<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil gerne nvne et punkt , som i allerhjeste grad bekymrer borgerne i Den Europiske Union , og det er de nyheder , vi har hrt her til morgen om den afgrelse , som den britiske regering traf i gr aftes om at udstte slagtningen af de ker , der er mistnkt for eller menes at have BSE .
Det er en meget alvorlig sag , og De ved alle , hvor stor indvirkning det fr p de europiske borgeres frygt for deres sundhed og forbrugernes sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne bede Europa-Kommissionen om uden ophr at fortlle , hvordan den vil reagere p den britiske regerings tiltag , der synes at vre en fuldstndig kovending i forhold til den handlingsplan , som den britiske ministerprsident forelagde Det Europiske Rd under dettes seneste mde .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru Green , det str helt klart , at vi ikke uden videre kan tilrettelgge en forhandling .
M jeg foresl - hvis Kommissionen er enig , naturligvis - at Kommissionen eventuelt tog sprgsmlet op i forbindelse med behandlingen af betnkningen af Funk , som str opfrt p dagsordenen for i formiddag .
Jeg gr ud fra , at Kommissionen vil vre enig . Jeg beder om forstelse for , at vi ikke kan tilrettelgge en forhandling her ved mdets start .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , forslaget fra gruppeformand , fru Pauline Green , er i overensstemmelse med den opfattelse , PPE-Gruppen har .
Det er en alvorlig sag , som vi m tage til efterretning .
Det drejer sig i den forbindelse ikke kun om sundheden , men om Den Europiske Unions retssamfund , og det , der n gang er vedtaget juridisk bindende , kan et medlemsland ikke alene tilbagekalde p egne vegne .
Vi sttter Deres forslag , fru formand , om at Kommissionen afgiver en redegrelse om dette sprgsml i forbindelse med Funkbetnkningen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pttering .
Jeg ser , at fru Green ogs kan tilslutte sig forslaget .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg er overrasket over at hre fru Greens bemrkninger her til morgen .
Det er den slags bemrkninger , der ger de problemer , som oksekdssektoren str overfor .
Det er denne form for inflatoriske , opildnende bemrkninger , som skaber problemet og gr det meget vrre .
<P>
Lad mig forsikre medlemmerne af Parlamentet om , at den afgrelse , den britiske regering traf i gr aftes , vedrrer en mere effektiv slagteform for at f lst BSE-problemet hurtigere , og p den mde kan vi alle vende tilbage til vort almindelige liv s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Provan , jeg har allerede gjort opmrksom p , at der ikke kan blive tale om en forhandling her og nu .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , det emne , vi er kommet ind p her , er af enorm betydning for de europiske borgere .
Selvflgelig er der ingen af os , der nsker at skade oksekdsindustrien yderligere , men det er bemrkninger som dem , vi lige har hrt , der har skadet hele oksekdsindustrien .
Det er fuldstndig latterligt , at reprsentanter for den britiske regering , som ytrer sig her , ikke siger sandheden om et forhold , der vkker s stor bekymring .
Det er faktisk deres adfrd i de seneste r , der har skabt dette problem .
Det er p tide , de ser virkeligheden i jnene og behandler det europiske folk med en vis respekt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi vil drfte alt dette i forbindelse med forhandlingen om Funk-betnkningen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , mit indlg vedrrer afstemningen om von Wogau-betnkningen om forbrugsafgifter .
To dage forinden advarede hr . Pasty netop om risikoen for overlap mellem afstemningen , plenarmdet og udvalgsmderne .
<P>
Fru formand , det viser sig , at afgrelsen blev truffet med n stemmes overvgt .
Forhjelsen af forbrugsafgifterne blev vedtaget med n stemmes overvgt .
Men en lang rkke medlemmer af landbrugsudvalget , der flgelig var strkt bekymrede , herunder jeg selv , som reprsenterer LanguedocRoussillon , det strste samlede vinproducerende omrde i verden , deltog p afstemningstidspunktet i et mde i Undersgelsesudvalget om BSE .
Fru formand , De er selv jurist ; som De m vide , er der tale om en mangel vedrrende samtykket , fordi man har arrangeret et udvalgsmde og en afstemning i plenum p samme tidspunkt og dermed har gjort det muligt at stryge en stemme .
Det er et glimrende eksempel p en mangel vedrrende samtykket og dermed en ugyldig afstemning .
Jeg finder disse - undskyld mig det strke udtryk - fupmetoder , der udelukkende gr ud p at skaffe sig et flertal , utilstedelige .
<P>
Fru formand , man burde nok finde en anden lsning og gentage afstemningen , som er foreget p et svigagtigt grundlag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Martinez , der er ikke tale om en ndring af protokollen .
Vi er i jeblikket i frd med at godkende protokollen , og jeg vil derfor bede Dem begrnse Dem til bemrkninger til protokollen .
<P>
Nr dette er sagt , rejser De et grundlggende , generelt problem .
Jeg foreslr derfor , at Prsidiet tager dette sprgsml op , nemlig om det er rimeligt , at der holdes andre mder under afstemningerne .
Jeg mener , vi burde holde os strengt til reglen om , at der ikke holdes andre mder under afstemningerne - jeg ser i vrigt , at gruppeformndene deler dette synspunkt .
Jeg mener ogs , sprgsmlet burde tages op af Formandskonferencen .
<P>
Er der andre bemrkninger til protokollen ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg har en bemrkning til protokollen og til den afstemning , hr . Martinez omtalte i gr .
Ved slutningen af denne afstemning var der en rkke uklarheder om , hvad der nu egentlig var blevet vedtaget .
Jeg vil gerne endnu en gang fastholde , at vi i gr med n stemme forkastede et ndringsforslag , hvori der blev stillet krav om indfrelse af en vinafgift , s at denne del af hr . Martinez ' redegrelse nok ikke rammer plet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , undskyld , men det er ikke til protokollen .
Det er blot for at sttte ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , med hensyn til von Wogau-betnkningen str mit navn opfrt i stemmeoptllingen , som om jeg stemte for ndringsforslag 15 .
Jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Arias Caete , vi vil undersge dette og i givet fald rette fejlen .
<P>
Er der andre bemrkninger ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er jf. forretningsordenens artikel 52 betnkning ( A4-0272 / 96 ) af Vallv for Fiskeriudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om kystnrt smfiskeri ( KOM ( 96 ) 0102 - C4-0214 / 96 )  Kystnrt smfiskere  ( budgetpost B2-521 ) .
<P>
Forudsat at der ikke gres skriftlig indsigelse , betragtes ndringsforslag og beslutningsforslaget indeholdt i betnkningen som vedtaget .
<SPEAKER ID=17 NAME="Pompidou">
Som flge af EU-medlemsstaternes voksende energiafhngighed er det nu ptrngende ndvendigt , at Den Europiske Union opstiller en global og sammenhngende strategi rettet imod de central- og steuropiske lande og Rusland .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt sammen med disse lande at udvikle en samarbejdspolitik inden for nuklear sikkerhed dels for at fremme udveksling p forskningsomrdet , dels med henblik p at undg katastrofer af samme art som Tjernobyl-ulykken .
Man br imidlertid i en sdan sammenhng foretage en sondring mellem civile og militre anlg .
<P>
Med hensyn til Adam-betnkningen er der isr grund til at understrege prioriteringer ssom moderniseringen af energidistributionsnettene og oprettelsen af en trovrdig juridisk ramme , der vil kunne skabe sikkerhed for udenlandske investeringer .
I denne sammenhng er det yderst vigtigt at oprette en instans til overvgning af udviklingen af naturgasindustrien i de central- og steuropiske lande samt i Rusland .
<P>
Med henblik herp er det ndvendigt at sttte initiativet til oprettelse af et flles olie- og naturgascenter i Moskva i et samarbejde mellem Rusland og Den Europiske Union .
Iden om et flles initiativ af samme art i et samarbejde med omrdet omkring Det Kaspiske Hav br ligeledes stttes .
Omrdet omkring Det Kaspiske Hav , Ukraine og de baltiske stater vil nemlig spille en vigtig rolle i den nrmeste fremtid . Dette omrde og disse stater vil tjene som forbindelsesled mellem Central- og steuropa og de hurtigt voksende konomier i st- og Sydstasien .
<P>
Hvad PHARE- og TACIS-programmerne angr , er det i forbindelse med disse programmer indtil dato ikke lykkedes at opn det nskede sikkerhedsniveau .
<P>
Flgelig br den konomiske sttte , der ydes p det nukleare omrde , frst og fremmest tage sigte p nuklear sikkerhed .
I industriel sammenhng br man til stadighed have opmrksomheden rettet mod sikkerhedsnormerne og overholdelsen af disse , sledes at man lukker de farlige kernekraftvrker og moderniserer de senest byggede vrker .
Med hensyn til fremtiden er det vigtigt at understrege betydningen af projekter ssom udviklingen af fremtidens reaktortype EPR , for at det 21. rhundrede bliver det rhundrede , hvor man udvikler rene energiformer , der ikke udgr en fare for fremtidige generationer .
<P>
Betnkning af Toivonen
<SPEAKER ID=18 NAME="Wibe">
Mit ndringsforslag kunne af proceduremssige rsager ikke behandles i Parlamentet .
Jeg agter jeg at snarest muligt at vende tilbage til dette sprgsml .
<P>
Det er min faste overbevisning , at man i Den Europiske Union br oprette et samlet stersprogram , der rder over en selvstndig post i budgettet .
Det ville give betydelige samordningsgevinster , idet mange forskellige budgetkonti vedrrende stersarbejdet i dag er spredt p flere forskellige programmer .
Oprettelsen af et stersprogram af samme tilsnit som Middelhavsprogrammet ville vre en klar tilkendegivelse af Den Europiske Unions intentioner om at udvide Unionen mod st og af dens nske om social samhrighed i hele Europa .
At det vil krve store investeringer at opn social samhrighed mellem sterslandene er hvet over enhver tvivl .
I ingen anden region i Europa er der s store forskelle i social og konomisk standard som mellem landene omkring stersen .
sterssamarbejdet m prioriteres hjt , hvis der skal opns konomisk , social og politisk stabilitet i regionen .
Der er stor fare for , at flere af de steuropiske lande forvandles til r markedskonomier med et overfladisk demokrati og stor social utryghed ledsaget af en betydelig kriminalitet .
En sdan udvikling ville forstyrre stabiliteten i hele Europa .
<CHAPTER ID=3>
Den flles markedsordning for oksekd
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0281 / 96 ) af Funk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) nr . 805 / 68 om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 96 ) 0422 - C4-0447 / 96-96 / 0211 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=20 NAME="Funk">
Fru formand , hr. kommissr Fischler , kre kolleger , vi stemmer i dag om ndringen af den flles markedsordning for oksekd .
Rdet og Kommissionen foreslog uopsttelig forhandling den 4. og 5. september . Det forkastedes den gang af det korresponderende udvalg , fordi der ikke stod nogen dokumentation til vor rdighed .
Rdet stillede p ny forslag om uopsttelig forhandling den 10. september .
Mandag den 16. september stemte Landbrugsudvalget for uopsttelig forhandling . Men samtidig forkastede det uopsttelig forhandling , for s vidt angr ndringer af bestemmelserne om sttte til kulturplanter og agrarstrukturens effektivitet .
Disse afgrelser blev den 17. september bekrftet af Parlamentet med stort flertal .
Udvalg og Parlament forkaster Kommissionens forslag til finansiering af oksekdskrisen .
I pressen har man kunnet lse , at heller ikke Rdet gr ind for denne form for finansiering .
<P>
Den dramatiske krise p oksekdsmarkedet krver ganske vist hurtig handling , men det m ikke ske p de kornavlende landmnds bekostning .
Hr. kommissr , mere end halvdelen af dem , der opdrtter okser , avler samtidig korn .
Det betyder jo intet andet end , at de iflge Kommissionens agt selv skal betale for skaderne .
I Kommissionens begrundelse str der , at nedgangen i forbruget af oksekd er p 20-30 % .
Dt er Kommissionens indrmmelse af skadens omfang .
Dt behver vi ikke at drfte yderligere .
P den baggrund skal vi udvikle nye strategier , hvilket slet ikke kan lade sig gre uden , at forbrugernes tillid til oksekd genoprettes .
BSE-bekmpelsesprogrammet skal gennemfres uden tven .
Grsdagens beslutning er kontraproduktiv og bringer os ikke t skridt videre .
<P>
Indfrelsen af et obligatorisk kvalitets- og oprindelsesmrkningssystem skal ivrksttes omgende .
Informations- og reklameforanstaltninger for BSE-frit kd skal intensiveres .
Mulighederne for markedsaflastning er ikke udtmt . Der skal endvidere tilbydes billigt kd til socialt ugunstigt stillede befolkningsgrupper .
Vi har tidligere gjort gode erfaringer med smr . Der skal fres forhandlinger med de associerede central- og steuropiske lande , for dr har vi et kredslb : Vi kber kalvene , som fedes op hos os , og kdet kommer tilbage til disse lande til en billig pris .
Vi bliver ndt til at drfte , om der ikke mod kompensation kan foretages visse ndringer .
Vi kommer ikke uden om en kortsigtet forhjelse af interventionsmngderne under hensyntagen til den forestende indbinding .
Denne foranstaltning er imidlertid den dyreste form for markedsaflastning , fordi kdet senere ledes tilbage til markedet igen .
Med henblik p en reduktion af disse store kdmngder har jeg med mine ndringsforslag forsgt at skabe nye incitamenter til slagtning af lette dyr .
Disse dyr modregnes i maksimalgrnsen .
Jeg drager ikke ekstensiveringen i tvivl .
Men jeg anser tre klasser for at vre s godt som umulige at kontrollere demokratisk , og det gr endvidere landmndene forvirrede .
De har , hr. kommissr , i et stort fagtidsskrift skrevet om et godt program i strig , en aktion gende ud p opfedning af sdmlkskalve .
Vi har desvrre ikke fundet denne gode ting i Deres forslag .
Jeg vil gerne anmode Dem om og opfordre Dem til at tilbyde disse ting , hvis de er gode .
<P>
Landmndene str over for et sammenbrud af et marked , der tidligere har fungeret .
Man skal ikke snakke politik med dem .
Jeg anmoder Dem derfor om , hr. kommissr , sammen med Rdet og os at lede efter retfrdige lsninger til afhjlpning af krisen .
Alle skal bidrage i forhold til andele til , at udbud og eftersprgsel igen kommer i balance .
Som regel afvises Parlamentets forslag kort og godt af Kommissionen .
Uanset hvilke forslag der er de bedste , har vi brug for en succes , hr. kommissr !
Vi har brug for en succes under den nuvrende krise !
Jeg siger ikke , at jeg er den bedste ; hvis De er den bedste , gratulerer jeg Dem med det , og s skal De lave forslag , men sledes , at vi fr succes !
Dt er vigtigt .
De skadelidte landmnd , slagterierhvervet , de usikre forbrugere og de , der er beskftiget i oksekdsbranchen , er alle ramt .
Allerede i dag kan det ses , at det er politiske forsmmelser , ikke-gennemfrte kontrolforanstaltninger og tekniske fejlvurderinger , der er skyld i katastrofen p oksekdsmarkedet .
Og det er landmndene , der for strstedelens vedkommende er ofre , ikke gerningsmnd .
Det er afgrende og det skal der tages hensyn til i finansieringsforslagene .
Jeg anmoder indtrngende Parlamentet om at stemme for mit forslag .
Det , der skete i aftes i Storbritannien , er endnu et eksempel p , at vi absolut br sttte betnkningen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Funk for en betnkning , der er meget velforberedt , selvom den er udarbejdet med meget kort varsel .
Det er en lettelse for landmndene i Unionen at vide , at der i Parlamentet sidder nogen , der taler deres sag og er velinformerede .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for den mde , han har ledt os gennem denne alvorlige krise p , og for den viden og kompetence , han har udvist .
<P>
Ubegrnsede anmodninger om kompensation til de europiske landmnd er ikke realistiske i lyset af den nuvrende stramme budgetsituation .
Europa-Kommissionen foreslr , at der i r og nste r anvendes i alt mere end ECU 3 mia. til sttte til oksekdsproducerende landmnd i denne krise .
Vi m erkende , at landmndene kommer til at tabe yderligere ECU 3 mia. rligt .
I det land , som jeg reprsenterer , nemlig Irland , kommer landmnd , der er yderst afhngige af oksekdet , til at miste mindst ECU 300 mio. mere i indtgt trods disse foranstaltninger .
S der er ingen mulighed for , at alle disse tab kan betales over det eksisterende budget i Unionen .
<P>
Det er lidt vanskeligt at prsentere og drfte en foranstaltning her i Parlamentet uden at vide , hvad omkostningerne bliver og kunne skabe sig en eller anden id om , hvor pengene skal komme fra .
Det er et parlaments opgave at sikre , at der er tilstrkkelige ressourcer .
<P>
Det er Budgetudvalgets opfattelse , at disse foranstaltninger er positive , men at de skal finansieres over de ressourcer , der er til rdighed i det eksisterende budgetforslag .
Efter at have set p bugetresultaterne for de seneste tre r og isr i r , hvor vi allerede har ydet ECU 1 , 6 mia. til krisen , og hvor Kommissionen stadig forventer , at der vil vre yderligere ECU 460 mio. til rdighed ved rets slutning , mener jeg personligt , at der er ressourcer til rdighed inden for det eksisterende budget til at dkke de ECU 1 , 33 mia . , som Kommissionen foreslr til denne foranstaltning , at det ikke er ndvendigt at skabe forvirring i alle de aftaler , der er indget med andre sektorer under omorganiseringen af den flles landbrugspolitik , og at pengene kan findes .
Hvis ikke , mener vi , at der kan indfres et tillgsbudget ved rets slutning omfattende de ECU 1.000 mio . , som Rdet fjernede , og at lsningen i det mindste kan vre omfattet af det eksisterende budgetforslag .
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg tror , at vi alle i denne sal og ogs uden for den er klar over den vanskelige situation , som oksekdssektoren for jeblikket er inde i .
Siden BSE-krisens start i r er forbruget i nogle medlemsstater faldet 20-30 % , og det samme er priserne , som i to medlemsstater for jeblikket ligger p omkring 63 % af interventionsprisen , dvs. meget tt p sikkerhedsnettet .
<P>
Desvrre er der nppe tegn p , at dette skulle blive bedre i den nrmeste fremtid .
Alle vil fortsat tale om BSE , og ergo vil forbruget ikke inden for en overskuelig fremtid kunne bringes op p det gamle niveau igen .
Netop nu i efterret tilfres markedet betydelige mngder okser , uden at der er en tilsvarende eftersprgsel , og interventionen er , som De ved , begrnset til 400 000 t .
En mngde , vi nr inden lnge .
Under disse omstndigheder har alle de ret , som siger , at vi har hrdt brug for foranstaltninger .
Men i den forbindelse m det generelle ml vre af aflaste markedet og s tidligt som muligt f produktionen frt tilbage til et niveau , der gr , at den kan afsttes .
<P>
Da Europa-Parlamentet kun accepterede uopsttelig forhandling for den del , der vedrrer oksekd , men ikke for forslaget om de kulturplanter , der udgr grundlaget for finansieringen , kommer Rdet i en noget prekr situation ; det kan nemlig p den ene side godt vedtage foranstaltninger til en reduktion af kdproduktionen , men kan p den anden side ikke betale dem .
P baggrund heraf er det klart , at foranstaltningerne bde tidsmssigt og hvad virkningerne af dem angr har mttet begrnses .
Hele problemet kan frst virkelig tages op , nr De har afgivet Deres bedmmelse af den samlede pakke .
S meget desto mere forbavsende er det da ogs , at ndringsforslagene ud over Kommissionens forslag indeholder ekstra udgifter til et belb af flere hundrede mio ecu .
<P>
Jeg vil i min redegrelse kun komme ind p forslaget om oksekd og Deres ndringsforslag .
Frst vil jeg gerne endnu en gang gre det klart , at de forslag , der ligger foran Dem , kun er tnkt som jeblikkelige foranstaltninger og ikke som en definitiv lsning p hele problemet .
BSE-krisen som sdan skal betragtes sammen med oksekdsmarkedet som helhed , og det befandt sig allerede inden BSE-krisen - som jeg klart sagde bde til Dem og til Rdet allerede i begyndelsen af dette r - i en vanskelig situation .
<P>
De foranstaltninger , der er fastsat p mellemlang sigt , tjener derfor frst og fremmest til at skabe det ndvendige spillerum for , at vi p et eller andet tidspunkt kan tmme interventionslagrene igen .
Hovedforslagene til en reduktion af produktionen af oksekd er et skema for slagtning af kalve og en bning af interventionen for fedekalve .
Jeg erkender , at forslaget om slagtning af kalve er meget omstridt . Denne foranstaltning er imidlertid let at gennemfre , som det viser sig i Det Forenede Kongerige og i Portugal .
Den er desuden den billigste foranstaltning til at reducere produktionen , da den stter ind p det tidligste sted i produktionscyklen , og s er den set i relation til denne overordentlig vanskelige situation efter min mening nem at forklare de bekymrede forbrugere .
<P>
Hr . Funk , vore forslag indeholder som supplement dertil tillige et program for tidlig slagtning af mlkekalve .
Et andet alternativ , jeg har fundet i Deres ndringsforslag , nemlig at reducere kvoten for ammeker i stedet for at slagte kalve , er set ud fra mit synspunkt ikke noget realistisk alternativ .
Derigennem ville vi nemlig foranledige landmndene til at slagte deres ammeker nu .
Og det er der en rkke grunde til ikke at gre nu .
For det frste ville denne slagtning af ekstra ker lige nu ikke reducere udbuddet af oksekd , men tvrtimod ge det , for det andet ville en reduktion af retten til ammekoprmier og af antallet af ammeker foregribe sprgsml fra den kommende markedsordning for oksekd .
Efter min mening br vi hellere bedmme dette sprgsml i en langsigtet kontekst .
