<CHAPTER ID=1>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om indsigelserne vedrrende debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning ( forretningsordenens artikel 47 ) .
<P>
Punkt I - Situationen p Cypern :
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , da vi i morgen fr en redegrelse vedrrende Bosnien , vil vi gerne tage indsigelsen tilbage .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hermed foreligger der ikke lngere indsigelser vedrrende punkt I og II .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , vi havde fremsat to indsigelser .
Den frste vedrrende punktet Bosnien har vi taget tilbage , da den blev afgjort ad anden vej .
Men vi fastholder naturligvis den anden .
Der er sledes kun grund til at stemme om den anden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Gruppen Union for Europa har anmodet om , at punktet  Udvisning af illegale indvandrere  udgr .
<P>
Begrundelse : Alle medlemsstater har store menneskelige og konomiske problemer som flge af den massive indvandring fra udviklingslandene .
Omfanget af dette fnomen lader os ikke uberrt .
Man skal dog i fllesskab og velovervejet sge af finde en lsning .
Det forekommer os at vre fuldstndig malplaceret at behandle dette som led i en aktuel og uopsttelig debat .
<P>
( Indsigelsen forkastedes )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to indsigelser fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen Union for Europa om indfjelse af et nyt underpunkt  beskyttelse af Camino de Santiago  .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , til forretningsordenen for at rette en misforstelse .
Der er blevet talt om delggelsen af Saint Jaques-vejen .
Jeg kommer fra den egn - og ingen af de socialistiske medlemmer kommer fra den egn - og jeg m forklare , at arbejdet ikke berrer Saint Jaques-vejen .
Der er tale om vejarbejde p en landevej , der ikke er en del af Saint Jaques-vejen .
Derfor skal Parlamentet ikke trffe foranstaltninger vedrrende dette sprgsml .
<P>
( Indsigelsen vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Inden vi begynder forhandlingen om situationen i Den Europiske Union med taler af formndene for Parlamentet , Det Europiske Rd og Kommissionen , vil jeg gerne byde velkommen til en meget fremtrdende gst , som vil overvre denne forhandling i Parlamentet i dag , Sir Edward Heath .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald ) Sir Edward Heath var premierminister i Storbritannien fra 1970-1974 .
Hans mange r i offentlig tjeneste er meget nrt forbundet med Europa og Storbritanniens medlemskab af Den Europiske Union .
Han ledte den britiske forhandlingsgruppe under den frste forhandlingsrunde i begyndelsen af 1960 ' erne .
Han var premierminister , da Storbritannien blev medlem af Det Europiske Fllesskab i 1973 , og siden da har han vret en usvigelig fortaler for en strk og effektiv Europisk Union .
Han har aldrig tvet med at kritisere de landsmnd , som nsker at f Storbritannien ud af Unionen og lade de nationalistiske dmoner genopst .
Frem for alt andet personificerer han den vigtige omstndighed , at der ikke er nogen modsigelse mellem fdrelandskrlighed , loyalitet over for de nationale interesser og sttte til Europa .
Sir Edward , De er hjertelig velkommen her i dag .
<CHAPTER ID=3>
Situationen i Den Europiske Union
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra formanden for Europa-Parlamentet , formanden for Det Europiske Rd og formanden for Kommissionen om situationen i Den Europiske Union med efterflgende forhandling .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Hr. formand for Det Europiske Rd , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , jeg vil i dag tale om Europas tragedie .
Mange steder str der et utal af sklvende , plagede , sultne , sorgbetyngede og desorienterede mennesker med blikket rettet mod ruinerne af deres byer og hjem og afsger den mrke horisont efter en ny fare , et nyt tyranni eller en ny terror .
Fra sejrherrerne kan man hre en babylonisk stemmeforvirring , fra de besejrede fortvivlelsens dystre tavshed .
Det er alt , hvad europerne i de mange gamle stater og nationer og de germanske magter har fet ud af at fl hinanden i stykker og anrette delggelser vidt og bredt .
Vi m genskabe den europiske familie i en regional struktur , som kunne hedde Europas Forenede Stater .
<P>
Den , der p nsten samme dato for njagtigt 50 r siden , den 19. september 1946 , i Zrich beskrev situationen i Europa sledes , var Winston Churchill .
I dag , 50 r senere , i en Union af 15 europiske stater , kan vi af den dialog , vi har med borgerne i alle medlemsstater , for hvem de europiske institutioner i Bruxelles , Strasbourg og Luxembourg er en fjern , abstrakt verden , altid udlede n ting : Menneskene er ikke imod Unionen , ikke imod Europas enhed , ikke imod Maastricht eller Bruxelles . Men de ved ikke lngere , hvorfor de skal vre for det !
Det er der mange grunde til ! En af de vigtigste er , at Unionen giver 1.000 forskellige svar p 1.000 enkelte sprgsml , men forholder sig tavs i forbindelse med de store sprgsml , som det europiske samfund str over for ved slutningen af dette rhundrede .
<P>
( Bifald ) Hvordan moderniserer vi i en globalt sammenkdet verden strukturerne i vor konomi p en sdan mde , at det menneskelige arbejde , dette grundlag for den europiske civilisation , stadig har en fremtid i Europa ?
Hvordan kan det lykkes os at finde en ny balance mellem konomisk ydeevne og social retfrdighed , en ny balance , som holder vort demokratiske samfund stabilt ?
<P>
Flere og flere forbinder Den Europiske Union med sociale nedskringer og delggelse af arbejdspladser . Vi skal igen forbinde Unionen med skabelse af beskftigelse og social fremgang .
Den Monetre Unions succes og ogs regeringskonferencens succes er afhngig deraf . Medlemsstaterne brer helt sikkert hovedansvaret og dermed ogs hovedbyrden for at skabe beskftigelse , for at fordele arbejde og organisere arbejde .
<P>
Vi nsker ikke at bebyrde Unionen med ansvaret for en beskftigelsespolitik , som den ikke har midlerne til .
Men Unionen kunne i det mindste stimulere , orientere og koordinere de nationale bestrbelser .
Ikke engang det gr den !
<P>
De 18 mio arbejdslse i Den Europiske Unions medlemsstater - og ikke kun de - forventer , at vi omsider gr fremskridt med hensyn til koordineringen af medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitikker , med hensyn til en optimal anvendelse af Den Europiske Unions fonde til at skabe arbejdspladser , med hensyn til en forbedring af uddannelse og efter- og videreuddannelse , med hensyn til en styrkelse af det europiske erhvervslivs konkurrenceevne .
Det har vi alle - Rdet , Kommissionen , Parlamentet - krvet i mange r , og i mange r uden synderlig held !
<P>
Siden december 1994 har vore stats- og regeringschefer p hvert Europisk Rd erklret , at bekmpelsen af arbejdslsheden skal have frsteprioritet . Men de har ikke truffet afgrelse om andet end stadig flere bestillinger p undersgelser samt tidsplaner .
Hermed skaber de ikke arbejde til de arbejdslse , men derimod arbejde til Kommissionen og nationale myndigheder .
<P>
( Bifald ) Forslagene i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fra 1993 er endnu ikke blevet gennemfrt .
Kommissionen har forelagt en tillidspagt om beskftigelse .
<P>
Det Europiske Rd lader den undersge .
De 14 prioriterede projekter til udviklingen af de transeuropiske net ligger alle p bordet . Finansministrene har til opgave at foretage en undersgelse .
De undersger , om de skal stille 1 mia ECU til rdighed til at sikre startfinansieringen af et projekt , som har samlede investeringer p 45-50 mia ECU . Mine damer og herrer , disse samme finansministre , som undersger , om de har 1 mia ECU til de transeuropiske net , tillader uden videre , at Unionen hvert r anvender 1 mia ECU til sttte til tobaksdyrkningen i Europa !
<P>
( Bifald ) Den , der handler p den mde , er ikke fattig p penge , men fattig p vid !
Det indre marked optager 90 % af vore varer og tjenesteydelser .
S lnge vi ikke allerfrst udnytter dette potentiale til vkst og beskftigelse , s lnge vi i vort indre marked tillader os den luksus at have 14 forskellige valutaer , s lnge er alle klager over flgerne af konomiens globalisering intet andet end en drlig undskyldning !
<P>
bningen af grnserne i det indre marked , det er den nye frihed for mange millioner mennesker i Europa .
Men Europa kan ikke tillade , at det store gode i form af fri bevgelighed i stigende grad misbruges og diskrediteres af internationalt organiserede kriminelle , af mafiamillioner og narkotikahandel .
<P>
Til disse problemer forventer borgerne i Unionen en lsning . En medlemsstat var og er ikke rede til at lade Europols virksomhed kontrollere af Domstolen .
Det var rigtigt , at Det Europiske Rd i Firenze i det mindste for de 14 af medlemsstaternes vedkommende vedtog denne kontrol i stedet for yderligere at udstte Europols ivrksttelse . De foranstaltninger til bekmpelse af narkotikahandelen , som den irske regering har foreslet , kan bringe os endnu et skridt videre .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt , hvis Europol - hvilket vi nsker - i fremtiden kan registrere og flge handelen med narkotika .
Europa skal i fremtiden i fllesskab kunne stte sig til modvrge , ikke kun i forbindelse med hvidvaskning af penge , ulovlig handel med motorkretjer samt terrorisme , men ogs den internationale organisation af brnekrnkere og brnehandlere .
<P>
( Bifald ) Vi forventer , at hele Unionen handler samlet og uden tven , nr det i Verdenshandelsorganisationen drejer sig om at forhindre , at markeder erobres p grundlag af brnearbejde , og at der etableres et marked for brneprostitution .
Det skal forhindres i fllesskab og uden tven .
<P>
Det Europiske Fllesskab er et retsfllesskab .
Det er et af resultaterne af Europas enhed .
I den senere tid er der gjort flere og flere forsg p at underminere Unionen som retsfllesskab .
En medlemsstat har med sin vetoret forsgt ikke f.eks. at forhindre en bestemt beslutning , men alt i alt at gre Unionen ude af stand til at trffe beslutninger . Havde den britiske regering kunnet stte sine synspunkter igennem i forbindelse med forbuddet mod eksport af britisk oksekd , ville enhver anden regering fremover i forbindelse med et omstridt sprgsml indlede lignende afpresningsforsg .
Det britiske afpresningsforsg mislykkedes p grund af de 14 ' s samlede front .
Det var en europisk sejr !
<P>


( Bifald ) Forbundsrepublikken Tyskland hrer blandt de medlemsstater , som gang p gang mest ihrdigt har krvet , at Kommissionen griber ind over for konkurrenceforvridning og bedrageri i forbindelse med sttte i andre medlemsstater .
I den senere tid har man i Tyskland forsgt at rejse tvivl om , hvorvidt Kommissionen har bemyndigelse til at godkende offentlige sttteforanstaltninger i Tyskland .
Dette m ikke stte sig igennem !
<P>
( Bifald ) Den , der degraderer Den Europiske Union til en politisk selvbetjeningsbutik , delgger dens fremtid .

<P>
( Bifald ) Tilliden til EU-organernes retlige integritet og disse organers handleevne vil vi kun bevare og styrke , hvis vi bruger krfter p selvkontrol og - i givet fald - selvrenselse . Det er grunden til , at vi har nedsat et undersgelsesudvalg , som skal afdkke , om der i forbindelse med bekmpelsen af BSE er forekommet overtrdelser af fllesskabsretten eller uregelmssigheder i forbindelse med dens anvendelse .
<P>
Forud for kogalskaben har jo vret menneskets galskab , som i revis tillod , at plantedere blev fodret med dyremel . Det kan vi ikke lave om p .
Men , mine damer og herrer , hvis man i stedet for notater om , hvordan oksekdsmarkedets sammenbrud kan forhindres gennem tilslring og fortielse , fremover i Kommissionen undfanger flere ideer til fremme af en sund levnedsmiddelproduktion , ville dette vre en kmpesucces !
<P>
( Bifald ) Og det ville ogs vre en kmpesucces , hvis medlemsstatsregeringerne omsider ville holde op med at gre risiciene i forbindelse med den europiske politik til et fllesskabsanliggende og nationalisere succeserne .
Den , der ikke opfatter Unionen som andet end et aflsningssted for det nationale politiske affald , behver ikke undre sig over , at den hnger borgerne ud af halsen !
<P>
( Bifald ) Kommissionen har taget sig sammen , og medlemsstaterne flger den , til i samlet trop og resolut at imdeg de amerikanske krav som led i Helms-Burton-loven ; vi sttter den udtrykkeligt og eftertrykkeligt i den henseende !
<P>
Men nr det drejer sig om krig og fred i Europa , nr det drejer sig om at beskytte mennesker mod mord og fordrivelse og voldtgt i det mindste p vort eget kontinent , nr det drejer sig om at srge for , at de grundlggende vrdier i forbindelse med vor europiske levevis glder for alle europere , s kan man fra medlemsstaterne kun hre en babylonisk stemmeforvirring og fra Unionen ikke andet end en pinlig tavshed .
Unionen er ikke helt Europa , men den brer et ansvar for det hele . EU-medlemsstaterne vil skulle bre hovedbyrden i forbindelse med genopbygningen i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Unionen vil skulle leve op til sit ansvar for at koordinere sttteforanstaltningerne i hele verden ; og s vidt der stilles krav til Unionens budget , glder princippet : Nye politikker og opgaver behver ogs nye finansielle midler . Unionen , som forbereder sig til udvidelsen mod st og syd , m indstille sig p , at den bliver mere heterogen .
Frem for alt som led i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men ogs som led i den tredje sjle br det derfor fremover vre muligt , at de medlemsstater , som kan og nsker det , gr foran i forbindelse med de flles aktioner i Unionen . Men , mine damer og herrer , en avantgarde , som vi har brug for , m ikke blive til en direktion .
Det er vi imod . Mlstningen om , at der i Unionen handles gennem flles institutioner , m ikke opgives .
<P>
Den , der serist nsker udvidelsen af Den Europiske Union , skal lige s serist g ind for dens substantielle reformer .
Det hidtidige forlb af regeringskonferencen vedrrende revisionen af Maastricht-traktaten efterlader ikke det indtryk , at alle regeringer er bevidste om denne sammenhng , og at de er rede til at tage hensyn hertil .
Regeringskonferencen frer forhandlinger indtil nste sommer . Denne lange periode giver desvrre ogs et stort spillerum for teknokratisk perfektionering af detaljerne og politisk erosion .
Vi stter vor lid til den irske regering , at dette ikke sker , at vi ikke fortaber os i en perfektionering af detaljerne eller hengiver os til en politisk erosion .
<P>
Referingskonferencen er konfronteret med flgerne af to historiske beslutninger , som Unionen allerede har truffet : indfrelsen af den flles valuta og udvidelsen mod st og syd .
Den Monetre Union krver , at Unionens politiske strukturer er mere stabile .
Udvidelsen krver , at Unionens strukturer og politikker er mere fleksible .
Unionens fortsatte besten afhnger af , at det lykkes os at sammenfre disse to krav .
Kun i s fald kan Den Europiske Union opfylde de forventninger , som menneskene med oprettelsen af en flleseuropisk fredsorden har til den . Dette er endnu ikke for sent !
<P>
Jeg takker Dem .




<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Bruton">
Hr. formand , De sagde her under forhandlingen sidste r om situationen i Den Europiske Union , at den nye nationalisme frer lige tilbage til Europa fr krigen .
De havde absolut ret .
De sagde endvidere under forhandlingen , at den strste udfordring i slutningen af dette rhundrede er at reformere Unionen p en sdan mde , at den kan blive udvidet mod st og syd uden at g i oplsning eller at delgge sig selv .
Igen satte De fokus p det centrale sprgsml .
<P>
Vi er i stor gld til de visionre personer , som lod Den Europiske Union opst , hvoraf en , afdde Emile Nol , i sidste uge blev sammenlignet med James Madison , ophavsmanden til De Forenede Staters forfatning , en sdan rolle spillede han i udviklingen af Unionen .
Vi kan bedst re mindet om Nol , om Schuman og om Monnet ved at sikre , at den Union , vi videregiver til vore efterflgere , fortstter med at vre vital , relevant og frem for alt en Union , som vore borgere kan identificere sig med .
<P>
Vi m ikke tage Den Europiske Union for givet .
Som en af Deres medlemmer , hr . Spencer , sagde sidste r under forhandlingen om situationen i Den Europiske Union , skal sttten til Europa vindes p ny i hver generation .
En rituel gentagelse af elitre synspunkter og uforstelige akronymer vil ikke vinde denne sttte fra vore borgere .
Fru Roth sagde i sit indlg under forhandlingen sidste r , at p grundlggernes tid havde Europa haft et hjerte og ingen form , mens hun nu flte , at Unionen havde form , men at dens hjerte var af sten .
Det er mske at overdrive det lidt , men der er en vis sandhed i det .
Befolkningen er ikke tilstrkkeligt positivt engageret i det , Europa gr .
Da regeringerne er ved at forberede sig til det srlige Europiske Rd i Dublin den 5. oktober vil jeg gerne under denne forhandling hre parlamentsmedlemmernes holdninger til , hvordan vi bedst - vi alle , herunder det irske formandskab - p ny vinder sttte i denne generation til Den Europiske Union .
<P>
Politiske teoretikere i det 19. rhundrede gik ud fra den antagelse , at en person kun kunne have t suvernt tilhrsforhold til hans eller hendes territoriale nationalstat .
Det var forsteligt .
Territoriebaserede naturlige ressourcer , ssom landbrugsjord og mineraler , var af helt central betydning for konomien i det 19. rhundrede og i begyndelsen af det 20. rhundrede .
Nation og territorium var derfor ndt til at vre en og samme .
P den anden side vil viden , umiddelbar kommunikation og mobilitet vre det , der kendetegner konomien i det 21. rhundrede .
Og nationaliteterne vil alle uvgerligt i hjere og hjere grad blive blandet sammen p de industrialiserede landes territorium .
I mange dele af verden er der behov for en ny politisk model til at organisere denne nye samfundsmssige realitet , en model , som erkender , at folk har mere end et tilhrsforhold , men alligevel kan leve og arbejde lykkeligt sammen med folk med et andet tilhrsforhold .
<P>
Den Europiske Union i dag og navnlig ideen om et europisk statsborgerskab er baseret p denne nye model .
I Den Europiske Union kan man p samme tid have et tilhrsforhold til Flandern , til Belgien og til Den Europiske Union og samtidig i samme gade arbejde og leve sammen med nogen , der har andre tilhrsforhold .
<P>
Nr det er sagt , m vi ikke bede Europa eller Den Europiske Union om at prstere det umulige og s dmme den hrdt , hvis det ikke lykkes .
I en tid med mangfoldige tilhrsforhold vil Unionen aldrig vre mere end blot n af de enheder , som folk skylder eller fler et tilhrsforhold til .
Vi skal se det i en historisk sammenhng .
De fleste nationalstater blev bragt sammen af krige , og mange blev blot holdt sammen i bestrbelsen p at opn magt og re p bekostning af andre eller p grund af en flles flelse af forurettelse .
Gudskelov mangler Den Europiske Union disse dybe og negative , flelsesmssige bnd .
Den Europiske Union blev , i modstning til de fleste nationalstater , bragt sammen i fred med henblik p at udfre mange verdslige og praktiske ting .
Endvidere sger Den Europiske Union nu at uddybe sin enhed , mens den samtidig udvider antallet af medlemmer , en srlig vanskelig opgave , som enhver , der studerer De Forenede Staters historie i det 19. rhundrede , kan minde os om .
<P>
Med henblik p i denne fase af vor historie at vinde europernes hjerter m Den Europiske Union vise , at den er det bedste redskab , hvormed kontinentet og dets borgere kan forberede sig p verden af i morgen .
Der er i dag 6 mia mennesker i verden - ca . 2 mia flere mennesker p jorden , end da Rom-traktaten blev undertegnet i 1958 .
Der vil vre yderligere halvanden mia mennesker p jorden om tredive r fra nu .
Alle disse mennesker skal have mad og klder , og de vil skulle have rent vand .
Der er nu 2.800 m2 agerjord pr. menneske p jorden .
I r 2025 vil der ikke vre mere en 1.700 m2 agerjord pr. menneske p jorden , og kornudbyttet stiger ikke hurtigt nok til at holde trit med den stigende befolkning .
<P>
Europas andel af verdens befolkning er kun 7 % , og den er faldende .
Alligevel bruger Europa 18 % af olien i verden .
Hvad sker der , nr alle andres eftersprgsel efter energi i verden stiger til det niveau , vi har i Europa ?
CO2 -emissionerne i verden fortstter med at stige .
Mngden af CO2 i atmosfren er allerede steget fra 280 partikler pr. mio i det 19. rhundrede til 350 partikler pr. mio i dag .
Hvor meget vil den vre i r 2025 ?
<P>
Denne slags problemer er alt for omfattende til , at nationalstaten - enhver nationalstat - selv kan lse dem .
<P>
Dette er en af grundene til , at vi har brug for Den Europiske Union .
Kun en Europisk Union vil vre stor nok til at mobilisere Europas ressourcer med henblik p at tackle problemerne i verden .
De unge er helt klar over dette , og det er grunden til , at de unge er mindre skeptiske over for Europa end dem , der er ldre .
I sidste uge havde jeg den re at tale til De Forenede Staters Kongres .
De Forenede Stater er et fremragende eksempel p en vellykket integration af mange forskellige mennesker , som stadig er forskellige .
Nr vi som led i regeringskonferencen arbejder for en tttere integration , br vi ikke frygte , at dette vil betyde enden p nationale eller lokale tilhrsforhold .
En tttere integration i Den Europiske Union og en fortsat identifikation med ens medlemsstat supplerer hinanden og udelukker ikke hinanden .
Men en tttere europisk integration indebrer en erkendelse af de faktiske forhold , nemlig at den moderne globale konomi bevger sig i retning af en mere globaliseret politisk model .
Kun Den Europiske Union er stor nok til at stte europerne i stand til effektivt at pvirke og forme den globale politik .
<P>
Hr. formand , Unionen skal selv lse fem vsentlige opgaver i de kommende r .
Disse er : at gre Unionen mere relevant for sine borgere , at afslutte regeringskonferencen med et vellykket resultat , at gennemfre den flles valuta rettidigt , at frdiggre den nste udvidelsesrunde mod st og syd samt at sikre Europas rolle i verden .
<P>
Den frste opgave bestr i at gre Unionen relevant for borgerne .
De almindelige borgere , hvad enten de er i Barcelona , Berlin eller Belfast , vil ikke dmme Den Europiske Union efter dens traktater , dens institutioner eller dens politiske dokumenter .
Unionens indvirkning p den enkeltes dagligdag vil vre den mlestok , de vil anvende .
Europa skal derfor koncentrere sig om de ting , der optager borgerne mest , og i juli opsummerede det irske formandskab det , der optager de europiske borgere , ved hjlp af fire udtryk : sikre arbejdspladser , mere sikre gader , stabile penge og et fredeligt Europa .
<P>
Sikre arbejdspladser er ikke en appel om massive indgreb fra Den Europiske Unions side , det er ikke en appel om overforenklede lsninger - sdanne findes ikke .
Men Unionen skal forsge at lse arbejdslshedsproblemet p en koordineret mde .
Antallet af arbejdslse i Unionen i dag er strre end den samlede befolkning i de fire mindste medlemsstater .
Dette er et spild af menneskelige ressourcer .
Det er en medvirkende faktor til problemer som kriminalitet og social udstdelse .
Europas velfrdssystemer strkkes til deres absolut yderste som flge af arbejdslsheden .
Vi skal forst arbejdslshedens dynamik p verdensplan .
Eftersprgselsprisen for lavt kvalificeret arbejde er faldende i de industrialiserede lande .
Nr eftersprgselsprisen for lavt kvalificeret arbejde falder ned under det niveau , som samfundet anser for at vre en acceptabel mindsteindkomst - hvilket man kunne kalde velfrdsniveauet - s har vi arbejdslshed .
Arbejdslsheden i Europa er derfor en funktion af forholdet mellem den internationale konkurrenceevne i forbindelse med den europiske arbejdsstyrkes kvalifikationsniveauer og det , som det europiske samfund anser for at vre en socialt acceptabel mindsteindkomst .
Hvis lsningen er ikke at skulle skrue forventningerne til indkomsten ned , m den vre at hjne kvalifikationsniveauerne og sledes ge hele vor arbejdsstyrkes konkurrenceevne .
Dette krver en samordnet europisk indsats med hensyn til svel almen som erhvervsmssig uddannelse , gensidig anerkendelse af kvalifikationer samt infrastrukturinvesteringer , som gr vor samlede konomi mere konkurrencedygtig .
<P>
Det vil f fordelingsmssige konsekvenser , hvordan man end ser p dette problem .
Enten bidrager de bedre stillede til de omkostninger , der er forbundet med at hjne kvalifikationsniveauet og konkurrenceevnen blandt dem , der er drligere stillet end dem selv , eller ogs vil de vre ndt til at betale mere for velfrdssamfundet .
Det er et simpelt valg .
Det irske formandskab arbejder aktivt p at gennemfre mandatet fra Det Europiske Rd i Firenze med hensyn til at udarbejde en integreret jobskabelsesstrategi .
Det er vort ml , at Det Europiske Rd i Dublin i december vil integrere emnerne i forbindelse med hr . Santers tillidspagt , Essen-processen og andre initiativer .
<P>
Millioner af europere er afhngige af landbruget .
Mange er yderst foruroligede over deres fremtid .
P baggrund af den stigende befolkning i verden str det europiske landbrug over for udfordringen med hensyn til at producere fdevarer effektivt og konkurrencedygtigt til verden svel som til de lokale markeder .
Dette krver strukturndringer og en get tillid blandt forbrugerne gennem en kvalitetssikring .
Strukturen i landdistrikterne og det indre marked for landbrugsprodukter skal bevares , hvorfor ndringerne skal ske p en organiseret mde .
Dette er navnlig en vigtig udfordring for Unionen i forbindelse med BSE-krisen .
<P>
Det ligger formandskabet strkt p sinde , at der findes en lsning p BSE-krisen , som er baseret p at genskabe forbrugernes tillid til oksekdssektoren og at vedtage forelbige foranstaltninger , som skal sikre oksekdsproducenternes overlevelse .
Det , der str klart , er , at BSE-krisen kun kan tackles effektivt p EU-plan .
<P>
Alle vore samfund har oplevet en stigning i kriminaliteten i de seneste par rtier .
Vi nsker ikke , at det indre marked for varer og tjenesteydelser bliver et indre marked for narkotika og kriminalitet .
Vedtagelsen af Europolkonventionen i Firenze var et vsentligt skridt i den rigtige retning , men vi skal nu snarest muligt ivrkstte den .
Bekmpelsen af narkotikahandel er en vsentlig prioritet for det irske formandskab .
Vi hber , at Det Europiske Rd i Dublin i december vil vedtage vsentlige konklusioner vedrrende bekmpelse af narkotikahandel .
<P>
Hndelser i den senere tid har gjort det klart for os alle i hele Europa , hvilke frastdende og chokerende forbrydelser der er beget mod brn p vort kontinent .
Det irske formandskab arbejder tt sammen med andre medlemsstater med henblik p at udarbejde foranstaltninger p europisk plan i forbindelse med disse yderst modbydelige forbrydelser .
Navnlig har formandskabet foreslet , at Europols mandat udvides til at omfatte handel med brn .
<P>
( Bifald ) Det prioriteres hjt , at dette forslag vedtages hurtigst muligt .
Jeg hber , at ministrene for retlige og indre anliggender p deres mde i Dublin i nste uge vil vre i stand til at vedtage dette initiativ .
<P>
Den anden opgave , som Unionen str overfor , er at f afsluttet regeringskonferencen hurtigt og med et godt resultat .
Selv om det er usandsynligt , at regeringskonferencen vil blive afsluttet under det irske formandskab , gr konferencen gode fremskridt .
Vi bevger os fra forhbninger til noget mere konkret .
Vi har et mandat til at udarbejde en generel skitse til et revisionsudkast i forbindelse med traktaterne til Rdet i Dublin i december .
Det vil vi gre .
Forslaget vil tage alle sprgsml op og anfre alternativer for traktatndringer i traktatform , der er baseret p drftelserne p regeringskonferencen .
Den nye traktat skal give Unionen forudstningerne for at kunne tage de interne og eksterne udfordringer op , som den str over for ved indgangen til det 21. rhundrede .
Den skal lgge grunden til udvidelsen .
<P>
EU-institutionerne skal fungere mere effektivt , mere demokratisk og mere gennemsigtigt .
Regeringskonferencen skal styrke Europa-Parlamentets rolle i Unionen .
<P>
( Bifald ) De sprgsml , der skal tages op , er bl.a. udvidelse af den flles beslutningstagning , forenkling og nedsttelse af antallet af beslutningsprocedurer og sprgsmlet om et loft for antallet af medlemmer af Parlamentet efter udvidelsen .
Jeg anerkender det vrdifulde bidrag , Europa-Parlamentet har ydet til regeringskonferencens arbejde .
Det har medvirket til , at regeringskonferencen har samlet sig om det bredere perspektiv .
Jeg yder en srlig tribut til Deres reprsentanter , Elisabeth Guigou og Elmar Brok .
Regeringskonferencen giver os en enestende mulighed for at f Unionens arbejde bragt tttere p offentligheden ved at gre Unionen mere gennemsigtig og lettere at forst .
Gennemsigtighed uden forstelse er ikke til meget nytte .
Irland sttter til fulde , at det generelle princip om gennemsigtighed , herunder adgang til dokumenter , optages i traktaten .
<P>
Men offentligheden vil ikke dmme Europa efter , om den har ret til at lse dokumenter , der udarbejdes til Det Europiske Rds mder , men efter det , den europiske traktat gr ved de problemer , de str over for i dagligdagen .
Derfor glder det mig navnlig , at traktatbestemmelserne vedrrende beskftigelse , kriminalitet og narkotika behandles serist af regeringskonferencen .
Selv om disse sprgsml fortsat primrt er medlemsstaternes anliggender , er der et europisk ansvar i forbindelse med dem alle , og de stillede forslag vil , hvis de optages i den nye traktat , bidrage til at vinde vore vlgere for denne traktat .
<P>
Med hensyn til de institutionelle sprgsml m vi imidlertid ikke beg den fejl at tackle uegentlige problemer .
Navnlig br den institutionelle reform ikke vre baseret p den grundlse opfattelse , at Unionen er inddelt i to lejre - den ene med store og den anden med sm lande .
Den nye traktat skal ogs give Unionen forudstningerne for at kunne spille en international rolle , som svarer til dens betydning , gennem en effektiv sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og derved bidrage til freden .
<P>
Den tredje opgave , som Unionen str overfor , er at gennemfre den flles valuta .
Den konomiske og Monetre Union skal begynde rettidigt og i overensstemmelse med kravene i traktaten .
Hvis det indre marked skal konsolideres , skal det understttes af en strk og stabil europisk valuta .
Konvergenskriterierne som led i MU gr ikke andet end at faststte en fornuftig kurs for den budgetpolitik , som enhver stat under alle omstndigheder br tilstrbe .
Stabile offentlige finanser giver lave rentesatser , lav inflation , hjere investeringer og i sidste instans flere arbejdspladser .
Konvergenskriterierne giver med andre ord mening i social og konomisk henseende , ogs selv hvis MU-projektet aldrig havde eksisteret .
Den flles valuta vil eliminere valutakursrisici og transaktionsomkostninger i forbindelse med handel , turisme og investeringer mellem de deltagende medlemsstater .
Den vil placere Europa helt centralt i den globale konomi .
<P>
Den konomiske og Monetre Union vil ogs cementere borgernes integration i Europa og styrke en europisk identitet .
Denne identitetsflelse vil blive get som flge af , at de konomiske politikker i alle de deltagende lande vil blive udformet inden for et stabilt konomisk milj og ikke lngere vre drevet af kortsigtede pres , som nu undertiden fortstter med at have konsekvenser for de enkelte nationale valutaer .
<P>
Den fjerde opgave , som Unionen str over for , er udvidelsen med de associerede stater i Central- og steuropa og i Middelhavsomrdet , som har sgt om medlemskab .
Der er nu lagt planer for processen med at forberede Unionen og ansgerlandene p udvidelsen .
De skal intensivere deres forbindelser med Unionen med hensyn til frtiltrdelsesstrategien , deres associeringsaftaler og anvendelsen af hvidbogen om det indre marked .
Som anfrt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Madrid , er udvidelsen bde en politisk ndvendighed og en historisk mulighed .
Selv om udvidelsen stiller Unionen og ansgerlandene over for betydelige problemer , kan disse overvindes , hvis man er indstillet p at indg kompromiser .
Irland ser frem til at deltage i drftelser p ministerielt og officielt plan med ansgerlandene som led i den strukturerede dialog og til at byde ansgerlandenes stats- og regeringschefer velkommen i Dublin under Det Europiske Rd i december .
<P>
Dette bringer mig til den femte opgave , som vi skal tage fat p , nemlig at opbygge et Europa , som er bent over for omverdenen og en kraft for udvikling og fred .
Europa skal fremme demokratiet , retssikkerheden og respekten for menneskerettighederne i hele verden .
Som De sagde i Deres redegrelse , hr. formand , er de transatlantiske forbindelser af srlig betydning og afstedkommer visse vanskeligheder .
Den nye transatlantiske dagsorden og den flles handlingsplan for EU og USA har begge udstukket retningslinjerne for gennemfrelsen af flles politiske mlstninger , som er til fordel for bde De Forenede Stater og Unionen .
De udstikker en retningslinje for behandling af meningsforskelle , som optrder fra tid til anden .
Og der er for jeblikket meningsforskelle med hensyn til de eksterritoriale virkninger af to love , som Kongressen for nylig har vedtaget .
Jeg tog disse op over for bde prsidenten og reprsentanterne for begge partier i Kongressen under mit besg i Washington i sidste uge .
Jeg mener , at en mindelig lsning p denne uenighed bde er i Den Europiske Unions og De Forenede Staters interesse , og at en sdan kan opns .
Et multilateralt handelssystem er vigtigt for os begge .
Vi skal derfor viderefre vore bestrbelser p at f det til at fungere i henseende til dette sprgsml og under forberedelsen til WTO-konferencen i Singapore .
<P>
Vi skal ogs samarbejde med De Forenede Stater med hensyn til at udvikle mere avancerede metoder til at bekmpe organiseret international kriminalitet .
Vi skal ogs etablere en politisk dialog med vore partnere andre steder i det europiske sikkerhedsomrde og styrke OSCE .
Vi skal styrke reformprocessen i Rusland og i andre stater i det tidligere Sovjetunionens lande p grundlag af partnerskab .
Vi skal bist alle parter med at gennemfre fredsinitiativet i det tidligere Jugoslavien og navnlig med hensyn til Dayton-aftalen i BosnienHercegovina .
I klvandet p valget den 14. september skal det internationale samfund sttte den hje reprsentant , Carl Bildt , med henblik p at sikre , at Bosnien-Hercegovinas forfatning gennemfres fuldt ud som aftalt i Dayton .
Denne garanti er Bosniens og Hercegovinas fortsatte eksistens som en enkelt stat , der bestr at to enheder .
<P>
Med hensyn til Mellemsten har Unionen for nylig udnyttet kontakter p hjt plan med parterne dr til at opfordre dem til at genoptage fredsprocessen og tilbyde vor fuldte sttte til indsatsen for en omfattende , retfrdig og varig fred .
Vore forbindelser med Middelhavsregionen og med Afrika er af afgrende interesse for Europa .
Det ansls , at befolkningen i disse omrder vil ges hurtigt .
Vi skal fremme en lokal konomisk udvikling i disse omrder , og vi skal fuldt ud gennemfre Barcelona-konventionen .
Vi skal udvide den dialog , der allerede er indledt med regionale organisationer ssom Den Afrikanske Enhedsorganisationen og Udviklingsfllesskabet for Det Sydlige Afrika .
Vi skal styrke vore bnd med Asien , Latinamerika og Australien .
<P>
Irland har formandskabet for Den Europiske Union p et kritisk tidspunkt i historien .
Vi er fast besluttede p at sikre , at Unionens dagsorden gr effektive og omhyggelige fremskridt .
Lad mig opsummere Unionens dagsorden : lsning af problemerne med arbejdslshed og kriminalitet , en vellykket afslutning af regeringskonferencen , rettidig ivrksttelse af Den konomiske og Monetre Union , udvidelse samt sikring af , at Unionen virkelig fr noget at skulle have sagt i verden .
<P>
Europa-Parlamentet har en vsentlig rolle at spille i forbindelse med alt dette arbejde .
Det irske formandskab vil arbejde sammen med Parlamentet med henblik p at gre fremskridt i forbindelse med hele dagsordenen .
Vi er kaldet til at udvikle et nyt Europa , som er stolt af sig selv , og som alle borgere er stolte af .
Et Europa , som vkker tillid p baggrund af sin enhed og fremkalder tilhrsforhold gennem mangfoldighed .
Tiden er inde til at efterkomme dette .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand !
<P>
Jeg giver nu ordet til formanden for Kommissionen , hr . Santer .
<SPEAKER ID=13 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , det er anden gang , hr. formand , at De har taget initiativ til at afholde en debat om situationen i Unionen .
Det vil jeg rose Dem for , for velsen er nyttig .
Vi br fra tid til anden se p tingene ovenfra og stille os selv en rkke grundlggende sprgsml : Har vi stadig den rette opfattelse af vore sande prioriteter ?
Og handler vi i forhold til disse ?
Dette er s meget desto mere vigtigt p et tidspunkt , hvor Europa synes at tvivle , hvor vanskelighederne med at forene den politiske verden og borgernes verden er umiskendelige , og hvor Unionen str over for flere store og afgrende skringsdatoer .
<P>
Da jeg forberedte mig til denne debat , gennemlste jeg igen den tale , jeg holdt om situationen i Unionen i november 1995 .
Min analyse fra for et r siden har ikke ndret sig , og ej heller har i vrigt min tilbagevisning af pessimisme og resignation .
Jeg forbliver overbevist om , at Unionen har for mange fortrffelige egenskaber til , at der er grund til dette .
Den har oplevet for mange succeser .
Den har for mange trumfer til at ville tillade , at tungsindigheden formrker vort konomiske og politiske landskab .
Unionen har for meget at give vore lande , vore borgere - ja , jeg vover at sige hele verden - til , at man vil tage dens resultater let eller bringe den i fare .
Unionen har stadig for mange ambitioner at gennemfre , for meget ansvar at tage - bde indadtil og udadtil - til , at man vil slkke p bestrbelserne p at forbedre den og styrke den i alle ordets betydninger .
<P>
Der er visselig svagheder og objektive vanskeligheder .
Men mler man reelt omfanget af de fremskridt , der er gjort siden den europiske integrations begyndelse , vil man se , at det institutionelle system , som Jean Monnet udtnkte , har holdt ud .
Og for det store flertal af europere er Unionen stadig uomgngelig ndvendig p trods af al kritikken og alle angrebene , der i vrigt er et normalt fnomen i et demokratisk system .
Se p nabolandenes bejlen til Europa .
Hvad er det for europiske lande , der mener , at de kan forblive uden for den Union , som der s ofte rakkes ned p indenfor ?
<P>
Det er p denne baggrund , jeg vil gennemg situationen i Unionen .
Og det vil jeg gre ved at fremhve tre store hjtprioriterede omrder , nemlig den flles valuta , den integrerede vkst-beskftigelsesstrategi og regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , frst de gode nyheder .
Lad os tage den konomiske og monetre union .
Vi er p vej imod en succes uden fortilflde i vor integrations historie eller kort sagt i vor historie .
Her er der grund til at henrykkes , til at give et skub fremad for at overvinde andre hindringer .
Den flles valuta bliver en realitet , og det sker den 1. januar 1999 .
Et betragteligt antal medlemsstater vil deltage lige fra begyndelsen . Det er jeg overbevist om .
<P>
Der er naturligvis den forpligtelse , som traktaten plgger os , men det er ikke den , der i frste rkke driver medlemsstaterne .
De har en meget strkere motivation : de erkender bent og rligt ndvendigheden af at have en flles valuta .
For denne er vsentlig for Unionen , nr det glder om at fuldende det indre marked og grundfste dets konkurrenceevne p en varig stabilitet , fre en monetr politik baseret p den europiske konomis behov og endelig fastsl dens plads p de globale pengemarkeder .
<P>
Denne ndvendighed styrker medlemsstaternes beslutsomhed p at gre det ndvendige for hurtigst muligt at kvalificere sig til den flles valuta .
Som bevis vil jeg her pege p Det Europiske Rds gentagne bekrftelser af dette .
Jeg bemrker ligeledes , at budgetmssige stramninger er en realitet i alle medlemsstaterne , stramninger , der i vrigt er absolut ndvendige selv uden mlet med den flles valuta .
For ingen nsker at falde tilbage i den beskftigelsesdelggende inflationsflde , som vi lige har fet os kmpet ud af .
<P>
Europa har nu i mange r haft historisk lave inflationsniveauer .
Disse bestrbelser br fortstte .
De br ikke svkkes af den fejlagtige pstand , at budgetmssige stramninger er ensbetydende med konomisk tilbagegang og arbejdslshed .
De medlemsstater , der har gjort store bestrbelser for at reducere deres underskud p statsbudgetterne , har oplevet gode resultater hvad angr jobskabelse .
Tag for eksempel Nederlandene , Danmark , Irland og andre .
Markederne anerkender og belnner sunde konomi- og budgetpolitikker .
<P>
En anden ting , der indgyder mig tillid , er , at de tekniske forberedelser skrider fremad .
Jeg har al grund til at hbe , at mdet i Rdet ( kofin ) i nste weekend i Dublin , vil gre fremskridt hvad angr tre vigtige temaer , der forbereder de beslutninger , som Det Europiske Rd skal trffe i december , nemlig stabilitetspagten , der er en yderligere garanti for den flles valutas soliditet ; valutaforholdet mellem euroen og de andre valutaer , der er en garanti for en strre stabilitet ; og euroens retlige status , der er en garanti for tilliden til overgangen til den flles valuta .





<P>
Den politiske beslutning og de tekniske forberedelser , der ledsager den , er n ting .
Men det er ogs ndvendigt , at de konomiske og finansielle aktrer og offentligheden i bredeste forstand sikrer , at processen fortstter .
Og det er netop , hvad der er i frd med at ske .
Overalt i Europa forbereder man sig p den flles valuta , der herefterdags br betragtes som sikker .
Unionen har holdt kursen .
Processen er blevet irreversibel .
<P>
Hr. formand , den konomiske og monetre union er et instrument i den konomiske vksts tjeneste . Den er et vsentligt bidrag til et velhavende og jobskabende Europa .
Jeg vil ikke igen komme ind p den modstning mellem den konomiske og monetre union og beskftigelse , som visse har villet gre gldende . Disse pstande er forldede .
Man er net et godt stykke vej , siden jeg sidst redegjorde for situationen i Unionen i dette Parlament .
To europiske rdsmder har gjort beskftigelsen til et prioritetsomrde . Og virkeligheden krver , at vi gr mere og virkelig mobiliserer os p alle plan .
Det er tanken bag min pagt for beskftigelsen , som Det Europiske Rd gik ind p ved dets mde i Firenze . Nu m vi fre den ud i livet , og det er mit nske , at en rkke sprgsml vil blive endelig lst i Dublin i december .
<P>
Jeg vil gerne minde om tre vsentlige principper i pagten og illustrere dem ved nogle mder , som er planlagt til at skulle finde sted mellem nu og Dublin-mdet .
For det frste , at der skabes synergieffekt mellem alle aktrernes ansvar . Og her tnker jeg isr p arbejdsmarkedets parter .
De forhandlinger , der bnes om fleksibilitet og arbejdstidstilrettelggelse str i centrum for vore overvejelser om beskftigelsens fremtid .
Det er af stor betydning , at arbejdsmarkedets parter nu ptager sig det ansvar , som traktaten har givet dem , ligesom de gjorde det med hensyn til forldreorloven .
<P>
Dernst en fremskyndet arbejdsmarkedsreform .
Ti rs isolerede nationale bestrbelser har ikke gjort det muligt at bremse arbejdslsheden .
Vi har nu etableret en procedure , der tvinger medlemsstaterne til at fremlgge flerrige planer .
Vi br naturligvis drage ved lre af disse flles erfaringer og analysere bde succeser og fiaskoer .
Den rapport , som Kommissionen vil forelgge i Dublin , vil understrege de politiske henstillinger , der fremgr af denne velse bestende af sammenligning og analyse af de reformer , der har vret gennemfrt p nationalt plan .
<P>
Endelig br vore politikker fokusere mere p mlet at skabe arbejdspladser .
Og med dette for je br vi udnytte alle det indre markeds trumfer fuldt ud .
Territorialpagter br vre illustrationen af denne dynamik .
Svaret har i vrigt ikke ladet vente p sig , hverken fra medlemsstaternes eller fra byernes og regionernes side .


Vi modtager en mngde forslag , der sger at udnytte de synergieffekter , der er jobskabende .
I Dublin vil medlemsstaterne trffe beslutning om den liste over regioner og byer , der skal deltage i pilotprojekterne med sttte fra strukturfondene .
<P>
Den almindelige mobilisering m ikke f os til at glemme de beslutninger , der allerede er truffet , men som endnu ikke er ivrksat . Vi har sat os nogle frister .
Vi m til at skride fra ord til handling og fra beslutninger p papir til deres ivrksttelse . Dette glder ogs for det indre marked , der stadig er en grundlggende trumf for Unionen .
Lad os f flest mulige fordele ud af det ved at afskaffe de resterende hindringer . Vore virksomheder har ventet alt for lnge p den europiske selskabsstatus og en retlig ramme for opfindelser inden for det bioteknologiske omrde .
Rdet br endelig trffe en afgrelse , ligesom det inden Dublin-mdet br trffe beslutning om den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet for de sm og mellemstore virksomheder . I fremtidens idealsektor , nemlig telekommunikationssektoren , er brikkerne til enhedsmarkedet ved at vre p plads .
Kommissionen vil gre alt for , at dette marked virkelig er bent pr .
1. januar 1998 .
<P>
Men lad os ikke kun se p det europiske plan .
De bureaukratiske og kostbare hindringer , der er imod jobskabelse , holder isr ud p nationalt plan .
De nationale administrationer br , subsidiaritetsprincippet forpligter , gre en indsats for at forenkle vore virksomheders dagligdag og fremme ivrkstter- og innovationsnden .
Kommissionen vil snarest gre status over initiativerne inden for disse omrder .
Den opfordrer i vrigt alle interesserede til at meddele den de hindringer , der stadig mtte findes inden for det indre marked eller de bureaukratiske spidsfindigheder , der stadig eksisterer p nationalt plan .
<P>
Vil den s bermmede liberalisering finde sted p bekostning af vort samfunds resultater , som visse frygter ?
Naturligvis ikke .
Denne liberalisering skal gre det muligt at udnytte vort konomiske potentiale fuld ud og har p ingen mde til forml at svkke vor europiske samfundsmodel .
Det understreges i den meddelelse fra Kommissionen , som den lige har vedtaget , om fremme af tjenesteydelser af almen interesse og genoptagelsen af dette ml i selve traktatteksten .
<P>
Over for den globalisering af verdenskonomien , der finder sted , kan vi ikke ignorere det konkurrencedygtige indre markeds behov og de fantastiske muligheder , det tilbyder .
Men solidariteten str og br fortsat st i centrum for vor europiske model .
Det har hidtil vret muligt at sikre en balance mellem disse to ml .
Og det br det fortsat vre .
Som helhed gr det , jeg har kaldt den integrerede vkst-beskftigelsespolitik , i den rigtige retning .
Men der er ogs en skyggeside .
Sledes bliver jeg bekymret , nr nogle nsker at nyde godt af det indre marked uden at acceptere spillets regler . Pas p ikke at falde for fristelsen til at sge lsningen p arbejdslshedsproblemet i den lynhurtige udvikling , der ligger i at yde tiltagende statssttte .
For , ville der netop ikke ogs her vre tale om en konkurrenceforvridning ?
<P>
Der er et andet fnomen , der bekymrer mig endnu mere , og det er , at der atter stilles sprgsmlstegn ved det retslige fllesskab , som vor Union er og br blive ved med at vre . Lammelsen af institutionernes arbejde , der blev ophjet til regeringsmetode under BSE-krisen , har kun kunnet undgs ved omfattende politiske bestrbelser .
Volkswagen-affren i Sachsen frte os ud p kanten af en alvorlig krise .
Lad g , at man ikke er enig i Kommissionens beslutninger , og at man nsker at forelgge dem for Domstolen , det hrer fuldt ud ind under det retslige fllesskabs regler , men at ignorere dem bevidst og i al offentlighed er noget helt andet ! Kommissionen ville gre Unionen en ret s drlig tjeneste , hvis den tolererede sdanne holdninger .
<P>


Den ville gre sig til medskyldig i denne fornyede stillen sprgsmlstegn ved det indre marked , og ved Unionen som sdan - det er jeg sikker p .
<P>

Hr. formand , jeg talte i begyndelsen af min redegrelse om vanskeligheden ved at forene den politiske verden og borgernes verden . Det er et gngs fnomen , at politik ikke er populrt , det er dens skbne .
Men at den ikke lngere indgyder tillid , at dens trovrdighed er undergravet af dens magteslshed over for problemer som arbejdslshed og kriminalitet , det er alvorligt , det er farligt for sammenhngen i vore samfund og for Unionens fremtid .
<P>
Derfor er regeringskonferencen s vigtig .

Er den ikke netop indkaldt for at nrme Unionen til dens borgere , for at gre den mere effektiv og sledes mere trovrdig ?
Er den ikke p ny et udtryk for denne ndvendighed , der fr os til ogs at f succes med den flles valuta , det indre marked , og den integrerede vkstbeskftigelsesstrategi ?

Ved Det Europiske Rds mde i Firenze besluttede stats- og regeringscheferne , at man nu mtte g videre fra analyse- til forhandlingsstadiet .
<P>
Hvad konstaterer man s tre mneder senere ?
Ganske vist et irsk formandskab , der ikke sparer p sine krfter , nr det glder om at give konferencen dynamik , og som med beslutsomhed og engagement gr alt for at kunne fremlgge et forslag til traktattekst for topmdet i Dublin .
Men p den anden side konstaterer jeg ogs en stor tvivl med hensyn til alle medlemsstaternes engagement , nr det glder om at tage problemerne i udstrakt arm og skride fremad .
En mangel p dynamik , et for lavt ambitionsniveau , det er det indtryk , arbejdet giver lige for jeblikket .
<P>
Jeg har undertiden det indtryk , at konferencen snarere end at koncentrere sig om det vsentlige , nemlig at tage ml af de egentlige satsningsomrder for r 2000 bliver anvendt af de nationale administrationer til at bringe liv i deres gamle forslag .
Men det er endnu ikke for sent .
Det Europiske Rd mdes den 5. oktober .
Lad os benytte os af denne lejlighed til at pege p visse sandheder .
For det frste den helt indlysende , nemlig at udvidelsen str lige for dren , og at vi m holde op med at opfre os , som om Unionen kunne tillade sig den luksus at g i gang med en generalprve . Jeg m sige , at tanken om en anden regeringskonference for at indhente det forsmte inden udgangen af rhundredet fr mig til at studse !
Jeg m strkt frarde en sdan tanke .
nsker man virkelig at fre eksterne tiltrdelsesforhandlinger sidelbende med en intern institutionel forhandling ?
nsker man virkelig , at alt dette skal falde sammen med de yderst vanskelige drftelser om de fremtidige finansielle perspektiver ?
<P>
Sagen haster alts . Vi m beskftige os med de institutionelle sprgsml , der uundgeligt vil rejse sig i en udvidet Union .
Bevarelsen af afstemninger ved enstemmighed vil sl Unionen ihjel .
Bevarelsen af beslutningsprocedurernes komplekse karakter vil lamme den . Og denne dimension mangler endnu pfaldende i konferencens arbejde .
Og dog er princippet om udvidelsen politisk besluttet .
De frste forhandlinger om udvidelsen skal begynde seks mneder efter regeringskonferencens afslutning , og der er nogle , der allerede fremskynder datoen for de frste nye medlemslandes tiltrden .
<P>
Hr. formand , jeg for mit vedkommende nsker udvidelsen , men jeg siger det meget klart , dette scenario holder ikke , hvis resultaterne af regeringskonferencen ikke er p hjde med den institutionelle udfordring , som udvidelsen udgr .
<P>
( Bifald ) Ud over den institutionelle reform skal regeringskonferencen bruges til at styrke Unionens identitet udadtil .
Kommissionen insisterer p en meget enkel ting .
Unionen br p de konomiske omrder tale med n stemme og trffe beslutninger ved kvalificeret flertal .
Kun sledes kan Europa forsvare sig rigtigt over for unilaterale handlinger som f.eks. Helms-Burton-lovgivningen i USA .
Vi br sledes tilpasse vort system til udviklingen i verdenshandelen og Verdenhandelsorganisationen .
Hvordan kan man i dag med rimelighed nske at behandle varehandelen anderledes end handelen med tjenesteydelser ? Det er absurd .
<P>
Jeg fremstter en sand appel til vore medlemsstater om , at vi ikke svkker vor indsats udadtil under foregivende af institutionelle sknderier , som jeg er sikker p vore virksomhedsledere vil have svrt ved at forst .


<P>
Hvordan kan vi - stadig hvad angr relationerne udadtil - hbe , at Unionen nogensinde vil kunne hvde en strk identitet p det internationale plan uden en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der fortjener denne betegnelse .
Paradoksalt nok er dens internationale indsats allerede kolossal , hvad enten der er tale om Centralog steuropa , Latinamerika , Middelhavsomrdet , Mellemsten , Afrika eller det tidligere Jugoslavien , er Unionen til stede overalt . Unionen har en politik .
Unionen er den strste bidragyder .
Og alligevel vil man sige , at kun amerikanerne er synlige . Ogs selv om europerne for eksempel i det tidligere Jugoslavien har dobbelt s mange soldater p omrdet og yder fem gange s megen sttte af enhver slags .
Skal man udlede heraf , at der fra vor side er et bevidst nske om at betale regningerne og give afkald p enhver form for afgrende politisk indflydelse ? Det er ikke mit indtryk , at dmme efter de frustrationer , som denne tingenes tilstand vkker overalt og p alle niveauer i Europa .
<P>
Men hvis vi nsker at ndre dette , hvis vi nsker at gre Unionens indflydelse gldende , s er det op til os at gre det , og vi ved , hvad der er at gre .
Vi m forene vore analysemidler , forbedre vore beslutningsprocedurer , tale med n stemme udadtil og styrke sammenhngen mellem de forskellige strenge af vor udenrigs- , konomiske , handels- og politiske indsats .
Og det er ikke oprettelsen af en yderligere funktion , ssom en hr. eller fru FUSP , der opfylder vore behov .
Tvrtimod , den vil kun ge forvirringen .
<P>
Hr. formand , den europiske identitet er utnkelig uden et frihedens , sikkerhedens og retfrdighedens omrde .
Den frie bevgelighed for personer er nedfldet i Rom-traktaten .
Men af de fire frihedsrettigheder , der er nvnt i artikel 7 A , er det den frihed , der har oplevet strst forsinkelse , og dog er det den , der berrer borgernes mest .
Det er ikke for at fraliste dem den , men fordi denne frihedsrettighed ndvendigvis br ledsages af effektive foranstaltninger imod overgreb mod denne frihed .
<P>
Maastricht udgr et frste nyttigt skridt i bevidstgrelsen om denne effekt , men lad os erkende , at det system , der blev etableret dengang , ikke lever op til kravene af i dag . Narkotikaen , volden , den organiserede kriminalitet og den ulovlige handel og seksuelle udnyttelse af dem , der er mest srbare , gr os opmrksomme p vort ansvar .
Det er naturligvis umuligt ikke at omtale de tragiske begivenheder , der har hensat en af vore medlemsstater i sorg i den forbigangne sommer . Den blge af sindsbevgelse , de har fremkaldt , standsede ikke ved grnserne .
<P>
Vil man svare , at Europa intet kan gre ? Vil man besvare vore borgeres forvirring med juridisk-bureaukratiske udflugter ?
Nej , borgerne ville ikke kunne forst , hvorfor Unionen ikke reelt giver sig selv de midler , de effektive midler , der skal til for at bremse sdanne svber med en flles indsats p europisk plan .
Kommissionen vil for sin del ikke st tilbage . Vi vil forelgge regeringskonferencen nogle forslag for virkelig at imdekomme de borgeres forventninger , der nsker , at effektivitet skal st verst p vor dagsorden .
<P>
Hr. formand , for at f alle de vsentlige udfordringer med , som Unionen str overfor fra nu af og indtil r 2000 , br jeg ogs nvne de fremtidige finansielle overslag og udvidelsen . Men tiden er endnu ikke inde til at komme nrmere ind p disse sager .
Hver ting til sin tid .
<P>
Finanspakken vil uden tvivl blive vanskelig , men disse vanskeligheder vil blive overvundet , hvis vi er kloge nok til at undg begrebet revanche .
Dette begreb strider imod solidaritetsprincippet , og det giver en vision , der indskrnker de fordele , som Unionen bringer medlemsstaterne .
Vore medlemsstaters begrnsede budgetmssige rderum er ikke kun et bnd , det er ogs en udfordring til at gre mere og gre det mere effektivt , hvilket vil sige ogs at tnke p visse af vore politikker .
<P>


Udvidelsen vil blive kompliceret , men ogs den kan ledes vel , hvis alts regeringskonferencen ikke viger tilbage for sit ansvar , isr hvad angr reformen af de institutionelle bestemmelser .
<P>
Hvad resten angr , har Unionen allerede banet vejen ved at formulere kriterierne fra Kbenhavn og elementerne i tidsplanen i Madrid .

