<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 30. september l996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra det sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , De husker mske , at jeg under den sidste mdeperiode i Strasbourg spurgte , hvorfor den nederlandske fjernsynskanal RTL4 var forsvundet fra nettet her .
Nu blev jeg for to uger siden ringet op af Parlamentets tjenestegren , som meddelte mig , at RTL4 igen ville kunne modtages inden denne mdeperiode .
Jeg kom sledes forventningsfuld til Strasbourg , tndte for mit fjernsyn i eftermiddag , og det viste sig ikke at vre tilfldet .
P kanal 12 havde vi nu teleshopping med tyske varer , hvilket naturligvis er noget helt andet .
Jeg vil sledes gerne anmode Dem , hr. formand , om dog lige at gre noget for , at vi igen fr RTL4 tilbage , for det havde man lovet os .
<P>
Mit andet sprgsml lyder , hr. formand , hvordan gr det nu med de skriftlige foresprgsler , som vi indgiver .
Jeg indgav en foresprgsel den 9. september i henhold til artikel 42 , hvilket betyder , at jeg skal have svar inden tre uger , og hvis det er et vanskeligt problem inden seks uger .
Fra 9. september til i dag er njagtigt seks uger , og jeg har stadig ikke modtaget noget svar .
Hvem kan jeg henvende mig til , sledes at jeg alligevel fr et svar p mine sprgsml ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , det frste punkt , De nvnte , vil blive undersgt .
Hvad det andet punkt angr , ved De jo , at jeg om nogen prver p at overholde fristerne et hundrede procent netop , nr det drejer sig om foresprgsler fra kollegerne .
Hvis det i dette tilflde ikke er lykkedes , vil jeg gre alt for , at De i lbet af ganske kort tid omsider fr et svar .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 17. oktober 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Gruppen Europisk Radikal Alliance anmoder under henvisning til forretningsordenens artikel 129 om , at betnkning af Posselt for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelspolitiske aspekter af Europaaftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Slovenien henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dell ' Alba , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , det er mig magtpliggende at redegre for grundene til , at jeg krver henvisning til fornyet udvalgsbehandling af denne betnkning . Frst og fremmest , fordi Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som vi alle skylder respekt , i et afsnit giver udtryk for tilslutning til noget , som imidlertid ikke hrer under dets kompetence .
Jeg ved , at der er sket en rettelse .
Men mit nske er ogs begrundet med , at begrundelsen for en betnkning , hr . Posselt , skal stemme overens med denne .
Men i denne betnkning , der er af konomisk karakter , finder vi en rekonstruktion af historiske begivenheder fra 1945 og fremefter , tragiske begivenheder , der har pvirket ikke alene Fllesskabet og visse samfund , der er nvnt i betnkningen , men tillige de italienske samfund inden for dette omrde , som er blevet helt glemt .
Da dette desuden ligger uden for emnet for betnkningen , krver jeg frst og fremmest henvisning til fornyet udvalgsbehandling , fordi begrundelsen ikke p nogen mde stemmer overens med betnkningen eller de historiske fakta .
Det ville vre mildt sagt skandalst , dersom Parlamentet vedtog en sdan begrundelse .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , som De sikkert husker , blev dette sprgsml drftet i Formandskonferencen sidste torsdag , hvor der var enighed om , at en del af indholdet i denne erklring ikke var i overensstemmelse med Parlamentets forretningsorden .
De ptog Dem at finde en afklaring p dette sprgsml , fr det blev forelagt Parlamentet .
Jeg hber , at det vil kunne lse problemet , og at vi kan fortstte som planlagt og behandle Posseltbetnkningen , som er sat p dagsordenen .
Det gr min gruppe ind for , og vi sttter Deres fremgangsmde med at fjerne de punkter i erklringen , der afviger fra Parlamentets forretningsorden .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
De har refereret resultatet af vore drftelser i Formandskonferencen korrekt .
Hvad beslutningsforslaget angr , er der i mellemtiden indget en rettelse ; problemet vedrrende beslutningsforslaget er lst med denne rettelse .
Tilbage str problemet vedrrende begrundelsen .
Men jeg ser , at ordfreren , hr . Posselt , selv anmoder om ordet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg har bestrbt mig p i min betnkning at komme med en omfattende redegrelse for de handelspolitiske aspekter og , som det er sdvane i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , at knytte dem sammen med en vurdering af de politiske rammebetingelser , som jo er ndvendige for en saglig bedmmelse .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedtog betnkningen nsten enstemmigt : med 18 stemmer mod 1 , ogs med alle italienske kollegers stemmer . Hr .
Dell ' Alba var ikke reprsenteret .
Han nvnte i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender mindretallets opfattelse .
Men i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedtoges betnkningen nsten enstemmigt . Hvad angr begrundelsen , som normalt ikke er genstand for afstemning , fandt der endog mellem hr .
Konecny som ordfrer , skyggeordfreren for De Europiske Socialdemokraters Gruppe og mig en brevveksling sted , og vi udarbejdede denne begrundelse i bred enighed , og jeg har , hvilket sjldent sker , indarbejdet alle anmrkninger fra udvalgskollegerne i min begrundelse , og ogs den vedtog udvalget i bred enighed .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg har nu ladet hr . Posselt tale for at klarlgge situationen i udvalget .
Det blev jo - jeg ser , at hr . Fayot som formand for Udvalget for Forretningsordenen ser noget skeptisk op p mig - hndteret meget large .
Derfor giver jeg nu ogs hr . Dell ' Alba ordet til forretningsordenen endnu en gang .
Jeg ved jo , hvad det betyder .
Alligevel siger jeg : Den afstemning , vi skal have om lidt , drejer sig om det sprgsml , hvorvidt vi henviser denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling , og ikke andet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , efter fru Greens bemrkninger trkker vi anmodningen tilbage .
Vi er tilfredse med svaret , dersom begrundelsen kan ndres . Formandskonferencen har vret enig i , at den skal ndres i overensstemmelse hermed .
Jeg vil sige til hr . Posselt , at jeg ikke kan deltage i samtlige 20 udvalg her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Dermed har vi jo lst problemet meget elegant og rigtigt .
<P>
Fredag :
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Med hensyn til de p fredag fastsatte afstemninger i henhold til proceduren uden afgivelse af betnkning har ganske vist 29 medlemmer i henhold til forretningsordenens artikel 99 , stk .
2 , gjort indsigelse mod anvendelsen af denne procedure . Det drejer sig om indsigelse mod forslag til forordning om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening og forslag til forordning om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande .
Disse forslag henvises sledes til fornyet behandling i det kompetente udvalg .
Det siger vor forretningsorden , det gr s at sige rutinemssigt , nr 29 medlemmer har gjort indsigelse .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , jeg har ikke forstet , hvordan listen over uopsttelige debatter er blevet udformet , som den er .
Jeg havde anmodet om , at ogs de ulykker , der har ramt Italien , nemlig oversvmmelsen i Calabrien og jordsklvet blev optaget , fordi skaderne er virkelig store .
Heldigvis har der ikke vret mange ofre , men skaderne p den kunstneriske kulturarv og offentlige bygninger er enorme .
Jeg finder , at tilkendegivelser af solidaritet br komme til udtryk straks og ikke mneder efter .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Castagnetti , det har De misforstet .
Jeg har bekendtgjort en anmodning fra Rdet om uopsttelighed .
Listen over emnerne for den uopsttelige debat i denne uge , dvs. parlamentarisk uopsttelighed , forelgges i morgen , da der endnu i aften finder en formandskonference sted derom , vi nede nemlig ikke til enighed i den forlbne uge .
<P>
Hr . Cornelissen , De vil da ikke have ordet til forretningsordenen , hvis jeg kender Dem ret , og om andre emner kan jeg ikke give Dem ordet !
<SPEAKER ID=17 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , nr De har hrt , hvad jeg vil sige , vil De uden tvivl vre enig med mig i , at det er berettiget , at jeg henleder Deres opmrksomhed p en alvorlig busulykke , som fandt sted igen i gr .
Jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Transport og Turisme bede Dem , hr. formand , om p Parlamentets vegne at kondolere ofrenes familier .
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at sprge Kommissionen , hvornr de bebudede foranstaltninger kan forventes med henblik p en forbedring af sikkerhedsforholdene for busser , hvilket er en yderst presserende sag , sledes som det desvrre igen har vist sig .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Cornelissen , jeg vil p Parlamentets vegne kondolere de prrende .
Hvad Kommissionen angr , har vi i morgen en forhandling om Kommissionens rsprogram , og lige netop dr kan De komme ind p emnet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , undskyld , at jeg lgger beslag p Deres tid , men det er til forretningsordenen . Jeg vil gerne have det frt til protokols , at jeg gr indsigelse over for , at sprgetiden til Kommissionen finder sted torsdag eftermiddag kl .
17.30 , samtidig med at vi har udvalgsmder . Sprgetiden er Parlamentets eneste mulighed for at udsprge Kommissionen om de emner , der vedrrer vore vlgere .
Jeg synes , at det er forkert , at sprgetiden og udvalgsmderne kolliderer p denne mde .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , som det er Dem bekendt , forsgte jeg ved begyndelsen af min embedsperiode at undg , at der afholdes udvalgsmder samtidig med plenarmderne .
Parlamentet fulgte ikke mit initiativ op , heller ikke Deres egen gruppe .
Jeg kan derfor ikke ndre p det mere !
<CHAPTER ID=4>
Produktion af biograf- og tv-film
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0304 / 96 ) af Guinebertire for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om oprettelse af Den Europiske Garantifond til Fremme af Produktionen af Biograf- og tv-film .
<SPEAKER ID=22 NAME="Guinebertire">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen , som jeg fremlgger for Dem i dag p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier blev vedtaget enstemmigt p nr en , som stemte hverken for eller imod , og alligevel har denne betnkning oplevet jeblikke med politisk afventen og fremskyndelse , sdan som det desvrre alt for ofte sker her i Parlamentet .
Der er tale om at oprette en Europisk Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film . Under GATT-forhandlingerne opnede Europa en kulturel undtagelsesbestemmelse , der giver de politiske beslutningstagere mulighed for at oprette sttteinstrumenter for den audiovisuelle sektor .
Men de kulturelle og konomiske udfordringer er store i vores informationssamfund , hvor kurven for behovet for billeder stiger med svimlende fart . Dette forslag falder i trd med Rdets og Kommissionens generelle politik til fordel for den audiovisuelle industri , som i alt vsentligt er opdelt i tre etaper .
<P>
Direktivet om fjernsyn uden grnser , som skaber de lovgivningsmssige rammer , Media II-programmet , der jo giver mulighed for at sttte programmer og kataloger ...

<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg anmoder de to kolleger , der snakker lige ved siden af den , der har ordet , om at indstille konversationen .
Jeg anser det for at vre et groft brud p almindelig hflighed !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Tak hr. formand .
Det var bedre , nu kan jeg hre , hvad jeg selv siger .
<P>
Direktivet om fjernsyn uden grnser , som fastlgger de lovgivningsmssige rammer , Media II-programmet , som jo giver mulighed for at sttte programmer og kataloger for biograf- og tv-film , men som jo , hvilket man kan konstatere , ikke er tilstrkkeligt til at vende tendensen , som stadig er til fordel for USA , og endelig Garantifonden , som dermed er tredje etape .
<P>
Kommissionens forslag til afgrelse omfatter fem hovedpunkter : for det frste oprettelse af en Garantifond - denne Fond skal fungere som forsikringsselskab for risici , der deles med investorerne i den audiovisuelle sektor .
Gennem disse incitamenter vil Fonden tilskynde bankerne til at finansiere produktionen af biograf- og tv-film , der jo , som enhver ved , er en  hjrisiko  -sektor .
<P>
Kommissionens forslag bestr i at etablere en kapital , hvoraf den frste halvdel , 90 mio ecu , kommer fra Unionen og den anden halvdel , 90 mio ecu , kommer fra bankerne .
Kommissionen krver , at garantierne ikke m overstige halvdelen af de individuelle ln og kreditter .
I henhold til forslaget skal Fonden administreres af Den Europiske Investeringsfond , som vil indg garantiaftaler med bankerne .
EIF skal knyttes til Kommissionen gennem en samarbejdsaftale med henblik p forvaltningen af denne Fond , som foresls oprettet for en tidsubegrnset periode , dog med evaluering hvert tredje r og senere hvert femte r .
<P>
Hvordan er dette s blevet modtaget i Rdet ?
AV-gruppen har gennemget sagen tre gange og rejst en rkke sprgsml .
Man har navnlig bedt om at f sagen forelagt KOFIN-Rdet , hvilket skete den 11. marts 1996 .
En rkke af de tekniske og konomiske sprgsml , der er blevet rejst , gr , at der fortsat hersker tvivl om medlemsstaternes politiske vilje .
Man har fremsat en anmodning om yderligere undersgelser . Man m i vrigt ikke bengte , at bankernes direkte deltagelse i Fondens kapital ikke er selvindlysende i frste omgang , idet det nuvrende forslag ikke indeholder noget om bankernes deltagelse i forvaltningen af deres egen kapital inden for EIF .
Den private kapital i Fonden skal ogs kunne forrentes i henhold til bestemmelser , som fastlgges i samarbejdsaftalen , og heller ikke dette siges der noget prcist om .
<P>
Som ordfrer foreslr jeg efter at have lyttet til mange finansieringsorganer og brancheorganisationer sammen med Kulturudvalget , at Fondens kapital forbliver ben , navnlig i EIB , at Fonden ikke kun kan garantere produktionerne , men ligeledes tilskynde til samproduktioner og udarbejdelse af kataloger , at Fonden gr det muligt at udvikle formidlingen af biograf- og tv-film i Europa og i hele verden , samt at den fremmer samproduktioner med deltagelse af producenter fra mindre sprogomrder .
<P>
Vi foreslr ligeledes en forsgsperiode p fem r , hvorefter Kommissionen i lyset af en finansiel evaluering og en undersgelse af Fondens indvirkning p sektoren kan etablere Fonden i dens endelige form .
Vi nsker ligeledes , at Fonden administreres af en ad hoc-struktur inden for EIF , det skaldte  bankudvalg  , hvor de eksterne partnere , EIF og Kommissionen har sde .
<P>
Endelig mener vi , at der br tilknyttes et udvalg til forudgende udvlgelse af materiale bestende af eksperter fra bankverdenen og AV-sektoren , som derefter ville gre det muligt for projektlederne at forhandle sig frem til forrentningen af de garanterede belb .
<P>
Vore ndringsforslag er konstruktive , og vi nsker , at de kan hjlpe Kommissionen med at finpudse sit projekt for at sikre medlemsstaternes tilslutning .
Personlig er jeg overbevist om , at en sdan europisk sttteordning kan sikre vore producenters konkurrenceevne over for den amerikanske gigant .
Vi har rigtig mange talenter i Europa . Lad os hjlpe dem med at give os fiktion , som kan komme ud til de 370 millioner europiske fjernseere og gerne flere endnu .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke vores ordfrer , fru Guinebertire .
Hun har virkelig udfrt et fremragende stykke arbejde med dette forslag og har demonstreret bde visioner og stor opmrksomhed over for detaljerne .
Ogs en stor tak til Kommissionen og den tilstedevrende kommissr for deres forslag , som p udmrket vis supplerer en trilogi af foranstaltninger til sttte for Europas audiovisuelle politik og industri .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Garantifond er nglen til vores strategi i Europa med henblik p at skaffe investeringer og arbejdspladser inden for denne hurtigt ekspanderende sektor af konomien .
Det er altid vrd at huske p , at man i Jacques Delors ' bermte hvidbog foruds en vkst p 2 millioner arbejdspladser inden for denne gren af konomien .
Og det er kun gennem foranstaltninger som denne fond , at vi kan skabe disse arbejdspladser i Europa .
<P>
Man skal ogs huske p , at vi str over for et underskud p 4 mia dollar i forhold til USA inden for de audiovisuelle tjenester .
Dette understreger igen det forhold , at denne fond har stor betydning med hensyn til at genoprette balancen og forbedre den meget vigtige kulturelle mangfoldighed p vore skrme og lrreder .
Kulturel pluralisme vil kun opst , nr vi har konomisk pluralisme inden for biografer og tv , hvilket denne fond vil bidrage til .
