<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg vil fordmme den alvorlige krnkelse af de mest elementre borgerlige og demokratiske rettigheder , som foretages af statspolitiet over for den bevgelse , jeg reprsenterer i Italien .
Den har overskredet enhver anstndig grnse .
De intimiderende og provokerende handlinger , der ivrksttes over for den bevgelse , jeg reprsenterer , viser statens vilje til at trde enhver demokratisk ret under fode .
Statspolitiet er aldrig skredet ind med samme beslutsomhed over for den organiserede kriminalitet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Moretti , det , De her siger , er ikke til forretningsordenen .
De bad om ordet til forretningsordenen , men De taler ikke til forretningsordenen , og jeg kan derfor ikke lade Dem tale videre .
<CHAPTER ID=1>
Bedrageribekmpelse
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0257 / 96 af Wemheuer for Budgetkontroludvalget om Kommissionens arbejdsprogram for 1996 om bedrageribekmpelse ( KOM ( 96 ) 0017 - C4-0117 / 96 ) ; -A4-0263 / 96 af Theato for Budgetkontroludvalget om opflgningen af den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig mod fllesskabsbudgettet ( 23. og 24. april 1996 ) : for en samordnet aktion fra Unionens og medlemsstaternes sideog
<P>
mundtlig foresprgsel ( B4-0840 / 96 - O-0179 / 96 ) af Theato for Budgetkontroludvalget og Marinho for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til Kommissionen om konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
<SPEAKER ID=4 NAME="Wemheuer">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr Gardin , inden jeg kommer ind p vore enkelte krav , vil jeg gerne stte denne betnkning ind i en strre sammenhng , ogs selv om dette i den enes eller andens jne og rer mske forekommer indbildsk .
Vi har i denne uge , og ikke kun i denne uge , talt meget udfrligt om , hvilken tilstand Den Europiske Union befinder sig i .
Vi har en forhandling om udvidelse , vi har en forhandling om regeringskonferencen , og vi har - ikke mindst tit med beklagelige undertoner - en forhandling om denne Europiske Unions fremtidige finansiering .
<P>
Vi frer med meget beklagelige undertoner en debat i de lande , der er skaldte nettobidragydere , og flere og flere borgere sprger ikke kun sig selv : Hvad koster denne Union os ? men ogs : Hvad fr vi ud af den ?
Er vi i fremtiden rede til at betale for den ?
Alle disse debatter er forbundet med hinanden .
Vi har hrt , at en Union kun kan videreudvikles , hvis den ogs opnr accept blandt borgerne , de 370 mio mennesker , som lever i denne Europiske Union , men ogs alle dem , som nsker at tilslutte sig , og som naturligvs ogs skal bidrage med noget dertil .
<P>
Accept drejer sig ikke kun om hovedet .
Formanden har gang p gang henvist til , at vi ogs skal tale til flelserne , men ogs den generelle fornemmelse .
Vi skal vinde menneskene for Europa .
Men nr man frer denne debat i en tid , hvor pengene er knappe og der m spares overalt , s rykker dette sprgsml naturligvis i forgrunden : Hvad koster det alt sammen ?
Dette sprgsml er altid forbundet med sprgsmlene : Anvender de s ogs vore penge sparsommeligt ?
Er de s korrekte ?
Er de s njagtige , som de burde vre ?
Ikke kun , betaler vi mske for meget , men ogs hvad sker der med dem ?
Foregr der da ikke bedragerier overalt i Europa ?
Man kan jo lse det hver dag i avisen : Bedrageri og korruption , bedrageri i forbindelse med sttte og andre ubehagelige ting , er det ikke en europisk sygdom ?
<P>
For det frste er sprgsmlet efter min mening naturligvis stillet forkert , fordi bedrageri og korruption desvrre ikke er nogen europiske opfindelser , men sker p alle planer .
Vi ved , at det begynder p det kommunale plan og ophrer absolut ikke p europisk plan .
Det er en kamp , som vi alle m fre i fllesskab , og hertil har vi brug for offentligheden .
Hvordan vinder vi offentligheden for os ?
Hvordan vinder vi borgerne for os , s de sttter os i denne kamp ?
Vi vinder dem frst og fremmest , ved at vi informerer dem klart om , hvad vi allerede gr nu , idet vi informerer forsteligt og gr det klart , hvor ansvaret ligger , hvem der udver funktioner , og hvem der mske ogs undlader at gre noget .
<P>
Fru kommissr , Kommissionen har offentliggjort denne beretning om sine foranstaltninger til bedrageribekmpelse p alle sprog p Internet .
Jeg finder det fremragende og hber , at den fortstter p den mde .
Derved etableres der en offentlighed , som man aldrig kan n ud til ad papirvejen .
Men nr vi henvender os til denne brede offentlighed , har vi ogs behov for srdeles meget mere klare formuleringer i denne beretning , for s bliver den nemlig ikke kun skrevet til et par fagfolk , ikke kun til Budgetkontroludvalget , ikke kun som retfrdiggrelse over for Parlamentet , s bliver den skrevet til 370 mio borgere , og de har s ret til at kunne forst , hvad der str deri .
<P>
Jeg vil ikke nu gentage mine krav i enkeltheder , da jeg har affattet min betnkning s kort , fordi jeg hber , at nogle af de kolleger , som ikke nu kan vre netop her , mske alligevel lser denne betnkning .
Det tager ikke lang tid , og jeg har forsgt selv at formulere mig s klart og tydeligt , som jeg krver af Dem .
<P>
Men der er to punkter , som jeg gerne vil fremhve endnu en gang .
For det frste er det vigtigt , at arbejdsprogrammet fremover klart er baseret p beretningen fra det foregende r .
Derfor mine krav og jeg ved , at De sttter det .
Jeg vil vre Dem taknemlig for at sammenkoble disse to ting tidsmssigt .
Dette indebrer ogs , at arbejdsprogrammet indeholder meget tydelige punkter , og at man lige s klart og tydeligt kan kontrollere , om de er blevet overholdt .
<P>
Det andet , jeg gerne vil anmode om , og som mske er noget nyt , er flgende : Kommissionen br i sin beretning ikke kun tage stilling til , hvilke bedrageribekmelsesprogrammer den har gennemfrt , dvs. tilbagevirkende bedrageribekmpelse , men ogs udtale sig om , hvordan den med henblik p bedrageribekmpelse kontrollerer sine egne programmer , sin stttepolitik , i de tilflde , hvor den selv kan formulere det .
Jeg vil gerne , at den tager stilling til dette i beretningen .
Vi hrer gang p gang , ogs fra kommissr Liikanen og ogs fra Dem som led i drftelsen af SEM 2000 , at det er vigtigt p forhnd at eliminere incitamentet til bedrageri og ikke kun at kontrollere det bagefter og konstatere bedrageri .
Hvis De vil tage stilling til dette , hvis De ikke kun over for os , men ogs hele den europiske offentlighed vil aflgge regnskab for , hvad De gr i denne henseende , s vil det bidrage til accept og trovrdighed i Den Europiske Union , og jeg hber s ikke kun p det finansielle , men ogs p det politiske omrde , hvilket vi alle har et s indtrngende behov for .
<SPEAKER ID=5 NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den betnkning , som jeg i dag forelgger for Dem p Budgetkontroludvalgets vegne , har en srlig forhistorie .
P Deres initiativ , hr. formand , drftede medlemmer fra de nationale parlamenter sammen med medlemmer af Parlamentet i april i r , hvordan de europiske skatteyderes penge kan beskyttes bedre .
Denne interparlamentariske konference i Bruxelles var en vigtig og produktiv erfaring for alle parter .
Ved afslutningen var man overbevist om og havde vilje til at gre noget til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og at hre op med de gensidige beskyldninger , som der tidligere undertiden har vret .
<P>
Budgetkontroludvalgets betnkning flger resultaterne af denne konference op og kommer med konkrete forslag til , hvordan de kan gennemfres , helt i overensstemmelse med de ti kriterier til forbedring af bedrageribekmpelsen , som De , hr. formand , formulerede ved afslutningen af konferencen .
Min betnkning nvner de punkter , der skal lses p medlemsstatsplan .
Den siger , hvor der er behov for initiativer fra Kommissionens side , og kommer med forslag til et bedre partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Noget af det findes ogs i Kommissionens arbejdsprogram , som fru Wemheuer netop talte om .
<P>
Men med hensyn til mange krav og forslag er vi , hvis jeg m sige det sdan , tydeligere og modigere end Kommissionen .
Jeg henviser ogs her til impulserne fra hr . Bontempi , hvis udtalelse fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vi desvrre ikke modtog rettidigt til , at vi kunne stemme om den i udvalget .
I en situation , hvor der skal spares overalt , hvor der ogs skal foretages ubehagelige nedskringer p Den Europiske Unions budget , bliver det fuldstndig uacceptabelt , at vi i bedrageribekmpelsen ofte p en vis mde binder os selv p hnderne .
<P>
Misforst mig venligst ikke : Det forholder sig ikke sdan , at der ikke er sket noget i denne sag i de forlbne r .
Det stigende antal afslringer p alle omrder viser absolut , at der gres en forstrket indsats , navnlig fra Parlamentets og Kommissionens side , men ogs til dels fra medlemsstaternes side , som jo administrerer ca . 80 % af Unionens midler .
Vore underskud ligger andre steder .
Hvordan fr vi fat i gerningsmndene ?
Hvordan stiller vi dem for retten , og hvordan ser sanktionerne ud ?
Det er det afgrende sprgsml , som vi skal give et svar p .
Dette er en afskrkkende virkning og en effektiv forebyggelse betinget af .
<P>
Kun i de frreste tilflde bliver de ansvarlige for bedragerierne ogs rent faktisk stillet til regnskab .
Dette vil ikke virkelig blive ndret , s lnge vi i Unionen ikke har gennemget hele det administrative juridiske og retlige arsenal og afstemt det efter hinanden .
Vi har p dette omrde behov for en harmonisering af de strafferetlige forhold i medlemsstaterne og tilnrmelse af strafferammen , for at der overalt glder samme retspraksis .
Vi har brug for prcise bestemmelser for samarbejdet mellem efterforskningsafdelinger og domstole , ja s kompetente organer som muligt , som f.eks. det italienske bagmandspoliti , Guardia di Finanza , og instanser eller afdelinger i forbindelse med jurisdiktionen .
Alt sammen skal gribe ind i hinanden , ellers kan ethvert hul blive til smuthul for den organiserede kriminalitet .
<P>
I denne forbindelse br man ogs undersge muligheden for , at der p europisk plan kunne oprettes en instans , som har mulighed for at indlede retsforflgningen i forbindelse med strafbare forhold til skade for Unionens finansielle interesser , navnlig i tilflde , hvor EU-embedsmnd har ladet sig bestikke .
<P>
Et andet omrde er sprgsmlet , hvordan organiserer vi , hvordan organiserer medlemsstaterne bedrageribekmpelsen ?
Kommissionens centrale enhed for bedrageribekmpelse , UCLAF , har bestet sine frste duelighedsprver og opnet gode resultater .
Men UCLAF kunne vre endnu mere effektiv , hvis den i alle medlemsstater havde tilsvarende forbindelsesled med klare kompetencer og beslutningsstrukturer .
Det , vi ogs desvrre for ofte finder i dag , er en spredning af kompetencerne , som ogs i dag stadig forsvares rekrt .
Borgerne forventer ikke kun af os , at vi afslrer bedragerier , og at de skyldige stilles for retten .
Borgerne forventer ogs , at vi inddriver de unddragne midler .
Hidtil har inddrivelseskvoten i bedste fald ligget p omkring 20 % .
Her har vi indtrngende brug for et handlingsprogram med henblik p mere og bedre uddannet personale , og vi skal rydde juridiske hindringer af vejen , f.eks. for korte forldelsesfrister , som gr en inddrivelse umulig .
<P>
Endelig skal vi fremover systematisk undersge vore bestemmelser og forordninger med hensyn til incitamentet til bedrageri og i givet fald ndre dem .
Et aktuelt eksempel er sttteordningen til olivenolie .
P dette omrde vil vi i r udbetale over 300 mio ECU mere end de oprindeligt fastsatte 1 , 8 mia .
Vi er helt klar over , at en betydelig del heraf vil falde direkte i hnderne p svindlere .
Her venter vi indstndigt p reformforslag fra Kommissionen .
I denne forbindelse m man ogs minde om Rdets afgrelse vedrrende budgetdisciplin , som udtrykkeligt indeholder mulighed for at udstte betalingen af landbrugsudgifter , hvis der foreligger en uretmssig anvendelse af fllesskabsmidler .
<P>
En bemrkning til den forestende reform af EF-traktaterne : Her forventer vi af regeringskonferencen , at artikel 209 A , dvs. artiklen vedrrende bekmpelse af svig , formuleres mere effektivt , dvs. at der skal udarbejdes juridiske virkemidler , der er kvivalente , effektive , forholdsmssige og afskrkkende , som det allerede er krvet i Domstolens dom i sag 68 / 88 om grsk majs .
Kampen mod bedragerier br vre forankret som et anliggende af flles interesse , og lovgivningsbeslutningerne br fremover trffes i henhold til den flles beslutningstagning , dvs. med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet !
Den hidtidige erfaring med flles beslutningstagning p andre omrder viser , at denne procedure ikke kun er en gevinst for demokratiet , men ogs frer til hurtigere resultater .
<P>
Det njagtigt modsatte , og hermed kommer jeg til den mundtlige foresprgsel , har Rdet desvrre besluttet med hensyn til den strafferetlige beskyttelse af de finansielle interesser , nemlig en international konvention som led i tredje sjle .
Denne afgrelse traf Rdet den 26. juli 1995 , men indtil i dag er den ikke blevet ratificeret af en eneste medlemsstat .
Og hvis jeg er rigtigt informeret , er en sdan ratifikation heller ikke i sigte , og det skyldes ogs , at stridssprgsmlet om Domstolens kompetence ikke er afklaret .
bent er ogs sprgsmlet om tillgsprotokollen til konventionen , som bl.a. skal indeholde bestemmelser vedrrende bestikkelse .
Vi er ogs i denne forbindelse kommet med vore kritiske bemrkninger og forslag .
<P>
Det er beklageligt , at vi i dag ikke har lejlighed til at sprge Rdet om tingenes tilstand , pladserne er desvrre ikke fuldt besatte .
Men De , fru Gradin , som ansvarlig kommissr er her , og jeg vil gerne minde Dem om det , De sagde i Parlamentet den 15. marts 1995 , nemlig at Kommissionen trods Parlamentets advarsler gr med til en konvention for at undg en blokadesituation .
Men denne blokadesituation har vi nu , og vi er ved at blive utlmodige .
De har Parlamentets fulde opbakning .
Det viser de hidtidige afgrelser , og jeg sprger Dem : Hvor lnge bliver De ved med at have tlmodighed med medlemslandene ?
Hvornr kan vi forvente en ratifikation , eller sttter De os med hensyn til det foreslede direktiv p dette omrde ?
Jeg vil vre Dem taknemlig for et svar , og jeg mener , at De har vor sttte !
<SPEAKER ID=6 NAME="Bontempi">
Hr. formand , det udvalg , p hvis vegne jeg tager ordet , har anlagt en meget positiv bedmmelse af fru Theatos betnkning , navnlig fordi hun gennem sine prcise forslag vil give en meget strk impuls til en aktion , som Parlamentet allerede har stttet i lngere tid .
<P>
For s vidt angr de forslag , som vort udvalg har fremsat , er der et af generel karakter , som imidlertid forekommer mig vigtigt , og som vedrrer sprgsmlet om god lovgivningsskik .
Vi risikerer at f en ophobning af forskellige instrumenter p omrdet , navnlig konventioner og protokoller , og endda protokoller og konventioner vedrrende samme emne , som f.eks. korruptionsomrdet , med et resultat , som er alt andet end opbyggeligt , og som ikke har nogen virkninger , fordi konventionerne fortsat er dde bogstaver , der kun bidrager til at skabe stor forvirring .
Disse instrumenter m samles , og for s vidt angr f.eks. korruptionen anbefaler vi at vedtage t og kun t selvstndigt instrument , der kan forene bde forflgningen af krnkelsen af Unionens konomiske interesser og korruption af fremmede statsansatte .
Der er helt klart her et hul i den internationale lovgivning .
<P>
Vi skal samtidig rejse et andet sprgsml vedrrende vore befjelser p korruptionsomrdet .
Vi krver , at korruption udtrykkeligt omtales i den nye traktat som et sprgsml af flles interesse .
Der er nemlig tale om en forbrydelse , som ligger til grund for alle internationale besvigelser , der er til skade for Fllesskabets budgetter , og som ligeledes danner forbindelsen til den organiserede kriminalitet .
Desuden er andre organisationer , som f.eks. OECD og Europardet , ved at stte sig i bevgelse .
<P>
Jeg mener , at revisionen af traktaten som et hovedpunkt skal omfatte indsttelse af korruptionen blandt emnerne af almindelig interesse .
Vedrrende korruptionen vil jeg erindre navnlig kommissren , fru Gradin , som har engageret sig p dette omrde , om , at de forebyggende foranstaltninger er lige s vigtige .
Jeg mener , at vi m vise megen opmrksomhed over for de forebyggende foranstaltninger og forenklede mekanismer , der er gennemskuelige , forstelige og brugelige .
<P>
Det andet punkt , som ligger os meget p sinde , vedrrer den anden protokol vedrrende juridiske personers ansvar .
Jeg skal ikke sige meget om , hvorfor vi m tage dette op , men det er et ngleomrde .
Ansvaret phviler i stadig videre omfang ikke blot fysiske personer , men juridiske personer eller virksomheder .
Det er et vanskeligt juridisk problem , men det m tages op i bevidstheden om , at vi kun med passende sanktioner over for juridiske personer , alts kollektive enheder , kan opn en bedre afskrkkende virkning over for svig og kriminalitet .
<P>
Endelig er der et nglepunkt , som mske dkker alle de vrige , og det er den vedtagelse , vi krver , af en almindelig retsakt , som opfatter hele samarbejdet mellem bde domstolene og politiet .
Jeg erindrer alle om udleveringsproblemet og forholdet mellem retterne .
Forbrydelser begs stadig hurtigere , men behandles om muligt langsommere til trods for vore bestrbelser .
Vi m imidlertid gre os klart , at dette instrument reprsenterer en mulig strategi for fremtiden .
Og alt dette er omhandlet i betnkningen .
Jeg beklager kun , at tiden ikke har gjort det muligt for os at medtage det , men forbeholder mig mundtligt at fremstte tre ndringsforslag .
Dersom forsamlingen er enig heri , vil det blive muligt til den fremragende betnkning , der er udarbejdet af fru Theato , at fje disse tre punkter , som kan vre meget nyttige fra bekmpelsessynspunktet .
Vedrrende foresprgslen slutter jeg mig til de betnkeligheder og vrige fremmende foranstaltninger , som fru Theato har foreslet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , bedrageri er ikke blot en konomisk forbrydelse , der belaster EU ' s budget og snyder de europiske skatteydere .
Der er en voksende krftbyld i Den Europiske Unions politiske organer .
Jeg mener , at det i uforholdsmssig hj grad underminerer de europiske borgeres tillid til os og giver unionsmodstandere og regeringer en letkbt undskyldning for at anklage os for alle mulige synder .
Borgernes billede af Unionen gres mere negativt af antydningerne om bedrageri end af noget som helst andet .
Derfor er de betnkninger , vi drfter her til formiddag , s vigtige .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske fru Wemheuer for hendes fortrinlige betnkning .
Den giver udtryk for en utvetydig , pragmatisk hensigt til at arbejde sammen med Kommissionen i den nye kultur , som man tydeligt kan se i Kommissionen , der sigter mod at bekmpe bedrageri mere serist , end det mske historisk har vret tilfldet .
Med denne betnkning fr vi tilfrt nogle fornuftige , pragmatiske forslag om , hvad der br ske i Kommissionens arbejdsprogram og forholdet mellem dette arbejdsprogram og rsberetningen .
Jeg hber , at fru kommissr Gradin - som jeg glder mig over at se her i dag - kan svare positivt p Wemheuer-betnkningen .
Det er en positiv betnkning , der er blevet modtaget med enstemmighed i Budgetkontroludvalget , og jeg hber , at Kommissionen vil tage den for , hvad den er - en fornuftig metode til at arbejde sammen om at angribe det tosidede problem , vi str over for .
<P>
Og s Theato-betnkningen .
Fr jeg lyknsker fru Theato , vil jeg faktisk gerne sige tak til Dem , hr. formand , da baggrunden for Theato-betnkningen er Deres indlg p topmdet i Essen .
Med dette topmde blev der skabt et grundlag for den konference , som samlede alle de parter , der skal samarbejde , hvis kampen mod bedrageri skal blive effektiv .
Vi kan ikke forvente , at fru Gradin og UCLAF skal gre det alene .
Som vi ved , bruges 80 % af budgettet af medlemsstaterne , og omfanget af bedrageriet i medlemsstaterne er mindst lige s stort som bedrageriet med de midler , der bruges samlet i Unionens centrum i Bruxelles .
S vi havde denne konference , og fru Theato har udarbejdet en fortrinlig betnkning som opflgning p Deres initiativ og den afholdte konference , og min gruppe sttter denne betnkning .
<P>
Vi skal se disse to betnkninger - fru Theatos og fru Wemheuers - som et sammenhngende svar p et enkelt problem ; Wemheuer-betnkningen , der er henvendt til Kommissionen , og opflgningen p Deres konference , der hovedsagelig sigter mod medlemsstaterne .
Medmindre vi alle samarbejder , svigter vi Europas borgere .
Bedrageri er ikke alene en forbrydelse .
Bedrageri er ikke alene en politisk katastrofe .
Der er ogs den pris , vi alle kommer til at betale i nste mned , nr vi skal behandle budgettet .
Det er den pris , vi betaler , udtrykt i mulighederne i de politikker , vi nsker gennemfrt i Europa , og som gr tabt , fordi vi ikke har rd , fordi pengene er blevet suget ud af budgettet .
<P>
I kampen mod bedrageri m vi acceptere , at Europas borgere ikke vil betro os yderligere ressourcer , fr vi kan bevise , at vi bruger de eksisterende effektivt .
Der er det ukomplicerede budskab , der kommer fra disse to betnkninger .
Medmindre vi samarbejder , svigter Unionen Europas borgere .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil begynde med at gratulere de to ordfrere , fru Wemheuer og fru Theato , og ogs Dem , hr. formand , for initiativet til det flles mde , som vi havde i Bruxelles .
<P>
Sidste sndag blev der i Europa-Parlamentet holdt en dag med bent hus , hvor mere end 12.000 mennesker passerede gennem Europa-Parlamentet og talte med parlamentsmedlemmerne .
Eet af de mange sprgsml , som dukkede op igen og igen , var netop borgernes sprgsml om denne , jeg vil nsten kalde den storstilede svig , som man har kunnet konstatere finder sted med Fllesskabets penge .
Hvad sker der med skatteyderens penge ?
Hvad foretager Europa-Parlamentet sig for at bekmpe denne svig ?
Dette er rent faktisk vore borgeres to sprgsml .
<P>
Gang p gang mtte vi forklare , at det drejer sig om en flles kamp og om et flles ansvar , der ligger svel hos EU-institutionerne som hos de lokale myndigheder .
Det er ogs et sprgsml , som vi str over for her : hvilken befjelse har EU ?
Fru kommissr , jeg vil gerne mere konkret henlede Deres opmrksomhed p en dom fra Retten i Frste Instans i Luxembourg , ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
I en dom af 24. april 1996 , alts fra i r , bekrftede dommerne i Fjerde Afdeling , at der rent faktisk findes en hjemmel , der legitimerer Kommissionens indgriben i forbindelse med bekmpelse af bedrageri .
Jeg ved ikke , om vi allerede nu fuldt ud fatter denne doms betydning ?
Denne dom udtaler ogs klart og tydeligt , at Kommissionens rolle i sagen er uundvrlig .
Uden befjelser til Kommissionen ville de pgldende uregelmssigheder simpelthen ikke blive straffet .
Dette falder forresten fuldstndig i trd med opfattelsen i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Jeg vil gerne g videre - det er faktisk blevet understreget - til de mange konventioner , som vi konfronteres med .
Den ene gang kommer de fra Kommissionen , den nste gang fra Rdet og nste gang igen fra formandskabet , og vi kan ikke lngere hitte ud af det .
Jeg kan godt fortlle Dem , at det ikke er s nemt helt prcis at vide , hvad det er for en konvention , og fra hvilken instans , vi taler om .
Konventionerne bliver heller ikke ratificeret senere .
<P>
Jeg vil endvidere kort nvne , at samarbejdet mellem de europiske instanser og de nationale parlamenter ligeledes m forbedres .
Jeg vil fortlle Dem om mine egne erfaringer fra et par mneder tilbage .
Jeg er selv ordfrer for det belgiske parlaments rdgivende udvalg for europiske anliggender , og dr afgiver jeg betnkning om kontrollen med de finansielle strmme mellem Unionen og Belgien .
I denne egenskab organiserede jeg i maj mned i det belgiske parlament en hring om bekmpelsen af den europiske svig i Belgien .
Dengang var der ikke tale om alvorligt misbrug .
Men to mneder senere udkommer en flamsk avis med en rapport fra Kommissionen om tilflde med storstilet europisk svig med landbrugssttte i Belgien .
Denne rapport , fru kommissr , er ikke tilget hverken det belgiske parlament eller Europa-Parlamentet men dukker til overml op i avisen .
Hvorledes kan vi s udvikle en strategi til flles optrden .
Det er klart , at vi m se at udvikle en strategi , der gr ud p gennemsigtighed men ogs en strategi , der gr ud p samarbejde , ellers nr vi aldrig frem til noget resultat .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , megen insisteren fra Europa-Parlamentets side med henblik p at give problemet svig en reel fortrinsret i Den Europiske Unions institutioner har endelig givet sig udslag i de frste konkrete resultater .
En ny opmrksomhed over for dette problem blev vakt med Rdets underskrift den 25. juli 1995 af konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser inden for den tredje sjle i Maastricht-traktaten .
<P>
En anden vigtig begivenhed har vret den interparlamentariske konference om bekmpelsen af svig , der blev afholdt den 23. og 24. april - sledes som det ogs er blevet nvnt her - og har givet anledning til , at vi er blevet bevidste om problemets alvor ved involveringen af de nationale parlamenter , og en vis genlyd i pressen .
<P>
Men kan vi hvde , at de resultater , der er opnet , og at de fremskridt , der er sket , har stet ml med de store anstrengelser , vi har gjort os her i Parlamentet ?
Nr vi gr en frste status m vi frst stille os selv det konkrete sprgsml , om vi har gjort noget , og hvad vi yderligere har gjort , og hvad vi har gjort bedre . Forordning nr .
307 af 1991 gr det muligt for Den Europiske Union hvert r at give medlemsstaterne 20 millioner ECU for at hjlpe dem til at udvikle kontrol med gennemfrelsen af udgifterne i EUGFL , garantiafdelingen , p deres omrder .
<P>
Vi m med bitterhed konstatere , at udnyttelsesgraden af denne bevilling i 1994 kun l p 30 % .
Hvordan kan Rdet forklare denne underudnyttelse ?
Fler medlemsstaterne sig da s lidt engageret i bekmpelsen af svig inden for landbrugssektoren ?
Og er Kommissionen for sit vedkommende i stand til at angive , om den i dag rder over en samlet retlig ramme , der beskriver dens undersgelsesbefjelser p Unionens omrde i et reglement ?
Er disse befjelser virksomme ?
Kan de forskellige kontrolforanstaltninger virkelig gennemfres , og med hvilken konkret effektivitet ?
Har Kommissionen taget hensyn til anmrkningerne i den sidste beretning fra Revisionsretten og de heraf flgende forslag i dokumentet vedrrende de politikker , som jeg forelagde Budgetkontroludvalget , og som dette vedtog med henblik p at rde bod p visse mangler ved den konomiske gennemfrelse af visse interne politiske aspekter .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet p omrdet for procedurerne for udvlgelse af projekter og kontrol med aftaler , der indgs vedrrende de valgte projekter ?
Og dersom den har truffet sdanne foranstaltninger , gr disse det da muligt at nedstte antallet af overtrdelser og tilflde af svig , og srlig mindske risikoen gennem en mere hurtig og mere effektiv kontrol fr proceduren ?
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg skal ikke fje yderligere til rkken af sprgsml , der kunne fortsttes .
S stort er det problem , der med rette foruroliger os .
Vi m nemlig ikke glemme , at vi som den eneste institution , der er umiddelbart folkevalgt , politisk er ansvarlige for brugen af Unionens offentlige midler .
Endnu i dag - og det vil jeg gentage under denne forhandling - stiller jeg stadig det samme sprgsml , nemlig om bekmpelsen af svig er et problem om tekniske hjlpemidler , personale eller retsregler ?
Alene ved brug af de eksisterende midler kunne der opns mere , dersom der var et strre engagement i at anvende disse instrumenter .
Det virkelige problem - lad os ikke lgge skjul p dette , kre kolleger - er et problem om politisk vilje . For at handle m man ville handle , men blot at tale om dets betydning , sledes som Rdet bliver ved med , er absolut utilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , endnu en gang har Europa-Parlamentet fremlagt en rkke initiativer til , hvordan vi kan beskytte EU ' s finansielle interesser .
Vi njes ikke med at snakke om , hvordan vi kan begrnse mulighederne for at svindle med EU-midler , vi kommer ogs med konkrete forslag til EU-lovgivningen for at sikre de ndvendige instrumenter til at bekmpe svindlen .
Samtidig oplever vi imidlertid , at Rdet overhovedet ikke bevger sig ud af stedet .
Rdet er klart ikke i stand til at trffe de ndvendige beslutninger eller til at gennemfre dem .
Sagen er vel , at medlemsstaterne slet ikke har den forndne vilje til at afgive suvernitet for at komme problemet til livs .
Det forbliver ved de smukke ord , og den konkrete handling udebliver .
<P>
Et godt eksempel p medlemslandenes manglende vilje til at lse problemerne er den manglende ratifikation af konventionen om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
Til trods for at konventionen blev vedtaget i juli sidste r , har endnu ikke et eneste land ratificeret konventionen .
Jeg synes , det er pinligt for EU , og jeg synes , at det i den grad afslrer medlemslandenes handlingslammelse .
Der er ingen endelig frist for , hvornr konventionen skal vre ratificeret , der er ingen sanktioner , der er ingen muligheder for at presse medlemslandene , hvis de vlger ikke at ratificere konventionen , og dermed er der jo ikke noget reelt indhold og et reelt fremskridt i konventionen .
Heller ikke mit eget land , Danmark , har ratificeret konventionen .
Danmark , der ellers altid har travlt med at rbe hjt og krve en strre indsats for at bekmpe svindlen , gr heller ikke noget i praksis .
Jeg oplever det som hykleri , nr den ansvarlige minister p det ene mde efter det andet bekrfter og krver , at der skal ske en strre indsats og s samtidig ikke vil gennemfre den forndne lovgivning .
Et afgrende problem er naturligvis hele beslutningsproceduren , hvor vi mangler et ordentligt retsgrundlag for at kunne trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Afslutningsvis m jeg ogs appellere til vores kolleger i de nationale parlamenter , for de har jo tilsyneladende heller ikke den store interesse i sagen , ellers ville de kunne presse deres regeringer og i de nationale parlamenter rejse en debat om , hvorfor medlemslandene er s vrangvillige med hensyn til at tage de forndne beslutninger .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sttter alle de fllesskabsinitiativer , som kan ge effektiviteten i bekmpelsen af svig med Fllesskabets midler .
Den tilslutter sig sledes ogs hr . Wemheuers betnkning og fru Theatos foresprgsel .
Vi er ligeledes enige i de ti punkter , De opsummerede ved afslutningen af den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig .
<P>
Der er tre aspekter , jeg gerne vil fremhve vedrrende bedrageri .
For det frste skal det understreges , at en del af svindelen muliggres af den neoliberale filosofi og nedvurderingen af den offentlige sektor , som fremmer den aktuelle europiske politik gende ud p , at alt , hvad der har med markedet at gre , er positivt , medens det offentliges , statens indgriben nedvurderes og nedtones .
Dette indebrer som sagt en svkkelse af de offentlige finanser og af de offentlige tjenesters styrke .
<P>
For det andet mener vi , at det er uomgngelig ndvendigt , at regeringskonferencen i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten indfjer et kapitel , et udtrykkeligt afsnit om strategisk politik , retspraksis , politimssig og strafferetlig samordning , om ensartet behandling af disse sprgsml , da det ellers ikke er muligt at skabe forudstninger for , at befolkningen tager et medansvar for disse problemer .
Det er utroligt , at offentlige sammenslutninger , institutioner , tjenestemnd , fagforeninger og arbejdsgiverforeninger ogs deltager i denne praksis med at tilegne sig offentlige europiske midler og svindle med fllesskabsbudgettet .
<P>
For det tredje er det ndvendigt med strre effektivitet fra Europa-Kommissionens side .
Jeg har haft den ubehagelige oplevelse at anmelde det spanske bedrageriudvalg vedrrende Den Europiske Socialfond for visse uregelmssigheder , og anmeldelsen var oven i kbet vedlagt dokumenter fra finansministeriet som belg .
Kommissionen reagerede imidlertid ved at stikke halen mellem benene og sendte sagen tilbage til regeringen under pskud af , at den ikke henhrte under dens kompetenceomrde .
Det er efter min mening uomgngelig ndvendigt at forene krfterne i en s vigtig sags tjeneste , som det er , at forbedre kontrollen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , i fru Theatos betnkning om resultaterne af den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig lser vi med rette , at  der p denne konference blotlagdes store mangler ved de systemer , der p nationalt plan og fllesskabsplan skal beskytte Unionens finanser  .
Forud for disse mangler ved systemerne gr imidlertid tydelige mangler i bevidstheden .
Det skete jo flere gange p konferencen , at reprsentanter for medlemsstaterne ligefrem fik aha-oplevelser , da de hrte om Parlamentets planer , nsker og hensigter .
<P>
Jeg kan kun hbe , at disse mangler i bevidstheden senest ved regeringskonferencens afslutning i det mindste i en vis grad er afhjulpet .
Medlemsstaterne m omsider indse , at en effektiv bedrageribekmpelse ogs og frem for alt i forbindelse med de midler , som administreres af medlemsstaterne selv , kun kan lykkes , hvis vi omsider fr et effektivt retsgrundlag , foretager de ndvendige harmoniseringer , og Parlamentet i dette sprgsml fr beslutningsbefjelser .
S lnge dette ikke sker , forbliver bestrbelserne overfladiske .
Men om denne politiske vilje i det hele taget er til stede hos Rdet , forekommer mig at vre tvivlsomt i betragtning af de foreslede nedskringer p bedrageribekmpelsesomrdet i det kommende regnskabsr og i betragtning af Rdets dominans under vor forhandling i dag .
<P>
Jeg vil gerne kraftigt sttte opfordringen i Wemheuer-betnkningen til , at der foretages en risikoanalyse af direktiver og forordninger .
Vi har allerede som led i forarbejdet brug for en undersgelse af , i hvilket omfang der foreligger et incitament til bedrageri .
Intet forekommer vel at vre lettere - og det bekrfter vore resultater i Undersgelsesudvalget om Ordningen for Fllesskabsforsendelse - end netop at fiske i rrt vande i junglen af sttteordninger og godtgrelser .
Forenklede standarder og en begrnset stttepolitik er lige s pkrvet som effektive sanktioner for svig til skade for Fllesskabet .
Endelig , og det flger ogs af Undersgelsesudvalget , br vi i hjere grad stte fokus p risiciene i forbindelse med den organiserede kriminalitet og hvidvaskningen af penge , og jeg anmoder Kommissionen om , navnlig UCLAF , at give Parlamentet kvalificerede data i denne henseende .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , interesserer det mig at f at vide , hvordan De selv om initiativtager til den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig vurderer medlemsstaternes hidtidige resultater og initiativer .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , ikke s f mennesker i Europa mener , at Europa slr om sig med penge .
Dertil kommer beretningerne om , at en pn del af det europiske budget skulle havne i hnderne p mennesker og organisationer , der overhovedet ikke har brug for eller ret til de opkrvede midler .
<P>
Jeg er medlem af Landbrugsudvalget , og den , der studerer mekanismen med restitution og interventionssttte bare en lille smule , ved , hvad det drejer sig om .
Millioner af ecu havner hos professionelle svindlere , forbrydersammenslutninger eller endog hos den organiserede kriminalitet .
At det drejer sig om gruopvkkende mange penge , beviser et par eksempler fra kdsektoren selv .
I 1994 blev der for eksempel i Italien oprullet en omfattende bedrageriring .
Nsten 200 mennesker blev forhrt , 50 blev fngslet og sigtet .
De viste sig at vre blevet bestukket .
I februar 1996 kommer der s en anden sag om kdsvindel i Italien .
Men ogs i andre medlemsstater er man ganske god til at fuske med kd .
Tnk bare p de opsigtsvkkende afslringer vedrrende Goodman International Imperium i Irland .
Et srligt undersgelsesudvalg har mellem 1991 og 1994 undersgt alle tilflde af uregelmssigheder dr .
En undersgelse fra Kommissionen viste sgar , at der i perioden 1990-1992 blev svindlet for 100 millioner ECU bare i Irland .
Men ogs Belgien , mit eget land , holdt sig ikke tilbage .
I r blev der her opdaget en gigantisk bedrageriring .
Det kd , der i dette tilflde officielt blev indfrt i transit , skulle rent faktisk ikke belgges med importafgifter , men kdet blev pakket om i Belgien og udfrt til andre lande , ssom Frankrig og Spanien .
Alt dette skete under anvendelse af forfalskede toldstempler .
Senere undersgelse pviste , at der rundt omkring de anklagede var opbygget et snedigt net med udlbere til slagterier , ejendomsselskaber , strmnd og hotel- og restaurationsbranchen .
Ogs et irsk slagteri var inddraget i sagen .
Revisionsfirmaer var involveret .
Der var tale om indviklede finansielle konstruktioner .
Dette er kun et par eksempler ud af en gruppe af mangfoldige .
Men de illustrerer i mellemtiden , hvor vigtig denne forhandling er .
<P>
De to betnkninger , som vi drfter i dag , fortjener ogs vor fulde sttte .
Mit parti og min gruppe er i det store og hele proeuropisk indstillet , men i s fald et andet Europa , naturligvis et Europa uden bedragerier .
I denne sag ligger hovedansvaret for anvendelsen og beskyttelsen af Unionens penge hos de nationale myndigheder , og dette m nok en gang understreges helt klart .
Men ogs Europa brer et ansvar .
Derfor vil jeg endnu en gang lige minde om de vigtige krav i de to betnkninger .
Det absolutte behov for strre transnationalt samarbejde , en samlet retlig ramme , hvor domstolssamarbejdet bliver gennemgribende forbedret .
Behovet for ndringer i forvaltningsretten , bedre samarbejde ogs p dette punkt , bedre uddannelsesprogrammer , told- og skattemyndighederne skal inddrages i bedrageribekmpelsen , alt dette sker i alt for ringe omfang i jeblikket , og frst og fremmest m man ogs i langt hjere grad overveje at inddrage de nye teknologier i kampen mod bedragerierne .
Vi synes , at det er to usdvanligt gode betnkninger , som virkelig kommer p rette tid , og derfor vil vi sttte dem .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr man , som det for jeblikket er tilfldet i strig , som led i valgkampen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet mder mange mennesker , s kan man konstatere n ting : Der er nppe noget sprgsml , der i den grad stter de europiske skatteyderes flelser i kog som kendskabet til , at en betydelig del af budgettet gr til bedrageri og spild .
Der er en direkte sammenhng mellem den stadig hyppigere modstand mod Den Europiske Union og kendskabet til dette alvorlige forhold .
Bedrageri og spild til skade for fllesskabsbudgettet er naturligvis i frste rkke bedrageri og spild til skade for skatteyderne i medlemslandene .
En effektiv bedrageribekmpelse er derfor frem for alt til gavn for den europiske skatteyder .
Socialt svage statsborgere , som m bringe store ofre , for at deres stat kan opfylde Maastricht-kriterierne , har absolut ingen forstelse for , at forbryderiske enkeltpersoner eller institutioner beriger sig indirekte p deres bekostning .
<P>
Bedrageribekmpelsen skal prioriteres meget , meget hjt som led i fllesskabspolitikken .
Instrumenterne dertil skal tilvejebringes og det med hensyn til retsregler , apparatet til bedrageribekmpelse og frem for alt tilvejebringelse af grundlagene for samarbejdet .
En effektiv kontrol er ndvendig .
Men bedragerierne skal frem for alt straffes p det strengeste .
Der skal indfres en flles , ensartet , effektiv og afskrkkende sanktionspolitik .
Det skal ogs forhindres , at medlemsstater under pskud af subsidiaritetsprincippet forsger at unddrage sig en effektiv kontrol .
Det ville vre et uacceptabelt misbrug af subsidiaritetsprincippet .
Den , der modtager penge fra fllesskabsbudgettet , skal ogs underkaste sig den ndvendige kontrol .
Dog skal forebyggelsen af bedrageri st i forgrunden .
En regional stttepolitik , som fordeler midlerne i smportioner , bner dren p vid gab for korruption .
En stttepolitik , som derimod konsekvent og effektivt stiler mod og flger klare ml , er ogs i meget mindre grad udsat for risikoen for svind , korruption og bedrageri .
<SPEAKER ID=15 NAME="Blak">
Hr. formand , fr jeg kom til Parlamentet , var jeg ivrig lser af kriminalromaner , og jeg ynder at se krimiserier og -film i fjernsynet .
Nu behver jeg blot at g p arbejde for at opleve svindel for milliarder .
Jeg anklager regeringerne i Europa for meddelagtighed i svig i det omfang , at de ved , hvor meget svindel der foregr , men vlger at se den anden vej .
Hvis vi skal bekmpe svindel med EU-midler og sikre , at de anvendes effektivt , m det ndvendigvis ske p internationalt plan .
Svindlen stopper ikke ved nationale barrierer .
Svindlen nyder i mange tilflde godt af , at de nationale instanser samt EU ' s kontrollrer i forsget p at bekmpe svindlen bremses af nationale barrierer , der opretholdes af Europas regeringer under pskud af , at de vrner om suvernitet .
Hvis vi kan komme international svindel til livs blot ved at afgive en smule suvernitet , s gerne for mig .
Dette til trods for de danske forbehold .
I sidste uge beskrev min kollega og landsmand , Kirsten Jensen , de danske forbehold som politiske ndvendigheder , men de kan vre hmmende for EU-samarbejdet , og hun har ret .
Det samme har fru Kjer Hansen .
I 10 r under en borgerlig regering i Danmark blev der ikke gjort det fjerneste .