For det tredje ville en vsentlig reduktion - og man skal hele tiden holde sig for je , at vi til forskel fra hanokserne for ammekernes vedkommende har at gre med rettigheder , der gives individuelt - sandsynligvis medfre , at vi til slut ville blive ndt til at gennemfre en aktion , hvor vi skulle opkbe disse rettigheder .
Vi ved imidlertid , at for jeblikket udnyttes en million af disse rettigheder ikke , dvs. at vi ville blive ndt til at opkbe en million rettigheder , uden at det ville f nogen virkning overhovedet .
Ville vi i forbindelse med en reduktion af kvoten for ammeker for vrigt ikke ogs blive ndt til at reducere mlkekvoterne , for det er vel malkekerne , der fr strstedelen af de kalve , der kommer p tale til opfedning ?
Set under t er jeg overbevist om , at vi nu bliver ndt til at beskftige os med kalvene og ikke s meget med kerne .
<P>
Men jeg takker Dem for sttten til mit forslag om at medtage unge handyr i interventionen og for de tilskyndelser , De fremkommer med , hvad angr alder og vgt i den sammenhng .
Efter min mening lnner det sig at se p dette alternativ .
Jeg vil under alle omstndigheder lade mine eksperter undersge sagen .
<P>
Sidelbende med programmet til slagtning af kalve og til intervention i forbindelse med unge dyr foreslr jeg ogs en reduktion af de nationale kontingenter for ydelse af den srlige prmie .
Det burde efter min mening kunne accepteres af alle medlemsstater , da der som flge af programmet til slagtning af kalve i den kommende tid vil blive brug for frre prmier og vi har valgt det hidtil hjeste niveau for anmeldelse af prmier som udgangsposition for vort forslag .
<P>
Hver enkelt medlemsstat begynder p basis af de for 1995 registrerede ansgninger om prmier og skal klare en reduktion p 5 % .
Men der tages kun hensyn til halvdelen af det antal ansgninger , der ligger ud over det antal ansgninger , der var aftalt i 1992 .
Jeg ved , at denne foranstaltning kritiseres heftigt navnlig i de medlemsstater , som hidtil hovedsagelig eller for en stor dels vedkommende i stedet for tyreprmierne gjorde brug af markprmierne for arealer med majs til ensilering som kompensation .
<P>
Jeg mener imidlertid , at man ved hjlp af en klausul om revision efter en vis lbetid kunne tage rimeligt hensyn til dette problem .
For at ge foranstaltningerne med henblik p en reduktion af produktionen foreslr jeg endelig , at belgningsgraden reduceres noget i forbindelse med ydelse af ekstensiveringsprmien .
Men til gengld skal for de landmnds vedkommende , som er villige til at klare sig med en belgningsgrad p under 1 storkreatur pr. ha , ekstensiveringsprmien ges i forhold hertil .
<P>
Vi bliver ndt til at ge interventionsmngderne i den nrmeste fremtid .
Der er ingen vej udenom .
Men jeg er enig med dem , der siger , at interventionen skal vre s kortvarig som mulig .
Den er og bliver en kortsigtet foranstaltning .
Derfor glder den foreslede forgelse kun , indtil de vrige foranstaltninger begynder at virke .
Jeg sprger imidlertid : Er det fastsatte tidsrum p 14 mneder - og kun i dette tidsrum ges mngderne - for langt ?
Eller er det ikke alligevel et meget rgerrigt ml i lbet af et r at ville vende tilbage til de normale produktionsniveauer igen ?
<P>
Nr De derudover forlanger en tilbagefring af interventionsvgtene , sttter jeg det principielt helt og fuldt . Jeg tror imidlertid , at vi for at vre realistiske bliver ndt til at gre det trinvis og ikke p n gang .
<P>
Jeg er endvidere blevet anmodet om kort at tage stilling til det , Kommissionen angivelig vedtog i onsdags , og til det , den britiske regering besluttede i gr .
Jeg m i den forbindelse sige , at jeg kun kender den britiske regerings presseerklring om dette emne .
Jeg vil gerne gre det helt klart : For det frste trffer Kommissionen naturligvis sin afgrelse p grundlag af konklusionerne fra topmdet i Firenze .
For det andet tog Kommissionen p det sidste mde udelukkende en rapport fra mig om det sidste mde i Rdet til efterretning .
Jeg informerede Kommissionen om , at jeg havde sagt njagtig det samme til Rdet , nemlig at vi fastholder Firenze og at jeg derudover allerede for en uge siden havde gjort det , jeg altid gr , nr vi fr tilsendt en undersgelse , nemlig at jeg havde videresendt de to undersgelser til den multifaglige komit og til den videnskabelige veterinrkomit , dvs. bde den undersgelse , der vedrrer den mulige overfrsel af BSE fra ko til kalv , og den undersgelse , som i mellemtiden stadig oftere gr under navnet Oxford- undersgelsen .
<P>
Der kunne ikke trffes afgrelser om nogen form for ndringer eller lignende , fordi ingen i Kommissionen anmodede derom .
Dermed er , mener jeg , sagen klar .
Konklusionerne fra Firenze lyder : For det frste skal forudstningerne vre opfyldt og dertil hrer et sdant program for ekstra slagtninger .
For det andet er der , nr forudstningerne er opfyldt , fastsat en trinvis fremgangsmde i forbindelse med ophvelsen af eksportforbuddet , og iflge denne fremgangsmde skal den britiske regering frst forelgge Kommissionen et arbejdsdokument .
Kommissionen videresender dette arbejdsdokument til de to videnskabelige komiteer .
Nr der foreligger en positiv indstilling fra disse komiteer , indledes den normale beslutningsprocedure , der er fastsat i dette tilflde .
<P>
Jeg ved , at min pakke med forslag til at afhjlpe problemerne p oksekdsmarkedet diskuteres kontroversielt .
P den anden side turde det vre klart for enhver praktiker , at det i en krise af et sdant omfang simpelt hen er logisk , at modsatrettede interesser frer til en kontroversiel drftelse .
Udgangspositionen i de forskellige medlemsstater er nu en gang alt for forskellig .
Men for alle glder , tror jeg , n ting , nemlig at hurtig hjlp er den mest effektive hjlp .
Jeg anmoder Dem derfor om s hurtigt som muligt at afgive Deres udtalelse om den samlede pakke .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , i lyset af , at jeg bad om en redegrelse tidligere om nyhederne fra den britiske regering , har jeg et sprgsml til hr. kommissr Fischler . Hans forslag , som hr .
Funks betnkning er baseret p , er igen baseret p oplysninger om , at der i Det Forenede Kongerige vil blive slagtet yderligere 147.000 stk. kvg , hvilket , s vidt vi forstr , nu er blevet udskudt .
Hvis det er tilfldet , hvad kommer det s til at betyde for de forslag , der er blevet drftet her til formiddag i hr . Funks betnkning ?
<SPEAKER ID=24 NAME="Fischler">
Fru formand , fru Green , jeg vil gerne helt klart sige , at konklusionerne fra Firenze gr p , at der opstilles forudstninger , som skal vre opfyldt , for at den trinvise ophvelse af eksportforbuddet for Storbritannien kan ivrksttes .
Den pakke , der drftes i dag , er ikke et resultat af konklusionerne fra Firenze , men tjener til overvindelse af oksekdskrisen ud over den pakke , der ligeledes blev opnet enighed om i Firenze .
Den gang henstillede man , at der blev afsat 850 mio ecu til direkte indtgtssttte til landmndene .
<P>
Det var henstillingen fra Firenze , men de foranstaltninger , det drejer sig om i dag , vedrrer alle 15 medlemsstater og str ret beset ikke i direkte forbindelse med sprgsmlet om , hvorledes man vil g frem , nr eksportforbuddet skal ophves .
Jeg synes , man br holde disse to ting adskilt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. kommissr , sprgsmlet er relativt simpelt , og jeg hber , at ogs svaret er det .
Er de beslutninger , regeringen i London har taget i gr , i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Fischler">
Fru formand , hr . Martens , efter min mening er tingene helt klare .
Det , den britiske regering besluttede i gr , vedrrer den videre fremgangsmde i Storbritannien .
Det er , om De vil , et britisk problem .
Hvis forudstningerne fra Firenze ikke opfyldes , kommer der ikke nogen ophvelse af eksportforbuddet .
<P>
Det sprgsml , den britiske regering bliver ndt til at stille sig selv , er , hvad den vil opn .
S lnge forudstningerne ikke er opfyldt , og s lnge vi ikke har et arbejdsdokument i hnden , vi kan gennemg , kan der logisk nok ikke vre tale om at ophve eksportforbuddet .
Det har ikke noget med det sprgsml at gre , at vi f.eks. har brug for nye bestemmelser om de interventionsforanstaltninger , i forbindelse med hvilke vi i nste mned overskrider grnsen p 400 000 t .
Ellers bryder oksekdsmarkedet sammen i hele Europa .
Det er mit syn p de ting .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , som talsmand for landbruget i den strste politiske gruppe i Parlamentet m jeg bekende , at jeg er ude af stand til at stemme oprigtigt og velovervejet om ndringsforslagene . Jeg ved ikke , hr .
Funk , hvem af os der skal vre mest bekymret , De eller jeg .
<P>
Kre kolleger , De skal nemlig vide , at vi i dag ikke ivrkstter en kun kortvarig foranstaltning for oksekd for at undg det skaldte sikkerhedsnet . Her sker en gennemgribende reform af forordningen om den flles markedsordning for oksekd i Europa .
En spg til 1 , 4 mia ECU blot i 1997 , der p foruroligende vis indleder ssonen for den flles landbrugspolitik .
Hr. kommissr , hvad er der blevet af de gode hensigter om at inddrage Europa-Parlamentet allerede fra starten af de grundlggende landbrugsreformer ?
<P>
Jeg troede , at den strategi med forelggelse af dokumenter til overvejelse , der indledtes vin- og frugt og grntsagssektoren , var kommet for at blive .
I mange mneder drftede vi disse omrder .
Hvad angr oksekdet - et omrde , der ikke er mindre indviklet - fr vi dokumenterne den 5. september , og i dag , en fredag , hvor hundrede medlemmer er til stede , skal vi lave reformen .
Det synes som at drmme med bne jne , srlig efter beslutningerne i nat , der efter min mening , hr. kommissr , objektivt rokker ved selve dette forslag p grund af de indvirkninger , de vil f p markedet .
<P>
For sledes at skabe klarhed vedrrende ansvaret og foranstaltningens hastende karakter p kort sigt kunne man have anmodet os om vedtagelse af uopsttelighed vedrrende et forslag , der blot gik ud p ndring af artikel 6 i forordning nr . 805 .
Dette burde Rdet have gjort efter vor afstemning for ca . 14 dage side , hvor vi klart sagde nej til at vedtage uopsttelighed vedrrende hele sprgsmlet .
Hvorfor forelgger man os nu igen hele pakken , som om intet var hndt , og hvorfor vlger man ikke i stedet at flge den eneste fornuftige vej ?
<P>
Ej heller Parlamentet - m det vre mig tilladt at bemrke , kre kolleger - kan vre srlig begejstret ved fremgangsmden med at dele uopstteligheden som et ormstukket ble i to og selv beholde den gode halvdel , dvs. den , der vedrrer udgifterne og endda ger dem , sledes som det fremgr af hr . Funks betnkning , og sende den drlige halvdel , dvs. den med kernehuset , tilbage til afsenderen .
Er vi det Parlament , der vil begrnse landbrugsudgifterne p budgettet for 1997 ?
Hvis der er tale om , at noget er uopstteligt , mener jeg , at dette angr brugen og fordelingen af midlerne i kapitlet om landbruget , men hr . Funk har valgt den bekvemme udvej at forholde sig tavs og henholdende efter faktisk at have foreslet os en forgelse af midlerne .
<P>
Jeg mener ikke , at man blot skal lade som ingenting , og dette s meget mindre efter regeringens beslutning i nat .
St fast , hr. kommissr , fordi jeg ikke finder , at Schweiz skal danne skole for Europa .
Giv os det minimum af forudstninger , der er ndvendige for at rkke Dem en hnd . De skal vide , at vor gruppe er med Dem .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , vores gruppe vil frst og fremmest gerne takke hr . Funk for hans strlende betnkning , som er udarbejdet p rekordtid , og hvis indhold vi gr helt ind for .
Men derudover vil vores gruppe gerne vise sin utilfredshed med den strategi , Kommissionen har fulgt i denne sag .
Det er uacceptabelt , at man for at lse en alvorlig krise i oksekdssektoren prsenterer os for en pakke af forslag , hvor man samtidig ndrer forordninger , der sttter producenter af markafgrder og vedrrer forbedringen af landbrugsstrukturernes effektivitet , hvorved man budgetmssigt kder de tre sektorer sammen og krver finansielle ofre i nogle sektorer for at hjlpe andre .
Denne teknik er efter vores gruppes mening forkastelig , fordi den blander uopsttelige aktioner sammen med reformer , der krver nje overvejelse .
P denne mde forsger man at tvinge Parlamentet til at anerkende det uacceptable med en trussel om at afvise det ndvendige .
Men det str ogs klart , at reformen indeholder ndvendige elementer , som berettiger holdningen i vores gruppe : At acceptere det presserende behov i en sektor , der har brug for lsninger , og afvise det i de vrige sektorer , eftersom der budgetmssigt er en margen til at ivrkstte de mest presserende reformer , og det budgetmssigt er muligt med lidt fantasi at dkke de forslag , Parlamentet kommer med .
<P>
Vi er fuldt ud enige i hr . Funks forslag .
Der er imidlertid delegationer i vores gruppe , som ikke forstr grunden til modstanden mod Kommissionens forslag i forbindelse med betingelserne for ekstensivering og en forhjelse af prmierne , nr belgningsgraden nedsttes , for i en krisesituation som den , vi oplever nu i denne sektor p grund af sygdomme , er det vanskeligt for nogle landes delegationer at forst modstanden mod ekstensiveringen og den naturlige ernring af kvget .
<P>
Endelig er Kommissionens kriterium for at ndre de regionale lofter for prmier for kalve tvivlsomt , idet landene har meget forskellige dkningsindekser med hensyn til de reelle slagtninger , som i nogle tilflde er en overtrdelse af aftalerne i prispakken .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Frst og fremmest ogs min anerkendelse for hr . Funks hurtige arbejde .
Den britiske beslutning fra i aftes om at tage en unilateral beslutning er forkastelig , i srdeleshed fordi beslutningen er unilateral .
Og efter hvad jeg har hrt fra hr . Fischler , kan jeg kun sttte Kommissionens holdning med hensyn til at holde fast i Firenze-aftalerne .
<P>
Jeg er ogs enig med hr . Fischler i , at det er uundgeligt , at der p kort sigt skabes mulighed for en forhjelse af interventionsmngderne .
Jeg ser ikke andre muligheder p nuvrende stadium .
Derudover er andre foranstaltninger pkrvet .
Med hensyn til disse andre foranstaltninger synes jeg , at Kommissionens forslag er lidt for ensidige .
De er for ensidige , fordi de implicerer for meget ekstensivering .
Nr vi ser p situationen i Europa , er der cirka 20 millioner stykker malkekvg og cirka 10 millioner stykker kdkvg .
Kdproduktionen i malkekvgsektoren aftager mere og mere .
Ker producerer mere og mere mlk .
Alts vokser produktionen i kdkvgsektoren mere og mere .
Af den grund mener jeg , at prmier for alle sektorer i denne sektor br reduceres og alts ogs ammekoprmierne .
<P>
Endelig bliver kalvesektoren nsten ikke berrt .
Jeg vil mene , at det er en god ting at nedstte kalvenes slagtevgt med en bestemt procentdel i alle EU-lande .
Dette kan afstedkomme en betydelig gennemstrmning fra kdsektoren og fra malkesektoren til kalvesektoren , hvilket er meget mere tiltrkkende end at slagte kalve i en ung alder .
<P>
Det sidste punkt er ikke med i forslaget .
Vi synes , at Kommissionen hurtigst muligt br fremstte forslag til indfrelse af et kvalitetsmrkningssystem for oksekd i samtlige europiske lande .
Der br indfres et europisk kvalitetsmrke .
<P>
Og som allersidste punkt , efter vor mening er det en drlig id at f finansieret alt dette via agerbrugssektoren .
n sektor kan ikke bebyrdes med en andens omkostninger .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg tager nu ordet til forretningsordenen og anmoder om , at det ikke medregnes i min taletid .
De sagde jo lige fr til mig , at det nu var min tur til et indlg til forretningsordenen , og jeg vil gerne sprge Dem , hvordan det kan vre , at de store grupper har taleret i forbindelse med sprgsml til kommissren .
Jeg lytter gerne til fru Green , jeg lytter ogs gerne to gange til hende , jeg lytter ogs gerne til hr . Martens - det var alt sammen meget fornuftige sprgsml - men skal de vrige grupper s ikke have lov til at stille sprgsml ?
Hvorfor overser De dem og forhandler kun med de store grupper ?
Det er en fremgangsmde , som i henhold til forretningsordenen ikke er antagelig !
Jeg anmoder endvidere om , at jeg , nr jeg anmoder om ordet til forretningsordenen , fr fortrinsstilling - det str ogs i vor forretningsorden , at De skal efterkomme disse anmodninger .
Jeg synes ikke , man kan bre sig sledes ad .
Jeg ved ikke , hvorledes De vil begrunde denne fremgangsmde .
<P>
Nu kan De stte uret i gang , for nu gr jeg over til at tale om emnet .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , De m forst , at der er opstet en helt uventet situation , efter det der skete i gr aftes .
Der er blevet fremsat en anmodning om at opfre dette sprgsml p dagsordenen .
Som flge af fru Greens indlg besluttede vi at tage sprgsmlet op i forbindelse med behandlingen af betnkningen af Funk . Vi har sledes givet ordet til kommissr Fischler .
Alt dette falder sledes lidt uden for den normale forretningsgang p grund af en pludselig ny udvikling i sagen .
<P>
I vrigt bad udvalgsformand Jacob p et tidspunkt om ordet - hvilket han kan bevidne - og jeg ngtede at give ham det , idet jeg sluttede , at det ikke ville vre korrekt over for dem , der var opfrt p talerlisten , som havde fortrinsret .
Da De selv stod p talerlisten , hr . Graefe zu Baringdorf , og da det var Deres tur nogle minutter senere , sknnede jeg , at det vel ikke var ndvendigt at give Dem ordet for at gre det samme igen ti minutter senere , medens andre , som ogs var behrigt opfrt p talerlisten , pnt mtte vente p , at det blev deres tur .
<P>
Dette var mit rsonnement , for nr debatten er afsluttet , og kommissr Fischler har fet ordet p ny , vil ogs andre parlamentsmedlemmer kunne tage ordet , herunder naturligvis specielt formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne .
<P>
Jeg har forsgt at tackle den helt ekstraordinre situation s godt som muligt , og nu , hr . Graefe zu Baringdorf , giver jeg ordet til Dem p vegne af Deres gruppe .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg respekterer Deres overvejelser , men anser dem for forkerte .
I en s usdvanlig situation er det sdvane , at alle grupper fr mulighed for at stille sprgsml .
Sdan har det altid vret , og det skulle ogs vre sket denne gang .
Men jeg lader det blive ved det .
Jeg tager Deres forklaring til efterretning og gr nu frem , sledes som De foreslog , og kommer med mit indlg .
<P>
Hr. kommissr Fischler , De sagde , at den engelske regerings foranstaltninger var foranstaltninger , den selv mtte tage ansvaret for .
Men resultatet deraf er - og det ved De ogs godt - at den mangel p tillid , som ogs koster de vrige landmnd i Den Europiske Union penge , vil blive endnu mere grel .
Derfor vil den engelske regerings foranstaltninger komme til at koste dem penge , som ret beset intet har at gre dermed . Hvad hr .
Funks betnkning angr : vi hilser den velkommen , vi sttter den i alt vsentligt .
<P>
Det drejer sig ogs for os om at slagte og genoprette tilliden til markedet .
Det kan man kun , hvis man ogs rent faktisk srger for , at forbrugerne igen kber kd .
Her er det imidlertid ndvendigt , at vort ndringsforslag vedtages , som gr ud p , at denne prmie kun udbetales for kd , som garanteret og bevisligt stammer fra BSEfrie bestninger .
Det samme skal glde for interventioner , som nu nedsttes efter vgt . Her skal det bevises , at der ikke er tale om BSE-bestninger , for at vi ikke om et par r bringer dette kd p markedet og tilliden og dermed markedet igen undergraves .
<P>
Hr. kommissr Fischler , udtagelsen af kalve er rigtig , men ikke i form af en Herodes-prmie .
De kalve , der slagtes , skal frst have haft lejlighed til at danne kd , og det skal s ud p markedet .
Det er kd af hj kvalitet , som skal have sttte , s at det ikke bliver dyrere end oksekd .
Dermed ville det blive muligt at tmme markedet , men ikke sledes , at det , som De har foreslet , unddrages konsum .
Desuden - det er mit sidste punkt - skal der ogs for de srlige prmiers vedkommende vre en begrnsning p 90 dyr , s at vi fr en graduering .
Det er ligeledes et ndringsforslag fra os : Som det er tilfldet med den normale srlige prmie , m der ikke betales for alle bestninger , men kun for de frste 90 dyr .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , aldrig fr har man set s meget kvg p markerne som denne eftersommer 1996 !
Hvad skal der blive af de kvgavlere , der mister mellem 100 og 300 ECU pr. hved p dette trykkede marked , medens priserne overalt er faldende i en produktionssektor , hvor indtgterne er de laveste i landbruget ?
<P>
Vi deler synspunktet , som er fremsat i Funk-betnkningen , om at Kommissionens forslag til aflastning af markedet br suppleres , samt opfattelsen af at der er tale om en lngerevarende krise .
Men betnkningen er ikke vidtgende nok med henblik p at undg nedlgning af de bedrifter , der har kvgopdrt som hovedindtgtskilde , og som risikerer at forsvinde fra de drligt stillede omrder .
BSE-krisen br anspore os til at fremskynde gennemgribende reformer p mellemlang sigt p to fundamentale omrder .