<P>
Den seneste rapport fra Den Europiske Investeringsbank , som ordfreren nvnte , bekrfter vrdien , levedygtigheden og den potentielle positive virkning af en sdan fond i forhold til vores film- og tv-industri .
Rapporten bekrfter ogs , og det er meget vigtigt , den finansielle sektors positive interesse .
Jeg har en bn til ministrene : at de tager denne rapport alvorligt sammen med de synspunkter , Parlamentet giver udtryk for i dag .
<P>
Europa-Parlamentet sttter denne fond , industriens fagfolk sttter fonden og visse visionre regeringer sttter fonden .
I den forbindelse str vi i stor gld til den irske minister , Michael D . Higgins , der er virkelig stlsat med hensyn til at placere kultur og den audiovisuelle industri i centrum af Den Europiske Union .
Vi nsker ham held og lykke p kulturministrenes nste mde om dette sprgsml .
<P>
Men visse regeringer stiller sig tvende ; visse regeringer har sagt  lad os se , hvad konomi- og finansministrene har at sige om denne rapport  .
Stor forbavselse - hvad sagde konomi- og finansministrene , da de blev forelagt rapporten ?
 Behver vi virkelig denne fond ?
Vil det virkelig skabe arbejdspladser ?
 Efter min mening er sdanne negative kommentarer udtryk for en vis konomisk og kulturel analfabetisme .
<P>
Som Michael D . Higgins sagde for nylig : hvis Den Europiske Union fortsat udelukkende skal dreje sig om konomi og konkurrencepolitik , vil den ikke have plads i borgernes hjerte og sind .
Det er p tv-skrmene og biograflrrederne , at vi skal vinde borgernes hjerte og sind samt ved at sttte den audiovisuelle industri .
Som den irske minister sagde : bger og film er ikke spande .
Film er heller ikke fisk , vil jeg gerne tilfje .
<P>
P topmdet i Cannes i 1995 bad stats- og regeringscheferne rent faktisk Kommissionen udarbejde forslag til denne fond .
Jeg ville nske , at ministrene ikke s hurtigt havde glemt , at de selv bad om disse forslag i frste omgang .
S p kulturministrenes nste mde under Michael D . Higgins kloge ledelse br vi f en politisk beslutning om at arbejde videre med denne fond .
Detaljerne kan vi se p senere .
<P>
Den amerikanske regering har gennem hele dette rhundrede vret meget seris med hensyn til at sttte USA ' s tv- og filmindustri .
Vi skal vre lige s serise .
Lad vore ministre vise , at de for en gangs skyld mener det serist med kultur og kreativ konomi , og at de tillgger det strre betydning end biler eller blomkl eller for den sags skyld konkurrencepolitik .
Fonden br vre oppe og kre i begyndelsen af 1997 .
Alt andet vil vre et forrderi over for vores audiovisuelle industri og de arbejdspladser industrien kan skabe .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Guinebertire for hendes heroiske arbejde med dette meget komplekse dokument .
Jeg bemrker ligeledes , at det lader til , at kollegerne fra den anden side af salen har stjlet den irske kulturminister i denne sammenhng .
De har bestemt stjlet nogle af mine egne bemrkninger !
<P>
Det er en meget krkommen betnkning for dem af os , der har arbejdet med dette sprgsml i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
Forslaget til denne Garantifond kommer bde rettidigt og er progressivt .
Vi er klar over den betydelige vkst p EU ' s audiovisuelle marked - 16 % om ret - hvilket gr det til det hurtigst voksende audiovisuelle marked i verden .
Vi er ligeledes klar over skvhederne mellem strrelsen af EU ' s audiovisuelle marked og EU-produktionernes placering p markedet .
I den situation er det meget velkomment med et sdant forslag om en Garantifond , som betyder en fjerde byggesten i udviklingen af infrastrukturen p Fllesskabets audiovisuelle marked .
Lad os hbe , at vi , nr fonden er p plads og fungerer , endelig bliver i stand til at producere film , som folk nsker at se , at vi styrker vores beholdning af kulturprodukter , og at det ogs er film , som andre europere vil nske at g ind og se . Fr .
Tongue har ppeget , at dette er et politisk sprgsml , og det er det i sandhed ogs .
<P>
Selv om vi helt klart sttter Garantifonden , skal det understreges , at fondens succes afhnger af , at man tager nogle nglesprgsml op med hensyn til dens struktur .
Frst og fremmest skal det vre en gte pan-europisk fond .
Den skal struktureres p en sdan mde , at alle lande sikres adgang .
Som vi ogs er klar over , er der forskel p bankstrukturen og dens forhold til film i de europiske lande .
Det er vigtigt , at fonden kommer til at spille en rolle som et incitament for de mindre film-venlige banklande til at deltage i finansiering af film , at lbe en risiko , at satse noget , at gre forsget p at producere noget , sledes at de i sidste ende ikke blot bliver stolte over deres egen deltagelse , men at det ogs er noget , der rent faktisk sikrer dem et afkast .
<P>
Det kan blive ndvendigt at foretage en vgtning inden for Fonden for at afspejle de forskellige banksystemer .
Parlamentet har allerede taget sprgsmlet op om denne lige ret til at deltage gennem henvisningen til situationen i lande med begrnset audiovisuel kapacitet .
Dette er yderst vigtigt , og denne henvisning skal bevares .
Det er interessant at bemrke , at forskellene i banksektorens interesse for film ikke ndvendigvis hnger sammen med landets audiovisuelle produktionskapacitet .
Den Europiske Investeringsbank spiller en central rolle med hensyn til at strukturere og drive garantifonden , sledes som det foresls i jeblikket .
Vi ved , at den normalt beskftiger sig med strre infrastrukturprojekter , hvor sikkerheden er meget hj , og de enkelte projekter mles p en mangerig tidsskala .
Man m erkende , at projektprofilen for audiovisuel produktion er mere kortvarig . Som fr .
Tongue var inde p , kan den ikke anskues p samme mde som mere klart definerede konomiske forslag .
<P>
I henhold til det nuvrende forslag er Fonden ogs ben for distributrer og andre finansieringskilder som tvselskaber og uafhngige europiske filmproducenter .
Dette stter igen fokus p et centralt element af den europiske politik og tankegang med hensyn til betydningen af distribution af europiske film og deres adgang til markedet .
<P>
Vi er ogs meget opmrksomme p , at der gres mange fremskridt p dette omrde under det irske formandskab , hvor man har et passioneret engagement i og meget positive erfaringer med at fremme filmproduktion .
Vi vil uden tvivl g meget forsigtigt videre , men der gres helt sikkert fremskridt med hensyn til anerkendelsen af , at Garantifonden er en vital del af fremtiden for den europiske filmindustri .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , ogs jeg vil komplimentere fr . Guinebertire for denne fremragende betnkning .
Vi vil gerne udtrykke vor store glde og tilfredshed over et s rent europisk tiltag , der har til forml at sttte den europiske biograffilm- og audiovisuelle sektor , som er et spejlbillede p den multikulturelle europiske civilisation .
<P>
Den fond , der foresls , er en mellemting mellem sttteordninger som MEDIA , som i sig selv ikke er nok til at sttte den europiske biograffilmsektor , og de rent kommercielle finansieringssystemer .
Em sdan form for risikofordeling er ikke set fr og er et skridt i den rigtige retning , hvis vi skal opfylde behovet for en europisk avproduktion af hj kvalitet , der p lngere sigt gerne skal have kommerciel succes , s den kan tiltrkke strkere investorers interesse .
<P>
Helt korrekt fremhves ndvendigheden af klarhed , bde hvad angr den politiske vilje til virkelig at oprette fonden og med hensyn til de forskellige mekanismer i forbindelse med dens virke .
I denne sammenhng er ordfrerens ndringsforslag af stor vigtighed , fordi de foreslr , at der oprettes et ad hoc-organ inden for rammerne af Den Europiske Investeringsbank , samt at der indfres en femrig forsgsperiode .
<P>
Vi er imidlertid bekymrede over kriterierne for udvlgelse af sttteberettigede projekter samt kriterierne for kommerciel succes , som kun hrer hjemme i en stttepolitik for store projekter , der ignorerer den europiske av-sektors sregenheder og multikulturelle egenskaber .
Betnkningen gr grundigt opmrksom p disse risici .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder , og navnlig de vrker , der produceres i de sm medlemslande med et begrnset sprogomrde og en lille av-produktion , br have positiv srbehandling , sdan som det ogs er tilfldet inden for rammerne af MEDIA II .
Vi ser derfor gerne , at en konkret del af de samlede midler afsttes og bindes til ovennvnte tilflde , vi forventer , at forslagene om international samproduktion med deltagelse af mindst to medlemsstater prioriteres hjt , og mener desuden , at de uafhngige producenter , hvorigennem de kulturelle og sproglige sregenheder sdvanligvis kommer til udtryk , fortjener srlig sttte .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru Guinebertires betnkning br vedtages med et solidt flertal , eftersom den indeholder yderst afbalancerede forslag til , hvordan planerne om en garantifond til fremme af den europiske av-produktion rent teknisk kan fres ud i livet .
<P>
Som de vigtigste punkter skal fremhves forslaget om , at fonden , p grund af dens kulturelle karakteristika , forvaltes af en srlig struktur inden for rammerne af Den Europiske Investeringsfond , betoningen af ndvendigheden af at skabe finansielle incitamenter for alle de deltagende parter og endelig et aspekt , som ligger mig srligt p sinde , nemlig hensynet til lande med begrnset produktion og mindre projekter .
<P>
Det er vigtigt at gre sig klart , at uden en sdan fond , vil MEDIA II-programmet , som yder tilskud til uddannelse , udvikling og distribution , og direktivet om TV uden grnser , som regulerer tv- radiospredningsvirksomheden , ikke kunne opfylde det ambitise ml at fremme den europiske produktion og gre den konkurrencedygtig p verdensplan .
<P>
Fru Guinebertires betnkning flger , men afklarer og forbedrer , Kommissionens forslag , som Kulturudvalget enstemmigt vurderede som et godt grundlag .
Det drejer sig nu om at fjerne de forbehold , som mtte vre tilbage i nogle medlemsstater .
Til de medlemsstater , som er bevidste om ndvendigheden af at oprette en garantifond , men stadig tver med at give grnt lys herfor , vil jeg p Den Liberale og Demokratiske Gruppes vegne erindre om tre ting :
<P>
alle brancher inden for av-sektoren opfordrer enstemmigt til at oprette en sdan fond ; -den tekniske udtalelse fra Den Europiske Investeringsfond , som Kommissionen havde anmodet om , bekrftede en sdan Garantifonds finansielle gennemfrlighed ; -de 10 mio ECU , som er afsat til MEDIA II-programmet , vil vre spildt , da dette program uden Garantifondens multiplikatoreffekt kun vil kunne frembringe marginale effekter.Afslutningsvis opfordrer jeg til , at man nu forener krfterne og viljerne , sledes at der allerede i 1997 kan oprettes en Fond p forsgsbasis og med alle de overvgnings- og kontrolgarantier , som foresls i betnkningen .
En sdan Garantifond vil omsider gre det muligt at tiltrkke en kritisk masse af private investorer og dermed give den europiske kreativitet en chance for at manifestere sin styrke inden for og uden for Europas grnser .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , selv om man kan glde sig over fru Guinebertires entusiasme med hensyn til oprettelsen af en Europisk Garantifond , kan man ogs let forestille sig den portion vilje , overbevisning , ofte ogs humor og optimisme , som hun har haft brug for for at kunne fremlgge denne betnkning p plenum .
Ja , vi har brug for denne Garantifond for at stimulere filmproduktionen , distribution af film til biograferne og formidling af europiske vrker p tv-kanalerne .
<P>
Vi kan blive ved med at fremlgge tal , der hver gang beviser , at det er ndvendigt at forsvare noget , der kan minde om Europas fikse id - hvis jeg ikke var feminist , ville jeg sige  en danserinde  - den kulturelle identitet , den audiovisuelle industri og biografindustrien .
Denne sektor har dog ikke ubetydelige beskftigelsesmuligheder - Hollywood og USA har forstet det i halvtreds r .
Resultatet : iflge tallene fra det europiske observationscenter for AV-sektoren kom 77 , 7 % af de fiktionsprogrammer , der blev vist p Den Europiske Unions 88 tv-kanaler i 1994 , fra lande uden for Europa .
<P>
Ikke flere tal .
Jeg forstr ikke den holdning , som en del af Rdet indtager .
Hvad skal der til for at overbevise dem ?
Med mindre man uden at se konsekvenserne i jnene har taget en historisk beslutning om at opgive og simpelthen ofre den europiske kultur .
Endnu en gang er tallene meget sigende .
I det oprindelige forslag var der afsat 1 % af strukturfondene eller 1 , 5 mia ecu over fem r .
I dag foreslr Kommissionen 90 mio ecu eller prcis samme belb , som bruges til MEDIA II .
<P>
Fonden skal naturligvis have strukturerende virkning og ikke give forrang til store produktioner .
<P>
Til sidst vil jeg isr gerne henvende mig til de franske ministre , som i stedet for at true Soficas positive rolle i Frankrig ved at foresl en afskaffelse af skattefradragene , snarere burde foresl denne meget effektive finansieringsmetode for filmindustrien udvidet til hele Europa , hvilket fru Guinebertire har fremhvet .
<P>
Fr kulturministrenes mde den 16. december er denne betnkning yderst interessant , idet den bekrfter filmindustriens og AV-industriens evner og kulturelle , industrielle og konomiske betydning .
<P>
Tillad mig at slutte med et citat af Wim Wenders , som jeg vil omskrive en smule .
Han talte om branchen , og jeg vil tale om politik og Unionen .
At Den Europiske Union ikke kan tillade sig at vre idealistisk , det kan man mske tillade , men at den har ret til at tilsidestte sine industrier og sine borgere , det kan ikke tillades , det m man forbyde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det audiovisuelle sprog er stadig - og vil i stadig hjere grad blive - det vigtigste sprog inden for massekommunikation , underholdning og forstelse ; aktiv og passiv deltagelse vil i stadig hjere grad blive flyttet derover , da sprgsmlet om tilegnelse eller passivering for store dele af vore borgere hovedsagelig afgres p dette omrde .
Og her glder det netop ogs , at flledens tragedie udspiller sig , at sprog og evnen til at udtrykke sig gres til genstand for ren og skr markedsudnyttelse i stedet for at blive opfattet som en offentlig opgave , nemlig at fremme pleje , arkivering , aktualisering og skabelse .
<P>
Individuel innovation og kreativitet er netop ikke nogen bieffekt af markedskonkurrencen , og til det forml har vi brug for offentlige midler .
Garantifonden er et vigtigt element .
Men vi br aldrig glemme , at en styrkelse af den offentlig-retlige produktion og distribution ogs hrer med her .
Og vi br heller ikke beg den fejl at sge et europisk svar p den abstrakte disneykultur .
<P>
Vi har brug for reel mangfoldighed , herunder evnen til at indg i en dialog med andre , vi har brug for tiltag , der virkelig dkker hele Europa og som ogs inddrager de sm lande og de sm sprog som en del af vor rigdom .
Vi har brug for en politisk tankegang , der gr imod bare at efterligne WTO-tanken globalt .
<P>
Vi har brug for denne betnkning , som jeg takker fru Guinebertire hjerteligt for , men vi bliver ndt til ogs at gre os klart , at teserne fra sammenslutningen af europiske filmforetagender , hvorfra projektet oprindelig stammer - pengene ville sl til i ca . 17 r uden yderligere bevillinger - i betragtning af den stigende kapitalintensitet netop p dette omrde nok ikke er realistiske .
Endvidere bliver vi ndt til at gre os klart , at potentialet p to til tre millioner beskftigede , som er blevet brugt i argumentationen her , p baggrund af rationaliseringsprocesserne p dette omrde takket vre nye teknologier og organisationskoncepter desvrre ikke er realistisk .
<P>
S meget desto vigtigere er det at stte dette element af politisk aktivering i gang her og krve af den politiske vilje i medlemsstaterne , at det virkelig gres sledes .
I den betydning endnu en gang : Vi vil sttte dette forslag , men vi br ikke hengive os til den illusion , at det afgrende gennembrud dermed allerede skulle vre lykkedes for os .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , kan konomi og finanser komme kulturen til undstning ?