Jeg synes derfor , at det er utrolig flot , nr den danske statsminister tr st frem og meddele , at han er parat til at udvide det internationale samarbejde inden for EU med hensyn til kriminalitetsbekmpelse .
Det kunne en rkke af de vrige EU-landes statsoverhoveder lre en del af .
<P>
Det handler helt konkret om , at EU ' s kontrollrer skal have mulighed for at komme ind overalt og forflge sager overalt .
Kriminaliteten stopper ikke ved de nationale grnser .
Kriminaliteten kender ingen grnser .
For at kunne bekmpe kriminaliteten m vi samarbejde fra regeringsniveau til kontrollrniveau p tvrs af landegrnserne .
Det handler om at samarbejde mod det flles ml : at bekmpe international svindel med EU-midler .
Det er noget , borgerne kan forst .
Det er derfor , at denne sag er s vigtig .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Bardong">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Gradin , i Parlamentet lykkes det os gang p gang at skildre yderligere nye tilflde af bedrageri .
Det lykkes os ogs , at disse opfanges af medierne , som beretter om dem .
Men det , som vi virkelig skal prstere , er at finde et effektiv metode imod det .
Vore bestrbelser i den henseende nses knap nok i de internationale medier .
Men man m dog ogs klart indse , at der er grunde dertil .
<P>
Det er allerede sagt flere gange , at der findes betydelige mangler i kampen mod bedragerierne , betydelige mangler i kampen for beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , mangler hos Fllesskabet og hos medlemsstaterne .
<P>
Europa-Parlamentets anstrengelser - det ved vi - er jo ikke uden resultat , men ofte er de uden virkning .
Det , vi virkelig har brug for , er en samlet strategi .
Vi m ikke lade os forlede til i de enkelte betnkninger altid kun at komme ind p detaljer .
I modsat fald bliver der ikke taget hensyn til vore bestrbelser .
<P>
Artikel 209 A til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , som foreskriver , at medlemsstaterne til beskyttelse af Fllesskabets interesser trffer de samme foranstaltninger som til beskyttelse af deres egne interesser , er ikke tilstrkkelig og gennemfres heller ikke .
Vi har brug for konkrete forslag , og vi har ikke kun brug for en sektorbestemt aktion .
Hvor godt konventionen mske end kunne hjlpe , s er den imidlertid svag , og jeg er af den faste overbevisning , at vi heller ikke om fem eller flere r vil have fet ratificeret denne fllesskabskonvention eller tillgsprotokollen .
<P>
Det , vi virkelig har brug for , er et fllesskabsdirektiv , og i den forbindelse drejer det sig om flles strafferetlige forhold og ens retsforflgelse , om fllesskabsorganernes deltagelse i straffesagerne .
Det er det mindste .
<P>
Jeg personligt takker fru Theato og fru Wemheuer mange gange for deres betnkninger , som har bidraget til denne flles bevidstgrelse .
I fru Wemheuers betnkning finder jeg isr det krav vigtigt , at sammenhngen mellem arbejdsprogrammer , risikoanalyse og rsberetning skal gres mere klar , og at Kommissionen i disse beretninger meget klart skal anfre en eventuel mindre videreudvikling af lovgivningsgrundlagene .
<P>
I hvert kan vi kun have en forebyggende eller afskrkkende effekt i denne kamp - og uden dette er det hele meningslst - hvis vi virkelig modigt , ogs ud over banderne , spiller mod medlemsstaterne og mod Rdet .
Skal det holde os tilbage !
Men s siger vi ogs med al klarhed , hvem der holder os tilbage .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fru kommissr , Europa-Parlamentet har i den senere tid spillet en vigtig rolle i bekmpelsen af svindel med fllesskabsmidler , det har med alle midler forsgt at ndre billedet af Europa som en gennemhullet si , der lader alt passere og dermed skaber usikkerhed svel hos forbrugerne som investorerne .
<P>
Sdan som Europa er skruet sammen , for s vidt angr kontrol med forsendelser og kontrol med varer , indgyder det ingen tillid .
For p grund af den manglende vilje i medlemsstaterne er det meget vanskeligt at kontrollere alt , hvad der sker p fllesskabsniveau .
Europa-Parlamentet har med fru Theatos , fru Wemheuers , hr . Tomlinsons og mange andres indsats gjort vldige fremskridt med hensyn til at klarlgge ansvarsomrder og tage stilling til , hvilke foranstaltninger der br trffes .
<P>
Efter den interparlamentariske konference den 23. og 24. april er der fastlagt regler for de aktioner , der skal pbegyndes , der er fastlagt regler om ansvars- og kompetencefordeling , der er mulighed for intervention p svel fllesskabsplan som nationalt plan , der findes udtmmende lovbestemmelser , som prciserer sanktionsog kontrolformer , retsforflgning og inddrivelse af uretmssigt udbetalte penge .
<P>
Men vil medlemsstaterne samarbejde ?
Vil Kommissionen reelt kunne indtrde som civil part i medlemsstaterne ?
Vil disse reelt samarbejde ?
Vil de vre sig problemerne bevidst - efter min mening nej - for s vidt som momsprovenuet ikke i srlig stor grad er blevet anvendt til edb ?
Er de rede til at ptage sig et ansvar for velfrdet og opretholdelsen af en vis forretningsmoral ?
For selv i tyvenes univers er der nogle regler , der skal overholdes .
Og i jeblikket er der ingen regler overhovedet i Europa !
I mit land , Portugal , ser vi kvg dukke op overalt uden den mindste sundhedsmssige , finansielle eller skattemssige kontrol .
<P>
Man m sledes sprge , hvornr det reelt vil lykkes at f medlemsstaterne til sammen med Kommissionen og Ministerrdet at tage et ansvar for , hvad der sker p deres respektive territorier ?
Hvis der ikke findes et resbegreb blandt de hderlige , vil ren fortsat befinde sig i tyvenes lejr .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ud over at takke hr . Wemheuer og fru Theato for deres fremragende betnkninger , som fremover vil vre en obligatorisk referenceramme , vil jeg fremhve tre aspekter .
Dette problem m i sagens natur involvere alle , svel Den Europiske Union generelt som hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet , svel medlemsstaterne som de regionale og lokale myndigheder .
Kort sagt alle borgere .
Og indsatsen skal vre permanent , man kan aldrig lne sig tilbage i den tro , at alt , hvad der er at gre , nu er gjort .
Bedrageribekmpelsen vil blive mere effektiv i takt med , at aktionerne p de forskellige niveauer bliver mere effektive og integrerede , lige fra unionsplanet til lokalplanet .
<P>
I den forbindelse er det af srlig stor vigtighed , at konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser ratificeres med henblik p at sikre en flles aktion i kampen mod svindel og en effektiv arbejdsdeling under respekt for subsidiaritetsprincippet .
P baggrund af den indhstede erfaring i forbindelse med gennemfrelsen af strukturfondene i relation til regionalpolitikken , hvor der rent faktisk ikke kan konstateres get svindel , er jeg overbevist om , at det , der skal gres , er at forenkle procedurerne , mindske bureaukratiet og springe nogle sagsbehandlingsfaser over .
Komplicerede forretningsgange er en yderst frugtbar grobund for get svindel og korruption .
Forenkling af processerne er derimod den bedste forudstning for at bekmpe disse fnomener .
Men fr en sdan forenkling bliver en realitet , er der stadig meget , der skal gres .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , i sin omhyggelige redegrelse anfrer fru Theato en rkke foranstaltninger , der kan give den politiske vilje til bekmpelse af bedragerier til skade for fllesskabsbudgettet form og effektivitet ved at styrke harmoniseringen af de eksisterende regler og samarbejdet mellem Fllesskabets og de nationale myndigheder .
Fru Theatos forslag er en forlber for indsttelsen i traktaten af et retsgrundlag , der muliggr en lovgivning mod svig ved at forudse en procedure med flles beslutningstagning og indfrelse af et st retsregler , hvorved medlemsstaterne forpligtes til at beskytte Fllesskabets konomiske interesser foruden deres egne .
<P>
Harmoniseringen af de eksisterende regler skal ske p bde administrativt niveau , dvs. for s vidt angr sanktionerne og kontrolforanstaltningerne , og p lovgivningsniveau ved en hurtig ratificering af konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , der blev vedtaget i 1995 , samt undertegnelsen af de to ledsagende protokoller , hvoraf den ene angr den strafferetlige forflgning af offentligt ansatte , der har gjort sig skyldige i korruption , og den anden ansvaret for ikke blot de offentligt ansatte , men tillige for medlemmer af de nationale styrende organer .
<P>
Dette er ganske vist alt sammen fortjenstfuldt , men vi skulle gerne holde fdderne p jorden , idet vi er overbevist om , at selv Kommissionen ikke virkelig tror p , at konventionen af 1995 vil kunne ratificeres af samtlige regeringer i Fllesskabet p grund af de objektive vanskeligheder ved at forene den politiske vilje i samtlige 15 lande .
Denne ratifikation viser sig vanskelig , frst og fremmest fordi der til den er knyttet de to tillgsprotokoller , som ikke blot vedrrer offentligt ansattes ansvar , men tillige ansvaret for medlemmer af offentlige forsamlinger , institutioner og regeringer .
Vi mener , at det ville vre mere oprigtigt og rligt , hvis Kommissionen undersgte ivrksttelsen af et fllesskabsinstrument , der kan fungere som norm for Det Europiske Fllesskab med henblik p den endelige ivrksttelse af bekmpelsen af besvigelser mod Fllesskabet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , vi har igen og igen under denne forhandling hrt , hvordan borgere i hele Europa nsker , at kampen mod bedrageri skal have verste prioritet .
Jeg kan fortlle , at de mennesker , jeg reprsenterer i Hampshire og p Isle of Wight , bestemt tilslutter sig dette .
<P>
Men nu skal vi jo ikke overdrive .
Jeg har undertiden under denne forhandling haft indtryk af , at Den Europiske Union er det eneste organ , der er ude for bedrageri .
Lad os lige huske p , at de nationale stater ogs har problemer .
Vi skal alle deltage i kampen mod bedrageri , uanset hvor det sker .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med det arbejde , den har gjort med at fremskynde sin indsats og ogs lyknske Parlamentets formand med , at han med sin store autoritet har medvirket til gennemfrelsen af Parlamentskonferencen .
<P>
Vi kan alle huske de gammeldags western-film , hvor banditterne galopperer over statsgrnsen , mens sheriffens folk er ndt til at bremse hrdt op p den anden side .
Er vi virkelig kommet meget lngere ?
Vi skal have formidlet budskabet om , at vi skal kunne komme over de nationale grnser , og ratificeringen af konventionen er bestemt en meget hj prioritet .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p to mder , vi mske kan skabe forbedringer p .
Den ene er gennemsigtighed , som andre medlemmer har sagt .
Hvis offentligheden ved , hvor pengene bruges , kan de fungere som vore jne og rer . Kommissionen har allerede indfrt en hot-line .
Hvis offentligheden har informationer , kan de bruge denne hot-line meget mere .
<P>
Og vedrrende samarbejde - samarbejde mellem Fllesskabet og de nationale regeringer og indbyrdes mellem de nationale regeringer .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at den britiske regering bestemt tager dette behov for samarbejde meget serist .
Den britiske ministerprsident har bedt mig om vre formand for en arbejdsgruppe bestende af medlemmer af Underhuset , dette Parlament og Overhuset , s vi i fllesskab kan se p problemerne med bedrageri og undersge , hvordan vi kan forbedre kontrollen med Fllesskabets udgifter p nationalt plan .
<P>
En britisk ministerprsident henvendte sig engang til Fllesskabet for at bede om at f sine penge tilbage .
Hvis vi ikke fr lst dette problem , er det ikke blot en ministerprsident fra en enkelt medlemsstat , der beder om at f pengene tilbage , det er alle borgerne , der beder om at f alle deres penge tilbage .
Derfor skal vi have lst dette problem .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , fru Theatos og fru Wemheuers betnkninger er meget spndende : svindel , korruption , organiseret kriminalitet , jakkestskriminalitet .
Man skulle tro , at det var referatet af den socialistiske internationale .
<P>
Der er selvflgelig de spndende beretninger fra Revisionsretten , dommene fra EF-Domstolen , svindel med olivenolie , med korn , med udgifter , med indtgter , med skibe , som lastes gennem forenden for at blive losset gennem agterenden , s man kan f udbetalt sttte mellem de to , Rotterdams havn . Det er alt sammen meget spndende .
Det skal forhindres .
Mske burde man helbrede , angribe rsagerne og frst og fremmest de nationale rsager , Grkenland og Portugal , der snyder med nationalregnskabet , nr de skal beregne deres BNI .
<P>
Men var der ikke noget med en mdesal i Europa-Parlamentet ?
Var der ikke en formand , der underskrev den underligste kontrakt , et kvarter fr hans mandat udlb ?
I Europa-Kommissionen , som har tilladt momssvindel ?
De , der har fjernet grnserne !
Som har tilladt svindel med sygdomsbefngt mel ?
De , som har fjernet grnserne !
Var der ikke en herre ved navn Andriessen , som i 1992 underskrev en hemmelig aftale ved navn Blair House om nedlggelse af den mikroskopiske grnsekontrol , der gjorde det muligt at afslre amerikanernes svindel med kornsubstitutterne ?
Var der ikke en fru Scrivener , der startede med at sige  Min kre Franz , hvis ministrene nogensinde finder ud af , at du har underskrevet en hemmelig aftale osv .. ..  ?
Som forrsager et rligt tab p fllesskabsbudgettet p 25 mia ecu gennem den generelle toldprferenceordning ?
Som hvert r forrsager et tab p 850 ecu pr. ton bananer , der importeres , til gavn for det multinationale selskab Chiquita ?
Er det ikke Europa-Kommissionen , der gr det ?
<P>
Selv om de generelle toldprferencer har deres retsgrundlag i artikel 113 eller artikel 130 W , finder disse ting ikke desto mindre sted .
Hvem har ikke lst bogen af trotskisten Grard de Celis , journalist ved det belgiske radio og tv , som hedder  Priv de public  , og som angiver de datoer , tidspunkter og restauranter , hvor de hjtstende embedsmnd i Kommissionen , ministrene , og reprsentanterne for de multinationale selskaber mdes og forhandler om bortsalget af de offentlige virksomheder !
Denne bog findes virkelig !
<P>
Sandheden er , at De nsker at udnytte svindelen til at g videre med den europiske integration .
De nsker en fllesskabsret .
De underskrev i vrigt en konvention om retligt samarbejde og politisamarbejde i 1995 . Hvornr fr vi Fllesskabets FBI ?
Den belgiske minister Van der Biest kunne blive den nye Herbert Hoover som chef for FBI , og hr .
Gonzales og hr . Tapie kunne sandsynligvis blive tekniske konsulenter .
<P>
Sandheden er , at det strste svindelnummer , det er Den Europiske Union !
De har frastjlet befolkningerne deres frihed , deres uafhngighed , deres arbejde , deres valutaer , deres demokrati .
De har gennemfrt den strste delggelse i menneskehedens historie , delggelsen af den nationale suvernitet !
S De kan lige s godt tage skridtet fuldt ud , og anbringe Kommissionen i Palermo !
<SPEAKER ID=22 NAME="Gradin">
Fru formand , kampen mod bedrageri og organiseret kriminalitet str nu hjt p Unionens dagsorden .
P topmdet i Firenze blev det slet fast , at disse sprgsml skal prioriteres hjt .
Bde p det store stersmde i Visby og p den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig mod fllesskabsbudgettet , som Europa-Parlamentets formand jo tog initiativ til , understregede man ndvendigheden af en forstrket indsats .
Det irske formandskab lgger endvidere stor vgt p narkotikabekmpelsen .
Og nu er ogs handel med mennesker til seksuel udnyttelse kommet hjt p dagsordenen .
<P>
Jeg er enig med mange af talerne i , at vi m have bedre redskaber at arbejde med , hvis vi skal klare de store udfordringer , der ligger i dette arbejde .
Dagens forhandling her i forsamlingen har vist , at Parlamentet og Kommissionen i vid udstrkning er enige om , hvordan kampen skal fres .
Det er vigtigt , at vi arbejder sammen om at tilvejebringe et sikrere og tryggere Europa .
Vi m eksempelvis kunne garantere skatteyderne , at deres penge havner i de rigtige lommer og bruges fornuftigt .
Vi m ogs kunne fre en mere effektiv kamp mod den organiserede kriminalitet , som ikke kun med stor dygtighed tilraner sig penge fra Den Europiske Unions fonde , men ogs fortsat med held giver sig af med narkotika- og menneskehandel , bedrageri og hvidvaskning af penge .
<P>
Det understreges i fru Theatos betnkning , at den igangvrende regeringskonference m ndre forudstningerne for arbejdet p sjle 3-omrdet .
Det er jeg fuldstndig enig med hende i .
Som De ved , har Kommissionen da ogs foreslet , at samtlige omrder under sjle 3 bortset fra strafferet og politisamarbejde overfres til sjle 1 .
Derefter ville man ogs p disse omrder skulle anvende Unionens medbestemmelsesprocedure , hvorved Parlamentet til fulde ville blive inddraget i arbejdet .
Regeringskonferencen bliver med andre ord ndt til at fastlgge et retsgrundlag for bekmpelsen af svig , ikke alene mod Unionens egne midler , men ogs mod medlemsstaternes .
Jeg tilslutter mig derfor forslaget i beslutningen om at etablere s bredt et retsgrundlag som muligt .
Beslutninger om , hvordan bekmpelsen af svig , bedragerier og kriminalitet skal foreg , br trffes med kvalificeret flertal og vre underlagt medbestemmelsesreglerne .
Desuden bliver det efter alt at dmme ndvendigt i den nye traktattekst at henvise til det pkrvede i , at beskyttelsen mod svig er lige strk i hele Unionen .
<P>
Jeg har foreslet mine kolleger i Kommissionen , at man lader svig mod EU ' s midler indg i et strre kapitel om indre og retlige anliggender under sjle 1 .
Det har de vrige kommissrer givet deres tilslutning til , og som nste skridt skal den interparlamentariske konference tage stilling til det .
Vi har gjort store fremskridt i svigbekmpelsen , men det er ndvendigt med en bedre sttte i EU-traktaten , hvis den virkelig skal vre effektiv .
<P>
Endvidere har vi i rsberetningen om bedrageri mod Unionens midler for 1995 kunnet pvise , at der er sket fremskridt .
Fru Wemheuers betnkning , som jeg takker for , opmuntrer os i vore bestrbelser for yderligere at strukturere og forbedre denne beretning .
Jeg har allerede lovet Parlamentets Budgetkontroludvalg , at vi fremover ikke vil offentliggre to beretninger .
Arbejdsprogrammet og rsberetningen vil nste r blive offentliggjort samtidig .
For at gre rsberetningen mere tilgngelig og lselig vil vi gre den kortere og mere koncis , da den ofte benyttes som referencemateriale af offentligheden og pressen .
Derfor er det ikke rimeligt at overlsse den med en lang rkke ekstra oplysninger .
Samtidig er der nogle forslag i fru Wemheuers betnkning , som der er grund til at undersge nrmere .
I den forbindelse vil jeg gerne tilfje , at nogle af fra Wemheuers forslag vedrrende forvaltningen af EU ' s midler vil blive tilgodeset i Kommissionens projekt SEM 2000 , dvs .  Sound and Efficient Management  -projektet .
<P>
Der er indledt et intensivt arbejde for at forbedre forvaltningen af EU ' s midler .
Heri indgr forbedring af revisionen og kontrollen , ligesom EU-bestemmelserne skal gennemgs med henblik p at gre dem s svigsikre som muligt - et forebyggende arbejde , med andre ord .
<P>
Jeg vender nu tilbage til nogle vigtige punkter i fru Theatos betnkning om opflgningen af den interparlamentariske konference , som har haft en stimulerende effekt p den fortsatte bekmpelse af svig i EU .
Jeg er sikker p , at de nationale parlamentarikere ogs rejste hjem med ny viden , og at dette vil fre til resultater i deres egne parlamenter .
<P>
Konferencen har fet en direkte betydning for den igangvrende lovgivningsproces i Rdet .
Finansministrene traf eksempelvis p deres samling i juni mned en meget vigtig principiel afgrelse om kontrol p stedet , dvs .  on the spot controls  .
Denne afgrelse er i jeblikket til behandling i Parlamentet , og den forordning , som der er tale om , reprsenterer et betydningsfuldt skridt fremad p flere omrder .
Der indfres for frste gang et retligt bindende system - en forpligtelse til at beskytte skatteydernes penge p samme mde i samtlige medlemsstater .
Konferencen mundede ud i en rkke meget praktiske forslag fra Parlamentets formand , hr .
Hnsch . Fru Theatos betnkning bygger p disse forslag .
Jeg synes , det er en glimrende betnkning med mange interessante forslag , som der er grund til , at bde Kommissionen og Rdet studerer nrmere og mere indgende .
<P>
Jeg har allerede vret inde p det fundamentale og vsentligste sprgsml vedrrende ndringerne i sjle 3 .
Derudover agter jeg at komplettere forordningen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser med bestemmelser om sektorbestemte sanktioner og kontrolforanstaltninger .
Hvad dette angr , har Kommissionen indledt et omfattende forberedende arbejde .
Vi skal navnlig undersge , om medlemsstaterne efterlever det nye princip om , at beskyttelsen mod svig skal vre lige strk i samtlige medlemsstater .
Jeg regner med , at forslaget herom vil blive fremsat under det kommende nederlandske formandskab i begyndelsen af nste r .
<P>
I Parlamentets beslutning opfordres medlemsstaterne til snarest muligt at ratificere konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Det forholder sig jo sdan , at denne konvention er en forudstning for , at vi for alvor kan gre noget ved svigen og vide , at svindlerne retsforflges p lige fod i samtlige medlemslande .
Som mange af Dem har ppeget , har intet land endnu ratificeret konventionen , selvom den har ligget p regeringernes bord et helt r .
Jeg har erfaret , at man har pbegyndt processen i nogle lande , og at det irske formandskab agter at fre en alvorlig drftelse med de vrige regeringer .
I vrigt synes jeg , at problemerne vedrrende ratificeringen af konventionen stter sjle 3-samarbejdets mellemstatslige karakter i relief , sdan som det allerede er blevet ppeget under forhandlingen .
Vi bliver nu tvunget til at operere med konventioner , som frst trder i kraft efter en langtrukken ratifikationsprocedure , hvis de i det hele taget trder i kraft .
Det var vi sluppet for , hvis der i Maastricht-traktaten var blevet fastsat en mere formlstjenlig beslutningsprocedure for sjle 3 .
P regeringskonferencen drfter man faktisk et meget interessant forslag fra det irske formandskab om dette problem .
Parlamentets beslutning kommer derfor p det rigtige tidspunkt fr det ekstra topmde i Dublin .
<P>
Medlemsstaterne er allerede begyndt at oprette srlige antisvigafdelinger med en bred faglig kompetence .
Jeg er enig i , at disse br have deres modstykke i Kommissionen , bde i retslig og i administrativ forstand .
Derfor har jeg forstelse for nsket om , at UCLAF tildeles en mere specifik status og strre vgt i sit arbejde i forhold til medlemsstaterne .
Kommissionen og medlemsstaterne br samarbejde mere om at f bugt med svigen .
Det er baggrunden for , at vi har fremsat forslag om en protokol om get juridisk samarbejde .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vil jeg gerne sige endnu et par ord om den igangvrende regeringskonference .
Det drftes nu i Kommissionen , hvordan det tidligere principforslag om ndringer i sjle 3 skal flges op .
Vi agter at fremstte et samlet forslag , der tager sigte p at garantere alle mennesker frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Narkotika , korruption og international kriminalitet udgr en alvorlig trussel , som krver en samlet front af modforanstaltninger .
Dette er navnlig vigtigt , nr man betnker den store , og voksende , foragt for politikere , der omgrder os rundt omkring i Europa .
Sammen m vi derfor genopbygge tilliden hos borgerne og opfylde deres krav om sikkerhed og tryghed .
<SPEAKER ID=23 NAME="Theato">
Fru formand , lad mig sige hjertelig tak p Budgetkontroludvalgets vegne , men ogs p egne vegne . Endvidere tror jeg ogs p Parlamentets vegne , da der jo ikke er stillet nogen ndringsforslag til betnkningerne .
Det betyder , at vi ligger p linje med hinanden , fru Gradin !
Deres opmuntrende ord og Deres klare udtalelser giver os ogs fortsat mod til at arbejde sammen her .
Det vil lykkes os , det er jeg overbevist om .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget et forslag til beslutning fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender ( B4-1009 / 96 ) .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Valget i Bosnien
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om valget i Bosnien .
<SPEAKER ID=26 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , p Europa-Parlamentets opfordring har Kommissionen indvilget i at afgive en redegrelse om valget i Bosnien , selv om emnet ikke var opfrt p dagsordenen for plenarmdet .
<P>
I dag vil vi njes med at informere p grundlag af de oplysninger , vi har fet indtil nu , og som aftalt vil Kommissionen ikke besvare sprgsml .
<P>
De officielle resultater af valget bekrfter , at hr . Izetbegovic ogs bliver leder af det nye tredelte prsidentskab for Bosnien-Hercegovina .
Hr . Zubak skal reprsentere kroaterne og hr .
Krajisnik serberne . Resultaterne af valget blev som forventet .
Men desvrre bekrfter de de nationalistiske tendenser og vanskeliggr muligvis de muslimske flygtninges tilbagevenden til den serbiske republik i Bosnien .
<P>
Ved valget skulle ogs vlges medlemmer af det nationale parlament , de regionale parlamenter og ledere af de lokale samfund .
<P>
Valget blev fulgt af over 1000 internationale observatrer , som dkkede mere end 3000 valgsteder .
EuropaParlamentet deltog med 16 observatrer , som stttedes af Kommissionens delegation i Sarajevo .
Tre af Kommissionens funktionrer bistod koordinatoren for observatrerne , hr . Van Thijn , med hans arbejde .
I denne forbindelse er jeg ndt til at fremhve den midlertidige valgkomites bidrag til valgets forberedelse og gennemfrelse , og ligeledes OSCE ' s samt alle de vrige deltagende observatrers bidrag .
<P>
Set ud fra en teknisk synsvinkel har der ikke vret s mange problemer , og takket vre IFOR ' s meget mrkbare tilstedevrelse var der ingen uro af betydning .
Imidlertid benyttede kun f personer sig af muligheden for at vende tilbage til deres hjemegn for at stemme .
Det krvede , at de skulle krydse grnsen mellem de etniske samfunds territorier .
Der var oprettet srlige ruter og transportmuligheder til lejligheden med det forml at beskytte dem , der kom for at stemme , men desvrre sejrede frygten . Mange borgere fra BosnienHercegovina mdte dog op p valgstederne for at stemme - ogs p trods af vanskelige vilkr .
<P>
Det er muligt , at der har vret kritik fremme med hensyn til ytringsfriheden i tiden op til valget .
Oppositionspartiernes og de tre etniske gruppers adgang til medierne var ikke helt tilfredsstillende .
SDA , HDZ og SDS var de toneangivende i valgkampen .
Derfor kan vi kun ndtvungent tale om et politisk neutralt klima , som var en af Dayton-aftalens betingelser .
<P>
Af denne rsag er vi enige med de internationale observatrers leder , hr . Van Thijn , i at dette valg var det frste led i overgangen fra de heftige og voldelige sammenstd til demokratiske fremtidsperspektiver for BosnienHercegovina .
Den tid , der begynder nu , bliver meget vanskelig .
Nu m institutionerne blive mere funktionelle , en ny centralregering m dannes , og alle partierne m udvise samarbejdsvilje .
Dette sker ikke uden et strkt og samordnet internationalt pres og international sttte .
<P>
De lokale valg , der skal afholdes , bliver en vigtig kontrol , en slags prveklud .
Som bekendt finder de sted den 30. november , selv om det slet ikke er sikkert , at alle de organisatoriske krav , heriblandt den nye valgliste , vil vre opfyldt i tide .
Det var de oplysninger , som Kommissionen kunne give Parlamentet p dette mde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Fru formand , jeg vil gerne undskylde p vegne af hr . Imbeni , der skulle have talt her i dag .
Han har mttet tage hjem i al hast .
<P>
Der var mange forskellige valg : Valget til prsident for hele landet , valget til prsident for Srpska-republikken , valget til prsident for fderationen og s de regionale valg .
Kommunalvalget blev udskudt .
<P>
Disse valg var enestende .
De var enestende , fordi de blev tilrettelagt og afholdt af udlndinge - af os .
Der har vret nogle specifikke klager .
Nogle valgsteder l i nrheden af kirkegrde , henrettelsessteder eller minefelter .
Der har vret klaget over , at 15-20 % af dem , der nskede at stemme , ikke kunne komme til det , fordi de ikke var opfrt p valglisten .
Vreden forsvandt dog , da man enedes om , at et valgsted kunne forblive bent i alle samfundene , indtil man havde undersgt klagerne .
<P>
S tillykke til arrangrerne og Den Europiske Unions mission .
Et godt stykke arbejde er blevet gjort under meget vanskelige omstndigheder ; det var ikke perfekt , men det var godt .
<P>
Det strste problem var , at mere end 50 % af befolkningen ikke bor i de hjem , de boede i for fem r siden .
En fjerdedel af befolkningen bor i andre lande .
En tredjedel er blevet forflyttet og bor i andre dele af BosnienHercegovina .
<P>
Borgerne kunne stemme p tre mder : Enten p deres nuvrende bopl , pr. brev , eller de kunne rejse derhen , hvor de boede tidligere , og stemme der .
Denne rejse skete under beskyttelse af I-for-tropper .
<P>
For at sikre , at ingen stemte to gange - for i det fleste tilflde kunne de stemme alle steder - fik de pfrt et mrke p deres finger .
Jeg fandt kun en person , der forsgte at stemme to gange , en gammel kvinde p ca .
80 r . Jeg mener , at folk respekterede valgprocessen .
Vi fr klager fra bosnierne over , at serberne ikke tillod folk at stemme pr. brev osv . , men da deres kandidat sikkert bliver den frste prsident , bliver disse klager mske ikke s voldsomme fremover .
<P>
Alt taget i betragtning m vi respektere resultaterne .
Det er kun et lille skridt i freds- og genopbygningsprogrammet .
Hvad skal vi gre nu ?
Der er fire henstillinger .
For det frste skal tropperne blive der - I-for skal blive der .
Det fremmer stabiliteten .
Vi skal ikke hente dem hjem , fr landet er mere sikkert .
Vi har lrt den lokale befolkning , hvordan de seks millioner miner i jorden afmonteres .
Besg landet , men trd aldrig uden for asfalten .
<P>
For det andet vil der blive afholdt kommunalvalg , sandsynligvis i november , men mske frst nste r .
Jeg vil gerne bede om at f sendt en observatrenhed af sted , for vi kan f strre problemer med disse valg end de andre .
Ingen blev drbt p valgdagen , hvilket er sjldent i det land .
Men borgmestrene og de lokale kommunalmedlemmer har utrolig stor magt .
Valgene til kommunalbestyrelserne bliver meget vigtige .
Dem skal vi overvge .
<P>
For det tredje skal vi p en eller anden mde have skabt forbindelse mellem alle de forskellige organisationer i landet .
Vi skal have en slags paraply , der varetager kontakt og koordinering mellem dem .
De samarbejder , men det er noget , der kan forbedres .
<P>
For det fjerde skal vi have et srligt hjlpeprogram .
De fr hjlp nu , men den skal koordineres .
<P>
I Srpska , der er blevet etnisk udrenset , var politikken en anden .
I fderationen stemte alle i henhold til de nationale grnser .
De har rent faktisk stemt dem ind , som vi i frste omgang anklagede for at vre rsag til problemet .
Valgene har ikke bragt demokrati med sig .
Kampagnen var ikke fri og retfrdig , fordi medierne ikke var upartiske .
P valgdagen havde folk valgfrihed , men ikke adgang til fri oplysninger .
<P>
Alle de tre store partier er autoritre .
Vi m sprge os selv , om bistanden i fremtiden skal vre betinget af bedre holdninger og borgernes rettigheder .
Jeg er sikker p , at vi kommer til at drfte dette emne i fremtiden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , som leder af den ad hoc-delegation , der rejste til Bosnien som valgobservatr , vil jeg gerne sammenfatte det , vi i fllesskab kan konstatere i forbindelse med disse valg .
<P>
Da der i Bosnien-Hercegovina hverken er bevgelsesfrihed eller informationsfrihed , kan dette valg ikke mles med vore mlestokke .
Ordene free and fair vil De flgelig savne i forbindelse med vurderingen .
Oppositionspartierne havde de strste vanskeligheder med at gre opmrksom p sig selv , da isr fjernsynet i den serbiske og i den kroatiske del ikke gav dem mulighed for at prsentere sig selv .
Derfor forlb valgkampen ensidigt .
<P>
Med hensyn til selve valgdagen kan det konstateres , at valget forlb uden problemer i de etnisk rene omrder .
Hvad enten det var takket vre fornuft hos de ledende partier eller den anden etniske gruppes manglende tilstedevrelse , men ganske givet ogs takket vre IFOR ' s tilstedevrelse .
De fejl , som vi alle mtte konstatere , var ikke s ubetydelige , som vi hidtil har hrt her .
Fejlene l imidlertid hovedsagelig hos OSCE , som skulle forberede valgene .
Den mangelfulde valgforberedelse med hensyn til flygtningenes stemmeafgivelse i deres nuvrende hjemkommuner i fderationen til deres gamle omrder i den nu serbiske del af Bosnien , medfrte til dels kaotiske forhold for tusinder af flygtninge .
Jeg kunne se dette med egne jne .
Problemer var der ogs for de muslimske flygtninge , som vovede at overskride den skaldte demarkationslinje for at stemme i de omrder , hvor de boede fr , i den nuvrende Republika Srpska .
De blev bevidst holdt tilbage af serberne , sledes at mange ikke kunne afgive deres stemme .
OSCE ' s registrering af vlgerne var utrolig mangelfuld i hele Bosnien .
Indtil 20 % af menneskene var ikke registreret .
Dette kunne kun afhjlpes de steder , hvor vlgerne havde bevgelsesfrihed til at kunne klage over det hos den lokale valgkomit .
Dette blev de flygtninge , der kom over grnsen , imidlertid forhindret i at gre af serberne .
De havde ikke bevgelsesfriheden til at kunne begive sig til den lokale komit .
Men den strste fejl var efter min opfattelse OSCE ' s beslutning om ud over de to valgmuligheder , der var fastsat , nemlig enten at stemme dr , hvor man bor nu , eller dr , hvor man boede iflge folketllingen i 1981 , at tilvejebringe en tredje valgmulighed .
Men havde nemlig lov til at afgive sin stemme , hvor man nskede .
P papiret hed det , hvor man havde til hensigt at bo , hvilket ingen behvede at kontrollere .
Det medfrte nationalistiske manipulationer fra alle sider og til en stabilisering af den etniske deling som f.eks. i Brcko , hvor 80 % serbere afgav deres stemme , selv om dette omrde i 1991 var nsten rent muslimsk !
Gudskelov vil dette ikke vre tilladt under kommunalvalgene , som af denne grund var udsat , ellers havde aggressoren sejret over hele linjen .
<P>
Vi appellerer til OSCE om at tage ved lre af fejlene og at forberede valgene i slutningen af november bedre !
At kun omkring 20 % fordrevne muslimer afgav deres stemme i de omrder , hvor de tidligere boede , skyldtes ogs til dels , at de dr kun kunne stemme p en serbisk prsidentkandidat .
Hvor vanskeligt mtte det ikke vre for dem f.eks. i Priedor eller Srebrenica at stemme p den direkte eller indirekte ophavsmand til massakren dr .
<P>
P PPE-Gruppens vegne vil jeg dog sige , at alternativet til at afholde disse valg havde vret , at en stadig mere uholdbar tilstand ville vare ved , en tilstand , hvor de dominerende nationale eller nationalistiske partier fortsat havde haft det afgrende ord uden legitimation .
Disse valg kan vre begyndelsen p en mulig og ndvendig demokratisering .
Ogs begyndelsen p en vanskelig integration af de etniske grupper , som efter 9 mneders vbenhvile ingen fred har , som stadig m fle fjendskab , ja endog had .
Men for frste gang vil der vre en demokratisk opposition , da der var stemmer til oppositionen .
For frste gang er der et prsidentrd , hvor de tre reprsentanter for de etniske grupper m dele magten .
Vi fr at se , om dette lykkes .
Da alle etniske grupper har deltaget i disse valg , er der imidlertid chance for , at samarbejdet i flles institutioner gr det muligt at opbygge demokratiske strukturer , og der omsider ogs igen kan udvikles et civilt samfund .
<P>
Naturligvis er der fortsat fare for , at Bosnien-Hercegovina falder fra hinanden , hvilket Dayton-aftalen jo ikke har afvendt , men tvrtimod endog har fremmet som flge af den strikte opdeling af landet og den territoriale belnning af aggressoren .
Men , mine damer og herrer , uden disse valg havde faren vret betydelig strre .
For at de nyetablerede demokratiske strukturer i det fortsat usvkkede fjendskab - forsteligt efter den netop afsluttede krig - virkelig frer til demokrati , at vbenhvilen i Bosnien-Hercegovina kan resultere i en virkelig fred , hertil er der fortsat behov for sttte fra den internationale fredsstyrke samt vor tilstedevrelse og bistand .
Jeg giver kollegerne ret i , at bistanden skal koordineres bedre .
Det duer ikke , at der dr arbejder utallige organisationer ved siden af hinanden .
Men vi har som Parlament knyttet betingelser til denne bistand , og vi skal s vre opmrksomme p , at disse betingelser overholdes .
Men der er ogs behov for , at krigsforbryderne hurtigt arresteres , navnlig Karadzic og Mladic .
Og hvis det er sandt , at Karadzic afgav sin stemme i Pale i lrdags , s kan jeg kun sprge , om det virkelig var i overensstemmelse med vor opfordring til IFOR om snarest muligt omsider at anholde ham .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det er min opfattelse , at der hersker udbredt enighed i dette sprgsml , svel vedrrende kommissrens oplysninger som vedrrende de oplysninger , der blev givet af reprsentanterne for De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Jeg vil derfor ndvendigvis komme til at gentage nogle aspekter , hvor der i forvejen hersker enighed , men jeg vil gerne i sammenfattende form gennemg de aspekter , jeg finder srlig vigtige .
<P>
For det frste skal det understreges , at det var nyttigt og vigtigt , at valgene blev afholdt .
Selv om de mske var lidt for pvirket af den amerikanske sttte , var det i realiteten et frste skridt p vejen .
Vi m , som det er blevet sagt , ikke beg den fejl at udsende det budskab , at der var tale om fuldstndig frie valg .
Selv om de teknisk set var frie - der var rent faktisk betingelser til stede for at stemme frit p trods af manglen p stemmesedler og valglister og manglende fri bevgelighed - er det en realitet , at i perioden op til valget var de politiske betingelser for afholdelse af virkeligt frie valg ikke til stede , idet alle valgkomiteerne var afhngige af de store flertalspartier , og medierne stod i de samme partiers tjeneste , der var klart tale om manipulation .
<P>
Men , som en reprsentant for et oppositionsparti sagde ,  intet vil blive som fr  , hvilket vil sige , at oppositionen og de moderate partier vil f en stemme , og det er vigtigt for fremtiden i dette omrde af Europa .
<P>
Lad os se nrmere p bestemte aspekter og refleksionselementer .
Det er sledes som tidligere nvnt af afgrende betydning , at IFOR-fredsstyrken forbliver i landet .
Uden IFOR vil krigen begynde igen .
Uden IFOR vil de demokratiske institutioner ganske givet ikke fungere .
Der var frst tale om et r , men nu erkendes det , at der nok bliver tale om mere end et r .
<P>
Den nste overvejelse drejer sig om Den Europiske Unions image , der er drligt , endog meget drligt .
Den Europiske Union fr skylden for alt , hvad der er sket , p trods af den i redegrelsen omtalte humanitre bistand .
Den Europiske Union havde ingen flles politik , fordi medlemsstaterne frte bilateral politik i overensstemmelse med de historiske strategiske interesser , og sandheden er , at Den Europiske Unions image er ekstremt drligt .
<P>
Det er allerede blevet nvnt , at krigsforbryderne ndvendigvis skal dmmes , og dette kan jeg helt tilslutte mig .
Hvis de ikke bliver straffet , vil det internationale samfund indirekte ratificere denne form for kriminalitet , og der vil ikke blive lagt vgt p den .
At isolere Den Serbiske Republik forekommer mig at vre farligt .
Den fremherskende tendens til at isolere Den Serbiske Republik er farlig , for s vidt som det kan skabe yderligtgende holdninger , som vil kunne true freden i det omhandlede omrde .
<P>
Til sidst en bemrkning til det , der i redegrelsen blev sagt om Unionens humanitre bistand .
Jeg er enig i , at den humanitre bistand m tages op til revision , ikke alene bistanden til Bosnien , men Den Europiske Unions humanitre bistand som helhed .
Jeg vil slutte med et budskab om hb : noget er begyndt p ny .
Hvis de demokratiske institutioner fungerer , mener jeg , som en reprsentant fra et oppositionsparti udtrykte det , at det er det samme som at f lagt taget p , nr man bygger et hus .
Taget er de demokratiske institutioner : hvis de fungerer , vil det vre muligt at lse flygtningeproblemet , problemet med tvangsforflyttede , ja alle de etiske problemer .
Jeg mener , at vi br udsende et budskab om hb og udtrykke psknnelse af organiseringen , som var upklagelig , og ligeledes af formanden for Europa-Parlamentets delegation , som ogs arbejdede upklageligt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , for god ordens skyld , jeg var ikke en del af observatrkorpset , men jeg var ganske rigtigt i Bosnien en uge fr p nsten samtlige de steder , hvor man forventede problemer .
<P>
I teknisk forstand , det er allerede blevet nvnt , kan man give valget i Bosnien , i al fald under disse omstndigheder , et bestet .
Det er blevet klart , at organisatorerne , og ogs OSCE , har gjort deres bedste .
Hvorfor skulle de i grunden ikke ogs det ?
Men valget forlb sledes ogs temmelig fredeligt , og dette er en vigtig ting efter s mange r med krigsterror .
Bortset fra tekniske problemer i forbindelse med registreringen har de mennesker , der har stemt , efter al sandsynlighed gjort det demokratisk .
Men der er ogs mange , der ikke har kunnet stemme eller ikke kunne stemme dr , hvor de gerne ville stemme .
Gennem intimidering , jo stadigvk , og misinformation blev der srget for , at grnsen mellem omrderne ogs var en gte grnse .
Det har fru Pack redegjort for i meget klare vendinger .
Kun meget sm grupper af muslimer tog af sted for at stemme i Republikken Srpska .
Og der , hvor de begav sig til stemmeurnerne i det andet omrde , blev de konfronteret med pbel og talstrkt politi , der ventede p dem .
