<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 25. oktober , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Parlamentets sammenstning
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
De strigske og de finske myndigheder har meddelt mig listen over deres respektive landes medlemmer , som er blevet valgt ved valgene den 13. oktober i strig og den 20. oktober i Finland .
Den fuldstndige navneliste finder De i protokollen fra mdet i dag .
<P>
Jeg byder de nye kolleger og ogs de gamle , som er blevet genvalgt , hjertelig velkommen her i EuropaParlamentet !
<P>
Vi glder os til at samarbejde med Dem .
For at De kan begynde med det samme , vil jeg minde Dem om , at iflge artikel 7 i forretningsordenen deltager ethvert medlem , hvis mandat endnu ikke er prvet , eller for hvem der ikke er truffet afgrelse om en eventuel indsigelse , i Parlamentets og dets udvalgs mder med fulde rettigheder .
<P>
Jeg vil endnu en gang sige hjertelig tak til de afgende strigske og finske medlemmer af vores Parlament for det arbejde , de hidtil har prsteret , og det gode samarbejde og nsker dem held og lykke for fremtiden i deres lande !
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til konferencen af formnd for de politiske grupper i CDU og CSU i de tyske forbundsstater og Forbundsrepublikken Tyskland , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af hr .
Alois Glck . Hjertelig velkommen !
<P>
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , nogle katastrofer berrer , p grund af deres karakter eller betydning , alle borgere i Den Europiske Union .
Det er tilfldet med den brand , der i torsdags hrgede rdhuset i Lissabon , hovedstaden i mit land .
I lbet af f timer fortrede flammerne en stor del af dette vrdifulde neoklassiske arkitektoniske kunstvrk , et demokratisk symbol for byen Lissabon og en national kulturarv af stor historisk og kulturel betydning .
Uden at dette berrer det forslag til beslutning , som vi har fremsat og gerne ser behandlet og vedtaget p torsdag , tror jeg , at jeg fortolker alle de tilstedevrendes flelser , nr jeg anmoder Dem om , hr. formand , at De p Europa-Parlamentets vegne tager initiativ til at sende et solidaritetsbudskab til byens myndigheder , i srdeleshed til byrdsformanden , som indtil for nylig var vores kollega her i Parlamentet , til alle byrdsmedlemmerne og til Lissabons befolkning .
Jeg er overbevist om , at formanden vil efterkomme denne anmodning .
P forhnd tak .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det er med stor beklagelse , at Parlamentet har modtaget Deres underretning om branden p Lissabons rdhus . Jeg vil endnu i denne uge sende en sympatitilkendegivelse til Lissabons borgmester og give udtryk for , hvor meget Parlamentet beklager dette tab .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Der findes rent faktisk hastesager , som ikke tler spildtid , hr. formand .
Vi str her over for en sdan sag p det menneskelige , politiske og moralske plan .
I Zaire er der nu 1.200.000 flygtninge p vejene .
Ogs selv om der gres en indsats fra Kommissionens , Rdets og hele Europas side , hvilket jeg glder mig over , tller hvert minut , hr. formand .
Jeg beder Dem om ikke at spilde tiden , som det sker i andre instanser .
Hver time , hver dag , der gr , betyder yderligere titusindvis af ddsfald .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om uden at lave alt for meget rod i dagsordenen for denne mdeperiode , der allerede er temmelig overbelastet , at behandle denne sag s hurtigt som muligt , om at henvende Dem til FN ' s generalsekretr , sledes at drftelserne kan finde sted hurtigst muligt .
Vi kan ikke hurtigt nok finde en lsning p denne internationale hastesag .
Vi m sikre , at en delegation fra vort Parlament hurtigst sendes til stedet , hvor det hidtil ikke har vret reprsenteret , og vi nsker , at denne delegation helt undtagelsesvist skal ledes af Dem , hr. formand , for at vise , hvilken vrdi vi tillgger denne tragedie .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg gr ud fra , at Deres anliggende deles af det store flertal her i Parlamentet . Jeg vil skrive til FN ' s generalsekretr herom .
I vrigt gr jeg opmrksom p , at punktet er p Parlamentets dagsorden for onsdag .
Min skrivelse til generalsekretren er uafhngig af forhandlingen ; jeg vil blot gre opmrksom p , at Parlamentet p onsdag diskuterer selve situationen og de foranstaltninger , som vi forventer ivrksat af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , til forretningsordenen , artikel 109 , stk .
3. Generalsekretr Vinci husker uden tvivl Parlamentets reaktion , da der fandt voldsomheder sted i denne sal .
Jeg var ordfrer for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som har tilfjet den sidste stning - der p mit forslag er vedtaget af Parlamentet - og som lyder sdan :  Generalsekretren drager med bistand fra Parlamentets sikkerhedstjeneste omsorg for , at denne disciplinre forholdsregel straks fres ud i livet .
 Torsdag under forrige mdeperiode - jeg gr ikke i detaljer og nvner ingen navne - foregik der uden for denne sal et hndgemng , som har skadet Parlamentets anseelse , og som har frt til , at alt det gode , som Parlamentet foretog sig , veg pladsen i den nederlandske presse .
Som ordfrer for denne artikel vil jeg gerne forelgge det sprgsml , om den ogs kan anvendes uden for Parlamentets mdesal .
Jeg vil gerne vende tilbage til denne sag over for Dem .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr. kollega , De har mulighed for at fremstte et forslag , som s vil blive videresendt til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<P>
Vi kan ikke nu midt i et mde ndre forretningsordenen . Artikel 109 , stk .
3 , er helt entydig ; her er der kun tale om plenarsalen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg beklager at mtte tage ordet for det , der kunne forekomme at vre en uvsentlig bemrkning til forretningsordenen , men jeg mener , at det er rimeligt at informere parlamentsmedlemmerne om , at fru Hardstaff og jeg for ca . 20 minutter siden opdagede to fotografer , som havde strke teleobjektiver og var ved at tage billeder inde i et medlems kontor fra tilbygningen .
Vi kontaktede dem og bad dem om at forsvinde , vi fik sikkerhedsvagterne til at bede dem om at forsvinde .
Der ser ikke ud til at vre nogen regel , p grundlag af hvilken vi kan bede personer , som krnker privatlivets fred for parlamentsmedlemmer , om at forsvinde .
<P>
Jeg vil gerne , at De jeblikkeligt ivrkstter en undersgelse af , hvorfor disse personer fr lov til fortsat at fotografere vore kontorer , og ogs informerer mig om , hvilke regler der njagtigt findes for fotografer i denne bygning - de ser ud til at have frie tjler , og det er ikke p sin plads .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg forstr Deres problem .
Jeg vil bede Dem give mig et kort skriftligt notat om det , s jeg har et grundlag at g videre p .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , dette drejer sig om et etisk , humanistisk og politisk sprgsml .
Vi ved alle , at der er en linje p Cypern , som adskiller de to samfund , og som bl.a. gr uden om Nicosia .
P denne linje er der et bestemt sted , hvor beboerne i enklaven i det besatte omrde iflge en gammel aftale kan passere , s de kan kommunikere med deres slgtninge i de frie omrder p Cypern og p denne mde ogs f lgehjlp , for i de besatte omrder er dette meget svrt , for ikke at sige umuligt .
For en uge siden lukkede de tyrkiske myndigheder denne overgang med det resultat , at et forldrepar befinder sig i det frie omrde , hvor de havde sociale og andre rinder , og nu ikke kan vende tilbage , og deres mindrerige brn er ladt hjlpelse tilbage i det besatte omrde .
<P>
Jeg vil bede Dem , hr. formand , om at bruge Deres befjelser til at gre noget for at f denne egenrdige foranstaltning ophvet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det var ikke til forretningsordenen , og jeg tillader nu ikke andre indlg til forretningsordenen .
Jeg har endnu en lang rkke meddelelser , jeg endnu skal give . Jeg er af den opfattelse , at de skal frdigbehandles frst .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at for lidt siden var en fotograf igen i frd med at fotografere os lige uden for salen , mens vi underskrev tilstedevrelseslisten .
<P>
Jeg vil bede Dem afskaffe denne uskik .
Da sikkerhedspersonalet ikke var til stede , har jeg selv gjort fotografen opmrksom p , at det ikke var acceptabelt .
Jeg beder Dem derfor enten stte tilstedevrelseslisten op her i salen - bag Dem er der rigelig plads - eller srge for , at denne snagen her i Parlamentet bliver endelig afskaffet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Fru Lulling , der findes fastlagte regler for fotografering her i Parlamentet .
Det er f.eks. forbudt at filme og fotografere i restauranterne .
I princippet har det dog hidtil vret tilladt at tage billeder i Parlamentets lobby og andre rum .
Hvis dette skal laves om , skulle reglerne herfor ndres , hvilket krver en drftelse i Prsidiet .
Jeg har ikke mandat til selv at ndre reglerne , fr en sdan drftelse i Prsidiet har fundet sted .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , ligesom Dem har jeg absolut ikke noget imod kamerafolk eller andre , som bent fotograferer mig , nr jeg skriver mig p tilstedevrelseslisten .
Jeg gr mit arbejde her .
Lad dem venligst snarere videregive den kendsgerning , at vi udfrer vort arbejde , end noget som helst andet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , skal vi nu ikke snart starte p vores drftelser ?
<P>
<CHAPTER ID=5>
ndring af forretningsordenens artikel 49
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0348 / 96 ) af Manzella for Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet vedrrende Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 49 ( rsprogram for lovgivningen ) .
<SPEAKER ID=20 NAME="Manzella">
Hr. formand , kre kolleger , i alle demokratiske parlamenter er tilrettelggelsen af lovgivningsarbejdet givet det mest mtlelige berringspunkt mellem regeringsinstitutionerne og de folkevalgte forsamlinger .
Man kan sige , at denne forbindelse afspejler og er mlestok for , i hvilket omfang et parlament som lovgivende organ deltager i den politiske styring i en konstitutionel retsorden .
Der kan vre tale om en monistisk opfattelse af regeringen , dvs. at den alene er den udvende magt for flertallet i Parlamentet , eller der kan vre tale om det modsatte , den dualistiske ordning , nr regeringen derimod er selvstndig i forhold til den reprsentative forsamling . I alle tilflde er disse to opfattelser netop karakteriseret ved udformningen af programmet for arbejdet i parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet har som bekendt ikke noget selvstndigt lovgivningsinitiativ , nr man ser bort fra den meget vage procedure , der er omhandlet i traktatens artikel 138 B , foruden naturligvis muligheden for initiativ ved fremsttelse af ndringsforslag .
Netop derfor er forholdet til de andre unionsinstitutioner i lovgivningsmssig henseende af helt original karakter .
<P>
Jeg vil hermed sige , at Parlamentet i sammenligning med de vrige institutioner p dette punkt , uden at man bryder med de nuvrende institutionelle befjelser br have en mere markant profil i udformningen af hele lovgivningen .
Denne stilling inden for processen vil sledes gre det muligt for Parlamentet p denne mde at deltage i udstikningen af Unionens politiske kurs , som det imidlertid synes udelukket fra p det statiske kompetenceplan .
Dette er grunden til det forslag om ndring af artikel 49 , jeg har den re at forelgge forsamlingen .
Det erstatter bestemmelserne i trepartserklringen - fra Rdet , Kommissionen og Parlamentet - og giver udtryk for en dynamisk deltagelse fra Parlamentets side p lige fod med de vrige institutioner i selve udarbejdelsen af programmet .
<P>
Det centrale punkt i denne deltagelse er faststtelsen ved beslutning af de vigtigste politiske mlstninger for lovgivningsprogrammet .
Med denne stilling i processen , som vil gre det muligt for Europa-Parlamentet at trffe beslutninger , som bliver stadig vigtigere i politisk henseende , vedrrende tidspunktet for lovgivningsarbejdet , vil det komme helt ind i sfren for fastlggelsen af Unionens politiske initiativer , selvom det strengt taget ikke har noget lovgivningsinitiativ .
<P>
Heraf flger , selvom det ikke udtrykkeligt fremgr af ordlyden af vort forslag , at der forud for denne beslutning efter det almindelige princip om forberedelse af Parlamentets beslutninger skal g et arbejde med analyse og udvlgelse i de kompetente udvalg .
Dette arbejde vil senere gre det muligt for Parlamentet p grundlag af en tekst , der forelgges af Delegationsformandskonferencen at fastlgge de politiske prioriteringer p grundlag af de forslag , der er fremsat af Kommissionen .
<P>
Dette arbejde med analyse , planlgning og udvlgelse vil foreg over en vis tid , der ligger mellem oktober og december , og i dette tidsrum skal rsprogrammet vedtages .
Dette arbejde i Parlamentet vil blive lettet ved indfrelse af en pligt for Kommissionen til at betegne forslagene bde med behrig henvisning til retsgrundlaget og i henseende til alle oplysninger , som i jeblikket er for hnden vedrrende de konomiske konsekvenser , overholdelsen af principperne om subsidiaritet og sprgsmlet om sagernes hastende karakter .
<P>
Efter de ndringsforslag , der er stillet , skal det sledes fastlagte rsprogram , der navnlig sledes indeholder fastlggelsen af de forhold , som prioriteres politisk af Europa-Parlamentet , underkastes en halvrlig revision ved begyndelsen af hver ny rdsformandsperiode .
En sdan smidig programlgning efter de skiftende formandskaber forekommer mig helt logisk og fornuftig , og jeg kan sledes g ind for de hertil sigtende ndringsforslag .
<P>
Jeg finder derfor , hr. formand , kre kolleger , at Europa-Parlamentet med denne ndring af vor forretningsorden , som den allerede er net frem til inden for rammerne af et loyalt samarbejde mellem institutionerne og med Kommissionens tilslutning , vil f en mere synlig rolle inden for styret af Unionen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Fayot">
Hr. formand , vi behandler i dag vor kollegas , hr .
Manzellas , betnkning , der er en revision af forretningsordenens artikel 49 . Jeg vil gerne lyknske vor kollega med denne betnkning , for han har gjort sig mange overvejelser over emnet .
<P>
Hr. formand , forholdene er som flger : Kommissionen fremlagde sit program i oktober , som den plejer .
Parlamentet udarbejdede et beslutningsforslag til dette program , og Formandskonferencen brugte derefter mange uger og mneder p at forhandle med Kommissionen . Denne forhandling har ligeledes inddraget embedsmnd og en af Kommissionen udpeget kommissr .
Som vanligt var der meget snak frem og tilbage , fr et dokument endelig kunne offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Jeg fremsatte allerede nogle kommentarer under forhandlingen om arbejdsprogrammet for i r .
De kan sikkert huske , at arbejdsprogrammet i 1995 blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende i august . I 1996 blev det offentliggjort sammesteds i maj .
Med et arbejdsprogram , der er udformet p den mde , kan man ikke styre Kommissionens aktivitet og heller ikke vort Parlaments politiske aktivitet .
<P>
Formanden for Parlamentet har derfor bedt Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om at foretage en radikal forenkling af forretningsordenens artikel 49 .
<P>
Hr. formand , vor gruppe er enig i denne forenkling , der skal finde s bred anvendelse som muligt .
Vi mener , at Kommissionen for fremtiden skal fremlgge sit arbejdsprogram , for eksempel i oktober .
Derefter skal Parlamentet og Parlamentets udvalg gennemarbejde de forskellige sprgsml i den forbindelse , sledes at et beslutningsforslag kan ligge klar i december , hvori vi angiver de aktioner , som Parlamentet finder vigtigst for det kommende r .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at Parlamentet ud over arbejdsprogrammet har andre muligheder for at gribe ind p det lovgivningsmssige plan .
Med traktatens artikel 138 B fr Parlamentet sledes en vis initiativret .
Jeg mener , at Parlamentet i hjere grad skal benytte sig af denne initiativret , end det er tilfldet nu .
<P>
Hr. formand , vor gruppe er fuldstndig enig i hr . Manzellas betnkning , der sigter mod strst mulig forenkling .
Han nskede at hindre , at denne forenkling under afstemningen om ndringsforslagene ndres , s artiklen bliver for kompleks i forhold til , hvad definitionen af Kommissionens arbejdsprogram krver .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr . Manzella for en fortrffelig betnkning , som , hr. formand , meget omhyggeligt er efterkommet den anmodning , som De og de vrige gruppeformnd fremsatte tidligere p ret med henblik p at f et mere kompakt , effektivt og gennemsigtigt system i forbindelse med Parlamentets udtalelse om Kommissionens lovgivningsprogram .
Jeg takker hr . Manzella for dette , og vi i PPE-Gruppen vil sttte hans betnkning .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om de stillede ndringsforslag .
Der er en rkke ndringsforslag fra PSE-Gruppen , som blev forkastet i udvalget - ganske vist med et snvert flertal - og som nu er blevet genfremsat .
Jeg hber , at det bliver muligt sammen med dem , der er ansvarlige for disse ting i PSE-Gruppen , at opn enighed , s vi sikrer , at der opns det forndne flertal under afstemningen i morgen .
Det ville vre en skam , hvis det bedste viste sig at vre det godes fjende , og hver isr blot stemte for sit eget ndringsforslag , og det i sidste instans ikke lykkedes os at f det rigtige ndringsforslag .
<P>
Jeg gr personligt strkt ind for , at ndringsforslag nr . 3 af hr .
Manzella bibeholdes .
Jeg mener , at det i sammenligning med det alternative ndringsforslag fra PSE-Gruppen - ndringsforslag nr . 8 - er mere kompakt , kortere og i vidt omfang er i overensstemmelse med det , De anmodede om , hr. formand .
Jeg hber , at det bliver muligt at holde fast ved dette oprindelige forslag fra hr . Manzella .
<P>
Ligeledes har jeg og min gruppe stillet ndringsforslag nr . 13 , hvorefter Parlamentet hvert halve r skal reevaluere de fremskridt , der er gjort i forbindelse med lovgivningsprogrammet .
<P>
Jeg kan huske , at da jeg arbejdede for lord Cockfield , tillagde han det stor betydning , at udviklingen i forbindelse med gennemfrelsen af 1992-programmet blev fulgt nje .
Det er en hensigtsmssig selvdisciplin , og jeg hber , at vi bliver i stand til at indfre det som led i vor behandling af lovgivningsprogrammet .
<P>
Endelig ser jeg , at De blandt hr . Manzellas ndringsforslag med rette har accepteret et ndringsforslag med henblik p at lade tekst udg .
Strengt taget er dette i strid med forretningsordenens artikel 125 .
Men jeg er sikker p , at det er rigtigt af Dem at have accepteret dette ndringsforslag , og nu , hvor jeg har set denne anomali , vil jeg stille et ndringsforslag til artikel 125 for at gre det klart , at nr vi taler om ndringer af selve forretningsordenen , er ndringsforslag med henblik p at lade srlige artikler eller srlige dele udg fuldt ud acceptable .
Det fremgr ikke klart af den nuvrende forretningsorden , men det br det gre .
<P>
Med den slutbemrkning vil jeg gerne endnu en gang komplimentere hr . Manzella og sige , at jeg sammen med min gruppe vil stemme for hans betnkning i morgen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er opfattelsen i vores Gruppe , at Europa-Parlamentets forretningsorden br sikre , at vedtagelsen af Kommissionens rsprogram for lovgivningen sker p grundlag af principperne om enkelhed , gennemsigtighed og effektivitet .
<P>
Med henblik herp mener vi , at fremgangsmden med Europa-Parlamentets og Kommissionens flles fastlggelse af lovgivningsprogrammet br erstattes af en tttere og styrket interinstitutionel dialog i form af en regelmssig undersgelse af lovgivningsprogrammet fra Formandskonferencens side .
<P>
Efter vores mening har Forretningsordensudvalget ikke udmntet disse principper i teksten men har valgt at lade det afsnit udg , som omhandlede Formandskonferencens og Udvalgsformandskonferencens medvirken .
