<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , vedrrende listen over andragender , der er vedlagt dagsordenen , vil jeg gerne kommentere andragende nr . 727 / 95 af James Fielding m.fl. , der omhandler situationen for 10.000 ldre i Det Forenede Kongerige , som har tabt penge og risikerer at miste deres hjem p grund af forkerte indtgtsoversigter .
De har belnt deres huse under falske forudstninger .
<P>
Med hensyn til dette andragende lovede Kommissionen at fremsende yderligere oplysninger om europisk lovgivning for at beskytte forbrugernes rettigheder i forbindelse med finansielle tjenesteydelser .
Disse oplysninger er endnu ikke fremkommet .
Jeg vil gerne bede Dem om at sikre , at de bliver fremsendt , hr. formand .
<P>
Og s vil jeg bede mine kolleger i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , Udvalget om Sociale Anliggender og Udvalget om Forbrugerbeskyttelse om at sttte de berrte pensionister , nr der stilles forslag om den nye lovgivning .
Endelig vil jeg gerne takke hr . Newman og kollegerne i Udvalget om Andragender for den sttte og sympati , de har givet udtryk for over for pensionisterne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Howitt , det er faktisk mig , De br takke , fordi jeg lod Dem tale ud , for det havde ikke noget med protokollen at gre !
<P>
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg gr Dem opmrksom p , at Kittelmann-betnkningen om dette forslag , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil behandle i aften , allerede er opfrt p dagsordenen for fredag med betegnelsen  eventuelt  .
Alligevel vil vi for en ordens skyld gennemfre disse afstemninger .
nsker det korresponderende udvalg ordet i den anledning ?
<SPEAKER ID=5 NAME="De Clercq">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anbefaler at godkende anmodningen om uopsttelighed .
Der er stor enstemmighed om sagens kerne , tror jeg .
Jeg vil gerne gre en lille bemrkning .
Endnu en gang har det vist sig , hvor mangelfuldt Ministerrdets hring af Parlamentet forlber . I slutningen af juli fremsendte Kommissionen forslagene til Ministerrdet .
Ministerrdet ventede to mneder , inden det hrte Parlamentet . Resultat : Parlamentets Retsudvalg har ikke kunnet undersge retsgrundlaget og de juridiske virkninger ordentligt .
Jeg beklager dette frem for alt over for mine kolleger i dette udvalg .
Vi er sledes p ny forpligtet til i hast at undersge et vigtigt initiativ gennem en uopsttelig forhandling .
M jeg bede Dem , hr. formand , om endnu en gang at opfordre Ministerrdet til at udvise strre respekt for Parlamentet .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Kommissionens rsprogram for 1997
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Kommissionens rsprogram for 1997 . Jeg giver ordet til hr .
Santer , formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , for en mned siden fortalte jeg i anledning af Parlamentets debat om Unionens tilstand om min bekymring : Borgerne i vores lande har mindre og mindre tillid til den politiske verden og til strukturerne i vores retsstater .
Unionen kan ikke komme uden om denne konstatering .
Denne manglende tillid er i virkeligheden en udfordring .
Den tvinger os til nogle tilbundsgende reformer af vores institutioner for at gre dem mere demokratiske .
Den tvinger os ogs i vores daglige arbejde til at koncentrere os om rsagerne til de europiske borgeres forvirring .
Disse rsager kender vi kun alt for godt : Arbejdslshed , usikkerhed og den ofte berettigede fornemmelse af , at verden bliver mindre menneskelig .
<P>
Jeg vil resumere essensen af Kommissionens arbejdsprogram for 1997 som flger : At reformere det , der ikke gr , og koncentrere sig om de egentlige prioriteter .
<P>
I hvilken nd vil dette program udvikle sig ?
Allerfrst i den nd , der var i min tiltrdelsestale .
Jeg prsenterede denne i form af et femrsprogram .
De gav den Deres sttte .
Dernst vil vores arbejdsprogram for 1997 mere end tidligere vre baseret p en overbevisning fra Kommissionen , som De er enig i , og som er flgende : Europa er absolut ndvendig og virkelig til tjeneste for alle , og Europa er effektivt .
<P>
Ja , Unionen er absolut ndvendig , hver gang det for de europiske borgere er bedre at handle samlet end hver for sig .
Det er rigtigt inden for Unionen , og det er rigtigt p den internationale scene .
Kommissionen er overbevist om , at man m handle mindre for at handle bedre .
Men den vil p den anden side ikke tve igen i 1997 med at tage initiativer , hver gang den er overbevist om , at Unionens bidrag er ndvendigt for den effektive behandling af et sprgsml af flles interesse .
Jeg vil afvise , at subsidiariteten kan bruges som pskud til at drage fllesskabsretten og fyrre rs flles vrk i tvivl !
<P>
Lad os ikke tage for let p vores resultater . Lad os ikke bringe dem i fare !
<P>
Hr. formand , nr der gres status over 1996 , har Kommissionen konstateret , at der allerede er gennemfrt meget .
Der har kunnet gennemfres store fremskridt p mange vigtige omrder for Fllesskabets aktiviteter .
Jeg vil nvne tre eksempler .
Allerfrst har den europiske tillidspagt for beskftigelsen , som jeg forelagde for Dem den 31. januar , muliggjort en bevidstgrelse .
Nu skal forsget bearbejdes .
Det andet eksempel : Den konomiske og Monetre Unionen er nu p skinner .
Endelig det tredje eksempel : Informationssamfundet har foretaget nogle vsentlige gennembrud .
<P>
Det er rigtigt , at der er visse af de meddelte initiativer , som vi ikke har igangsat .
Til gengld er der blevet gennemfrt andre betydelige aktioner , som man ikke kunne forudse ved prsentationen af arbejdsprogrammet for 1996 .
Vi har draget lre af denne situation .
<P>
For 1997 foreslr jeg sledes , at vi koncentrerer os om de egentlige prioriteter .
Det er disse prioriteter , som jeg vil nu vil forelgge for Dem med de overordnede retningslinjer for Kommissionens arbejdsprogram for nste r .
<P>
Kommissionens frste garanti for effektivitet i den henseende bestr i at gennemfre en stram intern administration .
Jeg forpligter mig personligt hertil .
I 1997 vil Kommissionen ivrkstte en grundig reform for at modernisere sin funktion og forbedre sin aktion .
<P>
Vores stramningsindsats skal ogs glde de udvende opgaver , som Kommissionen har fet gennem traktaten , og som den har den daglige administration af .
Endelig skal fllesskabspolitikkerne ogs administreres stadig mere opmrksomt .
Vi indleder i 1997 den tredje fase i SEM 2000-programmet til fordel for en sund og effektiv administration .
Det drejer sig i dette r om at ge samarbejdet mellem de europiske institutioner og medlemsstaterne .
Det er vigtigt , at disse involverer sig direkte i den stramme administration af den europiske skatteborgers penge .
<P>
Hr. formand , ret 1997 vil blive strkt markeret af det , jeg kalder regeringskonferencens overordnede tidsfrister , Den konomiske og Monetre Union , den finansielle pakke for tiden efter 1999 og udvidelsen .
1997 vil i mange henseender vre et overgangsr , for s vidt som arbejdet med reformen af traktaterne bliver frdigt og viger pladsen for Agenda 2000 .
<P>
Jeg vil komme tilbage hertil , men allerfrst vil jeg gerne fortlle mere detaljeret om vores arbejdsprogram for nste r .
Dette program indgr i en velovervejet , sammenhngende og varig handlingsramme , der er gjort mulig af Unionens institutionelle organisation : Kommissionens mandat p fem r svarer fremover til EuropaParlamentets valgperiode .
<P>
Over for de sprgsml , som Europa skal lse , er det ikke lngere tilstrkkeligt at svlge os i opsigtsvkkende erklringer .
Europerne tror ikke lngere herp , og de har for vrigt ret .
Fornemmelsen af hast m ikke ende med overilelse og en splittelse af initiativerne .
Nej , vi m hellere f en modent overvejet aktion , der gennemfres med udholdenhed og beslutsomhed .
Det er det , der er ndvendigt !
<P>
For 1997 har Kommissionen sledes fastlagt fire politiske prioriteter p linje med de overordnede akser , som den har defineret for to r siden for hele dens periode : At sttte vksten og beskftigelsen og at forberede os til euroen , konkret at fremme den europiske samfundsmodel , at ge Europas tilstedevrelse p den internationale scene og at forberede fremtiden .
<P>
Den frste prioritet i Kommissionens arbejdsprogram er gennemfrelsen af tillidspagten for beskftigelse .
Denne pagt er jeg glad for !
Tro ikke , at jeg er parat til at opgive et projekt , som jeg betragter som en forudstning for at tage r 2000 ' s udfordringer op p de bedste betingelser .
Nej , mine damer og herrer , det handlede ikke om et slag i luften !
Til dem , der ikke er overbevist , vil jeg svare :  Ls den  !
Arbejdslsheden undergraver de europiske borgeres tillid .
Den tillid skal genoprettes .
Det er mlet med pagten .
Vi m have en global strategi , en sammenhngende strategi og en konkret strategi til fordel for beskftigelsen , og alle m vre med !
Det er min ambition , og jeg vil nske , at det er Deres .
<P>
I 1997 vil en stor del af Kommissionens arbejde have til forml at konkretisere de aktioner , som pagten forudser .
Hertil har vi en trumf p hnden : Vksten .
Den er ved at komme i gang igen , men for at vre varig skal den vre baseret p nogle sunde makrokonomiske politikker .
Endnu i r - det nstsidste r inden den monetre union - vil Kommissionen opmrksomt se til , at medlemsstaterne trffer de foranstaltninger , der er ndvendige for at n den konvergens , som den flles valuta er baseret p .
At dmme efter de budgetter , som regeringerne har vedtaget , er der en konklusion , der er fremherskende : Medlemsstaterne har ptaget sig deres ansvar for det kommende r .
Jeg glder mig over , at den finske mark er kommet ind i det europiske monetre system , det beviser , at min overbevisning er den rigtige : Den flles valuta trder i kraft den 1. januar 1999 i et betydeligt antal lande .
<P>
Kommissionen har fet ret i ikke at overveje det .
Det m ikke glemmes , det er faktisk ikke s lnge siden , det er faktisk stik imod alt , at vi har holdt kursen .
Vi vil snart se de gavnlige virkninger af vores beslutning p beskftigelsen , for det egentlige ml er beskftigelsen .
Den konomiske og Monetre Union er blot et middel !
Med hensyn til tillidspagten omfatter den dette ml gennem nogle strukturelle aktioner , der skal maksimere Fllesskabets udvikling og f det bedste ud af vksten .
<P>
Den frste af disse aktioner bestr i at fuldfre det indre marked : Fuldfre , for mlet er , som De ved , ikke net fuldt ud .
<P>
Jeg vil kun nvne nogle punkter , hvor vi skal n videre i lbet af det kommende r : Det indre marked for gas , den juridiske ramme for bioteknologi og statutten for det europiske samfund .
Og vi m ikke glemme det flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
Det indre marked skal gres frdigt , men det skal ogs forenkles .
Kommissionen vil bestrbe sig p det .
<P>
Den tredje akse i tillidspagten er reformen af beskftigelsessystemerne .
Vi har brug for nogle nationale aktive beskftigelsespolitikker , der er tilpasset indsatsen .
Kommissionen vil bestrbe sig p i tt forbindelse med medlemsstaterne og de sociale partnere at udvikle anbefalingerne i pagten herom .
Den vil ogs opfordre til bning af store arbejdspladser .
I 1997 vil Kommissionen stille konkrete forslag om adgang til videreuddannelse samt erhvervelse og godkendelse af kompetencer i hele livsforlbet .
Den vil ivrkstte handlingsplanen  At lre i informationssamfundet  . Den vil lancere et Erasmus-lrlingeprogram .
Det , det faktisk handler om , er at tilpasse os de forandringer , der pvirker arbejdet og dets plads i hvert enkelts liv .
<P>
Det er netop denne bekymring for beskftigelsen , der i 1997 vil fre os til at vedtage Unionens strukturpolitikker .
Undersgelsen halvvejs mod ml 1 , der er beregnet til underudviklede regioner , og planlgningen for perioden 1997-1999 af ml 2 , beregnet til regioner i omstilling , giver os anledning hertil .
Beskftigelsen vil vre kriteriet for disse nye undersgelser .
Kommissionen har for vrigt foreslet omrdepagter for beskftigelsen , og dette initiativ har allerede p nuvrende tidspunkt stor succes .
1997 vil blive ret , hvor det konkretiseres .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , der er to temaer , der har trngt sig p i offentligheden i 1996 : Globaliseringen og den europiske samfundsmodel .
Og det er ikke tilfldigt , at de er kommet frem p samme tid .
Jeg har fornemmet en bevidstgrelse hos europerne : De mener , at vores model er det rigtige svar p globaliseringen .
Vi m ikke skuffe denne forventning .
Kommissionen vil handle i r for at uddybe denne model : Det er vores anden prioritet .
Kommissionen vil styrke sine aktioner , der medvirker til at forme den europiske samfundsmodel omkring solidaritet og en mere kvalitativ opfattelse af vksten .
Socialpolitik og uddannelse , lige chancer , konomisk og social samhrighed , forbruger- og miljpolitik , det er de elementer , som denne model er baseret p .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne understrege , at den forbedrede miljbeskyttelse og den varige udvikling vil vre et vsentligt anliggende for Kommissionen i 1997 .
Vi vil gre alt for , at Unionen spiller en afgrende rolle i forberedelsen af den srlige session i FN ' s generalforsamling om milj , fem r efter topmdet i Rio samt for konferencen for de kontraherende parter i konventionen om klimandringer .
<P>
Der er et andet omrde , hvor Kommissionen har hrt et strkt budskab fra Unionens borgere i 1996 : Det er den frie bevgelighed i Unionen og sikkerheden over for skrpede fnomener som narkotika , ulovlig handel og seksuel udnyttelse , terrorisme , vold og organiseret kriminalitet .
Hvad konstaterer vi ?
Den frie bevgelighed for personer er den af traktatens fire friheder , der er mindst sikret .
Vores medborgere har ikke af den grund fornemmelsen af at vre bedre beskyttet .
De forstr faktisk ikke , at vi ikke har de ndvendige midler til at bekmpe krnkelserne af deres sikkerhed .
<P>
Derfor vil Kommissionen gerne have , at regeringskonferencen munder ud i en bred fllesskabsgrelse med hensyn til indre og retlige anliggender , hver gang dette giver mulighed for bedre at styrke vores indsats .
Uden dog at afvente dette ivrkstter den alle de midler , den sidder inde med , for at imdekomme europernes legitime forventninger .
<P>
Den europiske model formes internt , den skal forsvares og fremmes i resten af verden .
At styrke Europas tilstedevrelse p den internationale scene er Kommissionens tredje ml i 1997 .
<P>
Den Europiske Union ptager sig allerede et stort ansvar i mange egne af verden , for eksempel i Mellemsten , i Bosnien eller i de tidligere sovjetrepublikker .
Vi skal behandle mange sager , og jeg er altid bange for , nr jeg nvner nogle eksempler , at glemme nogle vigtige punkter .
Vi vil ivrkstte alle pbegyndte initiativer , og De ved , at der nppe er nogen geografiske omrder , som vi har ladt uberrte .
Med hensyn til de nye aktioner skal jeg erindre om , at forbindelserne med vores partnere i Afrika , Vestindien og Stillehavet vil blive beskrevet i en grnbog , som Kommissionen vil forelgge til efterret .
Det vil vre starten p en grundig diskussion , som vil fortstte i lbet af 1997 .
<P>
Kommissionen vil ogs i alle sine aktioner vise , at den er optaget af , at man giver Den Europiske Union en politisk indflydelse , der er p hjde med dens finansielle forpligtelser .
Denne indflydelse vil kun tage form , hvis vi indbyrdes udviser en meget solid samhrighed og en konstant vilje til at arbejde sammen .
Stadfstelsen af Den Europiske Unions politiske rolle forudstter , at vi kan udvikle eller forbedre vores evner til at blive enige og til at trffe beslutninger , uanset om det drejer sig om omrdet for de klassiske udenrigsforbindelser , navnlig de kommercielle , eller det nyere omrde , den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Kommissionen vil st fast i sine bestrbelser .
<P>
Derfor nsker Kommissionen en ambitis regeringskonference , der fr resultater .
Jeg kommer sledes til Unionens fremtid , den fjerde akse i vores arbejdsprogram . Det drejer sig om at forberede Agenda 2000 .
<P>
Unionens fremtid gr frst og fremmest gennem en regeringskonference , men en vellykket regeringskonference .
Kommissionen nsker , at reformen giver Unionen de reelle midler til at forsvare sine interesser i verden , og at dens borgere er i stand til at fornemme og anerkende Unionens sttte .
Det er den institutionelle reform , som Unionen har brug for !
Det er den institutionelle reform , som Kommissionen forsvarer !
Det er p hje tid , at man gr sig det klart og giver sig selv viljen til at n dertil .
Denne institutionelle reform er under alle omstndigheder ndvendig .
Udvidelsen gr den endnu mere uundvrlig .
Den er en forudstning for Kommissionen .
Bevarelse af enstemmigheden forekommer mig faktisk utnkelig i en union med 20 eller flere medlemsstater .
Bevarelse af de nuvrende procedurers kompleksitet ville ogs lamme den institutionelle funktion alvorligt .
<P>
Derefter udvidelsen . I 1997 vil Kommissionen komme med sine udtalelser om kandidatlandene .
Den vil frst komme med dem efter afslutningen p regeringskonferencen .
Den vil gre det helt uafhngigt , dvs. uden forud at have taget parti og uden fjelighed .
Forberedelsen af de finansielle perspektiver for tiden efter 1999 vil starte nste r .
Den er tt forbundet med udvidelsen .
Kommissionen vil i 1997 forelgge en meddelelse om den finansielle ramme fra r 2000 .
Udvidelsen vil f betydelige flger for fllesskabspolitikkerne , og jeg tnker isr p den flles landbrugspolitik og p strukturpolitikkerne .
Kommissionens meddelelse vil vre baseret p en grundig vurdering af denne indvirkning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det r , vi str foran , vil vre strkt prget af de overordnede tidsfrister for r 2000 : Regeringskonferencen br munde ud i et ambitist resultat ; Unionen gr ind i den endelige fase med hensyn til forberedelserne til beslutningen i forret 1998 om den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union ; og derefter skal Agenda 2000 forberedes , dvs. udvidelsen og den finansielle pakke for tiden efter 1999 .
Disse tidsfrister , hr. formand , skal behandles i en logisk rkkeflge og p en forsvarlig mde .
Kommissionen ptager sig sit ansvar .
Jeg ved , at Parlamentet vil ptage sig sit .
Jeg forventer , at medlemsstaterne ptager sig deres .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , den , der i dag vil vinde valget , gr sig fri af Europa og giver det skylden for alle onderne .
Den , der vil tabe valget , forsvarer Maastrichts Europa .
Det er situationen i en rkke af vores lande , som vi for nylig har set det her og der .
Det er sledes mere end nogen sinde ndvendigt klart at fortlle , hvilket Europa vi nsker .
De europiske socialister nsker et strkt , forsteligt og trovrdigt Europa .
<P>
Vores Europa , det er Europa , der bekmper arbejdslsheden og gr ind for beskftigelsen , det er Europa , der gr ind for sociale normer , der ikke er minimale , men rimelige for alle , det er Europa , der indfrer respekten for miljet i alle politikkerne .
Vi nsker ikke et nyliberalt Europa , der giver op over for markedskrfterne .
Den , der lytter til den almindelige borger , ved , at det nyliberale Europa , der kun tnker p konkurrence og konomisk logik , ikke lngere har tilslutning fra store dele af vores borgere , selv ikke blandt de mest proeuropiske .
Hvis der ikke meget hurtigt gres noget , vil det mere end nogen sinde vre anledning for demagoger af enhver beskaffenhed og euroskeptikere af enhver kaliber at sl igennem og f stadig mere succes .
<P>
Hr. formand , vi begynder i dag med en indledende diskussion analysen af det arbejdsprogram , som Kommissionen har foreslet for 1997 ledsaget af en status for 1996 .
Man kan godt se den interesse , som arbejdsprogrammet kan have for at lette lsevrdigheden af Kommissionens nuvrende og fremtidige aktion for offentligheden og de involverede kredse .
Ligesom en regering ptager sig ansvaret for en kontrakt eller et program , er det lidt det samme med arbejdsprogrammet i Kommissionen , der har fet sin godkendelse af Parlamentet : En kontrakt mellem institutionerne , som hver enkelt burde kunne henvise til .
<P>
Desvrre har det ikke vret sdan hidtil , for vrigt ikke altid som flge af Kommissionens fejl , men frst og fremmest p grund af vores procedurer , der ofte er komplicerede og bureaukratiske .
Man ved , at i henhold til de gldende procedurer skal arbejdsprogrammet efter forhandlinger mellem Kommissionen og Parlamentet munde ud i et lovgivningsprogram , der underskrives af de to formnd .
I 1995 sluttede denne procedure i august .
I 1996 sluttede den i maj .
Men hvad er det for noget underligt noget at offentliggre et arbejdsprogram , et lovgivningsprogram , fem mneder efter starten p ret ?
Det er klart , at en sdan forsinkelse dmmer dette regnskabsr til at forblive uden politiske virkninger i offentlighedens jne , s meget mere som Rdet ikke overholder spillereglerne der , hvor der burde vre anledning til en grundig dialog mellem de tre institutioner .
<P>
Det er ikke tilfredsstillende , s Parlamentets formand har taget initiativ til at krve en lempelse og en forenkling af proceduren .
Vi m i sidste ende n frem til en politisk debat om de tidligere og fremtidige overordnede akser , der er foreslet af Kommissionen .
Vi foreslr sledes som Parlament at give afkald p den flles erklring , der var et ineffektivt og for tungt instrument , men afkaldet p denne flles erklring betyder ikke , at Parlamentet fremover vil vre mindre involveret og mindre rvgent i lovgivningsprogrammerne .
Det vil fortsat vedtage en resolution om lovgivningsprogrammet . Denne vil meddele vores lovgivningsprioriteter .
Vi glder os til , at Kommissionen tager dem alvorligt .
Vores rolle er at overvge Kommissionens forvaltning , og vi vurderer den ogs i kraft af den respekt , den har for Parlamentets prioriteter med hensyn til planlgning .
<P>
Et andet procedurepunkt : I en fase , hvor byrden af det lovgivningsmssige arbejde bliver mindre , m den politiske effektivitet i lovgivningsprogrammet styrkes af angivelser p det juridiske grundlag af forslagene og den forventede dato for forelggelsen af dem .
Selve lovgivningsprogrammet bestr for 1997 af en liste af seksten nye forslag .
Det burde vre let at give de angivelser , jeg beder om .
Det ville vre en anderledes klar forpligtelse fra Kommissionens side .
<P>
Jeg vil for vrigt erindre om , at Kommissionen i 1995 i forbindelse med sit arbejdsprogram meddelte , at den ville - og jeg citerer teksten fra dengang -  centrere sin aktion mere omkring igangsttende og opfordrende arbejde , hvoraf hovedparten skal udfres af medlemsstaterne  .
Det ville vre interessant , hr. kommissionsformand , at kende Deres reaktion og f at vide , hvordan resultatet af dette nye skridt bedmmes i dag af Kommissionen isr p de omrder , De har nvnt , for eksempel den indre sikkerhed for borgerne .
<P>
Endelig ville vi gerne have , at Kommissionen med mere beredvillighed respekterer Parlamentets , i vrigt meget begrnsede , initiativret , som det har fet i traktatens artikel 138 B .
Parlamentet har pr. dags dato vedtaget fire initiativbetnkninger p grundlag af artikel 138 B .
Jeg vil kort erindre om dem : Jackson-betnkningen om hotellernes sikkerhed mod brandrisici , Alber-betnkningen om forebyggelse og udbedring af krnkelser af miljet , Leopardi-betnkningen om sundhedspasset og Rothley-betnkningen om opgrelse af skader i forbindelse med frdselsulykker .
Kommissionen er gentagne gange blevet opfordret til at flge op p disse initiativer .
Jeg er for vrigt ikke sikker p , om punkt fem p vores liste over nye lovgivningsinitiativer svarer til et forslag fra Parlamentet .
Hvordan og hvornr , hr. kommissionsformand , har Kommissionen til hensigt fuldt ud at respektere Parlamentets initiativret ?
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne kort tale om vurderingsrapporten om gennemfrelsen af programmet for 1996 .
For vrigt vil jeg en passant sige , at bestrbelserne p gennemsigtighed for 1995 ikke lngere er gentaget i r .
Sidste r havde vi ret til en fuldstndig oversigt over alle de lovgivningsmssige og frlovgivningsmssige aktioner med en tydelig angivelse for hver aktion af det , der var gennemfrt , igangvrende eller udsat .
I 1996 forholder det sig ikke sdan .
Det er s meget mere beklageligt , som Kommissionen betragter , jeg citerer ,  lsevrdighed , gennemsigtighed og retfrdighed  som permanente ml .
<P>
Hvad vurderer man for vrigt njagtigt ?
Kommissionen anfrer , at den vurderer  de vsentlige gennemfrelser i henhold til det skema , som Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 1996  .
Men vi mener , hr. formand , at det rlige program ikke kun er begrnset til Kommissionens forslag .
Vi har sammen fastlagt prioriteterne i lbet af en dialog , der ikke altid var let , men ofte lang og besvrlig .
Parlamentet havde klart anfrt sine prioriteter for 1996 , og enhver vurdering af programmet m ogs tage dem i betragtning .
Der er ingen , der har interesse i at fre en dialog for dve rer eller i at udfre kunst for kunstens egen skyld .
Hvad nytter det med en udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og Parlamentet , hvis Kommissionen efter denne debat tager hjem og lader som om , den aldrig har hrt tale om Parlamentets politiske prioriteter ?
Hvilken vrdi tillgger Kommissionen egentlig den resolution , som Parlamentet rligt vedtager med hensyn til lovgivningsprogrammet ?
<P>
Endnu en gang - jeg mener , at det er fundamentalt - hvis vi ikke nr frem til at etablere en konstruktiv og frugtbar dialog mellem de tre vsentlige politiske institutioner , ud over procedurerne , hvordan vil dette Europa s blive opbygget ?
Ved mere hastige reaktioner , p bedste beskub eller med en egentlig fremtidsvision ?
<P>
Tillad mig at komme med endnu en bemrkning om den mde , Kommissionen arbejder p .
Iflge Parlamentets tjenester venter vi pr. dags dato ca . 120 lovgivningsmssige foranstaltninger som flge af lovgivningsprogrammet for 1996 , hvoraf omkring halvtreds er blevet meddelt os inden rets afslutning .
Vi venter ogs omkring tres frlovgivningsmssige dokumenter , hvoraf omkring tyve skulle blive frdige inden slutningen af december mned .
Jeg forudser afgjort en forfrdelig rsafslutning for Kommissionen , hvis den vil overholde sine forpligtelser .
Det var lidt om det , der stadig skal ske .
<P>
Vi interesserer os ogs for Kommissionens adfrd i lbet af hele den lovgivningsmssige proces .
Parlamentet er mere end en gang blevet skuffet i lbet af ret over Kommissionens adfrd , navnlig hvad angr visser sager med flles beslutningstagning .
Lad os sledes erindre om sagen med Fjernsyn uden grnser , hvor Parlamentets frstebehandling blev fuldstndigt negligeret , fordi Kommissionen foretrak at tage Rdets parti .
Et andet eksempel vedrrer sagen novel food , dvs. sagen om genetisk ndrede fdevarer .
Med henblik p en bedre beskyttelse af forbrugerne foreslog Parlamentet ndringer vedrrende etikettering , hvilket gjorde det muligt for forbrugerne at foretage deres valg med kendskab til sagerne .
Ogs her afviser Kommissionen at give sin sttte til vores ndringsforslag .
Endelig behver jeg nppe at erindre om , hvordan Kommissionen fejede nsten alle Parlamentets ndringsforslag af bordet vedrrende direktivet om posttjenesterne .
Det var tre sager med et yderst politisk indhold , hvor de valg , man foretager , viser nogle fundamentale politiske holdninger .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min beundring for Kommissionens oprigtighed med hensyn til visse afgrende sager .
<P>
Hvad siger sledes status for 1996 om tillidspagten , der er udarbejdet af kommissionsformanden , hr . Santer , og forelagt p topmdet i Firenze , og som Europa-Parlamentet har stttet meget ?
Det Europiske Rd i Firenze , og jeg citerer , har modtaget pagten positivt , og Kommissionen forventer , at Det Europiske Rd i Dublin begynder gennemfrelsen af den .
Derimod siges der intet om den langsommelighed , hvormed dette Europa giver sig i kast med det alvorlige arbejdslshedsproblem , intet om den spildte tid , intet om den afvisning , som Kommissionen har lidt fra Rdets side .
Hvis vi nsker at komme videre , m hver enkelts ansvar tydeligt pvises i denne fiasko .
<P>
Et andet , meget kontroversielt eksempel p dette tidspunkt , finansieringen af de transeuropiske net .
Hvad siger status ?
At finansieringen er get i 1996 , at Kommissionen har forelagt nogle forslag for Det Europiske Rd i Firenze , der sigter mod finansieringen af 14 prioriterede projekter , og at det forelbige budgetforslag for 1997 faststter gede bevillinger til kontoen for de transeuropiske net .
Heller intet her om de vanskeligheder , man er stdt p , med at ge finansieringen af disse 14 famse projekter , intet om Rdets nlen med udarbejdelsen af budgettet for 1997 , intet om den langsommelighed , som nogle af de strre projekter udvikler sig med .
<P>
Hr. formand , hvad angr programmet for 1997 , er socialisternes frste prioritet stadig bekmpelsen af arbejdslsheden .
Kapitlet  vkst , beskftigelse og euro  i arbejdsprogrammet er i den henseende uden overraskelser .
Det store sprgsml , der rejser sig for 1997 , er , hvilken politik Kommissionen har til hensigt at fre med hensyn til beskftigelse og vkst .
M jeg i den forbindelse erindre om , at Parlamentet med en meget stor majoritet har kritiseret de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i 1996 . Uden strre resultat for vrigt p grund af blokeringen fra kofin-Rdet og Valutaudvalget .
<P>
Men trods Kommissionens pstand bliver den konomiske situation nppe bedre : Det interne forbrug , investeringer og beskftigelse er stadig for nedadgende i strstedelen af Europa .
I forret 1997 vil Kommissionens tjenester igen begynde p at definere de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for 1997 .
I det sandsynlige tilflde at den konomiske situation nppe har udviklet sig inden da , kan Kommissionen s alvorligt tnke sig at anbefale de samme konomiske politikker som de seneste rs , der har vist sig skuffende med hensyn til vkst og beskftigelse ?
<P>
Kommissionen har sledes ikke i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for 1996 haft succes med at f Rdet til at vedtage henstillingen om en valutapolitik , der er mindre restriktiv og mere rettet mod beskftigelsen og vksten .
Det samme enorme problem vil rejse sig i 1997 .
<P>
I slutningen af 1997 udarbejder Kommissionen sin rsberetning om det konvergensniveau , som medlemsstaterne er net frem til .
Parlamentet hres om denne beretning .
I r befinder Europa-Parlamentet sig i en meget vanskelig situation .
kofin-Rdet risikerer frst at vedtage sin henstilling i begyndelsen af december , hvilket kun giver Europa-Parlamentet omkring ti dage inden topmdet i Dublin til at afgive sin udtalelse .
Beretningen for 1997 vil have en srlig betydning nogle mneder inden Rdets beslutning med hensyn til deltagelse i den monetre union .
Kan Kommissionen forpligte sig til , at vi i 1997 undgr situationen fra 1996 ?
<P>
Mere generelt , hr. formand , Den Socialistiske Gruppe er dybt bekymret over offentlighedens faldende investering i visse europiske lande .
Man m frygte , at selve grundlaget for opsvinget og vksten ikke begyndes .
Man m sledes bevare en vis fortolkningsmargen med hensyn til offentlige investeringer og gre alt for at overbevise medlemsstaterne om hellere at investere end at forbruge .
<P>
Hvad angr det indre marked , fortller programmet os om viderefrelsen af liberaliseringen .
Det tilfjer ganske vist , at den fortstter med fuld overholdelse af opgaver af generel interesse og til fordel for forbrugeren .
Det er en lidt for hurtig bortledning af den store debat om public service , der foregr i visse af vores lande .
Det er rigtigt , at Kommissionens meddelelse om tjenesterne af generel interesse er et frste skridt mod en bredere hensyntagen til det , som alle tjenester af generel interesse bibringer vores lande .
Det er imidlertid ndvendigt , at dette sker gennem en konkret politik , her og nu , i stedet for at afvente , at alle offentlige tjenester sljfes for at foretage en ny politik .
<P>
Endelig giver kommissionsformanden en stor plads til det , han kalder den europiske samfundsmodel .
Hvad kan vi konstatere i den forbindelse ?
Vi konstaterer , at i denne markedskonomi er afvisningen af dialogen , afpresningen i forbindelse med beskftigelsen og den finansielle logik fremherskende , hvilket frer til frre arbejdspladser og flytning af arbejdspladser .
Det store indre marked er en fantastisk sag for nogle , bl.a. p grund af de minimalistiske samfundsregler .
Man m standse dette skrplan , ellers risikerer vi en dag at se Europa eksplodere mellem hnderne p os .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg sige dette efter disse frste reaktioner p Deres program for 1997 .
Jeg bemrker i konklusionen p Kommissionens arbejdsprogram , at den har afmrket territoriet indtil r 2000 og videre .
Dette kaldes  Agenda 2000  : Det er udvidelsen og den finansielle pakke  efter r 1999  .
Denne magiske erindring om det snarlige rtusindskifte giver mig kvalme .
Europa og eurokraterne er ganske vist meget dygtige til at tegne store planer for fremtiden , men glemmer alt for ofte de daglige bekymringer for mnd og kvinder i dag : De siger det selv , hr .
Santer , i Deres konklusion . Lad os sammen fortlle medlemsstaterne , at de risikerer at drbe Europa , hvis de ikke hjlper vores borgere med at leve bedre her , nu , straks .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg kan prise mig lykkelig over , at mange af de punkter , som ogs jeg ville tale om , allerede er nvnt udfrligt af hr . Fayot .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hjdepunktet for tillidsforholdet mellem Kommissionen og Parlamentet er prsentationen af rsprogrammet i dag .
De , hr . Santer , husker , at vi p det tidspunkt , hvor vi gav Dem et tillidsvotum , ogs indgik en rkke aftaler om samarbejdet mellem vore to institutioner .
Vi skulle fre en ben dialog , sledes aftalte vi , en dialog , som er gennemsigtig , og som ogs er forstelig for de europiske borgere . En aftale , som for vrigt er nrmere udarbejdet i erklringen af 25. oktober 1993 .
<P>
Hr . Santer , Kommission , vi bedmmer i dag den mde , hvorp vi har omgedes hinanden i det forlbne r , giver en fremtidsudsigt og anvisninger med hensyn til Deres forslag og stiller forslag om rettelser deri .
Vi er , det m jeg sige , i og for sig ganske tilfredse med , at forhandlingen i dag fres , i den uge , hvori vi ogs beskftiger os med budgettet for det kommende r . Vi str med dette budget over for en meget vanskelig opgave med hensyn til realiseringen af et bedre fungerende Europa med de samme midler .
Et Europa , hvor Det Europiske Rd igen og igen kommer med udspil - som for vrigt har bred sttte i Parlamentet - men for hvilke der ikke drages finansielle konsekvenser .
Vi kommer tilbage til dette i eftermiddag .
<P>
Hr . Santer , rede formand for Kommissionen , lad mig nu lige se p Deres embedsperiode .
Deres frste r var et r med overvejelser , det kunne heller ikke vre anderledes .
Det andet r gik under temaet  gre mindre for at gre det bedre  .
Det forlbne r er vi overlsset med hvid- og grnbger samt konferencer om en masse temaer . Nr man vil inddrage de berrte i lovgivningen , s har man brug for grn- og hvidbger samt konferencer .
Men vi i PPE-Gruppen gr ud fra , at der i perioden p fem r , som De netop nvnte , ogs m komme et tidspunkt , hvor Kommissionen m ivrkstte en aktion , og det tredje r er sledes efter PPE-Gruppens opfattelse et r med aktion , det betyder sledes konkret , at der skal tages initiativer , organiseres konkret og ogs reorganiseres .
<P>
Hr. formand , m jeg p grundlag af det konkrete eksempel beskftigelse endnu en gang se tilbage p den forlbne periode .
Hvad sagde vi : mere arbejde for flere mennesker , et af de allervigtigste temaer for disse europiske borgere .
Hvidbogen , tillidspagten , foranstaltningerne med henblik p den overordentligt ndvendige forbedring af den fysiske infrastruktur , de transeuropiske net , forskning og udvikling , de sm og mellemstore virksomheder osv .
Vi m i PPE-Gruppen konstatere , at alle gode initiativer alligevel blokeres , mske kan De ligesom vi ofte ikke gre noget ved det .
Det preller af p Rdet , et Rd , som ikke ptager sig sit ansvar p dette punkt .
S sprger jeg mig selv : Er De , og er mske ogs vi , ikke alt for sde ved hinanden .
Beslutningsprocessen p regeringskonferencen vil vre afgrende for den mde , hvorp Europa virkelig gr fremskridt , og nr vi s taler om dette Standort Europa , s tror jeg , at vi navnlig ogs af Dem , kommissionsformand , m forvente strre bestrbelser .
<P>
Jeg vil lige se tilbage p to andre omrder af programmet fra sidste r .
Jeg sagde sidste r p vor gruppes vegne , at denne initiativret , som De udelukkende har i den anden sjle , br bruges bedre , jeg m snarere sige p en frkkere mde .
Tag nu f.eks. Mellemsten , her konstaterer vi , at Europa nok skaffer midlerne til den konomiske genopbygning af de palstinensiske autonome omrder , men at vi ikke sidder med ved det politiske bord .
Et andet eksempel er udvidelsen , De nvnte den ogs for lidt siden .
Jeg tror , at udvidelsen og den mde , hvorp denne sag behandles , nu netop viser , hvorfor sager , hvor Rdet og Kommissionen vil det samme , forlber godt .
Jeg vil gerne bede Dem om at vre meget mere aktiv p dette omrde og forsge alligevel at stimulere fllesskabet med disse initiativer .
<P>
Hvad den tredje sjle angr , husker jeg , at gruppen sidste r var tilfreds med Deres bebudelse af , at De ville tage en rkke initiativer , med hensyn til asylretten , flles flygtningepolitik og konventionerne for borgere fra tredjelande .
Jeg konstaterer , at disse smukke initiativer er blevet hngende i konferencer .
Jeg sprger mig selv , hvad der nu kommer ud af det , men fru Palacio Vallelersundi vil sige noget om det .
<P>
Om initiativretten vil jeg lige fremstte nogle bemrkninger .
Disse initiativer fra Parlamentet reageres der slet ikke p , det sagde hr . Fayot ogs .
Ved Deres tiltrdelse indgik vi en rkke aftaler derom . Jeg vil gerne hre Deres nye planer p dette punkt .
Hvad Deres egen initiativret angr , finder De altid Parlamentet p Deres side , ogs i forbindelse med regeringskonferencen .
Vi accepterer og forsvarer Deres eneret , men m jeg s ogs sige , at vi medlemmer af Europa-Parlamentet somme tider har en fornemmelse af , at De udver denne eneret som en meget stor selvflge , og at De , nr det drejer sig om fastlggelse af retsgrundlaget , tnker : Vi gr det alt sammen , vi skal bestemme det alt sammen .
Jeg tror , at Kommissionen m tnke p , at det ogs kan vre til ulempe for den eller for begge , nr den s selvflgeligt tager denne eneret til sig .
<P>
Hr. formand , vi har indget en rkke aftaler om flertalsndringsforslag , det talte hr .
Fayot ogs om . Vi flger en rkke mglinger , og jeg m helt rligt sige Dem , at den ene ganske vist er anderledes end den anden , at den mde , hvorp en rkke medlemmer af Kommissionen somme tider reagerer p flertalsndringsforslag fra Parlamentet , jeg nvner endnu en gang sagen om Novel foods , foruroliger os meget .
Jeg tror ikke , at det er den rette mde at fre aftalerne ud i livet p .
<P>
Hr. formand , det sidste punkt , en kphest for en kristelig demokrat , men overordentlig vigtigt , interesseorganisationernes selvregulering . Vi savner p dette punkt de virkelige initiativer .
Netop p europisk plan , hvor der kan nvnes mange omrder , hvorp der hurtigere og mere enkelt ns mlstninger , nr man gr det ved at indg pagter , savner jeg , at De foretager virkelig store aktioner .
Jeg hber , at der i det beslutningsforslag , som vi hurtigere vil vedtage sammen , ogs virkelig vil indg mange af de punkter , som Parlamentet nu i fllesskab har nvnt , som nste aktion i Deres aktionsr .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. kommissionsformand Santer , vi er enige med Dem i Deres indlg , som er rigt p stikord , og betydelige planer og forslag .
Men vi m dog betragte forholdene , som de er , og ikke som vi gerne s dem .
I Deres indlg har De rigtigt talt om forbrugerne , miljet , kulturen og de sm og mellemstore virksomheder . Alle disse emner , som er af politisk , ja endog fundamental betydning , flges imidlertid ofte ikke operativt og konomisk op .
Vi taler om de sm og mellemstore virksomheder som et helt ndvendigt led i vksten p arbejdsmarkedet uden dog at give dem konomiske midler til at fortsat at vre virkelig konkurrencedygtige p markedet og ikke blot for at overleve .
Vi taler ogs kun lidt om beskyttelsen af borgerne , srlig brnene , de ldre og arbejdstagerne .
Vi siger ja til nye arbejdspladser , men ogs til hjnelsen af kvaliteten af de allerede eksisterende arbejdspladser , for at arbejdstagerne fortsat kan vre konkurrencedygtige p et marked , der undergr forandringer og bliver stadig mere internationalt .
P et marked , som bliver internationalt , m der vre strre bevgelsesfrihed inden for Unionen , og denne skal vre noget , der rkker ud over et enhedsmarked , et virkeligt indre marked , et stort marked , hvorunder transaktioner , der sker mellem London og Paris eller Rom og Madrid , kan blive ensbetydende med nationale transaktioner , og hvori varer , penge , personer og unge mennesker med deres eksamens- og kvalifikationsbeviser frit kan bevge sig .
<P>
Kommissionsformand Santer , vi misunder Dem ikke Deres opgave , men vi sttter Dem .
Men Kommissionen skal i hjere grad lytte til Europa-Parlamentet , der , som det skal understreges , er den eneste folkevalgte institution , dvs. den eneste umiddelbare reprsentant for borgerne .
1997 vil blive det frste r i et rti , hvor Europa sandsynligvis vil blive dannet endeligt eller opgivet .
God arbejdslyst !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , da Kommissionen tiltrdte i januar 1995 , blev den rost af sin formand som en af de mest politiske Kommissioner i Unionens historie .
Med to forhenvrende statsministre og elleve forhenvrende ministre er Santer-Kommissionen virkelig et stjernehold .
Hvordan gr det med denne Kommission efter to rs arbejde ?
<P>
Nogle medlemmer har i det forlbne r udfrt et usdvanligt godt stykke arbejde .
Sir Leon Brittan har i handelskonflikten med Amerika p ny vist det imponerende lederskab , som han allerede havde udvet s succesfuldt i slutfasen af Uruguay-runden .
Emma Boninos mod , hengivelse og sans for humor har gjort hende til en af Kommissionens bedste kommunikatorer , en vigtig kvalitet i en tid , hvor kommunikation ikke er Unionens vigtigste og strkeste egenskab .
Karel van Miert har reageret dygtigt p Sachsens angreb p konkurrencepolitikken . Han har overbevisende opfordret til konkurrence i den offentlige sektor til trods for nogle af hans socialdemokratiske venners konservative reflekser .
<P>
Det er godt , at Kommissionen respekterer subsidiaritetsprincippet .
Antallet af politiske initiativer og lovgivningsmssige forslag er faldet kraftigt . Efter Delors-Kommissionens febrilske aktivitet var tiden faktisk inde til et lavere tempo .
Alligevel sprger jeg mig selv , om man ikke er get for langt i den modsatte retning . Jeg vil ikke her tale om den kendsgerning , at det lykkes en rkke kommissionsmedlemmer fuldstndigt at holde deres politiske aktiviteter skjult for offentligheden .
<P>
Hvad det for mig i hjere grad drejer sig om , er , at Kommissionen synes at tve med at udve det politiske lederskab , som den har tilladelse til at udve inden for Traktatens grnser .
Lederskab er mske den kvalitet , som Europa i dag har mest behov for .
Uden lederskab vil regeringskonferencen resultere i en Maastricht-II . En traktat , som er s indviklet og s langt fra menneskene , at den mske endda ikke vil blive ratificeret i alle femten medlemsstater , hvis den da overhovedet vil vre i stand til at f Unionen til at optage nye medlemsstater .
<P>
Naturligvis er det ikke Kommissionen , men medlemsstaterne , som i sidste instans er ansvarlige for resultatet af regeringskonferencen .
Alligevel skal Kommissionen spille en vsentlig rolle .
Kommissionens rolle er at forklare , hvorfor det er vsentligt , at Traktaten ndres . Forklare , hvorfor det er vsentligt , at navnlig Traktaten ndres med hensyn til indre anliggender , retlige anliggender og udenrigspolitik .
Og hjlpe med at srge for , at befolkningen sttter denne ndvendige forandring .
<P>
Maastricht-Traktaten har givet Kommissionen en initiativret med hensyn til indre anliggender , retlige anliggender og udenrigspolitik . I det forlbne r har Kommissionen desvrre nppe benyttet disse rettigheder .
Naturligvis m Kommissionen respektere medlemsstaternes verste magt med hensyn til udenrigspolitikken . Men Kommissionen m ikke tillade , at den tvinges ud i en rolle som rdssekretariatets konomiske afdeling .
Lad den tnke p , at en ret , som ikke bruges , godt kunne blive en ret , som afskaffes .
<P>
I vore borgeres jne er formanden for Kommissionen  Mister Europe  . Han er personificeringen af Unionen .
Borgere forventer af ham , at han gr sig til talsmand for deres bekymringer og deres interesser .
Kommissionsformanden er mest effektiv , hvis han accepterer rollen som befolkningens forsvarer over for Rdet . Den nuvrende formand er godt rustet til denne rolle .
Formand Santer indgyder tillid . Det er en vigtig kvalitet .
Men det er ogs en kvalitet , som hidtil er benyttet for lidt . Tiden er inde til , at folkets stemme kraftigt lader hre fra sig .
<P>
Kommissionen har stadig i for hj grad en business as usual -udstrling , ogs i denne forhandling .
Jeg savner hos Kommissionen en fornemmelse af uopsttelighed , sledes som den findes hos vore borgere . Jeg opfordrer hr .
Santer til at smge rmerne op . Tiden er inde til lederskab .
<P>
I denne forbindelse vil jeg fremstte n specifik anmodning .
Min anmodning vedrrer en af vore befolkningers vigtigste borgerrettigheder , retten til privatliv .
Jeg opfordrer Kommissionen til inden rets udgang at fremstte et forslag om et effektivt system for uafhngig beskyttelse af oplysninger til Unionens institutioner .
Beskyttelsesreglerne for oplysninger i Europa vedrrer i dag udelukkende medlemsstaterne , men ikke Unionen . Det er en betydelig mangel .
Der er ikke i jeblikket nogen ordning i Traktaten om en uafhngig instans for beskyttelse af oplysninger , nr det glder Unionens institutioner . Jeg tror , at en databeskyttelsesvagthund kunne yde et vigtigt bidrag til en mere ben Europisk Union , en Union tttere p borgerne .
<P>
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at foresl en ndvendig traktatndring i tide inden regeringskonferencen .

<P>
Min afsluttende vurdering , hr. formand , denne Kommission er en meget politisk Kommission .
Den har vist gode ting i det forlbne r .
Jeg ville nske , at Kommissionen i det kommende r med al sin politiske energi ville optrde som befolkningens forsvarer over for Rdet .
Det er overordentlig ndvendigt , at Rdet endelig lytter .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Piquet">
Hr. formand , hr . Santer , jeg vil gerne allerfrst sige , at en del af hr .
Fayots tale virkelig tiltalte mig . Jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger .
<P>
Frste bemrkning : Kommissionen stter sig som ml at genfinde borgernes tillid .
Jeg tror ikke , at der er nogen her , der ville kunne modsige denne interesse i betragtning af omfanget af den afgrund , der findes mellem offentligheden og vores europiske strid .
Som parlamentsformanden sagde under debatten om Unionens tilstand ,  folk er ikke imod den europiske samling , de ved ikke , hvorfor de skal vre for Europa  . Og det er rigtigt , at det er noget ekstraordinrt gennemgribende og vanskeligt at beherske .
Det er for vrigt i mine jne et vsentligt sprgsml .
Meningsmlingerne og analyserne , hr .
Santer , viser , at det er Unionens manglende evne til at gre opmrksom p de aktuelle store udfordringer , der giver nring til pessimismen i Den Europiske Union , for ikke at sige offentlighedens pessimisme og fordmmelse med hensyn til os : Arbejdslshed , deregulering , flytning af arbejdspladser , reduktioner i de sociale garantier .
Sdan opleves Europa for millioner og millioner af mennesker .
<P>
Anden bemrkning : Burde Kommissionen ikke vre mere flsom over for offentligheden , over for befolkningernes forventninger og over for de krav , de stiller ?
Det er rigtigt , men det ville forudstte , at man foretog andre konomiske , sociale og finansielle valg , og mellem os tror jeg ikke , at Kommissionen er parat til det .
For eksempel gennemfrelsen af den flles valuta , uanset hvad der sker .
Nedsttelsen af arbejdsomkostningerne , liberaliseringen uden tilbageholdenhed eller dereguleringen betragtes som urrlige dogmer .
Det diskuteres ikke lngere !
Der er en bondemand hjemme hos mig , der , nr jeg taler sdan , altid siger til mig : Men pas p , i alle kirker er der noget , der ringer !
Det er jo rigtigt , at nr der afslres nogle sandheder , har man nogle gange vanskeligt ved at tilpasse sig de nye realiteter .
<P>
Tredje bemrkning : Kommissionen fastholder ogs og forklarer sin vilje til at prioritere beskftigelsen .
Men det er her , mener jeg , at man m have nogle andre tvedelinger end kun bekymringen for nedsttelsen af arbejdsomkostningerne og fleksibiliteten eller utrygheden .
Vi har selv her talt om nedsttelse af arbejdstiden , problemerne med og forslagene om beskftigelse og vkst .
Mske burde Kommissionen vre en smule mere opmrksom , og jeg kommer sledes til min fjerde bemrkning .
<P>
For igen at give vores borgere tillid er det mske nu ndvendigt , at Kommissionen er mere opmrksom over for Parlamentet .
Jeg vil give to eksempler , der i Frankrig har givet anledning til megen diskussion og mange indlg fra mange folkelige krfter .
Dels direktivet  Fjernsyn uden grnser  - Kommissionen overtager ikke Parlamentets indstilling til kvoterne - og dels direktivet om posttjenesterne - Kommissionen har affejet nsten alle Parlamentets ndringsforslag !
Hvis man nsker , at der skal vre politisk autoritet , at der skal vre en befjelse til at gribe ind , og at der skal vre lyttere , s er det en meget mtlelig sag , at Kommissionen har det s vanskeligt i de strre sprgsml med Europa-Parlamentet .
<P>
For igen at give tillid m vi uden tvivl overveje en anden logik til beherskelse af den konomiske og sociale udvikling .
Selv om jeg ikke kan komme ind p dette sprgsml p tre minutter , bemrker jeg alligevel , at Kommissionen er kommet videre , og det glder jeg mig over , for eksempel med anerkendelse af opgaverne af generel interesse og serviceopgaverne . Jeg tror , at hr .
Fayot allerede har bemrket det . Jeg glder mig over det , og det fr mig til at tnke p , at vi uanset vanskelighederne med hensyn til nogle af sprgsmlene kan komme videre .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at alt dette ikke er let . Jeg vil sledes nske Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
De erkender , hr . Santer , at Den Europiske Union ikke er hjt elsket af de europiske borgere .
Alle de signaler , vi fr fra de forskellige medlemsstater , viser det , uanset om de viser sig i form af sociale bevgelser eller i stemmeurnerne : Det er oppositionen mod Europa eller i hvert tilflde den meget hrde kritik , der er i frd med at komme frem .
<P>
Deres lovgivningsprogram forekommer mig ikke at indeholde noget som helst , der kan ndre dette negative billede af et Europa uden projekter , der ikke er i stand til at skabe tilslutning .
Ganske vist er 1997 et overgangsr , De har sagt det , og det er rigtigt , eftersom regeringskonferencen burde beslutte betydelige ndringer i behandlingen af sagerne .
Men man kunne i det mindste vente en dirren , et signal , der angiver aktivitet , i stedet for en meget generel og magisk tale om vkst , der er en tale om wishful thinking , med andre ord nogle fromme ord , men det er meget vanskeligt at finde noget konkret .
<P>
For mit vedkommende vil jeg komme med en konkret kritik .
De har som for vrigt i de fleste af Deres indlg nvnt ndvendigheden af gennemsigtighed for at genskabe tillid .
P et tidspunkt hvor De forelgger programmet for nste r , burde man s ikke have en status over tidligere programmer og ikke kun en kvantitativ status , men for hvert forslag , der ikke er kommet igennem , en fremlggelse af de tekniske eller politiske rsager , der har medfrt forsinkelser eller blokeringer ?
Er det acceptabelt , at de parlamentsinitiativer , som Parlamentet har forelagt i overensstemmelse med traktatens artikel 138 B ikke i dag giver anledning til nogen opflgning ?
Er det gennemsigtigt og forsteligt for borgeren at se strre ndringsforslag , der er vedtaget af Parlamentet med et flertal af dets medlemmer forkastet af Kommissionen p en lang rkke omrder , som min kollega , hr . Piquet , lige har fortalt det ?
<P>
Jeg vil nvne et meget konkret omrde for Dem , det er miljomrdet .
Rdet af miljministre har for nylig vedtaget direktivet om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening .
Parlamentets betydelige ndringsforslag blev forkastet uden politisk forklaring .
Blandt dem er der et , der krvede , at fabrikanterne blev gjort ansvarlige for de miljmssige flger af deres aktiviteter .
Det er det samme krav , som betnkningen af vores kollega , hr . Alber , stillede i april 1994 , for mere end to r siden , i en beslutning , der blev vedtaget med overvldende flertal .
Heller ikke her har der vret nogen opflgning .
<P>
Jeg tror , at det er absolut ndvendigt , at De overvejer disse sprgsml , hr. formand .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , i sit program for 1997 stadfster Kommissionen nogle relevante , ambitise , generelle ml , men det er ndvendigt at konstatere , at de foranstaltninger , der er fastsat for at n dem , ikke er p hjde med indsatsen .
Kommissionen fremkommer sledes igen , med rette , med det generelle ml  vkst og beskftigelse  .
Men hvilke prioriterede midler er defineret for at n disse ml ?
Man taler om en sund makrokonomisk politik og fuldfrelse af det indre marked .
<P>
Vi vil gerne sige , at disse prioriteter er grsdagens prioriteter og ikke dem , som europerne forventer i dag . Vi er overbeviste om den absolutte ndvendighed af hurtigt at gennemfre den flles valuta , og vi hilser de bestrbelser velkommen , der her og der er gjort med henblik p den budgetmssige sanering , der vil gre det muligt at n dertil .
Vi er enige med Kommissionen , nr den har til hensigt at ivrkstte de tekniske midler , der gr det muligt at gennemfre den flles valuta .
Men det , der er ndvendigt i dag i Europa , det er at genskabe tilliden hos rdvilde europere , der i den europiske konstruktion kun ser budgetmssig stramhed , stagnation i kbekraften og nedskring i de sociale resultater .
<P>
Med hensyn til de mellemliggende ml m man omdefinere prioriteterne ; det er ikke lngere ndvendigt at fremfre det indre marked , konvergensen eller stabiliteten , men vkst , beskftigelse og samhrighed - vi foretrkker for vrigt frem for dette noget tekniske udtryk , udtrykket solidaritet ; for os er det det samme .
Hertil er det ndvendigt at definere nogle foranstaltninger , der njagtigt er i forbindelse med disse sande prioriteter .
Vksten m ikke opfattes som en nsket og forventet , men absolut ikke sikret konsekvens , af stabiliteten . Den skal opfattes som et konomisk ml som sdan .
Hertil er det ndvendigt , at Kommissionen foreslr en tillidspagt for Europa , der skal supplere forpligtelserne om stabilitet , og at den finder konkrete udtryk i en hurtig omdefinition af de finansielle overslag for slutningen af rhundredet eller i reformen af strukturfondene , der er redskaberne for den europiske budgetpolitik , der ndvendigvis skal supplere pengepolitikken .
<P>
P samme mde skal Europas aktion med hensyn til beskftigelsen vre mere direkte og mere lsevrdig .
Man skal knytte strukturfondenes intervention tttere sammen med skabelsen af arbejdspladser .
Hvorfor ikke komme frem til en etiket  europisk arbejdsplads  eller i det mindste en prcis og klar liste over arbejdspladser , der direkte er skabt takket vre fllesskabsaktionen ?
Hvorfor ikke p samme mde med hensyn til tjenesten af generel interesse , som Kommissionen bekymrer sig om , forestille sig tjenester p europisk niveau , der opfylder vores befolkningers nye behov , og som er direkte jobskabende ?
<P>
Vi anmoder Kommissionen om at vise sig mere modig og udvise mere initiativ .
Vi vil sttte den i denne aktion , uden hvilken vi mske vil f den flles valuta , men vi vil ikke lngere have Europa .
<SPEAKER ID=15 NAME="Bonde">
Hr. formand , Kommissionens formand , Jacques Santer , har ofte erklret sig enig med os i Nationernes Europa i , at lovgivningens omfang skal begrnses .
Santer nsker at fremstille sig som en varm tilhnger af subsidiaritet .
Flest mulige beslutninger skal overlades til medlemslandene .
Jeg er ikke i tvivl om den gode vilje hos Luxembourgs tidligere statsminister , men efter over to r p formandsposten m vi desvrre konstatere , at Santer ikke har magt , som han har agt .
Da Santer trdte til , var der i alt 20.706 forordninger , direktiver og andre EU-regler .
Ved indgangen til 1996 var der 21.392. Der er blevet mere af det , som Santer ikke vil .
I Kommissionens nye program er der ogs forslag til mere lovgivning fra Bruxelles .
Jeg har ikke kunnet finde eksempler p vigtige omrder , hvor Kommissionen foreslr lovgivningen flyttet tilbage til de nationale parlamenter .
Og i forbindelse med den igangvrende regeringskonference har Kommissionen fremsat forslag om at gre afgrelser med kvalificeret flertal til den altoverskyggende hovedregel .
S kan love vedtages med 62 af 87 stemmer , og man kan nedstemme indtil flere nationale parlamenter samtidig .
Tilhngerne af det nre samfund kan f deres nrhed defineret i Bruxelles .
<P>
Konsekvensen bliver uundgeligt et nyt hop i integrationen , og Kommissionen fremlgger forslaget uden at komme med anvisninger p , hvilke beslutninger der s p andre omrder kan fres tilbage til medlemslandene .
S p et tidspunkt bliver vi ndt til at konstatere , at det , Santer gr , ogs er det , Santer vil .
Alle konkrete handlinger peger i retning af en ny stat .
Alle handlinger gr stik imod vores vision om et Europa , hvor nationerne bestemmer egne anliggender og samordner , hvor man ikke er i stand til at skabe lsningerne selv .
<P>
Vi nsker en flles indsats mod grnseoverskridende problemer og sttter gerne minimumsregler for udledning af farlige stoffer i hav og luft , men hvorfor nsker Santer ogs at kunne bestemme , at der skal tillades flere giftstoffer i drikkevandet i rhus ?
Hvorfor nsker decentralisten Santer absolut at have fuldstndig ens regler for drikkevand , der renses , og drikkevand , der hentes direkte op fra grundvandet ?
Vi sttter minimumsregler , men vil bekmpe EU-ensretning , som stter bde demokratiet og miljet i skammekrogen .
Forurening kender ingen grnser , siger man , men er det et argument for at fjerne den vre grnse for udledning af forskellige stoffer i danskernes drikkevand ?
<P>
Vi sttter ogs gerne flles standarder , som virksomheder kan benytte i grnseoverskridende handel , men hvorfor skal EU ' s harmoniseringsmetode gre standarder obligatoriske og ens i alle dele af Unionen ?
Der er brug for langt mere frihed til medlemslandene , og jeg hber , at Kommissionen vil lgge sig dette p sinde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , De talte om Deres bekymringer med hensyn til beskftigelsespolitikken .
Vi deler disse bekymringer .
Den Europiske Union kmper med et problem , som antager dramatiske former : den stigende arbejdslshed , hvor ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden er de mest kritiske former i denne srgelige udvikling .
Selv den mest uforbeholdne fortaler for den europiske monetre union kan ikke bengte sammenhngen mellem arbejdet hen imod konvergenskriterierne p den ene side og den stigende arbejdslshed p den anden side .
<P>
1997 vil med sine budgetmssige sparepakker blive prget af forberedelsen til den europiske monetre union og dermed ikke afhjlpe hovedproblemet , som er arbejdslsheden , men forvrre det .
konomiske eksperter og finanseksperter af vidt forskellig nationalitet frygter , at den kompromislse gennemfrelse af tidsplanen for Europa vil f konsekvenser , der skal tages alvorligt .