<P>
De ndvendige betingelser for valget er sledes ikke opfyldt .
Det er almenviden ; uden blandt andet fri personbevgelighed og adgang til de uafhngige medier har det sledes ikke vret muligt at fre en gte og demokratisk kampagne .
<P>
Nu , hvor den etniske udrensning egentlig er blevet gjort officiel og er blevet legitimeret , m vi sige , at dette er en trist konklusion af dette valg .
Opdelingen af Bosnien er faktuelt en kendsgerning , de facto en kendsgerning .
Sprgsmlet er , om strke institutioner i den bosniske enhedsstat kan gre denne deling ugjort .
Kan vi presse et multietnisk system ned over hovederne p folk , der har vendt sig fuldstndig bort herfra .
<P>
Vi m f det bedste ud af det , som vi nu engang har .
Hvad skal vi nu gre ?
Hvad vil vi rde til ?
I al fald er IFOR fortsat ndvendig , det er allerede blevet sagt flere gange her til formiddag .
Folk vil have ro . Det kan jeg godt forst .
Men mske kan vi ogs yde et bidrag ved det kommende valg , ikke valget til kommunalbestyrelserne ved udgangen af november , men ved valget om to r .
Lad os da srge for , at de uafhngige medier , isr fjernsynet bliver til at f adgang til , sledes at man ved , hvad man stemmer for , og at man ved , hvad fremtiden vil blive .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissr , min gruppe er helt bevidst om den politiske betydning af disse frste valg til den lovgivende forsamling og prsidentvalget i Bosnien .
Men jeg vil dog understrege , at disse valg givet ikke er den endelige lsning p de problemer , som fortsat bestr i omrdet , og at foreningen af Bosnien p grund af dets interetniske karakter givet ikke er sikret ved disse valg .
<P>
Valgene risikerer paradoksalt nok at blive en boomerang , fordi de kan bevirke en yderligere udkrystallisering af de etniske delinger af landet og en legitimering af de mest yderliggende holdninger i det bosniske politiske spektrum .
Dette bevises netop ved den betydelige tilslutning , som forventes til den serbisk-bosniske kandidat , som str Karadzic ' holdning meget nr , dvs. holdninger , som indtages af en teoretiker , der gr ind for en etnisk adskillelse , og i visse henseender og med de ndvendige forskelle sikrer Izetbegovic ' sejr end ikke Bosniens integritet , fordi hans valgkampagne blev frt netop p grundlag af en blanding af persondyrkelse og nationalisme , som vi finder potentielt farlige .
<P>
Men der er dog positive sider , som vi ikke m undervurdere . Jeg hentyder herved bl.a. til de positive resultater for de demokratiske krfter , som netop krver etnisk sameksistens , den sameksistens , som er blevet sat p en hrd prve i de fire krigsr .
Det gode resultat , der opnedes af den bosniske frsteminister Siladic , giver anledning til forhbninger , fordi den viser , at der er modsatrettede krfter i det bosniske samfund .
<P>
Endelig nsker min gruppe at understrege en anden side af det bosniske sprgsml , som rangerer lige med den institutionelle stabilitet i Bosnien . Jeg tnker her p de programmer for konomisk genopbygning af landet , som Unionen efter vor opfattelse fortsat br finansiere .
Der bliver ikke fred uden udvikling .
Og det er netop med den konomiske genopbygnings alen , vi skal mle Kommissionens og Rdets politiske vilje til tillige at fremme den sociale og civile genopbygning af et land , hvori en krig har trdt Den Europiske Unions grundlggende vrdier under fode .
<P>
Dette aspekt er afgrende for en bosnisk lsning og efter min mening prvestenen for Den Europiske Union , der mange gange har vret for sent p den og ofte har spillet en marginal rolle , netop i krigens afgrende jeblikke .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , ogs jeg vil straks understrege , at de valg , vi har overvret som delegation , fra et strengt formelt synspunkt er forlbet korrekt . Man sknner , at der har vret problemer p 3 % af valgstederne .
Men jeg vil understrege , at disse valg kun formelt har vret korrekte , fordi vi tillige m betragte de samlede forhold , der var opstet efter den militre konflikt p socialt niveau , den samlede politik under valgkampagnen og under valgene .
Vi m ikke vre blinde for , at en af de fejl , som har undergravet muligheden for afvikling af demokratiske valg , allerede findes i Dayton-aftalerne , fordi man herved faktisk har knsat det resultat , der var opnet ved vbnene .
<P>
P denne mde har man uundgeligt fremmet de nationalistiske krfters vkst , og flgelig var resultatet fra et politisk synspunkt afgjort p forhnd , og det eneste problem var at finde frem til , hvor stor en sejr de tre nationalistiske partier procentvis havde vundet .
Det er af denne grund , at vi m fordmme de forhold , der frte til manglen p lige muligheder og demokrati under valgkampagnen .
Frst og fremmest bestod problemet i , at informationsorganerne hverken var frie eller uafhngige .
I denne forbindelse skal det ogs understreges , at vi i Den Europiske Union har finansieret bistand med henblik herp , en bistand , som ikke har givet de resultater , vi hbede p , og jeg mener - og det siger jeg ogs p de Grnnes Gruppes vegne - at der br ivrksttes en undersgelse af grundene til , at disse resultater aldrig blev opnet .
<P>
Dette glder ogs for fremtiden , idet alle de former for bistand , der ydes til genopbygningen , skal vurderes omhyggeligt , eftersom selv humanitr bistand er blevet udnyttet af de siddende magthavere og nationalistiske krfter , ogs som pressionsmiddel under valgkampagnen for at opn strre tilslutning .
Under disse omstndigheder var der ikke sikret lige muligheder .
<P>
Jeg vil yderligere understrege et andet aspekt vedrrende flygtningene og de vanskeligheder , disse mder ved deres tilbagevenden til hjemlandet , den manglende frie bevgelighed , og at retningslinjerne for demokratiseringen er blevet til egentlige grnser .
P baggrund af alt dette kan vi ikke hvde , at disse valg har vret frie og demokratiske .
Vi kan hjst sige , at de kan vre et frste skridt i retning af demokrati , men p bestemte betingelser , nemlig at der i dette jeblik findes et politisk engagement p internationalt niveau , i Den Europiske Union og i Europa-Parlamentet i at f den udvikling , der har vist sig med disse valg , gjort til en positiv mulighed for dialog mellem parterne .
Som Europa-Parlament og fra de internationale organisationers side m vi flgelig sikre en ogs militr tilstedevrelse , der opretholder en ikke-krigssituation , og for s vidt angr bistanden skal denne vre til fordel for uafhngige informationsorganer og et socialt og kulturelt netvrk for en dialog , for at de forestende kommunalvalg , som lykkeligvis er blevet udsat , fordi modul P2 ville have vret til hinder for et virkelig demokratisk system og knsat en yderligere spaltning af Bosnien , kommer til at foreg under bedre garantier for demokrati og lige muligheder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , observatrgruppens rejse , som fandt sted under fru Packs ledelse , mellem ruiner og i den strste hblshed mellem befolkningsgrupper , hvis flertal , desvrre , tilsyneladende ikke vil leve sammen og i et generelt klima af intolerance , vold , totalitarisme , religisitet , og tilmed rammes de tre store regioner i Bosnien af korruption , omend i forskelligt omfang .
P den baggrund kunne vi konstatere , at afstemningen teknisk set var gennemfrt korrekt , men politisk set var den lidet tilfredsstillende .
<P>
Rent teknisk blev afstemningen gennemfrt korrekt p trods af nogle f hndelser , som efter min mening blev blst uforholdsmssigt op , og p trods manglerne ved en valgkamp , som vi ikke selv var vidne til .
Der var ikke tale om trusler , om vold , ingen benlys svindel i strre omfang under valghandlingen , navnlig takket vret observatrernes tilstedevrelse .
<P>
Politisk set blev de to risikomomenter ved denne afstemning bekrftet .
Det frste sprgsml var , om flygtningene kunne passere demarkationslinjen for at stemme i de omrder , som de var fordrevet fra , og det var ikke tilfldet .
Det andet sprgsml var , om de demokratiske oppositionspartier i de forskellige zoner kunne true de store nationalistiske partiers dominans .
De blev i realiteten marginaliseret .
Disse to risikomomenter var imidlertid forudset i Dayton-aftalen , hvilket understreger - og det gr vi mske ikke nok ud af - de vestlige landes og Den Europiske Unions ansvar i forbindelse med krisens udvikling i Jugoslavien .
<P>
I dag er der en reel fare for en opsplitning af landet .
Bosnien kan betragtes som vrende p randen af den vrst tnkelige situation .
Paradoksalt nok kommer hbet fra Beograd , idet tilstedevrelsen af en kandidat , som accepteres af Beograd , har hindret en serbisk ekstremist i at blive prsident for Bosnien-Herzegovina , hvilket ville have vret helt uudholdeligt .
<P>
Vi m klynge os til dette spinkle hb og handle p fire omrder .
For det frste : uanset hvor kunstigt og konfliktskabende det mtte vre , m vi for enhver pris bevare Bosnien-Herzegovinas uafhngighed og territoriale integritet .
<P>
For det andet m vi mske nuancere vores bedmmelse af hovedpersonerne og under alle omstndigheder sttte de grupper , der nsker at gennemfre Dayton-aftalerne loyalt .
<P>
For det tredje m vi krve - som De har hrt , er alle observatrer enige om dette - at IFOR forbliver i Bosnien , idet dette er den eneste garanti for stabilitet i den nuvrende situation .
<P>
Endelig m vi krve , at kommunalvalgene udskydes , idet de ikke kan afholdes under de nuvrende tekniske omstndigheder .
P disse betingelser , og kun p disse betingelser , bliver det vrst tnkelige ikke sandsynligt eller sikkert .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Valget har vret omstridt , bde p forhnd og ogs senere .
Teknisk , som allerede nvnt , p grund af problemer med registreringen , men for eksempel i det valgdistrikt , hvor jeg var observatr , kunne man ogs se plakater med Radovan Karadzic .
Politisk var valget omstridt p grund af den begrnsede bevgelsesfrihed og den begrnsede ytringsfrihed , og strategisk var det omstridt p grund af , at den faktiske opdeling af landet blev legitimeret , nsten legitimeret .
Alligevel m vi leve med resultatet af valget i Bosnien .
Det er allerede blevet nvnt , teknisk forlb det alt i alt slet ikke s drligt , og strategisk set er den faktiske opdeling af Bosnien jo ikke opstet p grund af valget , men p grund af Dayton-fredsaftalen , og denne fredsaftale var dengang ndvendig for at f vbnene til at tie .
Better ballots than bullets , som englnderne siger , kunne man hre rundt omkring .
Hellere stemmesedler end kugler . Og det er en mske lidt tyndbenet retfrdiggrelse af den omstndighed , at vi m leve med resultatet .
<P>
Bosniens fremtid ser mrk ud .
De bosniske serbere har fet meget i deres Republik Srpska .
Deres egen prsident og deres eget parlament , og dette forekommer mig ikke s heldigt for sammenhngen i landet .
I det nye Bosniens statsprsidium er der nu blevet valgt to potentielt separatistiske co-prsidenter , nemlig den bosnisk-serbiske co-prsident og den bosnisk-kroatiske co-prsident .
<P>
Krigsforbryderne , nu taler jeg om fremtiden , skal anholdes nu .
Valget er overstet , og IFOR er stadig til stede .
Det varer ikke s meget lngere , og sprgsmlet er , hvad der derefter skal ske med troppestyrkerne .
Og til slut , det vigtigste er : hadet m forsvinde , men det m bosnierne selv srge for .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Efter anmodning fra formndene for de politiske grupper vil alle de planlagte forslag herunder beslutningsforslagene vedrrende den politiske situation i Tyrkiet blive sat til afstemning under denne afstemningstid .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Fru formand , hvis jeg har forstet det ret , skal der her i formiddag alene stemmes om sprgsml til og med den tyrkiske politik , hvorfor afstemningen om brn skal udsttes til et tidspunkt , hvor mange af kollegerne ikke vil vre til stede .
Det forekommer mig , at et s vigtigt sprgsml absolut skal sttes under afstemning her i formiddag , hvor kollegerne er til stede .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr nu her , jo hurtigere vi kommer i gang , jo lngere kommer vi med afstemningen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Fru formand , i gr fandt der en uregelmssighed sted ved , at en betnkning blev skudt frem for andre , og den fastlagte orden sledes blev ndret . Jeg ser gerne , at der i dag rdes bod p denne uregelmssighed ved fornyet forelggelse af hr .
Hermans , hr . Barzantis og fru Tongues betnkninger fr fru Thyssens .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg kan forsikre Dem for , at vi fortstter med afstemningen mindst til og med beslutningsforslagene om Tyrkiet .
Nr vi kommer s langt , vil jeg sprge Dem , om De nsker at fortstte .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Fru formand , Europa-Parlamentet ofrer ingen opmrksomhed p , at en gammel og syg statschef udsttes for krnkelser i disse dage , samtidig med at man vanhelliger kirkerne her i Frankrig .
Jeg nsker , at Europa-Parlamentet indtager en solidarisk holdning over for en statschef og tillige kirkeoverhoved .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Augias">
Fru formand , jeg taler p hr . Barzantis vegne , idet han undskylder sit fravr over for Dem og kollegerne , idet han uforudset mtte tage af sted .
Der er tre punkter , jeg vil fremhve .
For det frste er der blevet fordelt et rettelsesblad p alle sprog , der betragtes som en integrerende bestanddel af teksten , og som der flgelig skal stemmes om sammen med den vrige del af denne .
Derefter er der to vigtige rettelser , som man skal tage i betragtning . Den frste vedrrer punkt 26 , hvori det i den originale tekst hedder  problemi legati alla titolarit dei diritti  , hvor ordet  titolarit  er blevet oversat ved ejendomsret til mange sprog .
 Titolarit dei diritti  er naturligvis forskellig fra ejendomsretten , og man skal derfor tage det italienske udtryk  titolarit dei diritti  i den originale tekst i betragtning .
<P>
Det sidste punkt er , at der i punkt 9 er en indskudt stning , som skal betragtes som slettet .
Man skal som flge heraf stemme delt om dette afsnit for at slette denne stning , som str midt i det hele .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Vi fr se , nr vi kommer s langt .
Jeg vil bede Dem tage ordet igen og stille et mundtligt ndringsforslag , for jeg kan ikke acceptere det her ved begyndelsen af afstemningen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg vil gerne have , at vi byder velkommen til en delegation fra Quebecs parlament , som har taget plads p tilhrerpladserne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg byder Dem velkommen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , p vegne af stilleren af dette flles beslutningsforslag vil jeg gerne stille et yderligere mundtligt forslag .
Efter punkt A skal der indfjes flgende :
<P>
 der henviser til Den Europiske Menneskerettighedsdomstols kendelse for nylig om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet 
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Er der indsigelse mod denne tilfjelse ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , i princippet er det i disse sammenhnge meget uklogt at acceptere mundtlige ndringsforslag , deres kvaliteter ufortalte .
Jeg hber , at Parlamentet ved denne lejlighed kan enes om ikke at acceptere et mundtligt ndringsforslag .
Jeg beklager , hr . Sakellariou , men jeg mener ikke , det er til nogen nytte at bringe sagen frem p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg har srget for at sprge formndene for de politiske grupper , og de syntes at vre indforstet .
Men som enkeltperson har De naturligvis ret til at modstte Dem , at det mundtlige ndringsforslag sttes til afstemning .
Artikel 124 er netop beregnet p en sdan situation .
Er det tolv medlemmer , der gr indsigelse mod , at det mundtlige ndringsforslag sttes til afstemning ?
<P>
( Der gjordes ikke indsigelse mod afstemning om det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Fru formand , jeg vil stille flgende mundtlige ndringsforslag , idet jeg skal oplyse , samtlige de politiske grupper og bl.a. tillige den irske rdsformand , der var til stede her i salen i gr , har vret gunstigt indstillet over for dette ndringsforslag .
<P>
Det lyder som flger :  forsyne EUROPOL med midler til at sikre en aktiv sgning efter kilder til kriminalitet ved udveksling af erfaringer og srlige oplysninger , bl.a. ved oprettelse af egnede databanker vedrrende personer , som har sig skyldige i pdofili  .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Findes der tolv medlemmer , der gr indsigelse mod afstemning om det mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Kre kolleger , denne situation er forudset i artikel 124 .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Vi stttede ikke forslaget , da det , forslagsstilleren sagde , ganske enkelt ikke passer .
Der var under forhandlingen i gr srdeles mange til stede , og der blev ikke behandlet nogen mundtlige ndringsforslag .
Vi har nu hrt om det for frste gang , og derfor mener vi ikke , at det er muligt at tillade dette forslag .
<P>
( Der gjordes indsigelse mod afstemning om det mundtlige ndringsforslag )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg var til stede under hele forhandlingen i gr , og jeg kan derfor sige , at fru Todini rent faktisk sagde , at hun ville stille et mundtligt ndringsforslag .
Hun sagde ikke , hvad det drejede sig om , men hun meddelte helt sikkert , at det ville blive stillet under denne dags forhandling .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Dette er ikke nogen forhandling . Artikel 124 er helt entydig .
12 medlemmer modstter sig , at det mundtlige ndringsforslag sttes til afstemning , og det tages derfor ikke i betragtning uanset vores mening om ndringsforslagets indhold .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Fru formand , jeg vil gre opmrksom p , at det mundtlige ndringsforslag , jeg har fremsat her i dag , ogs str skrevet i referatet , og at den irske rdsformand , gentager jeg , var absolut enig i dette mundtlige ndringsforslag .
De medlemmer , der har stemt imod , m bre hele det politiske ansvar .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Vi vil ikke drfte det indholdsmssige , eftersom forretningsordenen er helt entydig p dette punkt .
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , forvirringen skyldes den mde , De udvede Deres formandsfunktion p .
Mit indlg til forretningsordenen har vret fremfrt lnge og er som flger : Det er ved at blive en meget ubehagelig tradition her i Parlamentet , at medlemmerne stiller mundtlige ndringsforslag .
Hvis man nsker at stille et ndringsforslag , s br det overvejes p forhnd , og det br fremfres skriftligt , s alle kan tage stilling til det .
Jeg beder Dem derfor forelgge sagen for Prsidiet , s det kan undersge , om vi skal acceptere mundtlige ndringsforslag som sidstnvnte talers .
Det var ganske undigt og overfldigt .
Hvis ndringsforslaget er noget vrd , br det indgives skriftligt fr afstemningen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , De ved lige s vel som jeg , at Parlamentets Prsidium ikke kan ndre forretningsordenen , det kan kun Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det er en skriftlig bestemmelse , og i dette tilflde anvender jeg blot forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Caudron">
Dette flerrige program for SMV er i sin nye udformning kendetegnet af strre klarhed og kan give os mulighed for at skabe de ndvendige forudstninger for udviklingen af SMV i Den Europiske Union .
<P>
Man m jo huske p , at i disse krisetider er det i hjere grad SMV end de store koncerner , der skal skabe de nye arbejdspladser , og det er ogs tilfldet .
<P>
Vores kollega Thyssen har sledes skabt ret bred enighed om indholdet i sin betnkning , hvis overordnede filosofi vedrrer en forbedring af de administrative og konomiske betingelser for udviklingen af SMV i et informationssamfund , hvor den dominerende faktor er bestrbelserne p at skabe optimal konkurrenceevne .
<P>
Der findes dog stadig bekymringsvkkende ting , og rundt omkring hrer man , at belbet p 180 mio ecu til 3 r er for hjt .
<P>
Det tror jeg ikke .
Jeg vil endda pst , at belbet er et absolut minimum for det , der skal gres for de europiske SMV .
<P>
Jeg minder om , at Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml har forkastet visse ndringsforslag vedrrende undersgelsesprojekter inden for dette program for at stille det strst mulige belb til rdighed for virksomhederne .
<P>
Og hvordan forholder det sig s ?
Vil man endelig forst , at Unionen gr sin undergang i mde , hvis den ikke tager markante initiativer til fordel for beskftigelsen , og hvis den fortstter med at leve gennem sine sterile diplomatiske udtalelser ?
<P>
Rdet m lse sin opgave over for Unionens borgere , som forventer hndgribelige lsninger p hndgribelige problemer .
<SPEAKER ID=60 NAME="Gasliba i Bhm">
Jeg skal hermed tilkendegive , at min gruppe stemmer for fru Thyssens betnkning om det flerrige program for sm og mellemstore virksomheder , og jeg vil gerne rette en tak til fru Thyssen for denne betnkning , som endnu en gang viser hendes store kendskab til denne vigtige konomiske sektor .
<P>
Jeg gr opmrksom p SMV ' ernes rolle i den europiske konomi som den mest dynamiske virksomhedssektor med hensyn til jobskabelsespotentiale og tilpasning til de nye krav i en ben , global konomi .
Kommissionen har tilstrbt at styrke SMV ' erne gennem flerrige programmer , hvoraf vi p dette plenarmde behandler det tredje .
<P>
Jeg m desvrre sige , at jeg er bekymret for gennemfrelsen af dette program , jeg henleder opmrksomheden p ndvendigheden af at undg en rutineprget gennemfrelse heraf .
I de senere r har jeg bemrket en mangel p dynamik og en overdreven bureaukratisering i Kommissionens ansvarlige tjenestegrene , som ikke srger for , at Kommissionens aktioner slr igennem i SMV ' erne hurtigt nok .
Der er heller ikke fundet en lsning p p sprgsmlet om adgang til finansiering p rimelige vilkr for SMV ' erne , idet der fortsat anvendes et tildelingssystem , som ikke gr det muligt for SMV ' erne prcist at lokalisere lnemulighederne p grund af den form , der anvendes ved tildelingen af midlerne .
For at afhjlpe disse forhold er det ndvendigt med en mere dynamisk og effektiv indsats fra Kommissionens tjenestegrene i gennemfrelsen af aktionerne og forslagene under det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=61 NAME="Titley">
Fru formand , som ivrig tilhnger af sm virksomheder glder det mig at stemme for denne betnkning .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen fokuserer p at begrnse bureaukratiet for de sm virksomheder , gre det lettere for dem at modtage konomisk sttte og klare de problemer , de har med at inddrive betalinger fra de store virksomheder ( hvilket ogs er p tide ) , men jeg glder mig isr over sttten til igangsttere .
<P>
Uddannelse er nglen til succes for bde ledere og arbejdskraft .
Uddannelsestilbud til sm virksomheder skal dog omhyggeligt skrddersys til deres behov .
<P>
En sdan uddannelse findes blandt andet i MBA-kurset for sm virksomheder i Bolton Business School i min valgkreds , som jeg ivrksatte i sommer .
Den mde , denne skole udnytter offentlige og private ressourcer til sm igangsttere , burde tjene som model for andre ordninger andre steder i EU .
<P>
Det er naturligvis op til os i Parlamentet at sikre , at Kommissionens forslag bliver til virkelighed , da de sm virksomheder har s stor betydning for vor konomiske fremtid .
<P>
Betnkning af Herman
<SPEAKER ID=62 NAME="Cushnahan">
Informationssamfundet har ndret de internationale kommunikationssystemer .
Det lover store fordele for fjerntliggende omrder som Irland , hvor kommunikationsudgifterne har bremset den konomiske udvikling .
Takket vre enorme fremskridt i den tekniske udvikling fjernes disse ulemper nu .
<P>
Fremkomsten af informationssamfundet har skabt mulighed for direkte adgang til regeringsbeslutninger p lokalt , nationalt og europisk plan .
Det kan kun forbedre demokratiet og benheden i det europiske samfund .
<P>
Desvrre misbruges det bedst kendte globale informationssystem , Internet , p et vigtigt omrde .
Der er utrolige mngder af pornografisk og voldeligt materiale p Internet .
Pdofile opretter netvrk til udveksling af information og for at trkke brn ind i deres beskidte verden .
Det m stoppes .
Folk , der offentliggr pornografisk materiale p Internet , br vre underlagt straffeloven .
Vi skal have indfrt normer for at hindre misbrug af Internet , for det kommer lige ind i vore hjem og kan let n brnene .
<SPEAKER ID=63 NAME="Wolf">
Vi har som Grnne stttet denne betnkning , efter af den i plenum p vsentlige punkter er blevet forbedret .
Men jeg vil gerne endnu en gang benytte lejligheden til at konstatere her , at  handlingsplanen  i form af en  meddelelse  efter vor overbevisning ikke udgr den ndvendige ramme for en overordnet samfundspolitisk debat om tendenserne og alternativerne ved gennemfrelsen af  informationssamfundet  .
Vi holder fast ved : Det er fortsat ndvendigt med et direktiv , som stter Kommissionens mange srdirektiver ind i en kohrent sammenhng !
<P>
P grundlag af Gomes-proceduren er der kommet en alt i alt vsentlig mere afbalanceret udtalelse fra EuropaParlamentet i stand end ved tidligere lejligheder , med hensyn til at udtale sig om en overordnet problematik .
Man m dog stadig hbe , at Kommissionen ( og ogs Rdet ) forstr , at der her kontroversielt skal udkmpes og trffes en rkke samfundspolitiske afgrelser .
Det drejer sig om meget mere end om marketing og tilvejebringelse af accept , for tilskikkelser , som i forvejen ligger fast .
Vi vil sledes ikke opgive hbet om , at det alligevel lykkes os i dette sprgsml i Parlamentet og udenfor i den europiske offentlighed at fre en diskussion  by contradictory argument  om disse fremtidssprgsml !
<P>
Betnkning af Barzanti
<SPEAKER ID=64 NAME="Montesano og Baldarelli">
Som medlemmer af Europa-Parlamentet finder vi , at vi har pligt til at tilkendegive den strste bekymring for de europiske kulturvrker , som , dersom de betragtes som varer p linje med andre forbrugsvarer , str i alvorlig risiko for at visne bort eller blive standardiserede .
Vi er overbevist om , at Europas kulturelle holdning gr via en klart udtalt politisk vilje til ikke at give efter for de former for handelsmssig pression , som betragter kunstvrker p linje med brndevinsflasker .
<P>
Med Kommissionens Grnbog af juli 1995 synes der gjort et fremskridt .
Med forhandlingen her i formiddag synes ogs Europa-Parlamentet at bevge sig i retning af at tilkendegive denne  politiske vilje  i klare ord .
Det er , som om en mekanisme , der i lang tid har stet stille , nu p ny begynder at bevge sig .
P Europas kunstneres vegne vil vi udtrykke vor tak for det arbejde , der er udfrt af Kommissionen og Europa-Parlamentet , srlig for hr . Barzantis fremragende betnkning .
<P>
Hvad angr det yderst mtlelige emne , der bestr i beskyttelse af ophavsrettigheder og ophavsretsbeslgtede rettigheder , er det ikke lngere tilstrkkeligt blot at tilkendegive en politisk vilje .
Vi m straks arbejde p at indhente en forsinkelse i faststtelsen af regler .
Der krves et direktiv til harmonisering af de nationale lovgivninger , og som srlig er udtryk for mod til at underbygge tre fundamentale principper , nemlig :
<P>
A . Ogs i et meget liberaliseret marked er kunstvrker en undtagelse .
De skal beskyttes ved omstrukturering og regulering af samtlige sider af ophavsretten og de ophavsretsbeslgtede rettigheder .
Uden regler vil der altid vre en risiko for , at vrkerne gres til almindelige varer til meget alvorlig skade for hele Europas kultur .
<P>
B . Ophavsretten skal altid beskyttes med udgangspunkt i de former og midler , hvormed kunstvrker udtrykker sig .
Man kan ikke lngere tolerere forskelsbehandling af musikere og ophavsmnd til film eller mellem udvende kunstnere og skuespillere , eller vrre , mellem skabere af software og ophavsmnd til litterre vrker , teater- eller filmvrker .
Ved det nye direktiv skal man bestrbe sig for at gre rettighederne ensartede p grundlag af beskyttelsen af vrkets originalitet .
<P>
C . Enhver udsendelse eller opfrelse for publikum af et originalvrk er reelt ogs en form for udspredelse , og retten til at udsprede et vrk er en af ophavsrettens grundlggende bestanddele .
Vi finder , at dette begreb br udtrykkes med hele den kraft , som ligger i et fllesskabsdirektiv .
Det ville i sandhed vre en epokegrende revolution , dersom det lykkedes at regulere et af de mest hslige aspekter ved den europiske kulturindustri .
<P>
Vi vil slutte med at udtrykke de europiske kunstneres psknnelse over for Kommissionen og vore kolleger her i Parlamentet af det arbejde , der hidtil er gjort .
Vi forventer i lbet af meget kort tid efter denne begivenhed i Parlamentet at se det nye direktiv lbe af stabelen og hber p en strre og mere konstant involvering af kunstnerne , forfatterne og de udvende kunstnere i Europa i alle beslutningsfaserne .
<P>
Betnkning af TongueDarras ( PSE ) og Bernardini ( PSE ) , skriftlig .
( FR ) Jeg knytter min kollega Franois Bernardini til min stemmeforklaring , fordi vi har arbejdet sammen om dette sprgsml .
<P>
Vi sttter Carole Tongues fremragende betnkning fuldt ud .
<P>
I informationssamfundets og de nye kommunikationsteknologiers tidsalder er det kun rimeligt at ville bekrfte og forsvare de offentlige audiovisuelle tjenesters rolle .
<P>
De kanaler , der leverer den offentlige tjeneste , har den vsentlige opgave at informere , uddanne og underholde borgerne .
Netop fordi de ikke behver at tage hensyn til seertal , har de mulighed for at levere en bred vifte af programmer , der vil vre af interesse for alle borgere og f dem til at deltage i den eftertragtede europiske samfundsmodel .
<P>
De offentlige tv-selskaber m kunne ptage sig opgaven med offentlig tjeneste i fuld uafhngighed , og derfor m Den Europiske Union fortsat betragte al offentlig finansiering som legitim for de offentlige tv-stationer , naturligvis i det omfang de opfylder deres forpligtelser vedrrende offentlig tjeneste .
Denne finansiering kan sledes ikke sammenlignes med statssttte , som er forbudt i henhold til Rom-traktaten fra 1957 .
Konkurrencebestemmelserne skal her fortolkes intelligent og fleksibelt .
<P>
De offentlige tv-selskaber er garanter for en fri kommunikation af hj kvalitet , der er tilgngelig for alle , og som respekterer de forskellige kulturer .
De bidrager til gensidig oplysning og forstelse , de udvikler tanken om det europiske statsborgerskab og er i sidste ende vores demokratis vogtere .
<P>
Det er grunden til , at de kan forsvares i et audiovisuelt milj i stadig udvikling .
<SPEAKER ID=65 NAME="Gallagher">
Med de mange nye , privat sponsorerede tv-kanaler har den offentlige tvtjeneste underget store , dramatiske ndringer i de seneste r .
Men for fremtiden skal den offentlige tv-tjeneste kunne yde borgerne s brede tjenester som muligt .
I takt med at den kommercielle konkurrence bliver hrdere og de kommercielle kanaler mere ens i deres forsg p at f markedsandele , er de offentlige tv-tjenester den bedste mde at fastholde et s bredt sortiment for borgerne som muligt p .
<P>
Jeg sttter opfordringen til , at offentlige tv-tjenester skal have adgang til at transmittere store sportsbegivenheder .
Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier gr ret i at insistere p , at uddrag af sportsbegivenheder eller andet , der er af srlig vrdi og interesse for seerne , og som betalings-tv har eneret p at sende , skal kunne sendes af tv-tjenester , der er gratis og til rdighed for alle .
<P>
Jeg deler bekymringen over , om det europiske samfund kan udvikle sig til en opdeling i  informationsrige  og  informationsfattige  i takt med , at adgangen til informationer bliver dyrere og med udviklingen af betalings-tv og betalingsudsendelser .
Offentlige tv-tjenester skal stadig vre tilgngelige for alle borgere .
Jeg er enig i , at kabel- og satellittjenester skal forpligtes til at medtage offentlige tv-tjenester i deres ydelser .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at offentlige tv-tjenester kommer under stigende pres fra markedskrfterne i takt med , at betalingsudsendelser og andre ydelser kber flere programmer og sportsbegivenheder , men der skal ns en god ligevgt mellem private og offentlige tjenester i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=66 NAME="Holm">
Denne initiativbetnkning om public service-tv er god .
<P>
Dog er det beklageligt , at det s mange steder i betnkningen udelukkende drejer sig om at styrke EU ' s kulturelle identitet og interesser , eksempelvis  tjener europernes kollektive interesser  ( punkt 19 ) ,  vigtige europiske sprgsml  ( punkt 22 ) ,  cirkulationen af europiske programmer  ( punkt 28 ) ,  afspejler den samfundsdebat , der foregr i alle Den Europiske Unions medlemsstater  ( punkt 30 ) ,  fortrinsvis at sende europiske vrker  ( punkt 33 ) og  fremme get europisk vgtning  ( punkt 46 ) .
<P>
Der er faktisk en verden uden for EU , og hvis vi mener det alvorligt , nr vi taler om at bekmpe fremmedhad , racisme og udstdelse , burde vi have interesse i ogs at gre os bekendt med andre landes og kontinenters produktion .
<P>
I den forbindelse tnker jeg ikke p USA , men snarere p eksempelvis Indien , som er en stor filmnation , samt Rusland , den arabiske verden og Afrika .
<SPEAKER ID=67 NAME="Lulling">
Jeg stemte ikke for den betnkning , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier fremlagde om de offentlige tv-tjenesters rolle i multimediesamfundet , fordi de tanker , der anbefales i betnkningen , ville skabe alvorlig konkurrenceforvridning .
De ved jo , at der i den seneste tid er blevet indbragt mange klager for Kommissionen vedrrende statssttte til offentlige tv-tjenester af den rsag , at det inden for tv-sektoren i Europa bliver stadig vanskeligere at skelne mellem  offentlige tv-tjenester  og  kommercielt fjernsyn  .
Sammenblandingen af rollerne bliver stadig tydeligere , for de offentlige virksomheder har reageret p konkurrencen ved at programlgge ud fra stadig mere kommercielle hensyn , mens de kommercielle stationer er underlagt adskillige nye regler og forpligtelser .
<P>
I lyset af tankerne i Tongue-betnkningen m man advare mod en forgelse af de offentlige udgifter , der vil skabe endnu strre konkurrenceforvridning og true skabelsen af arbejdspladser i den private sektor .
<SPEAKER ID=68 NAME="Vieira">
Nr vi stemmer for Tongue-betnkningen , skyldes det frst og fremmest vores tro p , at offentlige tv- og radiotjenester er et afgrende bremedie for udbredelse af kendskabet til et givet lands mest karakteristiske problemstillinger .
<P>
Konceptet offentlig tjeneste kan ikke begrnses til kultur , sport , fritid , sundhed og uddannelse , men br ogs omfatte videnskab , milj , teknologisk innovation og de konomiske aktivitetsomrder , som berrer befolkningen mest direkte ; og det m desuden tage sigte p alle landets borgere , uanset hvor langt borte de befinder sig , ogs nr det drejer sig om grupper af borgere bosat i et andet land .
<P>
Det er ligegyldigt , om offentlige tv- og radiotjenester varetages af en eller flere specielle kanaler eller stationer eller af private operatrer mod betaling for de prsterede tjenesteydelser , eller om de finansieres af staten alene eller tillige gennem reklame .
Det er staternes pligt at sikre denne tjeneste !
<P>
Det er efter vores mening selvindlysende , at Europa m have flere forskellige offentlige tv- og radiotjenester og ikke n enkelt , europisk tv-tjeneste .
Et godt eksempel p dette - siger vi med en vis stolthed - er RTP Internacional , et eksempel par excellence p en national offentlig tv-tjeneste , som betjener et stort samfund af portugisiske emigranter .
<P>
Det er afgrende vigtigt med et tt samarbejde mellem alle offentlige tv-tjenester , navnlig omkring behandlingen af flles problemer , der vedrrer svel Europa som resten af verden .
<P>
Kort sagt br der vre t enkelt koncept for offentlig tv-tjeneste , men udmntningen af det kan antage mange former , afhngigt af hvilke mlgrupper der sigtes mod .
Efter vores mening er det vigtigste at opfylde hovedmlet , nemlig at sikre eksistensen af offentlig ( e ) tv- og radiotjeneste ( r ) !
<SPEAKER ID=69 NAME="Wolf">
Vi som Grnne glder os over og sttter Carole Tongues strke indsat for en strk offentlig radio- og tv-tjeneste , som er i stand til varigt at producere samfundsmssig kommunikation og kulturel selvudfoldelse som vsentlige offentlige goder .
<P>
I den forbindelse er det srligt vigtigt for os , at
<P>
opkrvningen af de dertil ndvendige radio- og tv-licenser sikres og p ingen mde hmmes eller trues af en privatkonomisk orienteret konkurrencepolitik p det audiovisuelle omrde , og at-vigtige begivenheder inden for den skaldte massekultur fortsat ikke bliver genstand for privat erhvervelse og kommerciel udnyttelse , dvs. at f.eks. vigtige sportsbegivenheder fortsat kan sendes ukodet og af offentlige tjenester.Vi sttter selvflgelig navnlig nogle vigtige formuleringer fra De Grnnes side , f.eks. med hensyn til radio- og tv-begrebet , som siden forret 1996 er indget i Parlamentets beslutninger .
<P>
Beslutning om Tyrkiet
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , vi glder os over , at aftalen om toldunionen med Tyrkiet er blevet udsat .
<P>
Vi minder om , at vores kollega Jean-Thomas Nordmann i denne sal har sagt , at man ikke mtte tage hbet fra Ankara , og man forudsagde , at ved at vedtage denne aftale om Tyrkiets integration ville man undg en muslimsk sejr i Istanbul .
<P>
Men muslimerne vandt , og Tyrkiet vil snart underg samme forvandling som Sainte-Sophie , en tidligere kirke , som allerede er omdannet til museum , og som snart vil f en skbne som mosk .
<P>
Europa er ganske vist ikke en kristen klub , som fru Tansu Ciller pstod , idet hun gjorde hr .
Attalis ord til sine , men vi kan konstatere , at hele vores bningspolitik kun har medfrt en styrkelse af det muslimske favntag om Tyrkiet , samtidig med at landet praktiserer en fuldstndig uacceptabel imperialisme p Cypern , overtrder sine borgeres rettigheder og menneskerettighederne .
Det var vores erklring , fru formand .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , jeg stemte for beslutningsforslaget om Tyrkiet , fordi jeg mener , at Tyrkiet krnker menneskerettighederne i srdeles mange henseender .
Jeg beklager imidlertid den manglende balance i beslutningen .
Bl.a. finder jeg det urimeligt , at man omtaler drabet p nogle personer p den grsk-cypriotiske side .
Dette finder jeg ikke urimeligt i sig selv , tvrtimod .
Det urimelige bestr i , at man ikke samtidig nvner , at noget tilsvarende er overget nogle tyrkiske borgere p Cypern .
Det mener jeg er en mangel p balance .
Vi m turde foreholde begge parter , at de skal udvise respekt for liv og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=72 NAME="Caudron">
Jeg vil gre det klart allerede fra begyndelsen for at undg enhver misforstelse af mine tanker og udtalelser : Tyrkiet er et stort land , som har srlig betydning p det globale , geopolitiske skakbrt . Det er et mgtigt land .
Landet er Europas allierede og skal fortsat vre det , og vi m gre alt , for at dette sker . Denne virkelighed er et vigtigt element , nr man nsker at forst den seneste udvikling i vores forhold til Tyrkiet og de beslutninger , der blev truffet for nogle mneder siden .
Den er ogs forklaringen p vores skuffelse og uro i dag . Det er disse forhold , der forklarer og retfrdiggr vores faste holdning med hensyn til fremtiden .
<P>
Jeg var medlem af det blandede parlamentariske udvalg for associeringen EF-Tyrkiet mellem 1989 og 1994 og kunne sledes iagttage udviklingen i vore samtalepartneres mentalitet , som imidlertid inden for fem r var get fra et varmt og gentaget nske om at komme med i Unionen ledsaget af nrmest patetiske hensigtserklringer om demokrati , til en krvende , hrd og undertiden aggressiv holdning som reaktion p vores tvivl med hensyn til menneskerettighedssituationen .
Det skal siges , at islam havde gjort fremskridt i mellemtiden , og Sovjetunionen var faldet fra hinanden , hvilket gav ny nring til Tyrkiets drmme om en dominerende stilling i regionen .
<P>
Det var situationen , da man i slutningen af 1995 forud for de tyrkiske parlamentsvalg startede en  fantastisk overbevisningsmaskine  for at f os til at acceptere toldunionen og godkende den i Europa-Parlamentet : henvendelse fra ambassadrer og konsulater , telefonopringninger fra ministerier , masser af lfter vedrrende menneskerettighederne og demokrati til kurderne .. .. og endda Cypern . Og endelig det endegyldige og slende argument :  Hvis toldunionen ikke bliver vedtaget , risikerer vi , at fundamentalisterne kommer til magten !

<P>
Vi vedtog toldunionen og for mange af os var det  med fdder s tunge som bly  .
Skulle vi vente med at vedtage unionen til lfterne var opfyldt ?
Eller skulle vi vedtage unionen for at gre det muligt at opfylde lfterne ?
Vi traf et valg ...
det forkerte !
! Den politiske undertrykkelse i Tyrkiet er vrre end nogensinde ; fngslerne er fulde ; der er ikke sket indrmmelser over for kurderne ; der er forekommet nye morderiske provokationer p Cypern . Og den strste skuffelse , efter valget afbrd det verdslige hjre samarbejdet og Tansu Ciller - som i december bad os om hjlp til at bekmpe fundamentalismen - anbragte en erklret fundamentalistisk muslim , hr .
Erbakan , p premierministerposten .
<P>
Det er sledes klart i dag , at de politiske forudstninger , som Europa-Parlamentet tog hensyn til ved godkendelsen af toldunionen , ikke er gldende lngere ! De er blevet fjernet af Tyrkiet selv .
EU m sledes blokere for alle bevillinger under finansprotokollen EU-Tyrkiet og alle bevillinger under MEDA-programmet .
Jeg vil tilfje , at EU ogs br gennemg forudstningerne for gennemfrelsen af toldunionen . I dag er det faktisk vores eneste middel til at tvinge Tyrkiet til at overholde sine forpligtelser og dermed p lngere sigt det eneste og sidste middel vi har til at hjlpe Tyrkiet med at forblive et stort verdsligt , demokratisk , fredeligt og allieret land p grnsen til Europa .
<P>
Er det ikke for sent ?
Kan det stadig lade sig gre ? Jeg nsker at tro det , og jeg er sikker p , at kun ved at udvise en fast holdning kan vi stadig f det gennemfrt .

<SPEAKER ID=73 NAME="Dillen">
Under drftelsen af , hvorvidt der skulle indges en toldunion med Tyrkiet eller ej , hrte man her i Europa-Parlamentet mere end een naiv stemme .
