<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , tak fordi mit indlg er blevet frt til protokols .
Det er dog meget kryptisk formuleret nu , idet grunden til mit indlg var , at jeg i sin tid har vret ordfrer vedrrende den af generalsekretr Vinci foreslede mulighed for eventuelt at bruge vold , men anledningen var naturligvis et slagsml i gangen mellem Europa-bygningen og IPE .
Jeg kommer ikke ind p detaljer nu , men ofret har indgivet en klage , og jeg hber , at De vil tage denne klage alvorligt , uafhngigt af ndringen af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil jeg gerne lige have lov til at se efter i protokollen .
<P>
Hvad er det , der er forkert ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , det er blevet meget kryptisk p grund af min tilbageholdenhed . Protokollen selv passer .
Det har jeg allerede takket Dem for , men det krver en nrmere forklaring , som jeg ogs er villig til at give Dem uden for dette mde .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , under punkt 5 i protokollen fra i gr - de politiske gruppers sammenstning - sagde De , at Groupe Europe des Nations ( Gruppen Nationernes Europa ) er oplst , fordi den ikke har det ndvendige antal nationer .
<P>
Som mange af vore kolleger ved , har Sir Jimmy Goldsmith et andet parti - Referendum Party - og han vil bruge sit britiske statsborgerskab til at opstille til valg i Det Forenede Kongerige .
<P>
De henviste til artikel 29 , stk . 2 , men heri str der blot , at  Til dannelse af en politisk gruppe krves mindst 29 medlemmer fra n medlemsstat ...
 - fra n medlemsstat !
Hr. formand , kan De bekrfte , at det betyder valgt i n medlemsstat , da hr . Goldsmith ellers vil kunne forsge at bruge sit britiske statsborgerskab til at oprette en ny nation .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Hr. formand , i protokollen om forhandlingen om energieffektivitet - gas og elektricitet er alle udvalg , som har afgivet udtalelse , nvnt med undtagelse af Budgetudvalget .
Det var mig , der afgav udtalelsen fra Budgetudvalget .
Urimeligt , ikke sandt ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet , fru Haug .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , efter mit indlg i gr om de to fotografer , der fotograferede Parlamentet med langtrkkende telelinser , spurgte adskillige bekymrede medlemmer mig om , hvem de havde fotograferet .
De to fotografer var Francis Demange fra nyhedsbureauet Gamma og Jean-Philippe Ksiazek fra nyhedsbureauet AFP .
De fortalte Parlamentets sikkerhedstjeneste , at de tog billeder af bygningens ydre , fordi de var interesserede i dens arkitektur .
Jeg vil overlade det til mine franske kolleger at vurdere , om disse folk rent faktisk var interesserede i bygningens arkitektur .
<P>
En nrmere undersgelse har afslret , at fotograferne forsgte at udspionere kontor IPE2 , 425 , som tilhrer det forhenvrende medlem Bernard Tapie .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , til Deres og samtlige kollegers orientering : Prsidiet beskftigede sig i gr aftes med dette sprgsml , og vi besluttede i fuld enighed , at i Parlamentet skal de bestemmelser , der har vret gldende i lang tid , og som foreligger p tryk , overholdes .
I disse bestemmelser str der , at det er forbudt at filme og fotografere i Parlamentets restauranter , barer og cafeteriaer , i medlemmernes kontorer samt p et tredje omrde , som jeg lige nu ikke kan huske .
Det pgldende administrative regulativ bliver netop hentet til mig .
<P>
Sdan har bestemmelserne vret i lang tid , og Prsidiet besluttede i gr i fuld enighed at opfordre administrationen til at pse , at disse bestemmelser overholdes .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=10 NAME="Theato">
Hr. formand , det , det drejer sig om her , er retsgrundlaget .
I Budgetkontroludvalget foreligger betnkningen egentlig allerede , men det er ikke noget sprgsml om uopsttelighed , idet vi allerede siden december 1993 har arbejdet med denne sag og endnu ikke fet noget relevant svar fra Rdet .
Derfor vedtog vi i gr i Budgetkontroludvalget at sige nej til uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=11 NAME="Theato">
Hr. formand , ogs dette drftede vi p vort mde i gr .
Da Revisionsrettens rsberetning meget klart gr opmrksom p , hvorledes bevillingerne forvaltes , foreslr udvalget , at denne betnkning ikke behandles som uopsttelig , men at den gennemgs endnu en gang i lyset af denne indsigt , hvorefter der kan afgives en indgende udtalelse .
Dvs. nej til uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=12 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , Fiskeriudvalget vedtog i gr enstemmigt at afvise uopsttelig forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=13 NAME="Posselt">
Hr. formand , det drejer sig om , at vi nsten enstemmigt har vedtaget Europaaftalen og at vi nu er ndt til at stte interimsaftalen i kraft pr . 1. januar , idet den foregriber aspekterne i forbindelse med den konomiske politik og handelspolitikken , indtil ratifikationsprocessen er gennemfrt i medlemsstaterne .
Udvalget vedtog i gr enstemmigt at stemme for uopsttelighed og det har ogs vedtaget betnkningen .
Jeg anmoder Dem om at gre det samme .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Revisionsrettens rsberetning og aktiviteter p det almindelige budget
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelsen ved hr . Friedmann , formand for Den Europiske Revisionsret , af rsberetning og revisionserklring vedrrende aktiviteter p det almindelige budget for regnskabsret 1995 .
<P>
Hr . Friedmann , formand for Revisionsretten , har ordet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Friedmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr Liikanen , det er mig en stor re i det frste r , hvor jeg er formand , at forelgge Europa-Parlamentet Den Europiske Revisionsrets rsberetning og revisionserklring for regnskabsret 1995 .
Det sker p et tidspunkt , hvor der skal trffes vigtige afgrelser om Europas fremtid .
Der iblandt er den konomiske og monetre union , videreudviklingen af strukturfondene og landbrugspolitikken , den fremtidige finansiering af Fllesskabet samt udvidelsen mod st .
Den Europiske Revisionsrets resultater af revisionen er sikkert ikke det eneste , men dog et vigtigt kriterium for disse fremtidige forlb .
<P>
Jeg forelgger nu resultaterne af vor seneste rsberetning .
P indtgtssiden foreligger flgende kendsgerninger : Momsindtgterne faldt i 1993 med 5-6 % .
Dette skal uden tvivl ses i sammenhng med ophvelsen af afgiftsgrnserne pr . 1. januar 1993 .
Medlemslandenes beregning af bruttonationalindkomsten er ikke altid plidelig og beregningerne er heller ikke altid indbyrdes sammenlignelige .
Det indvirker p medlemslandenes bidrag til EU og p tilbagebetalinger fra EU til medlemsstaterne .
P grund af utilstrkkelig anvendelse af de juridiske bestemmelser om den aktive toldbegunstigede indfrsel af rstoffer og halvfabrikata og reeksport af disse efter forarbejdelsen gr Fllesskabet rligt glip af adskillige mio ecu .
<P>
Den Europiske Revisionsret er Dem , Europa-Parlamentet , meget taknemmelig , fordi De har plagt det frste undersgelsesudvalg i Deres historie at revidere proceduren for fllesskabsforsendelser .
I vore rsberetninger har vi allerede flere gange gjort opmrksom p behovet for at f sagen belyst og vi sttter derfor gerne dette undersgelsesudvalgs arbejde .
<P>
Det kan konstateres , at den reform af den flles landbrugspolitik , der er indfrt , begynder at virke i 1992 .
Derfor har lagerbeholdningerne af korn i vidt omfang kunnet nedbringes .
For oksekds vedkommende opvejedes den ligeledes positive udvikling af virkningerne af BSE .
De dalende overskud havde den konsekvens , at udgifterne til oplagring og til eksportsubventioner faldt i bde 1994 og 1995 .
Den Europiske Revisionsret har flgende kritiske bemrkning i sin rsberetning : Af de 160 mio ecu , som medlemsstaterne fik stillet til rdighed i 1994 og 1995 til opdagelse af svig , manglede der bilag for 16 , 5 mio ecu , alts ca . 10 % .
<P>
I Tyskland kunne handelsvejene for svin , hvor der var risiko for , at de var smittet med svinepest , ikke altid pvises .
Det betyder , at der var risiko for , at kdet kom p markedet igen .
<P>
I forbindelse med eksport af fetaost fra Danmark til Iran er der blevet udbetalt 16 mio for meget i eksportsttte .
Dette tal bygger p en fremskrivning , Den Europiske Revisionsret har foretaget . Til grund herfor ligger resultater af prver , som de danske myndigheder har foretaget og som det danske statsrevisorat har sammenfattet i en srberetning .
<P>
I de medlemsstater , hvor der produceres mest olivenolie , er kartotekerne over olivenolieproducenter stadig ikke - som det ellers er blevet krvet af Rd og Parlament - blevet forbedret .
P dette omrder mangler der sledes et plideligt kontrolsystem .
<P>
Der er heller ikke sket fremskridt , hvad indfrelsen af tingbger for risdyrkningsomrder angr .
Der er derimod indfrt forbedrede kontrolmetoder p bomuldsmarkedet , hvilket Revisionsretten allerede krvede i sin rsberetning for 1992 .
<P>
P grund af den gede sttte til dyrkning af hr er der fare for overproduktion .
<P>
I fiskeripolitikken hndteres sttten til udstyr til overvgning af fiskeriet for rundhndet .
Kommissionen har ikke i tilstrkkelig grad kontrolleret , om sanktioner til fiskefartjer , der har beget overtrdelser , flges op .
Sttte til modernisering af virksomheder i fiskeindustrien er blevet udbetalt selv dr , hvor der mangler fisk eller den ndvendige infrastruktur ikke er til stede .
Dr , hvor investeringer i fiskerisektoren er blevet finansieret gennem leasing , er det samlede belb blevet betragtet som en tilskudsberettiget udgift .
Det er ikke korrekt , for s vidt som raterne frst skal betales i lbet af de flgende r .
<P>
I forbindelse med afgivelse af vor revisionserklring har vi bl.a. konstateret , at arealer , der er ansgt om sttte til , ikke eksisterede , at de oplyste data eller arealer , produkter og kvgbestande ikke var i overensstemmelse med virkeligheden og at de nationale kontorer , hvorfra udbetalingerne finder sted , krvede sttte , selv om de dertil knyttede udbetalinger endnu ikke var effektueret .
<P>
Den nststrste udgiftspost p EU-budgettet er strukturfondene .
Ud fra et budgetpolitisk synspunkt er problemer her forskellen mellem betalingsbevillinger og de udbetalinger , der rent faktisk har fundet sted .
I 1995 androg betalingsbevillingerne nsten 24 mia ecu , men de faktisk gennemfrte udbetalinger nede kun op p 19 , 5 mia ecu .
Grundene til , at udbetalingerne halter bag efter betalingsbevillingerne , er bl.a. vanskeligheder med samfinansieringen , for meget arbejde i de nationale forvaltninger og vanskeligheder med at absorbere pengene rent konomisk .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at der ikke er nogen mening i absolut at anvende pengene i en fart ; det skal naturligvis g korrekt til .
Som det synes , er det kun muligt i utilstrkkelig grad for strukturfondenes vedkommende .
For socialfondens vedkommende var f.eks. af 850 operationelle programmer i begyndelsen af indevrende r kun 37 % afsluttet for tidsrummet 1990 til 1993 .
For fllesskabsinitiativernes vedkommende er situationen endnu vrre - her var det kun 15 % .
Derudover flgende kritiske bemrkning : Kommissionen har svrt ved at afslutte hvilende projekter .
F.eks. var alene i 1995 i strukturfondene ca . 900 mio ecu bundet i skaldt hvilende projekter , for hvilke forpligtelserne kunne annulleres .
Sttten gives for bredt . Lige nu er ca .
50 % af EU ' s befolkning berrt af mlomrderne ; det er p sin plads at tage kriterierne for sttte op til revision med det forml at foretage en koncentrering .
Kommissionen skal fortstte sine evalueringsbestrbelser .
Profitable investeringer br i get grad finansieres ved hjlp af ln .
<P>
Som i de foregende r kan det konstateres , at der ydes sttte til udgifter , som ikke er tilskudsberettigede , at medlemsstaterne tilbageholder provisioner og afgifter i Fllesskabets sttte , at der sges om tilskud til udgifter , som endnu ikke er betalt , at sknnede udgifter oplyses at vre reelle udgifter og at udgiftsattesteringer udviser hjere belb , end der rent faktisk er blevet betalt .
<P>
Ogs i landene Central- og steuropa samt i de uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen halter de aftaler , der blev indget i slutningen af 1995 , for PHARE ' s vedkommende ca . 2 mia ecu og for TACIS ' vedkommende 644 mio ecu bag efter forpligtelserne .
Hvor farligt det kan vre , viser eksemplet Tjernobyl , hvor udbetalingerne p trods af himmelrbende mangler ved sikkerheden kun foregr i sneglefart .
Derudover kan der om PHARE- og TACIS-programmerne siges flgende : I Kommissionen er der hrdt brug for en forbedring af personaleledelsen .
Desuden br Kommissionen vre mere tilbageholdende , nr den overdrager befjelser i forbindelse med opgaver for det offentlige til udenforstende tredjeparter .
EU-delegationerne i de central- og steuropiske lande skal have gede befjelser , s at styrings- og kontrolopgaver i hjere grad kan varetages p stedet .
Mulighederne for medfinansiering fra de central- og steuropiske landes side skal tages op til alvorlig overvejelse for at vkke deres egen interesse .
Sammenstd mellem interesser i forbindelse med tildeling af ordrer fra det offentlige skal undgs .
<P>
Om udviklingslandene og tredjelande uden for Central- og steuropa er der flgende at sige : Forskellen mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger er for stor . Mange forpligtelser blev frst indget i december 1995 for at undg , at ikke anvendte bevillinger blev annulleret .
De ikke anvendte betalingsbevillinger blev i strid med budgetbestemmelserne fremfrt til det flgende r .
<P>
I forbindelse med revisionen af de europiske udviklingsfonde under Lom-konventionen har Revisionsretten konstateret , at nogle lande ikke har opfyldt deres forpligtelse til , nr der anvendes counterpartmidler at vre srlig opmrksom p de drligst stillede grupper , dvs. fattige , arbejdslse , kvinder og brn .
I nogle lande blev der i stedet anvendt betydelige belb til at afbetale statsgld med .
Revisionsretten har endvidere i det forlbne r afgivet en srberetning om detaljer i forbindelse med indgelsen af aftalen om en ny bygning til Parlamentet her i Strasbourg .
I denne srberetning gr den opmrksom p , at aftalen blev indget , uden at finansinspektren frst havde ptegnet den , men at Europa-Parlamentet alligevel er forpligtet til at opfylde indgede forpligtelser og at Europa-Parlamentet internt br gre det klart , hvorledes befjelserne er fordelt .
<P>
Revisionsretten har ogs forelagt en srberetning om middelhavsprogrammerne og om EU-administrationen af byen Mostar .
Hvad middelhavsprogrammerne angr , nr Revisionsretten bl.a. frem til den erkendelse , at overdragelsen af befjelser til Agence pour les Rseaux Trans-Mditerrannens - ARTM var for vidtgende , at der var tale om alvorlige interessekonflikter , for s vidt som konsulentvirksomheder sjldent deltog i udarbejdelsen af programmerne og i udarbejdelsen af finansieringen , at ordrer under hnden blev givet til tekniske bureauer , hvis ledere samtidig var medlemmer af ARTM ' s bestyrelse .
<P>
I srberetningen om Mostar konstateres det , at EU-sttten udgr et vigtigt bidrag til den konomiske genopbygning af byen , men at det egentlige politiske ml , nemlig at gre tilstedevrelsen af etnisk forskellige befolkningsgrupper nemmere , ikke helt kunne ns , at personalepolitikken i vidt omfang gik uden om EUadministratoren , at der ikke var nogen klar afgrnsning af befjelserne mellem Rd , rdgivende arbejdsgrupper , Kommission og Parlament , at der til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br skabes varige strukturer og at der skal tilvejebringes egnet personale i Kommissionen .
<P>
Jeg gr nu over til revisionserklringen .
Revisionsretten har for anden gang afgivet erklringer om det almindelige budgets rigtighed og om de europiske udviklingsfonde .
Begge erklringer vedrrer regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed , men alts ikke selve konomien .
Hvad angr erklringen om det almindelige budget , kan der konstateres flgende : Kontiene er plidelige , dvs. at regnskabet for regnskabsret 1995 i alt vsentligt giver et korrekt billede af indtgter og udgifter .
Derimod kunne Revisionsretten lige som i 1994 ikke afgive en positiv erklring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsret 1995 p grund af antallet af konstaterede fejl .
Med udgangspunkt i de fejl p ca . 180 mio ecu , der er fundet i stikprverne , bliver resultatet af en fremskrivning , at der er fejl i 5 , 9 % af samtlige i 1995 effektuerede betalinger eller et belb p ca .
4 mia ecu . Jeg vil imidlertid gerne udtrykkelig tilfje , at denne konstatering ikke vedrrer Kommissionen alene , for 80 % af budgettet gennemfres jo af medlemsstaterne .
Disse skaldte vsentlige materielle fejl er fejl , der direkte kunne f indvirkning p fllesskabsbudgettet .
I langt strstedelen af tilfldene er der her tale om de allerede nvnte eksempler som braklgning , kvgbestande etc .
<P>
Ligesom i 1994 har Revisionsretten konstateret , at betalingernes lovlighed og formelle rigtighed fortsat helt klart for ofte m betvivles .
De fejl , der begs , bestr i overtrdelser af rets- og kontrolforskrifter , men de har ikke ndvendigvis mlelige indvirkninger p de underliggende transaktioner , der finansieres over fllesskabsbudgettet .
Derfor er der her ikke angivet hverken belb eller procentsatser .
Jeg vil gerne p dette sted takke min engelske kollega , hr . John Wiggins , som har ansvaret for den globale verificering .
<P>
Omfanget - og det er gldeligt - af de skaldte vsentlige materielle fejl , som Revisionsretten har konstateret , ligger i det store og hele p linje med omfanget i 1994 .
Jeg vil dog fremhve , at det omrde , hvor Revisionsretten ikke har kunnet foretage nogen revision , f.eks. p grund af utilstrkkelige bilag , er blevet vsentlig mindre .
I 1994 kunne vi ikke revidere 14 % af alle udgifter . Denne gang var det kun 2 , 3 % .
Det , der glder mig , er , at denne procentsats er blevet mindre .
I forbindelse med strukturfondene forekommer der flere fejl end p landbrugsomrdet .
Ca. halvdelen af de fejl , der er konstateret , skyldes nationale og lokale forvaltninger og den anden halvdel skyldes de endelige modtagere .
<P>
Revisionsretten kan attestere , at Kommissionen har indfrt en rkke forbedringer i sin regnskabsfring , kre hr. kommissr Liikanen , sledes f.eks. i forbindelse med behandlingen af udbetaling af forskud .
Ogs hos medlemsstaterne , der som sagt str for 80 % af forvaltningen af fllesskabsmidlerne , har der kunnet konstateres visse forbedringer .
Hr . Liikanen vil sikkert komme ind p det .
Jeg vil gerne her takke ham og hans kollega , fru Gradin , hjerteligt for samarbejdet .
<P>
Hvad angr rigtigheden af den sjette og syvende europiske udviklingsfond i regnskabsret 1995 , som min italienske kollega Georgio Clemente har ansvaret for , har Revisionsretten trods nogle svage punkter , der fortsat optrder , i modstning til sidste r kunnet afgive en positiv erklring .
I forbindelse med de underliggende betalingstransaktioner anslr vi de vsentlige fejl til 32 , 6 mio eller 2 , 1 % af de samlede betalinger .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til ganske kort at nvne nogle af Revisionsrettens vrige aktiviteter .
I forbindelse med regeringskonferencen i 1996 har Revisionsretten fremsat forslag , som kunne ge effektiviteten af dens revision .
Den Europiske Revisionsret konstaterer med tilfredshed , at arbejdsforholdet til Rdet , navnlig KOFINRdet , Kommissionen og de nationale revisionsinstitutioner er frugtbart .
Om f dage mdes formndene for samtlige nationale revisionsinstitutioner hos os i Luxembourg .
For kort tid siden havde vi besg af formndene for de central- og steuropiske staters revisionsinstitutioner p et seminar , der varede 2 1 / 2 dag .
Srlig glade er vi imidlertid for det frugtbare samarbejde med Dem , Europa-Parlamentet , navnlig med Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget .
Som reprsentant for Budgetkontroludvalget vil jeg takke Dem , fru Theato , og hovedordfreren , nemlig Dem , hr .
Wynn . Hvis De ikke tog vore revisionsresultater op og gennemfrte dem , ville vi vre en ridder uden svrd .
Med Deres hjlp er mange af vore opfordringer blevet fulgt . Omvendt har vi under mange drftelser fet vrdifulde impulser fra Dem .
Det vil jeg gerne sige Dem hjertelig tak for p vegne af kollegiet og Den Europiske Revisionsrets medarbejdere !
Tak , fordi De har lyttet s tlmodigt !
<SPEAKER ID=16 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hr . Friedman , det er aldrig behageligt for den , der er underkastet revision , at lytte til revisorens beretning , og slet ikke nr det foregr i fuld offentlighed .
Men selvom noget af det er smerteligt , er det en nyttig smerte , som hjlper Kommissionen og Fllesskabet med at forbedre brugen af Fllesskabets finanser .
<P>
Enhver forbedring kan kun ske langsomt .
Budgettet er ikke stort , men det er komplekst at gennemfre .
Der er mange , som skal ndre deres fremgangsmder : Fra Kommissionen over medlemsstaterne og regionerne til kommunerne .
Revisionsrettens rsberetning for 1995 viser , at der ikke er tvivl om , hvilken retning man skal vlge .
Det krver blot beslutsomhed at n mlet .
P mange sprog findes der et ordsprog om , at det tager lang tid at vende et stort skib .
Men jeg er overbevist om , at dette skib vil blive vendt , og at det allerede er begyndt at dreje .
<P>
I rsberetningen for 1995 anerkendes de initiativer , der er truffet inden for rammerne af projektet om forsvarlig og effektiv forvaltning ( SEM 2000 ) , som jeg senere vender tilbage til .
Men der findes en del andre ndringer , som er gennemfrt p opfordring af Revisionsretten og Europa-Parlamentet , specielt Budgetkontroludvalget , og som Revisionsretten i sin rsberetning for 1995 giver ren for at have forbedret brugen af fllesskabsfinanserne .
Jeg var sledes glad for , at Revisionsretten specifikt nvnte de gode resultater under PHARE-programmet for SMV ' er i Ungarn og Slovakiet .
Positiv feedback kan ogs vre et middel til at skabe forandring .
<P>
Siden den forrige rsberetning er der gennemfrt andre forbedringer , som skulle kunne mrkes i de kommende r .
Der er kommet nye bestemmelser og forordninger , for eksempel de nye flles markedsordninger for frugt og grntsager , som var et vigtigt sprgsml i fjor , eller de forbedrede projektudvlgelsesmekanismer i LIFE IIprogrammet .
Man kan ogs nvne den forbedrede administration af eksterne delegationer og den nye elektroniske liste over Kommissionens inventar , der var et andet stort sprgsml i pressen i fjor .
<P>
I Kommissionens svar til rsberetningen for 1995 vil De finde yderligere tilsagn om at lre af Revisionsrettens betragtninger .
Med SEM 2000-initiativet sger man at gennemfre en sdan specifik politisk forbedring for at overfre Fllesskabets budgetkultur fra Kommissionen til den gennemfrende myndighed .
Man har allerede opnet synlige resultater i frste og anden fase af dette initiativ , for s vidt angr Kommissionen selv .
Lad mig henvise til tre punkter startende med omstruktureringen af generaldirektoraterne , der sigtede mod at styrke deres konomiske forvaltning .
Denne omstrukturering omfatter de nye finansdirektrer , hvoraf mange nu er p plads , sledes som Europa-Parlamentets har nsket det .
<P>
For det andet er der den nye budgetprocedure .
Kommissionen diskuterer nu sine prioriteter , inden der trffes afgrelse om de enkelte bevillingstildelinger .
En sdan debat om budgetprioriteter finder sted i januar , hvilket er lnge fr den endelige afgrelse om budgetindholdet .
Den nye procedure styrker ogs den ndvendige forbindelse mellem tildeling af konomiske og menneskelige ressourcer .
For det tredje er der lagt langt strre vgt p en evaluering overalt i Kommissionen , specielt af forslag til nye udgifter .
<P>
Hvad angr projektets tredje fase - det nye partnerskab med medlemsstaterne - stod det fra starten klart , at det ville vre det vanskeligste , men ogs det vigtigste element .
Jeg er glad for i dag at kunne meddele , at jeg i gr kunne fremlgge en frste rapport for KOFIN .
Denne rapport , som De ogs vil modtage , indeholder en rkke vigtige henstillinger , som ogs omfatter min kollegas , fru Gradins , ansvarsomrder .
Der er generel enighed om disse henstillinger , men vi skal stadig arbejde for at n til enighed om nglesprgsmlene .
<P>
Det drejer sig om det problem , som Revisionsretten oftest nvner i rsberetningen , men som den ogs omtaler i revisionserklringen ( DAS ) , nemlig sprgsmlet om berettigelse til sttte fra strukturfondene .
Revisionsretten har vist , at det er yderst vigtigt at prcisere , til hvilke udgifter man kan f sttte fra strukturfondene .
Jeg deler fuldt ud denne opfattelse .
Hvis stttekriterierne ikke er prcise , er det meget vanskeligt at f en sammenhngende budgetkultur i Fllesskabet .
<P>
Sammen med fru kommissr Gradin vil jeg foresl , at Kommissionen vedtager retningslinier , som tydeliggr disse regler .
Til dette forml har vi brug for medlemsstaternes sttte .
Langt strstedelen af KOFIN-ministrene stttede vores model .
Jeg tror derfor , at vi kan f den ndvendige sttte , nr det er tid at trffe formelle beslutninger .
Vi er endnu ikke net s vidt , men jeg hber , at vi kan n til enighed allerede inden Dublin-topmdet . P dette topmde behandler KOFIN en rapport , som vi forbereder .
Det er blandt andet ogs ndvendigt med klare regler for sttteberettigelse for at prcisere , under hvilke omstndigheder , Kommissionen skal foretage en konomisk korrigering af strukturfondenes udgifter , i tilflde hvor man har fundet systematiske uregelmssigheder .
<P>
Mens dette er proceduren for de nuvrende strukturfonde , afventer vi den vigtige diskussion om den fremtidige udformning af EU ' s samhrighedsinstrumenter .
Jeg har noteret mig Revisionsrettens og dens formands overvejelser p dette omrde .
Nste forr vil Kommissionen fremlgge en rapport om fremtiden for Fllesskabets strukturfonde .
Denne rapport vil danne baggrund for en debat , der ogs skal tage udgangspunkt i kravene om forsvarlig konomisk forvaltning .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at Kommissionen og Revisionsretten ogs er uenige p nogle omrder .
Der er tilflde , hvor det kan vre lidt vanskeligt at forst Revisionsrettens kritik .
Revisionsretten har for eksempel kritiseret visse rapporteringskrav , som Kommissionen stiller til de landbrugsorganisationer , der modtager EU-sttte .
Men ville Kommissionen ikke blive kritiseret for manglende gennemsigtighed og kontrol , hvis den ikke stillede sdanne krav ?
For det andet er det i andre tilflde vigtigt , at Revisionsretten klart skelner mellem sine afgrelser som revisor og sine politiske holdninger .
Hvad angr det agromonetre system , br Revisionsretten som revisor fokusere p korrekt anvendelse af de eksisterende regler .
Enhver kritik af selve systemet br vre klart adskilt .
Det kan godt vre , at jeg deler nogle af Revisionsrettens politiske synspunkter , men som kommissr med ansvar for budgettet skal jeg respektere de vedtagne bestemmelser .
Jeg kan ikke tillade mig at sige , at vi ikke bryder os om nogle af forordningerne , og at vi derfor kan gre det p vores egen mde .
Det kan Revisionsretten gre , men det er vigtigt , at disse to sprgsml holdes adskilt .
<P>
Sammen med rsberetningen prsenterer Revisionsretten for anden gang sin revisionserklring om lovligheden og regelmssigheden af Fllesskabets regnskaber og de underliggende transaktioner .
Revisionsretten nr hovedsageligt frem til sine resultater p basis af teknikken med kvantitative stikprver , som blev indfrt i fjor , og som denne gang gennemfres med endnu strre energi og strenghed .
Det er stadig p det eksperimentelle stade , at man anvender en sdan teknik p det heterogene fllesskabsbudget , der jo bestr af flere lag .
Kommissionen er derfor enig med Revisionsretten i , at det vil vare adskillige r , inden revision med en ledsagende revisionserklring vil vre tilstrkkelig gennemprvet til , at man kan finde tendenser i fejlfrekvenserne .
Med denne advarsel in mente glder Kommissionen sig over Revisionsrettens bekrftelse af sidste rs tilfredsstillende resultat , hvad angr regnskaber , kvitteringer og forpligtelser .
Vi accepterer , at der atter har vret for store fejl med hensyn til udbetalinger , og at vi skal forbedre os .
Disse fejl findes primrt inden for to omrder , nemlig EUGFL ' s garantisektion og strukturfondene .
Det er sledes ganske lovende , at Revisionsretten giver mere detaljerede revisionserklringer p disse omrder for 1995 .
Man br fortstte med denne praksis for at give et mere prcist billede af , p hvilket niveau fejlene optrder .
<P>
Man skal ogs mere prcist fastsl den reelle og varige skade for fllesskabsbudgettet .
Bde for landbrugsudgifterne og for strukturfondene findes der procedurer , som gr det muligt at fange fejl og hindre varig skade p fllesskabsbudgettet .
Sledes vil man undersge og udbedre alle de fejl , som Revisionsretten har fundet vedrrende landbrugsudgifterne , nr det begrundes i forbindelse med regnskabsafslutningen .
Vi har set rapporter om , at der tydeligvis findes nogle f problemomrder i dag , men nr vi nr til 1995 i vore regnskabsafslutningssystemer , er det klart , at vi vil bruge alle de oplysninger , vi nu fr fra Revisionsretten , for at indkassere pengene fra medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr strukturfondene , har jeg allerede nvnt arbejdet om sttteberettigelse og rettelser .
Revisionserklringen har i denne forbindelse vret meget nyttig for os , fordi den har lokaliseret problemerne .
Det har styrket vor position i diskussionerne med medlemsstaterne , men samtidig vil jeg gerne ppege , at der ogs er et forskudssystem , som hindrer , at de projekter , der ikke er sttteberettigede , fr en varig indvirkning p Fllesskabets budget .
Sdanne fejl br derfor klassificeres srskilt fra de betydelige fejl .
<P>
Lad mig til sidst slutte med at lyknske Dem , hr . Friedmann , med den frste rsberetning under Deres formandskab .
Kommissionen har fuldt ud forpligtet sig til at samarbejde med formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , ordfreren , hr . Wynn , og alle de medlemmer af Parlamentet , der er med til at drage de ndvendige konklusioner .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Vi indleder nu forhandlingen .
Den frste , der fr ordet , bliver hr . Tomlinson for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg var glad for at modtage De Europiske Fllesskabers Tidende i aftes og se , at man selv her sger at samarbejde med Kommissionen .
Da jeg modtog den engelske version , s jeg , at side 17 til 24 er trykt p finsk , s de er forstelige for kommissren , men uforstelige for alle andre .
<P>
I starten af denne proces br vi sikre , at der ikke sker hastige fordmmelser p baggrund af Revisionsrettens beretning , sdan som vi har set det i store dele af pressen her til morgen og i de seneste dage .
Srlig medlemmerne af Parlamentet br stte dagens begivenheder i det rette perspektiv .
Rapporterne er vigtige , men hvad angr Parlamentet , s er de starten og ikke slutningen p en proces . De er starten p den proces , hvor Parlamentet udver en af sine vigtigste befjelser , nemlig befjelsen til at afgive decharge .
I den betydning er Revisionsrettens rsberetning en vigtig beretning , der bringer fire institutioner sammen : Revisionsretten leverer anklagerne , Kommissionen skal forsvare sig selv , Ministerrdet kritiseres ogs for medlemmernes individuelle evner eller for deres medlemsstaters evner og skal rdgive os , og Parlamentet skal trffe en afgrelse .
Vi skal frst trffe en sdan afgrelse i april nste r efter fuld og moden overvejelse .
<P>
Jeg hilser derfor rsberetningen velkommen , men jeg vil ikke afsige en forhastet dom p baggrund af den .
Her og nu vil jeg bekrfte , at der er nogle alvorlige bemrkninger i rsberetningen , men jeg vil ogs give kommissren ret i , at vi skal skelne mellem revisionsansvaret og de politikker , som undertiden giver anledning til kritik .
<P>
Revisionserklringen er et relativt nyt instrument , som vi kan bruge .
Det har stor betydning .
Befjelserne blev givet Revisionsretten i Maastricht-traktaten , og det er anden gang , Revisionsretten med rette ikke har set sig i stand til at give os denne revisionserklring .
Og det drejer sig ikke blot om udgifter .
Hvis vi ser p egne indtgter , str det klart og tydeligt i Revisionsrettens revisionserklring , at man selvflgelig ikke kan garantere , at al skattepligtig import er blevet deklareret .
Vi ved , at det er en kraftig underdrivelse .
Vi kan med sikkerhed sige , at alle indfrsler ikke er blevet deklareret , og at det er grunden til , at Parlamentet har nedsat et undersgelsesudvalg , der skal undersge transitsystemet .
Det er et af de omrder , hvor der er et betydeligt tab af egne indtgter i EU ' s almindelige budget .
<P>
Nr vi ser p kritikken af betalingssiden i revisionserklringen , er der to-tre ting , der bliver helt tydelige .
Jeg var en smule skuffet over , at Revisionsretten ikke fremhvede en af sine egne kommentarer . Nr man ser p de meget betydelige fejl , kunne Revisionsretten i den revisionserklring , som pressen beretter om i dag , have ppeget , at de fleste fejl blev beget i medlemsstaterne .
Revisionsretten siger , at 90 % af de fejl , der hindrede den i at give en revisionserklring , fandt sted i medlemsstaterne , og specielt i de medlemsstater , der benytter den frst givne lejlighed til at rette en anklagende finger mod Den Europiske Union .
Det er helt sikkert en af de ting , mit parti vil se meget nje p i forbindelse med dechargeproceduren . Vi glder os over hr .
Friedmanns rsberetning og revisionserklring .
Vi nsker Revisionsretten tillykke med dem , da de giver os grundlag for at udfre vort arbejde , men det er ikke den endelige udgave af resultatet af vore overvejelser .
<SPEAKER ID=19 NAME="Theato">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Den Europiske Revisionsret , jeg har ikke megen tid til at takke Dem for forelggelsen af Revisionsrettens vgtige rsberetning for 1995 samt af en rkke srberetninger med dertil hrende revisionserklringer .
Vi vil navnlig gerne takke Dem , fordi der her ikke er tale om en optlling af skandaler til skade for Europa , som nogle gerne s , men om konstruktiv kritik , der kan give retningslinjer for fremtiden , som De netop sagde .
<P>
Vi , hr. formand , som Parlament vil nu p dette grundlag indlede arbejdet med decharge til Kommissionen og jo indirekte ogs til medlemsstaterne for i kraft af vort ansvar over for vlgerne at kaste lys over anvendelsen af skatteborgernes penge ikke kun i regnskabsmssig henseende , men ogs politisk og gre anvendelsen af dem endnu bedre .
Det glder f.eks. for de fejl og forsmmelser i socialfonden , som Revisionsretten klart og tydeligt redegr for i kapitel 6 i sin beretning .
Kommissionen har givet kampen mod arbejdslsheden hjeste prioritet .
Hvorledes kan det forenes med , at nsten en fjerdedel af de bevillinger , der str til rdighed , slet ikke bliver anvendt ?
90 % af de fejl , Revisionsretten har konstateret i sin erklring , begs i den sammenhng af medlemslandene .
<P>
Endnu et eksempel : Bevillinger til en get indsats mod svig i landbruget i medlemsstaterne er for millioner af ecus vedkommende blevet anvendt til andet forml og frst og fremmest til dkning af personaleudgifter .
Her skal Kommissionen stilles til regnskab .
Den bliver ndt til at forklare os , hvorledes den vil hente de 16 , 6 mio ecu , der er blevet brugt ukorrekt p dette omrde , tilbage fra medlemsstaterne .
<P>
I forbindelse med revisionserklringen taler De , hr. professor Friedmann , om substantielle forbedringer i forhold til ret fr .
Alligevel falder verificeringen efter min opfattelse snarere negativ ud .
De alvorlige saglige fejl udgr efter Revisionsrettens oplysninger nsten 6 % af alle udbetalinger , dvs. ca . 4 mia ecu .
ret fr drejede det sig om 2 , 4 mia , alts helt klart om mindre .
Hvad er forklaringen p denne stigning ?
<P>
Jeg takker Dem endnu en gang for beretningen , og jeg takker ogs hr. kommissr Liikanen for alle hans bestrbelser , navnlig for s vidt angr SEM 2000 til forbedring af budgetforvaltningen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere formanden for Revisionsretten med hans beretning i morges og rejse et bestemt sprgsml .
Hvis man tnker p den voldsomme konomiske belastning som flge af opfrelsen af Europa-Parlamentets nye kontorer og bygninger , mener Revisionsretten s : ( a ) At man har fulgt den rette procedure ved tildeling af kontrakten for opfrelse af disse kontorer i Bruxelles ; ( b ) at der er frt tilstrkkelig streng kontrol for at minimere omkostningsoverskridelserne ; ( c ) at Europa-Parlamentet og dermed den europiske skatteyder med slutprisen for dette kompleks har fet fuld valuta for pengene ?
Har Revisionsretten nogle anbefalinger til Europa-Parlamentet vedrrende fremtidige procedurer for tildelinger af kontrakter , set i lyset af de seneste rs erfaringer med denne bestemte bygning ?
<P>
Endelig var jeg i sidste uge temmelig rystet over et uafhngigt fjernsynsprograms personlige angreb p vore venner hr . Tomlinson , hr .
Wynn , Revisionsretten , Revisionsrettens formand og hr . Balfe , der alle reprsenterer Parlamentets strukturer , samt over , at Parlamentets formand ikke kom med en redegrelse om det .
Det var meget uretfrdigt , at John Tomlinson af alle blev hngt ud . Jeg er ikke altid enig i hans synspunkter , men han er og har altid vret et godt eksempel p et parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Killilea har , som alle vil have bemrket , benyttet sig af dette formandsskift , men sdan bliver det ikke for de nste talere .
<SPEAKER ID=22 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , trods de positive fremskridt er der stadig vk store problemer , og det er ufatteligt , at der igen kan blive rettet en massiv kritik af Kommissionens regnskabsfring og den konomiske forvaltning af Fllesskabets midler .
Det er utroligt , at det r efter r er den samme kritik , der bliver rejst .
Derfor vil vi i Den Liberale Gruppe ikke lngere acceptere , at Kommissionen kan se stort p den massive kritik , der fremfres fra Revisionsrettens side .
Uanset at det i mange tilflde er medlemsstaterne , der svigter deres kontrolforpligtelser , er det Kommissionen , der har ansvaret for forvaltningen af EU-midlerne . Derfor vil vi krve , at kommissrerne stiller i Budgetkontroludvalget n efter n , ogs efter at vi har afgivet decharge , for kommissrerne er forpligtede til at flge de anvisninger , der bliver givet .
Hvis der ikke bliver rettet op p de problemer , som er anvist i rsberetningen , skal der vre mulighed for , at kommissren kan mdes med et mistillidsvotum .
<P>
Jeg vil ogs opfordre til , at vi fr ndret traktaten , s vi fr etableret en procedure for en opflgning af Revisionsrettens kritik .
Problemet er jo , at efter Europa-Parlamentet har afgivet decharge for det samlede budget , s er man ligeglad med de fremfrte kritikpunkter .
Det vil vi have sat en stopper for .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand Friedmann , hr. kommissr , jeg synes vi her virkelig bliver ndt til i hjere grad at tone rent flag .
P baggrund af prioriteringen af bekmpelsen af massearbejdslshed og social udstdelse bliver vi ndt til at nvne den egentlige skandale , som er , at medlemsstaterne kvalitativt og kvantitativt forholder sig tavse og at Kommissionen , bde hvad angr faststtelsen af mlene og sanktionsmulighederne , kun har stumpe instrumenter til sin rdighed .
P landbrugsomrdet har Kommissionen helt andre muligheder for at bruge sanktioner .
Hvorfor er det ikke lige sdan for strukturfondenes vedkommende ?
<P>
Hr. kommissr Liikanen , ogs til Dem et sprgsml .
Er der ikke i forbindelse med SEM 2000 risiko for , at vi gennemfrer en formalisering og dermed skaber en formelt korrekt facade , bag hvilken konomerne laver refinansiering , anvender bevillingerne efter deres vilkrligt fastlagte budgetbehov og samtidig holder specialafdelingerne udenfor ?
<P>
Lige et sidste punkt : Er det ikke muligt p alle disse omrder at n frem til en koordinering med de nationale revisionsinstitutioner ?
Kun p den mde kan vi virkelig f en politisk kontrol , ved hjlp af hvilken indholdet af en europiske socialpolitiks ml s gennemfres .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , hr. formand Friedmann , hr. kommissr Liikanen , kre kolleger , jeg ved , at nr Revisionsrettens beretning forelgges her og ogs allerede nogle uger inden , venter den interesserede offentlighed p den store skandale , som er nem at slge i store overskrifter .
Nr denne skandale s er solgt , nr den er udpeget , bliver der ro igen .
Det er netop den fremgangsmde , vi ikke nsker .
For det frste nsker vi naturligvis ikke skandaler , men for det andet ville vi nske , at det daglige detailarbejde , som det hele jo ogs betyder , kom noget mere i forgrunden .
Jeg vil derfor gerne tilslutte mig hr . Tomlinson , som sagde , at nu begynder vort arbejde .
<P>
Jeg vil gerne illustrere det med et aktuelt eksempel : I formiddag stemte vi om uopsttelighed i et rdsanliggende .
Ordfrer var hr . Garriga Polledo .
Det blev sagt , at der i Budgetkontroludvalget var enstemmighed om betnkningen .
Det er rigtigt . Vi var enige .
Men under drftelsen var vi meget forbavsede over , hvorledes medlemsstaterne indtil nu har forholdt sig til den retningslinje , de fik stukket ud .
<P>
Netop den forbavselse , vi flte , den utrolige konstatering af , at retningslinjer simpelt hen ikke bliver fulgt og at frister derfor skal forlnges , ses nu ogs af Revisionsrettens beretning .
Med god grund blev uopstteligheden da heller ikke vedtaget i dag .
Men det er dt , der er detailarbejdet .
Det er ikke det ijnefaldende , hvormed man effektivt kan vise offentligheden , hvor det brer hen .
Men det er dt , der forrsager vanskelighederne , nemlig at der findes mange , ogs mange gode forordninger , men at de ikke eller kun mangelfuldt omsttes , eller at det er vanskeligt virkelig at kontrollere denne gennemfrelse .
<P>
Jeg har en alvorlig bekymring .
SEM 2000 er blevet nvnt , og det hed sig , at medlemsstaterne i det store og hele er indforstet dermed .
Men jeg har nu hrt , at netop p strukturfondomrdet melder medlemsstater eller dele af medlemsstater allerede nu , at det , der str i SEM 2000 ikke er i overensstemmelse med deres forfatnings- eller forvaltningsvirkelighed .
Det vil sige , at vi ser et middel , der kan afhjlpe et problem , og straks formeres geledderne i medlemsstaterne for at underminere det , der vedtages .
Det gr mig langt mere bekymret , end en stor skandale som enkelttilflde kunne have gjort .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , hr . Tomlinson har med sin sdvanlige skarpsindighed redegjort for Parlamentets normale procedure for behandling og opflgning af Revisionsrettens beretning .
<P>
Jeg m dog ppege , at denne procedure er afveget , for s vidt angr sektoren for olivenolie .
Landbrugskommissren synes med et bestemt forml for je at have foregrebet en fremtidig beretning fra Revisionsretten til at retfrdiggre et forslag om ndring af den flles markedsordning for olivenolie , som klart er til skade for producenternes interesser .
<P>
I den foreliggende beretning fra Revisionsretten er der ikke sket vsentlige ndringer i forhold til tidligere r , hvoraf vi udleder , at den er blevet brugt som pskud til at retfrdiggre en reform , som der ikke er teknisk og regnskabsmssigt belg for i Revisionsrettens beretning .
<P>
Til formanden for Revisionsretten vil jeg sige , at jeg takker ham for de vrdifulde beretninger , hans institution udarbejder , men at det omtalte tilflde efter min mening vil kunne skade samme institutions image .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om Den Europiske Unions indtgter .
<P>
Revisionsrettens rsberetning ppeger allerede - ret 1995 er for resten en undtagelse - at pengetilfrslen i stigende grad br vre baseret p en beregning af bruttonationalproduktet .
Nu kan jeg forst p beretningen , at der hersker stor tvivl om beregningen af bruttonationalproduktet .
Om alt gr vel , begynder de nye forhandlinger om Den Europiske Unions finanser i 1998 .
I hvor hj grad tror Kommissionen og Revisionsretten p , at der fr dette tidspunkt kan etableres et system , der muliggr en mere njagtig beregning af dette bruttonationalprodukt ?
Vil man i s fald eksempelvis lseligt kunne ansl det officielle bruttonationalprodukt og eksempelvis den sorte konomis andel deri ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Blak">
Hr. formand , rsberetningen er et godt arbejdsredskab for medlemmerne i Budgetkontroludvalget , men jeg m med stor beklagelse fastsl , at Danmark igen er omtalt i beretningen p en meget kedelig mde .
Jeg synes , det er et godt arbejde af Revisionsretten .
Den belyser den danske sag , og den skal belyses 100 % .
Hvis rettens og Kommissionens bemrkninger er rigtige , skal de 16 mio ecu tilbagebetales uden betingelser .
Desvrre er den ansvarlige i denne sag ikke lngere minister .
En anden regering m nu rydde op i uregelmssighederne .
Vi skal arbejde for , at det bliver gjort , s vi kan f rene linjer med hensyn til Danmarks forhold .
Jeg vil i Budgetkontroludvalget ikke slippe denne sag , fr vi har fet en helt klar belysning af , hvad er korrekt , og hvad er ukorrekt .
<P>
S vil jeg godt sige , at det er jo svrt for en minister , der overtager et ddsbo , at skulle prve at f liv i sagerne igen .
Jeg synes , det er ganske uanstndigt , at man har lukket jnene for det her .
Revisionsretten skal derfor have ros for sit arbejde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , det er selvflgelig beklageligt , at vi frste gang hrer om rsberetningen i medierne , sdan som det var tilfldet i fjor .
Hvis Revisionsretten ikke kan kontrollere en sdan lkage , hvem kan s forventes at kontrollere noget som helst i Den Europiske Union ?
<P>
Vi glder os over , at landbrugssituationen er forbedret , og at erfaringerne og den omorganiserede flles landbrugspolitik har skabt en bedre og mere gennemsigtig situation .
Det er beklageligt , men forsteligt , at problemerne inden for strukturfondene er vokset , fordi vi er net op p et hidtil ukendt udgiftsniveau , og fordi forordningerne fra starten har vret vanskelige at gennemfre , sdan som det blev ppeget i fjor .
Jeg hber , at vi kan drage ved lre heraf inden det nste strukturfondprogram , og at der vil blive udarbejdet en forordning , som er lettere at administrere , og som ikke skal bruges til at gre alt for alle i hele EU med en meget begrnset sum penge .
<P>
Jeg vil gerne komme med en enkelt kommentar : 5 , 9 % af udgifterne .
Det betyder , at 5 , 9 % af vort budget var forbundet med en risiko .
Det betyder ikke , at vi har mistet 5 , 9 % ; det betyder , at vi har mistet en lille del af denne sum , mske 1 % af hele budgettet .
Hvis formanden kan bekrfte det , mener jeg ikke , at det er et drligt resultat , og det viser , at vi kommer overens med problemet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Kellet-Bowmann">
Hr. formand , jeg vil gerne takke professor Friedmann og hans kolleger for rsberetningen og revisionserklringen .
De viser begge , at der er meget at gre for Revisionsretten , Budgetkontroludvalget og finansinspektrerne .
<P>
Jeg har to sprgsml .
Det frste er om rsberetningen og drejer sig om agenturerne og satellitterne .
De to en halv side dkker 1994 og 1995 med undtagelse af Thessaloniki og Dublin .
Har Revisionsretten til hensigt at udarbejde individuelle beretninger om satellitterne for 1994 og 1995 , som Parlamentet kan afgive decharge for ?
<P>
Jeg kan godt forst , at Revisionsretten har haft problemer med revisionserklringen , da vi ikke har bevilget tilstrkkelig arbejdskraft til at udfre dette dobbeltarbejde , og jeg mener , at Revisionsretten udfrer et godt stykke arbejde med beskedne ressourcer .
Jeg er glad for at se , at man nvner forbedringer i Kommissionens prstationer , men ordet  forbedring  nvnes stadig ikke hyppigt nok .
Mit sprgsml drejer sig derfor om ovennvnte kontrol , for hvis 5 , 9 % af transaktionerne er uregelmssige , er det mere end 1 ud af 20 , og Revisionsrettens to forskellige kontrolformer skal rettes ind efter hinanden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , mit indlg og mit sprgsml vil dreje sig om indenrigspolitik og det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde og navnlig budgetposten for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , hvor beretningen omtaler de gennemfrte foranstaltningers latterlige omfang , eftersom de kun vedrrer 38.000 mennesker ud af det anslede antal fattige i Den Europiske Union , som ligger p 52 millioner , det vil sige , at de vedrrer en person ud af 1.500 , hvilket virkelig er latterligt .
<P>
P den anden side bemrkes det i beretningen , at Kommissionen ikke har opstillet noget forhold mellem udgifter og resultater p dette omrde .
Endelig hedder det i beretningen , at effektiviteten af mange af de finansierede europiske net og deres bidrag til mindskelsen af den sociale udstdelse overhovedet ikke dokumenteres og aldrig er blevet evalueret .
<P>
Jeg mener derfor , at det problem , der rejses i denne betnkning , drejer sig om relevansen af Den Europiske Unions mikrointerventioner .
Det er ogs problemet med relevansen af en lang rkke bidrag til forskellige foreninger , som ikke altid kontrolleres lige effektivt .
<P>
Jeg har derfor flgende sprgsml til Revisionsretten : ptnker den at udarbejde en fortegnelse over bidragene til foreninger inden for rammerne af Den Europiske Unions budget , idet der ikke findes noget offentligt dokument , hvor alle disse bidrag opregnes , og idet dette omrde prges af den strste uklarhed , en total mangel p gennemsigtighed ?
<P>
For det andet , planlgger Revisionsretten en analyse af aftaleforholdene mellem Den Europiske Union og de foreninger , der har modtaget sttte ?
Hvilke forbindelser er der , hvad er spillereglerne p dette omrde ?
<P>
Og endelig , planlgger Revisionsretten at foretage en analyse af omkostninger i forhold til effektivitet vedrrende de foreninger , der fr sttte i henhold til de officielle mlstninger ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Friedmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , De har stillet mange sprgsml , og det vil jeg gerne sige Dem tak for .
Men tiden er begrnset , og jeg vil derfor fatte mig i korthed .
<P>
Frst gjorde hr. kommissr Liikanen og hr . Tomlinson opmrksom p , at efter deres mening er Den Europiske Revisionsret af og til for politisk .
De henviste til det agro-monetre system .
Hvad har vi da gjort ?
Vi siger blot , at efter at det tidligere switch-over-system er blevet aflst af det agro-monetre system og man gennem visse foranstaltninger kan spare penge , nemlig halvdelen af et belb , der var fastsat , dvs. mere end 680 mio ecu , har man ganske vist sammenlignelige udbetalinger , men p forskellige sttteniveauer .
Det vil sige , at man i dag betaler sttten p forskellige sttteniveauer for til slut at f sammenlignelige udbetalinger .
Der rejser sig sledes det principielle sprgsml , om det er foreneligt med det flles marked .
Vi stiller kun sprgsmlet uden at kritisere den politiske afgrelse .
<P>
Hr .
Tomlinson , jeg ved , det haster , De har endnu ikke kunnet studere det hele , men alligevel mange tak for arbejdet i Deres udvalg . Tak , fordi vi kan samarbejde dr .
De vil givet n frem til resultater , der ogs er vigtige for os .
Jeg er af den mening , at netop transittransporten ogs fremover skal kontrolleres njere .
<P>
Der er mske visse paralleller til momsproblemet , efter at momsen jo nu opkrves p bestemmelsesstedet og ikke lngere p oprindelsesstedet .
Det betyder , at varerne under transporten er uden for afgifterne - et problem mage til det i transittransporten .
<P>
Fru Theato og enkelte andre damer og herrer har spurgt om , hvorledes uregelmssighederne p 5 , 9 % skal vurderes .
Jeg vil gerne udtrykkelig sl fast : Det betyder ikke , at dette er tilflde af svig , men det er i ordets videste forstand uregelmssigheder , hvilket omfatter en hel del , f.eks. ikke prcist anmeldte braklgninger .
<P>
Fru Theato , De sprger , hvorledes det skal vurderes i forhold til ret fr , for vi har sidste r pvist 4 % alvorlige uregelmssigheder .
Det skal ses i sammenhng med , at ret fr kunne 14 % af budgetvolumenet ikke revideres , fordi der ikke forel tilstrkkelige bilag .
Denne gang har vi kunnet revidere nsten alle bilag p nr 2 , 3 % .
Havde man ret fr kunnet revidere alle , ville procentsatsen af uregelmssigheder have vret vsentlig hjere end 4 % , og dermed ville forskellen til sidste r ikke have vret s stor , som den i frste omgang ser ud til at vre .
Men tak alligevel !
<P>
Fru Hansen , De gjorde med rette opmrksom p , at man ikke skal se p Revisionsrettens beretning med ligegyldighed .
Under drftelsen har jeg fet det indtryk , at vi gr arbejdet meget omhyggeligt , og derfor stter jeg mig for , at vi ogs for fremtiden skal bre os sdan ad .
Om SEM 2000 er en facade , er snarere et sprgsml til kommissren , men De nvnte endvidere koordineringen med de nationale revisionsinstitutioner .
<P>
Det er et faktum , at de nationale revisionsinstitutioners befjelser og muligheder er meget forskellige .
Det har vist sig , at et bilateralt samarbejde med hver enkelt revisionsinstitution er det , der fungerer bedst , og dette bilaterale samarbejde plejer vi og udbygger vi fortsat .
Jeg aflgger for tiden besg hos alle nationale revisionsinstitutioner ; som sagt kommer deres formnd inden lnge til os .
Vi har nedsat flles arbejdsgrupper med henblik p samarbejdet .
<P>
Vi er godt p vej til i stadig hjere grad at samarbejde som nationale revisionsinstitutioner , men man bliver naturligvis ndt til at vre fair og se p de nationale revisionsinstitutioners forskellige muligheder og forskellige prioriteringer .
De ser alle frst og fremmest deres eget parlament som partner og ser p dets nsker , sledes som det jo ogs er tilfldet hos os .
Men vi vil fortsat gre gode fremskridt ogs her .
<P>
Fru Wemheuer , jeg er Dem taknemmelig for , at De har gjort n ting klar : Revisionsrettens beretning er ikke nogen skandalebog .
Det har De helt ret i . Det er altid vanskeligt for en revisionsret at finde den rette vej .
P den ene side skal vi redegre for , hvad der kunne blive bedre , men vor kritik skal og m ikke vre destruktiv , og det er den heller ikke .
En ting er helt klar : hvor der handles , der spildes , og nr et budget overvejende er et subventionsbudget som det europiske , er risikoen for den ene eller anden uregelmssighed netop strre end i de dele af de nationale budgetter , hvor det ikke drejer sig om subventioner .
<P>
Hr . Garriga Polledo , mange tak for Deres ord om , at vor beretning om olivenolie er saglig .
<P>
Hvad de nye finansieringsforhandlinger angr , hr . Mulder , mener jeg , at rsberetningen i den sammenhng skal vurderes positivt .
<P>
Hr . Blak , angende det , De sagde om den danske regering : Jeg sagde til Dem , at vort arbejde bygger p det danske statsrevisorats arbejde .
Det drejer sig i sidste instans om det sprgsml , hvorledes det skal vurderes , at fetaost skal indeholde mindst 40 % fedt i trstoffet og 60 % vand .
De forskellige testmetoder frer til forskellige resultater .
Vi har fremskrevet det laveste tal p 3 , 3 % og nede p den mde frem til de 16 mio .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang takke Dem for Deres store interesse , og jeg hber - ja , jeg er endog sikker p - at vi ogs fremover fr et godt samarbejde .
<SPEAKER ID=32 NAME="Liikanen">
, medlem af Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , frst hr . Moulders sprgsml : Hvad angr BNI-tallene , er det vort indtryk , at det i rimelig grad er muligt at sammenholde de nationale statistikker .
Der kan stadig stilles sprgsmlstegn ved , hvor udtmmende BNI-tallene er .
Medlemsstaterne og vore eksperter p omrdet arbejder hrdt p sagen .
Konklusionen er , at byrdefordelingen er nogenlunde rimelig , men at man mske undervurderer flgerne af loftet over de tidligere ressourcer .
<P>
Hvad angr fru Kjer Hansens temmelig kritiske bemrkning om det , der ikke er blevet gjort , kan jeg kun sige , at hun ved gennemlsning af Revisionsrettens rsberetning - jeg m i denne forbindelse rose beretningen og revisionserklringen - vil se , at det nje beskrives , hvor Kommissionen - det glder srligt for revisionserklringen - har reageret p forslagene .
<P>
En af Kommissionen ndringer gr ud p , at den reagerer p de anmrkninger fra Revisionsretten , som den finder berettigede .
Hvis vi mener , at en anmrkning ikke er berettiget , forklarer vi hvorfor .
Problemet er , at sknt vi har gennemfrt alle disse foranstaltninger , er der titusindvis af mennesker i Den Europiske Union , som bidrager til budgettets gennemfrelse .
Det er desvrre en tung og langsommelig proces at f handlinger til at afspejle sig i de endelige tal , og her m vi yde en indsats .
Det vil jeg vende tilbage til lidt senere .
Jeg er altid villig til at mde op i Budgetkontroludvalget for at besvare sprgsml .
Hvis der er tvivl om , hvorvidt vi har gennemfrt Revisionsrettens anbefalinger , kan De bare invitere mig .
Eller endnu bedre invitere den kommissr , der er ansvarlig for de pgldende udgifter , s De kommer til at tale med den kommissr , der er ansvarlig for det pgldende udgiftsprogram .
Jeg str ved mit overordnede ansvar .
Jeg er overbevist om , at alle er villige til at tage del i denne diskussion .
<P>
Hr . Wolf og fru Wemheuers sprgsml om strukturfondene og tilskudsberettigelse berrer et meget vigtigt emne .
SEM 2000-proceduren , som vi indgik aftale om med medlemsstaterne , og som ordfreren for Budgetkontroludvalget , hr . Colom i Naval , ogs har bidraget til p meget positiv vis , udgr et forfatningsmssigt problem i nogle medlemsstater , hvor man mener , at de centrale myndigheder ikke har de ndvendige instrumenter til at trffe afgrelser , fordi befjelserne til at anvende bevillingerne er blevet uddelegeret til delstaterne eller provinserne .
En af de meget brugbare konklusioner i forbindelse med dette budget er , at 90 % af de vsentlige fejl finder sted i medlemsstaterne : 42 % af alle fejl optrder i forbindelse med strukturfondene .
Hvis vi nsker en positiv revisionserklring frem mod 1999 , skal vi finde en lsning p det mest ptrngende problem . Vi m finde frem til en lsning , som giver en klar forstelse af udtrykket sttteberettigelse .
Den samme forstelse , der glder for alle - i Kommissionen , i medlemsstaterne og i enhver provins , kommune og organisation .
Vi skal ogs have samme forstelse som Revisionsretten , fordi vi aldrig kan f en klar , entydig og sammenhngende budgetkultur , hvis vi har forskellige opfattelser af , hvad der er tilladt , og hvad der ikke er tilladt .
S langt er vi endnu ikke net .
Jeg m indrmme , at der ikke er opnet enighed p dette punkt .
Men Kommissionen kan ikke give op .
Vi m have klare regler vedrrende sttteberettigelse samt et instrument for finansielle korrektioner .
<P>
Vi har ofte diskuteret muligheden af at udvide regnskabsafslutningssystemet for strukturfondene .
Det fungerer ikke specielt godt , fordi systemerne er af forskellig karakter .
I strukturfondene accepterer og finansierer vi hele programmer ; ved regnskabsafslutningen arbejder vi kvittering for kvittering , og vi finder ofte alle udgifter berettigede .
Der er tale om forskellige koncepter .
Men finansielle korrektioner giver os samme muligheder , nr de anvendes korrekt .
Jeg er overbevist om , at hvis medlemsstaterne har et strkt nske om at ndre revisionserklringen i fremtiden , s er dette et omrde , hvor der er behov for en lsning .
Jeg har brug for Deres sttte og partnerskab , ogs i denne forbindelse .
<P>
Hr .
Friedmann svarede helt korrekt p hr . McCartins sprgsml , og jeg vil blot kommentere et enkelt punkt .
Hvad er problemet med at fortolke vsentlige fejl ?
Jeg nvnte kort , at strukturfondene blot bruges til samfinansiering af programmer gennem forskud fra budgettet .
Forskuddene udbetales p baggrund af udgiftserklringer fra medlemsstaterne .
Svagheder i medlemsstaternes systemer kan betyde , at disse erklringer omfatter udgifter , der ikke er sttteberettigede .
Medlemsstaterne opgiver imidlertid vanemssigt betydelig strre udgifter end den sum , der er ndvendig for at udlse det nste forskud .
Det betyder , at selvom erklringen indeholder nogle udgifter , der ikke er sttteberettigede , ville de sttteberettigede udgifter vre fuldtud tilstrkkelige til at udlse hele forskuddet .
Disse forskud var i det mindste i orden .
30 ud af 31 tilflde , hvor der var vsentlige fejl , var af denne type .
Vi skal have klare og entydige regler for sttteberettigelse for at undg disse fortolkningsproblemer .
<P>
Jeg nsker normalt ikke at tale om svig i en forhandling af denne type , fordi den ikke har meget med svig at gre , men hr . McCartin nvnte et tal .
Og jeg br nvne , at der i den rapport , som er udarbejdet af fru Gradin , der er ansvarlig for svig , er nvnt et tal p 0 , 6 % af udgifterne . Disse tal er ikke sammenlignelige .
Det er blot for at give et indtryk af problemets omfang .
5 , 9 % har ingenting med det at gre . Man har undersgt , om der er problemer med transaktionerne , og disse undersgelser er baseret p en statistisk metode .
De registrerede uregelmssigheder - vsentlige fejl - belb sig til i alt 163 mio . ECU .
Dette meget sandsynlige skn er baseret p statistiske ekstrapoleringer .
Men jeg er overbevist om , at Budgetkontroludvalget vil undersge metoden grundigt .
<P>
Jeg hber , at vi p langt sigt kan n til et punkt , hvor vi kan sammenligne tendenserne .
Men som Revisionsretten har sagt , er der tydeligvis ingen vsentlig forskel .
Der er nu truffet de ndvendige foranstaltninger , og vi vil fortsat arbejde frem mod forbedringer .
Vi har langt endnu , men jeg hber , at man hvert r vil komme et stykke videre , og at vi ved udlbet af Deres og vor embedsperiode vil befinde os p et bedre og mere solidt grundlag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Jeg siger tak til hr . Friedmann , kommissr Liikanen og alle de kolleger , som har haft ordet .
Dette punkt p dagsordenen er nu afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Tv-radiospredningsvirksomhed
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0346 / 96 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 552 / EF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrrende udvelse af tv-spredningsvirksomhed ( C4-0380 / 96-95 / 074 ( COD ) ( Ordfrere : Galeote Quecedo og Hoppenstedt ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , i forbindelse med forhandlingen om ndring af direktivet om fjernsyn uden grnser tror jeg , at vi alle havde samme ml for je , nemlig udviklingen af den europiske audiovisuelle industri .
Men selv om der er tale om et flles ml , er der selvsagt divergerende opfattelser af , hvorledes mlet skal ns .
<P>
Jeg vil indlede mit indlg med to overvejelser , som jeg tror , vi alle kan vre enige i . For det frste hensigtsmssigheden og endog ndvendigheden af at ndre den gldende tekst , som ganske vist globalt er positiv , men som er forldet som flge af den hurtige udvikling i sektoren ; for det andet viljen til at n til enighed , som efter min mening altid m vre til stede i forbindelse med politiske beslutninger , og som i det aktuelle tilflde er helt ndvendig , hvis Parlamentet skal kunne deltage fuldt ud i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Begge disse overvejelser m vi holde os for je i vores beslutning om sprgsmlet om indfrelse af obligatoriske kvoter af europiske produktioner p tv-skrmene .
Med al respekt for dem , der gr ind for dette synspunkt , har ordfrerne fastholdt , at det er en fejltagelse .
Erfaringen viser , at der ikke findes en direkte sammenhng mellem obligatoriske kvoter og udvikling af den audiovisuelle industri , men at der snarere kan nvnes eksempler p det modsatte .
Endvidere dementeres foranstaltningens pstede europiske karakter af praksis , eftersom procentdelen af ikke-nationale europiske produktioner , der vises p vore tv-skrme ganske enkelt er forsvindende lille .
Jeg henviser til den franske model , som er den mest paradigmatiske .
Desuden kan indfrelsen af barrierer i Unionen bringe den europiske audiovisuelle industris adgang til fremspirende markeder i fare , f.eks. det iberoamerikanske marked .
Endelig er det en upopulr foranstaltning , da vi ellers ikke ville finde det ndvendigt at drfte , om det er hensigtsmssigt eller ej at styrke foranstaltningens obligatoriske karakter .
<P>
Efter ordfrernes mening br der for at fremme den europiske kulturelle dimension og de europiske vrker gres betydeligt mere brug af instrumenter som MEDIA-programmet og Garantifonden , som yder finansiel sttte til europiske audiovisuelle produktioner .
<P>
Et andet sprgsml , som er blevet drftet indgende under behandlingen af forslaget til ndring af direktivet , er , hvorvidt de skaldte nye interaktive tjenester er omfattet .
Ordfrerne gr ind for , at det omhyggeligt undersges , hvorvidt der er behov for en regulering af de nye tjenester , idet de mener , at det vil virke mod hensigten med en forhastet og muligvis for streng regulering i dette direktiv , eftersom de omhandlede tjenester stadig befinder sig i en indledende etableringsfase .
Ordfrerne hilser det velkomment , at Kommissionen har udarbejdet en grnbog om de nye audiovisuelle tjenester og forelagt et forslag til direktiv om en mekanisme til at sikre gennemskuelighed i forbindelse med den fremtidige udarbejdelse af de nationale bestemmelser vedrrende de nye tjenester .
Jeg mener dog , at vi i Kulturudvalget er kommet langt nok til at g ind i forligsproceduren med et tilstrkkelig solidt grundlag .
<P>
Det samme kan siges om den kvantitative begrnsning af reklameindslagene , et omrde , hvor der skal findes en hrfin balance mellem reklamemarkedet og hensynet til seerne .
Reklameindtgter er det vigtigste bidrag til finansieringen af kommercielt tv , som er absolut ndvendigt for en hensigtsmssig udvikling af det audiovisuelle system og pluralisme i informationsindustrien .
<P>
Ved andenbehandlingen er der i debatten indfrt et punkt vedrrende sprgsmlet om begrnsning af tvspredningsforetagenders eneret til vsentlige begivenheder , som interesserer flertallet .
Jeg er enig i , at Olympiske Lege og verdensmesterskaber i fodbold skal kunne genudsendes direkte , og at alle borgere skal sikres fri adgang hertil , som det foresls i et af ndringsforslagene .
I overensstemmelse med denne opfattelse har EuropaKommissionen forpligtet sig til i nrmeste fremtid at forelgge en meddelelse herom , og den m vi holde os til .
<P>
Der er en klar kritisk holdning i vort samfund - og et redvende krav om modforanstaltninger - til det hyppige misbrug af tv-programmer til udsendelse af programmer med umotiveret vold eller pornografi , som i alvorlig grad kan skade mindreriges udvikling .
Selv om Rdet i sin flles holdning har gjort visse indrmmelser , for s vidt angr beskyttelsen af mindrerige , som et resultat - skal det i sandhedens interesse siges - af Parlamentets initiativer , er der ikke sket tilstrkkelige fremskridt .
Ordfrerne insisterer derfor p forslaget om , at medlemsstaterne skal srge for , at de tv-radiospredningsorganer , som hrer under deres myndighed , trffer de ndvendige foranstaltninger for at give alle udsendte programmer koder i overensstemmelse med den flles klassifikation af programmer alt efter deres grad af skadelighed for mindrerige ; ethvert tv-apparat skal da udstyres med en teknisk anordning til filtrering af programmerne , hvilket lgger ansvaret for mindreriges opdragelse i hnderne p forldre eller vrger .
<P>
Det er indlysende , at sdanne foranstaltninger ikke i mindste mde lgger bnd p sendefriheden , men giver samfundet rdighed over et effektivt instrument til beskyttelse af mindrerige , og det er , hvad man kan krve af os som medlovgivere .
<SPEAKER ID=36 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , som medordfrer for tv-direktiverne m jeg igen en gang konstatere , at medieinteressen , hvorledes skulle det ogs vre anderledes , er gigantisk .
Tilstedevrelsen af andre interesserede kredse er usdvanlig .
En om end begrnset ros glder Rdet , som har overtaget betydelige dele fra frstebehandlingen i den flles holdning .
Vor tak glder endvidere Kommissionen , som under ledelse af hr . Oreja har fulgt vore drftelser i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og hele tiden holdt os underrettet om strmningerne i Rdet .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har udarbejdet en rkke grundlggende modholdninger .
I artikel 1 har i modstning til frstebehandlingen et kompromisforslag vundet indpas , hvis indhold groft sagt er , at samme indhold , nemlig tv-udsendelser , skal underkastes samme bestemmelser .
For den offentlige interesse i et ensartet beskyttelsesniveau for unge , i ensartede i fllesskab fastsatte minimumsstandarder for reklame , i et i fllesskab fastlagt niveau for beskyttelse af den personlige integritet og privatlivets fred i form af ret til berigtigelse er for ens indhold altid den samme uanset , ad hvilken teknisk vej spredningen af en sdan tvudsendelse foregr .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier gr ind for det princip , at tv-direktivet under ingen omstndigheder m vre til hinder for ndvendige investeringer i de nye teknologier .
P dette punkt hersker der en vis usikkerhed p grund af mulige margener for udlgning , som forefindes i ndringsforslagene 12 , 13 og 46 , navnlig hvad angr de nye tjenesters fremtidige helhed .
Derfor kan et stort flertal af PPE-gruppen ikke stemme for disse ndringsforslag .
Jeg anser det imidlertid for meget vigtigt , at der her gives udtryk for et behov for drftelse , for den tekniske udvikling gr meget hurtigt , s at vi bliver ndt til i fremtiden fortsat at drfte det , der nu gr for at vre et snapshot .
<P>
Der er efter min mening ingen her i salen , der ikke gr ind for fremme af den europiske kulturelle dimension og de kulturelle vrker .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har med flertal p ny stillet de p plenarforsamlingen vedtagne ndringsforslag om pligt til at indfre kvoter .
Det Europiske Folkepartis Gruppe og naturligvis ogs jeg selv er - som De alle ved - af en anden mening .
Obligatoriske kvoter frembringer ikke i sig selv nye film og programmer .
Det sker snarere ved hjlp af fornuftige strukturer .
God uddannelse af de professionelle og bedre markedsfringsstrategier er sammen med europiske sttteprogrammer , som netop er blevet nvnt , f.eks. MEDIA I og II , handlingsplan 16 : 9 , garantifond og muligvis skattelettelser og foranstaltninger til investeringer i film- og programinvesteringer , egentlig den rette vej .
<P>
Det skal for en ordens skyld nvnes , at de gamle ndringsforslag stilles igen .
Det er klart , at der til en videreudvikling af det duale system naturligvis ogs hrer en velafbalanceret reklame .
Sprgsmlet om , hvorvidt nu alt via lovgiveren skal behandles skrpet og mere restriktivt eller om forbrugeren ikke er myndig nok til p egen hnd at skifte program , hvis reklamen er overdrevet , fr st hen .
<P>
Bestemmelserne om beskyttelse af de unge i den flles holdning er delvis nogle , der er overtaget , men ikke i tilstrkkeligt omfang .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har p ny stillet det oprindelige ndringsforslag , iflge hvilket der skabes en sidste beslutningsmulighed ved hjlp af en teknisk ordning til filtrering af programmerne , der p forhnd er forsynet med koder .
Mlstningen er i den forbindelse naturligvis ogs - og det har vi gentagne gange fremhvet - at dette emne udlser en global drftelse og at alle , der deltager i markedet , men tillige forbrugerne gres mere opmrksomme , for det , der udbredes af vold , pornografiske vrker og naturligvis ogs af strkt overdrevne sexscener via tv , via de nye tjenester og tillige via internet , kan ikke lngere accepteres .
Det er derfor ndvendigt ogs her at flge en flles global strategi , for s vidt angr de nye tjenester , navnlig internet .
<P>
Et nyt emne under andenbehandlingen er transmission af sportsbegivenheder . Det er netop blevet antydet .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har stillet et kompromisndringsforslag , der har nr. tyve og som er tnkt som i det mindste et bidrag til den videre drftelse af emnet transmission af sport frst og fremmest p nationalt plan .
Jeg tror , at vi nok her sammen med Kommissionen finder en mde , hvorp vi for fremtiden kan behandle dette emne , der er meget flsomt og omfattet af stor offentlig interesse , p en sdan mde , at der kan indgs en aftale herom .
<P>
Jeg mener stadig , at sportsorganisationerne selv og de , der udbreder sport , skulle blive enige uden regulerende foranstaltninger fra statens side .
Men kan de ikke det , mener jeg , at s skal Den Europiske Union og medlemsstaterne ogs her se at n frem til bestemmelser .
Mange tak , fordi De lyttede til mig !
<SPEAKER ID=37 NAME="Castellina">
Hr. formand , jeg str her for at tale for de reale grunde , der har frt Kulturudvalget til med stor majoritet at sttte de ndringsforslag , der er fremsat af dette .
Dette for at underrette Dem om , at vi har sgt at anlgge en rigtig fortolkning af nden i princippet om flles beslutningstagning i Maastricht-traktaten , der foreskriver , at der skal sges opnet en gensidig forstelse og flgelig , at de forskellige europiske institutioner skal lytte til hinanden .
<P>
Med henblik herp har vi efter den flles holdning , der blev vedtaget i Rdet i juli her i r , og som p mange punkter betd en forkastelse af bde vore og Kommissionens forslag , der i mange henseender lignede EuropaParlamentets , og som endda tilsidesatte de grunde , som havde fet os til at vedtage dem , bestrbt os for at forst de reale grunde , som har frt p den ene side medlemsstaterne og p den anden side en del af vore egne kolleger til at udtale sig mod den tekst , der var blevet godkendt af Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen .
I den nd , der hersker inden for proceduren med flles beslutningstagning , og under et forsg p at opn konsensus har vi ved andenbehandlingen i Udvalget godkendt nye ndringsforslag , der er udtryk for et kompromis p afgrende punkter .
For det frste for at imdekomme bekymringen , srlig hos de sm lande for ikke at have en national produktion af fiktionsvrker , der er tilstrkkelig til at sende mindst 51 % europiske vrker , har vi i den skaldte kvote indbefattet de skaldte plateau -vrker .
For det andet , hvad angr de nye tjenester , har vi afklaret de definitioner , der , selvom de benytter nye former for teknologi og flgelig nye medier , dog fortsat er tv-udsendelser , som f.eks. betalings-tv eller video on demand fra dem , som opns individuelt , som f.eks. via Internet , som ikke har disse karakteristiske trk .
Vi har indfjet de frste i anvendelsesomrdet for direktivet i afventning af en tilstrkkelig lovgivning , som vi endnu ikke har , og dette er sket med henblik p ikke at efterlade et farligt retligt tomrum , men - og heri ligger det vsentligste kompromis - vi har udelukket video on demand fra anvendelsesomrdet for kvoterne , bde med hensyn til udsendelse og investeringer .
Kommissr Oreja har for vrigt anerkendt , at vort udvalg har udfoldet betydelige bestrbelser for at begrnse sine ndringsforslag , og han har tillige bekrftet , at det vil blive politisk vanskeligt for Rdet ikke at tage hensyn til disse .
Vi hber , at Rdet vil udvise politisk klgt , og at det vil vre muligt at n frem til forligsforhandlingen uden at st over for en afvisende holdning , der ville latterliggre princippet om flles beslutningstagning og sledes indebre en krnkelse af Europa-Parlamentet .
<P>