Det at medlemsstaterne falder fra hinanden i to grupper - den gruppe , der deltager i frste fase , og de stater , der ikke klarer at deltage i frste fase - frer til et Europa i to hastigheder .
Det er en udvikling , som ikke er i overensstemmelse med Europas nd og som ogs vil f konomiske konsekvenser .
<P>
Visse staters overdrevne og socialt uafbalancerede budgetrestriktioner fremkalder arbejdslshed , svkker Europa som virksomhedsdomicil og udlser en recession .
Ekstra overfrsler fra den gruppe , der er  in  , til den , der er  out  , vil svkke den ene gruppes konomiske kraft yderligere uden i tilstrkkelig grad at ge den andens .
Kommissionen skulle derfor p vejen mod den europiske monetre union tage langt strre hensyn til ogs de beskftigelsespolitiske og socialpolitiske komponenter og gre sig fri af et meningslst tidspres .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="D'Andrea">
Hr. formand , kre kolleger , Den Europiske Unions fremtid og dens genindtrden p den internationale arena er blandt de politiske forhold , der prioriteres i Kommissionens arbejdsprogram , hvor de har en srlig betydning .
Kommissionsformand Santer har nemlig med rette erkendt , at det ikke lykkes for Europa at spille den rolle , det burde , og som tilkommer det i verden , i hvert fald mlt i forhold til dets konomiske og kommercielle betydning samt omfanget af dets konomiske engagement i henseende til udviklingsbistand .
<P>
Det str ligeledes enhver klart , at man end ikke kan give et effektivt europisk svar , hvor et sdant er ndvendigt eller forventes , og hvor der direkte anmodes om , at Europa som sdant skal spille en mere aktiv rolle , som f.eks. i Mellemsten .
Det kan ikke vre tilstrkkeligt , at Chirac , Prodi og mange andre , i vrigt prisvrdigt , trder til , mens man p den anden side er ved at forspilde en historisk mulighed for FN nu 50 r efter krigen .
Fredens Europa og integrationens Europa kan ikke tage krigens Europas plads , et Europa med national rivalisering og al den mistillid , der har bestet i efterkrigstiden .
<P>
Det er utvivlsomt frst og fremmest problemet om instrumenter og procedurer , der skal lses p regeringskonferencen , i den retning , som Kommissionen og Parlamentet , der har afgivet indbyrdes meget samstemmende udtalelser , hber p under overvindelse af overdreven forsigtighed og umotiveret modstand , der viser ringe bevidsthed om udfordringens karakter og foregiver at kunne neutralisere usikkerheden omkring fremtiden ved at forskanse sig bag hjemmets sikre vgge .
<P>
Men vi m sprge os selv , om det ikke er muligt at satse mere , kommissionsformand Santer , ogs inden for de muligheder , som ligger i den gldende traktat , satse mere i fllesskab , idet vi her i Parlamentet krver mere , og Kommissionen giver en kraftigere impuls til sine egne initiativer og om muligt skubber til Rdet og regeringerne .
Netop p dette omrde beredes nemlig Europas fremtid .
Hvad ville udvidelsen vre uden en virkelig europisk udenrigspolitik , uden den politik , som allerede fastlgges i programmet , en identitet udadtil for Unionen , der er karakteriseret ved indbyrdes sammenhold , effektivitet og synlighed , uden mulighed for en snver forbindelse mellem sikkerhed , forsvar , handel og konomiske forbindelser , der er i stand til at give udtryk for en europisk politik , der kan blive en udfordring for den moderne verden .
Uden denne udadrettethed ville i vrigt ogs det Europa , vi har i dag , Europa med 15 lande , p bedrvelig vis lukke sig om sig selv .
Diskussionen rettes herefter mod regeringskonferencen .
Denne gang er der ikke plads til kun sm fremskridt , den store reform , der er lovet og bebudet , er nu mere end nogensinde ndvendig .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , ogs jeg glder mig over hr . Santers bestrbelser p at koncentrere Kommissionens arbejdsprogram om et begrnset antal prioriteter .
Alt for ofte har Kommissionen forelagt Parlamentet en lang liste over planlagte initiativer , der dkkede mange forskellige politiske omrder .
Selv om de fleste initiativer var gode nok i sig selv , var der for mange til , at de kunne gennemfres p blot et r .
Desuden var det ofte vanskeligt at fastsl de vigtigste prioriteter for det enkelte r .
<P>
Nr vi ser fremad til 1997 , mener jeg , at Kommissionen i hjere grad m sigte mod at lre unge om de potentielle fordele ved det indre marked .
Det bliver mere og mere sandsynligt , at en rkke medlemsstater vlger at indfre den flles valuta om ca. tre r .
Om mindre end seks r vil mange af vore nationale valutaer forsvinde fra vore lommer og erstattes med euroen .
Argumenterne for en flles valuta er ofte blevet drftet af konomer og embedsmnd og er nu kendt af de fleste af dem , der arbejder med politik , offentlig administration og finanser , men de fleste af Europas borgere kender stadig ikke noget til fordelene ved den flles valuta .
<P>
Det bliver vanskeligt , hvis ikke ligefrem umuligt at indfre en flles valuta uden sttte fra borgerne i deltagerlandene .
Det har modstanderne af Den Monetre Union allerede indset , og de arbejder intenst for at overbevise vlgerne i mange af vore medlemsstater .
Det er p tide , at Europas institutioner med lige s stor iver fremstter argumenterne for den flles valuta over for vlgerne i Europa .
<P>
Europa-Kommissionen er den bedst placerede til at lede kampagnen om sttte til Den Monetre Union .
Offentligheden br f kendskab til de mange fordele , der er knyttet til den flles valuta , ssom muligheden for lavere renter p ln i fast ejendom , ingen risici p grund af valutasvingninger , isr for de sm og mellemstore virksomheder , der eksporterer deres produkter fra en medlemsstat til en anden , reducerede omkostninger for handelssektoren og reducerede rejseudgifter .
Der br endvidere gres en indsats for at tilbagevise de argumenter , som modstanderne af den flles valuta undertiden fremfrer .
Jeg vil gerne minde Kommissionen om , at Maastricht-traktaten var meget tt ved at kre af sporet , isr fordi borgerne i mange medlemsstater ikke flte sig tilstrkkeligt inddraget i debatten fr Maastricht .
Vi skal drage ved lre af denne erfaring og sikre , at vi ikke gentager samme fejl .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , i sidste uge fandt der et valg sted i Gardanne i Sydfrankrig .
De to kandidater , der til slut var i opposition , en kommunist fra den samme gruppe som hr . Piquet og en kandidat fra Front national , var to mennesker , der ikke godkendte den neurotiske stramhed i Maastricht .
Med andre ord , offentligheden er ikke lngere med .
<P>
Europa , hr. formand , er en trist id , som lyset fra en dd stjerne .
De foreslr os at g ind i fremtiden ved at oplyse os endnu en gang med lyset fra en dd stjerne .
Nej , det var ikke bier , det var ikke honning , det var ikke strmme af mlk , det var strmme af galde , som Europa frte med sig .
Og arbejdslsheden , hr. formand , er der .
Den er der , den er vores besttelse , den er en statue over den kommandant , der viser , at Deres europiske id er en drlig id .
<P>
Men der er ikke arbejdslshed overalt .
I Japan er der meget lidt arbejdslshed . I Asien er der meget lidt arbejdslshed .
Det er ikke , fordi disse befolkninger har  kineserjne  !
Ellers ville det vre tilstrkkeligt med en plastikkirurgisk operation for at lse arbejdslshedsproblemet .
Det er , fordi disse befolkninger ikke er neurotiske .
De har ikke denne form for ubjelighed , der karakteriserer Kommissionen , som de gamle gnavne herrer , der gr ind i fremtiden , men ikke giver afkald p deres ungdoms ideer .
<P>
Kommissionen plgger alle ofrene og den budgetmssige stramning - men det glder ikke alle , for til det multinationale foretagende Chiquita er Kommissionen i stand til i banansagen at give en gave p 1 , 9 milliarder i toldafgifter hvert r .
Der er sledes stramning , men ikke for alle .
<P>
Hr . Hans Tietmeyers budget-stabilitetspagt fra Dublin er ikke for alle .
Man bevarer et ufornuftigt landbrug , lige til det tidspunkt , hvor Singapore vil bne sig , lige til det tidspunkt , hvor problemet med de central- og steuropiske lande vil rejse sig .
Vi har i undersgelsesudvalget set , hvad De var i stand til at gre i Kommissionen , med lgne og interventioner , selv hos den tyske sundhedsminister , for at dmme en videnskabsmand .
Og jeg kunne fortstte lige sdan med skattesagen .
<P>
Hr. formand - jeg slutter med det - jeg har allerede sagt det : Europa er en drlig id , men intet er s galt , at det ikke er godt for noget .
De kunne med hensyn til beskatningen benytte regeringskonferencen til at foresl medlemsstaterne et konstitutionelt loft over de obligatoriske afgifter .
Vi ville tilslutte os De Forenede Stater , der er Deres model , og Japan .
Vi er femten points over dem .
De kunne gre alle en tjeneste ved at stte et loft over de obligatoriske afgifter .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke hr . Santer for alle hans bestrbelser , og selvflgelig psknner jeg programmet .
Jeg vil gerne sige : Det drejer sig ikke blot om ambitionen , det drejer sig naturligvis ogs om gennemfrelsen af ambitionen og navnlig det tempo , hvori den sker .
Derefter konstaterer jeg , at der med hensyn til det indre marked stadig skal ske meget .
<P>
Gassektoren har nu i revis ventet p en yderligere liberalisering , og jeg hber ikke , at det gr i samme tempo som i elektricitetssektoren .
Ogs postsektoren er krt helt fast , og jeg beder sledes ogs p dette punkt om , at kommissionsformanden gr sig store bestrbelser .
For s vidt angr telekommunikationssektoren , er det naturligvis godt , at de frste skridt er taget , men der sker naturligvis enormt meget inden for konvergens af informationsteknologi , moderne medier og telekommunikation .
Hvis Europa ikke vil sakke agterud p dette omrde , og vi vil faktisk spille en ledende rolle inden for informationssamfundet , s m man naturligvis p dette omrde have alle mand p dkket .
<P>
Det skatte- og afgiftsmssige omrde er et drama . Vi er stadig ikke kommet meget videre end p ny en diskussion om momsen .
Jeg hber sledes , at Kommissionen nu endelig str fast og imod medlemsstaternes vilje vil forsge at foretage nogle skridt fremad p dette punkt .
<P>
Sikkerhed er ikke blot et indre anliggende , men sikkerhed har naturligvis ogs at gre med forholdet mellem st og vest .
Jeg sigter navnlig til den nukleare sikkerhed . Det ville vre godt , hvis Kommissionen p dette punkt ville tage mange flere koordinerende initiativer for at styrke sikkerheden p dette omrde .
<P>
Hvad jeg har lagt mrke til , er , at der nok tales om det femte rammeprogram , men de 700 mio ECU , som er ndvendige for at gennemfre det fjerde rammeprogram , er der ikke .
Parlamentet vil forhbentlig i morgen stemme for 100 mio ekstra . Jeg forventer sledes , at Kommissionen ogs vil foretage et stort skridt fremad for at overbevise Rdet om , at det skal ud af dette ddvande .
<P>
Det drejer sig sledes ikke kun om ord , det drejer sig frem for alt om handlinger , og kun p denne mde kan ambitionen realiseres .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. kommissionsformand , der er blevet sagt meget p almindeligt plan , og jeg vil flgelig i mit korte indlg sge at berre et emne , som ikke p nogen mde er marginalt .
Jeg starter ved Deres udgangspunkt .
De har talt om ndvendigheden af p ny at opn , vkke og genoplive borgernes tillid og gre den til en udfordring p de to fronter , hvor den i dag er i strst fare , nemlig beskftigelsesfronten eller rettere sagt arbejdslshedsfronten , og sikkerhedsfronten .
Under den flgende fremlggelse af Deres program , talte De med rette om fire prioriterede omrder og de fremskridt , der er opnet , og De dvlede ligeledes ved problemet om solidaritet og vkstkvalitet .
Mere i enkeltheder berrte De det emne , som str mit hjerte nrmest , nemlig sikkerheden . De nvnte nogle sektorer , hvori sikkerheden skal forsvares , nemlig omrderne narkotika , terrorisme og organiseret kriminalitet .
<P>
Hvorfor standsede De her , hr. formand ?
I dag er der en fare , som er alvorligere end alle de vrige tilsammen : den kaldes bovin spongiform encefalopati ( BSE ) eller med et farverigere udtryk : kogalskaben .
Til trods for udtrykket er der imidlertid ikke meget at smile ad .
Kogalskaben kan meget vel blive den frygteligste og mest trovrdige prvesten for hele Kommissionens program for det kommende r .
Som medlem af Undersgelsesudvalget forsikrer jeg Dem , hr. formand , at det som hidtil er kommet frem , selvom det ikke er meget , dog er yderst foruroligende , navnlig med hensyn til de flger , som den epidemi , som indtil videre kun har ramt dyrene , i fremtiden kan f ogs for mennesket .
BSE , hr. formand , er ikke en influenzaepidemi , ikke en forklelse , men et biologisk Tjernobyl , som endnu hnger truende over os , men som meget vel kan bryde ud fra minut til minut .
Det er ikke et uvsentligt kapitel i historien , vi er ved at skabe , men en prvesten , der , hvis den undervurderes , vil f yderst alvorlige flger .
Vi har hrt sige , at Europa er sygt . Meget vel , men den frste indsprjtning , der skal helbrede det , er en indsprjtning af tillid , og tillid opns ved gennemsigtighed og institutionernes trovrdighed .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , her ved forhandlingens afslutning - med kun to minutter til min rdighed - vil jeg koncentrere mit indlg om et af Deres udtryk : De talte om  dsarroi des citoyens europens  og nvnte i den forbindelse afhumaniseringen .
Rent faktisk forholder det sig sdan , at borgerne i de forskellige medlemsstater ikke fler sig som europisk borger .
Borgeren fler sig i dag som en ren markedsvariabel og for at rde bod herp tilslutter vi os her i forsamlingen Deres appel til strre udvikling p de omrder , som borgeren frst og fremmest lgger mrke til , fordi de vedrrer hans dagligdag : sikkerhed , videreudvikling af den frie bevgelighed for personer - der som De vil vide str i stampe - konkrete tiltag - som Schumann sagde - p momsomrdet , med hensyn til det europiske selskab , osv .
<P>
Hvori bestr alts den store udfordring , hr. kommissionsformand ? Den bestr i hverken mere eller mindre - og det er en uhyre udfordring - end at srge for , at den europiske borger kan se , at markedskrfterne er underlagt retsreglerne , og at de konomiske ml er underlagt det ml at skabe integration gennem fuld retlig udvikling af begrebet borger , dvs. et subjekt for rettigheder og forpligtelser , som akse i retssystemet og retsplejen .
<P>
Hr. kommissionsformand , hr. formand , jeg tror ikke , det er overfldigt til sidst at understrege ndvendigheden af at komme videre med den europiske opbygning gennem konkrete tiltag .
Det er nemlig sdanne konkrete tiltag , der skal udforme det rettens Europa , som er et flles ml for alle os , der arbejder hen imod et integreret Europa , ogs p andre omrder end det markedsorienterede .
<P>
Hr. kommissionsformand , som afslutning p dette korte indlg vil jeg understrege , at vi er enige med Dem , og at De altid vil finde sttte her i salen : Europa m blive et retsfllesskab , eller det bliver slet ikke .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Tak , hr. formand , p baggrund af de udfordringer , der flere gange er blevet nvnt her , er dette handlingsprogram fra Kommissionen desvrre et nultilbud .
Vi bliver ndt til omsider at tage afsked med den problemfortrngning og de stadig mere utrovrdige ligestillinger , som viderebringer en stadig mere tyndslidt optimisme .
Selv om det gentages som et mantra , hvem tror s stadig p , at MU = vkst = budgetkonsolidering = beskftigelse ?
<P>
Her op imod skal vi stte en klar skelnen , vi skal pvise modsigelser , som eksisterer i virkeligheden og ved hvis hjlp det frst bliver muligt at beskrive klare opgaver , som det s glder om at tage fat p for alvor med mod , kraft og realisme .
Det ville vre en virkelig dynamisk opfattelse af Kommissionens initiativret .
<P>
Vi har brug for overgangen til en ny udviklingsmodel .
Vi har brug for en halvering af arbejdslsheden frem til r 2000 .
Vi har brug for en gradvis afvikling af de stivnede strukturer med social udstdelse og fattigdom i Europa .
Vi har endelig brug for et beskftigelseskapitel og en milj- og socialunion i traktaten .
Vi har brug for finansiel og skattemssig koordinering og konsolidering i Fllesskabet og vi skal omsider bruge de egne indtgter .
P dt grundlag skulle s gennemfrelsen af det indre marked og en blivende indfrelse af den monetre union finde sted , og ikke omvendt .
<P>
Som hr . Santer rigtigt siger :  Le chomage mine la confiance des citoyens europens  .
Derfor har vi brug for et vendepunkt i politikken , et omsving , der kan reetablere tilliden og som bygger p overgangen til en ny type af fuld beskftigelse .
<P>
Mine damer og herrer , ogs vi nsker den europiske integration .
Europiseringen er den store chance over for globaliseringen af konomien , men ikke som en fortsttelse af den neoliberal-monetaristiske og stadig produktivistiske politikmodel , som Maastricht-traktaten er prget af og som foranlediger Kommissionen til at glemme stadig mere af Delors ' hvidbog om konkurrenceevne og beskftigelse .
<P>
Vi nsker et andet Europa , som ikke lngere kapitulerer over for de transnationale virksomheder , verdensmarkedets uundgelighed og finansmarkedernes daglige samarbejde i stedet for borgernes samarbejde .
<SPEAKER ID=24 NAME="Santer">
Hr. formand , ved afslutningen af denne frste debat om gennemfrelsen af Kommissionens program vil jeg gerne takke talerne for den mde , de har holdt deres indlg p .
Nogle har kritiseret Kommissionen skarpt - det er deres ret - andre har givet et meget konstruktivt bidrag med deres kritik , og det er for os en opmuntring til at g videre ad denne vej .
Men i alle indlggene har jeg alligevel fra alle sider fornemmet en svag fornemmelse af  surhed  over Unionens tilstand , sdan som de har konstateret det .
<P>
Det er netop denne fornemmelse , som jeg deler med dem , fordi det er prcist for at modvirke denne manglende tillid fra borgerne i Unionen , at vi har fastlagt prioriteterne for vores handlingsprogram for 1997 .
Jeg har allerede sagt det sidste r .
Som politiker , ligesom Dem , omgs jeg borgerne , og jeg ser , at disse for jeblikket er desorienterede af tre grunde .
<P>
Den sidste er lige nvnt af hr . Wolf , det handler om arbejdslsheden , der underminerer vores samfund .
Vi m gre noget mod arbejdslsheden , og Europa skal vre til stede i denne bekmpelse .
Man kan ikke overlade dette problem udelukkende til medlemsstaternes kompetence .
Europa kan ikke vre ligegyldig over for vores borgeres sociale bekymringer .
Det er et af vores problemer .
<P>
Den anden er , at vores borgere er blevet enige om det , de ser for vores dre .
Jeg taler om det tidligere Jugoslavien og Europas afmgtighed med at klare denne konflikt uden for vores dr .
Mens vi er den strste handelsmagt i verden , har vi endnu aldrig draget de politiske konsekvenser af denne konomiske dimension .
<P>
Den tredje del vedrrer det , at borgeren i sin dagligdag fler sig usikker .
Han forventer af os , af Europa og af fllesskabsinstitutionerne , at de ivrkstter en handling mod usikkerheden , mod den organiserede kriminalitet for at bekmpe narkotika etc .
Disse tre punkter er vores borgeres strste bekymring , de krver mere Europa og ikke mindre Europa .
Det skal understreges p dette tidspunkt .
Det handler ikke om at sge et alternativ , og vores kolleger , der mske ikke tror p den europiske model , sprger jeg om , hvad dette Europa ville vre , hvis den europiske model , som vi anbefaler , ikke eksisterede .
<P>
Det er i disse tre retninger , at vi skal handle , og vi har sledes koncentreret vores handlingsprogram om disse tre prioriteter .
Vi nsker at gre mere med hensyn til arbejdslsheden .
Selvflgelig fr jeg altid at vide , at Europa ikke har en srlig kompetence med hensyn til bekmpelse af arbejdslsheden , da den sociale politik udelukkende er medlemsstaternes kompetence .
Naturligvis er den konomiske politik svel som den sociale politik medlemsstaternes kompetence , men jeg bliver ved med at tro , og jeg er fuldt overbevist om , at en konvergent social og konomisk politik i femten medlemsstater i et stort indre marked med 370 millioner indbyggere kan give en mangedoblende virkning af den indsats , som vores medlemsstater yder .
Det er den mervrdi , som Europa bibringer p dette omrde .
<P>
Det samme glder for udenrigspolitik , og jeg er fuldstndig enig i den fornemmelse , som hr. de Vries lige har givet udtryk for , at Europa skal vre mere til stede p den internationale scene , end det er for jeblikket .
Det er derfor , at det er ndvendigt med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er dette navn vrdigt , og jeg bestrber mig p det .
Kommissionen bestrber sig ogs p det takket vre nogle forslag , som den har stillet regeringskonferencen .
Vi fr i vrigt i morgen lejlighed til at diskutere det seneste Europiske Rd i Dublin , der hovedsageligt var centreret om regeringskonferencen , for at udvikle dette synspunkt videre .
For det tredje skal Europa vre mere til stede og mere aktivt med hensyn til sikkerhed for at varetage vores borgeres private sikkerhed .
<P>
Jeg tror , at vi i regeringskonferencen skal fremme en strre fllesskabsgrelse af den tredje sjle .
Det er i den retning , at vi gr , og hele det program , jeg har fremlagt for Dem lige fr , er centreret omkring disse tre vsentlige bekymringer , der forekommer mig at vre udtryk for borgernes surhed .
Jeg er sikker p , at , hvis den karakteristiske vkst stiger , og arbejdslsheden falder , vil vores borgere f en anden opfattelse af Den Europiske Union .
<P>
Det er sledes med det forml , der deles af alle dem , der er kommet med indlg i dag , ved jeg , at vi vil handle med Deres samarbejde .
<P>
Jeg vil ikke fuldstndigt gentage et vist antal bekymringer , der er udtrykt i dag , men jeg er helt enig med dem , der har holdt indlg , navnlig hr .
Fayot og fru Oomen-Ruitjen om proceduresprgsmlet for vores debatter .
Procedurerne skal vre gennemsigtige , det er blevet sagt flere gange , men det er ndvendigt for at styrke det demokratiske aspekt i vores institutioners funktion .
Borgeren og manden p gaden kan kun identificere sig med sine egne institutioner , hvis der er gennemsigtighed , og hvis han ved , hvem der trffer beslutningerne , hvem af de forskellige aktrer p fllesskabsscenen , der har ansvaret etc .
<P>
Derfor sttter jeg initiativet fra parlamentsformanden , der har til hensigt at revidere vores procedure i en konstruktiv nd med henblik p en permanent dialog , som vi skal have med Europa-Parlamentet .
De ved det , jeg har sagt det mere end en gang , selv om Europa-Parlamentet er selvskrevet til at overvge og kontrollere Kommissionen og den udvende magt , er vi p mange omrder objektive allierede , og jeg tror , at vi ogs skal bevare denne holdning i de diskussioner , som vi skal have indbyrdes .
Jeg mener , at vi p denne mde og takket vre en ny mere tilfredsstillende procedure kan n frem til at give mere gennemsigtighed , mere synlighed og mere lsevrdighed ogs til vores handlingsprogram udadtil .
<P>
Nogle talere understregede ogs forsinkelser , der vedrrer visse forslag fra Parlamentet , og som berrer dets initiativret .
Der er blevet forelagt fire initiativbetnkninger af Parlamentet : Rothley-betnkningen om biltrafikken i forbindelse med ansvaret for ulykker .
Vi vil fremstte et lovgivningsmssigt forslag i den forbindelse , der allerede nu er fastsat i 1997-programmet .
Hvad angr Alber-betnkningen om miljskader , har fru Bjerregaard fet gennemfrt en undersgelse , der giver Kommissionen mulighed for at tage stilling til dette sprgsml inden alt for lnge .
<P>
Hvad angr Leopardi-betnkningen om sundhedspasset , m man sige , at vanskeligheder af enhver art : budgetmssige , tekniske og politiske , for jeblikket forhindrer indfrelse af dette pas , men der er undersgelser i gang inden for rammerne af TESS-programmet  Telematic social security  .
Det er ikke udelukket , at der tages et initiativ i fremtiden p dette grundlag .
<P>
Hvad angr den sidste betnkning , Jackson-betnkningen om sikkerheden p hotellerne , har Kommissionen allerede informeret Parlamentet om sin holdning i den forbindelse .
Selv om man altid kan fralgge sig ansvaret for en af aktionerne , tror jeg , dog , at vi stadig kan forbedre vores mde at arbejde sammen p og sammen udvikle vores arbejde i fremtiden .
<P>
For vrigt , vil jeg gerne , hr. formand , ogs takke Parlamentet for den tillid , det altid har vist p virkelig kritiske tidspunkter over for Kommissionen og for det samarbejde , som det altid har sikret isr under budgetforhandlingerne ligesom den , De skal i gang med nu .
I den forbindelse kan De vre forsikret om , at Europa-Parlamentet har leveret beviset over for Kommissionen .
Det er p de betingelser , at samarbejdet kan indledes for 1997 , som vi lige har forelagt handlingsprogrammet for .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg takker virkelig kommissionsformanden for hans svar , og jeg tror , jeg kan gre det p mine kollegers vegne .
Jeg forstr ogs , at de skal vre brede , men vi har stillet en rkke ganske specifikke sprgsml om procedurerne , og jeg vil gerne opfordre kommissionsformanden til at srge for , at vi ikke lngere falder i det hul , som vi sidste r gravede for os selv , og at han instruerer sine tjenestemnd i Kommissionen om nu at tage behrigt hensyn til de bemrkninger , som er gjort .
Jeg vil ogs gerne vide , om kommissionsformanden kan srge for , at vi kunne f de svar , som ikke er givet nu - det har jeg forstelse for - p et andet tidspunkt ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Santer">
Jeg er helt parat til at give et prcist svar til de parlamentsmedlemmer , der har stillet visse sprgsml .
Jeg kan ikke give dette svar nu af rsager , som De vil forst .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Gennemfrelse af 1996-budgettet - Budgetforslag 1997 - EKSF ' s aktionsbudget 1997
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
forslag til beslutning ( B4-1097 / 96 ) jf. forretningsordenens artikel 87 af Elles for Budgetkontroludvalget og af Brinkhorst for Budgetudvalget om gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers budget for 1996 ; -betnkning ( A4-0310 / 96 ) af Brinkhorst for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1987 , sektion III - Kommissionen ( KOM ( 96 ) 0300 - C4-0250 / 96 ) ; -betnkning ( A4-0311 / 96 ) af Fabra Valls for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1997 ( KOM ( 96 ) 0300 - C4-0350 / 96 ) Sektion I - Europa-Parlamentet , bilag Ombudsmand Sektion II - Rdet Sektion IV - Domstolen Sektion V - Revisionsretten Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg - Regionaludvalget ;
<P>
betnkning ( A4-0322 / 96 ) af Giansily for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 1997 ( SEK ( 96 ) 0981 - C4-0359 / 96 ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi er nu net til et meget vigtigt punkt i forhandlingen om budgettet , og stemningen omkring budgettet er ikke srlig lovende i jeblikket .
Her mener jeg ikke specielt den konomiske situation .
Det er helt klart - og det har Parlamentet sagt gang p gang - at vi er enige om , at 1997budgettet skal vre et restriktivt budget ; det skal vre et budget , hvor der ogs tages hensyn til medlemsstaternes nske om at sge at opfylde Maastricht-kriterierne .
Selv om Unionens budget naturligvis er meget lille i sammenligning med de nationale budgetter , ligger der en symbolsk vrdi i , at Europa ikke bare bruger ls af pengene , nr de nationale regeringer forsger at vre sparsommelige .
<P>
Dette punkt br dog ikke vre det centrale i vor forhandling .
Budgetudvalget foreslr plenarforsamlingen , at 1997budgettet bliver restriktivt .
Vi har indfrt betydelige margener , sledes som vi i beslutningen fra marts enedes om i retningslinjerne om budgettet .
<P>
Det foruroligende i budgettet er den politiske sammenhng , som vi arbejder i for tiden .
Lige fra begyndelsen har Parlamentet gldet sig til at f en gte dialog med Rdet om de resterende punkter , punkter , der er omfattet af den interinstitutionelle aftale ; i mange r har vi fet lovning p , at disse punkter kan lses gennem en dialog .
<P>
Jeg vil gerne lige nvne nogle af disse punkter .
Vi har 47 konti i budgettet , der ikke har et formelt retsgrundlag .
En ansvarlig budgetmyndighed , der bestr af de to institutioner , kan ikke leve med en sdan situation .
P Parlamentets vegne har vi stillet de forslag , som er afspejlet i budgetforslaget .
Vi mener , at vi har gjort alt , hvad der var i vor magt for at n frem til enighed , men hidtil har Rdet ikke flyttet sig s meget som en tomme p dette srlige punkt .
<P>
I de seneste r og ogs i r har vi forsgt at f revideret klassifikationen af udgifterne .
Isr p et tidspunkt hvor vi for eksempel i landbrugssektoren kan se , at der er foreslet et belb p 1 , 3 mia . ECU til BSE , er det ganske enkelt umuligt for offentligheden , bde i og uden for Parlamentet , at forst , at der ikke er bare den mindste demokratiske kontrol , hverken p nationalt eller europisk plan .
Og alligevel er signalerne ikke forkerte .
P regeringskonferencen blev dette centrale emne - demokratisk kontrol - end ikke berrt , undtagen af den belgiske regering , der s sent som i sidste uge foreslog en revision af dette omrde .
Men vi ser ikke nogen tegn p , at Rdet er rede til at indg forpligtelser i den retning .
<P>
I rets lb har vi mindet Rdet om dets pligt og forpligtelse til at revidere de finansielle overslag , ikke for at finansiere smukke gaver til vennerne , sdan som det altid har vret , men for at finansiere vore egne prioriteter : de transeuropiske netvrk , forskning og udvikling og Nordirland .
Rdet har forkastet et vigtigt program for Nordirland , selv om det havde lovet at vedtage det , og den 14. oktober bekrftede KOFIN , at det ikke vil deltage i en revision af de finansielle oversigter .
Sdan er livets hrde realiteter : et Rd , der ikke er rede til - eller mske skulle jeg sige i stand til - at indg i en dialog ; et Parlament , der strkker hnden frem , der nsker at revidere vigtige punkter for at f en bedre demokratisk kontrol og dermed et bedre budget og en bedre Union .
<P>
Det er desvrre den situation , vi befinder os i .
Jeg opfordrer Rdets formand , som er til stede i dag , og som rent personligt altid har sgt at vre hjlpsom , til at overdrage dette budskab til Rdet , sledes at vi mellem frsteog andenbehandling kan f lst et par af de resterende problemer .
<P>
Det , vi med andre ord str overfor , er en vilje fra Parlamentets side til at se p de tre prioriteter , som Rdet selv har udpeget , nemlig forskning og udvikling , de transeuropiske netvrk og Nordirland og naturligvis i den sammenhng ogs de fllesskabsprogrammer , som vi har ppeget vigtigheden af , dvs . RECHAR og RETEX , for at sikre en overordnet metode , der sigter mod at skabe en betydelig reserve , som Rdet og Parlamentet s kan se p i fllesskab .
P denne mde kan vi gennemfre den interinstitutionelle aftale p en sdan mde , at vi nr frem til et positivt resultat .
<P>
Jeg vil lige tilfje noget , da jeg nu nvnede Nordirland .
For at der ikke skal opst nogen misforstelser - og her i Parlamentet har vi ogs haft en vigtig dialog om dette punkt - s er der p nuvrende tidspunkt et klart nske om en overordnet indfaldsvinkel til disse tre programmer , hvilket ogs kom til udtryk i en skrivelse fra hr . Hnsch til Rdets formand .
Men Parlamentet mener , at Nordirland br have hj prioritet ; Parlamentet betragter det som en vigtig prioritet ; det var ikke Parlamentet , men Rdet , der ngtede at stille de ndvendige midler til rdighed for programmet , nemlig 300 mio .
ECU . Formanden for Budgetudvalget har arbejdet temmelig meget for denne sag .
Af vort beslutningsforslag fremgr det derfor klart , at uanset hvad der sker i december under andenbehandlingen , lover vi at finansiere de 100 mio .
ECU . Det er vigtigt , at Rdet ogs ptager sig sin del af ansvaret , og at det ser p denne sag i lyset af de andre forhold , jeg har nvnt .
<P>
Nu kommer jeg til de specifikke konti i budgettet , som Parlamentet finder vigtige .
I kategori 1 har vi gjort mindre fremskridt , end vi havde hbet .
Vi har gjort et vist fremskridt , da selve begrebet om , at vi vil indfre en reserve i budgettet , nu endelig er blevet accepteret .
Vi opfordrer Kommissionen og Rdet - der ikke har vret srlig hjlpsomme p dette punkt - til at sikre , at dette begreb udvikles yderligere i nste rs budget , s vi kan se en tydelig udvikling , allerede nr Kommissionen fremstter det forelbige budgetforslag .
Vi m se at komme vk fra , at Kommissionens overslag er s store , at selv uforudsete ting kan finansieres uden en revision i rets lb - njagtig som det er tilfldet nu med BSE .
Vi skal have sat en stopper for , at der ikke er nogen demokratisk kontrol , selv hvor der er tale om obligatoriske og ikke ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Vedrrende kategori 2 ser det helt rligt ikke ud til , at Rdets nedskring har ret meget at gre med en velovervejet betragtning over , hvad der skal ske med strukturfondene , det ligner snarere en simpel nedskring i budgettet uden overvejelser over , hvad det kommer til at betyde for strukturfondenes udvikling .
Det foregriber det forhold , at nogle af medlemsstaterne , sledes som det ogs nvnes i beslutningen , ikke har fundet ud af , hvordan de skal samfinansiere de instrumenter , som Parlamentet og Rdet har indfrt p et tidligere tidspunkt .
Det er meget beklageligt .
Det ser ud til , at medlemsstaterne tver med at udnytte Fllesskabets forpligtelse til at finansiere den sociale og konomiske samhrighed .
Selvom vi i Parlamentet er bekymrede over gennemfrelsesgraden , kan det ikke bruges som en undskyldning for at skre ned p budgettet p den mde .
<P>
I kategori 3 har vi udviklet en rkke horisontale tiltag .
I 1997-budgettet fortsttes bestrbelserne p at gre budgettet  grnnere  , en tendens , der startede sidste r , men p en mere instrumental og horisontal mde , og vi hber , at Kommissionen hurtigst vil nedstte sin task force om grn teknologi .
Vi arbejder ogs horisontalt med lighed mellem mnd og kvinder i samfundet .
Det er netop , nr der ikke er s mange midler til rdighed p budgettet , at det er vigtigt at vre opmrksom p ligheden mellem mnd og kvinder .
<P>
Her br det bemrkes , at vi ikke kan acceptere , at Rdet har blokeret for vigtige programmer ssom beskftigelse og jobskabelse , som altid er blevet opfattet som prioriteter .
Vi har opfrt 25 mio . ECU p denne konto , som Rdet hidtil har ngtet at frigive , og det er en vigtig prioritet for Parlamentet .
Vi hber , at vi kan lse dette problem under den kommende forligsprocedure med Rdet .
<P>
Vi har ogs tilfjet et forslag om , at der skal tildeles 10 mio . ECU til et initiativ om at forbedre det skaldt tredje systems beskftigelsespotentiale .
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har arbejdet meget i den retning , og vi ser frem til et positivt svar fra Rdet , ogs selv p dette sene tidspunkt i processen .
<P>
Rdets opfrsel p energiomrdet har ganske enkelt vret skandals .
Rdet har nedskret budgettet med 80 % oven i de 40 % , som Kommissionen allerede havde fjernet .
Det er p hje tid , at Rdet overvejer fremtidens energipolitik , og om der skal gres noget med vedvarende energi og energibesparelser .
Vi har derfor sat 30 % til side til reserven , s vi kan f indledt en politisk dialog med Kommissionen og Rdet om den kommende energipolitik .
<P>
S kommer jeg til informationspolitikken .
Som del af den overordnede revision af forvaltningen heraf , som ogs pgr i Kommissionen , mener vi , Den Europiske Union p et tidspunkt , hvor den europiske integration udsttes for flere og flere angreb , i det mindste br synliggre sig selv i sin eksterne informationspolitik .
Vi har afsat betydelige summer til reserven i hb og forventning om - og her glder det mig overordentlig meget , at hr . Santer ogs er til stede - at Kommissionen vil gre en alvorlig indsats for at sikre udviklingen af et centralt informationskontor i tt samarbejde med Parlamentet som baggrund for de store informationsprogrammer , der blev besluttet sidste r vedrrende euroen , Borgerne Frst-kampagnen og regeringskonferencen .
<P>
Vi hber , der er gjort fremskridt p dette omrde , nr vi nr frem til andenbehandlingen .
Det glder os , at Kommissionen under hr . Liikanens ledelse i hjere grad indser , at forvaltningsvrktjer kan spille en central rolle for udviklingen af en Kommission , der er trovrdig i omverdenens jne .
<P>
Og s et par ord om den eksterne politik .
Vi havde en interessant forhandling i gr med hr. van den Broek om Tyrkiet .
Der blev gennemfrt en forhandling om Tyrkiet her i Parlamentet den 19. september .
Vi mener , at det er vigtigt ogs at give et signal i budgettet om , at Fllesskabet i tilflde , hvor menneskerettighederne trues , som hr. van den Broek ogs sagde i gr , ikke finansierer andre projekter end dem , der fremmer demokratiet , menneskerettighederne og det civile samfund .
Vi hber , at ogs Kommissionen forstod den diskussion , vi havde i gr .
Det betyder ikke , at vi ikke stoler p Kommissionen , men det er vigtigt , at politikkerne gennemfres p grundlag af en dialog med Parlamentet , s Parlamentet fr mulighed for at revidere forskellige retningslinjer og beslutninger , fr de vedtages .
<P>
P det udenrigspolitiske omrde har vi opfyldt vor del af forpligtelserne vedrrende Middelhavsomrdet .
Middelhavsomrdet var en prioritet sidste r .
Vi har henlagt 200 mia . ECU til den negative reserve .
Vi vil i videst muligt omfang sikre , at disse programmer og ogs PHARE og TACIS bliver finansieret .
Det skal naturligvis ikke ske p bekostning af de vigtige prioriteringer af omrder uden for Europa .
Europa har , som hr . Santer ogs sagde for lidt siden , et stadig strre globalt ansvar : ansvar over for Afrika , Latinamerika og Asien .
Rdets tendens til at ignorere prioriteringer af ekstern udvikling er foruroligende .
Europa m ikke blive en navlebeskuende organisation .
Den br ptage sig sit ansvar for den eksterne udvikling i hjest mulig grad .
<P>
S kommer jeg til Jugoslavien .
Europa har et ansvar , selvom det p nuvrende tidspunkt mske ikke har det centrale ansvar .
Men inden for rammerne af vor finansielle formen br vi i budgettet helt klart tage hensyn til , at Den Europiske Union trods alt finansierer fem-seks gange mere end andre magter , herunder USA .
Det er vigtigt , at budgettet i et vist omfang afspejler dette forhold .
<P>
Fiskeri er et andet omrde , hvor Parlamentet er uenigt med Rdet , og hvor vi hber at kunne n frem til en lsning med Rdets formand i de kommende uger .
P dette omrde str det klart , at holdningerne til obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter stadig divergerer .
Men vi kan i det mindste n frem til en adfrdskodeks , s vi ikke kommer i den ulykkelige situation , at vi , efter at Kommissionen har fremsat det forelbige budgetforslag , pludselig bliver stillet over for anmodninger i forbindelse med eksterne forpligtelser , der er indget under forhandlinger , som Parlamentet ikke har haft kendskab til , eller at vi bliver sat i en situation , hvor vi bare skal betale ved kasse 1 .
Derfor opfordrer vi Rdet og Kommissionen til at n til enighed om en adfrdskodeks , s det ansvarlige Fiskeriudvalg i det mindste kender til forholdene , nr det modtager en anmodning om flere penge .
<P>
Endelig sagde jeg fr , at dette er et vanskeligt tidspunkt , ikke s meget konomisk som politisk og institutionelt .
Parlamentet nsker at forhandle i god tro , men Parlamentet er enstemmigt net til enighed om en strategi om , at vi ikke vil acceptere at blive trukket rundt ved nsen .
Jeg hber , at formanden for Rdet omhyggeligt har noteret sig disse holdninger .
Vi glder os til i de f mneder , der er tilbage , at f lst de resterende problemer og n frem til at f vedtaget et budget ved rets slutning .
Men det er ikke kun op til Parlamentet .
Det er ogs op til dem , der har et politisk ansvar i medlemsstaterne .
Endelig er det ogs op til den anden del af budgetmyndigheden .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet har ved fastlggelsen af sit budgetforslag afsat et samlet belb til de vrige institutioner p 1.484 , 17 mio ECU .
Under hensyntagen til det belb p 2.760 , 48 mio ECU , der er bevilget til del A i Kommissionens budget , er der tilbage en dispositionsmargen under udgiftsomrde 5 p 107 , 35 mio ECU .
Det skal understreges , at det forelbige forslag til budget for 1997 ikke gav nogen dispositionsmargen under udgiftsomrde 5  Administrationsudgifter  og endog oversteg loftet med et belb p 14 , 55 mio ECU .
<P>
Budgetudvalget har under budgetforhandlingerne tilkendegivet sin interesse i et dobbelt krav til institutionerne om systematisk at evaluere de aktiviteter , der finansieres over Unionens budget for at forbedre omkostningseffektiviteten , og begrnse oprettelsen af nye stillinger til de forpligtelser , der allerede blev indget i forbindelse med udvidelsen .
Herved tilslutter Budgetudvalget sig den opfattelse , at fllesskabsbudgettet ikke - heller ikke den del , der vedrrer de administrative udgifter - , kan unddrage sig de budgetstramningskrav , der glder for samtlige medlemsstater p baggrund af etableringen af Den konomiske og Monetre Union .
Ordfreren bemrker dog , at dette klima af besparelser og budgetstramninger ikke br f negativ indflydelse p forudstningerne for , at institutionerne kan fungere hensigtsmssigt .
<P>
Derfor har Budgetudvalget under hensyntagen til institutionernes funktionelle behov og p grundlag af ajourfrte oplysninger i forbindelse med behandlingen af de vrige institutioners budgetter vedtaget en samlet forhjelse p 1 , 37 mio ECU af det forslag til budget , som Rdet har fastlagt .
<P>
Denne forhjelse er fordelt p flgende mde : Domstolen , 1.138.700 ECU ; Det konomiske og Sociale Udvalg , 90.158 ECU og Den Flles Organisationsstruktur for svel Det konomiske og Sociale Udvalg som Regionsudvalget , 142.348 ECU .
Af det samlede belb p 1 , 37 mio ECU gr de 225.486 ECU til personaleforanstaltninger : opnormering af 18 stillinger i Domstolen , opnormering af 3 stillinger i Det konomiske og Sociale Udvalg , opnormering af 6 stillinger og tildeling af en stilling med personlig indplacering til den flles struktur .
<P>
Endvidere skal flgende punkter fremhves .
For s vidt angr Parlamentet , bekrftes alle afgrelser vedrrende personaleforanstaltninger , som blev truffet i forbindelse med vedtagelsen af budgetoverslaget i maj , og her ved frstebehandlingen afstemmes visse dele af stillingsfortegnelsen p grundlag af ajourfrte data , uden at antallet af stillinger forges .
<P>
For s vidt angr Revisionsretten , fremgr det af de drftelser , der har vret frt med denne institution siden Rdets fastlggelse af sit budgetforslag , at der har vret en mangel p revisorer i forbindelse med udvidelsen af kontrolomrderne som flge af udvidelsen af Den Europiske Union .
Da det er umuligt at imdekomme det eksisterende behov , opfordres Revisionsretten til at forelgge et samlet forslag , som kvantificerer samtlige parametre .
Jeg henviser i den forbindelse til de punkter i forslaget til beslutning , som omhandler Revisionsretten .
<P>
For s vidt angr ombudsmanden , tager ndringsforslagene til stillingsfortegnelsen sigte p at anvende de kriterier , der er fastsat inden for rammerne af det interinstitutionelle samarbejde .
Som ordfrer vil jeg fremhve , at de stillede ndringsforslag er i overensstemmelse med konklusionerne fra trepartsmdet i april dette r med hensyn til fastfrysning af organisationsplanerne .
<P>
Hvad angr bevillingerne til de vrige budgetkonti , vil jeg fremhve sprgsmlet om hjlpeansatte .
I forhold til budgettet for 1996 er situationen flgende : for s vidt angr den flles struktur , er bevillingerne til kontoen  Hjlpeansatte  forhjet med 78 , 94 % i form af overfrsler fra artikel til artikel .
For Revisionsrettens vedkommende en forhjelse p 36 , 5 % i forhold til de oprindeligt godkendte bevillinger .
<P>
Denne situation , hr. formand , forvrnger budgetmyndighedens beslutninger , da forhjelsen af kontoen  Hjlpeansatte  sker til skade for de godkendte bevillinger til ansatte p stillingsfortegnelsen .
Der er ved at udvikle sig en lejlighedspolitik , som indvirker p den egentlige politik for forvaltning og programmering af de godkendte stillinger p institutionernes stillingsfortegnelser .
<P>
Som afslutning p gennemgangen af kapitlet om personaleforanstaltninger skal jeg ppege den strke forhjelse af bevillingerne uden tilstrkkelige begrundelser til kontoen  Srlige konsulenter  p Regionsudvalgets budget .
Jeg anmoder derfor Regionsudvalget om at fremsende nrmere oplysninger om denne konto og navnlig om indgelsen af kontrakter om aflnning af srlige konsulenter i medfr af vedtgtens artikel 82 .
<P>
Til sidst skal jeg benytte lejligheden til at understrege , at institutionerne skal flge den fremgangsmde , der nu er fastsat i finansforordningen , og endvidere ppege forpligtelsen for den flles struktur for SU og Regionsudvalget til at udarbejde et analytisk regnskab over udgifterne samt at Domstolen skal forelgge et egentligt analytisk budget , der ikke blot har form af en oversigt uden nrmere oplysninger .
<SPEAKER ID=31 NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , for andet r i trk tilkommer det mig p Budgetudvalgets vegne at forelgge et forslag til beslutning om EKSF ' s aktionsbudget .
<P>
Ud over sit historiske og traditionelle aspekt giver EKSF hvert r en enestende anledning til at gre rede for to sektorer , der har haft industriel succes i Europa og isr at sammenligne situationen for vores konomiske aktiviteter med resten af verden .
<P>
Det skal frst understreges , at de tal , vi rder over , og som betragtes som endelige , viser , at kulimporten i 1995 for frste gang siden oprettelsen af EKSF er strre end den interne produktion .
Det fortjener at blive vurderet rigtigt .
Det forhindrer ikke Kommissionen i at regne med en betydelig vkst i 1997 , og uden at ville komme med alt for mange tal nsker jeg dog at give Dem det vsentlige .
<P>
I 1997 skulle EKSF ' s aktiviteter indg i en sammenhng med reel vkst i Fllesskabets BNP p 2 , 4 % mod 1 , 5 % i 1996 .
Stlproduktionen skulle efter at vre steget med 2 , 6 % i 1995 i forhold til 1994 udvise et fald p 1 , 7 % i 1996 i forhold til 1995 og i 1997 ligge omtrent p niveauet fra 1995 med en sandsynlig nedgang arbejdsstyrken p 9000 jobs inden for denne sektor .
<P>
Kulproduktionen skulle fortstte sin faldende tendens og iflge beregningerne udvise et fald p 5 % navnlig p grund af importen , der for frste gang i 1995 , og som jeg sagde lige fr , oversteg egenproduktionen : 139 millioner tons mod 137 , 5 millioner tons .
Den skulle falde fra 128 , 4 til 122 millioner tons og udvise en nedgang i arbejdsstyrken p ca . 7000 jobs , hvilket vil betyde , at man endnu en gang tyer til instrumenterne i EKSF-traktaten .
<P>
Budgetudvalget anmoder Dem sledes efter selv at have gjort det om at godkende den oversigt , der er vedlagt beslutningsforslaget , der skal acceptere Kommissionens forslag til gradvis nedsttelse og acceptere den afgiftssats , der er fastsat af Kommissionen til 0 , 17 % .
Budgetudvalget foreslr ogs at ndre Kommissionens forslag lidt vedrrende oversigten over bevillingerne , men jeg vil ikke g i detaljer , for det vil vre for langvarigt .
<P>
Jeg vil til gengld gerne henlede Deres opmrksomhed p en ny begivenhed i EKSF-budgettet .
Hvad er der egentlig af nyt i det forslag , som vi stiller i r ?
Det handler om allerede i 1997 at give EKSF-budgettet en fond p 5 millioner ECU for at gre det muligt , og her vil jeg gerne lse kommentaren for Dem :  at opretholde den resterende reserve med henblik p at opfre startmidler med henblik p at oprettelse af en fond , som underlgges fllesskabsinstitutionernes politiske og budgetmssige kontrol , og som i 2002 skal forvalte EKSF ' s resterende midler  .
<P>
Som De ved , er dette problem blevet debatteret mange gange og navnlig i en betnkning udarbejdet af vores kollega , hr . Colom i Naval , og som vi allerede har haft mange diskussioner om .
Ved at gennemfre en bevilling p 5 millioner ECU giver vi hr . Colom i Naval mulighed for at basere sig p denne bevilling til at afslutte sin egen betnkning om fremtiden for EKSF efter r 2002 .
Jeg tror faktisk , at , selv om vi endnu ikke har taget beslutning om den form , som EKSF skal have efter 2002 , er alle Budgetudvalgets medlemmer enige i at fortstte en aktivitet i en eller anden form , der skal defineres .
Ved at opfre denne bevilling p 5 millioner ECU fastlgger vi sledes fortsttelsen for tiden efter 2002 og giver vores kollega , hr . Colom i Naval , midlerne til den politik , han vil foresl os .
<SPEAKER ID=32 NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , Udenrigsudvalget er bekymret over budgettets kategori 4 , men isr de politisk mere flsomme aspekter af vore eksterne udgifter .
Her tnker jeg frst og fremmest p sprgsmlet om Tyrkiet , der allerede er blevet drftet .
Parlamentet vil naturligvis lytte opmrksomt til Kommissionen og Rdet , men vi vil ogs meget nje iagttage aktuelle begivenheder , ikke kun i selve Tyrkiet , men ogs p Cypern .
Vi vil vre sttte det forslag , vi har stillet , men vi hber , at kollegerne uanset omstndighederne vil vre bne i denne sag og huske p Tyrkiets enorme geostrategiske betydning og dets langvarige forhold til Den Europiske Union .
<P>
Jeg sttter dem af vore kolleger , der er bekymrede over udviklingsverdenen .
Vi nsker at sikre , at vi er til stede i hele verden - i Latinamerika , Asien og andre steder - og derfor er Udenrigsudvalget enigt i , at vi skal fokusere p disse omrder .
Men vi skal ogs beskftige os med det , der ligger tttere p : PHARE-programmet , TACISprogrammet og nu ogs MEDA-programmet .
Her stiller vi et par ndringsforslag for at f genindfrt tallene fra det forelbige budgetforslag vedrrende programmerne for demokrati og menneskerettigheder i disse tre programmer .
P budgetudvalgsmdet i sidste uge konstaterede vi , at der var omtrent 120 mio . ECU tilbage i kategori 4 .
Vi mener , det er hensigtsmssigt at bruge en del af dette belb p Parlamentets og udenrigsudvalgets politiske prioriteter .
Vi fremstter ogs nogle kommentarer til Hong Kong , Tibet og Macao , der er vigtige politiske aspekter .
Vi hber ogs , at Budgetudvalget , hvis medlemmer er til stede , fortsat vil kontakte Udenrigsudvalget og andre udvalg , for vi har jo alle vore prioriteter ; vi erkender vigtigheden af at f truffet nogle beslutninger , men vi m sikre , at de rent faktisk afspejler et afbalanceret hensyn til alle Parlamentets udvalgs interesser .
<SPEAKER ID=33 NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget igen , faktisk kun nogle sekunder efter at have sat mig , men denne gang er det i min egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg har meget lidt tid , s jeg vil kun komme ind p to emner .
<P>
Det frste emne , som ligger vores udvalgsformand , hr. von Wogau , meget p sinde , vedrrer kommunikationsprogrammet om den flles valuta .
Det er klart , at vi nu er lidt mere end to r fra ivrksttelsen af den flles valuta , og at hele den promotion , der gres hos europerne , i vid udstrkning forekommer utilstrkkelig .
Det er derfor , at konomiudvalget i vid udstrkning har insisteret p , at der frigives en betydelig bevilling i den forbindelse , og Budgetudvalget har fulgt det p dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om et andet emne , der ligger medlemmerne af konomiudvalget meget p sinde . Det drejer sig om hjlpen til de sm og mellemstore industrier og virksomheder .
En bevilling p 25 millioner ECU er blevet opfrt i reserven i anledning af Budgetudvalgets vedtagelse .
Selv om Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik samlet kan vre tilfreds med denne opfrelse i reserven af bevillinger , anmoder det indtrngende om , at forordningen vedrrende ELISE-programmet offentliggres hurtigst muligt , og det insisterer over for Rdet og Kommissionen p , at denne forordning ivrksttes hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=34 NAME="Moniz">
Hr. formand , p REX-Udvalgets vegne gr jeg opmrksom p , at udvalgets ndringsforslag tager sigte p at udmnte en effektiv flles handelspolitik .
<P>
ndringsforslagene tager sigte p at udvikle en strategi til forbedring af de europiske virksomheders adgang til nye markeder , hvori Europa-Parlamentet skal spille en strre rolle med henblik p at udbedre det nuvrende demokratiske underskud , et sprgsml , som regeringskonferencen br vie den forndne opmrksomhed .
<P>
Jeg tnker her navnlig p et af de centrale ml inden for rammerne af ovennvnte strategi , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser nsker at betone .
Nemlig mlet om at forbedre adgangen til markedet i tredjelande , som den nye post B7-852 tilgodeser .
<P>
Formlet med denne post er at fremme adgangen til nye markeder og fremme eksporten navnlig for sm og mellemstore virksomheder , som har strst behov for sttte og uddannelsesmuligheder i den nuvrende situation med get internationalisering , hvor det ville vre absurd at skre allerede eksisterende programmer og aktioner ned .
<P>
Det skal bemrkes , at for s vidt angr ovennvnte programmer , var der pr . 30. september 1996 allerede blevet indget forpligtelser for 57 % af bevillingerne , og at udnyttelsesgraden efter alt at dmme vil vre p 100 % ved rets udgang , hvilket for nylig er blevet bekrftet af Kommissionen .
P denne baggrund stillede REX-Udvalget et ndringsforslag , gende ud p at de af Kommissionen anfrte bevillinger i det forelbige budgetforslag genindsttes , idet det er udvalgets overbevisning , at medlemmerne og navnlig ordfreren vil kunne indse det rimelige heri .
<P>
ndringsforslaget skal ses som et led i bestrbelserne p at forbedre et af de vigtigste instrumenter i en offensiv strategi til forbedring af SMV ' s adgang til nye markeder .
<SPEAKER ID=35 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , da jeg kun har kort tid til rdighed , vil jeg behandle to sprgsml .
Det frste er , at Rdets nedskringer inden for socialpolitikken er uacceptable og forkastes af Udvalget om Sociale Anliggender og Budgetudvalget .
Nedskringerne vil ramme den sociale dialog og vil skabe alvorlig tvivl om og i visse tilflde nulstille indgrebene til sttte for kampen mod den sociale udstdelse .
Vi har for nylig hjtideligholdt verdensdagen for kampen mod fattigdommen .
Nedskringerne rammer virket til fordel for de ldre og de handicappede og kampen mod racismen .
Det er nemlig hensigtsmssigt at holde sig for je , at alle disse foranstaltninger , disse planer , som Den Europiske Union har ivrksat , ikke blot har bragt og stadig bringer Unionens virke nrmere vore borgere , men virkelig bidrager til hele det borgerlige samfunds mobilitet gennem det arbejde , der foregr i foreninger og ikkeregeringsorganisationer .
Risikoen for Den Europiske Union i forbindelse med disse nedskringer , og i denne forbindelse tror jeg , at de nylig afholdte valg i strig og Finland br give bde os og Rdet anledning til eftertanke , bestr netop i , at man ger flelsen af mistillid til Europa , en flelse som desvrre bliver stadig mere udbredt blandt vore medborgere .
<P>
Det er derfor , Parlamentet ikke accepterer disse nedskringer , og som anfrt af bl.a. ordfreren , foreslr ivrksttelse af projekter , der inden for Unionen fremmer non-profit -sektoren , som kan n to ml , nemlig dels udvikling af beskftigelsen p lokalt plan og dels opfylde de nye behov for bistand p milj- og kulturomrdet , som hverken offentlige eller private initiativer er i stand til at opfylde .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer Strukturfondene og Socialfonden .
For vort vedkommende foreslr vi i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse genoptagelse af PPB-betalingerne .
Det kan ikke accepteres , at den overvejende politiske debat vedrrende strukturfondenes fremtid indskrnkes til snak om bogholderitransaktioner .
Vi kan ikke acceptere disse nedskringer , der vil bringe gennemfrelsen i fare , som allerede er vanskelig i visse lande .
Vedrrende dette emne vil ogs andre medlemmer tage ordet , og jeg mener , at man br holde sig de to ovennvnte sprgsml for je .
<SPEAKER ID=36 NAME="McCarthy">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne kommentere Rdets beslutning om at nedskre betalingerne til strukturfondene med 1 mia . ECU i 1997budgettet .
Bde Rdet og vor liberale ordfrer har anfrt , at EU p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne strammer deres budget for at opfylde konvergenskriterierne , rent symbolsk br begrnse midlerne og betalingerne til strukturfondene i 1997 .
Men som ordfreren selv indrmmede , er EU ' s budget s lille , at det ikke gr nogen forskel i forbindelse med opfyldelsen af disse kriterier .
S det kan alts kun vre et sprgsml om en rent symbolsk politisk gestus .
Og jeg vil gerne minde Rdet om , at vi ikke har nogen makrokonomiske , ubetingede kriterier vedrrende strukturfondene .
<P>
Hr. formand , vi har set mange store armbevgelser - i Essen , Madrid og Firenze - i forbindelse med , hvordan vi lser arbejdslsheden og bruger strukturfondene til nye initiativer til territoriale pagter for beskftigelsen .
Vi ved , at strukturfondene er EU ' s vigtigste instrument til bekmpelse af arbejdslsheden og jobskabelse , og alligevel er nogle medlemsstater , og heriblandt nogle af de mest velhavende , mest interesserede i at sno sig ud af de forpligtelser , de ptog sig i Edinburgh , til at bruge strukturfondmidlerne inden for de fastlagte tidsgrnser ; de stter farten ned og fastfryser deres midler i 1997 .
<P>
Jacques Santer sagde her i formiddags , at der er en offentlig tillidskrise i EU .
Tillidspagten for beskftigelse kan genetablere den tillid , men hvis vi siger til medlemsstaterne , at de kan skre ned i deres udgifter til deres programmer til bekmpelse af arbejdslsheden , underminerer vi strukturfondenes store betydning for jobskabelsen .
Rdets beslutning om at skre ned i betalingerne er derfor bde efter min og mit udvalgs mening rent politisk uforsvarlig : Vi kan ikke f borgerne i vore regioner til at acceptere MU ' en ved at g bort fra vor strukturfondspolitik , der er afgrende for finansieringen af MU ' en .
<P>
Med denne beslutning fjerner Rdet sig fra de forpligtelser , det indgik i Edinburgh om at opfylde udgiftsmlene , og jeg mener derfor , at der er en reel risiko for , at strukturfondmidlerne p langt sigt vil blive underudnyttet , og midlerne vil s g tilbage pro rata til medlemsstaterne og g tabt for regionerne .
Dt er mske nogle medlemsstaters og Rdets skjulte dagsorden , nemlig ikke at opfylde deres samfinansieringsforpligtelser , hverken i 1997 , 1998 eller 1999 .
<P>
Jeg beder derfor Rdet om igen at overveje denne ukloge strategi .
Det er et drligt signal at sende til borgerne , her , hvor vi str over for en tillidskrise .
MU ' en m ikke betyde , at der ikke findes nogen beskftigelsesordninger i vor region .
Det er teknisk uforsvarligt , fordi flere medlemsstater har en utrolig drlig udnyttelse af strukturfondmidlerne , og med denne nedskring fr de lov til at fortstte med ikke at udnytte disse midler .
Regionsudvalget og Den Socialistiske Gruppe vil ikke sttte denne lurvede strategi , der sigter mod at frarve vore regioner de midler , der er ndvendige for tiden .
Vi vil have standset hykleriet og krver , at de forpligtelser , der er blevet indget i forbindelse med strukturfondene og programmet for Nordirland , bliver respekteret .
<SPEAKER ID=37 NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er enig med de medlemmer , der her til formiddag allerede har sagt , at i r skal vre et budgetmssigt stramt r .
Det m regeringerne i Europa erkende , og det glder ogs Det Europiske Fllesskab og isr Parlamentet .
Men en budgetmssig stram periode kan ogs vre nyttig , for s vidt som det fr os til at koncentrere os om , hvad vore prioriteter br vre , og om vi fr valuta for de penge , vi bruger .