Ja , man kunne kritisere Tyrkiet for mangt og meget .
Men man burde vise Tyrkiet tillid .
Og det konkrete tegn p denne ndvendige tillid var toldunionen .
Engang i hus s skulle alt nok g bedre .
Toldunionen blev vedtaget , men intet blev forandret eller forbedret .
For de naive var det forgves mje .
Den , der er i besiddelse af bare et gran sund fornuft , vidste dette p forhnd .
Den , der er i besiddelse af bare et gran politisk realitetssans , kunne uden videre forudse dette , uden frygt for at tage fejl .
At lade sig spise af med en sludder for en sladder kendetegner ikke den skarpsindige statsmand .
N ja , man kan og kunne vente sig meget af en hel del europiske politikere , men politisk klogskab indgr ikke i dette  meget  .
<P>
Nr dette er sagt , s m og skal det understreges , at der absolut ikke er een eneste europer , der nsker et spndt forhold mellem Europa og dettes nabo , Tyrkiet .
Vi nsker gode forbindelser med alle vore naboer , alts ogs med naboen Tyrkiet .
Men for det frste m Tyrkiet forblive en nabo .
Hverken mindre men heller ikke mere .
Og for det andet m vi insistere p , at gode forbindelser frst bliver mulige , nr der kommer en ende p besttelsen af europisk omrde , nemlig af en del af Cypern .
Vedvarende besttelse og tyrkisk masseindvandring til Cypern giver kun anledning til eet eneste krav : bort med toldunionen .
<P>
Beslutning om Irak
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , Den Grnne Gruppe stemte naturligvis for beslutningsforslaget om Irak .
Det er klart , at man strkt m fordmme de irakiske styrkers indtrngen i Kurdistan , men man m ogs samtidig kritisere USA ' s indgriben .
Det er ganske vist yderst berettiget at forsvare kurdernes interesser og at bidrage til forsgene p at fjerne Saddam Husseins regime .
Men vi er ikke overbevist om , at det skal ske gennem ensidige amerikanske foranstaltninger , uden at der foreligger en klar beslutning fra FN .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Saddam Husseins regime er et af de vrste p kloden .
Jeg har selv haft mulighed for at besge Irak et betydeligt antal gange i Saddam Husseins regeringstid , og selv nr jeg sammenligner med strsteparten af de andre diktaturstater , som jeg har besgt , er Irak noget ganske srligt .
Det er det eneste land , hvor man aldrig trffer et eneste menneske , ikke engang i enrum eller midt ude i rkenen , som vover at ytre et eneste kritisk ord mod Saddam Hussein .
<P>
Vi har naturligvis stemt for beslutningen , men beklager , at vore ndringsforslag ikke blev accepteret , navnlig forslaget om , at der burde tages initiativ til en international konference om lsning af det kurdiske problem .
Dette gamle problem m lses og det p en mde , som giver kurderne den rimelige selvbestemmelse , som alle folk br have ret til .
<SPEAKER ID=75 NAME="Cushnahan">
De seneste begivenheder i Irak har igen vist manglerne i Den Europiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Medlemsstaterne har reageret forskelligt p denne krise .
Det Forenede Kongerige stttede De Forenede Staters aktion ; andre har vret ambivalente , og endnu flere var yderst utilfredse med den amerikanske regering .
<P>
Regeringskonferencen m stte en stopper for denne latterlige tingenes tilstand .
Vi skal ndre processerne og procedurerne og n frem til en sammenhngende udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det kan vi bedst gre ved at afskaffe forpligtelsen til at gennemfre enstemmige afstemninger p dette omrde .
Det kan hindre en enkelt medlemsstat ( eller et lille mindretal ) i at blokere for en effektiv politik i en given situation .
<P>
Selv om uenige medlemsstater ikke skal tvinges til at acceptere den vedtagne politik , vil de imidlertid ikke have ret til at gre noget , der underminerer flertalsholdningen .
<P>
Reformer af denne art kan medvirke til at skabe en situation , hvor EU kan udve samme slags indflydelse i geopolitiske anliggender , som den for indevrende udver i globale konomiske sager .
<P>
Beslutning om brnemishandling
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , flertallet her i Parlamentet har grdt mange krokodilletrer i den sidste tid , idet man glemmer , at man systematisk ved flere lejligheder har stemt for gteskab mellem homoseksuelle . Vi ved jo , hvilken skbne de kan udstte de brn , som de ikke kan stte i verden , for .
Det er ogs sandt , at Parlamentet aldrig har tvet med at afvise forsgene p at vende tilbage til den moralske orden , men derimod foretrkker den umoralske uorden .
<P>
Og hvad kan vi konstatere ?
I avisen Libration fra i dag et forsvarskrift fra hr . Thierry-Meyssan , som fra GrandOrient de France og med sit Rseau Voltaire har tilrettelagt den mest utrolige hadekampagne og anti-kristelige racisme mod pavens besg i Frankrig .
Her er hr . Thierry-Meyssans Rseau Ornicar med al sin pdofilpropaganda p Internet .
Her i France-Soir - det driver man ikke klapjagt p , det er politisk korrekt ! - hr .
Duvert , ven med hr . Matzneff , som praler af kun at elske med brn p 5 eller 6 r !
Hans bog er netop kommet ud i alle boghandlerne .
Hvordan kan man s undre sig over de ulkre foreteelser i Dutroux-netvrket i Belgien , der havde s tt tilknytning til pastor Doucet i Frankrig ?
Hvordan kan man undre sig , nr man overalt , ogs i Libration , reklamerer for tidsskriftet Charlie Hebdo , hvis vigtigste medarbejder Patrick Font , netop er blevet fngslet for pdofili .
<P>
S det er alts krokodilletrer her i dag !
Frimurerne er herrer over Parlamentet , og det er dem , der slr p hadets trommer , for alle individets sunde friheder skal undertrykkes i dag , men de pdofile derimod behandler man meget varsomt her i Parlamentet !
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil gerne sttte afstemningen om pdofili .
En af de ting , jeg imidlertid er skuffet over i den beslutning , man endelig er net frem til , er , at vi kun ganske overfladisk nvner ordet  familie  i punkt 1 , hvor vi henviser til de modige familier , der har vret ofre for brnemisbrug i Belgien .
<P>
Det er p tide , at vi i Vesteuropa accepterer , at det bedste forsvar for brn mod pdofilisvben er at forst , at pdofili er rettet mod de mest srbare brn .
De mest srbare brn er dem , der ikke kan drage fordel af et stabilt , krligt hjem .
Nu er det p tide , at vi siger , at vi m gre noget for at tilskynde folk til at bo sammen med deres brn ; at vi gr det klart , at alle brn har ret til to forldre , der elsker dem , fra de bliver fdt , og helt til de bliver voksne .
Det er p tide , at Europa indser , at medmindre vi ser meget omhyggeligt p den mde , vi strukturerer vore hjem og familier p , kommer vi til at bde for det .
<SPEAKER ID=78 NAME="Caudron">
Som s ofte fr i vores samfund er det de varme sager i medierne , der fr os til at reagere . Er det beklageligt eller gldeligt ?
Vi m beklage det , for dette unvnelige fnomen er ikke nyt , og hidtil har tavshedens lov vret fremherskende . Imidlertid m vi glde os over det , fordi vi endelig synes at beskftige os med det , men vi m fra nu af srge for hele tiden at vre p vagt og vre mlrettede med hensyn til de uacceptable fysiske og psykiske overgreb p brn .
<P>
Sexturisme har lnge vret et kendt fnomen , som man fordmmer , men ikke bekmper .
Hvordan skal man forklare denne manglende kampvilje ?
Der er efter min mening mange svar p det sprgsml , og de er mske ilde hrt , men en dag m de frem . Denne udnyttelse af mennesker , de mest skrbelige mennesker , til seksuelle forml br f os til at indtage en ubjelig og besluttet holdning .
<P>
Vi skulle blive klar over , at sm brn , fra Vesten , fra Europa , var ofre for alle disse perversiteter , fr vi reagerede .
Det er en skam , og det er temmelig sent , for sent for dem , der lider i jeblikket , men vi br give os selv alle muligheder for at beskytte de potentielle ofre , brn over hele verden .
<P>
FN m gennemfre strenge foranstaltninger for at fordmme og fjerne dette fnomen .
P europisk plan m Europol trffe de ndvendige foranstaltninger .
Det Europiske Rd m enes om at indfre strengere sanktioner over for alle europiske borgere , der udver disse skrkkelige perversiteter . Unionen m handle hurtigt for at hjlpe de lande , der af konomisk nd udnytter brn til disse uvrdige forml .
<P>
Det er ikke nok at fordmme .
Vi m handle !
Lytte til foreninger , forldre , der ved , hvordan disse skammens markeder fungerer , og som kmper hver dag . Vi skal turde ramme alle dem , der lever af dette her , uanset om de befinder sig i gaderne i Sydstasien eller i de europiske hovedstder .
<P>
Vi skal lytte til konklusionerne af Stockholm-kongressen og ivrkstte handlingsprogrammet .
I dag skammer jeg mig lige som mange andre over , hvad mennesker kan finde p . I dag og for fremtiden tror jeg p den menneskelige natur og dens evne til at handle .
<SPEAKER ID=79 NAME="Cushnahan">
De forfrdende , tragiske hndelser i Belgien har gjort os opmrksom p behovet for at beskytte vore brn mod internationale pdofiliringe og kriminelle , der er involveret i handel med sex .
<P>
Vi str her over for et internationalt problem , og derfor m vi reagere i overensstemmelse hermed .
Isr Europols rolle skal styrkes , navnlig i form af , at der skal skabes en database over savnede brn , og der skal oprettes et register over kendte pdofile .
Uanset hvilke befjelser der er tale om , skal Europol have dem for at forhindre en gentagelse af de beskidte , depraverede hndelser i Charleroi .
<P>
Den Europiske Union skal ogs gre noget for at bekmpe brnesexturisme .
Den enkelte medlemsstat skal sikre , at dens love er tilstrkkelige til , at dets egne borgere kan retsforflges for at have deltaget i denne onde handel , uanset i hvilken del af verden de har opfyldt deres perverse behov .
Misbrug af Internet til fremme af pornografi , herunder brnepornografi , skal undersges og hindres .
<P>
Nu er tiden inde til handling - ikke mere snak .
<SPEAKER ID=80 NAME="Dillen">
Det fuldendte samfund har aldrig eksisteret og vil aldrig komme til det .
Der har altid vret og vil altid vre kriminalitet .
Dette er ingen grund til at acceptere menneskelig uformuenhed og endnu mindre til at prke en laden st til .
At slippe alle tjler forvolder imidlertid afgrende og vedvarende skade p samfund , familie og individ :
<P>
Nr alle religise mlestokke forsvinder ( og s oven i kbet via skaldte progressive gejstlige selv ) ; nr sdelige normer havner p lossepladsen ; nr eftergivenheden bliver drevet ud i sin yderste konsekvens ; nr slaphed er trumf ; nr alt-er-muligt og alt-er-tilladt antager de mest afsindige former ; nr anstndighed bliver latterliggjort og anset for gammeldags og udslidt ; nr vrdier som orden , tugt , indre vrdighed , disciplin , selvbeherskelse og andre bliver mistnkeliggjort ; nr familien bliver undergravet ; nr undervisningen bliver lsrevet fra sine hje opdragelsesvrdier ; nr afvigelser bliver bortforklaret ; nr ordenshndhveres optrden bliver stkket ; nr retten gr ofret til skyldig og den skyldige til offer ; nr al strben mod sdelig og ndelig elite bliver udskreget som fascistisk .
<P>
S , ja s ligger vejen vidt ben for alle forbrydelser og perversiteter .
S , ja s er ikke bare den direkte skyldige ansvarlig , men s er det ansvarlige samfund medskyldigt , meddelagtigt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Feret">
Forslaget til flles beslutning vedrrende mindrerige voldsofre er belagt med gode hensigter , men man overser det vsentlige .
Man overser , eller nsker at overse , det tunge ansvar , der ligger p den belgiske justitsminister , som lslod den pdofile Dutroux i modstrid med indstillingen fra den offentlige anklager .
<P>
Denne minister , som i jeblikket sidder i EF-Domstolen i Luxembourg , er ikke genstand for nogen form for retsforflgning eller andre sanktioner .
Melchior Wathelet er imidlertid vaneforbryder hvad angr disse alvorlige fejl .
<P>
I juni 1990 lslod minister Wathelet ved hjlp af et fortroligt notat til statens sikkerhedspoliti 215 indsatte , der var idmt lange straffe for rveriske overfald , men ogs voldtgt , selv om de i henhold til loven skulle udvises til deres hjemland , Maghreb .
Melchior Wathelet har selv indrmmet , at flere af dem har beget nye forbrydelser , mens andre er forsvundet i den bl luft .
<P>
Vi er ved at kvles i indignation over , at mine kolleger fra Flandern , Bruxelles og Wallonien , som har indgivet dette beslutningsforslag , tier om den benlyse skyld , der ligger hos den tidligere justitsminister , der havde for vane at beg sdanne kriminelle handlinger .
<SPEAKER ID=82 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Kampen mod vold mod mindrerige m foreg p alle niveauer og fres svel af den enkelte som af medlemsstaterne og p internationalt plan .
Vold kan aldrig accepteres !
Vi har derfor stemt for beslutningen , men understreger , at vi tager afstand fra de punkter , der drejer sig om Europol .
<P>
Kampen mod pdofili og vold mod mindrerige fres bedst gennem et udvidet mellemstatsligt politisamarbejde inden for rammerne af Interpol .
<P>
Vi vil gerne sl fast , at udviklingen af dette samarbejde ogs br involvere lande uden for EU og eksempelvis omfatte politiet i de baltiske stater og i lande i Sydstasien .
<SPEAKER ID=83 NAME="Sjstedt">
De tragiske begivenheder i Belgien har sat fokus p sprgsmlet om seksuelle overgreb mod brn .
Efter min mening er alle former for seksuelle overgreb mod brn er kriminelle og fuldstndig uacceptable .
Der er brug for strke og samordnede internationale foranstaltninger for at forhindre seksuel udnyttelse af brn i Europa og i andre dele af verden .
<P>
Derfor stemmer jeg for beslutningsforslaget , selvom jeg mener , at man kan vedtage mange andre foranstaltninger end sdanne , som udelukkende tager sigte p at styrke EU ' s tredje sjle .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0994 / 96 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Cypern ; -B4-1024 / 96 af Kaklamanis m.fl. , for Gruppen Union for Europa om mordet p de to grsk-cyprioter p Den Grnne Linje ; -B4-1039 / 96 af Hatzidakis og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om mordet p to unge grsk-cyprioter p Cypern ; -B4-1043 / 96 af Aelvoet m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om drabene i Cypern ; -B4-1058 / 96 af Puerta m.fl. , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om de tyrkiske besttelsesstyrkers mord p to grsk-cyprioter ; -B4-1073 / 96 af Avgerinos m.fl. , for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om besttelsesmagternes overlagte mord p to ubevbnede unge grsk-cyprioter p Cypern .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Den Liberale Gruppe er dybt rystet over de mord , der fandt sted sidste mned under en fredelig demonstration for en genforening af en .
Der m gres alt for at forhindre situationen i at eskalere .
Den tyrkiske regerings adfrd synes at pege i retning af , at den netop er ude p en sdan eskalering .
Vi m her p det skarpeste fordmme , at den tyrkiske regering finansierer , at der overfres vbnede  Gr Ulve  for at stabilisere situationen p Cypern .
Den tyrkiske regering henter forbrydere fra Tyrkiet , fordi tyrkisk-cyprioterne ikke var til at spnde for den tyrkiske vogn .
Vi m krve af den tyrkiske regering , at de skyldige i disse overfald bliver arresterede og stillet for retten .
<P>
Denne episode gr det nok en gang klart , at Unionen m kmpe for at ivrkstte en fredelig lsning p Cypern-sprgsmlet .
For gud ved hvilken gang opfordrer jeg derfor Rdet til at stte en flles aktion igennem vedrrende Cypern .
Fred og stabilitet i Europa er dog en af mlstningerne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det irske formandskab har gjort en god begyndelse ved at udnvne en ekstra srlig reprsentant , ambassadr Heaslip , men der er brug for mere .
Et af elementerne i dette mere er et get pres p Tyrkiet , der nu bent vedstr at stille nationale midler til rdighed til destabiliseringen af Cypern .
Vi m holde fast ved en udelt anerkendelse af en .
Fortsat tilkendegive vor modstand mod den ulovlige tyrkiske besttelse og fortsat bruge FN ' s resolutioner som ledetrd for vor adfrd .
<P>
Vi m i gang .
Jeg opfordrer alle konfliktens parter til at holde hovedet koldt og fortstte deres kamp for en fredelig lsning .
Unionen m i den forbindelse hjlpe det kommende medlem af Unionen , Cypern .
Dette er vore internationale traktatfstede forpligtelser .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hele Europa og hele verden s , hvor brutalt Isaak og Solomos blev drbt af tyrkere i august . Jeg finder det derfor overfldigt at komme nrmere ind p disse begivenheder .
<P>
Det , jeg gerne vil ppege , er , at det ikke er nok at udtrykke Parlamentets beklagelse og heller ikke foragt , hvad angr disse begivenheder .
Hvis vi hele tiden njes med at udtrykke beklagelse , kommer vi aldrig ud af blindgyden , og Tyrkiet vil ogs hovere , fordi vi har tilladt de tyrkisk-cypriotiske myndigheder at hente mordere til Cypern fra Tyrkiet - for det er , hvad  De Gr Ulve  er .
Og fordi vi har tilladt en minister i den selvbestaltede tyrkisk-cypriotiske regering - landbrugsministeren - at myrde Solomos , som sammen med Isaak ikke gjorde andet end at krve genoprettelse af lov og orden p denne ulykkelige  .
<P>
Alt dette har kunnet ske p grund af vor egen slvhed , s at sige .
Den Europiske Unions slvhed .
Derfor vil jeg ogs sige , at denne drftelse er meningsls , hvis den ikke bliver optakten til Den Europiske Unions aktive engagement i genoprettelsen af normale forhold og international legitimitet i omrdet .
<P>
Europa-Parlamentet har i dag p trods af den kedelige holdning , Rdet udtrykte i gr - jeg beklager at mtte sige det - sendt det signal til Tyrkiet , at  vi ikke er indstillet p at sttte jer , nr menneskerettighedssituationen forvrres og jeres adfrd bringer stabiliteten i omrdet i fare  .
<P>
Med denne forhandling skal vi sammen med Kommissionen sende endnu et signal :  tro ikke , at de tragiske begivenheder p Cypern betyder mindre pres for at f en lsning p Cypern-problemet .
Tro ikke , at disse drab betyder , at der sttes en stopper for Cyperns optagelse i Den Europiske Union , tvrtimod .
Disse begivenheder er endnu en grund til , at Den Europiske Union skal engagere sig aktivt i Cypern-problemet , og til at vi bekrfter afgrelsen om indledning af optagelsesforhandlinger med Cypern , en udvikling , som kan blive den udlsende faktor for en lsning p Cypern-sprgsmlet  .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , De Grnne beklager , at den nu allerede 22 r gamle krise p Cypern igen har frt til sammenstd , der har kostet menneskeliv .
Mordet p to unge grsk-cyprioter udfrt af den tyrkiske besttelseshr af paramilitre fordrer ikke kun en skarp fordmmelse men krver ogs , at de ansvarlige for denne udd bliver fundet .
<P>
Vi er ogs af den opfattelse , at mordet p den tyrkiske soldat m opklares , fordi der er ogs blevet myrdet en person p tyrkisk side .
Tilbagetrkningen af de tyrkiske tropper er en condtitio sine qua non for at skride til en afmilitarisering af en .
Vi mener , at tiden med henblik p forhandlingerne om Cyperns tiltrdelse til EU virkelig er inde til at sige , at der m gres alt for at skabe et gennembrud i den blokerede situation .
Et gennembrud der br tilbyde begge befolkningsgrupper p Cypern sikkerhedsgarantier .
Det m der sledes virkelig investeres i p kort sigt .
Dette kommer ikke bare af sig selv .
I hele 22 r har man nu kludret i det , og uagtet international fordmmelse , FN-resolutioner og s videre er intet forandret .
Hvis det ikke reelt lykkes Den Europiske Union at presse sledes p , at der skabes en politisk lsning , s fr man en situation , hvor et eventuelt medlem af Unionen er delvist besat .
Dette er en politisk uholdbar situation .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , i sommer mtte vi bestyrtet og chokeret tage de frygtelige hndelser p Cypern til efterretning .
Efter 22 rs folkeretsstridig tyrkisk besttelse af mere end en tredjedel af det cypriotiske territorium er der sket en optrapning af volden , som nppe var anset for mulig .
Fejlagtigt blev der i frste omgang i visse medier formidlet det indtryk , at det drejede sig om et sammenstd mellem samfundene .
Men kendsgerningen er den , at ubevbnede grske cyprioter , som i stdpudezonen demonstrerede mod landets deling , blev konfronteret med en massiv tyrkisk militr magt og medlemmer af den fascistiske ungdomsorganisation  De Gr Ulve  , som organiseret var bragt til stedet .
<P>
65 mia lire blev stillet til rdighed fra den tyrkiske statskasse til denne ekstremistorganisations rejse .
Det var sledes ikke grsk- og tyrkisk-cyprioter , der havde sammenstd .
To unge ubevbnede cyprioter blev myrdet af medlemmer af netop denne terrorgruppe og en tyrkisk bestningsofficer , andre blev hrdt kvstet .
<P>
P min gruppes vegne fordmmer jeg p det skarpeste disse afskyelige handlinger .
For enhver retsstat ville opsporing , anholdelse og forflgelse af gerningsmndene vre en selvflge .
P det nordlige Cypern , som ikke er nogen stat og endnu mindre en retsstat , udnvnes en af gerningsmndene til landbrugsminister .
Det er helt utroligt !
<P>
Disse frygtelige hndelser p Cypern siger ikke noget om det indbyrdes forhold mellem de to etniske grupper .
Grsk- og tyrkisk-cyprioter har ret til at kunne leve sammen med hinanden , og det nsker de ogs .
Den Europiske Union opfordres til at gre alt , hvad det str i dens magt - og det vil sige mere end hidtil - for at bringe Cyperns besttelse til ophr og opn et forenet Cypern .
<P>
Allerede i juni sidste r opfordrede Europa-Parlamentet Rdet til at vedtage en flles aktion vedrrende Cypern .
P min gruppes vegne bekrfter jeg endnu en gang meget kraftigt dette krav .
S sent som i formiddags fordmte Europa-Parlamentet Tyrkiet ogs med hensyn til krnkelsen af menneskerettighederne og folkeretten p Cypern og vedtog at blokere de finansielle midler til Tyrkiet .
<P>
Nu opfordres Kommissionen og Rdet indtrngende til helt entydigt at gre det klart for den tyrkiske regering , at bedre forbindelser med Den Europiske Union ogs er betinget af en lsning p Cypern-problemet .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , dette dobbeltmord og de mange srede borgere , heriblandt to soldater fra FN-styrken p Cypern , overrasker bde offentligheden og Parlamentets medlemmer .
Jeg finder ingen anledning til overraskelse , eftersom der er tale om mord , om organiseret kriminalitet , som skal sttte den tanke og dyrke troen p , at ens to samfund ikke er i stand til at leve fredeligt side om side , selv om de har gjort det i rhundreder .
<P>
Og hvorfor nu det ?
For at retfrdiggre den de facto- deling , som blev gennemtvunget , da en blev invaderet og besat for over 20 r siden , og legitimere - hvis det overhovedet er muligt - denne besttelse .
<P>
Det er her , alle de begivenheder , som vi vil se mange flere af i fremtiden , udruges .
Men bag den tyrkiske chauvinismes skammelige , sataniske og djvelske plan ligger ogs andre krfters planer .
F.eks. er det blevet afslret , at amerikanske organer har foretaget undersgelser og har planer om deling af Cypern - og ikke kun Cypern , men ogs Det giske Hav - s de kan kontrollere det delte omrde , kontrollere de olieforekomster , som de regner med findes , samt kontrollere de veje , ad hvilke olien transporteres fra Sortehavet , Kaukasus , Det Kaspiske Hav , og hvor den ellers kommer fra .
<P>
Derfor er beslutningsforslaget p en mde godt nok , selv om vi finder det utilstrkkeligt , fordi det ikke afslrer og protesterer mod disse fordkte planer .
Alligevel er det et skridt , og vi vil stemme for det .
<SPEAKER ID=91 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har med den dybeste bekymring fulgt forvrringen af den politiske situation i Cypern som flge af gentagne sammenstd mellem de to befolkningsgrupper , der som nvnt resulterede i drabet p to civile grsk-cyprioter og efterflgende i drabet p en tyrkisk-cypriotisk soldat .
Efter de tragiske begivenheder i august udsendte Den Europiske Union en erklring , hvori den appellerede til alle parter om at indstille fjendtlighederne og beklagede de skaldte tyrkisk-cypriotiske sikkerhedsstyrkers meningslst voldelige fremfrd .
Kommissionen understregede for sit vedkommende , at denne type begivenheder ikke vil f nogen indflydelse p Den Europiske Unions indgede forpligtelser over for Cypern , og at tiltrdelsesforhandlingerne vil blive indledt seks mneder efter regeringskonferencens afslutning .
Kommissionen agter ligeledes at fortstte sin informationskampagne om Den Europiske Union over for det tyrkisk-cypriotiske samfund for at informere om fordelene ved en tiltrdelse af Den Europiske Union og om de principper og regler , der i denne forbindelse skal overholdes .
Disse aktiviteter er frst og fremmest rettet mod medlemmer af det tyrkisk-cypriotiske samfund og gennemfres svel p en som uden for denne .
Hvad angr den politiske lsning af Cypern-problemet , vil Den Europiske Union fortsat sttte den mglingsmission , som FN ' s generalsekretr har ivrksat med henblik p at finde en global lsning , og mere prcist hans bestrbelser p at etablere et grundlag for genoptagelsen af dialogen mellem de to samfunds ledere .
At det er presserende ndvendigt at finde en lsning , blev endnu en gang understreget af de seneste tragiske begivenheder , der fandt sted p en .
Tilstedevrelsen af prsident Klaridis , min kollega Van den Broek og medlemsstaternes udenrigsministre ved bningen af FN ' s 51 . Generalforsamling vil ganske givet frembyde en god lejlighed for alle interesserede parter til at drfte de seneste begivenheder p Cypern og atter f sat gang i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1010 / 96 af Maij-Weggen m.fl. , for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Burundi ; -B4-1015 / 96 af Andr-Leonard m.fl. , for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Burundi ; -B4-1019 / 96 af Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i Burundi ; -B4-1033 / 96 af Carnero Gonzlez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om Burundi og statskuppet i Burundi den 25. juli 1996 ; -B4-1038 / 96 af Baldi m.fl. , for Gruppen Union for Europa om Burundi ; -B4-1045 / 96 af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Burundi ; -B4-1074 / 96 af Sauquillo Prez del Arco m.fl. , for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Burundi .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , der i de seneste to mneder endnu en gang blevet vendt fuldstndig op og ned p den politiske situation i Burundi .
Statskuppet den 25. juli har vist , at det er altafgrende for den burundiske hr at bevare den absolutte magt , ogs selv om landet derved gr til grunde .
Min gruppe mener , at vi skarpt br fordmme dette kup .
Vi viser dermed det burundiske folk vor sttte til dets bestrbelser p at opbygge et demokrati og skabe orden i dets land , der er lagt de af borgerkrig .
<P>
Det m aldrig kunne betale sig at gennemfre et kup .
Derfor br vi ogs give udtryk for vor sttte til de 7 afrikanske lande , som med deres embargo nsker at forhindre en internationalisering af denne uret .
Det eneste effektive hb for Burundi er imidlertid , at alle stridende parter stter sig til forhandlingsbordet uden forhndsbetingelser .
I denne henseende glder vor srlige opmrksomhed den tanzaniske prsidents bestrbelser p at udfre denne opgave .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , efter tutsi-officerernes statskup hersker der nu forholdsvis rolige tilstande i Bujumbura .
Situationen er desvrre ikke den samme i landdistrikterne , hvor guerillaen hrger og umuliggr NGO ' ernes arbejde uden for hovedstaden .
<P>
P trods af eks-prsident Nyereres utrttelige bestrbelser har man ikke fundet nogen lsning p krisen i Burundi .
Der er en beklagelig mangel p vilje til national forsoning . Hr .
Ajello har imidlertid fortsat forhandlingerne med de ekstremistiske styrker , hvilket synes at sttte det synspunkt , at der br indsttes en international vbnet styrke .
Denne stdpudestyrke , der ogs skal omfatte afrikanske tropper , br gre det muligt at undg en tragedie i Burundi som den , der fandt sted i Rwanda i forret 1994 .
<P>
Men vi sprger virkelig os selv , hr. formand , om der er en chance for , at vore beslutninger bliver hrt .
Vi hber imidlertid , at der kommer en dialog i gang , s vi undgr et nyt blodbad .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det er alligevel forfrdeligt , at vi nu har vedtaget omkring ti successive beslutninger om et land , der netop er blevet offer for et statskup .
En af de frste reaktioner m naturligvis vre at undlade at anerkende de nye lederes autoritet .
<P>
Den anden vsentlige reaktion kunne vre , eller br vre , at stramme embargoen , navnlig vedrrende alle strategisk vigtige varer .
Jeg tnker navnlig p brndstof , vben og ammunition , for hvad resten angr er det oftest befolkningen , der betaler prisen for en embargo .
Her bliver det de vbnede styrker .
<P>
Den tredje reaktion skyldes , at massakrerne fortstter , og i den sammenhng kan man kun sige , at en ny etape er blevet pbegyndt med det planlagte drab p Gitegas rkebiskop Ruhuna , som var en fredens mand , en modig mand , som alle ekstremister var interesserede i at f fjernet .
<P>
I jeblikket br vi i hvert tilflde udve pres for at f gang i forhandlinger mellem alle de involverede parter , ogs dem , der i jeblikket har grebet til vben .
Det er sledes ndvendigt , at den fredsbevarende styrke - som der var indget en principaftale om i Arusha - er parat til at gribe ind og faktisk br gribe ind allerede nu .
Kun gennem en omfattende ndring af de vigtige statslige myndigheder kan der etableres fred i dette land .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , de selektive folkedrab , som fortsat begs i Burundi , ogs efter det militre kup den 25. juli i r , der bragte Pierre Boyoya til magten , er uden tvivl nsket af nogen , som nsker at stte denne befolknings vilje og intelligens ud af spillet .
<P>
Til trods for , at det internationale samfund udfolder enhver bestrbelse for at sge at genindfre demokratiet og sikre freden og den nationale forsoning i de forskellige lande i omrdet omkring de store ser , bliver situationen stadig mere dramatisk .
Vi er dybt chokerede over drabet den 9. september p rkebiskoppen over Gitega , J . Ruhuna , og andre ofre .
<P>
Det statskup , der er gennemfrt af Boyaya , og som er blevet fordmt af samtlige regeringer , fandt , hvor utroligt det end lyder , sted i samme jeblik , hvor OAU med sttte og konomisk bistand fra Den Europiske Union og FN havde besluttet at intervenere for at sge at lse denne dramatiske situation .
<P>
Der krves et klart indgreb , idet der p enhver mde mangler sikkerhed i landet , og idet dette , at man kan handle ustraffet , danner grundlaget for konflikten , som af nogle betragtes som alene bundende i et etnisk had mellem hutuerne og tutsierne .
Det strke rb om hjlp og det desperate skrig fra flere egne i landet er henvendt til os og anmoder os om at faststte konomiske sanktioner og en fuldstndig embargo , herunder en vbenembargo , i samtlige omrder omkring de store ser , og sdanne ndrb kan vi ikke sidde overhrige , og der m flgelig indfres en vbenembargo .
<P>
Men mange sprgsml str ubesvaret hen . Hvorfor afholdt man sig fra den militre indgriben , der var besluttet i Arusha af OAU , hvor Burundi var til stede ?
Hvorfor drbes folk , der tilhrer bestemte politiske grupper ?
Hvorfor har der hersket en sdan usikkerhed , og hvorfor har man kunnet handle ustraffet i over 30 r ?
Hvorfor lykkes det , hvis der er politisk vilje til at lse denne situation , ikke at vende tilbage til en retsstat ?
Og endelig , hvorfor lykkes det ikke ved hele samfundets bestrbelser at skabe de ndringer , som er afgrende for en tilbagevenden til demokratiske tilstande uden brug af magt ?
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , jeg glder mig meget over , at det forslag til beslutning , der foreligger fra Europa-Parlamentet , er klart , langt klarere end Rdets meddelelser og forskellige regeringers udtalelser - jeg henviser til Frankrig , Belgien og andre .
Den store forskel er , at Europa-Parlamentet har modet til at sige , at det fordmmer statskuppet , og for det andet , at Parlamentet ikke njes med at udtale at ville give sttte til Nyerere , men at man ogs udtaler at ville give sttte til embargoen .
Dette er absolut ndvendigt , hvis man vil have krammet p magthaverne i Burundi i dag .
Hvis man undlader dette , stikker man sig selv blr i jnene .
Jeg mener derfor , at der ligger en appel i dette her , nemlig at embargoen m fre til , at de to parter igen stter sig til bordet for at blive enige om et forslag til deling af magten , fordi kun hvis der bliver enighed om fordelingen af magten mellem tutsier og hutuer , vil der kunne blive fred i Burundi .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg nsker at stille et mundtligt ndringsforslag til det beslutningsforslag , vi skal stemme om .
Det drejer sig om punkt 7 , hvori det hedder , at Europa-Parlamentet konstaterer , at Nationalforsamlingen er genindsat og forbuddet mod politiske partidannelser ophvet , hvilket er et frste , men utilstrkkeligt , skridt hen imod genetablering af forfatningsmssige tilstande .
Dette punkt br udg , for det frste fordi det - iflge oplysninger fra demokratiske politiske krfter i Burundi - er usandt , at forbuddet mod politiske partidannelser er ophvet . Der er tale om et forsg p at vinde oppositionsparlamentarikerne for styret .
For det andet , og det er et helt afgrende problem , er der kun n mde , hvorp forfatningsmssige tilstande kan genetableres efter et statskup .
Og det er ved at give den ulovligt tilegnede magt tilbage til den forfatningsmssige , demokratisk valgte og retmssige indehaver , og i jeblikket er denne person prsident Ntibantunganya , som har sgt tilflugt i en vestlig ambassade , medens hans familie har forladt landet .
<P>
Enhver anden lsning end at genindstte de kuppede myndigheder i magten eller at gennemfre frie valg - som f.eks. den mere end tvivlsomme genindsttelse af Nationalforsamlingen - er ikke andet end et klodset forsg p at legitimere det statskup , som vi tager afstand fra .
Nationalforsamlingen er genindsat - og her citerer jeg ordret fra kupstyrets kommunik - inden for den institutionelle overgangsordnings retlige rammer .
Det er efter min mening yderst sigende , hvad kupstyret selv anfrer vedrrende genindsttelsen af Nationalforsamlingen .
<P>
I Europa har vi en tendens til , nr det drejer sig om Afrika , at acceptere demokratiske fiktioner som en uundgelig skbne .
Hvis vi bifalder arrangementer som dette , hvor en diktator forsger at manipulere med institutioner , der anses for demokratiske , vil vi bidrage til at forlnge listen over lande med regimer af den slags , som vi fordmmer i Europa , men som vi kynisk accepterer i Afrika .
<P>
Jeg foreslr derfor , at punkt 7 , som det er formuleret i det flles beslutningsforslag , udgr .
<P>
Jeg gr desuden opmrksom p , at Europa-Parlamentet i nste uge fr lejlighed til at hvde de principper , vi her slr til lyd for , p anden mde end ved blot at vedtage beslutninger , nemlig i forbindelse med mdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Jeg hber og anmoder om , at Burundi bliver reprsenteret ved legitime parlamentariske reprsentanter - med mandat fra valget i 1993 - og ikke ved diplomatiske udsendinge fra et styre , som Den Europiske Union ikke br anerkende .
<P>
I Burundi finder der en massakre sted i den etniske udrensnings navn , det samme begreb som udlste interventionen i Bosnien .
I Burundi er der siden statskuppet den 25. juli , hvor Buyoya tiltog sig magten , blevet myrdet mere end 7.000 mennesker , heriblandt rkebiskoppen , Joachim Ruhuna , som jeg har den re at have kendt , og med hvem jeg har drftet situationen i Burundi .
Volden i Burundi er ikke blevet mindre , den er tvrtimod get .
Den eneste lsning er at sttte Julius Nyerere , de afrikanske ledere og OAU i deres bestrbelser p at finde en lsning p den alvorlige krisesituation i Burundi og i de andre lande omkring de store ser .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Sauquillo .
<P>
Jeg har som altid lyttet til Deres indlg med stor interesse , men m henlede Deres opmrksomhed p , at i henhold til forretningsordenen skal Deres mundtlige ndringsforslag stilles i forbindelse med afstemningen , der , som jeg vil meddele ved forhandlingens afslutning , finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , i gr hrte vi formandskabet for Den Europiske Union bortforklare hndelserne i Irak og Tyrkiet .
Jeg er ikke i tvivl om , at Kommissionen og Unionens formandskab i dag er klar over , at Parlamentet ikke lngere nsker at bortforklare situationen i Burundi .
<P>
Tragedien i Burundi fortstter med en total tilsidesttelse af menneskerettighederne , vilkrlige henrettelser og massakrer p tusindvis af mennesker over en lngere periode .
Der er ingen embargo mod vbeneksport til regionen .
Fru Baldi og andre medlemmer af min gruppe har sammen med mig opfordret til en vbenembargo i dette omrde p grund af de mange drab og overtrdelser af menneskerettighederne , som er ganske forfrdelige .
<P>
Jeg har personligt stor tillid til kommissren og hans evne til at opn ting i Kommissionen , og jeg har bedt ham om at arbejde for sdan en embargo i regionen .
Jeg vil ogs bede kommissren om igen at overveje hele situationen i forbindelse med Den Afrikanske Enhedsorganisations nske om at intervenere direkte i situationen for at skabe fred og stabilitet i det omfang , det er muligt .
<P>
Den vedvarende ustabilitet i Burundi og optrapningen af kampene skal stoppes , og Den Europiske Union kan ikke lngere st uden at tage stilling , men skal forsge at finde en lsning p dette problem .
Hr. kommissr , et srligt problem er en vbenembargo - ikke alene i Burundi - men lad os begynde med Burundi , og lad os s se p , hvordan vi kan kontrollere de vben , der kommer fra Den Europiske Union , som bidrager til den forfrdelige , triste situation , vi ser i Burundi , Rwanda og andre regioner .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe fordmmer statskuppet i det ustabile Burundi .
Statskuppet har frt til en yderligere optrapning af volden .
Der er et presserende behov for en stabil og demokratisk vrighed , som omsider kan f genoprettet kontrollen med hren og f de skyldige i voldshandlingerne stillet for en dommer .
Derfor m en dialog med alle parter i gang s hurtigt som muligt - det har fru Aelvoet allerede peget p .
<P>
Derfor hilser vi , de liberale , ogs det pres fra verdenssamfundet , som bliver lagt p det nye styre , velkomment .
Dette pres burde ogs omfatte en vben- og ammunitionsembargo .
Dette er ogs et minimum for at forhindre situationen i at eskalere igen .
Denne embargo m naturligvis ogs glde for Zaire , som af al magt m bevges til at indstille sin sttte til de ekstremistiske bander .
<P>
Verdenssamfundet m ikke fortsat se til .
Der kommer kun noget positivt ud af mglingsbestrbelserne , hvis der indsttes en international interventionsstyrke for Burundi .
Boutros Ghalis forslag kan nu hurtigt blive frt ud i livet set i lyset af , at en rkke afrikanske lande har vist , at de er parate til at yde et bidrag til denne troppestyrke .
Derfor opfordrer jeg Rdet til at anmode de europiske medlemmer af Sikkerhedsrdet om at sttte denne id .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Alleanza Nazionales delegation er enig i beslutningens indhold og vil flgelig stemme for den .
Men vi sprger dog , hvor effektiv den kan blive , dersom Den Europiske Union ikke bagefter taler med n stemme og reagerer kollegialt p de menneskelige tragedier , der udspiller sig nsten overalt i verden .
<P>
Det er min opfattelse , at de afrikanske folk , efter at deres ledende personligheder havde opgivet de kommunistiske utopier , og i tilsyneladende skuffelse over det politisk-kulturelle budskab , der kommer fra vesten , i farlig grad er ved at glide over i forhold , hvorunder de enkelte stammer bekriger hinanden .
<P>
Hertil skal fjes , at den talerstol , hvorfra vi udsender fordmmelser og giver lektioner i disse princippers navn , begynder at vakle en smule efter de tragedier og de etniske opsplitninger , der er sket i selve Europas hjerte , og splittelsesforsget fra Lega Nords side i Italien kan mske ogs netop g i denne retning .
<P>
En smule realisme og konkret handling kan derfor ikke skade .
Og hvad kan vi medlemmer af EuropaParlamentet realistisk foretage os ?
I nste uge samles Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Luxembourg , og netop i denne sammenhng kunne vi trffe de konomiske gengldelsesforanstaltninger , som mske vil give bedre resultater end tusinde hjtlydende proklamationer .
<SPEAKER ID=104 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er selvsagt dybt foruroliget over situationen i Burundi og beklager endnu en gang de voldshandlinger , der finder sted , i dette tilflde navnlig mordet p rkebiskoppen i Gitega .
Vi deler de rede medlemmers synspunkt , at kun befolkningen selv kan lse problemerne i Burundi .
Der m indledes forhandlinger mellem alle de stridende parter med henblik p at etablere et stabilt system , der tilgodeser alle de etniske grupper , og det er vigtigt , at vi fortstter med at opfordre alle parter til at bringe kampene til ophr og indlede fredsforhandlinger .
<P>
Kommissionen har ved flere lejligheder understreget , at den er rede til at gre alt , hvad den kan , for at sttte genopbygningen i Burundi i samarbejde med nabostaterne , internationale organisationer og andre donatorer .
Vi overvejer muligheden af at bidrage til finansieringen af udsendelse af freds- og menneskerettighedsobservatrer , der vil vre en vigtig foranstaltning som led i fredsprocessen .
Vi vil desuden fortsat deltage i bestrbelserne p at f indledt en national dialog og genindfre forfatningen og retsordningen , og desuden vil Kommissionen udarbejde en pakke foranstaltninger til genopbygning og udviklingssttte , s snart omstndighederne tillader det .