Resultatet er ganske vist en enkel og overskuelig tekst , der dog kan vise sig at vre utilstrkkelig til at sikre , at Parlamentet fr en virkelig kontrolbefjelse over lovgivningsprogrammet , en kontrol , som selvsagt er et af fundamenterne for vores politiske virke som Parlament .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , i denne betnkning , som givet er blevet behandlet med stor ansvarsflelse af hr . Manzella , er vi srlig get imod et valg , som synes truffet i denne .
Jeg vil derfor benytte mig af den resterende taletid for at forsge at forklare ordfreren og mine kolleger , hvor farligt det efter min opfattelse er at flge denne vej , dersom visse af de ndringsforslag , der har til forml at lette den , ikke vedtages .
<P>
Vi har i lbet af nogle r sammen med Kommissionen , og vi hber ogs at gre det med Rdet - det forekommer mig i vrigt , at dette er sket en enkelt gang p fem eller seks r - indledt en lidt egenartet procedure , hvori Kommissionen og Parlamentet deltager under store vanskeligheder - hvilket jeg godt er klar over .
Men jeg gr mig tillige klart , at vi er stdt p en hrdnakket modstand fra Kommissionens side med hensyn til i praksis at gennemfre , hvad den selv er indget p , eller med andre ord har Kommissionen meget ofte erklret sig enig i lovgivningsprogrammet , og derefter til tider undladt at tage hensyn til det .
Vi har vret s skuffede over denne procedure , at vi med denne betnkning har nsket at ndre den , gre den mere effektiv ved en afstemning i det samlede Parlament , en foranstaltning , som er hensigtsmssig og helt berettiget , og som svarer til Kommissionens arbejdsprogram og derefter til lovgivningsprogrammet ved en afstemning her i salen , dvs. en procedure , som ogs vi finder srdeles vigtig og betydningsfuld i politisk henseende .
Hvad vi derimod som gruppe finder lidet hensigtsmssigt eller endog givet skadeligt for Parlamentet , er at g et skridt tilbage og begrnse sig hertil uden at opretholde den opgave , der til syvende og sidst tilkom Dem , hr. formand , nemlig at forhandle med Kommissionen og sledes som vi altid har hbet p , i overvrelse af Rdet , om dette lovgivningsprogram , sledes at der blev tale om et program , som var aftalt med de vrige institutioner .
Dette aspekt forsvinder i en vis forstand ved ndringen af artikel 49 , mens vi i mindst to andre artikler i den nuvrende forretningsorden , som ikke ndres , finder dette krav , denne vilje til at n frem til et lovgivningsprogram , der er aftalt i fllesskab .
Derfor har vor gruppe fremsat ndringsforslag , men det str mig klart , at disse ikke er blevet effektivt oversat til visse sprog , f.eks. italiensk . Meningen med ndringsforslaget , hr .
Manzella , er naturligvis at fastholde tanken om , at der skal vre samvirke mellem institutionerne ved fastlggelsen af dette lovgivningsprogram , men at vi finder en ren og skr beslutning truffet her i salen utilstrkkelig , og at den ikke giver Parlamentet og Dem , hr. formand , mulighed for at forhandle med Kommissionen .
Det er derfor , vi tillige i andre mindre ndringsforslag finder det af betydning at fastholde denne ordning og indfre den i en anden og ndret skikkelse , der omhandler det vsentlige i hr . Manzellas forslag , men under tilfjelse af denne vsentlige uddybelse .
<SPEAKER ID=25 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , som regel blander Kommissionen sig ikke i forhandlinger , der vedrrer Parlamentets egen forretningsorden ; men i dette tilflde berres Kommissionen indirekte .
Jeg tror , det er vigtigt med et aktivt samarbejde om de forslag , hr . Manzella forelgger Parlamentet .
Jeg kan indlede med at forsikre Parlamentet om , at Kommissionen er villig til at indg i et sdant samarbejde og ogs til at flge de aftaler op , som er indget indtil nu .
<P>
Hvis jeg skal komme med et par kommentarer til selve betnkningen , vil jeg p vegne af kommissionsformanden , hr . Santer , og min kollega , hr .
Oreja , gerne fremhve det yderst konstruktive samarbejde , der har vret om dette sprgsml , et samarbejde mellem Kommissionen , formanden for Parlamentet - Dem , hr. formand - formanden for Udvalget for Forretningsordenen , hr . Fayot , og ordfreren , hr .
Manzella , ligesom jeg vil fremhve den store rolle , Udvalget for Forretningsordenen spillede p det mde , hvor hr . Oreja gjorde rede for Kommissionens standpunkt .
Efter frdiggrelsen af rsprogrammet for lovgivningen for 1996 var der generel enighed mellem Kommissionen og Parlamentet om , at de gldende procedurer trngte til en grundig revision .
Det var den almindelige opfattelse , at der var behov for en enklere og mere politisk procedure . Den betnkning , Parlamentet har til behandling i dag , er udtryk for denne flles samarbejdsvilje , og derfor vil jeg give den Kommissionens fulde sttte .
<P>
Derfor har vi ogs kun f kommentarer .
Vi synes , det er et fornuftigt forslag , at artikel 49 generelt nvner , at de tre institutioner - ogs Rdet - deltager i fastlggelsen af lovgivningsprogrammet .
Jeg tror , der var stillet et ndringsforslag for at prcisere , at de enkelte institutioner deltager i fastlggelsen inden for rammerne af deres befjelser .
Desvrre mente Udvalget for Forretningsordenen , at det var indlysende , og vedtog ikke forslaget .
Jeg vil imidlertid gerne fremhve denne tolkning af den nye artikel 49 .
<P>
Kommissionen kan acceptere kravet om , at vi forelgger vort rsprogram i oktober , sdan som vi har gjort i r - selv om jeg rligt m indrmme , at det betyder en meget stram tidsplan for os .
Jeg mener , at forslaget om , at den nye artikel 49 kun omtaler lovgivningsmssige forslag og internationale aftaler , er en forbedring og samtidig ogs en simplificering .
<P>
Vi vil ogs nvne kravet om , at alle de dokumenter , der forekommer i lovgivningsprogrammet , skal angive retsgrundlaget .
Dette er et gammelt problem , som vi stadig har visse forbehold overfor .
En anden ting er det nye krav om oplysninger om nrhedsprincippet og de finansielle flger .
Ogs her har vi som bekendt visse forbehold .
Det vil vre svrt at vre prcis , fr forslaget er gennemarbejdet i alle detaljer .
Jeg tror , at en bestemmelse om , at sdanne oplysninger s vidt muligt skal gives , imdekommer det forbehold , Kommissionen har givet udtryk for , og som jeg her lige ville prcisere for Dem .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi efter min opfattelse sidder med et godt forslag , som vi kan arbejde videre med , og jeg tror ogs , vi vil n frem til et godt resultat .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Bistand til hjemstedsfordrevne
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning ( C4-0374 / 96-95 / 0162 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om aktioner p omrdet bistand til hjemstedsfordrevne befolkningsgrupper i ALAudviklingslandene . ( Ordfrer : Howitt ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="Howitt">
Hr. formand , i fredags modtog jeg en meddelelse om en alvorligt syg kvindelig flygtning og hendes spdbarn , som er medlemmer af det indfdte samfund Rohingya , og som var flygtet fra Burma til en flygtningelejr i Bangladesh .
En hjlpearbejder , som kendte moderen , fortalte mig , at hendes barn i slutningen af juli havde fet stillet diagnosen alvorligt underernret og var under nje lgetilsyn .
<P>
Moderen og spdbarnet blev interviewet med henblik p repatriering - repatriering til et land , der er kendt som en af verdens vrste overtrdere af menneskerettighederne , et land , der er berygtet for sine drab , massefngsling og tvangsarbejde , hvor hjemvendende , som er blevet tvunget til at oprette bosttelser lige inden for grnsen , udsttes for trusler fra det burmanske militrs side og har mistet ethvert hb om forsoning .
<P>
Jeg fik at vide , at dette burmanske flygtningebarn var s sygt , at det kunne ses med det blotte je , at hun ikke kunne overleve en repatriering , men hjemsendelsen blev gennemfrt , og fire dage senere blev det meddelt , at barnet var dd .
Forhandlingen i dag , denne lovgivning og den europiske bistand , den sttter , skal tilkendegive , at vi er fast besluttede p at undg sdanne tragiske historier .
Der skal jeblikkeligt ydes humanitr bistand til dem , der flygter fra forflgelse , og som str tilbage uden noget som helst .
Men den europiske bistand skal ogs hjlpe flygtningene med at genopbygge deres sundhed og levebrd og igen at bostte sig i deres samfund eller skabe et nyt liv , et liv med et reelt hb om en sikker fremtid .
Nr verden iagttager flygtningenes skbne i det stlige Zaire , der er inddraget i en etnisk konflikt , som de ikke selv har valgt , m den frste prioritet vre friheden for frygten for vold .
Det er derfor , vi genfremstter vore ndringsforslag med hensyn til , at den europiske bistand aldrig m modarbejde princippet om ikke-udvisning .
Flygtningenes hjemvenden skal vre frivillig , i modsat fald vil Europa ikke hjlpe .
Vi iagttager stadig dem , der er ansvarlige for de 15.000 tidligere vietnamesiske bdfolk , som bor i Hong Kong .
Det er derfor , overholdelsen af menneskerettighederne og forsoning skal danne grundlag for programmerne - ogs respekten for jordrettigheder i lande som Guatemala , hvor 70 % af den jord , der kan dyrkes , besiddes af kun 2 % af befolkningen .
<P>
Vi ser med tilfredshed p , at vore ndringsforslag fra frstebehandlingen vedrrende forebyggelse af konflikter , miljhensyn , bekmpelse af seksuel vold og sttte til vrtssamfundene er blevet medtaget i lovgivningen .
Men ved faststtelsen af principper for disse programmer for allerfrste gang er der fortsat vigtige udeladelser .
Hvorfor henvises der ikke til flygtningenes egen deltagelse og til mlrettet sttte til kvinder , handicappede og andre samfundsgrupper , hvilket er en vsentlig forudstning for , at disse programmer bliver en succes ?
Hvorfor begrnse sttte til grundlggende behov p sundhedsomrdet , nr der ogs er behov for langtidsrdgivning med henblik p at lge de psykologiske men efter konflikterne ?
Hvis bevidstgrelse i forbindelse med landminer kan medtages i forordningen vedrrende humanitr bistand , hvorfor s ikke her ?
Nr haitianske forldre blev tilbage og sendte deres brn afsted i bde , s de kunne f asyl , hvorfor ngter man at yde sttte , sledes at disse brn kan blive genforenet med deres forldre ?
<P>
Europa finansierer sdanne projekter og har gjort det i ti r .
I f.eks. den nordlige provins Bokeo i Laos sttter vi for jeblikket 1.200 hjemvendende i to landsbyer ved at hjlpe dem med at bygge deres egne hjem og en skole samt med vandingsprojekter og minerydning .
I aften drejer det sig ikke om administration i Europa .
Vi br se nrmere p , hvad vi forsger at gre p stedet , lytte til flygtningenes og hjlpeorganisationernes egne erfaringer og vedtage nye forordninger p grundlag af det , vi virkelig forsger at gre i praksis .
Navnlig br Rdet opgive sin stdige fastholdelse af , at disse programmer frst skal godkendes af et bureaukratisk komitologiudvalg at type IIIa .
Den nye Komit for Fdevarehjlp koster alene allerede 153.000 ECU pr. r , midler , som kunne brdfde sultne mennesker .
Med hensyn til flygtningeprogrammerne fremgr det af svaret p min foresprgsel , at et ud af fire bistandsprojekter til fordel for flygtninge vil skulle vedtages via denne nye besvrlige procedure .
Dette vil medfre , at afgrelserne forsinkes i mindst tre mneder , og de to personer , der er ansvarlige for at administrere programmerne , vil skulle udarbejde 70.000 sider ekstra papirarbejde om ret - 70.000 - dette er vanvittigt !
Lad os hre op med fre politik i Europa p bekostning af flygtningenes liv i hele verden : 53 mio flygtninge og rodlse personer i hele verden , hvilket svarer til den samlede befolkning i mit land , Storbritannien , en ud af 115 personer i verden , som er tvunget p flugt .
Dette er absolut den strste udfordring , som menneskeheden str over for i dag .
Lad os under vore drftelser vise , at vi forstr omfanget af denne udfordring .
Lad os i vore afgrelser vise , at vi reagerer vrdigt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , bistanden til flygtningene og de hjemstedsfordrevne har i de seneste r fet fundamental betydning for de mere almindelige former for udviklingspolitik og genoprettelsen af freden .
<P>
Som det med rette er understreget i hr . Howitts betnkning , som vi fuldt ud gr ind for , er der tale om at samordne en aktion for overholdelse af folkerettens regler og beskyttelsen af menneskerettighederne ved positive handlinger , der tilsigter at styre de politiske og humanitre aspekter af de krisesituationer , som viser sig konkret .
<P>
Vedrrende det frste aspekt er det vigtigt at fremhve , at Genve-konventionen og Bellagio-protokollen sikrer asylretten og retten til  ikke at blive afvist  for alle , som med rette frygter for deres sikkerhed i deres hjemlande .
<P>
Den direkte indgriben til fordel for hjemstedsfordrevne befolkninger skal derfor ske i overensstemmelse med de mest effektive og indbyrdes sammenhngende kriterier i overensstemmelse med mlene for en politisk lsning af de humanitre kriser og genoprettelse af de tidligere tilstande med henblik p en varig udvikling og eventuelt frivillig hjemvenden eller tilbagesendelse af flygtningene .
<P>
Flygtningene og de hjemstedsfordrevne er ikke nogen anonym masse ; der er tale om enkeltpersoner , der skal hjlpes og p ny motiveres til at mde nutidens og fremtidens krav .
<P>
Vurderingen af de menneskelige ressourcer og beskyttelsen af de svageste blandt flygtningene og de hjemstedsfordrevne skal prioriteres for at undg , at de med tiden fr uudholdelige levevilkr , og at de problemer , der har frt til , at de flygtede , bliver ulselige .
<P>
Den forordning , vi her drfter , kan , dersom den kommer til at indeholde de ndringsforslag , som vi er klar til at stemme for , gre det muligt at opkvalificere Den Europiske Unions virke til fordel for de hjemstedsfordrevne fra Asien og Latinamerika , selvom den naturligvis ikke kan erstatte en mere effektiv politisk optrden fra Den Europiske Unions side .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand ! For det frste vil jeg ogs p min gruppes vegne takke ordfreren , hr .
Howitt . Det drejer sig om flygtningeskbner i Asien og Latinamerika .
Alle disse flygtninge lider under drlige levevilkr .
Ved et personligt besg for lidt over et r siden har jeg selv vret vidne til situationen i Mellemamerika og har ogs set kommissionsstttede projekter , hvor flygtninge bliver hjulpet af EU og NGO ' er .
Det er bestemt ikke rart at tnke tilbage p disse billeder af mennesker , som bliver fordrevet , som har mistet alt , hvad de ejede , og som nu langsomt skal genopbygge og klare sig p en eller anden mde .
<P>
Disse mennesker fr hjlp fra Kommissionen og NGO ' er , som bliver finansieret af denne budgetpost , og denne hjlp er sandelig ogs ndvendig .
Fremfor at lgge hindringer i vejen for dem , som tager initiativer p stedet og hjlper , br vi lette deres opgave s vidt muligt og sttte dem .
<P>
Derfor nsker jeg endnu en gang at komme ind p et specielt problem , som jeg lagde mrke til under det tidligere nvnte privatbesg - og ogs ved et delegationsbesg i Nicaragua arrangeret af Europa-Parlamentet .
Der er enorme problemer forbundet med de projekter , som bliver finansieret af denne budgetpost , for s vidt det drejer sig om fremskaffelse af materiel .
Vi fik konkret beretning om , at NGO ' er og ogs Kommissionen havde problemer med at fremskaffe biler , fordi der til disse projekter fortrinsvis skulle indkbes europiske produkter .
Dette kan der mske vre gode grunde til , men det er forbundet med store problemer , da leverancerne af europiske produkter er yderst komplicerede p grund af manglende infrastruktur og reservedele .
<P>
Jeg vil derfor endnu en gang understrege , at vi skal vre meget fleksible og ogs acceptere produkter fra andre oprindelseslande , hvis der opstr problemer eller vores egne produkter er ekstraordinrt dyre .
Det er jo ikke frst og fremmest den europiske konomi , vi vil fremme med denne budgetpost , hvilket ogs ville vre uforsvarligt ; det er disse mennesker , vi vil hjlpe .
Hvis vores hjlp til disse mennesker forringes , fordi vi opbygger bureaukratiske forhindringer , s er mlet med denne budgetpost ikke net .
<P>
Jeg havde oprindelig indgivet et ndringsforslag .
Jeg tror dog , jeg br trkke det tilbage , da jeg har tiltro til , at Kommissionen tolker det kompromis , som Rdet har fremsat til dette punkt , s fleksibelt , at svel NGO ' er , der arbejder p stedet , som Kommissionens medarbejdere p stedet kan vre fleksible og ikke bliver hindret af overfldigt bureaukrati i at yde hjlp til disse mennesker .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vores gruppe kan fuldt ud tilslutte sig hr . Howitts betnkning , svel hvad angr henvisningen til de ndringsforslag , som er blevet medtaget i den flles holdning ved frstebehandlingen af forslaget til forordning , der omfattede betydelige fremskridt med henblik p medtagelse af miljhensyn , forebyggelse af konflikter og bekmpelse af problemet vedrrende seksuelle overgreb , som understregningen af ndvendigheden af at genfremstte visse - efter vores mening absolut ndvendige - ndringsforslag .
<P>
Efter min mening er de flgende fire ndringsforslag de vigtigste : garanti for et grundlggende sundhedsvsen , srlig bistand til de mest srbare grupper , som f.eks. kvinder , brn og den oprindelige befolkning , inddragelse af de lokale vrtssamfund og af alle de berrte grupper i gennemfrelsen af bistandsprogrammerne og endelig sprgsmlet om komitologiprocedurerne .
Ogs vi mener fortsat , at udvalgene skal vre af rdgivende karakter , aldrig fr har det vret s klart som i dag , at manglen p beslutningsevne og det tungt arbejdende bureaukrati bidrager til at skabe skandalse situationer som den , der i jeblikket eksisterer i Zaire , og flgelig insisterer vi p , at Kommissionen overtager ndringsforslaget desangende .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr.formand , hr . Howitt har her fremlagt en vigtig betnkning om flygtningesituationen .
Vi sttter denne betnkning , hvilket vi ogs var enige om i udvalget . Hr .
Howitt nvnte lige , at der skulle vre 53 millioner flygtninge .
Jeg tror , der er mange flere .
Tallene svinger mellem 200 og 500 millioner , alt efter hvem man betegner som flygtning , f.eks. om miljflygtninge skal medregnes .
Mange mennesker p jordens sydlige halvkugle glemmer vi helt .
Og herved berrer jeg et indenrigspolitisk problem .
<P>
Tit lader vi slet ikke flygtninge fra syden komme ind i vores lande .
Terminologien ndrer sig : Begreberne asyl og beskyttelse mod tvangsrepatriering bliver efterhnden omskrevet p en sdan mde , at vi ikke lngere overholder disse menneskers menneskerettigheder .
Hvis en flygtning skal have en erklring fra et diktatorisk regime om , at han er flygtning , s vil denne erklring ikke blive givet . Alts br vi her vre mere liberale .
<P>
Reintegration af flygtninge i deres eget land er vigtig .
Men det er ndvendigt at skabe forudstningerne herfor . Hr .
Howitt kom ind p problemet med minerne .
Vi har brug for mange flere midler for virkelig at kunne rydde de udlagte miner , s befolkningen kan frdes frit .
Vi har ligeledes brug for jordrettigheder til dem , der frivilligt vender hjem , rettigheder , som de havde fr .