I beskrivelsen af Unionens handlingsplan for nste r satte formanden for Kommissionen tidligere i dag atter vkst og beskftigelse verst p listen over prioriteter .
Det gjorde han ret i .
I den sammenhng vil jeg gerne anfre , at udgifter til kultur og uddannelse ikke m betragtes som et uvigtigt luksusaspekt ; som noget , man kan vlge fra .
En vital europisk kultur skal betragtes som en vigtig drivkraft bag konomisk vitalitet .
Tnk blot p film- og tv-industrien , tnk p turismen .
Det er de sektorer , der bliver vkstomrdet i det 21. rhundrede , der kommer til at skabe langt flere jobmuligheder end gammeldags , tunge sektorer .
De europiske medier og europisk turisme er afhngige af et pulserende , vitalt kulturliv .
Derfor er det vigtigt , at vi ikke betragter budgetposterne som et let offer for nedskringer , men som afgrende forudstninger for konomisk velstand .
<P>
Derfor kan udgifter til uddannelse , navnlig SOCRATES-programmet , kun ses som noget vigtigt for at hjlpe unge , s de kan blive effektive arbejdstagere i det kommende rhundredes indre marked , s de kan bruge og udnytte det fuldt ud .
Derfor har Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier stillet de samme ndringsforslag om , at de penge , der bruges i r til ret for Livslang Uddannelse , lgges til SOCRATES-programmets budget for 1997 . Hr .
Santer siger , at han nsker , at Europa skal gre mindre , men gre det bedre .
Det er jeg fuldstndig enig i .
S lad os bygge videre p det , der har vret en succes , i stedet for at rode rundt med for mange nye initiativer , som vi s ofte ser ud til at gre .
Hvis vi nsker , at ungdommen og kulturen skal tage os alvorligt , m vi tage dem alvorligt .
<SPEAKER ID=38 NAME="Gnther">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde har man brug for srdeles megen optimisme p baggrund af de nedskringer , som er foretaget gentagen gange i mellemtiden alt efter , p hvilket stadium budgetproceduren befandt sig .
Vi fremhver gerne , at Europa ogs er et vrdifllesskab ; for den , der gr ind for den tredje verdens anliggender , rejser sig af og til det sprgsml , om der overhovedet er plads til solidaritet i dette vrdiernes Europa .
<P>
Det er jo p ingen mde sledes , at udviklingspolitikken - som det af og til psts - er et bundlst kar .
Vi har succes i forbindelse med befolkningspolitikken , vi har succes i forbindelse med alfabetiseringen , og vi ser ikke gerne , at det drages i tvivl .
<P>
Vi ville helt sikkert hellere have konstruktive forslag end den kritik , at cost-benefit-forholdet i udviklingspolitikken ikke er tilfredsstillende .
Vi har heller ikke noget imod , at der p udviklingsomrdet opstilles bestemte prioriteringer .
Men nr man s , hvad MEDA-programmet og hvad PHARE og TACIS angr , lser om vkstrater , man som udviklingspolitiker end ikke vover at drmme om , rejser sig ungtelig det sprgsml , hvorfor vi egentlig er s glade for , at det er blandt Den Europiske Unions befjelser at fremme udviklingssamarbejdet , nr vi kun sttter det halvhjertet .
<P>
Jeg er taknemmelig for de kompromiser , der blev opnet i sidste jeblik , og jeg anmoder indtrngende om , at man nu ogs gr i brechen for dem og tnker en smule p , hvilke lfter vi har givet de fattigste lande .
Jeg hber , vi kan holde dem .
<SPEAKER ID=39 NAME="Haarder">
Hr. formand , Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder nsker effektiv handling og flertalsbeslutninger p det retlige omrde .
Medlemslandene spilder enorme ressourcer p virkningsls kontrol af de indre grnser samtidig med , at der mangler ressourcer til bekmpelse af den internationale kriminalitet .
Vi vil have et effektivt og strkt Europol og en effektiv bekmpelse af den internationale narkokriminalitet .
Vi vil have flles asylregler og flles handlinger over for de store internationale flygtningestrmme .
Vi vil bidrage til at bekmpe fremmedfjendtligheden og fremme integration af de fremmede i vores samfund .
<P>
Udvalget nsker at forberede EU ' s budget p dette .
Vi beder Kommissionen om at vre aktiv og dynamisk og gribe chancen .
Dette omrde er i hj grad genstand for offentlighedens bevgenhed . Der er tilmed sttte til traktatndringer i nsten alle landenes regeringer .
Jeg er flov over , at ikke blot Storbritannien , men ogs mit eget land , Danmark , har taget forbehold , men det m ikke f os til at opgive . Det m anspore os til handling .
Jeg vil gerne takke hr . Brinkhorst for det arbejde , han har udfrt ogs p dette felt , og for den flotte mde , hvorp han prsenterede Parlamentets synspunkter for lidt siden .
<SPEAKER ID=40 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , dersom minutterne regnes efter den tid , det tager at indgive ndringsforslag , ville et minut faktisk vre tilstrkkeligt .
Der har kun vret f ndringsforslag fra Udvalget om Institutionelle Anliggender , men de er meget prcise , og jeg vil erindre om dem her i salen og en sidste gang tillige erindre ordfreren om dem .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer nsket i Udvalget om Institutionelle Anliggender at styrke og bekrfte PRINZprogrammet , som er af overordentlig stor betydning , dersom vi nsker at gennemfre Den konomiske og Monetre Union , og at det skal lykkes at klare udfordringerne p regeringskonferencen og f budskabet bragt ud til Europas borgere .
<P>
Udvalget havde tillige tnkt sig at knytte en forbrugerkampagne hertil , der er blevet genoptaget som en id , naturligvis under forudstning af , at den ikke skader de jeblikkelige kampagner , der lber inden for forbrugersektoren i videre forstand .
<P>
Udvalget havde tillige - ogs i anledning af 40-ret for underskrivelsen af Rom-traktaten - krvet en styrkelse af vor bistand med alle ndvendige forholdsregler .
Jeg hber , at dette budskab modtages p torsdag , ogs af de srdeles betydningsfulde sammenslutninger , som f.eks. universitetsinstituttet i Firenze , der ellers ikke p dette rs budget ville kunne finde de forndne belb til deres virke .
<SPEAKER ID=41 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mine damer og herrer , Fiskeriudvalget anmoder Dem om at vedtage flgende tre ndringsforslag :
<P>
For det frste vedrrende artikel B2-901 ,  Finansielle bidrag til inspektion og overvgning i visse medlemsstaters farvande  , hvor Fiskeriudvalget har foreslet , at de i det forelbige budgetforslag anfrte belb genopfres , dvs . 39 , 5 mio ECU i stedet for de 33 mio ECU , Rdet opererer med .
Dette ndringsforslag er allerede blevet vedtaget i Budgetudvalget .
<P>
For det andet foreslr Fiskeriudvalget , at der oprettes en ny artikel B2-522 (  Sraktion til fordel for det ikkeindustrielle fiskeri  med en forpligtelsesbevilling p 10 mio ECU ) .
Ogs dette ndringsforslag er blevet vedtaget i Budgetudvalget med en bevilling p 4 mio ECU .
<P>
For det tredje - last , but not least - foreslr udvalget , at bevillingerne til artikel B7-800 ( Internationale fiskeriaftaler ) forhjes fra 276 , 4 mio ECU til 312 , 3 mio ECU .
Dette forslag blev ikke vedtaget i Budgetudvalget .
Kommissionens officielle holdning til sprgsmlet er , at det anfrte belb til budgetposten for fiskeriaftaler vil vre tilstrkkeligt til at dkke alle Fllesskabets forpligtelser p dette omrde , og hvis det mod enhver forventning skulle vise sig ikke at holde stik ved budgetrets udlb , m det vre muligt at overfre midler til opfyldelse af disse behov p grundlag af  Notenboom  -proceduren .
Tallene fra GD XIV viser imidlertid , at de disponible bevillinger ikke vil vre tilstrkkelige til , i 1997 , at finansiere de aftaler , som vil vre i kraft i 1997 .
<P>
Det er Fiskeriudvalgets synspunkt , at man ikke br pbegynde et budgetr i forvisningen om , at de opfrte bevillinger til denne budgetpost er utilstrkkelige til at opfylde de internationale fiskeriaftaler , som Fllesskabet indgr - aftaler , som udgr en hjrnesten i den flles fiskeripolitik - og derfor br de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har genfremsat , vedtages .
<SPEAKER ID=42 NAME="Grner">
Udvalget om Kvinders Rettigheder har med henblik p budgetproceduren lagt sig fast p nogle f prioriteringer : For det frste skal det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mnd og kvinder have 12 mio ecu , dvs. dobbelt s meget som fastsat af Rdet .
Budgetudvalget har stemt for 10 mio .
<P>
For det andet skal der som en opflgning af Beijing bnes mulighed for at bekmpe handel med kvinder og vold mod kvinder samt for at sttte de NGO ' er , der er aktive inden for disse omrder .
For det tredje skal ligestilling i alle politikker , den skaldte mainstreaming , forankres med et horisontalt tiltag .
Til det forml har vi foreslet en rkke ndringer af anmrkningerne , som fik tilslutning i Budgetudvalget .
Tre poster ville det ganske vist ikke g med til . Dem forelgger vi nu p ny .
<P>
Vi forventer nu af Kommissionen , at den i generalsekretariatet opretter en stilling , som flger mainstreaming op , evaluerer den og tager initiativer dr , hvor det kniber med gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=43 NAME="McNally">
Hr. formand , dette rs budget har affdt nogle problemer .
Et af dem er manglen p retsgrundlag for vedvarende energi og energieffektivitet .
Vi har brug for disse programmer for at opfylde vore miljml .
Vi lgger isr vgt p SAVE II-programmet , som vi nsker at forbedre .
Det er afgrende vigtigt for konkurrenceevnen og miljet , at dette program forbedres .
<P>
Vedrrende nuklear sikkerhed mener vi , at det er afgrende , at landene i det tidligere Sovjetunionen og steuropa fr den form for hjlp til uddannelse af deres inspektrer , som de har brug for , direkte fra GD XVII og ikke gennem de undertiden indviklede TACIS- og PHARE-programmer .
Det er af afgrende betydning , at forskning og udvikling generelt - med disses betydning for jobskabelse og beskyttelse af miljet - har tilstrkkelige midler .
Derfor er det s meget mere overraskende , at Ministerrdet endnu ikke er net til enighed herom og har gjort det muligt for F & D at fortstte .
<SPEAKER ID=44 NAME="Rothley">
Forslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er i vidt omfang blevet vedtaget . Det er jeg Budgetudvalget meget taknemmelig for .
Der er endnu et problem , som kommer til at optage os i lang tid , nemlig den tid , det tager at f en sag igennem Den Europiske Domstol og Retten i Frste Instans .
<P>
Det er nu kommet s vidt , at det varer alt for lnge , hvilket begrnser muligheden for , at europisk ret accepteres .
Det skyldes frst og fremmest , at den franske oversttelsesafdeling ved de to domstole er strkt underbemandet .
Jeg anmoder indtrngende alle medlemmer af Budgetudvalget og alle kolleger om til nste r ikke at vre s strenge , nr det drejer sig om nye stillinger , og om ikke at glemme de to domstole , for at ge muligheden for , at europisk ret accepteres i befolkningen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Elles">
Hr. formand , hvis vi fremover kan holde os til den oprindelige dagsorden , vil det vre mere konstruktivt , for vi skal se p overvgningen af eksisterende udgifter , fr vi kommer til de nye udgifter for 1997 .
Med udgangspunkt i denne nye procedure vil jeg nvne tre srlige punkter vedrrende gennemfrelsen af det nuvrende budget .
<P>
Vi br ikke betragte forholdene alt for dystert , men mere optimistisk sige , at vi i denne srlige del af Den Europiske Unions aktiviteter kan tilvejebringe mere gennemsigtighed og mere sikkerhed for Europas skatteydere for , at der nu er en grundigere overvgning af , hvordan pengene bruges .
Da vi oprindelig fastlagde rammerne for 1996-budgettet , vedtog vi tre prioriteter .
Den frste var rationalisering af informationspolitikken , agenturerne og nomenklaturen .
Den anden prioritet var en reform af procedurerne , hvilket omfattede en dybtgende gennemgang af udvalgenes aktiviteter , Unionens interinstitutionelle funktion , sprgsmlet om brug af reserven for at stte Parlamentet i stand til sikre , at Kommissionen gennemfrte dets prioriteter og til sidst innovation i en rkke nye programmer , som vi havde indfrt i budgettet for 1996 , herunder informationskampagner for Europa , Sarajevo og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Og s opstr sprgsmlet om , hvordan dette budget er blevet gennemfrt i rets lb .
Sagen er , at vi overordnet set har haft en bedre gennemfrelse i kategori 1 ; hvor overslagene mske har vret for hje , har vi justeret dem i 1997-budgettet .
Hvor der har vret en lavere udnyttelsesgrad af strukturfondmidlerne i kategori 2 , formoder jeg , at vi ogs vil justere dette , nr vi kommer til afstemningen om 1997-budgettet .
I mange konti har der vret problemer med gennemfrelsen , men generelt har der vret en mere effektiv gennemfrelse .
<P>
Hvordan kan det vre ?
Det skyldes til dels Kommissionen , og takket vre hr . Liikanen har vi fet oplysninger tidligere i processen gennem det , jeg nu vil kalde Bourlanges-proceduren i stedet for Notenboom-proceduren , og vi har kunnet kanalisere disse oplysninger om den eksisterende budgetforvaltning mere effektivt over i de beslutninger , vi skal trffe om 1997-budgettet .
Men vi str stadig med det vanskelige problem med retsgrundlaget , der glder for bde 1996- og 1997-budgettet , og den eneste mde , vi kan f lst det problem p , er gennem en interinstitutionel aftale , hr. rdsformand , der senest skal vre p plads under andenbehandlingen , ellers bliver forvaltningsproblemerne strre og strre i stedet for det modsatte .
<P>
Og s et par kommentarer til 1997-budgettet fra en budgetkontrolsynsvinkel .
Vi har jo allerede fastlagt retningslinjerne for , hvordan vi undersger , om vi fr valuta for pengene i forbindelse med forvaltningen af budgettet , og vi skal fortstte med disse retningslinjer i 1997-proceduren .
I hovedordfrerens retningslinjer har vi sikret os , at overvgningen af det eksisterende budget sker parallelt med oprettelsen af ny bevillinger i 1997budgettet .
Det bliver naturligvis vanskeligere , nr Rdet har foretaget betragtelige nedskringer i mange interne projekter , ogs selv om anvendelsen og forvaltningen af disse konti er meget effektiv .
<P>
Og for Parlamentets vedkommende har vi gjort og gr stadig fremskridt i retning af , at vi sikrer , at de srudvalg , der arbejder med Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , kan sikre , at pengene bruges fornuftigt , og her kommer jeg tilbage til det frste , jeg sagde .
Det kommer til at betyde strre gennemsigtighed og effektivitet og derfor strre trovrdighed for Europas borgere .
<SPEAKER ID=46 NAME="Coveney">
Hr. formand , det glder mig at f lejlighed til at tage ordet her i dag .
Den 18. september havde jeg den re at fremlgge det budgetforslag for 1997 for plenarforsamlingen , som Rdet opstillede den 25. juli .
Ved den lejlighed beskrev jeg de vigtigste politiske retningslinjer , der ligger bag Rdets budgetmssige beslutninger .
Det er vigtigt at genkalde sig disse overvejelser , her hvor Parlamentet er i frd med at trffe beslutning i forbindelse med frstebehandlingen af dette budget .
Jeg vil ogs gerne erindre om , at der forud for Rdets frstebehandling gik en forligsprocedure med Parlamentet , hvor man nede til bred enighed om de vigtigste konti i budgetproceduren for 1997 .
Rdet er af den mening , at budgetdisciplin er en uundgelig begrnsning for Fllesskabets budget i r , hvor medlemsstaterne p nationalt plan str over for nogle meget hrde og vanskelige budgetbeslutninger .
<P>
For at n frem til denne budgetdisciplin besluttede Rdet at reducere det forelbige budgetforslag med 1 mia . ECU i landbrugsudgifterne og yderligere 1 mia .
ECU i betalingsbevillinger til strukturforanstaltninger . Endvidere var der ogs forslag om betydelige besparelser under budgetpost 3 og 4 i de finansielle overslag , som skulle lgges til ovennvnte nedskringer .
<P>
Med hensyn til bestemmelsen vedrrende landbrugsudgifterne vil jeg gerne nvne , at resultatet af forligsproceduren var vellykket , og at Rdet forpligtede sig til at tage hensyn til Parlamentets nsker i den retning .
<P>
Som jeg understregede den 18. september , finder Rdet det vigtigt , at Europa-Parlamentet er enigt i den overordnede restriktive strategi for udgifter p landbrugsomrdet og strukturforanstaltningerne .
Den stramme konomiske og finansielle situation for medlemsstaterne i 1997 kan heller ikke redde budgetpost 3 og 4 i de finansielle overslag .
<P>
Trods Rdets stramme politik har det tildelt betydelige summer til en rkke aktioner , der efter Rdets mening reprsenterer vore nuvrende prioriteter .
Forskning , uddannelse og ungdom , milj , det indre marked og TEN ' er er alle medtaget .
P omrdet  eksterne foranstaltninger  har Rdets prioriteter blandt andet vret : samarbejde med Latinamerika og Asien , tredjelande i Middelhavsomrdet , PHARE og TACIS og det tidligere Jugoslavien .
P alle disse omrder har Rdet accepteret forpligtelsesbevillinger p samme niveau som eller lige under Kommissionens forelbige budgetforslag .
<P>
Vedrrende betalingsbevillinger har Rdet taget hensyn til gennemfrelsesgraden for disse budgetkonti i de foregende finansr i overensstemmelse med det vedtagne behov for at sikre s realistiske opfrelser i budgettet som muligt .
For en rkke konti under budgetpost 3 og 4 er Rdet imidlertid af den opfattelse , at den stramme budgetsituation for nste r - der hovedsagelig skyldes det store ml med at f opfyldt kriterierne for MU ' en - forudstter , at der ogs gennemfres besparelser .
<P>
Der er naturligvis omrder , hvor Unionen og dens institutioner gr en stor indsats , ofte sammen med andre verdensmagter .
Her tnker jeg blandt andet p vor indsats for at fremme fred og genopbygning i forskellige omrder , herunder Nordirland .
Gennem vor deltagelse i disse aktioner viser vi Den Europiske Unions styrke og samhrighed og dens identifikation med og interesse for at hjlpe dem , der har hjlp behov .
Europa-Parlamentet har vret en stor sttte i forbindelse med fredsprogrammet for Nordirland .
Jeg taler i min egenskab af en , der er personligt involveret i fredsforhandlingerne , og jeg glder mig derfor over den indsats som Parlamentet har gjort og fortsat gr for at sikre politisk sttte til dette program .
Isr glder jeg mig over hr . Brinkhorsts forsikring her i dag om finansiering af programmet for Nordirland ; det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Og s til sprgsmlet om revision af de finansielle overslag , som jeg ved , er noget , der i srlig grad interesserer Parlamentet , hvilket jeg har hrt ved flere lejligheder .
Naturligvis er Deres holdning yderst forstelig .
Kommissionen og hr . Santer stillede jo flere forslag til Det Europiske Rds samling i Firenze om gede midler til TEN ' erne og i mindre grad til forskning og SMV .
<P>
P KOFIN ' s mde i juli nedsatte min kollega , hr . Quinn , i sin egenskab af formand for Rdet en gruppe bestende af embedsmnd p hjt plan , der er personlige reprsentanter for finansministrene , og som skal overveje forslagene .
Gruppens rapport tyder p , at mange af medlemsstaternes budgetmssige problemer gr det meget vanskeligt for dem at overveje gede budgetudgifter , hverken nationalt eller p fllesskabsplan .
<P>
Selvom det trods formandskabets store indsats ikke er muligt for Rdet at n til enighed p nuvrende tidspunkt om en revision af de finansielle overslag for 1998 og 1999 , har ministrene noteret sig de til rdighed vrende midler fra EIB og eksisterende budgetressourcer .
<P>
Under disse forhold opfordrer jeg Parlamentet til ikke at glemme vanskelighederne i den nuvrende budgetprocedure .
<P>
Jeg vil ogs understrege den positive rolle , som de nuvrende finansielle overslag har spillet for sikringen af den ndvendige finansiering af Fllesskabets politikker og ogs deres rolle i forbindelse med at hindre nytteslse sknderier mellem budgetmyndighedens to dele .
<P>
I den sammenhng vil jeg ogs gerne benytte lejligheden til at takke hr . Samland , hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valls samt andre medlemmer af Budgetudvalget . Jeg har mdtes med dem omkring seks gange under eller fr det irske formandskab , hvilket jeg tror , overstiger normen , og jeg har til enhver tid fundet dem rede til at indg i en konstruktiv , meningsfyldt dialog om budgetmssige emner , og jeg hber , at de opfatter mig p samme mde .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at takke kommissren med ansvar for budgettet , hr . Liikanen , for hans samarbejde , hjlp og rd .
<P>
Og s til sprgsmlet om retsgrundlag , som blev drftet p vort forligsmde den 25. juli . P hr .
Samlands nylige anmodning rejste jeg sprgsmlet p hjt niveau , og flgelig blev Parlamentets sprgsml drftet p KOFINsamlingen i oktober .
<P>
Som De mske ved , har der vret afholdt flere tekniske mder om retsgrundlaget mellem de tre institutioner .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at formandskabet vil gre alt , hvad der str i dets magt for at fremskynde denne sag med henblik p om overhovedet muligt at n til enighed mellem de tre institutioner , nr vi mdes den 19. november , dato for Rdets samling ( Budgettet ) .
<P>
Under forligsprocessen i juli accepterede Rdet ogs sammen med Europa-Kommissionen og EuropaParlamentet at overveje en detaljeret informationsprocedure , der skal finde anvendelse med respekt for internationale fiskeriaftaler .
Efter de tekniske drftelser mellem de tre institutioner presser formandskabet nu p for at gre politiske fremskridt , nemlig at finde en acceptabel ordning p dette emne .
<P>
Det er de vigtigste punkter , jeg vil komme ind p fr Parlamentets afstemning om behandlingen af budgetforslaget for finansret 1997 .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet vil gennemg resultatet af Deres frstebehandling meget omhyggeligt .
P formandskabets vegne kan jeg forsikre Dem om , at jeg vil gre mit bedste for at samarbejde med Parlamentet og Kommissionen , s vi kan f vedtaget det bedst mulige budget for vor Union ved rets slutning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr. rdsformand .
Vi m nu afbryde forhandlingen og g over til afstemningerne .
Forhandlingen genoptages i dag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 NAME="Metten">
Hr. formand , dette vedrrer et kommissionsforslag , som er forkastet i konomiudvalget , og som vi egentlig skulle have stemt om i juli her i plenum .
Forhandlingerne med Kommissionen er ganske vist startet , men Kommissionen siger : Vi venter med de endelige forhandlinger og med at sende Parlamentet et nyt dokument , indtil Parlamentet ogs i plenum har forkastet forslaget endeligt .
Det eneste , som vi nu m gre , er det , som alle her i Forsamlingen er enige om , nemlig forkaste kommissionsforslaget , sledes som det nu foreligger , for at bekrfte dette formelt , og s kan Kommissionen meget hurtigt komme med et nyt dokument , og forhandlingerne kan fortstte .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 NAME="Lindqvist">
Kultursprgsml er i frste rkke et nationalt og et mellemstatsligt anliggende .
Det er umuligt at faststte retningslinjer , som samtlige kulturprojekter skal flge .
Projekterne m bedmmes hver for sig .
Drejer det sig om at sttte den indsats , der gres i medlemsstaterne , uden at der skal trffes overstatslige beslutninger , br projekterne vurderes p baggrund af det relevante sagsomrde .
Drejer det sig om at opbygge EU-institutioner , der frst skal have tilfrt penge fra medlemsstaterne , og som derefter skal fordele disse midler , er det tvivlsomt , om det er noget , som EU skal beskftige sig med .
Er der behov for en samordning p europisk plan , br den foretages gennem Europardet .
<P>
Indstilling af Sanz Fernandez
<SPEAKER ID=50 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag valgt at stemme imod indstillingen ved andenbehandling om et EF-handlingsprogram for kulturarven , RAPHAEL-programmet , ligesom vi ogs stemte imod , da programmet blev behandlet frste gang .
<P>
RAPHAEL-programmet har blandt andet til forml at sttte projekter , der er af interesse for hele Fllesskabet , som bidrager til en bedre reprsentation af kulturarven , og som har en europisk dimension .
<P>
For det frste mener vi ikke , at det er EU ' s opgave at beskftige sig med kulturomrdet ; det er s afgjort en opgave for medlemsstaterne .
For det andet er vi af den opfattelse , at selve mlet med programmet er alt for snvert .
Nr man taler om en europisk dimension , er det jo ikke en sand europisk dimension , men en EUdimension , man har i tankerne .
Den europiske kulturarv er ikke begrnset til EU ' s medlemsstater , men omfatter hele Europa .
<P>
Betnkning af Guinebertire
<SPEAKER ID=51 NAME="Dillen">
Oprettelsen af en europisk garantifond til fremme af produktionen af europiske biograf- og tv-film m vi udtrykke tilfredshed med under forudstning af , at der ikke begynder at foreg for megen svig . Vi er tilfredse af mere end n grund .
<P>
For det frste for at st strkere som befolkning og som europisk helhed i den ndvendige modstand mod en alt for ptrngende amerikansk audiovisuel imperialisme .
Endvidere ogs af sociokonomiske grunde . Fremme af vor egen produktion m vise sig at vre i stand til at skaffe arbejde , hvilket jo s m resultere i nye job .
<P>
Jeg ville gerne med det samme have tilfjet den kulturelle grund . Hvilket jo s at sige br vre en selvflge .
Her m det imidlertid for nogle film- og tv-produktioners vedkommende desvrre nvnes , at de snarere vidner om nedbrydning af kultur end om skabelse af kultur .
<P>
Endelig beklager jeg , at der frst og fremmest med hensyn til fjernsynet tales s uhyre lidt eller snarere slet ikke om den overordentlig ndvendige nye vurdering p det moralsk-etiske omrde .
<P>
Alle slags subsidier m da ikke tjene til at stte alle mulige tv-fuskere i stand til at give frit lb for deres negative misinformation af seerne .
<P>
Det m ikke vre sdan , at fjernsynstyranni kun frer til , hvad Vladimir Volkoff i sit seneste vrk  La Crevasse  s rammende sammenfatter i t ord :  fordummelse  .
<SPEAKER ID=52 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt imod denne betnkning .
Der er overhovedet ingen grund til , at EU afstter 750 millioner svenske kroner ( 90 millioner ecu ) til et  fra oven  gennemfrt projekt til sttte for europisk tv- og radioproduktion , isr ikke nr hele dette projekt synes at vre rettet imod andre landes virksomhed , ls USA .
Sttte af denne art br ydes p nationalt plan .
<SPEAKER ID=53 NAME="Montesano">
Hr. formand , kre kolleger , det synes nsten overfldigt her i Parlamentet at understrege ndvendigheden af en srlig garantifond til sttte af den europiske produktion af biograf- og tv-film .
Fru Guinebertire har med sin fremragende betnkning og Kulturudvalget har udtrykkeligt allerede givet udtryk for meninger herom , som jeg fuldt ud deler .
Problemet er sledes ikke at overbevise dem , der allerede er overbevist om fondens ndvendighed . Problemet er at overbevise regeringerne om dennes ndvendighed og srlig om , at det haster med at bevilge midler til produktionen .
For s vidt angr Kommissionens forslag , kan vi drfte alle enkeltheder , fremgangsmder , ivrksttelsestidspunkter og kontrol af de indkomne forslag .
P den anden side har Europa-Parlamentet vist stor modenhed og bevidsthed , nr det gennem fru Guinebertires betnkning , udtalelserne i denne og ndringsforslagene har forsgt at tilpasse Kommissionens forslag .
<P>
Hvad der imidlertid ikke kan tolereres , er den fortsatte sabotage mod forslaget om fonden , der udves af visse regeringer .
Ganske vist er det forslag , der er fremlagt af Kommissionen , ikke perfekt , men som det understreges under forhandlingen her i dag , kan det afgjort gres perfekt .
Det kriterium , som er gjort gldende af regeringerne den 11. juni her i r , og hvorefter man , nr der er uenighed p visse punkter , ogs selvom de er betydningsfulde , faktisk smider forslaget i papirkurven og ngter det enhver form for vrdighed , vrdi og hastende karakter , skal ikke altid g af med sejren .
Og srlig ngter man at afstte midler hertil .
Denne holdning hos Rdet er fuldstndig fejlagtig og vil blive stemplet p de hjeste niveauer , at regne fra en klar stillingtagen fra EuropaParlamentets og dets formands side .
Det ville vre virkelig krnkende for Europa-Parlamentet , dersom man over for en udtrykkelig handling , som en givet positiv afstemning vedrrende fru Guinebertires betnkning endnu en gang skulle indlede en styrkeprve med Rdet . Og denne gang , hr. formand , ikke om srlige anliggender , men om selve det princip , som ligger til grund for Kommissionens forslag , nemlig at gre et forsg p at bringe den europiske filmindustri ud af en yderst alvorlig konomisk krise .
I Europa skal forfattere , instruktrer og skuespillere for at indspille en film i bogstavelig forstand tigge om penge hos producenter , banker og finansieringsselskaber .
Og da banker og finansieringsselskaber krves yderst byrdefulde former for sikkerhed , er tilbage kun producenterne , som naturligvis tiltrkkes langt mere af kommercielle end af kulturelle aspekter ved en plan .
Disse investerer nu kun meget lidt , og kun nr den skaldte  virksomhedsrisiko  er nr nul .
Det er deres erhverv , ingen tvivl om det .
Men i denne onde cirkel bliver titusinder af mennesker arbejdslse hvert r .
Og hvad der er alvorligere : Den europiske biografverden er ved at blive totalt afhngig af Amerika , bde kvantitativt og kvalitativt .
<P>
Hr. formand , ikke blot som parlamentariker , men som filmmand , vil jeg give udtryk for den strste bekymring hos alle i filmsektoren .
Det er nemlig ikke tilfldigt , at biografverdenen har modtaget forslaget om en garantifond som en form for redningsplanke .
<P>
Jeg retter derfor en henstilling til Dem , om at tage kraftigt til orde over for Rdet - naturligvis uden at gribe ind i dets selvstndighed - for at f det til klart at sige , hvad det vil gre med denne fond .
Vil det bevare princippet ?
Vel , men s m man ivrkstte de ndvendige reformer af teksten . Uden at spilde yderligere tid .
Vil Rdet ndre sine konomiske synspunkter ?
Vel , lad os snakke om det . Men det skal g hurtigt .
Vil det endeligt skrinlgge fonden ? Lad det gre det .
Men det sker i bevidstheden om , at regeringerne - konservative eller fremskridtsvenlige - m ptage sig hele ansvaret over for den offentlige mening , fordi vi ikke har til hensigt at vige for pression eller sabotage .
<P>
Endelig vil jeg rette en henstilling af samme indhold til mine kolleger her i Parlamentet .
Vi har p sin vis en historisk og institutionel opgave med at gre forestillinger over for vore landes regeringer med opfordringer til at sttte fonden og trffe en hurtig og positiv afgrelse .
Jeg anmoder alle de - mange , hber jeg - der har tilkendegivet enighed og psknnet oprettelsen af fonden , at de konkret udver lgger pres p deres egne nationale regeringer .
Lad os kort sagt virke for , at fonden ikke bliver det 117. bevis p den politiske og institutionelle skrbelighed hos et parlament , der lader sig skrmme og pvirke negativt af vilkrlige regeringsbeslutninger .
<SPEAKER ID=54 NAME="Sanz Fernndez">
Oprettelsen af Den Europiske Garantifond til Fremme af Produktionen af Biograf- og TV-film er et led i Fllesskabets bidrag til en reform af den europiske AV-sektor , som gr via to grundlggende indsatsomrder : dels regulering , dvs. ndring af direktivet om TV uden grnser , med henblik p at etablere en mere gennemskuelig og effektiv retsramme for at fremme udviklingen af TVradiospredningsvirksomheden p det indre marked , og dels fremme og konsolidering af den europiske programindustri , MEDIA II-programmet , og oprettelse af komplementre markedsnre mekanismer , som er rettet mod at mobilisere ressourcer som Den Europiske Garantifond til Fremme af Produktionen af Biograf- og TV-film .
<P>
Jeg tilslutter mig fuldt ud forslaget om oprettelse af en sdan Fond , da jeg er overbevist om at den underliggende filosofi - risikofordeling , fungere p markedsvilkr , mobilisering af privat kapital , stimulering og prmiering af faglig trovrdighed - er essensen i europisk AV-produktion .
Dette system har givet srdeles gode resultater i de seneste r i Spanien som led i politikken til beskyttelse og fremme af den spanske biograffilmproduktion .
Det drejer sig nu om at bringe et lignende system i anvendelse p europisk plan for at imdeg den nordamerikanske dominans .
<P>
Betnkning af Aoveros Trias de Bes
<SPEAKER ID=55 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt imod betnkningen .
Sverige har ikke nogen lovgivning om brugsmodelbeskyttelse .
Sprgsmlet er blevet behandlet af et statsligt udvalg , som ans det for undvendigt at lovgive om det .
Der er ikke nogen som helst grund til at indfre disse bestemmelser , som ovenfra ville ptvinge Sverige regler , som p nationalt plan er fundet undvendige .
<P>
EU-bestemmelserne ( direktiv eller forordning ) ville desuden pfre virksomheder , ivrksttere og innovatorer gede omkostninger .
<P>
EU og medlemsstaterne br tvrtimod p alle mder fremme nye patenter og opfindelser .
Det kan ske ved at ge informationen og snke omkostningerne i forbindelse med patentansgninger .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen af Julio Aoveros Trias de Bes .
<P>
Sverige har ikke nogen lovgivning om brugsmodelbeskyttelse .
I Sverige nedlagde man et statsligt udvalg , som var nedsat for at undersge sprgsmlet , p grund af mangel p interesse .
Brugsmodelbeskyttelse indebrer en svagere retsstilling end patentbeskyttelse .
<P>
EU-bestemmelser ville pfre dem , der ansger om brugsmodelbeskyttelse , store udgifter , frst og fremmest til den obligatoriske oversttelse til Unionens officielle sprog , som innovatorerne ville skulle betale .
<P>
Tvrtimod er der brug for , at EU henstiller til medlemsstaterne , at de snker omkostningerne i forbindelse med patentansgninger .
I Japan og USA er disse omkostninger i dag betydeligt lavere end i unionslandene .
<P>
P den baggrund br EU tage den nuvrende konvergenspolitik , der tvinger medlemsstaterne til at gennemfre drastiske nedskringer og dermed reducerer deres muligheder for at yde statslig konomisk patentsttte til sm og mellemstore innovatorer , op til fornyet vurdering .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Gennemfrelse af 1996-budgettet - Budgetforslag 1997 - EKSF ' s aktionsbudget 1997 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen , jf. forretningsordenens artikel 87 , om et beslutningsforslag og tre betnkninger fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=59 NAME="Liikanen">
Hr. formand , 1997-budgettet kommer til at spille en stor rolle for Unionens strategi , s den kan tage opfordringerne op og genvinde Europas borgeres tillid .
<P>
1997-budgettet skal vre et stramt budget .
Unionens budget skal inden for dets begrnsede rammer bidrage til medlemsstaternes indsats for at genetablere deres skatte- og afgiftsmssige sundhed .
Sdanne bestrbelser er uomgngelige og vil vre en vellykket start p Den konomiske og Monetre Union , som uden tvivl er den vigtigste opgave for Unionen i resten af dette rhundrede og ogs ind i det nste .
Alle institutioner har erkendt , at et stramt budget skal vre det centrale i budgetproceduren for 1997 .
Det er et bevis for deres ansvarsflelse .
<P>
Kommissionen forelagde et forelbigt budgetforslag i april med en vkstrate  uden BSE  , der l under inflationen , med betydelige margener i kategori 3 , 4 og 5 og uden stigning i antal ansatte , nr der ses bort fra udvidelsen .
<P>
Et flertal i Rdet er get et skridt videre og har udarbejdet et  nulvkst  -budgetforslag .
Det nede man isr ved at budgettere med 1 mia . ECU mindre i betalingsbevillinger til landbrug og strukturfonde .
P grund af den betydelige underudnyttelse i disse kategorier i de seneste r er dette ikke en fuldstndig urealistisk antagelse .
Men - og det m vi ikke glemme - de bagvedliggende forordninger er undrede og skal fuldt ud finansieres over 1997-budgettet .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet ikke rrer ved nedskringerne i kategori 1 og 2 , viser det , at det ogs er rede til at acceptere et stramt budget .
Men de ndringsforslag , der er blevet accepteret i Budgetudvalget , viser ogs stor sttte til de transeuropiske netvrk i transportsektoren , til forskning og udvikling og til fredsprocessen i Nordirland .
Det holder liv i Kommissionens og Parlamentets flles indsats for disse prioriteter .
<P>
Siden rets begyndelse , da hr . Santer foreslog en  tillidspagt  for Unionen , har Kommissionen understreget , at Unionen har brug for en fremsynet strategi for vkst og beskftigelse .
Samtidig med den budgetmssige tilbageholdenhed skal vi investere i fremtiden .
<P>
Som en konkret del af en sdan strategi foreslog Kommissionen en revision af de finansielle overslag for 1998 og 1999 sammen med en forpligtelse til ekstraordinr tilbageholdenhed i 1997 .
Den var overbevist om , at dens forslag ville opfylde nsker , der var kommet til udtryk p flere rdsmder , men isr Det Europiske Rds samlinger siden Essen .
<P>
Resultatet af KOFIN ' s overvejelser har vret skuffende .
Trods sttte fra mange medlemsstater kunne KOFIN den 14. oktober kun fastsl , at der under de nuvrende forhold ikke kunne ns til enighed om en revision af de finansielle overslag som foreslet af Kommissionen .
<P>
P grund af Rdets negative holdning har De nu foran Dem en alternativ lsning for 1997 : At styrke finansieringen af revisionsprioriteterne ved at bruge alle margener under kategori 3 , 4 og 5 .
En sdan fremgangsmde har den fordel , at den overholder det overordnede loft i de finansielle overslag .
Institutionerne skulle kunne n til enighed herom inden lnge .
<P>
Drftelserne mellem institutionerne m ndvendigvis omfatte sprgsmlet om retsgrundlag .
Kommissionen arbejder med det irske formandskab for at n frem til en konklusion fr afslutningen p denne budgetprocedure .
En aftale vil lette Fllesskabets finansielle politikker betragteligt .
<P>
Med hensyn til administrationsudgifter medfrer Parlamentets ndringsforslag generelt , at Kommissionens administrationsbudget kan fungere , uden at tilbageholdenheden sttes over styr .
Det glder mig .
Men jeg hber stadig , at Kommissionen og Parlamentet kan arbejde med et par punkter , som ville fjerne al tvivl om Parlamentets ml uden at svkke Kommissionens institutionelle uafhngighed til at beslutte , hvordan de bedst ns .
<P>
Lad mig afslutte dette emne med at takke formanden for Budgetudvalget , hr .
Samland , og ordfreren , hr .
Brinkhorst , og ogs ordfreren for de andre institutioner , hr . Fabra Valls , samt alle de vrige medlemmer af Budgetudvalget for deres arbejde med 1997-proceduren .
<P>
Da dette er en forhandling under t , der ogs omhandler Parlamentets aktionsbudget for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab for 1997 , vil jeg nu ganske kort kommentere hr . Giansilys betnkning .
<P>
Kommissionen vil omhyggeligt gennemg Parlamentets udtalelse .
Jeg noterer mig , at der er enighed om ressourcerne og isr om afgiften p 17 % .
<P>
Vedrrende udgifterne ser det , hvis der tages hensyn til gennemfrelsesmulighederne , sandelig ud til , at det bliver muligt at styrke omstillingssttten og ogs sttten til kul- og stlforskning , for der er allerede tilvejebragt midler til socialforskning inden for forskningsprogrammerne for kul og stl og under det fjerde rammeprogram for forskning .
<P>
Jeg har noteret mig Deres forslag om at finansiere forberedende aktiviteter for kul- og stlsektoraktiviteter efter 2002 .
Dette er en del af en bredere debat om EKSF-aktiviteter efter udlbet af EKSF-traktaten .
Kommissionen har endnu ikke lagt sig fast p en holdning til dette sprgsml .
Hr . Colom i Navals betnkning vil blive brugt til at stimulere overvejelserne , og jeg glder mig til forhandlingen , der , som jeg har forstet det , skal finde sted under mdeperioden i november .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Giansily og ogs igen formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , og hans kolleger , for deres arbejde med dette emne .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , efter denne formiddags forhandling kommer vi nu til det politiske input og ikke bare inputtet fra udvalgene .
<P>
P vegne af Den Socialistiske Gruppe kan jeg sige , at vore prioriteter fra starten har vret at koncentrere os om de emner , der kan skabe job .
Vi har forsgt at vise , at vi mener det alvorligt til forskel fra den ordflom , som Rdet konstant har ladet flyde siden Essen om jobskabelsesprojekter , samtidig med at det ikke har stillet de ndvendige ressourcer til rdighed , s ordene kunne blive til virkelighed .
Det er ogs til forskel fra Kommissionen .
Det siger jeg ikke for at fornrme Dem , hr . Liikanen - De og Budgetudvalget forstr hinanden udmrket - men der er en vis ironi i , at vi ser et forelbigt budgetforslag med nedskringer i udgifterne , og embedsmnd fra Kommissionen s beder Parlamentet om at ophve disse nedskringer .
Det lugter af hykleri .
I Den Socialistiske Gruppe har vi forsgt at vre bne i vort syn p jobskabelse .
<P>
Vi erkender bent , at hvis det ml skal ns , skal vi have en revision af de finansielle overslag , isr p de tre omrder , som Parlamentet har lagt sig fast p som prioriteter : den irske fredsproces , forskning og udvikling og de transeuropiske netvrk .
Som frhen er vi enige i at arbejde i overensstemmelse med artikel 203-strategien , der blev beskrevet i Budgetudvalget i sidste uge .
Det , vi sagde , var , at hvis vi virkelig nsker at skabe job , hvis vi virkelig nsker at bruge penge p TEN ' erne , s skal der ikke kun ydes penge til undersgelser , der skal ydes penge til at gennemfre projekterne og arbejdet .
Derfor er vi rede til at acceptere artikel 203 for at sikre , at pengene gr til TEN ' er , gr til forskning og udvikling og samtidig , at den irske fredsproces ikke glemmes i disse prioriteter .
<P>
Nr det er sagt , erkender vi ogs , at KOFIN-samlingen den 14. oktober rent faktisk satte en stopper for enhver form for revision af de finansielle overslag .
Vor rolle som gruppe er ikke at lave en masse larm og s lykkeligt falde ind i rkken igen .
Hvad der sker , hvis vi ikke kan f sttte i Parlamentet , hvis vi ikke fr 314 stemmer , har vor gruppe endnu ikke endeligt besluttet , men jeg formoder , at vi kan acceptere den strategi , som hr . Brinkhorst beskrev i gr aftes i Budgetudvalget .
Det betyder at henlgge 300 mio . ECU til reserven , hvoraf mindst 100 mio. skal g til fredsprocessen , og s beslutte , hvad resten skal bruges til .
Jeg antager , at de vil g til forskning , udvikling og TEN ' er .
Det er en holdning , vi er rede til at sttte .
<P>
Det hjlper ikke vor sag , at alle og enhver driver lobbyvirksomhed over for os .
Da vi traf beslutningen under frstebehandlingen af budgettet i udvalget og beskrev strategien med artikel 203 , sagde jeg , at nu ville Europas telefoner begynde at glde .
Og det har de sandelig ogs , lige fra ministerprsidenter og udenrigsministre til sekretrer og alle andre , i en sdan grad , at vi ikke vlger den vej .
Jeg er kommet til den konklusion , at telefonen er mgtigere end svrdet , for den ser ud til at opn meget mere , end vi gr , ved at g p barrikaderne !
<P>
I dag har jeg fet en skrivelse fra Det Forenede Kongeriges permanente reprsentation , hvor den beder os om at stemme mod det ndringsforslag , vi stemte igennem i Budgetudvalget .
Det begynder sdan :  Forslaget om srlige sttteprogrammer til fred og forsoning blev stillet af formanden for Europa-Kommissionen , Jacques Delors , den 7. december 1994 .
 Forkert .
Det blev ikke stillet dengang , det blev stillet flere mneder tidligere af Europa-Parlamentet . Det , hr .
Delors gjorde , var at tage fejl af tallene . Han sagde 300 mio .
ECU i stedet for 200 mio . ECU , og det problem har vi haft lige siden !
Men s str der videre , og den stning er jeg bare helt vild med :  Parlamentets begrundelse for den foreslede reduktion ( det vil sige , at Rdet endnu ikke har opfyldt nsket om at ge loftet for strukturfondene med 100 mio . ECU til erstatning for ressourcer fra reserven ) vil ikke mde forstelse i de berrte omrder , isr ikke p et s flsomt tidspunkt .

<P>
Det er sikkert rigtigt , men det er ogs en erkendelse af et medlem af Rdet af , at det , vi hele tiden har sagt , rent faktisk er sandt , at det er , fordi Rdet ikke har tilbudt yderligere 100 mio . ECU , at vi har dette problem .
Det hjlper ikke , at sdan noget bliver sendt i cirkulation , hr. formand , isr ikke under s flsomme forhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om de ndringsforslag , som Den Socialistiske Gruppe stiller .
I kategori 2 genfremstter vi ndringsforslagene fra Udvalget om Regionalpolitik .
Det betyder , at vi anmoder om , at de 1000 mio . ECU i betalingsbevillinger skal genopfres i budgettet .
Det er vor gruppes klare holdning .
Vi sttter ndringsforslaget fra Udvalget om Regionalpolitik og Budgetudvalget vedrrende en genopfrelse af midlerne til RECHAR og RETEX .
I samme nd sttter vi Budgetudvalgets forslag om , at de 100 mio . ECU til fredsprocessen sikres , men ikke p bekostning af fllesskabsinitiativer , som Parlamentet betragter som en prioritet .
<P>
Og s til beslutningsforslaget , der brer hr .
Brinkhorsts navn .
Det er temmelig langt . I punkt 71 , 72 og 73 str der noget om komitologi .
Det , der str der , er alvor , og det budskab , som skal sendes til Rdet , er ganske klart .
Hvis det ikke samarbejder p dette omrde , bliver der mske ikke problemer i 1997 , men det gr det helt bestemt i 1998 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , det , vi frst og fremmest skal overveje , nr vi ser p 1997-budgettets sammenhng , er de utrolige vanskeligheder , som Rdets formand henviste til fr afstemningerne , lige fr frokostpausen .
Vi har medlemsstater , der nedskrer eller fastfryser deres nationale budgetter i takt med , at deres offentlige underskud er blevet nedbragt , ikke kun for at vre konkurrencedygtige i den globale konomi , men ogs p grund af den flles valutas indfrelse ved rhundredets slutning .
<P>
P vegne af min gruppe kan jeg derfor sige , at jeg mener , at vi skal sikre , at vi handler ansvarligt i denne budgetproces , og vi bidrager til dette ml selv ; Det Europiske Folkepartis Gruppe har lige fra begyndelsen af denne proces og efter Budgetudvalgets afstemning for ti dage siden understreget to principper .
<P>
Det frste , vi nsker , er et nulvkst-budget , for det stemmer overens med Parlamentets ansvarspligt i budgetprocessen , og derfor stemmer vi i modstning til Den Socialistiske Gruppe ikke for , at Udvalget om Regionalpolitiks ndringsforslag stemmes tilbage , men vi stemmer for ansvar med hensyn til strukturfondene lige som de andre dele af budgettet .
<P>
For det andet - mske lige s vigtigt , om ikke vigtigere - stemmer vi i overensstemmelse med de forpligtelser , som Parlamentet har indget , isr den interinstitutionelle aftale .
Vi er ikke enige i , at vi skal benytte artikel 203 , som , hvis ellers hr . Wynn ville indrmme det , rent faktisk ville medfre en ophvelse af denne aftale .
Vi mener , at vi skal bruge de aftaler , vi indgr , forsge at sikre , som nu , at Parlamentets strategi udvikler sig mellem frste- og andenbehandlingen og tilskynde Rdet til at handle i henhold til artikel 12 , stk . 2 , s vi kan f gennemfrt en drftelse og efterflgende revideret overslagene , hvilket skal ske inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale , i stedet for blot at rive den i stykker og sige , at  den vil vi ikke bruge  .
Det ville efter min og sikkert ogs min gruppes mening bestemt vre forkert af Parlamentet , her hvor vi er ved at forhandle om regeringskonferencen , da det ville vise os som en uansvarlig partner i budgetanliggender .
Vi nsker , at man p nuvrende tidspunkt skal vre bevidst om Den Europiske Unions problemer , bde for s vidt angr en fastfrysning af budgettet og forhandlinger inden for de rammer , vi allerede har forhandlet os frem til .
<P>
Tilbage str dog sprgsmlet om , hvordan vi kan n det inden for de fastlagte rammer .
Vi mener , at det forslag , som hovedordfreren har stillet om at henstte 300 mio . ECU til en generel reserve med 100 mio. remrket til Irland er en garanti for , at Irland fr 100 mio. ved afslutningen af budgetprocessen , uanset hvilken kategori , vi i sidste instans tildeler dette belb .
Det skal vre det grundlggende princip .
<P>
Men vedrrende tildelingen af resten af de 300 mio . ECU , s bliver det op til budgetmyndighedens endelige analyse at beslutte efter andenbehandlingen .
Men udtrykt i jobskabelse kan jeg sige , at hvis De tror , at vi bare ved at lgge yderligere 100 mio. over til de transeuropiske netvrk fr lst arbejdslshedsproblemet i Den Europiske Union , s er jeg bange for , at det ikke er holdningen i denne side af Parlamentet .
Det , vi skal tnke p i denne forhandling - og her henvender jeg mine sidste ord til Dem , hr. rdsformand - er , at vi skal have forstelse og fleksibilitet fra Deres institution som en del af den flles myndighed i budgetprocessen , s vi kan sikre , at det , De har underskrevet , og det , vi har underskrevet , er noget , vi rent faktisk kan leve med i praksis .
Situationen har ndret sig , siden vi underskrev i 1993 ; vi skal sikre os , at den kan overleve som en levende enhed .
Ellers er der en risiko for , at De , nr vi kommer til revisionen af de finansielle overslag nste r , kommer til at st over for en mere tilbageholdende partner p denne side af budgetmyndigheden , nr vi nr frem til at skulle fungere med noget , der er usmidigt og tydeligvis ikke kan fungere p lngere sigt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , forberedelsen af vedtagelsen af dette budget har foranlediget Budgetudvalget til et dobbelt arbejde , der , synes jeg , frst fortjener en dobbelt anerkendelse til formanden , hr . Samland , og ordfreren , hr .
Laurens Brinkhorst .
<P>
Med udgangspunkt i overslagene med en forhjelse p nsten 4 % i forhold til budgettet for 1996 er det forelbige budgetforslag den 25. juli blevet nedsat til en nulvkst .
Motiverne var rosvrdige , og min gruppe stttede dem .
Hvordan ville De Femten kunne nedstte deres udgifter i deres nationale budgetter med henblik p konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten , nr de samtidig skulle acceptere en forhjelse af fllesskabsbudgettet ?
<P>
I kraft af denne konstatering var hr . Laurens Brinkhorsts oprindelige strategi nu strkt besvrliggjort og mtte ndvendigvis fre Budgetudvalget til at blive kseudvalget .
Jeg vil gerne samtidig med , at jeg udtrykker vores gruppes samlede tilfredshed komme med nogle grundlggende bemrkninger om de beslutninger , der er truffet i anledning af dette budget og fastsl nogle principper , der forekommer os helt elementrt fornuftige , selv om de giver en fornemmelse af , at vi gentager os selv .
<P>
Allerfrst landbrugsudgifterne , hvor jeg gerne endnu en gang vil understrege adskillelsen af de obligatoriske udgifter og de ikke-obligatoriske udgifter .
Jeg vil gerne , ud over hr . Laurens Brinkhorst , hres af vores kolleger fru Elisabeth Guigou og hr .
Elmer Brok , der reprsenterer Parlamentet i diskussionen om regeringskonferencen : Den flles landbrugspolitik er ikke et budgetinstrument , den er et vrktj til regulering af markederne , der af benlyse rsager er genstand for et sknsmssigt budget .
Hvad ville vi have gjort i krisen med kogalskaben uden smidigheden i opstillingen og uden den obligatoriske opfrelse af bevillingerne ?
Bevillingerne i rubrik 1 m bevare deres obligatoriske karakter .
<P>
Jeg vil derefter gerne sige nogle ord om revisionen af de budgetmssige overslag .
Det er klart , at Budgetudvalget , fordi den interinstitutionelle aftale giver det et srligt prcist ansvar med hensyn til budgettet , nsker at udve det i en forud veldefineret ramme .
Det forekommer mig naturligt , at samrdsproceduren fuldt ud er gldende med hensyn til dette emne , men det er ogs rsagen til , at min gruppe ikke ville acceptere , at man vender tilbage til traktatens artikel 203 , for den interinstitutionelle aftale forekommer os at vre et betydeligt fremskridt i delingen af det ansvar , Parlamentet har fet .
<P>
Hvad angr det manglende retsgrundlag , tror jeg , at hovedordfreren har ret .
Det er meget vigtigt hurtigt at give de lovgivningsmssige midler til brug af de opfrte bevillinger uden restriktioner .
<P>
Nu et par ord om tallene .
Ved at blive inden for nulvkst-belbet er det klart , at der kun kan uddeles meget lidt .
Vores gruppe , navnlig vores irske del , er meget chokeret over opfrelsen i reserven af 100 millioner ECU af de bevillinger , der er beregnet til sttte for fredsprocessen i Nordirland .
Det er frygten for en forkert fortolkning i offentligheden af Parlamentets afstemning mere end realiteten i den budgetmssige situation , der fr UPEgruppen til at forkaste opfrelsen i reserven af disse 100 millioner ECU .
Vi hber oprigtigt , at der findes en tilfredsstillende lsning inden andenbehandlingen .
<P>
Vi har ogs nogle forbehold vedrrende den skbne , som Euronews har fet .
Hvis det er rigtigt , at denne europiske fjernsynskanal har vanskeligt ved at finde sin konomiske ligevgt , m vi passe p ikke ved alt for store finansielle restriktioner at bringe redskabet i fare .
<P>
Hvad angr forskningsprogrammerne , bner opfrelsen i reserven af 100 millioner ECU perspektiver for andenbehandlingen , og vores gruppe godkender dette forslag .
<P>
Tilbage er det , der var vret vores gruppes stridshest sidste r , MEDA-programmet .
Vi m holde op med at rette os imod Tyrkiet og lade , som om Middelhavet kun omfatter Anatolien og Sydsttyrkiet .
Vi m ikke glemme , at af alle de lande , der kan gre krav p MEDA-programmet , er Tyrkiet det rigeste og derfor mindst berrt konomisk af restriktive foranstaltninger .
Derfor kan vi ikke endnu en gang acceptere en eventuel opfrelse i reserven af bevillinger beregnet p MEDA-programmet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , til en start vil jeg takke hr .
Laurens Brinkhorst for hans indsats som ordfrer for budgettet for 1997 , hvor han har opnet et stringent og gennemskueligt resultat , hvilket er uomgngeligt ndvendige egenskaber i vores udviklingsproces .
<P>
Endvidere vil jeg udtrykke glde over den mde , hvorp arbejdet er forlbet i Budgetudvalget , hvormed det er sikret , at det i den offentlige mening klart fremstr , at vi ikke tilsidestter forpligtelsen til et opbygge en Europisk Union , som ikke er begrnset til et om sig selv lukket frihandelsomrde .
Det var sledes vigtigt , at det stod helt klart , at Den Europiske Union ogs er et omrde med strre konomisk og monetr integration og samhrighed . Derfor var det afgrende , at der ikke blev vedtaget et forslag om nedskringer , omend uden praktiske , umiddelbare flger , i forpligtelserne vedrrende strukturfondene , herunder de midler , der er afsat til ml nr .
1-omrder , der i vrigt udviser en temmelig hj gennemfrelsesgrad .
<P>
Det m derimod beklages , at Budgetudvalget ikke har vedtaget et ndringsforslag om at undg yderligere nedskringer af bevillingerne til de vrige mlomrder , som det sker i Rdets forslag - forhbentlig vil dette ndringsforslag blive vedtaget p plenarmdet .
<P>
Den tanke , at disse bevillinger m ofres af hensyn til de i Maastricht fastsatte konvergenskriterier , er absurd , da de tvrtimod - og p dette punkt er jeg uenig med den foregende taler - bidrager til , at de lande , der har de strste vanskeligheder , kan nedbringe deres budgetunderskud . Det var i vrigt ogs til dels med dette ml for je , at Samhrighedsfonden blev oprettet med et meget lille krav til additionalitet .
<P>

Vi m glde os over , at det p mdet i gr besluttedes at genopfre bevillingerne til samarbejde med tredjelande , navnlig med Latinamerika og Sydafrika , og det m hbes , at vi p torsdag vedtager et ndringsforslag om genopfrelse af en anden betydelig bevilling til fremme af eksporten til tredjelande .



<P>
Der er tale om sm belb i et budget , som ligger et godt stykke under det loft p 1 , 24 % af BNP , som er fastsat i de finansielle overslag .
Der kan derfor ikke fremsttes nogen anklage om dselhed , da det under alle omstndigheder drejer sig om at sikre grundlggende foranstaltninger og principper i det Europa , vi nsker at opbygge , et bent og konkurrencedygtigt Europa i overensstemmelse med vores tradition og fremtid .
<P>
Til sidst en bemrkning til de foranstaltninger , der p vort initiativ foresls prioriteret , sttte til Nordirland , de transeuropiske net og forskning og udvikling .
De er alle af strste vigtighed af politiske og udviklingsmssige grunde .
Men for ikke at skabe ubegrundede hb - som det er blevet sagt tidligere p dagen - er det vigtigt at gre op med troen p , at de transeuropiske net kan bidrage adkvat til lsningen af arbejdslshedsproblemet .
Da arbejdslsheden er et grundlggende problem i vore dage , som bekymrer os alle , og som vi m hndtere s realistisk som muligt , m vi ogs prioritere sttten til sm og mellemstore virksomheder , hvilket er den eneste effektive vej til at lse problemet , da det er et omfattende problem som berrer alle Unionens regioner , ogs de regioner , hvor man ikke vil kunne opn positive virkninger af et lille antal storstilede aktioner , hvoraf nogle i vrigt er meget lidt arbejdskraftintensive .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , det grundlggende problem i forbindelse med denne budgetprocedure er efter vores mening dens gennemgribende restriktive tendens , som fr en indskrnkende virkning p den normale udvikling af fllesskabspolitikkerne p grundlggende omrder .
<P>




Her lige fr starten p den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , hvor overvejelserne over den nste udvidelse af Unionen allerede er i gang , har Rdet valgt at ndre budgettet , ikke med henblik p at imdeg de strste problemer , som Unionen str overfor , navnlig p det sociale omrde , men med henblik p at foreg medlemsstaternes regeringer med et godt eksempel , idet man ogs i medlemsstaterne er i gang med besparelser og budgetstramninger .
<P>
Som flge heraf er vilkrlige nedskringer og manglende sammenhng de fremherskende trk i det foreliggende budgetforslag .
Der tages ikke hensyn til fllesskabsbudgettes begrnsede rkkevidde .
Der brydes objektivt med Edinburgh-aftalerne , for s vidt angr udviklingen i fllesskabsudgifterne .
Landbrugsudgifterne nedskres med 1 mia ECU , medens det rent faktisk - ogs af de fremsatte forslag- fremgr , at der tvrtimod er behov for en forhjelse af budgettet . Betalingsbevillingerne til strukturfondene nedsttes med samme belb , selv om det er en kendt sag , at der netop blev truffet beslutning om at styrke disse for at tage hjde for de forudsigelige flger af de nominelle konvergenskriterier .
<P>
Der foresls omfattende begrnsninger af bevillingerne til interne politikker og udgifterne til udviklingssamarbejde , medens det strste problem , arbejdslsheden , tvrtimod krver en eksemplarisk indsats .
<P>
Vi kan derfor hverken acceptere belbene eller logikken i Rdets forslag .
Og jeg vil gerne understrege flgende : vi mener ikke alene , at de i Kommissionens forelbige budgetforslag anfrte belb til prioriterede omrder , som Europa-Parlamentet altid har stttet - navnlig Nordirland , de transeuropiske net og forskning og udvikling - skal genopfres , men ogs at bevillingerne til disse omrder skal justeres i forbindelse med en revision af de finansielle overslag , sledes at det ikke gr ud over andre ml .
<P>
Det er nu vigtigt at finde ud af , hvorledes Parlamentet forholder sig til Rdets tankegang , om det vil bryde med den eller ej .
Det br det gre . Men at dmme ud fra afstemningerne i Budgetudvalget vil det ikke vre tilfldet .
<P>
Med sm ndringer fastholdes Rdets logik i alt vsentligt .
De reaktioner , vi i dag har hrt fra Parlamentets forskellige fagudvalg , er et symptomatisk vidnesbyrd herom , som man ikke kan sidde overhrig .
<P>
Der har ikke kunnet konstateres nogen nvnevrdig reaktion p nedskringerne i landbrugsudgifterne , selv om Rdet er get langt videre end det af Parlamentet foreslede inden for rammerne af ad hoc-proceduren .
