<CHAPTER ID=1>
Mindeord og velkomst
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , her til morgen beder jeg Dem mindes de tragiske begivenheder , der fyldte mange europere med sorg i denne uge for njagtig 40 r siden .
<P>
Da Warszawa-pagtens tropper dengang invaderede Ungarn under sovjetisk kommando , knustes et af de modigste og mest radikale forsg p at afskaffe det totalitre system .
Dette brutale overgreb kastede ikke alene millioner af europere ud i tragedie og undertrykkelse , men cementerede ogs opdelingen af Europa i to blokke .
I 1956 syntes Europa dmt til at forblive et delt kontinent .
Demokratiet og tyranniet stod ansigt til ansigt i selve hjertet af det europiske kontinent .
<P>
Det er mig derfor en srlig glde her i dag at byde velkommen til Viktor Orbn og hans kolleger fra udvalget for europiske anliggender i Ungarns Nationalforsamling .
<P>
Kre ungarske venner , De reprsenterer Deres parlament og land - et land , der er blevet genindlemmet i familien af demokratiske nationer .
Vores generation str siden 1989 over for en ny udfordring , som bestr i opbygningen af en ny og strre Europisk Union .
Denne union br baseres p det grundlag , Europas fdre skabte , sledes at de resultater , disse skabte , ikke sttes over styr .
<P>
Begivenhederne i 1956 i Ungarn indtraf samtidig med de initiativer , der blev taget af bl.a Jean Monnet med det sigte at stte gang i den europiske integrationsproces .
I flere rtier har ingen turdet drmme om , at Europa atter kunne blive forenet uden en ny verdenskrig .
<P>
Begivenhederne i 1989 og de fredelige revolutioner , der fandt sted i Ungarn og i andre lande , har gjort det muligt at gre en sdan drm til virkelighed , og det uden krig .
Vores samarbejde med de associerede lande i Centralog steuropa er derfor ikke kun et yderligere punkt p Europa-Parlamentets omfattende arbejdsprogram .
Det er en grundlggende opgave for os alle , som bestr i at gribe den historiske chance , vi i dag har for at skabe et fredeligt , rigt og demokratisk Europa .
<P>
Jeg vil bede forsamlingen iagttage et minuts stilhed til minde om martyrerne under den ungarske revolution i 1956 .
Tak .
<P>
( Forsamlingen iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Fru formand , m jeg begynde med at udtrykke min taknemlighed over de ord , som De netop har udtalt .
Min bemrkning vedrrer punkt 16 i betnkningen fra i gr : tilstningsstoffer i fdevarer , RiisJrgensen-betnkningen og afstemningen derom .
Denne afstemning var tt p stemmelighed , et vigtigt ndringsforslag fik 2 stemmer for lidt til at opn kvalificeret flertal , sdan s det i hvert fald ud .
I mellemtiden har jeg set p side 22 i protokollen , at syv medlemmer har tilkendegivet , at de ville have stemt for det pgldende ndringsforslag , men de gjorde det ikke p grund af en misforstelse , som vedrrte annonceringen af et ndringsforslag p vor egen elektroniske skrm .
Der hersker sledes forvirring med hensyn til , om Parlamentet nu har vedtaget det pgldende ndringsforslag med det ndvendige flertal eller ej .
Efter min opfattelse er det tilfldet .
Det drejer sig her om en sag , fru formand , hvor der er tale om nogle hundreder job i Europa .
Vi m sledes reagere omhyggeligt af hensyn til de arbejdstagere , som det her drejer sig om .
Jeg vil alts gerne bede Dem om at forelgge dette sprgsml for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og bede om en udtalelse om , hvorvidt Parlamentet nu har vedtaget dette ndringsforslag retsgyldigt eller ej .
Det er et vanskeligt sprgsml .
Det drejer sig om hundreder af job , vi m her operere med den strste omhu , og jeg vil personligt bede Dem om at hjlpe os hermed .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De udmrket ved , kan der naturligvis ikke vre tale om at lade afstemningen g om .
Lad det vre helt klart , at De kan fremstte lige s mange indlg til forretningsordenen , De nsker ; dette vil intet ndre , fordi afstemningen har fundet sted , og man ikke lader en afstemning g om .
Derimod stiller hr. de Vries et sprgsml .
Jeg tager det til efterretning og vil forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen , sledes som hr. de Vries nskede det .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Fru formand , i betragtning af den fornemme gst , vi har , er det passende , at jeg tager ordet til side 18 i protokollen fra i gr , hvor der str , at Parlamentet vedtog et meget strkt beslutningsforslag om situationen i Burma .
<P>
Medlemmerne ved mske endnu ikke , at BBC og andre lige har meddelt , at Daw Aung San Suu Kyi lige er blevet sat i husarrest igen , og at andre demokrater er blevet arresteret .
Det kan godt tnkes at udlse sanktioner fra De Forenede Stater mod Burma .
<P>
Jeg ved , at De og hr . Hnsch begge meget strkt har stttet frihed og demokrati i Burma , og det gr hele Parlamentet ogs .
Vil De derfor i dag straks gre forestillinger over for Kommissionen og i srdeleshed Ministerrdet og sige , at nu er det klart , at man ikke lngere kan njes med at forhandle med Burma .
Nu er det p tide at gre noget , herunder at indfre effektive konomiske sanktioner .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg tager gerne Deres erklring til efterretning , selv om den egentlig ikke vedrrte protokollen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Fru formand , jeg tager ordet angende det samme , som hr. de Vries bragte op .
M jeg forklare , hvad det var , vi forsgte at udtrykke i gr .
Der kan ikke vre tale om at anmode om at tage afstemningen om , men vi nsker naturligvis , at Parlamentet selv skal bestemme , og Parlamentets klare vilje m udfres .
<P>
Hvis det er Parlamentets klare vilje , at der var et tilstrkkeligt flertal , s m denne beslutning gennemfres .
Jeg hber , at man indtil Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har vret i stand til at udtale sig efter moden overvejelse , vil lade den beslutning , der blev givet meddelelse om i gr , hvile .
Hvis Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet beslutter , at det under de givne omstndigheder klart var Parlamentets vilje at vedtage ndringsforslaget med et tilstrkkeligt flertal , s br man meddele , at det er beslutningen , og s skulle det ikke vre ndvendigt for os at komme tilbage og stemme om dette punkt igen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Barton , jeg kan henvise til mit svar p indlg af hr .
Gilles de Vries . Jeg skal srge for , at det sker .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg glder mig over den beslutning , De omtalte , som i vrigt er den samme som den beslutning , der blev truffet vedrrende mdekalenderen . Nok om det .
<P>
Jeg vil henvise til forretningsordenens artikel 5 .
Det er nemlig sledes , at en rkke presseartikler og audiovisuelle udsendelser har fokuseret p Europa-Parlamentets medlemmers ordning for godtgrelser .
I gr morges og igen her til morgen var der p den nationale tv-station France 2 en reportage om vores ordning for godtgrelser .
Denne kritik er til alvorlig skade for Europa-Parlamentets image .
Det er naturligvis ikke de omtalte kolleger , der str for skud , men selve systemet . Et system offentligheden ikke kan acceptere .
<P>
Derfor anmoder jeg i henhold til artikel 5 om , at problemet forelgges Prsidiet , der har kompetence til at faststte reglerne for udbetaling af godtgrelser til Europa-Parlamentets medlemmer - og det med et tredobbelt forml .
For det frste br tilstedevrelseslisten blive en gte liste over de medlemmer , der har vret til stede under mderne , og ikke en gennemrejseliste .
Desvrre er listens karakter af en gennemrejseliste blevet forstrket ved en nylig beslutning truffet af Prsidiet .
For det andet vil jeg anmode Prsidiet om at srge for , at flyrejser bliver betalt p grundlag af ikke blot forelggelse af en billet , men ogs et boarding card .
For det tredje br Prsidiet srge for , at godtgrelserne pr. km rent faktisk svarer til de afstande , der er blevet tilbagelagt .
<P>
Jeg mener ikke , der er et minut at spilde , og at Prsidiet jeblikkeligt br behandle dette sprgsml , som har s stor betydning for Europa-Parlamentets image .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , som bekendt er Prsidiet allerede i gang med at behandle dette sprgsml , som skulle finde en rimelig lsning .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Det er mig en stor re at meddele , at Dala Lama , modtager af Nobels fredspris i 1989 , har taget plads i den officielle loge .
<P>
( Vedvarende bifald ) Kre Kolleger , De , der havde lejlighed til at mde Dala Lama under fllesmdet i gr eftermiddag for en rkke europa-parlamentsudvalg , vil med interesse have lyttet til det budskab , denne store religise og ndelige leder bragte , hvad angr menneskerettighederne i Tibet og den ulykkelige situation , det tibetanske folk befinder sig i .
<P>
Jeg byder Dem hjerteligt velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , jeg sendte i gr sammen med hr . Kristoffersen et brev til formanden om et ndringsforslag , ndringsforslag nr .
635 til budgetkonto 1872 . Dette ndringsforslag har til forml at afskaffe oversttelsen af det fuldstndige forhandlingsreferat til elleve sprog .
Denne beslutning , fru formand , er i modstrid med ordlyden og nden i forretningsordenens artikel 134 , og jeg ved , at mange flere mennesker end hr . Kristoffersen og jeg er bekymrede over dette .
Vi er bange for , at vi , hvis dette ndringsforslag skulle blive vedtaget , ikke lngere vil kunne gennemfre forretningsordenens artikel 134 i fremtiden .
Derfor havde jeg i brevet anmodet om , at det blev undersgt , om dette ndringsforslag var antageligt .
Mske er det i mellemtiden sket , eller mske kan De nu udtale en vurdering heraf , men jeg tror , at sprgsmlet er for vigtigt til uden videre at lade det passere .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Thyssen , vi har undersgt sprgsmlet .
ndringsforslaget er antageligt , men vi vil lade afholde en srskilt afstemning .
Der vil sledes blive taget hensyn til Deres bemrkninger .
<SPEAKER ID=14 NAME="Samland">
Fru formand , jeg vil gerne her ved begyndelsen af forhandlingen opfylde en forpligtelse , da de fleste parlamentsmedlemmer nok har forladt Parlamentet , nr forhandlingen afsluttes .
<P>
Jeg vil meget gerne takke Mdetjenesten og Budgetudvalgets sekretariat for , at alt det , som vi nu om et jeblik skal stemme om , foreligger p alle sprog , rettidigt oversat .
De ved jo selv , hvor kort fristen fra mandag aften til i dag var .
Jeg synes , at det er prisvrdigt , og at medarbejderne fortjener Parlamentets anerkendelse herfor .
Hjertelig tak !
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Som De ser , hr . Samland , tilslutter forsamlingen sig enstemmigt denne tak .
Og afstemningen vil da formentlig kunne finde sted under de bedst mulige betingelser .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg vil gerne ppege , at nr vi stemmer om strukturfondsaspekterne af de grnne forslag , s strider vore ndringsforslag og kommentarerne om denne konto faktisk imod forordningen om strukturfondene .
Jeg vil gerne have , at embedsmndene og Parlamentet ser p dette , for det er ikke muligt at give miljgodkendelse til alle projekter , det svarer ikke til forordningerne og strider imod hensigtserklringen mellem Parlamentet og Kommissionen , ud over at det naturligvis strider imod subsidiaritetsprincippet .
Jeg vil gerne have , at embedsmndene retter det fr andenbehandling .
<SPEAKER ID=17 NAME="Brinkhorst">
Fru formand , jeg er lidt overrasket over denne kommentar af fru McCarthy , for sidste r stemte vi for et ndringsforslag om at  gre budgettet lidt grnnere  , som var helt magen til dette .
Derfor er det lidt overraskende , at hun tager ordet lige p dette punkt .
Vi br altid se fornuftigt p tingene , men vi br ikke nu afbryde afstemningen om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Jeg vil blot afklare , at det i virkeligheden drejer sig om en misforstelse .
Det drejer sig om et formuleringssprgsml .
Jeg har allerede talt med forslagsstilleren , hr . Florenz fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , om det .
Det drejede sig udelukkende om formuleringen af teksten .
Rent indholdsmssigt hersker der ingen uenighed om dette sprgsml hverken i forhold til Udvalget om Regionalpolitik eller i forhold til noget andet udvalg .
Jeg synes , at vi skal lse det inden for rammerne af den tekniske tilpasning i tilknytning til afstemningen .
<P>
Forslag til ndring og ndringsforslag vedrrende bevillingerne i sektion III i forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1997
<P>
Forslag til ndring i sektion I , II , IV , V og VI i forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1997 - Europa-Parlamentet , Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
<P>
Vedrrende blok 2
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , fr vi pbegynder afstemningen om den nste blok , dvs. landbrugsudgifterne , vil jeg p vegne af min politiske gruppe blot endnu en gang gre det klart , at der en vis utilfredshed med den juridiske fortolkning med hensyn til afgrelsen om ad hoc-proceduren .
Det er vor opfattelse , at det ogs efter afslutningen af ad hoc-proceduren er muligt at stille ndringsforslag med ad hoc-proceduren , dersom disse angr kommentarndringer og ikke-obligatoriske udgifter p landbrugsomrdet .
Jeg anmoder om , at der tages hensyn til denne retsopfattelse , og at dette afklares inden andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , i henhold til artikel 9 , bilag I , artikel 1 , vil jeg gerne ligesom sidste r erklre en personlig interesse i Parlamentets budget , for s vidt angr pensionsfonden , som jeg er medlem af .
Jeg vil derfor ikke deltage i afstemningen om dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Ford , vi tager Deres erklring til efterretning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Mller">
Fru formand , jeg kunne sandsynligvis overtale hr . Ford til at stemme for beslutningsforslaget , hvis vort ndringsforslag , som srlig henleder opmrksomheden p problemet med pensionsfonden , blev vedtaget .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="De Vries">
Fru formand , mon jeg mrker et vist anstrg af skinhellighed i vor kollega , hr . Fords , holdning .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr. de Vries , hderlighed br aldrig lgges til last .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=25 NAME="Theato">
Hr. formand !
Jeg vil gerne tage ndringsforslag nr . 1 til artikel 9a , som er det eneste forslag , tilbage , da Kommissionen i gr aftes under forhandlingen afgav en tilfredsstillende erklring .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ikke udnyttet den mulighed , som l i Rdets budgetforslag , nemlig muligheden for for frste gang nogensinde at vedtage et budget , der ikke udviser en stigning i forhold til det foregende budget .
<P>
For det frste har Europa-Parlamentet vedtaget ikke-prioriterede budgetposter uden noget retsgrundlag - jeg tnker her p bevillingerne til information og specielt informationskampagnen vedrrende euroen - eller budgetposter , der er i strid med subsidiaritetsprincippet - jeg tnker her p budgetposten vedrrende turisme .
<P>
Europa-Parlamentet har ikke tvet med at stte sprgsmlstegn ved den interinstitutionelle aftale fra 1993 , og det ensidigt .
Europa-Parlamentet har ikke tvet med p ny at oprette den famse reserve , der strider imod gte og uforfalskede budgetprincipper .
Endelig har Europa-Parlamentet fulgt Budgetudvalget og ikke tvet med at acceptere en fremtidig overskridelse af loftet for de finansielle overslag .
Medens vi i dag ligger p 1 , 16 % i stedet for de 1 , 24 % , som Edinburgh-aftalen giver mulighed for , nsker man fremover at g videre endnu .
<P>
Samtidig med dette har Europa-Parlamentet forkastet et ndringsforslag vedrrende godtgrelsen af medlemmernes udgifter - et ndringsforslag , der gik i retning af de besparelser , borgerne i EU-landene nsker , men som kun opnede 85 stemmer .
<P>
Det er en forsmt mulighed , og vores gruppe beklager dette .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg nsker at afgive en mundtlig stemmeforklaring for at protestere p det kraftigste imod ndringsforslag 1005 til budgettet , som netop er blevet vedtaget af forsamlingen , og som foreskriver oprettelsen af en ny budgetpost benvnt  Bidrag - underforstet  finansielle bidrag  , selvflgelig - til europiske politiske partier  .
<P>
Budgetposten indebrer en offentlig fllesskabsfinansiering af visse partier , der kalder sig  europiske  .
Dette initiativ forekommer fuldstndigt malplaceret p et tidspunkt , hvor en budgetmssig stramning er pkrvet .
Selv om bevillingen ikke skulle blive benyttet i 1997 , vil den endelige knsttelse af dette princip kunne f alvorlige flger fremover , da det kunne medfre udgifter , man ikke har tal p p forhnd .
<P>
Desuden modtager de politiske partier i en lang rkke lande - herunder Frankrig - allerede en offentlig konomisk sttte til alle deres aktiviteter - svel nationale som europiske .
Jeg kan ikke indse - stadig i lyset af den ndvendige budgetmssige stramning - hvorfor disse partier nu skal modtage offentlig konomisk sttte fra flere forskellige kilder til disse aktiviteter .
<P>
Endelig skal jeg minde om , at begrebet  europisk politisk parti  ikke findes i traktaten , der i artikel 138 A alene omhandler politiske partier p europisk plan , hvilket er noget helt andet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Cot">
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet afholder sig fra at gre Rdet opmrksom p dets ansvar , hvad angr finansieringen af de transeuropiske net .
En rkke regeringer afslr at opfylde de forpligtelser , de ptog sig i Essen og sger at skyde ansvaret over p Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis man havde taget kampen op , ville det ganske vist have bragt den interinstitutionelle aftale i fare og skabt en budgetkrise .
Men samtidig med at aftalen plgger Europa-Parlamentet budgetdisciplin , forpligter den Rdet til at finansiere de politikker , der er vedtaget i fllesskab .
I og med at Rdet undlader at opfylde sin del af aftalen , tilsidestter det samarbejdsforpligtelsen i henhold til traktatens artikel 5 og tvinger Europa-Parlamentet til at falde tilbage p traktatens artikel 203 , hvilket det er i sin fulde ret til .
<P>
Ved at ngte at imdeg presset fra Rdet , ved at ptvinge Europa-Parlamentet en underdanig adfrd hindrer hjregrupperne Europa-Parlamentet i at ptage sig sit budgetmssige ansvar .
<SPEAKER ID=29 NAME="Willockx">
Jeg har med blandede flelser stemt for budgettet for 1997 under frstebehandlingen , fordi der ikke er noget holdbart alternativ .
Bortset fra Rdets forslag , og det er frem for alt med hensyn til socialpolitikken fuldstndigt uacceptabelt .
<P>
Ikke desto mindre beklager jeg i allerhjeste grad , at Europa-Parlamentet som en del af budgetmyndigheden ikke har benyttet sine budgetbefjelser fuldt ud , navnlig for at trffe flere og konkrete foranstaltninger til gavn for beskftigelsen .
Her brer PPE under ledelse af Wilfried Martens kristelige demokrater det fulde ansvar .
Deres ord om beskftigelse har p ny vist sig at vre tomme slogans , hvorved det krvede flertal til virkelig at handle ikke kunne opns .
Det signal , som gives med afsttelsen af 300 mio ECU til de transeuropiske net og forskning , er utilstrkkeligt .
<P>
Herved gr Europa-Parlamentet sig til Rdets medskyldige i den forstand , at vi ligesom de successive Europiske Rd hele tiden prioriterer skabelsen af beskftigelse , men dernst ikke er rede til at lade handling flge p ord , nr det drejer sig om penge .
<P>
Betnkning af Brinkhorst
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg siger Dem tak , fordi De har givet mig ordet med henblik p denne stemmeforklaring , ved hvilken jeg skal forsge at kaste lys over en eller flere afstemninger og den stilling , den gruppe , jeg tilhrer , har indtaget .
Den frste afstemning vedrrer MEDA-programmet .
Vor gruppe har stemt for det ndringsforslag , som med stort flertal blev godkendt her i salen , om at placere de midler , der er bestemt til Tyrkiet , inden for rammerne af MEDA-programmet i overensstemmelse med det princip , hvorefter ethvert program inden godkendelsen skal forelgges Europa-Parlamentet til undersgelse .
<P>
Vi har tilkendegivet , at denne rgerrige og ganske nye procedure , bidrog til at gre Europa-Parlamentet til en form for komit , nemlig en af de komiteer , som vi kmper imod , men vi har udsat vor dom til andenbehandlingen .
P grund af beskaffenheden af denne stemme , har jeg haft til hensigt at forbeholde vor gruppes stilling til andenbehandlingen .
<P>
Derimod m jeg i allerhjeste grad beklage , at ordfreren ikke har kunnet acceptere mit ndringsforslag vedrrende ECHO , der blev vedtaget med knebent flertal .
ECHO har et udgiftsbudget , en gennemfrelsesgrad p 120 % pr . 30. september .
Jeg har fet oplyst , at man ikke kunne nre forhbninger , at der blev vist disse midler strre opmrksomhed , ej heller p grund af gennemfrelsesgraden .
Jeg beder derfor frt til protokollen , at vi mandag aften i Budgetudvalget har besluttet at fordele 100 mio ECU p visse budgetlinjer , for hvilke jeg her kort opregner gennemfrelsesgraderne . ldre 26 % , flygtninge 30 % , Sydafrika 30 % , kvinder og udvikling 22 % , omskoling 22 % og KEDO 0 .
Dette er det svar , Parlamentet har givet os .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg synes , at det i dette budget endnu en gang tydeligt ses , hvad vi ogs s allerede sidste r , nemlig at den internationale solidaritet opgives p bekostning af gennemfrelsen af en ny EUudenrigspolitik .
Vi oplever hvert r , at vigtige budgetposter inden for udviklingspolitik , f.eks. samarbejdet med NGO ' erne , sttten til fredsprocessen i det sydlige Afrika , nye omrder til rydning for miner samt andre budgetposter , til stadighed bliver mere og mere beskret .
Der foretages - hvis jeg nu har forstet det rigtigt - en reel nedskring p 3 % p udviklingsomrdet .
Jeg synes ikke , det kan accepteres .
Nye hungersndkatastrofer ventes allerede .
Vi str over for nye krige , og derfor er det vigtigt at fre en prventiv udenrigspolitik her , som i syd-nord-sammenhngen lader os betrde en vej , hvor vi fremover ikke hele tiden bare m stoppe de huller , der mangler penge .
<P>
Derfor vil jeg bede de rede parlamentsmedlemmer om at overveje , hvordan vi nste budgetr vil videreudvikle denne politik , om vi yderligere vil lukke disse 15 medlemslandes grnser , dette fllesskabs grnser , om vi vil fre en militrpolitik , som fremtvinger denne udenrigspolitik med indbygget konfliktpotentiale , eller om vi vil fre en prventiv civil udenrigspolitik .
<P>
Jeg synes , at udviklingspolitik her kunne vre en begyndelse .
Udviklingspolitik forstet som regional selvstndig udvikling giver mulighed for og danner forudstningen for , at vi i syd-nord-forholdet kan leve i fredelig sameksistens , og derfor er det ndvendigt , at vi fremover ikke beskrer disse f midler yderligere .
S giver vi forkerte signaler om international solidaritet i en tid , hvor markederne globaliseres og afreguleres , og s m vi ikke blive forbavset , hvis krige og hungersndkatastrofer tager til i fremtiden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg er strkt betnkelig ved den landbrugsfjendtlige afstemning , der har fundet sted her i forsamlingen .
Ved at forkaste alle ndringsforslag under blok 2 , dvs. foranstaltningerne til fremme af kdkvaliteten , sttteaktionerne til fordel for oksekdssektoren og de meget beskedne 77 mio til biavlerne har forsamlingen ikke alene udvist stivhed og grdighed i budgetmssig forstand , men ogs stillet den mistro til skue , forsamlingen nrer til landbrugssektoren .
Dette bekrfter i vrigt en tendens , der har vret mrkbar de seneste to r .
Landbrugsbudgettet reduceres , sledes at det kommer under 50 % -grnsen .
Jeg skal gre opmrksom p , at vi samtidig - fru Theato er mske ikke til stede - rligt indrmmer de multinationale selskaber Chiquita , Dole og Castle toldmssige fordele svarende til 1 , 9 mia ECU .
<P>
Der er i det mindste et omrde , hvor forsamlingen har udvist klarsynethed , for s vidt som den har afslet at yde en sttte p 4 mio til hampeproduktionen , uden tvivl for at undg at man fletter reb til at hnge os med !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , vi har stemt for budgetpost B3-4100 p 2 , 5 mio ECU vedrrende foranstaltninger til fordel for familien , men det br tilfjes , at dette helt klart er utilstrkkeligt , og at forsamlingen sledes bringer skam over sig selv og trffer et drligt valg , idet den ikke yder den ndvendige sttte til familiemssig udvikling .
<P>
Hovedproblemet i nutidens samfund er netop , at alderspyramiden bliver stadig bredere i toppen .
Der er sledes en utilstrkkelig ung basis og en meget stor gruppe af ldre , og det lader til , at der ikke kun er en tendens i tiden i retning af provokeret abort , men ogs i retning af provokeret dd .
Dette er - beskrevet i dramatiske vendinger - hvad der venter os , hvis vi ikke er i stand til at vende den tendens , der er i retning af en familiemssig oplsning !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand ! Ligesom sidste r s jeg mig igen tvunget til at stemme imod den betnkning , som vort Budgetudvalg har udarbejdet .
Min nej-stemme er en protest mod den mde , hvorp et flertal i Budgetudvalget behandlede Landbrugsudvalgets forbedringsforslag , et forslag , som ikke en gang blev gjort til genstand for nogen afstemning i Budgetudvalget .
<P>
Landbrugsudvalget stemte med stort flertal for det forslag , som jeg som ordfrer fremsatte angende problemerne inden for biavl i Europa . Forslaget drejede sig om at opfre en budgetpost og et lille belb p 67 mio ecu (  peanuts  i Fllesskabets almindelige budget ) , sdan at biavlerne omsider fr den sttte , som EuropaParlamentet inden for rammerne af min betnkning af 20. januar 1995 enstemmigt forlangte p grund af de europiske biavleres undret vanskelige konomiske kr .
<P>
Der er vel ingen her i Parlamentet , der underkender den uundvrlige kologiske funktion , som honningbierne udver i naturen , og den konomiske betydning , bisamfundene har i kraft af deres bestvningsgerning . Vigtigheden af biavl er let at f je p .
Der er imidlertid stadig flere biavlere , der giver op , fordi deres produktionsomkostninger m.m. som flge af sundhedshygiejniske , sociale og vejrmssige forhold ligger langt over prisniveauet p verdensmarkedet for honning , og den sttte til bevarelse af biavl i Europa , som EuropaParlamentet selv gentagne gange har krvet , burde derfor have vre givet for lngst .
<P>
Det nrmer sig jo skizofreni , at vi krver sttte og s ikke vil opfre de par ecu-skillinger , der skal bruges til den !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for at have stttet og stemt for de ekstra 100 mio ECU til Nordirland her i dag .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at intet af de tre medlemmer fra Nordirland p noget tidspunkt i de sidste to uger har troet , at der ville ske andet , end hvad der skete under afstemningen i dag .
<P>
Den debat , der har fundet sted uden for Parlamentet , har vret yderst uheldig .
Den har ikke bidraget til at hjlpe os derovre i Nordirland eller til at hjne vor status her i Parlamentet .
Det har vret en meget uheldig debat , der aldrig burde have fundet sted .
Argumenterne br fremsttes her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min tak til fru Elles og hr . Wynn for det arbejde , de har udfrt , og for det arbejde , som jeg er sikker p vil blive udfrt i fremtiden .
Jeg ser frem til at kunne komme tilbage nste r og ikke have denne debat .
Jeg takker dem , der har spillet en konstruktiv , og ikke en destruktiv , rolle .
Jeg hber , at det , der er sket i de sidste to uger , ikke p nogen mde vil blive lagt os eller Nordirlands befolkning til last .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil sige , at det selvflgelig er positivt , at Parlamentet har vedtaget forslagene om at anbringe den sttte , der var bevilget til Tyrkiet inden for rammerne af toldunionen , i reserven ; men som hr .
Dell ' Alba ogs var inde p , er der er stort problem i forbindelse med MEDA-programmet .
Sknt Udvalget om Udenrigsanliggender nsten enstemmigt havde besluttet at overfre Tyrkiets andel til reserven med en srlig bemrkning om menneskerettighedssprgsmlene , det cypriotiske sprgsml og Tyrkiets nabolandes territoriale integritet , slettes dette forslag om overfrsel af bevillingerne til Tyrkiet til reserven med Budgetudvalgets ndringsforslag , som jeg vil mene er fremkommet via en temmelig uigennemskuelig procedure , hvis lovlighed der kan sttes sprgsmlstegn ved .
Jeg finder dette srdeles negativt og tror , man er get i en slags flde med den aftale , der er indget mellem Budgetudvalgets formand og ordfrer og kommissr Van den Broek , og det er en af grundene til , at vor gruppe vil stemme imod Brinkhorst-betnkningen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw og Waidelich">
Vi er tilfredse med EU ' s budgetmyndigheds forslag til ndringer , for s vidt angr nedskringerne i den flles landbrugspolitik .
Det er skridt i den rigtige retning .
Vi er overbeviste om , at en vidtgende reform af den nuvrende flles landbrugspolitik er ndvendig , hvis EU skal klare det kommende rhundredes udfordringer .
Det glder isr med henblik p en effektivisering og en udvidelse af Unionen .
Den fr meget svrt ved at tilbyde ansgerlandene den samme landbrugssttte som den , som f.eks. Spanien , Portugal og Grkenland kunne regne med , fr de blev medlemmer .
Desuden er det usandsynligt , at en ureformeret flles landbrugspolitik ville vre en fordel for de steuropiske lande , som det drejer sig om .
En umiddelbar virkning ville eksempelvis vre meget hjere fdevarepriser .
<SPEAKER ID=38 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har i det store og hele samme grundholdning til EU-budgettet som Den Grnne Gruppe , men vi har stemt anderledes p visse punkter , som vi lgger srlig vgt p .
<P>
Vi mener , at den samlede ramme for EU ' s udgifter skal begrnses .
Det er desvrre ikke muligt for os for alvor at ve indflydelse p de strste udgiftsposter som f.eks. landbrugspolitikken , som m ndres fundamentalt og omlgges , hvis den skal undg ikke alene at blive mllesten for EU-budgettet , men ogs en hindring for en udvidelse af Unionen .
<P>
Desuden mener vi , at Sveriges medlemsbidrag er en alvorlig belastning for de svenske statsfinanser , og at det derfor er en medvirkende rsag til den sociale nedskringspolitik , som jo frer til arbejdslshed og sociale klfter i vort hjemland .
Vi vender os p det bestemteste imod en udvikling , som presser medlemsbidraget yderligere op , sledes at det iflge visse beregninger nr 25 milliarder svenske kroner allerede i nste budgetr .
Vi forholder os restriktivt til strukturfondene .
<P>
Vi har stemt for forslag , som gr EU grnnere , og imod forslag , som styrker EU ' s karakter af statsdannelse .
Vi mener , at EU br koncentrere sine aktiviteter i stedet for at svulme op og prve at beskftige sig med alt mellem himmel og jord , navnlig fordi der i mange tilflde er andre internationale organisationer , der tager sig af det pgldende omrde , ssom FN , OSCE , Europardet osv .
Vi er isr get imod forskellige PR-aktioner for EU ' s fderalistiske ideologi .
Vi mener ikke , at EU br forsge at vinde befolkningens sympati ved hjlp af propaganda ; det er en udtjent sovjetisk metode , som ikke har meget med respekt for den folkelige opinion at gre .
Hvis det ikke lykkes for EU at vinde folkelig sttte , m man indse , at det er fordi , at EU ' s aktiviteter gr i en forkert retning ; der bruges alt for f midler p at lse konkrete , naturligt grnseoverskridende problemer , f.eks. p miljomrdet , og alt for mange p  supermagtsopbygning  og teatralske PR-kampagner .
<P>
Vi er specielt skuffede over , at kun et begrnset mindretal har villet sttte de forslag , som er blevet fremsat om en sanering af rejsegodtgrelserne og pensionssystemet , og som vi naturligvis er get ind for .
Det er ikke noget positivt vidnesbyrd om Parlamentets situationsforstelse , at det ikke indser , at en selvsanering af floraen af ydelser er en absolut ndvendighed , hvis befolkningen nogensinde skal komme til at betragte Europa-Parlamentet som andet end en guldgrube for politiske lykkejgere .
<P>
Vi har naturligvis stemt imod sttte til tobaksdyrkning , som er et af de mest slende udslag af hykleri i EUpolitikken , idet EU i andre sammenhnge hvder at bekmpe rygning .
<SPEAKER ID=39 NAME="Lindqvist">
Der finder store nedskringer sted i de enkelte medlemslande , ogs i Sverige , med henblik p at n de ml , som EU har opstillet for MU , de skaldte konvergenskriterier .
For at disse kan vre trovrdige , m EU ogs spare p sit eget budget .
Det br i frste rkke ske p de store udgiftsposter landbrug , strukturfonde og administration .
<P>
Det er denne usentimentale holdning , jeg har anlagt med hensyn til budgettet .
Hver krone mere i EU-budgettet svarer til tre kroner i det svenske budget .
Sverige betaler allerede for meget til EU-budgettet .
Det kan for 1997 komme til at lbe op i 25 milliarder kroner ( der er afsat 22 milliarder til medlemsbidrag til EU ) .
<P>
Som modstander af  superstaten  og som antifderalist er det min opfattelse , at EU ikke skal have flere penge end ndvendigt .
Derfor br der fortsat ske nedskringer i EU-budgettet .
Men da vi nu er medlemmer , m nedskringerne ske p en socialt acceptabel mde .
<P>
Jeg har stemt imod ikke-obligatoriske forhjelser p landbrugsomrdet .
Det samme glder med hensyn til fiskeriet , bortset fra det kystnre fiskeri og foranstaltninger vedrrende miljet og udvikling af landdistrikterne .
Jeg har stemt imod produktionssttte til hamp , tobak og destillation af vin .
<P>
Endvidere br der ske nedskringer i strukturfondene , hovedsagelig i overensstemmelse med Budgetudvalgets forslag , dog ikke for s vidt angr ml 1 ( stor arbejdslshed ) , ml 5b ( skrgrde ) og ml 6 ( det nordlige Sverige ) .
Sdanne nedskringer br kunne accepteres , fordi EU ' s strukturfonde drner penge fra det svenske budget , som ellers kunne vre get direkte til de samme forml uden at skulle omvejen over EU .
Desuden er det ikke lykkedes for strukturfondene at udjvne forskellene mellem de forskellige regioner , og de m derfor tages op til revision som udjvningsinstrument .
<P>
Der kan skres i TEN-projekterne , frst og fremmest af miljmssige grunde .
Dog br miljpolitisk motiverede projekter som banen langs Den Botniske Bugt og Atlantbanen kunne stttes .
Mange sttteprogrammer ssom PESCA ( fiskeri ) , LEADER II ( landdistrikter ) m.fl. er svre at overskue .
Jeg har hovedsagelig stemt for dem .
<P>
Jeg har stemt for miljinvesteringer , forbrugerprojekter og sttte til miljorganisationer .
Nuklear sikkerhed er et vsentligt sprgsml , men er det et EU-anliggende ?
<P>
Jeg har stemt imod alle  informations  - og propagandafremstdene for EU , ssom kampagnerne for MU , kulturprogrammet for skabelsen af en  europisk dimension  ,  Lad Os Bygge Europa Sammen  og  Borgerne Frst  .
Jeg har stemt for sprogsttte til mindretal og for , at det svenske og det finske sprog skal ligestilles med de vrige sprog i EU .
<P>
Jeg har stemt for beskftigelse , arbejdsformidling , ligestilling og foranstaltninger mod racisme samt for strsteparten af sundhedsprojekterne mod AIDS , narkotika mv . P disse omrder er der brug for svel en national som en international indsats .
<P>
Jeg har som hovedregel stemt for projekter til gavn for den tredje verden , selvom jeg principielt er imod , at EU udver aktiviteter p dette omrde .
<P>
Jeg er imod alle de former for goder til  eurokratiet  , som indgr i budgettets administrative del .
Jeg stemmer for forslag , som frer til bedre kontrol med medlemmernes rejsegodtgrelser .
Budgetudvalget truer med at indefryse pengene til Kommissionens godt 300 udvalg , hvis der ikke kommer strre benhed i udvalgssystemet .
Det vil jeg naturligvis stemme for .
<P>
Jeg er tilhnger af foranstaltninger , som frer til strre kontrol med medlemmernes godtgrelser , og som gr ud p , at der kun skal udbetales godtgrelse for de faktiske udgifter .
Man skal altid vlge de billigste alternativer .
Godtgrelsessystemet br ikke , som nu , bygge p det hjest mulige udgiftsniveau .
<SPEAKER ID=40 NAME="Pry">
Jeg beklager dybt , at Ministerrdet har forelagt et s stramt et budget for EuropaParlamentet .
Vores regeringer viser strre villighed til at investere i de konomiske og monetre aspekter af Den Europiske Union end i social samhrighed og i skaldte kvalitative aspekter .
Europa-Parlamentets medlemmer har en mere menneskelig , mere  jordnr  og mere solidarisk opfattelse af den europiske opbygning og accepterer ikke en nedskring i bevillingerne til ungdom , uddannelse , udveksling , kulturelle aktiviteter , nrsamfund og alt , hvad dette indebrer .