<P>
Efter at Kommissionen ved forskellige lejligheder har opfordret til , at Organisationen for Afrikansk Enhed og subregionale organisationer spiller en aktiv og prioriteret rolle i drftelserne om problematikken i Afrika syd for Sahara , har vi nu udnyttet muligheden for at sttte den gruppe lande , som p deres mde i Arusha traf en rkke vigtige og efter min mening modige beslutninger om genetablering af forfatningsmssige tilstande .
Den Europiske Union sttter sledes utvetydigt de retningslinjer , der er udstukket af de afrikanske statschefer i regionen , og den proces , de har igangst . Unionen udmnter sin sttte dels i form af erklringer og dels gennem den store indsats , der gres af Den Europiske Unions srlige udsending i de store sers omrde , hr .
Aldo Ajello .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at p trods af de frygtelige ting , der sker i Burundi , er der dog visse tegn p hb .
Jeg skal ikke undlade at meddele Parlamentet , at jeg p en vis mde fandt det opmuntrende at f at vide , at indbyrdes stridende burundiske grupper i Rom har haft nogle indledende kontakter gennem Comunidade de Santo Egidio , som spillede en afgrende rolle i fredsprocessen i Mozambique .
Der er som sagt tale om indledende kontakter , men det er dog et lys for enden af tunnelen , og det modarbejder klart nok ikke udviklingen af den mere formelle proces , men m betragtes som en sidelbende og sandsynligvis komplementerende og frugtbar proces .
<P>
Jeg gr endvidere opmrksom p , at sprgsmlet om embargo mod vbensalg nu er blevet drftet ved forskellige lejligheder .
Kommissionen har aldrig lagt skjul p , at den er positivt indstillet til en sdan embargo , men det skal dog ppeges , at som flge af de sanktioner , der nu plgges , er vbenhandel i jeblikket praktisk tal umulig , for s vidt som der ikke er mulighed for nvnevrdig fysisk bevgelighed over grnserne .
Jeg mener imidlertid , at dette er et punkt , der p FN ' s Generalforsamling og de mder , der formodentlig i nste uge vil finde sted i New York , m tages op dels med FN ' s generalsekretr , dels med vore nordamerikanske partnere og selvflgelig med vore afrikanske partnere ; det er et dagsordenspunkt , der vil blive gjort til genstand for omfattende drftelser , og jeg hber , at denne arbejdsuge i New York vil resultere i fastlggelsen af nye retningslinjer og en flles holdning .
Afslutningsvis skal jeg understrege , at Europa-Parlamentet endnu en gang har sat fingeren p et mt punkt i forbindelse med visse aspekter af Burundi-problemet , og det vil glde mig meget , om det foreliggende forslag til beslutning bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
Permanent international straffedomstol
<P>
B4-0992 / 96 af Bertens og de Vries for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om oprettelse af en permanent international straffedomstol ; -B4-1021 / 96 af Dell ' Alba m.fl. , for Gruppen Europisk Radikal Alliance om oprettelse af en permanent international straffedomstol ; -B4-1042 / 96 af Kouchner for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om oprettelsen af en permanent international straffedomstol ; -B4-1050 / 96 af Aglietta m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om oprettelse af en permanent international straffedomstol ; -B4-1059 / 96 af Sierra Gonzlez m.fl. , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om oprettelsen af en permanent international straffedomstol ; -B4-1060 / 96 af Lenz m.fl. , for Det Europiske Folkepartis Gruppe om en international domstol for forbrydelser mod menneskeheden ; Indonesien
<P>
B4-0997 / 96 af Gredler m.fl. , for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Indonesien ; -B4-1011 / 96 af Moorhouse m.fl. , for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den voksende undertrykkelse i Indonesien ; -B4-1031 / 96 af Ribeiro m.fl. , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Indonesien ; -B4-1041 / 96 af Vandemeulebroucke m.fl. , for Gruppen Europisk Radikal Alliance om menneskerettighedssituationen i Indonesien ; -B4-1048 / 96 af Telkmper m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Indonesien ; -B4-1075 / 96 af Newens m.fl. , for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om menneskerettigheder i Indonesien ; Alexander Nikitin
<P>
B4-0995 / 96 af Eisma m.fl. , for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om arrestationen og den fortsatte varetgtsfngsling af Alexander Nikitin og retssagen mod ham ; -B4-1020 / 96 af Mamre for Gruppen Europisk Radikal Alliance om den russiske sikkerhedstjenestes ( FSB ) arrestation af og proces mod Alexander Nikitin ; -B4-1036 / 96 af Gonzlez lvarez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om Alexander Nikitin ; -B4-1046 / 96 af Hautala m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Alexander Nikitin ; Rumnien
<P>
B4-1057 / 96 af Vinci m.fl. , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om forflgning af homoseksualitet i Rumnien ; -B4-1063 / 96 af Ripa di Meana m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om skrpelsen af straffene mod homoseksuelle i Rumnien ; -B4-1081 / 96 af Dupuis og Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance om den forvrrede diskrimination af homoseksuelle i Rumnien ; Colombia
<P>
B4-1049 / 96 af Mller m.fl. , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelse af menneskerettighederne i Colombia ; -B4-1053 / 96 af Gonzlez lvarez m.fl. , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Colombia.Vi indleder forhandlingen med punktet oprettelse af en permanent international straffedomstol .
<P>
Permanent international straffedomstol
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har altid vist sig som en strk tilhnger af oprettelsen af en permanent international straffedomstol .
Universelle menneskerettigheder m forsvares internationalt , og overtrdelser m straffes internationalt .
De internationale ad hoc-domstole vedrrende Rwanda og det tidligere Jugoslavien gr et godt stykke arbejde , men tiden er inde til nu at skride permanent til vrket , til at oprette et permanent organ .
Den tid , der stedse gr til spilde ved oprettelsen af en ad-hoc-domstol , kan sledes vindes ind , og mske er det oven i kbet billigere .
<P>
Heldigvis gr man betydelige fremskridt , og den forberedende komit til udarbejdelsen af statutten har afsluttet sit arbejde og anmodet om , at der inden udgangen af 1998 indkaldes til en diplomatkonference med henblik p at konstituere straffedomstolen .
Der venter imidlertid stadig et stort arbejde forude , og Unionen m spille en ledende rolle her .
<P>
For at kunne gre den strst mulige indflydelse gldende m Unionen s hurtigt som muligt n til enighed om behovet for at oprette en sdan retsinstans og srge for en samlet optrden p De Forenede Nationers Generalforsamling .
Dr m Unionen pldere for en fornyelse af den forberende komits mandat , og over for Generalforsamlingen m den insistere p , at der rent faktisk indkaldes til en diplomatkonference inden udgangen af 1998 .
<P>
Hvis medlemsstaterne optrder samlet , kan de f stor indflydelse .
Det ved vi .
Det er grundtanken bag den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som enhver er enig i .
Lad s medlemsstaterne for en gangs skyld omstte dette i praksis , og dette m da i al fald bestemt glde , nr det drejer sig om at beskytte de universelle menneskerettigheder og straffe forbrydelser mod menneskeheden .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg lgger stor vgt p denne forhandling og denne vilje fra Parlamentets side til for frste gang i tre r med hj rst at krve , at Den Europiske Union , sledes som den har gjort det allerede fra begyndelsen , gr sig til forkmper for en proces for indfrelsen af den internationale straffedomstol .
<P>
Kommissr Pinheiro , De ved meget vel , at der i FN p de forberedende mder om fastlggelsen af Den Europiske Unions stilling bl.a. p dagsordenen naturligvis str sprgsmlet om denne domstol .
FN ' s fjerde komit vil nemlig i november blive opfordret til at udtale sig om to sprgsml , der er forelagt af det forberedende udvalg . Det ene glder fornyelsen af mandatet til at afslutte arbejdet med statutten , mens det andet , som er et meget vigtigt politisk sprgsml , vedrrer den beslutning , som skal trffes i r p den 51. generalforsamling om , at konferencen under alle omstndigheder skal indkaldes i 1998 .
<P>
Parlamentet krver derfor af Den Europiske Union , det irske formandskab og Kommissionen - og det er derfor jeg henvender mig til Dem , hr. kommissr i hb om et positivt svar - at alle , naturligvis inden for deres egne kompetenceomrder , skal gre alt , hvad der muligt for at harmonisere Unionens indstilling og srge for , at de 15 lande kan komme til at tale med n stemme .
<P>
Nr vi har nsket denne forhandling og at fremlgge dette beslutningsforslag , skyldes det , at enhver af os ved , at mindst to lande endnu har forbehold , og der er tale om to lande , der har vret med til at nedstte ad hocdomstole , og som for i hvert fald den enes vedkommende endog har fremmet tanken om den faste domstol .
Dette bekymrer os , men vi hber p , at Rdet med Kommissionens bistand virkelig vil trffe denne vigtige beslutning .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er under denne forhandling interesseret i sprgsmlet om Parlamentets trovrdighed .
Vi trder i skranken for en international straffedomstol , men var desvrre ikke inden sommerpausen i stand til at stille finansielle midler til rdighed for det ndvendige arbejde i forbindelse med domstolen - som for jeblikket er ved at foretage en efterforskning af krigsforbrydelserne i det tidligere Jugoslavien .
Hvis Parlamentet virkelig nsker , at der finder en international retsforflgning sted af denne form for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeligheden , s kan vi heller ikke unddrage os det finansielle ansvar for sdanne projekter .
Jeg beder derfor om , at Parlamentet som led i Notenboom-proceduren svel som p det fremtidige budget for 1997 sttter de forslag fra Gruppen De Grnne og ARE-Gruppen , som krver bidrag til arbejdet i Den Internationale Domstol i forbindelse med det tidligere Jugoslavien .
Hvor er vor trovrdighed , hvis vi ganske vist nsker en sag i politisk henseende , men p den anden side hmmer den , ved at vi ikke stiller midlerne til rdighed .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg hber p samme mde som hr .
Dell ' Alba , at man med virkelig hj rst vil krve denne militrdomstol indfrt , fordi vi i modsat fald risikerer blot at stille krav uden at blive hrt . Jeg finder , at det internationale samfund skal indfre denne faste domstol for straffesager , der kan pkende forbrydelser mod menneskeheden .
Vi m kmpe mod det forhold , at folk , der begr folkedrab , kan gre dette retligt og politisk ustraffet .
F.eks. i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda er den menneskelige vrdighed og grundlaget for den civile sameksistens ikke blot en verdensomfattende jurisdiktion med bde en domstol og internationale dommere det eneste , der kan sikre retfrdigheden . Derfor br Rdet og Kommissionen foretage en flles aktion efter reglerne i Maastricht-traktaten , for at Europa kan komme til at sttte det udvalg i FN , der forbereder indfrelsen af denne straffedomstol .
<P>

Jeg vil herom sige og beder Kommissionen bemrke , at mit land , den italienske regering , allerede har stillet sig til rdighed som vrt for den diplomatiske konference .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , et kort jeblik troede jeg , at vi var blevet glemt .
P vegne af min gruppe og fru Lenz , der desvrre ikke kunne vre til stede , vil jeg udtrykke vor totale sttte til denne beslutning .
Jeg mener , at vi skal have en konsekvent holdning til disse internationale krigsforbrydelser , og de , der har beget dem , m ikke kunne skjule sig .
<P>
Jeg vil ogs gerne personligt sige , at det glder mig meget , at der i beslutningen tages afstand fra ddsstraf .
Uanset den dom , domstolene afsiger over disse mennesker , mener jeg ikke , at en ddsdom er det rigtige .
Jeg fler , at det er ndvendigt at sige dette p nuvrende tidspunkt , fordi mange har talt for en genindfrelse af ddsstraffen for visse forbrydelser , og det glder mig overordentlig meget , at der i beslutningen netop tages afstand fra noget sdant .
<P>
Indonesien .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. kommissr Deus Pinheiro , kre kolleger , med dramatisk hyppighed ser Europa-Parlamentet sig ndsaget til at kritisere og fordmme Indonesiens totale mangel p respekt for menneskerettighederne .
For hver gang sagen tages op , er situationen blevet yderligere forvrret , og ikke alene i sttimor .
Hvad mere skal der ske , fr vbensalget , bl.a. fra Den Europiske Unions medlemsstater , til Indonesien ophrer ?
Her drejer det sig ikke om politisk pragmatisme men om levering af undertrykkelsesmateriel .
Og hvad skal man mene om alle de udtalelser , man p det ene mde efter det andet kan hre om ndvendigheden af at overholde menneskerettighederne og tilkendegivelserne af Den Europiske Unions store respekt for disse rettigheder ?
Europa-Parlamentet gr ret i igen og igen at fordmme situationen i Indonesien .
Men enten overtager Den Europiske Union som helhed Europa-Parlamentets holdning , eller ogs vil den anseelse , som denne institution efter min mening fortjener , g fljten .
Hvornr vil der blive fastlagt en flles holdning , som fr virkelige konsekvenser for de politiske og konomiske forbindelser ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , det er med stor sorg , at jeg igen tager ordet her i Parlamentet vedrrende den udtalte mangel p demokrati og menneskerettigheder i et tredjeland , nemlig Indonesien .
I Indonesien er der bragende konomisk fremgang , og landet er medlem af den vigtige Sammenslutning af Stater i Sydstasien , ASEAN .
<P>
Men som vi alle ved , isr de af os , der deltager i disse forhandlinger , er sdanne kreditiver ingen garant for demokrati eller overholdelse af menneskerettighederne .
Det undvendigt voldelige angreb p det indonesiske demokratiske partis hovedkvarter bare et par dage efter ASEAN-ministermdet i Jakarta er endnu et eksempel p regeringens forsg p at undertrykke enhver opposition mod dens regime i Indonesien .
Ved denne lejlighed blev 90 personer sret og mere end 180 arresteret ; de fleste er stadig i fngsel .
Det demokratiske folkeparti , der er et andet oppositionsparti , er ogs blevet kriminaliseret , og mange af dets tilhngere er i fngsel .
Aktivister for demokratiet bliver holdt isoleret for at have deltaget i fredelige aktiviteter .
Det kan vi ikke tillade .
<P>
De indonesiske medier er blevet bedt om at vre p vagt over for kommunistisk propaganda .
Journalister bliver forulempet af sikkerhedstropperne , og der hersker en atmosfre af censur .
<P>
Vi mener ikke , at vi som gruppe kan lukke jnene for undertrykkelsen i Indonesien .
De demokratiske strukturer findes , og der skal gres alt for at bevare dem .
Jeg gr navnlig opmrksom p punkt 8 i vor flles beslutning , hvor vi opfordrer Kommissionen til at sikre , at oprettelse af handelsrelationer med ASEAN skal vre betinget af overholdelse af menneskerettighederne , og vi vil gerne have kommissrens kommentarer hertil .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , den igangvrende kamp for demokrati i Indonesien har gjort styrets repressive karakter endnu mere synlig , og det er i dag umuligt at ignorere denne kendsgerning .
Det er nu ndvendigt at hindre , at den indonesiske konomis voksende betydning og de med denne dynamik forbundne interesser tjener som rgslr for en politisk situation , som det internationale samfund ikke kan fingere uvidenhed om .
P den anden side er det ganske logisk , at der i en beslutning om menneskerettighederne i Indonesien ikke henvises til menneskerettighederne i sttimor .
Men det er dog ndvendigt at erindre om , at det samme politiske styre , som krnker sin egen befolknings menneskerettigheder , med sin tyve r lange militrbesttelse i endnu hjere grad krnker den timoresiske befolknings menneskerettigheder , og at en af de menneskerettigheder , som det indonesiske styre trder under fode , er retten til selvbestemmelse for et folk , der i realiteten er offer for folkedrab .
Det m vi aldrig glemme , og for vort vedkommende vil vi ikke undlade at gre opmrksom herp ved enhver given lejlighed .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , da det tidligere hollandske Ostindien blev til Indonesien , gldede det mange af os , at vi derved kom et skridt lngere i retning af afkolonialisering og demokrati .
Men nu er denne drm og vision bristet !
Bandung-konferencen , der var synonym for frigrelse , forekommer at ligge rhundreder tilbage , for det , vi har nu , er et undertrykkelsens regime .
Beviset herfor er ikke alene angrebene p landets egne borgere , men den fortsatte afvisning af selvbestemmelse , ikke blot p sttimor , som mange kolleger allerede har talt om , og som Parlamentet har understreget mange gange , men ogs i Vest-Papua og Vest-Irian-Jaya .
<P>
Vi skal bede Kommissionen , nr den presser p over for Indonesien for at f indfrt menneskerettigheder , hvilket vi gr ud fra , at den vil , om at lade disse srlige afvisninger af den demokratiske ret til selvbestemmelse st verst p dagsordenen , s disse omrder , nr Indonesien langt om lnge vender tilbage til demokratiet , kan gres fri , njagtig som Katalanien og Baskerlandet drog fordel af , at demokratiet blev indfrt i Spanien .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , efter det , vi senest har hrt fra Indonesien , kan det konstateres : Dette er ikke nogen demokratisk stat , og dette er ikke nogen stat , hvor menneskerettighederne respekteres .
Den 27. juli blev det indonesiske demokratiske partis , PDI , hovedkvarter stormet af militr og paramilitre styrker : 5 drbte , 24 forsvundne , 149 kvstede , det er mindst det antal , det gik ud over .
Vi er oprrte over , at fredelige demonstranter fra demokratibevgelsen ogs blev forfulgt i dagene derefter .
Mindst 100 personer blev iflge de tal , vi har , vilkrligt arresteret og er underlagt anti-subversionsloven .
Der findes ingen ytrings- og pressefrihed , tvrtimod , journalisterne forflges ogs .
<P>
Indonesien har ikke tilsluttet sig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder .
En konvention mod tortur findes ikke , og derfor nrer vi de strste bekymringer .
Vi krver derfor tre ting : For det frste lsladelse af de arresterede , for det andet det , som vi altid har krvet med hensyn til st-Timor og Irian Jaya , nemlig indstilling af enhver militr bistand fra Europa , og for det tredje inddragelse af menneskerettighederne i de handelsmssige forbindelser med ASEAN .
EU har indget handelsaftaler uden at tage menneskerettighedssprgsmlet op .
Det skal Kommissionen igen ndre .
Her skal menneskerettighederne respekteres .
Det er vor forpligtelse .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Voldelig undertrykkelse af en fredelig bevgelse for demokratiske reformer i Indonesien med efterflgende anholdelser , restriktioner for journalister , srede og drbte er noget , som Parlamentet m reagere p .
Dette er ikke en enkeltstende hndelse , der strider mod den indonesiske regerings vanlige politik .
Parlamentet er gentagne gange get p barrikaderne for at bekmpe overtrdelser af menneskerettighederne , som den indonesiske regering har vret ansvarlig for .
<P>
Det vrste inden for de seneste r er invasionen af sttimor , hvor en tredjedel af befolkningen menes at vre drbt .
Men der er desvrre mange andre eksempler p den indonesiske regerings omfattende , benlyse overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Europa-Parlamentet skal derfor krve alle leverancer af vben og militrudstyr permanent standset , og der skal gres mest muligt for at tvinge den indonesiske regering til at standse sin politik med at knuse enhver opposition .
De , der er i fngsel af rent politiske grunde , herunder Muchtar Pakpathan , skal frigives , og det skal ogs glde for fngslede fra sttimor og Irian Jaya .
Retsforflgelsen af Megawati Sukarnoputri skal indstilles .
<P>
Medmindre der sker en ndring , skal de indonesiske myndigheder forst , at deres totale tilsidesttelse af internationale standarder for menneskerettigheder fr betydning for det konomiske og politiske forhold mellem Europa og den indonesiske regering , og Rdet og Kommissionen br omhyggeligt overveje , hvad der kan gres fremover .
<P>
Vi nsker det bedst mulige forhold til Indonesien , men det kan vi kun f p grundlag af en betragtelig forbedring af menneskerettighedssituationen .
Vi skal sikre , at dette budskab gr klart igennem over for den indonesiske regering .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , endnu en gang hersker der bemrkelsesvrdig enighed mellem de politiske grupper om ndvendigheden af at krve overholdelse af menneskerettighederne i Indonesien og konkrete foranstaltninger fra Den Europiske Union og dens medlemsstaters side .
Ogs ved andre lejligheder har Parlamentet kritiseret og fordmt det indonesiske styres alvorlige krnkelser af svel sin egen befolknings menneskerettigheder som menneskerettighederne i andre dele af regionen .
I den forbindelse er det hyppigst nvnte eksempel den ulovlige militrbesttelse af Timor .
Det nye i situationen er , - som det fremgik af begivenhederne i juli , der vidner om interessante udviklingstendenser - , generaliseringen af protesten og fremkomsten af en omfattende demokratisk bevgelse med trovrdige ledere for en autentisk opposition , som anfgter de anvendte fremgangsmder og - vil jeg hbe - selve eksistensen af Suhartos diktatoriske og repressive styre .
Det er derfor tvingende ndvendigt , at Den Europiske Union ikke bidrager til at holde dette styre ved magten , hvilket ville vre ensbetydende med at udskifte principper og vrdier med forretninger .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Den flles beslutning om den voksende undertrykkelse i Indonesien angiver , at man i vide kredse i Parlamentet forholder sig meget kritisk til en rkke sider af den indonesiske politik .
Jeg siger en rkke sider , fordi vi ved , at Indonesien p en rkke omrder ogs frer en ordentlig politik .
Men desuagtet forholder det sig sledes , at det str skralt til med overholdelsen af menneskerettighederne i landet og ligeledes med landets demokratiske ldighed .
Nr jeg tnker p rnkerne mod fru Megawati Soekarnoputri og hendes demokratiske parti , hvilke egentlig umuliggr en demokratisk opposition i Indonesien , nr jeg tnker p , at Muchtar Pakpathan , lederen af SBSI-fagforbundet , er blevet arresteret , nr jeg tnker p det store antal politiske fanger , nr jeg tnker p de raids , der fandt sted for nylig , og nr jeg s derudover tnker p den skamplet , der fortsat klber til Indonesien i forbindelse med Timor-sprgsmlet , s m vi egentlig sl fast , at den indonesiske regering ikke rigtig gr fremskridt p dette punkt , ja , vi m tilmed sl fast , at situationen snarere forvrres .
<P>
I dag , mener jeg , er det isr fru Magawatis og hr . Pakpathans sag , der indtager en central plads i denne beslutning .
Det drejer sig for os i frste instans om at give hende en bedre position ved at bakke hende op , og det drejer sig for os om at f disse fagforeningsreprsentanter fri , i vrigt sammen med andre mennesker .
<P>
Dette betyder ogs , at beslutningen indeholder et par punkter , som ikke har noget med sagen at gre i jeblikket , og som mske ikke er s velgennemtnkte og fornuftige .
Jeg tnker p punkt 7 , men navnlig ogs p punkt 8 .
Hvis vi mske kunne f disse sljfet fra beslutningen , s hber jeg egentlig , at denne beslutning vil kunne regne med et bredt flertal , og det burde kunne tvinge den indonesiske regering til eftertanke .
Hvis et s bredt flertal her i Europa-Parlamentet trkker i alarmklokken , s tr vi dog hbe p , at den indonesiske regering vil lytte efter og handle i overensstemmelse dermed .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , hr. kommissr , de seneste begivenheder i Indonesien , der er omhandlet i forslaget til beslutning , er en yderligere bekrftelse af , at de , der i renes lb har fordmt situationen i sttimor , har ret .
Vi mener , at Kommissionen og isr det irske formandskab vil kunne spille en stor rolle i den nuvrende situation .
Dels ved at tage hensyn til den flles holdning , der nu er fastlagt i Rdet , og bringe bestemmelserne heri i anvendelse i enhver relevant sammenhng , som f.eks. p De Forenede Nationers 51 . Generalforsamling og p Det Europiske Rds mde som afslutning p den irske formandsperiode , sdan som det ogs skete i Madrid i 1995 .
Dels ved hver gang , det er muligt , at medtage sprgsmlet om sttimor blandt de aktuelle internationale sprgsml , som Den Europiske Union viser srlig interesse .
For det tredje ved at sttte og fremme aktioner med sigte p at anvende disponible ressourcer til forbedring af menneskerettighedssituationen i Timor , og endelig ved at udarbejde en hvidbog med vidnesbyrd om og dokumentation for menneskerettighedskrnkelserne i sttimor .
<P>
Alexander Nikitin .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Jeg er glad over , at vort initiativ til at f denne sag sat p dagsordenen for forhandlingen om uopsttelige sprgsml fr s bred en sttte fra mine kolleger .
Europa-Parlamentet bebrejdes regelmssigt , at det for ofte drfter det samme emne , men ak , nr vi taler om Nikitin , miljaktivisten i Rusland , s ser det desvrre ud , som om det er ndvendigt at debattere denne sag her for tredje gang inden for ti mneder .
Fordi uagtet to tidligere uopsttelige beslutninger fra Parlamentet og skridt fra Kommissionens side i Moskva , ser det ud , som om Alexander Nikitins situation kun er blevet vrre .
Det er ikke uden grund , at Amnesty International har erklret at ville betragte ham som politisk fange .
Vi m ikke glemme , at Nikitin ved udarbejdelsen af sin rapport udelukkende gjorde brug af offentlige kilder .
Der er i dette tilflde sledes overhovedet ikke tale om offentliggrelse af hemmelige oplysninger , der kan bringe staten i fare .
Det er uantageligt , at en person i et land , der notabene er medlem af Europardet , sidder i fngsel af politiske rsager .
Af disse grunde burde Nikitin efter en retfrdig proces ved en civil domstol sttes p fri fod .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage sig srligt af denne sag , og at den igen vil henvende sig til de russiske myndigheder .
Jeg afventer Kommissionens svar med stor interesse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , Nikitin-sagen er vigtig af to grunde .
<P>
Der er rent faktisk tale om politisk forflgelse fra de russiske myndigheders side over for en tidligere officer , der har opfyldt sin pligt som russisk statsborger og europisk borger uden at afslre den mindste militre hemmelighed .
<P>
Hvad har hr . Nikitin gjort ?
Han har fordmt tilstandene p de nukleare anlg p Kola-halven : en veritabel atomskraldespand .
Langt mere end en trussel , en reel fare , enorm , som ikke er begrnset til Skandinavien , men som gennem Barentshavet spreder sig til et langt strre omrde .
En sag , der krver et mde hurtigst muligt i det blandede parlamentariske udvalg Rusland-EU og naturligvis en omgende lsladelse af Alexander Nikitin .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , Europa-Parlamentet m i stigende grad rette opmrksomheden mod den stadige forvrring af menneskerettighedssituationen i Rusland .
I den sag , der er emnet for det foreliggende forslag til beslutning , er en miljforkmper blevet arresteret alene for at have deltaget i udarbejdelsen af en rapport om forureningen af havet omkring Kola-halven .
<P>
Parlamentet vedtog allerede i februar en beslutning om Alexander Nikitin , og desuden har Amnesty International , De Forenede Nationers menneskerettighedshjkommissr og Helsinki-komiten , erklret ham for samvittighedsfange .
Efter min mening br Parlamentet krve , - ikke lngere blot anmode om , - men krve lsladelse af denne mand , der sidder fngslet alene af den grund , at han har taget sin borgerpligt alvorligt .
Bde miljet i Europa og - i srdeleshed - i Rusland ville have det langt bedre , hvis alle borgere tog pligten til at beskytte vort milj alvorligt .
Jeg opfordrer sledes Europa-Parlamentet til at understrege sit krav om lsladelse af hr . Nikitin , hvis helbredstilstand desuden er strkt forvrret .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , Alexander Nikitin-sagen er meget vigtig for os , eftersom han har deltaget i arbejdet med EU ' s TACIS-programmer i samarbejde med Bellona-organisationen .
Nikitin er af Amnesty International blevet erklret som politisk samvittighedsfange , og han er desuden den frste samvittighedsfange efter det kommunistiske systems sammenbrud i Rusland .
<P>
Dette er Amnesty Internationals holdning .
Amnesty International har gennemget de kapitler , som Nikitin har skrevet i Bellonas rapport og har konstateret , at de baserer sig p offentlige dokumenterede kilder .
Vi har virkelig ikke nogen grund til at se igennem fingre med denne sag .
<P>
Nu er det ogs aktuelt at drfte , hvem der fortjener vores rlige Sakharovpris , og jeg hber , at man i de forskellige politiske grupper vil overveje Nikitin .
Han kan i oktober-november idmmes s meget som op til 25 rs fngsel , og nu br man virkelig gre noget .
Det kan vre , at det er for sent ved rets slutning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg nvne , at Globe-miljnetvrket , som ogs har mange medlemmer her i Parlamentet , nskede at rejse til Murmansk p Kola Halven for at undersge disse ting , som Bellona og Alexander Nikitin har skrevet om , dvs. problemet med den radioaktive strling .
<P>
Desvrre blev rejsen , som skulle afholdes i slutningen august , ikke til noget i denne omgang , da man ikke fik etableret et godt samarbejde med de lokale myndigheder .
Sprgsmlet er aktuelt , og jeg hber , at parlamentsmedlemmerne fr lejlighed til at stte sig ind i de sager , som Alexander Nikitin uden grund er arresteret for .
<P>
Rumnien .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , p baggrund af oplysningerne om , at der i forbindelse med en revision af strafferetten i Rumnien er fremsat forslag om , at homoseksualitet kan straffes med fngsel i op til fem r , br Kommissionen og Rdet tage skridt til at krve , at menneskerettighederne overholdes i Rumnien .
Rettigheder , der i det foreliggende tilflde krnkes af bestemmelser , der ud over at vre diskriminerende , tillige er udtryk for vrdidomme , der tager sigte p at kriminalisere dem , der ved deres valg af levemde afviger fra det normale , hvilket er noget , der altid sker , nr individets autonomi ikke respekteres .
Europa-Parlamentet m krve , at Rumniens regering efterlever sine lfter til Europardet om total afskaffelse af forflgelse af homoseksuel adfrd .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , mine damer og herrer , med beslutningen om at faststte en straf p op til 5 rs fngsel for homoseksualitet har det rumnske parlament i mine je bragt sig i miskredit .
Enten er det rumnske parlament intetanende om de europiske menneskerettighedsstandarder , eller det har , hvilket jeg formoder , bevidst villet straffe alle dem , som p grund af deres seksuelle observans er udsat for forflgelse i Rumnien , og i vrigt alle dem , som i dette land arbejder for en tilnrmelse til Den Europiske Union .
<P>
Begge dele kan efter min opfattelse ikke accepteres og understreger kun , hvor ndvendig en demokratiseringsproces i institutionerne i Rumnien er .
Vor reaktion skal komme her og nu !
Det er absolut ndvendigt at ge presset , da der nemlig er mulighed for , at denne truende fngselsstraf muligvis som led i forligsproceduren eller p baggrund af forfatningsdomstolens undersgelse rent faktisk afvrges , og at der ikke sker en kriminalisering af homoseksualitet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg udtrykkeligt glder mig over , at formanden for Rumniens delegation i det blandede parlamentariske udvalg allerede har tilkendegivet over for os , at han agter at opfre dette punkt p dagsordenen for vort nste mde i delegationen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , dette forslag til beslutning er srlig vigtigt , og jeg mener at vide , at den rumnske regering ikke blot betragter det som sdan , men ogs som opportunt .
Det er faktisk p tide , at det rumnske parlament , eller i det mindste medlemmerne af visse fraktioner , der har specialiseret sig i tvivlsomme bestemmelser som den , vi beskftiger os med i dag , forstr , at initiativer af denne art ikke blot strider mod de konventioner , som Rumnien frivilligt har tiltrdt , men ogs mod de vrdier , der danner grundlaget for Den Europiske Union , som Rumnien nsker at blive medlem af .
<P>
Afslutningsvis mener jeg ogs , at denne episode og andre af samme art br f alle Parlamentets medlemmer til at fordoble anstrengelserne for , at Den Europiske Union endelig fr en forfatning , hvori disse grundlggende rettigheder nedfldes .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Fru formand , jeg er medlem af Delegationen for Forbindelserne med Bulgarien og Rumnien .
Da vi for et par mneder siden var i Rumnien , m jeg sige , at jeg var oprrt over ledende politikeres holdning til homoseksualitet .
Men nu er jeg dybt rystet over , at det rumnske Deputeretkammer nsker at indfre endnu skrappere , alvorligere straffe for homoseksuelle forhold mellem voksne .
Det er fuldstndig uacceptabelt i et samfund , der pstr , at det er civiliseret .
<P>
Som vi alle ved , nsker Rumnien at blive et fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
Unionen krver ofte - og med rette - at Rumnien og lignende lande indfrer et program for liberalisering af deres konomi .
Det er vigtigt .
Men jeg mener , at det er lige s vigtigt , at disse lande , hvis de nsker at blive medlemmer af den europiske familie , indfrer mere demokrati , de skal udvikle deres civile samfund og frem for alt udvikle deres menneskerettigheder og forbedre dem radikalt .
<P>
Jeg hber , at det er det budskab , vi sender til den rumnske regering i dag , hjt og tydeligt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissr , jeg mener , at ethvert menneske har en grundlggende ret til fuldstndig frit at give udtryk for sin seksualitet i fuld frihed over for sin partner , uanset hvilket kn der er tale om .
Det er som flge heraf vigtigt - sledes som min gruppe gr det - strkt at fordmme den skndige beslutning , der er truffet af det rumnske parlament om bekmpelse af homoseksualitet blandt voksne , der bringer et hvilket som land p kanten af civilisationen .
<P>
Vi krver her og nu , at prsident Iliescu nedlgger veto med loven . Dette er muligt og kan ske i medfr af den rumnske forfatning .
Jeg understreger nemlig , at homoseksualitet og heteroseksualitet skal vre socialt , konomisk og politisk ligestillede .
I denne retning har Europa-Parlamentet udtalt sig i de forlbne r .
<P>
Jeg krver , at Kommissionen ptager sig at indskrpe Rumnien de forpligtelser , landet har ptaget sig i forbindelse med indtrdelsen i Europardet , hvoriblandt netop var forpligtelsen til at afskaffe forskelsbehandling af homoseksuelle .
Lad os dog gennemfre de beslutninger , der allerede er truffet !
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
I 1995 blev 60 mennesker kastet i fngsel i Rumnien p grund af homoseksuelle handlinger , og de nye lovforslag forvrrer situationen og er virkelig skandalse og i strid med enhver eksisterende folkeretlig lovgivning p menneskerettighedsomrdet .
En meget modig homobevgelse ,  Accept  , har i den seneste tid forsgt at skabe ndringer i homoseksuelle mnds og kvinders situation i Rumnien .
Hvis lovndringen gr igennem i sin nuvrende form , kan disse mennesker umiddelbart arresteres , fordi ogs homoseksuelle mnds og kvinders ret til at organisere sig simpelthen bliver forbudt .
<P>
Jeg retter da ogs en indtrngende appel til Kommissionen om at gre alt for at beskytte den rumnske homobevgelse mod det rabiate og vulgre bssehad , der hersker i Rumnien .
Et sdant land skal ikke pregne at kunne blive medlem af Den Europiske Union .
De eksisterende sttteforanstaltninger til den rumnske regering m afbrydes .
<P>
Colombia .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg kan godt huske , da hr . Samper for ca. to r siden var i Parlamentet og forsikrede os om , at han ville gre alt for at sknke respekten for menneskerettighederne i hans land mere opmrksomhed og vinde mere anerkendelse herfor .
<P>
Jeg har fet forelagt et tal , som blev offentliggjort af  Brd til verden  , en kirkelig organisation i Forbundsrepublikken , og iflge hvilket der i 1995 blev myrdet mere end 30.000 mennesker .
Nu ved jeg , at situationen i Colombia er yderst kompliceret , men jeg kan ikke tolerere , og det kan Parlamentet heller ikke , at der fortsat ikke er blevet taget afgrende skridt til en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne , frem for alt oprettelsen af et menneskerettighedskontor i Colombia .
Det mangler regeringen s afgjort at f oprettet .
Jeg beder Parlamentet om at vedtage og give delegationen denne beslutning med p vejen og p ingen mde i forudilende lydighed holde vor politiske holdning til menneskerettighedssituationen i Colombia for os selv .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vores gruppe har i flere mneder forsgt at f vedtaget en beslutning om menneskerettighederne i Colombia , hvor et meget stort antal bnder er forsvundet eller myrdet .
<P>
Vi gr absolut ind for , at narkoafgrder afskaffes , men de skal aflses af erstatningsafgrder .
Man kan ikke fratage bnderne deres eksistensgrundlag uden at stille dem et andet i sigte , og det er prcist dette problem , der i det skjulte er ved at skabe en veritabel borgerkrig .
Vi er vidende om , at flere familier er blevet udvist fra Bellacruz-plantagen ; vi ved ogs , at det menneskerettighedskontor , der skal etableres under FN ' s auspicier , endnu ikke fungerer , og nu frygter vi , at heller ikke det foreliggende forslag til beslutning bliver vedtaget .
<P>
Det ville vre af strste betydning , om Europa-Parlamentets delegation ved sit besg i Colombia kunne henvise til en enig beslutning fra Europa-Parlamentet , hvori der redegres for dettes syn p menneskerettighedssituationen i Colombia og usikkerheden omkring de colombianske myndigheders holdning , idet der har vret forlydender om , at de agter at gennemfre en modreform og indstte hren i kriminalpolitiets funktion .
Vi vil finde det dybt beklageligt , hvis den foreliggende beslutning ikke vedtages , og delegationen sledes ikke kan henvise til Europa-Parlamentets enige opbakning .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru formand , vi har indgende studeret det foreliggende forslag til beslutning , og oprigtig talt finder vi langt strstedelen af det fornuftigt .
Ogs vi er yderst bekymrede over det generaliserede voldsklima i Colombia .
<P>
Men p den anden side indeholder forslaget ogs tvivlsomme dele .
For vort vedkommende tvivler vi sledes p , at det p indevrende tidspunkt vil vre hensigtsmssigt at drfte og analysere , hvordan det gr med kampagnen til udryddelse af kokaafgrder .
<P>
Men den egentlige rsag til , at vores gruppe ser sig ndsaget til at afvise forslaget , er af proceduremssig art . Det er s oplagt ikke et opportunt tidspunkt at forelgge det p , og derfor kan vi ikke sttte det .
Som den foregende taler sagde , er det jo i nste uge , at Europa-Parlamentets delegation aflgger besg i Colombia , hvor den skal mdes med regeringen , oppositionen , Kongressen , generaladvokaten og ikke-statslige organisationer .
Det ville vre mest logisk at afvente delegationens rapport , fr vi vedtager en beslutning .
Vi m huske p , at det er et officielt besg , som Parlamentet aflgger , og at et af hovedformlene hermed er at verificere de kritiserede forhold .
Hvis vi vedtog en beslutning i dag , ville vi vre i gang med at faststte sanktioner i stedet for at verificere de pklagede forhold .
<P>
Det m endvidere ikke glemmes , at Parlamentet og nogle af Europa-Kommissionens tjenestegrene ved gentagne lejligheder har udtalt nske om , at kampen for udryddelse af kokaafgrderne intensiveres .
Alt i alt er det efter vores mening absolut inopportunt at vedtage en beslutning p indevrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=134 NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg skal forsge s kort som muligt at besvare eller i hvert fald at kommentere alle de emner , der berres i indlggene .
Jeg vil starte med sprgsmlet om oprettelse af en permanent international straffedomstol , hvor jeg , ud over de andre relevante argumenter , der er fremfrt , vil sige , at eksemplerne med oprettelse af ad hoc-domstole vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda viser , at ad hoc-lsningen ikke er den bedste , for s vidt angr tid og omkostninger .
Men endnu vigtigere end omkostningerne er sprgsmlet om effektivitet .
Eksistensen af en international straffedomstol med en veldefineret statut og et velafgrnset , konkret anvendelsesomrde vil ganske givet have en vigtig prventiv virkning p nogle af de forbrydelser mod menneskeheden og menneskerettighederne , som vi er vidne til i forskellige dele af verden .
Derfor gr Kommissionen strkt ind for oprettelsen af en sdan international straffedomstol , og derfor har den i lbet af de sidste to-tre r ydet 3 , 5 mio ECU til oprettelsen af ad hoc-domstole vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvad angr menneskerettighedssituationen i Indonesien , er det desvrre et sprgsml , der dukker op igen og igen , og derfor kan sprgsmlet om sttimor risikere at blive en klich , fordi intet har ndret sig , og der ikke er sket nogen forbedring af situationen .
Men nu da manglen p demokrati og krnkelserne af de indonesiske borgeres menneskerettigheder , navnlig for fagforeningsreprsentanter og oppositionspolitikere , er blevet synlig for enhver , bliver sprgsmlet efter min mening endnu mere akut .
Derfor er denne beslutning , som ligger p linje med andre beslutninger , der er vedtaget i Rdet , og som ogs Kommissionen har erklret sin tilslutning til , vedrrende respekten for menneskerettighederne , ikke alene i Indonesien men generelt , og vedrrende den indflydelse , der kan udves gennem de politiske og konomiske forbindelser med Fllesskabet , afgjort en vigtig beslutning , som jeg hber , at Rdet og Kommissionen , ligesom jeg selv gr , vil tage behrigt hensyn til .
<P>
Fru formand , vedrrende sprgsmlet om Alexander Nikitin i Rusland har Kommissionen selvflgelig taget skridt over for de russiske myndigheder og fulgt begivenhederne p nrt hold gennem de relevante kanaler .
Som det blev sagt i et af indlggene , mener ogs jeg , at de bestemmelser , som Rusland skrev under p i forbindelse med tiltrdelsen af Europardet , afgjort er et af de strkeste argumenter for at krve , at de russiske myndigheder lslader hr . Nikitin .
Som det ligeledes blev sagt , kan miljbeskyttelsen ikke alene overlades til kommissioner , NGO ' er , selv de mest velvilligt indstillede , eller til Europa-Parlamentet .
Alle borgere m i deres egenskab af borgere gre en flles indsats for at bevare miljet .
Hr . Alexander Nikitin har opfyldt sin pligt som verdensborger og europisk borger , og derfor m vi vre solidariske med ham .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om homoseksuelles rettigheder i Rumnien , glder det mig at kunne meddele , fru formand , mine damer og herrer , at vi har fet kendskab til en note offentliggjort i gr af den rumnske regering , hvori det plgges justitsministeren at srge for , at Deputeretkammeret og Senatet overholder Europardets adfrdskodeks fuldt ud , navnlig artikel 200 i den rumnske straffelov .
Det kan mske tolkes sledes , at vi nu ser de frste resultater af Deres indsats , mine damer og herrer , og - sagt i al ubeskedenhed - af Kommissionens mere tilbageholdne indsats .
Vi m hbe , at dette snarest fr positive flger .
<P>
Hvad angr Colombia , tilslutter Kommissionen sig som bekendt den opfattelse , som ogs fru Gonzlez lvarez gav udtryk for , at det ikke er nok at bekmpe og udrydde kokaproduktionen , det er ogs ndvendigt at stille landbrugerne et alternativt eksistensgrundlag i udsigt .