Nedskringen med 1 mia ECU i betalingsbevillinger under strukturfondene opretholdes . Henvendt til dem , der finder det positivt , at denne nedskring ikke berrer ml nr .
1 , - hvad det ogs er - og at der dermed i det mindste tages hensyn til de lande , der er mest omfattet af ml nr .
1 , vil jeg gre opmrksom p to aspekter :
<P>
dels at det grundlggende drejer sig om et principsprgsml og ikke s meget - eller i hvert fald ikke primrt - om et kvantitativt sprgsml ; det drejer sig om at overholde eller ikke overholde Edinburgh-afgrelserne ; -dels m vi fra et teknisk synspunkt gre os klart , at en sdan nedskring i betalingerne uundgeligt i de kommende regnskabsr vil resultere i nedskringer i forpligtelsesbevillingerne , og jeg er overbevist om , at det da vil glde for alle mlene .
Det er i vrigt grunden til , at vi insisterer p at genfremstte de ndringsforslag , der drejer sig om at genindfre belbene i det forelbige budgetforslag p dette omrde , hvilket i vrigt er i overensstemmelse med mange andre medlemmers nske og med forslagene fra svel Udvalget om Regionalpolitik som Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse.Endelig er det ogs en smule skrmmende , hvad der sker med bevillingerne under udgiftsomrde 3 og 4 .
Her skal frst og fremmest nvnes vigtige omrder som kultur og samarbejde , og ogs her er den fremherskende tendens at gennemfre besparelser .
<P>
Til sidst skal det understreges , at vi retter os efter den strategi , der i gr blev fastlagt af Budgetudvalget .
Men jeg skal samtidig understrege , at vi gr det med alvorlige forbehold , som det vil vre fremget af dette indlg .
Vi s helst , at bevillingerne til de fastsatte ml og prioriteter blev opretholdt , ikke p bekostning af andre ml , men gennem en revision af de finansielle overslag .
Jeg hber nu , at plenarforsamlingen retter op p de negative aspekter i dette budget p samme mde , som der opnedes nogle positive ndringer under afstemningen i Budgetudvalget i gr .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har svrt ved at forestille mig , at der blandt Rdets medlemmer er nogle , der kan lide popmusik .
Jeg s gerne , om der var , og p en eller anden hemmelig mde m en slager af David Bowie vel vre blevet dets kendingsmelodi .
Dens titel er :  We will be heroes , but just for one day . 
<P>
Ja , mine damer og herrer , det var helte , der mdtes i Essen , Cannes og Madrid , da det gjaldt om hjlydt at bekendtgre , at naturligvis skulle kampen mod arbejdslsheden st i centrum af alle europiske bestrbelser .
Til dette forml blev de transeuropiske net gang p gang draget frem som konjunkturmotor .
Det blev hjlydt bekendtgjort , at fredsprocessen i Irland skulle stttes med yderligere 100 mio . Det var Rdets salvelsesfulde ord , der srgede for overskrifter .
Men - og det er en bitter erkendelse , hvad angr europiske lfters trovrdighed - disse salvelsesfulde ord rakte lige til en overskrift , der overlevede i n dag .
S vendte den gr hverdag tilbage , og hverdagsmelodien staves som flger : spare , to stavelser , der klinger som ler .
<P>
Nu kan ingen unddrage sig ndvendigheden af at spare p baggrund af de nationale budgetters aktuelle situation og ndvendigheden af at reducere statsglden med henblik p den europiske monetre union .
Men bliver der s virkelig sparet i Rdets forslag ?
Nedskrelser p 1 mia i forbindelse med landbrugsudgifterne : I betragtning af de betydelige overskud sidste r bestemt ikke nogen overbevisende sum og oven i kbet ikke rlig efter min mening !
For det , vi skrer ned i dag , vil allerede i morgen blive dt op af BSE-krisen , hvis lsning kommer til at koste os dyrt i de nrmeste r .
<P>
En mia ecu i besparelser ved udbetalingerne fra strukturfondene : Det er - med forlov - bestemt ikke at spare , men simpelt hen en regnskabsfidus , for forpligtelserne glder jo stadig , som alle ved !
I stedet for skulle Rdet f.eks. have beskftiget sig alvorligt med det problem , de ikke-effektuerede udbetalinger fra strukturfondene udgr .
Men nej , s meget fremsyn nskes ikke !
For i sidste instans glder nettobetalerne sig jo allerede i dag til at f de ikkeeffektuerede udbetalinger tilbagebetalt i 1998 og 1999 .
<P>
Devisen synes her at vre , at politik fres bedst ved at undlade at fre den .
Men man sprger da sig selv , hvad det har med solidaritet at gre .
Det var s det !
Alle andre udsagn blser i vinden , og Parlamentet m se at finde en grimasse , der kan passe .
<P>
Vi har ikke kun set til , men deltaget aktivt .
Ja , der er blevet sparet , men ogs her sprger jeg mig selv til hvilket forml .
Til fredsprocessen i Irland ?
Udmrket !
100 mio ecu til den af Rdet udstedte dkningslse check , mjsommeligt kradset sammen fra andre politikomrder .
Til de transeuropiske net ?
Nej , nu m De undskylde ! Hvem i Europa-Parlamentet tror da stadig p , at 352 mio ecu - og 100 oveni - skal vre tegnet til beskftigelse , isr da medfinansieringen i medlemsstaterne ikke en gang er sikret mere ?
Nu skal vi alts omsider holde op med den vise om de transeuropiske net .
<P>
Og s har vi ogs sparet til forskningen .
Nh ja , sprgsmlet er , hvad nytter det , s lnge tyngdepunkter inden for forskningen som vedvarende former for energi ikke kan gennemfres , fordi De , mine herrer reprsentanter for Rdet , siger nej til retsgrundlaget ?
Men det bekymrer jo ikke de helte , som i Rio hjlydt bekendtgjorde , hvor vigtig miljbeskyttelsen er , just for one day , og tilbage i Europa er CO2 -problematikken ude af je , ude af sind !
Det kan man alts ikke kalde at spare med henblik p en investering i fremtiden !
Og p hvis bekostning blev der sparet ?
P bekostning af de svageste , navnlig p bekostning af udviklingslandene .
<P>
P dette budget sporer borgerne ikke nogen melodi , og da slet ikke nogen fremtidsmelodi .
P den mde kan Europa ikke udformes , men kun forvaltes !
<P>
Heroverfor tager de sm highlights sig kummerlige ud .
Omsider 3 mio til domstolen vedrrende det tidligere Jugoslavien ; sttte til den er mere end blot en symbolsk opgave .
Vort initiativ , som gr ud p at beskytte budgettet mod dramatisk stigende pensionsbyrder , vandt desvrre kun delvis genklang .
Medens det synspunkt vinder indpas , at tjenestemandspensionernes fremtid ikke m overlades de kommende generationer som et dybt hul p budgettet , kunne medlemmerne af Europa-Parlamentet desvrre ikke komme frem til en konsekvent ordning i egne sager .
<P>
Manglende trovrdighed ser vi ogs i afvisningen af kologi i eget hus , nr der lukkes af for ko-revisionen .
Vi kan tale meget om greening af EU , hvis vi ikke omsider starter i vore egne glaspaladser !
<P>
Sparepolitik krver mod , krver fremsyn og vilje til at sige farvel til hjtskattede privilegier og udsigtslse projekter samt vilje til at udforme en fremtidspolitik .
Heroes for just one day kan ikke sikre det , men mske viser Tina Turner os vejen med sit nummer  We don ' t need another hero  !
<P>
Mske har vi bare brug for lidt mere mod !
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr . Mller , vi vil afvente Rdets musikalske svar p Deres indlg !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest p vor gruppes vegne bringe en kompliment og en oprigtigt ment tak til ordfreren for selve betnkningen , hr . Brinkhorst , og ordfreren for de vrige udvalg , hr .
Fabra Valls for udfrelsen af et stykke arbejde , der ganske givet er et af de vanskeligste at give sig i kast med i parlamentsret .
En tak fordi de i det mindste i denne frste fase har gennemfrt et ufuldbret budget , som herefter er blevet gjort endnu vrre af det Ministerrd , som nogle citerer med musik , men som jeg vil ty til poesien for at sige , at det minder meget om  Bateau ivre  af Rimbaud , fordi det efter min opfattelse er ude af stand til at flge en bestemt kurs , idet det samtidig med , at det med rette krver en besparelsespolitik inden for medlemsstaterne i vrigt foregiver , som vi ville sige i Italien , at vre omrejsende krmmere i unionsbudgettet , dvs. inden for det eneste instrument , som det har til rdighed for at ledsage og bedre f unionsborgerne til at forst fordelene ved den konomiske , monetre og mske i morgen den samlede politik i Europa .
<P>
Vi har nu i lbet af 10 dage oplevet to nationale valg , som , uden at det kan undre nogen , har vret partierne en lrestreg og vist tendenser imod Maastricht .
Vi vil stadig f drligere tilkendegivelser , dersom dette Rd nrsynet fortstter med at sge at spare smskillinger , mens dette budget i stedet for burde have vret et instrument for vor Europiske Unions vkst .
Det har flgelig vret vanskeligt for Parlamentet at reagere over for et budget , der indebrer en pstet stramning , eftersom der spares p landbrugspolitikkens omrde , men som herefter er klart til at fordoble udgifterne inden for en srlig sektor , som f.eks. oksekdssektoren , til skade for andre former for politik , der ikke tilfldigt mske for frste gang s lysende klart har frt til , at man har stemt imod i visse lande .
Der sker  budgetmssige stramninger  vedrrende strukturfondene , der truer eller i hvert fald giver indtryk af at true denne tanke om konomisk samhrighed og viljen til sammen at gre fremskridt p vejen mod den union , som ligger til grund for strukturfondene .
Herefter udfolder man en frygtsom og slet politik med besparelser p nogle f snese millioner inden for de store sektorer , som er af betydning for livet i vor indre struktur , nemlig udviklingshjlp og humanitr bistand .
Jeg hber , at vi p torsdag vil rette op p denne tendens , sledes at vi p nste rs tillgsbudget p ny kan indfre nogle bevillinger til humanitr bistand , som ikke er med p vort budget .
Det billede , vi giver borgerne , er derfor et billede af et Europa i tilbagegang , et tilbageskridt i forhold til , hvad det skulle vre .
<P>
Man har endelig valgt ikke at skabe politik omkring de store strukturmssige investeringer i den bermte  Delorsplan  , som vi endnu har svagt i erindring , og som dag efter dag viser , hvor rigtig den var i sine holdninger , og hvor forkert de nuvrende politiske lederes holdning er , ikke i Rdet , men , mener jeg , ogs p andre omrder .
<P>
Vi beklager , at vi ikke bestemt har tilsluttet os forslaget fra mere autoritre grupper , som sammen med os stttede mistilliden til Rdet , om at g videre p grundlag af traktaten , samtidig med at vi frygter , at den strategi , der er fastlagt p grundlag af artikel 203 , og som er en smule mere beskeden , til sidst viser sig at blive taberen .
<P>
Vi er naturligvis glade over , at visse budgetlinjer , jeg tnker herved srlig p dem , der vedrrer genoptagelsen af visse kreditter inden for visse budgetlinjer vedrrende det tibetanske folk , som lider s meget , er blevet godkendt , og vi hber , at Kommissionen i r vil opretholde dem .
Alt i alt vil vi stemme for hr . Brinkhorsts betnkning , selvom jeg tvivler p , at alt dette vil vise sig at vre et effektivt vben over for Rdet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Rdets forslag til budget , der er influeret af visse medlemsstater , indgr i en bestrbelse p stramning , der fortjener at blive understreget .
Vi er faktisk enige i denne forskel i forhold til for ikke s lnge siden .
Det forelbige budgetforslag for 1996 fastlagde en forhjelse p mere end 8 % i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger .
Kommissionens forelbige budgetforslag fastlgger ogs en forhjelse p 4 % i forpligtelsesbevillinger og p 3 , 1 % i betalingsbevillinger .
Denne forhjelse er stadig overdreven , og bestrbelsen er utilstrkkelig i betragtning af det , der gres i mange medlemsstater i dag .
<P>
Rdets budgetforslag anslr selv en nedsttelse p 0 , 3 % i forhold til 1996-budgettet , dvs. en nedsttelse p 900 millioner ECU med en ligelig indsats p landbrugsudgifterne og strukturudgifterne .
Rdet tager sledes hjde for det , vi ofte har understreget , dvs. at der findes betalingsbevillinger , der ikke er gennemfrt , 9 milliarder ECU for rene 1994-1995 .
<P>
Budgetudvalget er desvrre ikke p linje med denne tendens .
Det argumenterer som sdvanlig i henhold til Parlamentets egne kompetencer , det argumenterer i kraft af styrkeforhold , det argumenterer i henhold til en politiserende politik .
Man tver ikke med at beholde budgetposter uden juridisk grundlag , der ikke er prioriterede .
Man tver ikke med at tale om  reserver , der er i strid med principperne i den budgetmssige rettroenhed  .
Man tver heller ikke med at ptnke en overskridelse af loftet for de finansielle overslag . Man forudser den for i r og naturligvis for de flgende r .
Herved gr man for vrigt ikke i retning af Den konomiske og Monetre Union , der er bekendtgjort fra alle sider , og som man giver meget betydelige bevillinger til , man forbedrer ikke Europas image hos borgerne i de forskellige nationer , der udgr Den Europiske Union .
<P>
Det er en skn forspildt lejlighed , og vi kan ikke acceptere budgettet , hvis Budgetudvalgets ndringsforslag fastholdes .
Vi gr ind for besparelser , der kan ndre den budgetmssige mentalitet , som vi har haft i mange r .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , jeg har med interesse fulgt debatten i Budgetudvalget , men de franske og flamske lsgngere i Parlamentet kan ikke vedtage dette budget , fordi vi grundlggende bestrider det .
<P>
Frst af de rsager , som der p fremragende mde er blevet redegjort for af vores kollega , hr . Fabre-Aubrespy .
Derefter fordi dette budget i sidste ende er fravrende eller latterligt i de store sektorer , hvor der effektivt kunne gennemfres aktioner p europisk niveau : Fravrende inden for rum- og rumfartsomrdet og ogs inden for de strre infrastrukturarbejder .
En tilfjelse p 100 millioner ECU i reserven til de transeuropiske net har ikke meget mening , nr det drejer sig om et helt kontinent .
<P>
Derefter og navnlig fordi dette budgets vsentlige funktion er at kbe sympatier for det fderalistiske projekt og samtidig f taknemmelige kunder p nationalt og lokalt niveau med strukturfondene og samhrighedsfondene .
Det er mske sympatisk at finansiere lystbdehavne eller hotelvrelser ude p landet , men det skal ikke vre p unionsniveau .
<P>
Der er ikke kun lokale og nationale kunder .
Der er ogs uendelig mange kunder i forbindelse hermed : Forbrugersammenslutninger , sammenslutninger af antiracister , feminister , fderalister og kologer , og mange flere .
P dette omrde sker alt i en total mangel p gennemsigtighed .
<P>
Ordfreren , hr . Brinkhorst , har prvet at f lidt orden p tilskuddene , lidt offentlighed , lidt gennemsigtighed , men det er ikke blevet fulgt op af Udvalgets majoritet til venstre , der p dette omrde nsker , at der fortsat hersker en formrkelse .
<P>
Der er ogs fagforeningskunderne , og her er det srligt interessant og bemrkelsesvrdigt .
Gennem omkring ti budgetposter - og belbene bliver betydeligt strre for hvert r - modtager de store fagforeninger over 50 millioner ECU .
Forklaringen er enkel .
Mens den flles valuta og den generaliserede frihandel hver dag bringer titusindvis af europiske arbejdere ud i arbejdslshed , m det europiske budskab viderebringes , og hvordan kan man gre det bedre end at kbe de store fagforeningers medskyldighed med penge ?
Det er betydningen af disse budgetposter .
<P>
Universitetskunderne er ikke glemte med Jean Monnet-aktionen , der skal skabe sympati p universiteterne .
<P>
Jeg vil tilfje et sidste punkt .
Dette budget er et propagandabudget : Hvert r bruges der faktisk over 100 millioner ECU til propaganda herunder ved metoder til manipulation af offentligheden .
Kommissren , hr . Oreja , har forklaret , at man i forbindelse med fljetonerne med penge fra Den Europiske Union indfrte sekvenser , der var positive over for denne .
Alt sammen p en hemmelig mde , da det ikke fremtrder som sdan .
Vi kan ikke acceptere et budget , der forekommer som et budget , der manipulerer med offentligheden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Samland">
Hr. formand , hr. rdsformand , budgettet for 1997 ledsages af en udvikling , som kan ryste budgetfreden i dens grundvold .
Bde artikel 203 i traktaten og den interinstitutionelle aftale fra 1993 faststter vsentlige forhandlinger mellem budgetmyndighedens to parter - Parlament og Rd .
<P>
ret 1996 er imidlertid karakteriseret af , at sdanne vsentlige forhandlinger ikke har fundet sted p grund af Rdets afvisende holdning .
I syv officielle og uofficielle triloger med det italienske og senere med det irske rdsformandskab er der kun opnet t : ingenting .
De lfter , der er givet mundtligt under drftelserne og skriftligt har de to formandskaber ikke kunnet gennemfre i eget hus .
Efter at nu ogs Rdet af finansministre har sagt nej til en revision af de finansielle overslag for 1998 og 1999 og efter at der til dato hverken er indget aftaler om retsgrundlagene eller kommet en aftale i stand om fiskeripolitikken , kan man konstatere : et flertal af rdsmedlemmerne lever ikke op til deres i traktaten forankrede opgave og ngter at fre vsentlige forhandlinger .
Dt bliver Parlamentet ndt til at drage konsekvenser af , hvad angr budgetproceduren .
<P>
Europa-Parlamentet har p sin side holdt alle de lfter , det afgav i hr . Brinkhorsts retningslinjer .
Hvis udfaldet p torsdag bliver det samme som i Budgetudvalget , har Europa-Parlamentet srget for betydelige margener i udgiftsomrderne 3 , 4 og 5 .
Dermed har det skabt forudstningerne for at gennemfre de ndvendige mrkesager , som ikke vi , men topmderne siden Essen i 1994 til stadighed har draget frem .
Med vor beslutning holder vi os for frste gang siden 1979 under Kommissionens forelbige forslag .
Men dertil var der knyttet betingelser , som Rdet ikke har overholdt , nemlig en revision af de finansielle overslag .
Det var ikke os , der ophjede de transeuropiske net til en beskftigelsespolitisk strategi , det var Rdet under tysk formandskab .
<P>
Det var ikke os , der til fredsprocessen i Nordirland ville stille yderligere 300 mio i stedet for 200 til rdighed .
Det var topmdet i Essen , der udstedte checken , men bagefter ikke ville indlse den .
Nu skal pengene tages fra de fattige regioner for at blive givet til de andre .
Nu , da Parlamentet gr opmrksom p det , begynder Rdet at rbe op .
<P>
Hr. rdsformand , hvor var De egentlig , da revisionen af de finansielle overslag blev afvist i KOFIN-Rdet i gr for 14 dage siden og dermed den afgrelse faldt , at disse ekstra 100 mio ecu ikke stilles til rdighed for fredsprocessen i Nordirland ?
Det ville have vret det rette jeblik til at pege p dem , som i dag - som regeringen i Storbritannien - med snedige breve vil animere os til alligevel venligst at srge for de 100 mio .
<P>
Vi har jo sammen aftalt en revision af det fjerde forskningsrammeprogram .
Nu forholder Rdet sig efter mottoet : Hvad angr min dumme snak i gr mig i dag ?
Men med 18 mio arbejdslse i Den Europiske Union kan det ikke vre Parlamentet ligegyldigt , om der fra EU udgr signaler om en beskftigelsespolitik eller ej .
Derfor vil vi gre alt for ogs at finansiere de tre prioriteter transeuropiske net , forskning og fredsproces i Nordirland . Ogs mod Rdets vilje , om s skal vre .
Og i den sammenhng vil vi ikke lade formelle systemer hindre os i at indstte de til rdighed stende margener fra udgiftsomrderne ud over udgiftsomrderne til finansiering af prioriteterne .
<P>
Hvorledes vil nogen i Europa-Parlamentet forklare en vlger , at pengene er til stede i de forskellige udgiftsomrder , men ikke m bruges ?
Den interinstitutionelle aftale er til for at gre budgetproceduren mere enkel , men ikke for at forhindre politik . Det vil vi rette os efter .
Vi opfordrer Dem derfor for sidste gang til at g ind i vsentlige forhandlinger mellem frste- og andenbehandlingen af budgettet .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , budgettet for 1997 er prget af Rdets forslag om en nedskring af Kommissionens forelbige forslag med en milliard p landbrugsomrdet og en milliard p det regionalpolitiske omrde .
Vor gruppe gr ind for dette tiltag .
Vi str bag sparebudgettet , og vi er for nulvkst p budgettet .
Men vi er ikke indforstet med Rdets forslag om nedskringer p det indre marked .
Vi siger imidlertid ogs nej til at opsige den interinstitutionelle aftale , fordi vi har forpligtet os til et sparebudget , og dermed adskiller holdningen sig fra den , De Europiske Socialdemokraters Gruppe har .
<P>
Men samtidig vil jeg gerne opfordre De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen De Grnne , hvor f.eks. fru Mller i forbindelse med nedskringerne i regionalfondene talte om en regnskabsfidus , til at stemme for dette forslag fra Rdet , da forpligtelserne reelt bliver til betalinger , s snart der er brug for pengene .
Alts kunne i princippet venstrefljen i Parlamentet alligevel stemme for dette forslag fra Rdet , og vi ville opfylde vor forpligtelse til at vedtage et sparebudget .
<P>
Vor gruppe krver derfor fortsat besparelser i udgiftsomrderne 1 og 2 .
Vi krver ogs sttte til fredsprocessen i Nordirland , og vi gr ind for sttte til en europisk forsknings- og udviklingspolitik .
Jeg mener endvidere , det er legitimt at krve sttte til de sm og mellemstore virksomheder , for de bliver nok dem , der , hvis de fr sttte , snarere skaber arbejdspladser , men ikke de transeuropiske net .
Dr er jeg enig med de to , der havde ordet fr mig .
<P>
En ting vil jeg lige sige : Jeg er absolut ikke enig i de forslag til MEDA-programmet og Tyrkiet , der blev drftet i gr i Budgetudvalget og iflge hvilke bevillingerne skal opfres i reserven , nr der forekommer overtrdelser af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Hvis vi som Parlament vil vre kohrente , ville vi blive ndt til at gre det samme ogs i PHARE- og TACIS-programmerne .
Derfor opfordrer jeg endnu en gang indtrngende Parlamentet til at forblive kohrent og fre en politik , som er trovrdig .
Hvis vi vil have en a priori-bedmmelse , bliver vi ndt til ogs at gre det i de andre programmer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg begrnser mit bidrag til et emne , der er af afgrende betydning for den irske  , nemlig freds- og forsoningsfonden .
For to uger siden stemte Budgetudvalget for at nedskre budgettet til denne fond med  78 mio .
Det var et stort skridt i den forkerte retning .
Det viste , at Parlamentets forpligtelse for fredsprocessen smuldrer , og med fru Wulf-Mathies ord var det tegn p manglende solidaritet .
Denne flelse deles ogs af Taoiseach og Tnaiste i mit land .
Siden da har jeg arbejdet med mine kolleger for at sikre disse vigtige midler , og takket vre vor indsats er der gjort fremskridt , og det nuvrende kompromisforslag er udtryk for et sdant fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne ramme en pl gennem en myte , der har cirkuleret rundt her i Parlamentet , om finansieringen af fredsprocessen .
Den oprindelige begrundelse for nedskringen var , at pengene ikke blev brugt op .
Det er den eneste begrundelse .
Penge blev overfrt til RECHAR- og RETEX-programmerne , og det kom ikke p tale at finde pengene andre steder .
Der findes projekter nok til at sikre , at finansieringen kan blive brugt .
Der eksisterer et spndt forhold mellem institutionerne i Den Europiske Union , Budgetudvalget og Rdet , men vi siger : Fingrene vk fra freds- og forsoningsfonden !
Her skal I ikke blande jer , selv ikke , hvis der er problemer mellem Parlamentet og Budgetudvalget og Ministerrdet .
Da jeg gik hrdt imod den oprindelige nedskring , blev jeg anklaget for at skabe splid .
Det var en uforskammet reaktion p et emne , der er af s stor betydning .
Jeg gldede mig over den brede sttte til mit standpunkt , og jeg vil gerne takke den irske regering , herunder Taoiseach og Tnaiste , fru Wulf-Mathies , de irske og britiske industrisammenslutninger , min partileder og naturligvis den britiske regering , der ogs har stttet mig .
Dem , der mumler i krogene , vil jeg sprge : Er alle dem , jeg har nvnt her , uromagere ?
Selvflgelig ikke .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke rdsformanden , Hugh Coveney , for hans sttte og den detaljerede hring , han er get ind i .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at svare p det udemokratiske angreb p mig , som lederen af Den Socialistiske Gruppe , det britiske parlamentsmedlem fru Green , eller hr . Samland , har udsat mig for .
Jeg glder mig over den ndrede holdning og bliver meget glad , nr dette kommer tilbage i budgettet p sin egen konto .
Jeg taler om realiteter , ikke personer .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , frstebehandlingen af budgettet er vigtig , men som vi ved , er vi ikke kommet til den endelige definition og fastlggelse af prioriteterne for 1997 .
<P>
Som for den foregende taler er min strste prioritet her i dag finansieringen af fredsprocessen i Nordirland .
Som udgangspunkt vil jeg erindre om , at det var Parlamentet , der som den frste af de europiske institutioner insisterede p , at Unionen skulle vise sin solidaritet med og sttte til fredsprocessen . Vi enedes om at tildele 200 mio .
ECU til denne opgave , og efterflgende hvede Rdet loftet til 300 mio . ECU , men ngtede at revidere de finansielle overslag og dermed give adgang til den ndvendige finansiering af de ekstra 100 mio .
ECU .
<P>
Budgetunderskuddet er Ministerrdets ansvar , og Rdet har konsekvent ngtet at afhjlpe dette underskud .
Rdet har ikke efterlevet sine egne erklringer .
<P>
Til Parlamentets re kan det siges , at det nu igen foreslr at give Nordirland frsteprioritet med udgangspunkt i dets egne reserver og handlefrihed for at opveje dette underskud p 100 mio . ECU , der skyldes Rdet .
For at undg misforstelse eller fejlfortolkning ssom det fejlfyldte brev fra den britiske permanente reprsentation , skal der fra Parlamentet i dag lyde et klart budskab , nemlig at det er Europa-Parlamentet , der har handlet og fortsat handler som primr garant for finansieringen af fredsprocessen i Nordirland .
<P>
P torsdag stemmer vi om en pakke prioriteter for Parlamentets reserver , hvor Nordirland fr frsteprioritet blandt andre ligevrdige forhold .
Denne reserve omfatter ressourcer fra forskellige budgetkategorier .
For at sikre tildelingen til fredsprocessen i Nordirland , skal Rdet nu lette denne akkumulering af reserver mellem frste- og andenbehandlingen .
Hvis Rdet ikke gr det , har det ikke alene ngtet at yde de tilstrkkelige midler fra begyndelsen , det gr sig ogs skyldigt i manglende interesse for sagen .
Vor afstemning gr det muligt for Parlamentet at stte den srdeles flsomme fredsproces i Nordirland over vore daglige politiske bekymringer .
<P>
Jeg vil gerne opfordre alle grupper i Parlamentet til at sttte den pakke ndringsforslag , der er foreslet , og lad os fra p torsdag sikre , at vi kan se ud over partipolitik - hvis nogen da var i tvivl om det .
<P>
Vedrrende udnyttelse af midlerne har hr . Gallagher ret : Udnyttelse er ikke en grund til at prve at snke farten .
Men det var ikke ndvendigvis hensigten hos dem her i Parlamentet , der gjorde opmrksom p , at udvikling af grsrdder , der gr p tvrs af to samfund , tager lang tid i et delt samfund , og derfor gr det langsomt med at f udnyttet midlerne .
Men der er ogs et budskab til Nordirland : Udnyt midlerne noget hurtigere og hjlp dem af os , der kmper for jeres sag i Parlamentet , s vi med berettigelse til december kan bede ministeren - jeg ved , at bde han og hans regering er velvilligt indstillet - om at sttte en realistisk og retfrdig pakke til Nordirland , som vi stemmer om p torsdag .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , det finansielle Europa findes allerede , men det Europa , der ligger os alle strkest p sinde , et socialt samhrigt og konomisk homogent Europa er stadig en drm .
Forskellene og ulighederne omrderne imellem bliver stadig strre , og de foreslede nedskringer af bl.a. bevillingerne til strukturfondene bidrager ikke ligefrem til at mindske disse forskelle .
Det sociale Europa er ganske givet det vanskeligste at realisere , da det indebrer , at der trffes politiske beslutninger , som ikke er baseret p det for tiden populre princip  enhver er sig selv nrmest  , som den stramme budgetsituation i medlemsstaterne og p fllesskabsplan synes at have omdannet til et universelt aksiom .
<P>
Ved en gennemgang af Rdets forelbige budgetforslag kan man ikke undg at f den tanke , at nr det netop nu , hvor de forskellige regioner har mest behov for yderligere sttte til at opfylde konvergenskriterierne , foresls at nedskre bevillingerne til strukturfondene , er det fordi , man stiltiende renoncerer p konomisk og social samhrighed for i stedet at gre denne betinget af ln til staterne , en snversynet politik , som min gruppe er imod .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , oprindeligt s det ud , som om Budgetudvalget ved frstebehandlingen ville vedtage et budget , hvorved de finansielle overslag ville blive overskredet kraftigt , og hvorved en konfrontation med Rdet ville vre uundgelig .
I mellemtiden er der kommet et kompromis i stand , som er meget mere moderat , men med de deri optagede 300 mio ECU som almen reserve overskrides den disponible margin med hensyn til de finansielle overslag stadig .
Vi anser dette for unsket og undvendigt .
<P>
Med en omlgning og formindskelser inden for kategori 3 kunne der vre blevet frigjort ekstra midler . Denne rubrik omfatter nemlig mange programmer , for hvilke befjelserne primrt ligger hos medlemsstaterne .
De heri optagede budgetposter anses for at vre vigtige til fremme af beskftigelsen . Denne er ogs en prioriteret mlstning for os .
Men det er almindeligt anerkendt , at Unionen kun kan yde et ringe bidrag hertil .
<P>
Endvidere ville de 100 mio ECU , som nu er optaget til Nordirland i reserven p 300 mio ECU , kunne afsttes direkte til dette forml , og de 100 mio ECU i reserve til de transeuropiske net kunne om ndvendigt reduceres .
De transeuropiske net udgr utvivlsomt en mlstning med hj prioritet . Men med det p budgettet opfrte belb og lnefaciliteterne gennem EIB og EIF behver projekternes forlb i 1997 ikke blive hindret af finansieringsproblemer .
Efter vor opfattelse er der derfor ikke behov for at opfre en almen reserve p 300 mio ECU , som under andenbehandlingen kan fre til institutionelle problemer .
<P>
Endelig hvad landbruget angr , skal den fulgte procedure revideres . Landbrugsudvalget skal i fremtiden mere udtrykkeligt inddrages i faststtelsen af landbrugsudgifterne .
Det belb , som nu er opfrt , kan kun vre forelbigt . Frem for alt med hensyn til finansieringen af oksekdspakken hersker der stadig stor usikkerhed .
Under alle omstndigheder m lsningen af dette problem i hvert fald ikke vre p landbrugernes bekostning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , her i de seneste tider har den konomiske og sociale samhrighed i det mindste officielt vret genstand for stor politisk opmrksomhed .
Vi er alle enige om , at budgettet for 1997 burde udformes sledes , at man gede beskftigelsen , idet man tog hensyn til en styrkelse af de foranstaltninger , der fremmer oprettelsen af nye arbejdspladser , ved investeringer i infrastrukturer og sttte til de sm og mellemstore virksomheder samt udviklingen af de menneskelige ressourcer .
Men desvrre flges ordene ikke af konkrete handlinger , tvrtimod har Unionens Ministerrd foretaget nedskringer i det flles budget for 1997 med ca . 3 mia ECU .
Disse nedskringer vedrrende landbrugssektoren - nemlig 1 mia ECU - strukturfondene 1 mia ECU - og indenrigspolitikken , forskningen , transport og det sociale omrde - 750 mio ECU .
<P>
Nedskringerne af bevillingerne til strukturfondene vedrrer dog ikke hverken ml 1 eller ml 6 eller Samhrighedsfonden . Dette er et intelligent trk , der har gjort det muligt for Rdet at opn stemmeflerhed takket vre de letforstelige ja-stemmer fra Irland , Portugal , Spanien og Grkenland .
Det virkelige problem er , at nedskringerne frst og fremmest har ramt ml 2 , nemlig det der vedrrer de omrder , som er ramt af industriel nedgang , sttten til de sm og mellemstore virksomheder og gennemfrelsen af de transeuropiske net . Og alt dette har man begrundet med ndvendigheden af budgetstramningen .
Men ved at handle sledes bringer man tre enormt selvmodsigende forhold frem i lyset . Det frste forhold er den absolutte klft mellem politiske tanker og handlinger .
Endnu en gang viser man , at strukturfondspolitikken danner rigtigt nok et solidt grundlag for fremskridt i retning af integration inden for EU , men denne strategis succes afhnger af den politiske vilje .
<P>
Det andet vedrrer de tilsnigelser , hvormed man har foretaget nedskringerne , selvom man har vedtaget budgetforslaget .
Men hvis man gr dybere ned i disse , finder man , at de alle vedrrer udviklingspolitikken . Herudover vedrrer ml 2 , som vi alle ved , de industriomrder , der er ramt af nedgang , omrder , hvori arbejdslshedsniveauet i industrisektoren ligger over gennemsnittet i Fllesskabet , omrder med strukturmssige forringelser hos denne kategori af arbejdstagere .
<P>
Og hvad gr Rdet s ? Det skrer ned p bistanden inden for denne sektor i et jeblik , hvor EU , dvs. medlemsstaterne , burde vre engageret i en hidtil uset kamp for at bugt med arbejdslshedens drbende svbe .
Men s bliver al denne snak om arbejdslsheden og det engagement , man stiller til skue rent ud sagt mindre trovrdige .
Heraf flger den tredje selvmodsigelse , som kroner de to frste , ved klart at vise , at denne nedskringspolitik faktisk bevirker en svkkelse af den europiske solidaritet , som er det princip , der ligger til grund for den konomiske og sociale samhrighed .
<P>


Efter vor opfattelse er Rdets beslutning om at nedstte bevillingerne sledes srlig uheldig , fordi det netop er i dette jeblik med store behov , at regionerne skal kunne sge hjlp p deres vej frem mod den europiske integration , mens man derimod undergraver fundamenterne for samhrigheden og bringer selve omdefineringen af strukturfondene i fare .
<P>
Jeg ser meget ndig , hr. formand , at man heri skal se en vilje til at delgge strukturfondene ved at underkaste dem en form for betingelser , der skal respektere konvergenskriterierne fra Maastricht .
Man m huske p , at strukturfondene findes som selvstndige mekanismer til opnelse af mlet om konomisk og social samhrighed , og ikke som middel til oprettelse af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , tre indledende betragtninger :
<P>
Som ordfrer for revisionen af de finansielle overslag er jeg forbavset og irriteret over den demagogiske polemik , der er opstet omkring programmet for Nordirland . Personligt fler jeg mig meget engageret i den kamp , som hr .
John Hume leder , og det er allerede over 10 r siden , at hr . Hume inviterede mig til et frste mde , og siden da har jeg vret i Nordirland mange gange og forsgt at give mit beskedne bidrag til en fredelig lsning .
Men her og nu drejer det sig om holdningen i EU-institutionerne , og som ordfrer henviser jeg til , at Parlamentet altid har stttet fredsprocessen i Nordirland , og endvidere gr jeg opmrksom p , at da Rdet ensidigt havde besluttet at udvide programmet fra de vedtagne 200 mio ECU til 300 mio ECU , var det Rdet selv , der afviste at finde midler til at finansiere de ekstra 100 mio ECU ( hvorom det i vrigt aldrig blev sagt , at de var for 1997 , men for perioden 1997-1999 ) .
Rdet har kendt til denne anklage for passivitet i over et r , men afviser at revidere de finansielle overslag - hvilket der blev gjort opmrksom p under det frste mde med det irske formandskab i juli i r .
Hvis jeg husker korrekt , var Rdet da reprsenteret ved den samme person som nu .
<P>
For det andet m ndringsforslagene hverken forvanske eller blokere MEDA-programmet .
<P>
For det tredje skal jeg gre opmrksom p , at jeg taler p vegne af det mindretal i PSE-Gruppen , som afviste at opsige den interinstitutionelle aftale .
<P>
Jeg gr nu over til det egentlige emne for mit indlg . Rdet har udtalt , at det har fastlagt et konsekvent og stringent budgetforslag .
Det lyder godt .
Jeg vil dog gerne forklare nrmere , hvori denne konsekvens bestr : for det frste en nedskring p 1 mia ECU i EUGFL , Garantisektionen , ( med den yderst konsekvente undtagelse af markedsordningen for oksekdssektoren og kogalskabsproblemet ) .
Det er obligatoriske udgifter , og dermed kan de strkkes som tyggegummi .
Tallet er arbitrrt , men det er undtagelserne ikke .
Under strukturfondene skres der ned med 1 mia ECU i betalinger - bortset fra omrder under ml nr . 1 og nr .
6. Hvorfor ?
Ja , for at opn stemmer fra de fattigste lande og de nye skandinaviske medlemmer - s konsekvent forholder det sig .
 En eksemplarisk konsekvens  , mine damer og herrer .
Og desuden nogle uigennemtnkte nedskringer i bevillingerne til interne politikker - udgiftsomrde 3 - og eksterne - udgiftsomrde 4 - p omkring 500 mio ECU ( velvidende at Parlamentet i det mindste agtede at genopfre de i det forelbige budget anfrte bevillinger ) .
<P>
I realiteten er strukturfondene beskret med 1 mia ECU , disse fonde , der udgr 0 , 01 % af Den Europiske Unions BNP .
Ingen , der nsker at deltage i Den Monetre Union , vil blive udelukket af den grund og heller ikke p grund af den gldstning , som kan blive ndvendig til forfinansiering .
At nogle regeringer ikke vil investere i bekmpelse af arbejdslsheden og omstillingsforanstaltninger m ikke fre til , at fondene p forhnd reduceres .
Hvis gennemfrelsesgraden til efterret viser sig ikke at vre tilfredsstillende , findes der formler - f.eks. et ndringsbudget - som gr det muligt at krve pengene tilbagebetalt i rette tid , og hermed vil Parlamentet kunne undg at vedtage et budget , hvis eneste budskab vil vre indskrnkning af foranstaltningerne til bekmpelse af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , vedrrende turisme har vi , dvs. over 40 medlemmer af Europa-Parlamentet , stillet to ndringsforslag , hvori vi krver , at et tilsvarende antal lignende ndringsforslag fra Transportudvalget , som Budgetudvalget p uforstelig vis har forkastet , genopfres p budgettet .
Hvad disse ndringsforslag angr , dvs. til artikel B5-325 , som vedrrer finansiering af PHILOXENIA-programmet , og artikel B7-830 , har Budgetudvalget ikke alene slettet bevillingerne , men ogs fjernet selve artiklerne .
Udvalget har simpelthen fjernet turismen fra budgettet og forkastet Parlamentets massive holdning , nemlig at den europiske turisme br gres til genstand for regulering og sttte p EU-plan .
Jeg gr opmrksom p , at Parlamentets beslutning om regeringskonferencen indeholder et klart krav om indfrelse af en bestemmelse om turisme .
Hvis de ndringsforslag , som 40 medlemmer har stillet p Transportudvalgets vegne , ikke vedtages p torsdag , vil det skabe stor forvirring , en helt absurd situation , for hvis betnkningen om PHILOXENIA-programmet vedtages af Parlamentet p fredag , vil der ikke vre penge til programmets finansiering .
<P>
Et par ord om de transeuropiske net .
Her handlede Budgetudvalget rigtigt p grsdagens mde ved ikke at vlte den interinstitutionelle aftale om de finansielle perspektiver vedrrende de transeuropiske net .
Rdets forpligtelse med hensyn til de transeuropiske net i den interinstitutionelle aftale er af stor politisk betydning og br ikke undergraves eller kuldkastes af Europa-Parlamentet , ved at man fjerner bevillinger for at dkke huller i budgettet eller oprette reserver .
Noget , som Parlamentet via forligsproceduren har arbejdet s hrdt for at opn til gavn for Europas befolkninger , m ikke kuldkastes for at afhjlpe tilfldige betalingsvanskeligheder inden for andre kapitler p budgettet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , et budget , der er fastlagt med henblik p stramhed , og som ogs delvis er stramt , eftersom der er tale om et  nulvkst  -budget , der nedstter bevillingerne til landbruget , strukturfondene , de interne politikker og handlingerne udadtil med over 2 , 5 mia ECU .
Men nr man gennemblader de hundreder af sider , dokumentet indeholder , fr man et strkt indtryk af , at nedskringerne rammer visse omrder , konkret de mest produktive , og ubnhrligt stopper ved visse sektorer , hvori der snarere burde vre grebet ind .
<P>
Nogle eksempler : personalepolitikken .
Personalet i Fllesskabets institutioner er i de sidste 10 r vokset med over 50 % og vokser fortsat , mens dets effektivitet synes betnkeligt faldende .
Problemet om at lgge en bremse p den fortsatte udvidelse af personalet og de hermed forbundne omkostninger er end ikke berrt i dette budget , hvis man ser bort fra et ndringsforslag , som er foreslet af vor gruppe .
<P>
Kommissionens kontorer i udlandet .
For kort tid siden har nogle medlemmer af min gruppe opdaget , at Kommissionen - uden at de fleste har vret vidende herom - har over 230 kontorer i lande uden for Fllesskabet . Antallet overstiger endog antallet af nationer i verden .
Dette indebrer enorme omkostninger , ca . 35 mio ECU i 1997 blot med henblik p opretholdelsen , og heroverfor str en hjst tvivlsom nyttevrdi , som i flere afsidesliggende omrder p kloden givetvis er lig med nul .
I et virkelig stramt budget br man ikke se bort fra disse absurde og uproduktive omkostninger .
<P>
Ejendomspolitikken .
Inden for denne sektor str netop Parlamentet i centrum for skandalerne .
I Bruxelles og i Strasbourg er vi ved at opfre faraoniske bygningsvrker , som i begge tilflde indebrer systematiske overtrdelser af de regler , som vi selv har fastsat .
De over 2 , 5 mia ECU , som de samlede omkostninger til de to bygningsvrker andrager , tvinger Parlamentet til at forgribe sig p de ressourcer , som er ndvendige for gennemfrelsen af vore almindelige funktioner .
<P>
Jeg stopper her , hr. formand , men her stopper ikke de forhold , som giver anledning til mistillid til dette budget , og som for mit vedkommende medfrer , at jeg vil stemme imod .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , gennem rene har der vret en konflikt mellem Parlamentet og Rdet om , hvilke udgifter der skulle vre obligatoriske , og hvilke der skulle vre ikke-obligatoriske .
Sidste r i december afgjorde Domstolen , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen sammen br beslutte , hvilke udgifter der skal vre obligatoriske , og hvilke der skal vre ikke-obligatoriske .
Med dette i tankerne er ad hoc-proceduren i r indledt om landbrugsudgifterne .
I juli i r besluttede denne Forsamling med stort flertal , at et belb p 556 mio burde opfres i reserven . Det vil sledes sige , at ogs Parlamentet skulle have noget at skulle have sagt om , hvordan disse penge br anvendes .
Jeg hrer stadig gldesudbruddene fra alle sider af Forsamlingen over , hvad der nu var opnet , selv om det egentlig kun drejede sig om 1 , 2 % af alle udgifter fra kategori B1 .
Ad hoc-proceduren er afsluttet , og hvad kommer der ud af det : en reserve p 62 mio og besparelser p 1 mia .
Selvflgelig gr jeg ogs ind for , at der foretages besparelser , hvis det er muligt , pengene behver ikke uden videre anvendes , men resultatet af 62 mio sammenlignet med 556 mio er dog temmelig magert .
Nu taler vi om 0 , 15 % af EUGFL , hvorom Parlamentet skulle have noget at skulle have sagt .
Jeg vil gerne sige , at det klart kan gres bedre i fremtiden .
<P>
Hvad der ogs skal forbedres i fremtiden , er det interne demokrati her i Forsamlingen .
P grund af afslutningen af ad hoc-proceduren har det ikke vret muligt , at noget som helst ndringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er behandlet i Budgetudvalget .
Hvad nytte har alt dette arbejde vret til ?
Jeg tror , at vi ogs her i Forsamlingen i fremtiden m have klart bedre procedurer , for at ikke blot demokratiet her forbedres , men ogs Europa-Parlamentets demokratiske medbestemmelse om landbrugsbudgettet forbedres i fremtiden .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , endnu et budget med besparelser og reel stagnation .
Et budget , der gr hnd i hnd med de drastiske nedskringer , som plgges medlemsstaterne med henblik p den skbnesvangre beslutning om deltagelse i tredje fase af MU .
<P>
De direkte ofre for denne politik er de brede befolkningsgrupper , dvs. arbejdstagerne , landmndene , de selvstndige hndvrkere , efter at Middelhavsomrdets landbrugsprodukter er blevet tilfjet et ddbringende slag med den seneste indskrnkning af budgetbevillingerne og de generelle landbrugsfjendtlige rammer for reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
De aktioner , der skulle dmpe de sociale og regionale skvheder , begrnses med den uacceptable nedskring af strukturfondenes midler .
De srlige aktioner for at bekmpe arbejdslsheden bliver ved de gode hensigter og viser endnu en gang hykleriet i de pgldende erklringer .
<P>
Jeg vil desuden fremhve det positive i overfrslen til reserven af de bevillinger , der var afsat til Tyrkiet inden for rammerne af toldunionen .
Det samme glder dog ikke for MEDA-programmets bevillinger til Tyrkiet , som man burde finde en mde at fastfryse p , indtil landet reelt respekterer folkeretten , menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder , som det s provokerende og skammeligt krnker .
<SPEAKER ID=82 NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne i min egenskab af srlig ordfrer for satellitagenturerne kommentere punkt 45 og 46 i hr . Brinkhorsts betnkning .
<P>
I 1996 fik jeg overdraget ansvaret for at gennemfre en tilbundsgende undersgelse af satellitagenturerne som del af budgetprocessen for 1997 .
Der var flere sprgsml , vi nskede at stille : Hvor er de p vej hen ? Hvad laver de ?
Hvordan betaler vi dem ? Der er udarbejdet to arbejdsdokumenter om emnet .
I 1996 vedtog vi en interimsstategi , der sigtede mod at skabe en overordnet reserve til satellitagenturerne for at sikre , at Kommissionen fik harmoniseret forordningerne for disse agenturer og ogs for at sikre , at agenturerne selv udviste budgetmssig tilbageholdenhed .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for det arbejde , den har gjort med at mde os p halvvejen med den rapport , den har udarbejdet om harmoniseringsdelen .
<P>
Vor strategi for 1997 har efter vore besg vre lidt anderledes .
Vi nskede at fokusere p agenturernes specifikke behov , og til nste r bliver der ingen globale reserver over de specifikke reserver til agenturerne p ad hocgrundlag , men kun reserver til agenturerne af mere specifikke grunde .
Jeg vil gerne gre Kommissionen og hr . Liikanen , der er til stede i dag , opmrksom p de henstillinger , jeg vil komme med .
<P>
Den frste er vedrrende sprgsmlet om egne indtgter .
Alle agenturerne har egne indtgter , navnlig London og Alicante , og det er vigtigt , at vi som budgetmyndighed udvikler et ensartet system til at stte tal p disse indtgter og hvordan de skal behandles .
Genanvendelsen af egne indtgter regnes for en indkomst for Den Europiske Union , og kun Den Europiske Union og Budgetudvalget og budgetpartnerne kan opfre egne indtgter i dens budget .
Gennem Haug-betnkningen og senere Bangemann-udtalelserne vil jeg gerne have en rapport fra Kommissionen om opfrelse i budgettet for 1998-budgettet .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer fremlggelsen af budgettet for agenturerne .
Vi skal arbejde mod at sikre en forvaltning i henhold til mlstninger , hvor vi kan f agenturerne til at arbejde om projekter , sledes at omkostningerne til personale , udstyr og ressourcer kan samles .
P den mde kan vi f klarhed over forholdene og opdage overlapninger .
<P>
For det tredje sprgsmlet om bygninger , hvor vi i forbindelse med CEDEFOP henstiller til , at der afsttes en reserve til den nye bygning i Thessaloniki , for den er endnu ikke blevet pbegyndt .
Derfor henstiller vi til , at der henlgges 1 , 7 mio . ECU til reserven .
<P>
For det fjerde sprgsmlet om prisfaststtelsespolitik , hvor jeg henstiller til , at vi reviderer London-agenturet , for den nuvrende prisfaststtelsespolitik opfylder ikke behovet .
<P>
For det femte sprgsmlet om Bilbao , hvor jeg nsker at henstte 1 mio . ECU til reserven sammen med budgettet p 3 mio .
, betinget af at vi fr en rapport og en driftsplan for disse agenturer . Vi nsker stadig individuelle decharge-procedurer , og vi glder os til , at Kommissionen stiller forslag om det .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Kommissionen og budgetmyndigheden for deres sttte til mit arbejde og udtrykke hb om , at agenturerne fr bedre sttte , bde fra nationalstaterne og Parlamentet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , for frste gang var der en flles aktivitet for Landbrugsudvalget og Budgetudvalget med henblik p sammen med Kommissionen at n frem til en bedre vurdering af de obligatoriske udgifter .
Det takker jeg ordfreren for , som strkt har fremmet dette .
For frste gang traf Rdet beslutning om en liner nedskring af mange obligatoriske landbrugsudgifter med undtagelse af udgifterne til oksekd , fordi medlemsstaterne hellere vil konfronteres senere med et landbrugstillgsbudget end allerede i 1997 betale hje landbrugsbidrag i forvejen , som de senere for en del fr tilbage igen .
<P>
Finansieringen af de obligatoriske landbrugsudgifter blev udtrykkeligt garanteret af Rdet ved bent at henvise til muligheden for et tillgsbudget .
For frste gang accepterede Rdet en , omend beskeden , reserve til landbrugsudgifter p grund af eventuelle besparelser p visse budgetposter .
Med denne fornyelse skal Parlamentet proceduremssigt g omhyggeligt til vrks .
<P>
For frste gang kom Rdet og Budgetudvalget til den konklusion , at ad hoc-proceduren vedrrende obligatoriske landbrugsudgifter kunne afsluttes , inden afstemningen om budgetforslaget under frstebehandlingen i Parlamentet var afholdt .
Det betyder jo , at Europa-Parlamentet ogs for frste gang nu ikke accepterer nogen ndringsforslag til afstemning om landbrugsbudgetkontiene i rubrik 1 .
<P>
De tidligere nvnte punkter kunne man glde sig over . P grund af sidstnvnte punkt har landbrugsbudgettet imidlertid ikke fet en fuldgyldig behandling i r .
De fleste medlemmer af Landbrugsudvalget fler sig derfor svigtet i deres politiske arbejde p grund af dette sagsforlb . Det kan igen bringe alt samarbejde mellem Landbrugsudvalget og Budgetudvalget i fare .
For at undg dette m vi under den nste budgetbehandling allerede i juni behandle hele landbrugsbudgettet i detaljer , inden ad hoc-proceduren afsluttes .
<P>
Endelig er der behandlingen af de obligatoriske og nogle ikke-obligatoriske udgifter i oksekdsektoren . Disse er udtrykkeligt holdt uden for den linere nedskring , men de befinder sig stadig p et urealistisk niveau i budgettet .
Faktisk skal ad hoc-proceduren igen begynde , s snart Rdet vil ndre disse belb . Det skal s ske i form af et tillgsbudget og ikke ved at f det dkket af landbrugernes indkomster .
BSE-krisen tvinger til usdvanlige foranstaltninger , men ikke kun Rdet er i stand til at klare dette , ogs Europa-Parlamentet er udmrket i stand til ogs med henblik p denne usdvanlige situation at medvirke til passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , gentagne gange er det bemrket , at Den Europiske Unions budget for 1997 ikke kan ses lsrevet fra de nationale medlemsstaters budget .
Det er faktisk rigtigt , at 1997 er et vigtigt r for de nationale medlemsstater i forbindelse med virkeliggrelsen af Maastricht-Traktatens konvergenskriterier , hvad enten det sker eller ej . Dog m forskellige ting ikke overdrives .
Jeg har lige foretaget en beregning : De budgetmssige masser , som vi taler om med hensyn til det europiske budget , inddrager hvad angr omstningen til de nationale budgetter hjst 0 , 1 til 0 , 25 % af bruttonationalproduktet .
Der er en anden forbindelse mellem Maastricht-kriterierne og forhandlingen .
Det var faktisk for at forsge at kompensere for de beskftigelsesdelggende virkninger af bestrbelserne efter konvergenskriterierne , at Kommissionen og Det Europiske Rd allerede i 1993 besluttede at udarbejde en hvidbog , Jacques Delors ' hvidbog .
Denne hvidbog er gentagne gange bekrftet under forskellige europiske topmder , men gennemfrelsen af den har finansministrene hele tiden anfgtet .
Endelig omsatte den nye formand , Santer , i begyndelsen af i r en slags indskrnket version af denne hvidbog til en tillidspagt , som blev bekendtgjort med megen sthej i Parlamentet og over for offentligheden . Denne tillidspagt krver en revision af de finansielle overslag .
Med KOFIN ' s beslutning i sidste uge er ogs denne tillidspagt begravet .
Det store ansvar herfor ligger hos Rdet , men jeg kan alligevel heller ikke lade vre med at sige , at Kommissionen reagerer overordentligt mildt p ydmygelsen af sin formand gennem Rdets successive beslutninger .
<P>
Europa-Parlamentet skal naturligvis p dette omrde spille en vigtig rolle , isr med vore jo ikke ubetydelige budgetbefjelser .
De forlbne uger har frembragt forskellige strategier , voluntaristiske strategier . Ordfreren har stillet en rkke forslag .
Vi har stttet disse forslag . Desvrre m vi konstatere , at en betydelig del af Forsamlingen , i srdeleshed PPE - jeg taler nu mindre om Nationernes Europa p grund af deres mellemstatslige engagement - har srget for , at det , som nu foreligger som et kompromis , slet ikke lngere er et politisk signal , og jeg betragter derfor hermed frstebehandlingen af Europa-Parlamentets budget for 1997 som vrende til ingen nytte .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , vi gennemlever et vist paradoks .
Parlamentet lytter til Rdet , Rdet lytter ikke til Parlamentet , og sandt at sige lytter Rdet ikke til sig selv .
<P>
Parlamentet lytter til Rdet .
Det er ikke tydeligt for os at gre det , vi gr , og i modstning til det , De sagde , kre kollega , er det politiske budskab , som vi lancerer , meget klart .
Vi ptager os vores del af stramningen , vi ptager os vores del af ansvaret .
Vi accepterer et nulvkstbudget , med undtagelse af strukturfondene , for de er naturligvis ndt til at vokse .
Vi accepterer en samlet afgift , der er mere end fire point lavere end den , der er tilladt .
Vi accepterer at gre en betydelig indsats med hensyn til den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
<P>
Over for dette lytter Rdet ikke til Parlamentet . Hr .
Samland har erindret om det : Hvad angr alle de sager , vi har nvnt , som vi har til flles og diskuterer , hvad enten det drejer sig om fiskeriets adfrdskodeks , de juridiske grundlag eller revision af de finansielle overslag , str vi over for en mur .
<P>
I endnu hjere grad lytter Rdet ikke til sig selv .
Jeg har gjort opmrksom p det , som formanden for Rdet sagde i morges .
Man fortalte os : Her er prioriteterne : Uddannelse , ungdom - det er p side 3 i talen - milj , indre marked , eksterne net .
Uddannelse , ungdom : Minus 12 % i forhold til sidste r ; milj : Minus 9 , 3 % i forhold til sidste r ; indre marked : Minus 35 % i forhold til sidste r .
Nr man lser dette , siger man til sig selv : Det m klart vre bedre ikke at vre blandt Rdets prioriteter , hvis man gerne vil have nogle penge .
<P>
Men til trods for det starter vi meget beskedent .
Vi har faktisk afvist at delgge den institutionelle aftale .
Vi sender Dem et signal om dialog , om bning og om mdehold .
Grib det .
Den interinstitutionelle aftale str p spil .
Den kan kun fungere , hvis vi er to til at nske at indg kompromiser .
Sdvanligvis plejer Parlamentet at tale meget hjt i begyndelsen og derefter slappe lidt af .
I dag begynder vi med mdeholdet .
Men udled ikke heraf , at det vil blive fulgt af et sammenbrud .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , i sidste uge fik kommissionsformanden en ordentlig lussing af KOFIN . Jeg har en fornemmelse af , at hans eneste reaktion var ogs at rkke den anden kind .
<P>
Nr jeg nu ser p , hvad Parlamentet er i frd med at gre , s har jeg indtryk af , at vi reagerer p samme mde , selv om Parlamentet fuldt ud har underskrevet Kommissionens tillidspagt , ogs de grupper , som nu synes at tage nogen afstand fra den , og vi har dermed ogs skrevet under p , at der , hvis Europa vil gre noget ved beskftigelsespolitikken , jo s m vre nogle reelle elementer af budgetpolitik i budgettet .
Disse fjernes fuldstndigt af KOFIN ' s beslutninger , og de bringes ikke tilbage i budgettet gennem vor holdning , selv om vi har chancen , formelt har chancen for atter at genetablere denne kerne i tillidspagten og i nogen grad genoprette Kommissionens prestige , som efter min opfattelse er alvorligt skadet ; men vi tr det ikke , vi stiler efter et magert kompromis , og egentlig , sledes som budgetkommissren ogs sagde , et kompromis , hvilket ikke kom ubelejligt for Rdet , hvorved man heller ikke behver gre alvor af trusler med hensyn til andenbehandlingen .
Parlamentet har sledes efter min opfattelse ikke gjort andet under sin budgetprocedure end , hvad det altid gr : lgge lidt til , hvor Rdet har fjernet lidt , og jeg tror ikke , at der stadig er nogen europisk vlger , som tror p dette spil .
<P>
Hvad angr strukturfondene , beklager jeg , at min gruppe synes , at den ene milliard , som Rdet har nedskret , igen skal opfres , fordi jeg ikke synes om , at penge undigt opfres p budgettet .
<P>
Hr. formand , det er allerede sagt , jeg tror , det var af Giansily , at der i de forlbne r er 9 mia tilovers af betalingsbevillinger , som var afsat til strukturfondene .
Disse betalingsbevillinger er allerede 23 mia ECU bagefter .
Kort sagt har vi et enormt problem med disse strukturfonde , men vi lser det ikke ved skinkonstruktioner med undige penge p budgettet .
Til sidst , hr. formand , har jeg lige n bemrkning om Tyrkiet .
Jeg beklager , at vi stadig ikke har vret i stand til at udarbejde en reserve-MEDA , fordi jeg ikke tror , at en kommentar p budgettet er tilstrkkelig til at modsige lovgivning .
Endelig vil jeg til mine irske kolleger sige , at jeg tror , at vi har brug for fred i Irland og navnlig i Nordirland og ikke krig i Europa-Parlamentet , sledes som den i jeblikket udkmpes af talrige irske medlemmer .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , frst vil jeg gerne byde rdsformanden , min gamle kollega fra det irske Parlament , velkommen og takke ham for hans samarbejde i budgetproceduren og hans forstelse for problemerne , navnlig Parlamentets vanskelige stilling .
<P>
Vi er mske nok uenige om detaljerne , men jeg tror , at Rdsformanden tilslutter sig de ml , vi har her i Parlamentet for de fleste sager .
Vi er ndt til at erkende , at vi lever i en tid , hvor det er vanskeligt at stte rammer for et budget .
Der er et enormt pres p de offentlige udgifter i de fleste medlemsstater p grund af behovet for at styre inflationen i forberedelserne til Den konomiske og Monetre Union .
Det har desvrre skabt et klima , hvor det er vanskeligt at finde de ressourcer , der er ndvendige for at finansiere alle de politikker , som Parlamentet nsker at udvikle , isr i forbindelse med arbejdslsheden og udviklingen i den tredje verden .
<P>
Det glder mig meget , at Unionens institutioner i denne vanskelige situation har holdt fast ved deres forpligtelse til fortsat at ge midlerne til strukturfondene - de midler , der skal bruges til Den Europiske Unions regionalpolitik .
Vi er p rette spor i vore bestrbelser p at fordoble midlerne til strukturfondene ved afslutningen af det nuvrende program .
Jeg er sikker p , at de fattigere egne i Unionen stter pris p det , isr Parlamentet og de vrige institutioner gr i den retning .
<P>
Jeg beklager den uenighed , der er opstet i forbindelse med Nordirland .
Det er blevet drftet s meget her under dagens budgetprocedure , at det nppe er ndvendigt , at jeg forklarer sagen .
Det eneste , jeg vil sige , er , at jeg hele tiden har vret klar over Parlamentets gode vilje . Jeg kan huske , da der frste gang blev stillet forslag om denne budgetpost i Budgetudvalget .
Jeg kan huske , at hr . Wynn var ordfrer , og at hans forslag blev enstemmigt vedtaget og stttet af alle .
Parlamentet er aldrig lbet fra sin forpligtelse til fuldt ud at sttte det .
Der er problemer med at finde pengene , men jeg sttter Parlamentet i dets overbevisning om , at de ikke skal tages fra strukturfondene .