<P>
Jeg beklager ligeledes nedskringen i bevillingerne inden for omrder , vi betragter som prioriterede , ssom beskftigelse , sttten til vanskeligt stillede regioner i Europa og solidariteten med udviklingslandene .
<P>
Ved at udskyde finansieringen af de transeuropiske net som f.eks. hjhastighedstogaksen  Est-Atlantique  , herunder jernbaneforbindelsen  Aquitaine / Euskadi  giver regeringerne afkald p tusindvis af job , som disse store arbejder ville have skabt .
Ved at fastfryse , ja endog beskre strukturfondene - ssom ml 2 og 5b vedrrende sttte til industriel omstilling og udvikling af landdistrikterne - undergraver regeringerne den store indsats , Unionen har ydet til fordel for regionerne i Sydeuropa - og som min hjemegn ogs nyder godt af - med henblik p en afbalanceret europisk fysisk planlgning .
Ved at nedskre fdevarendhjlpen til udviklingslande , der rammes af alvorlige kriser ptager Rdet sig et tungt ansvar .
<P>
Derfor har Europa-Parlamentet ved afstemningen nsket at genopfre disse bevillinger p budgettet i henhold til Europa-Parlamentets prioriteringer , herunder inden for forskningssektoren , ligesom Europa-Parlamentet har nsket at opfre en bevilling p 100 mio ECU , svarende til 650 mio franc , til sttte for fredsprocessen i Nordirland .
Det vil vise sig , hvorledes de femten regeringer vil reagere .
<P>
Jeg tager naturligvis det forhold i betragtning , at 46 % af budgettet , som er p 89 mia ECU - svarende til 580 mia franc - vedrrer sttten til landbruget , der historisk set udgr den frste store flles politik i Europa , men den skaldte kogalskabskrise tvinger os til nytnkning , hvad angr udformningen af fremtidens landbrug .
<P>
Jeg vil desuden med glde understrege , at Europa-Parlamentet har nsket at styrke en rkke foranstaltninger , der vedrrer min hjemegn direkte , ssom sttten til traditionelt fiskeri , en styrkelse af havinspektionen og sttte til fordel for mindretalssprog og -kulturer - alt sammen initiativer fra Europa-Parlamentets side , som Rdet accepterer .
<P>
Betnkning af Fabra Valls
<SPEAKER ID=41 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Waidelich og Wibe">
Vi gentager det krav , som vi stillede under den foregende budgetbehandling om , at der gennemfres en revision af hele ordningen med rejsegodtgrelser mv. til Parlamentets medlemmer .
<P>
Det ville vre hensigtsmssigt , om medlemmerne fik et betalingskort , der kunne benyttes til kb af billetter til Bruxelles og Strasbourg .
<P>
Vi sttter Den Socialistiske Gruppes forslag om , at formanden snarest muligt skal nedstte et udvalg , der skal arbejde med denne revision .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wibe">
EU ' s medlemsstater er hrdt ramt af nedskringer p det sociale omrde , forsorgsomrdet og inden for den offentlige service p grund af gennemfrelsen af konvergensprogrammet .
Samtidig ser det ud til , at arbejdslsheden p sammenlagt 20 millioner i de 15 medlemslande er blevet permanent .
Derfor mener jeg , at der nu m foretages en nje gennemgang og revision af EU-budgettet .
I forhold til de sociale foranstaltninger i medlemsstaterne , som nu rammes af nedskringer , har mange EU-aktiviteter kun en meget begrnset betydning , og det er dem , der frst br nedlgges i en prioriteringssituation .
<P>
Jeg finder det yderst beklageligt , at der i dag , hvor der nedlgges langtidsplejeafdelinger p sygehusene i Sverige , findes EU-institutioner , p hvis arbejde der anvendes store midler , men hvis resultater , ja endog eksistensberettigelse , der i hj grad kan sttes sprgsmlstegn ved .
<P>
Der trffes nu afgrelse om EU-budgettet inden for rammerne af en stor , kompliceret proces , som jeg med min stemme i Parlamentet kun har ringe mulighed for at ve indflydelse p .
Nogle udgifter er fastlagt i traktaten eller i gamle aftaler .
Dermed sigter jeg bl.a. til , at Europa-Parlamentet rligt skal afvikle tolv mdeperioder i Strasbourg samtidig med , at der ogs finder mdeperioder sted i Bruxelles , og administrationen er placeret i Luxembourg .
Det giver anledning til store , undvendige lokaleudgifter .
Men ingen synes at have magt til at gre noget ved dette problem .
<P>
Udgifterne p landbrugsomrdet og til de regionale strukturfonde hrer til de obligatoriske udgifter , som Rdet trffer afgrelse om , selvom Parlamentets formand underskriver budgettet til sidst .
Der er efter min mening meget i forbindelse med EU ' s udgifter p disse to omrder , som der kan sttes sprgsmlstegn ved .
Desvrre har jeg ikke mulighed for med min stemme at ve indflydelse p de dele af udgifterne p landbrugs- og det regionalpolitiske omrde , som jeg ikke er enig i .
<P>
Andre omrder , hvor jeg har indvendinger og nsker ndringer er :
<P>
Der kan skres i rejsegodtgrelserne til medlemmerne af Europa-Parlamentet , hvis man indfrer rejsekort i stedet for som nu at udbetale rundhndede generelle godtgrelser uden at krve forelagt kvitteringer.-Der ydes tilskud til EU-parlamentsmedlemmernes pensionsfond over de almindelige EU-midler , da den ellers ikke ville hnge sammen konomisk .
Det mener jeg br hre op snarest muligt .
De medlemmer af pensionsfonden , som modtager udbytte , nr den giver overskud , m ogs regne med at skulle dkke dens eventuelle tab.Derudover er der en rkke tvivlsomme budgetposter , som iflge begrundelsen har til forml at styrke Europatanken og den flles europiske bevidsthed .
Jeg er frst og fremmest imod budgetposterne vedrrende hjtideligholdelsen af fyrreret for Rom-traktaten , men jeg er ogs imod , at der bevilges midler til kampagnen for gennemfrelse af MU og til Det Europiske Center for Politiske Studier .
Dette center giver sig i jeblikket af med at propagandere for MU i Sverige .
Jeg finder det oprrende , at der over EU-budgettet bevilges penge til forskellige organisationer , for at de kan fre propaganda for EU-institutionerne og for , at disse skal have strre politisk magt .
<P>
Det foresls ligeledes , at der skal ydes tilskud til partier p fllesskabsplan .
Jeg mener imidlertid ikke , at de  partidannelser  , der findes p fllesskabsplan , fortjener at f et sdant tilskud .
Det ser heller ikke godt ud i nedskringstider , at politikere bevilger deres egne organisationer flere goder .
<P>
Henstilling af Iivari
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , mere end nogen glder vi , der har gjort alt for at hjlpe folkene i det tidligere Jugoslavien med at befri sig fra den fderale kommunistiske spndetrje , os over , at det slovenske og det kroatiske folk har genvundet uafhngigheden .
Det er da ogs nskeligt , at der knyttes venskabsbnd mellem disse gamle europiske nationer og vores lande .
Vi nsker imidlertid ikke , at Slovenien skal komme fra asken og i ilden .
Vi nsker selv at frigre os fra Maastricht-Europas spndetrje . Langt fra at sikre de europiske borgere fred og harmoni udstter Maastricht dem for en uhmmet indvandring og konkurrence .
Maastricht undertrykker borgerne , og i stedet for at forene befolkningerne er Maastricht med til at s splittelse .
<P>
Vi elsker Slovenien !
Ligesom alle de andre folk , der er blevet befriet fra kommunismen nsker vi ikke , at Slovenien lukkes ind i vores fngsel , og jeg vil gerne her p denne fyrrersdag for opstanden i Budapest give udtryk for min vrede over den udtalelse , Europa-Parlamentets formand , Klaus Hnsch , i gr kom med , idet han stemplede nationalismens ugerninger ; for de ugerninger , der br stemples er vel snarere dem , der er forvet af den outrerede nationalisme , for ikke at sige af den nationale eller internationale socialisme , af den marxistiske , leninistiske , stalinistiske og maoistiske socialisme samt andre , der har massakreret 200 mio mennesker over hele verden , og som Klaus Hnsch ikke krver stillet for en Nrnberg-domstol , hvilket ellers ville vre det rigtige !
<P>
Europa-Parlamentet burde skamme sig over dette !
<P>
Betnkning af Posselt
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne begrunde , at jeg har stemt mod hr . Posselts betnkning , sledes som jeg allerede har gjort det i hele denne mdeperiode , for fortsat at tage afstand fra et mdedokument , der indeholder begrundelser , der er uacceptable for Parlamentet , nr man forngter den historiske sandhed vedrrende den tragiske efterkrigsperiode for disse omrder og srlig Istria .
Som allerede nvnt siger hr . Posselt ikke i begrundelsen for sin betnkning som meget som t ord om , hvad der er overget det italienske samfund .
Dette er yderst alvorligt , ogs fordi han efter sit eget hoved rekonstruerer de begivenheder , som har frt til underskrivelsen af associeringsaftalen .
<P>
Jeg har i disse dage fet en forsikring om , at denne del er blevet trukket ud og ikke lngere figurerer i dokumentet og de officielle akter fra Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at dette er sket , men selve dette , at man har kunnet fremlgge denne tekst , har vret en handling , som , hvordan skal jeg udtrykke det , er udtryk for skdeslshed fra ordfrerens side , idet han ikke i en konomisk betnkning burde have udbredt sig om en rekonstruktion , som , gentager jeg , helt mangler forbindelse med og er malplaceret i forhold til det , der i virkeligeheden er sket i dette omrde .
Jeg hber , at man hermed kan sige , at denne sag er afsluttet idet de dele af begrundelsen , der vedrrte dette sprgsml er blevet slettet .
<P>
Betnkning af Theonas
<SPEAKER ID=45 NAME="Carlotti">
For os er arbejdslsheden i Europa stadig hovedproblemet , som vi br bekmpe .
Arbejdslshedsprocenten er srdeles hj med et gennemsnit p 10 , 7 % ved midten af 1996 .
Desuden stiger antallet af langtidsledige og antallet af ledige unge stadig .
Det er p baggrund af denne alvorlige situation , at vi br samle vores anstrengelser for at lse dette nagende problem .
Det er i dag de europiske institutioners trovrdighed , der str p spil .
<P>
Forslaget til Rdets afgrelse om nedsttelse af et udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken er et skridt i den rigtige retning .
Udvalget vil udgre et veritabelt beslutningsvrktj og vil kunne afbde mangelen p en stabil struktur p beskftigelsesomrdet .
En af de opgaver , vi str over for , bestr netop i at skabe instrumenter til fremme af en europiske beskftigelsesstrategi gennem en koordinering af de nationale politikker til bekmpelse af ledigheden .
<P>
Gennem de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet , har det sgt at styrke ikke kun gennemsigtigheden , men ogs koordineringen mellem de europiske institutioner , udvalget for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken og alle arbejdsmarkedets parter .
Vi br imidlertid vre p vagt , da der samtidig trffes en rkke modstridende foranstaltninger .
Nedskringen i budgetmidlerne til de transeuropiske net og strukturfondene bidrager nemlig ikke til bekmpelsen af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=46 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Arbejdslsheden i Unionen er uacceptabelt hj .
Det foreslede Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken kan bidrage til , at man fr strre udbytte af medlemsstaternes erfaringer ; desuden kan det udarbejde rapporter og oplg samt anbefale foranstaltninger .
<P>
Beskftigelsesudvalget m ikke overtage medlemsstaternes befjelser og ansvar og absolut ikke fre til en flles unionspolitik p beskftigelses- og arbejdsmarkedsomrdet .
<P>
Betnkning af Theato
<SPEAKER ID=47 NAME="Lindqvist">
Der er brug for kraftige foranstaltninger mod svig og bedragerier med EUmidler .
Da der til sdanne nsten altid svarer en national medfinansiering , er det i lige s hj grad et nationalt anliggende .
EU skal ikke kunne foretage politimssig overvgning eller have andre kontrolmuligheder i medlemsstaterne .
Alle sdanne aktiviteter br foreg i fllesskab og i samrd med den pgldende medlemsstat .
<CHAPTER ID=5>
Turisme
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0298 / 96 af Bennasar Tous for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets afgrelse om det frste flerrige program til sttte for turismen i Europa - PHILOXENIA ( 1997-2000 ) ( KOM ( 96 ) 0168 - C4-0356 / 96-96 / 0127 ( CNS ) ) ; -A4-0297 / 96 af Parodi for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens beretning til Rdet , EuropaParlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om flles foranstaltninger med indvirkning p turismen i 1994 ( Rdets afgrelse 92 / 421 / EF ) ( KOM ( 96 ) 0029 - C4-0125 / 96 ) ; -A4-0299 / 96 af Harrison for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens rapport om evalueringen af EF-handlingsplanen for turisme 1993-1995 ( Rdets afgrelse 92 / 421 / EF ) ( KOM ( 96 ) 0166 - C4-0266 / 96 ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , at tale om turisme er det samme som at bekmpe arbejdslsheden , som er den strste konomiske og sociale udfordring , dagens Europa str overfor .
<P>
I jeblikket er 18 millioner mennesker uden arbejde i de 15 medlemslande , og situationen er srlig vanskelig for kvinder og unge - hver femte er uden arbejde .
Turismeindustrien giver de europiske borgere de bedste muligheder for at skabe nye arbejdspladser .
Turismen skaber hurtigt arbejdspladser , bidrager til den konomiske og sociale samhrighed og medvirker til kendskabet til og forbedringen af kulturarven .
Turismen fjerner grnser , reducerer de regionale forskelle og medvirker til at skabe en europisk identitet .
Turismen som konomisk , socialt og kulturelt fnomen berrer strstedelen af de europiske borgere , hvad enten de er modtagere eller ydere af de tjenesteydelser , der skal opfylde turistens utallige behov .
<P>
Omkring 200 millioner europere er hvert r turister i en periode .
Definitionen af en turismepolitik p europisk plan har vret et af Fllesskabets ml siden 1980 , og gennem debatten har der vret mange forskellige synspunkter fremme om , hvordan turismen skal indfjes i traktaten .
Vi har brug for et retsgrundlag og en god horisontal koordinering af turismen med andre fllesskabspolitikker .
Der er en stor mangel p grnseoverskridende samarbejde mellem dem , der trffer afgrelserne vedrrende denne sektor , og de offentlige myndigheder , erhvervslivet , faglige sammenslutninger og forbrugerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at dette Parlament ved talrige lejligheder har givet udtryk for sin sttte til , at turismen fr en plads i traktaten .
Hele Den Europiske Union er klar over , at turismen er den vigtigste konomiske aktivitet i verden .
Derfor har Kommissionen - i fast overbevisning om , at man skal fastsl , hvilke aspekter inden for denne sektor , der skal styres p europisk plan og p Rdets foranledning - taget initiativ til at fremlgge og udarbejde PHILOXENIA-programmet til sttte for turistaktiviteten med det forml at fremme den europiske turismes kvalitet og konkurrenceevne i lyset af den enorme konkurrence fra de nye ferieml , der er dukket op de seneste r , med srlig vgt p en afbalanceret og bredygtig udvikling af turismen under hensyntagen til opfyldelsen af turisternes behov og en rationel udnyttelse af natur- , kultur- og infrastrukturressourcerne .
Det er ogs ndvendigt at sttte alternative turistformer ssom turisme i landdistrikter , kulturturisme , turisme med socialt sigte , kongresturisme , sportsturisme og mange andre .
<P>
I lyset af denne komplekse og forskelligartede sektor er de generelle ml en strre viden p turismeomrdet ved at srge for mere oplysning ; en forbedring af de juridiske og konomiske rammer for turismen ved at styrke samarbejdet med medlemsstaterne , turistbranchen og andre berrte parter og ved at undersge mulighederne for en forenkling af reglerne og en nedbringelse af skattebyrderne ; en forgelse af turismens kvalitet ; og en forgelse af antallet af turister fra andre EU-lande og tredjelande .
<P>
Dette PHILOXENIA-program er udelukkende beregnet p turismen og henvender sig i vidt omfang til de berrte parter og myndighederne i turistsektoren med det forml at planlgge denne og srge for at dette program i ndvendigt omfang supplerer andre programmer af betydning for turismen .
Eftersom strstedelen af turistvirksomhederne er sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) , anmoder vi om , at PHILOXENIA og programmets virksomhedsmssige aspekter sammenkobles med det tredje flerrige program for SMV ' er , som har til forml at sttte de europiske sm og mellemstore virksomheder , der reprsenterer 99 % af alle virksomheder , 66 % af den totale beskftigelse og 65 % af omstningen i Unionen .
<P>
Turismen er et komplekst system af aktiviteter , som omfatter tusinder af SMV ' er og mange sm familievirksomheder .
De vigtigste ml og de foreslede aktioner er : At forenkle og forbedre de administrative og juridiske rammer ; at garantere SMV ' ers interesser i de forskellige politikker ; at forbedre rammen for det grnseoverskridende samarbejde for SMV ' er i turistbranchen ; at fremme dannelsen af kapitalmarkeder for de hurtigt voksende SMV ' er ; at hjlpe turistsektoren og SMV ' er med at europisere og internationalisere deres strategier , navnlig gennem en forbedring af informationstjenesteydelser ; og udvide informationstjenesteydelserne til de allerede eksisterende centre for virksomhedsinformation .
Vi anmoder om en  euro-luge  , der er specialiseret i turisme , som bidrager til at fremme foranstaltningerne til fordel for SMV ' er i turistbranchen , som sttter de direkte kontakter gennem samarbejdsprogrammer , og som fremmer adgangen til nye markeder og internationaliseringen af de europiske SMV ' er i turistbranchen .
<P>
Det er umuligt at forbedre konkurrenceevnen og turismens kvalitet uden SMV ' er , og man br sttte deres adgang til forskning og innovation og uddannelse ved at ge deres innovative potentiale , stimulere uddannelsen inden for ledelsesteknik og ved at gennemfre en tilpasning til de ndvendige miljteknikker .
Man br ogs fremme virksomhedskulturen og -nden og sttte specielle grupper .
Og jeg vil gerne minde om , at man ikke kan tale om turismens kvalitet i Europa uden at tale om uddannelse .
Det er bydende ndvendigt at fastsl og anerkende de forskellige professioner inden for turisme , revurdere dem socialt og fremme uddannelsen p dette omrde .
<SPEAKER ID=50 NAME="Parodi">
Hr. formand , kre kolleger , endnu en gang er der grund til at give udtryk for skuffelse over , at man ej heller her i Europa-Parlamentet har tillagt turismen den fundamentale rolle , som de fleste af os har sat vor lid til i mange r .
En rolle , der er af fundamental betydning for bruttonationalproduktet og beskftigelsen p vort kontinent , som nu mere end nogen sinde har brug for nye stimuli under forflgelsen af de ml , der er fastsat ved traktaterne om oprettelse af fllesskaberne og gentaget og udbygget gennem revisionen i Maastricht-traktaten .
<P>
At anse turismen for en strategisk erhvervsgren for beskftigelse , udvikling , vkst , konkurrenceevne og konomisk og social samhrighed og som et bidrag til udbredelsen af de forskellige nationale kulturer og styrkelsen af den europiske identitet m vre grundlaget for enhver politik p ethvert beslutningsniveau inden for Den Europiske Union .
<P>
For at bidrage til en bredygtig udvikling af turismen i Europa og de sektorer , der er snvert forbundet med denne , krves der efter min opfattelse en institutionel legitimering p europisk niveau , bde i de enkelte lande og i regionerne .
Der m derfor gives et afgrende lfte om , at man i forbindelse med revisionen af traktaten indstter et srligt kapitel om turismen , der giver den mervrdi , der sikrer sektorens bredygtighed og evne til fortsat at skabe varig beskftigelse p et marked , der bliver stadig mere bent og konkurrenceprget , og i hvilket den europiske andel er stadig faldende .
<P>
For at begynde med den fuldstndige gennemfrelse af det interne marked m vi med andre ord fremme alle de initiativer , der gr det muligt at sikre den europiske turistindustris kvalitet og konkurrencedygtighed samt virke for fremme af Europa som turistml .
<P>
Den europiske mervrdi , enten den er historisk , arkitektonisk , kulturel eller bygger p naturvrdier , som turistml , m ikke lngere forsmmes .
Det er derfor ndvendigt at diversificere udbuddet og gre produktet  Europas  image synligt , idet det i dag er fragmentarisk , og dets potentiale ikke er blevet tilstrkkeligt udnyttet i konomisk , sundhedsmssig , naturlig og kunstnerisk henseende .
<P>
Af det , der netop er blevet sagt , fremgr ndvendigheden af at skabe et retligt og konomisk rum , der er gunstigt for turistindustrien og beskftigelsen p grundlag af flgende punkter : for det frste den fuldstndige gennemfrelse af det interne marked , for det andet udviklingen af turistindustrien og for det tredje et fremstd for den europiske turisme i tredjelandene .
<P>
Vedrrende den fuldstndige gennemfrelse af det interne marked m man efter min mening med udgangspunkt i en analyse , der gr det muligt at ppege de forskellige former for turisme , fremme aktioner , der kan give et vsentligt bidrag til et voksende udbud , hvori man foretrkker de former , som bedst passer til det pgldende omrde og fremmer nye turistveje som et reelt alternativ til masseturismen , som mange byer med kunstvrker ikke lngere kan klare , og som fremmer et brud p den rytme , der er bestemt af rstiderne .
Dersom turismen p badestederne f.eks. blev bedre udnyttet , ville den blive en betydelig kilde til konomisk og social udvikling , srlig p grund af sundhedsplejen og et nyttigt led i en genoptrning , der stter de ldre i stand til at blive i samfundet .
<P>
En udbygning af det indre marked ved vedtagelse af et europisk charter for turismen , der regulerer dennes og dens leverandrer af tjenesteydelsers rettigheder og pligter , ved at indfre en label for kvalitet i den europiske turisme gennem klassifikation af Fllesskabets tjenesteydelser og produkter inden for sektoren , ved at skabe et flles turistskiltningssystem for at gre det muligt hurtigt og let at vise de srlige miljmssige og kulturelle trk ved de tjenesteydelser og muligheder , der findes p de forskellige steder , ved at anlgge de transeuropiske transportnet , som gr det muligt p kort tid at komme fra nord til syd og fra st til vest .
<P>
Vedrrende udviklingen af turistindustrien : for at sikre den europiske turistindustris kvalitet og konkurrencedygtighed m man yderligere udvikle nye former for synergi gennem andre former for fllesskabspolitik , der involverer alle berrte parter med henblik p at skabe gunstige betingelser for udviklingen af de europiske turistvirksomheder , srlig de sm og mellemstore , tage initiativer til fordel for forbedring og harmonisering af arbejdsvilkrene , arbejdskraftens kvalifikationer og gelse af beskftigelsen , bevare og udnytte naturvrdier samt historiske og kulturelle vrdier og tillige alle de former for hndvrk , der ligger til grund for turistindustrien , skabe betingelser for en bredygtig vkst i de ugunstigst stillede omrder , i industriomrder , der oplever nedgang , i naturomrderne , i de perifere og ultraperifere omrder samt i de omrder i Unionen , hvor turismen er den vigtigste eller mske den eneste indtgtskilde .
<P>
Endelig mener jeg , at turismen bner store fremtidsmuligheder for tredjelandene , hvorfor det er vor opgave at fremme den .
Vi m forflge  PHILOXENIA  -programmet .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil srge for , at turismen hdres og fremmes p linje med alle de vrige former for politik , og at den ikke skal lide skam ved kun at skulle drftes i ledige stunder .
<SPEAKER ID=51 NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Parodi for hans betnkning .
Min udtalelse , der er udarbejdet p Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks vegne , koncentrerer sig om at fremstte nogle supplerende bemrkninger .
<P>
For det frste br turismen erkendes som et erhverv .
Dens jobskabende evner er velkendte , og det er ogs en sektor , hvor der er mange sm og mellemstore virksomheder , en mlgruppe for udvikling , som hr . Santer masser af gange har sagt i denne uge i Kommissionens program for 1997 .
<P>
Der er ogs mange jobmuligheder for unge mennesker og for kvinder i denne sektor .
Vi br ivrigt arbejde for at sikre , at sdanne arbejdspladser er af hj kvalitet , godt betalt og tilfredsstillende , hvilket vil fremme konkurrenceevnen for Europas turisterhverv .
<P>
For det andet kan industrien med en sdan opmuntring hjlpe mindrebegunstigede land- og randomrder i Unionen , omrder , der ofte mister arbejdspladser .
<P>
For det tredje viser Parodi-betnkningen fra 1994 , hvordan turismen vokser p verdensplan , mens Europas andel er skrumpet ind .
Alt , hvad vi kan gre for at skrpe konkurrencedygtigheden i Europas turistsektor , vil hjlpe os med at forsvare Den Europiske Union som verdens foretrukne turistdestination .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gentager den opfattelse , Parlamentet lnge har vret af , at der br indfres srlige bestemmelser om turismen i forbindelse med regeringskonferencens revision af traktaten , som vil blive afsluttet af det hollandske formandskab .
<P>
Den vigtigste motivation for denne tro er anerkendelsen af turismen som en aktivitet helt i det indre markeds nd .
Beslutningen om at gennemfre det indre marked er den bedste og hurtigste vej , nr det glder at hjlpe Europas industrier som helhed og turisterhvervet i srdeleshed .
I denne forbindelse er jeg meget glad for , at den britiske Labour-leder , Tony Blair , i forbindelse med overtagelsen af formandskabet for Rdet i 1998 har tilkendegivet sin hensigt om at gennemfre det indre marked i praksis .
<P>
Det er min overbevisning , at vi til den tid ikke alene kan skabe betingelser for et europisk turisterhverv med succes ; ikke blot give enorme fordele til Europas borgere , nr de holder deres rlige ferie ; ikke bare motivere og opmuntre arbejdstagere og ivrksttere , der er selve nerven i dette store erhverv ; ikke bare , og dette er vsentligt , fremme det generelle europiske ideal om at skabe en dynamisk Europisk Union ved at lovprise dens mange kulturer , traditioner og borgere , men ogs ved at gennemfre et Europa , der er frit , bent og demokratisk for alle sine 370 mio borgere .
<P>
Hr. formand , jeg gr over til min egen betnkning .
Turismen betyder arbejdspladser .
Turismen er Europas strste erhverv , og det vokser stadig .
9 mio af vore borgere er direkte beskftigede inden for turismen , og yderligere 9 mio arbejdspladser bliver indirekte berrt .
Sdanne tal er tidevandsblger , hvorp vi br surfe ud p jagt efter ordentlige arbejdspladser til vore 20 mio arbejdslse borgere .
<P>
Lad mig g videre : Turismen vil sammen med telekommunikations- og informationsteknologien blive de vigtigste industrier i verden i det 21. rhundrede .
Iflge World Travel and Tourism Council er turismen i jeblikket $ 1 , 2 trillion vrd .
I 2006 forudser man , at dette fantastiske tal vil vre steget til 2 , 1 trillion , en fordobling af forbruget , der , hvis vi er snedige , kan omsttes til en fordobling af arbejdspladserne .
Men hvordan reagerer vi i Den Europiske Union p denne udfordring ?
Ikke med fasthed , men med en klynken .
Turismen nvnes ikke engang i Delors ' hvidbog .
<P>
Her til morgen under budgetbehandlingen har vi tinget om at tildele Philoxenia-programmet 8 mio ECU , 4 mio ECU eller 0 mio ECU .
Heldigvis fik vi de 4 mio ECU .
Med hensyn til det , der ikke blev gjort frdigt i Maastricht - sprgsmlet om , hvorvidt vi br give turismen et retsgrundlag og kompetence under traktaterne - har vi opfrt os som frygtsomme badegster ved havet , der er bekymrede for , at de fr kolde ter af at tage en dukkert tidligt om morgenen .
Men at st tidligt op for at overvinde konkurrencen p verdensplan inden for turismen , er just hvad vi br gre , hvis vor ambition om at sikre arbejdspladser til vor befolkning ikke skal strande og blive opgivet .
Kommissionens evaluering af 1993 / 95-programmet til sttte for turisme kan hjlpe os i den rette retning .
Mere specifikt er denne evaluering en byggesten til Kommissionens Philoxenia-program .
Jeg vil gerne i forbifarten komplimentere fru Bennasar Tous for hendes udmrkede betnkning .
<P>
1993 / 95-programmet var bestemt problematisk , sdan som det blev eksemplificeret ved den grundige konsulentrapport , der undersgte det indgende .
De 11 politiske omrder blev ulige behandlet .
Fem af dem brugte tilsammen mindre end 5 % af budgettet p 18 mio ECU .
Sledes blev vitale sprgsml , ssom forskydning af ferietidspunkter , turisme p landet , social turisme og ungdomsturisme , nsten helt ignoreret .
Der var mere held med hensyn til det arbejde , der bliver gjort for handicappede turister , og den helt afgrende indsamling af statistiske oplysninger om turisterhvervets sande tilstand og natur .
Sdanne undersgelser m fortsttes .
Men Price-Waterhouses konklusion om , at det er ndvendigt , at man fr et klarere fokus i turismeprogrammerne , er fornuftig .
Faktisk indeholder Philoxenia , der har rejst sig som en fniks fra 1993 / 95-programmet , frre prioriteringer , bedre styring af bevillingerne og en koncentration om projekter med en hjere gennemsnitlig vrdi .
<P>
Harrison-betnkningen fortstter med andre anbefalinger , som det er ndvendigt at acceptere .
Sledes er det ndvendigt , at vi etablerer en sammenhngende europisk turistpolitik , som tilfrer vrdi ud over og hinsides medlemsstaternes niveau , og som kan give os baggrund for at bedmme og overvge de betydelige pengebelb , som bliver brugt via andre EU-fonde , i srdeleshed struktur- og samhrighedsfondene .
For at gennemfre denne omfattende politik og overvge bevillingerne har vi brug for at styrke turistenheden i GD XXIII .
Til trods for de prvelser , GD XXIII har vret udsat for tidligere , m vi nu anmode dem om at ptage sig den helt vitale rolle med at koordinere EU-politikken , sdan som den pvirker turismen , i alle Kommissionens generaldirektorater .
Denne omstrukturering af den mde , hvorp vi behandler og finansierer turismen , vil ogs hjlpe os til at vre mere effektive med hensyn til at fastlgge en politik og en praksis p verdensplan , sdan som den pvirker turismen og turisterne .
Vi i Europa kan ikke lngere st og se tavse til over for sex-turismen , der i den grad kaster smuds p vor anseelse i verden .
<P>
Endelig br vi forst , at turismen er en aktivitet inden for det flleseuropiske marked .
Sledes br alle de foranstaltninger , der underbygger det indre marked stttes , og vi br notere os de foranstaltninger , der direkte har betydning for turistsektorens trivsel : Den flles valuta , f.eks. elimineringen af valutakurser vil gre de europiske borgere , der rejser over grnserne som turister , mere velstende ; hvad der er endnu mere vitalt , den gennemskuelighed , der bliver indfrt med hensyn til turismens omkostninger , vil f priserne p ferier til at falde , og det vil det bedre forretningsmilj , der tilvejebringes ved lavere rentesatser og lavere inflation , ogs .
<P>
Afslutningsvis har vi en ualmindelig god mulighed for at sikre , at turisme kommer til at betyde arbejdspladser for Europas befolkning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Chesa">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler p vegne af hr . Baggioni , der i jeblikket sidder i flyet som flge af ndringen af dagsordenen .
<P>
Turistindustrien vil f en stadig strre plads i europisk konomi , og Europa rder over store muligheder inden for denne sektor , forudsat at det kan forbedre sin konkurrenceevne stillet over for den internationale konkurrence , hvorfor det er pkrvet med en europisk strategi for et nyt opsving for turismen .

<P>
For det frste er det vrd at understrege den afgrende rolle , turismen kan spille til fordel for konomisk og social samhrighed , isr for beskftigelsen , i udviklingsomrder samt i de fjernestliggende randomrder og samfund , der p dette felt har en rkke fordele .
<P>
Imidlertid vil en ukontrollabel masseturisme , der er karakteriseret ved en geografisk overkoncentration eller en manglende balance mellem kystomrder og indre omrder , f alvorlige negative virkninger for de pgldende regioner .
Til gengld vil en gennemtnkt kvalitetsturisme kunne fremme miljbeskyttelsen og styrke den kulturelle identitet i de pgldende regioner .
<P>
Derfor er det frem for alt tvingende ndvendigt at begynde at styrke de eksisterende regionale udviklingsinstrumenters turismerelaterede bestanddele , hvad enten det drejer sig om turisme i grnseregionerne , INTERREG II , turisme i landomrder , LEADER , turisme i regioner , som er i industriel tilbagegang , RECHAR , RESIDER og CONVER , turisme i byomrder i tilbagegang , URBAN , og flere andre former for turisme .
<P>
Desuden er det ndvendigt , hvis en sdan strategi for et nyt opsving for turismen i Unionen skal blive en succes , at man sikrer en bedre reprsentation af de regionale myndigheder i de kompetente instanser samt fremmer en veritabel  partnerskabskultur  p alle niveauer .
<P>
For at blive fuldt ud effektiv br en europisk strategi for et nyt opsving for turismen indfres ved at man styrker sammenhngen i de turismerelaterede fllesskabspolitikker .
Det synes helt ndvendigt at etablere de store europiske transportnet , som lader alt for lnge vente p sig , samt at foretage en generel forbedring af alle de forskellige transportformer p alle omrder , hvilket er en helt ndvendig betingelse for en turistmssig udvikling af de fjernestliggende randomrder .
<P>
Opsvinget br ogs understttes af hensigtsmssige konomiske foranstaltninger , herunder en get sttte til SMV , der er meget strkt reprsenteret inden for turistsektoren og ofte gr en stor indsats for at foresl innovative former for turisme .
Man br heller ikke glemme de fjernestliggende randomrder og samfund , der lider under alvorlige handicap p grund af deres fjerne beliggenhed . Det er flgelig ndvendigt at yde disse regioner kompensation i form af sttte eller skattelettelser med henblik p at genoprette rimelige konkurrencevilkr .
<P>
Endelig kan fremgang for turismen ikke adskilles fra en aktiv politik til beskyttelse af miljet .
Det er sledes ndvendigt hurtigst muligt at opstille klare mlstninger og tilvejebringe de ndvendige midler hertil . Ellers risikerer man , at regionerne definitivt delgger deres turistmssige potentiale .
<P>
Ud fra disse betragtninger , som Udvalget om Regionalpolitik enstemmigt har tilsluttet sig , er forslaget om det frste flerrige program til sttte for turismen i Europa srdeles positivt og fortjener vores sttte , selv om bevillingerne er utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=53 NAME="Vallv">
Hr. formand , talerne fr mig har understreget vigtigheden af turismen i Den Europiske Union , bde den interne turisme og turismen i forbindelse med besgende fra tredjelande . Hr .
Harrison har udtrykt sig meget tydeligt og fremhvet den beskftigelse , som turistaktiviteten skaber .
<P>
I mit land , Katalonien , udgr turismen 15 % af bruttonationalproduktet , og vi modtager hvert r 17 millioner turister .
Men man kan ikke komme uden om globaliseringskriterierne inden for enhver konomisk aktivitet .
Den europiske turisme skal vre en konkurrencedygtig turisme og skal ge den nye dimension inden for turismen , det som turisten sger i sine aktiviteter : den kulturelle dimension .
En kulturel dimension , som kan styrke de forskellige nationers og befolkningers kendskab til hinanden i Europa , forbedre kendskabet til andre befolkninger , til deres sprog , til deres kultur , til deres traditioner samt fremme kendskabet til deres kulturarv og deres historiske arv .
Alt dette kan bidrage til at styrke denne europiske dimension , som borgerne i Europa har brug for .
<P>
Vi br heller ikke glemme mulighederne inden for kulturturisme , ungdomsturisme , turisme med socialt sigte og et srligt vigtigt omrde : Turisme i landdistrikter , som kan ge tilstedevrelsen af mennesker og indtgterne i de indre egne af de forskellige lande og sledes give landmndene ekstraindkomster , s de kan forbedre deres situation og stabilisere sig i omrdet .
<P>
Fru Bennasar har fremhvet , at for at opn denne konkurrencedygtighed er det ndvendigt at styrke uddannelsen i turistsektoren .
Der stilles strre og strre krav til undervisning og uddannelse , og derfor er det ndvendigt , at de personer , som er beskftiget i turistsektoren , har den ndvendige teoretiske og praktiske uddannelse .
<P>
Jeg tror ogs , det er ndvendigt at kunne etablere et effektivt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder med kompetence inden for turismen .
<P>
Og endelig tror jeg , at Kommissionen , hvad angr kulturturismen , skal styrke samarbejdet med UNESCO og med Europardet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. kommissr , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter Deres initiativ .
Jeg har ogs for nylig haft lejlighed til at vise det under afstemningen om budgettet .
Vor gruppe sttter Deres initiativ , fordi vi er overbevist om , at De er engageret i en aktion for genoptagelse af turistaktiviteterne under hensyntagen til det vsentlige ml , som ogs er vor gruppes , nemlig beskftigelsespagten .
Vi har i turismen set nye muligheder , ogs for beskftigelse , men vi har srlig forstet , at turismen ikke alene er et problem om institutionelle forbindelser .
