<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , hr . Dell ' Alba fik i gr noteret en stemmeforklaring , som p to punkter imidlertid ikke var nogen stemmeforklaring .
For det frste indeholdt den personlige fornrmelser , som jeg m tilbagevise , idet han beskyldte mig for falskneri , og for det andet opfordrede han formanden til at forholde sig i strid med vedtgterne , nemlig til at stryge passager i begrundelsen i min betnkning .
Iflge vor forretningsorden er indholdet i en begrundelse udelukkende ordfrerens ansvar .
Man kan lige s lidt stryge passager heri som passager i en tale .
Det ville man hjst kunne i det Orwellske sandhedsministerium , og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har enstemmigt tilbagevist dette urimelige krav i et brev til formanden .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg tager disse bemrkninger til efterretning , kre kollega .
Men lad mig gentage , at det her og nu handler om godkendelse af protokollen .
<P>
Er der andre bemrkninger til protokollen ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Har De taget til efterretning , fru formand , at vores gruppe undlod at stemme , fordi Farthofer-betnkningen i sig selv ikke ndrer noget ved den monopollignende status , samtlige jernbaneselskaber nyder i medlemslandene ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det er ikke netop det rette tidspunkt for stemmeforklaringer , men vi har noteret os det .
<SPEAKER ID=6 NAME="Correia">
Jeg stemte for forslaget til forordning om forlngelse indtil slutningen af 1997 af ordningen for import til Madeira , Aorerne og De Kanariske er af kvg til opdrt , som er bestemt til lokalt forbrug , visse former for fersk og frossent svinekd , visse produkter forarbejdet p basis af kd samt lggekartofler .
<P>
Det skal bemrkes , at den nu forlngede srordning bestr i fritagelse for importtold og sttte til de ovennvnte produkter med oprindelse i Det Europiske Fllesskab .
<P>
I forslaget til forordning begrundes denne srlige forsyningsordning , der imdekommer behovene i de omhandlede regioner , med de srlige omstndigheder , der skyldes omrdernes fjerne beliggenhed og markedernes fragmenterede karakter .
<P>
Da det sledes drejer sig om en objektiv og permanent situation , er der ingen begrundelse for denne forsyningsordnings overgangskarakter og kravet om forlngelse en gang rligt . Efter min mening br den gres til en permanent ordning , uden at dette er til hinder for , at der , i overensstemmelse med udviklingen i rets lb , kan indfres ndringer , for s vidt angr mngden af produkter , der kan importeres toldfrit .
<P>
Efter min mening skal dette sprgsml ses i sammenhng med forbundet med statutten for regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi , og det viser endnu en gang vigtigheden af , at regeringskonferencen stadfster de forslag , der bl.a. er fremsat af den portugisiske regering , om at der i traktatens tekst indsttes en bestemmelse om permanent og effektiv sttte til disse omrder , hvilket vil vre en udmntning af princippet om lige rettigheder og muligheder , som er det essentielle trk ved et europisk statsborgerskab .
<P>
Betnkning af Bennasar Tous
<SPEAKER ID=7 NAME="Andersson og Waidelich">
I princippet er det nskeligt at ivrkstte en flles sttteforanstaltning som PHILOXENIA-programmet , da turisterhvervet er en vsentlig faktor i den konomiske og sociale udvikling i Unionen .
Men efter den meget alvorlige kritik , der blev rettet mod Kommissionens , og i srlig grad GD XXIII ' s mde at gennemfre den tidligere handlingsplan p , er det i det forsatte arbejde yderst vigtigt , at man nje overvejer de ressourcer , der foresls stillet til rdighed for PHILOXENIA-programmet , og de ml , der skal ns .
Programmet har klart og tydeligt til forml at skabe arbejdspladser .
De administrative udgifter i forbindelse med denne foranstaltning , herunder rejse- og personaleudgifterne , m ikke overstige , hvad der er rimeligt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Meget kort , for at udtrykke min glde over , at det af mig fremlagte ndringsforslag 28 pny er blevet vedtaget inden for rammerne af PHILOXENIA .
<P>
I overensstemmelse med svaret fra kommissr Papoutsis ( P-2433 / 96ES ) br det europiske Turismeagentur komme i gang nu , hvilket jeg hber sker , og jeg tror p , at kommissren som tidligere parlamentsmedlem vil forsvare Parlamentets rst og ikke bje sig for andre opfattelser eller interesser ...
<P>
Jeg vil stemme ja .
<SPEAKER ID=9 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt imod betnkningerne om turistpolitik , da jeg mener , at disse sprgsml ikke er EU-anliggender , men henhrer under national politik og mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Betnkning af Parodi
<SPEAKER ID=10 NAME="Andersson og Waidelich">
Hvis foranstaltninger p turistomrdet virkelig skal have gennemslagskraft , er det en forudstning , at de vinder institutionel legitimitet p fllesskabsplan .
Vi mener dog ikke , at det er ndvendigt at nedstte et underudvalg for turisme , og heller ikke , at der er behov for at oprette flere enheder i Kommissionen til at kontrollere gennemfrelsen af principperne for en flles turistpolitik .
De flles budgetmidler skal anvendes effektivt .
Der m vre en rimelig balance mellem den effektivitet , som man opnr for de bevilgede midler , og de tilstrbte mlstninger .
Derfor m administrationsudgifterne , herunder personaleudgifterne , i forbindelse med foranstaltninger p turistomrdet ikke overstige , hvad der er rimeligt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen ved den endelige afstemning .
Det er vigtigt at fremme turisterhvervet i Europa , men det er frst og fremmest et anliggende for de respektive medlemsstater .
Der er ikke nogen grund til at indfre en art retsgrundlag for turistpolitikken i Rom-traktaten .
Der er heller ikke nogen grund til at give Kommissionen en masse plg om at undersge bde dette og hint p turistomrdet , ssom  former for turisme  ,  turismens finansiering  osv . Det er ogs noget , der br foretages p nationalt plan af de respektive medlemsstater .
<P>
EU br dog kunne ptage sig en samordnende rolle mellem nationale , regionale og lokale myndigheder , turistbranchen og forskellige forbrugerorganisationer .
<P>
Betnkning af Harrison
<SPEAKER ID=12 NAME="Andersson og Waidelich">
Kommissionens GD XXIII ' s mde at gennemfre den tidligere handlingsplan p har vret genstand for strk kritik , navnlig for s vidt angr de administrative og operative aspekter .
Denne kritik m tages yderst alvorligt .
Der m gennemfres en rkke organisatoriske ndringer i Kontoret for Turisme .
For at PHILOXENIA-programmet kan skabe den tilstrbte udvikling p det konomiske og sociale omrde er det i det fortsatte arbejde srdeles vigtigt , at man nje overvejer de ressourcer , der foresls stillet til rdighed for GD XIII .
<CHAPTER ID=3>
Beskyttelse mod visse tredjelandes lovgivning ( forretningsordenens artikel 97 )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0329 / 96 ) af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets forordning ( EF ) om beskyttelse mod virkningerne af anvendelsen af visse tredjelandes lovgivning eller foranstaltninger , som er baseret herp eller er en flge heraf ( KOM ( 96 ) 0420 - C4-0519 / 96-96 / 0217 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Kittelmann">
Fru formand !
Mine damer og herrer ! Europa-Parlamentet fordmte i sin beslutning af 24. maj 1996 Helms-Burton-loven og alle de ensidede foranstaltninger , som USA havde truffet mod den frie verdenshandel , anmodede Kommissionen om at fremstte et forslag til en forordning , der indeholdt et forbud mod at underkaste sig sdanne foranstaltninger , og opfordrede parallelt dermed Rdet og Kommissionen til at fortstte dialogen med USA .
<P>
Det glder mig , at vi i dag , selv om det er lidt sent - den udfrende magts mller maler altid lidt langsomt , ogs nr forholdene er helt klare - , men til gengld i fuld overensstemmelse med alle medlemslande i Den Europiske Union , med Rdet og Kommissionen , har en forordning klar , som lever op til vore forventninger .
Helms-Burtonloven , som angr situationen p Cuba , og d ' Amato-loven , som angr situationen i Libyen og Irak , er et forsg p at udvide nationale amerikanske retsbestemmelser for erhvervsliv og privatpersoner til tredjelande , hvis disse vil foretage nyinvesteringer i de nvnte lande .
<P>
Vi har flere gange konstateret , og vi betoner det igen i dag : Det kan man ikke byde europisk industri , og det er ikke acceptabelt og holdbart for Den Europiske Unions politik .
Selv om Bill Clinton har udsat dele af HelmsBurton-loven , s er den egentlige trussel mod de europiske interesser der stadig , da en udsttelse af loven om Irak og Libyen ikke er mulig .
Udsttelsen af Helms-Burton-loven er ogs kun forelbig .
<P>
Vi har taget de konomiske konsekvenser , som denne lov medfrer , til efterretning med yderste bekymring .
De ved lov udstedte ensidede foranstaltninger , hvorved tredjelande skal regne med sanktioner , er en entydig krnkelse af international ret , hvis virkning endnu ikke kan overskues .
En ting str fast : Hvis disse love bringes i anvendelse , er det isr europiske virksomheder , der lider skade .
<P>
Amerikanerne har i mellemtiden udarbejdet en lang liste over , i hvilken form de kan straffe hvilke individuelle virksomheder .
Vi forkaster imidlertid , at amerikanerne ptager sig rollen som verdens politibetjent , og at de ignorerer internationale aftaler som verdenshandelsordningen , en aftale , de selv har krvet og ratificeret .
<P>
Jeg gr nok en gang opmrksom p , at det ikke handler om , at vi ikke uindskrnket sttter den amerikanske regering , det amerikanske folk i kampen mod international terrorisme ; vi er for at udvide de ndvendige tiltag til bekmpelse af terrorisme .
Det er der tradition for i Europa-Parlamentet !
Vi betoner ogs , at vor skarpe forkastelse intet har at gre med det lange og gode venskab med De Forenede Stater og de transatlantiske forbindelser .
De er et overmde kostbart gode , og vi m i strre grad stadig uddybe disse forbindelser p grund af de internationale problemer , som vi har , og som der vil komme stadig flere og flere af .
<P>
Netop i disse vigtige sprgsml vil Den Europiske Union derfor samarbejde kooperativt og konstruktivt med USA .
Men blandt gode venner er det ogs ndvendigt at overholde spillereglerne .
Bilateralisme og protektionisme skal der siges nej til p en mde , som ikke kan misforsts .
Dette er isr en opgave for Verdenshandelsorganisationen , som her meget hurtigt m trffe en beslutning ved voldgift .
<P>
Det glder os , at vi som Den Europiske Union har anmodet om at oprette et  panel  , der p grund af USA ' s protest er blevet udsat , men som i r i november forhbentligt vil fortstte p nste mde .
USA forpligtede sig desuden i december 1995 i Madrid-beslutningerne til et transatlantisk samarbejde .
Og det gr simpelthen ikke , at USA p den ene side indgr forpligtelser og gentagne gange betoner , hvor ndvendigt samarbejdet med os er , og p den anden side bryder lov og ret .
<P>
Vi m imdeg den vedtagne lov med meget skarpe tiltag .
Det glder mig derfor , at Rdet og Kommissionen agter at beskytte vore virksomheders interesser , i frste omgang med fem punkter .
Det er i og for sig ikke ndvendigt at diskutere noget for at stemme for denne forordning , den lever op til vore krav og forventninger .
Men jeg vil dog gre opmrksom p , at forordningens almene ml p nogle punkter m afklares .
Det er f.eks. ikke helt klart , hvordan forslaget kan finde anvendelse i forbindelse med d ' Amato-loven .
<P>
Til slut beder jeg Dem , efter at ogs REX-Udvalget har stemt for forordningen og enstemmigt har anbefalet Parlamentet at stemme for denne , om at give den Deres ja-stemme .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , min gruppe hilser forslaget til Rdets forordning om beskyttelse mod virkningerne af eksterritoriale love velkommen .
Vi glder os endvidere over , at den vej , Rdet har valgt , er den , Parlamentet valgte i sin beslutning af 24. maj - hvilket hr . Kittelmann ogs ppegede - efter at det blev kendt , at USA ville ivrkstte en rkke foranstaltninger for at begrnse , straffe og i yderste instans forhindre handelen med og investeringerne i visse lande gennem to instrumenter : Helms-Burton-loven og D ' Amato-Kennedy-loven .
<P>
Lige fra begyndelsen har Parlamentet gennem REX-Udvalget ment , at disse forslag , der i realiteten er fremsat ud fra interne politiske motiver , var farlige for de handelsregler , der er fastlagt i Marrakech-traktaten , og en politisk uacceptabel udfordring .
Uden dkning fra en multilateral organisation eller en international institution som FN - som i exceptionelle tilflde kan trffe beslutninger med handelsmssige konsekvenser - er disse unilaterale initiativer uacceptable ligesom de argumenter , der er blevet brugt til at overbevise os a posteriori om det hensigtsmssige i formlene .
<P>
Kommissionen og Rdet har fet opbakning fra Parlamentet og fra den offentlige mening i medlemslandene , hvilket har givet disse institutioner mulighed for at handle p to fronter med en enorm sttte . Dels ved forordningen om beskyttelse af interesser og dels ved indgivelsen af klage for Verdenshandelsorganisationen .
Begge mder er korrekte , selv om Rdet , som det alt for ofte er tilfldet , har glemt , at Parlamentet er en vigtig del af fllesskabsinstitutionerne , og at man havde kunnet anmode om denne institutions mening inden for en mere hensigtsmssig frist .
<P>
P trods af denne ukorrekthed sttter vores gruppe forslaget til forordning , ligesom den sttter den klage , der er indgivet til Verdenshandelsorganisationen .
Vi mener , at i denne konflikt er enstemmighed absolut ndvendig og - helt i overensstemmelse med de internationale aftaler og til forskel fra USA - mener vi , at Verdenshandelsorganisationen er det rigtige forum til en afgrelse af konflikten , eftersom dette forum omfatter andre lande med interesser , der ogs er blevet skadet af disse egenrdige foranstaltninger .
<P>
Vi anerkender den rolle , USA spiller i verden , men vi er ikke villige til at acceptere restriktioner p bekostning af tredjelandes konomiske interesser , som det her er tilfldet , uden et udtrykkeligt og forudgende mandat fra en international organisation , som vi er medlem af , der som sagt kunne vre FN .
<P>
Vi nsker hr . Kittelmann til lykke med , at han har arbejdet med s stor hurtighed , og vi hber ogs , at denne forordning vedtages med enstemmighed , hvilket vil styrke Den Europiske Unions position i en konflikt som den , vi diskuterer her .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , princippet bag denne lovgivning stttes af Den Liberale Gruppe som et passende og betimeligt svar p De Forenede Staters uovervejede ekstraterritoriale lovgivning .
I betragtning af sammenfaldet mellem de enkelte medlemsstaters srskilte og kollektive interesser og Kommissionens rolle i forbindelse med international handel er det et klassisk eksempel p den slags lovgivning , der egner sig bedre for Den Europiske Union end for en mangfoldighed af bilaterale ordninger for de enkelte medlemsstater .
<P>
Kollektivt m vi forsvare vor ret til at vlge , hvornr og hvordan vi gr i clinch med eller isolerer regimer , ssom dem i Cuba , Libyen , Iran og andre steder .
De Forenede Staters vilje til at isolere sdanne stater som forsvar for demokratiet er drligt tjent med den udemokratiske tilranelse af magt til USA selv , som hviler p en antagelse af , at de kan handle og vlge for alle .
De Forenede Stater har ingen ret hertil , og de m med den strste bestemthed og om ndvendigt via gengldelsesforanstaltninger som dem , der foresls i denne lovgivning , tvinges til at acceptere dette .
<P>
I de sidste dage har vi med bekymring lst rapporter om , at Danmark mske vil forsinke vedtagelsen af denne lovgivning p grund af , at man drager retsgrundlaget i tvivl .
Det retsgrundlag , der foresls , hviler p lang praksis og er ikke i sig selv noget nyt .
Skik og brug foreskriver , at mens vi venter p en kendelse fra den danske hjesteret , br status quo bevares .
Jeg hber ikke , at dette vil forsinke sagen , og Den Liberale Gruppe sttter fuldt ud denne lovgivning og REX-Udvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg tror , at Parlamentet med sttten til denne forordning , som forsvarer virksomhedernes interesser og Den Europiske Unions handelsinteresser generelt , blot flger en tradition , der lige siden Melandri-betnkningen i 1993 har haft politiske og handelsmssige flger .
<P>
Vi beklager , som det angives i ndringsforslagene , at man ikke har taget hensyn til Parlamentets rolle , og vi beklager ogs , at Parlamentet er blevet hrt s sent i denne sag .
Vi mener ogs , at den til formlet oprettede komit skal vre rdgivende .
Som Udenrigsudvalget siger , er det ndvendigt at trffe strenge foranstaltninger for at imdeg USA ' s uacceptable handelsmssige og politiske provokationer med Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven , for - som ordfreren har sagt udmrket - skal denne lov ogs bruges til at imdeg den fremtidige D ' Amato-lov over for Iran og Libyen .
<P>
Vi sttter ogs forslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som med kontrollisten over amerikanske virksomheder og med ndringen af procedurerne for de amerikanske virksomheders adgang til EU kommer med et logisk modspil til den provokation , disse amerikanske love indebrer .
<P>
Til slut vil jeg sige , fru formand , at jeg mener , at der bag denne forordning ligger en beslutning fra Den Europiske Union om at forsvare suvernitetsprincippet og en beslutning fra andre lande om at bestemme , hvem de skal handle med .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand ! USA vil igen puste sig op som global lovgivningsmagt og holder sig heller ikke til de regler , som blev aftalt inden for rammerne af WTO .
Dette m vi ikke finde os i .
Det var alle grupper i REX-Udvalget enige om .
Efter at Rdet i midten af juli gav sit samtykke , fremsatte Kommissionen et forslag til en antiblokadeforordning .
REX-Udvalget - ogs her var alle grupper enige - krver , at der p grundlag af denne forordning skal trffes foranstaltninger snarere af Kommissionen end af Rdet .
Parlamentet har krvet en sdan antiblokadelov helt siden 1992 , efter at USA med Torricelli-loven skrpede blokaden mod Cuba .
<P>
Rdet og ikke mindst den tyske forbundsregering var i lang tid den strste bremseklods .
Ej heller Kommissionen var srlig aktiv .
Man ventede vel dengang , at sagen om Cuba ville g i sig selv igen i lbet af et par r .
Den cubanske konomi har imidlertid rettet sig noget i det sidste r , og nu giver USA blokadeskruen et par takker til ,  for at udbrede demokratiet  som de siger .
Men det begrundede de jo ogs sttten til militrkuppet i Chile og mujahedinerne i Afghanistan med .
Heller ikke p det tidspunkt trdte Rdet og Kommissionen i aktion , indgav ikke straks klage hos WTO .
Frst da EU ' s , specielt Tysklands og Frankrigs , handelsinteresser i stor udstrkning blev berrt med D ' Amato-loven , udlstes der hektisk aktivitet p alle fronter .
<P>
Nr man har holdt mund s lnge , s er der heller ingen , der lngere tror , at der virkelig vil blive slet tilbage nu .
Denne antiblokadelov kommer nogle r for sent .
Nr de europiske handelsinteresser nu tager skade , er det i frste rkke de nationale regeringers skyld , men ogs Kommissionens forsmmelse .
Efter relang passivitet fra Unionens side og den hektiske aktivitet i de sidste uger trues en flles holdning fra EU ' s side nu af et veto fra Danmark .
Jeg har fuld forstelse for Danmarks juridiske forbehold , som med antiblokadeloven ikke vil skabe prcedens for en generel bemyndigelse til Kommissionen .
Sdanne sprgsml hrer hjemme p regeringskonferencen og br reguleres enstemmigt der .
<P>
Men i dette srlige tilflde er det ndvendigt at handle hurtigt , og derfor appellerer jeg til alle involverede parter om at se stort p juridiske tvister og hurtigt blive enige i sagen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hvis man holder sig til de ngne facts , er der meget der har ndret sig siden los barbudos sammen med el comandante kmpede sig vej fra Sierra Madre og indtog Havana .
Vi besgte for nylig Cuba med en lille delegation fra Europa-Parlamentet og mdte - det glder i vrigt ogs Carlos Lage - selveste Fidel Castro .
Tingene har naturligvis ndret sig p det konomiske plan med fremkomsten af de sm restauranter , paladares , og med skattereformen i 1994 .
Det er i denne sammenhng , hvor Cuba trods vanskeligheder bnede op for en liberalisering - naturen lader sig ikke tvinge - at Delano Roosevelts big stick , Monroe-doktrinen og svinebugtsfilosofien atter rrer p sig med USA ' s sdvanlige adfrd : arrogance , diktat , ensidige foranstaltninger og embargo !
Det samme man har praktiseret over for Irak og det irakiske folk med sttte af alle dem , der er til stede her .