Som De vil se , forhandler vi om to meget vigtige ting , nemlig n , der vedrrer metoden : Europa-Parlamentets rolle og vrdighed og vore institutioners demokratiske trovrdighed , og n der vedrrer indholdet , nemlig at det mske kunne have vret en god id at skabe et europisk marked - MEC - i 50 ' erne eller 60 ' erne , men at Den Europiske Union i dag , hvor der er tale om et verdensomspndende marked , ikke har nogen eksistensberettigelse , dersom den alene betragtes som et marked .
Den har kun en mening og eksistensberettigelse , dersom den str for noget andet , dersom den bevarer og sttter sin egen historiske og kulturelle identitet .
Denne identitet er i dag truet , fordi vore nationale kulturer presses hrdt af den internationale konkurrence fra de kulturindustrier , der har store hjemmemarkeder , og som takket vre den konomiske og finansielle magt , som flger heraf , har held til p verdensplan at ptvinge andre tusind uskrevne regler , der til slut vil efterlade en forarmende og ensidig form for kultur .
Europa kan givet tage udfordringen op , men kun hvis det lykkes for det at skabe det , vi endnu ikke har , nemlig et europisk kulturmarked , der gr ud over de snvre nationale horisonter .
Det direktiv , vi foreslr , indeholder netop foranstaltninger med henblik p at skabe dette europiske tv-marked for at beskytte vore brn og brnebrn mod forarmelse af deres fantasi , forestillingsevne og personlighed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , ved frstebehandlingen , det vil jeg gerne gentage her i dag , udarbejdede Parlamentet en god tekst p grundlag af arbejdet i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og de udvalg , der har afgivet udtalelser , herunder Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvor jeg var ordfrer , idet vi definerede en rigtig europisk politik for produktion og spredning af tv , audiovisuelle produkter og biograffilm .
<P>
Ministerrdet har desvrre ikke gjort det samme , og teksten i den flles holdning er forvirret i sin form og yderst utilstrkkelig p indholdssiden .
Ikke desto mindre m vi tage fat p det vsentlige ved andenbehandlingen , for vi kan ikke skrive det hele om .
Det er , hvad jeg har gjort som ordfrer , idet jeg har foreslet konomiudvalget de fire ndringsforslag , som det har godkendt , og min betnkning og mine konklusioner blev vedtaget med 28 stemmer mod 15 .
To af ndringsforslagene sigtede mod at gre kvoterne effektive og juridisk bindende ved at undtage studieproducerede udsendelser og tilskynde til udsendelse af europiske produktioner .
Gennem et tredje vigtigt ndringsforslag nskede jeg at styrke effektiviteten af Kommissionens kontrolforanstaltninger , og et fjerde indebar genindfrelsen af en revision efter en ti-rig periode .
<P>
Jeg kan nu for mit eget vedkommende sige , at jeg i vidt omfang kan genfinde nden i de ndringsforslag , som vores udvalg vedtog , herunder dem , der blev vedtaget med flertal i Kulturudvalget , selv om jeg personlig ville have foretrukket lidt flere prciseringer vedrrende undtagelsen for studieproducerede udsendelser , som betyder en omgelse af selve kvoteprincippet , og selv om jeg beklager mangelen p sikring mod virksomhedsudflytninger .
<P>
Jeg hber nu som ordfrer for udtalelsen , at et flertal i Parlamentet vil bekrfte afstemningsresultatet ved frstebehandlingen med hensyn til de vigtige punkter , der har vret nvnt .
Hele det europiske kulturliv forventer , at Europa-Parlamentet gr det , som vore ministre ikke har kunnet : at vi viser vilje og beslutsomhed til at forsvare og fremme vores europiske kultur .
<SPEAKER ID=39 NAME="Barzanti">
Hr. formand , kre kolleger , de forslag , der er fremsat af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og som ordfreren , fru Castellina , s fremragende har redegjort for , viser , at man med henblik p andenbehandlingen har villet indtage en velafbalanceret og ansvarlig holdning .
<P>
Vi har ganske enkelt p ny foreslet alt , hvad vi havde foreslet under frstebehandlingen , men med et stort spillerum for forligsmuligheder og imdekommenhed , som vi hber vil finde bred konsensus her i Parlamentet .
Vi har nemlig foreslet , at direktivets anvendelsesomrde skal udstrkkes til at omfatte visse nye tjenester , men ikke dem alle , og i det vsentlige nsker vi , at det udstrkkes til tv on demand , sledes at der ikke skabes alvorlige situationer fra et konkurrencemssigt synspunkt og et dobbeltmarked , der ville ramme tv for alle frem for tv for de f eller omvendt .
<P>
Og ikke blot dette , men gennem ndringsforslag nr . 46 , som vi fremhver betydningen af , har vi sagt , at direktivet ikke mekanisk skal finde anvendelse p denne form for nye tjenester , men kun for s vidt angr de grundlggende principper , og frst og fremmest med henblik p beskyttelse af brnene .
Det ville vre absurd at give regler for Internet , sledes som Kommissionen agter at gre det , at regulere det almindelige eller det tematiske tv og efterlade et tomrum , et  ingenmandsland  , der ikke er underlagt noget princip .
<P>
Det er derfor en dybt ansvarlig holdning , der kommer til udtryk fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
Og dette glder tillige kvoterne .
Vi nsker naturligvis , at disse bliver obligatoriske , men vi har understreget , at hele mekanismen skal revideres inden for de nste 10 r , og at der er mulighed for at faststte investeringskvoter for s vidt angr tematisk tv .
<P>
Endelig har vi hvad angr reklame p ny indfrt nogle elementer , der skal tjene til at gre selve reklamen strammere , bde i henseende til de principper , den skal lgge til grund , og for s vidt angr de tilladelige sendetider bde i dagens lb og for hver time .
Det er nemlig fuldstndig meningslst at faststte sendetider , der er rigide for s vidt angr dagtimerne , for derefter vilkrligt at udvide omrdet for s vidt angr tidspunktet .
<P>
P samme mde som for brnenes vedkommende forholder det sig med den skaldte delokalisering , som vi har behandlet i to meget vsentlige punkter , nemlig ndvendigheden af , at en senderstation skal sende for det land , hvori den er beliggende , og muligheden for ivrksttelse af den af Kommissionen fastsatte hastesagsprocedure , ikke blot med henblik p overholdelsen af artikel 22 og 22 A , men tillige andre artikler .
<P>
Vi har sledes gjort et godt stykke arbejde , og derfor henvender vi os ogs til de sektorer her i Parlamentet , som ikke p nogen mde er enige i denne linje , og srlig til Det Europiske Folkepartis Gruppe , om at medvirke til en holdning med konsensus , dvs. den eneste , som kan give os styrke under forligsforhandlingerne til at sl igennem med de gode argumenter , som findes hos samtlige de demokratiske krfter her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg erklrer min interesse i min egenskab af tv-mand , ikke blot som indholdsformidler eller en person , der letter adgangen til informationsmotorvejen , men som tv-selskab , sknt vi mske ogs er alle de andre ting .
Dette er et direktiv om tv-spredningsvirksomhed , og det br behandle emner , der er specifikke for transmissioner , det vil sige ting , som tv-selskaberne tilbyder via fjernsynet , men ikke mere .
<P>
Nr vi i dag drfter artikel 1 , br vi huske p , at det er et forsg p et kompromisforslag , der tager hensyn til mange af de forbehold , som stammer fra blandt andre telekommunikationsudbydere .
De frygter , at de vil blive indfanget af bestemmelser , der er udformet til en anden tidsalder .
Vi siger nej .
Jeg vil bede British Telecom og ligesindede om at hre godt efter .
I bliver ikke fanget .
Det meste af det , I gr , kan hverken nu eller p noget som helst andet tidspunkt blive betragtet som noget , der falder ind under en forordning om tv-spredning .
Vi ser her udelukkende p de tjenester , som udbydes af tv-selskaber , og ikke p interaktiv kommunikation i form af ord , data eller billeder , som kan tilbydes af de helt nye tjenester .
Det er kun de tjenester , der falder ind under transmissionsomrdet , som vi mener , br falde ind under dette direktivs anvendelsesomrde , sknt vi i tilfldet med bestillings-tv str stejlt p , at de ikke skal underlgges kvoteordningen .
Jeg hber , at disse beroligende udtalelser vil vre medvirkende til at f Parlamentet til at stemme for forslaget , da det er et fleksibelt direktiv .
Det sigter mod enighed .
Jeg mener , at det p mange omrder har skabt enighed - i hvert fald hvis man ser p , hvordan Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har udformet artikel 1 og 4 nu ; det som kommissren har bifaldet i dag , er dermed net .
<P>
Et sidste punkt vedrrende reklame .
Vi har brug for en fleksibel beskyttelsesforanstaltning , der giver mulighed for , at man i lande som Det Forenede Kongerige kan finansiere det offentlige tv-udbud gennem reklame .
Det br fortsat vre muligt . Hensigten med dette direktiv skal vre at bygge p den bedste praksis , der findes .
Gemt bag denne forhandling er sprgsmlet om , hvordan verdens bedste transmissionstjeneste er , hvor kvalitet betyder noget , variation tller og et rigeligt udbud er af det gode og ikke det onde .
Det er derfor , vi anbefaler ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er endnu en etape i et langvarigt slag om den europiske audiovisuelle industris fremtid , hvilket er det samme som at sige for den europiske konomi og kultur .
Europa-Parlamentet spiller med den fuldstndige udvelse af sine befjelser en nyttig rolle for denne del af den europiske kultur , som vi har til opgave at beskytte og bevare .
Men i kampens hede m vi undg at glide ud i en diskurs prget af kulturel chauvinisme .
Det er den hovedanklage , som man kan rette mod fortalerne for direktivet om fjernsyn uden grnser .
Den amerikanske kultur er , nr alt kommer til alt , et barn af den europiske kultur , og hvis vi ikke nsker at undg at blive domineret af de billeder , symboler og stetiske mnstre , som den amerikanske audiovisuelle industri udbreder i Europa , m vi gre det p en intelligent og afbalanceret mde .
<P>
Og det gr Europa-Parlamentet og dets Kulturudvalg , der sigter mod at skabe balance mellem den europiske kultur og den amerikanske kulturhegemoni .
Og ligeledes at sikre , at den europiske audiovisuelle industri i hjere grad beskytter de europiske kulturer , ikke alene de store europiske landes kulturer , men ogs sm landes universalistiske kultur , som f.eks. den portugisiske .
Det er denne kamp for bevarelsen af forskelligartetheden , kompleksiteten og righoldigheden i de europiske kulturer , der er kernen i debatten om direktivet om fjernsynet uden grnser .
Af samme grund sttter jeg Kulturudvalgets indsats og de forslag , der er vedtaget ved andenbehandlingen ; disse forslag har status af kompromisforslag , som Europa-Parlamentet ikke kan give kb p .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg har lettere ved at acceptere teksten af den nu foreliggende flles holdning end visse af Parlamentets ndringsforslag .
Vigtigt er det , at der med hensyn til tv-radiospredningsvirksomhed i Europa etableres klare retsregler , der ikke kan fortolkes p flere mder .
I denne tid er der under hensyntagen til det informationsteknologiske stade i en digital verden behov for en regulering af spredningsvirksomheden , ved hvilken pluralismen garanteres , og programmernes kvalitet optimaliseres .
Dette indebrer , at de nationale tvradiospredningsorganer skal beskyttes , hvilket ikke ndvendigvis vil sige , at de kommercielle spredningsorganer ikke skulle kunne udvikle sig .
Den digitale teknik vil vre til hjlp ved opretholdelsen af pluralismen i tvradiospredningsvirksomheden .
<P>
Der er for mit vedkommende tre punkter tilbage i denne diskussion .
Det vigtigste er definitionen af broadcast .
De nye medier m ikke omfattes af dette direktivs begrnsninger . Nye medier br frit kunne udvikle sig .
Der bliver givetvis brug for offentlig regulering , men i s fald specielt udviklet til disse nye medier .
Tv-restriktioner m ikke finde anvendelse p nye medier . Ikke alt , der har billede og lyd , er tv .
<P>
Punkt nummer to er beskyttelsen af mindrerige .
Dette er primrt en opgave for forldrene , der kan hente sttte i tekniske hjlpemidler ved fastlggelsen af , hvad deres brn m og ikke m kunne se og hre og ved indstillingen af deres software og hardware p det .
Offentlig regulering med hensyn til beskyttelse m ikke indskrnke ytringsfriheden , men ej heller den grundlggende ret til privacy . Ogs derfor m tv-radiospredning som begreb holdes adskilt fra de nye medier .
I denne sammenhng br man derfor sondre mellem udsendelser til publikum og programmer til individer .
<P>
Endelig kvoterne .
De er klar over - jeg har nvnt det fr - at jeg er imod kvoter .
I denne her sammenhng er det for mig at se en strid om kejserens skg . De fleste nationale tv-radiospredningsorganer og i Nederlandene ogs de kommercielle opfylder til overml de nu foreslede kvoter .
Dette glder ogs for diverse andre lande i Den Europiske Union .
I vrigt vil jeg mene , at faststtelsen af kvoter er i strid med i hvert fald nden i Verdenshandelsorganisationens bestemmelser .
Den europiske audiovisuelle industri m udvikle sig bedre for at kunne beskytte imod amerikaniseringen . Den europiske audiovisuelle industri udvikler sig ikke bedre takket vre kvoter .
Kvoter virker som en sovepude .
Europisk industri har brug for et frit indre marked og for hjlp til finansiering af eksempelvis film , en hjlp som kan ydes af den oprettede garantifond .
<P>
En rkke af Europa-Parlamentets forslag tager ikke hensyn til ovennvnte opfattelser . Men det er alligevel ordlyden af ndringsforslag 12 , jeg har svrest ved at acceptere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , at opbygge et flles Europa , hver gang det er muligt , det er det , ministrene for av-sektoren foreslr i den flles holdning , Kommissionen og Rdet har vedtaget .
Nu str vi s over for andenbehandlingen af teksten til direktivet  fjernsyn uden grnser  .
<P>
Udfordringen i denne tekst bestr i , at medlemsstaterne skal g videre med harmoniseringen af lovgivning og bestemmelser vedrrende radio og fjernsyn , og de stillede ndringsforslag gr ogs i denne retning .
<P>
Medlemmernes vilje til at n frem til en gennemfrlig og fornuftig tekst har frt til adskillige kompromiser i forhold til de holdninger , flertallet vedtog ved frstebehandlingen .
Sledes accepterer vi de nye tjenester med bestillings-tv og gr indrmmelser med hensyn til on-line-tjenester .
<P>
Hvad angr dette punkt venter vi stadig p Kommissionens direktiv , men jeg er blevet beroliget , for den har lovet os det i morgen .
En af de strste udfordringer ved dette direktiv vedrrer gennemfrelsen af spredningsforpligtelserne , s vidt muligt , sledes som Rdet foreslr .
Det er utilladeligt .
Det er ikke en lovgivningstekst og kan p ingen mde udgre en forordning .
Det fr mig til at tnke p min bedstemor , som sagde til sin datter : du m vre ude til kl . 10 .
Hvis du ikke er hjemme kl . 11 , lser jeg dren ved midnat .
Det er da ikke serist .
<P>
Hvorfor kmpede vi sammen ved GATT-forhandlingerne for at f kulturen undtaget ?
Var det ikke for at gre det europiske omrde til et sted , hvor vi kan formidle vore egne kulturer gennem billeder og musik over for 370 millioner fjernseere i dag , og mske 500 millioner i morgen ?
Parlamentet har en reel vilje til at harmonisere lovgivningen .
Det nsker at sttte filmindustrien , og det vil sttte alle de arbejdspladser , der opstr gennem produktionen af vore egne billeder , frem for den arbejdslshed , der vil opst , nr man kber billederne andre steder .
<P>
For at sikre udsendelsen af hovedsagelig europiske udsendelser er vi endnu en gang parat til at acceptere en udvidelse af kvoteordningen ved at medregne studieproducerede udsendelser , selv om jeg personligt ikke mener , at disse produktioner er egentlige vrker , selv om vi , nr der er tale om litterre udsendelser , bevarer et kulturelt vidnesbyrd om forfatternes udvikling , hvilket har stor betydning .
Denne accept vil give nogle lande mulighed for at overholde kvotebestemmelserne og gre denne klausul gennemfrlig .
Jeg kan tilfje , at udsendelser p mindretalssprog rettet mod specifikke befolkninger ligeledes kan tages i betragtning .
<P>
Hvis ndringsforslaget om kvoterne ikke vedtages , nsker vi en tilpasning af sikkerhedsklausulen , som giver modtagerlandet mulighed for at kmpe imod uforholdsmssigt omfattende virksomhedsflytninger .
Denne klausul eksisterer allerede inden for bankverdenen og tjener til at undg forvridninger .
Med hensyn til reklame og teleshopping er vi ikke blinde for deres betydning for de kommercielle tv-stationers indtjening .
Vi ved ogs , at for megen reklame slr reklamen ihjel .
Vi nsker hverken at sl reklame eller teleshopping ihjel , men vi nsker at holde dem p et fornuftigt niveau og srge for , at visse regler for beskyttelsen af mindrerige og forbrugerne overholdes .
<P>
Vi forsvarer ogs pluraliteten og sikring af adgangen til alle udsendelser af vigtige begivenheder , ssom store sportsbegivenheder som VM i fodbold eller De Olympiske Lege , og da jeg kun har kort tid til rdighed , vil jeg sammenfatte og sige , at vi nsker at gre det muligt at gennemfre dette direktiv i alle tilflde , fordi det udgr et af de tre vigtige instrumenter , som vi rder over inden for den europiske av-politik i sammenhng med MEDIA II-programmet og garantifonden for av-sektoren .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , jeg er ndt til at nvne min personlige interesse i dette direktiv .
For det frste nsker jeg , at der er arbejde til mine brn , og for det andet nsker jeg at se fjernsynsprogrammer , fordi jeg synes , de er gode , og ikke fordi jeg ikke har noget valg p grund af obligatoriske kvoter .
Derfor er langt de fleste i min gruppe indstillet p for det frste ingen nye tjenester i direktivet og ingen lovmssig spndetrje , der koster job , fordi vi i s fald ikke lngere kan klare konkurrencen med De Forenede Stater og Japan .
For det andet p fremme af europiske produktioner via en europisk garantifond og s videre , men ingen plagte obligatoriske kvoter for europiske produktioner .
For det tredje er gensidig anerkendelse et kardinalpunkt for de liberale .
Den eneste berettigede undtagelse fra dette princip er den mere omfattende beskyttelse af brn mod pornografi eller umotiveret vold ; det skal forblive sdan , men ikke endnu flere undtagelser , alts ingen socialistiske ndringsforslag om en skrpelse af reglerne vedrrende tobak , alkohol og brnereklame .
Lad os ikke forglemme , at direktivet skal garantere uhindret grnseoverskridende bevgelighed for tjenesteydelser , og efter vores mening yder reglerne , som formuleret i det nuvrende direktiv , hensigtsmssig beskyttelse .
For det fjerde , den liberale gruppe nsker at gre brug af teknologien med henblik p at beskytte disse brn , i form af en V-chip eller et andet teknisk instrument indbygget i fjernsynsapparatet .
Dernst kan opdragere jo selv bestemme , om dette instrument skal aktiveres eller ej .
Det er et godt liberalt princip , og valget str alts imellem teknik eller strammere lovgivning . Jeg vlger teknik .
For det femte , liberale gr ind for , at store begivenheder ssom De Olympiske Lege og en landing p Mars skal vre tilgngelige for det store publikum .
<P>
Sfremt de nvnte ndringsforslag vedtages , kvoter , nye tjenester og s videre vil flertallet i min gruppe ikke lngere vre interesseret i denne tekst .
I s fald foretrkker vi det frste direktiv fra 1989 .
Kampen mellem institutionerne for selve kampens skyld finder vi barnlig .
For os handler det om indholdet , om beskftigelsen , om valgmuligheder og tilfldigvis har Rdet og Kommissionen ret i denne her sag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , i dag str vi med kniven p struben .
Over for dem , der stadig er i tvivl om det hensigtsmssige i klart definerede forpligtelser , m vi understrege , at vi har sikkerhed for , at garantifonden bliver meget vanskelig , mske endda umulig , at gennemfre , at budgettet i almindelighed , og MEDIA II i srdeleshed , er og fortsat vil vre til grin i sammenligning med udfordringerne inden for denne sektor .
Endvidere har man for at redde pluralismen lagt anti-koncentrationsdirektivet i glemmebogen , og grnbogen om de nye tjenester er begrnset til kun at omfatte beskyttelse af mindrerige .
<P>
Hr . Bangemanns nske om i konvergensens navn at afvikle av-afdelingerne i telekommunikationsselskaberne kan kun forplumre situationen , nr vi skal stemme om fjernsyn uden grnser , det eneste lyspunkt , som ligger inden for vores rkkevidde , inden for vores muligheder .
<P>
Europa m ikke pantstte pluraliteten i sine kulturer .
Vil vi lade denne chance g fra os , s vi kun har markedet som den eneste europiske identitet ?
Udfordringen med hensyn til civilisationen bestr i dag i , at vi giver os selv mulighed for at udtrykke vores historie , vore forskellige historiske baggrunde , vore sagn og vore drmme i vore egne billeder .
Hvis Europa skal kunne redde og videreudvikle sin film- og av-industri , m vi stemme i dag , og i morgen m Rdet forst de ndringsforslag , som sigter mod at styrke den juridiske sikkerhed med hensyn til sprednings- og produktionspligt .
<P>
Hvis vores ml er at styrke produktionen af fiktion og dokumentar , m vi undtage studieproducerede udsendelser og vedtage ndringsforslag 55 .
Med hensyn til ndringsforslag 51 , m vi huske p , at Parlamentet ved frstebehandlingen vedtog disse hindringer for udflytning med 423 stemmer for , s meget desto mere fordi dette ndringsforslag ikke rokker ved bestemmelserne for det indre marked , men er rettet mod pirater , som ser stort p nationale og europiske bestemmelser .
Hvad skulle f Europa-Parlamentet til delvis at desavouere sig selv i dag ?
<P>
Og endelig , hvis markedet for disse nye tjenester er fremtiden , som de omfattende manvrer inden for multimedieindustrien og av-industrien lader formode , m vi ikke lade denne chance g fra os .
Vi forlanger ikke det umulige , alts at produktionsforpligtelserne skal glde disse nye tjenester , men kun at bestemmelserne vedrrende mindrerige og reklame ogs skal glde p dette omrde .
<P>
I dag vil jeg ikke afslutte med et citat , den kulturelle undtagelse forpligter , men med et tal .
Det giver i det mindste ingen oversttelsesproblemer ; det var med adresse til tolkene .
Jeg drager ikke deres kunnen i tvivl , men derimod nogle af mine kollegers og navnlig Rdets evne til at forst .
Jeg vil alts citere et tal og ikke en kulturpersonlighed .
Dette tal , det er underskuddet i handelen med av-produkter mellem USA og Europa .
Tallet steg med 14 , 5 % mellem 1994 og 1995 , 14 , 5 % p et r , og nede 6 , 5 milliarder dollar .
Kan det siges tydeligere ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , endnu en gang m vi konstatere en dybtgende forskel mellem EuropaParlamentets forslag og de afgrelser , der trffes i Rdet .
Selvom man tager til efterretning , at nogle af de forbedringer , der blev indfrt af Rdet om kulturelle anliggender i juni , ligger p omrdet beskyttelsen af mindrerige , teleshopping og friheden til at modtage samt andre omrder , er Rdets afgrelser vedrrende kvoterne og den videre udvikling af tv i den nrmeste fremtid helt utilfredsstillende , og dette glder det skaldte  tv on demand  eller pay-tv .
<P>
Jeg finder det ogs p de Grnnes vegne nyttigt at erindre om , at der er en snver forbindelse mellem demokratiet og medierne , og at tv i dag er den vigtigste informationstjeneste .
<P>
Som flge heraf er et direktiv , der ogs i fremtiden sikrer en offentlig tv-tjeneste , der er i stand til at opfylde det almene krav om klart og uden politiske og konomiske forbindelser at sikre retten til information , vsentligt for medlemsstaternes fremtid .
Lige s vigtigt er imidlertid forholdet mellem tv og kultur , da de forskellige kulturers fremtid , der reprsenterer en rigdom for Den Europiske Union , i vsentlig omfang afhnger af tvs udvikling .
<P>
Af disse grunde skal vi understrege , at kvoterne , selv med de justeringer , der er sket i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , ikke m vre fakultative , sledes som Rdet gerne ser det .
<P>
Vi str nemlig ikke over for en handelskrig mellem USA og Europa p filmomrdet , men vi m p den anden side erkende , at den europiske filmindustri risikerer at forsvinde uden disse kvoter .
<P>
Dette betyder ikke , at europiske vrker af drlig kvalitet skal foretrkkes for amerikanske vrker af hjere kvalitet .
Sidelbende med kvoterne krves der ogs et virke til fremme og udvikling af en filmindustri af hj kvalitet i de forskellige medlemslande , ogs gennem andre instrumenter , der har vret nvnt af vore kolleger , nemlig Garantifonden og MEDIA-programmet .
<P>
At sikre en offentlig tjeneste p tv-omrdet betyder ogs et bedre forsvar for de mindrerige , en udvidelse af tvbegrebet til at omfatte de nye former for teknologi , en tilstrkkelig regulering af reklamen og teleshopping samt at man undgr , at de store kultur- og sportsbegivenheder gres utilgngelige for en del af befolkningen , og at forsvare alle sprog og kulturer , der , som jeg allerede har sagt , er en rigdom for Europa .
<P>
De Grnne vil stemme for bde de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , ogs selvom disse skulle blive mere begrnsede og vedtaget med henblik p at opn strst mulig konsensus i forhold til frstebehandlingen , og de ndringsforslag , der vedrrer problemet om afbrydelse ved reklameindslag af programmer for brn og problemet om delokalisering , dvs. tv-stationer , der sender uden for den medlemsstat , deres udsendelser er rettet til .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
I februar ved Europa-Parlamentets frstebehandling beviste vi en reel beslutsomhed og insisterede p , at i forbindelse med udviklingen af nye teknologier skulle fjernsynet fortsat vre en positiv kulturformidler , et vrktj til skabelse og produktion med respekt for seerne .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi i dag ved andenbehandlingen indtager samme holdning .
Offentligheden , som stiller strre og strre forventninger til fjernsynet , og fagfolkene , som gang p gang har stttet og informeret os , vil ikke kunne forst det , hvis vi giver efter og fjerner det , de allerede troede var opnet .
<P>
Der vil ganske vist stadig vre tid til at n frem til de ndvendige justeringer i forbindelse med forligsproceduren , men det ville vre en skam , hvis vi med disse forhandlinger for je accepterer at slkke p vore krav .
Det ville i vrigt ogs vre i klar modstrid med proceduren med flles beslutningstagning .
Derfor er det vigtigt at st fast p vore krav , som i vrigt er helt legitime , hvis vi nsker at undg yderligere tilbageslag .
<P>
Efter min gruppes opfattelse findes der tre principielle problemer : de nye tjenester , kvoterne og virksomhedsflytningerne .
Vi er naturligvis klar over ndvendigheden af en bedre lovgivning med hensyn til reklame og teleshopping ; vi kunne naturligvis ogs tnke os at f mere styr p fjernsynets indvirkning p ungdommen og ikke kun med hensyn til vold , men vi mener , at der er sket visse fremskridt inden for disse omrder , og at et direktiv , som de berrte parter forstr , vil indebre en betydelig forbedring .
Derimod nsker vi at pege p de punkter , jeg nvnte tidligere , og vi sttter de ndringsforslag , der gr i den retning .
<P>
For det frste : medtagelsen af de nye tjenester .
Hr. kommissr , vi ved , at der snart kommer en grnbog , der skal udfylde det juridiske tomrum , der i jeblikket findes med hensyn til bestillings-tv .
Men for at skabe sammenhng i forslagene vil det vre hensigtsmssigt , hvis dette direktiv viser vejen og kommer til at udgre de generelle rammer , som den med lngsel ventede grnbog s skal udfylde .
<P>
For det andet : kvoterne .
Det er vigtigt at stramme forpligtelsen til at vise europiske produktioner .
Dette indebrer , at det oprettes et egentligt kvotesystem , som er konsekvent og homogent .
I den forbindelse kan vi ikke acceptere at bevare formuleringen  s vidt muligt  , som man p ny prver at ptvinge os .
Vi ved , at dette bner vejen for alle mulige undtagelser og omgelser .
Vi nsker derfor kvoter , og rigtige kvoter , som gr det muligt at styrke en egentlig industri for produktion af europiske av-programmer , og det forudstter sledes , at studieproducerede udsendelser undtages .
<P>
Sidste punkt : indsttelse af en klausul , der forbyder udflytning .
Vi m genfremstte ndringsforslaget , der blev vedtaget med stort flertal ved frstebehandlingen i februar .
Uden denne foranstaltning ved vi , at der er stor fare for , at tv-spredningsselskaberne etablerer sig i andre medlemsstater og dermed unddrager sig deres forpligtelser .
<P>
Afslutningsvis har jeg nogle bemrkninger .
Jeg finder anti-regulerings-trosbekendelsen , som nogle kolleger har istemt , helt paradoksal .
Jeg forstr , at man kan have forbehold med hensyn til visse punkter ; jeg har svrere ved at forst , at nr amerikanerne selv indser ndvendigheden af at indfre visse regler , navnlig for at beskytte brn og unge , at man da stadig kan lovprise manglen p regler .
Vi er klar over , at kultur ikke er et konomisk produkt som ethvert andet .
Den kan ikke underkastes princippet om fri bevgelighed .
<P>
Derfor , kre kolleger , m vi hverken vre naive eller hykleriske .
Vi m ptage os vort ansvar og indse , at bevarelsen af vores kultur afhnger af de audiovisuelle produktioner , vi viser .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det var meget opmuntrende , at PPE-gruppen den 29. oktober i udvalget stemte for , at tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning , skulle falde ind under direktivets gyldighedsomrde .
S meget desto mere beklageligt er det , hr . Hoppenstedt sagde i formiddag .
Derfor vil jeg endnu en gang gre opmrksom p flgende : I det foreliggende ndringsforslag gres det klart , at det ikke drejer sig om at inddrage alle mulige nye tjenester , at elektroniske udgivelser udtrykkelig holdes udenfor og at en rkke bestemmelser i tv-direktivet , som f.eks. bestemmelsen om kvoter , ikke finder anvendelse p tvprogrammer , der er til rdighed efter individuel anmodning .
Det argument , at udviklingen af nye tjenester kunne blive bragt i fare af , at tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning , medtages , holder ikke lngere .
<P>
Jeg gad se den udbyder af tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning , der skrer ned p sine investeringer , fordi han skal forsyne sine tilbud med de samme pbud om beskyttelse af de unge , som glder for det traditionelle tv .
Jeg kan ikke f je p ham .
Vi bliver i forbindelse med beslutningen i dag ogs ndt til at tage hensyn til det politiske milj .
Kommissionen har ikke holdt sit lfte om i en grnbog om nye tjenester at forelgge bestemmelser mage til tv-direktivet .
I den fortyndede grnbog om nye tjenester og beskyttelse af de unge siges det endog udtrykkeligt , at man vil udstte juridiske bestemmelser p ubestemt tid .
Jeg siger til ordfrerne : Den , der vil have tekniske anordninger til filtrering af programmer i det traditionelle tv , men undlader at lave juridisk effektive pbud om beskyttelse af de unge i forbindelse med tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning , skal i frste omgang forklare denne modsigelse .
<P>
For tiden finansieres der fortsat med penge fra Kommissionen undersgelser , som gr ud p en total kommercialisering af hele tv-omrdet , men som ogs helt benlyst underbygger vor argumentation , at det slet ikke kommer an p transmissionsvejen , men at der udelukkende skal planlgges en form for finansielt elektronisk fattighus for de mindre bemidlede .
<P>
Jeg er af den mening , at vi med dette tv-direktiv har den eneste mulighed for at faststte bestemmelser om tvprogrammer , der er til rdighed efter individuel anmodning , og det kan vre , at det i dag er den sidste mulighed for det .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget ked af , at det trods meget intensive bestrbelser i et klima , der var mere kollegialt , end det var forud for frstebehandlingen , ikke er lykkedes os at tilnrme standpunkterne p alle omrder sledes , at vi i dag kunne udvise strre enighed .
<P>
Hvad angr kvoterne , er der intet i vor holdning , der har ndret sig i forhold til frstebehandlingen .
Vi er fortsat af den mening , at de ikke er noget passende middel til i get grad at f europiske vrker p skrmen .
get eftersprgsel fra seernes side efter europiske vrker og navnlig get sttte til afstning af europiske vrker vil give bedre resultater end kvoter .
Uden kvoter kommer der allerede for jeblikket i mange europiske lande mere end 60 % europiske vrker p skrmen .
<P>
Vi har jo rlig og redelig bestrbt os p at finde et kompromis til artikel 1 i direktivet om udvidelse af tvradiospredning til ogs at omfatte de nye tjenester , ogs fordi Kommissionen i mellemtiden har ladet os vide , at den annoncerede grnbog om de nye tjenester ikke kommer .
ndringsforslag 12 og 46 til artikel 1 , som vi fandt frem til , forekom mig brugbare .
Postyret i medieverdenen fra aviser til tv var imidlertid enormt , s at jeg m antage , at fagfolk har opdaget flder , som jeg har overset .
Personligt er jeg imidlertid stadig af den opfattelse , at det kompromis , vi fandt frem til , ikke udgr nogen hindring for den dynamiske konomiske ekspansion af disse nye tjenester i Europa , da det skal ses i snver forbindelse med ndringsforslag 46 , som indeholder undtagelsesbestemmelser .
<P>
Hvad sporten angr , er jeg af den opfattelse , at det skulle vre en sag for os medlemmer , at enerettigheder til transmission - vi har ikke noget at indvende imod , at sdanne gives - ikke medfrer , at brede dele af befolkningen udelukkes fra vigtige sportsbegivenheder .
Det pgldende ndringsforslag 20 er ikke kun stilet til kberne , dvs. fjernsynsstationerne. men ogs til sportsorganisationerne , som jo ret beset skulle vre lige s interesserede i tilskuerne , som vi er i vore vlgere .
Afhngigheden er den samme .
<P>
ndringsforslag 48 skulle udelukkende prcisere ndringsforslag 20 , idet vi dr har sat ordet  sport  ind foran de skaldte srlig vigtige begivenheder .
En eller anden , der ikke vil mig det godt , har helt forfalsket dette ndringsforslag 48 !
Jeg bliver derfor ndt til at trkke det tilbage , men anmoder kollegerne om at stemme for , at vi s i det mindste mundtlig tilfjer ordet  sport  i ndringsforslag 20 .
Jeg hber , De er indforstet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Arroni">
Hr. formand , kommissr Oreja , kre kolleger , tv-radiosektoren er den mest regulerede af samtlige kommunikationsmidler .
Taget som helhed vil de fremsatte ndringsforslag betyde en endnu mere restriktiv regulering .
Dette er uberettiget og virker mod hensigten , srlig i et jeblik , hvor sektoren er klar til at investere midler i udviklingen af de nye former for teknologi , som vil skabe nye arbejdspladser og en bredere adgang til informationskilder for den europiske borger .
<P>
De nye ndringsforslag vil plgge tv-stationerne strre sendekvoter og nedstte omfanget af reklametiden . Dette er naturligvis selvmodsigende .
Man kan ikke p den ene side plgge tv-stationerne vsentligt at forge deres bidrag til udviklingen af den europiske produktion og p den anden side nske at beskre deres reklameindtgter , som - ikke at forglemme - er den eneste finansieringskilde for de kommercielle tv-stationer og en betydelig indtgtskilde for de tv-stationer , hvortil der betales licens .
Det er selvmodsigende at hvde , at man beskytter det udbud af tv-udsendelser , som netop er gratis , og som er forndent for at give borgerne en demokratisk adgang til information , og samtidig ville berve dem , der sikrer dette udbud , dvs. tv-stationerne , de forndne midler til at bre omkostningerne herved .
En kollega har for et jeblik siden talt om tv-stationer for de f til for del for tv for de mange . Jeg gr ud fra , at han refererede til de kommercielle tv-stationer , som virkelig sender for alle borgere .
<P>
For s vidt angr beskyttelsen af mindrerige skal tv-stationerne absolut ptage sig deres del af det ansvar , der phviler dem .
Vi er ubetinget imod vold og pornografi , principielt ogs p grund af de negative indvirkninger , de ogs kan have p voksne .
Vi vil derfor sttte de ndringsforslag , der er fremsat i salen vedrrende beskyttelse af mindrerige , med undtagelse af visse former , srlig dem p V-chip .
Denne er nemlig givet ikke nogen effektiv lsning og ej heller egnet til lsning af de indviklede problemer i forbindelse med vold og pornografi .
<P>
Til slut , hr. formand , kre kolleger , vil jeg sige , at hvis vi vil have et bedre tv , m vi stemme mod denne form for revision af direktivet . At vedtage en s lang rkke restriktive ndringsforslag ville vre ensbetydende med at se bort fra de fundamentale mekanismer , der regulerer sektoren .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang minde om , at kvoterne for europiske produktioner , direktivets anvendelse p bestillings-tv og foranstaltningerne til udvikling af uafhngig produktion ikke udgr nogen europisk protektionisme .
Det hele ville vre undvendigt , hvis USA respekterede de normale konkurrenceregler , hvilket ikke er tilfldet .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at de betragter Europa som deres , i vrigt yderst indbringende , audiovisuelle legeplads og ikke en gang overholder de europiske bestemmelser , der for eksempel forbyder misbrug af en dominerende markedsposition , hvilket det amerikanske filmdistributionsorgan UIP er det udtrykte billede p .
Det er ndvendigt med beskyttelsesforanstaltninger for at garantere den kulturelle mangfoldighed og udvikle vore kulturelle frembringelser .
Men reglerne er ogs vigtige p det konomiske plan : i lbet af de nste ti r str der to millioner arbejdspladser p spil inden for av-sektoren .
Disse arbejdspladser skal vi vinde .
<P>
S selv om Ministerrdet p skandals vis ignorerede Parlamentets holdning ved frstebehandlingen , har vi nsket at fremstte ndringsforslag med henblik p forlig , navnlig hvad angr kvoter og de nye tjenester .
Ved at stemme for disse hjlper De med til at udvikle kulturprodukter og beskftigelse , men De forsvarer samtidig Parlamentets trovrdighed og indflydelse .
Min definition af liberalisme er ikke en fri rv i en fri hnsegrd .
Det er at indfre regler , der giver alle mulighed for at udfolde sig , beskyttelse af mangfoldigheden og udviklingen af europiske interesser over for nsket om hegemoni andre steder i verden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , det var ndvendigt at ndre det gldende direktiv , og jeg sttter Kulturudvalgets ndringsforslag . Jeg har dog et problem med Kommissionens kontrol med det direktiv , der glder nu , og gennemfrelsen af dette , og jeg vil derfor give Kommissionen to eksempler fra Grkenland .
For det frste overtrdes det gldende direktiv groft i Grkenland .
Det er skandalst og vanvittigt , men Kommissionen er helt passiv .
Reklamernes lngde overskrider alle grnser , og de afbryder konstant nyheder , politiske udsendelser , film og alt andet uden respekt for direktivets restriktioner . Naturligvis er det en mde at finansiere fjernsynet p , men nr der ikke gribes ind , skaber det forvridninger af reklamemarkedet , og det gr ud over den trykte presse , som fr alvorlige problemer .
Vi ved det ogs fra klager bde fra pressens europiske organisation og fra den grske , hvilket er uacceptabelt set fra mange synsvinkler , bestemt ogs den politiske .
Dette voldsomme misbrug skaber ogs alvorlige problemer , fordi det gr ud over vrkerne og deres skabere og generer seerne .
Hvad gr Kommissionen i denne henseende ?
Jeg synes ikke , den gr noget .
Andet eksempel : mindrerige brn ; jeg finder det indlysende , at de skal beskyttes mod at blive fyldt med reklamer , der henvender sig specielt til brn .
Sdanne reklamer er i vrigt ogs en voldsom moralsk afpresning af forldrene .
Mange lande har truffet passende foranstaltninger : det glder bde Sverige og andre lande , heriblandt Grkenland .
Hvad gr Kommissionen ?
Den indklager disse lande for Domstolen med argumenter om , at retten til at udbyde tjenesteydelser m beskyttes .
Men hvorfor beskytter man s ikke tobaksproducenters og andre endnu farligere industriers og aktiviteters ret til at udbyde tjenesteydelser ?
Jeg finder argumenterne latterlige og opfordrer Kommissionen til at droppe alle de sager , der er indbragt for Domstolen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , det svarer til dette direktivs betydning , at det har vakt srlig opmrksomhed , men ogs er blevet udsat for kritik .
Derfor vil jeg henvende mig til kritikerne med to bemrkninger .
<P>
Unionsretten genoptager her den position , den indtog allerede i 1989 , og stadfster den .
Der er ikke tale om bestemmelser og indsnvring , men om en beslutning om retningen til fordel for den kulturelle frihed , som artikel 128 i unionstraktaten plgger os .
Vi ved alle , at markedskrfterne alene ikke sikrer denne frihed .
<P>
For det andet : Den kritik , at der her gres forsg p at underkaste de nye informations- og transmissionsteknikker et sagen uvedkommende regelst , er ikke rigtig .
De nye medier er kun genstand for direktivet , for s vidt som de indeholder tv-elementer .
Hvis de blev holdt uden for direktivet , ville hele dets regelst vre uholdbart .
En ting er klar : Dr , hvor den kulturelle frihed kommer i fare , kommer ogs markedsfriheden i et tvivlsomt lys .
Friheden er udelelig .
Jeg hber , at jeg deri er i overensstemmelse ogs med reprsentanterne for det kommercielle tv og medieindustrien .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hvis der i Parlamentet i dag ikke bliver fundet et absolut flertal for nrvrende indstilling , eller hvis flertallet findes , men Rdet ikke er villig til at overtage Parlamentets grundlggende ndringsforslag , har vi en undret situation , i hvilken den audiovisuelle industri i Europa skal konkurrere med den amerikanske med ulige vben .
Nr der sls til lyd for udsendelses- og investeringskvoter , er det alts ikke kun kulturelle hensyn , der ligger til grund , men i srdeleshed ogs konomiske motiver .
Amerikanske produkter faldbydes p det europiske marked til udsalgspriser , slges som pakkelsninger , hvor det amerikanske marked blandt andet p grund af den vertikale koncentration mellem producenter og distributrer faktisk forbliver lukket land for europiske produkter .
I dag er der alts , som fru Larive har gjort opmrksom p , absolut ikke tale om et frit valg for seeren .
Kvoter er alts ikke noget ml , men et midlertidigt middel til langt om lnge at opn en rlig konkurrence .
<P>
Modstandere nsker mere offensive instrumenter . Vi sprger os selv , hvorfor det ene skulle udelukke det andet .
Desuden , lad os sige det rent ud , er der ikke ret mange gode nyheder .
MEDIA II er blevet amputeret fra 400 millioner til 310 millioner ECU .
For det andet er det i lyset af den pkrvede enstemmighed aldeles usikkert , om den reducerede udgave af garantifonden for film nogensinde kommer til at se dagens lys , selvom vi p det punkt skal rose det irske formandskabs indsats .
<P>
Endelig nsker vi at sl til lyd for et princip , og det er , at etableringen af et tv-spredningsorgan i en medlemsstat skal hvile p reelle konomiske og kulturelle bnd til denne medlemsstat .
Derudover opfordrer vi Kommissionen til at stte en stopper for retsstridige fjernsynsmonopoler i visse medlemsstater .
Nr vi gr til angreb mod de offentlige monopoler , hvilket vi i dag meget gerne gr , er der ingen som helst grund til at tolerere kommercielle monopoler .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , alle i Parlamentet er enige om , at tv-industrien er en kritisk industri , ikke blot i sig selv , men i dens pvirkning af samfundet , kulturen og konomien i Europa .
Tv-industrien er grnseoverskridende , s der er et behov for europisk lovgivning .
Der er bestemt behov for at opdatere det eksisterende direktiv , men vi m ikke vre for restriktive .
Helt rligt s var den flles holdning fra Rdet og Kommissionen stort set perfekt .
Det er mange af ndringsforslagene , der har delagt den .
<P>
P overfladen ser det ud , som om disse ndringsforslag er til fordel for europisk tv-produktion .
I virkeligheden vil de vre meget skadelige for europisk tv .
Jeg har kun tid til at behandle nogle enkelte sprgsml .
Kvoter : Ville vi indfre en kvote p salg i boghandler ?
Ville vi rationere Coca Cola ?
Alt dette smager for mig af kulturel apartheid .
Kvoter forbedrer overhovedet ikke kvaliteten af programmerne .
De pvirker udelukkende kvantiteten .
Det er ved at fremme det offentlige tv-udbud og dermed den europiske filmproduktion , at vi kan f programmer af bedre kvalitet , ikke gennem at indfre kvoter .
<P>
Reklame : Der skal betales for programmer af god kvalitet .
Ved at overregulere reklamen bringer vi faktisk kvaliteten af de europiske programmer i fare .
Se p restriktionerne inden for brneprogrammer , reklamer for medicinalprodukter , reklamer , der stder filosofiske overbevisninger og kontrol med reklametiden .
Alt dette begrnser de midler , der tilflyder de gode europiske programmer .
Sidste r skd de uafhngige tv-selskaber i Det Forenede Kongerige  40 mio. ind i kvalitetsbrneprogrammer .
Alt dette er nu i fare , hvis man begrnser finansieringen af brneprogrammer .
I stedet for bedre programmer fr vi drligere programmer .
<P>
Vi oplever en periode med voldsomme teknologiske ndringer .
Digitalisering markerer en ny tidsalder .
Vi br ikke gennemfre en tirig forordning , nr vi ser p disse kvoter , men fem r som en maksimumperiode , fr vi gennemgr ndringen .
Det forekommer mig , at disse ndringsforslag siger : Stol ikke p seerne , stol ikke p tvproducenterne , stol ikke p europiske virksomheder og annoncrer , men giv os kontroller , kvoter og forordninger .
Helt rligt , s mener jeg , at vi skal stole p seerne , og huske p , at seere er vlgere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfrerne for betnkningen om tv-direktivet fortjener anerkendelse for deres gode arbejde , selvom den forlngede behandling har bragt sindet i kog hos mange .
Det modstningsforhold , der er opstet mellem fremme af den frie konkurrence og den europiske kultur , er efter min mening ubegrundet .
Vi er jo alle enige om , at det er vigtigt at udvikle hele den europiske audiovisuelle produktion i Europa af hensyn til bde kulturen , konomien og beskftigelsen .
Vi er kun uenige om hvordan .
ndringen af tv-direktivet har til forml at finde frem til spilleregler under informationssamfundets revolution , da den nye teknologi med sin meget hastige udvikling er ved at fjerne grundlaget for den tidligere reguleringspolitik .
Derfor er der brug for nye mder til at sttte hele den europiske produktion p et frit marked .
Den audiovisuelle sektors konkurrenceevne og udviklingen af nye tjenester skal styrkes .
Kommunikationsektoren , der er i hurtig vkst , kan skabe betydelig flere arbejdspladser .
EU br i stedet for skrpede kvoter og begrnsende regulering forpligte sig til at give mere sttte til programproduktion via MEDIA II-programmet og den audiovisuelle sektors garantifond .
Europiske producenter skal have sttte til produktion af kvalitet programmer af hj kvalitet , der interesserer seerne sledes , at tv-selskaberne nsker at vise dem p deres kanaler .
Beskyttelse af mindrerige er en vigtig mlstning i forbindelse med det stigende udbud af programmer .
Udvikling af tekniske kontrolsystemer br overvges , for at der kan findes frem til passende lsninger .
Lsningerne med henblik p beskyttelse af brn skal dog stadig findes p nationalt plan .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , industri- og samfundspolitisk drejer det sig her om det centrale sprgsml i det fremtidige informationssamfund , nemlig om indholdsproduktionen .
Det drejer sig om afgrelsen af , om vi her beslutter os for demokratisk udformning eller simpelt hen forvaltning af flgerne - p den ene side hvad angr den kollektive og aktive genspejling af civilsamfundene som samlet europisk skikkelse og international landsby og p den anden side hvad angr kulturel produktion og tjenester som kilde til nye gode arbejdspladser .
Det er ikke et automatisk biprodukt i den i stigende grad monopolistiske konkurrence , som kommissr Bangemann desvrre stadig tror for meget p , hvor rationalisering , koncentration , ensretning og handel str i forgrunden .
Vi har derfor brug for kompromiset i forbindelse med tv-radiospredning , vi har brug for bindende kvoter , vi har brug for sttteprogrammer uden huller og med tilstrkkelig stor sttte , vi har brug for tilstrkkelige garantifonde .
Vi har ikke brug for diskriminering af de offentlige programudbydere .
Murdoch , Kirch og Berlusconi er ikke de rigtige alternativer til Coca-Cola-kulturen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , mange medlemmer har under frembydelse af en ekstraordinr arbejdsevne og sund fornuft stillet en rkke ndringsforslag , som kan accepteres af flertallet .
Dem vil vi gerne takke .
Som det fremgr af debatten , er der stadig visse uoverensstemmelser , som ikke lover godt for hverken slutresultatet eller Parlamentets styrke i forbindelse med den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg mener fortsat , at der er brug for mere lovgivning - og ikke retorik - for i hjere grad at forpligte vore tvspredningsforetagender til at sende produkter , som er konciperet , skabt , fortolket og fremstillet i Den Europiske Unions medlemslande .
Upartiskhed opns ikke ved at behandle ulige situationer lige .
Det er ikke protektionisme , men ligeberettigelse at fremme afstningsmulighederne for den europiske audiovisuelle industris produkter , der i dag ikke kan konkurrere p lige vilkr med de vrige lande af markedsrsager , der intet har at gre med kvaliteten .
<P>
Man opbygger ikke Europa ved at behandle tv-spredningsforetagender , som om de var et almindeligt produktionsmiddel og deres produkter , som om det drejede sig om Coca-Cola , uden hensyntagen til den betydelige komponent af offentlig tjeneste , der indgr i dem .
Vi er alle - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - med til at skrive Den Europiske Unions historie , og denne historie er tilstrkkelig ung til , at jeg , p trods af de ovennvnte forbehold , mener , at Parlamentet i dag tager et skridt fremad med vedtagelsen af de foreliggende ndringsforslag , som under forligsproceduren m gres gldende over for Rdet med hele den vgt , som det giver at reprsentere de europiske borgeres opinion , ikke mindst i denne sag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , f dokumenter har givet anledning til s megen polemik som direktivet om fjernsyn uden grnser .
I Parlamentet , i de enkelte politiske grupper , i erhvervssektorerne , blandt borgerne generelt , findes der lidenskabelige modstandere og fortalere for direktivet .
Ikke uden grund , for s vidt som Europas udvikling i det 21. rhundrede afhnger af udfaldet af dets anvendelse .
<P>
Hvad er sigtet med ndringen af direktivet ?
Det er gennem harmonisering af de nationale lovgivninger at faststte flles ml , p samme tid kulturelle og konomiske , ssom udviklingen af telekommunikations- og informationsteknologierne , og at styrke den europiske programindustri .
<P>
Vanskeligheden ved at forene de to omrder bestr i , at de fungerer efter modstridende logikker .
P det audiovisuelle omrde dominerer en national og kulturel logik , inden for telekommunikation en tvrnational markedsorienteret logik .
Men , hr. formand , hr. kommissr , disse logikker er dmt til at interferere og lbe sammen .
Og det er successen af en sdan krydsning , vi vil betegne som den europiske model for et informationssamfund .
<P>
Kre kolleger , forslaget til direktiv er i den udformning , det har fet med Kulturudvalgets forslag ved andenbehandlingen , et mirakel af ligevgt .
Et mirakel , der er tilvejebragt gennem ansvarsflelse , men ogs p grundlag af en mere pragmatisk holdning hos de medlemmer , som ved frstebehandlingen stod fast p uforenelige standpunkter .
Der er med det kompromis , der nu forelgges til afstemning , taget hensyn til de vigtigste ml , der skal ns : disciplinering af de nye tjenester , hvis eksplosive udvikling kan risikere at undergrave markedsreglerne , medens man afventer en egentlig lovgivning , samt fremme af den europiske produktion , som p grund af det alarmerende frie fald , den i jeblikket er udsat for , hurtigst muligt m forbedre sin konkurrenceevne .
<P>
Jeg sttter fuldt ud det kompromis , der er opnet vedrrende de nye tjenester , og hvortil ordfreren for PPEGruppen svel som vores gruppekoordinator i udvalget har givet et klarsynet bidrag .
ndringsforslagene vedrrende kvoter m efter min mening vre blevet acceptable , ogs for modstanderne , eftersom anvendelsen af dem gradueres .
De har imidlertid for Portugals vedkommende den begrnsning , at de ikke forudser en ligevrdig status for ikke-europiske portugisisksprogede produktioner .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , hr. formand , at det foreliggende direktivforslag er en minimalistisk tekst - mindre ville have gjort forslaget ineffektivt ; mere ville have kunnet kvle markedet .
I modstning til hvad mange mener , har vi brug for dette direktiv i forbindelse med de WTO-forhandlinger , der om kort tid indledes i Singapore .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , det er et vigtigt emne , vi drfter , for s vidt som det omhandler udvelsen af tv-radiospredningsaktiviteter .
<P>
Det er mit synspunkt , at spredningen og produktionen af europiske vrker br styrkes gennem indfrelse af en kvoteordning til fordel for den europiske produktion .
Desuden skal denne europiske produktion afspejle den kulturelle mangfoldighed og bne mulighed for oprettelse af arbejdspladser i den audiovisuelle industri .
<P>
Det er mig en glde med ovenstende tillige at have prsenteret holdningen i sammenslutningen af biografdirektrer i Catalua , som gr ind for et frit marked ; men kan der reelt tales om et frit marked med den koncentration af virksomhedsgrupper , der findes i USA , og som overskyller markedet med deres produkter ?
Kun hvis vi indfrer et st anti-trust love , vil der kunne tales om et frit marked p grundlag af en midlertidig kvoteordning .
<P>
Til sidst vil jeg tilfje , at sprgsmlet om kvoter ogs berrer nogle medlemsstater , hvor der findes nationale eller regionale mindretalssprog , som ogs kan gre krav p kvoter p de pgldende sprog .
Derfor kan de samme stater , som nu krver indfrelse af kvoter , ikke bagefter komme og klage over , at nogle nationale mindretal anmoder om at f indfrt kvoter for tv-udsendelser p deres eget sprog .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , i dag Parlamentet str over for et valg .
I dag skal vi trffe afgrelser , som har overordentlig stor betydning for mulighederne for at skabe et indre marked for tv-selskaber .
Sprgsmlet om kvotering er et af dem , der gr betnkningen kontroversiel .
Men kvotering er ndvendig for at styrke europisk kultur og kulturel mangfoldighed .
Jeg sttter , ligesom Kulturudvalgets flertal , den nuvrende affattelse af artikel 4 .
For mig er det imidlertid mindst lige s vigtigt at f afklaret medlemsstaternes juridiske kompetence over for tvselskaberne og ikke mindst forbrugernes og brnenes rettigheder .
At der skal vre regler for reklame rettet mod brn , kre kolleger , har vret en hjertesag for mig under hele behandlingen af dette tv-direktiv .
Heri har jeg ikke alene fet sttte fra min egen partigruppe , med ogs fra andre , og det vil jeg gerne benytte lejligheden til takke for .
<P>
Til Dem , som fortsat er skeptiske over for mine ndringsforslag , vil jeg gerne erindre om , at frstebehandlingen i Parlamentet afgav et strkt og klart politisk signal .
Medlemmer fra samtlige medlemslande og fra strsteparten af de politiske grupper stemte for strenge regler for brnereklamer , fordi de udnytter brns godtroenhed , ikke mod legetjsindustrien .
Det , jeg vil opn , er , at producenterne og reklamebureauerne ptager sig et ansvar .
Jeg vil have , at de respekterer vore brn og deres behov for at udvikle sig , inden de bliver udsat for det  bombardement  , som mere erfarne forbrugere har lrt at tackle .
Vi kan ikke acceptere , at de frie markedskrfter , under dkke af ytringsfriheden , ptvinger brn vold , pornografi og reklame i tv .
Deres stemme er meget vigtig i dag .
Vi m turde beslutte os for et grnselst , flles marked for tv-selskaber med garanti for kulturel mangfoldighed og programmer af god kvalitet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , rede kolleger , fem punkter i telegramstil .
<P>
For det frste , beskyttelse af de unge .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vedtager ndringsforslag 40 , idet det er meningslst at fremme filtret eller chippen , hvis tv-apparaterne ikke er indrettede til det og hvis tvudsendelserne ikke er kodede .
Forldrene spiller her en vsentlig rolle .
<P>
For det andet kvoterne .
Ingen restriktiv , men en fleksibel regulering for at give europisk kultur en rlig chance .
<P>
For det tredje , reklamerne skal begrnses , men ej forbydes .
Alts ikke reklamer nr som helst og hvor som helst .
<P>
For det fjerde , med hensyn til oprindelsesreglerne nsker jeg at sttte ndringsforslag 16 .
Men jeg sprger hr . Oreja , om det er foreneligt med de to af Domstolen afsagte domme af september 1996 mod Storbritannien og Belgien .
<P>
For det femte , sportsudsendelser br jo ogs fortsat vre tilgngelige for det store publikum .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Jack Lang">
Hr. formand , tillad mig i min egenskab af medforfatter , sammen med de vrige kulturministre , til det frste direktiv om  fjernsyn uden grnser  i 1989 kort at stille to brutale sprgsml .
Det frste : Europa , har man lyst til at sige , har du stadig en sjl ?
Kan du virkelig bevare din kreativitet , din fantasi , din skabernd ?
<P>
Kre kolleger , mine damer og herrer , vi ved jo , at de unge generationers fantasi i stadig hjere grad formes af billeder p fjernsynet eller i biografen .
Vil vi som medlemmer af Europa-Parlamentet bare sidde med korslagte arme og kigge p bombardementet af standardiserede , internationale serier , som delgger de unges sjl og nd , deres originalitet , deres identitet og deres srkende ?
Vil vi acceptere , at kunstnerne i vore lande ikke lngere har andre muligheder for at lave film , end ret hurtigt at prve lykken p den anden side af Atlanten ?
Det sprgsml , som vi str overfor , er et sprgsml om liv eller dd for vores levende kultur , og svaret ligger i vore hnder .
<P>
Det er mit hb , at tilstrkkelig mange her i dag svarer nej til ensretning , nej til kulturkolonialisme , ja til mangfoldighed , fantasi og frihed , og det er kun muligt ved hjlp af et klart og styrket direktiv .
<P>
Og s til mit andet brutale sprgsml : vil vi acceptere , at Parlamentet ophrer med at eksistere i de afgrende jeblikke ?
Allerede tidligere har vi misbrugt mange muligheder for at udtrykke en strk vilje .
Jeg tnker p udpegelsen af kommissrerne , eller da et flertal i Parlamentet efter pres fra regeringerne godkendte den konomiske aftale med Tyrkiet .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne udtrykke nsket om , at vi gennem en klar tilkendegivelse i dag bevarer svel den europiske kultur og det europiske demokrati .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfrerne for det hrde arbejde , de har lagt i denne betnkning .
Det er sandsynligvis den betnkning , der har vret mest pvirket af lobbyisme nogensinde i Parlamentet .
Men hvad er holdningen hos tilhrerne , hos manden og kvinden p gaden til deres eget fjernsyn ?
<P>
De nsker tydeligvis underholdning og information .
De er bekymrede over indholdet af de programmer , deres brn ser , specielt voldsniveauet og upassende programmer .
Mange klager over , at det er umuligt for dem at holde je med de programmer , brnene ser , og forldrene har brug for hjlp til at f en vsentligt bedre mediemssig dannelse i fremtiden , hvis de skal beskytte deres brn ordentligt .
<P>
Seerne er ogs meget bekymrede over , at de presses til at kbe dyrt legetj til deres brn .
De er vrede over den stigende monopolisering af hjtelskede sportsbegivenheder , som de ikke lngere kan se uden betydelige udgifter ved hver begivenhed .
De er ogs bekymrede over grdigheden hos mange af de involverede sportsorganisationer .
De nsker ogs at hre deres egne historier fortalt p deres egen mde p deres egne nationale kanaler .
De nsker at sttte de unge producenter og instruktrer , der laver disse programmer , og som ofte er strkt underfinansierede .
<P>
Jeg tror ikke , at kvoter forbedrer tingene , men jeg mener , at vi har brug for kvoter for at kontrollere vore tvselskaber , s de anerkender vort nske om at f programmer p vort eget sprog og p vor egen mde .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Hr. formand , Kulturudvalgets betnkning bidrager til at forbedre direktivet om fjernsyn uden grnser og dermed til at udvikle en europisk audiovisuel industri af hj kvalitet .
Betnkningen indfrer sledes strengere regler for beskyttelsen af mindrerige mod skadeligt indhold i programmer og reklamer ; der foresls en streng regulering af reklameindslag i tv , der sikres adgang for strstedelen af seerne til direkte genudsendelse af store sportsbegivenheder til imdegelse af de private tv-stationers enerettigheder .
<P>
Der er tilvejebragt strre konsensus mellem de politiske grupper i Parlamentet , men der er stadig divergerende holdninger til det vigtige sprgsml om forpligtelsen til at reservere en strre sendetid for europiske vrker .
Socialisterne har sammen med flertallet af Kulturudvalgets medlemmer smiddiggjort Parlamentets traditionelle holdning og accepteret , at studieproducerede programmer betragtes som europiske vrker .
Sledes vil tvspredningsorganerne ikke f vanskeligheder med at opfylde kravet om en vis kvote af europiske vrker .
<P>
Vi tilslutter os sledes i alt vsentligt udvalgets holdning .
Ordfrerne for Det Europiske Folkepartis Gruppe afviser imidlertid desvrre dette kompromisforslag uden at foresl alternative lsninger , og dermed vil det vre s godt som umuligt at opn det forndne stemmeflertal til at holde debatten med Rdet i gang .
Hvis dette bliver resultatet , vil vi have gjort den mgtige nordamerikanske audiovisuelle industri en stor tjeneste , og det vil da nppe vre muligt at udvikle en konkurrencedygtig europisk audiovisuel industri af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Decourrire">
Hr. formand , i forbindelse med andenbehandlingen af revisionen af direktivet  fjernsyn uden grnser  er der grund til at vre bekymret over det europiske audiovisuelle landskabs skbne , hvis der ikke foretages en rkke ndringer af Kommissionens forslag .
<P>
Jeg nsker at f indfrt en politik , der er baseret p princippet om at fremme europiske vrker , og jeg beder Dem frst og fremmest stemme for medtagelsen af en rkke nye tjenester ssom bestillings-tv , sledes at disse underkastes en rkke regler med hensyn til reklame eller beskyttelse af mindrerige .
<P>
Dernst m vi styrke spredningsforpligtelserne , det , der normalt omtales  kvoterne  , ved at gre dem obligatoriske og udelukke studieproducerede programmer fra beregningen af kvoterne .
Kvoterne favoriserer produktion og udsendelse af europiske vrker , men giver os ogs mulighed for at kmpe mod - det kan vi ikke skjule - den internationale konkurrence , navnlig fra Nordamerika .
<P>
Endelig , kre kolleger , m vi kmpe imod de overdrevne virksomhedsflytninger for at sikre beskyttelsen og udviklingen af filmindustrien i Den Europiske Unions medlemsstater .
Jeg vil gerne minde Dem om , at en sdan klausul ikke er usdvanlig , den findes for eksempel p bankomrdet , og Europa-Parlamentet vedtog den allerede med stort flertal ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , forhandlingen her i Parlamentet om den audiovisuelle industris fremtid gr p tvrs af alle politiske grnser .
Jeg ved , at kommissren er opmrksom p de enorme fremskridt , vi har gjort i bestrbelserne p at n til enighed om nglesprgsmlet - noget som ministrene br huske p .
Vi nrer alle en flles bekymring for fjernsynets fremtid ; fjernsynet , der er det mest indflydelsesrige medium i vort demokrati .
Forhandlingen drejer sig ikke om gulerdder , biler eller kaffemaskiner .
Dette direktiv handler om opbygning af en strk , konkurrencedygtig audiovisuel industri , der burde tegne sig for en million nye job i Europa i r 2000 ; det handler om europere , der har konomiske og kulturelle fordele af en ekspanderende industri .
Vi m ganske simpelt vre skabende for at kunne konkurrere ; vi m sikre os , at vore kulturer fr plads p vore tv-skrme - vi skal hre vore historier og vore stemmer for vore brns skyld .
<P>
Udgangspunktet for denne forhandling om kvoter er det faktum , at der ikke findes et frit marked - lad os sl det helt fast .
Den amerikanske industri har en kmpemssig strukturel fordel p grund af enorme arkiver , et gigantisk selvforsynende hjemmemarked og en dominerende position p alle distributionskanaler .
Inden for den audiovisuelle industri er underskuddet mellem os og Nordamerika i jeblikket p $ 6 mia .
Jeg vil pst , at noget sdant ikke ville blive tolereret inden for nogen anden industri .
Resultatet er , at de amerikanske programmer kan slges p vort marked til en tiendedel af det , som originale produktioner koster .
Det er derfor ndvendigt med de transmissions- og investeringskvoter , der prsenteres for Parlamentet i dag , for at understtte den europiske programproduktion .
Investeringskvoten alene ville sikre en investering i vor industri fra de seks frende betalingstv-operatrer p 300 mio . ECU - svarende til hele det europiske MEDIA II-program - og at de ikke blot genbruger billige , importerede programmer .
<P>
Endelig befinder Parlamentet sig med dette direktiv p et forfatningsmssigt vendepunkt .
Lad os huske p , at Ministerrdet har ignoreret bde Kommissionen og Europa-Parlamentet i nglesprgsmlene .
Det er hele vor fremtid , der str p spil .
Vi skal have et absolut flertal i de vigtige sprgsml og n til et forlig .
Ellers er sagen ganske enkel : Vi bliver udelukket fra at komme med et betydeligt bidrag til den vigtigste flles beslutningstagning hidtil .
Den flles beslutningstagning vil vre blevet til en skinmanvre .
Sprgsmlet er s : Kommer Europa nogensinde til at fungere ?
Kan der nogensinde blive tale om et EU-demokrati , som afspejler borgernes interesser ?
<P>
Jeg opfordrer i dag mine kolleger til at stemme for konomisk og kulturel pluralisme og for et direktiv , der sikrer , at europerne kan producere og se tv-programmer , der afspejler deres egne interesser og vrdier .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , kre kolleger , et af hovedformlene med det nye tv-direktiv skal vre at fremme den europiske programindustri og at sikre Europas kulturelle mangfoldighed p det audiovisuelle marked .
Det nye tv-direktiv skal ud over det vigtige aspekt , som hr . Lang s udmrket fremhvede , nemlig kulturel mangfoldighed og kreativitet , srge for strre investeringer i den europiske filmindustri gennem produktion og udsendelse af programmer af europisk oprindelse .
<P>
Det skulle endvidere vre muligt , som eksperter har udregnet , i de nste ti r at skabe to millioner nye arbejdspladser og srge for , at de europiske tv-stationer fr del i den hurtige vkst i nye teknologier og i den lovede udvidelse af den audiovisuelle industri for p den mde at tilvejebringe lige chancer i konkurrencen med amerikanske produktioner .
<P>
Et andet vigtigt ml i det nye tv-direktiv er hele befolkningens fri adgang til vigtige sportstransmissioner .
Ogs for fremtiden skal det vre muligt for alle borgere at flge transmissioner af vigtige sportsbegivenheder ikke blot p europisk , men ogs p nationalt plan uden at skulle betale ekstra derfor .
Derfor er det vigtigt , at Kommissionen - og jeg henvender mig her navnlig til hr. kommissr Oreja - behandler enerettighederne til vigtige begivenheder .
<P>
Jeg vil lige tage stilling til et sidste punkt , nemlig beskyttelsen af de unge .
Frivillig selvkontrol er givet ikke nok .
Men vi ved alle fra pdagogikken og af personlig erfaring , at forbud og afvrgeforanstaltninger som oftest virker imod hensigten .
Jeg gr derfor ind for , at der satses p positive foranstaltninger , nemlig get sttte til gode og spndende brne- og ungdomsudsendelser .
Det m da vre muligt i get grad inden for de eksisterende MEDIAprogrammer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg komplimentere Parlamentet med dets bidrag til at konsolidere en audiovisuel politik , som i sidste instans , er , hvad vi sger at opn , og et centralt punkt i en sdan politik er direktivet  Fjernsyn uden grnser  .
P grund af tidsmangel kommer jeg ikke nrmere ind p dette , men koncentrerer mig om de ndringsforslag , der er stillet ved Parlamentets andenbehandling .
<P>
Det er selvindlysende , at bestemmelserne i den tekst , vi vedtager , skal overholdes , og i den forbindelse vil jeg sige til hr .
Papayannakis , som henviste til Kommissionens ansvar , at direktivet - som han vil vide - og dermed ogs dettes bestemmelser vedrrende reklameindslag er blevet omsat i grsk lovgivning .
Kommissionen er vidende om , at der ikke er sket en korrekt gennemfrelse heraf og har derfor efter at have modtaget de relevante klager indledt en overtrdelsesprocedure .
<P>
For s vidt angr Kommissionens holdning til de stillede ndringsforslag , kan jeg meddele , at Kommissionen er positivt indstillet til alle ndringsforslagene til direktivets betragtninger - ndringsforslag 1-9 - og til ndringsforslag nr . 11 , alts med undtagelse af nr .
10 .
Ganske vist mener Kommissionen , at ndringsforslag nr . 1 om de to grnbger om de nye tjenester er overhalet af virkeligheden , eftersom Kommissionen den 16. oktober vedtog grnbogen om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i de nye tjenester .
Og desuden finder vi ikke , at den hrer hjemme i en retstekst .
<P>
Jeg kommer nu til de ndringsforslag , som efter Kommissionens mening er de vigtigste , nemlig de , der tager sigte p at udvide direktivets anvendelsesomrde til tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning , dvs. nr . 12 , 13 , 46 og 54 .
Kommissionen finder , at den nye version af disse ndringsforslag sammenlignet med dem , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , udgr en mrkbar forbedring .
Det pointeres sledes , at bestemmelserne kun omhandler udveksling af tv-programmer , der er til rdighed efter individuel anmodning - hvilket klart er blevet understreget af flere talere - , og hvor indholdet helt eller delvist er sammenligneligt med tvudsendelser og ikke med kommunikationstjenester .
<P>
Endvidere prciseres det i ndringsforslag nr . 46 , at kun visse bestemmelser i direktivet finder anvendelse p tv-spredningsforetagender , som udsender programmer til offentligheden p individuel anmodning , nemlig den grundlggende regel om fri bevgelighed , bestemmelserne om beskyttelse af mindrerige og visse regler p reklameomrdet .
<P>
Kommissionen psknner de forbedringer , der er indfrt i forhold til frstebehandlingen , selv om den endnu ikke er helt overbevist om det hensigtsmssige i at lade video p individuel basis omfatte af direktivet , men den vil selvflgelig tage hensyn til resultaterne af Parlamentets afstemning og kan desuden meddele , at den vil vre positivt indstillet til ndringsforslag nr . 13 .
<P>
ndringsforslag nr . 14 og 15 omhandler definitionen af fjernsynsreklame og teleshopping .
Kommissionen kan tilslutte sig den frstnvnte definition , selv om formuleringen kunne forbedres .
Derimod kan vi ikke acceptere nr . 15 , da teleshopping , dvs. fjernkb af varer eller tjenesteydelser , er en kontraktuel aktivitet .
<P>
ndringsforslag nr . 16 , 51 og 53 vedrrende de kriterier om jurisdiktion , der er fastsat i artikel 2 , stk .
2 og 3 , i den flles holdning , kan ikke accepteres . Hvis de vedtages , vil Kommissionens udtalelse blive negativ , og det samme glder ndringsforslag nr .
17 . Jeg skal kort redegre for Kommissionens begrundelse herfor .
<P>
For det frste vil disse ndringsforslag svkke direktivets grundlggende princip , dvs. at transmissionsfriheden udelukkende er baseret p etableringskriteriet , et princip , der klart fremgr af artikel 59 i traktaten .