Det m vi sttte .
Over for Kommissionen er de bureaukratiske forhindringer allerede nvnt .
Jeg hber , vi kan finde en lsning , at vi som Parlament kan fortstte vores kontrolfunktion , og at befolkningen i lejrene - 80 % kvinder og brn - kan regne med deres rettigheder og ikke skal lide under seksuelle eller andre overgreb .
Det er her , Kommissionens forpligtelse ligger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , sttten fra Den Europiske Union til de fordrevne befolkningsgrupper i Latinamerika og Asien er ikke nogen let sag .
Et teoretisk flles standpunkt vedrrende flygtningeproblemerne i to s forskellige verdensdele , her nvner ordfreren med rette Afghanistan og Guatemala , m naturndvendigt vre meget generelt . Man kan for vrigt stille sig selv det sprgsml - jeg stiller i hvert fald mig selv det sprgsml - om et regeringssamarbejde p ad hoc-basis , alts problem for problem , ikke ville vre fornuftigere , mere effektivt og omkostningsbesparende .
I hvert fald nr selv ordfreren taler om , og jeg citerer p ny :  Komitologiens bureaukratiske mareridt .

<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne benytte lejligheden til at fremstte to principielle betragtninger vedrrende flygtningeproblemet i almindelighed , allerede fordi ordfreren - ganske overfldigt - finder det ndvendigt at rette skytset mod den skaldte racisme og det skaldte fremmedhad i Den Europiske Union .
<P>
Den frste principielle betragtning er , at man m strbe efter at anbringe flygtninge i lande med en kultur , der i det vsentlige svarer til kulturen i oprindelseslandet , alts helst i direkte nabolande .
Det betyder , at Europa ikke skal give adgang til sit territorium for ikke-europiske flygtninge .
Der kan altid vre menneskelige grunde til den undtagelse , der bekrfter reglen , men reglen m vre der , og den skal anvendes effektivt .
For hvis man ikke gr det , kommer der en dag , hvor vore befolkninger ikke mere er parate til at vise solidaritet med rigtige flygtninge , fordi de med rette er vrede over de falske flygtninges bedrag . Det er i Europa , nr det kommer til stykket , 99 ud af 100 tilflde .
<P>
Den anden principielle betragtning gr ud p , at man m strbe efter , at flygtninge s hurtigt som muligt vender tilbage til deres oprindelsesland , og i hvert fald s snart de kan gre det uden reel fare for deres liv .
For vi m g ud fra , at tilstedevrelsen af store grupper af flygtninge ofte er en meget stor byrde for asyllandenes oprindelige befolkninger og somme tider ogs er en fare for deres egen identitet og en kilde til farlige konflikter .
Man behver i jeblikket bare at se , hvad der sker i Rwanda og i Zaire , for at gre sig dette klart .
<P>
Jeg beklager , at jeg ikke kan finde de to fundamentale principper , som jeg har fremfrt , i hverken de parlamentsdokumenter eller de rdsdokumenter , som vi har liggende foran os .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , frst vil jeg sige , hvor hjt jeg vrdstter vor kollegas , hr . Howitts , dokument , og hvor trist jeg er over , at det er s aktuelt .
Fra 1970 til 1990 er antallet af flygtninge tidoblet .
Mere end 20 millioner , det vil sige 10.000 mennesker , der hver dag tvinges til at flygte .
Tre fjerdedele af disse 10.000 ulykkelige mennesker er kvinder og brn .
Antallet af mennesker , der er tvunget til at tage til andre dele af deres land , er 24 millioner .
FN har gennemfrt flere fredsaktioner i de sidste fem r end i de frste 30 r af sin levetid .
<P>
Jeg er navnlig glad for , at forfatteren understreger kravet om fleksibilitet . Det er altid ndvendigt .
Vi har nogle alt for tunge procedurer , det har alle sagt , og det er alle enige om . Jeg vil end ikke tale om den komitologi , bare ordet gr mig bange .
Som forfatteren insisterer jeg p at stte programmet for flygtninge ind i en politisk udviklingssammenhng , ellers kommer der flere og flere flygtninge .
80 % af disse flygtninge kommer fra de mindst udviklede lande , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at det overvejende flertal af dem hovedsagelig bliver modtaget af deres fattige nabolande , ikke af os . Tvrtimod burde vi vise mere solidaritet .
<P>
Det er rigtigt , at denne betnkning indeholder nogle tekniske aspekter , som jeg gerne ville have understreget , men jeg vil g lige til sagens kerne , idet jeg ligesom hele Udviklingsudvalget naturligvis accepterer , at ndringsforslagene genfremsttes .
For s vidt angr flygtninge , har vi opfundet et virkelig beundringsvrdigt begreb : humanitr voyeurisme .
Vi ved , hvad der sker , vi forventer , det bliver vrre - og vi gr ingenting .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at man tre gange har bedt os om at gre noget for flygtningene i Zaire : I forbindelse med folkedrabet i Rwanda , da der var brug for politi i flygtningelejrene , og da prsident Nyerere sammen med resten af OAU bad os om at intervenere i Burundi . Vi gjorde ingenting .
S man kan ikke lngere tale om flygtninge - denne byrde , der hviler p alle stater og navnlig de fattigste , men ogs p det internationale samfund - uden at tale om forebyggelse , og jeg takker hr . Howitt for at have gjort det .
Forebyggelse , det betyder forebyggelse af massakrer , gribe ind inden , ikke , som vi mske gr , det vil sige , nr de alle er dde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr . Howitt for hans vigtige betnkning om et problem , som desvrre i den seneste tid konstant har vret p dagsordenen for vores politiske debat , nemlig den desperate situation for hjemstedsfordrevne .
Forebyggende foranstaltninger er pkrvet .
Det er absolut ndvendigt , at der gres en forebyggende diplomatisk indsats , men det er ogs af allerstrste vigtighed , at der trffes en rkke foranstaltninger og indfres politikker , som kan hjlpe de berrte befolkninger med at finde en vej frem , som kan hindre , at de skal leve under de uhyrlige forhold , som vi kun kender alt for godt , og som vi dagligt konfronteres med gennem tv .
<P>
Efter min mening br vi udve selvkritik p grund af vores manglende handleevne .
Europa har ikke levet op til sin rolle og er langt fra p hjde med , hvad der kunne forventes af det ; det m ptage sig en langt mere aktiv rolle og ikke alene angribe problemet vedrrende hjlp til hjemstedsfordrevne fra en humanitr synsvinkel , men sledes at det indgr som led i reelle udviklingspolitikker , som bliver mere og mere sjldne , og i antal , og hvis praktiske resultater bliver mindre objektive .
<P>
Nrvrende betnkning kan efter min mening - hvis Kommissionen og Rdet tager behrigt hensyn til Udviklingsudvalgets ndringsforslag - etablere en frste grundlggende ramme , der skaber hb om , at flygtningeproblemet fremover kan angribes p en mere relevant mde og f en mere menneskelig dimension .
Jeg vil navnlig understrege de ndringsforslag , der omhandler bestrbelserne p at forebygge konflikter , princippet om ikke-forskelsbehandling , miljhensyn og de hjemvendendes integrering i det lokale konomiske og sociale milj , indfjelse af begrebet menneskerettigheder i bistandsprogrammerne - hvilket efter min mening er et grundlggende sprgsml - samt srlig bistand til de mest srbare grupper .
Disse sprgsml krver en meget aktiv indsats , for der er ingen tid at spilde i en s flsom sag som denne .
<SPEAKER ID=36 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at komplimentere ordfreren , hr . Howitt , for det fremragende dokument , han fremlgger her i dag , samt takke for det ttte og gode samarbejde , vi har haft under hele forberedelsesfasen .
Endvidere vil jeg straks erklre , at Kommissionen finder det forslag , vi fremlgger i dag , absolut tilfredsstillende .
<P>
Dette forslag til lovgivning vil reelt skabe en klar juridisk referenceramme , en ramme , som vil give Kommissionen mulighed for at fortstte sine aktiviteter til gavn for hjemstedsfordrevne befolkninger i Asien og Latinamerika .
Vi vil fortstte vore bestrbelser p at yde srlig sttte til befolkninger , der har forladt deres land eller hjemsted efter konflikter eller interne uroligheder .
Ligeledes vil vi fortstte vore bestrbelser p at sttte befolkninger , der har brug for srlig bistand efter den humanitre bistand , indtil der er mulighed for at ivrkstte programmer med de klassiske udviklingsaktiviteter .
Jeg tnker her p den bistand , der er ndvendig , for at de hjemstedsfordrevne kan f mulighed for at sikre deres konomiske uafhngighed og integrering eller reintegrering i det sociale og konomiske netvrk i det nye vrtsland eller det land , de vender hjem til .
<P>
Forslaget indeholder bestemmelser om et omfattende net af samarbejdspartnere fra FN-organisationer til internationale ikke-statslige organisationer , fra regeringer til lokale myndigheder .
Det indeholder ogs en bredt spektrum af aktioner : aktioner , som drejer sig om basale forndenheder , opbygningen af en grundlggende struktur p sundhedsomrdet , genetablering af den lokale infrastruktur .
Det indeholder ligeledes aktioner , der vedrrer sttte til kreditinstitutter , s de konomiske aktiviteter kan komme i gang igen , og endelig indeholder det aktiviteter henvendt specielt til kvindelige forsrgere samt aktiviteter til beskyttelse af miljet .
<P>
Alle disse aktiviteter imdekommer behovet for intervention p fleksible mder , s man bde imdegr situationer , der hele tiden ndrer sig , og situationer , der krver et effektivt og hurtigt svar fra det internationale samfund for at undg , at befolkningen udsttes for flere lidelser .
Men de tager ogs hjde for ndvendigheden af at foregribe risikoen for , at den interne fred i disse lande ikke vil kunne genoprettes eller vil blive forsinket , hvis den aktuelle situation trkker ud .
<P>
Det er med tilfredshed , at Kommissionen konstaterer Parlamentets strke tilslutning til denne strategi .
Derfor er Kommissionen ogs i stand til at acceptere en del af de ndringsforslag , som er foreslet af Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg som led i andenbehandlingen .
<P>
Isr kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 1 , 2 og 3 , som indfrer henvisninger i lovteksten til principper , bl.a. princippet om ikke-forskelsbehandling , princippet om ikke-udvisning , princippet om oprettelse af demokratiske strukturer og inddragelse af de berrte grupper i evalueringen af behovene .
Vi kan desuden acceptere ndringsforslag nr . 7 , som indfrer en strkere koordination med medlemsstaterne og gennemfrelsesparterne , ligesom vi kan acceptere ndringsforslag nr .
13 , der krver , at Europa-Parlamentet gres bekendt med evalueringsrapporterne .
<P>
Kommissionen kan endvidere acceptere ndringsforslag nr . 4 , hvis man fjerner ordet  frivillige  i beskrivelsen af de aktiviteter , der skal stttes .
P dette punkt er Kommissionen ndt til at sl sit standpunkt fast .
Det er klart , at en tilbagevenden skal ske med de involverede befolkningers frie vilje .
Vi finder det imidlertid ndvendigt , at vi , sfremt der er tale om tvungen repatriering , hvilket desvrre ikke kan udelukkes eller undgs , stadig har mulighed for at anvende den pgldende lovtekst og de tilknyttede budgetmidler til at sttte de befolkninger , der udsttes for en sdan krnkelse af grundlggende principper .
<P>
Kommissionen kan desvrre ikke acceptere ndringsforslag nr .
5 i dets nuvrende formulering vedrrende teknisk bistand og undersgelser .
Der er ingen problemer i at acceptere favoriseringen af eksperter fra modtagerlandet ; men begrnsningen af undersgelser , revisioner og kontrol til 3 % af aktionens samlede omkostninger mener vi er overdrevet .
Der er tilflde , hvor omkostningerne til de undersgelser , revisioner og evalueringer , som er ndvendige for aktionernes succes , vil overstige ovennvnte procentdel af det samlede belb . ndringsforslag nr .
6 , som indfrer en forpligtelse til regelmssig udveksling af informationer mellem Kommissionen og de vrige samarbejdspartnere samt en samordning med Europa-Parlamentets kompetente udvalg og de ikke-statslige organisationer , kan heller ikke accepteres . Det skyldes , at disse principper ikke harmonerer med den alvorlige mangel p personale og konkrete midler , som Kommissionen m imdeg .
ndringsforslag nr . 8 og 9 vedrrer komitologi og foreslr , at kravet om , at projekter , hvor omkostningerne overstiger 2 mio ecu , skal forelgges for et medlemsstatsudvalg af type 3A , fjernes .
Kommissionen kan tilslutte sig det synspunkt , som ordfreren giver udtryk for i sin begrundelse , nemlig at det drejer sig om langt mere vidtspndende sprgsml , som sandsynligvis skal gres til genstand for en interinstitutionel aftale .
Netop derfor har Kommissionen besluttet ikke at inddrage de pgldende ndringsforslag i sit forslag .
<P>
Imidlertid kan Kommissionen kun sttte - og med stor begejstring - det kompromis , som ordfreren foreslr , nemlig at vi vender tilbage til det oprindelige forslag om en finansiel trskel p 5 mio ecu .
Under alle omstndigheder mener Kommissionen , at hvis et medlemsstatsudvalg skal deltage i beslutningsproceduren , m det vre udvalget for  udviklingslande i Asien og Latinamerika  , der blev nedsat i 1992 i henhold til forordning 443 .
<P>
Endelig kan Kommissionen heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 12 , iflge hvilket Kommissionen inden drftelserne om de overordnede retningslinjer hrer myndigheder , deltagende organisationer og stttemodtagerne i de tredjelande , hvor aktiviteterne skal finde sted .
En sdan forpligtelse er alt for bindende og helt uforenelig med de midler og personale , som Kommissionen rder over .
Det ville risikere at forrsage forsinkelser under behandlingen og flgelig ogs under gennemfrelsen af det rlige bistandsprogram for hjemstedsfordrevne befolkninger .
<P>
Hvad angr deltagelse af parlamentsmedlemmer , kan Kommissionen hertil sige , at udvalgene sammensttes horisontalt af Rdet .
Dette er et sprgsml om institutionel ligevgt , som kan tages op i andre sammenhnge , f.eks. regeringskonferencen .
<P>
Med disse kommentarer vil jeg endnu en gang takke ordfreren hr . Howitt , samt alle andre medlemmer , der har deltaget i forhandlingen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Miljforanstaltninger i udviklingslandene i forbindelse med bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0340 / 96 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om miljforanstaltninger i udviklingslandene i forbindelse med bredygtig udvikling ( C4-0373 / 96-95 / 0161 ( SYN ) ( Ordfrer : Taubira-Delannon ) .
<SPEAKER ID=39 NAME="Kouchner">
Hr. formand , det er sikkert nogle lokale problemer , som alle kender til , der har hindret vor kollega , fru Taubira-Delannon , i at komme fra Guyana til Strasbourg .
I min egenskab af formand for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg derfor med stor glde trde i stedet for hende , jeg er bare ikke nr s charmerende og sikkert heller ikke s vidende .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at denne sag skal ses i en ganske srlig sammenhng .
I traktatens artikel 130 U og 130 R hedder det , at Fllesskabets politik p udviklingsomrdet skal fremme en bredygtig social og konomisk udvikling i udviklingslandene , og blandt disse ml skal Fllesskabet bidrage til p internationalt plan at fremme foranstaltninger , der sigter mod at lse regionale og internationale miljproblemer .
Det er et enormt program !
<P>
Dette forslag til forordning sigter mod at sikre princippet om en bredygtig udvikling og gre det lettere at tage hensyn til miljdimensionen i de fattige landes udvikling .
Det er det ml , der sges opfyldt i forslagets artikel 1 , der sigter mod , at budgetpost B7-6200 , der blev oprettet i 1982 p Parlamentets initiativ , skal have et retsgrundlag .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle punkter i den sammenhng .
Siden 1980 har 1 , 5 mia. mennesker i 15 lande oplevet en enorm konomisk vkst , det vil sige en fjerdedel af verdens befolkning .
I omtrent 100 lande , der bebos af en fjerdedel af verdens befolkning , har der til gengld vret tilbagegang og stagnation .
I 70 af disse lande er den gennemsnitlige indtgt lavere end i 1980 , og i 43 heraf er den lavere , end den var i 1970 .
Der findes 358 milliardrer her i verden , og deres formue i dollars overstiger den samlede rlige indtgt i lande , der reprsenterer nsten halvdelen af verdens befolkning .
Vandforsyningen i udviklingslandene er faldet med to tredjedele siden 1970 .
<P>
Det er de problemer , fru Taubira-Delannon understreger i sin betnkning , hvor hun opfordrer Fllesskabet til at arbejde for en bredygtig udvikling .
En milliard mennesker har ikke adgang til drikkevand ; 1 , 7 milliarder mennesker har intet kloaksystem , hvilket af epidemiologiske grunde kan f katastrofale flger for den offentlige sundhed .
rkendannelsen koster Afrika 9 mia. om ret , 42 mia. p verdensplan .
200 mio. mennesker er berrt af den stigende rkendannelse .
20 mio. hektar tropiske skove er alvorligt beskadigede eller helt delagt .
Alle disse forhold viser , at den nuvrende udvikling ikke kan vre bredygtig .
<P>
Den Europiske Union er den strste handelsmagt i verden , den strste bidragyder til udviklingsbistand , hvor den yder omtrent 40 % , men ogs en af dem , der forurener mest .
Udviklingslandene bidrager derimod fire gange mindre med forurenende stoffer end industrilandene , selvom deres befolkning er fire gange strre .
I r 2000 vil der vre 15 byer med mere end 11 mio. indbyggere ; 13 ligger i udviklingslandene .
<P>
Fru Taubira-Delannons betnkning omhandler ikke alene natur og naturbevarelse , den sigter isr mod at forsvare mnd og kvinder i udviklingslandene og at hjlpe lokalbefolkningen , der ignoreres bde psykologisk , socialt og politisk i udviklingsprogrammerne ; men vi skal finde en lsning p de problemer , jeg nvnte fr , nemlig vand , sundhed , energi , urbanisering osv .
<P>
Forfatteren sger med hele Udviklingsudvalgets billigelse af styrke den regionale dimension ud over grnserne , ikke kun p nationalt plan .
Hun understreger manglen p midler og koordination mellem programmerne , hvilket alle sektorer lider under . De skal gre en stor indsats for at bevare miljet i en bredygtig udvikling .
P konferencen i Rio s vi , hvor strke ideerne var , hvor stor interessen var , men meget hurtigt faldt interessen , og vi s , hvor meget lettere det ofte er at tale om milj , ja endog om et bestemt aspekt heraf , nemlig det , der berrer os , vesterlndingene .
Nr man til gengld taler om udvikling , s er der pludselig ingen tilbage , hvis De tillader , at jeg siger det , hr. formand .
Og det bevises jo tydeligt af den opmrksomhed , som Budgetudvalget og Parlamentet generelt vier udviklingsaspektet under budgetforhandlingerne ; det frer en konstant forringelse af udviklingsbudgettet med sig .
Hvordan kan man tale om milj i sdan en situation ?
<P>
Den skbne , der er blevet de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , til del , er jo nsten at gre nar af emnet .
Der var stillet 44 ndringsforslag , og nsten alle kom fra udvalget .
De blev alle forkastet undtagen et .
Man kan nsten fristes til at tro , at det er undsluppet Rdets opmrksomhed , eller at det ikke er blevet lst - eller ogs er det drligt .
1 ud af 44 .
Vi har genstillet ndringsforslagene .
De fleste af ndringsforslagene sigtede mod at udvide Rdsforordningens anvendelsesomrde .
Det er for vrigt af den grund , at Rdet forkastede dem , med det pskud , at der kun var begrnsede midler til rdighed p budgettet .
Ordfreren , fru Taubira-Delannon , foreslr , at de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og som Rdet har forkastet , stilles igen .