<P>
I Cuba rejste der sig en enig front , som indbefattede rkebiskoppen af Havana , imod USA ' s tiltag ; vi mdte sledes ogs rkebiskoppen under vores besg i juni ; ogs han var imod denne fremgangsmde bestende i ensidige foranstaltninger , protektionisme og konomisk nationalisme .
<P>
Man finder pludselig i den amerikanske lovgivning en paragraf 301 , en super-301 , der gr det muligt for USA ensidigt at indfre sanktioner imod dem , der generer landet .
Man opdager pludselig her i Europa-Parlamentet , at Europa har givet efter for det multinationale selskab Chiquita i  banansagen  .
Man opdager , at vi var ved at give efter i hormonsagen vedrrende udvidelsen af den amerikanske lovgivning .
<P>
Alle skatteeksperter ved imidlertid , hvad sagen drejer sig om !
Californiens fremfrd , hvad enhedsbeskatningen angr , der er til gene for virksomheder i Storbritannien og til gene for Pchiney i Frankrig , har nu stet p i over femten r !
<P>
Kre kolleger , man ser nu , hvad der var fejlen ved indordningen under USA ' s lederskab i Golf-krigen .
Hos venstrefljen glemte man under Golf-krigen de amerikanske jagere over Mondoa-paladset i Santiago , der var et resultat af , at det multinationale selskab Kenneccott & Braden gav ordre til at styrte det chilenske styre .
Det har man glemt .
Man har glemt indordningen under USA ' s lederskab under GATT-forhandlingerne , tilslutningen til Blair House-aftalerne .
Man kan i det mindste sige , at intet er s galt , at det ikke er godt for noget .
<P>
Vi str for at skulle indlede drftelserne i Singapore , og vi skal pbegynde GATT-forhandlingerne i 1999 .
Vi kan allerede konstatere , at prsident Clinton har vedtaget en ny landbrugslov .
Husker Europa , husker EuropaParlamentet den bldagtige opfrsel , Clinton udviste under golfkrigen ?
Hvis det gentager sig , vil vi ogs kunne unddrage os virkningerne af en d ' Amato- , en Torricelli-og en Helms-Burton-lov !
<P>
Tak , fru formand . Hvis slaverne vgner op til dd , lever hbet endnu !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Fru formand , mine damer og herrer ! Den foreliggende forordning er i den nuvrende situation ndvendig og rigtig .
Kittelmann-betnkningen skal stttes .
Men sprgsmlet er , om vejen med hurtig liberalisering , som Den Europiske Union og WTO er slet ind p , er rigtig , nr den i stigende omfang sniglbes af protektionisme og eksterritoriale love og s m korrigeres eller stoppes med modforanstaltninger som denne forordning .
<P>
P den mde bekmpes internationale retsbrud med tvivlsomme retsmidler .
Ville det s ikke vre bedre at g langsommere til vrks med verdenshandelsliberaliseringen og frst at tage det nste skridt , nr fordelene ved de tidligere skridt var sikret , og nr alle nationalkonomier kunne tage det nste skridt i fuld udstrkning ?
<P>
Jeg har inden for mange omrder i vort parlamentsarbejde mttet konstatere , at nsketnkning og manglende realitetssans har affdt mange tanker og beslutninger .
Da jeg i dag p grund af min tilbagevenden til det nationale strigske parlament taler for sidste gang i dette forum , vil jeg gerne takke alle dem , som jeg i udvalgene har haft et godt samarbejde og hjertelige mder med .
Jeg takker ogs Kommissionen for at svare p mine mange foresprgsler .
Og jeg takker tolkene for deres ikke altid lette arbejde .
<P>
P samme mde beder jeg mangen en parlamentariker om at tnke over , om det er i den europiske nd , nr de undlader at bedmme deres kolleger p grundlag af disses kvalifikationer , og ene og alene bedmmer dem p grundlag af deres placering i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg nsker Dem alle al mulig held og lykke i Deres arbejde for Europa !
<P>
Fru formand , hjertelig tak !
<SPEAKER ID=21 NAME="Cresson">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen glder sig over , at Europa-Parlamentet er rede til at anvende hasteproceduren vedrrende de boycotbestemmelser , Kommissionen agter at vedtage for at beskytte europiske virksomheder mod de ekstraterritoriale virkninger af de amerikanske Helms-Burton- og d ' Amato-love , der er trdt i kraft i r .
<P>
Kommissionen er fuldt ud klar over , at Europa-Parlamentet gentagne gange - senest under plenarmdet den 24. maj 1996 - har opfordret til , at man vedtog bestemmelser af denne art .
<P>
Kommissionen vurderer , ligesom Europa-Parlamentet , at det nu er ndvendigt at beskytte Fllesskabets , dets borgeres og dets virksomheders interesser imod de uretmssige ekstraterritoriale virkninger af amerikansk lovgivning .
Fllesskabsbestemmelserne br ligeledes vre et klart signal til den amerikanske regering -og navnlig Kongressen - at folkerettens bestemmelser br respekteres .
Dette er det synspunkt , Kommissionen , Rdet og medlemsstaternes regeringer til stadighed har forsvaret .
<P>
Man br imidlertid ikke opfatte fllesskabsbestemmelserne som en afvisning af de ml , USA forflger , nemlig genindfrelse af demokratiet i Cuba og standsning af visse landes sttte til den internationale terrorisme .
<P>
Den Europiske Union deler fortsat disse mlstninger , og Rdet har bekrftet sin vilje til at sttte demokratiseringsprocessen i Cuba .
Den Europiske Union mener til gengld , at Washington forsger at ptvinge andre lande sin egen opfattelse med hensyn til de midler , der skal tages i brug for at gennemfre de flles ml , ved at udstrkke sine love til at glde uden for USA ' s grnser .
<P>
Kommissionen vil endvidere takke Europa-Parlamentet for de konstruktive ndringsforslag , det har stillet .
Kommissionen lover at holde Europa-Parlamentet lbende orienteret via det kompetente udvalg , og den vil i overensstemmelse med traktatens bestemmelser inddrage Europa-Parlamentet i den eventuelle flgelovgivning .
<P>
Kommissionen deler Europa-Parlamentets opfattelse med hensyn til komitologiproceduren og vil underrette Rdet herom under de kommende mder .
<P>
Hvad angr Unionens mlstninger vedrrende Cuba , skal jeg prcisere , at det Europiske Rd p mdet , der blev afholdt i Madrid den 14. og 15. december 1995 , vedtog flgende konklusioner : Det Europiske Rd finder det hensigtsmssigt at fortstte dialogen og samarbejdet med Cuba med det forml aktivt at sttte den igangvrende reformproces og fremme respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt udvide omrdet for privat initiativ og fremme udviklingen af det civile samfund .
Det anmoder derfor Kommissionen om i frste halvr af 1996 at forelgge et udkast til forhandlingsmandat med henblik p en aftale om konomisk og handelsmssigt samarbejde , som Rdet skal tage stilling til p baggrund af den politiske og konomiske udvikling p Cuba .
<P>
Endvidere vedtog Det Europiske Rd i Firenze den 21. og 22. juni 1996 flgende konklusioner : Det Europiske Rd beklager , at det p grund af de politiske forhold p Cuba ikke har vret muligt at gre yderligere fremskridt i forbindelse mellem EU og Cuba .
Det hber , at den politiske situation p Cuba vil udvikle sig sledes , at dette bliver muligt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=23 NAME="Van der Waal">
Efter tidligere tilbageholdende rster p grund af det amerikanske prsidentvalg har Kommissionen alligevel valgt et hrdt politisk signal over for De Forenede Staters handelsforanstaltninger mod Cuba .
Formelt er der indgivet en klage til WTO , men behandlingen deraf vil stadig lade vente p sig .
Et yderligere konkret skridt p nuvrende tidspunkt er derfor det nu foreliggende forslag om en europisk forordning .
Selv om vi afviser den amerikanske lovgivnings eksterritoriale virkning , gr dette skridt fra Unionens side ondt p vor vigtigste forbundsflle .
S meget desto mere som vi ligesom De Forenede Stater fordmmer Cubas diktatorstyre .
<P>
Den europiske lovgivning , som Kommissionen foreslr , er vidtrkkende .
P grund af forbuddet mod anerkendelse og gennemfrelse af den amerikanske dommers afgrelser , gribes der ind i medlemsstaternes ret .
Desuden skabes der mulighed for tilbagesgning af amerikanske forsikringskrav ved enhver domstol i medlemsstaterne .
Disse foranstaltninger frer til en mere vidtgende overdragelse af suvernitet .
<P>
Det er derfor for os et sprgsml , om der er tilstrkkeligt med holdepunkter til en fllesskabsaktion p grundlag af Traktatens artikel 113 og 235 .
Er det juridisk set ikke mere korrekt at anbringe foranstaltningerne under den tredje sjle og optrde p mellemstatsligt grundlag ?
Bl.a. for at undg risikoen for senere ugyldighedserklring og erstatningsansvar .
<P>
Desuden synes vi ikke , at forordningen p alle punkter er lige tydeligt formuleret , og vi mener , at der ogs lovteknisk set stadig er nogle komplikationer .
Nr alt kommer til alt kan vi ikke tilslutte os Kommissionens forslag om ogs at anvende denne lovgivning mod den amerikanske  D ' Amato-lov  .
I modstning til  Helms-Burtonloven  ngter  D ' Amato-loven  europiske borgere og virksomheder adgang til det amerikanske marked , hvis de driver handel med Libyen eller Iran .
Det krver andre modforanstaltninger end juridiske aktioner ved en europisk domstol .
<P>
I betragtning af det foregende har vi hverken stemt for eller imod .
<CHAPTER ID=4>
Fiskeri
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0306 / 96 ) af Kindermann for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om den fjerde ndring af forordning ( EF ) nr . 3699 / 93 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri , akvakultur og forarbejdning og afstning af fiskerivarer og akvakulturprodukter ( KOM ( 96 ) 0189 - C4-0312 / 96-96 / 0124 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0271 / 96 ) af d ' Aboville for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne , for perioden 18. januar 1996 til 17. januar 1999 ( KOM ( 96 ) 0131 - C4-0268 / 96-96 / 0089 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0270 / 96 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse om indfrelsen af tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 95 ) 0669 - C4-0016 / 96 ) ; -mundtlig foresprgsel ( B3-0979 / 96 - O-0213 / 96 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget til Kommissionen om krisen inden for laksesektoren i Den Europiske Union ; -betnkning ( A4-0305 / 96 ) af McKenna for Fiskeriudvalget om Kommissionens rapport om kontrollen med den flles fiskeripolitik ( KOM ( 96 ) 0100 - C4-0213 / 96 ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Kindermann">
Fru formand , mine damer og herrer ! Kommissionen har fremsat et forslag om den fjerde ndring af FIUF-gennemfrelsesforordning ( EF ) nr .
3699 / 93 . Det bestr i det vsentlige af en tilpasning af denne forordning til andre retsforskrifter .
Det skal bne mulighed for , at der ydes FIUF-sttte til afstningsfremmende foranstaltninger for fiskeriprodukter .
I henhold til artikel 12 i forordningen har det hidtil ikke vret muligt at yde kvalitetsgaranti gennem anvendelse af geografiske referencer .
<P>
Med den fremsatte ndring anerkendes det nu , at et fiskeriprodukts geografiske oprindelse p bestemte betingelser , der isr kan opfyldes inden for akvakultur , absolut kan give objektive oplysninger om dets srlige kvalitet .
Derfor skal artikel 12 ndres sledes , at der under FIUF ' s afstningsfremmende foranstaltninger ogs kan ydes sttte til dette srlige aspekt .
<P>
Fiskeriudvalget sttter dette forslag .
Den beskyttede oprindelsesbetegnelse samt den beskyttede geografiske betegnelse med den hermed forbundne kvalitetsgaranti kan betragtes som et vigtigt middel til salgsfremme for fiskeriprodukter , men kun p mellemlang og lang sigt , da anmodning herom er underkastet en omfattende kontrolprocedure p bde medlemsstats- og kommissionsniveau .
Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til - nr denne forordning er trdt i kraft - at underrette deres producentorganisationer om de nye muligheder og til at behandle anmodningerne s hurtigt som muligt og videresende dem til Kommissionen .
<P>
En anden foreslet ndring er af mere teknisk art , men alligevel af betydning .
Det skal juridisk sikres , at den ecukurs , der i forbindelse med udbetalinger under FIUF skal anvendes ved omregning til national valuta , efter 1. januar 1994 skal vre budgetomregningskursen for ecu .
Dermed omsttes Rdets principielle beslutning om ikke at anvende den agromonetre omregningskurs for ecu i forbindelse med FIUF-interventioner .
<P>
Siden forordning nr . 3699 trdte i kraft den 1. januar 1994 , har der nemlig hersket usikkerhed i medlemslandene med hensyn til den ecu-kurs , der skulle anvendes ved omregning til national valuta .
Da dette ikke var udtrykkeligt fastlagt , har medlemsstaternes omregningspraksis til dels adskilt sig fra hinanden .
Den foreslede ndring er derfor en juridisk prcisering , som fjerner bestende uklarheder , og hilses derfor velkommen af Fiskeriudvalget , isr da det er sikret , at bestemmelsens tilbagevirkende kraft ikke m vre til ulempe for modtagerne .
Jeg beder derfor Parlamentet om at stemme for Fiskeriudvalgets betnkning og tilslutte sig Kommissionens forslag .
<P>
Og nu til McKenna-betnkningen . Fru McKennas udmrkede betnkning om Kommissionens rapport om kontrollen med den flles fiskeripolitik siger det jo meget tydeligt : Den flles fiskeripolitiks succes forudstter , at der gennemfres en effektiv kontrol med forvaltningen af ressourcerne .
Det gr der imidlertid ikke , hvilket dokumenteres entydigt af Kommissionen .
Kontrolforanstaltningerne i medlemslandene er forskellige med hensyn til intensitet , med henblik p hele overvgningsprogrammet generelt mangelfulde og meget lidt effektive .
Nr man lser Kommissionens rapport , kan man desvrre ikke undg at f indtryk af , at de konstaterede mangler i forbindelse med den nationale omsttelse af Unionens kontrolbestemmelser er udtryk for medlemslandenes manglende politiske vilje .
Fiskerne fler , at de ikke bliver behandlet ens , da kontrollen er forskellig i medlemslandene .
Fiskernes mistillid til EU-lovgivningen undergraver deres retsflelse .
<P>
Derfor krver Europa-Parlamentet , at der idmmes de samme straffe for de samme overtrdelser i hele EU , at EU-inspektoratet for flere befjelser , og at Kommissionen fr mulighed for selv at plgge sanktioner .
Ulovlige landinger tvinger til en mere intensiv kontrol af landing og markedsfring af fisk .
En sdan skal understttes ved inden 1999 at installere et sttteberettiget satellitovervgningssystem i medlemslandene .
<P>
Disse foranstaltninger , som Parlamentet foreslr , kan imidlertid kun delvis bidrage til at lse problemet .
Ondets rod ligger i EU ' s fiskerfldes overkapacitet .
Fiskerne m befries for det pres , de ligger under for for at overleve konomisk , og det er tvingende ndvendigt at etablere en bredygtig balance mellem fiskerikapacitet og bestende ressourcer .
Sprgsmlet om at omstrukturere flderne og begrnse fiskeriaktiviteterne samtidig med at gennemfre sociokonomiske ledsageforanstaltninger fr i den forbindelse ny aktualitet .
<SPEAKER ID=26 NAME="d'Aboville">
Fru formand , allerfrst vil jeg tillade mig at protestere imod dette rodede mde vedrrende fiskeriet , hvor indlggene omhandler import af laks , fiskeriaftaler med Seychellerne samt tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik , og hvor man forventer et samlet svar .
Jeg finder det helt skandalst , at man systematisk , mdeperiode efter mdeperiode , opfrer fiskerisprgsmlene p dagsordenen for fredag .
Fredag er ganske vist traditionelt den dag , hvor man spiser fisk , men disse sager drejer sig om problemer , der er af afgrende betydning for fremtiden for en befolkning , som arbejder under rdselsfulde forhold , og som oplever en krise uden fortilflde !
Hvad tror man , fiskerne tnker om vores institutioner , hvis deres problemer altid drftes i en sal , hvor tre fjerdedele af stolene str tomme , og - hvad mere er - i fravr af den kompetente kommissr ?
<P>
Frst vil jeg lade falde et par ord om de tekniske foranstaltninger , inden jeg kommer ind p min betnkning .
Alle er overbevist om - og frem for alt fiskerne selv - at det er ndvendigt at forvalte ressourcerne fornuftigt for at bevare erhvervet .
Kommissionens forslag gr i den retning , idet de vedrrer en rkke foranstaltninger , der med rette specielt tager sigte p beskyttelsen af ungfisk .
Hensigten er god nok , hvorimod forholdene omkring ivrksttelsen er mere diskutable .
Man kan sledes kun rent umiddelbart vedtage sdanne foranstaltninger , hvis de p forhnd er efterprvet , dvs. at man har bedmt effektiviteten og den sociokonomiske effekt .
Vi vil derfor opfordre til , at de vigtigste foranstaltninger - isr foranstaltningerne vedrrende fiskeredskaberne - gres til genstand for pilotprojekter , der lber over en rimelig periode og p forskellige steder svarende til de forskellige forhold , der gr sig gldende i fllesskabsfarvandene .
Hvad angr foranstaltningerne vedrrende en eventuel lukning af bestemte geografiske omrder , forudstter disse foranstaltninger mere end andre en forudgende evaluering af de sociokonomiske flger , de medfrer , samt gennemfrelsen af tilsvarende , passende ledsageforanstaltninger .
<P>
Jeg vil dernst komme ind p min betnkning vedrrende fiskeriaftalen med Seychellerne .
Aftalen vedrrer udelukkende tunfiskeriet .
I forhold til fiskeriaftalerne som helhed kan den foreliggende aftale strrelsesmssigt betragtes som mellemstor .
Den har imidlertid en stor betydning , i betragtning af den strategiske beliggenhed af den pgldende zone .
Man kan sige , at adgangen til farvandene ved Seychellerne er en forudstning for fiskeriaktiviteter i hele Det Indiske Ocean .
Aftalen omhandler licenser for 57 europiske fartjer , en finansiel godtgrelse p 9 , 9 mio ECU , der fordeler sig p fiskerettigheder i egentlig forstand , finansiering af videnskabelige programmer og uddannelsesaktioner , herunder bl.a. stipendier .
Aftalen dkker perioden januar 1996-januar 1999 . Der er tale om fornyelse af en aftale af samme type .
<P>
Selv om den finansielle godtgrelse for den samme mngde fangster ikke er ndret , er der en rkke andre ndringer .
Det er bl.a. vrd at bemrke , at kontrolsystemet er blevet forbedret , at kommunikationen mellem skibe og myndigheder er blevet styrket , og at fangsterne kontrolleres af Seychelles Fishing Authority , en halvoffentlig myndighed , der har til opgave at forvalte ressourcerne og udvikle den videnskabelige forskning .
P den anden side styrkes sanktionerne , bde i tilflde af manglende overholdelse af bestemmelserne og i tilflde af forkerte fangstjournaler .
<P>
Hvad ressourcerne angr , br det siges , at de videnskabelige specialister i al almindelighed ikke betragter den tropiske tun som overfisket .
Imidlertid vil jeg understrege ndvendigheden af hurtigst muligt at gre IOTC - Kommissionen for Tunfiskeriet i Det Indiske Ocean - operationel .
IOTC er et koordinerings- og forskningsorgan , der forvalter ressourcerne ; den bestr ikke kun af kyststaterne ved Det Indiske Ocean , men ligeledes af de lande der driver fiskeri i disse farvande , og dens henstillinger vedrrende beskyttelsen af fiskebestandene har bindende virkning for alle medlemmerne .
<P>
Med hensyn til relationerne mellem Fllesskabets industrifiskeri og det traditionelle fiskeri br det ppeges , at Seychellernes regering har vedtaget strenge forholdsregler for at bevare de zoner , hvor der drives traditionelt fiskeri .
Disse foranstaltninger , som forbyder udenlandske flder adgang til kystzonerne og zonerne inden for revene , har forhindret enhver konflikt .
<P>
Fiskeriaftalen med Seychellerne har en rkke srdeles gunstige konomiske flger .
Inden de europiske tunfiskeres ankomst levede Seychellerne kun for og af turismen .
I dag er den aktivitet , der er opstet p grund af tunfiskeriet , blevet lige s vigtig som turismen .
F.eks. bliver to tredjedele af de samlede fangster i det vestlige Indiske Ocean landet i havnen i Victoria .
Den strste konservesfabrik i landet , der er oprettet som et blandet selskab bestende af staten , en konservesfabrikant og en skibsreder , beskftiger 600 personer .
Der forventes en fordobling af kapaciteten i 1997 , hvilket vil skabe 900 nye arbejdspladser oven i de nuvrende 600 .
