kendskab til og selv trffe beslutning om de levnedsmidler , de spiser .
Hvordan kan Kommissionen s meget som overveje at lade disse kontroversielle produkter komme ud p markedet uden en klar mrkning , s forbrugerne kan f oplysninger om , hvad de indeholder ?
Den nuvrende situation er fuldstndig uacceptabel for forbrugerne , potentielt risikabel og srdeles farlig for miljbeskyttelsen .
Jeg m bede Kommissionen om at tage sine foranstaltninger op til fornyet overvejelse , se nrmere p alle disse produkter fra alle mulige kanter og sikre , at alle genetisk modificerede levnedsmidler fra nu af mrkes klart af hensyn til forbrugerne .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , indfrelsen af soja , der er resistent over for herbicider , gr , at der sttes fart p problemet med de genetisk modificerede organismer .
Det er normalt , at vi beskftiger os med de udviklinger , som i jeblikket er i gang i levnedsmiddelsektoren .
Forbrugerne har fuld ret til at informeres om eventuelle risici , der er knyttet til den nye teknik med genetisk manipulation .
Information m imidlertid vre objektiv og ikke bero p pamfletter eller farvede oplysninger fra industrien .
Det er beklageligt , at den europiske lovgivning i forbindelse med nye levnedsmidler og nrmere bestemt med mrkning endnu ikke er godkendt og gennemfrt , for dette ville i nogen grad have hindret alt dette postyr omkring denne sag .
<P>
Ligesom andre kolleger fra min gruppe er jeg ikke enig i punkt 3 i det flles beslutningsforslag om , at der skal ivrksttes foranstaltninger , som sikrer , at alle levnedsmidler med genetisk modificerede organismer isoleres fra andre levnedsmidler .
Jeg er heller ikke enig i punkt 8 om mrkning .
Jeg vil dog opfordre til allerede nu hurtigst muligt at informere forbrugerne bedre gennem oplysningskampagner .
Med urette tnker gennemsnitsborgeren ved hver debat om bioteknologi eller genetisk manipulation p det afskyelige billede af en mus med et menneskere .
Disse forkerte opfattelser m ryddes af vejen med tydelig og frem for alt objektiv information .
<P>
Endelig opfordrer jeg kraftigt Kommissionen til at gre noget ved revideringen af direktiv 90 / 220 om at gre procedurerne mere gennemsigtige , bde for forbrugerne og for de pgldende erhvervssektorer .
Der er ligeledes tale om en grnbog om levnedsmiddellovgivning .
Kan jeg ogs af Kommissionen f at vide , hvornr denne vil blive offentliggjort ?
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
rede hr. formand , mine damer og herrer , forbrugerne har ret til information vedrrende anvendelse af genetisk modificerede organismer i deres levnedsmidler .
Vi skal krve af producenter og forhandlere , at de foretager en omfattende mrkning .
Godkendelsen af genetisk modificerede levnedsmidler skal gives efter meget strenge videnskabelige kriterier .
Genteknologi er nemlig ogs en fremtidsteknologi , og man regner med , at denne teknologi vil kunne skabe ca . 8 % af fremtidens beskftigelsesmuligheder .
<P>
P medicinomrdet f.eks. er denne teknologi forlngst blevet anerkendt i fremstillingen af insulin .
Den kan allerede i dag redde tusinder af menneskeliv .
Ogs ved levnedsmidler skal forbrugeren have fuld sikkerhed , og enhver risiko skal udelukkes .
Srligt kontrollerbare godkendelsesprocedurer er grundlaget for at anvende genetisk modificerede levnedsmidler uden betnkeligheder .
<P>
En omfattende mrkning er ogs af etiske grunde absolut ndvendig .
Mrkningen indebrer en yderligere sikkerhed for forbrugeren .
S kan han selv afgre , om han nsker at bruge det i forvejen samvittighedsfuldt undersgte produkt eller ej .
Hvis det passer , hvad markedsanalyser viser , at ca . 80 % af befolkningen afviser disse produkter , s vil de ikke sl an p markedet og vil dermed automatisk forsvinde fra markedet .
Det er ikke muligt at sende produkterne p markedet , fr udtalelserne fra de forskellige eksperter foreligger .
<P>
Der er ingen tvivl om , at allergier er farlige for forbrugerne .
