<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne gre indsigelse mod protokollen fra i gr .
De vil se i punkt 7 , at der foran mit navn str  hr .  i stedet for  fru  McNally .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru McNally , jeg kan forsikre Dem , at vi i protokollen vil tage hensyn til realiteterne !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , hr. formand , jeg henviser til det nydelige ritual , der er anfrt i protokollen for i gr som punkt 16 , side 19 , sprgsml til Kommissionen .
Jeg vil gerne anmode Dem om at korrigere en unjagtighed dr : Der str , at sprgsml nr . 51 af Bowe bortfaldt , da han ikke var til stede .
Han var selvflgelig langtfra ikke til stede , da han sad foran mig og ventede p et svar .
<P>
Sprgsmlet bortfaldt p grund af manglende tid til at stille det , som det var tilfldet med 105 ud af 120 sprgsml , som medlemmerne hidtil har stillet i denne mned .
Men hvis man tller de tillgssprgsml , som andre medlemmer i salen stillede , vil man se , at der var ni yderligere sprgsml .
Nogle var relevante , andre velsagtens mindre relevante .
<P>
Disse 120 sprgsml giver ofte udtryk for de ting , der snarere optager offentligheden end politikerne , ssom mine rejefiskersamfund i Norfolk .
De skal behandles hurtigt og koncist .
Der er andre mekanismer til at f omfattende svar fra kommissrerne p komplekse politiske sprgsml .
Vil De derfor venligst anmode Prsidiet om at tage tilrettelggelsen af sprgetiden op til fornyet overvejelse , da nogle simple ndringer i forbindelse med antallet af tillgssprgsml og lngden af kommissrernes svar i vidt omfang vil medvirke til at f dette sted til at forekomme meget mindre fjernt for mange flere borgere .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil blot gerne takke min kollega for at forsvare min re og ogs takke Kommissionen .
Jeg modtog omgende et skriftligt svar efter den pgldende sprgetids afslutning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
S er ogs den sag klaret .
Vi gr senere over til indsigelserne .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , vedrrende protokollen : Jeg bemrker , at kommissr Bonino var til stede for at besvare en rkke sprgsml vedrrende fiskerisektoren og forbrugeranliggender , men det , der virkelig foruroliger mig , er , at vi p fredag har tre vigtige betnkninger og en mundtlig foresprgsel vedrrende fiskerisektoren , og s vidt jeg forstr , vil kommissren ikke vre til stede .
Det er yderst beklageligt , og jeg vil gerne bede formanden om at anmode hende om at deltage i det mde , s hun kan hre Parlamentets synspunkter og holdninger .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Teverson , jeg har allerede sagt , at sagen vil blive undersgt !
<CHAPTER ID=2>
Mdet den 5. oktober 1996 i Dublin
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets beretning og Kommissionens redegrelse fra Det Europiske Rds mde i Dublin den 5. oktober 1996 .
Jeg byder i den anledning formanden for Den Europiske Unions Rd , udenrigsminister Dick Spring , hjertelig velkommen .
<P>
Hr. formand , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=10 NAME="Spring">
Hr. formand , det er absolut en re for mig at have denne lejlighed til at aflgge beretning for Parlamentet om Det Europiske Rds ekstraordinre samling i Dublin den 5. oktober .
<P>
Beslutningen om at afholde en ekstraordinr samling blev truffet p Det Europiske Rds samling i Firenze i juni 1996 .
Det Europiske Rd fandt , at en ekstraordinr samling ville vre hensigtsmssigt med henblik p at behandle en rkke sprgsml , som Unionen stod over for i perioden , og med henblik p at bevare dynamikken i forhandlingerne som led i regeringskonferencen .
Samlingen i Dublin den 5. oktober gav medlemmerne af Det Europiske Rd mulighed for at f en generel udveksling af synspunkter i forbindelse med en rkke sprgsml .
De gjorde dette uden at vre stillet over for krav om , at de skulle fokusere p specifikke tekster eller konklusioner - dette vil ske p det andet Europiske Rd i Dublin den 13. og 14. december .
<P>
Det glder mig at kunne meddele , at vi den 5. oktober bekrftede den tidsplan , som Det Europiske Rd i Firenze havde opstillet for gennemfrelsen af regeringskonferencen .
Konferencen skal afslutte sit arbejde midt i 1997 - dvs. inden Det Europiske Rd i Amsterdam i juni 1997 .
<P>
Vi bekrftede ogs behovet for at holde fast ved amibitionsniveauet i forbindelse med konferencen .
Vi skal sikre , at resultatet er tilstrkkeligt til at styrke Unionen og gre den i stand til at tage de interne og eksterne udfordringer op , som den str over for og vil komme til at st over for i begyndelsen af det nye rhundrede .
<P>
P samlingen i Dublin blev der ogs behandlet sprgsml vedrrende de eksterne forbindelser .
Der blev navnlig sat fokus p fredsprocessen i Mellemsten , og umiddelbart efter samlingen besgte jeg Mellemsten med henblik p drftelser om behovet for at fremskynde denne proces .
<P>
Jeg har i sinde i dag at aflgge nrmere beretning for Dem om to hovedsprgsml , der blev behandlet i Dublin : regeringskonferencen og fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Siden begyndelsen af det irske rdsformandskab har arbejdet p regeringskonferencen koncentreret sig om dokumenter fra formandskabet .
Disse dokumenter indeholder i vidt omfang udkast til traktattekster , som omfatter alle de vsentlige sprgsml , der behandles p konferencen .
Denne forhandlingsproces p grundlag af specifikke tekster har medvirket til at afklare delegationernes holdninger og har gjort det muligt for formandskabet at videreudvikle sine oprindelige udkast til en foreslet fremgangsmde i forbindelse med de fleste af de vsentlige arbejdsomrder .
<P>
Fremgangsmden kunne betegnes som en gradvis tilnrmelse af tekster .
Vi nrmer os kort sagt stdt vort ml , nemlig , som der blev anmodet om p Det Europiske Rds samling i Firenze , at udarbejde en generel ramme for et udkast til revision af traktaterne til den anden samling i Dublin i december .
<P>
Vor samling den 5. oktober var meget nyttigt med hensyn til at fremme denne proces .
Det var selvflgelig en ekstraordinr samling .
Der var som sagt ingen skriftlige konklusioner , og der blev ikke truffet nogen afgrelser om de vsentlige specifikke sprgsml , der behandles p regeringskonferencen - det var ikke formlet med samlingen i Dublin .
<P>
P trods af samlingens uformelle art var formandskabet fast besluttet p at sikre , at Parlamentet fortsat ydede en vrdifuld indsats som led i den igangvrende proces p ministerielt og forberedende plan via Deres egne bidrag og bidragene fra Elisabeth Guigou og Elmar Brok .
Deres bemrkninger til os , da vi drftede regeringskonferencen i Dublin , var fremsat p baggrund af det , statsministeren havde anfrt i sit brev til kollegerne forud for samlingen .
<P>
Vi understreger for det frste , at der skal foretages en afbalanceret tilpasning af Unionens strukturer , sledes at Unionen fortsat kan arbejde effektivt og vre i nje overensstemmelse med det , offentligheden accepterer , og for det andet , at Unionen skal vre forberedt p den fremtidige udvidelse og de mange andre udfordringer , som den vil st over for i de kommende r .
<P>
Dublin I gav Det Europiske Rd mulighed for at have en nyttig og ben udveksling af synspunkter i forbindelse med de vsentlige sprgsml , som selvflgelig vil skulle viderefres p Det Europiske Rds samling i december og under det nederlandske formandskab .
Jeg fik lejlighed til som formand for regeringskonferencen mundtligt at redegre for fremskridtene p konferencen .
<P>
Ved at bekrfte , at der holdes fast ved tidsplanen , og at der hersker politisk vilje blandt alle medlemsstater til at overholde fristen for at afslutte regeringskonferencen inden Det Europiske Rd i Amsterdam i juni nste r , reagerede Det Europiske Rd p det , som alle institutionerne finder vigtigt , nemlig at processen ikke m forsinkes .
<P>
I denne forbindelse sender det isr et klart budskab til de ansgerlande , der venter p konferencens afslutning , s de kan indlede processen med tiltrdelsesforhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege , i hvor hj grad det irske formandskab prioriterer udvidelsen .
Jeg er af den faste overbevisning , at et af de vsentlige bidrag , som vi kan yde til tiltrdelsesprocessen , er at sikre , at der gres betydelige fremskridt p regeringskonferencen inden udgangen af i r .
<P>
P Dublin I blev det ogs bekrftet , at der er en generel vilje blandt medlemsstaterne til at forflge ambitise ml med hensyn til indholdet af traktaten .
Ud fra det irske formandskabs perspektiv var samlingen nyttig med hensyn til at fremme det vsentlige arbejde som led i regeringskonferencen .
<P>
Stats- og regeringscheferne var i vidt omfang enige om , at et af de primre ml med reformen af Unionen , som behandles p regeringskonferencen , er at gre noget konkret ved det , der optager vore borgere , og det , de forventer .
Mange af deltagerne understregede f.eks. strkt behovet for at vise , at vi kan styrke traktatens bestemmelser om beskftigelse p unionsplan .
Endvidere var der bred enighed om behovet for at vise , at vi p unionsplan kan spille en vigtig rolle med hensyn til mere effektivt at bekmpe problemerne med international kriminalitet og narkotikahandel .
<P>
Der er en stigende erkendelse af , at regeringskonferencen br foretage de ndvendige ndringer med henblik p at srge for , at Unionen kan sikre en strre sammenhng i sine internationale foranstaltninger p det politiske og det konomiske omrde og udve en konstruktiv international politisk indflydelse , navnlig med hensyn til at medvirke til at lse konflikter og fremme fredelige lsninger p tvister .
<P>
Endvidere er der ved at vre enighed om , at der skal foretages institutionelle tilpasninger af Unionens struktur og beslutningsprocedurer , for at Unionen kan gres mere virkningsfuld , effektiv , synligt demokratisk og vre genstand for en fast forankret accept i offentligheden , sledes at Unionen er i stand til at gennemfre en yderligere udvidelse .
Som i forbindelse med alle tidligere regeringskonferencer vil nogle af de mere flsomme institutionelle sprgsml formentlig blive afgjort i slutningen af forhandlingerne .
Sprgsmlet om fleksibilitet vil vre srdeles vigtigt .
I denne henseende br jeg nvne det meget interessante bidrag , som mine kolleger i Rdet , Klaus Kinkel og Herv de Charette , kom med under denne debat .
Dublin I har spillet en konstruktiv rolle med hensyn til at fremme regeringskonferencens arbejde .
Det irske formandskab er fortsat godt p vej til at opfylde sit mandat til at udarbejde en ramme for et udkast til revision af traktaterne , som skal behandles p Det Europiske Rds samling i december .
<P>
Som De alle er klar over , fandt Det Europiske Rds ekstraordinre samling sted p et tidspunkt med gede spndinger i Mellemsten efter udbruddet af voldshandlinger i regionen .
Flgelig brugte Det Europiske Rd en stor del af sine drftelser p at undersge , p hvilken mde Unionen kan bidrage til at genoplive fredsprocessen i Mellemsten .
Unionen reagerede hurtigt og klart p optrapningen af spndingerne , som kulminerede i voldelige sammenstd i Jerusalem og p hele Vestbredden i slutningen af september .
Vi har truffet en rkke foranstaltninger i et forsg p igen at stte gang i fredsprocessen .
<P>
Den 1. og 2. oktober vedtog Rdet for Almindelige Anliggender en erklring om fredsprocessen i Mellemsten , hvori Unionens holdning p dette kritiske tidspunkt var anfrt .
P et tidspunkt med en tiltagende krise opfordrede vi begge parter til at undlade at ty til uforholdsmssig magtanvendelse og at lgge bnd p sig selv .
Det anfrte ogs klart de omrder , hvor man mente , at fremskridt var af afgrende betydning for fredsprocessen .
Det understregede navnlig betydningen af en snarlig og omfattende gennemfrelse af de eksisterende aftaler og behovet for , at forhandlingerne viderefres p grundlag af principperne fra Madrid-konferencen i 1991 , som indledte fredsprocessen i Mellemsten , og bestemmelserne i principerklringen fra 1993 om palstinensisk selvstyre .
<P>
P den ekstraordinre samling i Det Europiske Rd blev det besluttet , at jeg straks skulle besge regionen for at viderebringe en meddelelse til ministerprsident Netanyahu og prsident Arafat , redegre for Unionens holdning og have drftelser om , hvordan der kan gres fremskridt med hensyn til at genskabe det tillidsprgede klima , der er ndvendigt for at f fredsprocessen i gang igen .
Det Europiske Rd gldede sig i meddelelsen over genoptagelsen af forhandlingerne den 6. oktober efter topmdet i Washington og gentog Unionens overbevisning om , at kun en omfattende gennemfrelse af betingelserne i de eksisterende aftaler kan sikre bde israelernes og palstinensernes sikkerhed , samt tilbd Unionens fulde sttte til bestrbelser p at genoplive fredsprocessen .
Et eksemplar af denne meddelelse blev viderebragt til prsident Clinton med tilkendegivelse af , at EU vrdstter USA ' s bestrbelser p at mindske spndingerne og f processen i gang igen , og at USA kan regne med Unionens fortsatte engagement i flles bestrbelser til sttte for dette ml .
<P>
Under mine mder med ledere i regionen understregede jeg den betydning , som Den Europiske Union tillgger en jeblikkelig genoplivning af fredsprocessen .
Jeg understregede ogs , at EU havde til hensigt at ge sin indsats med henblik p at opn fremskridt i Mellemsten p linje med Unionens hidtidige konomiske bidrag og engagement i fredsprocessen .
Mine mder med ministerprsident Netanyahu og udenrigsminister Levi var venskabelige og konstruktive , og ministerprsidenten tilkendegav klart , at han vrdsatte Unionens bestrbelser til sttte for fredsprocessen .
Vore fortsatte kontakter med lederne af den israelske regering , som afspejler Unionens nre og mangerige forbindelser med Israel , gjorde det muligt for mig klart at tilkendegive , at det l EU meget p sinde , at der igen kom gang i fredsprocessen .
Jeg mdtes med prsident Arafat i Gaza den 6. oktober , vort andet mde inden for en uge .
Vi havde en vidtspndende drftelse af situationen i regionen og de hovedsprgsml , der behandles under de igangvrende forhandlinger mellem israelerne og palstinenserne .
Prsident Arafat udtrykte glde over Unionens fortsatte konomiske sttte til det palstinensiske folk svel som dens fortsatte sttte til fredsprocessen .
<P>
P foranledning af den egyptiske regering rejste jeg den 7. oktober til Cairo for at mdes med prsident Mubarak og udenrigsminister Amr Moussa .
De understregede begge , at Unionen str i en god position til at kunne spille en positiv rolle med hensyn til at pvirke begge parter og sttte fredsprocessen .
Disse mder understreger de bekymringer , som bde Egypten og Unionen nrer over de seneste hndelser i regionen , samt vort flles engagement i at fremme fredsprocessen , ved at de eksisterende aftaler gennemfres .
Mderne fandt sted i en meget venskabelig atmosfre , som afspejler den fortsatte fortrffelige kvalitet af Unionens forbindelser med Egypten .
<P>
Ud over disse omfattende kontakter med ledere i regionen mdtes jeg med den amerikanske udenrigsminister Warren Christopher .
Efter dette mde har Unionen fortsat opretholdt sin nre kontakt til og samarbejde med De Forenede Stater til sttte for de igangvrende fredsforhandlinger .
<P>
Efter mit besg i regionen er jeg fortsat overbevist om , at Unionen kan spille en vigtig og positiv rolle til sttte for fredsprocessen i Mellemsten .
Vi vil fortsat opretholde en nr kontakt til alle parter i regionen med henblik p at opn vort flles ml , nemlig en retfrdig , omfattende og varig fred .
<P>
Det ekstraordinre Europiske Rd anmodede ogs Rdet for Almindelige Anliggender om at overveje at give mandat til , at der placeres en EU-udsending i Mellemsten .
Ideen om at udnvne en EU-udsending i Mellemsten viser , at der findes en strk vilje i Unionen til at blive inddraget mere aktivt i bestrbelserne p at sttte genoplivningen af fredsprocessen i Mellemsten p grundlag af dens hidtidige vsentlige bidrag til processen og dens i forvejen omfattende engagement i regionen .
Det forberedende arbejde i forbindelse med mandatet til stillingen som udsending er i gang , og sprgsmlet vil blive behandlet af Rdet p vor nste samling den 28. og 29. oktober .
<P>
P vor samling i Dublin den 5. oktober behandlede udenrigsministrene ogs situationen i det tidligere Jugoslavien p baggrund af de nylige valg i Bosnien .
Unionen koncentrerer sig nu om at bidrage til det internationale samfunds bestrbelser p at sttte fredsprocessens konsolidering .
I denne forbindelse hrte vi en forelbig redegrelse fra kommissr van den Broek om Kommissionens forslag til EU ' s regionale strategi over for landene i omrdet .
Dette forslag vil blive behandlet i enkeltheder i nste uge i Rdet for Almindelige Anliggender .
<P>
Stats- og regeringscheferne udvekslede synspunkter i forbindelse med udviklingen i forbindelserne mellem EU og Rusland .
Dette var frste lejlighed , de havde til at drfte sprgsmlene , efter den vellykkede afslutning p det russiske prsidentvalg i juli , som var en historisk milepl i konsolideringen af demokratiet i Rusland og et klart signal fra de russiske borgere om , at de nsker , at Rusland gr videre med sine reformer .
Det blev understreget , at det er ndvendigt , at EU intensiverer sine forbindelser med Rusland og fortsat sttter reformprocessen .
Det blev ogs betonet , at det er vigtigt , at alle medlemsstater snarest afslutter ratifikationsprocedurerne i forbindelse med partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Udviklingen i forbindelse med Tjetjenien blev ogs drftet .
<P>
Det Europiske Rd drftede ogs , hvordan man kunne styrke EU ' s forbindelser med Ukraine og sttte reformprocessen i dette land .
Udenrigsministrene drftede den aktuelle situation i Belarus med hensyn til den foreslede folkeafstemning om en forfatningsndring og udtrykte bekymring over uenighederne mellem prsident Lukasjenko og parlamentet .
De var enige om , at hvis en folkeafstemnings resultater skal respekteres i og uden for Belarus , skal den frst gennemfres efter en omfattende og ben debat , som alle parter kan deltage i , og med fuld benhed for presse og medier , som er baseret p ben adgang for alle parter .
Ministrene besluttede , at dette skulle formidles til de belarussiske myndigheder .
<P>
Det irske formandskab er kun halvvejs igennem sin embedsperiode .
Et halv r er bde en lang periode og en meget kort periode .
Der er mange sprgsml p Den Europiske Unions dagsorden , og det er et centralt krav til ethvert formandskab , at der sker fremskridt i forbindelse med disse sprgsml .
Denne ekstraordinre samling gav os en meget nyttig lejlighed til at fremme Unionens dagsorden og berede jordbunden for et ambitist , men realistisk Europiske Rd i Dublin i december .
<SPEAKER ID=11 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , formlet med Det Europiske Rds uformelle mde i Dublin var ikke at trffe beslutninger , men at give impulser til regeringskonferencen .
Dette ml blev net takket vre et beslutsomt og effektivt irsk formandskab .
Det var vigtigt , at stats- og regeringscheferne kunne fre bne og oprigtige drftelser uden at skulle forhandle om prcise konklusioner .
<P>
Af den yderst konstruktive udveksling af synspunkter udleder jeg et tredobbelt budskab .
Frst og fremmest en klar bekrftelse af at den fastsatte tidsplan skal overholdes .
Regeringskonferencen skal afslutte sit arbejde p topmdet i Amsterdam i juni 1997 , hvilket er vigtigt af hensyn til udvidelsesplanerne .
Som jeg sagde i gr , vil 1997 sledes blive et afgrende r , hvor revisionen af traktaten afsluttes , og drftelserne om dagsordenen for r 2000 indledes .
<P>
Hvis Unionen aktivt skal kunne hndtere de udfordringer , der venter det i r 2000 , i stedet for at ligge under for dem , er det bydende ndvendigt , at den flger en sammenhngende og logisk tidsplan .
Hvis den fastsatte deadline i juni 1997 skal kunne overholdes , er det ndvendigt , at der p det ordinre topmde i Dublin foreligge et samlet udkast til traktatrevision , som kan danne grundlag for efterflgende forhandlinger .
Denne opfattelse deles af samtlige stats- og regeringschefer .
<P>
Det andet budskab fra Det Europiske Rds uformelle mde i Dublin vedrrer stats- og regeringschefernes udtalte vilje til at koncentrere sig om det vsentlige , og det lover efter min mening godt for det videre arbejde p regeringskonferencen .
Men hvad er det vsentlige ?
Det er frst og fremmest at tage hensyn til det , der ligger borgerne mest p sinde : den indre sikkerhed og beskftigelsen .
For s vidt angr disse to ngleomrder , er jeg mere optimistisk i dag end for nogle uger siden .
<P>
Det er dernst at definere en virkelig udenrigspolitik .
Jeg benyttede mdet i Dublin til endnu en gang at insistere p ndvendigheden af at styrke de til rdighed stende instrumenter , svel fllesskabsinstrumenterne som de mellemstatslige , og at integrere dem i et globalt og sammenhngende syn p de eksterne forbindelser .
Det er mit indtryk , at Kommissionens synspunkt gradvis vinder strre forstelse , navnlig hvad angr styrkelsen af den flles handelspolitik .
<P>
Endelig er det at ivrkstte en seris institutionel reform , navnlig med henblik p udvidelsen .
Det er utvivlsomt p dette omrde , der forestr det strste arbejde , og hvor medlemsstaternes delegationer reaktioner langt fra er p hjde med udfordringen .
Men ogs p dette omrde kan der registreres stigende bevidsthed om udfordringens omfang , selv om det skal understreges , at der ikke er noget unormalt i , at spillerne i denne fase ikke viser , hvilke kort de har p hnden .
<P>
Det tredje budskab er forbundet med det andet .
Med understregelsen af viljen til at fokusere p det vsentlige har stats- og regeringscheferne klart signaleret , hvilket ambitionsniveau de opererer med .
De nsker ikke , at regeringskonferencen kommer til at ligne et pulterkammer , hvor de egentlige udfordringer skjules bag en mngde smreformer , for ikke at sige ligegyldige patentlsninger .
Det finder jeg oplftende , selv om jeg er mig bevidst , at der stadig findes - undertiden store - meningsforskelle .
Kommissionen vil for sit vedkommende fortsat forfgte en p n gang ambitis og realistisk indfaldsvinkel .
<P>
Som afslutning p dette korte indlg vil jeg sige , at jeg fler mig mere sikker nu , da jeg er kommet hjem fra Dublin , end fr jeg tog afsted .
Den valgte formel med bne meningsudvekslinger uden krav om konklusioner var den rigtige , selv om den kan vre frustrerende i nogle henseender , for s vidt som der ikke blev truffet konkrete beslutninger .
Inddragelsen af medlemmerne af Det Europiske Rd giver umiddelbart arbejdet en mere politisk karakter .
Jeg vil i den forbindelse tilfje , at det var et fremragende indlg , De holdt ved mdets begyndelse , hr . Hnsch , og at det tilfrte mdet en dosis visioner , som vi har hrdt brug for .
Vi rder i Europa over fremragende teknikere , der spiller en helt ndvendig rolle , som imidlertid skal spilles inden for rammerne af en klar politisk vision , der br fastlgges p hjeste niveau .
I mellemtiden er teknikerne forhbentlig vendt tilbage til arbejdet med fornyet gejst , og jeg mener at kunne konstatere , at de gr ret gode fremskridt for jeblikket .
<P>
Det irske formandskab er i den heldige situation , at det rder over fantastisk dygtige eksperter under ledelse af Noel Dorr , samt politikere som John Bruton og Dick Spring , der udver et oplyst lederskab .
Med denne lykkelige kombination vil det med bravour kunne udve det mandat , det har fet tildelt , og med hjlp fra de vrige medlemsstater og fra Europa-Parlamentet og Kommissionen bringe vores flles sag et skridt videre .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand .
<P>
Vi indleder nu forhandlingen .
Som den frste fr fru Green ordet for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for at komme her i dag og aflgge beretning om det uformelle topmde , og jeg komplimenterer det irske formandskab for rent faktisk at insistere p , at dette mde fandt sted , trods modstand fra mindst n medlemsstat .
<P>
Jeg m sige , at vi i min gruppe vil dmme regeringskonferencen efter den vgt , den tillgger de sprgsml , som vi anser for at vre vigtige for Europas borgere .
Min gruppe er ambitis p Europas vegne .
Vi har forventninger til Europa .
Europa skal virkelig bevge sig videre og forberede sig til udvidelsen - rdsformanden gjorde dette klart .
Vi i denne gruppe er ivrige tilhngere af princippet om udvidelse , men Rdet m forst , at vor valgkreds , her i Parlamentet , er vlgerne i Den Europiske Union , og vor troskab er i frste rkke over for dem .
En udvidelse , som er drligt planlagt , som destabiliserer den eksisterende Unions sikkerhed , eller som lammer Unionen endnu mere , end det kan ske nu , kan ganske enkelt ikke accepteres .
<P>
Hr. rdsformand , Unionens borgere nsker fred i Europa .
Europas rolle med hensyn til konfliktlsning er noget , som jeg ved finder srlig resonans i Irland , og som jeg ved De er dybt engageret i .
<P>
Lad mig gre det helt klart i Deres tilstedevrelse , hr . Spring , at min gruppe var initiativtager til ideen om europisk sttte til fred og forsoning i Nordirland .
Det ligger os overordentlig meget p sinde , og trods den kolossale pressebevgenhed i Irland i den seneste tid giver jeg Dem mit ord p , at vi ikke vil gre noget for at delgge det .
<P>
Unionens borgere nsker ogs at se , at der sker en reel politisk prioritering med hensyn til at sikre deres fremtid .
Srg venligst for , hr. rdsformand , at lederne i vore lande gr reelle fremskridt med hensyn til at skabe arbejdspladser i Unionen .
Vi bifalder den stigende sttte til beskftigelsesafsnittet i traktaten og opfordrer Dem til at sikre , at det har reel gennemslagskraft og ikke kun indeholder prisvrdige bnner .
<P>
Et af de mske mest nedslende momenter i de seneste mneder har vret Rdets eller enkelte medlemsstaters angreb p den del af Unionens aktiviteter , der vedrrer de socialt udstdte .
Som led i noget , der ganske enkelt er et smligt angreb p de mest udsatte , har vi set sager indgivet til Domstolen med henblik p at stte en stopper for , at Fllesskabet anvender et relativt usselt belb p de ldre , de handicappede og de socialt udstdte .
Det er denne form for aktivitet , som efter min gruppes opfattelse mere end noget andet viser Europas borgere , at nr regeringerne samles , er de kun optaget af hovedkulds at overbyde hinanden og bevise deres machoakkreditiver .
Vi skal sikre , at regeringskonferencen finder et svar p problemet med retsgrundlaget i forbindelse med midler til de socialt udstdte .
Vi har brug for et klart signal om , at Europa forstr , at det er de nationale regeringers rolle at lede kampen mod fattigdom og udstdelse i hver enkelt medlemsstat , men at Den Europiske Union kan underbygge denne kamp gennem sin egen legitimerede og samlede indsats .
<P>
Europas borgere kender ikke til eller interesserer sig ikke srlig meget for indviklede detaljer i vort arbejde her , men de forstr virkelig nu signalerne om den form for Europa , som vi er ved at udvikle .
De bruger det demokratiske system til over for os at signalere deres bekymringer , og ved at ngte at forst eller reagere p disse signaler virker vi til fremme for dem , der nsker at se den europiske integration bryde sammen .
<P>
Min gruppe gentager sin tro p en tttere integration af Europa , og vi nsker at se , at regeringskonferencen hurtigt gr i gang med at forberede udvidelsen i en atmosfre , der er prget af ro , fred , velstand og hb for fremtiden .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , frst og fremmest vil jeg nske det irske formandskab til lykke .
Jeg tror , det er anden gang , der leveres bevis for , at ogs et mindre land kan spille en meget kreativ rolle , nr det varetager formandskabet .
Det er ikke frste gang , og det str i strk kontrast til , hvordan visse strre landes formandskab har fungeret .
<P>
I september pressede jeg p PPE & # x02BC ; s vegne p , for at regeringskonferencen endelig skulle vgne op til dd .
Jeg stillede dengang to sprgsml .
Det frste sprgsml var , om tidsplanen ville blive overholdt .
Jeg mener , at vi nu med rdsformandens forklaring har fet klarhed herover , og at vi med tilfredshed kan fastsl , at regeringskonferencen vil blive afsluttet i juni nste r .
<P>
Mit andet sprgsml var , om Rdet ville affinde sig med at begrnse sin mlstning til et minimum og at udstte de grundlggende reformer .
Ogs p dette punkt mener jeg , at vi har fet et positivt svar .
Det irske formandskab vil fremlgge et traktatudkast for Den Europiske Unions topmde i Dublin i december .
<P>
Hr. rdsformand , jeg mener , at vi i dag m sl fast , at Den Europiske Union bliver konfronteret med , hvad kommissionsformanden i gr kaldte tre vsentlige terminer : Unionens udvidelse , lsning af en rkke samfundsmssige sprgsml i Den Europiske Union , som Unionens borgere er meget urolige over , nemlig deres fremtid og sikkerhed , og den flles udenrigspolitik .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union er utvivlsomt et stort geopolitisk freds- og civilisationsprojekt .
Det har ambitioner om at fre alle demokratiske lande sammen i Den Europiske Union .
Men vi m endnu en gang fremhve , at en europisk union , der vil udvide sig fra 15 til 25 eller 30 medlemslande , ikke kan fungere med institutionerne , som de er sammensat nu , og at vi , hvordan det end mtte vre , og uanset at Unionens borgeres opmrksomhed er rettet mod de problemer , de konfronteres med i det daglige , har pligt til at pege p og fortsat at insistere p , at regeringskonferencen tager beslutninger , som gr det muligt for Rdet at trffe flertalsbeslutninger , og hvorved Parlamentet gennem medbestemmelse kan blive den demokratiske modvgt til de beslutninger , som Rdet trffer .
Vi kommer ikke uden om , at der p dette punkt m findes en lsning .
Ellers vil udviklingen udvande Den Europiske Union til en sammenslutning af lande , hvor kun regeringssamarbejdet vil spille en rolle , og det ville vre fatalt for den europiske tanke .
<P>
Men der er endnu en vigtig sag .
Vi har nsket det indre marked .
Vi har nsket en konomisk og monetr union .
Vi gr os klart , at dette danner det ndvendige konomiske grundlag for igen at skabe beskftigelse .
Det indre marked og udvidelsen af Den Europiske Union fra 15 medlemslande til 20 eller 25 rejser store samfundsmssige sprgsml .
Ogs selv om medlemslandene selv fortsat spiller en vsentlig rolle , kan Den Europiske Union ikke undg selv at skulle give svar , selv at skulle tage initiativer .
Det kan , i den tid vi lever i , ikke vre sdan , at det kun er medlemslandene , der skal bre ansvaret for den indre sikkerhed , for Unionens borgeres sikkerhed .
Unionens borgere fler sig usikre .
Jeg stiller Dem det sprgsml , hr. rdsformand : Er det jeblik ikke kommet , hvor de af medlemslandenes regeringer og regeringsledere , der til stadighed kommer med indvendinger og bremser udviklingen og drftelserne under regeringskonferencen , nu endelig m n frem til det essentielle .
At regeringerne sammen med Kommissionen og Parlamentet siger til Unionens borgere , at en rkke vsentlige problemer som beskftigelse , sikkerhed og beskyttelse af Unionens borgere ikke vil blive lst , hvis hvert enkelt land bliver ved med at optrde individuelt , dr hvor en flles optrden er ndvendig .
Mit lands premierminister sagde forrige mandag i Madrid , at en rkke regeringer har travlt med at trde p bremsen .
Hvornr vil man n frem til at stte det vsentlige i frste rkke ?
Jeg beder Dem da ogs om , p den kreative mde hvorp Irland har varetaget formandskabet , at videregive dette budskab til Deres kolleger , og endelig f dem gjort parate til at tage fat p de store , vsentlige sprgsml i det europiske samfund .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , ba mhaith liomsa i dtosac cad mle filte a chuir roimh Aire Gnthai Eachtracha na hEireann chuig Parlaimint na hEorpa i maidin .
<P>
Hr. formand , jeg glder mig meget over rdsformandens og den irske udenrigsministers tilstedevrelse i EuropaParlamentet i formiddag , og jeg takker ham mange gang for hans beretning om det nylige topmde i Dublin .
<P>
Selv om topmdet ikke resulterede i nogen vsentlige afgrelser , gav det absolut stats- og regeringscheferne en vrdifuld lejlighed til at drfte , hvor langt man var kommet med forhandlingerne p regeringskonferencen .
<P>
Efter min opfattelse skal det udkast til traktat , som skal forelgges p topmdet i Dublin i december , prioritere sprgsml , der optager mange , ssom beskftigelsespolitik og kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Det skuffede mig at bemrke , at visse medlemsstater fortsat er imod , at der optages et kapitel om beskftigelsespolitik i den nye traktat .
Jeg er ikke enig i den britiske premierministers indstilling , nemlig at dette problem br tackles p nationalt plan .
<P>
I det seneste rti har de nationale regeringer i mange medlemsstater brugt meget af deres energi p at skabe nye beskftigelsesmuligheder , i de fleste tilflde uden nogen vsentlig succes .
Tiden er klart inde til , at de europiske regeringer arbejder sammen i et forsg p at lse dette kolossale sociale , konomiske og politiske problem .
<P>
Kriminalitetsbekmpelsen ndvendiggr ogs et strkt samarbejde mellem medlemsstaterne , hvis aktiviteterne blandt narkotikasmuglere , personer , der hvidvasker penge , og syndikater i forbindelse med organiseret kriminalitet - som alle opererer p internationalt plan - skal tackles effektivt og vidtspndende ved hjlp af lov og orden i de enkelte lande .
Lande i periferien , ssom Irland , med vidtstrakte kyster skal stttes p EU-plan i deres bestrbelser p at efterspore og hindre narkotikasmugling .
<P>
Jeg glder mig over de igangvrende bestrbelser p at reformere Unionens institutionelle strukturer , som jeg hber vil forenkle beslutningstagningen og de administrative systemer i Unionen inden udvidelsen mod st .
<P>
Men jeg er strkt overbevist om , at det er vigtigere at vurdere udvidelsens virkning p de eksisterende europiske politikker og i givet fald at reformere de aktuelle politikker i stedet for at fokusere p en administrativ og institutionel reform .
<P>
Udvidelsen med ti eller flere nettomodtagerlande vil f en betydelig indvirkning p budgettet .
Nye medlemsstater , som er meget afhngige af landbruget , vil naturligvis f betydelige virkninger for den flles landbrugspolitik .
Det benlyse behov for , at disse lande udvikler deres industri , transportnet og miljbeskyttelsessystemer , vil f en betydelig indvirkning p den eksisterende strukturfondspolitik .
Det skuffede mig virkelig meget , at disse sprgsml ikke blev taget op p topmdet i Dublin .
<P>
Den flles landbrugspolitiks og strukturfondenes fremtid er , sammen med det benlyse behov for et strre budget i en udvidet Union , alt sammen vanskelige politiske sprgsml , som br behandles parallelt med regeringskonferencen .
<P>
En aftale om en ny revideret traktats endelige indhold skal ledsages af en aftale om de vsentlige flles politikkers fremtidige retning og om rammerne for udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Alle disse sprgsml er nrt forbundne med hinanden , navnlig hvad angr de eksisterende nettomodtagerlande , ssom Spanien , Portugal , Grkenland og Irland , og de lande , der har betydelige landbrugssektorer , ssom Frankrig .
<P>
Efter topmdet i Dublin ser der ud til at herske enighed om , at der skal vedtages en revideret traktat p mdet i Amsterdam i juni nste r .
Dette er et ambitist ml .
Men det er ikke af afgrende betydning , at regeringskonferencen afsluttes i frste halvdel af nste r : det er af langt strre betydning , at medlemsstaterne bruger regeringskonferencen til at tage fat p de sprgsml , som generelt optager vore vlgere , og lgge grunden til en vellykket udvidelse af Unionen mod st , selv hvis dette ndvendiggr yderligere seks eller tolv mneder .
<P>
I det mindste i nogle medlemsstater vil vlgerne skulle flde dom over resultaterne af regeringskonferencen , og deres dom vil afhnge af , i hvilket omfang den nye traktat tager fat p det , der optager dem , som gr langt videre end blot en institutionel reform .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hvordan skal vi vurdere det ekstraordinre uformelle rdsmde i Dublin , som blev afholdt p opfordring af den franske prsident , Jacques Chirac ?
Er regeringskonferencen endelig vgnet op ?
P den ene side erklrede rdsformanden , og jeg citerer : I think we have had a very succesful Summit to have been able to give the very strong unanimous impulse to the Intergovernmental Conference .
P den anden side var for eksempel The European meget mindre positiv , da det analyserede resultatet af topmdet .
Jeg citerer : The Dublin Summit ranked among the lamest gatherings the European Union has ever staged .
Far from kick-starting the IGC into life it publicly demonstrated that the original Maastricht Treaty has left Europe confused about what to do next .
Sandsynligvis ligger sandheden midt imellem .
<P>
Resultatet af Dublin var bestemt ikke spektakulrt .
Men det kunne man heller ikke have forventet .
For det frste drejede det sig om en uformel sammenkomst , hvor det mere gjaldt om p ny at bekrfte politiske ambitioner end om at skabe store gennembrud . Dem venter vi stadig p .
For det andet kunne der ikke hugges rigtige knuder over i betragtning af den ringe fart , hvormed regeringskonferencen arbejder .
For det tredje kunne man bestemt ikke vente ret meget af den engelske regering lige op til den konservative partikongres .
Jeg udtaler dog et hb om , at dette topmde , som har bervet mig mine illusioner , vil bidrage til , at man nr frem til konkrete og substantielle beslutninger p det nste formelle topmde i Dublin sidst p ret , og at borgerne vil blive draget ind i dette , sdan at De kan forklare borgerne nytten og betydningen af et sdant mde og give dem tro p og tillid til Den Europiske Union .
Det svar , som John Major gav p Dublins  hvorfor & # x02BC ; - jeg citerer : we are here because we are here , det er bestemt ikke tilstrkkeligt lngere . Den Europiske Unions borgere har ret til et bedre svar end det !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , arbejdslsheden i Vesteuropa er det problem , som det efter vor gruppes opfattelse frst og fremmest glder om at lse .
De forslag , der nu fremsttes p regeringskonferencen , mener vi er utilstrkkelige .
Det er de frem for alt , fordi de ikke er direkte koblet sammen med mntunionen og konvergenspolitikken .
Den nuvrende konvergenspolitik frer til stor arbejdslshed , formindsket eftersprgsel i konomien og kraftige forringelser i den sociale velfrd i medlemslandene .
Derfor m den tages op p regeringskonferencen og underkastes en fornyet vurdering .
<P>
I forslaget til parlamentsbeslutning henvises der til ndvendigheden af en flles politik p forsvarsomrdet .
Men det mener vi ikke er relevant i den nuvrende politiske situation i Vesteuropa .
Det er en rest af en forldet tankegang .
Hvad der er brug for i dag , er flleseuropiske og globale strukturer , der kan forebygge konflikter og hndtere kriser .
<P>
Desuden m Unionen respektere , at visse medlemsstater er alliancefrie .
Derfor forbavser det os i hj i hj grad , at man i dette dokument fra Dorr-gruppen , som er dateret den 8. oktober , betegner disse stater som ex-neutrale , dvs. neutrale indtil nu .
Jeg vil gerne understrege , at neutralitetspolitikken nyder stor folkelig sttte i de pgldende medlemsstater .
<P>
Meget i forbindelse med regeringskonferencen og dens resultater er uvist , men allerede nu aftegner der sig stor modstand p vigtige punkter .
Det fremgr , at der er stor modstand mod at gre rdssamlingerne offentlige .
Vi gr imidlertid ind for , at al lovgivning i Unionen , herunder i Rdet , skal ske i fuld offentlighed , og vi har ret til at krve , at dette bliver et af regeringskonferencens resultater .
<P>
P miljomrdet er der stor modstand imod at skrpe artikel 100 A , stk . 4 , og give medlemsstaterne en egentlig ret til at stille strengere krav i deres miljbestemmelser .
Vi ville anse det for meget negativt , om disse krav om miljforbedringer blev afvist .
Det er vigtigt , at regeringskonferencens resultater stemmer overens med , hvad borgerne mener .
Derfor gr vor gruppe ind for , at der afholdes nationale folkeafstemninger , nr regeringskonferencen er slut .
Personlig er jeg overbevist om , at sdanne folkeafstemninger i flere lande vil vise , at der ikke er tilslutning til en kraftig udvidelse af det overstatslige element i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , lad os huske p , at topmdet skulle give den hensygnende regeringskonference nye impulser .
Og Rdet , det kan man stole p , det handler efter det gamle motto : intet nyt .
Ogs hndteringen af topmdet flger gamle spor ; nr et topmde truer med at lide skibbrud , eller hvis det ikke nr frem til nogen form for resultater , kan man camouflere dette skibbrud p to mder .
Enten nedstter man en ny arbejdsgruppe , hvor der skal forhandles videre , og fejrer det som et fremskridt , eller man tager munden fuld og bekrfter det , som i forvejen var kendt og ikke omstridt .
I Dublin gik helt klart model nr. to af med sejren .
<P>
Men kan da den vildt vedtagne bekrftelse af tidsplanen for Maastricht II for alvor vre en succes i betragtning af de mange spekulationer i anledning af Maastricht III ? H .
C. Andersen skrev vidunderlige eventyr . Et af dem falder mig ind i dag , nr jeg sdan lytter til og ser p Dem , hr .
Santer og hr .
Spring :  Keiserens nye Klder  . Kejseren soler sig i beundring og smiger , indtil et barn simpelt hen siger sandheden og konstaterer :  Men han har jo ikke Noget p !

<P>
Sdan er det i dag , sdan er det med Rdet : Det har ikke noget p .
Det udarbejder ikke nogen virkelige initiativer til en konsekvent beskftigelsespolitik , til den hrdt tiltrngte demokratisering i Den Europiske Union , til et borgerretligt fundament , til en samlet europisk udvikling eller til en omlgning hen imod social kologi .
Hvad skal der egentlig til , for at Rdet omsider indser , hvad denne laden hnt om borgerne frer til ?
Er resultaterne af valgene i strig og Finland da ikke tydelige nok ?
Den absolutte holden fast ved stive urealistiske kriterier , denne spekuleren med kerneeuropamodeller , forsget p at diktere Europa ovenfra i stedet for at lade det gro op nedefra - alt det rummer det egentlige integrationspolitiske sprngstof og affder euroskepticisme i stedet for accept .
<P>
Den , der ikke lytter til dem , der er kritiske over for EU , giver modstanderne af Europa krfter , gr dem strke .
Men hvorledes formidles dette budskab til Rdet ?
Jeg mener , at regeringskonferencen frst og fremmest skulle vre et stort anlagt projekt imod europisk enevlde , og dermed er jeg jo igen endt ved H . C. Andersen .
<P>
Lige et par ord helt personligt til hr . Spring som minister i den irske regering .
Jeg vil gerne give Dem min anerkendelse ; jeg vil gerne sige til Dem , at vor gruppe i et og alt sttter fredsprocessen i Nordirland .
Det har ikke direkte noget med det skaldte topmde i Dublin at gre , men jeg ville blot sige det til Dem .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Roth , jeg m tilbagevise Deres pstand om , at rdsformanden ikke har noget p , som spekulation i sexisme !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , det er heldigt for vore femten stats- og regeringschefer , at der kun var tale om et uformelt mde i Dublin .
Hvad ville de ellers have vret i stand til at nedflde p papiret ud over nogle f fremskridt p omrdet indre og retlige anliggender ?
Og hvis der overhovedet kan tales om fremskridt , er det kun med tilslutning fra tretten eller hjst fjorten medlemsstater , medens ratificeringen af traktatrevisionen krver enstemmighed .
<P>
Men vi m trods alt vre positive .
Det er blevet bekrftet , at regeringskonferencen afsluttes i juni 1997 , og det irske formandskab har fet mandat til at forelgge et frste udkast til traktatndring p Det Europiske Rd i Dublin i december mned .
Det er en god ting .
Det skal dog understreges , at overholdelsen af tidsplanen ikke m tjene som pskud for at gennemfre en mindre ambitis traktatndring ; det m nje overvges , at det irske formandskab forelgger et udkast , der er p hjde med udfordringerne og ikke begrnser sig til en status over forhandlingerne og en prsentation af valgmulighederne p de mest flsomme omrder .
Hvis det skal lykkes , er det ndvendigt med strre tilstedevrelse og dristighed fra Parlamentets side .
<P>
Det er beklageligt , at man her i Parlamentet har anset det for undvendigt og overfldigt at give en politisk vurdering af mdet i Dublin , i betragtning af at det mere end nogensinde er ndvendigt at tilfre forhandlingerne strre dynamik .
Er det mon ikke nu , at det hjt og klart skal siges , at udvidelsen ikke vil vre mulig uden en omfattende institutionel reform , at Parlamentet ikke vil kunne acceptere , at de virkelige udfordringer p regeringskonferencen udskydes til en senere traktatrevision , at gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union ndvendigvis skal suppleres med vsentlige fremskridt i retning af en politisk Union ?
Og hvordan skulle det vre muligt at handlingslammelse , hvis der ikke opns fremskridt med hensyn til udvidelsen af omrderne for flertalsafgrelser ?
<P>
Efter vores mening er det ndvendigt inden for traktatens ramme at planlgge mekanismer med henblik p styrket samarbejde , som gr det muligt for de medlemsstater , der mtte nske det , at g videre ad Unionens vej og undg risikoen for lammelse , og sledes at dette styrkede samarbejde forbliver bent for alle medlemsstaterne .
<P>
Hvordan undg at foruroliges over det triste image , Europa efterhnden fr p den internationale scene ?
Vi m se i jnene , at sfremt det ikke p regeringskonferencen lykkes at etablere nogle institutionelle mekanismer , der gr det muligt at fre en virkelig flles udenrigs- og forsvarspolitik , vil vi forstrke det image , som Unionen beklageligvis har givet af sig selv i Mellemsten .
P denne baggrund opfordrer jeg indtrngende det irske formandskab til at tage stilling til flgende sprgsml : hvad agter De reelt at foretage Dem i forbindelse med krisen i Mellemsten , for de udtalelser , der hidtil er fremsat herom , m vel nrmest betragtes som konventionelle ?
<P>
Hermed har jeg redegjort for de politiske overvejelser , som jeg p min gruppes vegne nskede at delagtiggre forsamlingen i .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rds uformelle mde i Dublin resulterede ikke i prcise konklusioner bortset fra en officiel bekrftelse af , at regeringskonferencen skal afsluttes p topmdet i Amsterdam i juni 1997 .
<P>
Hermed fr konferencen forholdsvis kort tid til at frdiggre arbejdet med den omfattende reform , der skal tilpasse de europiske institutioner til den kommende udvidelse , en reform , vi alle venter p , men som p trods af halvandet rs diskussioner endnu ikke synes at have taget form .
Det var det , kommissionsformand Jacques Santer for lidt siden refererede til med den noget afdmpede udtalelse , og jeg citerer :  Det er p dette omrde , der forestr det strste arbejde  .
<P>
I klvandet p det uformelle mde i Dublin offentliggjorde den franske og den tyske regering ganske vist en flles skrivelse om styrkelse af samarbejde , men det er ikke den slags fleksibilitet , vi har brug for med henblik p udvidelsen .
For s vidt angr steuropa , er der snarere behov for lempeligere bestemmelser om samarbejde .
En sdan vej synes imidlertid blokeret af dogmet om den etablerede fllesskabsrets urrlighed , en sprring , der en dag m sprnges .
<P>
Hr . Santer gav i aftes et vink om sprgsmlet om en institutionel reform med henblik p udvidelsen , da han understregede , at det ikke forekom ham muligt at fastholde kravet om enstemmighed i en Union med 27 medlemsstater .
Efter vores mening er det imidlertid snarere flertalsbeslutninger , m anses for umulige at hndtere i en Union med 27 lande med vidt forskellige udgangspunkter og interesser .
En variabel geometri kunne vre en lsning , men det forudstter , at der er tale om en gte variabel geometri uden en fderalistisk mlstning , at man kan afvige fra gldende fllesskabsbestemmelser , og at retten til udmeldelse anerkendes .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg erindrer om , at det er i dag er 40 r siden , at det ungarske folk gjorde oprr mod det sovjetiske kommunistregime og betalte sin lngsel efter frihed med over 200.000 ofre .
Stats- og regeringscheferne har p mdet i Dublin her den 5. oktober bekrftet , at de under overholdelse af de tidsfrister , der blev fastsat i Firenze , p topmdet i december i r vil fremlgge et fuldstndigt udkast til revision af Maastricht-traktaten .
M det vre mig tilladt at gerde i forvirring , da topmdet i Dublin ogs denne gang glimrede ved sin indholdslshed .
Som sdvanlig drejede det sig frst og fremmest om skabelse af arbejdspladser , bekmpelsen af kriminalitet og den nu helt uomgngelige ndvendighed af at vedtage institutionelle reformer for at imdeg de presserende krav om udvidelse .
<P>
Megen snak , men kun f praktiske resultater .
Vedrrende skabelsen af arbejdspladser glder , at grnserne for arbejdslsheden har net uhrt store tal , der forvrres af den famlende sgen efter tilpasning til de kriterier , der blev fastlagt i Maastricht .
Men til trods for den pris , som daglig betales for Den Europiske Unions monetre politik , der tvinger til opretholdelse af en hj rentestruktur , netop for at hindre kapitalflugt til udlandet , skilter man fortsat med , at man prioriterer beskftigelsen .
For at begrnse rentestigningerne er regeringerne nemlig tvunget til at fre en kontrol- og stabiliseringspolitik inden for de offentlige budgetter , som ikke er egnet til at skabe beskftigelse .
Snarere kan valutakurssvingningerne i forbindelse med oplsningen inden for industrien fre til tab af arbejdspladser .
Det konkrete eksempel udgres af de multinationale selskabers overfrsel af samlede dele af deres produktion til virksomheder i de lande , der har devalueret deres valuta .
Omfordelingen af produktionen mellem virksomheder og partnere er til skade for den kollektive velfrd og bevirker tab af arbejdspladser .
<P>
En nylig gennemfrt undersgelse i 1995 har vist , at de samlede omkostninger ved valutakurssvingningerne i alle Unionens medlemslande har kostet 2 procent point i vksten og frt til tab af 1 , 5 millioner arbejdspladser .
<P>
Bekmpelsen af kriminaliteten er et prioriteret omrde , men vil ikke tjene til nogen nytte , hvis den forflges isoleret , og dersom man ikke ivrkstter en virkelig flles indenrigspolitik .
Man behver blot at tnke p , at der er umuligt for retterne at retsforflge en forbryder , der tager til en anden medlemsstat , og som kun kan retsforflges gennem en retsanmodning , som det tager lang tid at efterkomme og er svrt at gennemfre , og som giver den sigtede al mulig tid til at ordne sine forhold .
<P>
For s vidt angr reformen af institutionerne er det hovedopgaven p den regeringskonference , som skal afsluttes i juni 1997 , at gennemfre de ndvendige tilpasninger med henblik p udvidelsen , en udvidelse , som man kan betegne med sloganet :  Europa for enhver pris  .
Det er en rdsel !
Lad os sige det sdan , at man ikke skal starte med taget , men med fundamentet for at opbygge et forenet Europa , som borgerne synes om .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Di Giovanni">
Hr. formand , det er vanskeligt at give udtryk for en mening om et uformelt topmde uden konklusion .
Vi venter derfor p resultaterne . Gennem udviklingen p regeringskonferencen vil vi f at se , om der har vret tale om en politisk impuls , og om der bliver udarbejdet et udkast til traktat .
Europa-Parlamentet er dog dybt bekymret , fordi det ser en situation med stilstand . Regeringskonferencen synes nemlig nrmest lammet af modstende opfattelser .
Man kan endog betvivle , at der virkelig kommer nogen forhandling i gang .
Det hvdes , at vi til slut vil f resultater at se , men intet har hidtil syntes at pege i denne retning , selvom konferencens opgave er at udbygge Unionen med henblik p den fremtidige udvidelse .
<P>
Hvorledes forklarer man denne flelse af stilstand ?
Jeg tror at det er realistisk at regne med , at nogle anser regeringskonferencen for vrende af ringe betydning p det institutionelle niveau , en i det vsentlige teknisk konference med nogle sm skinresultater .
De , der har indtaget denne holdning , finder i virkeligheden , at det bliver op til Den Monetre Union at udbygge og omskabe institutionerne .
Den , der straks bliver deltager i Den Monetre Union , vil vre den , der igangstter et Europa , der alene regner med impulser som flge af Unionens monetarisering .
Senere vil der s mske blive en tredje regeringskonference vedrrende institutionerne , sledes som nogle allerede har ladet skinne igennem .
Dersom dette skulle ske , vil hele opbygningen af Unionen blive draget i tvivl .
I s fald , vil det nemlig blive Den Monetre Union , der skaber sine institutioner og lader den politiske union i stikken .
En differentieret integration kan bryde enheden i det institutionelle system og delgge , hvad Fllesskabet har bygget op .
Nogen har allerede talt om et europisk parlament i flere afdelinger , og andre har draget Kommissionens rolle som initiativtager i tvivl .
<P>
Alt dette ville naturligvis blive et kritisk punkt i opbygningen af Europa . Selvom jeg er i stor tvivl , hber jeg dog p andre muligheder .
Jeg finder det ndvendigt at gre opmrksom p en risiko og stte en politik op imod denne risiko .
Regeringskonferencen fr som flge heraf overordentlig stor betydning . Der krves en klar parallelitet med Den Monetre Union .
Man m give ordet tilbage til politikken og give den politiske union spnding . Dette kan kun ske ved ivrksttelse af de institutionelle reformer i forbindelse med enhed i opbygningen af Europa .
<P>
Og her slutter jeg , hr. formand .
Uden betydelige ndringer i denne retning , uden en fornyelse af demokrati , gennemskuelighed , effektivitet og beslutningsdygtighed kan risikoen for opbygningen af Europa blive overhngende .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne sige tak til det irske rdsformandskab for den mde , hvorp det hidtil har behandlet regeringskonferencen , og ved bedmmelsen af Dublin I er jeg af den opfattelse , at man skal se Dublin I og Dublin II under et .
Mlet med Dublin I , nemlig at sikre tidsplanen og skabe politisk kraft , blev efter min vurdering ogs net .
<P>
Denne politiske kraft skal skabes , for at det ikke ender med , at forhandlingerne teknokratiseres ; heldigvis har det irske rdsformandskab jo med sit sprgeskema om flertalsafgrelser gjort det klart , at teknokratisering ikke er den rigtige vej .
Den mde at g frem case by case og flertalsafgrelser viser , at dette ikke kan vre nogen lsning , men at det skal afgres politisk , for at de ndvendige fremskridt kan gres og Den Europiske Unions handleevne sikres .
<P>
Det er der mange eksempler p , f.eks. i udenrigshandelen .
Lykkes det os ikke i forbindelse med uddelingen af mandatet p f.eks. tjenesteydelsesomrdet ogs at n frem til flertalsafgrelse , vil vi p grundlag af den pakkelsning , der forekommer for den nste tildeling af mandat , f en mindre strk europisk union ; ogs Kommissionen vil vre mindre handledygtig under forhandlingerne , end den var i Uruguay-runden .
<P>
Dette kun som et eksempel p , at vi br tale mindre om fremskridt og i stedet bestrbe os p overhovedet at f skabt status quo ; men status quo kan ogs kun ns , hvis vi gr fremskridt i visse institutionelle sprgsml .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne advare imod , at der p nogle omrder sker en afparlamentarisering .
Det vedrrer overvejelser i forbindelse med den tredje sjle : en del ting , som spiller en rolle for forbindelserne med tredjelande , tyder p , at der p grundlag af initiativer fra fagministerier i nationale hovedstder kunne indtrde en afparlamentarisering .
Hvis vi ikke er opmrksomme p denne regeringskonference , sker det p bekostning af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Det m ikke ske .
<P>
Forslagene om p den tredje sjles omrder at indfre en ny sjle 1a gr heller ikke traktaten mere gennemskuelig eller forstelig for borgeren .
I sprgsml inden for den frste sjles omrde skal den frste sjles eksisterende institutioner styrkes , dvs. ogs Kommission og Parlament ; der m under ingen omstndigheder , som Rdet synes , hentes srvilkr ud til dens nationale institutioner .
Og dertil hrer ogs sikringen af Kommissionens initiativmonopol i enhver henseende .
En styrkelse af institutionerne p det omrde , hvor vi har succes , dt skal vre vejen .
<P>
Vi br under ingen omstndigheder tage fat p kapitlet den konomiske og monetre union og lave ndringer her .
Men vi vil have indfrt et beskftigelseskapitel , som ikke bare er socialpolitik ; derfor m beskftigelseskapitlet ikke anbringes inden for omrdet socialpolitik , det hrer hjemme mellem konomisk og monetr union og socialpolitik .
Dt kunne efter min mening vre en middelvej , som bringer os alle videre .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Det gldede mig at hre den optimistiske vurdering af det uformelle topmde fra bde kommissionsformandens og rdsformandens side .
Men jeg m bde som borger og som parlamentariker sige , at de hidtidige drftelser efter min opfattelse har vret hjtravende og uklare og har vist en manglende politisk vilje og motivation .
Det er potentielt en stor tragedie for vort kontinents fremtid .
<P>
Jeg vil gerne stille rdsformanden to sprgsml .
For det frste har der vret mange forlydender i den britiske presse om , at en af vejene fremad nu vil vre kernemedlemsstater , hvor andre lande efterlades tilbage , sledes at den europiske integration kan gennemfres de steder , det er ndvendigt , uden at blive sinket af andre .
Er det sandt ?
Er det for det andet sandsynligt , at der vil komme endnu en regeringskonference - hvilket ville vre helt forkert ?
<P>
Men det , jeg gerne vil gre nu , er at fremstte en appel som borger .
Vi har for jeblikket en situation uden lige p vort kontinent i mske de seneste 200 r , hvor vi kan stabilisere sikkerheden og demokratiet i Central- og steuropa .
Jeg har to dtre , den ene er fem r og den anden ni .
For mig afhnger deres fremtidige sikkerhed og deres brns sikkerhed af , at der opns en egnet lsning , sledes at vi kan udvide Den Europiske Union til at omfatte disse central- og steuropiske stater .
Hvis dette ikke lykkes os i r og nste r , vil vi have forspildt en chance , som mske aldrig nogen sinde kommer igen i vor levetid , og det vil vre en trussel mod deres sikkerhed og deres brns sikkerhed langt ind i fremtiden .
<P>
Det er den udfordring , vi har her , og jeg beder rdsformanden om at viderefre sit gode arbejde med at sikre , at topmdet i Dublin nr frem til en dagsorden , som kan accepteres af de vrige medlemsstater , sledes at vi f en vellykket afslutning i Amsterdam .
Intet er mere vigtigt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg har siddet og lyttet til rdsformandens redegrelse om situationen i Mellemsten , og jeg m sige , at det var en lunken affre .
Det vil f drastiske flger , hvis Den Europiske Union bliver ved med at forholde sig passiv i en s kritisk situation .
Vi har alle set billeder af den episode , der fandt sted under Jacques Chiracs besg i stjerusalem .
Nr en fransk prsident kan blive udsat for en sdan behandling , er det ikke svrt at forestille sig , hvordan Netanyahu behandler den menige palstinenser .
<P>
Det kan ikke vare ved . Jeg er selv netop kommet tilbage fra et besg i Jerusalem , Ramallah og Gaza .
I Israel mdtes jeg med bevgelsen  Peace now  og med reprsentanter for alle de parlamentariske venstrefljsgrupper svel som med reprsentanter for Likudpartiet .
Jeg havde lejlighed til at deltage i det frste , yderst bevgende mde mellem israelske og palstinensiske parlamentarikere i Knesset .
I Palstina havde jeg bl.a. en lang samtale med prsident Arafat efter et meget interessant besg i Orient house i stjerusalem .
<P>
Efter det , jeg har set og hrt , er der ingen tvivl tilbage i mit sind .
De , der nsker at redde fredsprocessen , m tage ansvaret p sig nu .
Den Europiske Union er i stand til at gre det .
Tel Aviv og Washington nsker imidlertid ikke , at Den Europiske Union sidder med ved forhandlingsbordet , men ingen kan forhindre den i at trffe en gennemslagskraftig politisk foranstaltning og suspendere den midlertidige handelsaftale mellem Den Europiske Union og Israel , s lnge Netanyahu-regeringen ikke respekterer de undertegnede aftaler og undlader at indlede virkelige forhandlinger med den palstinensiske myndighed .
<P>
Rdet holder mde p mandag om dette sprgsml , og dets beslutning imdeses med utlmodighed .
For tre uger siden offentliggjorde Rdet en erklring , hvori forbindelsen mellem den omtalte handelsaftale og fredsprocessen understregedes .
I mellemtiden har den israelske regering ikke bevget sig ud af stedet .
Blokeringen er total .
Det er derfor nu p tide at omstte ordene i handling .
Samme opfordring m rettes til medlemsstaternes nationale parlamenter : undlad at ratificere denne aftale , s lnge fredsprocessen ikke er genoptaget .
Freden er i fare , hr. formand , og vi m ikke lade nogen lejlighed g fra os til at bidrage til at redde den .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , ogs jeg er bekymret over den pludselige passivitet , som kendetegner Unionens mde at forholde sig til Mellemsten p .
EU har jo dog indtil nu spillet en ganske positiv rolle , dels ved at sttte palstinenserne , dels ved at fremstte ganske skarpe udtalelser .
<P>
For ikke s lnge siden havde vi i Udenrigsudvalget besg af det irske formandskab , som ved den lejlighed frte et betydelig skrappere sprog , end vi har hrt i den senere tid .
Netop derfor er det vigtigt , at Parlamentet nu vedtager en strk beslutning .
Jeg hber , at de rygter , der gr i korridorerne om , at der overhovedet ikke vil kunne samles sttte til en beslutning , fordi man vil afvente en betnkning om sprgsmlet , som skal forelgges i nste mdeperiode , er helt fejlagtige .
Interne parlamentariske overvejelser m ikke have lov til at spille nogen rolle for Parlamentets stillingtagen til aktuelle politiske sprgsml .
<P>
Endvidere har vi fra de grnnes side til stadighed understreget , at vi , samtidig med at vi med retter en hrd , men berettiget kritik mod den israelske regering , m minde vore palstinensiske venner om , at opretholdelsen af demokrati og ytringsfrihed i de palstinensiske omrder ogs er af grundlggende betydning for , at fredsprocessen kan fungere .
<SPEAKER ID=28 NAME="Bonde">
Hr. formand , p topmdet i Dublin blev der lagt op til flere flertalsafstemninger , hvor de nationale parlamenter kan stemmes ned .
Men hvorfor skal EU ' s love og standarder absolut vre ens i alle dele af Unionen ?
Hvorfor kan man ikke tillade et land at have skrappere regler for tilstning i levnedsmidler , som transporteres p kl fra fabrik til forbruger , og s tillade kunstige levetidsforlngere i de omrder af EU , som selv beder om lov f.eks. til at putte medicin i ost og plse ?
Hvad er Santers begrundelse for , at vi i Danmark skal tillade natamycin og mycin i ost og plse ?
Natamycin fs p apoteket som middel mod f.eks. underlivs- eller jenbetndelse .
Hvad er begrundelsen for , at vi skal behandles mod underlivsbetndelse gennem ostemadder ?
Hvorfor m vi ikke mere forbyde farvestoffer , der kan give allergi ?
Hvorfor kan vi ikke selv f lov til at bestemme over vores daglige mad ?
Hvorfor skal alle regler partout vre ens ?
Der er kun n logisk begrundelse for en ensartet lovgivning : nsket om at skabe en flles stat uden indre grnser .
Det er denne tvangstanke om Europas grnselst forenede stater , som nu i praksis lgger ogs nyttigt internationalt samvirke for had .
For det er jo ikke ufornuftigt at have flles regler for beskrivelse af agurkers krumning og jordbrs strrelse .
Det ufornuftige er at gre standarder til tvangslovgivning i stedet for blot et tilbud til dem , som nsker at handle over grnserne .
<P>
Vi vil endnu en gang gerne opfordre Kommissionen til at gennemg de 21.000 EU-regler for overdreven centralisme og skabe mere frihed til medlemslandene .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , regeringskonferencen har efter alt at dmme isr beskftiget sig med bekmpelsen af kriminalitet , beskftigelsen og det palstinensiske sprgsml .
For s vidt angr bekmpelsen af organiseret kriminalitet slr svel Parlamentet som topmdet til lyd for at styrke fllesskabsmekanismerne med henblik p et intensiveret samarbejde , men dette kan ikke skjule viljen til at lgge samarbejdet p omrdet indre og retlige anliggender over i fllesskabsregi tillige med en rkke andre politikker , herunder frst og fremmest indvandringspolitikken .
<P>
Det er ndvendigt fra tid til anden at erindre om , at international eller tvrnational kriminalitet , uanset hvilken form den antager - terrorisme , narkotikahandel - i realiteten er en direkte flge af afskaffelsen af kontrollen ved Unionens indre grnser og staternes manglende evne eller for nogles vedkommende , f.eks. Nederlandene , manglende vilje til at sikre en virkelig kontrol ved de ydre grnser .
Den mde , som Unionen i jeblikket fungerer p , skaber dramatiske problemer , som man dernst paradoksalt nok forsger at bruge som argument for nye fllesskabsbefjelser .
<P>
For s vidt angr arbejdslsheden , har man p intet tidspunkt taget fat p de to vigtigste europiske rsager til denne svbe : p den ene side den flles mnt og de hermed forbundne deflatoriske politikker og p den anden side frihandelen .
Den konomiske og Monetre Union har fra at have vret et instrument til forbedring af det flles markeds funktionsmde udviklet sig til et urrligt dogme , en europisk grundermyte , som ikke kan drages i tvivl .