<P>
Endelig har EF-fartjerne forpligtelse til at pmnstre to seychelliske fiskere pr. fartj . Denne forpligtelse bliver overholdt og overskrides endda ofte .
<P>
Som konklusion mener jeg , at Europa-Parlamentet kan sttte vedtagelsen af aftalen , i betragtning af aftalens grundlggende konomiske elementer ikke er ndret i forhold til tidligere , i betragtning af aftalens betydning p det udviklingsmssige plan og i betragtning af forbedringen af at bestemmelserne vedrrende fartjernes indberetninger og kontrollen med fangsterne .
<P>
Jeg takker Udvalget om Udvikling og Samarbejde for dets udtalelse , som jeg hber jeg har taget hensyn til i min erklring , specielt hvad angr udvalgets bekymring vedrrende foranstaltninger til hindring af overfiskning .
<P>
Jeg takker ligeledes Budgetudvalget for dets bidrag , hvori det bl.a. opfordrer Kommissionen til at indlede forhandlinger om fornyelse af finansprotokollerne om fiskeri i god tid , inden de udlber , og at afslutte forhandlingerne i god tid med henblik p retmssig hring af Europa-Parlamentet , dvs. inden undertegnelsen af den pgldende aftale .
<P>
Endelig takker jeg mine kolleger i Fiskeriudvalget , der enstemmigt har godkendt min betnkning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for min psknnelse af den interesse , som mine kolleger i Fiskeriudvalget har vist for denne betnkning om meddelelse fra Kommissionen om gennemfrelse af tekniske foranstaltninger inden for den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg glder mig meget over holdningen i Kommissionens meddelelse og over mange af de ideer , som denne meddelelse indeholder .
Desvrre har man ikke tidligere i tilstrkkelig grad fokuseret p de tekniske foranstaltninger i alle medlemsstaterne , selv om et antal medlemsstater har vret bekymrede .
Jeg er overbevist om , at tekniske bevaringsforanstaltninger er af afgrende betydning for beskyttelsen af ungfisk og gydende fisk .
Fiskeriudvalget mener , at man burde have vret mere opmrksomme p dette vigtige aspekt af bevaringen noget tidligere .
Det er af afgrende betydning at forbedre konsultationerne og samarbejdet p grsrodsniveau , hvis den politik , der kommer ud af det , skal vre acceptabel for dem , der skal stte den i vrk .
<P>
Kommissionen m trffe passende foranstaltninger for at genskabe fiskernes tillid til videnskabsmndenes arbejde ved fuldt ud at inddrage dem i overvejelserne .
Det er af afgrende betydning , at man rdfrer sig med tekniske eksperter , der har erfaring med fiskeri .
Man br ikke ignorere den opfattelse , som bde fiskerne og de tekniske eksperter har .
Desuden er jeg overbevist om , at Parlamentet vil sttte mig , nr jeg siger , at det er af afgrende betydning , at tekniske foranstaltninger er enkle , at de br vre omkostningseffektive , teknisk gennemfrlige og praktikable , nr det glder operationer under kommercielle forhold .
Tekniske bevaringsforanstaltninger skal vre lette at forst , og de skal vre enkle at gennemfre .
Husk , at fiskere er fiskere og ikke eurokrater .
Tekniske bevaringsforanstaltninger br vre en integrerende del af en integreret politik til beskyttelse af bestandene .
Tekniske bevaringsforanstaltninger br ledsages af andre foranstaltninger ssom TAC og kvoter .
Kun nogle f medlemsstater har fremsat forslag til Kommissionen .
Jeg opfordrer alle medlemsstater til at involvere sig mere aktivt og fremstte forslag .
I mit beslutningsforslag opfordrer jeg til ivrksttelse af en omfattende ordning med incitamenter og uddannelse for fiskerne i brugen af bevaringsteknologi , som omgende br medtages i enhver pakkelsning .
<P>
Jeg gr strkt ind for ideen om bevaringsprmier .
Formlet med , at udvalget gr ind for bevaringsprmier , er at tilskynde fiskerne til frivilligt at acceptere bevaringsteknologien , s vi ikke bliver ndt til at lovgive .
Jeg tror , at hvis vi ikke mder god vilje fra erhvervet , s vil man trodse de tekniske foranstaltninger overalt , hvor det er muligt .
Jeg mener , at vi som en bevaringsprmie br overveje at give indrmmelser p MAGP ( det flerrige udviklingsprogram ) eller ekstra kvotetildelinger til dem , der retter sig efter bestemmelserne .
Hvis en frivillig indfrelse af tekniske foranstaltninger ikke belnnes , s er det eneste valg , der er tilbage , EU-lovgivning , hvilket utvivlsomt vil krve en aftale mellem alle medlemsstaterne .
Jeg tror , at det vil blive nsten umuligt at opn en sdan .
P dette tidspunkt er der ingen , der drager sprgsmlet om passende foranstaltninger og reguleringer i tvivl .
Det er min afgjorte opfattelse , at de samme foranstaltninger og reguleringer br indfres i alle fremtidige internationale aftaler .
Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre , at det bliver tilfldet .
Kommissionen m sikre , at de foranstaltninger , der er foreslet , ogs omfatter en forgelse af den mindste tilladte maskestrrelse - som skal indfres i etaper og efter forsg i havet , geografisk forenkling og indfrelse af kvadratmaskepaneler og ogs lukning af kasser , hvor det er ndvendigt .
<P>
Fr jeg omtaler de andre betnkninger og tager min nationale kasket p , vil jeg gerne igen takke alle dem , der har interesseret sig s meget for disse tekniske bevaringsforanstaltninger , for jeg tror , at sdanne foranstaltninger kan spille en vigtig rolle i bevaringen af fiskebestandene i fremtiden .
Men som jeg siger , vil det krve fuld opbakning fra fiskerne .
S jeg nsker endnu en gang at fremhve behovet for at rdfre sig med fiskerne og videnskabsmndene , der har erfaring p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at omtale McKenna-betnkningen .
I denne betnkning gr fr . McKenna ind for , at Kommissionen skal forberede sig p at beslutte ikke at bevillige , suspendere , reducere eller afskaffe vitalt ndvendig finansiel bistand til fiskerierhvervet fra Fllesskabet i tilflde af , at man ikke overholder visse EUforordninger .
Denne betnkning gr desvrre ind for , at man som en straffeforanstaltning skal indfre en reduktion af kvoterne .
Sdanne anbefalinger er efter min mening helt undvendige .
Fr . McKenna forsgte uden held at f en yderligere reduktion af den allerede decimerede irske fiskerflde .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at Irland har de bedste fiskebanker i Europa : Vi har 4 % af EU-kvoterne ; 44 % af vor flde er mindst 25 r gammel ; 64 % af vor flde lider af sikkerhedsmangler .
Jeg hber , at man vil gre noget ved dette , og det glder mig , at kommissren for noget siden gav mig en forsikring om , at Kommissionen ville vre ganske imdekommende , nr det drejede sig om sikkerhed .
<P>
Vi i Irland kan drligt tle at tabe yderligere tonnage .
Vi br have mulighed for at udvikle vort fiskerierhverv , samtidig med at vi husker godt p , at vi ud over at have en flles fiskeripolitik har en regionalpolitik og en politik for udvikling af landdistrikterne .
De br integreres med henblik p at sikre , at kystomrderne i mit land og i Europa , hvor der ikke findes alternative udviklingsmuligheder , fr lov til at udvikle sig og skabe de arbejdspladser i alle disse omrder , som der er s hrdt brug for .
Derfor vil jeg finde det meget vanskeligt at sttte denne betnkning .
<P>
Jeg kan ikke strkt nok betone , hvor megen skade , den norske lakseimport gr p de irske laksebrug , og det glder ogs for Skotland .
Jeg er klar over , at nordmndene p et mde i London for nylig har lovet at sikre , at produktionen i sidste kvartal af 1996 og frste kvartal af 1997 bliver p 1995-grundlaget plus 10 % .
Vi vil nje flge med i dette sprgsml .
Minimumsimportpriser , som vi vrdstter , blev indfrt tidligere i r , men de har ikke virket .
Man har omget dem .
Derfor opfordrer jeg nu Kommissionen til at gennemfre minimumsimportpriser og flge op med kvantitative restriktioner .
Jeg opfordrer alle regeringer , herunder min egen , til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , den vanskelige situation , som EU ' s lakseindustri befinder sig i - navnlig Irland og Skotland - er ikke noget nyt for Parlamentet .
Allerede sidste r var der alvorlige problemer p EUmarkedet p grund af importen af norsk laks til unormalt lave priser med betydelige tab for vores producenter til flge .
Derfor stillede Fiskeriudvalget i november 1995 et mundtligt sprgsml og bad Kommissionen om en jeblikkelig aktion for at beskytte beskftigelsen i denne sektor .
<P>
Som et resultat af dette initiativ fastsatte Kommissionen en mindstepris for importen i december 1995 .
Mindsteprisen blev af denne sektor hilst velkommen som en frste foranstaltning til en lsning af krisen .
Men , som hr . Gallagher ppegede , udeblev de forventede resultater .
Tvrtimod oplevede de irske producenter et fald p 10 % i salget af deres produkter efter indfrelsen af mindsteimportprisen .
Denne pris blev opretholdt indtil juni 1996 , uden at situationen blev afhjulpet , den blev tvrtimod forvrret .
I 1995 ppegede vi , at importen fra Norge var steget med 27 % i lbet af de ni foregende mneder , og at prisen p laks fra EU var faldet med 21 % .
<P>
Der er god grund til at stille vores sprgsml i dag , eftersom importen fra Norge de sidste otte mneder er steget med 22 % , og salgsprisen samtidig er faldet med endnu 21 % .
Det vil sige , at de europiske priser i jeblikket totalt er faldet ca . 35 % i forhold til sidste r , samtidig med , som alle ved , at produktionsomkostningerne er steget .
<P>
Der er derfor grund til at mene , at den norske lakseeksport til EU i dette massive omfang og p det prisniveau kun kan ske takket vre det fnomen , der kaldes dumping .
I slutningen af august i r indledte Kommissionen efter anmodning fra Sammenslutningen af Skotske Lakseproducenter en sag om antidumping mod Norge .
Men vi har fet at vide , at det vil tage mindst ni mneder at gennemfre denne undersgelse korrekt og at ivrkstte korrigerende foranstaltninger .
Og her ligger problemet , for producenterne kan ikke vente s lnge .
Hvis man ikke jeblikkeligt gennemfrer aktioner , vil lakseproducenterne i EU lide s betydelige tab , at det vil fre til ruin for utallige laksebrug .
<P>
Og vi taler om en vigtig sektor .
Vigtig , fordi lakseproduktionen reprsenterer ca . 5.000 arbejdspladser i Det Forenede Kongerige og ca .
2.000 i Irland . Men det er arbejdspladser i maritime randomrder , under ml 1 , hvor der er f eller ingen alternative jobmuligheder .
Derfor er denne mistnkelige import fra Norge en alvorlig trussel mod arbejdspladser , der er meget vanskelige at erstatte .
<P>
I denne situation er det ndvendigt , at der jeblikkeligt gennemfres foranstaltninger , for man skal huske , at rets sidste kvartal er den vigtigste periode for salget af laks .
Og hvis der ikke trffes foranstaltninger nu , og hvis prisen p laks fortsat falder , vil mange producenter ikke kunne dkke deres produktionsomkostninger .
Det er derfor foruroligende , at regeringerne i de berrte medlemsstater ikke har taget initiativer til at imdeg denne situation , samt at dette emne indtager en tvivlsom plads p Rdets dagsorden under  eventuelt  - hvor der aldrig tages beslutninger .
<P>
Denne situation tvinger os til at trffe de ndvendige parlamentariske foranstaltninger for at forsge at lse dette problem serist .
Fiskeriudvalget i Europa-Parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe om lakseproblemet for med stringens og alvor at undersge denne sektors krav . Gruppen arbejder tt sammen med Kommissionen som sttte for sine beslutninger .
Og gruppen mener , at der er adskillige foranstaltninger , som kan trffes jeblikkeligt , og som alle er i overensstemmelse med den juridiske ramme for Verdenshandelsorganisationen og det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
Kommissionen kan endvidere trffe foranstaltninger i henhold til artikel 24 i forordning nr . 3759 / 92 om den flles markedsordning for fiskerivarer , som siger , at i tilflde af alvorlige ndringer p fllesskabsmarkederne kan Kommissionen trffe foranstaltninger inden for handelen med tredjelande , indtil disse ndringer eller trusler over for markedet forsvinder .
En ny mindsteimportpris er det mindste man kan overveje , men ud fra tidligere erfaringer er vi skeptiske , sfremt man ikke tager hensyn til de omgelsesordninger , som nordmndene med stor opfindsomhed har indfrt .
<P>
Sfremt dette ikke mtte vre muligt , vil den bedste lsning desvrre - jeg siger desvrre - vre kvantitative begrnsninger over for importen .
En talsmand fra Kommissionen hvder , at denne foranstaltning strider mod nden og indholdet af aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men i virkeligheden er det den dumpingsituation , som fllesskabsproducenterne str overfor , som strider mod denne nd og dette indhold .
<P>
Kommissionen har den ndvendige juridiske kompetence til at vedtage de ndvendige foranstaltninger , som kan bringe denne situation til ophr .
Hvis det - jeg understreger : desvrre - er ndvendigt med kvantitative begrnsninger , s skal de vedtages .
<P>
Der er en bred konsensus om , at p lang sigt er den eneste lsning for at genoprette stabiliteten p markederne at n til en aftale om god tro med Norge .
Men indtil da , er den aktion , vi i den jeblikkelige uholdbare situation anmoder om for Fllesskabets producenter , det eneste mulige svar p den ndsituation , vi oplever , fordi disse beslutninger er ndvendige for lakseakvakultursektorens fremtid .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne slutte med at lyknske ordfrerne for de fire betnkninger - som vi desvrre endnu en gang diskuterer en fredag - for det strlende arbejde og takke alle de medlemmer , der er til stede ved denne debat , for deres sttte til ordfrernes forslag .
<SPEAKER ID=29 NAME="Lannoye">
Fru formand , to bemrkninger .
For det frste at jeg ikke er den egentlige ordfrer .
Jeg er stedfortrder for fru McKenna , der er forhindret i at vre til stede .
<P>
For det andet vil jeg sige , at jeg er enig med hr. d ' Aboville .
Jeg m strkt beklage , ikke kun at kommissr Emma Bonino , der har fiskeriet som sit ansvarsomrde , ikke er til stede , men ogs at vi har en debat , som er vanskelig at overskue . Jeg er alvorligt bange for , at folk , der ikke er specialister p fiskeriomrdet , ikke vil forst ret meget af debatten .
<P>
I Kommissionens rapport om kontrollen med den flles fiskeripolitik gres der status over medlemsstaternes kontrolaktiviteter i 1994 .
ret 1994 er det frste r , hvor Rdets forordning fra ret fr finder anvendelse .
I forordningens artikel 35 foreskrives udarbejdelsen af en rlig rapport .
I rapporten gres rede for forordningens ivrksttelse - dvs. en opremsning af facts - og der stilles en rkkes forslag .
Det er den frste rapport af denne type , og den er derfor srdeles vigtig .
<P>
Kommissionens generelle konklusion er , at der stadig resterer et stort arbejde med hensyn til etableringen af et effektivt kontrolsystem .
Rapportens hovedkonklusioner er flgende : For det frste er der ingen lande , der unddrager sig kritik .
Kontrollen er ikke tilfredsstillende og er ikke effektiv - jeg tror , dette glder os alle .
Hvad havinspektionerne angr , er tallene temmelig rystende .
For visse medlemsstaters vedkommende lader det til , at det enkelte fartj kontrolleres hvert tiende r , hvilket er komplet hblst .
Hvad inspektionen p land angr , er situationen ikke spor bedre .
Resultatet af alt dette er kort sagt : svindel .
I henhold til de offentliggjorte skn er omfanget af underrapportering strre end 10 % for mere end femten bestandes vedkommende og mere end 40 % for tre bestandes vedkommende .
Der landes helt klart flere fisk end anbefalet fra videnskabeligt hold .
Vi str derfor over for et alvorligt problem , da der er tale om en truet ressource , og da det i sidste instans er selve fiskerierhvervet , der er truet .
<P>
P det politiske plan m man konstatere , at alle mistnker alle for ikke at overholde forordningerne , for ikke at overholde fllesskabslovgivningen , hvilket skaber et katastrofalt klima og ansporer til svindel .
Det er afgrende ndvendigt at ndre denne situation .
Kommissionen fremstter en rkke interessante forslag .
Kommissionen gr bl.a. gldende , at det er ndvendigt at ge antallet af straffeforanstaltninger og at ivrkstte disse noget oftere .
Ordfreren er af den opfattelse - og jeg tror , hun p dette punkt stttes af Fiskeriudvalget - at man rent faktisk br styrke straffeforanstaltningerne .
Personligt mener jeg , man br ngte at yde sttte under strukturfondene , nr en medlemsstat ikke overholder fllesskabsforordningerne p omrdet .
<P>
P det tekniske plan trnger forskellige foranstaltninger sig naturligvis p , og Fiskeriudvalget fremstter en rkke forslag i den forbindelse .
Der er imidlertid et elementrt forslag , som desvrre ikke figurerer i beslutningsforslaget , nemlig forbuddet imod at et fartj , at en fiskerflde under et og samme togt rder over flere net med forskellig maskestrrelse , hvilket efter min mening er helt elementrt for at hindre bedrageri , som ellers vil vre alt for nemt .
<P>
Men lad os lade de tekniske sprgsml ligge , da de ikke er problemets kerne .
Problemets kerne er fiskerfldens kapacitet .
Alle i de berrte kredse er enige om , at man br mindske fiskerfldernes kapacitet .
Hvis der er ligevgt mellem fiskerikapaciteten og de disponible ressourcer , vil det vre meget lettere at sikre bevarelsen af fiskebestandene , at sikre ressourcerne .
Hvis dette ikke er tilfldet , hvad der desvrre er tilfldet i dag , vil fiskeressourcerne ndvendigvis blive udsat for et meget strkt pres fra fiskernes side .
Det er forsteligt , socialt set forsteligt , at det pres , der udves af markedet , fr fiskerne til at svindle .
Man br vre opmrksom p denne situation .
Det er sledes ndvendigt med en drastisk fldeindskrnkningspolitik .
Hvis man ngter at lse dette vigtige problem , at tage tyren ved hornene , vil man ikke lse kontrolproblemet .
<P>
Jeg gr i den forbindelse opmrksom p , at ni medlemsstater ud af tretten - da to medlemsstater ikke har adgang til havet - i begyndelsen af 1996 ikke havde net de ml for fldeindskrnkninger , der er fastsat i de flerrige udviklingsprogrammer , hvilket klart viser problemets omfang .
Det fjerde program p omrdet vil blive afgrende , da det - som sagt - er en ndvendig forudstning , hvis man skal sikre en effektiv gennemfrelse af forordningen .
<P>
Endelig er der et problem , man ikke er kommet ind p - eller i hvert fald kun sporadisk - nemlig problemet med fiskerikontrollen i internationalt farvand eller i tredjelandsfarvande inden for rammerne af fiskeriaftalerne .
Inden for disse rammer foregr der ingen kontrol af EF-fldens aktiviteter , hverken fra Unionens eller fra medlemsstaternes side .
Dette er en hyklerisk og ineffektiv situation .
Den er hyklerisk , fordi vi godt ved , at hovedparten af de stater , vi er knyttet til gennem aftaler p omrdet , ikke har den ndvendige kapacitet til at gennemfre kontrollen .
Hvis vi ikke selv gennemfrer kontrollen , er det indlysende , at der vil foreg snyderi , og vi ved , at der foregr et sdant snyderi .
<P>
Dette var en rkke betragtninger , der forekommer mig vigtige .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det p dette omrde er umuligt at gre brug af subsidiaritetsprincippet .
Jeg er af den opfattelse , at det er et begreb , der klart strider imod nden i den flles fiskeripolitik .
Man vil ikke kunne gennemfre effektive foranstaltninger p dette omrde , hvis man gr brug af subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Jeg m desvrre konstatere , at vi frst fire mneder efter , at forhandlingerne blev afsluttet i midten af januar , nrmere betegnet den 9. maj , blev hrt angende denne aftale .
En mned senere besluttede Rdet s at tage aftalen i midlertidig anvendelse .
I vrigt skulle den frste udligningsgodtgrelse allerede have fundet sted i slutningen af maj , hvilket iflge Kommissionen frst skete en mned senere , men alts alligevel fr Parlamentet havde afgivet sin udtalelse .
Vi har hermed njagtig den samme situation som i forret sidste r i forbindelse med fiskeriaftalen med Senegal .
<P>
Det vil s sige : Parlamentet blev frst hrt fire mneder efter , at fiskeriaftalen var blevet fornyet .
Rdet har igen truffet en beslutning med betydelige konomiske flger uden frst at indhente udtalelse fra budgetmyndighedens anden part og uden at der forel et tilstrkkeligt retsgrundlag .