Man hrer dog ogs fra videnskabelige kredse , at de kan forhindres ved mlrettet brug af genteknologien .
Som vi ved , vil man kunne nedstte forbruget af pesticider og gdningsstoffer ved hjlp af genteknologi , hvilket p den anden side ville fre til en kologisk forbedring af jord- og vandkvaliteten .
Derfor har vi absolut brug for en saglig diskussion om denne teknologi og ikke en udifferentieret fordmmelse .
<P>
Den europiske forbruger kan dog under ingen omstndigheder undvre kontrol og mrkning .
Jeg vil ogs gerne bede kommissren meddele os , om han deler kommissr Bangemanns meninger p dette omrde .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , for nogle mneder siden gav Kommissionen sit samtykke til markedsfringen af genetisk modificeret majs , og det er kun medlemsstaternes reaktion , der har medfrt en tilbagegang .
Kommissionen gav sit samtykke og udtalte - jeg citerer teksten i aftalen :  Der er ikke grund til at tro , at indfrelsen af de omhandlede gener i majs vil have en negativ virkning p den menneskelige sundhed og miljet  .
Det er der ikke nogen grund til at tro .
I dag ser det nu ud til , at det er der .
Fru Bjerregaard har holdt en pressekonference . Hun meddeler , at de videnskabelige komiteer har brug for mere tid til at udtale sig .
<P>
Hvis man henholder sig til teksten om soja , der gr tilbage til starten af ret , og som Kommissionen er net til enighed om ,  vil indfrelsen af de omhandlede gener i soja sandsynligvis ikke medfre negative konsekvenser for sundheden og miljet  .
Er man ikke her i en proces , der er magen til den , der foregik med BSE ?
Jeg stiller et sprgsml .
Jeg vil nske , at man ikke skal vente ti r med at f et svar takket vre et undersgelsesudvalg i Parlamentet , der skal se p , hvad der er sket .
Jeg tror , at det er ndvendigt med et moratorium om emnet , at man skal uddybe lovgivningen , gre den mere streng og sikre forbrugerne ved at vise sig fast og ikke give efter for flelserne , vel , hr . Eisma , men holde sig til fornuften .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , dette emne har faktisk vret drftet meget i de seneste uger , og jeg mener , at ngstelsen ikke s meget og alene angr sojaproblemet , men at man er klar over , at denne beslutning baner vej for almene problemer .
Det er ikke tilfldigt , at der her tillige er blevet nvnt problemet om ansgningen vedrrende den majs , der er blevet indgivet af CIBA , og som for vrigt ikke blot vedrrer indfrsel til , men tillige dyrkning i Den Europiske Union , og som flgelig kan give udsigt til yderligere problemer .
<P>
Jeg nrer ingen fordomme mod brug af bioteknologi , jeg mener , at fornyelse er grundlaget for vor udvikling , ogs som mennesker .
De forskellige former for teknik har behov for sikre retningslinjer og regler , ikke indviklede regler .
I vrigt er der ved at ske en betydelig omlgning af forbrugsvaner og produktionsmetoder , og jeg mener , at talen om de forskellige former for bioteknologi kan betyde utvivlsomme fordele for forbrugerne .
Med disse kan man nedbringe forbruget af pesticider og plantebeskyttelsesmidler og give levnedsmidlerne et strre nringsindhold .
<P>
Men vi m i dag forst forbrugerens ngstelse .
Hans tillid til sikkerheden af levnedsmidler , der er fremstillet af landbrugsprodukter , er blevet afgrende rokket efter BSE-sagen , om jeg mener der ogs inden for de rammer for fornyelse og dynamik , jeg har omtalt , br udvises stor forsigtighed , fordi prisen for et fejlgreb en gang for alle meget vel kan blive srdeles hj .
Forbrugeren har ret til information , og flgelig finder jeg , at vi br finde frem til alle de midler og fremgangsmder , der virkelig kan gre forbrugeren til herre over sine valg p grundlag af den strst mulige mngde oplysninger .
<P>
Nr man , kommissr Kinnock , ikke finder det ndvendigt eller muligt at sikre en srlig mrkning af genetisk ndret soja , skal dette begrundes i klare og utvetydige vendinger .
Lad Parlamentet f kendskab til hele sagen og lad os vide , hvilke undersgelser der er udfrt af den nationale myndighed , hvad Kommissionen mener , og om muligt tillige hvilke godkendelsesprocedurer der er blevet fulgt i USA .