<P>
Mange medlemsstater vil uden tvivl kunne opfylde Maastricht-kriterierne i 1998 , hvor de , der kan deltage i den tredje fase vil blive udvalgt .
Men det vil vre ved hjlp af kreativ bogfring p en rkke omrder , budgetstramninger og forringelse af de sociale beskyttelsessystemer , hvilket i bedste fald i nogle lande vil have fet underskuddet ned under det tilladte niveau og i vrste fald vil have vist staternes vilje til at opfylde kriterierne , men p bekostning af det almene velfrd .
<P>
Hvad angr det palstinensiske sprgsml har den franske prsident forsgt at f fastlagt en politisk holdning .
Tyskland nskede ikke , at man kom ind p sprgsml , der berrte Israel , da man i Tyskland altid er bange for at blive mistnkt for at have bagtanker , uanset hvilken holdning man forfgter .
Der kan i realiteten ikke registreres andet end svage tillb til at frigre sig fra det amerikanske g , hvilket tilsyneladende er stdt p en intens diplomatisk aktivitet .
Det forlyder , at den israelske reprsentation ved De Europiske Fllesskaber skulle have anmodet Europa-Parlamentets medlemmer om ikke at fremme Unionens politik .
Det vil sige , at det er alt eller intet : hvis man ikke har gjort alt for Israel , har man intet gjort .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , i disse r har Den Europiske Union udfrt et stort stykke arbejde i Mellemsten ved ydelse af massiv konomisk sttte til palstinenserne , indgelse af bilaterale aftaler med landene i omrdet , ydelse af afgrende bistand til valgene i Palstina , afholdelse af Barcelona-konferencen og sttte til fredsprocessen .
Alt dette anerkendes ikke politisk .
Der er ingen tvivl om , at fredsprocessen i dag er i en meget alvorlig krise .
Den Europiske Union har indtaget en stilling , som vi vrdstter , nemlig Rdets stilling , som synes os tilstrkkelig klar , og jeg m sige , at jeg tillige psknner det arbejde , der er udfrt af den nuvrende rdsformand i omrdet i de seneste uger .
<P>
Det ulste problem vedrrer Unionens politiske rolle .
Rdet tnker p en srlig udsending , men mig forekommer det , at denne udsending skal vre en af de strste politiske ledere og regeringschefer , som vi har i Europa , ellers er det til ingen nytte .
Vi har allerede beget en fejl ved at overlade ledelsen af valgene i Palstina til en tjenestemand .
Men frst og fremmest m vi srge for , at Unionens politiske rolle accepteres , men det er ikke tilfldet for Israels vedkommende .
Minister Levy har bekrftet , at denne rolle er utnkelig under fredsforhandlingerne , men vi m frem til , at Den Europiske Union fr plads ved forhandlingsbordet sammen med USA ' s udsending .
<P>
Indtil nu har dette krav vret fremsat diskret , men sdan skal det ikke lngere vre .
Vi har fremsat det offentligt .
Dette har rdsformand Dick Spring gjort p Rdets vegne , og det har Chirac gjort i Damaskus , men det er bl.a. blevet behandlet uvrdigt i Israel .
Det samme har den italienske statsminister Prodi gjort i Cairo .
Nu , hvor vi har fremsat kravet offentligt , m vi srge for at f det opfyldt .
I jeblikket forkastes det .
Hvordan skal vi sl igennem ?
Dette er et vsentligt politisk problem for Unionen i dette jeblik , og vi vil vre interesseret i at hre , om Rdet er ved at fastlgge en strategi for at n dette resultat .
<P>
I resolutionen fra topmdet i Dublin krver bde socialdemokraterne og PPE , s vidt jeg ser , at Rdet og Kommissionen skal udarbejde en udtmmende og engageret beretning om Mellemsten til fremlggelse i november , hvorfor vi ikke finder det hensigtsmssigt nu at vedtage en forhastet og kun delvis beslutning i EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , topmdet i Dublin gav , efter hvad man fortller os , den tiltrngte politiske impuls til regeringskonferencen .
Det glder os , og vi afventer nu det frste udkast til traktatndring , som det irske formandskab utvivlsomt vil vide at give et passende indhold .
Tidsplanen er vigtig - indholdet er endnu vigtigere .
Europa-Parlamentet , der reprsenterer unionsborgerne , har klart tilkendegivet , hvad dette indhold skal best i .
<P>
Jeg skal ikke her komme ind p de beslutninger , som alle kender , men blot fremhve nogle vigtige punkter .
For det frste ndvendigheden af at udstyre Unionen med de instrumenter og procedurer , der er ndvendige , for at dette Europa uden grnser kan blive et integreret europisk omrde , for s vidt angr arbejde , handel , turisme og kultur , men ikke for s vidt angr terrorisme , narkotikahandel , handel med og udnyttelse af kvinder og brn , indvandrermafiaer og indsmugling af ulovlig arbejdskraft og alle de andre former for organiseret kriminalitet .
<P>
For det andet er det uomgngelig ndvendigt at ge samarbejdet mellem medlemsstaterne og tilrettelgge det p en sdan mde , at det bliver muligt effektivt at bekmpe arbejdslsheden og den sociale udstdelse uden at stte den konomiske og monetre stabilitet , som det koster s store anstrengelser at opn , og at fastlgge lsninger med henblik p at hindre , at saneringen af konomierne ender med at delgge den europiske socialmodel , som det er vores gruppe magtpliggende at bevare .
At give Unionen hndjern p , for s vidt angr bekmpelsen af fattigdom og social udelukkelse vil vre helt uacceptabelt , netop i r , der er udnvnt til det internationale r for udryddelse af fattigdommen .
<P>
For det tredje m vi udvikle den ineffektive og tvende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til en trovrdig og gennemslagskraftig politik .
Det har De selv vret inde p , hr. kommissionsformand , og derfor skal jeg ikke uddybe dette punkt nrmere .
<P>
Intet af det ovenstende vil kunne opns uden en reform af de europiske institutioner med henblik p at gre dem mere gennemsigtige , effektive og demokratiske , hvilket forudstter , at Parlamentet styrkes i alle tre funktioner , bde som lovgiver , budgetmyndighed og kontrolinstans .
En udbygning af demokratiet og gennemsigtigheden kan ikke opns uden en sidelbende udbygning af det parlamentariske system .
Disse to faktorer har i de sidste to rhundreder vret uadskillelige p vort kontinent .
Der kan ikke vre tale om et gte demokrati , hvis der ikke findes et Parlament med de forndne befjelser og den forndne uafhngighed til at varetage ovennvnte tredobbelte funktion .
Det er utroligt , at det skal vre ndvendigt her i 1996 at erindre om denne indlysende sandhed .
<P>
Hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , p et tidspunkt , hvor vore medborgere ser med bekymring p fremtiden , er det vores pligt , s ofte det er ndvendigt , at erindre om , at fred og velstand i vores Union forudstter , at der dag for dag skabes strst mulig flles interesse omkring denne mlstning , og et sdant resultat vil ikke kunne opns uden et respekteret , strkt og demokratisk Parlament .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Morn Lpez">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , det irske formandskab og topmdet i Dublin har taget de vigtigste unionssprgsml op til behandling p et tidspunkt af afgrende betydning for Fllesskabet , for Unionen .
<P>
P den ene side kan det konstateres , at de overordnede temaer er ved at blive identificeret .
P den anden side kan der registreres en stigende modvilje mod at deltage i Fllesskabet en modvilje , som undertiden fr et spektakulrt udtryk , som det ss ved de europiske valg i strig og Finland .
Et  floromvundet  syn p Unionen vil ikke vre holdbart , men snarest selvmorderisk . Et tragisk syn p de forestende spndinger ville vre overdrevet .
Efter min mening har det irske formandskab vist stor handlekraft i Mellemsten-sprgsmlet , og jeg vil i lighed med den foregende taler gre opmrksom p , at Europas vrdighed ikke alene skal mles i Bosnien , men ogs p dets indsats for at f genoptaget fredsprocessen i Mellemsten .
Da Amerika i jeblikket er optaget af det forestende valg , er det efter min mening kun Europa , der som en udefrakommende instans har mulighed for at bidrage til at viderefre fredsprocessen .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne komplimentere medlemmerne af den franske delegation og de forskellige partier for den vrdige og utvetydige holdning som den franske prsident , hr . Chirac , i gr indtog i Israel og Jerusalem .
<P>
Det irske formandskab har ud over den ovennvnte eksterne aktion - efter min mening med rette - understreget ndvendigheden af at prioritere sprgsmlet om den europiske samfundsmodel og beskftigelsen .
Et samfund uden beskftigelse - som har opgivet hbet om at skabe beskftigelse - er et svagt samfund , og vor nuvrende materielle velstand kan meget vel vre i overhngende fare .
<P>
Tidsplanen for regeringskonferencen er nu blevet fastsat .
Tidsplanen er selvflgelig altid noget , men indholdet er vigtigere .
Og dette indhold skal omhandle en udvidelse af fllesskabsbefjelserne , en fllesskabsovertagelse af den tredje sjle samt visse andre processer , hvor der ikke lngere er grund til den store optimisme .
<P>
Nogle eksempler p ovennvnte tendenser : der sker ikke tilstrkkelige fremskridt i retning af indfrelse af flertalsafgrelser , og heller ikke udviklingen i den flles beslutningstagning , som er s vigtig for at give Parlamentet vitalitet - for at give det en selvstndig betydning , s det ikke ender som en forsamling , der blot dublerer den lovgivning , der faststtes fra anden side - gr i den retning , vi kunne nske .
Men under alle omstndigheder m vi bevare hbet , takke det irske formandskab og hbe , at der i de resterende fremkommer nye impulser , sledes at irske formandskab kan forelgge en relevant tekst p topmdet i Dublin i december .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , i det omfang topmdet i Dublin beskftigede sig med den tredje sjles omrder , bekmpelse af kriminalitet og narkohandel , blev det klart , at her bliver klften mellem det , borgerne forventer , og det , der rent faktisk opns , stadig strre .
De rede rdsmedlemmer gr , med forlov , stivbenede rundt p dette omrde og giver sig god tid , tager en trd op hist og her , men viser overhovedet ingen vilje til at g beslutsomt frem .
<P>
Det siges , at man bliver ndt til at afvente det britiske valg , fr det virkelig gr fremad .
Denne forklaring er en kimre .
Det er ikke det britiske valg , der forhindrer et fremskridt i bekmpelsen af europisk kriminalitet , men den manglende vilje til at lse disse problemer i fllesskab , og dt ikke kun i Storbritannien , men ogs i andre lande .
Det siges endvidere , at en flles lsning krnker nationalstatens suvernitet .
Det er et skrmmebillede fra sidste rhundrede , som nogle regeringer brer frem foran sig som et afgudsbillede fra fr kristendommens indfrelse .
Ret beset er suvernitet udtryk for national uafhngighed .
Den sikrer gennemfrelsen af nationale interesser .
I dag er national suvernitet et pskud , der misbruges til at forhindre en flles lsning af vigtige problemer .
Det var ikke det , der var tanken med national suvernitet .
Den s misforstede nationale suvernitet lader sig ikke lede af borgernes interesser og kmper ikke for dem .
Organiseret kriminalitet , bestemmelser om indvandring og flytning til Europa er sprgsml , som i dag kun kan lses i fllesskab .
Det er forkert , at de indre grnser , der er ved at falde bort , frst gjorde organiseret grnseoverskridende kriminalitet mulig .
De grnser , der er ved at falde bort , er snarere en flge af vor tids mobilitet , fordi vi jo ikke lngere rejser med diligence , men tager et jetfly .
Det skal moderne politik leve op til .
Det kan den kun europisk , gldende for hele Europa .
Rdet bliver ndt til at beslutte sig til omsider at finde disse lsninger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Guigou">
Hr. formand , personligt ventede jeg mig ikke meget af det ekstraordinre topmde i Dublin .
I modstning til dem , der nrede store hb dertil , er jeg sledes ikke skuffet over resultaterne .
<P>
Hvad indholdet angr , var dette topmde kun en afspejling af de personlige reprsentanters arbejde , der , som alle ved , er get i st , hvilket der ikke er noget forbavsende i , eftersom der ikke kommer nogen politiske impulser , hverken fra udenrigsministrene eller fra stats- og regeringscheferne .
Jeg er derfor lige s bekymret nu , som jeg var efter Det Europiske Rd i Firenze .
Men p trods af det uformelle mdes lave profil , har det ikke vret overfldigt .
Stats- og regeringscheferne har omsider selv gjort regeringskonferencen til genstand for debat .
De har vist vilje til at gre konkrete fremskridt p topmdet i Dublin i december .
Vi m hbe , at det rent faktisk sker .
Det er i hvert fald ndvendigt , hvis Det Europiske Rd skal overholde den tidsplan , det selv har fastsat , iflge hvilken regeringskonferencen skal afsluttes i Amsterdam i juni 1997 .
<P>
Overholdelsen af tidsplanen m ikke ske p bekostning af indholdet i traktatndringen .
Det er bedre at bruge nogle uger eller mneder mere og sikre , at resultatet er p hjde med udfordringen , der som tidligere nvnt frst og fremmest bestr i at stte Unionen i stand til at imdekomme borgernes krav og forberede udvidelsen .
<P>
Jeg vil gerne her hylde det irske formandskab , som ikke har sparet p krfterne for at fastholde konferencens ambitionsniveau .
Jeg opfordrer det til at udvise samme engagement i forbindelse med udarbejdelsen af den tekst , der skal fungere som grundlag for drftelserne p Det Europiske Rd i Dublin i december , for det er absolut ndvendigt , at konferencens ambitioner stadfstes .
Jeg nsker , at det irske formandskab i sine forslag indarbejder alle de elementer , som vi alle ved er absolut ndvendige for at tage de kommende udfordringer op .
Foruden en reform af institutionerne og af den anden og den tredje sjle , som er yderst vigtige sprgsml , er det den europiske samfundsmodel , der er p spil .
Jeg hber ikke , at jeg tager fejl af tendenserne .
<P>
Mit hb er vokset en smule med hensyn til kapitlet om beskftigelse , som Parlamentet har insisteret s kraftigt p , for s vidt som jeg konstaterer , at ud over Europa-Parlamentets forslag har fem lande , herunder Irland , fremlagt en tekst , og at et flertal af medlemsstaterne tilslutter sig tanken om at indfje kapitlet om beskftigelse i regeringskonferencens arbejde .
Hvordan kan vi overhovedet pst at ville bringe Europa tttere p borgerne , hvis vi ikke tager fat p dette problem , og hvis vi ikke samtidig tager det dramatiske sprgsml om social udstdelse op til behandling ?
Vi m ligeledes vinde borgernes tillid til en reform af institutionerne og indlejre det indre marked i et st flles spilleregler og flles politikker , hvor afgrelserne trffes med kvalificeret flertal , og hvor det bliver muligt at faststte afbalancerede konkurrenceregler til gavn for almenvellet .
<P>
Regeringskonferencen m ikke lbe ind i et ddvande .
Det ville vre at stikke sig selv blr i jnene at tro , at den flles valuta i sig selv kan fre til en politisk reform .
Hvis konferencen bliver en fiasko eller kun nr frem til minimale resultater , vil det f en negativ afsmitningseffekt , og indfrelsen af den flles valuta ville da ske under de drligst tnkelige psykologiske betingelser , helt ude af trit med borgernes forventninger .
<P>
Jeg mener flgelig , at vi har brug for en meget ambitis konference , og at kun en ambitis reform vil vre acceptabel for Parlamentet , selv om det medfrer , at konferencens afslutning m udskydes til efter topmdet i Amsterdam .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr . Spring , lad mig for det frste oprigtigt byde Dem som rdsformand velkommen under vor forhandling , og lad mig for det andet p vegne af vor gruppeformand , Wilfried Martens , og vor gruppe forsikre Dem om vor helhjertede sttte til fredsprocessen i Nordirland og til den irske regerings hndtering af den svel som vor fulde sttte til , at de europiske midler , der er ndvendige til at understtte denne proces , stilles til rdighed .
<P>
Ratifikationsprocessen som led i Maastricht blev meget mere vanskelig , fordi de europiske borgere ikke var overbeviste om , at Den Europiske Union havde evnen eller viljen til at lse deres problemer .
Vi risikerer at beg den samme fejl igen , navnlig p omrdet indre sikkerhed og isr med hensyn til bekmpelsen af narkotika .
Det irske formandskab skal komplimenteres for at gre dette sprgsml til en af sine hovedprioriteter .
Men desvrre fremgr det p ingen som helst mde af Rdet i Dublin eller andre rdssamlinger , at alle medlemsstater finder det lige s presserende .
Den internationale narkotikahandel er en forretning , hvor der cirkulerer tusind millioner dollar .
Med disse midler kan den korrumpere vort samfunds og dets institutioners integritet , da de , der er involveret i denne aktivitet , kan kbe juridisk og politisk beskyttelse og korrumpere aspekter af vore retlige systemer og vore retshndhvelsessystemer .
<P>
Over for en s kolossal fjende er den europiske reaktion splittet og fuldstndig utilstrkkelig .
Dette kan bedst anskueliggres p baggrund af , at vi i denne uge behandlede Den Europiske Unions budget for 1997 , hvor der er bevilget et ynkeligt belb p 25 mio ECU til at lse dette problem p alle fronter p europisk plan .
Men utilstrkkelige midler er kun n del af problemet .
Desvrre har medlemsstaterne forskellige og ofte modstridende holdninger til , hvordan narkotikaproblemet br gribes an , hvad enten det drejer sig om legalisering , domfldelse , forebyggelse eller rehabilitering .
<P>
Hvis vi er serise , skal vi lre at tale med n rst og optrde som en enhed . I denne forbindelse blev jeg forfrdet over at hre de nylige udtalelser fra kommissr Bonino , som for nylig gik ind for en legalisering af skaldte blde stoffer .
Det er ikke hende porteflje , og hendes udtalelser underminerer Kommissionens , Rdets og Parlamentets strategi p dette flsomme omrde .
Hvis hun fortsat nsker at fremme disse synspunkter , br hun trde tilbage fra sit kommissrembede .
<P>
Hvis vi nsker at sikre , at den igangvrende regeringskonference bliver en succes , er Den Europiske Union ndt til at vise over for vore borgere , at vi kan lse deres problemer . Ingen steder er dette mere klart end i forbindelse med narkotikaproblemet , som optager forldre i alle medlemsstater .
Vi skal vre i stand til at forsikre dem om , at vi kan vinde kampen mod disse onde krfter , som rammer de mest srbare i vort samfund .
<P>
Inden vi forlanger nye og gede befjelser p den igangvrende regeringskonference , skal vi kunne vise vore borgere , at vi i videst mulige udstrkning udnytter de befjelser , vi har , til bedste for dem .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke det irske formandskab , s meget mere som det i lighed med Belgien viser , at det ikke er ndvendigt at vre et stort land , hverken hvad indbyggerantal eller areal angr , for at spille en vigtig rolle p europisk plan .
<P>
Dog ville jeg i Deres sted sprge mig selv , hvilket stykke vi spiller med i , hvilket teater og hvilken rolle vi spiller ? Jeg hrte hr .
Martens , formanden for Det Europiske Folkepartis Gruppe , sige , at det var ndvendigt at fremme demokratiet i Europa , at det var ndvendigt at tage hensyn til borgernes nsker , og at det var ndvendigt at lse beskftigelsesproblemet .
Jeg nrer ikke den ringeste tvivl om hans oprigtighed , jeg nrer stor respekt for ham , men der er jo ogs britiske konservative i hans gruppe ! De kunne overbevise hr .
Major om , at det er ndvendigt at udvide omrdet for kvalificerede flertalsafgrelser i Rdet og fremme demokratiet i Europa !
<P>
For s vidt angr beskftigelsesproblemet , er det Helmut Kohl selv , der har sagt , at beskftigelsen ikke er et europisk sprgsml , at det henhrer under de enkelte medlemslande at skabe beskftigelse !
For mit eget vedkommende ved jeg , at i mit land , hvor der vil blive afholdt en strejke af n dags varighed i nste uge , kan vi ikke gre noget alene .
Det er ndvendigt at overtale hr .
Kohl til at gre en indsats til fordel for beskftigelsen !
Som det er blevet sagt , er det ndvendigt at imdekomme borgernes krav .
Men borgerne sprger sig selv hvorfor man holder dem hen p den mde . Stats- og regeringscheferne har selv besluttet at finansiere de store projekter , og dernst siger hr .
Theo Waigel som den frste : nej , vi vil ikke finansiere dem !
<P>
Men det er minsandten ndvendigt at overbevise ham om , at Europa-Parlamentet vil finansiere dem ! En kort bemrkning henvendt til forsamlingen : vi skal - og det er Dem , jeg endnu en gang udfordrer - drfte budgettet , og vi konstaterer , at Rdet forelgger os et uacceptabelt budget .
I stedet for , om jeg s m sige , at g i nrkamp med budgettet og bruge vores magt , hvad gr vi da ?
Vi tver og fortller os selv , at man skal passe p tyskerne , at vi m forsge at bevare roen og forhandle pnt og urbant .
<P>
Hvilket resultat vil vi f ud af det ?
Vi er en samling europarlamentarikere , som ikke vil sls for vores sag : De vil ikke kmpe for sagen , men efter min oprigtige mening , skulle vi mske i stedet for at holde smukke taler fra tid til anden vise en smule kampnd og slagkraft .
I Belgien har der vret en demonstration , og jeg sprger : hvad viste demonstranterne os ?
De viste , at det er p tide at holde op med at lyve for dem , at man ikke skal lade dem tro , at man vil lse alle problemerne , nr vi ikke fr de forndne midler hertil !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , jeg vil kort redegre for Det Europiske Folkepartis Gruppes holdning til situationen i Mellemsten .
<P>
For det frste vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med hr . Springs rejse og de drftelser , han har frt ( takket vre denne rejse var Den Europiske Union tilstedevrende p det rette tidspunkt ) samt udtrykke nske om , at der sker en opflgning heraf , og at rdsformanden vil vre s elskvrdig at aflgge os et nyt besg her i salen og give os en generel redegrelse om situationen og den formodede udvikling .
<P>
Mske ville det ogs vre p sin plads , hr. rdsformand , at overveje at nedstte en permanent arbejdsgruppe , som kan fungere som forbindelsesled mellem Rdets , Kommissionens og Parlamentets tjenestegrene og dermed i situationer som denne foregribe etableringen af et center til aktiv forebyggelse af kriser , om hvilket Parlamentet tidligere har udtalt sig .
<P>
Vi m holde os i permanent kontakt med hinanden , for at der kan blive tale om en virkelig europisk aktion - lidt i stil med den som den hjlydte aktion , der i de seneste dage er gennemfrt af den franske prsident , som vi m komplimentere for hans hndtering af en s vanskelig situation .
Vi m p samme tid dog ppege , at der er en vis ambivalens forbundet med denne rejse , fordi den blev gennemfrt i hans egenskab af fransk statschef , men absolut ikke p hele Det Europiske Fllesskabs vegne .
Det var sledes en vigtig , men udprget national , aktion .
<P>
Efter vores mening skal Unionen ikke blot fungere som en kasse , man kan hente ressourcer fra , den skal ogs have en flles politisk tilstedevrelse .
Sdan har det desvrre ikke vret , idet den i hjere grad har fungeret som en  kasse  end som en politisk stemme p trods af hr .
Bildts beundringsvrdige indsats i Bosnien . Osloaftalerne m videreudvikles , idet de omhandler et vigtigt sprgsml , nemlig sikkerheden for de to berrte folk , herunder selvflgelig ogs det israelske folks sikkerhed .
<P>
Men vi kan ikke stille os tilfreds med fastlste situationer , som den man agter at opretholde i Hebron .
Det er ganske enkelt ikke holdbart , at 400 udsendte bosttere i et s spndingsfyldt klima vanskeliggr livet for 150.000 palstinensere .
Freden m vende tilbage til regionen p grundlag af de forskellige aftaler , vi har undertegnet - Madrid-konferencen , Oslo-aftalerne , aftalen mellem Den Europiske Union og Israel - .
Til sidst vil jeg sige , at det er vigtigt at vore mder , som det var tilfldet i Barcelona , omhandler hele regionen , og vi hber , at et sdant helhedsperspektiv tages i betragtning p de kommende mder , hvor rdsformanden utvivlsomt vil bere os med sin tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil indlede med at komplimentere det irske formandskab for den mde , hvorp regeringskonferencen bliver grebet an .
Man gr det godt .
Man gr det konstruktivt og - efter min fornemmelse - ogs med et vist held , ikke mindst fordi det irske formandskab har sat sig som ml at fremlgge et traktatudkast i december .
Det synes jeg er vsentligt .
Det betyder ogs , at Nederlandene virkelig kan g i gang med forhandlingerne og virkelig kan gre et forsg p at blive frdig i juni , og at man ikke endnu en gang skal begynde forfra .
Derfor takker jeg det irske formandskab for den energiske mde , det har grebet sagen an p .
<P>
Alligevel vil jeg som ordfrer for Parlamentet vedrrende regeringskonferencen endnu en gang trkke de virkelig betydningsfulde punkter frem .
Det glder i frste rkke om at gre Den Europiske Union mere gennemsigtig .
Det er srdeles vigtigt - ogs i Rdet .
Nu m forhandlingerne og afstemningerne gres offentlige .
Det vil gre Unionen mere demokratisk , ogs hvad Parlamentets rolle angr , og det vil sige afskaffelse af veto i beslutningsprocessen .
Jeg finder , at det er et absolut must .
<P>
P det politiske omrde mener jeg , at der m ske noget p beskftigelsesomrdet .
Det m fastlgges bedre i traktaten .
P den interne sikkerheds omrde , i kampen mod den internationale kriminalitet og p det udenrigspolitiske omrde .
Efter min mening er det de seks punkter , som regeringskonferencen absolut skal n frem til at give et positivt svar p .
<P>
S til udenrigspolitikken .
Det er godt , at det er besluttet at sende hr . Spring til Mellemsten .
Men jeg m dog sige , at indtrykket af Unionen i jeblikket er meget diffust . Hr .
Spring er taget til Mellemsten p Unionens vegne , men nu er hr . Chirac i gang med at rejse rundt dr .
Han lader endda selv skinne igennem , at ogs han er der p Den Europiske Unions vegne . Og s er ydermere hr .
Prodi i Kairo . Ogs han afgiver en rkke erklringer , der bliver skrevet p Unionens konto .
Dette viser da , at det er tvingende ndvendigt , at Unionen taler med n mund og med n tunge og optrder koordineret .
For dette efterlader sandelig et grumset billede .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning .
I gr aftes havde vi en debat om Burma .
Parlamentet udtalte igen i denne debat i bred enighed , at der m gres noget mod dette land .
Egentlig er man for en konomisk boykot .
M jeg her appellere til det irske formandskab om at hugge denne knude over og gre USA flgeskab .
Det er virkelig ndvendigt .
Vi kan roligt sige , at Burma befinder sig i samme situation som Chile og Sydafrika i firserne .
Lad os ikke vente til alt gr galt dr .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag vedrrende Det Europiske Rds mde i Dublin og fire beslutningsforslag vedrrende fredsprocessen i Mellemsten , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=40 NAME="Spring">
Hr. formand , jeg takker medlemmerne af Europa-Parlamentet for de bemrkninger , de har fremsat her , og for den velkomst , de har givet mig , samt generelt for indholdet af deres bemrkninger .
Jeg mener , at dette er en meget nyttig foranstaltning .
Det er et meget vigtigt bindeled mellem Rdet og Parlamentet at f lejlighed til at komme her og aflgge beretning for Parlamentet om det frste topmde i Dublin sammen med kommissionsformanden og efterflgende hre Deres synspunkter .
Det er netop det , den politiske kunst drejer sig om .
Jeg har haft lejlighed til at lytte meget nje til 25 indlg fra forskellige partier og deres ledere og fra de forskellige grupper .
Dette er en meget vigtig foranstaltning , da vi nsker at styrke de arbejdsmssige og institutionelle forbindelser mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Lad mig som irsk udenrigsminister sige , at jeg ogs glder mig over , at Europa-Parlamentet gentog sin sttte til fredsprocessen i Nordirland .
Dette er yderst vigtigt , og det er absolut meget vigtigt for os p et vanskeligt tidspunkt i fredsprocessen , at Europa-Parlamentet tilkendegiver en meget strk sttte til processen , hvor jeg ved , at vi alle nsker at se , at vore forhandlinger bliver afsluttet med et godt resultat .
<P>
Det Europiske Rd bekrftede p sin ekstraordinre samling i Dublin tidsplanen fra Firenze , dvs. at regeringskonferencen skal vre afsluttet inden samlingen i Amsterdam i juni 1997 .
Det bekrftede ogs , at det var ndvendigt at bevare ambitionsniveauet for konferencen ; de interne og eksterne udfordringer , som Unionen str over for , er af en sdan art , at vi skal sikre , at Unionen har de forndne virkemidler og styrkes .
Det gik som en rd trd gennem mange af indlggene i formiddag .
Det budskab , jeg gerne til formidle til Parlamentet i dag med hensyn til regeringskonferencen , er , at vi vil vre ambitise , og at vi vil afslutte arbejdet til tiden i overensstemmelse med det mandat , vi fik i Firenze .
<P>
Samlingen i Dublin var en ekstraordinr samling i Den Europiske Union , det var ikke et uformelt topmde .
Samlingen i Dublin var et Europisk Rd , alle medlemmerne af Det Europiske Rd var til stede , og som det er praksis p samlingerne i Det Europiske Rd , talte Europa-Parlamentets formand til Det Europiske Rd om sprgsml , der optager Europa-Parlamentet .
Samtidig var det en ekstraordinr samling i Det Europiske Rd , og den var kendetegnet ved , at der ikke blev forelagt formelle skriftlige konklusioner .
Det var gjort helt klart fra begyndelsen , og der var ingen som helst forventning om , at der ville komme formelle konklusioner .
<P>
De indlg , der blev fremsat her i dag , samlede sig om de omrder , som isr optager Parlamentet , Rdet og Kommissionen : henvisningerne til beskftigelse og social udstdelse , som fortsat str verst p Den Europiske Unions dagsorden , og ogs sprgsmlet om narkotika og vore bestrbelser p at bekmpe narkotika .
Mens man for 3-4 r siden talte om narkotika og gav udtryk for bekymring , tager vi nu for frste gang i mange r serist fat p sprgsmlet om narkotika og international kriminalitet .
Der er ved at blive forelagt en rkke foranstaltninger , og forhbentlig vil der blive forelagt flles aktioner inden afslutningen af vort formandskab for at sikre , at vi tager fat p det , der er et meget alvorligt sprgsml , denne narkotikasvbe , for os alle som politikere og ogs som forldre .
Vi er ndt til at samarbejde .
Intet enkelt land i Europa , intet enkelt land i verden vil kunne tackle narkotikasprgsmlet alene .
Det er blevet meget klart , og vi har brug for samarbejde p internationalt plan .
Vi gr alt , hvad vi kan i denne henseende .
<P>
Sprgsmlet om Den Europiske Unions udvidelse spiller en rolle , uanset om det drejer sig om politisk stabilitet eller sprgsml om sikkerhed .
Vi skal forberede os p udvidelsen .
Den str hjt oppe p dagsordenen , og vi vil gre alt , hvad vi kan under det irske formandskab for at sikre , at den fr den opmrksomhed , den er berettiget til .
Vi gr strkt ind for udvidelsen .
Seks mneder efter regeringskonferencens afslutning vil forhandlingerne blive indledt , og der skal , som et medlem sagde , trffes en del forberedelser .
Dette arbejde finder sted i Kommissionen i relation til udfordringerne i forbindelse med udvidelsen .
Unionen str over for mange udfordringer i forbindelse med udvidelsen , men der er ogs mange muligheder .
Vi skal holde os begge dele for je , nr vi behandler sprgsmlet om udvidelsen .
<P>
Med hensyn til Den konomiske og Monetre Union fortsttes arbejdet p teknisk plan , og p topmdet i Dublin i december vil der blive aflagt omfattende rapport om de forskellige sprgsml .
Der blev i formiddag rejst mange sprgsml vedrrende de eksterne forbindelser , og i en overskuelig fremtid vil prioriteterne fortsat vre fredsprocessen i Mellemsten , det tidligere Jugoslavien , vore forbindelser med Rusland og forbindelserne mellem EU og USA .
Vi havde ogs topmdet med Japan for nogle uger siden .
<P>
Med hensyn til fredsprocessen i Mellemsten , som mange medlemmer knyttede kommentarer til her i formiddag , redegjorde jeg i min beretning om det ekstraordinre Europiske Rd detaljeret for vor strategi og vore aktiviteter til sttte for fredsprocessen i Mellemsten .
Vi fastlagde meget klart p Det Europiske Rd , hvilke foranstaltninger vi mener er ndvendige for at fremskynde fredsprocessen .
Vi vil fortsat aktivt bruge vor indflydelse over for parterne i regionen med henblik p at fremme udviklingen p grundlag af de eksisterende aftaler .
Unionen vil fortsat nje iagttage drftelserne mellem Israel og palstinenserne , som befinder sig i en meget kompleks og vanskelig fase , som vi har set i de seneste par dgn .
Mit nylige besg i regionen understregede Unionens fulde sttte til bestrbelserne p at genoplive fredsprocessen , og andre europiske lederes besg i regionen , f.eks. prsident Chiracs besg , er yderligere konkrete udtryk for Europas interesse for og engagement i Mellemsten og for vort flles anliggende , nemlig at fremme mlet med en retfrdig , omfattende og varig fred .
Der blev stillet sprgsml om , hvorvidt vi vil trffe yderligere foranstaltninger , og vi er for jeblikket ved at udarbejde planer for et trojkabesg i regionen inden det irske formandskabs afslutning .
<P>
Som svar til hr . Teverson , som stillede to sprgsml : Fleksibilitet str p dagsordenen , og det vil skulle drftes .
Frankrig og Tyskland er kommet med et diskussionsoplg , men resultatet vil skulle kunne accepteres af alle medlemsstater i betragtning af regeringskonferencens art , og jeg kan ikke se , at den proces skulle tilsigte at isolere nogen medlemsstat .
Vil der komme endnu en regeringskonference ?
Som formand for regeringskonferencen hber jeg det absolut ikke .
Dette er Europas mulighed for at komme videre og trffe afgrelser .
I Dublin var det absolut et centralt anliggende , at vi trffer afgrelser og afslutter vort arbejde inden Amsterdam i juni 1997 .
Det er efter min opfattelse i alle medlemsstaters interesse , og det er absolut ogs i Europas interesse med hensyn til det , vi nsker at gre fremover .
<P>
Jeg glder mig over lejligheden til at have denne meningsudveksling med Dem .
Jeg glder mig over de indlg , De er kommet med , og den vgt , De har tillagt sprgsmlene , da de er forelagt Rdet .
Jeg vil absolut drage nytte af denne drftelse , da vi har vor samling i Rdet for Almindelige Anliggender den 28. og 29. oktober .
Jeg har til hensigt i den resterende del af det irske formandskab at arbejde meget nrt sammen med Parlamentet og sammen med Dem dele formandskabets ambitioner og den energi og de bestrbelser , vi vil udfolde i formandskabet for at sikre , at vi tackler sprgsmlene .
Mange af dem vil vi skulle tage fat p fra dag til dag , og jeg glder mig absolut til at arbejde sammen med Dem i fremtiden .
<P>
Jeg vil blot ppege over for fru Roth , som omtalte kommissionsformanden og mig med et eller andet udtryk fra H.C. Andersen , at det ville vre mig en glde at f lejlighed til over for hende at redegre nrmere for mange af de sprgsml , det irske formandskab har p dagsordenen .
Jeg er sikker p , at jeg kan overbevise hende om , at vi ikke kun er godt kldt p , men at vi ogs er fuldt ud orienterede !
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Udryddelse af fattigdom
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om hjtideligholdelse af Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom .
<SPEAKER ID=43 NAME="De Rossa">
Det er mig en stor glde at have lejlighed til at tale til Parlamentet i anledning af Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom .
<P>
Globalt set er der forskellige definitioner af fattigdom og forskellige skn over antallet af personer , der lever i ekstrem fattigdom .
De Forenede Nationer sknner , at der er 1 , 3 mia personer , hovedsagelig kvinder , brn , ldre , handicappede , indfdte befolkninger , indvandrere og flygtninge , som opretholder livet med mindre end det , der svarer til 1 USD om dagen , og er udelukket fra fuldt ud at deltage i samfundslivet og drage fordel af statsborgerskabet .
Fattigdom og social udstdelse findes i en eller anden form i ethvert land og enhver by p denne planet .
Fattigdom og udstdelse er helt igennem foruroligende fnomener .
<P>
Vi i denne relativt gunstigt stillede del af verden m sprge os selv , hvorfor det er lykkedes n gruppe lande at udrydde absolut fattigdom , men det ikke er lykkedes andre , hvorfor det via den teknologiske og konomiske udvikling er lykkedes at forbedre krene for kun de privilegerede f , ikke for hele verden , hvorfor de tentative skridt mod konomisk vkst p et bredt grundlag , der blev ivrksat i 1960 ' erne , lb ud i sandet , hvorefter mange lande kun sad tilbage med en lammende gldsbyrde , og det sprgsml , der er allermest udfordrende : gr selve velstandsakkumuleringens struktur , at den enes berigelse i hele verden og i de enkelte lande medfrer den andens forarmelse ?
Topmdet vedrrende fattigdommen i verden i Kbenhavn sidste r opstillede for os alle det ambitise ml , nemlig at udrydde den absolutte fattigdom i hele verden .
Det opstillede ogs et andet vigtigt ml for os : en vsentlig nedbringelse af den generelle fattigdom og ulighederne i landene .
<P>
I min egenskab af socialminister i Irland og som formand for Socialministerrdet i Europa er det dette omrde , nemlig relativ fattigdom og uligheder i Unionen , som jeg gerne vil lade hovedparten af min tale i dag vedrre .
<P>
Det meget klare budskab , jeg udledte af mdet i Kbenhavn , var , at forpligtelsen til at gre noget i lande som Irland l hos os selv , og jeg tog sledes hjem fast besluttet p serist at gre et fremstd mod fattigdommen .
Jeg fandt , at der selvflgelig kunne tages umiddelbare praktiske skridt , som i det mindste havde en vis indvirkning p fattigdommen .
I de seneste to r har vi i Irland derfor hvet det almindelige brnetilskud med nsten 50 % .
Det er en god , mlrettet foranstaltning til bekmpelse af fattigdom , og det var et vigtigt frste skridt .
Men ud over umiddelbart praktiske foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom mente jeg , at vi havde brug for noget mere : en betydelig ndring af mentaliteten og af den administrative praksis , en ndring af beslutningsprocessen .
P grundlag af mit forslag har den irske regering forpligtet sig til at gennemfre en national strategi vedrrende fattigdomsbekmpelse , som har til forml at give behovene blandt de fattige og socialt udstdte en central placering i regeringens udformning af politikker .
Dette er en kmpeopgave , men vi gr gradvis fremskridt i nrt samrd med de frivillige og ikke-statslige organisationer i Irland .
<P>
De vsentlige politiske omrder , hvor der skal trffes foranstaltninger , er : utilstrkkeligt uddannelsesniveau , arbejdslshed - navnlig langtidsledighed - tilstrkkelig indkomst , genrejsning af ugunstigt stillede omrder med stor fattigdom samt bekmpelse af fattigdom i landdistrikter .
Den nste fase af forslagene til foranstaltninger p hvert af de fem vsentlige politiske omrder vil blive forelagt regeringen til afgrelse .
Efterhnden som strategien udvikles , hber jeg , at vi vil kunne dele vore erfaringer med andre medlemsstater i det forum , der mtte vre passende og hensigtsmssigt .
Jeg har store forhbninger til , at hele foranstaltningen vil stimulere en positiv ndring .
<P>
Lad os f.eks. tage utilstrkkeligt uddannelsesniveau .
Iflge forskningen tyder det p , at et land ger sit BNP med 9 % for hvert ekstra grunduddannelsesr , det giver sin befolkning .
Uddannelse mindsker ogs ulighederne .
I henhold til Verdensbanken ger blot en stigning p 1 % i den del af arbejdsstyrken , der fr en uddannelse p sekundrtrinnet , den indkomstandel , som den fattigste halvdel af befolkningen modtager , med 6-15 % .
Den tilfjer , at lande , der prioriterer grundlggende menneskelige kvalifikationer p skole- , sundheds- og ernringsomrdet , ikke kun forger velfrden direkte , men ogs med strre sandsynlighed p lang sigt vil opleve en bedre indkomstfordeling og hjere gennemsnitsindkomster .
<P>
Selv om nogle mske vil hvde , at dette kun glder for udviklingslandene , anfrer OECD , at dette ogs glder for industrilandene .
OECD siger , at hvis landene ikke har nok uddannede arbejdstagere , vil der opst mangel p faglrte og inflationsskabende flaskehalse , personer med gode kvalifikationer er meget efterspurgte , og deres lnninger stiger , men resten sakker agterud .
En udvidelse af grunduddannelsen kan sledes bde vre en mlrettet foranstaltning til bekmpelse af fattigdom og en investering med henblik p generel konomisk vkst .
Alle vinder gennem et sdant fremstd mod fattigdommen .
<P>
Som det hedder i den beslutning , De har fet forelagt i dag , sknnes det , at mere end 52 mio mennesker lever i fattigdom i Den Europiske Union .
Dette tal omfatter 17 mio arbejdslse og 3 mio hjemlse .
Fattigdom erkendes nu som et alvorligt problem af de europiske institutioner og en udfordring for den mde , hvorp Europa br udvikle sig i det kommende rhundrede .
Den enighed , der for jeblikket hersker i Europa med hensyn til bekmpelse af fattigdom , kan opsummeres til , at social og konomisk fremgang skal g hnd i hnd : en stor arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse underminerer Den Europiske Unions ml , som den i fllesskab har vedtaget med hensyn til hje standarder p omrderne beskftigelse , social beskyttelse og lige muligheder for kvinder .
Den Europiske Unions rolle har vret at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage minimumsstandarder for social beskyttelse med henblik p at sikre , at sociale krav , der er opnet i n stat , kan overfres til en anden , at overvge udviklingen mod hjere standarder for den sociale beskyttelse og at finansiere en rkke initiativer og programmer til bekmpelse af fattigdom .
Alt dette er s absolut p sin plads , men sprgsmlet er : Er det nok ?
Jeg tror , at alle vi , der gr strkt ind for den europiske integration , vil vedg , at vi ikke er s sikre for jeblikket .
Vi har travlt med de store projekter , ssom MU , og samtidig er vi foruroligede over , at Europa ikke tager fat p de reelle behov blandt srdeles mange af vore borgere .
Vi har for strstedelens vedkommende heller ikke nogen klar vision af , hvordan Den Europiske Union kan gre dette effektivt i en nr fremtid .
<P>
Der kan rettes en begrundet kritik af Maastricht-traktatens manglende balance mellem de konomiske og sociale dimensioner , men sprgsmlet er nu : Hvordan ndrer vi Maastricht , s den bedst afspejler en sdan balance ?
Lad os se nrmere p den sociale dimension .
<P>
Regeringskonferencen , som blev indledt i Torino i marts , og som fortstter under det irske formandskab , giver os mulighed for at afhjlpe manglerne i forbindelse med Maastricht og begynde at skabe en ramme , hvor de socialpolitiske hensyn og markedet er i balance .
Det irske formandskab lgger stor vgt p at fremme regeringskonferencens arbejde i denne retning .
Det Europiske Rd i Firenze fastsatte et udfordrende mandat til regeringskonferencen ved at anmode om , at det irske formandskab til mdet i Dublin i december tilstrber af udarbejde en generel ramme for et udkast til revision af traktaterne med henblik p , at regeringskonferencen som planlagt kan afslutte sit arbejde midt i 1997 .
Det er det irske formandskabs vsentligste ml , at regeringskonferencen bidrager til Den Europiske Unions udvikling p en mde , der stemmer overens med de europiske borgeres forhbninger , er relevant for deres dagligdags problemer og lydhr over for deres behov .
<P>
Dette indebrer , at vi skal tage direkte fat p den nuvrende situation , hvor der i Den Europiske Union er en alvorlig mangel p balance mellem de strke juridiske og finansielle instrumenter , der er tilgngelige for den konomiske politik , og de instrumenter , der har at gre med fattigdom , ulighed , arbejdslshed og arbejdsmarkedet .
I rent konomisk henseende vil det integrerede marked med 350 mio mennesker blive yderst ineffektivt , hvis 52 mio mennesker er alt for fattige til at forbruge de varer og tjenesteydelser , der udbydes p dette marked .
<P>
Ligeledes kunne de offentlige udgifters forpligtelse til at sttte et stort antal ldre arbejdslse og fattige mennesker generelt blive en tung byrde for Unionen , hvis erhvervsaktive arbejdsstyrke p 133 mio allerede udgr mindre end halvdelen af den samlede befolkning .
Men igen , hvis vi kan udvikle strategier , som vil mindske byrden for de sociale systemer og gre disse 52 mio mennesker i stand til at bidrage og forbruge p lige fod med resten af samfundet , s vinder alle .
<P>
Jeg har forsgt at anvende min tid som formand for Socialministerrdet til at tilskynde til , at man gr sig overvejelser om , hvordan socialsikringssystemerne kunne bidrage til en sdan spiral af positive sociale gevinster .
Udgangspunktet m vre en erkendelse af , at den konomiske og arbejdsmarkedsmssige sammenhng , som disse systemer fungerer i , har ndret sig markant i vor levetid .
Manglende balancer mellem udbud af og eftersprgsel efter arbejdskraft har medfrt en hidtil ukendt , vedvarende , hj arbejdslshed .
Denne kan komme op p meget hje koncentrationer i visse regioner , i byghettoer og blandt befolkningsgrupper ssom unge mennesker og personer , der er drligt uddannede og ufaglrte .
Dette er netop den form for fattigdom og ulighed , som er hovedudfordringen for os p europisk plan , hvis vil skal opfylde vor forpligtelse fra Kbenhavn .
<P>
Tidligere har hovedformlet med den europiske sociale beskyttelse vret at tilvejebringe en passende erstatningsindkomst til personer , der kommer ud for arbejdslshed eller sygdom .
Heldigvis kan Europa fremvise en del succes i henseende til dette ml .
Men det er ndvendigt , at vi kritisk undersger , om disse oprindelige ml er tilstrkkelige under de nuvrende omstndigheder , og p ny ser p , om der eventuelt ikke er aspekter af vore politikker vedrrende social beskyttelse , som selv kan indvirke p forekomsten af arbejdslshed og derfor p fattigdom og ulighed .
I den henseende var jeg vrt for en uformel rdssamling i Dublin i juli i r .
I Rdet var man i alt vsentligt enig i , at den udfordring , som socialsikringssystemerne str over for , bestr i at faststte nye ml med hensyn til forebyggelse af arbejdslshed og reintegrering af de arbejdslse .
P baggrund af vore drftelser i juli vil jeg foresl en resolution , der skal vedtages i Socialministerrdet december , og som angiver , hvordan Unionen og de enkelte medlemsstater kan supplere hinanden ved gennemfrelsen af dette .
<P>
I betragtning af den hidtil usete fokus p arbejdslshedssprgsmlet generelt i Unionen , via Essen-processen og Santer-pagten , er det af afgrende betydning , at socialministerierne i stigende grad tager del i og bidrager til disse processer i stedet for at opfatte det som deres rolle passivt at beskftige sig med konsekvenserne af arbejdslshed .
Det er endvidere af afgrende betydning for de europiske borgeres interesser , at de arbejdsmarkeds- og beskftigelsespolitiske afgrelser ikke kun trffes p grundlag af finanspolitiske prioriteter .
Jeg er derfor overbevist om , at vi ved afslutningen af det irske formandskab vil kunne fremvise fremskridt med hensyn til den mde , Europa tackler arbejdslsheden p .
<P>
Men jeg beklager personligt , at vi sandsynligvis ikke vil kunne registrere nogen fremskridt i forbindelse med sdanne enkle , begrnsede , men vrdifulde forslag som det fjerde fattigdomsprogram og aktioner til fordel for ldre .
Se igen p , hvordan Kommissionens tre tidligere fattigdomsprogrammer fungerede .
De nede ud til lokale grupper .
De affdte ikke et stort program , som var langt vk fra borgerne , men derimod en rkke sm lokale initiativer .
Paradoksalt nok lrte det angiveligt fjerne og udemokratiske bureaukrati i Bruxelles f.eks. Irland noget om , hvordan man nr ud til og inddrager nogle af vore mest marginaliserede borgere .
Jeg synes , at det er en stor skam , at sdanne hensigtsmssige programmer , som efter min opfattelse ikke var en trussel mod de nationale kompetencer , blev sejlet i snk af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Mit primre ml i relation til EU-foranstaltninger mod social udstdelse er praktisk .
Jeg vil gerne kunne genbne den vej , hvorved Irland har draget og udnyttet konklusionerne af det frste , det andet og det tredje fattigdomsprogram , selvflgelig ikke kun for Irlands skyld , men ogs for hele Unionen , som opnede noget tilsvarende ved fattigdomsprogrammerne , og ogs for alle dem , som vil slutte sig til os i fremtiden .
Det er derfor , Irland har foreslet en srlig traktatndring p omrdet social udstdelse .
Som et resultat af en sdan ndring vil der ske tre ting .
For det frste vil Den Europiske Unions kompetence med hensyn til at ivrkstte programmer til fattigdomsbekmpelse blive afklaret , sledes at sdanne foranstaltninger vil f et klart retsgrundlag .
For det andet vil dette muliggre mere betydelige europiske initiativer p fattigdomsomrdet i fremtiden .
For det tredje - og mske som det vigtigste - vil ideen om , at Europa har et ansvar i bekmpelsen af fattigdom , blive fastholdt p dagsordenen .
<P>
Irland sttter allerede , at det sociale kapitel indfjes i traktaten .
Vort forslag til regeringskonferencen er ogs i overensstemmelse med Kommissionens holdning i dens udtalelse til regeringskonferencen , hvori den slog til lyd for klare traktatbestemmelser for samarbejdet mellem staterne om socialpolitiske sprgsml ssom bekmpelsen af marginalisering og fattigdom .
Kommissionen har siden da uddybet denne tidligere udtalelse i sit indlg til regeringskonferencen af 23. september , hvori den foreslr et ajourfrt og fuldt ud integreret social kapitel .
Efter min opfattelse vil dette forslag supplere min regerings forslag .
<P>
I et bredere perspektiv nsker jeg , at bekmpelsen af udstdelse og en af hovedrsagerne dertil , nemlig arbejdslshed , bliver af mere central betydning for Unionens aktiviteter .
Jeg gentager : Den igangvrende regeringskonference giver os mulighed for at forbedre Maastricht , at forene kravene om bde konkurrenceevne og social beskyttelse i Unionen og at eliminere muligheden af social dumping mellem medlemsstaterne .
Hvis vore socialsikringssystemer forvaltes p passende mde og ndres , som det er ndvendigt for at afspejle ndrede omstndigheer med hensyn til konomi , demografi og arbejdsstyrke , er de til god nytte for os som en positiv faktor i Unionens produktivitet .
Vi skal integrere de sociale og konomiske politikker , ikke adskille dem .
Alternativet er fortsat at dmme millioner af europiske borgere til et liv med f forhbninger og muligheder .
<P>
Jeg glder mig over denne lejlighed til at reflektere over socialpolitikkens muligheder og navnlig over muligheden for at udvikle politikker vedrrende social beskyttelse og social udstdelse p europisk plan .
Jeg vil gerne takke Dem for lejligheden til at dele mine synspunkter med Dem med hensyn til , hvad vi kan gre sammen med henblik p at imdekomme behovene og forhbningerne blandt de europiske borgere .
Jeg ser s frem til at hre Deres og Kommissionens synspunkter i forbindelse med fattigdom , socialpolitik og beslgtede sprgsml .
Som tidligere medlem af Parlamentet er det altid en glde at vende tilbage hertil og deltage i en diskurs sammen med parlamentariske kolleger .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Mange tak til rdsformanden , hr . De Rossa .
<SPEAKER ID=45 NAME="Flynn">
Fru formand , det glder ogs mig at have lejlighed til i dag at tale p Kommissionens vegne i anledning af Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom .
Trods de mange positive ndringer , der er sket i det seneste rti , er fattigdom stadig et af de strste problemer i verden .
<P>
Som rdsformanden sagde , lever omkring 1 , 2 mia mennesker i den dybeste fattigdom , og mere end halvdelen af dem sulter hver eneste dag .
Bekmpelsen af fattigdom i udviklingslandene er selvflgelig forankret i Maastricht-traktaten og er et af hovedmlene med Den Europiske Unions politik vedrrende udviklingssamarbejde .
<P>
I december 1993 vedtog Rdet en resolution om netop dette sprgsml , som danner grundlag for vore nuvrende aktiviteter .
I denne resolution hedder det klart , at bekmpelsen af fattigdom br indg i forberedelsen og gennemfrelsen af alle udviklingspolitikker og -programmer .
Det understreges ogs , at mlestokken for Fllesskabets og medlemsstaternes udviklingsindsats skal vre en forbedring af levevilkrene for de fattige og investeringer i menneskelige ressourcer .
<P>
I dag yder Den Europiske Union ca . 4 mia ECU pr. r i bistand til omkring 100 udviklingslande i hele verden .
Dette tal omfatter ikke fdevarehjlp og humanitr bistand .
Hovedparten af Den Europiske Unions bistand gr til lande i Afrika , Vestindien og Stillehavet , for hvem den syvende Europiske Udviklingsfond for den femrige periode 1990-1995 belb sig til omkring 10 , 8 mia .
<P>
I den nste EUF-periode fra 1995 til r 2000 vil der i alt blive bevilget omkring 13 mia ECU i bistand , og alle disse midler vil selvflgelig blive i form af tilskud .
<P>
I et globalt perspektiv er Europa en forholdsvis rig region i verden , og mange vil sige , at sammenlignet med udviklingslandene har vi ikke noget alvorligt problem i forbindelse med fattigdom og social udstdelse .
Men jeg vil gerne sige , at enhver selvtilfredshed i Den Europiske Union selvflgelig vil vre malplaceret .
<P>
I det beslutningsforslag , som De vil behandle senere , understreges Parlamentets engagement i , at der udvikles en hensigtsmssig strategi i Den Europiske Union og i medlemsstaterne med henblik p at bekmpe fattigdom og social udstdelse .
<P>
Kommissionen deler dette engagement .
Kommissionen gr ind for et borgernes Europa , og de mennesker , der lever under den fastsatte fattigdomstrskel i medlemsstaterne - som sknnes at vre i strrelsesordenen 52 mio mennesker - risikerer at blive Europas glemte borgere .
Her i Europa er det vigtigt at tage fat p den relative fattigdom svel som den absolutte fattigdom , for hvis vi ikke tager fat p den relative fattigdom og den sociale udstdelse , risikerer vi at underminere den sociale samhrighed i Europa .
Og hvis vi ikke bevarer den sociale samhrighed i medlemsstaterne , vil Den Europiske Union ikke yde sit fulde potentiale .
Der er bde et moralsk og et konomisk argument , der taler for aktivitet og ikke passivitet .
Jeg sagde for nylig til Parlamentets Udvalg om Sociale Anliggender og Beskftigelse , at vi lever i en meget urolig tid , for s vidt angr sociale foranstaltninger her p EU-plan , og vi m insistere p , at der i traktaten indfjes et behrigt retsgrundlag med kvalificeret flertalsafgrelse i forbindelse med vedtagelse af programmer p det sociale omrde .
Hvis dette ikke bliver resultatet , er fremtiden for programmer og aktioner af nogen betydning p det socialpolitiske omrde p europisk plan i alvorlig fare .
<P>
Der skal gres meget mere , hvis alle medlemsstater skal blive enige om dette vigtige sprgsml .
Parlamentets og dets enkelte medlemmers aktive inddragelse og assistancen fra alle relevante NGO ' er er af afgrende betydning .
Der skal udves en intens lobbyvirksomhed over for alle for at sikre , at alle er klar over , hvilke strke flelser der findes i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Regeringskonferencen er blevet nvnt .
Den m ikke have lov til at forbig dette sprgsml .
Det er intet mindre end den europiske socialpolitiks menneskelige ansigt , der str p spil her .
Det er faktisk ogs hele ideen om et borgernes Europa , som tager sigte p at forbedre livskvaliteten for alle sine borgere , der str p spil .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en appel under dette mde i dag .
Jeg appellerer til Dem , hr. rdsformand , minister Proinsias De Rossa , om at viderebringe dette budskab til Rdet og til deres kolleger i det formandskab , som for jeblikket er ansvarligt for forhandlingerne p regeringskonferencen , sledes at vi i fllesskab kan sikre , at regeringskonferencen giver os et solidt grundlag til sociale foranstaltninger i fremtiden .
Jeg vil ogs rette denne appel til Parlamentet .
Jeg appellerer ogs til Parlamentet om dets aktive inddragelse i og sttte til en flleseuropisk mobilisering af alle dem , som hver dag bestrber sig p at tage fat p behovene blandt de fattige , de srbare og de drligt stillede .
Disse sprgsml br vre et hovedanliggende for os alle .
<SPEAKER ID=46 NAME="Hughes">
Fru formand , jeg vil gerne oprigtigt takke det irske rdsformandskab for at medvirke til at arrangere denne forhandling i anledning af Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom , og fordi det irske formandskab har gjort bekmpelsen af social udstdelse til en af sine hjeste prioriteter .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for at fremstte sit standpunkt i forbindelse med dette centrale sprgsml s klart i dag og for to uger siden , da han var i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Den beslutning , vi har forelagt i dag , vedrrer ikke kun fattigdom inden for Den Europiske Unions grnser , men ogs globalt - og jeg er enig i det , som bde ministeren og kommissren sagde i denne henseende .
For at gre det helt klart vil jeg i vor beslutning acceptere nogle af de ndringsforslag , fru Schrling har stillet p vegne af Gruppen De Grnne .
<P>
Selv om vor beslutning ikke kun vedrrer fattigdom i Den Europiske Union , m der virkelig vre noget helt galt , nr over 50 mio af vore medborgere i denne velstende del af verden er fanget i fattigdom .
Artikel 2 i traktaten - den er vrd at lse igen - lover bredygtig vkst , et hjt beskftigelsesniveau , et hjt socialt beskyttelsesniveau og en hjnelse af levestandarden og livskvaliteten .
For alt for mange millioner af vore medborgere er disse ord ikke andet end tom retorik .
<P>
Vore finansministre koncentrerer sig hovedsagelig om oplbet mod Den konomiske og Monetre Union , og jeg sttter dette skridt mod en monetr union .
Men lad os acceptere i dag , at den hverken kan eller m vindes p bekostning af hbene , behovene og forhbningerne blandt s mange af vore borgere .
<P>
Der m vre en balance .
Men hvor er mon balancen , nr jeg med skam m sige , at min regering har medvirket til at sikre , at Domstolen har annulleret udbetalingen af 12 mio ECU til de ldre , de fattige - de , der er skubbet ud i vort samfunds marginaler .
<P>
Budskabet skal udbredes vidt og bredt - kommissren har helt ret her - til Europas borgere , de kirker og de organisationer , som arbejder med de udstdte og reprsenterer deres interesser .
De skal krve , at deres ministre - ikke alle ministre er som hr . De Rossa - p regeringskonferencen arbejder p at opn to ting , som vi virkelig behver for at udfre vort arbejde p europisk plan .
For det frste et beskftigelseskapitel , som kan give os vrktjerne til at kunne begynde at tackle arbejdslsheden og navnlig langtidsledigheden p en koordineret mde i hele Unionen .
For det andet et solidt grundlag i traktaten til handlingsprogrammer med henblik p at hjlpe dem , der er udstdt og mest i nd .
<P>
Kun med foranstaltninger , der kan indfri lfterne i artikel 2 , vil dette blive en Union , som fortjener navnet .
Uden sdanne fortjener Unionen rlig talt ikke at lykkes .
<P>
Jeg vil gerne oprigtigt takke minister De Rossa personligt for hans engagement i kampen p dette omrde .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , kre kolleger , hvorledes skal vi med held bekmpe fattigdommen internationalt , nr vi end ikke i Europa kan n frem til et flles grundlag ?
En afgrende hindring for videreudviklingen af et godt fattigdomsprogram i Den Europiske Union synes faktisk at vre retsgrundlaget , fordi Storbritannien og Tyskland vgrer sig ved at tillade yderligere skridt p EU-plan med den begrundelse , at det er en national opgave inden for subsidiaritetens rammer .
Sagen ved Den Europiske Domstol gav i frste omgang et positivt resultat .
Det er derfor tvivlsomt , om de vil g ind for , at der indfres programmer og aktioner med det forml at reagere p de behov , de fattige , srbare og drligt stillede i Europa har .
<P>
Afgrelsen i Rdet burde for fremtiden trffes med kvalificeret flertal efter forslag fra kommissr Flynn .
Jeg tvivler p , om de pgldende lande vil g ind for dette forslag p regeringskonferencen .
Dertil kommer , at begrebet fattigdom defineres forskelligt i de enkelte stater .
Der er ogs til dels betydelige betnkeligheder i de enkelte stater over for de skaldte alternativer eller det andet arbejdsmarked .
I den situation er der i hvert fald ud fra Kommissionens synspunkt kun tilbage at hbe , at den endelige dom fra Den Europiske Domstol bliver positiv .
<P>
Det er givet vanskeligt at evaluere resultaterne af dette program .
Mlene m under alle omstndigheder vurderes som positive .
Genindslusning i samfundet af de marginaliserede gennem fornuftig beskftigelse i et socialt virke er uden tvivl vrd at strbe efter .
I den forbindelse skal videreudviklingen af de pgldendes egne evner gennem relevant uddannelse og videreuddannelse stttes .
<P>
De ptnkte selvstndige genbrugsvirksomheder og mindre virksomheder p hndvrksbasis , som senere kan klare sig uden tilskud , skal bedmmes positivt .
Tanken om en tandem , hvor den pgldende fr en erfaren socialarbejder som ledsager , er rigtig , da genindslusningen sledes muliggres .
ldres intensive deltagelse inden for undervisningsomrdet i skaldte ghettoer er p forsgsstadiet i Amerika .
<P>
De hjemlse - blot i Europa mellem 3 og 5 millioner - skal selv arbejde med p opfrelsen af deres fremtidige boliger .
Ogs det er endnu en positiv tanke , fordi resocialisering af de marginaliserede og skabelsen af arbejdspladser her gr hnd i hnd .
Det er endvidere vigtigt at fremme det sociale virke , som endnu ikke kan ligestilles med regulr beskftigelse .
<P>
Tilbage str at bemrke , at der skal overholdes klare kriterier for mlgrupperne . Kommissionen har fastsat seks kriterier , af hvilke de pgldende skal opfylde de tre .
Ogs det forekommer mig fornuftigt . Rd og Kommission m inden lnge se at blive enige for fremtidig at kunne hjlpe hurtigt og ubureaukratisk .
Det er i den forbindelse uden betydning , om hovedpunkterne fastlgges nationalt eller europisk , eller om Europa fastlgger rammen og nationalstaterne overtager ansvaret i form af egne initiativer .
<P>
Det afgrende er , at der snart handles aktivt til de fattiges bedste .
Det er mit krav p PPE-Gruppens vegne p Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom . Derudover vil jeg gerne takke det irske formandskab og hr. kommissr Flynn for deres indsats .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil gerne ligesom mine kolleger byde rdsformanden velkommen i Parlamentet og ogs byde kommissr Flynn velkommen .
Men efter disse to platituder skal der behandles serise og meget slagkraftige foranstaltninger og sprgsml .
<P>
Jeg mener , at nr vi her i dag lytter til de indlg , der fremsttes , vil vi hver isr komme med vore synspunkter , vi vil sige , at vi har det meget drligt med , at den mest magtfulde konomiske blok i verden , Den Europiske Union , har s mange langtidsledige .
Vi vil sige , at vi skal gre noget , vi skal fortstte kampen , vi skal gre dette og hint , og i sidste instans ender vi med en domstolsafgrelse og en regering , der siger , at man ikke kan bruge penge p det .
<P>
Og hvad har rdsformanden gjort her i dag ?
Han har vist os den form for foranstaltninger , der kunne trffes , de positive skridt , der kunne tages .
Desvrre har rdsformanden ikke vret i stand til at overbevise sine kolleger i Rdet om vrdien og fordelen af disse , og vi er ndt til at presse hrdere p for at sikre , at vi fr disse budskaber igennem .
<P>
I sin redegrelse nvnte rdsformanden det nationale program til fattigdomsbekmpelse , som han fik gennemfrt i den irske regering .
Det er noget , som kunne anvendes som et udkast til en europisk model .
F det venligst opfrt p dagsordenen .
Det er endnu mere rdselsvkkende for mig som irer - og ganske givet ogs for kommissr Flynn - at hele ideen om en fattigdomsbekmpelsesstrategi i Europa kom fra en tidligere irsk kommissr , kommissr Hillery .
Vi kan se det enorme arbejde , der blev udfrt med de ganske sm belb , som blev givet i de tidligere programmer , og alt det , der blev opnet ; det fik folk til at fle sig styrket .
<P>
Det , man skal lgge mrke til i forbindelse med Paul-partnerskabet i Limerick eller Pavee Centre i Dublin , som blev finansieret under fattigdomsprogrammet , er , at de ikke blev styret eller gennemfrt af institutioner , men derimod blev styret af de personer , der var inddraget , og de personer , der var mest berrt .
<P>
Desvrre har jeg ikke nok tid til at fortstte , men afslutningsvis - som et udtryk for den irske sjl - vil jeg gerne citere George Bernard Shaw , som sagde :  At hade vort medmenneske er ikke den endelige synd .
At vre ligegyldig over for ham er umenneskelighedens inderste vsen  .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , man kan mle et samfunds kvalitet p , hvordan det behandler sine allerfattigste , og ikke hvordan det str konomisk .
Jeg finder , at vi p fattigdommens dag m understrege dette - og dermed ogs m understrege , at Den Europiske Union har et ansvar .
<P>
Jeg vil takke det irske formandskab for det initiativ , det tager p dette punkt , men jeg vil ogs udtale min bekymring over den kendsgerning , at vi her i budgetdebatten m gre os de strste anstrengelser for senere i den procedure , der kommer med Rdet , i hvert fald at anvende den smule penge , som vi har p det Den Europiske Unions budget til programmer , der vedrrer afskaffelse af fattigdom , og som har at gre med de ldres situation i Europa .