Det er en af grundene til , at der inden for rammerne af den generelle prferenceordning er bevilget nogle efter vores mening vigtige supplerende faciliteter , ikke alene for Colombia , men ogs for andre lande i Andesomrdet .
Det er ogs af denne grund , at Colombia har en hj prioritet p budgetposten for demokratisering og fremme af menneskerettighederne i Latinamerika .
Endvidere er det - ud over den manglende respekt for menneskerettighederne , der er konstateret p forskellige omrder - grunden til , at Kommissionen har besluttet at finansiere udsendelsen af fem observatrer , der p stedet skal vurdere menneskerettighedssituationen , observatrer , som henhrer under FN ' s menneskerettighedshjkommissrs sekretariat , som er ved at blive etableret i Bogot under FN ' s auspicier , men finansieret af Kommissionen og den spanske stat .
Vi m hbe , at disse eksperters rapport kan forsyne os med prcise oplysninger , ikke alene om Santa Cruz-sprgsmlet , men ogs om de andre sprgsml , som br gres til genstand for en nrmere vurdering .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , det er kun til forretningsordenen , nr man sidder her i midten , bag i salen , s kan man ikke se nogen screen .
M det vre mig tilladt at bede Dem , om De ikke nok s hurtigt som muligt kunne placere en fjernsynsskrm ogs her , sledes at ogs vi , der sidder her , kan flge med i , hvorledes arbejdet skrider frem .
En ekstra fjernsynsskrm her bagved skulle vre alt nok .
Jeg har allerede bedt om det for to mneder siden .
Skulle det vre for dyrt for Parlamentet , s har jeg heller ikke noget imod selv at tage et apparat med og installere det dr .
De m selv bestemme .
Bare det bliver ordnet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Tak , hr . Eisma .
Vi vil undersge situationen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0999 / 96 af Pailler m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om fjernelse af indvandrere  uden papirer  ; -B4-1023 / 96 af Andr-Lonard og Nordmann for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om indvandrere , der opholder sig illegalt i landet ; -B4-1040 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance om racefordomme og udvisningen af ulovlige indvandrere ; -B4-1047 / 96 af Roth og Cohn-Bendit for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om fjernelse af indvandrere  uden papirer  fra Saint Bernard-kirken i Paris ; -B4-1061 / 96 af Palacio m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om udvisning af ulovlige indvandrere ; -B4-1065 / 96 af Van Lancker m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om praksis ved udvisning af illegale immigranter ; -B4-1066 / 96 af Dury for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om udvisningen af familien Vangu ; -B4-1069 / 96 af Pons Grau m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om udvisning af 103 illegale indvandrere .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
I gr modtog vi de mennesker , som man nu kalder indvandrere  uden papirer  , og som nogle foretrkker at kalde illegale indvandrere for at retfrdiggre det , der ikke kan retfrdiggres : den franske regerings kser , der smadrer dren til de kirker , hvor de havde sgt tilflugt .
Ingen hensyntagen , vilkrlig sagsbehandling , tilsidesttelse af retten til familiesammenfring osv . Bde kvinder , brn og mnd havde ansigterne tildkket .
De var her for at aflgge vidnesbyrd , forklare sig og bekmpe love som Pasqua-lovene , som gr indvandrerne til illegale , som gr mennesket til et jaget dyr , som gr  de andre  til fjender .
<P>
Nogle fortalte om deres tilknytning til Frankrig og Europa efter mange r , hvor de havde arbejdet , betalt skat , studeret , kort sagt levet , her .
Henri Leclerc , formand for menneskerettighedsligaen og fremtrdende advokat , introducerede tanken om at indfre begrebet integrationsformodning i vores lovgivning .
Selv om elektrochokket kom fra den franske regering , vedrrer sprgsmlet allerede - eller kommer snart til at vedrre - de fleste af medlemsstaterne .
I gr fik vi beskrevet indvandrernes situation : den er allerede meget alvorlig i Nederlandene , Tyskland og endnu mere i Det Forenede Kongerige , Spanien og Portugal ud over de lovliggrelser , der er foretaget i de to sidstnvnte lande .
<P>
Det er beklageligt , p trods af den vellykkede dag i gr - som viser Parlamentets anerkendelse af disse mnd og kvinder - at mange af vore kolleger ikke vovede at mde dem ansigt til ansigt .
Ville de s have misbilliget dem , kaldt dem tomme navne som  illegale  eller  lovovertrdere  ?
Det humane og det vrdige var til stede i Europa-Parlamentet i gr .
<P>
Europa m tage skridtet fuldt ud og overholde sine egne principper og vrdier , vi m ge hjlpen til landene i Syd , bidrage til udviklingspolitikkerne uden indrmmelser over for diktatorer .
Heller ingen indrmmelser over for Le Pen og andre , der taler med had i stemmen og giver indvandrerne skylden for alle onder .
Alt for ofte er vore lande blevet et risikofyldt sted for de fremmede .
Lad os srge for , at de igen bliver modtaget , som det sig hr og br .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , et af kendetegnene ved vores Parlamentet er , at man kan underskrive kompromisndringsforslag under de uopsttelige sprgsml samtidig med , at man holder en tale , der er i diametral modstning til nden i kompromiset .
Det har vi netop vret vidne til .
<P>
Selv vil jeg forsvare kompromiset .
Jeg vil forsvare det , for det er et fornuftigt kompromis , som ikke angriber regeringer i navngivne medlemsstater , og jeg mener - for nu at sige tingene ligeud - at den franske regering gjorde ret i ikke at lade en situation trkke ud , som kunne have udviklet sig dramatisk .
Hvad ville der ikke vre sket , hvis en af de sultestrejkende var dd !
Den franske regering undgik at komme i en situation som med Bobby Sands , og det er udmrket .
<P>
Det betyder ikke , at lovgivningen er perfekt ; ingen lovgivning er perfekt .
En lovgivning er i stadig udvikling .
De franske love fra 1993 satte en stopper for forskellige former for misbrug .
De har mske skabt uholdbare situationer og problemer for enkeltpersoner , som m undersges fra sag til sag .
Men tingene skal ses i deres rette perspektiv , og man m huske p , at en uberettiget tilstedevrelse ikke i sig selv giver nogen rettigheder .
De indvandrere , der befinder sig illegalt i landet , kan imidlertid ikke sidestilles med lovovertrdere som tyve eller drabsmnd .
De skal behandles p en lempelig og human mde , og det er heldigvis det , der sker i Frankrig .
<P>
Lad os glemme sammenblandingen og forvirringen og sammen forsge at se p , hvordan samarbejdet mellem regeringerne kan gre det muligt at lse - eller bidrage til at lse - problemerne med den illegale indvandring , som vedrrer os alle , og som ikke m overlades til de yderliggende .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Lidenskaben er ikke altid den bedste rdgiver .
Men hvordan kan man undg at blive stdt over , hvordan man i Frankrig har behandlet dem , man kalder indvandrere  uden papirer  .
<P>
Hvordan kan man tillade , at man i et skaldt demokratisk land lader brutaliteten trde i stedet for dialog og kollektiv hjemsendelse i charterfly bruges som indvandrerpolitik ?
Det er sledes et principielt problem , der tegner sig i Frankrig i dag .
Brugen af Pasqua-lovene har ofte haft dramatiske konsekvenser , for under dkke af kampen mod illegal indvandring har de medfrt , at en rkke indvandrere , som hidtil lovligt har befundet sig i landet , har mistet deres opholdsret og dermed befinder sig i en ulovlig situation .
<P>
Den nye lovgivning , som vi s ofte har fordmt , retfrdiggr p ingen mde den voldsomme undertrykkelse af disse indvandreres demonstration .
Jeg vil gerne tilfje , at nogle af de udviste blev forfulgt og arresteret , da de vendte tilbage til deres hjemland .
Alt sammen i strid med de grundlggende tekster om menneskerettigheder ; jeg nvner for god ordens skyld : flygtningestatus , princippet om familiesammenfring eller forbud mod kollektiv udvisning , principper , som alle findes i den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Vi m reagere imod denne sammenblanding af indvandrere  uden papirer  og illegale indvandrere , immigration og ulovligt ophold .
Vi ved , at det er at bne dren for racisme og fremmedhad .
Dette bevises af visse udtalelser om raceforskelle .
S kre kolleger , vi m vre p vagt !
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , som tysker i min generation har jeg uddraget n historisk lre : Det m aldrig igen vre sdan , at besiddelsen eller den manglende besiddelse af papirer bliver til et sprgsml om liv eller dd , at papirerne bliver vigtigere end menneskene .
Det m ikke vre sdan nogen af de steder , hvor vi har politisk indflydelse .
Jeg vil ikke nu stte den franske stat i gabestok og anklage den .
Det er derimod et flles problem , som alle vore bureaukratier har en tilbjelighed til at f , fordi bureaukratierne naturligvis altid hellere har med papirer at gre end med mennesker og derved s trder grundlggende menneskerettigheder under fode .
<P>
I en situation , hvor vi alle som Europisk Fllesskab er et indvandringsland , er der n ting , der m vre klar , nemlig at de juridisk uklarheder , som s uundgeligt opstr , med regelmssige mellemrum justeres gennem legalisering , at alle , som bor her , uanset hudfarve og pas har garanti for samme menneskerettigheder .
Det m vre klart , at vi frer en menneske- og borgerrettighedspolitik , som har det enkle ml at vende tilbage til begyndelsen af den franske revolution , hvor sprgsmlet om statsborgerrettighederne , citoyennit , ganske enkelt var sprgsmlet : Hvem bor og arbejder i omrdet ?
Det er i dag desvrre et nsten utopisk ml , men det vil vi opn .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , det , vi her skal behandle , er et yderst flsomt sprgsml , som vkker bekymring i Unionens medlemsstater og i den europiske offentlige opinion .
Indvandrerstrmmen til Europa - de konomiske og politiske aspekter heraf - skaber strke spndinger og giver anledning til stor debat i de berrte lande , navnlig i de lande , der udgr Fllesskabets ydre grnse , og som i srlig grad sges af mennesker , der ofte under desperate forhold flygter fra arbejdslshed eller politisk forflgelse .
<P>
Men i demokratiske lande som de europiske skal regeringernes handlemde naturligvis vre i overensstemmelse med den lovgivning , som de i medfr af internationale konventioner og traktater og deres egne parlamenters love har forpligtet sig til at hndhve .
Og love er til for at blive overholdt , og de skal overholdes , ikke alene af regeringer og domstole , men ogs af borgerne i almindelighed . Og det er , hvad regeringerne i Frankrig og Spanien har gjort .
<P>
Uafhngigt af dette tror vores gruppe p og arbejder for et frit Europa , hvor de grundlggende menneskerettigheder overholdes , ikke alene dets egne borgeres rettigheder , men ogs rettighederne for de mennesker , der banker p vores dr og beder om asyl og konomisk hjlp , og den fordmmer p det kraftigste dem , der ud fra racistiske og fremmedhadske motiver nsker at afvise udlndinge .
Men det er p den anden side ogs givet , at problemerne krver en lsning , og at lovene faststter nogle regler og normer for sameksistens .
De individuelle rettigheder krver en individuel behandling .
Den Europiske Unions medlemsstater giver asyl p grundlag af artikel 1 i Genve-konventionen om flygtninges retsstilling som beskyttelse mod forflgelse p grund af race , politisk overbevisning , religion , nationalitet eller tilhrsforhold til en etnisk gruppe .
Ud over retten til at nyde beskyttelse har asylsgerne ret til ophold , oversttelsesbistand og juridisk rdgivning samt ret til en basal bistandshjlp i overensstemmelse med socialstatens principper .
<P>
Indvandring af konomiske rsager er straks et andet problem , idet Europa har en hj arbejdslshed og desvrre ikke kan modtage hele strmmen af personer fra tredjelande , der presser p ved vore grnser i deres sgen efter arbejde og mad .
Der m efter min mening fres en aggressiv politik for at hjlpe de lande , hvorfra denne indvandring stammer , og f.eks. de seneste associeringsaftaler med de nordafrikanske lande gr i denne retning .
Men p samme tid m man forflge de mafiaorganisationer , som udbytter asylsgerne ved mod en klkkelig betaling at rde dem til at omg loven og til at destruere deres papirer for sledes at hindre , at deres nationalitet kan identificeres , hvormed det stort set bliver umuligt at tilbagesende dem , og disse mafiagruppers identitet kan let identificeres , fru formand .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , Frankrig er naturligvis ikke noget srtilflde , men den mde , hvorp den franske regering denne sommer med magt lod mennesker uden papirer fordrive fra l ' Eglise Saint Bernard , chokerede alligevel en hel del mennesker .
Knipler , tregas og spillen med musklerne er ikke noget svar p problemerne men derimod et bevis p , at vore vestlige lande , og ikke kun Frankrig , uagtet alle menneskerettighedskonventioner , udviser en forfrdende mangel p menneskelighed , og at de oven i kbet ikke har noget som helst sammenhngende syn p immigration .
<P>
Det er rigtigt , hr . Nordmann , at medlemsstaterne har ret og endog pligt til at trffe afgrelse om fremmedes opholdsret , men dt p en demokratisk manr .
Derfor m Europa-Parlamentet fortsat kmpe mod Rdets praksis , der gr ud p via henstillinger om asyl , immigration og udvisning at fre en skrap restriktiv politik , der unddrager sig enhver demokratisk kontrol , hvadenten det nu er fra de nationale parlamenters side , eller fra Europa-Parlamentets .
<P>
Illegale , kre kolleger , er en retlig konstruktion .
De skabes ved lov , af hjreorienterede og - desvrre ogs - af venstreorienterede regeringer , der vanskeliggr opholdsret og familiesammenfring og derved bevirker , at dem , der tidligere havde papirer , i dag ikke lngere er i besiddelse af sdanne .
Vi hvder stadig , at immigration kan standses fuldstndigt , den er blind for krig og vold , som ikke ser , at der hersker sult og udbytning i verden , hvilket driver mennesker p flugt .
At kriminalisere mennesker uden papirer er vand p racistiske og fremmedhadske partiers mlle .
<P>
For et par mneder siden offentliggjorde en belgisk journalist , Chris De Stoop , en bog  Tag vasketjet ind  , hvori han har skildret de dramatiske livsvilkr for mennesker uden papirer : p flugt , ofte ogs for hjreekstremistiske bander i Tyskland , for politiet eller for domstolene , ingen ret til sundhedspleje , ingen ret til tag over hovedet , ingen undervisning til brnene , ingen indtgt og derfor et nemt bytte for gr arbejdsformidlere og bolighajer .
Han beskriver ogs , hvorledes vore regeringer behandler disse mennesker : tilbagesendelser i bundter via private rejsebureauer i Belgien , Sverige og Tyskland ; indesprring i forvaringscentrer under usle omstndigheder uden noget som helst privatliv eller nogen ret til besg , uden oplysning om deres skbne og endog ofte uden mulighed for frivilligt at vende tilbage .
<P>
Ogs mennesker uden papirer , kre kolleger , har ret til sundhedspleje , til undervisning til deres brn og til en menneskevrdig behandling .
Deres situation m undersges sag for sag , p en retfrdig og gavmild mde .
De br kun kunne sendes tilbage , nr deres sikkerhed og reintegration er sikret .
Vi m uopholdeligt se at f bragt situationen i orden for de mennesker , som allerede har opholdt sig her i revis , eller som ikke kan vende tilbage .
<P>
Fru formand , kre kolleger , min gruppe glder sig over , at der nu endelig kommer en sdan beslutning , forhbentlig med sttte fra alle demokratiske partier .
Vi krver en realitetsforhandling .
Denne problematik er for alvorlig til , at den kan betragtes som frdigbehandlet i en uopsttelig beslutning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne sige til hr . Nordmann , at der ikke blot er tale om at give udtryk for vores tilslutning til kompromiset , at f det offentliggjort , s alle kan lse det , og s ikke mere .
Vores indlg tjener ogs som forsvar for vore synspunkter , som ndvendigvis kan tilpasses omkring dette kompromis .
<P>
Mange i Europa , og isr i mit land , har vret chokerede over den franske ordensmagts og regerings holdning over de mennesker , der betegner som  uden papirer  .
Det , der mske har styrket vores flelse af , at det er ndvendigt med en flles indsats i Europa , er ogs den solidaritet , der er strmmet imod disse mennesker .
Vi er blevet klar over , at der i vore lande stadig findes mnd og kvinder , der uden tvivl levede uden problemer , men som reagerede ud fra nogle bestemte vrdier , ssom respekt for menneskets vrdighed , respekt for brnene , som vi har talt meget om i de seneste dage , vore opmrksomhed over for alle de mennesker , der kommer til vores lande , i den tro , at det er deres eneste hb , men som ogs flygter fra en virkelighed med vold , problemer med overhovedet at overleve og konomiske problemer .
<P>
Der har i hj grad vret tale om lovgivning , og vi m sige , at vi skal leve i retsstater , og jeg vil endda sige i en europisk retsstat .
Det er naturligvis ndvendigt med regler , fordi de ogs indebrer en demokratisk garanti , men lovgivningen er ogs noget , der er i stadig udvikling , den flger situationens udvikling og flger undertiden ogs efter .
<P>
Hvis jeg ser p en af de ting , jeg har kmpet for , den fri abort , er den belgiske lovgivning ikke blevet ndret i revis .
Det , vi nsker , er , at lovgivningen flger med den situation , folk lever under , det vil sige , at de grundlggende rettigheder overholdes .
Det , jeg ville nske for alle , der kommer her og appellerer til vores sociale solidaritet , er , at de bliver anerkendt , nr de er integrerede , at deres brn beskyttes , at deres familier ikke splittes op , og at Europa er et solidarisk Europa , der forsvarer bestemte vrdier .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , mange tusinde borgere opholder sig ulovligt i Unionens medlemslande , og hver dag ankommer der nye mennesker fra andre lande . De kommer fra lande med vbnede konflikter eller med katastrofale sociokonomiske forhold .
<P>
Til trods for vores rigdom er vi ikke i stand til at give et humanitrt svar p disse grnsesituationer , og vi har heller ikke en flles indvandringspolitik .
Vi stter himmel og jord i bevgelse for at undg udfrsel af radioaktivt og andet giftigt affald , hvilket er udmrket , men vi reagerer ikke liges kraftigt for at undg massiv udvisning af illegale indvandrere .
Vi kender til de steder , hvor affaldet bliver placeret , men vi mangler plidelige oplysninger om de udvistes skbne , og ydermere udnyttes argumentet om de illegale indvandrere til at puste til fremmedhadske og racistiske flelser .
<P>
Den franske og spanske regerings seneste beslutninger om udvisning af illegale indvandrere tjener hverken til at stte et eksempel eller til at lse noget som helst problem .
For s vidt angr Spanien , m jeg beklageligvis gre opmrksom p , at operationen foregik i al hemmelighed .
Man undgik at underrette de institutioner , der overvger disse borgeres retssikkerhed , selv om nogle af dem var i gang med at behandle asylansgninger .
De 103 indvandrere blev fordelt p forskellige afrikanske lande - ikke alle kom tilbage til deres oprindelsesland - de ankom i militrfly under pvirkning af beroligende midler , som de fik under rejsen , og der var ikke indhentet tilstrkkelige garantier for deres retssikkerhed i modtagerlandene .
<P>
Spanien har undertegnet alle de internationale aftaler og protokoller om beskyttelse af menneskerettighederne , den spanske forfatning er fremskridtsvenlig og tolerant , der findes rent faktisk en udlndingelov - som er blevet kritiseret - men heller ikke denne er blevet overholdt .
<P>
Det forekommer ikke at vre for meget at krve , at retsordenen i det mindste respekteres , og at der i Den Europiske Union fastlgges flles politikker , der kan bringes i anvendelse p denne type situationer .
Det er min overbevisning , at Europa-Parlamentet vil bidrage til at n disse ml .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , jeg ville gerne sige til Dem og til ledelsen her i Europa-Parlamentet , at Unionens medlemsstater , den ene efter den anden , i de seneste r har gjort det stedse vanskeligere at komme ind her som lovlig flygtning .
Via uklare begreber som  sikkert trejdeoprindelsesland  eller  sikkert tredjeland  opstod en situation , som ofte har skabt et spndt forhold mellem os og internationalt indgede aftaler og til princippet om non-refoulement , som vi har ophjet til noget helligt .
<P>
Via alt dette er det ganske rigtigt lykkedes os at f stedse frre lovlige flygtninge ind de seneste r , men samtidig dermed er antallet af ulovlige steget .
Det er p hje tid , at Kommissionen , s vel som Rdet , omsider gr sig tanker om , hvad vi egentlig gr ved dette problem .
At de omsider gr noget ved sprgsmlet om , hvorledes vi deler dette problem i stedet for at skubbe det over p de andre .
Hvorledes vi kommer fra en  burden shifting  til en  burden sharing  .
<P>
Det , som man tydeligvis ogs er blevet enige om uden aftaler , er , hvorledes man befrier sig fra de ulovlige .
Dette sker p en stadig mere forkastelig og en stadig mere umenneskelig mde .
Det er efter min opfattelse en skndsel , at man handler sledes i denne skaldt  civiliserede  del af verden .
Men det er godt , og det stemmer mig optimistisk , at vi i dag drfter dette problem med hinanden .
Jeg betragter det som et indledende skridt til den forhandling , som vi skal have her i november om minimumsgarantierne for asyl , som jeg selv er ordfrer for .
Jeg hber naturligvis , at vi s ligeledes kan blive enige indbyrdes om en retfrdig , menneskelig behandling af alle dem , der er fordrevet fra hus og hjem .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru formand , som svar p nogle af de tilkendegivelser , der er kommet frem her i eftermiddag , m jeg opfordre til sammenhngende tale , i den forstand at man siger hele sandheden og ikke kun den halve ; i modsat fald vil man forfalde til fordrejninger , og det er den direkte vej til sekterisme og i sidste instans demagogi .
<P>
Jeg anser det for min pligt at give en reel og objektiv fremstilling af situationen - og det vil jeg bestrbe mig p . Jeg finder det tilstrkkeligt at citere nogle presseoverskrifter om tildragelser , der har fundet sted i Spanien ( og jeg beskftiger mig kun med Spanien ) : I El Diario de Melilla kunne man den 11. juli 1992 lse flgende :  Reservepolitistyrker vil tvinge afrikanerne til at forlade lejren  .
Og dagen efter :  Reservepolitistyrker fjernede med magt afrikanerne fra centraladministrationens provinskontor  ;  36 indvandrere arresteret p politistationen  ;  En anden gruppe blev udvist til Marokko gennem pigtrdsafsprringen  ;  Omkring hundrede afrikanere fanget p samme tidspunkt - juli 92 - mellem Spanien og Marokko  ;  CEAR indbringer Spanien for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol  , og s fremdeles .
<P>
Jeg erindrer afslutningsvis om , at p det omhandlede tidspunkt , 1992 , var Spaniens regering ikke den samme som den nuvrende .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , alle medlemsstaterne , som en af vore kolleger sagde for lidt siden , str i dag over for problemerne med den massive indvandring af mennesker , der ikke s meget flygter fra politiske diktaturers forflgelse - det bliver heldigvis sjldnere og sjldnere - men fra de konomiske forhold , der glder i deres hjemland .
<P>
Vore medlemsstater , heriblandt Frankrig , har en lang tradition for at modtage politiske flygtninge og forventer ogs at viderefre denne tradition .
Det er en moralsk svel som en menneskelig pligt .
En immigrationspolitik giver imidlertid anledning til pligter og rettigheder .
<P>
Hvilke situationer er menneskelig set vanskeligere end det illegale ophold ?
Disse mennesker , der har forladt deres eget land , deres egne omgivelser , finder de det Eldorado , som de sger , i deres illegale tilstedevrelse ?
Bestemt ikke .
Vi m derfor kmpe imod ethvert forsg p at opretholde disse situationer samt en forvridning af asylretten gennem brug af utilstedelige politiske pressionsmidler .
<P>
En automatisk legalisering af de illegale indvandrere ville uundgeligt fre til to situationer , som ingen nsker .
Den frste ville vre en himmelrbende uretfrdighed imod de mennesker , der i henhold til bestemmelserne selv er taget tilbage til deres hjemland , idet de respekterede den stats suvernitet , som de nskede at komme til .
Den anden ville vre at gre vores lande en bjrnetjeneste , idet denne forvridning af asylretten uundgeligt ville fre til , at nye befolkningsgrupper ville kaste sig ud i dette uudholdelige eventyr .
<P>
Kre kolleger , vi lser ikke de illegale indvandreres problemer ved at samle dem i foreninger .
Vores pligter er nogle andre .
Vi m hjlpe de lande , der har problemer i jeblikket .
En del af lsningen findes uden tvivl i Unionens udviklingspolitik .
Fllesskabets programmer er en reaktion p disse sprgsml .
De drages ofte i tvivl her i denne sal .
Lad os sttte Den Europiske Udviklingsfond , PHARE og TACIS , lad os sttte MEDAprogrammet , hvor der er tale om konomisk bistand , der er knyttet til sttte til demokratiet , hvilket vil give alle disse mennesker mulighed for at leve lykkeligt i deres hjemlande .
<P>
Loven er lavet af mennesker for mennesker , og hvis den er ufuldstndig , m vi arbejde aktivt for at videreudvikle den , men vi m ikke udnytte menneskers elendighed til at lave politik .
Jeg nsker i vrigt heller ikke at se Europa-Parlamentets plenarsal forvandlet til en talerstol , hvor man fordmmer en af medlemsstaterne .
Talerne burde holde sig til den europiske politik .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , jeg var ikke klar over , at det at bedve folk for at sende dem tilbage til deres oprindelsesland - som i det omhandlede tilflde netop ikke var deres oprindelsesland - er at overholde loven i Spanien , som det er blevet sagt her .
Et faktum , som det spanske indenrigsministerium har indrmmet .
I Spaniens tilflde er der i vrigt rigelige indicier p , at ikke alene menneskerettighederne , men ogs udlndingeloven er blevet krnket .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder takke de forskellige politiske grupper for at have gjort det muligt , at vi som led i den aktuelle og uopsttelige debat kan drfte situationen for de  papirlse  i Europa .
De hndelser , der i de seneste mneder har fundet sted i visse af Den Europiske Unions medlemsstater , viser klart , at vi str over for et fnomen af mere omfattende dimensioner end det rent nationale .
Melilla og Paris er blot to eksempler , og det krver ikke den store intellektuelle indsats at forestille sig andre inden for den nrmeste fremtid .
Medlemsstaterne indfrer stadig mere restriktive love udlndinges adgang til indrejse og opholdsret p deres omrde , og Genve-konventionens bestemmelser om familiesammenfring , asylret og fri bevgelighed krnkes konstant .
Indfrelsen af sdanne love vil medfre en vsentlig forringelse af situationen for mange indvandrere , og at en stor del af dem gres til  papirlse  og dermed fratages den borgerstatus , som de , - ganske vist som andenrangsborgere - forbigende har haft efter i lang tid at have opholdt sig i de pgldende lande .
<P>
P denne baggrund phviler det Den Europiske Union at udvikle en demokratisk retsorden , som kan beskytte disse mindretal , og at skabe betingelser for , at medlemsstaterne behandler problemerne i en oprigtig dialog med sttteorganisationerne for disse grupper .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , vi m tage ved lre p mange mder af de mange begivenheder vedrrende udvisning , eller forsg p udvisning , af illegale indvandrere , der har prget nyhederne i forskellige europiske lande i sommerens lb .
<P>
Frst og fremmest har vi kunnet konstatere , at det altovervejende flertal i offentligheden ventede en human adfrd fra myndighedernes side , men ligeledes at loven blev overholdt .
Hvorfor skulle jeg overholde loven , hrte vi igen og igen , hvis andre er fritaget for det ?
Dette sprgsml rummer det principielle problem med borgernes accept af samfundspagten , en accept , der kun kan opns , hvis alle ved , at de demokratiske spilleregler overholdes .
Men regeringernes fremmeste menneskelige pligt er gennem denne pagt at bevare det samfund , hvoraf deres befjelser udspringer .
<P>
Anden lektion , det er menneskeligt set meget vanskeligt at udvise personer , selv uden de krvede papirer , der har opholdt p en stats omrde gennem lngere tid , for de har naturligvis knyttet visse forbindelser , ogs familiemssige .
Nr en illegal indvandrer derimod anholdes ved en grnse eller tt ved grnsen , er der nppe nogen psykologiske problemer knyttet til udvisningen .
<P>
Alle eksperter fortller os , at personer , der uden papirer overskrider grnsen , ved udmrket , at det er ulovligt .
De tager alligevel chancen .
Hvis det mislykkes , er det selvflgelig uheldigt , men ikke traumatisk .
Derfor m kampen mod den illegale indvandring frst og fremmest fres ved grnserne .
Grnsen er naturligvis ikke noget mirakelmiddel , men det er altid lettere at anholde de illegale indvandrere p dette tidspunkt frem for senere , nr de har spredt sig ud i samfundet .
Det ville derfor vre beklageligt , hvis man endeligt opgav den faste eller mobile grnsekontrol ogs ved de indre grnser .
<P>
Endelig den tredje lektion .
De illegale indvandrere skal garanteres en behandling , der respekterer deres menneskelige vrdighed , og som i vrigt ogs er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser , vi alle har indget , men samtidig skal man undg ydelser , der kan virke som en tilskyndelse til nye illegale indvandringsforsg .
<P>
Det bedste , jeg kan gre i denne forbindelse , er at henvise til Rdets henstilling af 22. december 1995 , hvor man blandt mange andre glimrende ting foreslr , at med hensyn til en offentlige ydelse til indvandrerne , og jeg citerer ,  vil den frst kunne indrmmes , nr det er blevet undersgt , om den pgldende eller hans familie er berettiget til den pgldende ydelse under hensyn til deres opholds- og arbejdssituation  .
Der br naturligvis tages hjde for undtagelser fra denne bestemmelse af tvingende humanitre rsager , for eksempel hvis ansgerens helbred er alvorligt truet .
Vi mener imidlertid ikke , at behovet for uddannelse kan udgre et tilstrkkeligt tungtvejende humanitrt argument til at undlade at udvise en illegal indvandrer , hvilket bizart nok synes at blive foreslet i det forslag til beslutning , vi skal stemme om .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , den temmelig opsigtsvkkende udvisning af et par snese ulovlige indvandrere har kendeligt chokeret Parlamentet .
Sknt jeg m nu nok sige en passant , at jeg stadigvk har vanskeligheder med at njes med at udlede graden af Parlamentets choktilstand af tonen i beslutningerne p papiret og slet ikke lngere at drage nogen konklusioner af det temmelig massive fravr , nr beslutningerne drftes .
<P>
Men nu til sagens indhold : ingen kan dog bengte , det glder i al fald i det franske tilflde , som det her i frste instans drejer sig om , at alle menneskeligt og retligt ansvarlige procedurer er blevet fulgt .
Hvis man skulle lade een gruppe asylmisbrugere blive , fordi denne gruppe tilfldigvis holder en kirke besat , s bner man dren for alle mulige former for asylmisbrug , som , nr det kommer til stykket , kun kommer til at g ud over det yderst lille mindretal af gte flygtninge .
<P>
Jeg m endvidere rligt sige , at jeg i og for sig personligt heller ikke er s glad for de opsigtsvkkende udvisninger .
Men det skyldes ikke , at jeg ikke skulle anse dem for ndvendige .
Tvrtimod .
Men det skyldes , at bag facaden p et par snese udviste ulovlige , som heldigvis er blevet udvist p en bde menneskeligt og ledsaget mde , en facade , der m vkke det indtryk , at vore regeringer gr noget ved fremmedproblematikken , at der bag denne facade skjuler sig en helt anden virkelighed .
En virkelighed med et enormt fremmedproblem , med besatte gader og bydele , med rodlshed og en med denne rodlshed ulseligt forbundet strre og mindre kriminalitet .
<P>
Jeg beklager p ny at mtte konstatere , at det store flertal af mine kolleger her i Europa-Parlamentet ikke har noget blik for denne virkelighed , for denne ndsituation , som de svageste blandt vore egne befolkninger befinder sig i , nr de bliver chikaneret , eller det der er vrre , vk fra deres egne gader og bydele .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , aktionen over for indvandrerne  uden papirer  i Frankrig gr det ndvendigt at anskue problemet med den illegale indvandring ud fra et andet grundlag , da det nu er bevist , at den rent repressive holdning er bde umenneskelig og ineffektiv .
Mens den franske indenrigsminister frem for alt nskede at demonstrere sin faste holdning , viser det lille antal udviste tydeligt denne procedures begrnsninger .
Man bliver ndt til at vlge : respektere retsstaten ved at afst fra at f befolkningen til at tro , at alle illegale indvandrere skal udvises manu militari eller ogs anvende metoden fuldt ud .
Men i dette tilflde m man give afkald p retsstaten og forfalde til totalitarisme , som uvgerlig vil fre til anvendelse af de radikale metoder , der anbefales af det yderste hjre .
<P>
Mange af indvandrerne  uden papirer  i Frankrig er langt fra illegale af egen fri vilje , men er blevet tvunget ind i en ulovlig situation p grund af den absurde lovgivning , myndighedernes modvilje eller en snver fortolkning af begrebet asylret .
Jeg nsker p ingen mde at sl til lyd for , at alle , der ngtes asyl , skal lovliggres helt automatisk , men jeg kan konstatere , at selv om antallet af asylansgninger er faldet til en tredjedel i Frankrig i lbet af f r , er procentdelen af dem , der tildeles asyl , stadig faldende .
Ansgere fra visse risikolande er praktisk taget udelukket fra beskyttelse under Genve-konventionen som flge af en restriktiv tolkning af flygtningebegrebet , som i vrigt fr sttte i en flles holdning , som Rdet har vedtaget for nylig .
Men nogle af disse mennesker befinder sig reelt i alvorlig fare i deres eget land , hvilket Flygtningehjkommissariatet har bekrftet , hvilket burde fre til en fornyet undersgelse af deres situation .
Denne type problemer er naturligvis ikke enestende for Frankrig , og jeg glder mig over anbefalingerne i det beslutningsforslag , som vi skal behandle , som sigter p at finde lsninger p europisk plan .
<SPEAKER ID=153 NAME="Pinheiro">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen har opmrksomt fulgt nyhedsudsendelserne her i sommer , der i nogle medlemsstater var karakteriseret ved beslutninger om udvisning af tredjelandsstatsborgere , der illegalt opholder sig i de pgldende lande .
Disse beslutninger svel som gennemfrelsen af dem skabte debat i den offentlige opinion , og Kommissionen gr indledningsvis opmrksom p , at disse foranstaltninger blev truffet af medlemsstaterne under udvelse af deres nationale befjelser .
Endvidere skal det understreges , at de kritiserede begivenheder ikke , som det er anfrt i nogle forslag , er et resultat af gennemfrelsen af Rdets nylige beslutninger om udvisningspraksis , som ikke har noget med denne sag at gre .
<P>
Kommissionen er ligeledes bekendt med og er ogs under denne debat blevet gjort opmrksom p Parlamentets kritik af beslutningsprocessen inden for rammerne af samarbejdet om indre anliggender , og Kommissionen har ved flere lejligheder beklaget , at Parlamentet ikke er blevet hrt .
Endvidere har Kommissionen kritiseret Rdets anvendelse af tekster , der ikke er juridisk bindende .
Kommissionen har altid argumenteret for , at beslutninger p indvandringsomrdet skal vre bindende og kunne kontrolleres af Parlamentet .
Det var af denne grund , at Kommissionen med henblik p regeringskonferencen klart slog til lyd for en europisering af disse anliggender .
<P>
Mine damer og herrer , det substantielle problem , som hermed rejses , og som rkker videre end til de umiddelbare begivenheder , er medlemsstaternes indvandringspolitik .
Kommissionen har ved flere lejligheder understreget , bl.a. via en meddelelse til Rdet og Parlamentet og en redegrelse fra min kollega , fru Anita Gradin , her i Parlamentet , at dens approach er baseret p to principper , som der lbende skal tages hensyn til : kontrol med migrationsstrmmene og sidelbende hermed integration af de illegale indvandrere .
Det er sledes uundgeligt , at der under hensyn til de grundlggende rettigheder trffes foranstaltninger til udvisning af statsborgere fra tredjelande , der illegalt opholder sig i et givet land .
Udvisning er en ndvendig foranstaltning for at bevise staternes vilje til at bekmpe ulovlig indvandring , men den br g hnd i hnd med et strkt engagement i bekmpelsen af ulovlig indrejse og en grundig undersgelse af situationen for tredjelandsstatsborgere , der opholder sig ulovligt i landet og ikke s sjldent befinder sig i en skrbelig situation .
Det skal desuden understreges , at visse fremgangsmder , som nogle medlemsstater i den allerseneste tid har anvendt til regulering af illegale indvandreres situation , m anerkendes som srdeles positive foranstaltninger .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Biescas
<P>
B4-0967 / 96 af Puerta m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om katastrofen p campingpladsen  Las Nieves  i Biescas ( Spanien ) ; -B4-1013 / 96 af Sis Cruellas m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om katastrofen i Biescas ( Spanien ) den 7. august , hvor 86 mennesker mistede livet , en forsvandt og mange kom til skade , og hvor de materielle tab var store ; -B4-1030 / 96 af Pasty for Gruppen Union for Europa om katastrofen i Biescas ( Spanien ) den 7. august , hvor 86 mennesker mistede livet , en forsvandt og mange kom til skade , og hvor de materielle tab var store ; -B4-1076 / 96 af Izquierdo Colado og Cabezn Alonso for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om katastrofen i Biescas , ( Huesca , Spanien ) .Oversvmmelser i Spanien
<P>
B4-1014 / 96 af Ferrer og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om uvejret i Catalonien ; -B4-1025 / 96 af Sanchez Garcia for Gruppen Europisk Radikal Alliance om oversvmmelserne i Valenciaomrdet ; -B4-1032 / 96 af Gutirrez Diaz m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om oversvmmelserne i Maresme-omrdet ( Catalonien , Spanien ) .Skybrud i Grkenland
<P>
B4-1035 / 96 af Teonas for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om de omfattende skader p afgrder forrsaget af de voldsomme vinde i Pilion-omrdet ; -B4-1062 / 96 af Dimitrakopoulos for Det Europiske Folkepartis Gruppe om skaderne i Thessalien-omrdet i Grkenland forrsaget af skybrud og haglvejr ; -B4-1079 / 96 af Lambraki for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om naturkatastrofen efter haglvejret og oversvmmelserne i Thessalien ( Grkenland ) .Farligt affald
<P>
B4-0998 / 96 af Iversen m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om krnkelser af menneskerettighederne og miljdelggelser i Sydafrika som flge af handel med farligt affald ; -B4-1052 / 96 af Telkmper m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelser af menneskerettighederne og miljdelggelser i Sydafrika som flge af handel med farligt affald ; -B4-1071 / 96 af d ' Ancona for De Europiske Socialdemokratiers Gruppe om miljdelggelser i Sydafrika som flge af handel med farligt affald.Camino de Santiago
<P>
B4-1072 / 96 af Izquierdo Rojo for De Europiske Socialdemokratiers Gruppe om beskyttelse af pilgrimsvejen til Santiago og den brutale delggelse og aggression mod byen Pazos.Biescas
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre tilslutter sig fuldt ud alt , hvad der i forslaget til flles beslutning siges om Parlamentets medflelse med de prrende til ofrene for katastrofen i Biescas svel som anmodningen om hjlp til ofrenes prrende og de skaderamte og til genoprettelse af omrdet .
<P>
Vi vil imidlertid understrege , at det , der gr denne katastrofe endnu mere tragisk , er , at den kunne have vret undget .
Vi opfordrer til , at der ivrksttes forebyggende foranstaltninger i alle Den Europiske Unions medlemslande , sledes at der ikke anlgges campingpladser i farlige omrder , og at forholdene p de eksisterende campingpladser tages op til revision med henblik p at undg , at denne type katastrofer gentager sig .
Vi finder det af allerstrste betydning , at Den Europiske Union reagerer p situationen , i frste omgang med at udtrykke sin medflelse med de prrende - som jeg sagde tidligere - men frst og fremmest med forebyggende fremtidsrettede foranstaltninger , da tusindvis af europere tager p campingferie om sommeren .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Fru formand , indledningsvis vil jeg p ny udtrykke min medflelse og solidaritet med alle de prrende til ofrene og med alle de andre , der er berrt af den katastrofe , der indtraf i Biescas i Huescaomrdet om aftenen den 7. august i r .
<P>
Det er en af de strste tragedier i Alto Aragns historie , en katastrofe , der indtraf som flge af et strkt regnskyl over Limes-bjergene , der fik Ars-klften til at g over sine bredder , hvilket ved sammenlbet med den svulmende Bets-flod skabte en rivende strm af vand , mudder , trer og sten , som rev alt med sig p vejen og til sidst overskyllede den kommunale campingplads  Las Nieves  ( Biescas ) , som den bogstavelig talt jvnede med jorden .

Der befandt der sig p davrende tidspunkt flere hundrede campister , og p f jeblikke blev telte , campingvogne , biler og de personer , der sad i dem , revet med af strmmen , hvorved 86 mennesker mistede livet , n forsvandt og i hundredevis kom til skade i strre eller mindre grad .
<P>
Nr man ser rapporterne med data om de berrte familiers situation , forstr man tragediens hele omfang .
Familier , hvor moderen og brnene er dde - og kun faderen er tilbage - eller faderen og brnene er omkommet , og moderen er tilbage , ydermere i en meget vanskelig konomisk situation ; brn , som har mistet deres forldre og nu er forldrelse , forldre , der har mistet alle deres brn , og familier , hvor alle er dde .
<P>
De omkomne , tilskadekomne og berrte personer kom ikke alene fra den autonome region Aragn , men ogs fra andre regioner i Spanien og fra andre af Den Europiske Unions medlemsstater , hvorfor smerten berrer mange europiske familier .
P deres vegne anmoder jeg om plenarforsamlingens sttte .
Jeg anmoder om , at De endnu en gang , mine damer og herrer , giver et bevis p Deres medflelse og solidaritet med dem , der har hjlp behov .
Jeg opfordrer kort sagt til , at vi vedtager det foreliggende forslag til beslutning , sledes at Fllesskabet i allerstrste hast kan yde den strst mulige sttte med henblik p at mildne smerten og den alvorlige konomiske situation , som nogle af de berrte personer befinder sig i .
Den samme anmodning retter jeg til hvert enkelt kommissionsmedlem , og jeg anmoder dem desuden om at vise gavmildhed i forbindelse med opfrelsen af midler og forvaltningen af den pgldende budgetpost og fremfor alt om , at de handler hurtigt , da de skaderamte har strkt brug for jeblikkelig hjlp .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , ogs jeg udtrykker min medflelse og solidaritet med de berrte af denne tragedie .