Det er faktisk dette sprgsml , som oprettelsen af Den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biografog tv-film skulle besvare .
Hvordan kan man fremme udviklingen af en strk og dynamisk audiovisuel sektor , nr den viser en rkke svaghedstegn netop p grund af manglende investeringer ?
<P>
Kommissionen foreslr os nu denne Garantifond , en struktur , der sigter mod at beskytte mod de risici , som de finansielle operatrer lber ved at investere i av-sektoren .
Inspireret af tilsvarende erfaringer , som man har gjort sig i Frankrig og Spanien br denne struktur p lngere sigt gre det muligt at dkke 50 % af risikoen ved de udvalgte projekter .
Men som fru Guinebertire fremhver det i sin fremragende betnkning , selv om dette projekt er et uundvrligt vrktj til sttte for en veritabel AV-industri , findes der en rkke punkter , som skal afklares .
Jeg tnker navnlig p Den Europiske Investeringsfonds rolle , idet denne fond jo skal vre partner i projektet . Jeg tnker ligeledes p problemet med udvlgelse af projekterne og mden , hvorp man forener kulturens interesser og nsket om konomisk rentabilitet .
<P>
I vrigt skal finansieringens strrelse prciseres .
Jeg har faktisk svrt ved at tro , at de budgetmidler , der er afsat til projektets ivrksttelse , knap ti mio ecu , er tilstrkkelige til at skabe virkelig dynamik .
Vi kender bankernes tilbageholdenhed over for investeringer i en skaldt risikosektor : hvori begrunder man da hbet om at f bankerne til at engagere sig i opbygningen af en fond , som lgger beslag p ikke mindre end 110 mio ecu ?
<P>
Endvidere ved vi , at organisationen af produktionsselskaber i de europiske lande lider under en lang rkke mangler , og at der er stort behov for en styrkelse .
Eftersom selskaberne er for sm , har de ofte vanskeligt ved at konkurrere med de amerikanske producenter , hvis kmpemssige strrelse automatisk er lig med ekspansionisme .
<P>
Bliver Fonden s den saltvandsindsprjtning , der skal til for at komme videre og omstrukturere denne sektor .
Hvis det gr sdan , kan vi mske takket vre denne Garantifond en dag se den europiske David triumfere over Goliat fra Hollywood !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet udtaler sig om oprettelsen af en Europisk Garantifond p et tidspunkt , hvor Den Europiske Investeringsfond viser , at en garantifond kan vre et godt instrument .
Den ville kunne fungere i sytten r uden nye fllesskabsmidler og ville i lbet af en periode p ti r kunne bidrage til finansieringen af produktionen af omkring 630 biograf- og tv-film samt til udarbejdelsen af tres kataloger .
<P>
Vi i Den Socialistiske Gruppe vil fuldt ud anbefale en ufortvet oprettelse af denne fond .
Det er der forskellige grunde til .
Der er en kulturel grund . De ved , at vi er tilhngere af indfrelsen af de skaldte kvoter i forbindelse med revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser .
Modstanderne siger , at der er bedre midler til at stimulere den europiske filmkultur , og at vi er defensive .
Derefter henviser de til alternativet .
Dette alternativ er bl.a. denne fond .
Vi tager dem i dag p ordet . Er regeringerne rede til at bruge et belb p en operation , som giver de europiske kulturer en saltvandsindsprjtning ?
<P>
Der er ogs en konomisk grund .
Er regeringerne rede til at give midler til ekspansionen af en industri , som har vanskeligt ved at holde sig oprejst mellem den amerikanske vold ?
Og der er en social grund .
Hundreder af produktioner og distributionen deraf betyder mange job . Sprgsmlet er , om regeringerne er rede til at investere i denne ekstra beskftigelse .
<P>
Vi stiller disse sprgsml , fordi vi ikke er rolige med hensyn hertil .
Rdet har tidligere vist tegn p pessimisme med hensyn til denne fond .
Der blev stillet mange sprgsml , og efter vor opfattelse har EIF-rapporten givet tilstrkkelige svar .
Desuden har Parlamentet gennem dets ordfrer , fru Guinebertire , udvist megen fleksibilitet og vret meget positiv for at gre chancerne for oprettelse af fonden optimale .
<P>
Af alle disse grunde hber vi , at Rdet den 15. december giver grnt lys , og at det er rede til at stimulere den europiske filmindustri .
Parlamentet kan desvrre fra nu af kun se til .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil ligeledes gerne takke og lyknske fru Guinebertire , selv om jeg vil anlgge en lidt anden synsvinkel end andre medlemmer , som har taget ordet .
<P>
Ved behandlingen af dette forslag mener jeg som udgangspunkt , at vi skal vre klar over , at offentlig sttte ved at polstre og isolere en industri fra markedskrfterne faktisk kan gre mere skade end gavn .
Vi skal passe p med at tro , at problemer kan lses bare ved at overse dem med penge .
<P>
Jeg stiller mig bestemt tvivlende over for , hvorvidt nationale eller europiske embedsmnd kan bedmme , hvad der er en god film , og hvorvidt der skal bruges offentlige midler til den ene eller anden film .
<P>
Nr det er sagt , er den europiske filmindustri vigtig , bde som medie for europisk kultur og som skaber af velstand og beskftigelse .
I diskussionen om tv uden grnser gr jeg meget imod princippet om produktionskvoter , som jeg betragter som meget markedsforvridende .
Men jeg er parat til at se mere velvilligt p Garantifonden under forudstning af , at to vigtige betingelser opfyldes .
Der skal vre s lille bureaukratisk indgriben som muligt , og beslutningerne om , hvilke film der skal have sttte , skal vre baseret p sunde objektive , konomiske og kulturelle kriterier .
Jeg hber , at det rdgivende udvalg og de andre foreslede mekanismer vil bidrage til at opfylde dette kriterium , men det er et sprgsml , som skal kontrolleres regelmssigt .
<P>
Den anden betingelse er , at Fonden ikke m betyde en ben dr til Fllesskabets midler .
Forudsigelserne viser , at Fonden selv i vrste fald vil blive selvfinansierende i mange r - det hber jeg .
<P>
Jeg vil isr anbefale ndringsforslaget fra Budgetudvalget om , at nr en film fr succes og indspiller et overskud , skal en del af dette overskud tilbagebetales til Fonden .
Jeg bemrker , at selv underdirektren i Polygram - en af Europas frende filmproducenter - stttede dette forslag , idet han foreslog , at 2 % af nettooverskudet fra succesfulde film skulle g tilbage til Fonden .
Det er klart , at der er behov for strst mulig gennemsigtighed og kontrol med tildelingen af garantier for at sikre , at pengene bruges retfrdigt , effektivt og p ingen mde misbruges .
<P>
Med anvendelse af disse kriterier mener jeg , at Fllesskabet kan og skal tilbyde praktisk og positiv bistand til denne vigtige europiske industri .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , den kulturelle GATT-undtagelse er vi ndt til at gre til et politisk redskab .
Det redskab , vi har skabt , og som det rede medlem har gjort s klart og prcist rede for , er kvalitativt set udmrket , fordi det er tbeligt at tro , at det frie marked vil kunne skabe kulturel udvikling ; men hvad angr dets rkkevidde er det for begrnset .
Jeg taler om penge , som der er alt for f af , og som er blevet taget andetsteds fra - fra MEDIA - og jeg mener heller ikke , at starten lever op til begrebet  kritisk masse  .
Vi vil dog sttte det , og jeg hber , det gr godt .
<P>
Hvis Rdet lytter til os , er der tre ting , jeg gerne vil understrege : For det frste hber jeg , at alle aftaler vil blive overholdt , s vi ikke fr en gentagelse af det latterlige tilflde med direktivet  fjernsyn uden grnser  , som to tredjedele af regeringerne ikke overholder .
For det andet hber jeg ikke , at kofin-Rdet blandes ind i det .
Det har bevist sin utilstrkkelighed , sin mangel p inspiration og begejstring og sin idforladthed , hvad angr udviklingen i Europa - jeg behver blot minde om de transeuropiske net .
For det tredje ved vi alle , at hvis avsektoren skal udvikles , er der ogs brug for andre ting ; men der mangler den politiske vilje , som ordfreren ganske korrekt karakteriserede som slv .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , vores kamp her forud for andenbehandlingen af direktivet om fjernsyn uden grnser er et bidrag til forsvaret for og fremme af den europiske kultur , og jeg ved , at mange deler denne ambition her i salen .
<P>
Det er med udgangspunkt i samme tankegang , at man foreslr os en Europisk Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film .
Formlet med dette forslag er at udvikle denne sektor ved at begrnse risikoen for investorerne og tilskynde dem til i strre omfang at sttte fremtidige europiske produktioner .
Vores filmindustri str jo over for en barsk modstander , nemlig USA , og for at tage kampen op er der brug for store midler , og navnlig at vi str sammen over for banksektoren , som ofte er meget angst med hensyn til dette omrde .
<P>
Hele Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier godkendte vor kollegas betnkning .
Det er bevis for , at Parlamentet som helhed er lydhr over for udviklingen af den europiske film- og tv-industri , og det er jeg personlig meget glad for .
Jeg er desvrre bange for , at Rdet endnu en gang spiller dobbeltspil . Det fremkommer med tanken om en Europisk Garantifond som en ndvendighed som supplement til direktivet om fjernsyn uden grnser og MEDIA II-programmet .
<P>
Men samtidig synes det at planlgge en reduktion af budgetmidlerne til MEDIA II .
Der er ganske vist tale om forskellige budgetposter , men Rdet synes ikke rede til at gre sig den budgetmssige anstrengelse , som gennemfrelsen af disse mlstninger krver . Rdet synes at tilslre virkeligheden og lade nogle mio ecu glide fra en budgetpost til en anden .
Men man kan ikke begrnse risikoen ved filmproduktion udelukkende gennem regnskabsmssige omposteringer .
Hvis det forholdt sig sdan , kunne vi endnu en gang konstatere en forskel mellem tale og handling , og jeg hber , at forlbet vil modbevise dette .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , kre kolleger , kan jeg stemme for betnkningen , og jeg sttter oprettelsen af denne Garantifond , for vi m hjlpe av-producenterne .
Det er ubestrideligt , at vi dertil behver flere midler , flere kreditter , for det er af vital betydning for Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Guinebertire , for hendes fremragende arbejde .
Selv om hendes forslag er blevet vedtaget med enstemmighed , er det ikke ensbetydende med , at sagsbehandlingen har vret let .
Ordfrerens fortjeneste er dobbelt , for s vidt som hun dels har evnet at overvinde forhindringerne undervejs og dels har sikret et strlende resultat .
Jeg vil i den forbindelse ogs rette en tak til Kommissionen og den ansvarlige kommissr .
<P>
Biograffilmsindustrien og produktionen af av-programmer betragtes som en hjrisikoaktivitet , og hovedformlet med Fonden er at mindske denne risiko .

Det nye i forslaget ligger imidlertid i , at fonden ikke skal intervenere direkte , men gennem garantistillelse bidrage til at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for trovrdige projekter .
<P>
Et andet nyt aspekt er den finansielle struktur . Fonden forudstter ikke , at der oprettes en ny administrativ struktur , idet den forvaltes inden for rammerne af Den Europiske Investeringsfond , hvis opgave er at yde bankgarantier .
Med en sdan Garantifond vil det vre muligt at fremme kommercielt bredygtige europiske produktioner og p samme tid at sttte den europiske kultur gennem srlig hensyntagen til mindretallenes sprog og kulturer .
<P>
Biograf- og tv-sektoren er baseret p et solidt produktionssystem , men den skal overleve gennem kommerciel distribution af produkterne . De slag , der udkmpes i kulturens verden , foregr p distributionsomrdet .
Derfor har Parlamentet foreslet , at Garantifonden ogs finder anvendelse p distributionen af biograf- og tvproduktioner .
<P>
Jeg vil slutte med at understrege , at dette projekt p samme tid er udtryk for fleksibilitet , decentralisering , kulturpolitik og konomisk effektivitet , hvormed det bevises , at Europa er i stand til at skabe gennemskuelige og borgernre instrumenter .
<SPEAKER ID=37 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke for den sttte , der er kommet til udtryk i de forskellige indlg , og komplimentere Dem for det fremragende stykke arbejde , De har prsteret i lbet af disse mneder .
Som De vil vide , fandt Kommissionen , at det var ndvendigt med supplerende foranstaltninger til direktivet om TV uden grnser - som er en ajourfring af direktivet fra 1989 - og MEDIA-programmet , der med et budget p 310 mio ECU er rettet mod reproduktionssfren - dvs. alt hvad der har at gre med udvikling , distribution og uddannelse - og efter at have vendt og drejet sprgsmlet , vurderede vi , at det bedste ville vre en Garantifond med de foreslede karakteristika ; hertil skal vi naturligvis have opbakning fra Parlamentet , og derfor har det vret oplftende at hre indlggene her i dag ; naturligvis krves der ogs tilslutning fra den anden lovgivningsmyndighed , Rdet , som skal udtale sig herom den 16. december .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen vil tage hensyn til Deres forslag og ider .
Ganske srligt hvad angr forslaget om en forsgsfase for Fonden , og det er i realiteten ogs sdan , det vil foreg .
Vi kaster os ikke ud i noget eventyr , men ser p , hvordan en sdan Fond fungerer , og efter nogle r undersger vi resultatet .
Kommissionen vil ogs holde sig et andet punkt for je - et punkt , som ligger mange af medlemmerne strkt p sinde - nemlig hensynet til de sm lande .
Fonden tager ikke kun sigte p at sttte de store lande og de store produktioner men ogs de sm lande .
I den sammenhng er det vigtigt med samproduktioner mellem forskellige lande , og at Fonden effektivt kan sttte svel produktionen som distributionen .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til ordfreren , fru Guinebertire , hvis udtalelser her i dag jeg fler mig helt p blgelngde med .
At Fonden skal sttte samproduktioner , fremme afstningen af film p det europiske marked og samproduktioner mellem lande med ringe produktionskapacitet samt en fem-rig forsgsperiode er , s vidt jeg kan se , de fem vigtigste punkter i fru Guinebertires prsentation , hvilket Kommissionen fuldt ud kan tilslutte sig .
Parlamentet og Kommissionen m nu sl krfterne sammen og forsge at overbevise Rdet om ndvendigheden af at komme videre med sagen .
<P>
Afslutningsvis kan jeg meddele , at Kommissionen kan acceptere 21 af de 33 ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , for nogles vedkommende ubeskret og for andres nden i dem eller delvis .
Kommissionen accepterer ubeskret ndringsforslag nr .
1 , 3 , 4 , 8 , 10 , 12 og 14 . Den accepterer nden i ndringsforslag nr .
5 , 6 , 9 , 15 , 16 , 18 , 19 , 22 , 23 og 36 . Og delvis ndringsforslag nr .
11 , 28 , 30 og 35 . Den kan derimod ikke acceptere ndringsforslag nr .
7 , 17 , 20 , 21 , 24 , 25 , 26 , 27 , 29 , 31 , 32 og 33 . De ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , omhandler dels sprgsml vedrrende mekanismens fleksibilitet og dels rent formuleringsmssige sprgsml .
Men som det fremgr , kan vi acceptere strstedelen af Parlamentets ndringsforslag , enten ubeskret eller nden i dem .
<P>
Jeg har nu ikke kun tilbage at takke for alle Parlamentets forslag , som afgjort beriger Kommissionens tekst , samt at takke for et godt samarbejde .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
ARIANE
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0308 / 96 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets afgrelse om et program til sttte for bger og lsning ( ARIANE ) ( C4-0377 / 96-94 / 0189 ( COD ) ) ( Ordfrer : Mouskouri ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Muskouri">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er med stor lettelse , at vi efter lang tids venten har godkendt Rdets flles holdning vedrrende ARIANE-programmet til sttte for bger og lsning .
<P>
Men oprigtig talt er det synd , at et program som dette med et meget moderat budget og et indhold , der er med til at skabe strre viden og bidrager til spredningen af vore respektive kulturer , har mdt s store hindringer , at vi ikke har kunnet n til et resultat fr nu .
Dette viser endnu en gang , hvor hmmende for en procedure med flles beslutningstagning enstemmighedskravet er .