<P>
Desuden har Rdet indfrt nye bestemmelser , der hovedsagelig vedrrer forordningens varighed og referencegrundlaget .
Rdet nsker , at denne forordning skal vre gldende i tre r , hvorimod Kommissionen foreslr ubegrnset varighed .
Her sttter ordfreren Kommissionen , idet hun som den mener , at en langsigtet indsats er ndvendig p miljomrdet , og at der ikke m vre en tidsbegrnsning p forordningen .
Rdet foreslr et referencegrundlag p 45 mio . ECU , det vil sige 15 mio. rligt .
Ogs her mener ordfreren som Kommissionen , nemlig at det ikke er ndvendigt at faststte et finansielt referencegrundlag . Hun foreslr at slette denne reference .
<P>
Vedrrende komitologi havde Kommissionen foreslet at overdrage ansvaret for en udtalelse om de foreslede aktioner til ALA- , MED- og FED-udvalgene , rdgivende udvalg af type 1 - der er vist ingen uden for Parlamentet , der ved , hvad disse akronymer betyder .
Sikken god id !
Men ogs her foreslr Rdet helt klassisk et forvaltningsudvalg af type 3a ; ordfreren er af den opfattelse , at vi skal sttte Kommissionens forslag , som Udviklingsudvalget ogs sttter , det vil sige et rdgivende udvalg .
Selv de onde ler .
<SPEAKER ID=40 NAME="Pimenta">
Hr. formand , mine damer og herrer , som formanden for Udviklings- og Samarbejdsudvalget sagde , er dette program oprettet af Europa-Parlamentet for at imdekomme de forpligtelser , som Den Europiske Union har indget i forbindelse med FN ' s konference om milj og udvikling i Rio .
<P>
Desvrre har Ministerrdet aldrig stttet programmet , og i revis har den omhandlede budgetpost manglet det ndvendige retsgrundlag .
Det er en yderst vigtig budgetkonto , som giver mulighed for at yde sttte til lokale initiativer ivrksat af lokale myndigheder og ikke-statslige organisationer .
Det er en specifik budgetpost til sttte for en bredygtig udvikling .
<P>
Ministerrdet gr sig skyldigt i et eklatant hykleri , nr det ved frstebehandlingen af fru Taubira-Delannons betnkning under pberbelse af manglende budgetmidler afviser Europa-Parlamentets forslag , som sigter mod at udvide aktionsomrdet for budgetkontoen og programmet , og samtidig i forbindelse med budgetproceduren for 1997 forsger at nedskre budgettet til samme program .
<P>
Rdet hvder sledes p den ene side , at programmet ikke kan udvides , fordi der ikke er penge til det , og samtidig forsger det i forbindelse med budgetproceduren at nedskre det beskedne belb p 15 mio ECU , som budgetkontoen er forsynet med .
Det var Europa-Parlamentet , der i sidste mned ved frstebehandlingen genopfrte de sm 15 mio ECU .
<P>
Kre kolleger , de menneskelige tragedier i Rio de Janeiros og Cairos slumkvarterer , delggelsen af skovene , som sidste r nede op p en absolut rekord siden konferencen i Rio i 1992 , den menneskelige elendighed , brnene i Afrika , fra Rwanda til Sudan , som hver dag passerer revy for vore jne , krver handling fra vores side , men alligevel er Den Europiske Union ude af stand til at stable et konomisk trovrdigt program p benene til at gre en indsats i disse dele af verden .
<P>
Som ordfrer for Miljudvalget tilslutter jeg mig det , som formanden for Udviklingsudvalget sagde i sit indlg .
Vi m sttte ndringsforslagene i fru Taubira-Delannons betnkning og indtage en utvetydig kritisk holdning til Ministerrdets hykleri p dette omrde , der drejer sig om fremme af en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , de forpligtelser , det internationale samfund har ptaget sig p topmdet i Rio de Janeiro i 1992 , og tillige alle de mest indgende analyser af tilstanden her p jorden bevirker , at vi m g ind for , at virket for det naturlige milj prioriteres stadig hjere ved fastlggelsen af udviklingsstrategierne .
Der er tale om et verdensomfattende problem , som skal angribes med stor energi , bde i nord og i syd .
<P>
Ved beskyttelsen og udnyttelsen af kosystemet kan og m man naturligvis ikke se bort fra de betragtninger om ndvendigheden af at sikre menneskeheden , og srlig befolkningerne i de fattigste lande , vrdige leve- og udviklingsvilkr .
<P>
Men for at der ikke skal opst noget modstningsforhold mellem milj og udvikling , m der ske en ndring i kologisk retning af konomien , som man indtil i dag i hjere grad har behandlet i erklringer end i konkrete valg .
I virkeligheden fortstter man i dag med at nedbryde det naturlige milj uden at forflge selv de mest beskedne ml for en menneskelig udvikling .
<P>
Det er dog en stor sejr for Europa-Parlamentet , at Den Europiske Unions virke inden for samarbejdet med ulandene i de seneste r er begyndt at omfatte ogs et virke p miljomrdet , men formlet med den bredygtige udvikling skal samtidig vre et gennemgende element i alle de eksisterende former for politik og interventioner .
<P>
Det forslag til forordning , vi her har til andenbehandling , skal tillige omfatte de ndringsforslag , der er fremsat af Parlamentet , og dette skal ske med henblik p bedre at mde de store miljmssige udfordringer .
<P>
Det kan imidlertid kun vkke bekymring , at de konomiske midler , der er afsat hertil , meget vel kan vise sig at blive blot symbolske .
Ikke desto mindre opfordrer vi Parlamentet til at vedtage de ndringsforslag , som er stillet af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , ogs som en tilskyndelse til intensivering og opgradering af det virke for miljet og den bredygtige udvikling , som Den Europiske Union kan udfolde sammen med sine partnere i den sydlige del af verden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil til at begynde med takke ordfreren , som har udarbejdet denne betnkning med megen akribi .
Ogs antallet af ndringsforslag viser , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde har taget dette emne meget serist og har arbejdet intensivt med det .
<P>
Vi er alle klar over , at der tidligere blev gjort for lidt p dette felt , og at miljaspektet ikke altid har fet tilstrkkelig opmrksomhed .
P den anden side mder vi en udvikling , som vi nppe vil kunne bremse , nr jeg tnker p de planer , et land som Kina har , hvad angr motorisering .
Jeg tr vdde p , at denne motorisering ikke vil ske med den allernyeste teknologi , men snarere med den teknologi , som den kinesiske befolkning har rd til p trsklen til en teknologisk udvikling .
<P>
Vi taler i denne betnkning om bredygtige miljforanstaltninger .
Jeg tror , at bredygtighed skal vre et kriterium for alle udviklingsforanstaltninger , hvor vi end gennemfrer dem , om det nu er i sundhedssektoren , i uddannelsessektoren eller , som her , i miljsektoren .
Taleren fr mig har allerede gjort opmrksom p , at vi ogs i Udvalget om Udvikling og Samarbejde har forsvaret budgetpost B7-504 , og jeg hber , vi holder fast ved denne post .
<P>
Med de belb kan vi naturligvis ikke forbedre miljet i hele verden , men vi vil jo i frste rkke bruge dem til at fremme pilotprojekter .
I vores ndringsforslag , som vi har fremsat igen , har vi da ogs frem for alt gjort opmrksom p de lokale initiativer .
Det betyder dog ikke , at man skal fritage udviklingslandenes regeringer for deres ansvar .
Vi ved alle , hvor svrt nogle af disse regeringer har det med problemerne med miljbeskyttelse og specielt med en bredygtig miljbeskyttelse .
<P>
Forsmmelser fra regeringens side kan ikke opvejes af lokale initiativer .
Det er ikke acceptabelt , at regeringer for eksempel tillader storstilede skovrydningsprogrammer , og at de lokale initiativer p den anden side er ansvarlige for beplantning af skov .
Jeg sprger ogs mig selv , om vi med sdanne brochurer , som jeg ikke engang ved , om de er fremstillet af trfrit papir , effektivt kan bakke op om bevarelsen af et sundt og biologisk ulasteligt milj .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , man har p Europa-Parlamentets initiativ indfrt budgetpost B76200 med henblik p fremme af inddragelsen af miljdimensionen i udviklingsprocessen i ulandene og bidrage til forbedring af de lokale befolkningers levevilkr .
Det ngleord , der benyttes , er en  bredygtig  og ikke en  varig  udvikling , hvilket betyder at lgge en dmper p de nuvrende modeller for udvikling , produktion , forbrug og adfrd med henblik p gradvis at dirigere menneskets aktiviteter og udviklingen i retning af bredygtige , dvs. acceptable , former , der gr det muligt at leve i et milj under gode forhold , der samtidig sikrer et godt niveau af socialt velfrd og offentlig sundhed for alle .
<P>
Mlet er givet ambitist , og om det vil blive net , afhnger af samordningen og sammenhngen inden for de politiske strategier , som agtes ivrksat , samt en effektiv integration af miljdimensionen i alle de vrige former for politik med henblik p i videst muligt omfang at begrnse de uafvendelige former for pres , der bidrager til at udmarve de naturlige ressourcer og flgelig forvrrer miljets tilstand og tillige snke livskvaliteten .
<P>
Det virke , der skal udfoldes , skal tage fem sektorer i betragtning , hvis karakteristiske trk er direkte forbundet med hinanden , nemlig industrien , energien , transportomrdet , landbruget og turismen .
Dette nye instrument skal flgelig forene evne til forandring , fleksibilitet og effektivitet med henblik p skabelse af omfattende og fornyende virkninger i ulandene .
<P>
Jeg siger ordfreren for betnkningen og tillige ordfreren , formanden for udtalelsen fra Udviklingsudvalget , tak . Vi er enige i , hvad de er understreget om de kvalitative fremskridt , der fremgr af dette forslag , men vi m naturligvis begrde , at der kun er afsat s f midler , nemlig 15 MECU .
Vi sttter derfor ordfreren , ogs nr hun foreslr under andenbehandlingen p ny at fremstte samtlige ndringsforslag fra frstebehandling - alene med undtagelse af ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det virker , som om miljpolitikken i den sidste tid har tabt noget af sin kraft .
Vi tager munden fuld , nr det glder betydningen af integration af miljet p andre politiske omrder , men i mellemtiden skrer vi ned p den ene efter den anden af de budgetposter , der skulle tjene denne integration .
I maj - det ved vi alle - godkendte Parlamentet 44 ndringsforslag , som netop skulle forbedre integrationen af milj og udviklingssamarbejde , og Rdet har kun stttet tre af disse ndringsforslag . Dernst finder jeg det hjst mrkvrdigt , at Rdet har begrnset projekternes lbetid til tre r .
Hvordan kan man f det til at rime med , at der netop er brug for en langsigtet indsats p dette omrde ? Det m ogs undre os meget , at Rdet kun har stillet 45 mio .
ECU til rdighed , dvs .
15 mio .
ECU rligt .
Dette belb m bestemt forhjes , og jeg finder da ogs , at ndringsforslaget fra Udvalget om Udviklingssamarbejde om at forhje budgettet med 50 mio . ECU i r 2000 absolut fortjener sttte .
Det er ndvendigt at stte disse konomiske midler ind netop for at fremme bredygtigheden i udviklingslandene . Det drejer sig om skovhugst , erosion , forurening og rkendannelse .
Men vi m prioritere .
Jeg er derfor enig med ordfreren i , at vi isr m rette vor politik mod nyskabende projekter , for eksempel solenergi , og eksperimenterende projekter . Vi m naturligvis ogs tage de lokale miljkrav og behov i betragtning .
Det er alt sammen klart . Vi m heller ikke kun tage sigte mod landistrikterne , men ogs mod de store byer med deres vldige affaldsproblemer .
<P>
Man m hbe , at Rdet nu ved andenbehandlingen alligevel vil acceptere Parlamentets henstillinger og omstte ordene til handling , nr det glder hensynet til en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , ordfreren har fremlagt en betnkning , som der er lagt megen flid i , en betnkning , som er ndvendig , fordi der p budgetpost B7-5040 anmodes om midler i et omfang , som vi slet ikke har til rdighed .
Hun har redegjort for , hvad disse midler skal bruges til , nemlig til oplysning , pilotinitiativer , basisgrupper , NGO ' er , foreninger , den bredygtige konomi , byplanlgning , fremme af lokale initiativer , nedbringelse af klimaskadelige pvirkninger , konomien , bevarelse af arternes mangfoldighed og meget mere .
<P>
Vi har dog p denne budgetpost kun 15 millioner ecu for en trersperiode .
Det er efter min mening mindre end peanuts .
Det er ikke kun et figenblad , det er ikke engang latterligt , det er beskmmende !
Denne budgetpost er uvederhftig i betragtning af vores miljdelggelser i disse lande .
Nr der i betnkningen str , at vi vil indfre en grn nationalkonomi - grn i betydningen bredygtighed - s gad jeg vide , hvor meget milj der i grunden delgges alene ved den mde , vi i Den Europiske Union tnker og udver konomi og politik p .
<P>
Jeg behver slet ikke at g s langt som fru Gnther og henvise til Kina .
De har selvflgelig ret , bilproduktionen i Kina er skadelig , men hvem er det , der producerer dr ?
Som tysk statsborger ved jeg , at det vil vre MercedesBenz , det vil vre Volkswagen , det vil vre Porsche .
Det er den logik , som vi her forflger med de transeuropiske net .
Den kapital , vi investerer dr , kommer tilbage til os , fordi vi liberaliserer markederne , og fordi vi over hele verden spreder et konomisk system , som netop fremmer denne produktionsform .
<P>
I Rio blev det nvnt , at vi ville begrnse C02 -emissionen fra trafikken , og hvordan er situationen i dag ?
Situationen er den , at intet af det , der blev lovet for at nedbringe emissionerne , er net .
Vi ved , at disse emissioner i r 2020 vil have net en fordobling .
Tnk blot p den enorme gld , som oparbejdes , hvis man i Manila starter med at opfre et kernekraftvrk i en udgravning og derefter m opgive at bygge videre p grund af jordsklv i omrdet , mens folk m bre omkostningerne , dvs. vores industris omkostninger .
Hvordan skal de kunne gre det med disse 5 millioner ecu ?
<P>
Hvis vi vil fre udviklingspolitik , s er det her , vi skal begynde , netop p disse forskellige omrder .
S skal vi begynde med Shell i Nigeria , hvor jorden er forurenet , vores import af regnskovsprodukter til Flleskabet , som er skyld i forurening af drikkevandet , energiproduktionen og bilproduktionen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg komplimenterer ordfreren for hendes fortrinlige betnkning .
Jeg sttter fuldt ud hendes ndringsforslag .
<P>
Princippet om bredygtig udvikling er af afgrende betydning for velfrden i udviklingslandene .
Medlemmerne vil erindre , at Europa-Parlamentet i 1982 tog initiativ til en srlig budgetpost , der havde til forml at tilskynde udviklingslandene til at tage hensyn til miljdimensionen som led i udviklingsprocessen og bidrage til at forbedre levevilkrene for de lokale befolkninger .
En af de ting , vi isr kan beklage , er de f finansielle midler , der er sat til side til sttte for dette forslag .
<P>
Jeg er sikker p , at det irske formandskab er enig med ordfreren i sprgsmlet om finansiering , som er skndig .
Forslaget sigter mod at forlnge det femte handlingsprogram p miljomrdet indtil udgangen af dette rhundrede .
Tiden er inde til , at det politiske tilsagn om sttte til programmet gentages .
<P>
Den Europiske Union har en stadig vigtigere rolle at spille med hensyn til at bidrage til at beskytte miljet , ikke kun p fllesskabsplan , men ogs i udviklingslandene .
I hovedkonklusionen i Det Europiske Miljagenturs vurdering , som blev udarbejdet som en del af processen med at revidere EU ' s femte handlingsprogram p miljomrdet , fremhves flgende prioriteter : for det frste , selv om der gres fremskridt med hensyn til at nedstte visse belastninger af miljet , er det ikke nok til at forbedre miljets generelle kvalitet eller gre fremskridt mod bredygtighed , for det andet , hvis vi ikke fr fremskyndede politikker , vil belastningerne af miljet fortsat indebre en urimelig byrde for menneskenes sundhed og miljets breevne , for det tredje , de foranstaltninger , der hidtil er blevet truffet , vil ikke fre til en fuld integrering af miljhensyn i de konomiske sektorer eller til en bredygtig udvikling .
Vi skal p alle niveauer fortsat virke til fremme for en strre bevidsthed i offentligheden om behovet for at beskytte og forbedre miljet .
Der er behov for en bedre forvaltning og beskyttelse af miljet .
Desvrre stilles de ndvendige finansielle kilder ikke til rdighed .
Som hr . Telkmper og andre medlemmer sagde , er det skndigt og en skandale .
Jeg hber , at Rdet vil tage sin holdning til dette op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , vi br vre forsigtige med at forvente for store resultater af gennemfrelsen af Rdets forordning om udviklingsforanstaltninger i udviklingslandene i forbindelse med en bredygtig udvikling .
<P>
Det sagde vor kollega , hr . Kouchner , ogs for lidt siden .
Ganske vist er de ml , der sigtes mod i forordningen , srdeles prisvrdige , for s vidt som Unionen ptnker at sikre en veritabel milj-geostrategi .
Derfor skal dette forslag til forordning ogs betragtes som et supplement til de eksisterende sttteordninger , -mekanismer , - procedurer og -aktioner .
Men man er fristet til at sige , at denne forordnings ambitise ml kun overgs af de begrnsede budgetmidler til at opfylde dem .
De omtrent 15 mio . ECU , der er afsat for en trersperiode , kan kun betragtes som et symbolsk belb i den rigtige retning .
<P>
Hr. formand , selv hvis der var tale om mange flere budgetmidler end dem , jeg netop har nvnt , ville Unionens strategi for en bredygtig udvikling stde mod mange mangler og huller , der findes i det internationale samfund .
Hele det internationale samfund br arbejde i den retning , der skitseres af ordfreren , ikke kun Den Europiske Union .
Isr skal Kommissionen med al dens indflydelse pvirke de forskellige fora , der bestr af de vigtigste aktrer p den internationale scene , isr USA , Japan og hvad ved jeg , s vi kan fremme og sttte den tanke , der er grundlaget for disse betnkninger .
<P>
Her tnker jeg navnlig p den nste forhandlingsfase om den internationale handel .
Hr. formand , lad os hbe , at ordet bredygtig , der er knyttet til denne betnkning , vedrrer udviklingen og ikke kun det symbolske belb , der foresls p budgetomrdet til at gennemfre den politik , vi alle s inderligt nsker .
<SPEAKER ID=48 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Kouchner , formanden for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , for hans indledende tale og fremlggelse af den betnkning , der er udarbejdet .
<P>
nden fra Rio-konferencen og handlingsprogrammet for det 21. rhundrede prger EU-samarbejdet om udvikling .
I henhold til traktatens artikel 130 U er formlet med vore aktiviteter p dette omrde at fremme en bredygtig konomisk og social udvikling i udviklingslandene og srlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse .
Unionen forflger dette ml via vore udviklingsprogrammer og projekter samt via forhandlinger p globalt plan .
<P>
Den Europiske Union har forpligtet sig til at stte miljproblemerne blandt de verste politiske sprgsml p dagsordenen , indtil den opnr den brede konsensus , som er ndvendig , for at den kan g videre .
P denne baggrund er det vigtigt med en grundig forberedelse af det srlige mde , som FN ' s Generalforsamling holder i juni 1997 , og som vil vre helliget evalueringen af resultaterne af Rio-konferencen .
De finansielle midler og en institutionel reform af overvgningsmekanismerne vil st verst p dagsordenen .
De foranstaltninger , der br gennemfres p grundlag af forordningen om miljforanstaltninger for udviklingslandene , indgr som et klart led i denne internationale ramme .