De tre ndringsforslag ville fre til konflikter mellem staterne og ville efter Kommissionens mening udgre en forstyrrende faktor for sektoren .
Desuden ville disse ndringsforslag rejse nogle srlige tekniske og juridiske problemer .
<P>
ndringsforslag nr .
16 og 17 er desuden uforenelige med domstolens retspraksis .
ndringsforslag nr .
16 ville f den modsatte virkning af den nskede , og hvad dette angr , henviser jeg til hr .
Chanteries udtalelse .
Efter Kommissionens mening skaber ndringsforslaget to typer problemer - dels er det uforeneligt med traktaten og Domstolens retspraksis , for s vidt som det i dommen i sagen Kommissionen vs . Belgien fra 1992 erklredes , at sprogligt baserede foranstaltninger i stil med de i ndringsforslag nr .
16 foreslede er uforenelige med artikel 59 .
Denne holdning er for nylig , den 10. september , blevet bekrftet i dommen i sagen Kommissionen vs . Det Forenede Kongerige , hvor Domstolen gjorde gldende , at det eneste korrekte kriterium for fastlggelsen af en medlemsstats jurisdiktion er tv-spredningsorganets hjemsted .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag nr .
17 , er formlet til de forskellige grunde , af hvilke en medlemsstat kan standse udsendelser fra en anden medlemsstat , at tilfje overtrdelser af artikel 14 , 15 og 16 . Denne mulighed begrnses aktuelt til alvorlige og gentagne overtrdelser af regler om beskyttelse af mindrerige , og det pgldende ndringsforslag er efter vores mening inkompatibelt med Domstolens domme .
<P>
Kommissionen vil afgive positiv udtalelse om ndringsforslag nr . 18 .
<P>
ndringsforslag nr .
19 om konomiske sanktioner rejser institutionelle problemer , da det i traktatens artikel 189 A faststtes , at et direktiv med hensyn til det tilsigtede ml er bindende for enhver medlemsstat , som det rettes til , men at det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemfrelsen .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag nr .
20 , der har til forml at sikre , at offentligheden fortsat uden kodning kan f adgang til direkte transmissioner af store begivenheder , navnlig sportsarrangementer , har jeg noteret mig Parlamentets strke engagement i dette sprgsml , og De kan vre forvisset om , at jeg vil forelgge det for kommissrkollegiet og tage hensyn til forsamlingens opfattelse .
<P>
Kommissionen kan tilslutte sig ndringsforslag nr . 21-25 .
Derimod ikke til ndringsforslag nr . 26 , da vi mener , at ti r er for lnge at vente p en evaluering af direktivets indvirkning .
<P>
Vi kan tilslutte os ndringsforslag nr .
29 om fristerne for udsendelse af filmvrker .
Med hensyn til ndringsforslag nr . 30 om fjernsynsudsendelser , der er bestemt for et lokalt publikum , forekommer det os for restriktivt med de anfrte specifikationer af sdanne udsendelser , og hvad angr sprgsmlet om fjernsynsreklamer , kan vi acceptere ndringsforslag nr .
31 og frste del af nr . 36 , men mener , at de kvantitative begrnsninger , der plgges i ndringsforslag nr .
37 og i anden del af nr .
36 , er for restriktive .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr .
32 om reklameafbrydelser ser Kommissionen ingen grund til at anfgte bestemmelsen om programsat varighed , som efter vores mening har fungeret upklageligt siden 1989 . Kommissionen kan derfor ikke acceptere dette ndringsforslag og heller ikke nr .
35 .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag nr .
33 med tilfjelsen af ordet filosofiske i artikel 12 , litra c , men derimod ikke ndringsforslag nr .
45 , 57 , 58 og 34 .
<P>
Kommissionen kan til gengld acceptere ndringsforslag nr .
38 , som angiver et anbefalelsesvrdigt ml , for s vidt angr indholdet i udsendelserne og filtreringen af programmerne som anfrt i ndringsforslag nr . 40 ; Kommissionen deler Parlamentets interesse for en sdan kontrolanordning .
Vi mener dog , at det eventuelt er for tidligt at plgge en sdan forpligtelse inden for en s kort frist som et r .
Vi mener , at det er ndvendigt med mere tid .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om et kontaktudvalg , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
43 .
Selv om Kommissionen deler den opfattelse , at der - som det anfres i ndringsforslag nr . 45 - br tages hjde for udviklingen i tjenester , der opererer p individuel basis , i den evaluering , der skal foretages 3 r efter direktivets vedtagelse , finder vi det uhensigtsmssigt at begrnse undersgelsen til denne type tjenester alene .
<P>
Konkluderende vil Kommissionen afgive positiv udtalelse om flgende ndringsforslag , sfremt de vedtages : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 11 , 13 , 14 , 18 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 27 , 29 , 31 , 33 , frste del af 36 , 38 , 39 , 43 og 44 .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Tak til kommissr Oreja for dette indlg og de prciseringer , han gav os . Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg vil gerne anmode om kollegernes opmrksomhed , idet mit indlg er baseret p forretningsordenens artikel 108 om personlige bemrkninger .
<P>
I en artikel i den landsdkkende nederlandske avis  Volkskrant  lrdag den 9. november 1996 gengives et interview med fru d ' Ancona fra Den Socialdemokratiske Gruppe , og her hedder det :  Fru Van Bladel sidder nu i den anden side af salen , hvor hr . Le Pens gruppe ligeledes har sin plads .
Hun har sat sig over til hjre og stemmer sammen med hr . Le Pens gruppe .

<P>
Vi mener , at der er tale om en ukorrekt , tendentis , katastrofal og rekrnkende sammenblanding , og jeg vil gerne understrege , at alle medlemmer af min gruppe er solidariske med fru Van Bladel , og at alle betragter dette som et alvorligt personligt angreb .
Disse kendsgerninger skal ses i sammenhng med det , hr . Janssen Van Ray var inde p i gr , vedrrende de beklagelige hndelser , der fandt sted mellem de samme personer i sidste uge .
Jeg anmoder derfor forfatteren til disse udtalelser og disse handlinger beklage dem eller trkke sine udtalelser tilbage .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 NAME="Torres Marques">
Fru formand , som De ved , blev min betnkning vedtaget med meget stort flertal i september .
Men da Kommissionen dagen efter forhandlingen , da den blev opfordret til at give udtryk for sin holdning , erkendte betydningen af denne betnkning , svarede den tilstedevrende kommissr , det var den stakkels hr . Fischler - undskyld , at jeg kalder ham stakkels , for han er den rigeste af os alle sammen , idet han rder over mere end halvdelen af budgettet - mig , at Kommissionen ikke kunne tilslutte sig mine forslag .
Jeg bad derfor om , at betnkningen blev henvist til fornyet udvalgsbehandling i Udvalget om Kvinders Rettigheder med henblik p at genoptage arbejdet sammen med Kommissionen .
Fru formand , vil De bede Kommissionen meddele os sin aktuelle holdning ?
<SPEAKER ID=73 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , under henvisning til fru Torres Marques ' sprgsml kan jeg meddele Dem , at Kommissionen kan acceptere flgende ndringsforslag : nr . 1 , nr .
4 delvis og nr .
5 ubeskret , alle vedrrende atypiske arbejdskontrakter . Endvidere kan vi acceptere en del af ndringsforslag nr .
2 og ndringsforslag nr .
7 ubeskret om orlovsperioder samt anden del af ndringsforslag nr .
11 om fleksibel pensionsalder .
<P>
Det drejer sig om politisk set vigtige ndringsforslag , der afspejler Parlamentets engagement i sprgsmlene om deltidsansattes vilkr , tilskyndelse af fdrene til at tage orlov af familiemssige rsager p lige fod med mdrene samt muligheden for at gre retten til fleksibel pensionsalder gldende for begge kn .
Det er mig sledes en glde at meddele , at Kommissionen kan acceptere disse forslag .
<P>
For s vidt angr de resterende ndringsforslag , er jeg mig fuldt bevidst , hvilke af dem der er omgivet af strst interesse , nemlig de fire , der omhandler aktuarmssige faktorer , som Parlamentet nsker forbudt for altid .
Kommissionen har forstelse for Parlamentets politiske holdning hertil , men finder det ikke muligt at acceptere disse ndringsforslag i jeblikket .
<P>
Kommissionen har bestilt en undersgelse af dette emne hos hjt kvalificerede eksperter .
S snart denne undersgelse er afsluttet , vil Kommissionen drfte den med Udvalget om Kvinders Rettigheder .
P grundlag af resultaterne heraf vil Kommissionen kunne tage dette srproblem op i sit nste forslag som et supplerende aspekt af sprgsmlet om ligebehandling af mnd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger til erstatning for dens forslag fra 1987 , som stadig ligger til behandling i Rdet .
<P>
Vi skal ikke undervurdere problemets omfang .
Vi ved , at det er et vanskeligt problem at have med at gre , men n ting str klart : vi kan ikke komme videre i sagen , fr den ovennvnte undersgelse er afsluttet .
P indevrende tidspunkt kan og br vi arbejde sammen om den bedst mulige hndtering af sagen .
Jeg er overbevist om , at vi p dette grundlag kan n frem til en politisk aftale , sledes at Kommissionens forslag som ndret ved Parlamentets betnkning snarest kan vedtages i Rdet .
<SPEAKER ID=74 NAME="Torres-Marques">
Fru formand , i dag er jeg s heldig , at det er kommissr Oreja , der svarer .
M det vre mig tilladt at gre opmrksom p , at hvis Kommissionen forsvarede de artikler , som Parlamentet har godkendt vedrrende ligebehandling af mnd og kvinder og positive foranstaltninger til fordel for det drligst reprsenterede kn , p regeringskonferencen , ville denne betnkning slet ikke vre ndvendig .
<P>
Hr . Oreja , jeg glder mig over Deres tilstedevrelse og Deres vilje til i dag at acceptere disse ndringsforslag , som er s politisk betydningsfulde , og som vedrrer atypiske arbejdsforhold , barselsorlov og fleksibel pensionsalder .
Jeg glder mig i min egenskab af ordfrer og beder Dem stemme for denne betnkning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Eftersom hr . Adam ikke er til stede , vil jeg blot , fru formand , gre opmrksom p , at der jo her er tale om den frste anvendelse af resultatet af forligsproceduren , som vi gennemfrte sammen med Rdet vedrrende de transeuropiske net , og dermed anvendelsen af proceduren med flles beslutningstagning p tilfjelser til og ndringer af bilagene .
<SPEAKER ID=76 NAME="Manzella">
Fru formand , som ordfrer for Udvalget for Forretningsordenen anmoder jeg om udsttelse af afstemningen om denne betnkning til afstemningstiden under mdet i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Vi vil gre , som vi plejer .
Der er tale om en ndring af dagsordenen , idet der anmodes om at udstte afstemningen .
Jeg giver derfor ordet til n taler for og n taler imod .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg ser ingen som helst grund til at udstte denne afstemning .
I vrigt pstr hr . Manzella , at han taler p Udvalget for Forretningsordenens vegne .
Som den tilstedevrende formand kan bevidne , er dette sprgsml aldrig blevet behandlet i Udvalget for Forretningsordenen .
S vidt jeg ved efter at have deltaget i mderne i dette udvalg , er hr . Manzellas udtalelser ikke i overensstemmelse med virkeligheden .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fayot">
Fru formand , dette er rent faktisk aldrig blevet drftet eller besluttet i udvalget .
Men jeg gr ud fra , at eftersom det er ordfreren , der fremstter anmodningen , og eftersom der er tale om en udsttelse til samme tidspunkt i morgen , burde det ikke volde nogen problemer .
<P>
( Udsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=80 NAME="Bloch von Blottnitz">
Den rettighed tiltager jeg mig alts .
Jeg har lagt et stort arbejde i denne betnkning , og det samme har udvalget .
De ler , mske gr De Dem ikke s megen umage , det kan jo vre .
Men jeg vil sl fast , at jeg er meget forbavset over , at Parlamentet , efter at udvalget har vedtaget noget enstemmigt , selv giver slip p alle vben ved at give afkald p enhver form for lovgivningsmssige foranstaltninger , bistet af Dem derovre .
Jeg synes , det er flovt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
I ndringsforslag 20 str der , at srlig vigtige begivenheder skal transmitteres sledes , at de kan modtages af alle .
Det kan ikke betyde srlig vigtige begivenheder , det kan jo ogs vre en modeopvisning , men det m betyde srlig vigtige sportsbegivenheder .
For mig drejer det sig kun om at f tilfjet ordet  sportsbegivenheder  i ndringsforslag 20 .
Jeg anmoder kollegerne om at sttte denne ndring .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 29 og 56
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Fru formand , vi har vedtaget ndringsforslag nr . 29 om kronologien , men dette ndringsforslag kan lses , som om det ikke stod i modstning til ndringsforslag nr .
56 .
ndringsforslag nr .
29 , som vi har vedtaget , siger , at  medlemsstaterne - og man kunne ikke tnke sig andre - skal sikre , at tvspredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke udsender filmvrker uden for de perioder , der er aftalt med rettighedshaverne  , mens ndringsforslag nr . 56 omhandler , hvad der skal ske , dersom der ikke findes aftaler til regulering af tidspunkterne og kronologien inden for medierne , og kan sledes betragtes som et yderligere ndringsforslag .
<P>
Vor gruppe tilkendegiver bl.a. , at den allerede nu har krvet delt afstemning , og vil ikke stemme for den frste del fra  undtagen  indtil kolonet i teksten , mens den vil stemme for den anden del af dette ndringsforslag , der stadig indledes med :  medmindre anden aftale er truffet mellem rettighedshaverne  .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=83 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Europa-Parlamentets betnkning om ligebehandling af mnd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger .
Betnkningen indeholder vsentlige forslag til forbedring af kvinders vilkr blandt andet med hensyn til pension og dkning for deltidsbeskftigelse , som Kommissionen ikke har medtaget i sit dokument .
<P>
Kvinder , der kommer senere p arbejdsmarkedet eller midlertidigt er fravrende p grund af familieforgelse , skal ikke stilles ringere p deres ldre dage .
Det er trist , at Kommissionen slet ikke forstr , at der i medlemslandene m rettes ordentligt op p denne situation , s loven om ligestilling mellem mnd og kvinder ikke bare er ord , men ogs virkelighed .
<P>
Kvinderne i EU er de mest skeptiske over for samarbejdet .
Lad os vise dem , at vi har noget at byde p .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ojala, Seppnen">
Vi stemte for fru Torres Margues ' betnkning , da den indeholder nogle forbedringer til Kommissionens forslag .
<P>
For eksempel i Finland er kvinders pensionsalder allerede blevet hvet til 65 r i alle pensionsordninger , dvs. at den er identisk med mndenes .
I Finland er der dog fastlagt en lang overgangsfase for at beskytte kvinders tidligere rettigheder .
P grund af det direktivforslag , der nu er til behandling , agter den finske regering atter at ndre loven sledes , at 40.000 kvinder vil miste de pensionsrettigheder , som de tidligere har opnet .
<P>
Efter vores mening br Rdet indrmme medlemslandene en overgangsfase i forbindelse med direktivets gennemfrelse , for at undg at der pfres kvinderne urimelige tab .
<P>
Betnkning af Adam
<SPEAKER ID=85 NAME="Ahern">
Bemrk specielt Kommissionens udkast til beslutning , hvori der defineres en specifikation for de projekter af flles interesse , som beskrives i Europa-Parlamentets og Rdets beslutning nr . 1254 / 96 / EF om opstilling af et st retningslinier for transeuropiske net p energiomrdet .
<P>
Hvad angr forslaget om , at  Parlamentet br modtage flere forhndsoplysninger om projekterne p listen , idet fasen med teknisk udspecificering har har vist sig at vre en fiasko  , br man vre opmrksom p den eksisterende fiasko i det skotsk / nordirske elsamarbejde , hvor grundprincipperne i retningslinierne for transeuropiske net p energiomrdet er blevet brudt af den foreslede elforbindelse , og hvor Kommissionens sttte til projektet medvirker til miljmssige og konomiske skader i de involverede omrder .
Der skal trffes foranstaltninger for at forhindre , at nogle lignende sker igen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marset Campos">
Med henblik p europisk integration er det af vital betydning at rde over et energidistributionsnet .
Europa-Parlamentet har ndret Kommissionens forslag i positiv retning med indfjelsen af forslag om betydelige strkninger i stersomrdet , med betoningen af aftalen om EuroMiddelhavssamarbejde p energiomrdet , og ogs med opfordringen til , at revisionen af de finansielle overslag afsluttes p en sdan mde , at Fllesskabets finansiering af incitamenterne til at gennemfre projekterne af flles interesse sikres .
<P>
Af disse grunde kan Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre fuldt ud tilslutte sig hr . Adams betnkning og anmodningen om , at samarbejdsproceduren i givet fald indledes .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Howitt
<SPEAKER ID=87 NAME="Dillen">
Ingen med hjertet p rette sted , ingen , der lader fornuften rde , intet normalt menneske kan forblive upvirket , uberrt ved de lidelser , millioner af flygtninge og rodlse i Asien , i Sydamerika og ogs i Afrika m gennemg .
Ingen med hjertet p rette sted kan eller vil bengte , at der er behov for , presserende behov for omfattende hjlp til disse ulykkelige mennesker .
Europa er i stand til det og skal yde sit til at afhjlpe den forfrdelige nd .
<P>
Men ikke kun Europa .
Ofte er der kun tale om Europa , der yder hjlp . Men der skal ogs rbes vagt i gevr i Japan , De Forenede Stater , Canada , Australien osv .
I modsat fald beviser man endnu engang , at man kun er ude p at pdutte Europa endnu et idiotisk og forbryderisk skyldkompleks .
For idiotisk og forbryderisk , det er det .
<P>
Det er jo s sikkert som amen i kirken , at Europa , nr det vil hjlpe - og Europa skal hjlpe - br vre og br forblive i stand til det .
Nuvel , det er kun et strkt og velstende Europa , der kan , skal og vil yde hjlp , hvor nd skal afhjlpes .
<P>
Europa skal fortstte med at vre sig selv . Europa skal beholde sin velstand og sit velfrd .
Europa m ikke miste sin identitet . Europa m ikke oversvmmes med det , Jean Raspail s indtrngende beskriver i sin bog Le Camp des Saints .
I modsat fald synker Europa ned i elendighed og fattigdom p niveau med dem , det burde kunne bist p grundlag af sin velstand .
<P>
Det uundgelige indlg til fordel for hjlp til Asien , Afrika og Sydamerika er derfor - og det er ikke paradoksalt - et indlg til fordel for et strkt , frit og velhavende Europa med stolte folk i besiddelse af deres identitet .
Det er den frste og fornemste betingelse for Europas delmodighed , for de europiske folks delmodighed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Taubira-Delannon
<SPEAKER ID=88 NAME="Holm">
Jeg finder det ikke blot yderst beklageligt , at Rdet ikke har accepteret Parlamentets tidligere fremsatte ndringsforslag , men ogs , og frst og fremmest , at der kun er afsat et forsvindende lille belb p budgettet til kontoen vedrrende miljforanstaltninger i udviklingslande .
<P>
Vi har pligt til at hjlpe ulandene , sledes at de ikke i deres udvikling begr de samme fejl , som vi selv har beget .
Derfor er det af strste betydning , at EU deler ud , ikke kun af konomi og teknologi , men ogs af knowhow , uden selv at skulle have konomisk vinding af vinding af det .
I vrigt skal vi ikke bestemme , hvilke valg udviklingslandene skal foretage , og hvordan de skal handle .
Det kan de selv afgre ud fra deres forskellige forudstninger .
Denne budgetpost blev oprettet af Parlamentet efter Rio-konferencen , og den er sledes et led i opfyldelsen af en global aftale , som tager sigte p at opn bredygtig udvikling .
<P>
I betragtning af hvor enormt EU ' s budget er , virker 5 millioner ecu rligt sammenlignet med de 100 millioner ecu , som EU sttter tobaksavlerne med , som en drlig vittighed .
De globale kologiske trusler mod vort liv er strre end behovet for tobak .
<P>
Jeg har stemt for de forslag , der peger i ovenstende retning .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Bloch von Blottnitz
<SPEAKER ID=89 NAME="Alavanos">
For at programmet for fremme af energieffektiviteten skal vre virkelig  effektivt  , m det :
<P>
For det frste have et strkt finansielt grundlag , og derfor br vi vende tilbage til Kommissionens forslag om 150 mio ecu i stedet for de 45 mio ecu , som Rdet senere har foreslet.-For det andet m der vre en bedre samordning med de vrige energiprogrammer ALTENER , THERMIE og SYNERGY , s vi undgr for stor spredning af midlerne.-For det tredje br der vedtages alle mulige lovgivningsmssige og ikke-lovgivningsmssige foranstaltninger , som kan fremme programmets gennemfrelse.-For det fjerde br man vre srligt opmrksom p programmets funktion i mindre lande som f.eks. Grkenland .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Vi mener , at det er af overordentlig stor betydning , at der gres en indsats for at bevare vores klode .
Der findes et utal af mder , hvorp der kan spares energi , og vi m bruge alle de til rdighed stende midler for at nedbringe vores energiforbrug .
<P>
Specielt mener vi , at det er vigtigt , at der gres en indsats inden for vedvarende energi for at fremme brugen af f.eks. vand- , vind- og solenergi og derigennem at reducere CO2 -udslippet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindqvist">
Der indgr alt for f investeringer i energibesparelser og vedvarende energikilder i betnkningen .
Desuden forudstter mange EU-projekter , f.eks. de skaldte TEN-projekter , et get energiforbrug .
<P>
Alligevel har jeg , trods manglerne , vurderet , at betnkningen br stttes .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Galeote Quecedo / Hoppenstedt
<SPEAKER ID=92 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Amerikanske film udgr 76 % af EU ' s filmmarked .
De har allerede spillet deres produktionsomkostninger ind i USA og slges til de europiske tv-selskaber til dumpingpriser .
Det er et misbrug af , hvad der lnge har vret en dominerende stilling ; der er ikke tale om et frit marked .
Kvotering er en ndvendighed , hvis man skal sikre europisk kultur og kulturel mangfoldighed .
En sdan kvotering er ikke et indgreb i ytringsfriheden .
<P>
Forslaget stttes strkt af svel skuespillernes europiske fagforbund som af andre reprsentanter for branchen .
<P>
I 1995 androg EU ' s handelsunderskud over for USA inden for filmsektoren 6 , 3 milliarder dollars ( en tredobling siden 1988 ) .
Dette svarer sdan omtrent til 200.000 rsvrk .
<P>
Tv-direktivets strengere regler for reklame og teleshopping betyder en bedre forbrugerbeskyttelse af bde brn og voksne .
Vi har pligt til at beskytte vore brn og ikke lade dem blive udsat for det  bombardement  i tv , som mere erfarne forbrugere har lrt at tackle .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at de frie markedskrfter under dkke af ytringsfriheden ptvinger brn vold , pornografi og reklame i tv .
<SPEAKER ID=93 NAME="Alavanos">
I denne strid mellem USA og Europa , mellem de globale tv-giganters interesser og borgernes rettigheder , mellem et fredet marked og kulturel kreativitet er det Europa-Parlamentets Kulturudvalg - hverken Rdet eller Kommissionen - der redder Den Europiske Unions ansigt .
<P>
Det glder sprgsmlet om kvoterne , som m vre obligatoriske , hvis de skal vre effektive og beskytte den europiske industri mod amerikansk belejring , i hvert fald i de nste ti r indtil vi fr stablet et system til beskyttelse af investeringerne p benene.-Det glder reklamesprgsmlet , hvor vi m respektere borgeren / forbrugeren , bde hvad angr tid og principper.-Og det glder den beskyttelse af brn , som vi er ndt til at have p europisk plan .
Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min beklagelse og skuffelse over , at Kommissionen har tilladt sig at indklage Grkenland for Domstolen , fordi det har begrnset - ikke engang forbudt - reklamer for legetj.Det er en skam , at Parlamentet ikke stttede de vigtigste af Kulturudvalgets ndringsforslag - hvilket hovedsagelig skyldes PPE-Gruppen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Andersson og Waidelich">
Betnkningen har til forml at styrke den europiske filmindustri , og det er vi naturligvis enige i br ske .
Vi synes ogs , at betnkningen for en stor del er god , men vi mener ikke , at de foreslede kvoteringsmetoder er hensigtsmssige .
<P>
Vi gr i stedet ind for , at man sttter europisk film ved hjlp af positive foranstaltninger .
Regler br anvendes med forsigtighed og kun , nr det er absolut ndvendigt , f.eks. nr det drejer sig om at beskytte brn .
<SPEAKER ID=95 NAME="Blak, Sindal og Kirsten Jensen">
Vi gr ind for forslaget om , at brneudsendelser ikke m afbrydes af reklamer og teleshopping , og for forslaget om , at man ikke m sende reklamer for receptpligtig medicin , eller at medicinalproducenter ikke m sponsorere tv-programmer om deres produkter .
Til debatten om kvoterne m vi konstatere , at den debat er helt anderledes i Danmark end i andre lande , hvor man frst og fremmest nsker at fremme egenproduktion , s den kan hamle op med billige soaps m.v. andre steder fra .
Egenproduktion indebrer naturligvis ogs dansk egenproduktion , idet Danmark er et europisk land !
Et flertal i Danmark nsker dog frst og fremmest at styrke egenproduktion gennem tilskud fra medieprogrammer .
Danmark har gennemfrt de gldende kvoteregler i sin egen lovgivning efter  det hngende veto  , men vil ikke vre med til at fjerne de opbldende ord  s vidt muligt  fra mlstningen om , at halvdelen af de viste programmer skal vre europisk producerede .
Herom str striden .
<SPEAKER ID=96 NAME="Cushnahan">
Det bliver stadig svrere for sportsinteresserede at f mulighed for at se tvtransmissioner af vigtige sportsbegivenheder .
Transmissionen af VM-titelkampen mellem Tyson og Holyfield for nylig er det seneste eksempel herp .
<P>
Beklageligvis bliver enerettighederne til transmission af vigtige sportsbegivenheder solgt til hjestbydende .
I Europa betyder det , at Sky TV i praksis har herredmmet p dette omrde , fordi de nationale tv-stationer som f.eks. RTE og BBC ikke har vret konkurrencedygtige p grund af deres ekstremt begrnsede ressourcer .
I fremtiden vil sportsfans skulle betale ublu priser ( som de gjorde for Tyson-kampen ) p en  pay-to-view  -basis , eller ogs skal de nationale tv-stationer hve licensen drastisk for at kunne konkurrere .
Begge alternativer er drlige for seerne .
<P>
Europa-Parlamentet skal sende en klar besked til de grdige mediemagnater om at holde fingrene vk .
<P>
De nationale myndigheder har imidlertid ogs et ansvar , de skal st ved .
Regeringerne br foresl en lovgivning i de nationale parlamenter for at forhindre , at nationale sportsbegivenheder falder i hnderne p disse rovdyr .
I Irland ville sdanne begivenheder omfatte GAA-finalerne , den lokale fodboldturnering , det irske derby , Irish Grand National , Irish Golf Open osv .
<P>
Jeg har tidligere i r i et brev prsenteret dette synspunkt for ministeren med ansvar for kunst , kultur og Gaeltacht , hr .
Michael D .
Higgins , og jeg venter stadig p et svar .
<P>
Det er ndvendigt med en flles indsats fra europiske og nationale myndigheder , hvis vi skal beskytte de europiske sportsfans rettigheder .
<SPEAKER ID=97 NAME="Darras">
I februar mned tog Parlamentet klar stilling til fordel for en positiv fremtid for den europiske biograf- og av-industri .
Desvrre var konfrontationen med Rdet uundgelig , idet Rdet ikke overtog de fleste af vore ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Den flles holdning , som vi skal stemme om , afstedkommer livlige reaktioner , og der er tale om en historisk dag .
<P>
Jeg vil gerne have lov at komme ind p to punkter .
Som ivrig tilskuer til store sportsbegivenheder - i lighed med millioner af andre - mener jeg , at medlemsstaterne har et ansvar for at srge for , at de tv-selskaber , der har eneret , ikke misbruger denne ret , hvorved informationsfriheden bringes i fare .
<P>
Endelig vil jeg kraftigt forsvare  ikke-udflytnings  -klausulen , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier desvrre ikke har taget med .
Det er ndvendigt , at denne klausul kommer med i den endelige tekst , for det er den eneste mde , hvorp vi kan undg at bringe princippet om fri bevgelighed i fare .
<P>
Disse to punkter omtales overhovedet ikke i den flles holdning .
<P>
Jeg vil gerne knytte min kollega Franois Bernardini til dette indlg .
Han er fanget af uregelmssigheder i trafikken og risikerer at komme for sent til afstemningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Eriksson og Svensson">
Principielt br myndighederne i en demokratisk stat vre forsigtige med at udstede direktiver for tv-mediet .
P den anden side forudstter ytringsfriheden , at alsidigheden kan garanteres , og at specielle interesser eller produkter ikke dominerer p bekostning af andre .
<P>
Tv-politikken br desuden styres af et public service-princip , som for filmprodukters vedkommende indebrer , at man tilstrber kvalitative standarder i kunstnerisk henseende og fremmer seris produktion .
Nationale eller mellemstatslige regler er at foretrkke , men det er rimeligt at benytte overstatslige regler , nr markedssituationen krver det .
<P>
Amerikanske film udgr 76 % af EU ' s filmmarked .
De har allerede spillet deres produktionsomkostninger ind i USA og slges til de europiske tv-selskaber til dumpingpriser .
Det er et misbrug af , hvad der lnge har vret en dominerende stilling ; der er ikke tale om et frit marked .
Kvotering er en ndvendighed , hvis man skal sikre europisk kultur og kulturel mangfoldighed .
En sdan kvotering er ikke et indgreb i ytringsfriheden .
<P>
I 1995 androg EU ' s handelsunderskud over for USA inden for filmsektoren 6 , 3 milliarder dollars ( en tredobling siden 1988 ) .
Dette svarer sdan omtrent til 200.000 rsvrk .
<P>
Tv-direktivets strengere regler for reklame og teleshopping betyder en bedre forbrugerbeskyttelse af bde brn og voksne .
Vi har pligt til at beskytte vore brn og ikke lade dem blive udsat for det  bombardement  i tv , som mere erfarne forbrugere har lrt at tackle .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at de frie markedskrfter under dkke af ytringsfriheden ptvinger brn vold , pornografi og reklame i tv .
<SPEAKER ID=99 NAME="Gallagher">
Indfrelsen af kvoter under forslagene vedrrende tv-spredningsvirksomhed vil give de europiske programmer adgang til nye markeder .
Det kan kun vre godt nyt for den audiovisuelle sektor i Irland , nr der kommer nye omrder for kommerciel aktivitet .
Jeg tror , at det specielt er godt nyt for Teilifis na Gaeilge , der let vil kunne opfylde sin kvote af europiske programmer .
Disse programmer kan s slges til andre markeder med eftersynkroniseret tale eller undertekster .
<P>
Jeg tror , at indfrelsen af kvoter for europisk transmission vil fremme beskyttelsen af den nationale , kulturelle mangfoldighed .
Dette direktiv er et krkomment trk set i lyset af den voksende udbredelse af amerikanske programmer p vore tv-skrme .
Indfrelsen af kvoter vil medvirke til en strre og ikke en mindre mangfoldighed af programmer .
<P>
Kvoten p 51 % br ikke anvendes individuelt for de enkelte offentlige tv-stationer , men br ses som 51 % af samtlige programmer hos de involverede stationer .
I Irlands tilflde vil det betyde , at stationerne RTE , Network 2 og Teilifis na Gaeilge ikke skal betragtes srskilt , men at man skal se p det samlede output fra alle tre stationer .
<SPEAKER ID=100 NAME="Holm og Schrling">
Vi er ikke enige i , at kvoter er en hensigtsmssig mde at f EU-landene til at sende flere europiske produktioner p ; nationalisme er lige s negativ p europisk som p nationalt plan .
Det betyder ikke , at vi nsker at fremme amerikansk filmproduktion , men vi mener , at det er bedre at fremme filmproduktionen i EU p andre mder .
En yderligere rsag til , at kvoter efter vor opfattelse er en drlig id , er , at der faktisk ogs produceres film i lande uden for EU og USA .
Man br p en eller anden mde fremme eksempelvis asiatisk og steuropisk filmproduktions adgang til EU-markedet .
Indien er sledes en af verdens store producenter af film , men det er kun meget f indiske produktioner , som nr hertil , og kvotemssige begrnsninger vil yderligere vanskeliggre udbredelsen af dem .
<P>
Derimod har vi stemt for de ndringsforslag , der har til forml at begrnse reklamer for alkohol og lgemidler og reklamer rettet mod mindrerige .
Desuden er vi ogs tilhngere af , at reklamernes andel af den samlede sendetid begrnses .
<SPEAKER ID=101 NAME="Le Gallou">
Medlemmerne af Europa-Parlamentet kmper for at f indfrt kvoter for udsendelse af europiske produktioner , med andre ord at fremme fllesskabsprferencen p det audiovisuelle omrde , herunder inden for de nye audiovisuelle tjenester , og for at f indfjet en klausul , der forbyder udflytning .
<P>
Vi tilslutter os dette , men vi er forbavsede over , at de samme medlemmer , alle politiske tendenser under t , afviser den nationale prference og fllesskabsprferencen inden for s vigtige omrder som beskftigelse , erhvervsuddannelse , bolig og sociale ydelser med den begrundelse , at en sdan sondring ville vre diskriminerende .
<P>
Hvordan skal man forklare denne forskelsbehandling hvis ikke med de audiovisuelle mediers korporatistiske egoisme ? De ser deres problemer gennem et kamera og gennem det forvrngende prisme , der hedder deres egne sektorinteresser .
<P>
Med hvilken begrundelse skal de franske og europiske borgere , som er ofre for immigrantinvasionen , ikke have samme rettigheder som de audiovisuelle medier ?
<P>
P et tidspunkt , hvor Den Europiske Union har mere end 20 millioner arbejdslse og millioner af ny-fattige , er dette det centrale sprgsml i forbindelse med Galeote / Hoppenstedt-betnkningen .
Vi ser med stor interesse frem til et svar fra svel de europiske institutioner som de politiske grupperinger .
<SPEAKER ID=102 NAME="Reding">
Under andenbehandlingen af Hoppenstedt / Galeote-betnkningen kan jeg kun stemme for oplgget , dersom flgende vigtige punkter finder en fornuftig lsning :
<P>
Der er endnu ikke produceret et eneste europisk program af hj kvalitet p grund af kvoter .
Man br derfor g fleksibelt frem i denne betnkning i stedet for at indfre obligatoriske kvoter .
Det glder tvrtimod om at stille tilstrkkelige finansielle midler til rdighed til fremme af europiske produktioner .
<P>
Begrebet tv-radiospredning m ikke udvides til ogs at omfatte nye tjenester ( on-line , video on demand , teleshopping etc . ) , for at udviklingen af nye tjenester ikke bringes i fare .
Dog br man p vigtige omrder ( f.eks. teleshopping ) sikre , at forbrugerne beskyttes .
<P>
Hvad angr problemet om en udsendelses  oprindelsesland  ville det vre uforsvarligt i medieverdenen kunstigt at genindfre de grnser , der er faldet bort i det indre marked .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af de unge er det uomgngelig ndvendigt , at der systematisk monteres tekniske muligheder for at slukke for fjernsynet ved hjlp af en chip , for p den mde at overlade den endelige afgrelse til forldrene .
For jeblikket er brn og unge ikke tilstrkkelig beskyttet mod det alt for store udbud af vold og sex i programmerne .
<SPEAKER ID=103 NAME="Trautmann">
Europa-Parlamentet har i dag udtalt sig til fordel for en ndring af et af de vigtigste instrumenter , som Unionen rder over til gennemfrelse af et europisk marked p av-omrdet .
Ved afstemningen om en sdan tekst m vi ikke tabe vore langsigtede ml af syne .
<P>
Direktivet  fjernsyn uden grnser  skal passe ind i de overordnede rammer , som er defineret helt konsekvent i forhold til Unionens vrige instrumenter , navnlig MEDIA II-programmet .
Disse forskellige vrktjer skal give os mulighed for at gennemfre reelt strukturerende foranstaltninger for programindustrien og det europiske marked .
<P>
Direktivet skal favorisere en effektiv cirkulation af av-produktioner og udgre garantien for en minimal regulering af markedet .
Dette skal vre organiseret p en retfrdig og gennemsigtig mde .
I den sammenhng finder jeg det legitimt , at alle de tjenester , der udbyder audiovisuelle tjenester til offentligheden , er underlagt de samme regler .
<P>
Direktivet  fjernsyn uden grnser  skal ligeledes bidrage til styrkelsen og udviklingen af den europiske programindustri .
<P>
Jeg har derfor stemt for definitionen af en bindende tekst , hvor radio-tvspredningsselskaberne forpligtes til fortrinsvis at programstte europiske av-produktioner , som efter min mening kun skal defineres som fiktion .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Den 25. beretning om konkurrencepolitikken - Det indre marked 1995 - Fusioner og virksomhedsovertagelser - Omstrukturering af industrien - Ln til sm og mellemstore virksomheder ( ELISE )
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>

A4-0324 / 96 af Garca Arias for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den 25. beretning om konkurrencepolitikken - 1995 ; -A4-0323 / 96 af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens beretning til Rdet og Europa-Parlamentet om det indre marked 1995 ( KOM ( 96 ) 0051 - C4-0146 / 96 ) ; -A4-0332 / 96 af Rapkay for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 4064 / 789 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ( KOM ( 96 ) 0313 - C4-0536 / 96-96 / 0224 ( CNS ) ) ; -A4-0339 / 96 af Rapkay for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om EU ' s fusionskontrol - Kommissionens grnbog om revision af fusionsforordningen ( KOM ( 96 ) 0019 - C4-0106 / 96 ) ; -A4-0335 / 96 af Hautala for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om omstruktureringen af industrien i Den Europiske Union og virksomhedsflytninger ; -A4-0318 / 96 af Kuckelkorn for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets afgrelse om ydelse af lnegarantier for investeringer foretaget af beskftigelsesskabende sm og mellemstore virksomheder ( ELISE ) ( KOM ( 96 ) 0155 - C4-0314 / 96 ) - 96 / 0107 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Garca Arias">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg udtrykke glde over tilstedevrelsen af de ansvarlige kommissrer for de forskellige sagsomrder , som er omhandlet i betnkningerne fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg vil indlede mit indlg med at sl fast , at der blandt de europiske borgere kan konstateres stigende bekymring for flgerne for deres arbejds- og familieliv af de omfattende konomiske , industrielle , nationale , europiske og internationale ndringer , der finder sted .
<P>
bningen af markederne , den stadig mere intense internationale konkurrence og teknologiske udvikling fremkalder i samfundet modsatrettede flelser , p den ene side hb om nye muligheder , men p den anden side en flelse af usikkerhed med hensyn til den fremtidige beskftigelse , brnenes fremtid og det sociale velfrd .
<P>
Den igangvrende liberalisering og deregulering af den offentlige tjeneste og tjenesteydelser af almen interesse fremkalder ligeledes modstridende flelser .
Efter nogles mening vil indfrelsen af konkurrenceelementer sikre bedre serviceydelser ; for andres vedkommende giver det anledning til bekymring , ofte baseret p erfaringer med snkning af serviceniveauet eller fordyrelse af tjenesteydelserne .
<P>
Delors-hvidbogen - som man ikke for ofte kan henvise til - gav et europisk svar p disse udfordringer , bde hvad angr de potentielle muligheder og den usikkerhed , der kan vre forbundet hermed , idet den med rette understregede ndvendigheden af en sidelbende udvikling af mlene om konomisk vkst , konkurrenceevne og beskftigelse .
Altsammen inden for rammerne af det overordnede princip om konomisk og social samhrighed .
<P>
Inden for denne analyse- og debatramme har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fet til opgave at forelgge et - efter min mening vigtigt - st betnkninger , som omhandler konkurrencepolitikken , det indre marked , kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser , omstrukturering af industrien og virksomhedsflytninger samt udviklingen af sm og mellemstore virksomheder .
Alle disse temaer hrer sammen .
Mske skulle vi i denne debat ogs have medtaget emnet international konkurrence , som er genstand for betnkninger fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Betnkningen om konkurrencepolitikken er hovedsagelig koncentreret om fire punkter : for det frste ndvendigheden af at Kommissionen i sin politik for kontrol med restriktive aftaler og misbrug af dominerende stilling foretager en mere gennemgribende kontrol med den indflydelse , som visse grupper i finans- og industrisektoren ver p konomien .
Hermed mener jeg , at det er ndvendigt klart at afgrnse disse gruppers forbindelser og finansielle bnd , navnlig i energi- og telekommunikationssektorerne , som i stigende grad antager en strategisk karakter , for at der ikke skal ske det , at liberaliseringen og privatiseringen af virksomheder og monopoler af offentlig karakter - som hidtil har fungeret som garanter for offentlige tjenester og tjenesteydelser af almen interesse - , resulterer i oprettelse af monopoler , duopoler eller fnomener af lignende art , for s vidt som man kan konstatere , at de juridiske eller fysiske personer , der er reprsenteret i de forskellige bestyrelser , direkte eller indirekte er sammenfaldende i disse sektorer .
<P>
I Spanien ironiseres der meget , nr der trffes konomiske eller politiske foranstaltninger , og der i den forbindelse tales om markedets reaktion , og mange borgere begynder at sprge sig selv , hvem disse  markedsherrer  er , som ofte ser ud til at f et hurtigere svar end parlamenterne eller samfundet generelt .
<P>
For det andet fokuserer betnkningen p debatten om offentlig tjeneste .
Jeg konstaterer med bekymring , at der ikke hersker konsensus i Europa-Parlamentet om dette sprgsml , og resultatet af afstemningen i morgen vil minde os om , at vi m fortstte bestrbelserne p finde frem til en flles holdning , som alle de politiske grupper kan tilslutte sig .
Under alle omstndigheder mener jeg , at vi m sende borgerne et budskab , som utvetydigt kan forvisse dem om , at de offentlige tjenester vil blive bevaret og beskyttet mod presset fra den private sektor med hensyn til en snkning af serviceniveauet .
<P>
For det tredje fokuserer betnkningen p ndvendigheden af at skabe sammenhng mellem mlet om konomisk og social samhrighed og kontrollen med de offentlige stttemidler , som ydes til virksomheder i Den Europiske Unions regioner .
Den nuvrende mangel p sammenhng skaber en strk forvridning af konkurrencen , navnlig mellem sm og mellemstore virksomheder i de forskellige regioner , og det er vores opfattelse , at Kommissionen nu m begynde at fastlgge ml for at afbde denne tendens , mere konkret nogle konvergensml .
<SPEAKER ID=107 NAME="Secchi">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vedrrende Kommissionens tredje rapport om det interne marked i 1995 vil jeg kort redegre for de overvejelser , der er foreget , og den type forslag , der er fremkommet , idet jeg frst skal sige at mit udvalg har bedmt dette dokument positivt , selvom det har dvlet ved vigtige forhold , der kunne bidrage til en hurtigere udvikling af de interne marked og gre det mere velfungerende .
<P>
Efter at have undersgt de opnede resultater og srlig de problemer , der endnu str bne har vi srlig drftet det vigtige emne om at gre det interne marked mere tilgngeligt for borgerne og de sm og mellemstore virksomheder .
Uden en gennemfrt og bevidst deltagelse fra disse parters side kan der nemlig ikke tales om et velfungerende internt marked i et fuldendt konomisk demokrati .
Der krves ikke blot oplysnings- og bevidstgrelseskampagner , men vi skal mlrettet bevge os i retning af en forenkling af den europiske lovgivning p omrdet og srge for , at medlemsstaterne gennemfrer denne korrekt og uden finurligheder og yderligere komplikationer .
<P>
Yderligere krver et velfungerende indre marked , at man ger effektiviteten af overtrdelsesprocedurerne og styrker domstolenes virke , og at der p regeringskonferencen med henblik herp vedtages instrumenter til forsvar for markedets enhed og integritet , instrumenter , der er mindst lige s effektive som dem , der allerede er indfrt til beskyttelse af den frie konkurrence .
<P>
Vi kan kun gentage , at et velfungerende indre marked er den grundlggende betingelse for en positiv start p Valutaunionen .
De to processer er to sider af samme sag under forflgelsen af en strategi for genopretningen af det europiske konomiske systems konkurrenceevne med det endelig ml at fremme velfrd , beskftigelse og bredygtige former for socialpolitik .
<P>
Med henblik herp kan man p baggrund af den udvikling , der foregr inden for den flles konomiske politik , kun give udtryk for strk bekymring vedrrende to srlig vigtige problemkredse .
<P>
For det frste for s vidt angr den flles valuta og den flles fremtidige monetre politik , er nogle af forholdene i forbindelse med en ikke-monetr styring af konomien i jeblikket defineret langt mindre prcist , mindre tilfredsstillende og mindre samordnet , ogs med hensyn til de europiske institutioners befjelser .
<P>
Selvom man p den ene side m hilse en lejlighed som denne velkommen , der giver anledning til en samlet overvejelse over emner inden for industripolitikken , konkurrencepolitikken , handelspolitikken og det indre marked kunne man nske sig en systematisk integreret tilgang , der p debetsiden ogs tog hensyn til de vigtigste flles politikker inden for horisontale sektorer , hvoraf visse er nvnt ( milj , forskning , uddannelse , forbrugerpolitik m.v. ) .
Det frste problem , der skal lses , vedrrer flgelig en strre ligevgt mellem den fremtidige monetre politik og hele komplekset af ikke-monetre politikker .
<P>
For det andet , og idet jeg nu behandler sprgsmlet fra et lidt andet synspunkt , bevger vi os i retning af en meget foruroligende uligevgt mellem den flles valutapolitik , en stram koordinering af budgetpolitikken , der er sikret ved stabilitetspagten , og skatte- og afgiftspolitikken .
De utilfredsstillende fremskridt , der hidtil er set p dette omrde , forhindrer en mere tilfredsstillende funktion af det interne marked med negative flger for forbrugerne og virksomhederne og flgelig for beskftigelsen .
De negative eksempler p skattekonkurrence , udhuling af beskatningsgrundlaget og forskydning af skattebyrden fra kapitalen til arbejdet viser ligeledes klart , at det haster med at komme frem til former for harmonisering eller endda til en egentlig fllesskabeliggrelse .
<P>
Det , som det haster med at overveje , er flgelig ikke blot , hvorledes man skal indlede en beskatningspolitik for at komme frem til mere tilfredsstillende lsninger , men ogs hele grundlaget for en ikke-monetr styring af Den Europiske Unions konomi i den nrmeste fremtid .
<P>
Institutionerne skal ptage sig dette , men regeringskonferencen har en klar pligt til at hidfre disse ndringer , som har vret krvet i lang tid , navnlig ved afskaffelse af princippet om enstemmighed ved alle beslutninger i forbindelse med et velfungerende internt marked .
<SPEAKER ID=108 NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , grnseoverskridende fusioner og erhvervsaktiviteter er for industrien et af de vigtigste midler til med held at kunne tage de nye udfordringer fra det indre marked op .
Dersom de ikke skader konkurrencen , kan de vre en positiv flge af markedsintegrationen .
Europa-Parlamentet har i sine beslutninger fra i fjor om politikken vedrrende industriens konkurrenceevne gjort det klart , at den globale konkurrence forlanger af virksomhederne , at de kan hvde sig som global player , og at politikken skal skabe den ndvendige manvremargen til , at europisk industri kan ge sin konkurrenceevne , dvs. at Unionens konkurrencepolitik skal tilpasses den globale konkurrences situation .
<P>
Jeg er helt klar over , at dette af og til kan blive noget i retning af linedans , for forgelsen af den globale konkurrenceevne m ikke ske p bekostning af ligeberettigede konkurrencevilkr p det indre marked .
I Parlamentet er der jo ikke uden grund bred enighed om , at den interne konkurrence stter liv i det indre marked , frer til get effektivitet og dermed kan vre garant for vor velstand .
Men p den anden side er konkurrence ikke et ml i sig selv .
Den er et instrument til at n de overordnede ml beskftigelse , miljbevarelse , velstand og social samhrighed .
<P>
Med pengepolitikken og den monetre politik vover vi et stort skridt .
Med den flles valuta vil vi ikke blot uddybe integrationen .
I det mindste for et stort flertal i Parlamentet er denne rhundredets reform ogs et instrument til at gre Europa klar til den globale konkurrence og dirigere det mod de ml , jeg netop nvnte .
Denne pengepolitik og monetre politik bliver efter vor vilje udformet i fllesskab , men ledet af en strk , uafhngig institution .
<P>
Det gr fremad med integrationen .
Hvad angr den konkrete konkurrencepolitik , fr man derimod af og til det indtryk , at hjulet burde stilles tilbage .
I f.eks. stttepolitikken er der i mit eget land s meget skrleri fra nogle provinsfyrster om , at de da i sidste instans er herrer i deres eget hus .
At dette skrleri ikke kun lyder i mit land , er ikke srlig beroligende .
I den forbindelse synes alle at glemme , hvad der egentlig er vort hus , nemlig Europa .
Dette hus skal ikke vre en faldefrdig hytte .
Det skal vre vejrbestandigt , og vi vil alle bo i det .
Et sdant hus skal s ogs have en vicevrt .
Denne vicevrt kan ikke gre , hvad han vil . Han skal holde sig inden for en realistisk ramme , som husets beboere har lavet en klar aftale om .
Men denne ramme skal s ogs give vicevrten - jeg kalder ham her Kommission - en tilstrkkelig manvremargen .
Det glder ogs for fusionskontrollen .
Indrmmet , vi har dette instrument , nemlig fusionskontrolforordningen fra 1989 , og den skal ogs fortsat udgre rammen om aktiviteterne .
Men intet forbliver , som det er , og i et s dynamisk felt som det indre marked p den ene side og globaliseringen af konomien p den anden side da slet ikke .
Derfor skal detaljerne i et sdant instrument ogs tages op til revision , og de skal ndres .
Det har vret tiltrngt lnge .
De konkrete kriterier inden for forordningens rammer har i lang tid ikke vret rigtige .
<P>
Jeg vi ikke nu g i detaljer om , hvorledes den nuvrende tilstand er eller hvor hje de trskelvrdier er , som er udslaggivende for Kommissionens kompetence .
Beherskelse af markedet kan godt opst under disse trskler .
Med get integration af markederne i Fllesskabet er antallet af grnseoverskridende sammenslutninger steget .
Men kun et mindre antal af disse tilflde falder ind under den hidtidige forordnings gyldighedsomrde .
Det forekommer mig ikke fornuftigt . Om jeg kan forst det eller ej , er ikke afgrende .
Det er klart , at sammenslutninger , som ikke falder ind under forordningen , meget vel kan have indvirkning p konkurrencevilkrene overalt i Fllesskabet .
Der m sttes sprgsmlstegn ved , om det kan vurderes p rimelig vis set gennem de nationale konkurrencemyndigheders nationale briller .
<P>
Konkurrencepolitisk har det hele sledes ikke lngere megen mening .
Det , vi har haft indtil nu , bliver vi ndt til at korrigere .
Kommissionen foreslog oprindelig i sin grnbog , at disse interventionstrskler skulle faststtes til 2 mia ecu og 100 mio ecu for hhv. verdensomstningen og EU-omstningen , nr der deltager mindst to medlemslande .
Det stder fortsat p modstand i en rkke medlemslande .
Men det ville vre velbegrundet .
Det nuvrende forordningsforslag faststter 3 mia ecu for verdensomstningen og 150 mio ecu for mindst to medlemslande .
I tilflde , hvor en fusion skal anmeldes hos tre eller flere nationale myndigheder , skal imidlertid 2 mia ecu og 100 mio ecu vre gldende .
<P>
Jeg foreslr Dem at stemme for Kommissionens forordningsforslag til revision af fusionsordningen .
Rdet af industriministre opfordrer jeg til at vedtage det i samme form .
Rdet kan p sit mde nste torsdag give tegn dertil .
Det er uomgngelig ndvendigt .
Det krver subsidiariteten for vrigt ogs . Men begrebet subsidiaritet m ikke misbruges til en renationalisering af konkurrencepolitikken .
<SPEAKER ID=109 NAME="Hautala">
Hr. formand , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har p eget initiativ udarbejdet en betnkning , der behandler omstruktureringen af industrien og internationale virksomhedsflytninger bde i Den Europiske Union og fra EU til tredjelande .
Det fnomen , som normalt betegnes som globalisering eller virksomhedsflytninger , optrder i alle sektorerne .
Vi kan ikke forst fnomenet , hvis vi kun ser det ud fra en konkurrencepolitisk synsvinkel eller ud fra industri- eller handelspolitik .
Der er brug for en ny overvgningsmetode , for at vi kan forst , hvad der faktisk sker .
<P>
Indtil nu har man bedst kunnet overvge virksomhedsflytninger ved at se p den enorme stigning i de direkte investeringer .
De er tredoblede p ti r , og de er blevet en naturlig bestanddel af markedskonomiens mekanisme .
Investeringerne skaber naturligvis mange nye arbejdspladser , samtidigt med at omstruktureringen fremmes , men dette fnomen har ogs negative flger .
<P>