Hvad de to emner : finanspakken og udvidelsen angr , vil Kommissionen gre sit arbejde grundigt , rigoristisk og konstruktivt .
Den vil holde sine lfter og forelgge sit bidrag straks ved regeringskonferencens afslutning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , den konomiske og monetre union vil snart vre en kendsgerning .
De sidste elementer omkring det indre marked er ved at vre p plads .
Den integrerede vkstbeskftigelsestilgang gr sig mere og mere gldende . Alt dette fr mig til at konkludere , at Unionen befinder sig meget bedre , end mange kritiske kommentarer skulle f en til at tro .
<P>
Men selv denne kritik har sin positive side .
Den er et bevis p , at Unionen er blevet en levende politisk realitet .
Den vil overleve debatten .
Den ville ikke overleve ligegyldighed .
Dette glder naturligvis kun , hvis Unionen er i stand til at tilpasse sig de nye krav og imdekomme dens borgeres forventninger .
Det vil den kunne , for anerkendelsen af , at Unionen er nyttig , og at der ikke findes noget holdbart alternativ er en strk drivkraft .
Lad os tilstte en smule , en ganske lille smule af den oprindelige entusiasme fra 50erne , for vi er stadig engageret i et eventyr uden fortilflde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand .
<P>
Vi gr nu over til forhandlingen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min personlige tak til hr . Hnsch , hr. premierminister Bruton og hr .
Santer for deres udmrkede redegrelser i formiddag . Og det er af afgrende betydning , at vi begynder med at sige flgende : Jeg beklager srdeles meget , at der var s f parlamentsmedlemmer til stede til at lytte til de fremragende taler , vi lige har hrt .
<P>
Der kan ikke foreg noget andet i denne bygning , som er vigtigere end denne forhandling , og dette budskab vil min gruppe absolut f p dens mde i aften .
<P>
Under vor forhandling sidste r s vi frem til indledningen af regeringskonferencen .
Vi var p det tidspunkt klar over , at hvis vi skulle forberede Den Europiske Union p at tage den historiske udfordring op i forbindelse med udvidelsen med st- og Centraleuropa , Baltikum , Cypern og Malta , phvilede det os alle at sikre en effektiv , demokratisk , ben Europisk Union , som mere end noget igen skabte forbindelse til sine borgere , igen skabte forbindelse til den vision , det hb og de forhbninger , som inspirerede generationen efter den anden verdenskrig til at tage den europiske integration til sig og skabte forbindelse mellem denne vision og borgerne .
<P>
I dag , et halvt r efter regeringskonferencens indledning , er stemningen generel desillusioneret og nedtrykt .
Hvis vi tillader os at vende blikket indad , m vi indrmme , at der er noget at vre nedtrykt over .
Unionen er bedrveligt uinspirerende .
For strstedelen af borgerne er den faktisk fuldstndig irrelevant .
Sdan burde det imidlertid ikke vre !
Med et globalt handelsmilj , som forandrer sig s hurtigt , at selv de drligst og de utilstrkkeligt uddannede kan mrke p egen krop , at livet ikke lngere er , som det var for ti r siden ; med et informationssamfund med et anarkisk kommunikationspotentiale , som alle kan se vil fremskynde forandringernes hastighed og art - hvis det fr 10-15 r til fordling , fokusering og udvikling ; med en verden , som slutter sig sammen i regionale grupperinger for lettere at magte forandringerne , samtidig med at potentialet af regionale og lokale identiteter , sprog og kulturer igen gr sig gldende , skal Den Europiske Union - der befinder sig i centrum af disse forandringer , som kan finde sted i anerkendelse og lovprisning af vort kontinents mangfoldighed - absolut have noget mere inspirerende at tilbyde navnlig vor unge .
Men nej !
Det seneste r har vret kendetegnet ved stagnation og lammelse : stagnation i kampen for jobskabelse i Europa , stagnation med hensyn til regeringskonferencen , hvilket alle kan se , lammelse med hensyn til vort nske om at forsvare de flles politikker , som indgr i den europiske sociale model , lammelse med hensyn til vor evne til at skabe en flles vilje i sprgsml vedrrende fred og stabilitet p vort kontinent .
<P>
Jeg ved , at jeg vil blive beskyldt for undvendig pessimisme og en konfrontationsskabende indfaldsvinkel , men er der nogen , der kan forklare mig , hvorfor vi , nr vi p vort landbrugsbudget har et overskud p mange milliarder ECU , ikke kan finde den politiske vilje til ganske enkelt at overfre en del af disse midler til at sikre finansiering til titusinder af vore unge ved at investere i finansieringen til det fjerde forskningsprogram , vor investering i fremtidens arbejdspladser ?
Hvorfor vi ikke kan finde viljen til at overfre en del af disse midler til at sikre freden p vort kontinent ved at genopbygge det civile samfund i det tidligere Jugoslavien ?
Det er ikke europiske midler , som ganske enkelt gives ud til mennesker og steder langt vk , det er tvrtimod midler , der anvendes til absolut at sikre , at vore brn ikke vil blive inddraget i en lang og blodig konflikt for den nste generation p europisk jord .
<P>
Er der nogen , der kan fortlle mig , hvorfor Det Europiske Rd ikke kan udfre sin del af aftalen om de transeuropiske net og finde viljen til at overfre en del af disse midler , som den lovede ?
Er der nogen , der kan fortlle mig , hvorfor Parlamentet , som har gjort alt , hvad der str i dets magt , for at sttte projektet vedrrende de transeuropiske net , nu fr at vide , at fordi regeringerne i Unionen nsker de transeuropiske net , men ogs nsker deres penge , er vi her ndt til drastisk at nedskre budgettet til uddannelse , jobskabelse og forbrugerbeskyttelse ?
Hvorfor nogle regeringer i Rdet ngter at tilvejebringe midlerne til fattigdomsprogrammet , hjlpen til de ldre og de socialt udstdte ?
Er der nogen , der venligst kan fortlle mig , hvordan det kan vre , at vi stadig kan tale om den europiske sociale model , nr vi i hjere og hjere grad tvinges i retning af en amerikanisering af livet i Europa , en model , som jeg m fortlle Dem forkastes af europiske borgere , som ikke nsker at vre en lavtlnnet , usikker , drligt uddannet arbejdsstyrke .
<P>
Vi undervurderer de europiske borgeres beslutsomhed og vilje .
Det , der mangler i vor politiske analyse og tnkning til fremtiden , er en erkendelse af , hvad vor kultur betyder for vore borgere .
Det er klart vort ml at bevare og beskytte det , der er vrdifuldt og enestende i hvert land i Unionen , det , som giver borgerne i det pgldende land eller den pgldende region en flelse af velvre , en sikkerhed inden for deres egen kulturelle og historiske identitet , og samtidig med at vi bevarer denne tryghed for alle vore borgere , sger vi at forene det , der er flles for os alle , under vor sgen efter lsninger p de voksende kriser i vor tidsalder .
Vi har rlig talt ikke meget tid tilbage til at kunne gre Unionen til en kilde til stolthed for borgerne ved at tilfre deres kulturelle og historiske liv vrdi .
<P>
Hr . Bruton , forsg venligst p det ekstraordinre mde , som De er ved at arrangere i Dublin , at skrue stats- og regeringschefernes ambitioner i vejret .
Irland har , som De sagde , en enestende mulighed p et tidspunkt , der udgr et vendepunkt for Den Europiske Union , og Irland kan vre stolt af sine tidligere formandskaber for Den Europiske Union .
De bad os , hr. premierminister , om at bist Dem med at finde lsninger med hensyn til at sikre sttte blandt de europiske borgere .
Lad os f et vgtigt budskab til borgerne i Europa , lad os hre , at lederne i vore lande i det mindste str sammen om kravet om , at der i den nye traktat vil blive optaget et beskftigelseskapitel , som virkelig besidder slagkraft .
Lad os hre , at der vil vre en forpligtelse ikke kun i forhold til Den konomiske og Monetre Union , men ogs i forhold til borgerne - deres konomiske fremtid og deres vel - og lad os ogs hre , at Unionen kan st sammen og sikre en forpligtelse til at bekmpe diskriminering af vore etniske minoriteter .
Lad os give alle dem , der lever i vore lande , tiltro og tillid til tolerance som vor frste dyd , og give tredjelandsstatsborgere og fastboende tillid til vor humanitet .
Dette er endnu vigtigere , hr. premierminister , i betragtning af de skndige udtalelser , som hr . Le Pen for nylig fremsatte .
Vi afskyr og forkaster her hans filosofi , og vi fornedres rlig talt af hans tilstedevrelse i Parlamentet .
<P>
( Bifald ) Lad os hre , at vi vil bevare Europas forpligtelse i relation til en universel offentlig tjeneste for alle borgerne , og lad os hre , at det er vor kultur , historie og tradition , alle de forskellige styrker og sknheder p vort kontinent , der driver os , ikke kun en slavisk given-sig-hen-til en konomisk eller akademisk samfundsmodel .
Lad os hre , at den europiske socialmodel lever i bedste velgende , ligger trygt i hnderne p vore regeringsledere og vil vre det fundament , hvorp alt andet bygges .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at efter et r , der har vret domineret af svinske beretninger om bedrag og urlighed i forbindelse med gale ker , traumet i forbindelse med overgrebet mod vore mest srbare sm brn , den fortsatte udstdelse af 18 mio mennesker og den fuldstndige blokering af enhver bestrbelse p at forbedre den kologiske krise , som om miljet i betragtning af de konomiske problemer p en eller anden mde ikke lngere er af interesse - efter alt dette , er tiden virkelig inde til at vise den positive politiske vilje til at bevge sig videre .
Vi i denne del af Parlamentet har denne vilje , men ved , at det kun kan opns , hvis man igen samler sig om det kollektive og kooperative ansvar , som understtter vort Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , rede kolleger , jeg nsker at takke de tre formnd for deres indtrngende taler .
Jeg m desvrre tilslutte mig fru Greens ord .
Det er stadig ikke lykkedes dette Parlament at omdanne sig fra en slags europisk forum til et parlament med virkelige befjelser .
Det br vi alle arbejde p , og dette budskab vil jeg ogs give videre til min gruppe .
<P>
For anden gang evaluerer vi , de tre politiske institutioner , situationen i Den Europiske Union samt den vej , vi tilsammen tilbagelgger p vej til det store Europas fdsel .
Vor gruppe vil gerne kunne glde sig over dette historiske perspektiv , men det er desvrre sdan , at ogs vi konstant konfronteres med tvivlen , angsten og uroen , som vore folk er strkt optaget af .
Beretninger om krig og store spndinger er for os en bekrftelse af , at usikkerheden og ustabiliteten efter den kolde krig endnu ikke er forsvundet fra vor verden .
Derfor er der mere end nogensinde brug for et strkt og organiseret Europa til at bringe fred og stabilitet , til at udstrle humanisme , social retfrdighed og frihed , vrdier som vi s gerne identificerer os med .
<P>
P trsklen til det ekstraordinre topmde i Dublin anmoder PPE-gruppen indtrngende om , at regeringskonferencen endelig vgner op .
Med hensyn til hndelserne i Irak var Unionen endnu en gang delt .
Der blev atter leveret bevis for , at den er magtesls , nr den ytrer sig med dissonans .
Hvilket minder os om den jugoslaviske tragedie , som den belgiske general Francis Briquemont , der var chef for FN-tropperne , for nylig aflagde vidnesbyrd om : Efter Bosnien ved jeg , at man som udenforstende m gribe ind , nr uskyldige borgere systematisk sls ihjel .
Jeg har i syv mneder vret vidne til de grusomheder , mennesker kan udstte andre mennesker for . Kun tusind kilometer fra Bruxelles !
Jeg skammede mig over at vre en europer i Sarajevo  .
<P>
Hvordan skal det kunne lykkes for os at udvide Unionen med fem til ti nye medlemmer , nr vi ikke p nuvrende tidspunkt er i stand til med femten medlemsstater at sikre Europas vsentlige interesser og myndighed ?
Hvordan kan vi overbevise vore medborgere om , at europisk integration er fremtidsperspektivet , nr vore institutioner er ude af stand til at stte sig ud over den nationale egoisme og til at varetage den flles europiske interesse ?
Ydermere fler vore medborgere sig usikre .
Den fri bevgelighed , grnserne der er bnet p vid gab , globalisering og frihandel byder p nye store chancer for konomisk vkst og beskftigelse .
Men hvis dette omrde , der er befriet for hindringer , fornemmes som et usikkert omrde , hvor grnseoverskridende kriminalitet , mafiaen , terrorismen og seksuel udnyttelse af brn - den store tragedie i mit eget land - fr en chance , hvis det fr en stor chance i dette frie omrde , vil modstanden mod den europiske integration tiltage yderligere .
<P>
Vi m ikke undervurdere vore medborgeres legitime nske om at den sikkerhed , der danner grundlag for den sociale kontrakt , bliver hndhvet .
Vi anmoder indtrngende om , at regeringskonferencen skaber hurtige og klare resultater inden for rammerne af den tredje sjle .
<P>
Hr. formand for Rdet , De er nu i frd med at forberede to vigtige topmder .
De kan gre en ende p usikkerheden og tvivlen .
De kan ogs skabe en dynamik , som selv de mest tilbageholdende medlemsstater ikke vil kunne st for .
Men der udkommer en del informationer om regeringskonferencens forlb .
Derfor har vi to vigtige sprgsml .
<P>
Det frste sprgsml , har regeringerne taget en beslutning om at afslutte regeringskonferencens forhandlingsrunde senest i juni mned 1997 under nederlandsk formandskab ?
Andet sprgsml , er det rigtigt , som det forlyder fra visse kilder , at Rdet allerede har fundet sig i , at dets mlstninger reduceres til et minimum , og at de reformer , der er en forudstning for , at en udvidet Union kan fungere effektivt , udsttes til en efterflgende regeringskonference ?
<P>
Jeg m eftertrykkeligt gre opmrksom p , at vi i vor gruppe ikke vil tage til takke med en traktat , der ikke indebrer et kvalitativt spring fremad , navnlig i henseende til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , til flertalsbeslutninger inden for det retlige samarbejde , til flertalsbeslutninger inden for den frste fllesskabsretlige sjle og til Europa-Parlamentets medbestemmelse .
<P>
Vi er klar over det hav af muligheder , der i det frste halvr af 1998 vil vise sig , nr godkendelsen af den nye traktat falder nsten sammen med at forhandlingerne vedrrende Maltas og Cyperns og ogs de fleste centraleuropiske kandidaters tiltrdelse kommer i gang , med afgrelsen om hvem , der hrer til i den Monetre Unions forreste felt og endelig med fornyelsen af de finansielle engagementer .
<P>
Vi er ligeledes klar over , at dette europiske halvr , det frste halvr i 1998 , rummer mange faremomenter , men at der samtidig fstes store hb til det .
Europa-Kommissionen bliver ndt til fuldt ud at spille sin rolle ved denne nye start , og vi vil ikke ngte den vor politiske sttte .
Samtidig med disse forhandlinger skal Unionen virkeliggre to vigtige grundlggende mlstninger .
At opfylde de konomiske kriterier for overgangen til den flles mnt .
Den offentlige mening i vore medlemsstater br overbevises om ndvendigheden af en sparsommelighedspolitik , uden hvilken bredygtig vkst ikke vil vre realisabel .
<P>
Den anden mlstning er , at der for hver dag , der gr , skal gres fremskridt i kampen mod vort samfunds krftsvulst navnlig ungdoms- og langtidsarbejdslshed .
Vor gruppe lgger stor vgt p respekten for mennesket , solidariteten og friheden , vrdier , der ikke kan overleve , nr den sociale struktur snderrives og nr udstdelse frer til , at millioner af mennesker marginaliseres .
Med fornyelse og kreativitet kan det europiske samfund tilpasses den voksende globalisering og mondialisering .
Mon vore politiske grupperinger , vore fagforeninger , vore foreninger har tilstrkkelig indsigt i rkkevidden af disse forandringer ?
<P>
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne citere Jean Monnet , og egentlig rder jeg alle til at lse hans 1.000 sider store biografi , for sledes at genopdage , hvad europisk integration i virkeligheden gr ud p .
Jean Monnet , der s tidligt som ved begyndelsen af den europiske integrationsproces over for dette Parlament udtalte :  Nous n ' avons que le choix entre les changements dans lesquels nous serons entrans et ceux que nous aurons su vouloir et accomplir  .
Det er vor udfordring . Det er udfordringen i vor sgen efter en europisk civilisationsmodel for det 21. rhundrede baseret p de vrdier , vi ynder at give udtryk for i dette forum , og som vi ogs via Den Europiske Union br virkeliggre .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , ba mhaith liomsa i dtosac bire cad mile filte a chur roimh Taoiseach na hEireann , John Bruton , ar an ocid specialta seo , ar an cad turas d go dt Parlaimint na hEorpa .
<P>
Jeg siger hjertelig velkommen til den irske premierminister , John Bruton , i anledning af dette , hans frste besg i Europa-Parlamentet .
Jeg nsker ham held og lykke med Irlands formandskab for Den Europiske Union .
<P>
Det er mig en stor re at vre til stede i salen i formiddag og lytte til den forhandling , der hidtil har fundet sted .
Jeg er stolt over , at jeg er her , og jeg stter stor pris p de bemrkninger , der er blevet fremsat i formiddag .
<P>
Reprsentanterne for de 15 medlemsstater er ved at udarbejde forslag til ndringer af de europiske traktater , som det irske formandskab hber at have klar tids nok til , at de kan forelgges topmdet i Dublin i slutningen af ret .
Dette er en ambitis tidsplan , og jeg hber , den kan overholdes .
Men jeg mener , det er meget vigtigere at opn enighed om en rkke initiativer med henblik p at tackle de grundlggende sprgsml , som for jeblikket i srdeleshed optager de europiske borgere , selv hvis dette indebrer , at forelggelsen af et revideret traktatudkast udsttes til nste r .
<P>
Jobskabelse br vre regeringskonferencens verste prioritet .
I de fleste af vore lande ligger arbejdslshedsprocenten fortsat p et uacceptabelt hjt niveau .
I dette efterr trder millioner unge , der har forladt skolen og andre lreanstalter , ind i arbejdsstyrken og sger aktivt deres frste job .
De fleste af dem vil have alvorlige vanskeligheder med at finde beskftigelse af en god kvalitet , ligesom deres forgngere sidste r og desvrre ogs ret fr .
<P>
Forhandlingerne p regeringskonferencen giver medlemsstaterne mulighed for at koncentrere Unionens politikker om initiativer , som aktivt vil fremme en vkst i beskftigelsen i alle vore lande .
Kommissionens formand forelagde en rkke forslag p det seneste europiske topmde , som besad potentialet til at kunne indlede denne proces med at omdirigere Den Europiske Unions ressourcer til at lse arbejdslshedsproblemet .
Desvrre udviste de europiske ledere meget lidt reel entusiasme og stillede ikke de finansielle midler til rdighed til hr . Santers forslag , som ville indebre samordnede foranstaltninger p europisk plan .
Jeg mener , at dette var en stor fejl .
<P>
De europiske lande har i de seneste r ikke vret i stand til at gre alvorlige indhug i deres arbejdslshedsprocenter ved hjlp af ensidige initiativer .
Samtidig har vore vsentligste konkurrenter p verdensmarkedet - De Forenede Stater og landene i Det Fjerne sten - oplevet en strk vkst i beskftigelsen .
Den Europiske Union , den strkeste handelsblok i verden , er ved at blive udkonkurreret af bde USA og Det Fjerne sten .
Det skal vre de europiske lederes prioritet at vende denne udvikling , og de 15 medlemsstater kunne som et frste skridt opn enighed om at gre jobskabelsen til Den Europiske Unions verste politiske prioritet ved at optage dette princip i enhver ny traktat , som mtte blive resultatet af regeringskonferencen .
<P>
Den anden prioritet som led i regeringskonferencen br vre foranstaltninger til bekmpelse af den internationale narkotikahandel , som er ansvarlig for meget af den kriminalitet , der nu er en del af hverdagen i vore samfund .
Narkotikahandelen er et internationalt anliggende og kan kun tackles behrigt ved hjlp af en effektiv international indsats .
Den Europiske Union er i stand til at bist de nationale politi- og toldmyndigheder i deres bestrbelser p at bekmpe denne svbe p betingelse af , at der p nationalt plan findes den politiske vilje til p europisk plan at samarbejde p de omrder , hvor det tvrnationale samarbejde kan vre hensigtsmssigt .
Hvis Den Europiske Union fortsat skal finde sttte hos flertallet af vore borgere , skal den vise , at den er i stand til at medvirke til at finde lsninger p de store problemer , samfundet str over for .
<P>
For jeblikket er de flles problemer , som praktisk talt alle de 15 fllesskabslande har , hj arbejdslshed , ulovlig narkotikamisbrug og kriminalitet i forbindelse hermed .
Udfordringerne er store for det irske formandskab .
Jeg nsker det held og lykke .
Jeg ved , at det har udfrt et kolossalt forarbejde i et forsg p at sikre et vellykket formandskab .
Men det kan kun lykkes , hvis de vrige medlemsstater er rede til ogs at yde en indsats .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Kre kolleger , de nste par r kommer til at vre afgrende for Den Europiske Unions fremtid . Enten udvikler Unionen sig til en hjrnesten i vor verdensdels geopolitiske stabilitet , eller den ender med at blive arnested for ustabilitet .
Den Monetre Union og regeringskonferencen kan afgrende styrke Unionen , men de kan ogs tilvejebringe en dobbelt todeling i Europa . En mellem medlemsstaterne indbyrdes og en mellem regeringerne og befolkningerne .
I jeblikket anser jeg den anden mulighed for at vre mere sandsynlig end den frste .
Hvorfor denne advarsel ?
Fordi Den Europiske Union set med sine borgeres jne er blevet en slags autistisk organisation .
Unionen lytter ikke til sine borgere .
Borgeren gr sig sine bekymringer med hensyn til arbejde , kriminalitet , international sikkerhed , men p regeringskonferencen taler forhandlerne om andre ting , ting som antallet af junior-kommissrer .
Ydermere lader Unionen , nr den taler om borgerens bekymringer , tit ikke handling flge ord .
Ogs i dag er der blevet sagt mange smukke ord , men hvor bliver handlingen af ?
<P>
En flles udenrigspolitik har medlemsstaterne lovet i Maastricht , men i Bosnien var og er Unionen politisk irrelevant , og i Mellemsten spiller Frankrig cavalier seul .
Vi anser asylpolitikken og narkopolitikken som sprgsml af flles interesse , var hvad medlemsstaterne lovede i Maastricht , men da det kom til optagelse af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien lod de fleste medlemsstater Tyskland st alene , og dialogen mellem Frankrig og Nederlandene om narko er en dialog mellem dve .
Der vil blive tilvejebragt et flles marked , var hvad medlemsstaterne lovede allerede forud for Maastricht , men p hjemmefronten blser de samme lande p det , de er blevet enige om i Bruxelles .
Alene p delomrdet offentlige udbud verserer 35 overtrdelsesprocedurer mod dem .
Der indfres et unionsborgerskab , var hvad medlemsstaterne lovede i Maastricht , men borgeren fr ingen kontrol med politiets og justitsmyndighedernes optrden i Europa , hverken via Europa-Domstolen eller Europa-Parlamentet .
<P>
Sledes smuldrer Unionens trovrdighed .
Den truer med at blive en organisation af ml uden midler , af lfter uden flger , af ord uden handling .
Men jo mindre trovrdig Unionen er , jo mindre er chancen for , at regeringskonferencen ratificeres af alle femten lande .
Og chancen er lille i forvejen . I srdeleshed i de lande , der ikke vil f lov til at vre med i den flles mnt .
Og hvis regeringskonferencen ikke ratificeres , vil tiltrdelsen af lande som Polen og Ungarn blive yderligere forsinket .
Det er alts p tide at handle .
Det er p tide , at vore regeringsledere stter en stopper for en yderligere erosion af Europas trovrdighed .
Det er p tide , at vore medlemsstater endelig bemyndiger Unionen til at skride ind over for vor tids tre vigtigste svber , nationalisme , kriminalitet og arbejdslshed .
<P>
Landene i Unionen har ikke nsket at bekmpe folkemordet i Bosnien . Ej heller synes de at ville forhindre opdelingen af Bosnien langs etniske linier .
Der er for Europa kun n refuld vej tilbage , nemlig at aftvinge , at sigtede for krigsforbrydelser udleveres til Krigsforbryderdomstolen i Haag .
Er Det Europiske Rd villig til at udve det forndne pres ?
Er Unionen villig til at ngte Kroatien optagelse i Europardet , indtil prsident Tudjman udleverer kroatiske sigtede ?
Er unionslandene i Sikkerhedsrdet villige til at udskyde ophvelsen af de konomiske sanktioner mod Serbien , indtil prsident Milosevic udleverer de herrer Karadzic og Mladic .
Det er det afgrende , handling og ikke ord .
Unionen er ingenting , hvis ikke den er et retssamfund , som hr . Hnsch med rette sagde for et jeblik siden .
Det glder ogs kriminalitetsbekmpelsen inden for vore grnser .
P intet punkt er en ndring af traktaten mere pkrvet . Derfor mit sprgsml til hr .
Bruton , er Det Europiske Rd villig til at plgge regeringskonferencen at integrere bekmpelse af svindel , bekmpelse af narko og af handlen med kvinder og brn i den frste sjle ?
Kun p den mde kommer der handling .
<P>
Bekmpelsen af arbejdslsheden er primrt medlemsstaternes ansvar .
Unionen har kun en supplerende opgave . Men lad den s ogs udfre den opgave .
Er Rdet villig til langt om lnge at tage de beslutninger , erhvervslivet har bedt om i revis , som harmonisering af selskabsskatten og indfrelse af en selskabsstatut .
Allerede det sidste skridt ville indebre en rlig konomisk indsprjtning p 30 milliarder ECU .
<P>
Der ydes alt for hj statssttte i medlemslandene .
Det rigeste land , Tyskland , gr i spidsen , nr det glder udbetaling af konkurrenceforvridende subsidier .
Jeg komplimenterer da ogs Kommissionen for , at den i tilfldet Sachsen har mindet Tyskland om dets traktatlige forpligtelser .
Kommissr van Miert har udfrt et fortrffeligt stykke arbejde p det punkt .
Men i tilflde af sttte til de kriseramte flyselskaber er Kommissionen fortsat alt for kulant .
Hvornr er den sidste sttteoperation nu endelig den sidste sttteoperation ?
<P>
Hr. formand , kre kolleger , Unionen taler for meget om uvsentlige og for lidt om vsentlige ting .
Det glder ogs for Parlamentet .
Det glder ligeledes for Kommissionen , der burde lgge strre vgt p sin rolle som Unionens motor , men bekmpelsen af Unionens trovrdighedskrise er frem for alt en opgave for Rdet .
Rdet br lytte til befolkningen . Befolkningen nsker , at Europa srger for frihed , for ret og for arbejde .
Ikke i ord , men i handling .
Det er alts det , det skal dreje sig om . Under det irske formandskab og siden hen under det nederlandske .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , denne debat er uden tvivl en enestende lejlighed til , at befolkningens reprsentanter og de europiske institutioner beskriver situationen i Den Europiske Union og hvordan de demokratiske institutioner fungerer .
Vi vil og skal med hj stemme fortlle , hvad der bekymrer , foruroliger og begejstrer hovedpersonerne i det daglige liv , modtagerne af de store politiske og konomiske beslutninger .
Vi nsker at fortlle og vurdere det , som diskuteres i parlamenterne og medierne i vores lande .
<P>
Den frste vision er bekymrende .
Som De alle ved , er der iflge de officielle statistikker 18 millioner arbejdslse - lidt over 10 % af den aktive del af befolkningen .
Halvdelen er langtidsledige med meget f muligheder for at komme ind p arbejdsmarkedet og i stigende grad afhngige af det sociale system .
En tredjedel er under 25 r .
50 millioner europere lever med mindre end minimumslnnen .
Den rigtige betegnelse er 50 millioner fattige , hvoraf mere end 2 millioner ikke har nogen bolig .
<P>
Hr. formand , det er ikke min hensigt at komme med dommedagsudtalelser , men det er pkrvet uden omsvb at omtale alle disse problemer , som vi nsker at finde en lsning p .
Det er ndvendigt at tale i det sprog , manden p gaden forstr , og derefter tale om makrokonomiske politikker , dobbelte samfund og strukturel arbejdslshed .
Vi skal forst og dele den bekymring og den angst for fremtiden , som store dele af samfundet fler .
Vi skal srge for , at disse flelser ikke kommer til at danne grobund for den racisme og det fremmedhad , som 13 millioner immigranter er offer for , navnlig de , som ikke har opholdstilladelse .
<P>
Med disse udsigter er vores gruppe meget kritisk over for den beslutning , regeringerne har truffet om p regeringskonferencen at ngte at overveje virkningerne af den nuvrende model af Den Monetre Union .
Deres synspunkt og deres faste holdninger gr opnelsen af den flles mnt og gennemfrelsen af en politik , der prioriterer arbejdslsheden hjt , til uforenelige strrelser .
Dette modstningsforhold p kort og mellemlang sigt br forklares over for offentligheden , over for det europiske folk , s det kan overveje og beslutte .
I et demokrati er der ingen mening i , at propagandaen forhindrer informationen , de fuldt ud ansvarlige beslutninger og somme tider en fornyet overvejelse af beslutningerne .
<P>
Hr. formand - og jeg henvender mig ogs navnlig til hr . Santer , som jeg nsten opgiver at overbevise , og til rdsformanden - for at opfylde konvergenskriterierne nedbringer man i mange lande i Unionen de offentlige underskud drastisk ved at reducere udgifterne , samtidig med at man foretager et massivt salg af statens ejendomme og en deregulering af arbejdsmarkedet .
Alt sammen med det i princippet prisvrdige forml at snke inflationen .
Denne logik er net frem til Europa-Parlamentet med nedskringerne i de midler , der sttter samhrigheden , og med anvendelsen af overskuddet fra den flles landbrugspolitik .
Derudover reduceres de sociale hjlpeforanstaltninger vsentligt .
Med alle disse foranstaltninger forhindrer man , at der skabes arbejdspladser , og angsten i befolkningen vokser .
Men her kommer det mest interessante : Det paradoksale er , at man med disse foranstaltninger ikke opfylder konvergenskriterierne .
Grunden er let at forst , for selv om man i visse lande opnr minimale inflationstal , har den utrolig store konkurrence , vi er udsat for , gjort , at afstanden til konvergenskriterierne , nemlig gennemsnittet af de tre lande med mindst inflation - er get .
Det er et endelst kaplb om at n en konvergens , som kommer lngere og lngere vk fra os .
<P>
Med disse monetaristiske politikker kommer man blot til at betragte arbejdspladsen som mangelvare p markedet uden at respektere demokratiets vrdikodeks , som br tage udgangspunkt i mennesket , og uden at tage de fremtidige politiske , konomiske og sociale omkostninger ved arbejdslsheden i betragtning .
<P>
Vejen frem er efter vores mening en anden .
Vi skal bevge os henimod den flles mnt med beskftigelsespolitikker og sociale samhrighedspolitikker med en parallel skattemssig harmonisering .
Det ville give mening og tillid til mnt , der virkelig var flles for alle europerne .
En monetr union med en politisk union .
<P>
Det er ndvendigt at komme videre med definitionen og konsolideringen af de europiske institutioner inden for deres kompetencer med en tt forbindelse til de nationale institutioner , som kan afhjlpe det demokratiske underskud .
Vi kan ikke lade den lejlighed g os fra os , som regeringskonferencen er , til at styrke institutionerne og bringe dem nrmere borgerne .
<P>
Vi sttter  fllesskabsgrelsen  af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og justits- og indenrigspolitikken , fordi det er ndvendigt , at Europa har n stemme p den internationale scene , hvor magtens sprog har frste prioritet , i en verden , hvor der er sket en globalisering af konomien , og hvor organisationer uden demokratisk legitimitet , som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond , trffer de vigtigste beslutninger .
<P>
Vi nsker og krver institutioner , der er tt p befolkningerne og ansvarlige over for dem , europiske institutioner hvor der er mulighed for information og overvejelse , inden beslutningerne tages , og for en efterflgende evaluering af resultatet af politikkerne .
Kun p denne mde vil det vre muligt at give demokratiet nyt liv og afhjlpe den manglende motivation , demoraliseringen og angsten hos en stor del af det europiske samfund .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil slutte med at henvende mig direkte til Dem : Vi har tillid til , at det irske formandskab er i stand til p regeringskonferencen at fremme den politiske union og til at foresl , at man pny overvejer den konomiske og monetre ramme .
De ved udmrket , at det er de kloge , der retter deres fejl .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr .
Hnsch , hr .
Bruton og hr . Santer , mine damer og herrer , til gavn for hvem er Europa , er EU egentlig der ?
Er Europa der til gavn for menneskene eller menneskene til gavn for Europa ?
Enhver i Parlamentet vil sige , at naturligvis er Europa der til gavn for menneskene .
Enhver vil sige , at naturligvis skal Europa ikke jage borgerne angst og skrk i livet , men give dem tryghed og hb .
Naturligvis skal Europa vre et beskyttelsesfllesskab , hvor de grundlggende rettigheder er garanteret .
Naturligvis skal Europa gre menneskenes liv mere fredeligt og mere sikkert .
Nr det hele er s naturligt , hvorfor handler Den Europiske Union s egentlig ikke i overensstemmelse med det ?
Hvorfor sker der s det modsatte f.eks. under dkke af Maastricht-kriterierne ?
Kan og m det vre muligt , at sociale og demokratiske landvindinger nedskres for at opfylde disse kriterier ?
Det store flertal af menneskene skal lide , for at erhvervslivet kan blomstre og en urealistisk tidsplan kan overholdes .
Det er den katastrofale viderefrelse af en politik , som har frt os dertil , hvor vi nu befinder os .
Europa er langt vk fra sine borgere , der er vokset en antieuropisk bevidsthed frem , og den vil vokse videre , fordi menneskene har en flelse af kun at vre brikker p det europiske brt i et spil , hvor industrien og erhvervslivet vinder .
<P>
Menneskene vil sprge os :  Hvad skal vi med Den Monetre Union , nr den skader os allerede inden sin indfrelse ?
 . Vi skal tage os i agt for at gre Europa til en klle , som delgger det , der i de seneste rtier er opbygget af sociale og demokratiske rettigheder !
I sidste instans vil nemlig ikke kun disse landvindinger og rettigheder vre delagt .
Rdet , de nationale regeringsinteressers klub , leger med ilden , hvis det tror , at det kan suspendere de ptrngende ndvendige reformer med henblik p et mere samlet Europa , social kologi , demokratiske principper , dvs. ogs deltagelse , gennemsigtighed og offentlighed , og gre de ml , vi har fastsat for regeringskonferencen , absurde .
Konsekvensen ville ikke vre et andet , solidarisk Europa , men en renationalisering af politikken og fdrelandenes genopblomstring .
Sledes er den politiske kamp for et borgerretligt grundlag i dag et sprgsml om den europiske integrations overlevelse .
Medlemslandene , regeringerne vil skulle lre , at demokrati ikke forstyrrer den europiske udvikling , men derimod er en grundlggende forudstning for den .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , idet jeg henviser til mit sidste indlg om situationen i Unionen , kunne jeg fle mig fristet til at gentage nsten ord for ord , hvad jeg dengang sagde .
<P>
P trods af manges gode vilje vinder skepsissen terrn .
Et klima af intolerance , fremmedhad og vold vinder frem i Europa .
Kogalskabsaffren har ikke forbedret Unionens image , selv om denne langt fra er den hovedansvarlige for denne katastrofe .
I de fleste lande i Unionen er den konomiske situation meget drlig , og arbejdslsheden er stadig hj .
I den forbindelse beklager vi , hr. kommissionsformand , at Deres pagt for beskftigelsen kun vakte s lidt entusiasme hos regeringerne .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortstter med at skuffe dens varmeste tilhngere .
S sent som i denne sommer har vi i forbindelse med konflikten i Irak og det strke amerikanske modtrk , savnet , at der end ikke blev vedtaget en flles holdning .
Endnu en gang var det billede , vi efterlod , et billede karakteriseret af ubeslutsomhed og uenighed .
<P>
De herrer formnd , jeg vil gerne understrege tre srlige punkter , der bekymrer os .
Hvad regeringskonferencen angr , lader udtalelser , der hidrrer bl.a. fra mit lands myndigheder - men ikke kun dem - forst , at man vil opgive at n frem til en ambitis reform og lade sig nje med minimale ndringer .
Eftersom de samme myndigheder samtidig lover Polen en snarlig tiltrden - hvilket jeg personligt glder mig over - ser jeg en alvorlig selvmodsigelse i dette , for hvis denne udvidelse skal lykkes , er det ndvendigt frst at indfre betydelige institutionelle reformer .
Et heldigt udfald af regeringskonferencen er en betingelse for det heldige udfald af udvidelsen , men i dag str regeringskonferencen i stampe .
<P>
Mit andet punkt er mere direkte henvendt til kommissionsformanden og vedrrer de offentlige tjenesteydelser .
Kommissionen synes at fremture i en holdning , der er nonchalant over for Parlamentet , og som er imod eksistensen af offentlige tjenesteydelser , og det , de str for hos befolkningerne .
Den 9. maj i r stemte vi om ndringsforslag til et direktivforslag om postvsenet .
Debatten var hed og Parlamentets stillingtagen modent overvejet .
Og vi finder s ud af , at Kommissionen i dens nye version ikke har bevaret nogen af Parlamentets vsentligste ndringsforslag .
En sdan mde at agere p er naturligvis politisk uacceptabel .
Den er i modstrid med de regler for god praksis , som vi har forpligtet os til at overholde , og i det foreliggende tilflde viser den , hvor lidt vgt Kommissionen fortsat hfter ved dette grundlggende begreb om offentlige tjenesteydelser i borgernes almene interesse .
<P>
Og jeg vil endelig nvne kogalskabskrisen .
Endnu en gang beklager vi , at den britiske regering forsinker de procedurer , der ville gre det muligt at komme ud af krisen og genskabe tilliden hos forbrugerne .
Vi anmoder indtrngende Rdet og Kommissionen om at udvise al mulig fasthed for endelig at f denne krise bragt til ophr .
<P>
I dette triste klima vil jeg gerne udtrykke en hbets tone .
Den henvender sig til Dem , hr. rdsformand .
Deres europiske engagement , Deres vilje til at n til resultater med den flles valuta , Deres nske om at finde lsninger p beskftigelsen og de sociale problemer , Deres vilje til at styrke samarbejdet med landene i Centralog steuropa p en pragmatisk og effektiv mde , alt dette indgyder os mod , og det takker vi Dem for .
Vi nsker , at De vil f held med Dem , men ikke kun p de omrder , som jeg lige har nvnt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
De herrer formnd , kre kolleger , drftelserne ved regeringskonferencen - som to tredjedele af europerne aldrig har hrt tale om - viser med al tydelighed den meget store uenighed , der hersker om ml og midler for den europiske konstruktion .
<P>
I virkeligheden er det sdan , at der i stedet for en union , som De udstyrer med alle mulige gode egenskaber , etablerer sig kaos .
Lsrivelsesbevgelser ser dagens lys .
Belgien trues af oplsning .
Tyskland forsger at anvende planen om en konomisk og monetr union til at genvinde sin tidligere indflydelse i st .
Frankrig , der fler sig desorienteret p grund af visse af dets lederes strategiske og taktiske fejl , synker ned i et klima prget af konomisk krise og vil ikke opfylde Maastricht-kriterierne i 1997 , med et reelt underskud p de offentlige budgetter , der er mere end 4 % af BNP og dette p trods af alle forsikringerne om det modsatte .
<P>
Endnu en gang nsker Kommissionen at overbevise os om , at nsten alt gr godt , og at situationen for det , der ikke gr s godt , vil kunne forbedres blot ved at forflge integrationen i ilmarch .
Men disse optimistiske erklringer skjuler kun drligt frygten for et negativt resultat af regeringskonferencen , hvis minimalistiske ml fra nu af vil blive reduceret til indfrelsen af den flles valuta .
<P>
Der er sket meget siden Lamers-rapporten , der slog til lyd for et fderalt Europa !
P trods af Deres nske om at foranledige , at denne konference afsluttes hurtigst muligt , vil De ikke , hr. kommissionsformand , slippe for presset fra de franske og britiske parlamentsvalg .
<P>
Franskmndene afviser rent faktisk i overvldende grad Deres overnationale opfattelse af Europa og vil ikke lngere tolerere dette prk , der ligger fjernt fra deres interesser og daglige bekymringer .
Den franske regering vil i vrigt komme til at lide et alvorligt nederlag ved valget i 1998 som flge af dets europiske politik .
Tror De virkelig , at den regering , der flger efter - hvad enten det bliver en venstre- eller hjrefljsregering - ikke vil blive tvunget til at genforhandle konvergenskriterierne og den anden skaldte  stabilitets  pagt , der i vrigt er blottet for enhver retlig vrdi ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , Unionen forekommer mig at vre ret syg . Vi har 20 millioner arbejdslse , indre uro i medlemsstaterne og endda racistiske strmninger , som f.eks. Bossis i Italien , hvor de grnne skjorter p ny dukker op , som minder om brunskjorterne fra hine triste tider , og regeringer , som viser mangel p interesse for skabelsen af den centrale union , som er forlberen for den politiske union .
<P>
Kommissionsformand Santer , der sker ingen uddybelse med hensyn til udvidelsen ved alene at tale om en ndring af afstemningsreglerne .
Udvidelsen kan ikke finde sted , frend den politiske union er gennemfrt .
Denne bestr i det mindste i et flles forsvar , en flles bekmpelse af arbejdslsheden og et effektivt fungerende EUROPOL , som ikke synes mig at virke srlig godt , og det vil igen sige at overdrage nogle af de nationale selvbestemmelsesomrder til en overordnet europisk institution .
Der er ikke tale om noget af dette og derfor ikke om nogen politisk union .
Vi m flgelig tage mod til os og sige , at udvidelsen frst vil kunne drftes , efter at vi har gennemfrt den politiske union . Europa er nemlig ikke blot en fransk-tysk akse , men vi er alle forpligtet til at give politiske svar p politiske kendsgerninger .
I modsat fald sker der det , som allerede er sket i Irak og andre lande , med det , Europa efterhnden har opbygget .
<P>
Den , som ikke er enig heri , arbejder faktisk p at hindre dannelsen af den europiske politiske union , han nsker enden p Europa og er afhngig af srinteresser , som er forbundet med visse konomiske kredse og tillige visse lande inden for Europa og andre lande uden for Europa p den anden side af Atlanterhavet .
<P>
Vi nsker et Europa , der giver garanti for strre sikkerhed for sine egne borgere , der fortolker deres behov , og som ikke er et fundamentalistisk Europa , kort sagt et politisk Europa , der garanterer bde den kulturelle og den konomiske vkst .
Og dette glder ogs afskaffelsen af det demokratiske underskud , som Europa-Parlamentet endnu lider under .
<P>
Jeg hber , at det irske formandskab vil arbejde for at genoplive debatten om den politiske union , ogs selvom dette kan bevirke en udskydelse af udvidelsen , og behandle disse problemer ved brug af Maastricht-traktaten i en konstruktiv nd , men under iagttagelse af de bestende forhold i vore lande .
Man kan ikke g imod historien og srlig ikke mod den europiske befolknings krav .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , mine damer og herrer , sdan en forhandling giver jo ogs altid mulighed for en selvkritisk undersgelse af , om vi tidligere har gjort det hele rigtigt i forhold til de flles ml .
Nr der i Parlamentet anvendes en kritisk tone , er dette vigtigt og ndvendigt .
Men det ville ogs vre godt , hvis Kommissionen og Rdet i det mindste verbalt artikulerede noget af denne kritiske bevidsthed .
Det er noget skuffende , at man , nr man ved , at man befinder sig i vanskeligheder , s ikke selv beskriver dette kritisk og klart .
Vi ved jo alle , som det ogs allerede er nvnt flere gange , at vore borgere ikke kun bliver mere og mere skeptiske og kritiske over for Europa , men frem for alt ogs mere og mere uinteresserede .
Det er jo meget farligere !
Borgere , som tager kritisk stilling til Europa , foretrkker jeg i hj grad frem for borgere , som overhovedet ikke lngere beskftiger sig med Europa !
Dem kan man heller ikke lngere n ud til .
<P>
Europa - hvem er det egentlig ?
Hvem er egentlig skyld i denne tilstand ?
Her kan man ikke komme uden om virkeligheden , og i forbindelse med magtfordelingen er antallet af medlemslande nu engang fortsat af afgrende betydning .
Ogs Parlamentets magt er vokset .
I trekanten er det dog stadig Rdets , medlemsstaternes vinkel , der er den strkeste .
Her er det nemt at udpege , hvor der er svigtet .
Vi ved alle , hvor skoen trykker i relation til borgerne .
Men med hensyn til beskftigelse , med hensyn til udenrigspolitik , ogs i forbindelse med den indre sikkerhed sker der ikke noget .
Den tunge tanker Europa med 12 kaptajner - den ene tykkere , den anden tyndere - kommer ikke ud af stedet , og den har ingen klar kurs .
S lnge dette er srdeles mrkbart som for jeblikket , s lnge medlemmernes hovedkasserere - vore finansministre - ikke omsider trffer afgrelse om , hvor meget Europa vi egentlig kan tillade os , eller sagt p en anden mde , hvilket Europa der er os hvor mange penge vrd , vil vi heller ikke komme ud af stedet her .
<P>
Det er ikke nok , nr vore regeringer - ogs min tyske forbundskansler , som jeg absolut tror det om , som god europer - hver dag besvrger , hvad vi nsker i fllesskab .
Men hvis mandskabet - og finansministeren i forreste linje - p den ene side plyndrer kassen og s igen kritiserer Europa , fordi den ene og anden opgave ikke udfres , s m det ogs styrke nationale tendenser og bidrager ikke til at modvirke dem .
Det er den situation , vi befinder os i .
Hvad kan vi gre imod det ?
Det frste ville vre en rlig , sober , og i givet fald ogs selvkritisk status fra Kommissionens og Rdets side .
Nu ved jeg , at kollegiale organer har vanskeligheder her .
Men hvorfor ikke have mod til , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , nr vi alle sammen ved , hvor problemerne ligger , at nvne disse ting klart , hjt og tydeligt , selv med fare for , at man kritiseres af andre for det ?
Sandheden er der ingen , der kan unddrage sig .
<P>
Hvis regeringskonferencen ikke hejser nogen yderligere sejl p vort flles europiske skib , vil vi uden fart under vanskelige vejrforhold og problemer med sikkerhed bringe Europa i fare .
S gud nde os , hvis situationen i verden fortsat udvikler sig som hidtil og alle Unionens sociale grundlag , ogs sikkerhedspolitiske og demokratiske grundlag , nedbrydes med det hrdtslende globaliseringsargument !
Jeg beder om noget mere mod !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
hr. formnd , p mit sprog er der tre ord , der begynder med  d  : desengao ( skuffelse ) , desencanto ( desillusion ) og desinters ( manglende interesse ) , som jeg mener udmrket afspejler det , de europiske borgere i jeblikket fler med hensyn til Europa .
<P>
Skuffelse , fordi Europa ikke lever op til forventningerne .
De , hr. rdsformand , har vret et godt eksempel : Alle formandskaberne begynder med en erklring , hvori det siges , at jobskabelsen har frste prioritet , og derefter er der meget f resultater .
Til sidst siger europerne : Vi tror ikke p disse herrer i Europa , der siger , at de vil skabe noget , som de s ikke er i stand til at skabe .
<P>
Desillusion .
Hvorfor desillusion ?
Jeg vil sige det i telegramstil .
Jeg vil sige det til hr .
Bruton . Den europiske holdning til Helms-Burton-loven er den rigtige .
Alle har forstet , at Europa har talt med n stemme og har sat sig op imod vores amerikanske ven ved at sige til ham , at han ikke kan gre det , han vil , uden vores sttte .
Omvendt er den manglende europiske holdning til USA ' s angreb i Irak en uheldig situation .
Folk sprger sig selv : Hvordan kan det vre , at vi kan blive enige i nogle tilflde og ikke er i stand til at tale med n stemme i andre tilflde ? Og endelig - jeg er enig i hr .
Puertas opfordring til at tale om emner , der interesser folk - forstr folk ikke noget om planlgningsceller , eller majoritet , eller positiv undladelse .
<P>
Manglende interesse .
Vi har alle talt om manglende interesse .
Den forrige taler har ogs talt om det .
Manglende interesse over for regeringskonferencen .
Hvorfor ?
Fordi ingen forstr , hvad der str p spil .
Fordi vi ikke har vret i stand til at presse poesien ind i politikken .
Fordi vi taler om emner , som ikke interesserer folk det mindste .
Folk er ikke interesseret i emnet flertalsbeslutninger eller i , om Regionsudvalgets uafhngighed skal styrkes .
De er heller ikke interesseret i , om man skal inkludere et katalog om menneskerettigheder i traktaten eller ej .
Nej .
Det , folk har brug for , er at blive mobiliseret af ideer .
Hr .
Santer nvnte fr de ideer , som gav anledning til Fllesskabet i 50 ' erne : Freden , forsoningen ...
Disse ideer overbeviser ikke nogen i dag , for alle de unge er vokset op med fred , gudskelov .
I dag skal vi finde andre idealer , der kan mobilisere folk , og jeg tror ikke , der findes andet storslet ideal end det store Europa .
Vi skal skabe udvidelsens Europa .
Det er det ideal , vi skal mobilisere europerne med .
Men for at kunne dette , for at vre i stand til at foretage den store udvidelse , er det ndvendigt frst at tage et skridt .
Det er ndvendigt , at regeringskonferencen , at reformen af traktaterne bliver en succes , for hvis det ikke er en succes , hvis vi ikke laver et mere effektivt , mere demokratisk og mere gennemsigtigt Europa , vil udvidelsen blive umulig , og vi vil derfor g tilbage til en epoke kendetegnet ved bogstavet  e  : Euroforkalkning , europessimisme og euroskuffelse .
Sdan m det ikke blive .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi gr i dag status over tilstanden i Unionen p trskelen til to begivenheder , der vil blive afgrende for Europas fremtid , nemlig udvidelsen af Unionen og frem for alt gennemfrelsen af den flles mntenhed .
Der vil blive tale om en proces , der vil vare i nogle r , og to faser , hvori Europa endelig vil blive til noget eller falde til jorden !
P denne vej m vi give processen et reelt indhold og med et helt kontinents styrke bekmpe og overvinde vore befolkningers problemer i forbindelse med arbejdslsheden , skabe en konomi , der str forbrugerne og virksomhederne nr , sikkerhed i fred , beskyttelse af brn mod nedvrdigende forhold og social retfrdighed .
<P>
Dette er udtrykt s godt af kommissionsformand Santer p den mde , at man skal nrme politikken til borgerne .
Dersom vi ikke giver den et indhold , som vedkommer borgerne i Den Europiske Union , vil denne ikke f strre virkning end et nlestik og blive bervet sit indhold . Udadtil vil den synes fuldstndig , men i realiteten vil den vre tom og virkningsls .
<P>
En sidste betragtning vedrrende forholdene i dag .
Der er dem , som i dag arbejder p at dele de enkelte stater inden for deres grnser .
Dette vil vre det samme som den frste fase i en opbrydning af hele Fllesskabet og flgelig bringe vor fremtid i fare .
Vi , alle vi , der har sde her i salen , skal bekmpe delingen og arbejde for et Europa , der er forenet i sine indbyrdes forskelle og selvstndighed p forskellige omrder , men dog forenet .
Lad os sammen arbejde for det , der forener os ; det vil altid vre mere omfattende end det , der skiller os !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , siden 1940 ' erne har der vret fred i Europa .
Den enkelte generation skal alligevel selv finde og skabe sit eget Europa , og jeg tror ikke , at Jean Monnet i denne sammenhng vil vre nogen skytshelgen for de kommende generationer .
<P>
Den Europiske Unions vigtigste opgave er dog langt fra udfrt . I dag forbindes freden nemlig ogs med , at borgerne fler sig som en del af et samfund , og at brn ikke mishandles , og at konomien tilpasses kravene om miljbeskyttelse .
Hvis MU ' en gennemfres for hurtigt , vil vi bestemt blive konfronteret med disse problemer , og det bliver dyrt .
<P>
Hr. formand , sttte til tobaksdyrkning er et sikkert udtryk for nedsat tankevirksomhed , men det er endnu mere irrationationelt at tro , at problemerne p vores kontinent kan lses ved at bygge flere tusinde kilometer motorvej og ved at sttte kmpevirksomheder .
<P>
Permanente arbejdspladser skabes bedst , hvis der gennemfres en kologisk skattereform .
Vi kan ikke engang overfre vores model til Central- og steuropa for ikke at sige til den vrige verden .
Det er faktisk sdan , at kun Den Europiske Union er tilstrkkelig stor og i stand til ndre de globale spilleregler , og det er dette sprgsml , som Unionen str over for ved WTO-mdet i Singapore i december .
<P>
S kan man tage fat p brnearbejde , styrkelse af miljbeskyttelsen og stille forslag om at begrnse den globale spekulation .
Men borgerne br ogs have mulighed for at pvirke Unionens stadig voksende aktiviteter p verdensplan , og derfor br man bestemt ikke glemme demokratiet og benheden under regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Bonde">
Hr. formand , m jeg ikke give rdsformanden , John Bruton , et forslag til tale , nr han den 5. oktober byder velkommen til ekstra topmde i Dublin :
<P>
Kre kolleger , velkommen til Dublin .
Der er nu 21.392 forordninger , direktiver og andre retsakter , som binder borgerne .
Jeg foreslr , at vi rydder op i dem i stedet for at lave endnu flere regler .
Hvordan skulle man kunne f et demokrati til at fungere for almindelige mennesker , nr jeg ikke er i stand til at finde frem til retstilstanden p et omrde uden sagkyndig assistance ?
Love , der vedrrer de samme emner , m skrives sammen , gres overskuelige og tilgngelige , s vi alle kan finde rundt i dem og luge ud .
Aviserne skriver , at der fortsat laves hemmelige protokoller , som siger noget andet end de offentliggjorte love .
Lad os offentliggre samtlige eksisterende protokoller og sige til vores ministre og kommissrer : Nu er det slut med hemmelig lovgivning . Vi vil aldrig forsvare hemmelige vedtagelser .
Vi har alle forfatninger , som forlanger , at lovene vedtages i bne , demokratiske forsamlinger .
Rdets forhandlinger og afstemninger om EF-love m bnes .
Vi m ogs udvide borgernes aktindsigt .
Jeg foreslr , at vi sttter Europa-Parlamentets forslag om at bne mderne og at give automatisk aktindsigt , medmindre der er 2 / 3 flertal og en god konkret begrundelse for et afslag .
<P>
Tiden er kommet , hvor vi m rydde op og forenkle og skabe gennemskuelighed i stedet for at flygte fremad .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , Rdets redegrelse indeholder desvrre ikke noget om den mest flagrante krnkelse af folkenes ret til selvbestemmelse , der foregik for nogle timer siden .
<P>
Jeg taler rent faktisk hverken om det tilintetgjorte Tibet eller om det fjerne Timor , hvis befolkning forflges p det grusomste .
Det er sandt , at der kun er tale om kristne .

Det er uden tvivl ogs forklaringen p den totale tavshed omkring det , der lige er sket i Libanon , hvor Syrien efter en utrolig parodi af et valg lige definitivt har gennemtrumfet sin domination med en parlamentsreprsentation til dens tjeneste og en fuldstndig fjelig regering .


<P>
Ingen her er blevet oprrte over , at Jacques Chiracs meget rige ven , Hafez-el-Assad har ladet kristne modstandere drbe eller fngsle efter at have afholdt uretfrdige Moskva-processer over dem for at hjlpe sin yderst hengivne ven , Hariris kandidater til at vinde .
Her tnker jeg isr p Samir Geagea , den ukuelige leder af den kristne modstandsbevgelse , der i tre r i al hemmelighed har vret i fngsel uden at se solen ; Samir , min ven , og alle de andre , som jeg mdte dernede , bliver torteret , forfulgt og efterstrbt , fordi de nsker at redde friheden og suverniteten for dette smukke cedertrernes land .
<P>
Men nr alt kommer til alt , s har Hafez-el-Assad , der myrdede vore faldskrmsjgere , ikke gjort andet end at stte fart i en proces , der er lig den , som mit eget land er offer for , nemlig en indvandringsblge , hvis art og omfang vil ndre de politiske , kulturelle og sociale srprg ved vort samfund fundamentalt .
Det nsker De imidlertid ikke at se .
Det vil vore folk en dag minde Dem om .
For sent , mske .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg vil gerne henvende mig til det irske formandskab for at udtrykke min lyknskning og min anerkendelse .
Min lyknskning for det arbejde , De udfrer : I den knappe tid , der er get , siden Irland overtog formandskabet , har Irland vist sine store evner , og den irske regering sin store ansvarlighed .
Og min anerkendelse , fordi vi p grundlag af dette arbejde hber , at vi , nr det irske formandskab afsluttes , er net et skridt lngere i den europiske opbygning .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Dem for Deres tale .
Jeg tror , den har vundet bred anerkendelse i denne forsamling .
Jeg vil gerne sige til Dem , at jeg er enig i Deres ideer , og navnlig i det spring , der er taget , ved at f de idealer , Den konomiske Union baserer sig p , til at stemme overens med de konkrete ml , vi skal n .
Jeg mener , De har kombineret en stor portion idealisme med en stor portion realisme i Deres tale .
<P>
Jeg mener , Deres bemrkning om globaliseringen af konomien og de udfordringer , den indebrer for vores konkurrenceevne , er vigtig , men samtidig mener jeg ikke - og jeg gentager hvad tidligere talere har sagt - at vi kan tro , at konkurrenceevnen kan skabes p bekostning af det sociale system .
Den europiske praksis har siden 1945 og indtil nu vret , at vi har opnet en meget hj grad af konkurrencedygtighed med en forgelse af vores sociale velfrd og af ligeretten for vores borgere .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne understrege et aspekt , som jeg er sikker p er meget vigtigt for Dem .
Det er samhrighedsproblemet .
Den Europiske Union har opnet denne grad af konomisk udvikling ved at g imod en grundlggende konomisk lov .
Nr man opbygger en konomisk union , nr man forener et omrde , plejer der at opst en meget stor uligevgt .
Mske er det bedste eksempel det , der skete i USA efter borgerkrigen 1861-1865 , da der opstod en enorm rigdom i nordstaterne og en enorm fattigdom i sydstaterne .
Den Europiske Union har formet at undg dette .
Den har formet , at forskellene mellem regionerne ikke er blevet strre . At de rige regioner har udviklet sig , men ikke p bekostning af de fattige regioner .
<P>
P nuvrende tidspunkt str vi over for en vigtig udfordring : Den konomiske og Monetre Union .
Med Den konomiske og Monetre Union nedrives en anden eksisterende barriere med den deraf flgende risiko for , at der kan opst uligevgt mellem de rigeste og de fattigste regioner .
P nuvrende tidspunkt er der nogen , der taler om at nedlgge strukturfondene , strukturpolitikkerne , landbrugspolitikken og Samhrighedsfonden for at n andre ml .
Hvis dette sker , vil Europa st over for en social og konomisk krise , som vil bringe den europiske opbygning i fare .
Jeg opfordrer formandskabet til at fortstte ad den vej , det har fulgt indtil nu , og til at styrke de samhrighedselementer , som har gjort udviklingen af Unionen og freden p vores kontinent mulig .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Argyros">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke formanden for Rdet , fordi han havde mod til at minde Parlamentet om en ting , det havde glemt , nemlig at det grundlggende problem , nr vi taler om Den Europiske Unions konomiske resultater , er og bliver den lave konkurrencedygtighed .
<P>
Denne lave konkurrencedygtigheds vsentligste karaktertrk imdegs stadig alt for lidt .
Enhedsmarkedet er endnu ikke realiseret .
Grundlggende funktioner af betydning for den konomiske aktivitet ssom telekommunikation , energi m.m. er ikke blevet liberaliseret .
De strukturelle ndringer , der er ndvendige , gennemfres ikke tilstrkkeligt konsekvent og koordineret , og mens nogle regeringer beredvilligt trffer de ndvendige , men ofte ikke srligt populre foranstaltninger , som skal fre til strre budgetdisciplin , hindrer samfundets reaktion andre regeringer i at arbejde for en reel konomisk konvergens mellem medlemslandene .
<P>
Den lave udviklingstakt hindrer lsningen p alvorlige sociale problemer , med arbejdslsheden som det strste , og mange af os - ogs her i salen - taler i fuldt alvor om nedsttelse af arbejdstiden som universalmiddel mod dette problem . Og i stedet for at forsge at gre Europa mere investeringsvenligt , give det en udviklingsmssig saltvandsindsprjtning og gre dets menneskelige potentiale bedre i stand til at mde de nye teknologiske og konkurrencemssige udfordringer , ser vi p , hvordan vi kan dele den menneskelige ulykke og armod mere ligeligt .
<P>
Den konomiske og Monetre Union raver rundt i en babylonisk forvirring .
Hvis Maastricht-traktaten er svr at forst for de europiske borgere , fordi den endnu i dag tolkes statisk og bureaukratisk , skaber de problemer , som dukker op i forbindelse med regeringskonferencen , den samme flelse af usikkerhed - mske i endnu strkere grad - fordi de vildleder Europas borgere .
<P>
Udvidelsen behandles inden for en snver konomisk tankegang , sknt den kunne vre starten p en ny vkstperiode for det forenede Europa .
Og p trods af vor rigdom i ord er EU-budgettet - det vrktj , som gr det muligt at opstille en fllesskabspolitik med tidshorisonter - stadig for magert og nedskres yderligere af Rdet .
<P>
Dette er efter min beskedne mening den aktuelle situation i Unionen , og de europiske borgere sprger sig selv , om der mon findes ledere , der kan give os de visioner , der skal til , for at vi kan komme ud af sumpen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , det forekommer mig hensigtsmssigt i dag under drftelsen af situationen i Den Europiske Union at tale om Bossi og hans luner . Det er i modstning til , hvad man siger , ikke blot et italiensk problem , men frst og fremmest et europisk problem af tre grunde .
For det frste er Bossi medlem af Europa-Parlamentet , selvom han holder sig borte , og paradoksalt nok kmper han , selvom han er illiberal og racistisk , inden for de Liberales Gruppe , for det andet har han anmodet om tilslutning af sit hjemmelavede Padania til Den Europiske Union . Anmodningen er vel blevet afvist , men der er tale om et risikofyldt fortilflde , og for det tredje kan Bossis aktivisme , hvor grov og latterlig den end er , skabe proselytter i mange europiske stater , hvori intolerance , racisme og lsrivelsestilbjeligheder stadig vokser .
<P>
Man risikerer flgelig , at de europiske stater , mens de famler sig frem mod opbygningen af Europa , selv mister deres indenlandske legitimitet og sledes delgger sig selv og den europiske drm .
<P>
I vrigt gr historien fra det latterlige til det tragiske , men dette br ikke ske i dag p grund af vor manglende evne til at forst ikke blot problemets alvor , men tillige dets omfattende karakter .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , De har i dag i Parlamentet oprettet en fstning af ord over for Parlamentets kritik , men isr en fstning af ord over for befolkningens ngstelser og bekymringer . Hr .
Santer havde den dristighed at pst , at konvergenskriterierne som led i Den Monetre Union ikke udgr nogen modstning til kravet om fuld beskftigelse .
Han gjorde dette imod enhver videnskabelig erkendelse og imod utallige eksperters udsagn i Europa .
Realiteten er , at dette projekt i form af en Monetr Union har skabt arbejdslshed , har kvalt vksten og misbruges til sociale nedskringer .
<P>
Mine herrer , hold op med at forveksle Deres politik med Europa og at nedgre enhver kritik af Deres politik som fjendtlighed over for Europa .
Riv fstningen af ord ned og afvis ikke lngere den erkendelse , at i millionvis af menneskers ngstelser , bekymringer og kritik har ret og Deres politik uret .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Jeg vil gerne hvad situationen i Unionen angr sige et par ord om den usikkerhed , der rammer de svageste i vore forskellige nationer .
Dette Europa har oplevet en femdobling af kriminaliteten , siden det blev til i 1957 .
Den strafferetlige eftergivenhed , der ofte er p mode i de forskellige stater , forklarer ikke det hele .
Sandheden er , at dette Europa er pengenes og guldkalvens Europa ; det har under indflydelse af materialismen vendt sig bort fra de kristne vrdier ; og det har under indflydelse af egalitarismen vendt sig bort fra den klassiske humanisme , der har sine rdder i Antikkens Grkenland .
Hvilken vrdi er der s tilbage ?
Pengene .
<P>
Denne moralske situation er nsket fra politisk hold , for man har nsket at krnke familievrdierne i en basarfreudismes navn .
Man har villet kvle de patriotiske vrdier i en frimurerisk kosmopolitismes navn .
Man har villet tilsidestte individets fortjenst- og ansvarsvrdier i en dekadent egalitarismes navn .
Resultatet er : fem gange s mange forbrydelser som i 1957 .
Det er ikke nationalisternes skyld . Det kan tilskrives de kosmopolitiske materialister , der regerer os , og som regerer Europa af i dag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formnd , jeg taler i forlngelse af hr . Hnschs ord , nemlig  menneskene er ikke imod Europa , men ved ikke , hvorfor de skal vre for det  , og det , Pauline Green sagde om stagnation og lammelse p grund af de manglende fremskridt under regeringskonferencen , og ogs Willi Grlach , som talte om , at EU for jeblikket ligger i finansministrenes hnder .
<P>
Vi skal gennem vort arbejde give menneskene i Europa grunde til , hvorfor de br vre for Europa , dvs. vi skal finde lsninger p menneskenes akutte problemer og bekymringer .
Vi skal fremkomme med ideer .
<P>
Hvad nsker borgerne .
De ved , at der er valg i strig om tre uger .
Trods den hje beskftigelse og sociale standard i strig er et af vore borgeres strste nsker beskftigelse og en hj social standard i Europa .
Nr der her stadig findes politikere som hr . Voggenhuber fra De Grnne , som talte fr mig , der fremkalder ubegrundede ngstelser og fortller borgerne , at en Monetr Union betyder sociale nedskringer , s er det vanskeligt for de andre politikere , som her nsker at arbejde for Europa .
<P>
Vi har brug for , at der i EU-traktaterne optages et beskftigelseskapitel med kontrolmekanismer til undersgelse af medlemsstaternes beskftigelsespolitikker , men vi har ogs brug for et forhjet budget .
Pauline Green krvede en nedskring af landbrugsbudgettet .
Det er jeg enig i .
Der skal investeres i sociale programmer , i forskningsprogrammer og frem for alt i uddannelsesprogrammer .
For grunduddannelse og efter- og videreuddannelse er meget nje forbundet med beskftigelse .
Ungdommen ser fordelen ved EU-medlemskabet - det fremgr af en undersgelse , som vi for kort tid siden gennemfrte i strig - p det uddannelses- og erhvervsmssige omrde .
De deltager i stigende omfang i de europiske programmer .
De ser her Europas chancer .
Lad os sledes ogs give Europas unge en chance , ved at vi forhjer midlerne hertil .
<P>
Lige s vigtig er det , at miljsprgsmlene lses , og at der faststtes hje miljstandarder .
Og et sidste punkt : Det glder mig meget , at nste r vil vre prget af kampen mod fremmedhad , racisme og nationalsocialisme .
Netop Le Pens seneste udtalelser beviser , hvor vigtigt dette sprgsml er .
Kampen mod racisme og fremmedhad er lige s vigtig som kampen mod narkotika og kriminalitet svel som arbejdet p en flles sikkerheds- og udenrigspolitik for fred og sikkerhed i Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , den interinstitutionelle trepartsdialog mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet er en del af essensen af fllesskabsinstitutionerne .
Man br altid glde sig over flles overvejelser , selv om man ogs br huske , at den formelle debat omkring den globale politiske evaluering af situationen i Den Europiske Union skal ske i henhold til traktatens artikel D , som foreskriver en debat p baggrund af Rdets forelggelse af en skriftlig rapport , og vi m derfor henvise til de kommende mneder .
<P>
Men , som jeg sagde fr , tror jeg , at denne debat er en strlende lejlighed til at forelgge vores vigtigste bekymringer for Rdet .
Og det gr ikke noget , at hver enkelt af os mske gentager nogle ideer , der er blevet fremsat fr , eller giver udtryk for nogle meninger , som er lidt ejendommelige .
Dette afspejler den store diversitet i dette Parlament , hvor der er store overensstemmelser , men ogs forskellige anskuelser .
<P>
Jeg vil gerne understrege noget , som jeg anser for vsentligt p nuvrende tidspunkt , nemlig den udtalelse , rdsformanden er kommet med , om at Den konomiske og Monetre Union og den flles mnt er en irreversibel bevgelse , en beslutning der allerede er truffet .
Dette skal st helt klart for alle borgerne , og dette er den store meddelelse , som skal udg fra denne debat .
Jeg er overbevist om , at selv de , som har forbehold over for dette store ml , vil f store fordele af flgerne af dette store historiske skridt , som Den Europiske Union br tage .
<P>
Der sker ogs ting fra den ene dag til den anden . Vi oplever kriser .
Og jeg tror , at tragedien med kogalskaben skal lre os mange ting .
Bl.a. skal de nationale regeringer erkende , at de har et alvorligt ansvar , ikke kun over for borgerne , men ogs over for den samlede Union .
En hvilken som helst forsmmelse , som de mtte beg i udvelsen af deres hverv , berrer alle borgerne .
Nr der derfor kommer retoriske udtalelser om den misforstede subsidiaritet , br de i sdanne situationer drage nogle konklusioner , som beviser det stik modsatte .
<P>
Hr. formand , vi br ogs nvne udfordringen i forbindelse med sikkerheden , som vi ikke kan udskyde , og som ogs er blevet nvnt bde af Dem og af hr . Santer .
Det er helt ndvendigt , at borgeren fler , at han befinder sig i et Europa , hvor han er i frihed og sikker , og derfor br bekmpelsen af terrorismen og den organiserede kriminalitet g fra de retoriske udtalelser til handling .
En bestemmelse i traktaten , iflge hvilken det ikke er muligt at give politisk asyl til borgere fra Unionen , er et primrt krav .
Der er ogs behov for en styrkelse af Domstolens befjelser p dette omrde .
<P>
Med henblik p regeringskonferencen - dette er blevet sagt gentagne gange - er udvidelsen af Unionen et etisk krav for alle .
Det er ogs en konomisk ndvendighed , og vi skal tage den store udfordring op bde p det konomiske omrde og i forbindelse med de institutionelle ndringer .
Vi kan ikke se bort fra disse omstndigheder og tro , at vi kan tage et nyt skridt uden at g i dybden med vores institutioner .
<P>
En anden udfordring , hr. formand , er at fortlle borgerne , at Unionsprojektet er umagen vrd , at det er en del af vores fremtid , og at p trods af modstningsforhold og elendigheder s er Europa det eneste hb for alle .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , inden for Parlamentets rutinevirksomhed - hvori denne ofte sterile forhandling om situationen i Den Europiske Union foregr - har ingen undtagen mine italienske kolleger blot et jeblik villet stoppe op for at gre opmrksom p , at et medlem af Parlamentet - som for vrigt i et r ikke har villet nedvrdige sig til at indfinde sig her i salen - officielt proklameret grundlggelsen af en ny uafhngig og suvern republik inden for et af de lande , der har grundlagt Den Europiske Union og bebudet dannelse af en provisorisk regering og en paramilitr nationalgarde .
<P>
Ingen i Kommissionen , hr . Santer , har villet besvare en foresprgsel fra os for tre mneder siden , hvori vi ppegede en risiko for vbnet kamp og borgerkrig i Italien .
Ingen gr sig - eller man foregiver mske ikke at gre sig - klart , at denne forhrdede regionalisme , der bygger p socio-konomisk egoisme , kan udlse alle former for forargelig regionalisme i Europa .
Ingen vil stoppe op og tnke over , at de berettigede grunde , som ligaens vlgere har til at protestere mod den centralistiske , rveriske , bureaukratiske og ineffektive stat kan benyttes af Europa-Parlamentsmedlemmet Bossi , der er en skruppells demagog , med henblik p at tilrane sig personlig magt med alvorlig risiko for ustabilitet i hele Europa .
Er der dog ikke nogen , der vgner op ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Paakkinen">
Hr. formand , jeg takker Dem samt rdsformanden og Kommissionens formand for konstruktive indlg .
For knap et r siden talte jeg i forbindelse med en tilsvarende drftelse om beskftigelse og vrftssttte .
Jeg kunne ogs nu tale om dem .
Arbejdslsheden er stadig alt for hj , og man har ikke fundet nogen tilfredsstillende lsning p vrftssttten .
<P>
Da Irland indledte sit formandskab , konstaterede jeg , at EU ' s trovrdighed blandt borgerne afhnger af , om beskftigelsen kan ges .
Jeg gentager dette .
Vi arrangerede i Finland en hring for de ikke-statslige organisationer , og beskftigelsen blev suvernt det mest centrale emne .
<P>
Organisationernes udtalelser udtrykte en tro p , at EU p afgrende vis er i stand til ge beskftigelsen .
Fagbevgelsen krver , at beskftigelseshensynet eksplicit indskrives i traktaten .
Kommunalforbundet udtalte , at man p regeringskonferencen i hjere grad skal gre beskftigelsesaspektet til et gennemgende princip i EU ' s virke .
De arbejdslses organisation gjorde selvflgelig beskftigelsen og det konomiske opsving til de absolut vigtigste sprgsml .
De arbejdslse sagde , at der br skabes flles retningslinjer for en vedvarende konomisk vkst , og at det indre marked reelt skal fungere til fordel for beskftigelsen , og at Europa afgjort skal skabe et mere stabilt valutakurssystem .
Den sociale sektors organisationer og endog ldreorganisationerne stttede beskftigelsesmlstningen .
<P>
Det kom ogs frem under hringen , at skovarealet og skovbrugsindustriens kapacitet i EU er blevet fordoblet med de nye medlemslandes tiltrden .
Skovbrugsindustrien fremhvede den flles valutas betydning og understregede , at skovbrugets srlige forhold i de enkelte medlemslande ikke skal reguleres ved hjlp af direktiver .
Inden for sektoren kan der dog opns fordele , hvis der indfres en flles strategi , f.eks. ved certificering af tmmer .
<P>
Brnevrnsorganisationerne krvede , at de mulige virkninger af EU ' s afgrelser , forordninger og direktiver p brns og brnefamiliers levevilkr skal undersges systematisk .
De handicappedes organisationer krvede forbud mod diskrimination , og forbrugerorganisationerne nskede , at forbrugersprgsml kom p dagsorden under regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , alle disse krav kommer fra borgerne .
Det er p tide at indfri forventningerne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , lad mig fuldstndig objektivt sige , at det irske formandskab gr et meget godt arbejde .
Det tilvejebringer en strk ledelse og en klar vision for os alle i Europa i forbindelse med en lang rkke komplekse sprgsml , lige fra narkotika og kriminalitet til de vanskelige forberedelser til udvidelsen .
<P>
Arbejdslsheden er fortsat et bent sr : Der er 18 mio arbejdslse , og arbejdslshed medfrer fortvivlelse og fattigdom blandt vore borgere , arbejdslshed unddrager vore unge deres chancer i livet , den bidrager til stigende kriminalitet og ustabilitet i vore samfund , arbejdslshed oplser familier og giver nring til nationalisme og racisme .
Det , Europa har brug for i dag , er samordning og samarbejde p europisk plan med henblik p at skabe arbejdspladser til alle vore borgere .
Men hvad har vi ?
I stedet for praktiske foranstaltninger til at stimulere vore konomier og skabe vkst ser vi , at finansministrene fra Tyskland og Frankrig slr til lyd for og tilstrber foranstaltninger , som vil gre njagtigt det modsatte .
Hvis Den konomiske og Monetre Union skal blive en succes , m befolkningen ikke associere den med stigende arbejdslshed og sociale nedskringer .
Heraf flger derfor , at i stedet for at holde fast ved en blind fiksering p en stiv tidsplan til en flles valuta skal vi erkende , at fleksibilitet br hre til dagens orden .
<P>
Og nr det drejer sig om , hvordan denne flles valuta skal opns , kan vi heller ikke se bort fra , hvilken betydning en reel konomisk konvergens har .
rlig talt br den vsentlige debat nu ikke dreje sig om en stabilitetspagt med henblik p at holde Maastricht-konvergenskriterierne endnu mere i hvd , hvor der tales om sanktioner mod dem , som det ikke lykkes at holde underskuddet p et lavt niveau .
Dette bringer os tilbage til 1930 ' erne , ikke fremad til de nye rtusinde .
Det , der er behov for , er en ndret prioritering .
Jobskabelse br nu st i centrum .
Den Europiske Investeringsfond br udvides , der br anvendes midler til TEN og sm virksomheder , ideen i Delors ' hvidbog br fres ud i livet , og strukturfondene skal anvendes mere effektivt .
<P>
Dette br vre dagsordenen nu og ind i fremtiden .
Dette er mden , hvorp man skaber den form for Europa , som virkelig er relevant for vore borgere , og jeg hber , at det er det , der vil ske i fremtiden .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , hr . Santer , det er ogs mig en glde at have denne lejlighed til at byde premierministeren velkommen her i dag .
Jeg vil ogs gerne komplimentere Dem , hr. premierminister , for Deres redegrelse .
<P>
Denne forhandling er en stor mulighed for dem af os , der beskftiger sig med EU-politik , til at komme bort fra de verdslige dagligdags anliggender og se p den bredere sammenhng med henblik p at vurdere de fremskridt , Unionen har gjort i det forlbne r , og forsge at udstikke en fremtid kurs for Unionen .
Ser vi tilbage p det forlbne r , kan vi se , at der er sket en udvikling , men den har vret meget langsom , og som mange har sagt til Dem i dag - og jeg tror , De selv ved det , hr. premierminister - s virker Europa ikke inspirerende for ganske almindelige mennesker .
De opfatter ikke Europa som noget , der har nogen direkte relevans for deres liv .
<P>
Vi i Parlamentet reprsenterer over 340 mio mennesker p hele kontinentet , hvoraf alle lider under det samme problem , nemlig arbejdslshed .
De har her i dag hrt de gentagne opfordringer til , at der gres noget ved arbejdslsheden , og vi er vandt til dette under denne slags forhandlinger .
Vi hrer altid , at det br sttes verst p dagsordenen . Jeg sagde til hr .
Flynn sidste r , og jeg gentager det her over for Dem , hr. premierminister , at jeg gerne vil se , at vi kommer til det punkt , hvor arbejdslsheden str nederst p vor dagsorden , ikke fordi vi ikke er interesserede i at lse problemet , men fordi det er blevet lst .
<P>
Selv om jeg komplimenterer Dem for Deres gode hensigter , vil det europiske projekt ikke komme videre , hvis man undgr de vanskelige beslutninger .
Vi erkender , at der sandsynligvis ikke vil ske noget betydeligt gennembrud i forbindelse med nogen af de vigtige sprgsml under regeringskonferencen fr efter det britiske parlamentsvalg .
Men De skal modst fristelsen til at lade tingene stagnere indtil da .
Det er helt i orden at fremfre Deres vision af fremtiden for os , men rent faktisk at f den til at fungere for borgerne i Europa er den reelle udfordring .
<P>
Det er almindelig anerkendt , at dagsordenen for topmdet i Dublin i oktober ikke er en srlig tung dagsordenen , og jeg mener derfor , at det ville vre en ide , hvis De satte arbejdslsheden p dagsordenen , for alvor satte Dem sammen og begyndte at trffe de vigtige beslutninger , der skal trffes .
Hvis man sger at vinde de europiske borgeres respekt og hjerter , og navnlig de unges , hvorfor begynder De s ikke med at ndre den nedskring p 10 % , som Rdet har foreslet p budgettet vedrrende udviklingssamarbejde ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr . Voggenhuber fr ordet for en personlig bemrkning i henhold til forretningsordenens artikel 108 .
Jeg gr Dem dog opmrksom p ordlyden i denne artikel , og jeg vil nje holde je med , om det rent faktisk drejer sig om en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru Hawlicek beskyldte mig for under mit indlg i Parlamentet at have fremkaldt ngstelser og at have frt valgkamp .
Jeg tilbageviser med bestemthed denne anklage !
Jeg taler ikke her som deltager i en valgkamp , derimod taler jeg her i Europa-Parlamentet som valgt strigsk medlem .
Jeg fremkalder ingen ngstelser , derimod fortller jeg Parlamentet og reprsentanterne for Rdet og Kommissionen , hvilke bekymringer store dele af befolkningen nrer .
Det drejer sig her ikke om ngstelser .
Den hjeste arbejdslshed har strig inden for f r ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Hr . Voggenhuber , nu kommer De ind p selve sagen .
De har fremsat Deres bemrkning , og vi vil ikke nu viderefre forhandlingen p grund af et nyt diskussionsindlg .
Det er ikke omfattet af artikel 108 .
<P>
Vi gr nu over til besvarelsen af nogle sprgsml .
Hr . Bruton , formanden for Det Europiske Rd , har ordet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bruton">
Hr. formand , det gennemgende tema under denne forhandling var forsget p at besvare sprgsmlet  Hvorfor inspirerer Europa ikke sine borgere for jeblikket ?
 .
Hr . Mndez de Vigo fremkom med det synspunkt , at der ikke var nogen poesi ved Europa .
Jeg mener , at det , vi mangler , er en sans for historie , en sans for forstelse af det historiske perspektiv , vi arbejder i .
Kendsgerningen er den , at i dette rhundrede er 190 mio mennesker blevet drbt i krige , heraf 60 mio i Europa .
Der er i realiteten ikke blevet drbt nogen mennesker under krigsfrelse i Vesteuropa siden Unionens oprettelse , og vi br fordrive noget af pessimismen ved at anstille betragtninger over denne vigtige historiske kendsgerning .
<P>
For det andet er det let at vkke entusiasme for nationalstaterne , fordi mange nationalstater , som jeg sagde under forhandlingen , blev oprettet p baggrund af krig eller ved at udnytte andre stater .
Unionen blev oprettet i fredstid med henblik p at udfre verdslige ting .
Naturligvis vkker den ikke den form for atavistiske sindsbevgelser , som nationalstater undertiden gr , men det er en kompliment til Europa og ikke en kritik .
<P>
For det tredje br vi erkende , hvor vanskelig en opgave Europa for jeblikket er ved at udfre .
Vi hber at udvide antallet af medlemmer radikalt og samtidig bringe Unionen endnu tttere p borgerne .
Enhver , der gr sig nrmere tanker om det , der skete i De Forenede Stater i rene 1861-1865 , og som forstr de umiddelbare rsager til den nordamerikanske borgerkrig , vil forst , at denne opgave ikke er let .
Det er en opgave , som det ikke lykkedes De Forenede Stater at udfre p en fredelig mde .
Det vil lykkes os i Unionen , og vi br komplimentere os selv for vor ambition i denne henseende .
Endvidere er historien p Unionens side , da alle tendenser i forbindelse med den moderne teknologi viser , at gensidig afhngighed hrer til dagens orden .
Vi kan ikke klare os uden hinanden .
Vi pvirkes af hinanden , hvad enten det er gennem Internet , international kommunikation eller pengestrmme .
Den eneste mde , hvorp menneskene kan kontrollere disse ting , som pvirker deres liv , er gennem en stor enhed som Den Europiske Union .
Nationalstaterne kan ganske enkelt ikke lfte opgaven .
I stedet for at vre s selvkritisk , som denne forhandling var , og den var alt for selvkritisk i relation til Unionen , br vi tnke p , at historien er p Unionens side .
<P>
Desuden kan miljproblemerne p verdensplan kun lses af Unionen .
De enkelte medlemsstater vil ikke have en chance .
Jeg er fuldstndig enig i , at vi br koncentrere os om de virkelig dagligdags problemer .
Der blev under denne forhandling meget klart givet udtryk for , at der er behov for at koncentrere sig om beskftigelsen .
Jeg vil viderebringe dette budskab til Det Europiske Rds frste og andet topmde i Dublin .
Ligeledes vil jeg viderebringe den flles opfattelse i Parlamentet , nemlig at vi skal gre noget ved narkotikatruslen , og at vi skal gre noget ved de kriminelles anvendelse af moderne teknologi , og at vi skal vedtage retlige midler til at tackle det p EU-plan .
Men igen er der ingen grund til europessimisme , da det kun er et organ , som er s stort som Unionen , der vil vre i stand til at gre noget ved den internationalt organiserede kriminalitet .
De enkelte nationalstater vil ikke have og har ikke en chance .
<P>
Og De , medlemmerne af Europa-Parlamentet , De er lederne af den offentlige opinion i Europa , og hvis De under forhandlinger i Parlamentet bliver ved med at sige , at Unionen ikke opnr sine ml , at der er grund til europessimisme , s vil borgerne begynde at tro p Dem , og forudsigelserne vil g i opfyldelse .
Sandheden er , at Den Europiske Union har et problem p grund af sin succes .
Det er p grund af omfanget af dens succes , at borgerne tager Unionen for givet .
Jeg hber derfor , at vi under fremtidige forhandlinger om situationen i Unionen ikke vil have et overskud af den form for pessimisme , vi har lyttet til under denne forhandling .
<P>
Jeg vil gerne sige , at der er t budskab , som jeg meget klart har udledt af denne forhandling , nemlig at De har ambitioner i forhold til regeringskonferencen .
De nsker ikke en uambitis sammenflikning af nogle f mindre ndringer , som giver folk en fornemmelse af , at de har udfrt noget arbejde , og at de kan tage hjem .
Jeg har meget klart udledt dette budskab af denne forhandling , og jeg vil viderebringe det til Det Europiske Rds frste og andet topmde i Dublin .
De nsker , at problemerne bliver lst , og jeg vil gre alt , hvad der str i min magt som formand , for at sikre , at dette sker .
Men jeg har brug for sttte fra Deres vlgere og fra hver af mine kolleger fra medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne knytte en enkelt bemrkning til det frste topmde i Dublin .
Der er under denne forhandling blevet fremsat nogle bemrkninger om , at der p det frste mde i Dublin skal gres dette og hint , og at det skal lse det ene og andet problem .
Lad mig sige det helt klart , at formlet med det frste mde i Dublin ikke er at trffe beslutninger .
Vi blev i Torino enige om , at der ikke skulle trffes afgrelser p Det Europiske Rds frste mde i Dublin .
Der vil ikke blive offentliggjort nogen konklusioner .
Hvorfor ikke ?
Sandheden er , at Europas problemer er s dybtgende , at Den Europiske Unions stats- og regeringschefer har behov for af og til at mdes og fre en forelbig drftelse af disse problemer uden at have det pres hngende over hovedet , nemlig umiddelbart efter mdets afslutning at f stukket en mikrofon op i ansigtet og blive udspurgt om , hvad de har foretaget sig i den sidste halvanden time .
Vi har brug for tid til at gre os overvejelser i fllesskab under det frste mde i Dublin , hvis det andet mde skal blive en succes .
Det er p det andet mde , at der vil blive truffet afgrelser .
Jeg beder Dem derfor om ikke at have uberettigede forventninger om resultater eller afgrelser fra det frste mde i Dublin .
Det er ikke formlet med det .
Formlet med det er at vre et indledende mde til beslutningstagningen under det andet mde i Dublin og i andre Rd .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremstte to bemrkninger til de synspunkter , der er givet udtryk for under forhandlingen .
De , der kritiserer den flles valuta , br ikke glemme , at den flles valuta vil betyde , at de enkelte nationale valutaer ikke lngere vil vre genstand for valutaspekulation .
Dette vil medvirke til at beskytte beskftigelsen .
<P>
For det andet br de , der krver en vision af et socialt Europa , ikke glemme , at det kun kan skabes , hvis Europa er konkurrencedygtigt .
Vi er ndt til at slge vore varer i konkurrence med varer andre steder fra .
Vi kan kun skabe et socialt Europa , hvis vi har de konomiske midler til at gre det .
Vi skal derfor lse de to problemer - konkurrenceevne og omfordeling - p samme tid , ikke frst det ene og derp det andet .
Vi kan ikke tillade os at se bort fra nogen af dem .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak til formanden for Det Europiske Rd .
Hermed er forhandlingen om situationen i Den Europiske Union afsluttet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Fremover bliver informationer fra aftenmdet ikke kun offentliggjort p et sprog , men bde p engelsk og fransk .
Desuden bliver de to sprogversioner offentliggjort p Internet .
Hvorfor sker det ikke ogs p tysk ?
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , vi arbejder p sagen , men Parlamentets net har endnu ikke kapacitet til , at vi kan imdekomme Deres og mange andre medlemmers anmodning om andre sprog .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 NAME="Van Putten">
Hr. formand , ganske kort .
Jeg er klar over , at det frste ndringsforslag , vi stemmer om , er et forslag om forkastelse . Dette forslag stttes yderligere af et brev , der er sendt til alle , og virkelig indeholder aldeles usande pstande .
Jeg vil virkelig anmode Dem om ikke at reagere p det .
Det vedrrer to sager . Kommissionen har i aftes her i Parlamentet overtaget de vigtigste ndringsforslag , en lang liste , som er indgivet af Miljudvalget .
Desuden havde Kommissionen overtaget en hel del ved frstebehandling . I brevet hedder det sig , at over 510 arter fjernes fra en liste .
Der er tale om 609 , s der er ogs en fejl med i spillet .
Men disse arter fjernes ikke fra en liste , de overfres til liste B . Kommissionen har endda nedsat et udvalg , et srorgan , der studerer , om der kan beskyttes yderligere .
Brevets indhold er alts aldeles ikke sandt , men tvrtimod en vildfarelse .
Mit rd er , at man ikke reagerer p det .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand .
<P>
( Tilrb ) Nej , nej , lige et jeblik !
Der er ingen grund til at hidse sig op , mine damer og herrer !
Dette br suppleres ...
I brevet hedder det : Forkastelsen er begrundet , fordi der var mange forslag , der ikke blev overtaget .
De afgrende forslag , som virkelig kunne vre af gavn for beskyttelsen af planter og dyr , forkaster Kommissionen . For s vidt er brevet jo rigtigt .
<P>