Den frste godtgrelse - trods alt i en strrelsesorden af 3 , 5 mio ecu - blev igen udbetalt , fr vi som Parlament kunne afgive udtalelse , ja , i dette tilflde sgar fr de udvalg , der beskftigede sig med denne aftale , kunne afgive udtalelse .
<P>
Kommissionen har sledes atter en gang anset Rdets beslutning om den midlertidige anvendelse af aftalen som tilstrkkeligt retsgrundlag .
Budgetudvalget og Parlamentet har allerede gentagne gange i andre tilflde protesteret kraftigt mod denne fremgangsmde .
Det gr jeg her i dag igen .
Til syvende og sidst er vi jo da stadig den ene part af budgetmyndigheden !
Men det er lige strkt nok , nr Rdet tror , det systematisk kan g uden om os .
Hvis Rdet og Kommissionen fremturer , m vi virkelig serist overveje , om vi ikke alligevel skal g rettens vej .
<P>
Jeg opfordrer derfor igen Kommissionen til fremover at indlede og afslutte forhandlingerne i s god tid , at den korrekte hringsprocedure kan afsluttes og et retsgrundlag kan vedtages , fr der udbetales noget .
Det ville ogs bringe den ulyksalige praksis til ophr , hvor internationale protokoller i form af brevveksling trder midlertidigt i kraft og Parlamentet ignoreres .
Det gik en gang til , fordi det i forbindelse med de internationale fiskeriaftaler drejer sig om ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Under alle omstndigheder viser disse episoder endnu en gang , hvor ndvendigt det er , at Rdet og Kommissionen omsider underskriver den adfrdskodeks , vi har foreslet , om at give bedre informationen og forbedre budgetopstillingen i forbindelse med internationale fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru formand , jeg vil tage tingene en for en . Kontrolomrdet er meget flsomt .
Jeg er enig i de opfattelser , ordfrerne har givet udtryk for , og som ogs De Europiske Socialdemokraters Gruppe har bidraget til i Udvalget .
For s vidt angr kontrollen , er der ikke alene tale om et sprgsml om regler og flgelig et bureaukratisk sprgsml , det er ndvendigt at inddrage fiskeriorganisationerne og miljorganisationerne .
<P>
Vi m dog ikke blot tage hensyn til de teknologiske hjlpemidler , men tillige de srlige biologiske forhold under reformen af den flles fiskeripolitik , idet denne kan reformeres gennem subsidiaritetsprincippet men tillige de dele af socialpolitikken , der har til forml at yde indkomststtte til fiskerne , et emne , der allerede nu er inddraget i den flles landsbrugspolitik .
Det er dette , vi vil fremme i debatten om reformen af den flles fiskeripolitik , idet vi ved , at det fjerde program kan vre et nyttigt led i debatten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg byder kommissren velkommen her til formiddag .
Det forekommer mig at vre lnge siden , at kommissren har vret i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og det er rart at se , at hun igen interesserer sig for fiskerianliggender .
<P>
Vi har fire vigtige sprgsml at behandle her til formiddag , og jeg vil gerne i srdeleshed koncentrere mig om laks .
Lad mig sige , at overvgningen af og kontrollen med den flles fiskeripolitik er yderst vigtig , og jeg hber , at Parlamentet vil dkke dette sprgsml tilstrkkeligt i dag .
<P>
Jeg vil gerne lade De Grnne vide , at vi vil sttte deres ndringsforslag til McKenna-betnkningen .
Det er srlig vigtigt , at vi her i Parlamentet erkender , at bifangster , genudsttelser og sorte fisk er noget , som vi virkelig m se at f styr p .
<P>
Men grundlggende beskftiger jeg mig med sprgsmlet om import af laks fra Norge .
Vi m erkende , at Kommissionen har bevget sig langt ved at fremlgge denne undersgelse af dumpingen af norske laks .
Formanden for Fiskeriudvalget har grafisk demonstreret problemet , og jeg takker ham for hans engagement og sttte i dette sprgsml .
Men Kommissionen kunne vre get videre , og ligesom hr . Gallagher opfordrer jeg medlemsstaterne til nu at gre noget over for den norske regering med hensyn til de mngder af laks , som den sender ind i Fllesskabet .
Det er ikke acceptabelt , at regeringerne str og ser passivt til , mens vor akvakultur og mske hele fremtiden for fiskeproduktionen i Fllesskabet bliver decimeret af et land , der er besluttet p at f en stor del af markedet p bekostning af en ny industri i god udvikling i nogle af Fllesskabets randomrder .
Kommissionen br g videre og p egen hnd trffe midlertidige foranstaltninger , og det opfordrer jeg den hermed til at gre .
<P>
De seneste dage har jeg haft mulighed for at se p dette problem og erkende , at der straks br indfres minimumsimportpriser .
Jeg hber , at det kan ske , og at vi p lngere sigt har mod til at indfre en eller anden form for kvantitative restriktioner .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Fru formand , McKenna-betnkningen ser p den frste af en meget vigtig rkke af rapporter fra Kommissionen om effektiviteten af den flles fiskeripolitik med hensyn til overvgning .
En af de vigtigste ting , der har vist sig , er , at gennemfrelsen foregr p en meget forskelligartet mde i forskellige dele af Unionen , og at medlemsstaterne mangler politisk vilje til at f gennemfrelsessystemet til at virke .
Politikken virker ikke , og det vil den ikke gre , s lnge den nuvrende struktur bevares .
<P>
Det glder mig meget , at Fiskeriudvalget har accepteret en meget stor del af Den Liberale Gruppes ndringsforslag : En forgelse af EU-inspektrernes befjelser , der er afgrende for at sikre fair play overalt ; samme straf for samme overtrdelser i hele Unionen for at sikre juridisk rimelighed inden for den flles politik , ssom fiskeripolitikken ; langt strengere kontrol inden for transport- og markedsfringsomrdet i forsyningskden , som denne rapport viste var nsten ikke-eksisterende .
<P>
En af de ting , jeg vil understrege , er , at vor gruppe mener , at denne situation illustrerer , hvordan den flles fiskeripolitik i sin nuvrende form ikke kan sikre bevaring af fiskebestanden .
Det er det , der er udfordringen .
Det er det , vi har brug for en ny lsning p .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg nsker at fremstte nogle bemrkninger til d ' Aboville-betnkningen og til fiskeriaftalen med Seychellerne ; der er tale om fire bemrkninger .
<P>
For det frste vil jeg ppege , at Europa-Parlamentet nok en gang er i frd med at behandle en sag , hvor beslutningen allerede er truffet .
Selv de finansielle forpligtelser er indget .
Dette er en uacceptabel situation . Dette understreges gang p gang , og man spiller med musklerne , men man lader det vre ved det .
Alene dette ville vre grund nok til at stemme imod .
Men der er ogs andre grunde .
<P>
Den anden bemrkning vedrrer det forhold , at der ikke findes en regional indgang til problemet .
Nr man taler om Det Indiske Ocean , er det rent faktisk en regional indfaldsvinkel , man br anlgge , som p samme tid omfatter Madagascar , Mauritius , Comorerne og Seychellerne .
For hvis man anlgger en separat strategi , som tilfldet er , vil man ndvendigvis ikke vre i stand til at hndtere situationen korrekt .
<P>
Den tredje bemrkning gr p , at der er tale om en aftale uden kvoter , hvilket gr det til en formelt set noget gammeldags aftale .
<P>
Og endelig , hvem gennemfrer kontrollen ?
Det er trods alt vigtigt at gre opmrksom p , at det er de franske og spanske kontrolorganer .
Dette siger alt om viljen til at gennemfre en effektiv kontrol p omrdet .
<P>
Af alle disse grunde vil vi stemme imod forslaget .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg er glad for , at vi har denne debat , selv om den finder sted p en fredag .
Jeg tog dette initiativ for at henlede Parlamentets opmrksomhed p den alvorlige situation , som de skotske lakseproducenter str over for .
Men det burde slet ikke have vret ndvendigt for os at holde denne debat , og vi m forst , hvorfor det har vist sig ndvendigt .
<P>
Da vi havde mde i Rdet ( fiskeri ) drftede Ministerrdet sprgsmlet under  eventuelt  , og da det blev Det Forenede Kongeriges tur til at sige noget , til at gre noget , s var det som den bermte detektivhistorie , der hedder  Den hund , der ikke gede om natten  .
Overraskelsen var , at hunden var der og ikke gede .
Det var en fejl fra Det Forenede Kongeriges regerings side , for da man ventede , at den skulle forsvare den skotske lakseindustri , s undlod den at trffe juridiske foranstaltninger .
Med andre ord , hunden brugte ikke tnderne i denne forbindelse for at tvinge Kommissionen til at overveje kvantitative restriktioner .
Det var , hvad erhvervet forventede .
Der var endog en skotsk minister til stede , men der skete ingenting .
S nu er det op til Parlamentets Fiskeriudvalg at trde til og stoppe hullet .
<P>
Hvad er det prcis , vi anmoder om , og hvad kan vi forvente ?
Som vi ved fra tidligere tilflde , er minimumsimportprisen ikke noget srlig godt instrument , men det er det eneste , der kan anvendes jeblikkelig .
Med truslen om en sag om anti-dumping mod nordmndene er der gode chancer for , at de vil opfre sig lidt bedre her op imod jul , end de gjorde sidst .
Men p den anden side er jeg nsten overbevist om , at vi m flge op med kvantitative restriktioner .
Vi m stille os selv det politiske sprgsml , der hele tiden bliver stillet , og som man stillede til mig p fransk fjernsyn i gr : Hvordan kan det vre , at nordmndene uden for Fllesskabet klarer sig bedre med deres lakseproduktion end skotterne og irerne inden for ?
Det er grunden til , at det er absolut ndvendigt at ivrkstte denne aktion , ptrngende ndvendigt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , Fllesskabets interventioner med strukturelle forml til fordel for fiskeriet og akvakulturen har til forml at ndre en ldre forordning fra 1993 , som berres p tre punkter vedrrende fremme af produkterne , sttte til oprettelse af producentorganisationen og vekselkursen for den ECU , der bruges ved afregninger .
<P>
Vi er af den opfattelse , at fremme af produktet kan reguleres ved det foreliggende forslag , dersom de pgldende foranstaltninger faktisk forbindes med beskyttelsen af de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne for landbrugsprodukter og levnedsmidler .
Vi sttter flgelig Kommissionens krav , bde med hensyn til sttten til ivrksttelse af virket i producentorganisationerne og anvendelsen af vekselkursen for ECU ' en p grundlag af den vekselkurs , der opgives af Instituttet for Fiskeriorganisationerne .
<P>
For s vidt angr hr. d ' Abovilles forslag er der faktisk ikke tale om nogen ny aftale , men snarere om en ndret udgave af den , som allerede udlb i januar , med tilfjelse af en bevilling , der gr det muligt at ge kontrolforanstaltningerne takket vre forbedringen af landkommunikationssystemerne .
Desvrre er EuropaParlamentet , som det nu fast praksis , blevet stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger .
Vi beklager denne situation og hber p , at den ikke vil gentage sig i fremtiden , men sttter hr. d ' Abovilles forslag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , kvaliteten af hr . Gallaghers betnkning og vigtigheden af de tekniske foranstaltninger fortjener , at der var mere tid til rdighed .
Det vil under alle omstndigheder vre rigtigt at sige , at hr . Gallagher har udfrt et strlende arbejde , selv om det ogs m siges , at han ikke har vret fleksibel og dristig nok til at acceptere ndringsforslaget til tredje led i punkt 7 , som ville have forbedret hans betnkning betydeligt .
<P>
I betragtning af vigtigheden af de tekniske foranstaltninger vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den er indstillet p at indlede en hringsperiode , eftersom Parlamentet er kommet med en enstemmig udtalelse om de tekniske foranstaltninger og har erklret , at man ikke br handle overilet , og at foranstaltningerne br gennemfres i overensstemmelse med fiskerisektoren .
Vi er ved at vedtage Gallagher-betnkningen , men mit sprgsml , som jeg gerne vil have et direkte svar p , er , om Kommissionen er indstillet p at indlede denne hringsperiode for betnkningen om tekniske foranstaltninger .
<P>
Det er meget presserende , at Parlamentet fr dette svar fra Kommissionen , for , som De ved , str Rdet bagved og presser for et svar .
Derfor anmoder jeg om , hr. formand , at Kommissionen svarer mig p dette vigtige sprgsml i denne mdeperiode .
<P>
Generelt m jeg sige , at hvad angr tekniske foranstaltninger , giver Kommissionen regler , der ikke har meget med virkeligheden af gre .
Man m nok understrege over for Kommissionen , at disse foranstaltninger , som er ideelle i en ideel verden , skal anvendes p fiskeriomrdet . Man skal komme med incitamenter , man skal tilskynde fiskerne til at bruge disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Izquierdo , men jeg m sige til Dem , at De nsten har fordoblet Deres taletid .
Dette formandskab tager aldrig ordet fra talerne .
Jeg mener , at medlemmerne selv m srge for at overholde taletiden , og jeg vil bede om , at forsamlingens vrige medlemmer , hvad angr taletiden , ikke flger fru Izquierdos eksempel , selv om indholdet af indlgget var meget vrdifuldt .
<P>
Fru Fraga har ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , uden at jeg forsger at se bort fra andre betnkninger , vil jeg koncentrere mit indlg om betnkningen om kontrollen , som ordfreren fru McKenna har grebet an p en realistisk mde .
<P>
Vi er ikke kun her for altid at sige det , som fiskerne gerne vi hre .
Det er indlysende , at i en tid , hvor der er krise i fiskerisektoren , som den vi nu oplever , ges fristelsen til at vise foragt for reglerne , og dette understreger endnu mere , at kontrollen er en af de strste fiaskoer i den flles fiskeripolitik .
Vi m holde fast ved , at s lnge kontrollen med egne fiskere udelukkende ligger hos medlemsstaterne , er ineffektiviteten nsten sikker .
I magre r fordobles anmodningerne om kontrol , men altid for de andre , og dette er uden tvivl en af grundene til det aktuelle overfiskningsproblem .
Man kan ikke fratage medlemsstaterne deres befjelser , men Kommissionen br styrke sin egen kontrol og overvge medlemsstaternes kontrol og holde sig p afstand af et eventuelt pres fra interesserede parter og fra isolerede og opportunistiske aktioner , som i realiteten lser meget lidt eller slet intet , ssom kravet om at kontrollere langdistanceflderne .
<P>
Dette er uden tvivl ndvendigt , hr . Lannoye , men den , som kender disse fiskeriaktiviteter , ved , at fllesskabsflderne i internationalt farvand for strstedelens vedkommende er de mest kontrollerede flder i verden inden for NAFO , hvorimod der trnger til at blive ryddet op i fiskeriet i fllesskabsfarvandet .
I stedet for at bruge s mange ressourcer p de allerede kontrollerede flder , burde man styrke kontrollen p landevejene i den Europiske Union , hvor der helt sikkert foregr en meget uheldig trafik af forbudte arter .
<P>
Jeg mener ogs , det er vigtigt med en effektiv kontrol af gennemfrelsen af de flerrige udviklingsprogrammer og indfrelsen af et afskrkkende sanktionssystem .
Hvad angr forslagene om nedskringer ...
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Fru Fraga , De skal ikke fortolke hammerslaget som noget , der skal f Dem til at tie stille , men som en pmindelse om , at De har opbrugt Deres tid , og at De derfor bruger forsamlingens tid , som De nsker .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg har hrt , hvad De sagde , og jeg agter at gre , som formndene her i salen bestemmer .
S jeg mener , at jeg har sagt nok nu .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , i isolerede kystsamfund som min egen valgkreds er der meget begrnsede muligheder for lokalt baserede konomiske udviklingsinitiativer .
n succes fra de seneste r har vret vksten i lakseproduktionen .
Det er en sektor med et betydeligt potentiale , men som alle andre erhverv m den have rimeligt stabile forretningsbetingelser at arbejde under .
De , der beskftiger sig med den , m kunne krve en vis forudsigelighed med hensyn til deres muligheder for at f overskud .
<P>
Parlamentet og de europiske institutioner behver ikke nogen forklaring p vigtigheden af stabilitet for politikker p mellemlang sigt .
Det kender vi udmrket i makrokonomiske termer med hensyn til MU ' en .
Men nr det glder mikrokonomien , laksesektoren , s tnk p implikationerne af tilfldet Norge , en stat uden for Unionen , der frembringer et omfattende overskud til eksport , og har mulighed for at producere meget mere i den nrmeste fremtid - og oversvmmer vort marked i en sdan grad , at sagen om antidumping vil blive vundet , nr der falder dom .
Bedre sent end aldrig .
Det har helt destabiliseret priserne , og ved fire lejligheder siden 1989 har vi forsgt os med en reaktion i form af indfrelse af minimumspriser , og det har ikke virket .
Hvis vi skal give disse kystsamfund en chance for at overleve , s er der oprigtig talt kun n sandsynlig lsning p lang sigt : At skrue bissen p og indfre kvantitative restriktioner .
Rdet er veget uden om dette problem ; det br vi ikke gre .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , jeg vil primrt forholde mig til hr . Gallaghers betnkning , hvis forslag , der er vedtaget i Fiskeriudvalget , forekommer mig yderst positive og psknnelsesvrdige .
Navnlig p et tidspunkt , hvor man drfter det operationelle POP IV-program for de kommende r .
I Kommissionens forslag betones beskyttelsen af ungfisk og af fiskeressourcerne generelt samt kontakten til fiskerne .
Det glder mig , for jeg kan ikke g ind for den opfattelse , at formlet med kontrollen udelukkende skulle vre at f klarhed over , hvor mange sanktioner der plgges , og hvor mange overtrdelser Kommissionen afslrer ; efter min mening skal kontrollen have den pdagogiske effekt at f fiskerne , og alle andre , der er afhngige af fiskeriet , til at overholde loven .
Jeg afviser nemlig den opfattelse , at fiskerne ndvendigvis driver rovdrift p miljet .
<P>
Endelig opfordrer jeg Kommissionen til at skabe de ndvendige betingelser for , at det bliver muligt at ivrkstte et satellitkontrolsystem i Fllesskabets farvande .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne g ind p sprgsmlet om laksepriser og takke Parlamentet for dets solidaritet i dette sprgsml i renes lb .
Hvis vi havde fet samme sttte fra Ministerrdet og Kommissionen , s ville vi have gjort fremskridt .
<P>
Vi br ikke undervurdere situationens alvor .
Nr jeg besger randomrderne i min egen valgkreds , der traditionelt har vret afhngig af fiskeri , s har jeg meget lidt at tilbyde dem .
Kommissionen anmoder om , at de reducerer deres fiskeri , deres tonnage og deres fangster .
Vi truer deres bestandes tilstand , hvilket vil tvinge os til at reducere fiskerisamfundenes omstning .
<P>
Vi har kun t alternativ at byde dem , nemlig akvakultur .
Politisk har det traditionelt ikke vret meget populrt , men fiskerisamfundene i hele Fllesskabet er begyndt at erkende , at der er muligheder , at man kan gre det uden at skade miljet , og at det kan bidrage til at redde kystsamfundene .
Denne bestrbelse bliver nu kvalt af en voldsom norsk indsats - der helt klart i renes lb er blevet subsidieret - og som ikke vil tillade det flagskib for fiskeribrugenes aktiviteter , som laksebrugene er , at komme i gang .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Bonino .
Jeg erkender , at selv om det er fredag morgen , s er det traditionelt fredag morgen her i Parlamentet , at vi endelig kan f Kommissionen til at vise dette sprgsml opmrksomhed .
Hun er begyndt at gre noget , og det er jeg meget glad for .
<P>
I forlngelse af det , hr . Macartney sagde , siger man i Killybeg i det nordvestlige Irland , nr folk beklager sig over den flles fiskeripolitik - og jeg forsger at forsvare Fllesskabet - at nordmndene klarer sig ganske udmrket .
Det ville jeg bare gerne understrege .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , hvad angr de tekniske foranstaltninger i fiskeriet , vil jeg frst og fremmest gerne takke ordfreren hr . Gallagher for hans strlende arbejde .
Meddelelsen fra Kommissionen om indfrelsen af tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik er blevet viderefrt med det forslag til forordning , som i jeblikket er ved at blive behandlet .
<P>
I denne samlede debat vil jeg gerne give udtryk for nogle overvejelser .
Kommissionens ml er prisvrdige og foranstaltningerne ndvendige .
Jeg mener ikke , at den jeblikkelige mangel p selektivitet skyldes den lille maskestrrelse i de nuvrende fiskeredskaber , men snarere den mere og mere hyppige aktivitet , der udfres af fllesskabsfiskere med illegale fiskeredskaber , som ikke kan forhindres p grund af manglende politisk vilje .
<P>
Kan Kommissionen pvise , at ungfiskene er fanget med fiskeredskaber med den tilladte maskestrrelse ?