<P>
Rdets flles holdning ndrer temmelig vsentligt p det indhold og den struktur , som Kommissionen oprindeligt havde fastlagt .
Der er fire vigtige ndringer :
<P>
For det frste er programmets varighed afkortet fra 5 til 2 r ( 1997-1998 ) - men beslutningens artikel 8 giver Europa-Parlamentet og Rdet mulighed for at vedtage et nyt program , hvis Kommissionens evalueringsrapport for ARIANE-programmet viser sig at vre positiv .
<P>
Hvad budgettet angr , er det blevet beskret fra 34 mio ecu over en femrig periode til 7 mio ecu for to r , samtidig med at et budget p 2 , 5 mio ecu er blevet anvendt til et pilotprojekt i 1996 .
<P>
S er der komitologien , hvor Rdet har erstattet det rdgivende udvalg , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet , med et blandet udvalg , der fungerer dels som forvaltningsudvalg , dels som rdgivende udvalg .
<P>
Endelig er der programmets struktur , hvor de tre aktioner , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet , er blevet get til 6 , hvilket giver et mere prcist billede af programmets anvendelsesomrde .
<P>
Endvidere opprioriteres oversttelse , idet 50 % af programmets budget afsttes hertil .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min skuffelse over , at bde varigheden og budgettet er skret s meget ned .
Hvad varigheden angr , er det en trst , at der er planer om vedtagelse af et nyt program , men vi kan ikke njes med et s lille budget , hvis vi nsker at se ARIANE-programmet udviklet , og derfor er der anmodet om en forhjelse p 3 , 5 mio ecu .
<P>
Overskriften p programmet ndredes en smule med indsttelsen af bemrkningen om , at bger og lsning srlig stttes via oversttelse .
Sledes vil man f en mere prcis afspejling af programmets indhold .
<P>
I Kulturudvalget har vi nsket at fremme vrker p de mindre udbredte sprog i Den Europiske Union .
Derfor anmodes Kommissionen om i sin evalueringsrapport at vurdere programmets indvirkning p udbredelsen af litteratur p disse sprog .
Dette sker i ndringsforslag 3 .
<P>
Derfor har vi ogs foreslet , at vi vender tilbage til den oprindelige lovgivning , som Kommissionen havde foreslet , om sttte til oversttelse af vrker p mindre udbredte sprog .
Dette betyder , at der for disse sprogs vedkommende ikke er nogen krav om tidligere oversttelse til et andet EU-sprog , for at der kan ydes sttte fra ARIANE-programmet , hvorimod Rdets flles holdning stiller betingelser , som vi slet ikke finder , der er grundlag for , og som hindrer disse sprogs adgang til oversttelse .
<P>
Med hensyn til aktion 2 , som drejer sig om samarbejdsprojekter , har vi indfrt muligheden for at yde sttte til oprettelse af to former for databaser .
Den frste indeholder oplysninger om bger i handelen og om forlag , og den anden er databaser vedrrende problemer og semantiske sregenheder henvendt til oversttere af tekniske og litterre tekster .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p komitologi-problemet .
Rdets valg af et blandet udvalg giver en alt for tung procedure for et program som dette . Kommissionens forslag om et rdgivende udvalg forekommer os langt mere passende .
Jeg vil desuden tilfje , at vi under andenbehandlingen har forsgt at vre meget tilbageholdende med at stille krav via vore ndringsforslag for ikke at gre det for svrt for Rdet at godkende disse .
Jeg hber derfor , at Rdet vil tage de forbedringer i betragtning , som vi foreslr , og at vi meget snart vil kunne stte det s lnge ventede ARIANE-program i vrk .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Mouskouri for den meget omfattende gennemgang af fremskridtene med dette program siden frstebehandlingen .
Hun taler for os alle i udvalget , nr hun giver udtryk for vores skuffelse med resultaterne .
<P>
Ariane er et sttteprogram for bger og lsning .
Det er ikke et program , der er beregnet p at lse problemerne med analfabetisme i hele Den Europiske Union .
Men midlerne til dette program er s begrnsede , at vi skal vre klar over mlstningerne og ikke give folk falske forhbninger .
Derfor mener jeg , at vi skal gre det helt klart allerede i overskriften , at der er tale om et program til sttte for bger og lsning , navnlig gennem oversttelse .
<P>
Det er ogs et program , som br prioritere bger p Den Europiske Unions mindre udbredte sprog , selv om - og her er vi uenige med Rdet - disse bger ikke tidligere har vret oversat til andre fllesskabssprog .
Her har De grunden .
Her er en udmrket roman fra det 20. rhundrede skrevet p walisisk , men som kun er tilgngelig for omkring 500.000 mennesker i hele Den Europiske Union .
Det er synd og skam , at der ikke er flere mennesker , der kan f adgang til sdanne bger .
Waltari er en finsk forfatter , der har skrevet en fremragende roman om en gypter .
Den br man kunne dele med mennesker i Spanien og Portugal .
Men de forfattere , der bruger de mindre udbredte sprog som medium , har brug for en hjlpende hnd .
Dette program skal hjlpe dem .
<P>
Der skulle g lang tid , fr programmet kom tilbage til andenbehandling i Europa-Parlamentet , men jeg er bange for , at der stadig er nogle vigtige punkter , hvor Europa-Parlamentet ikke er enigt med Rdet .
Vi er tilbage ved det gamle problem med komitologi .
Vores udvalg har vret her fr med Kaleidoscop-programmet .
Det ser ud til , at vi m ud i en ny forligsprocedure af prcis samme grund .
Rdet foreslr , at en udemokratisk gruppe af reprsentanter skal mdes for lukkede dre for at tage beslutning om de vigtigste punkter vedrrende programmets gennemfrelse .
De nsker ogs at blive hrt om alle projekter , der indebrer en udgift p mere end 10.000 ecu .
De kan forestille Dem det bureaukrati , dette indebrer .
P et tidspunkt , hvor Europas befolkning skriger efter mindre bureaukrati og mere demokrati , synes dette at vre en bevidst provokation .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde Rdet og Kommissionen om , at selv inden for rammerne af dette program har de en forpligtelse til at bekmpe arbejdslsheden .
De har identificeret sm og mellemstore virksomheder i den sammenhng .
Hvorfor har de s fjernet en henvisning , som gav prioritet til sm , uafhngige forlag ?
Gennem dette program beviser Den Europiske Union , at den ikke har til hensigt at skabe en europisk monokultur .
Vi bor p et kontinent , som er en kulturel mosaik .
Dette program er en lille flise , som vil give denne mosaik farve , s den en dag kan blive til et komplet billede , som hele Europas befolkning kan beundre .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg m tilst , at da jeg frste gang hrte om Ariane-projektet , tnkte jeg  Hvad i alverden taler vi om ?
 Noget om at fremme bger og lsning .
Det svarer til , at vi siger , at vi har et program til fremme af det at se eller g eller en anden funktion , som vi udfrer helt naturligt i forbindelse med en lang rkke forskellige aktiviteter i vores tilvrelse .
<P>
Men det stod snart klart - og jeg vil gerne lyknske fru Mouskouri med hendes arbejde med dette projekt - at vi kmper for at dkke os mod den lidenskabelige affre , som nogle af kommissrerne har med det nye , sexede elektroniske medie til skade for det skrevne ord , hvilket berrer dem af os , der er passionerede lseheste ; jeg er sikker p , at det glder mange af Parlamentets medlemmer .
S selv om der er tale om et meget lille og beskedent program , bidrager det i det mindste til at anerkende og gre folk opmrksomme p behovet for at vrne om glden ved at trkke benene op under sig i lnestolen med en god bog .
<P>
Jeg kommer fra et lille land med et ikke srlig udbredt sprog , og jeg vil gerne anerkende , at i denne sammenhng er de sm forlag for minoritetssprog forlagsverdenens sande helte .
Det vil mske interessere kollegerne at vide , at en af modtagerne af Aristeionprisen , som er en del af dette program , er gift med et tidligere medlem af Parlamentet .
Han er en fremragende dansk digter , en af Deres egne landsmnd , hr. formand , Thorkild Bjrnvig , som fr prisen for sine oversttelser af Rilke fra tysk til dansk , som ganske vist ikke er et minoritetssprog , men alligevel ikke s udbredt som nogle af de andre sprog i Fllesskabet .
<P>
Vi kan ikke vre uberrt af , at den kommende generation af unge ogs er fascinerede af og involverede i de elektroniske medier , og at deres forldre mske skal gre dem opmrksom p den gte glde ved det skrevne ord og behovet for at beskytte det , om det s blot sker gennem sm programmer som dette her .
Jeg vil gerne lyknske fru Mouskouri .
Jeg hber , at vi fr sat skub i dette her nu , og lnge leve den gode bog !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg tror ikke , der er nogen iblandt os , som ikke vil slutte op om alle forsg p at udbrede og sttte bger .
Derfor hilser vi alle med stor tilfredshed den lnge ventede ivrksttelse af ARIANE-programmet velkommen .
Programmet har til forml at skabe get viden og fremme udbredelsen af de europiske befolkningers litterre produktion samt styrke den europiske borgers adgang til denne , isr via oversttelse af litteratur , som er en vigtig adgangsbillet for de mindre kulturer til det forenede Europa .
<P>
Den flles holdning omfatter faktisk en stor del af de ndringsforslag , som Parlamentet fremsatte under frstebehandlingen .
Alligevel er vi ndt til at udtrykke vor skuffelse - ordfreren har allerede gjort dette - over den drastiske reduktion af programmets budget , som sammen med budgetnedskringerne inden for de vrige kulturprogrammer er tegn p en generel tendens til at nedprioritere politikker , der sttter den europiske kultur .
Europa-Parlamentet stiller derfor helt korrekt ndringsforslag om styrkelse af ARIANE-programmet samt ndringsforslag , der gr i retning af en mere fleksibel procedure ved at vlge lsningen med et rent rdgivende udvalg .
<P>
Hvad de mindre udbredte sprog angr , vil vi gentage vor grundlggende holdning , nemlig at de br stttes p alle mder , og at ethvert forsg p at marginalisere eller udslette disse br afvrges , et forsg som benlyst finder sted , og de forbundne risici er lige s benlyse , nr man tnker p alle de hurtige net .
Det , vi taler om her , er faren for forringelse af den multidimensionelle og mangesprogede europiske kultur , nr den tilsidesttes til fordel for et let og rigeligt endimensionelt kulturelt udtryk , der sttes lig med kommerciel succes .
<P>
Af alle disse rsager sttter vi ordfreren i hendes ndringsforslag , for det frste om oprettelse af databaser med semantiske informationer og for det andet om , at Kommissionens evalueringsrapport skal indeholde oplysninger om programmets indvirkning p spredningen af de mindre udbredte sprogs litteratur .
<P>
P samme mde har vi ogs tidligere stttet og fremmet andre initiativer , der havde til forml at yde srbehandling til flersprogede produkter eller produkter frembragt af EU-borgere med mindre udbredte sprog .
Konkret kan jeg henvise til programmerne MEDIA II og INFO 2000 .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , hr. kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Mouskouri for hendes fremragende arbejde som ordfrer .
Desvrre er ARIANE-programmet  faret vild i labyrinten  og har i mnedsvis afventet en lsning , selv om det omhandler et s vigtigt emne som bger og fremme af lsningen af europiske forfattere p europiske sprog - p de europiske borgeres sprog - .
<P>
Det er et emne , der er af stor betydning for at befste den europiske identitet , den flelse af et europisk tilhrsforhold , som vi alle nsker .
Aktionerne p oversttelsesomrdet br ikke begrnses til Den Europiske Unions officielle sprog .
De m ogs udvides til at omfatte sprog , som er officielle i visse omrder af Europa , men som ikke er officielle unionssprog .
Kommissren vil p grund af sin herkomst vide , hvad jeg taler om .
<P>
Fru Morgan omtalte ogs andre ikke-officielle sprog - som f.eks. glisk - og det er ogs vigtigt at skabe mulighed for , at forfattere fra de pgldende omrder kan lses p deres egne sprog .
<P>
Jeg beklager , at budgettet til dette program er blevet beskret , og at programmets varighed er blevet begrnset .
Der er foretaget en nedskring fra 6 , 8 mio ECU om ret til 3 , 5 mio ECU om ret . Efter min mening fortjener bger strre sttte , og derfor vil det vre godt , om det genfremsatte ndringsforslag om en forhjelse af budgettet til 5 , 25 mio ECU , vedtages .
<P>
Jeg hber , at dette program i de kommende r ogs kan udvides til at omfatte andre europiske stater , og at vi kan opleve , at vrker af den polske forfatter , Wislawa Szymborska , som har fet Nobels litteraturpris i r , bliver oversat til andre europiske sprog .
Hermed vil vi bidrage til at undg , at Den Europiske Union bliver hngende  i labyrinten  .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , bevillingernes omfang og varighed er mere end utilfredsstillende , og der er ogs allerede blevet gjort opmrksom p komitologiens udemokratiske karakter , sledes som den er foreslet .
Desvrre har Europa-Parlamentet ikke midlerne til at stte sig igennem over for Rdet .
<P>
Medlemsstaterne mangler politisk vilje til virkelig at gre den mangfoldige kulturarv , som forbinder os i Fllesskabet og derudover eller udgr et vigtigt bidrag til menneskehedens kulturarv , tilgngelig for borgerne .
Det starter med mangfoldigheden i oversttelser , men skal anlgges langt bredere .
Primrproduktionen , arkiverne og de offentlige biblioteker hrer med her , og jeg vil endvidere nvne tre sprog eller sproggrupper , som ligeledes burde vre med her : plattysk , frisisk og sorbisk .
<P>
Mine damer og herrer , skrift , lekture og bog er her s rigtigt blevet nvnt som en hel civilisations grundlggende elementer .
Jeg anser det for en farlig illusion at tro , at overgangen til informationstidsalderen med dens nye teknologier til registrering , udbredelse og reproduktion af informationer ikke kunne fre til , at der udvikler sig nye former for masseanalfabetisme .
Det ndrer heller ikke den kendsgerning p , at de fleste er i stand til at forst brugsanvisninger og slagere .
<P>
Fru Mouskouris betnkning stter her absolut ind p det rigtige sted p baggrund af Rdets afgrelse om ARIANE-programmet , som ligefrem minder om den trompe l ' oeil -praksis , der gjorde sig gldende i enevldstidens arkitektur , nemlig at male vinduer p murene , nr man ikke havde rd til vinduer , at skre ned p budgetterne netop , nr det gjaldt de sm budgetposter , og samtidig undergrave denne budgetposts funktion ved at udvide omfanget af opgaver og kredsen af mulige ansgere betydeligt .
<P>
Denne praksis anser vi for betnkelig ; den gr det klart , at vi i kulturpolitikken virkelig har brug for et vendepunkt .
Dette er blot en lille del . Men vi har brug for langt mere !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en ganske srlig glde , at jeg efter valget til Europa-Parlamentet , som fandt sted i strig den 13. oktober , som det frste ny- eller genvalgte medlem i korthed m sige et par ord , og det er mig en srlig glde , at dette indlg kan foreg i forbindelse med den betnkning , som en personlighed som fru Mouskouri , som jeg stter meget hjt , har udarbejdet .
De kultur- og dannelsespolitiske retningslinjer , fru Mouskouri opstiller , stter mine kolleger og jeg meget hjt .
I den henseende betragter jeg ogs denne betnkning som en udmrket betnkning , som med alle sine ndringsforslag fr vor fulde sttte . Det er vigtigt for Europa , at vi kender hinanden , lrer hinanden at kende og forstr hinanden , og der findes vel ikke noget mere ideelt middel til at kende og forst hinanden bedre end netop litteraturen .
<P>
Der skal iflge denne betnkning lgges srlig vgt p de sm og uafhngige forlag p den ene side og de mindre udbredte sprog p den anden side , og der br nok her ogs tages srligt hensyn til de sprog , der tales af mindretal .
Det er meget vigtigt , at ogs litterre vrker , der skrives p et mindretals sprog og som er vrdifulde litterre bestanddele af vort kontinent , vinder strre udbredelse , og at de ikke blot vegeterer , fordi en strre europisk offentlighed udelukkes .