Turismen vedrrer ogs forbindelser mellem mennesker inden for et net af gensidighed mellem befolkningerne , og Den Europiske Union skal fra dette synspunkt handle overbevisende og udfolde et konkret virke .
<P>
For s vidt de institutionelle sprgsml er jeg uden videre enig i ndvendigheden af en institutionel legitimering .
Vi er flgelig overbevist om , at man br erklre turismen af flles interesse , og opgaven er ikke let , idet dette skal ske under fuld respekt for subsidiaritetsprincippet og i bevidstheden om , at aktioner for turismen p lokalt plan skal fremmes af regionerne , kommunerne , de erhvervsdrivende og de konomiske og sociale krfter , der er det vsentligste referencepunkt for de europiske institutioners virke .
Vi kan ikke stte en europisk opfattelse op mod en national opfattelse af turistaktiviteterne .
Vi m derimod srge for , at Europa udbygger sin programmering , i stadig videre omfang tager sig af turismen i en ensartet kontekst , srlig inden for de grundlggende sektorer , nemlig sektoren for forbrugerbeskyttelse og miljbeskyttelse .
<P>
I tilslutning til vore kollegers betnkninger findes der talrige andragender , hr. kommissr , som viser de modstningsforhold , der stadig bestr mellem de enkelte medlemsstater i Den Europiske Union , forhold , der er til skade for forbrugerne .
Vi m besvare disse og naturligvis indfre en flles forvaltning og ensartede handlemder p europisk niveau kan alene vre til gavn for dette ml .
Vi er klar over at vi nr vi i turismen finder en aktivitet , der fremmer beskftigelsen , tillige m bevge os p omrdet for social sikring .
Turismen skaber beskftigelse , men der findes ogs underbetalt arbejde , et arbejde , som benyttes inden for mange turistaktiviteter , og som ofte indgr som et yderligere led i konkurrenceevnen p markedet for det internationale udbud .
Vi m forhindre former for social dumping , der ogs kan berre turistomrdet , ved at beskytte arbejdstagerne ved nje fastlagte rettigheder og srge for , at de fundamentale rettigheder af navnlig skattemssig og social karakter for arbejdstagerne inden for turismen , sikres .
<P>
Herudover m man ogs arbejde for miljet .
Miljet er en grundlggende ressource .
Forsgene p at ge den konomiske aktivitet kan bringe beskyttelsen af miljet i fare .
I denne forbindelse skal muligheden for finansiering af europiske programmer og naturligvis programmer , der krver tilfrsel af ressourcer fra Den Europiske Union , ske p basis af undersgelser af miljpvirkningerne , dvs. nr det viser sig , at de projekter , der skal gennemfres , ikke er til fare for en grundlggende ressource som f.eks. miljet .
Naturligvis kan disse undersgelser af miljpvirkningen ikke begrnse sig til en traditionel omkostningsbetragtning , men skal tillige vedrre geologiske , botaniske og andre lignende betragtninger , der s at sige er en global ressource , som vi naturligvis m beskftige os med .
<P>
Fra dette synspunkt mener jeg , at vor aktion skal vre mlrettet , dersom PHILOXENIA-programmet underkastes konkrete undersgelser .
Vi har bestrbt os for at ge de konomiske ressourcer og er stdt p vanskeligheder , ogs her i Parlamentet .
Vi er imidlertid klar over , at PHILOXENIA-programmet er et betydeligt forehavende , der ogs bryder mod det princip om eksperimenteren , der stttes af Kommissionen .
Denne institution har nemlig nje fastlagt retningslinjerne for benyttelsen af de konomiske midler , men sger srlig tillige at begrnse de administrative udgifter , som faststtes i procentsatser , der er de samme som for Kommissionens vrige sektorer .
Jeg er derfor overbevist om , at vi endnu m samarbejde , og er indstillet p , at Parlamentet knyttes til den planlgning og den drftelse , som De , hr. kommissr , vil vide at fremme .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg nske ordfrerne til lykke med det strlende arbejde , de har udfrt i forbindelse med deres betnkninger .
<P>
Derefter vil jeg g over til at tale om en form for turisme , som nsten ikke er blevet omtalt : Turismen i landdistrikter , som p trods af en stor potentiel eftersprgsel ikke engang er prcist defineret i Europa .
Begrebet  turisme i landdistrikter  br udvides til at omfatte mere end  agroturisme  , som det ofte sidestilles med .
Generelt begrnses denne form for turisme til tilbud om indlogering , nr den burde tilbyde en  pakke  , dvs. en samling af ydelser , som ogs omfatter en rkke sociokulturelle og sportslige tilbud til turisten , men med et flles kendetegn : At udviklingen af disse produkter foretages med respekt for miljet .
<P>
Jeg tror , at det er umagen vrd at gre en indsats for at udvikle turismen i landdistrikter , for der er i jeblikket hundrede tusinder af familier fra middelklassen , som ikke har rd til luksusferier , og som nsker at finde andre muligheder for ferie end at tage til steder med masseturisme , hvor de hverken finder den hvile , fred eller glde ved naturen , som de har brug for .
De finder snarere det modsatte , men det skal vi ikke komme ind p nu .
<P>
Men vi skal tale om og tnke over , hvad der skal gres for at udvikle en turisme i landdistrikter i hele dens udstrkning .
Frst og fremmest skal man konstatere - og derefter informere om - denne potentielle eftersprgsel for at stimulere dannelsen og udviklingen af produkter inden for turisme i landdistrikter i de forskellige regioner i Unionen .
Dernst skal alle regionerne srge for mder , hvorp man kan kommunikere oplysninger om adgangen til den fllesskabssttte , der ydes til turismen i landdistrikter , samt fremme turistindsatsen i de lokale forvaltninger i landomrderne med deltagelse fra alle de lokale aktrer med det forml at udtnke og tilbyde produkter inden for turisme i landdistrikter , som skal vre varieret , men samtidig del af en sammenhngende lokal forvaltning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , ogs jeg vil lyknske ordfrerne med disse betnkninger , men samtidig vil jeg ogs kondolere dem af flgende rsag : selv om de har udarbejdet fremragende betnkninger , selv om Udvalget om Turisme har vedtaget disse synspunkter , og selv om kommissren gr , hvad han kan , for at fremme disse synspunkter , er vi i dag i den situation , at vi er lykkelige over at have vedtaget det halve belb af det , vi havde anmodet om .
Sdan har Budgetudvalget villet have det , og Parlamentet har desvrre accepteret dette .
<P>
Nr jeg ser p Budgetudvalget her i Parlamentet , p dets medlemmer og isr p dets formand , ser det for mig ud , som om de sidder og administrerer penge , der skal tages af deres egne lommer , og ikke penge , som tilhrer Den Europiske Union .
Det er mit indtryk .
<P>
Selv om vi alle taler om turismens store betydning , ikke blot som et middel til afslapning og adspredelse og andre ting , som flere medlemmer har beskrevet s fremragende , men ogs som et middel til vkst i Europa , gr vi , hvad vi kan , for at bremse denne vkst yderligere og giver afkald p nye arbejdspladser til de unge .
<P>
Min anden bemrkning har De ogs hrt fr , men jeg vil gerne have , at tilhrerne ogs hrer dette : hvilke lande er det i virkeligheden , der bliver ramt af den politik , som Rdet og Budgetudvalget frer ?
Det er landene i den sydlige del af Den Europiske Union .
S er det rigtigt opfattet , at man vlger at flge den linje , at de rige skal blive rigere og de fattige fattigere ?
Hvis det er det , man vil , s lad os da g ud og sige det rligt og bent til de europiske befolkninger , s de kan vide , hvad det er , vi taler om herinde . Hvad det er , vi vedtager , og hvem det er der bagefter skrotter alle Parlamentets beslutninger .
Vi kan ikke tale om ungdomsarbejdslshed og samtidig standse programmer for turisme , hvor der er srligt mange arbejdspladser til de unge .
Det er en farisisme , som hurtigst muligt m bringes til ophr .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , til trods for alle Kommissionens og ordfrernes gode hensigter kan man godt sige , at dette drejer sig om et typisk tilflde af hje forventninger og f resultater .
At tale om en i nogen grad koordineret turistpolitik i Europa er uden tvivl ogs at strbe for hjt .
Selvflgelig synes vi godt , at der m foretages flles markedsfring i tredjelande .
Men i vrigt er der en sdan diversificering , og der er s mange aspekter af turistpolitikken , at der er behov for mere end  filoxenisme  for at opn konkrete resultater .
<P>
Min gruppe er ikke imod , at der gres tapre forsg p at gennemfre turistpolitikken .
Hvad ordfrerne skriver op , sttter vi i vidt omfang , men man m vre klar over , hvor altomfattende turisme er , og hvor store konsekvenserne deraf er ; beskftigelse nr .
1 i Europa , byggeri , transport , landbrug , fdevareforsyning , periferi over for centrer , kunst , museer , jeg kunne fortstte .
<P>
Vi m ogs vre klar over , at der er s mange forskellige former for turisme , varierende fra en rejse med alt inklusive herfra til en anden verdensdel til og med en lille spadseretur gennem byparken .
Hvis De ikke tager mig det ilde op , s synes jeg alligevel , at den vgt , der i betnkningerne lgges p sexturisme , uden tvivl i anledning af srgelige hndelser , er overdrevet .
Lad os vre klar over , at af de hundreder af millioner af turister , som hvert r spredes over verden og p deres bestemmelsessteder erhverver sig viden , hviler ud , bringer velfrd og venskab p stedet , er der kun et meget lille , et forsvindende lille mindretal , som begiver sig p rejse med drlige hensigter .
<P>
I Harrison-betnkningen opfordres der med rette til forbedring af GD XXIII , det er allerede for sent , og det m ske hurtigst muligt .
I vrigt vil vi godkende betnkningerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfrerne for deres fremragende betnkninger , som er en stor forbedring af Kommissionens forslag .
<P>
For mig , der kommer fra Murcia - ogs et vigtigt omrde for turismen - er der imidlertid fire modsigelser , jeg gerne vil gre opmrksom p i forbindelse med den fremtidige turisme .
<P>
Den frste modsigelse drejer sig om , at Europa er en velfrdsstat , og alligevel truer den monetre og fundamentalistiske Maastricht-politik velfrdet i Europa , hvilket har en negativ indflydelse p turismen .
<P>
Den anden modsigelse drejer sig om ndvendigheden af at beskytte beskftigelsen og dermed arbejdstagerne .
Den fromtalte trussel har ogs en negativ indvirkning p arbejdstagernes situation .
<P>
Den tredje modsigelse vedrrer miljet og et forslag om en bredygtig udvikling , for med argumentationen om en irreversibel konomisk vkst bringer den nuvrende model omrder af stor turistmssig attraktion for hele Europa i fare .
<P>
Den sidste modsigelse vedrrer det kulturelle og sociale aspekt , idet man skal bekmpe fremmedhadet , som vokser i Europa , og derfor er det vigtigt at tage hensyn til disse aspekter .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Wijsenbeek i mellemtiden er get igen , men jeg ville dog lige bestride , hvad han sluttede med i sit indlg , nemlig at sexturismens andel i turismen er forsvindende lille .
Andelen med hensyn til penge er det mske nok , men ikke andelen med hensyn til den skade , der forvoldes .
For ofte forvoldes denne skade meget direkte p mennesker , og ofte p ganske unge mennesker .
Jeg vil sledes gerne netop takke alle , som har medvirket til , at sexturisme nu str ordentligt p dagsordenen , og s vil jeg ikke sige , at det skyldes begivenhederne i Belgien , det havde intet med turisme at gre .
Vi har i revis forsgt at f dette punkt p dagsordenen , og jeg m sige , at det endelig er med succes .
For vi forventer af hr . Papoutsis inden lnge en meddelelse derom , og jeg er meget spndt p , hvordan denne vil se ud .
<P>
Jeg ville slet ikke vre begyndt sdan , men jeg mtte jo lige reagere p , hvad hr . Wijsenbeek sagde .
Jeg vil forsge frst og fremmest at bruge resten af den tid , som jeg har til rdighed , p de modstninger , som der efter min opfattelse er i forhandlingen og ogs i betnkningerne .
Efter min mening kan det ikke vre sdan , at man p den ene side siger , at turisme frem for alt skal udvikles i bredygtig retning , og at vi frst og fremmest m kunne se p , hvordan man kan fremme den skaldte  blde turisme  , medens vi p den anden side siger , at der m gres reklame for mere turisme fra tredjelande til Europa , at de perifere og ultra-perifere omrder skal bnes for at kunne modtage flere turister , for det betyder jo flere lufthavne , mere flyvning , og den pris , som betales herfor , er stadig for lav .
Der betales ikke engang punktafgifter og moms p flytrafik , og ogs Europa har stadig ikke i sinde at gre en indsats for det , selv om det har vret ndvendigt i revis .
<P>
Turisme forrsager anlg af flere veje , opfrelse af flere hoteller , hele strande delgges faktisk , inklusive deres kologiske vrdi .
Det betyder ikke , at jeg er imod den yderligere udvikling af turisme , men jeg vil dog gre opmrksom p den modstning , som der findes i de sprgsml , som alle stilles i denne betnkning .
P den ene side strre , strre , strre og strre konomisk vkst , strre vkst inden for turismen , det betyder faktisk mindre bredygtighed , og p den anden side synes vi sledes , at det alt sammen skal vre bredygtigt .
<P>
Hvis vi serist vil have det , s m vi da have en debat med hinanden om , hvad denne bredygtige turisme s egentlig er .
S vil vi n til den konklusion , at vi m igennem en meget vanskelig periode for at gre turismen bredygtig , og at det s derefter faktisk kunne give store fordele . Men jeg synes alts , at man omgs disse forskellige begreber temmelig uforsigtigt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , rede medlemmer , det er benbart ikke nok at gentage , hvor vigtig turismen er for den europiske konomi , sdan som vi ofte gr i Udvalget om Transport og Turisme .
Og vi m f.eks. gre opmrksom p , at i nogle - og kystomrder i den spanske stat som f.eks. den selvstyrende region Valencia , udgr turismen 70 % af bruttonationalproduktet .
Det er benbart heller ikke nok at gentage , at turismeindustrien bidrager til beskftigelsen i Europa , idet den hovedsageligt er en serviceindustri .
Det er heller ikke nok at understrege , at turismen er en industri , som vokser og kan bidrage endnu mere bde til konomien og til beskftigelsen .
Det er heller ikke nok at minde om , at turismen som socialt , konomisk og kulturelt fnomen berrer strstedelen af de europiske borgere , hvad enten de er modtagere eller ydere af tjenesteydelserne i denne sektor , sledes som det er beskrevet i betnkningen .
<P>
Hvorfor tillgger man ikke turismen den betydning , som vi gr her i salen , og ogs uden for salen ?
Jeg hentyder til vores kolleger i Budgetudvalget , som oven i kbet har forsvaret afskaffelsen af bevillinger til turismen i nste regnskabsr .
<P>
Hvordan kan vi opretholde vores trovrdighed over for borgerne , nr vi diskuterer i det uendelige de ndvendige foranstaltninger for at skabe beskftigelse og udvikle konomierne i de mest ugunstigt stillede regioner , men ikke sttter programmer som PHILOXENIA , der p konkret vis imdekommer disse behov ?
<P>
Der findes naturligvis adskillige spredte aktioner til fordel for turismen ssom indsamling af statistiske oplysninger , aktioner inden for rammerne af strukturfondene , foranstaltninger til beskyttelse af miljet og bevarelse af naturen .
Men intet sted i Kommissionens arbejde findes der et globalt og flerrigt program , som yder en positiv og beslutsom sttte p europisk plan til alle de forskellige nationale og regionale bestrbelser .
<P>
Vi kan ikke fortstte i den nuvrende situation .
Det er ndvendigt at forbedre kvaliteten og ge konkurrenceevnen i denne sektor , beskytte miljet bedre , tilbyde forbrugeren mere sikre infrastrukturer og anlg , forbedre turismens mulighed for at n ud til de handicappede og de ldre .
<P>
rede medlemmer , det drejer sig ikke om at rette et anslag mod subsidiaritetsprincippet .
Det er ikke et sprgsml om at tiltage sig medlemsstaternes kompetence , men om at forbedre samarbejdet mellem disse , de regionale og lokale forvaltninger og selve turismeindustrien .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om filosofien i PHILOXENIA-programmet , som betyder gstfrihed og respekt over for fremmede .
Netop nu i en tid , hvor politiske partier med visse racistiske tendenser har fremgang i Europa , kan vi ikke gre noget bedre end at sttte og vre enige i de synspunkter og anbefalinger , som er indeholdt i fru Bennasar Tours betnkning .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at nske ordfrerne til lykke og give udtryk for vores moderate tilfredshed med det ndringsforslag , der er vedtaget i dag , hvormed der afsttes fire millioner ecu til dette program .
Vi mener ikke , det er tilstrkkeligt , og mske skal vi vente p , at betydningen af denne sektor indfjes i traktatens bestemmelser .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Forhandlingen vil blive genoptaget kl . 18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1106 / 96 af Bertens , Andr-Lonard , Monfils og Larive for ELDR-Gruppen om Afghanistan ; -B4-1127 / 96 af d ' Ancona , Crawley og Fouque for PSE-Gruppen om situationen i Afghanistan ; -B4-1136 / 96 af Maij-Weggen , Mouskouri og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om statskuppet og repressionen i Afghanistan ; -B4-1150 / 96 af Lalumire , Dupuis , Dell ' Alba og Leperre-Verrier for ARE-Gruppen om krnkelserne af menneskerettighederne i Afghanistan ; -B4-1161 / 96 af Aglietta , Van Dijk , Roth , Gahrton , Schroedter , Telkmper og Ripa di Meana for V-Gruppen om Afghanistan ; -B4-1169 / 96 af Ligabue , Pasty , Azzolini , Garosci og Podest for UPE-Gruppen om situationen i Afghanistan ; -B4-1202 / 96 af Sornosa Martnez , Elmalan , Sierra Gonzlez , Sjstedt , Ribeiro og Alavanos for GUE / NGLGruppen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , der er vendt helt op og ned p situationen i Afghanistan , hvad der vil kunne ndre de geopolitiske spilleregler i Centralasien .
<P>
Straks efter at have indtaget Kabul har talibanerne ophjet Koranen til lov over for hele befolkningen og pbudt kvinderne at bre chadoren og forment kvinder adgang til uddannelse og arbejde .
Fremover vil alle , der ikke nje overholder Koranens bestemmelser risikere amputationer , stening og henrettelse .
<P>
Det internationale samfund har gennem Boutros Boutros-Ghali fordmt den diskriminerende behandling , talibanerne udstter de afghanske kvinder for .
Det internationale samfund br ogs fordmme de overtrdelser af menneskerettighederne , som talibanerne begr i shariaens navn .
<P>
Den Europiske Union anmoder p det kraftigste Pakistan om at standse enhver form for militr hjlp og logistisk sttte til talibanerne .
Endelig br Den Europiske Union komme civilbefolkningen , som p ny rammes af det fundamentalistiske vanvid , til undstning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , betydningen af beslutningsforslag om uopsttelige sprgsml , som efter sdvane drftes her torsdag eftermiddag , relativeres somme tider .
Man taler hnligt om mngden af rdsler , krige og katastrofer , krnkelser af menneskerettigheder , som passerer revy her p nogle f timer .
Man har somme tider indvendinger mod mangelfuld undersgelse af baggrunden for alle disse elendige situationer .
Man er bange for at fornrme regimer , som man netop havde knyttet forsigtige kontakter med osv .
<P>
Der kan i alt dette , fru formand , gemme sig en kerne af sandhed , men hvis Parlamentet under plenarmderne her i Strasbourg skulle holde sin mund om alle grusomme ting , som er sket i de mellemliggende uger , hvis vi ikke lngere kunne give udtryk for vor mening om forflgelse og undertrykkelse , om krnkelse af mindretals , kvinders og brns rettigheder , af demokratiet , hvis vi ikke her fordmmer det , som de uskyldige udsttes for , og ikke lngere ville nvne nogen navne p dem , som er ansvarlige for det , s ville vi med urette kaldes et parlament .
Vi m som Parlament gre mere end blot at opsummere ofre og skyldige .
Vi m ogs anvende instrumenter med henblik p at styrke vor protest : vbenembargoer , konomiske og diplomatiske sanktioner samt standsning af samarbejdsprogrammer med antidemokratiske regimer .
<P>
Det forekommer mig , fru formand , at vi m gre alt for at styrke vor protest mod Taliban-militsens erobring af en stor del af Afghanistan .
Den afghanske befolknings lidelser har varet lnge , men det kunne desvrre vre endnu vrre .
I provinserne , 20 af de 29 , som Taliban-militsen kontrollerer , er det forbi med enhver normal form for retspleje fra det jeblik , hvor prsidenten og hans bror blev henrettet efter standretter .
Anvendelsen af de islamiske love indebrer de mest brutale og grusomme straffe .
Kvinderne er bervet deres mest elementre rettigheder , de utallige krigsenker er bervet deres mulighed for at tjene til forsrgelse af deres familie .
Kulturen delgges .
Bogbrndinger hrer til dagens orden .
Mange er flygtet fra denne brutale vold og opholder sig under elendige omstndigheder i de nordlige provinser .
<P>
Fru formand , lad os se , hvordan vi foruden alle negative signaler kan tilbyde hjlp til forbedring af situationen der , og lad bde EU og medlemsstaterne fortstte med at tilbyde sttte til alle fordrevne , bde i Afghanistan og uden for .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , det glder mig srligt , at Europa-Parlamentet har besluttet verst p dagsordenen i den aktuelle og uopsttelige debat at stte det utlelige sprgsml om det undertrykkende og formrkende regime , der er opstet i et land , som allerede s tragisk har vret hrget under over 15 rs borgerkrig .
Det er en situation , der udfordrer det internationale samfund , men som dette endnu ikke har kunnet give et konkret svar p .
<P>
Vi ved nemlig , at der i det drama , der bestr i kampene mellem de forskellige grupper , og som skjuler omfattende interesser , der er forbundet med narkotikahandel , som det i visse tilflde ikke er hensigtsmssigt at bekmpe , men endda sttte , i virkeligheden findes en yderligere dramatisk situation for s vidt angr de afghanske kvinder , der i dag er truet med en langsom men ubnhrlig udryddelse , eftersom de ikke kan f lgebehandling , dersom de overlades til mndene , og i betragtning af alle de vrige utallige plager , de udsttes for af taliban-styret .
I bevidstheden om alt dette er vi yderst bekymrede og nedslede over at vre vidne til den apati , ligegyldighed og fejhed , hvormed det internationale samfund og tillige Unionen , for at sige sandheden , reagerer .
<P>
Fra dette synspunkt kan vi kun hilse og takke Kommissionen , srlig kommissr Bonino , som har vovet med tiltrdelse fra hele Kommissionen at indtage en modig holdning for at bryde stilheden .
Da dette regime af ukendte grunde stttes af en stormagt , der er en ven af os , sttes menneskerettigheder , demokrati og respekt for reglerne i dette tilflde i anden rkke , og man foretrkker at lade en tragedie , som stadig bliver alvorligere og mere dramatisk , forlbe i tavshed .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg vil p min gruppes vegne allerfrst udtrykke min afsky for , hvad der sker i Afghanistan , hvor Taliban-regimet mener , at det p en virkelig afskyelig mde br krnke menneskerettighederne med summariske henrettelser og mener , at det br fratage kvinder alle tnkelige rettigheder .
Jeg synes , at vi m vre helt klar over , hvilken rolle Den Europiske Union kan spille for ogs at forsge der at redde , hvad der reddes kan , eller snarere forsge at medvirke til en acceptabel fred i fremtiden .
Det kan kun lade sig gre , tror jeg , ved at udve et ordentligt pres p Taliban-regimet , selv om jeg tror , at dette stadig m lre at omgs internationale organisationer .
Det har indtil nu kun vist , at det ikke har nogen som helst respekt for dem .
Jeg synes derfor , at det er udmrket , at de internationale donorer , Unionen og medlemsstaterne i det flles beslutningsforslag opfordres til at opgive nye hjlpeprogrammer eller samarbejdsprogrammer , men naturligvis skal ndhjlp undtages derfra ligesom initiativer i civilbefolkningen , som netop forsger at tilvejebringe freden p en anden mde .
Det forekommer mig udmrket , at vi forsger ikke at indlede diplomatiske forbindelser med dette regime , og for s vidt som de allerede er der , bringe dem til ophr jeblikkeligt .
Desuden er det vigtigt , at vi jeblikkeligt indfrer en vbenembargo , sledes at vi ogs p denne mde forsger at bringe krigens ophr nrmere .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , de voldshandlinger og det klima af frygt , der hersker i Afghanistan , og den forvrrelse af borgerkrigen , der er sket ved , at Taliban-styrkerne har tvunget regeringen til at forlade byen og beget grusomheder ved at tortere og hnge medlemmer af oppositionen og derefter udstille dem offentligt , berrer os dybt .
De krnkelser af menneskerettighederne , som konstant foregr , og de sparsomme nyheder , som nr frem til os fra forskellige kilder , om de forfrdelige offensive handlinger , gr os fuldstndig afmgtige , ligesom vi er nedslede over den tilsidesttelse og forskelsbehandling , der af kvinderne , som udelukkes fra arbejde og undervisning , berves enhver form for frihed og de mest elementre rettigheder , der tilkommer ethvert menneske , nemlig retten til frit at bevge sig , lre og arbejde .
I denne anledning er der fremkommet adskillige henstillinger , og fremsat adskillige krav om hjlp fra forskellige af verdens kvindeorganisationer .
<P>
Det er utroligt , at de krigeriske islamiske ekstremister har kunnet skabe et klima af frygt i Kabul , der lammer hele landet , hvorfor kvinderne , der ikke har ret til hverken at forlade hjemmet eller arbejde , befinder sig i en situation med udstdelse , der hindrer de institutioner i at fungere , hvori de spiller en aktiv rolle , som f.eks. offentlige institutioner , skoler og hospitaler .
<P>
Netop kvinderne i Kabul har i dag underrettet hele verden om de skandalse og prekre forhold , som nu hersker p hospitalerne , som naturligvis hverken har sygeplejersker eller kvindelige lger .
Der er uomgngeligt ndvendigt i dag at oprette diplomatiske forbindelser og som flge heraf indlede en dialog med de myndigheder , der i dag sidder i Kabul , og sttte enhver form for politiske og diplomatiske initiativer , der har til forml at finde en fredelig lsning p de forskellige problemer i regionen i et klima af respekt for menneskerettighederne , idet man sger at overvinde den islamiske fundamentalisme og er srlig opmrksom p den endnu meget uklare situation , der meget vel kan blive til hinder for , at nye personer kommer ind , der er i stand til at fremme fredsprocessen .
<P>
Endelig m Den Europiske Union fortsat yde sttte og bistand til civilbefolkningen , der sger tilflugt i andre dele af landet og fortstte ethvert diplomatisk forsg p at bringe denne forfrdelige konflikt til ophr .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , Afghanistan oplever en dramatisk situation , som helt bestemt br ophre , og vi br handle klart og tydeligt for at f en vbenhvile i stand , hvorved man kan genindfre demokratiet og den fulde respekt for menneskerettighederne for kvinder og mnd i dette land .
<P>
Lad os starte med at beskrive de nuvrende magthavere i Kabul , de skaldte talibanere , som det de er : En yderst voldelig gruppe , som nsker at stte Afghanistan tilbage til Middelalderen ved at krnke menneskets vrdighed og se bort fra alle normer for civiliseret sameksistens .
Men vi skal huske , at disse talibanere ikke er dukket spontant op .
De er tvrtimod det sidste produkt af en situation , der opstod med den tilbageslede sovjetiske invasion i 1980 og fortsatte med en farefuld nordamerikansk politik i omrdet , der har forrsaget et totalt kaos af alvorlige destabiliserende faktorer .
<P>
USA og Pakistan har benlyst stttet talibanerne og har derfor et stort ansvar for den nuvrende situation .
De har beskyttet dem politisk , og de har endvidere udstyret dem militrt , for at de kunne vlte deres tidligere protegeer .
<P>
Det er en skam , at Europa endnu en gang kommer for sent .
Tiden er inde til , at Unionen handler med fasthed under hensyntagen til beslutningen i FN ' s Sikkerhedsrd og forslagene fra landene i Centralasien .
Man skal krve fuld respekt for menneskerettighederne og en afslutning p de vbnede konfrontationer .
I denne forbindelse er det ndvendigt at krve absolut respekt for den afghanske kvindes frihed og vrdighed , som p s uciviliseret vis er blevet krnket af uacceptable forholdsregler ssom tvungen brug af ydmygende klder , barbarisk undertrykkelse af retten til uddannelse og arbejde eller konstante veritable seksuelle overgreb .
<P>
Der br ikke oprettes diplomatiske forbindelser .
Den Europiske Union br indstille et hvilket som helst samarbejde , der ikke er af streng humanitr art , og der skal etableres en total vbenembargo , s lnge fundamentalisterne er ved magten , samtidig med at der fortsat ydes bistand til flygtninge .
<P>
Fru formand , Afghanistan kan ikke fortstte med at vre et umenneskeligt offer for den kolde krigs undskyldninger og for de skruppellse strategier , bl.a. fra Washington og Karachi , der har givet anledning til en sand katastrofe .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Fru formand , i den sidste mned er verden blevet bombarderet med blodige billeder fra Afghanistan .
Det er blevet snderrevet af krig siden december 1979 , og i dag ser vi en ny og skrkkelig vold , nu hvor Taliban-militsen forsger at indfre et fundamentalistisk islamisk regime .
<P>
Talibanerne er nu begyndt p deres egne fanatiske religise udrensninger , og efterhnden som landet kommer til syne under krigens ruiner , vgner det op til en ny form for terror .
Vi hrer historier om afghanske kvinder og piger , der har fet arbejdsforbud , forbud mod at g i skole , mod at forlade deres huse , medmindre de er ledsaget af mandlige slgtninge .
Mange afghanske kvinder er krigsenker , og uden deres indtgter sulter deres familier .
Der blevet gennemfrt strenge regler om status og kldedragt , og jeg er sikker p , vi alle har set billeder af , hvordan det talibanske skaldte religise politi brutalt har hndhvet disse regler .
<P>
I n episode , der fandt sted i Kabul for nylig , slog disse betjente faktisk p sygeplejersker p et hospital , der kom for at hjlpe de srede og de dende .
Kvindelige lger bliver ogs , som fru Baldi sagde , med magt forhindret i at pleje de syge , og syge kvinder fr at vide , at de ikke kan blive undersgt af mandlige lger .
Vi har ogs hrt skrkkelige historier om offentlige henrettelser , tortur , stening , halshugning og afhugning af lemmer .
Disse fanatiske militsfolk forsger med disse midler at intimidere hele landet , s det adlyder dem .
<P>
Som kvinde , socialist og medlem af Parlamentet mener jeg , at vi her i Europa-Parlamentet m vise vor fuldstndige fordmmelse af disse grusomheder og gre det klart , at det internationale samfund ikke vil tolerere dem , at der m gres noget , og at kvinders rettigheder er menneskerettigheder .
Dette m indbefatte en sammenhngende politisk holdning til Afghanistan fra Det Europiske Rd og medlemsstaterne .
Det m ogs indebre en vbenembargo og en embargo mod alt udstyr , som talibanerne kan bruge til deres blodige krig .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at hvis vi ikke gr noget , kan konsekvenserne for det afghanske folk og for hele Sydvestasien blive endnu mere forfrdelige .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Mouskouri">
Fru formand , mnd , der helt og aldeles ignorerer kvindens enestende og ndvendige plads i livet , i den grad at de erstatter kvindernes omsorg for brnene med brnehjem og indfrer restriktioner for kvindelige lger ; mnd , der forbyder kvinderne at undervise og g p arbejde uden for hjemmet , som ngter piger adgang til uddannelse og frihed til ndelig berigelse , disse mnd , som kalder sig Taliban , og som vi for et r siden s i aktion i den sydlige del af landet , hvor de slog sig ned i religionsfrihedens navn , gennemtvang deres egoistiske grovheder og betragtede sig selv som retfrdighedens herskere , vil vi i morgen finde et nyt sted , hvis vi ikke standser dem .
Det kan godt vre , det ikke er srlig demokratisk at lgge konomiske pres p dem .
Men det er meget menneskeligt at krve af dem , at de respekterer de mest grundlggende rettigheder og ophrer med deres frygtindgydende adfrd , som indeholder legemlige afstraffelser af enhver art af alle , som ikke respekterer deres egen fortolkning af den muslimske lov .
Det er p tide , at vi svarer fanatismen , at alle friheder , ogs religionsfriheden , har en grnse , der er sat af respekten for det menneskelige individ og dets frihed .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg mener ikke , at det , der foregr i Afghanistan i dag , er et sprgsml , der alene berrer det Centralasien , der her og der er ramt af krig .
Jeg tror derimod , at det der foregr derovre er et endeligt signal om , at de vestlige lande har slkket p deres agtpgivenhed , de vestlige lande , hvor der er et grundfstet demokrati og bevidsthed om , at de grundlggende menneskerettigheder beskyttes i enhver situation og under alle omstndigheder .
Jeg er helt overbevist om , at slkkelsen p agtpgivenheden fra de vesteuropiske landes side , der har rodfstede demokratiske traditioner , er den vsentlige grund til det , som sker i Afghanistan i dag .
Jeg skal ikke tale om det , som allerede er blevet sagt af mine kolleger , dvs. halshugningerne , udstillingerne af ligene af tidligere prsidenter , de systematiske husundersgelser , isoleringen af kvinderne og alt hvad Koranens lov ,  Shari ' a  indebrer , nr Koranen fortolkes fordrejet som en lov om integralisme og ikke om benhed og tolerance .
<P>
Jeg finder , at den internationale offentlige mening alt for sent har reageret p disse indgreb og udvist frygtsomhed , indtil vi fik meddelelse om de massakrer der er beget af talibanerne , og i visse tilflde har det internationale samfund gjort sig til medskyldig !
Jeg ved ikke , hvilken rolle Pakistan har spillet , men landet har givet pustet til ilden i krigen .
Sprgsmlet om Afghanistan er opstet for lang tid siden , uden at nogen har interveneret .
Jeg krver , at Europa-Parlamentet og Kommissionen giver et fast svar i denne sag .
Menneskerettighederne og kvindernes rettigheder skal beskyttes overalt , srlig hvor vi som nu befinder os i en situation , hvor de brutalt og benlyst krnkes .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , resterne af Monroe-doktrinen trder nu klart frem i rampelyset p den afghanske scene .
Kabul , som i revis har vret plaget af krig , og som efter det 117. fejlskn fra deres side , som er ansvarlige for den amerikanske udenrigspolitik , er blevet givet tilbage til de fanatiske talibaner , som til deres forfrdelige myrderier har fjet deres ekstremistiske fortolkning af islams lov oplever nu en forvrring af de nu kroniske lidelser for den vrgelse civilbefolkning .
Fanatisme , sagde vi , en fanatisme der nu nr hjdepunktet af udelukkelsen og diskrimineringen af kvinder , og bevirker , at hele regionen falder tilbage til den mrke middelalder .
I Pakistan , Uzbekistan , Tagikistan og Rusland er Europa endnu en gang fravrende .
Nu sger man at rde bod herp ved at krve samarbejdsforbindelserne afbrudt og isolere Afghanistan med de heraf flgende yderligere lidelser for den civilbefolkning , der oplever krigens grusomheder .
<P>
Vi siger , at nu m det vre nok . Europa skal ophre med sin tvetydige adfrd .
Det skal bringe denne til ophr og endelig udforme en klar og selvstndig udenrigspolitik og endelig ptage sig sit ansvar uden vaklen og utvetydigt .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , verden over tager stadig flere afstand fra det , som foregr i Afghanistan .
Talibanernes erobring af Kabul har medfrt en blge af forfrdelige forbrydelser mod hele befolkningen og indfrelse af barbariske og middelalderlige adfrdsregler som flge af en fanatisk og ekstremistisk fortolkning af islams lov .
<P>
De vsentligste ofre for alt dette er - som nvnt af andre kolleger - kvinderne , der udelukkes fra enhver form for arbejde og offentligt virke , forjages fra skolerne og hospitalerne og tvinges til at dkke hele deres legeme uden for deres egne hjem .
Men det er af betydning , at der kommer positive signaler fra netop de afghanske kvinder .
Netop i gr har tusinder af kvinder i byen Mazar-i Sharif protesteret mod talibanerne og anmodet om sttte fra det internationale samfund .
Det er i denne retning , vi reagerer i dag .
<P>
Europa-Parlamentet udtrykker i dag sin fulde solidaritet med de afghanske kvinder og alle , der endelig vil opbygge et demokratisk og verdsligt Afghanistan .
Der skal frst og fremmest sikres en effektiv humanitr bistand til de tusinder af flygtninge , som i disse uger har forladt landet , og overalt , hvor det er muligt ogs de mange , der er fordrevet , men stadig bor inden for Afghanistans grnser .
<P>
Der krves herefter et indgribende politisk og diplomatisk initiativ fra bde Den Europiske Unions og de vrige internationale aktrers side for straks at bringe kampene i landet til ophr og begynde af afstikke et nyt grundlag for Afghanistan , der bygger p respekten for menneskerettighederne og alle de etniske og religise befolkningsgrupper .