Jeg er bange for , at Kommissionen over for medlemslandenes nej til at reducere flden forsger at opn dette gennem en streng darwinistisk udvikling .
Mange virksomheder forsger at overleve denne situation , og dette sker ind imellem ved , at man overtrder reglerne - mange gange uden at blive straffet - hvilket de kontrolansvarlige medlemsstater er vidende om , og hvilket Kommissionen nsten altid er vidende om .
Derfor vil jeg ogs gerne lyknske fru McKenna med hendes arbejde med betnkningen om kontrol .
<P>
Den virksomhed , som nje overholder de tekniske foranstaltninger , der vil blive skrappere , og som skal konkurrere med andre virksomheder , som ikke overholder dem , hvad skal den gre i denne situation ?
Hvad hjlper det at overholde de tekniske foranstaltninger , hvis hele sektoren ved , at en manglende overholdelse ikke straffes , og at det er den reelle grund til fangsten af ungfisk ?
<P>
Jeg vil ikke vre apokalyptisk , og jeg vil heller ikke vre demagogisk .
Jeg gr ind for en bevarelse af ressourcerne , bl.a. for at fiskerisektoren kan vre rentabel p mellemlang og lang sigt .
De tekniske foranstaltninger er ndvendige , men hvis vi gr dem endnu skrappere , samtidig med at vi ikke er i stand til at srge for , at de nuvrende bliver overholdt , vil vi alvorligt skade konkurrencedygtigheden for de legale fiskere , dem som overholder foranstaltningerne , og favorisere dem , som ikke overholder dem , hvilket naturligvis ikke er srlig gunstigt for bevarelsen af fiskeressourcerne .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg vil give ordet til hr . McMahon , som jeg m give en undskyldning , fordi det var hans tur til at f ordet inden hr .
Imaz .
Jeg vil gerne sige til hr . McMahon , at denne efterladenhed ikke skyldes det personlige venskab og den sympati , jeg nrer for hr .
Imaz , som er af samme omfang som det , jeg nrer for Dem . Efter denne undskyldning giver jeg Dem ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det er et problem , vi har haft meget lnge .
Det har nu vret der i snart ti r .
Medlem efter medlem har nvnt problemet .
Det er den tredje eller fjerde debat , vi har haft .
Vi har haft hringer i Fiskeriudvalget .
Vi har endog inviteret nordmndene .
Vi har haft dem til stede ved to lejligheder .
Vi har haft lysbilledforevisning , vi har haft de to parter : Dem fra Norge i det ene hjrne og irerne og skotterne i det andet .
De har alle givet os beviser , og vi har lyttet til debatten , men problemet fortstter .
<P>
Det gr det , fordi Kommissionen mangler viljestyrke , og det samme gr Ministerrdet . Den hellige treenighed , Sir Leon Brittan , hr .
Michael Forsyth og hr . Raymond Robertson - der er den ansvarlige for fiskeri i Ministeriet for Skotland - er de mennesker , der kan forsge at gre noget ved det .
<P>
Vi ved , at Sir Leon har enorme problemer i jeblikket , fordi halvdelen af hans eget kabinet ikke er interesseret i Europa eller i noget som helst , der har med Europa at gre , s han m forsvare det europiske hjrne .
Han m bortlede sin opmrksomhed fra arbejdet som kommissr for handel for at dkke ryggen mod euroskeptikerne i Det Forenede Kongeriges regering .
Han kan ikke gre sit arbejde ordentligt , nr medlemmer af Parlamentet fra Irland , Skotland og andre steder gr til ham og forsger at f nogle aktioner i gang vedrrende laksen .
Det er her , problemet ligger - problemet ligger hos Kommissionen , i direktoratet for handel med tredjelande og hos Ministerrdet .
<P>
P det ministerrdsmde , der fandt sted i sidste mned , blev det overladt til det irske formandskab at rejse sprgsmlet .
Men de anmodede faktisk ikke rigtig Rdet ( fiskeri ) om at gre noget .
De havde en drftelse af det , men de bad ikke om handling .
<P>
Det gr vi her i dag .
Vi anmoder om en realistisk minimumspris og kvantitative restriktioner .
Intet andet kan tilfredsstille lakseopdrtterne i Skotland og Irland .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg er enig i det meste af det , der er blevet sagt .
Jeg vil ikke tale om fiskeri som sdan , men der er tre generelle ting , som jeg mener , alle institutioner i Den Europiske Union br tage fat p .
<P>
For det frste bliver det gjort helt klart i hr. d ' Abovilles betnkning , at vi har endnu en aftale , der er blevet underskrevet , og hvor pengene er faldet , fr Parlamentet har drftet sagen .
Dette m hre op .
<P>
For det andet , hvorfor skal vi altid have denne debat om fredagen ?
Dette punkt er blevet nvnt flere gange .
Politisk er fiskeriet et af de vigtigste problemer i medlemsstaterne , det vkker enorme lidenskaber og diskussioner , men vi behandler det altid om fredagen .
Det er da et sprgsml , som Formandskonferencen kunne forsge at finde en rimelig lsning p .
<P>
For det tredje er jeg enig i den kommentar , der allerede er blevet fremsat om , at den flles forhandling sger at dkke for mange ting p n gang .
Den ansvarlige kommissr br da vre til stede for at besvare de sprgsml , der er blevet rejst .
Mske hnger det sammen med noget , der er blevet nvnt tidligere .
S det er ndvendigt , at alle tre institutioner tager fat p hele fiskeriproblemet .
Jeg sttter for vrigt alle betnkningerne .
<SPEAKER ID=50 NAME="Sindal">
Det sprgsml , hr . Gallagher har behandlet i sin betnkning , er jo et gammelt sprgsml , kan man sige .
Kommissionen er allerede i gang med at tage aktion p dette omrde , og det er godt .
Det betyder netop , at Parlamentet kan vre med , og det , vi savner p dette omrde , er mindre bureaukrati og mere forenkling .
Det er ogs det , Ministerrdet nsker .
Vi vil gerne vre med til at lse problemet med allerede fangede fisk , der dr og genudsttes .
Vi vil gerne vre med til at lse og udvikle nye fangstmetoder .
Vi vil gerne vre med til at beskytte fiskestammer og begrnse omrder for fiskeri .
Men det kan kun foreg i samarbejde med fiskerne og gennem regionale aftalest .
Vi skal passe p , at vi ikke laver et topstyret Bruxelles-bureaukrati frem for noget , der kommer nedefra fra de sidste sande jgere , nemlig fiskerne .
Og et lille nordisk pip til sidst : Det er pinligt at se , hvorledes vi skrer vores flde vk i Danmark , medens resten af medlemslandene undlader at gre det samme .
<SPEAKER ID=51 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst takke fru McKenna for hendes betnkning , som bde er direkte og fyldestgrende .
Den indeholder en rkke betragtninger og konklusioner , som Kommissionen fuldt ud tilslutter sig .
<P>
Betnkningen henleder opmrksomheden p vanskeligheden ved at n et tilfredsstillende niveau , hvad angr kontrollen med fiskerikapaciteten i Unionen og p det ndvendige i hurtigst muligt at reducere fiskerikapaciteten .
Kommissionen erkender , at kontrolniveauet stadig er utilstrkkeligt i Fllesskabet , og at det er ndvendigt hurtigst muligt at trffe foranstaltninger med henblik p en forbedring af kontrollen - foranstaltninger , som der er hrdt brug for , og som burde vre truffet for lnge siden .
Hvad Kommissionen angr , agter den at bidrage til en forbedring over hele linjen .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p den begrnsede kompetence , Kommissionen har p dette omrde .
Jeg skal sledes gre opmrksom p , at Rdet uden tvivl ikke vil acceptere nogle af de dristigste forslag i Kommissionens rapport . Jeg tnker her p harmoniseringen af strafferammerne for de samme forseelser og p suspensionen af den finansielle sttte i tilflde af overskridelse af kvoterne samt p styrkelsen af EU-inspektoratets befjelser .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at minde om hovedelementerne i Kommissionens strategi p omrdet .
En streng og grundig kontrol af medlemsstaternes gennemfrelse af fllesskabslovgivningen - for s vidt angr kontrollen - forelggelse af detaljerede rapporter vedrrende kontrolniveauet i medlemsstaterne , herunder specialrapporter om srlige sprgsml - for s vidt angr gennemskueligheden .
<P>
For det tredje : incitamenter til et snvrere samarbejde mellem medlemsstaterne p kontrolomrdet .
I den forbindelse kan jeg meddele Europa-Parlamentet , at der blev vedtaget et frste st foranstaltninger under et mde i Dublin i september mellem generaldirektrerne og lederne af kontroltjenesterne , og at disse foranstaltninger blev vedtaget i Rdet  fiskeri  den 14 oktober .
<P>
Dernst : tildeling af en finansiel fllesskabssttte med henblik p en reel forbedring af de nationale kontroltjenester , sledes at omkostningerne i forbindelse med kontrollen kan fordeles mere retfrdigt .
Endelig : sikring af den fulde anvendelse af bestemmelserne i  kontrolforordningen  , dvs. forordning ( EF ) nr . 2847 / 93 om satellitovervgning og registrering af fangster .
<P>
Til allersidst , hr. formand , kan jeg meddele Europa-Parlamentet , at Kommissionen nje vil studere de opfordringer , der er indeholdt i betnkningen .
<P>
Hvad angr forslaget om den fjerde ndring af Rdets forordning nr . 3699 / 93 om strukturinterventioner i fiskerisektoren , tager det sigte p at gennemfre tre ndringer .
Den frste ndring bner mulighed for ydelse af FIUF-sttte til afstningsfremmende foranstaltninger for beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser .
Ved den anden ndring opdateres en henvisning til artikel 7 i forordning om den flles markedsordning for fiskerivarer .
Ved den tredje ndring fastsls det , at omregningskursen for ecu er budgetomregningskursen , regnskabs-ecuen , sledes som Rdet bestemte den 21. december 1993 .
<P>
Ingen af disse ndringer har nogen finansielle flger , hverken hvad angr fllesskabsbudgettet eller den struktursttte , de enkelte medlemsstater modtager .
Kun den frste ndring er en kvalitativ ndring . De to vrige ndringer er blot tekniske justeringer af forordningen uden praktisk betydning .
Jeg er overbevist om , at EuropaParlamentet vil sttte Kommissionen , sledes som der opfordres til i den betnkning , vi i jeblikket behandler ; og jeg vil benytte mig af lejligheden til at takke ordfreren , hr . Kindermann .
<P>
Hvad angr d ' Aboville-betnkningen , vil jeg allerfrst p Kommissionens vegne takke det rede medlem for den udmrkede betnkning om de nye fiskerimuligheder for Fllesskabets tunfiskerflde i farvandene ud for Seychellerne , som vil vre gldende i tre r indtil januar 1999 .
Kommissionen sknner , at disse nye betingelser p det tekniske plan vil kunne sikre en endnu mere effektiv gennemfrelse af aftalen i overensstemmelse med de grundlggende principper for bevarelse af ressourcerne .
I den forbindelse vil det vre forsamlingen bekendt , at Fllesskabet vil deltage som fuldgyldigt medlem af Kommissionen for Tunfiskeriet i Det Indiske Ocean ( IOTC ) , hvis bningsmde vil blive afholdt i Rom i december i r .
Den politik , der vil blive frt af Fllesskabets delegation inden for denne nye internationale organisation vil i overensstemmelse med opfordringen i d ' Abovillebetnkningen g ud p at erhverve en strre viden og at sikre forvaltningen af de lokale tunressourcer under overholdelse af de i folkeretten gldende grundprincipper .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene afviser Kommissionen ndringsforslag 2 og 6 , da de formelt set er i strid med selve fiskeriaftalernes karakter og gr indgreb i Kommissionens forhandlingskompetence .
Kommissionen kan godkende de vrige ndringsforslag , hvad substansen angr , men kan ikke acceptere ndringsforslagenes form , idet Kommissionen imidlertid for det frste vil understrege , at den allerede regelmssigt gennem redegrelser og rapporter over for Fiskeriudvalget informerer Europa-Parlamentet om de fremskridt , der gres med hensyn til fiskeriaftalernes gennemfrelse .
<P>
For det andet nsker Kommissionen at understrege , at princippet om bevarelse af fiskeressourcerne henhrer under havretten , som Kommissionen har undertegnet , og som allerede er indskrevet i alle fiskerirammeaftaler , og specielt i aftalen vedrrende Seychellerne .
For det tredje har Fllesskabet allerede ratificeret dokumentet om oprettelsen af IOTC , der - som allerede nvnt - netop fr til opgave at varetage den videnskabelige opflgning og forvaltningen af de regionale tunressourcer .
Med hensyn til Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med den budgetmssige gennemfrelse af fiskeriaftalerne skal jeg gre opmrksom p , at de tre berrte institutioner i jeblikket er ved at lgge sidste hnd p en adfrdskodeks vedrrende budgetproceduren for fiskeriaftaler , som tager sigte p en bedre regulering af forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Kommissionens meddelelse om indfrelsen af tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik udgr en dybtgende analyse af hensigtsmssigheden af de foranstaltninger , der er blevet ivrksat siden 1986 med henblik p at beskytte ungfisk i fllesskabsfarvandene .
Kommissionen noterer sig , at der en generel overensstemmelse mellem Gallagher-betnkningen og konklusionerne i Kommissionens meddelelse , bde hvad angr problemerne og eventuelle alternative lsninger .
Dette viser , at Kommissionens forslag til en forbedring af fiskeressourcerne er et skridt i den rigtige retning , og det ansporer Kommissionen til at fortstte bestrbelserne .
<P>
Kommissionen har som bekendt allerede fremsat et forslag til en ny forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger , som skal erstatte forordningen fra 1986 .
I dette forslag , der blev fremsat i juni , og som man vil f lejlighed til at drfte nrmere i de kommende mneder , har Kommissionen medtaget strstedelen af de tanker og ider , der findes i den omtalte meddelelse og i Gallagher-betnkningen .
Jeg hber , denne generelle overensstemmelse ogs vil fre til en flles holdning mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet i forbindelse med de nvnte forslag .
<P>
Hvad angr problemet med krisen i laksesektoren , nsker Kommissionen allerfrst at understrege , at det i de seneste r ikke kun er salgsprisen p laks , der er faldet , men ogs enhedsomkostningerne i produktionsleddet .
I den sammenhng er prisstabilitet ikke ndvendigvis ensbetydende med en prisstigning eller med undrede priser .
Priserne er helt klart faldende , og markedet er p samme tid vokset .
Til gengld ved vi ikke , og vi vil heller ikke kunne f det at vide , fr de igangvrende undersgelser er afsluttet , om prisen p norsk laks er faldet hurtigere end enhedsomkostningerne , sledes at en vsentlig del af det samlede salg er sket til priser , der er lavere end produktionsomkostningerne , hvilket ville vre et brud p reglerne i henhold til bestemmelserne om illoyal konkurrence .
Vi ved heller ikke , om disse salgspriser p vores markeder har vret mulige p grund af statssttte , hvilket med rimelighed burde have medfrt udligningsforanstaltninger .
<P>
Der kan fremsttes mange udsagn og pstande , og der findes mange srtilflde .
Hvad vi mangler - og det glder os alle - er et samlet overblik over situationen .
Emnet har som bekendt vret genstand for en ophedet diskussion i de seneste r . Dette har skabt stor forvirring og kun ringe indsigt .
Vi str nu atter over for det samme problem .
<P>
Kommissionen har benyttet sig af den lejlighed , de to klager fremsat af producenter i Skotland og p Shetlandserne frembd , til at gennemfre dybtgende undersgelser af markedet , isr med henblik p at godtgre , om der er tale om dumping og udligningssttte eller ej , og at fastsl karakteren og strrelsen af skaden .
Det er ikke sandt , at Kommissionen intet foretager sig ; tvrtimod arbejder den hrdt med disse sager .
Det er vigtigt , at der trffes foranstaltninger p et solidt faktuelt grundlag ; i modsat fald vil foranstaltningerne ikke opfylde mlstningen , hvilket forordningen om minimumspriserne har vist .
<P>
Vi vil naturligvis fortsat flge udviklingen p markedet , og der er i den forbindelse grund til at notere sig , at der er frre tilgngelige oplysninger , end der burde vre , og at oplysningerne fremkommer gennem undersgelser .
Desvrre er mange stater lang tid om at besvare vores sprgsml .
Ikke desto mindre kan vi sl fast , at priserne nu er stabile , nr der korrigeres for ssonmssige udsving .
Vi har tydeligvis ikke set tegn p en pludselig faldende tendens , sledes som det var tilfldet i det sidste kvartal 1995 .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , i dette mekaniske autopilotsvar , som Kommissionen har givet os , svares der ikke p det sprgsml , som jeg som levende person har stillet .
Kan Kommissionen i det mindste ikke fortlle mig , hvornr man vil svare p sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes svar , men jeg vil gerne hre noget mere om det sidste , hun sagde , om mangel p informationer fra medlemsstaterne .
For det frste , er Det Forenede Kongerige en af de medlemsstater , der har undladt at tilvejebringe de oplysninger , hun efterlyser ?
For det andet har hun faktisk ikke sagt , om Kommissionen vil g ind for minimumsimportpriser , hvilket er det , der opfordres til i dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Macartney .
<P>
Fru Cresson , nsker De at svare p indlggene fra fru Izquierdo og fra hr . Macartney ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Cresson">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare sprgsmlet , om hvorvidt Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger .
Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger vedrrende laksesektoren , men det er omtrent de eneste oplysninger , vi rder over .
<P>
Hvad minimumspriserne angr , er Kommissionen af den opfattelse , at en sdan forholdsregel er overfldig , da priserne nu er stabile .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
Fru Izquierdo , De m forst , at vi ikke kan indlede en debat , og jeg tror ikke , fru Cresson er frdig endnu .
<SPEAKER ID=57 NAME="Cresson">
Hr. formand , jeg besvarede ikke det frste sprgsml , men jeg kan sige , at vi drfter dette punkt med Rdet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo , fastholder De Deres sprgsml ?
Fru Cresson har netop svaret Dem , men hvis De vil , har De ordet .
Jeg vil som formand aldrig ngte Dem ordet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg beder Dem gennemg forhandlingsreferatet , for De har tydeligvis ikke lyttet til debatten .
I forhandlingsreferatet vil De se , hvad der var mit sprgsml , og derfor beder jeg Dem revidere Deres svar , for jeg fik ikke noget svar .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Lad os hbe , at De efter en gennemgang af forhandlingsreferatet kan f et skriftligt svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Betnkning af Kindermann ( A4-0306 / 96 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 NAME="Andersson og Waidelich">
Selvom vi i dette tilflde har valgt at stemme for betnkningen , er det ikke ensbetydende med , at vi er positive over for rutinemssig sttte til producentorganisationer .
Erhvervslivet og forskellige former for producentsammenslutninger br normalt kunne klare sig uden subsidier .
<P>
Betnkning af d ' Aboville
<SPEAKER ID=62 NAME="Andersson og Waidelich">
Selvom vi agter at stemme for betnkningen , vil vi gerne udtrykke skepsis over for de store kb af fiskerikvoter , som EU foretager .
Udgifterne til kb af fiskerikvoter er i strrelsesordenen 300 millioner ecu .
Vi mener , at det er dyrt og uhensigtsmssigt at fortstte med p denne mde at yde konomisk sttte til en fiskerflde , hvis antal i stedet burde nedskres .
<P>
Endvidere er der grund til at formode , at handelssamkvemmet p fiskeriomrdet med de berrte stater i frt og fremmest Afrika og Det Indiske Ocean kunne finde sted p vilkr , der var mere fordelagtige for disse lande .
Flere  joint venture  -lsninger kunne give disse tredjeverdenslande flere arbejdspladser , mere forarbejdning og strre fiskerflder .
<P>
Betnkning af Gallagher
<SPEAKER ID=63 NAME="Andersson og Waidelich">
Hver gang der drftes foranstaltninger med henblik p langsigtet , bredygtig bevarelse af fiskeressourcerne , fremsttes der straks krav om erstatning , kompensation og sttte .
Det er ogs sket denne gang .
kologiens love stter imidlertid grnser , som vi m vre villige til at overholde , ogs uden subsidier .
Forslagene om at tilfje afsnit om samfundskonomiske hensyn mv. er rigtige i en strre sammenhng , men giver forkerte signaler i denne forbindelse .
<P>
Beslutning om laks
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg reprsenterer det stlige Stor-manchester , og en af mine vsentligste interesser i Parlamentet har drejet sig om forskningspolitik og omstilling af vbenindustrien , som jeg har udarbejdet to betnkninger om , hvilket alt sammen synes at ligge langt fra krisen i laksesektoren .
<P>
Men for noget siden blev jeg kontaktet af en virksomhed i min valgkreds , der faktisk befinder sig i forsvarssektoren og forsger at bevge sig vk fra denne sektor for at investere i nye civile hjteknologiske omrder .