<P>
Finansieringsrammen er desvrre meget lille ; der skal naturligvis stemmes for forslaget om en forhjelse til 10 , 5 mio . Jeg vil ikke misbruge denne lejlighed , men alligevel benytte den til at sige , at vor styrkede gruppe efter dette valg fortsat vil yde et stykke konstruktivt arbejde i Europa-Parlamentet .
Vi er europere , selv om man under valgkampen gang p gang bebrejdede os , at vi ikke er europere . Vi er kritiske , men vi forholder os konstruktivt til Europa , og vor maksime vil altid vre den , at for megen centralisme er skadeligt for hele Europa og for de enkelte stater .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , til hr . Lukas vil jeg blot sige , at valget er forbi , han behver derfor ikke lngere at holde valgtaler .
Jeg vil sige et par ord om sttteprogrammet for bger og lsning , som netop i vor medietidsalder er srlig vigtigt , og p dette sted tillige takke fru Mouskouri for hendes engagerede arbejde .
<P>
Allerede i slutningen af 80 ' erne indfrte Kommissionen med Europa-Parlamentets sttte den europiske litteraturpris og prisen for de bedste oversttelser af europiske litterre vrker for at fremme bger og lsning .
Derfor br vi ret beset glde os over , at vi i dag i andenbehandling drfter ARIANE-programmet , der skal sttte kulturen og hvis ml jo da viser i den rigtige retning : sttte til get udbredelse af vrker inden for samtidens litteratur , samtidige teaterstykker , opslagsvrker , samarbejde mellem netvrk og partnerskaber .
<P>
Endvidere er samarbejdet med Europardet vigtigt samt den kendsgerning , at programmerne str bne for de central- og steuropisk lande .
Mig personlig forekommer det srlig vigtigt , at den steuropiske litteratur , der er ukendt , fordi den ofte gennem lang tid har vret forbudt , ogs bliver kendt og udbredt hos os .
<P>
Alt dette ville vre sre godt , men punktet finansiering er mere end kedeligt .
Oprindelig var programmet udstyret med 34 mio ecu og dets varighed var 5 r .
Efter Kommissionens opfattelse , som deltes af medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , skulle der dermed kunne oversttes 2 400 litterre vrker og 650 teaterstykker .
Efter at der i 1996 trods alt var et pilotprojekt , skal programmet ikke kun forsinkes , hhv. reduceres til to r - det kunne lige g - men det skal endvidere kun have 7 mio ecu .
Jeg gr srdeles aktivt ind for de 10 , 5 mio !
<P>
Forslaget om komitologi , dvs. et udvalg , der dels fungerer som rdgivende udvalg , dels som forvaltningsudvalg , er uacceptabelt netop p kulturomrdet .
Vi ved , at navnlig de kulturskabende klager over bureaukratiet og at det her ikke fremmer produktiviteten .
Lige som Theseus fandt ud af labyrinten takket vre Ariadnes trd , hber jeg , at vi ved hjlp af det nye ARIANE-program til sttte af samtidig litteratur ganske vist ikke finder en udvej ud af og en lsning p alle vore problemer , men med digteres og overstteres hjlp vil finde os bedre til rette i Europa .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , dette forslag vedrrende ARIANE er kun en svag ekstrakt af det oprindelige , lovende forslag af kommissr Oreja .
Fra 34 mio ECU for fem r til tre kommunautre aktionsomrder til syv mio ECU for to r til seks aktionsomrder .
Dette betyder sledes , at der hvert r gennemsnitligt kun er 0 , 58 mio ECU til rdighed pr. aktion i modstning til det oprindelige forslag om 2 , 26 mio ECU .
Hvis vi tilmed deler disse 0 , 58 med 15 , for hver medlemsstat vil til syvende og sidst have deres andel , s nr vi frem til mindre end 40.000 ECU rligt pr. medlemsstat pr. aktion .
Kre kolleger , dette er omkring en fjerdedel af en europisk kommissrs rsln , hvilket jeg for vrigt helhjertet under ham .
<P>
I praksis vil sttten via ARIANE vre endnu lavere i betragtning af , at den sjette aktion sigter mod deltagelse af tredjelande .
Det er alts , hvad Rdet har tilovers for kultur .
<P>
ndringsforslaget om 10 , 5 mio ECU er det absolutte minimum .
Min gruppe sttter alle fru Mouskouris ndringsforslag . Jeg er meget glad for , at hun ogs har overtaget ideerne fra Gutenberg-programmet ssom sttte til sm uafhngige forlggere , navnlig for de nye kolleger .
Kulturudvalget har allerede i 1982 i en initiativbetnkning kraftigt opfordret til et program vedrrende bger og lsning .
Vi afsatte i 1995 500.000 ECU dertil i budgettet . Men det lovmssige grundlag er til trods for mange opfordringer udeblevet .
Jeg var for vrigt ordfrer for den betnkning .
<P>
Derfor stillede vi sidste r et ndringsforslag til budgettet og srgede for , at der via ARIANE i hvert fald ogs stilles penge til rdighed for at gennemfre Gutenberg-mlstningerne .
Det er der 90 millioner grunde til , 90 millioner mennesker i EU , som ikke eller nppe kan lse .
Den nye kulturparagraf giver os chancen for at gre noget ved det .
<P>
I denne forbindelse vil jeg lige fremstte en sidste bemrkning til kommissren .
ARIANE vil fremme bger og lsning . Men prisen p en bog er ogs ofte en hindring .
GD IV trffer snart en beslutning om den faste bogpris i det tysk / strigske sprogomrde .
Vr nu s venlig med henblik herp at vlge kulturparagraffen i MaastrichtTraktaten , som ogs har givet mulighed for en kulturel holdning og ikke udelukkende en konomisk holdning .
Jeg takker p min gruppes vegne fru Mouskouri for hendes gode og store arbejde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , det er af afgrende betydning , at vi fr en egentlig politik for de sproglige forskelligheder i Europa , og det er i hvert fald vigtigere end enkelte medlemsstaters tilfldige interesser .
Den kulturelle pluralisme er ogs en sproglig pluralisme , og hvis den europiske dimension af europernes identitet skal fremmes , br det bl.a. ske via sproget , for jeg tror ikke , der er nogen , der vil bengte , at den bedste ambassadr for et land er dets kunst .
Derfor er ARIANE-programmet af s stor betydning for Den Europiske Union .
Oversttelse af litteratur , drama og poesi bidrager til at hjne de europiske befolkningers kulturelle niveau og til spredningen af vrker , som er skrevet p mindre udbredte sprog , som jeg mener , vi br benvne dem , og ikke mindretalssprog , som jeg har hrt flere gange i dag .
<P>
Efter min mening er der ikke andre muligheder .
Det fra starten meget ambitise ARIANE-program - og ambitist br det vre - er blevet udsat for s mange indskrnkninger med hensyn til bde varighed og budget , som ingen af dets ophavsmnd havde forudset .
Fr . Mouskouri har gjort rede herfor , og jeg skal undlade at g i detaljer .
Ogs jeg anmoder om flere finansielle midler og er enig med ordfreren i kravet om et belb p mindst 10 , 5 mio ecu ; for jeg tror ikke , at vi kan opbygge et forenet Europa med en flles valuta alene .
<P>
Tvrtimod br Den Europiske Union frst og fremmest bygges p befolkningernes kultur , som er alle former for kunst , bde den gamle og den moderne .
<P>
Hvis befolkningerne ikke nrmer sig hinanden og kommunikerer , vil ingen flles mnt kunne forene dem . Det kan kun vor livskvalitet .
Hvad enten den hedder milj , kulturelle programmer eller lige muligheder for mnd og kvinder ; og det er desvrre disse ting , der frst og fremmest skres ned p i konvergensens navn .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til at tage de ndvendige initiativer til , at programmet kan ivrksttes jeblikkeligt , sknt det er i en amputeret form .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , det er mig en stor glde at tage ordet til sttte for minoritetssprog og individets ret til at kunne lse og studere litterre vrker og andre skrifter p et sprog efter eget valg , hvilket undertiden kan vre deres modersml eller mske et andet sprog .
Jeg betragter alle de penge , der bruges p dette omrde , som en investering , ikke kun kulturelt , men ogs socialt .
<P>
Folk , der ikke ved noget om andre sprog , de , der ikke ved noget om andre lande og andre kulturer , de folk , der lever i , undertiden lykkelig , uvidenhed , er meget ofte de folk , der er mest modtagelige for misinformation .
Det er dem , der med strst sandsynlighed tror p halve sandheder og forvridning af sandheden .
Nr folk falder ind under den kategori , mener jeg , at de kan udvikle en frygt for alle , hvis kulturelle baggrund , sprog , religion eller udseende er anderledes end deres eget .
Med denne frygt overtager nste fase , at man s oplever afvisningen .
Hvis denne afvisning af andre mennesker ikke kontrolleres , kan den fre til racisme , nationalisme og fascisme .
<P>
Derimod er det min faste overbevisning , at kendskab til andre sprog og beherskelsen af dem i tale og skrift er et positivt skridt til fremme af internationalisme , tolerance og forstelse .
Ved at yde sttte til oversttelse af litterre vrker og andre bger til en lang rkke sprog kan vi opn dette , vi kan fjerne en del af denne frygt .
<P>
I en tidsalder , hvor penge og konkurrenceevne spiller en stadig strre rolle , vil de store sprog i Europa og verden altid selv kunne overleve .
De vrige , minoritetssprogene , som er lige s vigtige , har brug for sttte - sttte fra Europa-Parlamentet .
Jeg hber meget , at vi frem over kan diversificere yderligere , for jeg hber , at vi ikke blot koncentrerer ressourcerne om de sprog , der historisk set er europiske , men ogs vil se p sprog , som nu i stadig hjere grad tales af mennesker , der bor og fdes i Europa , sprog , som rummer et stykke europisk historie .
Dem m vi se p i fremtiden .
<P>
Jeg sttter denne betnkning med stor fornjelse .
Jeg lyknsker ordfreren , og jeg hber virkelig , at kommissren vil kunne give sin sttte til ndringsforslagene med opfordring til et strre budget .
<SPEAKER ID=51 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har mttet vente lnge - over to r - p en flles holdning fra Rdet , og det er mig derfor en stor glde at hre indlggene her i dag , der endnu en gang viser , at Parlamentet sttter udviklingen af en ambitis kulturaktion .
En srlig tak retter jeg til Kulturudvalget , i srdeleshed fru Mouskouri , der med sine ndringsforslag har bakket op om nogle grundlggende punkter i Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Jeg vil desuden sige , at Kommissionen er srlig lydhr over for de argumenter , der er fremsat vedrrende de mindre udbredte sprog .
Kommissionen er som sagt yderst lydhr over for dette aspekt , og jeg takker hr . Vallv for hans bemrkning desangende ; han ved , at jeg nrer en srlig forkrlighed for disse sprog , som jeg i vrigt betragter som en europisk kulturarv , som vi har pligt til at bevare og sttte .
De skal derfor vide , at jeg altid vil deltage i bestrbelserne p at bevare denne arv , som tilhrer os alle og ikke kun os , der er hjemmehrende i de pgldende regioner og tilhrer de folkeslag , som taler et mindretalssprog ; ogs for alle andre europere er bevarelsen af disse mindretalssprog en berigelse af deres kulturarv .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene , kan Kommissionen overtage forslagene vedrrende Det Rdgivende Udvalg og dets funktion - ndringsforslag nr . 2 - forslagene om at evalueringsrapporten navnlig skal lgge vgt p programmets betydning for udbredelsen af litteratur p de mindre udbredte sprog - ndringsforslag nr .
4 - opdelingen af budgetmidlerne mellem programmets forskellige aktioner - ndringsforslag nr .
7 - muligheden for at yde sttte til oversttelse af vrker , der er skrevet p et af de mindre udbredte sprog , selv om de ikke tidligere er oversat til andre EU-sprog - ndringsforslag nr .
5 - forrang for mindre forlag - ndringsforslag nr .
6 - muligheden for at oprette databanker og -baser - ndringsforslag nr .
8 .
<P>
Hvad er det for ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere ?
Jeg m med stor beklagelse meddele , at Kommissionen - som psknner Parlamentets hensigt - ikke kan acceptere de forslag , der omhandler en forhjelse af budgettet fra 7 til 10 , 5 mio ECU .
Jeg erindrer om , at Kommissionen er forpligtet til at overholde det budget , der er fastsat i dens reviderede finansieringsoversigt , nemlig 2 , 5 mio ECU for 1996 , 3 mio ECU for 1997 , 4 mio ECU for 1998 , 5 mio for 1999 og 9 mio ECU for r 2000 .
En budgetforhjelse br efter Kommissionens mening ledsages af en forlngelse af programmets varighed .
Enten 3 r og 12 mio ECU eller 4 r og 21 mio ECU . Endvidere finder vi det ikke hensigtsmssigt at ndre titlen - ndringsforslag nr .
1 - i betragtning af den faktiske fordeling af ressourcerne , nemlig 50 % til oversttelse og 50 % til de vrige aktiviteter til sttte for bger og lsning .
<P>
Efter Kommissionens mening er det ikke i overensstemmelse med sandheden at give det udseende af , at sttten hovedsagelig ydes til oversttelse . Programmet indeholder et omfattende oversttelsesafsnit men et lige s omfattende mere generelt formuleret afsnit om sttte til bger og lsning .
Det er grunden til , at vi ikke finder det hensigtsmssigt at ndre titlen .
<P>
Afslutningsvis skal jeg understrege , at det nu , efter at vi har ventet s lnge , er mit nske , at vi hurtigt fr vedtaget programmet , da jeg er overbevist om , at ARIANE kan udgre et solidt grundlag for fremtidige forslag , for mere omfattende og ambitise forslag til sttte for bger og lsning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Kulturarven - RAPHAEL-programmet
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0307 / 96 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets afgrelse om et EF-handlingsprogram for kulturarven , RAPHAEL-programmet ( C40378 / 96-95 / 0078 ( COD ) ) ( Ordfrer : Sanz Fernndez ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Sanz Fernndez">
Hr. formand , Kulturudvalget stiller f - men vigtige - ndringsforslag til Rdets flles holdning vedrrende handlingsprogrammet for kulturarven .
Vore ndringsforslag tager sigte p en forhjelse af budgettet , sledes at det nye program kan styrke de senere rs indsats p kulturarvsomrdet .
For s vidt angr komitologisprgsmlet , foreslr Kulturudvalget et rdgivende udvalg i stedet for det af Rdet foreslede forvaltningsudvalg , som vil ge bureaukratiet og indskrnke Kommissionens handleevne .
<P>
Mine damer og herrer , det punkt , hvor der er strst divergens mellem Rdet og Parlamentet , er budgettet .
Rdets flles holdning afspejler et ambitist og veludformet program , men finansieringsrammen er blevet reduceret til 30 mio ECU over 4 r , med revision efter det andet r , hvilket skal ses p baggrund af , at der i de senere r er anvendt 10 mio ECU rligt til pilotprojekter .
<P>
Med Rdets forslag vil ivrksttelsen af det flerrige program blot betyde en fortsttelse af de aktioner , der allerede er ivrksat , og det vil ikke vre muligt at opfylde de ambitise ml , der anfres i den flles holdning og i Kommissionens forslag .
Kulturudvalget krver et budget p 86 mio ECU for en firerig periode ; efter min mening er Rdet sig ikke den rolle bevidst , som kulturen br spille i den europiske opbygning , lige s lidt som den tager hensyn til det jobskabelsespotentiel , der ligger i investeringer i kulturarvssektoren .
Det europiske projekt kan ikke begrnses til konomiske aspekter .
Det er ndvendigt , at den enkelte borger inddrages i opbygningen af Den Europiske Union , sledes at denne fr en sjl , en mere spirituel dimension : kulturen , europernes flles kulturarv og det europiske statsborgerskab vil styrke vores tilhrsforhold til en Union , som er andet og mere end et indre marked og en flles mnt .
<P>
RAPHAEL-programmet vil bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til det , der er flles i medlemsstaternes og regionernes righoldige og mangfoldige kulturarv , og det vil bidrage til at understrege kulturarvens europiske dimension under fuld respekt for de europiske folks forskelligartede kulturer .
Mange regeringer skrer i budgetstramningstider drastisk ned p investeringerne til kulturomrdet , som om det var en luksus , vi kun kan tillade os i fremgangstider .