Ligeledes udtrykker jeg anerkendelse af den indsats , der blev ydet af befolkningen i Biescas , Jaca og Sabinigo samt af alle de mennesker , der hjalp til i dagene lige efter tragedien , og som alle har vist et storslet eksempel p solidaritet .
<P>
Et af hovedformlene med det foreliggende forslag til beslutning er at anmode de europiske institutioner om at yde en reel , effektiv og tilstrkkelig sttte til ofrenes prrende og de skaderamte samt til genopbygning af hele infrastrukturen , som led stor skade i forbindelse med den tragiske katastrofe .
Ogs for at opfordre til , at der indfres strengere krav til campingpladsers placering .
Den spanske regerings hjlp er utilstrkkelig , og det er absolut ndvendigt , at Den Europiske Union gr ind og yder sttte .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , jeg har tnkt mig at beskftige mig med oversvmmelserne i svel Catalua som Valencia-omrdet , men frst vil jeg ligesom de vrige talere udtrykke sorg over tragedien i Biescas og medflelse med ofrene for den .
<P>
Fru formand , hver sommer indtrffer der omfattende naturkatastrofer i Middelhavsomrderne : skybrudslignende regnskyl eller altdelggende brande .
Ogs Valencia-omrdet hrges af disse katastrofer , der nrmest kan kaldes en naturens hvn .
Baldia , Sazor , Marina og Ribera Baja er sledes for nogle dage siden blevet ramt af yderst alvorlige oversvmmelser , der har delagt afgrder , fabrikker og infrastrukturer .
Skaderne belber sig til flere hundrede millioner pesetas . I disse overslag er ikke medtaget tab af arbejdspladser i landbruget , og i de industrier , som nu m dreje nglen om .
<P>
Overraskende nok har prsidenten for den autonome region , hr . Zaplana , efter en lynvisit p stedet besluttet , at det ikke er ndvendigt at erklre omrdet for katastroferamt .
Med mit kendskab til regionen kan jeg ikke forestille mig , hvordan alle disse delagte virksomheder og arbejdspladser skal kunne komme p fode igen uden sttte fra det offentlige og uden de skadeserstatninger , det ville vre rimeligt at yde til afhjlpning af katastrofens flger .
<P>
Oversvmmelser i Spanien
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , i forbindelse med tabene af menneskeliv og ogs materielle tab , forrsaget af oversvmmelser , der i det aktuelle tilflde har ramt Maresme-omrdet i Catalua samt Valencia-omrdet , udtrykker PPE-Gruppen sin medflelse med ofrenes prrende og anmoder om Parlamentets aktive solidaritet med henblik p at afhjlpe virkningerne af oversvmmelserne og at forebygge sdanne katastrofer i fremtiden .
<P>
Vi anmoder derfor Kommissionen om i samarbejde med de spanske myndigheder at udarbejde en plan for genopbygning af det ramte omrde i Maresme , hvor der frst og fremmest ydes midler til kanalisering og afvanding for at undg oversvmmelser , samt til genopbygning af infrastrukturer , boliger og landbrugsbedrifter , som er blevet beskadiget som flge af de skybrudsagtige regnskyl .
<P>
Vi henleder opmrksomheden p , at sdanne oversvmmelser er et tilbagevendende fnomen i Middelhavsomrdet , og at det derfor er ndvendigt at oprette en srlig budgetpost med henblik p at forebygge og afhjlpe virkningerne heraf .
<P>
Hvis Den Europiske Union forstr at fre en borgernr politik i sdanne katastrofesituationer , det vre sig naturkatastrofer eller katastrofer af anden art , er det hvet over enhver tvivl , at det bidrager til at styrke konceptet unionsborgerskab , som er af s stor betydning for videreudviklingen af Den Europiske Union .
<P>
Jeg gentager p denne baggrund Parlamentets anmodning til Kommissionen om at tage hensyn til situationen for de skaderamte og ndvendigheden af at sttte ivrksttelsen af foranstaltninger , svel i Maresme- som i Valencia-omrdet , med henblik p at forebygge sdanne skader fremover .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , i dette mit frste indlg vil jeg gerne hilse p alle medlemmerne af Europa-Parlamentet , som jeg frst i gr blev medlem af som aflser for hr .
Isidoro Snchez , og samtidig takke for den hjertelige velkomst samt udtrykke mit dybtflte hb om at kunne leve op til den meget venlige modtagelse og give mit beskedne bidrag til vort flles projekt .
<P>
Jeg beklager , at mit frste indlg ndtvungent skal dreje sig om de tragiske begivenheder , der for nylig fandt sted i henholdsvis Biescas ( Huesca ) og ved den spanske Middelhavskyst .
Alle er klar over , at det var en tragedie for hele Den Europiske Union , da campingpladsen  Las Nieves  i Biescas blev ramt af en katastrofe , hvorved 86 personer mistede livet .
Der er , som Kommissionen tidligere har tilkendegivet , et klart behov for en hurtig indgriben fra de forskellige institutioners side .
<P>
Men vi m heller ikke glemme situationen i det spanske Middelhavsomrde , der r efter r rammes af strke regnskyl , og som i det aktuelle tilflde har efterladt Valencia-omrdet i en srgelig forfatning som flge af oversvmmelser af en s voldsom karakter , som ikke er set i de sidste 14 r .
Floder og flodlejer gik over deres bredder , beskyttelsesmure og broer brd sammen , og den indsats , der blev gjort af Civilforsvaret , Rde Kors , brandvsenet , hren og politiet var desvrre ikke nok til at hindre , at en person forsvandt , og at der forrsagedes omfattende skader .
Selv i dag , en uge efter , er det i nogle af omrderne umuligt at vurdere skaderne , fordi det er umuligt at f adgang til dem .
<P>
P denne baggrund og i betragtning af , at alle de basale infrastrukturer i de berrte omrder er strkt beskadigede - boliger , forretninger , infrastrukturer og landbrugsafgrder - er det absolut ndvendigt , at der ivrksttes hasteforanstaltninger til genopretning af de berrte omrder og - hvad der er , om muligt , endnu vigtigere - at der oprettes en srlig budgetpost med henblik p at forebygge og afhjlpe virkningerne af de strke regnskyl , som r efter r rammer dette omrde .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Hr . Nuovo Belenguer , jeg nsker Dem tillykke med denne Deres frste tale , og jeg byder Dem hjertelig velkommen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , ligesom i tidligere r har skybrudsagtige regnskyl skabt oversvmmelser flere steder i Middelhavsomrdet , Catalua og Valencia-omrdet med store delggelser af landbrugsbedrifter og afgrder til flge og , hvad der er endnu mere beklageligt , tab af menneskeliv .
I betragtning af , at sdanne oversvmmelser er et tilbagevendende fnomen i Middelhavsomrdet , er det ndvendigt , at der oprettes en srlig budgetpost med henblik p at forebygge og afhjlpe virkningerne af sdanne ulykker .
Genopretningen og genopbygningen af infrastrukturer , boliger og landbrugsbedrifter krver store investeringer , for s vidt som tabene har vret store .
De regionale myndigheder har ikke reageret i tilstrkkeligt omfang , og der m ufortvet ydes sttte fra de europiske institutioner .
Hvis vi skal undg igen at skulle udtrykke beklagelse over s mange delggelser og tab , - de materielle tab kan udbedres , men det kan tab af menneskeliv ikke - anmoder vi Kommissionen om i samarbejde med de spanske myndigheder at udarbejde planer med henblik p forebyggelse .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , katastrofen er ijnefaldende : oversvmmelser , haglbyger og voldsomme storme har delagt mange hektar beplantet med bleplantager i Pilion-omrdet .
Der er tale om en afgrde , som er producenternes eneste indtgt , og katastrofen indtraf njagtig 10 dage fr hsten .
<P>
Lige nu er producenterne  p herrens mark  , de har ikke en krone at leve for og endnu mindre til at f produktionen i gang igen med .
<P>
Jeg vil derfor opfordre Parlamentet til at skride til enstemmig vedtagelse af det beslutningsforslag , vi har stillet , og kommissren til i sit indlg at fortlle os , om Kommissionen vil gribe til direkte konomiske sttteforanstaltninger for producenterne samt andre foranstaltninger , s de kan starte produktionen igen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , i begyndelsen af august blev visse omrder i Thessalien ramt af voldsomme haglbyger , isr amterne Karditsa , Trikala , Larissa og Magnisia blev ramt .
Haglbygerne og naturkrfterne var s voldsomme , at de delagde adskillige afgrder .
Jeg kan nvne bomuld , majs og bler , hvor der var tale om totale delggelser .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil udvise sit sdvanlige engagement og udtrykke sin beklagelse og medflelse med beboerne i disse omrder , samt at Kommissionen og Rdet vil gribe ind med konomisk assistance til producenterne og til beboerne , s de kan f hurtig hjlp til genoprettelse af skaderne .
<P>
Farligt affald
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi har i forbindelse med dette uopsttelige sprgsml at gre med et graverende tilflde med eksport af giftigt affald .
Det drejer sig om det britiske multinationale selskab Thor Chemicals , som har eksporteret hundredvis af tons giftigt kvikslvaffald fra Den Europiske Union , navnlig fra Det Forenede Kongerige , Spanien og Italien , til sit fabriksanlg i Cato Ridge i Sydafrika .
<P>
Udgangspunktet var genbrug , en miljvenlig affaldsforvaltning .
Men i stedet for at blive genindvundet blev materialet ganske enkelt oplagret .
Oplagring af giftigt kvikslvaffald , forgiftede slamser , 1 drbt , 20 arbejdstagere , som resten af livet vil vre mrket af flgerne af de sundhedsskader , de har vret udsat for under arbejdet .
Drikkevandet er forurenet , de vrdier , der blev mlt , ligger 1000 gange over WHO ' s drikkevandsnorm .
<P>
Den offentlige anklager i Natal sigtede i 1993 tre topledere for manddrab .
Thor erklrede sig skyldig .
Mandela har nu nedsat et undersgelsesudvalg .
Vore krav til firmaet og Den Europiske Union lyder : Den , der frembringer affald , skal tage sig af bortskaffelsen , dvs. returnering af 470 t til Det Forenede Kongerige , 57 t til Italien og 10 t til Spanien .
Navnlig opfordrer vi Sydafrika til at undertegne artikel 39 i Lom-konventionen .
Endvidere henviser jeg udtrykkeligt til punkt 4 i vor flles beslutning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Det er med stor skamflelse , at jeg siger et par ord om den foreliggende beslutning vedrrende dumpning af farligt affald i Sydafrika .
Fordi man skulle dog ikke anse det for muligt , at vi , og en rkke lande i Unionen , fejer for egen dr og s bebyrder et land som Sydafrika , der jo har problemer nok i forvejen , med en livs- og miljtruende krisesituation .
Man skulle ikke anse det for muligt , at det engelske multinationale Thor Chemicals under falske forudstninger , det skulle nemlig dreje sig om miljvenlig affaldsforvaltning , deponerer 5000 tons giftigt affald i Sydafrika og derved fuldt bevidst sr dd eller invaliditet blandt mere end 20 mennesker .
De bedragne kan imidlertid ikke kbe noget for skam .
Det eneste , som man i Sydafrika har noget ud af , er , at skidtet hentes tilbage , samt finansiel og teknisk bistand .
Og lad os srge for , at vi aldrig mere bliver medskyldige i en s skandals situation .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig fru d ' Anconas ord , og jeg kunne derved spare Parlamentet et minut i mdetid , men jeg vil alligevel gerne lige pege p , at vi kan lave lige s mange udmrkede miljlove , som vi vil , men s lnge virksomhederne blser p dem , vil denne miljlovgivnings effektivitet vre ringe .
Heldigvis er der organisationer , der opsporer den slags misbrug og drager den slags uheldige tilstande frem i lyset .
Og dette giver os s derefter p vor side lejlighed til at gribe ind over for det .
Men s sent som i gr stemte Parlamentet om forslag til en forordning vedrrende tilsyn af og kontrol med transport af affaldsstoffer inden for og til og fra Unionen .
Episoden med Thor Chemicals , som vi drfter i dag , peger endnu en gang p behovet herfor .
Men lad os ikke glemme : dette er kun eet eksempel , og medens vi drfter dette , sker det samme mange andre steder , og derfor m vi tilstrbe , at kontrollen med Unionens lovgivning bliver endnu strengere i flge de regler , som vi har , men det kommer an p kontrollen .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Kre kolleger , skandalen med eksport af giftigt affald har vret en generel skandale i forhold til virkelig mange lande i Syden .
Men det , der nu i dette jeblik burde optage os srligt , er , at den sydafrikanske regering under forhandlingerne mellem Den Europiske Union og Sydafrika om Sydafrikas tiltrdelse til Lomkonventionen anmoder om en undtagelse fra denne konvention , nemlig for at kunne importere og eksportere yderligere giftigt affald .
Det er egentlig dette punkt , der virkelig bevirker , at vi i dag er ndt til at behandle dette uopstteligt for at srge for , at Parlamentet ved at sige  dette m man ikke acceptere  sender et signal til Kommissionen og naturligvis ogs til Rdet . Samtidig skal vi ogs her som Parlament appellere til den sydafrikanske regering og sige : vil I ikke nok afst fra at anmode om en undtagelse fra artikel 39 , som forbyder eksport af giftigt affald , og dette netop inden for rammerne af Lom-konventionen , som var en forlber , der kom i stand p anmodning fra europiske og afrikanske parlamentsmedlemmer , som ville give udtryk for , at dette m stoppe .
<P>
Camino de Santiago
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , mine damer og herrer , det foreliggende forslag handler om beskyttelse af den europiske arkitektoniske kulturarv langs den europiske kulturvej , Camino de Santiago , pilgrimsvejen til Santiago i hjertet af Galicia .
Og man skal ikke forsge at manipulere eller skabe forvirring ved at sprge , om den franske eller portugisiske strkning er mest gte , for vi taler om selve hjertet af Camino de Santiago i Galicia .
Og jeg taler ikke ud fra , hvad jeg har hrt andre sige , mine damer og herrer , jeg har med egne jne set de yderst alvorlige delggelser , der sker i forbindelse med udvidelsen af landevej N .
550 gennem Pazos mellem Iria og Esclavitud . Det er et alvorligt overgreb mod den europiske historiske og kulturelle arv .
Det er en total arkitektonisk og landskabsmssig nedbrydning . Det er et brutalt angreb p miljet og den etnologiske og antropologiske arv .
<P>
Lovene overtrdes , svel de autonome som de nationale , med absolut passivitet fra den galiciske provinsregerings og andre ansvarliges side , som dermed billiger denne ubegrundede vandalisme .
Er der mske nogen mening i , mine damer og herrer , at vi p den ene side giver penge til bevarelsen af Camino de Santiago , medens vi p den anden side billiger denne brutale delggelse ?
Selv rkebiskoppen af Santiago de Compostela er get i forbn for de berrte og de omkringboende .
<P>
Fru formand , der findes desuden alternative , bedre og mindre omkostningskrvende lsninger .
Dette vejarbejde m hurtigst muligt indstilles og delggelserne ophre .
I modsat fald ville der ske en uoprettelig skade .
Vejarbejdet m indstilles , da det medfrer brutale delggelser af de europiske borgeres kulturarv .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , mine damer og herrer , med al respekt for indbyggerne i Pazos , Padrn , i min hjemstavn Galicia , som er berrt af arbejdet med udvidelsen af landevej N .
550 , m jeg ppege , at det langtfra er sikkert , som der str i forslaget til beslutning , at vejarbejdet indvirker p Camino de Santiago ( Jakobsvej ) , som af Europardet er erklret for europisk kulturvej af frste grad og af UNESCO for verdens kulturarv .
Det er langtfra sikkert af den yderst simple grund , at Pazos ikke er beliggende ved Camino de Santiago . Den skaldte  Camino Francs  er den eneste vej til Santiago , der af UNESCO er erklret for verdens kulturarv og af Europardet for europisk kulturvej af frste grad - netop her i denne sal i 1986 .
<P>
Hvis det er sledes ikke er rigtigt , hvad der siges , m man drage den konklusion , at navnet Camino de Santiago anvendes uretmssigt i politisk jemed , og det er en alvorlig sag .
Alvorligt for pilgrimsvejen og alvorligt for denne institution , for Europa-Parlamentets trovrdighed .
Af alle disse grunde er vi , fru formand , mine damer og herrer , imod dette forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=171 NAME="Pinheiro">
Fru formand , i betragtning af det fremskredne tidspunkt skal jeg endnu en gang bestrbe mig p at give en sammenfattende besvarelse af sprgsmlene .
Med hensyn til naturkatastrofer , og navnlig de , der ramte Grkenland og Spanien i juli og august , udtrykker Kommissionen atter en gang sin dybe medflelse med ofrene for disse tragedier .
Kommissionen erindrer om , at disse ulykker ligger i forlngelse af andre , som ved rets begyndelse , forrsagede store delggelser i Portugal , Irland , Det Forenede Kongerige og Italien .
Endvidere erindrer jeg om , at Europa-Parlamentet opfrte budgetposten for naturkatastrofer p budgettet for 1996 med et p.m. , og derfor er Kommissionens muligheder for at reagere rettidigt p sdanne ulykker i jeblikket yderst svage .
<P>


I mellemtiden er der blevet anmodet om , at der opfres et bestemt belb .

I alt er der p disse poster i jeblikket opfrt en mio ECU , heraf 300.000 til ndhjlp i forbindelse med katastrofer og 700.000 til civilbeskyttelse .
De kan hermed danne Dem et billede af , hvor utilstrkkelige midler , Kommissionen rder over til ivrksttelse af den slags foranstaltninger , som De eftersprger , og det af grunde , som Kommissionen ikke selv er herre over .
<P>
Jeg kan dog tilfje , at Kommissionen er helt ben over for muligheden af sammen med de nationale myndigheder i de enkelte lande at trffe foranstaltninger til genanvendelse af de strukturmidler , der mtte sknnes ndvendige til at afhjlpe katastrofernes negative virkninger p landbrugsproduktionen eller de konomiske strukturer .
<P>
Fru formand , angende sprgsmlet om farligt affald i Sydafrika vil jeg ppege , at ud over de rent tekniske aspekter er det ndvendigt med en nje vurdering af de hermed forbundne politiske og juridiske sprgsml .
Derfor glder Kommissionen sig over og sttter prsident Nelson Mandelas initiativ til at ivrkstte en undersgelse med henblik p at klarlgge de forskellige parters ansvar i denne sag .
Jeg vil desuden understrege , at de i Parlamentets beslutning omhandlede begivenheder fandt sted fr vedtagelsen af Rdets forordning om disse anliggender - udfrsel af giftigt affald til lande uden for OECD - og ligeledes fr Sydafrika tiltrdte Basel-konventionen .
Og medens dette p en vis mde betyder , at det juridiske grundlag for at krve tilbagesendelse af affaldet er strkt begrnset , ndvendiggr det p den anden side en afklaring af det politiske ansvar , heri er Kommissionen enig med de rede medlemmer .
<P>
Afslutningsvis gr jeg opmrksom p , at sprgsmlet vedrrende Camino de Santiago , i henhold til subsidiaritetsprincippet , ikke henhrer under Kommissionens kompetence , og denne kan derfor ikke udtale sig herom .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil p Deres vegne sprge kollegerne , om de ville vre rede til at udstte afstemningen om denne beslutning til nste gang .
Vi har haft en forhandling herom .
Det ser alt sammen uhyre kompliceret ud .
Om kort tid drager en delegation fra Europa-Parlamentet til Colombia , og det er i dette specielle tilflde , at jeg beder de andre om at udstte afstemningen til den flgende mdeperiode .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , fru d ' Ancona .
De ved , hvor gerne jeg efterkommer Deres anmodninger , men jeg m beklageligvis meddele Dem , at i henhold til forretningsordenen skal det foreliggende forslag sttes under afstemning , og jeg kan sledes ikke i dette tilflde efterkomme Deres anmodning .
<P>
Fru Gonzlez lvarez har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Jeg har bedt om ordet , fordi jeg mener at kunne huske forretningsordenen lige s godt som De , hr. formand , og jeg husker ikke noget om , at det er umuligt at udstte afstemningen om forslaget til beslutning til nste mdeperiode .
Hvad angr vores eget beslutningsforslag , foretrkker vi , hvis det er muligt , at afstemningen om det , i stedet for at det nu bliver forkastet , udskydes til nste mdeperiode , da vi frst og fremmest nsker , at der vedtages en beslutning om menneskerettighederne i Colombia , og vi vil derfor , om muligt , foretrkke at udskyde afstemningen om vort forslag til nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vi havde fremsat en anmodning om ikke at stte Colombia p dagsordenen , netop af de grunde , som fru d ' Ancona har angivet .
Men nr der nu kommer en anmodning om at udstte afstemningen , s siger vi  bedre sent end aldrig  og accepterer meget gerne denne anmodning .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg kan hre , at man samtidig med , at man har fremsat en anmodning , i det stille har gjort sig visse overvejelser .
Desvrre er jeg som formand forpligtet til at overholde forretningsordenens bestemmelser , og iflge artikel 47 om debatter om aktuelle og uopsttelige sprgsml er der ingen mulighed for at efterkomme fru d ' Anconas anmodning .
Jeg har derfor ikke anden udvej , mine damer og herrer , end at stte det foreliggende forslag til beslutning under afstemning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg skal selvflgelig ikke anfgte formandens befjelser . Men det er min opfattelse , at plenarforsamlingen suvernt kan trffe afgrelse om et sprgsml , der vedrrer den s direkte som sprgsmlet om , hvorvidt et forslag skal sttes under afstemning eller ej , og at den med en flertalsbeslutning kan vedtage at udskyde afstemningen .
Det er den mde , jeg fortolker forretningsordenen p , selv om jeg ganske vist har et ringere kendskab til denne end De , hr. formand ; denne fortolkning er i overensstemmelse med det naturlige princip , at parlamentariske forsamlinger suvernt kan beslutte at parlamentere , nr de vil , og under den form , de finder bedst egnet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Hr . Robles Piquer , jeg kan som formand ikke vre enig med Dem .
Forretningsordenen kan ikke ndres i lbet af forhandlingerne .
Der kan trffes beslutninger , men ikke foretages ndringer af forretningsordenen . Hvad der derimod er muligt , hr .
Robles Piquer , er , at forslagsstillerne tager forslaget tilbage . Men hvis dette ikke sker , mine damer og herrer , vil jeg som formand under overholdelse af forretningsordenens bestemmelser vre ndsaget til at stte forslaget under afstemning .
Men inden da skal jeg gre opmrksom p , at det drejer sig om et forslag til beslutning fremsat af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg mener , at Europa-Parlamentet m overholde sin egen forretningsorden .
Det kan man ikke bare sdan forandre .
For det andet har vi omhyggeligt overvejet tidspunktet , hvorp vi rejste sagen , og vi er i intet tilflde rede til at trkke denne beslutning tilbage .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi gr nu over til afstemningen om det forslag til beslutning , der er fremsat af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om det samme sprgsml , og hvortil der ikke er stillet ndringsforslag .
<P>
Opretholder Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre forslaget til beslutning ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Vi tager ikke vort forslag tilbage af n ganske bestemt grund . Vi har i flere mneder forsgt at f Parlamentet til at vedtage en beslutning om Colombia og respekten for menneskerettighederne i Colombia .
Og som jeg sagde i mit foregende indlg , var vort forml hermed at give Europa-Parlamentets delegation mulighed for ved sit besg i Colombia at henvise til , hvad Europa-Parlamentet mener om menneskerettighedssituationen i Colombia .
Vi kan ikke tage forslaget tilbage , da vi ikke tror p , at det er realistisk , at der i nste mned fremsttes et forslag om overholdelse af menneskerettighederne i Colombia .
Og det er den eneste grund til , at vi ikke kan tage det tilbage , selv om vi ved , at vi vil tabe afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , til forretningsordenen .
En af reglerne her i Parlamentet siger , at personer p tilhrerpladserne p ingen mde m give udtryk for deres flelser .
Men der blev klappet p tilhrerpladserne , hvilket De ikke engang bemrkede .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=184 NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg vil gerne i forbindelse med denne afstemning til sidst sige noget helt klart .
Det drejede sig her om meget vanskelige kompromiser , som vi nede frem til .
Jeg glder mig meget over , at kompromisndringsforslagene blev accepteret , selv om det var vanskeligt for mange af os .
<P>
Til sidst var der nogle sprgsml med hensyn til , hvad de to afstemninger rent faktisk har betydet , da der blev stemt to gange i forbindelse med nulsatsen for vin .
Jeg ved , at nogle kolleger derfor blev foruroligede .
Men vi havde allerede tidligere besluttet , at nulsatsen for vin skulle bibeholdes .
Derfor var det ikke ndvendigt derefter at stemme to gange om det .
Sdan opstod denne afstemning .
Jeg mener , at det er srdeles vigtig at komme med denne prcisering , da jeg ved , at nogle af kollegerne var foruroligede over resultatet af denne afstemning .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , hvis De mener , at sammenhngen i afstemningen bevares , s meget desto bedre .
<SPEAKER ID=186 NAME="Meier">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg takker for sttten .
Denne betnkning var min sidste i Parlamentet , da jeg ikke lngere vil vre medlem af Parlamentet efter det direkte valg til EuropaParlamentet .
Jeg takker for det gode samarbejde .
<SPEAKER ID=187 NAME="Schulz">
Fru formand , hr . Bontempi , som desvrre ikke kan vre her lngere , har bedt mig om at forelgge et forslag p hans vegne .
Han var ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Udvalget har enstemmigt vedtaget visse konklusioner , som vi i dag mtte forelgge som mundtlige ndringsforslag , fordi de ikke var indgivet rettidigt .
<P>
Det drejer sig i den forbindelse om konklusion 1d , 2a , 2b og 6b .
Fru Theato har - iflge hr . Bontempi - som ordfrer for betnkningen tilsluttet sig fremgangsmden .
Jeg anmoder Dem derfor undtagelsesvis om at tillade og sttte disse mundtlige ndringsforslag , som jeg lige nvnte .
Mange tak ogs til de kolleger , som i begyndelsen var s utlmodige .
<SPEAKER ID=188 NAME="Theato">
Jeg sagde allerede i formiddags under forhandlingen , at Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder ikke s nogen mulighed for at indgive udtalelsen rettidigt , sledes at vi ikke - som det efter forskrifterne skulle have vret tilfldet - kunne stemme om disse konklusioner i Budgetkontroludvalget som korresponderende udvalg .
Jeg er sikker p , at vi ville have vedtaget dem der .
Jeg har studeret dem nje .
Der er endnu en konklusion , som jeg imidlertid ikke kan acceptere .
De konklusioner , som hr . Schulz lige nvnte , kan jeg acceptere .
Men jeg anser det for at vre vigtigt at gre opmrksom p , at dokumentet foreligger , s man ved , hvad man stemmer om .
Disse konklusioner , som er relateret til min betnkning , kan man lse , og jeg er som ordfrer rede til at acceptere disse konklusioner med nummereringen 1d , 2a , 2b og 6b .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Vi har svaret , fru Theato .
Der findes to mulige lsninger : enten accepterer vi ordfrerens forslag , og s kan vi stemme , hvis ingen gr indsigelse . Hvis De foretrkker at drfte det endnu en gang , kan vi udstte afstemningen til i morgen formiddag .
<P>
( Da der ikke blev gjort indsigelse , fortsattes afstemningen )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=190 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt imod betnkningen .
Ikke fordi jeg betvivler Tomlinsons pstande om mangler i budget- og garantiforordningen , men fordi jeg er modstander af , at der skal gives Parlamentet strre budgetbefjelser og indfres en obligatorisk og bindende procedure , hvorefter der ikke udstedes nogen garanti , fr Parlamentet er blevet hrt .
<P>
Betnkning af von Wogau
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg kan ikke fremstte denne stemmeforklaring skriftligt , for det , der skete under afstemningen om von Wogau-betnkningen , tjener bestemt ikke Parlamentet til re .
<P>
Jeg stemte imod betnkningen , for tilfldet ville , at vi her med en stemmes flertal besluttede at fravige det , der var blevet vedtaget med stort flertal i bde Landbrugsudvalget og konomi- og Valutaudvalget , nemlig en henstilling til Kommissionen om at bevare nulsatsen for vin .
En enkelt stemme var nok til at f punkt 11 , litra c ) , til at forsvinde , som vi var blevet enige om , fordi nulsatsen blev nvnt der , og det var undvendigt at nvne den igen i punkt 16 .
<P>
Desvrre forstod en rkke kolleger ikke , at nr punkt 11 , litra c ) , var bortfaldet , skulle man stemme for punkt 16 .
I strid med det , vi var blevet enige om , findes der nu ikke lngere nogen henvisning til nulsatsen for vin i vores betnkning .
<P>
Jeg er sikker p , at nr tingene nu ser ud , som de gr - som de Gaulle sagde - vil Kommissionen gennemskue situationen .
Den vil forst , at p grund af den lave tilstedevrelse i Parlamentet her i aften , afviste Parlamentet nulsatsen med kun en stemmes flertal .
Og jeg er sikker p , at Kommissionen er klar over , at Parlamentets flertal gr ind for at bevare nulsatsen .
Desvrre var alle kolleger ikke til stede ved afstemningen .
<SPEAKER ID=192 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Medlemslandenes syn p alkohol og alkoholpolitik er s forskelligt , at dette efter vor opfattelse skal blive ved at vre et nationalt anliggende .
<P>
For mange lande er produktionen af vin og l frst og fremmest et landbrugs- og beskftigelsespolitisk sprgsml .
Alkoholpolitikken er for de nordiske lande et folkesundhedssprgsml og et socialt sprgsml .
Den bygger p det princip , at det samlede forbrug skal holdes nede for derigennem at mindske skadevirkningerne .
Prisen ( reguleret gennem afgiftspolitikken ) er sammen med oplysning og tilgngelighed et vigtigt element i denne alkoholpolitik .
En hj alkoholpris har ogs en positiv virkning over for mennesker med et mdeholdent forbrug , idet den afholder dem fra at drikke alkohol alt for ofte .
<P>
Efter vor opfattelse kan man umuligt beskrive et  moderat  alkoholforbrug som  gavnligt for helbredet  .
Denne pstand savner ethvert belg . Derimod er der et overvldende bevismateriale , nr det glder de medicinske skadevirkninger .
Trafikulykker , arbejdsulykker , brne- og kvindemishandling - ofte forrsaget af personer , der mener , at de har et mdeholdent forbrug - er andre almindelige flger af brugen af alkohol .
<P>
For s vidt angr det alkoholpolitiske afsnit i von Wogaus betnkning har vi stemt i overensstemmelse med ovenstende retningslinjer .
<SPEAKER ID=193 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi har som reprsentanter for Miljpartiet De Grnne stemt imod von Wogau-betnkningen , da vi har den principielle holdning , at afgiftspolitik henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Et eksempel p negative virkninger af EU-fastsatte punktafgifter er luftfartsselskabernes igangvrende forsg i Sverige p - under henvisning til gldende EU-bestemmelser - at f de miljbegrundede svenske afgifter p flybenzin tilbagebetalt .
Desuden mener vi , at den endelige beslutning - ikke mindst p grund af forkastelsen af Den Grnne Gruppes sundhedsfremmende ndringsforslag - ikke i tilstrkkelig hj grad tager hensyn til ndvendigheden af at benytte afgifter til at prve at begrnse forbruget af svel tobak som alkohol , som begge bevisligt er til stor skade for folkesundheden .
<P>
Betnkning af Meier
<SPEAKER ID=194 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt imod betnkningen af Meier , selvom den indeholder mange positive afsnit .
Det , der gr den uacceptabel for mig , er forslaget om at gre de tekniske standardiseringsorganer til EU-organer .
Det er en fuldstndig undvendig foranstaltning ; arbejdet fungerer udmrket p de nuvrende betingelser og omfatter flere lande end EU-medlemsstaterne .
Desuden er jeg modstander af , at myndighedernes indflydelse p standardiseringen skal begrnses , sdan som det fremgr af betnkningen .
Hovedproblemet i dag er ikke myndighedernes , men de store private selskabers indflydelse .
<P>
Betnkning af Theato
<SPEAKER ID=195 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt imod betnkningen af Theato og Budgetkontroludvalget .
<P>
Udvalget har ganske uopfordret taget initiativ til en betnkning om opflgning af den interparlamentariske konference om bekmpelse af svig mod fllesskabsbudgettet .
Betnkningen er mangelfuld , bde hvad analysen og den politiske dmmekraft angr .
Der gres overhovedet ikke noget forsg p at analysere , hvorfor bedragerierne er taget til .
rsagerne skal sges i EU ' s beslutning om at afskaffe grnsekontrollerne , i den overstatslige landbrugs- og strukturfondspolitik og i floraen af ukontrollerede programmer til gavn for tredjelande .
Tilsammen giver disse foranstaltninger nring til samvittighedslse og kriminelt belastede personers bedrageriske aktiviteter .
<P>
Jeg er imod forslaget i betnkningen om at overfre vigtige elementer fra den mellemstatslige sjle 3 til den flles , overstatlige del af EU-samarbejdet , hvorved de ogs vil blive underlagt medbestemmelsesproceduren .
Netop disse omrder er af srlig , vital betydning for medlemsstaterne .
Derfor har jeg stemt nej til betnkningen af Theato .
<SPEAKER ID=196 NAME="Vieira">
Selv om bedrageri ikke er det strste problem i Den Europiske Union , antager det i jeblikket et hidtil uset omfang .
Derfor er det vigtigste i dag at skride til handling og ikke s meget at fremstte forslag om foranstaltninger , der allerede er ivrksat , om midler , der allerede forefindes eller andre gode ider , som dukker op fra alle sider .
<P>
Theato-betnkningen rejser stort set problemerne p en relevant mde , anviser stort set relevante lsningsmuligheder og fremstter krav om stort set lige s relevant handling .
Derfor stemte vi for Theatobetnkningen .
<P>
Vi skal dog ikke undlade at henlede opmrksomheden p et aspekt , hvor vi , selv om det ikke er afgrende , m tage kraftigt forbehold .
Det drejer sig om ordfrerens forsvar for en europisering af en stor del af den tredje sjle , hvilket der , hvis det kun drejede sig om de aspekter , der har relation til bekmpelsen af svig , som det ser ud til at vre ordfrerens hensigt , ikke er noget chokerende i , men som vkker tvivl , da vi ikke mener , at det egentlige problem ligger her .
Vi gr til enhver tid ind for at bekmpe svig , men ( selv om vi medgiver , at regeringerne selv forstligt eller uforstligt kan gre sig medskyldige i nogle former for svig ) gr ikke ind for tanken om en europisering af denne kamp , da vi mener , at det vil vre det samme som at udstede en  vandelsattest  til Den Europiske Union , som om medlemsstaterne ikke havde gjort sig fortjent hertil .
<P>
Der krves samarbejde , afklaring , kontrol , hurtighed og effektivitet i indsatsen for at beskytte Fllesskabets finansielle interesser , bekmpe svig og den omsiggribende korruption i Europa .
Borgerne krver det , samfundet har brug for det .
Om ikke af anden grund s for selvsikkerhedens og selvtillidens skyld .
Fru Theato har forstet at formidle dette budskab . Stort set p en god og relevant mde .
<CHAPTER ID=6>
st-Vest-samarbejdet om energi og nuklear sikkerhed
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0242 / 96 ) af Adam for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om aktiviteterne i forbindelse med st-Vest-samarbejdet om energi og nuklear sikkerhed .
<SPEAKER ID=198 NAME="Adam">
Hr. formand , ngleordet i denne betnkning er samarbejde .
Inden for de nste 20-25 r vil Den Europiske Union blive mere og mere afhngig af importeret energi .
Eftersprgslen efter olie , kul og gas , men isr gas , stiger og kan kun opfyldes af eksterne kilder .
Vi forventer , at den stigende eftersprgsel efter gas hovedsagelig vil blive opfyldt af Rusland .
<P>
Uden samarbejde er det tvivlsomt , om disse forsyninger er til rdighed , og endvidere ville den indflydelse p den tekniske udvikling i steuropa , hvor Den Europiske Union kan tilbyde meget , blive svkket .
I betnkningen har vi sgt at identificere de vigtigste emner og foresl rammer for Fllesskabets aktioner , som vi har tiltro til , at stlandene vil reagere positivt p .
<P>
Da gasimport er af afgrende betydning , stilles der i betnkningen forslag om et flles center , der skal stttes af Gasprom og Fllesskabet .
Det er vrd at bemrke , at Gasprom er det strste selskab i verden med en rlig omstning p omtrent USD 200 milliarder .
Der er oprettet energicentre i alle de steuropiske lande , og det er dr , vi skal forbedre samarbejdet inden for en rkke aktiviteter .
Isr vil jeg henvise til at fremme en kultur med energibesparelser og energieffektivitet samt fremme af vedvarende energi .
<P>
Desvrre er Fllesskabets administrative systemer til sttte for centrene utilfredsstillende .
Der findes ikke frre end fire programmer : THERMIE , PHARE , TACIS og SYNERGY .
Der kan oven i kbet vre mere end et kontor i en by .
Det er ikke s mrkeligt , at PHARE- og TACIS-programmerne endnu ikke har overbevist Parlamentet om , at prioriteterne sges gennemfrt p hensigtsmssig vis .
<P>
Betnkningen indeholder hrde ord til Kommissionen i den sammenhng .
I betnkningen tilskyndes der til forslag om udvikling af centrenes rolle i form af , at de fr tilstrkkelige konomiske ressourcer .
Der haster .
S sent som for en time siden ringede direktren for et energicenter til mig og fortalte , at centret lukker ved rets slutning .
Sdan tilskynder man ikke til samarbejde .
Vi skal naturligvis have en flles forpligtelse mellem Fllesskabet og regeringen i det pgldende land , hvis det hele skal lykkes .
Men overilet handling i forbindelse med lukninger skal undgs .
Retfrdigvis br det nvnes , at Kommissionen allerede er begyndt at g i den foreslede retning , og jeg glder mig over det netop indfrte samarbejde mellem direktoraterne .
Jeg vil ogs gerne takke for den hjlp , jeg har fet fra Kommissionen til udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Nuklear energi udgr i stlandene kun omtrent 17 % af elektriciteten , og i de fleste lande er det mindre end faldet i den elektricitet , der er fremstillet siden overgangen til markedskonomi .
De nukleare anlg kan derfor i teorien tages ud af brug .
Grundene til , at dette ikke er sket , er politiske og konomiske .
Der er en uvilje mod at blive afhngig af importerede fossile brndstoffer , der er ikke penge til at kbe dem for .
Rusland har lagt en afgift p 20 % p import fra Ukraine , og det tilskynder selvflgelig ikke til salg af gas eller olie til det land .
<P>
Vi m ogs forst , at de vestlige landes vurderinger af sikkerheden p de nukleare anlg ikke altid accepteres af stlandene .
Et frugtbart samarbejde mellem Den Europiske Union og landene i Central- og steuropa og det tidligere Sovjetunionen kan kun eksistere , hvis det er baseret p forstelse .
Vesten har ikke monopol p klogskab .
Vesten kan ikke diktere sten , hvad de skal gre .
Opbygningen af markedskonomier tager tid .
Det urimeligt at forvente , at energiproblemet i disse lande i de kommende 20 r vil blive lst gennem energibesparelser , og der kan heller ikke forventes dramatiske stigninger i anvendelsen af vedvarende energi .
Der vil fortsat blive brugt nuklear energi , og dette forbrug vil sandsynligvis stige .
Russerne arbejder fortsat med udformning af reaktorer .
Men betnkningen omfatter dog stramme retningslinjer for konomisk bistand til denne sektor .
<P>
Mlet er gennem et industrielt samarbejde at sikre en sikkerhedskultur og sikkerhedsprocedurer , som begge parter kan acceptere .
I betnkningen og forslaget ser vi p de emner , hvor et samarbejde er en fordel for bde st og vest .
Der findes ikke en mirakellsning , men Parlamentet anmoder nu Kommissionen om at gennemfre nden i denne betnkning .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed , for i sin indledning har Gordon Adam allerede sagt det , der var at sige om denne fremragende betnkning , hvis betydning er omvendt proportional med antallet af medlemmer , der er til stede for at lytte .
Der er tale om et meget tt dokument , hvor man definerer rammerne for det , der burde vre - men som desvrre ikke endnu er - Fllesskabets energipolitik over for landene i Central- og steuropa og naturligvis isr vores store nabo Rusland .
Vi hnger alt for ofte fast i teoretiske diskussioner om forsyningskilder til atomindustrien , for atomkraft , imod atomkraft osv .
<P>
I hr . Adams betnkning godtgres det , hvis det skulle vre ndvendigt , p en meget nuanceret mde , at et land som Rusland ndvendigvis m sprede sine forsyningskilder , at det ikke udelukkende kan satse p naturgas og endnu mindre p vedvarende energikilder eller blot p energieffektivitet , men at landet derimod fortsat har behov for at udvikle en strk nuklear sektor .
Nr man siger atomkraft , tnker vi naturligvis straks p Tjernobyl og dermed p det absolutte behov for sikkerhed .
Denne pmindelse om  sikkerhedskulturen  , som vi fortsat m udbrede i Rusland , er naturligvis et vsentligt punkt i hr . Adams betnkning .
<P>
Et andet vigtigt punkt : pvisningen af , at vi nu m g bort fra den overgangssttte , vi giver til disse lande .
Vi m g videre til en mere velorganiseret fase , et bedre planlagt samarbejde og srge for , at programmerne PHARE , TACIS og EBRD-kreditter osv. samles til en overordnet plan , en plan , som vi virkelig har nsket i flere r , og som det er vores fornemste pligt at udarbejde for nu at bruge et udtryk , som De kender , fru formand .
<P>
Alt dette bliver pvist i Adam-betnkningen , han viser ogs , at der undertiden er langt fra tanke til handling , der er undertiden store forskelle , og her er energicentrenes skbne et tydeligt eksempel .
Det er det , vi m understrege i Gordon Adams betnkning , og jeg opfordrer Kommissionen til at lse den grundigt og til nu at definere de praktiske foranstaltninger for dens gennemfrelse .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer .






<P>
Jeg vil gerne p PPE-Gruppens vegne komplimentere ordfreren mange gange for hans betnkning om aktiviteterne i forbindelse med st-Vest-samarbejdet om energi og nuklear sikkerhed .
Det er virkelig en betnkning , man kan vre stolt af i forhold til de andre ting , vi behandler her .
Den er konkret , konkret nok til de opgaver , der skal klares .
Den er afbalanceret , dvs. der foretages en rigtig vurdering af tingene , og den er ogs omfattende nok til kortfattet at komme ind p alle problemomrderne .
Vi fra PPE-Gruppen har derfor ikke indgivet nogen ndringsforslag .
Vi sttter ogs de ndringsforslag , der er indgivet af De Europiske Socialdemokraters Gruppe . Vi sttter ogs De Grnnes ndringsforslag nr .