<P>
Jeg vil gerne takke alle for deres forstelse for sagen og sige , at jeg hber , at vi ikke f flere uoverensstemmelser om det .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , fra dette rs budgetforhandlinger vil jeg tage et punkt frem , nemlig strukturfondene .
Europa-Parlamentet og ogs vor gruppe har en stor prioritet , nemlig kampen mod arbejdslsheden .
I den forbindelse er strukturfondene et vigtigt instrument .
I Budgetudvalget forel der flere forslag om dem , men ingen af dem fik flertal .
<P>
Hvorledes er situationen s nu ?
De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil have 1 mia ecu genopfrt til sturkturfondene , for at der ikke skal opst det indtryk , at Europa-Parlamentet vender sig mod strukturpolitikken .
Alternativet hertil er den af Rdet foreslede nedskring med 1 mia .
Det er imidlertid i sidste instans helt ligegyldigt , hvorledes Europa-Parlamentets afgrelse falder ud .
Der vil i de kommende r blive tilbagebetalt flere mia ecu til medlemslandene , fordi de ikke udnytter pengene i strukturfondene .
De udnyttes ikke fuldtud , heller ikke i de nye tyske delstater .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke mere bestemme , om der stadig kan udrettes et eller andet med de bevillinger .
Vi kan bare se p , hvorledes skattepenge , der blev betalt til Europa , gives tilbage til medlemslandene for dr at fylde huller p budgettet ud og ikke for at skaffe arbejdspladser .
<P>
Efter min mening bliver Europa-Parlamentet for fremtiden ndt til at vise , at det heller ikke for strukturfondenes vedkommende tillader , at ressourcer des og medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser .
Vi bliver ndt til at overveje , hvorledes vi skal forholde os over for de medlemsstater , som , nr afgrelserne om strukturfondene trffes , kmper om hver ecu til deres underudviklede regioner , men bagefter ikke opfylder deres forpligtelser .
Til det forml har vi ganske vist brug for en flles strategi , som skal kunne f flertal i Parlamentet og som vi ikke lngere m overlade til Rdet .
Der er muligheder .
Men vi skal s forst at udnytte dem .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , det mest pfaldende i denne budgetprocedure er Rdets negative holdning til socialpolitikken i budgettet .
Jeg synes , at det er en skandale , at Rdet stadig ikke har forstet , at et Europa uden socialpolitik er et handicappet Europa .
Socialpolitikken tiltaler de europiske borgere og berrer dem ofte ogs direkte . Det m ikke vre sdan , at denne systematisk kritiseres voldsomt , sledes som det nu sker .
<P>
Socialisterne , som i jeblikket deltager i regeringen i elleve af de femten lande , br vise deres sociale bevidsthed ikke blot her , men ogs hos deres regeringsreprsentanter .
<P>
Det andet punkt , som jeg er bekymret over , vedrrer de europiske strukturfonde i kategori 2 .
Jeg kan ligesom Det Europiske Folkepartis Gruppe g med til besparelser p 1 mia i forbindelse med betalingsbevillingerne . Dette er muligt og ndvendigt , fordi der skal spares i hele Europa p grund af oprettelsen af MU , og pengene jo ikke kan anvendes .
Jeg synes imidlertid , at det er uacceptabelt , at besparelserne kun finder sted med hensyn til mlstning nr . 2 , 3 , 4 og 5 .
Dette er samtidig de vigtigste mlstninger for de sociale fonde . De udgr kun 15 % af disse fondes samlede strrelse .
<P>
Rdet har truffet en drlig beslutning og gjort sig skyldig i diskriminering .
Ogs Nederlandene lider skade p grund af denne beslutning . Navnlig den nederlandske regerings dumme holdning har bidraget hertil .
Denne frte til en isolering i Rdet . Finansminister Zalm , som ledede forhandlingerne for Nederlandene , opfylder de klassiske definitioner : Med hensyn til handel er nederlndernes fejl , at de giver for lidt og tager for meget .
Jeg er bange for , at Nederlandene i fremtiden fr endnu flere vanskeligheder p grund af den nuvrende nederlandske regerings urealistiske holdning . Den nederlandske regerings holdning kan sammenlignes med en , som vil kbe en Rolls Royce , lgger n ECU p bordet og s forventer at f en god bil .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at der p grund af Rdets negative holdning ogs er opstet store problemer i kategori 3 . Parlamentet har kunnet lse disse ved at gre intensiv brug af de disponible midler og p grund af den kendsgerning , at Parlamentet i denne kategori har det sidste ord og ikke teknokraterne i Bruxelles .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , der er allerede blevet gjort opmrksom p , hvilken ynkelig rolle Rdet har spillet under denne budgetprocedure .
I modstrid med de bestemte erklringer om at ville g ind for beskftigelsespolitikken skete under budgetproceduren det stik modsatte .
Tnk blot p nedskringerne p det sociale omrde , i de indre politikker , p energiomrdet osv .
Her hrer ogs strukturpolitikken med , selv om man ikke burde lave skinfgtninger her .
Det er i sidste instans aldeles ligegyldigt , om vi her har en milliard mere eller mindre , den egentlige skandale er jo , at 23 mia til dato slet ikke er blevet udnyttet , og dt med 18 mio arbejdslse i Unionen !
<P>
Denne uoverensstemmelse mellem europisk vren og europisk foregiven af at vre foregr ganske vist bag lukkede dre , men man skal ikke tro , at den europiske befolkning ikke fr je p denne uoverensstemmelse .
Og mske skal man ogs se p de seneste valgresultater ud fra den synsvinkel , at det benbart kun er oppositionspartier , der kan f succes , nr der er valg i Europa .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har forsgt p trods af Rdets holdning at sttte beskftigelsespolitikken helt og fuldt .
Vi beklager , at hjrefljen i Parlamentet ikke i fuldt omfang har kunnet tilslutte sig denne politik .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , EF-budgettet for 1997 er udarbejdet i Maastricht-traktatens nd .
Imidlertid er det vor pligt p enhver mde at bidrage til bekmpelsen af de europiske borgeres store sociale problemer .
Rdets nedskringer p 1997-budgettet er store , og vigtige lfter brydes .
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger vedrrende strukturfondene , Tyrkiet og de interne politikker .
<P>
Rdet har af rent finansielle rsager reduceret bevillingerne til strukturfondene med 1 mia ecu .
De strukturelle aktioner bidrager til moderniseringer , til mindskelse af skvhederne og til skabelse af nye arbejdspladser .
EuropaParlamentet br genopfre belbene fra det forelbige budgetforslag .
I udgiftsomrde 3 er der mange aktioner , der bidrager til skabelse af nye arbejdspladser . Der er f.eks. de transeuropiske net , aktionerne til fordel for sm og mellemstore virksomheder og aktionerne til fordel for turismen .
Disse aktioner br prioriteres hjt .
Endelig sttter vi fastfrysningen af alle bevillinger vedrrende Tyrkiet inden for finansforordningen og MEDA p grund af landets adfrd med hensyn til menneskerettighederne og dets aggressive optrden over for Grkenland og Cypern .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Hr. formand , i Europa og i EU stiger utilfredsheden i dag med politik i almindelighed og EU i srdeleshed .
Derom vidner ikke mindst det seneste valg til Europa-Parlamentet .
En af forklaringerne herp er , at mange EU-borgere frygter get arbejdslshed og forringet velfrd .
Jeg mener , at vi br tage denne bekymring og det signal , som udgr fra EU-borgerne , alvorligt .
Vi m vise , at EU har et menneskeligt ansigt og agter at leve op til de hjtidelige erklringer , som er blevet fremsat , bl.a. p topmdet i Cannes , om transeuropiske net og andre vigtige foranstaltninger mod arbejdslsheden .
At vedtage det budgetforslag , som Europa-Parlamentet nu fremstter , mener jeg ville vre en glimrende mde at signalere dette p og et frste betydningsfuldt skridt i den retning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Coveney">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg hele dagen har lyttet med stor interesse til alt , der er blevet sagt , og jeg vil videregive det til de vrige medlemmer af Rdet .
<P>
For dem , der ikke var her , da jeg holdt mit eget indlg , vil jeg blot henvise til fem punkter i det , som er blevet nvnt mange gange i de vrige indlg .
For det frste behovet for budgetmssig tilbageholdenhed i 1997 i forbindelse med MU ' en : Det punkt behver jeg ikke uddybe , det er der stor forstelse af her , og jeg vil gerne takke Parlamentet for dets accept af den ikke srlig behagelige sandhed , som vi alle str overfor .
<P>
Jeg nvnte ogs det utrolig vanskelige budgetklima i Europa for revisionen af de finansielle overslag for 1998 og 1999 .
Jeg har forklaret temmelig indgende , hvorfor dette klima har forrsaget s store problemer , og jeg m sige , at det ikke bliver muligt at overtale de vrige rdsmedlemmer til at revidere overslagene i det nuvrende klima .
<P>
Jeg nrer dog strre hb til , at vi kan gre store fremskridt med mindst to af de emner , der er blevet nvnt gentagne gange her .
Efter mdet den 19. november hber jeg , at vi kan berette om store fremskridt i forbindelse med sprgsmlet om retsgrundlag , og at vi kan n frem til et kompromis og en forstelse med Parlamentet .
Jeg hber ogs , at vi kan gre lige s store fremskridt med fiskeriaftalerne .
<P>
I forbindelse med det emne , der har afstedkommet meget stor debat i mit eget land - truslen mod fredsprogrammet i Nordirland - er det eneste , jeg vil sige , at jeg aldrig fr har hrt s stor enighed , hverken i Parlamentet eller i hvert af de lande , jeg reprsenterer som formand , om et emne , som den , der er om dette .
Uanset tekniske eller andre problemer - og jeg ved godt , at de eksisterer - mellem de to grene af budgetmyndigheden , skal dette problem lses , og det gr vi ogs .
<P>
Vedrrende strukturfondene : Jeg vil blot nvne , at reduktionen p 1 mia . ECU i bevillinger er betinget af , at ml nr .
1 og ml nr .
6 - regionerne - sikres 100 % . Det str ogs klart , at denne nedskring efter al sandsynlighed at dmme ikke kommer til at pvirke forpligtelserne til strukturfondene i 1997 .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det ganske enkelt ikke er sandt , at Rdet ikke lytter til eller forhandler serist med Parlamentet .
Men klimaet er ualmindelig vanskeligt for de enkelte medlemsstater p grund af MU-kravene i 1997 .
Det har i alvorlig grad begrnset Rdets - og min - mulighed for at indg kompromis med Parlamentet .
Jeg beder derfor om forstelse for den srligt vanskelige situation , vi alle str overfor .
<P>
Ud fra et budgetmssigt synspunkt er 1997 et nsten enestende r , bde p grund af de problemer , det frembyder for de enkelte medlemsstater , og flgelig ogs det problem , som ogs denne store institution uundgeligt bliver stillet overfor .
Trods hr . Samlands holdning forpligter jeg mig til at gre mit bedste med mine kolleger i Rdet og med Deres egne rede reprsentanter for at n frem til et rimeligt kompromis og udarbejde et budget ved rets slutning for nste r .
<SPEAKER ID=94 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne komme tilbage til fire punkter .
For det frste de finansielle overslag ; man hrer ofte sprgsmlet i den europiske debat , om det skal vre konomisk og monetr union eller beskftigelse .
Kommissionens svar er , at det er bde-og . Det er baggrunden for hr .
Santers forslag og den underliggende rationale bag hele forslaget .
Vi har valgt de transeuropiske netvrk og forskning , fordi det var Rdets prioriteter , men ogs fordi de blev foreslet af den tidligere formand for Kommissionen , Jacques Delors , i hans hvidbog .
<P>
Vi beklager , at Rdet ikke har vret i stand til at acceptere vort forslag , og vi glder os i hj grad over den sttte , vi har fet fra Parlamentet .
I disse stramme budgettider har Parlamentet evnet at finde mder , hvorp disse ideer og ml kan holdes i live p , og det er yderst vigtigt .
I samme nd vil Kommissionen gre alt , hvad den kan for at sikre , at det kan gennemfres .
<P>
For det andet til strukturfondene ; Her har Rdet reduceret betalingsbevillingerne med 1 mia .
ECU . Jeg vil gerne sl fast , at der ikke bliver tale om en ndring i de bagvedliggende forordninger .
De forbliver , som de er .
Rdet skrer ned i udgiftsoverslagene .
Kommissionen skal gennemfre budgettet i henhold til forordningerne , s hvis betalingsbevillingerne ikke er tilstrkkelige til at dkke forpligtelserne , skal der stilles forslag om et ndringsbudget til budgetmyndigheden .
Jeg kan ikke kommentere drftelserne har i Parlamentet , men jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil sikre , at alle forpligtelserne dkkes af betalinger under forudstning af , at budgetmyndigheden er rede til om ndvendigt at acceptere et forslag i form af et ndringsbudget .
<P>
For det tredje glder jeg mig meget over rdsformandens ord om retsgrundlag .
Det er yderst vigtigt nu , at de tre institutioner viser , at de er rede til at f lst dette problem .
Alle , der har arbejdet mere med budgettet og mindre med de lovgivningsmssige forhold , bliver altid overraskede over , at vi bruger timer , dage , uger og r p at drfte sdanne anliggender , nr der kun er tale om meget sm belb .
Det strider mod en klar , sammenhngende budgetpolitik .
Jeg hber virkelig , at der kan findes en lsning p disse vanskelige institutionelle problemer , s den finansielle forvaltning af dette Parlament kan blive trovrdig p alle omrder .
<P>
Endelig tog hr . Wynn et emne op , som undertiden ogs har undret mig .
Han klagede over , at Kommissionens embedsmnd foreslr Budgetudvalget og andre udvalg at ge Kommissionens budgetforslag .
Hr . Wynn burde ikke lytte til dem .
Der er kun en holdning i Kommissionen .
Kommissionen er en institution , der nyder Parlamentets tillid , og den stiller et samlet forslag i form af et politisk dokument til Parlamentet .
Hvis nogle embedsmnd ikke har forstet det , er det alene et tegn p deres drlige dmmekraft , og hr . Wynn br ikke lytte til , hvad de siger .
Hvis de forsvarer vore forslag , gr de , hvad der forventes af dem .
Jeg hber , at Kommissionens forslag bliver accepteret .
Hvis Parlamentet nsker at ndre det - det hber jeg ikke , men det har naturligvis ret til det - hber jeg , at det gr det p eget initiativ , ikke p initiativ fra nogle embedsmnd i Kommissionen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.00 i afventning af sprgetiden og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0971 / 96 ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Gianfranco Dell ' Alba ( H-0734 / 96 ) :
<P>
Om : Den internationale straffedomstol og menneskerettighederne
<P>
P baggrund af det vigtige arbejde , der er gjort af ad hoc-domstolen vedrrende det tidligere Jugoslavien , og p baggrund af de fremskridt , der er gjort af De Forenede nationers forberedende komit , som skal udarbejde et udkast til statut for den internationale straffedomstol , og navnlig p baggrund af Europa-Parlamentets beslutning om dette sprgsml af 19. september i r finder Europa-Kommissionen da ikke , at stadfstelsen af en international straffedomstol er en vigtig faktor med henblik p at sikre respekt og fremme af menneskerettigheder og humanitr ret i verden ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Van den Broek">
Jeg er Parlamentet srdeles taknemlig for dette sprgsml , fordi opmrksomheden dermed henledes p et vigtigt emne .
<P>
De ved , hr. formand , at Kommissionen konkret har stttet oprettelsen af ad hoc-domstolen vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda gennem finansielle bidrag til forskellige projekter for disse domstole .
Til domstolen vedrrende det tidligere Jugoslavien blev der f.eks. bidraget med i alt godt 2 mio ECU .
Efter oprettelsen af disse ad hoc-domstole synes ogs Kommissionen og for vrigt ogs Rdet , at det er af vsentlig betydning , at der oprettes en permanent straffedomstol , International Criminal Court , for at reducere straffrihed p internationalt plan .
En sdan domstol skal bl.a. behandle flgende sager : alvorlige krnkelser af den humanitre ret , grove og systematiske krnkelser af menneskerettighederne og forbrydelser mod menneskeheden , hvor i verden de end er beget .
<P>
Fremskridtene med oprettelsen af en international straffedomstol er afhngig af forhandlingerne i De Forenede Nationers Generalforsamlings sjette komit , som forbereder et udkast til statut for en sdan domstol .
Unionens medlemsstater har aktivt gjort en indsats ogs for disse forhandlinger .
<P>
P grundlag af den af Europa-Parlamentet indfrte budgetpost A 3030 , i alt 300.000 ECU , har Kommissionen allerede stttet projekter fra ikke-statslige organisationer til fremme af oprettelsen af den internationale straffedomstol .
Efter oprettelsen af en sdan permanent straffedomstol er Kommissionen bestemt rede til at undersge , om yderligere aktiviteter for denne straffedomstol ogs skal stttes finansielt .
<P>
Jeg kan sledes ikke gre andet end endnu en gang at understrege betydningen af de fortsatte forhandlinger , ogs mellemstatslige forhandlinger , som vil finde sted om dette sprgsml formodentlig omkring 1998 .
Det er et langvarigt arbejde . Men lad os hbe , at det ogs her glder : Ihrdighed vinder til slut .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil sige kommissr van den Broek tak for hans personlige fremmde ved besvarelsen af dette sprgsml .
Det ligger mig p sinde at takke ham for hans erklring og sige til ham , at Europa-Parlamentet hjst sandsynligt p torsdag under mdet vedrrende budgettet vil stemme for en srlig linje p 3 mio ECU til fortsat finansiering af de to ad hoc-domstole , mens man ser frem til nedsttelse af den faste domstol , og jeg finder flgelig , at der ogs i denne henseende hersker enighed og konsensus i Kommissionen , til hvilken jeg vil rette flgende tillgssprgsml .
<P>
Europa-Parlamentet har enstemmigt under den foregende mdeperiode vedtaget en beslutning , hvori det krvedes , at ogs Kommissionen inden for dens kompetenceomrde foruden Rdet skulle ptage sig en nje fastlagt forpligtelse , nemlig til at handle i overensstemmelse med henstillingerne fra det forberedende udvalg inden for FN-udvalget om at beramme datoen for arbejdet p den konference , der skal fre til nedsttelsen af domstolen .
<P>
Kan kommissren forsikre mig om , at Kommissionen inden for sit kompetenceomrde vil virke for , at Rdet i det sjette udvalg vil g ind for ovennvnte dato ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Befjelserne som sdan har Kommissionen selvflgelig ikke , men den kan sammen med formandskabet og medlemsstaterne naturligvis forsge at fremskynde processen yderligere .
Det rede medlem ved , at hele forberedelsen af en sdan international straffedomstol allerede har vret i gang i mange r , og at vi egentlig hber , at den endelige oprettelse af de to ad hoc-domstole vedrrende Rwanda og det tidligere Jugoslavien egentlig giver impulsen til ogs nu at n frem til indfrelsen af en sdan permanent international domstol .
<P>
De store vanskeligheder i den forbindelse er af international juridisk art . Det er sledes meningen , at vi omkring 1998 , derfor nvnte jeg tidligere ret 1998 , p et mde mellem medlemsstaterne nr frem til godkendelse af statutten for en sdan international straffedomstol .
<P>
Vi forventer , at den i jeblikket igangvrende FN-Generalforsamling vil fremkomme med yderligere anbefalinger med hensyn til mdet mellem medlemsstaterne , s vil vi alts ogs f mere oversigt over , om denne dato eller denne periode , nemlig 1998 , faktisk kan realiseres .
Men jeg giver endnu en gang det rede medlem tilsagn om , at hvor vi end kan bidrage til fremskyndelse i de internationale fora , vil vi bestemt gre det .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Pat Gallagher ( H-0802 / 96 ) :
<P>
Om : Den flles valuta
<P>
Overgangen til en flles valuta vil medfre praktiske problemer i forbindelse med de edb-systemer , der anvendes til at registrere pengetransaktioner i industrien , butikssektoren og banksektoren .
Mange af de edb-programmer , som anvendes i industrien , butikssektoren og banksektoren for jeblikket , vil ligeledes ikke vre i stand til at klare overgangen fra 1999 til r 2000 , hvilket vil skabe yderligere vanskeligheder p nogenlunde samme tid .
Hvilke forslag har Kommissionen til hensigt at fremstte for at mindske disse problemer mest muligt , navnlig for de sm og mellemstore virksomheder og butikssektoren ?
<SPEAKER ID=102 NAME="de Silguy">
Hr . Gallaghers sprgsml rejser et specielt konkret problem .
Ja , euroens indfrelse vil gre det ndvendigt at ndre mange edb-programmer .
Den sledes dikterede ndring ved indfrelsen af euroen den 1. januar 1999 vil i vid udstrkning falde sammen med det igangvrende arbejde med at klare det skaldte r 2000-problem , der er velkendt af edb-folk , og som gr , at vi m skifte software , ellers vil mange computere i 2001 fortsat vise 1901 .
Dette problem vil sledes , som De ved , berre det store flertal af computerparken i Europa .
<P>
Kommissionen arbejder for jeblikket aktivt med medlemsstaterne og de reprsentative organisationer svel med evaluering af behovene som med de former for tilpasning , der kan fastholdes .
Hvad angr vurdering af behovene , varierer konsekvenserne af Den konomiske og Monetre Union for de programmer , der bruges i vores virksomheder alt efter de planlagte ndringer .
Det er sandsynligt , at en standardiseret ndring af edbsystemerne , det man kalder Standard Software Package , vil vre lettere at operere med i de fleste tilflde end en tilpasning fra sag til sag af programmer specifikt skabt til en bestemt virksomhed .
Man kunne foretrkke denne valgmulighed navnlig ved at benytte programmer , der havde multivalutakapaciteter , der gr det muligt at gennemfre omregninger og transaktioner bde i euro og i en national mntenhed .
<P>
For at f en komplet oversigt over de aktioner , der skal ivrksttes i forbindelse med udarbejdelse af euroen hrer Kommissionen for jeblikket aktivt alle grupper og institutioner og organismer , der er interesserede i gennemfrelsen af euroen i informationsteknologien .
Hvad angr betingelserne for tilpasning , foretrkker Kommissionen i de hringer , den for jeblikket forestr , enighed med de pgldende sektorer og information af dem .
Den opfordrer sledes til mobilisering af edb-service- og produktvirksomheder .
Den opfordrer ogs til seminarer til uddannelse af det personale , der varetager edb i brugervirksomhederne .
Allerede nu foreslr Kommissionen virksomhederne at inkorporere den srlige karakter ved euroen i deres normale tidsplan med hensyn til vedligeholdelse af software og derfor at gennemfre de ndringer , der er forbundet med euroen samtidig med de ndringer , der er forbundet med overgangen til r 2000 .
<P>
I forbindelse med informationsaktionen for euroen , som Kommissionen udvikler sammen med Europa-Parlamentet i samarbejde med de sammenslutninger , der reprsenterer de sm og mellemstore virksomheder , udarbejder Kommissionen for jeblikket praktiske vejledninger , der tager sigte p de specifikke behov og interesser i denne sektor for de sm og mellemstore virksomheder navnlig p edb-omrdet .
<P>
De ser , hr . Gallagher , at Kommissionen er fuldstndig bevidst med hensyn til de bestrbelser , som denne overgang ndvendiggr for de sm og mellemstore virksomheder og for den kommercielle sektor .
Jeg kan forsikre Dem om , at den i snvert samarbejde med de nationale myndigheder og de reprsentative organisationer vil srge for at lette tilpasningen for den offentlige og private sektor i hver af vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg vil blot takke kommissren for hans meget omfattende svar .
Jeg glder mig over den indsats , der er gjort for at evaluere behov og ndringer .
Jeg tror ikke , det er ndvendigt at bede hr. de Silguy sikre , at han , hvis der er behov for fortrinsbehandling , ikke glemmer de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil gerne komplimentere ham for den holdning , han har indtaget over for disse virksomheder , siden han blev kommissr .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Per Stenmarck ( H-0748 / 96 ) :
<P>
Om : Karteller / alliancer mellem flyselskaber
<P>
I de seneste r er det blevet stadig mere udbredt , at flyselskaber i og uden for Europa , danner karteller . Kartellerne samarbejder i almindelighed om f.eks. flles rutenummer , afgange , priser og service .
<P>
Hvad angr karteller mellem flyselskaber inden for Unionen har Kommissionen givet sit samtykke og p den mde godkendt dannelse af karteller inden for denne sektor .
Hvad angr karteller mellem flyselskaber i Unionen og i USA har Kommissionen for nylig indledt en undersgelse af , hvorvidt kartellerne er forenelige med fllesskabslovgivningen .
<P>
Mener Kommissionen , at denne form for karteller fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne ?
Hvis Kommissionen er af den anskuelse , kan den da oplyse , p hvilken mde dannelse af karteller er til fordel for kunderne og forbrugerne i al almindelighed ?
<SPEAKER ID=105 NAME="Van Miert">
Jeg vil gerne begynde med at skelne mellem alliancer og sammenslutninger , som foregr i Den Europiske Union , og som Kommissionen lnge har haft spilleregler for og ogs har vist dette i en rkke nylige tilflde , og alliancer , som i srdeleshed indgs p tvrs af Atlanterhavet , det vil sige mellem amerikanske luftfartsselskaber p den ene side og europiske p den anden side .
Og for s vidt angr situationen inden for Unionen , har vi for nylig fet to tilflde , som vi skal vurdere , nemlig sammenslutningen mellem Swissair og Sabena , hvor Kommissionen har srget for , at der , inden denne sammenslutning kunne tillades , blev indget en rkke forpligtelser , ikke blot af Sabena og ikke blot af de belgiske myndigheder for s vidt angr Belgien , men ogs af Schweiz som ikke-medlemsstat af Den Europiske Union .
Der har vret forhandlinger med Schweiz om f.eks. at frigre de ndvendige ankomst- og afgangstider og ogs om at f tilladelse af de schweiziske myndigheder til , at der kom tilstrkkelig konkurrence p ruterne mellem Belgien og Schweiz .
Sdanne operationer ledsages altid , hvis det er ndvendigt , af tydelige betingelser .
<P>
For det andet har der vret Lufthansa og SAS .
Det er ikke nogen sammenslutning , det er en samarbejdsaftale , men ogs her har Kommissionen plagt en rkke forpligtelser p en gennemsigtig mde , og vi har bekendtgjort denne aftale i EF-Tidende for vrigt over for alle konkurrenter , som frit kunne fremstte kommentarer .
Kommissionen har s vidt muligt taget hensyn hertil , frst og fremmest for at srge for , at der fortsat er tilstrkkelig konkurrence p ruterne mellem Skandinavien og Tyskland , med andre ord , hvis konkurrenter vil tiltrde dette marked og vil flyve til disse destinationer , s m man f.eks. ogs frigre interessante ankomst- og afgangstider i Frankfurt , s m Lufthansa sledes opgive ankomst- og afgangstider der , for at andre ogs kunne vre til stede p disse ruter .
P denne mde er vi get til vrks inden for Den Europiske Union .
<P>
For s vidt angr alliancerne mellem luftfartsselskaber inden for Unionen og amerikanere , ligger sagen noget anderledes , for mrkeligt nok har Ministerrdet ikke i sin tid givet Kommissionen mulighed for at undersge den slags alliancer gennem en specifik forordning .
Derfor har vi nu mttet basere os p en lidet anvendt artikel , nemlig artikel 89 , for at kunne gre det .
Det foregr sledes i jeblikket , De ved , at der er forskellige af disse alliancer , bl.a. for nylig British Airways og American Airlines , men der var allerede Lufthansa og United , SAS og United , Swissair og Sabena , Austrian og Delta og ogs en indbyrdes aftale mellem KLM , Northwest Airlines , British Airways og USAir .
Alle disse aftaler undersges nu njere , ikke blot fordi der er s mange , men ogs fordi vi mrker , at de konkurrencebegrnsende virkninger ikke kun ses p de transatlantiske ruter , for hvis British Airways og American Airlines begynder at samarbejde , og de har 70 % af trafikken mellem Heathrow og New York , er det naturligvis en sag , som skal undersges noget nrmere ud fra et konkurrencemssigt synspunkt og sledes ogs med henblik p beskyttelse af forbrugerne .
P den anden side har sdanne alliancer ogs tydeligt virkninger p konkurrencesituationen inden for vort eget marked , inden for Den Europiske Union , som styrkes s meget desto mere , som amerikanske luftfartsselskaber har aktiviteter hos os , den skaldte femte luftfartsfrihed , som vore selskaber ikke har p det amerikanske marked .
Jeg tror , at der er mange grunde til , at Kommissionen nu vil se nrmere p disse alliancer og eventuelt vil se sig ndsaget til ogs at faststte betingelser eller eventuelt endda m foresl andre foranstaltninger .
<P>
M jeg til sidst ogs lige minde om , at de nationale konkurrencemyndigheder i nogle medlemsstater ogs selv er ved at undersge den slags sager , ssom i Storbritannien og i Tyskland .
Jeg hber , at det kan ske i sammenhng og p en mde , s man ikke nr til modstridende konklusioner , med andre ord , at der vil vre tilstrkkeligt samarbejde mellem disse nationale myndigheder og Kommissionen for at srge for , at man indtager ens holdninger og nr frem til ens konklusioner .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Indledningsvis vil jeg gerne takke for det udfrlige , og , sdan som jeg opfatter det , meget positive svar fra Kommissionen .
P nogle omrder inden for transportsektoren er der i dag ikke den konkurrence , som man kunne nske .
Jeg mener , at lufttransporten er et sdant omrde - p trods af alle de liberaliseringer , som er blevet gennemfrt .
Manglen p  slot  -tider er en af hindringerne for , at konkurrencen kan fungere tilfredsstillende .
En anden er de stadige karteldannelser mellem forskellige nationale selskaber .
Det er meget ofte forbrugerne , dvs. de rejsende og transportkberne , der taber p dette , fordi de tvinges til at betale hjere priser og acceptere en ringere service , end det i mange tilflde havde vret ndvendigt .
<P>
Jeg betragter kommissrens svar p mit sprgsml som et skridt i den rigtige retning , men samtidig jeg vil gerne stille ham et opflgende sprgsml , nemlig : Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at foresl for at styrke konkurrencen inden for den internationale lufttransport , sledes at den kommer de rejsende til gavn i hjere grad , end det efter min opfattelse er tilfldet i jeblikket ?
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="van Miert">
Alene det forhold , at vi har undersgt sagen i henhold til artikel 89 - og Neil Kinnock og jeg har vret fuldstndig enige her - viser , at vi er bekymrede for konkurrenceevnen , men ogs for beskyttelsen af forbrugerne og brugerne .
Vi skal tage dette skridt til trods for , at Ministerrdet i 1987 ikke gav Kommissionen de ndvendige befjelser , for det begrnsede os , s vi kun kunne beskftige os med , hvad der sker p Den Europiske Unions marked .
<P>
P den ene side m vi dog indrmme , at der inden for Unionen og p tvrs af havet og selv lngere vk er behov for samarbejde mellem flyselskaberne .
Det ville ikke vre et god id at g imod det princip .
Men samtidig skal vi vre meget forsigtige med flgerne for konkurrenceevne , forbrugere og brugere - og det er netop det , vi tager hensyn til .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. kommissr , mit sprgsml bestr af to dele .
Frst for s vidt angr de interne sammenslutninger : Er De ikke af den opfattelse , at sammenslutninger , som medfrer , at der i n medlemsstat opstr en vis markedsdominans , alligevel ikke m betragtes som kartel eller monopolstilling , fordi luftfarten jo pr. definition er grnseoverskridende , og det nederlandske marked sledes faktisk ikke er et selvstndigt marked , og igen konkurrerer med det belgiske og med det tyske osv .
<P>
For det andet , og hr . Kinnock sidder ved siden af Dem , for s vidt angr det transatlantiske samarbejde og sammenslutninger , er det ikke her et problem , at Kommissionen ogs alt for sent fr et forhandlingsmandat af medlemsstaterne , fordi det jo for De Forenede Stater er muligt i Europa at udve indenrigstransport eller i hvert fald transport inden for Europa , medens det for europiske selskaber ikke er muligt at udve indenrigstransport i De Forenede Stater , og der sledes m indgs en alliance .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
Vi m faktisk for fremtiden betragte Den Europiske Unions marked som en helhed , s meget desto mere som ogs cabotage snart skal indfres .
De ved , at vi ikke lngere er langt fra en global liberalisering , ogs p de nationale markeder . Jeg ved godt , at der her og der er temmelig megen modstand .
For vrigt har Neil Kinnock i dag forelagt rapporten for Kommissionen om den nrmere udformning af den tredje pakke , hvor der er positive punkter , men ogs nogle negative punkter , og han vil gerne fremhve dette .
For s vidt angr alliancerne og de aftaler , som forskellige medlemsstater har indget med De Forenede Stater , ved De , hvilken holdning vi indtog lige fra begyndelsen ; allerede da jeg i sin tid var ansvarlig for transport , sagde jeg altid : Nr frst vi er i gang med vort eget indre marked , er det logisk , at Unionen ogs bliver ansvarlig for mindst en rkke aspekter over for tredjelandene .
Desvrre var der p det tidspunkt ingen , ikke nogen som helst regering , inklusive Deres eget land , der var dengang tolv , som stttede det . Vi havde enstemmigheden imod os .
Og hvad er der i mellemtiden sket ?
De Forenede Stater har haft frit spil , for de kunne med en rkke medlemsstater indg skaldte  open sky  -aftaler for yderligere at kunne komme ind p vort marked , om jeg s m sige , oven p den kendsgerning , at de allerede havde visse fordele , som vore selskaber ikke havde p deres marked .
Men hvem kan bebrejdes det , hvem er ansvarlig for det ?
De nationale regeringer , ikke Kommissionen , som allerede i revis har sagt : Det m vi ikke lade ske , lad os forsge at forene vore krfter og srge for , at det sker p en afbalanceret mde .
Men Neil Kinnock har nu i nogen tid haft i det mindste en begyndelse til et mandat , lad os hbe , at det frer til den logiske konklusion , at i betragtning af , at Unionen har n politik , m en flles luftfartspolitik ogs vise sig udadtil .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg vil gerne sprge , om Kommissionen overvejer at indfre foranstaltninger her i Europa for at ge samarbejdet mellem flyselskaberne og dermed tilskynde til , at de slr overlappende flyruter mellem strre byer sammen ?
Jeg reprsenterer Heathrow Airport , en af de strste lufthavne i Europa .
Der er for eksempel hver dag fra London til Bruxelles et British Midland-fly kl . 6.55. Der er et Sabena-fly kl .
7.00 , et British Airways kl . 7.15 , der alle skal til Bruxelles , bruger brndstof og overbefolker luftrummet .
Det samme glder hele resten af dagen og for mange ruter til strre byer i Europa .
Det er kun sjldent , at alle disse fly er fulde .
Selv om de var , ville jeg mene , at det stadig ville vre fornuftigt at flyve med strre fly .
Hvis forbrugerne skal sikres en effektiv beskyttelse , mener jeg , at det rent miljmssigt ville vre sikrere med frre fly , frre manvrer , mindre overfyldte luftrum , mere plads p start- og landingsbanerne og ved lufthavnenes udgange ; det ville gre det lettere at lande og fjerne behovet for farlige kdannelser .
<P>
Har Kommissionen planer om at tilskynde til denne form for vrdifuldt samarbejde ?
Hvis ikke , hvad er s grunden til det ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="van Miert">
Her er vi helt klart uenige .
Det tog lang tid , fr vi fik en vis konkurrence p visse ruter , hvilket var til fordel for forbrugerne .
Ingen kan forsvare de priser , vi havde for r tilbage .
De blev ofte med rette kritiseret her i Parlamentet .
Derfor havde vi behov for en flles politik for at sikre , at der blev indfrt reel konkurrence i den sektor .
<P>
Det er der kun p visse ruter i dag . Hr .
Kinnock er mere kvalificeret til at kommentere det , end jeg er i dag , for han er i frd med at undersge sagen .
Der er en vis konkurrence .
Nu er der for eksempel billigere ture mellem Bruxelles og Rom og mellem London og Bruxelles .
Nr jeg flyver til London og tilbage , er flyet for vrigt oftest fuldt .
Det er mske ikke altid tilfldet , men vi mener , at konkurrence som sdan er godt , og vi vil gerne have indfrt den p andre ruter , end det er tilfldet nu .
<P>
Men der er naturligvis behov for strre samarbejde i Den Europiske Union og eventuelt ogs for sammenslutninger .
Der er mske for mange flyselskaber i Den Europiske Union .
Lad det vre op til markedet at beslutte , hvilke sammenslutninger og hvilket samarbejde det nsker , for det er vi ikke imod i princippet , tvrtimod .
Men hvis det sker , skal vi sikre , at det sker i fuld respekt for konkurrencen og forbrugerens rettigheder , uanset om der bliver tale om sammenslutninger , opkb eller samarbejde .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar og nske ham til lykke med genoprettelsen af hans blommehstforetagende , som nogle mente , at mrkets magter stod bag .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Florus Wijsenbeek ( H-0673 / 96 ) :
<P>
Om : Kreforbud og grnseekspedition i de central- og steuropiske lande
<P>
Er Kommissionen klar over , at stadig flere central- og steuropiske lande , isr de for transittrafikken vigtige lande Ungarn og Polen , uden nrmere begrundelse har indfrt begrnsninger for trafikken , f.eks. i form af kreforbud i week-enden ?
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvorledes den agter at opretholde forbindelserne til Skandinavien og SNG , navnlig for landevejstransporten ?
<SPEAKER ID=114 NAME="Kinnock">
Flgerne af de nylige kreforbud i Polen og Ungarn er blevet drftet med de pgldende lande inden for rammerne af associeringsudvalgene .
Bde Ungarn og Polen har forsikret os om , at kreforbuddet ikke fr en diskriminerende virkning for international trafik .
Vi er navnlig blevet forsikret om , at grnseovergangene ikke vil blive lukket i forbudsperioden , og at kretjer kan parkeres , nr at de er kommet ind i landet , og fortstte deres tur , s snart forbuddet ophves .
Andre foranstaltninger , der blandt andet omfatter bedre information til fragtmnd og fornuftige priser p ledsagende kombineret transport gennem landet , bliver ogs truffet .
Vi vil naturligvis fortsat vre i kontakt med de ungarske og polske myndigheder for at sikre mindst mulig afbrydelse i den internationale transport .
<P>
Den gede anvendelse af kreforbud i weekenden understreger behovet for at fremme alternativer til vejtransport p visse meget befrdede strkninger i Centraleuropa .
Det understreger isr fordelene ved skibstransport i stersen som en mde at f adgang til Skandinavien og SNG p .
Vi vil fortsat arbejde bde i Unionen og med vore nabolande i regionen for at forbedre ydelsernes effektivitet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
M jeg alligevel gre kommissren opmrksom p , at det svar , som han nu giver , er i modstrid med det svar , som hr . Van den Broek gav p en skriftlig foresprgsel af mig den 17. september i r vedrrende vanskeligheder i forbindelse med kreforbud i weekenden udelukkende i Ungarn .
Ikke blot er dette i mellemtiden ved at blive udvidet , det glder foruden Ungarn nu ogs Polen , men i dette svar siger hr . Van den Broek , at han i frste rkke vil kontakte ungarerne , at Kommissionen vil forsge at trffe foranstaltninger , og at navnlig de negative virkninger af de lange ventetider ved grnserne m imdegs .
Jeg mrker nu fra kommissrens side kun svar ssom : S m lastbilerne jo vk fra vejene og med tog .
De ved , kommissr , at netop med Central- og steuropa er forbindelserne med tog meget vanskelige , og at der sledes ikke er noget alternativ til vejtransport .
Jeg vil sledes gerne sprge Dem , hvilke konkrete foranstaltninger hr . Van den Broek og De selv nu har bebudet ?
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Der tages en rkke konkrete initiativer , og som svar til det rede medlem vil jeg sige , at hans sprgsml rent faktisk vedrrte Ungarn og Polen , og at svaret , som han kunne forvente , er blevet udarbejdet i samarbejde med hr. van den Broek , s der er ingen uoverensstemmelse mellem de svar , han hidtil har fet , og det , jeg netop har givet ham .
<P>
Vore specifikke , konkrete initiativer til at lette de overfyldte , vanskelige trafikforhold i st- og Centraleuropa omfatter brug af PHARE-midler til at forbedre forholdene ved grnseovergangene , forbedre uddannelsen og udviklingen af personale i toldtjenesten og at tilskynde fragtmnd til , nr det er muligt , at bruge de faciliteter , som de forskellige regeringer tilbyder , til at fragte deres varer gennem et land med tog - selv i weekenden .
Desvrre har man ikke vret villig til at tage imod den slags tilbud .
Nr nu vi og regeringerne i de central- og steuropiske lande inden for de begrnsede ressourcer , der er til deres rdighed , sger at lette de trafikale problemer for fragtmnd fra de vesteuropiske lande , hber jeg , at der kommer en mere positiv reaktion , end det har vret tilfldet hidtil .
Jeg har forstelse for de frustrationer og yderligere omkostninger , som plber i dette omrde .
Men hvis vi skal udvikle en komplet , vellykket lsning , skal vi have et samarbejde i stand med alle parter , bde i Unionen , uden for Unionen og naturligvis i den kommercielle sektor .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Dette er et besvrligt problem for os skandinaver - selv er jeg fra Sverige .
Det hrer vi ofte fra personer og firmaer , som vi har kontakt med .
Det begynder at vare for lnge at lse dette problem .
Jeg hrte intet i svaret om , hvornr disse foranstaltninger og kontakterne med Ungarn og Polen kan fre til en eller anden form for stop for kreforbuddet , og hvornr problemerne kan vre lst .
Det ville jeg ogs gerne have et svar p .
Hvor lnge skal vi , der bor i den del af Europa , vente p , at problemerne bliver lst ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Det er temmelig vanskeligt . Jeg er sikker p , at det rede medlem , der rejste sprgsmlet om dette emne , forstr , at nr der er medlemsstater , der indfrer kreforbud i weekenden for at dmme op for det trafikale pres - hvilket er helt forsteligt - s er det temmelig vanskeligt for os at vre selvretfrdige i forbindelse med lignende forbud i st- og Centraleuropa , hvor befolkningerne fler samme irritation over de befrdede veje , der er overfyldt med tunge lastbiler og veje , der er meget mindre udviklede end dem , vi har i Unionen .
<P>
Sagen er selvflgelig , at disse problemer frst lses fuldt ud , nr vi fr en effektiv , multimodal transport til fragt af varer ; nr vi opretholder og udbygger ikke kun vore egne netvrk til varetransport , men ogs netvrk i vore nabolande ; og nr der indfres en mere effektiv brug , ikke kun af transport ad vejen , men ogs til ss , hvilket jeg ved , at ingen af de rede medlemmer behver at blive overbevist om .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Hans Lindqvist ( H-0717 / 96 ) :
<P>
Om : Jernbaneprojekter , banen langs Den Botniske Bugt og Atlantbanen
<P>
TEN , Transeuropean Network , indeholder en samlet plan for jernbaner , veje , havne , flyvepladser osv. inden for EU-omrdet .
Atlantbanen indgr som et nationalt projekt inden for TEN . Banen langs Den Botniske Bugt indgr ikke , da den ikke er medtaget i den nationale jernbaneplan .
<P>
Er kommissren rede til p ny at overveje , hvilke projekter der skal betragtes som prioriterede , og til at prioritere udbygning af Atlantbanen ?
Er kommissren rede til at overveje at bidrage til / finansiere det regionalpolitisk begrundede projekt om en bane langs Den Botniske Bugt ?
Er kommissren rede til at prioritere miljvenlig sportrafik frem for motorveje , der blot tiltrkker endnu flere biler ?
<SPEAKER ID=120 NAME="Kinnock">
Som det rede medlem vil vide , er kun den sydlige del af Atlantbanen medtaget i den nordiske trekant , der , som det vil vre ham bekendt , er et af de fjorten prioriterede projekter , som blev godkendt p Rdets samling i Essen og efterflgende af Parlamentet og Rdet i beslutningen om Fllesskabets retningslinjer for udviklingen af de transeuropiske transportnetvrk .
Situationen ndrer sig ikke , fr disse retningslinjer revideres , hvilket tidligst vil ske i 1999 .
<P>
Jeg kan meddele det rede medlem , der stillede sprgsmlet , at indtil dato har ingen af de berrte nationale myndigheder anmodet om sttte til denne del under budgettet for det transeuropiske netvrk .
Banen langs Den Botniske Bugt er for indevrende ikke medtaget i retningslinjerne , som det rede medlem ogs nvner i sit sprgsml .
Derfor kan der heller ikke ydes sttte dertil under budgettet for de transeuropiske netvrk .
Medtagelse af nye projekter forudstter naturligvis en specifik aftale med den relevante medlemsstat i henhold til bestemmelserne i Traktatens artikel 129 .
<P>
Endelig kan jeg forsikre det rede medlem om , at Fllesskabets konomiske sttte til de transeuropiske netvrk i vid udstrkning er rettet mod at udvikle miljvenlige transportmidler .
For at illustrere dette kan jeg sige , at mere end 66 % af de planlagte budget for 1996 til de transeuropiske netvrk direkte er tildelt baner eller multimodale projekter - kun 15 % til vejprojekter .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Det var godt at f et svar , der bde drejede sig om Atlantbanen og banen langs Den Botniske Bugt , tak for det .
Jeg er klar over , at det ene projekt er med , og at det andet ikke er det .
Det er ogs rigtigt , at vi i Sverige selv m bestemme , hvilket projekt vi skal satse p for eventuelt at kunne f sttte fra EU som led i TEN-projekterne .
Alt dette er , som det skal vre .
<P>
Endvidere er det positivt at erfare , at s stor en del af TEN-projekterne vedrrer jernbaner og andre miljvenlige transportformer .
Man kan dog gre mere end som s .
Jeg ville gerne selv drage flgende slutning af kommissrens svar : Er det sledes , at Sverige vil kunne f sttte fra EU , hvis vi beslutter os til at satse p banen langs Den Botniske Bugt , og de svenske myndigheder fremstter nske om , at den skal indg i TEN-projekterne ?
Kan dette udledes af det svar , som jeg fik ?
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
For s vidt angr sttte over netvrkbudgettet , er situationen klar .
En medlemsstat skal godtgre , at et bestemt projekt nyder en srlig status , som er godkendt af den pgldende medlemsstat , og at det opfylder kravene i Traktatens artikel 129 .
Hvis medlemsstaten s indgiver forslaget p det grundlag , vil Kommissionen naturligvis overveje det .
<P>
Vi er i den situation , at vi for nylig har vedtaget relevant lovgivning i form af finansforordningen og retningslinjerne .
Derfor er det normalt sdan , at de fleste medlemsstater vil vre tvende med at flytte deres transportprioriteter p kort sigt .
P lngere sigt vil retningslinjerne naturligvis blive genovervejet , og en revision er hjst tnkelig .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Det er meget venligt , at kommissren afgiver lfter og siger , at hvis alle er enige , vil der blive sttte og en vis procentdel til miljvenlige transportformer .
Men Kommissionen ved udmrket , at de tilgngelige midler er utilstrkkelige , og at finansministrene har ngtet at ge midlerne .
En procentdel af nsten ingenting er endnu mindre .
Det er meningslst at afgive lfter om konomisk sttte , hvis man ikke har nogen penge .
<P>
Ved kommissren , at vi nu har et presserende behov for at f finansieret hele infrastrukturprojektet under det transeuropiske netvrk og for at etablere miljvenlige projekter , hvilket er endnu mere presserende ?
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg str i gld til det rede medlem , hvis fortolkning af , hvad jeg sagde , var mindre koncis og bestemt mindre njagtig , end den plejer at vre .
Jeg lovede overhovedet ikke andet end at opfylde vor retlige pligt til at overveje de ansgninger , som medlemsstaterne indgiver .
Det lovede jeg .
Naturligvis er lfter og sandheden undertiden det samme , og dette her er et af disse tilflde .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med det rede medlem i , at yderligere midler til det transeuropiske netvrksbudget ville vre srdeles nyttigt og til fordel for hele Unionen .
Jeg beklager derfor , som jeg ved andre lejligheder ogs har sagt offentligt , KOFIN ' s beslutning om ikke at supplere de midler , der blev anmodet om s tidligt som p Rdets samling i Essen i 1994 .
Det m dog siges , at KOFIN ' s beslutning tidligere i denne mned ikke er et ddsstd for TEN ' erne .
TEN ' erne er bestemt sat p sporet .
Vi bruger gradvist vort budget p ECU 1 , 8 mia .
Disse midler bruges effektivt .
Det stttes naturligvis af Den Europiske Investeringsbank med udgifter til investeringer p hidtil 6 mia . ECU , og der er naturligvis andre projekter , som er inde i en tilfredsstillende proces .
<P>
Jeg hrte i klvandet p KOFIN-mdet , eller i hvert fald i klvandet p en temmelig utilstrkkelig rapportering fra dette mde , at TEN ' erne er dde .
Jeg m mske tillade mig at citere Mark Twain , som fejlagtigt var blevet rapporteret dd .
Han sagde :  Rygterne om min dd er strkt overdrevne .
 Det samme glder for TEN ' erne .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Felipe Camisn Asensio ( H-0722 / 96 ) :
<P>
Om : Anerkendelse af certifikater for erhvervspiloter
<P>
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage som flge af , at visse medlemsstater ikke anerkender erhvervspilotcertifikater erhvervet i andre EU-lande ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Kinnock">
Rdets direktiv 670 / 91 om gensidig anerkendelse af personcertifikater , der giver adgang til udvelse af funktioner i civil luftfart omfatter bestemmelser for det emne , som det rede medlems sprgsml handler om .
Til dato har Kommissionen modtaget klager mod tre medlemsstater - Frankrig , Spanien og Belgien - der alle drejer sig om pstet fejlagtig gennemfrelse af direktivet .
Kommissionen har taget retlige skridt mod disse medlemsstater i henhold til traktatens artikel 169 .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Jeg takker kommissren for hans oplysende kommentarer til dette sprgsml , som er et stort problem for nogle piloter i Den Europiske Union , som har taget deres uddannelse i andre EUlande , end i dem , hvor de nsker at udve deres erhverv .
Et eksempel herp er , som kommissren selv ppegede , de 300-400 spanske piloter , der er uddannet i Portugal .
<P>
Det synes af kommissrens svar klart at fremg , at de forpligtelser , der er indget vedrrende gensidig anerkendelse af certifikater , skal opfyldes , og at tendensen gr i retning af en automatisk kvivalering af pilotcertifikater med f undtagelser , hvor medlemsstaterne kan stille supplerende krav .
<P>
Jeg havde dog gerne set et mere konkret svar , hr. kommissr , navnlig vedrrende hvilke skridt Kommissionen vil tage for at f bestemmelserne opfyldt i de allerede eksisterende sager , og desuden vil jeg gerne hre dens mening om , hvorvidt den eksisterende regulering er tilstrkkelig , eller om der ptnkes indfrt en supplerende regulering , for vi m ikke glemme , at det drejer sig om et sprgsml af allerstrste betydning , der kan f vidtrkkende flger for sikringen af faglig kompetence inden for lufttransport .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg takker det rede medlem for hans sprgsml , for , som han siger , er det en meget vigtig , men ogs foruroligende sag .
Det hjlper mske , hvis jeg beskriver baggrunden for de srlige bestemmelser i lovgivningen .
<P>
Gensidig anerkendelse af pilotcertifikater er omfattet af Rdets direktiv 670 / 91 om gensidig anerkendelse af personcertifikater , der giver adgang til udvelse af funktioner i civil luftfart .
I henhold til bestemmelserne i dette direktiv er medlemsstaterne forpligtede til uden urimelig forsinkelse og yderligere prver at anerkende et certifikat , der er udstedt til en pilot af en anden medlemsstat sammen med de privilegier og certifikater , der er relevante for denne status .
I henhold til direktivet har en medlemsstat , nr den nrer rimelig tvivl - efter behrig gennemgang af det certifikat , der skal anerkendes - om det pgldende certifikats meriter , ret til at vurdere , at der er behov for yderligere prver eller krav , hvis certifikatet skal anerkendes .
Selv i sdanne tilflde skal testen eller kravet overholde principperne om erhvervede rettigheder og proportionalitet .
<P>
Jeg kan meddele det rede medlem , hvordan det gr med de retlige skridt , jeg omtalte tidligere .
For Frankrigs og Spaniens vedkommende besluttede Kommissionen i juli at indbringe sagen for Domstolen , hvis der ikke blev fundet en tilfredsstillende lsning i en nr fremtid .
Flere mneder senere var man ikke net frem til en sdan lsning .
S vi er i frd med at undersge , om de pgldende medlemsstater overvejer yderligere foranstaltninger , som kan lse de opstede problemer .
<P>
For Belgiens vedkommende blev en officiel bningsskrivelse , som er frste trin i overtrdelsesproceduren , hvilket det rede medlem er bekendt med , tilstillet den belgiske regering den 15. september , og vi afventer svar inden for to mneder .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Jan Andersson ( H-0765 / 96 ) :
<P>
Om : Godstransport med jernbane
<P>
Godstransport med jernbane er betydelig mere miljvenlig end vejtransport .
For at f en strre del af godsmngden henlagt til jernbane , navnlig hvad angr transport over store afstande , er det ndvendigt , at jernbanetransport bliver billigere og hurtigere .
Jernbanetransport tager i dag for lang tid , bl.a. fordi der mange steder er trngsel p jernbanenettet .
Jernbanetransport fordyres desuden af , at der ikke altid kan transporteres gods i begge retninger .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at f en strre del af godstransporten henlagt til jernbane ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Kinnock">
Det rede medlem vil vre bekendt med , at Kommissionen i juli vedtog en hvidbog , der sigter mod at f pustet nyt liv til jernbanerne i Den Europiske Union .
Her stilles forslag om en rkke foranstaltninger , blandt andet indfrelse af markedskrfterne , oprydning i jernbanernes konomi , integration af de forskellige nationale systemer og forbedring af infrastrukturerne .
Alle disse forslag har til forml at sikre , at jernbanerne drives mere som en forretning , for s vidt angr identificering af markeder , aktiv kundesgning og tilfredsstillelse af kundernes behov for effektive , billige tjenester , s jernbanerne kan genvinde en strre del af godstransport- og personbefordringsmarkedet .
Disse foranstaltninger skulle forbedre jernbanernes generelle ydelsesniveau med tiden .
<P>
Men der er et presserende behov for at ge brugen af jernbanerne til godstransport .
Derfor omfatter hvidbogen et forslag om at oprette internationale superjernbaner til godstransport , der skal vre specielt udformede til hurtig forbedring af jernbanegodstransportens konkurrenceevne .
<P>
P disse superjernbaner skal infrastrukturen vre ben for alle jernbaneselskaber , og adgangsbetingelserne skal kunne vre interessante for nye brugere med enkle , tiltrkkende systemer for betaling og tildeling af slots .
I klvandet p Ministerrdets positive modtagelse af forslaget tidligere p mneden gr Kommissionen dette forslag til en uopsttelighed , og der er allerede indledt omfattende drftelser med alle interesserede parter , medlemsstaternes regeringer og andre , der er involveret i jernbanedrift .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak for svaret .
Ja , det er rigtigt , jeg har lst hvidbogen .
Grunden til , at jeg stiller sprgsmlet , er , at jeg i Sverige har deltaget i en konference med deltagelse af en rkke virksomheder og reprsentanter for transportbranchen .
Her beskrev man for mig , hvordan en virksomhed som Avesta Sheffield virkelig havde forsgt at benytte jernbaner til sine transporter over lange afstande .
Dette havde vret nsten umuligt p grund af trngslen p jernbanenettet , og det var samtidig meget dyrt .
Virksomheden kunne derfor ikke i dag lade sine transporter foreg med jernbane , selvom den egentlig gerne ville .
Kommissren sagde , at dette var et presserende anliggende .
Det har han fuldstndig ret i , for de store virksomheder tilrettelgger jo deres transportsystemer for en periode , der rkker langt ud i fremtiden .
Hvis jernbanerne ikke snart begynder at konkurrere , vil de ikke kunne klare sig .
Men det er ndvendigt , at de stadig findes , da det er dem , der er mest miljvenlige .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil svare det rede medlem meget kort og sige , at jeg kraftigt sttter de selskaber , isr svenske , der i renes lb har forsgt at udvikle deres egne direkte forbindelser for at skifte fra vej- til jernbanetransport .
Det er naturligvis isr vanskeligt for Sverige og vil fortsat vre det , indtil resundsforbindelsen bliver frdig .
<P>
Jeg hber , at de fler , at de forslag , jeg har stillet , samt flere medlemsstaters aktive billigelse , blandt andet Sveriges , kommer til at frembringe den slags resultater , som de nsker , med dedikerede jernbanenet med gode styringssystemer og et godt prisfaststtelsessystem , som virkelig kan vre kommercielt attraktivt for de virksomheder , der nsker at flytte store mngder varer via en plidelig tranpsportform og til konkurrencedygtige priser .
Hvis det viser sig at blive tilfldet , hvilket jeg er sikker p , vil det vre en stor fordel for hele transportsystemet og ogs for alle konomier og samfund i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Et meget kort sprgsml om det langsigtede perspektiv : Er det ikke p hje tid , at vi , nr vi drfter infrastruktursprgsml , bevger os bort fra et alt for snvert virksomhedskonomisk lnsomhedsperspektiv og i stedet anlgger et helhedsperspektiv og tager hensyn til samtlige en investerings eksterne effekter ?
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Det er naturligvis helt rigtigt , isr efter at undersgelser gennemfrt under de overordnede rammer for Kommissionens interesser i de transeuropiske netvrk har vist , at nr der tages hensyn til det internationale sociokonomiske produkt , er udbyttet fra investeringer i infrastrukturer meget strre , end hvis der kun tages hensyn til nationale sociokonomiske flger .
En effektiv , miljvenlig udvikling af infrastrukturen er derfor ikke alene en udvikling , der er positiv i sig selv , men den fr ogs positive flger for alle konomier og samfund i Unionen , nr der er tale om noget , der er gte internationalt og transeuropisk .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle :
<P>
Sprgsml nr . 52 af Miguel Arias Caete ( H-0725 / 96 ) , overtaget af Varela Suanzes-Carpegna :
<P>
Om : De italienske myndigheders plan om omstilling af drivgarnsfiskeriet
<P>
I juli 1996 vedtog den italienske regering en plan , hvis sigte var at gre en ende p ulovligt fiskeri med drivgarn for at undg handelssanktioner fra USA ' s side .
<P>
Tilsyneladende skal denne plan om afskaffelse af drivgarn delvis finansieres med EU-midler .
<P>
Kommissionen bedes derfor oplyse , hvilke poster p budgettet der er tale om , og hvor store belb der vil blive anvendt ?
og sprgsml nr . 53 af Josu Imaz San Miguel ( H-0773 / 96 ) :
<P>
Om : Omstilling i forbindelse med brugen af drivgarn i Middelhavet
<P>
USA ' s trussel om handelssanktioner tvang i juli 1996 den italienske regering til at forelgge en plan for Kommissionen om en udryddelse af brugen af ulovlige drivgarn .
<P>
Planen indeholder forslag om fllesskabssttte som kompensation for tilbagetrkning af drivgarn .
Da tilbagetrkningen er frivillig , kan fartjerne vlge fortsat at fiske med net med en lovformelig lngde . Det har imidlertid , som anfrt i Kommissionens rapport om produktionsret 1995 , hidtil ikke vret muligt i forbindelse med den gennemfrte inspektion reelt at kontrollere de ulovlige net .
<P>
Mener Kommissionen , at den italienske plan vil gre en reel udryddelse af drivgarnene mulig ?
Overvejer Kommissionen en lignende finansiering med henblik p udryddelse af drivgarn i Atlanterhavet ?
Finder Kommissionen , at det er konstruktivt at bruge store summer af budgetbevillinger p dette problem uden at opn den nskede virkning , nemlig et endegyldigt forbud mod disse fiskeredskaber ?
<SPEAKER ID=136 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , rede sprgere , som De mske ved , har Kommissionen fra rets begyndelse over for den italienske regering meget strkt insisteret p , at den over for den del af landets flde , der driver fiskeri med drivgarn , i Middelhavet , skulle anvende hensigtsmssige kontrolforanstaltninger til ss og p land samt tage initiativer til omstilling af denne flde med henblik p at afskaffe brugen af dette fiskeredskab .
<P>
Ogs efter en kontrolkampagne , der var tilrettelagt af Kommissionen for det andet r , har de opnede resultater overbevist de italienske myndigheder om , at dette fiskerisystem ikke lngere er acceptabelt .
Af disse kontrolforanstaltninger fremgik det nemlig , at drivgarnsfiskeriet i Middelhavet kun er rentabelt , dersom det drives ulovligt , dvs. dersom netlngden langt overstiger den lngde p 2 , 5 km , der er fastsat i de nugldende regler .
<P>
Under opflgning af resultaterne af denne kontrolkampagne har den italienske regering den 25. juli i r fremsat en plan for omstilling og rationalisering af drivgarnsfiskeriet .
De rede sprgere beder mig om nrmere oplysninger om denne omstillingsplan .
I almindelighed er der i denne fastsat en rkke foranstaltninger til afskaffelse og tillige destruktion af drivgarn tillige med tilbagetagelse af tilladelserne til denne form for fiskeri mod konomisk sttte fra Fllesskabet og selve Italien med henblik p at rde bod p de sociokonomiske flger af dette forbud i visse syditalienske omrder , der hrer under ml 1 , og som er karakteriseret ved en hj arbejdslshedsprocent og ringe muligheder for alternativ beskftigelse .
<P>
Den italienske regering er naturligvis overbevist om , at forflgelsen af de ml , der er fastsat i planen , i hj grad afhnger af , hvor attraktive disse foranstaltninger er .