<P>
For det andet finder jeg det srdeles vigtigt at fremskynde den forligsproceduren , der endnu str p vedrrende de nye levnedsmidler og ingredienser hertil , fordi jeg tillige mener , at dette kan bidrage til skabelse af en meget strre ramme af regler og procedurer , der er klare og gennemskuelige for alle .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , mine damer og herrer , sojabnnen har i lang tid vret det ideelle levnedsmiddel blandt bio- og helsekosttilhngere .
Bde som plg og som drik har dens sejrsmarch hen over supermarkedernes hylder ingen ende ville tage .
Indtil i dag .
Den frste leverance af gensplejset soja , som ankom i sidste uge til Hamburg , har givet dette image nogle skrammer .
Er forbrugernes angst virkelig berettiget ?
Jeg mener , forbrugerbeskyttelse br have frsteprioritet .
Vi br - sdan lyder det jo fra alle indlg - bakke op om mrkningen af genetisk manipulerede levnedsmidler .
<P>
Vi taler hele tiden om den myndige forbruger .
Formlet med den nyudviklede ssd er at begrnse brugen af herbicider .
Genteknologien skaber for frste gang mulighed for at gennemfre biologisk skadedyrsbekmpelse p et bredt grundlag og bidrage reelt til lsningen af miljproblemet .
Der findes et stort antal nytteplanter med godt udbytte , alligevel har jeg den opfattelse , at dyrkningen af endnu bedre planter ikke m opgives .
Det er tvingende ndvendigt for at kunne brdfde verdens befolkning .
Den er fordoblet i lbet af de sidste 40 r , og det er levnedsmiddelproduktionen ogs !
Hvis man for 40 r siden havde forsgt at bekmpe verdens sult alene med omfordeling , sdan som mange krvede den gang og ogs gr i dag , ville halvdelen af verdens befolkning have vret overladt til sultedden .
Eftersom befolkningen i lbet af de nste 30 r vil stige med 2 , 5 milliarder til i alt 8 milliarder , er vi ndt til at finde veje til at udvide fdevareudbuddet .
<P>
Da verdens opdyrkelige arealer allerede er taget i brug , er det ndvendigt at forge udbyttet alene ved et bedre plantemateriale og en mere effektiv udnyttelse af de naturlige ressourcer .
Genteknologien skaber et bedre udgangspunkt for bekmpelse af sult i verden , og derfor er det efter min mening uforsvarligt , hvis vi ikke udnytter denne chance og overlader den til andre .
<SPEAKER ID=303 NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg henvender mig til Dem , mine kolleger og kommissren for at erindre om , at vi alle normalt spiser olie og mel og kber mayonnaise , brd , slik , is og smkager .
I alle disse produkter finder vi let soja , idet hundreder og atter hundreder af produkter indeholder soja .
Der er tale om produkter for brn , helsekost og kologiske produkter for forbrugere , der nsker en naturlig kvalitet , fordi de er opmrksomme over for disse problemer .
Men nu ved vi p grund af Kommissionens afgrelse ikke lngere , om der er tale om normalt dyrket eller genetisk modificeret soja , fordi en mrkning , der siger os det , ikke er tilladt .
<P>
Godt , hr. kommissr , s sprger jeg : Finder De , at dette er udtryk for respekt for forbrugerne ?
Mener De , at det er p denne mde , at man sikrer forbrugerne og indgyder dem tillid ?
<P>
De har i gr holdt en tale for os , som vi allerede havde hrt for ti eller tyve r siden , hvor vi talte om nuklear sikkerhed , men senere har vi oplevet Tjernobyl , og for ti r siden , hvor vi drftede flgerne af intensivt husdyropdrt , men siden har vi oplevet BSE .
<P>
Skal vi vente p endnu en katastrofe som flge af genteknikken , frend vi kan tale mere bevidst om disse problemer ?
Jeg hber det ikke , men jeg ser netop af disse grunde meget gerne , at der foretages en virkelig vurdering af miljpvirkningen , ikke af Monsanto , ikke af USA , men i vore lande .
Der er ikke blot tale om et sundhedssprgsml , men tillige om sikkerhed for miljets fremtid og balancen i naturen .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , der hersker stadig stor uklarhed - det er tydeligt i dag - p grund af modstridende beretninger om risiciene for forbrugerne ved genetisk modificerede levnedsmidler .