En industrivirksomhed kan sledes pakke sammen og efterlade et betydeligt antal arbejdslse personer , uden at myndighederne eller virksomhedens arbejdstagere overhovedet har kunnet gre sig gldende .
<P>
Jeg nsker at foresl nogle konkrete foranstaltninger til , hvordan man kan overvge og analysere dette fnomen njere .
For det frste , hber jeg , at Kommissionen vil overveje at oprette et sdant observationsorgan . Jeg foreslr ikke , som nogle har pstet , en protektionistisk politik , som Kommissionen kan bruge til at blande sig i virksomhedernes aktiviteter og investeringer .
Unionen har dog i denne sammenhng en klar interesse i at sikre borgernes velfrd , og jeg mener derfor , at der er brug for et observationsorgan , eftersom det ikke er muligt at overvge virksomhedsflytningerne srlig mlrettet med de nuvrende midler .
<P>
For det andet er det klart , at ogs virksomhedernes egne frivillige foranstaltninger er meget vigtige .
En god metode vil vre , hvis virksomhederne indfrer frivillige , og jeg understreger frivillige retningslinjer som en slags adfrdskodeks , der gr ud p , at de undlader at flytte deres aktiviteter til lande , hvor arbejdstagerne ikke har de grundlggende rettigheder , eller hvor staterne groft krnker menneskerettighederne .
Jeg tror helt bestemt , at de virksomheder , som overholder disse regler , vil f betydelig succes , eftersom denne fremgangsmde kan blive en faktor , der bidrager til konkurrenceevnen .
<P>
Jeg synes , at det er vsentligt at fortstte drftelsen om , hvordan vi inden for Unionen kan skabe mere ligevrdige konkurrenceforhold for virksomhederne . Sprgsmlet er , hvordan det indre marked kan styrkes : udvalget har helt korrekt og enstemmigt gjort opmrksom p beskatning .
Beskatningen er det omrde , hvor der mske er mest at udrette .
Vi har igen erindret om , at Kommissionen sidste forr har offentliggjort et meget udmrket dokument , hvori den gjorde opmrksom p , at beskatningen af de mere bevgelige produktionsfaktorer er faldet kraftigt i de seneste r , mens beskatningen af de mindre bevgelige produktionsfaktorer ssom arbejdskraft samtidig har udvist en stigende tendens . Det er klart , at man p denne mde ikke fremmer erhvervslivets forhold i hvert fald ikke i de arbejdskraftintensive virksomheder .
<P>
Jeg vil ogs gre Kommissionen opmrksom p , at Unionens regionalpolitik kan indeholde faktorer , der fordrejer konkurrencen . Udvalget fremhver et fnomen , der p engelsk kaldes  subsidy shopping  .
Kommissionen skal meget hurtigt gre rede for , om EU ' s sttteordninger skamlst bruges til at oprette kortvarige arbejdspladser , og om man , efter at sttten er modtaget , igen pakker sammen .
<P>
Udvalget understreger ogs betydningen af , at forbindelserne mellem de direkte investeringer samt de nyetablerede virksomheder i omrdet og det lokale erhvervsliv og samfundskonomien br styrkes . Uddannelsens betydning m heller ikke undervurderes .
Den gr det muligt for arbejdstagerne at tilpasse sig til en situation , hvor virksomhederne meget hurtigt kan ndre deres strategi .
<P>
Hr. formand , inden jeg slutter , vil jeg sige , at i kollegaerne Kittelmanns og Kreissl-Drflers betnkninger behandles WTO-sprgsmlene mere indgende end i min betnkning , og derfor vil jeg ikke komme ind p disse sprgsml her .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , mere end 18 mio arbejdslse i Det Europiske Fllesskab - p baggrund af dette tal kan man da kun komme til den erkendelse , at Det Europiske Fllesskab ubestridt er inde i en alvorlig krise for beskftigelsen .
Fra topmde til topmde bliver Det Europiske Rd ikke trt af at bedyre sit store engagement i overvindelsen af krisen for beskftigelsen .
Efter hvert topmde fr den europiske offentlighed at vide , at nu indledes der foranstaltninger , hvis indhold er en vedvarende forbedring af situationen for beskftigelsen .
<P>
Efter at det blev klart , at de transeuropiske net ikke kunne tjene som beskftigelsesoffensiv , fordi kendsgerningerne siger noget andet , bliver Fllesskabet ndt til at vedtage trovrdige beskftigelsesinitiativer .
Det kunne ske p SMV-omrdet .
Aktiv sttte til disse dynamiske kilder til beskftigelse fra Den Europiske Union og navnlig fra Rdet ville egentlig vre en logisk konsekvens , isr da de sm og mellemstore virksomheder ogs af Rdet igen og igen fremhves som den egentlige dynamiske kilde til beskftigelse i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen og Parlamentet har indset , at det med f penge er muligt at stte hndvrk og SMV ind som dynamisk kilde til beskftigelse med henblik p oprettelsen af nye arbejdspladser .
Ergo vedtog Kommissionen og Parlamentet et program til rentegodtgrelse til beskftigelsesskabende foranstaltninger p SMV-omrdet .
P Fllesskabets budget for 1996 blev det foreslet at opfre 50 mio ecu til dette program til rentegodtgrelse .
Den eneste instans , der har det vanskeligt med oprettelse af arbejdspladser , er Rdet .
Det ngtede at acceptere programmet til rentegodtgrelse samt at fastlgge retsgrundlaget , og det skete med tyndbenede argumenter : a ) subsidiaritet , fordi medlemsstaterne angiveligt er bange for at miste kompetence , og b ) hbet om at skaffe sig finansielle midler til huller p budgettet , der er opstet p grund af forsmmelighed .
Netop her gr Rdet sig skyldig i en alvorlig fejlvurdering . Budgetudvalget vil via Notenboom-proceduren fordele de penge , der er til rdighed , p andre budgetposter , hvis Rdet ikke omsider fastlgger retsgrundlaget .
<P>
Ved hjlp af lnegarantier skal SMV have nemmere adgang til ln til beskftigelsesskabende investeringer , et overbevisende initiativ , som fik en srdeles positiv modtagelse hos SMV .
Strrelsen af de ln , der ydes garanti for , skal gres afhngig af antallet af de arbejdspladser , der oprettes .
<P>
Det er i SMV ' s egen interesse at fastholde det nye ELISE-program , og nr man ser , hvor vanskeligt Rdet har ved at kunne acceptere det , m man ogs sige , at navnlig mit hjemland systematisk blokerer for , at der trffes en beslutning i Rdet .
For ogs her hber man p tilbagebetalinger , dersom der ikke opns enighed om ELISEprogrammet , s man kan udligne gammel gld .
Man bliver i dag ndt til at sprge sig selv , hvor store finansielle vanskeligheder en forbundsregering eller andre regeringer skal have , nr de p baggrund af huller p milliarder p budgettet er henvist til s beskedne finansielle midler og til gengld standser et lfterigt europisk beskftigelsesprogram , isr da midlerne efter programmets skibbrud fordeles p andre budgetposter .
<P>
Man kan kun nske Kommissionen held og lykke med den vanskelige opgave alligevel at f Rdet overbevist om ELISE-programmets nytte .
Som Parlamentets ordfrer er jeg af den opfattelse og overbevisning , at vi kan klare det med Parlamentets beslutninger og i fllesskab med Kommissionen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , egentlig ville jeg have drftet Wijsenbeek-ndringsforslaget om totredjedelsreglen , som er overtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder . Vi synes ikke s godt om denne regel , i lighed med Kommissionen i vrigt , men nu , hvor jeg ser hr .
Bangemann og hr .
Van Miert siddende ved siden af hinanden , kan jeg slet ikke modst fristelsen til at drfte en anden fusion , som de to kommissrer i hj grad har vret involverede i . Det er fusionen inden for fodbold .
<P>
Kommissr Bangemann har indlagt sig utrolig stor fortjeneste ved sine forsg p at opn forlig med de arrogante fodboldbaroner om nationalitetsklausulen .
De sagde ja , men handlede modsat , og efterflgende tabte de JeanMarc Bosman-processen , den af mig som lille David karakteriserede belgiske helt , som fik ret i Luxembourg , og svel kommissr Bangemann som kommissr Van Miert havde advaret dem om , at det vil g sdan .
I den dom , der blev afsagt af appeldomstolen i Amsterdam for nylig , og ved hvilken fodboldforbundet KNVB tabte sagen , siges prcis det , De altid har sagt , nemlig at der ogs br vre konkurrence inden for KNVB med hensyn til fjernsynsrettighederne ; det er de komplet ligeglade med .
<P>
Jeg anmoder alts om , at man prver at undersge , om man ikke i s henseende kunne anvende fusionsforordningen , som vi ogs i Retsudvalget hilser med begejstring . Hr .
Wijsenbeek har p falderebet med held fremsat et ndringsforslag , som mere eller mindre er blevet overtaget af konomiudvalget , ikke s skarpt som vi jurister gr det , men lidt mere tolerant og tilbageholdende , men ikke desto mindre anmodes De nu om at undersge , om denne totredjedelsregel i vrigt i overensstemmelse med Deres eget forslag ikke kan tilsidesttes efter , at denne sag er blevet studeret .
<SPEAKER ID=112 NAME="Chanterie">
Hr. formand , efter denne omplacering af fodboldspillere nsker jeg at vende tilbage til emnet .
Som ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse nsker jeg at fremlgge nogle elementer fra vor udtalelse .
<P>
For det frste , omplacering er i og for sig ikke et forkasteligt fnomen , men et led i en verdensomspndende proces med rationalisering , modernisering , tilpasning og besparelser .
Men i en socialt korrigeret markedskonomi br myndigheder identificere og forhindre de samfundsmssigt uheldige konsekvenser af omplaceringerne samt kontrollere og modvirke dem .
<P>
For det andet nsker vi at understrege , at omplacering ikke er noget entydigt fnomen .
Der er generelt omplacering inden for Unionen , uden for Unionen , inden for OECD-landene , mellem Unionen og Central- og steuropa , Nordafrika og lignende . Jeg vil mene , at vi br holde fast i en rkke generelle principper .
I Socialudvalget nsker vi , at omplaceringerne og omstruktureringen af verdensfrihandelen skal tage hensyn til det indre marked p den ene side og den verdensomspndende regionalisering p den anden .
<P>
For det tredje har vi , for s vidt angr EU-intern omplacering , en klar holdning med hensyn til internationalisering , idet vi gr ind for en strategi for dette punkt og en vurdering af virksomhedernes omstrukturering .
Nr virksomheder inden for Unionen flytter til de regioner , der tr tilbyde virkelig mange konkurrencefordele , opstr der en situation i Unionen , der frer til store vanskeligheder .
Derfor opfordrer vi de to kommissrer til at ivrkstte en nje undersgelse af stttepolitikken , af industripolitikken og ligeledes udarbejdelsen af en strategi med hensyn til flgerne for de lokale arbejdsmarkeder .
For nr virksomheder flytter fra den ene region til den anden efter sttte , flyttes samtidigt arbejdstagere , flyttes arbejdspladser , medens Den Europiske Union lader som om , der slet ikke er noget problem , hvor det jo faktisk er et stort problem .
<SPEAKER ID=113 NAME="Vieira">
Hr. formand , p baggrund af arbejdslshedens omfang og de sm og mellemstore virksomheders betydning for arbejdsmarkedet kan det forudses , at ELISE-programmet vil vkke stor interesse .
Gennem dette program vil SMV f lettere og billigere adgang til bankln , som er en forudstning for at kunne investere .
De sm og mellemstore virksomheder , som nsten altid er underforsynet med kapital , str over for umdelige vanskeligheder , lang ventetid og meget hje omkostninger , nr de skal have bankln , bl.a. fordi de normalt ikke kan stille de garantier , som krves af de nationale finansieringsinstitutter .
<P>
Nr der nu gennem Den Europiske Investeringsfond kan ydes lnegarantier for investeringer foretaget af beskftigelsesskabende sm og mellemstore virksomheder og Fllesskabet ptager sig at bre omkostningerne ved sdanne garantiln , vil de strste hindringer for SMV ' s adgang til finansieringsmarkedet let kunne overvindes .
<P>
I overensstemmelse med nden i ELISE-programmet nsker vi at g mere i dybden og bredden med de heri omhandlede sprgsml .
Jeg har udarbejdet en udtalelse , som er blevet enstemmigt vedtaget i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , hvori det understreges , at investeringssttten ikke alene skal vre afhngig af investeringernes beskftigelsesskabende potentiale , men at det er lige s vigtigt at bevare eksisterende arbejdspladser , og med henblik herp er det ndvendigt at ndre den pgldende budgetpost , for at det bliver muligt at sttte investeringer , der bevarer arbejdspladser .
<P>
I udtalelsen understreges endvidere ndvendigheden af en udtrykkelig henvisning til mikrovirksomheder , hndvrksvirksomheder og en eksplicit omtale af rand- og fjernomrder , hvorfor der br vre et omfattende net af formidlende finansieringsinstitutter i hele Unionen , sledes at lnegarantierne uden vanskeligheder er tilgngelige for sm og mellemstore virksomheder , ogs i rand- og fjernomrder .
Endvidere understreges vigtigheden af at sikre , at de arbejdspladser , der skabes eller bevares , har permanent karakter .
<P>
Endelig foresls det , at de procentsatser for garantidkning , som Kommissionen har foreslet , gres mere fleksible , sledes at EIF sttter med en hjere dkningsprocent , nr investeringerne tager sigte p oprettelse af mange arbejdspladser eller p skabelse af arbejdspladser for de grupper , der er hrdest ramt af arbejdslshed .
<P>
I betragtning af at den foreliggende betnkning generelt er god , og ikke alene fordi den har overtaget nogle af vore forslag , m vi dybt beklage , at den ikke har medtaget en for os prioriteret tanke , nemlig at der ydes strst mulig sttte til bevarelse af eksisterende arbejdspladser .
Hvis dette var medtaget , ville den foreliggende betnkning fortjene hjeste karakter .
Vi har dog den tilfredsstillelse at have gjort opmrksom herp i tide .
<SPEAKER ID=114 NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg er ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , og for dette udvalg er virksomhedsflytninger og strukturpolitikkens indflydelse herp et centralt emne .
Strukturpolitikken skal nemlig i forbindelse med reformen gennemgs med henblik herp .
Derfor forstr Udvalget om Regionalpolitik ikke , hvorfor dets vilje til samarbejde med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik besvares med , at dets punkter lades ude af betragtning i betnkningen .
<P>
For Udvalget om Regionalpolitik er sprgsmlet , om de nuvrende strukturfonde har evne til at modvirke eller lette virksomhedsflytninger , af vital betydning .
Strukturfondene er for jeblikket bundet til geografiske mlregioner og til kriterier for en svag udvikling .
Dog oplever vi nu et fnomen , som breder sig voldsomt , nemlig subsidy shopping .
Det forholder sig sledes , at de svage regioner nu ofrer hele sit potentiel til dette fnomen i stedet for at stte det ind til fordel for en bredygtig udvikling .
Nu glder det om at genoprette harmonien mellem den konomiske politik , konkurrencepolitikken og den konomiske og sociale samhrighed .
Derfor opfordrer vi Kommissionen til at tage sig mere af dette fnomen .
<P>
Den kommende reform af strukturfondene skal vre mere effektiv , dt er vi alle klar over , og derfor skal misbrug modvirkes .
Udvalget om Regionalpolitik er derfor af den mening , at sprgsmlet om de geografiske forhold skal tages op til fornyet overvejelse .
Udvalget har imidlertid allerede et svar , for det anser det ikke for fornuftigt helt at lade dette kriterium udg .
Det anser det heller ikke for fornuftigt at fremme en yderligere bureaukratisering af strukturfondene og foreslr derfor et instrument , der ligger tt op ad konkurrencen og som srger for , at EU-sttte til virksomheder skal gres betinget af langsigtede forpligtelser over for regionen for at forhindre , at virksomheder flytter fra en mlregion til en anden blot for at udnytte EU-fordelene og uden at udvikle lokale konomiske aktiviteter p lngere sigt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Haug">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , det er nu mindst tredje gang i denne mdeperiode - og den er jo ikke srlig gammel - at vi bliver ndt til at bebrejde Rdet de manglende konsekvenser af dets topmdeerklring , som det blser stort op til re for medierne .
Den ene gang efter den anden erklrer det , at kampen for beskftigelsen har hjeste prioritet i Unionen og dens medlemsstater , men nr der s skal penge p bordet , sker der bare ingenting !
Efter alle topmder bliver der stille , hvad enten det drejer sig om energieffektivitetsprogrammer , gennemfrelsen og hndteringen af struktur- og regionalfondene , eller netop nu sttten til de sm og mellemstore virksomheder .
Hver gang fr Rdet muligheden for at skabe arbejdspladser serveret p et slvfad ; men Rdet benytter den aldrig .
Sm og mellemstore virksomheder er den dynamiske kilde til beskftigelse , vkst og konkurrenceevne i Den Europiske Union .
Mere end 70 % af alle arbejdspladser i Unionen findes i SMV .
Europa-Parlamentet vil i modstning til Rdet , der kun siger , det vil , men ikke gr det , ogs gennemfre sine politiske mrkesager og det forhjede derfor allerede sidste r bevillingerne p budgetpost B5-322 , europisk beskftigelse og vkst , med 50 mio ecu til mere end 57 mio , og det gjorde Parlamentet , fordi programmet til ydelse af sttte til SMV til beskftigelsesskabende investeringer var en succes og blev accepteret i vide kredse .
Rdet var dog ikke rede til at tilvejebringe det ndvendige retsgrundlag .
<P>
ELISE-programmet skal nu som program til ydelse af SMV-lnegarantier i det mindste prve p at sl bro over den gabende klft mellem den politik , der annonceres , og den , der virkelig fres .
Det sprgsml rejser sig , om vi med dette initiativ p 25 mio ecu for forelbig to r , hvormed der mske kan ns en lneporteflje p i alt i mia ecu , virkelig kan opn en virkning med gennemslagskraft over for beskftigelsen .
Vi anser snarere bevillingerne for beskedne ogs p baggrund af de budgetmidler , der str til rdighed i 1996 .
Vi er af den overbevisning , at vi overalt , hvor det er muligt , br sttte SMV i at f fjernet deres underskud , fordi de beskftigelsesreserver , der skal mobiliseres p dette omrde , fortjener en stor indsats .
Handling i stedet for ord !
Vi m ikke ofre vor prioritet - kampen mod arbejdslsheden - til fordel for at f stoppet hullerne p medlemsstaternes budgetter .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfrerne for deres betnkninger .
Der er nogle glimrende ideer i de forskellige betnkninger , og jeg hber , at Kommissionen i sit arbejde i 1997 vil tage mange af disse ideer til sig .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissrerne , at det absolut ikke er tilfldigt , at vi i eftermiddag har en forhandling med en samlet behandling af alle disse betnkninger .
Grunden til denne forhandling er , at vi nsker en sammenkdning af industripolitik , konkurrencepolitik , det indre marked og politikker vedrrende sm og mellemstore virksomheder , fordi der efter Parlamentets opfattelse stadig ikke finder en tilstrkkelig koordination og et tilstrkkeligt samarbejde sted i forbindelse med disse forskellige politikker , sknt Kommissionens tjenestegrene i deres egne generaldirektorater udfylder deres rolle godt p vegne af borgerne i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne behandle nogle af sprgsmlene i mit korte indlg .
<P>
Vi m se i jnene , at vi med vkstraterne i Den Europiske Union fra nu og til udgangen af dette rti m regne med en vkst p mellem 2 % og 2 , 5 % .
Det betyder , at vi ikke kommer til at lse arbejdslshedsproblemet i Europa .
Vi vil stadig have et hjt arbejdslshedsniveau ved udgangen af dette rhundrede .
<P>
Det er ogs et faktum , at vi opererer med verdensomspndende markeder .
Der er ikke lngere tale om , at vi har europiske industrier .
Vi har verdensomspndende industrier , der opererer p de europiske markeder .
Vi skal derfor skabe et klima , der giver disse industrier mulighed for at blomstre , og som ogs giver de sm og mellemstore virksomheder , der er en del af forsyningskden , mulighed for at blomstre i fremtiden .
Det er derfor , vi skal se p politikken om sm og mellemstore virksomheder , industripolitik , konkurrence og det indre marked under t .
<P>
I forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram for 1997 vil vi bede - min gruppe vil i hvert fald bede - EuropaKommissionen om at udarbejde en ny rsberetning .
I denne beretning br man sammenkde ovennvnte politiske omrder , se nje p konkurrenceevnen i Den Europiske Union og sikre , at der er komptabilitet mellem disse forskellige politikker .
<P>
Vi skal ogs se nrmere p de konomiske virkninger af disse forskellige politikker .
Jeg ved for eksempel , at GD II i Europa-Kommissionen udarbejder rapporter om konomien i visse vigtige politikker , som EuropaKommissionen kan ivrkstte .
Jeg har en formodning om , at disse rapporter standser i Europa-Kommissionens generaldirektorater .
Jeg tror ikke , at de lander p kommissrernes skriveborde .
Det er af afgrende betydning , at GD II - de personer , der analyserer EU-politikkernes konomiske virkninger - fr mulighed for at give direkte udtryk for deres synspunkter over for kommissrkollegiet .
Det er , hvad der efter vor mening br ske fremover .
<P>
Jeg vil gerne behandle nogle ndringer i erhvervsmiljet , og hvordan politikkerne vedrrende konkurrence , SMV ' er , industrien og det indre marked skal indg i et tttere samarbejde .
Jeg nsker specielt at kigge nrmere p den forsyningskde , industrierne er involveret i .
Hr. kommissr Bangemann , lad os se p en industri , som De og jeg har arbejdet med for nylig , nemlig bilindustrien .
I bilindustrien stod moderselskabet tidligere selv for al forskning og udvikling , mange af komponenterne osv .
Den tid er ovre nu .
<P>
Nu findes der en forsyningskde , hvilket betyder , at forskning og udvikling i mange tilflde er blevet skubbet nedad i forsyningskden til leverandrer i frste , anden eller tredje lag inden for denne branche .
Der findes mange andre konomiske sektorer , hvor forsyningskden nu er helt anderledes , end den var for ti r siden .
Det er de sm og mellemstore virksomheder , der er nglen til denne forsyningskde , de innovative industrier , der nu str for design , som er involveret i produktionstjenester med vrditilvkst .
Det br afspejles i vore politikker .
<P>
Hvad angr konkurrencepolitikken , bruges den for ofte som en undskyldning for industripolitik .
Hvis vi atter kaster et blik p bilindustrien , har vi haft fritagelser en bloc inden for bilindustrien , for s vidt angr bilsalg .
Det er virkelig et eksempel p , at man bruger konkurrencepolitik som en mekanisme for industripolitik .
Vi har naturligvis ogs haft de frivillige eksportordninger , der varer indtil 1999 , hvor man atter primrt bruger konkurrence- eller handelspolitik i stedet for industripolitik .
<P>
Vi m srge for at skabe et tt samarbejde mellem industripolitikkerne p det indre marked , sm og mellemstore virksomheder samt forskning og udvikling .
Ellers vil vkstraterne fortsat ligge p omkring 2 % .
Vi vil fortsat have omkring 18 millioner arbejdslse , og vi fr absolut en minimal gennemslagskraft som Europisk Union .
Derfor vil vi gerne have Kommissionen til nste r at udarbejde en rsberetning , der sammenkder disse politikker med konkurrenceevnen , s vi kan se , om der er tale om gte komptabilitet mellem de forskellige generaldirektorater og de politikker , man frer i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=117 NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , forhandlingen i dag om en serie af betnkninger har et vsentligt forml .
Den skal pvise , at Den Europiske Union rder over en rkke instrumenter til - hvis den vil - at fre en sammenhngende og effektiv konomisk politik .
Det skal komme til udtryk gennem betnkningerne om det indre marked i 1995 , konkurrencepolitikken , kontrollen med fusioner , lnegarantier til sm og mellemstore virksomheder og omstruktureringen af industrien i Den Europiske Union og virksomhedsflytninger .
<P>
Disse forskellige betnkninger er egentlig et eksempel p , at vi i dag er for tilbjelige til at se p det indre markeds funktion , anvendelsen af konkurrencereglerne , industripolitikken og indsatsen for de sm og mellemstore virksomheder hver for sig , som om artikel 85 til 90 i traktaten ikke stod i forbindelse med det indre marked og med denne eller hin industrisektors konkurrenceevne .
<P>
Vi har i lang tid krvet - og vi gr det igen i dag - at Kommissionen koordinerer sine politikker p tvrs af de forskellige generaldirektorater og de enkelte kommissrers ansvarsomrder .
Som et frste skridt kan vi konstatere , at antallet af de kommissrer , der er til stede i dag , nsten svarer til antallet af tilstedevrende medlemmer .
Vi er i frd med at oprette en strk europisk monetr union med solide institutioner , med en uafhngig centralbank , som sikrer en sund forvaltning af finanserne , med stabile priser , med reducerede underskud , der er under kontrol , samt med en strk flles valuta - euroen - pr . 1. januar 1999 .
Den Europiske Union kommer dermed til at rde over en stabil ramme omkring den monetre politik og budgetpolitikken til udvikling af sine konomiske aktiviteter .
<P>
Men bliver vi ikke ndt til sidelbende dermed at udvikle en dynamisk konomisk politik , som isr skal begunstige og fremme vkst og beskftigelse ?
Denne politik m ikke indskrnke sig til blot at danne modvgt til centralbanken .
Det glder om at udstyre Den Europiske Union med alle de instrumenter , der gr det muligt for den at fremme den konomiske udvikling .
Selv om denne koordinering af politikkerne til gavn for konkurrenceevnen ikke forekommer i traktaterne i den form , har vi ikke behov for en traktatndring , da vi rder over alle de instrumenter , for s vidt angr den konomiske politik og socialpolitikken , der skal til for at fre denne konomiske politik .
<P>
Et af de strkeste instrumenter , vi har i dag , er givet Kommissionens konkurrenceregler .
Vi vil gre alt for at forhindre , at Kommissionens handleevne inden for dette omrde p nogen mde indskrnkes .
<P>
Det er Kommissionens opgave ved hjlp af de befjelser , traktaten giver den , inden for en kohrent ramme at foresl den mde , hvorp den agter at anvende den konomiske politiks forskellige instrumenter .
Ansvaret for en sdan politik phviler ogs vor institution .
Europa-Parlamentet skal inddrages s meget som muligt i udformningen af den .
Det ville gre det muligt for os at spille den rolle , som traktaten med henblik p gennemfrelsen af den monetre union endnu ikke i tilstrkkelig grad har givet os .
<P>
Da afgrelsen for jeblikket trffes af Rdet , skal det sikres , at Rdet er i stand til at indfre en sdan politik .
Derfor foreslr jeg , at der under hvert formandskab , alts to gange om ret , afholdes en ekstraordinr rdssamling .
Dette  Rd om den konomiske politik  skulle tage stilling til de retningslinjer , som Kommissionen efter at have hrt Parlamentet mtte have at forelgge .
Dette  Rd om den konomiske politik  skulle naturligvis omfatte finansministrene , men tillige p en eller anden mde inddrage alle vrige ministre , som ogs har med sprgsml vedrrende den konomiske politik at gre , for derved ville den uomgngelig ndvendige forbindelse mellem den konomiske politik og den monetre politik , der fres af KOFIN-Rdet , blive skabt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , de betnkninger - eller rettere den samling betnkninger - som Parlamentet i dag behandler er udarbejdet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der har vurderet dem som helhed , fordi de faktisk er indbyrdes forbundne .
Det kunne ikke vre anderledes , idet man nemlig ikke kunne tnke sig en konkurrencepolitik uden at vurdere reglerne om koncentrationer , ligesom man ikke kan overveje omstruktureringer og flytning af produktion uden at vurdere , hvorledes disse pvirker de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor retter vi en tak til alle kollegerne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for det arbejde , de har gjort , og de anvisninger , de har givet Kommissionen p en bedre affattelse af de endelige retningslinjer .
<P>
Der er dog nogle aspekter , som vi srlig nsker at understrege i denne samlede vurdering af Fllesskabets konomi .
Det frste kan sammenfattes i en politisk anvisning p en anden vurdering af flere dimensioner . De strste muligheder for vkst , udvikling , investering og flgelig i sidste instans nye arbejdspladser ligger ikke blot p det  store  , men derimod p det  mellemstore  og det  lille  felt .
<P>
Det andet aspekt er en operativ anvisning med henblik p en anden vurdering af vgten inden for den konomiske sektor . For fremtiden skal der vises stadig strre opmrksomhed over for sektorer , som indtil i dag har vret undervurderet i henseende til deres potentiale .
Jeg taler her srlig om turisme , handel , hndvrk og tjenesteydelser , og under de sidste medtager jeg omrder , som f.eks. milj , teknologi , samfundskonomi og andre .
<P>
Det tredje aspekt har hr . Secchi allerede omtalt i sin betnkning om det interne marked .
Der er i dag en anden forbindelse mellem den monetre politik og den ikke-monetre politik og flgelig i sidste instans beskatningspolitikken .
Vi skal derfor til fordel for virksomhederne og virksomhedsejerne foretage dels en afskaffelse af administrative og bureaukratiske regler og give dem tid og lejlighed til at vre ikke-bureaukratiske ledere under deres arbejde , og dels som flge heraf en strre og bedre beskatningsmssig harmonisering , sledes som kommissr Monti nsker i det , han med rette kalder for det interne marked snarere end enhedsmarkedet .
<P>
Det fjerde og sidste aspekt er , at man under forsget p at skabe kvalitative og kvantitative forbedringer m betnke opfyldelsen af forbrugernes behov , som er det eneste sande forml for hundrede tusinder af sm , mellemstore og store virksomheder i Europa daglig opfylder sammen med deres medarbejdere .
Det er nemlig kun p markedet , at man kan regulere de normative bestrbelser , som de europiske institutioner udfolder og plgger medlemsstaterne . Det vil sige at det marked , man skal sttte , regulere og faststte restriktioner for .
Dersom det lykkes os at igangstte det marked , der i jeblikket lider under et farligt fald i forbruget , vil vi stte hele det konomiske og sociale system i Fllesskabet i gang .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe at gratulere de forskellige ordfrere .
<P>
Da min taletid er begrnset , vil jeg blot stte politisk fokus p to sprgsml .
Hvad angr hr . Garca Arias ' betnkning om konkurrencepolitikken , vil jeg gerne komme med en meget tydelig politisk manifestation af , at mens Den Liberale Gruppe er villig til at sttte denne betnkning i sin helhed , har vi et kraftigt forbehold med hensyn til at sttte punkt 15 , der omfatter et nske om , at regeringskonferencen ndrer traktatens artikel 90 , stk .
2. Vor gruppe har altid vret af den opfattelse , at en ndring af denne artikel vil skabe en slags trojansk hest .
En sdan ndring vil medfre en slags snigende protektionisme og skabe et forsg p at blokere gennemfrelsen af det indre marked i flsomme sektorer .
Det er et meget reaktionrt svar p problemer , som uden tvivl eksisterer , men som kan lses ad politisk vej .
P et verdensomspndende konkurrencedygtigt marked har vi ikke noget valg , men er ndt til at presse p , og vi mener , at artikel 32 skal forblive undret .
Jeg beder specielt De Europiske Socialdemokraters Gruppe om at forsge at komme med en lsning p dette problem , da vi nsker at sttte de overordnede bemrkninger i Garca Arias-henstillingerne .
<P>
Hvad angr Hautala-betnkningen , er vi konsekvent get imod spekulationsmotiveret beskatning af kapitaloverfrsler .
Det optrder atter implicit i punkt 2 .
Det nsker jeg ndret .
Hvis det ndres , vil vi sttte betnkningen , hvis ikke , stemmer vi imod den .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , vi har her en rkke vigtige betnkninger , og jeg vil gerne komplimentere mine kolleger for deres indsats og deres ideer .
<P>
Her vil jeg dog koncentrere mig om virksomhedsflytningerne .
Flytninger er et vigtigt vben i hnderne p dem , der vil have et lavere socialt beskyttelsesniveau , skattely , begrnsede miljbeskyttelsesforanstaltninger og mildere regler for standardisering og forbrugerbeskyttelse .
Det er ikke tilfldigt , at netop denne trussel p provokerende vis fremtvinger privilegier og sttte , som i sidste ende medfrer misbrug af strukturfondsmidlerne .
Det er heller ikke tilfldigt , at der ydes sttte til flere og flere virksomhedsflytninger fra Den Europiske Union til tredjelande , navnlig de nye industrilande i Asien samt de central- og steuropiske lande .
I nogle lande , heriblandt mit eget , er dette fnomen vokset til en national katastrofe , og det er den grundlggende rsag til , at produktionsgrundlaget forsvinder og konomien gr i oplsning , til industriel nedgang og forfald .
Der er mange eksempler , hvoraf de nyeste er GOODYEAR og LEVIS , mens SIEMENS bruger sine arbejdstagere som gidsler for at f nye kontrakter .
<P>
Vi vil gerne komplimentere fr . Hautala for hendes grundige behandling af problemet .
Vi gr opmrksom p , at vi i dag ud over at konstatere problemerne og udtrykke bekymring har brug for jeblikkelige og effektive foranstaltninger p internationalt plan for at begrnse den multinationale storkapitals uhmmede forehavende .
<P>
Vi opfordrer Den Europiske Union og medlemsstaterne til i denne sag at udvise den samme beslutsomhed , som prger dem , nr de frer en politik , der hmmer det sociale beskyttelsesniveau og fratager arbejdstagerne deres grundlggende rettigheder og tilkmpede fordele .
Den Europiske Union kunne f.eks. undersge , om det var muligt at ndre WTO ' s vedtgter , s beskyttelsen af arbejdstagernes grundlggende rettigheder , defineret i de relevante ILO-konventioner , medtages i de multilaterale aftaler og danner grundlag for anvendelsen af en mestbegunstigelsesklausul .
<P>
Man m vre klar over , at destruktureringen og den industrielle nedgang , i frste omgang i de fattigste EU-lande og derefter i hele EU , vil ende som et mareridt for dem , der fastlgger deres politiske strategier ud fra filosofien om strre bning af markederne , om den famse konkurrencedygtigheds fortrinsret frem for alle sociale og miljmssige krav og om samfundets forvandling til et mrkets samfund .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det ser jo ud til at vre meget forskellige emner : konkurrencepolitik , SMV , fremme af beskftigelsen , flytninger og det indre marked .
Men i virkeligheden drejer det sig hele tiden om det samme , nemlig at vi lever i meget interessante tider , hvad angr den konomiske politik .
Det er tider , hvor det neoliberale projekt benbart er i frd med at slide sig selv op , og hvor den id , at markederne af sig selv nok finder de rationelle lsninger , viser sig at vre urealistisk , og ndvendigheden af at reetablere en demokratisk kontrol med den konomiske politik bliver tydelig flere steder p n gang .
<P>
Jeg henviser blot til ILO ' s rapport om brnearbejde .
Der er virkelig behov for regulering , hvad miljstandarder og sociale standarder angr .
Det handler faktisk om , at markeder netop ikke er naturfnomener , men at vi bliver ndt til at skabe de politiske forudstninger for at lave dem sdan , at de fungerer som rationelle agenturer og mekanismer .
Det bliver vi ndt til virkelig at gennemfre i meget , der er trykt med smt , og det ville naturligvis glde mig , om ogs Kommissionen , Karl van Miert og Martin Bangemann , kunne tilslutte sig denne oplyste opfattelse af markedskonomien .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , i betragtning af det store arbejde , der udfres af Parlamentet - ordfrernes betnkninger og de fremsatte ideer og politikker - er det interessant , hvor beskedent fremmdet er .
Det er ogs meget interessant , at mens en vis hr . Goldsmith optrder i den bedste sendetid p alle tv-skrme , er denne antieuroper ikke til stede i dag for at fortlle os om alt det , vi gr forkert .
Han kommer kun 3 % af tiden , s jeg formoder , at vi er heldige , hvis vi fanger ham i netop denne forhandling .
<P>
Hvad angr Garca Arias-betnkning , er det nsten lykkedes ordfreren at skabe balance mellem de offentlige tjenester og de private faciliteter .
Der findes ingen universallsning , men jeg vil gerne sige , at hvis man bekymrer sig om randomrder , skal man indse , at det normalt kun er den offentlige tjeneste , der har et social element til at st verst p dagsordenen , og at man generelt set ikke kan forvente dette af de private faciliteter .
<P>
Ville det ikke vre mrkeligt , hvis man i alle lande skulle betale forskellig porto afhngigt af , om man kom fra Paris , Sydfrankrig , Island of Tiree eller London ?
Vi tager det for givet , at det ikke er sdan , og alligevel m vi acceptere , at det er tilfldet for vand , elektricitet og andre vitale tjenester .
Det er forkert , medmindre man gerne vil have alle dem , der bor p disse fjerntliggende steder , til at flytte ind i byerne , hvor de sandsynligvis ville blive arbejdslse og til besvr , mens de fjerntliggende steder i turisternes jne ville blive til uinteressante rkener .
<P>
Jeg reprsenterer et randomrde , der ofte kaldes en demark .
Men omrdet blev gjort til en demark af grdige mnd , der tog ressourcerne og efterlod frre og frre mennesker .
Man m forst , at mens der er fordele og gode kvaliteter ved bde det offentlige og det private , skal man anerkende det sociale element .
Jeg gad vide , om det kan lade sig gre , hvis vi tilskynder til , at privatiseringen overtager offentlighedens rolle .
<P>
Hvad angr hr . Secchis betnkning , er det meningen , at det indre marked og integrationen skal g hnd i hnd med vore bestrbelser p at indfre MU ' en .
Som borger - omend ufrivillig - i Det Forenede Kongerige , finder jeg dette meget interessant , fordi jeg undertiden spekulerer p , om det er en drm , tyskerne har , fordi artiklerne i pressen fra begge de store partier tyder p , at vi mske ikke bevger os i retning af en konomisk og monetr union .
Det er interessant , at tiltrdelsen af tre nye medlemsstater ikke har fet integrationsudviklingen til at bryde sammen .
Man sagde , at det ville ske , men det gjorde det ikke .
Det har vi accepteret .
Der har vret gode aspekter og mangler , og de gode aspekter har vret talrige - TOLD 2000 , administration , konventionen om konkurs og harmonisering af produkter .
Manglerne er der mske ogs en del af - offentligt indkb , forsikring og intellektuel ejendom .
<P>
Jeg vil tilslutte mig hr . Rapkays forslag om at snke grnsen .
Vi stemmer for fru Hautalas adfrdskodeks for multinationale selskaber , og vi ved , at multinationale selskaber ikke altid bliver , nr de flytter ind i et omrde som mit .
Jeg er derfor enig i vendingen om investeringernes lange levetid .
<P>
Jeg giver hr . Kuckelkorn min fulde opbakning i hans sttte til ELISE .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , d ' herrer kommissrer , betnkningen , som vores kollega fr . Hautala har udarbejdet om virksomhedsflytninger og omstruktureringen af industrien , er meget vigtig , og jeg vil gerne gratulere hende med den .
<P>
Jeg er enig i , at Den Europiske Union hurtigt skal indfre foranstaltninger over for de negative virkninger af virksomhedsflytninger , som favoriseres gennem reglerne for international handel , idet disse tilskynder til etablering af produktionscentre i de lande , hvor omkostningerne er lavest .
Hver dag er vi vidne til de ulykker , der skyldes svel den skatte- og afgiftsmssige som den sociale dumping .
De politiske magthavere bliver ndt til at indfre en modvgt over for de benlyse uretfrdigheder ved visse markedsmekanismer .
<P>
Inden for Unionen kan Den konomiske og Monetre Union udgre et afgrende element i kampen mod den valutaspekulation , der fremskynder virksomhedsflytningerne .
Jeg vil i den forbindelse udtrykke min sttte til ordfreren vedrrende hendes forslag om at indfre europiske samarbejdsudvalg , der skal foretage en grundig undersgelse af virksomhedsflytninger eller omstruktureringer .
Det er vigtigt , og det haster .
<P>
P samme mde m vi udnytte strukturfondene til at skabe en bredygtig beskftigelsesudvikling i de ugunstigt stillede omrder .
Alt for ofte opfattes disse fonde og denne sttte som en slags  fllesskabs-jackpot  , der afstedkommer uholdbare virksomhedsflytninger uden varig gavn for nogen som helst .
Alle kan huske eksempler p sdanne skandaler .
Vi har midlerne til at undg dette , forudsat at vi har den politiske vilje .
<P>
Endelig p det internationale plan mener jeg lige som ordfreren og mange andre her , at det er ndvendigt at indfre sociale klausuler for at garantere den europiske konomi , men ligeledes for at hjlpe udviklingslandene med at slippe ud af deres vanskelige situation .
Ogs her er det muligt - men man skal ville det .
<P>
Forhandlingen , hr. formand , er sledes en reel politisk debat mellem tilhngerne af en absolut liberalisme og tilhngerne af en reguleret konomi .
Det er et vanskeligt opgr , men Den Europiske Unions trovrdighed og dens eksistens i offentligheden afhnger af denne kamp samt de foranstaltninger , vi trffer i denne sag .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , den af fru Garca Arias fremlagte betnkning om den 25. beretning om konkurrencepolitikken vidner om en af ideologi tynget forkastelse af en EU-politik , der er prget af konkurrence , privat erhvervsliv og liberalisering .
Ud fra det er det forslag til betnkning , fru Arias forelgger , rettet imod Kommissionens konsekvente liberaliserings- og dereguleringspolitik inden for omrderne transport , telekommunikation og energi .
I sidste instans rammer det ogs de medlemsstater , som har prioriteret privatisering og deregulering hjere end bibeholdelsen af offentlige monopolforetagender .
<P>
Den politiske forudindtagethed viser sig , mine damer og herrer , navnlig i begrundelsen og i mindre grad i beslutningsforslaget .
P min gruppes vegne vil jeg gre flgende klart : Dersom vi ikke ved afstemningen i morgen fr punkt 15 taget ud af betnkningen , bliver det vor begrundelse for , at vi helt forkaster betnkningen .
PPEGruppen forkaster , for vrigt i lighed med Kommissionen , tillige en ndring af artikel 90 , stk . 2 , i EU-traktaten .
Krav om begrnsning af anvendelsen af EU-traktatens konkurrenceregler p offentlige tjenesteydelsesforetagender samt om annullering af artikel 90 , stk . 3 , frst og fremmest med det forml at bevare offentlige virksomheder som statsforetagender forkastes af min gruppe .
<P>
Det ville i vrigt medfre en reduktion af Kommissionens rolle og naturligvis som konsekvens af denne foranstaltning en udvidelse af nationalstaternes befjelser .
<P>
Annulleringen af artikel 90 , stk . 3 , i EU-traktaten ville undergrave vor politik gende ud p liberalisering inden for omrderne telekommunikation , energi og postale tjenesteydelser .
Forslagene ville fre til nyorientering af traktaten til fordel for nationale offentlige tjenesteydelser og det ville ske p bekostning af en integration af markederne .
<P>
Lige n ting til : Jeg finder desuden punkt 16 i betnkningen meget tvivlsomt , punktet falder benbart sammen med Kommissionens meninger .
En udvidelse af artikel 3 i EU-traktaten ville f betydelige og principielle virkninger i EU .
Skulle denne krvede ndring komme , ville tjenesteydelserne i forbindelse med forebyggelse af enhver art f et omfang , der overhovedet ikke lngere ville kunne begrnses .
En sdan artikel ville derfor f betydelig indflydelse p anvendelsen af konkurrencereglerne og navnlig af bestemmelserne om sttte og derudover tillige p samhrigheden .
<P>
En ndring er endvidere et ekstra middel - i det mindste mulighed - til at bevare statsforetagenders monopolstilling ; for s vidt er det vej nr. to .
Det kan ikke vre vor politik !
PPE-Gruppen er altid get ind for en strk integrations- og konkurrencepolitik .
Derfor har vi klart givet udtryk for vore betnkeligheder , og jeg hber , at vi i morgen ved afstemningen stadig kan f ndret noget ved denne betnkning !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , inden for denne korte tidsramme begrnser jeg mig til reaktionen p Kuckelkorn-betnkningen .
<P>
I mit land er formanden for de sm og mellemstore virksomheder netop blevet udnvnt til  Commissaris van de Koningin  , formand for provinsbestyrelsen . Det viser , at vrigheden psknner de erfaringer og kundskaber , folk fra de sm og mellemstore virksomheder har .
Indtil nu er der bde her og i medlemsstaterne blevet talt meget om betydningen af SMV for beskftigelsen .
Derfor er jeg glad for Kuckelkorn-forslaget . Ikke blot fordi det har en beskftigelsesfremmende effekt , men ogs fordi den europiske borger nu kan se , at borgernes velfrd ligger Parlamentet og Kommissionen p sinde .
<P>
Det er ikke nemt for den lille erhvervsdrivende at f adgang til finansmarkedet . Vi kan roligt sl fast , at den erhvervsdrivende p dette punkt er drligt stillet .
Rdet br langt om lnge indse , at man ved ELISE-initiativet ptager sig et meningsfyldt ansvar p fllesskabsplan , idet den europiske integration nu engang ikke gr sporlst hen over de sm og mellemstore virksomheder .
I den forbindelse m jeg konstatere , at der er en dyb klft mellem Kommissionens ambitioner og ml p den ene side og midlerne p den anden .
Endvidere er jeg af den opfattelse , at den tildelte finansielle sttte absolut skal knyttes til det antal job , der skabes . Det m jo vre et kardinalpunkt .
At midlerne stilles til rdighed for en periode af 24 mneder med en vurdering efter 18 mneder , forekommer mig fornuftigt . Det er jeg glad for .
En forudstning for programmets succes er dog , at lnenes omfang er tilstrkkeligt . En virkelig succes er betinget af garantier for en lngere kontinuitet .
P kort sigt hber jeg , at projektet vil f samme succes som Beethovens komposition af samme navn .
Hr . Bangemann : ich bin fr Elise .
<SPEAKER ID=126 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om beretningen om konkurrencepolitikken og sprgsmlet om statssttte .
Statssttte kan desvrre ikke afskaffes her og nu , og derfor m vi garantere , at nr der ydes statssttte , s sker det forudsigeligt og gennemskueligt .
Konkurrenter svel som forbrugerne skal kunne se , hvad der foregr .
Derfor har Den Liberale Gruppe stillet forslag om et offentligt tilgngeligt register over al statssttte i Unionen , som medlemsstaterne tildeler deres virksomheder .
Jeg hber meget , at kommissr Van Miert er enig i punkt 18 i betnkningen , som jo falder i trd med det irske formandskabs forslag om et register .
<P>
Det andet punkt , jeg vil rejse , er sprgsmlet , om Kommissionen ikke br alliere sig med de virksomheder , der generes af statssttte .
Disse virksomheder vil ofte vre de bedste til at vurdere den konkurrenceforvridende virkning i deres egen branche , og industriens synspunkter kan mske ogs hjlpe Kommissionen til at modst pres fra medlemslandene i tvivlsomme sager .
Den mest konsekvente mde til at sikre forudsigelighed p vil vre at udstede en forordning , der faststter reglerne for medlemslandenes ansgning om godkendelse af statssttte , offentliggrelse af sager , tidsfrister , simpelthen en ramme for hele sagsbehandlingen , som ogs prciserer involvering af tredjepart , herunder regler om aktindsigt og muligheder for at kommentere sagerne f.eks. i form af en offentlig hring .
Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at sttte punkt 26 i betnkningen , som ogs stttes af Den Liberale Gruppe , og jeg hrer gerne , hvordan Kommissionen forholder sig til tanken om at inddrage tredjepart og konkurrerende virksomheder i bekmpelse af statssttte .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , hundreder af tusinder arbejdspladser ofres eller trues p kort sigt i Den Europiske Union som flge af virksomhedsflytninger , som foretages i konkurrenceevnens navn , navnlig inden for tekstil- , fodtjs- og elektroniksektoren og stadig oftere inden for tjenesteydelser .
<P>
Disse udflytninger , som placerer landenes befolkninger i en konkurrencesituation , idet man spiller p lnforskelle og forskelle i social sikring , gennemfres ofte uden varsel eller hring af de faglige organisationer med ringeagt for lnmodtagerne og for regionernes konomiske interesser .
<P>
konomiudvalgets betnkning indeholder nogle interessante forslag til bekmpelse af valutaspekulation , navnlig forslaget fra vores gruppe , om at anvende  Tobin-afgiften  p kapitalbevgelser .
Men disse forslag vil kun have begrnset effekt , idet de skal gennemfres inden for rammerne af Maastricht-traktaten , som er baseret p liberalisering og deregulering udelukkende til gavn for kapitalen .
<P>
Sammen med de faglige organisationer modstter vi os disse delggende virksomhedsflytninger og krver nye rettigheder for lnmodtagerne p nationalt plan og fllesskabsplan , sledes at de kan bevare de opnede resultater , forsvare deres arbejdspladser og overvge anvendelsen af de offentlige midler , der tildeles virksomhederne .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hvis nogen skulle have vret i tvivl , kan de ikke undg at vre blevet overbevist om , at de sm og mellemstore virksomheder er noget i retning af de europiske institutioners yndlingsdatter .
ELISE , det er jo et pragtfuldt navn for en lnegarantiordning til fremme af beskftigelse inden for SMV .
Ingen kan vel have noget imod noget s smukt ?
Desuden er det navnet p min datter .
<P>
Alligevel kan et smukt navn dkke over noget , der er knap s pnt . Og det synes at vre tilfldet her .
Det er ikke uden grund , at regeringer i europiske medlemsstater fremfrer som argument , at SMV-sttteprogrammer p fllesskabsplan er uforenelige med subsidiaritetsprincippet . Ikke desto mindre fastholdt Europa-Kommissionen forslaget , idet den er af den opfattelse , at den omfattede arbejdslshed i Den Europiske Union ndvendiggr en approach p fllesskabsplan .
<P>
Jeg ville vre villig til at flge dette rsonnement , hvis ELISE-foranstaltningen skulle vre den eneste af sin art , men det er ikke tilfldet .
I Nederlandene har vi en tilsvarende garantiordning . Det Nederlandske Rd for Sm og Mellemstore Virksomheder fremfrer , at ELISE vil komme p tvrs af ordningens funktionsdygtighed i stedet for at vre et supplement dertil .
ELISE synes ikke at have en subsidir effekt , men at virke modsat .
Det bliver Europa-Kommissionens opgave at klarlgge dette punkt .
<P>
P den anden side ser jeg ogs p visse af mine kolleger .
ndringsforslagene 3 og 6 gr , at denne ordning fungerer mindre hensigtsmssigt for erhvervsdrivende .
For de sm virksomheder er det vigtigt , at lnegarantien etableres hurtigt og enkelt , lige ud ad landevejen , alts uden ret mange yderligere administrative forpligtelser . Ellers har erhvervsdrivende allerede p forhnd manglende appetit p dette europiske tilbud .
Og s risikerer den smukke ELISE at ende som bnkevarmer .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens beretning om det indre marked er egentlig en klar opfordring til os om at bruge de instrumenter , der str til vor rdighed , til at gre driften mere effektiv , men alligevel , hr . Konrad , ikke glemme markedskonomiens sociale dimension , ikke kun tnke p fri bevgelighed for varer , kapital og tjenesteydelser , men ogs p fri bevgelighed for personer .
Vi skal srge for , at vi opbygger Europa i menneskenes interesse , og her er de betnkninger , der er blevet os forelagt i dag , egentlig et godt udgangspunkt .
Det ville vre godt , om der ogs kom reaktioner herp og forslag herom fra Kommissionen .
<P>
Nr jeg tnker p det indre marked og gennemfrelsen af det , bliver jeg ndt til at gre opmrksom p , at vi allerede sidste r havde et katalog over punkter , vi som Parlament kritiserede : Manglende harmonisering af miljbestemmelser , manglende skatteharmonisering og tillige manglerne i uddannelsen af told- og skatteembedsmnd , som skal skoles , s at de ogs kan arbejde i det indre marked .
<P>
Derudover er der ogs noget andet , der bliver klart under denne debat , nemlig at vi med Maastricht-traktaten , der er blevet yderligere forbedret efter det indre marked , egentlig har et rigtig effektivt instrument til rdighed til at lave europisk politik .
Det indre marked er det ene ; p den anden side er det konkurrence- , fusions- , struktur- og industripolitikken samt i sidste instans - hr . Kuckelkorn sagde det jo ogs meget klart - politikken til fordel for sm og mellemstore virksomheder , som sammenlagt danner grundlaget for , at vi faktisk kan fremlgge en tillidspagt for Den Europiske Union .
Dette element mangler stadig , og jeg tror , at vi fortsat ivrigt skal opfordre stats- og regeringscheferne til at tilfje ogs dette element .
<P>
Jeg nvner alle disse elementer , ogs fordi der i fru Garca Arias ' betnkning meget tydeligt blev gjort opmrksom p , at konkurrencepolitik , f.eks. politikken vedrrende kontrol med sttte , skal st i et fornuftigt forhold til revisionen af strukturpolitikken .
Der findes alts et instrument , men det udnyttes endnu ikke effektivt nok , og vi bliver sikkert ndt til at overbevise ogs medlemsstaterne om , at de skal yde endnu et bidrag .
<P>
Jeg anser det for ganske srlig rgerligt , at vi i skatteharmoniseringen stadig har denne konkurrenceforvridning , s at man til dels inden for Den Europiske Union , alts et Fllesskab , et indre marked nu taler om en ruinerende skattekonkurrence .
Jeg mener , at mange medlemmer af Kommissionen kunne bidrage til , at der sttes en stopper for det .
Hr. van Miert , jeg ville synes om , at der i den nste beretning om det indre marked stod noget mere udfrligt om , hvorvidt skattefritagelse , skattebegunstigelsesprogrammer og -bestemmelser i de forskellige medlemsstater kan bidrage til at skvvride konkurrencevilkrene , og hvad vi skal gre ved det .
<P>
Jeg ville endvidere gerne vide , hvorledes vi kan bringe regionalt samarbejde og industripolitik endnu mere effektivt sammen , uden at konkurrencen trues .
Derfor mener jeg , at denne beretning om det indre marked er yderligere et skridt hen imod , at vi p europisk plan med god samvittighed kan hvde , at nr arbejdsdelingen mellem regioner , medlemsstater og Unionen fungerer , har et tilbud at fremstte .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , allerfrst Garca Arias-betnkningen .
De store koncentrationer af magt eller forstyrrelser p grund af statssttte undergraver det indre marked . Her ligger en srdeles klar opgave for EuropaKommissionen .
Statssttte ydes for det meste ud fra dle motiver . Derfor er det aldrig populrt at skride ind over for den .
Med henblik p redningen af arbejdspladser i den franske tekstilsektor har den franske regering indfrt eksperimentelle foranstaltninger til nedbringelse af udgifter til sociale ordninger i denne sektor . Det gjorde den via anvendelsen af de-minimisreglen for virksomheder med under 50 arbejdstagere .
Det var nsten 11.700 virksomheder ud af de 13.000. Det er uforeneligt med den europiske konkurrencepolitik . Foranstaltningen frte til , at konkurrenceevnen blev get med over 10 % , nemlig 12 , 5 % i forhold til udenlandske tekstilsektorer .
<P>
Med hensyn til stlsektoren opfordrer min gruppe endnu en gang Kommissionen til ogs efter 2002 stringent at opretholde en stttekodeks til fordel for stlsektoren ; se vort ndringsforslag desangende .
<P>
S til ELISE-programmet .
Min gruppe stemmer imod ndringsforslagene 3 , 6 og 8 . Det er jo sdan , at garantibelbet i disse ndringsforslag knyttes til antallet af de arbejdspladser , der skabes .
I modstning til min kollega Van Bladel synes jeg , at det er en uting .
Sm virksomheder kan ikke i forvejen oplyse prcist hvor mange job , de kommer til at skabe , hvis de i dag skulle f lnegaranti til en fabrikshal .
En umulig ting .
Skulle programmet mislykkes blandt andet af disse bureaukratiske grunde , har Rdet et ekstra argument for nste r at sige nej til sdanne projekter .
<P>
Min gruppe har en rkke principielle indvendinger mod fru Hautalas betnkning . Derfor vil vi stemme imod en rkke punkter , blandt andet hvor hun opfordrer til , at anvendelsen af finansielle derivativer reduceres , at virksomheder skal indg langsigtede forpligtelser over for en region med hensyn til beskftigelse , og at der skal oprettes et permanent observationsorgan til lbende at flge udviklingen med hensyn til virksomhedsflytninger .
Den slags gr virkelig for vidt for min gruppe .
<P>
Om Secchi-betnkningen kan siges , at hr . Monti i sin tid har lovet os en klageinstans for erhvervslivet med et rigtigt svar inden for seks mneder .
Det vil vi gerne huske ham p , og derfor har vi fremsat et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Jeg vil tale om virksomhedsflytninger .
Omplacering er ikke noget nyt fnomen . I en markedskonomi vil man aldrig kunne hindre virksomheder i at etablere sig der , hvor de kan producere under de mest gunstige forhold .
<P>
To bemrkninger vedrrende betnkningen .
For det frste er det ikke opportunt at gre virksomheder til genstand for alt for mange regler og betingelser .
Med hensyn til tredjelande br investeringer betragtes som et middel til fremme af den konomiske udvikling , hvilket resulterer i en forbedring af levestandarden .
Den proces skal nu engang til for at opn social velstand .
For mange regler forud vil afskrkke virksomheder .
<P>
I stedet for at muliggre at virksomheder  gr p indkb efter sttte  ved at yde direkte sttte , br europisk regionalpolitik koncentrere sig om de strukturelle omgivelsesfaktorer , som er til gavn for regionerne som helhed .
<P>
Dernst tager Den Liberale Gruppe , som hr .
Cox allerede har vret inde p , kraftigt afstand fra en beskatning af operationer p valutamarkedet .
Det frer til , at kapitalstrmmene flyttes uden for Unionen . Det mindsker finansmarkedernes likviditet med strre valutakurssvingninger til flge , hvilket lige netop er , hvad vi vil undg .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , virksomhedsflytninger er et tidstypisk fnomen , der er forbundet med den frie bevgelighed for navnlig kapitalen , og som fremmes af de teknologiske fremskridt ; de er led i tvrnationale strategier til specialisering og koncentration , som i nogle stater gennemfres i forstelse med myndighederne .
<P>
Hvad enten de foregr inden for eller uden for Fllesskabet , er formlet altid det samme , nemlig skabelse og udnyttelse af muligheder for akkumulering af finanskapital .
<P>
Den verdensomspndende liberalisering af kapitalbevgelserne , nu inden for rammerne af WTO ' s TRIM-aftaler , giver kapitalen mulighed for at bevge sig fra land til land , fra region til region i sin sgen efter naturlige og menneskelige ressourcer , i absolut modstrid med mlet om konomisk og social samhrighed , uden hensyntagen til de regionale og sociale virkninger og med en yderligere forvrring af de regionale skvheder til flge ; andre konsekvenser er udbredelsen af atypisk og midlertidigt arbejde og en stigning i den i forvejen hje arbejdslshed .
<P>
Fru Hautalas betnkning , - som jeg takker hende for - afspejler alvorlige problemstillinger , som kommer til udtryk i interessante og relevante formuleringer , selv om den paradoksalt nok accepterer det , der er den dybereliggende rsag til de tvrnationale virksomhedsflytninger , som retfrdiggres med en omstrukturering af industrien , der kun synes at eksistere som pskud eller alibi for sdanne virksomhedsflytninger .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , til en indledning vil jeg takke ordfrerne og ppege , at der p konkurrencepolitikkens omrde hersker strk bekymring over de konkurrencebegrnsende strategiske alliancer , der p det seneste er indget i de private energi- og telekommunikationssektorer .
P dette omrde m gennemskuelighed nu sttes p dagsordenen , og flgelig er det vigtigt , at der trffes en rkke omfattende foranstaltninger , navnlig under hensyntagen til de stigende forskelle i tildelingen af statssttte i de forskellige regioner ( med henblik herp er det vigtigt , at Kommissionen snarest offentliggr en udtmmende liste over denne statssttte ) ; det er ligeledes vigtigt at mobilisere flere ressourcer til GD IV og at afvise ethvert forslag , uanset hvor det mtte komme fra , om at oprette uafhngige karteller i konkurrencejemed ; det er presserende ndvendigt at samordne de forskellige fllesskabspolitikker , som indvirker p den industrielle konkurrence , navnlig konkurrencepolitikken og handelspolitikken , og det er ligeledes vigtigt at bekmpe alle de hindringer , som desvrre stadig findes , for den frie bevgelighed for personer og varer .
<P>
For s vidt angr virksomhedsflytninger og omstrukturering af industrien i Unionen m der tages hensyn til de konomiske og sociale virkninger og til mange af de rsager , som desvrre ligger bag disse virksomhedsflytninger .
Vi m ikke glemme , at valutaspekulation er en tungtvejende rsag til den monetre ustabilitet , som fordrejer de beslutninger , der trffes p det realkonomiske plan .
P baggrund af den gede tendens til virksomhedsflytninger m Kommissionen snarest fremstte forslag , som kan afskrkke fra spekulation i afledte finansielle instrumenter .
Liberaliseringen af udenlandske investeringer og de vrige former for kapitalbevgelser skal lgge hovedvgten p en bredygtig udvikling og m ikke blive et middel til at trde arbejdstagernes interesser og grundlggende sociale rettigheder under fode .
Det er vigtigt af hensyn til bekmpelsen af arbejdslsheden og forsvaret for et Europa med en social dimension , at kapitalbevgelserne beskattes , og den fiskale og sociale dumping ubnhrligt bekmpes .
For s vidt angr SMV , m de p grund af deres betydning for konkurrenceevnen , den konomiske vkst og beskftigelsen have bedre adgangsmuligheder til finansieringsmarkederne , og der m som foreslet i betnkningen gres en budgetmssig indsats fra Unionens side , som kan stimulere ivrksttelsen af beskftigelsesfremmende projekter .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg tager ordet under henvisning til forretningsordenens artikel 13 vedrrende politiske poster i Parlamentet .
<P>
De opfylder ikke lngere bestemmelserne i artikel 13 , stk . 1 og stk .
3. I stk . 1 hedder det , at en nstformand , alts en person , som udver hvervet som nstformand , og som er valgt af hele Parlamentet , indstilles af en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer .
De er indstillet af en politisk gruppe , nemlig Den Liberale Gruppe .
I artikel 13 , stk . 3 , hedder det , at ved valg af formand , nstformnd og kvstorer taget som en helhed m der tages hensyn til en rimelig reprsentation af medlemsstater og politiske retninger .
<P>
De indledte Deres mandat som reprsentant for Den Liberale Gruppe , men da De skiftede politisk jakke , var De ikke engang s anstndig at opgive deres hverv som nstformand , og jeg sprger mig selv , hvad De laver der oppe .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p artikel 17 , som De glemte .
 Uanset om et medlem ndrer sit gruppetilhrsforhold , bevarer han i den resterende del af sin funktionsperiode p 2  r sit eventuelle medlemskab af Prsidiet eller Kvstorkollegiet  .
<P>
Det er klart , hr . Wijsenbeek , at hvis der var tale om , at jeg skulle fortstte som nstformand i en lngere funktionsperiode end den anfrte , ville jeg uden tven flge Deres rd eller rdet fra Deres gruppeformand , hvis et sdant fandtes .
Men da der skal afholdes et konstituerende mde i januar , er der hverken et etisk eller et juridisk problem .
Det er , hvad jeg kan sige om dette emne .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg er taknemmelig for , at hr . Wijsenbeek tog ordet til forretningsordenen p det pgldende tidspunkt .
Jeg vil ganske kort kommentere sprgsmlet om omstrukturering af beskftigelsen i EU , som var emnet for fru Hautalas betnkning .
Der var en vigtig afstemning i Udvalget om konomi og Valutasprgsml om netop denne betnkning , som endte med en regulr opdeling mellem venstre og hjre .
Jeg vil imidlertid gerne p tvrs af det store politiske skel hylde fru Hautalas tapre arbejde med at sge at flikke et kompromis sammen .
Jeg er imidlertid bange for , at det ikke har vret muligt at finde frem til et kompromis , der stter os i denne side af salen i stand til at sttte betnkningen i dens nuvrende udformning .
Vi vil anmode om delt afstemning i en rkke tilflde , primrt p de omrder , der indeholder en rkke temmelig provokerende vendinger om social dumping og jagten mod bunden af den sociale rangliste , der antyder , at nogle medlemsstater med vilje skulle undergrave andre ved at mindske den sociale beskyttelse .
Jeg ved , at det overhovedet ikke er tilfldet , fordi jeg kommer fra et land , der ofte kritiseres for sin holdning til den sociale protokol , men som i realiteten har langt strengere sundheds- og sikkerhedsbetingelser end andre medlemsstater .
Den skaldte kombinationsafgiftsordning blev gennemfrt med alt for stor nidkrhed i Det Forenede Kongerige , hvor man plagde byrder , der ikke findes i andre lande .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , det er interessant at se , at hr . Cassidy har tabt pusten .
Han benyttede ikke lejligheden til at byde Dem velkommen i sin gruppe .
Han har uden tvivl tabt pusten , fordi De Liberale Demokrater puster ham i nakken .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to ting i denne forhandling om Secchi-betnkningen .
ndringsforslag nr . 4 : Inden for medicinalvareindustrien har vi stadig en situation i Europa , hvor nationale priskontroller alvorligt forvrider det frie marked .
I Europa er der store muligheder for at udvikle generiske medicinalprodukter .
I USA mener man , at markedet for generiske medicinalprodukter vil vokse betydeligt i lbet af de nste ti r , og det kunne ogs blive tilfldet her .
Vi eksporterer i jeblikket job til Tyrkiet , Island og andre lande p grund af vore politikker , og mit ndringsforslag til betnkningen vil forhbentlig rette op p den situation .
<P>
Det andet punkt , jeg vil kommentere , er adgang til retfrdighed .
Jeg gjorde opmrksom p det i min betnkning i fjor .
For mange sm virksomheder i Fllesskabet er der stadig ikke nogen reel adgang til retfrdighed , nr det indre marked ikke giver dem de lovede friheder .
 Monti-pakken  har gjort tingene bedre , men der er stadig meget , der skal laves endnu .
<P>
Jeg fler , at vi hmmes i det europiske projekt af det , som Franois Mitterrand kaldte rhundredernes stdige tilstedevrelse .
Hver gang man prver p at flytte et land eller et kontinent , gribes man om anklerne af historien .
Det , der er brug for nu , er en ekstra indsats for at f det indre marked endeligt gennemfrt , inden den monetre union dukker op .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , ordfreren , hr . Secchi , hvder uden at have noget som helst belg i konomisk teori og uden at have nogen som helst empiriske beviser , at forskellene i medlemsstaternes skattesatser giver anledning til en  alvorlig fordrejning af vare- , tjeneste- og kapitalstrmmene  .
<P>
Dette er en af de mest udbredte misforstelser vedrrende det indre marked .
For det frste er forskellige skattesatser ikke diskriminerende , eftersom de rammer inden- og udenlandsk produktion lige .
Den fordrejning , som skatteforskellene er rsag til , giver kun anledning til et bagatelagtigt , ikke et alvorligt effektivitetstab , som mske reprsenterer en tiendedel af bruttonationalproduktet .
For det andet afspejler skatterne et demokratisk valg , som borgerne i de forskellige lande har foretaget .
<P>
I Sverige er skatterne hje .
Det er bl.a. et udtryk for , at svenskerne har en positiv indstilling til den offentlige sektor og et udbygget socialt velfrdssystem .
At harmonisere skatterne med de vrige EU-landes ville i vort tilflde vre ensbetydende med at snke dem og dermed snke den offentlige services standard .
Det ville betyde et velfrdstab for det svenske samfund , og at vi ikke ville have det samfund , som borgerne nskede .
<P>
Jeg har ofte undret mig over , hvad grunden til denne  harmoniseringsiver  er .
Det er en myte , at harmonisering giver konomiske gevinster og ger vksten .
Det er derimod ikke nogen myte , at den gr stik imod , hvad unionslandenes borgere nsker .
Unionsborgerne nsker deres respektive skattesystemer udformet sledes , at de passer til landenes forskellige kultur , traditioner og politiske sammenstning .
Det nsker de ikke , at en Kommission blander sig i for et abstrakt princips skyld .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Hr. formand , i modstning til hr . Wijsenbeek vil jeg gerne byde Dem velkommen i PPE-gruppen .
Jeg synes , det er en skam , hr .
Wijsenbeek er get sin vej . Jeg gr ud fra , at det ikke er betegnende for hele hans gruppe .
<P>
Frst og fremmest vil jeg give udtryk for min tak over for ordfreren , fru Garca Arias , og jeg vil alts sige , at jeg desvrre ikke i fuld udstrkning kan tilslutte mig hendes betnkning .
P den ene side giver hun udtryk for sin store tiltro til Europa-Kommissionens konkurrencepolitik , medens hun p den anden side stiller sig meget krampagtigt an med hensyn til selv samme Kommissions politik over for virksomheder med monopolrettigheder og med hensyn til liberaliseringsprincippet .
<P>
Med hensyn til liberalisering forholder det sig sledes , at fru Garca Arias nsker en meget streng definition af en tjenestes kvalitet og omkostninger .
Ogs min gruppe gr ind for en pakke med tjenester , der tilbydes borgeren , men den meget strenge forudgende definition , som krvet af fru Garca , ville gre hele konkurrenceprincippet uret .
<P>
Lad os bare kigge p Sverige eller p mit eget land , Nederlandene .
Straks efter at der p mobiltelefonimarkedet var kommet konkurrence , gik prisen p tjenesten ned og anvendeligheden op , og kvaliteten blev betydelig forbedret .
Det er jo lige prcis det , ogs fru Garca Arias nsker .
Derfor vil jeg mene , at definitionen i mit ndringsforslag giver et mere sandfrdigt billede af liberaliseringspolitikkens virkelighed .
<P>
S er der ndringen af artikel 90 . Det er min opfattelse , at diskussionen i Parlamentet br vre klar .
Lad os lige kigge grundigt p artikel 90 ' ordlyd .
Artiklen henviser direkte til artiklerne 85 og 86 i traktaten . Den forbyder medlemsstaterne og virksomhederne at misbruge en dominerende stilling til at beregne for hje priser over for forbrugerne , til ptvingelse af urimelige forretningsbetingelser i kontrakter med aftagere og s videre .
Kan det s vre rigtigt , at denne artikel 90 skal laves om af PSE .
Jeg anmoder udtrykkelig PSE om endnu engang at overveje , hvorfor man er imod min gruppes ndringsforslag .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , Secchi-betnkningen om det indre marked viser os , hvor langt vi er net , men ogs hvor langt vi endnu skal g for at f et virkelig effektivt indre marked stablet p benene for borgerne i Europa .
Vi befinder os i 1996 , men det indre marked af 1992 er endnu ikke p plads .
De fire friheder er stadig ikke fri , og vi er taberne .
Hvem er de skyldige ?
Helt sikkert medlemsstaterne , som er synderne i en tredjedel af de 128 overtrdelsesprocedurer , som kommissr Monti har ivrksat i r .
Halvdelen af de regeringer , der er anklaget for ikke at gennemfre EU-lovgivningen , havde ikke besvaret hr . Montis breve , seks mneder efter de blev sendt .
<P>
Kommissionen m ogs ptage sig noget af skylden .
Det mod og engagement , der blev vist ved gennemfrelse af Fllesskabets konkurrencepolitik , udvandes , nr det drejer sig om det indre marked .
Og hvem bliver taberne ?
Helt sikkert de sm virksomheder .
Der er en turistvirksomhed i stationsbyen Crewe i min euro-valgkreds , som er ved at vre led og ked af grnseoverskridende aktiviteter i Frankrig p grund af truslen om dobbelt beskatning . Erkendelsen af , at fremskridtet p det flsomme omrde med grnsekontroller stadig er baseret p individer , er drligt nyt for den europiske turistindustri og turisterne .
Hvornr holder vi op med at kropsvisitere frie borgere ved vore grnser ?
I sidste uge var det lettere at komme ind i ikke-EU-landet Slovenien med min parlamentariske passerseddel end at slippe ud af min britiske retskreds , hvor sdanne kontroller generelt udfrdiges i tre eksemplarer .
Uden et Europol synes moralsk angribelige EU-borgere som storforbrydere , brnepornografer , pdofile og narkobaroner at have frihed til at hrge som pirater og srvere over alt i det europiske flles marked .
Srligt srbare er de brn , som det indre marked skulle give hb og velstand , ikke risiko og farer .
Alt dette er s meget desto mere beklageligt p grund af de frste tegn p succes med det indre marked .
Jeg henviser til kommissr Montis 36 markedsrapporter , der indeholder detaljerede oplysninger om de 900.000 nye job i Europa , som direkte kan tilskrives EU ' s dle projekt med at gennemfre et magisk marked .
<P>
Vi m genoplive Delors-nden fra 1992 og srge for , at det sande indre marked er gennemfrt ved udgangen af dette rhundrede .
I den forbindelse glder jeg mig over , at den britiske premierminister in spe , Tony Blair , synes fast besluttet p at gennemfre det indre marked i lbet af det kommende britiske formandskab .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om fru Hautalas betnkning om virksomhedsflytninger .
Vi har fra et regionalpolitisk synspunkt omhyggeligt gennemget denne betnkning , som m siges at indeholde positive aspekter , hvilket vi takker fru Hautala for .
Vi er dog ogs stdt p et og andet problem , som vi har forsgt at forbedre under drftelserne i Udvalget om Regionalpolitik .
Noget er opnet , men ikke tilstrkkeligt til , at vi kan overtage betnkningen som helhed .
Betnkningen udviser p nogle punkter mangler og begrebsfordrejninger , som vi frygter kan udgre en hindring for direkte udenlandske investeringer i Den Europiske Unions medlemslande .
<P>
Vi har sledes ikke fundet overbevisende belg for den manglende overtagelse af forslaget om at justere anvendelsen af strukturmidlerne , sledes at de styrker det konomiske samarbejde mellem europiske regioner .
I punkt 11 rettes desuden en voldsom kritik mod disse fonde , hvor isolerede eksempler p manglende koordinering generaliseres , hvilket bestyrker indtrykket af , at anvendelsen af strukturfondene har en kontraproducerende effekt .
En sdan generalisering har intet med virkeligheden at gre .
Af ovennvnte grunde kan vi ikke uforbeholdent tilslutte os denne betnkning .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , for at tegne et jebliksbillede af situationen kan jeg fortlle om 600 arbejdstagere i Ballyfermot i Dublin , der var beskftiget hos Semperit Plant , et datterselskab under Continental AG , og som er en af de strste arbejdspladser i det fattige Dublin-omrde .
For to mneder siden fik arbejdstagerne meddelelse om , at fabrikken vil lukke i december mned i r .
Jeg har set dokumenterne fra samarbejdsudvalget , der lader ane , at produktionen vil blive flyttet til Indien .
<P>
Der er ogs noget , der tyder p , at Continental AG lgger hindringer i vejen for at slge fabrikken til en anden virksomhed eller for en virksomhedsovertagelse fra ledelsens / arbejdstagernes side .
Forhandlingerne er stadig i gang , og forhbentlig ender de godt , men andre fabrikker i Skotland , Belgien og strig er i fare .
Sdan ser situationen ud i dette jeblik .
<P>
Jeg mener , at vi nu skal trffe en hasteafgrelse om at ivrkstte de ndvendige procedurer for at sikre , at industrierne ikke kan flytte blot for at drage fordel af mindre strenge kontroller . Samtidig m vi sikre , at virksomhederne , hvis de flytter , ikke skal kunne benytte sig af en konkurrenceforvridende praksis for at hindre andre i at trde i deres sted .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Personlig bemrkning , artikel 108 . Jeg nsker udelukkende at gre hr .
Van Velzen opmrksom p , at det meget vel kan vre , at nogle f medlemmer af Den Liberale Gruppe er fravrende for et lille jeblik , men at liberalismen i hvert fald i vort land og i nogle nabolande er p vej frem , hvilket ikke kan siges om de kristelige demokrater .
Imidlertid er vort parti vort lands strste .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , det hje beskftigelsesniveau , den konomiske og sociale stabilitet , industriens konkurrenceevne og en varig udvikling og ligelig fordeling af produktionen er forml , som en flles politik for omstrukturering og industriel forskydning br forflge .
De industrielle forskydninger udgr imidlertid i dag et komplekst problem , som kan fre til to resultater , nemlig et positivt resultat , nr de skaber beskftigelse inden for bestemte sektorer , og et negativt resultat , nr de rammer beskftigelsen i de omrder , der ikke har mulighed for at omstille sig .
<P>
Vi kunne givet begrnse de negative virkninger , dersom vi kunne stte ind p to omrder , der ver indflydelse p henholdsvis Unionens interne og eksterne sfre .
<P>
P det interne fllesskabsplan er der tale om at prioritere mlet om en bredygtig og varig udvikling og trffe foranstaltninger til bremsning af de valutaspekulationer , der flger af omskiftelighederne inden for konomien .
<P>
Vi er af den opfattelse , at en virkelig social og beskatningsmssig harmonisering , der bl.a. begrnser enhver mulighed for afvigelser , kan hindre enhver form for fiskal eller social protektionisme , ligesom vi er overbevist om , at den fllesskabssttte , der udfoldes gennem strukturfondene , br omfatte en beskyttelsesklausul , der er nrt forbundet med en langsigtet forpligtelse til , netop med henblik p at bevare de eksisterende arbejdspladser , at skabe garantier for beskftigelse og mulighed for lokal udvikling .
<P>
Vi beklager i dag for s vidt angr hr . Hautalas betnkning manglen p en virkelig samordning af Fllesskabets politikker p omrderne for konkurrencen , industripolitikken , handelspolitikken og det indre marked .
<P>
Vi hber flgelig som socialt hjreorienterede , at Unionen i sin politik udadtil vil st fast p den absolutte ndvendighed af , at der indsttes sociale klausuler i handelsaftalerne , der bygger p ILO ' s konventioner vedrrende handel og investeringer , og som i sidste instans skal tjene til at beskytte organisationsfriheden , faststte minimumsalderen for arbejdstagere , og forbud mod forskelsbehandling og tvangsarbejde .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Bangemann">
Hr. formand , naturligvis er en sdan debat ogs en debat om konomisk politik , og konomisk politik er naturligvis prget af de forskellige partiers forskellige holdninger til dette vigtige problem .
Jeg vil imidlertid gerne henlede de rede kollegers opmrksomhed p Rom-traktaterne , fordi der dr blev truffet en afgrelse , som vi heller ikke bliver sparet for i et vigtigt sprgsml , som angr globalisering , og som efter min mening er den eneste mulige afgrelse .
Jeg vil gerne have lov til at forklare det nrmere :
<P>
Nr forskellige markeder skal vokse sammen , nr forskellige samfundssystemer p et vigtigt delomrde ogs vil konkurrere med hinanden , har man brug for regler derom .
Det betyder netop , nr man gr ud fra , at ikke alle samfundssystemer tilnrmer sig hinanden fra den ene dag til den nste , at de alts ikke alle er socialistiske , liberale eller noget helt tredje , men at de beholder forskellige couleurs og alligevel vil danne et flles marked , at man har brug for regler for at undg , at denne konkurrence bliver illoyal .
Netop det er problemet med det indre marked og netop det er problemet med globaliseringen .
Her ligger ogs problemet med flytninger o.l. , som vi beskftiger os med her , for vrigt tillige problemet med arbejdslsheden , for : hvorledes kan man bevare konomisk kraft og konkurrenceevne eller , hvis de er get tabt , skabe dem ?
Det kan man kun gennem konkurrence .
<P>
Konkurrenceevne - konkurrence ligger jo i ordet .
Naturligvis kan man ogs forestille sig , at en offentlig tjeneste kan eksistere og yde visse prstationer , uden at den arbejder optimalt .
Det er muligt .
Mange postforvaltninger af traditionel art , dvs. offentlige monopoler , har jo da overlevet , fordi de i kraft af deres monopolstilling aldrig er kommet i fare .
De har udbudt et vist prstationsniveau , men netop ikke det optimale .
Ogs her har Romtraktaterne truffet en salomonisk afgrelse .
De har jo ikke bestemt sig for eller imod offentlige virksomheder .
Det er Rom-traktaterne fuldkommen ligegyldigt , om en virksomhed drives privat eller offentligt .
De har kun gjort n ting : Drives en virksomhed offentligt , skal den kunne bedmmes i sin adfrd ud fra artikel 90 , da der ellers ikke er tale om de lige vben , der i forbindelse med private virksomheder i konkurrence giver sig af sig selv .
Et offentligt monopol kan nu en gang gre mere end en privat virksomhed i konkurrence .
<P>
Derfor er der en helt logisk sammenhng mellem artiklerne 85 , 86 og 90 - min kollega Karl van Miert vil givet sige noget mere detaljeret derom - og afgrelsen til fordel for konkurrence .
Hvis vi overfrer det til det globale system , bliver vi i frste omgang ndt til at besvare et meget enkelt sprgsml : Kan vi vende ryggen til det , der foregr omkring os ?
Kan vi alts s at sige opstille en selvstndig , grundlggende ny , politisk orden ?
Den svenske kollega sagde , at man skulle overlade det til svenskerne , hvilket system de selv vil betale for og hvor mange skattekroner , de vil anvende til det .
Sledes kunne man ogs sige for hele Unionen : Overlad det bare til os , hvad vi vil gre , om der skal vre mere eller mindre konkurrence , vi vil vende ryggen til denne globale konomiske og politiske aktion !
At stille dette sprgsml er det samme som at stille et retorisk sprgsml .
Det ved alle .
Det kan vi ikke .
Hvad kan vi s gre ?
Vi skal srge for , at de samme regler , som vi har opstillet for os selv p det indre marked , ogs i stadig hjere grad indfres p det globale marked , og det er nu en gang konkurrenceregler !
Der findes ingen andre regler , hvormed man kan organisere en sdan tilvrelse sammen .
Der er naturligvis grnser for konkurrence , og jeg skriver gerne under , nr nogen siger , at konkurrence ikke er et ml i sig selv .
Det er rigtigt !
Konkurrence er et instrument , et hndvrktj , om man vil . Men det har frt til mere beskftigelse end nogen anden metode .
Det vil sige , hvis vi nu virkelig ville gre alvor af det og ikke indskrnke os til denne retorik - vi har 18 mio arbejdslse , det er ml nr .
1 , bekmpelsen af arbejdslsheden , vi vil gre alt , hvad der er ndvendigt - hvis det er alvorlig ment , bliver vi ndt til at gre det , vi foreslog for kort tid siden , og det kommer vi til at tale mere om i drftelsen af vor industripolitik , nemlig benchmarking .
<P>
Lad os s da sammenligne !
Lad os starte med virksomheder : Hvorledes ser f.eks. virksomhedspolitikken med hensyn til beskftigelse ud hos Ford i Kln eller hos VW i Wolfsburg , nr vi sammenligner med andre bilfabrikker ?
Er det noget , der blev indfrt mod arbejdstagernes vilje , nr. f.eks. begge virksomheder har aftalt med deres personale at indfre fleksibel beskftigelse inden for de maksimale arbejdstider ?
Sledes kan arbejdstagere om sommeren eller forret , nr ordrerne er store , arbejde ud over den normale arbejdstid pr. dag .
De fr overtimerne opfrt p en arbejdstidskonto og fr ikke lngere overtidsbetaling .
Om vinteren , nr antallet af ordrer daler , afspadseres disse tilgodehavender p arbejdstidskontiene .
Det fungerer !
Det har medfrt , at arbejderne kan vre mere sikre p at beholde deres arbejdsplads , at virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige , selv om lnniveauet er vsentlig hjere end i Indien eller andetsteds .
<P>
Jeg har altid sagt , og jeg gentager det endnu en gang : Omkostningernes omfang , navnlig hjden af lnningerne er ikke enebestemmende for valget af det sted , hvor man nsker at investere .
En virksomhed vil sge derhen , hvor den kan arbejde mest produktivt , og den vil , dersom den kan vre tilstrkkelig fleksibel , kunne afbde et vist lnniveau i sin tilrettelggelse af arbejdet .
Debatten om kravet om lavere ln er en forkert debat , men debatten om fleksibilitet er en meget vigtig debat .
Og nogle af de forslag , De her fremstter , gr ikke kun mod fleksibilitetens nd , men tillige mod dens praksis !
<P>
Nu vil jeg tage en lille virksomhed med henblik p benchmarking : Lad os tage en mand , som vil etablere en virksomhed .
Med henblik p outsourcing vil en stor bilfabrik ikke mere selv fremstille lygter eller en eller anden anden ting .
Vor mand har allerede nogle forkundskaber fra universitetet , og han siger , dt kunne jeg tnke mig at lave .
Han har arvet et hus , som han slger , og det indbringer ham en million .
S har han mske en bedstemor , som giver ham yderligere 500 000 .
Han har alts 1 1 / 2 million .
S gr han til sin bank og siger mske til sine medarbejdere : Hvis I ogs kan spde lidt til , fr vi mske 10-20 millioner , og s kan vi begynde .
Nu stilles denne mand over for flgende bestemmelse : Du kan investere her nu , men du m aldrig nogen sinde flytte fra dette sted , medmindre du betaler en straffeafgift eller affindelser p X % af lnnen !
Nu anmoder jeg Dem om hinsides al ideologi at stte Dem i denne mands situation , denne kvindes , disse folks , som vil etablere denne virksomhed .
Hvor sger de da hen ?
De vil da ikke sge derhen , hvor de skal sls med sdanne bestemmelser .
Eller lad os tage den farmaceutiske industri som eksempel ...
<P>
Kre hr . Caudron , det er mske alt for pragmatisk , men det er ikke ideologi ...
<P>
( Afbrydelse fra Caudron :  det er det rene demagogi  )
<P>
( DE ) Jeg tager hr . Watsons eksempel den farmaceutiske industri .
Nej , jeg tager et andet eksempel , jeg tager kun benchmarking .
Vi har i de forlbne fire r mistet tre vigtige forskningslaboratorier i den farmaceutiske industri til USA - ikke til et udviklingsland , ikke til et land med store forskelle i lnningerne sammenlignet med os !
Hvorfor ?
Fordi vore bestemmelser ikke en gang lngere giver plads til bioteknologi o.l. , fordi de simpelt hen er for clumsy , fordi de er for vanskelige og for besvrlige at have med at gre for en virksomhed .
Nr sdanne virksomheder - der er tale om store virksomheder - str over for det alternativ at flytte til et land , hvor de kan arbejde , hvor deres folk ikke ved hvert skridt , de foretager , skal sge om en eller anden tilladelse , s flytter de til dette land .
Undrer det Dem mske ?
Det kan da ret beset ikke undre nogen !
Jeg sprger igen og igen mig selv , om vi nu for alvor vil bekmpe arbejdslshedsproblemet eller om vi kun vil jamre over det og igen og igen undlade at gre , hvad der kan gres .
Benchmarking glder ogs for forskellige systemer , og af og til viser de nationale systemer sig at vre fleksible .
I Tyskland har man f.eks. tilladt , at der bages rundstykker sndag morgen .
Det var ikke tilladt tidligere .
Nr jeg nu lser artiklerne i den tyske presse , forekommer det en , som om der var udbrudt en ny revolution dr , s forbavsede er de over , at s mange mennesker vil have rundstykker om sndagen , og at de synes , det er fantastisk , nr de fr dem !
Mine damer og herrer , den , som ved , hvor kedelige sndage er og at den eneste fornjelse mske er et varmt rundstykke til morgenkaffen , tager sig til hovedet og sprger sig selv : Hvor bor da egentlig de mennesker , som har forbudt bagere og andre , som kan bage , at fremstille noget , som der er eftersprgsel efter .
Vi gr s vidt , at vi forhindrer det , vi egentlig kunne gre , og bagefter undrer vi os s over , at vi har arbejdslse .