<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , De skal nu til at pbegynde afstemningerne om betnkningerne .
<P>
Hvorfor ikke respektere den rkkeflge , hvori de blev drftet i gr ?
De har byttet om p rkkeflgen , og vi anmoder om , at betnkningerne af Tongue , Herman og Barzanti kommer fr de andre , eftersom de blev drftet fr de andre .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr . Herman , som De selv har bemrket , angiver dagsordenen den rkkeflge , De har her .
Den blev der ikke stillet sprgsmlstegn ved i morges .
Jeg kan kun give Parlamentet den forklaring - jeg undersgte nemlig ogs selv sagen , da jeg forberedte mig p afstemningerne - at der altid er tradition for at tage afstemninger om forslag til lovgivningsmssige beslutninger frst .
P denne baggrund er Rocard-betnkningen sat fr de tre betnkninger , som vi ikke nede at stemme om i gr - det var Deres betnkning sammen med Barzanti-betnkningen og Tongue-betnkningen .
<P>
Hvis det er Parlamentets nske , har jeg ikke noget imod , at vi tager disse tre betnkninger fr Rocardbetnkningen .
Jeg er bange for , at vi ikke nr at stemme om dem alle .
<P>
Jeg stter sprgsmlet til afstemning og vil give et medlem mulighed for at tale imod forslaget .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , De har egentlig allerede vret ind p argumentet , men vi har den gode vane her onsdag eftermiddag frst at behandle betnkninger vedrrende lovgivning , inden vi gr over til de andre betnkninger .
Jeg m konstatere , at salen tmmes mere og mere , i takt med at tiden skrider frem , og der str i hvert fald en betnkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , hvis interesser jeg varetager her , p dagsordenen .
Den drejer sig om lovgivning og kan hurtigt sttes under afstemning .
Jeg kan absolut ikke se , hvorfor vi skulle afvige fra vore gode vaner , frst at stte lovgivningsbetnkningerne under afstemning . Jeg opfordrer Dem virkelig til at tage betnkningen frst .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Hr. formand , De ved meget vel , at man i gr pludselig afbrd forhandlingen , fordi det var for sent , og forhandlingen om disse tre betnkninger var afsluttet .
Pressekonferencerne var allerede indkaldt , og journalisterne havde allerede forberedt alt til at kunne tale om disse ting , som interesserer dem srdeles .
<P>
Dersom vi stemmer i dag - og journalisterne venter p resultatet - vil disse artikler komme i pressen .
Dersom vi stemmer i morgen , vil sprgsmlet blive fuldstndig glemt og vre ddt i pressemssig henseende .
Men det er ikke alt arbejde her i Parlamentet , der flges s ihrdigt , og hvis vi nu handler sledes , at vi gr arbejdet umuligt for journalisterne , vil det ogs blive meget vanskeligt at f dem til at flge det ved andre lejligheder !
<P>
( Forslaget om ndring af rkkeflgen forkastedes )
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde velkommen til den delegation fra det australske parlament , som netop har taget plads i den officielle loge .
<P>
Vore australske kolleger , under ledelse af senator Watson , er kommet til Strasbourg for at deltage i en interparlamentarisk konference for Europa-Parlamentet og det australske parlament .
<P>
Dette besg , under flles formandskab af senator Watson og hr . Kerr , formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Australien , er det 20. i rkken , og dette tal viser tydeligt , hvor langt tilbage vore faste venskabsforbindelser med Australien gr .
<P>
Kre kolleger , jeg nsker Dem held og lykke med arbejdet og byder Dem hermed velkommen til EuropaParlamentet .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=55 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den som flge af Parlamentets store tilslutning til disse forslag er rede til at acceptere vore ndringsforslag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne bekrfte det , hr . Flynn allerede har meddelt Dem , nemlig at Kommissionen kun kan acceptere ndringsforslag nr .
5 .
<SPEAKER ID=57 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , under de givne omstndigheder anmoder jeg om , at denne betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Vi finder det af allerstrste betydning , at denne debat fortstter .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg er ked af det , men jeg nsker alligevel lige kort at fre ordet i denne sag . Der er sket noget meget mrkeligt .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder har vi udfrligt drftet denne betnkning vedrrende pensioner til kvinder , og vi har altid omhyggeligt srget for , at Europa-Kommissionen var til stede under disse drftelser .
Under ingen af disse drftelser har reprsentanterne for Kommissionen givet udtryk for , at disse ndringsforslag skulle vre et problem for dem .
Det er for mig at se overordentlig mrkeligt frst her i plenarforsamlingen at blive konfronteret med det faktum , at Kommissionen finder samtlige ndringsforslag uacceptable .
Efter min mening gr Kommissionen ligeledes uklogt i at behandle Parlamentets arbejde sledes , idet vi p den mde naturligvis ikke hurtigt kan afhandle alskens forslag , som Rdet nsker at godkende .
Forsinkelsen skyldes alts i nrvrende tilflde vitterlig ikke Parlamentet , men EuropaKommissionen .
Jeg vil gerne bede kommissr Fischler bringe dette videre til sin kollega Flynn .
<SPEAKER ID=59 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg selvflgelig meddele hr . Flynn det , De sagde her , og for det andet kan jeg p hans vegne sige , at han gerne vil komme til Dem i udvalget og uddybe sit standpunkt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil gerne minde om , at vi i udvalget har udtalt os meget entydigt om retsgrundlaget .
Jeg vil dog gerne bede Det Europiske Folkepartis Gruppe om at tage ndringsforslag nr . 42 tilbage , da maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester i kologiske landbrugsprodukter er fastsat i forordning 2092 / 91 og slet ikke kan faststtes i dette direktiv , fordi der findes en srforordning i den forbindelse .
<P>
I vrigt vil jeg gerne endnu en gang gre Parlamentet opmrksom p , at ndringsforslag nr . 34 , 36 og 40 , som blev stillet af fru Redondo , er problematiske , da de henviser til bilag 6 i direktiv 91 / 414 .
Men som De ved , har Europa-Parlamentet med succes indbragt sprgsmlet om dette bilag 6 for Domstolen , og Domstolen erklrede den 18. juni dette bilag 6 i direktivet for ugyldigt , hvorfor vi sledes har den situation , at der henvises til et bilag , som ikke lngere eksisterer .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg kan oplyse forsamlingen om , at Parlamentets tekniske tjenestegrene allerede har tilpasset disse ndringsforslag i lyset af Domstolens afgrelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , vi er enige i fru Breyers forslag om at trkke ndringsforslag 42 tilbage .
Men vi er ikke enige i det , hun har sagt om ndringsforslag 34 , 36 og 40 , for selv om man har annulleret direktivet , er bilaget ikke blevet annulleret .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Jeg vil gerne tage ordet igen .
Fru Redondo , det var ikke direktivet , der blev erklret ugyldigt , men derimod dette bilag 6 .
De fremstillede det lige njagtigt modsat , som om bilagene fortsat ville best , men ikke direktivet .
Da der hersker en stor forvirring her , vil jeg gerne bede Prsidiet om at afklare dette sprgsml , for at Parlamentet kan trffe sin beslutning p grundlag af en korrekt oplysning .
<P>
Efter vedtagelsen af ndringsforslag nr . 40
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , m jeg gre opmrksom p uden at henvise til nogen bestemt person , at kvstorerne har truffet en afgrelse , som Prsidiet har bekrftet , om , at der ikke m benyttes mobiltelefoner i salen .
M jeg anmode om at f den afgrelse overholdt ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , fordi De gr opmrksom p det , hr . Balfe .
Der er truffet den beslutning , som De omtaler , og jeg hber , medlemmerne vil respektere den .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om at afbryde afstemningen p dette punkt . Vi har lige hrt hr .
Herman . Vi har ndret rkkeflgen .
Vi kan ikke njes med at behandle Rocardbetnkningen og s droppe de efterflgende betnkninger .
Jeg fornemmer da ogs , at mine kolleger i Parlamentet ikke synes godt om det .
Jeg vil gerne anmode Dem om at udstte afstemningen nu .
<P>
( Forslaget om udsttelse af mdet forkastedes )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , til forretningsordenen .
At gennemfre afstemninger p dette grundlag - vi er langt inde i frokostpausen og vil ikke blive frdige - er meningslst .
Det er virkelig p tide , at Formandskonferencen ser nrmere p den mde , hvorp vi afvikler vor afstemning , for at sikre , at vi kan gre disse ting fornuftigt .
Dette er noget rod , og det kan ikke fortstte .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , De har helt ret i det , De siger ; men Rdet er ikke ansvarligt for dagsordenen ; den opstiller vi selv .
Det er nok nogle andre overvejelser , vi skal gre os .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , det er usdvanligt , men jeg vil alligevel gerne benytte mig af denne lejlighed til personligt at meddele hr . Herman min beklagelse over den mde , hvorp alt dette foregr og til at forsikre ham om mit venskab .
Det er ikke min fejl .
Jeg vil fortlle ham , at jeg forstr ham , og at jeg udtrykker min sympati for ham .
<SPEAKER ID=70 NAME="Fayot">
For frste gang i lang tid bliver det sociale Europa med udstationeringsdirektivet igen positivt forsidestof .
<P>
I betragtning af de talrige risici for social dumping , navnlig inden for byggebranchen , i forbindelse med midlertidigt udstationerede arbejdstagere fra EU-lande svel som fra tredjelande er det blevet mere og mere klart , at den frie konkurrence i det indre marked og politikken med bning over for tredjelande skal ledsages af sociale foranstaltninger , hvis hele det sociale system ikke skal bryde sammen inden lnge .
<P>
Den luxembourgske regering fulgte i Rdet srdeles gldeligt en meget hrd kurs , navnlig hvad angr karensperioden , dvs. den periode , hvor modtagerlandets arbejds- og ansttelsesvilkr ikke finder anvendelse .
Der findes ikke lngere en sdan periode , dvs. at bortset fra visse mindre undtagelser skal svel kravet p mindsteln som p mindste antal betalte feriedage pr. r glde fuldt ud i modtagerlandet , dvs. at en social dumping heller ikke lngere er mulig .
<P>
Kontrollen vil vre vigtig i den forbindelse .
Det princip , som blev tilbage , str og falder med dette .
Desuden vil det vre absolut ndvendigt , at EU-medlemslandene arbejder tt sammen med henblik p at gennemfre og sikre arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Dette udstationeringsdirektiv udgr , hvis det engang finder anvendelse , ikke kun et reelt fremskridt i arbejdstagernes interesse , men ogs et fremskridt for det indre marked , som foruden virksomhedsejernes frihed klart og prcist foreskriver sociale foranstaltninger p tvrs af grnserne .
<P>
Af denne grund skal hr . Helwin Peters betnkning stttes fuldt ud .
<SPEAKER ID=71 NAME="Reding">
Det var ikke let at opn et acceptabelt kompromis vedrrende udstationering af arbejdstagere .
<P>
Men et sdant kompromis var af afgrende betydning for at stte en stopper den sociale dumping som flge af den frie udveksling af tjenesteydelser i det indre marked .
Det er jo uacceptabelt , at nationale social- og arbejdsmarkedslove ( f.eks. mindsteln , socialforsikringsbidrag , arbejdsret ) undergraves af midlertidigt udstationerede arbejdstagere fra EU-stater eller tredjelande , hvorved virksomheder , som retter sig efter de lovbestemte krav , fortrnges af leverandrer , der tilsidestter sdanne krav .
<P>
Den nu foreliggende tekst giver mulighed for at hindre denne sociale dumping fra udstationeringens frste dag .
Rdet har sledes fulgt Parlamentet , hvilket skal understreges som noget positivt .
Der blev dog ogs givet mulighed for , at man via enten den nationale lovgivning eller de nationale arbejdsmarkedsparter kan udvide denne frist til hjst en mned .
Med hensyn til subsidiaritetsprincippet er denne undtagelsesmulighed gldelig , ogs selv om det havde vret bedre at finde en flles lsning i hele Europa .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi beklager , at den flles holdning ikke blev skarpere og tydeligere , men da den , nr alt kommer til alt , er udtryk for vilje til at komme arbejdstagerne i mde , stemmer vi for .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Pollack
<SPEAKER ID=73 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Alle ved , at hvis de gode hensigter ikke flges op af kendsgerninger , spredes de for vinden .
Det er strlende sagt , for en strre informationsudveksling om luftforureningen er omend positiv ikke nok alene til at rense den luft , vi indnder .
<P>
Derfor gentager Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse de ndringsforslag , der blev fremlagt under frstebehandlingen , for at Rdet og Kommissionen skal vre klar over , at denne information skal vre offentlig og tilgngelig for alle borgere , sledes at de kan kontrollere den .
<P>
Vi ved alle , selv politikerne , at luftforureningen er et af de mest presserende problemer i de europiske byer , og derfor er det ndvendigt , at de ndringsforslag , som fru Pollack p ny er kommet med - som jeg vil stemme for - bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=74 NAME="Rovsing">
Samarbejdet om tilvejebringelse og udveksling af plidelige data om luftforureningen i medlemsstaterne er et vigtigt led i bestrbelserne p at kortlgge de vsentligste forureningskilder og udgr dermed en uundvrlig forudstning for en mere systematisk bekmpelse af den tiltagende luftforurening .
<P>
Som bekendt er der allerede fastsat EU-grnsevrdier for udledning af en rkke skadelige stoffer i atmosfren , herunder CO2 , bly og ozon .
Men , som Miljudvalget ppegede ved frstebehandlingen af dette forslag , har de hidtidige fllesskabsforanstaltninger p omrdet haft en alt for sporadisk - for ikke at sige en nsten tilfldig karakter .
Der er derfor behov for gennemfrelse af ensartede regler for faststtelse af grnsevrdier for udledning af alle skadelige stoffer .
Det siger sig selv , at sdanne grnsevrdier br faststtes p grundlag af s fuldstndige miljdata som muligt .
<P>
Desvrre plgges EU-medlemsstaterne iflge det foreliggende forslag kun pligt til at indberette data om forurenende stoffer , som de i forvejen mler lbende .
Med ndringsforslaget om en revision af forslaget efter to r har Europa-Parlamentets Miljudvalg understreget sit nske om en snarlig stramning af forslagets enkelte bestemmelser .
<P>
Afgrende er i den forbindelse , at offentligheden fr fuld adgang til de indsamlede data .
Det er gldeligt , at Kommissionen har accepteret hovedparten af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , herunder navnlig et ndringsforslag om at inddrage det nyoprettede Europiske Miljagentur i arbejdet med at indsamle , vurdere og videreformidle de relevante mledata .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Virgin
<SPEAKER ID=75 NAME="Rovsing">
Om den foreliggende indstilling fra Miljudvalgets ordfrer , hr . Ivar Virgin , er der kun at sige , at ordfreren allerede sidste r og i januar i r har gjort en prisvrdig , grundig og ihrdig indsats for at bringe Kommissionen p linje med Europa-Parlamentet i sprgsmlet om overvgning af og kontrol med overfrsel af farligt affald inden for samt til og fra EU-medlemsstaternes territorium .
Desvrre er det - som det fremgr af Rdets flles holdning - ikke lykkedes at overbevise Ministerrdet om ndvendigheden af en konsekvent hndhvelse af  nrhedsprincippet  og forebyggelsesprincippet i denne sammenhng .
Herefter br affald forarbejdes tttest muligt p det sted , hvor det opstr .
I den aktuelle situation har Parlamentet nppe andre muligheder end at flge ordfrerens anbefaling , nemlig at genfremstte de ndringsforslag , som det vedtog ved sin frstebehandling af forslaget til revision af forordning EF 259 / 93 tidligere p ret .
<SPEAKER ID=76 NAME="Sandbk">
Vi kan takke et ikke-EU-medlemsland - nemlig Norge - for , at Kommissionen ndrede opfattelse og inkorporerede forslaget om , at ogs eksport af affald til genanvendelse fra OECDlandene til ikke-OECD-lande skulle forbydes .
<P>
Men det er vigtigt for mig at understrege , at arbejdet for en bredygtig udvikling , hvor mngden af produceret affald nedbringes til et absolut minimum , m fortstte .
Jeg foreslog allerede ved frstebehandlingen , at der udarbejdes n liste , som kun har n farve - nemlig rd . Det forslag vil jeg fastholde .
<P>
Jeg kan heller ikke dy mig for igen at nvne , at det er grotesk , at Kommissionen truede Danmark med en retssag for selv at stille ndringsforslag , der ville sikre en stramning af reglerne til fordel for miljet .
Det glder mig , at Kommissionen nu totalt har ndret holdning og er enig med Parlamentet .
<P>
Jeg har stemt for den foreliggende indstilling fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , fordi vedtagelsen af Parlamentets ndringsforslag er et godt skridt i den miljrigtige retning .
Kategorierne i det nye bilag IIa br , som ordfreren nvner det i sin betnkning , ikke kunne eksporteres , da der ikke foreligger nogen garanti for , at importlandene kan finde en miljmssigt fornuftig anvendelse for det .
Jeg hber , at Rdet vil dele Kommissionens og Parlamentets opfattelse .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Van Putten
<SPEAKER ID=77 NAME="Lulling">
Som ordfrer for udtalelsen om forslaget til  Cites  -forordningen vil jeg gerne sige , at jeg er srlig tilfreds , for Rdets flles forslag er meget lig den udtalelse , der blev fremsat ved frste behandling af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Rent faktisk tager teksten ikke lngere sigte p besiddelse af vilde dyr og planter til ikke-kommercielle forml , sledes som det fremgr af ndringen af forordningens titel .
<P>
Teksten indeholder imidlertid stadig en svaghed i artikel 9 , der fastslr , at der forud for enhver transport af de arter , der er nvnt i bilag A , skal indhentes en tilladelse , hvilket gr livet vanskeligere , for ikke at sige umuligt for de kompetente myndigheder .
De vil rent faktisk komme til at modtage daglige ansgninger om  forudgende tilladelse  fra falkonerer , der helt naturligt - og lovligt - rejser ustandselig .
<P>
Min gruppe har fremsat et ndringsforslag for at rette det , som jeg finder er en uheldig uforudset hndelse i den flles holdning , for der er ikke nogen grund til praktisk at forbyde falkejagt i Den Europiske Union .
Jeg beklager , at Parlamentet ikke har vedtaget dette ndringsforslag .
<P>
Bortset fra dette er den flles holdning acceptabel , og der er bestemt ikke grund til at afvise den .
<SPEAKER ID=78 NAME="des Places">
Vores gruppe har fremsat seks ndringsforslag til betnkning af van Putten .
<P>
Handelen med vilde dyr og planter br reguleres og kontrolleres .
Det samme glder naturligvis beskyttelsen af visse arter , der kan svkkes i den aktuelle kologiske , miljmssige og konomiske situation .
<P>
Men for mange krav , for tunge procedurer og for mange regler kan give resultater , der er i modstrid med det , der var hensigten .
Derfor har min gruppe stemt imod en rkke af de ndringsforslag , der er blevet fremsat af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Her tnker jeg isr p ndringsforslag 12 , der fjerner muligheden for at anvende vilde dyr og planter til forsknings- eller undervisningsaktiviteter , der tager sigte p beskyttelse eller bevarelse af arter .
Det er ndvendigt , at vore studerende og forskere kan arbejde med rigtige eksemplarer snarere end med fotografier eller andet skaldt  pdagogisk  materiale .
<P>
De seks ndringsforslag , som min gruppe har fremsat , sigter p at beskytte den traditionelle aktivitet , som falkejagt er .
Vi ved alle , at der findes forestillinger , hvor der anvendes falke og andre rovfugle .
Disse forestillinger gr det muligt at vise offentligheden disse dyrs enestende evner og f flere af vore medborgere til at vrdstte dem .
Det ville vre latterligt at skille sig af med denne pdagogiske mulighed og overse den kendsgerning , at disse dyr meget lnge er blevet jaget p grund af det negative image , de havde i befolkningen .
<P>
Det er med tilfredshed , at jeg - gennem fru kommissr Bjerregaard - har hrt Kommissionens svar , der accepterer vort forslag , for det er ganske enkelt fuldt af sund fornuft .
Jeg hber , at denne holdning vil blive vedtaget af flertallet af mine kolleger under afstemningen i plenum .
<P>
Betnkning af Breyer
<SPEAKER ID=79 NAME="Amadeo">
De maksimalvrdier for rester af fytosanitre stoffer i landbrugsvarer p 0 , 01 mg / kg af hvert enkelt stof og 0 , 005 mg / kg for den samlede mngde , der er omhandlet i ndringsforslaget , vil f srdeles alvorlige flger for produktionen og forbruget af levnedsmidler i EF , de europiske landmnds produktivitet og konkurrenceevne samt de internationale handelsstandarder .
<P>
Det jeblikkelige system med faststtelse i godkendelsesjeblikket ( registreringsjeblikket ) af enkelte grnsevrdier for rester af ethvert stof og enhver afgrde , p hvilken det anvendes , har vret gldende p internationalt plan i mere end 30 r .
Dette system er blevet vurderet og udbygget af FAO , Verdenssundhedsorganisationen og i Codex Alimentarius med henblik p at muliggre international handel med levnedsmidler under udelukkelse af sundhedsskadelige stoffer .
Dette har aldrig givet anledning til problemer , og det flges af alle de strre i-lande og u-lande .
<P>
I jeblikket er det nemlig tilladt at anvende alle stoffer p en eller flere afgrder efter regler om brugen , som er nje fastlagt , og for hvert enkelt stof er der fastsat en maksimalvrdi for pesticidrester ( MRL ) .
<P>
Denne grnse er den maksimale koncentration af rester af dette stof p denne afgrde , som kan ns ved korrekt anvendelse af produktet med tilstrkkelige og rigelige sikkerhedsmarginer for mennesket .
<P>
Foruden at give mennesket den strst mulige sikkerhed garanterer overholdelsen af grnsen en rigtig anvendelse af produktet .
Heraf fremgr det klart , at MRL ikke har forbindelse med miljproblemerne , der allerede er behandlet i direktiv 91 / 414 , men alene tjener til at beskytte mennesket mod sundhedsrisici .
<P>
I direktiv 91 / 414 pbydes det , at der for hvert enkelt produkt og hver enkelt afgrde skal indleveres en dokumentation , hvis omfang afhnger af produktets specifikke kemisk-fysiske , toksikologiske , miljmssige og agronomiske trk , idet forekomsten af rester og deres farlighed varierer fra produkt til produkt og fra afgrde til afgrde .
<P>
I vrigt er kravet om denne dokumentation ikke berettiget ved en enkelt grnse for rester p alle produkter .
<P>
Konsekvensen af vedtagelsen af en enkelt MRL , der ligger meget lavt , vil vre udelukkelse af brug af de fleste fytosanitre produkter , srlig p gartneriafgrder og frugttrer i Middelhavslandene .
<P>
I vrigt findes der ikke teknisk-videnskabelige beviser for de sundhedsrisici , der kan flge af den samlede mngde af de pgldende rester , og ej heller er der videnskabelig basis for at kunne faststte grnser for de samlede mngder af disse rester ( hvorfor 0 , 05 mg / kg og ikke 0 , 004 eller 0 , 006 ?
) .
<P>
Den konomiske og samfundsmssige skade for det italienske landbrug kan ikke p nogen mde opvejes ved vedtagelse af alternative former for teknik , som f.eks. kologisk landbrug .
<P>
I vrigt ville opgivelsen heraf til fordel for nye kriterier f alvorlige flger for den internationale handel med landbrugsvarer , bde eksporteret fra og importeret til Fllesskabet med heraf flgende dramatiske landbrugsmssige , konomiske og sociale tilbageslag .
<P>
Det er desuden fuldt tilstrkkeligt blevet bevist , at de fytosanitre produkter er af afgrende betydning for at sikre levnedsmiddelbehovet , der er i strk vkst som flge af befolkningstilvksten p verdensplan .
<P>
I Italien har den samlede kamp - der omfatter anvendelse af kemiske og biologiske midler - bestrbelserne p en mere rationel anvendelse , det tekniske fremskridt og udviklingen af nye produkter allerede gjort det muligt at nedstte mngden af de anvendte fytosanitre produkter med ca . 25 % .
<P>
Vi accepterer dog det pgldende forslag , men understreger , at vi vil stemme imod samtlige de af Miljudvalget fremsatte ndringsforslag , srlig nr . 1 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 20 , 22 , 23 , 24 og 31 , der angr ndringerne af MRL .
<P>
Betnkning af Rocard
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , arbejdslsheden udgr et sdant spild for landene i Europa , og regeringernes manvreringsfrihed synes s lille i en kontekst prget af frihandelspolitik , defensiv utlmodighed blandt de forskellige faglige og sociale grupper og for visse af os en overvurdering af valutaen , at man uundgeligt ender med at overveje uortodokse lsninger , som man tidligere ville have afvist ved brug af almindelig sund fornuft .
Alt bliver ikke godt af den grund .
<P>
Det er for eksempel fristende at sige til sig selv , at de penge , der i dag gives til de arbejdslse , ville vre givet bedre ud , hvis man gav dem til virksomhederne , for at de kunne nedstte deres personales arbejdstid og anstte nye lnmodtagere .
Desvrre et denne smukke teoretiske balance vanskeligere at gennemfre i praksis , og det er symptomatisk at konstatere , at Rocard-betnkningen - p trods af al dens redaktrs erfaring fra hans tid som Frankrigs premierminister - ikke foreslr frdige lsninger men blot temaer til overvejelse , der i vrigt ofte er omtvistelige , og som Kommissionen bedes om at uddybe , og som endelig ikke har anden nyttevrdi end , at de fr folk til at fantasere .
<P>
Der hviler rent faktisk et alvorligt pant p denne politik .
For ikke at fremst som en social nedskring eller en omfordeling af nden skal den medfre lnkompensation , men i dette tilflde risikerer den selv under hensyntagen til besparelserne i relation til arbejdslshedsdagpengene at vise sig at blive kostbar og sledes tilintetgre de arbejdspladser , som det var hensigten , at den skulle skabe .
For at undg denne onde cirkel br en sdan politik forblive forsigtig , kontraktlig og isr ikke koste det offentlig mere , end det arbejdslshedsdagpengebelb , der spares .
<P>
Vi m rent faktisk ikke tabe den samlede situation af syne .
Den ldgamle tendens til arbejdstidsnedsttelse er der i dag lukket for i industrilandene som flge af frihandelspolitikken og tilstedevrelsen af nye konkurrenter , der ikke flger de samme sociale normer som os .
S lnge dette problem ikke er lst enten ved en voluntaristisk politik eller mske ved en p meget lngere sigt ny progressiv international balance , vil en arbejdstidsnedsttelse ikke kunne gres til en generel politik men kun blive enkeltstende erfaringer .
<SPEAKER ID=81 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Europa-Parlamentet har i dag stemt om , hvorvidt det skal anmode Kommissionen om at undersge , hvor mange flere arbejdspladser der vil kunne skabes ved at nedstte arbejdstiden med fuld konomisk kompensation til dem , hvis arbejdstid reduceres .
<P>
Vi - de svenske medlemmer af PPE - har stemt imod denne betnkning .
Vi mener , det ville vre forkert at foreggle borgerne , at der findes simple mirakellsninger p arbejdslshedsproblemet .
Socialisterne har nu foreslet dels at indfje et kapitel om beskftigelsen i traktaten om Den Europiske Union , dels at nedstte arbejdstiden .
Dette betyder imidlertid blot , at man indgiver borgerne falske forhbninger , som senere ikke vil kunne opfyldes .
<P>
Kun hvis man deregulerer arbejdsmarkedet , forbedrer den almene og den videregende uddannelse for at frembringe spidsteknologier i produktionen , skaber rimelige arbejdsbetingelser for mindre virksomheder og snker skattetrykket , kan man opn man hjere beskftigelse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Correia">

P vegne af de portugisiske medlemmer af De Europiske Socialdemokraters Gruppe skal jeg begrunde , hvorfor vi stemte for Rocard-betnkningen p trods af nogle kritisable punkter .
<P>
Et af disse punkter vedrrer den meget forskelligartede beskftigelsessituation fra land til land , som vanskeligt kan forenes med lsninger anvendt over n kam p de forskellige lande .
En lsning af denne type kan sledes vre relevant for et europisk land med en avanceret konomisk og social struktur , medens den er irrelevant for et land som Portugal , hvor lnniveauet er meget lavere , og arbejdslshedsprocenten endnu ikke er net op p et alarmerende niveau .
<P>
Det andet punkt har at gre med det behov , som mindre udviklede lande som Portugal har for at stte den konomiske vkstrate i vejret for at tilnrme sig de mere udviklede lande og ad denne vej skabe hb om varig og bedre lnnet beskftigelse . Det er denne strategi , som den portugisiske regering har prioriteret , og det er den , vi gr ind for .
<P>
P trods af disse tvivlssprgsml vil vi stemme for betnkningen , fordi den inspirerer til overvejelser og debat i det europiske samfund , bl.a. vedrrende forholdet arbejde / fritid og beskftigelse / ln under hensyn til de teknologiske fremskridt og de ndringer , de medfrer for de moderne samfunds indretning .
<P>
Det er et vsentligt politisk og intellektuelt bidrag , som hr .
Michel Rocard her giver til debatten , uden at han dog udtmmer mulighederne for at lse den massive arbejdslshed , som de europiske samfund i dag er ramt af , en arbejdslshed , der prsenteres som strukturel , som skaber forvirring i regeringerne og blandt borgerne og ser ud til at holde stand mod alle de terapier , der er forsgt gennemfrt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Crowley">
At foresl en nedsttelse af arbejdstiden som en lsning p arbejdslshedskrisen i Europa er et forslag , som forsger at trodse enhver logik .
<P>
Det nye verdensmarked , hvor vi nu konkurrerer , gr det bydende ndvendigt , at vi er s konkurrencedygtige som muligt .
At indfre foranstaltninger , som lgger yderligere omkostninger over p vareproduktionen , er noget , som m betragtes meget varsomt .
<P>
Fleksibilitet med hensyn til tilrettelggelsen af arbejdstiden , som ikke vil krnke arbejdstagernes grundlggende rettigheder , kunne indg i en integreret lsning af arbejdslshedsproblemet .
<P>
Men de forslag , hr . Rocard har forelagt , behandler kun overfladisk de vrige mekanismer , der kunne bidrage til vort endelige ml , dvs. flere jobmuligheder .
<P>
Navnlig den manglende omkostningsanalyse med hensyn til SMV-sektoren og de meget sm virksomheder tilsidestter benlyst andre fllesskabsforanstaltninger , der skal hjlpe denne sektor , som alle erkender er drivkraften til vkst i beskftigelsen og konomisk vkst i Europa , f.eks. det tredje flerrige program til fordel for SMV - artikel 118 i traktaten .
<P>
Den gradvise permanente strategi vil kassere personer med stor viden og mange rs erfaring .
Mere regulering p beskftigelsesomrdet vil hindre jobskabelse .
<P>
Mens vi taler her er arbejdstidsdirektivet stadig ikke blevet indarbejdet i national lov i mange lande , og vi br klart tage ved lre af de vanskeligheder , der er opstet med denne lovgivning .
<P>
En afskaffelse af overarbejde vil navnlig diskriminere mod visse sektorer , som er meget ssonprgede , da det vil ge omkostningerne .
<P>
Af disse grunde kan jeg ikke sttte hele betnkningen , selv om den indeholder meget , som jeg kan sttte .
<P>
Mine komplimenter til hr . Rocard for hans ihrdighed og vedholdenhed .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ephremidis">
I den aktuelle situation , hvor beskftigelsesproblemet og arbejdslshedsspgelset indtager en central plads i arbejdstagernes problemstilling , er der et tvingende behov for at finde trovrdige og effektive lsninger .
<P>
Under disse omstndigheder kunne en nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang vre et skridt af afgrende betydning for lsningen af problemet , det kunne sikre arbejdstagernes levestandard og skabe nye arbejdspladser .
<P>
Hr . Rocard gr imidlertid ind for det synspunkt , at arbejdstagernes ln skal reduceres i samme forhold som arbejdstidsnedsttelsen .
Det nye i hans forslag skal s vre en kompensation for lntab med statslige midler , der angiveligt skal komme fra besparelser inden for medlemsstaternes udgifter til de arbejdslse .
Denne kompensation kunne enten have form af en direkte sttte eller en nedsttelse af de sociale bidrag , der betales for de frste 32 arbejdstimer , og en forhjelse af de bidrag , der vedrrer arbejdstimerne ud over 32 .
Vi er uenige i denne holdning , som reelt fritager arbejdsgiversiden for ethvert bidrag til bekmpelse af krisen .
Vi har tidligere fet at vide , at arbejdstagerne m betale omkostningerne .
Nu er det de sociale sikringsordninger , der skal betale .
I betragtning af , at de sociale sikringsinstitutioner str med alvorlige problemer , kunne besparelserne anvendes til restituering af deres finansielle situation og forbedring af det offentlige sociale sikringsniveau .
Det andet forslag frer bde til lnnedgang for arbejdstagerne og nedsttelse af arbejdsgivernes bidrag , s de eneste , der har fordel af denne ordning , er arbejdstagerne .
<P>
Samtidig foreslr ordfreren en rkke foranstaltninger , der skal styrke dereguleringen af arbejdsmarkedet og gre tilrettelggelsen af arbejdstiden mere fleksibel .
Praktiske erfaringer viser imidlertid , at disse metoder tvrtimod frer til flere fyringer , til forlngelse af arbejdstiden og til voksende social dumping .
<P>
Af disse rsager vil vi stemme imod betnkningen .
Efter vor opfattelse m en arbejdslshedsbekmpelsespolitik bygge p nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang , begrnsning og gradvis afskaffelse af overarbejde , fremme af produktive investeringer , navnlig inden for arbejdsintensive brancher , og imdegelse af problemet med virksomheder , der flytter til tredjelande med billige arbejdsomkostninger .
Disse foranstaltninger br ledsages af en politik , som skal styrke arbejdstagernes indkomst p grundlag af behovet for at styrke forbruget og herved ogs produktionen og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fayot">
Selv om Luxembourg med en arbejdslshed p 3 % ikke har de samme beskftigelsesproblemer som visse andre lande i EU , er beskftigelsen ogs begyndt at optage os mere i mit land .
Derfor br Michel Rocards betnkning ogs tages meget alvorligt i Storhertugdmmet .
<P>
Arbejdstidsnedsttelse er et tabuemne for arbejdsgiverne , der frygter en forgelse af deres omkostninger , for lnmodtagerne , der frygter en formindskelse af deres indtgter og for regeringerne , der forskanser sig bag arbejdsmarkedets parters frihed til at forhandle overenskomster .
<P>
I Luxembourg er der aldrig rigtig kommet gang i debatten om arbejdstidsnedsttelse , idet den officielle tese er , at en arbejdstidsnedsttelse p et lille arbejdsmarked midt i en stor region med hj arbejdslshed ville fre til skabelse af arbejdspladser for grnsearbejdere !
<P>
P trods heraf br Michel Rocards betnkning vkke vor interesse som flge af dens almene kurs .
Den peger frst - og det er meget betimeligt - p , at man arbejdede 3000 timer om ret i 1880 , og at dette tal var net ned p 1700 timer omkring 1970 , men at lnnen samtidig var steget , og produktiviteten get strkt .
Denne generelle udvikling har ikke sknet nogen konomi .
Det , Michel Rocard nu foreslr , er veje , som er uundgelige selv for et land med en lille arbejdslshed .
Hvorfor ?
<P>
Det er , fordi han ud over alle de variabler , der hidtil er taget hjde for i bekmpelsen af arbejdslsheden ( konomisk vkst , erhvervsuddannelse , nedsttelse af de lnmssige udgifter , skat , styring af arbejdsmarkedet ) , systematisk integrerer variablen  arbejdstid  i dens mange aspekter , hvad enten det er nedsttelse af den daglige arbejdstid , progressiv og moduleret fratrdelse / pensionering ,  valgt  deltid , nedsttelse af merarbejdet , og med en systematisk integration af livslang almen uddannelse og erhvervsuddannelse som en ledetrd igennem det hele . Det er interessant at bemrke , at Michel Rocards forslag , efterhnden som drftelserne er skredet frem , har besejret mange af bde fagforeningernes og arbejdsgivernes bekymringer , eftersom han dels foreslr at kompensere virksomhederne for deres udgifter , og dels krver han ikke nogen beskring af lnnen .
<P>
Det er tanken at tage pengene fra de 350 milliarder ECU ( 14.000 milliarder luxembourgske francs ! ) , som arbejdslshedsunderstttelsen i Europa koster , for at bruge dem til at kompensere virksomhederne for deres udgifter i forbindelse med arbejdstidsnedsttelsen , der skal foreg uden lnnedgang for lnmodtagerne , og som modvgt skabe nye arbejdspladser .
<P>
Michel Rocard bner nogle veje og tilskynder til refleksion og handling .
Han foreslr , men foreskriver ikke . Han har diskuteret og vist sig ben for kritik og den uro , der er blevet udtrykt her og dr .
Hans samlede optrden er sledes klog . Han beder Kommissionen om at foretage undersgelser og udarbejde en henstilling til medlemsstaterne , han opfordrer arbejdsmarkedets parter til at forhandle og alle til at sge ind p en vej , som ingen hidtil har taget rigtig alvorlig .
<P>



Situationen er for alvorlig til , at man ikke br gribe denne chance .
<SPEAKER ID=86 NAME="Fourans">
, skriftlig . ( FR ) Jeg er desvrre bange for , at denne betnkning fremfrer en ny  forljet god  id .
Hvad kan konsekvenserne blive heraf ?
<P>
Hvem skal betale  sttten  til virksomhederne , nr arbejdslshedsdagpengeperioden ( nogle mneder ) er udlbet ? Det kommer skatteyderen til med en tilsvarende byrde for samfundet .
Man kan have sine tvivl om , at mange virksomheder vil kunne gennemfre deres omlgning til en fornuftig pris .
Forlngelsen af perioden for anvendelse af produktionsudstyret vil medfre vanskelige  kreplaner  . Lnmodtagerne vil sandsynligvis krve kompenserende lnforhjelser , der vil ge arbejdsomkostningerne og skabe arbejdslshed .
Hvis produktiviteten ges tilstrkkeligt , hvem siger s , at det ville vre i virksomhedernes interesse at ge deres antal af ansatte ? Af disse - og andre - grunde kan man have sine alvorlige tvivl med hensyn til denne type foranstaltningers holdbarhed .
Det br st klart , at jeg ikke p nogen mde er imod tanken om arbejdstidsnedsttelse . Men det er op til virksomhederne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at se nrmere p sprgsmlet i forhold til deres situation .
<P>
Ja til forhandlinger p virksomhedsplan , til udvikling af deltid og valgt tid !
Men nej til teknokratiske fiksfakserier , hvis konsekvenser kunne vise sig at blive alvorlige for beskftigelsen og konkurrenceevnen !
<P>
Jeg vil sledes ikke kunne stemme for denne betnkning . Jeg vil afholde mig fra at stemme , hvis PPE ' s ndringsforslag godkendes .
<SPEAKER ID=87 NAME="Holm">
Som reprsentant for Den Grnne Gruppe bifalder jeg naturligvis denne betnkning om en arbejdstidsnedsttelse som et vben i kampen mod arbejdslsheden .
Der er noget forkert den nuvrende situation p arbejdsmarkedet , eftersom en lang rkke mennesker str uden for det , samtidig med at de , der er beskftigede , arbejder meget over .
Der er brug for en arbejdstidsnedsttelse for at lse dette problem .
<P>
En lavere arbejdslshed vil samtidig forbedre medlemslandenes statsfinanser .
For arbejdstagerne vil en arbejdstidsnedsttelse udelukkende vre af det gode , da den vil hjne livskvaliteten og mindske de sociale klfter mellem dem , der har , og dem , der ikke har , arbejde .
Endvidere ville det i forbindelse med en arbejdstidsnedsttelse vre hensigtsmssigt at snke arbejdsgiverafgifterne for at opmuntre virksomhederne til at anstte mere personale samt forhje milj- og energiafgifterne for at gre det dyrt at tilsvine naturen .
Denne betnkning er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Det er dog vigtigt for mig at ppege , at jeg ikke gr ind for , at det er EU , der skal afgre , hvordan dette skal fres ud i livet ; det er et sprgsml , der skal lses gennem mellemstatsligt samarbejde , ikke ved overstatslige beslutninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for Rocard-betnkningen .
Ikke fordi jeg mener , at den indeholder lsningen p problemet med hensyn til den store arbejdslshed i Europa .
Men dette er et led i den ndvendige debat , hvor ethvert forslag om eksempelvis arbejdsdeling , nedsat arbejdstid og mere fleksible arbejdstider og -former m afprves .
Intet forslag m betragtes som uvsentligt , fr man har prvet , om det kan lse problemet for de 18-20 millioner arbejdslse .
<P>
Desuden vil en arbejdstidsnedsttelse ogs give dem , som er i arbejde i dag , en bedre livskvalitet - der er mange , der har en lang arbejdstid og lange arbejdsdage .
<SPEAKER ID=89 NAME="Pry">
20 millioner arbejdslse i vore 15 lande i Den Europiske Union og 52 millioner borgere , der lever under fattigdomsgrnsen , er et alvorligt fnomen , der gr en bange , og som lammer vor fantasi .
Vi trffer sociale ledsageforanstaltninger eller beskftigelsesfremmende foranstaltninger , der koster formuer for alle vore lande : 350 milliarder ECU ( eller mere end 2000 milliarder FF , 4 , 5 % af hver enkelt medlemsstats bruttonationalprodukt , 120.000 FF om ret og pr. arbejdsls ) uden af den grund at skabe arbejdspladser , uden at give vore millioner af udstdte deres vrdighed tilbage , uden at give vore millioner af unge noget hb .
<P>
Det , der skal til , er en anden mde at organisere samfundet p .
Tiden er inde til at vise mod og tnke i nye baner .
<P>
Derfor kan jeg kun takke Michel Rocard for at have arbejdet s indgende med dette emne og prioriteret den menneskelige dimension ved denne udfordring .
I sin betnkning fremstter Michel Rocard en rkke forslag , der vil blive accepteret af et meget stort flertal af vort Parlament - det er jeg sikker p .
<P>
32-timersugen vil indskrive sig i historien .
Jeg vil henlede opmrksomheden p , at man i 1880 arbejdede 3200 timer om ret i Europa , i dag er det halvdelen !
Og teknologien tvinger os til at stte fart i denne proces .
<P>
Kun en betydelig arbejdstidsnedsttelse , kun en anden mde at tilrettelgge arbejdet p , der er mere smidig og mere differentieret i forhold til de enkelte beskftigelsesomrder og vedtaget efter forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter , kan imdeg arbejdslshedens udfordringer , med en ligestilling , der garanterer de samme rettigheder , den samme beskyttelse og de samme karrieremuligheder .
Der ville kunne ansttes 10 % nye lnmodtagerne og skabes millioner af nye arbejdspladser i Den Europiske Union !
<P>
Det vsentligste problem forbliver indtgts- og lnproblemet .
Michel Rocards originale id fortjener al vor opmrksomhed .
<P>
Lnkompensation ville vre muligt , hvis man hentede pengene direkte fra besparelserne p arbejdslshedsdagpengeomrdet og ved en modulation af de sociale bidrag : hvis man halverede bidragene indtil 32 timer og gangede dem med 4 derover .
Dette ville samtidig virke meget afskrkkende og hjlpe med at bekmpe merarbejdet , der svarer til 3-4 millioner arbejdspladser i Europa .
<P>
Ordfreren prioriterer forhandling mellem arbejdsmarkedets parter for at f gang i denne ordning .
<P>
Vil en sdan foranstaltning vre effektiv i alle landene ?
Jeg har mine tvivl hvad Frankrig angr , nr man ser p den aktuelle inerti i arbejdstidsforhandlingerne ; det er sandsynligt , at det vil vre ndvendigt med lovgivningsmssige foranstaltninger .
<P>
32-timersuge , valgt deltid , progressiv fratrdelse / pensionering og nedbringelse af overarbejdet vil fre til en ndret livsstil .
At g fra 2 til 3 fridage om ugen , det er en ekstra dag til en anden leveform .
<SPEAKER ID=90 NAME="Reding">
Arbejdslsheden har i Europa antaget et sdant omfang , at man ikke m forkaste nogen ide , der kan mindske denne svbe .
Den arbejdstidsnedsttelse , der foresls i Rocard-betnkningen , er ganske vist lidt for urealistisk i sin absolutte form , men tager man pragmatisk fat p problematikken , kunne det give absolut positive resultater .
I den forbindelse flgende overvejelser :
<P>
. Erfaringen har vist , at arbejdslsheden ikke kan nedsttes vsentligt gennem vkst alene .
En omfordeling af det eksisterende arbejde er sledes uundgelig .
<P>
. En liner arbejdstidsnedsttelse uden lntilbageholdenhed ville vre et konomisk ktteri , som p et bent verdensmarked ville medfre en forringelse af konkurrenceevnen og dermed en yderligere nedlggelse af arbejdspladser .
<P>
. Diskussionen skal derfor fres p virksomhedsplan .
P grund af de meget forskellige situationer i Europas forskellige regioner og dr ogs i de forskellige virksomheder phviler det arbejdsmarkedets parter at udvikle specifikke modeller for arbejdstidsnedsttelse , som er tilpasset virksomhedernes specielle situation .
<P>
. Man kunne f.eks. forestille sig formlen  arbejdstidsnedsttelse i stedet for lnmssig progression  , idet der samtidig ansttes arbejdslse og arbejdsformidlingen ptager sig at betale de indirekte lnomkostninger i forbindelse med disse .
Arbejdsmarkedets parter skal virksomhedsspecifikt st for udarbejdelsen af sdanne programmer , og det skal p ingen mde vre underlagt et politisk diktat .
De politiske aktrer skal derimod tilvejebringe lovgivningsrammen og de ndvendige midler , for at der ikke er noget til hinder for at gennemfre sdanne modeller .
<P>
Arbejdstidsnedsttelsen er ganske givet ikke noget universalmiddel .
Men den kan , hvis arbejdsmarkedets parter str for den p virksomhedsplan , udmnte sig i en bedre fordeling af arbejdet , uden at virksomhedens konkurrenceevne lider skade .
Derfor br ideen ikke forkastes generelt , men derimod udforskes realistisk og gennemfres som n blandt mange modeller i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Rovsing">
Den foreliggende betnkning af hr . Michel Rocard er - som det er fremget af debatten her i salen - blevet mdt med en hel del kritik og betydelig skepsis .
Dette skyldes ikke alene det forhold , at faststtelsen af arbejdstiden i udprget grad er et nationalt anliggende - og i flere medlemsstater sgar et overenskomstanliggende .
Det skyldes ogs , at de hidtidige erfaringer med nedsttelsen af arbejdstiden , indfrelse af forskellige orlovsordninger m.v. i de enkelte medlemsstater ikke har vret srlig positive .
Sdanne ordninger har i bedste fald kunnet betegnes som velfrdsfremmende foranstaltninger uden beskftigelsesfremmende effekt .
Dette glder i ganske srlig grad i den private sektor .
<P>
I den forbindelse er det vrd at bemrke , at ledigheden i hele Europa - trods midlertidig nedgang i opgangstider - er blevet ved med at stige gennem de sidste 20-25 r .
rsagen hertil er ikke kun , at man i den private sektor har vret tvunget til at kompensere for stigende ( direkte og indirekte ) lnomkostninger gennem rationaliseringer .
rsagen er ogs , at afstanden mellem de lediges kvalifikationer og de kvalifikationskrav , som private virksomheder nu engang er tvunget til at stille , er blevet stadig strre .
Den tidsmssige og konomiske omkostning ved at uddanne arbejdskraft med hj specialiseringsgrad udgr i sig selv en barriere for fastholdelse af eksisterende arbejdspladser , nr eller hvis en kvalificeret medarbejder forlader en virksomhed midlertidigt eller permanent .
Et generelt pbud om nedsat arbejdstid vil trkke i samme retning .
<P>
Arbejdslshedsproblemet kan sledes ikke lses gennem foranstaltninger , der ikke tager hjde for de aktuelle eller fremtidige kvalifikationskrav p et stadigt mere internationaliseret arbejdsmarked .
P denne baggrund ser jeg mig ndsaget til at stemme imod den af hr . Rocard udarbejdede betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Rbing">
Det er kunderne , der trffer afgrelse om arbejdspladserne , politikken kan kun udforme fair og retfrdige rammebetingelser .
strig har det andet laveste arbejdslshedstal i Europa og den laveste ungdomsarbejdslshed i verden som flge af et meget effektivt vekseluddannelses- og efter- og videreuddannelsessystem .
Der m aldrig uddannes uden fling med arbejdsmarkedet .
Et r efter tiltrdelsen af EU var der en historisk hj beskftigelse .
Frst skal man have ordrer , frst derefter kan man fordele arbejdet , og s skal prstationen belnnes .
Den eneste garanti for en kosocial markedskonomi .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sjstedt og Svensson">
I Sverige er den individuelle rsarbejdstid for heltidsarbejde steget med 100 timer om ret .
Normalarbejdstiden p 40 timer er reelt p 40 , 7 timer om ugen .
Samtidig med at dette er sket , er 600.000 personer blevet arbejdslse .
<P>
Vi savner noget om arbejdsfordeling mellem knnene i Rocard-betnkningen .
I Sverige er det smbrnsfdrene , der har mest lnarbejde af alle .
Det svenske Venstreparti strber efter en mere retfrdig fordeling af arbejdstiden mellem mnd og kvinder og mellem lnarbejde og ubetalt arbejde .
<P>
Vi anser derfor en nedsttelse af den ugentlige arbejdstid for at vre den bedste metode , men er enige med ordfreren i , at en arbejdstidsnedsttelse er ndvendig som et redskab til at mindske antallet af arbejdslse , og stemmer derfor for betnkningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Valverde Lpez">
At srge for , at man ikke fortstter med at dsle med et af de mest vrdifulde aktiver i Europa , nemlig de menneskelige ressourcer , er en global udfordring for de europiske institutioner , regeringerne og arbejdsmarkedets parter .
Udfordringen er kompleks , og desvrre er der ingen simple lsninger .
Det ville vre en forkert besked til befolkningen at sige , at hvis vi nedstter arbejdstiden , vil vi f fuld beskftigelse .
<P>
De overvejelser og forslag , der er indeholdt i Rocard-betnkningen , er endnu et element i de talrige instrumenter , som der er behov for at ivrkstte .
Det br gentages , at den konomiske vkst er et grundlggende , men ikke tilstrkkeligt krav .
Det er ndvendigt , at de teknologiske innovationer assimileres socialt .
Mennesket har foretaget enorme tekniske fremskridt for at frigre sig fra det mest hrde arbejde og for at ge effektiviteten , men de tekniske fremskridt kan og br ikke fre til , at menneskene gr til bunds i arbejdslshed og hblshed .
Det er ndvendigt ikke kun at se p de direkte produktive aktiviteter , men ogs p de aktiviteter , som forbedrer livskvaliteten .
Organiseringen og fordelingen af arbejdet mellem disse to store omrder er vsentlig .
Derudover skal midlerne til den sociale solidaritet bruges til at finansiere arbejdet og ikke kun til at fremme inaktiviteten .
Den udfordring , der ligger i fordelingen af arbejdet , kan nppe klares med simple formler .
Samfundet skal finde sin egen balance .
Virksomhederne skal vre et sted , man mdes og blive enige .
Familien vil som en grundlggende konomisk og social enhed vre et andet sted , hvor man kan omfordele arbejdet .
For at opn dette vil det vre ndvendigt med revolutionerende skatteforanstaltninger , som gr det muligt at sikre tilstrkkelige indkomster til hvert hjem og give familiemedlemmerne mange valgmuligheder .
<P>
Instrumenter som forholdsregler for beskyttelse af miljet for at ge beskftigelsen br man heller ikke se bort fra .
ndringen af produktions- og forbrugsvaner vil ogs vre et nyttigt instrument .
<SPEAKER ID=95 NAME="Wibe">
Jeg mener , at betnkningen som helhed er god og har absolut intet imod , at Kommissionen gennemfrer en undersgelse af forholdene .
Jeg har dog forbehold vedrrende flgende punkter :
<P>
Punkt F : Jeg bryder mig ikke om de her fremsatte antydninger af , at skatter og sociale afgifter er en hindring for nyansttelser .
<P>
Punkt M : Her antydes det , at offentligt og privat ansatte skal behandles forskelligt i forbindelse med en arbejdstidsnedsttelse . Der skal ydes lnkompensation til de frstnvnte , men ikke til de sidstnvnte .
Dette er helt forkert .
Samtlige ansatte skal naturligvis behandles lige uanset arbejdsgiver .
<P>
Punkt 2 : Her lanceres betnkningens kongstanke , nemlig at de sociale afgifter skal snkes , hvis der arbejdes under 32 timer om ugen , og forhjes , hvis der arbejdes mere .
Det nvnes i begrundelsen , at de skal forhjes til 4 , 5 ecu pr. time , hvis der arbejdes over 39 timer pr. uge , og / eller nedsttes med 4 ecu pr. time , hvis arbejdstiden ligger under 32 timer pr. uge .
Dette ville betyde , at en halvtidsstilling ( 20 timer pr. uge ) blev 50 eller 100 svenske kroner billigere pr. time end en heltidsstilling .
Jeg er skeptisk med hensyn til en sdan differentiering , da den ville fre til , at man i stedet for n heltidsstilling skabte to halvtidsstillinger , og det er en udvikling , som vi nsker at modvirke i Sverige .
<P>
Endelig kunne ordfreren efter min mening godt have nvnt get beskftigelse i den offentlige sektor som et effektivt middel til at mindske arbejdslsheden .
Den offentlige sektor er meget forsmt i Unionen , og der er adskillige udkkede behov p skoleomrdet , infrastrukturomrdet , forsorgsomrdet samt sundheds- og sygeplejeomrdet , som burde kunne give EU ' s 20 millioner arbejdslse meningsfuld beskftigelse .
<P>
Jeg stemmer alligevel for betnkningen , da jeg finder dens hovedkrav om en nrmere undersgelse af sprgsmlet absolut rimeligt .
<SPEAKER ID=96 NAME="Wolf">
Med Rocard-betnkningen vil Parlamentet formentlig omsider klart tilkendegive , at man ikke vil kunne f bugt med den massearbejdslshedsskandale , som over 30 mio mennesker nu er ramt af i Europa , uden en massiv arbejdstidsnedsttelse .
Den nyliberalistisk-konservative politiske models hidtidige lfter om at bekmpe massearbejdslshed og social udstdelse gennem vkst og lntilbageholdenhed fra de beskftigedes side har vist sig at vre hule og ikke til at indfri .
At Europa-Parlamentet nu mere klart begynder at opstille et alternativ til denne afvej , er uden tvivl positivt .
Man m hbe , at Parlamentet vil konkretisere og tilspidse denne holdning yderligere i de kommende betnkninger og beslutninger vedrrende den europiske beskftigelsespolitik .
Men ogs allerede med dette mellemresultat kan og vil alle samfundskrfter i de medlemsstater , som kmper for en konomisk- og socialpolitisk kursndring mod en ny form for fuld beskftigelse , igen stte skub i den offentlige diskussion .
<P>
Men de ndringer , som Rochard og De Europiske Socialdemokraters Gruppe accepterede under kompromisforhandlingerne i gr , viser ogs , hvor tyndt det politiske grundlag , hvorp denne diskussion fres for jeblikket , stadig er .
Sledes ans man det benbart for at vre ndvendigt at give afkald p det centrale aspekt , nemlig en omrokering af i det mindste en del af de nuvrende 350 mio ECU , som anvendes i medlemsstaterne til at administrere arbejdslsheden , til en omfattende offentlig fremme af arbejdstidsnedsttelsen .
Desuden er den vigtige opgave med hensyn til at erstatte overtidsbetaling med afspadsering reduceret til blot at vre et forsg .
<P>
Under de indledende drftelser af betnkningen er det er lykkedes De Grnne at f optaget og forstrke elementer i betnkningen , som placerer instrumentet arbejdstidsnedsttelse i en strategi med henblik p overgang til en ny udviklingsmodel , som fremmer kologisk bredygtig omhu samt kommunikation , begrnser intensivering og hastvrk under arbejdsprocessen og ger kvinders og mnds valgmuligheder med hensyn til en retfrdig udformning af deres livsplaner .
<P>
Ogs i den beklageligt udvandede affattelse , som der nu skal stemmes om , har De Grnne stttet denne betnkning som et positivt signal , men har dog ogs forsgt at afvrge nogle af de vrste udvandinger .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Forslag til Fllesskabernes almindelige budget for 1997
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelsen af det almindelige budgetforslag for regnskabsret 1997 .
<SPEAKER ID=98 NAME="Coveney">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig indlede med at sige , at det glder mig meget at vre her i plenarforsamlingen i dag og forelgge det forslag til budget for regnskabsret 1997 , som Rdet fastlagde den 25. juli i r .
Jeg vil gerne i begyndelsen understrege et srligt trk ved budgetbehandlingen i r , nemlig det samarbejde mellem de tre institutioner , som forenede dem i en gte og rlig diskussion , inden Rdet fastlagde budgetforslaget .
Dette er noget , som vi hber , vi kan viderefre .
<P>
Den budgetbehandling , der er fastsat i traktaten , skulle vre hjdepunktet for samarbejde mellem de pgldende institutioner .
Den interinstitutionelle aftale fra 1993 fastsatte rammerne for dette samarbejde .
Siden da er betydningen af et samarbejde klart steget r for r .
Budgetbehandlingen i r begyndte i en god samarbejdsnd .
Der blev taget hjde for det behov for budgetdisciplin , som er strre end nogen sinde i forbindelse med de srlige konomiske omstndigheder i 1997 .
<P>
Trilogen vedrrende de eventuelle prioriteter for det kommende r gav anledning til yderst detaljerede drftelser mellem rdsformandskabet , Parlamentet og Kommissionen , hvilket gjorde det muligt at faststte de frste markrer ved at bringe visse holdninger i overensstemmelse .
Efterflgende blev Rdet under trilogen i begyndelsen af juli gjort bekendt med Parlamentets hovedanliggender , navnlig med hensyn til de obligatoriske udgifter , og den viste sig sledes at vre en vrdifuld forberedelse til det mde og samrd , der fandt sted om formiddagen under Budgetrdets mde den 25. juli .
<P>
P dette mde have alle parter mulighed for klart at tilkendegive de vsentlige aspekter under behandlingen af budgettet for 1997 og tage de mlstninger til efterretning , som de fandt var af afgrende betydning i dette srligt krvende regnskabsr .
Deres reprsentanter fik ogs mulighed for at rejse srlige sprgsml , som optog Parlamentet , navnlig muligheden for en nyvurdering af de finansielle overslag , sprgsmlet om retsgrundlag og visse andre sprgsml .
<P>
Meningsudvekslingen i forbindelse med disse sprgsml viste sig at vre srdeles nyttig .
Ad hoc-samrdet , navnlig i forbindelse med landbrugsudgifterne og fiskeriaftalerne , gjorde det muligt med Kommissionens hjlp at f bragt synspunkterne blandt budgetmyndighedens to parter vsentligt nrmere hinanden .
Disse drftelser viste , i hvor hj grad der eksisterer en flles forstelse .
De srlige konomiske og finansielle omstndigheder i forbindelse med budgettet for 1997 kan sagtens have noget at gre med dette .
Men uanset grunden kan et sdant nrt samarbejde kun vre en fordel for Fllesskabet , og vi hilser det med tilfredshed .
<P>
P baggrund af disse detaljerede meningsudvekslinger med reprsentanter for Parlamentet og Kommissionen fastlagde Rdet sit budgetforslag for regnskabsret 1997 .
I den forbindelse fulgte Rdet de samme principper om budgetdisciplin og strenghed , som medlemsstaterne har fastsat for sig selv i 1997 .
<P>
Med henblik p at opn samme ml p fllesskabsplan besluttede Rdet at nedskre det forelbige forslag til budget med 1.000 mio ECU for landbrugsudgifternes vedkommende og at foretage en lignende nedskring af betalingsbevillingerne til strukturtiltag .
Det er ogs overbevist om , at disse nedskringer skal ledsages af besparelser i forbindelse med interne politikker og foranstaltninger udadtil p i alt ca . 550 mio ECU som betalingsbevillinger sammen med tilsvarende besparelser med hensyn til forpligtelsesbevillinger .
Rdet er af den opfattelse , at disse foranstaltninger er ulseligt forbundet og br gennemfres parallelt .
Det er navnlig vsentligt , at landbrugsudgifterne og strukturudgifterne behandles upartisk .
<P>
Disse vsentlige foranstaltninger i forbindelse med budgetbehandlingen for 1997 udgjorde det centrale punkt under drftelserne p samrdsmdet den 25. juli .
Alle deltagerne erkendte , at de var srdeles vigtige .
Rdet anser det klart for at vre af helt afgrende betydning , at Europa-Parlamentet flger denne overordnede strategi , og vi hber , at det vil gre det .
I den forbindelse bemrkede Rdet med tilfredshed , at da Parlamentet udarbejdede sine retningslinjer til budgetbehandlingen for 1997 , var det allerede bevidst om og stttede behovet for , at opfrelserne p budgettet er s realistiske som muligt .
Det er njagtigt formlet med de foranstaltninger , Rdet slr til lyd for i dette budgetforslag .
At begrnse budgetbevillingerne til det , der er strengt ndvendigt , under hensyntagen til det sandsynlige resultat , dog uden at hmme vigtige fllesskabspolitikker eller unddrage sig forpligtelserne fra Edinburgh .
<P>
Jeg vender mig nu til de forskellige bestanddele af det budgetforslag , Rdet fastlagde den 25. juli .
Lad mig begynde med landbrugsudgifterne .
P dette omrde har Rdet ndret det forelbige forslag til budget i to henseender .
For det frste foretog Rdet som led i den overordnende strategi , jeg lige skitserede , en nedsttelse p 1.000 mio ECU for bevillingerne til udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag .
Denne nedsttelse glder horisontalt for alle budgetposter under dette udgiftsomrde , undtagen oksekds- og kalvekdskapitlet og den midlertidige reserve til BSE .
Herved opfrte Rdet bevillinger p 40.805 mio ECU under EUGFL , Garantisektionen , et belb , som ligger 1.000 mio ECU under den landbrugsretningslinje , der er fastsat for regnskabsret 1997 .
Nr der tages hensyn til udgifterne til den monetre reserve , andrager det i alt 41.305 mio ECU , en nedsttelse p 0 , 6 % i forhold til regnskabsret 1996 .
<P>
I overensstemmelse med det konklusioner , man nede frem til p ad hoc-samrdsmdet , accepterede Rdet endvidere at opfre bevillinger p i alt 62 mio ECU i reserven , som tages fra de tre udgiftsomrder , hvor Kommissionen accepterede , at dens budgetoverslag kunne ndres .
<P>
Med udgangspunkt i landbruget nsker vi derfor at vise , at vi lgger stor vgt p fornuftige budgetforslag og at opn et budget for 1997 , som er p samme niveau som budgettet for 1996 .
<P>
Med hensyn til strukturforanstaltninger opfrte Rdet hele det belb af forpligtelsesbevillinger , som Kommissionen havde foreslet , dvs . 31.477 mio ECU i overensstemmelse med de forpligtelser , som Det Europiske Rd indgik i Edinburgh .
Men med hensyn til betalingsbevillingerne til dette udgiftsomrde indfrte Rdet det andet aspekt af sin generelle besparelsesstrategi ved at foretage en nedsttelse p 1.000 mio ECU af betalingsbevillingerne .
I den forbindelse vil Rdet gerne forsikre Dem om , at dette kan gres uden derved at hmme funktionen af den vsentlige politik , der finansieres af sdanne bevillinger , i lyset af udnyttelsen i den seneste tid .
<P>
P grundlag af dette kriterium har nedsttelsen ingen indvirkning p strukturfondens ml 1 og 6 , og Samhrighedsfonden er heller ikke p nogen mde berrt af denne nedsttelse .
Rdet accepterede alle de bevillinger , der var foreslet i det forelbige budgetforslag til Samhrighedsfonden , nemlig 2.749 mio som forpligtelsesbevillinger og 2.326 mio som betalingsbevillinger , hvilket udgr en forhjelse p ca . 12 , 5 % for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og godt 21 % for betalingsbevillingernes vedkommende i forhold til tallene for 1996 .
<P>
For strukturtiltagene under t er de belb , der er opfrt i budgetforslaget , 31.477 mio som forpligtelsesbevillinger og 26.300 mio ECU som betalingsbevillinger , forhjelser p henholdsvis 2.346 mio ECU og 545 , 8 mio ECU .
<P>
For s vidt angr de interne politikker , har Rdet igen i r lagt vgt p to af Fllesskabets prioriterede politikker , nemlig forskning og transeuropiske net , dvs . B6 og B5 .
I den forbindelse accepterede Rdet alle de forpligtelsesbevillinger , Kommissionen havde foreslet til undersektion B6 , nemlig 3.450 mio ECU , en forhjelse p 8 , 4 % i forhold til 1996 .
For s vidt angr betalingsbevillinger , accepterede Rdet den bevilling , der var foreslet til Det Flles Forskningscenter .
Til afsnit B6 ( 5 ) - dvs. gennemfrelse af det andet og tredje rammeprogram - og afsnit B6 ( 7 ) og B6 ( 8 ) , det fjerde rammeprogram , har Rdet foretaget en nedsttelse p 5 % af betalingsbevillingerne .
I betragtning af udnyttelsessatsen for 1995 vil en nedsttelse af denne art ikke hmme den normale finansiering af disse programmer .
<P>
Med hensyn til de transeuropiske net - dvs . B5 - accepterede Rdet de bevillinger , der i det forelbige budgetforslag var opfrt som forpligtelsesbevillinger til finansiel sttte til transportnet , nemlig 352 mio ECU , en forhjelse p 72 mio ECU i forhold til 1996 .
De betalingsbevillinger , der er opfrt , ligger ganske vist lidt under bevilligen i det forelbige budgetforslag , men viser ikke desto mindre en forhjelse p 25 % .
<P>
Vedrrende energinettene ligger budgetforslaget lidt under det forelbige budgetforslag , og p telekommunikationsomrdet ligger budgetforslaget p linje med 1996-budgettet for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og overstiger det med hensyn til betalingsbevillingerne .
<P>
Til hele dette afsnit har Rdet opfrt betydelige belb , nemlig 489 mio ECU som forpligtelsesbevillinger og 346 mio som betalingsbevillinger , hvilket svarer til en forhjelse p 79 mio ECU for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og 69 mio ECU med hensyn til betalingsbevillingerne .
Herved har Rdet klart vist , at det nsker at prioritere disse to vsentlige fllesskabspolitikker , som kan have en direkte indflydelse p vkst og arbejdslshed .
<P>
Med hensyn til andre interne politikker har Rdet derfor mttet foretage nogle velovervejede valg .
Det har f.eks. lagt vgt p centrale politikker ssom uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdom og andre sociale tiltag .
Det har ogs givet srlig plads til politikker , som nu er veletablerede , f.eks. politikker p omrderne milj , forbrugerbeskyttelse , det indre marked og industri .
<P>
Rdet har fastsat en margen p 348 , 2 mio ECU under dette udgiftsomrde i de finansielle overslag .
Det hber oprigtigt , at budgetmyndighedens anden part , nemlig Parlamentet , vil godkende disse eller tilsvarende foranstaltninger og sttte Rdets strategi med hensyn til at begrnse sig til realistiske budgetopfrelser p baggrund af de srlige omstndigheder i 1997 .
<P>
Jeg kommer nu til de sidste vsentlige fllesskabspolitikker , som finansieres over budgettet , nemlig foranstaltninger udadtil .
For at dkke hele denne undersektion har Rdet opfrt i alt 5.310 mio ECU som forpligtelsesbevillinger og 4.106 , 5 mio ECU som betalingsbevillinger .
Disse tal er stort set de samme som i 1996budgettet .
Rdet mener ikke , at budgetmyndigheden kan unddrage sig sin forpligtelse til at indrmme de lande , som Fllesskabet prioriterer hjt , prferencebehandling .
Det har sledes opfrt alle de forpligtelsesbevillinger , der er opfrt i det forelbige budgetforslag til de central- og steuropiske lande og Middelhavslandene i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Cannes .
<P>
Med hensyn til de internationale fiskeriaftaler og i trd med konklusionerne af samrdsproceduren om de obligatoriske udgifter accepterede Rdet at indfje endnu en budgetpost under den relevante artikel med titlen  Bidrag til internationale organisationer  og at forhje det belb , der overfres til reserven .
<P>
Den fortsatte indsats med hensyn til samarbejde med landene i Latinamerika og Asien .
Til en anden vsentlig samarbejdspolitik over for de uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen er der blevet opfrt 541 mio ECU som forpligtelsesbevillinger og 445 mio ECU som betalingsbevillinger .
Andelen til TACIS er blevet forhjet en smule i forhold til 1996 .
Til samarbejdet med det tidligere Jugoslavien er der ogs opfrt betydelige midler .
<P>
I andre henseender flger budgetforslaget stort set Kommissionens anmodninger om andre samarbejdstiltag og navnlig med hensyn til foranstaltninger til fordel for demokrati og menneskerettigheder , hvad enten det er i Central- og steuropa og navnlig Jugoslavien , i de nye uafhngige stater , i Mongoliet , Latinamerika eller i andre lande .
Mens Rdet sledes p den ene side har bestrbt sig p at bevare centrale politikker ved at acceptere betydelige forpligtelsesbevillinger , mente det ogs , at det kan vre mere realistisk med betalingen af de bevillinger , der er behov for i lyset af den forventede udnyttelse .
<P>
Til sidst kommer jeg til udgifterne til fllesskabsinstitutionernes administration .
I bevidstheden om de problemer , som for jeblikket medfrer alvorlige stramninger i medlemsstaternes offentlige udgifter , slr Rdet til lyd for og anlgger en meget streng strategi i forbindelse med udgifterne p dette omrde .
Med et samlet belb p 4.244 , 6 mio ECU svarer budgetforslaget mere eller mindre til staus quo i faste priser .
I sine afgrelser har Rdet anlagt en srlig streng strategi med hensyn til visse former for udgifter , f.eks. udgifter til konsulentbistand og udgifter i forbindelse med restauranter og kantiner , databehandling og transportudstyr .
<P>
Rdet har ikke accepteret nogen nye stillinger , undtagen til Kommissionen , og i meget ringe grad til Revisionsretten og Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalgets flles struktur , og da kun til behov , der er en flge af udvidelsen .
Under dette udgiftsomrde har Rdet efterladt en margen , som det anser for at vre vsentlig .
Jeg vil imidlertid understrege , at lige som sidste r mener Rdet , at denne margen ikke br anvendes til en enkelt institutions behov .
<P>
Dette var s hovedpunkterne i det budgetforslag , Rdet har fastlagt .
Det var ikke let at fastlgge dette budgetforslag .
Det krvede en betydelig indsats fra alle medlemsstaters side og en hel del kompromiser .
Men det m siges , at det opnr den tilstrbte balance i de foranstaltninger , som afspejler det vsentlige ml , som medlemsstaterne selv m forsge at opn med henblik p at gennemfre Den konomiske og Monetre Union efter den fastsatte tidsplan .
Dette ml kan ikke andet end ogs have en betydelig virkning for fllesskabsbudgettet .
<P>
Endvidere er Rdet helt p det rene med , at dets budgetforslag kun udgr en enkelt fase i budgetbehandlingen .
Det er bevidst om , at et nrt samarbejde , og endog en flles forstelse med Parlamentet , er ubetinget ndvendigt for at kunne gennemfre et budget , som er velafbalanceret .
Der er ingen grund til at understrege den usdvanlige karakter af de tiltag , som Rdet foreslr i dette budgetforslag , og der er heller ingen tvivl om , at en aftale , der kan accepteres af begge budgetmyndighederne , og som opns med Kommissionens hjlp , ganske givet vil varsle godt for den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem de to myndigheder og for hele Fllesskabets vel .
P formandskabets vegne vil jeg gerne sige , at det ikke vil sky nogen anstrengelse for at arbejde hen imod det ml under hele budgetbehandlingen med henblik p sammen med Parlamentet og Kommissionen at opn et budget , som i videst mulige udstrkning afspejler Fllesskabets interesser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke enhver , der har vret involveret i dette og uden tvivl fortsat vil vre det , inden for budgetmyndighedens to dele og Kommissionen .
Navnlig takker jeg Budgetudvalget , dets formand , Detlev Samland , som desvrre ikke kan vre til stede her , Laurens Brinkhorst , hovedordfrer , hr . Fabra Valls , ordfrer for institutionens budget , ogs kommissren , Erkki Liikanen , og de relevante afdelinger i Kommissionen samt endelig Rdets sekretariat , navnlig Joseph Lentz , som har vret en srdeles stor hjlp for mig .
Siden vi overtog formandskabet , er jeg blevet klar over , hvor meget tid , arbejde og engagement , alle disse personer og ogs andre , har lagt i denne udfordrende opgave , og det vil jeg gerne takke for .
<SPEAKER ID=99 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Unionen m ndvendigvis sttte de bestrbelser , der udfoldes i de fleste medlemsstater med henblik p at komme ud af for store budgetunderskud og offentlig gld .
Efterhnden som sandhedens jeblik nrmer sig for Den konomiske og Monetre Unions vellykkede begyndelse , er disse bestrbelser blevet presserende og uomgngelige .
Det forelbige budgetforslag , der blev forelagt i april , levede op til denne udfordring : vkstrate , uden BSE , under inflationsraten , betydelige margener under udgiftsomrde 3 , 4 og 5 , og en vkst i personalet p nul , undtagen vedrrende udvidelsen .
Men siden da har budgetforanstaltningerne i medlemsstaterne gjort yderligere foranstaltninger ndvendige bde i indevrende r og i 1997 .
Det er forsteligt , at medlemsstaterne i denne situation s meget nje p fllesskabsudgifterne og fandt et flertal for et budgetforslag med en nulvkst .
I denne henseende besluttede flertallet i Rdet at lbe en risiko .
Man kan roligt regne med , at de obligatoriske udgifter under udgiftsomrde 1 og 2 hver isr kan opfyldes med 1 mia ECU mindre end anslet i det forelbige budgetforslag .
I betragtning af den betydelige underudnyttelse af disse udgiftsomrder i de seneste r er dette ikke nogen urimelig risiko .
Men s lnge Rdet ikke vedtager reelle besparelser i de tilgrundliggende forordninger , vil Kommissionen i givet fald vre ndsaget til at foresl et tillgsbudget , hvis midlerne viser sig at vre utilstrkkelige i lbet af nste r .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 3 , 4 og 5 , kan de ikke slippe uden om en usdvanlig streng behandling .
Men samtidig kan Fllesskabet ikke lukke og slukke .
Jo strammere budgettet er , i jo hjere grad skal prioriteterne vre rigtige .
Prioriteterne i budgetforslaget er ikke Kommissionens prioriteter .
Alle aktiviteter br gennemgs .
Men investeringerne i Unionens fremtid skal bevares eller endog styrkes .
Midler til forskning , til transeuropiske net , navnlig til transport , og til sm og mellemstore virksomheder er investeringer i fremtiden .
Talrige Europiske Rd har understreget deres prioriteter , og Kommissionen er fortsat overbevist om deres betydning , hvilket jeg forstod formandskabet ogs er .
<P>
Budgetforslaget nsker at standse pilotprogrammet vedrrende frivillig samfundstjeneste uden at give det en rimelig chance , nedskre midlerne til forbrugerbeskyttelse , nedskre midlerne til bekmpelse af svig , nedskre informationsbudgettet med mere end halvdelen og nedskre midlerne til programmer til fordel for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Disse nedskringer svkker Unionens struktur , som br styrkes , navnlig i vanskelige tider .
Midler til miljbeskyttelse br i det mindste fastholdes .
<P>
Med hensyn til de eksterne politikker ses der i budgetforslaget bort fra bidraget til Den Europiske Udviklingsfond , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Cannes .
Fdevarehjlpen nedskres p et tidspunkt , hvor listen over modtagerlande er blevet udvidet betydeligt .
I et vist omfang skyldes prioriteterne i Rdets budgetforslag en mekanisk og ulige anvendelse af princippet om retsgrundlag .
Dette understreger igen , som jeg gentagne gange har ppeget , betydningen af en aftale mellem institutionerne i forbindelse med netop dette sprgsml .
Der ser ud til at vre gjort fremskridt p et teknisk plan , og dette br nu blive genstand for en politisk aftale .
En afklaring af dette sprgsml vil vre et vsentligt resultat som led i budgetbehandlingen for 1997 .
Kommissionen er rede til i videst mulige omfang at medvirke til at opn dette ml .
<SPEAKER ID=100 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , rdsformanden sagde lige , at han vrdstter den positive indstilling til dialog .
Han mener det personligt , og jeg vil gerne sige , at jeg ikke nrer tvivl om , at han er en fremragende person og en fremragende rdsformand .
Men der er forskel mellem form og indhold .
Jeg tver ikke med at kalde Rdet den institution i Den Europiske Union , der skaber hrdknude .
I forbindelse med alle de vsentlige sprgsml har Rdet vret meget selvkomplimenterende samtidig med , at det har gjort livet let for sig selv .
<P>
Inden jeg fremstter nogle specifikke bemrkninger , vil jeg gerne sige noget om resultatet af dialogen .
Her er det ikke kun en institution , der skaber hrdknude , men ogs en institution , som nsker at skrue tiden tilbage .
Med hensyn til selve sprgsmlet er vi lngere fra hinanden , end vi var for nogle r siden .
Vi har absolut haft en masse mder , men ad hoc-proceduren er endnu ikke afsluttet , og Rdet siger uden at blinke i forbindelse med f.eks. fiskeri , at det er klart , at der skal vre obligatoriske udgifter , nr det ved , at det ikke er Parlamentets holdning .
<P>
Vedrrende retsgrundlaget gjorde vi ingen som helst fremskridt , og der er fare for - og kommissren har allerede sagt dette - at vi vil skrue tiden tilbage .
Vi har mere end 40 budgetposter , hvor Rdet har nedskret fuldstndigt eller nsten fuldstndigt p grund af retsgrundlaget .
Det er ikke mden , hvorp de to budgetmyndigheder kan samarbejde , og Parlamentet kan ganske enkelt ikke acceptere dette uden at drage visse konklusioner .
<P>
Med hensyn til sprgsml som komitologi , Den Europiske Udviklingsfond og det bermte sprgsml om obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er det en institution , som skaber hrdknude og skruer tiden tilbage .
Jeg ser ikke nogen vilje hos en stor del af Rdet til at gre nogen fremskridt .
<P>
Jeg kommer nu til de finansielle overslag - mske den mest triste udvikling , vi har set i r . Hr .
Santer fra Kommissionen har selvflgelig forelagt forslag med henblik p en ndring af de finansielle overslag - den revision , som Parlamentet nskede .
Rdsformanden forstod , at det var grundlaget for vor vilje til at arbejde for rimelige margener under de forskellige udgiftsomrder .
<P>
Hr . Colom i Naval og jeg deltog som bekendt i Rdets mde i mandags , og eftersom Rdet nsker at vre gennemsigtigt , er det min pligt at fortlle , hvad vi hrte .
Vi hrte , at der ikke var nogen jordisk chance for , at de finansielle overslag vil blive ndret .
Det blev sagt lidt mere hfligt , og mske hrte jeg ikke alle 11 oversttelser - men dybest set er det det , jeg hrte .
Vi befinder os derfor i en meget vanskelig situation .
Vi str over for en situation , hvor man beder Parlamentet om at afklde sig , at gennemfre en kollektiv striptease , mens Rdet indhyller sig i hellighedens kappe .
Det kan ikke vre resultatet af den dialog , vi nsker ved frsteog andenbehandlingen .
<P>
Rdet er ogs en institution , der foregiver noget - den foregiver at spare .
Kommissr Liikanen sagde det meget klart : 1 mia ECU strukturfondsmidler , som skal spares p landbrugsomrdet .
Men dette er ikke reelle besparelser .
Denne situation er helt klart blevet forrsaget af den manglende vilje hos nogle af Rdets medlemmer til at anvende strukturfondsmidler .
P landbrugsomrdet er den skaldte reserve allerede blevet slugt , fire uger efter at reserven blev opfrt under BSE .
I gr var der et forslag om , at der ganske enkelt skulle langes 1 mia ECU over disken .
Alle de , der er til stede her - og desvrre er der mere publikum end parlamentsmedlemmer her - ved , at 1 , 3 mia ECU er et srdeles stort belb for en normal husholdning .
Der er ingen demokratisk kontrol hverken p nationalt eller europisk plan , s lnge det er et sprgsml om obligatoriske udgifter .
<P>
Det frer mig til sprgsmlet om prioriteterne og Rdets skinhellige holdning .
Hvordan kan rdsformanden sige , at de vsentlige politikker ikke blev berrt ?
Han nvner forbrugerpolitikken , som blev nedskret - og jeg har en liste her - med 40 % , energipolitikken med 80 % , transportpolitikken med 62 % og det indre marked med 33 , 88 % .
Det er ikke mden at indg i en reel dialog p .
<P>
Jeg vil gerne slutte med to konkrete sprgsml til Kommissionen .
Jeg vil gerne sprge kommissren , som er meget modig , om han kan sige noget om hans sttte til de ikke-statslige organisationer , ikke kun i budgettets A-del , men ogs i dets B-del .
Da jeg i meget hj grad vrdstter det , Kommissionen er ved at gre med hensyn til en omlgning af administrationen , kan kommissren for det andet sige , hvad der er gjort ved overfrslen af bevillinger med hensyn til stillinger ?
300 personer er berrt , men hvis jeg har forstet det korrekt , er der sket meget lidt .
Jeg vil vre taknemlig , hvis De kunne svare p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=101 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , rdsformanden meddelte os , at han var glad for at kunne henvende sig til plenum , og nr jeg ser mig omkring , er jeg glad for , at i det mindste de involverede parter er til stede .
<P>
Fra Budgetudvalgets accepterer vi ikke blot , men opfordrer ogs til , at man fortstter den strenge og njsomme linje , som budgettet afspejler , og som er uundvrlig for at n frem til Den Monetre Union under iagttagelse af de retningslinjer , der blev aftalt p koordineringsmdet mellem delegationerne i Rdet og i Parlamentet .
<P>
Hvad angr budgetproceduren for 1997 , vil jeg gerne ppege den vigtige aftale , man nede til i trepartsdialogen mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet den 16. april , hvormed man begrnsede oprettelsen af nye stillinger til de aftaler , der allerede var indget inden for rammerne af udvidelsen .
<P>
Rdets forslag er at styrke sprogafdelingerne med hensyn til finsk og svensk samt ihrdigt at fortstte med forbedringen af cost-benefit-forholdet , hvilket vi naturligvis er enige i .
Budgetudvalget har allerede i forbindelse med budgetudkastet for 1997 med hensyn til administrative udgifter ppeget , at man overstiger grnsen p udgiftsomrde 5 med 14 , 55 millioner ecu .
Vi m ppege , at i det udkast , der er udarbejdet af Rdet , har man ikke kun korrigeret for manglen p finansiel dkning , man har ogs srget for en vis margen .
<P>
Hvad angr de justeringer , der er gennemfrt i bevillingerne i kapitel XI , personale i funktion , forekommer det os rigtigt , at man har inkluderet de sidste oplysninger , der er kommet vedrrende udviklingen af visse konomiske parametre .
Til oplysning for forsamlingen - for de tilstedevrende - kan jeg sige , at overslagene er blevet korrigeret nedad .
<P>
Hvad angr bevillingerne i kapitel II , faste ejendomme , materiel og diverse driftsudgifter , er det , der falder i jnene , den store stigning , Parlamentet tegner sig for - som udgr 49 , 81 % - men nr alt kommer til alt , ved vi alle godt , hvilke aftaler Rdet har indget , som Parlamentet er forpligtet til at flge .
<P>
Derudover har man i nedadgende retning korrigeret de bevillinger , som vedrrer Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Vi s gerne , hr. formand , en strre njagtighed med hensyn til Domstolen , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Vi er glade for , at man har taget hensyn til Revisionsrettens rapport om Domstolens lejeml , og i den forbindelse vil jeg gerne rose det strlende arbejde .
Denne rapport , som blev rekvireret af Parlamentet , vil blive benyttet til at frigre en konto p 60 millioner ecu , som man vil bruge til at reducere det sidste afdrag p Domstolens annekser , eller som - efter en genforhandling med staten Luxembourg - vil give mulighed for en nedsttelse af lejen med 6 millioner ecu rligt .
Jeg mener ogs , Domstolen burde udnytte den nuvrende situation p ejendomsmarkedet , s der kunne ske en generel genforhandling af disse lejeml med henblik p en lejenedsttelse .
<P>
Hr. rdsformnd , jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt af proceduren skjule for Dem , at Parlamentet stadig venter p supplerende oplysninger om Palais -bygningen .
Hvilken tilstand er bygningen i ?
Hvad sker der med bygningens materialer ?
Hvad er den egentlige leje ?
Vil lejen blive genforhandlet ?
For - som jeg sagde - den kan genforhandles .
<P>
Hvad angr Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget , beklager jeg , at Rdets udkast i kapitel XX , faste ejendomme , ikke tager disse institutioners behov med i betragtning , efter at Europa-Parlamentet har meddelt , at den vil fraflytte Van Maerlan-bygningen , helt bortset fra de konklusioner og sprgsml , jeg anfrte i mit dokument nr .
5. Jeg vil blot minde om , at vi i vores budget kun har forpligtelsesbevillinger for det frste halvr .
Hvad sker der , hvis det ikke sker inden for den nskede tidsramme , og det viser sig , at Parlamentet fortsat skal betale leje for Van Maerlan ?
Det er der ikke taget hjde for i vores budget .
<P>
Og til sidst mangler jeg bare at minde om manglen p overensstemmelse i beregnings- og faktureringssystemet for de gennemsnitlige tolkeomkostninger pr. dag .
Jeg er enig med Dem i , at det ikke er nemt , eftersom vi i Parlamentet heller ikke kan blive enige . Ligesom vi ikke har forstet stigningen i udgifter til pension .
Vi mener , at det stadig m give anledning til undersgelse , overvejelse og oplysning , at en fjerdedel af de godkendte bevillinger i 1996 , dvs . 94 millioner ecu , som er afsat til fratrdelsesgodtgrelser , hensttes til invalidepensioner .
<P>
Hr. formand , dette er Budgetudvalgets kommentar til Rdets rapport .
P trods af de betydelige sammenfald , fler vi os forpligtet til at fremlgge et ndringsforslag for at overvge , at institutionerne fungerer hensigtsmssigt .
De er uforkastelige vidner til vanskeligheden ved budgettet for 1997 .
De skal vide , at min eneste kompensation i dette budget er at arbejde med Dem , som indtil nu har vret s velforberedt og ben for dialog .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Bde formanden for Rdet og kommissren har anmodet om ordet med henblik p korte svar .
<SPEAKER ID=103 NAME="Coveney">
Hr. formand , der er blevet sagt nok til at fre en lang forhandling her , og jeg er sikker p , at vi vil f den p et tidspunkt i fremtiden .
Jeg takker dem , der talte , og jeg har lyttet nje til det , de sagde .
Lad mig gentage : Vi lever i en usdvanlig periode , hvor alle medlemsstaterne i forskellig grad har vanskeligheder med deres egne budgetter , og dette skal klart afspejles i vort arbejde .
Det er derfor , dette er et srligt vanskeligt r .
<P>
Kommissren talte om retsgrundlag , og det samme gjorde hr . Brinkhorst ; det er det centrale sprgsml .
Vi arbejder konstruktivt sammen med de pgldende myndigheder , og vi hber , at vi under vort formandskab og i Rdet kan gre fremskridt i forbindelse med dette sprgsml , hvilket vi alle er enige om ikke kun er nskeligt , men absolut ndvendigt .
<P>
Kommissrens valg og prioriteter gr i en lidt anden retning end vore , men s lnge han erkender , at dette er et tidspunkt , hvor der skal trffes vanskelige valg , og hvor vi er ndt til at opgive nogle af de ting , vi alle nsker , s kan vi arbejde sammen og forhbentlig finde en lsning , som vi alle kan acceptere i sidste instans .
<P>
Hr . Brinkhorst var s venlig at gre opmrksom p , at jeg har forsgt - og det vil jeg forsat gre - at udjvne den klft , som virkelig findes , men Rdet og Parlamentet m ndvendigvis undertiden have forskellige prioriteter , og der vil altid vre en flelse af , at samarbejdet kunne vre bedre , og vi kan ikke gre andet end at arbejde i den retning .
Men jeg mener , at der har vret en meget reel dialog i r , og vi er endnu ikke frdige .
<P>
Jeg kan kun sige lidt om revisionen af de finansielle overslag .
Det er som bekendt opfrt p dagsordenen for kofins mde i den kommende weekend , og jeg er ikke i tvivl om , at vi vil vende tilbage til sprgsmlet .
Men det er egentlig ikke p sin plads , at jeg behandler det to dage forud for min finansminister , som behandlede det i weekenden i Dublin .
<P>
Jeg bemrkede det , hr . Fabra Valls sagde .
Mange af bemrkningerne var s detaljerede , at jeg ikke tror , at han forventer , at jeg svarer p dem i eftermiddag , men jeg tager dem til efterretning , og jeg er ikke i tvivl om , at vi vil have en yderligere dialog om dem .
<SPEAKER ID=104 NAME="Liikanen">
Hr . Brinkhorst rejste to temmelig detaljerede sprgsml .
For det frste med hensyn til sttte til ikke-statslige organisationer tog han det vrdifulde initiativ at arrangere en hring i Europa-Parlamentet i nste uge .
Vi har medvirket i denne forbindelse .
Vi har sendt breve til alle organisationerne og bedt dem om at vre til stede .
Jeg nsker ikke at foretage en improviseret analyse af denne rapport i dag , men vi er rede til senere at forelgge en vurdering for Budgetudvalget .
<P>
Det samme glder overfrslen af bevillinger til beskftigelse .
Jeg er helt enig med ham i , at hvis der finder en overfrsel af bevillinger sted til beskftigelse , er ideen at mindske afhngigheden af eksternt arbejde .
Hvis det ikke er tilfldet , er der ingen logik i eller berettigelse af vore bestrbelser .
Jeg er rede til at informere Budgetudvalget om , hvordan denne situation udvikler sig .
<P>
Afslutningsvis er Kommissionen , hr . Coveney , rede til at samarbejde om et budget , der er baseret p stor strenghed .
Men hvis der som sagt er en stor strenghed , skal vi blive enige om prioriteterne .
Dette er endnu vigtigere under sdanne omstndigheder , end hvis der er en bred udgiftsmargen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Hermed er dette punkt p dagsordenen afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Hndelser i Irak
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om de seneste udviklinger i Irak .
<SPEAKER ID=107 NAME="Mitchell">
Hr. formand , jeg er klar over , at medlemmerne nje har fulgt hndelserne i Irak .
Konflikten i det nordlige Irak har medfrt en alvorlig humanitr ndsituation , og der er endog truslen om yderligere flger , nemlig muligheden for en militr aktion mellem Irak og De Forenede Stater .
<P>
Vi ved alle , at det irakiske diktatur i mange r har pfrt sin egen befolkning og sine naboer store lidelser .
I udlandet udlste dets ekspansionistiske ambitioner og invasion af Kuwait Golfkrigen med alle de kolossale lidelser og delggelser , det medfrte , og selv nu truer Irak fortsat stabiliteten i Golfen .
Hjemme har det vedvarende og massivt krnket dets befolknings menneskerettigheder , til trods for Sikkerhedsrdets resolutioner , samt de internationale menneskerettighedsinstrumenter .
Regimet har knust shia-irakernes livsstil i sumpomrderne i det sydlige Irak i et forsgt p at underlgge dem Bagdads kontrol .
I nord var dets undertrykkelse af den kurdiske befolkning i klvandet p Golfkrigen s alvorlig , at det internationale samfund mtte tage affre og oprette sikkerhedszoner for at beskytte dem mod regimet .
<P>
Som flge af Iraks undertrykkelse af sin egen befolkning flte det internationale samfund sig forpligtet til efter Golfkrigen at ndre grundreglen inden for internationale relationer med hensyn til grnsernes ukrnkelighed og via flyveforbudszoner overtage ansvaret for at sikre , at Saddam Hussein mindskede presset p befolkningen .
<P>
Trods denne internationale beskyttelse viste det sig desvrre ikke at vre muligt at lse de bitre og relange uoverensstemmelser mellem de to vsentligste kurdiske partier i Irak - Kurdistans Demokratiske Parti og Kurdistans Patriotiske Union - efter Golfkrigen .
Af en eller anden grund blev der opnet en midlertidig stilstand i fjendtlighederne mellem de to fraktioner , og de blev enige om visse tillidsskabende foranstaltninger , men den skrbelige fred , der fandtes igennem 1995 , har for nylig givet efter for nye fjendtligheder .
<P>
Kamphandlingerne mellem fraktionerne og den generelle lovlshed i det nordlige Irak forgede de eksisterende pres p stabiliteten i omrdet og medfrte indfald ved grnserne fra bde Tyrkiets og Irans side .
Tyrkiet hvdede , at dets indfald var berettigede p grund af , at elementer af dets eget forbudte Kurdistans Arbejderparti , PKK , har udnyttet deres relative beskyttelse i det nordlige Irak til at angribe Tyrkiet .
Iran pstod p sin side , at en undergruppe til KDP havde ivrksat angreb mod dets territorium fra det nordlige Irak .
<P>
Den ustabile situation har givet Saddam Hussein lejlighed og pskud til igen at ve indflydelse i hele Irak , hvilket han var blevet afskret fra som flge af oprettelsen af sikkerhedszoner .
Hans indfald i de kurdiske omrder kuldkastede det element af stabilitet , som resolution 688 og den senere oprettede flyveforbudszone havde tilvejebragt , og frte til de amerikanske raketangreb i sidste uge .
<P>
EU ' s udenrigsministrene drftede situationen i Irak p deres uformelle mde i Tralee den 7. og 8. september 1996 .
Eftersom der var tale om et uformelt mde , blev der selvflgelig ikke afgivet nogen formelle erklringer , men jeg mener , at der p grundlag af drftelserne i Tralee hersker en vidtgende enighed mellem medlemsstaterne om de centrale sprgsml i forbindelse med den nuvrende konflikt .
Jeg vil angive de omrder , hvor der hersker enighed , p flgende mde .
<P>
Unionen er meget foruroliget over risikoen for omfattende tab af menneskeliv og konomisk og socialt sammenbrud som flge af udefra kommende styrkers indtrngen i det nordlige Irak , herunder ogs fra det irakiske regimes side .
<P>
Unionen tillgger Iraks suvernitet og territoriale integritet stor betydning .
<P>
Unionen gr fortsat ind for , at der bibeholdes en kurdisk enklave i det nordlige Irak .
<P>
Der hersker enighed om behovet for , at der fortsat findes en flyveforbudszone i Irak som et middel til at kontrollere den irakiske regerings undertrykkende politikker over for det irakiske folk .
<P>
Den Europiske Union er stadig rede til at viderefre kontakterne med de tilgrnsende lande i regionen med henblik p en nedtrapning af spndingerne i det nordlige Irak .
<P>
Unionen nsker at sikre , at der trffes foranstaltninger til at mildne lidelserne blandt den irakiske civilbefolkning , og navnlig brnene , ved at gennemfre Sikkerhedsrdets resolution 986 , som giver mulighed for salg af irakisk olie til gengld for fdevarer , s snart forholdene tillader det .
<P>
Unionen vil fortsat forflge disse ml i samarbejde med det internationale samfund gennem alle forhndenvrende kanaler .
<P>
Som hr . Marn fra Kommissionen vil redegre for Dem i detaljer , har Unionen , som har en relang forpligtelse til at mildne den humanitre tilstand blandt befolkningen i det nordlige Irak , til hensigt at yde en s geners hjlp , som ressourcerne tillader , i forbindelse med det nuvrende srdeles alvorlige flygtningeproblem .
Antallet af flygtninge sknnes for jeblikket at vre ca . 150.000 p den irakiske side af grnsen og ca .
59.000 , som har fet lov til at komme ind i Iran . Formandskabet har ogs givet trojkaens missionsledere i Ankara besked om at anmode de tyrkiske myndigheder om at afskaffe de nylige administrative ndringer i forbindelse med NGO ' er , der arbejder fra Tyrkiet ind i det nordlige Irak , sledes af NGO ' erne kan placeres bedre og medvirke til at mildne de humanitre flger af den nuvrende situation i det nordlige Irak .
<P>
Vi er ogs vigtigt for os , at de lokale irakiske hjlpearbejdere , der er ansat ved EU-projekter , er omfattet af det amnesti , som det irakiske regime for nylig udstedte med hensyn til det nordlige Irak .
Formandskabets og Kommissionens reprsentanter i Ankara vil p et mde i det nordlige Irak i morgen , torsdag den 19. september , sge at f garantier fra hr . Barzani , lederen af KDP , med hensyn til sikkerheden blandt lokale hjlpearbejdere , som er ansat ved EU-projekter .
<SPEAKER ID=108 NAME="Marn">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr . Mitchell , naturligvis er Kommissionen meget bekymret for den gede spnding i det nordlige Irak og for den humanitre situation , der er skabt ved de seneste militre konflikter .
Risikoen for en destabilisering af et s strategisk vigtigt omrde giver anledning til dyb bekymring hos alle , selv om de seneste nyheder synes at indikere , at der nu er mindre risiko for en forvrring af konflikten .
<P>
Som rdsformanden , hr . Mitchell , netop har ppeget , bekrfter Den Europiske Union , at det er ndvendigt at respektere den territoriale integritet i alle omrdets stater , herunder Irak , og opfordrer alle regeringer i omrdet til at respektere dette grundlggende princip i den internationale ret .
<P>
Den Europiske Union er stadig fast overbevist om , at det er ndvendigt at gennemfre alle FN ' s Sikkerhedrds resolutioner vedrrende Irak , og understreger Iraks forpligtelse til at respektere Sikkerhedsrdets resolution 688 om , at de skal afholde sig fra gennemfre aktioner mod den kurdiske befolkning eller mod andre minoriteter i Irak .
<P>
I denne forbindelse fordmte ogs udenrigsministrene den irakiske indtrngen i den kurdiske beskyttelseszone og opfordrede den irakiske regering til jeblikkeligt at trkke sine tropper tilbage , og Den Europiske Union har ogs med tilfredshed hilst den aftale velkommen , der er opnet omkring Sikkerhedsrdets resolution 986 , som bemyndiger Irak til at eksportere olie mod at der gennemfres humanitre leverancer .
<P>
Iflge de foreliggende oplysninger er der opstet en betydelig flygtningestrm i retning af den iranske grnse .
Iflge nogle beregninger skulle der vre i titusindvis af flygtninge p den irakiske side af grnsen , ud over de ca . 40.000 flygtninge , som har fet tilladelse til at komme ind i Iran .
Dette land har bedt om international hjlp for at kunne klare opgaven med at skaffe mad , medicin og husly til disse flygtninge .
<P>
Selv om spndingen stadig er stor i grnseomrdet med tilstedevrelsen af KDP-styrker og adskillige tusinde flygtninge fra PUK , som kan forberede sig p et kontraangreb , er Kommissionen stadig besluttet p at lindre den humanitre situation for de uskyldige ofre for konflikten i det omfang , omstndighederne tillader det .
<P>
Som hr . Mitchell har bedt mig om , vil jeg informere Dem om de foranstaltninger , som Kommissionen forbereder .
Fllesskabets kontor for humanitrhjlp ( ECHO ) er aktivt ved at indsamle al den mulige hjlp gennem sine partenaires i Irak .
I dette jeblik arbejder Kommissionen i Irak gennem 22 ikke-statslige organisationer , og man hber , at De Forenede Nationers kompetente agenturer snart kommer med deres vurderinger .
Alt dette ville give ECHO mulighed for at fastsl , hvor det er vigtigst at stte ind , sledes at man kan tilfredsstille de mest presserende behov .
<P>
Jeg behver ikke minde Parlamentets medlemmer om den vigtige hjlp , der allerede er blevet ydet af Den Europiske Union til de kurdiske befolkninger i det nordlige Irak under de dramatiske omstndigheder , som fulgte efter Golfkrigen i 1991 .
Siden 1992 har Den Europiske Union anvendt ca . 83 millioner ecu til humanitrhjlp i Irak , og 80 % af dette belb er netop blevet tildelt den nordlige del af landet .
Ud over dette belb har Kommissionen forpligtet 8 millioner ecu til rehabiliteringsprogrammerne i det nordlige Irak , og andre belb er blevet anvendt til NGO ' er til udviklingen af det decentraliserede samarbejde .
<P>
Vi vil gerne give udtryk ikke for vores tilfredshed , men i det mindste for vores hb , idet vi har fet kendskab til , at KDP-styrkerne efter erobringen af Arbil og Sulaimaniya har forpligtet sig til at beskytte NGO-medlemmerne mod eventuelle angreb .
Jeg m imidlertid sige , at vi er meget bekymrede over den irakiske regerings erklring den 11. september om , at den amnesti , der var lovet den kurdiske befolkning i den nordlige del af landet , ikke ville glde de irakiske statsborgere , som er blevet betegnet om forrdere , fordi de har arbejdet for internationale humanitre hjlpeorganisationer i det nordlige Irak .
Kommissionen vil gerne benytte denne lejlighed til at ppege , at bde de udenlandske deltagere og de kurdiske deltagere i de hjlpehold , der er blevet finansieret af Det Europiske Fllesskab i det nordlige Irak , har udfrt rent humanitrt arbejde , og som flge deraf kan det irakiske regime ikke betegne dem som forrdere , og dette forhold m betragtes som uacceptabel og uberettiget pression .
<P>
Kommissionen opfordrer derfor den irakiske regering til at undg enhver form for repressalier og til ikke at bringe det nationale eller udenlandske NGO-personales sikkerhed i den nordlige del af landet i fare . Og i denne forbindelse glder det os at kunne sige - som hr .
Mitchell allerede har gjort - at lederen af KDP , hr . Barzani , har vedtaget at behandle dette sprgsml - om det humanitre hjlpepersonale i det nordlige Irak med henblik p at garantere deres sikkerhed og deres arbejde - p et mde , der finder sted torsdag den 19. september , det vil sige i morgen .
Vi hber , at der ud af dette mde virkelig kommer et tilsagn fra de principielle vinder af denne krig mellem kurdere om , at man vil beskytte Unionens personale og det kurdiske personale , som arbejder i omrdet .
<P>
Kommissionen er ogs enig med hr . Mitchell i , at det er meget vigtigt - i betragtning af , at De senere skal diskutere Tyrkiet - at de tyrkiske myndigheder er villige til at samarbejde med Europa-Kommissionens tjenester med henblik p foretagelse af alle de ndvendige foranstaltninger , og at de giver os tilladelse til at benytte den tyrkiske korridor for at f den humanitre hjlp frem gennem Tyrkiet til den nordlige del af landet .