Den m vi skamme os over , og jeg er ikke optimistisk med hensyn til disse forhandlinger med Rdet .
Jeg vil dog nske formandskabet held og lykke med dette og tilsige min sttte .
<P>
Men vi m gre mere end dette .
Vi har ogs et ansvar for at se p , hvor vi kan gre noget ved fattigdommen .
Nr jeg for eksempel som ordfrer ser p de demografiske forhold i Europa , s ser jeg , at stadig frre mennesker kan vre aktive p arbejdsmarkedet , at vi fr flere ldre , at antallet af unge falder .
Vi m virkelig fre en integreret politik , nr det drejer sig om omkostningerne ved vor sociale sikkerhed .
Vi m ogs p unionsplan turde gre os vore tanker om en forskydning af beskatningen af arbejde til andre omrder , hvis vi i fremtiden skal kunne tilvejebringe midlerne til dkning af pensionerne i Europa .
Vi m gre dette i fllesskab , for ellers kan man altid sige , at man af konkurrencemssige grunde ikke kan stte visse forhold p dagsordenen .
Vi m fre hele problemet op p verdensplan under de kommende WTO-forhandlinger .
Hvis vi gr det , kan vi se samfundets allerfattigste i jnene .
Hvis vi ikke gr det , kan vi ikke .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vi m takke ministeren og kommissren for deres sensibilitet i forbindelse med Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom , for ministeren har jo ret .
Iflge FN ' s seneste udviklingsrapport er der 1.300 mio mennesker , som str i en endnu vrre situation end for 15 r siden , og 89 lande , hvor situationen er vrre end for 10 r siden .
13 mio brn dr rligt af sygdomme , som ville kunne undgs , og 200 mio brn er underernret .
Samtidig bruger verden 800.000 mio dollars - et belb , som jeg ikke vil regne yderligere p - p militrbudgetter .
<P>
Kommissionen har givet en definition af fattigdom : personer uden sociale , konomiske og kulturelle rettigheder , og som er udelukket fra det normale samfundsliv .
I Europa findes der rent faktisk 52 mio fattige , 3 millioner boliglse og 17 mio arbejdslse .
I mit eget land , Spanien - og jeg inddrager ogs Portugal - er der syv mio fattige , og en tredjedel af den portugisiske befolkning lever p fattigdomsgrnsen .
Sdan forholder det sig , fordi arbejdslshed , atypisk beskftigelse , feminisering af fattigdommen og situationen for de ldre , som der bliver flere og flere af , vil ge fattigdomsproblemet i Europa , et privilegeret kontinent , hvis man ser p resten af verden , men et kontinent med enorme problemer .
<P>
Efter vores mening vil de nedskringer i nste rs budget , som Rdet har foreslet , svel som de nedskringer , der er foretaget i medlemsstaterne med henblik p tilpasning til konvergenskriterierne , f en negativ indvirkning p de sociale forhold , og det gr sledes ikke i den rigtige retning .
Vi finder det desuden beklageligt , at det fjerde fattigdomsprogram er blokeret .
Der er blevet gennemfrt pilotprojekter - det tredje fattigdomsprogram - som har vist , hvorledes der kan gres en integreret indsats for en mlgruppe .
<P>
Det er derfor rigtigt , som De siger , hr. kommissr , hr. minister , at det i forbindelse med traktatndringen er ndvendigt at etablere en retslig ramme , som gr det muligt at komme videre og at udvide omrdet for flertalsafgrelser , hvilket ligeledes vil hindre , at vigtige programmer p dette omrde blokeres .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , kre kolleger !
Det drejer sig ikke kun om at hjtideligholde Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom , men ogs Det Internationale r og Det Internationale rti , 1997-2006 , for Udryddelse af Fattigdom .
Der er tale om et hjst ndvendigt initiativ fra FN ' s side , som har til forml at rette sgelyset mod verdens fattigdomsproblemer og den kendsgerning , at uretfrdighederne og skellene mellem fattige og rige og mellem syd og nord hele tiden ges .
Vi m huske p , at en femtedel af jordens befolkning , dvs. den rige , industrialiserede del af verden , i dag rder over 85 % af jordens ressourcer udtrykt i BNP .
I dag dr flere mennesker af fattigdom og sult end af krig .
Iflge FAO ' s statistik er 800 millioner mennesker ramt af sult .
<P>
Der er desvrre nok ikke den opmrksomhed omkring dette r og denne dag , som man kan mene , at der burde vre .
Vi politikere har naturligvis et srligt ansvar i denne forbindelse .
Jeg hilser derfor Rdets og Kommissionens taler her i dag velkomne .
Desuden hilser jeg det beslutningsforslag , som formanden for Udvalget om Sociale Anliggender har udarbejdet p udvalgets vegne , velkomment .
Beslutningsforslaget kommer ind p mange vigtige aspekter og fokuserer isr p de 52 millioner fattige , der findes i Europa .
Vi har naturligvis et srligt ansvar for at bekmpe social udstdelse og fattigdom i EU og Europa , men vi m ikke glemme verden udenfor .
<P>
I UNDP ' s  Human Development Index  er kun fire europiske lande , bl.a. Aserbajdsjan og Armenien , placeret i nederste halvdel af tabellen , der omfatter 174 lande .
P den baggrund , fru formand , et det chokerende og srgeligt , at EU reducerer udviklingsbistanden til de fattigste lande og til de ikke-statslige organisationer .
Kre kolleger , lad os ikke kun vre solidariske , nr vi stemmer om dette beslutningsforslag , men ogs nr vi i morgen skal stemme om budgettet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , det er utvivlsomt en god ting , at vi en gang om ret overvejer , hvordan man kan bekmpe den fattigdom , der uafladeligt vokser i denne verden , hvor velstand og ulighed hnger sammen .
Det giver os i det mindste lejlighed til at hylde NGO ' erne for deres store arbejde .
<P>
Men lad os undg hykleriet .
For nu at holde os til Den Europiske Union vil bekmpelsen af fattigdommen krve en kampnd , som de europiske institutioner ikke ligefrem har vnnet os til .
Men kendsgerningen er , at der bliver flere og flere fattige .
Fattigdommen berrer omkring 55 mio borgere i Den Europiske Union , og som vi alle ved , gr det vrst ud over de unge , kvinderne og familier med kun n forsrger .
<P>
Hvad skal der da gres ?
Jeg lyttede til Deres redegrelse med store forhbninger , hr. formand , og jeg mener ogs , at kampen mod arbejdslshed samt uddannelse er vigtige elementer i denne vanskelige kamp mod social udstdelse .
Men Den Europiske Unions indsats vil frst blive virkelig effektiv , hvis den giver afkald p den konomiske ultraliberalisme og giver opbygningen af et socialt Europa , der interesserer sig for sine borgeres vrdighed og velfrd , en central placering i det europiske projekt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , De vil sikkert ikke tage mig det ilde op , at jeg i det ene minut , jeg har til rdighed , ikke sger den fattigdom , der findes langt borte , men tvrtimod prver at bne jnene for den elendighed og fattigdom , som rammer s mange mennesker i vore egne befolkninger .
<P>
Strukturelt set er fattigdom i de lande , der tilhrer Den Europiske Union , et problem , som frst og fremmest truer med at ramme familier med brn .
Afskaffelse af fattigdommen i vore egne lande m da ogs i frste rkke ske gennem materiel og moralsk sttte til familierne og her igen i frste rkke familier , der ofte m klare sig med n , meget ofte endda meget beskeden indkomst - og ogs ved at indbygge en absolut forret for ens egen befolkning til beskftigelse og sociale udgifter .
<P>
Jeg m konstatere , at regeringen i mit eget land derimod allerede nu foretager skaldte besparelser p familietilskud og p Unionsplan njes med at kaste et hurtigt blik p budgettet , s - det kan siges uden overdrivelse - mange penge smides ud ad vinduet .
<P>
Jeg str alts , det vre sagt til slut , meget kritisk over for endnu en international dag til afskaffelse af fattigdom og endnu en dag med stor sthej for ingenting .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , nr jeg anbefaler Dem denne beslutning , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p holdningerne blandt Europas borgere .
Den seneste Eurobarometer-undersgelse fra 1994 vedrrende opfattelsen af fattigdom og social udstdelse i Europa viser , at de fleste europere mener , at fattigdommen og den sociale udstdelse er steget i de seneste ti r , og at klften mellem rig og fattig er stigende .
<P>
De europere , der deltog i undersgelsen , og som udgjorde et stort og reprsentativt udsnit , tilskriver den gede fattigdom og ulighed stigningen i langtidsledigheden og tabet af solidaritet i de europiske samfund .
Vore borgere mener , at de offentlige myndigheder br gre en samlet , integreret indsats for at bekmpe fattigdom og social udstdelse , idet 89 % mener , at Den Europiske Union br gribe ind .
Til trods for det , der er sagt i formiddag , er kendskabet til de foranstaltninger , som EU har truffet , meget lille , og blandt dem , der har kendskab til dem , mener flertallet , at de er utilstrkkelige .
<P>
Jeg mener , at vore europiske borgeres opfattelser er rigtige .
Den Europiske Union har ikke gjort en flles indsats for at tage fat p de flerdimensionale sprgsml , rsagerne til og konsekvenserne af fattigdom .
Det er derfor , vi i denne beslutning anmoder om , at Kommissionen nedstter en projektgruppe med det flles forml at udvikle langt mere integrerede strategier og at koordinere anvendelsen af Fllesskabets ressourcer med henblik p at bekmpe social udstdelse i Den Europiske Union .
<P>
Det er derfor , vi i vor beslutning opfordrer til solidaritet og fordmmer de aktioner , der er ivrksat af en rkke medlemsstater , anfrt af Det Forenede Kongerige , og som har frt til annullering af midlerne til programmer til fordel for de fattige og social udstdte , herunder de ldre .
Det er derfor , vi opfordrer til ndringer i traktaten .
Det er ikke kun en opfordring til kamp , hr . Flynn , men en opfordring til medflelse og en opfordring til en indsats p europisk plan .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Fru formand , fattigdom er den strste fornedrelse , mennesket kan lide ud over krnkelse af dets rettigheder og vrdighed .
Fattigdom er et attentat mod familien .
Kun den der er fattig , ved , hvad fattigdom vil sige .
I min betnkning af marts her i r anfrte jeg , at der i Europa er 52 millioner fattige , et tal , der er s stort , at vi ikke br sidde med hnderne i skdet , selvom det stammer fra 1988 .
Men hvorledes skal vi bekmpe denne svbe , og hvorledes skal vi lette disse fattiges situation ?
Vel , en af lsningerne bestr i , at alle Europas borgere opdrages og uddannes til at leve bedre med fattigdommen .
Jeg skal forklare mig njere .
Borgere , der er uddannet til at spare op og fordele ressourcerne , mens virksomheden kan vokse , ikke som et ml i sig selv , men for at opfylde et socialt forml , hvorunder enhvers energi bruges til flles bedste , og politikken nr sit hje ml , nemlig frst og fremmest at tnke p dem , der er forladt , de handicappede , dem , der ikke har nogen familie og er syge og handicappede og arbejdslse , dem som ikke har noget hjem og mangler den forndne komfort til at overleve .
<P>
Vinteren nrmer sig , og en ubnhrlig beskftigelseskrise vil fjerne enhver udsigt til udvikling .
En industrirevolution , som vi hverken har sgt at komme i forkbet eller fuldt ud vurderer , vil vende op og ned p tilvrelsen for mnd og kvinder og deres brn , som er midt i deres arbejdsdygtige alder , uden at nogen af os umiddelbart kan foretage os noget .
<P>
Da IBM i Amerika afskedigede 30.000 medarbejdere , mtte det antage psykiatere for at bist de videnskabsmnd , som var p randen af sindssyge og yderste fattigdom .
Men nu kre kolleger , lad os ikke lade verdensdagen for fattigdommen g upagtet hen !
Lad os gre noget konkret , lad os give disse fattige - direkte !
- bistand til at sikre dem et minimum af muligheder for at overleve , ikke ved lovgivning , for der krves kun nogle f ECU .
Lad os oprette modtagelsescentre , der direkte er forbundet med vor institution .
Vi m overbevise os selv om , at subsidiaritetsprincippet ikke giver svar , der er tilstrkkelige til , at vi kan f vort Europa psknnet for det , det er , nemlig en overordnet enhed , for at vre en enhed og forene , det vil frst og fremmest sige n det ml , som udgres af sundhed , vrdighed , udvikling , beskyttelse af dets brn , nemlig Europas borgere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , i fredags tog jeg til et omrde i min valgkreds , hvor indtil 80 % af husholdningerne modtager en eller anden form for sociale ydelser .
De har mange problemer , og alligevel er der trods disse - eller mske netop p grund af disse - en enorm vilje til fllesskabsnd med hensyn til at tage kampen op .
<P>
For nogen tid siden fremsendte de et velunderbygget og beskedent , men mlrettet forslag til Kommissionen med henblik p midler til systematisk at tackle problemet med en hj frafaldsprocent blandt skolebrn i en tidlig alder .
Dette fnomen , mske mere end noget andet , fastholder den sociale udstdelse .
<P>
Der er indtil videre ikke kommet noget ud af deres ansgning .
Dette skyldes ikke dens kvalitet , og det skyldes heller ikke uvilje fra Kommissionens side mod at behandle den .
Det skyldes den nedrige sag , som den britiske regering , drevet af skepsis over for Europa , har anlagt mod Kommissionen i forbindelse med sprgsmlet om juridisk kompetence p omrdet social udstdelse .
<P>
Jeg skammende mig , fru formand , i dette omrde , som ngtede at blive marginaliseret , over , at jeg lige nu ikke kan gre noget .
Men min politiske overbevisning er bestyrket med hensyn til , at uanset hvad der sker ved Domstolen , som vi skal respektere , skal regeringskonferencen ndre bestemmelserne , s socialpolitikken undgr at blive taget som gidsel af de enkelte stater .
<P>
Jeg ngter at acceptere , at omrder , som er marginaliseret i social eller konomisk henseende , overhovedet ikke skal vre af interesse for Europa .
Hvis forhandlingen i dag , hr. rdsformand , kan understrege noget budskab , er budskabet flgende : Fat mod og lad Dem er blive overbevist om , at bestemmelserne skal ndres .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , ogs jeg vil sige rdsformanden og kommissionsformanden tak for deres redegrelser .
Selvom der ikke p europisk plan findes statistiske data vedrrende fattigdommen , viser de anslede tal , som er forelagt os af Kommissionen og de enkelte medlemsstater , at fnomenet er i tiltagende .
Fattigdommen vokser srlig , fordi arbejdslsheden vokser , og antallet af lst beskftigede og atypiske arbejdspladser er vokset , og den eneste udvej i forhold til fortiden er at erkende , at man kan f et arbejde og samtidig leve i trang .
Frst og fremmest bevirker fremkomsten af det stadig strre antal lse stillinger foruden get fattigdom andre skader , idet ulighederne dels vokser og dels bringer de sociale sikringssystemer i fare .
Samtlige regeringer str over for budgetproblemet , og samtlige regeringer er ligeledes tvunget til at nedstte det offentliges indsats p det sociale beskyttelsesomrde .
<P>
Hvad skal man da gre ?
Her er et forslag til Kommissionen : P samme mde som der findes konomiske indikatorer for inflationen og bruttonationalproduktet , der stter os i stand til at skabe klarhed over konomiens formen og virkningerne af den konomiske og monetre politik , br man p europisk plan indfre indikatorer vedrrende fattigdommen som led i kontrollen af effektiviteten af de former for socialpolitik , der ivrksttes .
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at gre noget effektivt p dette omrde .
Jeg har med stor interesse phrt rdsformandens ord .
Der er to ting , der skal gres nu .
Umiddelbart m man straks overbevise samtlige medlemsstater om , at det er ndvendigt at finde frem til enighed om problemet vedrrende retsgrundlaget og afstte ressourcer p fllesskabsbudgettet .
Jeg mener , at vi br skamme os over at have nedskret ressourcerne .
<P>
Det andet punkt vedrrer regeringskonferencen .
Jeg vil stille mig selv , kollegerne , Kommissionen og Rdet et sprgsml :  Hvad skal integrationsprocessen tjene til , dersom det ikke lykkes at fremme social retfrdighed , fastsl retten til arbejde og personlig vrdighed ?

<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , det kan ikke undlade at gre et vist indtryk , at det her i Europa-Parlamentet , i et af de rigeste omrder i verden , er presserende ndvendigt at gre det stigende fattigdomsproblem til genstand for debat .
Af respekt for dem , der lider under problemet , kan vi ikke stille os tilfreds med gode hensigter og lsningsforslag , som ikke tager fat p de grundlggende problemer .
<P>
Man m realistisk se i jnene , at hverken fattigdom eller alle de andre sociale problemer vil blive udryddet alene gennem gede offentlige udgifter , som ganske vist er ndvendige , men forudstter en dynamisk markedskonomi , som kan tiltrkke private beskftigelsesskabende investeringer .
<P>
P den anden side m man ndvendigvis ogs tage i betragtning , at den stigende fattigdom i vid udstrkning er et resultat af drlig fysisk planlgning , og at det primrt findes i de store byomrder , hvor der s igen anvendes en stigende andel af de offentlige midler til at bekmpe fattigdommen .
<P>
Sdan forholder det sig i Portugal for Lissabon-omrdets vedkommende , p trods af at der er brugt meget store offentlige midler i dette omrde , der er det omrde i Den Europiske Union , der er vokset mest i de senere r .
Politikerne kan sledes , hvad enten de personligt synes om det eller ej , ikke undlade at udvikle en langt mere afbalanceret infrastruktur i de store byer , da det kun sledes vil vre muligt at bekmpe denne elendighed , som er s stor en skndsel for os .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Fru formand , det er sikkert en tilfldighed , at vi efter forhandlingen om topmdet , der handlede om reformer , nu drfter emnet fattigdom , men det er meget passende !
Vi gr her alle ind for en indsats mod fattigdom , og p den anden side binder Rdet vore hnder .
Hovedrsagen til fattigdom er arbejdslshed , og det er nok ikke nogen tilfldighed , at netop Storbritannien og Tyskland , som rejste sagen om fattigdomsprogrammet , ogs er imod et kapitel om beskftigelse i den nye traktat .
Disse to nationale regeringer brer ansvaret for , at 12 mio ecu nu er frosset inde og mange initiativer sandsynligvis m vente i 20 mneder , indtil der er truffet en afgrelse .
<P>
Fattigdom i form af svigtende indtgter er i alle lande forbundet med dalende chancer for brnenes uddannelse , drlig ernrings- og sundhedstilstand og get husvildhed .
Et srligt fnomen : den tyske sammenslutning til beskyttelse af brn regner med , at der er op mod 50 000 skaldte gadebrn .
<P>
I Vesttyskland og Storbritannien har fattige og rige udviklet sig p en srlig mde og begge grupper er blevet strre .
Parlamentet og Kommissionen har i lang tid tilbudt Rdet forhandlinger om udarbejdelsen af retsgrundlag for forskellige programmer .
Trods det irske formandskabs bestrbelser er der ikke sket noget .
Det er derfor uomgngelig ndvendigt , at sociale programmer for fremtiden vedtages i Rdet med flertal i stedet for med enstemmighed .
Fattigdom er ikke nogen naturkatastrofe .
Til bekmpelse af fattigdom og til integrering af de fattige i vort samfund skal vi have en langfristet strategi , som effektivt og til stadighed koordinerer nationale og europiske koncepter .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , det er ikke kun det , at 1 / 7 af befolkningen i Den Europiske Union er plaget af fattigdom .
Det er ikke kun det , at der er lige s mange fattige , som der er indbyggere i et af de skaldte store europiske lande eller i halvdelen af de 15 skaldte sm lande .
Det er snarere det , at det er ligesom en anden , parallel verden , der eksisterer ved siden af vores .
Bekmpelsen og udryddelsen af fattigdom burde derfor vre det grundlggende ml , Den Europiske Unions hjeste prioritet , og jeg er bange for , at det ikke er tilfldet .
Jeg hber , vi kmper for , at det bliver .
S Den Europiske Union omsider kan blive fri for den skamplet , det er , nr man ngter at gennemfre programmer for fattigdomsbekmpelse .
Her er der ikke plads til juridiskteknisk frugteslshed , til juristerier , til bureaukratisk og sparsommelig frygtsomhed .
<P>
Hr . De Rossa , jeg gldede mig over Deres tale .
Jeg hber , at Deres land - og mit nske glder ogs Dem , hr . Flynn - at Dublin bliver det sted , hvorfra der vil komme en institutionel reform , s vi fr et nyt juridisk grundlag for den sociale politik og bekmpelsen af fattigdommen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fouque">
Fru formand , formlet med mine to ndringsforslag til beslutning om fattigdomsproblemet er at rde bod p en forglemmelse og indfje  gender mainstreaming  .
<P>
En undersgelse foretaget efter kn pviste over for hr . Boutros Ghali i Kbenhavn , at 70 % af de meget fattige er kvinder .
I Europa er forholdet det samme .
Ogs her feminiseres fattigdommen .
Hovedparten af kvinderne , der massivt er kommet ud p arbejdsmarkedet , har et atypisk ansttelsesforhold eller deltidsbeskftigelse .
De er udsat for forskelsbehandling af enhver art .
De udgr 55 % af de langtidsledige , 90 % af eneforsrgerne .
Kvinderne er sledes stadig de mest udstdte af de udstdte .
<P>
Trods alle disse hindringer er det her , som alle andre steder i verden , kvinderne , der udfrer to tredjedele af det samlede arbejde .
De er hovedaktrerne i en varig udvikling og i opdragelsen af de kommende generationer .
<P>
Jeg opfordrer derfor vore udvalg til at bringe begrebet  gender mainstreaming  i anvendelse med henblik p , at alle Unionens instanser og medlemsstaternes regeringer inddrager kvinderne i handlingsprogrammerne til udryddelse af fattigdom p lige fod med mndene og deltager i de politiske , konomiske , sociale og kulturelle politiske beslutninger .
Jeg krver , at regeringskonferencen indfjer ligestilling mellem mnd og kvinder som en grundlggende rettighed .
<SPEAKER ID=62 NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg glder mig over at f lejlighed til at svare p forhandlingen i formiddag .
Det fremgr klart af indlggene , at Parlamentets holdning ligger p linje med min , nemlig at Europas fremtid skal vre forankret i en vision om et samfund , hvor markedsvrdierne udformes p baggrund af de menneskelige vrdier , og hvor markedskrfterne styres ud fra hensynet til hele samfundet .
<P>
Kernen i denne vision er ideen om social solidaritet , som omfatter den enkeltes ret til at nyde gavn af ikke kun familiens , men ogs fllesskabets sttte og den enkeltes dertil knyttede ansvar for at bidrage til at tilvejebringe denne sociale sttte .
<P>
Det skal gang p gang understreges , at 13 af de 15 medlemsstater for jeblikket sttter de programmer , som er blokeret for jeblikket .
Et af de kritiske sprgsml , som blokerer programmerne , er frygten for , at hvis man viderefrer den form for programmer , der foresls p grundlag af artikel 235 , vil subsidiaritetsprincippet p en eller anden mde blive omget eller tilsidesat .
Vi m finde mder , hvorp vi kan forsikre medlemsstaterne og de regionale myndigheder om , at subsidiaritetsprincippet ikke trues af disse former for programmer .
Vi skal ogs finde en mde , hvorp vi kan ndre traktaten , s der faststtes kvalificeret flertalsafgrelse , for at disse programmer kan gennemfres , og ikke kun de programmer , der for jeblikket er blokeret , men ogs andre , som mtte blive ndvendige i fremtiden .
<P>
Jeg glder mig over Kommissrens redegrelse og indlgget fra formanden for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , Stephen Hughes , og ogs alle de indlg , hvori medlemmerne har givet udtryk for stor sttte i formiddag .
Jeg hber , at dette vil blive hrt af medlemsstaterne , som deltager i regeringskonferencen .
Jeg vil absolut gre dem opmrksom p det , og jeg hber , at alle medlemmerne vil gre det samme .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Tak til rdsformanden .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted om lidt .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=64 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , jeg synes , der er s megen uro i salen og s forskellige udtryk for , hvad man stemmer , at jeg ville stte megen pris p , at vi stemte endnu en gang for at verificere , om afstemningen var korrekt .
Er det muligt ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Der var tale om afstemning ved navneoprb , hvilket klart blev sagt .
Deres stemme er registreret .
Hvis De har taget fejl af knappen , kan De gre opmrksom herp , og det vil blive frt til protokols .
Men som De vil vide , kan jeg ikke gentage afstemningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Jeg accepterer , at De ikke kan gentage afstemningen , men hvis medlemmerne meddeler , at de nsker at ndre deres stemmeafgivning , og hvis vi derved kommer over grnsen p 313 , kan De oplyse Parlamentet om , hvorvidt det s vil blive erklret for vedtaget i den situation ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg er klar over , at der kan vre et problem for nogle af medlemmerne , men jeg kan som nvnt ikke gentage afstemningen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , det ville vre forkert , hvis vore afstemninger blev afgjort p grundlag af mangelfuldt udstyr .
Jeg forsgte at trykke p den grnne knap for at stemme  ja  , men den reagerede ikke .
Det er forkert , hvis vi i Parlamentet trffer beslutninger med mangelfuldt udstyr .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , det var ikke Deres skyld , men skrmene viste ikke , hvilken betnkning vi stemte om .
Der er megen uro i salen , og det er umuligt at flge denne afstemning .
Der er forsinkelse mellem det tidspunkt , hvor De stter sprgsmlet under afstemning , og det tidspunkt , hvor det fremgr af skrmen .
Det er meget vanskeligt at flge denne afstemning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , selv om et jebliks mentalt fravr kan aflede vores opmrksomhed fra afstemningspapirerne , er gruppeformndene under alle omstndigheder til stede for at lede deres gruppers afstemning .
Jeg lytter selvflgelig med stor respekt til , hvad De siger , og jeg tager Deres bemrkninger til efterretning , men det er ogs alt , hvad jeg kan gre .
<SPEAKER ID=71 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater har stemt for forslaget om en ndring af listen over ekstraktionsmidler , da ndringen ikke har betydning for det danske beskyttelsesniveau .
<P>
Det nvnes dog i Kommissionens tekst som en del af bilaget , at disse godkendelser fremover alene br varetages af Kommissionen .
Det er de skaldte komit-procedurer , der her henvises til , hvor det hverken er muligt at f aktindsigt eller p anden mde flge med i de beslutninger , der mtte blive taget .
<P>
Det er klart , at de mange tekniske beslutninger br kunne varetages af embedsmnd i Kommissionen , men de danske socialdemokrater finder det betnkeligt at overlade disse sager til komit-proceduren , s lnge der ikke er ordentlig benhed p dette omrde .
<P>
Betnkninger af Lehne , Ford og LinzerBonde ( EDN ) , Gahrton ( V ) , Holm ( V ) , Lis Jensen ( EDN ) , Krarup ( EDN ) , Lindqvist ( ELDR ) , Sandbk ( EDN ) , Schrling ( V ) , Sjstedt ( GUE / NGL ) og Svensson ( GUE / NGL ) , skriftlig .
De tre betnkninger om personers frie bevgelighed inden for et EU uden indre grnser er et vigtigt tegn p skiftet fra samarbejde til statsdannelse , og selv om der er sympatiske forslag i Parlamentets betnkninger , kan de nordiske unionsmodstandere ikke sttte nedbrydelsen af de indre grnser og opbygningen af en flles ydre mur .
<P>
I et frit internationalt samarbejde er hvert land selv herre over , hvem der kommer ind i og ud af landet .
Det er denne ret , der normalt knyttes til nationen , der nu opbygges for EU .
Det er en vigtig statsfunktion .
Nste skridt er helt naturligt opbygningen af et flles statsborgerskab med flles rettigheder og pligter .
Til en stat hrer ogs magtmidler som mnt , militr og politi , og disse opbygges nu ogs for EU , som dermed kommer til at ligne en stat frem for et praktisk internationalt samvirke mellem selvstndige stater .
<P>
De nordiske unionsmodstandere er strke tilhngere af internationalt samarbejde , og vi nsker os et samarbejde , hvor alle Europas nationer tager del .
Men det skal vre et samarbejde og ikke en stat , og vi advarer dem , der vil bygge en stat , om , at de med deres overdrevne centralisering lgger gift ud ogs for fornuftigt internationalt samarbejde og handel .
<P>
Vi er for samhandel og samarbejde og for en bredygtig udvikling i strkt internationaliserede konomier , men vi tvinges til at afvise selv sympatiske forslag , nr de er led i opbygningen af en ny stat , som vil knuse landenes folkestyre .
Uden folkestyre intet fremskridt .
Man kan ikke fjerne grnserne mellem medlemslandene og flytte beslutningerne fra parlamenterne til markedskrfter og lukkede embedsmandskomiter , uden at det frer til oprr eller forfald .
<P>
Vi hber , at oprret vil blive udlst p fredelig vis , nr Maastricht II-traktaten sttes til folkeafstemning , for de beslutninger , der tages her i Parlamentet , er uden forbindelse med vlgerne udenfor .
<P>
Opgiv planerne om den nye statsgrnse .
Kom tilbage til borgernes nske om et praktisk samarbejde mellem landene .
<SPEAKER ID=72 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
Den danske Socialdemokratiske Gruppe finder ikke , at tiden er moden til at ophve personkontrollen ved EU ' s indre grnser .
Vi undlader derfor at stemme i forbindelse med betnkningerne om dette emne af Lehne , Ford og Linzer .
Uanset hensynet til det indre markeds gennemfrelse , bliver man efter vores opfattelse ndt til at tage problemerne med narkotika og vbensmugling dybt alvorligt .
Disse problemer er ikke blevet mindre p grund af det indre marked .
Kun en effektiv personkontrol ved grnserne giver os en rimelig chance for at komme den form for kriminalitet til livs , derfor kan den ikke undvres , fr problemerne er lst .
<P>
Betnkning af Ford
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg taler p vegne af Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet , som vil sttte min betnkning om fri bevgelighed .
Det er en skam , at Kommissionen ikke bliver her og hrer stemmeforklaringerne , da den kunne f noget at vide om , hvorfor Parlamentet har bestemte holdninger .
<P>
Rom-traktaten foreskriver , at der skal vre fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer .
De tre frste af disse har haft deres syvmilestvler p i nogen tid , mens sidstnvnte har mttet humpe fremad uden hjlp fra Kommissionen .
<P>
Selv nu er det direktiv , som Kommissionen har givet os , lidt af et giftbger : der er tale om fri bevgelse  hvis  ; fri bevgelse  hvis  Spanien og Storbritannien undertegner direktivet om de indre grnser ,  hvis  Spanien og Storbritannien lser deres problemer i forbindelse med Gibraltar ,  hvis  Dublin-konventionen ratificeres .
Men Parlamentet nsker fremskridt nu , og Den Socialistiske Gruppe nsker fremskridt nu , sledes at vi kan f fri bevgelighed for Europas 12-14 mio tredjelandsstatsborger , som lovligt bor i Den Europiske Union , fri bevgelighed for de 4 mio sorte europere , vi har i vor midte , fri bevgelighed for blinde uden de nuvrende meningslse karantnebestemmelser for frerhunde , som vi ved ikke fungerer .
<P>
Kommissionen besvarede for nylig et sprgsml fra mig og sagde , at der i de seneste fem r ikke var pvist et eneste tilflde af rabies , mens hunde var i karantne , som koster os millionvis af pund .
<P>
Fri bevgelighed for fodboldfans , uden begrnsning i form af en alt for emsig kontrol , nr de ikke er dmt for hooliganisme eller racisme .
Vi vil flge meget nje , hvad Rdet gr i forbindelse med disse forslag .
Parlamentet vil ikke tolerere nogen forsinkelse .
<SPEAKER ID=74 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi hilser det velkomment , at grnserne bnes .
Det er tilfredsstillende , at det indre marked bliver gennemfrt , sledes at mennesker kan bevge sig frit over grnserne .
I Norden har vi lnge haft en lignende ordning , som har fungeret udmrket .
Men der er ogs en risiko forbundet med , at personer kan krydse grnserne frit ; sledes kan ikke mindst narkotika lettere bringes over grnserne .
<P>
For at forhindre dette og alligevel bevare den frie bevgelighed krves der skaldte kompensatoriske foranstaltninger .
Sdanne kompensatoriske foranstaltninger kan blandt andet have form af et get politisamarbejde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Theorin og Wibe">
En medlemsstat br , hvis den finder det hensigtsmssigt , kunne kontrollere personer ved sine nationale grnser , som den mistnker for at bryde landets love og regler .
Man br ikke gre sig til talsmand for en afskaffelse af den indre grnsekontrol , som ikke er forbundet med ledsageforanstaltninger .
En afskaffelse af de indre grnsekontroller skal vre koblet sammen med ledsage- og erstatningsforanstaltninger .
Indtil nu er der ikke fremsat noget forslag til ledsageforanstaltninger .
Vi m frst have klarhed over , hvad  kompensatoriske kontrolforanstaltninger  indebrer , da der er fare for et stigende narkotikasmugleri mellem EU ' s medlemslande , og for at den manglende kontrol vil give kriminelle strre muligheder for at slippe uden om retslige foranstaltninger .
<P>
Hver medlemsstat skal selv have lov til at afgre , hvilken form for indre grnsekontrol over for andre EUmedlemsstater det nsker at udve og p hvilket niveau .
Det gr ikke ud over den frie bevgelighed for personer i EU , at personer kan blive kontrolleret ved indre grnsekontroller .
Hvis Sverige f.eks. skal kunne bevare sine nuvrende regler for indfrsel af alkohol , m det have mulighed for at kontrollere de personer , der passerer dets grnser .
<P>
Betnkning af Linzer
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Kommissionen har i dag forelagt tre forslag til direktiv vedrrende afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser .
Denne tendens forekommer os srdeles ufornuftig .
Det er ikke lige p et tidspunkt , hvor indvandringsstrmmene til Europa tager til , at man skal gennemfre en reform , der er udformet med henblik p en anden tid , da Berlinmuren endnu skilte os fra steuropa , og den afrikanske konomi endnu ikke var s afgrundsdyb drlig som i dag .
<P>
Rdet synes at have haft den fornuftige refleks at udforme et forslag til flles aktion til styrkelse af kontrollen med tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse inden for Fllesskabet , som imidlertid stod i strk modstning til Kommissionens tre forslag til direktiv .
Desvrre ser det ud til , at Rdet har givet efter for anstalterne fra yderliggende tilhngere af den frie bevgelighed , som imidlertid ikke reprsenterer noget som helst i den offentlige mening .
Vi opfordrer til , at der udvises det pkrvede mod i denne sag .
<P>
Ikke alene er princippet i de tre forslag til direktiv drligt , heller ikke gennemfrelsesbestemmelserne hjlper stort .
De pstede kompensationsforanstaltninger kompenserer intet overhovedet , og den pstede beskyttelsesklausul er kun af 30 dages varighed , hvilket er en latterlig frist i forhold til styrken og varigheden af indvandrerpresset , som beregnes i rtier .
De tre forslag henviser desuden ikke , heller ikke for s vidt angr visaene , til medlemsstaternes permanente ret til at beskytte den offentlige sikkerhed p deres territorium , en lovfstet ret i henhold til artikel 36 , 48 , 100 A m.fl. i traktaten .
Denne udeladelse , som ikke er tilfldig , er signifikant for Kommissionens vilje til at udrydde alle staternes forsvarsmidler p dette omrde .
<P>
Omfanget af Kommissionens forvovenhed fremstr helt klart , nr den med en hndbevgelse afviser den generelle erklring , der er vedtaget af de medlemsstater , der har undertegnet Fllesakten , og hvori det hedder :  Intet ( i disse bestemmelser ) berrer medlemsstaternes ret til at trffe foranstaltninger , som de anser for ndvendige for at kontrollere immigration fra tredjelande og for at bekmpe terrorisme , kriminalitet , narkotikahandel og ulovlig handel med kunstvrker og antikviteter  .
<P>
Efter Kommissionens mening er denne erklring ikke noget vrd , fordi den berver artikel 7 A i traktaten sin virkning , men nr staterne har indfjet denne prcisering , er det netop , fordi de har nsket at afklare det tvetydige indhold i artikel 7 A .
Kommissionen kan ikke med et pennestrg slette sdanne tekster , og det kan kun opfattes som et bevis p , at Kommissionen prtenderer at hve sig over folkenes vilje !
<SPEAKER ID=77 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Det siger sig selv , at statsborgere fra tredjelande skal have samme ret som unionsborgerne til at passere grnserne frit .
Men prcis som det er tilfldet med unionsborgernes frie bevgelighed , indebrer get bevgelighed for tredjelandsstatsborgere ogs get fare for , at forbudte varer ssom narkotika bringes over grnserne .
Derfor er det af strste vigtighed , at den frie bevgelighed ledsages af kompensatoriske foranstaltninger .
<SPEAKER ID=78 NAME="Theorin og Wibe">
Det siger sig selv , at statsborgere fra tredjelande , som har fet opholdsog arbejdstilladelse i et EU-medlemsland , skal have lov til at bevge sig frit inden for Den Europiske Union p njagtig samme mde som EU-landenes statsborgere .
Men denne betnkning stiller njagtig samme , efter vor opfattelse fejlagtige , krav om afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser som Ford-betnkningen .
<P>
Man br ikke gre sig til talsmand for en afskaffelse af den indre grnsekontrol , som ikke er forbundet med ledsageforanstaltninger .
En afskaffelse af de indre grnsekontroller skal vre koblet sammen med ledsage- og erstatningsforanstaltninger .
Indtil nu er der ikke fremsat noget forslag til kompensatoriske foranstaltninger .
Vi m frst have klarhed over , hvad  kompensatoriske kontrolforanstaltninger  indebrer , da der er fare for et stigende narkotikasmugleri mellem EU ' s medlemslande , og for at den manglende kontrol vil give kriminelle strre muligheder for at slippe uden om retslige foranstaltninger .
<P>
Hver medlemsstat skal selv have lov til at afgre , hvilken form for indre grnsekontrol over for andre EUmedlemsstater , det nsker at udve og p hvilket niveau .
Det gr ikke ud over den frie bevgelighed for personer i EU , at personer kan blive kontrolleret ved indre grnsekontroller .
Hvis Sverige f.eks. skal kunne bevare sine nuvrende regler for indfrsel af alkohol , m det have mulighed for at kontrollere de personer , der passerer dets grnser .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Oomen-Ruijten
<SPEAKER ID=79 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Oplysning og uddannelse har altid vret hjrnestene i forbrugerpolitikken .
Den flles indsats for at fremme den frie bevgelighed for produkter og hensynet til forbrugerbeskyttelsen kunne ikke lade hnt om ndvendigheden af at fremme muligheden for at vurdere kvalitet og priser .
Den nuvrende situation , hvor sammenlignende reklame tillades i nogle medlemsstater og forbydes i andre , er til skade for forbrugerne .
<P>
Reklame er en form for oplysning , som giver forbrugerne bedre mulighed for at vlge .
Det er derfor vigtigt for de europiske forbrugere , at der sttes visse grnser for reklamen med henblik p at sikre beskyttelsen af deres konomiske interesser og deres ret til korrekte oplysninger med henblik p at kunne trffe et hensigtsmssigt valg .
<P>
Dette direktiv har til forml at harmonisere betingelserne for sammenlignende reklame med henblik p virkeliggrelse af det indre marked og fremme af den frie bevgelighed for tjenesteydelser p reklameomrdet i Unionen .
Jeg vil stemme for denne vigtige harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om sammenlignende reklame .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Poggiolini
<SPEAKER ID=80 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Dette EF-handlingsprogram p sundhedsovervgningsomrdet med hjemmel i artikel 129 i traktaten om Den Europiske Union har til forml at beskytte borgernes sundhed og at forebygge sygdomme .
Et korrekt fungerende EF-system til overvgning af sundheden vil sledes gre det muligt for alle Unionens medlemsstater p grundlag af plidelige og sammenlignelige sundhedsdata at fastlgge prioriteringer inden for sundhedspolitikken og at forbedre dennes rentabilitet og effektivitet .
<P>
Jeg tilslutter mig fuldt ud forslaget om oprettelse af et europisk sundhedsovervgningscenter med henblik p faststtelse af sundhedsindikatorer og oprettelse af et net til indsamling og formidling af dataene og forbedring af analysen af sundhedsoplysningerne .
<P>
Til sidst opfordrer jeg Europa-Parlamentet til ikke at give efter over for Rdet i sprgsmlet om budgettet til dette program , som er af afgrende betydning for Unionen , men som kun udstyres med et latterligt lille belb , der m betragtes som en hn mod unionsborgernes solidariske interesser .
<SPEAKER ID=81 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater mener , at samarbejde mellem EU-landene p sundhedsomrdet er en god ting , nr det drejer sig om forskning og udveksling af statistik .
Mange lande , herunder Danmark , kan sikkert have brug for gode ideer til indretningen af sundhedsvsenet , og der kan mellem landene ogs laves aftaler om specialiserede behandlinger .
Men nr man via EU begynder at komme ind p den egentlige sygdomsbehandling og betalingsordningerne for sygdomsbehandlingen , s gr man for vidt .
Vi kan forst , at medlemmer fra lande , hvor sundhedsvsenet er brudt sammen , ser et hb i EU , men skattebetalingen og dermed finansieringen skal stadig foreg nationalt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Rovsing">
Af Maastricht-traktatens artikel 129 fremgr det , at Fllesskabet - og dermed de 15 EU-lande - bidrager til virkeliggrelsen af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau ved at fremme det indbyrdes samarbejde og om ndvendigt sttte medlemsstaternes indsats p nationalt niveau .
<P>
Det foreliggende forslag til handlingsprogram er fuldt ud i overensstemmelse med traktatens nd og bogstav .
Der er ikke tale om nogen form for harmonisering , men om en foranstaltning , der tager sigte p - p grundlag af sammenlignelige sundhedsdata - at give de enkelte EU-lande mulighed for at fastlgge prioriteringer inden for sundhedspolitikken , forbedre dennes rentabilitet og dermed dens effektivitet .
<P>
Ikke desto mindre har Ministerrdets flertal ved fastlggelsen af dets flles holdning til Kommissionens forslag ikke kunnet enes om andet end at udvande et i enhver henseende fornuftigt forslag til handlingsprogram p sundhedsomrdet .
Dette glder svel med hensyn til finansieringen som med hensyn til udformningen af de praktiske rammer for programmets gennemfrelse .
<P>
Jeg er derfor helt enig i ordfrerens kritik af den flles holdning og i Miljudvalgets indstilling .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Riis-Jrgensen
<SPEAKER ID=83 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for EuropaParlamentets forslag om ndring af navn og E-nummer for alternativt raffineret carrageenan .
Det skyldes , at vi ikke nsker et tilstningsstof godkendt , der kan forveksles med tilstningsstoffet carrageenan under samme Enummer .
<P>
Dels fordi det er et mindre rent stof i forhold til carrageenan , og dels fordi stofferne ikke er ens .
Carrageenan er f.eks. godkendt til anvendelse i modermlkserstatning p trods af , at forskellige undersgelser viser problemer med mavesmerter og i enkelte tilflde mavesr hos smbrn .
Hvis alternativt raffineret carrageenan godkendes med dette navn og nsten samme E-nummer , s mener vi , at der er begrundet frygt for , at stoffet bliver godkendt til babyer .
<P>
Derudover mener vi , at det er ndvendigt for at undg vildledning af forbrugerne og af hensyn til den fremtidige anvendelse af alternativt raffineret carrageenan , at der er klare linjer med hensyn til det nye tilstningsstof .
Derfor skal det kaldes PES ( Processed Euchema Seaweed ) og tildeles nummer E 408 i stedet for E 407a .
<SPEAKER ID=84 NAME="Rovsing">
Den foreliggende indstilling fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse br stttes af et klart flertal i dette Parlament .
Indstillingen har til forml at sikre , at der ikke sker en forveksling af forarbejdede Euchema-alger ( PES ) og carrageenan .
<P>
I overensstemmelse med den betnkning , som Europa-Parlamentets flertal vedtog ved frstebehandlingen , indstiller Miljudvalget , at de to produkter ( PES og carrageenan ) markedsfres under forskellige E-numre .
Betydningen heraf for forbrugerne og for forbrugernes sikkerhed sttes tydeligt i relief af den lobbyvirksomhed , som reprsentanter for PES-producenterne har udvet over for Europa-Parlamentet i den seneste tid .
Hvis sprgsmlet om valg af E-nummer var uden betydning , ville selv PES-producenterne have forholdt sig passive i denne sag .
<P>
Ordfreren og udvalget br roses for den konsekvens , der til dato har vret udvist under behandlingen af forslaget til ndring af direktiv 95 / 2 / EF , og Parlamentet br svel af hensyn til forbrugerne som af principielle grunde stemme massivt for den foreliggende indstilling .
<P>
Betnkning af Florenz
<SPEAKER ID=85 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Vi ved alle , at uden vand er der intet liv , og at dette element p grund af sin betydning har vret genstand for mange fortolkninger i historiens lb , lige fra konceptet  Numen  i det klassiske Grkenland til konfrontationsrsag i Mellemsten .
Vand er et af ngleelementerne i menneskets liv , og derfor er det ndvendigt med en klar og sammenhngende unionspolitik for vandressourcer .
<P>
Ordfreren ppeger med rette det uhensigtsmssige i , at bestemmelserne om vandkvaliteten i Unionen er spredt rundt om i 50 direktiver , som i nogle tilflde endog er indbyrdes modstridende , og at det er presserende ndvendigt at forelgge Parlamentet et rammedirektiv , som i overensstemmelse med det femte handlingsprogram omfatter en samlet og bredygtig forvaltning af Unionens vandressourcer .
<P>
Til sidst gr jeg endnu en gang opmrksom p , at uden en streng kontrol med svel kvaliteten som udnyttelsen af vandet er det tvivlsomt , om vandkvaliteten i Unionen kan bevares endsige forbedres .
<SPEAKER ID=86 NAME="Holm">
Kommissionen synes ikke at have vret srlig entusiastisk eller skarpsindig , hvad dette vigtige omrde angr .
Havde den udvist samme energi , som nr det drejer sig om MU , havde jeg sikkert vret tilfreds .
<P>
Det fremgr desvrre , at Kommissionen ikke alene mangler baggrundsviden , miljforstelse og helhedssyn , men ogs forslag til konkrete foranstaltninger , nr det glder om at fremlgge en politik p vandomrdet .
<P>
Det er frst og fremmest helhedssynet , jeg savner . Andre omrder spiller nemlig ogs en rolle i forbindelse med vandpolitikken .
Det glder frst og fremmest den form for landbrug , som EU subsidierer , hvor kunstige plantebehandlingsmidler , der indeholder en lang rkke gifte , forrsager alvorlige forringelser af vandet .
Det samme glder industripolitikken , som pvirker vandet gennem alt for lemfldige miljbestemmelser , transportpolitikken , energipolitikken osv .
<P>
Kommissionen m anlgge et helhedssyn p vandproblemerne , der inddrager alle disse omrder , ellers vil dens ord ikke fre til andet end , at der bruges endnu mere papir ( hvilket ogs delgger vandet ! ) .
<P>
EU br fremlgge en progressiv politik p dette omrde , men gennemfrelsen af den br ske p nationalt , regionalt eller lokalt plan .
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
I Kommissionens meddelelse om vandpolitikken fremlgges der en strategi for en sammenhngende vandpolitik , som skal faststte de fundamentale principper for regulering af vand i Fllesskabet .
Den skal munde ud i et rammedirektiv for vand .
<P>
Desvrre er Kommissionens meddelelse ikke fyldestgrende nok til at leve op til disse mlstninger .
<P>
Parlamentets Miljudvalg har derfor foreslet en opstramning .
Kommissionen skal opstille kriterier for forebyggelse ved kilden , stte strengere grnsevrdier for stoffer i vandmiljet og bruge en kombination af emissionsstandarder og miljkvalitetsmlstninger i vandpolitikken .
Ritt Bjerregaard har i et brev til Parlamentets Miljudvalg lovet , at disse krav vil blive imdekommet .
P baggrund af dette brev vil Den Socialistiske Gruppe stemme for Parlamentets betnkning , idet betnkningen sammen med Ritt Bjerregaards brev borger for en fornuftig fremtidig vandpolitik .
<P>
Forslag til beslutning om Det Europiske Rd i Dublin
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , konflikten i Mellemsten er srdeles akut .
Den er en af de i jeblikket vigtigste og farligste konflikter i verden .
Udviklingen hen imod fred er get i st ; der sker ikke ret meget .
Den Europiske Union har i denne sammenhng et forholdsvis godt omdmme .
EU har vret ret aktiv , isr Europa-Parlamentet , som bde har vedtaget beslutninger og udtalelser og haft direkte kontakter gennem Delegationen for Forbindelserne med Det Palstinensiske Lovgivende Rd .
Vi har bl.a. manifesteret vor interesse og vret aktive ved at foretage rejser og valgovervgning og vre vrter ved et palstinensisk besg .
<P>
Fra mange sider i EU har man klaget over , at Unionens aktivitet , konomiske sttte og strke optrden i forbindelse med konflikten i Mellemsten har vret temmelig usynlig .
Nu er konflikten igen ved et skringspunkt .
Der sker alvorlige ting i konfliktomrdet .
I den situation vil Europa-Parlamentet overhovedet ikke ytre sig , og det udelukkende fordi der , som vi alle ved , i de store partigrupper foregr nogle rent interne parlamentariske overvejelser om , hvorvidt en udtalelse fremsat i dag kan konkurrere med en betnkning , som vil kunne forelgges Parlamentet om en mned eller mske senere .
Jeg m sige , at det i hjeste grad har forbavset mig , at det fr lov til at foreg p denne mde .
Begivenhederne i Mellemsten kan jo ikke s godt vente p de interne beslutningsprocesser i Europa-Parlamentet .
Formlet med at kunne fremstte en hurtig udtalelse fra Parlamentets side er jo , at det skal kunne ske , nr udtalelsen har aktualitet og kan have en vis virkning .
Hvordan skal man i Mellemsten opfatte dette , at flere partigrupper har fremsat forslag , som overhovedet ikke frer til noget ?
Det kan kun tolkes som mangel p interesse fra Europa-Parlamentets side eller som , at partitaktiske hensyn fr lov til at g forud for seris handling , nr freden str p spil .
Fru formand , jeg er dybt skuffet .
Jeg har haft , og hber fortsat at have , et godt samarbejde om Palstina med mine kolleger i de store partigrupper , men jeg er dybt skuffet over deres optrden her i dag .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , som afslutning p forhandlingen om det ekstraordinre topmde i Dublin har Gruppen Nationernes Europa som modvgt mod socialisternes og midterpartiernes konsensusforslag fremsat et forslag til beslutning med krav om en radikal omorientering af regeringskonferencen .
<P>
Klart nok blev vort forslag forkastet af flertallet her i forsamlingen , men vi mener rent faktisk , at nr regeringskonferencen str i stampe , er det , fordi den har taget en forkert retning .
Det er sledes beklageligt , at der ofres dyrebar tid p sekundre problemer , ssom detaljer i Europa-Parlamentets beslutningsprocedurer , ikkeprioriterede sprgsml , ssom listen over de borgerrettigheder , der skal indfjes i traktaten , rettigheder , som allerede er velbeskyttede p nationalt plan , for ikke at tale om veritable absurditeter som udvidelsen af omrdet for flertalsafgrelser i Rdet .
<P>
Debatten om Unionens fleksibilitet , som mske er den vigtigste debat i dag set fra et institutionelt synspunkt , slber sig stadig afsted i total forvirring .
<P>
P alle disse omrder forekommer det os , at Rdet er offer for fderalisternes intellektuelle terrorisme .
Det fremgik klart af debatten her i formiddags .
Hvad skulle vi med en redegrelse fra Kommissionen efter Rdets rapport , i betragtning af at kun Rdet er kompetent til at redegre for et uformelt mde , der hovedsagelig er af mellemstatslig karakter .
<P>
Det mest triste er , at Kommissionens indlg viste en reel politisk vilje , medens det samme ikke kan siges om Rdets .
Hvis man , som beskrevet i vort forslag til beslutning , nsker at give konferencen en mere hensigtsmssig retning , er det ndvendigt , at Rdet frigr sig fderalisternes utopier om en superstat og gr ind p at ivrkstte procedurer svarende til et nationernes Europa .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , nr den franske statschef forhnes her i Europa-Parlamentet , str vi sammen med ham , for det er Frankrig , man hner .
Nr han forhnes i Jerusalem af det israelske besttelsespoliti , er det atter Frankrig , man krnkes .
De israelske ledere burde dog vide , at ingen varig fred kan baseres p uretfrdighed og apartheid .
<P>
Den frste uretfrdighed , der blev beget , var imod det palstinensiske folk , der blev fordrevet fra sine territorier af israelerne . Disse pberber sig en historisk ret til deres land , der gr tilbage til Abraham .
Med den type argumenter kan der udlses tusindvis af konflikter rundt om i verden .
Ydermere hvder bde palstinensere , kristne og muslimer at nedstamme fra Abraham .
<P>
Den anden uretfrdighed , der blev beget , var imod den kristne befolkning i Libanon , som hr . Kissinger ville deportere til Amerika for at overlade pladsen til palstinenserne .
Men freden i Mellemsten kan kun baseres p respekten for folkenes ret til at leve i frihed p deres jord .
Palstinenserne har ret til Palstina og en palstinensisk stat .
Israel og Syrien m trkke sig tilbage fra Libanon , men det samme glder de palstinensiske og iranske militser ; og amerikanerne , der - forst det , hvem som kan - sttter talibanere og proiranske kurdere , m ophre med at blande sig i alting p denne hjst upassende mde .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , mdet i Dublin var en eksemplarisk demonstration af umuligheden af at fre en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den franske prsident , Jacques Chirac , foreslog en flles aktion i Mellemsten , for at palstinenserne ikke skal st alene over for israelerne og den amerikanske mgler , som klart hlder til den ene side , men denne vilje til at fastlgge en flles holdning stdte p modstand navnlig fra briternes og tyskernes side , hvis diplomati er rettet ind efter det amerikanske og israelske diplomati .
EuropaParlamentets tilbageholdenhed i Mellemsten-anliggender skyldes i vrigt ogs den pression , det amerikanske og israelske diplomati udver over for Parlamentets medlemmer .
<P>
Det skal endvidere bemrkes , at den holdning , som staten Israel indtager til Den Europiske Union , er stdende , for s vidt som den kan opsummeres sledes : betal , men ti stille .
Det er selvsagt utleligt og uvrdigt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lindqvist">
Den bedste mde at mindske den almindelige befolknings mistillid til EU p er at undlade at fremstte flere forslag , som tager sigte p en  vertikal  opbygning af EU .
Ethvert sdant forslag vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken , MU osv. styrker kun mistilliden .
Regeringskonferencen m anskues ud fra dette perspektiv .
<P>
Forslag til beslutning om udryddelse af fattigdom
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Wolf">
Jeg har valgt at afgive en gte mundtlig stemmeforklaring i stedet for at trkke veksler p Deres tlmodighed med oplsningen af en skriftlig forklaring .
<P>
Jeg vil understrege to punkter .
For det frste fremgr det p udmrket vis af beslutningen i dens endelige form , at det er en farlig illusion at tro , at fattigdommen i Europa kan overvindes p bekostning af de fattige lande og befolkninger i verden .
Det modsatte er tilfldet .
En varig overvindelse af fattigdommen i Europa kan kun ske inden for et internationalt velstandssystem , hvor Europa er et nyttigt medlem af den internationale familie og ikke en verdensmester i eksport , der lever p andres bekostning . For det andet er det flere gange under drftelsen blevet nvnt - men i sidste instans blev ndringsforslagene herom alligevel forkastet - at de fattige og udstdte fres i felten mod dem , som er integreret i samfundet , som har arbejde , som er organiseret i fagforeninger og bliver relativ godt betalt .
<P>
Dette forsg p en spaltning af det afhngige arbejde og p at bortlede opmrksomheden fra de store fordelingsproblemer mellem kapital og arbejde vil forhbentlig mislykkes .
Vi bliver ndt til at gre os klart , at den opgave , det drejer sig om , vedrrer begge parter . Det drejer sig ikke kun om at omdefinere det afhngige arbejdes status og integrere dem , der i dag er udstdt her , men tillige om at styrke rettighederne , dog ikke absolut om at styrke den individuelle private kbekraft hos dem , som i dag er integreret i samfundet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Ephremidis">



Vi kunne samle ind til at imdeg den store byld af international armod ved at lgge en afgift p den skammens byld , som tller over 50 mio medborgere i dagens Europiske Union , der lever p grnsen til fattigdom og tvinges ud af det sociale , konomiske og kulturelle liv .


<P>
Skammen bliver ikke mindre af , at fremtidsudsigterne peger p en forvrring af situationen , eftersom arbejdstagernes levestandard forringes fra dag til dag , og tusindvis af mennesker ofres p Den konomiske og Monetre Unions alter i jagten p de velkendte konvergensindikatorer og -kriterier p den ene side og p den anden side en hndfuld multinationale monopolers og visse privilegerede samfundslags profitjagt . Og det store flertal af befolkningen knuses af voldsomme spareprogrammer , masseafskedigelser , nedskringer i de sociale ydelser og voldsomme stigninger i arbejdslsheden .
Alt dette p grund af gennemfrelsen af Maastricht-traktaten , hvidbogen og de tydeligvis befolkningsfjendtlige reformer af disse med den s hjt bermmede regeringskonference .
<P>
Beskyttelsen og forbedringen af arbejdstagernes indkomst er det vigtigste element i en politik , der fremmer social retfrdighed . Det er ndvendigt med en radikal nyorientering af de anvendte udviklingsmodeller , som i hj grad mangler socialt perspektiv , hvilket betyder , at et stadigt strre antal arbejdstagere skubbes ud i fattigdom og social udstdelse .
Det er vigtigt , at der trffes foranstaltninger til opprioritering og forbedring af den menneskelige faktors deltagelse i udviklingsprocessen og produktionen for at f beskftigelsesprocenten hjere op , foranstaltninger til stabilisering af beskftigelsen , hvilket skal ske med en reduktion af forelbige og midlertidige stillinger . Sidelbende med sttten til og styrkelsen af indkomsten er det ndvendigt at udforme og gennemfre uddannelsesprogrammer , programmer for erhvervsmssig orientering og nyorientering og planlgning af sociale programmer sammen med lokale aktrer p erhvervsomrdet , der vil give mulighed for bedre social integration og give alle adgang til de nye teknologier .
<P>
Af strste betydning er det , at der sker en jeblikkelig mobilisering med konkrete foranstaltninger med henblik p s hurtigt som muligt at f de millioner af mennesker , der lever i fattigdom , ud af den sociale udstdelse , s de kan reintegreres og reaktiveres i samfundet p lige og vrdige vilkr .
Der krves en samordnet indsats for at bekmpe diskrimination og fnomener som racisme og fremmedhad .
<P>
Denne udvej kommer Rdets redegrelse ikke engang ind p , idet den blot tygger drv p evigt gentagne erklringer for at g uden om de egentlige rsager til fattigdommen , til at den fortsat eksisterer og forvrres .
Men oprret , protesterne og de arbejdslses kamp i de allerfleste af EU-landene er beviset p , at kun hvis vi fjerner det bedrag og selvbedrag i det samfundspolitiske system , som gennemsyrer fllesskabspolitikkerne , men ogs de nationale politikker , som de etablerede interesser str bag , vil vi komme ud af den store modsigelse mellem den rige , storslede Europiske Union og den tilintetgrende fattigdomsbyld af over 50 mio europiske borgere .
<SPEAKER ID=95 NAME="Malone">
1996 er af FN blevet udnvnt til Det Internationale r for Udryddelse af Fattigdom .
I betragtning heraf ville vi forvente , at EU ' s foranstaltninger p dette omrde blev intensiveret .
<P>
I stedet sker njagtigt det modsatte .
Den tyske og den britiske konservative regering stter sig kraftigt imod det fjerde fattigdomsprogram .
<P>
Domstolens forelbige afgrelse den 24. september vil i realiteten forhindre Kommissionen i at sttte de omkring 800 ansgninger fra organisationer i hele Europa , der beskftiger sig med fattigdomsbekmpelse .
<P>

Som kommissr Flynn sagde for nylig :  Disse tilflde beviser endnu en gang , at der absolut er behov for et klart retsgrundlag i traktaten , som gr det muligt at vedtage programmer p det sociale omrde ved flertalsafgrelse  .
<P>
Vi skal g videre . Vi skal ikke kun forsge at afhjlpe den skade , der er forrsaget af fattigdom - langtidsledighed , degeneration i byerne osv. vi skal ogs finde mder , hvorp vi kan forhindre udstdelse .
Dette skal vre et centralt aspekt ved alle nationale og europiske politikker .
<P>
Jeg glder mig derfor over hr .
De Rossas og den irske regerings initiativ som opflgning af det sociale topmde i Kbenhavn ved at forelgge en strategi til fattigdomsbekmpelse . Dette synes at vre en egnet strategi , ikke kun p nationalt plan , men ogs i givet fald for EU .
<P>
Der skal faststtes minimumsrettigheder p det sociale omrde i hele EU , f.eks. vedrrende retten til arbejde og social beskyttelse .
<P>
Bekmpelsen af alle former for udstdelse og fattigdom skal vre et ml i alle EU-programmer og -politikker .
<P>
Der skal gennemfres analyser af indvirkningen p fattigdom og social udstdelse , inden der vedtages ny EUlovgivning , eller nye EU-instrumenter gennemfres .
<P>
Der skal rettes op p mangelen p sammenlignelige oplysninger om omfanget af fattigdom i hele Unionen .
<P>
Endelig skal Kommissionen og Rdet inden udgangen af indevrende r undersge , hvilke fremskridt hver enkelt medlemsstat har gjort med hensyn til at opfylde de forpligtelser , der blev indget i Kbenhavn .
Dette br s ajourfres hvert r i FN ' s tir mod fattigdom .
<P>
( Mdet udsat kl .
13.20 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=5>
Europaaftale med Slovenien
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0277 / 96 af Livari for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af Europa-aftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Slovenien p den anden side [ 10587 / 95 - KOM ( 95 ) 0341 - C40419 / 96-95 / 0191 ( AVC ) ] ; -A4-0282 / 96 af Posselt for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelspolitiske aspekter af Europa-aftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Slovenien .
<SPEAKER ID=97 NAME="Iivari">
Hr. formand , det har taget ualmindelig lang tid at vedtage Europaaftalen med Slovenien , nr man sammenligner med processen for de andre nye demokratier i Centraleuropa .
Selve forhandlingerne forlb jo hurtigt .
De blev indledt den 15. marts 1995 , og aftalen blev paraferet i juli samme r .
Undertegnelsen fandt dog frst sted i juni 1996 .
<P>
Nr undertegnelsen blev udsat , skyldes det den indviklede situation i omrdet , der opstod efter Anden Verdenskrig .
Et omrde , der den gang hrte til Italien , blev sammenlagt med Jugoslavien , og indbyggerne blev evakuereret til Italien .
Da Jugoslavien senere blev oplst , forpligtede Slovenien sig til at yde konomisk kompensation for tabet af de ejendomme , der var kommet til at ligge p den slovenske side .
Italien krvede imidlertid , at dets borgere fik ret til at generhverve de tabte ejendomme .
Samtidigt blev det iflge lovgivningen i Slovenien , der for nylig var blevet selvstndigt , forbudt udlndinge at eje fast ejendom i landet .
<P>
Europaaftalen indebrer derimod , at Slovenien forpligter sig til bde at bringe sin lovgivning vedrrende erhvervelse af fast ejendom i overensstemmelse med EU ' s lovgivning og fjerne al forskelsbehandling af medlemsstaternes borgere i forbindelse med kapitalens frie bevgelighed .
Sprgsmlet var , inden for hvilken tidshorisont og hvordan den pgldende lovgivning skulle fornys .
<P>
De utallige anstrengelser , den slovenske regerings udfoldede for at f Rdets aftaleudkast godkendt , led skibbrud i det slovenske parlament , da det ikke var muligt at mnstre det ndvendige flertal .
Efter anstrengende forhandlinger bemyndigede det slovenske parlament den 11. april 1966 imidlertid regeringen til at undertegne aftalen p grundlag af det kompromis , som blev indget under det spanske formandskab .
I aftalen forpligter Slovenien sig til at garantere alle unionsborgere ret til at erhverve fast ejendom fra det fjerde r efter aftalens ikrafttrdelse .
Desuden vil unionsborgere , der har haft bopl i mindst tre r p slovensk territorium , f tilkendt retten til at erhverve fast ejendom fra tidspunktet for aftalens ikrafttrdelse .
P denne mde sikres det , at de italienske landflygtige , der har haft bopl i det tidligere Jugoslavien , fr ret til at generhverve deres ejendomme .
<P>
Striden om ejerskab af fast ejendom har vret et omstridt indenrigspolitisk sprgsml bde i Slovenien og Italien .
Jeg er srlig glad for , at problemet blev lst under det italienske formandskab .
Forbindelserne mellem den italienske og slovenske regering er da ogs for jeblikket gode .
<P>
Hele processen er ogs ud fra en overordnet synsvinkel srdeles interessant .
Den udvikling , der har frt til demokratiseringen i de centraleuropiske lande og de baltiske landes selvstndighed , har vret positiv .
Den giver reelle muligheder for at opbygge et flles Europa .
Samtidig har den revet historiske sr op , og der er opstet en rkke svre nationalitets- og grnsesprgsml .
Krigen i det tidligere Jugoslavien er et tragisk eksempel p dette .
<P>
Nu br vi sammen bestrbe os p ikke at hnge sig fortidens uret og i stedet tnke p opbyggelsen af fremtiden .
Retfrdigheden br ske fyldest , men samtidigt er der i Europa brug for beslutsomhed og selvbeherskelse , for at det nye samarbejde kan blive en succes .
<P>
Sloveniens konomiske og politiske udvikling er p mange mder opmuntrende .
Det er i front blandt de lande , som der er indget Europaaftaler med , nr man vurderer forudstningerne for medlemskab .
Europa-Parlamentet fremskyndede p sin side i sin beslutning af 30.11.1995 godkendelsen af Europaaftalen med Slovenien .
Jeg hber , at Parlamentet nu kan trffe en positiv afgrelse , for at Slovenien kan n at indhente det forspring , som de andre aftalelande har i forbindelserne med EU .
<P>
Hr. formand , i Finland blev der sidste sndag afholdt valg til Europa-Parlamentet .