P den ene side en ndring af prmiestrukturen for bedre at hjlpe opdrttere med grsfedet kvg , som producerer kvalitetskd , og som viderefrer traditionelle metoder og bidrager til landskabsbevaring .
P den anden side en aflastning af markederne uden en for kraftig stigning i interventionsbeholdningerne gennem fremskyndet slagtning af kalve og en nedsttelse af prmierne for intensiv produktion og gennem en supplerende hjlp til specialiserede kvgavlere , ellers risikerer grsarealerne atter en gang at skrumpe ind til fordel for dyrkede arealer , som br have sttte eller braklgges .
<P>
Kommissionen trkker os ind i en ond cirkel , som det vil blive meget vanskeligt at komme ud af .
Ekstraomkostningerne bliver strre end forudset .
De mindre konjunkturforanstaltninger , Kommissionen har taget initiativ til , vil ikke vre tilstrkkelige .
Det er ndvendigt allerede nu at have det politiske mod til at vedtage de ndvendige budgetposter for direkte sttte til de truede kvgavlere .
I den forbindelse er den britiske regerings beslutninger helt klart en katastrofe .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , hr . Funk har med forskelligt held forsgt det umulige , selv om vores synspunkter er delte , da vores srinteresser er forskellige .
<P>
Man kunne stille det sprgsml , om det - p et tidspunkt hvor alle kvgopdrtteres indtgt er styrtdykket - er det rette jeblik at gennemfre en tilbagebetaling af 9 , 2 mia ECU til medlemsstaterne ud af ikke-anvendte bevillinger for 1995 og at beskre det forelbige budgetforslag for 1977 med 2 , 75 mia ECU .
Som bekendt er det eneste ml med disse politiske beslutninger at gre det muligt for medlemsstaterne at opfylde betingelserne for at deltage i den flles valuta og navnlig at nedbringe de  alt for store  budgetunderskud i visse medlemsstater .
<P>
Og hvilke foranstaltninger foresls der til overholdelse af budgetdisciplinen ?
Ganske enkelt en intern overfrsel af en del af kornbudgettet samt ndring af datoen for udbetaling af sttten for oliefr , og det naturligvis uden garanti for en viderefrelse af budgettet og af EUGFL .
<P>
Selv prsident Chirac og forbundskansler Kohl har under deres seneste mde erkendt , at ingen anden industrisektor har vret ude for en katastrofe magen til den , vi i dag oplever .
Frem for at sls for at forsvare prmieydelser til ammeker , handyrsprmier og interventionsniveauet vil jeg p vegne af min gruppe og sammen med andre kolleger stille tre kompromisndringsforslag , der gr det muligt at tilpasse prmierne til den faktiske situation i de forskellige regioner , hvad angr oksekdsproduktion .
Jeg hber , disse ndringsforslag opnr sttte fra et flertal i forsamlingen , for det er af stor betydning for alle europiske kvgavlere , at vi fr opstillet hurtige og effektive lsninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , vi er vidne til en p samme tid konomisk og menneskelig katastrofe .
I Frankrig har vi oplevet , at kvgavlere fra Charroux i Vienne-departementet marcherede imod Paris med deres kvg , som om de ville tale med kongen , for hvis kongen bare vidste , ville han ikke tillade dette !
Vi har oplevet , at tusinder af landmnd demonstrerede i Clermont-Ferrand ... Og over for denne katastrofe , i stedet for at foretage en grundig analyse , i stedet for at tage hele sprgsmlet op kaster man sig ud i en miserabel , endels teknisk debat .
Vi taler om konomisk ansvar , og man svarer :  Budgetdisciplin  !
<P>
Men eftersom landmndene , som i realiteten var ofre , har rene hnder - det som juristerne kalder  clean hands  , og som er et grundlggende princip inden for skadeserstatning - talte almindelige mennesker som os om ansvar - hvilket f.eks. p miljomrdet indebrer , at det er forureneren , der betaler - og vi opfordrede til , at man lod de industrielle giftblandere betale , og jeg tnker her p brdrene Mulder .
<P>
Og man svarer :  Nej , ikke ansvar , solidaritet !  .
Vi p vores side tnkte , at der var tale om en national og europisk solidaritet .
P ingen mde !
Man svarer :  Tvrfaglig solidaritet  : man afklder kornproducenterne for at pklde kvgavlerne - og det endda kun sparsomt .
Det starter med det tekniske : 1 , 3 mia ECU i erstatning , man beskrer braklgningsprmien , og man nedstter prmieydelsen til ammeker med 5 % , og man begunstiger tyrekalve p bekostning af fedekalve . Der er ingen fast linje : man sjakrer , man smider penge ud til alle verdenshjrner , i Nicaragua , i Papuasien , men der er ingen penge til landmndene !
<P>
Der er i virkeligheden tale om fordkt spil .
Man ved udmrket , hvor man vil hen : forberedelserne til Singaporemdet er i gang , man forbereder de store forhandlinger med henblik p 1999 , og man gr forberedelser til at stte sprgsmlstegn ved det store forlig omkring den flles landbrugspolitik fra 1992 .
Og i det sm bereder man sig p at indrmme , at braklgningsprmien br afskaffes osv .
<P>
Med andre ord : man opfrer sig som de immigranter , der kom til Frankrig i begyndelsen af det 19. rhundrede , som intet havde lrt , intet havde forstet .
Man vil ikke forst , at det er det gale landbrug , der har skabt denne situation .
Fru Barthet-Mayer nvnte , at man burde gre noget andet , f.eks. indfre et oprindelsesmrkningssystem - s man vidste , hvor varerne kom fra - kort sagt , satte hun sprgsmlstegn ved den anvendte fremgangsmde .
Men nej !
Vi deltager i Undersgelsesudvalgets arbejde , og vi indser , at igennem fem r har man intet forstet , intet lrt , og at denne institutionelle krise ikke bliver lst .
<P>
Hr. kommissr , intet er s skidt , at det ikke er godt for noget , og dette drama br vre godt for noget !
Men det er tilsyneladende ikke tilfldet , og det er vi nedslede over !
Hr. kommissr , De er uforbederlig !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , kommissren har stillet tre forslag .
Her til formiddag behandler vi kun det frste , et forslag om at forbedre adgangen til sttte , ndringer i de forskellige prmieordninger og andre ndringer i oksekdssektoren .
Vi har forkastet at behandle de to andre forslag som uopstteligheder .
Jeg glder mig over , at Parlamentet har besluttet ikke at overveje Kommissionens forslag om at nedbringe sttten til kornproducerende landmnd .
Forslaget var en drlig id og kan kun delgge tilliden i hele landbrugsindustrien .
I reformen af den flles landbrugspolitik blev landmndene tvunget til at give afkald p garantipriser til gengld for indkomststtte og meget reducerede garantier .
De har gang p gang fet lfte om , at indkomststtten var permanent og ville blive fuldt ud finansieret .
Nu foreslr Kommissionen en drastisk nedskring i kompensationsbetalingerne til kornsektoren .
Landmndene kan ikke acceptere at blive behandlet p den mde , og lfterne skal holdes .
Hvis det lykkes for Kommissionen at nedskre sttten til kornproducerende landmnd , forsger den mske senere samme fremgangsmde i andre sektorer .
<P>
Jeg er ikke enig i alle detaljerne i de forslag , som Parlamentet har fet forelagt i dag .
Det vigtige er imidlertid , at Parlamentet fr lagt sig fast p en holdning , s Rdet ( landbrug ) kan f indfrt de ndringer , der er s hrdt brug for .
Her henviser jeg isr til forgelserne i interventionsmngderne for 1996 / 1997 .
Disse ndringer skal indfres her og nu , ellers bryder markedet for oksekd da helt sammen .
<P>
Hr. kommissr , jeg ved , at De gr Deres bedste og er i en meget vanskelig position , men Deres bemrkninger om den britiske regerings beslutning i gr er alt for venlige .
De er nsten , ja , jeg fristes til at kalde dem svage .
De tager ikke hensyn til den skade og delggelse , der er sket for oksekdssektoren i nabolandene .
Her tnker jeg isr p mit eget land , Irland .
<P>
Jeg vil gerne igen bede Kommissionen om at kontakte WTO eller GATT , s vi kan f vore oksekdseksportkvoter sat op .
Det har jeg bedt om fr , og da kunne De ikke opfylde min bn .
Vi har ikke vret i stand til at opfylde vore kvoter i r p grund af BSE-krisen .
Derfor vil vi gerne have lidt fleksibilitet i eksportkvoterne .
Vor traditionelle eksport er gradvist ved at blive bnet igen for oksekd for de fleste medlemsstater .
Jeg mener , at det er vigtigt at udnytte disse muligheder mest muligt .
<P>
Endelig er det meget vigtigt at indfre en forbrugsfremmende ordning nu for at fremme oksekdsforbruget .
Det emne har vi ikke behandlet tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg reprsenterer det britiske kvgomrde par excellence , nemlig Somerset og North Devon .
Vi har nogle af de bedste malke- og oksekdsbestande , men vi ved alt om BSE , som har ramt os hrdere end andre .
<P>
Mange i min valgkreds s vor premierministers tilbagevenden fra Firenze i samme lys , som de s hr . Chamberlains tilbagekomst fra Mnchen for et halvt rhundrede siden .
Ikke fred i vor tid , men oksekd i vor tid .
Nu str det helt klart , at hr . Major sger at vinde tid .
For mig er en af de grundlggende regler i politik , at hvis man er nede i et hul , skal man holde op med at grave .
Vor premierminister ser ud til at lide af muldvarpegalskab .
<P>
Vi hber , der sker fremskridt p dette omrde .
Det sker i hvert fald ikke med vor landbrugsministers holdning , sledes som den kom til udtryk i mandags og tirsdags i Kommissionen ; da var han som en elefant i en glasbutik .
Det sker mske snarere med Sir Leon Brittans holdning og kloge rd , som han fremfrte i drftelserne med kommissren .
Det glder mig , at kommissren er enig i at gennemg de videnskabelige data , de nye oplysninger , der er kommet frem , og hvis det bliver aktuelt ogs at kigge en gang til p Firenze-aftalen .
Jeg mener , at en ensidig beslutning fra den britiske regerings side er et brud p denne aftale og ogs et tillidsbrud .
Jeg beklager dybt ethvert forsg fra det britiske konservative partis side p igen at starte oksekdskrigen , bare for at f snvre , partipolitiske fordele ud af det .
<P>
Det vigtigste sprgsml til hr . Fischler er som flger .
Vil den britiske regerings beslutning om at udskyde slagtningen komme til at pvirke den kompensation , der ellers ville blive betalt til de britiske landmnd i henhold til Firenze-aftalen ?
Det er et sprgsml , som jeg meget gerne vil have et svar p her i eftermiddag .
<P>
Som kommissren glder ogs jeg mig over den svejtsiske regerings beslutning , som blev meddelt tidligere p ugen , om at slagte 1 / 8 af deres oksekdsbestand til trods for , at de kun har haft 290 tilflde af BSE .
I Storbritannien har vi haft 160.000 tilflde , og vi burde have lst problemet for lnge siden .
Nu , da vi har fet defineret problemet , skal vi gre alt , hvad vi kan , for sammen med vore naboer p kontinentet at f bragt denne sag ud af verden en gang for alle .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Funk for hans betnkning , som vi sttter .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for hans bemrkninger her i formiddags , for vi str over for en meget alvorlig krise i oksekdssektoren .
Jeg vil koncentrere mig om det , der allerede er blevet sagt om slagtepolitikken her til formiddag .
<P>
Som jeg har forstet det - og jeg ved ikke , om der er nogen her , der har fuldt kendskab til alle forholdene i den britiske regerings beslutning p nuvrende tidspunkt - skal politikken skrpes og koncentreres , s vi kan f fjernet det antal ker , der med strst sandsynlighed vil fjerne BSE s hurtigt som muligt og dermed f genskabt den tillid , der er brug for , ikke kun i Storbritannien , men ogs i resten af Europa .
<P>
Firenze-aftalen gik ud p at fremskynde slagtningen af et bredt spektrum af kvg , som skulle fjernes for at tilfredsstille den offentlige mening .
Det , den britiske regering nu foreslr , er , at denne slagtepolitik koncentreres meget mere .
Vi kan kun slagte 30.000 ker om ugen .
Det vil vi fortstte med , og ingen ko over 30 mneder kommer ind i fdekden .
Det er vigtigt - og det er her , de nye videnskabelige informationer kommer ind i billedet , og hvorfor regeringen har truffet denne beslutning - at vi gr disse slagtninger s effektive som muligt .
Slagtepolitikken skal vre meget koncentreret ; den skal fjerne det kvg , der med strst sandsynlighed er smittet med sygdommen .
Hvis vi bare ganske vilkrligt fjerner kvg fra markedet og markerne , bliver det ikke en effektiv slagtning .
<P>
Det overrasker mig at hre fru Greens bemrkninger her til morgen , for hendes egen Labour-talsmand i Underhuset er fuldstndig enig i regeringens politik .
<SPEAKER ID=39 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har meget opmrksomt fulgt drftelsen her og vil gerne , for at det bliver helt klart , hvad det egentlig drejer sig om , endnu en gang fremhve , hvad der egentlig sker , hvis der s at sige ikke sker noget .
Problemet er hovedsagelig og ud fra det uopsttelige , at hvis vi kommer i en situation , hvor vi nr de gldende maksimumsgrnser for intervention og ikke mere kan intervenere , s bringes sikkerhedsnettet i anvendelse .
Det ville i to medlemsstater medfre en prissnkning p ca . 3 % , men i alle medlemsstater n en strrelsesorden p mellem 10 % og 15 % , og det vil forhbentlig ingen i Den Europiske Union nske .
<P>
Derfor skal der ndvendigvis skabes forudstninger for , at i det mindste denne kanal er ben .
Rent logisk er det , vi her supplerende foreslr , direkte forbundet dermed , for alle her vil begrnse interventionen .
Hvorledes skal jeg kunne holde interventionen nede , hvis jeg ikke allerede nu ophrer med at sende unge dyr til opfedning ?
Ellers betyder det nemlig automatisk en lang interventionsperiode .
<P>
Det nste punkt , det drejer sig om , nvnte jeg allerede i begyndelsen .
Hvis vi nu , og det er den automatiske konsekvens , fr interventionsmngder , der ligger i strrelsesordenen en million t , er det ikke nogen bagatel .
Vi bliver ndt til nu at overveje , hvad vi skal gre for at f disse mngder ud af interventionslagrene .
Alt det tilsammen peger langtfra p nogen langsigtet lsning .
P lang sigt , dt er jeg enig i , skal vi i forbindelse med drftelsen af reformen af mlkemarkedet vende tilbage til oksekdsmarkedet , og derudover skal vi naturligvis som det frste skridt tillige ivrkstte et bedre mrkningssystem og i den sammenhng ogs passende reklameforanstaltninger for europisk kd .
<P>
Et forslag herom er lige ved at vre frdigt , men der er ikke megen mening i nu at reklamere for europisk kd , nr vi samtidig drfter alle mulige ting , som gr ud p , at forbrugeren egentlig ikke fr nogen fornemmelse af , at det europiske kd er srlig sikkert .
Gr man det p samme tid , lber vi den risiko , at al reklame virker imod hensigten .
Ogs dt skal vi gre os klart .
Til slut vil jeg gerne endnu en gang fremhve : Det glder Firenze og intet andet !
<SPEAKER ID=40 NAME="Samland">
Fru formand , jeg tror , det nu er det rigtige tidspunkt for en oplysning .
Budgetudvalget vedtog tirsdag aften en udtalelse om Funk-betnkningen .
Hr . McCartin fremlagde som ordfrer denne udtalelse .
Bagefter vedtog Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i alt seks ndringsforslag til Funk-betnkningen .
Disse seks ndringsforslag medfrer , at det udgiftsvolumen p 1 , 381 mia ecu , som Kommissionen har foreslet , ges med nsten 600 mio ecu .
Disse ndringsforslag har p intet tidspunkt vret genstand for drftelse i forbindelse med Budgetudvalgets udtalelse til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Jeg vil derfor gerne gre opmrksom p , at der efter min mening p de betingelser ikke kan trffes nogen beslutning i dag , fredag , om Funk-betnkningen , men at der p baggrund af det gede udgiftsvolumen , som der p intet tidspunkt har vret forelagt forslag til dkning af , skal finde en ny forhandling sted .
<P>
Jeg anmoder derfor i enighed med min gruppe om , at Funk-betnkningen henvises til fornyet behandling i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , s at vi fr mulighed for at drfte den igen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , hr . Samland .
Deres gruppe anmoder alts om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Inden vi stemmer derom , er der mulighed for , at en taler for og en imod kan f ordet .
Hvem nsker ordet for henvisningen til fornyet udvalgsbehandling ?
Hr . Fantuzzi .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , af de grunde , jeg tidligere har anfrt , finder jeg , at vi gr langt ud over den uopsttelige foranstaltning .
Uopsttelighed kunne have vret krvet p en helt anden mde end den , Rdet har benyttet , og ganske srlig mener jeg p baggrund af beslutningerne her i nat , at dette forslag vil blive ndret betydeligt under drftelserne i Rdet .
Der er efter min mening ikke nogen grund til i dag at trffe afgrelse om en pakke , der bl.a. skal vurderes som en del af en strre helhed .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Tak. hr . Fantuzzi .
Fru Keppelhoff-Wiechert nsker ordet for et indlg imod anmodningen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Jeg gr ind for , at vi foretager denne afstemning i dag .
Landbruget er jo uden skyld kommet i denne krise .
Den , der i denne fase har mod til at udstte disse ting , skal passe p , at landmndene ikke lsser alt oksekdet af foran hans dr .
Jeg gr derfor ind for , at vi stemmer .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg stter nu denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling under afstemning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vor gruppe stemte imod anmodningen , fordi vi ikke ans begrundelsen for fornuftig , for den forgelse af udgifterne , som her er foretaget summarisk , passer ikke rigtigt .
Interventionen reduceres derved .
Vi forbeholder os i henhold til forretningsordenen efter afstemningen at sprge Kommissionen , om den overtager Parlamentets ndringsforslag .
Overtages Parlamentets ndringsforslag ikke i vsentlig grad , vil vi krve henvisning til fornyet udvalgsbehandling for at kunne indlede forhandlinger med Kommissionen ; for det er for os det vigtigste punkt .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
ndringsforslag 22 :
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , ndringsforslag 22 fra Gruppen De Grnne i EuropaParlamentet er p to punkter nr identisk med Landbrugsudvalgets ndringsforslag 16 .
Det drejer sig p den ene side om tilfjelsen om , at det skal komme fra BSE-fri bestninger , nr der gives en srlig prmie , og p den anden side om endnu en tilfjelse om , at denne prmie er begrnset til 90 dyr .
Hvis vi tager det som supplement , hr. ordfrer , kan vi s tilfje det ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Funk">
Der er stor forskel : hvad angr BSE-frit kd , er jeg indforstet , men ikke hvad angr BSE-fri bestninger .
Hvis nu en landmand fr BSE , uden at han kan gre noget ved det , er han udelukket fra alle former for sttte .
Manden er ruineret .
Nr jeg siger  BSE-fri bestning  , m der i hans bestning aldrig forekomme et BSE-dyr , men siger De  BSE-frit kd  - disse ndringsforslag fra Dem , hr . Graefe zu Baringdorf , gr jeg ind for , nemlig at der m kun interveneres , for s vidt angr BSE-frit kd etc .
Men hvis De siger , at en landmand ikke mere fr prmie , hvis han nogensinde har haft noget med BSE at gre , er manden ruineret , uden at han mske selv kan gre for det . Som jeg erfarer i Undersgelsesudvalget , gr der s meget skvt i hele denne sag , hr. kommissr , at jeg derfor ikke mere kan sige til en landmand , hvad der kan ske ham , uden at han selv gr noget til det .
<P>
Inden den endelige afstemning :
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , inden afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vil jeg gerne p min gruppes vegne anmode om , at kommissren tager stilling til , hvilke ndringsforslag han overtager for s eventuelt at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Det meddelte jeg jo allerede for et jeblik siden .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Ordfreren kan anmode Kommissionen om at afgive en supplerende erklring om hvert ndringsforslag , der vedtages , og han kan foresl , at afstemningen om forslag til lovgivningsmssig beslutning udsttes .
Men det kan hverken en gruppe eller et enkelt medlem gre .
Jeg vil nu sprge ordfreren , hvorledes han ser p det .
<SPEAKER ID=52 NAME="Funk">
Fru formand , jeg krver , at afstemningen om betnkningen finder sted .
Kommissren sagde for et jeblik siden , hvad han kan overtage og hvad han ikke kan overtage .
Udvalget har stemt om betnkningen og den kommer ikke tilbage til udvalget .
Det er vi blevet enige om .
Vi har ogs stemt for beslutningerne , og kommissren har sagt , hvad han accepterer og hvad han ikke accepterer .
Jeg anmoder om , at den endelige afstemning ogs finder sted nu , og det skal ske ved navneoprb !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , det er rigtigt , jeg kan i henhold til forretningsordenen ikke opfordre kommissren til noget , nr jeg ikke er ordfrer .
Men jeg kan , og det gr jeg hermed , p vegne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Heller ikke det kan mere lade sig gre , det kan man kun n gang under proceduren , og anmodningen er blevet stillet for lidt siden .
Dermed bestr denne mulighed ikke lngere .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vor gruppe stemte imod betnkningen , selv om vi er indforstede med tendensen , nemlig at det glder om at fremme markedsfringen og ikke interventionen .
Dt er nu i alt vsentligt ogs blevet vedtaget , men kommissren har ikke udtalt sig derom .
Det betyder , at Rdet ikke er forpligtet til at overtage afstemningernes indhold .
Man m derfor g ud fra , at det , Parlamentet nu har fet med af fremskridtsorienterede overvejelser , ikke bliver overtaget .
<P>
Derudover er de to ndringsforslag fra De Grnne ikke blevet vedtaget , nemlig at det bde i forbindelse med intervention og den tidlige prmie skal sikres , at det kd , som kommer p markedet eller p interventionslager , kommer fra BSE-fri bestninger .