Kommissionen er af den opfattelse , at de samlede konomiske foranstaltninger , der er besluttet , skulle indebre en tilstrkkelig tilskyndelse til at gre planen effektiv , dog p betingelse af , at de italienske myndigheder faststter alle de vrige foranstaltninger , som er ndvendige , og som er fastsat i selve planen , srlig vedrrende sanktionerne .
<P>
Kommissionen har i vrigt anmodet den italienske regering om at indfre et endnu strengere system for kontrol med overholdelsen af reglerne vedrrende fiskeriet og faststte strenge administrative og strafferetlige sanktioner i tilflde af overtrdelser .
<P>
Her p det seneste vil de konomiske midler , der er forndne til planens gennemfrelse blive trukket p den nuvrende bevilling inden for strukturfondene , der er fastsat for Italien , uden noget supplerende belb i forhold til bevillinger , som allerede var fastsat inden for den nuvrende programperiode fra 1994 til 1999 .
Efter reglerne er der tale om en medfinansiering fra italiensk side , men for s vidt angr den europiske del af finansieringen er der ikke godkendt noget tillgsbelb .
<P>
I Atlanterhavet fortstter fiskeriet med net p 2 , 5 kms lngde under overholdelse af de nugldende regler , sledes som det ogs fremgr af den seneste kontrolkampagne , og indtil brugen af disse nettyper bliver tilladt , vil Kommissionen ikke bevilge midler til at tilskynde til definitivt ophr af disse fiskeriaktiviteter , der er tilladt i Atlanterhavet .
<P>
Jeg hber , at de rede parlamentsmedlemmer ogs er bekendt med de begrnsede budgetmidler , der er afsat for 1997 , srlig inden for netop fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Efter at have lyttet til Deres svar str det helt klart , at der nu m findes en endegyldig lsning p problemet .

<P>
Mit sprgsml lyder : under hensyntagen til de italienske forslag - hvoraf det tilsyneladende fremgr , at de tilslutter sig de stater , som gr ind for afskaffelse af disse net - og under hensyntagen til , at stersen kunne risikere at blive marginaliseret , mener De da ikke , at tiden nu er inde til , at Kommissionen fremstter et nyt forslag med henblik p at opn flertal i Rdet for en endegyldig afskaffelse af disse net ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Kommissionen vil endnu en gang bekrfte , at ikke samtlige medlemsstater i Rdet kan ptage sig et initiativ til at ndre Kommissionens forslag , der har ligget p Rdets bord siden 1994 .
Enhver medlemsstat kan tage initiativet til at udskille sagen om drivgarnene i stersen fra de vrige omrder , og enhver stat , der er medlem af Rdet , har det i sin magt at tage initiativet til ndring eller deling af det kommissionsforslag , som ligger p Rdets bord .
<P>
For s vidt angr Kommissionen er Rdet p baggrund af de seneste udviklinger , ogs i Italien , engageret i en rkke uformelle rdslagninger med medlemsstaterne , og det rede parlamentsmedlem er udmrket bekendt med Kommissionens arbejdsbyrde her i rets sidste del med  satellitforordningen  POP IV , forordningen om  TAC og kvoter  .
I mellemtiden undersger vi sammen med medlemsstaterne muligheden for at opn et nyt flertal , der vil gre det muligt for at f denne sag afblokeret .
<P>
Jeg tror at vi i begyndelsen af 1997 vil blive i stand til at n til en afklaring af de eventuelle muligheder , men jeg m gentage , at ogs medlemsstaterne har mulighed for at foresl lsninger og ndre Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru kommissr , jeg vil gerne stille dem et tillgssprgsml .
Planen er ganske vist interessant , og som De understreger , er den baseret p frivillighed med et strkt konomisk incitament .
Men hvad vil der ske , hvis det konomiske incitament ikke er tilstrkkeligt til at fre planen om fuldstndig fjernelse ud i livet , og de omhandlede net derfor stadig anvendes ?
Mener Kommissionen , at planen kan blive en succes , nr det tages i betragtning , at det , selv om der kun var f net tilbage , ville vre yderst vanskeligt , som Kommissionen selv har bekrftet , at kontrollere dem ?
Agter Kommissionen p denne baggrund at gre sttteplanen betinget af en total fjernelse af nettene ?
<P>
Efter at Rdet har fet forelagt forslaget om totalt forbud mod drivgarn og forslaget fra 1994 , kan man billedligt udtrykke det sledes , at bolden nu er spillet over p Rdets banehalvdel , men jeg vil gerne stille Kommissionen et sidste sprgsml : vil Kommissionen forelgge Rdet en eller anden form for rapport , indeholdende en evaluering af samtlige de udgifter for Den Europiske Union , som er forbundet med svel planerne om fjernelse af drivgarn som kontrollen med dem , for sledes at overbevise Rdet om det hensigtsmssige i at tilskynde til total fjernelse af disse net ogs i andre af Unionens omrder ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
For s vidt angr finansieringen af planens ivrksttelse er denne underlagt de normale regler for strukturfondene og midlernes udbetaling .
Kommissionen har til hensigt nje at overveje de fremskridt , der sker inden for de forskellige etaper af planen og dennes gennemfrelse .
Som bekendt er planen kompleks og vedrrer forskellige aspekter , og Kommissionen er sammen med medlemsstaten engageret i en meget nje overvgning af de forskellige etaper i dens gennemfrelse .
For s vidt angr den anden del , mener jeg , at ethvert nyt initiativ fra Kommissionens side ogs vil blive ledsaget af begrundelser og beretninger , som bl.a. vil vedrre kontrolomkostningerne , beretninger , som ligeledes er beregnet p at tjene som grundlag for et eventuelt nyt forslag fra Kommissionen , som ellers ikke kunne vre begrundet .
<P>
Denne vurdering af omkostningerne og tillige kontrollen indgr i en dokumentation , som skal tjene til at underbygge et nyt forslag , men naturligvis frst nr de politiske betingelser er til stede .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Mair Morgan ( H-0732 / 96 ) :
<P>
Om : Brns sikkerhed i fritidscentre
<P>
Med det stigende antal aktiviteter uden for skolen og skolerejser i hele Den Europiske Union er det afgrende , at der vedtages foranstaltninger , der garanterer brns sikkerhed .
<P>
Det er vigtigt , at fritidscentre , der tilbyder kurser i aktiviteter som huleudforskning , bjergbestigning og vandsport , ledes af kompetente og kvalificerede instruktrer .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for sikre , at alle medlemsstater srger for en uafhngig kompetent vurdering og fastlggelse af disse aktiviteter , og hvilke planer har den med henblik p at lette den gensidige anerkendelse af kvalifikationer p dette omrde ?
<SPEAKER ID=142 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i besvarelse af fru Morgans sprgsml skal Kommissionen oplyse , at den ikke har undersgt de problemer , der er rejst i dette , uden for problemerne vedrrende de  pakkerejser  , der er omhandlet i direktiv 90 / 314 , der omhandler  pakkerejser  , rejser , ferier og ture , og hvori det hedder , at rejseoperatren er ansvarlig for udfrelsen af samtlige de lovede ydelser .
Kommissionen finder , at dette direktiv ogs br dkke visse sider af den situation , der omtales af det rede parlamentsmedlem .
<P>
Jeg vil dog tilfje , at Kommissionen i 1990 fremsatte et forslag til direktiv om sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser , som blev trukket tilbage i 1994 p grund af den enorme modstand , det mdte fra alle sider , herunder Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste .
<P>
Flgelig stter sprgsmlet om sikkerhed i forbindelse med disse ydelser , som ogs senere er genstand for et sprgsml fra hr . Teverson , Kommissionen i en lidt besynderlig situation , idet den skal tage stilling til , om den p ny skal fremlgge et forslag til direktiv om sikkerhed i forbindelse med disse ydelser , da det foregende direktivforslag netop blev trukket tilbage p grund af modstand fra bl.a. Europa-Parlamentets Juridiske Tjenestes side .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Det glder mig , at dette emne er blevet bragt op her i Parlamentet fr , men desvrre var det et andet Parlament p det tidspunkt .
Jeg hber , at det , som De siger , vil blive forelagt os igen , for jeg finder det meget vigtigt , at brns sikkerhed i hele Europa prioriteres hjt af Parlamentet .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at vi indser , at medmindre vi fr disse forsikringer , vil vi , i stedet for at tilskynde brnene til at rejse til udlandet , hre om forldre , der sikrer , at de ikke rejser til udlandet p grund af frygt for deres sikkerhed .
Det glder ikke alene for udendrs aktiviteter , som jeg tror , er meget gode for brn , fordi de er karakterdannende og tilskynder dem til at deltage .
S jeg hber , at dette direktiv bliver til noget .
<P>
Det er ikke kun relevant for pakkeferier ; det er vigtigt for alle , der nsker at foretage den slags rejser i udlandet , isr kanoferier , alts sdan noget .
Vi skal have gode sikkerhedsnormer og gensidigt anerkendte kvalifikationer .
Det kan vi gre p det akademiske plan , hvorfor s ikke for sportsfaciliteter .
Det er vigtigt , at vi nr frem til normer som dem , som vore organisationer i West Wales har fastlagt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
I princippet deler jeg Deres bekymring og erkender ogs emnets vigtighed , men disse sager er rent faktisk medlemsstaternes ansvar .
<P>
Det , vi forsger at finde ud af , er , om vi har en vis handlefrihed til at stille et begrundet forslag og dermed atter starte processen .
Men for indevrende m vi se , om der er tilstrkkelig baggrund og begrundelse til at stille et nyt forslag , som s mske ville stde p frre problemer og mindre modstand .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg har lyttet med interesse til kommissrens svar .
Jeg mener ikke , det blot er en sag for medlemsstaterne , nr der er tale om en international situation .
Jeg tror heller ikke , det er nok blot at forvente , at alle rejsebureauer lever op til en hj standard .
Jeg sttter alt , hvad min kollega , fru Morgan , sagde , men jeg mener , at emnet er bredere end som s .
Det drejer sig ikke blot om sikkerhed p aktivitetscentre , hvor der finder potentielt farlige aktiviteter sted .
Den nylige tragedie , som De sikkert har hrt om , i et Auberge de Jeunesse i Nordfrankrig , viste et reelt problem i en potentielt sikker situation .
Der har vret lignende situationer p hoteller , campingpladser , i svmmebassiner , butikscentre osv. i hele Europa .
<P>
Mske kunne Kommissionen overveje en frivillig - eller helst obligatorisk - adfrdskodeks eller registrering for ungdomsherberger , hoteller og lignende , som modtager grupper af unge , isr skolegrupper , der flytter fra et land til et andet , hvor de ikke kender den lokale situation .
De er mske ikke klar over lokale farer .
De er p udkig efter det bedste , fordelagtigste og billigste .
Det er noget , der skal behandles ud fra en europisk dimension .
Man kan ikke forvente , at det sker lokalt .
Vi skal tilskynde unge til at rejse til forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg m bekrfte , hvad jeg sagde fr .
Jeg deler Deres bekymring , og vor opgave er at finde ud af , om vi kan identificere en handlefrihed .
Det er ogs ndvendigt , fordi denne form for rejse , isr inden for Unionen , er blevet meget populr .
Det er meget vigtigt , at vi sikrer , at der findes sikkerhedsforanstaltninger , s denne proces ikke standses , men tvrtimod styrkes .
Det er vigtigt , at forldre fler , at deres brn beskyttes , nr de rejser i medlemsstaterne .
<P>
Vi har ogs sgt at udvikle en adfrdskodeks , men hidtil har resultaterne ikke vret srlig opmuntrende .
Derfor undersger vi igen muligheden af et direktiv .
Vi har pbegyndt arbejdet med en adfrdskodeks , blandt andet i Auberges de Jeunesse , men helt rligt er resultatet ikke opmuntrende .
Det tager meget lang tid at overtale dem og s videre , men alt i alt var resultatet ikke opmuntrende , og s er vi tilbage ved den anden mulighed igen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Mit sprgsml , der kommer om lidt , vedrrer et lignende omrde .
Jeg besgte det pgldende ungdomsherberg i Bretagne med Caroline Dickinsons far tidligere p mneden og konstaterede da et meget lavt sikkerhedsniveau , som senere er blevet forbedret , men jo alts for sent .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hun vil mdes med fru Morgan og mig for at finde ud af , hvad vi helt konkret kan gre her .
Vi ved alle , at lovgivningsprocessen er langvarig og kompliceret , og det er mske noget , vi kan gre for fremtiden .
Men vi kunne mske tale med Dem , fru kommissr og sge at finde ud af , hvad vi kan gre med sammenslutninger , der leder herberger og lignende aktiviteter internationalt og finde en praktisk mde at gre noget p , s forldre kan vre sikre p deres brns sikkerhed , nr de sender dem til udlandet , og s vi kan f en hurtig , praktisk lsning p dette problem i stedet for en teoretisk lsning p langt sigt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Kommissionen accepterer forslaget , og dens tjenestegrene er bestemt til rdighed for andre drftelser .
Noget andet , man kan gre , er at inddrage forbrugerorganisationer i dette emne , og mske har de en bredere dokumentation , som kunne vre nyttig i vore drftelser om at finde frem til foranstaltninger , der kan lse dette problem .
<P>
Hvis bde parlamentarikere , Kommissionens tjenestegrene og forbrugerorganisationer inddrages , vil vi kunne f nogle givtige drftelser .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 55 af Jos Apolinrio ( H-0747 / 96 ) :
<P>
Om : Kommissionens holdning p det sidste NAFO-mde i Sankt Petersburg
<P>
P NAFO-mdet i september accepterede Kommissionen uden hensyntagen til de overvejelser , der var gjort i forbindelse med konklusionerne vedrrende fordelingen af kvoterne en fordelingsngle til zonen 2J3KL , som i praksis ville blive fastsat selvstndigt af Canada , og banede dermed via de nye rammer for lsning af konflikterne vej for afskaffelse af den ret til at nedlgge protest , som de kontraherende parter i NAFO hidtil har haft .
Er Kommissionen klar over , at den er i frd med at give efter i nogle principielle sprgsml , idet den undlader at forsvare Fllesskabets interesser i det nordvestlige Atlanterhav ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Bonino">
Sprgeren henleder opmrksomheden p to afgrelser , som han finder skadelige for Fllesskabets interesser .
Den frste vedrrer den fremtidige forvaltning af torskebestanden i zone NAFO 2J3KL , og den anden vedrrer indsigelsesproceduren og en formodning om , at denne tilsidesttes , nr man sger en ny lsning under bilggelsen af konflikter .
<P>
I denne forbindelse skal jeg bemrke , at det i begge tilflde forekommer Kommissionen , at sprgeren anfrer opfattelser og fortolkninger , som ikke deles af Kommissionen .
I det konkrete tilflde er det for s vidt angr foranstaltningen vedrrende torskebestanden blevet bestemt , at denne forvaltning skal deles mellem Canada , som har 95 % af bestanden i sine farvande , og NAFO , der har 5 % , og at de to parter - p den ene side Canada og p den anden side NAFO - skal faststte hver sine TAC i nrt samarbejde og p grundlag af udtalelser fra videnskabsmnd .
<P>
Foranstaltningen er formuleret p en mde , der klart viser , det finder Kommissionen i det mindste , hvorledes NAFO selvstndigt skal faststte TAC for de 5 % af bestanden , der befinder sig i dens zone , sledes at den ikke er knyttet til den TAC , der faststtes af Canada for de 95 % af bestanden i landets egne farvande .
<P>
Kommissionen finder derfor ikke , at den pgldende foranstaltning kan fortolkes som en indrmmelse til Canada af retten til at udve jurisdiktion over den pgldende bestand ud over de ydre grnser for landets egen konomiske zone .
Som flge heraf udver Canada disse befjelser i sin egen konomiske zone , og NAFO udver disse i de internationale farvande , idet det er fastslet , at 95 % af torskebestanden findes i de canadiske farvande og 5 % i de internationale farvande , der forvaltes af NAFO .
<P>
For s vidt angr afskaffelsen eller den formodede afskaffelse af indsigelsesproceduren skal jeg bemrke , at Kommissionen har noget vanskeligt ved at forst sprgerens betnkeligheder .
Frst og fremmest har Kommissionen aldrig fundet , at indsigelsen eller proceduren i forbindelse hermed fandt anvendelse i tilflde af tvist .
Derimod finder Kommissionen , at der , da indsigelsesproceduren stadig findes , kan indledes debatter og dialoger med henblik p at finde en lsning p eventuelle tvister uden at man dog afskaffer indsigelsesproceduren , som i dag ogs er retligt fastslet , idet NAFO ikke er en overnational organisation .
Efter vor opfattelse er proceduren ogs fra et retligt synspunkt fortsat en ndvendig og legitim procedure , og fortsat skal vre dette som et ndvendigt led i drftelserne og forholdet mellem medlemslandene inden for NAFO .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru kommissr Bonino , tak for Deres svar , der prciserer to efter min mening principielle sprgsml vedrrende indholdet i forhandlingerne p mdet i Sankt Petersburg .
<P>
Jeg indrmmer , at jeg ikke fler mig beroliget , for s vidt angr det andet aspekt , nemlig den nye mekanisme til lsning af konflikter .
Under alle omstndigheder regner jeg med , at kommissrens udredning skal opfattes som et vink om , hvilken holdning Kommissionen vil indtage i den arbejdsgruppe , der i mellemtiden er etableret med henblik p ndring af NAFO-konventionens bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne have oplyst , hvilke foranstaltninger Kommissionen vil foresl i NAFO med henblik p at styrke kontrollen med lande , der ikke har undertegnet konventionen , dvs. kontrollen med fartjer , som sejler under bekvemmelighedsflag , og om Kommissionen gr ind for , at der i 1998 holdes et mde i Portugal i anledning af tyveret for NAFO-konventionens indgelse .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
For s vidt angr kontrollen eller skrpelsen af denne med srlig fartjer fra lande , der ikke er medlemmer af NAFO , sger Kommissionen at benytte alle mulige pressionsmidler for , at de medlemsstater , som har kontrolbefjelserne , tillige skal udve disse inden for rammerne af NAFO .
For s vidt angr kontrollen er det klart , at vi str over for et meget vanskeligt problem ogs for medlemsstaterne , nemlig omkostningsproblemet .
Det er naturligvis ikke tnkeligt , at ethvert fartj fra Fllesskabet i fremtiden skal have en inspektr om bord , og man kan ej heller forestille sig , at kontrollen kun kan udves direkte , hvorfor Kommissionen har et forslag om satellitkontrol under udarbejdelse .
Der er tale om en gennemsigtig og indiskutabel form for kontrol , der er naturligvis ikke mulighed for fejltagelser , og der er tale om et system , som givet er mindre kostbart end en stende kontrol p stedet , srlig i et s stort omrde som NAFO .
<P>
Disse er de foranstaltninger , som Kommissionen er ved at trffe , idet den opfordrer medlemsstaterne til at udve denne kontrol , men ogs i bevidstheden om , at en fysisk kontrol p stedet i et s stort omrde naturligvis medfrer betydelige omkostninger .
<P>
Det andet problem er , at vi i Kommissionen frer drftelser med henblik p fastlggelsen af formerne for deltagelse og formerne for flles deltagelse i 1999 . Vi lgger i vrigt til grund , at NAFO p den ene side og NEAF p den anden side er de eneste to regionale konferencer , der hver for sig sikrer de internationale farvande , og i hbet om , at man tillige kan komme til at forvalte farvandene i de vrige oceaner , er rstallet 1999 et vsentligt element , ogs for p ny at indlede drftelsen om en organisation , der skal overvge de internationale farvande , f.eks. i den sydlige del af Atlanterhavet eller i andre farvande , for hvilke der endnu ikke findes nogen forvaltningsregler .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Fru kommissr , jeg har overhovedet ikke noget problem med aftalen om forvaltningen af zone 2J3KL .
Jeg tror , at canadierne har gjort sig nogle hrdt tjente erfaringer med fiskeriforvaltning , og de har sandsynligvis lrt noget af det .
Men jeg har et problem med NAFO .
Jeg fik at vide af den lettiske ambassadr , der besgte mig i sidste uge , at de stadig er afhngige af det tidligere Sovjetunionen - det nuvrende Rusland - i forbindelse med deres afstemning .
De har ikke en uafhngig stemme som en uafhngig stat .
Det samme glder sandsynligvis for Estland og Litauen .
Det er mske p tide , at Kommissionen sttter de lande , s de kan f deres egen , uafhngige stemme i NAFO .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske Dem , fru kommissr .
De har tydeligvis irriteret den britiske fiskeindustri , men det var kun , hvad man kunne forvente .
Jeg vil gerne lyknske Dem med en bemrkning , som jeg hrte her i morges - det var en gammel trawler-fisker fra Hull , der stadig er med blandt vore dybhavsfiskerne - der sagde , at vi i det mindste nu har fet en kommissr , der siger , hvad hun mener .
Godt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Vi er allerede i frd med at drfte dette emne , der ikke kun berrer Letland , men ogs Estland og andre .
Emnet med kontraherende parter er under drftelse .
Som De ved , skal der i henhold til NAFO ' s bestemmelser vre konsensus .
Som De kan forestille Dem - jeg skal undlade at g i detaljer - er der langt til konsensus .
Af alle de grunde , De nvnte , og endnu flere , er vi allerede positivt stemt over for denne anmodning , selvom der stadig krves konsensus , og nogle kontraherende parter ikke er s glade .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 63 af Irini Lambraki ( H-0772 / 96 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af sexturisme
<P>
De skrkkelige forhold , som i juli kom frem i lyset i Belgien , er kun toppen af isbjerget p omrdet pdofili og sexturisme .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe p turistomrdet , sledes at der bliver frre af den slags tilflde og sexturisme begrnses , hvilket er en krnkelse og forhnelse mod de menneskelige grundvrdier ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , seksuel udnyttelse af brn er en frygtelig form for vold mod brn , og bekmpelsen heraf er en sag , der prioriteres hjt af Kommissionen .
<P>
Kommissionen indgik visse forpligtelser p konferencen i Stockholm og fremlagde et memorandum herom p justitsministrenes og indenrigsministrenes uofficielle mde den 25 . 26. september 1996 .
Dette memorandum vil blive fulgt op af en meddelelse .
<P>
Hvad angr den side af problemet , der har med turisme at gre , vil jeg gre opmrksom p , at Kommissionen i sit forslag af april 1996 om Rdets afgrelse om vedtagelsen af det frste internationale program for europisk turisme ppegede behovet for at imdeg den skaldte sexturisme .
Desuden opfordrede Kommissionen til udvikling og styrkelse af turistindustriens adfrdskodeks og selvregulerende mekanismer imod denne praksis samt til styrkelse af initiativer med henblik p forebyggelse heraf .
<P>
De seneste tragiske begivenheder i Belgien giver anledning til yderligere fremme af konklusionerne fra den internationale konference om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn , som fandt sted i Stockholm i slutningen af august , og isr handlingsprogrammet herfra .
<P>
Kommissionen er netop ved at udarbejde en srlig meddelelse vedrrende bekmpelse af sexturisme med brn som ofre . Denne vil ogs indeholde et forslag til henstilling til medlemsstaterne , der gr opmrksom p forskellige foranstaltninger til bekmpelse af problemet .
Foranstaltninger vedrrende det retslige samarbejde mellem medlemsstaterne , som f.eks. det vsentlige problem med gyldigheden uden for landegrnserne af straffelovsbestemmelser , der vedrrer seksuelle overgreb p brn beget af borgere fra tredjelande , undersges af Rdet ( justits og indenrigs ) .
<P>
Kommissionens initiativ vil tage hensyn til svel den holdning , Europa-Parlamentet har indtaget til sprgsmlet , som henstillingerne i aktionsprogrammet fra Stockholm-konferencen om turisme .
Vor globale strategi vil indeholde to aspekter : for det frste vil den koncentrere sig om destinationslandene med anvendelsen af alle realistiske midler , herunder Unionens indflydelse p internationalt plan , hvor dette sknnes hensigtsmssigt ; og for det andet vil den tage sigte p at mindske eftersprgslen , navnlig med en styrkelse af samarbejdet med og sttten til industrien og de relevante ikke-statslige organisationer , en styrkelse af industriens adfrdskodeks og selvregulerende mekanismer samt en styrket koordinering af oplysningskampagnerne .
<P>
Hvad angr forslaget til henstilling til medlemsstaterne , er der forskellige ting , der br tages i betragtning , navnlig hvad angr behovet for at f de nationale turistmyndigheder til at indfre forebyggende foranstaltninger mod sexturisme , hvor brn er ofre , for at udarbejde retningslinjer for turistbranchen , s det bliver svrere at arrangere sexrejser , og udviklingen og forbedringen af en adfrdskodeks for turistindustrien fremmes , samt for at sttte de statslige og ikke-statslige organisationers bestrbelser p at bekmpe sexturisme med brn som ofre .
Desuden vil vor indsats tage sigte p at sttte udvekslingen af knowhow mellem landene for at finde frem til den bedste praksis hvad angr forebyggelse , undertrykkelse og genoprettelse af flgerne af sexturisme med brn som ofre .
Endvidere p at sttte udviklingen af alternative former for turisme i de pgldende lande , s turisterne tilbydes et bredt spektrum af interesser .
<P>
Kommissionen hber at vre i stand til at fremlgge denne srlige meddelelse i begyndelsen af november .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Jeg vil gerne takke kommissren , hr . Christos Papoutsis , for hans engagement i sagen og hans vilje til at bidrage med serise forslag til lsningen af dette sociale problem , som med rette har rystet og vakt den europiske offentligheds vrede .
<P>
Den omfattende demonstration i Bruxelles sidste sndag viser de europiske borgeres bekymring og interesse , men ogs deres faste hensigt om at presse regeringerne og politikkerne til at skride til foranstaltninger for at bekmpe denne forbryderring , som er en skamplet p det moderne Europas demokratiske og kulturelle vrdier .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , at en indsats p dette omrde hverken kan begynde eller ende i Den Europiske Unions medlemslande .
De tragiske begivenheder i juli i Belgien bragte omkring 2 mio sydstasiatiske og sydamerikanske brns tragiske skbne frem i lyset , brn som er ofre for seksuel vold og umenneskelig tortur til adspredelse for europiske og amerikanske turister , samtidig med at det er almindeligt kendt , at der foregr en omfattende ulovlig indfrsel af og handel med mindrerige drenge og piger fra Thailand og Filippinerne .
<P>
Ud fra disse kendsgerninger og i betragtning af disse forbryderringes intensive aktiviteter , er det mske ndvendigt med en mere flles indsats og ikke kun fra Deres side .
Har De nogen forslag til en mere flles aktion ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil takke det rede medlem for hendes sprgsml og samtidig forsikre forsamlingen om , at vi faktisk har til hensigt at styrke samarbejdet bde med industrien og med medlemsstaterne for at udvikle en bredere strategi for bekmpelsen af problemet .
<P>
P konferencen i Stockholm gjorde de ikke-statslige organisationer kraftigt opmrksom p problemet med udnyttelse af brn , og jeg tror , at vort forslag har de fleste af medlemslandenes sttte .
Vi regner naturligvis ogs med Europa-Parlamentets oprigtige sttte .
<P>
Og hvad turistindustrien angr , er den tydeligvis klar over , at det kan skade dens omdmme , hvis denne sexturisme med udgangspunkt i Europa og med brn som ofre fortstter .
Et omfattende samarbejde p omrdet er af afgrende betydning , hvis vi vil garantere en grundig bekmpelse af problemerne .
Vi m dog gre opmrksom p , at vi faktisk har set prisvrdige initiativer , der er taget af rejsebureauer for at bekmpe sexturisme med brn som ofre .
<P>
P det seneste uofficielle mde mellem justits- og indenrigsministrene , som fandt sted i Dublin den 26. september , fremlagde Kommissionen et debatoplg , som gr nje rede for de aktiviteter , der har fundet sted inden for rammerne af de forskellige EU-organer .
I dette dokument fremhves endvidere fire initiativer , som er under udarbejdelse og som vedrrer handel med kvinder og piger med henblik p seksuel udnyttelse og sexturisme med brn som ofre via audiovisuelle tjenester , isr via Internet .
Jeg m her sige , at sknt Kommissionen ikke har nogen initiativret p omrdet , kan vi rette henstillinger , hvilket vi ogs vil gre , til medlemsstaterne om at tage initiativer inden for rammerne af den tredje sjle .
<P>
Jeg kan ogs forsikre Dem om hele Kommissionens engagement i dette sprgsml og love , at vi vil gre en indsats i de kommende mneder , som sagt i hbet om Europa-Parlamentet faste sttte .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle :
<P>
Sprgsml nr . 64 af Paul Lannoye ( H-0789 / 96 ) :
<P>
Om : IAEA ' s beslutning om containere til lufttransport af nukleart materiale
<P>
Bestyrelsen for IAEA besluttede for nylig at give tilladelse til lufttransport af plutonium i ren eller blandet form ( MOX ) i de containere , der for jeblikket anvendes til transport ad landevej .
Disse containere er konstrueret til at kunne modst et sammenstd med en hastighed p 48 km / t og ikke et flystyrt .
<P>
Kan Kommissionen godkende en sdan beslutning , som er i modstrid med princippet om , at der skal vre garanti for sikkerheden under alle forhold , som kan opst under en given transport ?
sprgsml nr . 65 af Nuala Ahern ( H-0791 / 96 ) :
<P>
Om : Forhindring af plutoniumoverflyvning af medlemsstater , som ikke anvender atomkraft
<P>
Lufttransport af plutonium og rbrndsel indeholdende plutonium mellem oparbejdningsanlg , anlg , som fremstiller blandet oxidbrndsel ( MOX ) , og atomkraftvrker , som anvender MOX , giver anledning til , at en rkke medlemsstater i EU , hvoraf nogle har givet afkald p anvendelse af atomkraft , bliver overfljet af fly , som transporterer nukleart materiale .
<P>
Er Kommissionen af den opfattelse , at de enkelte medlemsstater har ret til at forhindre sdanne overflyvninger af deres territorium ?
og sprgsml nr . 66 af Undine-Uta Bloch von Blottnitz ( H-0814 / 96 ) :
<P>
Om : Lufttransport af radioaktivt materiale
<P>
I USA glder der meget strengere sikkerhedsbestemmelser for lufttransport af radioaktivt materiale end i Den Europiske Union .
Kravene til transportcontainerne i USA er vsentlig strengere . F.eks. skal de kunne modst en hjere sammenstdshastighed .
<P>
Kommissionen bedes i detaljer begrunde , hvorfor der eksisterer disse forskelle mellem de europiske og amerikanske sikkerhedsstandarder , og hvordan den bedmmer antagelsen af , at de europiske normer nppe vil vre tilstrkkelige til at garantere beskyttelsen af befolkningens sundhed , nr stater som f.eks. USA stiller vsentligt strre krav til sdanne transporter ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , sikkerhed under transport af radioaktivt materiale er et meget alvorligt sprgsml , som er underlagt internationale bestemmelser , fastsat af Den Internationale Atomenergiorganisation i samarbejde med dennes medlemslande .
Disse normer revideres lbende .
<P>
Som det ogs fremgr af sprgsmlene , har Bestyrelsen for IAEA for nylig godkendt reviderede bestemmelser for transport , herunder normer for lufttransport gldende for alle radioaktive materialer .
De normer for sikkerhedskrav til lufttransport , som er foreslet af IAEA , er baseret p en lang rkke konkrete data vedrrende lufttransportulykker og tager sigte p at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau under transporten af enhver form for radioaktivt materiale .
<P>
I de reviderede bestemmelser foreslr IAEA to typer containere til lufttransport .
<P>
For det frste en type B-container , der skal anvendes , hvis det transporterede materiale har et begrnset radioaktivt indhold .
Med denne container glder ikke den samme kvantitative begrnsning for materiale , der klassificeres som lavbeskyttelsesmateriale .
Nr radioaktivt materiale med lav strlespredning skal sendes , skal afsenderen dokumentere over for de ansvarlige myndigheder i de lande , der er involveret i lufttransporten , at de strenge kriterier for materiale med lav strlespredning er overholdt i overensstemmelse med de reviderede bestemmelser .
S vidt vi ved , er intet materiale indtil nu blevet karakteriseret som materiale med lav strlespredning.-For det andet foreslr IAEA en type C-container , som muliggr lufttransport af materiale med strre radioaktivt indhold .
I disse tilflde skal omtalte type C-container opfylde langt strengere krav end den container , vi fr kaldte type B.Jeg br understrege , at de reviderede IAEA-bestemmelser tager fuldt ud hensyn til de nyeste grundlggende IAEA-sikkerhedsnormer . De er ogs i fuld overensstemmelse med Rdets direktiv 96 / 29 af 13. maj 1996 , som fastlgger grundlggende sikkerhedsbestemmelser for beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed mod farer for ioniserende strling .
<P>
Hvad angr medlemsstaternes mulighed for at gribe ind , er sikker transport af radioaktivt materiale , herunder MOX-brndstof , brndstofblandinger af oxid , plutonium og uran , underlagt en multilateralt vedtaget ordning i henhold til IAEA-reglerne for transport .
Dette betyder , at der krves godkendelse fra de kompetente myndigheder bde i det land , hvorfra forsendelsen planlgges afsendt , og i de lande , som forsendelsen gr igennem eller til .
Imidlertid udelukker ordene  igennem  og  til  tydeligvis  over  , hvilket betyder , at kravet om godkendelse af og underretning om transport ikke glder for et land , over hvis territorium der transporteres radioaktivt materiale med fly , eftersom der ikke gres ophold i dette land .
<P>
De reviderede IAEA-regler for transport vil i lbet af de kommende mneder blive forelagt Organisationen for International Civil Luftfart .
Da de vil blive indlagt i ICAO ' s tekniske retningslinjer , vil reglerne vre bindende for organisationens medlemsstater .
ICAO-medlemslandene har dog mulighed for at vedtage ndringer af betingelserne i de tekniske retningslinjer .
Sdanne ndringer kan f.eks. vre de srlige administrative eller tekniske krav , der vedrrer flyvning over et land , eller indfrelse af strengere beskyttelsesforanstaltninger .
Denne mulighed har USA benyttet sig af i forbindelse med lufttransport af plutonium , og alle medlemslande kan tage alle de initiativer , de vil .
Det eneste krav er , at disse afvigelser fra betingelserne skal bekendtgres umiddelbart herefter i ICAO , s de kan offentliggres i de tekniske retningslinjer .
<P>
Kommissionen behandler sprgsmlet om sikkerhed i forbindelse med lufttransport af radioaktivt materiale med strste alvor og deltager aktivt i det tekniske arbejde i IAEA .
Lufttransportens grnseoverskridende karakter betyder , at vi m handle inden for de internationale rammer , som er fastsat af IAEA og ICAO , hvis holdninger fastlgges af deres medlemsstater .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Da visse lufttransporter foregr fra medlemsstat til medlemsstat i Den Europiske Union , og da visse medlemsstater for vrigt overflyves intenst - jeg tnker p Belgien og Luxembourg ( nr jeg ser kortet med ruteflyvninger ) - mener jeg , at det mske er hensigtsmssigt , at man planlgger nogle europiske regler og ikke kun nogle regler , der er inspireret af reglerne for international flyvning og IAEA .
<P>
Anden bemrkning : Kan kommissren give mig et svar med hensyn til de eventuelle specifikke risici for det blandede brndstof uran / plutonium , hvor reglerne er forskellige fra reglerne om ren plutonium ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Jeg takker hr . Lannoye for hans bemrkning , men vil hertil blot sige , som det ogs fremgr af Kommissionens seneste meddelelse til Rdet og til Europa-Parlamentet vedrrende sikker transport af radioaktivt materiale i Den Europiske Union , at en analyse af ulykker og hndelser p transportomrdet viser , at meget f ulykker medfrer nogen bemrkelsesvrdig strlingsrisiko .
Jeg er ganske vist enig i , at man kunne undersge muligheden af en mere sammenhngende intervention fra Den Europiske Unions side , men dette synes ikke at kunne gennemfres i Rdet p nuvrende tidspunkt .
Men som sagt ser Kommissionen med strste alvor p sprgsmlet om sikkerhed i forbindelse med lufttransport af radioaktivt materiale , og som jeg ogs sagde , deltager den aktivt i det tekniske arbejde i Den Internationale Atomenergiorganisation .
Som bekendt medvirker vi netop nu i udviklingen af IAEA ' s regler .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at budgetpost B4-1020 om transport af radioaktivt materiale giver Kommissionen mulighed for at finansiere undersgelser , forskning , mlinger og forsgsprogrammer for at bidrage til vurderingen og forbedringen af de gldende internationale bestemmelser .
Inden for rammerne af vore muligheder og de rammer , vi har som EU-institution , udnytter Kommissionen enhver lejlighed til at bidrage til en udvikling i denne retning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. kommissr , vi behver kun en enkelt ulykke over et ttbefolket omrde som Belgien eller Luxembourg med ddsfald til flge , nr der transporteres radioaktivt materiale - det behver jeg ikke minde Dem om .
Er De rede til at tage initiativ til at forbyde al flytransport af radioaktivt materiale , indtil de nye IAEAretningslinjer kan blive revideret , s der kan tages hensyn til Den Internationale Civile Luftfartsorganisations egne retningslinjer , for de er jo ikke taget med endnu , vel ?
Som kommissren sagde , er det endnu ikke blevet defineret som lav-lkstrlingsmateriale .
I de nye retningslinjer blandes det sammen med lavdispersionsmateriale .
Indtil vi fr fjernet denne forvirring , vil jeg bede Dem om at forbyde transport af dette materiale over medlemsstaternes omrder og krve , at organisationer som British Nuclear Fuels Ltd. afholder sig fra at udstede vildledende udtalelser om , at det er blevet officielt udnvnt til lavdispersionsmateriale , for det er ikke til nogen hjlp og er rent faktisk yderst vildledende i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Jeg takker fr . Ahern for hendes sprgsml , som giver mig lejlighed til at gentage , at de f ulykker , der har vret indtil nu , tilsyneladende ikke har medfrt nogen strling af betydning .
Dette resultat skyldes sandsynligvis de strenge , flles regler , som har vret hndhvet strengt i mange rtier , og hvis tilstrkkelighed og overholdelse revideres og , som jeg sagde fr , tilpasses de aktuelle omstndigheder af srlige ekspertgrupper .
Alligevel er det dog klart - og her deler jeg det rede medlems bekymring - at en positiv fortid med hensyn til sikkerhed ikke i sig selv er nok til , at vi kan hvile p laurbrrene og slappe af . Alt tyder dog p , at containerne kan bevares intakte under forskellige hndelser og ulykker .
<P>
Hvad angr problemet med overflyvning af et lands territorium , er der mulighed for at hindre en sdan overflyvning , hvis man gr IAEA bekendt med de tilflde , hvor den pgldende medlemsstat har vedtaget bestemmelser , der afviger fra bestemmelserne i ICAO ' s tekniske retningslinjer .
Disse bestemmelser m imidlertid ikke medfre diskrimination .
Som eksempel kan jeg nvne Danmark , som ikke tillader flytransport over landets territorium af spaltet radioaktivt materiale ud over en konkret mngde og heller ikke transport af sdant materiale i bestemte containere , hvis der ikke frst er sgt om tilladelse hos landets civile luftfartstjeneste .
Dette er et eksempel p , at det er medlemslandene , der faststter deres egne betingelser og ud fra disse betingelser og regler informerer og indgr i et permanent samarbejde med Organisationen for International Civil Luftfart .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Efter min mening , hr. kommissr , er der ikke sket meget .
Det kan naturligvis ikke vre noget argument , for hvis der sker noget , forurenes store arealer .
Naturligvis begynder vi frst nu med at transportere MOX-brndselselementer i stor stil ad luftvejen , fordi der ved normal transport ad svejen eller ad landevejen foranstaltes store blokader , fordi folk simpelt hen ikke vil have det .
<P>
Men har jeg ikke ret ? Hidtil er transporten foreget i beholdere af type B .
Type B kan modst en sammenstdshastighed p 48 km / t .
Type C skal kunne modst 324 km / t . Men Amerika forlanger 464 km / t .
Den maskine , som styrtede ned over et beboelseskvarter ved Amsterdam , havde en sammenstdshastighed p 520 km / t .
M De ikke p baggrund af disse forskelle give mig ret i , at vi i det mindste s lnge af sikkerhedsmssige grunde er ndt til at forbyde , at der overhovedet foregr transport af radioaktivt materiale i beholdere af type B ?
<P>
Vi har ved type B , som jeg allerede nvnte , 48 km / t ; type C , som endnu ikke er frdigtestet , skal s kunne modst 324 km / t , og amerikanerne siger straks 464 .
S skal der frst komme en normal ordning , inden vi overhovedet kan tillade noget sdant .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Tak for Deres bemrkninger , fr .
Bloch von Blottnitz .
De har ret i , at der findes disse type Bcontainere , og de skal naturligvis testes ved anvendelse af en metode , hvor de rammer vinkelret p en overflade efter et fald fra 9 meters hjde . De 9 meter svarer , som De var inde p , til en sammenstdshastighed p 48 km / t .
Disse forsg foretages rent faktisk , og de udfres p en skaldt ikke-eftergivelig overflade .
 Ikke-eftergivelig  betyder , at overfladen ikke optager noget af den energi , som containeren har opnet p sammenstdstidspunktet , hvorved hele den kinetiske energi omdannes til energi , som deformerer containeren .
Faldtests , som er udfrt p eksisterende overflader , har vist , at mngden af deformationsenergi svarer til den mngde energi , som containeren optager under referenceforsg , hvor faldhjden er langt strre end de 9 meter , eller hvor sammenstdshastigheden er strre .
Det er disse standarder , som flges af visse lande .
Det betyder imidlertid ikke , at alle stater skal flge de standarder , USA anvender .
Som jeg sagde fr , betyder lufttransportens grnseoverskridende karakter , at vi m handle inden for de internationale rammer , der er sat af IAEA og ICAO , hvis holdninger fastlgges af deres medlemsstater .
Den Europiske Union har indtil nu ikke haft mulighed for at fre en flles europisk politik p omrdet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Mine vlgere bor i nrheden af en stor lufthavn .
Selv de , der bor lige under flyenes startog landingsrute , er tilfredse p grund af de konomiske fordele , som lufthavnen skaber for byomrdet .
<P>
Men der er en forstelig bekymring over fly , der medtager nukleart materiale .
Der skal ikke mere end en ulykke til .
Hvis der er forskellige standarder i forskellige lande , herunder USA , der er hovedstaden i den nukleare verden , vil det bedste da vre at harmonisere p det hjeste niveau for lovgivning , standarder og forhold vedrrende transport af dette materiale , i stedet for bare at lade det vre op til de lokale myndigheder ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg kan ikke gentage for mange gange , at Kommissionen deler den bekymring , der hersker rundt omkring i alle omrder af Den Europiske Union .
Det er klart , at vi ikke kan lukke jnene for disse risici , og som jeg sagde fr , kan vi ikke bare lne os tilbage og slappe af , fordi vi har haft en god sikkerhed tidligere og endnu ikke har haft nogen uheld .
Vi er ndt til at trffe s mange foranstaltninger som muligt , vi er ndt til at forbedre vor teknologi , vi m vre opmrksomme , og vi m foretage undersgelser .
Og det er det eneste , Kommissionen kan gre .
<P>
Som sagt er det eneste , Kommissionen kan gre p nuvrende tidspunkt , for det frste at samarbejde med de internationale organisationer om analysen af de oplysninger , de data , vi har til rdighed , med henblik p udarbejdelsen af nye forslag .
Den Europiske Union kan selv udnytte budgetpost B4-1020 til at finansiere undersgelser , forskning , mlinger og andre forsgsprogrammer .
Herudover kan Kommissionen imidlertid ikke g uden om medlemsstaterne p politisk plan , da det er medlemsstaterne , der deltager i de internationale organisationer , og dem , der trffer deres egne foranstaltninger , nr det vedrrer deres eget landomrde , og det er ogs dem , der trffer beslutningerne inden for de internationale organisationer .
Men jeg kan gentage endnu en gang , at da vi deler Deres interesse i dette sprgsml og anerkender , at der eksisterer visse risici - som vi hber aldrig bliver til virkelighed - kan vi ikke tage det roligt .
Derfor fortstter vi vore bestrbelser inden for de muligheder , som Den Europiske Unions institutionelle og lovgivningsmssige rammer giver os .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Sprgsml , der ikke er blevet behandlet p grund af tidnd , vil blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00. ) <CHAPTER ID=8>
Reklame
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0314 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 84 / 450 / EF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame ( C4-0325 / 96-00 / 0343 ( COD ) ) ( Ordfrer : Oomen-Ruijten ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , i dag skal vi i fllesskab drfte sammenlignende reklame .
Allerede i 1984 blev det i den lovgivning , der forbyder vildledende reklame , bebudet , at der ogs burde indfres bestemmelser for den sammenlignende reklame . Nu , tolv r senere , er vi ved andenbehandlingen .
I vrigt har det taget Rdet hele fire r at f slugt denne varme kartoffel . Er en sdan ordning ndvendig ?
Det kan man sprge sig selv .
Jeg besvarer dette med et fuldtonende  ja  , fordi de nationale regler for sammenlignende reklame er meget forskellige , der er medlemsstater med et absolut forbud mod sammenlignende reklame , nemlig Belgien og Luxembourg , men der er ogs Tyskland , der ganske vist tillader sammenlignende reklame , men samtidig underkaster den meget strenge betingelser .
<P>
P det indre marked med den frie bevgelighed for varer , produkter , tjenesteydelser , personer , kommunikation og pressefrihed , som er specielt reguleret i Romtraktaten , er det ndvendigt , at reglerne er entydige . Alt for meget er jo overladt til retspraksis i medlemsstaterne .
Jeg betragter ikke kun den sammenlignende reklame ud fra en forbrugersynsvinkel .
Den nuvrende situation , hvor sammenlignende reklame overhovedet ikke er tilladt i medlemsstaterne , frer til konkurrenceforvridning , skader erhvervslivet , som vil sammenligne objektivt , skader annoncrerne samt ogs forbrugeren , der savner muligheden for at sammenligne .
<P>
Hr. formand , selve forslaget . Sammen med medlemmerne fra Miljudvalget har jeg prvet p at skabe en sammenhngende helhed af regler , der indrmmer ret til sammenlignende reklame , men samtidig ogs stiller strenge betingelser for at udelukke illoyal brug af de givne muligheder .
<P>
Det foreliggende forslag kan heller ikke betragtes lsrevet fra varemrkelovgivningen . Dette siger jeg endnu en gang her .
Min afvejning i forhold til reglerne p dette omrde frer til den konklusion , at det forslag , som vi har til behandling i dag , intetsteds fjerner beskyttelse af varemrkerne .
Der , hvor der stadig er kommentarer fra den ene mrkebranche , kan jeg tilbagevise disse . Tilbagevise dem ved at pege p positive kommentarer fra andre varemrker .
Mske m jeg sige det sledes . Den frende p markedet i den ene branche er imod forslaget , og hele resten af branchen anmoder os samtidig om at gennemfre det .
Dette bringer mig ogs til ndringsforslag 11 .
<P>
Jeg har forstet , at Kommissionen har et problem her , og lige fr p mdet i min gruppe var der ogs folk , der siger , at hvis ndringsforslag 11 skulle blive vedtaget , og derfor opfordrer jeg Dem til at komme med en kommentar , det betyder alts , at det udgr , s ville det skabe problemer for landbruget .
Jeg imdeser et klart svar fra Dem .
At dette skaber problemer for Coca-Cola , ville jeg kunne forestille mig , at det skaber problemer for en anden varemrkebranche , kan jeg ogs forestille mig , forstet derhen , at de efter min opfattelse allerede er varemrkeretligt beskyttet , men kan De endnu en gang redegre for forholdet til landbruget .
<P>
Ordfreren var heller ikke selv hundred procent overbevist om behovet for at optage endnu en srlig ordning for erhvervsgrupper til beskyttelse mod et helt eller delvist forbud mod reklame , alts ogs sammenlignende reklame .
Kollegerne har overbevist mig .
<P>
I ndringsforslag 20 , der erstatter ndringsforslag 7 , og ndringsforslag 21 , der erstatter ndringsforslag 14 , bestemmes , at hvor der ikke i loven er indfrt etiske regler , men hvor de er generelt anerkendte , m der ogs inden for sammenlignende reklame vre tale om en sammenhngende srskilt ordning .
<P>
S er der problemet med , om man overhovedet skal tillade den sammenlignende prve .
I det oprindelige kommissionsforslag indrmmer Kommissionen muligheden for at foretage en sammenlignende prve som del af den sammenlignende reklame .
Jeg er enig med Kommissionen , dette bner mulighed for yderligere oplysninger til forbrugeren , og det giver ogs ekstra muligheder til producenten og tjenesteyderen .
Rdet synes imidlertid ikke , at det er nogen god id .
Vi vil imidlertid holde fast p muligheden for i forbindelse med sammenlignende reklame ogs at gre brug af sammenlignende prver , forudsat at disse s bliver udfrt af et uafhngigt institut , dette vil sige , at undersgelsen skal vre objektiv og kontrollerbar .
<P>
Derfor har vi genfremsat en rkke ndringsforslag fra frstebehandlingen .
<P>
En enkelt bemrkning til selvreguleringen .
Selvreguleringssystemet er en fremragende metode til en effektiv og hurtig klagebehandling . Problemsituationer vil blive forhindret via det frivilligt organiserede tilsyn .
Jeg tnker i den forbindelse navnlig p at gre markedsparterne ansvarlige for deres egne handlinger .
At noget sdant derudover aflaster administrative og retlige instanser er efter min opfattelse blot en ekstra ansporing til ogs at sttte det foreslede selvreguleringsndringsforslag .
<P>
Til slut , i denne betnkning har vi som sagt fundet en balance . Sammenlignende reklame vil principielt vre anvendelig og tilladt , forudsat at en rkke strenge krav er opfyldt , sledes at de i reklamen nvnte konkurrenters rettigheder ingensinde lider skade .
Reklamen skal give forbrugeren klare og forstelige oplysninger via enkle og effektive procedurer .
Man vil f bedre oplysninger om afvikling af klager og overholdelse af betingelser , og det vil have en positiv indvirkning p konkurrencen p det europiske indre marked .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis sige , at vi her i aften behandler dette forslag med fire rs forsinkelse , for s lnge har det taget at fremstte et ndringsforslag til direktivet om vildledende reklame .
Fru Oomen-Ruijten fortjener ros for , at hun p kun tre mneder har skabt overvejende enighed i Parlamentet om indholdet af disse forslag , og det hber jeg , at Kommissionen har bemrket .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg sige , at jeg ikke synes , der er grundlag for de helt store uenigheder efter de drftelser om emnet , som vi har haft i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Fra et forbrugersynspunkt br vi byde den flles holdning velkommen .
Vi er af den overbevisning , at sammenligninger mellem produkter fremmer en sund konkurrence og oplyser forbrugerne om , hvad det bedst kan betale sig for dem at kbe .
Vi mener , at bestemmelserne i artikel 3a indeholder en grnse for , hvad sammenlignende reklame er , og vi sttter ogs ordfrerens forslag om at slette artikel 3a , stk . 1 , litra g , for selv om vi forstr den lobby , der konstant dukker op , nr der er tale om srligt stimulerende landbrugsprodukter , er der nok beskyttelse i direktivet nu uden dette forslag .
Vi mener , at de ndringsforslag , der omhandler behovet for at overholde de adfrdskodeks , som de pgldende liberale erhverv har fastlagt , er velvalgte og tager hensyn til forhandlingen i forbindelse med andenbehandlingen .
Vi har alle haft besg af reprsentanter for lgestanden , og vi br respektere den etiske selvreklamering i de fleste lgeerhverv med respekt for sig selv i Fllesskabet .
<P>
Vi mener , at flere af ndringsforslagene gr lidt lngere , end ordfreren mske kunne have nsket , men jeg tror , at hun er rede til at acceptere dem .
Det frste er tidsfristen p de 48 timer , som annoncren har til at finde bevis til sttte for hans reklame , hvis der fremsttes pstand om , at den pgldende reklame indeholder vildledende pstande .
Det er ndringsforslag nr . 12 .
<P>
I ndringsforslag nr . 13 ser vi p sprgsmlet om , hvad jeg ville kalde efterabe-reklamer , hvor der reklameres for et produkt , der i nsten enhver henseende er identisk med et andet - bortset fra et enkelt bogstav - som om det var det originale produkt .
Det ved vi , at der findes eksempler p .
Der er et cowboybuksemrke , hvis navn jeg skal undlade at nvne , men som staves nsten lige som det bermte Levis .
Der findes lignende eksempler med andre produkter inden for kosmetik og smykker .
Vi mener , der br vre en beskyttelse mod den slags , hvor et produkt udnytter reklamen for et andet produkt , og den forsger vi at indfre med ndringsforslag nr . 13 .
<P>
Til sidst vil jeg sige lidt om selvregulering .
Vi forstr , hvad det er , ordfreren forsger at gre p dette omrde , men jeg har et par forbehold , der dog ikke udmnter sig til direkte modstand , som jeg vil bruge mine sidste 15 sekunder p .
<P>
I ndringsforslag nr . 19 opfordrer ordfreren til , at der nedsttes en europisk paraplyorganisation , som skal koordinere de nationale lovgivende organers arbejde .
Der findes en europisk standardsammenslutning , og vi nsker ikke at oprette en eller anden bureaukratisk organisation , hvis arbejde kommer til at overlappe den eksisterendes .
<P>
Endelig synes jeg , at vi med ndringsforslag nr . 17 , hvor der tales om adgang til andre etablerede organer , der behandler klager , her har et system , der er krystalklart .
Medmindre dette direktiv er klart , kommer det ikke til at fungere .
Det har ikke altid i dets hidtil stormomsuste liv vret tilfldet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Oomen-Ruijten for hendes betnkning .
Det er et meget vanskeligt og flsomt omrde , da nogle af vore medlemsstater ikke tillader sammenlignende reklamer . Jeg er glad for , at hr .
Whitehead gjorde opmrksom p ndringsforslag nr . 13 , hvor der str , at sammenlignende reklamer er tilladt , s lnge de ikke fremstiller varer eller tjenesteydelser som en imitation eller kopi af en vare eller tjenesteydelse , der er dkket af et registreret varemrke eller firmanavn .
Det kan vist gres gldende over for det nye Labour , ser er en imitation af det konservative parti , som vi bliver prsenteret for for tiden !
<P>
Det er meget vigtigt , at vi gr dette her rigtigt .
Jeg vil gerne stille Kommissren nogle sprgsml , for fru OomenRuijten har allerede sat gang i sagerne , og det ville vre en stor hjlp , hvis vi kunne skabe strre klarhed . Jeg synes , at ndringsforslag nr .
11 , der omhandler varemrker , er farligt , selvom varemrkerne rent faktisk sikres i de artikler i direktivet , der gr umiddelbart forud . Nr .
11 handler isr om et varemrkes anseelse , og jeg synes , at det er farligt , hvis vi sletter ndringsforslag nr . 11 fra denne betnkning .
Det vil jeg meget gerne hre Kommissionens kommentar til .
<P>
Vedrrende de erhverv , der oprindeligt var omfattet af ndringsforslag nr .
7 og 14 og nu erstattes af ndringsforslag nr . 20 og 21 , er de en slags lsning p det problem , der er blevet fremfrt over for britiske parlamentsmedlemmer af faglige organisationer ssom the British Medical Association og andre , men der er et problem i ndringsforslag nr .
21 , for s vidt angr brugen af ordene  tjenesteydelser inden for liberale erhverv  . Det kan rent faktisk henvise til snart sagt alting , ogs et af de , hvis ikke det ldste , erhverv i verden , har jeg hrt .
Jeg ved ikke , om den foranstaltning , der skal tillade , at adfrdskodeksene fortsat findes for de eksisterende erhverv , er tilstrkkelig dkket af ndringsforslag nr .
20 og 21 . Ellers bliver erhverv som lger , advokater osv. i vore medlemsstater temmelig bekymrede , hvis den sammenlignende reklame ogs kommer til at glde fuldt ud for dem .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre Kommissionen opmrksom p ndringsforslag nr . 15 , der omfatter et krav om samtykke fra tredjemand , der har foretaget en sammenlignende test , hvis en virksomhed nsker at henvise til sdanne tester .
Jeg ved ikke , om Kommissionen virkelig mener , at der er behov for et sdant samtykke i direktivet om sammenlignende reklamer .
Som det er udformet i ndringsforslag nr . 15 , bliver det utrolig omstndeligt at indhente en sdan tilladelse fra dem , der udfrer tester .
Jeg vil meget gerne hre , om Kommissionen er positivt indstillet til dette ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne gentage min lyknskning til fru Oomen-Ruijten , fordi hun har klaret dette vanskelige emne s hurtigt , og jeg hber , at vi snart kan f denne lov optaget i lovbogen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes hurtige udarbejdelse af denne betnkning .
Jeg vil imidlertid ogs erindre om , at for s vidt angr oprindelsesbetegnelser og varemrker af enhver type , er det meget vanskeligt for lande , der kun har kort erfaring med de moderne markedsvilkr , at f anerkendt et varemrke , en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse .
<P>
Jeg finder forslaget yderst uforsigtigt - og som portugiser ved jeg af erfaring , hvilken piratvirksomhed betegnelsen  Portvin  og  Madeira  har vret udsat for - jeg ved hvor vanskeligt det er at beskytte et verdensbermt mrke p markedet , uden at der laves forfalskninger , uden vildledende reklame og uden sammenlignende reklame , som forsger at delgge mrket .
<P>
Derfor vil min gruppe p ingen mde stemme for at lade betragtning 11 udg og heller ikke litra f ) og g ) i artikel 3a .
Det er efter min mening ikke udtryk for protektionisme , det er alene et sprgsml om at  re den som res br  og at respektere den indsats , der er gjort af dem , som har formet at bevare et mrkes kvalitet , og at srge for , at forbrugeren kan vre sikker p at have valgt et gte produkt .
<P>
Hvis det altid var tilfldet , ville vi mske ikke st med kogalskabsproblemet , og hvis vi kunne beskytte oprindelsesbetegnelserne , ville man i hvert fald vide , hvorfra kdet kommer .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sammenlignende reklame er for mange medlemsstaters vedkommende ikke det mest indlysende i denne verden . I visse medlemsstater , ogs i mit land for eksempel , har det indtil nu vret forbudt .
Sammenlignende reklame kan imidlertid vre meget nyttig og bidrage til en strre gennemsigtighed og oplysning til fordel for forbrugeren . Via sammenlignende reklame kan konkurrencen mellem sammenlignelige produkter skrpes p en sund mde .
Alligevel er der visse strenge betingelser , der alle m opfyldes , hvis ikke vi nsker , at sammenlignende reklame skal udarte til vildledende reklame .
Strstedelen af vor gruppe er af den opfattelse , at produkter med en oprindelsesbetegnelse udelukkende kan sammenlignes indbyrdes , og at de flgelig ikke kan acceptere ndringsforslagene 5 og 10 .
De mener nemlig , at sammenlignelighed er en essentiel betingelse for sammenlignende reklame , og den bliver pr. definition ikke opfyldt her .
I den forbindelse vil jeg gerne bemrke , at vor kollega , hr . Eisma , ikke flger dette flertal .
<P>
Til slut har jeg ogs personligt et forbehold til ndringsforslag 15 : et udtrykkeligt samtykke fra den person , der har udfrt prverne , kan i praksis skabe praktiske problemer for bestemte sektorer , der beskftiger sig med forskning og udvikling .
Nr der rundt omkring i forskellige lande drives forskning af flere personer eller institutioner , er det en nsten umulig opgave at indhente samtykke .
For den farmaceutiske sektor for eksempel er henvisning til komparative prver almindeligt og ogs ndvendigt , sledes at ndringsforslag 5 betyder en srlig tung byrde .
Jeg ville ogs gerne fra kommissren have hrt , hvorledes hun stiller sig til ndringsforslag 15 .
For restens vedkommende kan vi med et flertal flge ordfreren , og vi er parate til at sttte hende .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , da forbrugere og borgere i alle EU-lande har ret til at danne sig en mening om , hvilket produkt der er bedst , er det meget vigtigt , at kriterierne er objektive .
Derfor skal det kraftigt understreges , at de forskningsinstitutter , der afgiver udtalelserne , virkelig skal vre uafhngige .
Det m eksempelvis ikke vre producenternes eller erhvervslivets egne forskningsinstitutter .
<P>
Vi er helt enige med hr . Whitehead i , at disse kontrolorganer , som forbrugerne kan henvende sig til , og som kan tage stilling til undersgelsernes og sammenligningernes objektivitet , skal forblive nationale .
Det er tilstrkkeligt , at der findes koordinering p unionsplan , da en del af sagerne klart vedrrer sprgsml , som kan betegnes som grnseoverskridende .
<P>
Jeg vil desuden p De Grnnes vegne sige , at ndringsforslagene mske er en smule uklare , nr der tales om de etiske regler , som eksempelvis visse erhverv kan opstille .
Under drftelsen af , hvilke forbud der er mulige , vil vi for eksempel ikke sttte de forslag , hvori der henvises til sdanne etiske regler .
Reelt er de ikke srlig objektive .
<P>
Afslutningsvis har vi vores eget ndringsforslag 22 , hvori det krves , at sdanne sammenligninger skal fremg af ptegninger , og at de skal indeholde en vurdering af produkternes sammenstning og fremstillingsproces .
Begrundelsen for ndringsforslaget er , at i USA har Monsanto bragt sm lokale mejerier for retten , fordi de har sagt , at der i deres produkter ikke findes genmanipulerede organismer .
Vi mener , at denne form for reklame br tillades .
Den lille producent svel som den store br kunne sige , at deres produkter ikke indeholder et bestemt stof .
Det br ikke betragtes som en hindring for handelen .