<P>
Ligeledes m De Forenede Stater og Pakistan ophre med enhver form for politisk og materiel sttte til talibanerne , idet disse ikke uden denne sttte kunne have opnet den magt , som vi i dag begrder .
<P>
Vi m i dette jeblik undg enhver form for anerkendelse af de nye herskere i Kabul og ivrkstte en streng embargo p leverancer af vben og andet udstyr , og denne embargo skal pses overholdt af det internationale samfund .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe agter flgelig at styrke sit eget engagement for en positiv lsning af konflikten i Afghanistan og srlig for at sttte den kamp , der fres af millioner af mnd og kvinder mod talibanernes fanatiske fundamentalisme .
<SPEAKER ID=75 NAME="de Silguy">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen er ligesom Europa-Parlamentet strkt bekymret over situationen i Afghanistan , som en lang rkke talere har beskrevet i dramatiske vendinger .
Kommissionen beklager de seneste begivenheder og det forhold , at disse begivenheder har gjort det endnu svrere for befolkningen og forringet de afghanske kvinders situation .
<P>
Kommissionen har reageret jeblikkelig p de krnkelser af menneskerettighederne , som talibanerne begik efter indtagelsen af Kabul .
Sledes - hr. dell ' Alba nvnte det for et jeblik siden - fordmte Emma Bonino p vegne af Kommissionen den 2. oktober de uacceptable overgreb fra talibanernes side og talibanernes fremfrd , der svarer til en tilbagevenden til det barbari , man finder i de mrkeste rhundreder i historien .
Kommissionen har ligeledes den 9. oktober offentliggjort en erklring , hvori den beklager overgrebene p individets rettigheder og navnlig kvindernes rettigheder i de omrder , talibanerne kontrollerer .
Vi kan ikke njes med passivt at overvre sdanne overgreb .
Kommissionen er af den opfattelse , at den holdning , de nye herskere i Kabul har til den internationale rets grundlggende principper , br fordmmes p det kraftigste , hvad enten der er tale om krnkelsen af FN ' s kontor i Kabul eller om hngningen af den tidligere prsident , Muhammed Najibullah .
<P>
Allerede i maj 1996 gav Den Europiske Union i en erklring om Afghanistan udtryk for sin bekymring .
P det seneste - nemlig den 22. oktober - har FN ' s Sikkerhedsrd vedtaget en resolution , hvori det krver en jeblikkelig vbenhvile , indledning af forhandlinger i FN ' s regi med henblik p at n til en varig politisk lsning samt ophr af enhver udenlandsk indblanding og standsning af forsyningerne med vben og ammunition til alle de stridende parter .
<P>
Hvad Kommissionen angr , skal jeg minde om , at den eneste form for hjlp , der distribueres , er en humanitr hjlp , nemlig medicin og fdevarer , og at Kommissionen agter at viderefre denne hjlp for bedst muligt at imdekomme en meget srbar befolknings behov .
Dette behov vil i vrigt forstrkes med vinterens komme , som er specielt hrd i denne del af verden .
Hjlpen vil blive fordelt efter retfrdige principper uden diskriminering mellem mnd og kvinder , idet man i frste rkke nsker at komme dem til hjlp , der har strst behov herfor .
Vi vil gre alt for at bibringe donororganisationerne en flles holdning , hvilket kun vil kunne lette arbejdet for de ikke-statslige organisationer i deres kontakt med de lokale myndigheder .
<P>
Endelig er Kommissionen strkt bekymret over den voksende produktion af narkotika i Afghanistan - en produktion , der - som man kan forestille sig - i frste rkke er tiltnkt det europiske marked .
Kommissionen yder da ogs sin sttte til de aktiviteter , der gennemfres inden for rammerne af FN ' s program for international kontrol med narkotikaen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1108 / 96 af Bertens for ELDR-Gruppen om situationen i Colombia ; -B4-1125 / 96 af Howitt og Torres Marques for PSE-Gruppen om Colombia ; -B4-1135 / 96 af Galeote Quecedo , Camisn Asensio og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Colombia ; -B4-1160 / 96 af Kreissl-Drfler , Aelvoet og Mller for V-Gruppen om Colombia ; -B4-1184 / 96 af Carnero Gonzlez , Gonzlez Alvarez , Novo Alavanos , Castellina og Jov Peres for GUE / NGLGruppen om den politiske situation i Colombia .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , situationen i Colombia forvrres hurtigt , kre kolleger .
Volden eskalerer .
Der risikerer at bryde en total borgerkrig ud .
Menneskerettighederne krnkes naturligvis i vid udstrkning , bde af sikkerhedsstyrkerne , de paramilitre grupper og guerillastyrkerne .
Regeringens oprrsbekmpelsesstrategi munder ud i en udhuling af retsstaten og selvflgelig i begrnsning af pressefriheden .
Den offentlige anklagemyndighed , som gr en indsats for menneskerettighederne , fr notabene sine rettigheder begrnset fra myndighedernes side .
Denne volds- og undertrykkelsesspiral m brydes .
Den eneste mde , hvorp man kan n frem til en varig lsning p denne situation , er en dialog og respekt for retsstaten og alle parters menneskerettigheder .
<P>
Jeg beklager den rolle , som europiske virksomheder synes at spille ved krnkelsen af menneskerettighederne og skaden p miljet .
Disse virksomheder m placere sig over enhver mistanke og overholde de hjeste normer for respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af miljet .
Europiske virksomheder er jo med til at vre Europas visitkort i tredjelande .
Der m hurtigt komme klarhed over , om visse beskyldninger er begrundet .
Jeg opfordrer derfor Colombias prsident til at offentliggre rapporten fra den colombianske menneskerettighedskommission , sledes at vi serist kan se p alle kendsgerninger .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at tilslutte mig de kolleger , der har fordmt alle overtrdelser af menneskerettighederne i Colombia , og udtrykke min solidaritet med de bnder og indfdte , som man ngter mulighed for at tjene deres brd p landet og gentage den opfordring , vi fremsatte i Colombia , til at skaffe retfrdighed for de 120 familier , som med magt blev bortvist fra deres jord ved Bellacruz .
<P>
Men i den tid , der er til rdighed , vil jeg gerne koncentrere mig om t enkelt sprgsml .
Da Parlamentet sammenkaldte til hringer om Shells umenneskelige udnyttelse af Ogoni-befolkningen i Nigeria sidste r , anede vi bestemt ikke , at vi s snart igen ville se lignende chokerende anklager mod andre europiske olieselskaber - British Petroleum og Total i Frankrig - i Casanare-regionen i Colombia , hvorfra vor delegation lige er vendt tilbage : Olieudslip hver uge , forurening af vandet , udslip af kemikalier , industrivirksomheder p steder , man ikke har tilladelse til at benytte , og invasion i fredede skovomrder - alt sammen noget , som lokale BP-funktionrer har indrmmet ; og hvor jenvidner beskriver fisk , der flyder dde af sted i forurenede floder , og bestninger , der er blevet blinde af at grsse p forurenede marker , og hvor regeringens miljminister indrmmer , at han foretrkker olieindtgter for at kunne udkmpe en krig frem for forbedringer af miljet for at opbygge en fred .
<P>
Alle i Colombia er enige om , at militret er skyldigt i omfattende overtrdelser af menneskerettighederne , mens de europiske olieselskaber for at sikre deres egen profit siges at affinde sig hermed .
Nr militret direkte bliver sat i forbindelse med trusler , ddsfald og forsvindinger , hvordan kan BP s n frem til en frivillig aftale til en vrdi af $ 11 , 6 mio om samarbejde med disse militre ledere ?
Hvordan kan BP ngte , at det har overdraget fotografier af aktivister til militret , kun for at se de samme mennesker arresteret og myrdet , nr denne rapport fra Menneskerettighedskommissionen , der er underskrevet af fire ledende colombianske regeringsembedsmnd , synes at vise og bekrfte disse pstande ?
Hvordan kan BP hvde , at det ikke er kompromitteret , nr strejker mod selskabet direkte bliver brudt af militret , herunder af de dokumenterede mord p Carlos Mesas Arrigui og mindst tre yderligere drab , der blev rapporteret direkte til os i sidste mned ?
For kun to ntter siden blev en fremtrdende borger , Virginia Oballer og hendes sn myrdet midt om natten .
<P>
I Colombia fik jeg at vide , at BP ' s to r gamle sociale aftale med det lokale samfund stadig ikke er opfyldt , og at Ramn Marino er n af flere forhenvrende og nuvrende ansatte i BP , der nu arbejder i regeringen for at lette afslutningen af aftaler om miljtilladelser .
BP bengter disse pstande og skyder skylden p lokale for at forrsage skader p miljet - det gjorde Shell ogs i Nigeria .
<P>
Mske br vi i dag frem for alt lytte til en af de lokale , der fortalte mig , at det at udtale sig til sttte for samfundet , miljet eller menneskerettighederne , er det rene selvmord .
<P>
Det er europiske olieselskaber .
Lad os i dag her i Europa sige til disse mennesker : I skal ikke lngere vlge imellem at tale med frygt eller at d i tavshed .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru formand , vi sttter strstedelen af afsnittene i dette forslag til beslutning om Colombia , eftersom dette land befinder sig i en vanskelig situation , hvor krnkelserne af menneskerettighederne er udbredte .
Men i forslaget er der nogle konkrete aspekter , som vi p ingen mde er enige i .
For eksempel kan man ikke hvde , at de colombianske myndigheder forrsager problemerne .
En ting er , at regeringen ikke er herre over visse ting , en helt anden ting er , at de forrsager dem .
Man kan heller ikke uden videre tilskrive regeringen mord uden endelige beviser .
Dette Parlament kan ikke opkaste sig til verste dommer og dmme en regering for mord uden en omhyggelig efterforskning af de faktiske forhold , fr man nr frem til sandheden uden skygge af tvivl .
Man kan heller ikke afsige domme over europiske olieselskaber , sdan som det er tilfldet med British Petroleum eller det franske Total , nr der eksisterer officielle dokumenter , helt konkret fra Rdet for menneskerettigheder under Colombias prsident , der ordret hvder , at disse fordmmende rapporter ikke br betragtes som gyldige , at de ikke er et endeligt bevis , hvilket fr de berrte arbejdsgivere til at betegne kampagnen som injurierende pstande , naturligvis med skadelige virkninger for de europiske virksomheders internationale ekspansion .
Dette vil vre udgangspunktet for vores holdning , nr vi skal stemme p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , for fire uger siden besgte jeg som medlem af Sydamerika-delegationen Colombia .
Medierne har i den seneste tid berettet udfrligt om jordstriden , der stadig tilspidses der , isr i forbindelse med sagen om Bellacruz-godset .
I r er de paramilitre gruppers mord og fordrivelser eskaleret .
Under vort besg kunne vi tale med reprsentanter for de fordrevne bnder og tilbyde dem vor hjlp som parlamentsmedlemmer .
To dage efter vor afrejse blev der imidlertid igen myrdet to bnder .
Den ene var medlem af forhandlingskommissionen for dialogen med regeringen .
<P>
Bellacruz er desvrre ikke noget enkeltstende tilflde , snarere toppen af isbjerget .
Men Bellacruz fr en trist bermmelse , fordi godset ejes af familien Marulanda . Hr .
Carlos Arturo Marulanda er Colombias ambassadr i Den Europiske Union .
Hidtil har man fra hans mund desvrre ikke hrt et eneste beklagende ord om mordene og fordrivelserne .
<P>
Vi lod prsident Samper forst , at hans lands anseelse lider skade , hvis dets ambassadrer ikke er hvet over enhver kritik med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne .
Vi gjorde det klart , at de ansvarlige for mordene og fordrivelserne p Bellacruz skal drages til regnskab , og at bondefamilierne skal have deres jord tilbage .
<P>
Colombia har i sin egen udviklings interesse et ptrngende behov for en landbrugsreform .
Udviklingen i Colombia giver desvrre ringe grund til strre hb .
Den kendsgerning , at militrpersoner , guerillaer , ja , endog landets spidser er indblandet i narkotikahandel , den allestedsnrvrende korruption , regeringens planer om yderligere at indskrnke demokratiske rettigheder som pressefriheden , frer efter al sandsynlighed dette vigtige latinamerikanske land stadig lngere ned i afgrunden .
<P>
For blot ti dage siden blev Josu Giraldo , formanden for Menneskerettighedskomiten i Meta-amtet , myrdet .
I marts sidste r var han vor gst som taler p en menneskerettighedskonference i Bruxelles , en konference , der blev stttet af Europa-Parlamentet .
Nogle af os kendte Josu Giraldo personligt .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at staten passivt lader morderbanderne hrge .
Jeg forventer ogs , at alle politiske grupper i Parlamentet indtager en fast holdning til dette .
<P>
EU m imidlertid heller ikke skre ned p sin sttte til de demokratiske krfter i civilsamfundet i Colombia , krfter , der jo uden tvivl findes p alle niveauer , ogs i regeringen .
Derfor krver vi ogs , at kontoret for FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder i Bogot , der delfinansieres af EU , straks bnes .
Det er komplet uforsteligt , at det stadig ikke er bnet .
De indvendinger , talerne fr mig kom med , kan jeg slet ikke tilslutte mig , for hvis man rejser rundt i landet med bne jne og rer , opdager man ogs , hvad der foregr .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , hr. kommissr , i de seneste mneder har grupper i denne forsamling forsgt at fremstte beslutningsforslag om det , der sker i Colombia , men da det har vret minoritetsgrupper , er de ikke kommet igennem med det .
Siden forsget p at forelgge disse beslutningsforslag , er formanden for en menneskerettighedskomit - som hr . Kreissl-Drfler nvnte - blevet myrdet foran sine to dtre i dren til sit hus .
To bnder fra Bellacruz-godset , Eliseo og Eder Narvez , er ogs blevet myrdet .
Jeg nvner dem ved navn , for at vi skal huske , at det er mennesker .
En anden fagforeningsmand fra olieselskaberne er ogs blevet myrdet og - det m vi ikke glemme - ogs konservative , dvs. konservative kandidater som lvarez Gmez Hurtado .
Det er ikke kun folk fra venstrefljen , der bliver myrdet , de myrder enhver , der forsvarer demokratiet i Colombia .
<P>
I de seneste beslutningsforslag har vi slet til lyd for , som hr . Kreissl-Drfler sagde , at det er helt ndvendigt , at man snarest muligt bner menneskerettighedskontoret i Colombia .
Vi sttter alternative produktioner til afgrder med henblik p narkohandel , eftersom narkohandelen i verden reprsenterer 500 mia. dollars .
Det er en s indflydelsesrig og magtfuld virksomhed , at den kan trkke i mange trde og myrde mange mennesker .
Og det har vi sagt mange gange her i Parlamentets plenum .
<P>
Jeg ved ikke , om Parlamentets beslutninger vil forhindre flere mord , men jeg mener , forslagene burde vre blevet vedtaget , og det glder mig , at en beslutning som den i dag er blevet vedtaget , for antallet af forsvundne personer , siden Sampers regering kom til magten , er oppe p 316 , hvortil kommer de mange personer , der er blevet myrdet , og vi kan fra Parlamentets side ikke tillade , at dette fortstter .
Jeg vil derfor opfordre Parlamentets plenum til at vedtage dette beslutningsforslag , idet man navnlig skal huske p , at en kollega fra min gruppe , som fordmte familien Marulandas indblanding i visse mord , er blevet truet .
Derfor mener jeg , situationen er alvorlig , og at Den Europiske Union skal tage trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , jeg har p mange punkter ingen indvendinger til beslutningen , men jeg beklager meget , at der kun str halve sandheder i den .
Den slr ned p enkeltstende tilflde , men beskriver overhovedet ikke den hjst komplekse situation i dette land .
Jeg beklager ogs , at delegationen efter dens tilbagevenden slet ikke har haft tid til at udarbejde et sammendrag af sine erfaringer og fremstte en beslutning baseret herp , ikke blot med hensyn til Colombia , men ogs med hensyn til de tre lande , vi besgte , nemlig ud over Colombia ogs Venezuela og Peru .
Det er den ene anmrkning .
<P>
Den anden anmrkning glder flgende : Nr De i punkt D - og det er jeg glad for - ogs nvner , at guerillastyrkerne ligeledes er ansvarlige for krnkelser af menneskerettighederne , s skal det ogs nvnes i punkt M og 7 , for der str ikke noget om , at der ogs er folk , der er blevet slet ihjel af guerillaen .
Det br man ogs sige der .
Man br heller ikke kun nvne enkelte olieselskaber , men beskftige sig med hele problemkomplekset .
Menneskerettighedsforkmperen Giraldos dd , som De udtrykker Deres forfrdelse over i punkt F , beklager vi ogs . Han var i vrigt ogs medarbejder i aktionen Misereor , som giver mange penge til Colombia .
I forbindelse med sdanne udsagn skal man gre sig strre umage med at se situationen i sin helhed og ogs sige , at den politiske vilje i det colombianske parlament ganske enkelt ikke er til stede i tilstrkkelig grad .
Korruption og uvilje mod at trnge til bunds i sagerne findes ogs der .
Her burde vi som Latinamerika-delegation gre vor holdning meget tydeligere klar over for vore medparlamentarikere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , jeg tror desvrre , at vi beskftiger os med en sag , der rkker langt videre end politik .
Nr man taler om mord p personer , nr vi reelt leger med menneskeliv , skal der mere end politik til .
<P>
Jeg mener p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance helt rligt ikke , at denne institution kan vre uvidende om situationen i Colombia , og den br vre en platform , som over for resten af samfundet fordmmer det , der er sket i dette land .
Hvis det virkelig er rigtigt - der tales om et stort antal mord - at der foregr en konstant svkkelse og krnkelse af menneskerettighederne , hvis paramilitre grupper udfrer voldelige handlinger , hvis der begs overlagte og tilfldige mord , hvis valgkampagner finansieres gennem penge fra narkohandel , og hvis der er en reel risiko for borgerkrig , br vi ogs som et forum , der er demokratisk valgt af alle europerne , gre en stor indsats .

<P>
Vi br gre alt , hvad der muligt , for at undg , at virksomheder p dette kontinent er indblandet i disse sager .
Vi br afklare og fjerne enhver form for tvivl , og vi br indlede aktioner , som medvirker til at konsolidere den demokratiske proces i Colombia , der er indledt .
<SPEAKER ID=85 NAME="de Silguy">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymring over den foruroligende forringelse af menneskerettighedssituationen i Colombia .
Europa-Parlamentets delegation , der i slutningen af september mned besgte Colombia under ledelse af hr . Galeote , har selv kunnet danne sig et skn over situationen .
<P>
Kommissionen nsker specielt at re mindet om Josu Giraldo og lgger vgt p en snarlig belysning af omstndighederne ved mordet p denne . Hr .
Howitt , hvad familierne fra Bellacruz-godset angr , skal jeg minde om , at der her er tale om et problem , der henhrer under de colombianske myndigheders kompetence .
Kommissionen vil imidlertid understrege , at dette sprgsml flges meget nje af dens delegation i Bogot i samarbejde med medlemslandenes ambassader .
Kommissionen er ogs fuldt bekendt med de nuvrende problemer vedrrende miljet , og ogs p dette punkt flger Kommissionens delegation i Bogot udviklingen sammen med ambassaderne .
<P>
Men svkkelsen af retsstaten i Colombia er mere generelt - og mske i hjere grad - kdet sammen med den udbredte narkohandel i landet og med de finansielle ressourcer , som denne handel skaber .
Det er da heller ikke en hemmelighed for nogen , at disse finansielle ressourcer er grobund for en udbredt korruption p alle niveauer og isr i statsapparatet .
<P>
For at styrke retsstaten er det sledes ndvendigt at bremse narkotikahandelen .
Kommissionen er strkt engageret i denne kamp .
Kommissionen finansierer bl.a. projekter i marken med det forml at fremme indtgtsskabende afgrder , der kan trde i stedet for coca- og opiumvalmueafgrder .
Endvidere har Den Europiske Union med den nye generelle toldprferenceordning lettet adgangen til det europiske marked for de Andeslande , der er get ind i kampen mod narkotika , for at tilskynde disse til at viderefre denne indsats .
<P>
Desuden har Colombia en privilegeret status ved bevillingen af tilskud til demokratiseringen og menneskerettighederne i Latinamerika .
Der er p dette omrde en rkke initiativer i gang med sttte fra lokale NGO .
Endelig hvad angr Menneskerettighedskontoret , som bl.a. blev nvnt af hr . Kreissl-Drfler og fru Gonzlez lvarez , er Kommissionen rede til i de kommende uger at sende fem observatrer til Colombia med den opgave at foretage en vurdering p stedet af menneskerettighedssituationen .
Disse observatrer vil vre direkte underlagt det UNHCR-kontor , der er under etablering i Bogot under FN ' s auspicier .
<P>
Imidlertid vil observatrerne frst kunne udsendes , nr Colombia og FN har undertegnet overenskomsten om kontorets status og mandat .
Vi er parat til at finansiere denne aktion , men det m konstateres - og for mit vedkommende beklages - at forhandlingerne mellem FN og Colombia endnu ikke er indledt p det formelle plan , og det trods flere mneders diskussion .
Det er klart , at Kommissionens bidrag frst vil kunne konkretiseres , nr denne formalitet er gennemfrt .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
Hr . Kreissl-Drfler til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Blot en kort klarlggelse af det , fru Lenz sagde .
Jeg er enig med hende p mange punkter .
Vi ville ogs gerne have skrevet mere i beslutningen .
Men , kre fru Lenz , prv at sammenligne de forskellige forslag , som blev fremsat .
S er det , der er kommet ud af det , virkelig det optimale og udmrket .
Se isr godt p Deres egen gruppes forslag .
Jeg beklager meget , at vi efter denne virkelig vigtige rejse endnu ikke har haft mulighed for at stte os sammen .
Ogs det er absolut kritisabelt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
Cypern
<P>
B4-1111 / 96 af Bertens for ELDR-Gruppen om situationen p Cypern ; -B4-1131 / 96 af Green og Rothe for PSE-Gruppen om det koldblodige drab p den halvtredsrige grskcypriotiske borger , Petros Kakoulis ; -B4-1164 / 96 af Daskalaki , Kaklamanis og Pasty for UPE-Gruppen om den spndte situation p Cypern og tyrkernes mord p en tredje civilist ; -B4-1167 / 96 af Hatzidakis , Moorhouse og Lambrias for PPE-Gruppen om den tyrkiske besttelsesmagts drab p en midaldrende grsk-cypriot ; -B4-1171 / 96 af Aelvoet og Orlando for V-Gruppen om situationen p Cypern ; -B4-1199 / 96 af Papayannakis , Puerta , Gutirrez Daz , Miranda og Ephremidis for GUE / NGL-Gruppen om drabet p den grsk-cypriotiske borger , Petros Kakoulis ; Sudan
<P>
B4-1140 / 96 af Schwaiger for PPE-Gruppen om situationen i Sudan ; -B4-1152 / 96 af Macartney for ARE-Gruppen om overtrdelse af menneskerettighederne i Sudan ; -B4-1155 / 96 af Souchet for EDN-Gruppen om situationen i Sudan ; -B4-1159 / 96 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Sudan ; -B4-1200 / 96 af Pettinari , Carnero Gonzlez , Eriksson , Marset Campos og Ephremidis for GUE / NGL-Gruppen om krnkelser af menneskerettighederne i Sudan ; Attentat mod Sankt Georg-Katedralen i Istanbul
<P>
B4-1132 / 96 af Avgerinos , Katiforis , Klironomos , Kokkola , Kranidiotis , Panagopoulos , Papakyriazis , Roubatis og Tsatsos for PSE-Gruppen om bombeattentatet mod Sankt Georg-Katedralen i Det kumeniske Patriarkat i Konstantinopel ; -B4-1134 / 96 af Martens , Spencer , Christodoulou , Reding , Lambrias , Oomen-Ruijten og Moorhouse for PPEGruppen om bombningen af Sankt Georg-Katedralen i Det kumeniske Patriarkat i Konstaninopel ; -B4-1156 / 96 af Roth og Aelvoet for V-Gruppen om bombeattentatet mod den ortodokse Sankt Georg-Katedral i Istanbul ; -B4-1163 / 96 af Daskalaki , Kaklamanis , Ligabue og Pasty for UPE-Gruppen om bombeattentatet mod Det kumeniske Patriarkat i Konstantinopel ; -B4-1179 / 96 af Alavanos , Ephremidis , Marset Campos og Jov Peres for GUE / NGL-Gruppen om trosfrihed i Tyrkiet ; Bangladesh
<P>
B4-1109 / 96 af Andr-Lonard , Bertens og Monfils for ELDR-Gruppen om situationen i Bangladesh ; -B4-1151 / 96 af Leperre-Verrier og Dupuis for ARE-Gruppen om de oprindelige befolkningers rettigheder i Bangladesh og Kalpana Chakmas forsvinden ; -B4-1176 / 96 af Moorhouse og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om  Chittagong Hill  -befolkningen i Bangladesh ; -B4-1185 / 96 af Telkmper for V-Gruppen om situationen i Bangladesh ; -B4-1201 / 96 af Pettinari , Eriksson og Sornosa Martnez for GUE / NGL-Gruppen om mindretallenes rettigheder i Bangladesh og Kalpana Chakmas forsvinden ; Venezuela
<P>
B4-1133 / 96 af Pollack for PSE-Gruppen om minedrift ved Amazonfloden ( Venezuela ) ; -B4-1141 / 96 af Eisma , Pimenta , Bertens og Olsson for ELDR-Gruppen om minedrift ved Amazonfloden ( Venezuela ) ; -B4-1162 / 96 af Kreissl-Drfler og Schroedter for V-Gruppen om minedrift ved Amazonfloden ( Venezuela ) ; Bulgarien
<P>
B4-1128 / 96 af Hoff for PSE-Gruppen om kornmangelen i Bulgarien ; -B4-1174 / 96 af Christodoulou , Oostlander og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om fdevarekrisen i Bulgarien ; Zaire
<P>
B4-1157 / 96 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om flygtningesituationen i Zaire ; Kroatien
<P>
B4-1110-96 af Cars og La Malfa for ELDR-Gruppen om situationen i Kroatien.Cypern
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , for ikke s lnge siden begik den tyrkiske besttelsesmagt igen et mord p Cypern , og en grundig undersgelse er selvflgelig pkrvet .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til at sige , at jeg modstter mig den omsiggribende tanke , at befolkningsgrupper p Cypern str stadig mere voldeligt over for hinanden .
Nej , vi har at gre med en intimiderings- og manipuleringspolitik fra den tyrkiske besttelsesmagts side , som netop vil give indtryk af , at der vokser et indbyrdes had .
Begge befolkningsgrupper er trtte af konflikten og vil intet hellere end en lsning af striden .
Derfor m vi europere koncentrere os mere om selve befolkningen .
Der m komme flere muligheder for udveksling p Unionens initiativ , uden at Denktash ' besttelsesmagt anerkendes .
Vi m g pragmatisk til vrks for at forge de indbyrdes kontakter i det borgerlige samfund .
Det er af hensyn til lsningen af konflikten p en og Cyperns tiltrdelse af Unionen , at disse kontakter intensiveres .
Dette er den eneste virkelige mde at udvirke , at den manipulerede spiral med attentater virkelig ndres til en spiral med had .
Kan jeg fortlle Dem , at hvert skridt , som Tyrkiet tror , det tager for at modvirke Cyperns tiltrdelse af Unionen , er et tilbageskridt for Tyrkiet selv .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Fru formand , endnu en gang taler vi her om det cypriotiske problem og Tyrkiets ulovlige og forbryderiske adfrd .
<P>
Det beslutningsforslag , vi har fremsat , fordmmer de tyrkiske besttelsestropper p Cypern p grund af endnu et koldblodigt mord p en civil borger .
Besttelsestropperne og det illegale styre i det nordlige Cypern forsger med disse metoder at signalere , at grsk-cyprioterne og tyrkisk-cyprioterne tilsyneladende ikke kan leve sammen , hvilket er helt forkert og ubegrundet .
Det , man i virkeligheden forsger , er at konsolidere besttelsen og ulovlighederne , hvilket er en krnkelse af alle retsbegreber .
Ingen er dog i tvivl om , at den ulovlige besttelse og Tyrkiets uforsonlige politik er en uregelmssighed p Cypern .
<P>
Jeg mener , det vil vre p sin plads , at vi her i Europa-Parlamentet og i Europa fastholder og forstrker vort pres p Tyrkiet , sdan som vi allerede har gjort det tidligere i dag med afstemningen om fastfrysningen af midler til Tyrkiet .
Kun p denne mde kan vi f Tyrkiet til at indse , at hvis det nsker et samarbejde med os , m det efterleve vore principper og vrdier .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , det er ved at blive ensformigt at tale om de tyrkiske grovheder .
I den seneste tid har fire civile grsk-cyprioter fundet dden ved den bermte grnne linje , der er den sidste af de skndige mure p det europiske kontinent .
Alle fire blev myrdet p grusomste vis af de tyrkiske besttelsestropper .
Den sidste af dem , Petros Kakoulis , en ubevbnet pensionist , blev arresteret og drbt , da han gik og samlede snegle .
Han fandt dden i et omrde , der kontrolleres af den britiske militrbase i Dekelia .
Politifolkene p basen og FN-fredsstyrkerne nede ikke engang at nrme sig .
Alt dette sker som led i en konkret strategi , der er valgt af besttelsesmagten p det nordlige Cypern og regeringen i Ankara , som er den , der reelt trkker i trdene .
Hovedformlet er at f det til at se ud , som om de to samfund ikke er i stand til at leve sammen p Cypern .
Ogs tyrkisk-cyprioterne selv er ofre for denne politik , da de jages vk af bostterne og besttelseshren .
Den mest tragiske skbne er dog de indesprrede grsk-cyprioters og maronitters .
De berves deres grundlggende rettigheder , lever under et permanent terrorregime , har ikke ret til kommunikation , er uden lgehjlp og har forgves sgt om at f en ny lrer i stedet for den lrer , der er blevet pensioneret .
<P>
Tyrkiet m forst , at hvis det ikke ndrer adfrd , kan det ikke forvente nogen bedring af forbindelserne med Den Europiske Union .
I vrigt br det europiske lfte om , at Cypern ikke m blive Tyrkiets gidsel , nu glde mere end nogensinde , eftersom tidsplanen for Cyperns optagelse i Den Europiske Union er fastlagt og vedtaget i fllesskab .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , i den sidste tid har vi mttet fordmme Tyrkiet adskillige gange p grund af dets forstrkede aggressive adfrd p Cypern .
Og det ser ud , som om denne optrapning af aggressiviteten skyldes , at visse kredse i Tyrkiet med henblik p Cyperns optagelse i Den Europiske Union forsger at overbevise os om , at de to samfund ikke kan leve sammen .
Og nr de ikke kan leve sammen , kan det cypriotiske problem ikke lses , og iflge denne tankegang kan det derfor ikke betale sig at g videre med Cyperns optagelse i Den Europiske Union .
Ud over den fordmmelse , vi skal formulere her , er vi derfor ndt til ogs at sende klare signaler i alle retninger og isr til den tyrkiske part i sagen .
<P>
For det frste m vi signalere , at bestrbelserne p at lse det cypriotiske problem vil fortstte , og at den sidste tids mord p grsk-cyprioter er endnu en grund til , at Den Europiske Union skal gre en aktiv indsats.-For det andet , at Tyrkiets forbindelser med Den Europiske Union , MEDA-programmet , finansprotokollen m.m. , afhnger af dets holdning til det cypriotiske problem.-For det tredje , at bestrbelserne p at lse det cypriotiske problem omfatter et vigtigt forslag fra Cyperns regering , fra Cyperns prsident , Kliridis , om demilitarisering af en ; samt at respekten for de indelukkedes og fngsledes rettigheder p den besatte del af en ligeledes er et vigtigt sprgsml.-For det fjerde , at optagelsesproceduren vil fortstte under alle omstndigheder , da vi tror p , at Cyperns optagelse i Den Europiske Union kan virke som en katalysator for lsningen af det cypriotiske problem.-For det femte , at optagelsen br og vil virke til gavn for de to samfund , men isr til gavn for tyrkisk-cyprioterne , fordi deres konomiske udbytte vil vre strre end grsk-cyprioternes.Hvis vi gr mlbevidst videre , vil vi snart ikke lngere have samme grund til at klage , som vi har haft indtil nu , for s tror jeg der vil vre skabt en ny virkelighed , der kan bringe nye hb .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Fru formand , kre kolleger , vor forhandling angr officielt Cypern , men i realiteten er emnet endnu en gang den illiberal adfrd , der vises af Tyrkiet i bde landet selv og p Cypern .
Forslaget til flles beslutning udspringer af det drab , der er beget af den tyrkiske hr p Cypern p en borger ved navn Petros Kakulis .
Endnu en gang har organerne i en stat , Tyrkiet , der opretholder forbindelser med Den Europiske Union beget drab .
Situationen er s meget alvorligere , nr man henser til , at man har forhindret de ansvarlige for FNfredsstyrken i at skaffe sig adgang til drabsstedet .
Tyrkiet fortstter sledes med at have besttelsestropper p Cypern i strid med FN-beslutningerne .
<P>
Jeg vil fremstte tre betragtninger .
Den frste for at fordmme drabet p Petros Kakulis og udtrykke solidaritet med hans familie .
Den anden for at understrege kravet om en tilstrkkelig efterforskning med henblik p at finde de ansvarlige og stille dem for retten . Den tredje for at erindre den tyrkiske regering om , at den skal respektere menneskerettighederne , og at den ikke kan regne med at nyde hverken konomiske eller andre fordele fra det internationale samfund , dersom den trder menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder under fode .
Det kan nemlig ikke tolereres , at man fortsat frer regnskab p to tavler , en vedrrende forretningsanliggender , og en anden vedrrende menneskerettighederne .
<P>
Endelig retter jeg en opfordring til medlemsstaterne og de europiske institutioner om at fremskynde Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union , idet der her er tale om et fundamentalt skridt til opnelse af en virkelig lsning p Cypern-problemet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , de gentagne mord p ubevbnede cypriotiske borgere , der er beget af besttelsestropperne , hr . Denktashs tropper , skyldes ikke , at sidstnvnte er ude af stand til at reagere p aktiviteter , som han ikke bryder sig om , p en mde , der svarer til de pgldende aktiviteter , f.eks. ved at arrestere en demonstrant i stedet for at myrde ham med koldt blod .
Den side af den skaldte tyrkisk-cypriotiske stat findes naturligvis ogs .
Det politiske problem bestr imidlertid i , at disse drab blev grundigt og nje planlagt for at skabe det indtryk , at de to samfund ikke er i stand til at leve sammen , og p denne mde retfrdiggre den etniske udrensning og skarpe adskillelse af de to befolkninger p et tidspunkt , hvor man afventer initiativer til en lsningsprocedure for det cypriotiske problem .
Vi br ikke acceptere denne grusomme fremgangsmde .
Den eneste sameksistens , der er umulig , er vores sameksistens med sdanne holdninger , metoder og regeringer .
Cyperns borgere kan igen komme til at leve sammen i et forenet og demokratisk organiseret Cypern , hvilket netop er , hvad de , der str bag de seneste mneders mord , forsger at forhindre .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand ! P vegne af PSE-Gruppen fordmmer jeg p det skarpeste det nye drab p et menneske ved demarkationslinjen p Cypern .
Dette er den tredje ubevbnede grsk-cypriot , der er blevet myrdet inden for nogle f mneder ved den uretmssige grnse p Cypern .
Tyrkiet , besttelsesmagten , vil skabe det forkerte indtryk , at de to samfund p Cypern ikke kan leve fredeligt sammen , at  the green line  er en landegrnse .
Det er en grusom , en oprrende og , mener jeg , en udsigtsls strategi .
Uret er og bliver uret .
Et eklatant brud p folkeretten er og bliver et eklatant brud p folkeretten - ogs efter 22 r .
Det ved verdenssamfundet .
<P>
Vi gjorde det i morges tydeligt her i Europa-Parlamentet , at Tyrkiet ikke lngere fr finansiel sttte .
Tyrkiet ved nu , at vi ikke lngere er parate til at acceptere de daglige krnkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet og p Cypern .
Og vi her i Europa-Parlamentet forventer ogs , at Kommissionen og isr medlemslandene lgger kraftigere pres p Tyrkiet , sdan at landet trkker sine besttelsesstyrker tilbage , tilslutter sig afmilitariseringstanken og muliggr en retfrdig og fredelig lsning p Cypern .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Parlamentet br tnke p , at de fire mord ikke er beget af fanatiske bander i stil med Taliban-militsen , og heller ikke af beregnende narkohandlere .
De blev beget af organiserede grupper inden for en besttelseshr , der reprsenterer en etableret stat , nemlig den tyrkiske , som Fllesskabet og dette Parlament har forbindelser og aftaler med .
P denne baggrund br disse forbryderiske gerninger ses , og det samme glder de forhold , som ptvinges de grsk-cyprioter og maronitter , som er lukket inde , hovedsagelig i Karpasia , hvor der kun er 700 ud af de oprindelige 20.000 tilbage , fordi der ikke er en eneste af menneskerettighedsbestemmelserne i traktaterne og folkeretten , som ikke krnkes , s de tvinges til at forlade deres hjem .
Det samme gr sig gldende med udplyndringen af den arkologiske , religise og kulturelle arv p Cypern , ligesom i Konstantinopel , hvor man forsger at omdanne selveste Hagia Sofia til en mosk .