Det anser jeg for en stor fejl .
Vi er p den ene side beskftiget med i et Undersgelsesudvalg at undersge Kommissionens mulige fejl p BSE-omrdet , og p den anden side bliver vi her selv skyldige , fordi vi ikke sikrer , at dette kd kommer fra BSE-fri bestninger .
<P>
P den anden side er det ndringsforslag , der gik ud p at begrnse prmien for tidlig markedsfring til 90 dyr , heller ikke blevet vedtaget .
Det er vigtigt , for at ikke hele masseproduktionen drages ind under denne prmie , men at her produktionen med dyrehold i overensstemmelse med de enkelte dyrearter og p mindre bedrifter foretrkkes .
Derfor s vi os ndsaget til at forkaste denne betnkning .
<SPEAKER ID=56 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Vi undlod at stemme i forbindelse med samtlige punkter , fordi vi dels finder hele EU ' s landbrugspolitik ineffektiv og dsel , dels ikke nsker at bidrage til indfrelsen af en ny sttteordning , hvis finansiering der oven i kbet hersker usikkerhed om .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg vil gerne kunne danne mig et overblik over den resterende dagsorden her til formiddag .
Jeg har lige talt med mdetjenesten , og det s faktisk ud til , at der ikke skulle finde nogen forhandling om bioetik sted .
Det , synes jeg , er en meget uhyggelig tanke .
Hvorfor ?
Fordi ministrene en af dagene skal til at drfte dette emne , og jeg s alts gerne , og det var faktisk den eneste grund til at afholde denne forhandling , at de kan n at tage de beslutninger med , Europa-Parlamentet tager .
Derfor sprger jeg Dem , om De ser nogen mulighed for at prioritere denne forhandling om bioetik .
For jeg vil nok mene , at det er vigtigt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , det er samme punkt til forretningsordenen .
I begyndelsen af ugen var der benbart et stort nske om , at vi skulle drfte dette emne , men vi er get frem i sneglefart i dag .
Jeg ved ikke , om vi p en eller anden mde kan fremrykke det p dagsordenen .
<P>
Jeg har allerede aftalt , at min bil skal hente mig senere og kre mig til Frankfurt Lufthavn , men jeg tager ikke af sted s sent som kl . 15.00 , for s kommer jeg for sent til mit fly .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , p vegne af PSE-Gruppen modstter jeg mig denne foresprgsel .
Denne forhandling foregr under strkt kritisable omstndigheder , hvilket jeg havde lejlighed til at nvne i mandags .
Der vil ikke vre megen mening med afstemningen , hvilket jeg vil f lejlighed til at uddybe om lidt .
P den baggrund ser jeg ikke , hvorfor vi skulle fremskynde behandlingen af det omhandlede sprgsml .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen str jo p dagsordenen .
Det drejede sig nu kun om den anmodning , at punkt 361 og 362 p dagsordenen blev rykket frem .
Er det korrekt , fru Oomen-Ruijten ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Ja , det er rigtigt , fru formand . For det frste nsker jeg at minde hr .
Cot om , at han skal respektere Parlamentets nske . Nr Parlamentet i mandags ved afstemning har udtrykt nske om , at denne forhandling skulle afholdes i dag , skal vi alle kunne vise denne respekt .
For det andet , nr hr . Cot taler p den socialdemokratiske gruppes vegne , s har jeg mine betnkeligheder , idet jeg i hvert fald har fornemmelse af , og det kunne ogs hres p de talere , der sad her , at ikke hele PSE-gruppen er enig i hr .
Cots udsagn . Fru formand , jeg beder Dem endnu en gang , af respekt for Parlamentets afstemning , at foresl Parlamentet at afholde denne forhandling nu , ellers er der ingen mening i det .
Og s kan hr . Cot jo stadig sige , at han er uenig i det .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg er enig i , at forhandlingen om biomedicin finder sted , men jeg vil blot nvne , at jeg har en betnkning p dagsordenen , hvor Rdet havde anmodet om en hasteprocedure , som blev enstemmigt vedtaget .
Behandlingen af betnkningen krver fem minutter , og der br absolut trffes en afgrelse for at undg forstyrrelser i EDICOM-systemet .
<P>
Hvis man derfor nsker dette , kan vi godt tage en drftelse af biomedicin-sprgsmlet , forudsat at min betnkning bliver behandlet bagefter .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , jeg beklager fru Oomen-Ruijtens bemrkning .
Nr jeg siger , jeg taler p vegne af min gruppe , s taler jeg p vegne af gruppen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , sandheden er den , at temmelig mange parlamentsmedlemmer er indblandet i dette sprgsml .
Jeg er en af dem .
Iflge programmet var debatten om en betnkning , som jeg er ordfrer for , f.eks. sat p til begyndelsen af formiddagen .
Jeg sidder stadig her og venter .
Jeg er ikke enig i fru Oomen-Ruijtens forslag , men jeg vil under alle omstndigheder gerne vide , om man vil debattere disse betnkninger eller ej .
Dem alle sammen .
Lad os f klart at vide , i hvilken rkkeflge debatten i dag vil finde sted .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Pelttari">
Fru formand , jeg synes , at hele denne fornyede behandling af bioetik er et misbrug af de proceduremssige regler .
Vi stemte jo allerede i juni om denne betnkning , som jeg var ordfrer for , og nu er den i forbindelse med foresprgslerne kommet tilbage her i salen . Hr .
Cot har efter mening fuldstndig ret i denne sag .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , der er holdt en afstemning i Parlamentet .
Og jeg har konstateret , og det er en kendsgerning , og jeg gentager det over for mine kolleger i den socialdemokratiske gruppe , at et stort flertal i Parlamentet gik ind for at afholde denne forhandling .
Der er stadig mening i det nu .
Og jeg anmoder Dem om at g i gang med denne forhandling nu .
De kan stille forslag herom , fru formand .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Vi br sttte fru Oomen-Ruijten .
Da Europardets Parlamentariske Forsamling afholdes i nste uge , br vi absolut stemme derom i denne uge , dvs. nu s snart som muligt .
Jeg finder det allerede beskmmende , at det ikke lykkedes os at vedtage Pelttari-betnkningen i juni , men endnu mere pinligt er det , at vi stter et s vigtigt punkt , som virkelig er et emne , der diskuteres heftigt i den europiske offentlighed , som sidste punkt p dagsordenen , hvor det mske ikke mere bliver behandlet eller afsluttet .
Derfor endnu en gang den anmodning , at vi nu tager direkte fat p forhandlingen om biomedicin-konventionen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Godt , vi har endnu ni punkter p dagsordenen , og der er kommet en anmodning om , at det sidste punkt p dagsordenen rykkes frem .
Jeg stter anmodningen under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Dagsordenen forbliver derfor , som den oprindelig var fastsat .
<CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af kalve
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0261 / 96 ) af Rosado Fernandes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 629 / EF om faststtelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve ( KOM ( 96 ) 0021 - C4-0133 / 96-96 / 0029 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , min betnkning skal ses p baggrund af den aktuelle situation for oksekdssektoren .
Betnkningen tager i allerhjeste grad stilling p det idmssige plan , for s vidt som divergerende filosofier og holdninger str konfronteret i analysen af dette problem .
Det siger sig selv , at jeg mener , at enhver bestrbelse p at forbedre dyrenes vilkr er prisvrdig , og desuden ved jeg selvflgelig ogs , at ethvert tiltag , der ivrksttes , helst ikke m forvrre krisen i oksekdssektoren .
Men det er vanskeligt at forene de to hensyn .
<P>
Jeg mener imidlertid , at alt det , vi hrer i BSE-undersgelsesudvalgene om manglende opfyldelse af de velmenende forslag , som Europa-Parlamentet fremstter , gr det tilrdeligt at g forsigtigt til vrks .
Efter min mening vil det resultere i en hurtig nedlgning af sektoren for hvidt kalvekd , hvis de frister , som Kommissionen har fastsat i sit frste direktiv fra 1991 , fremrykkes , og hvis man ignorerer den investeringsindsats , som kalveopdrtterne har gjort i de senere r uden at give dem mulighed for at forrente investeringerne , da man hermed naturligvis vil fremskynde krisen .
Og en krise kan blive yderst vidtrkkende , eftersom 840.000 tons kalvekd slges som hvidt kd i Europa .
Kun en lille procentdel slges rosardt kd , men det samme ville ske i denne sektor , sfremt krisen forvrres , og de 40.000 producentfamilier gr fallit eller kastes ud i arbejdslshed .
Der er ingen tvivl om , at det mlkepulver , som hidtil er blevet anvendt i fasen fr kalvenes tilstand som drvtyggere , ikke lngere vil blive afsat , og heller ikke mlkeserum vil lngere blive konsumeret , men vil i stedet ge forureningen .
<P>
Vi er alle klar over , at det tager tid , fr disse foranstaltninger bliver gennemfrt .
Vi foreslr , at man indtager en afventende holdning , for at undersgelserne kan tilpasses de nye regler .
Kommissionen har for vane at nedstte veterinrkomiter for at finde argumenter for at fremskynde bestemte foranstaltninger .
Jeg har stor respekt for videnskaben , men som man sagde i Middelalderen , jeg kan godt lide Platon , men jeg kan endnu bedre lide sandheden .
Og sandheden er , at videnskaben heller ikke altid er upartisk .
Videnskaben ligger ofte under for pres fra dem , der finansierer den , navnlig nr videnskabsfolkene - og det har jeg selv vret - er offentligt ansat , hvilket ikke vil sige , at de ikke arbejder i god tro .
Sandheden er , at der er udarbejdet indbyrdes modstridende rapporter om , hvad begrebet velfrd for kalve vil sige , for s vidt angr hmoglobinindhold og foder .
<P>
Hvis jeg blot talte om opstaldningsformen isoleret , ville jeg selvflgelig anlgge et fragmenteret syn p problemet , hvilket ville vre aldeles uinteressant .
Jeg trak derfor dette aspekt ud af en dialektik - som efter min mening er vildledende i Kommissionens fremstilling - og foreslog , at udvalgets medlemmer stillede ndringsforslag , som kunne forbedre Kommissionens forslag vsentligt , hvilket ser ud til at vre lykkedes .
Det er jeg dem taknemmelig for , ogs selv om deres holdning p nogle punkter afviger fra min .
Vi str over for et socialt problem , da situationen for den europiske oksekdssektor kan risikere at blive yderligere forvrret .
Vi ved alle , at dyrene br slagtes p et tidligere tidspunkt end nu , og jeg nrer ikke den ringeste tvivl om , at et muligt svar p sprgsmlet om kalves velfrd er at slagte dem tidligere , med en lavere vgt , for at de bedre kan tilpasses markedets eftersprgsel , og for at de ikke skal opfodres i s lang tid .
Hvad angr sprgsmlet om gruppevis opstaldning , er jeg delvis enig , og derfor accepterede jeg en rkke ndringsforslag , som jeg finder fornuftige , og jeg er nu rede til at tage konsekvenserne af det , jeg har skrevet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Olsson">
Fru formand , forbruget af kalvekd har vret konstant faldende de seneste ti r .
Debatten om kalvenes levevilkr i Europa er en sandsynlig rsag hertil .
Vore dages bevidste forbruger ser ikke kun p , hvordan kdet smager eller ser ud ; produktionsmetoder og etiske aspekter spiller tydeligvis ogs en rolle .
Der er brug for en effektiv og trovrdig lovgivning i EU , der kan genskabe forbrugernes tillid .
<P>
Jeg foreslr som ordfrer for Miljudvalget en rkke foranstaltninger , der tager sigte p at forbedre kalvenes levevilkr .
Kalveboksene skal vre indrettet sledes , at kalvene har et trt areal at ligge p .
Bestemmelserne om boksenes mindsteml skal vre udformet p en sdan mde , at det kan kontrolleres , om de efterleves .
Desuden skal kalvene holdes i store bokse efter otte ugers-alderen , sledes at deres naturlige adfrd som flokdyr kan fremmes .
<P>
Mine forslag til forbedring af kalvenes levevilkr tager frst og fremmest sigte p , at der tages mere hensyn til dyrene , men de har ogs til forml at styrke forbrugernes tillid til europisk kalvekd .
Som EU ' s eneste direkte valgte organ har Europa-Parlamentet naturligvis et srligt ansvar .
Forbrugernes krav om god mad , der er fremstillet med udstrakt hensyntagen til dyrene og naturen , m tages alvorligt .
Europa-Parlamentets skrpede flles mindstekrav til den mde , kalve opfdes p i Europa , er et vigtigt skridt hen imod opnelsen af dette ml .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg er bange for , at jeg er ndt til at tage afstand fra vor ordfrer , nr han benbart mener , at det er vigtigere at f hvidt kd end at opdrtte dyr under s menneskelige forhold som muligt .
Det er rent faktisk muligt at fremstille hvidt kalvekd uden disse meget brutale metoder , der har vret praksis i Unionen eller i hvert tilflde i visse lande i Unionen .
<P>
Takket vre en af vore kolleger , hr . Sonneveld , havde jeg og to af mine kolleger fra Storbritannien lejlighed til tidligere p ret at besge en enhed med kalveopdrt i Nederlandene .
Der kunne vi se unge dyr , der blev opdrttet i en fold , ikke i sm bse .
De fik bde majs og mlk , s de var ikke anmiske , og vi blev forsikret om , at kdet var hvidt kd af topkvalitet , som slger meget godt i Europa .
<P>
Det er klart , at der kan opst problemer for nogle kvgopdrttere , der skal investere i nye folde og ombygge de eksisterende bse , og derfor har vi fremsat et ndringsforslag om hjlp hertil .
Det beder jeg Dem om at sttte .
Jeg beder Parlamentet om at stemme ja til alle ndringsforslag i den retning , og stemme nej til dem , der enten sigter mod at udskyde disse forbedringer for dyrene endnu lngere ud i fremtiden eller endog skaber mulighed for smuthuller , s de kan fortstte i al evighed .
<P>
Vi br ikke her i Den Europiske Union fortstte en praksis med opdrt af dyr under brutale forhold , som vi br skamme os over .
Jeg beder Dem om at sttte de ndringsforslag , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg takker ordfreren for denne betnkning .
Jeg er ganske vist ikke fuldstndig enig med ordfreren , men jeg kan sige , at jeg i det store og hele er enig i Kommissionens forslag , selv om jeg lige som fru Hardstaff hellere s tingene gennemfrt noget hurtigere .
<P>
Det fremgr tydeligt af rapporten fra Den Stende Veterinrkomit , at opdrt af kalve i bse skaber alvorlige velfrdsproblemer , og derfor mener jeg ikke , at udfasningsperioden skal overskride fem r .
De fleste ved ikke , at kalve p 2-3 uger rejser i kalvebse fra forskellige dele af mske hele Fllesskabet til en grd .
Tre uger er lnge nok til , at kalve kan sl sig til ro og til , at mange helbredsproblemer kan undersges og behandles .
Derfor br alle kalvene samles i grupper s tidligt som muligt .
En ung kalv er et selskabeligt vsen , der flger sit flokinstinkt s tidligt som muligt , og jeg mener , at det er risikabelt at ngte en kalv denne mulighed .
<P>
Jeg tror , at vi alle her kan acceptere denne betnkning og nogle af de fremsatte ndringsforslag .
Det er ikke s ekstremt presserende som andre af de sager , vi har drftet her til formiddag .
Disse forhold har vi kendt til i lang tid , og det er p tide , at vi trffer nogle beslutninger her og nu .
Jeg mener ogs , det er p tide , at vi gr noget for at sttte fremtidens kalveproduktion , og at vi skal gre noget for at tilskynde forbrugeren til at erkende , at kalvekd kan fremstilles under sunde og menneskelige forhold uden at skade dyrets velfrd .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , for mig drejer dette sprgsml sig om , hvorvidt man ser dyrene som levende , sansende vsener eller som dde ting .
Jeg mener , man br betragte dem som levende vsener .
Derfor m man anlgge den holdning , at der skal tages hensyn til deres naturlige adfrd og behov for plads samt til , at de kan vre flokdyr .
Derudover m der tages hensyn til , hvad deres naturlige fde bestr af .
<P>
De argumenter , der indvendes herimod , er i praksis r , konomiske argumenter , hvorimod vi argumenterer ud fra et etisk standpunkt .
Jeg vil imidlertid gerne bede dem , der fremfrer disse konomiske argumenter , om at tnke sig om endnu en gang .
For hvad er nemlig rsagen til , at folk i dag ikke nsker at spise dette kd ?
Jo , det er bl.a. brutale opfdningsmetoder , unaturlige fodertilstninger og lange , undvendige dyretransporter .
Det er dette , der truer muligheden for en velfungerende kdsektor i Europa , ikke at man ikke lngere m holde kalve i bokse eller anvende andre brutale opfdningsmetoder .
Derfor agter vi at stemme for de ndringsforslag , der betyder en skrpelse af bestemmelserne , og imod dem , der vil gre Kommissionens forslag endnu ringere .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
I forgrs aftes var jeg p besg hos en kvgavler i Munster-dalen i Vogeserne ikke s langt herfra .
Kalvene var pnt opstaldede sammen med moderen , andre kalve var opstaldede parvis i bokse med strelse p ca .
6m2 . De var sunde , smukke og uden tvivl - i givet fald - lkre .
<P>
Et ungt dyr , der lider , producerer ikke kvalitetskd .
Uden dermed at forfalde til fleri , br man krve , at det nuvrende system til opdrt af kalve , der er lukket inde i enkeltbokse , br ndres .
Vi br give kvgavlerne rimelig tid til at tilpasse sig , og vi br sttte dem konomisk for at f gennemfrt disse ndringer , sledes at vi ikke pfrer kvgavlerne urimelige tab .
<P>
Jeg har p vegne af min gruppe stillet en rkke ndringsforslag i den retning : det frste forslag vedrrer en definition p typer af kalve - dette for at fjerne en rkke uklarheder - og det andet forslag gr ud p at faststte en fysisk opdrtsgrnse - nemlig p op til 110 kg i kropsvgt - et kriterium , der er lettere at kontrollere end dyrets alder eller andre faktorer .
Jeg hber , at alle kalve i den nrmeste fremtid vil blive opdrttet som i det nvnte eksempel i overensstemmelse med en ny produktions- og forbrugerbeskyttelsesetik , idet man fremmer den traditionelle opdrtsform , hvor kalvene bliver hos moderen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , dyrebeskyttelse er , som vi ved , en sag , der fr stadig strre politisk betydning .
Parlamentet og talrige dyrevrnsforeninger har gentagne gange ytret nske om , at Fllesskabet skal udstede effektive foranstaltninger p dette omrde .
Kommissionen er enig med Dem i , at der p dyrebeskyttelsesomrdet er behov for effektive fllesskabsbestemmelser .
<P>
Den almene offentlighed i Den Europiske Union og navnlig forbrugerne flger dette vanskelige emne med stor opmrksomhed .
Kommissionen forstr til fulde disse bekymringer og vil , det kan jeg forsikre Dem , prioritere dyrebeskyttelsen hjt .
Det foreliggende forslag til beskyttelse af kalve , som er udarbejdet p grundlag af de bedste til rdighed stende videnskabelige og praktiske responsa , vil forbedre kravene til kalveopdrtning vsentligt . Jeg vil gerne sige hjertelig tak til navnlig ordfreren , hr .
Rosado Fernandes , fra Udvalget om Landbrug og Landdistrikter , og hr . Olsson fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for deres indgende og positive behandling af forslaget .
<P>
Efter min mening betyder ndringsforslag 2 , anden del af ndringsforslag 7 og ndringsforslag 25 en reel forbedring og styrkelse af teksten , og jeg accepterer gerne disse ndringsforslag .
Men jeg kan desvrre ikke acceptere de vrige ndringsforslag af flgende grunde .
ndringsforslag 1 , 4 , 9 , 10 , 11 , 23 , 24 og 26 kan ikke accepteres , fordi det af os foreslede forbud mod at holde kalve i enkeltbokse ville blive udvandet .
Efter Kommissionens opfattelse er det skadeligt for dyrs velbefindende , at de holdes i enkeltbokse , og det er heller ikke ndvendigt af sundhedsmssige rsager , medmindre der er tale om meget unge kalve , eller en dyrlge har attesteret , at deres helbred eller adfrd krver , at de skal holdes isoleret for at blive behandlet .
<P>
ndringsforslag 4 ville begrnse direktivets gyldighedsomrde til bestninger med mere end ti kalve .
Men efter vor mening er direktivet vigtigt for alle kalve og ikke kun for dem fra bestninger med mere end ti dyr .
ndringsforslag 3 , 21 , 28 og 33 kan Kommissionen ikke acceptere , fordi det er Rdet , der bestemmer , hvilke dele af direktivet Kommissionen kan ndre .
ndringsforslag 5 , 7 ( frste del ) , 22 og 31 kan jeg ikke acceptere , da der her glder bestemmelser i direktivets bilag , som Kommissionen kun kan ndre efter en procedure i den permanente veterinrkomit .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 6 , er bestemmelserne for anlg , der er opfrt eller renoveret mellem 1994 og 1998 , allerede nedfldet i det nugldende direktiv .
Iflge det m disse anlg kun benyttes frem til den 31. december i 2010 .
Efter min mening er der ingen grund til nu igen at afvige fra denne overgangsperiode p 10 r og udskyde det yderligere .
<P>
ndringsforslag 8 er efter min mening allerede dkket af det nugldende direktiv og gentager blot bestemmelserne i artikel 7 .
ndringsforslag 13 kan ikke accepteres , da virkningerne af kommissionsforslaget p udgifterne til opdrtning af kalve efter vor mening er til at bre .
ndringsforslag 18 kan ikke accepteres , da der ved den foreslede artikel er tale om en standardformulering , der ikke er ndvendig her .
<P>
ndringsforslag 27 kan ikke accepteres , da forslaget om plads ikke bygger p den videnskabelige veterinrkomits beretning .
ndringsforslag 12 , 14 , 15 , 16 , 17 , 19 , 20 , 32 og 34 , hvormed gennemfrelsen tidsmssigt skal ndres , kan ligeledes ikke accepteres .