<P>
Dette er den redegrelse om forholdenes tilstand , som jeg p nuvrende tidspunkt kan give EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg sige , at jeg psknner den humanitre indsats , Kommissionen udfolder i omrdet .
Den er af stor betydning og jeg undervurderer den ikke , men jeg vil dog et jeblik kaste et blik p de almindelige politiske udsigter .
Det er anden gang , at Saddam Hussein stter det internationale samfund , FN og dets resolutioner p prve , og vi er ikke i tvivl om , at det internationale samfund burde reagere for at beskytte de kurdiske befolkningsgrupper og for at undg en mulig genoptagelse af konflikten mellem Irak og Iran , alts reagere med det forml at f de irakiske tropper trukket ud af det FN-beskyttede omrde , og tillige reagere over for de mange grunde til den krise , der i lbet af f mneder har udslettet eller risikerer at udslette udsigterne til en gradvis pacificering , hvor vanskelig den end kan vise sig .
<P>
Situationen i omrdet er blevet meget forvrret i forhold til for nogle f mneder siden .
Mange kommentatorer har spurgt , hvorfor Saddam Hussein havde valgt dette jeblik til at indlede en konflikt , hvis udvikling ikke kunne forudses , og set en eller anden forbindelse med det amerikanske prsidentvalg .
Jeg tror ikke at det forholder sig sdan .
Jeg tror , at forringelsen af forbindelserne mellem Israel og de arabiske lande , den konkrete fare for , at den fredsaktion , der fres af Arafat med sttte fra de moderate arabiske regeringer , kan lide skibbrud og bevirke en uafhjlpelig politisk svkkelse af dens forkmpere , i virkeligheden har bevirket en genopblussen af kampen om lederskabet i den arabiske verden .
<P>
Efter Golfkrigen har Arafat , Mubarak og kong Hussein i de seneste r indtaget scenen i den internationale politik og udstukket en kurs , der strategisk dmper konflikten med Israel , og i sidste instans USA og Europa .
Irak , Iran , Libyen og omend p helt anden mde Syrien har holdt sig uden for de store politiske processer i omrdet .
<P>
Nu genopliver Saddam Hussein sit lederskab i forventning om , at Oslo-aftalerne kan komme til at sl fejl .
Den israelske regerings beslutning om at genoptage bosttelserne p de palstinensiske omrder i stedet for gradvis at trkke sig tilbage , sledes som det var bestemt i aftalerne , stter radikalt sprgsmlstegn ved en strategi , der bygger p territorier i stedet for fred , og ver indflydelse p den politiske situation i almindelighed .
<P>
Denne politik gr det ogs umuligt at forhandle med Libanon og Syrien om Golan-hjderne , idet den bringer disse lande i en konfliktposition .
I denne sammenhng kan det ske , at alle de mange grunde til krise i omrdet bevirker en ny eksplosion .
Derfor mener vi , at der ikke blot er tale om at handle militrt afskrkkende over for Irak , men ogs om at udvikle en konomisk politik og en sikkerhedspolitik , der fres i enighed mellem alle lande , der har indflydelse i omrdet , nemlig frst og fremmest USA og dernst Den Europiske Union , Rusland , de moderate arabiske lande og FN .
<P>
Det amerikanske indgrebs begrnsning bestr derfor i , at det er ensidigt og delvis .
Undladelsen af at inddrage de vrige forkmpere svkker pressionen mod Saddam Hussein .
Dette har i vrigt allerede frt til farlige splittelser , endda inden for de mest moderate arabiske lande , og giver det indtryk , at FN er en institution , der er afhngig , ja endda for afhngig , af USA , hvilket ikke er i nogen af parternes interesse .
<P>
Alt dette m man betnke , hvis man vil angribe situationen globalt og imdeg Saddam Hussein p hensigtsmssig mde .
I mellemtiden er det frste , der skal gres , at Den Europiske Union som sdan skal ptage sig sine opgaver ved at stille krav om en forhandling med USA , Rusland og de arabiske lande , som hidtil har stttet fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , det er positivt , at Europa-Parlamentet kan enes om denne beslutning , der fordmmer den irakiske indtrngen i den kurdiske sikkerhedszone og krver fuldstndig tilbagetrkning af alle irakiske styrker .
Beslutningen understreger , hvor alvorligt det er , at kurderne ikke kan enes indbyrdes , opfordrer Rdet og Kommissionen til at finde frem til en flles holdning til konflikten , og foreslr , at de prver at tilbyde sig som mglere mellem de kurdiske partier PUK og KDP .
<P>
Alt dette , hr. formand , er jo positivt . Men Parlamentet kunne ikke n til enighed om et af de i denne sammenhng vsentligste punkter .
Samtlige partier har fremsat beslutningsforslag .
I sit giver Den Liberale Gruppe udtryk for sin fulde sttte til det amerikanske robotangreb - det var et svar p Saddam Husseins angreb ind i den kurdiske sikkerhedszone , som han kunne forst .
Vi liberale psknner , at der trods alt er nogen , som tr og kan handle .
Andre partigrupper nskede derimod at tage afstand fra , eller helt fordmme , den amerikanske aktion .
Det eneste mulige kompromis var , at man undlod at udtrykke nogen opfattelse overhovedet herom i den flles beslutning .
<P>
Den flles holdning , som Rdet ikke kunne n frem til , nede vi heller ikke frem til i Parlamentet .
Nu anmoder Parlamentet Rdet om at gre et nyt forsg .
Jeg hber ligesom alle andre i min gruppe , at det vil lykkes for det .
Under alle omstndigheder , hr. formand , br det fle sig meget smigret over , at Parlamentet har s stor tillid til det .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , hr .
Mitchells og hr . Marns redegrelser har forekommet os begrnsede i henseende til de behandlede emner og desuden at g udenom den stadig mindre ansvarlighed fra Kommissionens og Rdets side , som alt taget i betragtning var dybt skuffende .
Det indgreb , styret i Bagdad har foretaget i de nordlige provinser af Iraks omrde , har ikke blot bevirket en desperat flugt af den kurdiske civilbefolkning og en politisk og militr krise med uoverskuelige konsekvenser i hele Mellemsten , men har forlnget de uhrte lidelser for hele det irakiske folk .
Selvom Saddam Husseins handlinger ikke p nogen mde kan retfrdiggres , m den voldsomme ensidige amerikanske aktion , missilangrebene og forberedelserne til yderligere og mere massive militre operationer mod Irak og udvidelsen uden mandat fra FN af de omrder , der ikke m overflyves , betragtes som lige s ubegrundet og helt uforholdsmssig stor .
<P>
Disse udtrykkeligt udtalte og underforstede konklusioner er et overvejende flertal af de regeringer , der deltog i krigskoalitionen i 1991 , net til i FN .
Vi er derfor dybt overraskede og endda dybt bekymrede over , at der her i Parlamentet fremsttes mere eller mindre slrede , mere eller mindre udtrykkelige erklringer om sttte til USA ' s vanvittige initiativer , eller at de i hvert fald opfattes p denne mde af Clinton-administrationen , som indtil i gr alene kunne regne med sttte fra Kuwait , Bahrain og den britiske regering .
<P>
Det er klart , at det ikke er dette , vi vil tale om , men om den mangel p flsomhed , der vises af Parlamentet og dem , der gr ind for en beslutning , som jeg nylig har lst , over for den forbrydelse , der grnser til folkedrab , der i fem r har fundet sted ved brug af sanktioner mod den irakiske civilbefolkning .
560.000 dde af nd og sygdom fra 1992 til januar 1996 , hvoraf 480.000 brn under fem r .
Clinton-administrationen har nu besluttet indtil videre at forlnge disse sanktioner og end ikke tillade udveksling af en irakiske eksport , der alene bestr af olie , med levnedsmidler og lgemidler .
Der er tale om en horribel afgrelse , der gr imod de udtrykkelige vedtagelser i FN , en afgrelse , som ud over den eskalation , der foregr , fortjener den civiliserede verdens og , hber vi , ogs Europa-Parlamentets fordmmelse .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi fordmmer p det skarpeste de irakiske troppers intervention .
Dette irakiske regime delagde i 1980 ' erne tusinder af kurdiske landsbyer og drbte og fordrev titusinder af mennesker ved anvendelse af giftgas .
Men jeg kritiserer ogs de nye amerikanske angreb , for ogs USA og deres allierede er i det mindste medansvarlige for den hblse situation i denne region og i Kurdistan .
<P>
Den egentlige tragedie er imidlertid , at det er konflikten mellem PUK og KDP , som i de seneste to r har kostet ca . 2.000 menneskeliv , der har muliggjort den fortsatte indblanding fra nabostaterne Iran og Tyrkiet og ogs den seneste irakiske invasion .
Destabiliseringen af den kurdiske selvstndighed brer de to partiers ledelser selv et tungt ansvar for , og det er rent faktisk en kurdisk tragedie .
<P>
Men lad os ogs huske flgende : Efter Golfkrigen i 1991 blev der i en del af det kurdiske omrde i Irak oprettet en sikkerhedszone .
Men under presset og den konomiske blokade er dette omrde blevet til et af de fattigste og mest usikre i hele verden .
Ogs dette er en rsag til , at der er brudt en konflikt ud mellem de to store kurdiske partier om magt og ressourcer .
<P>
I mange r fandtes der ingen virkelig beskyttelse af den kurdiske befolkning mod vedvarende , ogs militre angreb fra Irans side , fra Tyrkiets side og fra Iraks side .
Der var ingen virkelig vilje til at tilvejebringe et solidt grundlag for en forsoning kurderne imellem i form af konomisk sttte og en international anerkendelse af det kurdiske selvstyre , og dette er rent faktisk forudstningen for en fredelig politisk lsning , som kan vre den eneste lsning .
Men allerfrst en indtrngende appel til de kurdiske partier om omsider at indg en vbenhvile og afslutte denne vanvittige krig mod hinanden .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Jeg takker rdsformanden for hans meget koncise og nyttige analyse af situationen .
Men i lbet af redegrelsen fra Rdet og derp fra Kommissionen begyndte jeg mere og mere at sprge mig selv , hvad vi gr i det kurdiske omrde , eller hvad vi gr i Irak .
Svaret synes at vre , at Den Europiske Union yder humanitr bistand , og at vi gr det meget godt .
Vi hber inderligt , at vore hjlpearbejdere ikke vil blive berrt af problemerne , og at de personer , der har hjulpet dem , vil vre sikret .
Det er faktisk en meget minimalistisk ambition .
Det er meget trist , hvis Den Europiske Unions udenrigspolitiske indsats skal begrnses til at samle stumperne op , efter at skaden er sket , hvor vigtigt dette end mtte vre .
<P>
Vi er ndt til at stille os selv nogle sprgsml vedrrende Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og hvor vi er p vej hen i dette r med regeringskonferencen .
Ville det ikke vre meget bedre , hvis vi i stedet for den postimperiale fiktion i relation til de to medlemmer af EU , som hvder , at de er atommagter med en international rolle , som giver dem ret til at vre permanent medlem af Sikkerhedsrdet , optrdte i samlet trop som Europisk Union og sagde : Lad kvalificeret flertalsafgrelse finde anvendelse i forbindelse med FUSP .
Dette ville forhindre , at en enkelt stat kan nedlgge veto mod foranstaltninger , som de fleste europere nsker at f gennemfrt .
S vil vi mske kunne undg den bizarre situation , at folk fordmmer Saddam Hussein og fordmmer amerikanerne for at angribe ham , fordi vi s kunne sige  hvis der er noget , Europa kan gre , s lad os gre det  .
<P>
Vi er en del af det internationale samfund .
Alle 15 medlemsstater er medlem af De Forenede Nationer .
Europas rst og Europas indsats udnyttes ikke til fulde .
Den sidste taler , Claudia Roth , havde ret , da hun pegede p en demokratisk lsning .
Vi skal arbejde for selvbestemmelse til den kurdiske befolkning , autonomi i det nordlige Irak og i Kurdistan i Tyrkiet , alle disse omrder , da det er den eneste mulighed for en varig lsning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Ud fra en folkeretlig synsvinkel skal der givetvis stilles en rkke kritiske sprgsml vedrrende de seneste amerikanske militraktioner i Irak .
Oprettelse og beskyttelse af sikkerhedszoner til Kurderne kan jo ikke direkte fres tilbage til en resolution af Sikkerhedsrdet .
Det str dog klart , at Irak stadig udgr en stor trussel for Mellemsten .
Langsomt er landet ved at komme sig efter Golfkrigen .
Den militre magt genopbygges , og der er ligeledes indicier p , at Irak rder over massedelggelsesvben .
Med hensyn til magtbalancens fortsatte eksistens er ingen tjent med en oplsning af Irak , men p den anden side skal det undgs , at landet fr en ny chance til at fre sine aggressive ambitioner ud i livet .
Set i dette lys fortjener de amerikanske aktioner vor sttte .
<P>
Manglende enighed fra Den Europiske Unions side med hensyn til hndelserne i Irak viser imidlertid endnu en gang , hvor svrt det er at fre en flles udenrigspolitik .
Uenighed som i nrvrende tilflde med hensyn til Irak lader sig ikke bare uden videre tilsidestte af institutioner eller beslutningsprocesser .
Medlemsstaternes suvernitet , deres traditioner og interesser viser sig gang p gang at vre af afgrende betydning .
P dette omrde m forventningerne da heller ikke spndes for hjt .
<P>
Ikke desto mindre er det en stor skuffelse , at uenigheden mellem De Forenede Stater og en rkke europiske lande er rsag til , at de transatlantiske forbindelser kommer til at ligge under for et pres .
I lyset af fredsprocessen mellem Israel og dets arabiske nabostater samt de livsvigtige interesser i Mellemsten burde de vestlige allierede netop i denne region tale med n stemme og forhindre , at De Forenede Stater og Europa spilles ud mod hinanden i Mellemsten .
Det kommer kun Saddam Husseins aggression til gode .
<P>
Endelig kurderne . Denne befolkningsgruppe er meget drligt stillet .
Kurderne er atter blevet sorteper .
Indbyrdes stridigheder kurdiske grupperinger imellem er en af grundene , men heller ikke vestmagterne kan lbe fra deres medansvar , idet de nu br gre det til en frsteprioritet at beskytte disse folk mod Irak og fremme en form for autonomi .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , af valg- og oliemssige hensyn har Clinton-regeringen lige beordret flere tusinde amerikanske soldater sendt til Kuwait .
Denne aktion , der flger lige efter det unilaterale angreb , som det amerikanske flyvevben og svrn fornylig rettede imod Irak , udgr en ny og alvorlig trussel mod verdensfreden .
Denne knaldbssepolitik bruger end ikke mere FN som skalkeskjul .
Clinton kan ikke tilgive den irakiske regering for at have forpurret det komplot , som var udpnset af CIA , og som gik ud p at vlte den og for at have pvist , at det meget store flertal af de fire millioner irakiske kurdere sammen med hr . Barzanis parti nsker at forblive inden for dens nationale ramme .
<P>
Den Europiske Union har endnu en gang - ligesom i det tidligere Jugoslavien - vist , at den ikke magter at have en flles udenrigspolitik .
Frankrig , der var Iraks allierede , har godt nok taget et vist - beskedent - forbehold over for denne vanvittige politik .
Storbritannien og Tyskland derimod stttede straks aggressionen , ligesom de i fem r har stttet det kriminelle , metodiske og hykleriske folkemord mod det irakiske folk .
Observatrerne har alle uanset deres politiske observans peget p , at blokaden hver dag drber mere end tusinde mennesker i Irak , og heraf seks hundrede brn .
Denne forbryderiske politik har allerede slet over en million irakere ihjel .
Der er ikke flere lgemidler , anstetika og ikke mere medicinsk eller kirurgisk materiel , ikke flere bger og meget lidt mad .
 Olie for mad  -aftalen er aldrig blevet ivrksat og forbliver blokeret .
Og De siger ikke noget .
De gr ikke noget !
<P>
Hvem er det s , der er racist ?
Det sprger jeg Dem om .
De , der forsvarer de muslimske og kristne arabere i Irak eller de , der som Dem slr dem ihjel og udsulter dem i menneskerettighedernes navn ?
Det , der er absolut tvingende ndvendigt , og som retfrdigheden og menneskerettighederne krver , er , at blokaden hves fuldt og helt , og det vil ikke hjlpe p Deres samvittighed eller Deres forbrydelser !
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Jeg vil erindre publikum p tilhrerpladserne om , at det ikke er tilladt p nogen mde at udtrykke sig om den forhandling , der foregr i salen .
Man m overvre denne i tavshed og phre samtlige indlg , hvis man nsker det .
Gsterne br vide dette , fordi det fremgr af de anvisninger , de modtager ved indgangen til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , efter alt det , Saddam Hussein gennem rene har gjort for at delgge kurdiske landsbyer og undertrykke den kurdiske befolkning , er hans styrkers tilbagevenden til irakisk Kurdistan forfrdende , men det er uhyggeligt , at han er blevet opfordret til det af et af de vsentlige kurdiske partier , KDP .
Desvrre er PUK , det andet vsentlige irakiske kurdiske parti , akkurat lige s skyldig , eftersom det tidligere havde samarbejdet med iranske revolutionsgarder om at angribe lejre med iranske kurdere , som ndeslst er blevet forfulgt af iranerne , og derp lede en forkastelig militr kamp mod det irakiske KDP .
Alt dette viser , at klften mellem de kurdiske partier p nuvrende tidspunkt gr dybere end den klft , der skiller dem fra deres ydre fjender , og det er en massiv trussel mod alle kurderes egentlige interesser .
Denne udvikling er gjort mulig som flge af , at der ikke har vret nogen varig aftale i Golfen , som kunne garantere kurdernes rettigheder i det lange lb .
Hvor meget vi alle end lnges efter at se et demokratisk styre i Irak , vil en udsttelse af konsolideringen af den kurdiske autonomi indtil da efterlade et tomrum , hvor de seneste rs ddbringende intriger kan fortstte .
Samtidig med at der ikke m ske nogen som helst lempelse af embargoen i forbindelse med militre forsyninger til Irak , ville det vre et meget vigtigt fremskridt , hvis man i forbindelse med andre leverancer kunne opn aftaler om at hve sanktionerne , som skader befolkningen mere end Saddam , til gengld for en stabilisering af den kurdiske autonomi .
<P>
KDP kontrollerer nu strsteparten af irakisk Kurdistan , og det forlyder , at det har udstedt et amnesti og givet parlamentet tilladelse til at holde mde efter at have vret lammet i to r .
Der skal nu lgges strst muligt pres p KDP for at holde Saddams agenter ude , beskytte NGO-arbejderne og give frihed til alle samt muliggre nye valg .
Som foreslet under drftelserne i Drogheda skal parternes militser oplses og erstattes af en enkelt kurdisk vbnet styrke under en kurdisk valgt myndigheds kontrol .
Militre angreb fra de amerikanske styrkers side er , foruden andre indvendinger , ikke nogen erstatning for en konstruktiv politik , og hvad de end mtte vre ved at bringe i stand i Washington , virker de i mange henseender mod hensigten i omrdet .
<P>
Den Europiske Union br aldrig overlade det til De Forenede Stater at g i spidsen .
Unionen br inddrages i bestrbelserne p at lse uoverensstemmelserne mellem de kurdiske partier og medvirke til at genopbygge konomien .
Vi har gjort det rigtig godt med hensyn til den ydede bistand , men situationen er den , at vi ikke m overlade dette omrde til vbnede bander , som kan opkrve ulovlige skatter og afgifter og fortstte p samme mde som hidtil .
Hvis NGO ' erne skulle trkke sig ud , ville forholdene blive forvrret og de vbnede konflikter optrappet .
<P>
Alt taler p nuvrende tidspunkt for , at mske Parlamentet - og absolut Unionen - sender en ny undersgelsesdelegation , som ogs kunne viderebringe vor dybe bekymring og bist os med at yde et endnu bedre bidrag til at lse problemerne i regionen .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , USA ' s formodning om ensidigt at kunne lse problemer , der gr tilbage til r 3000 fr Kristi fdsel , til sumerernes og akkadernes tid svarer til alle de selvmodsigelser , Europa har gjort sig skyldig under angribelsen af krisen .
<P>
Disse selvmodsigelser er naturligvis en flge af modstridende interesser inden for Den Europiske Union samt mangel p en flles udenrigspolitik , som p den ene side giver nring til den amerikanske formodning , jeg lige har omtalt , og p den anden side undervurderer den verdslige trussel fra den islamiske fundamentalisme , en trussel , der ikke br fre os til at glemme , at de frste ofre for denne fundamentalisme netop faldt blandt befolkningen i dette geografiske omrde .
Vi m dog udtrykke vor psknnelse af den humanitre bistand og opfordre Den Europiske Union til endelig at ptage sig den rolle som forkmper , der tilkommer den .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , medlemmerne af den interparlamentariske gruppe USA-Europa drftede for nogle f uger siden Helms-Burton-loven i Washington og kritiserede , at Det Europiske Fllesskab ikke var blevet konsulteret .
Europa er grundlaget for en ny politisk kultur .
Politikkens vigtigste opgave er at lse konflikter og ikke at skabe konflikter , at forsge at forst den anden part og at sge efter flles lsninger , og det med tidssvarende spilleregler og rammebetingelser .
<P>
Den transatlantiske dialog er et forbillede for sameksistens , for gensidig information og faststtelse af flles ml .
Konfliktlsning p baggrund af finansielle og materielle incitamenter samt oprettelsen af en administrativ institution til en permanent dialog er indtrngende ndvendig .
Lad os gre os tanker om alternative lsninger , og lad os tilbyde vore partnere at vlge blandt disse og vurdere dem .
USA har efter den irakiske invasion af Kuwait taget ledelsen i FN ' s Sikkerhedsrd med hensyn til at indbringe en international resolution .
I vor egne interesser er det ekstremt vigtigt , at vi optrder enigt .
<P>
En yderligere optrapning skal forhindres , og atomare , biologiske , kemiske og ogs andre vbenkapaciteter m ikke vre til rdighed for denne form for konflikter .
I forbindelse med aktionen  mad og medicin for olie  skal der snarest ske fremskridt .
Navnlig til flygtningene skal der vre en hurtig hjlp .
<P>
Jeg opfordrer Rdet og Kommissionen til taktisk og strategisk af n frem til en flles EF-holdning i overensstemmelse med de krvede foranstaltninger .
Europa har i de seneste rtier bevist , at det med den europiske kultur , med den europiske politik , med forhandlinger , med drftelsen af problemer , med tilvejebringelsen af spilleregler er muligt at lse konflikter .
Det er ndvendigt med nyt tiltag med hensyn til konfliktlsningen .
Optrapningen alene giver ikke nogen garanti for en fremtidig fred .
Og dette er den vigtigste opgave og motivationen for politisk virksomhed , nemlig at sikre freden for vore borgere i hele verden .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg tror , at det Europa-Parlamentet i det vsentlige br sige om Irak , er , at endnu en gang har begivenhederne overrasket os .
Hvis vi havde ivrksat den mekanisme , som vi s mange gange har talt om , til at undersge de mulige konflikter , var dette mske ikke sket .
Men der er ingen tvivl om , at spredningen af vores diplomatier og manglen - p trods af mekanismerne til regeringssamarbejde - p en gte forstelse mellem dem lader til endnu en gang at have overrumplet Den Europiske Union .
Dette er den elskvrdige forklaring , som vi kan og br give - og navnlig nsker at give - p den omstndighed , at der har vret s forskellige , s spredte og s modsigende reaktioner blandt medlemmerne af Den Europiske Union p en episode , som man godt kunne forudse , en dag ville finde sted igen .
<P>
Derudover tror jeg , at vi br insistere p ndvendigheden af en fast og klar reaktion p Saddam Husseins aktion , en forkastelse af de principper om ubnhrlig totalitarisme og diktatur , som han plgger i landet , og ndvendigheden af , at det irakiske folks rettigheder frst og fremmest respekteres af den , der regerer over dem .
Det har naturligvis ogs meget triste konsekvenser for de befolkninger , som udgr et amfiktioni fyldt af interne modstninger , nemlig de befolkninger , der bor i dette omrde .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt , at retten til selvstyre og ytringsfriheden for den brogede samlede irakiske befolkning accepteres og anerkendes , hvilket ikke behver at forringe eller g imod interesserne for at opretholde den irakiske enhed .
Det er fuldt forsteligt , at man nsker at opretholde denne enhed , at de vrige lande i omrdet ikke nsker at se en nations enhed blive bragt i fare , hvilket kunne f flger for enheden i deres egne lande , men jeg tror , at tidspunktet m vre kommet , hvor Den Europiske Union , som endelig har erklret sig solidarisk med den aktion , det har vret ndvendigt at indlede fra USA ' s side , ogs er solidarisk med dette folks flles skbne og med den indre mangfoldighed , der eksisterer i dets forskellige befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=121 NAME="Mitchell">
Hr. formand , allerfrst har jeg taget de rede medlemmers bemrkninger under forhandlingen til efterretning , og jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at Den Europiske Union er fuldt ud engageret i at finde frem til en retfrdig , varig og omfattende fred i Mellemsten generelt .
Det Europiske Rd i Firenze bekrftede , at et vellykket resultat af fredsprocessen i Mellemsten fortsat er af fundamental betydning for Unionen .
Den udfordring , som Unionen og det internationale samfund str over for , er at genetablere incitamentet og drivkraften til processen , og vi vil fortsat samarbejde konstruktivt med alle parter i regionen i vore bestrbelser p at sttte fredsprocessen .
<P>
En rkke talere rejste sprgsmlet om Unionens reaktion p det nordlige Iraks fremtid og den humanitre situation blandt den irakiske befolkning .
Unionen har en rkke klare ml .
Disse er : at garantere den irakiske civilbefolknings fortsatte sikkerhed , en nedtrapning af spndingerne i det nordlige Irak , navnlig gennem tilbagetrkning af de irakiske regeringsstyrker samt gennem sttte til en dialog mellem de kurdiske fraktioner , bevarelse af suverniteten og den territoriale integritet af alle stater i regionen , herunder Irak , samt en sikring af , at der tages skridt til at mildne lidelserne blandt den irakiske civilbefolkning , og navnlig brnene , ved som sagt at gennemfre FN-Sikkerhedsrdets resolution 986 , som giver mulighed for salg af irakisk olie til gengld for fdevarer , s snart forholdene tillader det .
<P>
Unionen vil fortsat forflge disse ml gennem alle kanaler .
Jeg vil gentage , som kommissr Marn sagde , at Unionen , som har en relang forpligtelse til at mildne den humanitre tilstand blandt befolkningen i det nordlige Irak , har til hensigt at yde en s geners hjlp , som ressourcerne tillader , i forbindelse med det nuvrende srdeles alvorlige flygtningeproblem .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget tre beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00
<CHAPTER ID=9>
Den politiske situation i Tyrkiet
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om den jeblikkelige politiske situation i Tyrkiet samt redegrelse fra Kommissionen om gennemfrelsen af toldunionen med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=124 NAME="Mitchell">
Hr. formand , jeg forstr , at det var planen at behandle sprgsmlet om Tyrkiet og Cypern under t .
<P>
Den Europiske Union har lnge erkendt betydningen af nre og konstruktive forbindelser med Tyrkiet .
Den formelle forbindelse , der blev etableret med associeringsaftalen fra 1964 , er nu get ind i en ny fase med toldunionens ikrafttrden i slutningen af sidste r .
<P>
Toldunionen br ses som et centralt element i Den Europiske Unions strategi med hensyn til at sttte processen med demokratisering og interne reformer i Tyrkiet .
Der er opnet betydningsfulde fremskridt p disse omrder siden genindfrelsen af et valgt civilt styre i 1983 , selv om reformen af den lovgivning , der blev overtaget fra perioden med militrt styre , fortsat er ufuldstndig .
<P>
En toldunion er en af de ttteste former for partnerskab , som Den Europiske Union tilbyder tredjelande .
Selv om det i alt vsentligt er en konomisk aftale , rkker de mulige fordele ved en toldunion langt ud over det konomiske omrde .
<P>
En udvikling af konomien , som toldunionen har til forml at stimulere , skulle medvirke til at skabe et gunstigt klima med henblik p at fremskynde de interne reformer i Tyrkiet .
En get konomisk interaktion mellem Den Europiske Union og Tyrkiet skulle fremme en strre gensidig forstelse og bevidsthed fra begge parters side om et interessefllesskab .
Den tttere integration i de europiske strukturer , som toldunionen indebrer , kan forventes at styrke Tyrkiets orientering mod Europa og forge Den Europiske Unions evne til at ve en positiv og hensigtsmssig indflydelse p udviklingen i Tyrkiet .
<P>
Rdet har fortsat fulgt menneskerettighedssituationen og den demokratiske udvikling i Tyrkiet , som EuropaParlamentet anmodede om , da det gav sin samstemmende udtalelse vedrrende toldunionen .
Vi har til stadighed gjort det klart over for de tyrkiske myndigheder , at overholdelsen af retsstatsprincipperne og de grundlggende frihedsrettigheder er grundlaget for tilnrmelsen mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Ratifikationsprocessen i forbindelse med toldunionen , og det klare standpunkt , som Den Europiske Union indtog i den forbindelse , gav vrdifulde incitamenter til de interne reformer i Tyrkiet .
De forfatningsndringer og ndringer af artikel 8 i antiterrorloven , som den tyrkiske nationalforsamling vedtog sidste r , var gldelige skridt i den rigtige retning .
Det var endvidere opmuntrende at f tilsagn om , at de tyrkiske myndigheder s disse foranstaltninger som en fase i en fortsat proces med gennemgang af forfatningen og lovgivningen .
Fru Ciller forsikrede det irske formandskab om , da hun besgte Dublin i juli , at hun i sin nuvrende funktion vil viderefre de reformer , hun igangsatte som ministerprsident .
<P>
Rdet erkender , at de vedvarende voldelige kampe i det sydstlige Tyrkiet giver de tyrkiske myndigheder alvorlige interne sikkerhedsproblemer .
<P>
Det fordmmer uden forbehold alle terrorhandlinger .
Et demokratisk styre kan imidlertid bedst holde stand mod terrortruslen ved at forblive tro med de vrdier , som det er grundlagt p .
Det demokratiske samfunds vedvarende tiltrkningskraft og ukuelighed har i vidt omfang rdder i den beskyttelse , det giver den enkelte , og de muligheder , det giver for ytringsfrihed .
Heraf flger , bde i princippet og i praksis , at kampen mod terrorisme skal fres inden for loven og med fuld respekt for menneskerettighederne .
<P>
Rdet mener , at situationen i det sydstlige provinser ikke udelukkende br behandles som et sikkerhedsproblem .
Det var i denne henseende opmuntrende at se , at den tyrkiske nationalforsamling for nylig vedtog lovgivning med henblik p at ophve den undtagelsestilstand , som disse provinser har befundet sig i gennem ni r .
<P>
( Protest ) Vi henstiller indtrngende til de tyrkiske myndigheder , at de viderefrer deres indsats for at forbedre situationen for det kurdiske mindretal .
En varig lsning vil krve accept og tillid fra strsteparten af befolkningen i omrdet .
Den br vre tilstrkkelig fantasirig og bredtfavnende til at kunne rumme den kurdiske kulturidentitet p en mde , der er forenelig med fuld respekt for Tyrkiets suvernitet og territoriale integritet .
En varig politisk lsning vil sikre intern stabilitet og samhrighed i Tyrkiet og frigre vrdifulde ressourcer til den konomiske og sociale udvikling .
<P>
Toldunionens ikrafttrden er blevet ledsaget af en styrkelse af den politiske dialog mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Herved er der etableret en ramme for kontakter i forbindelse med sprgsml af flles interesse , hvor samarbejdet mellem parterne kan bidrage til fred og stabilitet i verden .
Tyrkiet spiller en vigtig rolle i den europiske sikkerhedsstruktur , der er ved at blive oprettet , og har deltaget aktivt i de internationale bestrbelser p at konsolidere fredsprocessen i Bosnien og Hercegovina .
<P>
Euro-Middelhavspartnerskabet , der blev oprettet i Barcelona i november 1995 , har fjet et nyt aspekt til Den Europiske Unions forbindelser med Tyrkiet .
Begge parter deltager nu aktivt i et vsentligt initiativ , som har til forml at sikre , at Middelhavsregionen bliver et omrde prget af samhandel og dialog , som garanterer fred , stabilitet og velstand .
Vedtagelsen af MEDA-forordningen i Rdet for Almindelige Anliggender i juli 1996 efter Parlamentets samstemmende udtalelse var et vigtigt skridt i Euro-Middelhavspartnerskabets udvikling .
Derved ivrksattes den regulerende og budgetmssige mekanisme , der er ndvendig for konkret at udtrykke Unionens forpligtelse til at bidrage mere aktivt til den sociokonomiske udvikling i dens partnerlande i Middelhavsomrdet , herunder Tyrkiet .
<P>
Den srlige forordning om det finansielle samarbejde , en supplerende foranstaltning , som har til forml at hjlpe Tyrkiet med at tilpasse den industrielle sektor til den nye konkurrencesituation , der er skabt af toldunionen , er endnu ikke blevet vedtaget formelt .
I det forordningsforslag , som Parlamentet godkendte tidligere i r , er der fastsat en finansiel bistand p 375 mio ECU til Tyrkiet over en periode p fem r .
Rdet udsendte i juli en erklring , hvori det mindede om , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet skal vre baseret p en klar overholdelse af princippet om respekt for folkeretten og internationale aftaler , den relevante internationale praksis og medlemsstaternes og Tyrkiets suvernitet og territoriale integritet .
Rdet mener , at tvister udelukkende br afgres p grundlag af folkeretten .
Dialogen br fres efter de retningslinjer , der er opstet mellem de pgldende parter .
Forhbentlig kan dette bidrage til en forbedring af deres bilaterale forbindelser samt til oprettelse af en mekanisme til forebyggelse af kriser .
<P>
Efter anmodning fra Rdet forelagde rdsformanden , hr . Dick Spring , erklringen for viceministerprsident Ciller under hendes besg i juli og anmodede den tyrkiske regering om at tilkendegive , om den kunne tilslutte sig de principper , der var indeholdt i erklringen .
Hun bekrftede , at den tyrkiske regering vil tnke nrmere over erklringen .
<P>
Hr . Spring vil mdes med fru Ciller igen ...
<P>
Hr. formand , det er meget vanskeligt at tale , hvis medlemmerne afbryder .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Der er kun f medlemmer til stede i salen . Jeg anmoder i det mindste disse f om at forholde sig tavse og have respekt for formanden for Rdet !
Hvilken forestilling ville der ikke blive tale om , dersom vi alle opfrte os sdan !
<SPEAKER ID=126 NAME="Mitchell">
Hr . Spring vil mdes med fru Ciller under FN ' s generalforsamling og vil forsge at f et svar fra hende med hensyn til erklringen .
Formandskabet vil fortsat vre i kontakt med de tyrkiske myndigheder vedrrende sagen .
Det hber meget , at der vil komme et konstruktivt svar , og at der kan skabes passende betingelser for den videre udvikling af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Vedrrende Cypern har Den Europiske Union besluttet , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern vil blive indledt seks mneder efter regeringskonferencens afslutning under hensyn til resultaterne af konferencen .
Der er blevet ivrksat en struktureret dialog med Cypern som en del af frtiltrdelsesstrategien .
Denne nyskabende mekanisme har til forml i en god partnerskabsnd at gre det lettere i stadig strre omfang at tilnrme fremtidige medlemmers politikker til Unionens politikker og derved muliggre en glidende overgang til medlemskab .
Udover at udstikke en ramme for tilpasningen af de konomiske politikker er der ogs udviklet foranstaltninger til en politisk dialog , som gr det muligt for ansgerlandene , herunder Cypern , at tilslutte sig Unionens udenrigspolitiske positioner .
<P>
Udsigten til medlemskab af Den Europiske Union udgr en historisk chance for at finde en lsning p Cypernsprgsmlet .
Det er af afgrende betydning , at denne chance gribes , og at frtiltrdelsesperioden anvendes konstruktivt til at gre fremskridt mod en retfrdig og varig aftale .
<P>
De nylige uroligheder og tragiske tab af menneskeliv p Cypern giver anledning til dyb bekymring .
De udgr de mest alvorlige voldshandlinger p en i temmelig lang tid og har medfrt forgede spndinger mellem de to samfund .
Den Europiske Union har strkt beklaget de nylige voldshandlinger p Cypern og sikkerhedsstyrkernes uforholdsmssige magtanvendelse i det nordlige Cypern som reaktion p , at uvedkommende skaffede sig adgang til stdpudezonen .
Det fordmte de brutale drab p to civilpersoner og gav udtryk for sin dybe bekymring over de kvstelser , som mange andre blev udsat for , herunder to medlemmer af de fredsbevarende FN-styrker .
Rdet har krvet tilbageholdenhed og sindsro i klvandet p disse tragiske hndelser .
Det har opfordret begge parter til at undg yderligere konfrontationer og fuldt ud at samarbejde med FN-styrken p Cypern i dens bestrbelser p at mindske spndingerne .
<P>
Det umiddelbare ml m vre at genoprette roen og viderefre bestrbelserne p at ivrkstte en politisk dialog mellem de to parter .
Meddelelsen i sidste uge om , at prsident Clerides vil mdes med lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund , hr . Denktash , med henblik p at drfte afmilitariseringen af Cypern , er et positivt fremskridt .
Rdet hber , at dette mde vil medfre en genoptagelse af den politiske dialog og fremskridt mod en forhandlingsaftale .
<P>
Disse hndelser p Cypern har understreget , hvor presserende behovet er for at intensivere bestrbelserne p at fremme en omfattende politisk lsning under De Forenede Nationers auspicier .
<P>
Det er almindeligt anerkendt , at de brede parametre for en lsning er blevet kortlagt i det idekatalog , som FNgeneralsekretrens mglingsmission har udarbejdet .
Den Europiske Union sttter fuldt ud generalsekretrens bestrbelser p at gre fremskridt mod en lsning p grundlag af en fderal stat opdelt i to omrder og to samfund som led i det , der allerede er fastsat i de relevante FN-beslutninger og -resolutioner i henseende til Cypern .
<P>
Det er af central betydning , at det internationale samfunds aktiviteter til sttte for generalsekretren og hans srlige reprsentant koordineres nje .
De forskellige stater og internationale organisationer , der er involveret i Cypern-sprgsmlet , br supplere hinanden og derved afspejle de forskellige bidrag , de kan yde med henblik p at finde en lsning .
Den Europiske Unions rolle i denne proces er et logisk resultat af udsigten til tiltrdelse og dens potentiale som en katalysator for en aftale .
Unionen har en naturlig og central interesse i , at der hersker stabilitet i de lande , som den vil indg i tiltrdelsesforhandlinger med .
Den har ogs en berettiget interesse i udformningen af enhver intern aftale p Cypern , da en sdan vil skulle bringes i overensstemmelse med den gldende fllesskabsret .
<P>
Rdet deltager derfor aktivt i den internationale bestrbelse p at finde frem til en omfattende politisk aftale inden for De Forenede Nationers rammer .
Det irske formandskabs reprsentant , ambassadr Kester Heaslip , besgte regionen for nylig og havde kontakter med reprsentanter for alle berrte parter .
Han har ogs nre forbindelser med andre srlige reprsentanter , herunder professor Han , FN-generalsekretrens srlige reprsentant .
<P>
Rdet er ogs bevidst om det bidrag , som tttere forbindelser med Tyrkiet kunne yde med hensyn til at fremme et klima af strre gensidig forstelse og tillid .
Jeg har tidligere i min redegrelse skitseret Rdets bestrbelser p at skabe passende betingelser for den videre udvikling af Unionens forbindelser med Tyrkiet .
<P>
Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union skulle give begge samfund p en get velstand og sikkerhed .
Adgangen til det indre marked skulle fungere som et strkt incitament til en konomisk udvikling p hele en .
En passende anvendelse af fllesskabspolitikkerne , herunder princippet om konomisk og social samhrighed , skulle vre til srlig fordel for det tyrkisk-cypriotiske samfund .
Som et fllesskab af demokratiske stater , der er baseret p princippet om enhed og mangfoldighed , har Unionen endvidere evnen til at kunne rumme forskellige identiteter .
Foruden de konomiske fordele kunne medlemskab af Unionen medvirke til at ndre forholdet mellem de to samfund i en bredere international sammenhng og forstrke de eksisterende garantier for deres position .
<P>
Unionen arbejder aktivt p at sikre , at alle cyprioter forstr fordelene ved et medlemskab .
Vi vil viderefre vore bestrbelser p at overbevise begge parter om , at der er alt at vinde og intet at tabe , ved at et samlet Cypern tiltrder Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=127 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , i anledning af de seneste alvorlige episoder p Cypern har Den Europiske Union - som formandskabet lige netop har meddelt - givet udtryk for sin skarpe fordmmelse af denne fatale vold fra tyrkisk-cypriotisk side .
Ogs Kommissionen har givet sin tilslutning til denne redegrelse .
Reaktionen mod de grsk-cypriotiske demonstranter var ude af proportioner og uacceptabel .
I mellemtiden har vi ogs erfaret , at en tyrkisk-cypriotisk soldat er omkommet af endnu ukendte rsager .
Ogs det br selvflgelig beklages dybt .
<P>
Det br frygtes , at de ansvarlige for sdanne aggressioner forsger at overbevise den politiske opinion p Cypern om , at det er farligt at lade det grsk- og tyrkisk-cypriotiske samfund leve sammen i en fremtidig fderal stat .
Unionen m ikke lade sig fre p vildspor af det .
Det vil sige , at vi br holde fast i den politiske beslutning med henblik p at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern br indledes senest seks mneder efter afslutningen af regeringskonferencen .
Det ndvendiggr dog samtidig en fordobling af vor indsats med henblik p en politisk lsning p Cypern-problemet .
Sammen med formandskabet og dets srlige reprsentant , ambassadr Heaslip , med De Forenede Nationer og med De Forenede Stater br vi anspnde os til det yderste for at genoplive forhandlingsprocessen .
Selvsagt br ogs alle involverede parter yde et bidrag i den henseende .
<P>
Hvilket frer mig til Den Europiske Unions forbindelser med Tyrkiet .
Jeg hber i oktober mned over for Parlamentet at kunne prsentere den lovede fremskridtsberetning vedrrende toldunionen med Tyrkiet .
Denne beretning kommer ogs til at rumme vor evaluering af udviklingen p omrderne demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Hr. formand , tillad mig at give udtryk for , at jeg er noget forundret over rygterne om , at det skulle fremg af beslutningsforslaget , at Kommissionen ikke skulle have overholdt sine aftaler med hensyn til menneskerettighedsrapportering .
Denne bebrejdelse m jeg tilbagevise .
Nr beretningen udkommer i nste mned , har Kommissionen til punkt og prikke handlet inden for rammerne af de givne tilsagn .
Og s lader jeg endda de lbende informationer , Kommissionen har givet i talrige udvalgsmder eller ved andre lejligheder , hvor Parlamentet har bedt os om information med hensyn til udviklingen i Tyrkiet , ude af betragtning .
<P>
Idet jeg kortfattet foregriber den beretning , De vil modtage i nste mned , vil jeg sige flgende .
For det frste vedrrende toldunionen , som trdte i kraft i 1996 . Den fungerer - for s vidt vi i jeblikket kan kontrollere det - uden alt for store skavanker , og de vanskeligheder , der opstod , blev relativt nemt lst af begge parters eksperter .
Den Europiske Unions eksport i retning af Tyrkiet er tiltaget vsentligt , medens der ogs kan spores vkst i importen fra Tyrkiet .
I vrigt lader indflydelsen af konjunkturelle faktorer herp i denne periode sig endnu vanskeligt fastsl .
Det str derimod som ventet klart , at toldunionens negative flgevirkninger navnlig p Tyrkiets statsbudget som konsekvens af strkt reducerede toldindtgter , er noget , der tydeligt kan mrkes med alt , hvad deraf flger for den i forvejen strkt belastede tyrkiske konomi .
<P>
Med hensyn til det finansielle samarbejde har minister Mitchell , det irske formandskab , for lidt siden skitseret den jeblikkelige situation .
Den finansielle sttte , der er knyttet til aftalen om toldunionen af 6. marts 1995 , de 375 millioner i srhjlp i form af gaver samt lnet p 750 millioner , ydet af Den Europiske Investeringsbank er stadig blokeret af politiske grunde .
Det samme glder i vrigt med hensyn til betalingsbalancesttte , en mulighed , som der i sin tid blev taget hjde for .
Den eneste af de fem finansielle poster til fordel for Tyrkiet , der ikke er blokeret i jeblikket , er Tyrkiets krav p et bidrag fra MEDA-programmet .
<P>
Vedrrende situationen med hensyn til den demokratiske udvikling og menneskerettighedssituationen vil jeg , idet jeg kort foregriber den bebudede beretning , atter bemrke , at det er vort indtryk , at situationen stadig brer prg af resultaterne af det tyrkiske nationalvalg i slutningen af 1995 .
Vi har alle kunnet konstatere , at regeringen Yilmaz / Ciller allerede efter kort tid mtte vige pladsen for en helt anderledes sammensat regering , nemlig bestende af hr . Erbakans Islamiske Parti og fru Cillers Den Sande Vejs Parti .
Disse politiske ndringer har haft forsinkende effekt p tyrkisk konomi og politik , i srdeleshed med hensyn til lovgivningsarbejdet .
Adskillige hensigtserklringer , afgivet af tidligere tyrkiske regeringer med henblik p at omstte videre demokratisering i lovgivning , er ikke frt ud i livet .
Det glder om fortsat kraftigt at insistere p dette .
<P>
Under de kurdiske fangers sultestrejke-aktioner har ogs Kommissionen mglet hos fru Ciller .
Naturligvis gldede vi os alle over den lsning , man til sidst fik p plads , men imidlertid m man dybt beklage tabet af menneskeliv i den mellemliggende periode .
<P>
Den politiske situation i Tyrkiet er kompliceret , og det er svrt p nuvrende tidspunkt at drage vidtrkkende konklusioner om den retning , tyrkisk udenrigspolitik kommer til at tage , ogs i henseende til dets forbindelser med Europa .
<P>
Vi opfordrer fra dette sted endnu en gang indtrngende til , at Tyrkiet holder op med at forvrre det spndte forhold til Grkenland blandt andet ved nye territoriale krav , militre provokationer eller p anden vis .
Territoriale krav br indbringes for Den Internationale Domstol i Haag .
Jeg understreger de udsagn , formandskabet har fremsat herom tidligere .
<P>
Vi stter stadig pris p gode forbindelser med Tyrkiet .
Det er et vigtigt land med et dertil svarende stort ansvar for frihed og stabilitet i eget land og i regionen .
Vi kender de skiftende tyrkiske regeringers orientering mod Europa og hilser den velkommen .
Toldunionen skulle ogs i den forstand vre et signal p tilnrmelse fra Unionens side .
<P>
Kommissionen vil ikke advokere for en isolationspolitik med hensyn til Tyrkiet .
Men Kommissionen mener ligeledes , at der er et presserende behov for , at vore forbindelser med Tyrkiet fr en ny , klar impuls fra tyrkisk side , der er med til at skabe et klima med perspektiv til , at en rkke problemer , som jeg tidligere har nvnt , kan lses .
Problemer , der er belastende for forbindelserne med Grkenland , men ligeledes for forbindelserne med Unionen .
<P>
I lighed med formandskabet hber jeg , at vi i kulissen til De Forenede Nationers generalforsamling i nste uge i New York kan have nogle indtrngende drftelser med fru Ciller om disse ting .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Mange tak , hr. formand , den bemrkning til forretningsordenen , jeg havde , er muligvis gjort delvist overfldig ; men jeg vil komme med den alligevel , s den kan blive indfrt i protokollen .
<P>
Heldigvis talte kommissr Van den Broek efter reprsentanten for Rdet og fjernede min forvirring , som var opstet , efterhnden som Rdets reprsentant talte - en forvirring med hensyn til , hvilket land vi taler om i dag .
Da jeg hrte , hvad reprsentanten for Rdet sagde , var jeg lige ved at tro , at jeg var kommet til den forkerte forhandling , og at det var Schweiz , vi talte om , og ikke Tyrkiet . Men hr .
Van den Broek satte tingene p plads igen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. van den Broek for den redegrelse , han afgav om Tyrkiet i sin sdvanlige velovervejede stil .
Men jeg m sige , at jeg er chokeret over redegrelsen fra hr . Mitchell .
<P>
Mens han talte , viste jeg ikke rigtigt , om jeg skulle le eller grde .
Jeg kan ikke tro , at vi i Parlamentet mener det alvorligt , nr vi beder Rdet om at gennemfre vor udenrigspolitik , efter at have hrt denne redegrelse om et af de lande , vi skal have med at gre som led i udenrigspolitikken . Hr .
Mitchell , jeg m sige , at jeg blev foruroliget , da De indledte Deres redegrelse med at sige , at De forstod , at vi nskede , at f behandlet Cypern og Tyrkiet under t .
De har slet ikke fet fat p , hvad det drejer sig om .
Cypern er en integreret del af vore politiske forbindelser med Tyrkiet , fordi tyrkiske tropper har besat den nordlige tredjedel af Cypern .
De har 35.000 soldater i den nordlige del af Cypern , og det var den tyrkiske udenrigsminister , som for nylig i den tyrkiske nationalforsamling indrmmede , at hun havde frigivet 65 mio tyrkiske lire for at kunne betale for transporten til Cypern af medlemmer af den tyrkiske fascistorganisation  De Gr Ulve  , der - som vi har set p video - deltog i mordet p to grsk-cyprioter i stdpudezonen .
Hvorfor kan Cypern s ikke betragtes som en del af vore forbindelser med Tyrkiet ?
Det er selvflgelig en integreret del !
Vi sttter en Cyperns territoriale suvernitet og integritet , og Tyrkiet har besat en tredjedel af den .
Cypern er , skal vi huske , en stat , som sger om optagelse i Den Europiske Union , og som har fet en positiv avis fra Kommissionen .
Derfor nsker vi selvflgelig at se p det , der er sket p Cypern , som en integreret del af vore politiske forbindelser med Tyrkiet .
<P>
Jeg m fortlle Dem , at vi ikke taler om tyrkisk-cyprioter .
45 tyrkisk-cypriotiske organisationer har fordmt de mord , der fandt sted i stdpudezonen i sommer .
Disse personer blev hentet specifikt i Tyrkiet , fordi der ikke findes nok vrede og had blandt tyrkisk-cyprioterne til at gre det , som  De Gr Ulve  tog til Cypern for at gre .
Dette skal vre en integreret del af vor diskussion i eftermiddag .
<P>
Inden vi vedtog toldunionen i december sidste r , var der mange lfter , hvilket alle i Parlamentet husker .
Reprsentanter for den tyrkiske regering fremsatte tilsagn og erklringer om , at de ville foretage forbedringer med hensyn til demokratiseringen og menneskerettighederne , at de ville gre noget mere positivt med henblik p en lsning af Cypern-problemet , at de ville tage fat p befolkningens menneskerettighedssituation .
Og vi fik at vide , at det alt sammen var begrundet i hensynet til den tyrkiske befolkning , og ikke fordi Den Europiske Union tvang dem til det .
Og vi hrte ogs , at de ville tage fat p det kurdiske problem .
Klare lfter , der blev givet .
<P>
Men tyrkerne , kurderne , cyprioterne har ikke fet noget .
Intet bortset fra undertrykkelse , intimidering og en eklatant mangel p menneskerettigheder i de 9-10 mneder , der er get siden toldunionens vedtagelse .
Forholdet er ikke kun ikke blevet forbedret , det er egentlig blevet vrre p alle de omrder , jeg lige nvnte .
Vi har alle modtaget en konstant strm af telefaxer , flyveblade , videoer og jenvidneskildringer om de daglige hndelser i Tyrkiet og for nylig p Cypern .
Hvad fr vi fra den tyrkiske regering og de stater , der sttter den ?
En uendelig strm af telefaxer , som jamrer over , at Tyrkiet er blevet misforstet og fremstillet forkert .
Og jeg m sige , at det er nsten er det , jeg tror , jeg hrte fra Rdet i dag .
<P>
Jeg ved fra tyrkiske statsborgere , fra kurdiske flygtninge og tyrkisk-cyprioter - hvoraf mange tusinde bor i min valgkreds i det nordlige London - at de ikke forstr , hvorfor de tyrkiske myndigheder behandler dem p den mde , de gr , og hvorfor Tyrkiet ikke kan forst , at det ville vre godt for Tyrkiet at anerkende mindretallenes rettigheder , at respektere dets egne borgeres vrdighed og trkke besttelsesstyrkerne tilbage fra Cypern .
Ikke drligt , men godt !
<P>
Betragtningerne i vor beslutning gr det ubarmhjertigt klart , hvad der er sket i de seneste mneder .
Undertrykkelse , mord , intimidering er ikke europiske vrdier .
Gode hensigter , forventninger og lfter er alle blevet devalueret som flge af de tyrkiske myndigheders handlinger .
Forsonlige beslutninger og dobbeltmoral har ingen plads i vore forbindelser med Tyrkiet .
Ord og lfter skal rligt talt overfres til politisk vilje og entydige handlinger .
Min gruppe til derfor udfolde enhver bestrbelse p at blokere alle finansielle forpligtelser over for Tyrkiet .
Vi opfordrer alle politiske grupper i Parlamentet til at sttte denne strategi og forventer , at Kommissionen og Rdet respekterer vor holdning og handler i overensstemmelse hermed .
Kun p denne mde kan vi opn en reel ndring af forbindelserne med Tyrkiet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg takker ogs Kommissionen og Rdet for deres redegrelser , selv om jeg ligesom fru Green er foruroliget over , at navnlig Rdet synes at have overset hndelserne i de seneste mneder .
Den Socialistiske Gruppe har ikke monopol p at lide kvaler eller monopol p vrede over de hndelser , navnlig p Cypern , som har givet alle anledning til bekymring i lbet af sommeren .
Vi skal have de mest plidelige oplysninger om , hvad der egentlig skete , inden det hele ender i yderligere kaos .
Det er en meget alvorlig situation og en situation , som Rdet burde have interesseret sig meget mere for .
<P>
I Tyrkiet selv er forholdene som sagt blevet forvrret i de seneste mneder .
P dette tidspunkt sidste r var vi ved at forberede os p at godkende toldunionen .
Mange af os gjorde med store hb .
Vi mente , at vi kunne tilskynde Tyrkiet til at sl ind p en ny kurs og udvikle den pluralisme og det demokrati , som dette land , med en islamisk tradition , men i en verdslig , politisk kontekst , syntes at bevge sig hen imod .
Vi er dybt foruroligede over den seneste udvikling : arrestationen af parlamentsmedlemmer - uanset deres baggrund - behandlingen af politiske fanger , den mde , hvorp regeringen , navnlig den seneste regering , har undertrykt visse medier samt den mde , hvorp det hndterer sin udenrigspolitik .
Efter valget gjaldt hr . Erbakans frste besg ikke Den Europiske Union eller De Forenede Stater , Tyrkiets traditionelle kolleger og venner , men lande langt borte , forsteligt nok lande med en islamisk tradition , men ingen af dem var demokratier .
Da hr . Erbakan besgte Iran , var vi mange , der flte os meget bekymrede .
Jeg har selv vret dr for nylig .
Det er ikke noget demokrati .
Det er alt andet ; det er et tyranni , der ledes af religise ekstremister .
Det er disse naboer , som Tyrkiet sger at f et nyt forhold til .
<P>
Vi nsker et meget mere konstruktivt forhold mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Vi hber nu at se store ndringer i deres indenrigs- svel som udenrigspolitiske strategi .
Jeg var i nationalforsamlingen sidste r , hvor jeg overvrede en debat om toldunionen .
Jeg hrte hr . Erbakan tale meget kraftigt imod toldunionen .
Dette er Tyrkiets ministerprsident i dag .
I vor beslutning i morgen henvender vi os sledes ikke s meget til befolkningen i Tyrkiet eller de tyrkiske samfundsinstitutioner som til den person , der for jeblikket har ledelsen , hr . Erbakan selv , ikke kun med hensyn til den indenrigspolitiske situation i hans land , men ogs med hensyn til Cypern .
<P>
Men Tyrkiet er et land , der har stor vrdi for Europa .
Det er et land , som vi har en fordelagtig samhandel med , og et land , som vi nsker at hjlpe frem .
PPE har behandlet dette sprgsml meget grundigt , og jeg hber , vi vil sttte kompromisbeslutningen ; men jeg gr navnlig opmrksom p behovet for at have en konstruktiv holdning til toldunionen samtidig med , at man husker , at der blev fastsat betingelser under vore forhandlinger sidste r og i selve toldunionen .
Disse betingelser skal vre gldende .
PPE mener derfor , at vi br indlede processen med at fastfryse de finansielle aftaler med Tyrkiet , og at vi omgende br standse MEDA-programmet i alle henseender , undtagen de anliggender , der vedrrer menneskerettigheder , demokratisering og udviklingen af det civile samfund .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , krisen i Kurdistan svel som de voksende stridigheder med Tyrkiet er kun to aspekter af de destabiliserende og komplekse forhold , der hersker i Middelhavsomrdet , det nre sten og Golfen .
<P>
Der er tale om forhold , der bekymrer Europa , som med rette fler sig magteslst , sledes som vi har set det i begge tilflde .
Tyrkiet har en nglestilling i dette omrde , sledes som landets voksende stridigheder med Grkenland om Cypern og gerhavet , aftalen med Israel , den militre tilstedevrelse i Kurdistan og holdningen til den irakiske kriser viser .
<P>
Tyrkiet ver en strk indflydelse i omrdet , og flgelig kan dets skrpede krigeriske holdning over for Grkenland og vankelmodigheden hos en regering , der svinger mellem Erbakans tavshed og proislamiske ytringer samt den udprgede og til tider for lange nlen fra fru Cillers side kun vkke bekymring .
<P>
Hvad skal vi gre i dag ?
Vi mener , at man skal sige nej til den suspension af toldunionen , som vel ville vre forstelig som reaktion p denne adfrd , der er uacceptabel og umdeholden bde indadtil og udadtil , men som kunne bringe Tyrkiet fjernere og isolere det og skrpe dets indenlandske situation og skille det fra det Europa , som det i s lang tid har sgt at tilnrme sig .
<P>
Og ligeledes nej til fortsttelse af en dialog , der synes frugtesls og skadelig for Den Europiske Unions autoritet .
Der skal flgelig , sledes som kommissr van den Broek synes at ville gre det , indledes en dialog p et radikalt anderledes , bestemt , krvende og strkt grundlag for at vise , at Europa vel forstr kriserne , men ikke kan tolerere at blive holdt for nar .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , situationen i Tyrkiet er dramatisk .
<P>
Tyrkiet har i snart to r befundet sig i en yderst kompliceret politisk situation .
Der har vret ministerrokader , der har frt til regeringskrise . Derefter har der vret parlamentsvalg fulgt af uendelige forhandlinger og indsttelsen i marts i r af en koalitionsregering , der igen blev erstattet af en regering af islamisk observans i juli .
Og der har isr vret fru Cillers forrderi . Hun er i dag regeringens gidsel .
<P>
Den interne situation stder mere end nogensinde p vanskeligheder og kritik hvad angr demokratiseringsbestrbelserne , respekten for menneskerettighederne , det kurdiske sprgsml og situationen p Cypern .
<P>
Endelig har Menneskerettighedsdomstolen netop her i mandags fordmt Tyrkiet for at have ladet en kurdisk landsby i den sydstlig del af landet afbrnde i 1992 .
Det er frste gang , at domstolen i Strasbourg misbilliger Ankara-regeringens militre aktioner i den tyrkiske del af Kurdistan .
<P>
Indsttelsen af hr . Erbakan har fuldstndigt ndret den udenrigspolitik , som Tyrkiet hidtil har frt .
Tyrkiet , der ellers regnes for USA ' s urokkelige allierede , har ladet hnt om Det Hvide Hus ' formaninger og har underskrevet en aftale med Iran om levering af gas .
Tyrkiet har i sinde at spille en regional supermagtsrolle , der higer efter strre frihed i forflgelsen af dets skbne .
<P>
For at kunne gre dette m det omsider respektere de regler , der glder i de internationale organisationer , det har tilsluttet sig og de aftaler , det har undertegnet , herunder isr Den Europiske Menneskeretskonvention . Hvis dette ikke sker , hr. formand - og her tilslutter jeg min socialistiske kollega - m Den Europiske Union drage konsekvenserne af aftalen om toldunionen og finansprotokollen , som vi vil blokere , s lnge det skulle vre ndvendigt .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Piquet">
Hr. formand , jeg vil gerne over for mine kolleger prcisere , at det ikke er som formand for vort Parlaments delegation i det blandede parlamentariske udvalg , at jeg tager ordet i denne debat .
Jeg taler p min gruppes vegne .
Det betyder ikke , at man ikke behver at lytte til mine ord .
<P>
Jeg vil med det samme sige , at jeg vil stemme for det forslag til flles beslutningstagning , som er forelagt os og dets bestemmelser om indefrysning af konomisk sttte .
Jeg er ikke i tvivl .
Jeg nsker , at vort Parlament skal udtrykke sig klart , nr det glder vore relationer til Tyrkiet .
At det klart skal udtrykke - og det har det gjort i december , at det nsker at ivrkstte unionsaftalen , men for at denne kan blive til noget skal det ogs udtrykke dets nske om at se en ny politisk udvikling i Tyrkiet .
En demokratisk udvikling har vi sagt , en politisk udvikling for at lse det kurdiske problem og en fredelig udvikling for at lse de cypriotiske problem .
<P>
Jeg hrer til dem , der mener , at man br kalde tingene ved deres rette navn . Det er den eneste mde , hvorp et parlament kan handle med autoritet p den internationale arena , og det er den eneste mde , hvorp man kan blive respekteret af sine samarbejdspartnere .
Og at gre det er at understrege , at situationen i Tyrkiet og i den del af verden er blevet forvrret . Hr. rdsformand , hvad enten vi vil det eller ej , er kendsgerningerne hrdnakkede .
Situationen er forvrret .
<P>
Vort Parlament stemte for aftalen i december sidste r , idet det anfrte , at denne afstemning og aftalen i sig selv ville hjlpe de tyrkiske myndigheder med positivt at lse de problemer , de stod overfor . Men intet - ja , jeg siger intet - har ndret sig .
Rent faktisk er situationen blevet vrre . Arrestationerne fortstter ; man begrder de dde i de tyrkiske fngsler ; man ved , at kurdiske TV-udsendelser er forbudt ; man er vidne til en genopblussen af de militre aktiviteter i Kurdistan ; og man oplever de tragiske begivenheder p Cypern .
Alt dette str i modstning til , hvad vort Parlament har nsket .
<P>
Som konklusion vil jeg , hr. formand , nske , at Kommissionen og Rdet , efter at vort Parlament har stemt med et stort flertal , det er jeg sikker p , udtrykker sig s fast som overhovedet muligt i deres relationer til de tyrkiske myndigheder .