Jeg begriber det ikke !
<P>
Jeg tager nu Alan Donnelly og hans region .
Den , der virkelig vil lre , hvorledes man kan bekmpe arbejdslshed , skulle tage og rejse til Newcastle-regionen .
Dr satte alle sig sammen , industrien , fagforeningerne , de kommunale instanser og forvaltninger og ogs et universitet , som vi har bistet med at opfre .
Dr jamres der ikke over , hvorledes arbejdstiderne inddeles eller sdan noget , dr har man spyttet i nverne , i en region , der har lagt alle kriser bag sig : stlkrisen , skibsbygningskrisen , tekstilkrisen , kulkrisen og fiskerikrisen .
Alt hvad der findes af kriser i Unionen , har denne region vret igennem !
Den har nu de hjeste vkstrater , den er en region , hvor folk virkelig arbejder , fordi ingen hindrer dem i at arbejde !
<P>
Skal jeg fortlle Dem , hvorfor en stor virksomhed fra et andet land er flyttet dertil og dr har foretaget en investering i milliardklassen , som indledningsvis vil skabe 3 000 arbejdspladser og senere tilsvarende flere ?
Jeg rejste dertil og spurgte ad .
Dt skulle De ogs tage at gre !
Rejs derhen , hvor virksomheder fra andre lande i Unionen slr sig ned !
Sprg , hvorfor de egentlig er flyttet til dette land .
Svaret var : Vi skal ganske vist ikke betale s hje lnninger .
Men det var ikke afgrende , nr alt kommer til alt .
Det afgrende var , at man p tre uger sagde til os , at her vil vi kunne bygge , medens vi i det land , vi kommer fra , skulle have brugt mindst 6-8 mneder p det og i praksis mere end et r .
Alts , hvorledes forholder det sig med sdanne offentlige afgrelsers konkurrenceevne ?
<P>
S vil jeg tage et medlemsland , som ikke er helt fremmed for hr . Caudron , og dermed drftelsen af offentlige tjenesteydelser .
Et land kan ved en fri beslutning , som den svenske kollega jo beskrev det , bestemme , at det vil drive en service public som offentligt monopol og bruge mange penge p det .
Det kan drive andre offentlig-retlige virksomheder p omrder , hvor tanken om service public ikke er s indlysende som f.eks. i postvsenet , hvor der er en vis tradition derfor .
Driver man en statslig flyrute , har man statsbaner eller har man en eller flere statslige banker , sluger alle disse forskellige virksomheder en stor del af skatteprovenuet p grund af deres ineffektivitet .
S bliver jeg ndt til at stte mange penge , som jeg kunne bruge til noget mere fornuftigt - forskning og udvikling f.eks. i disse virksomheder .
Jeg har hele tiden sorte huller , som jeg bliver ndt til stoppe med penge , som jeg skal inddrive hos skatteborgerne .
Det kan man jo gre .
Jeg bestrider ikke , at alle har ret til at gre det !
Men ogs her srger det indre marked for noget srdeles fornuftigt , nemlig for konkurrence mellem systemerne .
Der findes nemlig ikke kun benchmarking af de individuelle virksomheder , som skal klare sig p markedet .
Der findes ogs benchmarking af systemerne .
<P>
Mine damer og herrer , hemmeligheden ved dlocalisation er , at benchmarking af systemerne frer til , at der stemmes med fdderne .
Den , der ikke vil indse det , lever i en fantasiverden !
Jeg vil gerne have , at vi lever i en verden , hvor vi virkelig gr noget for omsider at f bragt det hje arbejdslshedsniveau ned , for en forbedring af den konjunkturelle situation alene i de kommende r vil ikke vre nok , hvis vi ikke har krfter til at smyge de kder af os , vi selv har smedet og lagt os i - for megen regulering , vanskeliggrelse af investeringer , navnlig besvrliggrelse af sm og mellemstore virksomheders liv - fr vi ikke krfter til det , vil vi heller ikke bekmpe arbejdslsheden !
<SPEAKER ID=146 NAME="Van Miert">
Jeg vil lgge ud med at udtrykke min glde over denne forhandling under t , der virkelig prver at betragte sprgsmlene om konkurrence , konomisk udvikling , beskftigelse og indre marked ud fra forskellige synsvinkler og at drage konsekvenserne heraf .
S jeg vil gerne takke dem , som har taget initiativet hertil , jeg ved , at i srdeleshed formanden for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har haft sine bekymringer i den henseende , for sammen med andre at have taget dette initiativ .
<P>
Jeg vil ogs takke de tre ordfrere , de to , der direkte har at gre med mit eget ansvarsomrde , nemlig fru Garca Arias og hr . Rapkay , men ogs hr .
Kuckelkorn , idet hr. de Silguy har bedt mig tage mig af hans beretning her i dag , hvilket jeg gerne gr , takke de tre ordfrere hjerteligt ikke kun p grund af den gode tone , deres betnkning er holdt i , som generelt er meget positiv , ganske vist med en rkke randbemrkninger og lidt kritik her og der , som det hrer sig til , men i srdeleshed p grund af disse betnkningers gedigne kvalitet . Det er nok ogs mden at f skabt en god forhandling .
Jeg vil , da tiden er knap - heldigvis er hr .
Monti nu ogs blandt os - meget hurtigt komme ind p en rkke punkter , som har vret rejst under forhandlingen . Jeg bliver desvrre ndt til at gre det i telegramstil , hvilket jeg beder Dem undskylde .
<P>
Jeg vil gerne , i srdeleshed med hensyn til fru Garca Arias ' betnkning , endnu engang eftertrykkeligt udtrykke min glde over det faktum , at Europa-Kommissionen og store dele af Parlamentet egentlig grundlggende er meget enige om konkurrencepolitikken .
Ikke uden kritik , jeg siger det endnu en gang , ikke uden at der p en rkke punkter er knyttet srlige bemrkninger og kommentarer til , men i det store og hele mener jeg dog at kunne fastsl , at der foreligger ganske stor enighed , rimeligvis ogs fordi vi jvnligt drfter disse emner med hinanden .
Der er indget en sraftale med Kommissionen , der gr ud p , at vi med hinanden fuldt ud og rligt drfter de sager og de sprgsml , der dukker op blandt andet inden for det konomiske , monetre og industrielle omrde .
Det glder mig , og ligeledes glder jeg mig over det faktum , at Parlamentet efter den rimelig lange diskussion , vi har vret igennem , tilslutter sig den holdning , Kommissionen allerede for et stykke tid siden havde indtaget , nemlig at oprettelsen p fllesskabsplan af et srligt organ i forbindelse med visse aspekter af konkurrencepolitikken ikke er ndvendigt , men at det er meget mere meningsfyldt fortsat at lade denne politik vre et kommissionsanliggende p behrig vis , hvilket vil sige , at vi har at gre med en konkurrencepolitik .
En politik , der ogs ligger til grund for andre politikker , der s at sige er med til at udgre hjertet i industripolitikken , eller hvordan det nu skal formuleres .
En politik , der indebrer , at der ved liberalisering af bestemte sektorer tages behrigt hensyn til konkurrencejemed , som det hedder , men tillige at andre hensyn , heriblandt ogs sociale hensyn ikke glemmes . Herunder ogs miljhensyn , sikkerhedshensyn og lignende .
Det er p den mde , vi prver at anvende konkurrencepolitikken som et kernepunkt , som et instrument , samtidig med at vi indbygger den pkrvede balance i denne politik .
Alt dette krver en politik og ikke kun et organ , der i konkrete sager s at sige slr op i en hndbog og s trffer en afgrelse .
Der skal mere til .
Det handler om en politik som sdan , en fuldgyldig politik , og jeg er Dem taknemmelig for , at Kommissionen og Parlamentet er p linje , bakker op om det , idet jeg mener , det er nyttigt , og at den politiske kontrol med denne politik kan udves her i Parlamentet , som det sig hr og br .
<P>
Nu et par ord om tjenesteydelser af almen interesse og artikel 90 , idet jeg ved , at det med rette er et meget mt punkt i Parlamentet .
De er bekendt med Kommissionens holdning .
Vi mener , at artikel 90 i lyset af Kommissionens praksis , i lyset af det dokument , vi for et par uger siden sammen har vedtaget i Kommissionen , anvendes velafbalanceret .
Sfremt det foregr p den mde , vil jeg ikke mene , at der foreligger reelle grunde til at ndre denne artikel . Jeg m rligt sige , at jeg alts deler de bekymringer , adskillige medlemmer har givet udtryk for under denne forhandling , om at denne balance vil blive brudt , hvis man skulle give sig til at ndre denne artikel .
S jeg vil endnu engang eftertrykkeligt sl til lyd for , som jeg har gjort fr , idet jeg er klar over , hvor prekrt og mt det ligger her i Parlamentet og i hvor hj grad , der er delte meninger svel i Kommissionen som i Parlamentet , at man alligevel i lyset af den mde , Kommissionen har tacklet dette i praksis , ikke ndrer denne artikel , men - og jeg henvender mig i srdeleshed til hr . Konrad - dog med bent sind og en positiv indstilling indskriver en reference i artikel 3 , som s at sige bekrfter den velafbalancerede mde , Kommissionen i praksis har hndteret dette punkt .
Vi kan s komme dem , der er lidt bekymrede - tja , hr .
Konrad , jeg ved , De er bekymret over det , jeg er ikke , og Kommissionen er heller ikke - til hjlp ved artikel 3 , idet vi vil mene , at det ville vre en god ting at indskrive dette i artikel 3 , men samtidig vil jeg dog indtrngende opfordre Parlamentet til at tnke sig godt om , frend det selv indtager et standpunkt , der i s fald skulle g ud p en ndring af artikel 90 .
Det er i hvert fald Kommissionens holdning . M jeg desuden erindre om , at vi i en meddelelse fra Kommissionen endnu ikke har udtalt os om , hvad der prcis vil ske med det .
Det er stadig muligt i det videre forlb af diskussionerne i regeringskonferencen at overveje , om man kan lave et nyt charter ud af det . Den debat str stadig ben .
Kommissionen har heller ikke udtalt sig om det . Men endnu en gang , lad os holde os til artikel 3 , eventuelt undersge , hvad der kan stilles op med denne meddelelse fra Kommissionen , men lad os ikke rre ved artikel 90 .
<P>
M jeg desuden ogs erindre om , at det vedrrer et klassisk forslag p basis af artikel A , hvor vi efter moden overvejelse ikke har anvendt artikel 90 , blandt andet fordi Parlamentet har bedt os om det . Vi har imdekommet denne anmodning , hvilket er grunden til , at den klassiske procedure flges .
Og m jeg ogs erindre om , at Kommissionen i sin politik altid , hvad enten det er telekommunikation eller andre omrder , ogs post , som primrt er hr .
Bangemanns ansvarsomrde , uanset hvilken sektor , politikken vedrrer , ogs selvom det handler om at tilvejebringe konkurrence i denne sektor , agerer med bne jne og i klar bevidsthed om , at almen adgang til grundlggende tjenesteydelser garanteres . At sociale hensyn medtages i de tilflde , hvor det er pkrvet .
Det er alts en afbalanceret politik .
<P>
Derfor er min konklusion , at der blandt andet p grundlag af Kommissionens meddelelse p et tidspunkt kunne afholdes en stor forhandling i Parlamentet , p grundlag alts af et sdant dokument og en betnkning fra et eller flere udvalg , sledes , at vi sammen kan f klare aftaler i stand om dette sprgsml .
<P>
Nu vil jeg meget hurtigt sige noget om hr . Rapkays betnkning og endnu engang , hr .
Rapkay , mine hjertelige lyknskninger ogs med betnkningens forrygende kvalitet og ikke kun p grund af , at De bakker op om Kommissionens standpunkt .
Det behver vi ikke at diskutere yderligere , idet det er en objektiv konstatering . Men i dag m jeg desvrre meddele Dem - der afholdes rdsmde torsdag i nste uge - at vort forslag , der stttes af Parlamentet , med skam at melde ikke kan opn flertal med hensyn til thresholds .
Det er primrt de store medlemsstater , der ikke vil det . De fleste sm eller mindre gr med i retningen af Kommissionen , og hvis det stod til dem , kunne vi ogs n til enighed , men de fleste store modstter sig .
Jeg vil ikke komme ind p grundene , idet de i sig selv er en anelse modstridende , men jeg m desvrre konstatere , at chancen er meget lille , selvom jeg p torsdag endnu engang vil sls for det med Parlamentets sttte , men jeg m rligt indrmme , at der kun er en meget lille chance for , at Ministerrdet vil flge Kommissionen og Parlamentet heri .
<P>
Det ser meget bedre ud p et andet punkt , nemlig i de tilflde , hvor sdanne fusioner skal anmeldes i flere lande .
P det punkt synes der i Ministerrdet at foreligge en strre vilje til alligevel at f en lsning p plads , mske ikke helt den , vi har foreslet , men det kunne der mske komme noget interessant ud af . Og s siger jeg til Parlamentet , selvflgelig skal De hres om det igen .
Hvis der nogensinde kommer et nyt forslag , hvis det skulle vre ndvendigt i forbindelse med disse thresholds , skal Parlamentet ogs hres herom igen .
Det har vi indget en klar principaftale om . Kommissionen nsker at overholde denne aftale til punkt og prikke .
Det br alts vre klart og tydeligt her i Parlamentet .
<P>
Derudover vil jeg hbe , at vi alligevel opnr et resultat , og jeg vil gerne p grundlag af et konkret eksempel illustrere ndvendigheden deraf .
Som De sikkert ved , er en stor fusion p trapperne mellem BT og MCI .
I dag diskuterer vi stadig , om denne sag nu ogs ligger inden for rammerne af fusionsforordningen , idet det handler om MCI ' s omstning inden for Den Europiske Union og totredjedelsreglen .
Det ser ud til , at Kommissionen alligevel skal behandle denne sag , men jeg kan mrke , at det selv i sdanne tilflde ikke altid er indlysende , at det er en sag , Kommissionen i s fald br behandle p grundlag af fusionsforordningen .
Som De kan se , er det vitterligt ndvendigt , og det har De fuldstndig ret i , hr. ordfrer , at forordningen inden for mulighedernes grnser revideres p en del punkter ; med hensyn til denne totredjedelsregel , som en rkke parlamentsmedlemmer har hentydet til , indrmmer jeg , at vi ikke har foreslet ndringer p dette punkt , ganske enkelt fordi vi er klare over , at der i jeblikket ikke er den fjerneste chance for at f samlet flertal for det i Rdet .
Men jeg indrmmer , at det er et anliggende , vi ogs fremover i fllesskab br tnke over og i givet fald eventuelt senere ogs tage initiativ til .
Endnu engang , hr . Rapkay , hjertelig tak for Deres betnkning og for Parlamentets opbakning .
<P>
I anledning af hr . Kuckelkorns betnkning endnu en gang mine lyknskninger .
Initiativet er Parlamentets . Kommissionen har overtaget det , i taknemmelighed , m jeg sige , og forsgt at overbevise Ministerrdet om , at det bde er et ndvendigt initiativ for de sm og mellemstore virksomheder og et bidrag til kampen mod arbejdslsheden .
Desvrre har det i gr endnu engang vist sig , at en rkke ministre i Ministerrdet , uanset hvor strkt vi nsker ELISE , end ikke lader sig formilde af hendes bedrende sknhed . Derfor er chancerne desvrre sm .
Men Parlamentet bakker op om Kommissionen , og hr . Silguy og hans medarbejdere har udtalt , at de fortsat vil forsge at kmpe for det og alligevel f gennemfrt noget af det .
Men der findes desvrre temmelig stor modstand i Ministerrdet .
<P>
Mine damer og herrer , meget hurtigt nu , jeg har ikke ret meget tid til overs , meget hurtigt , idet der var mange konkrete punkter , der blev taget op af hr .
Janssen van Raay , men jeg ser , at han ikke lngere er her ; fodbold m vi alts indbyrdes drfte bilateralt ved senere lejlighed . Hr .
Chanterie er heller ikke til stede lngere , ellers kunne vi have uddybet subsidier og virksomhedsflytninger .
Jeg vil drfte det bilateralt med ham .
<P>
Hr .
Donnelly om car-distribution . Indrmmet , det er en ordning , der ikke helt er i overensstemmelse med de normale konkurrencevilkr .
Det vil jeg overhovedet ikke bestride . De ved jo ogs , at den nuvrende ordning allerede er meget mere fleksibel end den tidligere og desuden meget mere tidsbegrnset , sledes at vi efter denne periodes udgang grundigt kan undersge , om en sdan ordning efterflgende stadig viser sig at vre pkrvet .
Det tr jeg ikke udtale mig om i dag , men som De kan se , gr det i retning af strre konkurrence ogs i denne sektor , men p den anden side var vi af den mening , at der stadig var gode grunde til at opretholde en srforordning vedrrende salg af biler og lastbiler .
<P>
Fru Riis Jrgensen , jeg ved , hvor ihrdigt hun sls for strre gennemskuelighed med hensyn til sager vedrrende statssttte . Fru Riis Jrgensen , De ved , at der netop p Parlamentets indtrngende opfordring afholdes en stor debat , forhbentlig da , frstkommende torsdag i Ministerrdet , hvor Kommissionen sammen med det irske formandskab , som jeg gerne vil hylde , har udarbejdet en resolution vedrrende alle disse former for gennemskuelighed , for Kommissionens mulighed for alligevel at forsge at nedbringe det umanerligt voksende antal tilflde og lignende .
Jeg er overbevist om , at vi nu har en debat om mere gennemskuelighed , ogs om mere sikkerhed for konkurrenter og det er mit hb , at Rdet vil stille sig tilstrkkelig positivt over for Kommissionens og Parlamentets hensigter , hvilket br stte os i stand til at fremstte konkrete forslag over for Rdet , som selvflgelig igen vil blive drftet i Parlamentet .
Lad os allerede nu indg en tydelig aftale herom . Hvis Kommissionen er af den opfattelse , at der er gode chancer for at opn resultater desangende , indleder vi selvsagt her i Parlamentet og i det kompetente udvalg grundige drftelser med hinanden .
<P>
Mine damer og herrer , jeg lader det blive ved det , selvom ogs fru Randzio-Plath , som heller ikke er til stede lngere , har bragt et interessant sprgsml p bane , nemlig hvorvidt man ved skattenedsttelser og nedsttelser af de sociale bidrag selvflgelig ogs kan yde statssttte .
Jeg kan forsikre hende og de andre tilstedevrende om , at Kommissionen selvsagt ogs kigger p det og eventuelt ogs fordmmer det som statssttte , nr det er pkrvet .
M jeg bruge det nvnte tilflde , tekstil i Frankrig som eksempel . Selvflgelig er der de-minimisreglen .
Den br vi holde os til . Hvis den ydede sttte ikke overstiger de-minimisniveauet er der heller ingen grund til , at Kommissionen griber ind , og det skal ikke engang indberettes .
Hvis sttten derimod overstiger de-minimisniveauet , skal Kommissionen gribe ind , ogs selvom det foregr via socialsikringen , som tilfldet var i Italien til fordel for skosektoren eller i Belgien med Maribel-operationen til fordel for eksportindustrien eller i Frankrig i industrisektoren , idet det i s fald drejer sig om konkurrenceforvridning via statssttte , i disse tilflde i form af nedsttelse af udgifterne til sociale ordninger eller skattenedsttelser .
Ogs det hrer til vort ansvarsomrde .
<P>
Mine damer og herrer , det lader jeg det blive ved .
Jeg beder Dem undskylde , idet jeg har talt alt for lnge , og jeg vil jo ndig fratage hr . Monti mulighed for at besvare relevante sprgsml og bemrkninger , som har adresse til ham .
<SPEAKER ID=147 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke ordfrerne og srlig hr . Secchi for hans betnkning om enhedsmarkedet , som jeg har fundet af virkelig hj kvalitet , og som tjener Kommissionen til stor nytte med henblik p orienteringen af dens senere virke for opbygningen af enhedsmarkedet .
<P>
Det glder Kommissionen i denne betnkning at finde anerkendelse af en ny impuls , der er opstet i lbet af 1995 , og omtalen af de vigtigste initiativer , der er taget .
Det er ligeledes srdeles nyttigt at f ppeget de omrder , p hvilke der endnu er  meget  at gre for at komme frem til et virkeligt og velfungerende enhedsmarked .
Den undersgelse , som Kommissionen netop har offentliggjort om virkningerne af det indre marked , er srdeles opmuntrende med hensyn til virket for at gennemfre dette marked , fordi den viser , at der skabes resultater p de omrder , hvorp det er gennemfrt .
Kommissionens undersgelse har endvidere vist , at der ogs i r , r , der har vret meget vanskelige for den europiske konomi , har kunnet konstateres virkninger af enhedsmarkedet , der viser sig i Fllesskabets bruttonationalprodukt - en stigning p nsten 1 , 5 % rligt - og skabelse af sknsmssigt 900.000 arbejdspladser .
Yderligere vil jeg understrege , at man har sknnet , at inflationen i de europiske lande p grund af den forbedrede konkurrence og bningen som flge af enhedsmarkedet har ligget indtil 1 , 5 % under den rlige rate , som der ellers ville have vret tale om . Dette giver naturligvis luft til den europiske konomi p udbudssiden .
<P>
Hr . Donnelly og hr. von Wogau har omtalt ndvendigheden af en bedre samordning af politikkerne og lovgivningen vedrrende industrien , konkurrencen og enhedsmarkedet .
Da de to kolleger , som har talt fr mig , ikke udtrykkeligt har behandlet denne anmodning , vil jeg sige , at vi har haft det for je , som allerede blev udtalt ved denne lejlighed her i salen , nemlig at der synes os at vre en betydelig indbyrdes sammenhng mellem de tre omrder for s vidt angr de politiske beslutninger , der trffes daglig .
Yderligere har vi tnkt p de tre aspekter i analysen af virkningerne , f.eks. i undersgelsen af virkningerne af enhedsmarkedet .
Endelig finder jeg , at ogs denne forhandling under t er en velkommen lejlighed til yderligere at understrege disse komplementre forhold .
<P>
I hr . Secchis betnkning ppeges det  meget  , der endnu skal gres , og jeg vil sige , at vi i tre punkter kan opsummere de vsentligste forhold , der endnu skal ordnes , med henblik p gennemfrelsen af et enhedsmarked , der lever op til vore forventninger .
Disse punkter , som vi kan betragte som de vsentlige mangler , vedrrer den konkrete gennemfrelse , dvs. hndhvelse af reglerne , beskatningen og borgerne .
<P>
For s vidt angr den konkrete gennemfrelse , nemlig hndhvelsen , som Kommissionen betragter som det vsentligste forhold p enhedsmarkedets omrde , er der visse ting , der kan gennemfres inden for de nuvrende institutionelle rammer , hvorimod andre krver en ndring af selve disse .
Det , vi kan gre inden for de aktuelle institutionelle rammer , mener jeg , at vi allerede gr .
Alene inden for enhedsmarkedet har vi i r indledt 195 overtrdelsesprocedurer over for medlemsstaterne og 11 sager er allerede indbragt for Domstolen .
Vi har vedtaget en forbedring af overtrdelsesprocedurerne for at gre dem hurtigere , mere gennemsigtige som sdanne inden for Kommissionen .
I denne henseende vil jeg sige til fru Peijs , at jeg har det krav i erindring , som hun gennem lngere tid har givet udtryk for , nemlig om en help desk . Ogs jeg finder , at dette er et vigtigt punkt i forbedringen af overtrdelsesprocedurerne .
Jeg kan oplyse , fru parlamentsmedlem , at denne i tanke fra Deres side , som vi faktisk har drftet , flges konkret op i den forstand - og dette siger jeg , fordi den ikke alene kan vre af interesse for fru Peijs - at vi sger at stille en base med oplysninger om de procedurer , der finder anvendelse med henblik p gennemfrelsen af reglerne for enhedsmarkedet , til rdighed for borgerne , virksomhederne og erhvervsorganisationerne .
<P>
Jeg agter at gennemfre denne tanke konkret og enkelt .
De vsentligste sider er flgende : Vi er ved i Kommissionens tjenestegrene at oprette en telefonlinje med et ad hoc-nummer , som i starten endnu ikke er et grnt nummer . De personer , der svarer , vil vre i stand til straks at give oplysninger om , hvorledes en overtrdelsesprocedure behandles i Kommissionen , og om hvorledes man kan henvende sig til Kommissionen vedrrende mulige overtrdelser af reglerne p enhedsmarkedet .
Yderligere vil de , der besvarer opkaldene , henvise de pgldende til de kompetente administrative afdelinger .
Formlet er naturligvis at indfre strre gennemsigtighed , bedre oplysninger , strre enkelhed og mere enkle forhold , og jeg vil med Deres tilladelse , rede parlamentsmedlem , sige , at jeg giver Dem denne funktion som en julegave , fordi den vil blive operativ fr jul . Det sker naturligvis senere end De og jeg selv kunne have nsket os , men den vil nu blive operativ meget snart .
<P>
Hr .
Watson berrte i sit indlg et punkt , som har tilknytning til hndhvelsen , idet han beklagede en vanskelighed for navnlig de sm og mellemstore virksomheder med hensyn til adgangen til retssystemet . Jeg tror ikke , at hr .
Watson har uret .
De sm og mellemstore virksomheder og borgerne har svrere ved eller strre omkostninger ved at gre deres rettigheder gldende . Vort virke med henblik p at lse dette problem gr navnlig i tre retninger .
For det frste forenkling og fremskyndelse af de administrative retsbrudsprocedurer . For det andet et virke for uddannelse af de nationale dommere med henblik p hyppigere og mere korrekt anvendelse af fllesskabsretten , og for det tredje Kommissionens forestende vedtagelse af et her til sigtende program , der er opkaldt efter Schuman .
<P>
Som jeg netop har sagt , ved jeg ikke , om de jeblikkelige institutionelle rammer er tilstrkkelige til at sikre en hndhvelse , der ligger p hjde med forventningerne p enhedsmarkedet .
Det er blevet bemrket , at hndhvelsen p konkurrenceomrdet og omrdet for statssttte er meget effektiv , og det finder jeg naturligvis ogs .
Jeg skal vre den frste til at sige , at hndhvelsen ikke er lige s effektiv p enhedsmarkedet , ogs selvom jeg har redegjort for det virke vi i jeblikket udfolder .
Hvorfor ?
Fordi alt , hvad vi kan gre for s vidt angr enhedsmarkedet , er at forflge overtrdelser ved at indlede overtrdelsesprocedurer og fre dem helt op til Domstolen , men alt dette krver tid , mens mulige overtrdelser af konkurrencereglerne og reglerne om statssttte giver anledning til forebyggende meddelelser fra Kommissionen , som sledes har mulighed for at gribe ind , frend skaden er sket - jeg forenkler her tingene en smule , men De er velkendt med forholdene .
Jeg har derfor i hr . Secchis betnkning psknnet omtalen af muligheden for p regeringskonferencen at undersge og indfre instrumenter til hurtig hndhvelse .
Vi gr med andre ord alt , hvad vi kan gre - og givet kan forbedre - men inden for de nuvrende institutionelle rammer kan man desvrre ikke tnke sig indfrt en form for hndhvelse af reglerne for enhedsmarkedet , der er lige s effektiv som hndhvelsen p konkurrence- og statssttteomrdet .
<P>
Det andet store tomrum , der er understreget i bde betnkningen og i de forskellige indlg under forhandlingen , er beskatningen .
Det glder mig meget , at Europa-Parlamentet strkt udtaler sig mod de fordrejninger , der flger for enhedsmarkedet af den utilstrkkelige fiskale harmonisering . Ogs her er der som for s vidt angr hndhvelsen visse ting , vi kan udrette inden for det nuvrende system og visse , der krver ndringer .
Inden for det nuvrende system udfolder vi betydelige bestrbelser for at overbevise finansministrene om , at det er i medlemsstaternes egen interesse at skabe en bedre samordning .
Jeg har med glde accepteret hr . Secchis ndringsforslag i hans betnkning , og jeg kan sige , at ECOFIN-rdet i gr har taget Kommissionens rapport om udviklingen af nationale beskatningssystemer positivt til efterretning , der er nvnt i hr .
Secchis forslag , og henledt opmrksomheden p Det Europiske Rd i Dublin med henblik p konkurrencen p det beskatningsmssige omrde og ndvendigheden af ogs beskatningsmssigt at udbygge fllesmarkedet . Men ogs her - sprgsmlet er Dem alle velkendt - gr reglen om enstemmighed det naturligvis problematisk at opn betydelige fremskridt .
Dette er endnu et emne for regeringskonferencen .
<P>
Endelig er der det tredje tomrum - som jeg vil behandle kortere , men ikke fordi det er af mindre betydning , og som det er srlig vigtigt at overveje i Europa-Parlamentet - nemlig , at enhedsmarkedet ikke str borgerne tilstrkkeligt nr .
Vi kan ikke pregne , at borgerne vil give deres sttte til en fortsat opbygning af Europa , dersom de ikke ser Europa i jnene , dersom de ikke ser det enhedsmarked i jnene , som vel fungerer , men uden at borgerne gr sig det klart , at det er til deres fordel .
<P>
De to vigtigste aktioner , som Kommissionen som bekendt udfrer , er : for det frste endelig at sikre den fjerde fase - der burde have vret den frste , sledes som det rigtigt er ppeget i hr .
Secchis betnkning - nemlig den frie bevgelighed for personer , en forslagspakke , der skal gre det muligt at afskaffe kontrollen ved de interne grnser inden for en ramme af sikkerhed , forslag som jeg er glad for , at Parlamentet for nylig har givet vsentlig sttte , og for det andet at der til rdighed for borgerne stilles hensigtsmssige oplysninger om , hvad enhedsmarkedet kan gre for dem , og jeg tnker her srlig p oplysningskampagnen  Citizens First  - og i denne henseende siger jeg Parlamentet tak for den sttte og de impulser , det har givet til dette initiativ - en mekanisme , der vil blive ivrksat her den 29. november , og som er af betydning for at gre Europas borgere bevidste om de rettigheder , enhedsmarkedet tillgger dem , hvorledes de konkret kan udve disse rettigheder , og hvor og hvorledes de kan protestere , nr disse rettigheder stder p hindringer .
<P>
Jeg mener at kunne standse her , selvom jeg - undskyld mig - er bevidst om , at jeg givet ikke har kunnet berre alle punkterne i denne meget righoldige betnkning og p dette meget omfattende omrde .
Jeg vil endnu en gang sige tak til ordfreren og alle talerne , fordi deres bidrag virkelig er en rettesnor og en betydelig sttte for Kommissionen .
Der er alle steder tale om emner , som for vrigt samarbejdet med ikke blot Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , men tillige Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder her i Parlamentet har gjort det muligt for os og fortsat vil gre det muligt for os , hber jeg , at gre tilstrkkeligt hurtige fremskridt .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-1218 / 96 ) .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Kan De forklare , hvorfor Internet , kadmium i batterier og Euro-partnerskabet i Wales haster s meget , at De tager disse tre sprgsml frst ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , det kan jeg ikke .
Det er formandskabets privilegium , og det har i sin visdom besluttet , at disse tre sprgsml er de eneste , der haster .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 25 .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , til forretningsordenen .
M jeg overtage hr . Collins ' sprgsml , for jeg har en interesse i denne sag ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Det kan De desvrre ikke .
Den eneste mde , det havde vret muligt p , var , hvis der havde foreligget en skriftlig anmodning fr sprgetidens begyndelse .
Jeg har stor sympati for Deres flelser og ogs for de andre , der har nsket at stille tillgssprgsml til dette meget vigtige anliggende .
Men da hr . Collins ikke har vist sig , kan vi ikke gre noget .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 26 af Ivar Virgin ( H-0864 / 96 ) :
<P>
Om : Kadmium i batterier
<P>
Kadmium , som findes i nikkel-kadmiumbatterier er et meget giftigt tungmetal , som aflejres i leveren og nyrerne og kan forrsage lungekrft .
Efter erstatningsprincippet skal miljskadelige produkter erstattes med eksisterende miljvenlige alternativer .
Nikkel-metalhydridbatterier er en type , som allerede anvendes i Sverige .
Agter Kommissionen at vedtage foranstaltninger for at fremme overgangen fra nikkel-kadmiumbatterier til nikkelmetalhydridbatterier ?
I bekrftende fald agter Kommissionen at foresl medlemsstaterne at gre brug af konomiske incitamenter for at udvirke denne overgang ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , tak for sprgsmlet om det , som i selve sprgsmlet betegnes som et  meget giftigt tungmetal  , og den sundhedsrisiko , der er knyttet til det .
Der findes et EF-direktiv om batterier , nemlig direktiv nr . 91 / 157 , som fastlgger en grnse for batteriers indhold af visse tungmetaller .
Som den rede sprger er inde p , skal man vre opmrksom p brugen af tungmetaller . Det glder naturligvis ogs for brugen af tungmetaller i batterier .
Jeg kan oplyse , at Kommissionen er ved at undersge behovet for en generel opstramning af direktivet , fordi vi ligesom sprgeren er opmrksomme p de problemer , som rejses i sprgsmlet .
Den igangvrende undersgelse omfatter ogs sprgsmlet om fremme af brugen af nikkelmetalhydrid-batterier .
Det er endnu for tidligt for mig at oplyse resultatet af gennemgangen , men jeg vil godt understrege , at Kommissionen er opmrksom p det problem , som det rede medlem har rejst .
<P>
Hvad angr konomiske virkemidler vil jeg gerne sige , at medlemsstaterne har frie hnder til at benytte disse inden for traktatens rammer , og jeg henviser her til artikel 30 , 36 og 95 .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Frst vil jeg gerne takke kommissr Bjerregaard for svaret , som jeg i det vsentlige finder positivt .
Der er ingen tvivl om , at kadmium udgr en srdeles alvorlig miljrisiko i naturen og for mennesker .
Hvor meget det derudover haster med at finde en lsning , er et andet sprgsml , som jeg slet ikke har beskftiget mig med .
Der er imidlertid data , der tyder p , at kadmiumkoncentrationen i naturen stiger , og at der er al mulig grund til at beskftige sig med dette problem .
<P>
I mit land , Sverige , har man indfrt en miljafgift p nikkel-kadmiumbatterier , og det har resulteret i en ret hurtig overgang til nikkel-metalhydridbatterier , som reelt ikke indebrer nogen fare for miljet .
Jeg mener derfor , at der er al mulig grund til , at Kommissionen aktivt medvirker til , at ogs de vrige medlemsstater indfrer en sdan miljafgift , som i realiteten blot afspejler en miljomkostning . Fornuften tilsiger med andre ord , at der indfres en afgift af denne art .
<SPEAKER ID=158 NAME="Bjerregaard">
Som jeg startede med at sige , s deler vi i Kommissionen helt sprgerens bekymring , og derfor er vi som sagt i gang med at undersge , om vi skal foretage en ndring af batteridirektivet , sledes at vi kan srge for , at der i andre medlemslande kommer en udvikling i gang svarende til den , som sprgeren beskrev for Sverige .
P hvilke mder man skal opn en begrnsning af brug af kadmium , kan jeg ikke tage stilling til p nuvrende tidspunkt .
Men jeg kan da glde mig over det gunstige resultat , der er opnet i Sverige .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om hun betragter forordningen om nikkelkadmiumbatterier som vigtigere end forordningen om Internet , og herunder isr kontrol med brnepornografi , som der er adgang til over Internet p nuvrende tidspunkt ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Fru kommissr , vil De besvare dette sprgsml ?
Jeg synes , det er en ufin mde , hr . Truscott igen fr stillet sit sprgsml fra tidligere .
<SPEAKER ID=161 NAME=".Bjerregaard.">
Oprigtigt talt s tror jeg , at formanden besvarede det sprgsml for et jeblik siden , da der blev rejst et sprgsml vedrrende proceduren .
Som det smmer sig for et medlem af Kommissionen , har jeg svaret p det sprgsml , Parlamentet har stillet , og det er Parlamentet , der tager stilling til , hvad der er  urgent  .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 27 .
<P>
Jeg er bange for , at vore medlemmers disciplin lader meget tilbage at nske i dag .
Fru Cresson , det vil jeg gerne undskylde for .
<SPEAKER ID=163 NAME="Cresson">
Hr. formand , Kommissionen er fuldt ud klar over , hvor stort et problem diabetes udgr for folkesundheden , navnlig i en aldrende befolkning , som den europiske befolkning er i dag .
Kommissionen er ogs helt opmrksom p de fantastiske fremskridt , som indfrelsen af insulinbehandling - insulinen blev jo opdaget for 75 r siden - har for ofrene for denne lidelse .
Kommissionen er bevidst om de positive virkninger , som diabetesforskningen har haft p flere omrder , og at den er meget interessant hvad angr forstelsen og behandlingen af andre kroniske lidelser .
<P>
Diabetesforskningen vies sledes stor opmrksomhed i Unionens forskningsprogrammer .
Diabetesforskningen har en specifik budgetpost inden for forskningsprogrammet BIOMED under det fjerde rammeprogram .
I den sammenhng har man ivrksat ni forskningsprojekter , som bde omfatter de epidemiologiske aspekter og den kliniske forskning
<P>
Endvidere undersges de genetiske aspekter ved diabetes i den del af programmet , der er rettet mod forskningen i det menneskelige genom , og De ved , at der for nylig er sket en meget vigtig udvikling inden for forskningen i det menneskelige genom ; det er en succes for den europiske forskning .
<P>
Bde som flge af sit omfang og sin betydning br diabetesforskningen derfor vre genstand for stadig opmrksomhed inden for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , som vi er i frd med at udforme i jeblikket .
Men kampen mod diabetes drejer sig ogs om forebyggelse .
Forebyggelse af diabetes gennem en tilpasning af levevis og ernring er navnlig kommet med blandt temaerne for uddannelsesforanstaltninger og sundhedsfremmende foranstaltninger , som gennemfres inden for rammerne af Unionens sundhedspolitik .
<P>
Da de konomiske midler til denne politik er ret begrnsede , er de forebyggende foranstaltninger stadig ret beskedne i forhold til behovet .
Det vil derfor vre meget nyttigt at gre medlemsstaterne bevidste om betydningen af en mere konstant indsats p dette omrde .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke de rede medlemmer for at have henledt Kommissionens opmrksomhed p dette sprgsml , og jeg forsikrer Dem om , at jeg vil tage hensyn til disse synspunkter ved udarbejdelsen af det femte rammeprogram p forskningsomrdet .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Mange tak for svaret , fru Cresson .
Det er dejligt at hre , at De er bevidst om diabetes-problemet .
Dog m jeg tilfje , at der str meget lidt om det i de forskellige programmer , navnlig i fjerde rammeprogram .
Men vi br nok fokusere p femte rammeprogram , som vi nu koncentrerer alt vort arbejde om .
Det indeholder kun meget lidt om diabetes , og de foreslede budgetposter er meget sm .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed herp og opfordre Dem til at gre mere for at fremme sprgsmlet , da diabetes er en meget krvende sygdom .
Desuden ville der kunne spares p sygeplejeudgifterne i fremtiden , hvis Kommissionen virkelig gjorde noget ved dette problem .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Hr . Holm , De har fuldstndig ret , bortset fra , at det femte rammeprogram som sagt stadig kun befinder sig p planlgningsstadiet ; de overordnede retningslinjer er blevet fremlagt , men som De ved , krves der et utrolig grundigt stykke arbejde , og jeg m minde om , at beslutningerne om prioriteterne for rammeprogrammerne stadig trffes med enstemmighed af medlemsstaterne .
<P>
Hvorfor findes der 21 prioriteter i det fjerde rammeprogram ?
Det er et af - nok de mindre heldige - resultater af kravet om enstemmighed .
Jeg hber derfor , at den igangvrende regeringskonference vil fre til afstemninger med kvalificeret flertal , og at vi sledes kan n frem til nogle vigtige beslutninger i de sager , som det store flertal af medlemsstater finder vigtige .
<P>
I forbindelse med de overordnede retningslinjer for det femte rammeprogram har vi til hensigt at insistere p omrder , der vedrrer menneskers sundhed , forebyggelse , risici for mennesker , uanset om der er tale om risici , der skyldes delggelsen af miljet eller risici i forbindelse med fdevarer , hvor vi jo desvrre i jeblikket har et meget konkret eksempel .
Vi nsker sledes i frste rkke at fokusere det femte rammeprogram p aspekter , der vedrrer mennesket , sundhed og borgerne .
<P>
Med hensyn til diabetes kan jeg naturligvis ikke fortlle Dem meget her i dag ; vi befinder os p et alt for tidligt tidspunkt til , at jeg kan komme med mere prcise oplysninger .
Men det er under alle omstndigheder et omrde , som helt konkret vedrrer sundheden , det demografiske fnomen med den aldrende befolkning og ligeledes forebyggelse .
Jeg vover derfor at tro , at De fler Dem beroliget med hensyn til dette punkt .
Vi kan aldrig trde i stedet for medlemsstaternes egen politik , idet vores budget kun udgr 4 % af medlemsstaternes samlede forskningsbudget .
Vi kan kun sge at tilskynde til en bestemt udvikling .
Denne tilskyndelse er til stede p forskningsomrdet , og det samme gr sig gldende inden for uddannelse og forebyggelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at der vil blive taget hensyn til disse overvejelser .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Mange af vi europere er meget taknemmelige for det arbejde , de to canadiere , Banting og Best , gjorde , da de for omtrent 75 r siden opdagede insulinet .
Jeg vil gerne ppege over for fru Cresson , at der findes omtrent 10 millioner kendte diabetikere i Den Europiske Union , men vi mener , at der er yderligere 10 millioner , hvis symptomer endnu ikke er blevet opdaget .
Hvis vi opdager dem p et tidligt tidspunkt , og de fr den rette behandling , kan vi spare enorme summer p sundhedsbudgettet i de femten medlemsstater , hvor udgifterne til diabetes udgr 8 % .
Det er en meget vigtig grund til at koncentrere os om dette omrde i det 5. rammeprogram .
<P>
Selvom det glder mig at hre kommissrens ord nu , er det skuffende , at man ikke i det 4. rammeprogram definerede diabetes som et strre problem .
Verdenssundhedsorganisationen har erklret , at diabetes potentielt kan blive til en omfattende epidemi , fordi det desvrre er en velfrdssygdom .
Vi skal gre alt , hvad vi kan .
Jeg beder Dem sikre , at det 5. rammeprogram rummer mulighed for at styrke forskning i diabetes .
<P>
Og s til Deres bemrkninger fra tidligere , hr. formand , til forretningsordenen .
En af grundene til , at der er s mange fravrende , er , at jeg selv for eksempel har vret ndt til at forlade et mde i Udvalget om konomi , Valutasprgml og Industripolitik , hvor de nu er i frd med at stemme om en af mine betnkninger , fordi jeg har prioriteret diabetes over den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union .
Det er helt sindssygt , at Parlamentet afholder mder om vigtige sprgsml , som det er tilfldet nu , og s samtidig afholder afstemninger i udvalgene .
Det er en skndsel .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Hr . Harrison , jeg har lyttet til Deres temmelig skarpe indlg .
Jeg skal indbringe Deres synspunkt for formandskabet .
For mig at se er det et sprgsml om tilrettelggelse , s vi ved , hvad udvalgene gr , nr de mdes i Strasbourg-ugen .
Det er mske et argument for , at der ikke br finde udvalgsmder sted i denne uge , men det var et sidespring fra forsdets side .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Ja , hr . Harrison , jeg har bestemt bemrket , at De har valgt at komme til stede og fremlgge Deres synspunkter vedrrende dette vigtige emne , der bde vedrrer folkesundheden og forskningen .
Mske skal jeg frst komme med nogle oplysninger om sygdommen og behandlingen af den og derefter noget om Kommissionens indsats .
<P>
De sagde ganske rigtigt , at ti millioner af vore medborgere er ramt af diabetes .
De direkte omkostninger ved diabetes vurderes i dag til 8 % af sundhedsbudgetterne i Europa .
Jeg taler kun om de direkte omkostninger og ikke de indirekte omkostninger , som i vrigt ogs er store .
<P>
De ved , at der findes to former for diabetes : insulin-afhngig diabetes og ikke-insulin-afhngig diabetes , som rammer henholdsvis smbrn , strre brn , unge , voksne og ldre .
For lidt siden talte jeg om insulin , som bruges til behandling af insulin-afhngig diabetes , men som pr. definition ikke kan bruges i de andre tilflde .
Der resterer sledes meget p forskningsomrdet .
<P>
Med hensyn til Kommissionens indsats vil jeg blot henvise til forskningsprojekterne vedrrende diabetes , som gennemfres inden for rammerne af BIOMED II , og som dkker de forskellige aspekter af forebyggelse , behandling og administration af diabetes , herunder bestemmelse af den genetiske risiko og faktorer i miljet samt identifikation af hjrisiko-patienter .
<P>
Jeg vil ogs henvise til , at i marts 1997 afholdes der en work-shop p europisk plan om diabetesforskning . Det sker p initiativ af den europiske sammenslutning for diabetesforskning og i samarbejde med Kommissionen og med sttte fra Kommissionen .
Mlet er at identificere strategier og prioriteter vedrrende diabetesforskning p europisk plan , og dette falder naturligt inden for rammerne af forberedelserne af vores femte rammeprogram .
<P>
Som tidligere nvnt udgr forebyggelsen ogs et vigtigt vben i kampen mod diabetes .
Der er hidtil sket meget lidt p europisk plan i den forbindelse .
Ikke desto mindre er diabetes i 1997 for frste gang med p listen over foranstaltninger inden for uddannelse og sundhedsfremmende initiativer , som gennemfres i forbindelse med Unionens sundhedspolitik .
Her befinder vi os virkelig midt i det aktuelle .
Men det rlige budget for Unionens folkesundhedspolitik er , som De ved , kun p 32 millioner ecu , som skal deles med foranstaltninger vedrrende krft og AIDS , hvor der krves omfattende forebyggelsesforanstaltninger .
<P>
Man kan sledes forudse , i hvert tilflde i den kommende periode , at forebyggelsen af budgetmssige rsager fortsat vil vre ret begrnset .
Den skal faktisk holdes inden for de allerede meget begrnsede budgetmidler p 32 millioner ecu , som vi skal dele med andre forebyggende foranstaltninger vedrrende andre ogs meget vigtige lidelser .
Men jeg tror , at vi endelig kan begynde at skimte lys forude p dette omrde , som De tillgger s stor betydning ; det frste skridt er , at diabetes kommer med p listen over foranstaltninger , samt afholdelsen af kollokviet i 1997 om dette vigtige emne .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 af Florus Wijsenbeek ( H-0755 / 96 ) :
<P>
Om : Statsmonopol - det schweiziske Telecom PTT
<P>
Er Kommissionen klar over , at det schweiziske Telecom PTT - lige inde ikrafttrdelsen den 1. juli 1996 af den nye konkurrencelov og i afventning af et lovforslag , som bringer den schweiziske telekommunikationslovgivning p hjde med Den Europiske Unions - har medvirket i en overtagelse af en stor kabelvirksomhed , p trods af at det schweiziske PTT havde lovet at begrnse sin ekspansion p kabelmarkedet ?
<P>
I bekrftende fald , er Kommissionen s lige som jeg af den opfattelse , at det schweiziske PTT med sin deltagelse i denne markedskoncentration har forstrket sin monopolstilling inden for taletelefoni p en sdan mde , at det praktisk bliver umuligt for fremtidige Telecom-konkurrenter at tilbyde de samme tjenester ?
<P>
Kan Kommissionen i betragtning af sine lbende forhandlinger med Schweiz oplyse , om ogs telekommunikationen i en fremtidig aftale mellem EU og Schweiz bliver genstand for forhandling , da denne sektor i jeblikket ikke er omfattet af forhandlingspakken med Schweiz ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Van den Broek">
Som svar p det rede medlem Wijsenbeeks sprgsml vil jeg gerne bemrke , at Schweiz selvsagt ikke er bundet af bestemmelserne i direktivet vedrrende kabel-tv-net .
Kommissionen er klar over , at det schweiziske PTT den 29. november 1995 har foreslet og underskrevet en adfrdskodeks med den schweiziske myndighed , der er kompetent med hensyn til konkurrencepolitikken , den skaldte Verhaltens Kodex , TeleKom , PTT , Kartel Kommission , som forpligter det schweiziske PTT til at afst fra alle former for adfrd , som forringer potentielle konkurrenters position , og som ville give det en uretmssig fordel inden for rammerne af de fremtidige konkurrencevilkr .
<P>
Denne kodeks indeholder navnlig bestemmelser om , at det schweiziske PTT for s vidt angr kabelnet , herunder kabel-tv-net , er forpligtet til p forhnd at indhente tilladelse hos den kompetente myndighed forud for , at det kan erhverve eller ge interesser i virksomheder i denne sektor .
<P>
Europa-Kommissionens tjenester har via pressen fet kendskab til denne sag , der er rejst af parlamentsmedlemmer , men vi har ingen hjemmel til at blande os .
Det er og bliver de schweiziske myndigheders ansvarsomrde .
<P>
P sin side fortstter Kommissionen sine bestrbelser i WTO-forhandlingerne om basistelekommunikation med henblik p at f tilsagn om , at det schweiziske marked med indgang fra januar 1998 vil vre bnet helt , for resten ogs inden for taletelefoni .
Vi forventer , at der senest den 15. februar 1997 vil vre indget en aftale med vore WTO-partnere , og at Schweiz i denne kontekst vil samtykke i en fuldstndig liberalisering af telekommunikationstjenesterne .
<P>
Med hensyn til de bilaterale forhandlinger har Rdet den 31. oktober 1994 og den 14. marts 1995 truffet beslutning om at indlede forhandlinger med Schweiz inden for sektorerne - De kender dem - fri bevgelighed for personer , landbrug , gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderinger , forskning , offentlige udbud og transport , samtidig med , at den traf beslutning om forelbig ikke at indlede forhandlinger inden for andre sektorer , herunder eksempelvis telekommunikation .
Forhandlingerne i de seks frnvnte sektorer er stadig i gang , og indtil videre kan der ikke siges noget om deres forventede afslutning , selvom jeg selv er dybt involveret i disse forhandlinger ; efter mit skn m det vre muligt at f en positiv afslutning p denne forhandlingsrunde i hus i lbet af nste rs frste kvartal .
Det er i hvert fald , hvad Kommissionen strber efter , men det er klart , at vi ogs har brug for Ministerrdet i s henseende .
<P>
Kommissionen vil lgge de p.t. igangvrende forhandlinger til grund for sin stillingtagen til , om det er nskeligt med forhandlinger i andre sektorer . Disse forhandlinger er i et for tidligt stade til , at vi allerede p nuvrende tidspunkt kan trffe en beslutning derom .
Og endnu engang , i s fald skulle vi ogs stille dette forslag til Rdet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Min hjertelige tak til hr . Van den Broek for dette omfattende og veldokumenterede svar .
Ikke desto mindre har jeg et tillgssprgsml , der gr i retning af mit oprindelige sprgsml , nemlig at nr man inkluderer konkurrence i de seks sektorer , er det for det frste klart , at der her har fundet udelukkelse fra konkurrence sted .
For det andet m det ogs st klart , at Schweiz s ostentativt blser p den frie konkurrence , at det ikke kun br f flger for de lbende forhandlinger , men ligeledes for fortsttelsen af forhandlingerne inden for andre sektorer .
Schweizerne anmoder nemlig gang p gang om fri adgang til vort marked , som vi s generst giver . Jeg mener alts , at Kommissionen fortolker sit mandat endog srdeles snvert , hvis sdanne ting ikke ogs medtages .
Mit sprgsml til kommissren er alts , om han ikke allerede p nuvrende tidspunkt , under de lbende forhandlinger , kunne inddrage denne form for overtrdelse af den frie konkurrence ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Der er to bemrkninger hertil , som givetvis kan vre vigtige .
Frst og fremmest vil jeg mene , at det er vigtigt i hvert fald at forsge via de igangvrende WTO-forhandlinger at f tilsagn fra Schweiz p dette punkt .
Som jeg har anfrt fr , er der grund til at hbe , at der givetvis foreligger klarhed om sagen primo 1998 .
<P>
Anden bemrkning er - jeg ved ikke , om jeg er fuldstndig og akkurat nok i min redegrelse - at nr jeg tnker over det mandat , vi har fet med hensyn til de seks sektoraftaler , som vi i jeblikket forhandler med Schweiz om , kan jeg ikke umiddelbart se , hvordan det ville kunne inddrages .
Det udelukker ikke , at vi p vor side , i det jeblik forhandlingspakken med de seks aftaler - det ligger fast , at der skal vre en balance svel inden for hver enkelt aftale som de seks forskellige aftaler imellem - er i hus - jeg ved , at der ogs fra schweizisk side er interesse for forhandlinger inden for nye sektorer - p et tidspunkt kunne sige , lad os lige se p , hvor det p vor side egentlig halter i forholdet til Schweiz .
Jeg vil i hvert fald pour acquit de conscience undersge , om der i nuvrende sag er hjemmel til drftelser herom , men jeg vil ikke vkke falske forventninger hos hr . Wijsenbeek .
Jeg ved , at der i jeblikket i vid udstrkning er enighed , men at der navnlig i transportsektoren og i sektoren fri bevgelighed for personer er en del meget delikate problemer at lse .
Men jeg takker i hvert fald hr . Wijsenbeek for at have gjort os opmrksom p dette forhold .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Seal">
Jeg vil bede kommissren om , trods hr . Wijsenbeeks sprgsml , i sine drftelser med Swiss Telecom at huske p , at telekommunikation nu fungerer i et globalt marked , og kan han derfor fortlle os noget strrelsen p det nye selskab i Schweiz i forhold til British Telecom og deres nyligt sammenlagte selskab efter sammenlgningen med MCI i USA , der involverede  15 mia .
?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg beklager , men jeg m desvrre replicere bengtende , idet jeg ikke bare p stende fod har et svar parat .
Den generelle bemrkning er naturligvis korrekt , at man i srdeleshed i tilfldet telekommunikation har at gre med en konomisk sektor , der faktisk i hj grad er underlagt globaliseringstendenser .
For s vidt det eksempelvis handler om fusion af telekommunikationsvirksomheder i Den Europiske Union , er det rede parlamentsmedlem klar over , at det burde plgges restriktioner . Dette hrer til Kommissionens ansvarsomrde med hensyn til fusionskodeksen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Jeg takker kommissren for hans svar , men vil ogs gerne sprge ham , om jeg kan forst hans svar sdan , at Kommissionen vil lgge pres p Schweiz , og at man i de nye forhandlinger vil stille som betingelse , at Schweiz ndrer sin nuvrende styrkede monopolsituation p dette omrde ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg vil gerne udrydde misforstelser .
Jeg har forsgt at belyse , at jeg ikke ser nogen direkte mulighed for at indfre det i det mandat , vi har med hensyn til de seks sektorer , der p.t , forhandles med Schweiz om . Jeg har over for hr .
Wijsenbeek udtalt , at jeg kan forestille mig , at nr disse seks forhandlingspakker er afsluttet , nr der er opnet enighed , og nr s diskussionen om mulige nye samarbejdsomrder begynder , at vi p det tidspunkt ogs vil se p denne telekommunikationssektor .
Men i s fald skal Rdet udtale sig , om det , set med deres jne , vitterlig er en prioritet .
Men jeg er desuden fast overbevist om , at Sir Leon Brittan , der i Kommissionen er ansvarlig for alt , der har med WTO-forhandlingerne at gre , selv konstant er beskftiget med at fremme en videre liberalisering af telekommunikationsmarkedet .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Bertel Haarder ( H-0857 / 96 ) :
<P>
Om : Hjemrejse for bosniske og kroatiske flygtninge
<P>
Det danske Indenrigsministerium har i et svar til mig i det danske Folketing oplyst , at bosniere og kroater str i k for at vende hjem , og at de sinkes af blandt andet manglende trafikale forbindelser .
Formanden for den danske flygtningehjlp har derudover fet oplyst , at der er ventetid p at f udstedt indrejsepapirer i Bosnien og Kroatien , samt at det er meget besvrligt at fragte de pgldende i busser , blandt andet fordi bde Kroatien , Bosnien og EU-medlemslandet strig lgger hindringer i vejen for landtransporter .
<P>
Det er utilfredsstillende , at visse lande tvangshjemsender flygtninge til det tidligere Jugoslavien , mens andre lande ikke kan eller vil stte fart i tilbagesendelsen af dem , der gerne vil .
Srligt ejendommeligt er det , at strig tilsyneladende hindrer busser i at komme frem .
<P>
Vil Kommissionen presse p for - om ndvendigt at gre EU-sttte betinget af - at flygtninge fra Bosnien og Kroatien ikke sinkes , nr de nsker at vende tilbage og deltage i genopbygningen af deres land og hjem ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Van den Broek">
Jeg m rligt sige , at det er min fornemmelse , at der i jeblikket i hvert fald ikke i strre mlestok er tale om de dystre beretninger , heriblandt problemer med transit af hjemvendende bosniske og kroatiske flygtninge , der skinner igennem hr .
Haarders sprgsml . Som De kan mrke , udtrykker jeg mig forsigtigt , idet det er svrt at flge med i situationen fra dag til dag .
<P>
Men jeg nsker meget eftertrykkeligt at sige til hr . Haarder , at vi i kontakt med medlemsstaterne , i kontakt med den hjtstende reprsentant Carl Bildt og navnlig i kontakt med FN ' s hjkommissr for flygtninge , fru Ogata , som har besgt Bruxelles for et par dage siden , meget omhyggeligt undersger , hvordan vi kan bidrage til en lettelse af flygtningenes tilbagevenden .
<P>
Europa-Kommissionen har igennem lngere tid beskftiget sig aktivt med dette anliggende via dens genoprettelses- og genopbygningsprogrammer , hvorved der lgges srlig vgt p projekter , som ogs Flygtningehjkommissariatet overdrager til os , med hensyn til at lette denne tilbagevenden .
Vi har navnlig ogs jvnlig kontakt med Forbundsrepublikken , idet vi er klar over , at Forbundsrepublikken er den EU-medlemsstat , der brer de tungeste byrder med hensyn til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien .
<P>
Jeg gentager , at sfremt fri bevgelighed og fri passage skulle blive berrt - jeg har ikke kendskab til helt recente foruroligende beretninger - men hvor dette skulle vre tilfldet , burde der rettes en appel til regeringen i de pgldende lande , uanset om det er Bosnien , Kroatien eller sgar Serbien , og dernst burde man henvende sig til IFOR , der har til opgave at srge for , at den fri bevgelighed hindres mindst muligt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Haarder">
Jeg vil gerne takke kommissren for det meget imdekommende svar , han har givet .
Til supplering vil jeg gerne sprge ham , om han er enig med mig i , at det er helt uantageligt , at lande , der modtager enorm sttte fra Den Europiske Union , ikke vil tage deres egne borgere tilbage hurtigt og effektivt , nr disse borgere nsker at vende tilbage .
Jeg vil sprge , om De ikke ogs er enig med mig i , at det om muligt er endnu mere uantageligt , at ikke blot Bosnien og Kroatien , men ogs et medlemsland , strig , lgger hindringer i vejen for bustransporter af flygtninge tilbage til deres gamle land ?
Er De enig med mig i , at dette er helt urimeligt , og at Den Europiske Union om ndvendigt m ve pression , ogs konomisk pression , for at ndre denne tilstand ?
Vi ved jo , at visse lande tvangsmssigt sender flygtninge tilbage .
Det er ikke det , jeg taler om .
Jeg taler om borgere , der frivilligt nsker at rejse tilbage , men som hindres af bureaukrati og vrangvillighed i Bosnien og Kroatien og minsandten ogs i strig .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg er fuldstndig enig med hr . Haarder i , at det er helt uantageligt , hvis disse lande ikke vil tage deres egne borgere tilbage , nr disse nsker at vende tilbage .
Det ville ogs vre uforeneligt med de forpligtelser , parterne har indget i Dayton-fredsaftalen , iflge hvilken tilbagetagning af flygtninge og medvirken til en lettelse af processen er eftertrykkelige forudstninger og sgar betingelser for modtagelse af eksempelvis konomisk eller genopbygningsbistand .
Ingen delte meninger p dette punkt .
<P>
Jeg er noget forbavset over strig-historien . Jeg lste det for frste gang i hr .
Haarders sprgsml . Der foreligger ikke nogen som helst bekrftelse heraf , og jeg gr egentlig uden videre ud fra , at vi ikke m forvente , at strigske myndigheder p nogen mde overhovedet skulle ville lgge hindringer i vejen for flygtningenes tilbagevenden .
Ej heller findes der inden for Unionen som sdan nogen form for divergens med hensyn til , at der skal trffes alle ndvendige foranstaltninger for at lette processen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Kunne kommissr van den Broek bekrfte , at det , han reelt siger , er , at vi stadig befinder os i en situation , hvor der rent faktisk ikke er nogen fri bevgelighed i Bosnien , alts at der stadig er tale om etniske udrensninger ?
Kan han ogs sige , hvordan han mener , at situationen vil udvikle sig , nr IFOR afsluttes ?
Det er den eneste faktor , der forsger at holde Dayton-fredsprocessen p skinnerne .
<P>
I hvilket omfang vurderer Kommissionen , om den hjlp , den har ydet til de tilbagevendende flygtninge , har vret en succes , og hvordan ptnker den at udvikle disse programmer fremover ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg mener at kunne sige , at der i Bosnien-Hercegovina i stor udstrkning vitterlig findes fri bevgelighed , og at jeg ved , at IFOR de steder , hvor det p nogen mde umuliggres , har til opgave at ptale det over for myndighederne og om ndvendigt aftvinge fri passage .
S vidt jeg ved , er de i den senere tid ikke blevet tilkaldt i det jemed , da disse tilflde kun lejlighedsvis har fundet sted .
<P>
Jeg vil i hvert fald heller ikke pege p mangel p fri bevgelighed som hovedrsag til , at flygtningenes tilbagevenden i jeblikket kun er skredet yderst beskedent frem .
Vi har udfrligt drftet sprgsmlet med hjkommissren , fru Ogata .
De vigtigste problemer er begrundet i , at en hel del flygtninge ikke nsker at vende tilbage til deres bopl , hvis magten p stedet i mellemtiden er get over til et flertal af en anden etnisk sammenstning .
Det er navnligt tilfldet for en hel del bosniske flygtninge , der opholder sig i Tyskland . De stammer for det meste fra det , der nu er Republica Srpska , og de vil helst ikke vende tilbage dertil .
En anden hurdle er den i jeblikket stadig kritiske og begrnsede boligsituation , selvom vi gr alt , hvad der str i vores magt for at forsge nogenlunde at prioritere reparation og genopbygning af delagte huse , sledes at flygtninge kan flytte ind .
Her spiller derudover ofte ogs problemer med ejerforholdene ind , som naturligvis er overordentlig indviklede .
Folk er flyttet ind i hinandens huse , og nr de begynder at foreholde hinanden det , bliver det en meget kompleks situation .
<P>
Det ene med det andet , alle disse faktorer har bidraget til , at Flygtningehjkommissariatet ikke har kunnet lade nr s mange flygtninge vende tilbage som oprindelig planlagt .
Jeg vil mene , optimistisk sknnet , at mske 200.000 ud af de 800.000 , der kom i betragtning , faktisk er vendt tilbage .
Vi har her at gre med en srdeles kompleks problemstilling .
Frstkommende torsdag tager vi til Paris til en fornyet drftelse af gennemfrelsen af Dayton-aftalerne , herunder flygtningenes tilbagevenden , med deltagelse af fru Ogata , Carl Bildt og alle involverede . I begyndelsen af december vil vi p ny drfte sprgsmlet under en Jugoslavien-konference i London .
Det viser jo , at emnet fr vor udelte opmrksomhed , men at vi har at gre med en meget kompliceret situation .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. kommissr , frst lige en bemrkning : Jeg kommer temmelig vidt omkring i strig , og jeg er meget forbavset over det sprgsml , om strigerne p en eller anden mde skulle lgge hindringer i vejen for flygtninges hjemrejse .
I det mindste jeg har p stedet aldrig hrt noget derom .
<P>
Mit sprgsml til Dem , hr. kommissr , lyder : Er det ikke Deres indtryk , at i hele behandlingen af flygtningesprgsmlet er det en alt for bureaukratisk fremgangsmde , der lgger hindringer i vejen ?
Ser De , der er store dele af Bosnien , hvortil en hjemkomst i dag er noget , man ikke kan byde nogen , medmindre han har et hus , for dr er det meget koldt .
Der er andre omrder , hvortil flygtningene roligt kan vende tilbage , for dr er det mildt .
Man br sledes her bedmme situationen differentieret fra omrde til omrde , fra kommune til kommune .
Er De ikke ogs af den opfattelse , at myndighederne desvrre brer sig alt for bureaukratisk ad , hvilket lgger hindringer i vejen for hele operationen ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Hr. von Habsburg har sikkert lagt mrke til , at jeg fuldt ud deler hans mening , at jeg hverken har informationer om eller indicier for , at strig ikke skulle medvirke til flygtningenes tilbagevenden .
Og desuden er det jo sdan , jeg gentager , at alle medlemsstater jo , mener jeg , er meget ivrige efter hurtigst muligt at f skabt mulighederne for en tilbagevenden .
Det er vi alts enige i .
<P>
Indrmmet , bureaukratiet spiller givetvis en rolle . Sprgsmlet er bare , hvordan det kan undgs .
Tag nu for eksempel Bosnien , hvor sammenstningen af de nye statsorganer faktisk stadig er i gang .
Efter valget blev der etableret et kollektivt prsidentskab . Der eksisterer endnu ikke en regering som sdan .
Alts har vi overgangsregeringen som samtalepartner . Vi ved ikke , hvem det er i morgen .
Det er t punkt .
<P>
Andet punkt , nr jeg p ny nvner Tyskland , som faktisk har frt en srdeles humanitr politik med hensyn til modtagelse af flygtninge , - vi taler om et antal flygtninge i strrelsesorden 450.000 - i Tyskland er situationen den , at man skal have prcise oplysninger fra de forskellige delstatsregeringer om antallet af flygtninge i delstaten , hvor de kommer fra , om de er villige til at vende hjem og i bekrftende fald , hvorhen .
Det skal s igen afpasses med det arbejde , der foregr i selve Bosnien med henblik p at modtage disse folk , at srge for , at de har et sted at bo , for slet ikke at nvne beskftigelse og den slags sprgsml .
<P>
Jeg er alts gerne enig med hr. von Habsburg i , at disse ting i og for sig p grund af deres kompleksitet snarere forvrrer bureaukratiet , end de letter det .
Det er dog en sag , der ikke blot er vanskelig p modtagersiden , men ogs set fra de lande , der i jeblikket giver husly til et stort antal flygtninge .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Birgitta Ahlqvist ( H-0860 / 96 ) :
<P>
Om : Den seneste udvikling i Belarus
<P>
Den belarussiske prsident Lukasjenko har forsgt at udvide sin konstitutionelle magt i Belarus , oplse det nuvrende parlament og indfre et autoritrt prsidentstyre .
Han har udskrevet en folkeafstemning om sit forslag , som skal finde sted den 7. november .
Parlamentet har svaret med at udskrive en konkurrerende folkeafstemning til den 24. november .
Ruslands prsident har lagt strkt pres p den belarussiske prsident , for at f denne til at indg kompromis med parlamentet om landets nye forfatning . Prsident Lukasjenko har imidlertid bare ndret en detalje i sit forslag til forfatning .
<P>
Har Kommissionen p nogen mde tilkendegivet , at den misbilliger den belarussiske prsidents forsg p at stte landets folkevalgte parlament ud af spil og skabe et autoritrt prsidentstyre ?
Vil arbejdet med TACIS-programmet blive fortsat , som om ingenting var hndt , hvis prsidenten ved folkeafstemningen i november mener at have fet mandat til at gennemfre sine konstitutionelle ndringer i landet ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Van den Broek">
Kommissionen er helt enig i den vurdering , som fremgr af fru Ahlqvists sprgsml om Belarus . Vi har ogs gentagne gange haft lejlighed til at drfte situationen i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og med den gruppe af parlamentsmedlemmer , der har specialiseret sig i forbindelserne med Belarus .
Fru Ahlqvist ved , at vi benytter enhver kontakt med Belarus til at understrege , i hvor hj grad forbindelsen mellem Den Europiske Union og Belarus prges af , hvorvidt Belarus , de belarussiske myndigheder tager respekten for menneskerettighederne , de demokratiske principper og s videre alvorligt . Det kunne vi tale lnge om .
Jeg vil mene , at det i jeblikket er meget vigtigt at afvente , hvad der sker med hensyn til den forestende folkeafstemning . De ved , at oppositionen i det belarussiske parlament har allieret sig og alts har sagt til prsidenten : Vi synes i hvert fald , at de sprgsml , der forelgges her , intet har at gre - jeg siger det med mine egne ord - med et forsg p at skabe en mere demokratisk situation i Belarus .
Prsidenten havde sagt , at han ville indg et kompromis med parlamentet om prcis hvilke sprgsml , der skulle rejses ved denne folkeafstemning med hensyn til gennemfrelse af konstitutionelle ndringer .
Hvordan denne proces prcis vil forlbe , er i jeblikket ikke til at forudsige . Vi ved , at Europa-Parlamentet indtil videre ogs har suspenderet sin udtalelse med hensyn til interimsaftalen med Belarus , og jeg gr ud fra , at det er af de samme grunde som dem , der ligger til grund for den store tilbageholdenhed , vi ogs udviser i jeblikket med hensyn til en intensivering af samarbejdet med Belarus .
Ja , der er en del TACIS-programmer , som er p trapperne eller ved at blive gennemfrt , og som i vrigt har vret standset , fordi koordinatoren p belarussisk side ikke lngere var til stede .
Jeg synes dog , at de programmer , der i jeblikket stadig krer , skal fortstte indtil videre .
Og i det jeblik , det str klart , hvad der sker med denne folkeafstemning , foreligger der en ny situation , som vi kan tage stilling ud fra . P det tidspunkt ved vi ogs , om forfatningen faktisk har ndret Belarus til en slags forkldt diktatur , eller om der stadig er antydning af et gte demokrati at spore .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Jeg har stillet sprgsmlet fr , og i dag fik jeg nogenlunde samme svar .
EU har forsgt at foreholde Belarus ' prsident situationen , men han fortstter under alle omstndigheder som hidtil .
Det sker med andre ord ikke srlig meget p dette omrde .
<P>
Kunne man ikke , hr. kommissr , indstille TACIS-samarbejdet og p den mde f prsidenten til at lytte til det folkevalgte parlament ?
Eller er der andre metoder ?
For der er tydeligvis brug for kraftigere foranstaltninger end blot at tale med ham .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg har , endnu engang , givet den samme vurdering af situationen i Belarus som fru Ahlqvist .
Vi befinder os her endnu engang ved en korsvej , skal vi anvende TACIS-programmet som pressionsmiddel eller ej , eller skal vi netop anvende TACIS-programmet med henblik p at vre med til konkret at ndre visse situationer .
Endnu engang , jeg synes , at det givetvis kan vre en god ting nu at afvente sagens forlb med hensyn til folkeafstemningen og se , hvad der prcist sker med det , og hvordan vi s p det tidspunkt vurderer den politiske situation i Belarus , idet den jo ogs i hj grad er medbestemmende til , hvorvidt vi mener , om eksempelvis et s tt samarbejde som en interimsaftale , der alts ikke er trdt i kraft endnu , indebrer , skal fortsttes eller ej .
Som jeg var inde p fr , har Parlamentet nu to eller tre gange udsat behandlingen af betnkninger vedrrende denne interimsaftale egentlig af prcis samme grund , som jeg nu siger , lad os lige se an , hvordan folkeafstemningen forlber , men lad os i mellemtiden ogs via andre lande give de forndne politiske signaler .
Det er lige prcis det , formandskabet og Kommissionen er i gang med .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Maj Theorin ( H-0861 / 96 ) :
<P>
Om : Tyrkiet
<P>
EU ' s toldunion med Tyrkiet er en toldunion med et land , hvor der praktiseres tortur , hvor folk forsvinder under politiaktioner , og hvor der foregr vbnede razziaer . Et land , hvor der trods tidligere lfter om frigivelse fortsat sidder politiske fanger i fngslerne .
Et land , som stadig ikke anerkender FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner om Cypern . Med lfte om en forbedring af menneskerettighedssituationen har Parlamentet godkendt aftalen om en toldunion .
Man hbede p forandringer , men disse er ikke indtrdt .
<P>
Mordet p to unge cyprioter og nyligt fremkomne oplysninger om , at mindst elleve personer er dde i tyrkiske fngsler , viser , at vi virkelig m udnytte alle de instrumenter , som Unionen har , til at forbedre situationen .
<P>
Parlamentet har nu - om end noget sent - reageret med sin beslutning af 19. september , hvori Kommissionen opfordres til at indefryse al sttte til Tyrkiet inden for rammerne af MEDA-programmet , naturligvis med undtagelse af de dele , som sttter demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre inden for rammerne af MEDA-programmet for at lgge strre pres p Tyrkiet for at f det til at opfylde sin den af aftalen .
Der er endnu ikke kommet nogen reaktion p Rdets erklring fra juni om , at Tyrkiet m acceptere visse principper .
Hvor lnge agter Kommissionen at lade sig nje med smukke lfter , uden at der sker noget som helst ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Van den Broek">
Jeg frygter , at jeg egentlig kun kan fortlle fru Theorin de samme ting , jeg i aftes har drftet i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender under tilstedevrelsen af Europa-Parlamentsmedlemmer fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet , og som naturligvis for en vsentlig del fokuserede p menneskerettighedssituationen der , hvilket vi jo udfrligt har drftet i den beretning om toldunionen , Europa-Kommissionen i oktober har afgivet til Europa-Parlamentet , og som indeholdt et vigtigt kapitel om menneskerettighedssituationen .
For nu at sammenfatte det ganske kort , det , jeg i gr kunne meddele Udvalget var , at vi kan mrke , at der ikke er forskel i opfattelse med hensyn til vor holdning over for den jeblikkelige menneskerettighedssituation i Tyrkiet .
Situationen er foruroligende , og lad os ikke lgge fingrene imellem , den er faktisk vrre i 1996 , end den var i 1995 . I aftes har jeg ogs udfrligt beskrevet , hvad vi p det omrde forsger at forbedre , og mere specifikt har jeg endnu engang pointeret , at man i sidste ende ogs p grund af denne situation og p grund af den tyrkiske holdning i gerhavskonflikten med Grkenland og p grund af Cypern-sprgsmlet allerede nu m konstatere , at strstedelen af de finansielle instrumenter til fordel for Tyrkiet faktisk er suspenderet , hvilket er grunden til , at jeg har gjort mig til talsmand for , at i hvert fald MEDA-programmet , som er et mere horisontalt og bredere program for Middelhavsomrdet i sin helhed , fortsat ogs burde glde for Tyrkiet .
Jeg har ogs underbygget det , har argumenteret nrmere for det , idet jeg henviste til , at Kommissionen helt afgjort tager hensyn til den beslutning om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , Parlamentet vedtog i september og ogs til de udtalelser , der er afgivet vedrrende anvendelsen af midlerne fra MEDA-fonden .
Ogs det har jeg udtalt mig om i gr , Parlamentets ordlyd er mske ikke prcis den samme som Europa-Kommissionens , men jeg er meget villig til ogs i samrd med Parlamentets formand nrmere at drfte , hvordan vi kan have kontakt med Europa-Parlamentet herom , inden vi gr over til gennemfrelsen af MEDAprogrammet for 1997 .
<P>
Jeg hber , at jeg kan lade det blive ved det inden for rammerne af denne korte besvarelse , men jeg peger endnu engang p , at der ogs i den beretning om menneskerettigheder , som vi har afgivet i sidste mned som del af vurderingen af toldunionen , findes en del materiale om , hvordan Kommissionen vurderer situationen i Tyrkiet , hvor vigtigt vi fortsat synes , det er at normalisere forbindelserne til Tyrkiet som partner , og hvordan vi mener , at vi kan fortstte ad denne vej .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Tak for svaret .
Det glder mig at kunne konstatere , at vi nu er enige om , at menneskerettighederne ikke overholdes i Tyrkiet , og at det mske er lidt sent , at synderen er kommet til besindelse .
Det er jo mildest talt utroligt , at det lykkedes en dygtig tyrkisk hjrepolitiker at fordreje hovedet p erfarne politikere , uden at der var gennemfrt reelle forandringer eller givet trovrdige garantier for menneskerettigheder , og at disse erfarne politikere gik med til en toldunion uden at afvente det tyrkiske valg .
Men det er jo noget af et dobbelt budskab , hvis Europa-Parlamentet siger n ting , mens kommissren siger , at han vil fortstte med MEDA-programmet samtidig med , at han skal lytte til Parlamentet .
EU br naturligvis anvende de politiske , konomiske og juridiske instrumenter , som det rder over for at sikre , at menneskerettighederne overholdes .
Er tiden nu ikke inde til at holde op med at vente p mere imdekommende toner fra Tyrkiet og vise , at grnsen er net , ved at ophve toldunionen med dette land ?
Mit andet sprgsml er : Havde man haft lige s travlt med at indg en toldunion , hvis kommissren dengang havde vidst , hvad vi i dag ved med hensyn til menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg har forstelse for , at det , nr man taler om menneskerettighedssituationer , er vanskeligt i samme ndedrag ogs at tale om konomi , men fru Theorin gr det selv ved inden for disse rammer helt klart at tage toldunionen og dens fortsatte eksistens op til debat .
S vil jeg gerne gre fru Theorin opmrksom p , at samhandelen med Tyrkiet siden toldunionens ikrafttrden er steget fra cirka 20 milliarder dollar eller ECU , men det er ikke den store forskel til cirka 35 milliarder , og at der sandsynligvis foreligger et handelsoverskud p mellem 8 og 10 milliarder i Den Europiske Unions favr .
S jeg vil ikke mene , at man i lyset af , at beskftigelsen er et prioriteret emne i dette Parlament , nu bare uden videre skal sige , at toldunionen burde ophves p n gang ; det er i hvert fald sdan , at toldunionen indtil videre i meget hj grad er i Den Europiske Unions interesse .
Det eneste , man kan beklage , er , at vi indtil videre ikke har vret i stand til at gennemfre de ledsageforanstaltninger , der i nogen grad sger at kompensere for de uheldige konsekvenser for Tyrkiet . Det er blandt andet disse tre eller fire programmer , der i jeblikket endnu er blokeret af de af alle kendte rsager .
Men jeg kan ikke inden for denne korte tid i sin helhed gentage den konstruktive meningsudveksling , der i gr fandt sted i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , s tillad mig , at jeg lader det blive ved det , men jeg er altid villig til en nrmere diskussion om dette emne .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Er kommissren enig i , at Rdet , Kommissionen og de af Parlamentets medlemmer , der var tbelige nok til at stemme for toldunionen ud fra en begrundelse om , at dette ville tilskynde Tyrkiet til at vre mere demokratisk , var temmelig naive rent politisk , og at beslutningen var en tragisk fejltagelse ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Hvis jeg m komme med et svar lige ud ad landevejen , vil jeg gentage mine ord fra i gr , at det p trods af vor enighed om , at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er yderst kritisabel , ikke m vre sdan , at man nu ogs glemmer , hvordan situationen var i 1995 p det tidspunkt , toldunionen blev vedtaget i Parlamentet , idet der virkelig var sket fremskridt svel med hensyn til ndringsforslagene til den tyrkiske grundlov og i hvert fald ogs med hensyn til en revision af artikel 8 , hvilket dannede grundlag for , at cirka 150 samvittighedsfanger faktisk blev lsladt .
Man kan alts ikke pst , at der overhovedet ikke sker ndringer .
Det kedelige er imidlertid , at denne situation nu stagnerer p grund af en del omstndigheder , som jeg i gr udfrligt har belyst i udvalget , der som sdan ikke m gre det ud for en undskyldning , og i hvert fald heller ikke m f os til at undlade fortsat at arbejde for en forbedring af situationen i vore forbindelser med Tyrkiet .
Det er da ogs noget , vi i Kommissionen lbende beskftiger os meget intensivt med .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Hans Lindqvist ( H-0872 / 96 ) :
<P>
Om : Udenrigs- og sikkerhedspolitik
<P>
Sverige har nu i snart 200 r vret forsknet for krige .
Landet har gennem alliancefrihed og neutralitet kunnet skabe stabilitet i det nordlige Europa .
Sverige og det neutrale Finland har i hele efterkrigstiden vret en stdpudezone mellem NATO og Warszawapagten , navnlig under den kolde krig .
Efter Berlinmurens fald er hele det sikkerhedspolitiske kort ndret .
Et nyt sikkerhedspolitisk delvis ukendt Rusland str over for NATO .
Ingen ved endnu , hvilket forhold disse magter fremover vil f til hinanden .
Et stort flertal i den svenske befolkning nsker at fastholde neutraliteten og afviser tankerne om at g med i fremtidige militralliancer .
Vil Sverige fortsat kunne fre sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Er der p EU-plan nogen hensigter om at begrnse vetoretten i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sprgsml ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Van den Broek">
Ved sin tiltrdelse af Den Europiske Union har Sverige tilsluttet sig bestemmelserne i Traktaten om Den Europiske Union .
Afsnit V i traktaten vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der dkker alle omrder inden for Unionens sikkerhed .
Jeg husker meget vel , at alle tiltrdelseskandidater den gang inklusive Norge ved forhandlingernes afslutning afgav en erklring , hvori de tilkendegav , at intet i disse tiltrdelseslandes grundlov var til hinder for gennemfrelsen af bestemmelserne om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Maastricht-traktaten .
Jeg tillader mig at g ud fra , at det ogs glder for Sverige .
De ved , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er sat under diskussion ved regeringskonferencen , at et af de meget vigtige punkter i den sammenhng er sprgsmlet om , hvordan beslutningsprocessen kan forbedres .
Der ligger flere forslag p bordet , og allerede nu kan siges , at beslutninger med hensyn til rent militre sprgsml og brug af militre midler ikke vil blive vedtaget med kvalificeret flertal , men at hver medlemsstat p dette punkt vil vre i stand til selv at bestemme , til at tage sine egne beslutninger .
<P>
Kort sagt , det er min fornemmelse , at der ikke er risiko for , at regeringskonferencen ender med , at et land ved stemmeflertal skulle kunne forpligtes til at deltage i militroperationer .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret .
For os relativt nye medlemmer er dette et vigtigt punkt , da sprgsmlet om , hvorvidt Sverige kunne opretholde en selvstndig udenrigs- og sikkerhedspolitik , for mange spillede en afgrende rolle i forbindelse med folkeafstemningen .
Jeg fortolker sidste del af svaret sledes , at Sverige m acceptere den traktat , som er blevet undertegnet , hvilket siger sig selv , da vi ikke har fet nogen undtagelsesbestemmelser , men jeg forstr ogs p det , at det reelt forholder sig sdan , at flere afgrelser fra at blive truffet enstemmigt langsomt vil g over til at skulle trffes med kvalificeret flertal .
Det betyder ogs , at Sverige , selvom det nskede det , ikke vil kunne forhindre andre stater eller et flertal af EU-lande i at trffe afgrelser p forsvarsomrdet og vedrrende militr sikkerhed .
Har jeg forstet det rigtigt , kan det endog betyde , at Sverige kan blive tvunget til at deltage i finansieringen af en aktion , som det ikke nsker at sttte , og som det heller ikke kan forhindre .
Sdan som jeg har opfattet svaret , vil der ske en kraftig forskydning fra alliancefrihed til deltagelse i et flles militrt eller europisk forsvarssamarbejde .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Lad os blive enige om n ting , alle disse emner vil blive drftet p regeringskonferencen .
Navnlig nr der er tale om udenrigs- og sikkerhedspolitik , vil der fortsat vre en strk mellemstatslig komponent til stede . Jeg vil ikke mene , at det tilkommer Kommissionen at tage forskud p denne diskussion .
Jeg vil dog tillade mig at bemrke , at det var mig en fornjelse at konstatere , at udenrigsministrene fra Sverige og Finland , to lande med en neutralitetspolitik p det sikkerhedspolitiske omrde , har stillet forslag vedrrende en mulig mde at deltage eksempelvis i de skaldte Petersbergopgaver .
Det er opgaver inden for fredsarbejde , humanitr hjlp og lignende , der eventuelt kunne udfres under ledelse af Den Vesteuropiske Union .
Det viser , at der ogs i Sverige og Finland tnkes konstruktivt med hensyn til disse to medlemsstaters rolle p sikkerhedsomrdet i bred forstand .
Det anser jeg for at vre ovenud positivt , og derudover nsker jeg med alt det , jeg siger , ikke p nogen mde at tage forskud p den diskussion , der er sat p dagsordenen for regeringskonferencen , og under hvilken diskussion denne medlemsstat Sverige selvsagt er i sin fulde ret til at tilkendegive sin mening og til at deltage i beslutningsprocessen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har stor respekt for det svenske folks frihedsvilje , men jeg vil alligevel opkaste det sprgsml , om ikke den omstndighed , at Sverige efter den anden verdenskrig fortsat var s frit og uafhngigt som formuleret i sprgsmlet , ogs skal ses i sammenhng med , at mange stater i NATO og i Den Europiske Union under store ofre bidrog til at bevare friheden i den vestlige verden mod kommunismen .
Er De ikke af den opfattelse , at fred og frihed ogs for fremtiden kun kan bevares , dersom alle stater i lige grad er rede til at bre de dermed forbundne byrder og ikke nogle af dem s at sige unddrager sig byrderne og de vrige m bre byrderne alene ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mange tak .
Jeg vil blot tilfje , at Sverige har vret militrt alliancefrit og neutralt i 200 r !
Det har ikke kun vret neutralt under Anden Verdenskrig .
70 % af det svenske folk krver , at denne neutralitet skal bibeholdes .
Den svenske og den finske udenrigsminister har gjort klart , at man er villige til at deltage i fredsbevarende operationer , dog ikke hvis de indebrer militr intervention .
Det er meget vigtigt at sondre mellem fredsbevarende og fredsfremmende , eller fredsfremtvingende , aktioner , og det tror jeg ogs , kommissr van den Broek udmrket er klar over .
Sverige deltager ikke i nogen som helst aktive militre operationer , hverken fr eller efter regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Det har jeg noteret mig .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Hr . Smith har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Kan De forklare flgende : Kommissrerne fr normalt 20 minutters taletid . Hvordan kan det kan s vre , at hr. kommissr van den Broek fr dobbelt s lang tid som de vrige kommissrer ?
Jeg ved godt , han er meget klog , men er han dobbelt s god ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Jeg ville sikkert blive meget populr hos hr. van den Broek , hvis jeg svarede ja , men ikke hos hr . Monti .
Hr . Smith , grunden er , at to af medlemmerne p grund af manglende disciplin ikke kom til hastesprgsmlene i begyndelsen , og formandskabet havde i sin visdom kun sat tre hastesprgsml p dagsordenen .
Vi blev derfor meget hurtigt frdige .
<P>
Og nu til sprgsm til hr. kommissr Monti .
Vi giver forhbentlig hr . Monti en fuld halv time , selvom vi har startet mdet senere end vanligt .
<P>
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 38 af Sren Wibe ( H0867 / 96 ) :
<P>
Om : Sveriges srbestemmelser om indfrsel af alkohol og tobak til eget brug
<P>
Der har mellem den svenske regering og Kommissionen vret frt forhandlinger om Sveriges fortsatte srbestemmelser om indfrsel af alkoholholdige drikkevarer til personlig brug .
Sverige nsker disse bestemmelser bevaret .
Men hvad mener Kommissionen ?
Vil Kommissionen forelgge sagen for Domstolen for at f Sveriges srbestemmelser ophvet pr .
1. januar 1997 ?
Men er det i s fald rimeligt med en s hrd forhandlingslinje over for en medlemsstat , som vil fre en restriktiv alkoholpolitik ?
Denne restriktive alkoholpolitik giver Sverige betydelige skatteindtgter og fres af hensyn til folkesundheden . Er dette ikke tilstrkkeligt vgtige rsager til , at Sverige i henhold til subsidiaritetsprincippet fortsat skal kunne fre sin egen politiske linje p dette omrde og ogs fremover skal kunne have srlige regler for indfrsel af alkoholholdige drikkevarer ?
og sprgsml nr .
39 af Jan Andersson ( H-0869 / 96 ) :
<P>