Kommissionen har af to grunde vedtaget en udlbsfase p ti r : For det frste svarer det nye forslag med ret 2008 til det nugldende direktiv , hvori samme tidsrum er fastsat , og for det andet blev denne udlbsfase p ti r valgt , for at der ikke skulle opst ekstra udgifter for landmndene p grund af ekstra investeringer , som skulle rykkes frem .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , i den foreliggende sag med burkalve er vi alle ofre - ligesom i de fleste andre landbrugssprgsml : kalvene er ofre , landmndene er tvunget til en vanvittig hyperproduktivitet , hvad BSEkrisen er en udmrket illustration p , og jeg er ikke sikker p , at forbrugerne vinder ved det .
<P>
Jeg kan tilslutte mig hr . Rosado Fernandes ' argumenter vedrrende de 100.000 ton mlkeserum , der er et verdensomspndende forureningsproblem , vedrrende de 800.000 ton kd , som vil skabe endnu mere uligevgt p markedet , vedrrende de 42.000 familier , der vil blive arbejdslse , vedrrende hmoglobin , jern osv .
<P>
Men det reelle valg str ikke mellem produktivitet og sentimentalitet , men mellem naturens orden og naturens uorden .
Det er atter naturens orden , der er i hjsdet , og iflge den br kalve ikke bures inde i koncentrationslejre .
<P>
Sagen er enkel : der viser sig at vre et budgetmssigt problem i forbindelse med tilpasningen af boksene ; problemet br lses og vi br - idet vi begynder med kalvene - gre en ende p disse vanvittige landbrugsmetoder , som har frt til BSE-krisen .
Det var alt , fru formand .
<SPEAKER ID=80 NAME="Van der Waal">
Problemerne relateret til dyrenes velfrd skyldes for en vsentlig del den generelle tendens til intensivering og udvidelse i landbruget .
En udvikling , hovedlinierne i den i de sidste rtier frte politik i hj grad har tilskyndet til .
Derfor ville det vre uretfrdigt ensidigt at vlte ansvaret over p sektoren .
Den nye ordnings sociokonomiske konsekvenser br serist tages med i overvejelserne .
<P>
Kalvenes opstaldning i enkeltbokse br indskrnkes .
Ved denne produktionsmetode tages utilstrkkeligt hensyn til de elementre krav , der kan stilles med hensyn til bevgelsesfrihed , nringsoptagelse og lignende . Derfor er jeg i store trk enig i Kommissionens forslag .
Ved at lade de nye bestemmelser trde i kraft i princippet fra 2008 har man valgt en realistisk fremgangsmde , sledes at virksomhederne fr tilstrkkelig tid til at tilpasse sig .
<P>
Det er dog et tvivlssprgsml , om virksomhederne finansielt vil vre i stand til at foretage de ndvendige investeringer .
P trods af modstanden i samfundet mod opstaldning i enkeltbokse , er sprgsmlet , om forbrugerne er villige til at betale mere for mere dyrevenligt produceret kd .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at se nrmere p de finansielle konsekvenser og til om ndvendigt at fremstte forslag om midlertidige subsidier , der fremmer overgangen til opstaldning i grupper .
<P>
Endvidere er jeg bekymret for de virksomheder , der allerede frivilligt er get over til opstaldning i grupper .
Da disse virksomheder har foretaget anselige investeringer , eksempelvis i ombygning af staldene , er de i jeblikket i en srbar finansiel situation .
Mange af disse bedriftsbygninger opfylder endnu ikke de foreslede normer .
Nr disse foregangsmnd ogs i r 2008 skal opfylde de nye velfrdskrav , bliver de ndt til at frtidsafskrive de allerede gennemfrte dyrevenlige foranstaltninger .
Derved straffes de for deres gode opfrsel .
Derfor fortjener ordfrerens forslag om at give producenter med eksisterende anlg til opstaldning i grupper udsttelse til 2013 vor sttte .
<P>
Endelig har jeg ogs mine tvivl om , hvorvidt disse nye regler kan kontrolleres .
Kommissionen foreslr , at boksenes minimumshjde beregnes p basis af kalvens strrelse .
Derved vokser normerne s at sige i takt med kalvenes vkst , hvilket vanskeliggr kontrol med overholdelsen af dem .
Forskrifter , der angiver boksenes ml i centimeter , ville gre kontrollen lettere .
Man har forpasset chancen ved at forkaste Miljkommissionens ndringsforslag desangende .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Da vi efter min mening har stor interesse i , at emnet biomedicin bliver behandlet endnu i dag , og det lige fr ved afstemningen muligvis ikke var klart for alle , at tolketjenesten slutter kl .
13.00 , og De troede , at tolkene ville arbejde lngere , er der risiko for , at vi for anden gang ikke kan vedtage en beslutning , og jeg vil derfor indtrngende anmode om , at der nu kun stemmes om Lulling-betnkningen - fordi den er uopsttelig - uden forhandling og de vrige betnkninger udskydes eller vedtages uden forhandling .
Jeg anmoder Dem om , at vi endnu en gang gr os forlbet klart , for vi lber den risiko , at emnet biomedicin udgr af dagsordenen .
<P>
Derfor appellerer jeg endnu en gang til Dem - jeg ved , at man nu kunne indlede en debat om forretningsordenen - om at anse denne sag for uopsttelig og prve p at fremrykke betnkningen uden forhandling og s behandle punktet biomedicin .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Fru formand , det er jeg helt indforstet med , for jeg behver kun at sige en enkelt bemrkning om min betnkning .
Jeg bliver nemlig ndt til at komme med en mundtlig rettelse til vort ndringsforslag .
Det er det eneste .
Det er jeg imidlertid ndt til at gre , ellers ved Parlamentet ikke , hvad det drejer sig om .
Jeg er indforstet med forslaget .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Det er meget vanskeligt .
Vi har en meget lang dagsorden .
Det er jeg ked af , det har Parlamentet vedtaget , ogs med gruppeformndenes samtykke .
Jeg har lige nu endnu otte punkter p dagsordenen , og jeg kan ikke bare rykke et punkt p dagsordenen frem nu .
Sdan kan vi ikke arbejde .
Nr punktet p dagsordenen nu bliver rbt op og der stadig er tid , m alle vre tilbageholdende og arbejde hurtigt .
Vi kan i praksis give afkald p forhandlinger , hvis talerne gr ind for det , men jeg kan ikke nu ndre dagsordenen , for det har vi jo allerede stemt om tidligere .
Vi m ikke spilde tiden .
Hvis vi arbejder hurtigt , kan vi ogs stemme derom .
Jeg ser ingen anden mulighed lige nu .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
I al korthed . Jeg synes , at det nu skal klarlgges definitivt , om Parlamentet er indforstet med , at de vrige betnkninger behandles uden forhandling .
S kan vi klare det i en fart .
Den , der ikke vil det , skal vide , at han har ansvaret for , at Europa-Parlamentet overhovedet ikke udtaler sig om det brndende tema menneskevrdighed og biomedicin .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr. dr . Liese , det er ganske vist et meget smukt forslag , men jeg m sige , at betnkningen blev forberedt af udvalgene , parlamentsmedlemmerne har mulighed for at tage ordet her .
Der er n ting , jeg kan gre : Nr betnkningen rbes op , kan jeg sprge , om talerne vil give afkald p deres indlg .
Det er det eneste , jeg kan gre .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , for et jeblik siden afgav en vred kollega , hr . Jean-Pierre Cot , et ganske fornuftigt indlg .
Hvis et emne som biomedicin er s vigtigt , som man siger - og det er det - er det klart , at man ikke kan lade det borttrylle i en tom sal mellem to tog og mellem to fly .
Hr . Liese , jeg er i den grad enig i , at emnet er vigtigt , at jeg er imod at borttrylle det .
Derfor er det tosset at fratage hinanden taletiden og dermed borttrylle en vigtig debat .
<CHAPTER ID=5>
Beskyttelse mod visse zoonoser
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0237 / 96 ) af Martinez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 117 / EF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbrne infektioner og forgiftninger ( KOM ( 95 ) 0491 - C4-0527 / 95-95 / 0255 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=88 NAME="Martinez">
Fru formand , emnet er tilsyneladende af mindre vigtighed end biomedicin : vi er blevet anmodet om at ndre nogle detaljer i et direktiv fra 1992 , alts en uvsentlig tekst i en foruroligende sammenhng .
<P>
I starten var der alene tale om klassiske zoonoser , dvs. sygdomme , der kan overfres fra dyr til mennesker gennem vira , parasitter eller bakterier , hyppigst gennem salmonella og listeriose , der medfrer en 38 , 5  C-feber hos mennesker , og som dukker op med jvne mellemrum i forbindelse med storkkkener o.l .
<P>
Imidlertid dukkede den skaldte kogalskab - eller BSE , som str for bovin spongiform encefalopati - op i denne beskedne , men ikke ubetydelige sammenhng , og vendte op og ned p det hele .
Jeg tror , at Landbrugsudvalget ganske klogt tnkte , at man burde respektere forsigtighedsprincippet .
Man havde ikke nogen sikker viden om , hvorvidt BSE kunne overfres til mennesker , men eftersom man var i tvivl , var det ndvendigt at antage det vrste for at beskytte forbrugerne , dvs. handle , som om sygdommen kunne overfres .

<P>
Der var vgtige grunde , der talte for dette .
Artsbarrieren var blevet gennembrudt for kattes vedkommende , for strudser - inklusive dem i Kommissionen - for antiloper osv . , alt i alt for ca .
40 arter . Der var derfor ogs grund til at antage , at den menneskelige artsbarriere var gennembrudt .
Landbrugsudvalget havde bl.a. arrangeret en hring med Heino Diringer , leder af Robert Koch-instituttet i Berlin , som i februar i r over for Landbrugsudvalget erklrede flgende :  Jeg varskor de europiske sundhedsmyndigheder : alt tyder p , at virussen eller viruspartiklen gennembryder den menneskelige artsbarriere  .
<P>
P den ene side alts : overfladiskhed hos de europiske sundhedsmyndigheder .
P den anden side - muligvis for at dkke over denne overfladiskhed - er sundhedsmyndighederne sprunget fra den ene yderlighed til den anden , idet de nu har krvet hele den britiske kvgbestand udryddet , hvilket er en dumhed , da man ved , at sygdommen overfres dels ad oral vej , dels parenteralt , men ikke horisontalt .
Sygdommen overfres ikke via smitte i ordets pasteuriske betydning , den overfres ikke fra det ene dyr til det andet , selv om de gnubber sig op ad hinanden .
Flgelig forstr jeg udmrket den britiske regerings holdning p det videnskabelige plan .
<P>
Ikke desto mindre kan der drages en lre af dette .
For det frste en lre af juridisk art . I international ret - og nu ogs i national ret - findes et princip , som er fastslet i en rkke konventioner , et princip inden for miljretten , nemlig princippet om , at forureneren betaler .
Men hvis forureneren betaler , burde forgifteren ogs betale , og brdrene Mulder i Doncaster i Yorkshire , der fremstillede det inficerede benmel , burde betale !
Dette er et af de grundlggende principper .
<P>
Den anden lre , der kan drages er af politisk art , for det frste p det sundhedspolitiske omrde .
Vi har oplevet en panikagtig reaktion hos EU-myndighederne , som har fundet en slags  syndeko  , en magisk , irrationel lsning , idet de har foreslet at slagte 11 , 2 mio britiske ker svarende til en stabel kroppe p 11 km , dvs. hjere end Himalaya , eller svarende til halvdelen af jordens omkreds , hvis de blev stillet i forlngelse af hinanden .
Det siger noget om , hvilken panikagtig lsning , der er tale om .
Det glder om at udrydde benmelet og ikke kerne !
<P>
En anden lre , man kan drage p det politiske plan , er , at EU-myndighedernes beskyttelse kun har vret tilsyneladende . I gr hrte vi direktren med ansvar for sundhed i GD VI erklre :  Vi vidste ikke noget .
Vi har vret i tvivl igennem fem r . Vi mente , sygdommen var under udvikling .
Derfor reagerede vi ikke  . Og alle kommissrerne svarede ham :  Men , det kan da umuligt vre sandt , at I ikke reagerede  .
Hvorefter direktren svarede :  Jo , vi vidste ikke noget ; det var under udvikling , derfor reagerede vi ikke  .
<P>
Ud over en lre p det juridiske og politiske plan kan der ogs drages en lre i relation til landbrugspolitikken .
Det er intensive produktionsformer , der har frt til denne vanvittige situation .
Og mske burde man nu ophre med at tnke i anakronismer og snrklede baner og i stedet vende blikket imod et mere biologisk landbrug i forbindelse med en varemrkningsordning . Den store franske faglige landssammenslutning af landbrugere betragter da heller ikke lngere biologisk landbrug som en folklorisme .
<P>
Endelig et sidste punkt , som Undersgelsesudvalget stille og roligt ogs er get i gang med at behandle , nemlig sprgsmlet om politisk strategi : hvem har hstet fordel af hele kogalskabsaffren ?
Har denne affre ikke styrket det amerikanske sojamarked ? Mon ikke man kan finde noget af forklaringen p den ubegribeligt store medieovervgning af kogalskabsaffren i den strategiske konflikt vedrrende problemet med hormonberiget kd , som str p mellem Europa og USA ?
<P>
Det var , fru formand , p grundlag af en tekst af mindre vigtighed min redegrelse for en rkke forhold , som kunne give sig udslag i nogle strategiske problemer .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
I betragtning af den knappe tid vil jeg give afkald p min taletid , men anmoder om , at mit indlg kommer med som stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Fru formand , hr. kommissr , alene mistanken om , at sygdommen BSE hos okser kan overfres til mennesker , har nsten fet det europiske oksekdsmarked til at bryde sammen .
Genoprettelsen af forbrugernes tillid koster det offentlige milliarder af ecu .
BSE har styrtet Den Europiske Union ud i en dyb politisk krise .
I mnedsvis har den britiske regering lammet Rdet og vil fortsat gre det .
Den britiske regering har i mange r nedtonet risikoen for , at BSE muligvis kunne overfres til mennesker , og som det nu viser sig , har ogs Kommissionen deltaget i denne slringsaktion .
<P>
Man kunne nu tro , at Kommissionen har lrt noget deraf . Men sledes er det benbart ikke .
Jeg har stillet en foresprgsel til Dem , hr. kommissr , om den skaldte okse-aidssygdom . Der er her tale om et BIV-virus , der ligesom HIV-virus hrer til gruppen af retrovira .
I Deres svar anfrer De , hr. kommissr , at denne sygdom er forekommet p et landbrug i Det Forenede Kongerige .
Men allerede i det nste afsnit af Deres svar taler De om en verdensomspndende udbredelse af BIV-virus .
Dernst taler De om gode holdepunkter for , at BIV og de vrige retrovira , der forekommer hos dyr , ikke har indvirkninger p menneskets sundhed .
S vidt jeg er informeret , er der en strk mistanke om , at HIV-vira er blevet overfrt fra aber til mennesker .
Men det er vildledende , sledes anfrer De videre , hr. kommissr , vildledende at tale om medfdt nedsat immunforsvar , alts aids , da denne sygdom ikke medfrer aidslignende symptomer .
Men samtidig taler De om yderligere undersgelser , der er pkrvet , for at Kommissionen kan vurdere betydningen af dette BIV-virus .
<P>
Denne form for argumentation hos Dem forekommer mig bekendt .
P njagtig samme mde blev der ogs i revis argumenteret , hvad BSE angr .
Nu str Kommissionen over for et landbrug , der er slet i stykker .
Kommissionen bliver ndt til s hurtigt som muligt at g ind for , at princippet om , at forrsageren skal betale , ogs glder p landbrugsomrdet .
Kommissionen bliver endvidere ndt til at erkende , at den epidemiagtige udbredelse af zoonoser begunstiges af EU , der med halvdelen af sit budget sttter det intensive landbrug .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil straks sige , at jeg ikke vil rette bebrejdelser mod de kolleger , der var mere interesserede i bioetikken , men som ordfreren , hr . Martinez , s rigtigt har understreget , er denne betnkning , der alene syntes at vre af interesse for dyrlgerne og mske nogle f andre , med den eksplosive udvikling af BSE-sagen , og navnlig efter optagelsen til drftelse i undersgelsesudvalget , blevet af overordentlig stor interesse og srdeles aktuel .
<P>
Vi holdt i gr mde i fire timer med BSE-undersgelsesudvalget , og netop under dette arbejde dukkede der uafklarede og foruroligende forhold op , der begrunder en fortsttelse af forhandlingen om denne betnkning , eftersom BSE af de ca . 200 zoonoser , der undersges i Europa i dag , helt klart endnu er den mindst kendte , ikke blot i henseende til de virkninger , den kan medfre ogs for mennesket , og flgelig p grund af muligheden af , at den kan fremkalde den berygtede Creutzfeld-Jacobs sygdom , men tillige p grund af den virkning , den kan have p dyrene selv .
<P>
Denne betnkning er derfor yderligere en grund til at g videre i et jeblik , hvor hele Europa er dybt bekymret efter de begivenheder , kommissr Fischler ogs i dag har gjort os bekendt med .
Flgelig m den ikke betragtes som en betnkning af underordnet betydning i forhold til andre eller som givende anledning til tidsspilde .
Den er et yderligere krav om strre koncentration af bestrbelser og krfter , en strre vilje til gennemsigtighed og klarhed , og ganske srlig til at stille tilstrkkelige midler til rdighed .
<P>
Vi hrte i gr , at Kommissionen i de hslige r med det skaldt  sorte hul  i bekmpelsen af BSE , hvori man praktisk taget ikke foretog sig noget eller kun gjorde meget lidt for at forst rsagen til sygdommen og forsge at bekmpe den , ikke ofrede midler p at organisere hold af veterinrinspektrer og sende dem ud og g til kendte videnskabsmnd for at sge hjlp til at kaste lys over denne epidemi .
Dette m vkke bekymring !
Nr dette dengang kunne ske med n af de 200 zoonoser , hvad kan vi da sige om de andre , som indtil nu kun har vret genstand for delvis undersgelse ?
<P>
Jeg vil sige det sdan , at det , der br bekymre os , stedse er det samme , nemlig frst og fremmest borgernes sundhed , og dernst i anden rkke beskyttelsen af markedet .
Men det er netop borgernes sundhed , der bekymrer os i forbindelse med de nyheder , der kommer fra de videnskabelige undersgelser .
Det hedder sig , at man ikke er helt sikker p , at BSE og andre zoonoser kan ve indflydelse p borgernes sundhed og spille en rolle for Creutzfeldt-Jacobs sygdom .
Hertil vil jeg sige , at hvis videnskabsmndene ikke vil tage mod til sig og forsigtigt forskanser sig bag de oplysninger , videnskaben stiller til deres rdighed , er statistikken ufrivilligt modigere , nr den for de frste fire mneder her i r - for ikke at oversvmme Dem med tal opgiver jeg kun nogle helt aktuelle tal - viser , at Creutzfeldt-Jacobs sygdom har ramt to mennesker i Frankrig , tre i Italien , t i Tyskland og elleve i Det Forenede Kongerige .
Men hvem tr endnu sige , at BSE mske ikke rammer mennesker , at den mske ikke har noget at gre med denne form for sygdom ?
Og hvem siger i vrigt , fru formand , at BSE ikke kan have ugunstige virkninger for andre sygdomme , vi endnu ikke har kendskab til ?
<P>
Det er derfor , der er grund til bekymring , det er rigtigt , at denne forhandling har fundet sted , og jeg lover at gre bod ved tillige at phre hele forhandlingen om bioteknologien eller bioetikken .
<SPEAKER ID=92 NAME="Fischler">
Fru formand , jeg vil gerne yde et bidrag til afkortningen .
Men n ting vil jeg have frem : Nr Kommissionen ikke accepterer hr . Martinez ' ndringsforslag , er det ikke , fordi vi ikke er interesseret i s gode BSE-data som muligt , men fordi accepten ville medfre , at informationsgraden ville blive forringet .
For jeblikket ligger hyppigheden og detaljeringen af BSE-informationerne nemlig over det , der foresls .
Derudover vil jeg til fru Crepaz sige : Jeg er villig til uden for plenum at forklare hende , hvorledes det forholder sig med BIV-virus , fordi jeg af hendes indlg kunne forst , at hun til en vis grad mangler informationer .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Mange tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Kla">
Formlet med direktiv 92 / 117 / EF er at indfre et plideligt system til anmeldelse af zoonoseforekomster .
Ved zoonoser forstr man sygdomme , der direkte eller indirekte kan overfres fra dyr til mennesker .
Dette direktiv skal ndres , for forebyggelsen og bekmpelsen af zoonoser har i de sidste r fet langt strre betydning .
Indtil denne ndring er afsluttet , foreslr Kommissionen en forlngelse af de for jeblikket gldende gennemfrelsesfrister .
<P>
Landbrugsudvalget gr med Martinez-betnkningen ind for denne forlngelse .
Ordfreren foreslr derudover , at sygdommen BSE hos okser i en ny artikel optages p listen over zoonoser som potentiel zoonose .
Disse forslag er vedtaget af Landbrugsudvalget .
<P>
Som talsmand for PPE-gruppen vil jeg gerne sttte dette forslag .
Da de frste tilflde af BSE indtraf i 1986 , vidste man meget lidt om denne sygdom .
Som oprindelse formodede man scrapie hos fr .
Ingen havde p den tid forestillet sig , at denne sygdom indirekte kunne udgre en risiko for mennesker .
Da en ny variant af Creutzfeld-Jakob-syndromet blev kendt i marts i r , gedes mistanken om , at BSE kan overfres til mennesker .
Trods intensiv forskning har det dog ikke til dato vret muligt at fremfre et videnskabeligt bevis p denne sammenhng .
<P>
Siden da har europisk landbrug befundet sig i den alvorligste krise nogensinde .
Forbrugernes tillid er slet om i udbredt mistro .
Oksekdsmarkedet er i praksis brudt sammen i store dele af Den Europiske Union .