De glemmer , at vi har en forpligtelse til at bevare og videregive den kulturarv , vi selv har overtaget , til de kommende generationer , og de overser det beskftigelsesfremmende potentiel , der ligger i at investere i kulturarven , f.eks. i form af uddannelse i traditionelle hndvrksfag med henblik p restaurering af de kulturelle skatte . Desuden bidrager disse investeringer til at fremme turismen og den konomiske udvikling i mange regioner , som har en righoldig kulturarv , men er konomisk tilbagestende .
<P>
Ydermere vil kulturaktionerne og RAPHAEL-programmet bidrage til at forbedre de europiske folks kendskab til hinanden og til at fremhve vore flles vrdier og fremme tolerance og gensidig respekt i disse tider , hvor tendensen til at udelukke og afvise dem , der er anderledes , bliver mere og mere fremherskende .
<P>
Af alle disse grunde kan vi ikke acceptere det latterligt lille budget , som Rdet foreslr til RAPHAEL-programmet , der er Fllesskabets mest signifikante aktion p kulturomrdet .
Maastricht-traktaten stadfstede kulturen som et af omrder , Fllesskabet skal bidrage til at fremme ; det flerrige program br reprsentere et spring fremad - en impuls - og ikke blot en viderefrelse af de yderst beskedne aktiviteter , der gennemfres inden for rammerne af pilotprojekterne .
Et flertal af medlemsstaternes kulturministre svel som Kommissionen nsker strre budgetmidler til dette program .
Europa-Parlamentet udtalt sig i samme retning ved frstebehandlingen , og vi st fast p dette synspunkt i forbindelse med en eventuel forligsprocedure , sfremt Rdet ikke accepterer den budgetndring , som Europa-Parlamentets plenarforsamling skal stemme om i morgen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , i denne uge bestrber Europa-Parlamentet sig for at tage endnu et skridt p den lange og slyngede vej frem mod vedtagelsen af RAPHAEL-programmet .
De af ordfreren for Kulturudvalget , hr . Sanz Fernandez , foreslede ndringer er ganske positive , og vi finder , at man alene ved vedtagelse af disse kan give RAPHAEL-programmet den rolle , der tilkommer det , dvs. at vre et virkeligt referencepunkt for beskyttelsen og udnyttelsen af den europiske kulturarv .
<P>
Der er nemlig i forbindelse med RAPHAEL-programmet opstet store forventninger hos alle , der virker inden for kulturen , institutioner , foreninger og private . Disse forventninger m ikke skuffes .
Formlet med programmet er netop at stimulere en mere generel mobilisering af alles energi og intelligens i de europiske lande til fordel for bevarelsen af den strste kulturarv i hele verden og srge for , at den stilles til rdighed for Europas borgere .
Derfor sttter vi de to nglepunkter , der er omtalt i vore ndringsforslag . Det frste vedrrer bevillingerne til programmet .
Disse skal som foreslet af os andrage mindst 86 millioner ECU i de kommende fire r . Der er her tale om det minimum , der krves , for at RAPHAEL kan f en effektiv indflydelse p forholdene i Europa .
<P>
Det andet punkt vedrrer Parlamentets berettigede afvisning af nedsttelse af en forvaltningskomit bestende af reprsentanter for medlemsstaternes regeringer .
Man forstr overhovedet ikke , hvorfor udvlgelsen af projekterne inden for RAPHAEL skulle underlgges en diplomatisk behandling , eller vrre , en fordeling mellem de 15 nationale regeringer .
<P>
Vi hber derfor , at Rdet hurtigt vil godkende Europa-Parlamentets forslag , og at der snarest muligt kan ivrksttes et af de mest betydningsfulde fllesskabsprogrammer .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at jeg hber , at RAPHAEL ogs kan blive et nyttigt instrument med henblik p at restaurere de kulturgoder , som er blevet beskadiget af naturbegivenheder , som f.eks. jordsklv , brande og oversvmmelser .
Dette er i vrigt det krav , som kommer fra de sydlige dele af Italien , der blev ramt af jordsklvet den 15. oktober her i r , hvorunder en stor del af den historiske arv og kulturarven blev alvorligt beskadiget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Escudero">
Hr. formand , blot et par ord for at takke hr . Sanz Fernndez for hans samvittighedsfulde arbejde og ogs fordi han hjt og tydeligt siger sin mening om den hidtil fulgte retning .
For det frste har ordfreren udvist en beundringsvrdig klarsynethed i forbindelse med udarbejdelsen af sin betnkning , som behandler og fortolker de vigtigste problemer .
Ordfreren har desuden holdt fast i det principielle og udvist smidighed i sit engagerede forsvar for det essentielle samt evne til at give efter i de instrumentelle og underordnede aspekter .
Han har forstet at vejre stemningen i Kulturudvalget og optage ogs min gruppes synspunkter .
<P>
Min anden overvejelse gr p sprgsmlet om , hvad man i Rdets verste instanser nsker at opn med deres stdige insisteren i komitologisprgsmlet og navnlig med nedskringen af RAPHAEL-budgettet til et symbolsk , for ikke at sige et latterligt lille belb , der nrmest m opfattes som en hn ?
Man m sprge , hvorfor de hje parter , som undertegnede unionstraktaten , indfjede et nyt afsnit - IX - og en ny artikel - 128 - om kultur ?
Var deres hensigt mske at fremstte en hul principerklring , som dernst ville blive dementeret af praksis ?
Under henvisning til artikel 128 og KALEJDOSKOP-programmet er der ivrksat to omfattende programmer - RAPHAEL og ARIANE - der begge har set dagens lys i et yderst anstrengt klima , et pholdende og smligt klima prget af kbslen og nedskringer , som giver det indtryk , at der mere er tale om at opfylde en sur pligt og holde konflikter fra dren end at lancere et spndende , oplftende og fremtidsorienteret projekt .
<P>
RAPHAEL-programmet er af grundlggende betydning for bevarelsen og fremhvelsen af kulturarven eller sagt p en anden mde grundlggende for bevarelsen af den europiske kulturelle identitet , som er det egentlige fundament for et europisk statsborgerskab og i sidste ende den egentlige grund til , at vi befinder os her i denne sal .
<P>
Hvis ovennvnte ikke er , hvad man nsker , s m det siges klart .
nsker man at umuliggre den praktiske gennemfrelse af bestemmelserne i artikel 128 ?
S m ogs det siges klart .
Hvad der derimod ikke er acceptabelt er at man desavouerer programmerne ved at udstyre dem med et latterligt lille budget og dermed i sidste instans gr den hjt besungne europiske kulturelle identitet til en ussel vare , der kan byttes mod en hndfuld penge .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , RAPHAEL-programmet , som vi i dag drfter , foresls i en uge med intenst arbejde i Parlamentet , der vedrrer alle de sektorer , der er berrt af dette program .
Jeg hentyder herved til kultur , turisme og muligheden for skabelse af nye arbejdspladser .
I RAPHAEL-programmet foresls nemlig en srlig aktion p kulturarvens omrde for at styrke gunstige vkstbetingelser og skabe synergivirkning mellem kultur og turisme med de deraf flgende muligheder for skabelse af nye arbejdspladser , srlig for de unge .
<P>
Den europiske kulturarv tilhrer ikke lngere alene de enkelte medlemsstater , men hele Fllesskabet , og alle nationer har derfor rettigheder og forpligtelser i forbindelse med denne , sledes at alle Europas borgere kan f adgang til de enkelte begivenheder , kunstgenstande og kulturgoder , der befinder sig i og forvaltes af medlemsstaterne .
Dette glder srlig for de samfundsklasser , der i dag str kulturen fjernest .
<P>
Nu skal Kommissionen derfor til at gennemfre indholdet af RAPHAEL-programmet , og jeg finder , at EuropaParlamentet i rigt ml har udstukket retningslinjerne herfor .
<P>
Vi vil derfor stemme for forgelsen af bevillingen , og vi insisterer p , at halvdelen af de samlede bevillinger afsttes til en forebyggende indsats , dvs. udnyttelse , restaurering og bevaring af de europiske kulturgoder samt de hndvrk og former for teknik , der findes til bevaring af disse .
Mange unge mennesker kan finde beskftigelse ved de hndvrk , som er uomgngeligt ndvendige , for at vi kan lade den kulturarv , vi har i jeblikket , g videre i Europa , srlig til morgendagens europere .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , der er allerede sagt meget - ja nsten alt , hvad der er at sige - om betydningen af , at Unionen med RAPHAEL-programmet for frste gang fr et handlingsprogram for kulturarven .
I de sidste 30 r har Unionens medlemsstater undertegnet en lang rkke erklringer og konventioner inden for rammerne af Europardets og UNESCO ' s initiativer , hvori der kraftigt appelleres til at bevare kulturarven og forge dens vrdi , og siden 1972 har Europa-Parlamentet krvet en fllesskabsindsats p dette omrde .
Det er besynderligt , at der holdes et s fodslbende tempo i et sprgsml , der er s vitalt for den europiske identitet , og hvor en fllesskabsindsats er uomgngelig ndvendig .
<P>
Jeg finder det overfldigt at gentage / trde mere i de argumenter , som Parlamentet p grundlag af Kommissionens forslag har gjort gldende i debattens tidligere faser . Jeg skal blot erindre om nogle indlysende grunde til at ge budgettet .
<P>
Kulturarven kan ikke genoplives , hvis man frst har ladet den d hen . Erindringen forsvinder , nr den ikke nres .
Og barbariet lurer , hvis nden ikke nres .
<P>
Hvorfor tale om et fremtidens Europa , hvis man afviser at nre det fundament , der brer det .
Jeg tror p , at Rdet vil erkende ndvendigheden af at genopfre det oprindelige budget p 86 mio ECU som foreslet af ordfreren .
<P>
Alt andet vil vre userist , hr. formand .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg fr somme tider det indtryk , at hverken Rdet eller Kommissionen tillgger kulturen den betydning , den fortjener , det er i hvert fald , hvad de viser , nr der skal afsttes budgetmidler hertil .
Europa-Parlamentet har i et ndringsforslag anmodet om en forhjelse af bevillingsrammen til 96 mio ECU over 5 r , medens der i Kommissionens forslag foretages en nedskring p intet mindre end 37 mio ECU for et program over 4 r , og det er sledes let at forst hr . Sanz ' harme .
<P>
Dette kan udlgges p to mder , mine damer og herrer : dels at man som nvnt tillgger den europiske kulturarv ringe betydning , og dels at man tillgger jobskabelsen ringe betydning .
Vi str endnu en gang med flotte hensigtserklringer og manglende handling .
Enhver nedskring af budgettet til RAPHAEL-programmet er udtryk for , at man vender ryggen til muligheden for at skabe nye arbejdspladser .
<P>
Fremme af turismen - som der str i Kulturudvalgets frste ndringsforslag - betyder ikke alene at dele vores kulturarv og kulturelle og kunstneriske frembringelser med andre , det betyder ogs oprettelse af nye arbejdspladser i omrder af kulturel og kunstnerisk interesse .
Jeg kunne sledes bruge en stor del af mit indlg p at fremhve de vidundere p kulturarvsomrdet , der findes i Spanien , f.eks. det tidligere Al Andalus-omrde .
Hvis De selv har oplevet disse vidundere , m De give min gruppe ret i , at det er ndvendigt at stemme for hr . Sanz Fernndez ' betnkning , s vi alle fortsat kan nyde godt af dem .
<P>
Endelig skal jeg understrege min tilslutning til det andet ndringsforslag om forbedring af adgangen til kulturarven for alle borgere , ogs for drligt stillede , specielt i randomrder og i Unionens landdistrikter .
Som vi altid siger i Det Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , glder det om at udnytte vore aktiver i stedet for at fordele fattigdommen .
Og hvorfor skulle dette synspunkt ikke kunne anvendes 100 % p vor kulturarv .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , bevarelsen af den europiske kulturarv har vret genstand for mange forhandlinger og mange sprgsml . Nu hvor vi drfter RAPHAEL-programmet ved andenbehandlingen , vil jeg gerne endnu en gang sl en rkke ting fast .
De falder i trd med ordfreren for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier hr .
Sanz Fernndez ' bemrkninger , og jeg vil endnu en gang takke ham for den hje kvalitet af hans arbejde .
I frste omgang mener jeg , at vi br anse det foreslede budget , 30 mio ecu , for alt for lille , og under forligsproceduren er det af afgrende betydning , at vi kommer s tt som muligt p de 86 mio ecu , som ordfreren foreslr . Vi vover at hbe p , at Rdet vil lytte til fornuft og forst , at udvlgelsen af projekter skal foretages af Kommissionen og ikke gennem en slags aftale mellem regeringerne , hvilket i vrigt ville vre i strid med traktatens artikel 128 .
Endvidere br vi fremme adgangen til kultur for alle mennesker .
<P>
Afsluttende , kre kolleger , vil jeg gerne fremstte en lidt mere personlig bemrkning .
Under et besg i katedralen i Strasbourg i gr , nogle f skridt herfra , gjorde en af lederne af fonden , der str for administration og beskyttelse af dette monument , mig opmrksom p , hvor meget tiden , lige som forureningen i vore byer , kan delgge .
Og mellem himmel og jord kunne jeg rent faktisk konstatere virkningerne af den sygdom , som disse tusindrige sten lider af , disse sten , som er symbolet p Europa og dets udstrling p et tidspunkt , hvor Den Europiske Union utvivlsomt kun var en meget fjern drm . Men katedralen i Strasbourg er et monument , der er kendt verden over .
UNESCO har medtaget den p listen over verdens kulturarv . Men det hindrer ikke , at der er behov for lbende reparationer , hvis finansiering ikke altid er garanteret .
<P>
Men jeg forstr godt , at Europa ikke kan klare det hele , og at subsidiariteten forpligter medlemsstaterne til at vre enegaranter for deres nationale kulturarv .
Ikke desto mindre mener jeg , kre kolleger , at vi br overveje at oprette en fortegnelse over den europiske kulturarv for at beskytte blomsten af vores kulturelle identitet imod enhver fare .

<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
( uden mikrofon ) ...
inden for rammerne af en gte subsidiaritet , eftersom formlet med dette program , og jeg citerer fra begrundelsen ,  at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og sttte og supplere deres indsats vedrrende kulturarven  .
Det hviler p respekten for de nationale forskelle , som har dannet rammen for opbygningen af denne flles kulturarv .
De europiske lande rder her over et srligt trumfkort , som giver dem mulighed for at udvikle en kulturturisme , der helt sikkert vil blive en vigtig kilde til konomisk og social aktivitet i lbet af de kommende r .
<P>
Vore samtidiges behov for identitet frer dem i stadig hjere grad imod steder , som de genkender .
Vi gr derfor fuldt og helt ind for ndringsforslag 1 , som sigter p at knytte turismen sammen med en restaurering af kulturarven .
Man m fremme den flles udvikling af kulturturismen i Europa og de fag , der vedrrer kulturarven .
<P>
Vi gr ligeledes ind for ndringsforslag 2 , hvor man insisterer p ndvendigheden af at fremme de fjerntliggende regioners adgang til programmet .
Den privilegerede udvikling af deres rige kultur- og naturarv , bde til ss og p landet , her tnker jeg navnlig p landene i Atlantbuen , er et af midlerne , der kan kompensere for det geografiske handicap ved at ligge afsides .
<P>
Jeg er valgt i departementet la Vende , som har ivrksat pilotprojekter vedrrende beskyttelse og restaurering af monumenter og landskaber inden for rammerne af programmet Patrimoine 2000 , og jeg har vret vidne til virkningen af de store operationer med hensyn til kulturarven for s vidt angr den fysiske planlgning .
De steder , hvor kulturarven findes , er ikke blot mindesmrker , men ogs steder , hvor man uddanner sig , skaber nye ting , og hvor rigtige virksomheder skaber mindre og mindre ssonbetonede arbejdspladser og aktiviteter .
<P>
RAPHAEL-programmet - og , hr. kommissr , vi vil gerne have en njagtig opgrelse over forsgsfasen - som sagt , RAPHAEL-programmet og indstillingen , som vi har fet forelagt , er gode , fordi de anerkender denne sociale betydning af projekter vedrrende kulturarven .