Det er et sprgsml om politisk ndvendighed , og det er oprigtigt talt ogs et sprgsml om vrdighed for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , den tilsyneladende kmpe er kmpestor , nr man er langt vk fra ham .
Jo mere man nrmer sig ham , jo mindre bliver han .
Ved indgelsen af toldunionen var EuropaParlamentet kommet ind i denne rolle , og derp begyndte et stykke i tre akter .
<P>
Frste akt : Europa-Parlamentet som kmpe .
Det stiller tre betingelser : demokratisering , lsladelse af kurdiske parlamentsmedlemmer , afslutning af krigen , politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
Afslutningen af en krig , som har drevet millioner af mennesker p flugt , som har delagt 3.000 landsbyer og krvet uendelig mange menneskeliv .
<P>
Andet akt : Afstemningen om toldunionen nrmer sig .
Europa-Parlamentets krav bliver mere sagte .
Betingelserne bliver svagere .
Meningerne forstummer .
Kort tid inden afstemningen prsenteres fru Ciller som garant for demokratiet og som garant for et verdsligt Tyrkiet .
Argumentet breder sig : Den , der vil standse fundamentalismen og Erbakan , skal g ind for Ciller , skal styrke Ciller , skal sttte toldunionen !
<P>
Tredje akt : Toldunionen er godkendt , og hvad sker der ?
Det varer kun meget kort tid , og den tilsyneladende garant for demokratiske reformer bliver  regeringsarkitekt  for netop denne hr . Erbakan .
Srdeles foruroligende , nr Rdet i dag holder fast ved , at det fortsat har tillid til fru Ciller som trovrdig garant .
<P>
Intet spor af demokratisering , ingen tale mere om lsladelse af de kurdiske parlamentsmedlemmer .
Hele ledelsen i HEP-partiet i fngsel og i torsdags for retten .
Tolv politiske fanger dde af flgerne af en sultestrejke .
Undtagelsestilstanden , hr . Mitchell , blev ikke ophvet , men er for nylig blevet forlnget .
Krigen eskalerer og gr videre .
Der skal oprettes en stdpudezone , og p Cypern bliver konflikten mere og mere voldsom og brutal .
<P>
Rdets strategi :  Videre som hidtil !
Carte blanchen glder  , kan ikke glde for os .
Parlamentet stttede toldunionen og har nu et srligt ansvar .
Ansvar vil sige : at kmpe for et fredeligt Tyrkiet , for en fredelig sameksistens og for et demokratisk Tyrkiet .
<P>
Nr det nu siges : luk jnene , rerne og munden for de faktiske forhold , er det en kynisk politik , som isr er rettet mod hensynet til Den Europiske Union og ikke hensynet til demokratiet og menneskerettighederne i Tyrkiet .
Men det er desvrre en tradition !
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , det er helt personligt , at jeg tager ordet i dag , og jeg vil med det samme sige Dem , at der er noget , der generet mig dybt i den holdning , som vort Parlament og Den Europiske Union som helhed indtager over for Tyrkiet .
<P>
Det er ikke meget mere end nogle mneder siden vort Parlament ratificerede aftalerne om toldunionen , der som vi sagde det dengang ikke berammede noget serist politisk ledsageprogram eller nogen prcis tidsplan for de reformer , som vort Parlament nskede at se ivrksat i Tyrkiet , isr i relation til retssystemet , fngselssystemet og det kurdiske sprgsml .
<P>
Efter aftalens undertegnelse har der fundet to regeringskriser sted i Tyrkiet lige efter hinanden , og for frste gang er det islamiske parti med i regeringsdannelsen , uden at dette har frt til borgerkrig eller har givet anledning til en blge af modreformer .
Problemerne er der visselig stadig , og mderne at imdeg dem p har ikke ndret sig siden aftalens ikrafttrden .
PKK har for sin del heller ikke opgivet anvendelsen af vold .
<P>
Fra et konomisk synspunkt ved vi allerede , at det er Den Europiske Union , der har mest at vinde ved disse aftaler .
Rent faktisk str det helt klart , at Unionen hverken har eller vil have en egentlig politik over for Tyrkiet , for den vil ikke betale prisen , nemlig tilbuddet om et serist perspektiv for Tyrkiets tiltrdelse som fuldt og helt medlem af Den Europiske Union og tilvejebringelsen af de midler , der skal til for at gre denne tiltrdelse mulig .
<P>
Der m sttes en stopper for dette hykleri .
Vi m klart sige , hvad vi nsker og stte en pris p det .
Frst da vil vore krav hvad angr demokratiets funktion og overholdelsen af menneskerettighederne i Tyrkiet antage deres fulde betydning .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Under behandlingen af toldunionen i Parlamentet sidste r syntes tingene i Tyrkiet at udvikle sig i den rigtige retning .
Grundloven blev p visse punkter ndret i demokratisk forstand , en rkke politiske fanger blev lsladt , og det forventedes , at toldunionen ville fremme udviklingen i positiv retning .
<P>
Nu m vi dog konstatere , at udviklingen af situationen i Tyrkiet har vret en stor skuffelse .
De foreliggende resolutioner indeholder i den forbindelse rystende kendsgerninger .
jensynlig skal man ikke overvurdere Unionens evne til ved at stille konomiske fordele i udsigt at f tilvejebragt ndringer i et land , hvor vestlige demokratiske vrdier knap nok har rodfstet sig .
I den forbindelse stter vi sprgsmlstegn ved , om det nu vil lykkes ved konomisk pres at fre Tyrkiet tilbage p den sande vej .
Med hensyn til Iran har Rdet stedse forsvaret den kritiske dialogs politik .
Det stter vi stadig sprgsmlstegn ved .
Men hvis der foreligger gode grunde dertil , burde man givetvis indtil videre vlge en lignende kritisk politik over for Tyrkiet . P grund af Mellemst-politikken i sin helhed , men ikke mindst ogs med henblik p at f en lsning p plads for det kurdiske sprgsml .
<P>
Der er al grund til harme med hensyn til , hvad der foregr i Tyrkiet , men vi er ikke af den opfattelse , at konomiske sanktioner vil gavne vore forbindelser med Tyrkiet s kort tid efter magtskiftet i dette land .
Vi afventer med stor interesse Kommissionens evalueringsrapport .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , for ti mneder siden stemte et flertal bestende af socialister , kristelige demokrater , liberale og RPR-valgte for toldunionen med Tyrkiet .
Mange af Dem understregede dengang , at ratifikationen af denne aftale ville forhindre tyrkerne i at kaste sig i armene p det islamiske parti .
To uger senere vandt dette parti parlamentsvalget .
Og i dag er det ved magten , og Deres smukke ord , hr . Mitchell , ndrer intet ved dette .
<P>
Aftalen om toldunionen vil langtfra medfre en indskrnkning af det islamiske partis indflydelse , den vil tvrtimod bidrage til at ge den .
Denne frihandelsaftale vil ikke blot udstte vore virksomheder for konkurrence fra en underbetalt arbejdskraft , den vil ogs destabilisere det tyrkiske samfund ved at stte gang i afvandringen fra landdistrikterne , der vil kaste millioner af rodlse ud i storbyer som Istanbul og Ankara .
Og det er blandt sdanne skarer af rodlse , at det islamiske parti trives .
Jeg taler ikke om de kurdiske minoriteters livsbetingelser i Tyrkiet . De synes at gre et mindre indtryk end dem , der rdet i Irak .
<P>
Men denne aftale har en endnu alvorligere rkkevidde , kre kolleger .
Som det er fastsat i artikel 28 i Ankaraaftalen , udgr den en afgrende etape af 65 millioner tyrkeres integration i Europa , 65 millioner , der vil fje sig til de millioner , der allerede befinder sig i vore lande .
<P>
Og endelig erindrer De nok , at den tyrkiske regering havde lovet at finde lsninger p det cypriotiske problem .
Men tyrkerne , der i over tyve r har okkuperet en tredjedel af Cypern , der er en europisk stat , myrder i dag cyprioter dr .
Jeg mener , at det ville vre en god id , hvis vore regeringer satte denne skbnesvangre aftale ud af kraft .
I alt fald vil jeg for en gangs skyld - men en gang er ingen gang - slutte min stemme til fru Greens og sammen med hende krve :  Ikke en re mere til Tyrkiet !
 .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Mange tak , hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr van den Broek , jeg begynder mit indlg med en undskyldning til Parlamentets formand .
Hr. formand , jeg erkender mig skyldig i at have leet hjt under rdsformandens redegrelse .
Jeg beder i dette enkeltstende tilflde om formildende omstndigheder , da rdsformandskabet ligefrem fremprovokerede denne hjlydte latter .
Jeg lover dog for fremtiden , at jeg ogs vil undertrykke min latter , hvis rdsformandskabet absolut vil fortlle os detaljer om fru Cillers tilsagn .
<P>
Hr. formand , i Parlamentet var vi for et r siden enige om , og vi havde heftige diskussioner om det , at vi nsker at f tttere forbindelser med Tyrkiet , og at vi ogs ville sttte toldunionen , hvis bestemte betingelser var opfyldt .
Disse betingelser er , og jeg gentager dem , menneskerettigheder , demokratiske reformer , lsning p Cypernproblemet og ogs sprgsmlet i forbindelse med kurderne .
Ingen af disse betingelser var opfyldt i slutningen af december 1995 , alligevel troede mange af os p de garantier , vi fik fra rdsformandskabet , Kommissionen og frst og fremmest fra den tyrkiske regering .
<P>
Jeg har stadig et brev liggende , som fru Ciller sendte til mig svel som til de vrige 626 medlemmer af Parlamentet , og hvori hun anmoder os om , at vi hjlper hende , for at hun kan gennemfre det hele .
Jeg har stadig dette brev liggende , da det jo ikke er hver dag , jeg modtager et brev fra en ministerprsident .
Nr man lser dette brev i dag , kan man ogs igen le , indtil trerne kommer , for der er nemlig intet , der er overholdt .
Ikke kun , at situationen i Tyrkiet - p hvert af disse fire omrder - er blevet forvrret , men derimod har fru Ciller misbrugt vor hjlp til rent faktisk at skaffe den person regeringsmagten , som hun ville forhindre deri .
<P>
Nu kommer rdsformanden og siger , at fru Ciller har lovet , at hun gerne vil tnke nrmere over det , rdsformandskabet har fortalt hende .
Det kan man da ikke tage alvorligt , hr. rdsformand !
De glemte at fortlle os det , fru Andr sagde tidligere , nemlig at Den Europiske Menneskerettighedsdomstol for f dage siden afsagde kendelse mod Tyrkiet .
De sagde intet om , at Tyrkiet har til hensigt af oprette en sikkerhedszone i det nordlige Irak .
Dette skal Den Europiske Union da tage stilling til .
Jeg kan ikke sige andet , mine damer og herrer , end at vi virkelig m vise Tyrkiet , at vi mener det , vi har sagt , alvorligt , og den eneste mulighed , jeg ser i dag , er en blokering af alle midler til Tyrkiet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , hvis der fandtes en pris for spottende opfrsel over for Den Europiske Union , er der t land i hele verden , der ville vre en sikker vinder : Tyrkiet ledet af det sre makkerpar ErbakanCiller .
Ingen anden stat har nogen sinde vovet s massivt og provokerende at gre alle lfter til skamme , at blse p sine forpligtelser og gre regeringer p begge sider af Atlanten til grin p s kort et tidsrum ; at udvise s megen frkhed med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne bde inden og uden for landet og endog tage fordkte metoder - herunder ogs drab - i brug for at tjene sine obskure interesser .
Og ingen anden stat har p s kort tid med sin p alle mder aggressive adfrd vist , at det ikke kan frembringe den stabilitet , som det regnede med , og som Rdet tilsyneladende desvrre stadig regner med , men derimod er en international spektakelmager !
<P>
Der er ikke get et r , siden Parlamentet gav efter for regeringernes bnner og indvilgede i toldunionen . Hovedargumentet var , at vi skulle hjlpe fr .
Ciller , som med sin pro-vestlige holdning var i stand til at dmme op for den fare , som islamisten Erbakan reprsenterede . I dag er fr .
Ciller minister under Erbakan .
Og i dag stter Erbakan sprgsmlstegn ved toldunionens vrdi , mens fr . Ciller stter sprgsmlstegn ved Den Europiske Unions erklrede politik med hensyn til Cyperns medlemskab .
<P>
Tyrkiet havde lovet demokratiseringsproces , og Kommissionen stolede p lftet .
Ligeledes respekt for menneskerettighederne og en politisk lsning p det kurdiske problem .
Og i dag er Leyla Zana , modtager af Sakharov-prisen , stadig i fngsel sammen med andre parlamentsmedlemmer , mens snesevis af fanger , som protesterede mod de umenneskelige forhold , er dde .
<P>
Regeringerne pressede ogs p for at f godkendt MEDA-forordningen ; men Parlamentet stillede betingelser for forordningens ikrafttrden i form af respekt for menneskerettighederne og ophr af Tyrkiets provokationer af dets nabolande samt samarbejde om lsningen af Cypern-sprgsmlet .
Men i stedet for at opfylde disse betingelser har makkerparret Erbakan-Ciller intensiveret deres forflgelser internt i landet , som det ogs er blevet ppeget i de seneste rapporter , og hundrededoblet Tyrkiets provokationer over for Grkenland .
I stedet for sit illegale krav p Imia - kun takket vre amerikansk indgriben blev en konflikt i Det giske Hav afvrget - gr det nu krav p 100 klippeer inden for grsk territorium , og i stedet for en politisk lsning p det kurdiske problem forsger det nu at invadere den kurdiske del af Irak !
<P>
Kulminationen p dets frkhed er en tragisk historie : i stedet for at bidrage til en konstruktiv dialog for at finde en retfrdig , realistisk og sikker lsning p Cyperns lidelser sender det de fascistagtige  Gr Ulve  til den militrbesatte nordlige del af en .
Jeg skal undlade at beskrive resultaterne .
Hele den civiliserede del af verden fyldtes af rdsel , da man p tv-skrmen s , hvor brutalt de opfyldte deres mission ved at drbe to unge cyprioter .
Jeg vil blot bede Dem bemrke , hvordan hr . Denktash roste drabsmndene .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden og kommissren for at afgive redegrelser for os .
Selv om jeg ikke plejer at forsvare Rdet og specielt ikke rdsformanden , som er medlem af oppositionspartiet i mit land , mener jeg dog , at nogle af medlemmernes bemrkninger her ikke ver ret og skel i Parlamentet , og jeg vil gerne sige , at ministeren gr et godt stykke arbejde under meget vanskelige omstndigheder .
<P>
Jeg taler her i dag som en , der stemte imod toldunionen med Tyrkiet sidste r , fordi jeg ikke troede p det , jeg fik at vide .
Jeg troede ikke p , at Tyrkiet ville ndre sig fra den ene dag til den anden , fordi vi fik en toldunion .
Jeg troede ikke p , at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet ville blive bedre , fordi vi fik en toldunion , og jeg troede heller ikke p , at en Cypern ville blive genforenet , fordi Tyrkiet tiltrdte en toldunion .
<P>
Fru Green sagde noget meget rigtigt i forbindelse med de 35.000 tyrkiske tropper i det nordlige Cypern .
Jeg kommer fra et rige , hvor vi i en del af en ogs har 35.000 tropper fra et andet land .
Jeg forstr de problemer , det skaber .
Det , der krves her , er fattethed , dialog , forsoning og respekt for , at hver gruppe har lige ret til at have sit eget synspunkt , fremstte sine egne overbevisninger og fremlgge sine egne ideer om fremtiden .
Der bliver ikke opnet noget , hvis vi giver med den ene hnd og tager med den anden .
Jeg mener , at det er forkert af os , hvis vi nu , efter vor drlige beslutning sidste r , forsger at standse toldunionen , men jeg mener ogs , at vi med strre kraft br forsge at f Tyrkiet bragt tttere p den demokratiske familie og sttte en af medlemsstaterne , Grkenland , i dens fortsatte konflikt med Tyrkiet , via dialog og fredelige midler .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , for ni mneder siden gav Europa-Parlamentet sin tilslutning til toldunionen .
Vi gav Tyrkiet en opmuntringsprmie til demokratiets og menneskerettighedernes fremme .
Der var klart knyttet betingelser til denne sttte .
Vi krvede videre fremskridt p disse omrder , hvilket den davrende premierminister Ciller gav tilsagn om .
Kommissr Van den Broek , der har sagt nogle meget vedkommende og serise ord , gav sit tilsagn .
Jeg har slet ikke brug for pgldende rapport , hr. formand , til at kunne fastsl , at den tyrkiske regering absolut ikke har indfriet sine lfter , og at der i stedet for den lovede forbedring snarere er tale om en forvrring .
Demokratiseringen er lagt p is .
DEP-parlamentsmedlemmerne holdes fortsat fngslet .
Menneskerettighedssituationen er absolut ikke blevet bedre .
Over for kurderne fres en stadig mere aggressiv politik . Og med hensyn til Cypern er der tale om en stramning af den tyrkiske holdning med de blodige konsekvenser p en .
<P>
Vi br ikke lngere lade tvivlen komme Tyrkiet til gode , det fortjener landet ikke .
Derfor vil jeg give min sttte til kompromis-beslutningsforslaget , som ikke skrives under af vor gruppe , men dog af mig som person .
Den tyrkiske regering anmodes med rette om en tydelig redegrelse for situationen , og den br vide , at en forsttelse af den nuvrende politik ikke lngere kan accepteres .
<P>
Derfor skal midlerne fra den finansielle protokol overfres til reserven , og MEDA-midlerne , der anvendes til Tyrkiet , skal blokeres , mske med undtagelse af de midler , der er remrket til sttte af demokratiseringsprocessen .
Jeg har desuden fremsat et ndringsforslag med samme sigte til Unionens budgetforslag .
Det sttes under afstemning nste uge i Udenrigsudvalget .
Jeg anmoder medlemmerne om at lade handling flge ord .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , nr man hrer denne forhandling , kunne man nemt komme til at tro , at hr . Mitchell og hele Rdet lider af en alvorlig sygdom , der har ramt bde syn og hrelse , og at det er rsagen til , at hr .
Mitchell taler om situationen i Tyrkiet , som han har talt i dag .
<P>
Det lader imidlertid ikke til at vre tilfldet .
Hr . Mitchell og Rdet lider af skandalst hykleri , af svr grad af opportunisme , nr det glder de beskidte interesser , der , via Tyrkiet , tjenes i det kritiske omrde , Mellemsten og Middelhavsomrdet .
Derfor ignorerede han alle medlemmernes protester og alt , hvad vi ved om det , der finder sted og foregr i Tyrkiet .
Jeg skal undlade at gentage alle kendsgerningerne .
<P>
P et tidspunkt - og lad denne forhandling vre startskuddet - er man ndt til at gre en ende p denne situation , hvor man tolererer , beskytter og opmuntrer denne faktor , som er destabiliserende , provokerende og i stand til at forrsage problemer , som vil ramme freden i Balkanomrdet , i Middelhavet , i Det giske Hav og i et bredere omrde .
<P>
P denne baggrund vil jeg fremhve det ansvar , som Rdet , Kommissionen , EU-landene og isr nogle af de store iblandt har , og herudover ogs den amerikanske regerings ansvar , nr den for at fremme den nye verdensordens suvernitet , dvs. den amerikanske imperialismes suvernitet , ansporer , opmuntrer og giver Tyrkiet vben i hnd , den af konomiske interesser styrede militrstat , som ikke har nogen forbindelser til den tyrkiske befolknings og i det hele taget til Tyrkiets interesser .
<P>
Det ville vre til stor gavn , hvis dette beslutningsforslag blev vedtaget - f.eks. punkt 5 , der indebrer krav om konkrete foranstaltninger : blokering af finansiel sttte til Tyrkiet fra toldunionen og fra MEDA-programmet - og det kunne vre begyndelsen til konkrete beslutninger .
Det ville ogs vre til gavn for Parlamentets trovrdighed , til gavn for de demokratiske krfter i den tyrkiske befolkning , der bekmper dette styre , ligesom det ville vre til gavn for og et bidrag til stabiliteten og freden i denne risikofyldte del af verden , som er i stand til at fremkalde omfattende konflikter .
<SPEAKER ID=143 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg har desvrre ikke vret i stand til at f beslutningsforslaget .
Jeg kommer lige fra distributionen , og der har de stadig vk ikke det flles beslutningsforslag .
Jeg synes , det er lidt kedeligt , at man skal holde en tale uden et beslutningsforslag .
Men lad nu det vre . Jeg har s mttet prve at gtte mig til , hvad der vil komme til at st i det .
<P>
Da vi i sin tid tog stilling til toldunionen med Tyrkiet , var jeg en af dem , som stemte imod .
Jeg troede ikke p , at en toldunion ville starte en demokratisk udvikling i Tyrkiet med respekt for menneskerettighederne , og tiden har jo desvrre vist , at jeg fik ret .
Jeg er generelt tilhnger af strre handelssamkvem og ogs med Tyrkiet , men indtil menneskerettighederne overholdes , m vi nu efter min mening suspendere toldunionen og fastfryse sttteordningerne .
Det vil mske hjlpe den tyrkiske regering til at indse , at situationen med det kurdiske mindretal i det stlige Tyrkiet ikke kan lses militrt .
I dag holdes de kurdiske DEP-parlamentsmedlemmer fortsat fngslede , herunder bl.a. modtageren af Sakharov-prisen , Leyla Zana .
Senest er begivenhederne p Cypern et yderligere forfrdende eksempel p det tyrkiske regimes manglende respekt for FN og FN ' s resolutioner .
S sent som i dag har jeg fra Amnesty International modtaget en fax om formodet tortur af en ung jurastuderende , og man kunne blive ved i det uendelige med at nvne eksempler .
<P>
Nu m vi omsider statuere et eksempel , ellers er der ingen , som vil tage alle vores smukke ord om demokrati og respekt for menneskerettighederne alvorligt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , tak til hr . Van den Broek for hans interessante redegrelse , hvorimod udtalelserne fra formanden for Rdet var skuffende og viste , at Rdet enten ikke har noget fyldestgrende billede af situationen eller mangler den politiske vilje til at lgge pres p Tyrkiet .
Denne forpligtelse er derfor endnu en gang blevet lagt p Europa-Parlamentets skuldre , som har optrdt som den reelle vogter af de demokratiske principper , menneskerettighederne og beskyttelsen af lov og orden .
<P>
Situationen i Tyrkiet er blevet drastisk forvrret siden begyndelsen af ret , ogs selv om toldunionen er trdt i kraft .
Forflgelserne af tyrkiske borgere p grund af deres politiske ideer , overbevisninger og religion , er trappet op .
For nylig fordmte Den Europiske Menneskerettighedskommission under Europardet Tyrkiet for dets behandling af kurderne .
Det kurdiske problem imdegs fortsat med anvendelse af vold og med militre metoder .
Men Tyrkiet holder ikke sin autarkiske og aggressive politik inden for sine egne grnser ; denne mentalitet gennemsyrer ogs landets internationale forbindelser og udenrigspolitik .
Det er meget kendetegnende , at Tyrkiet ikke har gode forbindelser med et eneste af sine nabolande .
<P>
Tyrkiets aggressionspolitik er isr rettet mod mit eget land , Grkenland , og mod Cypern , et land , som Den Europiske Union har srlige forbindelser med .
De tyrkiske provokationer i Det giske Hav drager benlyst europisk territorium og europiske grnser i tvivl og bringer freden i omrdet i fare .
<P>
P Cypern fortstter Tyrkiet den illegale besttelse af en del af republikken Cypern og ngter af efterleve de internationale resolutioner om en fredelig , retfrdig og holdbar lsning p problemet .
De sidste tragiske begivenheder i august , hvor to grsk-cypriotiske demonstranter - der protesterede fredeligt mod besttelsen - blev drbt af besttelsestropperne , bruges af den tyrkiske part til at sttte det synspunkt , at de to cypriotiske samfund ikke kan leve side om side , for herved at gre alle anstrengelser for at samle en forgves .
<P>
Jeg var selv jenvidne til begivenhederne , og jeg kan forsikre Dem om , at der var tale om en planlagt handling fra besttelsesmagtens side ved hjlp af ekstremistiske paramilitre grupper , som var betalt af den tyrkiske regering og sendt ud med det specielle forml at udfre disse brutale handlinger .
<P>
Vi er ndt til at indse , at vi har at gre med et land , der bevger sig uden for lov og orden , et land , hvis ledende kredse ikke kender til begreber som retfrdighed , respekt for menneskerettighederne og demokrati .
Principper , som for os i vort samfund er grundlggende vrdier , men ikke har det samme indhold i Tyrkiet .
<P>
Af disse rsager mener jeg , det er p tide , at vi sender et strkt politisk budskab til Tyrkiet .
Her vil det mest effektive , vi kan gre , vre at fastfryse enhver finansiel bistand til Tyrkiet fra fllesskabsbudgettet .
Dette er det mindste , Europa kan gre , som sin pligt og sit ansvar , og initiativerne m tages nu .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , en 16-rig tyrkisk pige blev tilbageholdt i 19 dage i Tyrkiet .
I den periode blev hun udsat for elektrochokbehandling p krop og genitalier , slag og ophngning i armene i lange tidsrum .
Denne rdselsvkkende episode fandt sted i november 1995 , kun nogle f dage inden Parlamentet vedtog toldunionen med Tyrkiet .
<P>
Vi fik p davrende tidspunkt at vide , at de tyrkiske myndigheder fordmte tortur fra statens side , og at de udfoldede serise bestrbelser p at respektere de grundlggende menneskerettigheder og demokratiet .
Alligevel fik Yasar Kemal , Tyrkiets mest kendte nulevende forfatter , den 7. marts 1996 en betinget dom p 20 mneder for at  vkke had  i et essay med titlen  Mrk sky over Tyrkiet  .
Og s havde vi for kun ni mneder siden fet garanti fra fru Ciller om , at artikel 8 i antiterrorloven var blevet ndret .
Men de fleste af dem , der har fet deres sag genoptaget , er stadig fngslet , og i stedet har myndighederne anvendt straffelovens artikel 312 , som Yasar Kemal blev dmt p grundlag af .
<P>
Personer , som mistnkes for overtrdelser i henhold til antiterrorloven , kan stadig tilbageholdes i 15 dage uden adgang til advokat eller familie .
I det sydstlige Tyrkiet kan det vre 30 dage , ofte er det lngere .
Der finder udenretslige drab sted , ikke kun i den urolige sydstlige del , men ogs i Istanbul og Ankara .
Siden 1991 er 87 personer - jeg hber , at Rdets reprsentant bemrker disse tal - blevet drbt under razziaer i huse i disse byer .
I april 1995 erkendte justitsministeren , at  disse udenretslige henrettelser desvrre gennemfres p alle livsomrder  .
Som kolleger i Parlamentet til overflod har bevist , er menneskerettighedssituation i Tyrkiet sledes langt fra forbedret og er fortsat kritisk , og den er - vil jeg sige , som mange andre talere har sagt - blevet forvrret .
Som mindst en taler sagde , er Leyla Zana , den nuvrende Sakharov-pristager , stadig fngslet .
Lad os ikke glemme , at Tyrkiet har undertegnet Europardets menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg beklager at mtte sige , at jeg mener , at Kommissionens og Rdets tavshed i forbindelse med menneskerettighederne i Tyrkiet har vret redvende i de seneste par mneder .
I august fik vi den forelbige rapport fra Kommissionen , men Parlamentet afventer stadig den endelige udgave .
Det forekommer mig , at der mangler politisk vilje i bde Kommissionen og Rdet til at tage menneskerettighedssituationen op over for den tyrkiske regering .
Jeg opfordrer indtrngende deres reprsentanter til at rde bod p dette hurtigst muligt .
Lad dem overbevise os om , ikke mindst Rdet , at de har nogle principper , og at de ikke altid ledes af , hvad der er mest formlstjenligt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi skal i dag gennemfre toldunionen mellem Europa og Tyrkiet og gre den operativ efter den aftale , som Europa-Parlamentet har godkendt i december sidste r , hvor Tyrkiet syntes at vre p vej mod et ungt demokrati , der overvandt de religise og ekstremistiske grnser , som indtil da havde karakteriseret strstedelen af landets regeringer .
<P>
Men i dag m vi efter de begivenheder , der har fundet sted , og de vrige tyrkiske voldshandlinger p ny overveje denne overenskomst , som vel er af konomisk karakter , men som ogs m have andre samfundsmssige flger .
Jeg vil gentage , hvad jeg sagde dengang .
I dag tilbyder vi med toldunionen Tyrkiet vilkr for en dialog med Europa og flgelig for at kunne betragte fremtiden optimistisk .
For Tyrkiet findes der intet andet alternativ end at falde tilbage til en trist fortid .
Europa skal altid beskytte sine medlemsstaters , frst og fremmest Grkenlands interesser .
<P>
Den tyrkiske nation og det tyrkiske folk , som vi alt i alt vil betragte med velvilje , har store muligheder og et stort ansvar for scenariet i Europa og srlig i Middelhavsomrdet .
Vi er gunstigt indstillet over for toldunionen , men denne kunne blive det sidste instrument , som Parlamentet overlader det tyrkiske demokrati for at bevise , at det er et sandt demokrati .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , vor debat i dag er smertelig og pinefuld for de tre involverede parter : Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Alle tre er blevet vildledt og narret af de forpligtelser , som den tyrkiske part har indget i forbindelse med parlamentets ratifikation af toldunionen .
Ni mneder efter m man konstatere , at ingen af forpligtelserne er blevet overholdt inden for menneskerettighedsomrdet .
Situationen er blevet stadig vrre siden toldunionens ikrafttrdelse .
Kommissionen vil sikkert bekrfte det , nr den om ganske kort tid forelgger sin rapport for os om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , hvilket den formelt forpligtede sig til i forbindelse med ratificeringen af toldunionen .
<P>
Fremskridtene og hbet om en forbedring lader vente p sig .
Det vil formodentlig ikke lngere vre nok blot at kalde Tyrkiet til orden for at f det til at opfylde dets forpligtelser .
Man kunne som udgangspunkt til nd acceptere den nuvrende - og meget beklagelige - situation og erkende , at der er formildende omstndigheder for Tyrkiet , men kun p den betingelse , at man krver , at der bliver gjort noget for at forbedre situationen , hvilket - og det er meget vigtigt - behrigt vil kunne evalueres af uafhngige instanser .
<P>
Dette medfrer frem for alt , at Tyrkiet selv tager initiativet til fremover at opgive den mrklgningspraksis og -adgang , som visse bestemmelser - og herunder isr artikel 11 i Den Europiske Konvention imod tortur - desvrre giver den .
Med andre ord er det meget vigtigt , at Tyrkiet som et tegn p god vilje og for endelig at vise sin venlige holdning for fremtiden accepterer at lade den mest fuldstndige gennemsigtighed rde p omrdet ved af egen fri vilje at holde op med at sge ly bag den omtalte artikel for at undg , at der bliver kastet lys over dens utilbrlige praksis .
<P>
Der er ikke blot tale om at kritisere Tyrkiet .
Ogs hvad os selv angr , er et mea culpa p sin plads .
Et stort flertal af vort Parlament svel som Rdet og Kommissionen begik en naiv fejl i december sidste r .
Nogle , der ikke ville tro , at de ville blive taget ved nsen , vil forst det senere .
Uheldigvis har det senere vist sig og er blevet bekrftet , at de geopolitiske overvejelser og overvejelserne af strategisk art svel som frygten for den islamiske fundamentalisme - kort sagt realpolitikken - ikke kan bruges som pskud for en opgivelse af respekten for vor civilisations grundlggende principper og vrdier , der i vrigt hjtideligt er accepteret af det pgldende land .
Det glder vor trovrdighed .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Hr. formand , forhandlingen i dag bliver mere og mere ogs til en forhandling om Den Europiske Unions selvforstelse .
Er denne Union en flles foranstaltning til opnelse af nye markeder i tredjelande ?
Hvis det er tilfldet , har vi en tydeligvis ret vellykket politik i relation til Tyrkiet .
Eller er den frem for alt ogs et forsg p at uddybe et flles europisk vrdisystem , ikke kun i Unionens medlemsstater , men ogs at stte det igennem uden for Unionen ?
Hvis vi tager udgangspunkt i dette , s str vi - og jeg mener , at Rdet og Kommissionen br indrmme dette - over for de srgelige rester af en absolut fejlslagen politik i relation til Tyrkiet .
Forventningen om , at hvis Tyrkiet p en eller anden mde fr et nrt forhold til Unionen , vil det ogs udvikle sig i retning af en demokratisk retsstat , er ikke indfriet .
Enhver , undtagen de , der ikke vil se det , m ndvendigvis erkende dette .
<P>
Vi husker alle - og mange kolleger har sagt det - at der i sin tid ogs fra fru Cillers side blev agiteret for sttte til toldunionen med det argument , at man kun derved kunne standse fundamentalismen .
Den samme fru Ciller spiller i dag den rolle , at hun s at sige er udenrigspolitisk opvarterske for hr . Erbakan , som vandt valget .
Det vil vel ogs vre hende , som s over for Unionen vil skulle forsvare eventuelle nsker om ndringer af toldunionen , som hr . Erbakan har bebudet .
En misundelsesvrdig rolle for denne absolut omskiftelige dame !
<P>
Det var ogs denne tilsyneladende garant for det demokratiske fremskridt - ogs dette er blevet nvnt - som s har listet 65 mio lire over til de berygtede fascistiske Gr Ulve fra et hemmeligt depot hos regeringen , for at disse kunne finansiere deres straffeekspedition til Cypern og dr sl to uskyldige og ubevbnede demonstranter ihjel .
<P>
I Tyrkiet bliver der fortsat tortureret , myrdet og lukket aviser , og kurdiske landsbyer jvnes med jorden .
Oppositionen , ikke kun den kurdiske , begrnses i deres virke , mennesker indesprres under de drligste pskud .
Dette brer bde de gamle og de nye magthavere ansvaret for .
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan betragte disse som rlige partnere i vort fortsatte nske om at ledsage og i givet fald fre Tyrkiet i retning mod en demokratisk retsstat .
Vi m sige , at vi ikke kan arbejde med disse partnere , og at vi tvrtimod uden at ville fre tyrkisk politik skal styrke de krfter , som udgr et alternativ dertil , som rent faktisk giver garanti for , at der findes demokrati i Tyrkiet .
Derfor : Ingen midler til denne regering og til dens projekter , men midler de steder , hvor det drejer sig om at sttte demokratiske projekter , projekter til fordel for det civile samfund .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , rede kolleger , den 13. december i fjor blev der i Europa-Parlamentet afholdt forhandling og afstemning om toldunionen .
Under forhandlingen forklarede jeg dengang , at jeg helt klart erkendte toldunionens politiske dimension , og at der var problemer i srdeleshed med hensyn til det cypriotiske sprgsml , det kurdiske sprgsml , menneskerettighederne og den spirende fundamentalisme .
Det er hver for sig fnomener , der berrer den demokratiske retsstats grundlag .
Under iagttagelse af samtlige overvejelser lod jeg mig dengang meget tvende alligevel overbevise om at stemme for toldunionen med Tyrkiet og sledes slutte mig til dem , som ville lbe risikoen med hensyn til det styrkede samarbejde .
<P>
I dag fler vi os bedraget og kan ikke andet end at fremstte en kraftig kritik af situationen i Tyrkiet .
De aftaler , fru Ciller har indget , er ikke blevet overholdt .
Situationen i henseende til demokratiet , menneskerettighederne , det cypriotiske sprgsml og det kurdiske problem er snarere forvrret end forbedret .
<P>
Der er alts virkelig mange grunde til at vre bekymret over situationen i Tyrkiet .
Personlig er jeg da ogs tilhnger af , at alle finansielle midler indefryses , isr ogs i lyset af de seneste hndelser i Cypern .
I stedet for at yde et bidrag til en fredelig lsning slipper man en flok gr ulve ls , der myrder .
Jeg deler alts den store harme , der her i Parlamentet gives udryk for .
Jeg tror , at vi klart har at gre med en provokation fra tyrkisk side .
Tyrkiet spiller alts meget hrdt spil . S sidder vi tilbage her med denne toldunion .
<P>
Kommissr Van den Broek har meddelt , at rapporten om toldunionens virkning vil blive prsenteret nste mned .
Jeg nsker i hvert fald at minde om mit indlg fra for ni mneder siden med hensyn til situationen i tekstil- og bekldningssektoren , en af de mest flsomme sektorer med hensyn til toldunionens virkning .
Hr. kommissr , jeg er i besiddelse af breve fra ansvarshavende folk fra denne sektor , hvoraf det fremgr , at Tyrkiet gr kraftige forsg p at bremse importen af tekstilprodukter fra Den Europiske Union .
Mit sprgsml er , om De kan udstede garantier for , at toldunionen inden for en mned kan fungere normalt og godt , som De har fremlagt det i dag ?
Man er strkt i tvivl .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i sin tid stemte jeg for undertegnelsen af aftalen om en toldunion mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Det var og er stadig min overbevisning , at denne aftale , ud over de konomiske aspekter , kan vre et politisk pressionsinstrument , som hjlper og til dels forpligter Tyrkiet til at sge en politisk lsning p Cypernsprgsmlet , forbedre demokratiet og menneskerettighedssituationen og finde en fredelig lsning p det kurdiske problem .
Men jeg tror ikke , vi skal regne med , at Kommissionens lovfstede rsberetning vil fortlle os noget om politiske fremskridt i Tyrkiet p de tre omhandlede punkter .
De seneste , alvorlige begivenheder viser , at vores bekymring over den politiske udvikling i Tyrkiet var velbegrundet , og vi m huske p , at de strste krav altid m stilles til vore allierede og konomiske partnere .
Selv om det m erkendes , at redigeringen af den foreliggende beslutning er mangelfuld , og at den indeholder politisk set uhensigtsmssige og yderligtgende forslag , er det min opfattelse , at beslutningen er opportun som en alvorlig advarsel fra Europa-Parlamentet til den tyrkiske regering , og at den ydermere tjener til at vise Rdet og Kommissionen , - navnlig Rdet efter det , vi har hrt i dag - at Europa-Parlamentet altid vil vre opmrksom p , om aftalen med Tyrkiet opfyldes fuldstndigt , jeg gentager fuldstndigt , navnlig hvad angr de politiske forpligtelser , sidelbende med de konomiske aspekter .
Det er vores forpligtelse , og den m vi tage alvorligt .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , Parlamentet stillede fire betingelser for at godkende en toldunion med Tyrkiet : Menneskerettighedsbeskyttelsen skulle styrkes , det kurdiske sprgsml skulle lses p fredelig vis , der skulle gennemfres konstitutionelle reformer og en demokratisering , og Cypern-sprgsmlet skulle lses .
<P>
Mange af Parlamentets medlemmer stemte imod toldunionen , fordi Tyrkiet ikke havde opfyldt Parlamentets betingelser p noget punkt .
Vi ans det for urealistisk at tro , at de ville blive opfyldt , nr toldunionen frst var en kendsgerning .
Desvrre fik vi ret .
Situationen er tvrtimod blevet vrre .
Bladet  Turkey Watch  skriver om den aktuelle situation i Tyrkiet , at ingen af Parlamentets krav er blevet opfyldt , og at forholdene er blevet forvrret yderligere .
Der forekommer stadig tortur p politistationerne , mennesker forsvinder under polititransporter , og politiet har udvist brutalitet under demonstrationer .
De vbnede operationer i den sydstlige del af landet er fortsat .
Byer er blevet evakueret og brndt ned .
Antallet af flygtninge i landet ansls i dag til tre millioner .
<P>
Nogle lovende udtalelser af den nye premierminister om det kurdiske sprgsml er ikke blevet fulgt op .
Det kurdiske parti HADEP fik ikke tilladelse til at fre valgkamp i landsbyerne .
Regeringen har ikke udnyttet muligheden for en vbenstilstand som foreslet af kurderne , for at man kunne finde frem til en aftale p fredelig vis .
<P>
Der blev foretaget visse ndringer i antiterroristloven , men de er ikke blevet fulgt op af anden lovgivning .
Den nu velkendte artikel 8 om ytringsfrihed , eller rettere om mangel p samme , anvendes fortsat gennem andre strafferetsbestemmelser .
<P>
Nogle forfattere er blevet lsladt , men der er blevet rejst tiltale mod andre .
Der er stadig politiske fanger , herunder endog parlamentsmedlemmer , bl.a. Leyla Zana .
<P>
Der er heller ikke sket fremskridt , nr det glder Cypern-sprgsmlet - tvrtimod .
For nylig blev to unge , ubevbnede cyprioter myrdet af tyrkiske soldater og paramilitre tropper .
Europa-Parlamentet m fordmme henrettelsen af Anastasios Isaak og Solomos Solomos og forlange , at de ansvarlige stilles for retten .
Parlamentet m naturligvis krve , at Cypern-sprgsmlet lses p fredelig vis i overensstemmelse med den af FN ' s Sikkerhedsrd vedtagne resolution .
<P>
De fortsatte menneskerettighedskrnkelser i Tyrkiet underminerer toldunionsaftalen og str i skarp kontrast til de srlige bestemmelser vedrrende finansiel sttte .
Kommissionen br derfor med omgende virkning stoppe samtlige bevillinger til Tyrkiet under MEDA-programmet , dog naturligvis med undtagelse af bevillingerne til sttte for demokrati og menneskerettigheder .
Desuden begr Tyrkiet et alvorligt brud p folkeretten ved at etablere en sikkerhedszone i det nordlige Irak .
<P>
Den seneste tids udvikling vidner om , at demokrati ikke opns gennem eftergivenhed .
EU rder over de ndvendige konomiske og politiske redskaber til at pvirke Tyrkiet i demokratisk retning .
Det er p hje tid , Den Europiske Union bruger disse redskaber .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , vi stttede toldunionen med Tyrkiet , selv om vi s mange problemer , som indtil videre ikke er blevet lst .
Man kan her strides om fru Cillers plidelighed og politiske udtalelser - hun har i jeblikket nok at gre med sine egne problemer - men kendsgerningen er , at efter Erbakan-regeringen og efterflgerne efter ministerprsident Yilmaz , som efter min vurdering begyndte godt , er situationen blevet forvrret .
Menneskerettighedssituationen er blevet betydeligt vanskeligere , hvilket hr . Moorhouse allerede har henvist til .
<P>
Med den nye regering rejses der alvorlig tvivl om viljen til en plidelig indsats for at forbedre menneskerettighedssituationen i Europa .
NATO-partneren Tyrkiet gr i en ny retning , og hr . Erbakan vil ikke vre det femte hjul p Europas vogn , men hellere blive den ledende magt i den islamiske verden .
23 % af verdens befolkning bekender sig jo immervk til islam , og i over 100 stater findes den islamiske tro .
Konflikterne med Grkenland p Cypern og med kurderne er blevet skrpet , og det m vre vor opgave ikke at gyde yderligere olie p ilden i denne vanskelige situation .
<P>
Den indenrigspolitiske og konomiske situation i Tyrkiet selv - inflation , arbejdslshed , problemerne med PKK - er heller ikke blevet bedre , og vi m ganske enkelt stille os selv det sprgsml , trods enhver forstelse for det , de grske kolleger har sagt i dag , hvordan nsker vi at udforme forbindelserne med Tyrkiet i fremtiden ?
Det er sprgsmlet .
Dette sprgsml kan vi ikke lbe fra .
Vil vi at lade Tyrkiet g eller tilbagevise det ?
Det kan ikke vre vor interesse .
Stabilitet og fred i regionen er der ikke uden Tyrkiet , men kun med Tyrkiet .
Det kan heller ikke vre i vore grske venners interesse at se Tyrkiet som en ustabil faktor i den islamiske verden , bortvendt fra Europa .
Skal vi opsige toldunionen ?
Til stadighed og eftertrykkeligt krve en forbedring af menneskerettighederne og udve pres : ja !
Rejse tvivl om toldunionen : nej !
<P>
Jeg er af den overbevisning , at forhandlingen i dag og den foreslede blokering af midlerne under MEDAprogrammet i givet fald kan vre konsekvenserne efter kommissr van den Broeks rapport om menneskerettighederne , men ikke retningslinjen for hans rapport , som han frst skal forelgge i slutningen af september .
Det var allerede klart for os i begyndelsen af 1996 .
<P>
Da hr. van den Broek altid har informeret Parlamentet omfattende og godt , forstr jeg ikke punkt 6 i det flles beslutningsforslag , og jeg kan kun anbefale , at Parlamentet stemmer imod det i dette sprgsml .
Vi skal gre alt for , at Tyrkiet ogs med en islamisk regering holder den europiske mulighed ben og ikke vender sig bort fra os .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , det , hr . Langen antydede , er farligt .
Vi havde allerede i slutningen af sidste r en forhandling , hvor det var et centralt aspekt ved alle overvejelser , at vi i EuropaParlamentet , at Den Europiske Union skulle srge for at undg , at vor politik medfrer en destabilisering i Tyrkiet og dermed en destabilisering i regionen .
<P>
Jeg vil udtrykke det p en anden mde : Det , der blev vedtaget , var dengang en fejl og er det ogs i dag , for s lnge Tyrkiet fr det , det nsker , uden at det skal prstere en eller anden modydelse , har det ingen grund til at ndre sin politik .
Det er det egentlige problem , vi behandler her .
Derfor skal De have at vide , hr. rdsformand : Nr fru Ciller lover Dem , som De fortalte os , at tnke nrmere over det , De sagde til hende med hensyn til demokratisering og menneskerettigheder som et krav fra Den Europiske Unions side , s siger jeg til Dem , glem det .
Fru Ciller - det sagde hr . Konecny meget rigtigt - er langt den mest utrovrdige person i international politik .
<P>
Forestil Dem lige , at Parlamentets ordfrer i forbindelse med bekmpelsen af racisme og fremmedhad , Arie Oostlander , i nste uge ville foresl Le Pen som parlamentsformand .
S ville De ogs sige : Enten har han mistet forstanden , eller ogs er han umoralsk .
Men p nogenlunde samme mde forholder fru Ciller sig , for hun har jo ikke kun bedraget Europa-Parlamentet .
Det slemme er , at hun i Tyrkiet har bedraget sit eget folk .
Der var nemlig mange , der stemte p Tansu Ciller i hbet om dermed at forhindre Tyrkiets islamisering .
En sdan person kan ikke vre Europa-Parlamentets kontaktperson .
<P>
Og hr. van den Broek kan ikke vre Europa-Parlamentets kontaktperson .
Hr. van den Broek , De og rdsformanden gav her udtryk for noget , jeg vil kalde machiavellistisk politik .
Det , der gavner Den Europiske Unions interesser , er godt , koste hvad det vil , om det s skal koste demokratiet internt i Tyrkiet .
Det kan vi ikke vre med til .
Vi kan ikke her have denne rollefordeling : De frer politik a la Metternich , og menneskerettighederne varetager sludrechatollerne i Europa-Parlamentet .
Hvornr besger De omsider et fngsel ?
Hvornr rejser De til Kurdistan , hr. rdsformand , for selv at danne Dem et billede af , hvad der foregr i dette land ?
Det hrer vi ikke noget om , for s lnge De kun forhandler i regeringspaladset , forekommer Tyrkiet Dem at vre et demokrati .
Det ved jeg ogs .
Jeg har ogs vret i regeringspaladset .
Der er der dejligt .
Men jeg kender ogs den anden side af Tyrkiet , nemlig tortur , foragt og krnkelser af menneskerettighederne .
Det skal De ogs holde Dem orienteret om , og hvis De gr det , kommer De ogs til andre erkendelser .
<P>
Det er p tide , at vi ikke sttter Tansu Ciller , og vi kan heller ikke have noget at gre med Erbakan .
Han har jo selv sagt , at han ikke vil have noget at gre med os .
Det er vor opgave omsider at begynde at sttte de demokratiske krfter i Tyrkiet , for hvis der fandtes en virkeligt demokratisk Tyrkiet , hvis dette land virkelig respekterede de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne , ville det jo vre en velkommen partner for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg har fet nok af , at enhver , der kritiserer denne Erbakan-regering , fremstilles som Tyrkiets fjende .
Det glder i vrigt eksplicit for vore grske kolleger , som kommer fra et land , der respekterer og praktiserer demokratiet .
Jeg er af den opfattelse , at hvis vi ikke begynder at vende ryggen til dem , der trder menneskerettighederne under fode , og at sttte dem , der kmper for menneskenes frihed , for deres ytringsfrihed , for deres frie demokratiske udvelse af politik og for deres selvbestemmelsesret , s krnker vi vore egne principper og trder dem under fode .
Derfor er der slet intet andet valg : Blokering af midlerne , indtil Tyrkiet bliver sig bevidst , at kun demokratiske retsstater kan vre vore partnere .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil for min del indlede mit indlg med at henlede opmrksomheden p en overbevisning , der er tvundet sammen med en realitet .
Tyrkiet er et stort og srlig vigtigt land p verdensskakbrttet , det er et mgtigt land .
Det er et land , der er Europas allierede , og som br forblive det , og vi br gre alt , for at det forbliver det .
<P>
Det er denne geopolitiske realitet , der i sin tid var forklaringen p en rkke af vore beslutninger , og som forklarer udviklingen i vore relationer til dette land .
Og det er den samme realitet , der i dag begrunder , forklarer og illustrerer vor skuffelse og vore alvorlige bekymringer .
Det er denne kendsgerning , der endelig motiverer vor fasthed med hensyn til fremtiden , en fasthed , som socialisterne og alle de andre grupper krver i denne debat .
<P>
Jeg kender personligt lidt til Tyrkiet , idet jeg var medlem af det blandede Europa-Tyrkiet-udvalg i fem r mellem 1989 og 1994 , og jeg havde da lejligheden til at mle udviklingen i vore samtalepartners sindstilstand .
I begyndelsen krvede de kun n ting , medlemskab , hvorimod de til sidst svarede p vore sprgsml og henvendelser med verbal aggression og alvorlige bebrejdelser .
Det br nvnes , at den islamiske bevgelse i mellemtiden havde gjort fremskridt , og at USSR var sprngt , hvilket gav Tyrkiet dets drmme tilbage om en dominerende position i dens egen region .
<P>
Det var denne stemning , der rdede , da det for et r siden i slutningen af 1995 lige fr det tyrkiske parlamentsvalg satte en fantastisk overtalelsesmaskine i gang for at tvinge os til at acceptere toldunionen .
Diplomatiske henvendelser , pres fra ministeriekabinetter , telefonsamtaler , mangeartede lfter om menneskerettigheder og demokrati for kurderne og endog fred til Cypern kronet med et knusende argument : hvis toldunionen ikke bliver vedtaget , vil fundamentalisterne og de islamiske bevgelser komme til magten .
<P>
Vi og mange andre stemte for toldunionen med tungt sind .
Vi stemte , vi valgte , og vi blev snydt for ikke at sige , at man snd os .
Den interne politiske undertrykkelse i Tyrkiet er hrdere end nogensinde .
Fngslerne er fulde , og mennesker er dde , ingen bestrbelser er gjort for tyrkerne , nye blodige provokationer har fundet sted p Cypern , og som kronen p vrket splittedes det verdslige hjreparti lige efter valget , og fru Ciller bad os i december om at hjlpe hende med at bekmpe fundamentalisterne , der havde anbragt en erklret tilhnger af den islamiske bevgelse , hr . Erbakan p premierministerposten .
<P>
Det str i dag klart , at de politiske betingelser , som l til grund for , at Europa-Parlamentet stemte for toldunionen , ikke mere er til stede .
De br sledes atter sttes under debat , og Europa br blokere alle de ln , der flger af finansprotokollen og alle de ln , der er planer om inden for rammerne af MEDA-programmet .
Jeg vil tilfje , at Kommissionen ogs br undersge betingelserne for at stte toldunionen i sig selv under debat .
Det er rent faktisk s vidt jeg kan se , hr. formand , det sidste og eneste middel , vi har til at tvinge Tyrkiet til at overholde dets forpligtelser .
Det er alts i sidste ende vort sidste og eneste middel til at hjlpe Tyrkiet med at forblive et stort verdsligt , demokratisk , fredeligt og allieret land i Europas periferi .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Dankert">
 Selv hvis jeg med egne jne s , at staten har nedbrndt en landsby , ville jeg ikke tro p det  .
Jeg hber , at denne udtalelse fra fru Ciller selv for hende vil have mistet sin gyldighed efter Den Europiske Menneskerettighedsdomstols dom sidste mandag , hvoraf det udtrykkeligt fremgr , at den tyrkiske regering brnder landsbyer og derved krnker den europiske menneskerettighedskonvention og dens protokol nr . 1 .
<P>
Det er vigtigt at pege p denne kendelse , fordi den er et tegn p , at Tyrkiets forbindelser med Europa i det lange lb kan vre frugtbare ogs for den demokratiske situation i Europa .
Men det krver foranstaltninger , og det , jeg beklager i Rdets udtalelser , er , at der hersker en uvilje mod enhver form for foranstaltning , bortset fra blot at viderefre toldunionen .
S bliver Rdet medansvarligt for en forvrring af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , som vi kan se det i dag .
Der finder en forvrring sted , der er ingen fremskridt , der foregr systematisk tortur , personer forsvinder , og der forekommer udenretslige drab , og de tolereres og tillades i en stat , som - for at citere en rapport fra Amnesty International -  rder over alle institutionerne til at kunne gennemfre strengere retsstatsprincipper og til i vsentlig grad at forbedre menneskerettighedssituationen  .
Det er problemet .
<P>
Da vi sidste r stemte for toldunionen , troede vi ikke , at vi ville f gennemfrt alle menneskerettighederne med det sammen , men fru Ciller og et flertal af medlemmerne i den tyrkiske nationalforsamling fik os til at tro p , at det tyrkiske politiske system i det mindste til dels accepterede dette ansvar og var indstillet p at forbedre situationen .
Vi blev vildledt : reformen af artikel 8 - hr . Moorhouse forklarede denne nrmere - udmntede sig ikke i en reel reform af ytringsfriheden .
Der er ingen tegn p forbedringer med hensyn til nogen af menneskerettighederne , kun tegn p forvrring .
Efter drftelserne i december og efter tyrkernes lfter fik vi ikke det , vi havde ret til at forvente .
Er vi nu forpligtede til at give hr . Erbakan og fru Ciller det , de forventer ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Min gruppe er fast besluttet p fortsat at blokere bevillingerne til Tyrkiet p grundlag af finansprotokollen som led i toldunionsaftalen p 1997-budgettet .
Tyrkiet er ndt til frst at foretage forbedringer .
<P>
Vi har et vanskeligere forslag , og det er at forsge at blokere de MEDA-midler , der er beregnet til Tyrkiet , men ved at opfre tilstrkkelige MEDA-midler i reserven kan vi gre det .
Kun hvis der gres serise fremskridt i forbindelse med menneskerettighederne , br vi vre rede til at frigive midlerne .
Det har sikkert stadig lange udsigter , men vi br udve vore rettigheder for at forblive trovrdige , og det er det , jeg gr indvendinger mod i Rdets udtalelser !
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , i december sidste r stttede Europa-Parlamentet toldunionen med Tyrkiet .
Jeg respekterede kollegernes argumenter , som var baseret p , at en godkendelse af toldunionen ville styrke de demokratiske krfter i Tyrkiet og medfre en positiv ndring .
I forbindelse med min forkastelse var jeg stadig i tvivl om , hvorvidt jeg forholdt mig rigtigt .
I dag ved vi , at med hensyn til svel den demokratiske udvikling i Tyrkiet som overholdelsen af menneskerettighederne og folkeretten er der ikke kun ikke opnet nogen fremskridt , derimod er tilbageskridt og forvrringer mere end tydelige , og det svel i Tyrkiet som p Cypern , hvilket Tyrkiet brer ansvaret for .
<P>
Der blev i sommer fejlagtigt temmelig ofte talt eller skrevet om sammenstd mellem samfundene p Cypern .
Men kendsgerningen er den , at det ikke er grsk- og tyrkisk-cyprioter , der havde sammenstd , men derimod myrdede tyrkere to ubevbnede grsk-cyprioter , som sammen med andre demonstrerede mod besttelsen gennem 22 r af 37 % af en .
Det , der for Parlamentet er af srlig betydning i forholdet til Tyrkiet , er nvnt af nogle kolleger , og jeg gentager det : Efter udtalelser fra den tyrkiske nationalforsamling har den fascistiske ungdomsorganisation De Gr Ulve fet 65 mio tyrkiske lire fra statskassen for at tage til Cypern .
Medlemmer af disse Gr Ulve har s slet cyprioten Isaak ihjel .
Den tyrkiske officer , som skd cyprioten Solomas - og det er virkelig mere end kynisk og meget slemt - blev nsten som belnning tre dage senere af hr . Denktasch udnvnt til landbrugsminister for den selvbestaltede nordcypriotiske stat .
<P>
Mine damer og herre , det er p tide , at vi helt entydigt gr det klart , at Europa-Parlamentet , Den Europiske Union fler sig narret ; at vi gr det klart , at vi ikke nsker at have nogen gode forbindelser med et land , som selv trder menneskerettighederne og folkeretten under fode , og at vi derfor blokerer de finansielle midler til Tyrkiet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , da vi ved rsskiftet stemte om toldunionen med Tyrkiet , var mange i tvivl om , hvad der var det rigtige at gre , men viljen til at samarbejde og at komme i dialog med Tyrkiet vandt . Ikke mindst fordi vi p grund af Europa-Parlamentets forudgende pres allerede kunne se reformer , og fordi vi fik stillet flere i udsigt .
Der , hvor Ministerrdet slog sig til tls , udnyttede Europa-Parlamentet situationen til gavn for demokrati og menneskerettigheder .
Men i mellemtiden er der sket tilbageskridt , som vi ikke kan vre blinde for .
Valgte medlemmer af den tyrkiske nationalforsamling sidder fortsat fngslet , andre er fngslet , fordi de opfordrer til fredelig samtale mellem tyrkere og kurdere .
Der har netop vret retssag mod ansatte p et rehabiliteringscenter for torturofre , fordi de ikke ville udlevere navnene p torturofrene til myndighederne .
Freddy Blak og jeg overvrede i Ankara retssagen mod den danske statsborger af kurdisk oprindelse , Kemal Koc , som blev fngslet for noget , han gjorde i Danmark , som er lovligt i Danmark , og som de danske myndigheder ikke vil efterforske .
Der er bekymring vedrrende den rolle , den tyrkiske ambassade i Danmark har spillet i denne og mange andre sager .
P Cypern har vi ogs grund til at tro , at den tyrkiske regering er med til at hidse gemytterne op .
<P>
Derfor vil vi ikke frigive de penge , der med toldaftalen blev afsat til Tyrkiet , 375 mecu over 5 r , eller bruge penge fra MEDA-programmet til Tyrkiet , ikke fordi der ikke er behov for sttte til mange mennesker i Tyrkiet , men fordi den tyrkiske regering selv bruger milliarder p at fre krig mod mennesker i sit eget land , og vi er ndt til at markere denne tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , rdsformandens holdning til situationen med hensyn til menneskerettighederne og demokratiet i Tyrkiet er udtryk for kynisme , og under alle omstndigheder er der tale om manglende respekt for parlamentsmedlemmernes intelligens .
<P>
Institutionerne sttes p prve i kritiske situationer , som nr en institution bliver anmodet om at ndre holdning , fordi den har taget fejl .
Sledes stemte et flertal i Europa-Parlamentet for toldunionen ud fra kendsgerninger , som viste sig at vre forkerte .
Pessimisterne fik ret .
<P>
Den erklring , der vil blive sat under afstemning , er ikke s skarp , som jeg kunne nske ; men vi har ikke noget andet valg end at stemme for denne , for vi m ikke glemme , at Europa-Parlamentet er den naturlige beskytter af de menneskelige vrdier , og derfor br dets erklringer holdes i en tone , der svarer hertil .
<P>
Tyrkiets attitude over for Den Europiske Union er provokerende , og landet opmuntres bde af europiske regeringers holdninger og af vor egen overbrenhed .
En uventet farisisme kom til udtryk her i salen , da der blev sagt , at vi m passe p , at en streng holdning over for Tyrkiet ikke bliver opfattet som partiskhed , fordi Grkenland er medlem af Den Europiske Union .
Og man tilfjede :  vi har stor forstelse for de grske medlemmer  .
Dette er en skammelig udtalelse !
Grkenland er ogs en del af Europa , og det skal ikke bruges som alibi for lemfldighed over for et styre , der bygger p vold mod mennesker og foragt for folkeretten .
<P>
Og lad os s ikke glemme : vores insisteren p menneskerettighedernes overholdelse er en opmuntring til de tyrkiske demokrater , der sukker under voldsregimet , og de tyrkisk-cyprioter , der lider under den ulovlige tyrkiske besttelse .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , i forbindelse med hr . Langens indlg , hvor han nvnte , at de grske medlemmer krvede fastfrysning af bevillingerne til Tyrkiet , vil jeg gerne bemrke , at samtlige talere i dag har krvet fastfrysning af bevillingerne af de rsager , som de selv har angivet .
<P>
Jeg vil ogs gre udtrykkeligt opmrksom p , at dette forsg p at fremstille Tyrkiet og den cypriotiske tragedie som en sag mellem Grkenland og Tyrkiet , br hre op .
Disse problemer vedrrer hele den civiliserede verden og isr Den Europiske Union , og som sdan m de imdegs .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg fr lige at vide , at i hvert fald den franske tolkeboks har oversat , at jeg ikke skulle nske at undertegne kompromis-beslutningsforslaget .
Det modsatte er tilfldet .
Jeg har ikke blot undertegnet det , jeg vil ogs stemme for det .
Jeg nsker hermed at gre det klart over for alle kolleger .
I will vote against Turkey .
<SPEAKER ID=161 NAME="Mitchell">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lyttet til forhandlingen og vil absolut tage hensyn til de forskellige bemrkninger , der er blevet fremsat .
Der er en rkke saglige sprgsml , som jeg gerne kort vil komme ind p .
For det frste behandlede jeg faktisk sprgsmlet om det nordlige Irak under den tidligere forhandling om Irak .
Jeg nsker blot at f det p det rene .
Med hensyn til mine bemrkninger om at behandle begge forslag under t : det var en proceduremssig bemrkning .
Jeg havde fet oplyst , at forslagene ville blive behandlet separat , og jeg nskede at f vished for , at det var Parlamentets opfattelse .
Jeg fik frst at vide umiddelbart inden forhandlingen , at det var tilfldet .
<P>
I begyndelsen vil jeg gerne takke Brian Crowley for hans storsindede bemrkninger .
Jeg har meget nje bemrket de synspunkter , medlemmerne gav udtryk for her i dag .
Vi vil viderebringe disse synspunkter til Rdet og tage hensyn til dem under vore drftelser .
Jeg vil ogs srge for , at vicepremierminister Dick Spring orienteres fuldt ud om denne forhandling inden hans mde med fru Ciller i nste uge , hvilket bliver det andet i lbet af nogle uger .
<P>
Jeg sagde det meget klart i min redegrelse , at Rdet er fast besluttet p at tage fat p bekymringerne , som vi fuldt ud deler med Parlamentet , med hensyn til menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
Vi fastholder vort pres p de tyrkiske myndigheder med henblik p at f dem til at indfri de lfter , de har givet Unionen , og opfylde de forpligtelser , de har indget som led i folkeretten .
Vi opfordrer kraftigt til , at den kurdiske situation hndteres p en mde , som sikrer ytringsfrihed , for s vidt angr en politisk acceptabel lsning p det kurdiske problem .
Hvis en tyrkisk reprsentant havde vret til stede her i dag , sprger jeg mig selv , om han havde kritiseret Rdet for det , der ligger i det , vi faktisk sagde i vor redegrelse .
Rdets strategi er ikke - som det blev beskrevet - ' alt ved det gamle ' .
Det , vi forsger at gre , er at udnytte de forhndenvrende kanaler til at presse p for at f og tilskynde til den slags ndringer , vi alle sger at opn .
<P>
Vi har ogs vedtaget en resolut erklring , som faststter de principper , der br glde for vore forbindelser med Tyrkiet .
Vi vil fortsat presse p for at f et konstruktivt svar p denne erklring .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne vedrrende Cypern minde om , at Rdet har fordmt de nylige brutale drab p civilpersoner p en , og vi har strkt beklaget sikkerhedsstyrkernes uforholdsmssige magtanvendelse i det nordlige Cypern , som jeg sagde tidligere .
Og jeg sagde ogs , at disse tragiske hndelser understreger , hvor presserende behovet er for at intensivere bestrbelserne p at fremme en lsning under FN ' s auspicier .
Den Europiske Union spiller en omfattende , aktiv og engageret rolle med hensyn til at sttte disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=162 NAME="Van den Broek">
Ogs jeg er Parlamentet taknemmelig for dets indlg , der tydeligt understreger situationens alvor og efter min mening ligeledes reflekterer en relativt entydig flelse fra Parlamentets side .
Jeg ved , at vi i hvert fald inden lnge p ny kommer til at tale med hinanden .
Jeg gentager mit tilsagn om , at vi hber at have beretningen parat i rette tid i lbet af nste mned , sledes at Kommissionens beretning vedrrende svel toldunionen som menneskerettighedssituationen vil kunne blive drftet p nste session i Strasbourg , sfremt dagsordenen tillader det .
Det betyder , at samtalerne i New York med fru Ciller i mellemtiden vil have fundet sted , og hvorfra resultaterne efterflgende kan inddrages i forhandlingen .
<P>
Som afsluttende bemrkning nsker jeg , idet jeg fuldt ud anerkender situationens alvor , hvilket jeg ogs har forsgt at give udtryk for i mit frste indlg , alligevel at minde om den overordentlig komplicerede politiske udvikling , som har fundet sted i Tyrkiet og som faktisk er blevet stabiliseret ved denne regerings tiltrdelse .
Denne udvikling har bragt os i den paradoksale situation , at alle , som med tilbagevirkende kraft tvivler p rigtigheden af , at toldunionen dengang blev vedtaget , str over for et dilemma , idet nedbrydelse , udsttelse eller tilbagetrkning af toldunionen jo egentlig lige prcis er det , den nuvrende islamiske regeringschef , premierminister Erbakan , helst s , hvilket i vrigt ikke er det samme som det , fru Ciller helst s .
<P>
Den Europiske Union bliver efterflgende ndt til at fastlgge en politik og til alligevel p et tidspunkt at prve at yde et bidrag til stabiliteten i Tyrkiet samt til , at landet ikke yderligere radikaliseres .
Det er en meget vanskelig opgave , men efter min mening m der ved fastlggelsen af denne politik lyttes godt til stemmerne fra Parlamentet og ogs p den baggrund er jeg taknemmelig for denne forhandling .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Overgreb mod brn
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
mundtlig foresprgsel af Ligabue , Pasty og Todini for Gruppen Union for Europa til Rdet ( B4-0839 / 96 - O0154 / 96 ) og til Kommissionen ( B4-0683 / 96 - O-0155 / 96 ) om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige brn , der udsttes for vold i Den Europiske Union ; -mundtlig foresprgsel af Hermange , Todini , Colli Comelli , Crowley , Andrews og Mezzaroma for Gruppen Union for Europa til Kommissionen ( B4-0841 / 96 - O-0180 / 96 ) om bekmpelse af pdofilnetvrk ; -mundtlig foresprgsel af Monfils og Andr-Lonard for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet ( B4-0842 / 96 - O-0181 / 96 ) om handel med brn ; -mundtlig foresprgsel af Monfils og Andr-Lonard for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen ( B4-0846 / 96 - O-0187 / 96 ) om seksuel udnyttelse af brn og bekmpelse af pdofilnettene i Europa ; -mundtlig foresprgsel af Roth , Aelvoet og van Dijk for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen ( B4-0843 / 96 - O-0182 / 96 ) om bekmpelse af pdofili , bortfrelser af brn og brneprostitution ; -mundtlig foresprgsel af Van Lancker , De Coene og Willockx for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet ( B4-0844 / 96 - O-0183 / 96 ) om det europiske samarbejde om bekmpelsen af pdofilinetvrk og brnepornografi ; -mundtlig foresprgsel af Dury , Schulz , Desama , De Coene , Rothley , Cot og Oddy for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen ( B4-0850 / 96 - O-0193 / 96 ) om vold mod mindrerige ; -mundtlig foresprgsel af Pailler , Sornosa Martinz , Vinci og Alavanos for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen ( B4-0845 / 96 - O-0185 / 96 ) om mishandling af brn ; -mundtlig foresprgsel af Colombo Svevo , Banotti , Pack , Chanterie , Martens , Oomen-Ruijten , Deprez , Herman , Thyssen , Grosch , Bennasar Tous , Mouskouri og Tindemans for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen ( B4-0847 / 96 - O-0188 / 96 ) om vold mod mindrerige ; -mundtlig foresprgsel af Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen ( B4-0848 / 96 - O0189 / 96 ) om foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige voldsofre i EU ; -mundtlig foresprgsel af Seiller for Gruppen Nationernes Europa til Kommissionen ( B4-0849 / 96 - O-0190 / 96 ) om vold mod brn og pdofili- og pornografinetvrk .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , vor gruppe , UPE , er srlig glad over , at denne forhandling kan foreg her i salen .
Der har i de seneste tider vret alt for mange forhold , som Europa og hele verden blot har vret tilskuer til . Jeg hentyder her til de voldshandlinger og seksuelle overgreb , som finder sted p brn .
I nogen tid har vi i vor gruppe afholdt dage , hvor vi har beskftiget os med dette problem , frst i Carcassonne og derefter i Dublin , hvor vi har godkendt forskellige dokumenter .
Vi har vedtaget et forslag til beslutning , og en mundtlig foresprgsel var allerede blevet fremsat i juli i forbindelse med et beslutningsforslag .
<P>
Yderligere har mange af reprsentanterne for vor gruppe fremlagt budgetndringsforslag om indfrelse af nye udgiftslinjer til aktioner til fordel for mindrerige ofre for vold , linjer , der var forskellige fra de budgetlinjer , der benyttes til familiepolitikken eller politikken til fordel for ugunstigt stillede grupper .
Disse budgetlinjer er blevet foreslet i Kulturudvalget , Udvalget om Indre Anliggender og Udvalget om Sociale Anliggender .
Vore ndringsforslag vil komme til forhandling i de kommende uger , og vi hber at samtlige grupper vil g sammen med os i denne kamp .
<P>
Jeg vil her gentage hovedpunkterne i vort flles beslutningsforslag .
Disse er : indfrelse af hensigtsmssige midler til undersgelse og forebyggelse af vold mod mindrerige , forstet generelt og under en hvilken som helst form , ivrksttelse af en flles samlet aktion , der skal omfatte bde medlemsstaterne og de europiske stater , der har anmodet om tilslutning til Unionen , det hensigtsmssige i at overveje ndvendigheden af bekmpelse af internationale fnomener , som f.eks. den internationale handel med mindrerige , prostitution blandt indvandrere og sexturisme i enhver samarbejdsaftale med tredjelande .
Jeg siger endnu en gang , at det er ndvendigt at oprette tilstrkkelige og specifikke budgetlinjer vedrrende dette problem .
<P>
En sdan flles aktion fra medlemsstaternes side br ivrksttes inden for den tredje sjle - samarbejdet mellem politiet og domstolene - srlig inden for Schengen-aftalen og EUROPOL-aftalen .
I denne forbindelse vil jeg meddele forsamlingen , at jeg har til hensigt i morgen at fremstte et mundtligt ndringsforslag til beslutningsforslagets pkt . 5.II , som gr ud p at der i den kommende EUROPOL-konvention kan indfres databanker , som er flles for samtlige medlemsstater , og som indeholder oplysninger om personer , der har gjort sig skyldige i misbrug af brn .
<P>
Endvidere krves der en harmonisering af de nationale lovgivninger om forbrydelser og straffe .
Der m desuden vises srlig opmrksomhed over for alle de nye teknologier , som f.eks. Internet , hvorigennem unge og navnlig mindrerige kan kontaktes .
<P>
Endelig krver vi indfrelse af en  bl telefonlinje  p europisk niveau , og frst og fremmest krver vi , at der p regeringskonferencen i den fremtidige reviderede traktat indsttes et kapitel om mindreriges menneskerettigheder .
Udviklingen i Europa afhnger frst og fremmest af den samfundsmssige og kulturelle udvikling , ellers bliver der aldrig tale om noget Europa !
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , de tragiske begivenheder , der fandt sted i sommeren 1996 , vil forblive indprentet i den kollektive hukommelse for al evighed , men der er en tid til sindsbevgelse , en tid til refleksion og en tid til handling .
Indtil nu har man mttet konstatere en manglende vilje til at bekmpe seksuel udnyttelse af brn .
Dutroux-sagen har afslret talrige eksempler p , at retssystemet og politiet ikke fungerer efter hensigten .
Alle staterne har noget at tage ved lre af denne sag , for de aktuelle dramaer er ogs en konsekvens af en kollektiv eftergivenhed .
Er det ikke frem for alt statens rolle at garantere beskyttelse af dens borgere ?
Hver enkelt medlemsstat vil have sin rolle at spille , nr det glder om at srge for , at andre Dutroux ' er ikke i morgen unddrager sig deres retssystems rvgenhed .