Jeg fik et godt valgresultat , men det var ikke nok til at bevare min plads i Parlamentet .
Jeg vil i denne forbindelse takke alle mine gode kolleger i Europa-Parlamentet og nske jer alle fremgang med at skabe fred i Europa .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Livari .
Ogs jeg nsker Dem held og lykke med lsningen af Deres nye opgaver .
<SPEAKER ID=99 NAME="Posselt">
Hr. formand , Sloveniens konomiske data er fremragende .
Selv om nogle data mske skal korrigeres nedad ved rets udgang , er de makrokonomiske data fremragende .
Man ser det p , at bruttonationalproduktet pr. indbygger i kbekraft udgr 9 000 USD , man ser det bl.a. ogs p , at i Slovenien er allerede to af de fem Maastricht-kriterier opfyldt , og man hber at opfylde alle fem Maastricht-kriterier inden r 2000 .
<P>
Nr Slovenien alligevel langt senere end andre stater i Central- og steuropa , som for lngst er associeret , nr frem til en associeringsaftale , skyldes det landets vanskelige historie .
Det var ogs grunden til , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i sin betnkning var ndt til at undersge de politiske og historiske rammebetingelser for denne associeringsaftale .
<P>
Jeg havde det held som den eneste borger fra Den Europiske Union at deltage i Sloveniens uafhngighedsfest den 26. juni 1991 .
Jeg var endnu ikke medlem af Europa-Parlamentet , men jeg oplevede dengang p stedet , hvorledes det skaldte internationale samfund nsten demonstrativt lod dette land i stikken og s at sige ved at tie udleverede det til de serbisk-jugoslaviske panserkommunister , der opfattede det som en tilskyndelse til at sl ls , hvilket da ogs skete to dage senere .
<P>
Dengang spillede dog et land , som i dag er medlem af EU , nemlig strig , en meget positiv rolle , for s vidt som de fleste af dets ledende politikere , navnlig de fleste af forbundslandenes regeringschefer , var til stede p denne historiske dag .
Jeg skal aldrig glemme en ledende slovener , der den dag sagde :  I dag er vi for frste gang i vor historie uafhngige .
I morgen kan vi alle vre dde  !
Sledes gik det heldigvis ikke .
Men slovenerne har naturligvis sat deres lid til Europa-Parlamentet . Og her fandt de sttte .
<P>
Allerede flere r fr 1991 gjorde en slovensk borgerretsforkmper ved navn France Bucar her opmrksom p menneskerettighedssituationen i Jugoslavien .
Senere blev han den frste formand for det frste parlament i Slovenien valgt ved frie valg .
En journalist ved navn Andrej Novak arbejdede for sit folk her , han blev senere Sloveniens frste ambassadr ved Europardet ; ogs han - han er for lngst dd , desvrre - en pioner for denne associeringsaftale .
Slovenerne hrer til hos os , de er et udprget europisk folk .
<P>
Jeg husker stadig , at hr. de Michelis dengang sagde , at nr Slovenien bliver uafhngig , vil vi isolere landet i 50 r .
Nu er Slovenien ikke isoleret , det er hr. de Michelis nok snarere .
Men jeg husker ogs , at dengang , da den slovenske hovedstad var omringet af tropper , brd en italiensk kollega fra Europa-Parlamentet , nemlig Marco Pannella , igennem som den frste og optog kontakt med de demokratiske krfter i Slovenien .
<P>
Jeg opfordrer derfor indtrngende alle kolleger til at tnke p , at Europa-Parlamentet allerede krvede , at Slovenien blev anerkendt , da endnu ingen af medlemsstaterne var rede til det .
Efter mange vildfarelser og megen forvirring er det omsider blevet muligt at associere Slovenien , fordi de bilaterale problemer er lst .
<P>
Vi kan naturligvis se de problemer , der er med bde reprivatisering og privatisering .
Vi kan se mindretalsproblemerne , der for en dels vedkommende er blevet lst p forbilledlig vis , men hvor der for en dels vedkommende er brug for yderligere lsninger .
Men vi vgrer os imod , at der for Slovenien opstilles kriterier , som man ikke har opstillet for nogen anden associeret stat .
Der m ikke komme en  lex Slovenien  , og vi skal give Slovenien de samme chancer i vort fllesskab , som tjekkerne , polakkerne og andre har fet .
<P>
Jeg mener , at Slovenien p grundlag af sin kulturelle tradition , sin politiske pluralisme og sin 1400 r gamle integration i dette omrde er en vrdifuld partner og ogs bliver et vrdifuldt medlem af denne union .
Jeg hilser det udtrykkelig velkomment , at Slovenien den 10. juni omsider kunne aflevere sin ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union , samme dag som associeringsaftalen blev undertegnet .
Vi opfordrer alle medlemsstater til ufortvet at ratificere den .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , Europaaftalen med Slovenien er den frste , Den Europiske Union indgr med en af de stater , der er udget af det tidligere Jugoslavien , og er sledes en retsakt , der indebrer ansvar og vrdier , som skal ses under t og samme synspunkt .
Det er det geokonomiske aspekt p grund af hvilket Slovenien har en ngleposition blandt de store magter , der er frende for det europiske markeds udvidelse mod st , og det er givet i stand til at fremme en sdan udvikling takket vre dets gode konomiske og finansielle struktur .
Herefter kan nvnes det geopolitiske aspekt , som udgres af den nyttige afsmitning p de vrige stater , der er udget af Jugoslavien , en afsmitning , der vil vise sig , hvis Slovenien formelt og reelt tilslutter sig de europiske principper for supranationalt demokrati uden nationalistisk diskrimination kort sagt det europiske borgerskab .
Endelig er der det forfatningsmssige aspekt , der skal forsts som vrende Europaforfatningsmssigt .
Slovenien nsker at indtrde i Europa med henblik p en fuldstndig tilpasning af sin forfatning til det almindelige europiske retssystem , ogs for s vidt angr retten til etablering og erhvervelse af fast ejendom .
<P>
Vedrrende sidstnvnte punkt er det omhyggeligt udarbejdede bilag til aftalen ikke resultatet af en bilateral strid med Italien , sledes som nogle fejlagtigt antager , og denne strid er jo i vrigt blevet bilagt netop under det italienske formandskab .
Der var og er fortsat tale om et stort europisk principsprgsml .
Det ville givet vre paradoksalt , dersom en stat i enighed med Unionen efter 50 r i sin forfatningsmssige administrative og civilretlige struktur fortsat ville bevare former for chauvinisme , der kunne henfres til en krig , hvis flger er overvundet netop ved dannelsen af Unionen .
<P>
Af disse store forventninger retfrdiggres vor stemme for aftalen .
Det er herefter op til de nationale parlamentarikere at ratificere den og afpudse den med henblik p den fremtidige udvikling af denne tiltrdelsesproces .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , kre kolleger , endelig er det s vidt : efter at Rdet den 6. marts 1995 gav Kommissionen mandatet og efter at undertegnelsen efter mange vanskeligheder kunne finde sted den 10. juni 1996 , skal i morgen den frste af 17 ratificeringer finde sted .
Det fylder mig som politiker og ogs som menneske med stor glde !
<P>
En srlig tak gr ved denne lejlighed til hr .
Iivari og hr . Posselt og tillige til formanden for Europa-Parlamentet , Klaus Hnsch , som med sin tale i Ljubljana i begyndelsen af april bidrog til at afspnde en srdeles vanskelig situation .
<P>
Ogs Europa-Parlamentets delegation til forbindelserne med Slovenien har forsgt - sidst s sent som for to uger siden i Slovenien - at yde sin part til lsning af meningsforskellene .
Vi har konstateret , at der for jeblikket , ogs fordi der snart skal vre valg i Slovenien , alligevel er nogle meningsforskelle , men at flertallet er fast besluttet p at udvikle sig stadig mere i retning af Europa .
<P>
Der var og er vanskeligheder , ingen tvivl om det .
Men de kan lses .
De er der p det bilaterale omrde , men der har vret en positiv udvikling .
Jeg mener , at man ogs skal fremhve , at regeringen Dini og regeringen Prodi og navnlig tillige statssekretr Fassino i den nye regering efter i begyndelsen at have holdt sig udenfor resolut er get ind for en tilnrmelse , for afspnding og for en forbedring af situationen .
<P>
Slovenien bliver associeret .
Slovenien har afleveret sin ansgning om tiltrdelse .
Samtalerne om deltagelse i Den Vesteuropiske Union er indledt i lighed med dem om medlemskab af NATO .
Denne udvikling kan ligestilles med , at Slovenien fres tilbage til de europiske lande , selv om der stadig er nogle sprgsml i den bilaterale problematik med Italien , der skal lses i en ny nd , hvad enten det drejer sig om ejendomsretlige eller historiske sprgsml .
<P>
Der er stadig sprgsml om reprivatiseringen og moratoriet , men efter valget den 10. november vil problemerne sikkert kunne lses .
<P>
S er der virkelig ikke mere noget til hinder for , at dette land , der i rhundreder har vret knyttet til Europa og som har udviklet sig s europisk og fler s europisk , vender tilbage .
S vil Slovenien kunne tale med og vre med til at bestemme p lige fod .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , Europa-Parlamentet ptager sig under udvelse af den flles beslutningstagning , nr det skal stemme om en associeringsaftale med et tredjeland , samtidig ret og pligt til uden enhver tvivl at srge for overholdelsen af menneskerettighederne og mindretalsrettigheder , en forpligtelse , som bliver uomgngeligt ndvendig , nr aftalen , som den der i dag foreligger med Slovenien , reprsenterer et skridt , der er forndent p vejen frem mod tiltrdelsen .
Det synes nemlig logisk , at den , der vil tilslutte sig Den Europiske Union holder fodslag med denne i de principper , der inspirerer den .
<P>
For et Europa , der ikke pedantisk gr ind for regeringernes Realpolitik , er jeg forpligtet til at gre opmrksom p , at denne aftale , som vi skal til at stemme om , ikke udspringer af sikkerhed for , at Slovenien efter aftale med Kommissionen vil lse sin politiske strid med de italienske mindretal og de landflygtige , men snarere er et storslet politisk tillidsvotum til dette land fra Den Europiske Unions og Italiens side .
<P>
Heraf flger , at Europa-Parlamentet , da det ikke fr afstemningen med sikkerhed kan pregne , at Slovenien er villigt til at lse disse tvister , i denne forbindelse har moralsk og politisk pligt til at srge for , at landet efter aftalen behrigt opfylder sine forpligtelser .
Vi skal her i salen i dag huske p de omstndigheder , der har frt til disse tvister , dvs. de enorme lidelser , som er forrsaget af etniske og politiske grunde , og lnge efter afslutningen af den anden verdenskrig pfrt et mindretal , der har rhundredgamle rdder og er hjt civiliseret .
Men vi vil ikke af den grund modstte os aftalen , idet vi er overbevist om , at Den Europiske Unions velfrd , fremskridt og sikkerhed , uanset hvor bedrvelig og grusom fortiden har vret , i vidt omfang afhnger af , at vi ikke lader dette vre afgrende for os , men etablerer strke og nye bnd p grundlag af konvergens og samarbejde .
<P>
Det ville imidlertid ogs over for Europa-Parlamentet , der vel br vide , hvad det str for at skulle stemme for , vre fejlagtigt ikke at tilkendegive , at Slovenien endnu ikke i strid med Solana-aftalen tillader udlndinge at erhverve fast ejendom , idet det alene tilbageleverer de faste ejendomme , som blev konfiskeret under kommunismen , til slovenske borgere , men ikke til italienske , tyske eller andre landes borgere eller borgere af anden etnisk herkomst , som har vret ndt til at forlade landet .
Og i dag forbyder det et parti at deltage i de politiske valg til Landdagen i Istria , fordi partiet er gunstigt indstillet over for de fordrevnes tilbagevenden til deres hjemegne .
<P>
Disse tre punkter i striden mellem Italien og Slovenien vil efter kompromiset i Solana , men frst og fremmest efter denne afstemning blive en integrerende del af tvisten med Den Europiske Union .
Om ikke lnge finder valgene i Slovenien sted , og det ligger os fjernt at ville ve indflydelse p resultatet . Men vi kan ikke undlade at udtrykke hbet om , at den fremtidige Landdag og den fremtidige regering i Slovenien behrigt opfylder aftalerne med Den Europiske Union og Italien i bevidstheden om , at Slovenien alene p denne mde fuldt ud kan indtrde i Den Europiske Union .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede med nsten samtlige afgivne stemmer anerkendt den politiske mdeholdenhed , hvormed Italien har behandlet det slovenske sprgsml .
Og i dag forlber tilnrmelsen mellem Italien og Slovenien til gensidig tilfredshed , ligesom der er en voksende bevidsthed om tilstedevrelsen af strke interesser .
Det er ligeledes utvivlsomt , at en solid bilateral forbindelse mellem Italien og Slovenien er snvert forbundet med Den Europiske Unions udvidelse mod st samt et betydeligt element i den gradvise stabilisering af Balkanomrdet .
<P>
Vi hber dog , at Den Slovenske Landdag og den slovenske regering gr sig klart , at dette lykkelige jeblik kan blive brat afbrudt , dersom de ikke straks giver et tilfredsstillende svar p de krav , der er stillet af de landsfordrevne minoriteter .
Europa og Italien har ydet et generst bidrag , og nu er det Sloveniens tur til at yde sit .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , den slovenske regering har leveret en prstation af format .
I midten af 1991 var Slovenien endnu offer for den skaldte jugoslaviske folkehrs intervention , og fem r senere har det uafhngige Slovenien udviklet sig til et fuldbrent demokrati med gode ordninger for sine mindretalsgrupper .
Det er endnu ikke nok , men forelbig dog godt , nr man tager omstndighederne i betragtning .
Ydermere har Slovenien nu en social markedskonomi med sandsynligvis de hjeste vkstrater i Europa . Med rammeaftalen vedrrende striden med Italien har man nu fjernet den sidste hindring for , at Slovenien kan indtage sin fortjente plads i Europa .
Europa-aftalen er et godt frste skridt .
Det glder nu om , at ikke alene Europa-Parlamentet , men ogs de nationale parlamenter hurtigt tiltrder denne aftale .
Denne associering omfatter som bekendt blandt andet en politisk dialog og en gradvis etablering af en frihandelszone .
Det bner muligheden for medlemskab , og Sloveniens ansgning herom fortjener da ogs positiv opmrksomhed .
Den eksjugoslaviske republik vil efter min mening vre klar til at tiltrde MU & # x02BC ; en allerede i r 2000 .
<P>
Europa-aftalen er et vigtigt frste skridt p vejen til medlemskab .
Den giver en rkke instrumenter til brug for et mere intensivt samarbejde , og de skal benyttes aktivt .
Yderligere sttter vi forslagene om intensivering af samarbejdet fra de to ordfrere , hr . Iivari og hr .
Posselt , som fortjener megen ros . Man kan her tnke p tilslutning til de transeuropiske net , PHARE , INTERREG og sttten til privatiseringsprocessen i Slovenien .
Naturligvis m meget af arbejdet udfres inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien og en struktureret dialog , sdan som det glder alle andre lande i Central- og steuropa .
<P>
Hr. formand , jeg skal slutte mit indlg .
Vi har fuld tillid til , at de resterende problemer kan lses gennem en intensivering af vore forbindelser .
Et medlemskab ville kunne forbedre den gode indbyrdes forstelse .
Jeg har , lad det vre sagt endnu en gang , fuld tillid til , at Slovenien vil vre med i den frste gruppe af ansgerlande .
Men det er dog Sloveniens egen opgave , i samarbejde med os i Den Europiske Union , at gre sig klar til medlemskabet .
Denne Europa-aftale er det frste vigtige skridt p vejen hertil .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil gentage det synspunkt , der er fremsat af gruppen De Grnne , som tidligere har stttet associeringsaftalen mellem Slovenien og Den Europiske Union med henblik p Sloveniens senere tiltrdelse af Europa .
Grundene til , at denne aftale er blevet forsinket , alts tvisten med Italien for s vidt angr de rettigheder , der tilkommer de landflygtige , der har forladt disse omrder , og srlig problemet om de ejendomme , de har efterladt dr , synes heldigvis nu lst , og som jeg allerede tidligere har hvdet , tror jeg , at lsningen af dette problem er blevet lettet ved en positiv holdning til denne associering , som tidligere er kommet til udtryk i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg finder , at den aftale , som i sin tid blev foreslet af det spanske formandskab for Den Europiske Union , ogs selvom den senere skal nrmere fastlgges og afklares , vil vre til gavn for de gode forbindelser mellem Italien og Slovenien og kunne tjene til eksempel for de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og andre lande , der har rejst sig af asken efter det tidligere Jugoslavien .
<P>
Fra dette synspunkt er jeg ikke enig med dem , der finder det spanske kompromis utilstrkkeligt , fordi man ikke kan plgge en ny stat ansvaret for tidligere regimers og staters handlinger .
Jeg siger dette som sn af en familie , der har mttet forlade sine ejendomme og ejendele i det tidligere Jugoslavien , nemlig i dag Republikken Kroatien .
Og jeg hber tillige , at det meget hurtigt vil blive muligt at indg en tilsvarende aftale med Kroatien .
<P>
At jeg er gunstigt indstillet over for denne associeringsaftale , forhindrer mig dog ikke i at gre opmrksom p nogle problemer , som jeg finder br tages op under associeringsfasen .
Frst og fremmest problemet om den politiske gennemskuelighed .
Vedrrende de forestende politiske valg i Slovenien har vi Grnne vret forvirrede ved at konstatere , at Landdagen i Istria , til trods for at det frst og fremmest findes p kroatisk omrde , har ret til at vre reprsenteret i hele den politiske verden i Slovenien , idet Istria delvis ogs ligger p slovensk omrde , og da denne Landdag i Istria er en interetnisk institution , hvori kroater , italienere og slovener har sde .
De formelle problemer , der er rejst for at udelukke denne Landdag , er mske rigtige fra et lovgivningsmssigt synspunkt , men politisk kan de ikke overbevise mig .
<P>
Der er ligeledes tale om problemer vedrrende konomisk gennemskuelighed , som skal undersges , og som vi har al mulig tid til at lse i associeringsfasen .
Det konomiske samarbejde mellem Italien og Slovenien kan udvikles yderligere .
Jeg finder det ligeledes frugtbart fra et konomisk synspunkt at ivrkstte et samarbejde mellem havnene i Capodistria og Trieste .
Ligeledes er der problemet med atomkraftvrket i Krsko .
Mange slovenske partier finder dette vrk absolut ubetryggende .
Jeg mener , at Den Europiske Union skal foretage en undersgelse af sikkerheden p dette vrk og mulighederne for at erstatte det med mere sikre energikilder .
<P>
Endelig er der transportproblemet .
Selvom der ogs inden for de transeuropiske transportnetvrker er indeholdt en mulighed , der vedrrer stlandene , er forholdet dog det , at vi i dag har en trafik , der gr via Slovenien , ogs efter at strig har valgt at begrnse TIR-trafikken over sit eget omrde .
Ogs med Slovenien m der opns en aftale om transittransport af varer , som i stadig videre omfang omlgges til jernbanetraffik fra lastbiltrafik .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , det er sjldent , at vi her i salen ikke takker ordfrerne for det arbejde , de har udfrt , men under denne forhandling vil jeg gre en undtagelse og ikke takke ordfrerne , som med deres betnkninger har villet forgifte en drftelse , som kunne have vret klar og fredelig .
Jeg siger det i bevidstheden om mit tilhrsforhold til Marco Pannellas radikale transnationale parti , der har vret nvnt af hr . Posselt , og som har vret blandt de strste forkmpere for anerkendelsen af Slovenien .
<P>
De tager fejl , hr . Iivari , nr De i Deres begrundelser forfalsker den historiske og politiske virkelighed og undlader at omtale , at vi , nr vi nu er kommet s meget for sent p den med denne associeringsaftale , alene kan takke Sloveniens ngtelse af at efterkomme Den Europiske Unions krav - ogs med hensyn til bilggelse af den bilaterale konflikt - sledes som de var formuleret i det skaldte  Solana-kompromis  , og som det nye italienske formandskab ikke har villet fjerne , og sledes opnet et resultat , det kunne skilte med i Firenze , men sledes at det tillige spolerede de muligheder , der endelig kunne have frt til lsningen af de alvorlige problemer i forbindelse med den bilaterale tvist .
<P>
Den behrige tilbagelevering af de ejendomme , der har mttet forlades , og i det hele taget en godtgrelse og muligheden for bilggelse af den bilaterale tvist er herved forsvundet for stedse .
Ganske vist m der tillgges regeringen Prodi et stort ansvar i denne forbindelse , men den rekonstruktion , som sker i dette dokument fra hr . Iivaris hnd i dette dokument er forkert , fordi vore forventninger i halvandet r har vret afhngige af , at Unionen har bidt sig fast i dette dokument , og Slovenien som vi alle ved , har til hensigt at opretholde sin lovgivning om ejendomsretten , der sledes ikke stemmer overens med de regler , der glder i Den Europiske Union .
<P>
Det er yderst alvorligt , hr . Posselt , at De vilkrligt i begrundelsen for Deres betnkning anfrer , at jeg har anmodet parlamentsformand Hnsch om og fet hans tilsagn om , at dette fjernes fra det dokument , som vi senere officielt skal godkende .
At gengive historien uden i det mindste mde at omtale de forflgelser , det italienske samfund har vret udsat for , de krnkelser og de landsfordrivelser , som hundrede tusinder personer har vret udsat for , er en meget alvorlig sag . Det er uacceptabelt og vil bevirke , at vor gruppe ikke vil stemme for denne betnkning , hvis man i denne opretholder meget alvorlige forfalskninger , der meget vel kan give befolkningen et absolut fordrejet billede af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , uanset rdslerne i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien har Slovenien udviklet sig til et stabilt demokrati , hvori de fundamentale friheder og mindretalsrettigheder respekteres .
Eftersom dette land kun var i krig i nogle f dage , var alle betingelser for en heldig overgang til markedskonomi til stede .
Samtidig med at de traditionelle eksportmarkeder i de tidligere Warszavapagtlande gik tabt , lykkedes det Slovenien at rette opmrksomheden mod Vesten .
En stram monetr politik og en hrd fiskal disciplin har vret andre forudstninger for en gunstig konomisk udvikling .
<P>
Europa-aftalen kan give nye impulser til den slovenske konomi .
De er p nuvrende tidspunkt ptrngende ndvendige under hensyn til den lavere konomiske vkst , den tiltagende arbejdslshed og forringelsen af handelsbalancen .
De slovenske myndigheder kmper med typisk vestlige problemer ssom kontrol med lnomkostningerne og imdegelse af en svkkelse af den offentlige konomi gennem reformer af det sociale system .
Ved et handelssamkvem mellem Unionen og Slovenien , der er s bent som muligt , m en yderligere konomisk udvikling i Slovenien stimuleres .
<P>
Isr p transportomrdet kan forbindelserne mellem medlemslandene i Den Europiske Union og Slovenien udbygges .
Slovenien er geografisk set et bindeled mellem Vesteuropa og Balkan .
De slovenske myndigheder giver da ogs udbygningen af en passende infrastruktur hj prioritet .
Optagelsen af Slovenien i De transeuropiske Netvrk er her af stor betydning .
Det vil dog vare flere r , fr vejnettet har tilstrkkelig kapacitet til at imdekomme det stigende transportbehov .
Transportforbindelserne mellem Unionen og Slovenien er derfor endnu ikke helt fri i Europa-aftalen . Transportsektoren i Slovenien m have mulighed for at forberede sig p det indre marked .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at med underskrivelsen af Europa-aftalen optages Slovenien i frtiltrdelsesstrategien , og medlemskab af Unionen stilles i udsigt .
Blandt andet p grund af landets kultur , der brer den vestlige kristendoms mrke , er Slovenien en indlysende kandidat .
Vi udtaler hbet om , at det slovenske parlament efter valget den 10. november hurtigt vil fremskynde ratifikationen af denne aftale .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Jung">
Hr. formand , som Sloveniens naboer , der fra starten fulgte og ogs stttede dette lands selvstndighedsbestrbelser med megen forstelse og aktiv deltagelse , er vi strigere naturligvis interesseret i , at Slovenien indgr i EU .
Men sttte og forstelse skal ikke blot g den ene vej .
Vi liberale forstr derfor ikke , hvorfor Slovenien i dag ikke er til sinds at ophve dekreterne fra den jugoslaviske partisanregering i Jajce og erklre dem for ugyldige , sledes som Kroatien for lngst har gjort . Disse dekreter , der har bragt s megen ulykke og uret , dd og elendighed over de tysksprogede strigere i denne stat .
<P>
Desuden er Slovenien heller ikke i dag af grunde , som det er svrt at f je p , rede til at give denne befolkningsgruppe og gottscheer-befolkningsgruppen en retfrdig mindretalsstatus .
Ogs p det punkt bliver jeg ndt til at modsige den , der havde ordet fr mig .
Over for andre befolkningsgrupper som f.eks. ungarere er det sket for lngst .
Endvidere har vi berettigede og endnu ikke bortvejrede betnkeligheder , hvad angr den manglende sikkerhed p atomkraftvrket i Krsko , som navnlig under kampene for uafhngighed udgjorde en reel trussel for det strigske grnseomrde .
Desuden nrer vi en begrundet frygt for , at de i aftalen fastsatte og delvis automatiserede tilnrmelsesskridt p det konomiske omrde og tillige , hvad angr fri bevgelighed p arbejdsmarkedet - herunder familiemedlemmer - ikke er tilstrkkelig gennemtnkt ...
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at slutte ) ...
Det kommer af , at de sm grupper fr s lidt taletid .
Jeg gentager : Vi nrer berettigede betnkeligheder p det konomiske omrde og hvad angr fri bevgelighed p arbejdsmarkedet .
Det er problemer , som frst og fremmest strig og til dels ogs Italien skal klare .
De vrige stater kan derfor let og letfrdigt fatte beslutninger ; det er ikke dem , der skal tage flgerne .
<P>
Forbundslandsregeringen i Krnten gav derfor ikke mindst den 9. oktober i r udtryk for sine betnkeligheder ved aftalen .
I sidste ende savner vi ogs som et tegn p Sloveniens gode vilje imdekommenhed over for naboen i den dumpingpolitik , som de slovenske duty-free-shops er udtryk for , og som er delggende for de sm erhvervsvirksomheder i grnseomrdet .
Vi kan derfor ikke stemme for aftalen i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Hr. formand , kre kolleger , sent , men vist ikke for sent er nu ogs Slovenien partner i en Europaaftale - et land , som i sin konomiske og demokratiske udvikling har net hje standarder , nr man ser p udgangspunktet .
Det er rigtigt , at strig var blandt de partnere , som allerede tidligt stttede uafhngigheden og i de frste turbulente uger tilbd en hjlpende hnd .
<P>
Det er helt klart , at her gr et land ind i en udvikling , som i sidste instans kan fre det ind i kredsen af Den Europiske Unions medlemsstater .
Det er givet af stor betydning , at denne aftale kom i stand trods alle de vanskeligheder og forsinkelser , der var under det italienske formandskab .
Jeg ser deri et godt varsel for den videre udvikling , selv om jeg i forhandlingen i dag har hrt et par indlg ikke kun fra italienske , men ogs fra strigske kolleger , der gr mig bestyrtet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der i Central- og steuropa er et stort antal nationale problemer og mindretalsproblemer ; der er imidlertid heller ingen tvivl om , at de ikke kan lses ved at modregne , rive op i gamle sr og fremstte gensidige beskyldninger , men kun ved at man i fllesskab - dvs. med blikket rettet mod flles ml - skuer ind i fremtiden .
<P>
Vi vil naturligvis stemme for denne aftale , selv om der er en del ting , der skal krves af den slovenske regering .
Krsko og dumpingpolitikken i form af duty-free-shops er blevet nvnt , men det afgrende er jo det flles partnerskab i en region , som har brug for et konomisk opbrud og en ny humanitet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Linzer">
Hr. formand , Den Europiske Union har nu indget associeringsaftaler med ni lande , og disse aftaler bner mulighed for , at disse stater senere kan tiltrde Unionen .
Det principielle sprgsml , om Unionen udvides mod st , er dermed allerede besvaret .
Sprgsmlene hvornr og hvorledes , dvs. om tidspunktet og betingelserne for en tiltrdelse , str imidlertid stadig bne .
Udgjorde landene i Central- og steuropa endnu fr rsskiftet 1989 / 90 en relativ homogen blok i det mindste ud fra et europisk synspunkt , viser det sig i dag , at ansgerlandene er s forskellige i deres kulturelle , religise , geopolitiske og konomiske udgangspositioner , at det ikke er muligt at behandle alle ens .
Det betyder , at ikke kun udgangspositionen , men ogs den vej , de enkelte central- og steuropiske stater er slet ind p - deres ml er at blive medlem af Den Europiske Union - varierer meget .
<P>
Nr vi i dag som Europa-Parlament i forhandlingen om hr .
Iivaris og hr . Posselts betnkninger - jeg vil i vrigt gerne her takke de to kolleger for deres udmrkede arbejde - opfordrer til ratificering af Europaaftalen mellem Slovenien og Unionen , skal det vre et tegn til denne unge stat Slovenien .
Det skal vre et tilrb : I er p rette vej !
Vi vil dermed anerkende den slovenske stats og dens befolknings udmrkede bestrbelser p at finde tilbage til en sammenslutning af stater i Europa , som Slovenien i sin historie har givet vsentlige bidrag til den konomiske , politiske og kulturelle udvikling .
<P>
Den Europiske Union stiller store krav til ansgerne fra Central- og steuropa bde i konomisk og politisk henseende .
Men jeg tror , at Slovenien p grundlag af sine forudstninger har fortjent at blive optaget i Den Europiske Union ved allerfrste lejlighed .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , kre kolleger , det emne , der er under forhandling er af stor betydning .
Endnu en grnse , der er blevet opbygget i Europa , begynder at blive udvisket , en grnse , der har vret bevgelig i historiens lb og vret vidne til store tragedier og lidelser , som endnu ikke er glemt og endnu ikke historisk afklaret .
Jeg tager ordet som medlem af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og vil kun opholde mig ved de konomiske problemer , der findes p dette omrde , srlig i grnseomrdet mellem Italien og Slovenien .
<P>
For s vidt angr Osimo-aftalerne og de herp flgende bilaterale aftaler med Italien , skal disse fuldt ud respekteres , og Europa-Parlamentet skal fungere som garant ved vedtagelsen af associeringsaftalen .
For s vidt angr den slovenske konomis udvikling i retning af en markedskonomi , er det p sin plads at erindre om , at privatiseringerne forlber uregelmssigt i Slovenien , idet der p kapitalmarkedet stadig findes begrnsninger for kapitalbevgelser i forhold til udlandet , og de udenlandske banker , der nsker at bne filialer , stder p vanskeligheder .
Det ville vre p sin plads , om sagkyndige fra Kommissionen rettede henvendelse til den slovenske regering om at udvikle de nye regler i retning af en harmonisering med Europa .
<P>
For s vidt angr den transport og de infrastrukturer , der har betydning for Europa , finder vi , at Ljubljana skal have en hjhastighedstogforbindelse med det europiske net efter linjen st-vest - Budapest , Ljubljana , Triest og Venezia - mens det vil vre interessant at frdiggre bde linjen fra Maribor til Capodistria og det intermodale transportsystem , som slynger sig langs den bestende italiensk-slovenske grnse .
Der skal foretages en samlet planlgning for Isonzo-bassinet , der ligger mellem Slovenien og Italien , bde med henblik p brug af vandressourcerne og forvaltningen af vandet fra Novagoriza .
Vindyrkningsomrdet ved Collio skal beskyttes ved europiske oprindelsesbetegnelser .
<P>
For s vidt angr beskftigelsesproblemet skal det bemrkes , at de italienske egne ved den slovenske grnse lider under en situation med konomisk marginalisering , hvilket genspejler sig i en ledighedsprocent p omkring 15 % mod et gennemsnit p 6 , 4 % i Nordstitalien .
Ophvelsen af grnsen vil skabe yderligere arbejdslshed , som der m rdes bod p ved europiske politiske aktioner , bde i form af strukturelle , regionalpolitiske indgreb og ved ekstraordinre indgreb med henblik p udnyttelse af samarbejdet over grnsen .
Endelig er Gorizia den sidste by i Europa , som endnu er gennemskret af en grnse som flge af den anden verdenskrig .
Gorizia og Novagoriza kan gennem det europiske engagement blive et forsgsomrde for tanker og initiativer mellem forskellige kulturer og etniske grupper med henblik p at skabe muligheder for samarbejde og vkst i stedet for den nuvrende grnse .
<P>
Endelig vil jeg fremkomme med en teknisk betragtning vedrrende hr .
Posselts betnkning . A-delen af betnkningen , som er den eneste tekst , vi skal stemme om , er frugten af et samarbejde i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som jeg godkender og skriver under p .
Begrundelsen ( B-delen ) er alene affattet af ordfreren , og vedrrende denne har jeg forbehold , som dog ikke er af betydning for vor afstemning .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg m sprge denne Union , hvorledes og med hvem den nsker at blive stor .
Hvis Sloveniens tilnrmelse til Unionen har til forml at styrke et borgerligt og demokratisk system i landet foruden at fremme en konomisk udvikling , skal den hilses velkommen .
Dersom dette lands forml derimod er at indtrde i Europa og nyde godt af dets konomiske fordele , men samtidig trde demokratiets ukrnkelige frihedsrettigheder under fode , er jeg fuldstndig uenig .
Slovenien br redegre for , hvorledes landet tnker sig at forholde sig til de krav , Italien har fremsat vedrrende tilbagegivelse af ejendomme , der er blevet frataget tusinder af italienske flygtninge , der forlod det tidligere Jugoslavien i 50 ' erne , og om det har til hensigt at tillgge de italienske statsborgere i Slovenien de fundamentale demokratiske frihedsrettigheder , og den ret til eget sprog og kultur , som de slovenske minoriteter har i Italien .
<P>
Jeg er enig i de initiativer , der er egnet til at fremme denne stats integration i Den Europiske Union , men jeg opfordrer myndighederne til at fremme politiske initiativer til at sikre alle de befolkningsgrupper og etniske grupper , der bor i Slovenien de basale garantier for frihed , demokrati , sprog og kultur , fr indtrdelsen i Unionen .
<P>
Jeg fremhver de store bestrbelser og de betydelige fremskridt , der er gjort af dette land i retning af den store overgang til demokrati fra den 25. juni 1991 , hvor Jugoslavien pberbte sig folkenes ret til selvbestemmelse .
Denne ret kvles , m det understreges , inden for Unionen af mange medlemsstater i forhold til hele regioner og befolkningsgrupper , som altid inden for deres egne landegrnser har hvdet disse frihedsrettigheder .
Padania er det sidste eksempel herp !
<P>
Jeg opfordrer derfor Unionens medlemsstater til at vre p vagt og handle med henblik p at sikre demokratiet og den gensidige respekt for de kulturelle og sociale former for egenart .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , parlamentsmedlemmerne fra Alleanza Nazionale benytter lejligheden til at gentage , at de er overbevist om , at Den Europiske Union , frend den udstrkkes til at omfatte andre lande , br konsolidere sin jeblikkelige stilling ved i stedet at styrke den politiske union , som vi foretrkker for den blot konomiske union .
<P>
Hvad srlig angr aftalen med Jugoslavien m vi beklage , hvorledes denne republik , regeringen Prodis medskyldige , har tilsidesat de legitime forventninger hos de italienere , der har overlevet den ddbringende og bibelske etniske udrensning , der for 50 r siden gennemfrtes af den kommunistiske hr i det tidligere Jugoslavien - hvor 350.000 italienere p f mneder blev jaget ud af Jugoslavien og titusinder af italienere blev smidt levende ned i bjergklfter i det tidligere Jugoslavien - og nu krver tilbagelevering af de ejendomme , man har frarvet dem .
Denne tilbagelevering skulle allerede vre sket , ikke blot til opfyldelse af en ren og skr pligt for Slovenien , men frst og fremmest som bevis for en civilisation , som , da den ikke kan mles med almindelig mlestok , skal vises gennem hjt moralske handlinger , som netop tilbageleveringen af ejendommene til de retmssige ejere og deres efterkommere .
<P>
Den Europiske Union , som altid , men ofte alene med ord , har gjort sig til herre over livet og ledestjerne for retfrdighed for befolkningerne , skal begynde at befri sig fra denne alene bankmssige og handelsmssige mentalitet , som bevirker at den alene regner med materielle garantier men desvrre lader hnt om de moralske vrdier , der er det sande bevis p opnelse af en moden civilisation .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , lad mig allerfrst sige , at jeg beklager meget , at dette er den sidste mdeperiode , som fru Iivari deltager i .
Hendes ihrdige arbejde for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vil blive strkt savnet i fremtiden .
<P>
Lad mig g videre og sige , at jeg glder mig meget over denne aftale , som ikke kommer for tidligt , og komplimenterer alle dem , der har vret med til at lse problemerne .
Og det spanske formandskab skal selvflgelig ogs have anerkendelse for at bryde ddvandet under dets embedsperiode .
Dette er naturligvis en vigtig aftale , vigtig fordi Slovenien , som en rkke medlemmer har sagt , klart er en ansger , der str strkt med hensyn til et fremtidigt medlemskab af Den Europiske Union .
Jeg hber , at nogle af vore kolleger vil huske , at vor opgave i denne institution er at opbygge et nyt Europa og ikke at kmpe det gamle Europas kampe igen .
<P>
Slovenien m selvflgelig ikke selv g ud fra , at medlemskab af Den Europiske Union vil vre en automatisk flge af denne aftale .
Der er stadig meget arbejde , der skal gres .
Slovenien br navnlig have sig for je , at medlemskab af Den Europiske Union indebrer , at den gldende fllesskabsret overtages fuldt ud , uden nogen undtagelser ud over midlertidige undtagelsesordninger .
<P>
Jeg nsker imidlertid ikke at komme ind p det , som andre medlemmer allerede har taget op under denne forhandling .
Jeg vil gerne tage et bestemt sprgsml op og rette mine bemrkninger til kommissr van den Broek .
Den europiske opbygning bestr nu af en rkke aftaler - f.eks. Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , associeringsaftalerne med Central- og steuropa , CEFTA , frihandelsaftalerne med EFTAlande .
Det fulde udbytte af disse vil ikke komme , fr vi fr flleseuropiske kumulationsbestemmelser .
<P>
Jeg anerkender det arbejde , som Kommissionen har udfrt i denne henseende , og glder mig navnlig over den afgrelse , som Budgetministerrdet traf i juli om at indfre en diagonal kommunikation mellem ES , Schweiz og de central- og steuropiske lande .
Alligevel er det , vi br gre , at presse p for at opn en fuldstndig kumulation af oprindelsesbestemmelser , hvis vi virkelig skal gre det konomiske potentiale i forbindelse med disse overlappende aftaler strst muligt .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil prioritere dette hjt i den kommende periode , uanset de drftelser , der mtte finde sted vedrrende den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , jeg har her i salen gentagne gange hrt , at man satte lighedstegn mellem to forskellige strrelser . Til en fejlagtig betnkning pstr man , at der svarer en fejlagtig aftale .
Men selve aftalen er det vsentlige , og betnkningen er kun et uheld .
Jeg vil derfor ikke benytte betegnelsen historisk om aftalen , hvilket har en ganske enkel grund .
Det blad , der er vendt , og som virkelig fortjener at blive kaldt historisk , er det , der angr den ideologiske og politiske skillelinje mellem Fllesskabet - i dag Unionen - og den anden del af Europa .
<P>
I dag har vi nsten net normale forbindelser , som vel ikke er lette at hndtere , men en normal tilstand , som skal afstikke , ikke s meget et samliv , men noget , der er af strre betydning for forholdene her p kontinentet .
Jeg kan flgelig kun g ind for en sdan aftale , hvilket ikke betyder tilgivelse for nogen af , hvad der er sket i fortiden , og nr jeg siger  ikke for nogen  betyder det netop  ikke nogen  .
Men dersom Europa stopper her med at tlle de forurettelser og handlinger , der for de frstes vedkommende er beget af totalitre styreformer og diktaturer , ville det ikke vre et Europa af i dag og endnu mindre i morgen , men tvrtimod Europa med grsdagens og tidligere tiders borgerkrige .
<P>
Det er derfor p sin plads strkt at fremhve , at det Europa , der i dag bner sig for Slovenien og i morgen for andre lande i steuropa , er et demokratisk Europa hvor respekten for mindretallenes ret og alle de vrige menneskerettigheder er lov , nemlig den samme lov , der hjemler ret til borgerskab .
Vi har et kontinent , der har haft en indviklet historie , og indviklede er stadigvk resultaterne af grnserne mellem nationalstaterne .
Haveejerproblemer siger amerikanerne , der har haft en anden historisk udvikling .
Men der er tale om andet end haveejerproblemer - kan vi sige - men alene hvis vi tager vort udgangspunkt i nationalisme og den heraf flgende indelukkelse i nationalstater .
<P>
nden i aftalen er en anden , en europisk nd , inden for hvilken ogs de komplicerede  haveejerproblemer  kan finde en national lsning , der respekterer alles rettigheder .
Jeg ser derfor ndig , at man glemmer , at en politisk , italiensk talende gruppe ikke har opnet lovlig anerkendelse .
Der er tale om et alvorligt forhold , som der skal rdes bod p , og som skal afklares .
Ej heller m man sige , at der alene er tale om sknhedsplet p et helt andet billede .
Ogs selvom der alene var tale om en sknhedsplet , og det er der mske , er der dog stadigvk tale om en utilstedelig krnkelse af en borgerlig og politisk ret .
<P>
Jeg vil derfor give udtryk for tillid til genoprettelse af de uretfrdigheder , der er beget , og stemme for aftalen , der inden for hele situationen i Slovenien retfrdiggres ved , at denne republik stadigvk er et fast punkt p det oprrte hav i det tidligere Jugoslavien , med de deraf flgende muligheder for et stadig nrmere samarbejde ogs med de tilgrnsende lande , hvilket giver god og ny nring til opbygningen af Europa .
Det er inden for disse rammer , at vi skal lse de stridigheder , som stadig bestr , srlig med Italien og de italienere , der engang har boet , og som fortsat bor i Slovenien .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg har lyttet meget opmrksomt til den hidtidige forhandling og i den sammenhng i nogle indlg mttet konstatere et meget kortsigtet syn p sagerne .
Det drejer sig i forbindelse med denne aftale ikke kun om fast ejendom og om Italien , men tillige om fortsat tilknytning af Slovenien til vort flles Europa .
Det er gldeligt , her kan der gives et signal om samtykke .
<P>
Men jeg savner noget i denne forhandling , nemlig get information og oplysning til vore borgere i Unionen om , hvad denne aftale reelt betyder .
Ogs her glder det om at give denne information , for at ogs vore borgere kan g ind for denne aftale .
Det er allerede blevet nvnt , at Slovenien , Unionen og dermed ogs mit land , strig og Steiermark , kan f konomisk fordel af denne aftale .
Men hvad der overhovedet ikke er blevet nvnt , er , at vi alle , ikke kun slovenerne , men at vi i Europa og som helhed i dette strre omrde kan forvente os en udenrigs- og sikkerhedspolitisk gevinst , fordi vi fr mulighed for at udvide den sikrede fredszone til dette s omstridt omrde p Balkan og opn positive resultater for os alle .
Endvidere har der hidtil overhovedet ikke vret gjort opmrksom p , at der i denne aftale for frste gang ogs i sprgsml om nuklear sikkerhed er blevet aftalt langt mere end i alle aftaler forud herfor , som denne aftale kan sammenlignes med .
Der er blevet gjort opmrksom p , at vi med hensyn til transportinfrastrukturen har muligheder , hvis vi benytter dem .
<P>
I denne sammenhng skal der ganske vist ogs fra strigsk side om end i et noget andet tonefald end det , der allerede er blevet anvendt , gres opmrksom p , at vi aldrig m miste en vigtig forudstning for denne associeringsaftale og navnlig for Sloveniens kommende medlemskab af Den Europiske Union af syne .
Europisk Union betyder for os og dermed ogs for et kommende medlemsland som Slovenien : menneskerettigheder , retsstat og beskyttelse af mindretal .
Derfor opfordrer vi indtrngende Slovenien til omgende at ratificere Europardets konvention om menneskerettigheder !
P den mde kan vi sikre , at der ogs vil vre juridisk sikrede grundlag for det tysk- og det italiensksprogede mindretal i omrdet .
<P>
Jeg opfordrer p given foranledning Slovenien til at lse tidligere ekspropriationer , som i to tilflde har prget det tyvende rhundrede i dette omrde , p en human mde i en ny europisk samarbejdsnd .
<SPEAKER ID=116 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , tillad mig frst at benytte denne lejlighed til at takke fru Iivari for hendes beretning om Europa-aftalen og hr . Posselt for hans beretning om de konomiske og kommercielle aspekter i forbindelse med denne .
Jeg vil gerne tilslutte mig hr . Titleys ord og p Kommissionens vegne udtale de allerbedste nsker for fru Iivari , der for sidste gang deltager i et plenarmde i Parlamentet .
<P>
Som det er nvnt af forskellige af de rede medlemmer , er Europa-Parlamentets ratifikation af denne Europaaftale et srdeles vigtigt skridt for Slovenien p vejen mod integration i Den Europiske Union , samtidig med at der gives et tydeligt signal til regeringerne og parlamenterne i vore medlemslande om , hvor vigtigt det er , at de nationale parlamenter behandler denne Europa-aftale med den samme energi , som Europa-Parlamentet har gjort .
<P>
Siden den dag i juni 1991 , hvor Slovenien erklrede sin uafhngighed , har landet strbt efter en tilslutning til Den Europiske Union .
Det str stadig tydeligt for mig , hvad der foregik p den tid , og hvordan Slovenien befandt sig p afgrundens rand og nr var blevet trukket med ind i , hvad der senere udviklede sig til et totalt jugoslavisk drama .
Det undgik man heldigvis , og Den Europiske Union har bestemt ogs kunnet yde en positiv indsats her .
Jeg erindrer Dem om den aftale , der i juli 1991 blev indget i Brioni under den europiske trojka .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang udtale en anerkendelse af den indsats , der blev gjort af isr det spanske formandskab for at rydde de problemer , der opstod ved indgelsen af Europa-aftalen med Slovenien , af vejen .
Jeg er enig med alle dem , der har sagt : Nu er det tid at se fremad og drage nytte af den enighed , der er opnet om at lse de problemer , der bestemt stadig er tilbage , i en konstruktiv atmosfre .
<P>
Jeg vil ogs erindre om den vsentlige indsats , som Parlamentets formand , hr . Hnsch , ydede i april i r .
Jeg mener , at hans tale til det slovenske parlament har vret af vsentlig betydning for at stte bde Unionen og Slovenien i stand til at underskrive Europa-aftalen den 10. juni i r .
P denne dag ansgte Slovenien om medlemskab af Den Europiske Union og bekrftede hermed sin samhrighed med Europa .
<P>
Som svar p bemrkninger , der er gjort af en rkke af de rede medlemmer , skal jeg endnu en gang sige , at Slovenien har lovet at foretage de forfatnings- og lovgivningsmssige ndringer , som er pkrvede for at gennemfre Europa-aftalen .
Det blev klart for mig under de samtaler , som jeg for tre uger siden havde med prsidenten , regeringen og medlemmer af parlamentet i Slovenien .
Det blev tillige bekrftet af ministerprsident Donovtsjek over for Europa-Parlamentets delegation under dens nylige besg i Ljubljana .
<P>
Efter at Europa-aftalen var underskrevet , blev interimaftalen med Slovenien paraferet , hvilket gerne skulle fre til , at denne aftale kan trde i kraft den 1. januar 1997 .
Kommissionen godkendte i gr forslaget herom , og efter tidsplanen vil interimaftalen kunne underskrives den 5. november i r .
De ved , at det dermed , under forudstning af at Europa-aftalen ratificeres , bliver muligt , at alle Europa-aftalens kommercielle og konomiske afsnit kommer til at virke allerede fra starten af nste r .
<P>
Jeg forstr , at tidsplanen for denne beslutning og den konsultation , der er knyttet hertil , er stram .
Jeg forstr , at dette stter Parlamentet under pres . Jeg har da ogs srget for , at Parlamentet og Udenrigsudvalget holdes lbende underrettet om , hvordan arbejdet skrider frem , og jeg er taknemlig for Deres sttte og samarbejde gennem anvendelse af den hasteprocedure , der er ndvendig , for at denne aftale underskrives rettidigt .
<P>
Slovenien arbejder allerede tt sammen med Unionen med henblik p en ordentlig forberedelse af medlemskabet .
Jeg skal her pege p den store indsats fra den slovenske regerings side for at besvare Kommissionens sprgsml inden den frist , der udlb den 25. juli i r .
Besvarelsen af disse sprgsml vil vre af stor betydning for den udtalelse vedrrende Sloveniens medlemsansgning , som Kommissionen vil fremstte efter regeringskonferencen .
Nr Europa-aftalen er ratificeret og trdt i kraft , vil Slovenien kunne deltage i forberedelsen af medlemskab p lige fod med de andre associerede Central- og steuropiske lande .
<P>
Et positivt signal herfra i dag vil styrke motivationen hos den nye slovenske regering , der bliver dannet efter det slovenske valg den 10. november , for at mde de kommende udfordringer - isr vedrrende den nationale tiltrdelsesstrategi - p en god mde .
<P>
Ved siden af en liberalisering af lovgivningen p ejendomsrettens omrde m Slovenien konsolidere sine konomiske reformer og reformerne af statsapparatet , s landet kan styre en markedskonomi p hensigtsmssig mde og snart konkurrere p det indre marked .
<P>
Jeg vil fremhve det positive og konstruktive samarbejde mellem Kommissionen og de slovenske myndigheder .
Jeg hber , at den nye regering vil fortstte i samme nd , og jeg ser frem til en yderligere styrkelse af de bilaterale forbindelser , der har som endeligt ml at optage Slovenien som nyt medlem i Den Europiske Union .
<P>
Endelig vil jeg udtrykke min tillid til , at svel Kommissionen som Europa-Parlamentet vil hjlpe Slovenien p dets vej mod Den Europiske Union med al den konstruktive sttte - men ogs al den kritiske sttte - der er brug for .
Hermed tnker jeg isr p de resterende problemer , som kan lses ved gode forhandlinger og godt samarbejde .
<P>
Hr. formand , vi ser bestemt frem til et fortsat godt samarbejde med Slovenien og en god integrationsproces .
<SPEAKER ID=117 NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil ikke kun takke kommissren for hans glimrende arbejde og love ham , at vi vil beskftige os indgende med interimsaftalen , men jeg vil ogs gerne fremstte en kort personlig bemrkning til nogle ord fra hr . Dell ' Alba , der beskyldte mig for forfalskning .
Jeg mener , at jeg iflge forretningsordenen har ret dertil .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Jeg beklager , men der var ikke tale om en personlig bemrkning , men derimod om en politisk debat , hvor et medlem tilkendegav sin uenighed med Deres betnkning .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Aktionsplan til fordel for Rusland
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0854 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Rdet om en EU-aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0855 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om en EU-aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0857 / 96 af Schroedter , Aelvoet og Roth for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Rdet om en aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0970 / 96 af Schroedter , Aelvoet og Roth for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen om en aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0972 / 96 af Kjer Hansen og Cars for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om EU ' s strategi over for Rusland ; -B4-0973 / 96 af Miranda , Carnero Gonzlez , Piquet , Vinci og Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen om Den Europiske Unions handlingsplan for Rusland ; -B4-0980 / 96 af Hoff , Krehl , Truscott , Livari og Wiersma for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet om en EU-aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0981 / 96 af Hoff , Krehl , Truscott , Livari og Wiersma for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om en EU-aktionsplan til fordel for Rusland ; -B4-0983 / 96 af Lehne og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Rdet om forbindelserne mellem EU og Den Russiske Fderation .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. kommissr , den 13. maj 1996 vedtog Rdet en aktionsplan til fordel for Rusland .
<P>
Det var et prisvrdigt initiativ , der bl.a. tog sigte p at sttte reformprocessen op til det russiske prsidentvalg , som tegnede til at blive problematisk .
Formlet var desuden at udvlge en rkke aktioner , der skulle gennemfres i afventning af , at partnerskabsaftalen blev ratificeret af alle Unionens medlemsstater og dermed kunne trde i kraft .
<P>
Men hvor berettiget denne plan end er , forekommer den mig en smule summarisk .
Derfor har jeg nsket at stille en foresprgsel til Rdet og Kommissionen med henblik p en prcisering af de ptnkte retningslinjer og aktioner .
Rusland er efter vores mening en anderledes partner end de vrige .
Rusland er p grund af sin strrelse , geostrategiske position , ldre og nyere historie og politiske og militre vgt selvskreven til at spille en vigtig rolle for og med Den Europiske Union .
<P>
Men dette land har enorme problemer .
Og denne vigtige partner er samtidig en uforudsigelig partner . Dette krver fra vores side en politik , der p samme tid anlgger et langsigtet perspektiv p de ml , der skal ns , og et kortsigtet pragmatisk syn .
Det fr vi lejlighed til at vende tilbage til , nr jeg forelgger den betnkning , jeg har fet til opgave at udarbejde om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Rusland .
<P>
I dag skal jeg blot understrege flgende : for s vidt angr Unionens bidrag til de demokratiske og retlige reformprocesser i Rusland , finder jeg , at planen nok opregner en rkke aktioner , men ikke i tilstrkkelig grad understreger den uhyre betydning af dette arbejde , som er en forudstning for at skabe en retsstat i Rusland , hvilket igen er betingende for de konomiske reformers succes - eller fiasko .
<P>
I den forbindelse skal betydningen af en skattereform understreges .
Hvis vi kunne bidrage til indfrelse af et egentligt skattesystem i Rusland , ville vi have udfrt et nyttigt arbejde , for en af de grundene til alle de problemer , der plager dette land , er en dramatisk mangel p skatteindtgter .
Og uden et minimum af skatteindtgter kan der hverken findes demokrati eller retsstat .
<P>
Hvad angr det konomiske samarbejde , indeholder planen mange forslag , herunder p det nukleare omrde , miljomrdet og vedrrende modernisering af produktionsapparatet .
Det skal i den forbindelse understreges , at ikke alene skal bistanden vre massiv , men ogs at vore programmer , som f.eks. TACIS , skal tilpasses , styres og koordineres bedre med de programmer , der gennemfres af vore medlemslande og af finansielle organer som IMF , EBRD og EIB .
<P>
Der skal imidlertid ogs tages hensyn til den sociale situation .
Denne er s alvorlig , at den kan bringe hele reformkonstruktionen i fare .
Behovene er af et sdant omfang , at Den Europiske Union aldrig vil kunne yde en tilstrkkelig stor hjlp .
Men under alle omstndigheder m den sociale dimension aldrig forsmmes i EUprogrammerne , og TACIS-programmet m sledes f.eks. give mere plads til sundhed , uddannelse og social beskyttelse .
<P>
Endelig m det beklages , at aktionsplanen ikke siger noget om det politiske samarbejde .
Den nvner ganske vist meget kort samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender og sprgsml vedrrende sikkerheden i Europa , men der siges ikke noget om bekmpelsen af de forskellige former for mafiakriminalitet , som gennemsyrer Rusland og Unionens medlemslande .
<P>
Ogs afsnittet om udenrigspolitik er summarisk .
Denne politik br ses i en global kontekst og i srdeleshed i sammenhng med udvidelsen af Unionen til de st- og mellemeuropiske lande .
<P>
Alle disse sprgsml krver svar fra Rdet og Kommissionen .
I Parlamentet vil vi vende tilbage hertil i forbindelse med forhandlingen om forbindelserne mellem Unionen og Rusland .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , Lad os huske p n ting : Rdets pludselige id at lave denne handlingsplan for Rusland har ikke kunnet skjule , at der var tale om sttte til Jeltsins valgkamp .
Og naturligvis heller ikke , at det var et nyt forsg p at bevise over for verden og navnlig USA , at en flles udenrigspolitik for Den Europiske Unions stater ikke bare er tom snak .
Bortset fra at en sdan handlingsplan for Rusland sttter russernes dominerende rolle i SNG og der er risiko for , at det kan misforsts som sttte til russernes krav om overherredmme , er denne handlingsplan virkelig ikke andet end tom snak .
<P>
Den indeholder ikke mere , end der allerede i forvejen var planlagt inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , interimsaftalen , TACIS-forordningen og andre former for konomisk sttte .
Men det er naturligvis rigtigt , at Rusland har brug for omfattende sttte til den demokratiske og konomiske reformproces og til at klare den katastrofale miljdelggelse i landet .
Rusland har navnlig brug for et bent Europa , som er rede til at udforme en flles sikkerhedsstruktur og som ikke med uflsomme afgrelser som f.eks. udvidelsen af NATO og en ny grnsedragning qua Schengen-aftalen i virkeligheden deler Europa og fremmer konfrontationen .
<P>
Men det undskylder ikke vesteuropernes manglende aktivitet , da der var hrdt brug for en politisk intervention som f.eks. i tilfldet Tjetjenien , hvor de internationale menneskerettigheder krnkedes i alvorlig grad .
Jeg gr blot opmrksom p , at tavsheden om den forbrydelse , krigen i Tjetjenien er , efter at det blev kendt , at Rusland satte et nyt massedelggelsesmiddel ind - vakuumbomben - over for sin egen civilbefolkning , er mere end beskmmende .
<P>
Jeg forventer af Kommissionens redegrelse konkrete svar p , om der i det sidste halve r virkelig er blevet gjort noget for at sttte den demokratiske udvikling i Rusland .
Handlingsplanen er for s vidt en plan , der skal hilses velkommen , men der mangler stadig svar , bl.a. p det sprgsml , om Kommissionen har henvendt sig til den russiske regering angende Alexander Nikitin .
Den benytter allerede de fremragende resultater af Bellonabetnkningen til at forberede TACIS-programmerne , som er strkt pkrvede .
Mit besg i Murmansk viste , at hjlpeprogrammerne virker dr .
<P>
Men Alexander Nikitin sidder stadig i russisk fngsel ; det var mig ikke en gang muligt at aflgge ham et besg .
Tvrtimod : han dmmes som spion , selv om han har gjort landet en virkelig stor tjeneste og selv om han gav os grundlaget for vort arbejde .
I et hemmeligt dekret beskyldes han for at vre landsforrder .
Jeg anser det for ptrngende ndvendigt , at Kommissionen helt konkret siger , hvornr og hvorledes den intervenerer og hvilke pressionsmidler den agter at anvende .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , det var ikke mindst som en modstning til undertrykkerne i Sovjetunionen , til uretfrdighedernes , miljdelggernes og det konomiske misregimentes administratorer , at det i efterkrigsperioden lykkedes Vesteuropas demokratier at trnge de store kommunistpartier tilbage og bringe hjrediktaturerne i Spanien , Portugal og Grkenland til fald .
Det var en helt enestende succes .
Demokratiet har p sin vis haft en lige s bemrkelsesvrdig succes i Rusland , som det lykkedes at krnge den sovjetiske spndetrje af sig .
Sledes har der nu flere gange kunnet holdes demokratiske valg af prsident og parlament i Rusland .
Desuden er der aviser og andre medier med en hj grad af uafhngighed og et retssystem , der har vilje til at beskytte borgernes menneskerettigheder .
Miljbevidstheden er blevet styrket , og konomien viser ogs tegn p at begynde at fungere .
Denne udvikling var langt fra givet i et land , der siden tidernes morgen er blevet styret af enevldige zarer og kommunistiske partisekretrer - det gr den s meget mere gldelig .
<P>
Men mske er der nogen , der sprger :  Er det ikke get op for ham , hvor ustabil situationen i Rusland er , med et stort og reaktionrt socialistparti , hjrenationalistiske skrlhalse som Sjirinovskij , Tjetjenien , skrbelige atomkraftvrker , soldater , der ikke fr ln , korruption , gangstervlde og en prsident med drligt hjerte p vej til operationsstuen ?
 Jo , dette , og meget mere , er jeg skam bevidst om .
Men de mange og alvorlige problemer m ikke hindre os i at se det Rusland , som har gjort gode fremskridt , og som vi vil tage udgangspunkt i og styrke og fremhve .
Det er i realiteten det , som handlingsplanen og vor forhandling i dag drejer sig om , nemlig hvordan Unionen kan hjlpe til med at udvikle det Rusland , som er sundt , humant og orienteret mod fred og samarbejde med andre demokratier .
<P>
Hvad jeg og andre liberale i denne sammenhng nsker af Den Europiske Union er flgende :
<P>
1.at Unionen bner op for get samhandel , dvs. ogs for en strre import fra Rusland af bde varer og tjenesteydelser , 2.at Unionen yder konomisk sttte til opbygningen af russiske institutioner , som fremmer mangfoldighed , respekt for individet , miljet og konomisk udvikling , 3.at Unionen medvirker til en get udveksling af studerende og forskere med Rusland , 4.at Unionen gennem en bedre samordning af PHARE- og TACIS-programmerne fremmer et get samarbejde mellem Rusland og dets nabolande i Central- og steuropa , 5.at Unionen med al mulig tydelighed gr det klart for de russiske ledere , at den virkelig ikke har nogen interesse i , at Rusland gr i oplsning , men at vi forventer af de russiske myndigheder , at de altid respekterer mindretallenes og individernes menneskerettigheder , 6.at Unionen i samarbejde med Rusland og alle andre berrte stater medvirker til at skabe en sikkerhedsordning i Europa - en ordning , som ogs sikrer Ruslands frihed og fred , 7.at Unionen som et langsigtet ml for udviklingen i Europa ogs holder muligheden for russisk medlemskab af Den Europiske Union ben.Hvordan , kommissr van den Broek , reagerer Kommissionen p vore nsker ?
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , hr. kommissr , den 13. maj vedtog Det Europiske Rd en handlingsplan for Rusland .
Formlet med dette program var i tiden op til det russiske prsidentvalg p ny at bekrfte betydningen af et reelt , et gte partnerskab mellem Den Europiske Union og Rusland og samtidig tillige gre yderligere reformer mulige .
<P>
I de sidste uger er det endnu en gang blevet klart , at partnerskabet er af stor betydning , nr det glder om at garantere sikkerhed og stabilitet p hele det europiske kontinent .
De sidste dages magtkampe i Kreml , navnlig om den stilling , den russiske prsidents sikkerhedsrdgiver skal indtage , har betydet usikkerhed i Den Europiske Union og navnlig i de stater , der er associeret med Den Europiske Union .
<P>
Vi er glade for , at den forhenvrende formand for dumaen , Rybkin , har fet overdraget denne funktion , for vi hber , at han p grundlag af sin tidligere funktion som formand for dumaen ogs vil vre i stand til at styrke og omforme dialogen med Den Europiske Unions institutioner .
Ruslands interne stabilitet er imidlertid ikke kun af betydning for os , fordi Rusland er vor direkte nabo , Ruslands stabilitet er ogs af betydning , fordi landets store konomiske problemer kun kan lses p den mde .
<P>
Heldigt gennemfrte ndringer af systemet og en konomisk sanering i Rusland ville gre republikken til en partner , vi kunne regne med .
Krigen i Tjetjenien er en alvorlig belastning i sig selv , men isr for det russiske budget .
Vi hber , at den fred , general Lebed har forhandlet sig frem til , holder ogs i fremtiden og at en genopbygning nu kan indledes i regionen .
<P>
Derudover skal de konomiske reformer prioriteres hjst .
I de sidste dage har vi fet forelagt rapporter , iflge hvilke 75 % af den russiske befolkning lever under fattigdomsgrnsen og millioner af russiske arbejdere allerede i mnedsvis har ventet p deres ln ; ogs denne sociale katastrofe kunne bidrage til usikkerhed og manglende stabilitet i Rusland .
Den handlingsplan , der nu foreligger , kan bidrage til , at Den Europiske Union sttter Rusland , s det kan lse sine problemer og fortstte reformprocessen .
Men det er ikke nok , der er brug for yderligere dybtgende foranstaltninger .
<P>
Vi hber , at Rdet og Kommissionen sammen med Parlamentet vil udarbejde endnu et katalog over foranstaltninger , hvori allerede eksisterende instrumenter skal integreres .
Vi hber , at vi i forbindelse med udarbejdelsen af den forestende betnkning af fru Lalumire kan forhandle videre derom i Udenrigsudvalget .
<P>
Efter min mening er partnerskabsaftalen fortsat det centrale element i den vestlige strategi for partnerskabet med Rusland .
Begge parter bliver ndt til at bestrbe sig ihrdigt for at fylde denne aftale med liv .
Jeg hber , at vi i Den Europiske Union vil vre i stand til at yde vort bidrag dertil .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil som indledning her fremhve Ruslands betydning som partner i Europa .
I drftelserne overses det ofte , at Rusland er det folkerigeste land i Europa og at det de facto om end ikke mere er en verdensmagt , der kan sammenlignes med USA , s dog til dato er det mgtigste land i Europa .
<P>
Det er derfor ganske nrliggende , at vi som Europisk Union er strkt interesseret i ikke kun at pleje s gode forbindelser som muligt med denne partner og nabo , men tillige i s vidt omfang som muligt at bidrage til , at der hos denne partner , som har oplevet og for jeblikket stadig oplever en rkke omvltninger , er s stabile konomiske , demokratiske og politiske forhold som muligt .
Det er derfor nrliggende , at der i den nuvrende situation ud fra europernes synsvinkel gres alt , hvad der er muligt , for at fremkalde disse stabile forhold .
<P>
Vore aktiviteter i forbindelse med TACIS , og navnlig TACIS-demokratiprogrammet , er et klart tegn p den betydning , vi tillgger denne politik som helhed .
<P>
Jeg mener , at jeg fra de talrige delegationsbesg , vi i de sidste r har aflagt i Rusland , har fet den erkendelse med , at vort TACIS-program i det store og hele alligevel er blevet modtaget meget positivt og at helt konkrete gode resultater allerede kan pvises .
Det udelukker ikke , at der p enkelte punkter stadig er behov for forbedringer ; ogs dt vil vi som Parlament sikkert fortsat vre opmrksomme p .
<P>
Ogs det politiske handlingsprogram , som nu er blevet vedtaget endnu en gang , opfatter jeg som endnu et nyttigt skridt til sttte for den positive udvikling i Rusland .
Jeg vil derfor gerne udtrykkelig sige , at jeg gr ind for dette handlingsprogram .