En af de ting , der blev benyttet , var radarteknologi til behandling af sygdomme i laksenes jne p laksefarme , hvilket benbart er et strre problem .
P grund af den pludselige dumping p markedet af norske laks blev de lovede udviklingsmidler til dette projekt taget tilbage , og nu har vi s en situation , hvor dette ikke bare rammer folk i Skotland og Irland , men i hele Europa .
Det rammer udviklingen af nye teknologier ; det rammer den kommercielle udnyttelse af nye teknologier ; det rammer arbejdspladser .
Derfor sttter jeg dette beslutningsforslag , og det er meget passende , at fru Cresson har vret til stede her for at svare p dette sprgsml p en mde , som hun formentlig ikke kunne i begyndelsen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw og Waidelich">
Vi har i det store og hele sympati for beslutningsforslaget .
Der er al mulig grund til at vre opmrksom p stigningen i den norske lakseeksport , eftersom Norge yder omfattende sttte til sin lakseindustri i form af transportsubsidier , subsidierede ln , nedsatte socialafgifter , ja , endog gldseftergivelse og erstatning for tab .
Vi nsker i samme forbindelse at pege p , at ogs den svenske fiskeindustri pvirkes negativt af billig norske laks .
Vi mener dog , at den undersgelse , som Kommissionen nu har ivrksat , br vre frdig , fr man kan begynde at drfte forskellige former for foranstaltninger .
Derfor vlger vi at undlade at stemme .
<P>
Betnkning af McKenna
<SPEAKER ID=66 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw og Waidelich">
Vor sttte til betnkningen af McKenna og dermed til henstillingen til Rdet om at vedtage et flerrigt udviklingsprogram skal ikke fortolkes som en sttte til samtlige elementer i Kommissionens forslag .
Nedskringen af medlemslandenes fiskerflder m st i forhold til de fiskeressourcer , der skal bevares .
For Sveriges vedkommende er Kommissionens unuancerede forslag for s vidt angr fiskeriet i stersen for en stor del kologisk ubegrundede - vi henviser bl.a. til den skaldte Lassenrapport .
<CHAPTER ID=5>
EU ' s politik for landdistrikterne
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0301 / 96 ) af Hyland for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om EU ' s politik for landdistrikterne og udarbejdelse af et europisk charter for landdistrikterne .
<SPEAKER ID=68 NAME="Hyland">
Hr. formand , m jeg begynde med at give udtryk for min psknnelse af de mange medlemmer , der har taget del i udarbejdelsen af denne betnkning , der drejer sig om et stort og nyt omrde inden for Europa-politikken .
Jeg har givet et lfte om s vidt muligt at give udtryk for de opfattelser , medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og andre udvalg har , og ligeledes for opfattelserne hos interesseorganisationer og folk , der er ivrige efter at f udviklet en planlagt og ny integreret holdning til problemerne med landdistrikterne .
Jeg hber , at betnkningen prcist afspejler denne enighed .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min psknnelse af den interesse , som hr . Fischler og hans embedsmnd har udvist .
<P>
Alle medlemsstaterne oplever store vanskeligheder , nr det glder hndtering af problemet med tilbagegang i landdistrikterne og de mere omfattende sociokonomiske problemer med ubalance i forholdet mellem land og by .
Betnkningen tager hensyn til , hvor forskellige disse problemer er i forskellige lande , og til , at der er brug for en fleksibel indfrelse af nye initiativer .
Men jeg har prioriteret relevansen af landbruget og familiebruget for landdistrikterne , og sknt landbrug alene ikke er tilstrkkelig til at danne basis for et levedygtigt samfund i landdistrikterne , s tror jeg , at det er den konomiske krumtap , som andre konomiske aktiviteter drejer sig om .
<P>
Selv om jeg ikke kunne se , at det faldt ind under mit omrde , var det uundgeligt , at medlemmerne ville nvne den flles landbrugspolitik , og hentydninger hertil foregiver ikke at udgre en endelig holdning p dette vigtige politiske omrde , der utvivlsomt vil blive gjort til genstand for en lbende debat om grundlaget for Kommissionens diskussionsoplg .
<P>
P et tidspunkt hvor jobskabelse str meget hjt p Parlamentets dagsorden , passer det sig for dem af os , der har fet ansvar p landbrugsomrdet , at fremlgge forslag om at maksimere det fulde potentiale af alle vore ressourcer i landdistrikterne med henblik p at stabilisere eksisterende strukturer p landet og skabe nye beskftigelsesomrder , herunder arbejde for dem , der ikke direkte har noget med landbrug at gre .
Jeg mener , betnkningen udpeger disse omrder , idet den begynder med den grundlggende opgave at forarbejde fdevarer og skabe beskftigelse gennem vrditilvkst i fdevaresektoren .
Men som jeg allerede har sagt , anerkendes det ogs , at landbruget ikke alene kan sikre disse omrders levedygtighed .
<P>
Betnkningen drejer sig ogs om udnyttelsen af Fllesskabets menneskelige ressourcer og villigheden hos landboer til , hvis de fr mulighed for det , omhyggeligt at udarbejde arbejdsprogrammer for udvikling af landdistrikterne .
Jeg er af den opfattelse , at det krver en integreret tilgang , herunder at de nationale og regionale regeringer i EU arbejder sammen med lokalsamfundene for at maksimere det fulde potentiale af de ressourcer , som alle vore lande og indbyggere rummer .
Jeg lgger vgt p infrastrukturen i byer og landsbyer og p og ndvendigheden af at opretholde den ndvendige service fra samfundets side , og jeg og vil ppege , at man ikke altid kan anlgge en rent konomisk vurdering af ydelsen og forbedringen af denne service , men at man m tage hensyn til dens bredere sociale dimension eller problemer i forbindelse med ikke-planlagte og vildtvoksende bysamfund .
<P>
Betnkningen beskftiger sig med det landlige miljs betydning og potentiale og den rolle , landboerne spiller for at bevare det intakt til fremtidige generationer .
Den peger derfor ogs p dets konomiske potentiale for at skabe beskftigelse p omrder som turisme p landet , og dets betydning som en bredygtig basis for europisk kultur og tradition .
Den tager ogs fat p den udfordring at tilvejebringe alternative energiressourcer , hvilket finder sted p landet , og vigtigheden af at tilpasse de sm og mellemstore virksomheder til lokale behov , og i srdeleshed initiativer ssom LEADER-programmet .
<P>
Planlagt skovbrug bliver ogs udpeget som en bredygtig virksomhed , der bde giver konomisk udbytte til landbrugerne og beskftigelsesmuligheder til landbefolkningen .
Betnkningen beskftiger sig med disse sociale behov , der er forbundet med livet p landet , og ndvendigheden af at stille tilstrkkelige skoler , postvsen og telekommunikation samt vejinfrastruktur til rdighed .
Der gres srlige bemrkninger om kvindernes rolle p landet og ndvendigheden af at skabe de sociale betingelser , der er ndvendige for at sttte kvinder , der arbejder uden for hjemmet , og de kvinder , der er beskftigede med landbrug og andre foretagender p landet .
<P>
Tilbagegangen for landdistrikterne tilskrives ofte teknologiske fremskridt , og sknt denne pstand til en vis grad kan vre rigtig , tror jeg , at avanceret ny kommunikationsteknologi , som Internettet , nu kan bruges til at vende denne spiral og skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne i hele Fllesskabet .
<P>
Afslutningsvis argumenterer betnkningen for en ny koordineret holdning til bredygtig politik for landdistrikterne , der stter menneskene i centrum for udviklingsprocessen , og opfordrer til etablering af en ny fond , med srlig henblik p det nye program , der skal srge for , at landdistrikterne i Den Europiske Union stadig str centralt inden for de bredere konomiske og sociale ml , som Parlamentet og dets institutioner stter sig .
<SPEAKER ID=69 NAME="Seillier">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier vil jeg takke hr . Hyland , fordi han i sin betnkning har indarbejdet de konklusioner , vores udvalg vedtog enstemmigt .
Princippet om et europisk charter for landdistrikterne , som skaber en global ramme for Fllesskabets indsats p dette omrde , er naturligvis et princip , vi alle kan tilslutte os .
<P>
Jeg skal sledes minde om , at der siden starten p den flles landbrugspolitik i 1961 og indtil 1975 er blevet en landbruger mindre hvert eneste minut .
I 1995 erklrede landbrugskommissr Franz Fischler over for EuropaParlamentets Landbrugsudvalg , at der vil blive yderligere 3 mio europiske landbrugere frre mellem 1995 og r 2000 .
Det svarer til , at der bliver syv landbrugere frre hvert ottende minut over en femrsperiode .
<P>
Denne udvikling giver store problemer p alle omrder , herunder naturligvis p det konomiske plan , men ogs - sledes som det er blevet nvnt - p det sociale og - vil jeg tilfje - kulturelle plan .
Igennem Europas historie og helt op til kort efter den frste verdenskrig har landdistrikterne nemlig vret det grundlag , vores samfund og kultur byggede p i enhver henseende , og det i rhundreder i et samspil med byerne .
Der var et samspil mellem by og land , hvilket har givet europisk kulturliv et srligt prg .
<P>
Denne ligevgt er som sagt blevet brudt .
Der er derfor brug for kreativitet og opfindsomhed .
Kulturpolitisk er det vigtigt at udvikle interessen for lokalhistorie i landomrderne , hvilket heldigvis ogs sker i det jemed at udvikle de folkelige traditioner , der er centrale elementer for turismen i landdistrikterne , som er ndvendig bde for beskftigelsen p landet , for landdistrikternes fulde overlevelse og for samfundets ligevgt som helhed .

<P>
Hvad ungdommen angr , er det vigtigt at notere sig , at problemet med affolkningen af landomrderne er det , at befolkningen p landet bliver ldre .
Det er derfor ndvendigt at opstille en aktiv politik , der kan takle de srlige uddannelsesmssige problemer , der gr sig gldende i landomrderne .
Der er ingen , der nsker at tilsidestte sine brns uddannelse .
Man ved i jeblikket , hvor stor en rolle uddannelse spiller , og man br skabe job for de unge omkring landbrugsaktiviteter , men ogs i tilknytning til landbosamfundet .
I den forbindelse er det muligt med nye , dristige lsninger i forbindelse med de miljmssige problemer , der truer landdistrikterne .
<P>
Landbruget har udviklet sig i tilknytning til andelsbevgelsen , der har bidraget til udviklingen , ikke kun hvad angr landbrugsproduktionen , men ogs med hensyn til en forbedring af livskvaliteten for landbofamilierne .
Det er ndvendigt , at institutioner ssom banker , forsikringsselskaber og skoler med rdder i landbosamfundene inddrages i arbejdet p at udvikle landdistrikterne .
Vi har meget at lre af disse institutioner , og vi har al mulig interesse i at samarbejde med dem p dette omrde .
<SPEAKER ID=70 NAME="Campoy Zueco">
Hr. formand , rede medlemmer , landdistrikterne befinder sig i en usikker situation , i ren og skr forfald .
De lider under presset fra de nye tider og afsmitningen fra det urbane milj .
Derfor glder det mig , at Parlamentet srger for at skabe en ramme for landomrderne , sledes at Kommissionen kan komme med et forslag til en social og konomisk model , der i tide og rationelt skal imdeg en presserende situation .
<P>
Charteret for landdistrikterne vil vre Parlamentets bidrag til konferencen om  landdistrikterne i Europa  , som finder sted i Irland i begyndelsen af november .
Derfor skal vi glde os over og lyknske ordfreren , hr . Hyland , med hans strlende arbejde i forbindelse med charterets indhold , og fordi det ogs omfatter andre udtalelser , i dette tilflde fra Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Landdistrikterne skal betragtes ud fra en tredobbelt synsvinkel : Sociologisk som en verden , der skal stttes og udvikles , kologisk som et omrde , der skal planlgges og beskyttes , og kulturelt som steder , hvor de principper og traditioner , der har skabt den kollektive bevidsthed , mdes .
Problematikken omkring landdistrikterne ligger p den ene side i den fysiske planlgning af omrdet og p den anden side i den konomiske genopbygning , som indebrer en omlgningsproces med vgt p konomisk spredning .
<P>
Det europiske charter for landdistrikterne , som forelgges Parlamentet , er en strategi for genoprettelse af balancen mellem de europiske regioner med tilskyndelse til at bevare kulturen i Den Europiske Unions landdistrikter og ogs et instrument for den fysiske planlgning , for koordineringen af alle de fllesskabspolitikker , der har indflydelse p landomrderne .
Denne opgave , der handler om landomrderne , skal integreres i en overordnet vision , der gr det muligt at afveje de vigtigste muligheder med hensyn til landdistrikter / randomrder / isolation mod urbanisme / centralisme / tthed .
Isolation og mangel p grundlggende tjenesteydelser p f.eks. sundheds- og uddannelsesomrdet er karakteristisk . At beskytte miljet , undg omkostningerne i forbindelse med affolkning , bevare balancen mellem regionerne , dvs. en social rentabilitet , er tilstrkkelig grund til at opretholde den konomiske aktivitet og befolkningstallet i landomrderne .
Mere vidtgende betragtninger omkring den konomiske og sociale samhrighed , de lige muligheder for alle og den lige adgang til tjenesteydelser og infrastrukturer styrker dette forslag .
<P>
Dette er indholdet i bidraget fra Udvalget om Regionalpolitik til det europiske charter for landdistrikter , for selv om der er mangel p grundlggende tjenesteydelser i landdistrikterne p f.eks. sundheds- og uddannelsesomrderne , kan dette problem ikke behandles separat hvert enkelt sted i landdistrikterne .
Udviklingen i de mellemstore byomrder har en positiv indvirkning p den ndvendige decentralisering af de konomiske aktiviteter og tjenesteydelserne og skaber samtidig en dynamisering af de omliggende landdistrikter og en selvforsyning i omrdet og bidrager derved til at ge livskvaliteten i landdistrikterne og til at afhjlpe problemerne med befolkningsttheden i storbyerne .
<P>
Den rolle , som de mellemstore provinshovedstder spiller , fortjener srlig opmrksomhed .
Det er efter min mening yderst ndvendigt for landdistrikternes fremtid , at staterne med midler fra Unionen ivrkstter projekter med henblik p samarbejde mellem disse mellemstore byomrders omliggende kommuner for at kunne tilbyde flles tjenesteydelser og infrastrukturer .
<P>
Jeg anmoder om , at man stemmer ja til dette europiske charter for landdistrikter , som betragter landdistrikterne som en mulighed for at lse de mere og mere vanskelige problemer omkring bykoncentrationerne , og som angiver de overordnede retningslinjer , sledes at Kommissionen kan foresl de ndvendige foranstaltninger til faststtelse af en politik til udvikling af brekraftige landdistrikter .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr . Hyland for hans arbejde med denne betnkning .
Den er af afgrende betydning for de mennesker , jeg reprsenterer , og for mange andre mennesker i hele Den Europiske Union .
Denne anerkendelse af de srlige problemer og behov , der findes i landdistrikterne , er forhbentlig frste stadium af en fuldstndig revision af strukturen og arten af den finansielle bistand , de modtager .
<P>
Alt for lnge har vi rettet ressourcerne mod udviklingen af landbruget , hvor de gavnlige virkninger har vret begrnsede inden for de samlede landdistrikter .
Den fortsatte reform af den flles landbrugspolitik vil frigre midler , der br udnyttes til at ndre den flles landbrugspolitik til en flles politik for landdistrikterne , hvor landbruget fortsat vil spille en afgrende rolle , men hvis hovedforml vil vre at sikre landdistrikternes konomiske og sociale velfrd .
<P>
Sdanne samfund har ganske vist en rkke karakteristika tilflles , men nr vi skaber en flles politik for landdistrikterne , m vi vre omhyggelige med at sikre , at vi ogs erkender de forskelle , styrker og svagheder , der findes i hele Unionen .
Vi br sigte mod at skabe rammer , inden for hvilke de lokale samarbejdspartnere kan prioritere og deltage i udformningen af programmerne for at sikre , at disse giver det strst mulige udbytte .
Ved at sttte denne betnkning kan vi deltage i opfordringen til at etablere en politik for udvikling af landdistrikterne , men denne politik vil kun f succes , hvis vi lytter til , hvad der bliver sagt fra alle vore landdistrikters side .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , mine rede damer og herrer ! Frst mange tak til ordfreren .
Med hensyn til Hyland-betnkningen glder flgende konstatering : Udviklingen af landdistrikterne kan efter min mening kun ske med et konkurrencedygtigt landbrug .
Dette glder i hele EU .
Landdistrikterne m ikke synke ned til at blive en folklore-indretning .
<P>
Nr den videre udvikling nu i begyndelsen af november skal diskuteres i Cork i Irland , s skal man frst sl fast , at landdistrikterne ikke er nogen restgruppe .
I Tyskland klassificeres 80 % af landets areal som landdistrikt .
50 % af alle landets indbyggere bor der , men kun 20 % har deres arbejdsplads i landdistrikterne ; alle andre er pendlere .
I de vrige EU-lande ser man tilsvarende tal .
Landdistrikterne betragtes gerne som vigtige funktions- og tjenesteydelsesressourcer for belastede ttbebyggede industriomrder .
Denne betragtning er imidlertid ikke tilstrkkelig som program for udvikling af landdistrikterne og bidrager som regel heller ikke til at stabilisere arbejdsmarkedet p landet .
Det nytter ikke at lukke jnene for , at de fjerntliggende landdistrikter i EU er beskftigelsespolitiske katastrofeomrder .
Den klassiske regionalpolitik vil i tider med knappe midler nppe kunne ndre noget srligt ved dette .
<P>
Desuden er der opstet tvivl om dens effektivitet .
Alternative overvejelser i retning af fornuftige perspektiver for mennesker med f chancer til p mellemlang og lang sigt at f fodfste p det standardiserede arbejdsmarked er derfor tvingende ndvendige for de fjerntliggende landdistrikter . Blot at hbe p markedsmekanismerne er for lidt .
Blot at hbe p Kommissionens grn- og hvidbger er efter min mening ogs for lidt .
Papirer har vi nok af i Europa .
Men der ligger hb i den selvstndige regionaludvikling , der p ny har vundet frem , og som efterhnden ogs har vundet indpas i europisk politik .
<P>
Udviklingskonceptet i den selvstndige regionalpolitik helliger sig sikringen af beskftigelse i landdistrikterne p basis af private initiativer .
Det er mlet at integrere folk i arbejdsverdenen og forbedre mulighederne for at f egne indtgter , der ikke er afhngige af offentlige overfrselsydelser .
Staten skal kun finansiere , at man kommer i gang !
Derfor er mlet med den selvstndige regionaludvikling at afdkke aktivitetsomrder ved kreativ udnyttelse af de pgldende lokale ressourcer .
Der skal udvikle sig et arbejdsmarked , som i overvejende grad er knyttet til regionen , og som opstr p grundlag af kendskab til mennesker , landskab og region .
Ukonventionelle enkeltinitiativer , smprojekter kan her vre srlig nyttige ; jeg tror , at den nye teknologi ogs giver nye muligheder for landdistrikterne .
Det afgrende sprgsml lyder : Hvilken regionalspecifik eftersprgsel er der overhovedet , hvilke specielle aktivitetsomrder kan komme op at st , hvordan kan disse aktivitetsomrder kommercialiseres ?
Virksomhedsprincippet skal helst ikke sttes ud af kraft .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . Hyland med et godt stykke arbejde i forbindelse med udvikling af et europisk charter for landdistrikterne .
Landbrugspolitikken er bestemt ikke et tilstrkkeligt redskab til at udvikle landdistrikterne , der er brug for en omfattende og alsidig politik for landdistrikterne .
Udgangspunktet br vre respekten for de enkelte omrders srprg og kulturelle rigdom .
<P>
Finland er et af de lande i Europa , der har de strste landdistrikter .
Derfor har vi et srligt stort behov for en politik for landdistrikterne .
I Finland er en bredygtig udnyttelse af skovene en central forudstning for livet i landdistrikterne og beskftigelsen .
I 1991 blev der vedtaget et program for landdistrikterne , der er helhedsorienteret og fremadrettet .
Problemet er mangel p de ndvendige midler til gennemfrelsen .
<P>
Levevilkrene for indbyggerne i landdistrikterne br forbedres sledes , at borgerne i deres hjemegne bde kan klare sig og leve et fuldgyldigt liv .
Landdistrikterne m ikke gres til reservater i de tt beboede omrder .
Landbruget br tilpasses markederne , sledes at ldre erhverv ikke forsvinder , fr der er skabt nye .
Med sttte fra bde Den Europiske Union og staten br man udvikle kvalifikationerne , erhvervslivet og infrastrukturen .
Den alsidige kreativitet srligt blandt landdistrikternes kvinder br udnyttes til at producere kvalitetsfyldte produkter , turistoplevelser og andre tjenester .
Nye underleverandrnetvrk og kvalitetskder ger alsidigheden og ivrkstternden blandt virksomhederne i landdistrikterne .