Der er usikkerhed om de eventuelle allergiske reaktioner og ogs om sundheden i al almindelighed .
Til levnedsmidler tilfjes der jo et gen , som aldrig har udgjort en del deraf .
I tilfldet med soja er den nye bnne resistent over for bekmpelsesmidlet Roundup , hvori glyphosat anvendes .
Netop dette middel , Roundup , anvendes p den genetisk modificerede soja for at opn en maksimal hst .
Glyphosat betragtes som krftfremkaldende , og det har indflydelse p forplantningen .
Det er den information , som vi fr ; Kommissionen fr benbart en anden information .
Foruden disse mulige risici nvnes ogs de enorme flger for miljet .
Anvendelsen af midlet glyphosat i stor mlestok er imod de europiske normer , som er strengere i Europa end normerne i De Forenede Stater , og som er baseret p det skaldte forsigtighedsprincip .
Ogs der kunne der sledes vre en konflikt .
Sledes er det allerede bevist , at bekmpelsesmidlet Roundup , som den nye soja skulle vre resistent over for , nok drber meget ukrudt , men sledes som det viste sig i Australien ogs frer til resistente ukrudtsarter , som dernst igen skal bekmpes med nye midler .
Udgifterne vil blive skubbet over p forbrugerne , det kan jo igen forventes .
Det er derfor uforsteligt , at disse nye produkter allerede markedsfres p det europiske marked , nr s meget str p spil , og nr forhandlingerne mellem Parlamentet og Det Europiske Rd stadig er i gang .
Det kan ikke forklares .
<P>
Til sidst - jeg gr et sidespring - sikke et tilflde , at denne forhandling finder sted , medens De Forenede Nationers fdevaretopmde i Rom begynder !
Efter ti r taler det internationale samfund p ny om verdensfdevareproblemet og udryddelse af sulten .
Det rbte de ogs for ti r siden : Verden vil ikke lngere kende til sult .
Situationen er anderledes .
Knytter der sig s ikke ogs et etisk problem til de genetisk modificerede produkter ssom soja ?
Hvor langt gr vi med den videre udvikling og ibrugtagning af frugtbart land til produktion af et s dominerende produkt .
Hvor vigtigt det end er - det er sagt , det er kendt - lurer der ikke en fare for , at traditionelle , men yderst vrdifulde produkter trnges stadig mere i baggrunden ?
Eller i hvor hj grad er enkeltpersoner i gigantiske virksomheder snart i stand til med produkter ssom soja at pvirke eller , hvis det slr fejl , manipulere millioner af menneskers spisevaner ?
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , nr kommissren svarer , vil jeg blot gerne bede ham om at svare meget kort p tre sprgsml , som kunne afklare nogle af de ting , mine kolleger kom ind p .
<P>
Kan kommissren med hensyn til den genetisk modificerede soja , som kommer til Den Europiske Union , prcisere , at genetisk modifikation i forbindelse med denne soja er en teknik , der bruges under produktionen , men at ingen genetisk modificeret organisme rent faktisk er til stede i det endelige produkt , som sammenstningsmssigt ikke adskiller sig fra almindelig soja - fra ikke-modificeret soja ?
De kontrolforanstaltninger , som fru Pollack og andre krver , er fuldstndig uigennemfrlige i praksis .
<P>
Vil kommissren for det andet ikke i relation til Verdensfdevaretopmdet i Rom sige noget om de fordele , som den nye teknologi kan have i levnedsmiddelsektoren , bde med hensyn til de stigende mngder levnedsmidler til de sultende - 840 mio mennesker i verden nu - og med hensyn til , at forbrugerne , f.eks. os selv , kan f nye produkter ?
<P>
Vil kommissren afslutningsvis bekrfte , at den kontrovers , der for jeblikket foregr med hensyn til , om genetisk modificeret majs br markedsfres i Europa eller ej , viser vrdien af , at det enkelte tilflde undersges , hvilket sker i Den Europiske Union , og som er en meget strengere procedure end den i De Forenede Stater , som kan give os meget kontroversielle resultater ?
Dette understreger absolut behovet for , at vi som parlamentsmedlemmer holdes nje underrettet om denne undersgelse af det enkelte tilflde , som Kommissionen og medlemsstaterne gennemfrer sammen ?