<P>
Vi m straks ivrkstte flles aktioner , styrke den tredje sjle og f medlemsstaterne til at ratificere Europolaftalen .
Jeg hilser det initiativ , der er taget af Rdet ( justits- og indenrigsministrene ) , der mdes den 26. og 27. september i Dublin for at forsge at styrke vort politi- og retssamarbejde .
Med omkring 120 millioner brn i Unionen er det ganske uacceptabelt , at traktaten , som den er udformet i dag , ikke indeholder nogen henvisninger til brn .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomhed p min anmodning om , at der nedsttes et midlertidigt undersgelsesudvalg .
Hr. formand , jeg fremsatte allerede denne anmodning for to r siden .
Hvis dette udvalg havde fet lov til at se dagens lys , havde vi mske vret bedre underrettet om rkkevidden af pdofilinetvrkene og den illegale handel med brn .
Vi ville have kunnet konstatere myndighedernes passive holdning og manglerne og forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer .
Vi ville have kunnet arbejde p at forbedre eftersgningsmetoderne , informationsudvekslingen , beskyttelsen af vidner og ofre .
<P>
Det er endnu ikke for sent , men det er p hje tid , at vi forener vore krfter , vore midler og vor kompetence , sledes at vi kan undg , at ikke ogs andre brn bliver ofret i stilhed i vore samfund , der ikke har villet st ansigt til ansigt med virkeligheden i de infame handlinger , der styrter os ud over rdslens afgrund .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , det forhold , at det emne , vi i dag beskftiger os med , med rette vil f s megen tid og opmrksomhed , har selvflgelig at gre med de afskyelige ugerninger , der blandt andet i Belgien meget skrende er kommet frem i lyset .
Disse ugerninger har hensat frst og fremmest ofrenes familier , men ligeledes hele landet i sorg , i en tilstand af chok .
En hel rkke pigenavne str med flammeskrift skrevet i vor bevidsthed .
Det kunne have vret vor alles brn .
<P>
Der er naturligvis en tt sammenhng mellem de fremkaldte flelsers intensitet og det forhold , at de fleste ofre er brn .
Rige , skaldt udviklede samfund , der ikke lngere viser sig i stand til at byde vrgelse brn sikkerhed og beskyttelse , det overstiger jo ens fatteevne .
Selvom Belgien nppe er det eneste land , der sls med kommercialiserede pdofilinetvrk , har netvrket i renes lb kunnet vokse sig stort til et dramatisk omfang , i lighed med andre affrer i Belgien , der har antaget dramatiske former .
I den henseende , kre kolleger , nsker jeg at tage en smule afstand fra den tendens , det flles kompromis-beslutningsforslag er prget af , idet det gr for meget betinget af internationalt samarbejde , Europol .
S vil alt blive lst .
Alt vil s g bedre , hvor jo blandt andet lige netop tilfldet Belgien gr klart , at fingeren frst og fremmest br lgges p det mme punkt i eget land , her skal holdes storvask .
Det , vi sls med , er en hj grad af ineffektivitet inden for retsvsenet med elementer af korruption og ligeledes med tydelige forbindelseslinier til det politiske plan .
Hvis ikke man bekmper dette - jeg kan i jeblikket godt se visse ansatser dertil - s er enhver form for internationalt samarbejde jo bare intet bevendt .
Vi br alts ikke vende tingene p hovedet , men frst og fremmest sige , at der i hvert fald for Belgiens vedkommende br sttes skik p tingene i eget land .
<P>
For det andet nsker jeg lige at dvle ved , at  La Libration  lige netop i dag offentliggr en srdeles rystende rapport , der bringer problemerne i forbindelse med vold mod brn , og alts bredere end seksuel vold , misbrug og mord , p banen , og hvoraf det fremgr , at disse voldelige overgreb i lbet af t r er steget med 18 % .
Dette kan for en stor dels vedkommende tilskrives bedre information og bedre muligheder for at anmelde det , men hovedproblemet er forsumpningen , den sociale nedgang og socialt armod , som egentlig er medvirkende rsag til bestemte former for vold .
I den forbindelse mener jeg , at vi br betragte vold mod brn i et bredere perspektiv , hvilket selvsagt ikke indebrer , at man ikke skal vre srlig opmrksom p i srdeleshed seksuelle overgreb mod brn , blandt andet inden for rammerne af kommercialiseret pdofili .
I den forbindelse advokerer vi i lighed med mange andre her meget strkt for , at man ogs retter sin opmrksomhed mod uddannelse af dommere og anklagere og af politibetjente , sledes at de bliver bedre til at omgs denne slags fnomener , at ogs bekmpelsen af illegal sexturisme tages op , af menneskehandel generelt , idet - det er svrt at overse - det netvrk jo ikke kun involverer brn , men ogs unge voksne .
Der er mere at tage fat p .
<P>
Endelig er det mig som flamlnder magtpliggende at sige , at jeg finder det beskmmende , at visse flamske politikere ikke holder sig for gode til stende p misbrugte og myrdede brns ligkister at kundgre , at det her vedrrer vallonske fejl og forsmmelser .
Hvor det jo er klart , at vi her er konfronteret med et belgisk problem , med en krise i retsstaten i Belgien , og at man ikke skal begynde p at koge regionalpolitisk suppe p det , som om den flamske hormonmafia ikke skulle findes , som om Superchannel ikke findes .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg havde i sinde at indlede mit indlg med at sige , at sindsbevgelsen , sorgen og mindet ikke er glemt , og jeg vil tilfje , at de ikke br blive det .
Lad os ikke glemme sindsbevgelsen i sidste uge , for det er mske ogs den , der br vre det grundlggende element i vor aktion .
<P>
Den socialistiske gruppe har tilkendegivet sin enighed i forslaget til flles beslutningstagning , og jeg vil gerne her entydigt bekrfte , at vi nsker at gre samarbejdet om bekmpelsen af handel med mennesker , kvinder og brn til et fllesskabsanliggende .
Og jeg vil gerne entydigt sige , at Europol m spille sin rolle og m anse denne kamp som vrende af samme betydning som dets andre opgaver .
Og jeg vil gerne entydigt sige , at hvis en stat ikke vil tilslutte sig Europol , s br de andre gre det og fortstte uden denne .
Den socialistiske gruppe er enig , nr den siger dette , og nr den med eftertryk gentager det for Rdet og Kommissionen .
Men hvad dette beslutningsforslag angr , vil jeg ogs gerne komme nrmere ind p en rkke punkter .
<P>
Frst mener vi , at det er ndvendigt at stte ind med en forsknings- og refleksionsindsats .
Der findes rent faktisk kun meget lidt ekspertise p dette omrde , fordi emnet lnge er blevet betragtet som et tabuemne og som vrende vanskeligt hndterligt .
Vi m indkredse det prcist , fordi der er tale om et system , og fordi dette system m bekmpes : der er ikke blot tale om individuelle afvigelser og ugerninger .
Vi mener ogs , at vi br harmonisere definitionerne af voldtgt i vore lovgivninger ; at vi br harmonisere begrebet strafbar handling i forbindelse med udnyttelse af brn og unge ; at vi br styrke vore lovgivninger ved i en rkke af vore lande at fjerne princippet om dobbelt tiltale navnlig i tilflde af sexturisme ; og endelig at vi br tilpasse vore lovgivninger for at opdage tilflde af tilslret handel med brn enten i form af adoptioner eller i form af falske gteskaber .
Endelig br vi bekmpe brnepornoen , dvs. trivialiseringen af seksuel udnyttelse af brn .
<P>
En ting , der mangler i beslutningsforslaget , er princippet om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Er man mon klar over , at Spartacus-nettet , hvoraf en rkke ansvarlige er blevet dmt , forflger dets aktiviteter , fordi de frem for alt sigter p opnelse af profit ?
Men hvis det er dets styrke , m det ogs vre dets svaghed .
Jeg mener , at vi ligeledes m tnke p bekmpelsen af hvidvaskning af penge og p at indfre sanktioner mod banker , om s europiske banker er indblandet .
<P>
Lad os endelig ogs tnke p ofrene , vre lydhre over for ofrene .
Lad os tnke p indsamlingen af beviser , der kan vre mere human , og som br lettes p alle mulige mder for at blive mere effektiv .
Hr. formand , jeg m sige , at der i hele denne sag - der jo har vret et chok - kun er tilbage at hbe , at dette chok bliver gavnligt , og at vi ud over velanbragte ord , der bestemt er nyttige og ndvendige , med Kommissionens og Rdets hjlp vil kunne trffe alle de foranstaltninger , der skal til .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru kommissr , har Kommissionen planer om at give de foranstaltninger , der skal trffes mod brnepornografi , en global karakter , sledes at disse ogs kan glde for andre srbare sektorer i befolkningen , f.eks. kvinder ?
Vil man g i dybden med undersgelsen af de problemer , som er rsag til forbrydelser som handel med sex og pornografi med brn og kvinder , og vre opmrksom p rsagerne hertil og opfordre til internationalt samarbejde ?
Jeg vil gerne have et svar , der kan opfattes p en klar og kategorisk mde , et svar som fjerner enhver tvivl om muligheden for at ivrkstte effektive aktioner , som forhindrer udbredelsen af denne form for forbrydelse .
Vi kan ikke se bort fra , hvem den seksuelle vold rammer , og vi br sprge os selv , hvad grundene er , og hvordan vi kan udrydde den .
<P>
Og til sidst : Har man til hensigt at udarbejde bestemmelser , som indeholder retsgrundlaget for ligeret og ikkediskrimination af drenge , piger og kvinder i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , mine damer og herrer , De vil huske , at under vor forhandling i juli fremsatte jeg en profetisk anmodning om en central database , hvor oplysninger om alle forsvundne brn vil blive registreret , og mit forslag har som sagt vist sig at vre profetisk tragisk .
Det er umuligt at f njagtige statistiske oplysninger om antallet af brn , som er forsvundet i Den Europiske Union .
<P>
Brn forsvinder af en lang rkke rsager : nogle er bortfrt af en af forldrene , nogle er lbet vk , ofte fra hjem prget af vold og mishandling , andre fra problemer i skolen , s sm som en karakterbog .
Men nogle brn bortfres af kriminelle og bliver aldrig fundet igen .
Nogle andre brn forsvinder , fordi de har vret ude for ddsulykker , og de bliver heller aldrig fundet igen .
Det , der er klart , er , at lovgivningen i alle vore lande ikke har holdt trit med de mere og mere rdselsvkkende forbrydelser mod brn og den avancerede og modbydelige praksis blandt dem , der udnytter brn .
<P>
Pdofile og onde mennesker har gjort entusiastisk og behndig brug af Internettet til deres forml .
Desvrre har nationale instanser , hverken politimssige og frivillige , ikke haft samme succes .
Jeg fortalte Dem i juli , at i De forenede Stater har man hos det nationale institut for forsvundne og udnyttede brn registreret over 367.000 brn .
Vi har stadig end ikke den mindste ide om , hvor mange der er forsvundet her i Europa .
<P>
Skal der tages fat p disse problemer , vil det krve en radikal ndring af medlemsstaternes lovgivning med henblik p at beskytte vore brn mere effektivt .
Jeg hber , at vi vil gre dette efter ratifikationen af Europolkonventionen .
Kan rdsformanden forsikre os om , at brnenes rettigheder vil f den retfrdige , juridiske vgt , de fortjener , i den nye traktat efter regeringskonferencen ?
Hndelserne i Belgien har internationalt rettet opmrksomheden mod de mange smuthuller , der findes , bde nationalt og internationalt , i vor lovgivning .
Hvis vi klart og effektivt kan tage den udfordring op , som vi str over for , mener jeg , at det vil st som et passende mindesmrke over de sm piger , der s brutalt blev myrdet i Belgien .
<P>
Vi skal ogs bje hovedet i skam over det seksuelle misbrug af brn , som turister praktiserer i udviklingslande .
De fleste af de seksuelt misbrugte brns kunder kommer fra lande i den vestlige verden , og fordi disse brn er langt vk , er det lykkedes os at ignorere det , der gres mod dem .
Eksterritorial lovgivning med henblik p at straffe dem , der tager til udlandet for at misbruge brn , er af absolut central betydning .
<P>
Et europisk register over domfldte pdofile kan vkke bekymring p grund af krnkelsen af de borgerlige frihedsrettigheder , men jeg tror ikke , det er muligt at tage hensyn til bde beskyttelsen af brnene og beskyttelsen af den enkeltes borgerlige frihedsrettigheder .
Vi har brug for et system , hvorved de , der er blevet dmt for pdofile forbrydelser , registreres bde nationalt og internationalt , og hvortil der kun er adgang for juridiske embedsmnd og personer , som str for at tilbyde beskftigelse med privilegeret adgang til brn .
Dette register vil blot give oplysninger til dem , der er ved at anstte folk , i form af et  ja  eller  nej  p sprgsmlet om en tidligere domfldelse .
<P>
I alt for lang tid har offentligheden kun fet bistand fra frivillige netvrk .
Det har udfrt et usdvanligt godt stykke arbejde med meget f ressourcer , og mange af dem er blevet ivrksat af forldre , som har oplevet den smerte at miste deres brn og i mange tilflde har mttet konstatere , at deres brn var blevet myrdet .
<P>
Siden min udnvnelse til mgler for bortfrte brn har jeg fet mange ting at vide , og meget af det , jeg har fet at vide , har indgydt mig vmmelse .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , for nogle uger siden udskreg vi i Bruxelles vor retfrdige harme imod de forbrydelser , der er blevet beget imod brn i en af vore medlemsstater .
I dag gr vi ind i en grundlggende debat om seksuel udnyttelse af brn , for det er bydende ndvendigt , at vi reagerer .
For hvor mange voldtagne , bortfrte og myrdede brn skal der egentlig til , fr vi endelig finder de lsninger , der skal til ?
<P>
Men at bekmpe disse uhyrlige handlinger er desvrre ikke s let .
Dels virker det , som om vi str over for en sand mangedobling af den vold , som brn udsttes for .
De angivne tal fr en til at gyse .
Dels er de voldsramte brn ikke altid i stand til at reagere , og det kan undertiden vre ret s vanskeligt at bryde denne tavshedens lov , denne straffrihedens lov , der er s hyppig , nr denne misbrug foretages af nre slgtninge .
Endelig forstr disse pdofilinetvrk , der er i konstant udvikling , og som er en af rsagerne til de forbrydelser , som vi her tager p veje imod , at maskere deres aktiviteter og vige uden om selv den bedst organiserede kontrol .
<P>
Hvad kan man s gre ?
Vi har i vort forslag til flles beslutningstagning peget p en rkke bekmpelsesmidler .
Jeg kunne godt for min del have nsket mig , at de var en smule mere prcise hvad angr de aktioner , der skal udvikles isr i det program , som vi bnligt anrber om .
Det m , nr tiden er inde , tildeles passende bevillinger , og den budgetdebat , der forestr , skal gre det muligt for os at konkretisere dette projekt .
I den anledning vil jeg gerne hre Kommissionens holdning .
Det vil vre et ikke ubetydeligt skridt .
<P>
Ud over de aktioner , der skal ivrksttes - her tnker jeg isr p den rolle , som Europol skal spille i forbindelse med etableringen af et flles register - m vi dog ikke glemme , at globaliseringen har nogle ryggeslse flger , som man m tage i betragtning .
Den har gjort det muligt at udvikle en sand handel med brn via sexturismenetvrk .
Og hvad Internettet angr , ved vi , at det udgr et ideelt dkke for ansporing til pdofili .
<P>
Derfor br vort krav om beskyttelse af brn vre universelt .
Overalt m vi se til , at brns ret respekteres , og vi m begynde med at vise et eksempel .
Vi m i vrigt tage i betragtning , at - hvor uhyrlig den end er - s er den seksuelle udnyttelse af brn kun et element blandt alle de aggressioner , de udsttes for i dag .
I vore samfund rimer ungdom alt for ofte med vold .
De begivenheder , som vi daglig lser om i aviserne , er blevet en sand samfundsforeteelse .
P idrtspladser , i skoler og desvrre ogs i visse familier erstatter slag dialog , mhed og krlighed .
S , kre kolleger , lad os mobilisere os for at vlte disse skammens mure .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Seiller">
Hr. formand , kampen imod den svbe , som pdofili og seksuel udnyttelse af brn er , br fres p alle niveauer - lokalt , nationalt , europisk og internationalt .
Hvert enkelt kompetence- og effektivitetsniveau er vigtigt og br komplettere de andre .
Og ingen br skyde ansvaret over p de andre .
<P>
Det lokale niveau er kun blevet fremhvet meget lidt .
Jeg vil imidlertid tillade mig at insistere , for jeg tror ogs , at man m tage hjde for livets tilrettelggelse i samfund , med de basisenheder , som familien , kvarteret , byen udgr , og hvor brnenes interesse ikke er tilstrkkeligt prioriteret .
Alt for mange brn er overladt til sig selv , er alene , kommer alene hjem fra skole , er alene hjemme og er lette ofre .
<P>
Hvad bekmpelsen , politiindsatsen , det retlige samarbejde m.v. angr , kan jeg tilslutte mig alle de meget relevante bemrkninger , som mine kolleger har fremsat .
Men hvad forebyggelsen angr , vil jeg tillade mig at stille et sprgsml , der ikke er nemt .
Vi pstr at vre et informationssamfund .
I s tilflde er det bydende ndvendigt , at vi p nationalt , europisk og ogs internationalt plan igangstter en etisk overvejelse vedrrende informationssamfundene .
Og at der ogs bliver stillet sprgsml ved seksualitetens status i dette informationssamfund , for hvis der er et tilbud at bekmpe , s er det , fordi der ogs er en eftersprgsel .
Og hvorfor er der sdan en eftersprgsel efter pervers seksuel adfrd ?
<P>
Vi br stille sprgsmlstegn ved den mde , hvorp seksualiteten behandles i reklamerne .
Og br al seksuel praksis i vrigt stilles lige og have den samme ret til at gre sig bemrket p alle mder ?
Seksualiteten er en enestende menneskelig energi , der er velgrende og oplivende , nr den er forbundet med flelser , nr der er tale om et inderligt mde mellem to vsner .
Men nr den hele tiden bliver bragt op af mediesamfundet som adskilt fra krligheden og livet , kan man s ikke frygte alle former for udskejelser , herunder seksuel udnyttelse af brn ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Mitchell">
Rdet deler de rede medlemmers flelse i forbindelse med de tragiske hndelser , der har fundet sted for nylig med hensyn til bortfrelse af brn med henblik p seksuel udnyttelse .
Det er fast besluttet p at gre alt , hvad der str i dets magt , for at ivrkstte foranstaltninger , som muliggr et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og et effektivt internationalt og multinationalt samarbejde med henblik p at f sat en stopper for denne svbe , som har forrsaget og fortsat forrsager s megen lidelse .
<P>
De tragiske hndelser i Belgien kom for dagen umiddelbart inden verdenskongressen om kommerciel udnyttelse af brn , som fandt sted i Stockholm den 27.-31. august 1996 .
Kongressen understregede betydningen af , at der tages fat p denne srlig rystende form for vold mod brn .
Den vedtog en erklring og et handlingsprogram , som omfatter en forpligtelse til at gre kommerciel seksuel udnyttelse af brn til en strafbar handling og at fordmme og straffe alle , der forser sig , uanset om det er lokale eller udlndinge , samtidig med at det sikres , at de brn , der er ofre for denne praksis , ikke straffes , men hjlpes .
Der foreligger ogs en forpligtelse til at hndhve love , politikker og programmer med henblik p at beskytte brn mod kommerciel seksuel udnyttelse og styrke kommunikationen og samarbejdet mellem de lovhndhvende myndigheder .
Der lgges ogs vgt p , at der udvikles og gennemfres nationale love med henblik p at faststte det strafferetlige ansvar blandt de skaldte  serviceudbydere  , kunder og mellemmnd inden for brneprostitution , handel med brn , brnepornografi , herunder besiddelse af brnepornografi og anden seksuel aktivitet .
<P>
Den 6. september 1996 meddelte EU , at den var fast besluttet p fortsat at optrde samlet med henblik p at stte en stopper for den seksuelle udnyttelse af brn ved at anvende en erklring vedrrende opflgningen af Stockholm-kongressen .
EU ' s erklring gldede sig over resultatet af verdenskongressen i Stockholm og anfrte , at EU vil arbejde p at gennemfre de henstillinger , der blev vedtaget der .
Den vil ogs viderefre sine bestrbelser p at f gjort handel med mennesker til en strafbar handling p internationalt plan .
Som anfrt i erklringen vil Europas beslutsomhed ogs blive vist p baggrund af nye initiativer i alle relevante europiske organer .
<P>
Denne beslutsomhed fremgr klart af , at umiddelbart efter hndelserne i Belgien tog det irske formandskab initiativ til at udarbejde og forelgge en flles aktion , som vil udvide Europols Narkotikaenheds mandat til at omfatte handel med mennesker .
Den vil omfatte aktiviteterne blandt pdofile og dem , der skaffer brn til dem , samt handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
I realiteten vil EDU jeblikkeligt f overdraget ansvaret i forbindelse med denne form for aktivitet , som Europol vil have , nr Europol-konventionen er ratificeret .
<P>
Denne foranstaltning vil lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem politistyrkerne og gre det muligt for EDU at tilvejebringe enhver form for bistand , som den kan i forbindelse med disse aktiviteter .
Det vil selvflgelig vre op til Rdet at sikre , at EDU har de ndvendige ressourcer til at udfre den opgave , den vil f overdraget .
Disse ressourcer skal tilvejebringes .
<P>
Rdet har ogs tre forslag liggende , som den belgiske regering har forelagt om flles aktioner , som skal fremme samarbejdet i forbindelse med bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn . I henhold til disse skal der ivrksttes et flerrigt program vedrrende uddannelse og udveksling til fordel for dem , der har at gre med bekmpelse af handel med mennesker og seksuel udnyttelse af brn .
Endvidere skal der udarbejdes en oversigt over kompetencer og specialiseringer i bekmpelsen af kriminalitet , navnlig kriminalitet af denne art , samt etableres et forbedret juridisk samarbejde i forbindelse med denne form for kriminalitet . Det irske formandskab har truffet srlige foranstaltninger , sledes at disse forslag hurtigt kan behandles .
De vil blive drftet af ministrene for retlige og indre anliggender , nr de holder mde i Dublin den 26. og 27. september .
Det er meningen , at der skal vre konkrete foranstaltninger p plads meget kort tid derefter .
<P>
Under det irske formandskab vil handel med mennesker vre et af de hovedpunkter , der skal behandles som led i den strukturerede dialog mellem Den Europiske Union og de associerede lande i Central- og steuropa p omrdet retlige og indre anliggender .
Disse drftelser vil kulminere i et ministermde i slutningen af november , og vi vil benytte lejligheden til i videst mulige omfang at inddrage disse lande i den internationale indsats for at stte en stopper for denne aktivitet .
<P>
Foruden sin forpligtelse til at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde er Den Europiske Union bevidst om , at der er behov for at tilvejebringe fysisk og psykisk bistand til ofrene for sdanne voldshandlinger og sttte deres restitution og reintegration i overensstemmelse med den erklring , der blev vedtaget i Stockholm .
<P>
Rdet er bekendt med det synspunkt , som de rede medlemmer har givet udtryk for , nemlig at sprgsmlet om mindreriges rettigheder br behandles p regeringskonferencen med henblik p at indfje bestemmelser i traktaten i denne forbindelse . Dette er et sprgsml , som for jeblikket behandles p regeringskonferencen .
De kan vre forvisset om , at formandskabet vil lytte meget nje til parlamentsmedlemmernes synspunkter og er enigt i , at det er et presserende og alvorligt sprgsml .
Lad der ikke herske nogen tvivl .
Det , der skete i Belgien , kunne ske i enhver medlemsstat og enhver anden stat .
Vi i Den Europiske Union m stte os selv i stand til at tage fat p denne rdselsvkkende svbe .
<P>
Jeg vil gerne personligt sige , at mens pdofilnetvrk opererer p et yderst organiseret internationalt grundlag , har EU-staterne hidtil ikke haft et tilstrkkeligt samarbejde til at sikre en modforanstaltning , der er organiseret p internationalt plan .
Det sknnes , at mere end 1 mio brn i hele verden , nogle s sm som 2 r , er blevet ofre for kommerciel seksuel udnyttelse , er blevet forhandlet om , smuglet og solgt .
En nylig britisk undersgelse afslrede ogs , at politiet havde kortlagt 31 pdofilnetvrk i et omrde med kun 700.000 mennesker .
Det sker i Irland , det sker i Storbritannien , det sker i Belgien , det sker i alle vore medlemsstater , og vi vil g i kast med dette problem , nr vi erkender denne realitet .
<P>
Det irske formandskab foreslog ogs , at EU handler i samlet trop , som jeg nvnte tidligere . Jeg havde den re at holde bningstalen under Europardets mde i denne bygning , som var et regionalt mde som forberedelse til mdet i Stockholm .
Jeg sagde dr for nogle mneder siden , at vi har behov for et internationalt register over domfldte pdofile , som br udarbejdes af FN .
Jeg mener , at det er noget , der br overvejes , og at vi ogs br udarbejde sdanne registre p regionalt plan .
I Europa kunne dette mske gres af Den Europiske Union eller Europardet .
<P>
Jeg nvner i forbigende , at den irske regering for nogle mneder siden godkendte et lovforslag fremsat af et menigt parlamentsmedlem vedrrende sexturisme , og dette er for jeblikket til behandling i det irske parlament .
Dette forslag gr det i henhold til irsk lov strafbart for enhver irsk statsborger eller person , der bor i Irland , at deltage i det , der kaldes sexturisme , hvad enten det er i Det Fjerne sten eller enhver anden del af verden - det behver ikke finde sted inden for statens jurisdiktion .
Jeg anbefaler , at alle medlemsstater ser nrmere p denne lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige flgende : Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at stte alle sejl til i dette sprgsml .
Det er et sprgsml , som optager os alle , og som Parlamentet med rette er foruroliget over .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at formandskabet og Rdet er lige s foruroligede .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , kan vi f tilsagn om , at ministeren ogs vil acceptere sprgsmlet om en ndring af traktaten med henblik p at beskytte brns rettigheder ?
Jeg fler , at vore juridiske befjelser er begrnsede , medmindre vi fr en traktatmssig legitimitet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Mitchell">
Hr. formand , som jeg sagde under mit indlg , er vi klar over de synspunkter , parlamentsmedlemmerne gav udtryk for her , og dette er et sprgsml , som for jeblikket behandles p regeringskonferencen .
<P>
Nogle medlemmer samt personer uden for Parlamentet har spurgt mig , om vi ikke br udvide bestemmelserne i traktaten til at omfatte en bestemmelse om statsborgerskab til brn .
Det , jeg har fet at vide i forbindelse med en sdan traktatbestemmelse , er , at henvisningen til alle personer , som har statsborgerskab i en medlemsstat , omfatter alle , herunder brn , men det skal vre mig en stor glde at srge for , at det undersges igen .
Hvad mig angr , vil De , hvis en uddybende formulering vil skrpe bestemmelserne i traktaten og bist os i vor kamp , absolut finde fuld sttte hertil hos mig .
<SPEAKER ID=176 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede medlemmer ! Seksuel udnyttelse er den mest afskyelige af alle former for overgreb mod brn .
De seneste mneders tragiske begivenheder i Belgien faldt sammen med den frste verdenskongres om seksuel kommerciel udnyttelse af brn .
Det har frt til , at sprgsmlet nu for frste gang er kommet p den politiske dagsorden for alvor .
<P>
Jeg deltog i verdenskongressen om seksuel kommerciel udnyttelse af brn i Stockholm i slutningen af august .
I den erklring , der blev vedtaget , lgges der ikke alene vgt p behovet for yderligere nationale foranstaltninger , men ogs p ndvendigheden af at sttte det internationale samarbejde .
Kongressen anlagde et helhedsperspektiv og drftede svel forebyggende foranstaltninger og de retshndhvende myndigheders arbejde som ndvendigheden af at rehabilitere de brn , der er ofre for udnyttelse , og de pdofile selv .
<P>
I erklringen fremhves ndvendigheden af etablere et tt samarbejde mellem regeringer , internationale organisationer og andre dele af samfundet .
Et af formlene med den handlingsplan , der ogs blev udarbejdet , er at klarlgge , hvilke internationale forpligtelser der allerede eksisterer .
Disse skal derefter flges op af konkrete foranstaltninger .
Vi enedes om , at samtlige lande nu skal udarbejde en strategi for , hvordan handlingsplanen skal gennemfres p nationalt plan , og at man i r 2000 skal aflgge beretning om sine resultater .
<P>
Kommissionen skal naturligvis deltage aktivt i kampen mod seksuelle overgreb mod brn .
Vi har allerede pbegyndt en analyse af Stockholm-konferencens handlingsplan for at sikre , at den ogs bliver gennemfrt p europisk plan .
Der m selvflgelig frst og fremmest gres en indsats p nationalt plan .
Det er mit inderlige hb , at al den opmrksomhed , som nu rettes mod problemet , medfrer , at der sker en opprioritering af kampen mod alle former for seksuelle overgreb .
<P>
Nationale foranstaltninger er imidlertid ikke nok .
Problemerne er ofte grnseoverskridende .
Derfor er der brug for flles lsninger med hensyn til smugleri , ikke alene af brn , men ogs af unge kvinder .
Der er tale om velorganiserede grupper med netvrk p tvrs af landegrnserne .
De tjener store penge p deres aktiviteter .
For at stoppe dem krves der et intensivt samarbejde , ogs p europisk plan .
Jeg kan p Kommissionens vegne give min helhjertede sttte til det flles beslutningsforslag , som de forskellige politiske grupper i EuropaParlamentet nu har fremsat .
<P>
Der er gode muligheder for et strkt EU-samarbejde p dette omrde inden for rammerne af samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Det er gldeligt at kunne konstatere , at der allerede er fremsat flere nye forslag som et resultat af den senere tids begivenheder .
Disse forslag tager frst og fremmest sigte p at styrke det politimssige og strafferetslige samarbejde .
Dette vidner i vrigt om , hvor vrdifuldt slje 3-samarbejdet er .
Den igangvrende regeringskonference er en enestende mulighed for yderligere at effektivisere samarbejdet om indre og retlige anliggender .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , hvad min irske kollega sagde , nemlig at traktaten rummer muligheder for stte brns forhold i centrum p en helt anden mde , end vi hidtil har gjort .
<P>
Seksuel handel med brn er en kriminel handling .
Europol br derfor tildeles en afgrende rolle i arbejdet p dette omrde .
Jeg ser det som en mulighed at oprette en database , et register , vedrrende seksuel handel med svel brn som kvinder .
Derfor m vi bestrbe os p at f Europol ratificeret .
Det mener jeg er en vigtig opgave for os alle ; alle m hjlpes ad .
S vidt jeg ved , er ingen regering endnu begyndt at ratificere Europol , men det betyder uhyre meget for , om vi kan komme videre .
<P>
Kommissionen sttter endvidere helhjertet det irske formandskabs initiativ til allerede nu at udvide EDU ' s mandat til ogs at omfatte alle former for menneskehandel .
Jeg hber , at det drejer sig om en  joint action  , sledes at den kan trde i kraft umiddelbart .
Det ville gre det muligt for EDU straks at begynde at arbejde med sprgsml vedrrende seksuel handel med kvinder og brn , hvilket ville vre vrdifuldt .
S vidt jeg har forstet , skal forslaget om en udvidelse af EDU ' s mandat drftes p det uformelle ministermde , og jeg hber meget , at det opnr enstemmig tilslutning .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen aktivt vil deltage i kampen mod seksuelle overgreb mod brn .
Sammen med de vrige kommissrer er jeg i jeblikket ved at udarbejde en oversigt over , hvilke aktiviteter , der allerede i dag finder sted i Kommissionen .
Jeg vil gerne nvne nogle af de vigtigste aktiviteter , som vi har p dagsordenen .
<P>
Som De ved , tilrettelagde jeg selv sammen med den strigske regering en konference i Wien i juni i r .
Konferencens hovedtema var smugleri af kvinder , men den beskftigede sig ogs med sprgsmlet om mindrerige piger og pigebrn .
Arbejdet hermed mundede ud i en rkke konklusioner og konkrete henstillinger ; bl.a. understregede man ndvendigheden af en bred indfaldsvinkel , en  multidisciplinary approach  .
En anden vsentlig konklusion var , at der mtte etableres et tt samarbejde med de ikke-statslige organisationer , som kan siges at vre dem , der lngst har vret aktive p dette omrde .
Med Wien-henstillingerne som udgangspunkt er vi i jeblikket ved at lgge sidste hnd p en meddelelse , der skal forelgges svel Rdet som Parlamentet .
Heri peger vi p en rkke omrder , hvorp der br trffes foranstaltninger .
<P>
Kommissionens handlemuligheder er begrnsede , nr det glder foranstaltninger for brn og familier i almindelighed ; de indskrnker sig i det store og hele til forskning og information .
I september 1989 vedtog Rdet ( familieministrene ) en aftale om familiepolitik .
I denne aftale understreges familiens betydning for brns opdragelse , og det sls fast , at Fllesskabet har en legitim interesse i at overvge , hvordan konomiske , sociale og demografiske faktorer indvirker p familiens udvikling .
<P>
Kommissionen bidrager inden for rammerne af budgetkonto B3-4100 til finansieringen af det europiske observatorium for national familiepolitik .
I observatoriets rsberetninger er der et afsnit om familier , som lever under et strkt pres ; heri beskftiger man sig ogs med overgreb mod brn og vold inden for familien .
rsberetningen , der udsendes til et stort antal nglepersoner i samtlige medlemsstater , beskriver , hvordan disse hndterer sdanne problemer .
En arbejdsgruppe bestende af hjtstende embedsmnd fra medlemsstaterne med ansvar for familiesprgsml samles to gange rligt i Kommissionens regi .
Formlet hermed er at udveksle tanker og ider om familiesprgsml og drfte , hvad der kan gres for at beskytte brn .
P gruppens seneste mde i juni i r fremlagde man eksempelvis forskellige modeller for , hvordan man kan forhindre overgreb mod brn .
<P>
Kommissionen har endvidere gennem rene bistet en lang rkke ikke-statslige organisationer i det opinionsdannende arbejde .
Man har isr lagt vgt p at ge bevidstheden om , at det er ndvendigt at beskytte mindrerige .
Vi har desuden finansieret forskningsmssige aktiviteter og distribuerer publikationer , der beskriver situationen i de forskellige medlemsstater .
<P>
Ogs p det internationale plan er Kommissionen meget aktiv , ikke mindst nr det glder udviklingssamarbejde og menneskerettigheder .
Vi sttter et stort antal projekter og aktiviteter , som har til forml at styrke og beskytte brns rettigheder .
Det drejer sig bl.a. om gadebrnenes situation og om sttte til ikke-statslige organisationer i udviklingslandene , der eksempelvis arbejder imod brneprostitution .
<P>
Kommissionen fremsatte i april i r et forslag til afgrelse om et flerrigt program til sttte for og udvikling af europisk turisme .
Heri fstes der srlig opmrksomhed mod sexturisme .
Vi peger bl.a. p behovet for en  code of conduct  for turistbranchen og ndvendigheden af , at denne gennemfrer en selvsanering p omrdet .
I forslaget omtales forskellige former for konkrete sttteforanstaltninger , der skal gre det muligt at opn dette .
Endvidere har min kollega kommissr Papoutsis her i forsamlingen bebudet yderligere initiativer til bekmpelse af sexturisme , som gr ud over brn .
Kommissionen forbereder i jeblikket en meddelelse til Parlamentet og Rdet om , i hvor stort omfang der skal fremsttes henstillinger herom .
Sdanne vil frst og fremmest blive rettet til medlemsstaterne og omhandle foranstaltninger p flere vsentlige omrder .
Vi nvner bl.a. prvention , sttte til ikke-statslige organisationer , international informationsudveksling og foranstaltninger , der skal f turisterhvervet til at gennemfre en selvsanering .
<P>
De moderne kommunikationsmidler rejser nye problemer .
Jeg tnker navnlig p spredningen af brnepornografiske billeder og p , at pdofile benytter de nye kommunikationsmidler til at skabe kontakt med hinanden .
Desuden er det blevet lettere for mindrerige at f adgang til filer , der indeholder pornografisk eller andet anstdeligt billedmateriale .
Ogs p dette omrde m der gres en indsats .
Jeg ville nske , at jeg kunne sige , at Kommissionen havde fundet lsningen p disse problemer , men der er tale om et usdvanlig flsomt omrde , og jeg erkender , at lovgivning ikke ndvendigvis er det mest effektive .
Forbud kan vre vanskelige at hndhve , men jeg vil ikke udelukkende muligheden for sdanne .
Da radio og tv gjorde deres indtog , lykkedes det os ganske hurtigt at udvide de love og regler , der gjaldt for det trykte ord .
Internet er ganske vist en helt anden form for medie , men jeg hber , vi fr held til at udvide de eksisterende regler til ogs at omfatte dette .
Mlet er , at de , der tilfrer Internet information af denne art , skal kunne stilles til ansvar for deres afskyelige handlinger .
<P>
Kommissionen er i jeblikket ved at udarbejde en grnbog om de nye audiovisuelle medier .
Inden for rammerne af arbejdet hermed vil vi om kort tid udarbejde et srligt dokument om integritetsbeskyttelse og beskyttelse af mindrerige .
Desuden fik Kommissionen p kultur- og informationsministrenes uformelle mde i Bologna i april mned til opgave at foretage en sammenfatning af samtlige problemer i forbindelse med Internet .
Man anmodede navnlig Kommissionen om at undersge , om der er behov for at regulere Internet gennem europisk eller international lovgivning .
<P>
Endelig , hr. formand , vil Unionen naturligvis fortstte sine bestrbelser for at sikre , at FN ' s brnekonvention bliver ratificeret .
Den er allerede blevet ratificeret af parlamenterne i 187 lande , herunder samtlige EUmedlemslande og de central- og steuropiske lande .
Men det er ikke tilstrkkeligt blot at ratificere konventionen ; den m ogs omsttes i praktisk politik p en effektiv mde .
P det nationale plan m man undersge , om der er brug for yderligere lovgivning , og om de eksisterende love skal ajourfres .
Kommissionen har med tilfredshed noteret sig , at nogle EU-medlemsstater har indfrt en form for ekstraterritorial lovgivning , som gr det muligt at tiltale personer , der udnytter brn i andre lande .
Det er mit hb , at alle EU ' s medlemsstater indfrer en sdan lovgivning .
<P>
Kampen mod alle former for seksuelle overgreb m sledes fortsttes .
Den skal fres p nationalt , p europisk og p internationalt plan .
Det er Kommissionens bestemte hensigt p alle mder at deltage aktivt i dette arbejde .
Dermed viser vi , at svel brns som kvinders rettigheder ogs er menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , i dag har det irske formandskab bebudet en udvidelse af Europol-mandatet til ogs at omfatte handel med brn .
Det er godt nyt .
Men vi br straks tilfje , at Europol-konventionen langt fra er ratificeret af alle medlemsstater , det er gjort tilstrkkeligt klart her .
Vi spekulerer da ogs p , hvor lang tid der endnu vil g , frend Europol selv for alvor kan komme i gang .
Det er vi benbart alle rrende enige i .
Sprgsmlet er , om vi er lige s rrende enige i andre aspekter .
<P>
Rets- og politisamarbejdet henhrer i dag udelukkende under regeringerne , hvilket ikke umiddelbart frer til hurtige og effektive resultater .
Borgerne forstr ikke , hvorfor det er s svrt at samarbejde p europisk plan inden for bekmpelsen af kriminaliteten , som jo selv har vret internationaliseret i revis , og som er ligeglad med landegrnser .
Hvad er det , vi venter p , frend vi gr rets- og politisamarbejdet til et fllesskabsanliggende , overfrer befjelsen til Kommissionen og den demokratiske kontrol til EuropaParlamentet .
<P>
Borgerne i Europa er parate til at tage et ansvar .
Internetbrugere opsporer brneporno i dette medie .
Eksempelvis har Internetbrugere i Nederlandene oprettet en srlig hotline dertil .
Ogs Parlamentet opfordrer til , at der trffes foranstaltninger for at imdeg spredning af brneporno via Internet og de nyeste medier .
Men de sagkyndige gr os faktisk opmrksomme p , at det er et srdeles tvivlsom affre .
Derfor er det nrliggende at oprette og sttte hotlines .
Denne form for borgervrn p Internet viser sig jo at vre en effektiv social kontrol , samtidig med at vi her kan virkeliggre et stykke borgernes Europa og gre brug af folks oprigtige engagement .
<P>
Til slut , brneporno og prostitution findes i kraft af visse individers perverse orientering .
Men de findes ligeledes i kraft af , at mafialignende og kriminelle organisationer henter kolossale fortjenester p den konto .
I dag er det brneporno , de beskftiger sig med , i morgen er det narkohandel , handel med kvinder eller vbenhandel .
De kender kun n lov , og det er pengenes lov .
For at kunne bekmpe dem m de rammes p deres eksistens kerne , og ophvelsen af bankhemmeligheden er et udmrket middel dertil .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , for nylig har en leder inden for EUROPOL oplyst , at smugleri og udnyttelse af mennesker er ved at blive den mest indbringende branche for den organiserede internationale kriminalitet , og at den nu er ved at trde i stedet for eller i hvert fald komme op p siden af den ulovlige narkotikahandel , fordi den er mere indbringende og mindre risikabel .
Dette skyldes , at mens opmrksomheden og flsomheden over for narkotika nu er meget hj i alle lande , er smugleri af og udnyttelse af mennesker endnu omgrdet af tavshed , medskyldighed og ligegyldighed .
<P>
Jeg finder , at vi m tage vort udgangspunkt her .
Dette fnomen kan ikke bekmpes uden en meget hj grad af politisk opmrksomhed .
Jeg erindrer om , at vi her i Parlamentet i tider , hvor vi ikke havde mistanke om problemets omfang , har udarbejdet en betnkning , og at vi ikke kan vente p andre oprrende sager for at n til at afslutte og gennemfre linjerne i denne betnkning , sledes som fru Gradin i dag har sagt .
<P>
Den opmrksomhed , der skal vies dette fnomen , skal give sig udslag i konkrete forslag om finansiering og tillige kontrol .
Og ej heller kan fnomenet bekmpes , medmindre man p lokalt og internationalt plan vedtager et integreret system for handling inden for de forskellige uddannelsesomrder og forebyggende omrder samt inden for justitsvsenet med de forskellige institutionelle medvirkende .
Vi forestiller os ikke at kunne finde lette eller mirakulse lsninger .
<P>
Strukturen i den betnkning , som Parlamentet har vedtaget om menneskehandelen , skal genoptages i fuldt omfang , ogs selvom den skal tilpasses til og indrettes med henblik p det srlige problem vedrrende brn .
<P>
Det tredje punkt er , at beskyttelsesnettet skal vre tttere end nettet for bekmpelse af forbrydelser .
Dette synes selvflgeligt , men er i virkeligheden ikke let at gennemfre .
Vi venter derfor p en meddelelse fra Kommissionen , og jeg siger fru Gradin tak for hendes intense deltagelse i arbejdet med disse emner p et tidspunkt , hvor ingen nrede mistanke , og hvor kun f her i Parlamentet forestillede sig , at problemet var af et s dramatisk omfang .
Men for at gre dette net holdbart , m vi frst og fremmest styrke den tredje sjle .
Vi kan ikke bekmpe dette fnomen , medmindre vi tager mod til os og ivrkstter en strk aktion og indfrer et styrket samarbejde mellem politiet og domstolene .
Jeg er klar over , at man ikke kan overlade alt til EUROPOL , men man kan heller ikke antage , at EUROPOL , da det har til opgave at hindre biltyverier og smugleri af nukleart materiale , ikke skal beskftige med handelen med mennesker , som er ved at blive et af de mest ptrngende problemer .
<P>
Endelig m vi uden vaklen angribe lovgivningsproblemet .
Nettet skal vre strkt , hvis vi skal bevare de grundlggende vrdier .
Hvad ligger til grund for denne absolutte kommercialisering ?
Det er ikke tilstrkkeligt at proklamere rettigheder , dersom vi er ude af stand til at efterleve dem i det daglige .
Jeg tror , at dette er noget , vi br tnke over her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , krtegnede , misbrugte og voldtagne brn , der er mrket for livet , og forsvundne og drbte brn , som man aldrig ser igen !
Det er rigtignok trist , at der har skullet et sdant drama som Dutroux-affren til , for at vor forsamling tager dette problem op i dag og bliver opmrksomme p , at en million brn p verdensplan hvert r bliver overladt til sexmarkedet , og at mange tusinde brn er berrt p vort kontinent .
<P>
Men ud over tallene er det mennesker og brn , det drejer sig om .
Barnet br anerkendes - ikke som en forbrugsgenstand men som en egentlig borger .
Derfor kan jeg tilslutte mig alle mine kolleger , nr de fastslr , at der frst br skrides ind p retligt plan ved at fylde hullerne i vore lovgivninger og ved at harmonisere dem hvad angr beskyttelse af barndommen og pdofili , og at regeringskonferencen endelig br indfje et retsgrundlag , der gr det muligt at fre en fllesskabspolitik imod handel med mennesker .
I forventningen om dette er det ogs vigtigt , at det europiske observationsorgan bliver givet betydelige menneskelige og finansielle midler , sledes at det kan komme til at spille en egentlig rolle i forbindelse med gennemfrelsen af lovgivningen .
<P>
Men ud over dette , s er vi - som jeg allerede har sagt - alle berrt .
Vor forsamling br kaste et nyt filosofisk blik p disse problemer .
Vort kontinent br have viljen til at bringe brnenes rettigheder op p niveau med vore europiske civilisationers grundlggende vrdier .
Med dette for je m vi , som De har sagt , fre en egnet familiepolitik .
Medens nogle af vore kolleger i dag tager imod mnd og kvinder uden papirer og mske foretager en politisk aktion , hvorfor s ikke sige , at jo mere vrdierne p vort kontinent bringes til at vakle , jo mindre vil vi vre rede til at tage imod dem , der vender sig til os i fortvivlelse for at f hjlp , materiel svel som moralsk ?
<P>
Dette Europa er ikke , kre kolleger , krmmernes Europa , det er de mnds og kvinders Europa , som vore medborgere hver dag beder os om at bygge .
Et mere humant og et mere vrdigt Europa .
Dette gr ndvendigvis via et sandt familieprojekt , dvs. en familiepolitik , der skaber et moralsk , flelsesbetonet , retligt og materielt milj , der er gunstigt for familiernes og det enkelte individs udfoldelse .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , jeg takker fru Gradin for hendes meddelelse , men jeg vil tillade mig at insistere p , at det vi krver , ikke kun er undersgelser men ogs handling .
<P>
Vi har her et beslutningsforslag , der - en gang er ingen gang - synes relativt prcist .
Fru Todini henledte opmrksomheden p det : jeg har fremsat et ndringsforslag til budgettet , der faststter de ndvendige bevillinger - i strrelsesordenen 5 millioner ECU - til at etablere et EU-handlingsprogram til bekmpelse af seksuelle forbrydelser mod brn .
Desuden er der i beslutningsforslaget svel som i ndringsforslaget fremsat en rkke forslag til prcise aktioner .
<P>
Vi forventer derfor , at der kommer en debat i gang herom , og at de kompetente instanser i Den Europiske Union og Kommissionen som en start klart fortller os , om de kan g med til at give de ndvendige bevillinger til denne type aktion .
Vi forventer ogs , at de angiver , hvad det er for en type aktion , de nsker at fre .
Det forekommer mig vsentligt .
<P>
Jeg vil gerne fremhve en rkke aktioner , som forekommer mig nyttige .
Jeg tror , at alle mine kolleger har gjort det .
Jeg vil mske tilfje et punkt , der hverken figurerer i beslutningsforslaget eller i ndringsforslaget : uafhngigt af alt , hvad der er blevet sagt , br man ogs tage sig af den illegale handel med organer , der er en praksis , der uden tvivl er liges frygtelig og mske endnu mere diskret , og som finder sted i al hemmelighed og undertiden endda helt op til Den Europiske Unions grnser .
Det er i denne sag muligt at tage en lang rkke direktiver p kontrolomrdet , sledes at man kan undg enhver risiko for skred i den henseende .
<P>
Naturligvis vil vi stemme for beslutningsforslaget .
Jeg hber , at ndringsforslaget til budgettet - i dets aktuelle form eller en smule ndret - vil blive vedtaget ved rets udgang .
Vi vil sledes have de vben , der skal til for at imdeg den udfordring , som vi str overfor , og det vil efter min mening vre Den Europiske Unions storhed at vise , at den ikke er en maskine uden sjl , men at den er i stand til p varig vis konkret at bringe et  plus  til staternes indsats inden for et omrde , der direkte berrer borgerne , og som stter respekten for menneskets vrdighed og integritet i centrum for vore bestrbelser .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , min gruppe vil sttte beslutningen og alle de foranstaltninger , som den omhandler , og som fru Todini har redegjort for .
Personlig glder jeg mig over de forpligtelser , som Rdet og Kommissionen her har ptaget sig .
<P>
Vi m imidlertid indrmme , at denne beslutning kommer noget sent .
Den er desvrre fremkaldt af det ramaskrig , som er fulgt efter kriminelle handlinger af et endnu mere uhrt og uacceptabelt omfang , for s vidt som ofrene har vret mindrerige , brn .
<P>
Vi sttter derfor alle de foranstaltninger , der er foreslet , nemlig uddannelse , men tillige overvgning , beskyttelse , men tillige strafferetlig bekmpelse i samtlige lande her i Fllesskabet .
Men mske forventer man netop af de europiske institutioner som sdanne noget mere , og det er derfor , jeg henvender mig til Kommissionen og Rdet med sprgsmlet om et reelt og meget strkt engagement p verdensplan mod kommerciel seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Stockholm-konferencen , som er blevet omtalt i mere end t indlg , har vist det foruroligende omfang af tilflde , hvor brn sendes ud til prostitution i verden .
Antallet er p over en million mindrerige hvert r .
Disse mindrerige er srlig koncentreret i visse lande , der gr sexturisme til en indtgtskilde . Jeg mener , at man br handle strkt over for disse lande og trffe konkrete foranstaltninger ogs af konomisk karakter .
<P>
Der arrangeres charterrejser inden for den skaldte sexturisme , og vi ved hvorfra og hvortil de finder sted .
Ved ankomsten betragtes turisterne kun med et overbrende blik af politiet .
Jeg tror , hr. formand , at der ogs m gres en indsats p dette niveau , eller jeg skulle mske sige srlig p dette niveau , fordi vi i modsat fald risikerer , at vort virke rammer p det laveste niveau og ikke det forfrdelige fnomen , som Stockholmkonferencen s dramatisk har bragt for dagen .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , vi har i dag hrt om betydningen af Europa i verden og af europisk kultur .
Men vi har en syg tilstand inderst inde .
Overalt i Europa oplever vi voldelige og frastdende overgreb mod brn .
Hvordan er vore vrdier blevet s degraderede , at selv brn kan slges til sex ?
Er det den ubegrnsede strben efter egoisme og profit , som har nedbrudt vore vrdier ?
Er der et frit marked selv for overgreb mod brn ?
<P>
Vi synes lammede over for denne uanstndighed .
Nogle af vore politiske , religise , retlige og politimssige institutioner har vret inddraget i korrupt hemmelig forstelse med denne svbe .
Andre har ikke handlet behrigt .
Hvordan kan vi skabe tillid til vore rets- og politiinstitutioner med hensyn til at kortlgge og forhindre strmmen af pdofili ?
<P>
Jeg blev forfrdelig chokeret , da jeg for nylig i mit land i en seris sndagsavis begyndte at lse en formodet afskrift , der have et strafbart og pornografisk indhold .
Jeg mtte holde op med at lse videre .
Jeg forstr overhovedet ikke , hvordan sdanne afskrifter med et strafbart indhold kan offentliggres .
Jeg har anmodet vor justitsminister om en forklaring , da jeg forstr , at den pgldende person er get fri .
<P>
Jeg vil nu bede Rdet om at se nrmere p sdanne tilflde i dets delegationer af justitsministre i Dublin i slutningen af denne mned .
Jeg vil gerne have et yderligere svar fra Rdet i dag .
Jeg stter pris p det svar , Rdet og Kommissionen allerede har givet , men vi skal have sat en stopper for denne strafbare handel med brn og skildring af brn p en voldelig , krnkende og frastdende mde .
Kan vi f garanti for , at de retlige sanktioner mod disse forbrydelser vil blive ivrksat bent og effektivt ?
Det er ikke kun p Internettet , at disse ting cirkulerer .
Vi i Europa-Parlamentet gr i hj grad ind for ytrings- og informationsfrihed , men det ligger os endnu mere p sinde at beskytte brn mod ulovlige og voldelige overgreb .
Vi skal i det enkelte tilflde , nr det opstr , finde mder , hvorp vi kan tage hensyn til begge disse principper .
<P>
Endelig omtalte Rdets reprsentant den omstndighed , at statsborgerretten ogs finder anvendelse p brn og mindrerige og derfor danner grundlag for flles aktioner .
Kan Rdet bekrfte , at dette forholder sig sdan , og i bengtende fald , hvilke forslag har det til jeblikkeligt at lade den nye Maastricht-traktat omfatte brn , sledes at der er et grundlag for flles aktioner ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg er ked af at skulle sige , at vi i dag , i hvert fald efter min mening , er vidne til politisk hykleri p visse bnke .
For det frste forholder det sig sledes , at problemerne i forbindelse med tacklingen af Dutroux ' pdofilinetvrk var et indre belgisk anliggende .
Det belgiske retssystem er korrumperet grundet manglende ressourcer , men i srdeleshed grundet politiske udnvnelser og politisk indblanding inden for domstolene og statsadvokaturen og frem for alt grundet en ufattelig leddels politik .
Jeg kan nu godt forst , at politikerne i de belgiske regeringspartier nsker at flytte debatten til det europiske samarbejde , men det er egentlig ikke aktuelt , og egentlig er det kun for at skjule deres egen skyld og inkompetence i denne sag .
<P>
For det andet lser jeg i beslutningerne , som er medunderskrevet af mine flamske og vallonske kolleger , at der skal skrides hrdt ind mod handelen med brn , og jeg lser endda , at socialdemokraterne krver , og jeg citerer  de strengeste straffe , der allerede findes  .
Det er udtalelser fra partier , der stadig betragter en person som professor Etienne Vermeersch som en moralsk ledestjerne , selvom denne mand anser den offentlige fordmmelse af pdofili for at vre , jeg citerer  uforholdsmssig overdrevet  og ingenlunde udelukker , og jeg citerer igen , at  visse former for pdofili burde g fri , svel moralsk som strafferetligt  .
Det er da ogs udsagn af partier , som i rtier har undermineret straffepolitikken i mit land og som den dag i dag stadig plderer imod sikkerhedsforvaring .
<P>
Det er de samme politikere , der den dag i dag holder hnden over den politisk udnvnte dommer ved EuropaDomstolen , Melchior Wathelet , selvom denne mand i 1992 gav ordre til , at Dutroux skulle lslades , efter at denne ikke engang havde afsonet halvdelen af en straf p grund af som  bestialsk  stemplede sdelighedsforbrydelser mod mindrerige , og det p trods af statsadvokatens indtrngende bn om ikke at lslade Dutroux .
<P>
Hvis Parlamentet mener det alvorligt , burde det i det mindste krve Melchior Wathelet , dommer ved EuropaDomstolen , fyret , idet han brer det politiske ansvar for den skrkkelige skbne , uskyldige brn mtte lide .
Men da det ikke er tilfldet , tillader jeg mig at tvivle p , om denne vilje til en hrd approach , der ikke lader sig gennemfre , uden at vi som politikere gr i spidsen , er til stede .
Hvis vi ikke gr det , nedvrdiger vi os selv , desvrre , til producenter af intetsigende ordflom .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , helt aktuelt kommer brns skbne og udnyttelse i rampelyset , og sindene kommer i kog , indtil andre chokerende billeder oversvmmer informationssamfundet .
<P>
Der affattes beslutninger og udsendes erklringer , men hjlper vi virkelig ofrene ?
Jeg krvede allerede i 1991 i betnkningen om brnenes situation i Den Europiske Union et brneaktionsprogram og konkrete foranstaltninger mod sexturisme og overgreb mod brn .
I mellemtiden arbejder fem parlamentsudvalg p dette sprgsml .
Men det er frst de skrkkelige hndelser i Belgien , der har rusket op i offentligheden og sknket sagen den opmrksomhed , som denne sag behver .
<P>
De ikke-statslige organisationer og regeringsreprsentanterne p konferencerne i Stockholm og Wien har nu igen udarbejdet handlingsprogrammer , og vi m krve , at der arbejdes videre p unionsplan og stilles de ndvendige midler til rdighed .
Det er resultatet af arbejdet i Udvalget om Kvinders Rettigheder i gr .
<P>
I misbrug af brn m der vel ligge , at der findes en normal  brug  af brn og ogs af kvinder .
De , der i lang tid har arbejdet med sprgsmlet i Udvalget om Kvinders Rettigheder , og de ikke-statslige organisationer har allerede i lang tid kendt de grufulde billeder .
Jeg tror nppe , at der er nogen her , der kan forestille sig , hvad ofrene virkelig m udst .
<P>
Med hjemmevideokameraer optages der scener , som overfres til Internettet , og pdofilnettene tjener millioner p disse frygtelige ting .
Jo mere brutale scenerne er , jo flere penge kan der tjenes .
<P>
Vi skal hurtigt fremme de initiativer , som nu tages af kommissr Gradin og tages op af det irske rdsformandskab .
Vi skal srge for , at stjlne biler ikke er vigtigere i Unionen end brnene , og i den henseende krver jeg en hurtig indsats , meget , meget hurtigt , da vi i modsat fald ikke har en eneste chance .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , de tragiske begivenheder i Dutroux-affren , der har sat mit land p den anden ende , har lige fet en lidet udholdelig realitet til at eksplodere op i ansigtet p os , for i virkeligheden befinder vi os slet ikke over for nogle isolerede pdofilihandlinger .
<P>
Det Dutroux-affren viser , er , at der findes en form for organiseret kriminalitet , der er rettet imod brn og unge , for Dutroux var ikke alene , og mange Dutroux ' er , som vi ikke kender i dag , handler ikke alene .
Det var en organiseret bande , der opsporede smpiger og unge piger , fyldte dem med narkotika , misbrugte dem , filmede dem og derefter skilte sig af med dem .
Det var den samme organiserede bande , der derefter distribuerede nogle afskyelige audiovisuelle produkter i hemmelige kredse , som vi endnu ikke har afslret , og som vi m kende hele sandheden om .
Og det er ogs organiserede bander i Europa og Sydstasien , der til brug for sexturister fra vore lande tilvejebringer de brn , som de misbruger , og de ndvendige faciliteter til tilfredsstillelsen af deres lyster .
Derfor er det med midlerne til bekmpelse af organiseret kriminalitet , at vi i dag m bekmpe dette onde .
<P>
Jeg vil gerne understrege seks ting , der forekommer mig vsentlige .
Vi m straks oprette et specialiseret og centralt register over bortfrte eller forsvundne brn .
Et sdant register har man haft i USA siden 1984 . Fr denne dato var der - ligesom det stadig er tilfldet hos os - ikke en gang nogen systematisk identifikation af bortfrte brn , og der blev ikke foretaget nogen undersgelse fr 24 timer efter barnets forsvinden , og det er tilstrkkeligt til , at der ikke mere er nogen spor .
<P>
Europol , hvis konvention m ratificeres af alle landene , br straks gives mandat og de ndvendige midler til at identificere de bander , der str bag den illegale handel med mennesker , og oplse dem .
<P>
Vi m straks indfre lovgivning i alle vore lande til bekmpelse af sexturismen og handelen med kassetter til pdofile , hvor det br vre en forbrydelse blot at vre i besiddelse af sdanne kassetter .
<P>
Vi br ligeledes straks indfre lovgivning p bde internationalt og nationalt plan , for at de moderne kommunikationsnetvrk ikke tjener til opretholdelse af forbryderiske og mafiaagtige kredse .
<P>
Eftersom erfaringen har vist , at de har vret nyttige i vort land , br vi ogs sttte de NGO ' er , der specialiserer sig i sgning efter forsvundne brn eller bekmper den seksuelle udnyttelse af brn .
<P>
Endelig m vi , hr. formand , kre kolleger , sprge os selv om straffene .
Det bestialske ved Dutroux-bandens handlinger og tilbagefaldshyppigheden hos pdofile br f os til at overveje vor vrdiskala og en skrpelse af sanktionerne .
Vi m have flere garantier for vore brn og mindre barmhjertighed over for sexforbrydere og barnemordere .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg glder mig over den tvrpolitiske sttte til denne forhandling , som vor gruppe tog initiativ til med fru Todini i spidsen , om det komplekse og foruroligende sprgsml om vold mod brn .
<P>
Det sprgsml , vi skal stille , er : Hvad kan Europa gre for effektivt at tage fat p behovet for at beskytte vore brn mod vold , bortfrelser , pdofilnetvrk , udnyttelse via Internet og anden udnyttelse ?
Disse sprgsml kan ikke behandles enkeltvis .
Vore europiske institutioner skal vre modige og udvise lederskab i forbindelse med vore brns og unges rettigheder og behov .
Jeg opfordrer i dag Rdet til at ndre traktaten og deri indfje en specifik , juridisk velfunderet henvisning til brn og til statsborgerrettigheder til dem .
Medflende udtalelser er ikke nok .
Vi skal i dag have et klart tilsagn fra formandskabet om , at regeringskonferencen inden udgangen af december vil f forelagt det ndvendige forslag om indfjelse af et srligt kapitel om brns og unges rettigheder i traktaten .
<P>
Indfjelsen af et sdant kapitel i traktaten br flges af et ansvar for den lange rkke sprgsml i forbindelse med brn , som koordineres af en enkelt kommissr og afdeling i Kommissionen .
Jeg anmoder Kommissionen om at fremlgge en oversigt over de forslag , den agter at forelgge med hensyn til at stte en stopper for udnyttelsen via Internet .
For nogle mneder siden bad jeg Kommissionen om at ivrkstte et pilotinitiativ i denne henseende .
Hvilken rolle mener den , at Europol skal spille ?
Og hvorfor har Irland ikke ratificeret Europolkonventionen , og hvorfor deltager vi ikke fuldt ud i den ?
Hvordan kan medlemsstaterne , herunder Irland , gre mere i bekmpelsen af alle former for vold mod brn ?
<P>
Afslutningsvis appellerer jeg til ministeren i hans egenskab af rdsformand om at skyde hjertet op i livet og aktivt sge alle de vrige medlemsstaters sttte til specifikt , klart og som en verste prioritet at medtage bestemmelser om brn i traktaten .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , det er p tide , at Europa-Parlamentet tager et alvorligt og fast besluttet parlamentarisk initiativ til imdegelse i lbet af kort tid af problemet vedrrende pdofili og udnyttelse af mindrerige .
Vi har meget psknnet , at Kommissionen har yderligere meddelelser under forberedelse og yderligere undersgelser af handelen med kvinder og brn med seksuelt forml , men kun p betingelse af , at disse meddelelser bliver umiddelbare forlbere for ganske bestemte og konkrete bekmpelsesforanstaltninger , ellers bliver der kun tale om ord og udelukkende ord , som fjer sig til andre . Vi har allerede efter min opfattelse en tilstrkkelig mngde oplysninger , statistikker , analyser og undersgelser til at kende fnomenet til bunds .
Vi ved , at mindst 15 millioner brn i hele verden sendes ud til prostitution . Vi ved , at mange rejsebureauer absolut frit og benlyst gr fremragende forretninger inden for sexturismen .
Vi har kendskab til det utrolige antal mindrerige , der forsvinder eller bortfres og den egentlige handel med nyfdte . Vi er ligeledes bekendt med , hvor svage strukturerne til forebyggelse , frstehjlp og psykologisk bistand for mindrerige er i forhold til alt dette .
<P>
Srlig har vi kendskab til de frygtelige kriminelle forhold , der for ganske nylig er afslret i Belgien , og som siger mere end mange statistikker , og som vi ikke blot kan behandle i skriftlige betnkninger .
Netop af denne grund m der ud over en offentlig fordmmelses- og bevidstgrelseskampagne krves et srligt fllesskabsgrundlag for beskyttelsen af brn , srlig mindrerige , der udsttes for vold .
<P>
Til slut vil jeg sige , at der givet ikke her ville blive tale om en unyttig investering , og lad os tage dette i betragtning , nr vi skal til at diskutere budgettet !
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , overgreb mod brn og vold mod mindrerige er desvrre intet nyt fnomen .
Desvrre forekommer der ogs hver eneste dag i vore medlemslande overgreb mod og bortfrelser af brn , eller de er ofre for andre voldsforbrydelser .
At vi i dag har en forhandling herom , har at gre med hndelserne i de seneste uger , men ogs med konferencen i Stockholm .
Denne konference fik som flge deraf ogs mere vgt .
Alle deltagere var enige om , at Stockholm ikke havde fet s megen presseomtale , hvis ikke de skrkkelige hndelser kort forinden var kommet for dagens lys .
<P>
Det er get op for mange borgere , at sexturisme og seksuelle overgreb mod brn ikke er noget , der foregr adskillige timer vk med fly i ferielande , men derimod er rykket meget tt p , og at det ogs angr enhver af os her , da brn ogs udsttes for overgreb her hver eneste dag .
<P>
Som noget positivt kan det konstateres , at konferencen i Stockholm med sit handlingsprogram ikke gr i glemmebogen s hurtigt , som det ofte er tilfldet med konferencer .
Ogs i Parlamentet er der adskillige kolleger , der vil arbejde intenst videre p dette , for at handlingsplanen gennemfres .
Til dette skal vi ikke kun stille midler til rdighed , men ogs arbejde videre p foranstaltninger med henblik p forebyggelse , bekmpelse , rehabilitation og oplysning .
<P>
Jeg glder mig over , at bde Kommissionen og Rdet vil tage konkret fat p dette sprgsml den 26. og 27. september under justits- og indenrigsministrenes uformelle mde .
Men frem for alt skal vi krve , at FNkonventionen fra 1989 om barnets rettigheder jeblikkeligt ratificeres , gennemfres og overholdes i alle medlemslande , ogs i mit land Tyskland , da ca . 30 % af vor befolkning er mindrerige .
Derfor er det ogs uforsteligt , at denne gruppe ikke kommer til sin ret som selvstndig gruppe i traktaten .
Jeg hber , at der tages hensyn til dette p konferencen om revisionen af traktaten .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Tak , hr. formand , fordi vi fr mulighed for i dag fra dette Parlament at fordmme det , som lederne i de strste europiske aviser sprger sig selv om i disse dage : Hvad er det , der sker i et samfund , som gr , at der kan ske s mange afvigende handlinger og forbrydelser mod brn og kvinder ?
Kongressen i Stockholm har ogs fordmt den opsigtsvkkende forgelse af en ny turistattraktion , som understreger det moralske forfald hos en generation , som har gjort lysten for enhver pris til den vigtigste mening med livet .
Millioner af drenge og piger tvinges til prostitution for at tilfredsstille et lune hos amerikanske , japanske , europiske , australske og mange andre borgere .
For f timer siden dannede denne forsamling rammen om en debat om det offentlige og det private fjernsyns rolle , som begge sender store doser tv-skrald , der efterlader de unge uden moralske holdepunkter .
Internet tilbyder tabte paradiser og pornografi til udsalgspriser .
<P>
Udsigterne er fortvivlende .
Vi kan ikke bidrage til , at man konsoliderer et skandalst overfladisk og forbrugende samfund , hvor alt er helliget lovene for et obsknt og meget rentabelt marked , men hvor ofrene er kvinder og brn .
De europiske institutioner br revidere deres effektivitet og se p , hvad de gr for at beskytte brnenes vrdighed og velfrd .
<P>
Vi anmoder om , at staterne koordinerer de straffelovgivninger , som skal forflge udarbejdelsen og markedsfringen af pornografisk materiale , hvor mindrerige deltager .
<P>
strig har - iflge Dem selv , fru kommissr - vret det frste land , der har reageret ved at tredoble straffen for disse forbrydelser og faststte en straf p to rs fngsel for kunden til brneprostitution og ved i straffeloven at indfre ofrenes absolutte ret til erstatning .
<P>
Jeg sttter derfor , hr. formand , fru Banottis anmodning om , at der oprettes et centralt europisk register over kidnappede eller forsvundne brn .
Jeg anmoder ogs om en ratifikation af Europol-konventionen , som skal give Europol kompetence i sager om handel med brn , seksuel udnyttelse , misbrug og handel med efterladte brn .
<P>
Og til sidst , fru Gradin , vil jeg bede Dem og rdsformanden og denne forsamling om noget meget konkret : At De sttter oprettelsen af et europisk net af ikke-statslige organisationer , som fra civilt hold bekmper seksuel forbrydelse og udnyttelse af mindrerige og yder stor sttte til ofrenes familier ved at dkke nogle behov , som de offentlige organisationer i mange tilflde desvrre ikke er i stand til .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , da stort set alt , hvad der er at sige om dette emne , nu er sagt , vil jeg blot erindre om , at i forbindelse med vores debat om menneskehandel fremgik det klart , at denne handel foregik med unge , som blev anbragt i prostitutionscentre i andre lande i Den Europiske Union , og at denne trafik ikke alene havde sin oprindelse i tredjelande .
De seneste tragiske begivenheder i Belgien viser efter min mening to ting : dels det moralske vrdisammenbrud i dette kristne , humanistiske og civilisatoriske Europa , et sammenbrud , der kan undergrave Europa indefra .
Og for det andet at vi str over for en anden form for organiseret kriminalitet end de i forvejen kendte former .
Ingen af os og intet land kan vide sig sikker for forgreninger af disse net .
Vi er alle enige om lsningerne og om , at der skal handles hurtigt , og efter min mening skal der trffes to afgrende foranstaltninger : for det frste , som allerede nvnt , en harmonisering af straffelovgivningen .
De europiske straffelovgivninger fokuserer i for hj grad p klassiske kriminalitetsformer uden at tage hjde for de nye former og muliggr derfor ikke en adkvat udvelse af justits .
Endelig mener jeg , at dette er et af de omrder , hvor Europol kan spille en yderst vigtig rolle , hvis den forndne politiske vilje til at fremme ivrksttelsen af denne enhed er til stede .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , Dutroux-affren har ikke blot kastet lys over eksistensen af et internationalt pdofilinetvrk og vist , at visse belgiske politiske og retlige kredse str i ledtog med forbryderne .
Julies , Melissas , Annes og Efjes dd har ogs afslret myndighedernes eftergivenhed over for forbrydelsen .
Man skal ikke lade sig forbavse over dette .
Hvad ellers kan man forvente af et land , der ofrer sine brn for ideologien om pseudo-menneskerettigheder , en ideologi , der har frt Belgien til ikke mere at gre brug af ddsstraffen over for barnemordere ?
Hvis multirecidivisten Dutroux var blevet retteligt straffet , ville Julie , Melissa , Anne og Efje stadig have vret i live i dag .
De har med deres liv betalt for den vanvittige uansvarlighed , der rder hos dem , der kmper for morderes ret til at leve .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Fouque">
Hr. formand , der er den hrde pdofili som Dutroux ' - handel og mord p brn . Den br ikke skrme for den almindelige , men lige s sadistiske blde pdofili , der delgger brnenes psykoseksuelle modningsproces .
Freud havde ret .
Brn har en seksualitet , den br udvikle sig langsomt og udelukkende mellem dem . En voksens indtrngen er et magtmisbrug , en voldtgt , en fordrvelse , der uomstdeligt skader deres udvikling .
<P>