Om : Indfrselsbegrnsninger for tobak og alkoholholdige drikkevarer

<P>
Tobak og alkohol pvirker folkesundheden meget negativt .
I de nordiske lande har et vigtigt element i alkohol- og tobakspolitikken vret at begrnse tilgngeligheden .
Dette har medfrt , at forbruget har kunnet holdes p et relativt lavt niveau .
En metode til at holde forbruget nede er strenge indfrselsbestemmelser . En mildning af indfrselsbestemmelserne vil uden tvivl ge forbruget og dermed ogs pvirke folkesundheden negativt .
<P>

Br de nordiske lande derfor ikke have ret til at bevare deres relativt strenge indfrselsbegrnsninger for disse skadelige produkter ?

<SPEAKER ID=205 NAME="Monti">
Den argumentation , der fremfres af de rede parlamentsmedlemmer i disse to sprgsml , synes at bygge p en misforstelse .
<P>
Situationen er flgende : Kommissionen er af den opfattelse , at de pgldende undtagelser kun kan opretholdes indtil den 31. december 1996 , hvor den nuvrende ordning bortfalder .
Som flge heraf skal Kommissionen som traktatens vogter skride ind og ivrkstte overtrdelsesprocedurer for Domstolen , dersom de pgldende medlemsstater ikke tager noget initiativ til at afskaffe de gldende begrnsninger fra denne dato , alts den 31.12.96. Dersom Kommissionen ikke i tide tager et initiativ i denne retning , kan det ligeledes formodes , at dette sprgsml vil blive forelagt Domstolen af de borgere i Nordeuropa , som mtte blive ramt .
<P>
Nr dette er sagt , og af hensyn til de rejsende EF-borgeres rettigheder og den argumentation , der er fremfrt af de rede parlamentsmedlemmer i deres sprgsml , er vi af den overbevisning , at de nordiske lande har behov for en mere omfattende tidsramme med henblik p at tilpasse sig Fllesskabets regler .
Som flge heraf er Kommissionen ved at udarbejde et forslag til direktiv , hvorefter fristen forlnges til efter den 31. december 1996 med henblik p at muliggre en gradvis lempelse af de gldende begrnsninger .
<P>
Som det vil ses , gr Kommissionen alt , hvad der er muligt , for at hjlpe de nordeuropiske lande med deres vanskeligheder og frer langt fra nogen hrd kurs mod disse .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker kommissren for svaret .
Det forholder sig sdan , at Sverige , hvis det blev tvunget til at opgive sine nuvrende begrnsninger , ogs ville blive tvunget til at nedstte sine alkoholafgifter , og det ved vi ville fre til et stort antal yderligere ddsfald som flge af alkoholskader .
Vi ved ogs , at det ville fre til et stort tab af skatteindtgter .
Der str med andre ord meget store bde menneskelige og konomiske ressourcer p spil for os .
<P>
Jeg har to sprgsml til kommissr Monti : Det frste er : Har De gjort noget forsg p at vurdere , hvor store gevinster en afskaffelse af begrnsningerne kan fre til i konomisk forstand , og har De sammenholdt disse gevinster med de menneskelige og konomiske omkostninger , som der ogs er tale om ?
Det andet sprgsml er : Kan De oplyse nogen detaljer om det direktivforslag , som De agter at fremstte , og som opererer med en lngere tidsfrist ?
Indebrer det , at Sverige fr lov til at opretholde sine nuvrende restriktioner , eller bliver der tale om en gradvis aftrapning af restriktionerne og i s fald over hvor lang tid ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
P det frste punkt er Kommissionen fuldt bevidst om den store sociale , sundhedsmssige og konomiske betydning af dette sprgsml .
Dette er alene forklaringen p den store indsats , den har gjort og fortsat udfolder for at finde frem til en anden lsning end den naturlige , der ville best i at forelgge sagen for Domstolen .
Hr. parlamentsmedlem , jeg er ikke i dette jeblik i stand til at oplyse andet om varigheden af en eventuel forlngelse .
Jeg kan kun sige , at den stilling , jeg som kommissr har indtaget under forhandlingerne med de danske , finske og svenske myndigheder , rkker frem til r 2002 .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak for svaret , hr. kommissr .
I dag behandles alkoholproblematikken nsten udelukkende som et sprgsml , der vedrrer det indre marked .
Men samtidig ved man , at der er en klar og tydelig forbindelse mellem alkoholindtagelse og en lang rkke lidelser ssom leversygdomme , slagtilflde , visse krftsygdomme m.fl .
<P>
Traktatens artikel 36 drejer sig om det indre marked og undtagelser fra det indre marked .
Der str , at der bl.a. kan gres undtagelse , nr det glder  beskyttelse af mennesker og dyrs liv og sundhed  .
Jeg vil gerne stille to sprgsml .
Er alkoholsprgsmlet ikke et folkesundhedssprgsml , som i hjeste grad har betydning for menneskers liv og sundhed ?
Mit andet sprgsml er , om artikel 36 ikke kan finde anvendelse i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Alkoholsprgsmlet er naturligvis af betydning for den offentlige sundhed og p grund af dets samfundsmssige aspekter foruden statens indtgter .
Men De ved ogs , at der samtidig kan fres en samlet politik for opnelse af bestemte ml p dette omrde .
Det er netop for at gre det muligt for de pgldende medlemsstater at benytte instrumenter , der kan krve tid , og som ikke er i strid med enhedsmarkedets krav , at Kommissionen har erklret sig rede til at overveje en forlngelse , der som sagt er ved at blive forhandlet med de nordiske landes myndigheder .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Tak , hr. formand .
To sprgsml til kommissr Monti : Forstr kommissren ikke , at rsagen til det angreb , der nu rettes mod Sveriges alkoholpolitik , i virkeligheden er , at alkoholforbruget er get ned i flere store EU-lande , og at alkoholproducenterne er interesserede i at komme ind p det lavt konsumerende marked , som Sverige udgr ?
Har kommissr Monti noget forslag til , hvem der skal betale for de sundhedsmssige konsekvenser af Kommissionens forsg p at ophve Sveriges alkoholpolitiske restriktioner ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg har sandt at sige intet at tilfje .
I de foregende svar har jeg allerede sagt , at Kommissionen er klar over omfanget af dette problem , og hvor meget , den derfor er indstillet p at give forlngelser efter at have udvist stor fleksibilitet , nr der blot er tale om en bestemt dato .
Hvad angr sprgsmlet om , hvorledes de finansielle myndigheder i de pgldende lande skal finde de konomiske midler , der kan komme til at mangle p grund af ophret af den nugldende ordning , vil det rede parlamentsmedlem forst , at det ikke er Kommissionens opgave at fremstte forslag med henblik herp .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Tak for ordet , hr. formand .
Ogs mit sprgsml drejer sig om alkoholimporten .
Det store sprgsml i debatten op til den svenske folkeafstemning om medlemskab af EU var , hvad den aftale , som var blevet indget med EU , egentlig indebar .
Sdan som aftalen blev beskrevet for den svenske offentlighed , ville det krve en enstemmig beslutning i Rdet at ndre indfrselsreglerne for alkohol .
Sverige ville sledes have vetoret i forbindelse med sprgsml om alkoholimport .
Deler kommissren den opfattelse ?
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan ikke udtale mig om eventualiteter .
Jeg har alene sagt - og jeg tror ikke , at der er anledning til yderligere gentagelser - i hvor hj grad Kommissionen er bevidst om problemet , og hvor stor fleksibilitet i tidsmssig henseende den har vist og stadig viser med henblik p at finde lsninger , der gr det muligt at forene de pgldende regeringers ml med hensyn til sundheds- og socialpolitikken osv. med de regler om enhedsmarkedet , som Kommissionen skal hndhve .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Simon Murphy ( H-0870 / 96 ) :
<P>
Om :  Guest Beer Law 
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvor langt man er net i de trilaterale forhandlinger mellem GD XV , Confderation des Brasseurs du March Commun og the United Kingdom ' s Department on Trade and Industry med henblik p at n frem til et gensidigt acceptabelt kompromis i  Guest Beer Law  -sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Monti">
I sit sprgsml anmoder den rede sprger Kommissionen om at oplyse , hvilke fremskridt der er gjort under de trepartsforhandlinger , der er indledt med henblik p at finde en acceptabel lsning p sprgsmlet om den britiske bestemmelse fra 1989 om guest beer ( fadl fra en bestemt fabrikant , der udsknkes i en pub , der er forpligtet ved aftale med et andet bryggeri ) .
Kommissionen vil frst og fremmest understrege , at den er helt bevidst om betydningen for det indre marked af typiske og traditionelle produkter som f.eks. real ale .
Kommissionen agter derfor ikke at trffe foranstaltninger , der p nogen som helst mde skader fremstillingen af sdanne produkter .
Tvrtimod bidrager gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse , der som bekendt er en af sjlerne p det interne marked , og som Kommissionen har gennemfrt i de sidste 15 r , bidrager til at bevare den skat , der ligger i de sregne trk ved Europa .
<P>
I det i sprgsmlet omhandlede tilflde har Kommissionen efter modtagelse af en klage , der falder inden for en af dens grundlggende opgaver , nemlig at sikre overholdelsen af Fllesskabets regler , indledt en traktatbrudsprocedure , der har til forml at hidfre en ndring af en national bestemmelse , der bevirker forskelsbehandling .
Kommissionen bestrider , og dette vil jeg understrege , ikke ordningen vedrrende guest beer som helhed , men alene de kriterier , der er fastlagt for definitionen af guest beer , som i jeblikket har den virkning , at de udelukker lignende lsorter fra andre medlemsstater .
<P>
Kommissionen og de britiske myndigheder sger i jeblikket at finde frem til en lsning p problemet , sledes at man undgr forskelsbehandling af l fra andre medlemsstater .
I forbindelse med trepartsforhandlingerne mellem Kommissionens tjenestegrene , de britiske myndigheder og CBNC - Sammenslutningen af Europiske Bryggerier - i Bruxelles den 11. oktober 1996 drftedes mulige alternativer til den nuvrende definition af guest beer .
Man sger i jeblikket at finde frem til en lsning , og der er aftalt nye mder i indevrende mned .
Kommissionen har fastsat den seneste dato til den frstkommende 1. december .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Mange af os i Parlamentet accepterer , at han forsger at udarbejde et praktisk kompromis , som alle kan leve med , og som respekterer den britiske ldrikkers krav , hvis man kan sige det p den mde , og samtidig lovgivningen p det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren et specifikt sprgsml om situationen for lbrygning i Den Europiske Union for tiden .
Ved han , at der i de seneste 12 mneder er importeret omtrent 7.000 hektoliter Hoegaarden  blanche  -l , som er brygget i Belgien af Interbrew og solgt i britiske pub ' er i henhold til  Guest beer  -loven ?
Denne srlige variant af Hoegaardens  blanche  var l , der har ligget p gte trfade .
Hvis det er tilfldet , er der da bestemt ikke behov for at ndre disse love i Storbritannien bare for at gre det endnu mere klart for andre bryggerier i Den Europiske Union , njagtig hvem der kan slge til det europiske marked .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Mlet med forhandlingerne er at finde frem til en definition af  guest beer  , som ikke er diskriminerende ved at identificere en srlig definition som for eksempel l , der er lagret p trfade , som hovedsagelig bruges i Det Forenede Kongerige .
Som jeg understregede , er mlet ikke at fjerne sttten til sm bryggerier , men simpelthen at finde ud af , hvordan en sdan kan viderefres uden at indeholde et diskriminerende element .
<P>
Det er netop dette nske om at bevare det indre marked i den sektor , der for et stykke tid siden fik Kommissionen til g ind p lignende mde i to andre medlemsstater , hvilket blandt andet de britiske lbryggerier for vrigt har draget fordel af .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg glder mig over svaret i det omfang , jeg forstr det .
Jeg hber , at Kommissionen arbejder med en ny definition af guest beer , der g ud p det samme og sikrer , at der stadig slges gte  ale  som guest beer p de britiske pub ' er .
Hvis bestemmelsen om guest beer fuldstndig fjernes , bliver resultatet generelt mindre udvalg i stedet for strre muligheder for eksport fra bryggerier p kontinentet til Storbritannien .
<P>
Dernst vil jeg gerne sprge kommissren , om han kan acceptere , at det er meget vigtigt , at vi ikke gr harmonisering til noget , der er et ml i sig selv , og at vi erkender , at Den Europiske Union er andet og mere end det indre marked .
En masse af de sprgsml , der stilles i dag om de skandinaviske bestemmelser for toldfri alkohol , guest beer , moms osv . , tyder p , at hvis det indre markeds gennemfrelse er upopulr os de europiske vlgere , og hvis det fr folk til at vende sig mod Den Europiske Union , hvilket bestemt bliver tilfldet , hvis bestemmelsen om guest beer fuldstndig fjernes , og hvis dets flger i sidste instans er skadelige , ja , s skal Kommissionen ikke skubbe i den retning , den skal indtage en bred , fleksibel holdning til disse sager .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Dette sprgsml er s generelt , at det lige s godt kunne vre stillet for et par timer siden under forhandlingen om det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Kommissionens politik bestemt ikke er at gre harmonisering til et ml i sig selv .
Vi ved alle , at der ofte - mske ufrivilligt - kommer et element af protektionisme ind bag noget , der tilsyneladende er beskyttelse af denne eller hin regionale situation .
Det indre marked , hvis strste ulempe er , at det endnu ikke er fuldt ud gennemfrt , sdan som vi kunne nske det , har den uomtvistelige fordel , at det ger forbrugernes valgmuligheder , og forbrugerne skal naturligvis ogs drage fordel i det pgldende sprgsml .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Angela Billingham ( H-0882 / 96 ) :
<P>
Om : Udlejning til turister i Spanien
<P>
Den spanske lov om turisme 7 / 1995 , som skal gennemfres i juli 1997 , tvinger alle ejere af lejligheder inden for et lejlighedskompleks til enten ikke at udleje deres lejligheder eller til at give et enkelt udlejningsfirma eneret til udlejningen inden for det pgldende kompleks .
Sledes berves ejerne deres personlige ret til at anvende deres lejligheder , nr de nsker det , og loven vil medfre alvorlige konomiske problemer for mange ejere med konomiske forpligtelser .
<P>
Er denne lov ikke en direkte krnkelse af de personlige og borgerlige frihedsrettigheder ?
Er den ikke en krnkelse af friheden til at yde tjenester inden for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Monti">
Kommissionen har foretaget en fuldstndig gennemgang af lov nr . 7 om turisme af 1995 med henblik p at konstatere dens forenelighed med den frie ret til at udfre tjenesteydelser .
Srlig viser undersgelsen af bestemmelserne om leje af lejligheder til ferieforml gennem et autoriseret turistbureau , at disse bestemmelser ikke bevirker forskelsbehandling , og at de finder anvendelse bde p ejere , der er spanske statsborgere og statsborgere i andre medlemsstater .
<P>
Disse bestemmelser er blevet indfrt med henblik p at beskytte turisterne som brugere af tjenesteydelser - jeg citerer fra  1 , stk . 1 i loven - hvilket er det samme som at beskytte forbrugerne , og er blevet anerkendt af EFDomstolen som en ufravigelig betingelse af hensyn til almen vellet .
<P>
I den jeblikkelige situation skal lejlighederne og om forndent bygningerne bl.a. opfylde visse krav til hygiejne , renholdelse og sikkerhed .
P grund af den store betydning , udlejning af lejligheder har p De Kanariske er , synes de nye foranstaltninger , selvom de kan vre ubekvemme for ejerne , tilstrkkelige til at sikre forflgelsen af det ml , der er fastsat , og gr ikke videre end ndvendigt med henblik herp .
Iflge lovens bestemmelser trder de pgldende foranstaltninger dog frst i kraft den 20. juli 1997 .
Som flge heraf vil det frst blive muligt at foretage en fuldstndig vurdering af det nye system efter denne dato .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar , men det beroliger mig bestemt ikke .
Efter at have lyttet til hans svar p det foregende sprgsml , kan jeg se direkte lighedspunkter til vore drftelser om diskriminerende praksis .
Jeg har altid ment , at love , der vedtages med tilbagevirkende kraft , altid skaber problemer .
Jeg m sige , at vi ganske vist har set p turisternes problemer , men jeg mener ikke , at vi har behandlet ejerne ganske rimeligt .
De siger , med rette synes jeg , at vrdien af deres ejendom bliver betydeligt forringet .
Jeg synes derfor , det er meget uheldigt , at jeg fr dette negative svar fra Kommissionen , for jeg mener virkelig , sdan som tidligere talere ogs har sagt , at det indre markeds image er meget vigtigt , hvilket ogs glder for den mde , vi samarbejder p med de andre medlemsstater p .
Jeg formoder , at vi her har en sag af den slags , der ikke er begrnset til ejere fra Det Forenede Kongerige , men ogs fra andre lande , og vi nsker ikke , at det skal blive yderligere et problem .
Men medmindre vi gr noget , er det det , der sker .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Vi har undersgt dette sprgsml fra flere forskellige vinkler .
Vi har set p , om der bag beskyttelsen af turister som brugere af ydelserne l et andet forml , nemlig at regulere alle former for udlejning p De Kanariske er og dermed berve ejerne ders rettigheder ; svaret var i hovedsagen nej .
Det lovfstede system er kun gldende for udlejninger til turister ; andre former for udlejning falder ind under bestemmelserne i den spanske civilret , sledes som det ogs er str specificeret i selve loven .
Vi kunne ogs sprge , om ikke turisten bliver beskyttet p bekostning af ejerne , et aspekt , som fru Billingham har nvnt , hvor ejeren brer hele byrden .
Som svar p dette sprgsml m jeg sige , at den lov , det kanariske parlament har vedtaget , ikke kun siger mod at beskytte turisten , nr han lejer fast ejendom , men i alle tilflde , hvor han kan betragtes som bruger af turistydelser .
Mange forskellige tjenesteudbydere ssom restauranter , rejsebureauer , sportsklubber og transportvirksomheder skal ogs opfylde en rkke krav , herunder til faglige kvalifikationer , fr de kan f tilladelse til at udve den pgldende aktivitet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Karin Riis-Jrgensen ( H-0884 / 96 ) :
<P>
Om : Danske ski-instruktrer i Italien og Frankrig
<P>
P baggrund af sidste vinters juridiske uoverensstemmelser vedrrende danske ski-instruktrers ret til at yde ski-instruktion i Frankrig , samt forestende problemer i Livigno , bedes Kommissionen besvare flgende :
<P>
Kan Kommissionen garantere , at danske ski-instruktrer , som har en  Equivalence  , vil kunne undervise danskere i Frankrig uden juridiske komplikationer som flge af uoverensstemmelse mellem national fransk lov og EU-lovgivning ; hvornr agter Kommissionen at offentliggre sin holdning til foreneligheden mellem fransk lov og EU-lov ?
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at iflge italiensk lov kan danske ski-instruktrer kun undervise i Italien , sfremt de opfylder en rkke kvalifikationer , som krves for optagelse i det regionale erhvervsregister for ski-instruktrer ; er denne praksis ikke i strid med principperne i det indre marked ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Monti">
Kommissionen er klar over de vanskeligheder , danske skiinstruktrer er stdt p i vinterssonen 1995-96 .
Forskellige udenlandske - tyske , britiske og danske - skiinstruktrer er blevet anholdt af det fransk politi , idet de ikke var i besiddelse af hverken den franske titel eller en udenlandsk titel , der af de franske myndigheder var anerkendt med henblik p udvelse af erhvervet .
<P>
Kommissionens tjenestegrene finder den franske lovgivning stridende mod traktatens artikel 59 , der giver fri ret til udfrelse af tjenesteydelser .
I overensstemmelse med Domstolens praksis m en medlemsstat ikke plgge udenlandske tjenesteydere de samme betingelser som indenlandske tjenesteydere , der er fast bosat p dens omrder .
I de seneste mneder har Kommissionen haft hyppige mder med de franske myndigheder med henblik p lsning af dette problem .
<P>
Kommissionen erkender , at det er et sprgsml af virkelig almen interesse , der str p spil , nemlig sikkerheden for alle , der benytter skipisterne .
Men Kommissionen har sgt at forlige dette vsentlige krav med de rettigheder , som er sikret ved traktaten .
<P>
De franske myndigheder har fremsat forslag til foranstaltninger , der skal vedtages hurtigst muligt , og som vil gre det muligt for skiinstruktrer , der er borgere i andre medlemsstater , at udfre tjenesteydelser i Frankrig alene p grundlag af en erklring , der skal fornys hvert r .
I undtagelsestilflde kan udstedelse af en tilladelse gres betinget af supplerende prver . For det frste vil der i tilflde , hvor der er vsentlig forskel p det tekniske niveau blive indfrt en teknisk prve , der svarer til den , de franske skiinstruktrer skal aflgge , og for det andet kan kandidaten underkastes en prve , der gr det muligt at fastsl , at han har kendskab til de miljforhold , hvorunder denne sport udves , dvs. det franske system for underretning om risici som flge af vejrforholdene , redningstjenester m.v .
<P>
De franske myndigheder har forpligtet sig til hurtigst muligt at behandle alle ansgninger , der indgives efter de nye regler , for at garantere , at systemet kommer til at fungere fuldt ud i den kommende sson , sledes at de faktisk anvender de nye regler , ogs fr de bliver vedtaget formelt .
De vil srlig sikre , at de prver , som jeg netop har omtalt , bliver arrangeret med regelmssige mellemrum og i det hele taget , nr det er ndvendigt for at imdekomme eftersprgslen .
Kommissionen finder , at den franske lovgivning med disse foranstaltninger vil blive bragt i overensstemmelse med artikel 59 , og vil naturligvis opmrksomt flge gennemfrelsen af disse foranstaltninger for at sikre , at ogs den praksis , der flges af de franske myndigheder , bliver i overensstemmelse med traktaten .
Jeg betragter dette som et godt eksempel p en konkret lsning af et problem efter et indgreb fra Kommissionens side over for myndighederne i det kompetente land .
<P>
Kommissionens tjenestegrene er blevet underrettet om , at der ogs i Italien findes lignende problemer , men endnu har vi ikke modtaget srlige klager .
Naturligvis vil de samme principper blive anvendt , og Kommissionens tjenestegrene har afkrvet de italienske myndigheder yderligere oplysninger om deres lovgivning p omrdet .
Dersom det viser sig , at de italienske regler strider imod fllesskabsretten , vil Kommissionen foretagne det forndne for at bringe denne overtrdelse til ophr .
<SPEAKER ID=226 NAME="Riis-Jrgensen">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
Jeg vil udtrykke min store taknemmelighed for , at De har grebet ind i disse sager , hvilket virkelig er et bevis for , at man mener noget med  borgerne frst  .
Jeg ser frem til , at reglerne nu kommer i orden , men jeg har et andet problem .
Det er disse prver , som ski-instruktrerne skal op til .
Jeg fr mange henvendelser fra ski-instruktrer , som fortller , at det i virkeligheden bliver fysisk umuligt at leve op til reglerne , fordi man faktisk laver en slags handelshindring ved , at eksamenerne er s svre .
Man skal faktisk vre verdensmester i at lbe ned ad slalombakkerne for at f lov til at undervise .
Det glder for de danske og de britiske skilrere , hvorimod man har lavet et samarbejde mellem de skaldte alpine lande , bl.a. Frankrig , strig og Italien , som uden problemer anerkender hinandens eksamener .
Jeg vil derfor vre meget glad for , hvis De vil undersge , om der rent faktisk er tale om en egentlig handelshindring eller en hindring for udvelse af erhvervet , fordi der til - lad os kalde dem - de nordiske skilrere stilles s urimelige krav , mens der ikke stilles tilsvarende krav til skilrere fra de alpine lande .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg siger Dem tak for Deres venlige ord , fru Riis-Jrgensen .
Som De ved er der tale om et omrde , som jeg flger opmrksomt , sledes som det jo er Kommissionens pligt .
Naturligvis vil Kommissionen i forbindelse med denne opmrksomhed , som ikke ophrer , fordi vi har opnet det nskede resultat , nje flge gennemfrelsen af de nye regler , og dersom det viser sig , at disse anvendes for restriktivt , vil den trffe de forndne foranstaltninger .
Der er her tale om et omrde , som vi fortsat har i fokus for vor opmrksomhed og agtpgivenhed .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Jeg vil gerne stille sprgsmlet p vegne af British Association of Ski Instructors , da det ogs angr dem .
De er utrolig bekymrede af samme grunde som min danske kollega nvner .
De fler , at de prver , de skal aflgge , er urimelige .
Jeg ved , at De vil undersge sagen .
De har allerede nvnt det , jeg nskede at sige , og De sagde , at De drfter sagen med de franske myndigheder , og De hber at finde en lsning p dette problem .
Det , jeg ville sige , var , at det er meget vigtigt , at dette problem bliver lst s hurtigt som muligt , for skissonen er over os , og vi vil gerne sikre , at britiske og danske ski-instruktrer fr lejlighed til at undervise i Alperne fra og med denne sson .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Det er ikke undget Kommissionens opmrksomhed , at skisporten er meget strkt ssonprget .
Som flge heraf har vi lagt det forndne pres p de franske myndigheder og ikke fastsat en ubestemt tidsramme , men bemrket , at de skulle vre fuldt opmrksomme p den ssonprgede karakter af de forhold , vi taler om .
Som nvnt , men mske lidt flygtigt i mit foregende svar , har de franske myndigheder forpligtet sig til hurtigst muligt at behandle alle ansgninger , som indgives inden for rammerne af de nye regler med henblik p at sikre , at systemet kommer til at fungere fuldt ud i den forestende sson , sledes at de de facto anvender de nye regler , ogs fr de formelt er blevet vedtaget . Vi har her et eksempel p en ikke for sen , men foregribende anvendelse af regler , som formelt endnu ikke er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Elly Plooij-van Gorsel ( H-0895 / 96 ) :
<P>
Om : Hindringer for grnseoverskridende virksomheder p grund af bestemmelser om biler
<P>
En nederlandsk erhvervsdrivende , som er bosat i Nederlandene og har en virksomhed i Nederlandene og i Tyskland , kan opn tilladelse til at anvende en bil med tyske nummerplader ( tilladelse 3 i den nederlandske toldordning ) .
Dette er navnlig vigtigt for at kunne besge tyske kunder .
Imidlertid m kretjet ikke anvendes i erhvervsmssigt jemed i Nederlandene .
Hvis den erhvervsdrivende beslutter sig til p vej hjem fra Tyskland til Nederlandene at besge en nederlandsk kunde , risikerer han at f en bde .
P denne mde tvinges en arbejdsgiver til at eje to biler med forskellige nummerplader for at kunne overholde den nederlandske lovgivning .
Det fremgr af foresprgsler til Kommissionen , at dette problem ogs optrder i grnsetrafikken i andre medlemsstater .
Der er indgivet flere lignende klager til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender .
<P>
Finder Kommissionen , at dette frer til hindringer for grnseoverskridende virksomheder og strider imod ideen med det indre marked ?
Hvad vil Kommissionen foretage sig i denne anledning ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Monti">
Kommissionen er bevidst om de vanskeligheder , der findes i flere medlemsstater vedrrende brug af motorkretjer , der foretages af personer , der bor i grnseomrder , og som af arbejdsmssige grunde hyppigt bevger sig p to eller flere medlemsstaters omrder .
Ofte skyldes disse vanskeligheder , at medlemsstaterne trods de nye bestemmelser , der er fastsat ved indfrelsen af enhedsmarkedet , fortsat har mulighed for at opretholde eller indfre afgifter p varer og tjenesteydelser , som f.eks. dem , der plgges biler .
Samtlige medlemsstater med undtagelse af to opkrver nemlig registreringsafgift af kretjer , og disse afgifter er ikke reguleret fllesskabsretligt .
De kan variere betydeligt , sledes som det faktisk sker , med hensyn til anvendelsesomrdet , satsen , formlet og reglerne for anvendelsen .
Yderligere opkrver samtlige medlemsstater vgtafgifter med regelmssige mellemrum , og ogs for s vidt angr disse er der stor forskel p kriterierne og satserne .
<P>
Normalt skal bilerne vre registreret i den medlemsstat , hvori ejeren er bosat .
Yderligere er det sdvanligvis forbudt i boplsmedlemsstaten at benytte et kretj , der er registreret i en anden medlemsstat .
Det er derfor uundgeligt , at der opstr visse vanskeligheder for arbejdstagere , der har bopl i et grnseomrde , reprsentanter m.fl .
<P>
Dette er et af de problemer i forbindelse med beskatning af biler , som optager mig srlig p grund af konsekvenserne for enhedsmarkedets rette funktion .
De rede parlamentsmedlemmer er formentlig allerede bekendt med , at mine tjenestegrene er ved at foretage en samlet undersgelse af alle aspekter af beskatningen af motorkretjer i Europa .
Dette er ndvendigt , fordi hver enkelt medlemsstat dels har en rkke afgiftsregler , der har forskellige forml , og dels at disse ofte giver anledning til uundgelige former for indbyrdes sammenstd .
Det problem , der rejses af det rede parlamentsmedlem , er et af de mere specielle aspekter , som jeg har beordret behandlet inden for rammerne af undersgelsen af beskatningen af motorkretjer , og som De ved , indgr denne undersgelse i Kommissionens arbejdsprogram for 1997 .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Mange tak , hr . Monti , for dette svar .
Det problem , jeg her fremlgger for Dem , vedrrer ikke arbejdstagere i grnseomrdet . Det drejer sig alts ikke om grnsetrafik af arbejdstagere , der tager fra den ene side til den anden .
Det drejer sig om en erhvervsdrivende , der ejer en virksomhed i Nederlandene , og som for nylig har kbt virksomhed nummer to i Tyskland . Det er alts en erhvervsdrivende , der hrer ind under sm eller mellemstore virksomheder , som vi i Europa s gerne vil fremme , fordi de skaber beskftigelse .
Denne nystartede erhvervsdrivende , der nu har to virksomheder , en i Tyskland og en i Nederlandene , m for det nederlandske toldvsen ikke kre i Nederlandene med en bil p tyske nummerplader , som han alts besger sine tyske kunder med , ogs selvom han opfylder samtlige nederlandske skatteforpligtelser .
Det er ganske enkelt ikke tilladt .
Kun hvis denne herre havde vret arbejdstager , men han er alts arbejdsgiver . Det er forskellen .
Dem har det nederlandske toldvsen en ganske srlig lovgivning til , som alts er en kolossal hindring for grnseoverskridende virksomheder . Det er det , der er tale om her .
Jeg vil mene , at vi netop br fremme dem i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg siger Dem tak , rede parlamentsmedlem , for denne sidste afklaring af problemet .
Dette udspringer af , at bilen er registreret i Tyskland , hvor afgiftsniveauet er lavere , mens man i Holland betragter den som benyttet i Holland , og flgelig beskattet dr .
Fri ret til brug af bilen i hele Europa krver en fuldstndig harmonisering af afgifterne , hvilket er vanskeligt , da dette ikke er tilfldet for andre goder .
Som det vil ses , er rsagen til problemet til syvende og sidst stadig af afgiftsmssig karakter .
Jeg er opmrksom p problemets eksistens og er enig med Dem i , at der er tale om et problem og en hindring for enhedsmarkedets effektive funktion .
Netop derfor har vi besluttet at gennemfre den undersgelse , jeg netop har omtalt .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
Sprgsml , der ikke er blevet behandlet p grund af tidnd , vil blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.27 og genoptaget kl .
21.00. ) <CHAPTER ID=8>
Tilbagelevering af kulturgoder
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0309 / 96 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om ndring af bilaget til direktiv 93 / 7 / EF om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde ( C4-0379 / 96-95 / 0254 ( COD ) ) ( Ordfrer : Escudero ) .
<SPEAKER ID=236 NAME="Escudero">
Hr. formand , det generelle princip om fri bevgelighed for goder og varer inden for Unionen er gjort til genstand for restriktioner , for s vidt angr kunstvrker , der af medlemsstaterne klassificeres som en del af de nationale skatte og indgr i den nationale kulturarv .
Der er sledes foretaget en katalogisering af de kulturgoder , for hvilke der p grundlag af den konomiske trskelvrdi , der er fastsat for hver enkelt af dem , skal indhentes udfrselstilladelse eller som i henhold til det direktiv , der er genstand for denne forhandling , skal tilbageleveres til den medlemsstat , hvorfra de ulovligt er fjernet .
<P>
Dette katalog viste sig imidlertid at vre konfliktfyldt for visse kulturgoders vedkommende - akvareller , pasteller og gouacher - som i nogle lande betragtedes som tegninger med en bestemt vrdifaststtelse og i andre som malerier med en anden vrdifaststtelse .
Der foresloges sledes en lsning - som blev vedtaget med enstemmighed - gende ud p at oprette en mellemkategori for disse goder - lidt over tegninger og meget langt under malerier .
<P>
Europa-Parlamentets enstemmige vedtagelse ved frstebehandlingen fulgtes op af Rdets flles holdning uden indholdsmssige ndringer .
Rdet tilfjede dog to ndringer til Kommissionens forslag , hvoraf det ene er af proceduremssig og det andet af teknisk karakter .
Det frste har til forml at sikre samtidig ikrafttrdelse af dette forslag og af det andet , som ndrer forordningen om udfrsel af kulturgoder , eftersom de to tekster - henholdsvis forordning og direktiv - er indbyrdes forbundne og har et flles bilag , og det foresls derfor , at den frist p seks mneder , der er fastsat for omstning af direktivet , beregnes efter dets offentliggrelse og ikke efter dets vedtagelse .
<P>
Den anden ndring bestr i at prcisere , at en fodnote til bilaget - nr . 1 - anvendes p den nye kategori - 3 bis - som er oprettet for akvareller , gouacher og pasteller .
<P>
Efter min mening er svel forslaget vedrrende fristen for omstning af direktivet som forslaget om udvidelse af den omtalte fodnote til at omfatte den nye kategori 3 bis yderst fornuftige og bidrager til en korrekt anvendelse af den retsakt , hvis ndring plenarforsamlingen har stemt for .
<P>
Selv om jeg p det nrmeste er alene i salen , anmoder jeg forsamlingen om at sttte de to forslag og dermed bidrage til en normalisering af direktivets bestemmelser .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Forhbentlig vil der i morgen ved afstemningen vre et strre fremmde her i salen .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , kre kolleger , Rdets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder affder stor begejstring og skaber stort hb hos os .
Et stort hb , for hver enkelt medlemsstat kan , hvis den vil , tilbagelevere de kulturgoder , der ulovligt er fjernet fra andre medlemsstaters omrde fr 1993 .
<P>
Ved udgangen af det 18. rhundrede oplevede Belgien en af de hidtil sorteste perioder i landets historie .
P det tidspunkt blev mit land systematisk plyndret for kunstvrker af det revolutionre Frankrig .
Denne plyndring blev indledt i 1792 efter slaget ved Jemappes , afbrudt i 1793 og genoptaget efter slaget ved Fleurus i 1794 .
Den franske magt gav ordre til at fjerne s meget guld og slv som muligt fra Belgien .
Konventsmedlemmet CharlesHilaire Laurent , der var p rejse hos os , skrev da til velfrdsudvalget :  Vi skal omhyggeligt fjerne alt det fra dette land , der kan forsknne det og gre det til det smukkeste i universet  .
Denne beslutning blev frt ud i livet .
Hundredvis af manuskripter af uvurderlig vrdi og gamle , sjldne vrker blev stjlet , vrker af vore store malere som Rubens , Jordans og Van Eyck blev bragt til Paris og i marts 1795 oprettede man det skaldte agentur for handel med og bortfjernelse af vrker fra Belgien .
En fransk historiker skrev :  Billederne fra de belgiske kirker blev uden videre fjernet og sendt til Paris , alene med den ret , besttelsesmagten tiltager sig  .
<P>
Allerede i 1792 var Dumouriez blevet opmrksom p disse rverier , der kun stod ved deres begyndelse .
I et brev til La Fayette skrev han :  Det er en del af Revolutionen at berve Europas folkeslag  .
<P>
I en notits til besgende p museet i Caen kan man i dag lse :  I 1801 modtog byen Caen den anden sending af billeder , der var blevet fjernet - hvilken smuk omskrivning - af Napoleon under hans felttog  .
I 1818 krvede de allierede billederne tilbage , men takke vre konservatorens klogskab - endnu en smuk omskrivning - blev ingen kunstvrker af vrdi tilbageleveret .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , i 1945 tilbageleverede Tyskland de 40 kunstvrker til Belgien , som nazisterne havde stjlet under 2. verdenskrig .
Jeg hber nu , at Frankrig , der blev besejret i 1815 i Waterloo , yder sit bidrag og giver Belgien alle de vrker , der blev stjlet af de djvelske revolutionstilhngere .
<SPEAKER ID=239 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg kan ikke udtrykke mig mere kortfattet end det rede medlem , som med rette opfordrer Dem til at vedtage Rdets flles holdning .
I lighed med forsamlingens udtalelse ved frstebehandlingen overtager den flles holdning uden indholdsmssige ndringer Kommissionens forslag , hvilket glder mig , da den endegyldige vedtagelse af dette forslag , som hermed bliver mulig , vil sikre lige behandling af gouacher , pasteller og akvareller p hele Unionens omrde , for s vidt angr tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Epidemiologisk overvgning
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0287 / 96 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets og Europa-Parlamentets afgrelse om oprettelse af et netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 96 ) 0078 - C4-0189 / 96-96 / 0052 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=242 NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , forslaget til Rdets og Parlamentets afgrelse om oprettelse af et netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Det Europiske Fllesskab kommer p det rette tidspunkt .
Som min hjtrede kollega sagde , ges forekomsten af visse sygdomme - som tuberkulose - og nye kommer til , som hidtil ikke er blevet betragtet som farlige , for eksempel Creutzfeldt-Jacob-encephalopati .
Derfor er det vigtigt at overvge smitsomme sygdomme .
Den europiske borger har brug for denne overvgning for at kunne fle sig sikker , og for at fle sig sikker nsker han , at Den Europiske Union ved noget om de forskellige smitsomme sygdomme og kan alarmere , hvis der opstr fare , og handle , hvis en sdan fare opstr .
<P>
For at  vide  skal man naturligvis have plidelige data , der indsamles af og overdrages til kompetente operatrer , som kan sammenholde dem .
Derfor er det vigtigt , at dette netvrk bliver af hj kvalitet , og at dataene tilgr og behandles p et flles center .
Disse data skal harmoniseres for at kunne bruges , og der skal bruges samme definitioner i alle medlemsstater .
Man kan beklage , at ikke alle medlemsstater har et net af operatrer , der er lige s gode som i visse medlemsstater .
Man kan ikke blot stille sig tilfreds med visse kliniske betragtninger , men som jeg sagde tidligere , er det , hvor det er muligt , ndvendigt med en rkke bakteriologiske betragtninger for at f kendskab til de forskellige farlige mikro-lag .
<P>
At vide er alts det frste ml , men vi skal ogs  alarmere  , hvilket ndvendigvis forudstter , at dataene er centraliseret i et agentur , der p ethvert tidspunkt kan overvge disse sygdommes udvikling .
Jeg har flere gange udtrykt nske om et sdant agentur i forskellige betnkninger .
Dette agentur skal vre et europisk sundhedsovervgningscenter , som har til opgave at undersge , om der opstr nye farer , nye trusler , og s advare i tide .
Det er ikke nok at have en rkke data , der skal vre et centralt organ , som kan forudskikke , som kan ane enhver ny trussel og s advare medlemsstaterne .
<P>
Men det er ikke nok at alarmere .
Det organ , der har indsamlet dataene og opdaget faren , skal kunne  handle  ved at tilskynde medlemsstaterne til at bekmpe den truende epidemi eller endnu bedre fortlle dem , hvad de skal gre .
<P>
Jeg ved , at det skaber store problemer i Den Europiske Union , hvor subsidiaritet er et vigtigt element , men nr der er tale om borgernes sundhed , skal denne subsidiaritet overlade pladsen til sikkerheden , og vi skal have et centralt organ , som vi har defineret og tildelt tilstrkkelige midler , s det kan tilskynde , overbevise eller tvinge medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Og selvom vi har de ndvendige midler , skal vi sikre finansieringen , for lige nu er jeg meget overrasket over at konstatere , at der overhovedet ikke er afsat bevillinger til dette program .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis vi nsker at sikre en fuldstndig overvgning af smitsomme sygdomme og at beskytte den europiske befolkning , skal vi have tilstrkkelige midler til at opbygge et europisk sundhedsovervgningscenter , der bde kan vide noget og advare om smitsomme sygdomme og dermed beskytte de europiske borgere .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , for det frste vil jeg ganske kort bemrke , at min rede kollega , hr . Collins , forhbentlig bliver glad for at se , at jeg tager ordet til dette emne .
En , der p engelsk hedder  Nl  , og som taler om vaccinationer og indsprjtninger , appellerer helt sikkert til hans sans for humor .
<P>
Men mere alvorligt glder jeg mig over denne tankevkkende betnkning og takker professor Cabrol for hans arbejde med dens udarbejdelse .
Den Socialistiske Gruppe sttter den p dens vej gennem Parlamentet og glder sig til at se den gennemfrt s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Kommissionen har udarbejdet denne analyse og stillet disse forslag efter syv rs forberedende arbejde , isr da den bemrker , at det ikke er let at udarbejde en dybdegende analyse af den eksisterende situation og endnu vanskeligere at bedmme den .
Det er srdeles relevant , at vi sttter dette initiativ netop nu .
For det frste har CJ-krisen domineret den europiske sundhedsdebat i mere end et r .
Men i 1996 fejrer vi ogs 200 rsdagen for den frste vellykkede vaccination , der blev foretaget af Edward Jenner i England .
<P>
Takket vre medicinske og sociale fremskridt kan vi nu forvente at f afskaffet spedalskhed , polio og flodblindhed .
Men de ti sygdomme med flest ddsfald i klvandet er p verdensplan stadig smitsomme agenser .
Mange af dem kan forebygges eller helbredes for helt ned til 1 dollar pr. person .
Det er ikke lykkedes for os , og dermed er vi skyldige i 50 millioner ddsfald om ret , der skyldes disse smitsomme sygdomme .
<P>
Tidligere p ret advarede generaldirektren for Verdenssundhedsorganisationen os om , at verden str p randen af en verdensomspndende krise p grund af smitsomme sygdomme .
 Intet land kan vide sig sikkert  , sagde han . Under de omstndigheder kan ingen samfund ignorere truslen , navnlig ikke en s relativt velstende enhed som Den Europiske Union .
<P>
Der kan gres fremskridt p dette omrde , og det er vigtigt .