I forbindelse med forberedelserne til udvidelsen mod st er det vigtigt at sikre udviklingsmulighederne i de nuvrende fjerntliggende omrder i EU og skabe forstelse for de srlige problemer i de tyndtbefolkede nordlige omrder .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , hvad er det for en slags landbrugsomrder , vi har brug for i Europa ?
<P>
Hr . Hylands forslag til et europisk charter for landdistrikterne er et strategisk dokument for en fremtidig europisk politik for en bredygtig udvikling .
Landdistrikterne i Den Europiske Union oplever en vedvarende tilbagegang ; det glder isr de skaldt fjerntliggende landdistrikter , f.eks. i Sydeuropa og i bjergomrderne .
Landdistrikternes handicap kan imidlertid vendes til fordel for udviklingen med det integrerede landbrug , der netop gr hnd i hnd med get beskftigelse , i et tt samspil med milj , socialt samarbejde , landskabspleje , grn turisme og skovrejsning , der i dag altsammen er anerkendte funktioner i landdistrikterne .
<P>
Charteret foreslr Kommissionen at forbedre vilkrene for landomrderne og at udnytte landomrdernes muligheder ud fra en helt enkel id , nemlig iden om at sikre landdistrikternes overlevelse .
Svel af hensyn til verdensmarkedet som af hensyn til Europas fdevarebehov er det af afgrende betydning at opretholde landdistrikter , der er afbalancerede og produktive , og som giver landbrugerne den vrdighed , de fortjener .
Det er p disse vilkr , at landbosamfundet i dag genvinder den betydning , det havde fr i tiden .
<P>
For at denne politik kan fres ud i livet , br den stttes , og jeg opfordrer forsamlingen til at srge for , at disse forslag virkeliggres gennem programmerede aktioner .
Jeg glder mig da ogs over , at man er net frem til en konsensus i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter under ledelse af hr . Hyland .
<P>
For at denne solidaritet kan omsttes til virkelighed , vil Gruppen Europisk Radikal Alliance stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , ogs jeg sttter den udmrkede Hyland-betnkning .
Jeg kommer til at tnke p noget , der skete , da jeg for nogen tid siden besgte en medlemsstats ambassade i Tokyo .
En embedsmand dr sagde til mig , at det landdistrikt , jeg kommer fra , ikke trngte til nogen indre investeringer , da alle dr er rige grdejere .
Jeg kunne meget hurtigt overbevise ham om det modsatte .
Han kunne drlig have taget mere fejl , for vi er kvalificerede til bistand under ml nr .
5b . Faktisk viste The Guardian i Storbritannien i sidste uge , at n ud af fire europiske borgere , der bor i et landdistrikt , reelt lever i fattigdom .
Dette glder srlig de unge , pensionisterne og kvinderne , der ofte str over for social og konomisk udelukkelse .
Alligevel er der gode ideer .
<P>
S sent som i sidste uge startede jeg et fremragende projekt under LEADER II p et lille sted , der hedder Swanton Morley , hvor alle niveauer af offentlige og private sektorer er get sammen om at hjlpe denne hrdt trngte landsby .
Vi trnger til flere grsrodsaktioner af denne art med sttte fra Den Europiske Union .
Det er grunden til , at en sammenhngende strategisk holdning m rkke videre end til landbruget .
Den m erkende de hurtige demokratiske , sociologiske og teknologiske forandringer , der finder sted .
Den m inddrage samfundene i partnerskaber .
<P>
Det er grunden til , at jeg hilser Hyland-betnkningen - med de ndringer , der er foretaget i udvalget - velkommen , selv om den ikke er fejlfri .
Jeg hber , at den vil vre et nyttigt redskab for deltagerne i den kommende konference , der kan hjlpe dem med at tilvejebringe de reelle og fundamentale forandringer , vi har brug for , for at reformere den europiske politik for landdistrikterne .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Hyland for hans betnkning .
Den tekst , vi har fet forelagt , er et yderst vrdifuldt bidrag til den fremtidige udvikling af landdistrikterne .
Den blev enstemmigt vedtaget af vort Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og den giver os meget gode argumenter for konomisk og social udvikling .
Beslutningsforslaget peger med rette p behovet for at udvikle jobmuligheder uden for landbruget i landdistrikterne .
Jeg er helt enig i dette ml , der vil hjlpe med til at forhindre noget af den alt for store befolkningstthed og de miljproblemer , der er forbundet med storbyer .
<P>
Ny beskftigelse ved udvidelse eller sttte til eksisterende sm foretagender og tiltrkning af ny industri og servicefag til landdistrikterne er det , man m prioritere hjest inden for politikken for landdistrikterne .
Frembringelsen af regionale produkter af hj kvalitet og i srdeleshed fdevarer er af afgrende betydning for mange af vore landdistrikter , hvis de skal reddes fra affolkning .
Hvad end omkostningerne bliver ved at udvikle konomien i landdistrikterne , s vil det koste en hel del mere p lang sigt , hvis vi ikke srger for en afbalanceret udvikling af bde by og land .
<P>
Henvisningen i udkastet til et europisk charter for landdistrikterne til en ny reform af den flles landbrugspolitik er noget , der volder mig en vis bekymring .
Vi fik en grundig reform af den flles landbrugspolitik i 1992 .
I betragtning af den igangvrende krise inden for oksekdssektoren ville det vre bedre at undg yderligere reformer , i det mindste indtil vi har fet styr p den nuvrende krise .
Uden langsigtede garantier er jeg ikke sikker p , at det er fornuftigt at tale om yderligere tilpasning af landbruget til markedet , som det gres i forslaget , for det betyder i regelen lavere priser og gede omkostninger for befolkningen i landdistrikterne .
Jeg ser frem til en rapport fra Kommissionen med konkrete forslag til ivrksttelse af mange af de nyttige ideer , der er fremlagt i det foreslede charter .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere min kollega , hr . Hyland , for det arbejde , han har lagt i denne betnkning , og sige til ham , at jeg strkt sttter den .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Hyland for hans betnkning og sige , at det er godt , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har taget initiativ til at f dette charter gennem Parlamentet .
<P>
Det er klart , at landdistrikterne ikke er et museum ; der er levende samfund dr , som frembringer en masse velstand og tjenesteydelser til alle vore europiske borgere .
Vi m se frem og hge om landdistrikternes srlige karakter .
Vi m undg den dobbelte fare at omdanne dem til forstder og at affolke dem .
Det betyder frem for alt , at vi m give arbejde og hb til de unge .
For eksempel br der vre muligheder for unge landbrugere , moderne omrder med let industri i udkanten af kbstderne , let adgang til informationsmotorvejen , en sknsom udvikling af turismen og af de rekreative faciliteter og ny anvendelse af vore faglrte landbrugsmedhjlpere til andet end fremstilling af fdevarer .
<P>
Jeg hilser dette charter velkomment .
Jeg tror , at Europas landdistrikters guldalder ligger i fremtiden , og ikke i fortiden .
<SPEAKER ID=78 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen lyknsker hr . Hyland med den udmrkede betnkning .
Den glder sig samtidig over det arbejde , der udfrt i EuropaParlamentet omkring EU-politikken for udvikling af landdistrikterne .
Det arbejde og den betnkning , der behandles i dag , falder p det helt rigtige tidspunkt , da disse initiativer bidrager til at sende en rkke budskaber til den konference om udvikling af landdistrikterne , der afholdes i Cork fra den 7. til den 9. november - en konference , der vil gre det muligt at uddybe arbejdet p grundlag af de opnede resultater og at udstikke retningslinjerne for den fremtidige EU-politik for udvikling af landdistrikterne .
<P>
Med hensyn til beslutningsforslaget kan Kommissionen tilslutte sig strstedelen af betragtningerne , isr hvad angr det ndvendige i ved gennemfrelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne at tage hensyn til alle konomiske og sociale forhold i landdistrikterne .
En politik for landdistrikterne , der ikke er et led i regionalpolitikken , da den br omfatte samtlige landdistrikter i Den Europiske Union , som ikke er begrnset til de drligst stillede regioner eller til de regioner , der undergr en strukturtilpasning .
Der er sledes tale om en samlet politik , hvis betydning afspejles i det forhold , at udviklingen af landdistrikterne er indskrevet i unionstraktaten som en politisk prioritet .
<P>
Indfjelsen i unionstraktaten er helt klart et solidt grundlag for en styrkelse af EF-politikken for udvikling af landdistrikterne og for at kunne lse de problemer , der venter forude .
<P>
Kommissionen deler hr . Hylands synspunkt om ndvendigheden af en integreret udvikling af landomrderne for at give disse en saltvandsindsprjtning .
Der er her tale om hovedelementer , der er indeholdt i det strategidokument , Kommissionen fremlagde i Madrid i december 1995 , iflge hvilket udviklingen af landdistrikterne br centreres om svel landbrugsmssige som ikke-landbrugsmssige aktiviteter gennem en aktiv diversificeringspolitik og udviklingen af en multisektoral politik .
<P>
Som det understreges i Hyland-betnkningen er denne multisektorale politik , der omfatter forskellige aspekter - det konomiske , det landbrugsmssige , det sociale og det miljmssige - det bedste middel til at opfylde de forskellige behov i landdistrikterne , fremhve landdistrikternes strke sider og bekmpe strukturproblemer ssom aldringen af befolkningen , tilbagegangen for visse aktiviteter og fraflytningen af virksomheder .
<P>
I betnkningen peges der p en rkke ptrngende problemer , som landbosamfundene str over for , og der fremsttes en rkke konstruktive forslag .
Jeg tnker her specielt p prioriteringen af beskftigelsen , viljen til at tilvejebringe lige muligheder , forbedringen af landbrugsprodukternes kvalitet , beskyttelsen af miljet og udviklingen af infrastrukturer og tjenesteydelser .
<P>
Vi forsger at lse disse problemer gennem politikken for udvikling af landdistrikterne , og med de politiske prioriteringer p dette felt tages der hjde for de problemer og udfordringer , som p udmrket vis beskrives i Hyland-betnkningen .
I den forbindelse er vi specielt opmrksomme p beskftigelses- og arbejdslshedsproblemet , som landdistrikterne langt fra er sparet for , og bekmpelsen af dette problem udgr en af de prioriterede mlstninger for strukturinterventionerne .
Det samme glder beskyttelsen af miljet og naturressourcerne , som er de omrder , der modtager en vsentlig del af de bevillinger , der ydes til politikken for udvikling af landdistrikterne .
<P>
Udviklingen af landdistrikter er da ogs en prioriteret opgave for Unionen , ikke kun af konomiske og sociale grunde , men ogs af hensyn til miljet .
Afvandringen fra landet medfrer almindeligvis en get urbanisering med de negative sociale flger og ekstraomkostninger , dette bringer bde for landomrderne og byomrderne .
Det er derfor vigtigt - og Kommissionen er meget opmrksom p dette - at man arbejder p at sikre de lamdskabsmssige vrdier og den europiske kulturarv for de kommende generationer .
<P>
I betnkningen rejser ordfreren med rette sprgsmlet vedrrende definitionen af landdistrikter .
Landbosamfundenes forskelligartethed gr det meget svrt at finde et enkelt og reprsentativt kriterium .
Det typiske og reprsentative landdistrikt findes nemlig ikke . Kommissionen er enig med hr .
Hyland i , at anvendelsen af et enkelt parameter ssom befolkningsttheden ikke i tilstrkkelig grad tager hensyn til landdistrikternes forskelligartethed .
Derfor vil vi fortstte arbejdet og srge for , at den definition , vi vil foresl , ogs indeholder andre parametre end befolkningsttheden , idet der tages hjde for de indbyrdes forskelligartede forhold i landdistrikterne , hvilket i vrigt er den fremgangsmde , der foresls i Hyland-betnkningen .
<P>
Endelig har vi med stor interesse noteret os forslaget om at oprette en fond for stabilisering af landdistrikterne , der gr det muligt at finansiere samtlige aktioner inden for rammerne af en integreret udvikling af landdistrikterne , og som tager sigte p at gre styringen af fllesskabsinterventionerne til fordel for landbobefolkningen effektiv , fleksibel , gennemsigtig og enkel .
Dette er helt klart et emne , der vil blive taget op i Cork om nogle dage .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Varer fremstillet af landbrugsprodukter
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0264 / 96 ) af Gillis for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3448 / 93 om en ordning for handel med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter ( KOM ( 96 ) 0049 - C4-0156 / 96-96 / 0039 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Gillis">
Hr. formand , forslaget til Rdets forordning sigter mod at ndre forordning 3448 / 93 , der definerer EU ' s handelsordning for varer uden for traktatens bilag II , dvs varer , der er fremstillet af produkter fra primrsektorens forarbejdningsindustrier .
Disse varer bliver p grund af deres dobbelte tilhrsforhold , der bde har med landbrug og industri at gre , p importsiden underkastet svel en industriel beskyttelse som en landbrugsmssig beskyttelse .
Den landbrugsmssige beskyttelse kompenserer for forskellen mellem EU- og verdensmarkedspriserne for de rvarer , der er anvendt til deres fremstilling .
<P>
Som flge af ikrafttrdelsen af aftalen efter Uruguay-runden forhandlede Fllesskabet forskellige GATT-aftaler p plads , herunder aftalen om landbruget .
Disse aftaler ndrede de metoder , hvorefter man bestemte importafgifterne p visse varer .
De giver ogs mulighed for at lgge ekstra afgifter p andre varer .
De indfrer en grad af disciplin i bevillingen af restitutioner for landbrugsprodukter uden for traktatens bilag II .
<P>
Der er to grunde til , at det er ndvendigt at modificere forordningen .
For det frste m EU ' s beskyttelse p landbrugsomrdet tilpasses GATT-tarifikationen .
Derfor m der foretages visse ndringer af forordning 3448 for at slette de bestemmelser , der ikke lngere glder .
For det andet er det ndvendigt at tilfje visse forvaltningsregler for at sikre , at de forpligtelser , der er indget med hensyn til eksportrestitution inden for GATT , bliver overholdt .
Som ordfrer har jeg haft omfattende rdslagninger med forskellige reprsentanter for fdevareindustrien .
Jeg ser ikke noget generelt problem i dette forslag efter drftelserne med folk p grsrodsniveau , men jeg har medtaget et ndringsforslag , som jeg mener vil vre fordelagtigt .
<P>
Sdan som Kommissionens forslag ser ud i jeblikket , indfrer det et system med restitutionscertifikater .
Efter min opfattelse er det for stift og plgger industrien en undvendig byrde .
Jeg har derfor foreslet , at vi gr dette valgfrit .
For at skabe mulighed for at indfre restitutionscertifikater og for at gre det mere fleksibelt , foreslr jeg , at det skal kunne afgres i henhold til forvaltningsproceduren i artikel 16 .
<P>
Det kan hvdes , at vi slet ikke har behov for certifikater p nuvrende tidspunkt .
Men det er umuligt at forudsige , hvordan priserne vil udvikle sig i lbet af de nste 3-4 r eller mske endnu lngere ud i fremtiden .
I mellemtiden nedsttes GATT-lofterne for de eksportrestitutioner , der skal betales til forarbejdede produkter , og bliver r for r mere restriktive .
Det er afgrende ndvendigt , at vi fr en simpel mekanisme p plads , der kan sikre , at vore GATT-forpligtelser bliver overholdt .
Ved at f dette system p plads nu , sikrer vi en langt lettere vej ind i fremtiden .
<P>
Jeg fler , at de ndringer , jeg har foretaget , indfrer den ndvendige fleksibilitet , der mangler i Kommissionens forslag , og med dette ndringsforslag har jeg ikke noget problem i at godkende dette forslag .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg nsker ikke at fje noget til det , vor ordfrer har sagt , ud over at takke ham og give udtryk for vor gruppes sttte til hans arbejde med denne betnkning , der modificerer ordningerne i forbindelse med overholdelse af GATT-aftalerne .
Vi sttter hans forslag om at reducere de ekstra bureaukratiske processer , der krves af tilpasningen til det nye system , og sledes sikre overholdelse af GATT-kravene .
<SPEAKER ID=83 NAME="Cresson">
Hr. formand , jeg nsker at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og specielt ordfreren , hr . Gillis , for indsatsen i forbindelse med forslag til forordning om ndring af forordning ( EF ) nr .
3448 / 93 .
<P>
Som det anfres i betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , tager forslaget hovedsagelig sigte p tekniske ndringer i handelsordningerne vedrrende forarbejdede landbrugsprodukter uden for traktatens bilag II .
Disse ndringer er ndvendige som flge af den tarifikation af importafgifter p landbrugsprodukter , der blev vedtaget i forbindelse med Uruguay-rundens multilaterale forhandlinger .
<P>
Forslaget til ndringer er allerede blevet behandlet i Rdet , og erhvervslivet er blevet hrt . Forslaget er stort set blevet godkendt .
Dog er der et enkelt punkt , der har skabt problemer . Det vedrrer betingelserne for udbetaling af eksportrestitutioner .
I den forbindelse har Kommissionen valgt en fremgangsmde svarende til den , Rdet allerede har valgt vedrrende eksport af landbrugsprodukter .
Forslaget tager imidlertid hjde for det forhold , at varerne uden for bilag II - til forskel fra landbrugsprodukterne - over for WTO kun er genstand for en forpligtelse med hensyn til et maksimumsbelb for restitutioner pr. regnskabsr og ikke med hensyn til mngden af eksporterede varer .
<P>
Der er stillet to ndringsforslag vedrrende denne fremgangsmde .
Iflge det frste ndringsforslag skal det besluttes i overensstemmelse med forvaltningsproceduren , at der skal fremlgges et restitutionscertifikat , sfremt der viser sig et reelt behov for et sdant certifikat .
For at man kan vurdere rkkevidden af dette ndringsforslag , vil jeg fremstte to bemrkninger .
P den ene side er det vigtigt , at der i god tid vedtages en rkke foranstaltninger , der supplerer de eksisterende , for at man reelt kan sikre overholdelsen af de forpligtelser , vi har indget .
P den anden side er det ndvendigt for at sikre udbetaling af restitutioner til eventuelle eksportrer af varer uden for bilag II , at disse nye foranstaltninger vedtages , inden at vi reelt set konfronteres med de regler , der flyder af aftalerne i forbindelse med Uruguay-runden .
<P>
Det frste ndringsforslag , der stilles af Europa-Parlamentet , er ikke til hindring for dette .
I ndringsforslaget understreges ogs Fllesskabets vilje til at sikre overholdelsen af dets forpligtelser .
Derfor kan Kommissionen acceptere dette ndringsforslag .
Det er imidlertid vigtigt , at de ndvendige foranstaltninger udarbejdes allerede nu , hvilket vil gre det muligt , dels at Fllesskabet kan sikre overholdelsen af dets internationale forpligtelser , dels at eksportrerne kan fortstte med at eksportere , samtidig med at de p forhnd kender strrelsen af det restitutionsbelb , de har ret til , hvis de nsker det .
For at sikre overholdelsen af forpligtelserne i medfr af artikel 9 i landbrugsaftalen indget i forbindelse med Uruguay-runden , br Fllesskabet sledes kunne nedstte restitutionssatsen eller midlertidigt indstille udbetalingen af restitutioner i den strengt ndvendige periode . Dette er i vrigt allerede foreskrevet i artikel 8 , stk .
3 , i forordning ( EF ) nr . 3448 / 93 som ndret ved det foreliggende forslag .
<P>
Hvad angr det andet ndringsforslag , skal jeg henlede opmrksomheden p , at artikel 8 , stk . 6 , som foresls ndret , indeholder en definition af Kommissionens befjelser , sfremt man vedtager at indfre restitutionscertifikater , idet der sikres en sammenhng mellem den omhandlede forordning og de forordninger , der allerede er vedtaget af Rdet vedrrende tilpasningen af den flles landbrugspolitik og landbrugsaftalen , der er indget i forbindelse med Uruguay-rundens multilaterale forhandlinger .
Omtalte stk . 6 br sandsynligvis tilpasses for at tage hjde for de ndringer , der flger af det frste ndringsforslag .
Ikke desto mindre forenkler det foreliggende ndringsforslag i alt for hj grad de nrmere betingelser , der br faststtes ved forvaltningsproceduren .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=85 NAME="Andersson og Waidelich">
Vi hilser det velkomment , at EU ' s landbrugsbeskyttelse skal revideres for at blive tilpasset GATT-aftalen .
Enhver tilpasning af den flles landbrugspolitik til GATTforpligtelserne er et skridt i den rigtige retning . Det glder ikke mindst med henblik p udvidelsen mod st .
Vi er overbeviste om , at en gennemgribende reform af den nuvrende flles landbrugspolitik i det lange lb er uomgngelig , hvis udvidelsen skal kunne gennemfres uden hindringer .
I fremtiden br den flles landbrugspolitik opfattes som en foranstaltning , der skal fremme miljet og udviklingen i landdistrikterne , og den br ikke vre direkte forbundet med produktionen .