<SPEAKER ID=177 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil for det frste sige Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og srlig ordfreren , fru Oomen-Ruijten tak for betnkningen om Rdets flles holdning til vedtagelse af dette direktiv om ndring af direktiv 84 / 450 med henblik p at medtage sammenlignende reklame .
<P>
Under forhandlingen har jeg forsgt at notere de forskellige krav fra de enkelte parlamentsmedlemmer om afklaring af Kommissionens indstilling til de enkelte ndringsforslag .
Jeg hber at have fet samtlige de krav med , som er blevet fremsat , og at det vil lykkes mig at give klare svar .
<P>
Frst og fremmest m det erindres , at dette forslag som eneste forml har at harmonisere de lovgivninger , der glder for sammenlignende reklame .
Der er i det vsentlige tale om et harmoniseringsforml , som skal forbedre forbrugeroplysningen og ligeledes fremme bevgeligheden for offentlige tjenesteydelser i det indre marked ved netop at fastsl retten til at foretage sammenlignende reklame .
Jeg finder det hensigtsmssigt at erindre om denne sammenhng , fordi visse krav og muligvis visse understregninger af srlige forhold og betnkeligheder , der kan vre berettigede i andre sammenhnge , mske ikke passer i den , som vi befinder os i , nemlig et direktiv , der har til forml at harmonisere en situation .
<P>
Formlet med forslaget er alts er tillade sammenlignende reklame efter de samme regler i samtlige medlemsstater , idet man samtidig forsger at bevare lovligheden af reklamen og undg en vildledning af forbrugerne , som mske kunne blive pvirket af en ulovlig og vildledende reklame .
<P>
I denne forbindelse vil Kommissionen gre opmrksom p , at den kun kan acceptere otte af de 23 ndringsforslag , der er vedtaget , og hvoraf visse allerede var fremsat under frstebehandlingen og nu er blevet genfremsat .
Kommissionen accepterer ndringsforslagene 1 , 2 , 4 , 8 , 9 , 16 , 20 og 21 , der omfatter de tidligere ndringsforslag 7 og 14 , og som den delvis ville have accepteret , mens den finder de vrige uacceptable , i hvert fald p nuvrende tidspunkt .
Jeg skal nu kort forsge at forklare grundene hertil .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene 3 og 15 , der omhandler brugen af resultater af sammenlignende prver - og dette emne berres af visse parlamentsmedlemmer - har Kommissionen efter en tilbundsgende undersgelse konstateret , at brug i reklamejemed af resultater af sammenlignende prver kun indirekte har forbindelse med det instrument , vi her forhandler om , nemlig den sammenlignende reklame .
Vi finder , at omtale af disse prver kan udelades , fordi vi finder den ufornden , da vort ml er at n frem til harmonisering af bestemmelserne om sammenlignende reklame .
<P>
Dersom dette emne fortsat er af s stor betydning , er det mske mere hensigtsmssigt at forestille sig et ad hoclovgivningsinstrument , mens vi , nr formlet er harmonisering , ikke finder , at offentliggrelse af sammenlignende tests er helt s ndvendig p dette tidspunkt .
<P>
For s vidt angr de vrige ndringsforslag , srlig nr .
5 , 10 og 11 , som ordfreren nvnte , har vi i betragtning af den srlige karakter af oprindelsesbetegnelserne fundet det hensigtsmssigt at indfre forbud mod sammenligning af produkter , der ikke har sdanne betegnelser . I det vsentlige foreslr Kommissionen , at man kan sammenligne produkter , der har den samme oprindelsesbetegnelse , men udelukker denne sammenligning for s vidt angr produkter med forskellige betegnelser .
For at udtrykke det mere klart vil vi sige , at man kan sammenligne parmaskinke med parmaskinke , men ikke parmaskinke med mortadella fra Viareggio .
<P>
Kommissionen kan ej heller acceptere ndringsforslagene 6 og 18 , fordi et system med selvdisciplin , omend et sdant nskes af Kommissionen i mange sektorer , ikke synes at kunne erstatte reelle og effektive kontrolforanstaltninger , men selvom vi lgger vgt p selvdisciplin , finder vi ikke , at denne kan erstatte kontrolforanstaltninger , hvis udvelse hrer under medlemsstaterne , som skal gennemfre principperne i direktivet .
<P>
ndringsforslag 12 er uacceptabelt p grund af den overordentlig store og absurde administrative byrde , som vedtagelsen ville indebre for annoncrerne , og jeg tnker herved srlig p problemet om de 48 timer .
<P>
For s vidt angr sammenligninger af produkter , der falbydes som efterligninger - et medlem af forsamlingen nvnte efterligninger af navnlig et kendt mrke i jeans - finder vi for det frste omtalen i betragtning nr . 17 til den flles holdning og for det andet den beskyttelse , der ydes af mrket , tilstrkkelige .
<P>
ndringsforslag 17 kan ikke accepteres , fordi det synes mig overfldigt , idet sprgsmlet om medlemsstaternes frihed til valg af kontrolproceduren allerede findes i artikel 4 , stk . 2 i direktiv 84 / 450 , der , som De ved , stadig er gldende .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 19 finder vi , at subsidiaritetsprincippet fortsat br vre gldende , bortset fra , at oprettelsen af neutrale institutter ndvendigvis indebrer et tyngende bureaukrati , og hvad angr de kompetente nationale organer , De nvnte , br det erindres , at disse ikke er fastlagt ved lovgivningen , at de ikke har nogen flles vedtgt , og at de ikke findes overalt .
Af disse grunde kan vi ikke vre enige i Deres id , selvom den teoretisk set kunne vre god .
Dette , at de organer , som jeg frst nvnte , ikke findes alle steder , og mangelen p en njagtig retlig faststtelse af disse , ville dersom forslaget blev accepteret , efterlade os i en tvetydig situation med hensyn til kontrolformen .
<P>
Endelig finder vi for s vidt angr ndringsforslagene 22 og 23 , at der herved ville blive indfrt for restriktive forhold og flgelig ske en indsnvring af anvendelsesomrdet for sammenlignende reklame .
<P>
Jeg hber tillige at have svaret p Deres sprgsml om artikel 15 . Under alle omstndigheder finder jeg at mtte sige , at Europa-Parlamentet sikkert forstr grundene til , at Kommissionen har besluttet ikke at acceptere visse af de fremsatte ndringsforslag .
Jeg er ligeledes overbevist om , at de ndringsforslag , vi har accepteret , bidrager til en forbedring af teksten .
Dette resultat kunne ikke blive anderledes i betragtning af den meget positive samarbejdsnd , som findes mellem Parlamentet og Kommissionen p dette s vel som andre omrder .
<P>
Til ordfreren , som har stillet et sprgsml vedrrende ndringsforslag 11 , vil jeg til slut bemrke , at Kommissionen , medmindre der findes en uklarhed i teksten , ikke er i stand til at bekrfte , at ndringsforslaget udelukker enhver omtale af landbrugsprodukter . Jeg gentager derfor , at jeg , medmindre der findes en vanskelighed i teksten , som jeg er rede til at drfte , er Kommissionen ikke i stand til at afgive den forsikring , De har krvet .
<SPEAKER ID=178 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg ville gerne have det gjort klart , at hvor det drejer sig om ndringsforslag 5 og 10 , beskftiger vi os med produkter med en oprindelsesbetegnelse . Men ndringsforslag 11 fjerner faktisk muligheden for , at man har lov til sammenligne en bil med et bestemt omdmme med en anden bil med et bestemt omdmme , og det har sledes intet med disse landbrugsprodukter at gre .
Det er sledes egentlig det svar , som jeg gerne ville have .
Dette har ene og alene noget at gre med varemrkeret , fordi det er det , det drejer sig om .
<SPEAKER ID=179 NAME="Bonino">
rede parlamentsmedlem , der findes mske en vanskelighed i teksten .
Vi finder nemlig , at der kan foretages sammenligninger af produkter af samme oprindelse , og det samme problem findes mellem produkter med oprindelsesbetegnelse og mrker , der naturligvis kommer fra to forskellige steder og vedrrer forskellige produkter .
Vi bekrfter , at man kun m sammenligne produkter af samme oprindelse , mens mrkesprgsmlet indebrer en helt anden problematik .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sundhedsovervgning
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0285 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende sundhedsovervgning som led i indsatsen inden for folkesundhed ( C4-0354 / 96-95 / 0238 ( COD ) ) ( Ordfrer : Poggiolini ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Poggiolini">
Hr. formand , vi er nu net til behandlingen af indstillingen ved andenbehandling fastlagt af Rdet den 14. maj i r med henblik p vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende sundhedsovervgning som led i indsatsen inden for folkesundhed .
Der er tale om et program , der , som jeg havde lejlighed til at sige ved frstebehandlingen , er af grundlggende betydning for bedre opfyldelse af de programmer , der allerede er vedtaget , og som fremtidig skal vedtages p sundhedsomrdet .
Den flles holdning , der enstemmigt er vedtaget af sundhedsministrene i Rdet , har kun medtaget to af de 44 ndringsforslag , der var vedtaget af Parlamentet under frstebehandlingen , nemlig nr . 17 og 20 , mens det kun delvis har medtaget 17 ndringsforslag , der for strstedelens vedkommende er affattet som foreslet af Kommissionen .
Resultatet er , at den af Rdet foreslede tekst giver os et handlingsprogram , der er absolut utilstrkkeligt i konomisk henseende og p grund af dets forelbige karakter og ufuldstndige behandling af de forhold , som er ndvendige for , at det kan fungere optimalt .
Vi kan flgelig kun erklre os utilfredse , og jeg har derfor i dette forslag til indstilling genfremsat 19 ndringsforslag , der allerede var blevet enstemmigt godkendt i Miljudvalget den 25. september sidste r .
Disse vedrrer i det vsentlige fire grundlggende forhold .
<P>
Det frste , nemlig den gradvise harmonisering af data svel som definitioner og metoder til indsamling af nationale data vedrrende sundheden .
Alle , hr. formand , herunder Rdet , erkender , at medlemsstaternes data vedrrende sundhed ofte er mangelfulde og mange gange helt mangler og ikke kan sammenlignes .
Det er mig derfor magtpliggende i denne henseende at fremhve , at vi kun krver en harmonisering af den videnskabelige sprogbrug , og ikke af de nationale sundhedssystemer .
<P>
Rdets frygt , hvori omtales forbuddet mod at harmonisere medlemsstaternes sundhedstjenester iflge artikel 129 i Maastricht-traktaten , er absolut irrelevant .
Der er her tale om en harmonisering af sprogbrugen og de videnskabelige termer , og vi vil ikke p nogen mde blande os i medlemsstaternes organisation af deres sundhedsvsener .
<P>
Det andet punkt vedrrer en tilstrkkelig bevilling i stedet for den helt utilstrkkelige og uacceptable bevilling , der er foreslet af Rdet .
Europa-Parlamentet genfremstter med sit ndringsforslag forslaget til den forndne bevilling til gennemfrelse af dette femrsprogram p mindst 20 mio ECU , et tal , der som det vil erindres , allerede var resultatet af et kompromis , nr man betragter de 35 mio ECU , som oprindelig var blevet anset for ndvendige af de kompetente tjenestegrene i Kommissionen , og de 13 , 8 mio ECU , som senere blev opfrt p forslaget til beslutning af disse tjenestegrene p grund af kravene om besparelser p budgettet .
Vel , Rdet har under udvisning af en , m det vre mig tilladt at sige , latterlig besparelse nedsat dette belb med 800.000 ECU og er net frem til 13 mio .
<P>
Kommissionens forslag , hvorved de 13 , 8 mio ECU nedsttes med 800.000 , mens dens egne tjenestegrene havde foreslet 35 mio , er naturligvis uforsteligt .
<P>
I det tredje punkt foresls herefter et europisk sundhedsovervgningscenter , og srlig krves der gennemfrt studier vedrrende gennemfrligheden af oprettelse af dette stende organ , der skal kontrollere og analysere data vedrrende sundheden p Fllesskabets omrde .
Rdet har udeladt denne instans , idet det har fundet det uhensigtsmssigt at bebude en sdan inden for rammerne af dette program .
<P>
Sidst , men givet ikke af mindst betydning er der problemet vedrrende procedurerne i det udvalg , der skal bist Kommissionen under gennemfrelsen , og i ndringsforslag 10 krver vi , at det alene bliver rdgivende og sammensat af en reprsentant for hver medlemsstat i stedet for de to nuvrende .
<P>
De krvede ndringer , som er frugten af de erfaringer , der er indhentet fra de tre vrige sundhedsprogrammer inden for et i det vsentlige teknisk omrde , vil givet gre gennemfrelsen af dette program mindre bureaukratisk og omstndelig .
Disse er i det vsentlige de krav , vi stiller , og endnu en gang tager vi til orde mod Rdet , som i sin nrsynede holdning viser en klar politisk vilje til at ribbe artikel 129 i Maastricht-traktaten for indhold .
Et sdant program , som tilsyneladende er teknisk , har stor strategisk betydning p lang sigt og vil , hvis det kommer til at fungere optimalt , ikke blot imdekomme kravene om garanti og kvalitet inden for sundhedssektoren i Europa , men ogs give svar p de store konomiske betnkeligheder p sundhedsomrdet , som nu hersker i alle medlemsstaterne i forbindelse med de store udgifter p sundhedsomrdet , som de ikke lngere kan bre .
<P>
Heri bestr den store politiske betydning af et sdant program og et fllesskabssystem til sundhedsovervgning , der p grundlag af sammenlignelige data gr det muligt at fastlgge de forhold , der skal prioriteres inden for sundhedspolitikken ved at gre den mere lnsom og som flge heraf mere effektiv .
Der er tale om enkle og klare betragtninger , som ikke krver nogen udtalelse fra Kommissionen , idet jeg hber p , at de ogs vil gre sig gldende p det forestende sundhedsministermde , alene i unionsborgernes interesse .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke hr .
Poggiolini for hans betnkning , der efter min og givetvis ogs de vrige medlemmers mening er et konsekvent og sammenhngende stykke arbejde , som er udfrt i bevidstheden om emnets vigtighed og under stor lydhrhed fra hr . Poggiolinis side , eftersom han , som det fr er blevet sagt her i dag , har accepteret praktisk talt alle de stillede ndringsforslag , som ogs er blevet enstemmigt vedtaget .
Det vil sige , at alle de politiske grupper , lige fra vi begyndte at behandle denne sag og indtil udarbejdelsen af denne indstilling ved andenbehandlingen har flt , at deres synspunkter var reprsenteret i hr .
Poggiolinis arbejde . Ud over hvad ordfreren selv har sagt , gr jeg opmrksom p det opmuntrende i , at denne lovgivende forsamling for frste gang siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten har skullet tage stilling til et sundhedsprogram , som ikke blot er summen af medlemsstaternes aktioner , men inddrager staterne i en flles aktion .
<P>
For frste gang har vi rrt ved Europa p et af dets mest udbytterige aspekter , nemlig en forbedring de nationale sundhedssystemer , for det er indlysende , at indsamlingen af data er udgangspunktet for at erhverve strre viden og for at hjlpe medlemsstaterne til at forbedre deres respektive sundhedssystemer , hvilket tilsyneladende er blevet opfattet som en fornrmelse af nogle af Rdets medlemmer .
<P>
Jeg takkede fr Kommissionen for det oplftende perspektiv , men uden at trkke denne tak tilbage m jeg ogs sige , at jeg er skuffet .
Primrt fordi to af ndringsforslagene ikke er optaget i den flles holdning .
Dels er det umuligt at gennemfre programmet over en femrig periode med kun 13 mio ECU , og dels afvises det at oprette et permanent organ , et europisk sundhedsovervgningscenter , som kunne opflge og analysere de indsamlede data og give dem varig nyttevrdi .
<P>
Manglen p bevillinger og manglen p en permanent struktur peger i retning af manglende vilje til at konsolidere det handlingsprogram , der skal ivrksttes . Selv om alle ndringsforslagene er vigtige , mener jeg , at frst og fremmest ndringsforslag nr .
8 og nr . 17 er helt afgrende , for at projektet fortsat kan f den relevans , vi tillagde det ved frstebehandlingen .
<P>
Jeg forstr ikke , hvorfor Rdet reagerer med s stor mistro , s snart man tangerer nogle nationalistiske principper .
Det m nok udlgges sledes , at subsidiaritetsprincippet er blevet til en nationalistisk barriere , som har overlejret det forhbningens klima , der herskede for fem r siden , da Maastricht-traktaten blev undertegnet .
Og med al respekt for hr . Santer m jeg sige , at det , vi kalder Delors-nden , lidt efter lidt er forduftet , og at vi nu befinder os i et Europa uden ansigt .
Ydermere et Europa , hvor man ikke ved , hvem man skal tillgge skylden , for kommissren vil ganske givet give bolden videre og med en indforstet mine sige :  Dette er , hvad vi kan f Rdet med til  .
Og ganske givet vil den ene efter den anden i Rdet p samme mde sige :  Det var fordi , der var andre stater , som ikke ville vre med  .
Et Europa uden ansigt , hvor den gensidige mistillid gennemsyrer alt .
<P>
Indsamlingen af data , som er et absolut oplftende projekt , skal baseres p plidelige data .
Sundhedsdata er et udsgt objekt for demagogiske udfoldelser , og derfor skal medlemsstaterne sikre , at de indsamlede data er plidelige og objektive .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , programmerne inden for rammerne af sundhedspolitikken har altid vundet sttte i Parlamentet , og vi m takke kommissionsmedlem Flynn for hans effektive arbejde , som giver indhold til Maastricht-traktatens bestemmelser .
<P>
Men vi m st mere sammen over for Rdet .
Som bekendt befinder vi os i en periode med budgetstramninger , men det er uomgngelig ndvendigt at imdekomme borgernes behov og behovene i et Europa med et menneskeligt ansigt .
Det vigtigste budskab , vi i aften kan sende borgerne , er formodentlig at understrege vigtigheden af et sdant net til epidemiologisk overvgning , for desvrre er det et aktuelt problem , og hver eneste dag mrker vi manglen p et sdant overvgningssystem og behovet for det .
Vi str midt i zoonose-krisen , BSEkrisen , og i Spanien forekommer der desuden nye udbrud af legionella , og for at kunne reagere hurtigt herp er internationalt samarbejde ndvendigt .
Der findes allerede centre , som arbejder med dette problem , ssom London-centret og Centret til Epidemiologisk Overvgning af AIDS .
I Paris ser man ndvendigheden , betydningen og effektiviteten af disse aktioner , og det eneste , vi skal gre , er at styrke dem .
<P>
Men der m ogs appelleres til den personlige ansvarsflelse .
Undertiden glemmer vi , at nglen til beskyttelse imod epidemier skal findes i den enkelte borgers personlige adfrd og selvflgelig i de lokale strukturer , der er af fundamental betydning .
Vi m over for regeringerne - der er temmelig pholdende med deres sttte til disse fllesskabsprogrammer - ppege , at de afstter meget f penge til forebyggende sundhedsforanstaltninger p nationalt , regionalt og lokalt plan .
I Europa anvendes kun 2-4 % af sundhedsbudgetterne til forebyggelse , hvilket selvsagt er utilstrkkeligt og reducerer systemets globale effektivitet .
Dette resulterer i en mangedobling af udgifterne i andre sektorer ; ved at spare her fr vi mange flere udgifter p andre omrder .
<P>
Oprettelse af en sdan koordineringsbase p lokalt , regionalt , nationalt og fllesskabsplan er et andet grundlggende krav , og vi m snarest udarbejde konventionen om ekstern sundhedskontrol , som skal vedlgges konventionen om de ydre grnser .
Alt dette hnger tt sammen og udgr endnu en udfordring .
Vi hber p et forslag fra Kommissionen i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , Den Liberale Gruppe er i princippet ganske enig i hr . Poggiolinis betnkning , som jeg her gerne samtidig vil gratulere ham med .
Behovet for sammenlignelige sundhedsstatistikker p europisk niveau er stort , og eftersprgslen efter sammenlignelige sundhedsdata forsvinder ikke , nr handlingsprogrammet lber ud . Derfor forslaget om et permanent sundhedsovervgningssystem .
Sprgsmlet er imidlertid , hvorledes vi s hurtigt , s effektivt som muligt og med frrest mulige midler nr dette ml . Ideen om et europisk overvgningscenter er forsvarlig .
At oprette et nyt observatorium er imidlertid ikke smting . Vi m have je for det , der allerede findes og fungerer i medlemsstaterne .
Derfor synes jeg , at det er en god id , at der frst gennemfres en feasibility-undersgelse for at undersge ideen om et center .
Vi m se p , hvor tingene fungerer fint allerede nu , og findes der en medlemsstat med en velfungerende sundhedsovervgning , s m denne medlemsstats system bruges som udgangspunkt .
<P>
I et nste stadium kan vi s tnkes at g forskellige veje .
Enten kan vi anmode medlemsstaterne om at overtage arbejdsmetoderne fra denne best practise , eller vi kan oprette et nyt europisk center , der overtager og videreudvikler best practise .
I al fald synes vi , prcis som ordfreren og de forskellige andre talere , at de nskede 20 millioner ECU er et minimum for overhovedet at n frem til nogen resultater .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre tilslutter sig fuldt og helt hr . Poggiolinis betnkning , svel hvad angr kritikken af Rdets holdning som de forslag , der fremsttes heri .
<P>
Der er grunde nok til at beklage Rdets pholdende og restriktive holdning , der m ses p baggrund af den negative indflydelse fra den nyliberale strmning i Europa , som manifesterer sig ved nedskringer i de offentlige udgifter og nedsttelse af kapaciteten i de offentlige institutioner , som har til opgave at levere almennyttige tjenesteydelser .
Eksemplet med kolgalskaben viser , som hr . Valverde var inde p , ndvendigheden af at rde over et velfungerende epidemiologisk overvgningssystem .
<P>
For at nvne et andet eksempel skal der i r offentliggres en bog om folkesundhed , som jeg har vret med til at udarbejde .
I den forbindelse skulle jeg analysere det europiske sundhedssystem , og jeg stdte da p problemer p grund af manglen p harmoniserede og sammenlignelige statistikker og indikatorer for de forskellige lande .
<P>
Den foreliggende betnkning br vedtages af primrt tre grunde .
For det frste den forudsigelige strre sygelighed i Unionen som flge af den stigende arbejdslshed og marginaliseringen af store befolkningsgrupper . Dette ndvendiggr et net , som det her foreslede .
For det andet den foruroligende stigning i antallet af smitsomme sygdomme af enhver art i de steuropiske lande , navnlig i Den Russiske Fderation , som med den gede samhandel og de tttere forbindelser vil udgre en fare for Europa .
<P>
For det tredje fordi der i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten vil blive lagt vgt p forbedringen af samhrigheden og de flles instrumenter . Med henblik herp er det ndvendigt med et sundhedsovervgningsnet svel som med det foreslede sundhedsovervgningscenter .
Vores gruppe sttter af ovennvnte grunde hr .
Poggiolinis betnkning og understreger , at Kommissionen m have de forndne befjelser til at kunne udve en positiv indflydelse .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Poggiolinis betnkning er baseret p nogle gode fornemmelser , der tilsyneladende ville blive til en god betnkning .
Hvem ville faktisk ikke vre positiv over for forbedring af befolkningernes sundhed og en nedsttelse af udgifterne ?
Det , man i virkeligheden ved , uden at have brug for et sundhedsovervgningscenter , er , at udgifterne til sundhed og social sikkerhed , der er uadskillelige , nr astronomiske hjder .
Det , man ogs ved , er , at rsagerne til disse udgifter , har mere forbindelse med forkerte politikker og svigtende , for ikke at sige tvivlsom , administration end et behov for europisk koordinering .
<P>
Hvad foreslr man os s i dag ?
Endnu en gang oprettelsen af et overnationalt instrument .
Jeg kan ikke lade vre med at forbinde dette overvgningscenter med andre instrumenter , som Europa forsger at plgge os . For eksempel bruges bekmpelsen af svig mod fllesskabsbudgettet som pskud til indfrelse af en fderal institution .
Jeg vil slutte med at sprge , om de gode fornemmelser ikke bruges til at sminke nogle politiske initiativer , der ikke har meget at gre med de sager , de anses for at forsvare .
P tidspunktet for Maastricht lovede man os , at vores problemer ville slutte takket vre den europiske integration .
Denne burde bringe os en afslutning p arbejdslsheden og velstand .
I dag ser man , hvordan det forholder sig .
Eksemplet med Maastricht har ikke vret tilstrkkeligt for Dem , og De fortstter ad samme spor .
Men fderalismen vil ikke lse noget .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Poggiolini , at hvis han nsker at kmpe mod hjere sundhedsudgifter , skal han g i gang med de reelle rsager .
Alderspyramiden for vores europiske nationer er katastrofal .
Der skal praktiseres en sammenhngende og frivillig fdselspolitik , sledes at solidariteten mellem generationerne kan vre fuldt ud gldende .
Immigrationen er en faktor , der forvrrer sundhedsudgifterne . Frankrig praktiserer i den henseende en af de mest skandalse diskrimineringer .
Frankrig er kulturelt og juridisk monogamt , men det tillader polygami for udlndinge og sikrer den sociale dkning af mange gtefller for dem , der beslutter ikke at flge vores traditioner og vores ret p vores egen jord .
<P>
En vsentlig rsag til de gede sundhedsudgifter findes i de kombinerede virkninger af decentraliseringen og den offentlige omsorgsadministration .
Nogle samfund lader opfre et hospital for personlig prestige uden at tnke p effektiviteten af en sdan beslutning .
Det er ikke sjldent at se yderst kostbare apparater som scannere i to kommuner , der ligger ca . 15 kilometer fra hinanden .
Ogs her bruges disse apparater alt for lidt , hvis de ganske enkelt ikke bare er unyttige .
Af og til svarer beslutningen om at opfre et hospital ikke til den sundhedsmssige ndvendighed , men til interessen for at skabe arbejdspladser .
I virkeligheden er det arbejdslshed , man skaber p sigt ved at tillade staten at tilfredsstille sin overvldende tilbjelighed til kontrol af konomien .
Man nr sledes til et meget alvorligt stade , der forklarer de gede offentlige sundhedsudgifter : Finansieringen af en socialistisk politik mod arbejdslsheden .
Man vlger at socialisere lgegerningen .
M jeg erindre om det dramatiske eksempel med erfaringerne fra Sovjetunionen ?
Den sovjetiske skrk blev fordoblet af dumheden p det konomiske plan .
Vil De gentage en sdan fejl ?
<P>
Hvis man vil g i gang , p en alvorlig mde naturligvis , med sundhedsproblemerne , skal der mod til , og man m g lige p de reelle rsager , som jeg kort har forelagt .
Men det ser derimod ud til , at Deres hb er baseret p skabelsen af denne tge , som De kalder et overvgningscenter .
Det er en fderal ideologis lynhurtige udvikling , der ikke overrasker . Men man m gre indsigelse mod en sdan fejl .
<P>
I redegrelsen for begrundelsen berettiger hr . Poggiolini eksistensen af denne  indretning  ved , at medlemslandene p basis af sammenlignelige sundhedsdata kan give prioriteter til sundhedspolitikken , forbedre rentabiliteten heraf og dermed effektiviteten .
Det er helt forkert .
Det tilkommer ikke de offentlige myndigheder at ptage sig sundhedspolitikken .
At bureaukratisere forskningen er at drbe den eller i det mindste at gre den meget mindre effektiv , end nr laboratorier , stimuleret af konkurrencen og forskernes passion , kaster sig ud i udarbejdelsen af nye produkter .
Men sundhedsovervgningscenteret er det helt modsatte .
Som et fderalt initiativ bliver det et overstatsligt produkt . Dets flgevirkninger er beregnet p andre offentlige myndigheder af lavere rang end medlemsstaterne .
De vil bare udfre en politik , der er totalt blottet for legitimitet .
<SPEAKER ID=188 NAME="Flynn">
Frst vil jeg gerne takke hr . Poggiolini og de af Parlamentets medlemmer , der har deltaget i forhandlingen , og ogs medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning .
Isr er jeg taknemmelig for , at de har behandlet sagen s utrolig hurtigt .
<P>
Det generelle forml med programmet er at bidrage til oprettelsen af en overvgningssystem af hj kvalitet for at sikre en hj grad af sundhedsbeskyttelse .
Det er et krav i Traktatens artikel 129 .
Det glder mig , at s mange medlemmer sttter vore hensigter p dette omrde .
<P>
Jeg er sikker p , at De husker , at dette system skal best af tre dele : For det frste en rkke sundhedsindikatorer , der udarbejdes p baggrund af sammenlignelige data fra alle medlemsstaterne i Fllesskabet ; for det andet oprettelsen af et elektronisk dataudvekslingssystem ; for det tredje analyse af data , for eksempel til vor rlige sundhedsstatusrapport .
<P>
Frste gang De s dette forslag , var i april i r , da De havde det til frstebehandling .
Dengang vedtog De 44 ndringsforslag , hvoraf 28 blev accepteret enten helt eller delvist i Kommissionens efterflgende ndrede forslag .
Men siden da har Rdet vedtaget en flles holdning til programmet , hvor det kun fuldt ud accepterede meget f af ndringsforslagene fra frstebehandlingen .
Jeg kan derfor godt forst , at De nsker at genindfre mange af de forslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen .
<P>
Fr jeg kommenterer dem , vil jeg dog sige , at ud af de 19 forslag , som vi nu har foran os , kan jeg meddele , at Kommissionen kan acceptere 10 , enten helt eller delvist .
<P>
Vi kan fuldt ud acceptere ndringsforslag nr . 7 , 9 og 10 - det vil sige del 2 og 4 - og 13 , 17 og 19 .
Vi kan delvist acceptere ndringsforslag nr . 2 , 6 og 10 - del 1 - og 16 og 18 .
Den delvise accept af disse forslag skyldes forskellige forhold .
Et af ndringsforslagene er for restriktivt , det er nr .
2. ndringsforslag nr . 6 kan fre til fejlfortolkninger og en vis forvirring .
Frste del af nr . 10 er ikke i overensstemmelse med strukturen i det udvalg , der allerede er oprettet til andre offentlige sundhedsprogrammer .
<P>
ndringsforslag nr . 16 omfatter et krav til Kommissionen om at gennemfre en aktivitet , der mske kan udfres bedre af tekniske eksperter med sttte fra eller p initiativ af Kommissionen .
<P>
Endelig falder ndringsforslag nr . 18 delvist uden for programmets dkningsomrde .
For s vidt angr vor holdning til ndringsforslag nr . 10 , fortjener Parlamentet vist en forklaring .
Det vedrrer det udvalg , der er knyttet til programmet .
Det var et forhold , der blev nvnt under forhandlingen .
Vi er enige i , at dette udvalg skal vre rdgivende , men det er vigtigt , at udvalgets struktur er magen til strukturen i de udvalg , der er tilknyttet andre programmer for offentlig sundhed .
I forbindelse med programmet til sundhedsovervgningen mener vi , at det er srlig vigtigt at have to reprsentanter pr. medlemsstat , og det af en ganske srlig grund : Fordi producenterne - typisk de nationale statistikkontorer - og brugerne af data - typisk de nationale sundhedsadministrationer - sandsynligvis har meget forskellige holdninger til programmet , og begge synspunkter skal hres .
Det er af den grundlggende rsag , at vi mener , der br vre to reprsentanter for hver medlemsstat .
<P>
Vedrrende de ndringsforslag , vi ikke kan acceptere , vil jeg gerne sige hvorfor .
Tre ndringsforslag er uacceptable af juridiske rsager , det er ndringsforslag nr . 1 , 5 og 11 .
Heraf forkaster vi de to sidstnvnte , fordi de ikke er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 129 .
<P>
To ndringsforslag forkastes , fordi de falder uden for programmets dkningsomrde : nr . 3 og 15 .
Tre forkastes , fordi de er uacceptabelt begrnsende : Det er nr . 4 , 12 og 14 .
Det sidste ndringsforslag , nr . 8 , vedrrer budgettets omfang , og det skaber ogs visse problemer .
<P>
Her vil jeg gerne uddybe , hvorfor vi forkaster nogle af disse ndringsforslag .
Det er vigtigt , at alle forstr , hvorfor vi gr det .
<P>
Frst ndringsforslag nr . 1 , der vedrrer et europisk sundhedsovervgningscenter .
Det blev forsvaret kraftigt af mange af bidragyderne .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke er imod at undersge mulighederne for en sdan struktur .
Vor modstand er snarere baseret p behovet for , at man i betragtningerne henviser til lovtekster , ikke til mder og lignende .
Jeg kan derfor forsikre Dem og Parlamentet om , at jeg ikke har glemt det lfte , jeg gav under forligsproceduren : Ideen om et europisk sundhedsovervgningscenter vil blive undersgt .
Det glder mig , at fru Kestelijn-Sierens bad om at f gennemfrt denne undersgelse .
Det skal ske .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 3 og 15 kan vi ikke acceptere at sttte forbedringer af databaser i medlemsstaterne , for dette er i henhold til subsidiaritetsprincippet et anliggende , der skal varetages af medlemsstaterne .
Vedrrende ndringsforslag nr . 5 og 11 vil jeg gerne sige , at vi ikke er enige i , at der skal skabes og udvikles samarbejde med alle implicerede parter , vi skal snarere bruge en tekst , der i hjere grad er i overensstemmelse med artikel 129 .
Nsten alle de medlemmer , der har bidraget til forhandlingen her i aften , har nvnt budgettet .
Det er kun naturligt , at jeg nsker at f get de finansielle ressourcer til dette program , men som Parlamentet udmrket ved , er den margen , der er til rdighed for yderligere udgifter under rubrik 3 i budgettet , meget lille .
P den baggrund vil De erindre , at budgettildelingerne til de frste tre sundhedsprogrammer frst blev endeligt besluttet under forligsproceduren .
Jeg forventer ogs , at vi kommer til at bruge forligsproceduren i denne sammenhng .
P det tidspunkt i den lovgivende procedure tror jeg , at budgetmyndigheden har et bedre overblik over programmets endelige indhold og de ressourcer , man finder hensigtsmssige og ndvendige .
Jeg foreslr , at vi lader det vre op til forligsproceduren at trffe endelig beslutning om denne sag .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne sige , at jeg ved , at vi alle er meget bekymrede over programmets mlstning .
Vi er enige med Dem i , at det er nskeligt at sge sammenlignelige og gradvist mere harmoniserede data .
Det fremgik klart af hr . Poggiolinis ord .
Men jeg mener , at vi skal vre forsigtige med de aktiviteter , vi sttter for at n dette srlige ml .
Jeg vil gerne minde om , at vi i henhold til artikel 129 ikke kan forpligte medlemsstaterne til at harmonisere nationale data , hvilket er det , der flger af ndringsforslag nr . 14 .
Derfor er vi imod dette forslag , hvorimod vi sttter nr . 13 .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for hbet om , at Parlamentet vil sge at forst grundene til den manglende accept af de ndringsforslag , jeg netop har drftet med Dem .
Jeg hber ogs , at Parlamentet , der jo har vist meget stor interesse for overvgning af sundheden , vil udtale sig positivt om dette program . Det er en utrolig vigtig sag og opfylder et vigtigt punkt , som hr .
Aparicio Sanchez og hr . Valverde Lopez fremsatte , nemlig at vi skal have et europisk ansigt .
Dette er et stort skridt i den retning .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Vandpolitik
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0290 / 96 ) af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om Det Europiske Fllesskabs vandpolitik ( KOM ( 96 ) 0059 - C4-0144 / 96 ) .
<SPEAKER ID=191 NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , at vi i dag har lejlighed til at tale om den europiske vandpolitik her , er helt entydigt en fortjeneste , der skal tillgges Europa-Parlamentet og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Vi har allerede lnge vret klar over , at vandpolitikken i Europa er et kludetppe , og det gr ikke , at vi arbejder videre p betnkninger om grundvand , overfladevand eller badevand , hvis der ikke skabes et relevant grundlag for vandpolitikken i Europa .
<P>
Vi har for tiden i Europa en 30 til 40 forskellige direktiver , som angr vand . Ingen hndvrker , men heller ingen tjenestemand i de europiske eller nationale institutioner ved hvilket direktiv , der vedrrer hvad hhv. hvad han skal arbejde p .
Derfor arrangerede Parlamentet i fjor en meget succesrig hring om vandpolitikken . Det entydige resultat af denne hring var , at vi har brug for et nyt arbejde , et rammeprogram , et grundlag for fremtidens vandpolitik .
<P>
Derp forelagde Kommissionen os en meddelelse om denne vandpolitik .
Personlig anser jeg denne meddelelse for usdvanlig vag .
Det skyldes i dette tilflde ikke generaldirektorat XI , men det skyldes ogs Rdet , som for jeblikket ikke har mod og krfter til at opgive egentlige europiske ml til fordel for miljbeskyttelsen .
<P>
Kommissionens meddelelse bygger p den gamle metode , og denne gamle metode led ret beset skibbrud allerede for 21 r siden .
Det kan man ganske enkelt sige p grundlag af det vanddirektiv fra 1976 , hvis ml var at forsyne langt over 100 enkeltstoffer med parametre , og i de sidste 21 r har vi net hele 18 .
Det er ikke nogen succesrig metode for en europisk vandpolitik . Vi vil ndre den .
<P>
Vi vil ndre dette parallelle tiltag , der beskftiger sig med sprgsmlet om kvalitetsml og emissionsml , for s vidt som vi nsker et kombineret tiltag i fremtidens vandpolitik , som underordnes overbegrebet forebyggelse hhv. miljbeskyttelsesforanstaltninger . Forebyggende politik er forankret i Maastricht-traktaten som en bestanddel af miljbeskyttelsen , og derfor er Kommissionens udgangspunkt at lgge ml , parametre og data ind under medlemsstaternes kompetence ogs forkert efter min mening .
Jeg er indforstet med , at vi fastlgger flles ml og tolker mden , hvorp disse ml skal ns , og mske ogs tidspunktet for , hvornr vi vil n disse ml , forskelligt afhngig af landenes kapacitet .
Dette kombinerede tiltag mellem emissions- og kvalitetsml er den eneste mde , hvorp der kan tages hensyn til det pbud om forebyggelse , som str i Maastricht-traktaten .
<P>
Det er for vrigt ikke kun kologisk , men ogs konomisk fornuftigt , for det giver overhovedet ingen mening , nr vi fra vore europiske industrianlg frst leder spildevandet ud i en flod for dernst at stte os sammen omkring et bord og drfte , hvorledes vi fr floden ren igen .
For De ved alle , at vand ikke kender til grnser , og Rhinen lber relativ hurtigt fra Basel til Nederlandene .
Derfor har vi brug for forebyggende elementer til renholdelse af floderne .
<P>
Jeg tror , fru Bjerregaard , at dette tiltag er get ind hos Dem . Vi har udviklet en ny metode : Efter at have krvet et handlingsprogram har vi s at sige indget en aftale med Kommissionen for at f et skriftligt tilsagn fra Dem om , at De indbygger dette nye kombinerede tiltag emissions- og kvalitetsml i det ndvendige rammedirektiv - det er det , det drejer sig om i de kommende mneder .
Vi er glade for , at De er rede til at indbygge disse vigtige grundlag , som er ndvendige for en sdan vandpolitik , i rammedirektivet og i rammelovgivnigen . Vi minder Dem om , at De har foreslet udvalget dette .
Vi minder Dem om , at De agter at opbygge et egentligt rammedirektiv , som indeholder emissionsstandarder og kvalitetsml . Det betyder automatisk , at direktivet om vands kologiske kvalitet ikke kan vre et sdant direktiv .
<P>
Jeg synes , fru kommissr , at denne nye flles vej er en god begyndelse til overvindelse af de aktuelle svagheder i den europiske miljpolitik .
Vi ved , at De sttter det dokument , De har sendt os .
Vi hber , at Deres kolleger i Kommissionen ogs fortsat vil sttte Dem i dette sprgsml .
Vi vil stte alt ind p at bevare en fremtidsorienteret vandpolitik i Europa .
<SPEAKER ID=192 NAME="des Places">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens meddelelse om  Det Europiske Fllesskabs vandpolitik  vil jeg gerne foretage en hurtig analyse af den beslutning , der er forelagt Dem .
<P>
Frst glder vi os over , at flere punkter bl.a. C , Q og V og mange andre punkter i den beslutning , der er forelagt Dem , navnlig punkt 4 , 5 , 6 , 9 , 10 , 21 , 23 og 24 , er i fuld enighed med Udvalgets udtalelse .
Vi mener imidlertid ikke , at Kommissionens forslag gr srligt langt i forenklingen , og vi anmoder om gennemfrelse af et rammedirektiv om vandressourcer , der samler alle de eksisterende direktiver og igangvrende forslag om dette tema , herunder forslag vedrrende forpligtelserne med hensyn til overvgning eller information .
<P>
Vores udtalelse angiver klart , hvilken vej , der skal flges : Den nuvrende lovgivning skal omlgges , forenkles , gres ensartet og mere gennemsigtig uden naturligvis at skade det nuvrende beskyttelsesniveau .
Denne forenkling ville f en dobbelt rolle .
Den frste ville vre at gre fllesskabspolitikken let anvendelig og kontrollabel ; medlemsstaterne kunne sledes lettere gennemfre de nationale eller transnationale foranstaltninger .
Hvordan kan de i dag overfre over halvtreds direktiver om vandbeskyttelse , der overlapper hinanden , gentager sig selv og af og til modsiger hinanden , til deres nationale ret ?
Det andet ml ville vre at gre denne politik mere lsevrdig for medlemmerne af Unionen .
<P>
Alle private og offentlige vandbrugere skulle have deres forpligtelser samlet i en og samme tekst , der viste dem , at vand p grund af sit mangeartede brugsforml , ikke kan planlgges gennem tekster om flllesskabspolitikker inden for de forskellige sektorer .
Den Europiske Union ville sledes f en enestende vigtig tekst til beskyttelse af en af sine vsentlige naturlige ressourcer .
<P>
Til gengld forekommer beslutningsforslaget ikke at vre i overensstemmelse med vores udtalelse , hvad angr anvendelsen af subsidiaritetsprincippet . Det ser endda ud til , at den indeholder visse modsigelser .
Selv om vi har del i analysen af punkt 16 om ndvendigheden af et integreret europisk skridt for administration af de grnseoverskridende gennemstrmningsomrder , fjerner teksten sig fra vores udtalelse p flere punkter .
I beslutningen fastslr punkt 1 , at mlstningerne , men ogs de prioriterede aktioner i en flles vandpolitik , bedre kan gennemfres p fllesskabsplan end af medlemsstaterne , selv om punkt 9 udtrykkeligt anerkender , at det ikke vil vre muligt at gennemfre dem overalt .
<P>
Trods denne konstatering foreslr beslutningen som minimumskrav faststtelse af strenge og ensartede minimumsnormer . Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslet , at rammedirektivet kun faststter retningslinjerne med henblik p at virkeliggre de flles mlstninger , der faststtes af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , det forhold , at min gruppe kun stiller fire ndringsforslag til Florenzbetnkningen , er et tegn p , i hvor hj grad vi vrdstter det arbejde , der er udfrt af ordfreren og medordfrerne , bde i Den Liberale Gruppe og Den Grnne Gruppe , men ogs alle dem , der har bidraget til , hvad jeg mener er en meget vellykket afslutning p et langt program , som startede for mange mneder siden .
Denne side af Parlamentet mener bestemt , at hringen den 20. juni , som Parlamentet arrangerede , og hvortil der henvises i Florenz-betnkningens prambel , var en meget god start .
<P>
Som jeg ser det , spurgte Kommissionen os om , hvad vi egentlig vil .
Som valgte reprsentanter stillede vi - med rette - nogle forslag under hringen .
Man kan derfor sige , at Kommissionen og Parlamentet har arbejdet meget omhyggeligt og konstruktivt for at komme til en afslutning , ikke kun p hringen , men ogs med det fortrinlige arbejde , som hr . Florenz udfrte i sommerferien , fr meddelelsen s blev til noget her i efterret .
<P>
Det var et meget godt skridt i den rigtige retning , men i denne side af Parlamentet flte vi , at et handlingsprogram , og det var det ord , vi talte om , og som var genstand for ndringsforslagene fra vor gruppe , ville have givet Parlamentet de befjelser , vi har under den flles beslutningstagning .
Hvis vi derfor accepterer - og det gr vi - dette her som en afspejling af den aftale , man er net frem til , og som er baseret p et brev fra fru Bjerregaard til hr . Florenz af 14. oktober 1996 , s er dt det grundlag , vi er net til enighed om .
Derfor vil vi acceptere princippet med et rammedirektiv , og vi vil ogs acceptere begrnsningen i vore befjelser i henhold til artikel 130 S .
Ja , vi spiller selvflgelig et forfatningsspil , og det glder os , at Kommissionen vil spille med .
Vi har gjort det rette .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om i sit svar i denne forhandling at give os en id om tidsplanen .
En del af spillet er , at vi accepterede tanken om et rammedirektiv i stedet for et handlingsprogram , fordi vi nskede noget , vi kunne give til vlgerne , og det lyder fornuftigt i mine rer .
<P>
Jeg vil ogs gerne bede kommissren fortlle os , hvad hun har tnkt sig med de andre vanddirektiver , der , som andre har ppeget , er under overvejelse , og det ville derfor vre nyttigt at vide , hvad Kommissionen har tnkt sig , for s vidt angr tidsplan for de vrige direktiver .
Jeg vil gerne gentage min tak til Kommissionen for dens konstruktive arbejde i forbindelse med Florenz-betnkningen og lyknske hr . Florenz med det udmrkede arbejde , som han og kristelig-demokraterne har gjort .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , som de foregende talere har ppeget er vand en ndvendig forudstning for andre vigtige politiske foranstaltninger vedrrende f.eks. landbrug , turisme , energi og transport og industri .
Vi sttter derfor fuldt ud ordfreren , hr . Florenz ' forslag om i form af et rammedirektiv at udarbejde et vandpolitisk helhedskoncept .
Vi sttter ligeledes forslaget om at der udformes og fastlgges kvalitetsmlstninger for vandomrder som et yderligere virkemiddel , der supplerer indsatsen for emissionsbegrnsninger .
Ogs dette er essentielt .
<P>
Vi kan ogs tilslutte os det forslag , som Landbrugsudvalget har fremsat gennem dets ordfrer , hr. des Places , om en kodificering og en forenkling af retsakterne .
Det er vores pligt som Parlament at gre de europiske borgere og de ansvarlige opmrksom p , at i en nr fremtid vil intet p dette omrde vre som fr .
<P>
Vand er et knapt gode .
Det ved alle , og ingen har ret til at forurene vandet .
Strategien m derfor vre at undg enhver form for forurening , og emissioner skal vre undtagelsen og ikke reglen .
Borgerne skal endvidere mindes om , at vand har en pris , der af konomiske , sociale og miljmssige grunde vil stige stt , og endvidere har vi pligt til at udmnte det i Maastricht-traktaten fastsatte krav om , at alle udgifter lgges ind i prisen p vand .
Desuden skal det understreges , at der ikke alene er problemer med vandkvaliteten , men ogs med kvantiteten i mange omrder .
Det er sledes ndvendigt med interregional solidaritet hen over de nationale grnser .
Ogs denne politik indebrer et krav om hensigtsmssig anvendelse .
<P>
Problemet skal desuden lses gennem fysisk planlgning , genanvendelse af spildevand , samt udnyttelse af alle disponible ressourcer , herunder udnyttelse af mulighederne for i Middelhavslandenes kystomrder at installere afsaltningsanlg , og disse initiativer kan ikke vente , til der opstr alvorlige trkeproblemer .
Det er desuden ndvendigt med et omfattende kompromis mellem de forskellige aktrer , de store forbrugere , ssom landbruget , industrien , turismen og energi- og transportomrdet , og her har ogs de lokale myndigheder et stort ansvar , da det i forbindelse med projekter inden for rammerne af fysisk planlgning er en faktor , som skal vies stor opmrksomhed .
<P>
Til sidst skal jeg understrege , at jeg ikke mener , at forenklede lsninger i form af privatiseringer hrer hjemme p dette omrde .
Det drejer sig om et yderst kompleks problem , som m behandles inden for rammerne af et helhedskoncept ; Den Europiske Union m udarbejde retningslinjerne for et sdant koncept og dernst overlade det til de enkelte regioner og lande at administrere disse hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vores gruppe tilslutter sig Florenzbetnkningen , navnlig fordi den understreger ndvendigheden af at vedtage et rammedirektiv om bredygtig beskyttelse af vandressourcerne , som sammenfatter og forenkler de mange eksisterende vanddirektiver .
Vi kan ligeledes tilslutte os den prioriterede mlstning at kmpe for vand af god kologisk kvalitet .
<P>
Det er vigtigt at beskytte de europiske vandressourcer i betragtning af menneskets stigende forbrug af vand , ligesom det er af allerstrste vigtighed at hindre yderligere forringelse af vandkvaliteten og at fremme rensningen af forurenede vandomrder .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Fllesskabets bidrag til beskyttelse af vandressourcerne i stigende grad prioriterer de fjerntliggende omrder , hvor der endnu er meget at gre .
<P>
Forslaget om at fastlgge integrerede vandforvaltningsplaner for vandlbssystemer er interessant , for s vidt som det vil ndvendiggre et samarbejde mellem de berrte medlemsstater og desuden krve samarbejde fra Den Europiske Unions side .
Der m i dag anlgges et nyt syn p vandressourcerne uden tidligere tiders krigeriske holdning .
Men da vand er et gode af vital betydning , m staterne fortsat kmpe for deres befolkningers rettigheder og interesser , og Unionen m udforme en overordnet strategi for mgling , kontrol og orientering p grundlag af retfrdige og relevante kriterier , som er fastlagt under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Vandpolitikken er uvgerligt forbundet med en rkke andre politikker , der indgr som bestanddel af integrerede udviklingsprojekter , ssom milj og fysisk planlgning , transport , energi , industri , landbrug og skovbrug .
<P>
For s vidt angr det sidstnvnte omrde skal det fremhves , at det ud over hensynet til bevarelsen af de lokale skove er af stor betydning for bevarelsen af vandressourcerne , at Unionen flger en helhedsstrategi p vandomrdet , som i praksis frer til en betydelig og hurtig forgelse af skovbeplantede omrder i de forskellige medlemsstater og regioner , navnlig i de sydlige , hvis regeringer ikke altid har vret opmrksomme p eller gjort en reel indsats for at udmnte adkvate politikker , som frst brer frugt p langt sigt .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , ret skal vre ret , vil jeg navnlig sige til kommissr Bjerregaard .
Revisionen af hele vandpolitikken er trods alt for en stor dels vedkommende kommet i stand p initiativ fra EuropaParlamentet . Vi fandt det som Parlament pkrvet , idet vi havde en underskov af direktiver p dette omrde , og disse direktiver var ogs kun i ringe omfang indbyrdes afstemt .
Vores hring , som er blevet nvnt , blandt andet ogs af ordfreren hr . Florenz , bidrog til denne revision af hele vandpolitikken .
<P>
Jeg m ogs bekende , at min gruppe ikke havde og stadig ikke har ret megen tillid til , at Kommissionen vil n frem til en revision af denne vandpolitik .
Det forekommer mig , at Kommissionen har mistet en hel del goodwill indtil nu p dette omrde . Denne vor tillid blev ikke meget strre , da vi s denne meddelelse .
Det er et fladt dokument , og jeg giver ordfreren ganske ret , nr han truer med et handlingsprogram .
De ved , og ordfreren , hr . Florenz , ved det ogs , at min gruppe ikke var tilhnger af at f et handlingsprogram i stedet for denne meddelelse , fordi vi foruds store forsinkelser i procedurerne .
Men ikke desto mindre venter vi nu p et forslag fra Kommissionen til et rammedirektiv , og dette rammedirektiv burde s til gengld indeholde det , der mangler i denne meddelelse , som vi har til behandling i dag . Et ordentligt samspil mellem kvalitetsmlstninger og emissionsstandarder , for det andet kvalitets- og kvantitetsmlstninger , og den kologiske vandkvalitet skal have en hj prioritet .
<P>
Jeg er glad for kommissrens brev , som er et resultat af , at ordfreren , hr . Florenz , pressede p .
Endnu en gang bevirkede dette pres fra Parlamentet , at dette brev kom i stand , og det giver en beskrivelse af rammedirektivets senere indhold .
<P>
Hr. formand , indtil nu er konklusionen , at vi som Parlament har mttet tage mange initiativer for at n frem til en acceptabel ny vandpolitik , og dette skyldes ikke mindst ordfreren , hr . Florenz .
Jeg vil gratulere ham hjerteligt med denne betnkning .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , efter Det Europiske Miljagenturs skn lever kun 10-20 % af Unionens vandomrder i dag op til kravene om god vandkvalitet .
Siden 1973 er der gradvis etableret en lovgivningsramme bestende af mange - ofte indbyrdes modstridende - direktiver .
Derfor er vi helt enige med hr . Florenz i ndvendigheden af at udarbejde et rammedirektiv , som sammenfatter og forenkler den eksisterende lovgivning , navnlig i betragtning af den udbredte tilsidesttelse af fllesskabsretten p miljomrdet .
<P>
Forebyggelse , beskyttelse af vandressourcerne og hindring af yderligere forringelse af vandkvaliteten samt udbedring af de allerede skete skader br gives prioritet i Den Europiske Unions vandpolitik .
Alle vanddirektiverne br sammenfattes i et sammenhngende st af forskrifter , som er lettere at forst , uden at beskyttelsesniveauet af den grund snkes .
<P>
Vi mener , at faststtelsen af prioriterede ml og foranstaltninger skal foreg p fllesskabsplan ( hvis der ikke findes fllesskabsbestemmelser p dette omrde , kan medlemsstaterne heller ikke opfylde dem ) , medens tilpasningen og udmntningen af dem henhrer under medlemsstaterne .
Endvidere skal landbrug , industri og transport tage hensyn til Den Europiske Unions vand- og miljpolitik . I modsat fald vil de fastsatte ml ikke kunne opfyldes .
I Spanien er flere vdomrder , som udgr et vrdifuldt aktiv for Europa , strkt truede .
Nogle af disse navne er verdenskendte , som f.eks. Lagunas de Ruidera , Tablas de Daimiel , Albufera de Valencia og Doana .
<P>
Efter vores mening er vi nu i stand til at gre en forebyggende indsats for at hindre en endegyldig delggelse af en for menneskeheden s vrdifuld ressource som vand .
Med henblik herp m vi for vort vedkommende trffe de forndne foranstaltninger til at beskytte vandressourcerne i Den Europiske Union , og vi kan i den forbindelse fuldt ud tilslutte os hr . Florenz ' betnkning .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , der hersker en smuk enstemmighed i Miljudvalget , da vores gruppe ogs fuldstndigt sttter betnkningen af hr . Florenz , som vi gerne vil lyknske .
Hans indfaldsvinkel er helt forenelig med vores bekymringer .
Det er ndvendigt med et rammedirektiv om vandpolitikken . Det er klart ndvendigt at g ud fra de fire principper i miljpolitikken i henhold til det kendte hierarki , der begynder med forsigtighedsprincippet og slutter med princippet om , at forureneren betaler ; samtidig skal det tilfjes , at disse principper for jeblikket nppe respekteres .
<P>
Jeg vil komme med nogle bemrkninger .
Allerfrst med hensyn til valget mellem vedtagelse af nogle kvalitetsml og indfaldsvinklen med grnsevrdier . Ordfrerens synsmde er helt korrekt : Disse valgmuligheder er ikke uforenelige .
Det siger sig selv , at hvis man vil n disse kvalitetsml , m man forinden definere nogle grnsevrdier , og de skal ikke defineres under hensyntagen til nogle sektorinteresser , men navnlig i kraft af kosystemernes absorberingsevne .
Det har man ikke altid gjort , og det er det , der i dag frer os frem til en situation , som Kommissionen selv erkender som en hastigt forvrret situation : Vandkvaliteten bliver ringere og ringere . Hvad enten det drejer sig om nitrater , klorholdige organiske stoffer eller pesticider , er der mange vandfrende lag og mange floder , der er forurenede .
Det fr os til at gre opmrksom p de berrte politikker , som jeg gerne vil sige et par ord om .
<P>
Hvilke tre politikker er efter min mening de mest involverede ?
Allerfrst , landbrugspolitikken .
Det siger sig selv , at hvis man ikke ndrer den flles landbrugspolitik , kan man ikke lse problemet med vandkvaliteten .
Det drejer sig her om en ikke klart afgrnset forurening , der skyldes pesticiderne og nitraterne , og som vejer tungt p vandkvaliteten . Det er ndvendigt med en radikal forandring .
Man skal g i retning af et mere ekstensivt landbrug , et landbrug af organisk art . Det vil tage tid , men det er absolut ndvendigt .
<P>
Derefter industrien .
Det er klart , at en hel rkke industrielle processer skal ndres , genbruget og industrivandets funktion i lukket kredslb skal gres alment , og man m undg rovdrift ved at ndre et vist antal teknikker , der for jeblikket er forldede .
Ogs hertil vil det vre ndvendigt med nogle midler .
<P>
Endelig energien .
En energipolitik baseret p en centraliseret produktion , der medfrer en betydelig varmeforurening , er en politik , der er dmt til fiasko ud fra et synspunkt om bevarelse af vandkvaliteten .
Ogs her m man handle .
Der skal decentraliseres mere ; det er ndvendigt med en bedre energieffektivitet og en udvikling af vedvarende energi .
<P>
Til slut , hr. formand , tror jeg ikke , at man ved at vlge kvalitetsmlstningerne og grnsevrdierne uden at fastlgge nogle konomiske redskaber vil n frem til at lse problemerne med vandkvalitet .
Det er ndvendigt , som Det Europiske Miljagentur anbefaler , at bruge konomiske redskaber som for eksempel kologiske afgifter og at indfre begrebet fabrikanternes civilretlige ansvar , ellers vil man ikke kunne lse problemerne .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , den europiske vandpolitik drejer sig om en i princippet vedvarende hjlpekilde , hvor der er generel forstelse for , at vi alligevel m behandle den med forsigtighed .
<P>
The Dobris Assessment indeholder en opsummering af de vigtigste problemer i forbindelse med vandet i Den Europiske Union .
Ikke alene det stigende vandforbrug men navnlig den stadige forurening af grund- og overfladevand vil , hvis vor politik ikke ndres , fre til krisesituationer i bestemte omrder .
Der er sledes al mulig grund til at gre noget ved det n .
<P>
Heldigvis er Rd , Kommission og Parlament enige i , at handling er pkrvet . Der er nu ogs ved at aftegne sig en konsensus om den mde , hvorp der skal handles .
Vi m desvrre konstatere , at Unionens vandpolitik i de forgangne tyve r ikke har levet op til forventningerne - og dette er oven i kbet mildt sagt .
Direktivet om vandkvalitet fra 1976 nede ikke det tilsigtede ml . Dette skyldes s vel direktivets hybride tekst , som medlemsstaternes manglende vilje til rent faktisk at stte grnsevrdier p stoffer , som er opfrt p  den sorte liste  .
<P>
Florenz-betnkningen leverer , sammen med Kommissionens meddelelse , vigtige mursten til en mere sammenhngende og effektiv vandpolitik .
Vi m hurtigt se at komme i gang med det nye rammedirektiv for vand , herunder en klarere sammenkobling mellem emissionsgrnsevrdier og kvalitetsmlstninger . Naturligvis er det af den allerstrste betydning , at man finder frem til bedre mder , hvorp man virkelig kan nedbringe emissionerne svel fra  store forurenere  , som fra diffuse kilder , ssom landbruget .
<P>
Til den ende indeholder Kommissionens meddelelse et par gode instrumenter .
Jeg sigter til indfaldsvinklen via vandlbssystemet og anvendelsen af programmer med foranstaltninger for specifikke mlgrupper . Erfaringerne med handlingsprogrammet for Rhinen lrer os , at man kan opn udmrkede resultater ad denne vej .
Derfor m det nye rammedirektiv efter min opfattelse hvile p artikel 130S , stykke 1 .
Frst da kan man tilbyde vandmiljet den beskyttelse , som det har behov for .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , alene den kendsgerning , at i dag efter Det Europiske Miljagenturs skn kun 10-20 % af Unionens vandomrder lever op til kravene om god vandkvalitet , m ruske op i ethvert fornuftigt menneske .
Det er p hje tid , at der handles . Som hr .
Florenz umisforsteligt giver udtryk for , har Kommissionen desvrre forfejlet sit ml at forelgge et logisk helhedskoncept om vandpolitikken .
Jeg ville have sat stor pris p et handlingsprogram , sledes som ordfreren oprindelig nskede .
<P>
Set ud fra strigs synsvinkel , et land , som i mange r har prioriteret vandbeskyttelse hjt , skal denne betnkning stttes uden forbehold . En forebyggende vandbeskyttelse , der glder hele Europa , er et krav , vi ikke m unddrage os med subsidiaritetsprincippet som undskyldning .
Det siger jeg bevidst som en , der gr varmt ind for dette princip .
De overordnede ml og foranstaltninger skal fastlgges p fllesskabsplan . Mden , hvorp de skal omsttes , phviler naturligvis medlemsstaterne .
Gennemfrelsen af principperne om forebyggelse og bekmpelse af miljskader kan kun ns gennem en kombination af emissionsstandarder og kvalitetsml . Der skal ganske vist tages hensyn til den kendsgerning , at skrappe emissionsstandarder er nemmere at gennemfre og omstte end emissionsrelaterede kvalitetsml , og det skal ske bde ud fra miljpolitiske og ud fra konkurrencepolitiske synspunkter .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , jeg kan generelt tilslutte mig Florenz-betnkningen , som jeg finder yderst positiv , navnlig hvad angr forslaget om udarbejdelse af et rammedirektiv .