Verdenssundhedsorganisationen har taget fringen gennem lovgivning og vaccinationsprogrammer , men det fremgr af Kommissionens rapport , at det overordnede billede i bedste fald er uforudsigeligt ; vi har et sundhedsnetvrk , der ikke fungerer , hverken i udviklingsverdenen eller i store dele af steuropa , hvilket isr skyldes drlige konomiske og sociale forhold .
<P>
Det er interessant , at forslaget er kortsigtet eller i bedste fald mellemlangsigtet , for mange her i Parlamentet er enige om , at vi kan og skal gre mere , meget mere end det , der er foreslet p grund af medlemsstaternes snversyn . Derfor er det vigtigt at f udarbejdet en fuldstndig evaluering og revision af EU ' s netvrkrolle inden for de nste fem r , hvor Parlamentet skal inddrages p behrig vis .
Derfor skal man kunne tilpasse listen over de sygdomme og patogener , der skal dkkes af overvgningssystemet .
I de sidste 20 r er der opstet 20 nye smitsomme sygdomme .
Tnk bare p AIDS , legionrsyge , ebola , hepatitis C og E og en ny form for kolera , som jeg netop har hrt har ramt flygtningene i Zaire . Med den hast kan der i den femrlige revision identificeres en snes flere .
Men det vigtigste sprgsml er , hvordan EU kan spille en rolle i den globale og nationale udvikling .
Det str helt klart , at de internationale sundhedsorganisationer i bedste fald er tvende over for indfrelsen af endnu et lag af bureaukrati . De foretrkker , at emner ssom opbygning af kapaciteten i medlemsstaterne , skal behandles inden for de eksisterende rammer med overvldende mngder af flles oplysninger .
<P>
Det betyder helt rligt , at der sikkert ikke kommer penge , som kan bruges til noget mere fantasifuldt .
Der skal ogs tages hensyn til WHO-oplgget , G2-projektet og de lbende drftelser med De Forenede Stater .
Kontakt mellem alle parter er af afgrende betydning , og det glder ogs en hurtig aftale om flles teknologier og sprog og uddannelse af brugere .
<P>
Jeg har alts nogle forbehold , men udvalget har ladet sig lede af professor Cabrols holdning om , at det er nskeligt med et Europisk Center for Overvgning af Smitsomme Sygdomme , og vi afventer med interesse Rdets holdning .
Men der er stor enighed om , at det , vi har et presserende behov for , er prcise , hurtige informationer i brugelig form .
Jeg synes , EU er ideelt placeret til at vre et vigtigt eger , hvis ikke selve navet i dette vigtige hjul .
Vi sttter Kommissionen og professor Cabrols arbejde , indtil det bliver virkelighed .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg sige , at jeg tilslutter mig hr . Cabrols kommentarer og takke ham for hans betnkning .
Vi m ikke glemme , at dette forslag til afgrelse komplementerer et andet forslag om generel sundhedsovervgning , som vi for nylig har behandlet , og at det skal ses i dette perspektiv .
Opmrksomheden skal henledes p , at der allerede er truffet andre initiativer , ssom oprettelsen i 1987 af Det Europiske Center for Epidemiologisk Overvgning af AIDS og andre tilsvarende .
Den Europiske Union har sledes allerede taget en del initiativer p dette omrde .
<P>
Europa-Parlamentet har en oplagt forpligtelse til at sttte Kommissionen i alle disse forslag , da de fremsttes i fuld overensstemmelse med nden og bogstavet i Maastricht-traktaten .
Men vi m ogs appellere til medlemsstaterne om at styrke , stimulere og supplere disse aktioner , da de fastsatte ml ellers ikke vil kunne opfyldes .
<P>
Situationen p sundhedsomrdet i Europa viser , at denne form for overfrsel af sygdomme stiger alarmerende , en situation , som Europa-Parlamentet klart m kritisere , da den er uacceptabel for et geografisk , konomisk og socialt omrde som Europa .
Der er p dette omrde en oplagt mangel i medlemsstaternes forebyggende sundhedspolitikker , og det er derfor ndvendigt at trffe aktive foranstaltninger .
Man m huske p , at medlemsstaternes regeringer gennemsnitligt kun anvender 2 , 4 % p forebyggende sundhedstjeneste , hvilket er klart utilstrkkeligt i forhold til de udfordringer , de str overfor p indevrende tidspunkt , hvor der praktisk talt ikke lngere findes grnser , og mulighederne for overfrsel af smitte derfor er mangfoldige .
Man kan ikke lngere tale om sygdomme , der alene er karakteristiske for underudviklede lande , eftersom vi alle kan pdrage os dem p et hvilket som helst tidspunkt .
<P>
Ogs et andet element skal understreges , nemlig Kommissionens tilgang til problemet - som jeg mener , vi br sttte - idet den foreslr at samordne og forbedre de eksisterende systemer i stedet for at oprette nye , bortset fra den ndvendige samordning af de bestende .
Det er efter min mening en grundtanke , som m videreudvikles .
<P>
Og nr det drejer sig om sundhedsomrdet , hr. formand , m der ogs tages hensyn til de indsamlede datas fortrolige karakter , der rejser etiske og juridiske problemer , som vi her i Parlamentet har beskftiget os med ved forskellige lejligheder .
Men desuden m der appelleres kraftigt til borgerne , til den personlige ansvarsflelse hos de syge eller brere af smitsomme sygdomme , eftersom deres personlige adfrd og solidariske indstilling er afgrende faktorer i bestrbelserne p at inddmme og kontrollere overfrslen af disse sygdomme .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , det er ikke s ofte , vi her i Parlamentet fr betnkninger , der handler om offentlig sundhed , og derfor hilser jeg den konkrete betnkning velkommen .
Som det blev sagt , supplerer den en anden betnkning , og jeg vil gerne komplimentere professor i medicin , hr . Cabrol , for hans betnkning .
<P>
Jeg har ikke bedt om ordet for at tilfje noget vsentligt til , hvad der str i betnkningen , men frst og fremmest for at give min tilslutning til hr . Cabrols forslag om oprettelsen af et netvrk eller et europisk center for overvgning af smitsomme sygdomme sammen med anvendelsen af det alarmeringssystem , som han ogs selv talte om .
<P>
Centret har nogle fordele , som det informationsnetvrk , som Kommissionen og Rdet vil foresl , mangler .
Det har mulighed for at foretage overvgning , mulighed for at udfre forsg og forskning , som kan danne grundlag for retningslinjer til medlemsstaterne , ikke for hvordan problemerne bekmpes , nr de opstr , men s man undgr , at de opstr , og via de afdelinger , der skal oprettes i medlemslandene , kan man sl alarm p et tidligere tidspunkt , hvilket vil medfre en langt mere effektiv imdegelse af problemet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg blev bekymret , da hr . Cabrol talte om finansieringen af hele dette projekt .
Det er langt vigtigere , at Europa-Parlamentet finder en mde at f Kommissionen til at give penge til dette forml , end det er at finde de 50 mio ecu , som vi har godkendt rligt til reklamekampagnen om Den konomiske og Monetre Union .
Det er p tide , at vi ser mere p Europas befolkninger , mere p menneskene og mindre p tallene .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , BSE-krisen har optaget os i mnedsvis i Europa og gr det for resten stadig .
Den Europiske Unions manglende evne til at reagere hensigtsmssigt p sygdommen BSE har foruroliget os alle meget . Hndelsesforlbet viser atter engang , at der i Unionen mangler en klar politik til bekmpelse af smitsomme sygdomme .
Systemerne er forskellige fra land til land . De er ikke koordinerede og alts utilstrkkeligt effektive .
Den europiske borger har jo ret til at blive advaret og beroliget . Det er da efter min mening heller ikke andet end logisk , at der skal oprettes et europisk netvrk , der gr det muligt , at alle sundhedssystemer alarmeres til tiden , og at forholdsregler koordineres .
Er det ikke mrkvrdigt , at regeringer forskanser sig bag nrhedsprincippet og ngter at deltage i opbygning af en effektiv struktur p europisk plan , der burde gre det muligt at optage alle sundhedssystemer og at alarmere om smitsomme sygdomme og epidemier ?
<P>
Jeg finder det meget foruroligende , at Rdet ikke synes at indse ndvendigheden af et sdant netvrk og ikke afstter de ndvendige midler dertil .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe sttter fuldt ud Cabrol-betnkningen , som udgr en vsentlig forbedring af forslaget til afgrelse om oprettelse af et netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Det Europiske Fllesskab .
Dette initiativ skal fremhves af tre yderst aktuelle grunde : for det frste fordi der , som det er blevet sagt , kan registreres en stigning i antallet af smitsomme sygdomme , som - hvilket man ikke m glemme - afspejler en forvrring i de sociale forhold , og med den konomiske politik , der nu fres , er jeg bange for , at de vil blive yderligere forringet .
Det er derfor uomgngelig ndvendigt at rde over et instrument som det foreslede for at kunne handle adkvat .
<P>
For det andet fordi der , mske ogs som en sideeffekt af vores politik , i de steuropiske lande ligeledes kan registreres en alarmerende stigning i udbredelsen af smitsomme sygdomme , hvilket med de eksisterende forbindelser udgr en indlysende fare for Unions medlemslande .
<P>
Endelig kan der ogs i et tredje geografisk omrde - Afrika - af andre grunde registreres en alarmerende stigning i udbredelsen af mange smitsomme sygdomme , og ogs af denne grund er det ndvendigt at trffe de omhandlede foranstaltninger .
<P>
Det skal imidlertid ppeges - som ogs andre talere har fremhvet - at det ikke er tilstrkkeligt at rde over et netvrk til overvgning af smitsomme sygdomme ; ud over forebyggelse og behandling er det ndvendigt at trffe foranstaltninger til at forbedre de sociale forhold , som udlser disse sygdomme .
Det er sledes absolut ndvendigt at gre en indsats i denne retning og uforbeholdent sttte Kommissionen , Cabrol-betnkningen og Rdets planlagte indsats .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg synes , vi skal takke vor kollega , Christian Cabrol , for det arbejde , han har udfrt . Som han sagde , kommer det p det rette tidspunkt , eller det bliver snarere mere og mere presserende .
<P>
I dag m vi bifalde det europiske initiativ , selvom det affder visse nervse , tvende , usikre reaktioner , blandt andet fordi det rrer ved subsidiariteten , men med dette initiativ kan vi beskytte den europiske borgers sundhed .
<P>
Han understregede de tre vigtigste ml : Frst indsamling af informationer og give meget njagtige , ensartede anvisninger om art , metode og karakteristika for de oplysninger , man nsker ; dernst indfrelse af et alarmsystem til de ansvarlige administrationer ; endelig koordinering af reaktionerne .
Jeg er isr taknemmelig for det , han med en klog graduering beskrev som frst foresl , s rdgive , s overbevise og til sidst plgge .
<P>
I dagens Europa har nsten alle medlemsstater deres eget net og system .
Det forekommer indlysende rigtigt at samle disse net .
Jeg vil dog gerne understrege to forhold .
Det frste er WHO ' s europiske kontor , der er srdeles aktivt .
Vi skal naturligvis samarbejde med WHO og isr WHO ' s forskellige centre , der er meget aktive i Europa , og her skal vi sikre , at arbejdet ikke overlapper .
<P>
Det andet forhold vedrrer smitte med en rkke sygdomme gennem fdevarer , og her kan jeg nvne CreutzfeldtJacob-sygdommen som et meget vigtigt eksempel .
Bovin spongiform encephalopati har under alle omstndigheder vist os manglerne ved det nuvrende system .
Man m hbe , at dette initiativ er frste skridt i retning af at beskytte borgerne .
Sandt at sige er det et skridt i retning af at oprette en flles administration i lighed med den amerikanske Food and Drugs Administration , som virkelig gr undere i beskyttelsen af de amerikanske borgere ; det er den vej , vi skal g .
<P>
Indtil vi fr indfrt denne konstruktive nyskabelse skal vi under alle omstndigheder gldes over ethvert initiativ , der styrker solidariteten mellem Unionens borgere , og isr det initiativ , Christian Cabrol netop har taget .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , i professor Cabrols betnkning , som alle anerkender som overordentlig nyttig , foresls det at oprette et netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme .
Det er et godt initiativ , et relevant emne , her hvor vi oplever , at gamle sygdomme genopstr , at bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika , og at der opstr nye patologier , AIDS og BSE .
Men hvis jeg har forstet professor Cabrol rigtigt , vil han genopfinde hjulet , selvom der allerede findes den slags netvrk , her tnker jeg p BSE , for eksempel det arbejde , fru Alterovitch gr i Frankrig .
<P>
Der skal alts oprettes et europisk sundhedsovervgningscenter , et europisk observatorium .
Hr. professor Cabrol , jeg trkker ikke revolveren , hver gang jeg hrer ordet  europisk  , men jeg bliver nervs .
For vrigt viste BSE-undersgelsesudvalget , at Europa virkelig har noget at vre nervs for .
Frst siger De , at dette centers frste opgave bliver at  vide  .
Men nr jeg i Landbrugsudvalget ganske enkelt foreslr Kommissionen at klassificere potentielle zoonoser , sdan som WHO eller verdensorganisationen for kvgsygdomme gr , hvem er det s , der stter sig imod , at termen potentiel zoonose opfres ved siden af konstaterede zoonoser ?
Det er Kommissionen .
<P>
Og s siger De  alarm  , men der er ingen europiske myndigheder , som har slet alarm , og da bestemt ikke nikkedukkerne i Den Stende Veterinrkomit , som vi fik et eksempel p i undersgelsesudvalget med en dansker , der irriterede selv de mest inddte europere .
<P>
Og s siger De  handle  , men det er nationalstaterne , der gennem subsidiaritetsprincippet har tilladelse til at handle i BSE-sagen .
Det eneste , Kommissionen har gjort , er at retsforflge de fem tyske delstater , der ngtede at spise eller modtage britisk oksekd .
S her kan jeg genkende kirurgen , hr. professor Cabrol , der kommer ind til sidst og foretager en ren symptombehandling .
<P>
De virkelige grunde til disse smitsomme sygdomme er immigration , narko , underudvikling , analfabetisme og ultraliberalisme .
Det er det , der har skabt arbejdslsheden , der har gdet jorden for elendigheden og fet tuberkulosen til at genopst .
Det er den europiske konstruktion , der brer skylden p grund af dens blindhed over for BSE ; det er den mest frygtindgydende af alle smitsomme sygdomme , den ideologiske prion , der ligger bag det hele , det er mske europisk spongiform encephalopati , og her rber vi vagt i gevr , kre kollega .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , hr . Cabrol har i sin fremragende begrundelse og i sit lige s fremragende indlg med sund fornuft og videnskabelig stringens argumenteret for de ndringsforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har stillet .
<P>
Udgangspunktet er et sprgsml , som p omrdet folkesundhed br vre det eneste retningsgivende for os , der reprsenterer borgerne , nemlig : hvad har de europiske borgere brug for ?
Det er utroligt , at kun nogle f medlemsstater - og iflge mine oplysninger stadig frre - gennem deres regeringer , som ogs reprsenterer borgerne , stiller sig det samme sprgsml , eller forholder det sig sdan , at de finder flgende sprgsml vigtigere : hvilke befjelser mister jeg herved ?
<P>
Nrhedsprincippet er efterhnden blevet en moralsk spndetrje , som udnyttes af dem , der ikke tror p Den Europiske Unions historiske udviklingsproces , af dem , der afviser tanken om at afskaffe vore politiske grnser .
I henhold til den yderst forsigtige formulering i traktatens artikel 129 skal Fllesskabet sttte medlemsstaternes indsats p omrdet folkesundhed .
<P>
Hvis der p sundhedsomrdet er noget , der krver en tvrnational tilgang , er det smitsomme sygdomme .
Hvis der er noget , der har en fllesskabsdimension , er det epidemiologisk overvgning og oprettelse af et netvrk og et europisk center til dette forml .
Hvis der rationelt og videnskabeligt set er behov for noget i fllesskabslovgivningen , er det en retsakt , som forpligter medlemsstaterne til at harmonisere deres lovgivninger , at udveksle informationer og samordne foranstaltningerne til bekmpelse af smitsomme sygdomme .
Vi m hbe , at dette ogs er Rdets - eller rettere samtlige rdsmedlemmers - holdning ; det er , hvad Parlamentet anmoder Rdet om .
Parlamentet hilser Kommissionens forslag velkomment og mener selv , at det har forbedret det med de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=251 NAME="Flynn">
Ogs jeg glder mig over , at vi nu drfter forslaget til afgrelse om oprettelse af et netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Det Europiske Fllesskab .
Det er et vigtigt tidspunkt , fordi vi for frste gang har at gre med en foranstaltning , der er omfattet af Maastricht-traktatens artikel 129 , som tager form af et bindende , retligt instrument .


Et instrument , der plgger Fllesskabet og isr medlemsstaterne forpligtelser i forbindelse med overvgning og sygdomskontrol .

<P>

Vi har omhyggeligt undersgt flgerne af de seneste udbrud af smitsomme sygdomme , og der kan bestemt foretages forbedringer af den mde , Fllesskabet har organiseret sig selv p i den henseende .




Under hensyntagen til de retlige og finansielle begrnsninger , der findes for fllesskabsinitiativer p dette omrde , har Kommissionen konkluderet , at det mest effektive og vrdifulde bidrag fra Fllesskabet ville vre at indfre en flles struktur og procedure for bde overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme .




<P>


I den henseende omfatter Kommissionens forslag lovgivningsmssige rammer for visse initiativer , og dem vil jeg gerne opregne for Parlamentet : obligatorisk udveksling af oplysninger og data om smitsomme sygdomme ; obligatorisk meddelelse om smitsomme sygdomme ; obligatorisk rutineovervgning af udvalgte sygdomme p grundlag af flles definitioner og metodologier , der skal udarbejdes gennem en komitologiprocedure ; obligatorisk hring af medlemsstaterne om kontrol- og beskyttelsesforanstaltninger , fr disse indfres , ogs gennem komitologi ; obligatorisk koordinering af modforanstaltninger , som medlemsstaterne ptnker at indfre , gennem komitologi , og beskyttelsesforanstaltninger , der skal indfres p fllesskabsniveau , isr i ndstilflde og navnlig ved Fllesskabets grnser , gennem komitologi .


<P>
Dette netvrk skal have til ml at indfre et system med tt samarbejde og effektiv koordinering mellem medlemsstaterne p overvgningsomrdet , bde i forbindelse med rutine og ndstilflde .
Jeg er sikker p , at det vil forbedre europisk forebyggelse af og kontrol med bestemte alvorlige og / eller sjldne smitsomme sygdomme , hvilket krver , at der indfres beskyttelsesforanstaltninger for borgerne .
Det system , vi ptnker at indfre , har visse karakteristika , s det kan tilfre Fllesskabet den strst mulige mervrdi .
<P>
Det foreslede system er omfattende . Hensigten er , at det skal dkke alle grupper af smitsomme sygdomme , herunder dem , der overfres gennem ikke-konventionelle agenser ssom CJ-sygdommen , der skaber s stor bekymring for tiden .
Jeg vil gerne her minde Parlamentet om , at CJ-sygdommen blev medtaget i disse forslag fr krisens begyndelse , og det var den mest hensigtsmssige mde at reagere p opfordringer til handling p sundhedsomrdet for at finde forbindelsen mellem CJ-sygdommen og BSE .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at medtagelsen af CJ-sygdommen i forslagene gr meddelelse obligatorisk , hvilket er at g meget lngere , end andre har anmodet om , p dette omrde .
<P>
Systemet er ogs globalt .
Det dkker smitsomme sygdomme bde i Fllesskabet og uden for dets omrde .
Systemet kan tilpasses inden for de generelle rammer , vi foreslr , og antallet af smitsomme sygdomme , der skal rutineovervges , er temmelig begrnset , men vi kan tilfje nye , specifikke sygdomme , hvis udviklingen af situationen p fllesskabsplan krver det , og det blev specifikt nvnt under forhandlingen .