De vil yde bistand som supplement til andre fllesskabsmidler og vil styrke de aktiviteter , der gennemfres af medlemsstaterne , samt de aktiviteter , der sttes i gang p internationalt plan , da de vil kunne optimere samarbejdet p miljomrdet og fungere som katalysator .
Den erfaring , vi har opnet indtil nu , vil forbedre Unionens samlede udviklingsbistand og betyde sttte i strre mlestok via de traditionelle konti p fllesskabsbudgettet .
<P>
P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Dem for det fremragende arbejde , Parlamentet her har gjort , og navnlig ordfrerne , fr . Taubira Delannon for Udvalget om Udvikling og Samarbejde og hr .
Pimenta for Miljudvalget . Deres store erfaring , men ogs den politiske vilje , De tydeligvis har , er med til at fremme et godt samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Den massive sttte , vi fr fra Europa-Parlamentet , har medvirket til , at Den Europiske Union er blevet en grundlggende faktor inden for omrdet bredygtig udvikling , og jeg er overbevist om , at de ndringsforslag , der er til behandling i dag , vil resultere i en vsentlig forbedring af forordningen om miljforanstaltninger i udviklingslandene .
<P>
Af disse rsager er Kommissionen i den heldige situation at kunne acceptere 34 af de 44 ndringsforslag , der er stillet .
Specielt kan Kommissionen delvist acceptere ndringsforslag 7 , 19 , 31 , 32 , 35 og 40-42 . Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 4-6 , 8-18 , 21-24 , 26 , 33 , 34 , 36 og 39-44 i deres helhed .
Kommissionen stter stor pris p den kendsgerning , at mange ndringsforslag tager sigte p at fremhve vigtigheden af information og et snvert samarbejde med de lokale samarbejdspartnere og initiativtagere .
Disse ndringsforslag , der forsger at behandle en side af afgrende betydning for projekternes og programmernes brugbarhed , vil medfre en vsentligt bedre formulering af teksten til forordningen .
<P>
Et andet centralt sprgsml i Parlamentets ndringsforslag er inddragelsen af nye prioriteter og nye emner .
Bl. a. demografiske sprgsml , sundhed , farligt affald og miljmssige konsekvenser br inddrages i gennemfrelsen , da de indgr som vigtige elementer i bredygtig udvikling .
Endvidere vil der blive lagt vgt p bistanden til udviklingslandene , s de kan imdeg de problemer , som defineres i de internationale konventioner , navnlig via forebyggende foranstaltninger og anvendelsen af vedvarende energikilder , s klimaforandringerne kan begrnses . Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr .
3 , 20 , 25 , 27-30 , 37 , 38 og 43 ; og jeg vil gerne give en nrmere forklaring p Kommissionens standpunkt .
I nogle tilflde skyldes Kommissionens tilbageholdenhed simpelthen formuleringen .
Hvad de centrale dele af forslagene angr , omfatter nogle af dem , f.eks. nr .
19 , 20 , 28 og 30 , elementer , som vil medfre en stivhed , der ikke harmonerer med mlet om at ivrkstte innovative aktiviteter p miljomrdet . Andre af ndringsforslagene , f.eks. nr .
30 , 41 og 42 , vil fre til nye proceduremssige begrnsninger , isr med hensyn til kravene om udveksling af information mellem institutionerne .
Vi finder dette uhensigtsmssigt og tror , det vil g ud over forvaltningen af budgetmidlerne , isr p grund af de begrnsede menneskelige ressourcer i Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Endelig vil mange af ndringsforslagene enten krve en ndring af Kommissionens gldende procedurer , f.eks. ndringsforslag nr . 40 , eller vil g ud over Kommissionens ret til at tilrettelgge sin aktivitet , som f.eks. ndringsforslag nr .
38 .
<P>
Vi kan alle vre enige om , at der er opnet mange resultater fire r efter FN-konferencen om milj og udvikling .
EU-bistanden har flere og mere vsentlige relationer til prioriteterne i konferencens handlingsprogram for det 21. rhundrede .
Og der er taget vigtige foranstaltninger for at forbedre det miljmssige udbytte af EU ' s bistandsprogrammer .
Kommissionen er overbevist om , at en vedtagelse af nrvrende forordning om miljforanstaltninger i udviklingslandene vil supplere dette EU-middel til forbedring af miljet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
AIDS i udviklingslandene
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0341 / 96 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om foranstaltninger p omrdet HIV / AIDS i udviklingslandene ( C4-0372 / 96-95 / 0164 ( SYN ) ( Ordfrer : Andr-Lonard ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , fattigdom og risiko for at blive smittet med AIDS gr desvrre hnd i hnd .
Vi skal handle hurtigt , for kampen mod udbredelse af denne epidemi er en kamp mod uret .
Det ansls i dag , at 17 millioner mennesker er smittet med HIV-virus , og i henhold til WHO ' s skn vil dette tal n op p 40 millioner inden r 2000 - og det endda iflge til den optimistiske hypotese .
<P>
Epidemien rammer bde nord og syd , men det er i vid udstrkning udviklingslandene , der er hrdest ramt , for her findes 80 % af de smittede .
Til gengld er der helt sikkert en ulighed i behandlingen , og det rammer syden .
Flgerne af epidemien er allerede meget alvorlige i nogle lande i Afrika og Asien , for den rammer frst og fremmest den aktive del af befolkningen , og det er derfor selve kernen i det sociokonomiske net , der rammes .
<P>
I 1986 ivrksatte WHO et verdensdkkende program til bekmpelse af AIDS .
Europa tog over i 1987 og 1988 . Dette program er blevet udvidet til at omfatte alle udviklingslande .
<P>
Der er blevet finansieret 220 projekter i 85 lande , hovedsagelig med midler fra Den Europiske Udviklingsfond , der praktisk talt er det eneste instrument , som muliggr ivrksttelsen af en flles udviklingspolitik over for udviklingslandene .
I snart ti r har det internationale samfund kmpet for at begrnse epidemiens flger .
Det , vi har lrt af denne kamp , gr det muligt at finde strategier for fremtiden .
<P>
Som ordfrer har mit nske vret p grundlag af de erfaringer , der er indhstet , at definere de prioriteter , vi skal flge for at sikre , at AIDS-epidemien i udviklingslandene ikke bliver s skbnesvanger .
Derfor skal vi give dette sttteprogram frste prioritet .
P grund af de sparsomme tilgngelige midler , hvis beskedne omfang vi beklager , skal vi alts koncentrere os om forebyggelse .
Den store mangel p midler er blevet et slags ledemotiv for den europiske udviklingspolitik , ogs selv om Europa er den strste bidragyder til udviklingsbistanden .
<P>
Unionen har allerede ydet 320 mio . ECU i kampen mod AIDS i udviklingslandene , men lad os nu ikke narre os selv .
Selv hvis der blev udviklet et nyt produkt til bekmpelse af sygdommen , ville dets enorme pris hindre os i at behandle de mange millioner HIV-positive i den tredje verden .
De tal , man har hrt , er 15.000 USD pr. r pr. patient .
Vi skal derfor koncentrere vor indsats om forebyggelse , isr i de fattigste lande , s meget , det er muligt , og investere massivt i de lande , hvor epidemien endnu ikke eller nsten ikke har gjort sit indtog , for det er dr , at chancerne for at bremse op for sygdommen er strst .
<P>
Forebyggelsen skal isr koncentreres om de fattigste befolkningslag og risikogrupper , da det er dem , der reagerer bedst p informationskampagner .
Information om seksuel sundhed er isr forbundet med de rd , som familiemdre og unge kvinder fr , men de skal ogs henvendes til den mandlige del af befolkningen , for den undervurderer problemet .
Programmets effektivitet afhnger af en kraftig forgelse af midlerne , ud over et gte politisk engagement p alle niveauer og et aktivt samarbejde mellem alle berrte personer .
<P>
Derfor m vi beklage , at udviklingsbudgettet er blevet skret ned .
Vi skal medvirke til at dmme op for epidemien gennem en strategi , der tager hensyn til de problemer , som er forbundet med manglende udvikling , nemlig fattigdom , overbefolkning og fejlernring .
Det er manglen p uddannelse , der er den hovedansvarlige for disse svber .
Hvis kampen skal lykkes , skal vi fuldt ud integrere oplysning om AIDS og forebyggelse i de almindelige sundhedsprogrammer .
Vi skal ogs have uddannet et tilstrkkeligt antal sundhedsarbejdere , hvis arbejdet skallykkes .
De berrte grupper skal have let adgang til oplysning og isr til de konkrete midler i form af massiv distribution af forebyggende midler , enten gratis eller meget billige .
<P>
Det er familieplanlgningscentrene , der skal oplyse befolkningen om svangerskabsforebyggelse , og hvordan man beskytter sig mod AIDS .
I min betnkning har jeg nsket at omdefinere mlgrupper og risikogrupper .
Mlgrupperne kan for eksempel vre politikere , reprsentanter for de religise samfund , undervisere samt sundheds- og uddannelseseksperter .
Disse grupper skal overtales til at samarbejde frivilligt , hjlpe med til at pvise sygdommen og vejlede i anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne understrege beskyttelsen af brn .
Gadebrn er undertiden tvunget til at prostituere sig , fordi de ikke har andre mder at tjene penge p .
De brn , der er hrdest ramt , er dem , der selv er ramt eller har mistet deres forldre p grund af AIDS .
Dem er der i hundredtusindvis af i verden .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis sige , at takket vre programmer for bekmpelse af knssygdomme er det lykkedes for Tanzania at nedbringe antallet af smittetilflde med 42 % .
Disse resultater er virkelig opmuntrende .
Jeg vil ogs takke NGO ' erne , der jo kan komme i kontakt med de mest srbare befolkningsgrupper .
Endelig vil jeg gerne anmode om , at Parlamentet gr alt for - og ogs stter en re i - at f vedtaget ndringsforslag nr . 18 vedrrende gennemfrelsen af en undersgelse , som har til forml at se p muligheden af at etablere en solidarisk ordning , s vi kan f udlignet den enorme forskel i behandlingsmuligheder mellem nord og syd .
<P>
Det bliver mere og mere sandsynligt , at det lykkes at finde et middel mod AIDS i de kommende r .
Disse lovende medicinalprodukter skal vre tilgngelige for alle uden diskrimination mellem rige og fattige befolkninger , uden racemssig , etnisk , kulturel eller religis forskel .
Sygdom kender som forurening ingen grnser , det m vi gre os klart , for det drejer sig om jordens fremtid .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , den nylige konference i Vancouver blev rent faktisk kaldt  En verden , et hb  , men det fremgik hurtigt meget klart , at der er to verdener , nr det drejer sig om at bekmpe denne sygdom .
Som ordfreren klart tilkendegav , er de to verdener forskellige p grund af den fattigdom , der findes i udviklingslandene .
Enhver medicinsk landvinding , som gres , er forbundet med srdeles store omkostninger , omkostninger , som 90 % af de personer , der er ramt af AIDS , ganske enkelt ikke har rd til .
<P>
En zimbabwisk kvinde , som talte p konferencen , sagde , at konferencen burde omdbes til  Tredje verden , ingen hb  , og det var hendes opfattelse af den forskellige situation .
Som fru Andr-Lonard sagde , er der vundet nogle kampe .
Vi har set ndringer p uddannelsesomrdet , som har medfrt forbedringer bde i Thailand og i Uganda .
Vi har set , at VTU-programmet i Tanzania ogs har haft en betydelig indvirkning : Befolkningsundersgelsen der viste et fald p 42 % i den gruppe , der blev undersgt .
Der er ogs nye foranstaltninger i forbindelse med fdsler , som ogs har en god virkning p de infektioner , som spdbrnene har som flge af en AIDS-smittet forlder .
Reduktionen er p noget i retning af 8 % , hvorfor dette ogs er noget , der er vrd at se nrmere p .
<P>
Vi br stille flgende sprgsml : Hvorfor oplever vi stigninger i Botswana , Asien og Sydafrika ?
Hvad sker der i disse lande , og hvorfor sker det ?
Jeg var i Burma i weekenden .
Her erkender man ikke rigtigt eksistensen af AIDS , og enhver prostitueret , som man finder ud af brer et kondom p sig , bliver fngslet og idmt en fngselsdom p et r som flge heraf .
Vi skal ogs have at vide , hvorfor mange af vore projekter stadig ikke rigtig erkender kvinders srbarhed og , som Kommissionen allerede har sagt i en anden forbindelse , meget ofte er ' knsblinde ' .
Jeg vil gerne have at vide af Kommissionen , hvilke undersgelser der er blevet foretaget med hensyn til at tilbyde beskyttelse , som kvinder kan anvende , de medikamenter , som kan anvendes til at beskytte kvinder , og arbejder vi sammen med medicinalindustrierne med henblik herp ?
<P>
Vil Kommissionen afslutningsvis arbejde sammen med medicinalvirksomhederne med henblik p at nedbringe medicinpriserne i henhold til visse licensaftaler , da dette klart er af afgrende betydning for enhver metode , vi anvender til at bekmpe udbredelsen af HIV og AIDS ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil p PPE ' s vegne ogs i dette tilflde takke ordfreren , fru Andr-Lonard , for hendes arbejde .
Jeg tror , vi er enige p mange omrder , og vi er kommet frem til mange kompromiser og forbedringsforslag til Rdets flles holdning .
<P>
AIDS i udviklingslandene er et emne , som for tiden mske ikke har mediernes store bevgenhed . Det bliver i hvert fald ikke diskuteret s meget i offentligheden .
Det er ikke desto mindre en daglig katastrofe , som udspiller sig dr , og det er vigtigt , at vi her som Europa-Parlament ogs giver en klar melding om , at dette emne ligger os p hjerte .
<P>
Det er flere gange blevet nvnt , at der synes at vre opnet et gennembrud i behandlingen .
Men for det frste str det langt fra klart , hvad denne behandling frer til p lang sigt , og for det andet vil befolkningen i udviklingslandene muligvis aldrig f rd til denne behandling .
Vi m klart erkende , at her m gres noget .
Vi m forsge at hjlpe alle mennesker . Vi kan dog ikke betragte prvention , forebyggelse , som det vigtigste element , og derfor br vi ogs i hjere grad bruge midler fra denne budgetpost .
Vi br her ogs glemme ideologien - det siger jeg rent ud ; vi ved alle , at kondomer er nglen til lsning af dette problem og det vigtigste middel til prvention . Ogs derfor er ndringsforslag nr .
12 vigtigt , og Europa-Parlamentet skal her klart tilkendegive , at kondomer er en ngle til lsning af problemet .
<P>
Men det er ikke nok , som det s tit siges , at uddele kondomer . Vi skal tage alle de problemer med ind i overvejelserne , som er rsag til , at folk ikke bruger kondomer .
Vi m heller ikke hvde , at kondomer er det eneste middel til at undg AIDS . Det er nemlig videnskabeligt forkert .
Der er stadig folk - og det skal vi bare gre os klart - som ikke benytter kondomer , fordi de ikke har skiftende seksuelle forhold .
<P>
Vi skal dog ogs tage os af de andre , og derfor m ndringsforslag nr . 12 , som ogs har vores gruppes accept , helt klart stttes .
<P>
Jeg er ordfreren og alle kolleger taknemmelig for , at vi her har diskuteret emnet fri for ideologier , og at der heller ikke er kommet beskyldninger mod for eksempel kirken .
Der var jo ndringsforslag fremme i den retning , som dog ikke er blevet genfremsat . Vi skal hellere - som det er nvnt i ndringsforslaget - g ind i en dialog med trossamfund , som er imod anvendelse af prvention .
Der findes i alle trossamfund fornuftige folk , som arbejder med problemets rod , og det br vi sttte .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg vil erindre om , at AIDS i stigende grad er et problem for kvinder .
Iflge undersgelser har kvinder en strre risiko for at f AIDS , efter at de er blevet smittet med HIV .
Kvindernes risiko er 2-4 gange strre end mndenes .
Kvinderne overfrer ogs smitten til den nste generation .
Der er alts en sammenhng mellem udbredelsen af AIDS og kvindernes status .
Hvis kvinderne lever i et forhold , hvor de er konomisk og socialt afhngige , har de heller ikke mulighed for at stille krav til deres partners seksuelle adfrd .
Ved FN ' s verdenskonference om kvinders forhold blev det klart slet fast , at forbedring af kvinders situation , dvs. styrkelsen af kvinders status svel konomisk som samfundsmssigt , er en ndvendig forudstning for at f AIDS under kontrol .
I Rdets flles holdning , der nu er til behandling , er sttte til kvinder medtaget som en af foranstaltningerne til bekmpelse af AIDS .
Ogs de ndringsforslag , som fru Andr-Lonard har stillet i sin betnkning med hensyn til fremme af mndenes ansvar i disse sprgsml , er helt p sin plads .
Nu br der srges for , at der ved gennemfrelsen af denne beslutning og udvlgelsen af sttteprojekterne lgges tilstrkkelig vgt p foranstaltninger , der har til forml at forbedre kvinders status .
Det har nemlig vist sig , at de bedste resultater opns , hvis AIDS-sprgsmlet integreres bl.a. i projekter inden for den primre og sundhedsplejen i forbindelse med svangerskab og fdsel , og at projekterne ikke gennemfres uafhngigt af hinanden .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , fru Andr-Lonard har her fremsat en vigtig og konkret betnkning .
Jeg har den opfattelse , at det er et vigtigt krav , at midlerne fra budgetposten stilles til rdighed for innovative aktioner .
Offentlighedsarbejde , kommunikation , oplysning og uddannelse er vigtige forudstninger for at forhindre en yderligere udbredelse af AIDS .
Det er ndvendigt at fremme udviklingen af metoder til at stille en tidlig diagnose .
En styrkelse af sundhedssektoren og den sociale sektor , det er alt sammen noget , vi kan sttte .
<P>
Et meget vsentligt punkt , jeg synes , vi br sttte , er en undersgelse af mulighederne for en solidarisk ordning til fordel for HIV-smittede patienter i de fattigste lande , ligesom samarbejdsvilje og udvekslingssamarbejde p det lgevidenskabelige plan synes vigtig .
Andre vigtige omrder , som vi m sttte for at hjlpe disse mennesker , er fremme af ikke-diskrimination , bekmpelse af stigmatisering eller ghettoisering .
Foranstaltninger , som sigter mod at reducere udbredelsen - specielt prvention - er vigtige , og jeg vil til slut fremstte et konkret forslag : Vi har her i Parlamentet allerede flere gange tilskyndet til at fremme salget , til at markedsfre og udlevere kondomer gratis .
Det er ogs blevet foreslet , at der sttes en produktion af kondomer i gang i Afrika .
Jeg vil derfor tilfje : De turister , som flyver fra norden til syden , skal alle - mand som kvinde - i lufthavnene modtage en pakke med kondomer og en informationsbrochure om flger af og rsager til AIDS .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. formand , AIDS er en alvorlig fare for den tredje verden .
Antallet af smittede personer er ikke blot stigende i Afrika , men ogs i Asien og Latinamerika .
Bortset fra de lidelser , sygdommen medfrer , har vi problemet med et stigende antal forldrelse brn , et overbelastet sundhedsvsen og det faktum , at det specielt er den seksuelt aktive generation , som samtidig er den erhvervsaktive generation , der rammes .
Rdets flles holdning er , som den foreligger , ikke acceptabel for os .
Den indeholder godt nok en verbal tilslutning til kamp mod AIDS , men p afgrende punkter viger Rdet tilbage fra realiteterne .
<P>
Hvad vil det sige ?
For det frste : De afsatte midler til finansieringen - 45 millioner ecu over 3 r - er p kort sigt utilstrkkelige .
Enhver , som har forstand p det , ved , at vi ville have brug for ti gange s stort et belb .
Alle yder for lidt , ogs USA , Golfstaterne og Japan . Men det bliver ikke bedre , hvis vi gr foran med et drligt eksempel .