<P>
Tre aspekter i betnkningen skal srlig fremhves , nemlig at den tager udgangspunkt i beskyttelsen af vandkvaliteten , det helhedssyn , der anlgges , samt ppegningen af det formlstjenlige i at forvalte hele vandlbssystemer , navnlig i grnseoverskridende omrder .
<P>
Derudover vil jeg pege p fire forhold , som br indg i overvejelserne over forebyggende foranstaltninger .
For det frste at udarbejdelsen af et helhedskoncept og indfrelsen af en politik i overensstemmelse hermed kan vre en kompleks og langsommelig proces , som ikke m stte de eksisterende kriterier og politikker p vandomrdet ud af kraft .
Hvis det sker , vil vandkvaliteten i Den Europiske Union blive forringet , medens vi diskuterer .
<P>
For det andet den eksisterende knaphed p vandressourcer i nogle medlemsstater , navnlig i den sydlige del , i Middelhavsomrdet , som m imdegs med en opfordring til at spare p vandressourcerne , rationel forvaltning , begrnsning af kunstvanding , udbedring af fejlagtige tiltag og tilpasning af menneskets aktiviteter til klimaet og den eksisterende vandforvaltningsordning i den enkelte region , hvilket er den eneste mde , hvorp man kan sikre en bredygtig udvikling .
<P>
En tredje overvejelse vedrrer vandkvalitetspolitikken , som ikke br baseres p biologiske indikatorer alene , men p en kombination af lbende mlinger af bioindikatorer for sundhedstilstanden blandt de levende vsener og deres biotoper omkring og i vandomrderne .
<P>
Til sidst en fjerde betragtning . Kontrol med forureningskilderne ved vandomrdernes udspring lser ikke problemet med de kumulative effekter af de forskellige forureningskilder , som vandlbet stder p undervejs .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens dokument og sttter hr .
Florenz ' betnkning . Isr er jeg glad for flgende udtalelse i Kommissionens rapport :  Fllesskabets vandpolitik skal vre s fleksibel , at det undgs , at der indfres undig stramme krav alene ud fra harmoniseringshensyn  .
<P>
I forbindelse med den britiske debat om Europa og de penge , som Det Forenede Kongerige har brugt - nogle ville sige ganske undvendigt , selvom jeg ikke er enig heri - til at rense vore vande i de seneste tyve r , glder jeg mig over denne udtalelse .
Jeg synes , det er meget vigtigt at have noget sdant sort p hvidt .
<P>
En anden udtalelse , som jeg gerne vil nvne for Kommissionen , er afsnit 5.9 i dokumentet , hvor der str :  I henhold til Traktaten skal bde omkostninger og udgifter til aktion eller manglende aktion tages i betragtning  .
En af de ting , som understreger denne form for forhandlinger , er folks hb om , at hvis vi bare havde mere harmonisering og strengere krav , ville vi have renere vand .
Jeg tror ikke , at det er der , problemet ligger .
Et af de strste problemer i vore medlemsstater med hensyn til vandkvalitet er , at vi ikke har rd til den meget hje standard , som vi gerne selv ville have .
En af grundene til , at vi fr problemer med disse vanddirektiver , er , at Kommissionen ikke udtrykker sig tilstrkkelig klart om , hvilke udgifter det helt njagtigt medfrer , hvis vi skal overholde de direktiver , som den stiller forslag om .
<P>
Det er en skandale , at det drikkevandsdirektiv , der for tiden ligger p bordet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , indeholder en omkostningsanalyse , der simpelthen ikke er det papir vrd , den er skrevet p .
Resultatet fremgr af rapporten om overvgning af anvendelsen af Fllesskabets lovgivning fra 1995 .
Her str der under overskriften  Vand  , at :  Flere medlemsstater har svare problemer med en korrekt gennemfrelse af de ml , der er omfattet af Fllesskabets lovgivning  .
De , der rber p mere harmonisering , br mske notere sig , at en af de medlemsstater , der oftest nvnes i pakken , er Tyskland .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg sttter ogs Florenz-betnkningen .
Vand er jo vores mest grundlggende naturressource .
Det er selve livets grundlag .
Derfor er det s meget mere foruroligende at bemrke den stadige forringelse af vandforsyningen i Europa .
Nitratindholdet i mere end 66 % af Europas floder og ser er steget .
Den europiske standard for den samlede mngde pesticider i drikkevand overskrides i 75 % af Den Europiske Unions landbrugsomrder .
Ogs i Irland har vi problemer .
Fiskene dr ogs i vore floder og ser , og det sker hvert r .
Vi har et srligt slende tilflde i Irland for tiden i en by ved navn Nenagh , hvor vandressourcerne er forurenede .
Det er blevet forurenet ved to lejligheder for nylig .
Det er meget vanskeligt for lokalsamfundet .
I min egen kommune , Meath , har vi ogs problemer med vandkvaliteten .
<P>
Europa skal bestemt spille en rolle , nemlig vedtage og gennemfre strenge normer for vandkvaliteten .
Den Europiske Unions tilgang skal styres af tre ngleprincipper : sikre bedre vandforsyning , standse forringelsen af vandkvaliteten og rense forurenet vand .
Men Unionens institutioner har endnu ikke forstet vigtigheden af denne opgave .
De tilfldige tiltag m stoppes , og Kommissionen skal tage initiativ til og lede en strk vandpolitik i Unionen .
Vi skal ikke vente , til der sker en alvorlig miljulykke .
Vi kan ikke udskyde dette emne mere .
Jeg opfordrer Kommissionen til at leve op til sit ansvar , fr vi med den gamle Tommy Steele-sang kan sige :  Vand , vand overalt , men ingenting at drikke . 
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg har talt med mange af mine vlgere om de forskellige vanddirektiver , der for tiden er gldende i Den Europiske Union , og en af de ting , der klart fremgr , er , hvor vanskelige de er at forst , og hvor vanskeligt det er for almindelige borgere , der er bekymrede for deres vandomrde eller vandforholdene i deres floder , at se , p hvilket omrde Den Europiske Unions direktiv kan hjlpe dem .
Jeg glder mig derfor inderligt over opfordringen til at indfre meget bredere og bedre rammer end de eksisterende .
Det er af afgrende betydning .
<P>
Der er to omrder , som jeg gerne vil bringe ind i forhandlingen , det ene er ikke blevet nvnt endnu , men det er med i Florenz-betnkningen og vedrrer den flles landbrugspolitik .
Det er meget vigtigt at indse , at medmindre vi sikrer en omfattende reform af og ndring i den mde , vi driver landbrug p i Europa , er der ikke nogen mulighed for at n frem til den vandkvalitet , som vi nsker at f , og hvis de to ting ikke flges ad , vil det blive meget vanskeligt at n dette ml .
<P>
Ud fra subsidiaritetsprincippet synes jeg ogs , det er vanskeligt at sige , at drikkevandets kvalitet er noget , vi skal drfte her .
Det str i forhold til resten af vandkvaliteten : Hvis den forbedres , bliver drikkevandets kvalitet ogs bedre .
<P>
Jeg er enig med fru Jackson i , at et af de omrder , der mangler her , er , hvad disse politikker kommer til at koste borgerne . Vi skal sikre , at medlemsstaterne lser dette problem samtidig med , at kvaliteten forbedres .
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvordan hun ptnker at lgge pres p medlemsstaterne for at sikre , at vand ikke bliver en dyr luksusvare , som ingen har rd til .
<SPEAKER ID=205 NAME="Sandbk">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om Fllesskabets vandpolitik lever , som hr . KarlHeinz Florenz ppeger det , ikke op til de klare og prcise krav , som Miljudvalget og Rdet sidste r formulerede til et europisk vandbeskyttelseskoncept .
Lsningen p det er dog ikke at krve et handlingsprogram .
Miljagenturets seneste rapport viser med al nskelig tydelighed , at der er s mange problemer med vores vand , at tiden er til handling , og det vil sige lovgivning i form af et rammedirektiv , s snart drikkevandsdirektivet er frdigbehandlet .
Rammedirektivet vil blive forsinket i flere r , hvis der frst skal udarbejdes et handlingsprogram .
<P>
Det glder mig derfor , at Ritt Bjerregaard i et brev til ordfreren har lovet , at hun vil forelgge et sdant rammedirektiv efter de retningslinjer , som ordfreren udstikker , med fokus p emissionsstandarderne som det mest velegnede virkemiddel i samspil med principperne om forsigtighed samt principperne om en forebyggende indsats og et indgreb ved kilden .
Endvidere ser jeg frem til , at miljkommissren srger for , dels at de mange indbyrdes modstridende vanddirektiver bringes i overensstemmelse med hinanden , samt dels at vandpolitikken integreres i andre politiske omrder ssom landbrug , industri og transport , men hvor disse politiske omrder underlgges hensynet til et bredygtigt milj .
<P>
Hvis punkt 22 i betnkningen bliver forkastet , kan vi fuldt ud tilslutte os den som en yderst relevant kritik af Kommissionens meddelelse og en konkret anvisning p , hvordan det kommende rammedirektiv br udformes .
S vil jeg gerne af Ritt Bjerregaard have at vide , hvornr hun ptnker at fremstte direktivforslaget , og om det er korrekt forstet af hendes brev , at Kommissionen nu har forpligtet sig til at ville flge retningslinjerne i denne betnkning , nr den fremstter rammedirektivet .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Vand er liv .
Europa-Parlamentet har beskftiget sig indgende med dette vsentlige fremtidssprgsml .
Vand kender ingen grnser .
Jeg gratulerer ordfreren , hr . Florenz , med hans kombinerede tiltag af emissionsstandarder og kvalitetsml , og det glder mig , at der foreligger et skriftligt lfte fra miljkommissren , fru Bjerregaard , om at flge dette tiltag op .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at der hverken hos Kommissionen eller i Parlamentet er nogen hensigt om at gribe ind i ejendomsforholdene , hvad vandlbene angr . Ingen i Parlamentet vil tvinge strig til en omdirigerng af dets vandressourcer .
Det drejer sig om at bekmpe forureningen ved kilden , trffe foranstaltninger og forebygge i rette tid .
<SPEAKER ID=207 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , lad mig indlede med at takke udvalget og isr ordfreren for det store arbejde , der er gjort i forbindelse med det forslag , vi behandler her i dag .
Som flere talere har vret inde p , s afholdt Europa-Parlamentets Miljudvalg i juli sidste r en hring om EU ' s vandpolitik , og de var s venlige at invitere mig med .
Hringen gjorde det helt klart , at noget mtte gres for at afklare Fllesskabets vandpolitik og fastlgge en sammenhngende overordnet strategi for beskyttelse af vandressourcerne i Fllesskabet .
<P>
Med alt det , der blev sagt og drftet p hringen , in mente , offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om EU ' s vandpolitik i februar i r .
Meddelelsen var en analyse af al gldende EU-lovgivning , der har indvirkning p vandressourcerne , og den indeholdt ogs forslag til en forbedring af politikken p dette omrde .
Det centrale forslag i meddelelsen var formuleringen af et rammedirektiv for vand .
Det skulle erstatte en meget stor del af den ldre lovgivning , hvilket mange ogs her i dag har vret inde p , var ndvendigt .
Det skulle ogs udfylde nogle af de huller , der var blevet konstateret . Det er ogs blevet efterlyst i dag .
Og endelig skulle det sikre , hvad vist alle har vret inde p , en sammenhng i og en overordnet koordinering af lovgivningen p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege , at tanken ikke er at ndre i den nyere vandlovgivning , og lad mig nvne nogle af de direktiver , jeg her tnker p , nemlig nitratdirektivet , IPPC , Urban Waste Water Treatment -direktivet og sidst direktivet om pesticider .
Det er alts ikke meningen .
Derimod skal rammedirektivet indfre foranstaltninger , som kompletterer den nyere vandmiljlovgivning , og derved i meget hj grad hjne det generelle beskyttelsesniveau for Fllesskabets vandmilj .
<P>
Der var flere af talerne - i hvert fald hr . White - der spurgte , hvornr vi s kunne vre klar med et sdant udspil .
Nu har vi selvflgelig afventet den drftelse , vi skulle have i Parlamentet i dag , men ogs lavet vores forberedende arbejde , og vi hber at kunne fremlgge et nyt forslag i lbet af januar mned .
<P>
Jeg har vret meget tilfreds med den modtagelse , som meddelelsen har fet .
Vi har modtaget mange skriftlige bemrkninger til vort forslag , og vi tilrettelagde i maj en konference med henblik p at f drftet forskellige aspekter af forslaget til et rammedirektiv .
Der var stor sttte bag iden om et rammedirektiv og overvldende flertal for de brede linjer i direktivet som prsenteret i meddelelsen .
Vi modtog selvflgelig ogs kritik af nogle af direktivets aspekter , og vi modtog en rkke nyttige forslag til , hvordan det kunne forbedres .
Alt i alt mener vi at have fundet en rimelig overordnet balance .
Vi har ligeledes modtaget sttte fra de andre institutioner , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
<P>
Det har gldet mig meget at se den store interesse , som Parlamentet har udvist for dette emne , og jeg deler ordfreren , hr . Florenz ' og ogs hr .
Whites opfattelse af , at der har vret tale om et konstruktivt samarbejde .
De kritikpunkter , der fremgr af udkastet til udtalelse , er jeg sikker p , at vi kan finde nogle lsninger p . Jeg har indgende undersgt udtalelsens tekst , og Kommissionens forslag til et rammedirektiv vil ligge tt p de ider , der er givet udtryk for her i dag , og som ogs fremgr af betnkningen .
Det vil sige , at jeg med hensyn til de forslag , der er i teksten , tilslutter mig de ml og de principper , de beskriver .
Jeg er ogs enig i de betragtninger , som hr . Lannoye gjorde gldende , og som flere talere har nvnt , nemlig sammenhngen med landbrugspolitikken - den fr vi nok isr lejlighed til at drfte i forbindelse med grundvandshandlingsplanen - men ogs ndvendigheden af konomiske incitamenter , og Parlamentet skal vide , at det arbejder vi med .
<P>
Jeg har vret i kontakt med ordfreren og formanden for Miljudvalget , og jeg er sikker p , at vi i Kommissionen nu har en god forstelse af baggrunden for Parlamentets bekymringer .
Flere har ogs i dag henvist til det brev , jeg har sendt til ordfreren og formanden for Miljudvalget , og jeg str selvflgelig ved den tekst , der fremgr af brevet .
Derfor hber jeg ogs , at vi nu kan udarbejde et forslag til et rammedirektiv , som vil kunne f Parlamentets sttte , og det glder mig meget , at ordfreren kan sttte et ndringsforslag til udtalelsen , som vil slette henvisningen til et handlingsprogram , og som gr det muligt for os meget hurtigt at fremlgge et forslag til et direktiv . Jeg tror , at det var hr .
White , der efterlyste de vrige initiativer p omrdet . Men det forholder sig jo sdan , at drikkevandsdirektivet , som jeg forstr snart kommer til behandling , ligger hos Parlamentet .
Det har ogs mttet vente lidt .
Det samme glder et forslag til et badevandsdirektiv , som ogs har ventet ganske lnge , og som vi nu ogs snart fr p dagsordenen , og endelig er der grundvandshandlingsplanen , som jeg nvnte tidligere .
Jeg har anmodet mine medarbejdere om at samarbejde meget tt med Parlamentet i alle faser af lovgivningsprocessen , og jeg hber meget , at vi sammen vil kunne se dette nye direktiv vedtaget i lbet af dette Parlaments levetid .
<P>
For at opsummere : Vi er enige om , at det flles ml er at sikre en ambitis og vidtspndende politik for beskyttelse af Fllesskabets vandressourcer og de naturlige levesteder , som de understtter .
Derfor glder jeg mig til et nrt samarbejde om dette emne , og jeg hber , at vi om nogle r med tilfredshed vil se tilbage p denne joint venture , som kan skabe grundpillerne for EU ' s vandpolitik for det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Mine damer og herre , ordfreren , hr . Florenz , har bedt om ordet , fr forhandlingen afsluttes .
Da det efter min mening vil vre interessant at hre hans synspunkter , giver jeg atter ordet til hr .
Florenz .
<SPEAKER ID=209 NAME="Florenz">
Hr. formand , jeg henvender mig til Dem med en bekymring og ogs til Dem , fru kommissr , fordi en lille ny medlemsstat i Det Europiske Fllesskab i de sidste mneder har vret stiv af skrk , fordi De , fru kommissr , angiveligt har planer om at regulere vandressourcer i Europa og agter at flytte dyrebart vand fra Alperne til de sydlige omrder i Unionen .
Jeg gr ud fra , at vor strigske kollega af lutter glde over valgresultatet ikke har stillet sprgsmlet i dag .
Det ville mske vre af en vis interesse , om De kunne besvare dette sprgsml .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml eller en henvisning til costbenefitanalysen : Jeg er levende interesseret i handel og beskftiger mig gerne med sdanne sprgsml , men det br dog nok ikke betyde bningen af en ny diskussion om kvalitetsml .
Jeg anmoder derfor om , at vi forelgger en meget nnsom , men njagtig costbenefitanalyse .
<SPEAKER ID=210 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg har ogs fulgt med i den debat , der har vret i strig , hvor jeg forstr , at det har vret postuleret , at vi ville stjle vandet i strig og overfre det til lande i Unionen , der havde mindre af det .
Det er der selvsagt ikke tale om .
Kommissr Fischler har rejst det samme sprgsml , og over for ham har jeg ogs adskillige gange understreget , at det ikke ligger i forslaget .
P den anden side fremgik det jo sdan set ogs af den debat , vi havde her i dag , at der er sydeuropiske lande , som har ganske alvorlige problemer med vandressourcerne , og de er selvflgelig interesseret i , at dette sprgsml p en eller anden mde kommer til at indg i behandlingen af vandforslagene .
Men deri ligger der alts ikke noget med , at vi skal have flyttet vandet fra strig .
<P>
Med hensyn til cost-benefit-analyser vil jeg tro , at vi i meget hj grad vil f en drftelse af konsekvenserne og perspektiverne , nr vi behandler de forslag , Kommissionen har lagt frem i autoolieprogrammet .
Det er nok et af de programmer , hvor vi mest konsekvent har arbejdet med cost-benefit-analyser , og hvor vi ogs har draget nogle miljpolitiske konsekvenser af dem , som alle ikke ndvendigvis vil vre tilfredse med , fordi omkostningerne er meget forskellige for de enkelte lande .
De er ogs meget forskellige for de enkelte indbyggere , og derfor er det meget svrt at komme med helt generelle betragtninger herom .
Jeg noterede mig de bemrkninger , som fru Jackson kom med her under debatten , og det er helt klart , at nogle af de vandforslag , vi har lagt frem , er meget omkostningsfulde for nogle lande sammenlignet med andre lande .
Det har optaget Rdet ganske meget , og der var en - synes jeg - rimelig stor forstelse for , at der m vre mulighed for hjlp for de lande , som fr meget store omkostninger i kraft af de miljkrav , som vi stiller i vandforslagene .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Hr . Eisma har bedt om ordet til forretningsordenen .
Jeg var ellers lige ved at erklre forhandlingen for afsluttet , men da det er til forretningsordenen , fr De et minuts taletid .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Jeg har kun et sprgsml til Dem , hr. formand .
Nr man sidder her , er der ingen skrm , hvor man kan flge forhandlingen . Fra dette sted kan man ikke se , hvornr det er ens tur .
Derfor bad jeg allerede for en mned siden om at f sat en ekstra skrm op . Tilsyneladende kan det ikke lade sig gre .
Hvis De siger , at det er for dyrt for Parlamentet , vil jeg selv tage en skrm med nste gang .
S vil jeg selv stte den op her . Kan De love mig , at der nste gang vil vre en ekstra skrm , s vi ogs fra dette sted kan se , hvornr det er vores tur ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Hr . Eisma , jeg kan ikke love Dem , at der i den nste mdeperiode vil vre installeret et sdant apparat .
Jeg kan derimod forpligte mig til at videregive Deres anmodning og navnlig den del af det , hvor De tilkendegiver , at De personligt vil kunne bidrage til at afholde udgifterne til opstning af en sdan fjernsynsskrm , hvilket jeg finder yderst interessant i disse budgetstramningstider .
De kan sledes vre forvisset om , at jeg vil videregive Deres forslag til Prsidiet .
Men jeg kan under ingen omstndigheder love , at apparatet rent faktisk bliver installeret , da dette ikke afhnger af min personlige vilje .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Tilstningsstoffer til levnedsmidler bortset fra farve- og sdestoffer
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0312 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( C4-0473 / 96-95 / 0114 ( COD ) ) ( Ordfrer : Riis-Jrgensen ) .
<SPEAKER ID=215 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , denne sag drejer sig om godkendelse af et nyt tangbaseret tilstningsstof kaldet PES .
Sagen er smnd ganske enkel .
Det nye tilstningsstof skal som alle andre tilstningsstoffer have et E-nummer og optages p EU ' s liste over godkendte farve- og tilstningsstoffer .
P det europiske marked er der allerede godkendt et produkt med lignende egenskaber .
Det hedder carrageenan og har E-nummeret E 407 .
Kommissionen har foreslet , at det nye produkt registreres under E-nummeret E 407a .
Svel Miljudvalget som Parlamentet har ved vores frstebehandling taget kraftigt afstand fra Kommissionens forslag .
Miljudvalget og Parlamentet mener ikke , at de to tilstningsstoffer kan ligestilles p den mde , som Kommissionen gr .
Det er vores holdning , at der er tale om to forskellige produkter , hvorfor de naturligvis skal have to forskellige E-numre .
<P>
E-nummersystemet er jo unikt for Europa og er netop tnkt som et instrument , som skal garantere forbrugeren en klar og gennemskuelig information om , hvad vores madvarer indeholder .
Kommissionen er med sit forslag godt i gang med at undergrave hele formlet med E-nummersystemet .
Her str vi s .
Sagen er teknisk kompliceret , men jeg vil her forsge at forklare forskellene p de to produkter .
Carrageenan adskiller sig fra PES ved den mde , carrageenan er fremstillet p .
Rent faktisk anvendes PES som rmateriale til produktionen af carrageenan .
Med PES som basisprodukt foretages der en grundig ekstraktion og raffinering .
Nogle har mske vret s heldige allerede at se produktet , men her har jeg de to produkter .
<P>
( Taleren fremviste de to produkter ) Carrageenan - jeg hber , at kommissren kan se , hvad jeg peger p - er et klart og gennemsigtigt geleprodukt .
PES er grumset , og s lugter det rigtig drligt .
S det er alts to forskellige produkter , det ene lyst og klart , det andet grimt og grumset og lugtende .
<P>
Sagens kerne er , at carrageenan gennem en effektiv og kontrolleret raffinering fremstr som et rent produkt uden reststoffer eller tungmetaller .
Derfor foreslr Miljudvalget , at PES markedsfres under et andet E-nummer , nemlig E 408 , sledes at forbrugeren klart og tydeligt oplyses om , at der er tale om to produkter med forskellige renhedsgrader .
Selvsamme konklusion nede kommissr Bangemann ogs til i et skriftligt svar til et medlem for nogle r siden .
Netop med henvisning til renhedsgraden slog hr . Bangemann fast , at der var tale om to forskellige produkter .
Hr . Bangemann ndrede desvrre herefter sin holdning , bl.a. fordi PES blev godkendt i USA .
For det frste vil jeg gerne minde medlemmerne om , at i USA har man ikke et E-nummersystem , dvs. at PES ikke har et E-nummer i USA .
For det andet godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder bare PES uden at krve nogen test for giftigheden , alts toksicitet .
Det er min klare overbevisning , at godkendelsen af PES p det amerikanske marked var en del af en eller anden politisk aftale , og hele affren bekymrede benbart ikke amerikanerne , som netop l i forhandlinger om at forny deres militrbaser p Filippinerne .
<P>
I EU har vi et meget plideligt og gennemskueligt E-nummersystem .
Det nsker vi og isr jeg at bevare , fordi et plideligt og genneskueligt E-nummersystem er en forudstning for , at det indre marked kan fungere tilfredsstillende for alle parter .
I debatten har den konomiske betydning , som PES har for Filippinerne , ogs vret fremhvet .
Men lad mig sl fast : Vi vil jo ikke forbyde salg af PES i Den Europiske Union .
Det her drejer sig hverken om at bygge nye handelsbarrierer eller fre udviklingspolitik .
Vi er heller ikke ude p at tvinge de filippinske tangbnder ud i konomisk ulykke og arbejdslshed .
Nej , det her er et sprgsml om forbrugerpolitik og forbrugerbeskyttelse .
Hvis der er nogen her i salen , som virkelig sttter frihandelsprincipperne , s er det s sandelig mig og Den Liberale Gruppe .
<P>
Endvidere vil jeg gerne gre opmrksom p , at der ikke er tale om EU kontra Filippinerne .
I Europa produceres der bde PES og carrageenan , ligesom der p Filippinerne produceres svel carrageenan som PES .
Vi m ogs huske p , at halvdelen af PES-produktionen p Filippinerne eksporteres som en rvare til de europiske producenter af carrageenanen .
<P>
Derfor opfordrer jeg p vegne af Miljudvalget Parlamentet til at sttte en ndring af E-nummeret for PES som ved vores frstebehandling .
To forskellige navne , to forskellige E-numre .
Formlet med to forskellige E-numre er , at forbrugerne ved hjlp af varedeklarationen kan f en klar og tydelig besked .
Det handler om det frie forbrugervalg , og det kan alle vel sttte , forhbentlig ogs Kommissionen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , s kommer den anden side af sagen , for jeg vil tale til fordel for 407a .
Grunden er som flger : Der er en meget tt forbindelse mellem , hvad man kalder et produkt og hvilket nummer man giver det .
Men de , der taler til fordel for 407a med navnet  Processed Eucheuma seaweed  , PES , gr det , fordi der ikke er tale om et andet produkt .
Jeg tror , fru Riis-Jrgensen sagde - og det fremgr i hvert tilflde af hendes betnkning - at man kan sige , at det grundlggende er et andet produkt .
Jeg mener , at man med rette kan sige , at det i Codex Alimentarius er accepteret , at dette grundlggende er det samme produkt , men at det har gennemget en anden forarbejdningsproces .
Det er grunden til , at vi foretrkker 407a og ikke et andet nummer .
Det er en anden forarbejdningsproces , men det er ikke et andet produkt .
Ost er ost , uanset om der er tale om en cheddar-ost eller en af de farlige , sm belgiske oste , der rejser sig fra bordet og s godt som bider n i ankelen .
Det er stadigvk ost , og dette er stadigvk tang .
Raffineringsprocessen er blot en anden .
<P>
Fru Riis-Jrgensen siger i sin betnkning som argument for at give produktet et andet nummer , at forbrugerne bliver forvirrede .
Forbrugerne m sandelig vre nogle mrkelige nogen , hvis de gr rundt i supermarkedet og ser efter , om der er tale om 407 eller 408 .
Jeg har endnu aldrig mdt en forbruger , der er vildt bekymret over carrageenan .
Dem , der mske bliver forvirrede - selvom jeg tvivler p det - er producenterne .
Men da nummereringssystemet for denne slags produkter er rettet mod producenterne , der naturligvis p varedeklarationen skal anfre , hvilken type produkt de bruger , tror jeg ikke , der er nogen fare for , at producenterne bliver forvirrede og derfor bruger det ene produkt i stedet for det andet .
Som vi har set med demonstrationen i dag , er der tale om to vidt forskellige produkter , der ikke ligner hinanden , og jeg tror ikke , at forbrugerne bliver forvirrede .
Forbrugerne skal beskyttes , og den mekanisme , der skal gre det , er Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Nr kommissren afgiver sit svar her i forhandlingen , vil jeg bede hende fortlle os , hvad denne komit har sagt .
Den er sandsynligvis blevet bedt om at afgive en udtalelse af Ministerrdet , fr Rdet nede frem til den flles holdning .
<P>
Jeg er enig i , at vi skal vre yderst forsigtige med mulige sundhedsrisici , men hvis der er en risiko her , skulle dette produkt slet ikke slges p markedet .
Derfor m vi stole p Den Videnskabelige Komit .
<P>
Og endnu et punkt , som jeg har hrt her i dag , nemlig at visse - unavngivne - regeringer tnkte p at slge visse produkter - her nvnte man krigsskibe - til gengld for tang .
Det tror jeg , er yderst usandsynligt .
Jeg har ikke nogen krigsskibe p mig .
Jeg aner ikke det mindste om , hvad den britiske regering tnker om dette forhold .
Jeg synes , det er noget , vi skal betragte som ganske latterligt .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen har fremsat forslag om at tillade brugen af et fortyknings- og geleringsmiddel , som ligner carrageenan , der allerede produceres og er tilladt i EU , og som udvindes af det samme udgangsmateriale , men fremstilles p en anden mde , sdan som det ogs er blevet fremhvet i debatten .
Kommissionen bad Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler om dens vurdering vedrrende mulige indvirkninger p folkesundheden .
Det var det , fru Jacksons sprgsml vedrrte .
Denne undersgelse tog flere r , og vurderingen var baseret p et fuldstndigt st data .
Komiten fandt , at stoffet var fuldt acceptabelt , og foreslog , at der skulle fastlgges renhedskriterier .
Et direktiv om renhedskriterier skal snart vedtages af Kommissionen og Det Stende Levnedsmiddeludvalg , procedure III A .
Kommissionen vedtager dette direktiv umiddelbart efter , at stoffet er godkendt til anvendelse .
<P>
Kommissionen og Rdet har godkendt Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende disse stoffers betegnelser .
Vi kan dog ikke godkende det genfremsatte ndringsforslag vedrrende E-nummeret , og det er det , debatten her i aften har drejet sig om .
Ved tildelingen af E-numre flger Kommissionen de regler , der er fastlagt i direktivet om tilstningsstoffer i levnedsmidler som vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet , hvorefter tilstningsstoffer til levnedsmidler , der indeholder samme aktive stof , fr beslgtede E-numre .
Godkendelse af ndringsforslaget ville fre til en vigtig fravigelse fra de regler , der er fastlagt af Codex Alimentarius i dets egenskab af internationalt standardiseringsorgan under WTO-overenskomsten .
Derfor henstiller vi til forsamlingen ikke at godkende dette ndringsforslag , da det strider mod vore forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten .
<SPEAKER ID=218 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru kommissr , jeg vil gerne sl fast over for mine kolleger , at Kommissionen faktisk str isoleret i denne sag i forhold til forbrugerorganisationerne p bde nationalt og europisk plan og i forhold til SU og den europiske industri .
Ogs flere medlemslande i Ministerrdet lytter med stor interesse til , hvad vi beslutter i morgen her i Parlamentet .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi , der er folkevalgte , som reprsenterer svel forbrugerne som industrien her i Parlamentet , ogs lytter til , hvad de siger , og at vi srger for at tage en klar beslutning , som varetager disse forbrugeres interesser og industriens interesser .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi som folkevalgte tager denne opgave p os og ikke lader andre influere p vores holdning , hvad enten det er prsident Ramos , eller det er USA eller andre ting , som fru Jackson ppegede .
<P>
Jeg vil p Miljudvalgets vegne anbefale , at vi stemmer for Miljudvalgets ndringsforslag i morgen , og jeg vil ppege , at hvis man undlader at stemme , s er det det samme som at stemme imod .
Men jeg hber meget , at vi fr en klar afgrelse i morgen .
Jeg mener , at det er i alles interesse , ikke mindst af hensyn til Enummersystemets bevarelse og dermed respekten for det indre marked .
<SPEAKER ID=219 NAME="Bjerregaard">
Jeg skal blot gre en enkelt bemrkning om den isolerede stilling , som Kommissionen skulle vre i .
Jeg fr her oplyst , at der var enighed i Rdet om den flles holdning , og det vil sige enstemmig tilslutning .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Fru Riis-Jrgensen , vi kan ikke p indevrende tidspunkt bne debatten igen .
Forhandlingen er nu afsluttet , men hvis De som ordfrer nsker at reagere p kommissrens bemrkninger , vil jeg give Dem ordet ; hvis De alts nsker ordet , fru Riis-Jrgensen , uden at indlede en ny debat , efter kommissrens korte indlg , vil jeg give Dem ordet , men jeg m anmode Dem om at udtrykke Dem kortfattet , sledes at jeg snarest kan afslutte forhandlingen .
<SPEAKER ID=221 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , meget kort . I protokollen anfrte bl.a. mit hjemland , at det var interesseret i at ndre og flge Parlamentets holdning , s det er ikke rigtigt , at der var fuldstndig enstemmighed .
I protokollen blev skrevet , at Danmark nsker at flge Parlamentets holdning og vil arbejde for at ndre den .
Fra det irske formandskabs side har jeg fet oplyst , at de vil genbne debatten i Ministerrdet i det jeblik , vi kommer tilbage med Miljudvalgets forslag til Ministerrdet .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Riis-Jrgensen .
Logisk nok nsker kommissren at svare p Deres indlg , og De fr hermed ordet , fru kommissr , for en afsluttende bemrkning .
De har ordet .
<SPEAKER ID=223 NAME="Bjerregaard">
Jeg skylder forsamlingen at gre den bemrkning , at Danmark stemte for forslaget .
Jeg var ganske vist ikke til stede p det pgldende rdsmde , men det er , hvad jeg har fet oplyst .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , Deres indbyrdes problemer m De lse i korridoren .
Vi har nu hrt Deres mening og kommissrens .
Beslutningen vil nu afhnge af afstemningen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Situationen i Burma
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0974 / 96 af Maij Weggen og Moorhouse for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Burma ; -B4-0975 / 96 af Telkmper m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Burma ; -B4-0976 / 96 af Kinnock og Jensen for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om EU ' s reaktion p situationen i Burma ; -B4-0978 / 96 af Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance om Burma ; -B4-0982 / 96 af Baldi m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i Burma ; -B4-0984 / 96 af Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om forbindelserne mellem EU og Burma .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke Parlamentets prsidium , fordi det har sat denne mundtlige foresprgsel p dagsordenen endnu for indevrende uge .
Den forvrrede situation i Burma gr det nemlig pkrvet , og siden vi vedtog vor beslutning i juli er situationen bare blevet srlig forvrret .
Jeg vil nvne nogle kendsgerninger .
<P>
Sejrherren fra det sidste valg sidder stadig i husarrest .
Dengang fru Aung San Suu Kyis parti den 6. september i r ville fejre ottersdagen , og der ogs var planlagt en tale ved hendes hus , blev nsten 600 mennesker arresteret , hvoriblandt mange siddende parlamentsmedlemmer , det vil sige parlamentsmedlemmer , der er valgt , men som ikke kunne indtage deres pladser i deres parlament , og en rkke af disse parlamentsmedlemmer er stadig ikke blevet lsladt .
Jeg henviser til , at der allerede i maj ogs blev fngslet mere end 100 valgte parlamentsmedlemmer , og 12 af disse sidder stadig fanget - mennesker , der ikke har beget anden forbrydelse end at blive valgt til et normalt parlament , som SLORC ikke accepterer .
I mellemtiden har SLORC meddelt styret i Burma , at de pr . 15. oktober vil ivrkstte mere omfattende interne sikkerhedsaktioner , for , efter eget udsagn , at fremme den interne stabilitet , men i flge mange er dette kun beregnet p at bringe endnu strre forstyrrelse i fru Aung San Suu Kyis parti .
<P>
Hr. formand , den 8. oktober blev afsprringen af fru Aung San Suu Kyis hus opgivet , men den 11. oktober blev denne afsprring genindfrt .
I gr blev afsprringen hvet igen , og det forventes , at den vil blive genindfrt ved udgangen af denne uge , dens eneste forml er at lukke munden p oppositionslederen .
<P>
Hr. formand , i USA er der i mellemtiden p grundlag af skridt fra Kongressens side , p grundlag af CohenFeinstein-ndringsforslaget i mellemtiden blevet vedtaget foranstaltninger om konomiske sanktioner .
Vi ved , at i mellemtiden har mere end 15 virksomheder , store multinationale virksomheder , allerede trukket sig ud af Burma , og der er naturligvis nu p denne baggrund en fare for , at europiske virksomheder , der endnu ikke er blevet plagt sanktioner , vil overtage terrnet , overtage virksomhederne og overtage aktiviteterne .
Noget sdant gr naturligvis ikke an , og derfor er det egentlig s ndvendigt , at vi ogs i Den Europiske Union ser os om efter sanktioner , at vi prver p at n frem til sanktioner .
<P>
Hr. formand , ASEAN-landene , og det blev ogs nvnt s sent som i juli , udtalte sidste mned , at de egentlig gerne ville give Burma en anden , en mere positiv status . Det , der rent faktisk skete sidste uge , er , at tre lande i ASEAN har besluttet ikke at acceptere , at Burma bliver optaget i ASEAN , dette betyder , at ogs fra denne kant vokser protesterne mod regimet .
Vort sprgsml er egentlig simpelt .
Vi nsker , at den Europiske Union nu s hurtigt som muligt gr noget , vi mener , at tiden nu virkelig er inde .
Situationen i Burma kan sammenlignes med situationen i Chile og i Sydafrika i firserne . Oppositionslederen i Burma er efter min opfattelse halvfemsernes Mandela .
Vi m gre noget for hende , og vi krver handling fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , det er bestemt vigtigt for Europa-Parlamentet , at vi har denne forhandling i dag .
Vi mener , det er p hje tid , at Den Europiske Union indtager et kraftigt politisk og moralsk standpunkt over for dette skndige regime , SLORC , i Rangoon .
Jeg ved , at min kollega , fru Jensen , vil sige noget om James Nicholls og det forhold , at hr . Spring , Irlands udenrigsminister , stadig ikke har fet et anstndigt svar fra Burma om , njagtigt hvad der skete i forbindelse med James Nicholls ' dd i fngslet i Rangoon .
<P>
Jeg vil gerne sprge den ansvarlige kommissr her i aften om , hvad vi skal gre , hvis SLORC fortsat afslr Aung Sang Suu Kyis seneste anmodning om en dialog med SLORC .
Hvad gr Kommissionen , hvis de gr hende ondt eller igen arresterer hende ?
Hvad vil Kommissionen gre ?
Hvad vil Den Europiske Union gre , nr det er for sent at gre noget i disse sager ?
Hvor mange gange skal vi hre Aung Sang Suu Kyi , Burmas demokratiske leder , bede det internationale samfund , fortlle det , at det eneste , der pvirker SLORC , er isolation og sanktioner ?
<P>
De fortjener det samme had , den samme behandling , som mange af os bad om i forbindelse med Sydafrikas apartheid-regime .
Det er uacceptabelt og uhderligt at pst , at dialog og engagement er det eneste rigtige over for et brutalt regime som SLORC .
SLORC gr alt for at undertrykke det burmesiske folk .
Som fru Maij-Weggen sagde , har USA indfrt den skaldte Cohen / Feinstein-ndring , i henhold til hvilken USA er rede til at trffe konsekvente foranstaltninger i forbindelse med sanktioner , endog visum-restriktioner over for Burma .
Vi har ikke hrt noget om en sdan handling eller udtalelse fra Den Europiske Union .
<P>
Vi kan ikke forhandle , slutte fred , n til enighed med en regering , der bruger brn som slaver , en regering , der undertrykker demokratiet , der ngter at drfte enhver form for politisk lsning for etniske grupper .
80.000 mennesker fra Shan-staterne og Karen-staterne er nu blevet forflyttet med magt , de er blevet misbrugt og fler sig forladt af hele verden .
<P>
Vi taler om olieselskabernes handlinger . Unical og Total er reprsenteret i Burma , og vi har forstet , at de er ansvarlige for overtrdelser af menneskerettighederne og for , at mennesker er blevet tvangsforflyttet fra deres jord i Burma .
Jeg tror helt rligt ikke , at de forslag , som EU har stillet i forbindelse med Burma , fr nogen som helst virkning p dette regime .
Disse restriktioner gr overhovedet ikke nogen forskel for SLORC .
Jeg kan ikke ligefrem se , at medlemmer af SLORC str i k for at komme med i Den Europiske Union .
Det gr overhovedet ikke nogen forskel for dem .
<P>
Jeg kan ud fra de klare beviser , som Kommissionen har hrt , ikke se , hvorfor GSP ikke kan trkkes tilbage hurtigst muligt .
Sidste gang stillede jeg sprgsml til hr . Marn her i Parlamentet .
Han forsikrede mig , at adgangen til GSP ville blive trukket tilbage i november .
Det sagde han kategorisk .
Er det stadig Kommissionens holdning ?
Er hr . Marn stadig rede til noget sdant ?
<P>
Jeg vil gerne sprge hr . Marn , om han er villig til at bruge den indflydelse , han helt klart har , til at lgge pres p ASEAN-landene , s de kan spille en mere konstruktiv rolle ?
Er Kommissionen villig til at sende udsendinge til ASEAN-landene og Japan for at drfte vore muligheder ?
Men for at gre det , for at drfte mulighederne , er det vigtigt , at Kommissionen giver udtryk for , at der er en reel mulighed for , at der indfres sanktioner mod regimet .
Vi skal lre af den amerikanske regerings fejltagelser .
Vi skal ikke tage af sted for at fremstte anmodninger , vi skal tage af sted for at opn resultater .
Vi skal vide , hvad det kostede Sydafrika , at den udviklede verden ignorerede Nelson Mandelas og det afrikanske folks bnner .
Vi skal huske p , at det eneste , der krves , for at det onde vinder , er , at gode mnd og kvinder ikke gr noget .
Vi skal handle , fr det er for sent .
Jeg sprger , om Den Europiske Union er rede til hurtigt at gre noget , fr forholdene forvrres i Burma ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , det politiske liv i Burma er en afbildning af landets naturlige bevoksning , nemlig en jungle . Magtens og korruptionens jungle , hvor de samme mennesker har trukket i trdene siden 1962 .
En folkeopstand , Nobel- og Sakharovpris og ogs det for seks r siden afholdte valg har ikke hidfrt nogen forandring heri . Heller ikke de omkringliggende lande i ASEAN-gruppen har kunnet form militre ledere til at fre en anden politik .
<P>
Storinvestorer har under pres fra offentligheden trukket sig ud . I denne forbindelse burde EU ' s reprsentant i omrdet se at f gennemget , hvorvidt det hul i markedet , som bortdragne EU-investorer som for eksempel Heineken og Carlsberg har efterladt bag sig , er blevet fyldt op af asiatiske , navnlig kinesiske , investorer .
Hvis dette viser sig at vre tilfldet , s har vi med de under megen sthej bebudede foranstaltninger ikke lagt noget pres p regimet .
<P>
Parlamentet har det sidste halve r med regelmssige mellemrum opfordret til demokratisering . Alligevel bliver turisterne ved med besge landet og opretholde skinnet af , at det gr godt i Burma .
Jeg m konstatere , at man har vendt det dve re til alle venlige anmodninger om forandring . Tiden er da ogs nu inde til konkrete skridt fra Den Europiske Unions side .
At standse handelsfordele og hjlp er det sidste middel til vor rdighed .
<P>
Hvis militrstyret ikke kommer frem til en konstruktiv dialog med oppositionen , s har vi faktisk ingen anden udvej end at tage denne beslutning .
<SPEAKER ID=229 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke Parlamentet for at have taget initiativet til denne debat .
Jeg er enig i , og Kommissionen er enig i , at det er en vigtig debat , og at det er en meget bekymrende udvikling , sdan som de tre talere meget klart har fremhvet det her i aften .
Vi er ogs ganske klar over den nylige forvrring af situationen i Burma og er i srdeleshed bekymret over , at lederen af Demokratiets Hus og Nobelfredsprisvinderen Aung San Suu Kyi er blevet holdt tilbage for fjerde weekend i trk i et forsg p at forhindre weekendmderne med tusindvis af mennesker foran hendes hus .
<P>
Derfor er Kommissionen meget godt tilfreds med , at det p det sidste mde i Det Politiske Udvalg den 17.-18. oktober blev besluttet at forelgge et udkast til flles holdning vedrrende Burma for udenrigsministrene p disses mde , som finder sted p mandag og tirsdag , nemlig den 28.-29. oktober , og Kommissionen har bidraget meget aktivt til , at man er net s vidt .
Udkastet til den flles holdning omfatter foruden en stadfstelse af de gldende sanktioner et visaforbud for medlemmerne af SLORC og hjtstende officerer tillige med en suspension af besg i Burma af hjtstende statsembedsmnd i bilateralt regi .
Desuden gives der udtryk for EU ' s vrede over SLORC ' s uvilje mod at fre en meningsfuld dialog med EU , og den indeholder ogs en opfordring til , at der indledes en konstruktiv dialog med de prodemokratiske grupper , der er i landet , med henblik p national forsoning .
Udkastet indeholder intet specifikt om konomiske sanktioner .
P den anden side forbeholder man sig muligheden af , at Rdet vedtager yderligere foranstaltninger , og det vil alts ogs sige , at der - sdan som fru Kinnock efterlyste det - er handlingsmuligheder , og der er lagt op til , at de vil blive brugt , ogs selv om der selvflgelig vil vre en meget stor interesse for at f de lande , som ligger i nrheden af Burma , med ind i en sdan konomisk sanktionspolitik .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har ogs gennemget den skriftlige dokumentation , som Kommissionen har fet forelagt , og vi har hrt klager og vidner som led i en undersgelse over praksis med tvangsarbejde i Burma efter en klage fra Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og Den Frie Faglige Internationale .
Efter de sidste hringer , der fandt sted den 3. oktober , blev den sammenfattende rapport , indeholdende de sledes indsamlede skriftlige og mundtlige indlg , frdigbehandlet den 21. oktober og forelagt min kollega , kommissr Marin , som i nrmeste fremtid vil forelgge kollegiet et forslag til , hvordan undersgelsen kan flges op .
<P>
Det skal nvnes , at det er Rdet selv , der skal trffe beslutning om tilbagetrkning af prferencerne , hvis Kommissionen skulle beslutte at forelgge det et forslag herom .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Fru Maij-Weggen , hvis De nsker ordet til forretningsordenen , kan jeg straks give Dem det .
Hvis Deres indlg derimod er relateret til forhandlingen , fr De frst ordet ved forhandlingens afslutning , da der er andre talere p listen fr Dem .
Jeg vil med Deres tilladelse frst give ordet til fru Kirsten Jensen for et indlg p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe af to minutters varighed .
De fr s ordet ved forhandlingens afslutning , fru Maij-Weggen .
Tre minutter , det bestemmer De selv , ikke jeg , ikke jeg .
<SPEAKER ID=231 NAME="Kirsten Jensen">
Det europiske diplomati er kommet til kort over for Burma .
Hvordan kan man tro , at man med et diplomati kan opn noget som helst over for et militrstyre , der lader diplomater d i fngslet og fngsler i hundredvis af folkevalgte politikere ?
Og EU ' s vage reaktion p den burmesiske militrjuntas gentagne krnkelser af menneskerettighederne er katastrofal , kortsynet og er i modstrid med den historiske erfaring , vi skulle have nu .
Vi har tidligere haft et eksempel p , at en enig opposition bad om konomiske sanktioner i en situation , hvor demokratiet var sat ud af kraft .
Jeg tnker som fru Kinnock p Sydafrika .
I dag er alle enige om , at Nelson Mandela er en vidunderlig person , men nr sandheden skal frem , var rigtig mange sene til at imdekomme hans henstillinger om sanktioner mod apartheidstyret i Sydafrika .
I dag er alle de langsommelige glade sttter af demokratiet i Sydafrika , men hvorfor skulle det tage s lang tid ?
<P>
I sagen Burma er der mulighed for , at alle kan vre med nogenlunde fra starten .
Vi har den samme forudstning .
Den demokratiske oppositions ubestridte leder og modtager af Europa-Parlamentets Sakharov-pris , Aung San Suu Kyi , beder os om at indfre konomiske sanktioner mod Burma .
Ja , men s er der ingen grund til tven .
Det er bare med at komme i gang .
Nr rapporten om tvangsarbejde endelig foreligger , skal toldaftalen vk .
Toldaftalen bidrager med ca . 10 % af Burmas nationalprodukt .
Det kan vi ikke stiltiende acceptere .
Endnu vrre er det , at de udenlandske investeringer bliver gjort mulige gennem tvangs- og slavearbejde .
Hvordan kan bosserne i virksomhedernes bestyrelseslokaler dog holde sig selv ud ?
<P>
Over for Burma har vi i EU chancen for at lade hderligheden komme til orde .
Tver vi nu , siger vi , at menneskerettigheder ikke har nogen plads i international politik .
Respekten for menneskerettighederne er det sunde princip , der br danne grundlaget for en flles europisk udenrigspolitik .
Derfor forventer vi , at Unionens udenrigsministre foretager sig mere end bare at lfte pegefingeren over for Burmas militrjunta .
Hvis nogen er uenige i det , s ser jeg frem til at hre deres bud p , hvad Europa s egentlig skal samarbejde for .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , jeg deler fuldstndig fru Maij-Weggens og andre kollegers bekymring over den stadige forringelse af situationen i Burma .
Med Den Europiske Unions formandskabs ord :  Vi tager afstand fra brugen af tortur .
Vi tager afstand fra summariske , vilkrlige henrettelser .
Vi tager afstand fra tvangsarbejde .
Vi tager afstand fra misbrug af kvinder .
Vi tager afstand fra politiske arrestationer .
Vi tager afstand fra tvangsforflytninger af befolkningen , og vi tager afstand fra begrnsningen af grundlggende frihedsrettigheder ssom udtryksfrihed , bevgelsesfrihed og forsamlingsfrihed . 
<P>
Det er en talende fordmmelse af regimet i Burma , der desvrre ikke er det eneste af sin art i verden .
Og dertil kommer , at Sang Suu Kyi og hendes tilhngere er i livsfare p grund af tildelingen af Sakharov-prisen , s vi har virkelig et stort ansvar .
<P>
Jeg vil gerne blot stille et par sprgsml til Kommissionen og Rdet , som de , hvis de ikke kan svare i dag , gerne m svare p senere .
Jeg venter for vrigt stadig p svar p de sprgsml , jeg stillede for en eller to mneder siden til den kommissr , der var til stede dengang .
Jeg har ikke fet noget svar endnu .
<P>
For det frste vil FN ' s Srlige Arbejdsgruppe for Vilkrlige Tilbageholdelser og Fngslinger besge Burma ?
Det vil jeg gerne have oplyst .
For det andet , vil FN ' s srlige ordfrer for Burma sammen med EU undersge forholdene omkring hr . Nicholls ' dd , som er blevet nvnt tidligere , ikke blot i dag , men det ved De sikkert meget mere om end jeg , fru kommissr .
For det tredje , hvad har FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder og EU tnkt sig at gre i forbindelse med Burma ?
Det har vi hrt lidt om , men jeg vil gerne vide mere .
For det fjerde , hvornr afslutter Kommissionen sin undersgelse af muligheden af at ophve GSP-prferencerne for Burma ?
Vi formoder , at den er i frd med det , men se nu da for Guds skyld at komme videre !
For det femte , hvordan reagerede den japanske premierminister , da formandskabet drftede Burma med ham i Tokyo ?
Kan vi overhovedet f sttte fra Japan i denne sag , og kan vi f det at vide , om ikke nu , s senere ?
For det sjette , er Kommissionen ved at udarbejde en liste over selskaber , der har konomiske interesser i Burma ?
Jeg har nogle lister , men de m vre meget korte i forhold til , hvad der gr for sig .
Hvad mener den om Totals aktiviteter og dette selskabs projekt om investeringer i en naturgasledning i Burma ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , fru kommissr , Den Liberale Gruppe kan fuldt og helt g ind for budskabet i min kollegas sprgsml .
Situationen i Burma volder os , hvor kan det vre anderledes , meget store sorger , og dette er en understatement . Det er ndvendigt med et klart og effektivt signal een gang til .
Den 29. september i r blev den egentlige sejrherre ved valget dengang nok en gang sat under husarrest , og 109 parlamentsmedlemmer fra National League of Democracy blev sat i fngsel .
<P>
Grundene til denne foranstaltning var , at NLD organiserede en partikongres .
Det er vanskeligt at forestille sig en klarere demonstration af antidemokratisk sindelag og det had , som man nrer til demokratiet .
SLORC viser endnu en gang , at de er diktatorer . Det er vor opgave at prve p at mde dette med et klart  nej  , at trde op imod dette , indtil nu med ringe held .
<P>
Under Kommissionens mange hringer er det blevet klart , at siden 1992 er to millioner mennesker blevet sat til at arbejde som slaver i Burma .
Nr henses til , at 40 % af konomien ligger i hnderne p een statslig virksomhed , er juntaens rolle i alt dette mere end klar .
<P>
De foranstaltninger , som Unionen har truffet indtil nu , har vret virkningslse .
Et strre pres er pkrvet . Det mest effektive pres kan udves ved ikke lngere at anvende den generelle prferenceordning p Burma .
Det er ndvendigt at handle hurtigt , selvom procedurerne naturligvis m flges omhyggeligt .
<P>
Endvidere m Unionen opfordre alle sine virksomheder til at standse investeringer i Burma . Derudover m ASEAN opfordres til at undlade at ndre den observatrstatus , som Burma fik for nylig ved denne organisation , til et egentligt medlemskab .
Dette ville kunne have ugunstige flger for samarbejdet mellem EU og ASEAN .
<P>
Vi er meget glade for udtalelserne fra Rdet for Almindelige Anliggender af frste oktober i r og for bemrkningerne fra rdsformanden i det irske parlament .
Jeg vil opfordre ham og mange andre til at fortstte ad denne vej og isr at prve p at omstte ordene til handling .
Jeg siger bare held og lykke .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg er sikkert et af de medlemmer af dette Parlament , der senest har haft lejlighed til at besge Burma .
Jeg tog dertil i december 1994 i et forsg p at besge Aung San Suu Kyi , der p davrende tidspunkt blev holdt i husarrest .
SLORC-regimet afslog trods henvendelser fra medlemsstaternes ambassader i Rangoon at give mig tilladelse til at besge hende , selvom jeg havde et brev med fra formanden for EuropaParlamentet med en officiel meddelelse om , at hun var blevet tildelt Sakharov-prisen .
<P>
Men jeg havde dog lejlighed til at mdes med medlemmer af Den Nationale Demokratiske Liga og andre modstandere af det autoritre militrregime , der rent lydligt har det passende navn SLORC .
Jeg s besttelseshren g rundt i Rangoons gader , og jeg s og mdtes med medlemmer af oppositionen .
Jeg s , hvordan det er lykkedes for SLORC at gre Burma til et af verdens ti fattigste lande .
<P>
Efter det var der et glimt af hb p grund af ophvelsen af Aung San Suu Kyis husarrest .
Men det var desvrre blot et skridt frem og to tilbage .
Et par uger efter blev dette hb slukket .
Sprgsmlet er i dag , hvad Kommissionen og Rdet foreslr at gre .
Vi er blevet bnfaldet af en person , der ikke er vor tids Nelson Mandela , for hun er helt anderledes .
Nelson Mandela skabte rent faktisk visse spndinger .
Nogle mennesker sttter ham , andre ikke .
Jeg ved ikke , hvem der i den demokratiske verden er imod Aung San Suu Kyi , der er i tvivl om hendes tro p demokratiet , hendes tro p fred og hendes tro p ikke-vold .
Hun har bedt om sanktioner , og jeg troede , at vi ville svare hende .
Jeg troede , at sprgsmlet her i aften var , hvornr de skal indfres .
Men ud fra kommissrens skuffende svar er det benbart stadig et sprgsml , om de overhovedet kommer til at ske .
Jeg m desvrre sige , at det ser ud til , at Kommissionen ikke lytter til Parlamentet .
<P>
P tvrs af det politiske spektrum her i salen , fra hjre til venstre , i alle Unionens medlemsstater , Danmark , Nederlandene , Det Forenede Kongerige og andre , siger vi alle til Kommissionen , at vi nsker , at den lytter til Aung San Suu Kyi , vi nsker , at den gennemfrer sanktioner , og vi nsker , at den gr det nu .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil fremstte to bemrkninger og stille eet sprgsml .
For det frste m det ud fra alt , hvad der her til aften kommer frem , st klart , at grnsen er net for Parlamentets vedkommende .
Dag ud og dag ind bliver man ved med at kngte menneskerettighederne i Burma .
SLORC , the state law and order restauration council er tydeligvis s bange for at miste sit jerngreb om situationen , at selv det fredeligste mde , den mindste demonstration fra National League for Democracy , fru Aung San Suu Kyis parti , bliver betragtet som en trussel .
Afsprringen af Suu Kyis hus skulle vre forbi den 30. september , men pressen kan ikke komme igennem til hende , og hendes ugentlige taler bliver gjort umulige .
Hundreder af mennesker fra hendes parti er i mellemtiden forsvundet , eller de bliver fngslede .
<P>
For det andet , hr. formand , kan det da godt forekomme deprimerende , at Parlamentets beslutninger ikke har haft nogen virkning p SLORC ' s holdning , men det har de mske til gengld haft p virksomhedernes investeringspolitik .
Diverse store firmaer , herunder Heineken , har trukket sig ud , og det er naturligvis klart , at det m flges op af en generel boykot .
<P>
For det tredje , mit sprgsml p min gruppes vegne : hvor vil man hen med de drftelser , som Kommissionen skal have om denne sag ved udgangen af oktober mned ?
For os er det klart , at Kommissionen m form Rdet til at vedtage sanktioner .
Man har ventet alt for lnge .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , vi nsker indgreb over for et meget brutalt regime , der str over for en bemrkelsesvrdigt modig opposition .
Jeg gentager , at denne opposition specifikt har bnfaldet Den Europiske Union , Europa-Parlamentet om hurtigt at gribe ind for at f ndret forholdene i Burma gennem isolation .
Vi har ogs fet et meget specifikt mandat af det europiske folk .
Netvrkene af stttegrupper i byer og landsbyer i hele Europa beder os om at gre alt , hvad der er i vor magt , og handle hurtigt .
<P>
Vi har kendsgerninger p bordet , vi har kendskab til ddsfald , vi har kendskab til mennesker , der er forsvundet , tilbageholdelser , s mange menneskers lidelser , og vi har ret til at krve mere af Kommissionen , end vi har hrt i aften .
Vi nsker , at Kommissionen flger op p den meget vigtige hring om tvangsarbejde , der fandt sted i Bruxelles , og gr noget i forbindelse med GSP .
Vi nsker , at Rdet under det nuvrende formandskab tager en rkke initiativer senere p mneden for at isolere Burma .
<P>
Vi appellerer ogs til de lande , der ligger i Burmas umiddelbare nrhed , vore respektive partnere , om at samarbejde med os .
Jeg ved godt , at de ofte minder os om , at de i modstning til mange andre dele af verden er tvende over for at gribe ind i nabolandenes indre anliggender .
Men denne brutalitet er deres ansvar , det er vores ansvar , og grunden til , at vi er medlemmer af Europa-Parlamentet , er , at Den Europiske Union , EuropaParlamentet , blev oprettet p grund af bekymring over demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Her til sidst vil jeg sige , at der kommer ndringer i Burma .
Det brutale regime vil blive vltet .
Demokratiet vil blive indfrt i Burma , men efter alle disse lidelser og alle disse ofre m vi sikre , at det sker snart .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg tror , at det er krystalklart , at man tvrs hen over denne sal nsker mere handling fra Kommissionens side og ogs nsker , at Kommissionen forelgger flere aktive forslag for Rdet .
Det centrale i alle disse aktioner er , at vi virkelig mener , at tiden er inde til en konomisk boykot , sledes som det ogs er p tale nu i USA .
Mit sprgsml er : hvis der i morgen her i Parlamentet bliver vedtaget en tvrpolitisk beslutning , som krver disse konomiske sanktioner , sledes som oppositionslederen i Burma ogs selv har nsket , er Kommissionen s rede til at ndre sine forslag til det frstkommende Rd , sledes at Rdet rent faktisk vil vre i stand til at trffe disse beslutninger ? Dette vil jeg gerne vide .
<SPEAKER ID=238 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg forstr udmrket Parlamentets utlmodighed og irritation over , at der ikke er mere handling p baggrund af de facts , som alle har lagt frem her i dag .
Jeg deler helt den bekymring og den vrede , der er kommet til udtryk , og jeg mener heller ikke , der er nogen som helst tvivl om , at EU har en forpligtelse til at trffe en beslutning og handle . Det , jeg kan henholde mig til , var det , jeg startede med at nvne , nemlig at der i den kommende uge p mandag og tirsdag skal vre et mde imellem udenrigsministrene , og Parlamentet behver ikke at vre i tvivl om , at jeg vil srge for , at den ansvarlige kommissr for omrdet , hr .
Marin , vil blive gjort bekendt med de meget strke og klare og meget entydige synspunkter , der har vret gjort gldende fra Parlamentet i dag .
Jeg tror ikke , at der har vret nogen som helst tvivl om budskabet , hverken med hensyn til et EU-lederskab eller ndvendigheden af at gre mere end blot at tale om tingene .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Mine damer og herrer , fru Kinnock anmoder om ordet .
Jeg m sledes bede Dem vente endnu et jeblik .
Fru Kinnock , De har ordet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens ord , men det str stadig klart , at Kommissionen og Rdet har vendt sig mod den form for serise initiativer , som vi nsker .
Disse restriktioner , det , vi har hrt fra Kommissionen , fr ganske enkelt ingen som helst virkning p SLORC .
Vi har ikke fet en entydig forsikring fra Kommissionen om , at den vil lytte til , hvad Aung San Suu Kyi siger .
Det er det , vi beder om , fru kommissr .
Jeg ved godt , det ikke ligger i Deres hnder , men jeg ville nske , at Kommissionen og Rdet ville lytte opmrksomt til , hvad det burmesiske folk siger , ikke blot Aung San Suu Kyi .
Det burmesiske folk bnfalder os om at gre noget .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Kinnock .
<P>
Mine damer og herrer , jeg synes , at Parlamentet har udtrykt sig klart og utvetydigt om sin holdning til sprgsmlet .
Desuden skal jeg meddele , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Mine damer og herrer , tak for behageligt selskab .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