<CHAPTER ID=7>
Olivenolie
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0977 / 96 ) af Colino Salamanca , Jacob , Fraga Estvez , Redondo , Jimnez , Filippi , Campos , Cunha , Fantuzzi , Jov Peres , Arias Caete og Rosado Fernandes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om reform af olivenoliesektoren .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , kommissr Fischler bekrftede for nogle dage siden , at der var foreslet foranstaltninger til reformen af den flles markedsordning for olivenolie , som i jeblikket drftes i Europa-Kommissionen .
<P>
Vigtigheden af denne sektor , et areal p nsten fem millioner hektarer olivenlunde , en produktion p omkring 1 , 4 mia. tons olivenolie , dens beliggenhed i den sydlige del af Den Europiske Union , helt konkret i omrder , hvor der ikke er andre alternativer , dens bidrag i mange omrder til at skabe de eneste eksisterende arbejdspladser , Den Europiske Unions fremtrdende rolle p verdensmarkedet og en markedssituation , som giver grund til at tro , at forbruget af olie vil fortstte med at stige - alle disse omstndigheder er i sig selv grunde nok til , at den ansvarlige kommissr burde have handlet p samme mde som i tilfldet med vinsektoren , i frugt- og grntsagssektoren eller i tilfldet med visse kontinentale produkter .
Det vil sige ved at indlede en debat , hvor man havde foreslet hensigtsmssige lsninger p basis af Kommissionens refleksioner , en konstatering af problemerne , de miljmssige og sociale implikationer , flgerne for udviklingen af landdistrikter hvad angr olivenlunde , indkomstudviklingen for olivenavlere , situationen i industrien samt handelen og konkurrencen med andre former for planteolier .
<P>
Tvrtimod har Kommissren - uden denne refleksion , uden at de interesserede parter , dvs. producentorganisationerne , de faglige erhvervsorganisationer inden for oliebranchen eller de regionale forvaltninger , har haft den mindste lejlighed eller mulighed for at fremkomme med sine synspunkter - fremsat et forslag , som sikkert vil forrsage en barsk omlgning i hele denne sektor .
<P>
Selve arten af foranstaltningerne til reformen ( hjlp til trerne og et marked uden intervention ) burde have ansporet til at f denne debat ud i de erhvervsfaglige medier , inden forslagene uden videre fremsttes .
<P>
Vi krver derfor , og det gr jeg p vegne af Landbrugsudvalget , at Europa-Kommissionen i et forudgende dokument til Europa-Parlamentet forklarer , hvilke ml den har med forslagene til reform , og navnlig at foranstaltningerne er i overensstemmelse med andre politikker ssom beskftigelsespolitikken , politikken for udvikling af landdistrikter , regionalpolitikken eller miljpolitikken .
Denne refleksion er mere vigtig end nogensinde , nr vi tager i betragtning , at den nuvrende flles markedsordning generelt og uden hje omkostninger for fllesskabsbudgettet , ca . 5 % , har fungeret normalt og medfrt en forbedring af olivenavlernes indkomst , en modernisering af dyrkningsmetoderne og bedrifterne , en forbedring af produktkvaliteten og en modernisering af denne erhvervssektor , og kort sagt har givet mulighed for en klar dominerende position i den fremtidige handel .
<P>
Hvis alternativet til den nuvrende situation skal vre et system , som gr kontrolsystemerne mere komplekse , sledes at Europa-Kommissionen unddrager sig sit ansvar , eller som medfrer ivrksttelse af ordninger , som gr , at man opgiver dyrkningsmetoder med en deraf flgende nedgang i produktionen , som forringer landbruget og medfrer en nedgang i den beskftigede arbejdskraft , eller som udgr en risiko for mangel p forsyninger og tab af den europiske sektors konkurrenceevne p de internationale markeder , eller som medfrer problemer i forarbejdnings- eller afstningssektoren , eller som frer til en nedbrydning af miljet ved erosion , rkendannelse , sygdomme , insektplager eller brande , s begr Europa-Kommissionen en alvorlig fejltagelse .
<P>
Derfor fastholder jeg , at der br indledes en debat p basis af Kommissionens refleksioner , hvilket efter min mening vil vre det bedste bidrag til , at olivenlundene fortsat kan vre en kilde til rigdom , som skaber et stort antal arbejdspladser og stter gang i konomien i store omrder i det sydlige Europa , og til at sikre den fortsatte eksistens af en kultur , der er knyttet til disse trer , og som er s vigtig for at forst virkeligheden i store omrder i Middelhavslandene .
<P>
Jeg benytter denne lejlighed , hvor fru kommissr Cresson er til stede , til at dele hendes bekymringer - for hun har vret tt p disse problemer - og til at bede hende meddele Kommissionen , hvor betydningsfuldt , det er , at dette emne bliver genstand for en bred debat i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=88 NAME="Cresson">
rede parlamentsmedlem , tak for Deres foresprgsel .
Som De nvner , har Kommissionen gennemfrt en indledende undersgelse af ndvendigheden af at reformere markedsordningen for olivenoliesektoren .
Drftelserne fandt sted p kabinetschefsniveau , og mdet udmundede i den konklusion , at landbrugskommissr Franz Fischler skal forelgge mine kolleger i Kommissionen en detaljeret analyse af sektoren .
Derefter vil analysen ledsaget af et konkret forslag til reform af markedsordningen for olivenoliesektoren inden for en kort frist blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Kommissionen erkender den betydning , olivenoliesektoren har for kulturen , konomien og beskftigelsen i visse egne i Middelhavsomrdet .
De konomiske , sociokulturelle og miljmssige flger af en ndring af markedsordningen vil blive behandlet i analysedokumentet , og Kommissionen agter bde p fllesskabsplan og p nationalt plan at gennemfre foranstaltninger , der er tilstrkkeligt fleksible til at sikre , at reformen af markedsordningen styrker produktionen af og handelen med olivenolie i de egne , hvor olivendyrkning udgr befolkningens eksistensgrundlag .
<P>
Kommissionen erkender ogs , at markedsordningen for olivenoliesektoren har vret prget af alvorlige problemer med hensyn til kontrol og svindel i forbindelse med samtlige mekanismer under markedsordningen , isr hvad angr sttte til produktion og forbrug samt intervention .
<P>
Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og Revisionsretten har flere gange anmodet Kommissionen om at gribe ind for at bringe orden i disse sprgsml .
Det er , hvad vi br gre redeligt , men med fast hnd uden at skade de mange hderlige producenter og handlende .
Det er korrekt , at Kommissionen tidligere for visse sektorers vedkommende har besluttet at forelgge Europa-Parlamentet og Rdet et reflektionsdokument , inden den fremsatte et formelt forslag , men det forhold , at det haster strkt med at forenkle og styrke markedsordningen for olivenolie , gr denne fremgangsmde uegnet i dette tilflde .
Vi vil f lejlighed til at behandle reformsprgsmlet i Europa-Parlamentet og i Rdet p grundlag af analysen og reformforslaget .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
Som lge fler sig mig forpligtet til at rde Dem til at pleje Deres forklelse .
En drligt plejet forklelse kan f alvorlige flger .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , Kommissionen havde lovet at fremlgge sit forslag i slutningen af 1995 , men de gentagne udsttelser og rettelser har jensynlig hindret den i dette .
Disse udsttelser og rettelser , vil jeg gerne understrege , er ikke resultatet af en dialog med Europa-Parlamentet , arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationerne ud fra en konkret tekst , men er udelukkende Kommissionens beslutninger truffet p grundlag af omstndigheder og pres med det resultat , at olivenoliesektoren og producenterne str over for et fait accompli .
Med denne fremgangsmde har Kommissionen ignoreret den praksis , den selv har fulgt i forbindelse med reformen af andre store landbrugssektorer , hvor den har udsendt et refleksionsdokument og har indledt en grundig debat herom , hvorefter de endelige forslag er blevet fremlagt p grundlag af debattens konklusioner , men den har ogs ignoreret produktionslandene , der har insisteret p , at Kommissionen skulle flge en lignende procedure for olivenolie .
<P>
Det forekommer uforsteligt , at Kommissionen ngter at gre dette , nr man tnker p , at en skriftlig fremstilling af problemet ikke blot ville vre med til at gre den offentlige debat bredere og skabe en s bred konsensus som muligt i forbindelse med reformen af olivenoliesektoren , men den ville ogs give Kommissionen mulighed for at imdeg de pres , som tydeligvis har frt til gentagne rettelser af forslaget til forordning og til flere udsttelser af dets fremsttelse .
<P>
Der er nu kun to r til indledningen af nye forhandlinger om yderligere liberalisering af verdensmarkedet .
Olivenoliesektoren , et produkt , som vel at mrke er i underskud inden for Unionen , vil komme i en ubehagelig situation .
Vi har nu brug for en lsning , som kan styrke den europiske olivenolies kvalitet , men ogs sttte de tusindvis af sydeuropiske olivenolieproducenter .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Campoy Zueco">
Hr. formand , rede medlemmer , vi har lyttet til kommissrens indlg , og hun forklarer , at fordi det var presserende ndvendigt , blev hun anmodet om uopstteligt at srge for kontrol med budgetafvigelserne som flge af bedrageri .
Men vi mener ikke , at dette kan vre grund til ikke at sprge og til ikke at lade de forskellige sektorer gre sig deres overvejelser .
<P>
Derfor forstr og sttter vi anmodningen fra reprsentanten fra Den Socialistiske Gruppe .
Og p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder vi udtrykkeligt hr. kommissr Fischler om , at Kommissionen forelgger et refleksionsdokument , inden den begynder at handle .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , alt , hvad vi ved om Kommissionens hensigter med hensyn til den flles markedsordning for olivenoliesektoren , stammer beklageligvis fra dagspressen .
Derfor vil jeg gerne stille Kommissionen fire principielle sprgsml .
<P>
For det frste : i de r , hvor jeg var medlem af Rdet , udarbejdedes der i forbindelse med strre reformer , som man p forhnd vidste var polemisk , et analyse- , refleksions- og perspektiveringsdokument .
Der blev afholdt en bred debat , og frst derefter forelagde Kommissionen sine forslag .
Hvorfor har Kommissionen ikke fulgt denne fremgangsmde i forbindelse med reformen af olivenoliesektoren ?
<P>
For det andet : hvad er begrundelsen for denne reform af markedsordningen for olivenolie ?
Overskydende produktion ?
En sdan findes ikke !
Budgetomkostninger ?
De er for lngst stabiliserede !
Svig ?
Begs der svig ?
S m det bekmpes !
Men bekmpelse af svig er ikke i sig selv en objektiv grund til at foretage en reform af en flles markedsordning .
<P>
For det tredje : det fremgr , at Kommissionen agter at indstille interventionsordningen i olivenoliesektoren og indfre en sttteordning pr. tr .
Hvorfor suspendere interventionsordningen i olivenoliesektoren og ikke i andre sektorer , hvor der rent faktisk er tale om overskudsproduktion ?
Det er et mysterium , som jeg gerne vil have opklaret .
Hvorfor foreslr Kommissionen f.eks. for Portugal en sttte , der kun udgr 40 % af den foreslede sttte til Spanien og Italien og 60 % af den foreslede sttte til Grkenland .
Nr den eksisterende sttteordning er ens for alle og baseret p den faktiske produktion , kan De s forklare mig som portugiser , hvorfor sttten skal nedsttes med 60 % ?
<P>
For det fjerde , fru kommissr : hvorfor gennemfrer Kommissionen ikke en samlet reform af den flles landbrugspolitik , som den selv har erkendt er ndvendig frem til r 2000 , i stedet for at foretage enkeltstende smreformer .
<P>
Endelig beklager jeg , hr. formand , at landbrugskommissren ikke er til stede en fredag , hvor der er s mange vigtige landbrugsbetnkninger p dagsordenen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , indtil nu har man altid inden forslagene til reform af de flles markedsordninger for en bestemt sektor forelagt et refleksionsdokument , for at man kunne vurdere konsekvenserne af de foreslede foranstaltninger .
For reformen af den flles markedsordning for olivenolie er der ikke udarbejdet et refleksionsdokument , hvorved man ignorerer de nsten 800.000 personer , som arbejder i denne sektor , og som bor i omrder med stor arbejdslshed .
Alene denne omstndighed berettiger udarbejdelsen af et refleksionsdokument , men det lader til , at arbejderne og landmndene i olivenoliesektoren ikke bekymrer Kommissionen og kommissren .
<P>
Det vil vre p sin plads at minde om , at Kommissionen inden den 1. januar 1995 burde have forelagt Rdet en rapport om , hvordan sttteordningen i olivenoliesektoren fungerer , sledes som det er bestemt i Rdets forordning 2261 / 84 .
Nsten to r efter er denne rapport stadig ikke udarbejdet , hvilket ikke forhindrer , at Kommissionen udarbejder et forslag til en reform uden det forudgende arbejde , som bde kan krves og er tilrdeligt .
Derfor er det p sin plads at give klart udtryk for , at der mangler et alvorligt arbejde fra Kommissionen . Et alvorligt arbejde , som man kan krve af enhver lnmodtager og endnu mere af offentligt ansatte .
<P>
P nuvrende tidspunkt har Kommissionen ikke offentliggjort sit forslag til reform , hvilket ikke har forhindret , at dets indhold er blevet kendt og har bevirket , at man har opnet en betydelig rekord . Kommissionen har opnet , at nsten 5.000 personer demonstrerer i Bruxelles p vegne af producentlandenes landbrugsorganisationer og fagforeninger .
Normalt foregr demonstrationerne over for Rdet eller Parlamentet , men det lader til , at Kommissionen er besluttet p at bryde dette monopol .
Sprger Kommissionen ikke sig selv , om dens forslag kan udgre et problem ?
Berettiger denne situation ikke til , at der gennemfres en seris undersgelse ?
<P>
P nuvrende tidspunkt er der ikke tid til at foretage en vurdering af forslaget til reform . Jeg vil alligevel gerne sige til Kommissionen , at dens forslag har ignoreret de anbefalinger , der er udarbejdet i 1992 af ekspertgruppen .
<P>
Desuden betyder afskaffelsen af interventionsordningen , at producenterne skal bre omkostningerne til markedsforvaltningen , hvorved man overtrder solidaritetsprincippet .
<P>
Derfor mener vi , at det er ndvendigt , at kommissren arbejder serist , at han bestrber sig p ikke at lave eksperimenter , som har benlys risiko for at skabe alvorlige sociale , miljmssige og markedsmssige problemer .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marset .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru kommissr , ogs Europa-Parlamentet er , sledes som De har fremhvet , engageret i frste rkke i bekmpelsen af svig .
Naturligvis har Budgetkontroludvalget allerede gjort dette , men dette kan ikke betragtes som et pskud for ikke at medinddrage Europa-Parlamentet .
Det , vi krver , er grundlggende en ret , der tilkommer os , idet vi krver at kunne deltage i drftelsen af dette emne som reprsentanter for flsomme omrder p det europiske omrde , omrder hvor den konomiske og sociale samhrighed er af grundlggende betydning , og hvor landbrugsproduktionen , som f.eks. af olivenolie , er en vigtig indtgtskilde for familierne .
<P>
Fra dette synspunkt finder vi flgelig , at Parlamentet br spille en positiv rolle , og i Deres redegrelser mener jeg at skimte vilje til positivt at lytte til de opfattelser , der kommer til udtryk i Parlamentet vedrrende forslaget til reform af den flles markedsordning .
Det forslag , vi har lst i pressen , indeholder mange selvmodsigelser og bringer visse egne i Middelhavsomrdet i vanskeligheder , navnlig med hensyn til opgrelserne , og fordi produktionen varierer med de srlige geografiske forhold .
Af denne grund kunne man naturligvis have hbet p et velovervejet dokument .
Det er derfor hensigtsmssigt at inddrage Parlamentet og Landbrugsudvalget i frste rkke i et sprgsml af s stor betydning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen burde for lngst have forelagt en evalueringsrapport om sttteordningen for olivenoliesektoren .
Her ved slutningen af 1996 foreligger der intet af denne art fra Kommissionens hnd , eller i hvert fald er der intet offentliggjort .
Kommissionen har erkendt ndvendigheden af at udarbejde et refleksionsdokument , fr reformen af markedsordningen for olivenoliesektoren ivrksttes .
Forpligtelsen eksisterer , men det gr dokumentet ikke .
<P>
Kommissionen synes at glemme sine forpligtelser , og samtidig synes den at ville bestemme alene og trffe hurtige beslutninger .
Som flge heraf str vi med et forslag til reform , som vi m afvise , bde hvad angr fremgangsmden og de foreslede lsninger .
<P>
I Kommissionens forslag sttes dyrkningen af oliven ikke i forbindelse med regionale strategier til udvikling af landdistrikterne og beskftigelsen , og den ses heller ikke som et vigtigt element for beskyttelsen af miljet i landbrugsomrderne , og i endnu mindre grad tager forslaget hensyn til ndvendigheden af at sikre landbrugernes indtgter og produkternes kvalitet .
<P>
Det foresls at erstatte produktionssttten med en sttte pr. tr , og det foresls bl.a. , at der for et portugisisk oliventr betales mindre end halvdelen af , hvad der betales for et italiensk og et spansk tr .
Forsget p at skabe splittelse er ijnefaldende , det forsges at vige uden om det vsentlige , men dette forsg er blevet eftertrykkeligt afvist med demonstrationen i Bruxelles .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Novo .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Flles beslutningsforslag om reformen af den flles markedsordning for olivenolie
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , ganske enkelt for at bekrfte , at vi stemmer for alle forslagene .
Selv om vi i forvejen var overbeviste om , at vi skulle stemme for , mener jeg , at de argumenter , der er kommet fra Kommissionen , bekrfter , at det er ndvendigt at sttte dette forslag .
For nr vi normalt siger - og det siges som regel her i Parlamentet - at beslutningstagningen skal bringes nrmere borgerne , at det skal vre borgerne selv , der deltager i beslutningstagningen , s har vi her et klart eksempel , hvor alle faglige sammenslutninger , landbrugskooperativerne og erhvervsorganisationerne burde deltage og i det mindste give udtryk for deres mening i proceduren omkring reformen af den flles markedsordning for olivenolie .
<P>
Man kan heller ikke bruge det andet argument som vben , dvs. at berettige denne mangel p deltagelse med et nske om at forenkle proceduren .
I alle de sager , hvor man br forenkle proceduren , sker det ikke , og i en s vigtig sagsbehandling som at lytte til de interesserede parter , herunder Landbrugsudvalget og Parlamentet , undgr man dette .
<P>
Derfor har vi naturligvis stemt for en procedure , som vi mener er ndvendig , og efter vores mening br Kommissionen forelgge dette refleksionsdokument .
<SPEAKER ID=99 NAME="Izquierdo Rojo">
Vi str over for et landbrugsproblem , som snarere end at vre et landbrugsproblem vedrrer de konomiske , sociale og miljmssige politikker i hele deres udstrkning .
Tnk blot p de brutale og negative flger , Kommissionens udkast til forslag vil have i Andalusien , den frende producent i Europa og i verden af olivenolie , hvad angr beskftigelsen , den lokale produktion og udviklingen af landdistrikter og regioner .
<P>
Ivrksttelsen af en reform af den flles markedsordning for olivenolie , som den Kommissionen er i frd med at udarbejde , er et alvorligt anslag mod beskftigelsespolitikkerne , i srdeleshed i Andalusien , mod  det frste program til fremme af beskftigelsen  , oven i kbet i en region under ml 1 , som p grund af sin arbejdslshedsprocent fortjener foranstaltninger , der radikalt gr i den anden retning .
Er det ikke en selvmodsigelse ?
<P>
Efter fiaskoen med kogalskaben og reformen af frugt- og grntsagssektoren er en reform som denne inden for olivenoliesektoren simpelthen ... for meget !
<P>
Kommissionen br hre p denne sektor , konsultere , lytte , overveje ...
Hvorfor nsker den ikke at overholde forordning 2261 / 84 , iflge hvilken den frst skal forelgge en rapport om , hvordan sttteordningen til produktionen fungerer ?
Hvorfor denne  laden hnt om reglerne  uden fortilflde ?
Det , man beder om , er at der indledes en hrings- og refleksionsperiode , sledes som man har gjort med andre reformer .
<P>
I Andalusien skaber denne sektor 140.000 arbejdspladser , som Kommissionen ikke kan  udflytte  , ligesom den heller ikke kan udflytte olivenlundene fra Middelhavslandene eller fra Andalusien . Kun en meget firkantet og obstruerende tankegang kan g ind for den passivitet og demotivation , som dette forslag er forbundet med .
Af alle disse grunde har vi stemt for disse beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , p vegne af de medlemmer , der stadig er til stede , vil jeg gerne komplimentere Dem , hr. formand , for Deres fremragende ledelse af arbejdet i dag .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Newman .
Hr . Newman er formand for Udvalget for Andragender og ved , i hvor hj grad jeg altid vrdstter hans udmrkede arbejde , og i dag vil han gerne gre gengld .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
Jeg takker for Deres samarbejde .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.55 )