<P>
Jeg vil lige gre opmrksom p et aspekt : Jeg har ogs i de sidste mneder og r meget , meget ofte fet det indtryk , at der , hvad angr de europiske aktiviteter , ikke kun i dette tilflde , alts sttten til Rusland , men ogs p andre omrder ofte er en klft mellem den politisk begrundede mening , som f.eks. i dette handlingsprogram , og den sttte , der rent faktisk ydes bagefter .
<P>
Nr sdanne afgrelser er truffet som dette handlingsprogram , br ogs det , der str deri , realiseres ud fra en europisk synsvinkel .
Der m ikke forekomme smlige administrative forhindringer , som man igen og igen hrer om og som i sidste instans frer til , at meget af det , der er blevet vedtaget politisk , ikke gives videre og heller kommer derhen , hvor det skulle .
<P>
Den politiske udvikling i Rusland fylder os egentlig stadig med en vis bekymring .
Dog er der , i det mindste ud fra mit synspunkt , allerede taget store skridt i retning af get stabilitet .
De ndringer , der nu er foretaget i forbindelse med sikkerhedsrdgiveren , dvs. beslutningen til fordel for hr . Rybkin , som jeg ogs hilser velkommen , gr det efter min mening klart , at der allerede er tale om en hj grad af stabilitet .
Naturligvis vakte dette postyr som enhver politisk beslutning af s stor betydning .
Men den omstndighed , at det bagefter ikke kom s vidt , som indenrigsministeren annoncerede p tv , er for mig ogs et tegn p , at sdanne ndringer i vigtige politiske stillinger i dag i Rusland kan forlbe lige s normalt og ogs gr det , som det sker i andre demokratier i verden .
<P>
Jeg vil lige nvne endnu et aspekt : Under de mange valgobservationer , vi har foretaget i Rusland i de sidste mneder og r , har jeg fet det indtryk , at befolkningen gennemfrer disse valg med stor alvor , gr til valgurnen og stemmer for virkelig at opbygge et demokrati i Rusland .
<P>
Det ndrer ikke noget ved , at vi naturligvis skal vre p vagt over for flere ting og som en god partner og ven ogs skal gre opmrksom p fejl .
Det har vi gjort meget , meget vel f.eks. ved bedmmelsen af konflikten i Tjetjenien .
Vi har endvidere gjort det i forbindelse med en rkke overtrdelser af menneskerettighederne .
Det skal vi ogs gre for fremtiden !
<SPEAKER ID=125 NAME="Mitchell">
Hr. formand , i de f minutter , jeg har til rdighed , vil jeg forsge at komme ind p de rejste sprgsml .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze s med tilfredshed p den stadige forbedring af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Rusland , en forbedring , som navnlig var kendetegnet ved interimsaftalens ikrafttrden i februar 1996 og Rdets vedtagelse af handlingsplanen den 13. maj 1996 .
Denne handlingsplan , som omfatter sttte til den demokratiske proces , konomisk samarbejde , aspekter vedrrende sikkerhed samt udenrigsforbindelser og retlige og indre anliggender , vil blive gennemfrt hurtigt og effektivt i fuldt samarbejde med de russiske myndigheder .
<P>
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen udgr et vigtigt grundlag for udviklingen af Unionens forbindelser med Rusland .
Indtil partnerskabs- og samarbejdsaftalen trder i kraft , vil handelsafsnittene deri blive ivrksat ved hjlp af en interimsaftale .
Rdet anser handlingsplanen for at vre et vigtigt element i styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Rusland .
Planen omfatter en lang rkke aktionsomrder , som Rdet fastsatte den 20. november 1995 , og er koncentreret om en rkke prioriteter .
Hovedtrkkene i handlingsplanen blev prsenteret for russerne af trojkaen og det italienske formandskab i bde Rom og Bruxelles , inden Rdet vedtog planen .
Handlingsplanen vil klart ndvendiggre en nr og lbende samordning af Det Europiske Fllesskabs aktioner , hvis vsentlige sttteinstrument fortsat er TACIS-programmet , foranstaltningerne fra medlemsstaternes og i givet fald de vrige vsentlige donorers side med henblik p at sikre den strst mulige effektivitet med hensyn til synergi og komplementaritet .
Det er Unionens opgave at sikre , at gennemfrelsen af planen er produktet af flles bestrbelser sammen med Rusland og af et nrt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne .
<P>
P omrderne under den frste sjle er der gjort fremskridt med hensyn til de overenskomstmssige forbindelser med henblik p ratifikationen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland .
Interimsaftalen , som indeholder bestemmelser om ikrafttrdelsen af handelsafsnittene i partnerskabs- og samarbejdsaftalen , er ved at blive ivrksat , mens der har fundet forhandlinger sted om den nye dagsorden som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
<P>
Med hensyn til regionalt samarbejde har Kommissionen selvflgelig forelagt sit initiativ med hensyn til samarbejdet med de baltiske lande , og der stttes ogs samarbejde p tvrs af grnserne som led i TACIS .
<P>
Foranstaltningerne i forbindelse med atomenergi , nuklear sikkerhed og miljet samt bestrbelser p at modernisere produktionssystemet er naturligvis af meget stor betydning i betragtning af de miljskader , der tidligere er forrsaget i Rusland .
Disse foranstaltninger ivrksttes eller undersges ogs som led i TACIS .
<P>
Med hensyn til samarbejde p omrdet retlige og indre anliggender vil der blive behandlet foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet p et seminar i Finland i begyndelsen af december , som eksperter fra Rusland og medlemsstaterne vil deltage i .
Man vil her specifikt komme ind p indvirkningen af organiseret kriminalitet og narkotika p Rusland og Unionen .
Man vil ogs behandle samarbejdsforanstaltninger med henblik p at bekmpe sdanne aktiviteter .
<P>
Frnvnte er ikke en udtmmende liste over igangvrende foranstaltninger .
Der vil selvflgelig blive truffet yderligere foranstaltninger fremover .
Nogle af de specifikke foranstaltninger , der overvejes som led i handlingsplanen , falder ind under procedurer , som allerede findes , ssom TACIS-programmet .
Kommissionen er naturligvis bedst i stand til at redegre for , hvordan TACIS kan hjlpe i forbindelse med ivrksttelsen af handlingsplanen .
<P>
I forbindelse med udviklingen af Unionens generelle forbindelser med Rusland stter Rdet stor pris p EuropaParlamentets vrdifulde bidrag .
Den nuvrende forhandling giver os god lejlighed til at udveksle synspunkter i forbindelse med disse vigtige sprgsml , og vi ser frem til lignende lejligheder fremover .
<P>
For at tage de yderligere omrder op , som de rede medlemmer henviser til , vil jeg ppege , at for s vidt angr forskning , kan Rusland p visse betingelser allerede deltage i adskillige projekter under det fjerde rammeprogram .
Inden for rammerne af de disponible budgetmidler br samarbejdsprogrammer p forsknings- og udviklingsomrdet uden tvivl fremmes i parternes gensidige interesse under forudstning af , at intellektuelle , industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder beskyttes effektivt og p passende vis .
<P>
Samarbejde i forbindelse med retlige og indre anliggender har jeg allerede vret inde p , men med hensyn til sprgsml om asyl og tilbagevending er dette en af planens fem vsentlige prioriteter .
Opflgning af problemet med flygtninge og fordrevne i SNG str ogs hjt p listen over indsatsomrder .
Med hensyn til bekmpelse af organiseret narkotikahandel og kriminalitet faststter planen , at et sdant samarbejde kan vre i form af regelmssig udveksling af oplysninger under hensyntagen til de nationale og internationale bestemmelser om databeskyttelse , oprettelse af et netvrk af kontaktpunkter og deltagelse i seminarer .
<P>
For s vidt angr EIB ' s deltagelse , br det huskes , at det er Den Europiske Investeringsbanks rolle at finansiere udviklingen af Den Europiske Unions medlemsstater .
Den griber kun ind i eksterne anliggender p grundlag af srlige enstemmige afgrelser , der trffes af Styrelsesrdet .
I Ruslands tilflde br det understreges , at EBRD , Verdensbanken og TACIS allerede finansierer aktiviteter , og medlemsstaternes bidrag supplerer disse midler .
Som et resultat heraf er medlemsstaternes og de internationale organisationers finansielle engagement over for Den Russiske Fderation allerede ret betydeligt .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om samarbejde i forbindelse med atomenergi gr Rdet opmrksom p , at det har bemyndiget Kommissionen til p grundlag af Euratom-traktaten at indg to samarbejdsaftaler med hensyn til kontrolleret nuklear fusion og nuklear sikkerhed , idet formlet med sidstnvnte er at medvirke til at forbedre den nukleare sikkerhed og navnlig at finde frem til og gennemfre videnskabeligt og internationalt vedtagne retningslinjer for den nukleare sikkerhed .
I denne forbindelse nvnte medlemmet sagen i forbindelse med Alexander Nikitin .
Rdet er bekendt med sagen og Parlamentets bekymringer .
Sagen er for jeblikket genstand for retslig procedure i Rusland , og Rdet flger den nje og noterer sig , at Parlamentet ogs flger dette sprgsml .
<P>
Ud over TACIS-programmet med henblik p tilnrmelse af bestemmelserne i forbindelse med energicharteret vil foranstaltningerne som led i TACIS forsat sigte p at ge bde diversiteten og sikkerheden for forsyningen af kulbrinter i Europa .
Efter valget i Rusland fremsatte formandskabet den 5. juli 1995 en erklring p Den Europiske Unions vegne , hvori der bl.a. blev givet udtryk for , at Unionen er fast besluttet p at presse p med etableringen af nre forbindelser som led i et vsentligt og konstruktivt partnerskab med Den Russiske Fderation p grundlag af demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
<P>
Unionen overvger nje situationen i Tjetjenien .
Som en positiv udvikling glder den sig over de nylige aftaler mellem de russiske myndigheder og separatisterne , som blev indget ved hjlp af OSCE ' s bistandsgruppe i Tjetjenien .
Bde i offentlige erklringer og som led i kontakter med de russiske myndigheder har EU vedvarende understreget , hvilken betydningsfuld og nyttig rolle bistandsgruppen har spillet bde med hensyn til at opn en vbenhvile og at finde frem til en bredere politisk forhandlingslsning p problemet .
<P>
Afslutningsvis kan Rdet kun understrege , at det tillgger det stor betydning , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen trder i kraft ved frste givne lejlighed .
Aftalen skal danne grundlaget for forbindelserne mellem Unionen og Rusland og vil juridisk og internationalt konsolidere muligheden for et samarbejde p alle omrder af flles interesse .
Indtil den trder i kraft , er handlingsplanen et klart bevis p , at Unionen er fast besluttet p at styrke sine forbindelser med Rusland og at koncentrere sig om specifikke praktiske sprgsml og ml .
<SPEAKER ID=126 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg vil prve at fatte mig i korthed , for hr. minister Mitchell har allerede meddelt en hel del om fremgangsmden i forhold til Rusland .
Jeg vil fra min side over for fru Lalumire understrege , at tanken med handlingsplanen som sdan ikke var , at den yderligere skulle udfylde det bredspektrede samarbejde , som er planlagt med Rusland p basis af isr aftalen om partnerskab og den interimaftale , der i mellemtiden er trdt i kraft , men mere , at den skulle give konkret indhold til rammeaftalen og udgre en handlingsplan for gennemfrelse af denne .
Der er ogs udarbejdet et notat herom .
Det vil vi med strste fornjelse stille til rdighed for Parlamentet , for deri str for eksempel ogs , hvad der sker med det eksisterende TACIS-instrument og med det eksisterende TACIS-budget p alle disse forskellige omrder .
Der er i dag blevet talt meget om den mde , hvorp vi eventuelt kan styrke demokratiet i Rusland .
Mange projekter p dette omrde er i mellemtiden sat i gang .
Et meget interessant projekt er for eksempel det samarbejde , som vi har med Europardet , et flles program i samrd med Rusland , der skal hjlpe Rusland til at opfylde de betingelser , der skal opfyldes med henblik p medlemskabet af Europardet .
Det har alts meget at gre med tilpasning af forfatningslovgivning og anden lovgivning .
<P>
Der er andre projekter , som jeg tilfldigt kan hente frem af hukommelsen , og som har at gre med en stimulering af visse venskabsby-arrangementer . Vi ser sledes , at der ogs p et lavere administrativt niveau gres en indsats for at styrke de demokratiske institutioner .
Det sker ogs p undervisningsomrdet .
Jeg fremdrager en rkke vigtige arbejdsomrder som for eksempel milj , jeg tnker her p fru Schroedter , og den nukleare sikkerhed , hvor samarbejdet med Rusland naturligvis er af den allerstrste interesse .
Hvad angr det samlede budget , som vi har til rdighed til nuklear sikkerhed , det vil sige kernekraftreaktorers sikkerhed , bliver halvdelen af det belb , der er til rdighed under TACIS , anvendt i Rusland .
Dr findes de fleste kernekraftvrker , og dr findes den strste risiko .
Jeg lader hele Tjernobyl-sagen i Ukraine ude af betragtning , for det er i virkeligheden et G7-projekt og ikke s meget blot et TACIS-projekt .
Kort sagt , jeg vil egentlig slutte mit bidrag i denne fase med at sige , at jeg ogs er parat til senere endnu en gang p Kommissionens vegne i det omfang , der er behov for det - og mske ogs mere regelmssigt - med Parlamentet at drfte vor followup i samarbejdet med Rusland , eftersom det jo naturligvis er noget , som kun gradvis kan gennemfres .
Det er ogs ofte ret komplicerede projekter .
Vi har at gre med statsinstitutioner , der som sdan stadig ikke alle er gennemsigtige , og som ogs ofte stadig befinder sig i en reformproces .
Jeg medgiver da ogs bent og rligt , at ogs hvor det drejer sig om at give vort samarbejde indhold , er der oftest tale om en trial and error -proces , hvor ogs vi har meget at lre .
Jeg er i hvert fald taknemlig for den interesse , Parlamentet har vist for at give nye impulser til samarbejdet med et land , der befinder sig i en overordentlig penibel situation .
Penibel i politisk forstand , fordi den verste leder , som vi ved , har store helbredsproblemer , og fordi udskiftninger i toppen medfrer en vis politisk usikkerhed .
Dernst viser den konomiske situation en rkke lyspunkter .
Jeg nvner et af dem : Inflationen er i det seneste r reduceret vsentligt .
P den anden side er der enorme konomiske problemer med manglende lnudbetalinger og en konomi , der helt klart har brug for nye impulser udefra , impulser , som ikke kommer , fordi investeringsklimaet i landet er af en sdan art , at det ikke virker tiltrkkende i jeblikket .
<P>
Kort sagt , det hele hnger sammen .
Jeg vil i hvert fald forsikre Parlamentet om - ogs i tilslutning til hvad hr. minister Mitchell har sagt - at samarbejdet med Rusland bidrager til stabiliteten dr , og at Rdet og Kommissionen tillgger det den allerhjeste prioritet .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Fru formand , Rusland har jo i de seneste r haft nogen succes p vej mod demokrati , men der er stadig meget at gre .
EU ' s handlingsplan med henblik herp er meget rgerrig og sttter ikke kun de russiske reformer inden for demokrati og konomi , men ogs det regionale samarbejde om nuklear sikkerhed , milj , humanitr bistand og tillige foranstaltninger med henblik p et kommende europisk sikkerhedssystem .
<P>
Fru formand , det er store opgaver , Den Europiske Union forsger sig med og som den ogs lgger frem i denne handlingsplan .
Men det er desvrre langtfra noget bevis p , at EU er tilstrkkelig udstyret til at overtage en vigtig rolle i Rusland .
<P>
Den Europiske Union skal ud over sttten gennem TACIS-programmet ogs udarbejde andre programmer for Rusland og trffe foranstaltninger , hvis de problemer , der er der , skal lses .
Der skal endvidere etableres tttere institutionelle forbindelser .
Jeg nvner her blot i forbifarten , at partnerskabsaftalen endnu ikke er ratificeret i alle medlemsstater .
<P>
Den Europiske Union er kort og godt kun en lille spiller med begrnset indflydelse i det store russiske samfund .
TACIS-programmets finansielle ramme er i forhold til , hvad andre internationale organisationer yder , kun begrnset , og enkelte medlemsstater i Den Europiske Union , som f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland , har strre politisk indflydelse i Rusland end Den Europiske Union som en institution af stater .
<P>
For at blive taget alvorligt i Rusland bliver Den Europiske Union ndt til at styrke sin profil og ge sin sttte til den konomiske og demokratiske reform ; handlingsplanen kan kun vre det frste skridt .
De sidste uger har vist , at den politiske stabilitet i Rusland alligevel ikke er s vidt fremskreden endda .
Selv resultatet af prsidentvalget , hvor general Lebed med 11 mio russeres stemme blev nr. tre i frste runde og dermed muliggjorde Jeltsins sejr , er et tegn p en meget vanskelig udvikling , under hvis forlb get nationalisme vinder indpas ogs i Rusland .
<P>
Afskedigelsen af general Lebed , utilfredsheden med indenrigsministeren , med forsvarsministeren , vanskelighederne i den russiske hr og sidst , men ikke mindst den syge prsidents fravr fra den strke prsidentmagt i Rusland viser , at den politiske situation i Rusland er uhyre vanskelig .
Den Europiske Union kan ikke leve med et ustabilt Rusland .
Vi har den historiske chance for virkelig at fremme demokrati i Rusland og ogs fortsat bist med , at konflikten i Tjetjenien lses p fredelig vis .
<P>
Et indadvendt Rusland , som udvikler sin egen autoritre demokratiske stil , som har mere med Romanov-dynastiet at gre end med en moderne samfundsforfatning , er ikke nogen mulighed for EU .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Fru formand , med vedtagelsen af aktionsplanen til fordel for Rusland har Rdet bekrftet sin vilje til at sttte de igangvrende reformer .
Men denne plan er ikke tilstrkkelig .
Det er ndvendigt at prcist at definere , hvad den omfatter , gennemfrelsesmodaliteterne og hvilke midler den vil blive tildelt .
Rusland befinder sig i dag i en paradoksal situation .
Man havde forudset utallige katastrofer - borgerkrige , problemer med den offentlige sikkerhed , hungersnd . Intet af dette er lykkeligvis sket .
Der har vret den frygtelige krig i Tjetjenien , men i dag er vbnene bragt til tavshed , og forhandlingerne er i gang .
<P>
De demokratiske reformer har givet uafviselige resultater .
Gentagne valg - til lovgivende forsamling , prsidentvalg , lokale og regionale valg - vidner om en stabilisering af institutionerne og isr om en stigende demokratisk bevidsthed i det russiske samfund .
Men demokratiet kan ikke leve under kaotiske sociale vilkr .
Demokratiet kan ikke leve uden en stat , som reprsenterer de samlede samfundsmssige interesser .
Det er her , Rusland har de strste svagheder , hvilket bremser moderniseringen og i sidste instans kan bringe de opnede fremskridt i fare . Jeg vil nvne fire af disse svagheder .
Frst usikkerheden p det nukleare omrde .
De russiske atomkraftanlg er farlige . Tjernobyl er eksemplet par excellence .
Endvidere er der problemet med ulovlig handel med fissile materialer .
<P>
Problemet p det nukleare omrde er tt forbundet med den voldsomme miljforringelse , der har fundet sted i lbet af de sidste 75 r , hvor der ikke blev taget det ringeste hensyn til miljet , som nu er totalt delagt .
Konsekvensen heraf er en generel forringelse af den russiske befolknings sundhedstilstand , en situation , der yderligere forvrres af sundhedssystemets sammenbrud .
Dette afspejler sig p tragisk vis i demografiske data , hvor der kan registreres et fald i den forventede gennemsnitslevealder over de sidste femten r og en stigning i brneddeligheden .
<P>
Det tredje problem er sikkerheden for personer og goder samt statens sikkerhed , som trues af en voldsomt stigende kriminalitet , ganske vist bestende af smkriminalitet , men isr af konomisk kriminalitet , der i stigende grad er tilknyttet internationale kriminelle netvrk .
<P>
Det fjerde problem , som har at gre med den konomiske omstillingsproces , er den stigende polarisering i samfundet .
En meget stor del af befolkningen er fattig , hvilket den mrker s meget mere , som resten af samfundet bliver rigere .
For at afhjlpe de sociale problemer , sikre de allerdrligst stillede og beskytte borgernes sikkerhed har Rusland brug for en strk stat , som kan tilgodese almenvellets interesser .
Den russiske stat er imidlertid svag .
Den er svag over for de strke , egoistiske lokalmyndigheder .
Den er svag over for kriminaliteten , og den er svag over for et desorienteret og splittet samfund .
<P>
For at den russiske stat kan varetage en stats funktioner er det frst og fremmest ndvendigt med en finansiel basis og en gennemskuelig retsorden .
Den vigtigste opgave for Den Europiske Union i denne sammenhng er at bist Rusland med at oprette det skattesystem , der aktuelt mangler , at stille de forndne midler til rdighed , for at det kan fungere , og udforme retslige rammer , som kan sikre systemets effektivitet .
Det er ikke s helt lille en opgave .
Hertil krves et veldefineret og sammenhngende projekt , udstyret med de ndvendige finansielle midler , og som mobiliserer alle de europiske institutioner - finansielle institutioner , forskellige programmer , ssom TACIS , i en flles indsats for at lse de ovennvnte problemer .
Hvis aktionsplanen ikke omfatter et sdant projekt , en sdan konceptualisering og en sdan koncentration af midlerne , vil den forblive teori .
Europas fremtid er vel en sdan indsats vrd .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , De , mine damer og herrer kristdemokrater , gaullister , centrumpolitikere og liberale , De vil hjlpe Rusland med at skabe en retsstat og fremme respekten for de individuelle rettigheder .
Mlstningen er prisvrdig .
Men mener De virkelig selv , at De er trovrdige , i betragtning af at mafiaen og Deres partier er infiltreret i hinanden , i Italien , Frankrig og mange andre steder , og nr det i belgiske og franske kiosker vrimler med pornografisk , sadistisk og pdofil litteratur , som nogle her i salen stter en re i at forsvare ?
<P>
Mener De selv , at De er trovrdige , nr den franske justitsminister rkker den pdofile morder , Patrick Henri , hnden , og samme Toubon vil kvle pressefriheden ved at forbyde den at omtale korruption og immigration og ptvinge en endnu mere totalitr lov end kommunisten Gayssot , en veritabel frihedsdrbende lov , der tjener tanke- og bagtankepolitiet , som den store journalist Annie Kriegel en gang betegnede som det  utlelige tankepoliti  ?
<P>
I , marxister og socialkommunister af enhver afskygning , krver i dag uden blusel mere demokrati i Rusland , og I siger , I er bekymrede over de autoritre tendenser i dette land .
Man m gnide sig i jnene !
Hvorfor har I ikke fremsat dette krav noget tidligere !
<P>
Men skulle man ikke frst i det mindste undersge , om Gulag ikke stadig eksisterer , tt forbundet som det er med , hvad der er tilbage af det kommunistiske nomenklatur ?
Hvorfor ikke krve en optlling af disse lejre , aflggelse af regnskab for disse mange millioner ofre , og hvorfor ikke krve retsforflgelse af de mange bdler , der stadig er i live ?
<P>
Halvtreds r efter Nremberg afsiger man stadig domme over nationalsocialismen .
Er det ikke i dag , 40 r efter opstanden i Budapest , p tide at indlede den ndvendige proces mod den internationale socialisme , mod dens forbrydelser mod menneskeheden de sidste 80 r , mod folkene og nationerne ?
Det er , hvad det russiske folk har mest brug for , sledes at det kan gre op med det drligste fra dets fortid og trde ind p fremtidens vej .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , selv om der har vre visse fremskridt mod demokrati i Rusland , er der stadig meget , der skal gres .
EU ' s handlingsplan er srdeles ambitis , som det allerede er blevet sagt , idet den ikke kun stter sig for at sttte Ruslands demokratiske og konomiske reformer gennem TACIS , men ogs tager fat p overenskomstmssige forbindelser , regionalt samarbejde , atomenergi og nuklear sikkerhed , miljet , konomisk genopbygning , humanitr bistand og den fremtidige europiske sikkerhedsstruktur .
<P>
Dette er omfattende opgaver , som EU sger at lse i sin foreslede handlingsplan .
Desvrre er der endnu ikke skygge af bevis p , at EU for jeblikket er i stand til at ptage sig en sdan rolle .
EU vil absolut skulle mlrette sttten fra TACIS-programmet bedre og overveje at give Rusland adgang til andre EU-programmer , hvis det skal have en indvirkning p de problemer , landet str over for .
Der skal ogs vre tttere institutionelle forbindelser i stedet for de ad hoc-foranstaltninger , der findes i dag .
<P>
EU spiller rlig talt for jeblikket en birolle i det russiske samfund , med kun en begrnset indflydelse .
Den sttte , der tilvejebringes via TACIS-programmet , blegner ved siden af den finansielle sttte , som tilvejebringes af internationale institutioner som IMF , der ydede Rusland et lnetilsagn p 10 , 9 mia  .
Selv enkelte medlemsstater , f.eks. Tyskland , har strre indflydelse i Rusland end EU som institution .
For at blive taget serist er EU derfor ndt til at ge sit engagement og sin sttte til konomiske og demokratiske reformer i Rusland .
<P>
Med henblik p demokratiske og konomiske reformer er der nu mere end nogen sinde behov for EU ' s og Parlamentets sttte .
Der er en stigende nationalisme i Rusland , som vi har hrt , og en stigende desillusionering med hensyn til de vestligt inspirerede reformers og vrdiers angivelige fiasko .
Alexander Lebeds succes , som der allerede er blevet henvist til , under prsidentvalget i sommer , hvor han med 11 mio stemmer blev nr . 3 , var en tilkendegivelse af denne politiske tendens .
Den omstndighed , at en mand , som beundrer general Pinochet , har kaldt mormoner for udskud og skidt , har lovet at skyde kriminelle - kun rimeligt , beskriver sig selv som halvdemokrat samt anses for at vre en moderat nationalist i det russiske politiske firmament , viser den foruroligende politiske retning i Rusland .
<P>
Det er let at sprede panik i forbindelse med situationen i Rusland , men det forbliver en kendsgerning , at over en tredjedel af befolkningen lever under et eksistensminimum , mens den sociale infrastruktur i landet er get i oplsning .
EU og vesten br sttte svel landets sociale som konomiske genrejsning .
EU har en historisk chance for at fremme et reelt demokrati i Rusland og sttte en fredelig lsning af konflikten i Tjetjenien .
Alternativet er et indadskuende Rusland , som udvikler sin egen autoritre form for demokrati , der har mere til flles med Romanovs ' og zarens Rusland end en moderne forfatning .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag formiddag .
<CHAPTER ID=7>
Udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0316 / 96 ) af Theonas for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om forslag til Rdets afgrelse om nedsttelse af et udvalg for beskftigelsesog arbejdsmarkedspolitikken ( KOM ( 96 ) 0134 - C4-0396 / 96-96 / 00097 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Theonas">
Fru formand , med sit forslag om nedsttelse af et udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken vil Kommissionen kompensere for manglen p en fast struktur p beskftigelsesomrdet svarende til den , der blev skabt p det konomiske omrde , da Udvalget for konomisk Politik blev nedsat i 1974 med det forml at fremme koordineringen af medlemsstaternes konomiske politikker p kort og mellemlang sigt .
<P>
Siden marts 1995 har man forsgt at udfylde dette tomrum med en ad hoc-gruppe bestende af arbejdsministrenes personlige reprsentanter , som blev nedsat af Rdet ( socialministre ) .
Denne gruppe er imidlertid stdt p mange vanskeligheder under det arbejde , den var blevet plagt at udfre , navnlig p grund af utilstrkkeligheden af de midler , den havde fet til sin rdighed , dvs. manglen p en officiel og fast struktur , der ville kunne afhjlpes med oprettelsen af et sekretariat med det ndvendige personale til at foretage analyser , overvge situationen og udarbejde relevante rapporter og sammenlignende studier inden for udvalgets kompetenceomrde .
<P>
Ndvendigheden af et udvalg med en fast og varig struktur blev ppeget i Rdets og Kommissionens flles rapport , som blev forelagt p topmdet i Madrid , samtidig med at Europa-Parlamentet i sine beslutningsforslag vedtaget i hhv. november 1995 og juni 1996 krvede en bedre koordinering af den makrokonomiske politik og strukturforanstaltningerne for arbejdsmarkedet samt en effektivisering af ad hoc-gruppen for beskftigelse , s den bedre ville kunne samarbejde med Udvalget for konomisk Politik om udarbejdelsen af den flles rapport om beskftigelsespolitikken , som forelgges Det Europiske Rd .
<P>
Som ordfrer mener jeg ikke , at nedsttelsen af dette udvalg alene kan lse det mest eksplosive problem i vor tid , nemlig arbejdslsheden , og heller ikke fremme beskftigelsen i Europa p nogen nvnevrdig mde .
Dette er en opgave for Den Europiske Unions og medlemsstaternes mere overordnede politikker , som imidlertid ikke synes at bidrage vsentligt i denne retning .
Men hvis udvalget nedsttes , kan det vre et positivt bidrag til udviklingen og gennemfrelsen af den flles strategi for beskftigelse og navnlig ogs hjlpe med udarbejdelsen af flles indikatorer , der kan anvendes i en mere omfattende overvgning af beskftigelsespolitikken og gennemfrelsen af de flerrige programmer .
<P>
Det vil ogs kunne bidrage til en mere fyldig information af arbejdstagerne , deres reprsentanter , de sociale aktrer samt Europa-Parlamentet og de vrige EU-institutioner ved at forsyne disse med brugbare oplysninger om udviklingen p beskftigelsesomrdet , sammenlignende tabeller med relevante data fra de enkelte medlemsstater , oplysninger om de nye former for beskftigelse , oplysninger om forvrring af den sociale situation i medlemsstaterne og om negative eller andre erfaringer med politikken for at fremme mere fleksible ansttelsesformer og begrnse lovindgreb p arbejdsmarkedet .
<P>
Det er netop denne funktion , som de tre ndringsforslag fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse sger at fremme , idet de vedrrer en nrmere prcisering af udvalgets rolle - ndringsforslag 1 - en styrkelse af dets befjelser - ndringsforslag 2 - og et krav om , at rapporter og henstillinger udarbejdet af udvalget skal forelgges for Europa-Parlamentet - ndringsforslag 3 .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at den rolle , som det nye udvalg tildeles , adskiller sig fra den rolle , Det Stende Udvalg for Beskftigelse har , idet dette har deltagelse af Rdet , Kommissionen og reprsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og har til opgave at sikre dialogen mellem de tre parter inden for sprgsml vedrrende EU-beskftigelsespolitikken .
<P>
Det kan konkluderes , at Kommissionens forslag til afgrelse i vid udstrkning er inspireret af bestemmelserne vedrrende nedsttelsen og funktionen af Udvalget for konomisk Politik , og der er ogs anvendt det samme retsgrundlag , nemlig traktatens artikel 145 .
Eftersom det pgldende udvalg helt vil erstatte arbejdsministrenes ad hoc-arbejdsgruppe , vil de konomiske konsekvenser for Den Europiske Unions budget vre af begrnset omfang .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for den glimrende betnkning , som nu forelgges , og for et godt samarbejde i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om udarbejdelsen af den .
<P>
At nedbringe arbejdslsheden og skabe nye arbejdspladser er en af de vigtigste opgaver for Den Europiske Union .
Tidligere kunne det enkelte land begrnse arbejdslsheden gennem sin egen arbejdsmarkedspolitik og sin egen konomiske politik .
Men som det har vist sig , er dette ikke lngere tilstrkkeligt .
Det forslr ikke i en verden , hvor kapitalen flyder frit over grnserne .
Naturligvis skal der ogs fremover trffes foranstaltninger p nationalt plan for at nedbringe arbejdslsheden .
Det nye er , at det ogs er ndvendigt med foranstaltninger p fllesskabsplan .
Det har Rdet vret bevidst om og slet fast p en lang rkke rdssamlinger - i Essen , Cannes og Madrid og Firenze .
Men man har faktisk kun gjort meget lidt konkret for at leve op til de mange hjtidelige tilsagn , som er blevet afgivet p rdssamlingerne .
<P>
Ud over foranstaltninger p nationalt og p fllesskabsplan er det ndvendigt at tage svel makrokonomiske som arbejdsmarkedspolitiske skridt ; de skal supplere hinanden .
Der er brug for en konomisk politik , som ikke kun lgger vgt p at bekmpe inflation og budgetunderskud , men ogs p at bekmpe arbejdslshed .
Der er brug for en arbejdsmarkedspolitik , som prioriterer arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger hjere end udbetaling af passiv arbejdsmarkedssttte .
<P>
Arbejds- og finansministrene m samarbejde om beskftigelsespolitikken .
De skal ogs bruge de samme ressourcer til at overvge de flerrige beskftigelsesfremmende programmer , som medlemsstaterne har ptaget sig at gennemfre .
<P>
Der eksisterer i dag et Udvalg for konomisk Politik , der skal bist finansministerrdet med analyser , forslag og overvgning .
Arbejdsministrene har behov for en tilsvarende bistand .
Det erkendte Rdet p sit uformelle mde i Cordoba og anmodede Kommissionen om at fremlgge et passende forslag .
Det forslag , som Kommissionen nu har fremlagt , er godt .
Da det blev behandlet i Parlamentets Budgetudvalg blev der udtrykt skepsis over for tanken om at nedstte et Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken .
Den skepsis vil jeg gerne bortvejre .
Der er tale om et udvalg , som er underordnet arbejdsministerrdet , og som kan sidestilles med det i forvejen eksisterende udvalg under finansministerrdet .
Nedsttelsen af dette udvalg medfrer ikke nogen omkostningsforgelse , men er ensbetydende med , at der etableres en balance mellem finans- og arbejdsministrene , for s vidt angr beskftigelsespolitiske foranstaltninger .
Udvalget skal overvge de nationale programmer .
Til denne overvgning er brug for flles indikatorer .
Det er noget , som vi tidligere har ppeget fra Parlamentets side , og som vi ppeger endnu en gang i vort forslag .
Desvrre str der intet i Kommissionens forslag om sdanne flles indikatorer .
<P>
Nedsttelsen af et Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken lser naturligvis ikke arbejdslshedsproblemet i Europa .
Men det er en begyndelse til en mere permanent unionsstruktur , inden for hvis rammer man for alvor kan gre noget ved disse sprgsml .
<P>
P den igangvrende regeringskonference drfter man nu , om der i traktaten skal indsttes et kapitel om beskftigelsen , som giver Unionen strre kompetence p dette omrde .
Arbejdslshedsbekmpelsen skal have samme placering og status i traktaten som bekmpelsen af inflation og budgetunderskud .
Derfor er der behov for et Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken , der har samme status som Det Monetre Udvalg .
Et forslag herom vil vi fra Parlamentets side vre tilhngere af .
Det ville forbedre mulighederne for at tage kraftige skridt mod arbejdslsheden p unionsplan og fre til en bedre samordning mellem medlemsstaterne .
<P>
Det aktuelle forslag om nedsttelse af et Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken er et skridt hen imod etableringen af en bedre unionsstruktur , som kan danne ramme om en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Udvalget vil gennem sit samarbejde med Det Stende Udvalg for Beskftigelse vre i kontakt med arbejdsmarkedets parter , og det vil naturligvis ogs vre i kontakt med Udvalget for Arbejdsmarkedspolitik .
Det vil blive en glimrende sttte for arbejdsministrene i deres arbejde .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Fru formand , EU-medlemsstaternes og Fllesskabets strste problem inden for den konomiske politik og socialpolitikken er arbejdslsheden .
Det er en udfordring ogs til Unionen som sdan .
De transeuropiske net skal gennemfres , men det kan kun vanskeligt lade sig gre for jeblikket .
Tilbage er de muligheder , beskftigelsespolitikken frembyder og som ligeledes blev anbefalet p topmdet i Essen i 1994 : flles prioriteter med beskftigelsespolitiske foranstaltninger og tilsvarende flerrige programmer for EU-staterne .
<P>
Den uformelle arbejdsgruppe om opflgning af den beskftigelsesstrategi , der blev fastlagt p Det Europiske Rds mde i Essen , der blev nedsat i forret 1995 , skulle srge for , at medlemsstaterne udvekslede informationer og erfaringer , og kontrollere anvendelsen af de nvnte programmer .
I det foreliggende dokument sls det fast , at en uformel gruppe egentlig ikke er tilstrkkelig til et effektivt stykke arbejde .
Det foreslede Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken vil udgre en mere stabil ramme .
<P>
Siden 1974 har der eksisteret et stende udvalg for den konomiske politik , som samarbejder med KOFINRdet .
Et tilsvarende udvalg , som samarbejder med Rdet af arbejds- og socialministre er ndvendigt , for arbejdslshed er ganske vist et konomisk , men tillige et stort socialt problem .
<P>
I den udmrkede Theonas-betnkning gives der udtryk for den opfattelse , at Kommissionen skal deltage i udvalgets arbejde i rimeligt omfang og at der skal tages hensyn til Parlamentet .
Et stende Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken kan yde et vigtigt bidrag til en koordineret national gennemfrelse af de i Essen vedtagne prioriteter under deltagelse af arbejdsmarkedets parter .
Prioriteter er foranstaltninger for problemgrupper p arbejdsmarkedet , for de unge og kvinderne , en snkning af de indirekte lnomkostninger og en moderne lnpolitik samt investeringer i erhvervsuddannelse .
<P>
Det drejer sig ikke om et konjunkturopsving , men om at ndre det til en varig vkstproces , der skaber arbejdspladser .
I den henseende stemmer PPE-Gruppen for Theonas-betnkningen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , vi nedstter her for jeg ved ikke hvilken gang et udvalg .
I dette tilflde drejer det sig om et udvalg , der skal vre rdgivende i beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
Jeg har forholdt mig ret roligt over for dette emne i udvalget , selv om jeg godt nok har stttet ordfreren i den endelige afstemning .
Min ro var egentlig forrsaget af en rkke sprgsml , som jeg sad tilbage med , og som jeg gerne vil have besvaret af kommissren .
<P>
Hvordan skal dette udvalg egentlig fungere ?
Vil mderne , sdan som budgetudvalget har nsket det , vre offentlige ?
Vil man afske udvalgets medlemmer en erklring om deres konomiske interesser ?
Hvordan vil man i det hele taget lade udvalget arbejde , hvor det glder en aktiv politik p arbejdsmarkedet ?
Hvordan vil man lade udvalget arbejde i forhold til det allerede eksisterende Stende Udvalg for Beskftigelse ?
Det er alle sammen sprgsml , som jeg finder m have et klart svar - ikke fordi jeg overvejer at foresl min gruppe at stemme mod indstillingen , men derimod fordi jeg mener , at vi , hvis vi nedstter et sdant udvalg , m sikre , at det kommer til at arbejde ekstraordinrt godt , for vi nedstter det jo for at fremme den mde , arbejdsmarkedet fungerer p .
<P>
Vi har i denne uge , for jeg ved ikke hvilken gang , en debat om beskftigelsen i Europa .
Vi har talt om beskftigelse i forbindelse med kommissionsformandens redegrelse .
Vi har talt om beskftigelse i forbindelse med budgettet .
Vi har her til morgen talt om beskftigelse under debatten om fattigdom .
Jeg konstaterer , at en del af mine kolleger taler om beskftigelse under behandlingen af dette udvalg .
<P>
Det er i virkeligheden sdan , at vi til stadighed viser en form for magteslshed , nr vi taler om dette sprgsml .
Mit sprgsml til kommissren skal da ogs vre : Venter han , at dette udvalg for eksempel kan klare det , som Rdet indtil nu ikke har kunnet klare ?
Vil der virkelig blive frt en aktiv arbejdsmarkedspolitik , hvis vi nedstter et sdant udvalg ?
Vil de institutioner , der arbejder for at skabe arbejdspladser , et af forslagene fra formanden for Kommissionen , hr . Santer , for eksempel begynde at samarbejde , hvis vi nedstter et sdant udvalg , hvori mindst fire medlemmer fra medlemslandene skal have sde ?
<P>
Kort sagt , jeg har en hel masse sprgsml , ikke fordi jeg er imod udvalget , men fordi jeg mener , at dette udvalg absolut m kunne vre til god sttte .
Jeg vil da ogs sprge kommissren om , hvordan han tnker sig at behandle de rd , som udvalget giver , og hvordan Parlamentet vil blive inddraget i udfrelsen af udvalgets rd .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , faktisk taler vi nu for tredje eller fjerde gang i denne uge om beskftigelse .
Det rejser s det sprgsml , hvorledes Fllesskabet kan skaffe sig de ndvendige instrumenter , hvormed det virkelig opnr en koordinering af medlemsstaternes politikker og den europiske mervrdi af en europisk beskftigelsespolitik .
Andre talere har allerede gjort opmrksom p , hvor mange sprgsml der stadig str bne her .
Jeg vil endvidere endnu en gang opfordre til , at Kommissionen her nr frem til klare svar .
<P>
Vsentligt for mig er det - og derfor vil vi sttte denne betnkning - at der her skabes et startpunkt til et sdant instrument til forbedring af denne koordinering - nemlig p foranledning af Rdet af socialministre - og det er sikkert godt .
Det m dog ikke ske efter mottoet :  kan du ikke lse et problem , s nedst et udvalg til at begrave det .
 Det skal vi efter min mening meget klart gre Kommissionen opmrksom p .
Styrkelsen af Rdet af socialministre i forhold til det nsten almgtige KOFIN-Rd kan kun vre det frste element i , at der i Unionen bliver sat gang i en effektiv selvstndig beskftigelsespolitik , som befrier sig fra den illusion , at beskftigelse er noget , der kommer automatisk , nr vi frst har vkst , monetr union , konkurrenceevne og kapitalrentabilitet .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Carl Lang">
Fru formand , kre kolleger , man forelgger os et forslag om nedsttelse af endnu et udvalg , denne gang med navnet Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken .
Jeg m konstatere , at det europiske bureaukratis krftbyld spreder sig .
Nedsttelsen af dette udvalg er et yderligere symptom p den hblshed og de centraliserende og bureaukratiske forvildelser , som har grebet europiske politikere .
Dette udvalg vil ikke kunne maskere den dramatiske fiasko for Maastricht-traktatens konomiske og sociale politik , og det vil ganske givet stille sig tilfreds med at iagttage og kommentere de katastrofale flger for beskftigelsen af en socialt set kriminel frihandelsfilosofi .
<P>
Medens antallet af udvalg og observationscentre stiger , udvikler arbejdslsheden , omfanget af atypisk arbejde , fattigdom og virksomhedsflytninger sig med voldsom hast .
Ingen ndlsning vil kunne inddmme de hrdt ramte europiske folks legitime vrede .
Der skal ikke nedsttes flere udvalg , politikken skal ndres , og det skal sikres , at vore egne borgere fr fortrinsret ved ansttelser , og at vort flles marked beskyttes .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , De vil sikkert huske , at EuropaParlamentet ikke brd ud i jubel over de beskedne resultater fra Essen , men vi har stillet os mere positive over for opflgningsproceduren .
En sdan procedure skaber ganske vist ikke arbejdspladser , men vi var dog overbeviste om , at den var et frste beskedent skridt i retning af en flles europisk beskftigelsespolitik .
Erfaringerne med det indre marked og med konvergensstrategien for MU & # x02BC ; en har nemlig lrt os , at denne politiske vilje i forbindelse med en god tidsplan og en god opflgningsprocedure kan hjlpe til , at der bliver trukket i samme retning , og det har vi da ogs nsket med hensyn til beskftigelsesstrategien .
Jeg er overbevist om , at det ogs har vret Kommissionens tanke .
<P>
Men i denne samarbejdsprocedure kmper Rdet ( Socialministrene ) og KOFIN stadig ikke med de samme vben .
KOFIN har i vrigt flere gange bevist , at det ikke har hjertet med i beskftigelsespolitikken .
Det er da ogs p hje tid , at Rdet ( Socialministrene ) nu fr et udvalg , som stter det i stand til mere ligevrdigt at yde sit bidrag til beskftigelsesstrategien .
Jeg tvivler dog p , at dette forslag virkelig vil bringe Rdet ( Socialministrene ) p omgangshjde . Der er to grunde hertil .
<P>
Den frste er , at beskftigelsespolitikken bygger p to forudstninger , der hnger nje sammen : En makrokonomisk politik og en strukturel arbejdsmarkedspolitik .
Denne tosporede mde at gribe opgaven an p er ikke gennemfrt konsekvent for det nye udvalg .
Mens konomiudvalget kan stte sit tydelige prg p beskftigelsespolitikken og p den konomiske politik , er der ikke srget for , at beskftigelsesudvalget kan f indflydelse p for eksempel de konomiske direktiver .
Hvordan i himlens navn kan vi srge for , at ogs den konomiske politik i direktiverne primrt rettes mod beskftigelsen , hvis udvalget ikke har noget at sige her ?
Kommissionen skuffer mig i nogen grad ved for eksempel ikke at anvende artikel 103 , stk . 2 , for bde det svenske og det belgiske forslag til regeringskonferencen har her srget for at knytte de ndvendige forbindelser .
<P>
Det andet er , at jeg endnu en gang vil understrege , hvad hr . Andersson allerede har sagt : En opflgningsprocedure str og falder med kriterierne .
Hvis Rdet og Kommissionen trffer vsentlige foranstaltninger til serist at fremme beskftigelsen , s m der tilvejebringes indikatorer , der kan mle medlemslandenes indsats , for eksempel vedrrende uddannelse .
Hvis uddannelse er vigtig , hr. kommissr , hvorfor s ikke give garanti for , at en bestemt procentdel af den erhvervsaktive befolkning rligt kan komme under uddannelse .
Hvornr nr vi den endelige prvesten , det vil sige halveringen af arbejdslsheden ved r 2000 som konkret prvesten for beskftigelsespolitikken .
Jeg er overbevist om , at hvis dette udvalg ikke rder over indikatorer , bliver det kun til en papirtiger , der hjst kan fylde papiret med ord .
Jeg hber da ogs , at Kommissionen vil tiltrde vort ndringsforslag .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at der med dette udvalg kun er taget et lille skridt i retning af en sammenhngende europisk beskftigelsesstrategi .
Men jeg hber stadig , kre kolleger , at de manglende brikker i puslespillet vil blive lagt under regeringskonferencen , og at udvalget vil komme til at spille en strkere traktatbestemt rolle i Unionens beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , det forslag , vi har foran os , er et betydningsfuldt forslag , fordi det flger op p det , der blev besluttet p topmdet i Essen vedrrende en europisk strategi for beskftigelsen .
Beskftigelsen er t af de omrder , der har topprioritet i Den Europiske Union .
Det er godt , at der bliver nedsat et udvalg til at arbejde med afprvning af den beskftigelsespolitik , som medlemslandene frer .
Dernst kan udvalget fremme en bedre koordinering af beskftigelsespolitikken mellem medlemsstaterne .
I forbindelse med fremme af beskftigelsen i Europa er det herudover vsentligt at inddrage de sociale parter .
<P>
Det er ogs vigtigt , at dette udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken finansieres af Rdets budget .
Ellers kommer vi i vanskeligheder med komitologien , fordi udvalget ikke opfylder komitologiens betingelser .
Det er nemlig et organ , som skal sttte Rdet ( Socialministrene ) i forbindelse med gennemfrelse og udvikling af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Dette udvalg er et svar p sprgsmlet fra Udvalget for Sociale Anliggender og Beskftigelse i betnkningen fra regeringskonferencen om den sociale politik , som jeg var ordfrer for .
Det danner modvgt til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
P denne mde er der en bedre ligevgt mellem den konomiske og den sociale politik i Den Europiske Union .
Det drejer sig frst og fremmest om at fjerne forskellene mellem det indre marked og socialpolitikken og skabe n konomisk og social Union .
<P>
Det er irriterende , at beskftigelsesudvalget forveksles med Det Stende Udvalg for Arbejdsmarkedssprgsml .
Vi har allerede nvnt eksempler herp .
Hvad dt angr , ville det have vret meget bedre at sge at finde et andet navn for dette udvalg , som man alligevel m tilpasse , og hvor man skal undg , at der udfres dobbeltarbejde .
<P>
Jeg finder det derfor meget beklageligt , hr. kommissr , at Kommissionen ikke har fremsat noget forslag om dette udvalg .
Jeg er bange for , at De taler udenom med hensyn til dette udvalg .
Vi ved , at dette strander p reprsentativiteten .
Der m trffes en beslutning herom , og den skal trffes s hurtigt som muligt , ellers fr vi bare overfldig kritik for bureaukrati .
Vi m nu gre dette efterflgende .
<P>
Parlamentet har ikke noget direkte at gre med det udvalg , vi nu taler om , og sdan nsker vi , at det skal vre .
Det er immervk sdan , at Rdet ikke beskftiger sig med Parlamentets budget , og Parlamentet ikke beskftiger sig med Rdets budget .
Denne forsamling vil dog blive holdt underrettet om udvalgets betnkninger og anbefalinger .
Men hvad resten angr , m vi nok forhre os om dette og hint , for den samlede strategi er mig ikke helt klar .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , den nuvrende arbejdslshed p 20 millioner i EU ' s medlemslande er mske den strste udfordring til os .
En af grundene til , at arbejdslsheden er s stor - der er flere - er MU .
Det siger sig selv , at arbejdslsheden skal blive stor , nr man indskrnker , sparer og skrer ned p samme tid i de 15 medlemslande uden at have en motor , der stimulerer konomien .
At den er stor , skyldes bl.a. MU-projektet , som br mdes med modkrav .
Et nej til MU havde vret det bedste .
Det nstbedste havde vret at faststte kriterier for MU , der angav ml for beskftigelse , milj og regionalt ansvar .
Men sdan er det ikke get .
<P>
Nedsttelsen af et beskftigelsesudvalg for at finde frem til flles strategier og veje er dog noget , der peger i den rigtige retning .
Men jeg vil gerne understrege , at det ikke er nogen lsning .
Tror man , at dette udvalg vil lse arbejdslshedsproblemet i EU , tager man fejl .
Hvert land m ptage sig sit ansvar for arbejdslsheden ; ansvaret skal fortsat vre medlemsstaternes .
Udvalget m ikke overtage det og skabe en form for overnational europisk beskftigelses- eller konjunkturpolitik .
Det ville aldrig g godt , og det er da heller ikke meningen , sdan som jeg opfatter Kommissionens forslag .
Alts : sammenfatning , udarbejdelse af rapporter , fremsttelse af ider og anbefalinger , men ikke nogen overstatslig politik p EU-plan .
Det kan i det mindste blive et positivt skridt hen imod lsningen p vort strste problem .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , de forhbninger , der gives udtryk for i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , om at skabe 15 mio arbejdspladser inden r 2000 og dagens konkrete tal ligger milevidt fra hinanden .
De nsten 20 mio borgere i Den Europiske Union , som er uden arbejde , har fortjent mere end hensigtserklringer og udtryk for forlegenhed .
Det var derfor et betydningsfuldt europisk signal , da topmdet i Essen vedtog udarbejdelsen af en omfattende strategi for medlemsstaternes samarbejde om beskftigelse .
<P>
Opmrksomheden skal koncentreres om dem , der er srlig hrdt ramt af arbejdslshed , investeringerne i erhvervsuddannelse ges lige som beskftigelsesintensiteten , og det giver anledning til en forventning om , at kampen mod arbejdslsheden ikke kun fres offensivt p papiret og i taler .
En omstridt foranstaltning er nedsttelsen af et Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken .
For at kunne arbejde godt og effektivt har udvalget imidlertid brug for en stabil organisatorisk struktur .
<P>
De beretninger , der kan forventes , om fremskridt og forsmmelser muliggr offentlige debatter ogs i EuropaParlamentet .
Derfor har vi brug for relevante data , analyser og konklusioner , men i god tid , hr. kommissr .
Resultaterne vil fre til en kvalificeret udveksling af erfaringer med Rdet , Kommissionen og arbejdsmarkedets parter om beskyttelse af arbejdstagerne og sociale standarder , om betingelserne for get mobilitet og mere fleksible arbejdstider og givet ogs om de muligheder , de unge mennesker har , som netop nu i stort antal er til stede p tribunen .
<P>
Vi forventer oplysninger om gennemfrligheden og effektiviteten af mange politikker og aktiviteter , der i dag endnu er forskellige , men som for fremtiden muligvis bliver flles .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Peter">
Fru formand , om den principielle mlstning , at bekmpe arbejdslsheden i EU , er Parlamentet , Rdet og Kommissionen enige .
Men medens Parlamentet og Kommissionen kan enes om konkrete foranstaltninger , vgrer Rdet sig p vigtige punkter .
Beslutningssituationen prges af holdningen blandt konomi- og finansministrene , herunder udtrykkelig ogs dem fra Forbundsrepublikken .
De kan i den sammenhng sttte sig til samarbejdet med et srligt udvalg , men det kan Rdet af socialministre ikke , som har svrt ved at udgre en modvgt til fordel for en aktiv beskftigelsespolitik i EU .
<P>
Det forelbige ved en ad hoc-gruppe , som samarbejder med det , men ikke har tilstrkkelige midler , bevirker , at de egentlige krav ikke kan opfyldes .
Kommissionens forslag om at nedstte et ordinrt Udvalg for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken , som samarbejder med Rdet af socialministre og tillige med Rdet ( almindelige anliggender ) , svarer til Parlamentets hensigter .
<P>
Det turde ikke falde Kommissionen vanskeligt at acceptere de ndringer , der er foreslet af Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Ingen vil forvente forbedringer p arbejdsmarkedet , blot fordi der nedsttes et udvalg .
Men man kan da forvente effektive bidrag og konkrete forslag , som kan vre nyttige for lsningen af beskftigelsesproblemet .
Ved denne lejlighed vil jeg gerne opfordre Kommissionen og isr den her tilstedevrende kommissr til ufortvet at forelgge de forlngst annoncerede forslag til at forge effektiviteten af det siden 1970 eksisterende Stende Udvalg for Beskftigelse , hvor ogs reprsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere er med .
<SPEAKER ID=144 NAME="Flynn">
Fru formand , lad mig allerfrst takke hr . Theonas og ogs medlemmerne af Parlamentet for den meget effektive og hurtige mde , hvorp de har behandlet Kommissionens forslag om at nedstte dette udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
Medlemmerne af Parlamentet har i aften erkendt betydningen af forslaget , og det er meget beroligende for mig og for Kommissionen .
<P>
Vi tillgger det selvflgelig stor betydning , at der hurtigt udvikles denne faste struktur til at bist udviklingen af den europiske beskftigelsesstrategi .
Det Europiske Rd anmodede i december sidste r i Madrid om , at strukturen blev etableret .
Kommissionen vedtog forslaget i marts i r , og det irske formandskab har meget aktivt forsgt at opn fremskridt p rdsplan .
Det nsker virkelig at f dette sprgsml vedtaget gennem en afgrelse p Socialministerrdet den 2. december .
<P>
Jeg finder det hensigtsmssigt lige at vende tilbage til rsagerne til , at Rdet i frste omgang gav os mandatet til at etablere strukturen .
Baggrunden er ganske enkelt flgende : For det frste og dybest set skal dette initiativ set p baggrund af udviklingen af en mere afbalanceret europisk beskftigelsesstrategi , hvor struktur- og navnlig arbejdsmarkedspolitikkerne anses for at vre lige s vigtige som de makrokonomiske politikker .
Dette er et vsentligt programpunkt i den strategi , som Det Europiske Rd i Essen tog initiativ til , og som blev bekrftet p efterflgende europiske rd .
Operationelt skal denne afbalancerede blanding af forskellige politikker afspejles i en mere retfrdig balance mellem Socialministerrdet p den ene side og kofin-Rdet p den anden side ved defineringen af en europisk beskftigelsesstrategi .
Det er grundlaget for forslaget .
<P>
For det andet skal Socialministerrdet have en strk kapacitet til at udarbejde analyser og forslag med henblik p at opfylde det mandat , det fik i Essen sammen med kofin og Kommissionen , nemlig at have nje fling med beskftigelsestendenserne i Unionen , overvge de relevante politikker i medlemsstaterne og rligt aflgge rapport for Det Europiske Rd om den videre udvikling p arbejdsmarkedet .
Det skal navnlig vre i stand til at yde et betydeligt bidrag til udarbejdelsen af den flles rsrapport om beskftigelsessituationen , som er rettet til Rdet .
Hr . Mann henviste til behovet for gode analyser .
Det er noget , som dette udvalg ogs vil gre .
<P>
Kommissionens forslag tager troligt alle disse henstillinger op .
Det udvalg , som vi har foreslet , har flgende karakteristika , og de er meget vigtige : stabilitet , takket vre en valgt formand , en strk kapacitet til at udarbejde analyser og forslag , navnlig takket vre Kommissionens nje inddragelse , en status , som muliggr et frugtbart samarbejde med Udvalget for konomisk Politik , det organ , som sttter kofin-Rdet , samt mulighed for et effektivt samarbejde mellem Rdet og Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke taler om komitologi her .
Jeg ved , at dette er et meget flsomt sprgsml for Europa-Parlamentet .
Komitologi finder anvendelse , nr Rdet overdrager visse gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen .
Det er derfor et sprgsml om at gennemfre afgrelser , som Rdet har truffet .
Derimod er formlet med dette udvalg for beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken at foresl Rdet og Det Europiske Rd politiske debatter og politiske henstillinger p beskftigelsesomrdet .
Udvalget selv vil derfor ikke trffe nogen beslutninger , der kan sttes igennem .
Det er vigtigt at forst dette .
<P>
Udvalget vil blive nedsat til at bist de europiske institutioner med at gre fremskridt med hensyn til at definere og gennemfre en flles beskftigelsesstrategi .
Sammenlignet med den nuvrende situation , hvor Rdets drftelser forberedes af et uformelt rdsorgan , ad hoc-gruppen , markerer udvalget et fremskridt med hensyn til gennemsigtighed og interinstitutionel balance .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br se med tilfredshed p dette , da det er noget , som Europa-Parlamentet har anmodet om i nogen tid nu .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at p nuvrende tidspunkt gr drftelserne p rdsplan i retning af en vis svkkelse af udvalgets status i forhold til det oprindelige forslag .
Jeg vil ikke skjule for Dem , at denne tendens foruroliger mig .
Jeg mener ikke , at det er den vej , det br g .
Af den grund tillgger jeg det budskab , som Parlamentet har fremsat i sin udtalelse om dette forslag , stor betydning .
Det opmuntrer mig meget at f den form for reaktion , som jeg fr , da vi snarere nsker at f et strkt end et svkket udvalg .
<P>
Jeg glder mig over den generelle sttte i aften til forslaget til afgrelse , og jeg glder mig over adskillige af de stillede ndringsforslag , som giver en bedre definition af og endog styrker udvalgets rolle .
Lad mig gennemg dem hurtigt .
<P>
ndringsforslag nr . 1 : Jeg anser forslaget om i betragtningerne at tilfje en henvisning til udvalgets bidrag til udvikling og gennemfrelse af den europiske beskftigelsesstrategi for virkelig at vre srdeles hensigtsmssigt , og jeg vil foresl Rdet , at det accepteres .
<P>
ndringsforslag nr . 2 : den indledende stning .
Som i forbindelse med betragtningerne glder det mig at sttte en ndring af artikel 1 , stk . 2 , som generelt faststter udvalgets bidrag til den europiske beskftigelsesstrategi inden den detaljerede beskrivelse af opgaverne .
<P>
I frste led har jeg intet problem med ideen bag anmodningen om at nvne anvendelsen af flles indikatorer , og jeg kan informere Dem om , at der under Rdets drftelser allerede er blevet vedtaget en henvisning til disse indikatorer i artikel 1 .
<P>
Med hensyn til det , fru Van Lancker sagde om indikatorerne , sttter jeg det synspunkt , og jeg vil gerne oplyse Dem om , at der er ved at blive gjort fremskridt i sprgsmlet om indikatorer .
Det er endnu ikke vedtaget .
Men der er mange medlemsstater , der s smt er begyndt at sttte denne ide , og jeg hber , at vi i den flles rapport til Dublin vil vre i stand til at tage dette sprgsml op med meget strre held .
<P>
Med hensyn til det tredje led hber jeg , at udvalget vil bidrage til en bedre samordning af medlemsstaternes beskftigelsespolitik , som anfrt i ndringsforslaget .
Kommissionen har som bekendt som led i regeringskonferencen foreslet , at der i traktaten indfjes bestemmelser for en sdan samordning .
Men inden revisionen af traktaten finder jeg , at det er noget forhastet at indfre en sdan bestemmelse som en del af udvalgets mandat .
Jeg mener ikke , jeg kan acceptere dette p nuvrende tidspunkt .
Vi hber selvflgelig , at regeringskonferencen sttter dette senere .
<P>
Med hensyn til det fjerde led : Det er her virkelig et sprgsml om stil , i relation til den foreslede ndring af den indledende stning .
Jeg har intet problem med det .
<P>
Det femte led : Dette ndringsforslag sigter mod at nvne udvalgets rolle ved udarbejdelsen af to specifikke rapporter , rapporten om beskftigelsen i Europa og den flles beskftigelsesrapport fra Kommissionen og Rdet .
Den frste , rapporten om beskftigelsen , er en kommissionsrapport .
Kommissionen har vedtaget rapporten for 1996 , og jeg tror , den vil blive behandlet i Parlamentet meget snart .
Rapporten br faktisk anses for snarere at vre en del af den analytiske sttte , som Kommissionen vil yde til dette udvalg , end et produkt fra udvalget .
<P>
For s vidt angr den flles rapport om beskftigelsen , mener vi , at omtalen i betragtningerne skulle vre tilstrkkelig for os her .
Selv om forelggelsen af en flles rapport for Det Europiske Rd for jeblikket er et vigtigt element i Essen-proceduren , kan vi ikke forudse , om eller hvornr dette vil blive erstattet af et andet instrument , og vi nsker derfor ikke at faststte det alt for specifikt , at dette skal vre en del af udvalgets mandat .
<P>
I det sjette led foresls det , at udvalget regelmssigt hrer erhvervslivets to sider p fllesskabsniveau .
Som bekendt - og dette har adskillige talere nvnt - blev Det Stende Udvalg for Beskftigelse nedsat til specifikt at sikre en dialog mellem offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter p det beskftigelsespolitiske omrde .
Med vor nylige meddelelse om den dialogens fremtid har vi foreslet muligheder for at gre det stende udvalg mere effektivt , og der vil formentlig finde en reform sted .
Jeg mener , at det stillede ndringsforslag vil skabe en vis forvirring med hensyn til henholdsvis det stende udvalgs og beskftigelsesudvalgets rolle , og jeg accepterer det ikke af denne grund .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne understrege , at afgrelsen indeholder en bestemmelse om koordinering mellem de to udvalg , og dette er vigtigt for at srge for , at arbejdsmarkedsparternes bidrag hres og tages med i betragtning .
Dette blev omtalt .
Lad der ikke herske nogen forvirring p beskftigelsesomrdet ; vi har nok udvalg .
Dette udvalg er anderledes , jeg nsker at f en god forstelse mellem det og Det Stende Udvalg for Beskftigelse .
<P>
Endelig ndringsforslag nr . 3 : Det hedder heri , at rapporter og henstillinger , som udvalget udarbejder , forelgges for Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre det klart , at jeg fuldt ud forstr Parlamentets interesse i , at det holdes informeret om udvalgets aktiviteter .
Det er imidlertid mit indtryk , at dette ndringsforslag i sin nuvrende formulering ikke vil blive accepteret af Rdet , da det strengt taget er Rdets egen opgave og ikke udvalgets opgave at beslutte , at en given rapport eller henstilling skal forelgges for Parlamentet .
Jeg foretrkker derfor , som et alternativ til dette ndringsforslag , en generel bestemmelse om , at Parlamentet vil blive holdt informeret om udvalgets aktiviteter .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Boogerd-Quaak , at der ikke br herske nogen forvirring om , hvad dette udvalg er for noget .
Det er ikke et lovgivende udvalg , og det er heller ikke et udvende udvalg , og vi skal derfor forst det forhold og det samarbejde , der vil eksistere mellem det og det stende udvalg , og altid huske p , at det stende udvalg er p ministerplan .
Jeg mener derfor , at dette er et meget godt forslag .
Det glder mig , at Parlamentet sttter det .
Vi br give Socialministerrdet , arbejdsministrene og beskftigelsesministrene den samme slagkraft , som Udvalget for konomisk Politik giver kofins finansministre .
Det er kernen i det hele , og vi nsker et udvalg , der er s strkt som muligt til at kunne n dette ml .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag formiddag .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0971 / 96 ) .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Hvorfor blev mit sprgsml til Rdet ikke trykt ?
Det blev indgivet den 19. september , hvorfor det skulle have vret nr . 6 i dokumentet .
Det er et sprgsml , der er meget vigtigt for en af mine vlgere , en lektor ved Sproginstituttet i Napoli , som er blevet behandlet meget skandalst i en medlemsstat , som helt benbart overtrder og tilsidestter den europiske arbejdsmarkedsret .
<P>
Jeg mener , at dette er noget , som burde vre sat p dagsordenen .
Vi kontrollerede , at det var net frem .
Der var ingen , der fortalte os , at det p nogen mde var uantageligt , og jeg vil gerne have oplyst , hvorfor det ikke blev medtaget .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Jeg tager det , De lige sagde , til efterretning .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 1 af Hans Lindqvist ( H-0716 / 96 ) :
<P>
Om : Schengen-aftalens integrering i EU
<P>
Schengen-aftalen om afskaffelse af kontrol ved de indre grnser og en styrket kontrol ved de ydre grnser er formelt en mellemstatslig aftale mellem de kontraherende stater .
<P>
Er det Rdets ml , at Schengen-aftalen skal integreres i EU ? Hvilke flger vil det f for narkotikabekmpelsen samt asyl- , visum- og flygtningepolitikken ?
Indebrer Schengen-samarbejdet total afskaffelse af paskontrol , eller indfres der et andet krav om identitetspapirer ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Mitchell">
Som det rede medlem anfrer i sit sprgsml , er Schengen-aftalen en international aftale , som visse medlemsstater har indget i et helt andet regi end det , der dkkes af Traktaten om Den Europiske Union .
Det rede medlem vil derfor forst , at Rdet som en af Unionens institutioner ikke er i stand til at svare p , om Schengen-aftalen br integreres i Den Europiske Union .