Mange landmnd , men tillige indehavere af slagterier og kdforarbejdende virksomheder er ved at blive ruineret .
De alvorligste reaktioner fra forbrugernes side er navnlig kommet i de lande , hvor der overhovedet ikke har vret nogen tilflde af BSE .
<P>
Det , vi nu har brug for , er ud over konomisk sttte til landmndene tillidskabende foranstaltninger for igen at f gang i afstningen .
Vi har brug for effektiv kontrol samt for et obligatorisk mrkningssystem for kd i hele Unionen , for at forbrugeren kan se , hvilken region kdet kommer fra .
Vi har brug for systemer , der sikrer oprindelsen , sledes som de allerede eksisterer i Tyskland .
<P>
Med optagelsen af BSE som mulig zoonose i direktiv 92 / 117 / EF krver Europa-Parlamentet en systematisk registrering af denne sygdom .
Dt er et bidrag til at genvinde de europiske borgeres tillid til oksekd .
<SPEAKER ID=95 NAME="Sjstedt">
Jeg stemmer for ndringsforslagene i Martinez-betnkningen , men samtidig vil jeg gerne anholde de fejlagtige pstande , der forekommer i begrundelsen .
<P>
Hvad den skaldte  skandinaviske salmonellaintegrisme  angr , kan man blot konstatere , at Sverige , inden det blev medlem af EU , havde s godt som udryddet salmonellaen i landet , hvorimod vort skandinaviske naboland Danmark havde en relativt stor forekomst af salmonella i kyllinger .
Jeg tror ikke , at denne forskel skyldtes strre eller mindre angst for at blive smittet eller flere eller frre hygiejniske forsigtighedsforanstaltninger og sundhedsbestemmelser .
rsagerne var snarere , at vi dengang havde mulighed for at udve en streng grnsekontrol , og at vi kun i begrnset omfang anvendte antibiotika i dyrefoderet .
<SPEAKER ID=96 NAME="Wibe">
Jeg havde aldrig troet , at man i en offentlig parlamentsbetnkning ville betegne Sveriges omsorg for folkesundheden og vor succesrige kamp mod salmonella som  skandinavisk salmonellaintegrisme  .
Desuden anklager ordfreren mere eller mindre folk i Nordeuropa for at vre hypokondere , hvad salmonella angr .
<P>
Hvorfor antallet af salmonellainfektioner stiger , nr man bevger sig fra Middelhavsomrdet mod Skandinavien , kan man have mange teorier om .
Jeg tror selv , at det skyldes mere njagtige helbredsundersgelser og en velfungerende sygepleje , som resulterer i , at alle salmonellainfektioner i Skandinavien behandles .
Jeg tror ikke , man i Middelhavsomrdet har lige s gode helbredsundersgelser og en lige s velfungerende sygepleje .
<P>
Ordfreren har under overskriften  Forskellige kulturelt betingede opfattelser af zoonoser  skrevet direkte uforskammetheder i betnkningen , hvilket medlemmer af Europa-Parlamentet br afst fra , navnlig i officielle betnkninger .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Overholdelse af de demokratiske principper i aftalerne mellem EF og tredjelande
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0212 / 96 ) af Gonzlez for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om hvorledes overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne indgr i aftalerne mellem Fllesskabet og tredjelande ( KOM ( 95 ) 0216 - C4-0197 / 95 ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , jeg vil komme med det kortest mulige indlg , for at vi kan n at behandle hele dagsordenen .
Vi taler om et emne , som uden tvivl er meget vigtigt for det meget store flertal af borgere i Unionen , der ikke mener , at den europiske opbygningsproces udelukkende skal vre konomisk og monetr .
Hvis vi nsker en politisk opbygningsproces , er det indlysende , at vi br basere den p beskyttelsen og udviklingen af klare demokratiske principper og af ukrnkelige menneskerettigheder .
<P>
Europa-Parlamentet har altid stet i forreste rkke , nr man har krvet , at Unionen ivrksatte en gte politik til fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper p internationalt plan .
<P>
Det samlede pres fra det civile samfund og fra denne forsamling har gjort , at Rdet lidt efter lidt , med strre eller mindre modstand , har accepteret princippet om , at aftaler indget med tredjelande samtidig skulle indeholde en politisk ramme til fremme af de demokratiske principper og menneskerettighederne .
Det er i denne positive retning , vi forstr indholdet af meddelelsen fra Kommissionen til Rdet .
<P>
For at denne politik til fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper skal vre mulig , er mindst tre ting vigtige : For det frste , at den flger en strategisk linje ; for det andet , at den altid skal anvendes - og i alle tilflde ; og for det tredje , at den faststtes og fremmes med deltagelse af et flertal af aktrer .
<P>
Det handler om , at Unionen konsekvent og simultant , samt gennemtnkt , anvender det instrument , som aftalerne med tredjelande reprsenterer , for at fremme demokratiet og menneskerettighederne .
Udsigterne p dette omrde br helt klart best i at fjerne den dobbelte mlestok og de undtagelser , der er styret af , hvor konomisk vigtig den anden part er .
Med henblik herp er det altafgrende med en systematisering af politikken , der br baseres p flgende : En s skarp definition som mulig af de demokratiske principper og menneskerettighederne , som efter min mening br vre baseret p begreber som almengyldighed , udelelighed og indbyrdes afhngighed ; en sttte og beskyttelse af demokratiet og menneskerettighederne enten gennem positive foranstaltninger eller gennem anvendelse af sanktioner og den strst mulige begrnsning i beslutningsprocessen af Rdets forgodtbefindende , nr man skal gennemfre det , vi generelt kunne kalde den  demokratiske klausul  , eftersom succesen nu ogs bestr i , at aktionerne p dette omrde er et udtryk for en gte udenrigs- og sikkerhedspolitik , som giver plads til alle aktrerne i vores samfund .
<P>
Parlamentets pligt bestr i at ve det strst mulige pres i denne retning , eftersom Parlamentet har en uafhngighed , som regeringerne , af helt objektive grunde ikke har .
Man skal srge for at g s langt som muligt i overensstemmelse med offentlighedens krav .
Dette er grundtanken i den betnkning , jeg fremlgger med en enstemmig sttte fra Udenrigsudvalget med forslag om , at der i den Europiske Unions nye traktat indfjes en bestemmelse om p en normativ og generel mde at medtage respekten for menneskerettighederne ; med opfordring til , at man anvender den mest vidtgende klausul ; med krav om , at Rdet og Kommissionen tager hensyn til Parlamentets holdning , og at Parlamentet kan komme med henstillinger i den retning ; endvidere med anmodning om at Rdet , nr det skal faststte sine aktioner , er opmrksom p synspunkterne i Europardet , FN , ILO og de vigtigste NGO ' er ; og endelig med anmodning om , at Rdet handler p dette omrde ved kvalificeret flertal og ikke ved enstemmighed .
<P>
Fru formand , Unionens trovrdighed afhnger af dens evne til at vre konsekvent i sine daglige handlinger p alle niveauer ud fra de principper , som danner grundlagt for vores demokratiske sameksistens .
Det handler ikke om at plgge vores venner rundt i verden noget , som er fremmed for dem . Det handler om , at vores overbevisning om at ville forsvare menneskerettighederne aldrig m vre relativ og skal st forrest i vores daglige politiske indsats .
<SPEAKER ID=99 NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg bliver hurtigt frdig .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vedtaget en fremragende udtalelse , og jeg henviser til den skrevne tekst .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Allerede i mandags sagde jeg i min gruppe , at jeg finder det overmde latterligt , at Carnero-betnkningen er flyttet til fredag .
Men jeg vil gerne medvirke til alt , der bidrager til , at Parlamentet egentlig fungerer effektivt .
Jeg vil overrkke Dem min skrevne tekst og sige tak til Dem , hr . Carnero , for en fortrinlig betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Marn">
De stter mig i vanskeligheder , fru formand , for dette emne er meget vigtigt , og eftersom der er sager , der berrer regeringskonferencen , hvor vi i vidt omfang sttter det forslag , der er blevet fremsat i Carnero-betnkningen , vil jeg gerne forklare , hvorfor vi ikke er enige i andre sager . Samtidig vil jeg ogs gerne kunne informere Parlamentet om Kommissionens holdninger med hensyn til ndringen af traktatens artikel 228 .
Men i betragtning af , at flertallet af talerne har givet afkald p at f ordet , har jeg intet imod - hvis hr . Carnero ikke ser det som en mangel p opmrksomhed fra min side over for hans betnkning - ogs at udlevere Kommissionens skriftlige dokument , som flger de generelle retningslinjer i hr .
Carneros betnkning , men hvor vi i nogle prcise sprgsml angende regeringskonferencen og den mde , hvorp man skal behandle ikke kun problemet omkring menneskerettigheder in extenso , men ogs problemet omkring de sociale rettigheder , beskyttelsen af brn , tvangsarbejde osv. har vores egne ideer om , hvordan vi skal komme videre i fremtiden inden for de internationale aftaler som helhed .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , jeg beder Dem i Deres egenskab af mdeformand forelgge Prsidiet en rapport , for at det kan vide , under hvilke nedvrdigende betingelser arbejdet her til formiddag har fundet sted .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg har p ingen mde til hensigt at give afkald p min taletid , tvrtimod beder jeg Dem om ikke at medregne den tid , jeg bruger p den kommentar , jeg agter at fremstte til , hvad jeg tror er Deres fortolkning af , hvad der er muligt , nemlig at komme med skriftlige bidrag , nr der er tale om indlg under forhandlingen .
Det forekommer mig at vre meget alvorligt , dersom De tillader denne praksis .
Stemmeforklaringer kan ogs afgives skriftligt , men dette glder givet ikke indlg under forhandlingen .
<P>
Jeg kommer flgelig til stemmeforklaringen for at sige , at jeg finder det virkelig alvorligt og beklageligt , at der kun er tredive medlemmer til stede her sammen med nstformand Marn under drftelsen af et s vigtigt emne .
Det er en fundamental landvinding , at klausulen om menneskerettighederne nu indsttes i aftaler med tredjelande ; det har vret en landvinding for den ret og pligt til indblanding , som Europa-Parlamentet har stet bestemt p og forsgt at fremme i s mange r , i hvert fald siden kommissr Natalis dage .
Det er os en stor glde at sige Kommissionen og srlig kommissr Marn tak for , at de fortstter ad denne vej og sger at befste den p bedste mde .
<P>
I gr har ved vedtaget en beslutning om den internationale straffedomstol .
Den tanke , jeg allerede har givet udtryk for i gr , og som mange kolleger er get ind for , er , at det mske en dag bliver muligt i  menneskerettighedsklausulen  tillige at indstte en passus om , at denne domstol skal vre kompetent , som betingelse for Fllesskabets indgelse af aftaler med tredjelande .
<P>
Jeg finder , at det er et meget vigtigt emne , og at det er en alvorlig sag , at vi har behandlet det med et s ringe antal deltagere , og Kommissionen fortjener psknnelse , hvis den om muligt sger at f denne klausul indsat i fremtidige aftaler om revision af traktaten .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Jeg vil lige forklare det n gang til . Ingen har fet plagt at undlade at tage ordet , men hver enkelt har selv sagt , at han giver afkald p at komme med sit indlg eller afgiver sit indlg i form af en skriftlig stemmeforklaring .
Et indlg er ikke det samme som en stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=106 NAME="Barros Moura">
I trd med betnkningens forslag til beslutning erklrer jeg min sttte til Kommissionens meddelelse , som er et godt fremskridt med hensyn til at fremme menneskerettighederne som et vigtigt aspekt ved Den Europiske Unions eksterne forbindelser .
<P>
Der er gjort betydelige fremskridt p dette omrde , isr efter det kommunistiske systems sammenbrud , da beskyttelsen af menneskerettighederne dermed kunne ses uafhngigt af den ideologiske og geostrategiske konflikt , og den skaldte  konditionalitet  opfattes som noget , der frst og fremmest var af interesse for tredjelandes befolkninger .
<P>
Fremme af demokratiet og af menneskerettighederne p internationalt plan m ikke opfattes som - og ikke praktiseres som - en form for gennemtrumfning af et - vestligt eller europisk - politisk system , som er fremmed for de pgldende landes sociologiske virkelighed eller indfdte traditioner , men som en metode til at fremme universelle vrdier og naturligvis sikre folkene og individerne beskyttelse mod despotiske regimer samt adgang til , kontrol med og indflydelse p magten , hvilket er absolut ndvendigt for , at alle kan nyde godt af resultaterne af udviklingen .
<P>
Sttte til Kommissionens forslag er sledes ensbetydende med at tilslutte sig , at Den Europiske Union og dens medlemsstater skal bidrage til at sikre overholdelsen af flgende grundlggende principper i EU ' s menneskerettighedspolitik :
<P>
almengyldigheden , uafhngigt af geografiske , religise , kulturelle eller politiske forskelle ; -udeleligheden , der forbyder enhver skelnen mellem personlige , borgerlige og politiske rettigheder og mellem konomiske , sociale og kulturelle rettigheder ; -den indbyrdes afhngighed mellem menneskerettigheder , demokrati og udvikling.Det kan sledes ikke accepteres , at Den Europiske Union og dens medlemsstater undertiden stiller strre krav til situationen i tredjelande end til det , der foregr i flere af vore egne lande .
Den seneste blge af udvisninger af papirlse indvandrere viser , at ikke alt gr godt , selv ikke i de lande , der med fuld ret pberber sig en vrdifuld arv p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Vi kan ikke tillade , at der anvendes to mlestokke , dels mellem Europa og landene i den tredje verden , dels mellem tredjelande indbyrdes af grunde , som er en krnkelse af princippet om almengyldighed .
<P>
Efter den kolde krigs ophr er der ingen begrundelse for fortsat at vre mere overbrende over for Saudiarabien end over for Irak eller at stille krav til Cuba , uden at de samme krav stilles til Colombia .
<P>
Hensynet til de europiske konomiske interesser kan ikke legitimere den fortsatte sttte til Suhartos Indonesien eller til Mobutus Zaire .
<P>
Ingen valgfarce kan legitimere et regime som Mobutus - et af dem , der lnge har nydt godt af flere europiske landes indforstede holdning .
<P>
Under hensyn til princippet om almengyldighed er det heller ikke acceptabelt , at der stilles s store krav til de svage lande i et tilbagestende Afrika , nr der i strk kontrast hertil udvises en skandals tolerance over for visse sydstasiatiske  tigre  , blot fordi strke interesser p et globaliseret og dereguleret marked tvinger de politisk ansvarlige til at lukke jnene .
<P>
Globaliseringen krver en lige s global sikring af demokratiet og menneskerettighederne .
Vi kan ikke acceptere , at der ikke stilles krav om overholdelse af de grundlggende sociale rettigheder i de konomiske og handelsmssige forbindelser .
Idet vi advarer mod en forkldt protektionisme , som blot tjener til at opretholde en uretfrdig international konomisk orden , understreger vi ndvendigheden af at indfre en social klausul i internationale handelsaftaler .
<P>
Endelig sttter vi betnkningens forslag vedrrende styrkelse af kontrolmidlerne og teknisk bistand samt af  positive foranstaltninger  fra Den Europiske Unions side .
Desuden m hringen af Europa-Parlamentet styrkes svel i forbindelse med internationale forhandlinger som i forbindelse med kontrollen med og faststtelsen af sanktioner ved overtrdelse af de internationale konventioners bestemmelser om menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=107 NAME="Bertens">
Jeg lyknsker ordfreren med hans gode betnkning .
Han supplerer Kommissionens gode meddelelse med en rkke interessante forslag til styrkelse af Den Europiske Unions eksterne menneskerettighedspolitik .
EU har et godt renomm med hensyn til menneskerettighederne at leve op til og m anspnde sig til det yderste , for at denne politik skal vre s effektiv og hensigtsmssig som muligt .
<P>
Menneskerettighedsklausulerne i EU ' s internationale aftaler er meget nyttige , men en god overvgning af , om de overholdes , er dog pkrvet .
Derfor br der arbejdes videre p udviklingen af kriterier , der kan kontrolleres .
Og anvendelsen af disse kriterier skal gennemtvinges skarpt .
I denne sammenhng er det vsentligt med en god informationsudveksling mellem institutionerne og medlemsstaterne .
Derfor br der i FUSP-analyseenheden , der skal oprettes efter afslutningen af regeringskonferencen , ganske bestemt oprettes en menneskerettighedsafdeling .
Dertil hrer ogs en rlig rapportering om menneskerettighedssituationen i de lande , EU har indget aftaler med .
Jeg spekulerer dog p , om det br glde alle lande hvert r .
Er en sdan dynge papir nu ogs den mest effektive kontrolmekanisme ?
<P>
Jeg lgger stor vgt p effektiv kontrol med de sanktioner og embargoer , Unionen har ivrksat mod tredjelande .
Anvendelsen af dette tunge skyts m ikke kun vre en eksekution p papir .
Effektiv kontrol dermed er ndvendig .
De drastiske nedskringer p midlerne til kontrol med efterlevelsen af embargoen som foreslet af Kommissionen og Rdet i budgetproceduren er ikke forenelige hermed og skal derfor forkastes .
<P>
Selvflgelig er det nskeligt , at der findes en god balance mellem anvendelse af positive og negative instrumenter som reaktion p menneskerettighedssituationen i tredjelande .
Ikke kun ved sanktioner , men ogs ved at sttte demokratiske krfter og kontrol med valg kan opns meget .
<P>
Endelig takker jeg Kommissionen for den opmrksomhed , den i sin meddelelse har sknket forbedring af sammenhngen i og gennemsigtigheden af de flles europiske aktioner samt af muligheden for at overvge dem .
<SPEAKER ID=108 NAME="Schroedter">
Sprgsmlet om menneskerettigheder m ikke underordnes de konomiske interesser .
Her glder det om at f sat en stopper for de snigende tendenser i Rdet .
<P>
Medens overtrdelse af menneskerettighederne i associeringsaftalerne kunne medfre en delvis udsttelse af aftalen , skal det i forbindelse med den bulgarske bestemmelse kun ske i srlig alvorlige tilflde , og nu overvejes det allerede hjlydt at benytte formen interimsaftale til helt at lade sdanne forbehold udg i konomiske aftaler .
<P>
Det var derfor i hj grad pkrvet , at Parlamentet med Canero Gonzlez-betnkningen krver , at sdanne tendenser ophrer .
<P>
Det nste ndvendige skridt ville vre , at Kommissionen omsider henter forhandlingsdirektiverne om gennemfrelse af disse klausuler frem fra bunden af sine skrivebordsskuffer og direkte forankrer gennemfrelsen af menneskerettighedsklausulen bde i forbindelse med aftaler med den skaldte bulgarske bestemmelse og alle fremtidige aftaler .
Medtagelsen af de internationale menneskerettighedsklausuler i Maastricht-II-traktaten ville vre endnu et skridt til at gre den forudstning , at menneskerettighederne skal overholdes , til en bindende forudstning for EU ' s konomiske aktiviteter .
<SPEAKER ID=109 NAME="Vaz da Silva">
Menneskerettighedsbegrebet er det grundlggende princip i vort demokrati .
Det er vigtigt at undg , at dette fundament for vore samfund undermineres ved at udvide det med alle de nye  trends  .
<P>
Men det skal p den anden side ogs understreges , at dette koncept ndvendigvis m ses i et udviklingsperspektiv .
Det vil sledes skulle videreudvikles , efterhnden som samfundet skrper sin sociale bevidsthed og i takt med , at der dukker nye former for kriminelle net op , hvor et dystert eksempel er de pdofilnetvrk , der for nylig er afslret .
I takt med at samfundet skrper sin etiske bevidsthed , i takt med at det konfronteres med nye problemer som flge af den videnskabelige udvikling , ssom genmanipulation og informatik , der er skrmmende , men ikke kyniske eksempler .
<P>
At afvise at videreudvikle menneskerettighedsbegrebet er p lngere sigt det samme som at stte selve demokratiet p spil - det demokrati , vi nsker at holde op som et eksempel for de tredjelande , vi indgr aftaler med .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , henvendt direkte til hr . Marn vil jeg allerfrst sige , at jeg virkelig beklager den mde , hvorp denne del af mdet afvikles .
Vi stter stor pris p hans indsats , og vi ville gerne have haft , at det glimrende arbejde , han selv og ordfreren har ydet , vandt langt strre genklang i Europa-Parlamentet .
<P>
PSE-Gruppen vil gerne sl fast , at emnet desvrre er vigtigt , og at vi derfor klart nsker en ny debat i plenum om emnet , som i bund og grund angr hele Europa og dets vrdier .
<P>
For det andet tror jeg , der er en rkke kolleger , der ikke har taget ordet , fordi de har villet protestere imod , at vi holder mde her en fredag morgen .
Vi ved udmrket , at det i sandhed er Tordenskjolds soldater , der er tilbage , fanatikerne , eller de , der tager et senere fly , men ogs de , der er engagerede .
Dette skal ses som en positiv protest , og jeg vil bede hr . Marn opfatte min kommentar i den retning .
<P>
Og s er der den anden holdning , som kan spores hos en rkke kolleger , der nsker at udskyde debatten , selv en s vigtig debat som denne .
Hvorfor ?
Udelukkende af taktiske grunde , fordi de i al hemmelighed nsker , at man hurtigt nr frem til en afstemning om et s vigtigt sprgsml som biomedicin .
Men i det jemed kvler de debatten vedrrende denne overordentlig vigtige betnkning .
Personligt beklager jeg dette dybt .
Jeg vil gentage , at vi afgjort har vrdsat ordfrerens arbejde , og at vi nrer stor respekt for Deres standpunkter , hr . Marn , selv om vi ikke altid er helt enige .
<SPEAKER ID=111 NAME="Marn">
Fru formand , Kommissionen deler generelt Europa-Parlamentets synspunkt .
Vi mener , at traktatens artikel 228 br ndres .
Vi er tilhngere af , at der , hvis det er muligt , kun er en eneste menneskerettighedsklausul , og vi mener , at den model , der eksisterer i samarbejdsaftalen med Bulgarien , er den mest korrekte .