<P>
For det andet : Parlamentet har krvet , at der lgges speciel vgt p massemedierne og oplysning via massemedierne .
Det er i srdeleshed vigtigt i lande med en hj andel af analfabetisme og begrnsede personaleressourcer til oplysningskampagner .
Rdet har beklageligvis afvist dette . Det er ikke acceptabelt .
<P>
For det tredje : Her i Parlamentet har vi ved et kompromis mellem socialister og kristelige demokrater fundet en formel , som kan beskrives sledes : Vi nsker , at Den Europiske Union starter en dialog med de trossamfund , som af religise grunde hidtil har afvist brug af kondomer .
Det har man sljfet .
Jeg ville have haft forstelse for det , hvis Rdet havde sagt , at det ikke hrer hjemme i et regulativ , men at Rdet samtidig havde besluttet sig for en dialog .
Men Rdet har slettet punktet uden at stte noget i stedet , og det er at lukke jnene for kendsgerningerne .
<P>
Hvis en bygningsarbejder i Afrika er langt vk fra sin familie i tre mneder , s kommer han fr eller siden til at tnke p andet end rosenkrans og Gud .
Nr han kommer tilbage , smitter han sin kone , og s har vi sygdommen i landsbyen .
At stryge denne passage er at vre virkelighedsfjern .
Jeg har vret medlem af Parlamentet i sytten r .
Jeg har aldrig observeret , at alle kolleger her i Parlamentet om aftenen gr til ro alene med godnatbnnen , selvom vi her kun er fem dage vk fra vores familier .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schmid .
Nogle af de anfrte eksempler kunne friste til et par kommentarer , som jeg som formand dog m afholde mig fra at fremstte .
<P>
Hr . Kouchner har ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , jeg trkker mig , ordet er meget velvalgt til dette emne .
Jeg vil g lige til sagens kerne og sige , at jeg var meget glad over at hre det , fru Andr-Lonard sagde om sin betnkning - og ogs over at have lst den .
Den er meget vigtig .
<P>
Intet er vigtigere end at trodse tabuerne , som hr . Liese sagde , og at kalde en skovl for en skovl .
Men De ved jo , hvordan tendensen er i vore dage .
Fordi det gr bedre i de rige lande , har man tendens til at mistnke de fattige lande og sige , n , ja , men s kommer det sikkert ogs til at g godt dr .
Nej , vi m ikke narre os selv !
Man kan bare nvne et par tal om levealderen .
Vi har hrt i dag , at man ikke ved , at ddeligheden blandt de mest aktive , de unge , dem , der arbejder , men ogs dem , der lever et enkelt liv , er s hj , at levealderen i visse stater i Afrika falder ; den falder sledes med 10 r i Zambia , 8 r i Tanzania , syv r eller mere i Rwanda osv .
Det betyder , at befolkningen rammes i dens daglige liv .
<P>
Jeg vil gerne understrege et punkt , nemlig at man kunne have styrket dialogen , og som tidligere sundhedsminister har jeg i al hemmelighed modtaget henvendelser fra nonner , der nskede at redde , at bevare liv . Det kunne vre blevet en meget god dialog !
Jeg er glad for , at hr . Schmid nvnte det .
Men for ikke at komplicere sagen , m vi udnytte lejligheden her , det vil sige vedtage ndringsforslag nr . 18 .
<P>
Dette ndringsforslag har vi drftet indgende med Kommissionen .
Den var bange for , at vi i vort forsg p at sikre behandlingsmssig solidaritet pludselig stod over for to verdener , to personer , to sygdomme , at der var dem ( isr hos os ) , der har penge til at den nye kombinationsbehandling , som er meget dyr , men ogs til andre behandlingsformer .
I Frankrig koster sundheden 12.000 FFR pr. r pr. person .
I Afrika er det 10 dollars .
Vi skal sge at lse problemet sammen , det siger jeg isr til Kommissionens reprsentant ; vi skal arbejde sammen for ikke kun at forholde os teoretisk til tingene , for , som fru Kinnock sagde , at sge at f laboratorierne til at snke deres priser , ved at gre noget hos os selv og sikre , at de forebyggende systemer hos os deltager i arbejdet , og for at f oprettet en solidaritetsfond , mske med midler fra Europa .
Denne id skal drftes , s vi ikke mere skal udstte os for den skam , det er at sige til landene i den tredje verden : I kan ikke blive behandlet , det er for dyrt for jer . S spred bare sygdommen .
Vi skal nok blive behandlet .
Som hr . Liese sagde , kender vi ikke fremtiden , men denne kombinationsbehandling er et stort fremskridt .
Vi skal samarbejde , s den behandlingsmssige solidaritet ikke er begrnset til Parlamentet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke Parlamentet for den omhu , hvormed det har behandlet dette forslag til forordning om foranstaltninger p omrdet bekmpelse af AIDS i udviklingslandene , som nu har vret til andenbehandling .
<P>
En srlig tak skal rettes til ordfreren , fr . Andr-Leonard , for hendes betnkning , som er af hjeste kvalitet , men ogs til Parlamentet generelt .
Det er Kommissionen magtpliggende at fortstte sine aktioner til sttte for udviklingslandene , s de s effektivt som muligt kan bekmpe flgerne af den AIDS-epidemi , der breder sig p foruroligende vis i de fattigste lande .
Det fllesskabsprogram , der indledtes i 1987 i snvert samarbejde med de vrige bistandsydere , navnlig Verdenssundhedsorganisationen , har gradvist udviklet sig fra et ndhjlpsprogram til et strukturelt og bredt tiltag .
<P>
De seneste drftelser om forslaget til forordning , bde under Parlamentets frstebehandling og i Rdet , har vist en flles interesse for udviklingen af fllesskabsinterventioner p dette omrde , interventioner , som frst og fremmest er koncentreret om 5 ml .
<P>
For det frste begrnsning af AIDS-smitte og udbredelsen af andre seksuelt overfrte sygdomme via forebyggelse .
Og som svar p fr .
Kinnocks sprgsml vil jeg sige , at der netop nu er en undersgelse i gang i samarbejde med medicinalindustrien med henblik p at opn det hjest mulige forebyggelsesniveau . Med hensyn til udgifterne er det ikke noget , vi ser p lige nu , men hensigten er , via endnu en undersgelse og et permanent samarbejde med medicinalindustrien , ogs at opn det lavest mulige omkostningsniveau.-For det andet styrkelse af sundhedssektoren og de sociale instanser for mere effektivt at kunne imdekomme de gede krav , der flger med smittens udbredelse.-For det tredje sttte til regeringer og samfund , s de bliver bedre i stand til at tage hensyn til de sociokonomiske konsekvenser af AIDS-epidemien.-For det fjerde udvikling af videnskabelige uddannelser.-Og til sidst bekmpelse af diskrimination og social og konomisk udelukkelse af AIDS-ramte personer.Med hensyn til ndringsforslagene er Kommissionen i stand til at acceptere flere af disse , som enten har til forml at prcisere og belyse karakteren af de aktioner , der skal stttes , og midlerne til deres gennemfrelse , eller som vedrrer proceduren for godkendelse af de enkelte projekter .
Vi kan derfor acceptere ndringsforslag nr .
1 , som medtager andre seksuelt overfrte sygdomme i forordningens anvendelsesomrde , ndringsforslag nr . 2 , som fremhver den innovative karakter af de aktioner , der skal stttes fra den pgldende budgetpost , frste del af ndringsforslag nr .
11 , der understreger ndvendigheden af at fremme bedre undersgelsesmetoder , ndringsforslag nr . 18 , der indfrer en analyse af de mekanismer , som skal fre frem til en forbedret behandling af AIDS-ramte , ndringsforslag nr .
6 og 25 , der fjerner referencebelbet , og ndringsforslag nr .
26 , der vedrrer bningen for de andre udviklingslandes deltagelse i udbud og aftaler .
<P>
Kommissionen er endvidere i stand til at acceptere ndringsforslag nr .
28 , frste del , der omhandler teksten i Kommissionens forslag med hensyn til hvilken type udvalg der skal udtale sig om de enkelte projekter . For andre ndringsforslags vedkommende er det Kommissionens opfattelse , at indholdet af disse allerede er taget i betragtning i forslaget til den flles holdning .
Der er tale om ndringsforslag nr .
4 , 7 , 9 , anden del af nr .
11 , ndringsforslag nr .
13 , 16 , 17 og 19 .
Selv om der er andre ndringsforslag , der ville kunne accepteres rent indholdsmssigt - og hvor vi er enige i indholdet - er vi ndt til at have en anden formulering .
Jeg tnker her p ndringsforslag nr .
5 , 12 , 14 , 15 , anden del af nr .
20 , nr .
21 og 27 .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr .
3 , 8 , 10 , frste del af nr .
20 , nr .
22 , 23 , 24 , anden del af nr .
28 samt ndringsforslag nr .
29 .
Nogle af disse ndringsforslag lever reelt ikke op til fllesskabsprogrammets mlstninger og metoder .
Der er her tale om ndringsforslag nr . 8 , som antyder en begrnset respekt for de kulturelle og religise sregenskaber og sledes ikke lever op til programmets strategi , der overvejende drejer sig om fremme af dialogen inden for de relevante omrder .
<P>
P samme mde finder vi ikke den prcise definition af srligt udsatte og srbare grupper - flygtninge og indvandrere - som ndringsforslag nr . 10 og frste del af nr .
20 forsger at indfre , srligt passende , idet den risikerer at defavorisere og samtidig stemple de pgldende befolkningsgrupper .
ndringsforslag nr .
3 , som fremstter den teori , at HIV ikke er den eneste rsag til AIDS , kan ikke accepteres , da den er bevisligt videnskabeligt ukorrekt .
<P>
Desuden er der et antal ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , fordi de medfrer for mange begrnsninger med hensyn til forvaltningen , f.eks. ndringsforslag nr . 22 og 24 , eller fordi de giver institutionelle problemer , f.eks. anden del af ndringsforslag nr .
28 , der drejer sig om Udvalgets offentlige mder .
<P>
Endelig er der ndringsforslag , der ikke kan accepteres , fordi man ikke mener , at de svarer til virkeligheden og den mde , interventionerne p AIDS-omrdet fungerer p . Dette er tilfldet med ndringsforslag nr .
23 om det finansielle bidrag fra lokale partnere og ndringsforslag nr . 29 , der er et forslag om brede samrd om faststtelsen af de generelle retningslinjer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne takke for den interesse , De i Parlamentet viser for denne konkrete problematik , og understrege Kommissionens intentioner om at fortstte sine bestrbelser p at imdeg den vsentlige udfordring , som AIDS-smitten reprsenterer .



<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Energieffektivitet - Gas og elektricitet
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A4-0350 / 96 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten i Fllesskabet - SAVE II ( C4-0375 / 96-95 / 0131 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Bloch von Blottnitz ) ; -betnkning ( A4-0268 / 96 ) af McNally for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets direktiv om indfrelse af rationelle planlgningsmetoder i elektricitets- og gasdistributionssektoren ( KOM ( 95 ) 0369 - C4-0030 / 96-95 / 0208 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , den store forskel p det , der bliver sagt , og det , der bagefter bliver gjort , er srdeles slende hos Rdet !
Jeg vil blot igen minde om de vidtgende forpligtelser efter Rio og Berlin . Det vil blive vores fornemste opgave , det er vores vigtigste opgave , det er en udfordring etc. at bringe CO2 -emissionen tilbage til 1990- niveauet .
<P>
Det eneste program , som EU for tiden har , for blot at tage tillb til at opfylde disse krav , er SAVE II .
Hvis nogle nu tror , at Rdet giver det sin fulde sttte , bliver de slemt skuffede .
Allerhelst ville Rdet lade hele dette program sygne hen .
Det er endnu mere uforsteligt , nr en analyse fra Kommissionen f.eks. viser , at energiforbruget indtil r 2000 vil stige med 1 % om ret , og ikke nok med det , at op til 70 % heraf vil skulle dkkes ved import fra tredjelande .
<P>
Nu ved vi jo , at den billigste energiform er at spare p energien . Og hvis nogen tror , der er afsat specielt mange penge til dette forml , bliver vedkommende igen svrt skuffet .
I stedet bruger Rdet SAVE II som alibi , det sygner ligefrem hen .
Kommissionen havde planlagt udgifter p 150 millioner ecu over fem r .
Det er altid noget , selvom det ikke er meget .
Rdet mener derimod , at budgettet kun m vre 45 millioner ecu og helst endnu mindre .
Kigger jeg p budgetposten i 1997 for tobak , s str der 1.032 millioner ecu for et r !
Jeg nsker ikke at diskutere det her og komme ind p de programmer , vi har p sundhedsomrdet !
For at anskueliggre , at rygning er skadelig , ofrer vi millioner p det .
Det er eksempler p , at der undertiden gres virkelig tbelige ting her i huset .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at vi engang havde et program , som hed TERMIE II .
Ogs det program har Rdet skammeligt ladet sygne hen .
Formlet med TERMIE II var at indfre vedvarende energi - en nyttig energikilde , men lobbyorganisationerne har som altid stillet sig i vejen herfor , og s sker der ikke noget .
<P>
Rdets flles holdning savner enhver form for klare mlstninger eller planlgning .
Den er generel og uforpligtende .
Med hensyn til evalueringerne af SAVE II , s ser det for mig ud til , at man i dag gennemfrer evaluering for derefter at gre det stik modsatte .
For eksempel findes der stadigvk ingen lovgivning for opvarmning af bygninger eller for bilers benzinforbrug .
<P>
Hvordan gr det i det hele taget med kraftvarmeproduktionen ?
Ved evalueringen af SAVE I har de lovgivningsmssige foranstaltninger klart vist sig at vre de mest effektive .
Vi kunne om ndvendigt acceptere frre penge , men mtte s i stedet bede om flere lovgivningsmssige foranstaltninger .
Det , der nu er planlagt og skal gennemfres , er derimod fjolleri og slr ikke til over for vores opgaver !
Generelt er energifrdseriet enormt i hele EU .
Hvis vi virkelig serist ville spare p energien , kunne vi de nste fem r spare 30-40 % , alene p opvarmning af huse , ved f.eks. kraftvarmeproduktion .
Som det er nu , opvarmer vi ogs atmosfren .
Hvad angr vores bilpark , glder stadigvk , jo strre jo bedre .
Bilerne bruger 10-20 l pr . 100 km .
Det er alt sammen meningslst og ligefrem kriminelt over for nste generation .
<P>
Af alle disse grunde har Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi genfremsat - og det skal udvalget have megen tak for - de samme ndringsforslag , som Parlamentet omsider vedtog nsten enstemmigt ved frstebehandlingen .
Jeg vil endnu en gang gre opmrksom p , at vi til syvende og sidst ville opn dobbelt udbytte , hvis vi gennemfrte serise energibesparende foranstaltninger , nemlig at nedstte energiforbruget og dermed spare udgifter .
Tnk p , hvad det koster os at genoprette miljet !
Desuden ville det uden tvivl resultere i titusinder af arbejdspladser .
Vi lader , som om vi i EU havde fuld beskftigelse .
S vidt jeg ved , er det modsatte tilfldet !
<P>
Der er mange gode grunde til , at vi endelig skulle lade fornuften rde i vores handlinger .
Jeg fatter ikke , hvorfor det ikke sker , men jeg er jo heller ikke nogen strk lobbyist , jeg arbejder blot for nogle fattige miljorganisationer , som endnu ikke har tilstrkkelig indflydelse her .
Derfor fortstter vi i den gamle slendrian , og der sker ingen ndringer af betydning .
<SPEAKER ID=63 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg komplimenterer fru Bloch von Blottnitz for hendes indlg .
Jeg vil lse en sttteerklring op for hende .
Det hedder heri :  Vi sttter SAVE II-programmet .
Det er rationelt og fornuftigt og yder et vrdifuldt bidrag til Kommissionens og medlemsstaternes arbejde i forbindelse med energieffektivitet .
 Hun vil blive forbavset over at hre , at dette er den britiske regerings officielle synspunkt .
Som hun siger , hvis den virkelig mente dette , hvorfor gik den s ikke ind for flere penge til programmet ?
Men Parlamentet forsger under budgetbehandlingen netop at gre dette .
Jeg tror , at der hersker enighed herom i hele Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at det er srlig vigtigt at understrege de regionale aspekter af SAVE II .
Dette er en mekanisme , der er ideel til at indfre disse foranstaltninger i regionerne , byerne og p erne .
Jeg er enig med fru Bloch von Blottnitz i , at forslagene om udvalg er fuldstndig forkerte og vil forhindre , at arbejdet foregr p den mde , vi nsker .
Jeg er ogs enig med hende i , at lovgivningen er den mde , hvorp men bedst kan f en holdnings- og adfrdsndring i Den Europiske Union .
<P>
Dermed vender jeg mig til forslaget til direktiv om rationelle planlgningsmetoder , en skrkkelig titel .
Det lyder som noget fra Sovjetunionen .
Men det er p ingen mde afskrkkende og vanskeligt .
Det er et meget , meget let direktiv - i boksesprog et fluevgtsdirektiv .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har ndret det i betydelig grad .
Jeg m sige , at noget af den kritik , der blev rejst af Kommissionens dokument , var berettiget , idet der herskede en vis forvirring mellem termer som integreret ressourceplanlgning og andre termer .
I sin ndrede form er det virkelig et dokument , der kan bidrage med noget .
Det skal behandles p baggrund af det kommende indre marked for elektricitet og efterflgende for gas .
I den forbindelse er det eneste , der siges , at vi gerne vil have udarbejdet planer , som vurderer ressourcealternativer p et ensartet , forud aftalt konomisk grundlag .
Medlemsstaterne vil i meget hj grad frit kunne beslutte , hvordan disse planer skal indfres , hvem der skal indfre dem , hvordan de skal vurderes osv . Det er rettet mod husholdninger og sm virksomheder .
De store virksomheder har allerede fundet ud af , at man skal spare p energien .
<P>
Efter min opfattelse er dette et sprgsml vedrrende det indre marked , navnlig i den forbindelse .
Jeg mener , at det retsgrundlag , som Kommissionen har foreslet , er forkert .
Jeg ved , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder p et mde , hvori der ikke deltog ret mange , kom til et andet synspunkt , men jeg kan ikke tilslutte mig dette .
Jeg mener , at Retsudvalget igen skal se nrmere p dette direktiv og det , som det tilsigter at gre .
Jeg holder sledes fast ved min anmodning om en ndring af retsgrundlaget .
Men det er ogs et srdeles vigtigt miljsprgsml , som pvirker klimandringerne .
Der er en potentiel besparelse p 20 % i forbindelse med energieftersprgslen i det store og hele fra husholdningernes og de sm virksomheders side .
Dermed vil man forhindre emissionen af 2 tons CO 2 pr. person pr. r .
Vi vil spare 20 % i forbindelse med en undvendig import af brndsel .
Det vil koste os 20 % mindre i kapitalinvesteringer til at bygge kapacitet til energiproduktion og - transmission .
Vi vil skabe arbejdspladser , pengene vil ikke blive spildt p energi og vil kunne anvendes til andre ting , som hjlper konomien .
<P>
Nye medlemsstater , som nsker at tiltrde EU , vil skulle opfylde planlgningsstandarderne , som vil gre dem i stand til at komme vk fra deres nuvrende ret forfrdende situation med hensyn til energispild .
Ideen er , at gas- og elektricitetsdistributrerne slger varme huse , kolde kleskabe og en garanti for , at tv ' et og hrtrreren fungerer .
De slger ikke s mange elektroner og varmeenheder som muligt .
De tjener ikke deres penge p den mde .
Vi skal have et system , som gr det muligt for dem at levere varmen og kulden osv. og stadig tjene penge .
<P>
Vi ved , hvordan det skal gres .