S hvis Parlamentet , hvis Fllesskabet vil have denne internationale forbrydelse standset , m man give slip p alle overvejelser angende investeringer og militre ambitioner og diverse aftaler med Tyrkiet og stte en stopper for dette ved hjlp af i det mindste konkrete konomiske sanktioner , s de normale tilstande kan blive genoprettet , og de to samfund kan leve fredeligt side om side .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , i december sidste r godkendte Parlamentet med stort flertal toldunionen med Tyrkiet og desuden ogs en finansiel milliardstrm fra Europa til Tyrkiet .
Allerede p det tidspunkt , sidste r , vidste vi imidlertid ogs , at Tyrkiet siden 1974 har holdt et stykke europisk territorium , den nordlige del af en Cypern , militrt besat og over for grsk-cyprioterne frer en kulturel politik og ogs bogstaveligt talt en folkedrabspolitik .
Dengang opvejede denne viden benbart ikke de sm gaver og de skaldte studierejser , som den tyrkiske regering p det tidspunkt gavmildt strede om sig med .
Jeg stter derfor meget store sprgsmlstegn ved , om i det mindste en del af dem , som fremstter det nuvrende beslutningsforslag , er oprigtige .
Vi kunne have slet i bordet i december sidste r , men nu har vi kun en protest p papir i hnderne .
Det er bestemt ikke fastfrysningen af en del af MEDA-midlerne , som vil bringe den tyrkiske regering p andre tanker .
<P>
For det andet gr jeg opmrksom p , at Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union bliver meget problematisk p grund af denne tyrkiske besttelse , fordi et tyrkisk indvandringsbrohoved via Cypern er uacceptabelt for os , men ogs fordi jeg dog vil minde om , at den tyrkiske udenrigsminister bogstaveligt talt har bebudet , at Tyrkiet uden videre vil indlemme den nordlige del af Cypern i sit land , hvis Cypern bliver medlem af Den Europiske Union .
Vi m derfor , det er allerede ofte sagt , over for Tyrkiet vre tydelige .
Ja , vi vil have de bedst mulige forbindelser med dette naboland og med denne NATO-partner , men s skal Tyrkiet jo frst opfylde et par betingelser , og frst og fremmest skal de tyrkiske besttelsesstyrker forsvinde fra Cypern .
<P>
Sudan
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr. kommissr !
Mine damer og herrer ! Der har i revis hersket borgerkrig i Sudan , og nabolandene pfres vanskeligheder og nd p grund af flygtningestrmme og destabiliseringsforsg fra sudansk side .
Krnkelser af menneskerettighederne som massakrer , tortur og slaveri er andre flger .
Ikke-muslimske trossamfund forflges stadig og forhindres i at modtage humanitr og anden livsvigtig bistand .
<P>
Regeringen forsger imod strstedelen af befolkningens vilje at omdanne Sudan til en islamisk stat .
Derfor skal de sanktioner , som det internationale samfund har ivrksat , opretholdes .
EU m frst genoptage udviklingssamarbejdet , nr den sudanske regering respekterer EU ' s og AVS ' beslutninger samt FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , hvilket vi i revis gentagne gange har krvet .
Desvrre har denne taktik hidtil ikke i synlig grad bret frugt .
Men for den lidende befolkning i Sudan er et synligt resultat imidlertid tvingende ndvendigt , og jeg hber , at taktikken nu vil bre frugt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , situationen i Sudan er en af dem , der bare fortstter , og hvor man bliver ved med at fle , at dette regime ikke kan holde .
Det er en af adskillige situationer i verden , der synes basalt ustabile , og hvor fordmmelsen fra De Forenede Nationer har vret strk og konsekvent , som hr . Schiedermeier har sagt .
Parlamentet har selv sammen med de afrikanske og caraibiske lande og stillehavslandene fordmt situationen i Sudan .
Vi m opretholde presset p dette regime , for jeg er helt overbevist om , at dets dage er talte .
<P>
I forbindelse med min sttte til dette beslutningsforslag , vil jeg gerne i srdeleshed fokusere p to ting : Den ene er , at retten til selvbestemmelse for befolkningen i syd m vre en del af en fredsaftale .
Det er noget , som myndighederne i Khartoum har vret srlig dve over for .
Men nr vi ser p , hvad der er sket i Etiopien lige ved siden af , s var de dr kloge nok til at acceptere Eritreas ret til selvbestemmelse , og der er nu et fredeligt styre i Eritrea , hvilket , tror jeg , er en inspiration for dets naboer , og det har p sin side lidt under eksporten af revolution fra Sudan .
Det er et skoleeksempel p et diktatur , der er mere interesseret i udenlandske eventyr end i sin egen befolknings velbefindende .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil fremhve , drejer sig om sanktioner .
Den Europiske Union og dens medlemsstater er ikke gode til at bruge sanktioner .
Det burde man muligvis have gjort i mange tilflde , hvor man er veget tilbage for det .
Men det glder i hvert fald for s vidt angr anvendelsen af bistandssanktioner fra Den Europiske Union , at vor holdning har vret konsekvent og hderlig .
Vi m sige til sudaneserne , at dette fortsat vil vre tilfldet , for s vidt angr Den Europiske Union , bde under t og i de enkelte medlemsstater , s lnge dette styre ikke respekterer demokratiet , menneskerettighederne og retten til selvbestemmelse .
<P>
Afslutningsvis fler jeg , at vi p lang eller endog kun mellemlang sigt br vre optimistiske , men at vi i mellemtiden i nutiden m vre meget rvgne og meget konsekvente .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , menneskerettighedssituationen i Sudan , som allerede i lang tid har vret meget alvorlig , synes at forvrres yderligere .
I borgerkrigen i den sydlige del af landet mellem den fundamentalistiske islamiske regering og oprrerne bombarderes ogs civilbefolkningen med sprngbomber af regeringsstyrkerne .
Samtidig er oprrerne indbyrdes kommet i slagsml .
Den triste opgrelse over denne borgerkrig er millioner af flygtninge og sknsmssigt mere end en million dde .
Samtidig gennemtvinges i det af regeringen kontrollerede Khartoum den tvungne omvendelse til islam .
Ikke-muslimer , herunder ikke mindst de kristne , bliver i stigende grad ofre for krnkelse af menneskerettighederne .
Men de strste ofre for regeringen i Khartoum synes at vre Sudans brn .
Mange brn anholdes , underkastes grusomme handlinger , tvinges til at omvende sig til islam , og i nogle tilflde trnes de til at blive brugt i borgerkrigen i den sydlige del .
<P>
Sudans regering kommer til at st stadig mere isoleret p grund af modstandsbevgelserne i selve landet , men ogs internationalt .
Kun Iran giver stadig benlys sttte .
Ikke desto mindre synes der forelbig ikke at komme nogen ende p det islamiske rdselsregime .
Desvrre m vi konstatere , at Den Europiske Unions muligheder for at stte Sudans regering under pres er begrnsede .
Netop fordi landet allerede er s isoleret , er det ikke srlig modtageligt for konomisk og politisk pres .
Det er sandsynligvis nabolandene Eritrea , Etiopien , Kenya og Uganda , som har de bedste muligheder for at finde en lsning p den problematiske situation i Sudan .
Vi vil anmode Unionen om at undersge , om de nvnte landes forslag , som er udarbejdet i IGADD-regi , kan bringe en lsning nrmere , og i s tilflde sttte dette .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg tilslutter mig alt , hvad der er sagt om krnkelsen af menneskerettighederne i Sudan og den frygtelige borgerkrig , som raser der , og endvidere vil jeg gerne , ogs p min gruppes vegne , fordmme volden p begge sider , ikke kun fra den fundamentalistisk-islamiske side , men ogs fra oprrernes side , hvor menneskerettigheder krnkes p begge sider , og hvor der p begge sider gres misbrug af brn , som indlemmes i hren .
Jeg tilslutter mig derfor opretholdelsen af sanktionerne , selv om vi m sprge os selv , om det nu ogs er tilstrkkeligt .
Jeg har for nylig lst en artikel om en kvindegruppe , som opererer fra Nairobi , Women ' s Voice for Peace , sudanske kvinder fra den sydlige del af landet , som forsigtigt har knyttet forbindelser , og ogs har brugt konferencen i Peking dertil , med kvinder i den nordlige del af landet for at appellere til de stridende parter om at nedlgge vbnene .
Mske m vi alligevel se , om vi ikke fra Europa kan sttte den slags sm initiativer mere for p denne mde at medvirke til , at der gres en ende p voldshandlingerne .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , vi m gre os klart , at den sudanesiske regering er engageret i en destabiliserende strategi , der omfatter hele Afrikas Horn .
Infiltrationerne fra de sudanske islamiske ekstremister i Eritrea og forsget p at undergrave stabiliteten af regeringerne i Addis Abeba og Asmara forklarer den antidemokratiske karakter af regeringen i Khartoum , der er blevet fremhvet ogs af de meget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder , som er blevet nvnt af de vrige kolleger .
<P>
Myndighederne Karthoum fortstter desuden deres militre offensiv i den sydlige del af Sudan med hundreder af ofre til flge og hindrer desuden den humanitre bistand i at n frem til de ikke-islamiske dele af befolkningen .
Forhandlingerne i IGADD , der er det eneste virkelige forum , hvor man har forsgt at finde en lsning p den hrgende krig , der fres af Khartoum i den sydlige del af Sudan , befinder sig i et farligt ddvande .
Vi overvrer med andre ord en systematisk boykotning af arbejdet i dette forum , og det er klart , at Sudan ikke lngere vil handle for at finde en vej ud af den krig , landet har engageret sig i .
Derfor m Unionen tvinge myndighederne i Karthoum til at forhandle med parterne i konflikten ; det er den eneste vej til genopvkkelse af de fundamentale menneskelige frihedsrettigheder , som nu trues alvorligt .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. kommissr , kre kolleger , der er situationer , der kan f n til at fortvivle .
Beslutning efter beslutning har vi konstateret , at situationen i Sudan er en sdan situation .
Og alligevel mener jeg , vi br viderefre indsatsen p to planer .
For det frste naturligvis p det humanitre plan , hvad Den Europiske Union da ogs gr p udmrket vis , idet den er den strste bidragyder til de ikke-statslige organisationer , som opererer i det sydlige Sudan med basis i de nvnte lande .
Der er stadig enormt meget at gre .
Hjlpen br bringes frem , og regeringen i Khartum modstter sig dette .
Vi br ge indsatsen , sledes at der kan tages vare om brnene , som er de frste ofre for kampene .
Brnene er blevet nvnt ; ja , i begge lejre bruges brnene i Sudan til slaveri , indrulleres som soldater eller - for at sige det rent ud - anvendes som kanonfde .
<P>
Der er ogs et andet plan , p hvilket Den Europiske Union br viderefre sin indsats , nemlig det politiske plan .
Alt er blevet sagt om denne regering , der nsker at ptvinge de kristne og animistiske befolkninger i syd shariaen .
Alt er blevet sagt om denne regering , der udspreder terror og terrorisme i nabolandene .
Men man har ikke i tilstrkkelig grad nvnt , at der ogs i selve Sudan og i Khartoum finder demonstrationer sted .
Der er kvinder , der gr oprr .
De studerende og fagforeningerne afholder demonstrationer .
Denne protestbevgelse br stttes .
De internationale organisationer - Valutafonden og alle andre relevante organisationer - br hjlpe os med at opretholde presset og selv arbejde p at hindre den sudanske regering i at fortstte krnkelsen af menneskerettighederne , undertrykkelsen og terroraktiviteterne .
<P>
Endelig m vi ikke glemme befolkningen som helhed , idet det br ppeges , at der har vret to krige i trk .
Og dette har stet p i over tredive r .
I over tredive r !
Tnk p , hvor mange tusinde , ja hundreder af tusinde ofre , der her er tale om !
Der er en tendens til , at man vnner sig til dette , og beslutninger er ikke nok .
Hver isr br vi ogs gre os klart , at det er en af de sidste kampe imod barbariet i verden , og at vi br fortstte bestrbelserne og mske ogs vedtage en ny beslutning , vi alle sttter .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , med hensyn til Sudan har vi her at gre med et stabilt styre i en stabil situation , som vil srge for en stabil fremtid for Sharia-styret i Khartoum .
Det vil ikke ndres , glem alt om det .
Mske kunne vi gre noget andet , mske kan vi give fdevarer og yde hjlp til organisationer , som endda har indget en aftale , jeg har her chartret i hnden , med denne regering i Khartoum , og overvejer fred , fra den sydlige del af landet , som s forsger i hvert fald at f den sudanske regering i den nordlige del overtalt til , at den begynder at anerkende den sydlige del af Sudan , Bahr el Ghazal , som det hedder , som en slags autonom republik .
Nr alt kommer til alt , er det samme ogs lykkedes med Abessinien eller Etiopien og Eritrea .
Jeg tror , at det er den eneste lsning for i hvert fald at forhindre , at den borgerkrig , som har varet siden 1956 , kommer til at koste mere end disse to en halv million dde .
<P>
Attentat mod Sankt Georg-Katedralen
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Klironomos">
Hr. formand , tyrkiske fanatiske islamisters attentat mod Sankt Georg-katedralen , der hrer under patriarken i Konstantinopel , m fordmmes af ethvert fornuftigt og frit menneske uanset politisk standpunkt og religis overbevisning .
<P>
Det , der kan give anledning til sprgsml , er imidlertid den kendsgerning , at den tyrkiske regering ikke alene har undladt at fordmme denne terrorhandling og undladt at ptage sig ansvaret for at genoprette de skader , der er sket p kirken , men p provokerende vis , via den ansvarlige kulturminister , har meddelt , at den har til hensigt at omdanne Hagia Sofia til en mosk , hvilket er en grov krnkelse af bestemmelser , der har til forml at beskytte religions- og trosfriheden , samt bestemmelser , der skal beskytte kulturelle mindesmrker af global betydning .
<P>
Den tyrkiske regering er ndt til at vise i praksis , at den tager afstand fra handlinger som attentatet p Sankt Georg-katedralen og samtidig komme med en utvetydig dementi af , at den har til hensigt at omdanne Hagia Sofia til muslimsk mosk .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tilslutte mig den forrige talers fordmmelse af den gruopvkkende handling at kaste en hndgranat ind i grden uden for patriarkens bolig .
Jeg har vret der , og det er virkelig et lukket omrde .
Lykkeligvis kom ingen til skade .
Jeg tilslutter mig den fordmmelse , der kom fra den tyrkiske ambassadr i Washington , men det er kun ord , ord , ord .
Jeg fr mange breve fra tyrkiske ambassadrer rundt omkring i verden .
Det , vi har brug for , er handling .
Hvad de tyrkiske myndigheder virkelig mener kan illustreres ved , at prsidenten i sidste mned havde tilladt , at den ortodokse skole p en  over for Istanbul skulle f lov til at bne .
Den har vret parat i revis , men det skete ikke .
Jeg var til frokost i et privat lokale i en restaurant i Istanbul , hvor en biskop var bange for at bede bordbn , fordi det var risikabelt .
Det , vi behver , er ikke ord .
Vi har en serie af den slags episoder , og der kommer meget f fordmmelser fra selve Tyrkiet .
Den fordmmelse , jeg fik , var fra den tyrkiske ambassadr i Washington .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand ! Hvis man omdanner kristne kirker til mosker , retter man et anslag mod religions- og samvittighedsfriheden !
Hvis man forsger at islamisere Sankt Sofia-kirken i Istanbul , gr man sig skyldig i en grundlggende forfalskning af europisk historie , og hvis man ver vold mod Det kumeniske Patriarkat eller tolererer , at dette sker , skal man vide , at det ikke kun er alle kristne i verden , der opfatter dette som et anslag p deres tros- og samvittighedsfrihed !
<P>
Derfor m jeg her p vegne af min gruppe erklre : Den tyrkiske regerings afstandtagen fra erklringerne om islamiseringen af Sankt Sofia-kirken , garanti for arbejdsro for Det kumeniske Patriarkat , genopbygning af Sankt Georg-Katedralen og genbning af det teologiske fakultet i Chalki - det er ikke bnner til den tyrkiske regering , det er krav . Af Tyrkiets reaktion p disse krav kan man s aflse , i hvilken retning Tyrkiet har tnkt sig at g , i retning af et Europa med menneskerettigheder og demokrati eller i en retning , der afviser disse principper .
<P>
Europa-Parlamentet har pligt til at gre dette enten-eller fuldstndigt klart .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , alle ved , at Konstantinopel i rhundreder har vret europisk kunstkammer .
I mere end et rtusind var den hovedstaden i et stort , kristent kejserrige , og den er forblevet hjemsted for Den kumeniske Ortodokse Patriark , der har en ganske srlig og stor betydning for millioner af ortodokse kristne i hele verden .
I slutningen af september kastede fanatiske muslimer en bombe mod patriarkatet , og det er ikke det frste attentat , der har vret .
De kristne religise mindesmrker , men ogs kirkegrde i Tyrkiet , for ikke at tale om anden privat , kristen ejendom , er nemme ml for vandaler .
Naturligvis begs attentaterne af fanatikere .
Men mon ikke den kendsgerning , at den tyrkiske regering ikke engang udtrykker beklagelse , er med til at opmuntre og belnne fanatikerne ?
Opmuntres disse fanatikere ikke ogs af lukningen af det teologiske fakultet i Chalki , hvis virke har direkte betydning for patriarkatets skbne ?
Hvis vi hertil lgger de officielle trusler om omdannelse af Hagia Sofia , den europiske kristendoms strste monument , til muslimsk mosk , danner der sig et klart billede .
Men endnu klarere br den advarsel , vi m give Tyrkiet , vre . Hvis det nsker tttere forbindelser med Europa , m det vise respekt for europiske mindesmrker og institutioner , som har eksisteret , lnge fr det selv kom til disse omrder .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , efter min mening burde det vre den tyrkiske regering , og ikke Europa-Parlamentet , der skulle vise interesse for bevarelsen og fremhvelsen af den fantastisk multireligise og multikulturelle rigdom , der gr langt tilbage i Konstantinopels historie .
Desvrre udgr der fra den tyrkiske regering blger af fanatisme og had , med ministerprsidentens udtalelser om omdannelse af Hagia Sofia til en mosk som det mske mest ekstreme eksempel .
Det er meget positivt , at dette beslutningsforslag om trosfrihed i Konstantinopel kommer fra alle politiske grupper , det er meget positivt , at vort forslag om at opfordre den tyrkiske regering til at respektere Hagia Sofias nuvrende karakter er blevet accepteret , og jeg finder det endvidere meget positivt , at et af beslutningsforslagets sidste punkter formulerer ndvendigheden af en samlet intervention med deltagelse af Den Europiske Union - nr der gives grnt lys for bevillingerne til Tyrkiet - og UNESCO samt den tyrkiske regering om registrering , konservering og restaurering af kristne , men ogs andre kulturelle mindesmrker i Konstantinopel .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , bombeattentatet mod Sankt Georg-Katedralen i Istanbul br beklages og fordmmes , i og med det er udtryk for en farlig religis ekstremisme i Tyrkiet .
Desvrre har Tyrkiet ikke monopol p en sdan religis ekstremisme . Sledes foregr der ogs i Den Europiske Union vanhelligelse af religise monumenter og kirkegrde .
De kristne samfund i Tyrkiet udgr et religist mindretal og er derfor specielt srbare og behver en srlig opmrksomhed fra myndighedernes side .
<P>
Jeg er ikke kendt for at prdike overbrenhed over for Tyrkiet p grund af den elendige situation , menneskerettighederne - herunder ogs religionsfriheden - befinder sig i i dette land .
I det foreliggende tilflde mener jeg dog , at det flles beslutningsforslag gr videre end strengt ndvendigt .
Man anvender en kunstig indfaldsvinkel og antyder bl.a. , at der i forbindelse med attentatet er tale om passiv og hemmelig meddelagtighed fra de tyrkiske myndigheders side .
Selv om de beslutningsforslag , PPE og De Grnne har fremsat , udtrykkeligt nvner , at de tyrkiske myndigheder har fordmt attentatet imod Sankt Georg-Katedralen , beklages det sledes ikke desto mindre i det flles beslutningsforslag , at de tyrkiske myndigheder har undladt at komme med en sdan beklagelse .
<P>
For at forblive trovrdige og inden vi optrder som offentlig anklager , br vi i alle tilflde bygge p fastslede kendsgerninger .
Man kan godt nok beskylde Tyrkiet for alle ulykker , men hvis man samtidig fremstter pstande , der uden videre kan tilbagevises ud fra kendsgerningerne , svkker det i overordentlig grad den sag , vi forsvarer .
<P>
Bangladesh
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg skal minde om Kalpana Chakmas forsvinden den 12. juni i r ; Kalpana Chakma , der er generalsekretr for  Hill Women ' s Federation  , har frt en energisk kamp imod kvinders undertrykkelse og for deres frigrelse .
<P>
Kalpana Chakma har altid kmpet for anerkendelse af de grundlggende rettigheder for Chakma-folket og de vrige etniske befolkningsgrupper i  Chittagong Hill Tracts  .
Hendes forsvinden , i hvilken medlemmer af den bangladeshiske hr skal have vret direkte involveret , giver anledning til strk bekymring .
Vi opfordrer indtrngende til , at man sger en lsning p konflikten i  Chittagong Hill Tracts  mellem alle de stridende parter , og vi opfordrer de politiske ledere til at gre alt for at standse enhver kolonisering og militarisering af denne region .
Vi opfordrer til , at man ikke hindrer den humanitre bistand i at n frem .
Endelig br der hurtigst muligt nedsttes en undersgelseskommission , sledes at de ansvarlige for Kalpana Chakmas bortfrelse findes og dmmes .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , hr. kommissr , eksistensen for hele grupper af oprindelige befolkninger i den sydvestlige del af Bangladesh er bragt i fare ved den politiske og konomiske kolonisering , der er besluttet af regeringen i Dacca .
I Bangladesh trdes rettighederne for 700.000 stammefolk , der er tvunget til at leve inden for det utilgngelige omrde , der udgres af Chittagong Hill Tracts under fode under den bangladesiske hrs vgne je .
Man har yderligere intensiveret den politiske undertrykkelse under pskud af at bekmpe en terrorisme , som i virkeligheden ikke eksisterer , sledes som det fremgr af den tidligere nvnte nedskydning af Kalpana Chakma , den unge leder af Chakma-bevgelsen , som netop blev nedskudt af hren .
<P>
Der m tages beslutsomme skridt over for fru Sheenas bangladesiske regering for at f den til at ndre den politik , den indtil i dag har frt over for Chittagong-omrdet , og forpligte sig til at straffe den , der er ansvarlig for nedskydningen af Kalpana Chakma .
Europa br desuden opn , at det omrde , der kontrolleres af hren , i dag bnes for besg af journalister og ikke-regeringsorganisationer for netop at sge at undg , at disse indbyggeres menneskerettigheder fortsat trdes under fode .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg taler p Den Socialistiske Gruppes vegne for at sttte det flles forslag til beslutning om menneskerettighederne i Bangladesh .
Jeg er opmrksom p de mangeartede problemer , dette stakkels land str over for - det er et af verdens fattigste - men ikke desto mindre mener jeg , at vi af regeringen i Bangladesh kan forvente samme respekt for menneskerettighederne , som vi forventer fra resten af verdens lande .
<P>
Vi er opmrksomme p den banglsdeshiske hrs deltagelse i undertrykkelsen af stammerne i bjergene i Chittagong-omrdet , vi er bekymrede over , at hren forhindrer bevgelsesfrihed og politisk og kulturel frihed .
Der er rygter om , at i det mindste en del af hren var involveret , da fru Kalpana Chakma , generalsekretren for forbundet af kvinder i bjergene , forsvandt den 12. juni 1996 .
<P>
Det , vi opfordrer til , er , at hun bliver lsladt s snart som muligt , at den undertrykkelse , der foregr , bliver fordmt , at den nye regering i Bangladesh giver et lfte om at forpligte sig til en fredelig lsning p problemerne , og at der bliver givet ubegrnset adgang for menneskerettighedsorganisationer til at besge den pgldende del af landet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , jeg vil ogs tale om dette beslutningsforslag om Bangladesh , og jeg kan kun bekrfte , hvad de to foregende talere har sagt .
<P>
Det er endnu en vanskelig menneskerettighedssituation i verden .
Der hersker stor bekymring for Chakma-folket , befolkningen i Chittagong-bjergomrdet og over fru Kalpana Chakmas forsvinden .
Vi m hbe , at vi ved at henlede opmrksomheden p dette i Parlamentet og Den Europiske Union kan f militret til at afst fra nogle af sine operationer , for der kan ikke vre tvivl om , at fundamentale menneskerettigheder med hensyn til talefrihed str p spil , og der hersker begrnsninger for den frie bevgelighed og for kulturelle rettigheder .
Det er ikke knt at se p .
Vi vil gerne hre Kommissionens opfattelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , tillad mig at tage ordet , muligvis p en upassende mde , men jeg tror , det er rigtigt , nr man tager den nuvrende situation i betragtning .
<P>
Jeg mener , vi skal tale om Venezuela . Sledes str der p vores skrme .
I det beslutningsforslag , vi skal diskutere , har man desvrre ikke kunnet f et sprgsml med i sidste jeblik .
Som De ved , er snesevis af fanger dde i et fngsel i Venezuela under de mest forfrdelige forhold .
<P>
Nogle af regeringerne i Unionen , ssom den spanske , har nu krvet , at denne tragedie jeblikkelig opklares , og at de ansvarlige straffes .
Jeg tror , hr. formand , at De skal notere denne situation , for at vores Parlament ogs kan interessere sig for denne sag .
<P>
Venezuela
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , den trussel , som minedrift og trfldning udgr for regnskoven , for den indfdte befolkning , der bebor den , og for miljet i Sydamerika er desvrre ikke noget nyt .
Den delggelse , der er sket i de seneste r , srlig i Venezuela , har vret umdelig .
Iflge FAO nede trfldningen dr mellem 1981 og 1990 op p et gennemsnit p 600000 ha om ret - et omrde , der er strre end Costa Rica eller Schweiz - dobbelt s hurtigt som i 1970 ' erne .
Tempoet i 1980 ' erne var det tredobbelte af tempoet i Peru og det dobbelte af niveauet i Brasilien og i alle de tropiske lande i Sydamerika under t .
I delstaten Bolivar i Venezuela er der allerede givet nye licenser til trfldning , og her lider man under flgerne af ukontrolleret minedrift efter alluvial-guld .
<P>
Nu vil regeringen i Venezuela afskaffe de love , der forhindrer lignende aktiviteter i Amazon-staten , der tidligere var et omrde , hvor fredningsinitiativer var fremherskende .
Faktisk er det her i Amazonas , at Kommissionen finansierer et projekt sammen med regeringen for at fremme miljbeskyttelse .
Det er vanskeligt at undg kynisme , hvis regeringen nu bner drene for delggelse af miljet i samme stat .
<P>
Der er naturligvis et alvorligt konomisk pres p Venezuela i jeblikket .
Omfanget af ekstrem fattigdom er vokset fra 25 % til nsten 50 % inden for de sidste 15 r , og udlandsglden lgger beslag p mellem 20 % og 30 % af alle udenlandske indtgter .
Men det forekommer , at der er betydelig modstand mod forslagene i selve Venezuela , og vi m sige vor mening meget klart og tydeligt og anmode Kommissionen og Verdensbanken om ogs at g imod disse forslag .
<P>
Fldning af skov kan ikke lse Venezuelas langsigtede konomiske problemer , men vil fre til flere ddsfald blandt den indfdte befolkning og delgge vrdifulde ressourcer .
Europa-Parlamentet m udtale sig strkt i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det drejer sig her om menneskerettigheder og naturbeskyttelse .
Naturbeskyttelse , fordi myndighederne i Venezuela endnu i denne mned vil give tilladelse til minedrift og skovning i stor mlestok i Amazonlandet .
Det er naturligvis meget uheldigt for dette enestende stykke tropisk regnskov , som vil blive delagt .
Men denne minedrift og skovning betyder ogs en direkte katastrofe for de tusinder af indianere , som bor der .
Fremmede sygdomme og grundvand , der er forurenet af minedrift , udgr en alvorlig trussel for disse lokale beboeres sundhed .
Men dette beslutningsforslag har ogs at gre med Den Europiske Unions direkte interesse , for et af Den Europiske Union finansieret miljprojekt ligger jo ganske tt p det projekt , som nu delgges af minedrift .
Dette projekt vil endda blive alvorligt undermineret .
Derfor synes vi , at det er overordentlig ndvendigt , at Kommissionen , som gennem dette projekt i nogen grad har et ansvar i dette omrde , trffer foranstaltninger over for de venezuelanske myndigheder og Verdensbanken .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand ! Venezuelas regering har til hensigt at ophve to dekreter , hvorved minedrift og skovning i Amazonlandets regnskove igen bliver tilladt .
Men det m da efterhnden have rygtedes , at sdanne aktiviteter i regnskovene medfrer uoprettelige kologiske skader !
Allerede nu udgr venezuelanske mineejeres og brasilianske diamant- og guldgraveres ulovlige udgravninger en enorm fare for omrdet , da myndighederne ikke lader til at kunne kontrollere disse .
Desuden bliver de oprindelige folks landomrder yderligere delagt , hvorved disse fr ddsstdet .
<P>
Vi nsker ikke at foreskrive Venezuela , om landet m udnytte sine vrdier eller ej , men nr dette srbare Amazonomrde er delagt , er det venezuelanerne og deres efterkommere , der som de frste m bde for det , for slet ikke at tale om resten af menneskeheden .
EU m ved at vise alternativer sttte Venezuela , lige som EU sttter alle andre lande ved Amazonfloden .
Venezuela er jo allerede p delvis rette vej , hvilket vi jo for nylig kunne konstatere ved selvsyn .
Jeg er overbevist om , at hvis man undlader at lse de kologiske problemer eller skrper dem , vil de sociale problemer ogs blive skrpet , og hvis man ikke lser de sociale problemer , vil de kologiske problemer ogs blive skrpet .
Denne onde cirkel skal brydes , og her m Den Europiske Union tilbyde sin sttte , hvilket i vrigt ogs glder i Europa .
<P>
Bulgarien
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , Bulgarien , som er et af de 6 central- og steuropiske lande , der har indget associeringsaftale med Den Europiske Union , er et land i en omfattende konomisk og social krise .
<P>
Den konkrete anledning til dette beslutningsforslag er en helt akut kornmangel , der har ramt landet i r .
En mangel , som bliver dramatisk , nr vinteren nrmer sig , og vil f store , alvorlige konsekvenser for Bulgariens indbyggere .
Jeg mener , der er brug for et ekstraordinrt sttteprogram for Bulgarien , s det kan modst denne alvorlige fdevarekrise .
<P>
Endnu vigtigere tror jeg dog det er , at vi nu giver den bulgarske befolkning og den bulgarske regering et positivt signal om , at Den Europiske Union overholder den moralske forpligtelse , der flger med associeringsaftalerne , og er rede til at sttte den bulgarske befolkning i dens aktuelle vanskelige situation , samt forsikrer den bulgarske befolkning og den bulgarske regering om , at landets forbindelser med Den Europiske Union ikke bringes i tvivl eller fare p grund af disse vanskeligheder .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , med al respekt for de humanitre flelser , som hr . Papakyriazis har lagt i Den Socialistiske Gruppes beslutningsforslag , m jeg alligevel sige , at dette beslutningsforslag var en skuffelse for mig , navnlig fordi jeg aldrig havde forventet en mangel p politisk indsigt fra socialistisk side .
Med hensyn til Bulgarien er det desvrre ikke blot et humanitrt problem , men det har temmelig meget at gre med regeringens politik .
Regeringens politik , som faktisk har tilladt , at man , mske ogs regeringens venner , har hengivet sig til alt for stor korneksport , idet der overhovedet ikke er taget hensyn til befolkningens interesser og fdevareforsyningen til landets egen befolkning .
Derefter viste det sig , at der var knaphed .
Kornpriserne stiger sledes , der risikerer at komme ker foran bagerierne af borgere , som ikke har noget brd , tingene bliver dyre , og de samme venner giver sig til at importere korn .
Der kan tjenes mange penge p de to manipulationer , og jeg synes ogs , at det er overordentlig uheldigt , at vi ikke skulle tage dette sprgsml op i et beslutningsforslag , og at vi ikke skulle kritisere regeringspolitikken vedrrende eksporten og importen , for der findes naturligvis det vigtigste problem .
Derfor har de kristelige demokrater fremsat et alternativt beslutningsforslag , hvori der sledes faktisk str : Lad os nok gre noget , men lad os kritisere regeringen for dens politik , denne politik m ndres , lad os arbejde gennem de ikke-statslige organisationer , decentraliseret under ordentlig kontrol , men lad os ikke endnu en gang lade regeringens venner drage fordel af , hvad vi i al hast er ved at gre humanitrt .
<P>
Jeg tror , at denne sag frst og fremmest skal gribes an politisk , og jeg syntes , at det var temmelig rgerligt , jeg har forsgt at vlge det socialistiske beslutningsforslag som grundlag , at man i sidste instans ikke gik med dertil , vi har sledes ikke noget kompromisbeslutningsforslag .
Jeg vil gerne sige : Hellere til syvende og sidst intet beslutningsforslag fra Parlamentet end et beslutningsforslag , som med urette udelukkende er humanitrt , for det hjlper vi ikke befolkningen med p lang sigt .
Hvis politikken ikke er i orden , er der ingen , der har det godt .
I dette tilflde m vi fremhve dette meget strkt .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , den drlige kornhst i Bulgarien kan mske nok tilskrives drlige vejrforhold .
Men drlige vejrforhold rkker ikke til at forklare de desvrre kroniske svagheder i den bulgarske konomi i almindelighed og i landbrugssektoren i srdeleshed !
<P>
Den store mangel p korn sammenholdt med den konomisk krise vil bidrage til at forvrre den sociale situation , der allerede er strkt eksplosiv .
Den aktion , Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at deltage i , tager i frste omgang sigte p at dkke de manglende forsyninger .
Det er i sig selv udmrket !
Men samtidig med at vi erkender det hensigtsmssige i virkningen af de ndforanstaltninger , der foresls i beslutningsforslaget , m man ogs indse , at der er tale om foranstaltninger af kortvarig karakter .
<P>
P lngere sigt er det ndvendigt , at Bulgarien gennemfrer veritable reformer , s landet kan komme ud af det konomiske ufre , det er havnet i med social udstdelse og elendighed til flge .
<P>
Zaire
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , situationen i Zaire er blevet temmelig eksplosiv p grund af det voldelige sammenstd mellem Zaires hr og militserne fra banayamulenge-folket .
Som De ved , er der alle mulige forskellige slags flygtningegrupper , bde tutsier og hutuer i Zaire , og disse lever under de elendigste omstndigheder .
Situationen er i mellemtiden sledes , at De Forenede Nationer og internationale hjlpeorganisationer har besluttet delvist at standse bistanden .
Det er sledes absolut ndvendigt , at der bnes veje med henblik p at srge for , at humanitr bistand kan n flygtningene i Zaire , som , nr alt kommer til alt , heller ikke befinder sig der for deres fornjelses skyld .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den vil gre alt for at srge for , at Zaires regering ptager sig sit ansvar over for flygtningene , og at disse flygtninge fr bistand .
Selvflgelig m vi fra Europas side ogs forsge at finde midler til at f humanitr bistand frem til disse flygtninge .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , kre kolleger , her i Parlamentet blev det allerede gentagne gange sagt , at problemet med de rwandiske flygtninge p Zaires territorium skal lses , hvis vi vil undg en alvorlig konflikt .
Nu er det kommet s vidt .
Situationen er meget foruroligende .
Fru Van Dijk har netop gjort opmrksom herp .
I slutningen af september , det str der i beslutningsforslaget , var der en konfrontation mellem hrenheder fra Rwanda og Zaire . Den humanitre fdevarehjlp blokeres for at udsulte befolkningen , og der hnger en stor trussel over dette omrde , bl.a. p grund af graden af nervsitet , som har vret mrkbar de seneste uger i Zaire .
<P>
Hvis tiden nogen sinde har vret inde til at tage et stort initiativ med prventivt diplomati , s er det det nu . Jeg henvender mig til hr .
Kouchner , som allerede p overbevisende mde her har opfordret til prventivt diplomati . Det er nu eller aldrig , hvis der skal tages et sdant initiativ .
S lnge problemet med disse flygtninge ikke er lst , br det internationale samfund forbyde , at der befinder sig hrenheder bde fra Zaire og fra Rwanda eller hvor de end mtte komme fra , p provinsen Kivus territorium .
For s vil konflikten ikke mere blive lst , og vi vil opleve et blodbad med enorme flger for stammerne .
Vi kan endnu ikke overskue , hvor langt denne konflikt kan brede sig , og hvad der kan ske der .
<P>
Det forslag , som fru Aelvoet p De Grnnes vegne har fremsat , kan vi godkende .
Men vi synes , at det er lidt for kort , jeg ville snarere sige lidt for bldt , netop p dette dramatiske tidspunkt .
Derfor forsgte vi at kontakte forskellige grupper , men desvrre var det for sent .
Det viste sig , at fru Aelvoet var syg , sledes at hun hverken i gr eller i dag kunne vre til stede .