Pdofili fra slgtninge , i hjemmet : Den almindelige pdofile person har som oftest skikkelse af beskytteren , eller faderen .

Domme afsagt for ganske nylig bekrfter dette : de , der burde beskytte brnene , misbruger dem ofte : dommere , teaterdirektrer , prster , lrere , forldre .


Det er tttest p og i alle miljer , at brn er ofre for denne strukturelle pdofili .



Undertiden finder man en pervers moder , som er undtagelsen , der bekrfter den patriarkalske regel .
<P>
Der er den grimme , fordmte pdofili ; og der vil ogs vre en tolerabel , stetisk , filosofisk pdofili . For ikke at tale om beundrerne af Gilles de R og de Sade , som der stadig er alt for mange af i intellektuelle kredse .
Vor kultur har siden ldgammel tid vret gennemtrngt af pdofili . Michel Foucault insisterer p det i sin Seksualitetens historie : Pderasti var i Athen en form for halvhvisk krlighed .
Jeg citerer fra hukommelsen den milde Virgil , som der uden kommentarer blev undervist i i de klassiske fag i skolen :  Pastor Corydon var fuld af krlighed for den smukke Alexis , der var sin herres nydelse  . Alexis var naturligvis en ung dreng .
I 1947 modtog Andr Gide , der senere blev erklret for pdofil , Nobel-prisen i litteratur .
Han blev hyldet som sjlens befrier og sdernes forlser .
Vore moderne tider giver hans afvigelse visdommens ansigt . Og tt p os vil jeg nvne den meget populre Serge Gainsbourg , der synger om incest med datteren Charlotte ?
<P>
Athen opfandt demokratiet , det udstdte fremmede , slaver og kvinder .
Vi har forstet at udvikle dette og opfinde menneskerettighederne .
Europere , fat mod : vi m oprykke denne perverse tradition , som pdofili er , med rode fra vor kulturelle ubevidsthed .
Lad os ud over alle Europolernes bekmpelse udtnke en sand brnerettighedsfilosofi .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , det omsiggribende misbrug af og vold over for mindrerige og unge , der har vist sig i de seneste tider , verdenshandelen med mindrerige og den tiltagende pdofili i samtlige lande giver grund til stor bekymring .
Der m gribes konkret ind ved ivrksttelse af et virke for bevidstgrelse af den offentlige mening om disse problemer med bistand fra massemedierne , for at de europiske institutioner kan etablere et system for forebyggelse af dette fnomen under inddragelse af de offentlige og private instanser , der er specialiseret heri , i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Der skal oprettes srlige centre , der har til opgave at beskytte brn og unge , der er i fare , med henblik p at forebygge og hindre enhver form for seksuelt misbrug af dem , samt yde dem enhver for lgelig , psykologisk og retlig bistand .
Det er ndvendigt at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de medlemsstater , der benytter EUROPOL ' s bistand , idet denne institution bl.a. har til forml at bekmpe den internationale kriminalitet , herunder ogs handelen med mennesker .
Ministerrdet br endelig stte sig i bevgelse for vedtagelse af en dagsorden , der skal vre en opfordring til de nationale parlamenter til hver isr at gennemfre henstilling R 91 / 11 , der blev vedtaget af Ministerkomiten den 9. september 1991 med opfordring til parlamenterne snarest muligt at drfte foranstaltninger vedrrende seksuelt misbrug , frihedsbervelse med henblik herp , narkotika , pornografi , prostitution og handel med brn og unge fra et strafferetligt synspunkt og harmonisere de nationale regler med henblik p endeligt at lse problemet .
<SPEAKER ID=194 NAME="Mitchell">
Hr. formand , fru Seillier sagde , at vi skal bekmpe forbrydelser mod brn p tre planer : det internationale , det nationale og det lokale .
Hun har ret , og jeg er absolut opmrksom p hendes bemrkninger under denne forhandling .
<P>
I mit indlg tidligere talte jeg hovedsagelig om indsatsen p internationalt plan , men vi skal alle som enkelte medlemsstater ogs udvikle vore egne initiativer .
Dette bestyrkes af erklringen fra Stockholm-konferencen , hvori det hed , at hovedansvaret for at bekmpe kommerciel seksuel udnyttelse af brn ligger hos staten og familierne .
<P>
Det civile samfund har ogs en vsentlig rolle at spille med hensyn til at beskytte brn mod kommerciel seksuel udnyttelse .
Det er af afgrende betydning , at der opbygges et strkt partnerskab mellem regeringer , internationale organisationer og alle sektorer i samfundet med henblik p at imdeg en sdan udnyttelse .
Det er det , der blev sagt p Stockholm-konferencen .
Jeg mener ogs afgjort , som jeg sagde i begyndelsen , at Den Europiske Union ogs skal handle og udvise lederskab fra begyndelsen med henblik p at lse dette problem .
<P>
Et af sdanne initiativer ville vre at forbyde overfrslen af oplysninger om sdanne aktiviteter via Internet .
Jeg kom ind p denne mulighed for nogle mneder siden , da jeg talte under Europardets regionale konference som forberedelse til Stockholm-konferencen og blev mdt med en vis forhnelse fra n bestemt sndagsmedarbejder ved en avis i mit land .
Det glder mig at se , at myndighederne i nogle lande arbejder tt sammen med netudbyderne , som har et vsentligt ansvar p dette omrde , med henblik p i begyndelsen at anvende en selvregulerende kodeks .
Det kan sagtens blive ndvendigt at lovgive herom p et senere tidspunkt .
Jeg forstr , at dette er noget , som overvejes og mske er ved at g ind i en samarbejdsfase i mit land .
Dette er allerede blevet gjort i nogle lande , og det er vigtigt , at vi alle ser nrmere p muligheden for at gre det .
<P>
Ligeledes kunne vi alle i vore egne medlemsstater ved lov gre sexturisme ulovlig , som det blev sagt under forhandlingen .
Jeg har allerede skitseret formandskabets forslag til EU-aktioner .
Jeg lyttede opmrksomt til kommissr Gradins indlg , og jeg glder mig til at hre nrmere om Kommissionens forslag vedrrende kontrol med Internet og sexturisme .
Jeg komplimenterer hende for det , hun gennem en periode har gjort for at forflge denne sag .
<P>
Der var et medlem , der henviste til en artikel i en irsk sndagsavis , som jeg ogs lste og ligeledes fandt rdselsvkkende .
Iflge artiklen blev der ikke rejst ptale mod den person , som medlemmet henviste til , og s vidt jeg ved , er vedkommende dd .
Men jeg er sikker p , at medlemmet vil f et svar fra justitsministeren , som hun har skrevet til .
<P>
Vil de retlige sanktioner blive anvendt bent ?
Det forventer og hber jeg sandelig , at de vil .
Retsreglerne br anvendes bent . Bde fr .
Ahern og hr . Andrews spurgte om statsborgerskab .
Vi vil i givet fald overveje nye traktatgrundlag , men regeringskonferencen vil skulle indhente rd i dette sprgsml .
Jeg kan ikke give et generelt tilsagn i Parlamentet .
Jeg vil bede Rdets juridiske tjeneste om at se nrmere p dette sprgsml og rdgive os , og hvis det er gennemfrligt , er det absolut noget , vi kan overveje at foresl .
<P>
Med hensyn til ratifikationen af Europol-konventionen har det frst vret muligt at gre dette for nylig , da konventionen blev forsinket af en af medlemsstaterne .
En rkke medlemmer har ladet formode - mske uforvarende - at dette sprgsml kun er blevet rejst p grund af den belgiske sag .
Det er ikke tilfldet .
Den belgiske sag har absolut gjort den mere presserende , mere akut og har i hjere grad gjort borgerne bevidst om sprgsmlet .
Men en rkke personer har tidligere rejst dette sprgsml .
Fru Banotti har rejst dette og lignende sprgsml i nogen tid , og jeg besvarede et sprgsml fra hende under forhandlingen i Parlamentet i juli .
<P>
Ligeledes talte jeg som sagt om dette emne p Europardets mde for nogle mneder siden , efter at jeg havde forelagt Europardets generalsekretr en rkke artikler vedrrende pdofili og sexturisme i The Irish Times .
Efter at jeg havde forelagt disse artikler for ham , bad han mig om at holde bningstalen p den pgldende konference .
Den fandt sted lang tid inden den belgiske sag .
Jeg kunne ogs nvne , at Stockholm-konferencen blev planlagt lang tid inden sagen .
Men den belgiske sag har gjort det klart for os alle , hvor alvorligt dette problem er .
Jeg gentager det , jeg sagde tidligere .
Dette er ikke et belgisk problem , det er et problem for alle medlemsstaterne og for lande , som ikke er medlem af Den Europiske Union .
Vi skal se dette ansvar i jnene .
<P>
Det er sjldent , at de tre institutioner - Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet - er enige om et problems alvor .
Det er vi nu .
Men vi skal overfre dette til handlinger , og jeg hber , at de foranstaltninger , som formanden for Rdet for Retlige og Indre Anliggender og kommissr Gradin vil trffe , vil imdekomme behovet .
Det har absolut vist , at de gr i den rigtige retning .
Fru Bennasar Tous stillede et sprgsml vedrrende de europiske NGO-netvrk .
Jeg er ikke i stand til at besvare dette her , men hvis hun vil skrive til mig om dette i enkeltheder , vil jeg give hende et specifikt svar .
<P>
Det glder mig at kunne svare p denne forhandling .
Vi har desvrre vret ndsaget til at have denne forhandling , men det er p sin plads , at Europa-Parlamentet har rejst dette vigtige sprgsml , som optager alle borgere i Unionen .
<SPEAKER ID=195 NAME="Gradin">
Hr. formand , der er stillet et sprgsml , som jeg mener jeg skal besvare , nemlig om hvordan Kommissionen plejer at sttte ikke-statslige organisationer , og hvordan vi samarbejder med netvrk .
<P>
Jeg kan fortlle , at Kommissionen op til Stockholm-konferencen anvendte penge p at gre det muligt for de ikke-statslige organisationer at vre aktive og forberede sig p konferencen .
Men vi har ogs stttet projekter , hvor navnlig kvindeorganisationer har bekmpet brneprostitution eller arbejdet for at befri brn for de  fngsler  , som de var havnet i .
<P>
De konferencer og aktiviteter , som vi har organiseret om kvindeligt slaveri , har medfrt , at der er opstet et netvrk , hvori kvinder samarbejder .
Dette netvrk bestr dels af kvindeorganisationer , dels af kvinder fra lande , hvorfra kvinder sendes til forskellige  institutioner  - barer og lignende - i vore lande .
P den mde har man opnet et fungerende netvrk .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi bakker de ikke-statslige organisationer op , da det for mange mennesker , som har et problem , er lettere at henvende sig til en kvindeorganisation end til en politistation .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Garantier opfrt i det almindelige budget
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0254 / 96 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om Kommissionens beretning til Rdet om garantier opfrt i det almindelige budget - situationen pr . 30. juni 1995 ( KOM ( 95 ) 0625 - C4-0064 / 96 ) .
<SPEAKER ID=198 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , dette er et af de tidspunkter , hvor man glder sig over , at man vandt en plads i Europa-Parlamentet , s man kan indg i en politisk dialog med sine kolleger .
Efter kl . 21.00 burde vi mske holde mde i en telefonboks !
Det ville vre mere behageligt .
<P>
Men dette er en yderst vigtig betnkning .
Det er en betnkning om en beretning fra Kommissionen om ln og garantier i forbindelse med disse ln .
Ln , som Fllesskabet yder , hvad enten det er af Kommissionen gennem lnoptagelse og lngivning eller af Den Europiske Investeringsbank , behver en garanti .
Det har altid vret Parlamentet , som institutionerne har mttet henholde sig til .
Garantier var tidligere fuldstndig og udelukkende i form af en symbolsk opfrelse p budgettet .
Det var pres fra Parlamentet , som medfrte ndringen og indfrelsen af en garantifond .
Vor argumentation gik til dels p at beskytte fllesskabsbudgettet , navnlig de ikkeobligatoriske udgifter , mod risikoen for at skulle dkke misligholdte ln .
Vi fik denne fond , men garantifondsordningen er ikke helt tilstrkkelig , som det fremgr af Kommissionens beretning .
<P>
Budgetudvalgets betnkning vedrrer derfor Kommissionens beretning om de garantier , der er opfrt i det almindelige budget pr . 30. juni 1995 , og det er den niende beretning af sin art .
Der er en meget kompliceret begrundelse , men begrundelsen er blot flgende : Den redegr for alle omstndighederne .
Den redegr ikke kun for strukturen i Kommissionens beretning , men ogs de forskellige transaktioner , der er opfrt p budgettet .
Den beskriver lnoptagelses- og lngivningstransaktionerne , og den beskriver Den Europiske Investeringsbanks transaktioner .
Enhver , som lser om det omfang , hvori vi er involveret i at dkke denne lngivning gennem garantier , vil se noget af Den Europiske Unions konomiske indvirkning p udviklingen ikke kun i , men navnlig ogs uden for Fllesskabet : den udvikling , der finder sted i Middelhavsomrdet , Latinamerika og Asien , den udvikling , der finder sted i de lande , der er omfattet af PHARE-programmer , den lngivning og lnoptagelse , som specielt vedrrer SNG-landene , vort engagement i lande s forskellige og s langt fra hinanden i politisk henseende som Israel p den ene side og Algeriet p den anden .
Der er sledes en meget detaljeret redegrelse for de former for ln , vi yder garanti for , omfanget af disse garantier og den konomiske aktivitet , vi derfor er engageret i .
<P>
I forslaget til beslutning hedder det , at man p Det Europiske Rd i Cannes kom til den konklusion , at det var ndvendigt at ge Fllesskabets lngivnings- og lnoptagelsestransaktioner over for tredjelande .
Vi udtalte meget klart , at vi principielt sttter dette forslag .
Men vi er ndt til at g videre derfra og fremstte nogle kritiske bemrkninger .
Hvis det er rigtigt , at stats- og regeringscheferne bde vrdstter programmet og nsker det udvidet , er de ndt til at se de finansielle og konomiske konsekvenser af denne politiske forpligtelse i jnene .
Det duer ikke med en Europisk Union , hvor stats- og regeringscheferne sidder i Cannes eller alle andre steder og afgiver et lfte og s ikke tilvejebringer ordningerne til at indfri dette lfte .
For jeblikket er der en bred tilslutning til flere lnoptagelses- og lngivningstransaktioner , men en uvilje mod at ndre ordningen med henblik p at skaffe de midler , der er ndvendige for garantifonden .
<P>
Hvis Kommissionen lser beslutningen , nr den skal reagere p den i detaljer , vil den derfor se , at der er en rkke specifikke kritikpunkter .
Der er den specifikke kritik af garantifondsordningen .
Der er erklringen om , at ordningen br ndres , men ikke kan ndres ensidigt af Kommissionen .
Den skal inddrage budgetmyndigheden i disse drftelser .
Hvis dette ikke sker , vil det i realiteten kvle vor evne til at garantere netop de programmer , som stats- og regeringscheferne forpligtede sig selv til p topmdet i Cannes .
<P>
Der er en rkke specifikke udtalelser - ikke kritikpunkter , da vi anser os selv for at arbejde i et partnerskab med Kommissionen - med enten beklagelse eller bekymring , og de er indeholdt i frste del af beslutningen .
Som jeg siger i punkt 3 , mener vi , at beretningen kun er en beskrivende vurdering uden en passende analyse .
Vi hber , at Kommissionen vil se meget serist p vore bemrkninger , tage dem til efterretning og udarbejde en bedre beretning nste gang og i den forbindelse vil erkende det , vi siger i betnkningen , nemlig at den skal se p den ordning , hvorefter den informerer Parlamentet , navnlig nr der er risiko for vore garantier .
Vi skal finde en metode til at overvinde nogle af problemerne i forbindelse med fortrolighed , men eftersom det er Parlamentet , som er ophavsmand til ordningen , og Parlamentet , som krvede garantifondsordningen , skal der vre vilje til p den ene side at f bedre systemer til at ndre fonden og p den anden side at informere Parlamentet , nr de midler , der er i garantifonden , er i risiko som flge af mulig misligholdelse .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen .
Den er en reaktion p Kommissionen .
Vi hber , at Kommissionen vil reagere p den samme konstruktivt kritiske mde , som vi denne gang har behandlet Kommissionens beretning p , og give os et grundlag , som vi kan basere vort samarbejde p i fremtiden .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hjertelig tak til ordfreren for den gode betnkning , han har udarbejdet .
Ogs beretningen fra Kommissionen om garantier opfrt i det almindelige budget er en meget god beretning , som kommer detaljeret ind p situationen i de lande , der er ydet ln til .
Derfor kan vi i og for sig kun have lovord tilovers for denne beretning .
Den rejser dog sprgsml med hensyn til garantifondsreformen . Garantifondsordningen indebrer nemlig en rkke store risici .
Isr konomisk svage eller politisk ustabile lande har svrt ved at tilbagebetale deres ln .
Det lgger p sigt et stort pres p Unionens budget .
Af den grund sknner PPE det ndvendigt , at der kreeres nye rammebetingelser med hensyn til garantifonden .
Disse rammebetingelser br indeholde en rkke aspekter .
For det frste br der ske en kraftig forbedring af samarbejdet med Kommissionen og information af Parlamentet ved tildeling af finansiel sttte .
For det andet anvendes stadig det efter min mening forkerte retsgrundlag 235 ved tildeling af finansiel sttte til tredjelande .
Dette burde erstattes , idet budgetmyndigheden br have medbestemmelsesret i et sdant vigtigt sprgsml , hvilket faktisk ikke er tilfldet nu .
<P>
Endelig br budgetmyndighedens rolle genvurderes .
Europa-Parlamentet m ikke for alvor holdes uden for beslutningsprocessen .
Nu , hvor Europa-Parlamentet har for lidt at skulle have sagt om garantirisikoen for budgettet , er dette en uacceptabel og ogs , finansielt set , meget risikofyldt situation .
<P>
Derfor vil PPE anmode Kommissionen om at kreere nye rammebetingelser til garantifonden .
Det ville vre optimalt , om denne beretning kunne forelgges Parlamentet inden 1997 , idet alle ln til tredjelande i 1997 som bekendt vil blive sidestillet .
Det er et meget godt tidspunkt til at fjerne alle fejl , systemet er behftet med , sledes at vi fr et rigtig godt system , selvom man m indrmme , at det takket vre blandt andre hr . Tomlinsons anstrengelser alligevel er forbedret lidt i forhold til tidligere .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet opfordrer til flere kreditaktiviteter .
Det er godt og rigtigt .
Men det , det ikke gr , er i tilstrkkelig grad at interessere sig for sikkerheden .
Med forventede misligholdelser p adskillige millioner ECU i de kommende r er Rdets forslag om at nedstte indbetalingssatserne til garantifonden uansvarlig i budgetpolitisk henseende .
<P>
Det eneste rigtige svar ville vre en revision af de finansielle overslag .
Men da dette benbart ikke er muligt , vil Rdet skulle st til ansvar for , hvis garantirisikoen i de kommende r stiger p EU-budgettets bekostning og der dermed opstr uberegnelige risici for finansieringen af EU ' s interne og eksterne politik .
<P>
Alene af denne grund er en strre gennemsigtighed srdeles pkrvet i forbindelse med lngivning svel som misligholdelser .
Det , som skatteyderen skal bde for , m ikke gre krav p hemmeligholdelse .
Derudover sttter jeg opfordringen til Kommissionen om at foretage en mere fleksibel vurdering af garantifonden , som i hjere grad koncentrerer sig om de konkrete risici i forbindelse med de ydede kreditter .
Jeg har selv brugt to dage p fuldt ud at forst de komplicerede mekanismer , som John Tomlinson gr rede for i sin betnkning , og begribe , hvad det drejer sig om .
<P>
Jeg mener , at det fremgr klart af Tomlinson-betnkningen , at der ikke kun er tale om et teknisk problem , men derimod om en virkelig trussel mod EU-budgettet , hvis der ikke nu klart foretages ndringer .
Jeg anmoder derfor Kommissionen og Rdet om at forelgge forslag for Parlamentet i denne henseende .
Vi har gjort det ndvendige med hr . Tomlinsons betnkning , som vi sttter .
<SPEAKER ID=201 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr . Tomlinson , for det fremragende arbejde , han har fremlagt for os , og for de synspunkter , han har givet udtryk , og som Kommissionen i det store og hele kan g ind for .
<P>
Formlet med den halvrlige beretning om garantier er at informere budgetmyndigheden om udviklingen med hensyn til lngivningen og ydelse af garantier for ln , som pvirker EU- budgettet .
<P>
Beretningen fremstiller udviklingen i de tilknyttede risici r for r frem til r 2002 p grundlag af de aktiviteter , som Kommissionen har besluttet eller foreslet . Hvad angr den overensstemmelse mellem garantifondsordningen og lngivningen uden for Unionen , som hr .
Tomlinson henviser til , vil jeg gerne gre opmrksom p , at garantifondsordningen og garantireserven , som hr . Tomlinson ogs selv sagde , blev oprettet efter anbefaling af Europa-Parlamentet for at indfre strre disciplin i lngivningspolitikken internt i EU .
Derfor er det en positiv kendsgerning , som jeg tror , vi alle kan og br glde os over , at denne disciplin opretholdes under ordningens funktion .
<P>
I vrigt har erfaringen vist , at denne ordning indtil nu har bidraget til at forene budgetdisciplinen med opretholdelsen af et lnebelb af strrelsesordenen 2 , 3 mia ecu om ret .
<P>
Imidlertid har Kommissionen konstateret , at denne ordning ikke vil muliggre gennemfrelsen af en mere ambitis lnepolitik i overensstemmelse med retningslinjerne fra De Europiske Rd i Cannes og Madrid og heller ikke vil muliggre en genoptagelse af den makrokonomiske bistand .
Derfor informerede Kommissionen i juli 1995 den ansvarlige budgetmyndighed i en srlig meddelelse , der anfrer , at den halvrlige beretning om garantier ikke er det mest velegnede middel til at evaluere systemets funktion og fremstte nye forslag .
<P>
Desuden undersgte Kommissionen sammen med Den Europiske Investeringsbank muligheden af at ndre de gldende detaljer for ydelsen af garanti fra EU-budgettet for ln ydet af EIB til tredjelande .
<P>
I september 1995 forelagde vi en beretning for Rdet , med en kopi sendt til formanden og ordfreren for Budgetudvalget , hvori vi foreslr at snke den samlede dkningsgrad for sikkerhedsstillelse til 75 % for EIB-ln til tredjelande .
For nylig udgav Kommissionen , efter aftale med Den Europiske Investeringsbank , en ny beretning med nye forslag til ndringer .
Denne beretning konkluderer , at en snkning af den samlede dkningsgrad for sikkerhedsstillelse til 50 % harmonerer med opretholdelsen af den hje kreditvrdighed , som EIB har haft indtil nu .
<P>
I vrigt er det Kommissionens og Den Europiske Investeringsbanks opfattelse , at risikoen kan fordeles mellem EU og EIB inden for en bestemt gruppe programmer .
I s fald vil fordelingen betyde , at EU-budgettet fritages for det , vi kalder  handelsmssig risiko  .
Kommissionens forslag vil indirekte fre til , at den budgetdisciplin , som garantifondsordningen krver , kan forenes med en mrkbar forhjelse af det samlede lnebelb i overensstemmelse med nden i konklusionerne fra De Europiske Rd i Cannes og Madrid .
<P>
Kommissionen vil tage de synspunkter alvorligt i betragtning , som Europa-Parlamentet giver udtryk for , og selv kan jeg love , at Kommissionen vil holde formanden og ordfreren for Budgetudvalget underrettet om sagens udvikling inden for rammerne af de muligheder , den fleksibilitet og den tillid , der kendetegner forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=202 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg takker kommissr Papoutsis for hans svar .
Blot for den historiske prcisions skyld til Parlamentets protokol : jeg erkender , at kommissrer er ndt til at indhente rd i disse sprgsml , men nr han siger , at dette var  i overensstemmelse med et forslag fra Europa-Parlamentet  , br tekstens ophavsmand have at vide , at det ikke er helt prcist .
<P>
Forslaget om en garantifond var et vedvarende krav fra Europa-Parlamentets side .
Det blev fulgt .
Desvrre blev rdet ikke fulgt med hensyn til den sats , som vi sagde , at fonden skulle forhjes til , og det er derfor , vi har de finansielle vanskeligheder , som min betnkning henviser til .
Men jeg er kommissren taknemlig for resten af hans svar .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Tilnrmelse af skatter og afgifter
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0253 / 96 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens rapport til Rdet og Europa-Parlamentet om de punktafgiftssatser , der er fastsat i Rdets direktiv 92 / 79 / EF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnrmelse af cigaretafgifterne , Rdets direktiv 92 / 80 / EF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnrmelse af afgifterne p andre former for forarbejdet tobak end cigaretter , Rdets direktiv 92 / 84 / EF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnrmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt Rdets direktiv 92 / 82 / EF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnrmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier ( KOM ( 95 ) 0285 - C40430 / 95 ) .
<SPEAKER ID=205 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning om tilnrmelse af punktafgiftssatserne i Den Europiske Union bestr af tre dele .
Som formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik forelgger jeg den samlede betnkning .
Fru Karla Peijs udarbejdede afsnittet om beskatning af cigaretter og forarbejdet tobak , hr . Miller afsnittet om alkohol , og punktafgifterne p mineralolier varetages af hr .
Cox .
<P>
For en tilnrmelse af punktafgiftssatserne p de nvnte omrder i Den Europiske Union er det et afgrende kriterium : alvorlige fordrejninger af eller hindringer for varebevgelserne i Fllesskabet .
En manglende harmonisering betyder en fordrejning af konkurrencen og afskrmning af markeder .
Frstnvnte frer til protektionisme og hindrer de frie varebevgelser .
Sidstnvnte frer til prisdiskrimination mellem markederne og negerer princippet om det ene marked for en vare .
Men harmonisering er ikke - det vil jeg gerne understrege - nogen vrdi i sig selv .
Det drejer sig ikke om overalt i Europa at skabe kunstigt lige betingelser .
Tit er dette ikke ndvendigt eller endog skadeligt .
Det europiske marked lever tvrtimod af konkurrencen mellem systemerne .
Vort ml skal derfor ikke vre en absolut tilpasning , men en tilnrmelse af punktafgiftssatserne .
Denne skal dog vre tilstrkkelig til at eliminere de nuvrende fordrejninger .
<P>
Vi tilstrber , at forskellene mellem punktafgiftssatserne i de forskellige medlemslande i det mindste ikke bliver strre .
Sprgsmlet om en harmonisering af punktafgifterne har imidlertid en kulturel dimension .
Jeg anser det for at vre helt afgrende , at der tages tilstrkkeligt hensyn til den kulturelle mangfoldighed i Den Europiske Union .
Det spiller en vigtig rolle netop i forbindelse med punktafgifterne p alkohol .
I nogle medlemslande har f.eks. forbruget af vin en srlig betydning .
I andre er det derimod l , som i Bayern , eller whisky , som i Skotland .
Smag , skik og brug , livsstil og social adfrd som en del af kulturen i et land skal og m ikke pvirkes af en afgiftsharmonisering .
<P>
Hvad det betyder , vil jeg gerne belyse ud fra et eksempel , mske ogs ud fra en kritik af eksisterende opfattelser : Der er jo den almindelig udbredte opfattelse , at alkoholholdige drikkevarer konkurrerer meget direkte med hinanden .
Jeg har altid betvivlet det og engang drftet det med en skotsk kollega .
Jeg sagde til ham , at han kunne da med den allerbedste vilje ikke sige , at whisky og vin konkurrerer direkte med hinanden , for nr vi sammen spiser til middag eller aften , s drikker vi jo vin , vi vil jo ikke drikke whisky til maden !
Dertil svarede han :  I Skotland gr vi det hver dag .
 P baggrund heraf ser man , hvor forskellige vanerne er .
Disse forskellige vaner giver sig s ogs udslag i en forskellig beskatning , og hvis vi nu ville forsge at ensrette det hele i Det Europiske Fllesskab , ville vi ganske givet beg en alvor fejl .
<P>
Der er en rkke andre aspekter , der gr sig gldende i forbindelse med denne betnkning : Sledes har de produkter , som det her drejer sig om , ogs skadelige virkninger .
Deriblandt hrer f.eks. nikotinafhngighed , miljforurening som flge af mineralolier eller alkoholisme .
Med punktafgiftssatserne ves der indflydelse herp .
<P>
Et andet vigtigt punkt er punktafgifternes betydning som indtgtskilde for staten .
P grund af den korte tid kan jeg ikke komme yderligere ind p dette .
Men De vil sikkert hre det vsentlige i denne forbindelse fra mine medordfrere .
Efter min opfattelse kan en harmonisering af punktafgiftssatserne kun vre vellykket , hvis der ogs foretages en harmonisering af afgiftssatsernes struktur .
Dette skal ledsages af yderligere foranstaltninger til forbedring af samarbejdet mellem myndighederne i EU-medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg er helt p det rene med , at sprgsmlet om punktafgifter gennem rene har delt Parlamentet , ikke i politisk henseende , men i geografisk henseende .
Debatten er foreget mellem de vinproducerende regioner og de ikke-vinproducerende regioner .
<P>
Da jeg ptog mig at udarbejde denne betnkning , forsgte jeg at undg de gamle argumenter og at tage fat p sprgsmlet ud fra et andet perspektiv .
Jeg mener ikke , at punktafgifter udelukkende skal ses som en indtgtskilde , men ogs som et jobskabende instrument .
Men frem for alt br den altoverskyggende prioritet vre at gennemfre et retfrdigt afgiftssystem , hvor der ikke er nogen konkurrencefordrejning mellem de alkoholholdige drikkevarer .
<P>
Den Europiske Flles Akt fastsatte princippet om harmonisering af de indirekte skatter i Den Europiske Union .
Det er endnu ikke lykkedes os at n det ml , og det har medfrt en alvorlig fordrejning af samhandelen p tvrs af grnserne og en stigning i smugleri og bedrageri .
Dette problem skal undersges , og der skal tages passende skridt til at afhjlpe det .
<P>
Vi har ogs en ny trussel i horisonten .
Der findes nu i Storbritannien en sygdom , der er vrre end BSE - den hedder alkoholholdig limonade .
Den er ved at brede sig til det europiske fastland .
Disse drikkevarer er udelukkende rettet mod unge mennesker .
Man skal sledes sikre , at disse former for cocktail plgges den hjest mulige punktafgift .
<P>
I denne betnkning er der ogs bestemmelser om , at sm bryggeres og spiritusfabrikanters produkter plgges en lavere punktafgiftssats .
Dette vil forhbentlig opretholde beskftigelsen , navnlig i landdistrikterne , hvor mange af disse sm spiritusfabrikker og sm bryggerier ligger , og hvor arbejdslsheden som bekendt er hjere .
Dette vil derfor forhbentlig blive accepteret af Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre Kommissionen opmrksom p kompromisndringsforslaget , nr . 23 , som stter fokus p forskellen mellem punktafgiftssatserne p vin , l og spiritus og siger , at den ikke br gres strre .
<P>
Hvis vi accepterer , at de alkoholholdige drikkevarer konkurrerer indbyrdes - og jeg ved , at Kommissionen accepterer dette princip , da det dannede grundlag for dens argumentation over for Verdenshandelsorganisationen , da den behandlede sprgsmlet om den japanske spiritusafgift - m vi ikke tillade , at et land ensidigt forhjer punktafgiften p en enkelt drikkevare og derved gavner de vrige drikkevarer .
Dette skaldte sammenkoblingsforslag er derfor vigtigt for alle sektorer af drikkevareindustrien .
<P>
Jeg kommer nu ind p det mtlelige sprgsml om en nulsats for vin .
Grunden til vor modstand mod dette har lige fra begyndelsen vret , at betnkningen ikke skulle indeholde nogen specifikke tal .
En nulsats er et specifikt tal .
Tidspunktet for at faststte specifikke satser , specifikke tal , vil vre , nr Kommissionen udarbejder sin rapport i tilslutning til denne betnkning .
Indtil da br vi holde fast ved det ledende princip , som vi vedtog i udvalget helt i begyndelsen , og der br ikke anfres specifikke tal .
<P>
Vi kan afslutningsvis ikke behandle dette sprgsml om punktafgifter uden at komme ind p sundhedssprgsmlet .
Det ville vre uansvarligt ikke at se p alkoholforbruget i medlemsstaterne og de sociale , konomiske og sundhedsmssige omkostninger i den henseende .
Det fremhves derfor i denne betnkning , og jeg hber , at man tager det serist .
<P>
Som det allerede er nvnt , siger vi i mit land , Skotland , nr vi med et glas whisky udbringer en skl for n  Slinte mhaith  .
M jeg sige  Slinte mhaith  til Dem og skl !
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , Parlamentet har gjort sit bedste med hensyn til en rapport fra Kommissionen om punktafgifter , der mrkvrdigvis ikke indeholder et eneste konkret forslag .
Mrkeligt for en Kommission , der jo pstr at lgge stor vgt p sin initiativret .
Det har kostet Parlamentet en del sved p panden , inden det kunne forelgge denne plenarforsamling en rimelig konsistent betnkning .
Vi m konstatere , at de samme modstninger , der plager Rdet og Kommissionen p det punkt , ogs spiller Parlamentet et puds .
Jeg nvner kort modstningerne i form af de sprgsml , der er rejst .
<P>
Sprgsml t , er der fordrejninger i systemet , der ndvendiggr ndringer ?
Det er sprgsmlet , om det indre marked fungerer tilfredsstillende , behovet for harmonisering , betaling af skatter og afgifter , den skaldte kaskadeeffekt og s videre .
Hvis Kommissionen svarer  ja  til dette sprgsml , m den fremstte et klart forslag .
<P>
Sprgsml to , er der tale om en automatic trigger -effekt ?
Det er den effekt , der kan optrde , nr der sker en ndring af et af de elementer , der tilsammen udgr prisen ; nr det samlede afgiftsbelb kommer til at ligge under 57 % af salgsprisen p den mest efterspurgte prisklasse , m afgiften p de andre prisklasser sttes tilsvarende i vejret .
Det kan bevirke , at konkurrencevilkrene kunstigt bliver mere og mere skve .
<P>
Ved sprgsml tre gik blgerne hjt .
Dette var sprgsmlet vedrrende hand rolled tobacco .
Er en self-made cigaret mere usund end en almindelig cigaret ?
 Ja  , sagde hr .
Metten ,  Nej  , sagde ordfreren , s dt fik vi virkelig noget ud af .
Derfor har vi anmodet Kommissionen om at give klar besked herom p grundlag af en undersgelse , der jensynlig er sat i vrk , og om ndvendigt at trffe foranstaltninger .
<P>
Sprgsml fire omhandlede svindelproblematikken .
Kommissionens rapport undervurderer dette sprgsml p nsten utrovrdig vis .
Det mindste , man m forvente af Kommissionen , er , at den anerkender problemet og prver realistisk at vurdere dets omfang . Iflge industrien er der tale om mindst 5 % af alt salg , mindst 32 milliarder cigaretter , det vil sige 1 , 3 milliarder pakker med 25 cigaretter .
Dette skattesvig i forbindelse med punktafgifter har sledes nsten delagt hele erhvervsgrene p grund af 100 % -garantistillelsen .
Kommissionen er i gang med at udvikle en ny ordning , som kommissren mske kan sige noget om .
I vrigt nsker jeg , at Kommissionen m g en lige s fornjelig tid i mde , som vi i Parlamentet har haft med denne betnkning .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , kre kolleger , blandt alle de produkter , der er berrt af punktafgifter , har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nsket at begunstige den europiske landbrugsproduktion , og det er med tilfredshed , at jeg har kunnet konstatere , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har taget en stor del af vore konklusioner op igen .
<P>
Hvad enten der er tale om tobak , alkohol eller mineralolie , br det understreges , at punktafgifterne forvaltes i henhold til tre principper : struktur , satser og omstning .
Hvad vin og alkoholholdige drikkevarer angr , er Landbrugsudvalgets konklusioner enkle : der skal ikke ske nogen ndring i hverken  struktur  - eller  afgiftssatsdirektivet  .
Vin br fortsat have en minimumssats p nul og beskattes p grundlag af volumen .
Visse kolleger kunne ganske vist have nsket sig en beskatning p grundlag af alkoholgrad og en positiv punktafgift p vin .
Personligt er jeg imod dette .
For at betragte vin som en anden industridrik er rent faktisk at miskende denne produktions sregenhed .
Vin er et landbrugsprodukt , der frembringes en gang om ret .
<P>
Den eneste nvnevrdige ndring , der er blevet foretaget af Kommissionen , vedrrer  omstningsdirektivet  .
Det administrative system , der er i brug nu , er alt for tungt og bekosteligt for vinavlerne , de regionale kooperativer og de lokale forhandlere .
Det er her , man finder den egentlige hmsko for gennemfrelsen af enhedsmarkedet .
Det er ndvendigt , at Kommissionen snarest foreslr en ndring til dette  omstningsdirektiv  , for det er utilstedeligt , at det skal vre obligatorisk , at salg skal foreg via en godkendt reprsentant , for at denne skal kunne opkrve en skat p nul ECU .
<P>
Hvad tobakken angr , har Landbrugsudvalget nsket en vis fiskal pause , men det modstter sig isr enhver ndring af den mde , hvorp man beregner punktafgifterne .
Og nr man lser visse ndringsforslag , m man faktisk konstatere , at der er nogen , der nsker at begunstige de virksomheder , der importerer lys tobak .
Men hvis produktionen af europisk tobak ophrer , vil det fre til , at de mindst begunstigede landomrder i meget hj grad vil blive lagt de .
<P>
Hvad mineralolien angr , har vort udvalg nsket , at man begunstigede anvendelsen af biobrndstof og dette af to grunde : anvendelsen af landbrugsjord og miljet og luftkvaliteten .
For jeblikket overvejer mange kvgavlere at omlgge deres grsningsarealer til produktion af korn og andre afgrder .
Den Europiske Unions og visse medlemsstaters , herunder Frankrigs , SCOP ( areal beplantet med korn , olie- og proteinrige planter ) risikerer at blive overskredet meget voldsomt .
Lsningen med biobrndstof er sledes tnkelig for at n frem til en beherskelse af den europiske produktion af agerafgrder .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg er medordfrer for betnkningen om punktafgifter p mineralolier .
P dette omrde finder jeg det vrd at understrege , at punktafgiften p mineralolier er et kendt og afprvet instrument i alle vore skattesystemer .
Den har formentlig en bedre chance for at opn succes i forbindelse med de bredere politiske sprgsml , f.eks. med hensyn til transport- , milj- eller konomisk politik , end det er tilfldet med f.eks. CO2 -afgiften , som det ikke rigtig er lykkedes at sl igennem og skabe den forndne konsensus .
<P>
Parlamentet er i betnkningens nuvrende form , hvis den ikke ndres , rede til at overveje vsentlige forhjelser af afgifterne p motorbrndstof , navnlig af miljhensyn , og mener , at der i et sdant afgiftssystem aldrig br vre en lavere afgiftssats p et brndstof , der er mere forurenende .
Vi opfordrer til , at der faststtes et samlet beregningsgrundlag for afgifter p mineralolier , og hvis der er undtagelser ssom flybrndstof , kerosen eller naturgas , skal Kommissionen give en begrundelse for disse og redegre for konsekvenserne deraf for det indre markeds funktion .
En frygt , som vi giver udtryk for : Hvis disse afgifter stiger , og de i henhold til hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse skal vre et middel til at finansiere en nedbringelse af de direkte skatter p arbejde , hvordan skaber vi s denne indbyrdes forbindelse ?
Hvordan agter Kommissionen mon at forsge at f Rdet , med dets privilegier i henhold til artikel 99 , til at gre det og ikke blot opkrve flere afgifter og tilsidestte beskatningen af arbejdskraften ?
<P>
Vedrrende tobak vil jeg gerne sttte kompromisndringsforslag nr . 20 om behovet for at se nrmere p problemet med  selvudlsning  .
Vedrrende alkohol vil jeg gerne sttte kompromisndringsforslag nr . 23 , det skaldte sammenkoblingsforslag , som hr .
Miller redegjorde for , med henblik p at sikre , at fordrejningen ikke bliver strre . Min kollega og ven , udvalgets formand , vil jeg gerne advare imod , at hvis han er ude til middag sammen med skotter , skal han ikke tage p deres fortllinger om at drikke whisky i stedet for vin alt for serist .
Men han var mske selv offer for lidt for mange glas nulbeskattet vin !
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , alkohol er en del af vor sociale kultur .
Den spiller en rolle i gastronomien og i menneskeligt samvr .
Men den har betydelige negative virkninger p den almene sundhedstilstand og ulykkes- og voldshyppigheden , og den medfrer store samfundsmssige omkostninger .
Dette er baggrunden for , at Verdenssundhedsorganisationen har etableret et program for nedbringelse af alkoholforbruget i Europa .
Det er de europiske sundhedsministre , der str bag dette program .
Derfor er det underligt , at betnkningen angriber hje alkoholafgifter .
<P>
Sverige frer en restriktiv alkoholpolitik med bl.a. hje afgifter p navnlig spiritus .
Sverige har derfor det laveste alkoholforbrug per capita i hele Unionen .
Der drikkes mindre , nr spirituspriserne er hje .
<P>
Nu hvdes det imidlertid , at hje afgifter fordrejer markedet .
Men det er ikke rigtigt .
Beskatningen er lige s hj p svensk som p importeret spiritus , og al vin fra medlemsstaterne importeres p de samme betingelser .
Man fordrejer ikke markedet , fordi man drikker mindre alkohol .
<P>
Desuden fremsttes der flere fejlagtige pstande i betnkningen .
Det hvdes eksempelvis , at der er forsket for lidt i alkohol i medlemslandene .
Men kun f omrder her i verden er s gennemforskede som relationen menneske-alkohol .
Verdenssundhedsorganisationens rapport  Alcohol Policy and the Public Good  bygger eksempelvis p over 700 videnskabelige undersgelser .
Rapporten modbeviser i vrigt flere myter om alkohol .
Det er sledes ikke rigtigt , at vin erstatter spiritus .
Frankrig , Tyskland og Spanien har et meget hjt vinforbrug per capita , men ogs et betydeligt hjere forbrug af spiritus end Sverige og en lige s hj frekvens af alkoholrelaterede sygdomme .
<P>
Angrebene p de nordiske alkoholafgifter har efter min mening en meget kynisk baggrund .
Alkoholforbruget er siden 1980 faldet betydeligt i bl.a. Frankrig , Tyskland , Spanien og Italien .
Bevidstheden om farerne i forbindelse med alkohol og om sundhedsproblemer og , naturligvis , trafiksikkerhed har medvirket til dette mindskede forbrug .
Alkoholproducenterne vil imidlertid utvivlsomt kunne ge afstningen i de lande , hvor forbruget endnu er lavt .
Lavere alkoholafgifter kan da fre til , at der drikkes mere , og at afstningen ges .
<P>
Sverige er for sin part ikke villig til at opgive sin alkoholpolitik .
Desuden er der jo tale om et skattesprgsml , som krver enighed i Rdet .
Vi svenskere mener selvflgelig , at hvert land m finde frem til den specielle hensigtsmssige kombination af oplysning , socialpolitik og eventuelt beskatning , der passer til dets forhold .
Hvert land m have sin model .
Vi forsger ikke at eksportere den svenske model , men alle m forst , at p alkoholomrdet m sundhed og sikkerhed g forud for markedsinteresser .
Ogs dette Parlament , hr. formand , br handle i Verdenssundhedsorganisationens nd .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det har vret meget spndende at deltage i udvalgsarbejdet , da det ud fra en konomisk-politisk synsvinkel og p mange andre punkter drejer sig om en virkelig betydningsfuld sag .
Jeg hber , at Kommissionen nste r vil komme med et mere detaljeret forslag til , hvordan punktafgifterne skal ndres .
<P>
De Grnne tilslutter sig fuldt ud , at punktafgifter kan bruges til at opfylde sdanne mere vidtrkkende mlstninger , ssom fremme af folkesundheden og miljbeskyttelsen .
Vi mener f.eks. , at med hensyn til mineralolier er miljet en velegnet mlstning , ligesom sundhed selvflgelig er det i forbindelse med alkohol og tobak .
<P>
Vores formand , hr. von Wogau talte for et jeblik siden meget varmt om forskellige kulturer og alkoholtraditioner .
Jeg kan ogs godt sige , at jeg nogle gange har nydt de vine , som vores formand har haft med her i Parlamentet fra hans hjemegn , og jeg indrmmer , at jeg kan lide vin .
<P>
Alligevel mener jeg , at der ikke er objektive argumenter for , at en alkoholtype helt fritages for punkafgift .
De Grnne s meget gerne , at alkoholholdige drikke bliver beskattet ud fra deres alkolholindhold .
Det vil vre et ganske fortrinligt princip i det indre marked .
<P>
Med hensyn til tobak er der en mrkelig undtagelse , som fru Peijs omtalte , at rulletobak punktafgiftsmssigt favoriseres .
Der er heller ikke nogen argumenter for dette , og vi har ogs stillet ndringsforslag om dette .
<P>
Blandt mineralolierne er der s flybenzinen , kerosen .
Hvorfor skal den fritages for punktafgift ?
Det er der virkelig ikke noget argument for .
Og endelig , hr. formand , da vi forsger at opfylde konvergenskriterierne , br staterne da ikke kunne f skatteindtgter et eller andet sted fra ?
Jeg synes , at punktafgifter ogs er et srdeles velegnet instrument til at opretholde ligevgten p statsbudgettet .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg taler ikke p min gruppes vegne , da min gruppe er delt p samme mde , som hr . Miller nvnte , nemlig mellem whisky og vin .
Der vil sledes senere vre en anden , der taler om vin .
<P>
Udvalgets resultater var ikke srlig entydige .
Det var en rkke kontroversielle afstemninger med undertiden kun et par stemmer til forskel og derp en beskyldning for , at afstemningsproceduren ikke var korrekt , og en anmodning om en ny afstemning .
Udvalget var sledes ogs delt .
Jeg vil kun tale om situationen for whisky .
Jeg reprsenterer det skotske hjland og erne og har et kolossalt ansvar med hensyn til at reprsentere strsteparten af skotsk whisky i verden , selv om andre ogs reprsenterer valgkredse , hvor der produceres whisky .
<P>
I mine 20 r i Parlamentet har jeg gang p gang oplevet , at whisky er blevet uretfrdigt behandlet , frste gang var det absurde forslag fra en tidligere Kommission om , at der p whiskyetiketterne skulle anfres brugsanvisninger og sidste anvendelsesdato .
Den syntes ikke at erkende , at whisky kun bliver bedre og bedre .
S var der det nylige problem med oplagringsomkostninger .
Whisky skulle have betegnelsen farligt kemikalie .
Vi modererede dette en smule , da lagrene sdvanligvis ligger ude p markerne og bevogtes som Fort Knox .
Men dette seneste eksempel er den mest uretfrdige behandling .
Vin har som sagt privilegiet i form af en nulsats , og andre former for alkohol beskattes med forskellige satser .
<P>
Hr. von Wogau synes at mene , at der ikke er nogen konkurrence .
Jeg ved ikke , hvor meget der drikkes i Skotland , men jeg kan forsikre ham om , at hvis han ikke fokuserede s meget p , hvad der drikkes under middagen , men hvad der drikkes efter middagen , er der absolut konkurrence mellem whisky og vin .
Jeg mener , at der er en prisbestemt skattefordrejet konkurrence mellem de forskellige kategorier af drikkevarer , og en nulsats er ensbetydende med en fordrejet konkurrence .
Den eneste retfrdige mde er at beregne afgiftssatserne for alkoholholdige drikkevarer p grundlag af deres alkoholindhold .
Det er det , Kommissionen i sin tid mente .
Den havde i sin tid en original indstilling til harmonisering , og den er get vk fra den .
Jeg m ogs sige , at stederne med whiskyfabrikker i mit omrder er steder , hvor der ikke er nogen alternative job , og hvor afsidesliggende dale og er er fuldstndig konomisk afhngige af denne industri .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , kre kolleger , fremfor alt vil jeg takke ordfreren for hans arbejde , men jeg vil ogs takke min kollega , Philippe Martin , for hans udtalelse for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Punktafgifter er skatter , der sigter p at gennemfre nogle politiske ml .
Der er nogle iblandt os , der nsker stigninger eller fald i punktafgiftssatserne for at hjlpe denne eller hin kategori konomiske aktrer .
Som medlem af Landbrugsudvalget nsker jeg personligt ikke at tage parti for at begunstige denne eller hin virksomhed , men jeg nsker at forsvare hele det europiske landbrug .
<P>
Hvad angr punktafgifterne i tobaks- og cigaretsektoren , er jeg personligt for at bevare status quo , og jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at visse europiske landbrugsregioner er afhngige af tobaksproduktionen .
Vi m under ingen omstndigheder begunstige importrer og industrier , der forarbejder importeret lys tobak p bekostning af de europiske producenter af mrk tobak .
<P>
Hvad angr punktafgifterne p vin , alkohol og alkoholholdige drikkevarer , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at vin er et landbrugsprodukt og ikke et industriprodukt , og at vi derfor m bevare princippet med en afgiftssats p nul svel som princippet om beskatning p grundlag af volumen og ikke p grundlag af alkoholgrad , som visse l- og whiskyproducentlobbyer nskede .
<P>
Hvad mineralolien angr , har Landbrugsudvalget enstemmigt vedtaget flgende tekst , og jeg citerer :  P baggrund af den kologiske betydning og den udnyttelse af landbrugsjord , der er forbundet med fremstillingen af biobrndstoffer , anmoder Udvalget Kommissionen om at overveje indfrelsen af et afgiftsniveau , der kan anspore til anvendelse af sdanne brndstoffer  .
P et tidspunkt , hvor man taler om at nedstte landbrugssttten , hvor visse landmnd og i srdeleshed kvgavlerne nsker at omlgge grsningsarealerne som flge af den aktuelle afmatning i kvgproduktionen , og hvor vi risikerer en overskridelse af det europiske SCOP ( areal beplantet med korn , olie- og proteinrige planter ) , er det ndvendigt at fremme anvendelsen af biobrndstoffer , der omfatter landbrugsprodukter .
I Frankrig sknner man for eksempel i dag , at vi som flge af den katastrofale oksekdssituation vil kunne opn en overskridelse af SCOP p 300.000 hektar .
<P>
Som konklusion vil jeg , kre kolleger , bede Dem om gennem Deres stemme at n frem til en indirekte beskatning , der begunstiger hele det europiske landbrug .
Vore internationale aftaler gr det muligt , og vi br sledes have den politiske vilje til at gre det .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Denne betnkning er Parlamentets chance for at udtrykke sine synspunkter p omrdet harmonisering af afgifterne uden at skulle komme ind p detaljerne i de forskellige satser .
Jeg m konstatere , at vi ikke har udnyttet denne mulighed optimalt .
De vigtigste funktioner , afgifterne har , nemlig at opkrve skat og at styre adfrd , behandles kun i begrnset omfang .
Det er en skam .
Jeg holder mig til det frste .
Sprgsmlet er nu , om afgifter er et godt potentielt instrument til at fremskaffe en merindtgt , der stter regeringerne i stand til at snke skatterne p arbejde .
Det fremgik jo klart af meddelelsen fra Kommissionen til det uformelle KOFIN-rd i Verona , at beskatningen af arbejde i lbet af de sidste femten r er steget 20 % , medens beskatningen af kapital er dalet 10 % .
At vende denne udviklingslinie burde vre vor fornemste mlstning .
Men navnlig kapital er mobil og uhndgribelig .
Kan afgifter bidrage til at vende om p det ?
Det mener jeg , de kan .
Og punkterne 4 om harmonisering af tobakspriserne i opadgende retning , 20 b om en kraftig forhjelse af minimumspunktafgiftssatserne p motorbrndstoffer , 20 c om internalisering af de eksterne omkostninger og 20 f om et samlet beregningsgrundlag for afgifter p mineralolier og konkurrerende produkter peger klart i den rigtige retning .
En forhjelse af afgiftssatserne p alkohol , og navnlig indfrelse af en mindstesats p vin synes i dette Parlament at vre tabubelagt .
<P>
Jeg kan forst p mine sydlige kolleger , at nydelse af vin er et primrt livsbehov , navnlig for pensionister og andre mindre velhavende dele af befolkningen , som ved indfrelsen af mindstesatsen vil blive bragt til tiggerstaven .
Det forekommer mig , der kommer fra Nederlandene , hvor selv mineralvand er belagt med afgifter , nu at vre en smule utrovrdigt .
En anden ting , jeg ikke bryder mig om , er , at denne betnkning brer spor af specifikke lobby-aktiviteter .
Ud over punktet vedrrende nulsatsen for vin vil jeg blot nvne forslagene til fordel for afgiftsnedsttelser p rulletobak , sm spiritusfabrikanters og bryggeres produkter og biobrndstoffer .
Hvis vi nsker at fremme brugen af visse produkter ved hjlp af en lavere beskatning , kan jeg godt nvne mere nyttige og mere sympatiske produkter .
Denne slags gaver til specifikke lobbyer ger ikke ligefrem vort Parlaments trovrdighed .
<P>
Endelig m jeg desvrre sige , at nrvrende betnkning indeholder absurditeter , sledes der , hvor man anbefaler de sm lokale producenters og kooperativers direkte fjernsalg , hvilket jo klart m vre den oplagte metode for at f gennemfrt harmonisering p det nederste niveau i Unionen .
Det bedste , vi alts kan gre i morgen , er sammen med min gruppe at stemme imod store dele af denne betnkning .
For mit vedkommende kunne vi i denne betnkning njes med punkterne vedrrende harmoniseringen i opadgende retning og det bredere beregningsgrundlag .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , til dem , der har fulgt med i punktafgiftssagaen i dette Parlament , vil jeg sige , at vi endelig er ved at n frem til en lykkelig slutning .
Vi oplevede slutningen af 80erne , hvor hr . Patterson , der ikke mere sidder i dette Parlament , forklarede os , at vi skulle beskatte p grundlag af alkoholgrad .
<P>
Alle kender udgangspositionen : en beskatning p 18 FF pr. liter vin i Storbritannien eller i Irland , omkring 15 FF i Danmark , nul FF i de fleste Middelhavslande og s lidt som 22 centimer pr. liter vin i Frankrig , hvilket blot er en omstningsafgift .
Med andre ord , hr. formand , De er portugiser , og jeg er til trods for mit navn , Martinez , fransk - var punktafgifterne i alle producentlandene og i hovedparten af konsumentlandene nul .
Men det var uden at have taget hjde for det , som man meget vel kan kalde Europa-Kommissionens neurose , ensretningsneurosen .
Europa-Kommissionen mener ikke , at der kan vre noget flles marked uden en flles beskatning !
Men det er tilstrkkeligt at passere en bro fra New York til New Jersey for at se , at beskatningen ikke er den samme , og dog er der et amerikansk marked .
<P>
Hvis De havde villet harmonisere af hensyn til det flles marked , burde De vre begyndt med de skatter eller opkrvninger , der medfrer de strste forvridninger .
Hvis man absolut skulle harmonisere momsen - 600 milliarder FF for mit lands vedkommende - eller hvis det var ndvendigt at harmonisere punktafgifterne , der er af forsvindende betydning for mit lands vedkommende , burde man s meget desto mere frst harmonisere socialbidragene , der i mit land belber sig til 1.400 milliarder FF eller dobbelt s meget som momsen , som det forekom Dem absolut ndvendigt at harmonisere .
Men nej !
Socialbidragene , det er noget godt - fra et socialistisk synspunkt , for neurosen er benbart dr . Momsen er en indirekte skat , det er noget grimt , og hvis det er grimt , m det nedsttes , hvorimod socialbidragene er direkte opkrvninger , s det er noget godt , og hvis det er godt , br det flgelig ikke nedsttes .
De har bogstaveligt talt selv rodet Dem ind i det , og De m hvad punktafgifterne for vin angr erindre , at det er ministerrdet , der har kunnet bde p slaget , eftersom De lagde ud med 65 centimer pr. liter vin .
Ministerrdet endte i sin store visdom - vi havde p det tidspunkt en premierminister , hr . Brgovoy , der dde af sorg over det - med at acceptere nulsatsen .
<P>
Jeg vil gerne i de f sekunder , jeg har tilbage , f Dem til at forst det , som De har s svrt ved at forst . De kan for en gangs skyld gre hele Europa en tjeneste : ved at skride til den ndvendige skattemssige reform , navnlig med hensyn til arbejdslsheden , og der er ikke tale om momsen , der er ikke tale om punktafgifterne .
Tillad dette kontinent at have en meget lav direkte skat , eller slet ikke at have nogen !
Se p Baskerlandet .
Nr det spanske Baskerland nedstter sine skatter , frer det til flytninger i Spanien mod Bilbao . Hvis De havde den visdom at befri kontinentet for indkomstskatten , ville De gre en tjeneste , der ville gre det muligt for Dem ogs at fjerne arbejdslsheden .
<P>