Der er intet stort mysterium med hensyn til , hvordan vi kan udnytte energien mere effektivt : Teknologien er srdeles velkendt , og det er selvflgelig en teknologi , der kan eksporteres , det er noget , som vi kunne slge i hele verden .
<P>
Husholdningerne har ikke selv tilstrkkelig motivation til at vre energieffektive .
Det er derfor meget vigtigt , at vi inddrager distribueringssektoren , hvis vi nsker , at disse millioner af husholdninger i hele EU skal ndre adfrd .
Jeg m sige , at store og magtfulde energiproducenter har vret obstruktive og bevidst fremstillet dette direktiv forkert .
Vi har foretaget ndringer p grundlag af deres forslag .
De er stadig ikke tilfredse .
De vil rlig talt aldrig blive tilfredse .
<P>
Der har vret visse forslag om , at en henstilling snarere end et direktiv ville vre hensigtsmssig .
Nej , det er ikke tilfldet !
Frivillighedens vej har ikke fungeret og vil ikke fungere .
Der skal vre mere end blot tilskyndelser og smukke ord .
<P>
Dette er en mulighed for at stte lidt realitet bag vore smukke ord i Rio , som ikke kan gentages i Kyoto uden en adfrdsndring fra vor side .
Jeg sprger derfor Kommissionen : Hvordan forholder den sig ?
Hvad vil den gre for at sikre , at den meget flsomme tankegang i dette direktiv formidles til medlemsstaterne p en mde , som fr dem til at erkende fordelene og hre op med at vre obstruktive ?
Dette er meget vigtigt for Parlamentet , sledes at vi kan gre det , jeg nvnte tidligere - med hensyn til arbejdspladser , konkurrenceevne , milj - og gre det p en mde , som medlemsstaterne sttter .
Kommissren str over for den udfordring at sikre , at dette sker .
<SPEAKER ID=64 NAME="Haug">
Hr. formand , mine damer og herrer , De har hrt det : Vi , Parlamentet , sttter SAVE II-programmet , fordi Den Europiske Union med Rdets redegrelser p konferencerne i Rio og Berlin i det mindste politisk har forpligtet sig til at ivrkstte foranstaltninger til miljbeskyttelse .
Om ikke andre , s vil Parlamentet opfylde disse forpligtelser og overholde , hvad der er lovet .
Vi har brug for et betydeligt bidrag til en mere rationel udnyttelse af energien , hvis vi virkelig nsker eller i det mindste tilstrber at have nedbragt CO2 -emissionerne til 1990-niveauet inden r 2000 .
Men for at n det , har vi brug for flere penge end programbudgettet p 45 millioner , som Rdet har foreslet som et referencebelb .
<P>
For Budgetudvalget er specielt ndringsforslag nr . 5 , 12 og 13 til den flles holdning vigtige .
<P>
ndringsforslag nr . 5 : Vi sttter opfordringen til at undg dobbeltarbejde og tilslutter os en tt koordinering af SAVE med de vrige energiprogrammer .
<P>
ndringsforslag nr . 12 : Vi er som under frstebehandlingen af den opfattelse , at normhierarkiet krver den prcisering , at befjelsen til administration af aktionen og sledes budgetplanen overdrages af Traktaten til Kommissionen , og at denne bestemmelse ikke m svkkes af en artikel i forretningsordenen .
<P>
ndringsforslag nr . 13 : Vi er imod dette blandede udvalg af type 1 og type 2 .
Dette forsg p renationalisering af fllesskabspolitikker ville kun ge administrationsomkostningerne .
Vi har jo allerede ved frstebehandlingen sagt god for , at der for at spare omkostninger kun er n reprsentant fra hver medlemsstat til stede i det rdgivende udvalg .
<P>
Vi nsker nemlig at spare .
Men netop i tider med krav om get sparsommelighed er det tvingende ndvendigt at gennemfre et meningsfyldt program og med s mange penge , at der opns et virkelig signifikant bidrag til miljbeskyttelsen .
<P>
Vi har netop hrt det fra fru von Blottnitz og fru McNally : Vi er bekendt med , at de nationale budgetter er trngt p grund af lavere skatteindtgter som flge af den hje arbejdslshed og de dermed forbundne stadig stigende udgifter .
Innovation i konomi og forskning er et svagt punkt : Derfor burde vi gribe chancen .
Det er nemlig bevist , at investeringer i nedsttelse af energieftersprgslen skaber mange flere arbejdspladser end andre ligevrdige energiforsyningsprojekter .
En energibesparende strategi har positiv indvirkning p nettobeskftigelsen .
<P>
Beskftigelse betyder skatteindtgter , og skatteindtgter aflaster budgettet .
Som De ser , kan man nogle gange spare mere ved at bruge flere penge fornuftigt p en budgetpost end ved at kaste sig mere eller mindre hmningslst ud i en sparerunde !
<SPEAKER ID=65 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru McNally for det , jeg mener er en fortrffelig betnkning , og for den meget gode hring , hun arrangerede om dette emne i Parlamentet .
Hun er kommet ind p mange af de grunde , der ligger bag hendes forslag .
Jeg nsker ikke at g i detaljer med de statistiske data , men det er klart , at vi kunne spare 20 % af vor import af fossilt brndsel - energi til en vrdi af omkring 12 mia  hvert r - hvis vi vedtager den form for forslag , der er forelagt her .
Vi kunne reducere CO2 -emissionerne , vi kunne snke virksomhedernes omkostninger , vi kunne skabe arbejdspladser inden for de energibesparende industrier - sknsmssigt omkring 3 , 4 mio rsvrk .
<P>
Da Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik behandlede denne betnkning , var det vsentlige sprgsml for os , hvorvidt rationelle planlgningsmetoder var forenelige med et liberaliseret energimarked og med flles bestemmelser for et indre energimarked .
Det fandt vi , at de var .
Erfaringerne p grundlag af SAVEprogrammet , sttten fra industrien og fra de 34 forsyningsselskaber , der har gjort forsg med dem , viste os , at der kan gres meget .
Men der er en naturlig konservativ holdning blandt energiselskaberne .
Vi behver nogle rammer , som gr det juridisk og konomisk muligt for distributrer at skifte rolle fra vareleverandrer til tjenesteydelsesleverandrer , og som tilskynder dem til at g i denne retning .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen br foretage en analyse af mulighederne for jobskabelse i forbindelse med investeringer i energibesparende teknologier , og der opfordres hertil i den udtalelse , mit udvalg har udarbejdet .
Men vi beklager ogs , at Energiministerrdet ikke har drftet sprgsmlet om rationelle planlgningsmetoder srlig indgende .
Vore regeringer ser ud til hovedkulds begive sig ind p et liberaliseret energimarked i drmmen om et marked , hvor afstningen af mere og mere energi betyder strre og strre velstand .
Vi har nu i mere en 20 r vidst , at vi ikke kan fortstte p denne mde .
Vi kan ikke lade vore energiministre henfalde til et anfald af kollektivt hukommelsessvigt , hver gang de mdes i Bruxelles .
Jeg anmoder indtrngende om sttte til denne betnkning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lannoye">
Kommissionens forslag , der sigter mod at indfre teknikker for rationel planlgning i aktiviteterne inden for energipolitik , er et godt forslag .
Det er vi vist alle enige om .
Under alle omstndigheder er hensigten god , og jeg er enig i den analyse , som ordfreren har foretaget af de ndvendige forbedringer .
Jeg er sikker p , at vi alle sttter hende i forsget p at styrke dette forslag .
<P>
Hvorfor er det et godt initiativ ?
Der er tre argumenter , som beskrives uddybende i Kommissionens begrundelse . Den bedste anvendelse af de til rdighed vrende midler , den strste energimssige uafhngighed og isr den mindste indvirkning p miljet , nr man bruger mindre energi produceret af fossile brndstoffer .
Jeg vil gerne minde om , at Kommissionen og Rdet har forpligtet sig til at stabilisere CO2 -udslip i r 2000 p 1990-niveau .
Men vi ved , og Kommissionen har ogs indrmmet , at det ml ikke kan ns , hvis politikken ikke bliver ndret .
Hvis man alts ikke ndrer ved en rkke vigtige mekanismer i miljpolitikken og energipolitikken , kan denne forpligtelse ikke overholdes .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at blandt andre Parlamentet har givet udtryk for at g lngere for at sikre , at man i 2005 for at mindske drivhuseffekten reducerer CO2 -udslippet med 20 % .
Hvordan kan man under de omstndigheder , som Kommissionen gr , fremlgge en ambitis , relevant begrundelse og s stille s beskedne forslag ?
For disse forslag til foranstaltninger er meget beskedne .
P den ene side lader de initiativet phvile medlemsstaterne , p den anden skal distributionsselskaberne overtales til at g i en bestemt retning .
Med en s vag holdning lykkes det for det frste bestemt ikke at f gennemfrt dette initiativ , det lykkes da endnu mindre at opn det resultat , man nsker inden for miljbeskyttelse .
<P>
Jeg er for vrigt overrasket over , at nogle medlemmer , nogle grupper , endog foreslr , at det ikke skal vre et direktiv , men blot en henstilling .
Jamen , det er da topmlet af inkonsekvens !
Vi skal bestemt have et strkt direktiv og et rammedirektiv . Det foreslr ordfreren med rette .
<P>
Og s lige nogle kommentarer , fr jeg slutter .
Jeg mener , at det er vigtigt at gre opmrksom p , sdan som vi gr med ndringsforslag nr . 10 , at vi skal have brudt den vertikale integration af energiforsyningen , isr elektricitet , hvis vi vil opn resultater .
Hvis producenter , distributrer og slgere er en og samme virksomhed , er det svrt at se , hvordan man kan n frem til et virkelig effektivt resultat med dette direktiv .
<P>
Derfor understreger jeg vigtigheden af ndringsforslag nr . 10 , som jeg hber bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg vil ikke tale srlig lnge om problemet med SAVE II .
Jeg synes , Erin McNally sagde alt det , der skal siges om den sttte , Den Socialistiske Gruppe giver fru Bloch von Blottnitz ' betnkning .
Jeg ville have fortalt fru Bloch von Blottnitz en lille spg , men da hun ikke er til stede , vil jeg gre det under private former , hvis det ikke generer Dem .
<P>
Vedrrende fru McNallys betnkning om rationel planlgning af ressourcerne vil jeg gre opmrksom p et problem .
Jeg er ikke overrasket over , at visse grupper gerne vil erstatte direktivet med en henstilling , selv om jeg er imod det og rent personligt i lighed med Den Socialistiske Gruppe nsker et direktiv .
<P>
Vi er enige om , at det er ndvendigt at styre bde udbud og eftersprgsel p energiomrdet , men vi skal en gang for alle vlge en vej , ogs selvom det bliver en middelvej .
Man kan ikke bde sige , at man nsker , at det indre marked for elektricitet bliver s liberaliseret som muligt og s bagefter sige , som Kommissionen gr , at vi skal have en integreret - eller rationel , som man sige nu - planlgning af energiressourcerne .
Disse to nsker er grundlggende modstridende .
<P>
Jeg har naturligvis sat mig ind i rapporten fra Wuppertal-instituttet , og hvis der er nogen , der ikke synes , at der er en modstning i det , jeg nvnte fr , er det , fordi det indre marked kun bliver liberaliseret i begrnset omfang - og det glder mig personligt - og fordi den rationelle planlgning i hj grad er nsketnkning .
Ja , hvis sagen forholder sig sdan , s der ganske rigtigt ikke noget modstningsforhold .
Men vi m sikre , at Kommissionen ikke trkker for meget i den ene eller den anden retning i fremtiden .
Det bliver ikke tilfldet nu , og det vil vi gerne takke kommissren for , men det kan ikke nytte , at spndingen mellem de to poler bliver for kraftig , for s bliver uforeneligheden virkelig grundlggende .
<P>
Det var ogs interessant at vide i denne sag , p hvilket niveau man skal finde problemet med den integrerede planlgning .
Her vil jeg gerne stille kommissren et helt personligt forslag .
Han kunne overveje , om flgende var en hensigtsmssig lsning : Nr direktivet om det indre marked er vedtaget , kunne man i en udtalelse fra Kommissionen betragte begrebet rationel planlgning som noget , der var de offentlige selskabers ansvar .
Det kunne tilskynde en del distributions- eller produktionsselskaber til at g i den retning , Kommissionen nsker .
<P>
Vi sttter naturligvis de ndringsforslag , fru McNally har stillet , og som er vedtaget i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , for de bibringer forslaget strre prcision , isr i forbindelse med en evaluering af de kologiske og sociale omkostninger .
Ogs her vil jeg sige , at denne henstilling i hj grad er et skridt i retning af harmonisering , som Parlamentet jo nsker .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Argyros">
Hr. formand , de centrale ml for det flerrige SAVE-program er vsentlige .
De andre talere har vret inde p dem , og jeg skal undlade at gentage dem .
Jeg vil blot fremhve to konkrete elementer i det nye SAVE-program , som er vrd at nvne .
For det frste bygger det p evalueringen af det frste program og styrker den igangvrende aktion , dvs. pilotprogrammerne ; og for det andet indfrer det nye foranstaltninger til forbedring af den lbende evaluering .
Det er to egenskaber ved SAVE-programmet , som vi finder srdeles vigtige .
<P>
Programmet opstiller mange og komplekse mlstninger . Derfor foreslog man ogs en vsentlig forhjelse af budgettet .
Vi er ndt til at anerkende , at mlenes mangfoldighed mske vanskeliggr en klar bedmmelse af prioriteterne og gr gennemfrelsesprocessen mere kompliceret , hvorimod en mere klar og disciplineret fastlggelse af mlene bedre ville kunne garantere effektiviteten .
Og sknt programmet forsger at undg netop denne mulighed , vlger nogle af ordfrerens ndringsforslag en rkke aktioner af retslig karakter .
I vor politiske gruppe sprger vi , om dette er den bedste lsning til at imdeg de aktuelle energi- og miljproblemer , eller om ordfrerens insisteren p at indfre lovgivning gr programmet mere ufleksibelt .
Programmets reelt meget ambitise ml m ndvendigvis blive svkkede af Rdets forslag om en finansiel nedskring til 45 mio ecu , dvs . 9 mio i rlige udgifter , i stedet for de 150 mio , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet .
Med beklagelse m vi konstatere , at denne s at sige ddbringende finansielle nedskring ikke alene betyder , at vi kommer meget langt vk fra Rdets oprindelige , storstilede erklringer om en langsigtet miljpolitik i overensstemmelse med de internationale konferencer i Rio og Berlin , men ogs amputerer enhver mulighed for en effektiv indsats fra Unionens side i beskyttelsen af miljet og forbedringen af energipolitikken .
Det er derfor beklageligt , at Parlamentet ikke har ptaget sig et aktivt medansvar for udformningen af budgettet og ikke har forsgt at genforhandle sprgsmlet med Rdet fr vedtagelsen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , mine damer og herrer , SAVE II-programmet , som , hvad principper og ml angr , viderefrer SAVE I-programmet , som udlb i december 1995 , er et meget vigtigt program , der ligesom det frste program er et led i bestrbelserne p at ge energieffektiviteten og undg en yderligere stigning i CO2 emissionerne , hvis skadevirkninger for vor klode er velkendte .
<P>
Energi- og miljsprgsml er p dagsordenen , og der er ogs andre grnseflader , som det efterhnden er ptrngende ndvendigt at drfte , uddybe og planlgge i fllesskab , frst og fremmest grnsefladerne energimilj-transport , milj-landbrug , energi-industri-milj og milj-turisme .
<P>
Forslaget til Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten er i de overordnede linjer et godt dokument , der opstiller klare mlstninger vedrrende forbedring af energieffektiviteten og - energiintensiteten og rationel udnyttelse af energien . Det omfatter et bredt spektrum af foranstaltninger og aktioner , som berrer de forskellige medlemsstater og regioner .
Der er blot det men , og her gr min gruppe imod fru Blottnitz ' indstilling , at de i forslaget om SAVE II anfrte budgetmidler for den femrige periode 1996-2000 er alt for knappe , idet de br vre p mindst 150 mio ECU .
I betragtning af at der er ivrksat s mange initiativer , hvis anvendelsesomrde eller succes er mildest talt diskutabelt , men som rder over fyldestgrende budgetmidler , er det uacceptabelt , at et program af s stor betydning - ogs for den fremtidige balance her p jorden - , kun fr tildelt s begrnsede midler .
<P>
Endvidere br SAVE II omfatte flere aktioner , bl.a. inden for forskning , demonstration , information og uddannelse samt teknisk og teknologisk samarbejde . Ogs niveauet for samfinansiering af offentlige og private investeringer i energisektoren kan og br forhjes for de randomrder og regioner , hvor udviklingsniveauet ogs p dette omrde er meget lavere end det europiske gennemsnit .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , det er med glde , at jeg p vegne af Den Liberale Gruppe komplimenterer de to ordfrere for deres udmrkede betnkninger .
<P>
Unionens energipolitik str i denne uge hjt p dagsordenen i Strasbourg . Vi godkender hele seks betnkninger vedrrende energi , heraf to lovgivningsmssige .
Hensigtsmssig energianvendelse eller energibesparelse er det generelle ml i alle betnkningerne . Men budgettet , der skal virkeliggre mlstningen , har Rdet reduceret til 45 mio .
ECU for femrsperioden . Det viser umiddelbart , hvordan energi og milj er prioriteret i Europa .
Den fremtidige energisituation i Europa og i verden bestemmes frst og fremmest af miljproblematikken .
Jeg sprger Dem , hr. formand , hvorfor har vi s ikke i Unionen en integreret flles politik for energi og milj ?
Hvorfor taler vi her i Parlamentet til stadighed om energi og milj , som om det er to adskilte omrder ? Den separate behandling i denne uge af alle energibetnkninger p den ene side og handlingsprogrammet p vej til en bredygtig udvikling p den anden side er et eksempel herp .
Som om vi ikke her i Europa fr smidt miljomkostningerne i hovedet igen med lige s store belb i form af energiomkostninger .
<P>
Set i dette lys finder min gruppe det da ogs uforsteligt , at Rdet holder SAVE-programmet hen med en narresut i form af et drastisk nedsat budget . Den Liberale Gruppe sttter da ogs ordfrerens ndringsforslag om at slette den konomiske referenceramme i den flles holdning .
Parlamentets budgetmssige befjelser br forblive uantastede .
<P>
S til fru McNallys betnkning .
Rationelle planlgningsteknikker inden for elektricitets- og gasdistributionssektoren er vigtige instrumenter til nedsttelse af CO2 -emissionen . Energileverandrer og - distributrer kan stimulere forbrugerne til at bruge mindre energi .
<P>
I nogle medlemslande , bl.a. i Nederlandene , hersker der tvivl om ndvendigheden af dette direktiv . I disse lande er forsyningsvirksomhederne allerede aktive p disse omrder .
Men i de fleste medlemslande foretages der ikke noget for at fremme hensigtsmssig og effektiv energianvendelse .
Derfor finder min gruppe en europisk lovgivning ndvendig , og den sttter fru McNallys betnkning .
Jeg er tilfreds med de forhold , som hr . Watson lige fr fremdrog p dette omrde .
<P>
Og s til mit sidste punkt . Jeg har allerede sagt , at den fremtidige energisituation bliver bestemt af miljproblematikken , men den bestemmes ogs af det tiltagende forbrug i udviklingslandene .
Det stiller krav om alternative energikilder .
De fossile brndstoffer slipper op , og de forrsager CO2 -emission og mske klimandringer .
Alternativet udgres af de vedvarende energikilder . Disse er dog i jeblikket for dyre til , at man kan stte dem massivt ind , derfor opfylder denne mulighed endnu ikke de krav , som en bredygtig energiforsyning stiller .
S meget mere er der grund til at tage alvorligt fat p de vedvarende energikilder . Dette , kre kolleger , ville vidne om fremsyn , nr det glder energiforsyningen , og en vision om et bredygtigt milj .