Men disse kontakter har derefter frt til en lille tekst , et lille punkt .
Nu er der underskrifter fra alle grupper , jeg gentager fra alle grupper her , for at disse kunne tilfjes som mundtligt ndringsforslag p afstemningstidspunktet , hvorved beslutningsforslaget ville f meget mere handlekraft , meget mere slagkraft , hvis jeg m bruge dette udtryk .
Jeg gentager det .
Der er underskrifter til denne tekst fra alle grupper .
Hvis denne tekst nu ogs ville blive vedtaget , s ville vi efter vor overbevisning have en udmrket tekst p nuvrende tidspunkt .
Dette udelukker ikke , at vi i lbet af et par uger inden for rammerne af drftelsen af situationen i landene omkring de store ser kunne fre en grundig forhandling derom , men i jeblikket , nu hvor vi nsker at udtale os , skulle vi da have en tekst , som man br tage hensyn til i Kommissionen , i Rdet , jeg gentager i det internationale samfund , og som mske kan redde hundredvis af liv .
Jeg vil lige lse den .
Den er udarbejdet p fransk for at lette kontakterne med grupperne .
Det er flgende tekst :
<P>
 anmoder om , at et sidste prventivt diplomatisk forsg gres , og at det internationale samfund gr alt for , at der udstedes et forbud mod militre styrkers tilstedevrelse i Kivu-territoriet , og at dette territorium sttes under De Forenede Nationers overhjhed , indtil der findes en lsning p flygtningeproblemet  .
<P>
( NL ) Jeg gentager : Alle grupper har underskrevet den .
Hvis vi kunne acceptere denne som mundtligt ndringsforslag , kunne vi stemme om det .
Jeg gentager : Det kan have stor indflydelse .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Den Europiske Union kan ikke undg at vre bekymret over det , som foregr i omrdet omkring de store ser .
De voldsomme sammenstd i september i r mellem Rwandas og Zaires hre , konflikterne mellem tutsi-militserne fra Zaire og selve Zaires hr , de store spndinger , der findes i Rwanda og Burundi , giver mig anledning til meget store bekymringer for fremtiden .
Den grundlggende mangel p stabilitet , der findes i omrdet omkring de store ser gr situationen mtlelig og foruroligende , fordi der er risiko for udbrud af krig i hele omrdet .
De ca . 250.000 flygtninge , der har sgt tilflugt i den stlige del af Zaire , nrmere betegnet Ulvira-omrdet , er blevet helt overladt til sig selv , fordi personalet ved de internationale humanitre organisationer har forladt omrdet af sikkerhedsgrunde , og de frivillige programmer for tilbagevenden er slet fejl p grund af de spndinger , som endnu findes i omrdet , spndinger , som gr det umuligt for befolkningen at have tillid til de stedlige myndigheder og til en hurtig genoprettelse af en civil status quo under respekt for menneskerettighederne og demokratiet .
Vi m udve pression p regeringen i Zaire og de tilgrnsende lande for at f dem til at beskytte flygtningene , og hele det internationale samfund burde stte sig i bevgelse for at vise , at den pgldende befolknings skbne ikke blot giver anledning til en demagogisk bekymring , der udtrykkes i ord , men i praksis giver anledning til en konkret aktion sammen med organisationen for Afrikas enhed .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Tindemans , nr han siger , at vi m udfolde alle bestrbelser for at fre et forebyggende diplomati , ogs for endelig at n til en fredsproces , som vi alle hber vil beskytte de fundamentale frihedsrettigheder og menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , som det er blevet sagt , har situationen i den nordlige del af Kivuterritoriet i de seneste dage vret eksplosiv .
De blodige kampe , der dr foregr mellem folkegrupperne , har tvunget en menneskestrm p 250.000 flygtninge ud p vejene .
P mindre end uge er de tolv flygtningelejre i Uvira blevet tmt for beboere .
De f humanitre NGO , der endnu er til stede , har oplyst , at der er drbt 78 civile i kampene mellem Zaires hr og banyamulenge-folket , der er tutsier af rwandesisk afstamning , og som igennem flere generationer har vret bosat i Zaire .
<P>
Tiden er knap , idet kampene har bredt sig til alle Rwandas , Burundis og Ugandas grnseprovinser .
Derfor anmoder vi Kommissionen om sammen med landene i omrdet at undersge muligheden for oprettelsen af korridorer , sledes at den humanitre hjlp til flygtningene kan n frem ; der er nemlig kun fdevareforsyninger tilbage til tre dage .
<P>
Vi erfarer i dag , at Belgien vil acceptere at indtage en frende rolle for at f forhandlinger i stand mellem Zaire og Rwanda .
Det er sledes aftalt , at Kengo Wadondo og general Kagam mdes i den nrmeste fremtid i Bruxelles for om muligt at undg et blodbad i Zaire og en humanitr katastrofe i hele omrdet .
<P>
Jeg sttter naturligvis hr . Tindemans forslag .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke mig i samme retning som hr .
Tindemans og sige , at man kun definitivt kan lse den krise - eller snarere den forvrring af krisen - der i disse dage er indtruffet i Kivu , sfremt FN , f.eks. med hjlp fra Den Europiske Union , er i stand til at finde en global lsning p omrdet omkring de store ser inden for rammerne af en international konference , som nu er meget ndvendig .
<P>
Det er indlysende , at Europa-Kommissionen ikke br undlade at gre en indsats .
Tvrtimod br den sge at finde en hensigtsmssige mde , hvorp flygtningene i landet kan blive ved med at modtage den humanitrhjlp , som i alt for mange tilflde bliver overtaget af Zaires hr og brugt som et slags fdevarevben .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at i denne krise er det umuligt at se bort fra , hvem der er i Zaires regering , nemlig general Mobutu , som ikke just er demokrat , og som prver at udnytte forvrringen af krisen til et storstilet comeback i sit land , sledes at han kan blive ved magten mange r endnu .
<P>
Vi kan ikke se bort fra , at nogle europiske lande , navnlig Frankrig , p det diplomatiske omrde sttter , at general Mobutu bliver ved magten i Zaire .
I denne forbindelse sttter jeg naturligvis de initiativer , der er blevet taget .
<P>
Kroatien
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , i ethvert demokrati er det muligt at have kritik .
Dette fundamentale princip synes ikke at blive anvendt i Kroatien .
For nylig er Kroatien alligevel optaget i Europardet , og denne beslutning er efter min opfattelse i hvert fald overilet .
Europardet skulle i det mindste have ventet , indtil landet havde opfyldt de betingelser , som Rdet selv havde stillet tidligere i r .
Begrnsningen af mediernes frihed er en af de andre grunde , som burde have forhindret optagelsen .
<P>
Situationen i landet er nemlig langtfra demokratisk .
En ny injurielov hver ikke blot prsidenten og fire hjtstende embedsmnd over al kritik .
Den er desuden et instrument til at gre livet meget vanskeligt for den uafhngige presse .
Utallige retssager er i gang mod disse medier , som derved trues i deres konomiske fortsatte eksistens .
<P>
Endelig viser mange undersgelser foretaget af kompetente organisationer , at Kroatien krnker Dayton-aftalen p utallige punkter .
Der oprettes blokader mod flygtninges tilbagevenden , og der meldes om et stort antal tilflde af plyndring , brandstiftelse , mord og intimidering af kroatiske serbere .
Desuden underminerer Kroatien med sine handlinger fredsprocessen i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Det kan forventes og krves af dette nybagte medlem af Europardet , at det overholder bestemmelserne fra Dayton og respekterer demokratiet og menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , med hensyn til Den Liberale Gruppes beslutningsforslag m jeg sige , at der er forskellige punkter deri , som vor gruppe ogs nsker at vre talerr for .
Der er imidlertid to sager , som jeg gerne vil nvne i sammenhng med , hvad hr . Bertens allerede har sagt .
<P>
For det frste er der i vor gruppe gjort indvendinger mod prambel E , fordi det deri drejer sig om lukningen af Radio 101 i Zagreb , idet det ikke er sikkert , at den mde , hvorp denne er affattet , nu ogs fuldstndig er i overensstemmelse med , hvordan det prcist hnger sammen .
Den pgldende radiosender har hele tiden fet udsttelse for sine forpligtelser , ogs nu igen , jeg tror , at det godt kunne afsluttes p en ordentlig mde , bl.a. fordi der trods alt ogs p andre mder udves pres over for Kroatien .
<P>
Et andet punkt er punkt 4 i beslutningsforslaget , hvori det siges , at vi ikke havde forventet , at Europardet ville optage Kroatien .
I min gruppe var denne forventning anderledes .
Da Rusland blev optaget , tnkte man : Ja , nu str vi egentlig meget svagt , nr det drejer sig om Kroatien .
Egentlig har Europardet allerede for lngst beget en synd , og vi har en fornemmelse af , at hvis man s optager et stort land af grunde , som i hj grad kan drages i tvivl , og holder et lille land med mindre synder uden for , s har man egentlig ikke lngere tilstrkkelige argumenter herfor .
Vi ville sledes gerne fortsat holde ordentligt je med sagen , sledes som det ogs siges i punkt 5 .
Det understreger vi gerne .
Men vi havde ikke lngere forventet , at Europardet ville forhindre optagelse af det pgldende land .
<P>
Med hensyn til beslutningsforslaget har jeg selv p PPE-Gruppens vegne stillet nogle ndringsforslag , nemlig for at gre sagen noget mere afbalanceret og for at lade modtagerne vide , at vi ogs tager deres flelser alvorligt , navnlig ved opdagelsen af massegravene omkring Vucovar , at vi fuldt ud inddrager dette i vore overvejelser , og jeg vil egentlig se noget mindre p situationen indadtil , men ogs se p virkningerne af Zagrebs regerings optrden udadtil .
Dette kommer til udtryk i de andre to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=129 NAME="de Silguy">
Det er lidt af en opgave , hr. formand , at skulle behandle otte lande , herunder fire i Europa , s vidt jeg kan sknne , to i Afrika , et i Asien og et i Latinamerika p nogle f minutter .
Det viser i det mindste n ting , som jeg finder er nedslende , nemlig at krnkelserne af menneskerettighederne ikke kun er noget , der er specifikt for en bestemt region , et bestemt land , et bestemt regime - for ikke at tale om en mindre gruppe generaler eller diktatorer , men at der desvrre er tale om et problem , der optrder i et stigende antal lande .
<P>
Jeg begynder med det frste punkt : Cypern .
De tragedier , Cypern har oplevet i lbet af de seneste uger , er de alvorligste p en siden 1974 ; de er en flge af den stadigt stigende spnding langs med den 180 km lange demarkationslinje .
Mordet p Kakoulis har bragt antallet af personer , der er blevet drbt langs med stdpudezonen siden juni , op p fem .
Jeg vil ikke her genoptage debatten om forbindelserne til Tyrkiet .
Kommissionen har gjort rede for disse forbindelser i sin rapport om anvendelsen af toldunionen og menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , og den har taget Europa-Parlamentets beslutning i formiddags til efterretning .
<P>
Den Europiske Union har fordmt denne nye voldshandling i en erklring fremsat den 17. oktober p dens vegne af det irske formandskab .
Den Europiske Union beklager denne tragiske begivenhed p linje med de vrige , der er indtruffet for nylig p Cypern .
Den Europiske Union har desuden opfordret de to parter til hurtigst muligt at trffe foranstaltninger med henblik p at fjerne krigsammunitionen fra de poster , der er placeret p frontlinjen , og udvide den afmilitariserede zone i henhold i vrigt til opfordringerne i FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Den Europiske Union sttter bestrbelserne for en hurtig genoptagelse af dialogen mellem de to samfund med henblik p at sikre en samlet politisk lsning p de cypriotiske sprgsml under FN ' s auspicier .
<P>
Endelig skal jeg minde om , at frtiltrdelsesstrategien for Cyperns medlemskab af Den Europiske Union viderefres .
Kommissionen , der nsker at bidrage til en dialog mellem de to samfund p en , vil holde det tyrkiskcypriotiske samfund lbende informeret om de fremskridt , Cypern gr med hensyn til tiltrdelsen af Unionen .
Udsigten til tiltrdelse af Unionen burde nemlig fremme dialogen mellem de to samfund p en og i hvert fald afholde parterne fra voldshandlinger .
<P>
For det andet situationen i Sudan .
Kommissionen kan kun beklage situationen i Sudan , og den sttter naturligvis det beslutningsforslag , der er stillet .
Jeg skal minde om , at Kommissionen i marts 1990 afbrd udviklingssamarbejdet med Sudan inden for rammerne af Lom IV-konventionen .
Denne beslutning har ikke haft betydning for de igangvrende projekter under Lom II- og Lom III-konventionerne , som er blevet viderefrt indtil den aftalte normale ophrsdato .
Kommissionen kan desuden bekrfte , at der siden 1993 ydes humanitr bistand via ECHO , ligesom der ydes fdevarehjlp .
Kommissionen har ingen planer om at genoptage udviklingshjlpen i den nrmeste fremtid og - jeg besvarer hermed de sprgsml af politisk karakter , der er blevet stillet - Kommissionen har stttet IGADD-initiativet , dvs. den mellemstatslige organisation for udvikling , der er oprettet af regeringerne i Sudan , Eritrea , Etiopien , Uganda og Djibouti , og som arbejder p at standse borgerkrigen i det sydlige Sudan .
IGADD forsger at fremme forhandlingerne mellem de stridende parter i det sydlige Sudan .
Kommissionen har ydet finansiel sttte til et sdant mde , som dog er endt uden strre resultat .
Men jeg mener ikke , dette er tilstrkkelig grund til at fortvivle og slkke p vores bestrbelser .
<P>
Det tredje punkt vedrrer attentatet imod Det kumeniske Patriarkat i Istanbul .
Kommissionen beklager attentatet imod Det kumeniske Patriarkat , der fandt sted natten mellem 28. og 29. september i r .
Attentatet krvede heldigvis ingen ofre .
Man kender endnu ikke resultaterne af det tyrkiske politis undersgelser .
En terrororganisation har ptaget sig ansvaret for attentatet , men dette er ikke blevet bekrftet af den igangvrende undersgelse .
Hvad angr de skader , der blev forvoldt ved attentatet , er der ikke mulighed for at finansiere en istandsttelse .
Men iflge de seneste oplysninger , Kommissionen har modtaget , har man allerede pbegyndt istandsttelsesarbejdet .
<P>
Det fjerde punkt omhandler Bangladesh .
Kommissionen er blevet underrettet , at Kalpana Chakma natten mellem den 11. og 12. juni 1996 blev bortfrt af en ikke-identificeret gruppe bevbnede mnd .
Der har i Chittagonghjderne i Bangladesh ofte vret voldelige sammenstd mellem p den ene side de bangladeshiske sikkerhedsstyrker og bengalisprogede islamiske tilflyttere og p den anden side de lokale stammer bestende hovedsagelig af buddhistiske Chakma-befolkningsgrupper .
Den seneste strre episode er massakren p 30 bengalisprogede tilflyttere .
Blandet de talrige tilflde af krnkelser af menneskerettighederne over for stammebefolkningen i de seneste tyve r er en del blevet tilskrevet de bangladeshiske sikkerhedsstyrker .
Som flge heraf har stammebefolkningen i stort tal sgt tilflugt i den tilstdende indiske stat Tripura .
Der befinder sig stadig i dag 50.000 flygtninge fra Bangladesh i lejre i Indien .
<P>
Det internationale samfund har flere gange opfordret den bangladeshiske regering til at viderefre fredsprocessen og forlnge indstillingen af fjendtlighederne .
Den bangladeshiske regering fortstter med at forbyde donorlandene at bringe hjlp frem til Chittagong-hjderne .
Den 10. marts 1996 under et mde i Paris mellem hjlpegruppen og de bi- og multilaterale donorer opfordrede den tyske delegation og Kommissionens delegation Bangladesh til at respektere menneskerettighederne og til at fremme fredsprocessen i Chittagong-hjderne . Som svar herp erklrede den bangladeshiske delegation , at den nye regering - som har ledet landet siden juli 1996 - er besluttet p at lse dette sprgsml gennem forhandlinger med deltagelse af stammelederne og den indiske regering .
Endvidere besluttede den nye regering den 30. september 1996 at nedstte en national komit , der har til opgave at finde frem til en politisk forhandlingslsning p situationen i Chittagong-hjderne .
<P>
Holdningen hos den nye regering under ledelse af premierminister Cheik Azina giver anledning til nye forhbninger om en fredelig politisk lsning .
Gennem sin delegation i Dhaka flger Kommissionen opmrksomt udviklingen i Chittagong-hjderne .
Den vil sttte fredsprocessen gennem udviklingssttte til de lokale samfund , s snart det rent sikkerhedsmssigt vil vre muligt at f hjlpen udefra frem .
<P>
Det femte punkt vedrrer Venezuela .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring .
Som en rkke talere har nvnt , besluttede Kommissionen rent faktisk i december 1993 at sttte de venezuelanske myndigheders bestrbelser p under Ministeriet for Vedvarende Naturressourcer at etablere et naturreservat ved vre OrinocoCasiquiare i den sydlige del af landet .
Reservatet blev oprettet i juni 1991 .
Det dkker et areal p 84.000 km2 i staten Amazonas og omfatter ud over nationalparker ogs omrder for de oprindelige folk og naturmonumenter .
<P>
I staten Amazonas foregr der - isr blandt guldgravere , de skaldte  Garimpeiros  - minedrift uden tilstrkkelig kontrol .
Desuden foretager skovkontoret under Ministeriet for Vedvarende Naturressourcer skovning i denne stat .
Iflge de oplysninger , Kommissionen er i besiddelse af , har det venezuelanske Ministerium for Energi og Miner fremsat et forslag om ophvelse af de dekreter , som er omhandlet i Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
Men Ministeriet for Vedvarende Naturressourcer modstter sig dette bl.a. under henvisning til tilstedevrelsen af naturreservatet ved vre Orinoco .
Netop i dag den 24. oktober vil der i Venezuela blive afholdt et tvrministerielt mde om dette sprgsml i nrvrelse af republikkens prsident .
Kommissionen vil naturligvis ikke undlade at underrette forsamlingen om resultatet af dette mde , s snart den fr kendskab hertil .
<P>
Hermed er jeg kommet til det sjette punkt vedrrende Bulgarien .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring med hensyn til den forventelige kornmangel i Bulgarien .
Kornmangelen kan tilskrives den langsommelige landbrugsreformproces , isr hvad angr ejendomsretten og liberaliseringen af markederne .
Problemet er blevet forvrret af en meget alvorlig , generel makrokonomisk krise og af de drlige vejrforhold sidste vinter og forr .
Bulgarien har anmodet Kommissionen og EU-medlemsstaterne om en fdevarehjlp .
Kommissionens formand , Jacques Santer , har for nylig understreget , at den bulgarske regering frst burde sikre en rkke afgrende fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af det makrokonomiske og strukturelle reformprogram .
P landbrugsomrdet br disse foranstaltninger tage sigte p at genskabe landmndenes tillid og at vende den faldende tendens i produktionen .
Med mindre regeringen trffer en afgrende beslutning , vil kornproduktionen underg en yderligere forvrring i 1997 og 1998 .
<P>
Den 22. oktober mdtes associeringsudvalget mellem Unionen og Bulgarien .
Ved den lejlighed erklrede Bulgarien sig parat til at fremskynde reformerne , samtidig med at Bulgarien understregede , at det p kort sigt havde behov for kornleverancer for at rette op p det store kornunderskud .
Med henblik p at sttte Bulgariens bestrbelser i denne retning har Kommissionen allerede p nuvrende tidspunkt accepteret at lempe betingelserne p landbrugsomrdet under PHARE-programmet - 7 mio ECU - for at ge tilsningen for 1997hsten .
Dette vil naturligvis bidrage til at afbde virkningerne af den nuvrende situation .
<P>
Syvende punkt vedrrer Zaire .
Kommissionen udtrykker sin strste bekymring over den stadig mere og mere truende situation i Zaire ved grnsen til Rwanda og Burundi og kan kun tilslutte sig den bekymring , hr . Tindemans , fru Lonard og andre talere gav udtryk for for et jeblik siden .
Ud over de alvorlige humanitre problemer , der fortsat rammer uskyldige befolkninger , som allerede har lidt meget - det glder alle befolkningsgrupper og nationaliteter - er der i dag en overhngende risiko for en konflikt p regionalt plan .
Kommissionen er overbevist om , at alene en politisk lsning inden for rammerne af et forebyggende diplomati kan lse problemerne i omrdet .
<P>
Med henblik herp sttter Kommissionen og EU-medlemsstaterne det arbejde , der udfres af Den Europiske Unions srlige udsending i omrdet omkring de store ser , hr . Ajello , samt de aktive bestrbelser , de afrikanske ledere udfolder for at genetablere dialogen mellem parterne .
Hr . Ajello har i den forbindelse specielt til opgave at intensivere kontakten med Zaire og Rwanda .
Kommissionen opfordrer ligeledes OAU til at bidrage til en lsning p denne konflikt .
<P>
Med hensyn til oprettelsen af korridorer for at f den humanitre hjlp frem til flygtningene , som har forladt lejrene i Uvira-regionen , en foranstaltning Europa-Parlamentet krver ivrksat , skal Kommissionen minde om , at det internationale mandat for beskyttelsen af flygtningene i omrdet omkring de store ser er blevet overdraget til FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge .
Hjkommissariatet har siden starten p krisen haft til opgave at hjlpe alle flygtningene i omrdet med sttte fra EU-medlemsstaterne og Kommissionen , og jeg kan forsikre om , at vi ikke vil spare p anstrengelserne og at vi vil gre det ndvendige for at yde FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge al den sttte , det har brug for .
<P>
Kommissionen har desuden behandlet sprgsmlet omkring Kivu-territoriet under sit seneste mde i tirsdags i Strasbourg , og den flger opmrksomt udviklingen i situationen .
P anmodning af Kommissionens formand , Emma Bonino og Joo De Pinheiro er der fredag den 23. oktober blevet oprettet en krisegruppe under ECHO , Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand .
Gruppen har til opgave at flge udviklingen i situationen i Kivu-territoriet fra dag til dag og at stille forslag til foranstaltninger , som vil kunne afvrge en ny humanitr katastrofe .
<P>
Endelig er der det sidste punkt , der vedrrer Kroatien .
Kommissionen deler den bekymring , de rede parlamentsmedlemmer har givet udtryk for med hensyn til de kroatiske serberes sikkerhed i den tidligere Sektor Nord og Syd , Krajina , samt mulighederne for at de kroatisk-serbiske flygtninge kan vende tilbage til deres hjemby .
Den nyligt vedtagne lov om amnesti er et vigtigt fremskridt i den forbindelse .
De kroatiske myndigheder kan ikke desto mindre sagtens gre mere for at skabe tillid blandt de serbere , der nsker at vende tilbage .
De br garantere de tilbagevendtes sikkerhed i Kroatien samt den fulde respekt for individets og mindretallenes rettigheder .
<P>
Den Europiske Union og Europardet flger den politiske udvikling i Kroatien p nrt hold og er specielt opmrksomme p flygtningenes situation .
Medmindre der findes en tilfredsstillende lsning p dette sprgsml , vil det vre vanskeligt at skabe en varig fred mellem staterne i omrdet .
Tildelingen af en konomisk sttte og oprettelsen af tttere forbindelser mellem Den Europiske Union og Kroatien er helt afgrende betinget af tre faktorer , nemlig for det frste at Kroatien fuldt ud opfylder de forpligtelser , der flyder af Dayton- og Paris-aftalerne .
For det andet at Kroatien respekterer de demokratiske principper , menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
Og for det tredje at Kroatien skaber reelle muligheder for , at flygtningene kan vende tilbage .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg kan konstatere , at De klarede denne vanskelige opgave fint , men at De anvendte lovlig meget tid , hvad der ikke gr mit arbejde lettere .
Jeg vil da heller ikke rejse nogen klage af den grund , fordi jeg udmrket forstr Deres problem .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1129 / 96 af Hoff m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Belarus ; -B4-1144 / 96 af Boogerd-Quaak og Bertens for ELDR-Gruppen om situationen i Belarus ; -B4-1177 / 96 af Robles Piquer m.fl. for PPE-Gruppen om folkeafstemning om uindskrnket magt til prsidenten i Belarus ; -B4-1191 / 96 af Schroedter og Aelvoet for V-Gruppen om faren for et autoritrt styre i Belarus ; -B4-1197 / 96 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om den politiske situation i Belarus .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Vi har her et flles beslutningsforslag , som efter min mening giver udtryk for vor bekymring over den politiske og sociale situation i Belarus p en meget forstende mde .
I vrigt , hvis jeg lige kort m indskyde dette , mangler De Grnne .
De nvnes ikke , men de var til stede under forhandlingerne og stemte for forslaget til beslutning i den foreliggende form .
<P>
Belarus er i en vanskelig konomisk , politisk og samfundsmssig situation .
Det skyldes hovedsagelig manglen p en trovrdig reformpolitik .
Vi har i Belarus en prsident , der ikke forstr tidens tegn , der ved regeringskontrol af industri og banker , ved indgreb i den demokratiske forfatning , ved at stille sprgsmlstegn ved den nationale uafhngighed og ved at begrnse ytringsfriheden , pressefriheden og fagforeningernes rettigheder vil fre Belarus tilbage til en strukturkonservatisme , som ikke mere eksisterer i denne form , og som forhbentlig aldrig mere vil komme til at eksistere i denne form igen .
<P>
Vi ved , at nsten alle krfter i Belarus er for partnerskabs- og samarbejdsaftalen samt interimsaftalen med Den Europiske Union for at f en stabil kontraktmssig ramme for de konomiske aktiviteter med og de almindelige forhold til Den Europiske Union .
Jeg vil udtrykkeligt sige , at det er vi glade for og beklager meget , at vi i det flles forslag til beslutning er kommet frem til lige nu at anbefale , at Parlamentet ikke kan hilse interimsaftalen velkommen og underskrive den , men at vi vil anbefale en udsttelse .
<P>
Belarus skal i vrigt ikke vlge mellem Europa og Rusland , sdan som det hele tiden bliver sagt .
Men landet skal nu se at f indfrt en retlinet og ben politik , og det skal gre det tydeligt , hvad det vil .
Vi har bilaterale aftaler i mange former , og det er en selvflge for os , men folkets nsker skal respekteres .
<P>
Den Socialistiske Gruppe - jeg gjorde opmrksom p dette - beklager , at vi p nuvrende tidspunkt ikke kan stemme for interimsaftalen i den foreliggende form .
Men vi gr strkt ind for den .
Og vi er meget glade for , at regeringen er villig til at anerkende , at menneskerettighederne skal overholdes i fuld bredde .
Det er der signaler til , selv om jeg gang p gang m gentage , at det kun er signaler , og de er ikke tydelige nok .
Vi m have mere prcise tegn , og det m vre klarere , at den hviderussiske regering rent faktisk vil etablere et frit og demokratisk samfund .
<P>
Det lader for tiden til , at folkeafstemningen vil finde sted den 24 . , og vi ved , at der har vret kontroverser fr denne .
Hr . Lukasjenko , Hvideruslands prsident , har advokeret for at gennemfre folkeafstemningen den 7 .
Vi er meget glade for disse tegn , men de er naturligvis ikke tilstrkkelige , og vi vil afvente folkeafstemningen for at f tydeligere signaler , for ganske enkelt ogs at kunne trffe en tydeligere beslutning i Europa-Parlamentet , for at kunne g ind for , at vi fr interimsaftalen og som flge deraf ogs partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , den alvorlige konstitutionelle krise i Belarus bekymrer os meget .
Prsident Lukasjenko viser sig stadig mere som en autoritr leder , som ikke interesserer sig srlig meget for demokratiske regler om f.eks. pressefrihed , foreningsfrihed og ytringsfrihed .
<P>
De spndinger , som opstod p grund af tilrettelggelsen af to modstridende folkeafstemninger er heldigvis fjernet , det ser det i hvert fald ud til .
Der er opnet en aftale mellem prsidenten og parlamentet om kun at afholde n folkeafstemning .
Det forekommer mig at vre praktisk .
Det betyder ikke , at vi ikke fortsat skal vre meget vagtsomme med hensyn til udformningen af sprgsmlet i forbindelse med denne folkeafstemning .
Desuden er det nskeligt , at vi overvger , at omstndighederne under denne folkeafstemning - den 24. november - vil vre s demokratiske som muligt .
<P>
Det krver , hr. formand , at prsidenten og parlamentet arbejder for respekten for demokratiet og menneskerettighederne .
Der m vre fri adgang til medierne .
Forsamlingsfriheden m garanteres , ellers tror jeg , at man umuligt kan tale om en demokratisk folkeafstemning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand ! Jeg kan tilslutte mig det , talerne fr mig sagde ; man kan desvrre i Hvideruslands tilflde kun f je p , hvad arven fra Sovjetunionen stadig betyder den dag i dag .
Denne stat , hvor der absolut ogs er demokrater , som forsger at etablere et frit demokrati ogs her , lider for jeblikket faktisk under regeringen Lukasjenko , under en autoritr og virkelig fortsat repressiv regeringsform , sdan som beslutningen ogs giver udtryk for .
<P>
Vi ved , hvor vanskeligt det er for oppositionen , og vi opfordrer prsidenten til at opgive sin hidtidige holdning og give sig i kast med de ndvendige demokratiske og konomiske reformer og at respektere pressefriheden , begrebet retsstat og menneskerettighederne .
<P>
Jeg giver mine medparlamentarikere ret : Vi vil gerne have samarbejdsaftalen , men vi skal ogs vre konsekvente i den politik , som vi her i Parlamentet altid ppeger over for Rdet og Kommissionen .
Det handler nemlig om ogs at tage det krav alvorligt , som vi indfjer i kontrakternes klausuler om menneskerettigheder og demokrati .
Og det m vi desvrre ogs gre i dette tilflde , og derfor vil min gruppe stemme for konklusionen i denne beslutning , nemlig at vi p nuvrende tidspunkt stopper ethvert yderligere skridt og stiller os afventende , indtil de hviderussiske myndigheder ndrer deres hidtidige kurs .
Til den tid vil vi med glde underskrive en samarbejdsaftale sammen med de demokratiske krfter i Hviderusland og gennemfre denne aftale , sdan som vi ogs forsger at gre det med de vrige reformstater .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Mange tak , hr. formand !
Igen har vi Belarus p dagsordenen under punktet aktuel og uopsttelig debat .
Det afspejler den dramatiske forringelse af situationen i dette land .
Prsident Lukasjenko forsger systematisk at splitte befolkningen i landet , idet han undertrykker enhver oppositionel bevgelse .
<P>
Med den fortsatte udbygning af sin personlige magt vil han skjule sin passivitet , nr det glder transformationsprocessen .
Efter at have lagt hindringer i vejen for den oppositionelle presse og forbudt fagforeningerne og efter diverse forsg p at ve pres p forfatningsdomstolen startede prsidenten i august et angreb p forfatningen og forsger nu via en folkeafstemning at tiltuske sig legislativ magt .
Parlamentet holder stand over for dette massive angreb p sin eksistens med en perfekt modstrategi , idet det udnytter de brede muligheder i de demokratiske spilleregler .
Hatten af for dette unge parlament !
<P>
Ved at indkalde unionsforsamlingen af ikke-folkevalgte reprsentanter i sidste uge indledte Lukasjenko et totalangreb mod det folkevalgte parlament , men det mislykkedes for ham !
Ingen nsker borgerkrig i Belarus , men landets problemer lader sig heller ikke lse med et prsidentdiktatur .
De demokratiske krfter i landet er modige , og de opgiver trods alle angreb ikke deres ambition om en demokratisk reformproces .
Men de har ikke den ringeste chance for at udbrede deres ider i landet .
Ikke en gang i forbindelse med folkeafstemningen har parlamentet mulighed for at komme i fjernsynet .
Det er ellers mindstemlet for overhovedet at kunne tale om en demokratisk folkeafstemning !
At vi udstter proceduren for aftalerne , betyder ikke , at vi vil isolere Belarus .
Det er snarere vor sidste mulighed for omsider at udvirke , at de demokratiske krfter fr overtaget og de gamle strukturer fra Sovjetsystemet overvindes .
<P>
Jeg vil herfra sende alle mennesker i Belarus , der uselvisk kmper for de demokratiske reformer , en hilsen og endnu en gang vise vor sympati .
<P>
Jeg opfordrer p den anden side prsident Lukasjenko til at opgive sin magtsyge og igen at muliggre pressefrihed og oppositionens kritiske opflgning til fordel for transformationsprocessen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre ser med stor bekymring p udviklingen af den politiske situation i Belarus .
Vi er klar over , at den vestlige verden har en del af ansvaret for forvrringen af den krise , som mange af disse lande oplever .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union kan og br gennemfre en fast politik over for disse lande , helt konkret over for Belarus . Denne europiske politik br baseres p tre principper .
Et : Krav om fuld anerkendelse af de demokratiske rettigheder ssom folkeafstemninger , valg og fagforeningsfrihed .
To : konomisk og social bistand samt strategisk samarbejde i lsningen af de nedarvede problemer . Tre : Optrapning af associeringsordningen med Den Europiske Union p betingelse af en respekt for de demokratiske frihedsrettigheder som en utvetydig indsats for et frit og demokratisk Europa i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , ligesom i mange andre tidligere sovjetrepublikker forlber reformprocessen i Belarus mjsommeligt .
Prsident Lukasjenkos autoritre regeringsstil er foruroligende .
Det strste problem er ikke , at han gennem grundlovsndringer , som vil blive forelagt folket ved en folkeafstemning , vil styrke prsidentens magt .
Ogs vestlige lande kender jo til systemer med strke prsidenter .
rsagen til bekymringen er , at Lukasjenko vil ge sin magt p bekostning af parlamentet og forfatningsdomstolen , og dermed krnker princippet om checks and balances .
Desuden har den belarussiske prsident begrnset pressefriheden og ytringsfriheden .
<P>
Gennem den ensidige orientering mod Rusland og den konservative konomiske politik har Lukasjenko bragt Belarus i en isoleret stilling .
Det er endnu ikke lykkedes ham at vinde Rusland for sig , p grund af udgifterne i forbindelse med ny integrering , men samtidig har han stdt Vesten fra sig .
Selv om landet p grund af de store konomiske problemer har presserende behov for sttte fra andre lande og internationale kreditinstitutter .
<P>
Den Europiske Union str over for det vanskelige sprgsml , hvordan den skal reagere p disse udviklinger .
Yderligere isolering af Belarus og destabilisering af regionen m forhindres .
Samtidig skal det over for Belarus gres klart , at der hersker bekymring over den forfatningsmssige udvikling i landet , og at forbindelsen med Den Europiske Union kun kan udbygges yderligere , hvis retsstatens og demokratiets fundamentale principper overholdes .
Med rette var dette ogs indholdet i kommissr Van den Broeks budskab til Belarus ' udenrigsminister under De Forenede Nationers nyligt afholdte Generalforsamling .
<P>
Selv om vi er klar over , at Parlamentet tidligere har tilsluttet sig aftaler mellem Unionen og lande , hvor retsstaten fungerer mangelfuldt , br ratificeringen af de forskellige aftaler mellem Unionen og Belarus ogs efter vor mening forelbig udsttes .
Et vigtigt kriterium for os er i den forbindelse ikke s meget , om udviklingerne i et land gr hurtigt eller langsomt , men om de til trods for eksisterende mangler gr i den rigtige retning .
Det kan man ikke sige om udviklingerne i Belarus i jeblikket .
Det flles beslutningsforslag vil vi derfor sttte .
<SPEAKER ID=138 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymring over situationen i Belarus , hvor overgrebene p menneskerettighederne , retsstaten og demokratiet har taget til .
Iflge de seneste informationer , Kommissionen har modtaget om datoen for den folkeafstemning om forfatningen , som prsident Lukasjenko har besluttet at lade afholde , skulle der vre indget et kompromis mellem den belarussiske regering og parlamentet .
Datoen for folkeafstemningen er blevet udskudt fra den 7. til den 24. november , sledes som parlamentet havde nsket det .
<P>
Der er ligeledes gjort fremskridt isr med nedsttelsen af et blandet udvalg mellem regeringen og parlamentet med henblik p at undersge indholdet af de sprgsml , der lgges ud til folkeafstemning .
De seneste henvendelser fra Den Europiske Union og det nylige mde mellem parlamentets formand , Elstine , og prsident Lukasjenko har hjst sandsynligt spillet en positiv rolle .
<P>
Hvis denne nye udvikling fortstter , vil situationen i Belarus forbedres .
Kommissionen agter at flge situationen i Belarus meget nje , og den vil naturligvis holde de relevante udvalg i Europa-Parlamentet underrettet om enhver ny udvikling i situationen p omrdet .
<P>
Hvad angr partnerskabs- og samarbejdsaftalen samt interimsaftalen , som Den Europiske Union har undertegnet med Belarus , vil de frst blive ratificeret , nr forsamlingen har afgivet en samstemmende udtalelse vedrrende frstnvnte og en almindelig udtalelse vedrrende sidstnvnte .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted ved afslutningen af forhandlingen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1145 / 96 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om forbud mod personelminer ; -B4-1153 / 96 af Macartney og Taubira-Delannon for Gruppen Europisk Radikal Alliance om konferencen i Ottawa om personelminer ; -B4-1175 / 96 af Oostlander og Fabra Valls for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Ottawa-konferencen om forbud mod personelminer ; -B4-1198 / 96 af Piquet m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om manglende resultat af Ottawa-konferencen om personelminer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet har allerede for mange r siden med initiativer , hringer , betnkninger og aktioner indledt kampen mod den skjulte terror gennem personelminer , eller snarere not the anti-personnel mines but the anti-people mines .