Hele dette sprgsml drftes i jeblikket p den regeringskonference , der er ansvarlig for at revidere traktaterne .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om , hvilke flger Schengen-aftalens integration i EU vil f for narkotikabekmpelsen samt asyl- , visum- og flygtningepolitikken , er det p nuvrende tidspunkt heller ikke muligt at foretage en bare nogenlunde plidelig vurdering heraf .
<P>
Jeg er enig i , at det er et meget vigtigt sprgsml , som Rdet i givet fald m behandle meget grundigt .
Men det er som sagt for tidligt at drage nogen som helst konsekvenser p nuvrende tidspunkt .
<P>
Endelig for s vidt angr paspolitikken inden for rammerne af Schengen-aftalen , kan Rdet ikke udtale sig herom , idet dette sprgsml udelukkende henhrer under de instanser , der deltager i Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret , selvom der ikke var meget indhold i det .
Jeg skal selv prve at beskrive , hvad der kan blive flgen af at integrere Schengen i EU .
Jeg ved , at et forslag om noget sdant indgr i forhandlingerne p regeringskonferencen .
Det ved Rdets reprsentant ogs .
<P>
I Norden har vi i mange r haft en pasunion .
Den indebrer , at man ikke behver at vise pas , nr man rejser mellem de nordiske lande .
Vi har imidlertid beholdt grnsekontrollen , og det er fortsat muligt at kontrollere personer ved grnsen .
Integreres Schengen i EU , vil det betyde , at grnsekontrollen fjernes , da dette er et af hovedformlene med Schengen-samarbejdet .
<P>
Desuden ville der efter bde min egen og andres opfattelse vre fare for , at de flles regler , der ville skulle indfres , frte til en hrdere asyl- , flygtninge- , indvandrer- og visumpolitik , da det formentlig ville vre de mindst generse regler i EU , der ville danne rettesnor for dem .
For mange medlemslande ville det vre ensbetydende med en flygtningepolitik , hvor der blev stillet hrdere krav .
Vil dette blive flgen , hvis Schengen integreres i EU ?
<P>
P samme mde tror jeg , at et af motiverne til at forsge at integrere Schengen i EU-bestemmelserne er nsket om at skabe en mere samlet , homogen stat .
Jeg vil gerne bede om et svar p , om det ogs er formlet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Personligt er jeg enig i nogen af de ting , medlemmet tager op .
Som medlem af refleksionsgruppen rejste jeg faktisk hele sprgsmlet om anvendelsen af pas i Unionen .
Dybest set mener jeg , at der er en alvorlig konflikt i den beskrivelse af europisk borgerskab , der findes i Maastricht-traktaten , hvis vi p en eller anden mde er fremmede over for hinanden og skal vise pas , nr vi rejser inden for Unionen .
Mit land har et srligt problem med Schengen-aftalen , ikke med princippet for den , men p grund af en mangerig traditionel ordning med vor nrmeste nabo og p grund af grnsesituationen i forbindelse med Nordirland .
Men jeg kan sige , at hele dette omrde behandles p regeringskonferencen .
Personligt mener jeg , at hvis vi forsvarede vore ydre grnser i Unionen lige s omhyggeligt , som vi undertiden overvger de indre medlemsstatsgrnser , ville det vre mere hensigtsmssigt for Unionen .
Jeg hber , at den dag kommer , hvor der ikke anvendes pas nogen steder i Den Europiske Union .
Det er noget , jeg slr til lyd for .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg forstr udmrket , at Rdet ikke kan foregribe resultaterne af regeringskonferencen og udtale sig om , hvorvidt Schengen vil blive integreret i EU , men man kunne mske f at vide , hvad der er Rdets mlstning .
Er det det irske formandskabs mlstning , at de forhold , der i dag reguleres i henhold til Schengen-aftalen , efter regeringskonferencen skal reguleres efter EU-retten ?
Vil de i s fald skulle reguleres inden for rammerne af sjle 3 eller efter de grundlggende bestemmelser i sjle 1 ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
For det frste er Schengen-aftalen ikke en traktatbaseret aftale .
For det andet vil Rdet behandle rapporten fra regeringskonferencen som Ministerrd , og de forskellige medlemsstater vil fremlgge deres synspunkter .
Der er ikke kun et enkelt synspunkt i Rdet , og derfor kan jeg ikke som formandskabets reprsentant tale p Rdets vegne .
Nogle medlemsstater i Rdet mener , at Schengen-aftalen br have et traktatgrundlag , andre , at den ikke br have det , og de nsker ikke at undertegne den .
Personligt ville jeg ikke have noget problem , hvis den blev traktatbaseret , og efter min opfattelse vil den dag , hvor passet forsvinder , vre den dag , hvor vi virkelig har opnet en Union .
Det er noget , der ligger mig meget strk p sinde , men jeg kan ikke sige , at der kun er et enkelt synspunkt i Rdet i forbindelse med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Ja , det er klart , at Schengen kan skrmme en .
Ogs jeg kommer fra Sverige , hvor man har levet med en nordisk pasunion .
Vi har haft et  Schengen  i Sverige mellem Sverige , Danmark , Norge og Finland .
Vi har kunnet opretholde narkotikakontrollen , og vi har kunnet fre en forskellig flygtningepolitik , nr vi har nsket det .
Samtidig har personer kunnet passere grnserne uden at vise pas .
Det kan med andre ord godt lade sig gre inden for Den Europiske Union at have pasfrihed , lade personer bevge sig frit over grnserne og samtidig fre en streng kontrol , nr det glder narkotika , vbenhandel og lignende .
Det kan fuldt ud lade sig gre .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg vil minde Parlamentet om , at jeg ogs kommer fra en slags Schengen-ordning mellem Storbritannien og Irland , som har eksisteret siden den irske stats grundlggelse .
Der er ingen paskontrol mellem Irland og Storbritannien , og det har der aldrig vret siden statens grundlggelse .
<P>
Der er imidlertid komplikationer i hele Schengen-processen .
Som irsk statsborger ville jeg finde det mrkvrdigt , at Norge og Island , som ikke er medlem af Unionen , kan have fordelagtige ordninger med hensyn til at kunne rejse i Unionen , som borgerne i min stat ikke har .
Dette er noget , som man ogs br se nrmere p .
Men jeg hber , at medlemsstaterne p lang sigt vil vre s fornuftige at tilslutte sig Schengen .
Jeg kan fortlle Dem , at objektivt set er det noget , som min stat nsker at gre .
Jeg gentager , at for mit vedkommende vil vi ikke vre en Union fr den dag , hvor passet forsvinder .
Det er meningslst at tale om unionsborgerskab , nr vi er fremmede over for hinanden og er ndt til at udarbejde et dokument , som i de fleste lande er underskrevet af udenrigsministeren , for at kunne rejse mellem vore lande .
Jeg er enig i medlemmernes synspunkter her , men jeg vil minde Parlamentet om , at enhver traktatbaseret ndring kun kan indfres , hvis der er fuldstndig enighed om disse ndringer .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 2 af Anne McIntosh ( H-0718 / 96 ) :
<P>
Om : Aktion mod brnepornografi
<P>
P baggrund af det gede antal tilflde af pdofili i Den Europiske Union vil det irske formandskab for Rdet , som led i dets kampagne for sikre gader , trffe foranstaltninger p europisk plan for at forhindre handel med brnepornografi ?
<P>
Vil Rdet overveje at indfre lovbestemmelser i stil med Storbritannien for at udrydde denne ulovlige handel , bl.a. ved at oprette en database over tidligere straffede pdofiler og udveksle oplysninger mellem politistyrkerne ? og sprgsml nr .
3 af Lyndon Harrison ( H-0825 / 96 ) :
<P>
Om : Det indre markeds virkninger for brn og unge
<P>
Traktaten om Den Europiske Union erkender den potentielt negative virkning af det indre marked p omrder som f.eks. socialpolitik , miljpolitik , sundhedspolitik og sikkerhedspolitik . Men det erkendes ikke engang noget sted i traktaten , at det indre marked kan f virkning for brn og unge i Den Europiske Union .
<P>
Er Rdet enigt i , at brn er berrt p forskellige mder af det indre marked , og at de kan lide alvorligere skade end voksne af virkninger som f.eks. familiers bevgelighed p tvrs af grnserne og strre bevgelsesfrihed for pdofile ?
<P>
Er Rdet derfor enigt i , at denne virkning af det indre marked br erkendes i traktaten med en srlig henvisning til brn og unge ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Mitchell">
Med hensyn til begge disse sprgsml , som vedrrer beskyttelse af brn , vil medlemmerne huske , at jeg under Europa-Parlamentets mdeperiode i september behandlede dem i forbindelse med sprgsmlet om bortfrelse af brn med henblik p seksuel udnyttelse .
I dag vil jeg gerne understrege , at Rdet deler de rede parlamentsmedlemmers bekymringer med hensyn til seksuel udnyttelse af brn og er fast besluttet p at srge for , at der udfoldes enhver bestrbelse p at tackle den mest forfrdende kriminelle adfrd , som en seksuel udnyttelse af brn er .
EU gav udtryk for denne bekymring , da den efter de tragiske hndelser i Belgien den 6. september offentliggjorde en erklring , hvori den gldede sig over resultatet af verdenskongressen i Stockholm og tilkendegav , at den ville arbejde p at gennemfre henstillingerne fra Stockholm .
Parlamentsmedlemmerne vil vre bekendt med , at disse henstillinger omfattede en opfordring til at forpligte sig til at gre kommerciel seksuel udnyttelse af brn til en strafbar handling .
Der var ogs opfordringer til at retsforflge alle , der forser sig , uanset om det er lokale eller udlndinge , samt at udvikle og gennemfre love med henblik p at faststte det strafferetlige ansvar for alle dem , der praktiserer brneprostitution , handel med brn og anden ulovlig seksuel aktivitet .
<P>
Med hensyn til det specifikke emne , som fr . McIntosh rejser i sit sprgsml , nemlig brnepornografi , omfatter henstillingen en kriminalisering af bde handelen med og besiddelsen af noget sdant afskyeligt materiale , og jeg kan forsikre det rede medlem om , at EU vil gre alt , hvad der str i dens magt for at gennemfre dette .
<P>
Unionen gik med det samme i gang med arbejdet med at overfre den erklring , den fremsatte , til positive foranstaltninger .
Da ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender holdt deres uformelle samling den 26. og 27. september i Dublin , kunne de i vidt omfang fokusere p sprgsmlet om seksuel udnyttelse af brn og menneskehandel .
P denne samling gentog ministrene deres tilsagn om at have det strst muligt samarbejde p dette omrde , og de opnede politisk enighed om tre vigtige foranstaltninger .
<P>
Den frste af disse var et forslag fra det irske formandskab , som var forelagt umiddelbart efter afslringen af hndelserne i Belgien , om at udvide mandatet for Europols Narkotikaenhed til at omfatte menneskehandel .
Dette instrument vil omfatte aktiviteterne blandt pdofile og dem , der skaffer brn til dem , samt handel med brn med henblik p seksuel udnyttelse .
Hvis det gennemfres , vil EDU jeblikkeligt f befjelser til at bekmpe denne form for aktivitet .
Dette arbejde vil blive viderefrt af Europol , nr Europol-konventionen er ratificeret .
Denne foranstaltning vil lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem politistyrkerne og gre det muligt for EDU at tilvejebringe enhver form for bistand , som den kan i forbindelse med disse aktiviteter .
<P>
Den anden foranstaltning var et belgisk forslag om at ivrkstte et program vedrrende udveksling og uddannelse af personer med ansvar for bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn samt menneskehandel .
<P>
Endelig blev der opnet enighed om et flles forslag fra Belgien / formandskabet om oprettelse af et register over kompetencer og ekspertise med hensyn til bekmpelse af pdofil kriminalitet af denne art .
<P>
Gennemfrelsen af disse forslag vil i vsentlig grad bidrage til det internationale samarbejde mellem de operationelle politistyrker .
Ministrene drftede ogs en rkke andre foranstaltninger , som var foreslet af Belgien , til styrkelse af instrumenterne for p en konkret og praktisk mde at imdekomme den europiske befolknings bekymringer .
De anmodede derfor hjtstende embedsmnd om ufortvet at undersge og senest i november at redegre for dem om flgende : vedtagelse af aftalte definitioner af denne form for adfrd , sledes at sanktionerne i alle lande i Den Europiske Union standardiseres , vedtagelse af foranstaltninger til sikring af , at retsforflgningen er effektiv , vedtagelse af foranstaltninger til sikring af , at interesserne blandt ofrene for seksuel udnyttelse varetages af det kriminalretlige system , effektiviteten af eksisterende internationale instrumenter med henblik p samarbejde p det kriminalretlige omrde , navnlig med hensyn til brn .
<P>
Ministrene understregede ogs betydningen af , at Europol-konventionen snarest muligt ratificeres med henblik p at bekmpe denne form for organiseret kriminalitet , og var enige om , at de ville gre alt , hvad der var muligt for at opn dette resultat .
<P>
Det arbejde , som jeg har skitseret , er konkrete skridt , som Rdet allerede har taget med henblik p at tackle dette problem .
Rdet vil ikke standse med det , men agter at forflge dette sprgsml aktivt , indtil der er gjort alt , hvad der str i dets magt for at sikre , at vi i EU-medlemsstaterne har et omrde , hvor vore brn er sikre , og hvor der ikke er noget fristed for pdofile og dem , der p skndig vis profiterer af den seksuelle udnyttelse af brn .
<P>
Rdet er p det rene med det synspunkt , hr . Harrison har givet udtryk for , nemlig at sprgsmlet om mindreriges rettigheder br behandles p regeringskonferencen med henblik p at indfje en bestemmelse i traktaten om dem .
Dette er et sprgsml , som for jeblikket er under overvejelse p regeringskonferencen , men de rede medlemmer vil forst , at jeg ikke p nuvrende tidspunkt har lov til at komme ind p enkelthederne i forbindelse med denne drftelse .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg til gerne takke rdsformanden for et meget omfattende svar .
Der var dog et par undladelser .
Hvis vi f.eks. opretter et register p europisk plan , hvilke foranstaltninger agter vi s at trffe med hensyn til de navne , der er opfrt i det pgldende register ?
I f.eks. Det Forenede Kongerige vil vi oplyse navnene p dem , der er registreret for at have beget kriminelle handlinger i forbindelse med brn , over for potentielle arbejdsgivere .
Er det den form for foranstaltninger , vi kunne koordinere p europisk plan ?
<P>
Det , der optager mig mere , er den omstndighed , at De ikke nvnte , hvordan vi vil kontrollere reklamer , som for jeblikket sendes ud p Internet gennem det kendte pdofilnet , som er meget vanskeligt at spore .
Det er et omrde , hvor vi meget hensigtsmssigt kan krve , at der trffes foranstaltninger p europisk plan .
<P>
Jeg glder mig over det , rdsformanden sagde , men jeg mener , vi br trffe andre foranstaltninger ud over dem , der blev nvnt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Allerfrst med hensyn til et register p EU-plan og hvad vi agter at gre med hensyn til dets anvendelse - br vi f.eks. give arbejdsgivere oplysninger ?
Dette er et sprgsml i relation til gennemfrelsen , som vil skulle behandles meget nje .
Jeg er ikke i stand til at sige njagtigt , hvordan det vil blive anvendt , men jeg kan forsikre medlemmet om , at hvis registret er der , vil viljen ogs vre det til at anvende det p enhver mulig mde med henblik p at forhindre pdofile i at fortstte med deres ulovlige og oprrende aktiviteter .
<P>
Med hensyn til Internettet vil medlemsstaterne i frste rkke behandle det debatoplg , som Kommissionen offentliggjorde for nylig .
Jeg forventer , at det ogs vil medvirke til at stimulere en bred debat om sprgsmlet .
Dette vil vre meget vrdifuldt , og Rdet vil reagere meget konstruktivt p fremtidige forslag af denne art fra Kommissionen .
<P>
Jeg br ppege , at Industriministerrdet behandlede dette sprgsml den 8. oktober .
Sprgsmlet behandles i jeblikket af Kommissionen p Industriministerrdets anmodning efter dette mde .
Dette er ikke nogen let situation at have med at gre , da den krver en vis frivillig sttte , som tingene forholder sig .
Jeg ved ikke , om det f.eks. teknisk er muligt at kontrollere Internettet uden at have en eller anden kontrol med dem , der sender noget ud p Internettet .
Men jeg kan forsikre medlemmet om , at sagen forflges aktivt af bde Industriministerrdet og Kommissionen .
Rdet vil gre alt , hvad det kan for at hjlpe i denne henseende .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Jeg beklager at mtte bringe rdsformanden ud af vildfarelsen , men desvrre var hans svar p mit sprgsml ikke fyldestgrende .
Jeg havde spurgt ham om udviklingen af det europiske indre marked , hvor tre ud af fire frihedsrettigheder efter min opfattelse udgr en fare for brn .
Han talte om den frie bevgelighed for arbejdstagere , i dette tilflde pdofile og personer , som er i stand til at bevge sig p tvrs af grnser og pfre brn skade .
Jeg taler ogs om den frie udveksling af tjenesteydelser , f.eks. TV-udsendelser , med virkninger for brn i henseende til reklamer eller programmer med et indhold beregnet for voksne .
Jeg taler ogs om den frie bevgelighed for varer , hvad enten vi taler om narkotika , levnedsmidler , legetj eller hvad det end mtte vre .
<P>
Vi br med andre ord , hr . Mitchell , tage fat p sprgsmlet om det indre markeds udvikling , og hvorvidt det kan have negative virkninger for brn , hvoraf nogle er fuldstndig uforudsete .
<P>
Jeg er meget taknemlig for Deres udtalelse i september , hvori De erkendte , at brn og unge i retlig henseende godt kan forsts som statsborgere i henhold til Den Europiske Union , men vi nsker at f en afklaring af dette vigtige sprgsml om det indre markeds udvikling og af , om disse negative virkninger for brn kan mildnes gennem passende foranstaltninger p europisk plan .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg kan ikke sige , om det indre markeds fremkomst har medfrt en manglende kontrol p srlige omrder , men jeg kan i bagklogskabens lys sige , at vi br se nrmere p , hvordan vi kan styrke kontrollen p dette omrde .
Jeg mener f.eks. , at problemet ikke kun findes i Den Europiske Union , men ogs i forbindelse med EU-borgere , som praktiserer disse forfrdelige aktiviteter uden for Unionen , hvor der ikke findes et indre marked .
<P>
Det er derfor sikkert ikke fuldstndig korrekt at tilskrive den frie bevgelighed for personer hele skylden for det problem , der findes .
Men jeg kan forsikre medlemmet om , at med hensyn til det indre markeds funktion og den frie bevgelighed for personer vil ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender behandle det sprgsml , der er rejst .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for de udfrlige svar , han har givet p sprgsmlene vedrrende mishandling af brn og pdofili .
Jeg vil gerne sprge ham om den sidste del af hans frste svar til os , hvor han fortalte os , at man gjorde sig visse overvejelser med hensyn til brn og regeringskonferencen .
<P>
Vi som Parlament nsker , at barnets rettigheder behandles p regeringskonferencen og indfjes i den europiske traktat .
Er dette et sprgsml , som rdsformanden behandler serist og aktivt , og er der udarbejdet forslag i denne retning ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som jeg sagde i mit svar , kan jeg ikke tale p Rdets vegne i dette sprgsml .
Ud fra et irsk perspektiv vil jeg fremstte flgende bemrkninger .
<P>
Muligheden af at styrke princippet om ikke-diskrimination i traktaten behandles p regeringskonferencen .
Det irske formandskab har forelagt et dokument om dette sprgsml , som indeholder muligheden af en generel bestemmelse om ikke-diskrimination svel som et egnet retsgrundlag til vedtagelse af lovgivningsforanstaltninger med henblik p at forhindre en sdan diskrimination .
Diskrimination p grund af alder er et af de aspekter , der er indeholdt i det irske formandskabs dokument i denne henseende .
Muligheden af at styrke bestemmelserne om retlige og indre anliggender i traktaten med henblik p at sttte kampen mod den internationale kriminalitet overvejes ogs .
<P>
Med hensyn til de vrige traktatbestemmelser er det blevet henstillet meget strkt , at vi i traktaten br indfje srlige henvisninger til brn og deres rettigheder som statsborgere .
De frste oplysninger , som jeg har fet , er , at borgerskab , som beskrevet i unionstraktaterne , glder for alle personer , som er borgere i en medlemsstat .
Men i betragtning af , at sprgsmlet er blevet rejst her i Parlamentet , og en rkke organisationer har rejst det over for forskellige ministre i deres medlemsstater , mener jeg , at dette er et sprgsml , som det er vrd at undersge igen .
Jeg har anmodet om , at formanden for regeringskonferencen gres bekendt med dette , og sprgsmlet behandles i jeblikket .
<P>
Men hvis der skal foretages en ndring , vil det krve fuld tilslutning fra de vrige medlemsstater , men det er noget , som vi er ved at undersge .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Tak for Deres svar , hr. formand .
Det er ikke frste gang , vi drfter dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne have uddybet flgende punkt : den belgiske vicepremierminister har foreslet oprettelse af et europisk organ i lighed med det organ til eftersgning af forsvundne brn , der findes i Washington , og hvis prcise navn jeg ikke i jeblikket kan huske .
Kan De tilslutte Dem dette forslag ?
Indgr det i det arrangement , som det irske formandskab foreslr ?
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Dette forslag er af stor vrdi , og vi vil absolut se nrmere p det .
Der er ikke , s vidt jeg ved , et konkret forslag til behandling i Rdet for jeblikket , men den belgiske ministers forslag er af stor vrdi , og jeg vil gerne have det behandlet .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Otto von Habsburg ( H-0720 / 96 ) :
<P>
Om : Den politiske situation i Fyrstendmmet Monaco , Fyrstendmmet Andorra og Republikken San Marino
<P>
Har Rdet overvejet , hvordan den retlige og politiske situation i Fyrstendmmet Monaco , Fyrstendmmet Andorra og Republikken San Marino , som ligger inden for Den Europiske Unions omrde , videre skal udvikles ?
<P>
Vil Rdet vre indstillet p at give disse tre stater et tilbud , som ville tillade dem i strre omfang end tidligere at tage del i Unionens ml og arbejde , uden at de mister deres uafhngighed ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Mitchell">
De pgldende tre staters politiske og juridiske status har p ingen mde nogen negativ indflydelse p Den Europiske Unions politik .
Andorra og San Marino har indget aftaler med Fllesskabet , som gr dem til en del af dets toldomrde og giver regler for sprgsml af flles interesse .
De blandede udvalg , der er nedsat ved aftalerne , trffer afgrelse om sprgsml vedrrende den lbende forvaltning af aftalerne .
<P>
Monaco , som indirekte ligeledes er en del af Fllesskabets toldomrde , er associeret Unionens mlstninger og drftelser via garantiaftalen af 1918 og toldkonventionen af 1963 mellem Fyrstendmmet og Frankrig .
Sfremt en fremtidig udvikling , som gr ud over nvnte aftalers anvendelsesomrde , risikerer at skade det indre markeds funktion eller andre af Unionens politikker , er Rdet overbevist om , at Kommissionen - og medlemsstaterne , nr det drejer sig om sprgsml , som henhrer under EU-traktatens afsnit V og VI - vil trffe de ndvendige foranstaltninger bde p fllesskabsplan og p unionsplan .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg takker for den prcise oplysning om konomi og finanser .
Men derudover vil jeg gerne have at vide , om der finder en struktureret dialog sted med disse stater , eller om en sdan struktureret dialog ikke ville vre fornuftig , f.eks. nr det drejer sig om den indre sikkerhed , for der er brede aspekter i den indre sikkerhed , som vedrrer netop disse stater .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
En struktureret dialog finder kun sted med de associerede stater .
Men jeg kan sige , at der finder en regelmssig dialog sted mellem disse stater og Den Europiske Union .
Jeg har inden for de seneste ti dage personligt haft et mde med San Marinos udenrigsminister , og vi have en meget hensigtsmssig meningsudveksling .
<P>
Jeg er ikke bekendt med , at nogen af de stater , der er nvnt i sprgsmlet , skulle presse p for at f en bedre dialog i stand med Unionen , og jeg mener , at de dialoger , der findes , fungerer rimeligt tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Det interesserede mig meget at hre rdsformandens svar .
Jeg vil blot gerne udvide sprgsmlet lidt og sprge om en lignede situation , som findes i forbindelse med Isle of Man og Kanalerne .
Her er nogle er , som ligger helt inden for Det Forenede Kongeriges omrde , er afhngige af Europa med hensyn til mange tjenesteydelser og faciliteter og har den britiske monark som statsoverhoved - hendes portrt er jo p mange af deres pengesedler - men disse omrder ligger tilsyneladende uden for Den Europiske Union .
Er dette ikke kun et smuthul og et skattely , for at nogle rige mennesker kan gemme deres rigdom vk og udnytte systemet til at blive endnu rigere i et mere gunstigt skatteklima , eller er der noget reelt forml med deres srlige eksistens som sdan ?
Skader deres eksistens og pseudouafhngighed ikke i en vis grad Den Europiske Unions status ?
Har rdsformanden mon kendskab til , om der findes nogen dialog med disse er med henblik p at stte en stopper for denne temmelig elitre anomali ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er ikke i stand til at afgive kendelser , som bedre kunne indhentes hos Domstolen .
Jeg har ikke en juridisk definition p alle ordninger med Unionen .
S vidt jeg ved , blev ordningerne med Isle of Man og de tilsvarende jurisdiktioner , som det rede medlem nvner , behandlet p tiltrdelsestidspunktet og frembyder ikke nogen problemer .
Mens nogle af disse omrder jo hrer under den britiske krone , er der ingen som helst tvivl om , at f.eks. Isle of Man er det mest irske af stederne .
Jeg har ikke kendskab til , at der findes nogen problemer .
Ordningerne for Isle of Man og lignende omrder i Det Forenede Kongerige er behandlet p tilfredsstillende vis og frembyder ingen problemer , og de har vret helt p plads siden tiltrdelsen i 1973 .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
P baggrund af det problem , som Glasgow Celtic Football Club havde med Monaco i forbindelse med John Collins ' transfer , vil formanden oplyse os om , hvorvidt den frie bevgelighed for fodboldspillere og andre fllesskabsborgere indgr i aftalen med Monaco ?
Hvis det ikke er tilfldet , vil han s give os tilsagn om , at der ufortvet vil blive indledt drftelser mellem Fllesskabet og Monaco med henblik p at lse problemer som dem , Celtic Football Club har oplevet ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det er et srskilt sprgsml , men jeg kan forsikre medlemmet om , at Irland ikke har oplevet nogen problemer i denne henseende .
Vi har haft fri bevgelighed for det irske fodboldhold med hensyn til Storbritannien i en lang rrkke nu .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Michl Ebner ( H-0749 / 96 ) :
<P>
Om : Handlingsprogram for minoritetssprog
<P>
Kommissionen fremlagde i begyndelsen af 1994 en meddelelse om minoritetssprogene i EU i form af en aktivitetsrapport for perioden 1989-1993 .
Der var tale om den frste officielle meddelelse om emnet bevarelse og fremme af minoritetssprog .
<P>
Agter Rdet at opfordre Kommissionen til at udarbejde et handlingsprogram for minoritetssprog ?
Hvilken form for afgrelser vil der fremover blive truffet vedrrende vore minoriteter , sprog og kulturer ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Mitchell">
Rdet er sig fuldt ud bevidst , at det er meget vigtigt at bevare den sproglige forskelligartethed i Unionen .
Det er denne mangfoldighed , som giver vort kontinent dets umdelig rige kulturarv .
Som jeg sagde i svaret p et sprgsml fra fru Terrn i Cus i november sidste r , er det netop med henblik p at bevare de eksisterende forskelle mellem sprogene og kulturerne i medlemsstaterne , at politikken p dette omrde skal fres under iagttagelse af nrhedsprincippet .
<P>
Rdet skal nje srge for , at indsatsen p unionsplan tilfrer en yderligere dimension i forhold til det , der gennemfres p nationalt plan .
Med hensyn til kulturen er Unionens indsats underlagt artikel 128 i traktaten .
P det nylige mde i Galway havde kulturministrene god lejlighed til at udveksle synspunkter vedrrende Unionens kulturpolitik .
Ud over Rdets indsats p grundlag af artikel 128 gennemfrer Kommissionen i kraft af de befjelser , som den har i henhold til traktaten , en selvstndig aktion til fordel for minoritetssprogene , og denne aktion har sin egen post p budgettet .
Det rede medlem vil forst , at jeg ikke er i stand til at knytte yderligere bemrkninger til det , der i alt vsentligt er Kommissionens opgave .
<P>
Jeg vil ogs bemrke , at Det Europiske Kontor for Regionale og Mindre Udbredte Sprog , som har sde i Dublin , og som har til forml at bevare og fremme de mindre udbredte og oprindelige sprog i Den Europiske Union , til dels finansieres af Kommissionen .
Den irske regering bidrager ogs til kontorets administrationsomkostninger .
<P>
Der er ikke modtaget specifikke forslag fra Kommissionen vedrrende minoritetssprog .
Men Rdet kan forsikre det rede medlem om , at det vil se meget nje p eventuelle forslag , som Kommissionen mtte forelgge i denne henseende .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Kontoret i Dublin , som De netop nvnte , blev ndt til at indstille sit virke , fordi de finansielle midler ikke mere kommer i det omfang , som egentlig var fornuftigt og ndvendigt i henhold til budgettet .
Der findes ogs flere andre initiativer , som har mttet indskrnkes af den grund .
Ved Kommissionens sidste opslag indkom der mere end 1 000 ansgninger inden for dette omrde , men alt for f finansielle midler .
<P>
Betydningen af minoritetssprogene og af beskyttelsen af minoriteterne har De jo understreget , hr. formand . Det er jeg Dem taknemmelig for , vi skal blot have flere data .
Vi opstiller ogs en rkke retningslinjer for f.eks. ansgerlandene .
Vi forlanger af dem en rkke foranstaltninger , som i Den Europiske Union de facto ikke en gang alle stater lever op til .
Vi forlanger alts mere af andre , end vi selv formr at yde .
<P>
I vrigt vil jeg gerne sprge Dem , om det er muligt , at kravet fra Europa-Parlamentet om at forelgge minoritetsbeskyttelsen p regeringskonferencen og forankre den vil blive opfyldt .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg tror , at vi med udvidelsen fr lejlighed til igen at se nrmere p hele sprgsmlet om minoritetssprog .
Hele Unionen bliver et umuligt sted , hvis alle sprogene i Unionen skal have en officiel status og anvendes i forbindelse med alt arbejde i Unionen .
Eftersom dette ikke bliver en realitet , og heller ikke allerede er en realitet , skal vi gre os nogle tanker om , hvordan vi behandler de minoritetssprog , der ikke anvendes i Unionens daglige arbejde .
<P>
Da jeg kommer fra et land , som har sit eget minoritetssprog , irsk , et sprog , som for vrigt anvendes i stadig hjere grad i Dublin , hvor der har vret en eksplosion af helt igennem irske underskoler , vil jeg absolut gerne fremme den holdning , det rede medlem indtager .
Unionens fremtid vil blive sikret , nr vi srger for , at forskelligartetheden i Unionen beskyttes og anerkendes .
Med dette mener jeg ogs en tilstrkkelig anerkendelse af minoritetssprog .
Jeg mener ikke , det vil vre fair eller rimeligt at give hb om , at alle sprog i Unionen vil blive arbejdssprog .
Men udvidelsen giver os p ny lejlighed til at behandle dette sprgsml .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg tror ikke , at sprgsmlet gik p , at over tredive minoritetssprog , som stttes af det storartede irske kontor , skal blive officielle sprog .
Jeg tror ikke , det p nogen mde var sprgsmlet .
Sprgsmlet drejer sig om budgetposten og nringen af et dyrebart aspekt af Europas kulturarv med hensyn til at sikre , at disse sprog kan overleve , da de for det meste er af litterr art med store mngder musik osv .
Jeg vil egentlig gerne sprge , om Rdet , nr det modtager budgettet , vil se positivt p den foreslede forhjelse , vi gerne vil have for at sikre , at vi kan give nring til disse sprog - vi beder ikke om , at de bliver arbejdssprog , det er efter min mening rlig talt et vildspor .
Jeg nsker , at Rdet sttter vor anmodning om flere midler til disse sprog .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg beklager , hvis medlemmet mente , at jeg var ved at komme ind p et vildspor .
Jeg satte det hele ind i en sammenhng .
Jeg vil forsikre hende om , at formandskabet i hj grad vil sttte den holdning , hun indtager .
Jeg kan ikke forsikre hende om , at Rdet er enigt heri .
Ikke alle medlemsstater har samme holdning .
Vi kan oplyse Parlamentet om , at i den hvidbog om udenrigspolitikken , som den irske regering offentliggjorde tidligere p ret , hedder det , at hvis der under regeringskonferencen dukkede en passende lejlighed op , vil den irske regering forsge at opn en forbedring af det irske sprogs status i Unionen .
De kan derfor g ud fra , at vi ogs vil forsge at opn en forbedring for andre minoritetssprog .
Det , som medlemmet giver udtryk for , er absolut noget , som formandskabet , i egenskab af formandskab , vil sttte .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Frst vil jeg som formand for den tvrpolitiske arbejdsgruppe om minoritetssprog gerne sige Dem mange tak , fordi De gr ind for at bibeholde budgetposten og ogs for en eventuel forhjelse af den .
<P>
Alligevel vil jeg stille det sprgsml , om det ikke derudover er muligt at udnytte ogs andre programmer bedre .
Fru Ahern og jeg har i denne uge indbudt reprsentanter fra Nordirland for det irske sprog , medlemmer af forskellige trosretninger , til at komme her .
Det glder mig , at det irske sprog i mellemtiden ogs tales dr .
Sprgsmlet er , om ikke ogs grnseoverskridende programmer som f.eks. INTERREG og andre i hjere grad kunne anvendes til et sdant kulturelt og fredsskabende samarbejde og til fremme af minoritetssprog .
Jeg ved fra fru kommissr Wulf-Mathies , at hun ser positivt p det .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har er ogs positivt indstillet over for dette .
Lad mig sige , for at jeg ikke fr problemer eller vanskeligheder derhjemme , at det irske sprog ikke betragtes som et minoritetssprog i Irland .
Det er faktisk det frste officielle sprog .
Da jeg talte om andre minoritetssprog , mente jeg sprogene inden for Unionen .
S endog definitionen af , hvad der er et minoritetssprog , er noget , der br undersges .
<P>
Hele dette omrde vil f en meget mere central placering i forbindelse med udvidelsen , fordi der i forbindelse med Unionen vil blive et meget strre pres fra medlemsstaternes side om at gre plads for minoritetssprog .
For mit vedkommende finder medlemmet absolut fuldt sttte hertil .
Hele dette sprgsml er af stor vrdi .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Det forblffende mig noget at hre rdsformanden sige , at Rdet ikke har fet forelagt nogen forslag .
I april 1994 fremsendte Parlamentet syv vsentlige forslag , en af de sidste lovgivninger , der blev vedtaget i Parlamentet , i forbindelse med de mindre udbredte sprog , som blev sendt til bde Kommissionen og Rdet .
Der er indtil videre ikke sket noget i forbindelse med nogen af de syv forslag , som tilfldigvis stod i forbindelse med en betnkning , som jeg havde den re at forelgge for Parlamentet .
Det er sledes ikke helt rigtigt at sige , at Rdet ikke har fet forelagt noget .
Det har det , og jeg vil gerne nu p dette sene tidspunkt , at rdsformanden gr arkiverne igennem og finder disse henstillinger fra Parlamentet , som blev vedtaget enstemmigt her .
De omfattede de fysiske , finansielle , kulturelle og alle de vrige aspekter i forbindelse med de mindre udbredte sprog .
<P>
Endelig glder det mig , hr. rdsformand , at De korrigerede Dem selv med hensyn til , at irsk skulle vre et mindre udbredt sprog .
Jeg behver ikke sige mere .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
M jeg allerfrst sige , at Rdet ikke har fet forelagt noget forslag fra Kommissionen .
Det er det afgrende punkt , jeg nvnte .
For det andet gjorde jeg det helt klart , at det i den hvidbog om udenrigspolitikken , som den irske regering offentliggjorde tidligere p ret , hedder , at hvis der under regeringskonferencen dukkede en passende lejlighed op , vil den irske regering forsge at opn en forbedring af det irske sprogs status i Unionen , og at medlemmerne derfor kan g ud fra , at vi ogs vil have samme holdning over for andre sprog .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Hugh McMahon ( H-0752 / 96 ) :
<P>
Om : Registrering af de farmaceutiske produkter Smoltine og Azamethipos
<P>
Smoltine og Azamethipos har stor betydning for den skotske og irske lakseopdrtsindustri . Kan Rdet p den baggrund garantere , at Smoltine og Azamethipos vil blive registreret ud fra objektive kriterier , og at Rdet - til trods for , at Veterinrkomiten ikke kunne n til enighed om registrering - hurtigt vil lse dette problem for at imdekomme svel forbrugernes interesser som interesserne hos Unionens akvakulturindustri ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Mitchell">
Jeg forstr , at sprgsmlet om registrering af de farmaceutiske produkter , som det rede parlamentsmedlem nvner , stadig behandles i Kommissionen .
Sprgsmlet er endnu ikke blevet henvist til Rdet , og det vil derfor ikke vre p sin plads , at jeg p forhnd udtaler mig om Rdets holdning til dette sprgsml .
<P>
Men som det rede parlamentsmedlem uden tvivl er bekendt med , krver EU-lovgivningen om veterinrmedicinske prparater i henhold til fllesskabslovgivnigen , at alle veterinrmedicinske prparater opfylder visse objektive videnskabelige kriterier , inden de markedsfres i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Det er et meget interessant og vsentligt sprgsml , fordi kommissr Bangemann i sidste mned i Parlamentet forsikrede mig om , at sagen var sendt til Rdet .
Nu gad jeg vide , om kommissr Bangemann lj , og om jeg br rejse sprgsmlet om , hvorvidt kommissrer kommer i Parlamentet og ikke giver os prcise oplysninger .
Dette er en meget alvorlig sag for europiske valgte reprsentanter .
<P>
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at holde fast ved denne sag .
Jeg vil klart g videre med den over for Kommissionen for at finde ud af , hvad der njagtigt er sket .
Men det , jeg har fet oplyst er , at fordi sprgsmlet var krt fast i Veterinrkomiten , henvises det automatisk til Rdet .
Det er meget vigtigt for lakseindustrien i Skotland og Irland .
Den oplever for jeblikket en rverisk praksis fra Norges side , som vi behandler senere p ugen .
Det er meget vigtigt at f dette kemikalie mod fiskelus , som blev indfrt , fordi det har vist sig ikke at vre skadeligt for livet i havet .
Dette er sledes meget vigtigt for industriers fremtid i meget srbare og perifere omrder .
<P>
Jeg takker rdsformanden og vil endnu en gang tage dette op over for Kommissionen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker medlemmet for hans bemrkninger , og blot i tilflde af , at der skulle foreligge en fejl , vil jeg ogs undersge sagen .
Jeg har fet oplyst , at sagen stadig behandles i Kommissionen , og at det svar , jeg gav , er rigtigt , men jeg vil kontrollere rigtigheden af det og igen stte mig i forbindelse med medlemmet .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Georges Berthu ( H-0757 / 96 ) :
<P>
Om : Ophvelse af artikel 235
<P>
I sit skriftlige svar p mit sprgsml H-0686 / 96 anfrer Rdet , at Domstolens udtalelse nr . 2 / 94 om Fllesskabets eventuelle tiltrdelse af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder ikke vedrrer artikel 235 som helhed , men kun den srlige problematik om Fllesskabets tiltrdelse af menneskerettighedskonventionen .
<P>
Med hvilken begrundelse mener Rdet at kunne konkludere , at Domstolen , nr den f.eks. erklrer , at artikel 235 ikke kan anvendes som hjemmel for en udvidelse af Fllesskabets kompetenceomrde ud over den generelle ramme , der udgres af traktatens bestemmelser som helhed , udtaler sig specifikt om det forelagte sprgsml i stedet for at give en generel vurdering af artikel 235 ?
<P>
Hvis der rent faktisk er tale om en generel vurdering , som den sunde fornuft lader formode , er Rdet da rede til at foresl regeringskonferencen , at alle tvetydigheder ophves for fremtiden , og at de europiske beslutningsprocedurers demokratiske og gennemsigtige karakter godtgres , ved at sttte ophvelsen af artikel 235 ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Mitchell">
I min egenskab af formand for Rdet kan jeg ikke udtale mig om de vurderinger og de forslag , der er indeholdt i frste del af det rede medlems sprgsml .
Den eneste institution , der har befjelse til at fortolke fllesskabslovgivningen generelt og traktatens bestemmelser , er Domstolen .
<P>
Som svar p den anden del af det rede medlems sprgsml vedrrende regeringskonferencen , m jeg ppege over for ham , at Rdet som sdant ikke deltager i konferencen vedrrende en revision af traktaterne .
I henhold til artikel N i Traktaten om Den Europiske Union kan regeringen i enhver medlemsstat eller Kommissionen forelgge Rdet forslag til ndring af de traktater , som Unionen bygger p .
<P>
Som formand for Rdet kan jeg ikke henholde mig til de drftelser p regeringskonferencen , der er relevante for det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Rdet ngter at drage de forndne konklusioner af Domstolens udtalelse af 28. marts 1996 , som imidlertid er fuldstndig klar ; det fremgr af denne udtalelse , at artikel 235 ikke kan anvendes som hjemmel for en udvidelse af Fllesskabets kompetenceomrde eller til at ndre traktaten .
Rdet leder s efter mulige ndudgange , og det forstr man godt , eftersom det selv ofte anvender artikel 235 til at krnke traktatens bestemmelser .
Jeg kan give et eksempel af nyere dato herp .
<P>
Kommissionen har med en uformel udtalelse fra Rdet offentliggjort en retsforskrift om EURO ' en , som indebrer en ndring af traktaten , eftersom en af bestemmelserne bestr i at ndre valutaens navn fra ECU til EURO .
Men navnet ECU er fastsat i traktaten .
Det er ikke en sigel , det er ikke et akronym , det er et navn , der nvnes flere steder i traktaten .
Rdet agter at anvende artikel 235 til at foretage en sdan forkldt ndring af traktaten .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
Det er ikke alene ndvendigt at ophve artikel 235 men ogs at opgive planen om at ndre navnet ECU til EURO .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er ikke enig i de generelle synspunkter , som medlemmet giver udtryk for med hensyn til artikel 235 .
Formlet med artikel 235 er klart at omfatte handlinger fra Fllesskabets side , som viser sig pkrvet for at virkeliggre et af dets ml p omrder , der ikke udtrykkeligt er omfattet af andre srlige bestemmelser i traktaten , og den har vist sig at vre det mest hensigtsmssige og ndvendige redskab i udviklingen af Fllesskabets politikker .
<P>
Medlemmet henviser til et srligt tilflde med hensyn til tiltrdelsen af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som Domstolen udtalte sig om .
Dette var et srligt tilflde , ikke en generel afgrelse .
Sprgsmlet om artikel blev faktisk behandlet af refleksionsgruppen , og i sin rapport understregede den i punkt 125 :  Gruppen gr ikke ind for at indfje et katalog over EU ' s befjelser i traktaten . Den foretrkker at holde fast ved det nuvrende system , hvorefter retsgrundlaget for Unionens aktioner og politikker faststtes i hvert enkelt tilflde .
Den gr sledes ind for at bevare artikel 235 som et instrument , der kan afspejle udviklingen i fortolkningen af EU ' s mlstninger .
 Det er et citat taget direkte fra rapporten fra refleksionsgruppen bestende af de femten medlemsstater , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Per Gahrton ( H-0758 / 96 ) :
<P>
Om : EU ' s forvandling til  stat  gennem MU
<P>
Den svenske statsminister Gran Persson udtalte for nogen tid siden , at MU kan medfre , at EU forvandles til en stat .
Baggrunden er , at MU medfrer behov for tttere samordning af medlemsstaternes konomiske politik , hvilket ( bl.a. iflge den tidligere kommissionsformand Jacques Delors ) forudstter , at EU fr en  konomisk regering  , da Unionens konomiske politik efter al sandsynlighed ikke kan styres af en centralbankbestyrelse bag lukkede dre uden alvorlige men for demokratiet .
Deler Rdet den opfattelse , at en gennemfrelse af MU ud fra en demokratisk synsvinkel forudstter , at man gr videre og giver EU en  konomisk regering  , hvilket igen ville indebre , at EU ville blive forvandlet fra en samarbejdsorganisation til en slags stat ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Mitchell">
Som svar til det rede medlem m jeg understrege , at i overensstemmelse med den forpligtelse til at udvise tilbageholdenhed , som er knyttet til funktionen som formand for Rdet , er jeg forpligtet til at afholde mig fra at vurdere eller kommentere udtalelser , der er fremsat uden for formelle rdssamlinger .
<P>
Jeg vil alligevel gerne gre det rede medlem opmrksom p , at bestemmelserne om Den konomiske og Monetre Union fremgr meget prcist af afsnit IV i Traktaten om Den Europiske Union .
Forberedelserne til Den konomiske og Monetre Union skal trffes og bliver ogs truffet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Det er interessant , at Rdets reprsentant ikke bestrider den svenske statsministers konklusioner , hvorefter MU kan fre til , at EU forvandles til en stat .
Det er i sig selv en ganske interessant oplysning , idet det er et af de store sprgsml , som i jeblikket debatteres i Sverige - alts om indfrelsen af en flles mnt efter bestemmelserne i Maastricht-traktaten vil fre til en grundlggende ndring af EU fra en samarbejdsorganisation til en organisation af i det mindste statslignende karakter .
Man ved mske , at der i Sverige er ganske stor modstand mod MU .
Bekrftes nu oven i kbet , direkte eller indirekte , den frygt , som ogs den svenske statsminister udtrykker , for at vi p denne mde , s at sige ad bagvejen , uden at man fortller folk hvad det drejer sig om , skaber en europisk supermagt , der som det nste skridt , som Jacques Delors har sagt , ogs fr brug for en regering , s er det en srdeles vidtrkkende udvikling , der er i gang .
Jeg synes nok , det havde vret interessant at f en noget klarere kommentar fra Rdets reprsentant .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg ville nske , at medlemmerne af Parlamentet ikke ville tillgge mig ting , som jeg ikke sagde .
Det forhold , at jeg ikke kommenterede det , den svenske statsminister sagde , betyder ikke , at jeg er enig i det , han sagde .
Jeg gjorde det meget klart , at jeg er forpligtet til at afholde mig fra at vurdere eller kommentere udtalelser , der er fremsat uden for formelle rdssamlinger .
<P>
Den Europiske Union er en Union i udvikling , den vil kun udvikle sig i det omfang , hvori traktaterne vil lade den udvikle sig .
Traktaterne vil kun blive vedtaget med enstemmighed fra medlemsstaternes side , og formlet med Den Europiske Union er at sikre , at den fred og stabilitet , vi har haft i anden halvdel af dette rhundrede i sammenligning med den delggelse , som medfrte et tab af 60 mio menneskeliv i frste halvdel af dette rhundrede i alene Europa , fortsat hrer til dagens orden .
<P>
Det phviler os som politikere ikke at fremkalde frygt og anvende udtryk , som opskrmmer folk .
Der er ingen , der vil blive tvunget til noget .
Hele dette projekt kan kun gennemfres p baggrund af enighed .
Jeg mener rlig talt , at den mde , vi griber tingene an p nu , hvor vi er p vej ind i det 21. rhundrede , er meget bedre end den mde , hvorp vi greb tingene an p vej ind i det 20. rhundrede .
Jeg hber , at den fred og stabilitet og den deraf flgende velstand , vi har haft i anden halvdel af dette rhundrede , vil fortstte som et resultat heraf .
Det er den civiliserede udvelse af statsmandskunst , det er den civiliserede udvelse af diplomati , og det er den civiliserede udvelse af politik .
Der er ingen , der br g i forvejen og anvende et eller andet udtryk om det .
Hele situationen er som sagt inde i en udvikling .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 9 af Jan Andersson ( H-0764 / 96 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af syntetisk narkotika
<P>
Der sker i stigende grad fremstilling , handel med og anvendelse af syntetisk narkotika i Europa . Samtidig kritiserer vi de lande i Sydamerika og Asien , som producerer kokain , opium osv .
Vor kritik bliver ikke trovrdig , hvis vi ikke frst lser problemerne i vores egen verdensdel .
<P>
Det irske formandskab har sat kampen mod narkotika hjt p dagsordenen .
<P>
Hvad agter Rdet at foresl med henblik p at f kontrol over fremstillingen , handelen med og brugen af syntetisk narkotika ? og sprgsml nr .
10 af Raymonde Dury ( H-0816 / 96 ) :
<P>
Om : Forbud mod Rohypnol
<P>
Er Rdet kendt med Rohypnols katastrofale virkninger for brugerne , isr nr dette stof indtages sammen med andre narkotika ? Kan Rdet bekrfte , at det multinationale firma Hoffman Laroche , som har hovedsde i Schweiz , har ngtet at trkke dette lgemiddel tilbage fra markedet i De Forenede Stater ?
Kan Rdet oplyse , i hvilke lande inden for Den Europiske Union , dette produkt forhandles af apoteker ?
Har Rdet til hensigt at trffe foranstaltninger for at standse dette produkt , som antageligvis er lige s farligt som LSD ?
Mener Rdet ikke , Rohypnol br klassificeres som  narkotika  ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Mitchell">
Som det ppeges i hr . Anderssons sprgsml , er kampen mod narkotikaproblemet i Europa virkelig en af det irske formandskabs vigtigste prioriteter .
Der har indtil videre vret mange aktiviteter p dette omrde under vort formandskab , og vi hber at se hurtige resultater af de trufne foranstaltninger .
Det er det irske formandskabs opgave at udarbejde et program over aktiviteter , som vil tage hensyn til de retningslinjer , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Madrid i december sidste r .
<P>
Bekmpelsen af problemet med syntetisk narkotika er et af de vigtigste elementer i dette program .
Disse skaldte designerstoffer kan fremstilles af ingredienser , som i sig selv er helt legitime og anvendes i den almindelige industri , men nr de kombineres , er de ddbringende .
P mange mder gr den omstndighed , at disse narkotika er lette at f p , deres forskellige former og den lethed , hvormed de kan fremstilles , dem endnu mere farlige for vore unge end de traditionelle plantebaserede narkotika som kokain og heroin .
Som det ppeges i hr . Anderssons sprgsml , bliver disse designerstoffer ogs fremstillet i EU-medlemsstater og ogs hos vore europiske naboer .
<P>
Det er jeblikkeligt ndvendigt med en indsats p europisk plan for at stte en stopper for fremstillingen af sdanne narkotika .
Blandt de foranstaltninger , der drftes i Rdet , og som vil bidrage til at begrnse fremstilling , handel med og anvendelse af syntetisk narkotika er : et flleseuropisk initiativ til at tilskynde medlemsstaternes toldforvaltninger til at indg aftaler med relevante organer og virksomheder i den private sektor med henblik p at sikre sig deres hjlp i kampen mod narkotika - arbejdet i forbindelse med denne foranstaltning er kommet langt - foranstaltninger til sikring af et forbedret samarbejde mellem politi- og toldmyndigheder , udveksling af personale og ekspertise mellem de retshndhvende myndigheder i medlemsstaterne , udarbejdelse af en hndbog om forebyggelse og afskrkkelse i forbindelse med ulovlig narkotikafremstilling med henblik p at hjlpe de retshndhvende myndigheder med at tackle dette problem , oprettelsen af et register over medlemsstaternes srlige sagkundskab , viden og ekspertise med hensyn til bekmpelse af narkotikahandel , som vil medfre ekspertise p omrdet syntetisk narkotika , udveksling af oplysninger om narkotikahandelsruter og syntetisk narkotika med landene i Central- og steuropa - dette vil vre et af hovedsprgsmlene p det narkotikaseminar , som det irske formandskab arrangerer den 23. oktober , og hvortil alle disse lande er blevet opfordret til at sende eksperter .
Eftersom prkursorer er en vigtig komponent af syntetisk narkotika , har formandskabet ogs prioriteret kontrollen med prkursorer .
Kommissionen har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at indg aftaler om prkursorer med tredjelande og forbedre den centrale database og p baggrund af udvekslinger af oplysninger p seminarer og workshopper om dette sprgsml .
Rdet behandler for jeblikket praktiske retshndhvende foranstaltninger i forbindelse med kontrollen med prkursorer .
<P>
Rdet sttter ogs den fulde gennemfrelse af henstillingerne fra ekspertgruppen om kemiske produkter .
Som de rede medlemmer uden tvivl er bekendt med , prioriterede ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender ogs p deres nylige uformelle samling i Dublin foranstaltninger mod syntetisk narkotika .
<P>
Jeg vender mig nu til de anliggender , hr . Dury rejser i sit sprgsml , og kan sige , at Rdet er kendt med misbrugsproblemet i forbindelse med Rohypnol , navnlig blandt narkomaner , som er i metadonbehandling .
Men s vidt jeg ved , er der endnu ikke forelagt entydige beviser p , at Rohypnols skadelige virkninger alene eller sammen med andre stoffer er vrre end de skadelige virkninger af andre lignende stoffer , som kan fs p recept .
Jeg tnker her specielt p benzodiazepines .
<P>
Sprgsmlet om , i hvilke EU-medlemsstater dette produkt forhandles , er et sprgsml , som vil skulle bekrftes af producenten .
Rdet har ingen umiddelbare planer om at forbyde dette stof .
De njagtige grunde til , at det er s populrt blandt narkomaner , er stadig uklare , og indtil dette er godtgjort , vil det vre uklogt at overveje at forbyde dets anvendelse .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke Rdet for det meget udfrlige svar .
Frst vil jeg dog gerne i korthed ppege noget i forbindelse med det foregende sprgsml , idet den svenske statsminister er min partikammerat .
Der er tale om et lsrevet citat , som overhovedet ikke afspejler , hvad den svenske statsminister har sagt om MU .
Det nskede jeg blot skulle siges , sledes at man ikke tror , at han savner dmmekraft .
<P>
Hvad narkotikabekmpelsen angr , er jeg positiv over for , hvad der er blevet sagt , og over for de foranstaltninger , der trffes mod syntetisk narkotika .
De har til forml at begrnse udbuddet .
Det er kendt , at der er et stigende udbud i frst og fremmest Polen , og at der foregr en stigende handel i Polen og ud over de polske grnser .
Det er imidlertid kun en del af problemet .
Det , der bekymrer mig med hensyn til narkotikabekmpelsen i Europa i jeblikket , er , at eftersprgslen stiger .
Det vil aldrig lykkes os at stoppe narkotikaen , hvis vi ikke ogs bekmper eftersprgslen .
Vi m alts srge for , at der i medlemslandene fres en politik , der bevirker , at unge og andre siger nej til narkotika .
Lad os ogs arbejde for det i Rdet .
Jeg hber derfor , at De ikke kun har planer om udbudsbegrnsende , men ogs om eftersprgselsbegrnsende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det rede medlem tager et meget vigtigt aspekt op .
Jeg er medlem af den irske regerings ekspertgruppe p problemets eftersprgselsside , og den offentliggjorde for nylig en interimsrapport .
En af grundene til , at folk navnlig i vor indre byer og i vore mere drligt stillede omrder griber til narkotika , ligger i det gamle ordsprog  Lediggang er roden til alt ondt  .
Der er jo s mange mennesker , der er langtidsledige , som bor under vanskelige boligforhold , som ikke omskoles til beskftigelse , og som ikke har nogen uddannelsesmuligheder .
Hvis vi ikke retter ressourcerne mod eftersprgselssiden , kan vi bogstavelig talt ikke vinde kampen blot ved at klare udbudssiden .
<P>
Jeg anbefaler det rede medlem og medlemmerne af Parlamentet at se nrmere p det lokale udviklingsprogram , der for jeblikket er p vej i Irland .
Vi afholder en konference i november for Europa i forbindelse med dette sprgsml .
Den kan afgjort bidrage til at tackle eftersprgselssiden .
Jeg deler absolut de bekymringer , det rede medlem giver udtryk for .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvem der har udarbejdet det skriftlige svar , jeg har modtaget vedrrende Rohypnol , men alligevel !
S m man sprge embedsmndene og om forndent indhente oplysninger i USA , hvor der faktisk findes undersgelser af Rohypnols katastrofale virkninger .
De amerikanske myndigheder har anmodet det multinationale firma Hoffman Laroche om at trkke dette lgemiddel , som nr det indtages sammen med andre produkter , har katastrofale virkninger , tilbage fra markedet .
<P>
Nr jeg stiller sprgsmlet , skyldes det , at jeg tt p mit hjem i Bruxelles har set unge udveksle Rohypnol , og man skal med egne jne have set , hvilken tilstand disse unge befandt sig i , for at indse , at det er et veritabelt narkotikaproblem , det drejer sig om .
Det er det , der har fet mig til at stille sprgsmlet .
<P>
Efter min mening br man i Kommissionen eller i Lissabon undersge , hvordan lovgivningen i de enkelte lande forholder sig til Rohypnol , og man br endvidere forhre sig i USA , om man der ligger inde med relevante undersgelser .
Eventuelt br man ogs udveksler synspunkter med det multinationale firma Hoffman Laroche , for det har jo ogs en del af ansvaret for disse fnomener .
Det tjener mange penge p de omhandlede lgemidler , og det er et meget stort multinationalt firma , som br have en medborgerlig holdning til de produkter , det fremstiller , dvs. en kritisk holdning til de virkninger , der ganske givet ikke er nskede , men som dog er reelle .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Dette er et meget alvorligt sprgsml , som formandskabet ser meget alvorligt p .
Jeg vil anmode om en rapport om virkningerne af Rohypnol i De Forenede Stater .
Jeg vil undersge sagen nrmere , nr jeg har modtaget denne rapport , og jeg vil srge for , at den relevante minister i Rdet modtager et eksemplar af rapporten .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Winifred Ewing ( H-0812 / 96 ) :
<P>
Om : Den flles valuta og udstedelsen af pengesedler
<P>
I artikel 105 A i traktaten om Den Europiske Union bestemmes det , at de pengesedler , der udstedes af ECB og de nationale centralbanker , er de eneste , der vil have status som lovlige betalingsmidler i Fllesskabet efter indfrelsen af en flles valuta og Euro-pengesedler og -mnter .
<P>
I artikel 16 i protokol nr .
3 bestemmes det imidlertid , at  ECB ( ... ) s vidt muligt [ skal ] overholde eksisterende praksis for udstedelse og udformning af pengesedler  .
<P>
Tre skotske forretningsbanker udsteder deres egne pengesedler , der ikke anses for lovlige betalingsmidler .
<P>
Vil det efter Rdets opfattelse stadig vre muligt for de tre skotsk clearing-banker efter indfrelsen af en flles valuta at udstede deres egne pengesedler , hvilket ville vre en overholdelse af eksisterende praksis ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Mitchell">
I december 1995 blev man p Det Europiske Rd i Madrid enige om , at den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union indledes den 1. januar 1999 .
Dette blev bekrftet af Det Europiske Rd i Firenze i juni 1996 .
Den flles valuta - euroen - vil blive indfrt i begyndelsen af tredje fase .
I henhold til det scenario for indfrelsen , som Det Europiske Rd vedtog i december 1995 , skal europengesedler og -mnter sttes i omlb senest den 1. januar 2002 .
<P>
I protokol nr . 11 i Traktaten om Den Europiske Union bestemmes det , at Det Forenede Kongerige ikke er forpligtet eller bundet til at g over til tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , uden at dets regering og parlament har truffet srskilt beslutning derom .
Det Forenede Kongeriges regering har meddelt , at den ikke vil trffe afgrelse om , hvorvidt Det Forenede Kongerige vil deltage i den tredje fase , der indledes den 1. januar 1999 , fr p et tidspunkt , der ligger tttere p denne dato .
<P>
Som det rede medlem anfrer i sit sprgsml , giver artikel 105 A i traktaten , som ikke finder anvendelse p medlemsstater , der ikke deltager i Den konomiske og Monetre Union , Den Europiske Centralbank eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler i Fllesskabet .
I artiklen bestemmes det endvidere , at Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker kan udstede pengesedler , og de pengesedler , der udstedes af Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker , er de eneste , der har status som lovlige betalingsmidler i Fllesskabet .
Som det rede medlem ogs ppeger , krves det i artikel 16 i protokollen om statutten for Det Europiske System af Centralbanker og Den Europiske Centralbank , at Den Europiske Centralbank s vidt muligt skal overholde eksisterende praksis for udstedelse og udformning af pengesedler .
Hvis Det Forenede Kongerige deltager i Den konomiske og Monetre Union , vil det vre Den Europiske Centralbanks opgave , efter dens oprettelse , at trffe afgrelse om , hvorvidt skotske banker br vre bemyndiget til fortsat at udstede pengesedler uden status som lovlige betalingsmidler .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. rdsformand , mange tak for det klare svar , da mit parti har mdtes med hr . Lamfalussy , som har bekrftet denne situation .
<P>
Jeg vil blot gerne sige , at eftersom de skotske banker i mere end 200 r har udstedt disse pengesedler , som ikke er lovlige betalingsmidler , falder vi selvflgelig ikke ind under Maastricht-bestemmelserne , og vi udgr derfor ikke noget problem for nogen .
Problemet er som altid - ikke kun for befolkningen i Skotland , men for alle - et sprgsml om accept i offentligheden .
Den tyske udenrigsminister sagde til mig , da jeg rejste dette under forhandlingerne , at offentlighedens accept vil blive styrket kolossalt , hvis alle kunne have noget kendt p den ene side af sedlen eller mnten .
<P>
Men i Skotlands tilflde har vi , da vi ikke har nogen status som lovlige betalingsmidler , enhver ret til at sige : lad os fortstte en udmrket praksis , som er srdeles acceptabel og har bestet i mere end 200 r .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Pat Gallagher ( H-0801 / 96 ) :
<P>
Om : Prisstigninger og den flles valuta
<P>
Den udbredte opfattelse blandt befolkningen af , at mange detailforretninger udnyttede ndringer i pengesystemet til at hve priserne , var en medvirkende rsag til , at indfrelsen af decimalsystemtet i Det Forenede Kongerige og Irland for nogle r siden var s upopulr .
Befolkningens sttte i de deltagende lande vil vre af afgrende betydning for en vellykket indfrelse af den flles valuta .
Hvilke planer har Rdet p denne baggrund til at forhindre , at indfrelsen af euroen bliver betragtet som et pskud for forretningsfolkene til at hve forbrugerpriserne ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Mitchell">
I det scenario for indfrelsen , som Det Europiske Rd vedtog i Madrid i december 1995 , bestemmes det , at sedler og mnter i den flles valuta , euroen , vil blive sat i omlb senest den 1. januar 2002 .
Kommissionen har forelagt forslag til Rdets forordning , som udstikker rammerne for anvendelsen af euroen .
Disse omfatter detaljerede bestemmelser om afrunding .
Disse bestemmelser har til forml at sikre , at omregningskurserne ikke vil blive afrundet eller beskret og sledes beskytte mod risikoen for , at man kan opn en gevinst som flge af afrundingsmssige unjagtigheder .
<P>
Endvidere forstr jeg , at Kommissionen er ved at undersge mder , hvorp det kan sikres , at befolkningen vil blive gjort fortrolig med prisansttelsen i euro , og gres vanskeligt for virksomhederne at skjule prisstigninger .
En sund konkurrence og vagtsomme forbrugere er selvflgelig det bedste middel til at sikre , at forretningsfolkene ikke er i stand til at skjule prisstigninger under overgangen til euroen .
Skulle man finde det ndvendigt , at Rdet gennemfrer foranstaltninger til at imdeg en sdan risiko , er jeg sikker p , at Rdet vil vre villig til at trffe de pgldende foranstaltninger .
<P>
Endelig vil hovedmlet for Det Europiske System af Centralbanker , dvs . Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker , i henhold til artikel 105 , stk .
1 , i Traktaten om Den Europiske Union vre at fastholde prisstabiliteten . Jeg er ikke i tvivl om , at ESCB som led i gennemfrelsen af dette ml vil tage hensyn til det , som det rede medlem nvner .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg takker rdsformanden for hans udfrlige svar .
Medlemmerne fra Irland og Det Forenede Kongerige vil vre meget kendt med den fordel , som mange forretningsfolk udnyttede under overgangsprocessen fra det gamle system til decimalsystemet .
Jeg vil anmode ministeren om at medvirke til at sikre , at de forndne foranstaltninger trffes .
Jeg forstr fuldt ud det , han sagde , og han sagde det i god tro , men det er vigtigt for mig , at der trffes de forndne foranstaltninger over for personer , som forser sig her , for at sikre , at det ikke er forbrugeren , der betaler , som det skete tidligere .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg vil gerne give det rede medlem tilsagn om , at vi vil gre alt , hvad vi kan for at sikre , at det sprgsml , han rejser , tages op , og at dette problem undersges i god tid forinden .
Jeg takker ham for at tage det op p den mde , han gjorde .
Jeg vil selvflgelig srge for , at formanden for kofin gres opmrksom p herp .
Det er et sprgsml , som fortjener srlig opmrksomhed i god tid inden valutaens faktiske indfrelse .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Irini Lambraki ( H-0771 / 96 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger i forbindelse med den spndte situation i Diyarbakir
<P>
Efter de seneste dramatiske begivenheder i Diyarbakir br det internatioanle fllesskab trffe jeblikkelige foranstaltninger , fordi den tyrkiske militrmagt p uhyggelig vis krver stadig flere menneskeofre .
<P>
Hvorledes agter Rdet at reagere p den stadig voksende spnding i omrdet og hvilke foranstaltninger agter den at trffe for i det mindste at beskytte tusinder af kurderes liv i omrdet ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Mitchell">
Rdet er fortsat bekymret over den utilfredsstillende menneskerettighedssituation i Tyrkiet , og dette glder naturligvis ogs hndelserne i Diyarbakir .
Rdet har gentagne gange gjort det klart - og bliver ved dermed - at overholdelse af retsstatsprincipperne og de grundlggende frihedsrettigheder er af helt afgrende betydning for , at der kan etableres snvrere forbindelser mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
Det insisterer p , at bekmpelsen af terrorisme skal ske under fuld overholdelse af de grundlggende vrdier demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Det rede medlem kan vre forsikret om , at behovet for fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og overholdelsen af menneskerettighederne forsat vil indtage en fremtrdende plads i Rdets tilgang til forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar og for det engagement i sagen , som hans svar giver udtryk for .