Set fra et liberalt synspunkt er dette en bredygtig mulighed .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke begge ordfrere og dernst fremstte nogle kommentarer til fru McNallys betnkning .
Her i Parlamentet behandler vi ret s mange betnkninger , der henleder opmrksomheden p vores manglende opfyldelse og lidet konsekvente holdning til planerne og de indgede forpligtelser i forbindelse med topmdet i Rio .
Nu behandler vi s et direktiv , der med henblik p indfrelse af rationelle planlgningsmetoder til forbedring af energieffektiviteten primrt beskftiger sig med det kvantitative aspekt af energiforbruget , og jeg gr udtrykkeligt opmrksom p , at der i dette direktiv ikke er tale om vedvarende energiformer .
Det er en anden debat .
Her drejer det sig om planlgning med henblik p forbedring af energieffektiviteten i forbindelse med anvendelse af de mest brugte - og forurenende - energiformer .
<P>
Andre betnkninger tager fat p problemet vedrrende komponenternes kvalitet med sigte p at nedbringe forureningsgraden i forbindelse med f.eks. svovl-emissioner og andre emissioner i forbindelse med benzinfremstilling .
<P>
Jeg vil understrege , at jeg ikke kan acceptere at vi ikke gr noget .
De foranstaltninger , som Rdet foreslr , er i visse henseender srdeles hrde over for virksomhederne i den omhandlede sektor med omkostninger , der belber sig til tusinder af millioner ECU , og som omfatter omlgning af raffineringsanlg , osv . Jeg vil i den forbindelse fremhve , at fru McNally har undget at falde for fristelsen til at give skruen en ekstra omgang i forhold til den enighed , der er opnet i Rdets flles holdning , hvilket vi ellers normalt gr her i Parlamentet .
Hun har sledes undget at udnytte problemstillingen vedrrende rationelle planlgningsmetoder til at tilfje nye ingredienser , der kan opfattes som led i en kamp mod industrien .
Det tjener efter min mening fru McNally til re , og jeg vil gerne takke hende for denne betnkning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis politikken regulerer alt , hvad der kan vre meget godt , s begr den en fejl .
Og hvis Den Europiske Union regulerer alt , hvad der kan vre meget godt , s begr den en srlig fejl , da den i forvejen desvrre tit giver anledning til kritik .
Det er den risiko , der er ved dette direktivforslag om en integreret ressourceplanlgning .
Dette uforstelige begreb skjuler noget , der i og for sig er godt .
<P>
Energiforsyningsselsskaber skal ikke kun investere i forsyning , men ogs i en effektiv udnyttelse af energi .
Det vil sige , de skal ikke blot slge , men ogs yde service .
Det sker naturligvis allerede mange steder i ansvarsbevidste virksomheder , omend efter vores og min mening i for ringe grad .
Derfor ville det vre klogt at vedtage en passende henstilling , at g efter gode eksempler og konkurrence .
Men nr de nye forskrifter , alts et direktiv p EU-plan , svinger pisken , s er der i al korthed brug for fire bemrkninger .
<P>
For det frste tilgodeser forslaget ikke subsidiaritetsprincippet , som vi skal strbe efter .
<P>
For det andet er forslaget synonymt med ny planlgning , myndigheder , kontrol , alts bureaukrati , med mange nye faste stillinger , som skal finansieres af skatteyderen .
<P>
For det tredje , og det skal her siges tydeligt , er det oprivende at vre vidne til , hvorledes man her i Parlamentet af og til omgs og jonglerer med forskellige retsgrundlag , i dette tilflde endda mod Retsudvalgets votum .
Man ser alts ikke s meget p , om forudstningerne for et bemyndigelsesgrundlag er til stede , men mere p , om det er til gavn for alle dem , der trffer afgrelse herom , eller ej .
Jeg hber , EF-Domstolen p et eller andet tidspunkt tager sig af denne sag .
<P>
Fjerde bemrkning : Nr jeg s ogs lser om , at energiforsyningsselskaberne vil oprette to selskaber til tredjepartsfinansiering , s sprger jeg mig selv helt alvorligt , hvad vi i Europa har s mange banker og sparekasser til !
Skal denne opgave nu ogs overtages af energiforsyningsselskaberne ?
<P>
Mine damer og herrer , kort sagt : Vi anser dette anliggende for rigtigt , retsgrundlaget er derimod forkert .
Hele vores gruppe vil derfor afst fra at stemme .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , en evalueringsrapport om SAVE I-programmet bekrfter , som mine kolleger har sagt , at der er god grund til flles handling p dette omrde , som isr sigter mod at mindske CO2 emissionerne i atmosfren og sikre energibesparelser .
Desvrre konstateres det ligeledes i rapporten , at resultaterne er for beskedne .
Det skal dog indrmmes , at SAVE I-programmet kun har fet tildelt et belb p 35 mio . ECU , hvilket jo er ret beskedent .
Resultaterne afspejler derfor et rimeligt forhold mellem kvalitet og pris .
<P>
I dag er vi i frd med andenbehandlingen af fru Bloch von Blottnitz ' betnkning , hvor man igen har stillet forslagene fra frstebehandlingen .
Jeg vil gerne stille flgende sprgsml : Kan SAVE II-programmet med de beskedne midler , der hidtil har vret til rdighed , opfylde de nye ml ?
Jeg minder om , at Den Europiske Unions energipolitik omfatter ikke mindre end femten programmer , der helt klart fortjener en bedre indbyrdes koordinering .
De har alle deres srtrk , men de vedrrer alle energi .
I mine jne br vi sikre , at alle disse programmer og de midler , de medfrer , nr frem til de regionale og lokale brugere , s vi virkelig kan ge bevidstheden hos offentligheden og sikre , at der gennemfres konkrete , mlelige foranstaltninger .
Jeg har selv vret formand for en regional energifond , s jeg ved , hvor vigtige disse midler er .
<P>
Vi er i dag vidner til , at Kommissionen og Rdet er kommet p afveje .
Sammen forger De antallet af fllesskabsinitiativer , sammen foreslr De at udvide dem eller mske snarere at bne dem for landene i Centralog steuropa , og sammen skrer De ned p de konomiske midler .
Politik er et valg .
Hvis et program viser sig nyttigt , skal det have de ndvendige midler , og bde ml og midler skal vre realistiske .
Femogfyrre millioner ECU kan ikke opfylde disse ml !
Politisk vilje m ndvendigvis omsttes til konomisk forpligtelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil egentlig blot stille nogle sprgsml i denne sag . Det strste sprgsml , jeg har , er egentlig : Eksisterer dette kommissionsforslag stadigvk ?
Det forlyder nemlig , at det i Rdet er afvist af alle femten medlemslande .
<P>
Mit vigtigste sprgsml er alts rettet til Kommissionen : Hvilken status har forslag KOM ( 95 ) 369 i dette jeblik ?
Det sprgsml forekommer mig meget vigtigt i forbindelse med den videre behandling af McNally-betnkningen .
<P>
Vi har i dette forslag at gre med en kompleks sag .
Termerne RPM eller rationelle planlgningsmetoder og DSM , dvs . Demand Side Management , alts eftersprgselsstyring , anvendes gladeligt p skift i forslaget og i ndringsforslagene .
<P>
Det finder jeg ikke srlig heldigt .
Hvad synes Kommissionen om ideen om at omforme hele forslaget til en slags anbefaling til medlemslandene om at ivrkstte Demand Side Management ?
<P>
McNally-betnkningen tilslutter sig lovgivningsforslaget . Jeg synes , at det er et voldsomt middel , nr det glder noget , som i virkeligheden isr skal varetages af det private erhvervsliv .
Det er samtidig det , jeg kritiserer kommissionsforslaget for . Krver denne sag virkelig lovgivning ?
I mit eget land - Nederlandene - er man allerede net langt med hensyn til Demand Side Management . Den omstilling af distributionsselskaberne til en slags leverandrer af tjenesteydelser p energiomrdet , som Kommissionen har for je , er her allerede en kendsgerning .
<P>
Mit vigtigste sprgsml er dog stadigvk : Eksisterer forslaget , eller eksisterer det ikke mere ?
Og i bekrftende fald , hvad har Kommissionen i lyset af Rdets holdning tnkt sig at gre med sit forslag og Parlamentets ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=75 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad SAVE II-programmet angr , vil jeg gerne indlede med at takke ordfreren , fr . Bloch von Blottnitz , for hendes vigtige bidrag til Rdets flles holdning .
<P>
Vi ved alle , at de manglende fremskridt med hensyn til energiafgiften er en af rsagerne til , at vi udviklede SAVE II som et initiativ , der bde kan betragtes som bredere , men ogs mere omfattende .
SAVE II-programmet er naturligvis ikke den eneste foranstaltning p energiomrdet , som Unionen br vedtage for at opfylde sine forpligtelser , hvad angr nedbringelse af CO2 -emissionerne .
<P>
Sidelbende med energibesparelsen br vi fremme udnyttelsen af de vedvarende energikilder .
Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at meddele Parlamentet , at jeg allerede har fremlagt Kommissionen et forslag til udvikling af en integreret strategi for fremme af de vedvarende energikilder , som forhbentlig vil f Kommissionens godkendelse i nste uge .
Naturligvis vil jeg srge for , at der bliver lejlighed til at drfte dette med EuropaParlamentet i den nrmeste fremtid , bde med Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og naturligvis ogs i Parlamentets plenarforsamling . Jeg kender jo Parlamentets srlige interesse i dette omrde .
<P>
I dag er vi alle enige om , at det er tvingende ndvendigt - og ikke kun set ud fra en miljbeskyttelsessynsvinkel - at vi overbeviser borgerne , industrien og beslutningstagerne om hensigtsmssigheden af at investere i energieffektivitet .
Hvis vi udnytter de store muligheder , der er for energibesparelser , vil kunne begrnse vor energiafhngighed , vi vil kunne give vor industri en saltvandsindsprjtning , snke de offentlige udgifter og fremme anvendelsen af ny energiteknologi .
Og sidst , men ikke mindst , vil vi kunne skabe et vsentligt antal nye arbejdspladser og bidrage til oprettelsen af en ny industrigren , som beskftiger sig med investeringer i rationel energiudnyttelse .
<P>
SAVE II-programmet vil fortsat fremme mrkning med oplysninger om energiforbrug samt standarder for energiforbrugende maskiner .
Vi vil fortstte med at koordinere og supplere det arbejde , som medlemsstaterne gr med hensyn til energieffektivitet og forbedret udveksling af informationer .
Vi vil ligeledes styrke sammenhngen mellem regionerne ved at forbedre overfrslen af knowhow om energibesparelsesstrategier fra omrder med stor kapacitet , hvad angr energieffektivitet , til omrder , der ikke er s langt fremme p dette omrde .
Endvidere vil vi forsge at skabe et energistyringspotentiel i disse regioner , byer og landsbyer , som kan sttte og fremme bestrbelserne p at forbedre energieffektiviteten der , hvor den vil give strst udbytte og er nrmest forbrugeren .
Endelig vil vi hele tiden overvge den fremgang , der sker p energieffektivitetsomrdet .
<P>
Og her vil jeg gerne fremhve ordfrerens synspunkter , der falder helt i trd med Kommissionens holdning til programmets budget .
SAVE II er Unionens svar p de milj- og energimssige udfordringer .
Det str dog klart , at et program med et femrigt budget p 45 mio ecu ikke vil lse nogen problemer .
SAVE II-programmet er imidlertid et vigtigt redskab , som kun vil give resultater , hvis det har alles fulde sttte .
Derfor beder jeg Dem se SAVE II-programmet som en supplerende aktion til medlemsstaternes initiativer og vil ogs bede Dem , sammen med os , arbejde for , at vi fr den ndvendige forhjelse af programmets budget .
Og det glder ikke kun Kommissionen ; men ogs de forpligtelser , som de politiske ledere i Den Europiske Unions medlemslande har indget , vil vre vanskelige at realisere .
<P>
For nu at g over til ndringsforslagene vil jeg endnu en gang fremhve det store bidrag , ordfreren hermed har leveret , og det vil jeg gre med meddelelsen om , at Kommissionen uforbeholdent kan acceptere de tre ndringsforslag nr .
6 , 7 og 11 , der vedrrer det vejledende budget , og desuden ndringsforslag 4 . Endvidere kan vi acceptere dele af eller omformuleringer af ndringsforslag nr .
1 , 5 , 8 , 9 , 12 , 13 , 14 og 15 . Hvad angr ndringsforslag 13 , vil jeg gre Dem opmrksom p , at Kommissionen kan tilslutte sig forslaget om et type 1udvalg uden den grnse , der var foreslet ; men den kan ikke acceptere de andre ndringer , der vedrrer Kommissionen .
Kommissionen har mulighed for at foresl lovgivningsmssige foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i EU - og agter ogs at gre det - men frst nr alle andre muligheder er udtmt , f.eks. frivillige aftaler med industrien .
<P>
Endvidere vil jeg sige generelt , at lovgivningsmssige initiativer fra Kommissionens side ikke er betingede af programmets godkendelse . Derfor er de dele af ndringsforslag nr .
4 , 8 , 9 og 15 , der vedrrer forstrkede lovgivningsmssige initiativer fra Kommissionens side , ikke ndvendige i dette forslag . En del af ndringsforslag nr .
9 samt hele ndringsforslag 10 vedrrer nye aktioner , af mindre interesse , og disses finansiering .
Disse aktioner er delvist omfattet af Kommissionens forslag , eller de falder uden for rammerne af dette .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Desuden begrnser en del af ndringsforslag nr . 14 og hele ndringsforslag 16 fleksibiliteten i programmets forvaltningsprocedurer og kan heller ikke accepteres .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 2 , fordi SAVE I-programmet iflge evalueringen har bidraget til at forbedre energieffektiviteten i EU .
Endelig kan Kommissionen heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 3 , da vi mener , at 1 , 5 % er et alt for ambitist ml , som det vil vre meget vanskeligt at opfylde .
<P>
Og her vil jeg endnu en gang takke Parlamentet for den indsats , det har gjort med formuleringen af sit standpunkt i dag , hvorved det baner vejen for programmets endelige vedtagelse p det nste mde i Rdet ( energi ) den 3. december .
<P>
Med hensyn til fr . McNallys betnkning om rationelle planlgningsmetoder vil jeg frst takke ordfreren for den virkelig fremragende betnkning , hun har fremlagt .
Forslaget til direktiv om indfrelse af rationelle planlgningsmetoder i elektricitets- og gasdistributionssektoren er et srdeles vigtigt forslag , som knytter sig til politikken for energieffektivitet samt Unionens strategi for begrnsning af CO 2 -emissioner , og derfor er det ogs indirekte knyttet til realiseringen af vore miljmlstninger .
<P>
Direktivforslaget krver , at elektricitets- og gasdistributionsselskaberne indfrer planlgningsmetoder , der tager hensyn til alle valgmuligheder med hensyn til energikilder , herunder ogs eftersprgselsstyring , samtidig med at de vurderer muligheden for at imdekomme eftersprgslen .
Jeg vil ogs gerne understrege , at direktivet fuldt ud anerkender de offentlige servicevirksomheders forskelligheder inden for EU og giver medlemsstaterne stor frihed i opfyldelsen af direktivets krav .
Anvendelsen af de nye planlgningsmetoder vil give de offentlige servicevirksomheder mulighed for at vurdere investeringerne ud fra en eftersprgselssynsvinkel og tage hensyn hertil , ligesom der skal tages hensyn til forsyningssikkerheden .
Jeg tror , at dette vil fremme investeringer i energieffektivitet , samtidig med at det vil hindre investeringer af tvivlsom effektivitet p forsyningsomrdet .
En vedtagelse p EU-plan af denne fremgangsmde vil efter vor opfattelse give konomiske fordele for de offentlige virksomheder og deres kunder , ligesom der vil vre almene fordele for hele samfundet .
I denne nd fremlgger Kommissionen direktivet i dag , og det glder mig meget , at Parlamentet stort set kan tilslutte sig direktivets mlstninger .
Kommissionen er sikker p , at der findes et stort uudnyttet potentiale for energibesparelser .
Udviklingen af en konomisk bredygtig energieffektivitetsindustri vil ikke kun give milj- og energimssige fordele , men ogs skabe beskftigelse og eksport .
Anvendelsen af disse nye analysemetoder vil fungere som et rent supplement til de forslag vedrrende det indre marked , der tager sigte p at skabe en handlekraftig og konkurrencedygtig forsyningsindustri .
<P>
Og her vil jeg gerne sige som svar p hr . Desamas bemrkning , at det er et meget interessant forslag , De kommer med , og vi vil muligvis undersge det nrmere for at se , om vi efter vedtagelsen af direktivet om det indre marked for energi vil kunne betragte disse aktiviteter som en offentlig tjenesteydelse .
<P>
Med den vgt , som det nye tiltag for forsyningsvirksomhederne lgger svel p konkurrenceevne som p forbrugerservice , er det ndt til at indfre nye redskaber til planlgning , redskaber , hvormed der kan foretages en meget mere njagtig vurdering af det brede spektrum af investeringer , som den gede konkurrence vil fre med sig .
Jeg hber , at Kommissionens forslag til et direktiv p dette omrde vil fremskynde vedtagelsen af disse nye analytiske redskaber .
<P>
Hvad angr Parlamentets ndringsforslag , mener jeg , at de er en vsentlig forbedring af forslaget .
Isr kan vi acceptere ndringsforslag nr . 5 , frste del , ndringsforslag 6 , 7 , 8 , 9 , 10 og ndringsforslag 12 , anden del .
Vi kan desuden acceptere strstedelen af ndringsforslag nr . 13 , blot ikke den del , der vedrrer udnvnelsen af de kompetente myndigheder og omtalen af planer .
Vi kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag nr . 1 , 2 , 3 , 4 og anden del af ndringsforslag nr .
5 , da de henviser til artikel 100 A som retsgrundlag .
Artikel 130 S er det vedtagne retsgrundlag for denne foranstaltning . ndringsforslag 11 kan heller ikke accepteres , da kravet om , at forbrugernes omkostninger ikke m ges , kan skabe tvivl .
Eftersprgselsstyringen br phvile dem , der har udbytte heraf .
Frste del af ndringsforslag nr . 12 kan ikke accepteres , da der ikke er grundlag for et kvantitativt ml for en sdan foranstaltning .
Anden del af ndringsforslag 13 , som vedrrer afsnit a ) , kan heller ikke accepteres , da vi mener , at medlemsstaterne br trffe deres beslutninger om de kompetente myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivningsmssige sregenheder .
Og endelig kan femte del af ndringsforslag 13 , der vedrrer anvendelsen af lovgivningsmssige mekanismer , heller ikke accepteres , da en regulering p netop dette punkt efter vor opfattelse gr foranstaltningen meget begrnsende .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke fr .
McNally for hendes betnkning og sttte til vort forslag . Og til det sprgsml , fr .
McNally stillede mig , vil jeg sige , at nr vi str her i dag og drfter forslaget i Parlamentets plenum , sker det p trods af den store opposition og modstand , vi har haft under hele processen med udarbejdelsen af dette forslag , bde internt i Kommissionen , men ogs efter Kommissionens vedtagelse fra forskellige andre sider , en modstand , som vi dog ikke lader os skrmme af .

Vi vil fortstte vort arbejde , vi vil forsge at informere medlemsstaterne s meget som muligt , s vi overbeviser regeringerne om , at dette direktiv kan vre en fornuftig foranstaltning , en fornuftig beslutning for energisektoren p europisk plan .
Derfor er mit svar p Deres sprgsml : ja , jeg tager den udfordring op , De giver mig , jeg ptager mig mit ansvar og fortstter dette arbejde , og jeg hber , at vore bestrbelser vil blive kronet med held , hvilket imidlertid afhnger af Deres bidrag , Deres sttte og Deres aktive indsats .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.30 )