9 , de vrige kan vi desvrre ikke sttte . ndringsforslagene fra de liberale sttter vi ogs .
<P>
Men jeg vil ogs gerne komme med et par principielle overvejelser i forbindelse med sprgsmlet .
For det frste : Enhver ECU , som bidrager til at gre kernekraftvrkerne i steuropa mere sikre , er penge , der er godt investeret , og vi br heller ikke formindske vore bestrbelser . For det andet : Vi skal ogs acceptere - og de tidligere talere er jo kommet ind p det - at ethvert land selv skal afgre , hvilke energikilder det anvender .
Vi m ikke som europere i en slags lyksaliggrelse af befolkningen forsge at gennemfre vore teorier .
For det tredje : Vi skal ogs srge for , at nr et land har besluttet sig for kerneenergi , finder de ndvendige sikkerhedsstandarder anvendelse .
Lad mig her henvise til den diskussion , vi havde i forbindelse med kernekraftvrket Mochovce .
Det er meget lidt hensigtsmssigt , hvis vi s stter standarderne s hjt , at der i sidste instans anvendes russisk teknologi og ikke europiske sikkerhedsstandarder .
Her gjorde vi os alle en bjrnetjeneste , og mske var det ogs et vigtigt bidrag til afklaring af det ene eller andet punkt .
<P>
Adam-betnkningen viser praktisk gennemfrlige veje , og vi br forsge alt - og lad mig her blot opmuntre Kommissionen - for at tage dette op med henblik p at leve op til vort ansvar som europere for hele kontinentet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Kre kolleger , hr. kommissr , ogs jeg vil p Den Liberale Gruppes vegne gratulere hr . Adam med hans betnkning .
Aktiviteterne i forbindelse med samarbejdet mellem steuropa og Unionen er koncentreret om de steuropiske nukleare anlgs sikkerhed .
Investeringer i sikkerhed er af afgrende betydning , svel for befolkningen i steuropa som for Unionens borgere .
Ulempen ved al den opmrksomhed , man ofrer p den nukleare sikkerhed , er , at der ikke er srlig megen plads til alternativer til kerneenergi .
Den Liberale Gruppe er af den opfattelse , at samarbejdet om energisikkerheden kun bliver en succes , hvis vi inddrager alle energikilder i dette samarbejde .
Vi vil da ogs stemme mod ndringsforslag 5 fra ordfreren .
Hvis Unionen kun eksporterer nuklear viden og teknologi til sten , vil de farlige kernekraftvrker fortsat best og dermed ogs farerne for borger og milj .
<P>
Den seneste forskning har vist , at Unionen indtager en ledende stilling inden for miljtekniske og ikke-nukleare energiteknologier .
Lad os s ogs eksportere disse .
Det giver allerede nu stor beskftigelse .
<P>
Energiforbruget i Central- og steuropa er get strkt tilbage som flge af den konomiske og industrielle tilbagegang .
Dette betyder , at usikre reaktorer , ssom dem i Tjernobyl , uden videre kunne lukkes .
Men det er mere fordelagtigt for disse lande at drive usikre reaktorer , sledes at fossilt brndsel kan eksporteres mod hrd valuta .
Min gruppe gad nok vidst , om det er ndvendigt , at Unionen investerer i sikring af kernekraftanlg , medens disse lande eksporterer fossilt brndsel .
Det var bedre om vi investerede i en mere effektiv og ren anvendelse af fossilt brndsel .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer ndringsforslag 8 fra Den Liberale Gruppe .
Det er yderst skuffende , at USA ikke har tiltrdt energichartertraktaten , og vi hber da ogs , at de vil gre det inden lnge .
<SPEAKER ID=202 NAME="Pinheiro">
Frst vil jeg gerne takke Parlamentet for dets initiativ til at udarbejde en betnkning om samarbejdsaktiviteter mellem st og Vest p omrdet energi og nuklear sikkerhed og isr hr . Adam , som er kommet med et meget vrdifuldt bidrag .
<P>
Jeg vil i mit indlg fokusere p flgende emner : PHARE- og TACIS-programmerne , EF ' s energicentre , nukleart samarbejde og koordineringen mellem programmerne .
<P>
Med hensyn til TACIS- og PHARE-programmerne har Kommissionens tjenestegrene , ogs selv om politikken mske ikke var tilstrkkeligt gennemarbejdet i de frste r , gjort en stor indsats for at n frem til en bedre koncentration af aktionerne p de vigtigste omrder , der har det strste behov for en sdan koordinering .
Denne proces sker parallelt og samordnet med en get forstelse i det internationale donorsamfund .
PHARE- og TACIS-programmerne er rent faktisk aktive p de fleste af de omrder , der nvnes i betnkningen .
Der lgges srlig vgt p energibesparelser og dermed forbundne aspekter samt p reformen af de retlige og lovgivningsmssige rammer for energisektoren , s der kan skabes et gunstigt investeringsklima .
<P>
Olie- og gassektoren er p den anden side mere fremgangsrig end andre - det ligger i sagens natur - og i en bedre position , for s vidt angr at skaffe midler fra private kilder .
Nr det er muligt , br programmet derfor trkke sig tilbage fra sidstnvnte og begrnse aktiviteterne til retlige og lovgivningsmssige forhold .
<P>
Med hensyn til EF ' s energicentre er jeg fuldstndig enig i betnkningens meget positive vurdering af deres aktiviteter .
Som De ved , skulle finansieringen af energicentrene gennem THERMIE-programmet standses ved udgangen af 1995 , og centrene bliver midlertidigt stttet under SYNERGY , mens Kommissionen leder efter en bedre lsning for deres fremtid .
Kommissionen mener , at den skal tage hensyn til udviklingen af de administrative strukturer i de berrte lande .
<P>
I nogle tilflde er finansieringen overtaget af PHARE- og TACIS-programmerne efter omhyggelig gennemgang og planlgning , mens finansieringen af centre , der ikke har fungeret godt , vil blive afbrudt .
Finansieringen af succesrige centre forlnges i passende mlestok .
Dkningsomrdet for disse centres arbejde ndres ogs med henblik p at ge deres mulighed for at tiltrkke investeringer , give dem et regionalt tilsnit og tilskynde til bredygtighed p langt sigt .
<P>
I den nukleare sektor placerer betnkningen , hvilket er meget vigtigt , brug af nuklear energi i en global energipolitisk sammenhng .
Den gr ret i at betragte energidimensionen og ikke kun sikkerhedsaspekterne .
Men nu m vi ikke misforst hinanden .
Sikkerheden m ikke undermineres .
Vi skal fortsat krve en forbedring i anlggene i de berrte lande med henblik p at n op p et niveau , der svarer til det , vi har i Unionen .
Sikkerheden skal vre en forudstning for brug af nuklear teknologi .
<P>
Hensynet til de konomiske og strategiske aspekter af nuklear energi i disse landes energiperspektiver er vigtigt , hvis vi i dag skal finde en langsigtet lsning p sikkerhedsaspekterne .
Man er ndt til at erkende disse landes ret til at bruge nuklear energi , hvis det er det , de nsker .
I lyset heraf br vi hjlpe dem med at definere og indfre strukturer , som sikrer et tilstrkkeligt sikkerhedsniveau .
Sdanne strukturer er baseret p en sikkerhedskultur p alle niveauer : Udformning , fremstilling samt drift af udstyr og anlg .
Dette ambitise ml nr vi ikke med hjlpeprogrammer , der alene er baseret p bistand .
De kan medvirke til at stte gang i processen , men lngerevarende industrielt samarbejde baseret p investeringer og flles interesser er sandsynligvis den eneste mde , hvorp vi kan sikre den ndvendige overfrsel af kompetence .
<P>
Hjlpeprogrammerne og isr TACIS / PHARE-programmerne skal fortsat vre rettet mod de mest kritiske sikkerhedsforhold og ogs tage hensyn til specifikke problemer i brndstofkredslbet .
<P>
Opmrksomheden skal stadig vre rettet mod sikkerhedsaspektet .
Projekterne skal ogs fortsat defineres ud fra et langsigtet perspektiv og en dybtgende udvikling af en sikkerhedskultur i den nukleare industri i de berrte lande .
Der skal defineres rammer for offentliggrelse af resultaterne fra programmerne , idet der naturligvis skal tages hensyn til den intellektuelle ejendomsret .
De tilgngelige resultater skal bruges bedst muligt .
<P>
Endelig skal der , hvor det er hensigtsmssigt , skabes lnemuligheder til sttte for en global , langsigtet tilgang , der tager sigte p udvikling af partnerskaber og samarbejde mellem EU ' s industrielle sammenslutninger og de berrte lande .
Regler og procedurer skal overholdes , og alle skal flge en stram , ben metodologi i forbindelse med lngivning , s det bliver muligt at integrere de specifikke problemer for overgangskonomien .
<P>
Med hensyn til samarbejdet mellem programmerne er Kommissionen enig i , at der er behov for at forbedre koordineringen mellem de forskellige fllesskabsaktioner p dette omrde .
Her vil jeg gerne nvne , at Kommissionen allerede har gjort en stor indsats for at skabe sammenhng og koordinering mellem aktionerne .
Vi br se p to former for koordinering : for det frste koordinering mellem de fllesskabsprogrammer , der specifikt sigter mod energi , nemlig THERMIE , SAVE , ALTENER og SYNERGY .
Mlene med disse programmer er forskellige og ofte komplementre .
THERMIE sigter for eksempel mod at fremme nye teknologier og SYNERGY mod at forberede mulighederne for et industrielt samarbejde .
Ikke alene bliver det muligt at undg overlapninger , men synergieffekten kan og skal ogs udvikles .
<P>
Den anden form for koordinering er mellem de specifikke energiprogrammer og de generelle programmer for teknisk bistand .
Der er stor forskel p teknisk bistand , der i hj grad er styret af eftersprgsel , og synergi , hvor gensidig interesse er et centralt element .
Kommissionens tjenestegrene arbejder endvidere tt sammen og har indfrt strukturer for at sikre konstant kontakt og undg overlapninger .
<P>
Hr . Adam , jeg vil gerne slutte med igen at takke Parlamentet og isr Dem for dette initiativ , der bidrager til et globalt og sammenhngende syn p et emne , der er af strste vigtighed for afbalancerede st-vestforbindelser .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
Samarbejde i stersregionen
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0259 / 96 ) af Toivonen for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Kommissionens rapport om det nuvrende samarbejde og samarbejdsperspektiverne i stersregionen ( KOM ( 95 ) 0609 - C4-0017 / 96 ) .
<P>
Mine damer og herrer , De ved alle , at svel Finland som strig befinder sig p hjdepunktet af valgkampen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet .
Derfor har De sikkert forstelse for , at ordfreren , hr . Toivonen , ikke kan vre til stede .
Til gengld har hr . Kittelmann erklret sig rede til at tage ordet her p ordfrerens vegne .
Men frst har fru Stenius bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , De sagde , at det er forsteligt , at hr . Toivonen ikke er til stede , eftersom der er valg i Finland .
Her er dog finske medlemmer for alle de andre grupper .
Det er ikke rimeligt , nr formanden udtaler , at det er forsteligt , at man ikke er til stede , nr sterssprgsmlet behandles forud for et valg .
<SPEAKER ID=206 NAME="Kittelmann">
Fru formand , jeg glder mig altid , nr kollegialiteten i Parlamentet i srlige tilflde virkelig ikke svarer til den , man kunne forvente .
Det var rettet mod den sidste bemrkning .
<P>
Jeg har den re og den glde at vre stedfortrder for ordfreren , hr . Toivonen , og da jeg selv er PPEGruppens ordfrer for eksterne konomiske forbindelser og personligt ogs er engageret i denne region , er kollegialiteten med hensyn til at vre stedfortrder for ham ogs berettiget ud fra et sagligt synspunkt .
<P>
Vi har altid vidst - men vi har nsten aldrig kunnet udnytte det , fordi diktatur og afsondring gang p gang har forhindret det - at stersen har spillet en vsentlig rolle i Europas historie .
Vandvejene var hovedforbindelsen for kultur og handel , hvorved havene har fet en yderligere , srlig politisk rolle .
Middelhavet er Europas forbindelse til Afrika og Asien .
For Europas sikkerhed og handelspolitiske samarbejde er navnlig Atlanterhavet af betydning .
Nu efter Sveriges og Finlands tiltrdelse af EU har Unionen fet en ny maritim dimension : stersen blev til et indhav i Unionen .
Dette ndvendiggr nu ogs en ny politik i relation til stersen .
<P>
Jeg er opvokset i DDR , og jeg kan stadig huske , at kommunisterne hele tiden forsgte ved hjlp af propagandaen om , at stersen er et fredens hav , at misbruge mulighederne og chancerne i denne region , og vi br alle vre lykkelige over , og derfor ogs bevare en smule eufori , at vi har nye chancer og muligheder .
<P>
Den betnkning vedrrende stersen , som hr . Toivonen forelgger , er opdelt i flere emner : Den konomiske udvikling og selve demokratiseringen , miljsprgsml , infrastrukturudvikling og koordinering af tilvejebringelsen af midler og af samarbejdet .
De udenrigs- og sikkerhedspolitiske standpunkter danner baggrund for de konomiske bemrkninger .
Sikkerhed og fred er i sidste instans vor prioritet .
Dette vil hr . Poettering efterflgende sige mere om .
<P>
Vor strben efter sikkerhed og fred i Europa tager p en ny og srlig mde form i stersregionen : Unionen har nu for frste gang en flles grnse med Rusland .
Dette omrde , som ligger i skringspunktet mellem st og Vest , har en srlig sikkerhedspolitisk karakter .
Ruslands naboskab til EU stiller srlige krav til stersen - men det er ogs en kmpechance .
Den konomiske integration i denne region er det bedste middel til at sikre freden i Europa .
<P>
Vort ml - her er vi vel alle enige - m vre stersregionens integration i Fllesskabet , og det i svel politisk som konomisk henseende .
Derfor skal vi kraftigt sttte viderefrelsen af de omfattende strukturndringer i de tidligere kommunistiske konomier i stersregionen .
Vi ved : konomisk vkst og politisk stabilitet er nrt forbundet med hinanden .
En afbalanceret udvikling af svel de demokratiske strukturer som den frie markedskonomi , som er indbegrebet af demokratiske strukturer , vil udmnte sig i en hurtig stigning i samhandelen .
I den forbindelse skal der navnlig henvises til , at etableringen af det baltiske frihandelsomrde og muligheden for fri adgang for steuropiske produkter til fllesskabsmarkedet er srdeles vigtig , men ogs samtidig langt det vanskeligste .
<P>
stersen er en vsentlig del af livet og livsfrelsen for befolkningerne i denne region .
Den er ogs en del af finnernes , svenskernes , balternes , polakkernes og tyskernes levestandard .
Det er i alles interesse , at miljproblemerne i denne flsomme region lses .
Bistand i forbindelse med nuklear sikkerhed er srdeles presserende , men der findes ogs mange andre belastninger af naturen og miljet i dette omrde .
Forudstningerne for at bevare denne mangfoldige og srlige natur kan bedst sikres ved hjlp af flles bestrbelser .
Fra EU ' s side findes der mange disponible kanaler med henblik p tilvejebringelse af finansielle midler og bistand , f.eks. de forskellige miljorganisationer .
<P>
De vigtigste infrastrukturprojekter i dette omrde er forbindelserne til Central- og Vesteuropa , et net til levering af naturgas og olie fra Rusland til Centraleuropa og integrationen af Ruslands indre vandveje i det internationale transportsystem .
<P>
I betragtning af de smertefulde strukturtilpasningsprocesser i de baltiske lande skal Unionens bistand til denne region ges .
Sammenlignet med de seneste 5 r , hr. kommissr , er stigningen i den bistand , Unionen har bevilget , faktisk meget lille , den udgr kun nogle f procent .
Det har ikke lov til at vre nok !
Samtidig br de eksisterende nationale og internationale bistandsmidler koordineres mere effektivt .
<P>
Lad mig som det sidste endnu en gang minde om de grundlggende trk ved de konomiske indhold i EUpolitikken i relation til stersen .
Det er ganske enkelt ikke tilstrkkeligt kun at beskrive indholdet .
Det er ogs effektivt at trffe foranstaltninger til at udfylde indholdet .
Og her nvner jeg det , som stersregionen er srlig stolt af i sin tradition gennem rhundreder , nemlig subsidiaritetsprincippet .
<P>
Subsidiaritet betyder , at erfaringerne gennem rhundreder med handel i denne region er en af de vsentligste forudstninger for , at det ikke kun med hensyn til Den Europiske Unions bistand , men ogs sttten til eksisterende erfaringer er vigtigt at gre en indsats i denne region .
Hvis dette lykkes os i fllesskab , vil vi ogs udnytte den historiske chance , som vi fik til at srge for , at denne region virkelig bliver en konomisk stabil region i menneskenes og vor alles interesse i Unionen .
<SPEAKER ID=207 NAME="Schroedter">
Fru formand , hvis man sammenligner Kommissionens dokument med niveauet for det regionale og lokale samarbejde i stersregionen , som hviler p relange traditioner og selv under den kolde krig var en vigtig brobygger for forstelsen , er det en falliterklring og str langt tilbage for det nuvrende interregionale samarbejde i stersregionen !
<P>
Nr man s ogs fra Den Europiske Unions side gr krav p at spille en frende rolle , er dette ganske enkelt latterligt i betragtning af det forelagte dokument !
<P>
Det er derfor et centralt krav , at de europiske foranstaltninger i stersregionen underordnes council of baltic sea states og de eksisterende strukturer udnyttes til at udvikle et koordinationscenter for den fysiske planlgning og oplysninger om regionale interventioner , der er afstemt med hinanden .
<P>
Regionaludvalget glder sig over alle udspil med henblik p en regional sammenkobling , som tager udgangspunkt i en deltagelse af regionerne og kommunerne i stersregionen .
Centraliseringstendenser forkaster vi dog .
I denne forbindelse er opremsningen af de finansielle bidrag fra EU - opdelt i de nationale kategorier - et tilbageskridt .
Dette er imidlertid ogs betegnende for behovet for en reform i Kommissionen , for s vidt angr strukturpolitikken i interregional henseende .
Trods diverse opfordringer fra Parlamentet er Kommissionen heller ikke i dette dokument kommet med et eneste forslag , som faststter en flles finansiering eller en form med henblik p at gennemfre cross border -projekter eller interregionale projekter .
Kommissionen br ikke rose sig selv for sine generelle proklamationer , for det fr vi overhovedet ikke noget ud af !
At slge opremsningen af de finansieringsforanstaltninger , som for lngst er vedtaget som led i strukturfondene PHARE og TACIS , som strategi , viser frem for alt , at den ikke har gjort sit hjemmearbejde , og at der indtil videre ikke kan konstateres noget fremskridt ad denne vej .
<P>
Derfor appellerer jeg til Kommissionen om at optage Parlamentets forslag og i modelprojekter og som led i en ny budgetkonto - jf. socialdemokraternes ndringsforslag - omsider at udvikle et grnseoverskridende samarbejde til stersregionen i Europas interesse .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag nr . 2 , 5 , 7 , 8 , 11 , 12 , 14 , 15 , 16 og 17 er enstemmigt vedtagne konklusioner i Regionaludvalget , men som det ikke kunne indgive p grundlag af forretningsordenen .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har ikke stemt om dem ; de bliver s sat under afstemning i morgen p vegne af De Grnne , og jeg beder Parlamentet om ligeledes at flge enstemmigheden i Regionaludvalget .
<SPEAKER ID=208 NAME="Poettering">
Fru formand , mine damer og herrer , vor svenske kollega Staffan Burenstam Linder har bedt mig om her at redegre for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , fordi han nemlig i dag er i Letlands hovedstad , i Riga , og der deltager i grundlggelsen af et flleseuropisk juridisk fakultet . Jeg mener , at det er et storartet , meget praktisk bidrag med henblik p at knytte disse stater , i dette konkrete tilflde Letland , til Europa .
Han har bedt mig om at redegre for udtalelsen , da jeg var ordfrer for betnkningen om Europaaftalen med Litauen , hvorfor der - det siger jeg til den kritiske kollega , som fr s sig ndsaget til her at udtrykke betnkeligheder i hr . Toivonens tilflde - ogs er et indre og ikke kun et politisk engagement .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedtog den 25. juni 1996 enstemmigt den udtalelse , som hr . Burenstam Linder havde udarbejdet , og gav derved udtryk for , at udvalget viser stor interesse for samarbejdet i stersregionen .
Hr . Peter Kittelmann henviste lige til samarbejdet i Middelhavsomrdet .
Jeg mener , at vi som Europisk Union og medlemsstaterne har en srdeles god mulighed for at fremme freden , sikkerheden og stabiliteten i svel Middelhavsomrdet som i stersregionen gennem vor politik .
<P>
Den by , jeg kommer fra , en meget lille by i Niedersachsen , tilhrte i lang tid Hansaen i Tyskland , og dette Hanseforbund var i tidligere rhundreder den davrende form for samarbejde i sters- og Nordsregionen .
Nr vi i dag har en ny form for samarbejde i stersregionen , br vi ogs minde os selv om , at der allerede tidligere i den europiske historie har eksisteret et sdant samarbejde .
<P>
Lad mig sige , hvis De tillader mig denne personlige bemrkning p en mde som en bemrkning p gruppens vegne , at jeg stadig anser det for at vre en storartet udvikling , at vi i dag i 1996 kan tale om dette sprgsml .
Hvem havde troet for ti r siden , at vi i dag kunne tage et sdant sprgsml op ?
<P>
Samarbejdet i stersregionen er af betydning , svel i det bilaterale som i det multilaterale samarbejde mellem staterne , men det er ogs vigtigt , at Den Europiske Union som sdan deltager i dette samarbejde , for at alt det , der gres fra to eller flere sider , ogs tilpasser sig den europiske foreningsproces .
Af de samarbejdende stater er Tyskland , Danmark , Finland og Sverige jo medlem af Den Europiske Union .
Polen , Estland , Letland og Litauen nsker at blive medlem af Den Europiske Union , og derfor er dette samarbejde s vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt gre opmrksom p , hvor vigtigt samarbejdet med Rusland er .
Vi har enhver interesse i et stabilt Rusland , i en strk , ydedygtig konomi , i demokratiske forhold i Rusland .
Vi nrer det store nske , at dette strke Rusland , som forhbentlig udvikler sig , altid forbliver bent , orienterer sig mod den vestlige del af vort kontinent - mod Europa - og ikke falder tilbage til isolation .
<P>
Vi br i de kommende mneder og r via dette samarbejde i stersregionen gre alt for som led i en forberedelsesstrategi at hjlpe de stater , som nsker at blive medlem af Den Europiske Union , i form af hjlp til selvhjlp med henblik p at opbygge et strkt demokrati og gode konomiske forhold , sledes at dette kontinent en sknne dag i en forhbentlig ikke for fjern fremtid bliver til et kontinent med stabilitet , fred og frihed .
<SPEAKER ID=209 NAME="Sindal">
Fru formand , frst vil jeg sige tak for ordet .
Jeg vil gre opmrksom p , at jeg er formand for Delegationen for Forbindelserne med Estland , Letland og Litauen , og det er vel egentlig i den egenskab , jeg har ordet .
Jeg vil nvne tre punkter : de mange initiativer , den nukleare sikkerhed og transporten ud af stersen .
<P>
For det frste : Tidligere talere har allerede vret inde p de mange positive udviklinger .
Her br nvnes EU ' s engagement , det baltiske samarbejde , arbejdet i Nordisk Rd , Det Baltiske Rd og de mange former for brancheorienteret samarbejde , bl.a. p energi- , transport- og sikkerhedsomrdet .
Det er meget vsentligt for mig at pointere , at vi under konferencen i Riga i sidste uge , hvor jeg reprsenterede Parlamentet , sad og trdte vande , som det hedder p dansk .
Vi kom ikke rigtigt videre .
rsagen er , at vi nu str i en afgrende fase , hvor vi skal til at gre tingene mere operationelle , som ogs tidligere talere har vret inde p .
Man er glad for tingenes udvikling , men man er ogs en smule bange eller mske bekymret p en positiv mde .
Det er godt med markedskonomi , og det gr fremad .
Men der er ogs den sociale side at tage hensyn til .
Jeg er enig i , at vi skal have tid til at koordinere tingene .
Vi br se p den mde , hvorp PHARE og TACIS fungerer .
Jeg ved godt , at PHARE- og TACIS-folkene er bekymret for det , jeg siger nu .
Men tiden er nu inde til at etablere et egentligt stersprogram , hvor vi koordinerer tingene p en helt anden mde .
<P>
For det andet vil jeg nvne den nukleare sikkerhed .
For et jeblik siden drftedes Adam-betnkningen , og jeg hrte kommissr Pinheiro tale om sikkerhed og om nukleare forhold .
Det er mig magtpliggende at gentage , hvad jeg fr har sagt i salen .
Hvis vi ikke lser problemet med Ignalina , som er vores alle sammens problem , s har vi om 5-10 r et endnu strre problem end det , vi str overfor i dag .
<P>
For det tredje vil jeg nvne transporten .
Der tales om Via Baltica og Via Hanseatica .
Jeg vil godt advare mod at gre den samme fejl , som vi lider under i Centraleuropa i dag , nemlig anlg af en masse motorveje .
Vejen ud af stersen er vandet ; det er de bl blger , der skal bre den grnne udvikling , det er jernbaner og sfart , der skal satses p .
<P>
Til sidst vil jeg nvne sikkerheden .
Det er for mig helt klart , at sikkerheden i stersen kun kan sikres ved et meget tt samarbejde med Rusland .
Jo nrmere og jo bedre EU koordinerer sit samarbejde med Rusland , jo lettere er det p lang sigt ogs at skabe sikkerhed i stersomrdet .
Det hnger sammen med NATO , men det hnger ogs sammen med den blde sikkerhedspolitik , den konomiske sikkerhedspolitik .
Derfor er vores diskussion ogs p dette omrde forbundet med den russiske situation .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FI" NAME="Pelttari">
Fru formand , Den Botniske Bugt hrer ogs til stersen .
Jeg vil derfor fremhve Den Botniske Bugts nordlige omrde , som betegnes som et af Europas konomiske vkstomrder .
Det gr p tvrs af grnsen mellem Finland og Sverige , og industrien er koncentreret i en bue p 300 kilometer fra Pite i Sverige via Kemi og Tornio til Oulu og Rahe i Finland .
<P>
Selvom omrdet er fjerntbeliggende , findes der meget moderne svrindustri til eksport og ledende knowhow inden for hjteknologi .
Regionens bruttonationalprodukt vokser klart mere end Finlands og Sveriges . Eksportindustrien i Den Botniske Bugts nordlige omrde indbringer rligt mere end 18 milliarder mark i eksportindtgter .
<P>
Der findes klare europiske regionalpolitiske argumenter for at udvikle dynamikken i Den Botniske Bugts nordlige omrde .
Ved at tilbyde kvalitativt gode forhold og reelle muligheder for at udvikle erhvervslivet , har man i Finland og Sverige undget , at befolkningen flygter fra nord til syd .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutningsvis understrege , at en eksportindustri ret rundt forudstter udvikling af infrastrukturen .
Frem for alt forudstter det , at det er muligt at bruge stransport ret rundt ved hjlp af isbrydere , men ogs at EU ' s forskningsmidler kanaliseres over i isr udvikling af hjteknologi .
Jeg vil igen fremhve omrdets betydning som transitomrde fra Finland til omrdet ved Barentshavet og Arkhangelsk .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , i det store og hele synes jeg , at dette en god betnkning .
Min gruppe agter ogs at stemme for den .
Men den vil blive betydeligt bedre , hvis man vedtager flere af de ndringsforslag , som ikke mindst Den Grnne Gruppe har fremsat , da de vil tilfre betnkningen noget meget vsentligt .
<P>
Efter den kolde krigs ophr er der , nsten spontant , sket en meget strk stigning i samarbejdet omkring stersen .
Hvad der efter min mening gr dette samarbejde unikt , er , at det ikke alene foregr mellem stater , men ogs mellem ikke-statslige organisationer , byer , regioner , universiteter - tusindvis af bnd forbinder sterslandene p forskellig vis .
Det m vre EU ' s opgave at sttte svel det allerede eksisterende som det spontant fremvoksende mellemfolkelige samarbejde og ikke automatisk skabe nye strukturer .
De grnnes ndringsforslag inkorporerer til en vis grad dette synspunkt i betnkningen .
<P>
Flere af landene har sat sig som ml at blive medlem af EU .
Det glder de baltiske stater , og det glder Polen .
Meget indrettes naturligvis efter dette perspektiv .
Men det drejer sig ikke kun om , hvordan landene skal tilpasse sig til os .
Vi m ogs sprge os selv , om Den Europiske Union passer til dem .
Egner den sig til et flleseuropisk samarbejde ?
Dette kommer betnkningen ikke s meget ind p , men i t punkt nvnes det , nemlig betragtning C . Her tales der netop om et flleseuropisk samarbejde i forbindelse med stersen .
Det mener jeg er overordentlig vigtigt , for en varig sikkerhed i vort omrde kan kun opbygges sammen med Rusland .
Behovet for en sdan kolliderer med EU ' s planer om militarisering , militre befjelser osv . Vi oplever i dag , hvordan Rusland modstter sig , at de baltiske lande optages i NATO .
Den dag , hvor EU fr militre ambitioner , vil Rusland mske ogs modstte sig deres medlemskab af EU , og det vil kunne skabe meget negative spndinger i stersomrdet .
<P>
Derfor tror jeg , at et mindre fderalt EU , som ikke har militre ambitioner , men som koncentrerer sig om det ndvendige , har de bedste forudstninger for at bidrage til stabiliteten i stersomrdet .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg vil gerne indledningsvis tilslutte mig alt det , som min svenske kollega netop sagde .
Vi sttter naturligvis ogs Toivonen-betnkningen , dog med det forbehold , at vi gerne ser vore ndringsforslag , som vil gre den langt bedre , optaget .
<P>
Jeg skal p mit halvandet minut kun fremhve to forskellige punkter .
Det frste drejer sig om , hvor uhyre vigtigt det er , at der etableres et flleseuropisk sikkerhedssystem , som ogs ndvendigvis omfatter Rusland .
I den forbindelse kan de neutrale , alliancefrie lande , som nu er medlemmer af EU , yde et ganske srligt bidrag .
Vi anbefaler desuden , at der oprettes et regionalt forum inden for rammerne af OSCE , for , gerne meget hurtigt , at udvirke en demilitarisering af Kaliningrad ; dette ville styrke stabiliteten i hele den omliggende region .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil fremhve , er , at samtlige lande m bidrage til at forbedre den nukleare sikkerhed i stersomrdet , herunder til lukningen af de farligste atomkraftvrker ssom Tjernobyl og Ignalina .
Der m ogs gres noget ved den katastrofale situation med hensyn til det militre atomaffald p Kola-halven , som jeg betragter som den allerstrste trussel mod Europas flles fremtid .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , efter forhandlingen sidste r om Kommissionens retningslinjer for behandlingen af De Baltiske Lande , skal Europa-Parlamentet nu udtale sig om en betnkning , som indeholder en oversigt over den udenlandske sttte , der ydes til denne region .
<P>
Kommissionens rapport giver en klar oversigt over de forskellige bistandsprogrammer , som bliver gennemfrt i stersregionen .
Ved gennemlsningen kom vi til at tnke p , hvorledes Kommissionen brer sig ad med at srge for , at de mange divergerende programmer bliver afstemt efter hinanden , og at der fortsat sikres en sammenhngende politik .
<P>
Sledes som det angives i vor kollega Toivonens betnkning , er stersregionen af stor betydning .
Forskellige lande i denne region befinder sig svel politisk som konomisk i en overgangsproces , som uden udenlandsk sttte er vanskelig at fre til ende .
Dernst forbereder en rkke lande sig p at tiltrde Den Europiske Union .
Denne strben fortjener vor sttte svel ud fra moralske overvejelser som p grund af den kendsgerning , at stersregionen geopolitisk set befinder sig i et skringspunkt mellem st og Vest .
Forbindelsen til Rusland er i den forbindelse af stor betydning .
<P>
For s vidt angr bistandsmetoderne mener vi , sledes som vi understregede det allerede tidligere under forhandlingen om retningslinjerne , at den mest adkvate form for bistand er at give handlen en bred adgang til Den Europiske Union .
<P>
Ud over samarbejdet p omrder som konomi , milj og infrastruktur , br vi navnlig have opmrksomheden henledt p samarbejde mellem Unionen og stersstaterne ved bekmpelsen af den internationale kriminalitet .
Man kan tnke p metoderne i relation til narkohandel og den illegale handel med farlige stoffer , medens ogs menneskehandel og brnepornografi kan angribes mlrettet i samarbejde med stersregionen .
<P>
Alt i alt , fru formand , et samarbejdsprogram som vi gerne vil sttte .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Fru formand , i stersomrdet har man altid kmpet om det konomiske , militre og politiske overherredmme .
Magtbestrbelserne har sat betingelserne for samarbejdet i omrdet .
<P>
Frst nu er vi i en situation , der gr det muligt at gennemfre et reelt samarbejde .
Mlet br vre at respektere staternes suvernitet , at f et fungerende demokrati og markedskonomi , at beskytte mindretallenes rettigheder og miljet samt et samkvem p mange forskellige niveauer mellem nationerne .
<P>
I forbindelse med at Europas militre og politiske tvedeling er ophrt , er samarbejdet i stersomrdet blevet styrket .
EU ' s deltagelse i stersrdets arbejde giver flere samarbejdsmuligheder .
Samtidigt med at der gives sttte til strukturomlgninger i de baltiske lande og Polen , som har sgt om medlemskab , br man srge for , at ogs Rusland forbliver inden for samarbejdet .
<P>
Med tiden br det nordiske samarbejde ogs omfatte omrdet ved Barentshavet , som har betydelige naturrigdomme , men ogs strategisk betydning .
<P>
De baltiske lande har givet udtryk for deres nske om at blive medlem af bde Den Europiske Union og NATO .
Estland , Letland og Litauens sikkerhedsinteresser br tages alvorligt .
Man br samtidigt srge for , at Europa ikke opdeles i interesseomrder .
Det vil umiddelbart ge spndingen i stersomrdet .
<P>
Det er vigtigt , at der opbygges et nyt europisk sikkerhedssystem , der er baseret p samarbejde .
En vsentlig bestanddel af dette arbejde er udbygningen af NATO ' s Partnerskab for Fred-program .
<P>
Et godt eksempel p dette nye samarbejde er IFOR-styrkerne i Bosnien , hvori der ud over soldater fra NATO ogs deltager fredsbevarende styrker fra Rusland , de baltiske lande og de alliancefrie lande .
Man skal ogs srge for , at de enkelte baltiske lande hver isr tilbydes lige muligheder for at forhandle om EU-medlemskabet .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , tak for Deres opmrksomhed .
Jeg vil tilfje til hr . Pelttaris indlg , at der i EU ogs er brug for en politik for det arktiske omrde .
<P>
I hr . Toivonens betnkning krves det , at Unionen skal investere i stersregionen som et knudepunkt for det planlagte naturgas- og olienet .
Kommissionen har da allerede imdekommet denne udfordring , da den forelagde et ajourfrt projektkatalog over de transeuropiske energinet .
<P>
Kommissionen foreslr , at Nordic Gas Grid-projektet tilfjes i kataloget , hvilket Parlamentet stttede i forret .
Energiudvalget vil allerede begynde at behandle Kommissionens nye forslag den 30.9.1996 .
<P>
Jeg hber , at frstebehandlingen i Parlamentet kan afsluttes planmssigt p plenarforsamlingen i november .
Jeg hber ogs , at de svenske partier i hjere grad vil forst den betydning , som projektet har for hele EU og isr for opfyldelsen af sterslandenes energibehov og i srdeleshed for en get gasforsyningssikkerhed .
<SPEAKER ID=216 NAME="Pinheiro">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indledningsvis p Kommissionens vegne takke hr . Toivonen for hans betnkning og hans forslag til beslutning om stersregionen , der klart viser denne regions store betydning for hele Europa og dens meget aktive deltagelse i det europiske projekt .
<P>
Fire lande i stersregionen er medlem af Den Europiske Union , og fire andre er associeret med Unionen gennem Europaaftaler og dybt engagerede i en samarbejdsproces med henblik p fremtidig tiltrdelse .
To lande , Island og Norge , har en tilknytning til Den Europiske Union gennem aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og gennem NATO-samarbejdet .
<P>
Vi hber , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland snarest bliver ratificeret , sledes at vi ogs kan styrke vore forbindelser med dette vigtige land , som er et aktivt og fuldgyldigt medlem af De Baltiske Staters Rd .
<P>
I april og juni i r fr de baltiske landes topmde i Visby og Kalmar havde Kommissionen lejlighed til over for Parlamentet at redegre for sit engagement i samarbejdet med stersregionen som et middel til at sikre stabilitet og strre velstand for befolkningerne i denne region .
<P>
P anmodning af Det Europiske Rd forelagde Kommissionen p de baltiske landes topmde i Visby i maj 1996 sit  Initiativ for stersregionen  , hvori der redegres for , under hvilken form Unionen sttter samarbejdet i denne region , og hvor der som nvnt er tre hovedomrder :
<P>
for det frste en styrkelse af demokratiet og stabiliteten , herunder en styrkelse af civilsamfundet , fremme af menneskerettighederne og bekmpelsen af illegale aktiviteter ; -for det andet konomisk udvikling , som er et prioriteret omrde , hvor vi fortstter med at udbygge vore bilaterale forbindelser og stimulere udviklingen af forbindelserne mellem de sterslande , der er i gang med en omlgning til markedskonomi , for p denne mde at skabe et udvidet konomisk omrde , der kan frembyde bedre konomiske perspektiver .
Dette samarbejdsomrde omfatter ligeledes en rationalisering af de lovgivningsmssige og administrative rammer , udbygning af infrastrukturer og energiforsyning samt fremme af kologisk sunde miljpolitikker og -fremgangsmder ; -for det tredje fremmer Kommissionens initiativ den regionale udvikling , herunder samarbejdet mellem subnationale regioner inden for det enkelte lands grnser samt de lokale myndigheders aktive deltagelse.Unionens sttte p alle disse omrder , som allerede er ivrksat , vil blive viderefrt p grundlag af PHARE- og TACIS-programmerne .
Derudover opretholdes adgangen til finansiering fra Den Europiske Investeringsbank , idet der , nr det mtte vre hensigtsmssigt , kan gres brug af samfinansiering fra andre internationale finansieringsinstitutioner .
I den udstrkning , hvor det vil vre ndvendigt med en EU-finansiering i EUmedlemsstaternes regioner , vil der blive anvendt bevillinger under strukturfondene , isr under INTERREGprogrammet .
<P>
Som medlem af Rdet af sterslande har Kommissionen deltaget aktivt i udarbejdelsen af de handlingsprogrammer , der blev vedtaget p ministermdet i Kalmar i juli i r , og Kommissionens initiativ for stersregionen er et supplement hertil .
Som formand for stersrdets Arbejdsgruppe om konomisk Samarbejde vil Kommissionen overvge gennemfrelsen af disse to dokumenter .
Til det forml vil der blive afholdt ekspertmder om de vigtigste aktionsomrder med henblik p at identificere eksisterende mangler og blokeringer og foresl lsninger .
Kommissionen vil ogs fremover deltage aktivt i arbejdet i andre instanser af Rdet af sterslande svel som i HELCOM .
<P>
Ud over de direkte resultater bidrager det regionale samarbejde vsentligt til at genetablere tilliden .
Fra dette synspunkt glder vi os over de mange initiativer og begivenheder i stersregionen .
Alt i alt kan Kommissionens aktioner kun give resultater , hvis vi sttter de ansvarlige regionale myndigheders politikker og beslutninger .
I den forbindelse sttter Unionen fuldt ud styrkelsen af samarbejdet med henblik p at bygge en bedre fremtid for alle folkene i stersregionen og dermed for Europa .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Undskyld , fru formand , at jeg forlnger mdet , men sdan kan vi ikke lade Kommissionen slippe .
Det var jo alt sammen ting , som allerede er i gang .
Det drejer sig jo om et dokument vedrrende strategier .
Det drejer sig om strategier , og i den henseende m jeg for det frste konstatere , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland allerede er undertegnet , og at Rdet skal srge for , at den nu ratificeres i de enkelte medlemsstater .
For det andet nskede jeg at f at vide , om Kommissionen har reageret p Parlamentets forslag , nemlig at etablere en selvstndig konto , som lser vanskelighederne mellem PHARE og INTERREG og mellem TACIS og INTERREG , samt at indfre modelprojekter med henblik p grnseoverskridende samarbejde , og om dette nu igangsttes i den kommende tid .
For det tredje vil gerne vide , om der nu kommer et opflgningsdokument , hvori man s virkelig tager fat p alle de problemer , der stadig er ulste .
Det er ikke tilstrkkeligt kun at rose sig selv og nvne det , man allerede har gjort !
<SPEAKER ID=218 NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg mener , at jeg klart gav udtryk for , at vi afventer medlemsstaternes ratificering af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland .
Det var , hvad jeg sagde , og som det rede medlem mske ikke har opfattet korrekt .
Kommissionen er sig i hvert fald bevidst , at ratificeringen endnu ikke har fundet sted .
<P>
Ogs hvad de andre sprgsml angr , mener jeg at have udtrykt mig klart .
Kommissionen mener ikke , at en mangedobling af instrumenterne er den bedste vej at flge .
Den mener heller ikke , at der br skabes falske forhbninger , nr der ikke realistisk er mulighed for at indfri dem .
En ting er sikker , nemlig at fordelingen af bevillingerne under kapitel IV er et frdigbehandlet sprgsml .
Og flgelig skal enhver forgelse af bevillingerne til stersregionen findes gennem tilpasninger inden for de store poster under kapitel IV , og i det omhandlede tilflde gennem de programmer , der er vedtaget for dette omrde , nemlig TACIS- og PHARE-programmerne .
<P>
Desuden findes der rent faktisk andre grnseoverskridende fllesskabsprogrammer , som f.eks. INTERREG , og disse vil naturligvis ogs kunne bringes i anvendelse . Og hvad jeg sagde , var , at vi er rede til at anvende alle de eksisterende vedtagne programmer .
Men De fr mig ikke til at sige , at vi i jeblikket vil acceptere nye funktionsmder , nye programtyper eller nye typer forpligtelser .
For s ville jeg hjst sandsynligt vildlede Dem .
Men jeg er sikker p , at hvis lsninger som de foreslede realistisk kan gennemfres med det samarbejde , vi har , navnlig med Rdet af sterslande , og inden for rammerne af de internationale handelsforbindelser med sterslandene , vil Kommissionen absolut sttte dem . Vort ml har altid vret at sttte stersregionen , og det er ikke af nyere dato .
Hvad dette angr , taler vort curriculum for sig selv , og vi vil ogs fremover viderefre denne linje .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00 )