I en by , et land eller en region vil de kunne muliggre en omfattende social mobilisering , skabelsen af en ny solidaritet og hygge .
Der er virkelig tale om samarbejdsprojekter , der skaber en strk kollektiv identitet , som kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe social stabilitet .
<P>
Men bevarelsen , vedligeholdelsen af og aktiviteterne omkring monumenter og museer plgger navnlig de offentlige myndigheder meget tunge konomiske byrder .
Man m derfor tilskynde til flles foranstaltninger , der gr det muligt at lette byrderne for alle - flles forskning i de flles problemer med bevarelse , restaurering , for eksempel konservering af papir , eller videnoverfrsel - som gr det muligt at undg at gentage nederlag eller undg dobbeltarbejde i forbindelse med disse aktiviteter , der oftest foregr p lang sigt .
<P>
Desvrre er hverken programmets varighed eller de afsatte midler p hjde med de erklrede ambitioner .
Vores gruppe beklager dybt , at varigheden er indskrnket fra fem til fire r .
Med hensyn til budgettet , som er skret ned fra 67 mio ecu over fem r til 30 mio ecu over fire r , s er det helt uden sammenhng med de udgifter , denne type projekter indebrer .
RAPHAEL-programmet risikerer sledes desvrre at blive endnu et udelukkende teoretisk instrument uden srlig virkning inden for et omrde , som dog er vsentligt for vores udvikling , ikke blot kulturelt , men ogs konomisk og socialt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg i lighed med andre talere takke hr . Sanz Fernndez for hans resolutte afvisning af det latterligt lille og nrmest ydmygende budget , som Rdet foreslr til RAPHAEL-programmet .
<P>
Man kan ikke p den ene side bekrfte , at kulturen er en aktiv bestanddel af et europisk statsborgerskab , som styrker europernes tilhrsforhold til Unionen og bidrager til at forene dem omkring de samme vrdier , for dernst at tilsidestte forpligtelsen til at afstte et vrdigt budget til finansieringen af kulturpolitikkerne ; som om kulturen , nr det kommer til stykket , ikke er andet end duftstof og sprogblomster .
<P>
Man kan ikke p den ene side udarbejde ambitise og velformulerede kulturprogrammer , interessante for s vidt angr ambitioner og ml , som det er tilfldet med KALEJDOSKOP- , ARIANE- og RAPHAEL-programmerne , og dernst afvise at tildele dem budgetmidler p hjde med ambitionerne .
Noget sdant kan kun skabe frustration og falske forhbninger .
<P>





I den henseende er RAPHAEL-programmet symptomatisk .
<P>
Hvordan kan man have den dristighed at prtendere at ville bevare , forge vrdien , fremhve og udbrede kendskabet til den righoldige og mangfoldige europiske kulturarv med et s latterligt lille budget som det , der her foresls ?
Som bekendt er Unionens opgave at supplere medlemsstaternes indsats p dette omrde .
Alle medlemsstaterne er civiliserede og hjtudviklede lande , der passer og plejer deres egen kultur , deres egen kulturarv .
Men Den Europiske Unions indsats tilfrer en mervrdi , i og med at den fremmer kommunikationen mellem de europiske borgere og deres flelse af flles ansvar for kulturarven .
Derfor protesterer ogs jeg udtrykkeligt mod Rdets forslag og Kommissionens tilsyneladende blstempling af det .
Europa-Parlamentet m afvise et belb , der nrmest er krnkende , nr det drejer sig om et s omfattende og ambitist forehavende , bde hvad angr genstanden , programmet og intentionerne .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , fr vi giver udtryk for tilslutning til RAPHAEL-programmet og Sanz Fernndez-betnkningen , skal det bekrftes , at fremtidens Europa ikke alene skal have et konomisk , men ogs et sociokulturelt og kologisk grundlag .
Dette projekt vil kun kunne konsolideres , hvis det udvikler sig fredeligt og harmonisk i fuld respekt for subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes enebefjelser .
<P>
Den Europiske Union har mange komplekse befjelser p det politiske og konomiske omrde , men det er tillige bydende ndvendigt , at Europa aldrig opgiver vred , uanset hvor store hindringer og forbehold det stder p i visse medlemsstater og institutioner , og at Unionen bestrber sig p at opfylde sine forpligtelser p det sociale , kulturelle og miljmssige omrde .
<P>
Den konomiske udvikling skal g hnd i hnd med sociale og kulturelle fremskridt og hensynet til bevarelse af naturen .
Det er i dette lys man skal se og retfrdiggre de store slag , det bliver stadig mere ndvendigt at udkmpe p forskellige fronter : beskftigelsen , social beskyttelse mod fattigdom og social udelukkelse , generalisering af de offentlige sundhedspolitikker , borgernes sikkerhed , vrdige boligforhold , reform af undervisnings- og uddannelsessystemerne , opvurdering af familiens nglefunktion i samfundet , bevarelse og beskyttelse af den naturlige og kulturelle arv .
<P>
For s vidt angr de dokumenter , der nu er til behandling , skal det ppeges , at RAPHAEL-programmet tager sigte p at sttte og supplere medlemsstaternes indsats til bevarelse af kulturarven af europisk interesse , og denne er uhyre omfattende og meget righoldig , som alle og enhver ved .
I hele Europa , i byer svel som i landomrder , i de mest udviklede lande svel som i de afsidesliggende omrder , er der utallige vrdifulde eksempler i form af bygningsvrker , kulturgenstande , arkitektonisk og arkologisk kulturarv , kulturtraditioner , steder og landskaber , som m bevares , beskyttes og fremhves .
<P>
Vi tillgger dette program den strste betydning , fordi det ud over at vise en strk interesse og respekt for de europiske folks og Europas kulturarv ogs kan bidrage til regionaludviklingen , beskftigelsen , fremme af turismen og til forbedring af befolkningernes livskvalitet .
<P>
Til sidst skal jeg understrege , at vi helt og fuldt tilslutter os ordfrerens krav om et budget p 86 mio ECU .
Og ligeledes hans opfordring til at lgge strre vgt p de drligst stillede befolkningsgrupper og regioner , herunder de fjernestliggende omrder .
<SPEAKER ID=64 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hr . Sanz Fernndez for hans fremragende betnkning .
Som det er fremget af alle indlggene , beskftiger vi os her med et af de vigtigste momenter i Kulturudvalgets aktivitetsomrde , formodentlig et af de helt centrale punkter , der skal insisteres p i de kommende mneder og r .
I den forbindelse kan jeg meddele Dem , at Kommissionen var imod den flles holdning , fordi det utilstrkkelige budget ikke blot tilnrmelsesvis var p hjde med vore ambitioner .
<P>
RAPHAEL-programmet er et vigtigt program , og det udgr kernen i fllesskabsindsatsen til sttte for kulturen . For s vidt angr Parlamentets ndringsforslag , kan jeg meddele , at Kommissionen har accepteret syv af disse ; det glder nr .
1 , nr . 2 - som supplerer opregningen af de grupper , der skal have forbedret adgang til kulturarven , og det vil vre de rede medlemmer bekendt ( for s vidt som jeg har haft lejlighed til at redegre herfor i Parlamentets Kulturudvalg ) , hvilken rolle jeg mener kulturen skal spille for de drligst stillede befolkningsgrupper , for befolkningen i de fjerntliggende omrder og landdistrikter og til imdegelse af social udstdelse .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag nr .
3 og 4 , kan Kommissionen tilslutte sig Parlamentets ndringer vedrrende to aspekter af komitologisprgsmlet . Kommissionen kan ligeledes acceptere ndringsforslag nr .
6 , som foreslr at fjerne det punkt i den flles holdning , som omhandler bestemmelsen om at tage budgettet op til fornyet undersgelse med henblik p de to sidste r af programmets lbetid ; ndringsforslag nr . 7 om ndring af loftet for Fllesskabets finansielle bidrag til projekter inden for aktion I , 1 , - der vedrrer europiske laboratorier for kulturarven - og endelig ndringsforslag nr .
8 , som understreger , at der under aktion II skal lgges srlig vgt p adgangen til kulturarven for de drligst stillede befolkningsgrupper .
<P>
Hvad angr budgettet , nsker Kommissionen at fastholde sin oprindelige holdning , som den gentog i sin meddelelse til Rdet , nemlig et budget p 67 mio ECU for en femrig periode .
Det er efter vores mening vigtigt , at Rdet p sit mde den 16. december finder en lsning , der gr det muligt at mindske afstanden mellem de to holdninger , der for jeblikket str over for hinanden , og jeg har nu kun tilbage at takke Dem for Deres sttte til programmet og at udtrykke hb om , at det skridt , vi nu tager , kan udvides i fremtiden , og at Rdet ikke nedskrer budgettet yderligere , da det i forvejen er yderst reduceret .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Fri bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0269 / 96 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 16 / EF om fremme af den frie bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser ( C40381 / 96-94 / 0305 ( COD ) ) ( Ordfrer : Fontaine ) .
<SPEAKER ID=67 NAME="Fontaine">
Hr. formand , forslaget , som vi drfter nu , nedstammer i lige linje fra de tidligere direktiver , hvormed man siden 1975 har forsgt gradvis at gennemfre fri bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser .
<P>
Mit indlg bliver ganske kort , hr. formand , for vi drftede allerede sprgsmlet indgende ved frstebehandlingen .
Vi vedtog en udtalelse den 29. juni 1995 , og i dag kan vi konstatere , at man i den flles holdning , som vi har fet forelagt , kun har taget hensyn til redaktionelle bemrkninger fra vores ndringsforslag , det bliver vi ndt til at sige .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi ikke m lade os skrmme af tekstens tilsyneladende meget tekniske karakter .
Man kunne tro , at de ndringer , vi foreslr , kun fr begrnset indvirkning p bestemmelserne i det forrige direktiv .
I virkeligheden forholder det sig ikke sledes , for direktivet skal fungere inden for rammerne af den famse komitologiprocedure , det er her , det skal videreudvikles , s meget desto mere som der ikke , hvilket er tilfldet for moderdirektivet , findes bestemmelser om at indstte en gruppe koordinatorer , der kan sikre ensartethed i systemet .
<P>
S hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har efter grundige overvejelser fundet , at de krav , som vi fremsatte ved frstebehandlingen , p ingen mde var overdrevne , tvrtimod vil jeg sige , idet de ville skabe ny dynamik vedrrende sprgsmlet om fri bevgelighed for lger , som kunne tages op i en dynamisk sammenhng prget af fortsat udvikling .
<P>
Det er grunden til , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder foreslr , at vi gentager vores foretrukne lsning - det kan sikkert ikke overraske Dem - nemlig et forvaltningsudvalg i henhold til procedure II , variant b , fordi det forekommer os bedst egnet til at srge for strst mulig ensartethed med hensyn til sundhedsuddannelsens varighed - det er formlet med ndringsforslag 1 til 4 .
Jeg bemrker i vrigt , at dette nske er i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige forslag .
For det andet bekrfter igen vi vores nske om at sikre Kommissionen dens plads i Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen . Nr jeg siger  dens plads  , taler jeg simpelthen om den plads , Rdet gav Kommissionen i sin afgrelse af 16. juni 1975 .
Vi indfrer blot denne ndring som en betragtning , og det er formlet med ndringsforslag 2 . Efter min mening vil dette styrke Kommissionens erklringer over for Rdet vedrrende dette emne .
Endelig , for det tredje , bekrfter vi igen vores nske om at fremdrage sprgsmlet om borgere fra medlemsstaterne , som er i besiddelse af et eksamensbevis erhvervet i et tredjeland . Det er efter vores opfattelse et meget prekrt problem , som p ingen mde m gemmes vk .
Denne gang formulerer vi det meget enkelt i ndringsforslag 3 .
<P>
Hr. formand , jeg nsker , at Parlamentet sttter disse forslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Der er tale om meget fornuftige forslag , jeg vil endda sige beskedne forslag , som jeg glder mig til at hre kommissrens mening om lidt senere .
<P>
Til sidst , kre kolleger , vil jeg sige , at man ikke m glemme , at den fri bevgelighed for fagfolk er et af de mest hndgribelige udtryk for det borgernes Europa , som vi skal srge for at fremme , hvis vi nsker , at borgerne fuldt ud skal bakke op om vores projekt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre fru Fontaine , jeg vil gerne sige tak for Deres udmrkede arbejde .
Det drejer sig her om direktivet om fri bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , en sag , som er meget vigtig for borgerne .
Dette direktiv er et bidrag til gennemfrelse af den fri bevgelighed og det indre marked , som er forankret i De Europiske Fllesskabers traktater , og dt ikke kun med ord , men ogs med handling .
<P>
Dette direktiv betyder sledes et vigtigt skridt fremad .
Rdet har ganske vist simpelt hen ignoreret de vsentlige ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede under frstebehandlingen .
De beskftigede sig navnlig med statsborgere fra medlemsstaterne , der har erhvervet eksamensbeviser i tredjelande .
Ganske vist hindrer dette direktiv ikke medlemsstaterne i at give dem , der har eksamensbeviser , certifikater eller andre kvalifikationsbeviser , der ikke er erhvervet i en medlemsstat , tilladelse til at virke som lge . Men det lader det st bent , hvorledes dette skal ske .
Og det lader det navnlig ogs st bent , hvorledes anvendelsen af bestemmelserne om anerkendelse i forbindelse med fri bevgelighed i Den Europiske Union kunne udformes .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt at overveje disse sprgsml ud fra Kommissionens beretning om anvendelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse .
<P>
Jeg forstr ikke , hvad Rdet har at indvende imod , at man overvejer , hvorledes problemer kan lses , for ret meget mere siger vi ret beset ikke i vort ndringsforslag .
<P>
Jeg behver ikke at g nrmere ind p andre vsentlige ndringsforslag fra Europa-Parlamentet .
Fru Fontaine har klart givet udtryk for , hvor vigtig en rolle Det Stende Udvalg af Europiske Lger og den komitologiprocedure , der skal anvendes , spiller .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet bakker ogs i disse sprgsml de af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder stillede ndringsforslag op i et og alt .
Tak , fordi De lyttede .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , jeg er helt enig i den meget klare betnkning , der er udarbejdet af fru Fontaine .
Man kan kun vre enig i en foranstaltning , der har det forml at fremme den frie bevgelighed for speciallger i Det Europiske Fllesskab .
Der er tale om at bringe anerkendelsen af specialomrder i overensstemmelse med lgevidenskabens udvikling . Specialerne ndrer sig , og til tider ndres tillige minimumsvarigheden af disse specialer og indholdet af uddannelseskurserne .
Der er specialer , som findes i to eller flere medlemsstater , men som ikke anerkendes i de vrige medlemsstater .
Der krves en fortsat ajourfring , og som bestemt i direktivet er der grund til at vedtage en hurtigere procedure , som muliggr en hurtigere ajourfring og trder i stedet for den vanskeligere og ndvendigvis langsommeligere lovgivningsprocedure .
Som flge heraf synes jeg godt om denne fremgangsmde , hvorved der tillgges Kommissionen med bistand af Komiten af Overordnede Tjenestemnd inden for Sundhedssektoren kompetence til at trffe afgrelser og foretage de ndringer , der er ndvendige for tilpasning af speciallgeanerkendelserne , der indebrer mtlelige problemer i komitologiproceduren .
Og disse problemer er blevet njagtigt ppeget af ordfreren og omhandles i de fire ndringsforslag .
<P>
Sandt at sige har ordfreren dmpet det andet forslag og ligeledes tilpasset det under hensyn til , at Det Stende Udvalg af Europiske Lger er et organ , der ikke er officielt eller institutionelt , men privat , og som flge deraf ikke kan citeres .
Det andet ndringsforslag , hvori det hedder , at Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen afgiver udtalelser og retter henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne , gr Kommissionen opmrksom p , at Det Rdgivende Udvalg , der er forbindelsesleddet til Udvalget af Speciallger i Europa , der ogs er ganske privat , dog er et organ , der indgr i Det Stende Udvalg af Europiske Lger .
Der er tale om at hre standen om disse meget tekniske og mtlelige problemer .
<P>
Det samme skal siges for s vidt angr det tredje ndringsforslag , hvori der i en betragtning uden angivelse af lsninger erindres om , at der tillige skal henvises til eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser , der er opnet af unionsborgere ved udenlandske universiteter .