Men jeg vil gerne prcisere flgende : Kommissionen er ikke enig med EuropaParlamentet i at inkludere menneskerettighedsklausulen i alle Den Europiske Unions internationale aftaler .
Vi mener , det skal gres i aftalerne om konomisk samarbejde , aftalerne om finansielt samarbejde og aftalerne om udviklingssamarbejde .
Lad mig forklare : Vi indgr internationale aftaler i f.eks. den maritime sektor .
Det ville ikke have nogen mening at inkludere menneskerettighedsklausulen i en aftale om den maritime sektor .
Vi indgr meget tekniske aftaler om dobbeltbeskatning . Det ville ikke have nogen mening at inkludere menneskerettighedsklausulen i en dobbeltbeskatningsaftale .
Vi indgr aftaler om normalisering af standarder i det indre marked , f.eks. standarder for vaskemaskiner , kleskabe , fjernsyn , biler .
Det ville ikke have nogen mening at inkludere en menneskerettighedsklausul i en aftale om normalisering af standarder i det indre marked .
<CHAPTER ID=7>
Datanet for udveksling af statistikker over udveksling af goder ( EDICOM )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0274 / 96 ) af Lulling for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om ndret forslag til Rdets beslutning om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater ( EDICOM ) ( KOM ( 96 ) 0319 - C4-0420 / 96-96 / 0173 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Lulling">
Fru formand , denne betnkning sttes ikke til debat af tidsmssige grunde .
Jeg giver afkald p at forelgge den , fordi der var enighed om at imdekomme Rdets anmodning om en hasteprocedure for at undg , at EDICOM-aktionerne afbrydes .
Vi kan derfor g direkte til afstemning .
<P>
Jeg vil dog komme med en enkelt kommentar .
Vi har stillet et mindre ndringsforslag i form af en betragtning for at placere denne beslutning om EDICOM-programmet inden for rammerne af de generelle retningslinjer for de transeuropiske net p telekommunikationsomrdet .
Eftersom Rdet endnu ikke har truffet en beslutning vedrrende disse net , br vi i vores ndringsforslag stryge henvisningen til datoen for denne beslutning , dvs. lade ordene  som defineret i afgrelse ( EF ) ... ( 2 )  i slutningen udg .
<P>
Resten af mit indlg giver jeg afkald p , idet jeg lader den planlagte indledning til min tale indg i en stemmeforklaring .
<P>
Men tillad mig , fru formand , at komme med en bemrkning .
Nr Europa-Parlamentet enstemmigt har indvilget i at lade en hastende tekst hastebehandle , forstr jeg ikke , hvorfor man ikke srger for , at den behandles i begyndelsen af et mde ; det glder ogs et mde fredag morgen !
Det tager kun tre-fire minutter !
Jeg sprger mig selv , hvilken fremgangsmde , Europa-Parlamentet anvender , nr det stter dagsordenen .
Jeg vil anmode om , at man nu stter sprgsmlet under afstemning .
Jeg er sikker p , at kommissren er enig med mig og accepterer det mundtlige ndringsforslag til vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=114 NAME="Marn">
Fru Lulling , Kommissionen har noteret det ndrede forslag , De er kommet med , og Kommissionen accepterer at indfje Deres forslag med den nye formulering i dette punkt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Lulling">
Da jeg af tidsmssige grunde ikke har kunnet forelgge min betnkning mundtligt , vil jeg her anfre grunden til , at det har vret ndvendigt at lade sprgsmlet hastebehandle .
<P>
Det ville ikke have vret ndvendigt at tage denne sag op igen , som udspringer af et oprindeligt forslag fra 1993 , hvis Rdet havde lyttet til os for mere end to r siden , da vi anfgtede Rdets valg af artikel 235 som retsgrundlag - et valg , som ogs Kommissionen var imod .
<P>
Vi anlagde selvflgelig et annulationssgsml imod Rdets beslutning om at basere EDICOM-beslutningen p artikel 235 .
Kommissionen stttede vores pstand .
Domstolen gav os naturligvis medhold og annullerede Rdets beslutning fra 1994 .
Efter Maastricht-traktatens ikrafttrden er det mest egnede retsgrundlag nu artikel 129 B vedrrende de transeuropiske net , og navnlig stk . 2 , der specielt vedrrer de aktioner , der tager sigte p at sikre nettenes interoperabilitet , og som er omfattet af samarbejdsproceduren .
<P>
Vi har derfor grund til at vre tilfredse med hensyn til retsgrundlaget .
Vi har ogs grund til at vre tilfredse med de konkrete aktioner , der indtil nu er gennemfrt inden for rammerne af EDICOM .
Disse aktioner er srdeles nyttige for de private virksomheder , som i kraft af EDICOM er sikret hurtigere og mindre bureaukratiske procedurer i forbindelse med de obligatoriske statistiske indberetninger , de skal indgive , og som gr det muligt at vide , hvilke varer , der udveksles mellem medlemsstaterne , hvilket er en nyttig og interessant oplysning , ogs for virksomhederne .
<P>
For at undg at disse aktioner afbrydes , br vi handle hurtigt med hensyn til at trffe en ny EDICOM-beslutning , som denne gang er baseret p det rigtige retsgrundlag , uden at vi ndrer et komma i indholdet af EDICOMprogrammet , som alle er tilfredse med .
<P>
Derfor har Kommissionen da ogs hurtigt fremlagt et ndret forslag til Rdets beslutning , og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har vret hurtigt om at godkende min betnkning , og EuropaParlamentet har accepteret at lade sprgsmlet behandle som en hastesag og stte det under afstemning i dag , hvorved man har gjort det muligt for Rdet at rette sin fejl .
<P>
Jeg hber , at Rdet vil drage lre af denne sag , sledes at det ikke mere vlger uhensigtsmssige retsgrundlag og dermed risikerer at bringe aktioner i fare , som alle er enige om , og som ikke er genstand for nogen ideologisk eller anden strid .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg agter sandelig at tage ordet vedrrende denne betnkning , frst og fremmest for p samme mde som fru Dury at anfgte den mde , hvorp vi nu arbejder .
Det forekommer mig ret besynderligt , at en ordfrer for et emne som dette , der med rette anses for vigtigt og ptrngende , og som min gruppe giver sin fulde sttte , giver afkald p at fremstte et synspunkt der vedrrer et s vsentligt sprgsml - de transeuropiske net - som Parlamentet , som vi alle ved , lgger s stor vgt p .
<P>
Men jeg vil tillige tage ordet for at protestere mod den mde , hvorp vi takket vre den drlige mde , Parlamentet fungerer p , er net frem til forhandlingen om denne srdeles vigtige betnkning her i salen .
Jeg var blevet udpeget som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget om netop denne EDICOM-sag .
Jeg var blevet udpeget som ordfrer , og medens jeg gjorde mig rede til at fremstte min betnkning , opdagede vi i Budgetudvalget , at det udvalg , der var kompetent vedrrende selve emnet , allerede i mellemtiden havde vedtaget sin betnkning .
Jeg nsker derfor sammen med min stemmeforklaring denne protest fra Budgetudvalget i anledning af , at ordfreren for udtalelsen ikke har haft mulighed for at udfre sit arbejde , frt til protokollen .
Jeg insisterer p denne protokoltilfrsel .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lulling">
Fru formand , jeg vil blot sige til hr . Dell ' Alba , at hvis Budgetudvalget havde udarbejdet en sdan udtalelse , ville vi have vedfjet den , men  sagen tlte ingen opsttelse  , om jeg s m sige .
Det var grunden til at vi gik hurtigt til vrks .
Jeg ville gerne have uddybet dette punkt , hvis der havde vret tid til det .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , det glder mig , at De satte fru Lullings betnkning under afstemning efter stemmeforklaringerne , sdan som vi burde gre det ved alle mder , og ikke blot om fredagen .
Jeg siger Dem tak af hele mit hjerte .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Det er en stor misforstelse .
Vi stemte kun om den lovgivningsmssige beslutning .
Det andet ligger tidligere .
<CHAPTER ID=8>
Sttte til skibsbygningsindustrien
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0273 / 96 ) af Moretti for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om sttte til skibsbygningsindustrien ( KOM ( 96 ) 0309 - C4-0387 / 96-96 / 0165 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Moretti">
Fru formand , det arbejde , der blev plagt mig af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik den 8. juli i r vedrrende forslaget til Rdets forordning om sttte til skibsbygningsindustrien , blev udfrt p f uger , ikke mindst takket vre et samarbejde med dygtige tjenestemnd .
Som bekendt handler betnkningen om den vanskelige markedssituation for skibsbygningsindustrien .
For at forbedre dens forhold og med henblik p at sikre normale konkurrencevilkr er der ogs inden for OECD blevet indget en aftale , der skulle vre trdt i kraft den 1. januar 1996 .
Iflge denne aftale er det forbudt at give indrmmelser eller yde sttte til skibsbygningsindustrien med undtagelse af bistand til forskning og bistand af social karakter , og aftalen er allerede blevet ratificeret af Den Europiske Union , Korea , Norge og Japan , og endnu mangler kun USA at ratificere den , hvilket forventedes at ville ske inden den 15. juli 1996 , men ikke skete p grund af forsinkelser med vedtagelsen af den forndne lovgivning .
<P>
I betragtning af denne usikkerhed er Rdets syvende direktiv fortsat gldende frem til den 1. januar 1997 , og Rdet skal inden den 1. oktober 1996 udtale sig om den fremtidige stttepolitik .
Dersom ikke alle parter ratificerer , opretholdes systemet med subsidier og andre markedsfordrejende sttteforanstaltninger , og Rdet skal sttte et instrument , der skal forsvare vrfterne i Fllesskabet mod uredelig konkurrence .
<P>
Jeg foreslr derfor vedtagelse af min betnkning med to ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg deler hr . Morettis bekymring med hensyn til skibsvrfternes fremtid .
En rkke EU-medlemsstater sls som bekendt med store beskftigelsesproblemer i den forbindelse .
Jeg tnker ikke kun p Belgien , men p lande som Tyskland - jeg tror , alle vores tyske kolleger med bekymring flger udviklingen inden for skibsbygningsindustrien i Nordtyskland - men ogs Frankrig og Italien .
Vi har noteret os , at arbejdslshedsproblemet ikke omtales i OECD-aftalen , ligesom det heller ikke behandles i tilstrkkelig grad i alle internationale fora .
<P>
Vi har en rkke problemer i forbindelse med strukturomlgninger p skibsvrfterne og med lukning af disse , og dette risikerer at fortstte .
Siden 1976 har Den Europiske Union mistet nsten 200.000 arbejdspladser , herunder 14.500 alene i de seneste fire r .
De koreanske skibsvrfter har p deres side kunnet registrere en stigning p 9.000 arbejdspladser .
<P>
Jeg vil ikke sige , at jeg ikke glder mig over , at de koreanske arbejdere har fundet arbejde , men jeg vil sige , at vi ikke er tilstrkkeligt rustede til at tage kampen op med vores udenlandske konkurrenter .
<P>
Vi vil gerne understrege , at man br tage ordentlig fat p arbejdslshedsproblemet p skibsvrfterne ; jeg tnker f.eks. p en lsning , der indebrer en arbejdstidsnedsttelse , hvilket Europa-Parlamentet i vrigt ogs har vret inde p .
Men en sdan foranstaltning br ledsages og stttes konomisk .
<P>
Desuden krver vi en strre forskningsindsats p omrdet .
Vi ved , at grunden til at de andre klarer sig godt er , at de er dygtige rent teknisk . Hr .
Moretti har da ogs understreget dette , idet han anbefaler , at der gennemfres studier , som gr det muligt for de europiske skibsvrfter at vre konkurrencedygtige p det felt , hvor det er pkrvet , nemlig p det kvalitetsmssige plan .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , indledningsvis vil gerne sige , at jeg finder det beklageligt , at store og betydningsfulde sprgsml skal afgres p et tidspunkt , hvor der kun er omkring en halv snes medlemmer til stede i Parlamentet .
Jeg skal derfor blot ganske kort begynde med at understrege , at alle er klar over , at skibsbygningsindustrien i Europa har srdeles store problemer .
Men at tro at statssttte er lsningen p disse problemer , er formentlig det samme som at bide sig selv i halen .
<P>
I dag glder det om at gre en kraftig indsats for , at alle underskriver OECD-aftalen om ophr af sttte til skibsbygningsindustrien .
Det er beklageligt , at ratifikationsprocessen i USA ikke er frdig , og at Kommissionen i afventning heraf foreslr , at EU fortstter med at yde vrftssttte , dog hjst frem til udgangen af 1998 .
Denne lsning kan imidlertid ogs f uheldige flger , da kun f unionslande , bl.a. Sverige og Storbritannien , i dag har afskaffet vrftssttten .
De vrige lande yder fortsat en statssttte p 9 % af tilbudssummen .
Denne sttte br naturligvis afskaffes , da den fordrejer konkurrencen .
<P>
Hvis denne konkurrencefordrejning nu resulterer i , at Sverige og Storbritannien genindfrer statssubsidierne , hvilket den svenske erhvervsminister har betegnet som en sidste udvej , vil det ganske klart vre en udvikling , der gr i den helt forkerte retning .
Derfor m det vre en klar mlstning , at sttte og subsidier til vrftsindustrien skal ophre , ogs selvom det p grund af den amerikanske sendrgtighed m ske over et par r .
Frihandel og fri konkurrence m efter min mening vre den helt indlysende mlstning .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer , inden for mindre end et r er det nu tredje gang , jeg tager ordet om indvirkningerne af OECD-aftalen .
<P>
Den nuvrende situation og udviklingstendenserne bekrfter , at vi gjorde ret i at modstte os denne aftale .
Med sin godkendelse af den bidrog Kommissionen til at lgge restriktioner p de produktive offentlige investeringer , fremme koncentrationen af skibsbygningsindustrien i hnderne p nogle f private grupper og bidrog afgrende til nedlggelsen af denne sektor i nogle af medlemsstaterne , som f.eks. i Portugal .
P samme tid lod man forst , at tredjelande ville ratificere OECD-aftalen og opfylde de samme skaldte loyale konkurrencebestemmelser , som medlemsstaterne forpligtede sig til med de respektive regeringers samtykke .
I dag kan det konstateres , at intet af dette er sket , og at der heller ikke er absolut sikkerhed for , at det en dag vil ske , som det hedder i betnkningen .
<P>
I mellemtiden er 200.000 arbejdspladser i denne industri forsvundet i Den Europiske Union , heraf 14.000 inden for de sidste fire r .
Derfor er forslagene om forlngelse af fristen for ydelse af den mindstesttte til skibsbygningsindustrien , som er fastsat i forordningen om sttte til skibsbygningsindustrien og anfrt i den betnkning , der nu er vedtaget - eller rettere , som vil blive vedtaget - et mindsteml af rimelighed og retfrdighed over for sektoren og dens arbejdstagere .
<P>
Ud fra den betragtning , at aftalen mske aldrig bliver ratificeret af alle og aldrig bliver en ramme for stigende eftersprgsel i skibsbygnings- og skibsreparationsindustrien , er det vigtigt , at Kommissionen ndrer holdning og afstikker retningslinjer og incitamenter , der ogs tager sigte p den offentlige sektor - og ikke alene den private eller privatiserede sektor - med henblik p konomisk og social stabilisering og forbedring af den europiske skibsbygningsindustris produktionskapacitet , isr i de medlemsstater , hvor den stadig har en vis betydning .
<SPEAKER ID=126 NAME="Marn">
Fru formand , jeg takker hr . Moretti for hans betnkning , som vi mener generelt flger Kommissionens synspunkt .
I betragtning af problemet med tiden i dag , vil hr . Moretti og medlemmerne undskylde , at jeg begrnser mig til at prcisere Kommissionens synspunkt , for s vidt angr ndringerne til teksten .
<P>
Der er foreslet tre ndringer til teksten .
Den frste indebrer en revision af formuleringen af stk . 2 i artikel 1 i Kommissionens forslag , og konsekvensen af denne ndring vil vre , at det nuvrende direktiv vil blive forlnget p ubestemt tid , indtil OECD-aftalen trder i kraft .
Kommissionen kan ikke foretage denne ndring af to grunde : Den frste er , at denne form for lovbestemmelser altid faststtes med henvisning til en bestemt afgrnset periode , og den anden grund , som er vgtigere , er , at det at man vedtager en forlngelse p ubestemt tid kunne fortolkes som en svkkelse af vores tilsagn om at n til en aftale , hvorved man ville sende et forkert signal p et tidspunkt , hvor bde vi og vores partnere presser p for at f USA til at ratificere aftalerne s snart som muligt .
S hvis vi foreslr en ubegrnset tidsperiode , kunne USA tro , at Den Europiske Union er ved at tilpasse sig den nordamerikanske holdning i stedet for at opretholde kravet over for USA om , at USA skal ratificere OECD-aftalen .
<P>
Hvis man forlnger direktivet til den 31. december 1998 , sledes som Kommissionen foreslr , vil Unionen have alle muligheder bne , herunder muligheden for igen at forlnge direktivet fra denne dato , hvis det mtte blive ndvendigt .
<P>
Den anden ndring nrmer sig mere Kommissionens holdning , idet den giver mulighed for at undersge de eventuelle konsekvenser af manglen p en aftale samt hvilke handlingspolitikker , Unionen br overveje i fremtiden .
Kommissionen anerkender fuldt ud den bekymring , som har givet anledning til dette ndringsforslag , og er fuldstndig enig med hensyn til dets indhold .
<P>
Ved at foresl en relativ langvarig forlngelse af direktivet mente Kommissionen , at det i tilflde af en fortsat forsinkelse af OECD-aftalens ikrafttrdelse eller en komplikation i forbindelse hermed vil vre ndvendigt og rigtigt at foretage en omfattende revision af Den Europiske Unions politik i denne sektor .
Jeg kan forsikre Dem , at denne velse , som naturligvis vil indebre en hring af Parlamentet , vil ske i tilstrkkelig god tid til at sikre , at de ndvendige beslutninger vedtages inden udlbsdatoen for det direktiv , man nu foreslr en forlngelse af .
<P>
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere den mde , hvorp ndringen er blevet foreslet , dvs. med tilfjelse af en ny artikel 1 A .
Eftersom det er ndvendigt , at Rdet vedtager en beslutning inden den 1. oktober , er der - lad os vre realistiske - ikke tid nok fra nu af til den 1. oktober , hvis Kommissionen skulle acceptere at fremlgge et revideret forslag til Rdet .
rede medlemmer , De ved , at med den lovgivningsmssige samarbejdsprocedure er dette umuligt .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 3 , er formlet at definere omrdet for undersgelsen af en alternativ politik , og jeg kan i denne forbindelse forsikre , at Kommissionen vil foretage en tilbundsgende revision , som kunne omfatte holdningen til statssttte i medlemsstaterne .
Ogs i denne forbindelse udarbejder Kommissionen en rlig beretning , hvis omrde er endnu strre end det , der er foreslet af Europa-Parlamentet .
Og Kommissionen har naturligvis intet imod , at denne beretning systematisk sendes til denne forsamling .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg giver denne stemmeforklaring p min gruppes vegne , ogs for at f frt til protokollen , at jeg protesterer i anledning af , at et s vigtigt anliggende er blevet drftet under deltagelse af et s ringe antal medlemmer .
Dette tjener ikke Parlamentet til re og viser manglende respekt for nstformand Marn , der er kommet punktligt til stede og har overvret hele forhandlingen . Jeg nsker derfor absolut min stemmeforklaring frt til protokollen .
<P>
Herudover vil jeg sige , at jeg kommer fra en meget stor havneby , nemlig Livorno , og flgelig er sprgsmlet om sttten til skibsbygningsindustrien af srlig stor betydning for denne by .
Fra dette synspunkt er hr . Morettis betnkning af stor betydning , fordi jeg trods vore forskellige holdninger i forhold til kommissr Marn , som jeg personlig tillader mig at vre uenig med , finder de af vor kollega trufne valg velbegrundede - og kollegerne jo ogs har vist , at de tillgger betnkningen stor betydning .
Disse valg er ogs en mde , hvorp det tilkendegives Kommissionen , at der skal lgges vgt p en bredere inddragelse af arbejdsmarkedet , som er ndvendig p dette omrde , der som med rette bemrket af fru Dury frst og fremmest angr beskftigelsesproblemet , som mske ikke er nvnt ved navn i teksten og ikke blevet tilstrkkeligt belyst , men som indgr i vort stende krav om , at sprgsmlet om arbejde og beskftigelse skal belyses i forbindelse med ethvert forslag .
<P>
Vor gruppe gr , som jeg tidligere har sagt , ind for hr . Morettis betnkning , idet vi hber , at Kommissionen vil kunne ndre sin indstilling og acceptere de to ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=9>
Brugsmodelbeskyttelse i det indre marked
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0216 / 96 ) af Aoveros Trias de Bes for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens grnbog om brugsmodelbeskyttelse i det indre marked ( KOM ( 95 ) 0370 - C4-0353 / 95 ) .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , p grundlag af forretningsordenens artikel 131 , stk . 1 , foreslr jeg , at flgende betnkninger , nemlig Aoveros Trias de Bes-betnkningen og Kouchner-betnkningen og hr .
Hughes ' mundtlige foresprgsel , udsttes til mandag i den nste mdeperiode her i Strasbourg . Jeg anmoder om , at det gennem en afstemning konstateres , om 29 kolleger sttter mit forslag , hvilket jeg tror er tilfldet , og at dernst fru Oomen-Ruijtens og fru Roths foresprgsler tages op .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , i frste omgang kan sdanne forslag kun stilles for t punkt p dagsordenen ad gangen .
For det andet kan et sdant forslag kun stilles af en gruppe eller mindst 29 medlemmer .
Fr vi gr over til det , har fru Dury anmodet om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der ogs er en mundtlig foresprgsel af Hughes .
Det er et vigtigt sprgsml , der br behandles her og nu , idet der er tale om ILO-konferencen , som starter den 8. oktober . Hr .