100 mio og flere findes der p denne klode , og der kommer stadig hvert r 2 mio til .
For to uger siden blev der i Ottawa arrangeret en strategikonference efter indbydelse og p initiativ af den canadiske regering .
Der var 50 lande til stede , som gav udtryk for en vilje til at underskrive en konvention om et fuldstndigt forbud mod disse personelminer , 25 observatrer , flere end 80 ikkestatslige organisationer , Rde Kors , osv .
<P>
I det foreliggende beslutningsforslag tales der om en mislykket konference .
Jeg synes , at det er rgerligt , for det var ikke nogen mislykket konference .
Det var en strategikonference .
Strategien var flgende : At det p grund af de tilstedevrendes bestrbelser dr blev besluttet , at der vil blive arrangeret en anden Ottawa-konference i Bruxelles nste r i juni , for derefter at have lagt grundlaget for en konvention om forbud mod landminer , ikke i r 2001 , men i december 1997 .
Denne beretning , som vi fik af den canadiske udenrigsminister , blev hilst velkommen med stor tilslutning .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen , som allerede var aktiv nok , endnu ikke nok , men som var aktiv inden begyndelsen af denne Ottawa-konference , bebuder en flles aktion , og i hvert fald ogs har mod til at skabe overensstemmelse mellem de 15 medlemsstater , sledes at der til den tid ikke er nogen af de 15 medlemsstater , som ikke vil underskrive konventionen om forbud mod disse anti-people mines .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , vi drfter disse emner under den generelle overskrift uopsttelighed , og nogle vil mene , at landminer ikke prcis er et uopstteligt sprgsml , for dem vil vi have i mange r .
Jeg mener det modsatte , for for den , der gr ud p marken i Mozambique eller uden for en landsby i Cambodja , er det et ptrngende sprgsml om overlevelse .
Vil de overleve den pgldende dag ?
<P>
Det er grunden til , at det initiativ , der er blevet taget af en tvrpolitisk gruppe , som ogs omfatter hr .
Bertens , der lige har talt , og folk fra hver eneste gruppe her i Parlamentet , er s vigtigt , for vi har haft den moralske ledelse her i Den Europiske Union ved at sige , at der skal indfres et fuldstndigt forbud mod landminer .
Det skal have samme kraft som kampagnen mod atomvben .
Vi kan ikke leve med landminer , for de delgger og lemlster p den grusomste mde de uskyldige civile , de er rettet imod .
Det er mig en stor glde at sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , Europa-Parlamentet og PPE-Gruppen gr ind for , at der opns en juridisk bindende international aftale om forbud mod antipersonelminer .
Forbuddet br omfatte produktion , oplagring , overfrsel , salg , eksport samt naturligvis anvendelse af sdanne vben .
<P>
I praksis berrer antipersonelminerne navnlig civilbefolkningerne .
Det har vi desvrre set i Angola , i Cambodia og i Mozambique .
Og vi br vre klar over , at selv om der blev vedtaget et totalt og jeblikkeligt forbud , skulle vi bruge rtier til at demontere de millioner af miner , der allerede er spredt ud over terrnet .
<P>
PPE-Gruppen nsker , at Den Europiske Union og medlemsstaterne ger deres indsats betydeligt i forbindelse med minerydning og hjlp til ofrene .
Takket vre den canadiske regerings initiativ er der afholdt et mde , der har givet anledning til Ottawa-konferencen , et nyt forsg p at n til et verdensomspndende forbud - et forsg der , selv om hr .
Bertens ikke bryder sig om det , endnu en gang er mislykkedes .
Et tungt ansvar , navnlig for Rusland og for Kina .
<P>
PPE-Gruppen glder sig over , at Den Europiske Union den 1. oktober har vret i stand til at trffe beslutning om en flles aktion , der forpligter Unionen og dens medlemsstater til i fllesskab at arbejde for indgelsen af en international aftale .
Jeg m i denne forbindelse ppege , at vi er villige til at sttte ethvert initiativ fra Unionen og dens medlemsstater til et ensidigt forbud mod produktion af personelminer .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , Ottawa-konferencen om personelminer har faktisk i modstning til , hvad andre de rede kolleger har sagt , spillet fallit .
Den har gjort dette , fordi man ikke nede til en aftale om et fuldstndigt forbud mod fremstilling og brug af personelminer .
Derimod blev der positivt besluttet en ny flles aktion i Det Europiske Rd .
Af denne flles aktion forventer vi et fast politisk initiativ fra Den Europiske Unions side med henblik p netop at opn et forbud mod miner .
Dersom det ikke lykkes at opn den forndne konsensus p internationalt niveau med henblik p opnelse af et fuldstndigt forbud mod at fremstille og benytte miner , m Unionen betragte dette som et forhold , der er til hinder for konomiske og handelsmssige forbindelser med tredjelande .
<P>
Jeg finder desuden , at det er en tragisk fejltagelse , som mange begr , at insistere p de skaldte intelligente miner , nemlig dem der uskadeliggr sig selv efter et vist antal r .
Jeg finder derimod , at det rigtigste ml er at virke for , at disse vben ikke lngere fremstilles .
Ethvert ml af mindre vidtrkkende karakter end dette er nemlig utilstrkkeligt i betragtning af problemets alvor .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , personelminerne er en af de vrste svber , som rammer mange egne i verden .
Det har vist sig ikke at vre til nogen som helst nytte til de militre forml , som de officielt er beregnet til .
De er tvrtimod et frygteligt middel til at ramme civilbefolkningen ved at gre hele omrder ubeboelige og ubrugelige , og forvolde dd og invaliditet , endda i snesevis af r efter udlgningen .
<P>
Minerne er derfor et terroristisk vben , der er rettet mod ubevbnede , de er meget billige og meget udbredte , hvorimod det er meget kostbart at rydde og genoprette omrderne , ligesom de politiske menneskelige og konomiske omkostninger ved brugen af dem er utlelige .
<P>
Ottawa-konferencen , der blev afholdt i begyndelsen af denne mned viste ganske vist en mere udbredt international bevidsthed om dette emne , men gjorde det dog ikke muligt at n til betydelige resultater .
<P>
Som vi har sagt , er Rusland og Kina , men tillige andre lande ansvarlige for denne situation .
Derfor m Den Europiske Union , ogs p grundlag af den  flles aktion  , der blev vedtaget her den 1. oktober ivrkstte en politisk og diplomatisk offensiv , der har til forml totalt at f forbudt fremstilling , oplgning , handel med og brug af alle former for antipersonelminer .
<P>
Jeg understreger alle former for antipersonelminer , og flgelig ogs de skaldte  intelligente miner  , som ikke er intelligente , hvilket ogs glder dem , som fremmer spredningen af dem .
De skal betragtes p linje med andre miner , og der skal flgelig faststtes forbud mod dem .
<P>
Men for at vre trovrdig skal denne strategi begynde med et godt eksempel , dvs. ved , at vi i Den Europiske Union ensidigt destruerer arsenalerne af de miner , der findes i Europa , og standser produktionen af miner , ogs dem , der ikke er beregnet til eksport .
<P>
Herefter m man styrke det internationale samarbejde og minerydningen og ligeledes ge indsatsen for at hjlpe ofrene for miner .
<SPEAKER ID=146 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen er af den opfattelse , at resultatet af Ottawa-konferencen er lovende .
I konferencens sluterklring opfordres deltagerne sledes til  at samarbejde med henblik p hurtigst muligt at n til en juridisk bindende international aftale , der forbyder anvendelsen af personelminer  .
Der er tale om en meget ambitis mlstning , som man vil arbejde p i de kommende mneder med aktiv medvirken af Den Europiske Union .
<P>
P konferencen vedtog man endvidere et  Handlingsprogram imod personellandminer  .
Handlingsprogrammet indeholder de aktioner , der br gennemfres p globalt , nationalt , regionalt , ja endog underregionalt plan .
Det er aftalt , at Belgien i juni 1977 skal afholde en opflgningskonference , hvor man skal vurdere , hvilke fremskridt der er sket i retning af et generelt forbud .
<P>
Den Europiske Union har som bekendt under konferencen indtaget en aktiv og afgrende rolle , som er langt mere end et almindeligt moralsk lederskab ; dette har vret muligt p grund af den  flles aktion  , som blev vedtaget p dette omrde den 1. oktober .
Der er her tale om en global og ambitis platform , som i hj grad har gjort , at EU-reprsentanterne har kunnet pvirke konferencens forlb .
Den  flles aktion  giver Unionen aktionsmidler i hnde , der gr det muligt effektivt og uden forskelsbehandling at medvirke til at f standset anvendelsen af personellandminer .
Den  flles aktion  styrker endvidere stoppet for eksport af landminer .
<P>
Endelig forstrker den  flles aktion  Unionens vilje til at deltage i minerydningsbestrbelserne p internationalt plan .
I den forbindelse skal jeg minde om den indsats , Kommissionen udver p minerydningsomrdet , hvad enten det er inden for rammerne af den humanitre bistand eller inden for rammerne af samarbejdet for genopbygning og udvikling .
<P>
I r br Kommissionen yde ca . 22 mio ECU til minerydning .
Kommissionen hilser det velkomment , at EuropaParlamentet for frste gang har opfrt en srlig budgetpost vedrrende minerydning , nemlig en post p 10 mio ECU p 1996-budgettet .
Jeg skal understrege , at disse bevillinger hovedsagelig er blevet anvendt til minerydningsaktiviteter i Bosnien .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Vedrrende Venezuela
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , i gr fandt et forfrdeligt drama sted i Venezuela , idet snesevis af fanger blev myrdet i et af landets fngsler .
Omstndighederne omkring denne katastrofe er uklare , og man har heller ikke identificeret de ansvarlige .
Regeringer som den spanske har - ogs i betragtning af , at der blandt de dde befandt sig en spanske statsborger - udbedt sig jeblikkelige forklaringer samt krvet , at de skyldige straffes .
Jeg beder formandskabet notere denne hndelse , fordi den beslutning , vi skal stemme om vedrrende Venezuela , er ikke kun et uopstteligt sprgsml , men ogs et sprgsml om principper .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Tak , hr . Carnero .
Jeg er sikker p , at hele forsamlingen deler Deres beklagelse .
Jeg vil viderebringe indholdet af Deres ord til Parlamentets formand , og jeg forstr , at p grund af tidspunktet for den katastrofe , vi alle dybt beklager , har den ikke kunnet komme med i beslutningsforslaget .
Derfor skal vi finde en mde , hvorp vi kan fremsende Parlamentets enstemmige beklagelse .
<P>
Vedrrende Zaire
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , De har faktisk hrt godt efter og forstet mig rigtigt .
Kre kolleger , det drejer sig ikke her om et fantasifuldt initiativ .
Vi havde lst teksten i det beslutningsforslag , som De Grnne havde fremsat , og vi kunne godkende denne tekst , men vi syntes , at Parlamentet under de nuvrende dramatiske omstndigheder , risikoen for en meget vbnet konflikt mellem Rwanda og Zaire , med deres hre , ikke lngere skrmydsler et eller andet sted , nu burde foresl noget mere konkret og noget strkere .
Vi har forsgt at kontakte fru Aelvoet , som havde fremsat beslutningsforslaget , men hun er syg , og vi kunne ikke f fat i hende i gr eller i dag .
S har der vret nogle kontakter , og endelig er et ndringsforslag , men desvrre mundtligt i betragtning af , at tiden var udlbet , underskrevet af flgende medlemmer af Parlamentet : fru Lalumire , hr . Rocard , hr .
Pasty , hr .
Lannoye , hr .
Bertens , hr .
Fabre-Aubrespy , hr .
Wurtz og mig selv .
<P>
Det drejer sig om flgende to stninger , som skulle tilfjes punkt 2A .
Vi har arbejdet med en tekst , som lyder som flger :
<P>
 anmoder om , at et sidste prventivt diplomatisk forsg  - imellem os sagt skal  prventivt diplomati  forsts i den betydning , der har vret den fremherskende i Europa-Parlamentet , f.eks. da hr . Kouchner tog denne politik i forsvar - alts :  anmoder om , at et sidste prventivt diplomatisk forsg gres , og at det internationale samfund gr alt for , at der udstedes et forbud mod militre styrkers tilstedevrelse i Kivu-territoriet , og at dette territorium sttes under De Forenede Nationers overhjhed , indtil der findes en lsning p flygtningeproblemet .

<P>
( NL ) Kre kolleger , hvis dette gennemfres , kan hundreder , mske tusinder af liv reddes .
Det er hensigten med dette mundtlige ndringsforslag , og jeg tror , at Parlamentet derved vil f strre betydning .
Den tilstedevrende kommissr svarede for lidt siden , at der i gr i Kommissionen blev oprettet en enhed for Centralafrika .
Denne tekst kunne vre det frste dokument , hvormed denne enhed i Kommissionen s kan beskftige sig med serist .
Jeg takker Dem p forhnd .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Tindemans .
Reglerne foreskriver , at jeg skal sprge forsamlingen , om der er indsigelser mod Deres mundtlige ndringsforslag .
Jeg kan ikke se , at der er nogen , der gr indsigelse .
Derfor foreslr jeg de rede medlemmer at stemme om hele beslutningsforslaget , inklusive hr . Tindemans ' mundtlige ndringsforslag .
<CHAPTER ID=7>
Turisme ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om de tre betnkninger om turisme .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Som det fremgr i alle betnkninger , bestrides det ikke , at turisme ikke blot er en af Den Europiske Unions vigtigste konomiske erhvervsgrene , men ogs har et stort potentiale for at skabe nye arbejdspladser .
<P>
Derfor er det komplet uforsteligt , at netop turisme ikke er nvnt i traktaten .
Det er helt ubegribeligt , at stater , hvis velstand i stor udstrkning ogs afhnger af turisme , som f.eks. strig eller i al fald den nuvrende regering i landet er imod at skabe et retsgrundlag for denne branche .
<P>
Helt uomstridt str naturligvis ogs netop i dette sprgsml subsidiaritetsprincippet .
Hvis man helt i trd med artikel 130 rettede sin opmrksomhed mod industripolitikken , hvilket forekommer passende og fornuftigt , kunne man glemme sine betnkeligheder , for subsidiariteten krnkes ikke af denne artikel , og der er ikke forbundet strre konomiske forpligtelser hermed .
<P>
Man ville tvrtimod med en sdan artikel have sikkerhed for , at man - som man gr det i forbindelse med industrien - ogs p europisk plan kunne hellige sig emnet turisme globalt uden at krnke subsidiariteten .
Nr man tnker p , at kul- og stlindustrien stadig indtager en srlig stilling i EU-traktaten , selv om den nu kun beskftiger forholdsvis f mennesker , er det virkelig absurdt , at netop turisme , der er s vigtig for Europas fremtid , i den grad bliver undervurderet .
Det ville vre rigtigt at rette sin opmrksomhed mod programmer som f.eks. det program , der udvikler industripolitikken med henblik p industriens konkurrenceevne .
Europisk turisme har brug for massiv sttte til tilbudsudvikling og flles marketing .
<P>
Hvis man yderligere vil beskre et velment , men yderst beskedent program som  PHILOXENIA  , s har man helt klart ikke forstet turismens konomiske og socialpolitiske betydning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne indlede dette indlg med at sttte alt , hvad der er blevet sagt under debatten om turisme , som desvrre blev afbrudt kl .
13.00. Det vil derfor vre rkeslst at gentage , hvad andre kolleger allerede har sagt , selv om jeg dog gerne vil sige , at jeg har svrt ved at forst , at Europa-Kommissionen ikke i sin originale tekst har medtaget den anmodning fra Parlamentet , der er blevet vedtaget med flertal to gange i plenum i december 1994 og i februar 1996 , om at fremme oprettelsen af et europisk Turismeagentur , som tydeligvis er s ndvendigt .
<P>
Derfor , hr. kommissr , har medlemmer fra hele parlamentssalen endnu en gang fremlagt denne anmodning .
Da det ud fra et demokratisk synspunkt er vanskeligt at forsvare denne dvhed over for Parlamentets gentagne anmodning , tilbyder Kommissionen til gengld at oprette et informations- og dokumentationsnet for turisme , og med ndringsforslag 7 erkender man , at der er et behov for en politik for turisme p europisk niveau , der ikke giver anledning til mere bureaukrati og flere bestemmelser osv . , hvilket i allerhjeste grad ville bidrage til dette agenturs undergang .
<P>
Dette har fet os - dvs. mig og andre kolleger fra forskellige grupper i parlamentssalen , som jeg sagde fr - til at fremlgge ndringsforslag 28 , i hvilken forbindelse udviklingen og ivrksttelsen af det nvnte agentur endnu en gang forelgges Parlamentet .
Vi har tillid til , at Kommissionen denne gang vil vre velunderrettet om dens nye udformning ( set ud fra de baleariske ers synspunkt er sagen let at begribe , og de rare folk p Menorca vil ogs forst det ) .
<P>
Efter at have understreget dette emne har jeg kun tilbage at lyknske ordfrerne , navnlig fru Bennasar , med disse positive betnkninger , som bekrfter ndvendigheden af at ivrkstte og definere en flles turismepolitik nu , hr. formand , hvor vi har fet bevilget nogle penge .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Linzer">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Turismen er trods visse tilbageslag stadig et konomisk vkstomrde .
Hvis prognoserne holder stik , vil turisme om nogle r vre den vigtigste erhvervsgren i verden , fr svr- og bilindustrien .
For tiden arbejder der allerede over 9 millioner mennesker direkte i dette erhverv , og tendensen er stigende .
Det forhold , at strstedelen af de involverede virksomheder tilhrer sm og mellemstore virksomheder , giver naturligvis store vanskeligheder .
<P>
P den anden side garanterer de involverede virksomheders mangeartethed den individualisme , som er ndvendig netop inden for turisme .
Af de 1 , 2 mio turistvirksomheder er 95 % sm virksomheder med frre end 9 ansatte .
Det er denne individualisme og disse regionale forskelle og sregenheder , det glder om at styrke .
Kun p den mde kan forbrugerne sikres et bredt udbud .
Og kun p den mde kan de enkelte regioner hvde sig med deres helt specielle sregenheder i fair konkurrence .
<P>
Denne hbets sektor , turisme , skal derfor fremmes i srlig grad .
Jeg tnker her specielt p fremmen af de fr nvnte sm og mellemstore virksomheder , p mlrettede skattemssige foranstaltninger til fremme af den turistmssige infrastruktur , p en tilsvarende indsats med henblik p regionalfremme og lignende .
<P>
Men helt specielt tnker jeg p ndvendigheden af at hjne kvaliteten i europisk turisme ; her er det absolut pkrvet at hjne uddannelsesniveauet i denne sektor .
Isr m man have den rigtige viden om denne sektor med dens mangfoldige forskelle for at kunne trffe effektive foranstaltninger .
 PHILOXENIA  gr her i den rigtige retning isr p omrderne information og koordination .
Europas store tiltrkningskraft er begrundet i sin kulturelle , landskabelige , historiske og etniske mangfoldighed .
Forbrugerne nsker fortsat at kunne vlge mellem mange tilbud .
Jeg gentager derfor isr kravet om at inkorporere turisme i EU-traktaten .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi tilslutter os fuldt ud det frste flerrige program til sttte for turismen i Europa - PHILOXENIA , der br suppleres med fru Bennasar Tous ' relevante og velgennemtnkte ndringsforslag .
<P>
Den europiske turisme br have omfattende sttte fra Unionen og mdes med begejstring i medlemsstaterne i betragtning af de positive virkninger af denne turisme , navnlig skabelsen af arbejdspladser og udbredelsen af de europiske sociale og kulturelle vrdier .
<P>
Udnyttelsen af det enorme europiske turismepotentiale har hidtil vret utilstrkkelig i alle henseender .
Med henblik p at ge antallet af turister fra andre EU-lande og tredjelande er det bydende ndvendigt at uddybe kendskabet til turismen , forbedre de lovgivningsmssige og finansielle rammer svel som den europiske turismes kvalitet under srlig hensyntagen til miljet og turisternes sikkerhed .
<P>
Det er frst og fremmest ndvendigt med et tilstrkkeligt budget og supplerende midler til at dkke aktioner , som falder ind under dette program .
Af disse skal srligt fremhves aktioner af tvrnational eller tvrregional karakter , som ndvendiggr et samarbejde mellem medlemsstater eller regioner , som frst og fremmest m indebre en betydelig forbedring af kvaliteten , regulering af de ssonbestemte udbud og bedre transportpriser .
<P>
Eksempler p et sdant samarbejde , hr. formand , er de projekter , der gennemfres af Portugal og Spanien i fllesskab med henblik p at udbrede kendskabet til Den Iberiske Halvs kulturarrangementer , samt samarbejdet mellem Madeira , Aorerne og De Kanariske er om at udbrede kendskabet til de naturlige ressourcer og kulturarven i det biogeografiske omrde Macaronesien .
<P>
Det glder os , at fru Bennasar Tous i sin betnkning fremhver turismens stigende betydning i de omrder , der er bagefter i udvikling , omrderne i Fllesskabets yderste periferi og omrderne , hvilket eventuelt kan fre til , at de opnr srbehandling eller prioriteret behandling , ogs hvad angr konomiske og beskatningsmssige foranstaltninger i turistsektoren .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , eftersom jeg selv kommer fra et turistomrde , er en af de ting , jeg gerne vil understrege , at selv om turismen kan vre af stor betydning for den lokale konomi , srlig for sm og mellemstore virksomheder , s m den implementeres p rette mde .
Der er mange eksempler p , at turismen topper i lbet af ganske f mneder , hvilket frer til forgede miljskader og belastning af infrastrukturen i visse lande .
Det gr det ndvendigt , at alle planer vedrrende turisme sigter p en form for turisme , der fungerer ret rundt .
Ellers fr man en situation med ssonarbejde , lave lnninger og lav jobsikkerhed .
Der er alle disse omrder , som man m tage i betragtning og , som det allerede er blevet nvnt i det forudgende indlg , ikke mindst miljet .
<P>
Men noget som jeg isr nsker at vende tilbage til her til eftermiddag er et punkt , som jeg lste om med stor interesse i Kommissionens beretning om flleskabsforanstaltninger , der pvirkede turismen , og det er turisternes sundhed og fysiske sikkerhed .
Jeg noterer mig , at man p side 34 i den engelske version understreger brandsikkerhed i hoteller , og formentlig ogs ungdomsherberger .
Som det blev nvnt over for Kommissionen i sprgetiden , har jeg vlgere , hvis datter blev overfaldet og myrdet p et ungdomsherberg tidligere i r .
Jeg fler meget strkt , at det nu i endnu hjere grad henhrer under Fllesskabet at sikre mod dette , srlig med den forgede rejsevirksomhed blandt de unge , s vi tager ansvaret for deres sikkerhed .
Det m man tage hensyn til ved alle initiativer fra Kommissionens side i fremtiden .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , turistsektoren er ikke kun en vigtig sektor , der bidrager til den konomiske udvikling , men ogs en meget vigtig social og kulturel aktivitet , et middel til solidaritet og kulturel udveksling .
<P>
Med disse mange vrdier burde den samle og tiltrkke sig fllesskabspolitikkens varige interesse og omfattende sttte .
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan det temmelig ambitise PHILOXENIA-program kan stttes med de magre bevillinger , som fllesskabsbudgettet afstter til turismen ?
Kommissren gr et prisvrdigt forsg , men man kan sige , at forhandlingerne kommer i en forkert rkkeflge , eftersom vi for lidt siden vedtog budgettet for 1997 , som er meget srgeligt , hvad angr sttte til turismen .
<P>
Det er ndvendigt at finde lsninger og tilpasse dem sektorens srlige problemer , f.eks. dens ssonprgede karakter , investeringssikkerhed , srlige kategorier af turister , forskellige former for turisme osv .
Samtidig br beskyttelsen af arbejdstagerne , styrkelsen af de sm og mellemstore virksomheder , sundhed og sikkerhed samt miljbeskyttelse indtage en central plads i turismepolitikken .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har altid virket til fremme af srlige former for politik til gavn for turismen .
Allerede i Grnbogen af 1993 opfordrede Kommissionen vedrrende Unionens rolle inden for turistsektoren Parlamentet til at srge for indsttelse af et srligt kapitel om turismen i traktatudkastet , idet dette dog skulle udformes p et retsgrundlag , som under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet tillige muliggjorde et integrerende virke fra Kommissionens side .
<P>
Forslaget til  PHILOXENIA  nvner fire ml .
Det frste er at udvikle oplysningen om turismen inden for Fllesskabet og n frem til de mest forskelligartede kilder , netop med henblik p at konstatere disses indflydelse p de europiske regler , for det andet at forbedre den lovgivningsmssige og konomiske jordbund for turismen inden for Fllesskabet ved at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne , turistindustrien og private virksomheder , for det tredje kvantitativt at ge den europiske turisme ved at fjerne hindringerne for dens eventuelle udvikling , og for det fjerde at ge interessen hos de besgende fra tredjelande og ge tilstrmningen fra disse .


<P>
Vi kan kun erklre os enige og godkende forsget p at skabe en sammenhngende ramme for hele turistomrdet og takke Kommissionen for dens vilje til at integrere turismen i Fllesskabets politik p andre omrder .
P denne baggrund finder vi ogs ordfrerens ndringsforslag interessante , srlig det , som omhandler optagelsen af de sm og mellemstore virksomheder i turistsektoren i det tredje flerrige program til sttte for disse .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , det glder mig , at denne forhandling om den europiske turisme finder sted p et opportunt tidspunkt , for s vidt som Parlamentet med vedtagelsen i formiddags af forslaget om fllesskabsfinansiering af aktioner i turistsektoren , sejrede over dem , der ikke tror p en flles turistpolitik , og dermed viste det sin tillid til kommissr Papoutsis , der efter at have arvet en administration gennemsyret af mistnksomhed , nu med sit engagement og sin mlrettede indsats tilfrer omrdet ny dynamik .
Med udtalelsen om det flerrige program - PHILOXENIA -evaluerede Parlamentet dels de tidligere initiativer - fllesskabsprogrammet for 1993-95 - og opstillede perspektiver for fremtiden .
For nr man taler om turisme , der det frst og fremmest beskftigelsen , man taler om , eftersom turistsektoren tegner sig for 6 , 5 % af Den Europiske Unions BNP , 9 mio direkte arbejdspladser og 1 , 2 mio turistvirksomheder , hvoraf strstedelen er mikrovirksomheder .
<P>
Vi taler om en industri , som p verdensplan i r 2006 , dvs. om ti r , vil tegne sig for mere end 385 mio direkte og indirekte arbejdspladser , og som i dag allerede tegner sig for over 250 mio direkte og indirekte arbejdspladser .
<P>
Nr der tales om turisme , m der ogs tales om bredygtig udvikling , miljbevarelse og regionernes kulturelle og naturlige arv svel som om integrering af forbrugerbeskyttelsespolitikken i de trade- orienterede overvejelser .
Turisme , milj og forbrugerbeskyttelse er nemlig tre lige uundvrlige spidser i samme trekant .
<P>
Den foreliggende betnkning fortjener sledes at vinde tilslutning .
Omorienteringen af turistindustrien i retning af en bredygtig udvikling , sammenknytningen af turisme , milj og forbrugerbeskyttelse samt inddragelsen af sm og mellemstore virksomheder er positive skridt i den rigtige retning .
<P>
En sidste overvejelse .
Kun et traktatfstet retsgrundlag for Fllesskabets indsats p turistomrdet vil i sidste instans gre det muligt at udbygge og uddybe en europisk turistpolitik .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg tror , at kommissren sandsynligvis vil erkende , at der i salen her er en hel del sttte til udviklingen af turismen p fllesskabsniveau .
Kommissren har gjort meget for at forsge at hjlpe medlemmer her fra Parlamentet med at f det til at ske .
Vi kan enes om det meste her i salen p tvrs af partiskel , bortset mske fra sprgsmlet om et turistagentur , der rejser sig tid efter anden .
Jeg er sikker p , at kommissren er opmrksom p , at erhvervet selv ikke har det srlig godt med ideen om at etablere et sdant agentur .
<P>
Det andet problem er , at vi erkender , at medlemsstaternes regeringer faktisk ikke nsker , at Fllesskabet som sdan skal spille en stor rolle p dette omrde .
Det fr mig til at arbejde s meget hrdere for at forsge at sikre , at vi kan gre noget p fllesskabsniveau .
Jeg hber , at vi i forbindelse med de enkle skridt , vi tager , her ved begyndelsen af Philoxenia-programmet kan erkende , at dette kun er begyndelsen p en lang vej , som vi m g , hvis vi skal udrette noget for turisterhvervet som sdant .
Som mange talere har ppeget i formiddags og her til eftermiddag , bliver det et langt sejt trk faktisk at f flere arbejdspladser osv. inden for erhvervet og f folk til at anerkende turismen som et rigtigt erhverv .
<P>
Men det er ogs ndvendigt , at kommissren forsger at f Kommissionen til at sikre , at vi fr en ordentlig koordination af alt , hvad der vedrrer turismen .
Jeg er meget ked af , at midlerne fra strukturfondene bliver uddelt af regionale udvalg og afdelinger under Kommissionen snarere end af afdelingen for turisme , GD XXIII .
Jeg hber , at kommissren vil fremskynde sin beslutning om inden for Kommissionen at forsge at opn dette for erhvervet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , mine damer og herrer , emnet for Bennasar Tous-betnkningen vil kunne udgre en betydelig hjlp til at der i nrmeste fremtid en gang for alle bliver fastlagt en virkelig europisk politik til sttte for turistindustrien .
Det er , hvad vi hber og nsker .
<P>
Turistindustrien br udgre en selvstndig sektor inden for fllesskabspolitik og det er derfor ndvendigt at forbedre de retlige og finansielle rammer og at styrke sammenhngen med andre EU-programmer , -initiativer og -politikker , som kan bidrage til udvikling af turismen .
<P>
Det erkendes i stigende grad , at en konkurrencedygtig turisme af hj kvalitet kan bidrage til opfyldelse af Fllesskabets ml og navnlig til vkst og beskftigelse , til en styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed og til fremme af den europiske identitet .
<P>
Betnkningen overtager i alt vsentligt Kommissionens program , men mange af de foreslede ndringer vil komplettere og berige det .
<P>
Jeg vil specielt fremhve det ndringsforslag , som omhandler srlige foranstaltninger til fordel for omrderne i Fllesskabets yderste periferi og omrderne inden for dette flerrige program .
Dette er endnu et bevis p den solidaritet , der altid br vises de drligst stillede omrder i Den Europiske Union .
<P>
Jeg kan bevidne , at miljbeskyttelse , bestrbelser p at basere udviklingen af turistindustrien p kriterier om bredygtighed og bevarelse og forgelse af vrdien af den kulturelle og historiske arv har vret prioriterede ml i nogle af de afsidesliggende omrder i Den Europiske Union .
Disse bestrbelser br stttes af Unionen .
<P>
Fru Bennasar Tous ' betnkning fortjener psknnelse og tilslutning .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , da det forudses , at turismen ved begyndelsen af det 21. rhundrede vil vre den strste erhvervssektor p verdensplan , og den allerede nu er den strste industri i Europa , der tegner sig for 3 , 5 % af BNP og beskftiger omkring 9 mio mennesker , betoner forslaget til Rdets afgrelse ndvendigheden af at fremme en turisme , der er baseret p kriterier om bredygtighed , miljbevarelse og forbrugerrettigheder .
<P>
De fjerntliggende omrder , bl.a. Den Autonome Region Madeira , der lnge har vret kendt som et turistml af hj kvalitet , har i turismen en uudtmmelig kilde til indtgter , nr de :
<P>
prioriterer en politik , som beskytter miljet , de naturlige ressourcer , den arkitektoniske arv og de traditionelle skikke ; -sikrer turistindustriens konkurrencedygtighed i et bent markedssystem gennem fremme af turismen inden for Fllesskabet og dermed bidrager til at uddybe kendskabet til Europa og fremme et europisk statsborgerskab ; -sttter udviklingen af sm og mellemstore turistvirksomheder med henblik p at forbedre turismens kvalitet og fremme beskftigelsen ; -fremmer foranstaltninger , som tager sigte p at fjerne de hindringer som lgges i vejen for forskellige befolkningsgruppers adgang til turismen , navnlig de unge , de ldre og handicappede.Opmrksomheden skal henledes p den portugisiske regerings seneste foranstaltning - nedsttelse af taksterne for lufttransport til de autonome regioner .
Om end det er utilstrkkeligt , er det dog et frste skridt hen imod en styrkelse af den interne turisme og dermed et led i bestrbelserne p at fjerne de endnu eksisterende hindringer i sektoren .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil gerne give ordfrerne en kompliment for deres betnkninger og takke for deres ihrdige mde at gribe sagen an p , i srdeleshed fru Bennasar Tous .
Ved den kommende drftelse af PHILOXENIA i Ministerrdet foreligger der en klar holdning fra Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet er projektrerne p grund af de frygtelige begivenheder i Belgien nu ogs rettet mod sexturisme .
Selv om det naturligvis her drejer sig om et mindretal , er der al mulig grund til kraftigt at bekmpe dette vildskud .
Iflge en pressemeddelelse kommer n ud af fem turister til Sri Lanka med henblik p sex med brn .
Det skulle fremg af en rapport fra Unicef , som er offentliggjort i denne uge .
Flertallet af sexturisterne siges at komme fra Nederlandene , Tyskland , Belgien , Schweiz og Italien .
Iflge Unicef .
Vil kommissren undersge dette og komme med konkrete forslag med henblik p at tage fat p denne modbydelige praksis sammen med rejsebureauerne , som er i god tro ?
<P>
For det tredje behver jeg ikke overbevise nogen her om turismens store betydning .
Hvad det drejer sig om , er , hvordan vi fr turismen hjere op p den europiske politiske dagsorden .
Det er i formiddags lykkedes os at fastholde budgetposten for turisme , men det var ikke nemt .
Men dermed har vi ikke klaret problemet endnu .
Det er vigtigt , at turisme optages i Traktaten .
Parlamentet er flere gange udtrykkeligt get ind for det .
<P>
Jeg vil sprge kommissren , om han er rede til at tnke over et aktionsprogram med henblik p inden for europisk politik og ogs inden for Kommissionens organisation at give turisme den plads , som den tilkommer .
Selvflgelig under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet .
Han kan regne med vor sttte hertil .
<P>
Til sidst vil jeg sprge kommissren , om han s vidt muligt vil fremme , at efterforskningen vedrrende underslb i GD XXIII hurtigst muligt fuldfres , for det lgger en dmper p turistpolitikken .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , de tre turismebetnkninger stiller os p ny over for sprgsmlet , hvilken plads turismen skal indtage inden for Unionens kommunautre politik .
Hensigten med den opgave , som Price Waterhouse har fet med henblik p at undersge det frste europiske aktionsprogram vedrrende turisme , var naturligvis ikke at f svar p dette sprgsml .
Men den skarpe kritik af aktionsprogrammet for de forlbne r kan vi i den forbindelse drage vrdifuld lre af .
For at nvne to punkter , der kritiseres : usammenhngende foranstaltninger og alt for ambitise mlstninger .
<P>
Fejlen ved Harrison-betnkningen er , at der nsten ses bort fra denne kritik .
I betnkningen lser vi p ny den type vidtgende mlstninger , som netop kritiseres af Price Waterhouse .
Det glder ikke mindre for betnkningerne af Bennasar Tous og Parodi .
Ogs heri er ambitionsniveauet hjt , og desuden indeholder de for hundrede og syttende gang en opfordring til , at turismen fr en fuldgyldig plads i Traktaten .
I modstning til mange af mine kolleger kan jeg ikke sttte disse holdninger .
<P>
For tydeligheds skyld vil jeg understrege , at jeg ikke mindre end ordfrerne er overbevist om turismens store sociokonomiske betydning , isr for beskftigelsen .
Men dermed er ndvendigheden af en omfattende europisk turismepolitik endnu ikke bevist .
<P>
I en udtalelse fra Budgetudvalget om PHILOXENIA-programmet henvises der ligeledes til denne erhvervsgrens decentraliserede struktur .
Den Europiske Union kan bestemt spille en rolle , men det skal vre en beskeden rolle .
Jeg har ikke en anden mening end ordfrerne med hensyn til turismens betydning , men med al respekt for alt deres arbejde kan jeg ikke dele deres opfattelser med hensyn til de udvidede opgaver , som Unionen br udfre p dette omrde .
For Rdets tilbageholdende standpunkt har jeg derfor forstelse .
<SPEAKER ID=167 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem for den grundige analyse og det fremragende arbejde , der er gjort af ordfreren , fr . Bennasar Tous , vedrrende Kommissionens forslag om PHILOXENIA-programmet .
Jeg vil endvidere gerne takke fr .
Castellina , formand for Udvalget om Kultur , og hr . Baggioni , ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , for deres sttte til PHILOXENIA .
Desuden vil jeg takke ordfrerne for de to andre betnkninger om turisme , hr . Harrison , der har beskftiget sig med evalueringen af den foregende EF-handlingsplan for turisme , og hr .