Dette er et problem , man m tage hensyn til .
Vi forventer , at Kommissionen vil sttte disse forbedrende ndringsforslag fra vor side , idet de er inspireret af hensynet til gennemsigtighed og funktionsdygtighed .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Det er mig en fornjelse at takke ordfreren , fru Fontaine , en stor personlighed , som er dybt engageret i sundhedssektoren i Europa .
Her m man ikke tilstrbe en harmonisering p laveste niveau .
Netop p det medicinske omrde gr det s strkt , at uddannelsens indhold hele tiden skal tilpasses den nye viden .
Lgestanden skal selv spille den vigtigste rolle her .
Eksamensbeviser fra tredjelande br kontrolleres , for s vidt angr undervisningsindholdets sammenlignelighed , og derefter hurtigt anerkendes .
Kvalifikationsbeviserne for alternativ medicin skal nje defineres i hele Europa og indeholde hje standarder for en almen medicinsk viden , uden at et medicinsk studium skal vre en forudstning .
En udvanding af den hje videnstandard er kun til skade for patienterne og deres sundhed og gr derfor ikke ud over uddannelsesbudgettet .
Ud fra synsvinklen rentabilitet er hurtig helbredelse , effektiv diagnostik og terapi sikkert den billigste variant .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige tak for det gode samarbejde i Europa-Parlamentet , da jeg i dag taler i EuropaParlamentet for sidste gang .
Jeg vil gerne sige tak til tolkene , teknikerne , personerne ved podiet , Kommissionen og Rdet .
Det var en god tid , jeg tilbragte her i samarbejde med Dem .
Nu vil jeg se til fra mit nationale parlament .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gredler .
Jeg er overbevist om , at jeg taler p hele forsamlingens vegne , nr jeg p mine kollegers vegne nsker Dem held og lykke med Deres fremtidige politiske virke i Deres hjemland , strig , samt overbringer Dem vore hjertelige hilsener .
<SPEAKER ID=72 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg takker EuropaParlamentet for den interesse , det har lagt for dagen for dette forslag , og for det betydelige arbejde som er udfoldet af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , srlig sdvanlig klarhed af ordfreren , fru Fontaine .
Dette forslag angr indfrelse af en forenklet lovgivningsprocedure med henblik p periodisk ajourfring af fortegnelserne over de specialer , som er omhandlet i artikel 5 og 7 i  Lgedirektivet  , og som gr det muligt gensidigt at anerkende eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallger , idet denne anerkendelse bygger p gensidig tillid p uddannelsesniveauet .
<P>
Sidstnvnte skal opfylde de minimumskrav , der er fastsat i direktivet , herunder srlig minimumsvarigheden af specialuddannelserne , som er omhandlet i artikel 26 og 27 , for hvis vedkommende der ligeledes foresls den samme forenklede procedure .
Der er derfor ikke tale om at marginalisere visse deltagere i lovgivningsprocessen , idet bde Europa-Parlamentet og Rdet fortsat er tilknyttet denne , og for Parlamentets vedkommende erindres der om eksistensen af vor modus vivendi , sledes at man imdekommer det krav , der er fremsat af Parlamentet under frstebehandlingen .
<P>
Der er flgelig ej heller tale om ndring af rdslagningsprocessen , idet bde Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen og Udvalget af Overordnede Tjenestemnd inden for Sundhedssektoren fortsat skal hres i overensstemmelse med de opgaver og den kompetence , de har fet tillagt .
<P>
Med ndringsforslagene 1 og 4 tilsigtes en ndring af den komitologiprocedure , der er vedtaget i den flles holdning vedrrende ndringen af uddannelsens varighed iflge artikel 26 og 27 .
Som ordfreren har bemrket i sit frste forslag , havde Kommissionen ptnkt en forvaltningskomit .
Med henblik p at beskytte sundheden og p grund af de betydelige konomiske flger , som denne ndring kan indebre for medlemsstaterne , har Rdet dog nsket at ndre den oprindeligt af Kommissionen foreslede tekst og indfre et forskriftsudvalg af type 3 A . Rdet har flgelig forkastet den tekst , som i dag p ny foresls i ndringsforslagene 1 og 4 .
<P>
Selvom jeg er helt bevidst om de problemer , som dette ndringsforslag ville have medfrt , og selvom jeg i lighed med Europa-Parlamentet principielt ville have foretrukket en forvaltningskomit har Kommissionen overvejet de forskellige argumenter for og imod nje og er net til den slutning , at Rdets indstilling alt i alt er acceptabel .
I vrigt br det erindres , at en tilbagevenden til den oprindelige formulering ville bringe den konsensus i fare , som det havde vret vanskeligt for medlemsstaterne at n frem til .
<P>
ndringsforslagene nr . 2 og 3 er en genoptagelse i ndret form af de ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen , men ikke blev accepteret i hverken det ndrede forslag eller i den flles holdning .
Kommissionen er enig med Parlamentet i dets synspunkt vedrrende den rolle , Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen skal spille , og den betydning , som dets meninger kan spille inden for sektoren for uddannelse af speciallger .
<P>
Kommissionen er ligeledes betnkelig ved sprgsmlet om anerkendelse af uddannelser , der er opnet i tredjelande .
Af denne grund har man allerede anmodet dette rdgivende udvalg om en udtalelse , og det vil formentlig hurtigt afslutte sit arbejde med vedtagelse af en beretning og henstillinger vedrrende speciallgeuddannelserne og frst og fremmest fremstte hensigtsmssige forslag til ndring af fortegnelserne over specialer og uddannelsernes varighed .
<P>
Ogs af denne grund har Kommissionens tjenestegrene fra februar 1996 rdfrt sig med medlemsstaterne vedrrende anerkendelsen af uddannelser , der er opnet i tredjelande , til trods for , at en lignende rdslagningsprocedure i 1992 ikke frte til nogen konklusion .
Denne nye rdslagning skal gre det muligt for Kommissionen at fastsl , om der under de jeblikkelige politiske forhold er mulighed for at lovgive p omrdet .
De betnkeligheder , der er kommet til orde gennem ndringsforslagene 2 og 3 , har allerede vret genstand for behandling , og det er klart , at Europa-Parlamentet vil blive underrettet om resultaterne af disse arbejder og disse rdslagninger .
<P>
Under disse omstndigheder , hr. formand , m den flles holdning , der er vedtaget i Rdet , og som Kommissionen i sin meddelelse til Europa-Parlamentet har erklret at kunne tilslutte sig , opfattes som et velafbalanceret og rigtigt svar fra et retligt synspunkt og tillige som vrende det mest udtmmende svar p de forskellige betnkeligheder , der er kommet til udtryk .
Jeg vil til slut understrege , at disse betnkeligheder bortset fra mindre divergenser , som mske fortsat bestr , angr et omrde , der , som fru Fontaine har erindret om , str i centrum for den frie bevgelighed for personer og derfor Borgernes Europa .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Brugsmodelbeskyttelse p det indre marked
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0216 / 96 ) af Aoveros Tras de Bs for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens grnbog om brugsmodelbeskyttelse i det indre marked ( KOM ( 95 ) 0370 - C4-0353 / 95 ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Aoveros Tras de Bs">
Hr. formand , hvad er sigtet med den grnbog , som Kommissionen har forelagt ?
Det er at indlede en debat mellem medlemsstaterne , Parlamentet , industrien og de berrte sektorer med henblik p at besvare en rkke sprgsml til belysning af to fundamentale emner : for det frste om der er behov for foranstaltninger p EU-plan og for det andet under hvilken retlig form en eventuel indsats skal udmntes .
Kommissionen nr til den konklusion , at der er behov for foranstaltninger vedrrende brugsmodeller p EU-plan for at sikre en hurtig , enkel og billig fremgangsmde i forbindelse med beskyttelse af tekniske opfindelser , som har en kort levetid og har behov for en hurtig meddelelse af rettighederne .
Kommissionen foreslr imidlertid ikke kun n strategi , men opstiller flere lsningsforslag : a ) et direktiv , der harmoniserer de nationale beskyttelsessystemer og indfrer brugsmodelbeskyttelse i de lande , hvor denne beskyttelsesform ikke er lagt i faste rammer ; b ) harmonisering af gldende systemer og indfrelse af en EU-dkkende beskyttelse , der opns ved hjlp af en enkelt ansgningsprocedure og gensidig anerkendelse af den nationale beskyttelse ; og c ) en forordning om en flles EU-dkkende ejendomsret , der opns ved indgivelse af en enkelt ansgning , der finder anvendelse i alle medlemsstater .
<P>
Hvordan ser situationen ud i jeblikket ?
Brugsmodeller er registrerede rettigheder , der giver eneret til tekniske opfindelser , der i en vis grad opfylder kravet om nyhed .
Brugsmodeller registreres uden forudgende prvning og giver mindre retssikkerhed end patenter .
Retsbeskyttelsen af brugsmodeller er imidlertid ikke ensartet p europisk plan , for s vidt som der i visse lande , Sverige , Luxembourg og Det Forenede Kongerige , ikke er indfrt noget beskyttelsessystem , og i de vrige medlemsstater er der ikke ensartede betingelser for retsbeskyttelsen .
<P>
Registreringspligtige industrielle ejendomsrettigheder under nationale ordninger giver naturligvis udelukkende beskyttelse i den medlemsstat , hvor de meddeles .
Indehaveren af en rettighed kan hindre tredjemand i at importere produkter , der er markedsfrt uden vedkommendes samtykke .
Endvidere kan forskellene i brugsmodellens beskyttelsesgrad pvirke beslutninger om virksomhedsplacering i Unionen .
<P>
Efter ordfrerens mening er den mest hensigtsmssige fremgangsmde p nuvrende tidspunkt at vedtage en forordning , der indebrer mange fordele .
Ordningen med gensidig anerkendelse vil kunne medfre stor usikkerhed om retsvirkningen ; det vil vre hensigtsmssigt , om forordningen om brugsmodeller indfrer et system med umiddelbar registrering , uanset om der er tale om forudgende eller efterflgende undersgelser , idet man herved ville kunne forene kravene om hurtighed , retssikkerhed og beskyttelse af de virksomheder , der berres af meddelelsen af brugsmodelbeskyttelse .
Der ville klart nok ogs vre ulemper forbundet hermed : en EU-brugsmodel vil vre srbar over for massiv indgivelse af ansgninger om beskyttelse af opfindelser fra tredjelande ; en fllesskabsforordning vil desuden give anledning til betydelige udgifter til oversttelse , hvilket eventuelt vil begrnse adgangen for SMV .
<P>
For s vidt muligt at afbde ovennvnte virkninger foreslr ordfreren , at forvaltningen af brugsmodellen henlgges under det eksisterende fllesskabsorgan for industriel ejendomsret , der jo p nuvrende tidspunkt ogs forvalter EF-mnstre .
Uanset hvilken udformning modellen fr , skal der tages hensyn til flgende punkter : det ligger i sagens natur , at meddelelse af en rettighed uden forudgende undersgelse indebrer en stor risiko for retlig usikkerhed .
Desuden skal det betnkes , at hvis der indfres en for billig europisk rettighed , kan dette give anledning til en strm af registrerbare rettigheder .
Men man skal hele tiden holde sig for je , at brugsmodellen primrt skal komme SMV til gode , og at udgifterne derfor skal vre begrnsede .
<P>
Til sidst skal jeg gentage , at SMV , som er eller br vre dem , der frst og fremmest fr gavn af brugsmodellen , har brug for et hurtigt , billigt , enkelt og let instrument til retsbeskyttelse , som indgr som led i en global og sammenhngende strategi til beskyttelse af den industrielle ejendomsret under hensyntagen til de allerede gennemfrte tilnrmelser af beslgtede beskyttelsesrettigheder .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Min kollega Aoveros Trias de Bes er ikke blot en erfaren advokat , men ogs en fremragende jurist . Jeg deler sledes den opfattelse , som han her har givet udtryk for .
I min forelbige vurdering af Kommissionens tre valgmuligheder foretrkker ogs jeg forordningen , fordi den juridisk ville vre den tydeligste . Jeg er gerne rede til i tidens lb at hre eventuelle andre argumenter for de to andre valgmuligheder , som Kommissionen , kommissr Monti , har forelagt .
<P>
For mig , i Nederlandene , var det et nyt aspekt af den intellektuelle ejendom . Jeg kendte det ikke selv , men jeg er meget positiv over for det .
Det er faktisk af praktisk betydning , at der kommer et begrnset patent , som er hurtigt , som er billigt , og som giver al mulig beskyttelse under registreringen .
<P>
Men kommissr Monti , det vil nok ikke overraske Dem , at analogien med den modelret , som vi beskftiger os med , med det samme trnger sig p hos mig .
Den anden modelret , som forordningen drejer sig om , skaber en ny intellektuel ejendom p designomrdet , for tekstilindustriens vedkommende ; ikke bilindustrierne , de tager megen tid , det er dyrt , og de har ikke noget imod langvarige patenter , som koster megen tid .
Det fortjener produktet . Men fra modeindustrien og fra tppeindustrien har De og jeg modtaget indvendinger om , at det er alt for svrt , alt for kostbart og alt for langvarigt .
Hvad jeg beder Dem og Deres personale om at overveje , er : Jeg havde allerede ved behandlingen af modelretten foreslet , om vi ikke kunne indfre en hurtig , billig brugsmodel , der kunne beskyttes forelbigt , i analogi med hvad hr . Aoveros Trias de Bes foreslr , og hvad der str i Deres forslag .
Er noget lignende ikke muligt , hvorved et stort antal indvendinger i forbindelse med designretten kunne ryddes af vejen i denne vigtige industrigrens , tppeindustriens , interesse ? Det vil jeg gerne bede Dem , hr .
Monti , om at overveje , idet jeg takker for Deres tilstedevrelse , og jeg takker ligeledes hr . Aoveros Trias de Bes .
<SPEAKER ID=77 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , de industrielle ejendomsrettigheder spiller en betydelig rolle p enhedsmarkedet . De skal fremme den fornyende aktivitet i Den Europiske Union , sledes at en id hurtigt kan omsttes i varer og tjenesteydelser , der stilles til borgernes rdighed .
Som De ved , er brugsmodeller registrerede rettigheder , der sikrer beskyttelse af eneret til tekniske opfindelser .
De debatter om fornyelse , som i jeblikket foregr i Den Europiske Union , har gjort det muligt at skabe fuld klarhed over betydningen af tekniske fornyelser og en effektiv beskyttelse af disse .
Den rdslagning , som indledtes af Kommissionen med offentliggrelsen i juli 1995 af Grnbogen om brugsmodelbeskyttelse i det indre marked , har faktisk vret en betydelig succes .
Vi har modtaget et overordentlig stort antal kommentarer . Dette viser , hvor stor interesse der er for dette omrde , og hvor vigtigt man anser det for .
Og strstedelen af disse kommentarer viser en gunstig indstilling over for et fllesskabsinitiativ p dette omrde .
<P>
Den jeblikkelige situation , der er karakteriseret ved store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat , kan , som det er blevet nvnt , skabe hindringer for varebevgelserne og ulemper for virksomhederne .
Jeg glder mig overordentligt over det virkelig tilbundsgende arbejde , der er udfrt af Europa-Parlamentet p dette omrde , og sttten til de retningslinjer for handling , som er foreslet af Kommissionen .
Det glder mig tillige at kunne sige , at strstedelen af de forslag , som er fremsat i hr . Aoveros Trias de Bes ' betnkning faktisk fuldt ud kan accepteres af Kommissionen og svarer til vores opfattelse af situationen .
Jeg vil dog ikke lgge skjul p , at visse vigtige tekniske sprgsml , som f.eks. den krvede opfindelseshjde for opnelse af beskyttelse som brugsmodel , eller kravet om tre dimensioner , endnu skal uddybes noget , frend Kommissionen tager endelig stilling .
<P>
Ej heller er det i jeblikket sikkert , at der , hvis Kommissionen skulle forberede et lovgivningsdirektiv , skulle vre tale om en forordning , sledes som foreslet af Parlamentet .
Men i vrigt kan Kommissionen indtage en gunstig holdning til langt den strste del af de forslag , der er fremsat af ordfreren , som jeg endnu en gang siger tak , sledes som jeg ogs takker hr .
Janssen van Raay for hans indlg .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