<P>
Systemet er ogs pragmatisk , fordi det er afhngigt af eksisterende netvrk , som fr strre betydning og dkningsomrde , og det skaber mulighed for senere at udvide - eller mske forny - overvgning p fllesskabsplan , for eksempel af tuberkulose .
<P>
Vi regner ikke med kun at f et center et eller andet sted i Fllesskabet , men derimod flere koordinerende centre i henhold til specifikke sygdomsgrupper eller ansvarspligter , hvilket er en proces , der sikrer medlemsstaterne fuld diskretion om deres situation .
Systemet forudstter , at medlemsstaterne deltager i oprettelsen af et sygdomsovervgningsnetvrk p fllesskabsplan , men forslaget om dette netvrk er uden prjudice for den overvgning , der finder sted p nationalt plan .
<P>
Systemet sigter mod at bruge Fllesskabets rammer til hensigtsmssige forml , nemlig sygdomskontrol .
Forebyggende aktiviteter og indgreb kan ikke gennemfres i vort grnselse Fllesskab uden gensidig forstelse og god koordinering mellem sundhedsmyndighedernes modforanstaltninger , ogs dem , der kunne have vret gennemfrt p fllesskabsplan uden hverken eksplicit eller implicit harmonisering af medlemsstaternes lovgivning .
Det er mlet med al kontrol med smitsomme sygdomme .
<P>
Og nu til selve betnkningen og ndringsforslagene ; jeg vil gerne takke professor Cabrol for hans meget nyttige betnkning .
Jeg takker ogs udvalgets medlemmer for deres hjlp til udarbejdelsen af denne betnkning .
Vedrrende de 17 ndringsforslag kan jeg meddele Parlamentet , at Kommissionen kan acceptere 12 enten helt eller delvist .
Vi kan fuldt ud acceptere ndringsforslag nr .
9 , 13 , 14 , 16 og 17 , der alene vedrrer artikler og er en indlysende forbedring af det oprindelige forslag .
Vi kan delvist acceptere ndringsforslag nr .
1 , 2 , 3 , 4 , 5 og 6 , der vedrrer betragtningerne og to andre til artiklerne , nemlig nr .
12 og 15 .
Kommissionen foreslr en ny ordlyd af de ndringsforslag , vi kun kan acceptere delvist .
<P>
Fem ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere .
ndringsforslag nr .
3 vedrrende betragtning 12 kan ikke accepteres , fordi ordlyden skal stemme overens med traktatens artikel 129 .
Andre ndringsforslag omhandler tilfjelser , der ikke reelt har noget forml , enten fordi de er overfldige rent juridisk - nr .
10 og 11 - eller fordi de er implicitte , nemlig nr .
7. ndringsforslag nr .
8 , der vedrrer oprettelsen af Det europiske center for overvgning af smitsomme sygdomme , er det vigtigste ndringsforslag , der m forkastes .
Det ndrer fuldstndig Kommissionens forml med et forslag til oprettelse af et netvrk .
Parlamentet m vre klar over , at nrvrende forslag omfatter lovgivningsmssige aspekter , der skal vre under kompetente nationale og flles myndigheders fulde kontrol .
<P>
Som De uden tvivl ved , sagde Kommissionen under drftelserne om Fllesskabets handlingsprogram vedrrende sundhedsovervgning , at den vil undersge mulighederne for at oprette et sundhedsovervgningscenter , og jeg gentager i dag , at yderligere beslutninger om oprettelsen af et sdant observatorium m afvente resultatet af gennemfrlighedsundersgelsen om sagen .
Jeg er sikker p , at Parlamentet forstr grundene til , at vi ikke kan acceptere disse ndringsforslag .
Jeg hber , at Parlamentet vil udtale sig positivt om de lovgivningsmssige rammer , som jeg sger at f indfrt , og at Parlamentet vil sende et meget kraftigt signal til Rdet om at overveje sin holdning og Kommissionens ndrede forslag .
<P>
I dag er der afholdt et mde i Rdet ( sundhedsministrene ) .
Der blev gennemfrt en orienterende drftelse p mdet , og jeg er skuffet over det generelle indhold og ogs tonen i sundhedsministrenes indlg .
Det er noget , der skal drftes yderligere , efter at Europa-Parlamentet har udtalt sig , men den flles beslutningsprocedure er med i spillet .
Jeg har brug for meget kraftig sttte fra Parlamentet , hvis vi skal have et vellykket resultat .
Jeg beder Parlamentet om denne kraftige sttte .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Fllesskabsprogrammet  Mod en bredygtig udvikling 
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0300 / 96 ) af Dybkjr for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets og Europa-Parlamentets afgrelse om revisionen af Det Europiske Fllesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljet og bredygtig udvikling  Mod en bredygtig udvikling  ( KOM ( 95 ) 0647 - C4-0147 / 96-96 / 0027 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=254 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det er mig en glde som ordfrer for Miljudvalget at fremlgge denne betnkning med de tilhrende ndringsforslag .
Jeg skal straks benytte lejligheden til at takke alle de medvirkende , formand , skyggeordfrere , ordfrere fra de andre udvalg , assistenter og udvalgets ansatte for deres konstruktive bidrag til processen bde fagligt og praktisk .
Baggrunden for arbejdet er , at det i forbindelse med vedtagelsen af det femte miljhandlingsprogram blev besluttet at gennemfre en midtvejsvurdering i 1995 p baggrund af konkrete analyser af udviklingen siden 1992 .
Til det forml er der udarbejdet en situationsrapport fra Kommissionen , der s er blevet suppleret med en rapport fra Miljagenturet .
Situationsrapporten er forsigtig optimistisk , i vrigt meget lyrisk , taler om fr , knopper og blomster , der skal plejes og vandes .
Kommissionens konkluderende beretning p baggrund af situationsrapporten er mere kontant .
Der mangler de ndvendige holdningsndringer og viljen til at tage de kmpeskridt , der skal til for at komme fremad i retning af bredygtighed .
Miljagenturets rapport siger , at Den Europiske Union gr fremskridt i bestrbelserne p at reducere visse miljbelastninger , men ikke nok til at forbedre miljets generelle kvalitet og slet ikke nok til at sikre en bredygtig udvikling .
Med andre ord : Hvis vi ikke passer p , bliver der ikke ret mange fr , knopper og blomster , der kan vandes , og i vrigt er det ikke sikkert , at vi har noget ordentligt vand at vande med .
Konklusionen er , at udviklingen der forbedringerne op .
ndringer er ndvendige for at n mlene .
<P>
Det er p baggrund af de store ord fra Kommissionen bde nu og tidligere , at den videre behandling og diskussion af det fremlagte forslag fra Kommissionen skal ses , og det er ogs derfor , at det fra alle sider er kritiseret voldsomt p grund af sin ukonkrete karakter , som i vrigt indirekte bekrftes af direktren for DG XI , som har kaldt forslaget for  guidelines  for Kommissionens arbejde , hvilket ungtelig er noget helt andet end en fornyet vurdering af , hvordan femte miljhandlingsprograms mlstning om en bredygtig udvikling kan ns .
Forslagene rummer ingen antydninger af , hvordan det vil vre i r 2000 .
Der er ingen konkret sammenhng mellem handlinger og ord .
<P>
For at rette op p tingene fremlgger udvalget derfor i bred enighed 50 forslag i et forsg p at forbedre situationen .
Eftersom kommissren offentligt har givet udtryk for kritik af udvalgets arbejdsfacon med udtrykkene fodfejl og misforstelser , er der mske grund til at redegre for , hvordan processen er forlbet .
Udvalget diskuterede frst , om det ikke skulle sende forslaget tilbage til Kommissionen med ordene  om igen  .
Det opgav vi af to grunde : Vi havde ingen tillid til , at vi ville f et bedre forslag , og vi ville miste for meget tid .
P den baggrund fremsatte jeg som ordfrer 100 ndringsforslag , som blev suppleret med 100 andre fra medlemmer i udvalget .
I den endelige afstemning i udvalget blev ca . 100 forslag vedtaget .
Efter - om man vil - denne succes blev jeg opfordret til at reducere antallet af ndringsforslag gennem fornyede drftelser med skyggeordfrerne fra de andre grupper .
Ikke fordi der var uenighed om forslagene , men fordi et s stort antal forslag i en forligsprocedure mtte anses for at vre uoverkommeligt .
Arbejdet blev gjort , og der er som sagt nu stor enighed blandt grupperne om 50 forslag , som p denne mde har fet topprioritet .
Med andre ord : Der er ikke tale om , at udvalget lber fra sine tidligere stillede forslag , men vi erkender , at selv om det oprindelige forslag er drligt som udgangspunkt , ville det vre umuligt at hndtere et s stort antal ndringer .
<P>
Og s tilbage til selve rapporten .
Kommissionens forslag til en fornyet vurdering er et udtryk for et tilbageskridt i forhold til det oprindelige femte miljhandlingsprogram .
De positive forpligtelser er totalt udvandede , og der er ikke skyggen af en bindende tidsplan .
Derfor er hovedindholdet i de ndringsforslag , der er stillet af et bredt flertal , en konkretisering af forslaget med angivelse flere steder af en tidsfrist inden udgangen af 1997 .
Udvalget ved godt , at 1997 ikke er realistisk , i allerbedste fald nr forslaget igennem i ret 1997 , men vi har signaleret , at det haster , og uden konkrete tidsplaner og prioriteringer har vi ikke en jordisk chance for at n mlene .
<P>
Til slut blot dette .
Kommissionen skal selvflgelig have medlemslandene med .
Vi ved godt , at det ofte er medlemslandene , der stter sig imod miljforslag , men vi kommer alts slet ingen vegne , hvis ikke Kommissionen stter sig i spidsen .
Det er og bliver Kommissionens opgave p dette som p andre felter at vre den drivende kraft .
Det er sdan set meningen med Kommissionen .
Svigter den denne opgave , har den ingen berettigelse .
Kommissren skulle derfor hellere end at kritisere udvalget og forslagene vre glad for den sttte til miljet , som Europa-Parlamentet giver med disse ndringsforslag .
Det skulle jo give kommissren en bedre forhandlingsposition i Kommissionen og over for Rdet .
Sdan har Europa-Parlamentet da ogs oplevet , at andre kommissrer opfatter Parlamentet .
<SPEAKER ID=255 NAME="Ahern">
Hr. formand , i det 5. miljhandlingsprogram understreges vigtigheden af langsigtede energistrategier med henblik p at sikre , at miljbelastningen fra energiforsyning og -forbrug reduceres til et bredygtigt niveau .
Det krver en strre indsats , hvor der isr skal tages hensyn til den betragtelige , nuvrende stigning i transportsektoren .
Energiforbruget er faldet i industrien og p andre omrder , men det er steget inden for transport .
<P>
Med hensyn til energieffektivitet mener udvalget , at et af Den Europiske Unions initiativer , der kan f en indvirkning p eftersprgselssiden , er SAVE-programmet .
Parlamentet har stttet SAVE II-programmet , men Rdet ngtede at anerkende dette programs betydning for indfrelsen af energibesparende foranstaltninger i energisektoren .
Hvis SAVE II ikke vedtages i sin helhed , fr vi ikke vedtaget en energipolitik i Den Europiske Union , som kan bekmpe jordens stigende opvarmning .
Alvoren heraf behver jeg ikke understrege .
<P>
De fleste omrder , der vkker miljmssig bekymring , behandles temmelig udtmmende i betnkningen , men atomenergi berres kun kort til trods for , at store jordomrder bde i og i nrheden af Unionens medlemsstater er blevet forurenet af atomulykker af forskellig art .
Hvis medlemsstaterne set ud fra et bredygtighedshensyn fortstter med denne teknologi , skal industrien som helhed gennemgs for at sikre , at der trffes foranstaltninger inden for programmet , som stter princippet om bredygtighed i centrum for beslutningstagningen .
Enhver yderligere forurening ssom endnu en Tjernobyl-lignende ulykke skaber et miljmssigt underskud og problem for kommende generationer , som vil gre bredygtighed til et umuligt ml at n .
<P>
Jeg ved , at Miljudvalget har vedtaget ndringsforslag , hvori det fastsls , at atomkraft per se ikke er bredygtig .
Europa-Parlamentets Energiudvalg kan ikke tilslutte sig en sdan holdning , og der er derfor en konflikt i Parlamentet .
Jeg foreslr , at vi lser dette komplekse problem gennem en hring med deltagelse af Kommissionen , kommissren og udvalgene med deres forskellige synspunkter .
Det er et meget vigtigt emne .
<SPEAKER ID=256 NAME="Barthet-Mayer">
I min egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er jeg overbevist om , at konomisk udvikling af landdistrikter og milj er to forenelige strrelser .
<P>
Fremtidens udvikling af landbruget og en opdmning for landdistrikternes affolkning forudstter naturndvendigt , at landbruget i hjere grad integreres miljmssigt forsvarligt i natur og kosystemer .
Bredygtig udvikling i landbruget er et system med en konomisk udvikling , der p langt sigt er uden nvnevrdig virkning p miljet .
<P>
I de seneste tredive r er der opnet betydelige miljforbedringer p omrder som reduceret forbrug af pesticider , kemisk og animalsk gdning .
Men der er stadig visse problemer : Stadig mere udbredt brug af kunstige produktionsformer og mder at forarbejde fdevarer p , effektive miljforanstaltninger i landbruget og reformen af den flles landbrugspolitik , effektiv sttte til kvalitetspolitik og alternative produktionsformer i landbruget ssom biologisk landbrug , isr inden for dyrehold , hvor vi har et eksempel med den nuvrende BSE-krise .
<P>
Bredygtig udvikling i landbruget forudstter entydige tekniske aktioner , og den skal vre karakteriseret af mindst fire kriterier : Bevare eller ge landbrugsjordens produktionskapacitet ; fremstille fdevarer af hj biologisk kvalitet uden rester af forurenende stoffer ; bruge vedvarende energiformer og materialer , blandt andet tr , og til sidst bevare den biologiske mangfoldighed .
<P>
ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling i Landdistrikter , der alle gik i den retning og var et tydeligt udtryk for en meget positiv bevidstgrelse om denne sektors ansvar for miljet , er alle blevet forkastet , selvom Europa-Kommissionen havde understreget deres generelle relevans .
<P>
Med 29 kolleger har jeg derfor igen stillet de seks ndringsforslag , der blev forkastet i Miljudvalget , nemlig nr .
103 , en bedre integration af landbrug og milj ; nr .
104 , indfrelse af en meget bredere definition af begrebet landbrugsinput end blot pesticider ; nr . 105 , tilskyndelse til alle former for bredygtigt landbrug , navnlig p forskningsniveau ; nr .
106 , ivrksttelse af en informationspolitik over for forbrugerne ; nr .
107 , fremme af det mindst skadelige input i landbruget , vedvarende energiformer og materialer ssom tr til sikring af varige markeder for produkter fra de europiske skove ; og endelig nr . 108 , definition og udvikling af en europisk strategi for skovomrder , der tager udgangspunkt i skovens mange forskellige funktioner .
Alle disse ndringsforslag sttter en bredygtig udvikling i landbruget .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne bede Dem vre opmrksom p , at Udvalget om Landbrug og Udvikling i Landdistrikter p denne mde viser sin ansvarsflelse over for miljet .
Hvis De stemmer for disse ndringsforslag , tilskynder De til en sdan udvikling .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand ,  mod en bredygtig udvikling  - det er programmets titel og samtidig dets mlstning .
Med den revision , vi skal foretage i dag , har vi som Parlament givet haft en vanskelig opgave , for ordfreren , fru Dybkjr , har omarbejdet Kommissionens ret intetsigende meddelelse til en omfattende betnkning .
Betnkningen er ikke mindst blevet omfattende p grund af de mange ndringsforslag , og min gruppe sttter den tilbagetagelse , der er forhandlet p plads , af en del af disse ndringsforslag , for at vi kan vedtage programmet sledes , at det mlrettet er til gavn for det , det skal vre , nemlig en revision , en pause , hvor vi kan skabe overblik over , om mlene kan ns , om mlene er blevet net og hvad der endnu skal gres for at kunne n mlet en bredygtig udvikling af Unionen .
<P>
Vi ved , at vi befinder os langt fra mlene , hvilket Det Europiske Miljagentur ogs har bekrftet over for os , og der er ikke kun behov for hrdt arbejde , men ogs for en srdeles konkret tidsplan , som skal kunne overholdes og kontrolleres .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om tre omrder , som for mig er srlig vigtige , For det frste mener jeg , at det er ganske srlig vigtigt , at vi , hvad bredygtig udvikling angr , bekymrer os om de internationale forpligtelser og aftaler , som Den Europiske Union har indget .
Jeg tnker her ikke blot p opflgningen af Rio , Agenda 21 , en europisk strategi for biodiversitet og foranstaltningerne til en reduktion af CO2 -udslippet , men ganske srlig vigtig for mig er vor deltagelse i Environment for Europe Process , fordi der her er tale om lande , der har sgt om optagelse i Fllesskabet og som vi allerede nu skal tage et ansvar for .
<P>
Jeg mener for det andet , at det er meget vigtigt , at de flles miljstandarder tilpasses de tre nye medlemslandes niveau med henblik p at kunne indfre en bedre miljstandard i hele Fllesskabet og dermed lade dette komme alle borgere til gode .
<P>
Det er for det tredje srdeles ndvendigt og vigtigt at gennemg de allerede eksisterende fllesskabspolitikker med henblik p , om de sikrer bredygtig udvikling .
Meget er allerede blevet sagt . Jeg vil blot kort resumere : kemipolitik , sprgsmlene om energi , affaldsstrategi , transport , turisme og isr naturligvis landbruget .
Vi har ogs ndringsforslag , som gr nrmere ind p , hvorledes budgettet kan ndres , s det bliver mere miljvenligt , og hvad man kan vente sig af green accounting .
Det allervigtigste er givet beskyttelsen af menneskenes sundhed , for kun hvis vi beskytter den , kan vi f en fremtid .
<P>
Som sidste punkt vil jeg gerne anfre , at det ogs glder om at udvikle fllesskabspolitikker , som er fremtidsorienterede , som respekterer miljet og skaber arbejdspladser , for kun hvis vi opstiller rgerrige miljml for fremtiden , vil vi vre i stand til at udvikle vor konomi p en sdan mde , at Europa har en fremtid for sig .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Caroline Jackson">
Hr. formand , det 5. miljhandlingsprogram er en meget vigtig vejledning i , hvordan Europa kommer frem til en bredygtig udvikling .
Vi i PPE lyknsker fru Dybkjr med , at hun med stor energi har udarbejdet denne betnkning og med , at hun var rede til at luge kraftigt ud i den , da vi alle satte os ned og kiggede p den .
<P>
Jeg mener , fru Dybkjr gr ret i at vre meget kritisk over for Kommissionens oprindelige forslag og i at bruge sine ndringsforslag til at skrpe Europa-Kommissionens holdning til de problemer , vi str overfor .
Det er ogs en god id at foresl datoer for , hvornr Kommissionens skal fremlgge udkast til lovgivning .
Der har aldrig vret noget galt i at sigte mod bestemte ml .
Der er derimod meget galt i ikke at stte sig sdanne ml .
<P>
De ndringsforslag , vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe isr sttter , er , som jeg sagde , den skrpede holdning til reformen af den flles landbrugspolitik , fremme af rene energiformer , kravet til Kommissionen om at se p miljvirkningerne af sine egne forslag og programmer , forslaget om , at procedurerne for offentlige indkb skal omfatte miljovervejelser , strammere krav til overvgning og rapportering og en mere central rolle for Det Europiske Miljagentur .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p hr . Trakatellis ' ndringsforslag om i hjere grad at tage sundhedsovervejelser med i drftelserne af miljpolitikken .
<P>
Endelig beder jeg fru Bjerregaard om endelig ikke at holde sig tilbage .
Jeg har forstet , at hun har sagt forskellige ting om Miljudvalget i den danske presse .
Jeg ved ikke , hvorfor hun begrnser sig til den danske presse , nr det str hende fuldstndig frit for at udtale sig her i aften til os , vi er jo medlemmer af Miljudvalget .
Hold Dem endelig ikke tilbage , fru Bjerregaard .
Hvis De nsker at kritisere Miljudvalget , br De ikke gre det i den danske presse , men her .
Vi hber derfor , at De river manuskriptet i stykker , for det er sikkert meget omhyggeligt udformet af mange forskellige mennesker , og s siger , hvad De mener .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest sige ordfreren tak for det fremragende arbejde , hun har udfrt .
Denne midtvejsbetnkning om revisionen af Fllesskabets miljhandlingsprogram og program for en bredygtig udvikling har til forml bde at vurdere og finde frem til de hindringer , der kan vre for dets gennemfrelse , samt foresl eventuelle korrigerende aktioner for rene 1997-2000 .
<P>
Ngleudtrykket er  mod en bredygtig udvikling  , hvilket betyder ndringer af udviklingsmodellerne , produktionen og de nuvrende former for adfrd med henblik p gradvis at styre de menneskelige aktiviteter og udviklingen i retning af bredygtige , dvs. acceptable former , der gr det muligt at leve i et godt milj , der samtidig sikrer en god velfrdstilstand i samfundet og offentlig sundhed for alle mennesker .
<P>
Formlet er ganske ambitist , og om det vil blive net , afhnger af samordningen og den indbyrdes sammenhng mellem de politiske strategier , der agtes ivrksat , samt af en effektiv integration af miljdimensionen i alle de vrige former for politik med henblik p i videst muligt omfang at begrnse de uafvendelige former for miljpres , der bidrager til at udmarve de naturlige ressourcer , forringe miljets tilstand og som flge heraf snke livskvaliteten .
Med henblik herp er det lbende fllesskabsprogram det vigtigste dokument , der ppeger det virke , der skal udfoldes inden for fem sektorer , som p grund af deres karakteristiske trk direkte eller indirekte har forbindelse med miljet , og som i det hele taget pvirker dette strkt .
<P>
Disse sektorer er : industri , energi , transport , landbrug og turisme .
For frste gang str vi over for en ny fremgangsmde , hvori milj , udvikling og sociokonomiske aktiviteter betragtes under t .
<P>
Det er vigtigt , at alt dette bekrftes inden for de europiske institutioner .
Vi er derfor ikke enige i de aktioner , der har til forml at udve en skattemssig pression , der er vanskelig at acceptere , og plgge for stive tidsfrister , der i for stort omfang ville ramme ikke blot virksomhederne , men ogs de erhvervsdrivende inden for enkelte sektorer .
<P>
Endelig er denne revision en enestende lejlighed til at forbedre miljkvaliteten i Det Europiske Fllesskab og flgelig er det givet vigtigt og tillige nyttigt for samtlige medlemsstater , at retningslinjerne i den godkendes .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , vi alle sikkert enige om , at Unionens hidtidige bestrbelser p at n en bredygtig udvikling har vret utilstrkkelige .
Dette fremgr ogs af Kommissionens rapport .
<P>
Den Europiske Unions borgere forventer et konkret bevis p , at EU virkelig arbejder til fordel for deres sikkerhed og fremtid .
Jeg hber , at det femte handlingsprogram p miljomrdet bde kan gennemfres og dets forpligtelser hurtigt omsttes til praksis , og at man ikke skaber undvendige prestigeproblemer mellem institutionerne for eksempel om tidsplanen .
Vi m ikke bringe det forberedende arbejde med det nste handlingsprogram p miljomrdet i fare .
<P>
Jeg havde ud fra en nordeuropisk synsvinkel hbet p , at stersomrdets problemer havde fet mere fremtrdende rolle .
Efter min mening kan man ikke sammenligne stersen med Middelhavet .
Nsten alle landene omkring stersen er allerede nu medlemslande , og de fleste har i hvert fald sgt om medlemskab .
Jeg hber , at Fllesskabet vil tage mere hensyn til stersomrdets miljproblemer og styrke sin indsats p dette omrde .
Dette indebrer ogs en strre konomisk satsning .
Det br desuden vre muligt for de nye medlemslande at opretholde hjere miljnormer og fremstte nye bestemmelser til forbedring af miljet .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , det ser ud til at vre Deres hrde skbne at skulle tilbringe tirsdag aften og nat sammen med Miljudvalgets medlemmer .
Indledningsvis skal jeg meddele , at jeg taler p vegne af min gruppeflle fru Maruja Sornosa , som ikke var i stand til at blive her lngere .
<P>
Vi takker ordfreren for betnkningen , og vi tilslutter os hendes kritik af Kommissionens forslag .
Vi er enig i den kritik , der fremsttes , herunder ogs af den manglende konkretisering af de foranstaltninger , der skal trffes , og manglen p bindende beslutninger og anvisning af ansvar .
<P>
Miljudvalget har stillet 200 ndringsforslag .
I gr fik vi p mdet i Miljudvalget at vide , at de politiske grupper - jeg skal ikke kunne sige , om det glder dem alle - havde besluttet at reducere det meget store antal ndringsforslag .
Vi hber under alle omstndigheder , at man har besluttet at opretholde de forslag , der er absolut essentielle for betnkningen .
Formlet med de 200 ndringsforslag var at give forslaget til afgrelse en anden drejning , for efter vores mening er det ndvendigt at vende tilbage til de ml , der er fastsat i det femte handlingsprogram .
<P>
Denne debat og de principper , som l bag det femte handlingsprogram , er af stor betydning , og hvis vi ikke forvalter og fordeler ressourcerne mere rationelt , vil vi ikke kunne n de ml , der er fastsat i det femte miljhandlingsprogram .
Navnlig ikke nr det betnkes , at fllesskabsretten i mange tilflde ikke overholdes , som det senere vil fremg i forbindelse med behandlingen af hr . Lannoyes betnkning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , i fjor dde , iflge FAO , syv millioner brn af sult .
Det fremgr af en rapport om den katastrofale fdevaresituation i verden , som World Watch Institute har udsendt forud for FN-topmdet i morgen i Rom , at en af de mange rsager til sulten i verden er overdreven brug af kemiske bekmpelsesmidler .
En anden er drivhuseffekten , som kan lgge landbrugsarealer under vand .
Hvordan bidrager nu en af verdens rigeste regioner , nemlig EU , til at bekmpe disse trusler ?
<P>
Iflge EU ' s egne beskedne mlstninger i femte miljhandlingsprogram skal grundvandets indhold af bekmpelsesmidler vre nedbragt til nul i r 2005 og kuldioxidemissionerne i r 2000 vre stabiliseret p 1990niveauet .
Men nu har EU ' s eget Miljagentur pvist , at disse mlstninger ikke vil kunne ns med den nuvrende politik .
I r 2000 vil grnsevrdien for indholdet af bekmpelsesmidler stadig vre overskredet i 65 % af grundvandet i EU , og kuldioxidemissionerne vil vre 5-10 % hjere end i 1990 .
Dette er kun to eksempler p , hvordan EU ' s politik ikke engang frer til opfyldelse af EU ' s egne lavt satte miljmlstninger iflge femte miljhandlingsprogram .
Det samme er tilfldet med hensyn til forsuring , nitrat i grundvandet , stj , alternative energikilder og meget andet .
Kort sagt : EU ' s miljpolitik er iflge EU ' s egne beregninger mislykkedes .
<P>
Hvad gr da den verste ansvarlige , miljkommissren ?
Svaret er pinligt .
Hun gr praktisk taget intet . Kommissionens revision af femte miljhandlingsprogram er indholdsls .
I stedet har Miljudvalget p de grnnes initiativ nu gjort det arbejde , som Ritt Bjerregaard burde have gjort .
Det frer uundgeligt frem til et flsomt sprgsml .
Hvis Ritt Bjerregaard ikke gr sit arbejde , er der da brug for hende ?
Her m jeg desvrre blive lidt personlig ...
<P>
Og lad mig sige det p dansk for at understrege , at jeg ikke blot taler som talsmand for De Grnne , men ogs som en , der fler sig knyttet til Danmark .
Vi er simpelt hen skuffede , meget skuffede .
Vi troede , at en strk personlighed fra et miljmssigt frende land skulle kunne stte miljet og den bredygtige udvikling verst p Kommissionens dagsorden .
Vi har mttet konstatere , at den i stedet er blevet placeret nederst .
Du har desvrre ageret for meget som deltager i det danske magt- og mediespil og for lidt som talsmand for miljet og den globale solidaritet over for vkst- og udbytningspolitikkens strke lobbyister i og uden for Kommissionen .
Hvis du ikke her i dag accepterer vore og Miljudvalgets ndringsforslag og helt skifter taktik , m vi krve , at du gr af , og at Danmark sender en af sine mange gode miljpolitikere herned som ny miljkommissr .
<SPEAKER ID=263 NAME="Sandbk">
Hr. formand , p dansk har vi et ordsprog , der siger , at vejen til helvede er brolagt med gode hensigter .
Kommissionen agter at udvikle bedre fremgangsmder , rammer og aktioner , et bredere udbud af instrumenter , men der er kun to mneder tilbage til 1997 .
Hvilke resultater kan Kommissionen n ved nu at begynde at udvikle dette og hint ?
Kommissionen vil vre mere opmrksom p skadelige faktorer , udvikling af begreber og gede incitamenter , men ogs her m man sprge : med hvilke resultater ?
Det Europiske Miljagentur har konkluderet , at uden en optrapning af indsatsen vil miljbelastningerne fortsat overstige de menneskelige sundhedsnormer .
Det ppeger , at vores materiale- og energiforbrug er strkt stigende .
Samtidig udstter en kraftigt accelererende personbilisme og turisme miljet for stadig hrdere belastninger .
Helt katastrofalt ser udviklingen ud med hensyn til affaldsforvaltningen og nitratmngden i grundvandet .
Prognoser peger p , at mngden af kommunalt affald stiger med hele 30 % inden r 2000 og dermed langt overstiger mlet .
De voksende nitrat- og pesticidkoncentrationer i grundvandet sknnes at overstige mlet med over 75 % i EU ' s landbrugsomrder .
Der er virkelig brug for en revision af handlingsprogrammet , hvis mlene bare tilnrmelsesvis skal ns .
Var det egentlig ikke det , Kommissionen skulle vre kommet med ?
<P>
Og s vil jeg gerne afslutningsvis takke Lone Dybkjr for hendes betnkning .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , jeg er bestyrtet over at konstatere , at ordfreren , som fru Gonzlez ppegede , ans det for ndvendigt at stille ikke mindre end 90 ndringsforslag og det korresponderende udvalg andre 100 i et forsg p at bringe Kommissionens forslag om revisionen af det femte handlingsprogram til fremme af en bredygtig udvikling - som jeg havde den re at vre ordfrer for - i overensstemmelse med den beslutning , som Parlamentet vedtog den 18. november 1992 , og med artikel 130 R , stk . 2 , i unionstraktaten .
<P>
Selv om der efter alt at dmme efterflgende er indget en aftale mellem gruppekoordinatorerne og ordfreren om at reducere det voldsomt store antal ndringsforslag , str det klart , at den af Kommissionen forelagte tekst ikke er blevet ndret , men omskrevet til et nyt sjette handlingsprogram .
<P>
Ligesom ordfreren mener ogs jeg , hr. formand , at Kommissionen som et minimum var forpligtet til at forelgge Parlamentet en tekst , der var p hjde med den betydning , der m tillgges revisionen af det femte program , med angivelse af konkrete ml , instrumenter og tidsfrister for evaluering , gennemfrelse og konkretisering af mlene for en bredygtig udvikling og princippet om integration , som er indeholdt i det stadig gldende program .
<P>
Intet af dette er sket , som det fremgr af den veritable syndflod af ndringsforslag , der er stillet til Kommissionens forslag .
Da tiden er knap , vil jeg slutte med flgende sprgsml : tror Kommissionen virkelig , at den tekst , den har forelagt , kan bidrage til at ge det femte programs gennemslagskraft og forbedre miljkvaliteten i Unionen , eller skal man som altid afvente et nyt - denne gang sjette - handlingsprogram ?
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , det femte miljhandlingsprogram adskilte sig fra de foregende , idet der var fastlagt en revision .
Ideen med revisionen var og er at justere ml og midler i overensstemmelse med den udvikling , der er sket siden programmets vedtagelse , for herved at forbedre udbyttet af dette .
Kommissionens forslag har mange mangler , og en af de mest himmelrbende er efter min opfattelse den manglende klare sammenkdning af beskyttelsen af menneskets sundhed og miljfarerne .
For at n dette ml , nr vi taler om bredygtig udvikling , m sundhedsfaktoren tages alvorligt i betragtning inden for alle omrder af fllesskabspolitikkerne og -aktionerne , omrder som landbrug , transport , energi , industri , turisme m.fl. Der br ogs lgges stor vgt p indsamling og behandling af oplysninger , der viser , hvordan sundhed og sygdomme blandt jordens befolkning udvikler sig set i forhold til de miljmssige omstndigheder .
Der br hele tiden foretages undersgelser og justeringer af maksimumvrdierne for farlige og forurenende stoffer i luften , i vandet , i jorden og i fdevarer i overensstemmelse med gldende videnskabelige fakta .
Og der br ivrksttes et integreret forsg p at finde de faktorer , der spiller en rolle ved ulykker med transportmidler med srlig vgt p ulykker , der medfrer tab af menneskeliv og frlighed , og som krver langvarig behandling , dvs. ulykker med omfattende konomiske og sociale konsekvenser .
<P>
Den Europiske Union br udvikle aktioner , der tager sigte p systematisk anvendelse af og oplring i de nye miljrevisioner , s det europiske samfund kan deltage fuldt ud i forvaltningen af miljet , og der kan ske en ndring af forbrugsvanerne .
<P>
Og endelig br det sjette miljhandlingsprogram , som skal gennemfres , omfatte klare tiltag til beskyttelse af befolkningens sundhed mod miljrisici .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand ! Fru kommissr , jeg skal ikke tale dansk som Gahrton , men jeg vil gratulere Lone Dybkjr med en fortrffelig betnkning .
Jeg m sige , at jeg er enig i kritikken af Kommissionens revision af femte miljhandlingsprogram .
Ritt Bjerregaards forslag er faktisk udtryk for et tilbageskridt , og det er katastrofalt , at det ikke indeholder nogen konkrete politiske forpligtelser over for Europas milj .
<P>
Det br jo vre en hovedmlstning for revisionen af EU ' s miljlovgivning , at de nye medlemsstater , Sverige , Finland og strig , kan bevare deres hje miljnormer , og at EU ' s miljlovgivning skrpes , sledes at man i 1999 nr det hjeste beskyttelsesniveau .
<P>
Fra svensk side er det ogs et vsentligt krav , at miljaspekterne integreres i EU ' s landbrugspolitik .
Ml og midler i landbrugspolitikken m stemme overens med miljpolitikken , hvis man skal n resultater og nrme sig en bredygtig udvikling .
Den reform af EU ' s landbrugspolitik , som er under forberedelse , m derfor have en klar miljprofil .
En sdan kan eksempelvis best i , at landbrugssttten ndres fra at vre en produktionssttte til at vre en miljsttte .
Derved opnr man et bedre milj samtidig med , at man gr det lettere at konkurrere p verdensmarkedet for levnedsmidler .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere Miljudvalget og Lone Dybkjr med en fremragende betnkning med en hj grad af konkret politisk indhold .
Det er et stort problem med hensyn til EU ' s og Kommissionens nuvrende miljpolitik , at den nok indeholder mange smukke tal , men at de konkrete skridt , der skal tages , som regel er for sm og ofte kommer for sent .
<P>
Der er en rkke punkter i betnkningen , som jeg i srlig grad gerne vil fremhve og understrege , bl.a. flgende :
<P>
Det ptrngende behov for at ndre landbrugspolitikken i miljvenlig retning ; man m ikke g glip af den gunstige lejlighed til at gre dette , som foreligger nu , hvor landbrugspolitikken alligevel skal omlgges fundamentalt i forbindelse med udvidelsen mod st.-Kravet om , at Den Europiske Union virkelig opfylder de lfter om at skrpe sine miljnormer , som den gav de nye medlemslande under optagelsesforhandlingerne.-Kritikken af Euratom-traktaten og af , at den har til forml at fremme anvendelsen af civil kerneenergi , og af den skve fordeling af energiforskningsressourcerne.-Behovet for at ndre reglerne for offentlige indkb , sledes at der i forbindelse med sdanne virkelig tages hensyn til miljet.-Kravene om , at man inden for Verdenshandelsorganisationen lgger vgt p miljhensyn.Der fremsttes her en rkke konkrete forslag , som samtidig peger p de store svagheder i EU ' s nuvrende miljpolitik ; derfor er denne betnkning s god .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , principperne om en bredygtig udvikling er desvrre ved at blive til en indholdsls frase .
Den oprindelige tanke var , at naturens bredygtighed br tages med i overvejelserne ved enhver menneskelig handling for at sikre , at de nuvrende generationer ikke bringer levemulighederne i fare for de kommende generationer .
<P>
Man er stadig langt fra dette ambitise ml .
Heller ikke ndringsforslagene til Kommissionens handlingsprogram  Mod en bredygtig udvikling  ophver denne mangel .
Betnkningens ordfrer kritiserer Kommissionens handlingsprogram bl.a. for , at der ikke stilles tilstrkkelige tidsfrister eller mlstninger om forbedring af miljet .
Det er ogs et stort problem , at man endnu ikke har truffet foranstaltninger , der kan bringe EU ' s miljnormer op p niveauet i de tre lande , der sidst er blevet medlemmer .
<P>
Sidste forr eller sommer var emnet til debat i Parlamentet og behandlingen mundede ud i en beslutning , hvori man p ny krvede , at Kommissionen indfriede de lfter , der var blevet givet medlemslandene under tiltrdelsesforhandlingerne .
Jeg vil nu gerne vide , hvilke foranstaltninger Kommissionen indtil nu har truffet i denne sag ?
<P>
Der lgges heller ikke tilstrkkelig vgt p miljsprgsml i Kommissionens rlige handlingsprogrammer eller i formandskabslandenes prioriteringer .
Under disse forhold kan det ikke undgs , at miljsprgsml glider i baggrunden .
<P>
Virkningerne af forurening og rovdrift p naturressourcer er grnseoverskridende .
Ved EU ' s grnser svel som i nord , syd som st er der alvorlige eksempler p , at naturen allerede nsten er helt delagt som flge af forurening .
Et sdant omrde er for eksempel Kola-omrdet i det nordlige Rusland .
<P>
Miljsprgsmlene skal endnu hjere grad inddrages i samarbejdsprogrammerne mellem EU og tredjelandene .
Det handler frem for alt om det flles ansvar for vore nuvrende og fremtidige borgeres sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , efter at have hrt alle talernes indlg kan jeg konstatere , at medlemmerne generelt har reageret p Kommissionens forslag med utilfredshed .
Dette skal hjst sandsynligt ses i lyset af , at Parlamentet i sin tid foretog en gennemgribende analyse af det femte program og udarbejdede en yderst solid og velargumenteret beslutning , hvori der fastsattes ml , som stadig er gyldige , og jeg skal ikke undlade at henvise til den fremragende betnkning , som fru Dez de Rivera udarbejdede i den forbindelse .
<P>
Ved undersgelsen af det foreliggende forslag fra Kommissionen skulle vi efter min mening have fastsat et meget begrnset antal ml , som vi insisterede p at f gennemfrt ; for mig ville det vre mere end nok med syv-otte af de i denne revision indeholdte ndringsforslag - som omhandler synspunkter , vi gentager igen og igen - og de skulle have vret formuleret som sprgsml : hvad har Kommissionen hidtil gjort for at konsolidere internaliseringen af eksterne omkostninger for samtlige produkters vedkommende ?
Hvad har den gjort for at fremme anvendelsen af mere miljvenlige transportformer ?
Hvad har den gjort for at fremme udviklingen af vedvarende energiformer , f.eks. solenergi ?
Hvad har den reelt gjort for at gennemfre en politik , som integrerer og omfatter hele produktets livscyklus ?
Hvad har den reelt gjort - og dette sprgsml har i meget lang tid ligget p bordet - for at afklare sprgsmlet om anvisning af ansvar i miljsprgsml ?
Og sdan kunne vi fortstte med at omskrive alle de fremsatte ndringsforslag .
<P>
Jeg har ikke brug for 100 ndringsforslag , for mig ville det vre nok med fire-fem forslag , som Kommissionen s til gengld kunne forpligtes p at stte i vrk inden for en rimelig frist .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , Lone Dybkjrs betnkning indeholder en vrdifuld uddybning af Kommissionens forslag .
Jeg vil koncentrere mig om de aspekter , der vedrrer klimaproblematikken .
Jeg er overbevist om , at den spiller en helt afgrende rolle i forbindelse med miljet .
Derfor kan det vre rigtigt allerede nu at faststte et ml for EU , som skal ns efter r 2000 .
<P>
De ml , der blev fastsat p Toronto-konferencen i 1987 , har jo haft stor politik indflydelse .
Her blev der stillet krav om , at industrilandenes kuldioxidemissioner blev nedbragt med 20 % i tiden frem til r 2005 regnet fra 1987 .
Det er nok denne mlstning , som harmonerer bedst med PPE-Gruppens forslag om en reduktion med 20 % frem til r 2010 , idet begyndelsesret nu er flyttet frem til 1990 iflge beslutningen p Rio-konferencen .
Det er efter min mening en skrap mlstning , men den br kunne ns .
Flertallet i udvalget stemte imidlertid for en endnu skrappere mlstning , nemlig en reduktion p 20 % i 2005 og p 30 % i 2010 .
Det forslag betragter jeg som urealistisk .
<P>
Det er interessant , at det samme flertal nsker en mere eller mindre hurtig afvikling af kernekraften .
Det gr jo mlstningen endnu mere fantasifuld .
En offensiv miljpolitik m best i at beholde kernekraften , s lnge den opfylder en rkke strenge sikkerhedskrav , og samtidig satse p energibesparelser , biobrndsel m.m. for at begrnse anvendelsen af fossile brndstoffer og dermed nedbringe kuldioxidemissionerne .
Det er ogs p tide at erkende , at kernekraften i EU har sparet mange menneskeliv .
Hvis man p grundlag af Kommissionens eksterne undersgelse foretager en evaluering af kernekraften i perioden 1985-1994 og sammenligner den med kulkondenskraft , kommer man frem til , at kernekraften har sparet 20.000 menneskeliv og derudover forsknet os for store miljskader p naturen .
Derimod kan EU gre en overordentlig betydningsfuld indsats for at afvikle kernekraften i st- og Centraleuropa .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , da denne mdeperiode p grund af gruppebetinget udskiftning er den sidste , hvor jeg som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse kan anmode om ordet , vil jeg gerne benytte lejligheden til i anledning af den aktuelle revision af EU-programmet  mod en bredygtig udvikling  en sidste gang at nvne et for strigerne meget vigtigt anliggende .
Med udvidelsen af Den Europiske Union i 1995 fulgte jo det tilsagn i tiltrdelsesakten , at Fllesskabets eksisterende love skulle gennemgs og i givet fald lftes op p de tre nye medlemsstaters standarder .
<P>
Dette emne har nu allerede i mere end to r fulgt os i Europa-Parlamentet , og jeg synes , det er p tide , at fru kommissren omsider holder sine lfter p dette omrde .
Vi venter p , at standarderne hves , og jeg vil gerne endnu en gang takke fru kommissren , fordi hun har lovet os at gre alt , for at standarderne ogs bliver overholdt .
<SPEAKER ID=272 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg er glad for , at Parlamentet i dag drfter Kommissionens forslag fra den 24. januar 1996 om justering af det femte miljhandlingsprogram .
Det er faktisk frste gang , Parlamentet har lejlighed til at drfte en EF-handlingsplan for miljet under proceduren for flles beslutningstagning .
Jeg har personligt vret glad for p denne mde mere aktivt at kunne inddrage Parlamentet , ogs fordi Parlamentet p miljomrdet er en god medspiller , nr det glder et bedre milj , og det skal jeg vende tilbage til .
Jeg hber , at resultatet af drftelsen i dag vil gre det muligt for Rdet at drfte Kommissionens forslag indgende p dets nste mde den 9.-10. december 1996 , og at beslutningsproceduren kan afsluttes inden juni 1997 , nr FN-generalforsamlingen afholder sit mde om opflgning af Rio-konferencen .
Ordfreren , fru Lone Dybkjr , har lagt et stort arbejde i den betnkning , som nu er forelagt Parlamentet , og der har vret mange omfattende og nyttige drftelser i Miljudvalget , i Landbrugsudvalget , i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og i Udvalget om Transport og Turisme .
Alt i alt indeholder betnkningen nu , sdan som det ogs er blevet fremhvet , 53 ndringsforslag , og dertil er s kommet yderligere 13 nye forslag .
<P>
Kommissionen kan fuldt ud , delvist eller principielt acceptere 14 af disse ndringsforslag .
Af institutionelle grunde , eller fordi ndringsforslagene i betydelig grad ndrer kommissionsforslagets anvendelsesomrde , kan Kommissionen ikke acceptere 39 ndringsforslag .
For en ordens skyld skal jeg nvne dem : 1 , 4-7 , 13 , 14 , 15 , 17 , 20 , 27 , 35 , 37 , 40 , 44 , 45 , 47 , 48 , 50 , 56 , 57 , 59 , 66 , 76 , 81 , 82 , 85-87 , 89 , 91-93 , 97-99 , 100-102 .
Af de 13 nye forslag kan 6 delvist accepteres , nemlig 104 , 105 , 106 , 107 , 108 og 109 .
Resten kan vi ikke acceptere .
Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til ndringsforslagene som helhed .
I adskillige ndringsforslag anmodes Kommissionen om at fremstte forslag inden for en frist og med angivelse af deres indhold .
Parlamentet ved , at jeg af institutionelle grunde ikke kan acceptere , at teksten indeholder bestemmelser om , hvad Kommissionen burde gre og inden hvornr .
Et handlingsprogram er ikke et detaljeret arbejdsprogram for Kommissionen .
Det , vi behandler , er en midtvejsrapport , og ved flles anstrengelser skulle vi meget gerne n frem til at forbedre miljstandarden i Europa .
<P>
Forslaget er udformet , s det bidrager til at sikre en mere effektiv gennemfrelse af det igangvrende femte handlingsprogram inden r 2000 .
Forslaget er , som det ogs har vret fremhvet , baseret p miljsituationsberetningen fra Det Europiske Miljagentur , og den er , som det er blevet understreget , alarmerende .
Forslaget fastlgger prioriteter , der bliver eller allerede er omsat til specifikke og konkrete foranstaltninger .
Nogle indgr allerede i arbejdsprogrammet for 1996 , og andre kommer i 1997 .
Jeg har bestemt ikke tnkt mig , at vurderingen af det femte handlingsprogram skal stille sig i vejen for konkrete udspil .
Det er det , der har vret en debat om i den danske presse , hvor jeg har svaret p ordfrerens kritik af forslaget , sdan som jeg ogs gr det her i aften , og jeg er ked af at mtte sige til hr . Gahrton , at jeg tror desvrre ikke , det vil vre muligt for mange kommissrer at tilslutte sig alle de forslag , der bliver stillet fra Den Grnne Gruppes side .
Jeg hber , at vi vil f en saglig drftelse af et af de forslag , hvor Den Grnne Gruppe har en ordfrer senere p aftenen , og hvor jeg synes , der har vret et udmrket samarbejde .
<P>
Forslaget kan selvsagt ikke dkke foranstaltninger , som medlemsstaterne eller andre samarbejdspartnere i programmet skal trffe .
Programmets succes afhnger i allerhjeste grad af , at andre ptager sig deres ansvar .
Jeg vil gerne minde om , at det femte program lber indtil r 2000 , og at det indeholder en lang rkke mlstninger med angivelser af , hvor der kan sttes ind p alle niveauer for at n disse ml .
Mlene er jo , som flere har understreget det , og mske endda alle har understreget det , netop ikke net i den periode , der er get .
Parlamentets og Rdets beslutninger indeholder dog rent faktisk en bestemmelse om en justering af programmet .
Der er p ingen mde tale om fuldstndigt at revidere programmet .
Og det er heller ikke hensigtsmssigt allerede at forberede det sjette program , sdan som fru Dez de Rivera var inde p i sit indlg , og dermed fastlgge nye ml eller nye frister .
Det er tydeligvis det , der har givet anledning til uenighed imellem Kommissionen og Parlamentet .
Teksten er et politisk svar p konklusionerne i bde beretningen om gennemfrelsen og miljberetningen fra Det Europiske Miljagentur .
Det har vret en ret omfattende hringsprocedure , og iden er at give et nyt skub gennem fllesskabsforanstaltninger .
Derfor har Kommissionen foreslet nogle hjtprioriterede ngleomrder , hvor fllesskabsindsatsen skal accelereres i de nste par r for at gennemfre programmet mere effektivt , og her oplever jeg en stor enighed med Parlamentet .
Det drejer sig om en bedre integrering af miljhensyn p de vigtigste - ogs konomiske - indsatsomrder .
Mange har omtalt landbruget , som vi ogs ved andre lejligheder har drftet .
Det drejer sig om en bredere vifte af politiske instrumenter sammenlignet med den traditionelle befal- og kontroller-metode .
Det drejer sig om mere og bedre hndhvet lovgivning , og i denne forbindelse vil jeg gerne henvise til den meddelelse , som Kommissionen vedtog for nogle uger siden .
Og endelig drejer det sig om at udbygge vores indsats med det ml at ge Fllesskabets frerstilling i internationale sprgsml , sdan som isr fru Graenitz var inde p .
<P>
Vi har ogs i Europa et specifikt ansvar og egen interesse i forbindelse med miljproblemerne i Central- og steuropa , i Middelhavsregionen og i de baltiske lande , og derfor indeholder forslaget prioriterede foranstaltninger i disse omrder .
<P>
Hr. formand , ved at fremstte det forslag , vi drfter i dag , har Kommissionen taget det standpunkt , at det er Fllesskabets opgave at g foran med et godt eksempel og indtage en frerstilling bde internt og internationalt , og at det derfor er alle parter , der skal udvise strre politisk engagement og gre en strre indsats for at n det femte programs overordnede strategi og mlstning .
Det er den store udfordring , vi alle str overfor .
Denne afgrelse skal falde p plads hurtigt , hvis vi skal kunne gennemfre det femte program .
Jeg stter min lid til , at Parlamentet trffer de foranstaltninger , der er ndvendige for , at dette vil ske .
Selv om vi er uenige om udformningen , s er vi enige om , at der skal mere til , og at det er tvingende ndvendigt med konkrete handlinger , som resten af dagsordenen i dag viser , at vi er i fuld gang med .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , fru Bjerregaard bebudede en forklaring p , hvorfor hun i den dansk presse anklager Miljudvalget .
Jeg har ikke hrt nogen forklaring .
Hvad er det , hun har sagt i den danske presse , og hvad beskylder hun Europa-Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Bjerregaard">
Jeg nvnte kort i min tale , at jeg har frt en debat med ordfreren om hendes kritik af det pgldende femte handlingsprogram .
Som det er fremget af debatten her i aften , har jeg en anden opfattelse af , hvad vi er ndt til at gre med en sdan revision .
Jeg har derfor gentaget de argumenter , som ogs er blevet fremfrt i den danske presse .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , opremsningen af numre p ndringsforslag , som kunne eller ikke kunne accepteres , gik srdeles hurtigt .
Derfor bliver jeg ndt til at sprge om nr . 4 , 5 og 14 .
Er det rigtigt opfattet , at de ikke kan accepteres ?
<P>
Jeg opfattede det alts rigtigt - de kan ikke accepteres .
S fastholder vi den  trussel  , som vi fremsatte fr .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Ikke-statslige miljorganisationer
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0258 / 96 ) af Rbig for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse om et EU-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer , som frst og fremmest er aktive inden for miljbeskyttelse ( KOM ( 95 ) 0573 - C4-0104 / 96-95 / 0336 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=278 NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , drftelsen af miljpolitikken er i dag blevet utnkelig uden ikke-statslige organisationer , der er aktive p miljomrdet .
Nu , hvor subsidiaritet og deregulering er kommet p mode , kan der ikke pregnes nogen vsentlig stigning i reguleringen p miljomrdet .
Da heller ikke fiskale og konomiske foranstaltninger er srlig populre , bliver det endnu mere ndvendigt , at interessen for miljet vkkes i brede kredse . Her spiller de ikke-statslige organisationer en vigtig rolle .
<P>
De europiske miljorganisationer kommer ofte med advarsler i god tid og med konkrete forslag til foranstaltninger , som s ogs tages op og gennemfres af politiske partier .
Tnk f.eks. p de stikprveundersgelser , som nogle ikke-statslige organisationer foretog og som henledte opmrksomheden p nye behov for politisk indgriben .
<P>
Men i dag ser vi ikke kun ulnnede og uegennyttige organisationer . Ogs p miljomrdet gr kommercielle organisationer sig gldende .
De drives som marketing- eller reklamebureauer med venture-ordninger og gennemfrer politiske kampagner for private og statslige organisationer eller firmaer .
<P>
Formlet med det foreliggende program er at yde tilskud til miljorganisationer , som arbejder for Fllesskabet , ikke er kommercielle og som navnlig er politisk uafhngige .
<P>
En politisk orientering af ikke-statslige organisationer er absolut mulig . Men de miljspecifikke opgaver str i centrum .
Vi nsker derfor ikke sttte til politiske partier , men til ikke-statslige organisationer , som helt og fuldt arbejder for dette ml .
Tilskud til uafhngige foreninger er imidlertid ogs af betydning , for ikke-statslige organisationer arbejder helt anderledes end kommercielle foretagender .
<P>
Ogs for 1997 gik Budgetudvalget varmt ind for tilskud og opfrte i alt 8 , 65 mio ecu . Til det her forelagte program bliver der sandsynligvis igen tale om 2 , 5 mio ecu .
Det er det anslede belb til generelle foranstaltninger med henblik p oplysning om og pkaldelse af interesse for miljproblemer , til bestemte europiske organisationer , der er aktive p milj- og dyrevrnsomrdet , og til udvikling af databanker og srlige informations- og dokumentationscentre samt til tv-optagelser og tillige cd-rom .
<P>
Tildelingen af offentlige midler skal vre underkastet strenge betingelser for at undg enhver form for misbrug .
Det forekommer imidlertid ogs Parlamentet vigtigt , at disse vsentlige kriterier , som Kommissionen allerede har med i bilaget , indfjes i programmet , da de de facto danner det lovmssige grundlag for yderligere tildeling af midler .
<P>
Det er srlig vigtigt for Parlamentet at n frem til en rimelig costbenefitrelation , en varig multiplikatoreffekt og et effektivt og harmonisk og navnlig grnseoverskridende samarbejde .
Paraplyorganisationerne p europisk plan skal isr stttes , og et samarbejde mellem disse organisationer gres nemmere .
Navnlig br ogs nye aktiviteter stttes , som de allerede nvnte informationsdisketter , med hvilke det bliver muligt at n ud til vide kredse .
<P>
Det skal tilstrbes at styrke samfundets krfter og deltagelse fra borgernes side , isr i de ikke-statslige organisationer .
Sttten br dog kun andrage op til 60 % af drifts- og administrationsudgifterne .
Derudover er jeg af den mening , at organisationerne selv m srge for at skaffe de ndvendige midler .
Det er ndvendigt alene af den grund , at de ogs fremover skal kunne arbejde uafhngigt af Kommissionen og europisk indflydelse .
<P>
Endvidere br ikke-statslige organisationer , som inden for de to sidste r er blevet dmt ved en domstol i Unionen , udelukkes fra midlerne .
Overholdelsen af demokratiske spilleregler er en selvflge for de europiske paraplyorganisationer , og der har heller ikke vret nogen problemer p dette omrde i de sidste r !
De kan og vil for vrigt heller ikke ligestilles med organisationer , som med forst overtrder lovene .
Vi vil have en regelret saglig politik , som ogs i fremtiden gr det muligt for Europa at fre en miljvenlig politik .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Hr. formand , budgetmssigt drejer denne betnkning sig ikke om et af de store omrder inden for Fllesskabet , men alligevel om et af de vigtigste .
Den drejer sig nemlig om frivilligorganisationernes muligheder for at deltage i et flleseuropisk miljarbejde og om at give stemme til det europiske miljperspektiv ; ellers er der fare for , at nationale og rent erhvervsmssige interesser kommer til at dominere .
Uden miljorganisationerne var miljarbejdet i Europa ikke net s langt , som det er i dag .
De spiller en vigtig opinionsdannende rolle og bidrager vsentligt til at fremme arbejdet .
Et miljsprgsml pbegynder ofte sine bane ved , at miljorganisationerne fokuserer p det ; siden , langt senere i processen , resulterer det i foranstaltninger i form af lovforslag eller en anden form for pbud .
Miljorganisationerne kan siges at holde os politikere til ilden .
<P>
P alle de omrder inden for Fllesskabet , hvor vi stiller ressourcer til rdighed , glder det om at have klare rammer og regler for , hvordan midlerne skal anvendes .
En lemfldig administration uden opflgning og kontrol affder blot mistnksomhed og uklarhed .
Det glder ogs for bidragene til miljorganisationerne .
Samtidig br vi ikke binde organisationerne s meget , at de mister deres handlekraft .
Jeg synes , at det i det foreliggende beslutningsforslag i hj grad er lykkedes ordfreren at forene disse to mlstninger .
<P>
Det krver et grnseoverskridende samarbejde at f bugt med miljproblemerne i Europa .
De enkelte lande har ganske vist selv et betydeligt ansvar , men intet land kan lse miljproblemerne alene .
Samarbejde er nglen til en succesrig miljpolitik .
<P>
Parlamentet stillede da ogs under frstebehandlingen af budgettet for 1997 for nylig forslag om en strre bevilling til miljorganisationerne end Rdet .
Det er et udtryk for vor vilje til at styrke det flleseuropiske miljarbejde .
Budgettet er jo ikke endeligt vedtaget ; det skal gennemg en andenbehandling , og Rdet skal meget snart fremlgge sin holdning .
Jeg hber , at Rdet ogs er indstillet p at medvirke til , at frivilligorganisationerne , miljorganisationerne , fr den sttte , som er ndvendig for , at der ogs nste r kan finde et godt flleseuropisk miljarbejde sted .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg udtrykke sttte til Kommissionens oprindelige forslag og selvsagt ogs til de ndringsforslag , som ordfreren , hr . Rbig , stiller i betnkningen .
<P>
I forbindelse med denne debat om sttte til ikke-statslige organisationer , der er aktive inden for miljbeskyttelse , er det p sin plads at udtrykke anerkendelse af disse organisationers indsats , navnlig i de sidste 30 r .
Hvad der startede som krav fra mindretalsgrupper har nu udviklet sig til at blive regeringsprogrammer .
Vi er derfor enige med Kommissionen i , at sttte til disse organisationer er ndvendig svel fra et konomisk synspunkt som af hensyn til miljet , og vi bakker derfor op om Kommissionens forslag .
<P>
De ikke-statslige miljorganisationer er ogs i stigende grad blevet et vigtigt redskab til at krve fllesskabslovgivningen overholdt p nationalt og regionalt plan .
Nr dette er sagt , skal det ogs siges , at konomi ikke er alt , og at ogs andre foranstaltninger lnge har ventet p at blive frt ud i livet , ssom forbedring af organisationernes adgang til information og til at fre retsprocesser , og ogs i denne retning br der gres en get konomisk indsats , selv om midlerne altid er knappe .
<P>
Man skal p den anden side huske p , at de ikke-statslige miljorganisationer grundlggende har en fllesskabsdimension , men at tendensen gr i retning af strre krav til finansieringen p nationalt , regionalt og lokalt plan , og det er da ogs ndvendigt at bringe nrhedsprincippet i anvendelse , eftersom Fllesskabet ikke kan stille alle de ndvendige midler til rdighed for den samlede miljbevgelse .
<P>
Det skal understreges , at bevgelser af denne type spiller en stor rolle p lokalt plan , og at de ogs br modtage tilskud hertil .
Fllesskabssttten m dog under alle omstndigheder frst og fremmest tage sigte p paraplyorganisationernes koordineringsaktiviteter og tilskyndelse til koordinering .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Rbig har efter min mening tegnet et billede af de ikke-statslige organisationer , som ikke i alle henseender svarer til den virkelighed , som jeg kender .
<P>
Hr . Rbig , lyt en gang !
Det er vigtigt !
<P>
( PT ) Hr. formand , som jeg var ved at sige , har hr . Rbig tegnet et billede af de ikke-statslige organisationer , som ikke i alle henseender svarer til mine egne erfaringer , som jeg ved forskellige lejligheder har givet udtryk for .
De er ikke altid uafhngige af politiske partier , selv om der i Rdets og Kommissionens tekst tales om deres miljindsats , politiske selvstndighed og motivation .
Selvflgelig mener jeg , at de giver et vigtigt bidrag til folkeoplysningen og navnlig for den unge befolkning , men jeg har ikke tillid til , at ikke-statslige organisationers indsats i sig selv er nok til at varetage miljbeskyttelsen .
Heller ikke pstanden om at disse miljorganisationer ikke arbejder med indtjening for je , er helt i overensstemmelse med mine egne erfaringer .
Jeg har set mange eksempler p omfattende miljprotestbevgelser , som er blevet bragt til tavshed med tildeling af nogle projekter i offentlige miljkontorer .
Hr . Rbigs tanke om en mere pragmatisk approach , bl.a. p grundlag af en undersgelse af NGO ' ernes cost-benefit-forhold , hilses derfor velkommen af vores gruppe .
Endvidere vil jeg gerne rejse et andet problem , nemlig sprgsmlet om , hvem der giver ikke-statslige organisationer mandat til at reprsentere , hvad de reprsenterer .
Hvem giver dem politisk styrke og myndighed til at udtale sig om s vigtige sprgsml som miljet ?
Hvilke videnskabelige forudstninger har de inden for kemi , fysik , botanik og zoologi ?
Hvorfor foretages der ikke , inden pengene udbetales , en egentlig evaluering af kompetencen hos de ansvarlige , der giver ikke-statslige miljorganisationer mandat til de facto at bestemme over vore brns fremtid ?
<SPEAKER ID=282 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg kan mske sprge den tidligere ordfrer - selv om den tidligere ordfrer ikke hrer efter - om , hvilken uddannelse og baggrund den lobby-virksomhed , som NGO ' erne ofte er oppe imod , har .
Jeg vil gerne takke ordfreren for det gode arbejde , han har gjort , og derefter takke NGO ' erne for den indsats , de gr i forskellige sammenhnge .
Jeg opfatter NGO ' erne som absolut ndvendige , i betragtning af at vi i vrigt i parlamentarisk arbejde er strkt udsat for ensidig lobby-virksomhed , f.eks. fra industriinteresser .
Dette arbejde kan naturligvis ikke klares p frivillig baggrund .
Der er ikke nogen industrivirksomheder , der str bagved og finansierer arbejdet , og derfor er det selvflgelig ndvendigt , at vi andre kan skabe mulighed for , at NGO ' erne alligevel kan arbejde .
Vi skal ikke gre det for NGO ' ernes skyld .
Vi skal simpelt hen gre det for vores egen skyld og for demokratiets skyld .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne rose bde ordfreren og Kommissionen for deres arbejde .
Det br vi stemme ja til i morgen .
Det har i de seneste r tydeligt vist sig , at NGO ' erne har spillet en meget vigtig rolle for udviklingen af en miljpolitik , og i mange tilflde har de hjnet bevidstheden om miljproblemer i offentligheden og hos beslutningstagerne , hvilket har frt til , at der er taget lovgivningsmssige initiativer , som kan lse disse problemer .
<P>
Anerkendelse af rollen ligger implicit i , at der over fllesskabsbudgettet ydes sttte til dette arbejde og disse projekter .
Der er ikke tale om srlig mange penge i forhold til mange andre poster p Fllesskabets budget , og de skal derfor bruges fornuftigt i fuld respekt for , at der er tale om offentlige midler , og at de ikke m misbruges .
Et positivt trk ved mange af de projekter , der finansieres over denne budgetkonto , er , at finansieringen suppleres gennem frivillige bidrag til NGO ' erne fra mange af deres tilhngere .
<P>
Vi m forsge at fortstte med at udvide denne budgetkonto og tilskynde andre til at bruge den .
Der ar mange andre , ikke blot de eksisterende grnne organisationer , der har adgang til finansieringen nu , som fremover kunne f stor nytte af denne form for finansieringskilde , s miljforhold kan skabe interesse , ikke blot hos lovgiverne i Bruxelles , men ogs i regionerne og lokalomrderne i Europa , s mere lokale emner kan blive behandlet , og s vi kan sikre , at domme fldes af domstolene .
<P>
Det m vi huske p , nr vi skal revidere denne budgetkonto , og det er noget , vi br kmpe for .
<SPEAKER ID=284 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalget , men ogs Budgetudvalget og deres ordfrere , isr hr . Rbig , for det store stykke arbejde , de har lagt i gennemgangen af Kommissionens forslag .
Lad mig understrege , at det ligger mig p sinde at f skabt et klart og stabilt grundlag for Kommissionens sttte til det vrdifulde arbejde , der udfres af europiske NGO ' er .
Der er utallige eksempler p , hvordan NGO ' er har bidraget til at holde centrale miljsprgsml p den politiske dagsorden .
Og hvordan de har get folks bevidsthed om disse sprgsml og skabt det forndne pres og incitament for at f beslutningstagerne til at udtnke en fremsynet politik .
NGO ' erne holder ogs et kritisk je med EU ' s og Kommissionens politikker .
I enkelte tilflde er vi mske ikke s begejstrede for det , men vi ved , at i et fungerende demokrati er det NGO ' ernes rolle .
Derfor vrdstter Kommissionen i hj grad deres bidrag til miljpolitikken , og som det fremgik , deler Parlamentet ogs dette synspunkt .
<P>
Som bekendt har forslaget til forml at skabe et retsgrundlag for en allerede eksisterende praksis .
Det drejer sig om finansiel sttte til NGO ' er efter en ordning , der har fungeret tilfredsstillende siden 1988 .
Forslaget br frst og fremmest ses som et tegn p , hvor stor vgt Kommissionen lgger p at yde engageret sttte til organisationerne .
Det er derfor af afgrende betydning , at teksten bliver s tydelig som muligt , og at foranstaltningerne kan gennemfres p en mde , der tilgodeser organisationernes interesser bedst muligt .
Det er i denne nd , at Kommissionen har behandlet Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan acceptere i alt 13 ndringsforslag enten fuldt ud , delvist eller i princippet .
ndringsforslag 1 og 5 tydeliggr teksten , hvilket ogs er tilfldet med henvisningen til kravet om gennemskuelighed og benhed i ndringsforslag 3 samt med hovedparten af definitionen af , hvad en NGO er i anden del af ndringsforslag 6 .
Visse elementer i ndringsforslag 8 og 18 bidrager ogs til at gre teksten mere klar , men af praktiske rsager kan Kommissionen ikke godkende den del af ndringsforslag 18 , der gr ud p at ndre tidsplanen for Kommissionens rapport , og ej heller den del , der p forhnd fastlgger retsgrundlaget for et fremtidigt forslag .
<P>
Kommissionen kan tilslutte sig visse af principperne bag ndringsforslag 7 , der har til forml at tydeliggre teksten , samt principperne bag ndringsforslag 2 og 14 , der vedrrer anerkendelse af NGO ' ernes indtgter i form af naturalier .
Det vil dog vre ndvendigt med visse omformuleringer .
Vi kan ligeledes acceptere ndringsforslag 23 , som faststter en grnsevrdi p 60 % som den procentdel af NGO ' ernes budget , som kan finansieres af Fllesskabet .
Imidlertid er der en rkke ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , fordi de ikke forbedrer forslaget og faktisk i visse tilflde ville give anledning til forvirring eller problemer med gennemfrelsen , hvilket ville vre til skade for NGO ' erne .
F.eks. forsger man med ndringsforslag 4 og 13 samt frste del af ndringsforslag 6 og anden del af 8 at definere paraplyorganisationernes stilling yderligere .
Men denne type organisationer er allerede omfattet af definitionen i artikel 1 i Kommissionens forslag , der med vilje er formuleret s bredt , at den ogs kan omfatte eventuelle nye NGO ' er .
Yderligere definitioner er derfor overfldige .
<P>
Hovedparten af ndringsforslag 3 samt 9 , 10 , 17 og 21 ville begrnse Kommissionens fleksibilitet med hensyn til at fordele sttten for hvert r p den mde , der er mest fordelagtigt for NGO ' erne .
ndringsforslag 11 , 16 og frste del af 14 og 25 ville vre umulige at gennemfre i praksis .
ndringsforslag 15 er overfldigt , for under tilskudsordningen , sdan som den fungerer , skal alle NGO ' er , der modtager sttte , fre korrekte regnskaber uanset stttens omfang .
Iflge ndringsforslag 12 kan der ydes op til 100 % tilskud , men dette er hverken en fordel for de enkelte NGO ' er , som i s fald kunne blive totalt afhngige af Kommissionens finansielle sttte , eller for NGO ' er i almindelighed , da det ville betyde , at frre organisationer fr del i de begrnsede midler .
ndringsforslag 19 og 20 kan heller ikke accepteres , da de indebrer , at der bliver frre penge til rdighed til samarbejdsaktiviteter , som er af stor betydning for de europiske NGO ' er .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 22 kan vi acceptere dette i princippet med visse omformuleringer .
Vi kan tage sttteperiodens maksimale lngde , som er fastsat til tre r i det oprindelige forslag , op til fornyet overvejelse .
Dette ville vre i overensstemmelse med Kommissionens politik om at styrke partnerskabet med de mest dynamiske og reprsentative NGO ' er .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang sige Parlamentet tak for det store arbejde , det allerede har lagt i dette forslag .
Jeg tror godt , at jeg kan sige , at vi alle her anerkender NGO ' erne som meget vrdifulde partnere i den politiske beslutningsproces , og derfor er jeg sikker p , at vi sammen vil n frem til et forslag , der vil gavne NGO ' erne og dermed miljet bedst muligt .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Visse projekters indvirkning p miljet
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0343 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 85 / 337 / EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning p miljet ( C4-0371 / 96-94 / 0078 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Lannoye ) .
<SPEAKER ID=287 NAME="Lannoye">
Hr. formand , i 1985 vedtog Rdet direktivet om miljvirkningsvurderinger .
Det er mere end ti r siden , og i den periode har mange ting forandret sig .
Siden Fllesakten og Maastricht-traktaten har miljpolitikken - i det mindste p papiret - fet en ny dimension .
Espoo-konventionen , der omhandler grnseoverskridende projekters miljvirkning , blev i 1991 undertegnet af samtlige medlemsstater i Den Europiske Union , men den er desvrre ikke blevet ratificeret .
<P>
Sidst , men ikke mindst har man under gennemfrelsen af direktivet fra 1985 konstateret dets mangler .
Hvis De henvender Dem til Deres kolleger i Udvalget om Andragender og isr dette udvalgs formand , kan De f at vide , at det er p grundlag af dette direktiv , at de fleste andragender fremsendes til vort Parlament .
<P>
Alt det berettiger til en ndring og en forbedring af dette direktiv .
<P>
Hvad har Rdet gjort siden Parlamentets frstebehandling og Kommissionens forslag ?
Retfrdigvis m jeg sige , at Rdet delvist har forbedret direktivet fra 1985 .
Jeg gentager ordet  delvist  .
<P>
Jeg begynder med blomsterne . For s vidt angr forligsproceduren for de grnseoverskridende projekter - som alts falder ind under Espoo-konventionen anvendt p Den Europiske Union - kan man sige , at forslaget i det store og hele er tilfredsstillende .
<P>
Og s til det andet positive punkt : Listen over projekter , som skal gres til genstand for en miljvirkningsvurdering - listen i bilag I - er blevet betragteligt lngere , hvilket er godt , men jeg har dog et forbehold .
Den har nogle store huller , isr for intensivt industridyrehold , vedtagelse af alt for hje trskler , endog hjere end i IPPC-direktivet , og det er da for galt !
<P>
Vedrrende hjspndingsledninger har man valgt en trskelspnding p 225.000 volt , hvilket er absolut uforsteligt eller mske alt for let at forst , for de allerfleste projekter er netop p 225.000 volt .
Endelig er der undtagelser for virksomheder , der fremstiller smremidler , og der tages ikke hensyn til olieproducerende enheder i havet .
Der er mange huller .
<P>
Vedrrende bilag II for ikke-obligatoriske miljvirkningsvurderinger kan man konstatere , at Rdet ikke gr s langt som Kommissionen i sit forslag .
Det m vi beklage .
I subsidiaritetens navn giver man ansvaret tilbage til medlemsstaterne , s de for de srlige beskyttelseszoner kan beslutte , om der skal foretages en vurdering , for det er de selvsamme medlemsstater , der definerer kriterierne .
<P>
En anden stor mangel er , at alle de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og som sigtede mod information og hring af de berrte borgere , er blevet forkastet .
Det er temmelig oprrende , nr man taler om demokrati og deltagelse .
Nr Parlamentet stiller fuldstndig realistiske konkrete forslag , s forkastes de .
<P>
Og endelig som sidste bemrkning nul-muligheden .
Det betyder muligheden for ikke at gennemfre et projekt , fordi man kan gre noget andet for at opfylde eftersprgslen .
Jamen , denne nul-mulighed fremgr ikke klart af Rdets forslag .
Man har derfor en rkke elementer , som har fet Miljudvalget til at stille en rkke ndringsforslag .
De forekommer mig fuldstndig realistiske og forbedrer i hj grad Rdets forslag , ja selv Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Nr man nu er i frd med at forbedre en tekst , kan man lige s godt tage skridtet fuldt ud .
Jeg forstr ikke , og jeg tror heller ikke , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse forstr , at man indfrer et virkelig brugbart redskab , og s tager man ikke den fulde konsekvens af det .
Der er tale om et miljpolitisk redskab , der virkelig er vigtigt , og nu er vi p halvvejen : Man vedtager et redskab , der har nogle kvaliteter , men som ikke er vidtrkkende nok .
<P>
Her henvender jeg mig til mine kolleger i de andre grupper : Enten fortstter vi med at opstille ambitise miljml , og nr der er tale om nye projekter , som det er tilfldet her , s skal vi have et effektivt redskab , s disse projekter kan blive forenelige med vore ml for fremtiden .
Formlet med en miljvirkningsvurdering er at f valgt de projekter , der har den mindste indvirkning p miljet .
Jeg mener derfor , at vi her har en vldig god mulighed .
Hvis vi opnr et flertal p 314 stemmer i morgen , og hvis Kommissionen sttter os i de fleste ndringsforslag , tror jeg , vi gr et stort fremskridt i retning af en god miljpolitik .
<P>
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om dette emne for at finde ud af , hvilken holdning Kommissionen har .
Det kan mske vre afgrende for , hvordan nogle af vore kolleger stemmer i morgen .
<SPEAKER ID=288 NAME="Berthet-Mayer">
Hr. formand , i omtrent tyve r har man i den europiske politik integreret miljet som en af de flles politiske prioriteter .
Blandt denne politiks tekniske redskaber er inddragelsen af forebyggende foranstaltninger og integration af miljet i projekternes udformning af afgrende betydning for vore industrilande , hvor ndringer af kosystemer og landskaber i de seneste fyrre r efter indgelsen af Rom-traktaten er sket hurtigere og mere radikalt end i alle foregende perioder .
<P>
Borgernes stadig strre miljkrav og store konkurrenceforvridninger , der skyldes de store forskelle mellem medlemsstaterne , er et krav til os , parlamentsmedlemmer , for der er tale om et hjt niveau , der allerede har net toppen i flere medlemsstater , blandt andet i Frankrig og ogs i de sidsttilkomne lande , strig , Finland og Sverige .
<P>
Inden for rammerne af miljvirkningsvurderingerne skal vi isr vre opmrksomme p at f defineret de forskellige projekter inden for urbanisme , industri og infrastruktur , men ogs landbrug og fritid , sledes som det fremgr af rapporten om den mangelfulde gennemfrelse af direktivet fra 1985 .
De skal vurderes gennem procedurer , der er teknisk rimelige og ensartede .
<P>
Forslaget til ndring af direktivet , sledes som det fremgr af bilag I , gr det obligatorisk at finde frem til en sdan procedure for projekter eller omfattende aktivitetsomlgninger , der hidtil ikke har vret underlagt noget sdant , hvilket inden for Fllesskabets grnser har frt til delokaliseringer og konkurrenceforvridning .
Denne foranstaltning gr i den rigtige retning , nemlig en harmonisering af procedurerne p europisk niveau , og vi sttter ordfreren , hr . Lannoye , i hans detaljerede arbejde .
<P>
Da der er tale om landbrug , og da vi ved , at det eksisterende nitratdirektiv omfatter grnser for nitrat af animalsk oprindelse , sledes at der rligt kan bruges op til 170 kg pr. hektar , har jeg med niogtyve kolleger stillet et ndringsforslag for intensivt opdrt .
For at sikre en forenkling har vi med ndringsforslag nr . 26 foreslet 200 UGB for intensivt opdrt p landjorden og 10 tons rligt i akvakultur som trskel for , at der skal udarbejdes en miljvirkningsvurdering .
En sdan trksel for nye opdrt er et kriterium , som det er let og enkelt for de administrative myndigheder at kontrollere .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Nok engang nrmer midnatstimen sig , og nok engang har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse sin forhandling nu .
En nat slr klokken tolv , og det eneste , vi kan finde p trappen , er en glassko ; alle chauffrernes biler vil vre blevet til mus igen , for denne forhandlings Askepot er Miljudvalgets emne .
Det synes jeg , er en stor skam .
Det blev nvnt i Miljudvalget sidste uge , og fr det har jeg haft en omfattende korrespondance med hr . Vinci .
Jeg vil gerne anmode om lidt variation .
Der er nogen , der skal vre sidst p programmet tirsdag aften , men det behver ikke altid vre Miljudvalget .
<P>
De emner , vi drfter , er af overvldende stor betydning for Europas borgere .
Jeg lyknsker hr . Lannoye med hans fortrinlige betnkning og vil gerne veksle et par ord p tvrs af Parlamentet med bde PPE og Den Liberale Gruppe , s vi kan danne en slags koalition .
Jeg er imponeret over , hvordan PPE ser ud til at flyttet sig fra sin temmelig negative holdning fra Miljudvalgets drftelse til at acceptere nogle af de ndringsforslag , som vi finder vigtige .
Jeg mener dog ikke , at PPE er get langt nok , og jeg vil isr gerne bede Dem om at se p ndringsforslag nr . 7 , der , s vidt jeg er underrettet , stadig vil blive forkastet af dem .
Det vedrrer definitionen af ordet  projekt  .
Grunden til , at vi i Den Socialistiske Gruppe mener , det er s vigtigt at f en tilfredsstillende definition af ordet  projekt  , er , at vi s undgr en situation , hvor en rkke sm projekter skydes ud , fordi de ikke falder ind under definitionen af et stort .
Vi har i Det Forenede Kongerige en rkke eksempler p , at ringveje omkring relativt sm byer med lidt snilde kan forbindes med hinanden og s blive til en slags motorveje .
P samme mde kan jeg med minedrift i bne brud , der er omfattet af bilag 2 , forestille mig en situation , hvor en rkke bne miner falder under den krvede grnse , men hvor de som helhed kan have utrolig stor betydning for lokalsamfundet .
Jeg beder derfor PPE om endnu en gang at se p ndringsforslag nr . 7 i lyset af det , jeg har sagt , og tage denne mulighed i betragtning .
<P>
Og s vil jeg gre Parlamentet opmrksom p ndringsforslag nr .
23 . Jeg vil bede PPE om meget nje at overveje dette forslag , for vi taler om veje , og med dette ndringsforslag , der er godkendt af Miljudvalget , forsger vi at tage hensyn til muligheden af en lang vej , der har en ubrudt lngde p 10 km eller mere .
Det samme argument med en forbindelse gr sig ogs gldende her .
<P>
Og s vil jeg lyknske PPE med , at der ser ud til at vre sket noget i forbindelse med ndringsforslag nr .
38 . Begrebet med en nul-mulighed ser nu ud til at vre accepteret , og jeg hber derfor , at dette princip vil blive stttet under morgendagens afstemning med hjlp fra Den Liberale Gruppe , PSE og De Grnne .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , i modstning til ordfreren ser jeg i den flles holdning en vsentlig forbedring i forhold til Kommissionens oplg , og det glder - jeg er ked af det , fru Bjerregaard - bde omredigeringen af bilag I og II og bilag III og IV med prciseringen af kriterierne for udvlgelse af projekterne .
<P>
Jeg ser imidlertid fortsat alvorlige kritikpunkter .
Lovtekster kan vre nok s velmente , men de fungerer ikke i praksis , hvis bestemte betingelser ikke er opfyldt .
En af disse betingelser ville vre , at de vrige direktiver p miljomrdet , som vedrrer samme forhold , f.eks. IPPC-direktivet , Seveso-direktivet eller ko-revisionen , systematisk blev koordineret , for denne mangel p koordinering belaster i hj grad gennemfrelsen .
<P>
Desuden m jeg konstatere , at s godt som alle genfremsatte ndringsforslag bevirker , at den praktiske anvendelse af miljrisikovurderingen bliver gjort endnu mere vanskelig i medlemsstaterne .
Bde de , der vil gennemfre projekter , og de myndigheder , som gennemgr ansgningerne , ville blive ndt til at regne med yderligere belastninger af proceduren og yderligere forsinkelser , uden at miljet ville f det bedre .
Tvrtimod , de fleste af disse ndringsforslag ville skade kvaliteten af miljrisikovurderingen og dermed ogs miljbeskyttelsen som helhed . Men jeg vil gerne tilslutte mig hr .
White : jeg er ogs af den opfattelse , at det ret beset er en tragedie , at vi i Parlamentet altid tirsdag aften drfter de vigtige lovgivningsmssige arbejder , hvor Parlamentet virkelig har beslutningskompetence , og at referatet i pressen s frst kommer to dage senere , hvorved det hele falder til jorden .
Den formand , der tager sig af det , kan ganske vist ikke gre for , at det er blevet sledes , men det er ogs vor gruppes opgave , at vi sammen stter os ned og srger for , at miljemnerne drftes p tidspunkter , hvor der sidder borgere p tilhrerpladserne og lytter , for miljet er et omrde , som virkelig interesserer en stor del af borgerne meget , og de kan ogs godt se , at bestemmelser herom kun kan faststtes i fllesskab .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg siger ordfreren tak for det arbejde , han har udfrt , men retter en srlig tak til Landbrugsudvalget , der har gjort opmrksom p betydningen af at harmonisere miljdirektiverne og flgelig fastholde klare strategier , og betydningen af koordination og indbyrdes sammenhng , nr der er tale om indgreb , srlig p miljomrdet .
<P>
Det foreliggende forslag har til forml at forbedre den procedure for vurdering af visse projekters indvirkning p miljet , der blev indfrt ved direktiv 337 af 1985 , og afklare og udvide listerne over de projekter , som er omfattet af direktivet .
Formlet er flgelig at sikre en mere samordnet og effektiv gennemfrelse af direktivet , srlig p baggrund af de internationale udviklinger , som er sket inden for sektoren .
<P>
Yderligere har man i centrum for anvendelsen af direktivet sat de oplysninger , der hurtigst muligt skal gives borgerne , frend hver enkelt afgrelse trffes .
<P>
Dette begreb om demokratisk deltagelse , som Miljudvalget har nsket at understrege ved de ndringsforslag , der er fremsat under andenbehandlingen er srdeles vigtigt , fordi der ikke kan trffes beslutninger , der indebrer miljpvirkninger , uden at borgerne som er dem , der frst og fremmest nyder godt af miljet og landomrderne , er bekendt hermed . Publikum skal nemlig kunne udtrykke sine mening p baggrund af klare og gennemskuelige oplysninger vedrrende gennemfrelsen af bestemte offentlige og private projekter , dvs. deltage i proceduren for vurderingen af miljpvirkningen .
<P>
Lad os ikke glemme , at miljet tilhrer os alle , og at respekten for landomrderne opbygges ved en tilstrkkelig uddannelse , der tilsigter at gre brugerne ansvarlige . Endelig erindrer jeg om , at beskyttelsen af og respekten for miljet opns , ved et hensigtsmssigt virke p omrdet og som flge heraf handler klart .
Men man skal vre opmrksom p og have i erindring , at nedbrydningen tillige sker p mange andre omrder .
<SPEAKER ID=292 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg skal ogs starte med at takke ordfreren for det store arbejde , han har lavet p dette omrde , men jeg m samtidig sige , at der her er tale om et forslag , hvor vi efter min mening bliver ndt til at diskutere subsidiaritetssprgsmlet p en lidt anden mde , end det er sket hidtil .
Jeg kan godt medgive ordfreren , at det er ndvendigt med en rkke af ndringsforslagene , men p den anden side m jeg ogs sige , at i det jeblik , man gr meget detaljeret frem , sdan som ordfreren har gjort det , og meget detaljeret foreskriver , hvordan samspillet mellem borgerne og den offentlige myndighed og bygherren skal vre , s kommer man ind p forvaltningen af et system , og netop med hensyn til forvaltningen af systemerne m vi erkende , at vi har meget forskellige traditioner i de forskellige lande .
I forhold til f.eks. dansk tradition er ndringsforslagene i dette forslag alt for detaljerede .
Vi har udmrkede erfaringer i Danmark , nr det drejer sig om indvirkning p miljet , og selv om jeg ogs har kritiseret noget af det , vi har lavet i Danmark , er der trods alt tale om temmelig store erfaringer .
En del af disse forslag vil direkte vre uhensigtsmssige i en dansk sammenhng .
F.eks. vil jeg godt som et enkelt eksempel fremdrage ndringsforslag 14 , hvor ordfreren direkte ppeger , hvilken baggrund de forskellige eksperter , der skal foretage miljvurderinger , skal have .
Det synes jeg virkelig m vre op til de enkelte lande selv at afgre .
Og derfor synes jeg , at ordfreren mske i denne sammenhng er get lidt for langt ned i detaljerne og mske ser det i for hj grad ud fra en fransk forvaltningstradition og i mindre omfang ud fra , hvad der f.eks. kan vre hensigtsmssigt inden for en skandinavisk og i hvert fald dansk tradition .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi kan fuldt ud tilslutte os hr . Lannoyes forslag og de deri indeholdte ndringsforslag , som er vedtaget med flertal i Miljudvalget .
<P>
Vi er ligeledes enige i ndvendigheden af at ndre direktiv 85 / 337 , som ved omstningen i praksis har vist sig at indeholde lakuner og problemer .
Vedrrende ndringsforslagene skal jeg kun komme ind p dem , som forekommer os vigtigst : vi vil sttte , at undtagelserne begrnses , da sdanne undtagelser frer til sande katastrofer i nogle lande .
<P>
Man m understrege vigtigheden af de ndringsforslag , der omhandler fastlggelse af flles kriterier med srlig angivelse af udsatte omrder , direktivets anvendelsesomrde og fremfor alt forbedring af orienteringen og hringen af befolkningen .
Jeg er klar over , at det er et kompliceret sprgsml , for i nogle stater er end ikke direktivet om forpligtelsen til at informere borgerne - nr . 91 / 313 - blevet omsat i national ret , f.eks. ikke i Spanien .
Og derfor er det svrt for borgerne at f den forndne indsigt , og vi ved p forhnd , at det ikke er muligt at beskytte miljet , hvis borgerne ikke medvirker hertil , hvis de ikke er bevidste om vrdien af at bevare miljet .
<P>
I modstning til fru Dybkjr finder jeg det ndringsforslag meget vigtigt , som omhandler kravene til miljvirkningsundersgelser .
Jeg husker , at en undersgelse , som Kommissionen foretog for to-tre r siden , viste , at formodentlig kun 20 % af miljvirkningsundersgelserne var trovrdige og korrekt gennemfrt . I mit land , Spanien , er det f.eks. en af de traditioner , som fru Dybkjr var inde p , at virksomhederne selv kontraherer med de eksperter , som skal foretage miljvirkningsundersgelsen .
Sdan kan det ikke fortstte , og vi vil stemme for disse og andre ndringsforslag , som hr . Lannoye har stillet i Miljudvalget .
<P>
Men derudover er der et andet problem , og det drejer sig om , hvilke foranstaltninger der skal trffes mod de mange medlemslande , som undlader at gennemfre direktiv 85 / 337 og Fllesskabets vrige miljretsakter .
Formanden ved udmrket - eftersom han i nogle tilflde har vret ordfrer om rsberetningen om gennemfrelsen af fllesskabsretten - at fllesskabsretten p miljomrdet i mange tilflde ikke efterleves af medlemsstaterne .
Her ligger der sledes en stor opgave og venter , og vi vil ogs af den grund stemme for hr . Lannoyes betnkning .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , om denne indstilling kan jeg vre ganske kort .
Der er blandt landene i Unionen meget forskellige meninger om brugen af instrumentet miljvirkningsvurdering ( VVM ) .
I visse lande hedder det jo mere , jo bedre , i andre lande herunder i mit eget land Nederlandene , hedder det , anvend kun miljvurdering , nr der kan ventes alvorlige konsekvenser for naturen og miljet .
<P>
Jeg gr ind for sidstnvnte synspunkt .
Hellere en enkelt god VVM-rapport i sammenhng med store projekter end tusindvis af rapporter om mindre projekter . Det sidste frer nemlig til en udhulning af VVM-instrumentet .
<P>
Rdet har fundet en lsning og fastlagt en flles holdning . I det store og hele er vi tilfredse med den .
Bilaget for den obligatoriske VVM-procedure er med rette udvidet i betydeligt omfang . Bilag II , der indeholder de trskelvrdier , der skal lgges til grund for et valg for eller imod VVM , er stadig bredt nok .
<P>
Alt i alt alts en forbedring i forhold til det gamle direktiv fra 1985 , som udviste store forskelle med hensyn til gennemfrelsen .
<P>
Der er t ndringsforslag , jeg vil gre srskilt opmrksom p . Det er ndringsforslag 26 .
Dette gr stort set det nederlandske landbrug som helhed VVM-pligtig . Det gr jeg ikke ind for .
Kommissionsteksten er bedre p dette punkt . Den foreslr kun en VVM-procedure til intensiv husdyravl eller fjerkravl over et bestemt antal .
P den mde er de miljvurderingsmssigt relevante tilflde efter min mening dkket ind .
<P>
Endelig et nysgerrigt sprgsml fra min side til kommissren , om det i lyset af de ndvendige ndringer i medlemsstaternes lovbestemmelser er realistisk at fastholde den 31. december 1997 som gennemfrelsesdato for dette direktiv ?
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , i henhold til artikel 130 R , stk . 2 , i EF-traktaten bygger Fllesskabets miljpolitik p forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats og princippet om indgreb over for miljskader fortrinsvis ved kilden .
Instrumentet til at gennemfre det er miljrisikovurderingen .
<P>
Vi har i dag andenbehandling af Lannoye-betnkningen om dette emne . Jeg vil gerne sige ham mange tak for hans betnkning .
Jeg vil endvidere allerede nu sige , at jeg i modstning til fru Dybkjr finder de standardiseringer , som hr . Lannoye foreslr , meget vigtige og rigtige .
Vi kan ikke p den ene side have et indre marked og p den anden side kontrollere projekters indvirkning p miljet i medlemslandene p forskellige mder .
<P>
Miljrisikovurderingen er det instrument til en bredygtig udvikling af konomien , som gr det muligt for os at undg fejlinvesteringer , de store udgifter i forbindelse med miljskader eller definitive delggelser , og jeg forestiller mig , at i det jemed er der brug for et samarbejde mellem myndigheder , driftsherrer og offentligheden .
Derfor ligger det ndringsforslag af hr . Lannoye , hvor han indgende omtaler borgerdeltagelsen , mig srlig strkt p sinde .
I den by , hvor jeg bor , er der p grundlag af en frivillig aftale som et forsg blevet gennemfrt en miljrisikovurdering efter netop dette princip med det resultat , at der er blevet udviklet en procedure , som sparede et trin i proceduren og dermed sparede virksomheden for store udgifter og giftigt affald , som ogs skulle have vret fjernet .
Endvidere kom der ingen indvendinger efter den frste procedure , og pbegyndelsen af det byggeri , virksomheden havde planlagt , kunne fremskyndes , fordi den officielle procedure blev afsluttet flere mneder tidligere , end man havde troet .
At lade borgerne deltage medfrte en fremskyndelse , det var ikke nogen ulempe .
<P>
Jeg mener , at det netop er dt , vi skal tnke p : Hvis vi nsker en bredygtig udvikling , kan det kun opns gennem et samarbejde med borgerne , gennem benhed og gennemskuelighed .
Alle fremgangsmder , hvor borgerne kun informeres mangelfuldt , medfrer intet andet end indsigelser og forsinkelser , og det var jo netop dt , vi ville undg !
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , af og til sprger jeg mig selv , hvorfor i sig selv fornuftige , i det mindste forsvarlige projekter som f.eks. den nu foreliggende ndring af direktivet om vurdering af visse projekters indvirkning p miljet i den grad delgges af formelle kriterier , nemlig f.eks. for korte gennemfrelsesfrister .
I maj i r vedtog vi i Parlamentet bestemmelser om integreret undgelse og forhindring af forurening af miljet , og vi ans i den sammenhng en gennemfrelsesfrist p tre r for ndvendig og fornuftig .
Det foreliggende direktiv vil derimod med et normalt procedureforlb frst blive offentliggjort i marts nste r , og gennemfrelsesdatoen er fastsat til den 31.12.1997. Dvs. at der kun levnes ni mneder til den nationale gennemfrelse i medlemsstaterne .
Som den hidtidige erfaring i medlemsstaterne med gennemfrelse af forudgende love om miljrisikovurdering viser , er der behov for en langt lngere frist til at forankre en sdan procedure i den nationale ret .
<P>
Vi nsker ikke , at der sker fusk her , vi nsker mulighed for at sikre en korrekt behandling af denne sag .
Jeg anmoder derfor om , at gennemfrelsesfristen sttes til to r , sledes som der str i ndringsforslag 42 , da der ellers kan forekomme ukorrekt behandling , hvilket medfrer talrige problemer , som s naturligvis de berrte i de forskellige ministerier og virksomheder kommer til at lide under .
Derfor endnu en gang min anmodning om , at gennemfrelsesfristen faststtes til to r .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Caroline Jackson">
Hr. formand , jeg er sikker p , at vi alle er enige i , at vi har brug for en mere konsekvent gennemfrelse af direktivet fra 1985 i Unionen .
Som fru Dybkjr mener jeg , at vi med den flles holdning kan f denne konsekvens .
Jeg kan ikke se noget forml med hr . Lannoyes ndringsforslag .
Jeg tror , at hr . Lannoye har sin egen dagsorden .
Hans dagsorden sttes i vid udstrkning ikke af det , han kan finde i denne betnkning , der er en rapport fra Kommissionen fra 1993 om direktivets gennemfrelse .
Jeg kan ikke forst , at fru Barthet-Mayer , selv om hun stadig er med os i kdet , om ikke i nden , kan sige , at Frankrig i hj grad udarbejder miljvirkningsvurderinger .
Jeg gr hende opmrksom p side 27 i rapporten fra 1993 , hvor der str vedrrende bestemmelsen om information til offentligheden gennem en miljvirkningsvurdering , at det tidspunkt , hvor man i Frankrig udarbejder en sdan , ofte er efter projektets gennemfrelse .
Det er bestemt et problem , der skal lses , og det mener jeg skal ske gennem de ndringsforslag , som Kommissionen har stillet .
<P>
Jeg gr isr hr . White , der benbart ikke ved nok om drftelserne i PPE , opmrksom p , at vi i PPE stemmer imod ndringsforslag nr .
26 . Vi mener ikke , at det behandler landbruget godt nok .
Det ville vre utrolig skadeligt og ikke vre fornuftigt i denne tekst .
Vi er bestemt mod ndringsforslag nr . 26 , som jeg hber , vil blive forkastet .
<SPEAKER ID=298 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Miljudvalget og srlig ordfreren , hr . Lannoye , for deres indsats og den opmrksomhed , de har givet behandlingen af dette forslag .
Kommissionen er glad for , at vi nu er s tt p den endelige vedtagelse af dette vigtige stykke lovgivning p miljomrdet .
Direktivet om vurdering af virkninger p miljet er et fundamentalt vrktj i miljbeskyttelsen .
Kommissionens forml med at revidere 1985-direktivet er at opn et klarere og mere effektivt VVM-system .
Det br ikke vre en kompliceret eller for bureaukratisk procedure .
Det er klart , at vi ikke vil sttte de forsg , der kan vre p at svkke direktivet .
<P>
Der er nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere af tekniske grunde , men ogs fordi de ndrer den nu engang valgte metode .
Det ville tage alt for lang tid at drfte hvert enkelt ndringsforslag i detaljer , og derfor vil jeg nu angive , hvordan vi stiller os til ndringsforslagene og tage nogle enkelte af dem ud til yderligere kommentarer .
Kommissionen kan enten fuldstndigt , principielt eller delvist acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 32 , 35 og 39 kan accepteres fuldstndigt , 5 , 7 , 15 , 26 , 30 , 37 , 42 og 43 principielt , og 12 , 16 , 38 og 41 delvist , og det betyder , at vi ikke kan acceptere de resterende ndringsforslag .
<P>
Nogle ndringsforslag , nemlig 3 , 6 og 8 , vedrrer medtagelse af miljvurderinger af programmer i forslaget .
Kommissionen er fuldstndig enig i betydningen af en miljvurdering af visse planer og programmer og arbejder derfor p det skaldte SEA-direktiv , strategisk miljvurdering , p dette omrde .
Dette nye miljvrktj vil blive diskuteret i Kommissionen i morgen , hber jeg , og derfor har Kommissionen ikke kunnet acceptere alle de ndringsforslag , der vedrrer dette .
<P>
ndringsforslag 9 drejer sig om fjernelse af undtagelsen fra projekter , der tager sigte p det nationale forsvar .
Fra et miljsynspunkt er der sdan set ikke nogen grund til at opretholde undtagelsen for det nationale forsvar .
Derfor kan man godt ud fra en miljvurdering forst Parlamentets bekymringer , men det nationale forsvar ligger nu engang uden for Fllesskabets kompetence , og derfor br undtagelsen forblive i direktivet .
<P>
Jeg har ogs nogle bemrkninger til ndringsforslag 12 , 37 , 13 , 17 og 18 , men hvis ikke der bliver specielt bedt om det , s vil jeg springe dem over af hensyn til det sene tidspunkt .
ndringsforslag 42 ndrer gennemfrelsesdatoen fra den 31. december 1997 til  inden for 2 r efter dens notifikation  .
Faststtelsen af gennemfrelsesdatoen afhnger af , hvornr det ndrede direktiv bliver vedtaget i Rdet .
Da dette sandsynligvis ikke sker fr begyndelsen af 1997 , synes den nuvrende dato , 31. december 1997 , at vre for tidlig til en ordentlig gennemfrelse .
P den anden side kan to r efter notifikationen betyde begyndelsen af 1999 , hvilket er for langt et tidsrum .
Et r efter notifikationen synes at vre en rimelig tidsramme for en tilfredsstillende gennemfrelse af det ndrede direktiv .
Derfor kan dette ndringsforslag accepteres i princippet .
<P>
Dette bringer mig frem til ndringsforslag 21-31 samt 39-41 , der tilfjer nye projekter til bilag 1 til direktivet .
Jeg sttter princippet om at udvide bilag 1 .
For imidlertid at undg undvendige vurderinger m vi sikre , at bilag 1 kun omfatter de projekter , der mtte f vsentlige miljvirkninger .
Et andet vigtigt krav med hensyn til bilag 1 er , at beskrivelserne skal vre tilstrkkelig klare i sig selv til at bestemme , hvilke projekter der henhrer under bilaget .
ndringsforslag 26 og den frste del af ndringsforslag 41 vedrrer intensiv husdyravl , og flere talere har vret inde p det .
Disse ndringsforslag kan accepteres i princippet , eftersom det er vigtigt for miljet , at ikke blot fjerkr og svin er omfattet , som anfrt i den flles holdning , men ogs andre typer intensiv dyreavl , der mtte f vsentlige miljvirkninger , navnlig p grund af koncentrationen og den samlede gdningsproduktion .
Men den hjere trskelvrdi for husdyrenheder i ndringsforslag 41 er at foretrkke for at kunne dkke de tilflde , der altid fr vsentlige miljvirkninger .
Ikke desto mindre br en anden trskelvrdi som den , der er inkluderet i ndringsforslag 26 angende produktion af mere end 170 nitrat pr. ha , tilfjes , da dette er i overensstemmelse med nitrat-direktivet .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 30 og 39 .
ndringsforslag 40 introducerer projekter finansieret af Fllesskabets fonde i bilag 1 og kan ikke accepteres , fordi finansieringskilden ikke har indflydelse p miljpvirkningen af et projekt .
Miljpvirkningen afhnger af projektets art , strrelse og beliggenhed , og desuden sikrer struktursamhrighedsfondsforordningerne overensstemmelse med Fllesskabets miljlovgivning , og dette glder ogs for VVM-direktivet .
<P>
Som konklusion kan det siges , at drftelserne har vret lange , og de har vret vanskelige .
Den flles holdning har indfrt vsentlige forbedringer i proceduren .
De ndringsforslag , der er blevet accepteret , vil yderligere forbedre dette forslag .
Jeg skal med glde give alle yderligere oplysninger , der mtte nskes , om specifikke ndringsforslag , men jeg tror , at vi kan glde os til , at dette forslag yderligere forbedrer beskyttelsen af bde mennesker og milj mod de vsentlige miljpvirkninger , som offentlige og private projekter mtte f .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Affaldshndtering
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0364 / 96 ) af Kirsten Jensen for Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om revisionen af Fllesskabets strategi for affaldshndtering og udkast til Rdets resolution om affaldspolitik ( KOM ( 96 ) 0399 - C40453 / 96 ) .
<SPEAKER ID=301 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , man producerer ikke affald for at producere affald .
Man frembringer affald som et led i en produktion med et andet forml .
Affaldet er ofte kilde til miljmssige og arbejdsmiljmssige problemer .
Affald er spild og skal reduceres mest muligt , s forureningen minimeres .
Alle forsgene p at normalisere affald og gre det til almindelige produkter , som miljmyndighederne ikke behver at fre tilsyn med , ser bort fra det faktum , at affald er spildprodukter af en anden produktion .
Fra mange sider forsger man at undergrave muligheden for at have miljmssig hnd i hanke med affaldet .
Jeg har som andre medlemmer af Europa-Parlamentet modtaget stemmelister fra industrien .
Lister , der forsger at fortlle de folkevalgte her , hvordan de skal stemme om affaldsstrategien .
Det synes jeg er enormt pinligt .
Forhbentlig s pinligt , at medlemmerne her alene af den grund vlger at se bort fra disse forsg p at manipulere med os .
Bare vi dog havde et bent hringssystem , s alle berrte , ikke kun de rigeste , kunne komme til orde , og som fortalte os , hvem Kommissionen er i kontakt med , fr et forslag lgges frem .
<P>
I meddelelsen forsger Kommissionen selv at stte sprgsmlstegn ved , hvorvidt nrhedsprincippet glder .
Miljudvalget i Europa-Parlamentet er ikke tilhnger af affaldsturisme .
Vi har vret ude at spadsere p vesttyske affaldsbjerge i det davrende sttyskland , og vi har modtaget rapporterne om forsendelser af farligt affald til udviklingslandene , der m betale for udviklingshjlp med oplagringspladser til farligt affald .
Vi lgger vgt p , at der er faldet EU-domme , der gr det klart , at myndighederne kan forhindre transport af affald bestemt til nyttiggrelse eller bortskaffelse , sfremt en sdan transport ikke er i overensstemmelse med deres planer for hndtering af affald , og myndighederne er i dommens forstand hver enkelt region , kommune eller anden form for lokal enhed , der skal kunne trffe passende foranstaltninger med henblik p at kunne modtage , behandle og bortskaffe eget affald .
De lokale myndigheders rolle i affaldsplanlgningen er helt central .
Kommissionen nvner kun , at de regionale og lokale myndigheder kan spille en rolle , men vi har ellers gode eksempler p et fint samspil mellem myndighederne og virksomhederne om affaldshndteringen , der i tilfldet Kbenhavn har betydet en overordentlig stor reduktion af bygningsaffald og frt til , at projekterede lossepladser ligefrem str tomme .
<P>
Det modsatte eksisterer imidlertid ogs , nemlig at medlemsstater ikke sikrer sig , at der laves affaldsplaner , og at de ikke rapporterer til EU om affaldsplaner , som medlemslandene ellers har forpligtet hinanden til gennem vedtagelser i 1970 ' erne .
<P>
Miljudvalget indstiller , at der laves handlingsprogrammer p affaldsomrdet .
Jeg kan godt forst , at der stilles sdanne forslag , nr en meddelelse som den foreliggende overhovedet ikke behver at blive forelagt for Parlamentet , selv om vi har medbestemmende kompetence eller i det mindste medindflydelse p det konkrete affaldsforslag .
En indflydelse , som Kommissionen ofte har kvitteret for ved at flge vores forslag meget langt hen ad vejen .
Men mange sprger , hvad er en meddelelse , er den bindende ?
Jeg m bare svare : Godt sprgsml , man kan jo henvise til den , hvis man kan lide den , og man kan ignorere den , hvis man ikke kan lide den .
<P>
Og s har jeg nogle sprgsml til Kommissionen .
Det er om frivillige aftaler .
Kommissionen har i udvalget sagt , at det ikke er den , der pludselig er blevet glad for frivillige aftaler , men man m konstatere , at det er i Kommissionens meddelelse , at frivillige aftaler er nvnt .
Derfor vil jeg gerne vide , om Kommissionen er enig i , at frivillige aftaler eventuelt kan anvendes i en regional eller en national sammenhng , hvor man har et voldgiftssystem til at afklare tvistigheder , men nppe kan anvendes p europisk niveau , hvor man hverken kan sikre dkning , gennemfrelse eller retslige afgrelser .
<P>
Og s er der producentansvar .
Kommissionen nvner bde producentansvar og princippet om , at forureneren betaler .
Det er absolutte plusord i miljdebatten .
Sprgsmlet er bare , hvordan det skal forsts .
Der kan vre mange producentled , og derfor er det for forenklet at forestille sig rene tilbagetagningsordninger .
Ville det ikke vre mere lfterigt at arbejde med sprgsmlet om producenternes konomiske medansvar for affaldshndteringen ?
Hvilke konomiske incitamenter har Kommissionen p bedding i den anledning ?
Skal det ikke vre lige dyrt at kaste affald p lossepladsen i hele EU ?
<P>
Affald som varer .
Jeg er enig i , at der i affald kan ligge skjulte vrdier , der m frem og udnyttes som sekundre rvarer .
Men jeg tror ikke p , at man kan sikre sig , at dette sker fuldt ud , medmindre man laver en samlet affaldsplanlgning lokalt eller regionalt .
Det vil vre en fejl at lade affald , der ikke er bestemt til endelig bortskaffelse , glide uden om affaldsplanlgningen .
Og er det ikke rigtigt stadig vk , at affald er en ganske srlig vare ?
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen om dens planer for farligt affald , kildesortering , grnne afgifter og kontrol med medlemslandenes affaldsplaner .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg tager ordet for at videregive min gruppes holdning , men jeg vil ogs gerne helt personligt bifalde Kommissionens revision af strategien for affaldshndtering og den mde , den er blevet styrket og udviklet gennem ordfrerens ndringsforslag .
<P>
Som forfatter til Parlamentets svar p Kommissionens tidligere strategi for affaldshndtering ser jeg her en meget omhyggelig udvikling i strategien for affaldshndtering , der p mange mder understreger de metoder , vi kunne se for fem r siden , og videreudvikler dem .
Et nyt element , som jeg glder mig meget over , er den fornyede vgt p behovet for at sikre , at denne strategi underbygger og er opbygget omkring en bredygtig udvikling .
Det er isr vigtigt , at vi ser p hierarkiet , at vi accepterer , at det trinvise hierarki er noget , der kan videreudvikles .
Det kan videreudvikles , s vi kan vre sikre p , at vi gr det rigtige med affaldet , der jo uundgelig bliver produceret , og som skal sikres , s miljet beskyttes .
<P>
Forbrnding spiller stadig en rolle i hierarkiet for affaldshndtering , men denne rolle skal konstant revideres .
Vi skal for eksempel have undersgt visse aspekter af den mde , cementovne bruges til bortskaffelse af affald , isr farligt affald .
Selvom kompostering har vret en ugleset aktivitet tidligere , skal vi se p det og tilskynde til udvikling deraf p lokalt og regionalt plan .
<P>
I den ny strategi for affaldshndtering tages der hensyn til de lokale og regionale myndigheder , fordi det bliver lettere at udvikle og gennemfre en virkelig strategi for affaldshndtering i Europa .
Deres deltagelse , deres positive aktion er vigtig , hvis vi virkelig skal gennemfre en effektiv affaldshndtering .
De hjlper os p mange mder med at styrke nrhedsprincippet og sikre , at der ikke kommer affaldsturisme .
<P>
Endelig er der et emne , som vi ikke m overse .
Jeg tnker her p det fortsatte pres for at reducere giftigt og andet farligt affald i affaldsstrmmen .
Nogle stoffer , for eksempel PVC , kan mske udnyttes bedre gennem projekter for affaldsstrmme , hvor der lgges strre vgt p genbrug som den vigtigste strategi .
Men hvis vi skal have en reel , gte strategi for affaldshndtering , skal de giftige stoffer ud af affaldsstrmmen .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , som det frste vil jeg omtale affaldshndteringens store kompleksitet og betydning .
Kompleks fordi den indsigt , at affald indtager en srstilling , nr det glder fri bevgelighed for varer , og der stadig er nogle uklare punkter her , frst kom relativ sent i lyset af Den Europiske Domstols retspleje .
Vigtigt er det , fordi en grundlggende lsning af problemerne i forbindelse med affaldshndtering skal findes og den vil f stor indflydelse p vor fremtidige livskvalitet .
<P>
Den kritik , ordfreren fremsatte af Den Europiske Unions uklare strategi , er jeg ganske vist principielt enig i , men ser dog noget mere differentieret p den . Vi kan som Europa-Parlament ikke p den ene side lig en tibetansk bedemlle hele tiden forlange subsidiaritet og deregulering , men p den anden side krve en altomfattende fllesskabskompetence , hvad affaldsretten angr .
<P>
Jeg gr navnlig opmrksom p det strigske system , som henviser lsningen af problemet med bortskaffelse af affald til forbundslandene og ogs kommunerne .
Vi har en selvstndig lov om affaldshndtering og flere affaldshndteringsplaner .
Nr alts Kommissionen kritiseres for at optrde for ubeslutsomt , kan det ogs skyldes , at den simpelt hen ofte befinder sig for langt borte fra de reelle problemer til at kunne gribe ind hurtigt og effektivt .
Alligevel sttter jeg alle bestrbelser p at revidere og videreudvikle Fllesskabets hidtidige affaldspolitik inden for handlingsprogrammets rammer .
<P>
Derfor stemmer jeg ogs for den foreliggende beslutning navnlig under hensyntagen til de fornuftige ndringsforslag fra medlemmerne af min gruppe .
Det m vre vor opgave frst at hindre affald i at opst , at genanvende s meget som muligt af det og s frst oplagre eller bortskaffe resten p korrekt vis .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi har lige drftet det femte miljhandlingsprogram og dets revision , men i det nuvrende miljhandlingsprogram er affaldshndtering en meget vigtig sektor .
Den Liberale Gruppe sttter i princippet strategien , alts frst forebyggelse , dernst genbrug , efterflgende genvinding , og frst i allersidste instans skal affaldet bortskaffes p en sikker mde ved forbrnding eller deponering , men alts frst i sidste instans .
<P>
Jeg kunne forestille mig , at vi sommetider burde hndtere dette hierarki med en vis fleksibilitet . Det kunne nemlig meget vel vre , at miljtekniske vurderinger viser , at det er bedre for miljet i visse tilflde at tage en vis afstand fra dette hierarki .
Det som frste punkt .
<P>
Dernst er det med henblik p en reduktion af affaldsmngden ndvendigt med beskatning af rmaterialer og introduktion af konomiske instrumenter .
Men ogs frivillige aftaler mellem erhvervslivet og myndighederne kan spille en rolle .
For at mindske mngden af farlige stoffer ssom klor og tungmetaller i affaldet m disse farlige stoffer reduceres i produktionsprocessen .
Af den grund fremstter vi disse to ndringsforslag , og forhbentlig vil De , kre kolleger , der i jeblikket stadig sidder i denne sal , trtte og blege , i morgen sttte disse .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , der var engang , hvor man alene beskftigede sig med bortskaffelsen af affald , men undersgelserne af strmmene og affaldets livscyklus frte frst og fremmest til en forstelse af , at man mtte beskftige sig med hele denne cyklus - fra produktionen til bortskaffelsen - og i dag har man forstet , at det er ndvendigt at g videre , dvs. at forebygge , at der opstr affald , ved at nedstte mngden af de stoffer , der bliver til affald , f.eks. emballager , og ved at forebygge brug af alle produkter , som p et tidspunkt har vret bestemt til at indg i affaldskden .
Dette betyder afskaffelse af mange materialer , som benyttes i dag , og som senere bliver til giftigt og skadeligt affald .
<P>
Dette betyder , at man skal tnke p den samlede produktionscyklus inden for fabrikationen med henblik p at undg , at der skabes affald , og i det hele taget finde frem til materialer , der kan benyttes eller genbruges .
Dette betyder , at man skal indrette sig efter det , der sker i naturen .
Inden for det naturlige milj er de forskellige former for produktion kvantitativt og kvalitativt af meget strre betydning end inden for industriproduktionen , men intet af det , der bliver til rest , omdannes til affald .
Alt indgr i komplekse produktionskder , som takket vre indflydelsen fra en energikilde , der ligger uden for systemet , nemlig solenergien , gendanner rstofferne med henblik p nsten i det uendelige at viderefre den komplekse og mangfoldige produktion af planter og dyr .
<P>
Jeg har gjort disse indledende bemrkninger for at sige , at det er ndvendigt p ny at undersge Fllesskabets strategi for affaldsforvaltning , og flgelig er Kommissionens meddelelse meget hensigtsmssig i denne retning .
I meddelelsen mangler der imidlertid nsten fuldstndig angivelse af former for praksis , der kan benyttes til afhjlpning af de undersgte problemer , sledes som det allerede er ppeget af ordfreren , fru Kirsten Jensen .
<P>
Ordfreren og Miljudvalget har forsgt at rde bod p disse undladelser i Kommissionens meddelelse .
Vi Grnne er i vidt omfang enige i forslagene , og det glder os , at en rkke af vore ndringsforslag er blevet accepteret af Miljudvalget .
Vi m dog fremhve , at pkt . 4 A var formuleret mere fyldigt i ordfrerens oprindelige tekst , og at nogle af vore ndringsforslag er blevet forkastet , selvom de var i overensstemmelse med de tidligere valg , der er truffet af Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Dette glder f.eks. ndringsforslaget vedrrende ndvendigheden af forudgende sortering af affald for frst derefter at afgre , om det skal dumpes eller forbrndes , og det samme glder sorteringen af organisk affald .
<P>
Jeg har givet nogle eksempler blot for at bebude , at vi af disse grunde vil fremstte visse ndringsforslag med henblik p forbedring af den foreliggende tekst .
<SPEAKER ID=306 NAME="Bjerregaard">
Jeg vil gerne indledningsvis takke Miljudvalget og isr dets ordfrer , fru Kirsten Jensen , for det arbejde , de har prsteret vedrrende Kommissionens meddelelse om en revision af Fllesskabets strategi for affaldshndtering .
Den indsats har betydet , at debatten i dag kan finde sted .
EuropaParlamentets arbejde er get hurtigt , men det har efter min opfattelse ikke haft indflydelse p kvaliteten , hvad debatten her i dag ogs har vist .
Kommissionens revision af affaldsstrategien er frst og fremmest en reaktion p Europa-Parlamentets og Rdets opfordring til Kommissionen om at foretage en revision af affaldsstrategien fra 1989 .
Fra Europa-Parlamentets side kom den s sent som i dets beslutning af 22. april 1994 .
Kommissionen har derfor forelagt denne strategi for affaldshndtering .
Det er ikke vores hensigt at lave et handlingsprogram p affaldsomrdet .
Det er der flere grunde til .
Man kan sige , den frste er den mere formelle , nemlig den at EuropaParlamentet og Rdet specifikt har opfordret Kommissionen til at foretage en revision af sin affaldsstrategi fra 1989 .
Men det er nok frst og fremmest , fordi det nemt ville kunne forsinke hele lovgivningsarbejdet .
Vi hber rent faktisk fr slutningen af dette r i Kommissionen at frdigbehandle et forslag om udtjente biler ( end of life-vehicle ) lige svel , som vi arbejder med andre forslag p affaldsomrdet for 1997 .
EU ' s affaldslovgivning tog sin begyndelse for 20 r siden og er nu genstand for en strk tiltrngt revision , som flere har fremhvet .
Derfor er vi begyndt at revidere den grundliggende lovgivning om affald , farligt affald og transport af affald .
Inden for rammerne af denne lovgivning tilpasser vi affaldshndteringen til nye krav og yderligere udvikling , og dermed er der jo i virkeligheden meget stor overensstemmelse imellem de forslag , Parlamentet har lagt frem , og det Kommissionen tilstrber .
<P>
Revisionen af strategien fastholder den generelle filosofi og grundprincipperne fra 1989 , men fremhver en rkke omrder , der vil krve srlig opmrksomhed i fremtiden , njagtigt sdan som ordfreren , Kirsten Jensen , har fremhvet det i sin udmrkede betnkning .
<P>
Fru Kirsten Jensen stillede ogs nogle konkrete sprgsml , som jeg p dette tidspunkt ikke kan n at besvare srlig grundigt .
Lad mig bare njes med at tage et par af dem og sige , at vi vender tilbage til en drftelse af frivillige aftaler .
Jeg er enig med fru Kirsten Jensen i , at der er forskel p , hvad der er muligt p fllesskabsniveau , og hvad der er muligt p nationalt niveau , og jeg vil gerne tilfje , at nr vi arbejder med sprgsmlet om frivillige aftaler , s er det , fordi vi mener , at der er behov for nogle fastere procedureregler , end der eksisterer i dag .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om producentansvaret sammenholdt med det konomiske ansvar vil jeg sige flgende .
Jeg tror , at vi kan f en god drftelse af forslaget om udtjente biler , da det i meget hj grad bliver en diskussion om , p hvilken mde vi igennem miljlovgivningen kan pvirke produktionen , hvilket i mange henseender vil vre hensigtsmssig .
<P>
Vi fortstter alts med at bygge p et hierarki af principper .
Selv om dette hierarki er almindelig accepteret , s ser medlemsstaterne ret forskelligt p , hvordan det skal flges i praksis .
Virksomhederne gr ind for fleksibilitet , s de til en vis grad selv kan bestemme , hvordan de bedst hndterer deres affald , og det glder isr genbrug og genanvendelse af affald .
Det er et af de kontroversielle emner inden for affaldshndteringen .
Genvinding af materialer skal altid foretrkkes frem for energiudvinding , og det hnger sammen med , at genvinding af materialer er med til at mindske affaldsmngden og desuden er rstof- og energibesparende .
<P>
Et af de reelle miljproblemer , vi str overfor , er , at de konomiske omkostninger ved genanvendelse af affald ofte frer til , at virksomhederne satser p energiudvinding i stedet for p genvinding af materialet .
Det duer ikke , og heldigvis er den offentlige opinion betnkelig ved forbrndingsanlggene .
Ingen er begejstret for at have et forbrndingsanlg som nabo .
<P>
Slutdeponeringen p lossepladser er den mindst fordelagtige lsning , da det bde kan ses og mrkes , at den pvirker miljet .
Det er derfor afgrende , at deponering af affald finder sted s miljvenligt som muligt .
Til den ende vil Kommissionen om kort tid fremlgge et nyt forslag om lossepladser .
<P>
Et andet omstridt punkt i strategirevisionen , som er fremhvet i betnkningen , er producentansvaret , og det skal jeg ikke komme nrmere ind p .
Det har jeg lige omtalt i svaret til fru Kirsten Jensen .
Det vigtige er her , at producenten m have ansvaret , og der er et enkelt af de forslag , der er stillet , som desvrre ikke bakker op om dette synspunkt .
<P>
Produktstyring er ogs et centralt element inden for affaldshndtering , da en ndring af produkternes indbyggede egenskaber , deres udformning og produktionsprocessen kan vre med til at gre produktet lettere at hndtere som affald .
At srge for at produkterne er miljforsvarlige , bidrager til at gre svel forbrug som produktion bredygtig , og vil igen vre med til at forebygge og mindske affaldet .
En livscyklusanalyse af produkterne m derfor gres til en integrerende del af produktstyringen , sdan som det ogs fremhves i Parlamentets erklring .
<P>
Endnu et omrde , hvor der kan opst konflikter , er fuldstndig gennemfrelse af et fysisk nrhedsprincip i forbindelse med det indre marked .
Sdanne konflikter skulle gerne ende med , at man nr frem til den rigtige balance og den bedste lsning for miljet .
Ogs her bliver producentens rolle vigtig og dermed producentens ansvar .
Miljet br have absolut frsteprioritet .
<P>
Under udbygningen af EU ' s affaldsstrategi m vi benytte os af de mange redskaber og instrumenter , vi har til rdighed , sdan som hr .
Eisma isr var inde p . Ud over lovgivning er der isr grund til at se p de konomiske og fiskale instrumenter .
Disse punkter er da ogs fremhvet i betnkningen .
Jeg er , som det er fremget af mine bemrkninger , meget glad for betnkningen og forslaget til beslutning , da forslagene vil medvirke til en yderligere udbygning af affaldspolitikken .
Det er et godt og meget konstruktivt bidrag , som kan hjlpe Kommissionen til at komme videre med den ndvendige lovgivning .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg siger mange tak , ganske srligt til tolkene .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.08 )