<P>
Jeg har kun 3 bemrkninger :
<P>
Desvrre har hverken vore beslutninger eller Deres gode vilje i Rdet forbedret den dramatiske situation for kurderne i Diyarbakir .
Der krves konkrete handlinger , og det ved jeg ikke , om De er i stand til .
<P>
Ogs vi i Europa-Parlamentet fordmmer terrorisme , men terrorismen br ikke bruges af grupper af stater og samfund som alibi for folkedrab p indbyggere .
<P>
Og s vil jeg bede Dem om at se p de kurdiske landmnds problem i Diyarbakir , nu hvor vinteren nrmer sig .
3000 landsbyer i omrdet er blevet lagt de under pskud af terroristbekmpelse , og Diyarbakir , der for tre r siden havde 300.000 indbyggere , har i dag 1 , 5 mio indbyggere , som dr af sult i byens gader .
Jeg ved ikke , hvilke foranstaltninger De kan trffe for at undg , at tusindvis af brn dr af sult i Diyarbakir .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Den Europiske Union erkender , at der er behov for yderligere forbedringer og fremskridt over hele linjen med hensyn til gennemfrelse af menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder i Tyrkiet .
Vi har til stadighed gjort det klart over for de tyrkiske myndigheder , at overholdelse af retsstatsprincipperne og de grundlggende frihedsrettigheder danner grundlag for den fortsatte tilnrmelse mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Vi har fet tilsagn fra de tyrkiske myndigheder om , at de har til hensigt at viderefre processen med forfatningsog lovgivningsmssige reformer .
Vi vil fortsat opfordre til snarlige fremskridt med hensyn til at indfre og ivrkstte de yderligere reformer , der er ndvendige for p fyldestgrende vis at garantere menneskerettighederne , som ikke opfylder de standarder , vi forventer .
<P>
Kommissionen har p sin side stttet tyrkiske NGO ' er og faglige organisationer , som i en rrkke har virket til fremme for menneskerettighederne , herunder Menneskerettighedsforeningen , Menneskerettighedsfonden og den tyrkiske lgeforening .
Kommissionen vil fortstte samarbejdet og yde sttte til forskellige projekter til fremme af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Dette kan opfattes som et tegn p , at Unionen til stadighed er optaget af de sprgsml , som det rede medlem har rejst .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af John Cushnahan ( H-0774 / 96 ) :
<P>
Om : Ressourcer til at bekmpe narkotikahandel
<P>
Nu hvor kontrollen ved de indre grnser er afskaffet , bedes Rdet oplyse , om det forstr betydningen af at yde tilstrkkelig beskyttelse ved EU ' s havne og kyster for at forhindre den internationale narkotikahandel ?
<P>
Hvilke nye foranstaltninger agter Rdet at trffe p dette omrde ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Mitchell">
Det har vret en af det irske formandskabs vsentlige prioriteter at srge for mere samordnede og effektive foranstaltninger p EU-plan til bekmpelse af narkotikahandel og narkotikamisbrug .
<P>
Et eksempel herp er ivrksttelsen af en omfattende undersgelse af , om samarbejdet er tilstrkkeligt i forbindelse med beskyttelsen af Den Europiske Unions ydre grnser mod import af narkotika til lands , ad svejen og ad luftvejen .
<P>
Som jeg allerede sagde i et svar under mdeperioden i juli , har formandskabet allerede taget initiativ til en drftelse af toldstrategien ved de ydre grnser .
Det har forelagt forslag om uddannelse , teknisk bistand , kontroludstyr , efterforskning , risikoanalyse og forbedret kommunikation .
Den agter at foresl en flles aktion , der skal tjene som retsgrundlag for tildelingen af midler fra De Europiske Fllesskabers budget .
Disse forslag sigter mod at etablere et mere effektivt samarbejde om bekmpelse af narkotikasmugling og vil opfylde et af punkterne i den liste over foranstaltninger , som Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 vedtog med hensyn til narkotika .
<P>
Rdet vil ogs prioritere en genvurdering af Napoli-konventionen om gensidig bistand mellem toldadministrationer , om programmet vedrrende  Told 2000  -strategien til den tredje sjle og om EU ' s deltagelse i Verdenstoldorganisationens strategiplan for gennemfrelse af operative foranstaltninger i forbindelse med narkotikasmuglingsruten p Balkan .
<P>
Formandskabet vil ogs nje undersge de nuvrende ordninger for flles toldovervgningsaktiviteter ved de ydre grnser .
Denne undersgelse vil ske med henblik p at forbedre deres effektivitet .
Det vil tilstrbe at opn et globalt mandat til disse aktiviteter , sledes at man ikke behver at indhente Rdets godkendelse hvert r som p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det vil ogs sge at fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og private handels- og skibsfartsinteresser i kampen mod narkotikahandel .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg til gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg anerkender og yder min tribut til det irske formandskab for at gre dette sprgsml til et af de verste prioriteter under dets embedsperiode .
Jeg nsker det held og lykke med at forsge at overtale vore europiske partnere til at give det samme prioritet .
<P>
Jeg opfordrer ministeren til at fremstte en bemrkning p baggrund af min forfrdelse over , at der kun er opfrt 24 mio ECU p budgettet for nste r .
Det er nppe et tegn p en strk prioritet til at bekmpe en international narkotikahandel til et belb af 1.000 mia USD .
<P>
Jeg yder ogs min tribut til ministeren selv .
Jeg er helt klar over , at han beskftigede sig med dette sprgsml , lang tid inden han blev minister .
Han har altid med stort engagement beskftiget sig med problemet med narkotikamisbrug , navnlig i han egen hjemby .
<P>
Jeg vil gerne , hr. rdsformand , minde Dem om de nylige narkotikafangster i Moneypoint og Cork - ogs de enorme beslaglggelser i f.eks. havne som Rotterdam og Amsterdam , hvor der sidste r blev beslaglagt 450 t narkotika .
Jeg minder Dem om den udtalelse , jeg videregav til Deres kontor , fra lederen af politimyndigheden i Rotterdam om det manglende retlige og politimssige samarbejde om beskyttelse af kystlinjer og kystomrder .
<P>
Er Rdet rede til at se nrmere p den langsigtede lsning med hensyn til at oprette en europisk kystvagt .
Vil Rdet p kort sigt sammen med andre europiske institutioner yde bistand til lande som vort , som har en tung byrde i forbindelse med ansvaret for at kontrollere over 20 % af de europiske kystfarvande , men utilstrkkelige ressourcer til at klare dette problem ?
EU skal p kort sigt tildele flere ressourcer til sfartstjenesterne i disse lande .
Men lad os p lang sigt lgge planer for en europisk kystvagt .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg er enig med det rede medlem , hr . Cushnahan , nr han rejser dette sprgsml .
Jeg m sige - og der er ingen grund til ikke at kalde en spade for en spade - at jeg mener , at de ressourcer , vi har tildelt den europiske kamp mod narkotika til forskel fra den kamp , medlemsstaterne frer individuelt , at Den Europiske Unions budget er helt utilstrkkeligt i forhold til problemets omfang .
<P>
Det irske formandskab har sgt at forbedre denne situation , vi gjorde den til et prioriteret sprgsml .
Det agter at foresl en flles aktion , som skal tjene som retsgrundlag for tildelingen af midler fra Det Europiske Fllesskabs budget .
Det agter endvidere at foresl et globalt mandat fra Rdet til aktiviteterne , som jeg har skitseret , sledes at man ikke behver at indhente Rdets godkendelse hvert r som p nuvrende tidspunkt .
<P>
Der gives udtryk for mange bekymringer i forbindelse med dette sprgsml i Parlamentet , p rdssamlinger , p Det Europiske Rds samlinger , af kommissrer .
Der synes at vre en vilje , og nu skal vi finde en vej .
Der var en vilje og vi fandt vejen til MU .
Dette er et prioriteret sprgsml .
Vi sprger altid , hvordan vi kan bringe Unionen tttere p borgerne .
Dette er n mde , hvorp vi kan bringe Unionen tttere p borgerne , men vi kan ikke gre det med et budget for i r p 40 mio ECU .
Det kan ganske enkelt ikke gres .
Jeg har ikke budgettallet for nste r , men 40 mio ECU i r er ganske enkelt ikke tilstrkkeligt .
Det er slet ikke tilstrkkeligt , og det tager ikke problemet alvorligt .
<P>
Vi vil absolut gre alt , vi kan for at sikre , at ressourcerne ges .
Jeg mener , at Parlamentet br presse p i denne henseende , da der gives udtryk for bekymring .
Jeg mener , at det er p tide , at vi imdekommer vore bekymringer med ressourcer .
<P>
Formandskabet og Rdet vil som sagt vre optaget af at sikre , at Den Europiske Unions ydre grnser er tilstrkkeligt beskyttet mod narkotikasmugling .
Narkotika kommer ind til lands , ad svejen og ad luftvejen .
Der anvendes forskellige ruter alt afhngig af narkotikaens art og oprindelse .
Narkotika indfres p forskellige mder : af personer , personligt , i uledsagede ladninger , skjult i biler , skibe og containere , og navnlig i forbindelse med cannabis i sm fartjer .
Der er klart behov for en skrpelse .
Der er ingen enkelt foranstaltning eller strategi , heller ikke en get beskyttelse af havene , som man kan forvente vil vre effektiv alene .
Det er vigtigt at sikre , inden de forskellige mulige tilgange til sprgsmlet bringes i anvendelse , at de sandsynligvis vil yde et effektivt bidrag til at beskytte de ydre grnser mod narkotikahandel , og at de s anvendes p en samordnet mde .
<P>
Jeg mener , at det er p sin plads , at undersge forslaget om at f en eller anden form for kystvagtsamarbejde mere konstruktivt og detaljeret .
<P>
Folk taler om forsvar og sikkerhed .
Sikkerhed er noget andet end forsvar .
Narkotikasprgsmlet er et sikkerhedssprgsml .
I f.eks. Irland findes der allerede et samarbejde mellem Irish Air Corps og RAF om eftersgnings- og redningsopgaver .
Det kunne vre noget , der er lige s lst som dette , eller det kunne vre noget , der er mere struktureret som led i Unionen .
Men vi er ndt til - og dette er noget p hele omrdet af Petersberg-opgaverne , som er ved at blive behandlet - at se nrmere p dette aspekt .
Tiden er inde til , at vi ser nrmere p , hvordan vi kan beskytte vore ydre grnser , herunder vor kyst , mod disse narkotika .
Det er for sent , nr de dukker op p gaden .
<P>
Jeg mener , at der er et meget hensigtsmssigt forslag her , som br undersges .
Jeg kan ikke give et tilsagn eller et svar , men jeg mener , det er p sin plads at undersge det p en eller anden professionel mde , sledes at vi vil kunne give et entydigt svar .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Men jeg vil gerne anmode om en afklaring af sprgsmlet om , hvor mange penge der vil blive tildelt i r .
Er det 40 mio ECU , 24 mio ECU eller , som nogle af mine kolleger mener , er det et mindre belb ?
Kan vi for det andet , eftersom rdsformanden i den grad gr ind for en samlet indsats og samlet aktion p europiske plan , f et tilsagn fra rdsformanden om , at de midler , der for jeblikket befinder sig p en bankkonto i Bruxelles , og som skal udbetales til den irske sfartstjeneste til modernisering af udstyr og anskaffelse af yderligere skibe , vil blive frigivet snarest muligt , s den irske sfartstjeneste , som i realiteten er den vestlige flj af en eventuel europisk kystvagttjeneste , kan beskytte dette store omrde mod illegal indfrsel af narkotika .
<P>
Er der endelig med hensyn til at forhindre , at lande i navnlig Sydamerika anser det for at vre konomisk ndvendigt at dyrke rprodukterne af narkotika , nogen nye forslag p vej fra Rdet med henblik p at bist disse regeringer i Sydamerika ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Med hensyn til midlerne p kontoen i Bruxelles vil jeg , hvis medlemmet stiller et sprgsml skriftligt , bestrbe mig p at besvar det .
Jeg har ikke nogen oplysninger med , som kan hjlpe mig med at besvare sprgsmlet .
<P>
S vidt jeg forstr , og med forbehold for ndring , er det belb , der er til rdighed over tre sjler i 1996 40 mio ECU , ca . 32 mio  .
Med hensyn til dyrkningen af produkterne er dette et centralt aspekt i forbindelse med bekmpelsen af problemet .
En vsentlig del af bekmpelsen af narkotikaproblemet er de enkelte medlemsstaterns anliggende , men Unionen kan ogs spille en rolle .
Den Europiske Union kunne ptage sig at tage det op over for andre regioner , hvor narkotikaen dyrkes .
Der er omkring fem regioner i Asien , hvor noget i retning af 80 % af den heroin , der kommer til Vesteuropa , stammer fra .
<P>
Alt tyder ogs p i f.eks. Sydamerika , hvor kokain traditionelt stammede fra , at der nu produceres heroin dr .
Dette har skrkkelige konsekvenser , fordi der her allerede er etablerede ruter i hele verden .
<P>
Det , som det rede medlem siger , er meget hensigtsmssigt .
Det er noget , som er p dagsordenen .
Vi ser navnlig p det caribiske omrde .
Dette har vret drftet p ministermdet mellem Asien og Europa og viderefres af vore embedsmnd .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0777 / 96 ) :
<P>
Om : Andalusien og den flles markedsordning for oliven
<P>
I Andalusien , en af EU ' s mest relevante regioner , er oliven den vigtigste afgrde , ikke blot i konomisk henseende , men ogs hvad angr de sociale og miljmssige aspekter .
Olivenproduktionen i Andalusien er sledes den strste i Europa og i verden som helhed , beskftiger 140.000 personer og finder sted i omrder og p marginaljorder , hvor der ikke kan dyrkes nogen anden afgrde .
<P>
Finder Rdet ikke , at det forud for beslutningstagningen omkring reformen af den nuvrende markedsordning for denne sektor burde hre Andalusien , s man undgr en forringelse i forhold til den nuvrende ordning ?
Er det orienteret om den strke modstand , Kommissionens forelbige forslag har mdt i Andalusien ?
Vil dette ikke forvrre den i forvejen strke utilfredshed , der hersker i andalusisk landbrug efter  det med kogalskaben  og reformen af markedsordningen for frugt og grntsager ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Mitchell">
Rdet deler det rede medlems holdning , nemlig at det er ndvendigt at bibeholde vilkr , der er egnede til de konomiske , sociale og miljmssige forhold i forbindelse med en produktion , der er s vigtig som produktionen af olivenolie , navnlig i de regioner i Fllesskabet , som traditionelt og i overvejende grad er prget af denne form for landbrugsproduktion .
<P>
Det erkendes generelt , at tiden er inde til at pbegynde en reform af den flles markedsordning for olivenolie .
Men Rdet kan kun udtale sig p grundlag af et formelt forslag fra Kommissionen .
P nuvrende tidspunkt er der ikke forelagt noget forslag .
Under alle omstndigheder er det klart , at under behandlingen af et fremtidigt forslag vil hver medlemsstat vre i stand til at stte fokus p interesserne i de regioner , hvor dyrkningen finder sted .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. rdsformand , mange tak for Deres svar , som jeg psknner , for det betyder meget , at Ministerrdet har samme opfattelse af dette sprgsml som Andaluca , og at det viser lydhrhed og forstelse for , at det rent faktisk er 140.000 arbejdspladser der str p spil , og at det derfor er en beslutning , der har stor betydning ikke alene for landbruget , men for beskftigelsen , socialpolitikken og miljet .
<P>
Ministerrdet skal ikke trffe afgrelse i sagen endnu , og det , rdsformanden har sagt her , lyder godt , men Ministerrdet m koordinere sit arbejde med Kommissionen , og det skal vide , at Kommissionen er utilbjelig til at imdekomme anmodningen om , at der , fr Kommissionen forelgger Rdet en s vidtrkkende beslutning , br vre en refleksions- og konsulteringsperiode , der giver den berrte sektor mulighed til at udtale sig .
Det vil vre helt uacceptabelt , om en sdan beslutning trkkes ned over hovedet p Andaluca , der er den strste producent af olivenolie i Europa og i verden som helhed .
Og det ville nrmest vre en hn , hvis der i dette tilflde - uvist af hvilken grund - ikke faststtes en refleksions- og konsulteringsperiode , som det hidtil har vret skik og brug i forbindelse med sdanne reformer .
<P>
Jeg takker rdsformanden mange gange for den udviste forstelse for problemets alvor .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Medlemmet har helt rigtigt forstet den indfling , som vi som formandskab har med den situation , hun skitserer .
Rdet kan kun afgive en udtalelse p grundlag af et formelt forslag fra Kommissionen , hvorfor hun mske nsker at tage sprgsmlet op over for Kommissionen ?
Andalusien vil blive hrt p sdvanlig vis som led i hringsproceduren med medlemsstaterne , for s vidt angr Rdet .
<P>
Men jeg vil gerne slutte med at forsikre det rede medlem om vor forstelse og sympati for de problemer , hun giver udtryk for .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne navnlig takke hr . Mitchell for nogle meget gode svar .
De havde forberedt svarene vedrrende narkotika meget godt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0288 / 96 af Theato for Budgetkontroludvalget om udkast til Rdets forordning ( EF , Euratom ) om Kommissionens kontrol og inspektion p stedet med henblik p beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmssigheder ( 8055 / 96 - C4-0358 / 96-95 / 0358 ( CNS ) - Fornyet hring ) ; -A4-0313 / 96 af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til anden protokol , udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union , til konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser ( 7752 / 96 - C4-0137 / 96-95 / 0360 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=226 NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerede igen to betnkninger om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser p dagsordenen , vil De mske sprge .
Skrider det s hurtigt fremad med bestemmelser til imdegelse af svig og andre uregelmssigheder med Fllesskabets penge ?
Nej , det modsatte er tilfldet !
<P>
Det gr kun langsomt og besvrligt fremad .
Temaerne i min betnkning for Budgetkontroludvalget om kontrol og undersgelser p stedet gr tilbage til marts 1994 .
Allerede dengang opfordrede Parlamentet i en beslutning Kommissionen til at fremstte forslag til mere gennemgribende foranstaltninger mod misbruget af fllesskabsbudgettet , herunder tillige kontrol p stedet .
Et frste skridt i den rigtige retning var forordning 2988 / 95 , der trdte i kraft i december 1995 .
Sprgsmlet om Kommissionens kontrol p stedet stod imidlertid i vidt omfang bent .
Kommissionen foretog senere en forbedring med et andet forordningsforslag i begyndelsen af i r .
I vor beslutning fra maj 1996 fandt vi forslaget som helhed tilfredsstillende ; alligevel stillede vi 13 ndringsforslag , som Kommissionen for strstedelens vedkommende har indarbejdet .
Jeg vil gerne udtrykkelig takke fru Gradin og hendes stab for disse bestrbelser .
<P>
Men s kom modstanden fra Rdet .
P grundlag af Rdets ndringer af Kommissionens forslag og af Parlamentets udtalelse hres vi nu p ny .
Jeg har taget disse kronologiske data med for at sprge , hvor lnge Unionen og medlemsstaterne nsten passivt vil se p bedrageres gren og laden , navnlig p det grnseoverskridende omrde , nr de forholder sig s tvende i deres lovgivning .
Iflge en beretning fra Kommissionen gik der sidste r 1 , 1 mia ecu tabt for fllesskabsbudgettet p grund af ulovlige transaktioner .
Tallene fra grzonen er nok noget hjere .
<P>
P den ene side lyder devisen : der skal spares og budgettet skres ned .
Netop det gr vi med frstebehandlingen af budgettet for 1997 i denne uge .
P den anden side forsvinder store summer uretmssigt , fordi de bestemmelser om beskyttelse , der skal til , ikke kommer ud af stedet .
<P>
Jeg vil tage et par punkter op fra det forslag , Rdet har forelagt .
For det frste henviser det til subsidiariteten .
Den har Parlamentet aldrig anfgtet .
Kommissionen skal kontrollere i forbindelse med grnseoverskridende uregelmssigheder og dermed sikre samme grad af beskyttelse af fllesskabsbudgettet i alle medlemsstater .
Et land kan endvidere anmode om en sdan kontrol .
De tilflde , som allerede sektorrelateret er underlagt EUeller national kontrol , berres ikke heraf .
<P>
For det andet er kontrollen af administrativ art .
Det bestrider vi ikke .
Men det er vigtigt , at der for Kommissionens inspektrer glder de samme vilkr som for de nationale inspektrer , det betyder isr , at de i tilflde af mistanke skal have adgang til alle oplysninger og lokaler og at deres administrative rapporter har samme juridiske beviskraft som de nationale forvaltningers .
Det str i artikel 1 , 7 og 8 .
<P>
For det tredje : Af Parlamentets oprindelig 13 ndringer genfindes de 7 p tilfredsstillende mde i den nye tekst og yderligere 2 i betragtningerne .
Man har ikke fulgt vort forslag om , at Kommissionen i hastetilflde kan foretage uanmeldte kontrolbesg for at undg forsinkelser .
<P>
Vi kan imidlertid leve med den nuvrende udgave , dersom Fllesskabets og de nationale kontorers samarbejdsvilje frer til praktiske og tilfredsstillende resultater .
<P>
Det fjerde punkt str imidlertid stadig bent .
Skulle den i artikel 5 og 7 sikrede adgang til oplysninger , bilag , lokaler etc. hos modtagere af penge fra EU blive ngtet , er der ikke fastsat nogen form for sanktioner , som f.eks. indefrysning af eller udelukkelse fra sttte .
Her bliver vi ndt til at opretholde vort krav om forvaltningsretlige sanktioner og vi stiller derfor et ndringsforslag - for vrigt det eneste .
Det er nu op til Kommissionen at redegre for , om den er rede til at forelgge et tilsvarende forslag for at f fjernet denne for os eklatante mangel .
<P>
Til det irske formandskab vil jeg gerne sige tak for dets benhed , som det har vist i mange samtaler og ogs i vort udvalg , hvad angr de problemer , der er .
Det ville vre at nske , at det kan bringe sprgsmlet om kontrol p stedet til afslutning endnu i r .
<SPEAKER ID=227 NAME="Bontempi">
Hr. formand , under forelggelsen af denne betnkning , der vedrrer den skaldte anden protokol til konventionen om beskyttelse af finansielle interesser , som snarere burde kaldes protokollen om juridiske personers , herunder virksomheders , ansvar vil jeg sige , at jeg i dette jeblik finder noget selvmodsigende i hele situationen , og at jeg mener at dele dette indtryk med mine kolleger .
Mens jeg p den ene side positivt vurderer og flgelig finder den fremskyndelse , der i de seneste mneder - under de spanske , italienske og irske formandskaber , er sket med hensyn til bekmpelsen af svig og kriminalitet takket vre vedtagelsen af eller forslaget om nye instrumenter .
<P>
Jeg vil blandt disse instrumenter erindre om konventionen om beskyttelse af finansielle interesser fra sidste r , den frste protokol om bestikkelse af udenlandske personer i offentlige hverv , valgte eller ikke , og de to forordninger , hvoraf den ene er til behandling her i aften , takket vre det fremragende arbejde , der er udfrt af Udvalget og fru Theato som ordfrer , dvs. konventionen om udlevering . Og visse af disse instrumenter er endda allerede ogs vedtaget i Rdet .
Jeg erindrer tillige om den konvention om bestikkelse , der skal trde i stedet for den frste protokol .
P den ene side , gentager jeg , er jeg tilfreds , idet nogle af disse instrumenter , som f.eks. protokollen om bestikkelse og protokollen om juridiske personers ansvar ligeledes har stor fornyende rkkevidde og flgelig betydelig politisk vrdi .
For at give et eksempel , har OECD , Europardet og andre internationale organisationer i lngere tid krvet faststtelse af regler , der hjemler straf for udenlandske tjenestemnd , der som bekendt ikke kan retsforflges i vore lande , eller regler , som skal virke yderligere afskrkkende p virksomhederne . Selvom jeg derfor er tilfreds , er jeg mig stadig bevidst , at de valgte instrumenter er svage i institutionel henseende og meget vel kan vise sig virkningslse .
I denne forbindelse vil jeg gre Kommissionen og tillige Rdet opmrksom p , at det mske er vrre at lovgive uden herefter at sikre respekten for lovene end ikke at lovgive overhovedet . Lovgivning vkker nemlig forventninger , men tomrum giver derefter skuffelser .
<P>
Fra dette synspunkt er svagheden ved instrumenterne og konventionerne srdeles udprget . Vi i Budgetkontroludvalget , Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og hele Parlamentet har erindret herom ved forskellige lejligheder .
Den sammenlignende undersgelse , der blev gennemfrt i 1996 af en ekspertgruppe af det europiske retsomrde , vedrrende den jeblikkelige situation med hensyn til ratifikation af konventionerne om samarbejdet mellem domstolene giver et nedslende og bekymrende billede .
Konventionerne er vedtaget i Europardet , men kun sparsomt omsat i praksis p grund af manglende ratifikationer , og vi m endda betragte konventionen om genbrug fra 1990 , hvor den blev vedtaget , som noget positivt , selvom den kun er blevet ratificeret af fem lande i Den Europiske Union .
<P>
Konventionerne p det politiske samarbejdsomrde - og dem har vi en lang rkke af - fra 1987 til 1991 er blevet vedtaget som store og vigtige konventioner vedrrende udlevering af domfldte , reglen om , at der kun kan ske retsforflgning i n stat , forenklingen af fremgangsmderne for udlevering , overfrelse af straffesager , fuldbyrdelse af straffedomme afsagt i udlandet , godt nok , men ingen af disse konventioner er trdt i kraft .
Og endvidere , for s vidt angr svig , har fru Theato netop sagt , og jeg vil gentage , at vi vel p det seneste har vedtaget betydelige konventioner , men vi m beklageligvis p baggrund af de tidligere erfaringer nre begrundet frygt for , at alt vil komme til at g meget langsomt , og mske ikke kan blive omsat i handling .
Dette giver mig anledning til min flelse af noget selvmodsigende . P den ene side er min vurdering positiv , men p den anden side er jeg meget betnkelig ved det valgte instrument .
<P>
I realiteten er det instrument , som i dag skal stemmes om , tilsyneladende af stor interesse , fordi det er fornyende , eftersom det er frste gang man i en retsorden indfrer princippet om et ansvar , som med rette her betegnes som strafferetligt eller administrativt , fordi landenes retssystemer er forskellige , og det er rigtigt at g frem med forsigtighed , fordi der ogs er tale om juridiske , og ikke blot fysiske personer .
Nogle af de europiske lande har allerede straffelovgivning p omrdet , andre har det ikke . Italien , Spanien , Grkenland og Belgien har ikke en sdan lovgivning , mens andre har forskellige former for straffebestemmelser .
Jeg finder , at dette krav er modent til opfyldelse i et system med indbyrdes konomiske forbindelser , i et system med organiseret kriminalitet , ogs p det konomiske omrde , hvori man ikke kan sl sig til tls med de virkninger , der kan opns ved kun at straffe fysiske personer . Doktrinen nec societas delinquere potest vedrrende medskyldighed og tillige den betydning og den rolle , som virksomhederne kan spille , gr tilbage til romerretten .
Den , der har fulgt de forskellige bestikkelsessager i Europa , herunder sagerne i Italien , ved , at dette er et vigtigt punkt . I denne forbindelse har jeg fundet Rdets tekst velafbalanceret , sledes som ogs vi forsger at vre det i vor udtalelse .
Af indlysende grunde kan man ikke mekanisk overfre de sanktioner , der er fastsat for fysiske personer , p juridiske personer . Det er vanskeligt at fre bevis for skyld og selve den prventive virkning for selskaber , der er dkket af forsikringer , kan vre meget mindre .
Men hvad mangler da i dette instrument ?
Der mangler den vigtige del , som udgres af den indbyrdes bistand og det indbyrdes samarbejde mellem domstolene , og som er blevet strkt beskret .
<P>
Jeg ville ogs vre enig i , at dette punkt tages op i et srligt instrument , under forudstning af , at kommissr Kinnock straks fremstter forslag herom .
En henstilling herom er i de sidste dage fremkommet fra syv europiske dommere . Denne har givet megen genlyd .
Der er tale om en udtrykkelig og meget kraftig henstilling til alle institutionerne , herunder Fllesskabets , om at skabe et europisk rum for en dmmende myndighed for bekmpelse af kriminalitet og bestikkelse .
Jeg er helt enig i denne henstilling , og jeg tror endda , at vi br srge for , at Parlamentet i samarbejde med Kommissionen lytter til disse dommere og giver dem tilstrkkeligt rum .
Men Parlamentets krav skal flges op af regeringshandlinger .
Jeg nsker nemlig ikke efter ovennvnte beskring , at et lfte om et fremtidigt instrument ikke bliver til noget .
Vi m bekmpe kriminaliteten ved at overlade retterne territoriale befjelser , som de ikke har i dag .
Som bekendt er direkte forbindelser mellem retterne umulig i visse lande , og sagerne skal meget ofte passere gennem administrative kontorer , hvilket betyder tab af mneder og endda r .
Jeg mener ikke , at vi over for borgernes forventninger , og deres ret til sikre forhold fortsat kan tie og forholde os passive , da Europa ogs er en retsstat .
<P>
Jeg vil til slut minde om , at dette netop er grundlaget for de forslag om overgang til den frste sjle , som vi har formuleret , og som er indeholdt i talrige akter vedrrende bekmpelsen af svig .

Jeg finder , at det med henblik p en mere retfrdig og effektiv bekmpelse af svig er en ufravigelig betingelse bde at gre en politisk og kreativ indsats ved at give Fllesskabet kompetence og ivrkstte en demokratisk underbygget og effektiv aktion .

Jeg sprger mig selv , hvorledes det kan vre muligt , at man udkaster fremragende ideer som denne uden dog at lade handling flge p konventionerne .
En skuffelse af denne art kan bevirke , at det Europa , som i jeblikket gennemlever en meget vanskelig fase , mister trovrdighed .
<SPEAKER ID=228 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne fremlgge Budgetkontroludvalgets udtalelse om Bontempi-betnkningen .
Men frst vil jeg gratulere hr . Bontempi hjerteligt med hans klare og modige betnkning , som han har udarbejdet med den ham egne grundighed .
<P>
Som jeg allerede sagde for lidt siden , er det en langvarig og ogs af stilstand prget vej , som Kommissionen , Parlamentet og navnlig medlemsstaterne gr for at skabe en juridisk ramme for den strafferetlige beskyttelse af fllesskabsbudgettet .
<P>
Parlamentet har altid understreget , at det ville have foretrukket bestemmelser via et direktiv , da det er vanskeligt at opn samme grad af beskyttelse gennem konventioner med tillgsprotokoller .
Men da proceduren med konventioner nu er vedtaget , vil vi bidrage til , at den gennemfres inden lnge .
Som det femte rdsformandskab i trk nsker jeg det irske rdsformandskab , at det med succes kan afslutte den her foreliggende anden tillgsprotokol til konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
Hvornr ratificeringen af den samlede pakke sker i alle medlemsstater , vides desvrre ikke .
<P>
Protokollen om juridiske personers strafferetlige ansvar kan kun accepteres af os som Rdets kompromis , hvis der ikke finder yderligere opbldninger sted .
Dvs. at der skal foreligge bestemmelser om straf til fysiske personer , som p juridiske personers vegne begr ulovligheder i relation til fllesskabsbudgettet .
Det m medlemsstaterne ikke ensidigt unddrage sig .
Der skal vre sanktioner i forbindelse med hvidvaskning af udbytte opnet ved svig - og der er for det meste tale om store belb opnet ved international svig .
Bestemmelserne om gensidig retshjlp og retligt samarbejde er skuffende .
Det har hr . Bontempi allerede anfrt .
Som mindsteml bliver vi ndt til at krve , at Kommissionen juridisk i det mindste sikres udveksling af erfaringer med de nationale retsinstanser samt at der udarbejdes et register over retsforflgning .
Der skal endvidere skabes klarhed om et lands kompetencemssige prioritet i sager om svig og Den Europiske Domstols kompetence , og jeg understreger endvidere ndvendigheden af , at de enkelte staters domstole arbejder sammen indbyrdes .
<P>
Hvis den konsoliderede tekst vil blive vedtaget i den nd endnu i r , ville vi i bekmpelsen af svig komme et lille skridt lngere .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst p et punkt tilslutte mig fru Theato , nemlig takken til hr . Bontempi , som jeg vil fje en tak til fru Theato selv til .
Det er jo altid en vanskelighed : man m ikke rose sig selv , men De er en lige s engageret kollega p det omrde , som jeg ikke s meget vil begrnse til den konventionstekst , vi har foran os . Da hr .
Bontempi og ligeledes fru Theato her har nvnt en rkke punkter fra ordlyden , vil jeg p vor gruppes vegne fremstte nogle principielle bemrkninger .
<P>
Jeg finder ikke en bemrkning om det fremskredne tidspunkt , hvorp vi drfter emnet , p sin plads , men derimod - lad mig udtrykke det urbant - om den beskedne opmrksomhed i Europa-Parlamentet , nemlig at det er meget betegnende - jeg vil ikke st her og sklde kollegerne ud - for et emne , som ret beset kunne trnge til umdelig stor opmrksomhed , men i virkeligheden opfattes som et marginalt , som et teknisk problem .
<P>
Det er rigtigt , at det ikke kan f parlamentsmedlemmerne op af stolene , at vi her beskftiger os med et udkast til en tr tekst .
Det er ikke en af Parlamentets stjernestunder , at vi skal drfte den anden tillgsprotokol , men det indhold , der tvinger os til at drfte det , burde egentlig fre til , at alle alarmklokker ringede i alle politiske lejre i Parlamentet og i de nationale parlamenter og i regeringerne !
<P>
Jeg behver egentlig ikke at sige det til dem , som er samlet i denne sal , og heller ikke at understrege det , De ved det alle : korruption og svig i den form , vi lrer den at kende i , i den stadig mere raffinerede form , vi stder p disse to fnomener i , er ikke lngere blot kriminelle fnomener , som man skal bekmpe ved hjlp af straffeog fllesskabsretten , de er i mellemtiden blevet til alvorlige trusler mod de demokratiske retsstrukturer ikke kun i Den europiske Union , men ogs i dens medlemslande .
<P>
Hr . Bontempi henledte netop opmrksomheden p udviklingen i Italien .
Den er kendt , ogs p grundlag af de italienske myndigheders , den italienske stats og den italienske offentligheds massive indsats mod , at korruption og svig breder sig til stadig flere omrder af det offentlige liv .
Men Italien er kun t medlemsland i Den Europiske Union , og det , der gr mig s betnkelig , er - jeg har allerede en gang sagt det her - at systematisk svig og systematisk korruption - som for vrigt ikke kun kommer fra det kriminelle omrde , men absolut ogs fra det lovlige erhvervsliv og officielle statskontorer og stttes af dem - ikke lngere er et rent italiensk fnomen , men er p fremmarch i alle Den Europiske Unions medlemsstater , det bliver der blot ikke lagt s meget mrke til .
<P>
Nr i et land som det , jeg kommer fra , bestikkelse , der udbetales , kan trkkes fra i skat , s at sige kan betragtes som en driftsudgift , som virksomheden bliver ndt til at betale for at f gennemfrt forretningen , er det sprgsml p sin plads , om dermed porten ikke netop bnes p vid gab for korruptionen !
S m man sprge , hvorfor Den Europiske Unions strste medlemsstat ikke for lngst har sat en stopper for det , for vi kan p baggrund af en ikke-eksisterende harmoniseret strafferet drfte det i Europa-Parlamentet s meget , vi lyster .
S lnge de nationale ptalemyndigheder , s lnge de nationale bestemmelser om strafferet og de nationale bestemmelser om f.eks. skatteret er , som de er , nytter det ikke noget !
I mit land vil vi overhovedet ikke kunne bekmpe det !
<P>
Nr vi nu er ved de juridiske personer , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p specielt n ting : bekmpelse af korruption og bekmpelse af svig har ogs noget at gre med den offentlige bevidsthed og med en personlig moralopfattelse .
Nr en ansat i et firma - det gjorde hr . Bontempi ogs opmrksom p i sin betnkning - bliver rost for at have halet en ordre i land til sit firma , koste , hvad det vil , under anvendelse af ligegyldigt hvilke midler , endog kriminelle , forstr jeg godt , at medarbejderen i firmaet , der er afhngig af sin ln , siger :  Jeg anvender endog sdanne midler for at sikre mit job .
 S lnge firmaet som juridisk person ikke selv underkaster sig en moralkodeks , kan jeg ikke bebrejde den ansatte noget !
<P>
Derfor er det , der nu tilstrbes i den anden tillgsprotokol , et meget , meget vigtigt supplement ganske uanset det af hr . Bontempi anfrte udgangssprgsml , som gr tilbage til romerretten , hvad der skal tilfjes et retsbegreb ved indgangen til det 21. rhundrede , nemlig at det ikke mere er en enkelt person alene , der brer sig forkert ad , men at den struktur , der tilskynder ham til det , har mindst lige s stor skyld .
Derfor hber jeg , at denne overvejelse kommer med i de nuvrende konventioner !
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Jeg vil give Dem helt ret , hr .
Schulz . Problemet bestr ikke kun i , at forhandlingen finder sted p dette tidspunkt , men ogs at den finder sted i en tom sal .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. ordfrer , rede kolleger , i dag bliver vi nok en gang , som det allerede er blevet sagt af tidligere talere og de to ordfrere , stillet ansigt til ansigt med den halvhjertede europiske bedrageribekmpelse .
P den ene side behandler vi et forslag til forordning , med andre ord en foranstaltning inden for rammerne af den frste sjle .
P den anden side udtaler vi os om et forslag til en protokol , alts et retligt instrument fra den tredje sjles arsenal .
Allerede under den forrige samling i Strasbourg rejste vi brster overfor denne irriterende tvetydighed , og dengang erklrede kommissr Gradin sig ogs enig i vort standpunkt .
Tager vi de to betnkninger , der nu ligger til behandling , under eet , s fr vi et tydeligt billede af det absurde ved en sdan hybrid ordning .
Lad os stte , at forordningen trder i kraft , og at UCLAF kontrollerer og verificerer en rkke virksomheders transaktioner ude i medlemsstaterne , alts p stedet .
Hvis der s i bestemte tilflde viser sig at vre tale om grove forsmmelser eller alvorlige uregelmssigheder , s vil det afhnge af den pgldende medlemsstats lovgivning og retspraksis , hvorledes der bliver grebet ind , og p hvilken mde der bliver afsagt dom og sker domfldelse .
Men frst og fremmest om der overhovedet bliver tale om retsforflgning , og i hvilket omfang der idmmes straffe og bder .
To eksempler p forskellige situationer .
<P>
Det frste eksempel .
I visse lande er juridiske personer strafferetligt ansvarlige .
I andre lande , ssom Belgien , er dette den dag i dag endnu ikke tilfldet .
Her flger en behandling ved en civil eller administrativ domstol , eller man m pberbe sig den fysiske persons strafferetlige ansvar .
<P>
Andet eksempel .
I bestemte lande , blandt andet i Belgien , indeholder loven en nje beskrivelse af hvidvaskning af penge , erhvervet ved svig .
I andre lande er dette ikke tilfldet . Visse ting er alts tilladt dr , som ikke gr an i Belgien .
Disse forhold bliver simpelthen ikke betragtet som forseelse eller overtrdelse og bliver sledes heller ikke forfulgt eller straffet .
<P>
Denne forskel rejser en rkke problemer , nrmere bestemt nr det drejer sig om den samme skadelige handling i relation til De Europiske Fllesskabers finansielle interesser , fordi s ville det , der er strafbart i det ene land , ikke vre det i det andet , hvilket frer til en interessant valgmulighed for euro-svindlerne .
Dette ikke-fiktive eksempel viser , at vi m se at n frem til bedre ordninger , men jeg vil naturligvis ikke modstte mig forordningen eller protokollen , sledes som de er blevet os forelagt i dag .
Det er bedre , at vi gr dette her end ingenting .
Men det er ikke nok .
<P>
Vores to ordfrere , fru Theato og hr . Bontempi , har ogs allerede gjort dette helt klart , og jeg vil gerne gratulere dem med deres arbejde .
Jeg bakker ogs de to udvalgs ndringsforslag op .
Dog vil jeg gerne pege p et bestemt mt punkt .
Ordfreren , hr . Bontempi , ved godt , hvad det drejer sig om .
Vi har drftet dette i udvalget .
I Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder njedes vi ikke kun med via ndringsforslag at skrpe den kompetente kommissrs og UCLAF ' s ansvarsomrde .
Vi udvidede og profilerede listen over sanktioner , men vi tilfjede ogs sprgsmlet om hvidvaskning af penge under en ganske bestemt afstemning , som jeg egentlig mener er tvivlsom .
Der findes et direktiv om hvidvaskning af penge , og dette direktiv om hvidvaskning af penge dkker samtlige situationer , ogs behandlingen af juridiske personer , alts virksomheder .
Jeg er bange for , at vi , at nr vi nu medtager hvidvaskning i protokollen , s svkker direktivet , fordi direktivet er det strkeste middel .
Det hrer under den frste sjle .
<P>
Set i lyset af alt dette , s mener jeg , at vi ogs se at f det gjort klart , hvorledes Kommissionen stiller sig til juridiske personers strafansvar , isr banker og andre finansielle institutioner og de eventuelle flger , ogs i tilflde af bedrageri beget af andre juridiske personer , navnlig virksomheder og sammenslutninger .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at skabe klarhed og her i en redegrelse at gre det klart for Parlamentet , hvilket valg man trffer , er det frste eller tredje sjle .
<P>
Jeg vil endnu en gang give udtryk for min agtelse for de to udvalgs arbejde .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hver dag bringer os nye eksempler p udbredelsen af svig i Europa .
I de forlbne uger har vi hrt om anholdelse af en politisk personlighed i en af Den Europiske Unions medlemsstater , som havde forfalsket fakturaer og besveget Kommissionen for visse belb ved brug af fiktive aftaler inden for turistsektoren .
Senere har vi hrt den alvorlige appel fra en dommerorganisation i Genve , der krver et virkeligt internationalt samarbejde om bekmpelsen af svig for at overvinde de nationale administrationers passivitet .
Italien har f.eks. frt en intens kamp , navnlig p det strafferetlige omrde , mens andre lande ikke har gjort dette .
Alt dette har skabt store uligheder .
Situationen er derfor alarmerende , men det forslag til Rdets forordning , vi har liggende for os i dag , vil givet ikke kunne lette vore bekymringer .
Frst og fremmest m man bekmpe svig strafferetligt p samme mde i alle unionslandene .
<P>
Som ordfreren , fru Theato , meget vel har forstet , er Rdets indstilling vedrrende kontrolforanstaltninger p stedet , der udfres af Kommissionen , udtryk for den tilbageholdenhed , der hersker .
Rdet har nemlig forkastet Europa-Parlamentets vigtigste forslag vedrrende det centrale sprgsml om sanktionerne , men tillgger dog Kommissionen visse befjelser til at handle , nr disse befjelser blot er af administrativ karakter og strengt begrnses af subsidiaritetsprincippet .
Rdet ngter nemlig at give nogen som helst form for sanktionsbefjelser , fordi det i s fald ville give Kommissionen en kontrolbefjelse , men herved berves selve kontrollen enhver form for effektivitet .
<P>
Vi nsker for vort vedkommende ikke at stte sprgsmlstegn ved anvendelsen af subsidiaritetsprincippet , men p betingelse af , at det ikke udformes og fortolkes som en vetoret for medlemsstaterne .
Subsidiaritet skal vre noget mere for Fllesskabet og ikke noget der er rettet mod dette .
Og s kan jeg , hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , ikke lgge skjul p en vis nedslethed eller en vis uro ved endnu en gang at konstatere , at medlemsstaterne , som det s udmrket er fremhvet af hr . Bontempi , ofte koncentrerer deres krfter om at hindre en styrkelse af Kommissionens befjelser p dette omrde og mere i almindelighed vedrrende alt , hvad der har med bekmpelsen af svig at gre .
Alle fordmmer svigen i ord , men kun f sger konkret at forebygge den .
Der er ikke tale om sprgsml af blot juridisk karakter , og ej heller om jalousi med hensyn til befjelser , men om at lgge en reel politisk vilje for dagen til at fremme en effektiv kamp mod den svig , som er ved at tage overhnd .
<P>
Dersom der viser sig en skandale af europiske dimensioner p grund af slet forvaltning af Unionens midler og p grund af den omsiggribende svig , vil den opbygning af Europa , som vi alle arbejder tlmodigt og ihrdigt for , komme i alvorlig risiko for skibbrud .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , med rette har Parlamentet gjort meget ud af bedrageribekmpelse .
Jeg er af den opfattelse , at findes der eet politisk omrde , hvor vi virkelig kan indlgge os hder , s er det her .
Alt , hvad der sker i Europa , bliver i for hj grad associeret med forkert styring af penge .
Dette m afgjort ndres .
Jeg tror , at de emner , som vi drfter her til aften , og jeg vil takke ordfrerne for deres arbejde , jeg tror , at dette igen er et skridt i den rigtige retning .
Det er godt , at UCLAF udstyres med de ndvendige hjlpemidler for at kunne gre sit arbejde i alle medlemsstater og ogs sledes , at de p stedet kan undersge alskens mistnkelige sager .
<P>
P dette omrde accepterer vi som Liberal Gruppe subsidiaritetsprincippet .
Hvis medlemsstaterne kan gre det , s m de det , og s er det en udmrket ting , at Kommissionens embedsmnd kan ledsage de nationale myndigheder , nr dette er pkrvet .
<P>
Efter vor mening m man ogs beklage , og det har fru Theato ogs allerede sagt , at det ikke er muligt for Kommissionens embedsmnd at foretage uafhngige inspektioner .
Det ville have vret bedre , om dette havde vret tilfldet .
Nationale myndigheder m ikke have noget at skjule p dette omrde , og nr en kommissionsembedsmand vil foretage en uafhngig undersgelse af dette , s burde det kunne lade sig gre .
<P>
Det er imidlertid ikke s forfrdelig afgrende i vore jne , det er en skam .
Det , der til gengld er afgrende , er den manglende mulighed for at ivrkstte sanktioner .
Hvilken mening har det overhovedet at udfrdige regler , hvorom vi ikke kan sige , hvorvidt de bliver efterlevet eller ej .
Og hvis de ikke bliver efterlevet , hvilken mening har det da , hvis man ikke har nogen sanktioner overhovedet til at straffe mennesker eller til at gribe fat om sagerne .
<P>
Desvrre er der heller ikke i aften nogen tilstede fra Rdet til at fortlle , hvorledes man vil afhjlpe dette onde .
Mske vil Kommissionen kunne give os en vis forklaring .
Vi mener , at dette er en stor ulempe ved de nuvrende forslag .
Men man kan ikke f alting p een gang .
Det er et skridt i den rigtige retning .
Vi vil sledes sttte det , men der mangler stadig noget mere .
I de kommende r hber vi , at der fra Parlamentets side vil blive taget strre skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , det siger sig selv , at jeg komplimenterer begge ordfrere for to betnkninger , som stttes i hele Parlamentet .
<P>
Men som led i denne forhandling br vi imidlertid sige , at forbrydelse og kriminalitet er to af de grundlggende europiske vkstindustrier i dag .
Man kan ulovligt f et strre og strre udbytte af offentlige midler , og der er en lavere og lavere afslringsprocent og , i nogle tilflde , risiko for afslring .
Det er ved at blive s let at klare sig rigtigt godt p grundlag af kriminalitet p skatteydernes bekostning , at nr vi taler om den jvne bane , kan man i forbindelse med srdeles mange aktiviteter , der modtager offentlig sttte , sige , at den jvne bane nu har fet krogveje .
<P>
Denne betnkning er srdeles vigtig , for selv om fru Theatos betnkning accepterer nogle af Rdets ndringer , m vi sige , at vi accepterer dem noget modstrbende , da vi ved , hvorfra de kommer .
<P>
Nrhedsprincippet : ja !
Men hvis Rdet anvender nrhedsprincippet som det grundlag , hvorp det forsvarer sit ret til ikke at gre noget , er vi selvflgelig ndt til at afvise det .
<P>
Administrative sanktioner : selvflgelig kan vi sige ja !
Men administrative sanktioner uden straf er ingen sanktioner .
<P>
Det , vi ser i aften - og det er det eneste , jeg nsker at bruge mine to minutter til at sige - er den foragt , som Rdet nrer for Parlamentets synspunkter .
Det mener tydeligvis , at disse to vigtige forhandlinger kan finde sted , uden at s meget som en laverestende funktionr fra Rdet kommer her og gr sig notater , som han i det mindste kunne foregive , at han videregiver til sine chefer .
Det er et udtryk for foragt for Parlamentet , og det br siges helt klart , at Parlamentet fortsat vil g videre , end disse betnkninger giver os mulighed for .
Det er p det grundlag , vi sttter begge betnkninger i aften .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er efterhnden blevet et kendt ansigt ved disse aften- og nattemder , hvor der , mske fordi natten symbolsk er forbundet med svig og ran , er s f medlemmer til stede .
<P>
Bde Bontempi-betnkningen og Theato-betnkningen er prget af et dybt engagement i at finde en overbevisende lsning til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Til hr . Bontempi vil jeg dog , uden at prtendere at vre Gaio eller Justinian , sige , - efter at have lst flgende citat i hans betnkning :  fllesskaber kan ikke beg svig  , - at problemet i dag bestr i , at :  staten kan rent faktisk gre sig medskyldig i bedrageri  .
<P>
Det store problem i Europa er i jeblikket , at p trods af hele det retsmaskineri , som kan stables p benene , klynger de offentlige forvaltninger sig til subsidiaritetsprincippet for ikke at mtte give afkald p det prrogativ , de har med hensyn til enten at samarbejde direkte eller at undlade at bekmpe kriminaliteten .
Set i et filosofisk og politisk lys er der tale om en dramatisk krise i retssystemet , en vidtrkkende krise i retsplejesystemet , som har frt til , at der p grund af manglende justits p andre omrder er arrangeret den strste demonstration i efterkrigstidens nyere historie .
<P>
Vi er alle forbundet i denne kamp .
Hvis der ikke findes en deontologisk kodeks med et retligt fundament , som staterne af fri vilje retter sig efter , og hvis der ikke inden for pressen findes journalister , som accepterer en deontologisk ramme , er det ikke muligt at bekmpe hverken den drlige presse eller det udbredte samarbejde med omert , med den organiserede kriminalitet .
<P>
Med disse overvejelser slutter jeg mit indlg , idet jeg nsker de to ordfrere den strste succes med resultaterne af deres indsats ; de skal vide , at de i mig har en stor beundrer .
<SPEAKER ID=236 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , det vil allerede vre klart for Dem , at vi har fet forelagt to fortrinlige betnkninger , som begge behandler det afgrende sprgsml om , hvordan skatteydernes interesser kan beskyttes .
Desvrre er der ikke flere skatteydere her i aften , men alligevel er jeg sikker p , at arbejdet kan udfres samvittighedsfuldt , selv om de har trukket sig tilbage for at g i seng .
<P>
For det frste skal fru Theato komplimenteres for , at hendes betnkning om kontrol p stedet til bekmpelse af svig er klar og konstruktiv .
Den tekst , som Rdet i princippet opnede enighed om i juni , som det vil vre Parlamentet bekendt , er resultatet af en betydelig indsats fra Kommissionens , Rdets og navnlig det italienske formandskabs side for at f dette sprgsml afsluttet med et vellykket resultat .
Jeg mener , at det for en stor del imdekommer de vsentlige bekymringer , som Parlamentet gav udtryk for i maj i r , og som der er henvist til under denne forhandling .
<P>
Det er helt klart vigtigt , at denne tekst hurtigst muligt gennemfres i praksis , og s snart Parlamentet har vedtaget sin holdning , skulle Rdet kunne vedtage teksten tids nok til , at forordningen kan trde i kraft den 1. januar nste r .
Denne nye forordning vil gre det muligt for Kommissionens inspektrer , der har med bedrageribekmpelse at gre , at gennemfre mere effektive undersgelser .
Den vil medfre et ensartet beskyttelsesniveau for Fllesskabets finansielle interesser overalt i Unionen .
Denne bestemmelse om en ensartet beskyttelse af budgettet er et nyt element i Unionens strategi for bedrageribekmpelse , og med tiden vil den klart i vidt omfang forbedre kontrollen .
<P>
I forordningen bekrftes det , at medlemsstaterne har et centralt ansvar for at forebygge uregelmssigheder , og den giver medlemsstaterne mulighed for at forberede denne kontrol , sammen med Kommissionen - en tilgang , som klart er i overensstemmelse med den partnerskabstilgang , der er indeholdt i Kommissionens strategi for bedrageribekmpelse .
Kommissionens inspektrer vil vre i stand til at gennemfre kontrollen direkte hos konomiske aktrer , og de fr adgang til oplysninger p samme vilkr som de nationale inspektrer , et forhold , som fru Theato understregede meget kraftigt i sit indlg .
Rapporterne vil p lige fod med de rapporter , de nationale inspektrer har udarbejdet , udgre gyldige bevismidler i retlige procedurer .
<P>
Jeg kan tilfje , hr. formand , at UCLAF nu er i gang med at undersge effektiviteten af alle instrumenter og procedurer , der er til rdighed p nationalt plan til at beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
Resultatet af dette arbejde vil blive forelagt nste r .
<P>
Som det sikkert er bekendt , foreslr Parlamentet , at der indfres en eller anden form for sanktion mod aktrer , som ngter at samarbejde med Kommissionens inspektrer eller ngter at give dem adgang til oplysninger .
Vi er klart ikke afvisende over for formlene med dette ndringsforslag .
Men da kommissr Gradin og kommissr Liikanen har ivrksat projektet vedrrende sund og effektiv finansiel forvaltning , SEM 2000 , er det klart , at sprgsmlet om sanktioner nu behandles meget aktivt i fllesskab med medlemsstaterne , og dette str klart ogs i direkte forbindelse med retten til at foretage kontrol og revision samt sanktioner .
Jeg er derfor sikker p , at vi vil vre i stand til at finde lsninger som led i SEM 2000 , som forhbentlig vil imdekomme de bekymringer , som fru Theato giver udtryk for .
<P>
Som svar p det specifikke og vgtige sprgsml , hun tog op i sit indlg , nemlig med hensyn til et forslag fra Kommissionen om administrative sanktioner , kan jeg klart sige , hr. formand , at Kommissionen vil lade indholdet i det af fru Theato stillede ndringsforslag indg i sit arbejdsprogram for 1997 vedrrende bedrageribekmpelse .
Kommissionen sttter som sagt fuldt ud nden i ndringsforslaget , og grunden til , at vi ikke tager det op nu , er ganske enkelt , at der er behov for at finde frem til en retlig bestemmelse , hvorved Kommissionen fuldt ud kan udve sine befjelser til at udfre kontrolforanstaltninger , en mlstning , som jeg er sikker p , at fru Theato og hendes kolleger sttter til fulde .
<P>
Nu til Bontempi-betnkningen om udkast til anden protokol til konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
I henhold til bestemmelserne som led i den tredje sjle hres de rede medlemmer af rdsformandskabet og ikke at Kommissionen , og den tekst , som Parlamentet er blevet hrt om , afspejler et forelbigt kompromis , der blev opnet ved afslutningen af det irske formandskab , med nogle yderligere ndringer .
Men i Rdet for Retlige og Indre Anliggender i juni blev der fra Kommissionens side , som var reprsenteret af fru Gradin , insisteret p , som kun fru Gradin kan gre det , at Parlamentet hres .
Det glder mig derfor at fremstte mine bemrkninger vedrrende betnkningen .
Formandskabet skal klart skulle fremstte sine egne bemrkninger , nr det fr lejlighed dertil .
<P>
Generelt ser Kommissionen med stor tilfredshed p hr . Bontempis betnkning .
Vi kan sttte de fleste af ndringsforslagene , selv om jeg har nogle mindre betydelige bemrkninger til nogle f af dem .
Den omstndighed , at vi sttter de forskellige ndringsforslag , har desvrre ikke samme betydning i forbindelse med den tredje sjle som i forbindelse med den frste sjle , som det vil vre Parlamentet bekendt .
Der findes intet initiativmssigt monopol .
Kommissionen kan kun love , at den vil argumentere bedst muligt for de ting , der accepteres i aften .
Jeg er sikker p , at de rede medlemmer vil forst dette .
<P>
Vedrrende titlen , ndringsforslag nr . 1 , er det Kommissionens opfattelse , at det er bedre , at vi holder fast ved de mere generelle bestemmelser i det oprindelige forslag .
Vi glder os over ndringsforslag nr . 2 vedrrende en srskilt retsakt om retligt samarbejde .
Dette var et vigtigt element i Kommissionens oprindelige forslag , men det er nu blevet opgivet under Rdets forhandlinger .
Som det mske er de rede medlemmer bekendt , er Rdet for jeblikket ved at behandle en horisontal retsakt , som sigter mod en forbedret gensidig retshjlp .
Men jeg kan ikke udelukke muligheden af , at der fortsat vil vre behov for en srskilt retsakt i forbindelse med svig til skade for fllesskabsbudgettet , navnlig nr det drejer sig om at definere en srlig rolle til Kommissionen som led i det retlige samarbejde .
<P>
I ndringsforslag nr . 3 gres der med rette opmrksom p vedtagelsen af protokollen om bestikkelse som det relevante tidspunkt .
ndringsforslag nr . 4 imdekommer vore bekymringer med hensyn til behovet for , at alle former for juridiske personer , der begr svig , er omfattet .
Men dette sprgsml er tilsyneladende i vidt omfang reguleret i de nationale bestemmelser , og for at respektere nrhedsprincippet tror jeg ikke , at det er et omrde , som Kommissionen br vove sig ind p .
Vi foreslr derfor , at teksten forbliver , som den er .
<P>
I ndringsforslag nr .
5 defineres anvendelsesomrdet i titlen , og vi er enig med hr . Bontempi heri og i ndringsforslag nr .
6 og 7 . I sidstnvnte faststtes der med rette straffe- eller forvaltningsretlige sanktioner , nr en virksomhed mangler en tilstrkkelig organisation , tilsyn eller kontrol og derved udstter sig selv for en svigagtig adfrd .
ndringsforslag nr . 8 frembyder ikke noget problem for os , og vi kan ogs acceptere ndringsforslag nr .
9. Vi ser navnlig med tilfredshed p , at svigagtige virksomheder udelukkes fra at deltage i offentlige licitationer .
Men vi ser intet forml med at begrnse anvendelsen af oplsning efter retskendelse til virksomheder , hvis vsentlige virke er svigagtige aktiviteter .
I alvorlige tilflde kan det vre ndvendigt at lukke og omstrukturere enhver form for virksomhed , der gr sig skyldig i svig .
At udelukke en vigtig svigagtig adfrd fra oplsning efter retskendelse forekommer os at vre temmelig svagt .
<P>
Vi kan acceptere ndringsforslag nr . 10 og 11 , som lader de artikler i forslaget udg , der er taget op andre steder i teksten .
ndringen af afsnit III , som hr .
Bontempi foreslr i ndringsforslag nr . 12 , prciserer helt klart indholdet , men vi mener ikke , at dette er absolut ndvendigt p baggrund af prciseringen i den efterflgende tekst .
Vedrrende ndringsforslag nr . 13 er Kommissionen fuldstndig enig i behovet for at konfiskere udbyttet af svig og trffe sikkerhedsforanstaltninger .
Men problemet er for strstedelens vedkommende allerede lst i den tekst , som Rdet er ved at behandle .
<P>
Vi sttter ogs kravet om fuld overfrsel af udbyttet af svig til fllesskabsbudgettet .
Men dette sprgsml kunne i givet fald lses bedre som led i regnskabsafslutningen i henhold til de normale budgetbestemmelser i stedet for som led i dette instrument under den tredje sjle .
ndringsforslag nr . 14 vedrrer hvidvaskning af penge og udbytte opnet gennem svig .
ndringsforslaget indeholder i realiteten en mindre lempelse ved kun at tale om sanktioner i forbindelse med grove tilflde af bestikkelse .
Kommissionen er stadig af den opfattelse , at alle tilflde af bestikkelse er grove og br gres til genstand for sanktioner .
Vi er selvflgelig enige i , at juridiske personer br holdes ansvarlige for hvidvaskning af penge , men den foreslede tekst undersges stadig nje af vor juridiske tjeneste og kan frembyde nogle problemer .
<P>
ndringsforslag 15 indeholder ideen om gensidig bistand i forbindelse med ivrksttelsen af sanktioner .
Den gensidige bistand foregr selvflgelig normalt inden retssagerne .
Ivrksttelsen af sanktioner er medlemsstaternes anliggende , og vi foreslr , at det forbliver sledes .
M jeg minde de rede medlemmer om , at vi i forordningen om kontrol p stedet nu har mulighed for at kontrollere , at medlemsstaternes foranstaltninger til at beskytte budgettet er ensartede .
Det betyder , at medlemsstaterne skal tilvejebringe sammenlignelige afskrkkelsesmidler , og det skulle efter vor opfattelse tilvejebringe et sikkerhedsnet .
<P>
I ndringsforslag nr . 16 og 17 udvides svig til at omfatte bestikkelse , og det accepterer vi gerne .
ndringsforslag nr . 18 og 19 vender tilbage til anmodningen om retligt samarbejde i forbindelse med sprgsmlet om de kompetente myndigheder .
I ndringsforslag nr . 19 foresls det endog , at afdelingen for koordinering af bedrageribekmpelse skal have en srlig rolle , og at fru Gradin som kommissr med ansvar for svig udnvnes til mgler .
<P>
Jeg har lov til at sige , at fru Gradin selvflgelig er meget beret over forslaget , men hun mener ogs , at det nppe er realistisk i denne fase af drftelserne .
Men hr . Bontempis forslag rejser et reelt sprgsml .
Medlemsstaterne er i stigende grad i gang med at oprette deres egne specialiserede nationale organer , som skal tage sig af svig til skade for Fllesskabets budget .
Enheder som Guardia di Finanzia , OECD , DEFO i Belgien og den nyligt oprettede ICLAF i Frankrig vil have behov for en privilegeret kontaktperson p kommissionsplan .
Det kunne vre hensigtsmssigt at gre sig nrmere overvejelser om , hvordan der kan skabes en retlig ramme til hurtige og effektive kontakter mellem afdelingerne for bedrageribekmpelse i medlemsstaterne og afdelingen for bedrageribekmpelse i Kommissionen .
I praksis foregr arbejdet glat og effektivt p et uformelt grundlag , men en formel ramme kunne blive ndvendig .
Jeg kan love Parlamentet , at Kommissionen vil gre sig nrmere overvejelser om dette sprgsml p en meget konstruktiv mde .
<P>
Det er klart , at ordfrerne fortjener stor anerkendelse for deres betnkninger .
Kommissionen har virkelig brug for sttte p dette yderst vanskelige og komplekse omrde med retligt og strafferetligt samarbejde .
Vi mener , at bde hr . Bontempis og fru Theatos betnkninger har tilvejebragt netop den form for velunderbygget sttte , som Kommissionen nsker .
Jeg takker dem , og jeg takker ogs Parlamentet for dets store tlmodighed med det , der ndvendigvis har vret en meget omfattende redegrelse fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=237 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren hjerteligt for de srdeles klare ord .
Det punkt , der flere gange er blevet nvnt i forbindelse med min betnkning , en gang af mig og dernst af andre talere , vedrrte sanktioner i de tilflde , hvor Kommissionens tjenestemnd i forbindelse med kontrol ngtes adgang til lokaler og oplysninger .
<P>
Det er ikke muligt at f sanktionerne med her i dette forslag til forordning ; vi agter heller ikke at forsinke det .
De har , hvis jeg har forstet Dem ret , gjort det meget klart , at Kommissionen efterflgende vil indfje denne bestemmelse inden for rammerne af SEM 2000 for her at srge for sanktioner .
P det punkt har jeg forstet Dem ret ; det har nemlig indflydelse p det ndringsforslag , jeg har stillet her til dette forslag til forordning .
Hvis De kan bekrfte det over for mig endnu en gang , ville det vre mig til stor hjlp .
<SPEAKER ID=238 NAME="Neil Kinnock">
Jeg kan bekrfte , at det rede medlem har tolket Kommissionens motiver og ogs ml korrekt .
Det er vor opfattelse , at tingene br ses i et meget omfattende og stringent perspektiv , og inden for de befjelser , vi har , vil vi gerne forsge at sikre , at vi nr de samme ml som dem , det rede medlem nsker .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=10>
Udstyr p skibe
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0294 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om udstyr p skibe ( C4-0370 / 96-95 / 0163 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Kaklamanis ) .
<SPEAKER ID=241 NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det sprgsml , vi drfter her , drejer sig om udstyr p skibe . Det har at gre med sikkerhed til ss , sikkerhed p skibe og arbejdstagernes sikkerhed p skibene .
Det er et meget aktuelt sprgsml , som ofte har vret helt akut - jeg tnker her p de seneste forlis , som vi har talt s meget om bde i udvalget og i plenum .
Der findes beslutninger om dette sprgsml , truffet inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation , men de har ikke vret tilstrkkelige .
Formlene med det direktiv , vi behandler her , er flgende : 1 ) at forbedre sikkerhedsniveauet p skibe , der sejler til og fra havne i Den Europiske Union ; 2 ) at fremme integrationen af det indre marked gennem sikring af et hjt og ensartet niveau for kvaliteten af det udstyr , som disse skibe medfrer ; 3 ) at undg , at dette udstyr skader de europiske skibes konkurrencedygtighed .
Endelig har vi ogs nsket at beskytte havmiljet via en fornyelse og forbedring af skibenes udstyr .
Vi nede ikke frem til en frdig tekst , sdan som alle i Transportudvalget havde nsket det ; men der er ingen tvivl om , at denne tekst vil betyde en vsentlig forbedring af de nuvrende forhold .
Den endelige tekst er resultatet af et kompromis med Rdet og Kommissionen .
Jeg vil bede den kommissr , der er til stede her , hr . Kinnock , - en kommissr , der bde forstr at tale og at lytte - om at overbringe vor tak til Kommissionens ansvarlige direktorat for det gode samarbejde , vi har haft .
Der var imidlertid tre punkter i den endelige tekst , som vort udvalg , Transportudvalget , ikke kunne acceptere , fordi de ikke levede op til eller var i direkte modstrid med Parlamentets faste principper .