<SPEAKER ID=306 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , ligesom Dem udtrykker jeg taknemlighed over for tolkene og beklager det sene tidspunkt .
<P>
Jeg vil forsge at svare .
Jeg vil ikke foregive , at jeg i mine svar kommer ind p alle de interessante sprgsml , der blev rejst , men jeg hber , at jeg ved at udvlge nogle f vil vre i stand til at behandle mange af de sprgsml , der er taget op i Parlamentet i aften .
<P>
Allerfrst blev sprgsmlet om mrkning rejst , bl.a. af fru Pollack .
De afgrelser , der hidtil er truffet , er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 90 / 220 .
I henhold til dette direktiv kan der , hvis der ikke foreligger sikkerhedsmssige grunde , ikke krves nogen specifik mrkning , hvoraf det fremgr , at produktet bestr af genetisk modificerede organismer .
Kommissionen erkender betydningen af mrkning og har til hensigt at behandle sprgsmlet i forbindelse med et forslag til en revision af dette direktiv .
<P>
Der var sprgsml vedrrende allergenicitet og konsekvenserne af bestemte produkter for menneskers sundhed .
Jeg svarer ved at sige , at godkendelsen af markedsfringen af disse sojabnner er blevet udstedt i overensstemmelse med de procedurer , der er fastsat i direktiv 92 / 220 .
Som led i den risikovurdering , der blev gennemfrt , undersgte man navnlig de indfrte geners toksiske og allergifremkaldende potentiale , og man kom til den slutning , at der ikke var grund til at antage , at der ville vre nogen negative indvirkninger p menneskers sundhed og miljet som flge af , at sojabnner fr indfrt genkodningen for glyphosattolerans og chloroplasttransitpeptid .
Dette betyder , at Monsanto-sojabnner i alt vsentligt svarer til ikke-modificerede sojasorter , der allerede findes p markedet , og der derfor ikke er nogen grund til at antage , at de vil udgre nogen risici , som er anderledes end dem , der allerede forbindes med andre sojabnnesorter .
<P>
De oplysninger , som visse medlemmer af Parlamentet er kommet med , vedrrer sojabnners allergifremkaldende potentiale generelt set .
Men det er ikke et nyt element , da det er velkendt , at alle sojabnner kan vre ansvarlige for allergier hos nogle enkelte mennesker .
Disse oplysninger udgr ikke beviser for mulige negative indvirkninger af Monsanto-sojabnner .
Endvidere er Kommissionen ikke bekendt med nye oplysninger , som giver beviser for mulige negative indvirkninger p menneskers sundhed som flge af frigivelsen af Monsanto-sojabnner .
Men Kommissionen flger alle oplysninger om sagen , sledes at den kan handle hurtigt , hvis der fremkommer beviser for negative indvirkninger .
I et sdant tilflde vil direktivets sikkerhedsbestemmelser blive anvendt til at ndre eller tilbagekalde godkendelsen .
<P>
Endelig vedrrende det sprgsml , som fru van Putten rejste , og som andre ogs berrte , med hensyn til de maksimale restkoncentrationer af ukrudtsbekmpelsesmidler indeholder direktiv 90 / 220 ikke bestemmelser om indvirkningerne p menneskers sundhed og miljet af midler til kemisk ukrudtsbekmpelse , som kan anvendes p disse genetisk modificerede planter , og faststter derfor ikke maksimalt tilladte mngder af restkoncentrationer af midler til ukrudtsbekmpelse .
Dette gres normalt i henhold til anden fllesskabslovgivning .
<P>
I Rdets direktiv 96 / 32 fra maj 1996 er der fastsat en maksimumsgrnse p 20 ppm af glyphosatrester i sojabnner .
Iflge den undersgelse , der blev gennemfrt under forberedelsen af denne rdsafgrelse , er glyphosats stofskiftebalance i modstandsdygtige planter den samme som i ikke-modstandsdygtige , traditionelle jordbundsplantearter .
Det flger derfor heraf , at Monsanto-sojabnner kun kan importeres , hvis de kan opfylde denne grnse .
<P>
Jeg beklager de kort svar , men jeg vil som sagt meget gerne give hele det svar , som jeg havde hbet , jeg kunne give tidligere , til de medlemmer , som havde stillet foresprgsler .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.15 )