Parodi , der har arbejdet med alle flles foranstaltninger med indvirkning p turismen i 1994 . Ogs disse to betnkninger har bidraget til at berige og fremme debatten i den retning , Parlamentet nsker , at de fremtidige EF-aktiviteter inden for turismen skal g .
<P>
Under udarbejdelsen af PHILOXENIA-programmet er der blevet taget hensyn til resultaterne af evalueringen , mlene og tidligere forvaltningsmetoder , samt til de igangvrende aktiviteter inden for rammerne af andre politikker og andre programmer .
Og jeg glder mig meget over den brede sttte , De har givet forslaget om det frste flerrige program til sttte for turismen .
<P>
Det forslag til beslutning , der fremlgges i dag , bekrfter Europa-Parlamentets faste holdning med hensyn til styrkelsen af Unionens rolle i bestrbelserne p at sttte turismen . En holdning , der er blevet understreget i de tidligere beslutningsforslag af Cornelissen , Dez de Rivera og Sarlis , samt i Parlamentets beslutninger om regeringskonferencen af Bourlanges og Martin og af Maij-Weggen og Dury .
<P>
Hvad angr Parlamentets holdninger til en institutionel anerkendelse af en turistpolitik p EF-plan , er jeg helt enig i alt , hvad hr . Apolinrio har ppeget i dag .
Hvad angr vedtagelsen af et sammenhngende tiltag , med konkrete ml for de grundlggende sprgsml , med det forml at forbedre den europiske turismes konkurrenceevne ved at inddrage princippet om bredygtig udvikling i hele problematikken , er jeg ogs her enig med hr . Parodis bemrkninger i dag .
<P>
Hvis jeg skal kommentere kravet om , at der afsttes tilstrkkelige midler til Kommissionen til gennemfrelsen af en sdan strategi , vil jeg forsge at overbevise Dem om , at grundelementerne i PHILOXENIA-programmet vil kunne fre til en effektiv , men ogs realistisk politik til sttte for turismen , samt at de midler , der er foreslet , selv om belbene ikke er hje , dog m kunne betragtes som de absolut ndvendige for programmets gennemfrelse .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne henvende mig til de af Parlamentets medlemmer , der er bekymrede for , om kontrollen er effektiv nok .
Jeg har fuld forstelse for denne bekymring , men kan dog gentage mit tidligere lfte om at anvende effektive forvaltningsmetoder , metoder som garanterer en korrekt anvendelse af fllesskabsmidlerne og sikrer programmets effektivitet .
Med dette for je har vi allerede oprettet nye strukturer i Generaldirektorat XXIII , s der gennemfres en egentlig , systematisk kontrol . Herved kan Generaldirektorat XXIII bedre udfylde sin koordinerende rolle i EF-aktionerne til sttte for turismen .
Og jeg vil gerne takke hr .
Harrison og hr . Provan , fordi de netop gjorde opmrksom p dette vigtige sprgsml i dag .
<P>
Jeg vil desuden sige , at PHILOXENIA-programmet giver os mulighed for at fremlgge et handlingsprogram , sdan som hr . Cornelissen anmodede om fr .
Ligesom det giver Kommissionen trovrdighed og lgger mere vgt bag en anmodning om yderligere midler til Generaldirektorat XXIII .
Jeg kan dog forsikre Dem om , at vi er p rette vej .
Omstruktureringen af Generaldirektorat XXIII skrider frem , hvorfor jeg er s heldig at kunne prsentere Dem for direktr Hennesy , som er den nye direktr i Generaldirektorat XXIII for samordnede aktioner for sm og mellemstore virksomheder og turisme .
Under hans direktorat , som er nyt , hrer ogs turismen , et omrde , som ogs vil blive omlagt p baggrund af de nye behov i PHILOXENIA-programmet .
<P>
Samtidig vil De kunne konstatere , at programmet ledsages af en udmrket finansieringsoversigt for at sikre ikke kun en god forvaltning , men ogs en hj kvalitet af aktionerne .
Sidelbende hermed anvendes absolut gennemsigtige procedurer i forbindelse med tidligere aktiviteter inden for turismen .
Navnlig spares der ingen foranstaltninger for at kaste lys over alle de sager , som der mtte vre tvivl om .
Vi kan dog ikke blive hngende i fortiden .
Hvis vi har jnene rettet mod fortiden og kun beskftiger os med fortidens fejltagelser , kan vi ikke opbygge politikker , der bringer nye arbejdspladser til Europa .
Fortidens fejltagelser br underkastes en grundig kontrol fra Parlamentets side , og derfor vil vi nedstte en specialgruppe , en lille srtjeneste inden for Kommissionen , som i lbet af 6 , 7 eller 8 mneder - jeg ved ikke njagtigt hvornr , men der skal ikke g over 8 mneder - kan forelgge Europa-Parlamentet og Revisionsretten en udfrlig rapport , s vi kan afslutte denne sag .
Generaldirektorat XXIII og turismeafdelingen kan imidlertid ikke blive ved med at beskftige sig med fortiden .
Vi har pligt til at g videre til fremtiden .
<P>
Som bekendt indledte Kommissionen udarbejdelsen af PHILOXENIA efter frst at have foretaget en evaluering , med fuld gennemsigtighed , af fortidens aktioner , sdan som hr . Harrison helt korrekt fremhver i sin betnkning , og efter at have deltaget i en bred europisk dialog om turismens behov og perspektiver .
Vi vil gerne gennemfre dette program med effektivitet og gennemsigtighed , samtidig med at vore aktioner sikres kvalitet .
Turismen reprsenterer 5 , 5 % af EF-bruttonationalproduktet og 6 % af arbejdspladserne og giver vigtige beskftigelsesmuligheder og kan derfor ikke vre uden betydning for Unionen , sdan som hr . Marset Campos ganske rigtigt fremhvede i morges .
<P>
Som svar p de ndringsforslag , der er stillet , vil jeg tillade mig at komme med tre grundlggende argumenter , der tager de holdninger i betragtning , som interesserer Parlamentet .
<P>
For det frste tror jeg , det er tvingende ndvendigt med en hurtig gennemfrelse af en europisk strategi for turismen , en strategi med tre mlstninger : for det frste en ansvarlig bevarelse og udvikling af kvaliteten og alsidigheden inden for vore mange turistmssige ressourcer , for det andet udnyttelsen af de frdigheder og den kreativitet og dynamik , som findes hos virksomhedsejere beskftiget med turisme , og navnlig de sm og mellemstore virksomheder , sdan som hr . Baldarelli gjorde s korrekt og grundigt rede for i morges , for det tredje bevarelsen og forgelsen af den del af verdensmarkedet , som Europa har erhvervet i en tid med voksende international konkurrence .
PHILOXENIA-programmet vil forsyne alle involverede parter med en regelmssig strm af aktuelle og gennemskuelige oplysninger .
PHILOXENIA-programmet er et mere sammenhngende tiltag end andre EF-foranstaltninger og andre EF-politikker . Filosofien bag programmet er baseret p kvalitet og konkurrencedygtighed og sttter samtidig de europiske landes fremstd for at tiltrkke besgende til Europa.-For det andet kan Den Europiske Union ikke udfylde medlemsstaternes rolle .
Det kan ikke udfylde regionernes rolle .
Vi nsker ikke at udfylde de lokale myndigheders rolle , ligesom vi heller ikke nsker at udfylde industriens rolle .
Derfor er PHILOXENIA blevet udformet , s det fremmer et begrnset antal nje udvalgte aktioner .
Aktioner , hvor erfaringerne fortller os , at de bedst kan gennemfres p EF-plan , og som vil kunne supplere de vrige EFaktioner med indvirkning p turismen . Jeg vil ogs gerne fremhve , at PHILOXENIA-programmet er et tilbud til alle , men ikke vil diktere nogen noget , hverken stater , regioner eller nogen anden part i EU .
PHILOXENIAprogrammet er et program , der fremmer udveksling af knowhow inden for turisme via samarbejde og samrd , og som tilskynder til innoverende lsninger p de strste problemer inden for den turistmssige udvikling , de store udfordringer , som den europiske turistindustri kommer til at st overfor i fremtiden.-For det tredje kan programmets ml om at gavne den europiske turisme ns med de foreslede midler .
Ganske vist ville det efter min egen personlige opfattelse krve flere midler at leve op til de store udfordringer , det ville krve flere midler til turismen , sdan som hr .
Theonas helt korrekt understregede .
Men vi kan f det til at fungere med en rationel udnyttelse af de eksisterende midler .
Det kan vi , fordi de planlagte foranstaltninger vil give meget strre resultater , nr de fungerer som supplement til andre midler , der er afsat til turismen bde p nationalt og regionalt , men ogs p lokalt plan .
Desuden vil de forbedre udnyttelsen af andre EF-aktioner med indvirkning p turismen.Hr. Parodi bemrker helt korrekt , at de vrige EF-foranstaltninger med indvirkning p turismen ikke er tilstrkkelige , hvis de ikke ledsages af en konkret politik for turismen . Til dem , der mener , at de vrige EFforanstaltninger er tilstrkkelig sttte til turismen , vil jeg ppege , at den ndvendige koordinering af disse foranstaltninger og sttten til selve den europiske turisme er to vidt forskellige ting .
Gennemfrelsen af PHILOXENIA vil fremme koordineringen .
Men hvis programmet ikke gennemfres , er det helt sikkert , at det ikke vil hjlpe den europiske turisme .
<P>


Fr .
Bennasar Tous understreger helt korrekt , at det grundlggende ml br vre at styrke turismen internt i EU , og jeg vil gerne ppege , at alle de foreslede foranstaltninger - naturligvis bortset fra fremstdet i tredjelande - netop tjener dette forml , at styrke turismen internt i EU .
<P>
Jeg forstr til fulde de medlemmer , der foreslr en udvidelse af programmets ml og aktioner .
Men som hr .
Harrison ogs ppeger i sin betnkning , tror jeg ikke , vi br gentage fortidens fejltagelser og sprede vore aktiviteter og midler p meget sm aktioner , som det var tilfldet i det frste handlingsprogram for turismen . P denne baggrund vil jeg sige om nogle af de ndringsforslag , der er stillet , at selv om de er positive , og selv om jeg er enig med tankegangen bag dem , ville de p nuvrende tidspunkt pvirke sammenhngen i vort forslag og hindre dets effektive gennemfrelse .
Derfor er vi ikke i stand til at acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , anden del af ndringsforslag 20 , ndringsforslag 25 , 28 og 30 . Isr hvad angr ndringsforslag 28 , som hr .
Dez de Rivera talte strkt for , om en europisk tjeneste for turisme , mener Kommissionen , at vi frst og fremmest m have en aftale mellem medlemsstaterne - vi har ganske vist Europa-Parlamentets accept i dag , men vi skal ogs have en aftale med medlemsstaterne - om en EU-politik for turisme , hvorefter vi kan undersge ideen om en europisk tjeneste for turisme .
Der er flere andre ndringsforslag , som jeg finder positive , men hvor jeg vil gre opmrksom p , at de allerede er omfattet af Kommissionens forslag . Jeg vil imidlertid gerne nvne dem og samtidig sige , at disse ndringsforslag er meget positive og i fin samklang med forslagets nd .
Til denne kategori hrer ndringsforslag 6 , 11 , 12 , 15 , 17 , 18 , 19 , 22 , 27 , 29 , 31 , 32 , 33 , 34 , 35 , 36 , 37 , 38 , 39 og 40 .
Hvad angr ndringsforslag 16 , 21 og 23 , som understreger ndvendigheden af en koordinering af de aspekter af PHILOXENIA-programmet , som vedrrer turistvirksomheder , med bestemmelserne i det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder , kan vi acceptere tankegangen i disse ndringsforslag , da den allerede indgr i det tiltag , som Kommissionen foreslr vedrrende forvaltningen af programmet . Med hensyn til ndringsforslag 24 og 14 , der drejer sig om komitologi , mener Kommissionen ikke , at disse ndringsforslag ndvendigvis br inddrages i afgrelsen .
Vi er imidlertid indstillet p at overholde de ordninger vedrrende komitologien , som Kommissionen allerede har accepteret inden for rammerne af de interinstitutionelle aftaler . Endvidere kan vi tilslutte os henvisningen i ndringsforslag 13 til det europiske r mod racisme og forslaget om at ivrkstte en brugbar flles aktion i PHILOXENIA-programmets frste r , sdan som hr .
Novo ogs talte om tidligere i dag .
Vi vil dog foretrkke at koncentrere os om den positive side af sprgsmlet og betragte turismen som det bedste udtryk for  philoxenia  - gstfrihed , da racismeproblemet krver langt bredere foranstaltninger . De er ogs ndvendige , men det er ikke nok kun at have dem med i PHILOXENIA-programmet .
<P>
Til sidst vil jeg nvne de ndringsforslag , som Kommissionen accepterer uden ndringer , da de ikke gr ud over sammenhngen i forslaget og heller ikke pvirker mden , det gennemfres p , og omrdet , det glder for . Der er tale om flgende ndringsforslag : ndringsforslag 2 , som isr hr .
Mendona omtalte , og som i den frste begrundende betragtning indfrer en bemrkning om turismens bidrag til styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed , isr i omrder , der er bagefter i udvikling , omrder i Fllesskabets periferi og omrder . Dette dkker ogs indholdet i ndringsforslag nr .
1. ndringsforslag 4 , som indeholder en ny betragtning , hvori det understreges , at turismen ikke har fet den forndne anerkendelse som erhvervssektor , noget som ordfreren , hr . Harrison , fremhvede meget kraftigt tidligere p dagen .
Frste del af ndringsforslag 20 , som indeholder en henvisning til Rdets resolution af 13. maj 1996 om Euro-Middelhavs-samarbejdet inden for turistsektoren . Desuden den del af ndringsforslag 26 , der indfrer en klar henvisning til Rdets direktiv vedrrende turiststatistikker og taler om formidling af statistiske oplysninger til brugerne .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem endnu engang for Europa-Parlamentets faste sttte til de bestrbelser , vi gr , for at turismen kan indtage den plads , der tilkommer den inden for rammerne af EF-politikkerne .
Med EuropaParlamentets beslutning om PHILOXENIA-programmet tages et meget stort skridt i denne retning , og jeg vil takke Dem for den vigtige sttte , De tilkendegav tidligere i dag samt under frstebehandlingen af budgettet . Samtidig vil jeg gerne gentage min forsikring om , at jeg med Deres sttte vil gre alt , hvad jeg kan , for at den europiske turistindustri fortsat kan bevare sin konkurrenceevne og skabe arbejdspladser , isr til de mest udsatte dele af befolkningen , nemlig kvinder og unge .
Som svar p fr .
Van Dijk og hr .
Cornelissen kan jeg desuden gentage , at vi i lbet af nogle dage - hjst om et par uger - vil udsende en meddelelse om det store problem med sexturisme med brn som ofre .
<P>

Jeg vil tillade mig at rette endnu en varm tak til fr .
Bennasar Tous , hr .
Harrison og hr .


Parodi for de fremragende betnkninger , de har fremlagt , og som har givet os anledning til at drfte disse ting i plenum i dag .
Jeg hber , at Rdet i de kommende uger vil ptage sig sit ansvar og erklre sig enig i de mange og vidtrkkende dimensioner af turismen , som Europa-Parlamentet har trukket frem her i dag .
Dimensioner , som Kommissionen og jeg personligt er helt enige i , nemlig at turismen betyder nye arbejdspladser , at turismen betyder konkurrencedygtighed til den europiske turistindustri , at turismen betyder rettigheder til Unionens forbrugere , og at turismen betyder konomisk udvikling og miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Udvikling af jernbanerne
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0293 / 96 ) af Farthofer for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om anvendelse af direktiv 91 / 440EF om fremtidige foranstaltninger for udvikling af jernbanerne ( KOM ( 95 ) 0337 - C4-0555 / 95-95 / 0205 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=170 NAME="Farthofer">
rede fru formand , mine damer og herrer ! Vi diskuterer i dag forslag til ndring af direktiv 91 / 440 , som Kommissionen vedtog i juli 1995 .
For at lette forstelsen : De fire kerneelementer i direktiv 91 / 440 er jernbaneselskabernes uafhngighed med hensyn til virksomhedsledelse , adskillelse i al fald i bogholderiet mellem jernbaneinfrastrukturen og tilvejebringelsen af transportydelser ad jernbane , finansiel sanering af frhen offentlige jernbaneselskaber samt adgangsrettigheder for jernbaneselskaber i grnseoverskridende kombineret transport .
<P>
Kommissionens forslag , som vi skal stemme om i morgen , faststter en betydelig udvidelse af adgangsrettighederne .
I flge dette har et jernbaneselskab med sde i Unionen ret til at gennemfre grnseoverskridende persontransport samt godstransport med cabotage .
Vi har alts at gre med indfrelsen af den nsten fuldstndige frie udveksling af tjenesteydelser inden for jernbanesektoren .
<P>
Hvad er holdningen i Udvalget om Transport og Turisme ?
Hvordan ser Udvalget p Kommissionens ndringsforslag , hvor Kommissionen med liberaliseringen mener at rde bod p jernbanernes faldende markedsandele sammenlignet med andre transportudbydere ?
Vel , et knapt flertal af Udvalget stemte for Kommissionens forslag om , at der inden for 18 mneder skal vre fri udveksling af tjenesteydelser .
Jeg tager dette til efterretning , men det skal ikke vre nogen hemmelighed , at jeg finder dette overilet og ikke mener , at det er tilpasset jernbanernes faktiske situation .
Hvorfor ?
<P>
Direktivet er i mange stater stadig ikke omsat helt , specielt er jernbaneselskabernes afvikling af gld kun gennemfrt fuldstndigt i et medlemsland , Tyskland .
Andre jernbaneselskaber skal stadig bre byrderne i forbindelse med den offentlige transport , der meget ofte ikke stttes ordentligt af det offentlige .
Derfor har De Europiske Socialdemokraters Gruppe i betnkningen sikret , at kun en fuldstndig omsttelse af det gamle direktiv kan danne forudstningen for Kommissionens nuvrende projekt .
<P>
For det andet er grnserne mellem national og grnseoverskridende persontransport flydende .
Meget ofte er den grnseoverskridende persontransport en integreret del af det nationale kreplansystem .
Hvis der nu er selskaber , der koncentrerer sig om profitable strkninger , kan et system , der egentlig angr alle , g i spner .
I Storbritannien kan vi jo netop nu se , hvad der sker , nr flere jernbaneselskaber skal etablere en integreret persontransport .
Det er netop passagererne , der tvivler mest p dette system , de passagerer , som jernbanerne igen i strre udstrkning m satse p .
<P>
For det tredje kan det amerikanske forbillede , som Kommissionen ofte trkker frem , ikke vre nogen model for Europa .
Netop i USA har liberaliseringen i persontransporten frt til , at en enkelt virksomhed har fet monopol , nemlig Amtrak .
Nr der er virksomheder , der tjener penge der , s skyldes det udelukkende , at nettet kun er beregnet til godstransport , hvilket s gr godsfjerntransport billigere .
I Europa er strkningsnettet jo nu engang derimod baseret p persontransport , hvilket p grund af sikringsteknikken fordyrer jernbanetransporten enormt .
<P>
Yderligere punkter angr bestemmelsen om egenkapital og overvejelser af grundlggende art .
Nr vi taler om udviklingen af jernbanerne i Fllesskabet , m vi justere transportudbydernes konkurrencesituation .
Det skal siges meget tydeligt her : Jernbanen kan kun reddes , hvis alle transportudbydere selv skal bre de omkostninger , de forrsager .
S lnge lastbilerne i vejtrafikken kun skal betale en brkdel af de omkostninger , som de forrsager , s lnge kre- og hviletider mere eller mindre kan omgs efter behag , kan vi vedtage den ene beslutning om jernbanerne efter den anden , uden at det overhovedet har nogen betydning .
<P>
Derfor er det ndvendigt at f de sande omkostninger frem .
Jeg minder blot om de eksterne omkostninger inden for lastbiltransport p ca . 250 mia ecu .
Til slut , eftersom dette er min sidste tale her i forsamlingen , da jeg vender tilbage til mit nationale parlament , beder jeg Dem sige til Deres kollega , kommissr Kinnock , at jeg takker ham og hans medarbejdere mange gange for et absolut godt samarbejde .
Jeg vil fortstte denne transportpolitik i det strigske parlament og er meget stolt over , at Kommissionens og Parlamentets arbejde har fet tilfrt strigske tanker .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for et meget rosvrdigt stykke arbejde .
Jeg synes ogs , det er trist , at han nu forlader Europa-Parlamentet , men jeg hber , at vi ogs i fremtiden kan samarbejde , som vi hidtil har gjort , og opretholde kontakten .
<P>
Det er en vsentlig betnkning , som vi nu skal tage stilling til , da det drejer sig om den fremtidige jernbanetransport i EU .
Med den rigtige politik kan jernbanetransporten komme til at yde et vsentligt bidrag til lsningen af Europas miljproblemer .
Kommissionens forslag til direktiv om udvikling af jernbanerne er netop et led i bestrbelserne for at fremme bevgeligheden og styrke jernbanetransporten .
Men prcis som ordfreren ppeger i betnkningen , m en opdeling mellem bane og drift ske p den rigtige mde .
Jeg kommer fra Sverige , hvor man har foretaget en sdan opdeling , og hvor man har gjort en rkke vigtige erfaringer , som jeg tror , vi alle kan drage nytte af i det fortsatte arbejde .
<P>
Det kan nvnes , at den svenske opdeling har vret meget succesrig .
Den har frt til en effektivisering .
Man har fet en bedre profilering og tydeligere mlstninger for de to virksomheder , som den tidligere samlede virksomhed er blevet opdelt i .
En anden vsentlig erfaring , som man gjorde i Sverige , var , at opdelingen bevirkede , at den konomiske situation med store gldsposter , som statsbanerne befandt sig i , blev lst .
Det er njagtig det , som ordfreren ogs peger p , nemlig at jernbanernes konomiske problemer skal lses , fr der kan skabes konkurrence p lige vilkr .
Det glder om , at de europiske jernbaneselskaber er strke , sledes at de , som ordfreren sagde fr , kan tage konkurrencen op med andre transportformer .
At styrke dem er faktisk den vigtigste indsats , man kan gre for at forbedre miljet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , inden for bredygtig transport m jernbanerne spille en vigtig rolle .
Med henblik herp har vi brug for moderne jernbaneselskaber , som arbejder som europiskorienterede transportvirksomheder .
Med henblik herp er en sund konkurrence nskelig og ndvendig .
Dette forslag fra Kommissionen passer i denne udvikling , og vi vil derfor sttte det .
Jeg kan acceptere ordfrerens bemrkning , nr han taler om internalisering af eksterne omkostninger , men s m det naturligvis glde for alle transportformer , alts ogs for jernbanerne , for at vre helt rlig .
<P>
Endelig vil vi ogs gerne sttte hr . Van der Waals ndringsforslag , som tager sigte p frem for alt at n frem til en rlig , gennemsigtig tildeling af adgangsrettigheder til infrastrukturen .
<P>
Lad mig slutte , fru formand , med at sige , at jeg er ked af , at hr . Farthofer vil forlade os .
Han ved , at vi langtfra altid er enige , men jeg har altid psknnet diskussionerne med ham srdeles meget .
Jeg beklager oprigtigt , at han ikke opnede valg , selv om jeg selvflgelig ikke synes , at det er rgerligt , at den for mig mest beslgtede politiske gruppe har vundet et mandat , men jeg synes , at det er rgerligt , at han forlader os .
Jeg nsker ham held og lykke , og jeg vil gerne p ny takke ham p det kommende mde i vort udvalg . Jeg hber , det vil g Dem godt , hr .
Farthofer .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Jeg mener , at der med hr . Farthofer ogs vil sidde yderligere en europer i det strigske parlament , og det er ogs meget vigtigt for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , med vedtagelsen af Kommissionens forslag om ndring af direktiv 91 / 440 / EF har Udvalget om Transport og Turisme givet grnt lys for en fortsat liberalisering af jernbanetransporten uden at bekymre sig om de sociale og konomiske flger .
Kommissionens forslag vil nemlig medfre en kraftig udvidelse af adgangsrettighederne med en get konkurrence til flge .
<P>
I forlngelse af de ndringer , der blev indfrt med 1991-direktivet , har Kommissionen netop vedtaget en hvidbog om nyudvikling af jernbanerne .
Nyudvikling !
rlig talt modsiges den reelle betydning af denne term af de konkrete foranstaltninger , der ledsager initiativet !
I virkeligheden er mlet at fremme liberaliserings- og dereguleringsprocessen , at give alle fragttjenester og de internationale passagertjenester adgang til jernbaneinfrastrukturerne , at oprette en europisk jernbanemyndighed og at adskille forvaltningen af infrastrukturerne og transportaktiviteterne - hvilket sammenfattes i flgende stning  lade markedskrfterne f strre spillerum inden for jernbanesektoren  .
<P>
Vores gruppe er virkelig modstander af denne ultraliberale tendens fra Kommissionens side .
Den igangvrende offensiv tager sigte p at gre det af med de offentlige selskaber , fordi de udgr de mest effektive modstandselementer over for en fri konkurrence , der er til skade for de ansattes og brugernes interesser .
Kommissionen m i vrigt erkende , at restruktureringen af de europiske jernbaner ledsages af massive fyringer .
<P>
Jeg kan kun glde mig over , at fremstillingen af den omtalte hvidbog blev blokeret p den seneste samling i Rdet bestende af transportministrene som flge af mobiliseringen blandt fagforbundene , som har ppeget de meget uheldige aspekter og har slet fast , at de vil tage kampen op mod disse .
<P>
Vores gruppe er besluttet p at bekmpe denne udvikling sammen med fagforbundene og brugersammenslutningerne .
Den nsker at samarbejde med alle parter for at tilvejebringe en rkke foranstaltninger for en veritabel nyudvikling inden for jernbanesektoren , sledes at denne fuldt ud kan udfylde sin plads som en offentlig tjeneste , dvs. tjene de ansattes og brugernes interesser , bidrage til en harmonisk fysisk planlgning og fremme samarbejdet inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , yderligere liberalisering af jernbanerne vil vi i vores gruppe ikke modstte os , hvis der skabes de rette rammevilkr herfor . Min gruppe er af den opfattelse , at ordfreren , hr .
Farthofer , har udtrykt det udmrket i betnkningen ved at understrege , at der nu endelig tages ordentligt fat p internaliseringen af de eksterne omkostninger , og desuden vil jeg lige tilfje , i modstning til , hvad hr .
Cornelissen sagde her , at det endda er tnkeligt , at nr man vil have en seris , bredygtig mobilitet , s srger man for , at disse jernbaner fr nogle flere chancer end andre transportformer af den simple grund , at jernbanerne naturligvis altid har vret bagefter og m foretage en lang indhentningsspurt .
Det m de ogs have chancen for .
Hvis man virkelig mener det serist med den bredygtige mobilitet , s m man sledes ogs foretage valg p dette omrde , og s m man ikke blot sige , at omkostningerne skal internaliseres , og hvis jernbanerne s p lngere sigt falder fra , s har vi vret uheldige , for s falder miljet og bredygtigheden ogs af sig selv fra .
Ved aftagende brug af jernbanerne , sledes som vi har set det i revis , er det jo virkelig p hje tid , at vi srger for , at jernbanerne ikke kun med ord , men ogs med handlinger kraftigt stttes med henblik p fremtidens bredygtighed .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , den egentlige forhandling om den nskede udvikling af jernbanerne i Fllesskabet skal endnu finde sted i forbindelse med Kommissionens nylige meddelelse .
Men det er tydeligt , at en meget strre markedsorientering er ndvendig for at undg , at jernbanerne mister en stadig strre markedsandel .
<P>
Med dette forml blev direktiv 91 / 440 i sin tid indfrt .
Desvrre er der p grund af den langsommelige omstning af dette direktiv til national lovgivning i en rkke medlemsstater kun sket en ringe forbedring , men liberaliseringsprocessen skal fortsttes skridt for skridt .
Derfor kan jeg sttte den foreslede ndring med hensyn til at frigre adgangen til jernbanen for al godstransport og den internationale passagertransport .
<P>
Med rette opmuntrer Farthofer-betnkningen medlemsstaterne til at gre fremskridt med saneringen af jernbanernes gld .
Jeg sttter ogs det nskelige i at plgge de forskellige transportformer deres eksterne omkostninger , selv om jeg endnu ikke er rolig for , at jernbanernes markedsposition i forhold til de andre transportmidler herved styrkes .
Jeg siger mange tak til hr . Farthofer .
Jeg beklager , at denne psknnede kollega forlader Parlamentet og nsker ham alt godt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru formand , ogs jeg takker hr . Farthofer og hber , at han i det strigske parlament vil kunne fortstte det positive arbejde , han har gjort i Europa-Parlamentet .
Jeg skal frst og fremmest sige , at forholdene vedrrende liberaliseringen optager os meget , og at direktivet har retligt grundlag , men det skal tillige siges , at juraen m tage hensyn til beskftigelsesniveauet og den sociale side af sagen .
Vi bestrider ikke Kommissionens kompetence til at lovgive p et s kompliceret omrde som f.eks. jernbaneomrdet , men vi m ogs tage hensyn til den virkning , liberaliseringen har for de sociale forhold i de enkelte medlemsstater .
Jernbanesystemet har vanskeligt ved at sl igennem i konkurrencen med de vrige transportmidler , og for vort vedkommende br vi sttte det . Forslaget om en beregning af de eksterne omkostninger er positivt .
Jeg finder , at det ligeledes er meget nyttigt at overveje en specialisering inden for jernbanesystemerne , bde med hensyn til den kombinerede og intermodale transport , en specialisering , der vil gre det muligt at skille jernbaner af national interesse fra internationale jernbaner og ligeledes de regionale strkninger , der kan inddrage de lokale myndigheder som partnere i forvaltningen af jernbanerne .
<P>
Vel har man i den struktur , der har haft offentlige karaktertrk , understreget bureaukratiske forhold , og vel har der ogs vret tale om ineffektivitet , men jernbanesystemet har navnlig sikret bevgelighed for de mindrebemidlede .
Der er tale om p ny at styrke konkurrenceevnen og ligeledes foretage en konomisk sanering , fordi jernbanesystemets konkurrenceevne over for de vrige transportsystemer ellers ikke ville sl til .
<P>
Fra dette synspunkt kan de ressourcer , der er forndne for en konomisk sanering , ogs vre private , men man skal vide , at disse ikke udelukkende kan komme i betragtning .
Inden for jernbanesystemet m man njagtigt fastlgge en rolle for det offentlige , idet det str fast , at denne sektor selvstndigt skal kunne forvalte sin konomi ogs under hensyntagen til konomiske betragtninger og de ndvendige former for ineffektivitet . Fra dette synspunkt synes direktivet at opfylde nogen af mlene , men i det vsentlige str debatten efter min opfattelse ben , og nogle selvmodsigelser , der er blevet ppeget i fru Ainardis indlg , findes stadig .
Fagbevgelsen er ved at rre p sig , og jeg hber , at det takket vre den debat , der vil finde sted om Hvidbogen , vil lykkes os at fremlgge et mere fuldstndigt forslag i forhold til det , der indeholdes i det direktiv , vi i dag drfter .
<SPEAKER ID=178 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag er et vigtigt element i vor strategi for rehabiliteringen af Fllesskabets jernbaner .
<P>
I hvidbogen fra juli mned understregede vi vigtigheden af at indfre de frie markedskrfter under hensyntagen til jernbanetransportens srlige karakteristika .
Forslaget om udvidelse af adgangsrettighederne er netop det nste skridt , der skal tages mod indfrelsen af markedskrfterne .
Vort ml er at bne for adgangen til jernbaneinfrastrukturen for alle tjenester , der udfrer transport af gods , bde nationale og internationale , samt tjenester , der varetager international transport af passagerer .
<P>
Kommissionen glder sig meget over Parlamentets Transportudvalgs godkendelse af forslaget , med visse ndringer .
De ndringer , der foresls , drejer sig om nedbringelse af gld , internalisering af de eksterne omkostninger , afgiftsmssig ligestilling af alle transportformer og indfrelse af flles regler med hensyn til gebyrer for benyttelse af infrastrukturen .
Kommissionen er meget aktiv inden for disse omrder .
For eksempel behandlede vi i hvidbogen om jernbanepolitikken sprgsmlet om nedbringelse af gld og ligeledes sprgsmlet om gebyrer for benyttelse af infrastrukturen .
I grnbogen om ret og om effektiv faststtelse af priser p transportomrdet har vi lagt op til en bred debat om de eksterne omkostninger .
Vi br dog ikke foregribe debatten om disse to bger .
Endvidere vedrrer Kommissionens forslag udelukkende udvidelsen af adgangsrettighederne til infrastrukturen , og vi finder det ikke korrekt at inddrage andre politikker i noget , som reelt er et forslag om et helt specielt emne .
Dette ville ndre forslagets forml , og vi ville herved komme til at foregribe andre forslag p andre omrder .
Selv om Kommissionen ser positivt p formlene med ndringsforslagene , er den derfor ikke i stand til at acceptere ret mange af disse .
Jeg vil her tillade mig at kommentere dem et ad gangen .
<P>
Det frste ndringsforslag understreger betydningen af en ensartet gennemfrelse af direktivet for at undg konkurrencefordrejninger .
Kommissionen er naturligvis enig i og accepterer dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag nr . 2 , 3 , 4 og 5 vedrrer politikker , som Kommissionen arbejder for inden for andre rammer : nedbringelse af gld , internalisering af de eksterne omkostninger , indirekte afgifter og gebyrer for benyttelse af infrastrukturen .
Som jeg forklarede fr , gr disse emner uden for nrvrende forslags anvendelsesomrde og kan derfor ikke accepteres .
<P>
ndringsforslag nr . 6 understreger den srlige rolle , som den regionale transport spiller for den indre sammenhngskraft i de nationale konomier .
Kommissionen accepterer , at dette element br tages alvorligt i betragtning under udviklingen af politikker vedrrende adgang til markedet , og kan derfor acceptere ndringsforslaget .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr .
7 , som bestr af flere dele . Frste del anfrer , at glden br vre nedbragt vsentligt inden direktivets gennemfrelse .
Dette kan tage mange r , hvorimod direktiv 91 / 440 foreskriver , at glden skal vre nedbragt inden 1. januar 1993 .
Vi mener derfor , at ndringsforslaget er et tilbageskridt , og at det risikerer at skabe juridisk uklarhed .
Anden del af ndringsforslag nr . 7 krver , at jernbanerne foretager en markedsgngs finansiering med egen kapital .
Vi er ganske vist enige i , at jernbanerne br have tilstrkkelig kapital , men finanseksperter har forklaret os , at det ikke giver nogen mening at tale om markedsgngs finansiering .
Derfor mener vi ikke , at det pgldende ndringsforslag prciserer den eksisterende tekst .
Tredje og sidste del af ndringsforslaget krver oprettelsen af en srlig konto for gldsnedbringelse .
Jeg br imidlertid gre Parlamentet opmrksom p , at srlige konti for gldsnedbringelse kun er en af flere mekanismer til gldsnedbringelse .
Der findes andre metoder , f.eks. de , der anvendes i Tyskland og Frankrig , som kan vre lige s effektive .
Kommissionen ser derfor ingen grund til , at den skulle gre en konkret finansiel mekanisme obligatorisk i modstning til alle de vrige mekanismer .
<P>
ndringsforslag nr . 8 vedrrer indirekte afgifter og interoperabilitet .
Ogs disse sprgsml gr ud over det forslags rkkevidde , som vi behandler her i dag , og Kommissionen har desuden forpligtet sig til at fremlgge en rapport om disse sprgsml .
Vi kan imidlertid ikke acceptere sdanne bestemmelser i det forslag , vi behandler i dag .
<P>
Hvad angr det nye ndringsforslag , nr . 9 , kan Kommissionen uden problemer acceptere dette .
<P>
Jeg ved , at ordfreren , hr . Farthofer , har arbejdet hrdt for at n frem til et vanskeligt kompromis om betnkningen , og jeg skylder ham derfor oprigtig tak .
Han har gjort et fremragende stykke arbejde , selv om det ikke er mig muligt at tilslutte mig alle punkterne .
Som sagt ser vi dog positivt p de ideer , der ligger til grund for ndringsforslagene .
S nr han nu forlader Europa-Parlamentet for at vende tilbage til sit eget lands parlament , kan han vre forvisset om , at hans forslag er blevet studeret meget grundigt og taget alvorligt i betragtning .
<P>
Til sidst vil jeg benytte lejligheden til bde p egne vegne og p vegne af min kollega , hr . Neil Kinnock , at nske hr .
Farthofer held og lykke . Jeg hber , at han under sit korte ophold i Europa-Parlamentet bde har vundet nyttig erfaring og har fet tilfredsstillet sine forventninger , som han forhbentlig ogs har mange af for fremtiden , og jeg vil endnu en gang nske ham held og lykke med hans fortsatte politiske karriere i hans hjemlands parlament .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Papoutsis !
Ogs jeg vil gerne takke Dem p Parlamentets vegne og nske Dem alt godt i Deres arbejde i det nationale parlament .
Og husk tiden her hos os i Europa-Parlamentet , men den vil De nok heller ikke sdan uden videre kunne glemme !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.30 )