P disse tre punkter har vi genfremsat ordfrerens , undertegnedes , ndringsforslag , som er vedtaget af alle medlemmer af Transportudvalget ; det ville glde mig meget , hvis det samme sker i morgen her i plenum .
<P>
Jeg tror ikke , jeg behver g i detaljer med denne betnkning , dels fordi de er meget tekniske , men ogs fordi de kolleger , der gr mig den re at vre til stede her i aften , sandsynligvis , s vidt jeg kan se , er bedre inde i sagen , end jeg er som ordfrer , eftersom de er ldre og mere erfarne medlemmer af Europa-Parlamentets Transportudvalg .
Jeg hber , at betnkningen med hjlp fra Kommissionen - og vi forventer en del af kommissr Kinnock - vil vre et lille bidrag til bestrbelserne p at forbedre sikkerheden til ss , sikkerheden p skibene og arbejdstagernes sikkerhed p skibene , s vi ikke skal srge over forlis s ofte , som det var tilfldet i det forgangne r .
<SPEAKER ID=242 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , igen i dag kan vi her i Parlamentet med tilfredshed vre med til at fremme sikkerheden i de europiske farvande .
Parlamentet og Transportudvalget har et medansvar og fler en stolthed over at have deltaget i udformningen af mange direktiver gennem de mange betnkninger om sikkerhed til ss .
Lad mig i den anledning mindes min kollega , som i sin tid skrev den betnkning om sikkerhed til ss , som har vret manual for det , vi i dag beskftiger os med .
<P>
Der er bred enighed om , at dette direktiv skal blive til noget fornuftigt bde i Kommissionen , Rdet og i Parlamentet .
Nogle medlemslande har stadig svrt ved at stte sikkerheden verst p dagsordenen og er mere optaget af konkurrencemssige vilkr .
Men , kre kolleger , det gr fremad og ikke mindst p grund af dette Parlaments engagement .
<P>
Jeg behver ikke i dette forum at nvne skibsnavne eller fortlle om tragedier for at lette forstelsen for dette direktiv .
Vi har for det frste en juridisk ramme .
Vi har for det andet en harmoniseringsopgave , standardisering .
De to ting kan for mange vre meget tekniske og ikke politiske .
Vi skal for det tredje lfte denne opgave , sledes at internationale testmetoder bliver anvendt .
For det fjerde er det vigtigt , at samme direktiv finder international anvendelse , og her tnker jeg p , at den europiske sfart er global .
Derfor er det vsentligt , at Kommissionen srger for - hvad jeg ved , den gr , og jeg ved , at kommissr Kinnock arbejder med det - at IMO ogs inddrages i den videre udvikling .
For det femte er det vigtigt , at der i direktivet kan inkorporeres , adopteres eller hvad man nu vil bruge af ord , nye forbedringer , s vi ikke afskrer os fra en udvikling .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg mske modsat ordfreren er glad for disse ndringsforslag , der har vret stemt igennem Parlamentet , og jeg vil gerne lyknske ordfreren for hans samarbejdsvilje .
Jeg tror , at det er en god betnkning .
Jeg hber , at den ogs kan gennemfres i medlemslandene , nr vi engang har fet den vedtaget .
Vi er jo ofte i den situation , at gennemfrelsen halter bagefter .
Min slutbemrkning til kommissren skal vre , at jeg tror , at alt det , der hedder sikkerhed til ss eller sikkerhed inden for transport , skal vre noget , vi holder Ministerrdet fast p i fremtiden .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke stor tilfredshed med dette forslag til et direktiv om udstyr p skibe som endnu et vsentligt fremskridt til forbedring af sikkerheden til ss i Den Europiske Union .
Vi kan ikke strkt nok understrege behovet for sdanne foranstaltninger .
Skibskatastrofer har medfrt tragiske tab af menneskeliv i det seneste rti - over 12.000 menneskeliv er get tabt til ss .
Disse mange ulykker har fet os i EU til at prioritere sikkerheden til ss i et forsg p at forhindre , at der igen sker sdanne tab af menneskeliv .
<P>
Dette forslag er derfor gldeligt , da det er den frste fllesskabslovgivning , som vedrrer effektiviteten af udstyr p skibe .
Der hersker ingen tvivl om , at sikkert og plideligt udstyr kan vre et af de vsentligste elementer , som i fremtiden kan forhindre tragedier til ss , og jeg hber , at dette direktiv vil gre netop dette .
<P>
I direktivet tages der to vsentlige sprgsml op : Det ene vedrrer i udstrakt grad standarder for alt udstyr p skibe , og det andet sikrer , at de organer , der er udpeget til at foretage kontrol , kan n op p de hje niveauer , vi krver .
<P>
Jeg nvner et eksempel fra min valgkreds , da det meget godt viser , at der er et presserende behov for dette direktiv .
Jeg henviser selvflgelig til den kontrol , som de britiske sfartsmyndigheder tidligere p ret foretog i Dover af ro-ro-fartjet Stena Invicta .
Evakueringen , som fandt sted i perfekt dagslys , mislykkedes p grund af fejl i vigtige dele af skibets udstyr .
Frem for alt lykkedes det ikke en ud af fem redningsflder p den pgldende roro-frge at blive pustet op .
Dette forsinkede evakueringen under perfekte forhold for personerne om bord p frgen i mere end 20 minutter .
Tnk , hvad der kunne have vret sket , hvis det havde vret i hrd s midt om natten .
Dette var en velse .
Nste gang kunne det vre alvor .
<P>
Jeg glder mig derfor srdeles meget over , at der med dette forslag , som f.eks. omfatter oppustelige redningsflder , vil blive hndhvet hje standarder i hele Den Europiske Union og forhbentlig i Det Forenede Kongerige og i min valgkreds og i Dover .
<P>
Jeg vil da ogs gerne hre kommissrens kommentarer til den pgldende velse som led i dette forslag , som klart faststter hje standarder for vigtigt udstyr , ssom oppustelige redningsflder .
<P>
Vi kan ganske enkelt ikke lngere tolerere en ligegyldig holdning til sikkerheden til ss fra nogen medlemsstats side .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke ordfreren , hr . Kaklamanis , hvis betnkning i vidt omfang vil bidrage til sikkerheden p alle vore skibe .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg henvender mig til Dem for at protestere over den ukorrekte stavemde p skiltet p tolkekabinen , hvor accenten er placeret over den forkerte stavelse , og jeg vil bede Dem srge for , at det bliver rettet s hurtigt som muligt .
Der var som bekendt ogs stavefejl i Bruxelles , s vi er ndt til ogs at rette dem her .
<P>
For nu at komme til sagen vil jeg sige , at vi er enige i den flles holdning , der er lagt frem til behandling og vedtagelse i Parlamentet .
Vi er ogs enige med ordfrerens bemrkninger og ndringsforslag , og jeg vil strkt opfordre Kommissionen og kommissr Kinnock personligt til at arbejde for , at disse f ndringsforslag , som jeg hber Parlamentet vil vedtage i morgen , accepteres bde af Kommissionen og senere af Rdet .
Det er faktisk en bemrkelsesvrdig flles holdning ; Kommissionen har bidraget til den , Parlamentet har bidraget , og jeg m indrmme , at Rdet ogs har bidraget til , at vi har kunnet n til dette heldige resultat .
<P>
Jeg vil nu benytte mig af lejligheden til at gre opmrksom p , at sikkerhed inden for skibsfarten er en sag , der ikke kan udnyttes til at n andre ml .
Sikkerhed inden for skibsfarten er et ml i sig selv , det er et helt selvstndigt sprgsml , og vi har alle pligt til at srge for sikker skibsfart for at redde liv og gods .
Men jeg m understrege , at sikkerhed inden for skibsfart ikke br bruges som pskud til at indfre foranstaltninger , der ikke har nogen tilknytning hertil .
Og hvis jeg skal forklare disse generelle bemrkninger lidt nrmere , m jeg gre opmrksom p , at ndvendigheden af at srge for sikkerhed inden for skibsfarten - en ndvendighed , ingen vil betvivle - i Deres meddelelse om den  maritime strategi  udnyttes til at gennemfre lsninger , der f.eks. har med skibsregistre at gre .
Der str ingen steder , undtagen i Kommissionens egne dokumenter , at regler - i dette tilflde et direktiv - vedrrende de nationale skibsregistre kan kdes sammen med sprgsml , der vedrrer skibsfartssikkerhed .
Men det er selvflgelig ikke noget , vi skal drfte nu .
Jeg hber , at vi i nste mdeperiode og i de flgende mdeperioder vil f lejlighed til at drfte denne selvmodsigende tekst - undskyld mig udtrykket , hr. kommissr - som jeg hber vil kunne forbedres med en debat og en dialog .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan egentlig kun bekrfte det og derfor vil jeg udelade halvdelen af mit indlg .
Der er allerede sagt s meget godt og rigtigt , at det ville vre forkert at gentage det .
Jeg mener , at det frst og fremmest glder om , at ikke blot alle EU-medlemsstater underskriver IMO-bestemmelserne , men at de ogs anvendes ens .
Det er det afgrende med henblik p beskyttelse af mennesker og milj og - jeg tror , min danske kollega er enig med mig - tillige til indfrelse af lige konkurrencevilkr i alle dele af Fllesskabet .
Det er ogs i overensstemmelse med industriens nsker .
<P>
Derfor er Kaklamanis-betnkningen en udmrket betnkning , og derfor vil jeg indskrnke mig til ndringsforslag 1 .
Efter min ringe mening er begrundelsen for ndringsforslag 1 lidt uheldig .
Nr vi krver , at stningen  Denne bestemmelse glder ikke for radiokommunikationsudstyr  skal udg , drejer det sig ikke om at tage kontrollen med radioudstyr ud af direktivet .
Det fremgr helt entydigt af bilagene , at ogs radioudstyr skal kontrolleres .
Det drejer sig snarere om , at vi ikke vil have flere procedurer ved siden af hinanden , men n ensartet fornuftig kontrolprocedure , som hjlper os til at undg bureaukrati og dermed gre en procedure mulig , der er fair bde for vrftsindustrien og for rederierne .
<P>
Jeg hber derfor uanset begrundelsen for ndringsforslag 1 , at De , hr. kommissr , vil g ind for ndringsforslag 1 med den rigtige begrundelse , som De sikkert kender .
Jeg vil ikke s gerne opleve det , vi desvrre kom ud for i forbindelse med lufthavnspersonale , at vi i Parlamentet bestrbte os meget p at udarbejde fornuftige ndringsforslag , som Kommissionen kunne sttte , og Kommissionen dernst ikke fremlagde et eneste af vore ndringsforslag for Rdet .
Og dog - t fremlagde den , men et ubetydeligt et .
<P>
Derfor hber jeg , hr. kommissr , at De gr ind for de tre beskedne , men klare ndringsforslag fra Parlamentet og ogs vil sttte dem i Rdet .
Netop ndringsforslag 1 skal bidrage til forenkling , harmonisering og til skabelse af en fornuftig rammebetingelse for vrftsindustrien og rederierne .
Jeg er spndt p , om De denne gang vil flge Parlamentet .
<SPEAKER ID=246 NAME="Neil Kinnock">
Det glder mig at bemrke sttten fra Udvalget om Transport og Turisme til den flles holdning vedrrende direktivet om udstyr p skibe .
Jeg er enig i , at det er en klar forbedring i forhold til det oprindelige forslag .
Det glder mig ogs at kunne sttte ndringsforslag nr . 1 , da det er ordene , der er indeholdt i ndringsforslaget , og ikke ndvendigvis begrundelsen , som lovgivningen skal tage hensyn til .
Vi sttter og accepterer derfor ndringsforslaget som stillet af udvalget , eftersom man derved vil undg en undvendig anvendelse af overlappende bestemmelser p det samme radiokommunikationsudstyr uden p nogen mde at bringe sikkerheden i fare .
<P>
Men jeg beklager at sige , at de to vrige ndringsforslag ikke kan accepteres af stort set proceduremssig rsager , som jeg ikke tror , at Parlamentet ved nrmere eftertanke vil finde noget at indvende imod .
<P>
Jeg sagde under frstebehandlingen , at princippet om de bemyndigede organers uafhngighed vil blive fastsat i foranstaltningens bilag C .
Det er det , der er sket i den flles holdning , hvori det bestemmes , at et bemyndiget organ skal vre uafhngigt og ikke m vre kontrolleret af producenter eller leverandrer . I ndringsforslag nr .
2 gentages dette krav blot , og det er efter vor opfattelse en undvendig gentagelse af de bestemmelser , der allerede er fastsat i bilag C . Jeg opfordrer derfor Parlamentet til endnu en gang at se p ndringsforslag nr .
2 og bilag C og selv se , at der fuldt ud er taget hjde for dets anliggender .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 3 er jeg ved at ndre den form for udvalg , der henvises til i den flles holdning .
Jeg m blot minde Parlamentet om , at i alle fllesskabsbestemmelser om sikkerhed til ss er der nedsat forskriftsudvalg .
Den flles holdning viderefrer blot en fast praksis , som jeg hber , at Parlamentet ogs vil sttte .
<P>
Jeg afslutter med at takke Parlamentet for at sttte denne nye foranstaltning , som udgr endnu et vigtigt skridt mod en strre sikkerhed til ss .
Som hr . Watts sagde i sit indlg , er ethvert sikkerhedsmssigt smuthul , der lukkes via den lovgivning , der udarbejdes af Parlamentet og Fllesskabet , et reelt fremskridt med hensyn til at beskytte menneskeliv og ogs miljet .
<P>
Jeg er derfor Udvalget om Transport og Turisme og navnlig ordfreren , hr . Kaklamanis , som endnu en gang har udfrt et for ham karakterisk grundigt stykke arbejde , meget taknemlig .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=11>
Teknisk kontrol med motorkretjer
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0295 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkretjer og phngskretjer dertil ( C4-0369 / 96-95 / 0226 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Beller ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Beller">
Hr. formand , kommissr Kinnock , vi er nu kommet til oplbet om dette syvende direktiv .
Det frste stammer fra 1977 , og de vrige har haft til forml at ndre den oprindelige affattelse og gre vejtrafikken mere sikker for personer og motorkretjer i snver forstand .
Affattelsen af denne betnkning kan synes en smule restriktiv , men sdan forholder det sig ikke , hr . Kinnock .
Vi m nemlig g til vrks p denne mde , dersom vi vil opn mlet om sikkerhed ved harmonisering af denne sektor i de forskellige medlemsstater .
Vi m ikke lade plads ben for hobbyarbejder eller for skaldte politiske aftaler .
Og hvorfor skal vi s udelade brandvsenets og politiets kretjer fra anvendelsesomrdet for direktivet i artikel 4 , stk . 1 ?
Hvorfor udelukker vi kretjer af historisk interesse , der er fremstillet fr den 1. januar 1960 i artikel 4 , stk . 2 ?
Hvorfor udstter vi datoen for direktivets gennemfrelse , som jeg gerne ville have sat allerede til 1997 , men dog frst i den sidste halvdel af ret , i artikel 11 , stk .
1 ? Hvorfor fjerner vi det fastsatte forbud mod frdsel med kretjer , som ikke opfylder minimumskravene med hensyn til bremser og udstdning , og krver forebyggende foranstaltninger af de enkelte medlemsstater ?
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg genfremstter alle de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , og som blev tiltrdt af Europa-Parlamentet , dog sledes at medlemsstaterne fik ret til at udfre strengere og hyppigere kontrol og ikke begrnse sig til bremsesystemerne .
For s vidt angr den kontrol , der skal udfres i de forskellige medlemsstater med kretjer , der er fremstillet fr den 1. januar 1960 , er det sledes de hastighedsbegrnsende foranstaltninger , der skal kontrolleres med henblik p at sikre , at hastighedsbegrnsningerne for disses vedkommende ikke overskrides .
<P>
Jeg genfremstter ndringsforslag 5 vedrrende udstrkkelsen af den tekniske undersgelse til at omfatte toog trehjulede kretjer .
Jeg genfremstter ligeledes nedsttelsen til tre , henholdsvis t r for kontrolsynene af kretjer med en egenvgt p mindre end 3 , 5 tons , og som anvendes til varetransport , udstrkkelsen af kategori fem til at omfatte kretjer , der anvendes til offentlig personbefordring - ndringsforslag 8 - samt kontrol af CO2udstdningen fra benzinmotorer ved koldstart .
Disse former for kontrol skal desuden udfres p specialvrksteder , som er autoriseret hertil af medlemsstaterne , og som derefter kontrolleres stikprvevis .
<P>
Som De ser , kommissr Kinnock , str vi ikke langt fra hinanden , og vi er overbevist om , at man her i salen i morgen vil tage parti for mig og forslagsstilleren , hvilket vil gre det muligt at foretage en mere samlet vurdering af hele problematikken .
Og som jeg sagde i indledningen , vil vi se , hvorledes formen og indholdet af det syvende direktiv til slut vil blive .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige til kommissr Kinnock - da jeg ved , at det sydlige Wales altid er ham en hjertesag , og jeg kommer selv fra en minelandsby - at i denne uge er det trediversdagen for katastrofen i Aberfan , og vi husker altid Aberfan .
Jeg hber , at han vil videregive dette til befolkningen i det sydlige Wales .
<P>
Jeg takker ordfreren for hans hrde arbejde i forbindelse med dette direktiv , men jeg m sige , at ved en nrmere undersgelse har min gruppe visse forbehold med hensyn til de ndringsforslag , som ordfreren har stillet , og som der senere er stemt om i Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Sprgsmlet om teknisk kontrol med motorkretjer er komplekst , og ingen vil ngte , at der er behov for at harmonisere en sdan kontrol i hele Unionen , s vi kan vre sikre p , at et kretj , der anses for sikkert i t medlemsland , vil blive accepteret som sdant i et andet .
<P>
For jeblikket er kravene absolut forskellige , hvilket giver anledning til en del bekymring med hensyn til frdselssikkerhed .
Min gruppe mener imidlertid , at i nogle tilflde har ordfreren overkompenseret for dette og udvidet direktivets anvendelsesomrde langt ud over det , der var tilsigtet eller for den sags skyld nsket .
<P>
For at illustrere dette vender jeg mig til betragtning 26 i ndringsforslag nr . 3 , hvorved medlemsstaternes mulighed for at udelukke motorkretjer af historisk betydning - veterankretjer , om man vil - fra direktivets anvendelsesomrde udelades .
Min gruppe mener , at en sdan foranstaltning ikke kun mindsker mulighederne for at bevare sdanne historiske kretjer , men heller ikke erkender , hvilken hengivenhed ejerne af disse kretjer overser dem med .
Efter min opfattelse hrer disse kretjer formentlig blandt de bedst vedligeholdte p vore veje .
Som en , der hengivent flger vedligeholdelsen af damplokomotiver , ved jeg , at de er de bedst vedligeholdte .
<P>
Det samme glder brandvsenets kretjer , som ordfreren mener br omfattes af direktivet .
Jeg bemrker , at han i sin betnkning ogs taler om politiets kretjer , men politiets kretjer nvnes ikke der , kun brandvsenets kretjer , som er omfattet af hans ndringsforslag nr .
6. Det er min erfaring , at disse kretjer som en selvflge er meget vedligeholdte .
Men under alle omstndigheder udgr de ikke nogen trussel mod frdselssikkerheden i betragtning af deres ringe antal .
<P>
Andre omrder , hvor min gruppe har problemer , er artikel 11 og ndringsforslag nr . 7 , som sger at afkorte fristen for gennemfrelse til seks mneder .
Dette er ganske enkelt ikke praktisk muligt .
<P>
I ndringsforslag nr . 5 anmodes der om en undersgelse med henblik p muligheden for at udvide direktivets anvendelsesomrde til at omfatte to- og trehjulede kretjer .
Kommissionen har , s vidt jeg forstr , alle de oplysninger , den har brug for i denne forbindelse .
S hvorfor endnu en undersgelse ?
<P>
ndringsforslag nr . 1 og 10 sger at ndre metoderne til kontrol af udstdningens indhold af kulilte ved koldstart .
Min gruppe kan ganske vist sttte en sdan foranstaltning i forbindelse med moderne kretjer , men at indfre en sdan over hele linje vil ikke kun vre unfair over for ejere af ldre kretjer , men ogs diskriminerende .
Desuden er vi ikke s sikre p , om kontrol ved koldstart ikke under alle omstndigheder er omfattet af dette direktiv .
<P>
Tre ndringsforslag , hvor vi er enige med ordfreren , er nr . 2 , 8 og 9 - hvoraf nogle sger at skrpe bestemmelserne med henblik p at omfatte kretjer p hjst 3.500 kg , som anvendes til personbefordring , at ge hyppigheden af kontrol og sikre , at kretjer , der ikke opfylder mindstekravene , fjernes fra vore veje .
Selv om min gruppe erkender de problemer , som dette kan give anledning til i Rdet , kan vi ikke acceptere , at kretjer , der ikke anses for at vre sikre i trafikken , efter at de ikke har klaret den godkendte kontrol , fr noget spillerum eller nogen tid til at komme p vejene igen .
<P>
Min gruppe vil sledes blot sttte tre ndringsforslag og mener , at Kommissionens direktiv i det store og hele er et direktiv , som vi kan sttte .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter at vi i fllesskab er kommet igennem frstebehandlingen i Transportudvalget og i plenum , er jeg - det m jeg sige helt bent her - noget overrasket over , at socialisterne nu under andenbehandlingen pludselig forlader den flles vej .
Men for jeblikket er der overhovedet intet , der kan overraske en , hvad socialisternes politik angr .
<P>
Det , vi drfter i dag , er et vigtigt element i vor lovgivning om det indre marked .
Det drejer sig om ud over typegodkendelsen ogs at tilnrme den tekniske kontrol og integrere den europisk .
Jeg vil ogs sige et par ord om ndringsforslagene .
Kernepunktet er naturligvis ndringsforslag 8 om nedsttelsen af tidsintervallet til tre r efter frste ibrugtagning og derefter hvert r for de anfrte kretjers vedkommende herunder udvidelsen til offentlig personbefordring .
Jeg synes , det er et afgrende punkt , nr det drejer sig om sprgsml vedrrende frdselssikkerhed , som jo vejer tungere for ldre kretjers vedkommende end for nyindregistrerede kretjers vedkommende .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 10 , som skyldes et initiativ fra mig - det drejer sig om koldstarten - vil jeg gerne gre opmrksom p , at det netop er socialisterne , som ved alle mulige og umulige anledninger krver sdanne ting og igen og igen forlanger miljstandarder af os , som slet ikke er mulige for industrien .
Vi drfter jo nu programmet om motorolie i Miljudvalget .
Jeg skal udarbejde udtalelsen fra Forskningsudvalget .
<P>
Her har vi noget , som allerede bliver kontrolleret f.eks. i USA og er med i mlecyklen .
S hedder det pludselig : Nej , det kan vi ikke gre , det ville jo vre uhrt , fordi det endnu aldrig har stet i direktivet .
Selv om vi mske ikke burde bringe det igennem her , fordi socialisterne ikke vil vre med , vil vi givet tage det med i programmet om motorolie eller i senere Euro-3- / Euro-4-lovgivninger .
Jeg er spndt p , med hvilken ildhu PSE-gruppen vil stemme for her .
<P>
ndringsforslag 6 - her er vi enige med hr . Brian Simpson - vil vi ogs forkaste .
Jeg er selv kommunalpolitiker , vi har selv et kommunalt brandvsen - det er virkelig de flotteste kretjer , man kan f at se .
De er altid tiptop pudsede , tiptop holdt , altid med tanken fuld og olien kontrolleres mindst n gang om dagen - disse kretjer er virkelig i tiptop stand ; her er en undtagelse virkelig begrundet .
Jeg anser det endvidere for acceptabelt , at veteranbiler fr srlig beskyttelse .
Derfor vil vi forkaste ndringsforslag 6 .
<P>
ndringsforslag 7 : Jeg mener nok , det skulle vre muligt at gennemfre hele sagen p et halvt r .
Her br vi vre lidt fair over for hinanden .
<P>
Ogs hvad angr ndringsforslag 9 , kan jeg kun sttte ordfreren .
Her bliver vi ndt til at lgge pres p , for at de kretjer , der ikke opfylder visse ting , der er virkelig vigtige for ogs andre trafikanters sikkerhed - som f.eks. bremser - ikke benyttes i trafikken .
Hastighedsbegrnsende anordninger , ogs dt er et punkt , der skal kontrolleres .
I dag gr 50 % af et kretjs vrdi til elektronik .
Det er punkter , vi ikke kontrollerer .
Der er da et eller andet galt .
Og hastighedsbegrnsende anordninger er da det mest harmlse , man kan forlange .
Vi vil her for fremtiden blive ndt til at gre langt mere ved omrdet elektronik .
<P>
Ogs ndringsforslag 5 , der handler om to- og trehjulede motorkretjer , vil vi som PPE-gruppe sttte .
Vi har jo allerede i evigheder ventet p Kommissionens kloge ord herom .
<P>
PPE-gruppen agter sledes - jeg resumerer - at sttte alle ndringsforslag med undtagelse af ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , forslaget til direktiv vedrrende den tekniske kontrol af motorkretjer og phngskretjer er navnlig blevet stillet af flgende to grunde .
For det frste for at medtage de i lastbiler og busser installerede hastighedsbegrnsende anordninger som en del af den tekniske kontrol af motorkretjer og phngskretjer .
For det andet konsolideringen af det gamle direktiv fra 1977 , som , siden det blev indfrt , er blevet ndret adskillige gange .
<P>
Rdet har i sin flles holdning overtaget en rkke af Europa-Parlamentets ndringsforslag , men Udvalget om Transport og Turisme stiller under denne andenbehandling nok en rkke ndringsforslag til den flles holdning .
Det er imidlertid ikke dem alle , som vi kan sttte .
Det angr indledningsvis det ndringsforslag , som tillader , at medlemsstaterne foretager strengere kontrol p andre omrder end bremseinstallationerne .
Sdanne krav stilles i jeblikket ikke endnu ved typegodkendelse for adgang til markedet , og de vil derfor virke markedsforstyrrende .
<P>
Det samme glder for udstdningsstandarderne ved koldstart og mlingen af udstdningens indhold af kulilte .
Endvidere vil vi gerne , i modstning til Transportudvalgets forslag , overlade det til medlemsstaterne , om de nsker at kontrollere de f historiske kretjer eller ej .
<P>
Vi vil sttte de fleste af de andre ndringsforslag , men vi lgger os tt op ad Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FR" NAME="Schlechter">
Hr. formand , Parlamentet skal ved andenbehandlingen udtale sig om et forslag til et rdsdirektiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkretjer og phngskretjer dertil .
<P>
Den foreliggende betnkning indeholder absolut positive aspekter , som br fremhves og stttes .
Det glder mig , at medlemsstaterne skal anerkende et i en anden medlemsstat udstedt bevis for , at et motorkretj og phngskretjer hertil har gennemget en teknisk kontrol , hvilket er i fuld overensstemmelse med det nugldende direktiv .
<P>
Jeg vil dog gerne vide , hvad det var , hr . Ferber insinuerede .
Vi har stemt for en fornuftig og gennemfrlig politik - men det er en anden sag , som man kan diskutere p et andet tidspunkt .
Jeg beklager imidlertid , at den flles holdning ikke siger noget om medlemsstaternes forpligtelse til at lade kretjet underkaste kontrol fr den frste indregistrering samt en regelmssig kontrol af hastighedsbegrnsende anordninger .
Det er et tvegget svrd . En hastighedsbegrnsende anordning er en elektromekanisk anordning , som der i teorien kan manipuleres med .
Set i dette lys er kontrolforanstaltninger ndvendige .
<P>
Men en sdan kontrol forudstter et endog meget ydedygtigt kontrolmateriel , der kan afslre mangelfulde , svigtende eller manipulerede fartskrivere .
Det er godt , at kommissren er til stede , for man m sprge , om alle medlemsstaterne er villige til at plgge deres kontrolcentre at erhverve et s ydedygtigt og dermed dyrt kontrolmateriel .
<P>
Den flles holdning forekommer mig at vre et skridt i den rigtige retning .
Selv om jeg helst ser , at bestemmelserne trde i kraft hurtigst muligt , er det gruppens opfattelse , at den af ordfreren foreslede frist p seks mneder er for kort til , at medlemsstaterne kan bringe forholdene i overensstemmelse med de nye bestemmelser .
<P>
Hvad angr kontrolhyppigheden synes jeg , at ordfrerens ndringsforslag nr . 8 om kontrol tre r efter frste ibrugtagning og derefter hvert r er det fornuftigste .
Efter min mening er det foreliggende direktiv et skridt i den rigtige retning .
Det indebrer klart nok meget strenge kontrolforanstaltninger .
Det siger sig selv , at de kretjer der ikke opfylder mindstekravene , skal trkkes tilbage , sledes at de ikke kan benyttes i trafikken , som det hedder i ordfrerens ndringsforslag nr . 9 .
<P>
Afslutningsvis siger jeg tak , hr. kommissr , De har udfrt et godt stykke arbejde .
Tak , hr. ordfrer , der er gjort fremskridt , og det er altid noget .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg glder mig over kommissrens tilstedevrelse i salen p dette sene tidspunkt .
Jeg hber , De ogs deler min beundring af hr . Simpsons nye look .
Jeg synes , han ser usdvanlig smart ud , og det er en glde at se socialisterne flge den konservative pkldningsstil .
<P>
M jeg blot sige , at jeg gerne vil sttte det , hr . Simpson sagde med hensyn til det , han kaldte  veteran  -biler .
Jeg vil bede om ordfrerens sttte i en i vrigt meget god betnkning og anmode ham om at overveje at tage ndringsforslag nr . 3 og 6 tilbage .
Situationen for klassiske biler er , at de i lang tid har vret underlagt en undtagelsesbestemmelse i henhold til bestemmelserne i Det Forenede Kongerige .
Jeg er sikker p , at kommissren og Parlamentet er enige i , at de britiske bestemmelser er eksemplariske .
For nye biler krver vi allerede en teknisk kontrol tre r efter frste ibrugtagning og derefter en rlig kontrol .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og ogs Parlamentet vil sttte os i , at der skal bibeholdes en undtagelsesbestemmelse for klassiske biler i dette direktiv i henhold til subsidiaritetsprincippet .
I andre henseender er jeg sikker p , at min gruppe vil sttte denne fortrinlige betnkning , og jeg vil gerne komplimentere Kommissionen for at forelgge dette direktiv .
Jeg hber ogs , at Kommissionen rent faktisk , nr direktivet er blevet vedtaget , vil sikre , at bestemmelserne deri gennemfres i hver eneste medlemsstat .
<SPEAKER ID=255 NAME="Neil Kinnock">
Allerfrst vil jeg gerne knytte en bemrkning til den meget alvorlige tone , som hr . Simpson slog an med sin omtale af rsdagen for katastrofen i Aberfan for 30 r siden .
Det finder en srlig resonans hos mig , da jeg hver uge holdt et kursus i landsbyen , og jeg var der om morgenen , da katastrofen fandt sted , og i nogen tid derefter - ja , jeg havde kontakt til familierne i adskillige mneder derefter .
Jeg tror ikke , der er nogen , som nogen sinde kan glemme de forfrdelige rdsler , som den tid var prget af , eller alt det , der er fulgt efter den .
<P>
Udvalget om Transport og Turisme og dets ordfrer , hr . Beller , har arbejdet hurtigt med at f dette forslag tilbage i Parlamentet til andenbehandling .
Jeg glder mig meget over dette , eftersom det klart vil gre det lettere at f denne foranstaltning endeligt vedtaget inden udgangen af i r .
<P>
Det er derfor beklageligt , at den hast , hvormed den flles holdning blev gennemget , synes at vre resulteret i nogle ndringsforslag , som ikke kan accepteres .
Jeg henviser navnlig til tre af de fire ndringsforslag , som blev stillet tidligere under frstebehandlingen , og som jeg , som jeg forklarede dengang , ganske enkelt ikke kan sttte .
<P>
I ndringsforslag nr . 1 henvises der til den fremskyndede arbejdsmetode med henblik p officiel kodifikation .
Dette indebrer , at forslaget blot er en kodifikation , hvilket absolut ikke er tilfldet , da der er optaget vsentlige nye elementer i basisteksten .
Samarbejdsproceduren skal derfor anvendes fuldt ud , hvilket illustreres af , at vi har denne andenbehandling .
<P>
I ndringsforslag nr . 5 anmodes Kommissionen om at forelgge en beretning om muligheden for at udvide den tekniske kontrol til ogs at omfatte to- og trehjulede motorkretjer .
M jeg minde Parlamentet om , at jeg allerede har bedt Kommissionen om at udarbejde bestemmelser for kontrol af disse kretjer og at basere et forslag p den etablerede kontrolordning , der findes i adskillige medlemsstater .
Hverken jeg , eller for den sags skyld Parlamentet , har brug for en beretning .
Tvrtimod er det , der er brug for , et forslag .
Jeg agter at forelgge et sdant handlingsforslag for Kommissionen inden udgangen af i r .
<P>
I det tredje ndringsforslag , som hrer blandt gentagelserne - ndringsforslag nr . 10 - er der krav om en kontrol af udstdningens indhold af kulilte ved koldstart .
Igen , som jeg sagde under frstebehandlingen , hvis typegodkendelseskravene til en bil ikke omfatter krav vedrrende koldstart , er det urimeligt at indfre en kontrol , som en bil ganske enkelt ikke er konstrueret til at kunne best .
Men jeg sagde , at jeg vil holde je med dette , og hvis typegodkendelseskravene ndres til at omfatte krav vedrrende koldstart , kan der absolut blive tale om at ndre kontrolkravene i overensstemmelse hermed .
<P>
Jeg kan forst begrundelsen for det fjerde ndringsforslag , som vender tilbage fra frstebehandlingen - ndringsforslag nr . 8 - vedrrende kontrolintervallet .
Jeg accepterer fuldt ud det politiske budskab , som Parlamentet nsker at give udtryk for .
Kommissionens oprindelige forslag for mange r siden var faktisk selv baseret p tre r for den frste kontrol , to r for den anden og derefter en rlig kontrol .
Jeg hber , at alle medlemsstater en dag vil vedtage et sdant krav , som nogle allerede har gjort , som fr . McIntosh mindede os om .
I mellemtiden er det ikke praktisk muligt at forcere tempoet for de medlemsstater , som selv nu nyder fordel af undtagelser fra de nuvrende bestemmelser .
Alligevel gentager jeg mit tilsagn fra frstebehandlingen om at lade en vurdering af kontrolintervallet indg i min beretning til Parlamentet , der er fastsat til 1998 .
<P>
Jeg vender mig nu meget hurtigt til de nye ndringsforslag , der er stillet .
ndringsforslag 3 og 6 sger at eliminere en medlemsstats mulighed for at udelukke brandvsenets kretjer og visse kretjer af historisk betydning fra en kontrol .
Indstillingen ved andenbehandling sger at begrunde disse ndringsforslag ved at hvde , at de igen giver medlemsstaterne mulighed for at fre kontrol med sdanne kretjer .
Men den flles holdning indeholder allerede denne mulighed .
Parlamentets ndringsforslag vil imidlertid medfre , at der fres en undvendig kontrol med et relativt lille antal kretjer , som allerede generelt har en meget hj vedligeholdelsesstandard .
<P>
Jeg kan ikke sttte ndringsforslag nr . 2 , som udvider muligheden for at gennemfre en strengere og hyppigere kontrol til at omfatte alle krav og ikke kun bremsesystemerne som for jeblikket .
Det er vort langsigtede ml at harmonisere kontrolkravene p et niveau , som garanterer sikkerheden , og dette ndringsforslag er uforeneligt med dette ml .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 4 m jeg informere Parlamentet om , at en kontrol med hastighedsbegrnsende anordninger er problematisk .
Vi erkender derfor , at det er ndvendigt at undersge sprgsmlet nrmere , og nr dette er gjort , vil vi forelgge forslag , som behandler sprgsmlet .
<P>
Jeg m ogs bede Parlamentet om ikke at tro , at det , der vedtages her i dag , kan gennemfres i morgen .
Fristen p seks mneder for at gennemfre dette direktiv , som fastsat i ndringsforslag nr . 7 , er klart utilstrkkelig .
Jeg m derfor ganske enkelt af praktiske grunde insistere p et r .
<P>
Jeg kommer til sidst til ndringsforslag nr .
9. Parlamentet vil vre bekendt med , at jeg er positivt indstillet over for dette ndringsforslag , selv om jeg ogs erkender , at hvis nden i den flles holdning respekteres , vil mlstningen med det under alle omstndigheder blive net .
Men der er ogs en praktisk vanskelighed , da der endnu ikke er nogen flles tilgang til , hvordan man skal behandle kretjer , som ikke opfylder kontrolkravene .
Nogle kretjer kan ikke forlade kontrolcentret , nogle kan bringes til reparation , mens kontrolattesterne i andre tilflde udstedes med en forpligtelse til at lade fejlen udbedre inden den nste kontrol .
Denne situation er klart utilfredsstillende , og jeg agter at undersge den nrmere og lade det indg i min beretning i 1998 .
S bliver vi mske i stand til at gre noget .
<P>
Jeg beklager meget , at jeg ikke er i stand til formelt at acceptere nogen af de ndringsforslag , der omhyggeligt er blevet stillet .
Jeg hber , at Parlamentet vil forst , at jeg ikke ville varetage min rolle i lovgivningsprocessen p passende vis , hvis jeg ved denne lejlighed gjorde noget andet .
<P>
Jeg takker udvalget og navnlig hr . Beller for den opmrksomhed , de har sknket dette sprgsml .
Jeg er sikker p , at min uenighed med dem ved denne lejlighed ikke vil forhindre , at vi forflger vore flles ml ved mange andre lejligheder .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fjerde rammeprogram for F & U-aktioner
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( O-0172 / 96 ) af Scapagnini for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi til Rdet om genfinansiering af det fjerde rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner ( 19941998 ) ( C4-0092 / 96-960034 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , kre kolleger , hr. minister , der er kun get to et halvt r , siden EuropaParlamentet og Rdet i april 1994 afsluttede forligsproceduren vedrrende det fjerde program .
Denne begivenhed betegnede , som vi ved , den frste virkelige anvendelse af den forligsprocedure , der blev indfrt ved Maastrichttraktaten .
I denne akt med flles beslutningstagning af 26. april 1994 besluttede parterne at revidere finansieringen af rammeprogrammet , idet de lod muligheden for en forhjelse p 700 mio ECU st ben med henblik p udviklingen af Europas konomiske udsigter .
Denne finansieringsmulighed skulle have vret vedtaget senest den 30. juni her i r .
Mens Parlamentet gennemfrte frstebehandlingen i juni , gjorde man p rdsmdet om forskning sin beslutning afhngig af resultaterne af rdsmdet om ECOFIN den 14. oktober .
Da man desuden ikke fulgte det forslag , der var fremsat af Parlamentets Forskningsudvalg , om at udstte rdsmdet om forskning til efter rdsmdet om ECOFIN , har formandskabet faktisk gjort forskningsministrene til gidsler for finansministrene .
<P>
Endnu i dag synes formandskabet p rdsmdet om  forskning  ikke at have taget noget skridt for at bringe os ud af dette ddvande .
P rdsmdet om  forskning  den 7. november har tvrtimod krvet , at Kommissionen skulle finde yderligere konomiske ressourcer inden for linjen for det tredje budget under de nuvrende konomiske udsigter .
Hertil m jeg med stor beklagelse fje , at formandskabet ikke har accepteret at underrette Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om resultaterne fra rdsmdet om forskning .
I denne anledning har jeg som formand med samtykke fra alle mine kolleger skrevet til parlamentsformand Hnsch og anmodet ham om at rejse sprgsmlet p det trepartsmde , der er fastsat til denne uge , og p denne mde varetage Parlamentets interesser over for Rdet .
Jeg vil understrege , at Parlamentet gennem det kompetente udvalg har vist , at det er bent over for et kompromis , sledes som det ses af budgetbetragtningerne .
Rdet synes derimod ikke at udfolde strre bestrbelser for at finde frem til nogen form for dialog i denne retning .
<P>
For at proceduren med flles beslutningstagning skal lykkes , kan den ikke pbegyndes efter Rdets vedtagelse af den flles holdning .
Det irske formandskab br sprge sig selv om , hvilke grunde der afholder det fra at fortstte de nyttige uformelle kontakter , der blev indledt i juli her i r , og som syntes at vre s lovende .
Der er her , hr. formand , ikke blot tale om et sprgsml mellem institutionerne .
Det virkelige problem er , om Ministerrdet virkelig vil overholde den forpligtelse , det ptog sig i april 1994 .
Uden en sdan konomisk forpligtelse kan store omrder , som f.eks. forskningen inden for luftfart og rumfart , multimedieuddannelsen og forskningen af vandomrder og vedvarende energikilder ikke udvikles , og dette vil givet f srlige virkninger for konkurrenceevnen , beskftigelsen og miljbeskyttelsen i Den Europiske Union .
<P>
Under drftelsen om budgettet for 1997 overvejer Europa-Parlamentet - og der skal stemmes herom i morgen - muligheden for at reservere 100 MECU til forskning og teknologisk udvikling .
Dette belb , der er fastsat i tillg til den jeblikkelige gennemfrelse af det fjerde rammeprogram , br ikke overskride grnserne for bevillingen .
Med henblik herp krves der en egentlig beslutning om revision af det fjerde rammeprogram .
Det forudses endvidere , at der skal afsttes endnu 100 MECU i budgetterne for 1998 og 1999 , dersom programmet udstrkkes til 1999 , sledes som Europa-Parlamentet allerede havde vedtaget ved frstebehandlingen .
<P>
Disse betragtninger br fortolkes som et klart politisk signal fra Europa-Parlamentet til Rdet om  forskning  og Kommissionen , om at de skal gre det klart , at den yderligere finansiering af det fjerde rammeprogram ikke lngere afhnger af revisionen af budgetterne .
Vi hber , at Rdet vil kunne reagere p dette signal og tilpasse sin flles holdning til det fjerde rammeprogram i december .
Jeg vil derfor opfordre det irske formandskab , og srlig minister Rabitte , der havde vist s megen god vilje over for os , til at reagere positivt p tilbuddet fra EuropaParlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi under udarbejdelsen af den flles holdning for sledes at undg formalistiske former for argumentation .
Alene gennem et samarbejde mellem vore institutioner kan vi n det flles ml for den europiske forskning og sledes bidrage til skabelse af nye arbejdspladser og fremme af investeringerne .
<SPEAKER ID=259 NAME="Rabitte">
Hr. formand , jeg takker hr . Scapagnini for at rejse dette sprgsml .
Rdet behandlede igen sprgsmlet om Kommissionens forslag til en supplerende finansiering til det fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling p dets seneste samling den 7. oktober 1996 , men var ikke i stand til at fastlgge en flles holdning .
<P>
De vil huske , at da Kommissionen forelagde sit forslag til en supplerende finansiering til rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling , anfrte den i begrundelsen , at det ville vre ndvendigt med en vsentlig forhjelse af det nuvrende loft for udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag .
Den 7. oktober 1996 forsgte Rdet at kortlgge et begrnset antal emner , som kunne gennemfres p prve- eller forsgsbasis , men da der ikke forel nogen oplysninger fra Kommissionen vedrrende de disponible midler inden for rammerne af det eksisterende finansielle loft , var det ikke muligt at komme videre p dette grundlag .
<P>
I betragtning heraf besluttede Rdet at afvente eventuelle oplysninger fra Kommissionen om yderligere midler inden for loftet for udgiftsomrde 3 i de nuvrende finansielle overslag og igen at tage dette sprgsml op p sin nste samling i december og p det tidspunkt fastlgge sin holdning p baggrund af den budgetmssige situation .
<P>
Man br huske p , at som led i afgrelsen om vedtagelse af rammeprogrammet i 1994 , som hr . Scapagnini henviser til , forpligtede Rdet og Europa-Parlamentet sig til at gennemfre en midtvejsvurdering af rammeprogrammet , idet de 700 mio ECU udgjorde et maksimumbelb for en eventuel forhjelse af det samlede belb afhngigt af situationen p det pgldende tidspunkt , navnlig med hensyn til de finansielle overslag .
<P>
P baggrund af resultatet af kofin-Rdet den 14. oktober 1996 er det nu klart , at de finansielle overslag ikke vil blive revideret .
Derfor er Kommissionens oprindelige forslag om en supplerende finansiering p 700 mio ECU ikke lngere en realistisk arbejdshypotese .
Rdet har udfrt sin forpligtelse til at gennemfre en sdan midtvejsvurdering og har mttet erkende , at det under de nuvrende budgetforhold ikke er muligt at forestille sig en forhjelse af rammeprogrammet i den strrelsesorden , som Kommissionen har foreslet .
Rdet afventer nu en klar position fra Kommissionens side for at kunne g videre med dette sprgsml .
<P>
Vedrrende det sprgsml , hr .
Scapagnini rejser med hensyn til min vilje til at opretholde kontakt med Parlamentet og med hensyn til , at dette sprgsml er rejst i et brev , han skrev til hr . Hnsch den 10. oktober , vil jeg gerne sige , at jeg deltog i direkte kontakter med Parlamentet og dets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi den 6. marts , den 26. juni , den 9. juli , den 25. september i Dublin og i sidste uge p Den Socialistiske Gruppes mde .
I maj inviterede jeg hr . Linkohr til Dublin , men desvrre mtte han sende afbud i allersidste jeblik .
Den 7. oktober havde jeg samlingen i Forskningsministerrdet i Luxembourg , som blev efterfulgt af min formandstale som formand for Forbrugerministerrdet som svar til Europa-Parlamentet , til Forbrugerudvalget , den 8. oktober .
Trods denne tidsplan tilbd jeg at mdes med Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi igen om aftenen den 8. oktober , men det var ikke belejligt , og det forstr jeg fuldt ud .
<P>
P officielt plan har mine kolleger og den irske reprsentation i Bruxelles haft regelmssig kontakt med Deres sekretariat siden december sidste r , og som De ved , havde mine embedsmnd ogs mde med parlamentsmedlemmer fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi den 16. juli her i Strasbourg og adskillige gange i Irland .
Jeg vil derfor pst , at min prstation og hele det irske formandskabs prstation kan klare en nrmere undersgelse .
Der er virkelig overhovedet ikke tale om nogen modvilje fra vor side mod at opretholde kontakten med Parlamentet .
Det har vret meget magtpliggende for os at gre det lige fra begyndelsen , men desvrre har vi mttet gre det inden for de belastninger og pres , formandskabet udsttes for .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg har med stor opmrksomhed phrt Deres svar p sprgsmlet fra formanden for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Dette svar skuffede mig ikke , for s vidt som jeg ikke forventede andet svar fra Deres side .
Jeg m dog konstatere , at Rdet gr sig skyldig i passivitet og manglende opfyldelse af sine forpligtelser .
<P>
De henviste selv til , at i henhold til den flles beslutningstagning fra april 1994 , hvori jeg selv deltog aktivt , skulle Rdet trffe afgrelse senest den 30. juni 1996 .
Europa-Parlamentet og i vrigt ogs Kommissionen har lagt sig i selen og foreslet en tidsplan , der gjorde det muligt for Rdet at udtale sig inden den 30. juni .
Det har Rdet ikke gjort .
Det har pberbt sig , at det var ndvendigt at afvente beslutningerne fra topmdet i Firenze , og det ene og det andet , kort sagt , det har ikke besluttet noget .
<P>
I oktober blev der afholdt et mde i Rdet af Forskningsministre .
Vi havde flere kontakter til Dem , som De henviste til for lidt siden , og De udviste rent faktisk p davrende tidspunkt stor disponibilitet .
Parlamentet har ligesom De selv i forbindelse med disse kontakter konstateret , at manglen p en revision af de finansielle overslag ndrede problemstillingen , og at det nu var ndvendigt at finde veje til at indg et finansielt kompromis .
Alle er enige heri , men der sker intet .
<P>
Den 7. oktober , stadig den samme historie om passivitet fra Rdets side , Rdet , som end ikke , uafhngigt af finansieringsrammen , nr til enighed om visse prioriteter .
Der kommer intet ud af dette rdsmde .
To rdsmder uden resultat , selv om Kommissionens forslag og Parlamentets betnkning og forslag ligger p bordet .
<P>
I dag fortller De os , at vi m vente lidt endnu .
Men vente p hvad ?
Jeg mener ikke i traktaten at have set belg for , at kofin-Rdet skulle vre et superrd .
Rdet udgr en juridisk enhed , og Rdet af Forskningsministre rangerer juridisk set ikke lavere end kofin-Rdet .
I realiteten , hr. formand , har Rdet af Forskningsministre gjort knfald for kofin-Rdet - og det er ikke Deres ansvar alene , - langtfra - og sandsynligvis endog i mindre grad Deres ansvar end andres .
Rdet af Forskningsministre venter p , at kofin-Rdet siger :  Vr s god , her har I nogle krummer  .
<P>
Nu er vi s i gang med budgetproceduren , og i morgen formiddag skal Europa-Parlamentet stemme om et forslag gende ud p at oprette en reserve p 100 mio ECU for 1997 med henblik p at n op p 300 mio ECU til en genfinansiering af rammeprogrammet for de kommende tre regnskabsr .
De kan ikke sige , at Europa-Parlamentet ikke har udvist opfindsomhed og god vilje .
<P>
De afventer nu , at Kommissionen fremstter et modforslag , og det vil rent faktisk vre en god id , om Kommissionen fremstter et ndret forslag , sledes at Rdet i december omsider kan fastlgge en flles holdning .
<P>
Beslutningen skal nemlig trffes ved flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , hr. formand , og ikke i grupperne p hjt niveau under kofin-Rdet , ikke i Rdet af Finansministre .
Det er p Deres niveau , der skal trffes afgrelse .
Det er p niveauet for Deres forbindelser med Europa-Parlamentet og med Kommissionen som supervisor .
Det er traktaten , intet andet end traktaten og hele traktaten .
Og jeg siger p forhnd , at hvis Rdet i december ikke ptager sig sit ansvar , agter vi her i Europa-Parlamentet at g rettens vej og anlgge passivitetssgsml .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , formelt er dette en mundtlig foresprgsel til Rdet .
Men der er reprsentanter for Kommissionen til stede , og jeg vil gerne uddybe emnet en smule .
<P>
Jeg vil gentage , hvad vi alle ved : Den 26. april 1994 blev der truffet en afgrelse ved flles beslutningstagning .
Det var frste gang efter Maastricht , og dengang var de to institutioner udmrket tilfredse med proceduren .
Rdet og Europa-Parlamentet , og jeg understreger ogs Rdet , var dengang indforstede med resultatet .
Der er nu get knap to et halvt r , og selv om genfinansieringen skulle have fundet sted inden den 30. juni , str vi midt i en rken .
Jeg kan ikke finde noget andet ord .
Rdet af forskningsministre trffer ikke nogen afgrelse , det venter p KOFIN-Rdet .
KOFIN-Rdet anmoder Kommissionen om at lave et nyt forslag .
Ja , jeg sprger virkelig mig selv : er de europiske institutioner blevet ude af stand til at handle ?
Hvad gr vi som Parlament ?
Linkohrbetnkningen bygger p et forslag fra Kommissionen , der ikke kun indeholdt en anmodning om en forhjelse , men - det vil jeg gerne sige helt klart til Kommissionen - hvis indhold udgr en helt ny udgave .
<P>
Efter Linkohr-betnkningen har jeg hrt , at Kommissionen skulle have lavet et nyt forslag , som imidlertid ikke adskiller sig fra det frste , selv om vor kollegas betnkning var anderledes end Kommissionens forslag .
Hvorfor er vi her s egentlig og hvorfor arbejder vi ?
Sprgsml nr. to .
<P>
Af ansvarsflelse over for medlemsstaternes vanskelige finansielle situation - selv min egen stat , Forbundsrepublikken Tyskland , har det jo finansielt ikke s godt - foreslr vi som Parlament en reserve p 100 mio ecu - det hrte De lige - med udsigt til , at denne forhjelse fortstter i de kommende to r .
P dette forslag , som er et meget reelt forslag , fr vi ikke noget svar .
Jeg sprger , hvorfor egentlig ikke ?
<P>
I mellemtiden - jeg taler nu igen om Kommissionen - har Kommissionen arbejdet flittigt p et femte rammeprogram , men hvorfor egentlig det ?
De synes jo benbart ikke at vre i stand til at f gennemfrt dette fjerde rammeprogram i midten ordentligt .
Hvad stiller forskningen egentlig op nu ?
Hvad kan forskerne nu forvente ?
Hvad kan de mellemstore virksomheder nu forvente af Kommissionen ?
Vi sidder kort og godt i suppedasen , jeg kan ikke finde noget andet ord for det !
<P>
Kan De egentlig , hr. rdsformand , give os og Europas borgere et plausibelt svar p flgende sprgsml : Hvorfor er De rede til at bruge s mange penge p at bevare eksisterende og til dels forldede strukturer og s f p det eneste , der sikrer os arbejdspladser , nemlig forskning og udvikling og en styrkelse af de mellemstore virksomheders innovative krfter ?
Jeg ser deri en absolut modsigelse af formand Santers erklrede ml at nedbringe arbejdslsheden i Den Europiske Union .
Hvor vanskeligt det er , kan De jo se af alle de bestrbelser , som medlemsstaterne gr sig p nationalt plan , og af de p trods heraf relativt magre resultater .
Heller ikke her holder jeg min egen stat udenfor .
<P>
For vrigt m jeg lige sige flgende : Den 8. oktober var De , s vidt jeg husker , ikke til stede hr. formand .
At De i sidste uge , De selv eller en reprsentant for Dem , gik til Den Socialistiske Gruppe , er for Europa-Parlamentet ikke nogen officiel oplysning .
Hr. formand , De er minister og politiker nok til at vide , at det har noget med partipolitik at gre !
Vi er her ogs stadig vk !
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg er glad for , at Scapagnini har stillet dette sprgsml .
Mine kolleger i udvalget har allerede beskrevet de tekniske omstndigheder .
Dem vil jeg derfor ikke gentage .
Men jeg har p fornemmelsen , at Rdet p en eller anden mde prver at skjule noget .
Man skyder skylden p andre , ssom kofin-Rdet .
Den fornemmelse er der hele tiden .
Sprgsmlet er , hvorfor man ikke vil bruge disse midler .
Hvad ligger der bag ?
Det drejer sig om vsentlig forskning , som Den Europiske Union og medlemsstaterne har brug for .
Der er tale om forskning , som er ndvendig for fornyelsen af energikilderne og for den informationsteknologiske udvikling .
Det er omrder , hvor vi kan vre konkurrencedygtige , og hvor der vil kunne skabes arbejdspladser i fremtiden .
Det er derfor vigtigt , at der er adgang til disse midler .
<P>
Fra Den Grnne Gruppes side sttter vi naturligvis denne type forskning .
Hvad vi derimod ikke sttter er forskning i fusionsenergi .
Rdet har tidligere beskret midlerne til SAVE II-programmet og THERMIE-programmet , hvad jeg i hj grad beklager .
Derfor m vi i dag have et svar fra forskningsministerrdet og fra ministeren p , hvad der egentlig foregr .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , hvorvidt Rdet egentlig stadig er i stand til at trffe beslutninger - dt er det hovedsprgsml , som gr langt videre end emnet forskning .
Det er ikke et problem fra Dem , hr. rdsformand , det er ikke Rabittes problem , men Rdet er som helhed ude af stand til at trffe beslutninger og skubber dem foran sig ; det har kollegerne fr mig allerede sagt meget klart .
<P>
I den sammenhng bliver man ogs ndt til at sprge sig selv , hvorledes Den Europiske Union og institutionerne ser ud udefra .
Kommissionen laver forslag om task-forces .
Man fr det indtryk , at nu er der p en gang noget , der bevger sig p europisk plan .
Der nedsttes store task-forces og dt indstiller industrien sig p !
Og hvad kommer der ud af det ?
Ingen afgrelse , sbebobler - i sidste ende blamerer vi os .
Til dato ved vi ikke , om vi fr 100 mio eller 200 mio , eller fr vi dem mske om to r .
Kendskab dertil har hverken vi eller de , der ser p os .
<P>
Men det er ogs et problem , vi har med Kommissionen .
For strengt taget skulle Kommissionen p den formodentlig realistiske baggrund p ca . 100 mio ecu nste r i det mindste internt revidere sit forslag .
Der er tale om en rkke task-forces - det er ogs nvnt i Rdets afgrelse .
Ogs Europa-Parlamentet har udtalt sig om en liste over task-forces .
Hvis vi nu fr 100 mio til rdighed nste r , bliver man ndt til at fordele dem .
Og s bliver Kommissionen ogs ndt til at sige , hvorledes den prioriterer .
<P>
Strengt taget er det et problem , vi tre parter har til flles og som udmrket kunne lses i en trilog herom , og netop ikke i spontane aktioner , men reelt i en organiseret trilog .
Det skulle efter min mening vre muligt .
Problemet forvrres yderligere af , at vi allerede nu har indledt drftelsen af det femte forskningsrammeprogram .
Og denne forhjelse af det fjerde forskningsrammeprogram er noget i retning af en forlber for det femte forskningsrammeprogram .
Disse task-forces er en prve p det , der mske venter os i det femte forskningsrammeprogram .
<P>
Der er ogs absolut interessante ideer i det .
Men s skal der ogs trffes en afgrelse .
Parlamentet har forelagt Dem et tilbud , Budgetudvalget har fremlagt dette tilbud , og Parlamentet vil ogs vedtaget det .
Det er et godt grundlag , p hvilket man kunne arbejde realistisk .
Jeg hber meget , at vi ikke mere skal bruge lang tid til virkelig at n frem til et tillidsfuldt grundlag , s at vi ogs udadtil ikke kun sender talebobler ud , men virkelig trffer afgrelser .
<SPEAKER ID=264 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg er taknemlig for muligheden for at tage ordet , og jeg gr det hovedsagelig p grund af de mange henvisninger til Kommissionen i navnlig fru QuisthoudtRowohls indlg .
<P>
Jeg mener , jeg br benytte lejligheden til , ikke i nogen defensiv henseende , at svare p det , hun sagde med hensyn til  hvilke midler forskningen kan forvente at f fra Kommissionen  .
Jeg citerer hende prcist , og jeg svarer ved at give udtryk for det fornuftsbestemte synspunkt : kun de midler , vi har og har lov til at anvende .
Jeg har forstelse for de indvendinger , der er gjort mod de begrnsninger , der er blevet plagt forskningsmidlerne .
Jeg har meget stor forstelse for disse indvendinger , men det er rlig talt ikke noget , der skal tages op over for Kommissionen .
Medlemmerne kunne mske udnytte tiden bedre ved at tage det op over for medlemmerne af kofin , ikke mindst selvflgelig reprsentanten fra hendes land , i konomi- og Finansministerrdet .
Hans svar kunne vre oplysende .
<P>
Lad mig ogs sige , hr. formand , at efter at det ikke lykkedes kofin-Rdet at opn enighed om en revision af de finansielle overslag , er det klart , at Rdet anser Kommissionens forslag om en supplerende finansiering p 700 mio ECU for at vre forldet , og at det er Kommissionens opgave at afdkke yderligere finansielle midler inden for loftet for udgiftsomrde 3 i de nuvrende finansielle overslag .
Selv hvis revisionen af de finansielle overslag ikke viderefres , nsker Kommissionen ikke at ndre sin holdning til behovet for og muligheden af en supplerende finansiering til det fjerde rammeprogram . Behovet for en sdan supplerende finansiering tilkendegives selvflgelig ikke kun p baggrund af Kommissionens forslag , det er ogs begrundet af de jeblikkelige yderligere forskningsbehov , som skyldes BSE og risikoen for beslgtede sygdomme hos mennesker og ogs hos andre arter .
Det er kun omfanget og ikke princippet for en supplerende finansiering , der er afhngigt af revisionen af de finansielle overslag .
For at prcisere dette citerer jeg med Deres tilladelse det afgrende punkt i Kommissionens begrundelse .
Det hedder heri : Selv om Kommissionen endog begrnser sit forslag til 700 mio ECU , understreger den , at det nuvrende loft for udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag br forhjes betydeligt med henblik p at muliggre en tilfredsstillende finansiering af rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling og transeuropiske net .
Kommissionen forbeholder sig derfor ret til at ndre det nuvrende forslag , nr den forelgger sine forslag for revisionen af de finansielle overslag for 1997 og 1998 og at ndre forslaget i overensstemmelse med budgetmyndighedens afgrelser i forbindelse med sprgsmlet . Hvis der ikke foretages en revision af de finansielle overslag , vil en tilfredsstillende finansiering ikke vre mulig .
Dette betyder imidlertid ikke , at enhver supplerende finansiering er udelukket .
Kommissionen overvejer derfor mder , hvorp den nuvrende hrdknude i Rdet kan lsnes , og er fast besluttet p at finde frem til et brugbart svar i god tid inden den nste samling i Forskningsministerrdet , som er fastsat til den 5. december , og som meget dygtigt vil blive ledet af den minister , som det glder mig at se hos os i aften .
<SPEAKER ID=265 NAME="Rabitte">
Hr. formand , for det frste er jeg enig i , at sprgsmlet er vigtigt .
Jeg er ogs enig i , at fristen den 30. juni ikke blev net .
Men medlemmerne vil skulle medgive , at jeg siden den 30. juni har forsgt at fremme denne sag .
Det er en kompleks sag af grunde , som vi alle kender , og vi har gjort meget betydelige fremskridt med hensyn til igen at f det placeret langt oppe p dagsordenen .
Dette br ikke overskygge betydningen af , at der indledes drftelser om det femte rammeprogram .
Det er derfor vigtigt , at der trffes en endelig afgrelse her .
Jeg vil gre opmrksom p konklusionerne fra den seneste rdssamling den 7. oktober , hvor man blev enige om , at sprgsmlet vil blive afgjort p Rdet i december .
Kommissr Kinnocks bemrkninger er meget gldelige i den situation , vi nu befinder os i .
<P>
Det er ikke til srlig megen nytte at skitsere denne sags forlb .
Alle her i Parlamentet er bekendt med den .
Det br anfres , at da det forelbige forslag til budget for 1997 blev forelagt , gjorde Kommissionen det meget klart , at det ikke omfattede bevillinger til de 700 mio ECU , som hr . Scapagnini henviste til , det omfattede ikke Kommissionens forslag om den pgldende forhjelse af midlerne til det fjerde rammeprogram .
Det blev gjort til genstand for evaluering og en vurdering under de forhold , der nu er fremherskende .
<P>
Jeg hrte ogs det , medlemmerne sagde om Parlamentets forslag om en reserve p 100 mio ECU .
Ogs dette glder jeg mig helt klart over .
Man kan begynde at se en mulig konsensus tage form , da det ikke er muligt at tilsidestte budgetproceduren .
Jeg accepterer - og har altid accepteret - at bde Rdet og Parlamentet er inddraget i budgetproceduren .
Det vil imidlertid skulle g sin gang , men de oplysninger , hr . Scapagnini har givet os , er nyttige , og jeg hber , vi kan anvende dem som et udgangspunkt .
<P>
Hr . Linkohr rejste sprgsmlet om , hvad dette betyder med hensyn til , hvornr Rdet er i stand til at trffe en afgrelse .
Der har mske vret en vis sendrgtighed tidligere , men Rdet er fast besluttet p at afslutte det p samlingen i december .
Som svar p det andet sprgsml : Der er visse prioriteter , som formentlig har skabt enighed i Rdet om , hvilke der er de prioriterede omrder .
<P>
Kommissren henviste til sprgsmlet om vacciner og sygdomme og specifikt til sprgsmlet om BSE ; flyindustrien har haft en fremtrdende plads ; intermodal transport og multimedier er ogs muligheder .
<P>
Der er noget , jeg selv foretrkker , og jeg har tidligere sagt til Parlamentet , at ud over at behandle sprgsml som BSE-vaccinationsprogrammet og flyindustrien er landminer noget , som man br se nrmere p .
Der er et tvingende moralsk aspekt her ved siden af alle andre hensyn .
Medlemmerne af Parlamentet har udtrykt sig klart over for mig som rdsformand .
Jeg vil igen give et oprigtigt tilsagn om , at jeg vil sl til lyd for denne holdning over for mine kolleger i Rdet .
<P>
Budgetproceduren skal g sin gang , og det ville derfor vre tbeligt at udsende positive signaler , som siger , at denne vanskelige sag er ved at finde sin afslutning .
Samtidig kan man absolut se et lysglimt i denne fase .
Jeg glder mig over de positive bemrkninger fra Parlamentet og fra kommissren .
Det vil ikke vre i mangel af nogen indsats fra formandskabets side , hvis det ikke lykkes os at opn en positiv afslutning her .
Jeg er fast besluttet p , at vi skal gre det .
De sprgsml , det drejer sig om , er vigtige , og det er vigtigt , at vi lser dem , sledes at vi kan tage fat p det vsentlige sprgsml , nemlig udformningen og indholdet af det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg vil gerne rydde en misforstelse af vejen , da jeg hrer rdsformanden sige , at Rdet den 5. december eventuelt kan vedtage en flles holdning , men at det i modsat fald vil vre ndvendigt at afvente afslutningen af budgetproceduren .
<P>
Budgetproceduren vil selvflgelig ikke vre afsluttet den 5. december , eftersom vi p det tidspunkt vil befinde os mellem frste- og andenbehandlingen .
Men netop fordi budgetproceduren ikke vil vre afsluttet , er det helt afgrende , at Rdet af Forskningsministre den 5. december indtager en klar holdning til sprgsmlet .
Det ville vre den bedste mde , hvorp forskningsministrene kan bakke Parlamentet op over for den anden gren af budgetmyndigheden , som udgres af Rdet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , jeg har til slut to ganske korte sprgsml .
Et til Kommissionen , som vi lader st ubesvaret hen , nemlig hvornr ptnker Kommissionen at besvare det sprgsml , som er stillet af Rdet ?
Og endelig et srligt sprgsml til Rdet p baggrund af de udtalelser , der er fremsat af ministeren : Er Rdet rede til at genoptage de uformelle mder med Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi hurtigst muligt , sledes at denne dialog mellem os virkelig kan komme til at fungere ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Neil Kinnock">
Jeg kan svare kort p sprgsmlet : forhbentlig senest i midten af november .
<SPEAKER ID=269 NAME="Rabitte">
Jeg har overhovedet ingen vanskeligheder med , at sdanne uformelle mder genoptages med henblik p snarest muligt at lse hele dette sprgsml .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.25 )