Jeg hber , at De vil blive helbredt for Deres ensartningsneurose .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg er naturligvis ikke enig med hr . Martinez i , at vi nu ikke lngere br opkrve direkte skatter , men det er hans problem i Frankrig .
For mig at se er der for jeblikket ikke behov for at gre noget med hensyn til tilnrmelsen af punktafgifterne p tobak , alkohol og mineralolier .
Den pakke , der blev vedtaget vedrrende en harmonisering af punktafgifterne i Luxembourg i 1992 , for at det indre marked kunne gennemfres den 1. januar 1993 , trnger ikke til at blive ndret , da det indre marked jo slet ikke fungerer s drligt , hvilket i vrigt ogs er blevet bekrftet i ekspertrapporter .
<P>
I Parlamentet er der naturligvis gang p gang nogen , som mener , at de kan fre sundhedspolitik med overdrevne punktafgifter , navnlig i forbindelse med tobaks- og alkoholforbruget .
Tobaksvarer fremstilles af landbrugsproduktet tobaksplante .
Inden for landbruget og inden for industrien er titusinder arbejdspladser afhngige af denne produktion .
Man kan ikke acceptere tobaksdyrkningen og som led i den flles landbrugspolitik endog give den en markedsordning , som koster mange penge , og s i skattemssig henseende straffe de tobaksvarer , der fremstilles deraf , og navnlig medvirke til , at de tobaksvarer , der fremstilles af europisk rtobak i de f mellemstore virksomheder , som endnu ikke er blevet opslugt af de multinationale selskaber , udsttes for konkurrence fra de multinationale selskaber fra tredjelande , en konkurrence , som de ikke kan klare sig i .
<P>
I vrigt giver smugleriet med cigaretter af de stor multinationale selskabers mrker os mange flere problemer , fru Peijs , end den omstndighed , at punktafgifterne endnu ikke er ensartede .
Hvem slger egentlig tobakken og de millioner cigaretter til smuglerne uden afgifter ?
Det er et yderligere sprgsml .
<P>
Hvad angr alkohol , hber jeg , at flertallet i Parlamentet flger Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og navnlig Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ikke vil rre minimumssatsen nul for vin , og dette s meget desto mere , fordi anvendelsen af de eksisterende direktiver - hverken med hensyn til strukturen eller satserne - ikke frembyder nogen problemer .
Der vil tvrtimod ganske givet vre flere problemer , hvis det gennem en nedsttelse af de meget hrde punktafgifter i Unionens nordlige medlemsstater ikke lykkes at komme dertil , at borgerne ogs der kan tillade sig et glas vin pr. mltid , hvilket ville vre godt for sundheden .
<P>
Siden Hippokrates , medicinens fader , som jo allerede erkendte , at askese og tungsind er ansvarlig for mange sygdomme , har vi vret vidende om , at vin er godt for mennesket , hvad enten vedkommende er syg eller rask , hvis den nydes med mde .
Der er faktisk et behov for at gre noget her med hensyn til en nedsttelse af de alt for hje punktafgifter i mange medlemsstater .
Dette ville vre i sundhedens interesse !
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , inden for tidsrammen p t minut kan jeg kun bede om opmrksomhed for det af vor gruppe fremsatte ndringsforslag om en gradvis , men sikker indbyrdes tilnrmelse af punktafgifterne p rulletobak og fabriksfremstillede cigaretter .
Dette blev erstattet med et kompromis-ndringsforslag , som jeg personlig synes er for svagt .
<P>
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg er overhovedet ikke enig med fru Lulling .
Det ekstraordinrt lave afgiftsniveau i srdeleshed for tobak kan ikke forsvares .
Hvis vi gr ud fra , at rulletobak og fabrikscigaretter er lige skadelige , br rulletobak beskattes p samme vis .
Rulletobaksrygerne advares jo ikke p nogen mde mod de sundhedsskader , de udsttes for , hverken i kraft af prisen eller i kraft af nogen oplysning om tjreindholdet .
Det argument , at det i srdeleshed er de mindre velhavende , der bruger rulletobak , er ikke relevant , idet deres sundhed jo er lige s meget i fare .
<P>
Endelig er det jo ikke kun rulletobakken , jeg er ude efter .
Nrvrende betnkning gav os dog ikke hjemmel til at formulere konkrete forslag om en forhjelse af afgiftssatserne for fabriksfremstillede cigaretter .
Det er mit hb , at Parlamentet ved drftelsen af Kommissionens senere konkrete forslag vil have sundhedsovervejelser snarere end nationale interesser for je .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , forhandlingen om punktafgifterne undergraves af et grundlggende hykleri .
I teorien er formlet at nedbringe rygning , alkoholforbrug og bilisme .
Men i praksis er politikere og beslutningstagere interesseret i en maksimering af provenuet , sledes at statskassen forsynes med de forndne midler .
<P>
Der er allerede blevet sagt meget om forskellene i punktafgiftssatserne medlemsstaterne imellem .
Jeg indtager det synspunkt , at harmonisering af afgiftsstrukturen br have frsteprioritet .
Medlemsstaterne br frst blive enige om principperne .
Frst derefter er der mening i at drfte konkrete satser .
<P>
Et argument , der taler for dette synspunkt , er , at cigaretproducenterne i kraft af strukturforskellene har en interesse i , at deres produkter smugles .
Det giver en get omstning og en get avance .
P en mde lgger medlemsstaterne jo selv op til svindelen .
Givetvis kan der indgs frivillige aftaler med producenterne med henblik p en udryddelse af disse foreteelser .
<P>
Borgerne er fortsat forbavsede over , at prisen p cigaretter og lignende af hensyn til sundheden sttes kraftigt i vejret ved hjlp af afgifter , medens tobaksdyrkningen samtidig modtager klkkelige subsidier .
P den mde m ideen om at bringe Europa tttere p borgerne jo ndvendigvis g op i rg .
<P>
Nr det drejer sig om afgifter p alkoholholdige drikkevarer , holder visse kolleger gldende forsvarstaler for nulsatsen p vin , idet det skulle vre et rent landbrugsprodukt .
Det skulle s vre i modstning til l , kornbrndevin og andre produkter .
Det er naturligvis ikke korrekt .
Men p det punkt er der benbart en forskel mellem demokrater og vinokrater .
<P>
Vinbndernes interesser er indlysende , men det er folkesundhedens i lige hj grad .
Jeg peger p anomalien i lufttrafikkens fritagelse for afgift p kerosen .
Dette bevirker , at mere miljvenlige alternativer halter bagud i konkurrencen .
Jeg tror , vi m gre en stor indsats for at stte en stopper for den hurtigt stigende lufttrafik .
Standsningen af denne skjulte sttte er et frste ndvendigt skridt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , vi behandler , bevger sig inden for rammerne af foranstaltningerne med henblik p gennemfrelsen af det indre marked .
Traktatens artikel 99 giver os mandat til at tilstrbe harmonisering af lovgivningen om srlige forbrugsafgifter , i det omfang en sdan harmonisering er ndvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion .
<P>
Jeg mener ogs , det er i overensstemmelse med traktatens nd og med punktafgifternes karakter , at vi tilstrber en restriktiv fortolkning og anvendelse af disse begreber .
Punktafgifterne er under alle omstndigheder en uregelmssighed inden for skattesystemet og markedets funktion .
Der er imidlertid tale om en uregelmssighed med dybe rdder .
I rhundreder har de forskellige nationers skattemyndigheder lagt srlig vgt p bestemte produkter - tidligere var det salt og tndstikker , i dag er det spiritus , benzin og tobak - for at skabe sig indtgter ved at udnytte den meget stabile eftersprgsel efter bestemte varer .
Hverken konomisk logik eller overvejelser angende skattemssig retfrdighed har nogen sinde ligget til grund for punktafgifterne .
Det eneste , der har karakteriseret dem , er en kedelig indkasserings- for ikke at sige inddrivningsmentalitet .
<P>
Ud fra dette tror jeg ikke , der kan vre tvivl om , at vi absolut ikke m benytte os af harmoniseringen af lovgivningen til at udvide punktafgifterne til nye produkter , selv om de tilsyneladende ligner de vrige .
Ved at udvide anvendelsen af en uregelmssighed opnr vi ikke harmonisering , men strre uregelmssighed .
Denne bemrkning glder bestrbelserne p at udvide afgiften p alkoholholdige drikkevarer til vin .
Vort ml er - og det er ogs alt , hvad traktaten giver os mandat til - at harmonisere de eksisterende punktafgifter , ikke at indfre nye punktafgifter p nye omrder .
<P>
Vi br ogs undlade at give efter for bestrbelserne p at harmonisere afgifterne for via beskatningen at forsge at indfre en finansiel , dvs. kunstig harmonisering af priserne .
Cigarethandelen foregr under udprget oligopolistiske forhold .
I stedet for at afspejle produktionsomkostningerne faststtes priserne ud fra en strategi med henblik p at erobre markederne og tilintetgre de sm producenter .
Frankrig og Tyskland har radikalt forskellige skattesystemer , men den samme pris p en pakke Marlboro .
Grkenland og Italien har ens skattesystemer , men de to markeder har en prisdifferentiering for Marlboro p 40 % .
Vi er ndt til at harmonisere skattesystemerne , men det er ikke vores opgave at bruge punktafgifterne til at hjlpe oligopolerne med deres forskellige manvrer , isr nr det er bevist , at indfrelsen af en minimumsskat p 57 % har frt til konvergens af skattebyrden og efter nogles opfattelse ogs konvergens af detailpriserne .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , forsgene p at opn en indbyrdes tilnrmelse af afgifterne p alkoholholdige drikkevarer bygger nsten altid p en harmoniserende opfattelse af begrebet alkoholholdige drikkevarer .
Iflge denne opfattelse ligestilles inden for termen  alkoholholdige drikkevarer  produkter som l , vodka og vin og sttter i sidste instans en ensartet behandling af disse , hvad angr straf i forbindelse med forbrug , eller hvad angr plggelse af afgifter .
<P>
Jeg kan ikke g ind for dette synspunkt .
Vin er et alkoholholdigt produkt , men et alkoholholdigt produkt i Den Europiske Union , som er af meget stor sociokonomisk betydning , bde for s vidt angr beskftigelse - med to millioner beskftigede i denne sektor - og social samhrighed , eftersom vindyrkningen og vinfremstillingen i stor udstrkning er koncentreret i bestemte omrder med alvorlige sociale problemer , og eftersom der i nrheden af disse omrder opstr aktiviteter , som p en vis mde er afhngig af denne vindyrknings- og fremstillingsaktivitet .
<P>
Derfor br vinen - ikke kun med hensyn til afgiftspolitikken - have en behandling , der er forskellig fra andre alkoholholdige drikkevarer , der er produceret i Den Europiske Union .
For vi skal ikke lade os narre : Til syvende og sidst handler det om et forskelligt kulturelt syn p produktet , hvor vi p den ene side som producentlande og i vid udstrkning som forbrugere af dette produkt betragter vinen som et landbrugs- og fdevareprodukt ofte af stor kvalitet , hvis indtagelse i moderate mngder - og jeg henviser til videnskabelige undersgelser - er godt for helbredet , og hvor de ikke-producerende lande p den anden side , som jeg tidligere har sagt , ene og alene betragter vinen som en alkoholholdig drik .
Dette betyder , at mens vi i de frstnvnte lande plgger vinen en srlig nulagtig form for afgift , anvender andre lande afgiftssatser , som gr , at prisen til forbrugerne tredobles i forhold til , hvis disse afgifter ikke blev opkrvet .
<P>
Derfor mener jeg - og jeg vil slutte nu , hr. formand - at vi br sttte denne betnkning - som jeg lyknsker ordfreren og medordfrerne med - som gr ind for at bevare nulsatsen for vin i de lande , hvor den eksisterer i jeblikket , for der er ingen opkrvnings- eller harmoniseringsmssig begrundelse for , at lande , der ikke nr op p 1 % af vinproduktionen og knap reprsenterer 10 % af forbruget i Fllesskabet , plgger en forpligtelse til at lgge afgift p vin , som vil f forbruget i producentlandene til at falde , og som vil give konomiske og sociale problemer i bestemte landbrugsomrder , hvor vinen dyrkes og fremstilles .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere den del af von Wogaus betnkning , som omtaler alkoholens og navnlig vinens positive effekt p helbredet .
Det er ganske rigtigt og medicinsk korrekt , at alkohol i sm mngder er nyttig for visse mennesker i visse situationer .
Men det er forkert at drage den slutning heraf , at man af sundhedsmssige grunde br undlade kraftigt at begrnse alkoholforbruget .
Man ved , at en stigning i det samlede alkoholforbrug vil pfre en betydelig del af befolkningen alvorlige skader .
Disse skader overstiger langt den positive sundhedseffekt , som nogle kan opleve .
Desuden er det sdan , at det ikke er alkoholen i sig selv , som virker positivt i eksempelvis vin , men de antioxidanter , der findes i al druesaft .
Vil man forbedre folkesundheden , br man sledes beskatte alkoholholdige drikke og yde tilskud til druesaft uden alkohol .
<P>
Som min kollega Svensson sagde , er det kun f stoffer , hvis medicinske virkninger er blevet studeret s grundigt som alkohol .
Konklusionerne er fuldstndig entydige .
Stiger forbruget - af enten l , vin eller spiritus - i et land , stiger antallet af skader ogs .
Der er en direkte og proportionel forbindelse mellem alkoholforbruget i et land og alkoholskaderne .
Det spiller ingen rolle , om det er vin eller spiritus , der drikkes .
Det er mngden af alkohol , der tller .
<P>
For Sveriges vedkommende har man sledes beregnet , at en 30 % nedsttelse af vore hje vin- og spiritusafgifter ville fre til , at yderligere 1.800 mennesker dde fr tiden .
Konklusionen m derfor vre , at Sverige af folkesundhedsmssige grunde skal have lov til at bevare sine hje alkoholafgifter .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg i forbindelse med diskussionen om , hvorvidt vin er et landbrugsprodukt og derfor ikke br plgges alkoholafgift , gerne pege p , at vor svenske brndevin fremstilles af kartofler , som er et landbrugsprodukt .
Trods det kunne det ikke falde os ind at klassificere brndevin som et levnedsmiddel .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , i modstning til hr . Metten mener jeg , at hr. von Wogau har forelagt en fremragende betnkning .
Den , der kender tilblivelseshistorien , ved , hr . Metten , at De jo personligt havde problemer med koordineringen af de tre betnkninger , hvorfor udvalgsformanden mtte overtage denne .
Parlamentet har desvrre ikke noget at gre med skattesprgsmlene og heller ikke noget at sige i den forbindelse .
Jo mindre vi har at sige - det er mit indtryk - jo mere strides vi om sprgsmlene om selve sagen .
Regionale og konomiske interesser dominerer her forhandlingen .
Diskussionen og de tre omrder mineralolie- , tobaks- og alkoholbeskatning passer dybest set ikke sammen , da de er s forskellige med hensyn til de regionale interesser , at de egentlig skulle behandles hver for sig .
Alkoholafgifter er absolut omstridte , men der findes et princip i Den Europiske Union : Alkoholproducentlandene har som regel lave og forbrugerlandene som regel hjere afgifter .
Hvis briterne og irerne beskatter deres whisky for hjt , er det deres problem og ikke de producentlandes problem , som ikke vil plgge afgifter p vin .
<P>
Andet princip : Der er benbart ikke en sdan sammenhng mellem alkoholafgifter og alkoholisme , at lave afgifter medfrer en hj alkoholisme og hje afgifter en lav alkoholisme .
Eksemplet fra Finland og Sverige - hje afgifter og hj alkoholisme - beviser det modsatte .
Der er sledes ingen direkte sammenhng .
<P>
Tredje princip : Vinoverskud og hjere afgifter passer ikke sammen .
Nr vi pr. r betaler 1 , 5 mia DM til at eliminere vinoverskud og nu vil begrnse forbruget , kan man frygte en forfejlet udvikling .
Det er videnskabeligt dokumenteret , at vin , der nydes med mde , iflge en langtidsundersgelse fra USA er det en halv liter pr. person pr. dag , er godt for hjerte og kredslb , dvs. positivt .
Omregnet : 250 mio voksne , som hver isr drikker en halv liter vin pr. dag , ville forbruge ca . 440 mio hl i Den Europiske Union i forhold til en produktion p 135 mio hl .
Det ville vre sundere for den enkelte , billigere for Den Europiske Union og bedre for solidaritetsfllesskabet end at overveje hjere afgifter .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , efter min mening har det punktafgiftssystem med fastsatte minimumssatser , der har vret gldende siden den 1. januar 1993 , i vidt omfang stet sin prve .
Der var et meget stort behov for ndringer , navnlig p visse omrder , og her kunne vi ganske givet ogs i dag i EuropaParlamentet som for nogle r siden anfre srdeles mange eksempler .
<P>
Det er p nuvrende tidspunkt absolut vigtigt at gre sig tanker om , hvorvidt ivrksttelsen af det indre marked nu kan ledsages af yderligere fremskridt .
I Europa-Parlamentets betnkning blev der lagt stor vgt p punktafgifternes kologiske orientering , hvilket er meget rigtigt og meget vigtigt .
P omrdet mineralolieafgift som regulerende instrument kan der sikkert gres endnu mere ; navnlig er undersgelserne af afgiftskriterierne efter min mening ikke tilstrkkelige .
Vi skal g videre her og overveje , hvorvidt afskaffelsen af skattefritagelser rent faktisk stadig m vre et tabu i dag .
Jeg tnker her isr p kerosen , der anvendes inden for luftfarten .
<P>
For det andet mener jeg , at sundheds- og miljhensynene med rette ogs spiller en rolle i forbindelse med de vrige punktafgifter .
Med hensyn til forslagene vedrrende punktafgiften p cigaretter og tobaksvarer hersker der bred enighed .
Dog skal ogs den afgiftsmssige behandling af tobak fortsat vre i overensstemmelse med retningslinjen .
I forbindelse med beskatningen af alkohol og alkoholholdige drikkevarer er der sikkert ikke grund til at ndre de nuvrende ordninger .
Jeg anser dog for at vre ndvendigt , at vi fortsat bevarer forbindelsen , hr. formand , og jeg rejser det samme krav som de tidligere talere .
Jeg mener , at de alkoholholdige limonader , de frdige cocktails ligeledes skal beskattes , fordi disse produkter netop for unge mennesker kan vre en tilgang til alkohol .
<P>
Lad mig slutte med en bemrkning : Alle anser punktafgifter for at vre bagatelafgifter .
Men i de fleste medlemsstater udgr de mere end 10 % af skatte- og afgiftsprovenuet .
Netop p dette omrde har vi s megen kollusion , s megen skattesvig , og derfor krves det af Kommissionen , at den bekmper skattesvig og tilstrber en videregende harmonisering .
I en tid med knappe budgetmidler er der ikke plads til skattesvig .
Vi har af denne grund behov for rlige rapporter fra Kommissionen , for at vi ikke kun opnr fremskridt i forbindelse med harmoniseringen , men ogs i forbindelse med gennemfrelsen af disse afgifter .
<SPEAKER ID=224 NAME="Papoutsis">
Lad mig frst og fremmest takke ordfreren , hr. von Wogau , og Parlamentet for det arbejde , der er lagt i udarbejdelsen af udtalelsen om Kommissionens revision af minimumssatserne for srlige forbrugsskatter p alkoholholdige drikkevarer , tobak og mineralolier .
Jeg vil naturligvis ogs takke de vrige ordfrere , fr . Peijs , hr .
Cox og hr .
Miller .
<P>
Som De vil huske , frte Kommissionens revision til en bred hringsproces om den fremtidige politik med hensyn til punktafgifter .
Dette gav Parlamentet mulighed for at udvide sin udtalelse til sprgsml , som ikke var omfattet i detaljer af revisionen , men som kan have srlig stor betydning for fremtiden .
<P>
Sledes opfordrede Kommissionen Parlamentet til at koncentrere sine bestrbelser om at definere generelle politiske omrder , som det mente kunne have indflydelse p den fremtidige udvikling i EU-politikken for punktafgifter .
<P>
P vegne af min kollega , hr .
Monty - som desvrre ikke kunne vre til stede under aftenens forhandling - og p Kommissionens vegne kan jeg forsikre Dem om , at vi vil tage Parlamentets udtalelse alvorligt i betragtning under gennemfrelsen af den kommende revision ; Parlamentet vil fortsat have ret til at udtale sig om denne revision og om alle tilknyttede forslag .
<P>
Jeg forstr , at forslaget om mineralolier ikke har rejst nogen alvorlige protester i Parlamentet .
Dette er opmuntrende ud fra den betragtning , at det ogs er i overensstemmelse med vor egen holdning til , hvilken retning vi br flge som led i vore forpligtelser i kofin-Rdet , hvad angr fremlggelsen af nye forslag til en generel afgiftsordning for energiprodukter .
<P>
Drftelserne om alkoholholdige drikke og ligeledes om tobak har klart vist , at vi har med et kompliceret og flsomt emne at gre .
Den afgiftsmssige behandling af disse produkter giver altid anledning til sammenstd og er ofte pvirket af forskellige geografiske kriterier i EU , som igen skaber forskellige politiske prioriteringer .
Parlamentets holdning til disse sprgsml vil naturligvis blive taget alvorligt i betragtning i vort fremtidige arbejde p de pgldende omrder , og det samme glder for de forskellige synspunkter , der er kommet til udtryk under hringerne .
<P>
Parlamentets holdning er en vigtig del af hele den hringsprocedure , der indledtes i september .
Jeg hber , De forstr , at Kommissionen ikke er i stand til at komme med flere detaljer p nuvrende tidspunkt ; men jeg kan forsikre Dem om , at Deres udtalelse , sammen med de vrige redegrelser og synspunkter , vi allerede har modtaget , vil blive taget i betragtning i vort fremtidige arbejde vedrrende punktafgifter .
<P>
Nr man ser p , hvor ndvendigt det er , at der sker fremskridt med hensyn til mineralolier , og p den kendsgerning , at der tilsyneladende er enighed om , hvordan der kan opns vsentlige fremskridt , forventer jeg en hj prioritering af vores forslag vedrrende energiprodukter .
<P>
Nr disse forslag er udarbejdet , vil Kommissionen undersge sprgsmlet vedrrende revisionen og ligeledes forslagene om alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer .
Som nvnt tidligere , vil alle beretninger og forslag blive forelagt Parlamentet til udtalelse .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Det tredje program for SMV ( 1997-2000 )
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0249 / 96 ) af Thyssen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets afgrelse om det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) i Den Europiske Union ( 1997-2000 ) ( KOM ( 96 ) 0098 - C4-0232 / 96-96 / 0087 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=227 NAME="Thyssen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis Den Europiske Union og medlemsstaterne virkelig prioriterer beskftigelsen , er det p hje tid at vise de sm og mellemstore virksomheder strre opmrksomhed .
I EMAC har vi bde haft tid og lejlighed til udfrlige drftelser .
De , som stadig er til stede her , hrer til konomiudvalgets hrde kerne , og de er sig SMV ' ernes sociokonomiske betydning bevidst og har lst forslaget til det flerrige program og forhbentlig ogs min betnkning .
Derfor anser jeg det for at vre uden mening at gennemg hele dette program en gang til fra ende til anden .
<P>
De ved , at mange kolleger og jeg selv har en positiv indstilling til SMV ' erne , og at vi i det store og hele er enige svel i analysen af SMV-sprgsmlet som i de forslag , Kommissionen forelgger os , og som er betydeligt bedre end alle deres forgngere .
Eksempelvis synes vi , det er et stort skridt fremad , at der fremover i det flerrige program vil blive henvist til den nye SMV-definition .
Jeg hber , at Kommissionen str fast og formr at overbevise alle medlemmer af Rdet om ndvendigheden af en prcis afgrnsning af programmets mlgruppe .
<P>
Da der er opstet en vis usikkerhed i visse sektorer , vil jeg sprge kommissren , om han kan bekrfte , at udvere af liberale erhverv samt SMV ' er i turistsektoren ikke er udelukket fra dette program i henseende til SMVpolitikkens horisontale aspekter .
<P>
Endvidere nsker jeg at understrege , at vi er af den mening , at den segmentering , der er til stede i beskrivelsen af mlgruppen , ogs skal findes i evalueringsrapporterne .
Kun sledes kan vi kontrollere , om alle , om ndvendigt ogs de mindste virksomheder , har gavn af programmet .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om komitologien .
Efter hvad jeg erfarer slr visse medlemsstater til lyd for , at der nedsttes et blandet udvalg for SMV ' erne og socialkonomien til sammen .
Det synes mig at vre uacceptabelt , ikke kun fordi programmet med hensyn til socialkonomien endnu ikke er get ind i sin eksperimentelle fase , men ogs fordi det er en anden verden .
Ogs hertil hrer jeg gerne Deres holdning , hr. kommissr .
<P>
Med hensyn til Euro-Info-Centrene er vi glade for at hre , at ambitionerne med hensyn til omstrukturering af netvrket alligevel ikke er s vidtgende som oprindelig bebudet , og vi slr til lyd for , at der opns en kvalitetsforbedring gennem professionalisering og ikke gennem en uhmmet udvidelse af opgaverne .
<P>
Vi kan godt lide den specifikke opmrksomhed , der bliver de kvindelige erhvervsdrivende til del i det flerrige program , men den nsker vi ogs for de medhjlpende gtefller , der stadig venter p en evaluering af et direktiv fra 1989 .
<P>
Ellers ikke andet en ros til forslaget , forudsat naturligvis at det konkretiseres i den retning , vi angiver i ndringsforslagene og , hvor det ikke kunne vre anderledes , i begrundelsen .
<P>
Afslutningsvis flgende . I formiddags er vi med rette blevet mindet om , at de europiske borgere ikke bedmmer vort arbejde p basis af programmer og smukke erklringer , men ud fra det klima , de lever i til daglig .
Planen om i strre omfang at inddrage SMV-organisationerne i politikkerne ser srdeles smuk ud , men er fuldstndig utrovrdig , s lnge Kommissionen forholder sig passiv til den lockout-politik , UNICE og fagforeningerne frer i den sociale dialog .
Skal De ikke overveje denne sag , hr. kommissr , sledes at dette udemokratiske skuespil kan f en ende ?
Et smukt program uden penge nytter heller ikke noget .
Dette programs budget skal genetableres , som Kommissionen har foreslet , og vi hrer gerne fra Kommissionen selv , hvad der ellers skal ofres .
<P>
Endelig kommer gennemfrelsen af programmet ogs til at afhnge af , at Generaldirektorat XXIII fungerer godt .
Det kan ikke lykkes uden penge , men det gr nu heller ikke uden den ndvendige stab .
P forhnd tak , hr. kommissr , for Deres svar p mine sprgsml og Deres reaktion .
<SPEAKER ID=228 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Forskningsudvalget har beskftiget sig meget intenst med arbejdsprogrammet for sm og mellemstore virksomheder og forelagt talrige forslag .
Vi fastslr i vort arbejde , at de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i f.eks. forskningsrammeprogrammet fortsat er utilfredsstillende , selv om 99 , 8 % af alle virksomheder i Europa er sm og mellemstore virksomheder , 66 % af alle ansatte arbejder i sm og mellemstore virksomheder , og de sm og mellemstore virksomheder tegner sig for 65 % af omstningen i Den Europiske Union .
Vi har derfor foreslet en fordobling af antallet af sm og mellemstore virksomheder , der deltager i forskningsrammeprogrammet i perioden indtil r 2000 , samt en nedsttelse af omkostningerne i forbindelse med ansgningerne .
Det er et srdeles vigtigt punkt , da der ingen mening er i at sge om forskningsmidler , hvis omkostningerne i forbindelse med ansgningen nsten svarer til de midler , der stilles til rdighed .
<P>
Endvidere br vi overveje , om mere end 50 % af omkostningerne til SMV kan stttes .
Det drejer sig ogs om en enkel og hurtig adgang til Den Europiske Unions databaser p forskningsomrdet , f.eks. databasen Cordis .
Ordfreren har allerede gjort opmrksom p , hvor vigtigt det er , at vi kun har en enkelt database og ikke har en masse midler til rdighed , en masse software , en masse netvrk , som i sidste instans ikke er til gavn for nogen .
Med en hensigtsmssig videreudvikling af databasen Cordis , som er tilgngelig via Internet , ville man bedst hjlpe de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne kort gre opmrksom p Forskningsudvalgets udtalelse vedrrende grnbogen om innovation .
Netop de sm og mellemstore virksomheder er den innovative drivkraft i vort samfund , og her ligger der et stort potentiale , som skal fremmes yderligere ved hjlp af dette flerrige program .
Jeg vil gerne takke ordfreren mange gang for hendes arbejde og hber , at der ogs tages hensyn til vort anliggende .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , hr. kommissrer , smt er smukt , navnlig for Europas virksomheder , navnlig hvis den store bonus for os er arbejdspladser til Europas arbejdslse .
<P>
SMV ' erne ligger lunt i svinget i EU ' s plan for arbejdslshedsbekmpelse , og derfor glder vi os meget over Kommissionens tredje flerrige program for SMV ' er .
Nr det er sagt , er den tegnebog , der finansierer dette program , temmelig tynd med sine 180 mio ECU .
Dette er s meget mere beklageligt i betragtning af Kommissionens beslutsomme forslag , som vor gode kollega fru Thyssen udtrykte sin glde over .
Hun glder sig over Kommissionens nye definition af en SMV , hvorefter trsklen p 500 nedskres drastisk til 250 .
Dette er rigtigt .
Selv inden for denne trskel skal der skelnes mellem mellemstore , sm og mikrovirksomheder .
Vi skal skrddersy politikker til de forskellige strrelser SMV ' er , hvad enten det drejer sig om skrdderen med et enkeltmandsfirma eller den strre konfektionsvirksomhed .
<P>
Det er en skam , at Handels- og Industriministeriet og den britiske arbejdsgiverorganisation CBI i Det Forenede Kongerige afviste denne fornuftig ndring i Europa .
Hele min erfaring med sm virksomheder fortller mig , at SMV ' erne fler sig trngt ud af reprsentanterne for de store virksomheder .
I denne henseende opmuntrer det mig srdeles mig , at den nederlandske praksis med trepartsmder mellem store virksomheder , SMV ' er og fagforeningerne nu ogs gennemfres i Storbritannien i form af de frste mder p forsgsbasis mellem fagforeningen GMB og de private virksomheders forum .
Smitten med samarbejde og partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter har bredt sig til Storbritannien .
<P>
Kommissionens skarpe angreb p bureaukrati , som forhindrer SMV ' er i at trnge ind p det voksende og magtfulde europiske indre marked , glder vi os meget over .
Men som ordfreren skarpsindigt ppeger , er det frem for alt de nationale regeringer , der anvender bureaukratiske metoder , og ingen steder er dette i hjere grad tilfldet end i Det Forenede Kongerige , hvor Michael Heseltines strben efter at f afbrndt alt bureaukrati er blevet til asken fra de konservative forfngeligheders gldesblus .
Hvor er det pinligt for de konservative , at Financial Times afslrer endnu et eksempel p , at britisk bureaukrati skaber problemer for investorer , som finansierer sm virksomheder .
<P>
Af hel central betydning for en reel indsats med henblik p at skabe et passende og stabilt retligt og administrativt milj , hvor SMV ' erne kan trives , vokse og skabe job , er at indfre en virksomhedsvirkningsvurdering af EU-lovgivningen og luge ud i alle de drlige ideer , samtidig med at der sikres hje milj- og sociale standarder .
Dristigt kan man ogs betegne den britiske regerings og CBI ' s holdning til et andet centralt forslag i Kommissionens dokument , nemlig at tage fat p problemet med forsinkede betalinger , som i den grad tilsmudser det europiske og det britiske erhvervsmilj og driver sm virksomheder ud i insolvens , fordi Michael Heseltines holdning stadig er fremherskende , nemlig at det er acceptabelt at holde kreditorerne hen .
<P>
Sverige har lst problemet med sdanne svindlerier over for sm virksomheder ved at indfre en lovbestemt ret til renter .
Hvis det blev indfrt i Det Forenede Kongerige , ville SMV ' erne have 20.000 mio  til rdighed , som de kunne anvende til at investere i og udvikle virksomheder og job - job til de drenge og piger , som til stadighed forbigs af Storbritanniens frdige regering .
<P>
Jeg glder mig ogs over Kommissionens erkendelse af , at SMV ' erne har brug for bistand og en gunstigt milj i alle faser af deres udvikling , ikke blot under opstarts- og udviklingsfasen .
Der er sledes 30.000 SMV ' er , der rligt gr ned , hvorved Europa mister 300.000 arbejdspladser p grund af det retlige og administrative miljs svagheder med hensyn til overdragelse af succesrige virksomheder ved grundlggerens dd eller tilbagetrkning .
F dette p plads i forbindelse med oprettelsen af det europiske indre marked , og vi har penge p lommen , eller skulle jeg sige euro ' er p lommen ?
<P>
Dette bringer mig til min afsluttende bemrkning .
Europa er nu opslugt af den flles valuta , hvis fremkomst jeg inderligt tror vil virke som en dynamo for den europiske konomi .
Men der skal gres meget for at forst SMV ' ernes frygt i forbindelse med MU og hjlpe dem med at udnytte de fordele , som euro ' en vil give .
Det er af afgrende betydning , at Kommissionen foretager en dybtgende undersgelse , som fremhver MU ' ens praktiske aspekter for SMV ' erne .
Jeg hber , hr. kommissr , at De vil kunne ptage Dem den opgave , men jeg glder mig meget over dette nye program til SMV ' ernes fremtid i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil sge at kde det fremragende arbejde , som er udfrt af fru Thyssen , sammen med nogle yderligere betragtninger , som bygger p konstateringen af , at det ganske vist er rigtigt , at der blevet ivrksat talrige programmer for bistand til de sm og mellemstore virksomheder , alts det emne , vi beskftiger os med her i aften , men at der er opnet mindre tilfredsstillende resultater for s vidt angr forbedringen af det arbejdsklima , hvori disse befinder sig .
Dette er ogs blevet omtalt af hr . Harrison .
<P>
De bureaukratiske administrative og beskatningsmssige regler p arbejdsaftalernes omrde i nsten alle medlemsstater er nemlig udformet med henblik p de strre og store virksomheders arbejdsbetingelser , uden at man har taget hensyn til de mindre virksomheders srlige trk .
Det er f.eks. under en nylig gennemfrt undersgelse af omkostningerne ved administrationen af moms-reglerne i Fllesskabet , blevet bevist , at disse omkostninger er omvendt proportionale med virksomhedens strrelse , sledes at de i betydelig hmmer dem , som allerede er sm .
<P>
Yderligere skal jeg strkt understrege , at disse problemer p grund af de indbyrdes forskelligheder fra stat til stat bevirker forskelsbehandling af de erhvervsdrivende , srlig dem , som sger at komme ind p det europiske marked .
Heraf flger , at disse forskelligheder , selvom der tilsyneladende er tale om sprgsml af indenlandsk betydning , bliver af betydning p europisk plan , for s vidt som de strider mod det grundlggende princip om ligebehandling af de erhvervsdrivende og er til hinder for det indre markeds rette funktion .
<P>
Dette er grunden til , at det har syntes mig rigtigt p det Europiske Folkepartis Gruppes vegne at fremstte ndringsforslag nr . 52 , som jeg ogs vil henlede kommissrens opmrksomhed p , et ndringsforslag som har til forml at opfordre Kommissionen til at ivrkstte srlige aktioner med henblik p at krve , at medlemsstaterne i praksis skal virke for at overvinde disse forskelle .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen kan gre et umdeligt fortjenstfuldt arbejde , dersom den bevger sig i denne retning , og dersom den , som jeg finder helt naturligt , sknner det hensigtsmssigt at sge samarbejde med alle de faglige sammenslutninger med henblik p at indsamle den strst og grundigst mulige dokumentation .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen har gjort et fremragende stykke arbejde .
Det er srdeles vigtigt , at det tredje flerrsprogram er udformet som en integreret del af  pagten om tryghed i beskftigelsen  .
Det drejer sig jo faktisk om , at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne .
get konkurrencedygtighed garanterer igen get vkst og alts flere job .
Desuden udviser SMV ' erne strre vkst i beskftigelsen end store virksomheder .
Derfor str vi positive over for , at nrvrende tredje flerrige program prsenteres sammen med en evalueringsrapport om det nuvrende program , hvilket kan tjene som fundament for en mere hensigtsmssig politik .
Og langt om lnge fik man udarbejdet en bedre definition af SMV ' erne .
Hvordan kan man fre en selektiv politik , der kan finde anvendelse p nsten totaliteten , nemlig 99 , 8 % af virksomhederne .
<P>
I forbindelse med de foreslede foranstaltninger skal det bemrkes , at de liberale altid har pointeret , at et gunstigt virksomhedsklima er den vigtigste grundlggende forudstning for vkst og beskftigelse .
Det har ogs den irske premierminister og formand for Rdet peget p i formiddags .
Det er dog frst og fremmest medlemsstaterne , der skal ptage sig deres ansvar i denne sag .
Tit og ofte er det nemlig den nationale lovgivning , der plgger strre byrder end fllesskabet .
Hvor Kommissionen i 1994 eksempelvis foreslog 250 sider med forordninger , nskede medlemsstaterne at producere en 40 gange s stor stabel p henved 10.000 sider .
Men ogs Unionen har en opgave .
Vi anmoder Kommissionen om mere omhyggeligt at vurdere effekten af dens lovforslag p SMV ' erne .
Kommissionen indrmmer jo selv , at en fortsat forbedring af beretningerne om virkningerne er mulig .
Vi m jo ikke forglemme , at det ikke er smting , det drejer sig om .
Papirnusseri koster erhvervslivet rlig over 150 milliarder ECU .
Pilotprojektet SLIM , der gr ud p en forenkling af lovgivningen vedrrende det indre marked og konkret er koncentreret om fire sektorer , undersger mulighederne for en forenkling af lovgivningen .
Vi ser forventningsfulde resultaterne af dette projekt i mde , som er bebudet til november mned og ligeledes de initiativer , Kommissionen tager desangende .
<P>
For det andet kan vi ikke acceptere , at Ministerrdet tver s lnge med at vedtage statutten for det europiske selskab , som Kommissionen allerede for 21 r siden , nemlig i 1975 , formulerede de frste forslag til .
Ikke desto mindre ville en europisk statut for erhvervslivet betyde en regulr besparelse p sknsmssigt 30 milliarder ECU .
<P>
For det tredje synes jeg , at Unionen br tilskynde til at fremme adgang til risikovillig kapital .
Det er de hurtigtvoksende SMV ' er , som investerer i hjteknologi , der har mest brug for venture capital .
Derfor hber jeg , at den europiske displaymesse ISDAC er en opbakning for vore hurtigtvoksende virksomheder .
<P>
Endelig nsker jeg at lyknske ordfreren med hendes betnkning . Jeg sttter hendes ndringsforslag , nrmere bestemt det vedrrende optagelsen af udvere af liberale erhverv i Rdets afgrelse .
Jeg nsker ogs at fremhve forslaget om srlig opmrksomhed for kvindelige erhvervsdrivende og medarbejdende gtefller .
Jeg hber , at man ikke lader det blive ved ord alene , men at de omsttes i handling , ikke kun af Kommissionen , men ogs af medlemsstaternes regeringer .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , Kommissionens udmrkede program for sm og mellemstore virksomheder , som behandles i betnkningen , har vist og viser , at Parlamentet har forpligtet sig til at forbedre forholdene for de sm og mellemstore virksomheder .
Behandlingen af betnkningen har i alle faser vret konstruktiv , endog kreativ , hvilket jeg p det varmeste vil takke fru Thyssen for .
<P>
Det har vret interessant for os fra de nye medlemslande , hvor der ikke er lange traditioner for sm erhvervsdrivende , at observere problemernes ensartethed , selvom baggrunden for os er en anden .
Derfor er det meget forsteligt , at der f.eks. i mit hjemland blev stillet meget store forventninger til de muligheder , som Unionen ville bringe med sig .
<P>
Det er dog sledes , at Unionen ikke har afsat ressourcer til at yde betydelig direkte bistand til f.eks. de vanskelige kapitalproblemer , nr man tnker p , at finansieringsproblemerne netop for jeblikket har net et hjdepunkt , nr det glder tilvejebringelse af egenkapital og risikovillig kapital , og i hvert fald hos os prges af en overforsigtig kreditgivning fra bankernes side .
Unionen br i sit arbejde koncentrere sig om at lse disse problemer .
<P>
Unionsmedlemskabet har i sig selv givet os stabilitet .
Den konomiske politik har efter medlemskabet vret forholdsvis vellykket , hvilket betyder , at forudstningerne for finansieringen , ogs den kommercielle , har vret til stede .
<P>
Vi kan p vores side som et godt eksempel ppege , at ogs betalingerne kan foretages hurtigt og ordentligt .
Der kan reguleres , og bestemmelserne kan overholdes .
Sprgsmlet om de grnseoverskridende betalinger skal jeblikkeligt bringes i orden .
Der er ingen grund til at forhale det .
<P>
Vi glemmer selvflgelig ikke , at MU ' en bde vil lse problemer og bne muligheder .
MU ' en br ikke standses p grund af formelle hindringer .
Nr de finansielle hindringer , som vi nu har kendskab til , er fjernet , br vi med held kunne styrke Europa .
<P>
Rdgivningscentrene og netvrkerne skal fungere bedre .
Det er helt klart , at det er vigtigt med internationalt samarbejde p alle omrder .
Vi ved godt , at det finske Nokia ikke ville vre den nststrste producent af mobiltelefoner i verden , hvis kendskabet til Nokia ikke var net ud i verden .
<P>
Innovation er derfor udgangspunktet for al uddannelsesaktivitet .
Ivrkstternd er helt klart et positivt fnomen , ogs ndeligt .
Friheden til at realisere sig selv og f belnningen for det er en opfyldelse af vores socialdemokratiske idealer , nr det kombineres med tanken om at respektere et andet menneskes frihed .
<P>
Det vil vre flot , hvis man p europisk plan aktivt begyndte at knytte forbindelser mellem sm og mellemstore erhvervsdrivende og fagbevgelsen .
Det kunne vre en ny kilde til vrdiforgelse .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Det foreliggende flerrige program er hjdepunktet i Rdets , Kommissionens og Parlamentets bestrbelser p at stte SMV ' er p den europiske dagsorden .
Parlamentet har vret konsistent i alle disse r . Tro mod den erhvervsdrivende , der ofte med ganske f medarbejdere yder store konomiske prstationer ofte med den risiko at miste alt , hvad han eller hun ejer .
<P>
Endelig er ogs Rdet net til den konklusion , at de sm og mellemstore virksomheder er travlt i gang med at lse et kolossalt politisk problem for Rdet , nemlig arbejdslshedsproblemet .
Det str meget klart , at Rdet ikke er i stand til selv at lse dette problem , ikke ved hjlp af Delors ' hvidbog og ej heller ved hjlp af de europiske net .
Den magter det ganske enkelt ikke .
Vi har 17 millioner arbejdslse som vidne .
Intet under , at Rdet de seneste r ikke havde lovord nok om de sm og mellemstore virksomheder , fastlagt i rdsresolutioner .
<P>
I dag skulle vi alts vre samlet her med det forml p festlig vis at afrunde en betydningsfuld europisk diskussion og lade handling flge p ord .
Men champagnen , med eller uden zero rate , kan vi godt lade blive hjemme .
Rdet har valgt en discountmodel til fremme af beskftigelsen i de sm og mellemstore virksomheder .
Rdet vil ikke afstte de forndne 180 millioner ECU , men kun 120 millioner ECU , og det skal ikke gres p hr .
Santers facon , men bedre , n , vi vil gre mere for en billig penge , s det kun ser ud , som om vi gr mere .
Og en passant ser Rdet sig i stand til ogs lige at kvle ELISE-programmet .
Det ville jo vre en skam , om et godt og lavbureaukratisk program skulle kunne eksistere videre .
<P>
Det str klart , at alle disse femten regeringer , der er blevet valgt , for at de skal se frem , ikke har set frem og m bruge alskens finansielle fif for at kunne opfylde MU-kriterierne , som de selv har fastsat allerede i 1992 .
Og min egen nederlandske regering gr i spidsen i s henseende .
<P>
Hr. formand , Kommissionen har med rette udarbejdet et bredt og frem for alt ikke sektorinddelt program , der rummer mange SMV-aspekter .
Og Kommissionen kunne med rette regne med Rdets sttte .
Men hvis Rdet fr sin vilje med hensyn til budgettet , bliver vi som Parlament ndt til omhyggeligt at overveje programmet .
Frre penge vil indebre , at Kommissionen vil udrette en masse , men intet ordentligt .
Vi bliver i s fald ndt til at prioritere og uden nogen tvivl til at revidere programmet .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , det flerrige SMV-program tilvejebringer et rets- og budgetgrundlag for Fllesskabets srlige politiske foranstaltninger p SMV-omrdet .
Jeg sttter dette program fuldt ud .
Det erkendes deri , at de sm og mellemstore virksomheder er fundamentet for en lokal , national eller endog europisk konomi .
Som led i forbedringen af SMV ' ernes erhvervsmilj anbefales det , at der skal ske en europisering af SMV ' ernes forretningsstrategier gennem tilvejebringelse af informations- og rdgivningstjenester .
Jeg hber , at dette i praksis vil betyde , at programmet for de europiske erhvervsrdgivningscentre , EIC , vil blive udvidet i mit land Irland .
De gr et uundvrligt stykke arbejde ved at forsyne sm og mellemstore virksomheder med oplysninger om aktiviteterne i den europiske regional- , social- , landbrugs- og fiskerifond samt med hensyn til at rdgive om de forskellige europiske tilskudsordninger og offentlige indkbsaftaler .
Der br vre et erhvervsrdgivningscenter i hvert amt i Irland .
Dette vil i vidt omfang medvirke til at udjvne den klft , der findes med hensyn til tilvejebringelsen af oplysninger om de europiske fonde .
<P>
Et af de virkelige problemer for SMV ' erne er markedsfringen af deres produkter i andre lande .
Ethvert europisk program , som giver mulighed for tvrnationalt samarbejde , og som supplerer det arbejde , der for jeblikket udfres af organer ssom handelsministeriet , An Bord Trchtala , vil vre et velkomment skridt .
<P>
Jeg sttter anbefalingen af , at alt for bureaukratiske administrative og skattemssige bestemmelser , som straffer SMV ' erne , bekmpes ved enhver lejlighed .
Mest simpelt resulterer for mange formularer og for meget bureaukrati i , at mange SMV-arbejdsgivere ikke er i stand til at bevare overblikket .
<P>
Det foreslede budget p 144 mio ECU til dette program udgr en stigning p 60 % i forhold til dets forgnger .
Men jeg vil minde Parlamentet om , at disse midler br mlrettes omhyggeligt og anvendes p den mest mulige praktiske mde .
Ingen af midlerne br anvendes til foranstaltninger , der ikke er direkte relevante for SMV ' ernes behov .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg tager ordet p de sm og mellemstore virksomheders vegne , der udgr 99 , 8 % af samtlige selskaber i Europa , og hvoraf 50 % ulykkeligvis er dmt til at g fallit i de nste tre r p grund af et skattemssigt , retligt og administrativt overordentlig indviklet system og p grund af vanskeligheder ved at skaffe sig adgang til forskningsprogrammer , ledelsesmssige svagheder og vanskeligheder ved at opn en rimeligt billig finansiering samt p grund af barrierer , der hindrer dem adgang til markederne for varer og tjenesteydelser .
<P>
Visse medlemsstater har udfoldet betydelige bestrbelser og vedtaget foranstaltninger med henblik p at hjlpe de sm og mellemstore virksomheder , mens Italien aftvinger modige virksomhedsdrivende forskudsvis betaling af skatter og afgifter af deres formodede indkomster med ca .
72 % . Som flge heraf skades de sm og mellemstore virksomheders muligheder for investering i produktion og fornyende teknologi , og ikke blot dette , men deres konkurrenceevne p de nationale og internationale markeder forringes .
<P>
Lad os hjlpe de virksomhedsdrivende med oplysninger og bist dem til i lighed med de store koncerner at skaffe sig adgang til den bistand , som Unionen stiller til rdighed .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , da jeg kom her til Europa-Parlamentet for to r siden , var en af de frste betragtninger , jeg fremsatte , tilsyneladende banal , men af stor virkning .
Der var i Europa 18 millioner sm og mellemstore virksomheder , og der findes tilfldigvis samtidig ca . 18 millioner arbejdslse , s ligningen er tilsyneladende ganske enkel .
Hvis man kunne skabe forhold , der gjorde det muligt for hver enkelt lille eller mellemstor virksomhed at antage blot n arbejdstager , ville vi selvsagt have lst problem nr . 1 i Den Europiske Union , nemlig genoplivelse af arbejdsmarkedet .
Men dette er meget lettere sagt end gjort .
<P>
Af stor betydning er det arbejde , som kommissr Papoutsis og Generaldirektorat XXIII netop har afsluttet for nogle uger siden , nemlig den nye flerrige plan for 1997-2000 , som efter min mening indeholder to store fornyelser i forhold til de foregende planer , og som gr den anderledes og mere interessant end de foregende . Den frste er af politisk og organisatorisk karakter , idet den endelig giver de sm og mellemstore virksomheder den rolle , der tilkommer dem i det europiske konomiske scenario .
Der er ikke lngere tale om strrelsesforhold . Opmrksomheden er ikke lngere alene koncentreret om de store virksomheder , men tillige om de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det andet aspekt er sektorielt .
Vi har endelig med tilfredshed set , at den nye flerrige plan ofrer srlig opmrksomhed p nogle konomiske sektorer , som indtil i gr var undervurderet , men hvis store potentiale er os velkendt . Jeg hentyder herved srlig til handel og hndvrk samt i mindre grad tillige til turismen .
<P>
Jeg tror sledes , at der srlig inden for disse sektorer er enorme muligheder for erhvervsmssig vkst , nye arbejdspladser og kort sagt muligheder for skabelse af et marked , som de sm og mellemstore virksomheder nu endelig skal erobre , og med denne plan gives der dem muligheder , som vi ikke m forsmme , fordi den europiske konomi har behov for en strre indre styrke , og vi skal derfor st virksomhedslederne mere nr .
<SPEAKER ID=237 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor glde at f lejlighed til at drfte Kommissionens forslag om det nye flerrige program for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) .
<P>
Kommissionens forslag om indfrelsen af dette tredje flerrige program indeholder en komplet pakke af foranstaltninger , der skal fremme og sttte de sm og mellemstore virksomheder .
Programmet supplerer de aktioner , der finder sted som led i andre fllesskabspolitikker , og ligeledes de aktioner , der gennemfres af medlemsstaterne .
<P>
Som Kommissionens formand , hr . Santer , har understreget , er dette program en uadskillelig del af tillidspagten vedrrende beskftigelse .
Og som bde hr .
Harrison og hr . Garosci var inde p fr , spiller de sm og mellemstore virksomheder en afgrende rolle i vor jobskabelsesstrategi .
De tre sidste mder i Det Europiske Rd , i Cannes , Madrid og Firenze , bekrftede Den Europiske Unions politiske prioritering af SMV-politikken .
<P>
Isr glder jeg mig over den interesse , Parlamentet har vist for dette forslag .
Og i denne forbindelse vil jeg komplimentere ordfreren , fr . Thyssen , for det fremragende arbejde , hun har udfrt , ligesom jeg vil takke Parlamentet for dets sttte gennem alle rene til SMV-politikken .
<P>
Samtidig vil jeg sige , at jeg ogs glder mig over de positive konklusioner i fr . Thyssens betnkning , konklusioner , der vedrrer kvaliteten af Kommissionens forslag .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at mlrettet bistand til de sm og mellemstore virksomheder er en uundvrlig del af en politik , der tager sigte p at bekmpe arbejdslsheden og skabe beskftigelsesmuligheder i hele Europa .
<P>
Dette program leverer faktisk det juridiske og finansielle grundlag for Fllesskabets srlige aktioner for de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil tillade mig ganske kort at nvne programmets fem prioriterede omrder , der tager sigte p at forbedre de sm og mellemstore virksomheders udbytte .
<P>
Det frste prioriterede omrde er bekmpelsen af de administrative vilkr , som hmmer oprettelsen og udviklingen af sm og mellemstore virksomheder .
Hvis denne situation skal vendes , krver det en samordnet og mlrettet indsats fra medlemslandenes side , men ogs fra Unionens .
Selv kan jeg love at gre alt , hvad der er muligt , for at intensivere Kommissionens indsats med henblik p at mindske bureaukratiet samt skabe en bedre lovgivning , som forenkler de administrative vilkr .
<P>
Programmets andet prioriterede omrde er forbedring af det finansielle klima for de sm og mellemstore virksomheder .
De europiske sm og mellemstore virksomheder lider fortsat under mangel p kapital .
Netop hvad dette angr , udtalte hr . Moretti sig meget klart .
De sm og mellemstore virksomheder har svrt ved at stille tilstrkkelig garanti for bankln og lider under manglen p et passende europisk kapitalmarked .
Dette nye program tager netop sigte p at fremme innovative metoder til at forbedre det finansielle og konomiske klima og til at muliggre de sm og mellemstore virksomheders adgang til de finansielle midler .
<P>
Det tredje prioriterede omrde er forbedring af virksomhedernes adgang til det indre marked og til mulighederne p de internationale markeder .
Det indre marked og den voksende internationalisering er begyndt at give virksomhederne reelle fordele . Imidlertid har de sm og mellemstore virksomheder stadig svrt ved at f adgang til visse markeder .
Euro-Info-Centrene , som er Kommissionens velkendte paneuropiske net , vil vi gerne gre til  First Stop Shops  . Det vil vi , fordi disse centre s kan dirigere de forskellige foresprgsler hen til de rette serviceorganer , som kan hjlpe virksomhederne .
Mlet er at forbedre kvaliteten af den service , som Euro-Info-Centrene yder , sdan som hr . Gallagher ganske korrekt ppegede .
Endvidere vil netvrket og samarbejdet mellem de sm og mellemstore virksomheder blive fremmet via forbedrede erhvervspartnersgningsnetvrk og samarbejdsprogrammer .
Samtidig vil vi udvide muligheden for at skabe kontakter ved hjlp af nye databaser ssom Cordis-nettet , som hr . Ferber ogs nvnte .
Det glder mig overordentligt , at ordfreren , fr . Thyssen , er enig heri og sttter ideen med  First Stop Shops  .
<P>
Det fjerde prioriterede omrde er forgelse af de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne via en forbedring af adgangen til forskning , innovation og uddannelse .
Det relativt begrnsede antal europiske virksomheder , der bygger p de nye teknologier , viser , at der er behov for bedre vilkr , som kan fremme denne virksomhedskategori , der er under hastig udvikling .
De sm og mellemstore virksomheder er ligeledes klar over , at de ikke investerer tilstrkkeligt i uddannelse .
Vi m imidlertid ikke glemme , at de eksisterende uddannelsesprogrammer sjldent svarer til disse virksomheders srlige behov .
Det nye program indeholder pilotaktioner med henblik p at finde frem til og efterprve nye tiltag p disse omrder .
<P>
Programmets sidste mlstning - efter min opfattelse en af de vigtigste - er fremme af ivrkstternd og skabelse af en ny virksomhedskultur via srlige aktioner , koncentreret om hndvrksfagene og de helt sm virksomheder .
Ivrksttere med gode ideer , men uden de ndvendige midler , kan f sttte - og vil f sttte - isr i den kritiske opstartfase .
Dette vedrrer isr kvinder , men ogs unge ivrksttere og virksomheder ejet af personer , som tilhrer en minoritetsgruppe , hvilket jeg ved , at Europa-Parlamentet nrer srlig interesse for .
<P>
Programmet foreslr endvidere en rkke aktioner , og de enkelte foranstaltninger vil blive udformet sledes , at de isr henvender sig til de mindst begunstigede sektorer og mindst udviklede omrder .
Programmets meget ambitise ml kan dog kun realiseres med de sm og mellemstore virksomheders egen deltagelse og sttte .
<P>
Derfor har vi drftet sprgsmlet med reprsentanter for de sm og mellemstore virksomheders europiske organisationer , og det glder mig , at Kommissionens forslag har fet sttte fra alle sider .
<P>
Med hensyn til de frie erhverv , som fr . Thyssen nvnte , er de ikke udtrykkeligt udelukket fra programmets anvendelsesomrde , men er i mange tilflde omfattet indirekte .
Vi er ligeledes enige i , at det er ndvendigt at tage hensyn til de srlige problemer , som de forskellige kategorier af sm og mellemstore virksomheder str med , og som bestemmes og beskrives i den definition af sm og mellemstore virksomheder , som Kommissionen udgav den 3. april 1996 .
<P>
Hvad angr det sprgsml , der blev rejst af hr . Ferber , om forholdet mellem programmet for forskning og teknologisk udvikling og de sm og mellemstore virksomheder , er dette et vigtigt emne .
Derfor fastholder vi ogs denne prioritering inden for den nye ramme for forskning og teknologi , og vi tror , at de sm og mellemstore virksomheder vil f en srlig plads i dette program .
Der er imidlertid ingen tvivl om , at vi m lgge srlig vgt p fremtiden .
<P>
I denne forbindelse vil jeg endnu en gang takke ordfreren og de udvalg , der har vret beskftiget med udarbejdelsen af de relevante ndringsforslag .
Mange af disse ndringsforslag forbedrer Kommissionens oprindelige forslag og kan accepteres af Kommissionen .
Helt konkret kan vi acceptere ndringsforslag nr . 2 , 3 , 8 , 10 , 16 , 17 , 20 , 21 , 23 , 35 , 36 , 39 , 40 , 44 og 45 .
Desuden kan vi delvist acceptere ndringsforslag nr . 4 , 5 , 19 og 42 , 33 og 34 .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr .
1 , 6 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 18 , 22 , 27 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 37 , 38 , 41 , 43 , 47 , 48 , 51 , 52 - som hr . Secchis sprgsml drejede sig om - 53 , 55 og 56 , kan vi acceptere tankegangen bag disse , men mener , at de enten principielt er omfattet af Kommissionens forslag eller falder ind under andre politikker , som er omfattet af det integrerede program for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere flgende forslag : For det frste ndringsforslag nr .
7 , fordi vi ikke mener , at det falder ind under det flerrige program og er i modstrid med subsidiaritetsprincippet . For det andet ndringsforslag nr .
9 , som ganske vist er en fornuftig bemrkning , men ikke kan indg i forslagets juridisk gldende tekst .
<P>
Endvidere kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr .
24 , der vedrrer udvalget af rdgivende karakter og dets funktion .
Heller ikke ndringsforslag nr . 25 , da den mener , at den regelmssige underretning af de institutionelle organer dkker informationsbehovet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 26 og 46 , er det vor opfattelse , at Kommissionens oprindelige forslag dkker dette sprgsml tilstrkkeligt .
<P>
Til sidst , hvad angr ndringsforslag nr . 49 og 50 , kan vi ikke acceptere den sammenkdning med FILOXENIAprogrammet , der foresls , da det ville skabe for stor forvirring og hindre en effektiv gennemfrelse af begge programmer .
Endelig kan Kommissionen heller ikke acceptere ndringsforslag 54 , 57 , 58 og 59 .
<P>
Det program , vi har fremlagt i dag , reprsenterer et komplet tiltag af aktioner , som vil gre det muligt for sm og mellemstore virksomheder at spille en afgrende rolle i de kommende rs udfordringer .
<P>
Hvad budgettet angr , m jeg understrege , at programmet kun kan gennemfres , hvis der stilles tilstrkkelige finansielle midler til rdighed .
<P>
Jeg vil derfor udtrykke min tilfredshed med ordfrerens konstatering af , at 180 mio ecu er et absolut minimum , som er ndvendigt , hvis programmet skal gennemfres .
Og jeg vil gerne takke Parlamentet for dets sttte i denne henseende .
Naturligvis skal den regnskabsmssige side af sagen vre i orden , og de midler , der stilles til rdighed , skal udnyttes rationelt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det er vigtigt , at vi markerer ivrkstternden i Europa og p denne mde skaber et virksomhedsmilj , der reelt kan bidrage til , at vi fr nye arbejdspladser .
Dette krver imidlertid en samordnet og permanent indsats fra alle , der deltager i virksomhedsudvikling , og fra alle , der deltager i udformningen og udarbejdelsen af de politikker , der vedrrer de sm og mellemstore virksomheder , og jeg tnker her specielt p Europa-Parlamentet , medlemsstaterne , de sm og mellemstore virksomheders sammenslutninger samt Kommissionen .
Frst da tror jeg , vi vil kunne forvandle den brede politiske sttte til gennemfrelsen af effektive foranstaltninger i en politik for de sm og mellemstore virksomheder til en positiv og effektiv aktion .
<P>
Hvis hele det spektrum af aktioner , der foresls i det flerrige program for de sm og mellemstore virksomheder , gennemfres , tror jeg faktisk , at resultaterne vil give positiv genlyd over hele Europa .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Teleomrdet og ONP
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0276 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samtrafik p teleomrdet med henblik p at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne ( C4-0329 / 96-95 / 0207 ( COD ) ) ( Ordfrer : Read ) .
<SPEAKER ID=240 NAME="Read">
Hr. formand , denne andenbehandling drejer sig om samtrafik , om at fremme konkurrencen og forhindre , at de etablerede operatrer med en strk stilling begrnser andre operatrers adgang .
Det , der har vret grundlaget for Parlamentets drftelser om dette sprgsml , har vret behovet for at sikre , at den europiske telekommunikationsindustri overlever og trives .
<P>
Jeg har som ordfrer vret bevidst om behovet for at oprette retfrdige , gennemsigtige og omkostningsbaserede samtrafikvilkr og parallelt hermed indfre en effektiv regulering til at sikre , at dette sker .
Ligesom forsinket retfrdighed er lig med ngtet retfrdighed , sledes kan forsinkelser i de normale kommercielle forhandlinger i realiteten fratage nye netoperatrer muligheden for at opn et solidt fodfste p dette afgrende marked .
Det er noget mere vanskeligt end det , fordi hele udvalget har vret sig bevidst , at nye netoperatrer , nye aktrer , kan vre meget betydelige og indflydelsesrige aktrer i deres eget land eller p globalt plan .
<P>
De fleste af ndringsforslagene afspejler igen de ting , der optog Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ved frstebehandlingen , men der er nogle vsentlige ndringer , og Parlamentet fik forelagt en i hj grad ndret holdning fra Rdet til vor andenbehandling .
Jeg vil navnlig gerne hre kommissrens holdning til ndringsforslag nr . 10 , som ndrer definitionen af  samtrafik  .
Jeg vil gerne hre kommissrens holdning navnlig med hensyn til , om denne ndring efter hans opfattelse vil fremme mlstningen om en bning af markedet , og vil han sammenligne den med Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Der er et vigtigt ndringsforslag med hensyn til nummerportabilitet , og hr . Whitehead fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vil behandle denne foranstaltning , der er vigtig for forbrugerne og erhvervslivet .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil skulle behandle dette centrale sprgsml ved fremtidige lejligheder .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om tilsyn p europisk plan og ndringsforslag nr . 8 vil jeg ogs gerne hre kommissrens holdning til dette .
Det er efter min og udvalgets mening ikke muligt at forestille sig fremtiden for samtrafik , i det mindste ikke i den nrmeste fremtid , uden tilsyn .
Endnu en gang er konomiudvalget og jeg optaget af det spillerum , som de nationale tilsynsmyndigheder fr i dette og andre anliggender .
De vil bemrke , at ndringsforslag nr . 8 er omhyggeligt formuleret og anmoder Kommissionen om , at der  bnes mulighed  , og vi er klar over , hvor flsomt sprgsmlet om tilsyn p europisk plan er p nationalt plan og rdsplan .
<P>
Jeg vil ogs stte pris p i detaljer at hre Kommissionens holdning til ndringsforslag nr . 5 om tvister p tvrs af grnserne , som jeg hber han kan kommentere , og ogs sprgsmlet om alment tjenesteudbud , som med rette optager Miljudvalget .
Jeg ved , at dette vil blive behandlet i en fremtidig meddelelse , og at Parlamentet senere vil f lejlighed til at tage stilling til definitionen og finansieringen af det almene tjenesteudbud , men som i enhver betnkning p teleomrdet er dette et centralt sprgsml for Parlamentet .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen til kollegerne og hber , at den opnr sttte p tvrs af partierne , men jeg vil gerne hre kommissrens holdning til de sprgsml , jeg srligt fremhvede , inden vi trffer en endelig beslutning og jeg anbefaler , at de forskellige ndringsforslag stttes .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , p vegne af de medlemmer , der er til stede , vil jeg gerne sige , at vi glder os meget over , at fru Read er tilbage hos os efter sygdom og med genvundet helbred og i sin sdvanlige veltalende stil .
Hun har i lngere tid , end jeg har vret medlem af Parlamentet , vret nje knyttet til dette sprgsml , og hele hovedstrukturen er nu ved at blive samlet .
Vi glder os navnlig over det i henseende til et liberaliseret indre marked , hvor den nye operatr skal have en retfrdig behandling i forhold til de etablerede operatrer .
<P>
Men nr det er sagt , er adgang for nye aktrer en ndvendig , men ikke altid en tilstrkkelig forudstning for , at forbrugerne beskyttes , og mine f minutter skal helliges forbrugeren .
Da Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse udarbejdede en udtalelse om fru Reads betnknings foregende betnkning den 12. januar 1995 , forsgte det at anfre , hvilke betingelser der skulle vre for det almene tjenesteudbud .
Jeg vil blot sige her , at i et forsg p at fastholde , hvad der siges i denne betnkning i forbindelse med tidligere udtalelser fra Kommissionen , forsger vi ikke at holde fast ved en uklar og temmelig vag definition , men nsker derimod at f at vide af kommissr Bangemann og hans kolleger , hvornr en passende og acceptabel definition af alment tjenesteudbud vil blive forelagt .
<P>
For det andet vil jeg gerne knytte en bemrkning til nummerportabilitet .
ndringsforslag nr . 25 , som fru Read lige nvnte - og hr. van Velzen og andre rejste dette sprgsml - forsger at give mulighed for , mod et rimeligt gebyr , at tilsynsmyndigheden kan srge for , at der virkelig er tale om nummerportabilitet , og hvis det ikke er tilfldet , kan et opkald til en brugers gamle nummer , efter at denne har skiftet netleverandr , mod et rimelig gebyr omdirigeres til brugeren .
Vi hber , at dette tilsagn vil blive givet .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at Parlamentet i morgen vil stemme for henstillingen vedrrende miljbeskyttelse , som fru Read forelagde p et sent tidspunkt som et ndringsforslag til betnkningen .
Jeg ved , at der har vret modstand mod det i visse kredse , men jeg mener , at det er det mindste , vi kan gre for at imdekomme de naturlige bekymringer , der knytter sig til samtrafikpunkter , nemlig at miljhensynene kan blive tilsidesat under forhandlingerne mellem de gamle og nye aktrer p dette marked .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Samtrafik hrer til de vigtigste forudstninger for en liberalisering af telekommunikationsmarkedet .
En tredjedel af telefonprisen udgres af samtrafikgebyrer , og p europisk plan er der alts tale om flere milliarder ECU .
Drlig regulering af samtrafikken frer desuden til protektionisme , virker konkurrenceforvridende og skader forbrugeren .
Det kan fre til hjere priser , et lavere serviceniveau og et mindre varieret udbud .
Derfor er det ndvendigt , at der kommer fair regler , at procedurer og omkostningsstrukturer er gennemsigtige , og at der ikke er tale om magtmisbrug .
Derfor er det ogs ndvendigt , at nye udbydere fr adgang til nettene til acceptable priser .
Det er , hvad samtrafik indebrer .
<P>
Min tak ogs til ordfreren fru Read for hendes sagkyndige bidrag , for samarbejdet og for det gldelige forhold , at vi i dag atter kan vre sammen .
Hvilket frer mig til definitionen af samtrafik .
De har lagt mrke til , at der foreligger et ndringsforslag , der har genetableret den oprindelige definition , fordi hvis telekommunikationstjenesterne udelades , som tilfldet er i Rdets nuvrende flles holdning , reduceres ordningens vrdi med henved 25 til 50 % .
Det ville jo begrnse anvendelsesomrdet meget strkt , og det ville indebre , at de nye udbyderes netadgang mod betaling af de faktiske omkostninger kommer i fare .
Og det er vsentligt .
Det er liberaliseringens kerne .
<P>
Nu er mange telekommunikationsvirksomheder bange for , at de serviceudbydere , der ikke rder over et eget net , vil gre krav p de samme hje rabatter , nr frst de er kommet med .
Det er en stor misforstelse .
For i artikel 7 , stk . 2 i Rdets flles holdning bliver der med rette peget p , at  samtrafiktakster skal overholde principperne om gennemsigtighed  , og nu kommer det  og omkostningsgthed  .
Dette er kernen .
Omkostningsgthed vil sige , at nr man alts har frre omkostninger , kan man ikke gre krav p de samme rabatter .
Og det er ogs kernen i begrundelsen for , at vi har henvist sagen til fornyet behandling .
<P>
Min gruppe sttter helhjertet fru Reads forslag . Vgt p flles retningslinier for samtrafikaftaler , udstukket af Kommissionen .
En god procedure til afgrelse af tvister , vgt p udvikling af et gte , harmoniseret europisk marked for telekommunikation .
Vi er meget skuffede over , at Rdet for os at se er afveget fra dette p 6 til 7 vsentlige punkter . Som frste punkt kan nvnes , at Parlamentet gr ind for en hjere grad af harmonisering af regler , end Rdet har accepteret .
Det finder selvsagt sit mest prgnante udtryk i Parlamentets ndringsforslag 21 .
<P>
For det andet gr vi videre med hensyn til gennemsigtighed i omkostningerne i forbindelse med samtrafikaftaler .
Vi stiller strre krav p dette punkt .
<P>
For det tredje vil vi have strre indflydelse p europisk plan .
Kommissionens rolle heri br styrkes .
Det er udmrket , at vi med henblik p subsidiariteten udstyrer de nationale tilsynsmyndigheder med et hav af muligheder , men hvis Kommissionen ikke kan spille en vigtig rolle p dette punkt , forudser jeg , at det europiske marked for telekommunikation ikke bliver til ret meget .
Vi nsker en grnseoverskridende ordning til afgrelse af tvister , og vi nsker nummerportabilitet , for hvis man skifter netleverandr uden at tage sit nummer med , lgger man alvorlige hindringer i vejen for liberaliseringen .
Og det er et afgrende punkt .
<P>
Vi nsker at g i retning af en europisk tilsynsmyndighed .
Det er mit hb , at kommissren , p trods af , at vi nu , formoder jeg , indleder en samrdsprocedure , vil st ved vor side , at han sammen med os vil st fast , for det er efter min mening af afgrende betydning .
<P>
En sidste bemrkning . Vi har slet til lyd for en hj grad af regulering i denne overgangsfase .
Alligevel bliver vi ndt til p et tidspunkt ogs at deregulere , og vi har nje angivet , p hvilke omrder det burde ske .
Og jeg nsker at sprge kommissren , den 1. februar har De udtalt , at der burde udarbejdes srskilte konkurrenceregler p telekommunikationsomrdet .
Hvor langt er det kommet ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , samtrafik p telekommunikationsomrdet og en flles samordning og udvikling af telekommunikationen i EU og Europa er vsentlige sprgsml .
De nationale tilsynsmyndigheder br have det overordnede ansvar for at fremme udviklingen af et telemarked .
Det skal ske i brugernes interesse .
Vi m srge for , at der kan finde samtrafik sted mellem de enkelte net .
Gres dette p den rigtige mde , er det et sprgsml , om der p EU-plan er brug for generelle retningslinjer fra Kommissionen eller for en tilsynsmyndighed .
<P>
Det er ogs et sprgsml , om der er brug for et EU-direktiv om omkostningsberegning og finansiering af offentlige tjenester .
Tvister br i frste rkke lses mellem de tjenesteudbydende selskaber p nationalt plan , og de nationale tilsynsmyndigheder br etablere et forligssystem .
Disse aspekter mener jeg , der br tages hensyn til ved behandlingen af den aktuelle sag .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Read mange gange for hendes arbejde .
Det er en af de vigtigste bestemmelser , som vi har brug for til at f et fungerende europisk telekommunikationsmarked .
Det gode samarbejde med hende og ogs med hele Parlamentet vil gre drftelserne med Rdet lettere for os , da vi desvrre ikke enige med Rdet i alle sprgsml .
Naturligvis ser Rdet ogs de to hovedml med dette direktiv : P den ene side , at man sammenkobler alle net , da det i vidt omfang ger forbrugerens muligheder , og p den anden side , at markedskontrollerende infrastrukturvirksomheder skal kontrolleres , at de skal tvinges til at bne deres infrastruktur , og det p en gennemsigtig og retfrdig mde .
Ligeledes skal omkostningerne beregnes p en sdan mde , at konkurrenter , navnlig nye operatrer , kan udnytte de muligheder , som det nye marked giver dem .
<P>
Det er ikke omstridt .
Som altid er enkelthederne omstridte , og jeg tager de vigtigste ndringsforslag op , fordi vor holdning derved bliver klar .
Kommissionen har altid anset en europisk tilsynsmyndighed for at vre absolut pkrvet p disse telekommunikationsomrder , da denne samtrafik , kontrollen og andre foranstaltninger , der bliver ndvendige , altid vedrrer hele det indre marked og ikke kun et enkelt land eller to , som det mske hidtil har vret reglen .
Rdet er yderst tilbageholdende i dette sprgsml .
Praktisk talt alle lande er bange for at opgive kompetencer og muligheder , og den udsigt , som hr. van Velzen finder s indbydende , nemlig til at Kommissionen tager fat p dette , er for medlemsstaterne snarere et skrmmebillede , for som De ved , har Kommissionen i sprgsmlet om telekommunikationspolitikken gang p gang tvunget medlemslandene til at handle .
Vi har gang p gang mttet slbe dem med .
Det er ganske vist meget rart , men det gr ikke n populr .
Derfor er jeg bange for , at vi ikke kommer srlig meget lngere her , men vi fr at se , hvad Rdet i sidste instans beslutter sig til .
<P>
Det samme glder for afgrelsen af tvister p tvrs af grnserne i forbindelse med samtrafik .
Her sttter vi ligeledes de to ndringsforslag nr . 5 og 27 , som Parlamentet foreslr .
Jeg sagde allerede under forhandlingen i gr eller forgrs , at vi gr ind for nummerportabilitet .
Det er en af de vigtigste faktorer , hvis der skal skabes en ben konkurrence mellem operatrerne .
ndringen af et nummer medfrer store omkostninger for kunden , og derfor skal numrene kunne beholdes ved skift til anden operatr .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 10 , som fru Read nvnte specielt , kan vi ogs sttte det .
Formuleringen kan blot give anledning til misforstelse .
Men det kan vi s bringe ud af verden under et eventuelt samrd , for i dette ndringsforslag hedder det linking of telecommunication services .
I virkeligheden drejer det sig om linking of the facilities of organisations providing telecom-services . Det er ordlyden i den oprindelige tekst , og den foretrkker vi .
Jeg tror , at det ogs er i overensstemmelse med fru Read .
<P>
ndringsforslagene rejste ogs sprgsmlet om det almene tjenesteudbud .
Det er ikke kun et problem her , men et generelt problem .
Derfor skal vi ogs i frste omgang behandle det generelt .
Allerfrst skal vi definere det almene tjenesteudbud .
Det forekommer mig at vre relativt enkelt .
Ved alment tjenesteudbud forsts enhver kundes mulighed for , uanset hvor vedkommende befinder sig , at kunne deltage i en offentlig tjeneste p lige og rimelige vilkr .
Sdan lyder definitionen .
Vi nsker at undg , at denne definition henfres til en bestemt teknisk mulighed .
Den skal p en vis mde vre dynamisk .
<P>
I forbindelse med telefonen er det tilstrkkeligt , hvis man har en teknisk mulighed for at komme p nettet vi en tilkoblingsmulighed .
Men fremover vil der i forbindelse med teletjenesterne vre en lang rkke yderligere tjenester , mervrditjenester , og det almene tjensteudbud skal i princippet ogs omfatte adgangen til disse tjenester , dvs. vi m ikke fastlgge en for snver definition .
<P>
Hvad angr finansieringen , det har jeg ogs allerede ofte sagt , er jeg af to grunde overbevist om , at det ikke er ndvendigt med yderligere finansiering : Denne tilslutning vil spille en stor rolle via konkurrencen mellem konkurrenterne .
Om en tjenesteudbyder eller en netoperatr kun nr ud til en del af landet eller hele landet , er et vgtigt konkurrenceargument , dvs. som led i konkurrencen vil der komme den udvikling , at alle vil forsge at f fat i alle .
<P>
For det andet , og det er noget , som endnu ikke forsts tilstrkkeligt : Omkostningsstrukturen , beregningen af omkostningerne til infrastrukturen eller til de tjenester , man udbyder , er srdeles afhngig af antallet af kunder , man opnr .
Jo flere kunder man fr , jo bedre kan man gennemfre disse omkostninger .
Disse to argumenter er efter vor opfattelse den bedste garanti for , at vi ikke fr nogen problemer .
Men da der altid findes mennesker , som ikke tror Kommissionen - det er en karakterbrist , kan man sige , men de findes stadig - har vi tilbudt to muligheder : Enten af finansiere oprettelsen af det almene tjenesteudbud via en fond eller via afgifter ved tildelingen af en licens eller via den mulighed , at man gr tildelingen af en licens betinget af , at der tilbydes et alment tjenesteudbud .
<P>
Det vil vi egentlig gerne holde fast ved , og for s vidt har vi her ingen problemer med hinanden .
Vi mangler stadig at f det afklaret , det samme glder sprgsml om omkostningsberegningen osv . , om vi her har brug for et direktiv , eller om det kan faststtes i form af et bilag til dette direktiv ; det er et teknisk sprgsml .
Vi har naturligvis ogs brug for principper for , hvordan denne gennemsigtighed og beregningen af omkostningerne skal gennemfres .
Det er fuldstndig klart .
Hr. formand , det var vist de vigtigste sprgsml i betragtning af den korte tid .
Jeg takker endnu en gang fru Read og alle , der har deltaget her .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Beskyttelse af personer i motorkretjer
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0275 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om beskyttelse af personer i motorkretjer ved frontal kollision og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF ( C4-0326 / 96-94 / 0323 ( COD ) ) ( Ordfrer : Donnelly ) .
<SPEAKER ID=247 NAME="Donnelly">
Hr. formand , lad mig sige , at denne lovgivning fuldfrer vort arbejde i forbindelse med kollisionsprver .
Vi har behandlet lovgivningen om sidepkrsel under kollisionsprver med henblik p at gre bilerne mere sikre eller bilernes konstruktion bedre for borgerne i Den Europiske Union .
Denne andenbehandling af lovgivningen med henblik p nye prver for frontal kollision for biler i Den Europiske Union fuldstndiggr pakken med to lovgivningsforanstaltninger .
<P>
De ndringsforslag , vi har stillet ved andenbehandlingen , og dette er i et vist omfang blevet gjort i samrd med Kommissionen og ogs med de ekspertudvalg , som har at gre med kretjers sikkerhed , er for strstedelens vedkommende tekniske ndringsforslag med henblik p at f ryddet op i lovgivningen .
Selv om jeg har en formodning om , at kommissren mske har visse forbehold eller tager forbehold i forbindelse med nogle af tallene i de ndringsforslag , vi har stillet , tror jeg , at han stort set vil acceptere de forslag , vi forelgger .
<P>
Jeg nsker egentlig ikke at behandle det tekniske sprgsml i aften .
Det , jeg nsker at sige til de mange mennesker , navnlig i mit land , som rejser tvivl om Den Europiske Unions validitet eller nytte , er , at det , vi har vret i stand til at gre i Europa-Parlamentet med kommissr Bangemanns sttte og gennem de foranstaltninger , der er blevet vedtaget i Rdet , er at trffe foranstaltninger , som trder i kraft i 1998 og vil medfre et betydeligt fald i antallet af alvorlige ulykker og drbte p vejene .
Dette er et hndgribeligt eksempel , som man kan fremdrage over for borgerne enten i Det Forenede Kongerige , der som bekendt endnu en gang debatterer hele sprgsmlet om Europa , eller i andre lande i Den Europiske Union - og der er i en meget nr fremtid valg til Europa-Parlamentet i Finland og strig - et hndgribeligt eksempel p , hvordan Parlamentet , nr det handler p en hensigtsmssig mde i samarbejde med de vrige institutioner i Den Europiske Union , ved hjlp af sine befjelser som led i den flles beslutningstagning kan gennemfre lovning , som virkelig gr en forskel .
Jeg vil blot give Dem tallene for Det Forenede Kongerige .
Nr denne lovgivning er p plads i Det Forenede Kongerige , vil den rent faktisk forhindre 9.000 drbte og alvorligt kvstede hvert r .
For s vidt angr ulykker i Det Forenede Kongerige , vil det resultere i en rlig besparelse p 400 mio  , en meget vigtig besparelse med hensyn til de finansielle omkostninger , og der vil selvflgelig ogs ske et betydeligt fald i antallet af ddsulykker i hele Den Europiske Union , navnlig i forbindelse med ulykker med frontal kollision .
Omkring 15.000 menneskeliv vil blive reddet i hele Den Europiske Union alene p baggrund af den lovgivning , vi behandler i aften .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke medlemmerne af Parlamentet , da dette i hj grad har vret et tvrpolitisk initiativ i Parlamentet , og kommissr Bangemann for hans politiske sttte p et meget vanskeligt tidspunkt , hvor vi flte , at de ville blive temmelig vanskeligt at f Kommissionen og Rdet til at acceptere den strategi , vi anlagde .
Dette er noget , som vi br forsge at bruge , og jeg ved , at medlemmerne af Parlamentet vil forsge at bruge det , som et eksempel p , hvordan denne institution og hvordan Den Europiske Union rent faktisk kan gavne vore borgere .
Jeg hber virkelig , at nr lovgivningen trder i kraft , i 1998 , vil bilproducenterne srge for , at de kretjer , de fremstiller til vore borgere i fremtiden , fuldt ud overholder de nye bestemmelser og derfor ikke kun beskytter freren af bilen , men ogs passagererne .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Donnelly redegjorde her nrmere for direktivforslagets indhold og beskrev ogs de indhold eller resultater , der kan forventes , nr det , som vi vil vedtage under andenbehandlingen , bliver en realitet i 1998 .
Jeg kan egentlig kun konstatere , at arbejdet i konomiudvalget i den henseende har vret meget vellykket , og at alle har deltaget i udarbejdelsen af dette dokument .
Endvidere er det blevet klart , at Alan Donnelly , ordfreren , ligesom i forbindelse med beskyttelsen mod sidepkrsel ogs i forbindelse med dette emne sagkyndigt har bragt noget i stand med eksperterne fra bilindustrien , fra de industrier , som har at gre med sikkerhedssprgsml , men frem for alt ogs sammen med Kommissionen .
Sdan nsker jeg egentlig , at det bliver i fremtiden i forbindelse med mange sprgsml , der er vigtige for borgerne .
<P>
Et emne , som ogs fremover vil forbedre bilernes sikkerhed , er sprgsmlet om , hvordan omrdet barnesder skal reguleres .
Dette har hidtil vret et af de vsentlige svage punkter i forbindelse med bilerne .
Jeg nsker en lignende fremgangsmde , sledes at vi hurtigst muligt i Parlamentet , sammen med Kommissionen , sammen med industrien , men naturligvis ogs sammen med Rdet kommer til resultater , som gr bilkrsel endnu mere sikkert , og sledes at de mange drbte og de mange kvstede brn undgs .
Hvis vi arbejder som hidtil , kommer vi hurtigt videre og opnr et godt resultat .
<SPEAKER ID=249 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er virkelig ikke kun hflighed , nr jeg ogs komplimenterer Alan Donnelly , for som hr . Hoppenstedt helt rigtigt sagde , har han her p eksemplarisk vis varetaget sin funktion som ordfrer , hvilket ogs kommer til udtryk ved , at nsten alle de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet havde stillet , blev indarbejdet i den flles holdning .
Vi har kun en fase tilbage , vi har i et tillg syv ogs fastsat detaljerede certificeringsbestemmelser for prvedukkerne , dvs. vi har nu en afrundet , logisk og praktisk foranstaltning .
<P>
Det er fuldstndig rigtigt , nr Alan Donnelly siger , at det er en skam , at sdanne vellykkede tilflde , hvor Europa-Parlamentet sammen med Kommissionen og Rdet varetager interesserne , er for lidt kendte .
Ogs i hans hjemland er det et srligt problem .
Under mit seneste besg hos vor delegation i London fandt jeg en meget nyttig brochure , som dog pviste et problem , fordi den opstiller alle skaldte euromyter , som gang p gang dukker op i den britiske presse og absolut ikke er i overensstemmelse med virkeligheden .
Det er sledes meget vanskeligt for et medlem , for en kommissr , at gre det klart for Unionens borgere , at vi her undertiden ogs gr fornuftige ting .
<P>
Naturligvis gr vi ogs af og til noget forkert , men i det store og hele er denne Union i den enkelte borgers livsomrde af stor og positiv betydning , i modstning til meget af det , der ofte ikke sker i medlemslandene .
Men sdan er livet nu engang , vi skal altid gre os umage , og jeg hber , at vi ogs engang i en flles aktion med industrien , mske ogs med de organisationer , der reprsenterer sdanne ulykkesramte , eller som arbejder for trafiksikkerheden generelt - der findes jo i alle medlemslande sdanne foreninger , som ogs oprettes af borgere - kan gre alt dette klart , og at holdningen til Unionen s ndres .
<P>
Men det vil kun lykkes , hvis vi fr sttte hertil fra vore nationale kolleger .
Hvis ministerprsidenter optrder som en moderne Robin Hood og fremkalder den flelse hos borgerne , at hvis de drager i felten mod Bruxelles og i den forbindelse overtrder alle retsregler , gr de noget i deres borgeres interesse , s skal man ikke undre sig over , at disse borgere pludselig udvikler negative flelser over for Den Europiske Union .
Men det er et andet problem , som allerede er blevet behandlet i dag under forhandlingen om situationen i Unionen .
Vi kan sledes egentlig alle vre meget tilfredse .
<P>
Alan Donnelly har ogs ret , nr han gr opmrksom p , at i tilflde af , at der igen skal faststtes yderligere tekniske specifikationer , kan sdanne ndringer tages op via institutionerne eller via udvalget om tilpasning til den tekniske udvikling .
Det m man vide , nr man trffer beslutning om det i dag , men det er normalt , for naturligvis vil teknikken p dette omrde ogs blive videreudviklet .
Alts - endnu en gang mange tak til Alan Donnelly - vi kan alle vre tilfredse med , at det er lykkedes os !
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Standardisering
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0248 / 96 ) af Meier for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udvidet brug af standardisering inden for Fllesskabets politik ( KOM ( 95 ) 0412 - C4-0504 / 95 ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Meier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre midnatsforsamling , standardisering drejer sig jo ikke kun om den kendte elektriske stikdse som eksempel , men om alt lige fra videokassetter til hotelklassifikation eller plastkort til benyttelse af turistfaciliteter .
Under behandlingen af dette sprgsml har det slet mig , at ogs euro ' en ville vre en stor standardisering , selv om det selvflgelig ikke er emnet i dag .
Jeg vil gerne takke de rdgivende udvalg , Forskningsudvalget , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Transportudvalget , hr . Ferber , hr .
Pex og hr . Cornelissen !
Dette glder ogs Transportudvalget .
De ni ndringsforslag , der er stillet , har vi desvrre ikke behandlet i udvalget .
Det beklager jeg meget , men de er der nu engang , og jeg vil knytte et par bemrkninger til dem .
<P>
Betnkningen kan naturligvis ikke i enkeltheder komme ind p alle politiske omrder .
Der er jo hver dag omkring 4-5 nye standarder i Den Europiske Union , det ville i hj grad sprnge rammerne .
Hvem deltager i standardiseringen ?
Det er p nationalt og europiske plan erhvervslivet , industrien , de sm og mellemstore virksomheder , forbrugerne og naturligvis standardiseringsinstitutterne .
Men lad os ikke glemme det internationale plan , som rkker ud over Europa , og jeg vil som eksempel kun nvne ISO-standarderne .
<P>
Alene p baggrund af denne horisontale og vertikale struktur kan man se , hvor kompleks standardiseringsprocessen er , for p den ene side forventes der standarder , p den anden side skal standarder ikke dominere eller faststte for mange retningslinjer .
P den ene side skal der finde tilpasninger sted , p den anden side skal det ikke resultere i en alt for stor konformitet og ensartethed .
Ogs videnskaben og forskningen skal vre mulig og integreret .
Standardiseringen skal foreg p et s frivilligt grundlag som muligt og uden indflydelse fra politik og myndigheder .
Heraf kan man se standardiseringsprocessens kompleksitet .
Men diskussionen giver ogs garanti for , at standardiseringssprgsml ikke forhastet frer til eventuelt mangelfulde resultater .
Det er en kendsgerning , at kritikken af de standarder , der stter sig i gennem og i sidste instans vedtages , holder sig inden for passende grnser .
Men forbedringer er fortsat mulige .
Vi skal gre det muligt for alle parter at deltage , men ogs opfordre alle parter til engagement samt fremme den ndvendige uddannelse .
<P>
Foruden den strre industri glder dette frem for alt ogs for de sm og mellemstore virksomheder , hvis reprsentanter vi skal fremhjlpe .
Fremhjlpning betyder naturligvis ogs altid en vis finansiel sttte .
Ogs forbrugerorganisationerne skal stttes .
I denne forbindelse vil jeg gerne sige , at iflge det , jeg har hrt , skal budgetbevillingen til forbrugerorganisationernes standardiseringsarbejde vre nedskret fra 750.000 til 250.000 ECU .
Men dette ville jo vre i strid med det , som ogs vi har vedtaget her .
I punkt 8 , 9 og 10 tager vi specielt stilling til , at ogs de sm og mellemstore virksomheder , som vi allerede har behandlet i dag , ogs skal have mulighed for at deltage gennem uddannelse og information .
Jeg anmoder sledes om , at dette undersges igen , for at det ikke ser ud til , at man nsker at afskre netop disse virksomheder fra at deltage i standardiseringsprocessen .
<P>
Vi gr naturligvis ind for , at CEN , CENELEC og ETSI arbejder sammen , at der ikke findes nogen flerstrengetheder , og at der internt i organisationerne hersker effektivitet , hvilket CEN-optimeringsprogrammet jo allerede har bidraget til .
Som sagt er ogs det internationale samarbejde med ISO-standarden vigtigt .
Strke produkter , som kommer fra udlandet eller fra andre konomiske blokke , kan vre retningsgivende for senere standarder .
Dette betyder , at normer , som udvikles uden Europa og er dominerende , ogs pvirker produktionen .
Den , der sledes ikke deltager i standardiseringen , kan som flge deraf ogs mrke ulemper for sit erhvervsliv .
Med hensyn til en forbedring af konkurrencen udadtil har standardiseringen derfor ogs en vigtig medbestemmende betydning .
<P>
Nu kort vedrrende de stillede ni ndringsforslag , som desvrre frst blev indgivet senere og ikke blev behandlet i udvalget : Med hensyn til ndringsforslag nr .
1 er der i og for sig en indholdsmssig sttte .
Dog krves det deri , at der skal tages hensyn til traktatbestemmelserne i artikel 130 R , stk .
2 . Jo , selvflgelig - vi gr jo alle ind for at overholde traktaten , og det er ganske enkelt ikke muligt endnu en gang at anfre alle traktatbestemmelser i en betnkning .
<P>
Anden bemrkning : Jeg gr naturligvis ogs ind for den ndvendige standardisering i forbindelse med flykomponenter , men vil forsge at stille et mundtligt ndringsforslag , for at den institution , der skal oprettes til denne standardisering i Europa , ikke ubetinget allerede er navngivet .
Naturligvis er det ogs vigtigt , at der ogs tages hensyn til miljsprgsmlene i de tilflde , hvor de er relevante , men jeg mener ikke , at vi dermed afgiver en lovgivningsmssig befjelse til standardiseringsinstitutterne .
Jeg gr sledes ikke ind for ndringsforslag nr .
3 . Jeg takker for , at jeg mtte overskride min taletid en smule !
<SPEAKER ID=253 NAME="Pex">
Hr. formand , jeg nsker at komplimentere hr . Meier for hans betnkning om denne vigtige sag , som nppe ret mange indser vigtigheden af .
Set fra en handelspolitisk synsvinkel anser jeg standarder p omrderne informationsteknologi og telekommunikation , milj , energi samt standarder for arbejdspladsen for yderst vigtigt .
<P>
P alle disse omrder anser jeg en afstemning med de internationale standardiseringsorganer som ISO og IEC for srlig pkrvet .
Det er ligeledes srlig pkrvet , at en afstemning af europiske standarder med internationale standarder frer til , at globale tekniske handelshindringer nedbrydes , og at det forhindres , at nye hindringer opstr .
<P>
Min konklusion er , at udvidet brug af standardisering gavner den europiske integration .
Som sagt gr jeg ind for et mere snvert samarbejde mellem europiske standardiseringsorganer med henblik p at kunne optrde som Europa ved faststtelsen af internationale normer verden over .
Det er af afgrende betydning for europisk industri , at standardiseringen ligger s tt som muligt p det aktuelle teknologiske stade .
<P>
Indfrelsen af et europisk mrke , der angiver , at de europiske standarder er overholdt , betragter jeg som et egnet kvalitetspolitisk instrument , som kan bidrage til en forbedring af vor konkurrenceevne .
Endvidere kan standardisering p omrderne milj og sikkerhed p arbejdspladsen yde et vigtigt bidrag til debatten om socialog miljdumping inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=254 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Forskningsudvalget har selvflgelig ogs arbejdet meget intenst med Kommissionens meddelelse om udvidet brug af standardisering inden for Fllesskabets politik .
Jeg vil kun fremstte et par principielle bemrkninger , fordi der allerede er sagt srdeles mange kloge ting .
<P>
For det frste har vi behov for en standardiseringspolitk , som er forenelig med konkurrenceevne , vkst og beskftigelse .
Det br kunne lykkes os ikke lngere at have 15 eller 5 standardiseringslinjer i Den Europiske Union , men derimod at blive enige om en flles vej .
For det andet har vi behov for et flles retsgrundlag , som vi i ro og mag br gre os nrmere tanker om .
Det skal ikke ske fra den ene dag til den anden , men for CEN , CENELEC , ETSI , EOTC br der ogs p et tidspunkt vedtages et flles retsgrundlag .
For det tredje : Gennemsigtighed og deltagelse af alle grupper er nvnt .
For det fjerde : Vi har ogs behov for den prnormative forskning br tage hjde herfor i det femte rammeprogram p forskningsomrdet .
For det femte har vi behov for en bred konsens med hensyn til de europiske standardiseringsinstitutter for at forhindre , at netop visse medlemsstater , visse industriers overlegenhed definerer europiske standarder til ulempe for de andre .
<P>
Endelig har vi fortsat behov for forskningsforanstaltninger , ogs inden for kriminologien og til udbygning af vore laboratorier .
Jeg takker ordfreren for , at han har taget hensyn til rigtig mange af vore bemrkninger fra Forskningsudvalget , og jeg hber , at det indre markeds gennemfrelse ikke fortsat hmmes af nationale standarder .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Hr. formand , allerfrst glder jeg mig over Kommissionens meddelelse , som jeg mener er bde indsigtsfuld og hensigtsmssig .
Den kortlagde utallige anvendelser for standardisering , og som reprsentanter for Europas borgere er vi srdeles bevidste om den vrdi og de muligheder , som dette aspekt af standarden med hensyn til det indre marked kan give os .
<P>
Ordfreren , hr . Meier , uddyber med rette dette sprgsml i sin fortrffelige betnkning og understreger bde behovet for , at en sdan standardisering er frivillig og i vidt omfang fremmes , og navnlig ogs , at de sm og mellemstore virksomheder skal have sttte til at opfylde disse standarder , samtidig med at de ikke m stilles ugunstigt i konkurrencen p grund af de finansielle flger , det indebrer .
<P>
Vi har klart her et redskab , som kunne gre de europiske produkter virkelig paneuropiske , hvor et europiske kvalitetsmrke kunne give lige s stor garanti som det britiske standardiseringsinstituts mrke , som vi har i Det Forenede Kongerige .
Kvalitetsgarantier er det , som forbrugerne fortjener og har behov for , og det er netop det , en standardisering kan medfre .
<P>
S sent som i gr i Parlamentet , hr. kommissr , stillede jeg Dem et sprgsml om sikkerhedsstandarder p campingpladser i Europa .
Vi husker alle de tragedier , som synes at opst sommer efter sommer .
Alle , der har rejst med deres familier til campingpladser ved , hvor meget vi godtager p disse pladser , undertiden med tragiske resultater .
Standardisering af sikkerhedsforanstaltningerne med hensyn til bde campingpladsernes placering og udstyr kunne redde menneskeliv , og Deres positive svar i gr opmuntrede mig .
<P>
Dette er kun en enkelt eksempel - der er ganske givet mange flere - p god praksis , som kan forbedre hverdagen for os alle .
Jeg er overbevist om , at mange flere vil vre et resultat af det grundlag , som denne betnkning giver os .
Den fortjener absolut vor fulde sttte , og den er i overensstemmelse med den slags bemrkninger , som De , hr. kommissr , lige fremsatte i forbindelse med den tidligere betnkning , hvilket viser , at Den Europiske Union er et organ og et redskab til god og positiv lovgivning .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Jeg mener faktisk , at sprgsmlet om overdragelse af lovgivningsbefjelser er alvorligt .
Jeg anser sprgsmlet om alle berrte gruppers adgang for at vre et vigtigt sprgsml .
Jeg mener ogs , at forbruger- og miljgrupper skal deltage , og jeg anser det for at vre en afvej , hvis miljpolitikkens inddragelse p alle politiske omrder reduceres til standardisering .
<P>
Det er sandsynligvis i orden at inddrage den civile luftfart , industriel overlegenhed vil man ikke f under kontrol alene p denne mde .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte med en stning , som er p sin plads i denne fase af den parlamentariske debat :  Den sidste slukker lyset  .
Tak .
<SPEAKER ID=257 NAME="Bangemann">
Hr. formand , formlet med vor meddelelse var at gre Parlamentet , men naturligvis ogs den brede offentlighed opmrksom p betydningen af den europiske standardisering .
Det glder mig , at hr . Meiers betnkning og parlamentsmedlemmernes indlg i aften har vist , at denne meddelelse er blevet forstet rigtigt i Parlamentet .
Jeg hber ogs , at den brede offentlighed i hjere grad og bedre og bedre vil forst standardiseringens betydning , svel som de nste overvejelser , som vi vil komme med , f.eks. standardernes rolle eller markedsspecifikationer p omrdet informationsteknologi .
Ogs det sprgsml , som fru Billingham tog op , nemlig forholdet mellem kvalitet og standarder , vil spille en rolle i vor nste meddelelse om den europiske industris konkurrenceevne .
<P>
Vi arbejder sledes intenst med disse sprgsml , og forhbentlig kan vi gre det klart , at dette ikke er noget esoterisk sprgsml for teknikfreaks , men at det virkelig er af betydning for forbrugeren , miljet , industrien og dermed naturligvis ogs for Den Europiske Unions konkurrenceevne .
Sprgsmlet om budgetbevillingen , hr . Meier , har jeg s sent som i dag drftet med Budgetudvalgets formand , som spurgte mig om mine prioriteter , hvilket han ogs vil sprge andre kolleger om .
Jeg hber , at det med budgetordfrerens sttte lykkes at undg , at der ikke foretages nogen nedskringer med hensyn til standardiseringsorganisationerne .
Netop nr vi nsker at inddrage grupper som sm og mellemstore virksomheder , forbrugere og miljorganisationer , har vi naturligvis ogs brug for et offentligt bidrag til arbejdet , da det vil vre vanskeligere for disse grupper at afholde disse omkostninger , end det normalt er tilfldet med industrivirksomheder .
Det er forbavsende og var ogs besynderligt for mig at finde ud af , at der findes et industriomrde , hvor der indtil videre faktisk kun findes f flles standarder , nemlig flyindustrien .
<P>
Enhver , der gr sig nrmere tanker om det , vil sige : I flyindustrien mtte man som det allerfrste begynde med standarder , men det er ikke tilfldet .
Ogs dette vil sikkert ndre sig i tidens lb .
De sindsbevgelser , som i frste omgang fandtes med hensyn til konkurrenceforholdet mellem nationale og europiske standarder , har ogs lagt sig .
De nationale standardiseringsorganisationers samarbejde er fornuftigt , og det vil s forhbentlig bre frugt .
<P>
Vi mdes i vrigt regelmssigt med CEN , CENELEC og ETSI . Hvis De tillader , hr .
Meier , vil jeg gerne invitere Dem til at deltage i det nste mde .
Vi mdes ogs altid p dejlige steder .
De kan sledes vre sikker p , at ogs omgivelserne er i orden . Hvis hr .
Wolf absolut nsker at komme med , vil jeg s overveje , om jeg ogs inviterer ham , men det m jeg frst tnke nrmere over .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.01 )