Hughes har nsket at f behandlet sprgsmlet i denne mdeperiode , fordi konferencen er nrt forestende , og fordi det drejer sig om arbejdstiden i den maritime sektor - et omrde , der ligger PSE-Gruppen strkt p sinde .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Vr dog s venlig at hre efter .
Det drejer sig for jeblikket om det nste punkt p dagsordenen . Det er Aoveros Trias de Bes-betnkningen .
Her har hr . Schulz stillet et forslag .
Var det p gruppens vegne ?
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Jeg anmodede om at f konstateret , om 29 kolleger sttter mit forslag , fru Schleicher .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Endnu en gang : Dette forslag kan stilles enten af en gruppe eller af 29 medlemmer .
Jeg vil se , om 29 medlemmer sttter denne sag .
Lige nu er der kun blevet anmodet om , at der stemmes derom .
Vi gr nu over til afstemningen om , hvorvidt dette punkt p dagsordenen , Aoveros Trias de Bes-betnkningen , skal udg . Hr .
Dell ' Alba til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg sprge , om De som foreskrevet i forretningsordenen har accepteret anmodningen for s vidt angr n betnkning eller for to .
Det forekommer mig , at der er tale om n .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , jeg sagde meget klart , at det drejer sig om det nste punkt p dagsordenen , Aoveros Trias de Bes-betnkningen .
Anmodningen om at stemme derom blev efterkommet .
Nu kommer afstemningen .
Hr . Dell ' Alba , vil De have ordet for at sttte forslaget ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Kre kolleger , det er helt godt , at man nsker at sge et yderst vigtigt sprgsml behandlet , medens der kun er femogtyve til stede , men forretningsordenen skal overholdes !
I henhold til artikel 126 har jeg t minut til at tale mod dette forslag . Jeg finder hr .
Aoveros Trias de Bes ' betnkning meget vigtig Dette sprgsml fra Grnbogen om Beskyttelse af Brugsmodeller p det indre marked er en betnkning , der str p dagsordenen , og alle grupperne har erkendt , at det var vigtigt .
P gruppeformandskonferencen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , det er en misforstelse .
Der er blevet fremsat et forslag p grundlag af forretningsordenens artikel 131 , ikke p det grundlag , De nvnte .
Vi gr nu over til afstemningen om dette forslag . Hr .
Kellett-Bowman har ordet .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Kellet-Bowman">
Fru formand , det stod allerede mandag klart , at der ville blive kaos i dag .
Hvorfor har vi ikke fet tilrettelagt vor dagsorden for i dag noget bedre ?
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Alts , vi gr nu over til den afstemning , der blev anmodet om og som er mulig i henhold til artikel 131 . Hr .
Dell ' Alba har ordet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Jeg tager ordet for at tale imod anmodningen fra de kolleger , der krver udsttelse af forhandlingen om denne betnkning .
Det er derfor klart , at jeg vil forsvare mit nske om fortsat at holde betnkningen p dagsordenen .
Min modsat rettede stemmeforklaring angik det forhold , at vi - i hr . Martens ' tilstedevrelse - havde besluttet at stte dette punkt p dagsordenen .
Jeg er derfor forundret over , at nogle kolleger vil fjerne det , og jeg betoner p ny at det er vigtigt at stemme imod hr . Schulz ' anmodning .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget om udsttelse vedtoges )
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 19 , stk . 2 , som plgger formanden at lede , bne og hve mderne .
Da forhandlingerne normalt slutter kl . 13 , anmoder jeg Dem som mdeformand om at tale med tolketjenesten om at f mdet forlnget med en halv time .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Jeg vil stte anmodningen under afstemning .
Indtil da fortstter vi dagsordenen , dvs. at Kouchner-betnkningen bliver nste punkt .
<CHAPTER ID=10>
Den niende EF-UNRWA-konvention
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0280 / 96 ) af Kouchner for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af teksten til niende EF / UNRWA-konvention for 1996-98 inden konventionen undertegnes af Kommissionen og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstina-flygtninge ( UNRWA ) ( KOM ( 96 ) 0257 - C4-0422 / 96-96 / 0154 / CNS ) ) .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
P vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder jeg om , at heller ikke denne betnkning behandles i dag , men at vi gr videre til nste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
En gruppe har stillet forslaget . Dermed kan vi stemme om det .
Hvem stemmer for dette forslag ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , lad os nu g serist til vrks ! Jeg ved godt , at hr .
Liese er besat . Siden i morges er der noget , der har plaget ham .
Ikke desto mindre er emnet for Kouchner-betnkningen srdeles vigtigt .
Jeg foreslr derfor , at vi giver afkald p forhandling og gr direkte til afstemning om betnkningen , men jeg modstter mig , at man udstter afstemningen om et sprgsml , der vedrrer Palstina , som ogs ligger PSE-Gruppen strkt p sinde , og jeg anmoder alle parlamentsmedlemmer om at vre opmrksomme p alle vigtige emner .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Fru Dury , lser De forretningsordenens artikel 131 rigtigt , er der ikke nogen forhandling efter , at forslaget er stillet , heller ikke for eller imod .
Kommissionen vil gerne have ordet herom endnu en gang .
<SPEAKER ID=151 NAME="Marn">
Fru formand , jeg forstr , at situationen her til formiddag ikke er helt rolig , men jeg vil gerne sige til medlemmerne , at Kommissionen skal bruge en beslutning om denne betnkning i dag , eftersom beslutningen skal foreligge inden den 21. september .
<P>
Problemet er flgende . For det frste befinder UNRWA sig i en meget delikat konomisk situation , hvilket er almindelig kendt .
For det andet er Den Europiske Union og medlemsstaterne den strste bidragyder til UNRWA , dvs . UNRWA er direkte afhngig af fllesskabsbudgettet .
For det tredje afventer man i Rdet Parlamentets beslutning for at kunne bemyndige Kommissionen til at underskrive den nye finansieringskonvention med UNRWA .
<P>
Medlemmerne m forst , at i betragtning af den politiske situation og i betragtning af , at UNRWA har brug for de penge , der kommer fra fllesskabsbudgettet , kan vi ikke udstte vedtagelsen af denne beslutning lngere , idet jeg skal gre Dem alle opmrksom p - for at De kan se , at Kommissionens holdning er neutral - at Kommissionen ikke vil acceptere hr .
Kouchners ndringsforslag . Men under alle omstndigheder skal jeg bruge det juridiske instrument for at kunne underskrive samarbejdsaftalen .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at samarbejde , selv om jeg har forstelse for , at tidspunktet er vanskeligt .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen om det forslag , der netop er blevet stillet , nemlig at betnkning 359 slettes af dagsordenen .
Der er ingen yderligere forhandling herom .
Hvem stemmer for forslaget ?
<P>
( Udsttelsen af denne forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
- Fru formand , De har beget en meget alvorlig fejl .
Jeg hber , at formandskonferencen vil oplyse Dem herom .
I forretningsordenens artikel 126 opregnes de artikler , for hvis vedkommende dagsordenen kan ndres , og - lyt til mig , hr . Schulz - det hedder ordret :  Om sdanne forslag kan ud over forslagsstilleren kun n taler for og n taler imod samt formanden eller ordfreren for det kompetente udvalg f ordet .
 Jeg var derfor berettiget til at tale enten for eller imod det forslag , der var stillet af vor kollega fra Den Kristelig-Demokratiske Gruppe .
De har beget en meget alvorlig fejl , som jeg anmoder Dem om at rette , fordi den stred mod artikel 126 sammenholdt med artikel 131 .
Det er ikke min skyld , kre kollega , at vi har overtrdt forretningsordenen i dette jeblik .
<CHAPTER ID=11>
Arbejdstid for styrmnd
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0851 / 96 - O-0194 / 96 ) af Hughes for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om arbejdstid i den maritime sektor .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Jeg vil endnu en gang foresl , at dette punkt p dagsordenen udsttes eller eventuelt behandles s hurtigt som muligt uden forhandling .
Jeg stiller p gruppens vegne det forslag , at dette punkt behandles s hurtigt som muligt uden forhandling .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg ved ikke , om hr .
Liese har besluttet at boykotte vores mde , men hvis det var hensigten , er det i hvert fald lykkedes .
Han skader endog trovrdigheden af den sag , han vil forsvare .
Der er ingen , der har anmodet om at f taget biomedicin-sprgsmlet af dagsordenen .
Jeg vil gerne have , at det fremgr af mdereferatet .
Jeg kan godt acceptere sm taktiske manvrer til forsvar for substanssprgsml , men jeg anmoder om Deres samarbejde , hr . Liese .
<P>
Vi er interesseret i den mundtlige foresprgsel af Hughes om arbejdstiden i den maritime sektor , fordi ILOkonferencen starter den 8. oktober .
Jeg ved ogs , hvorfor De nsker en afstemning om beslutningsforslag i dag , men forsg at tage lidt hensyn til de andre gruppers nsker .
Jeg finder Deres holdning skandals , antiparlamentarisk og antidemokratisk , og jeg er af den opfattelse , at de midler , der anvendes til forsvar for en sag i visse tilflde kan skade selve sagens trovrdighed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg synes , det er meget kedeligt - alt , hvad der sker her .
Men jeg vil sige n ting til fru Dury .
Vi har straks efter afstemningen om den vigtigste beretning , hr . Funks betnkning , anmodet om , at det nske , plenarforsamlingen gav udtryk for i mandags , skulle honoreres .
Det var en demokratisk beslutning , og jeg har konstateret , at fru Dury , hr . Cot og en rkke andre konstant modstter sig .
Der bruges andre argumenter hver gang , men jeg siger Dem , at det er godt at sige til Det Europiske Rd og til EuropaKommissionen , hvordan Parlamentet mener , beslutningen vedrrende denne sag , der er s vigtig for livet , skal tage sig ud .
Fru formand , jeg er alts for hr . Lieses forslag .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , for at forhindre det , der sker her , anmodede jeg Dem om at sprge tolkene , om de vil blive til kl . 13.30 , for at vi kan drfte Kouchner-betnkningen , hr .
Hughes ' foresprgsel og biomedicin . Kommissionen har sagt , at det i sprgsmlet om Palstina kun drejer sig om en afstemning ; den kan vi foretage .
For hr . Hughes ' vedkommende drejer det sig ligeledes kun om en afstemning , hvis vi brer os ad p samme mde , som vi har gjort ved mange andre betnkninger i dag .
S har vi tid til en drftelse frem til kl . 13.30. Derfor sprger jeg Dem , fru formand , vil tolkene blive til kl .
13.30 , ja eller nej ? I bekrftende fald anmoder jeg Dem om at stte Kouchner-betnkningen og hr .
Hughes ' foresprgsel under afstemning og dernst drfte biomedicin . S enkelt er det !
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Jeg har ansvaret for , at mdet forlber regelret , og det er ogs vigtigt , at tingene glider .
Jeg har flgende forslag : der forhandles ikke mere , men vi stemmer om de tre betnkninger .
Er De indforstet med det ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , vi kan tilslutte os , at vi straks stter betnkningen om EF-UNRWAkonventionen under afstemning , og at vi - som min kollega sagde - flger den normale procedure , hvad angr den mundtlige foresprgsel af Hughes og den mundtlige foresprgsel om biomedicin .
Jeg tror , vi kan n det inden kl . 13.30 .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Nr jeg lige kigger mig omkring i Parlamentet , vil jeg mene , at der er bred enighed om , at vi meget hurtigt skrider til afstemning , ikke lngere diskuterer og dernst tager hul p forhandlingen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr . Hughes har anmodet mig om at forelgge foresprgslen .
Jeg synes , at det af tidsmssige grunde ville vre fornuftigt , om vi gik sdan frem , at vi stemte med det samme .
Det drejer sig jo med denne betnkning om at udvide det europiske direktiv om arbejdstiden til ogs at omfatte den maritime sektor , og om dette emne afholdes der i oktober en ILO-konference med det forml at f tilsvarende bestemmelser om arbejdstiden i den maritime sektor .
Det er indholdet af vort beslutningsforslag , og jeg anmoder om , at det sttes under afstemning nu .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Jeg ville gerne have hrt kommissrens svar , men under alle omstndigheder er det , vi nsker et tilsagn med hensyn til sttte i forbindelse med de forskellige ILO-konventioner om arbejdstiden i den maritime sektor .
<P>
Til sidst vil jeg blot bemrke , at PSE-Gruppen dybt beklager den afstemning , der har fundet sted vedrrende Kouchner-betnkningen .
Jeg tror , vi fr meget svrt ved - over for de palstinensiske myndigheder og de palstinensiske flygtninge - at forklare den holdning visse af vores kolleger i denne forsamling , har indtaget i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , jeg anmoder om en afstemning og om at respektere dette Parlaments vilje , som kom til udtryk i mandags , ved ogs at behandle hr . Lieses mundtlige foresprgsel .
<SPEAKER ID=165 NAME="Wolf">
Arbejdsvilkrene i den maritime sektor er ikke kun en skandale , de er en krftsygdom , som truer med at brede sig til samtlige arbejdsvilkr .
Jeg opfordrer kollegerne til det tankeeksperiment , hvad der ville ske , hvis vi skulle styre Europa-Parlamentet med dets mangfoldighed af sprog og arbejdsvilkr over havet - og dt uden tolke overhovedet !
<P>
Vi burde for lngst her have tilstrbt europiske lsninger - f.eks. ved hjlp af havnestatskontrollen , efter at udflagning og ekstraregistre ikke har kunnet forhindres - og ogs om bord p skibene genetablere menneskevrdige arbejds- og kommunikationsvilkr , som overholder de rettigheder , arbejdstagerbeskyttelsen indebrer og fremmer sikkerheden !
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg kan ikke undlade at anmode om ordet om arbejdet p dette mde , som formandens kabinet mske herefter kan undersge p de rigtige steder .
For frste gang i Europa-Parlamentets historie , tror jeg , har Kommissionen fundet det passende at undlade at besvare en mundtlig foresprgsel - der var ikke tale om en betnkning , fru formand , men om en mundtlig foresprgsel fra hr . Hughes .
Denne hndelse synes mig at indg i den galskab , der i jeblikket prger vort arbejde .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Det er taget til efterretning .
<SPEAKER ID=168 NAME="Marn">
Hr . Dell ' Alba , Kommissionen ville gerne deltage i alle punkterne , men helt rligt , p nuvrende tidspunkt med alle de sager , der ligger foran mig p bordet - der er helt prcist otte - ved jeg ikke , hvordan jeg skal gre det .
Jeg indrmmer : Jeg ved ikke , hvordan jeg skal gre det .
De m ikke bede mig om at lave mirakler , nr der skiftes holdning hvert halve minut .
Jeg kan ikke gre mere . Jeg er temmelig desillusioneret .
<CHAPTER ID=12>
Biologi og lgevidenskab
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Der gives ikke lngere tilladelse til forhandling i dag .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om mundtlig foresprgsel ( B4-0852 / 96 ) af Oomen-Ruijten , Tindemans og Liese for PPE-Gruppen og mundtlig foresprgsel ( B4-0853 / 96 ) af Roth for V-Gruppen til Kommissionen om Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin . Jeg har forstet , at foresprgerne giver afkald p at f ordet .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg hrte hr . Martens sige , at man ikke nskede en afstemning om Kouchnerbetnkningen .
Kunne man ikke stte denne betnkning , som vi alle kan tilslutte os , under afstemning ?
Vi nsker ingen forhandling , p ingen mde . St straks det hele under afstemning !
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Godt , s stemmer vi nu om Oomen-Ruijten-sagen og bagefter om Kouchner-betnkningen .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget syv beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om disse syv beslutningsforslag om biomedicin .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , dette emne er vigtigt .
Jeg hber derfor , der bliver en forhandling , for det ville vre helt skandalst , hvis man uden videre og uden den mindste forklaring med ca. halvtreds stemmer ndrer det , der blev vedtaget med 400 stemmer i juli mned !
<P>
Jeg anmoder sledes om , at forhandlingen finder sted .
Jeg mener stadig godt , den kan gennemfres .
I hvert fald nsker PSE-Gruppen ikke at deltage i en lignende parodi .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , noget jeg er umdelig meget ked af og som absolut volder mig sorg er hr . Cots demokratiske underskud .
En hel uge i trk har man nu prvet at forhindre denne forhandling .
Fru formand , de tilstedevrende er her p grund af denne forhandling .
S jeg vil gerne endnu en gang indtrngende anmode Dem om at stte dette beslutningsforslag , som har vret meget omtalt , under afstemning nu .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vr nu en smule fornuftige .
Anmodningen om en forlngelse af dette mde skete under forudstning af , at der kun stemmes , for ellers ville mdet have vret forbi for lngst .
<P>
Nu er vi s vidt .
Nu har vi sagt , at der nu stemmes om dette forslag og bagefter om Kouchner-betnkningen .
Vi er midt i den , og jeg er nu ved at lade stemme om pramblet og betragtningerne . Hr .
Pelttari .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Pelttari">
Fru formand , kort sagt , jeg tilslutter mig hr .
Cots synspunkt . Jeg vil dog sige , at jeg ikke tillgger denne drftelse , der foregr her i forbindelse med afstemningen den mindste vrdi .
Det vil jeg gerne have frt til protokols og ogs ud i offentligheden , da det er det samme emne , som vi her stemte om i juli i forbindelse med den betnkning , som jeg var ordfrer for .
<P>
Nr PPE , UPE , De Grnne og Gruppen Nationers Europa stiller det flles beslutningsforslag p grundlag af mundtlige foresprgsler , er det en fremgangsmde , som jeg ikke kan acceptere .
Jeg gr opmrksom p , at Parlamentet fra den 26.6.1995 til den 17.7.1996 har behandlet udkastet til Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin .
<P>
Retsudvalget , dvs . Udvalget om Retlige Anliggender , har brugt fire mder til at behandle denne sag .
Forslaget til beslutning , som udvalget vedtog , var for konservativt , og det blev forkastet under Parlamentets plenarforsamling .
Sagen er derved afsluttet .
<P>
I strid med parlamentarisk praksis har man via en mundtlig foresprgsel bragt det beslutningsforslag , som Parlamentet allerede har forkastet , til fornyet behandling .
Det handler derfor om grov misbrug af proceduren .
<P>
ELDR-Gruppen kan selvflgelig ikke deltage i en sdan manvre .
ELDR-Gruppen stemmer imod det flles beslutningsforslag , da vi hverken kan acceptere dets indhold eller den procedure , der er anvendt .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Det er taget til efterretning .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , det gr helt godt alt sammen , ogs med at unddrage 25 medlemmer en tekst !
Jeg nsker frt til protokols , at ikke blot De Europiske Socialdemokraters Gruppe , men tillige Gruppen Europisk Radikal Alliance protesterer strkt mod denne form for sagsbehandling og betragter denne afstemning som foreget under absolut ulovlige omstndigheder .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg er helt enig med hr .
Dell ' Alba , men jeg vil gerne anmode om , at man stter Kouchner-betnkningen under afstemning , og at man derefter gr over til stemmeforklaringen . Dette er den normale procedure , og jeg vil anmode om , at man i det mindste respekterer forretningsordenen og gngs praksis .
<P>
Der er i Europa-Parlamentet tradition for , at man frst foretager alle afstemningerne , hvorefter man gr over til alle stemmeforklaringerne .
Dette er den normale procedure .
Jeg anmoder om , at man stter Kouchnerbetnkningen under afstemning .
Og biomedicinbeslutningsforslagene - hvilket i vrigt er sket .
Lad os derfor gr over til at stemme om Kouchner-betnkningen .
Og derefter afslutte biomedicin-sprgsmlet og derefter Kouchner-betnkningen og s til sidst stemmeforklaringerne .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg gr det kun ugerne .
Jeg har anmodet Dem om at afslutte afstemningen , for at vi p vrdig vis nr til en afslutning .
Jeg anmoder Dem om nu ogs at gre det og ikke mere give hr . Dell ' Alba mulighed for med hans indlg til forretningsordenen at forhindre den forhandling , han netop selv har krvet , hvad han nu har gjort i Europa-Parlamentet i de sidste to timer .
Hr . Cot forholder sig heller ikke udemokratisk , men legitimt .
Det ville jeg gerne sige til fru Oomen-Ruijten .
Jeg anmoder Dem imidlertid om , fru formand , at afslutte afstemningen nu .
For hvis De efter afstemningen om hver enkelt del giver ordet til hr . Dell ' Alba igen , er vi her stadigvk onsdag i nste uge .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Jeg ser , at det ogs er plenarforsamlingens nske .
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<CHAPTER ID=13>
Den niende EF-UNRWA-konvention
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Jeg stter nu under afstemning , om vi skal stte Kouchner-betnkningen under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , undskyld , at jeg vender tilbage til afstemningen om biomedicin , men specielt i udvalgsformand Martens nrvr vil jeg p vegne af min gruppe gentage vores indsigelse imod de omstndigheder , hvorunder afstemningen har fundet sted .
<P>
I juli mned blev i forbindelse med afstemningen om en tekst afgivet 417 stemmer , og teksten blev forkastet p helt normal vis .
Vi har nu under noget anderledes omstndigheder og med 35 deltagende stemmer sat omtrent den samme tekst under afstemning , men med det modsatte resultat .
Der er her tale om en arbejdsmetode , som intet parlament br tolerere !
<P>
Vi fremsender alts nu denne beslutning til Europardet , eftersom vi har besluttet det sledes , men jeg kan forsikre om , at vi i vrigt vil informere de politiske grupper i Europardet om de srdeles uheldige omstndigheder , som har frt til et afstemningsresultat , der strider imod al sund fornuft .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , klokken er over 13.30 , og der er ikke flere , der fr ordet .
Tolkene er allerede overanstrengte , for de har vret her lngere end aftalt .
Hermed vil jeg gerne afslutte det hele .
Jeg anmoder dog om , at dette tages op endnu en gang p Formandskonferencen , for at der mske for fremtiden udarbejdes en dagsorden , der ikke er s overfyldt , som det har vret tilfldet denne gang .
<P>
Jeg takker tolkene hjerteligt for samarbejdet .
<CHAPTER ID=14>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.38 )
